Indeks 
Vedtagne tekster
Torsdag den 16. november 2017 - StrasbourgEndelig udgave
Ytringsfrihed i Sudan, navnlig hvad angår Mohamed Zine al-Abidine
 Terrorangreb i Somalia
 Madagaskar
 Partnerskabsaftalen om forbindelser og samarbejde mellem Den Europæiske Union og New Zealand (Godkendelse) ***
 Partnerskabsaftalen om forbindelser og samarbejde mellem Den Europæiske Union og New Zealand (Beslutning)
 EU-Afrika-strategien: en stærk drivkraft for udvikling
 Den Europæiske Ombudsmands virksomhed i 2016
 Revision af gennemførelsen af miljøreglerne (EIR)
 Bekæmpelse af uligheder som et middel til at stimulere jobskabelse og vækst

Ytringsfrihed i Sudan, navnlig hvad angår Mohamed Zine al-Abidine
PDF 171kWORD 51k
Europa-Parlamentets beslutning af 16. november 2017 om ytringsfrihed i Sudan, navnlig for så vidt angår Mohamed Zine al‑Abidine (2017/2961(RSP))
P8_TA(2017)0443RC-B8-0634/2017

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til sine tidligere beslutninger om situationen i Sudan, navnlig beslutningerne af 13. juni 2012(1), 10. oktober 2013(2), 18. december 2014(3) og 6. oktober 2016(4),

–  der henviser til sin beslutning af 16. marts 2017 om EU's prioriteter for samlingerne i FN's Menneskerettighedsråd i 2017(5),

–  der henviser til den internationale konvention om borgerlige og politiske rettigheder,

–  der henviser til verdenserklæringen om menneskerettigheder,

–  der henviser til det afrikanske charter om menneskers og folks rettigheder,

–  der henviser til Cotonouaftalen,

–  der henviser til den sudanesiske lov om trykkeri og publikationer fra 2009,

–  der henviser til den sudanesiske lov om informationsfrihed fra 2015,

–  der henviser til Kampalaerklæringen fra den panafrikanske konference om ytringsfrihed og adgang til information af 26. marts 2017,

–  der henviser til den fælles erklæring fra EU, Norge, USA og Canada om politiske tilbageholdelser og aviscensur i Sudan af 7. december 2016,

–  der henviser til EU's retningslinjer vedrørende ytringsfrihed online og offline,

–  der henviser til erklæringen fra FN's uafhængige ekspert om menneskerettighedssituationen i Sudan, Aristide Nononsi, efter hans besøg i Sudan den 11.-21. maj 2017,

–  der henviser til kommissær Christos Stylianides' besøg i Sudan den 22.-23. oktober 2017,

–  der henviser til erklæringen fra næstformanden for Kommissionen/Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik (NF/HR) på Den Europæiske Unions vegne om den internationale dag mod straffrihed for forbrydelser begået mod journalister (2. november 2017),

–  der henviser til Journalister Uden Grænsers internationale pressefrihedsindeks 2017,

–  der henviser til forretningsordenens artikel 135, stk. 5, og artikel 123, stk. 4,

A.  der henviser til, at Mohamed Zine al-Abidine i en artikel offentliggjort den 23. februar 2012 i avisen Al-Tayar kritiserede den påståede korruption i den sudanesiske præsident Omar al-Bashirs familie;

B.  der henviser til, at den sudanesiske efterretnings- og sikkerhedstjeneste indgav en politianmeldelse mod Mohamed Zine al-Abidine og hans chefredaktør Osman Mirgani;

C.  der henviser til, at en sudanesisk domstol den 23. oktober 2017 idømte Mohamed Zine al-Abidine en betinget fængselsdom med en femårig prøveperiode på grundlag af anklager om at have krænket den journalistiske etiske kodeks;

D.  der henviser til, at chefredaktøren Osman Mirgani Al-Tayar blev dømt til at betale en bøde på 10 000 sudanesiske pund eller afsone en fængselsdom på seks måneder for de samme anklager og blev løsladt, da bøden var betalt af det sudanesiske journalistforbund;

E.  der henviser til, at den advokat, der repræsenterer både Mohamed Zine al-Abidine og Osman Mirgani, har erklæret, at han har til hensigt at appellere dommen mod dem;

F.  der henviser til, at det er blevet rapporteret, at den sudanesiske efterretnings- og sikkerhedstjeneste afhører og tilbageholder journalister og har indgivet adskillige søgsmål mod sudanesiske journalister og på vilkårlig vis konfiskeret hele oplag af aviser, f.eks. Al-Tayar, Al-Jareeda, Al-Watan, Al-Youm Al-Tali og Al-Ayam og Akhir Lahza, der indeholder artikler, der er kritiske over for regeringen;

G.  der henviser til, at der i 2016 var mindst 44 tilfælde af konfiskerede publikationer, der berørte 12 aviser, herunder fem Al-Jareeda-oplag på en enkelt uge; der henviser til, at Det Nationale Presse- og Publikationsråd den 14. august 2016 suspenderede offentliggørelsen af aviserne Elaf, Al-Mustagilla, Al-Watan og Awal Al-Nahar på ubestemt tid;

H.  der henviser til, at frie, uafhængige og upartiske medier udgør en af de vigtigste dele af grundlaget for et demokratisk samfund;

I.  der henviser til, at Sudan den 8. januar 2017 undertegnede erklæringen om mediefrihed i den arabiske verden og derved blev den fjerde underskriver efter Palæstina, Tunesien og Jordan; der henviser til, at ministeren for medieanliggender noterede sig regeringens tilsagn om at respektere pressefriheden i Sudan;

J.  der henviser til, at Journalister uden Grænser placerer Sudan blandt de mindst frie lande, som nr. 174 af 180, i sit internationale pressefrihedsindeks 2017 pga. "chikane af medierne, censur, konfiskering af aviser, lukning af medier og internetbegrænsninger";

K.  der henviser til, at FN's rapport fra den uafhængige ekspert om menneskerettighedssituationen i Sudan i juli 2017 bemærkede, at den sudanesiske efterretnings- og sikkerhedstjenestes censur af avisen Al-Jareeda strider mod Sudans foreløbige nationale forfatning;

L.  der henviser til, at Sudan har undertegnet, men ikke ratificeret den i 2005 reviderede udgave af Cotonouaftalen;

M.  der henviser til, at NF/HR Federica Mogherini udstedte en erklæring den 14. november 2017 om den sudanesiske præsident Omar al-Bashirs besøg i Uganda, hvori hun mindede alle parter i Den Internationale Straffedomstols Romstatut om at overholde og gennemføre deres forpligtelser i henhold til folkeretten;

N.  der henviser til, at menneskerettigheder, borgerlige og politiske rettigheder fortsat undertrykkes i Sudan;

1.  udtrykker dyb bekymring over, at pressedomstolen i Khartoum den 23. oktober 2017 idømte Mohamed Zine al-Abidine en betinget fængselsdom med en femårig prøveperiode, og opfordrer de sudanesiske myndigheder til straks at gennemgå alle anklager mod ham;

2.  er dybt bekymret over ytringsfriheden i Sudan, den fortsatte censur og beslaglæggelser af aviser samt de skærpede restriktioner på journalister imod frit at udtrykke deres holdninger i Sudan; bemærker, at det ikke må føre til undertrykkelse af den frie presse, at regeringspolitikere stilles til ansvar for deres politik på det offentlige område; bemærker endvidere med bekymring de langsigtede finansielle restriktioner på aviser som følge af rutinemæssige beslaglæggelser og suspensioner af operationer;

3.  beklager, at der har været talrige rapporter om den sudanesiske efterretnings- og sikkerhedstjenestes gentagne krænkelser af mediefriheden og fortsatte chikane af journalister, og opfordrer indtrængende de sudanesiske myndigheder til at bringe den sudanesiske efterretnings- og sikkerhedstjenestes beføjelser og metoder i overensstemmelse med internationale standarder;

4.  mener, at frie, uafhængige og uvildige medier udgør en af grundpillerne i et demokratisk samfund, hvor en åben debat spiller en afgørende rolle; opfordrer EU til at intensivere sine bestræbelser på at fremme ytringsfriheden gennem sine eksterne politikker og instrumenter;

5.  opfordrer indtrængende de sudanesiske myndigheder til omgående at sætte en stopper for alle former for chikane og intimidering af samt angreb på journalister og forkæmpere for ytringsfrihed online og offline og til at iværksætte demokratiske reformer som et middel til at sikre beskyttelse og fremme af menneskerettigheder i landet, herunder ytringsfriheden, i overensstemmelse med sine forpligtelser i henhold til Sudans foreløbige nationale forfatning og landets internationale forpligtelser, herunder Cotonouaftalen;

6.  understreger, at staten i overensstemmelse med verdenserklæringen om menneskerettigheder har det primære ansvar for fremme og beskyttelse af alle menneskerettigheder; opfordrer de sudanesiske myndigheder til at genindføre og respektere menneskerettighederne og de grundlæggende frihedsrettigheder under folkeretten, herunder ytringsfriheden;

7.  anerkender betydningen af kommissær Christos Stylianides' nylige mission og formidling af EU's velkendte bekymringer til de sudanesiske myndigheder, herunder hvad angår respekten for de grundlæggende frihedsrettigheder;

8.  opfordrer EU og dets medlemsstater til at yde støtte til civilsamfundsorganisationer gennem teknisk bistand og kapacitetsopbygningsprogrammer for at forbedre deres bestræbelser på at fremme menneskerettighederne og retsstatskapacitet og sætte dem i stand til at bidrage mere effektivt til forbedring af menneskerettighedssituationen i Sudan;

9.  noterer sig med bekymring den foreslåede lov om trykkeri og publikationer af 2017, der indeholder andre kontroversielle restriktioner på onlinepublikationer og bestemmelser for længerevarende suspensioner af aviser og journalister; opfordrer Sudans regering til at ændre lov om trykkeri og publikationer fra 2009 med henblik på at tilvejebringe mere beskyttelse af journalister og avisudgivere;

10.  pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet, Kommissionen, næstformanden for Kommissionen/Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik, formændene for Den Blandede Parlamentariske Forsamling AVS-EU, Kommissionen for Den Afrikanske Union, Det Panafrikanske Parlament og Sudans regering.

(1) EUT C 332 E af 15.11.2013, s. 49.
(2) EUT C 181 af 19.5.2016, s. 87.
(3) EUT C 294 af 12.8.2016, s. 28.
(4) Vedtagne tekster, P8_TA(2016)0379.
(5) Vedtagne tekster, P8_TA(2017)0089.


Terrorangreb i Somalia
PDF 180kWORD 55k
Europa-Parlamentets beslutning af 16. november 2017 om terrorangreb i Somalia (2017/2962(RSP))
P8_TA(2017)0444RC-B8-0600/2017

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til sine tidligere beslutninger om Somalia,

–  der henviser til sin beslutning om situationen i flygtningelejren Dadaab af den 18. maj 2017(1),

–  der henviser til erklæringen fra næstformanden for Kommissionen/Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik (HR/NF) af 15. oktober 2017 om angrebene i Mogadishu, Somalia, og til erklæringen af 30. oktober 2017 fra talsmanden for HR/NF om angrebet i Somalia,

–  der henviser til Rådets konklusioner af 3. april 2017 om Somalia,

–  der henviser til EU's indlæg af 27. september 2017 om den interaktive dialog med den uafhængige ekspert vedrørende Somalia på 36. samling i Menneskerettighedsrådet,

–  der henviser til FN's Sikkerhedsråds resolutioner 2372 (2017) af 30. august 2017 og 2383 (2017), vedtaget den 7. november 2017,

–  der henviser til FN's generalsekretærs rapporter om Somalia til FN's Sikkerhedsråd af 9. maj 2017 og 5. september 2017,

–  der henviser til FN's Sikkerhedsråds erklæring af 15. oktober 2017 om terrorangrebene i Mogadishu,

–  der henviser til erklæringen fra formanden for Den Afrikanske Union af 15. oktober 2017 om angrebene i Mogadishu,

–  der henviser til erklæringen fra Den Afrikanske Unions Mission i Somalia (AMISOM) om fordømmelse af terrorangrebene den 14. og 28. oktober 2017,

–  der henviser til sluterklæringen fra den internationale konference om Somalia i London den 11. maj 2017,

–  der henviser til det fælles kommuniké mellem EU og Den Afrikanske Union om gennemførelsen af Parisaftalen af 1. juni 2017,

–  der henviser til AMISOMs erklæring af 8. november 2017, hvori den meddelte sin hensigt om at indlede en gradvis tilbagetrækning af tropper fra Somalia i begyndelsen af december 2017 med henblik på en fuldstændig tilbagetrækning fra 2020,

–  der henviser til Cotonou-partnerskabsaftalen mellem AVS og EU,

–  der henviser til, at Den Afrikanske Kommission for Menneskerettigheder og Befolkningers Rettigheder har mandat til at fremme og beskytte menneskers og folks rettigheder i henhold til det afrikanske charter om menneskers og folks rettigheder,

–  der henviser til FN-konventionen om barnets rettigheder og den valgfri protokol dertil vedrørende inddragelse af børn i væbnede konflikter,

–  der henviser til Den Afrikanske Unions konvention om forebyggelse og bekæmpelse af terrorisme, som vedtoges i 1999,

–  der henviser til forretningsordenens artikel 135, stk. 5, og artikel 123, stk. 4,

A.  der henviser til, at den 14. oktober 2017 rystede en massiv bombe i en lastbil centrum i Mogadishu, hvorved mindst 358 personer blev dræbt, 228 blev såret, og der savnes fortsat 56; der henviser til, at overfaldet i hjertet af Mogadishu var en af de mest dødbringende terroraktioner noget sted i verden i de seneste år; der henviser til, at over 30 personer blev dræbt den 28. oktober 2017, da to bomber eksploderede uden for et hotel i nærheden af præsidentpaladset i Mogadishu;

B.  der henviser til, at ingen gruppe har påtaget sig ansvaret for det feje angreb, der bærer præg af al‑Shabaab, som nu tilsyneladende ikke ønsker at underminere enhver form for folkelig støtte ved at anerkende at have spillet en rolle i et så stort tab af civile liv; der henviser til, at Somalias borgere gentagne gange har fordømt den vold, som al‑Shabaab udøver, og de samlede sig efter bombeattentaterne i oktober 2017 i en tusindvis stor march gennem gaderne i Mogadishu for at trodse al‑Shabaab;

C.  der henviser til, at der har været en række blodige terrorangreb i Mogadishu og overalt i landet i de seneste måneder, herunder bilbombeattentater, tilfældige skyderier, målrettede henrettelser og bortførelser, hvilket understreger den fortsatte trussel om voldelig ekstremisme, som landet står over for;

D.  der henviser til, at hovedparten af angrebene tilskrives al‑Shabaab, selv om Daesh er også kendt for at være aktive i landet;

E.  der henviser til, at Somalias præsident Mohamed Abdullahi Mohamed, efter han overtog magten i februar 2017 i et valg, der betragtes som en afgørende milepæl i det uroplagede østafrikanske lands gradvise tilbagevenden til stabilitet og velstand, har forpligtet sig til at fjerne al‑Shabaab fra Somalia;

F.  der henviser til, at i lyset af bølgen af angreb i hele 2017 og ikke mindst den forfærdelige bombning den 14. oktober 2017 er det på ingen måde klart, at somaliske sikkerhedsstyrker i tilstrækkelig grad er i stand til at bekæmpe terrorisme uden ekstern støtte efter AMISOMs planlagte tilbagetrækning fra landet;

G.  der henviser til, at AMISOM-styrker ved flere lejligheder er blevet beskyldt for alvorlige menneskerettighedskrænkelser, herunder vilkårlige drab og nogle tilfælde af seksuel udnyttelse og seksuelt misbrug; der henviser til, at indsættelsen af udenlandske tropper i somaliske område uden et FN/AU-mandat er en væsentlig årsag til bekymring i lyset af tidligere påstande om menneskerettighedskrænkelser begået af AMISOM-styrker;

H.  der henviser til, at ud over voldelig ekstremisme har tørke, konflikter mellem klaner og tvangsfordrivelser resulteret i, at hundredtusinder af mennesker er blevet fordrevne alene i det seneste år og mange til regeringskontrollerede bycentre; der henviser til, at mange lever i usikre bebyggelser, hvor kvinder og piger i særdeleshed udsættes for misbrug og seksuel vold;

I.  der henviser til, at truslen om sult stadig dominerer i Somalia, hvor ca. 400 000 somaliske børn lider af akut fejlernæring og 3 millioner mennesker lever i en krise- eller nødsituation med hensyn til fødevaresikkerhed; der henviser til, at der er omkring 1,1 millioner internt fordrevne personer i Somalia og mere end 900 000 somaliske flygtninge i regionen;

J.  der henviser til, at der er 420 000 somaliske flygtninge i lejre i Kenya, herunder 350 000 i Dadaab-lejren, og at regeringerne i Somalia og Kenya og UNHCR har indgået en aftale om at lette den frivillige repatriering af 10 000 flygtninge til områder i Somalia, der er uden for al‑Shabaabs kontrol; der henviser til, at de hjemvendte støder på problemer med reintegration og har ringe udsigt til at finde arbejde; der henviser til, at mange Dadaab-flygtninge er af somalisk afstamning, men aldrig har kendt til et liv uden for lejren og er statsløse, dvs. at de ikke kan sendes til Somalia;

K.  der henviser til, at EU siden 2016 gradvist har øget sin årlige humanitære støtte til Somalia især som reaktion på den alvorlige tørke, der har ramt landet, og at EU bevilgede 120 mio. EUR til humanitære partnere i 2017 og frigav nødhjælp på 100 000 EUR til at bidrage til en hurtig indsats i lyset af behovene for lægehjælp i Mogadishu efter angrebet den 14. oktober 2017; der henviser til, at EU også har mobiliseret to skibe fra EU's flådeoperation Atalanta sammen med nødhjælpsflyvninger til at levere akut lægehjælp til hospitalerne i Mogadishu;

L.  der henviser til, at EU har ydet 486 mio. euro i støtte gennem Den Europæiske Udviklingsfond (2014-2020) med fokus på gennemførelsen af "pagten" og navnlig på stats- og fredsopbygning, fødevaresikkerhed, modstandsdygtighed og uddannelse; der henviser til, at EU ligeledes støtter AMISOM gennem fredsfaciliteten for Afrika;

M.  der henviser til, at Verdensbanken i december 2016 forpligtede sig til at optrappe kampen mod ekstrem fattigdom og meddelte, at de udviklede lande har givet tilsagn om et rekordhøjt beløb på 75 mia. USD for bistand og lån på lempelige vilkår til Den Internationale Udviklingssammenslutning (IDA); der henviser til, at Somalia dog ikke er berettiget til støtte fra IDA, da landet skylder banken og IMF mere end 300 mio. USD som en del af en kæmpegæld på 5 mia. USD over for multilaterale og bilaterale kreditorer;

N.  der henviser til, at børn fortsat bliver dræbt, tilbageholdt vilkårligt og rekrutteret af al‑Shabaab, og de rekrutteres også til de somaliske væbnede styrker, selv om Somalia ratificerede FN's konvention om barnets rettigheder i januar 2015 og tilsluttede sig erklæringen om trygge skoler i november 2015, hvor det forpligtede sig til at tage konkrete skridt til at beskytte studerende og uddannelsesinstitutioner;

O.  der henviser til, at den somaliske regering i mangel af et funktionsdygtigt civilt retsvæsen bruger militærdomstole til at retsforfølge og dømme civile, hvilket ikke garanterer rettighederne for civile anklagede; der henviser til, at der er givet vide efterforskningsmæssige beføjelser til den nationale efterretnings- og sikkerhedstjeneste (NISA), som på nuværende tidspunkt ikke har noget retshåndhævelsesmandat, hvilket har medført alvorlige krænkelser af retten til en retfærdig rettergang for personer i NISA's varetægt;

P.  der henviser til, at ifølge Transparency International er Somalia det mest korrupte land i verden for 10. år i træk; der henviser til, at den somaliske regering stadig står over for mange udfordringer, som f.eks. korruption og mangel på en bred støtte fra civile, hvilket uundgåeligt har ført til en mangel på tillid til statsinstitutionerne og til at sympatien langsomt retter sig mod radikale islamistiske grupper og terrorgrupper;

1.  udtrykker sin dybeste medfølelse med ofrene for de seneste terrorangreb i Somalia og med deres familier og beklager dybt tabet af menneskeliv; fordømmer samtidig gerningsmændene bag disse angreb, der er blevet tilskrevet oprørsgruppen al‑Shabaab;

2.  minder om, at varig fred og stabilitet kun kan opnås gennem social inklusion, bæredygtig udvikling og god regeringsførelse på grundlag af de demokratiske principper og retsstatsprincippet, hvor menneskers værdighed og rettigheder respekteres fuldt ud;

3.  glæder sig over Kommissionens hurtige katastrofeberedskab efter terrorangrebene den 14. oktober 2017; opfordrer EU og dets internationale partnere til at opfylde deres forpligtelser over for Somalia og i første omgang gennem foranstaltninger, der kan skabe fødevaresikkerhed, med henblik på at undgå de strukturelle problemer, der førte til hungersnød, for at fremme sikkerhed og skabe forlig i fællesklager, til at forbedre forvaltningen af offentlige finanser og til at støtte fuldendelsen af gennemgangen af forfatningen, der er nødvendig for at opnå langsigtet stabilitet;

4.  beklager, at trods flere advarsler fra humanitære grupper, bistandsorganisationer og Europa-Parlamentet er Somalia på randen af en hungersnød; minder om, at dødstallet som følge af hungersnøden i 2011 blev forstærket af den usikre situation og de militante ekstremister fra al‑Shabaab, der forhindrede nødhjælpsforsyninger i at komme frem til de områder i den sydlige centrale del af Somalia, der på det tidspunkt var under deres kontrol; opfordrer alle parter til at samarbejde med humanitære organisationer og fuldt ud efterleve de humanitære principper og tillade fuld og uhindret adgang til de, der fortsat lider og som er i nød, navnlig i landområderne;

5.  glæder sig over det valg, der blev afholdt i starten af februar 2017, der førte til valg af en ny præsident, udtrykker håb om, at valget vil skabe politisk stabilitet, og opfordrer til vedtagelse af de nødvendige reformer og til at gøre fremskridt med hensyn til det føderale projekt i tæt samordning og samarbejde med de føderale medlemsstater (FMS); understreger betydning af at bekæmpe den endemiske korruption i landet og af at give de unge muligheder, således, at risikoen begrænses for, at de bliver rekrutteret af al‑Shabaab;

6.  bifalder den beslutning, som det nationale Leadership Forum har truffet om at fremme oprettelse og registrering af politiske partier forud for valget i 2020 og dette på princippet om "én mand, én stemme" samt forsøget på at genopbygge statsinstitutionerne og vedtagelsen af vigtige nye love om politiske partier og oprettelsen af en uafhængig national menneskerettighedskommission; påpeger, at der skal gøres en indsats for at øge kvinders repræsentation;

7.  understreger betydningen af bidraget fra landets diaspora og civilsamfundets med hensyn til ikke blot at genetablere god regeringsførelse, men også den sociale og økonomiske udvikling, og fremhæver i den forbindelse betydningen af kvinders repræsentation og deltagelse i beslutningstagningen; bifalder i denne forbindelse stigningen i antallet af kvindelige medlemmer af det somaliske parlament (til 24 %) og regering, og minder om behovet for en større indsats for at forbedre balancen mellem kønnene både i EU og i Somalia;

8.  noterer sig Nairobierklæringen fra Den Mellemstatslige Organisation for Udvikling i Østafrika (IGAD) om varige løsninger for somaliske flygtninge og reintegrering af hjemvendte i Somalia; bifalder tilsagnet om at nå frem til en samlet regional strategi og samtidig opretholde beskyttelse og fremme selvhjulpenhed i asyllandene, hvilket skal ske med støtte fra det internationale samfund og i overensstemmelse med international byrdefordeling som skitseret i New York-erklæringens samlede flygtningeberedskabsramme (CRRF);

9.  opfordrer Kommissionen til at intensivere høringsbestræbelserne over for aktører i regionen, herunder lokalbefolkninger, regionale regeringer og NGO'er med henblik på at fokusere på lokalt fastslåede problemer og behov og fremme et gunstigt klima og øge kapaciteten til hjemsendelse af flygtninge til deres hjemlande;

10.  udtrykker sin bekymring over NISA's brede kompetence og sin brug af militære domstole til at forfølge påståede terrorrelaterede forbrydelser, hvorved det flere gange har krænket princippet om retfærdig rettergang og afsagt dødsdomme, uden at noget ansvar er blevet fastslået;

11.  opfordrer den somaliske regering samt EU som led i dets aktiviteter på retsstatsområdet i Somalia til at sikre, at NISA reguleres med effektive kontrolmekanismer, og opbygge den tekniske ekspertise i Somalias kriminalefterforskningsafdeling (CID), så den kan gennemføre grundige og effektive efterforskninger, der respekterer borgernes rettigheder;

12.  glæder sig navnlig over den politiske aftale, der blev indgået den 16. april 2017 mellem Somalias ledere om at integrere regionale og føderale styrker i en sammenhængende national opbygning af sikkerhedstjenesterne, der er i stand til gradvis at påtage sig hovedansvaret for at sikre sikkerhed, og den hurtige oprettelse af det nationale sikkerhedsråd og den nationale sikkerhedstjeneste;

13.  anerkender AMISOMs rolle med hensyn til at sikre sikkerhed og stabilitet, hvilket gør det muligt for Somalia at skabe politiske institutioner og udvide statens autoritet forud for en overdragelse af ansvaret for sikkerheden til de somaliske institutioner og styrker; glæder sig over Den Afrikanske Unions undersøgelser af anklagerne om seksuel vold begået af AMISOM-soldater; tilskynder til fuld gennemførelse af henstillingerne i FN's Generalsekretariats rapport om Somalia og opfordrer indtrængende på linje med FN's Sikkerhedsråds resolution 2272 (2016) Den Afrikanske Union og de lande, der bidrager med styrker, til at sikre at alle anklager undersøges behørigt og grundigt, og at de ansvarlige stilles for en domstol; fremhæver betydningen af muligheden for at udvide AMISOMs mandat til længere end maj 2018 og advarer om, at for tidlig overførsel af ansvaret til de somaliske tropper kan undergrave stabiliteten på lang sigt;

14.  understreger behovet for at bekæmpe straffrihed og sikre, at de ansvarlige for krigsforbrydelser og forbrydelser mod menneskeheden i Somalia stilles for en domstol; noterer sig den somaliske præsidents tilbud om amnesti for visse forbrydelser til personer, der giver afkald på terrorisme og vold og ønsker at forlade al‑Shabaab og andre terrorgrupper, og tilskynder til udarbejdelse af en amnestilovgivning;

15.  beklager dybt rekrutteringen af børnesoldater til al‑Shabaab og sikkerhedsstyrkernes brug af børn som soldater og informanter, herunder brugen af tilfangetagne eller deserterede børnesoldater; minder om, at Somalias regering har forpligtet sig til at rehabilitere tidligere børnesoldater og retsforfølge de ansvarlige for deres rekruttering; opfordrer internationale donorer, herunder EU til at prioritere tilvejebringelsen af rehabilitering, uddannelse og trygge skoler som et centralt element til at bryde den dødbringende voldsspiral; opfordrer indtrængende myndighederne til primært at behandle børn, der er mistænkt for at have tilknytning til al‑Shabaab, som ofre og tage hensyn til barnets tarv med de internationale beskyttelsesstandarder som vejledende principper;

16.  udtrykker alvorlig bekymring over, at naturressourcer, navnlig trækul, fortsat udgør en væsentlig kilde til finansiering af terrorister og forårsager alvorlige miljøødelæggelser i Somalia; opfordrer Kommissionen til at undersøge, hvordan sporbarhed og due diligence-ordninger kan udvides til at omfatte alle naturressourcer, der anvendes til at nære terrorvirksomhed og vold; opfordrer i denne forbindelse alle parter til at sikre overholdelse af FN's Sikkerhedsråds resolution om forbud mod eksport af somalisk trækul;

17.  pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet, Kommissionen, næstformanden for Kommissionen/Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik, Den Afrikanske Union, præsidenten, premierministeren og parlamentet i Somalia, FN's generalsekretær, FN's Sikkerhedsråd, FN's Menneskerettighedsråd og Den Blandede Parlamentariske Forsamling AVS-EU.

(1) Vedtagne tekster, P8_TA(2017)0229.


Madagaskar
PDF 179kWORD 53k
Europa-Parlamentets beslutning af 16. november 2017 om Madagaskar (2017/2963(RSP))
P8_TA(2017)0445RC-B8-0641/2017

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til sine tidligere beslutninger om Madagaskar, navnlig beslutningerne af 7. maj 2009(1), 11. februar 2010(2) og 9. juni 2011(3), samt til undersøgelsesmissionen fra Den Blandede Parlamentariske Forsamling AVS-EU til Madagaskar den 10.-11. juli 2010,

–  der henviser til WHO's oplysninger af 2. november 2017 om et nyligt pestudbrud,

–  der henviser til de afsluttende bemærkninger af 22. august 2017 fra FN's Menneskerettighedsråd om den fjerde regelmæssige rapport om Madagaskar,

–  der henviser til erklæringen fra FN's særlige rapportør John H. Knox fra oktober 2016 om afslutningen af hans mission til Madagaskar,

–  der henviser til SADC's (Southern African Development Community's) ekstraordinære topmøde om Madagaskar den 20. maj 2011 og den køreplan, som SADC's mæglingshold har foreslået efter ophævelsen af EU's, Den Afrikanske Unions og SADC's sanktioner mod Madagaskar,

–  der henviser til rapporten fra den særlige rapportør om spørgsmålet om menneskeretsforpligtelser i relation til udøvelsen af et sikkert, rent, sundt og bæredygtigt miljø af 26. april 2017 om sit besøg i Madagaskar,

–  der henviser til artikel 8 og 9 i den reviderede Cotonouaftale,

–  der henviser til Madagaskars forfatning,

–  der henviser til EU's retningslinjer vedrørende menneskerettighedsforkæmpere og EU's retningslinjer for menneskerettigheder vedrørende ytringsfrihed online og offline,

–  der henviser til verdenserklæringen om menneskerettigheder,

–  der henviser til den internationale konvention om borgerlige og politiske rettigheder, som Madagaskar undertegnede i 1969 og ratificerede i 1971,

–  der henviser til det afrikanske charter om demokrati, valg og regeringsførelse,

–  der henviser til det afrikanske charter om menneskers og folks rettigheder,

–  der henviser til den 120. samling i Menneskerettighedskomitéen, som fandt sted i Genève den 10. og 11. juli 2017, hvor den fjerde regelmæssige rapport om Madagaskar for så vidt angår gennemførelsen af den internationale konvention om borgerlige og politiske rettigheder blev gennemgået,

–  der henviser til forretningsordenens artikel 135, stk. 5, og artikel 123, stk. 4,

A.  der henviser til, at der efter en femårig periode med politisk uro, hvor donorerne suspenderede programmerne for udviklingsbistand, i Madagaskar afholdtes demokratiske og troværdige parlamentsvalg i oktober 2013 og præsidentvalg i december 2013, hvilket førte til indsættelsen af Hery Rajaonarimampianina som præsident; der henviser til, at den politiske situation stadig er ustabil, selv om genoptagelsen af forbindelserne med donorlandene har fjernet alle begrænsninger for samarbejde med den nye regering;

B.  der henviser til, at der er vedtaget en ny kommunikationslov, som er blevet stærkt kritiseret af journalister i Madagaskar, eftersom den lader overtrædelser begået af pressen behandles i henhold til straffeloven, hvilket potentielt kan føre til en kriminalisering af erhvervet; der henviser til, at situation er blevet roligere, men ikke synes at bevæge sig i den rigtige retning;

C.  der henviser til, at der i princippet skal afholdes præsidentvalg næste år, men at der er endnu ikke fastsat en dato; der henviser til, at Madagaskars præsident har erklæret sig som tilhænger af en forfatningsmæssig reform, som giver ham mulighed for at blive ved magten under valget, og har vist sig villig til at fordreje foreslåede ændringer af valgloven, som er fremsat af den uafhængige nationale valgkommission, eksperter, civilsamfundet og oppositionen; der henviser til, at disse erklæringer er blevet anfægtet af hans politiske modstandere og den del af civilsamfundet, der er bekymret over, at dette kan være et forsøg på at forsinke valget og forblive ved magten ud over hans forfatningsmæssige mandat; der henviser til, at dette risikerer at øge spændingerne i en allerede skrøbelig politisk situation;

D.  der henviser til, at Amnesty International's regionale direktør for det sydlige Afrika den 10. juli 2017 erklærede, at menneskerettighedssituationen i Madagaskar er i stærk tilbagegang som følge af den åbenlyse tilsidesættelse af retsstatsprincippet; der henviser til, at mere end 50 % af alle fanger tilbageholdes forebyggende uden rettergang, og til at der sker andre krænkelser, f.eks. udenretslige henrettelser af politiet og fængsling af menneskerettighedsforkæmpere, da der er ikke er nogen fri og retfærdig adgang til retsvæsenet;

E.  der henviser til, at Amnesty International også har veldokumenterede rapporter om retshåndhævelsespersonale, som søger hævn efter hændelser med selvtægtsgrupper; der henviser til, at politibetjente i februar 2017 angiveligt nedbrændte fem landsbyer i Antsakabary, efter at to af deres kolleger angiveligt var blevet dræbt af landsbyboere, og at en ældre kvinde døde af de forbrændinger, hun pådrog sig under angrebet, da hun ikke var i stand til at flygte; der henviser til at politiet, som selv er involveret i brandstiftelsen, nu efterforsker angrebet;

F.  der henviser til, at journalister og menneskerettighedsforkæmpere udsættes for intimidering og chikane fra myndighedernes side i et forsøg på at bringe dem til tavshed og hindre deres efterforsknings- eller menneskerettighedsarbejde; der henviser til, at mange medieforetagender siden valget i 2013 er blevet lukket og udsat for censur af hensyn til "respekt for retsstaten" og den nødvendige "oprydning i det audiovisuelle landskab", som foretages af kommunikationsministeriet;

G.  der henviser til at konferencen mellem parterne i konventionen om international handel med udryddelsestruede vilde dyr og planter (CITES) i 2013 vedtog en handlingsplan for Madagaskar, som krævede, at landet øger sine bestræbelser på at håndhæve reglerne og indfører en embargo mod eksport af alle tømmerlagre; der henviser til, at CITES' sekretariat og det stående udvalg under CITES siden da flere gange har fastslået, at Madagaskar ikke overholder handlingsplanen; der henviser til, at der ifølge CITES' sekretariat er udbredt straffrihed for ulovlig skovhugst og overtrædelser af miljølovgivningen; der henviser til, at borgere, som kæmper imod ulovlig skovhugst, til gengæld er blevet dømt ved retterne, som er alvorligt truet af korruption;

H.  der henviser til, at Madagaskar miljømæssigt er et af de mest enestående steder på jordkloden, men at det samtidig er det fattigste land i verden uden konflikter med 92 % af befolkningen, som lever for under 2 USD om dagen, og at det placeres som nr. 154 på listen over de 188 lande på indekset for menneskelig udvikling;

I.  der henviser til, at den ulovlige handel med tømmer og dyrearter udgør en betydelig trussel for Madagaskars miljø og biologiske mangfoldighed samt for indbyggernes miljømæssige rettigheder; der henviser til, at miljøbelastningen og manglen på gennemsigtighed i forvaltningen af udvindingsindustrierne ofte er til skade for lokalsamfundene og deres bæredygtige udvikling; der henviser til, at den ulovlige handel har påståede forbindelser til organiseret kriminalitet, som truer landets demokratiske regeringsførelse; der henviser til, at ifølge FN's særlige rapportør om menneskerettigheder og miljø er ulovlig skovhugst og smugling af ædle træsorter og udvindingskoncessioner ofte forbundet med vold mod lokalbefolkningen;

J.  der henviser til, at miljøaktivisten Clovis Razafimalala, der har anmeldt ulovlig handel med og udnyttelse af palisander og andre slags tømmer, siden den 16. september 2016 har været tilbageholdt i mere end ti måneder på grund af opdigtede anklager om oprør, ødelæggelse af offentlige dokumenter og varer samt brandstiftelse på trods af en åbenlys mangel på beviser; der henviser til, at miljø- og menneskerettighedsforkæmperen Raleva den 27. september 2017 blev arresteret for "anvendelse af en falsk titel", da han har sat spørgsmålstegn ved et guldmineselskabs aktiviteter, efter at minebrydningen var blevet forbudt som følge af miljøforringelser; der henviser til, at Raleva den 26. oktober 2017 fik en betinget dom på to år; der henviser til, at Augustin Sarovy, lederen af en NGO, der bekæmper ulovlig handel med palisander, blev tvunget til at flygte til Europa efter at have modtaget dødstrusler;

K.  der henviser til, at Fernand Cello, en radiodirektør, der er kendt for sine undersøgelser om følsomme emner som f.eks. ulovlig minedrift efter safir, den 6. maj 2017 blev tiltalt for "falskneri og benyttelse af forfalskninger"; der henviser til, at Journalister uden Grænser (RSF) fordømte de regionale myndigheders grove behandling af direktøren for Radio Jupiter på grundlag af falske anklager fremsat af personer, der havde været berørt af hans undersøgelser;

L.  der henviser til, at anholdelsen af Claudine Razaimamonjy på opfordring af Bianco (Bureau Indépendant Anti-Corruption – den uafhængige myndighed for bekæmpelse af korruption) på grund af misbrug af offentlige midler i flere kommuner blev et statsanliggende, da hun er en nær allieret af og rådgiver for statsoverhovedet Hery Rajaonarimampianina; der henviser til, at gendarmeriet inden hendes anholdelse fremsatte en anmodning om indkaldelse af Jacqueline Raharimanantsoa Saholiniaina, Sylvie Randriantsara Linah og Claudine Razaimamonjy til afhøring; der henviser til, at det imidlertid viste sig, at disse tre kvinder var en og samme person, nemlig Claudine Razaimamonjy, som dog aldrig mødte op til afhøringen;

M.  der henviser til, at Claudine-sagen gav anledning til en åben konflikt mellem regeringen og retsvæsenet, idet justitsministeren personligt fremsatte en offentlig opfordring til at løslade Claudine Razaimamonjy for at undgå en forlængelse af hendes varetægtsfængsling; der henviser til, at dommerforeningen erklærede sig krænket af denne holdning og regeringens direkte indblanding i sagen og henviste til magtadskillelsen og understregede, at denne sag ikke har nogen forbindelse med politik; der henviser til, at dommerne i år er gået i strejke tre gange for at fordømme de gentagne trusler og regeringens indblanding i deres virke og for at værne om deres uafhængighed;

N.  der henviser til, at Madagaskar hvert år siden 1980'erne har været ramt af epidemier, men at det seneste udbrud, der begyndte i august 2017, har været særlig voldsomt og har ramt større byer og ikke-endemiske områder; der henviser til, at der er indberettet mere end 1 800 sygdomstilfælde og 127 dødsfald; der henviser til, at den usædvanlige karakter og hurtige spredning af epidemien i år ifølge WHO skyldes en forværring af sundhedssystemet i forbindelse med den samfundsmæssige og politiske krise, som har ramt landet i de seneste år; der henviser til, at WHO skønner, at der stadig er en stor risiko for, at pesten vil sprede sig på nationalt plan;

O.  der henviser til, at de mange uskrevne love i landet har fremmet skadelige traditionelle skikke, herunder arrangerede, tvungne og tidlige ægteskaber; der henviser til, at kvinder og piger ofte udsættes for seksuel eller anden fysisk vold, mens indberetningsfrekvensen er lav og retsforfølgelse sjælden; der henviser til, at abort stadig er forbudt i Madagaskar ved en lov fra 1920; der henviser til, at der dør omkring ti kvinder om dagen i forbindelse med fødsler; der henviser til, at forbuddet mod abort kan føre til udbredelse af hemmelige og farlige metoder til svangerskabsafbrydelse, som foretages af personer uden lægefaglige kvalifikationer;

1.  glæder sig over genetableringen af retsstatsprincippet i forbindelse med valgene i oktober og december 2013; minder myndighederne i Madagaskar, og først og fremmest landets præsident, om deres ansvar for at opretholde og beskytte alle borgeres rettigheder i hele landet, herunder forebyggelse af alle former for misbrug og kriminelle handlinger, og for at udføre deres opgaver med henblik på at sikre en streng overholdelse af retsstatsprincippet; opfordrer dem indtrængende til at træffe alle nødvendige foranstaltninger for at sikre borgernes ret til udøvelse af deres grundlæggende frihedsrettigheder, herunder ytringsfriheden;

2.  håber, at det kommende valg vil foregå på en fredelig og uforstyrret måde, så det bliver demokratisk og gennemsigtigt; insisterer på, at den forfatningsmæssige orden og den politiske stabilitet bevares, og at kun dialog og konsensus mellem alle politiske aktører kan et sikre et rettidigt og troværdigt valg i 2018; opfordrer det internationale samfund til at træffe alle de nødvendige foranstaltninger for at sikre en retfærdig og fri valghandling i forbindelse med præsidentvalget i 2018;

3.  udtrykker bekymring over den udbredte selvtægt og indblandingen retshåndhævelsespersonale i sager med udenretslige henrettelser; opfordrer til en uafhængig og upartisk efterforskning af nedbrændingen af fem landsbyer i Antsakabary, som beskytter ofrene mod enhver form for hævnangreb, hvis de fremlægger beviser i sagen; opfordrer myndighederne i Madagaskar til systematisk at foretage upartisk efterforskning af udenretslige henrettelser, at retsforfølge gerningsmændene og sikre, at ofrenes familier får en passende erstatning;

4.  opfordrer myndighederne i Madagaskar til at overholde de forpligtelser, der følger af CITES, herunder ved at styrke en effektiv håndhævelse af lovgivningen mod ulovlig skovhugst og smugling af træ;

5.  glæder sig over den igangværende revision af mineloven og opfordrer regeringen til at sikre, at den reviderede lov overholder internationale krav såsom forudgående vurdering og høring af flertallet af de berørte personer, klageadgang og minimering af miljøskader; opfordrer regeringen til at revidere de tilladelser til minedrift, der er udstedt af overgangsregeringen, og til at suspendere de tilladelser, der ikke er i overensstemmelse med MECIE-dekretet;

6.  fordømmer den vilkårlige tilbageholdelse af journalister, menneskerettighedsforkæmpere og miljøaktivister på grundlag af opdigtede anklager; opfordrer til, at der sættes en endelig stopper for forfølgelse og intimidering af disse personer; beklager de foranstaltninger, der blev truffet mod medierne forud for sidste valg, og opfordrer til en fuld genoprettelse af alle individuelle og kollektive frihedsrettigheder; opfordrer Madagaskars regering til at ophæve de restriktive elementer i kommunikationsloven;

7.  opfordrer Madagaskars regering til at lade retsvæsenet arbejde på normal og uafhængig vis i Claudine-sagen og i alle sager vedrørende aktiv og passiv korruption; kræver, at der ikke foregår politisk indblanding i retsvæsenet, og at Bianco frit kan gennemføre sin efterforskning af korruptionssager; insisterer på en streng overholdelse af princippet om magtadskillelse og understreger, at retsvæsenets uafhængighed og upartiskhed under alle omstændigheder skal garanteres; kræver, at myndighederne i Madagaskar gør en større indsats for at tackle korruption og straffrihed i landet og sikrer, at alle korruptionssager bringes for domstolene;

8.  udtrykker bekymring over, at udenlandske prædikanter, som tvinger elever til at konvertere til en ekstrem form for islam, er stadig mere aktive i landet;

9.  understreger, at EU og dets medlemsstater skal yde mere støtte til og sikre bedre beskyttelse af menneskerettighedsforkæmpere, som er nøglepersoner i sikring af en bæredygtig udvikling, herunder ved at yde omgående tilskud fra nødfonden for menneskerettighedsforkæmpere i fare under det europæiske instrument for demokrati og menneskerettigheder (EIDHR);

10.  opfordrer indtrængende multinationale selskaber til at respektere menneskerettighederne og princippet om passende omhu som fastsat i FN's vejledende principper om erhvervslivet og menneskerettighederne.

11.  opfordrer EU til at sørge for at sikre, at forberedelserne til det forestående præsidentvalg bliver inklusive, gennemsigtige og acceptable for alle, herunder ved at yde en toårig støttepakke til organiseringen af valg;

12.  pålægger sin formand at sende denne beslutning til næstformanden i Kommissionen/Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og udenrigspolitik, Kommissionen, Rådet, AVS-EU-Ministerrådet, Madagaskars regering, FN's generalsekretær, Southern African Development Community og Den Afrikanske Unions Kommission.

(1) EUT C 212 E af 5.8.2010, s. 111.
(2) EUT C 341 E af 16.12.2010, s. 72.
(3) EUT C 380 E af 11.12.2012, s. 129.


Partnerskabsaftalen om forbindelser og samarbejde mellem Den Europæiske Union og New Zealand (Godkendelse) ***
PDF 245kWORD 48k
Europa-Parlamentets lovgivningsmæssige beslutning af 16. november 2017 om udkast til Rådets afgørelse om indgåelse på Unionens vegne af partnerskabsaftalen om forbindelser og samarbejde mellem Den Europæiske Union og dens medlemsstater på den ene side og New Zealand på den anden side (15470/2016 – C8-0027/2017 – 2016/0366(NLE))
P8_TA(2017)0446A8-0327/2017

(Godkendelse)

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til udkast til Rådets afgørelse (15470/2016),

–  der henviser til udkast til partnerskabsaftale om forbindelser og samarbejde mellem Den Europæiske Union og dens medlemsstater på den ene side og New Zealand på den anden side (09787/2016),

–  der henviser til den anmodning om godkendelse, som Rådet har forelagt, jf. artikel 37 i traktaten om Den Europæiske Union, og artikel 207, artikel 212, stk. 1, artikel 218, stk. 6, andet afsnit, litra a), og artikel 218, stk. 8, andet afsnit, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (C8-0027/2017),

–  der henviser til sin ikke-lovgivningsmæssige beslutning af 16. november 2017 om udkastet til afgørelse(1),

–  der henviser til forretningsordenens artikel 99, stk. 1 og 4, og artikel 108, stk. 7,

–  der henviser til henstilling fra Udenrigsudvalget (A8-0327/2017),

1.  godkender indgåelsen af aftalen;

2.  pålægger sin formand at sende Parlamentets holdning til Rådet og Kommissionen samt til medlemsstaternes regeringer og parlamenter og New Zealands regering og parlament.

(1) Vedtagne tekster, P8_TA(2017)0447.


Partnerskabsaftalen om forbindelser og samarbejde mellem Den Europæiske Union og New Zealand (Beslutning)
PDF 269kWORD 55k
Europa-Parlamentets ikke-lovgivningsmæssige beslutning af 16. november 2017 om udkast til Rådets afgørelse om indgåelse på Unionens vegne af partnerskabsaftalen om forbindelser og samarbejde mellem Den Europæiske Union og dens medlemsstater på den ene side og New Zealand på den anden side (15470/2016 – C8-0027/2017 – 2016/0366(NLE)2017/2050(INI))
P8_TA(2017)0447A8-0333/2017

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til udkast til Rådets afgørelse (15470/2016),

–  der henviser til udkast til partnerskabsaftale om forbindelser og samarbejde mellem Den Europæiske Union og dens medlemsstater på den ene side og New Zealand på den anden side(1) (09787/2016),

–  der henviser til den anmodning om godkendelse, som Rådet har forelagt, jf. artikel 37 i traktaten om Den Europæiske Union, og artikel 207, artikel 212, stk. 1, artikel 218, stk. 6, andet afsnit, litra a), og artikel 218, stk. 8, andet afsnit, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (C8-0027/2017),

–  der henviser til fælleserklæringen om forbindelserne og samarbejdet mellem Den Europæiske Union og New Zealand(2), som blev vedtaget i Lissabon i 2007,

–  der henviser til sin beslutning af 25. februar 2016 om indledning af forhandlinger om frihandelsaftaler med Australien og New Zealand(3),

–  der henviser til aftalen mellem Den Europæiske Union og New Zealand om rammerne for New Zealands deltagelse i Den Europæiske Unions krisestyringsoperationer, der blev undertegnet i 2012(4),

–  der henviser til aftalen om videnskabeligt og teknologisk samarbejde mellem Det Europæiske Fællesskab og New Zealands regering(5), der trådte i kraft i 2009,

–  der henviser til det 22. interparlamentariske møde mellem EU og New Zealand, der fandt sted den 23. marts 2017 i Bruxelles,

–  der henviser til sin lovgivningsmæssige beslutning af 16. november 2017 om udkastet til afgørelse(6),

–  der henviser til forretningsordenens artikel 99, stk. 2,

–  der henviser til betænkning fra Udenrigsudvalget (A8-0333/2017),

A.  der henviser til, at New Zealand har et tæt historisk partnerskab med Den Europæiske Union og medlemsstaterne;

B.  der henviser til, at Den Europæiske Union har en række værdier og principper i fællesskab med New Zealand, herunder respekten for de demokratiske principper, menneskerettighederne, retsstatslige forhold, herunder overholdelse af folkeretten, og fred og sikkerhed;

C.  der henviser til, at Den Europæiske Union fortsat er New Zealands tredjestørste handelspartner, og at begge parter plejer en bred vifte af økonomiske og forretningsmæssige interesser;

D.  der henviser til, at den første faste EU-ambassadør i New Zealand blev udnævnt i september 2016, hvilket var udtryk for en fuldstændig overgang til en autonom EU-delegation i New Zealand;

E.  der henviser til, at New Zealand har et godt forhold til en række af EU's tætteste partnere, navnlig Australien og USA; der i den forbindelse henviser til Wellington-erklæringen fra 2010, der fastlægger et strategisk partnerskab mellem New Zealand og USA, og aftalen med Australien om stadig tættere økonomiske forbindelser, som blev undertegnet i 1983;

F.  der henviser til, at New Zealand, der er medlem af OECD's Komité for Udviklingsbistand (DAC), er en værdsat udviklingspartner og en vigtig bistandsyder hvad angår officiel udviklingsbistand (ODA) som procent af BNI, der bidrager til bæredygtig udvikling og fattigdomsbekæmpelse i udviklingslande med henblik på en mere retfærdig, mere sikker og mere velstående planet;

G.  der henviser til, at New Zealand er medlem af efterretningsalliancen "Five Eyes" mellem USA, Det Forenede Kongerige, Canada og Australien; der henviser til, at andre EU-medlemsstater (Frankrig, Tyskland, Italien, Nederlandene, Belgien, Sverige, Danmark og Spanien) indgår i et løsere samarbejde, som går under betegnelsen "Fourteen Eyes";

H.  der henviser til, at New Zealand særligt fokuserer på udviklingen af forbindelserne med Asien og Stillehavsområdet, navnlig Kina, Sydøstasien og Japan, og bidrager til stabiliteten i Sydøstasien og det sydvestlige Stillehavsområde;

I.  der henviser til, at en integreret Asien-Stillehavsregion, hvor New Zealand spiller en fremtrædende rolle, bidrager til et globalt værdi- og regelbaseret system og derved til Unionens egen sikkerhed;

J.  der henviser til, at New Zealand var med til at grundlægge det regionale Stillehavsøforum (PIF) og har et strategisk partnerskab med ASEAN;

K.  der henviser til, at New Zealand har indgået bilaterale frihandelsaftaler med Australien, Singapore, Thailand, Kina, Hongkong, Taiwan, Malaysia og Sydkorea og er med i multilaterale handelsaftaler som f.eks. den strategiske økonomiske partnerskabsaftale for Stillehavsområdet sammen med Singapore, Chile og Brunei, frihandelsaftalen mellem ASEAN, Australien og New Zealand og den nye frihandelsaftale mellem New Zealand og Golfsamarbejdsrådet (GCC); der henviser til, at Kina og New Zealand søger at opnormere deres handelsaftaler;

L.  der henviser til, at New Zealand også er part i, og har ratificeret, Stillehavspartnerskabsaftalen (TPP) og spiller en aktiv rolle i forhandlingerne om det regionale vidtrækkende økonomiske partnerskab;

M.  der henviser til, at New Zealand var ikke-permanent medlem af FN's Sikkerhedsråd i to år fra 2015 til 2016, hvor det med stærkt lederskab og visioner varetog formandskabet for Sikkerhedsrådet to gange;

N.  der henviser til, at New Zealand er langvarigt medlem af Organisationen for Økonomisk Samarbejde og Udvikling (OECD), Den Internationale Valutafond (IMF), Verdensbanken, Den Asiatiske Udviklingsbank (ADB) og medlem af den nyligt etablerede Asiatiske Infrastrukturinvesteringsbank med hjemsted i Shanghai (AIIB);

O.  der henviser til, at New Zealand har bidraget til FN's fredsbevarende indsats, bl.a. i Bosnien, Kosovo, Sierra Leone og Afghanistan; der henviser til, at i Afghanistan stod landet i spidsen for et genopbygningshold i Bamyanprovinsen og for uddannelsesmissioner til at hjælpe med udviklingen af den afghanske hær og bidrog desuden til EUPOL-missionen indtil 2012 for at hjælpe med at genoprette lov og orden;

P.  der henviser til, at New Zealand siden 2015 har gennemført en ikke-kampmæssigt uddannelsesmission i Irak for at uddanne irakiske sikkerhedsstyrker som led i kampen mod IS/Daesh;

Q.  der henviser til, at New Zealand var det første land i verden til at indføre almindelig valgret i 1893;

R.  der henviser til, at New Zealand er fortaler for grøn produktion, navnlig af fødevarer, og har arbejdet for omfattende verdensomspændende klimaaftaler inden for FN's rammeaftale om klimaforandringer, for gennemførelsen af COP21-aftalen fra Paris og for en effektiv afbødende indsats fra alle udviklede lande og de værste CO2-forurenende udviklingslande, bl.a. ved at bane vejen for etableringen af en national emissionshandelsordning;

S.  der henviser til, at New Zealand og Den Europæiske Union samarbejder om at fremme bæredygtig udvikling, modstandsdygtighed og modvirkning for at bekæmpe klimaforandringer i Asien og Stillehavsområdet, navnlig ved at fremme den systematiske anvendelse af vedvarende energi;

T.  der henviser til, at Den Europæiske Union og New Zealand samarbejder om at fremme bæredygtig udvikling og afbøde virkningerne af klimaforandringer i Stillehavsregionen, med særligt fokus på den rolle, som vedvarende energikilder spiller;

U.  der henviser til, at New Zealand bidrager til Den Internationale Fond for Irland, en organisation, der arbejder for at fremme økonomiske og sociale fremskridt, og tilskynder til og letter samfundsdialog og forsoning;

1.  glæder sig over indgåelsen af partnerskabsaftalen om forbindelser og samarbejde (PARC), som vil skabe fremadrettede politiske rammer, inden for hvilke forbindelserne og samarbejdet mellem EU og New Zealand om bæredygtig udvikling og om en lang række spørgsmål vil udvikle sig endnu mere i de kommende år for at opfylde nye ambitioner og forhåbninger;

2.  støtter indledningen af forhandlinger om en frihandelsaftale mellem EU og New Zealand, som skal gennemføres i en ånd af gensidighed og til fordel for begge parter og under hensyntagen til visse landbrugsprodukter og andre produkters følsomme karakter; understreger, at dette er vigtigt for at styrke den politiske dialog og forbedre samarbejdet om økonomisk vækst, jobskabelse, handel og investeringer;

3.  giver udtryk for sin anerkendelse af premierminister Bill English' gestus med at understrege og bekræfte det særlige forhold til Europa ved at aflægge sit første officielle udlandsbesøg til Den Europæiske Union, Europa-Parlamentet, London og Berlin i januar 2017 kun en måned efter at være blevet udnævnt til premierminister;

4.  erkender de stærke og historiske bilaterale forbindelser mellem New Zealand og EU-medlemsstaterne, herunder kulturelle, økonomiske og personlige bånd;

5.  understreger Den Europæiske Unions samarbejde med New Zealand om fred, sikkerhed, regional stabilitet i Asien og Stillehavsområdet, landbrug, bæredygtig udvikling, fiskeri og maritime anliggender, transport, humanitær bistand, sundhedsforanstaltninger, energi, miljø og klimaforandringer;

6.  fremhæver Den Europæiske Unions samarbejde med New Zealand om styrkelse af miljø- og havforvaltning, der er nødvendig for at opnå bevarelse og bæredygtig anvendelse af ressourcer;

7.  tager køreplanen for videnskabeligt og teknologisk samarbejde mellem EU og New Zealand om forskning og innovation til efterretning; opfordrer til yderligere investeringer og udvikling af nye muligheder inden for videnskabeligt, akademisk og teknologisk samarbejde;

8.  glæder sig over artiklerne i PARC-aftalen om samarbejde om terrorbekæmpelse, navnlig tilsagnet om at udveksle oplysninger om terrorgrupper og -netværk og om at drøfte, hvordan man kan forebygge, modvirke og bekæmpe terror og terrorpropaganda, radikalisering og internetkriminalitet og samtidig beskytte menneskerettighederne og respektere retsstatsprincippet;

9.  fremhæver New Zealands deltagelse i EU's krisestyringsoperationer for at fremme international fred og sikkerhed og dets bidrag til EUNAVFOR Atalanta-piratbekæmpelsesindsatsen ud for Afrikas Horn, EUPOL AFGHANISTAN og EUFOR Althea-indsatsen i Bosnien Hercegovina;

10.  giver udtryk for sin anerkendelse af New Zealands langvarige deltagelse i den internationale alliance mod terror; minder om, at New Zealand kan spille en vigtig rolle i bekæmpelsen af den internationale terrorisme i Asien og Stillehavsområdet; glæder sig over, at landet allerede yder støtte til regeringer og ngo'er i de sydøstasiatiske lande i kampen mod voldelig ekstremisme og radikalisering;

11.  anerkender New Zealands rolle som medstiller af FN's Sikkerhedsråds resolutioner om Syrien og fredsprocessen i Mellemøsten i slutningen af 2016, da det var medlem af Sikkerhedsrådet;

12.  glæder sig over New Zealands mangeårige tilslutning til Den Internationale Strafferetsdomstol og roser landets bestræbelser til fordel for, og konstruktive bidrag til, udviklingen og effektiviseringen af Den Internationale Strafferetsdomstol som et middel til at styrke fred og international retspleje;

13.  glæder sig over New Zealands ratifikation af COP21-klimaaftalen og konstaterer med tilfredshed, at mere end 80 % af landets elektricitet fremstilles af varige energikilder;

14.  noterer sig energipartnerskabet i Stillehavsområdet mellem EU og New Zealand; opfordrer begge parter til at øge samarbejdet om bæredygtig energi i tråd med FN's initiativ "bæredygtig energi for alle";

15.  anerkender New Zealands bidrag til at beskytte, bevare og sikre en bæredygtig udnyttelse af havets ressourcer og til havforskning;

16.  anser New Zealand for at være en vigtig partner i samarbejdet om og bevarelsen af miljøet i Stillehavsområdet og i Antarktis;

17.  pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet, Kommissionen, EU-udenrigstjenesten, næstformanden i Kommissionen/Unionens højtstående repræsentant for Udenrigs- og Sikkerhedsanliggender, medlemsstaternes regeringer og parlamenter og New Zealands regering og parlament.

(1) EUT L 321 af 29.11.2016, s. 3.
(2) EUT C 32 af 6.2.2008, s. 1.
(3) Vedtagne tekster, P8_TA(2016)0064.
(4) EUT L 160 af 21.6.2012, s. 2.
(5) EUT L 171 af 1.7.2009, s. 28.
(6) Vedtagne tekster, P8_TA(2017)0446.


EU-Afrika-strategien: en stærk drivkraft for udvikling
PDF 222kWORD 64k
Europa-Parlamentets beslutning af 16. november 2017 om EU-Afrika-strategien: en stærk drivkraft for udvikling (2017/2083(INI))
P8_TA(2017)0448A8-0334/2017

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til artikel 21 i traktaten om Den Europæiske Union (TEU) og artikel 208 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF),

–  der henviser til "Den globale strategi for Den Europæiske Unions udenrigs- og sikkerhedspolitik - Fælles vision, fælles handling: et stærkere Europa", der blev forelagt Det Europæiske Råd på mødet den 28. og 29. juni 2016,

–  der henviser til den fælles erklæring af 7. juni 2017 fra Parlamentet, Rådet og repræsentanterne for medlemsstaternes regeringer, forsamlet i Rådet, og Kommissionen om den nye europæiske konsensus om udvikling – Vores verden, vores værdighed, vores fremtid,

–  der henviser til FN-topmødet om bæredygtig udvikling og det slutdokument, som blev vedtaget af FN's generalforsamling den 25. september 2015 med titlen "Ændring af vores samfund: 2030-dagsordenen for bæredygtig udvikling" og de 17 mål for bæredygtig udvikling (SDG),

–  der henviser til principperne for ansvarlig investering i landbrug og fødevaresystemer, der blev udviklet i Komitéen for Verdens Fødevaresikkerhed (CFS-RAI) med henblik på at bidrage til opfyldelsen af mål 1 og 2 for bæredygtig udvikling,

–  der henviser til Addis Abeba-handlingsplanen for udviklingsfinansiering fra 2015,

–  der henviser til Parisaftalen om klimaændringer fra 2015,

–  der henviser til topmødet "Africa Action", som fandt sted den 16. november 2016 og konsoliderede den afrikanske dimension af COP 22,

–  der henviser til Kommissionens meddelelse af 26. februar 2016 om EU's handlingsplan mod ulovlig handel med vilde dyr og planter (COM(2016)0087),

–  der henviser til partnerskabsaftalen mellem på den ene side medlemmerne af Gruppen af Stater i Afrika, Vestindien og Stillehavet og på den anden side Det Europæiske Fællesskab og dets medlemsstater, undertegnet i Cotonou den 23. juni 2000(1) (Cotonouaftalen) samt til de reviderede udgaver fra 2005 og 2010,

–  der henviser til den fælles Afrika-EU-strategi (JAES), der blev vedtaget af de afrikanske og europæiske stats- og regeringschefer på topmødet i Lissabon den 9. december 2007, og de to handlingsplaner, der blev vedtaget i hhv. Accra i oktober 2007 (for perioden 2008-2010) og Tripoli i november 2010 (for perioden 2011-2013),

–  der henviser til konklusionerne fra det fjerde topmøde mellem EU og Afrika, der blev afholdt i Bruxelles den 2. og 3. april 2014, køreplanen for mødeformatet (Kairoformatet) og samarbejdsområderne mellem de to kontinenter for perioden 2014-2017 samt erklæringen fra EU og Afrika om migration og mobilitet,

–  der henviser til 2063-dagsordenen for Den Afrikanske Union (AU), som blev vedtaget i maj 2014,

–  der henviser til betænkning om udkast til henstillinger vedrørende den institutionelle reform af Den Afrikanske Union udarbejdet af Paul Kagame med titlen "The Imperative to Strengthen our Union",

–  der henviser til det tredje interkontinentale civilsamfundsforum, som fandt sted i Tunis den 11.-13. juli 2017, hvor der opfordredes til større inddragelse af civilsamfundsorganisationer, og til, at civilsamfundets individer sættes i centrum af EU/Afrika-strategien,

–  der henviser til den fælles meddelelse af 7. juni 2017 fra Kommissionen og Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik "En strategisk tilgang til resiliens i forbindelse med EU's indsats udadtil" (JOIN(2017)0021),

–  der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2017/1601 af 26. september 2017 om oprettelse af Den Europæiske Fond for Bæredygtig Udvikling (EFSD), en EFSD-garanti og en EFSD-garantifond(2),

–  der henviser til Kommissionens forslag af 5. juli 2016 til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om ændring af forordning (EU) nr. 230/2014 om oprettelse af et instrument, der bidrager til stabilitet og fred (COM(2016)0447),

–  der henviser til den fælles meddelelse fra Kommissionen og Den Europæiske Unions højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik af 22. november 2016 "Et fornyet partnerskab med landene i Afrika, Vestindien og Stillehavet"(JOIN(2016)0052),

–  der henviser til de forskellige meddelelser fra Kommissionen om forbindelserne mellem EU og Afrika, navnlig meddelelsen af 27. juni 2007 med titlen "Fra Kairo til Lissabon – et strategisk partnerskab mellem EU og Afrika" (COM(2007)0357), af 17. oktober 2008 med titlen "Et år efter Lissabon: Udviklingen i partnerskabet mellem Afrika og EU" (COM(2008)0617) og af 10. november 2010 om konsolidering af forbindelserne mellem EU og Afrika – 1,5 milliard mennesker, 80 lande, to kontinenter og én fremtid (COM(2010)0634),

–  der henviser til den fælles meddelelse til Europa-Parlamentet og Rådet fra Kommissionen og den højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik af 4. maj 2017 "For en fornyet fremdrift i partnerskabet mellem Afrika og EU" (JOIN(2017)0017) og Rådets konklusioner af 19. juni 2017 herom,

–  der henviser til sine tidligere beslutninger om forbindelserne mellem EU og Afrika og AVS-landene, navnlig beslutningen af 4. oktober 2016 om fremtiden for forbindelserne AVS-EU efter 2020(3),

–  der henviser til sin beslutning af 13. september 2016 om EU's trustfond for Afrika: Konsekvenserne for udvikling og humanitær bistand(4),

–  der henviser til sin beslutning af 7. juni 2016 om EU-rapport 2015 om udviklingsvenlig politikkohærens(5),

–  der henviser til sin beslutning af 22. november 2016 om forbedring af udviklingssamarbejdets effektivitet(6),

–  der henviser til forretningsordenens artikel 52,

–  der henviser til betænkning fra Udviklingsudvalget og udtalelser fra Udenrigsudvalget, Udvalget om International Handel og Udvalget om Borgernes Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender (A8-0334/2017),

A.  der henviser til, at båndene mellem Den Europæiske Union og de afrikanske lande er historiske og deres skæbner er tæt forbundne; der henviser til, at EU er Afrikas vigtigste partner inden for økonomisk aktivitet og handel samt udvikling, humanitær bistand og sikkerhed;

B.  der henviser til, at der er behov for at give partnerskabet mellem Afrika og EU en ny vision, som afspejler udviklingen i de politiske, økonomiske, miljømæssige og sociale forhold på begge kontinenter; der henviser til, at det er nødvendigt at tilpasse sig til nye aktører på den internationale scene – herunder Kina – og at bevæge sig i retning af et bedre, mere moderne og mere politisk partnerskab med fokus på at forsvare vores vigtigste fælles interesser;

C.  der henviser til, at forbindelserne mellem EU og Afrika skal være styret af principperne om gensidige interesser og forståelse og af fælles værdier inden for rammerne af et gensidigt partnerskab;

D.  der henviser til, at forbindelserne mellem EU og det afrikanske kontinent er baseret på forskellige retlige instrumenter og politiske strategier, og til, at det er vigtigt at styrke synergierne og sammenhængen mellem dem med henblik på at gøre partnerskabet mere effektivt og holdbart;

E.  der henviser til, at Cotonouaftalen med EU, som 79 AVS-stater er parter i, herunder 48 i Afrika syd for Sahara, regulerer det vigtigste partnerskab mellem EU og Afrika; der henviser til, at EU også har etableret forbindelser med afrikanske lande, som ikke er parter i Cotonouaftalen; der henviser til, at partnerskabet mellem EU og AVS blev etableret på et tidspunkt, hvor AVS-landene endnu ikke havde dannet deres nuværende regionale eller kontinentale samarbejdsstrukturer; der henviser til, at tilblivelsen af AU i 2003 og af den fælles Afrika-EU-strategi i 2007 gør det helt nødvendigt at strømline de forskellige politiske rammer mellem EU og Afrika; der henviser til, at målet om at "behandle Afrika som en helhed" er klart angivet i præamblen til den fælles Afrika-EU-strategi;

F.  der henviser til, at EU sammen med afrikanske lande er engageret i en politisk og institutionel dialog, der fremmes gennem topmøderne mellem EU og Afrika, den mellemstatslige organisation Middelhavsunionen (UfM) og AVS-EU-samarbejdsorganerne, herunder på parlamentarisk plan gennem Den Blandede Parlamentariske Forsamling AVS-EU, EU's delegation til Den Parlamentariske Forsamling for Middelhavsunionen og Det Panafrikanske Parlament;

G.  der henviser til, at den 11. Europæiske Udviklingsfond (EUF) har et budget på 30,5 mia. EUR, hvoraf 900 mio. EUR er afsat til fredsfaciliteten for Afrika, og til, at 1,4 mia. EUR fra EUF vil blive anvendt til EU's trustfond for Afrika; der henviser til, at der er brugt mere end 5 mia. EUR på at imødekomme de afrikanske landes behov inden for rammerne af det europæiske naboskabsinstrument (ENI), og til, at der er blevet bevilget 845 mio. EUR til det panafrikanske program under instrumentet til finansiering af udviklingssamarbejde (DCI) med henblik på at gennemføre den fælles EU-Afrika-strategi;

H.  der henviser til, at det næste topmøde mellem AU og EU, som bliver afholdt i Abidjan den 29. og 30. november 2017 om emnet "Investering i ungdommen", er en lejlighed til at skabe, støtte og udvikle de økonomiske betingelser for reel ligestilling mellem partnere, der ønsker at forsvare vigtige fælles interesser;

I.  der henviser til, at den nye fælles EU-Afrika-strategi skal indgå i den kommende aftale efter Cotonouaftalen;

J.  der henviser til, at EU er en mangeårig partner og en vigtig garant for sikkerheden på det afrikanske kontinent, som er et emne af største vigtighed; der henviser til, at sikkerhed og bæredygtig vækst på det europæiske kontinent hænger tæt og umiddelbart sammen med stabiliteten og udviklingen af det afrikanske kontinent og vice versa;

K.  der henviser til, at vedvarende støtte til en effektiv gennemførelse af den afrikanske freds- og sikkerhedsarkitektur og engagementet fra EU, AU og andre internationale aktører i Afrika er afgørende for udvikling og stabilitet på det afrikanske kontinent;

L.  der henviser til, at migration har en fremtrædende plads i EU's globale strategi for udenrigs- og sikkerhedspolitikken og udgør et prioriteret emne i EU's eksterne forbindelser, herunder forbindelserne med Afrika; der henviser til, at Afrika og Europa har fælles interesser og ansvar, når det drejer sig om migration og mobilitet, bl.a. i forbindelse med bekæmpelsen af menneskehandel og menneskesmugling, og til, at migrationsstyring kræver globale løsninger baseret på solidaritet, ansvarsdeling, respekt for migranters rettigheder og folkeretten samt en effektiv anvendelse af instrumenterne til udviklingssamarbejde;

M.  der henviser til, at mere end 218 millioner mennesker lever i ekstrem fattigdom i Afrika; der henviser til, at den andel af befolkningen, der lever i ekstrem fattigdom i Afrika syd for Sahara, er faldet fra 56 % i 1990 til 43 % i 2012; der henviser til, at 33 af de 47 mindst udviklede lande ligger i Afrika, hvilket gør partnerskabet mellem EU og Afrika til et afgørende redskab for gennemførelsen af 2030-dagsordenen for bæredygtig udvikling og opfyldelsen af målene for bæredygtig udvikling, navnlig udryddelsen af fattigdom;

N.  der henviser til, at værdien af forbrugermarkedet i Afrika, hvor kravene til infrastruktur anslås til 75 mia. EUR om året, forventes at nå op på 1 000 mia. USD i 2020, direkte udenlandske investeringer forventes at stige støt til ca. 144 mia. USD i 2020, og befolkningstallet ligger i øjeblikket på 1 mia.;

O.  der henviser til, at afrikansk eksport stadig er domineret af uforarbejdede produkter, og til, at en stor del af disse eksportprodukter er omfattet af handelspræferenceordninger; der henviser til, at fri markedsadgang for de fleste afrikanske produkter øger afrikanske landes kapaciteter og styrker deres konkurrenceevne og deltagelse på de globale markeder, når den bl.a. ledsages af politikker, der sigter mod varig bæredygtig industrialisering og produktivitet i landdistrikterne som vigtige veje til udvikling;

P.  der henviser til, at det vil være nødvendigt at tage højde for den demografiske udvikling i betragtning af, at Afrika ifølge nogle beregninger kan have en befolkning i 2050 på 2,5 milliarder, hvoraf de fleste er unge mennesker, mens Europa forventes at have en betydeligt ældre befolkning; der henviser til, at det derfor er afgørende at skabe millioner af arbejdspladser og bidrage med og støtte styrkelsen af kvinders og unges status, navnlig gennem uddannelse, adgang til sundhedspleje og uddannelsesmuligheder på det afrikanske kontinent;

Intensivering af den politiske dialog mellem EU og Afrika: en forudsætning for et fornyet strategisk partnerskab

1.  noterer sig den nye meddelelse "Fornyet fremdrift til partnerskabet mellem Afrika og EU", som sigter mod at sætte fornyet skub i partnerskabet mellem Afrika og EU med henblik på at udvide og intensivere det og geare det til velstand og stabilitet på de to kontinenter i overensstemmelse med de forpligtelser, der blev indgået ved tilslutningen til målene for bæredygtig udvikling, den nye europæiske konsensus om udvikling, der tjener som et sæt retningslinjer for den europæiske udviklingspolitik, EU's globale strategi for udenrigs- og sikkerhedspolitik og 2063-dagsordenen;

2.  minder om, at Afrika er en vigtig strategisk partner for EU, og finder det afgørende at intensivere forbindelserne mellem EU og AU gennem en revideret og udvidet dialog, som omfatter principperne om gennemsigtighed og god regeringsførelse, således at der skabes en "win-win" -situation, og et lige og bæredygtigt samarbejde med henblik på at imødegå fælles udfordringer og sikre fælles fordele, samtidig med at princippet om ejerskab sikres og under hensyntagen til de specifikke forhold og udviklingsniveauet i de enkelte partnerlande;

3.  opfordrer til, at det fremtidige partnerskab kommer til at fokusere på prioriterede områder, som både AU og EU har peget på, f.eks.:

   økonomisk udvikling (ved hjælp af handel, økonomiske partnerskabsaftaler (ØPA'er), øget regional integration, økonomisk diversificering, bæredygtig industrialisering og skabelse af job af høj kvalitet)
   god regeringsførelse, herunder menneskerettighederne
   menneskelig udvikling gennem offentlige tjenesteydelser, der dækker grundlæggende behov, såsom uddannelse, sundhed, adgang til vand og sanitet, ligestilling mellem kønnene, videnskab, teknologi og innovation
   sikkerhed og bekæmpelse af terrorisme
   migration og mobilitet
   miljø – herunder klimaforandringer;

4.  minder om, at budgetstøtte er den bedste måde at gennemføre bevillinger på, idet regeringerne får mulighed for at bestemme deres behov og prioriteter; minder om, at generel eller sektorspecifik budgetstøtte gør det muligt at støtte udviklingspolitikker og sikre den størst mulige udnyttelse;

5.  glæder sig over, at hovedemnet på det femte topmøde mellem AU og EU, der vil finde sted i Elfenbenskysten i november 2017, er unge, i betragtning af deres betydning for begge kontinenters fremtid;

6.  minder om betydningen og effektiviteten af samarbejdet mellem AVS-landene og EU og om de resultater, der er opnået på udviklingsområdet; understreger, at denne retligt bindende ramme skal bevares efter 2020; understreger, at det er nødvendigt at optrappe dette samarbejde og samtidig udvikle dets regionale dimension, bl.a. gennem øget samarbejde med AU, de regionale økonomiske fællesskaber og andre regionale organisationer; opfordrer til en mere strategisk, pragmatisk, sammenhængende og struktureret tilgang til den politiske dialog inden for rammerne af forhandlingerne om den aftale, der skal efterfølge Cotonouaftalen;

7.  opfordrer til, at den parlamentariske dimension af AVS-EU-partnerskabet forøges; understreger, at Den Blandede Parlamentariske Forsamling AVS-EU er et enestående forum for interaktion og spiller en central rolle med hensyn til at styrke demokratiet, retsstatsprincippet og respekten for menneskerettighederne;

8.  understreger, at revisionen af den europæiske naboskabspolitik (ENP) åbner muligheder for at forbedre samordningen af naboskabspolitikken og politikken over for andre afrikanske lande gennem etablering af udvidede samarbejdsrammer for regionale anliggender som sikkerhed, energi og sågar migration;

9.  bekræfter på ny, at der inden for partnerskabet mellem Afrika og EU er behov for at anlægge en tilgang, der er koordineret mellem EU-medlemsstaterne indbyrdes og mellem EU og dets medlemsstater, som fastsat i artikel 210 i TEUF; minder ligeledes om, at der er behov for respekt for EU's princip om udviklingsvenlig politikkohærens i de europæiske og afrikanske politikker og initiativer for at nå målene for bæredygtig udvikling;

10.  opfordrer til, at princippet om udviklingsvenlig politikkohærens indarbejdes fuldt ud i EU's handelsforbindelser med Afrika, hvilket indebærer medtagelse af eksigible klausuler om "handel og bæredygtig udvikling" i alle EU's handelsaftaler med afrikanske lande i overensstemmelse med det tilsagn, der blev givet af Kommissionen i strategien" Handel for alle";

11.  påpeger på ny betydningen af, at medlemsstaterne opfylder deres løfte om at afsætte 0,7 % af deres BNP til officiel udviklingsbistand for at styrke samarbejdet med Afrika;

12.  tilslutter sig det erklærede ønske om at udbygge alliancer mellem EU og Afrika med henblik på at tackle spørgsmål vedrørende global styring; understreger i denne sammenhæng, at det er nødvendigt at intensivere dialogen med AU, såvel som vigtigheden af at sikre dets økonomiske uafhængighed i overensstemmelse med Kigaliafgørelsen om finansiering ved at mindske dets afhængighed af ekstern finansiering; noterer sig forslagene i den betænkning, der er udarbejdet af Paul Kagamé, som sigter mod at styrke AU for at sætte skub i den afrikanske politiske integrationsproces;

13.  fremhæver den rolle, som civilsamfundet – herunder NGO'er, trosbaserede organisationer, ungdomsorganisationer og kvinderettighedsorganisationer, den private sektor, fagforeninger og parlamentariske forsamlinger, lokale myndigheder og diasporaen, hver af dem med sine egne særlige kendetegn — spiller for konsolideringen af den politiske dialog mellem EU og Afrika for at sikre et partnerskab med fokus på mennesker;

14.  fremhæver behovet for at øge civilsamfundets deltagelse i partnerskabet mellem AU og EU, fremme styrkelsen af dets kapaciteter, navnlig ved at overføre ekspertise og sikre dets inddragelse i udformningen og gennemførelsen af de relevante reformer og politikker; mener, at civilsamfundsorganisationernes engagement er af afgørende betydning for den offentlige ansvarlighed; støtter de forskellige platforme, der er oprettet for at gøre civilsamfundet til en central aktør i partnerskabet, navnlig det fælles årlige forum, hvis mål er at gennemføre EU-Afrika-køreplanen; beklager imidlertid, at det fælles årlige forum aldrig er blevet afholdt, og opfordrer EU og AU til straks at tilvejebringe de økonomiske og politiske midler, der er nødvendige for at sikre en meningsfuld deltagelse af alle interessenter i partnerskabet, også inden for rammerne af dette femte topmøde mellem AU og EU;

Opbygning af mere modstandsdygtige stater og samfund til gavn for alle mennesker, navnlig unge, med henblik på at nå målene for bæredygtig udvikling

15.  finder det nødvendigt at gøre resiliens — i alle dens fem dimensioner — til en vigtig komponent i den nye EU-Afrika-strategi;

Politisk resiliens

16.  understreger behovet for at fremme god regeringsførelse, demokrati, retsstatsprincippet og respekten for menneskerettighederne, men også at gøre en indsats for at bekæmpe korruption på begge kontinenter, da disse er ufravigelige elementer i bæredygtig udvikling;

17.  opfordrer derfor til en åbenhjertig og inkluderende dialog baseret på gensidig respekt, som gør disse værdier og principper til et væsentligt element i samarbejdet, navnlig ved at udvide konditionaliteten i forbindelse med udviklingsbistand til at omfatte fuldstændig respekt for dem;

18.  understreger, at det er af afgørende betydning for at opbygge mere fair, stabile og sikre samfund, at udfordringerne med hensyn til regeringsførelse på begge kontinenter tackles med større beslutsomhed; understreger, at det er nødvendigt fortsat at forsvare og fremme menneskerettighederne og god regeringsførelse på grundlag af eksisterende internationale retlige instrumenter, love, principper og mekanismer, herunder fra afrikanske regionale forvaltningsorganer, såsom det afrikanske charter om menneskers og folks rettigheder og protokollerne hertil, det afrikanske charter om demokrati, valg og regeringsførelse, Den Afrikanske Menneskerettighedskommission og Den Afrikanske Menneskerettighedsdomstol, med henblik på at styrke ejerskabet;

19.  minder om vigtigheden af Den Internationale Straffedomstols rolle med hensyn til at bekæmpe straffrihed og værne om værdierne fred, sikkerhed, lighed, rimelighed, retfærdighed og erstatning, som den tjener som redskab for; opfordrer Den Europæiske Union og de afrikanske stater til fortsat at yde støtte til Romstatutten og Den Internationale Straffedomstol; opfordrer indtrængende alle stater, der har undertegnet Romstatutten, til at ratificere den hurtigst muligt;

20.  støtter organiseringen af en fælles konference på højt plan mellem AU og EU om valgprocesser, demokrati og regeringsførelse i Afrika og Europa, og opfordrer til, at Europa-Parlamentet, Det Panafrikanske Parlament, Den Blandede Parlamentariske Forsamling AVS-EU og Den Parlamentariske Forsamling for Middelhavsunionen inddrages fuldt ud i den; opfordrer til, at forbindelserne mellem de forskellige forsamlinger styrkes med henblik på at fremme synergier og sammenhængen i fælles foranstaltninger;

Sikkerhedsmæssig resiliens

21.  gentager, at der er en tæt indbyrdes forbindelse mellem sikkerhed og udvikling; påpeger behovet for en bedre integration af sikkerhedsproblemer og udviklingsmål for at tackle de specifikke problemer, som skrøbelige stater har, samt for at fremme mere modstandsdygtige stater og samfund; bemærker, at dette bør ske ved hjælp af specifikke instrumenter og ekstra finansiering;

22.  opfordrer til et stærkere samarbejde mellem EU og Afrika inden for sikkerhed og retfærdighed for så vidt angår den internationale retlige ramme med henblik på at anlægge en holistisk tilgang til håndtering af problemerne og på bedre at kunne bekæmpe organiseret kriminalitet, menneskehandel og menneskesmugling, navnlig når det drejer sig om børn, og terrorisme; mener, at EU's foranstaltninger bør være i synergi med de strategier, som de afrikanske lande har vedtaget, navnlig dem vedrørende fred og sikkerhed, som kommer til udtryk i 2063-dagsordenen;

23.  understreger nødvendigheden af samarbejde mellem EU, AU, de regionale organisationer og andre relevante politiske aktører i Afrika på sikkerhedsområdet for at øge udviklingslandenes kapaciteter, for at reformere deres sikkerhedssektorer og for at støtte aktiviteter inden for afvæbning, demobilisering og reintegration (DDR) af tidligere soldater;

24.  minder om, at terrorisme er en global trussel, som påvirker den regionale fred og stabilitet, bæredygtig udvikling og indre sikkerhed, og som skal tackles på en koordineret måde af de nationale regeringer, regionale og internationale organisationer og EU's agenturer; opfordrer til et øget samarbejde inden for EU-Afrika-strategien med sigte på at forhindre straffrihed, fremme retsstatsprincippet og udvidelsen af politiets og retsvæsenets kapacitet for at lette udvekslingen af oplysninger og god praksis og forebygge, modvirke og bekæmpe finansiering af terrorisme og retsforfølge gerningsmændene; bemærker, at terrorbekæmpelsesstrategien også bør omfatte foranstaltninger til fremme af dialog mellem trossamfund og forebyggelse af radikalisering i Afrika og Europa, navnlig blandt unge, som fører til voldelig ekstremisme;

25.  gør på ny opmærksom på betydningen af EU's forskellige missioner og operationer, som er deployeret i Afrika; glæder sig over oprettelsen af den fælles styrke "Group of Five Sahel"; opfordrer til, at de europæiske freds- og sikkerhedsforanstaltninger optrappes i samarbejde med afrikanske og internationale partnere, samt til støtte til en fuldstændig operationalisering af den afrikanske freds- og sikkerhedsarkitektur (APSA); efterlyser et første bidrag fra EU til AU's fredsfond til aktiviteter inden for området "mægling og diplomati";

Miljømæssig resiliens

26.  minder om, at Afrika er særlig sårbart over for virkningerne af klimaforandringer; finder det afgørende, at EU udvikler en strategisk tilgang til opbygningen af modstandsdygtighed over for klimaforandringer og støtter de afrikanske lande, navnlig de mindst udviklede lande (LDC-landene), i deres bestræbelser på at reducere drivhusgasemissionerne og tilpasse sig; fremhæver betydningen af klimaforandringer som en risikomultiplikator for konflikter, tørke, hungersnød og migration, som eksemplificeret ved de seneste udbrud af hungersnød i Sydsudan, Nigeria og Somalia; minder i denne sammenhæng om, at det er afgørende at fremme og efterleve de tilsagn, der blev givet i Paris i 2015 om at bevilge 100 mia. USD til udviklingslandene inden udgangen af 2020; opfordrer til nye former for samarbejde mellem EU og Afrika for at sænke barriererne for finansiering og teknologioverførsel;

27.  fremhæver, at Afrika har et rigt og varieret naturmiljø; opfordrer til, at beskyttelse af biodiversitet sættes i centrum af AU's og EU's politiske dagsorden; opfordrer til, at EU-Afrika-strategien arbejder sammen med prioriteterne i EU's handlingsplan mod ulovlig handel med vilde dyr og planter og for at beskytte naturarv, og navnlig naturparker;

28.  tilskynder til større investeringer inden for vedvarende energi og den cirkulære økonomi for yderligere at stimulere tiltag, der bidrager til respekt for miljøet og skaber jobmuligheder; minder om, at sikring af adgang til prisoverkommelig, pålidelig, bæredygtig og moderne energi for alle er yderst vigtigt for opfyldelsen af de grundlæggende menneskelige behov, af afgørende betydning for stort set alle former for økonomisk aktivitet og en central drivkraft for udvikling; opfordrer til fortsat EU-støtte til initiativet for vedvarende energi i Afrika (AREI) og glæder sig over Kommissionens forslag om at lancere et nyt partnerskab for forskning og innovation mellem EU og Afrika om klimaforandringer og bæredygtig energi;

29.  opfordrer til, at partnerskabet mellem Afrika og EU fokuserer på landbrug og fødevaresikkerhed i et langsigtet perspektiv og fremmer synergier mellem fødevaresikkerhed og klimaforanstaltninger; opfordrer i denne forbindelse indtrængende EU til at optrappe sin bistand til bæredygtigt landbrug, skovlandbrug og økologiske landbrugsmetoder, som respekterer traditionel arealanvendelse og sikrer adgang til jord, vand og open source-frø; opfordrer desuden EU til at støtte små producenter og landbrugere og kvægnomader i at opnå fødevaresikkerhed gennem opbygning af og investering i infrastruktur i overensstemmelse med principperne for ansvarlige investeringer i landbrug og fødevaresystemer fra Komitéen for Verdens Fødevaresikkerhed samt til at støtte oprettelsen af kooperativer; fremhæver desuden den kapacitet og erfaring, som civilsamfundsorganisationer har opnået på fællesskabsplan i forbindelse med bæredygtigt landbrug;

30.  glæder sig over EU's initiativer med krav om en bedre forvaltning af og en mere gennemsigtig handel med naturressourcer; mener, at en bæredygtig forvaltning af og handel med naturressourcer, herunder mineraler, tømmer og vilde dyr og planter, ville gøre det muligt for ressourcerige lande og deres befolkninger at få mere gavn af dem; minder om, at det i henhold til EU-lovgivningen om konfliktmineraler er nødvendigt at indføre ledsageforanstaltninger som opfølgning på en integreret tilgang, der fremmer anvendelsen af internationale standarder for rettidig omhu som defineret i OECD's retningslinjer; opfordrer til, at der udarbejdes et fælles EU-Afrika-charter om bæredygtig forvaltning af naturressourcer;

Økonomisk resiliens

31.  mener, at et stabilt lovgivningsmæssigt og institutionelt miljø og en sund økonomi er afgørende elementer i at sikre konkurrenceevne, investeringer, jobskabelse, en højere levestandard og bæredygtig vækst; understreger i denne sammenhæng, at det er nødvendigt at øge onlineadgangen til oplysninger om selskabsret; minder om, at økonomisk vækst uden en upartisk stat ikke systematisk garanterer social udvikling og fremskridt, og insisterer på behovet for at sikre en omfordeling af velstanden, levering af tjenesteydelser til borgerne og forbedre lige muligheder;

32.  opfordrer til øget samarbejde mellem den europæiske og den afrikanske private sektor og til, at investeringerne samles, navnlig gennem offentlig-private partnerskaber, på grundlag af en streng etisk kodeks og af principperne om social ansvarlighed i nøglesektorer såsom:

   bæredygtig energi, herunder adgang til elektricitet, for alle
   grundlæggende infrastruktur, især inden for transportsektoren, herunder søtransport
   bæredygtig udnyttelse af naturressourcer
   bæredygtigt landbrug
   den såkaldte "blå økonomi" – herunder de maritime erhverv
   forskning, videnskab, teknologi og innovation, både omkring emner af fælles interesse og omkring dem, der særligt berører et af kontinenterne, f.eks. fattigdomsrelaterede og oversete sygdomme
   digitalisering som en vigtig faktor for at sikre udviklingen af den afrikanske økonomi, men også for at sætte mennesker i forbindelse med hinanden;

33.  understreger, at regional integration er en drivkraft for økonomisk udvikling og en nødvendighed i en globaliseret verden; opfordrer til støtte til Syd-Syd-samarbejde, der afspejler den gradvise forandring af det afrikanske kontinent; støtter oprettelsen af et kontinentalt frihandelsområde i Afrika og målet om at forøge samhandelen inden for Afrika til 50 % senest i 2050; minder også om de udviklingsmuligheder, der ligger i økonomiske partnerskabsaftaler (ØPA'er) og handelsaftaler mellem EU og de afrikanske lande, som gør det muligt at fremme bæredygtig udvikling, menneskerettighederne og fair og etisk handel; understreger, at det er nødvendigt at fastsætte bestemmelser om udviklingsfremmende oprindelsesregler, effektive beskyttelsesklausuler, asymmetriske tidsplaner for liberalisering, beskyttelse af nye industrier samt forenkling af og gennemsigtighed i toldprocedurer; minder om, at hensigten med ØPA'erne er at hjælpe AVS-landene med at udvide deres markeder, fremme varehandelen og sætte skub i investeringer, og at de forudser en langsom, gradvis og asymmetrisk åbning af varehandelen mellem EU og AVS-landene;

34.  opfordrer til åbenhed i forbindelse med handelsaftalerne og til, at alle relevante interessenter, herunder civilsamfundet i de pågældende lande, deltager fuldt ud gennem formelle høringer, i fremtidige forhandlinger og i gennemførelsen af de aftaler, som der forhandles om i øjeblikket;

35.  opfordrer EU og dets medlemsstater til at forbedre samordningen af deres programmer for bistand til handel og til at styrke synergierne med deres investeringspolitikker for Afrika; opfordrer desuden til en forøgelse af deres finansielle tilsagn om bistand til handel samt teknisk bistand og kapacitetsopbyggende initiativer, som er afgørende for afrikanske lande, navnlig LDC-landene;

36.  mener, at den private sektor – fra mikrovirksomheder til små og mellemstore virksomheder (SMV'er) til kooperativer og multinationale selskaber – spiller en afgørende rolle i jobskabelsen og udviklingsprocessen, og at den medvirker til at finansiere sidstnævnte; fremhæver den særlige rolle, som SMV'er og små familiedrevne virksomheder spiller, og opfordrer til, at individuelle initiativer støttes; glæder sig i denne forbindelse over oprettelsen af Den Europæiske Fond for Bæredygtig Udvikling, som bør sigte mod at støtte den private sektor i de afrikanske lande, navnlig lokale virksomheder og SMV'er i skrøbelige lande, og dermed fremme investeringer og skabelsen af bæredygtige job, navnlig for kvinder og unge;

37.  minder om de forpligtelser, som den private sektor skal opfylde i henhold til FN's og OECD's retningslinjer, og gentager sin opfordring til EU's og AU's medlemsstater om at deltage konstruktivt i FN's mellemstatslige arbejdsgruppe om transnationale selskaber og andre virksomheder for så vidt angår menneskerettighederne for at arbejde hen imod oprettelsen af en international bindende traktat baseret på FN's vejledende principper om erhvervslivet og menneskerettighederne, om hvordan virksomheder overholder menneskerettighederne og forpligtelserne med hensyn til sociale, arbejdsmæssige og miljømæssige standarder;

38.  understreger, at det er nødvendigt at skabe ordentlige job og knytte dem til investeringer, hvilket bør ske inden for rammerne af partnerskabet mellem Afrika og EU; opfordrer i denne henseende til, at ILO's standarder overholdes; understreger betydningen af interaktion mellem personer fra den sociale, den økonomiske og den institutionelle sfære og opfordrer til, at arbejdsmarkedsparternes rolle styrkes ved at øge effektiviteten af den sociale dialog på alle relevante niveauer, hvilket er befordrende for kollektive forhandlinger;

39.  beklager dybt, at der hvert år drænes omkring 50 mia. USD ud af Afrika i form af ulovlige finansstrømme, hvilket overstiger den samlede årlige officielle udviklingsbistand (ODA) og undergraver indsatsen for at mobilisere indenlandske indtægter; opfordrer derfor begge parter til at:

   skabe effektive redskaber til at bekæmpe skatteunddragelse, skattesvig og korruption, herunder offentlig gennemsigtighed om reelt ejerskab af retlige enheder, trustfonde og lignende ordninger
   fremme de FN-støttede principper for ansvarlige investeringer (PRI)
   støtte initiativer til at øge effektiviteten og gennemsigtigheden af de offentlige finansielle forvaltningssystemer;

40.  opfordrer desuden medlemsstaterne til effektivt at implementere FN's vejledende principper for statsgæld og menneskerettigheder og De Forenede Nationers Konference for Handel og Udviklings (UNCTAD's) principper om fremme af staters ansvarlige långivning og lånoptagelse; glæder sig over FN's arbejde hen imod en international mekanisme for omlægning af statsgæld;

41.  opfordrer til større finansiel inklusion i Afrika, herunder af kvinder, gennem udvikling af elektronisk bankvirksomhed med henblik på at bekæmpe polariseringen af afrikanske samfund; minder om, at pengeoverførsler udgør en større pengestrøm til udviklingslandene end den samlede officielle udviklingsbistand og kan bidrage betydeligt til at opfylde 2030-dagsordenen; opfordrer derfor EU til yderligere at støtte AU's bestræbelser på at forbedre overførselsmekanismerne;

Social resiliens

42.  erkender betydningen af den demografiske udvikling i Afrika, som nødvendiggør en langsigtet strategisk vision for udvikling af bæredygtige, rummelige og deltagelsesorienterede samfund; understreger ligeledes, at det er nødvendigt at sikre ikkeforskelsbehandling af udsatte grupper, herunder personer med handicap og oprindelige folk; anerkender, at den voksende befolkning i Afrika både er en udfordring for den lokale økonomi og en mulighed for kontinentet; opfordrer derfor EU til at udvise vilje til at fremme passende offentlige politikker og investeringer i uddannelse og sundhed, herunder seksuel og reproduktiv sundhed og rettigheder (SRSR), for at sikre, at unge er rustet til at træffe kvalificerede beslutninger om deres seksuelle og reproduktive sundhed, ligestilling mellem kønnene og børns rettigheder, uden hvilke der ikke kan opnås social, økonomisk og miljømæssig resiliens;

43.  fremhæver, at urbaniseringsraten i Afrika er for opadgående og giver sociale, økonomiske og miljømæssige udfordringer; efterlyser løsninger til at lette dette urbaniseringspres og afhjælpe problemerne ved ukontrolleret urbanisering;

44.  opfordrer EU og AU til at styrke de afrikanske nationale uddannelsessystemer, herunder kapaciteten i den administrative struktur, ved at investere mindst 20 % af deres nationale budgetter i uddannelse og ved at optrappe EU's støtte til det globale uddannelsespartnerskab (GPE) og fonden "Education Cannot Wait" (ECW);

45.  fremhæver behovet for universel, inkluderende, retfærdig og langsigtet adgang til uddannelse af høj kvalitet på alle niveauer, fra den tidlige barndom og frem og for alle, med særligt fokus på piger, også i nød- og krisesituationer;

46.  fremhæver behovet for at investere i menneskelig kapital, og for at unge kan blive forbundet med den globale virkelighed og opnå færdigheder, der opfylder arbejdsmarkedets nuværende og fremtidige behov, ved at styrke systemerne for uddannelse og faglig uddannelse – både formel og uformel – selvstændig virksomhed og iværksætteri;

47.  finder det vigtigt at støtte afrikanske lande i at etablere effektive offentlige sundhedssystemer og sikre prismæssigt overkommelig adgang til kvalitetsprægede sundhedsydelser for alle, og navnlig at nedbryde de barrierer, som kvinder og andre udsatte grupper, herunder børn, personer med handicap og LGBTI-personer, står over for;

48.  opfordrer til, at der indføres en mindstedækning for alle, ved at der etableres horisontale nationale sundhedssystemer; understreger, at det på grundlag af de nuværende tendenser er nødvendigt at uddanne yderligere en million faglærte inden for sundhedssektoren i forhold til det tal, der oprindeligt var planlagt, for at opfylde WHO's minimumsstandard senest i 2030;

49.  understreger, at smitsomme sygdomme udgør en alvorlig risiko for den sociale resiliens; opfordrer Kommissionen til at optrappe samarbejdsbestræbelserne mellem de to kontinenter på det videnskabelige og lægefaglige område, som f.eks. Partnerskabet mellem De Europæiske Lande og Udviklingslande vedrørende Kliniske Forsøg (EDCTP2), og til at investere i videnskab, teknologi og innovation for at tackle den stadig enorme byrde af fattigdomsrelaterede og oversete sygdomme gennem sit udviklingssamarbejde;

50.  minder om behovet for øgede investeringer i adgang til sundhedspleje i forbindelse med svangerskab og seksuel og reproduktiv sundhed for at mindske mødre- og spædbørnsdødeligheden samt for at tackle traditionelle praksisser som kvindelig kønslemlæstelse og tvangs- og/eller barneægteskaber;

51.  fremhæver betydningen af ligestilling mellem kønnene og styrkelse af kvinders status i samarbejdet mellem EU og Afrika; fremhæver kvinders positive rolle og deltagelse i det politiske og økonomiske liv såvel som i konfliktforebyggelse og opbygning af varig fred;

52.  bemærker, at kultur både er en katalysator for og et vigtigt element i udvikling og kan fremme social inklusion, ytringsfrihed, identitetsopbygning, civil ansvarliggørelse og konfliktforebyggelse, samtidig med at den økonomiske vækst styrkes; opfordrer derfor EU og AU til at fremme interkulturel dialog og kulturel mangfoldighed og støtte strategier med henblik på at beskytte kultur og kulturarv; understreger, at demokrati er en universel værdi, som kan være en del af enhver kultur; anerkender ligeledes sportens rolle som en kilde til og drivkraft for social inklusion og ligestilling mellem kønnene;

Fastlæggelse af en strategi for mobilitet og migration, der bidrager til udviklingen af de to kontinenter

53.  minder om, at migration og mobilitet mellem og inden for Europa og Afrika har økonomiske, sociale, miljømæssige og politiske konsekvenser, og at denne udfordring skal tackles på en samordnet og holistisk måde mellem de to kontinenter og i samarbejde med oprindelses-, transit- og bestemmelseslandene, således at man maksimere synergier og anvender de relevante EU-politikker, -instrumenter og redskaber på grundlag af solidaritet, ansvarsdeling, respekt og menneskelig værdighed; minder i denne forbindelse om, at det er ønskværdigt at intensivere dialogen mellem Afrika forud for forhandlingerne om de to globale pagter om henholdsvis migration og flygtninge, der skal udarbejdes under ledelse af FN i 2018 for at indkredse fælles prioriteter, hvor det er muligt;

54.  minder om behovet for at øge de positive virkninger af migration og mobilitet, så disse fænomener betragtes som gensidige udviklingsredskaber for de to kontinenter; understreger, at dette kræver en omhyggeligt udformet, afbalanceret, evidensbaseret og bæredygtig politisk respons med en langsigtet strategi, der tager højde for den demografiske udvikling og de grundlæggende årsager til migration;

55.  erkender, at voldelige konflikter, forfølgelse, ulighed, menneskerettighedskrænkelser, svag regeringsførelse, korruption, terrorisme, undertrykkende regimer, naturkatastrofer, klimaforandringer, arbejdsløshed og kronisk fattigdom har medført befolkningsbevægelser og en stigning i migrationen til Europa i de senere år; minder ikke desto mindre om, at mere end 85 % af de afrikanere, der forlader deres land, forbliver på det afrikanske kontinent;

56.  støtter de forskellige initiativer, der er vedtaget på europæisk plan for at tackle de underliggende årsager til irregulær migration: migrationspartnerskaber, trustfondene for Afrika og Den Europæiske Fond for Bæredygtig Udvikling; opfordrer til, at gennemførelsen heraf sikres og videreføres på en fleksibel, effektiv, sammenhængende og gennemsigtig måde, samtidig med at mulige synergier mellem forskellige instrumenter, programmer og aktiviteter, både inden for interne og eksterne foranstaltninger, fremmes; fremhæver behovet for et øget samarbejde inden for grænseforvaltning;

57.  gentager sin opfordring til fremme af lovlig migration i overensstemmelse med anbefalingerne i Vallettahandlingsplanen; understreger desuden, at udviklingsbistand ikke bør gøres betinget af samarbejde om migrationsanliggender;

58.  opfordrer medlemsstaterne til at tilbyde deres genbosættelsespladser til et betydeligt antal flygtninge; opfordrer i denne forbindelse til, at der oprettes en europæisk ramme for genbosætning, som giver medlemsstaterne mulighed for nemt at skride til handling; opfordrer desuden EU og dets medlemsstater til at samarbejde med og yde bistand til afrikanske lande, som står over for flygtningestrømme eller gennemlever længerevarende kriser, med henblik på at øge deres asylkapacitet og beskyttelsessystemer;

59.  opfordrer indtrængende medlemsstaterne til at øge deres finansielle bidrag til trustfonde og andre instrumenter, der har til formål at skabe inklusiv og bæredygtig vækst og stimulere jobskabelse, og dermed bidrage til at tackle de grundlæggende årsager til migration; anmoder også om en styrket kontrolrolle til Europa-Parlamentet for at sikre, at migrationspartnerskaber og finansieringsinstrumenter er forenelige med EU's retsgrundlag, principper og forpligtelser;

60.  opfordrer EU og AU til at fremme udveksling af studerende, undervisere, iværksættere og forskere mellem de to kontinenter; glæder sig over Kommissionens forslag om at lancere en afrikansk ungdomsfacilitet, der udvider anvendelsesområdet for Erasmus+, og en EU-facilitet for erhvervsuddannelse; opfordrer til en debat om EU's anerkendelse af eksamensbeviser og afgangsbeviser udstedt af afrikanske skoler og universiteter; bemærker, at sikring af muligheden for cirkulær migration er afgørende for en bæredygtig udvikling og for at forhindre hjerneflugten fra Afrika;

61.  anerkender diasporaens særlige stilling, både i modtagerlandene og i oprindelseslandene, med hensyn til at sende betydelige midler hjem og som en udviklingspartner på nationalt og regionalt plan; udtrykker sit ønske om, at diasporaen kan fungere som en kilde til information, der er skræddersyet til at imødekomme folks reelle behov og imødegå de farer, der er forbundet med irregulær migration, og de udfordringer, der er forbundet med integration i værtslandene;

o
o   o

62.  pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet, Kommissionen, næstformanden for Kommissionen/Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik, Kommissionen for Den Afrikanske Union, AVS-Rådet, Det Panafrikanske Parlament og Præsidiet for Den Blandede Parlamentariske Forsamling AVS-EU.

(1) EFT L 317 af 15.12.2000, s. 3.
(2) EUT L 249 af 27.9.2017, s. 1.
(3) Vedtagne tekster, P8_TA(2016)0371.
(4) Vedtagne tekster, P8_TA(2016)0337.
(5) Vedtagne tekster, P8_TA(2016)0246.
(6) Vedtagne tekster, P8_TA(2016)0437.


Den Europæiske Ombudsmands virksomhed i 2016
PDF 191kWORD 54k
Europa-Parlamentets beslutning af 16. november 2017 om årsberetningen om Den Europæiske Ombudsmands virksomhed i 2016 (2017/2126(INI))
P8_TA(2017)0449A8-0328/2017

Europa-Parlamentet

–  der henviser til Den Europæiske Ombudsmands årsberetning 2016,

–  der henviser til artikel 15 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF),

–  der henviser til artikel 24 og artikel 228, i TEUF,

–  der henviser til artikel 11 i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder,

–  der henviser til artikel 41 i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder,

–  der henviser til artikel 42 i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder,

–  der henviser til artikel 43 i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder,

–  der henviser til FN's konvention om rettigheder for personer med handicap,

–  der henviser til Europa-Parlamentets afgørelse 94/262/EKSF, EF, Euratom af 9. marts 1994 vedrørende Ombudsmandens statut og de almindelige betingelser for udøvelsen af hans hverv(1),

–  der henviser til den europæiske kodeks for god forvaltningsskik(2) som vedtaget af Europa-Parlamentet den 6. september 2001,

–  der henviser til rammeaftalen om samarbejde, som blev indgået mellem Europa-Parlamentet og Den Europæiske Ombudsmand den 15. marts 2006 og trådte i kraft den 1. april 2006,

–  der henviser til sine tidligere beslutninger om Den Europæiske Ombudsmands virksomhed,

–  der henviser til forretningsordenens artikel 220, stk. 1,

–  der henviser til betænkning fra Udvalget for Andragender (A8-0328/2017),

A.  der henviser til, at Den Europæiske Ombudsmands årsberetning for 2016 formelt blev forelagt for Europa-Parlamentets formand den 17. maj 2017, og at Ombudsmanden, Emily O'Reilly, forelagde den for Udvalget for Andragender den 30. maj 2017 i Bruxelles;

B.  der henviser til, at Den Europæiske Ombudsmand i henhold til artikel 24 og artikel 228 i TEUF er beføjet til at modtage klager over tilfælde af fejl eller forsømmelser i forbindelse med handlinger foretaget af Unionens institutioner, organer, kontorer og agenturer med undtagelse af Den Europæiske Unions Domstol under udøvelsen af dens domstolsfunktioner;

C.  der henviser til, at artikel 15 i TEUF fastsætter, at "for at fremme gode styreformer og sikre civilsamfundets deltagelse arbejder Unionens institutioner, organer, kontorer og agenturer så åbent som muligt", samt at "alle unionsborgere og alle fysiske og juridiske personer, der har bopæl eller vedtægtsmæssigt hjemsted i en medlemsstat, har ret til aktindsigt i dokumenter fra Unionens institutioner, organer, kontorer og agenturer"; der henviser til, at kvaliteten af ​​de tjenester, der tilbydes EU-borgere, og EU-administrationens imødekommenhed over for deres behov og bekymringer er afgørende for beskyttelsen af ​​borgernes rettigheder og grundlæggende frihedsrettigheder;

D.  der henviser til, at det i artikel 41, stk. 1, i chartret om grundlæggende rettigheder fastslås, at "enhver har ret til at få sin sag behandlet uvildigt, retfærdigt og inden for en rimelig frist af Unionens institutioner, organer, kontorer og agenturer";

E.  der henviser til, at det i artikel 43 i chartret hedder, at: "enhver unionsborger samt enhver fysisk eller juridisk person med bopæl eller hjemsted i en medlemsstat har ret til at klage til Den Europæiske Ombudsmand over tilfælde af fejl og forsømmelser i forbindelse med handlinger foretaget af Unionens institutioner, organer, kontorer og agenturer med undtagelse af Den Europæiske Unions Domstol under udøvelsen af dens domstolsfunktioner";

F.  der henviser til, at Den Europæiske Ombudsmands vigtigste opgave er at sikre, at borgernes rettigheder respekteres fuldt ud, og at retten til god forvaltning fra EU-institutionernes, -organernes, -kontorernes og -agenturernes side afspejler de højeste standarder;

G.  der henviser til, at 15 797 borgere i 2016 rettede henvendelse til Ombudsmanden om hjælp, hvoraf 12 646 fik rådgivning via den interaktive vejledning på Ombudsmandens websted, mens de resterende 1 271 henvendelser blev sendt andetsteds med henblik på oplysninger, og 1 880 blev behandlet af Ombudsmanden som klager;

H.  der henviser til, at 711 af de 1 880 klager, som Ombudsmanden behandlede i 2016, lå inden for mandatet, og 1 169 lå uden for mandatet;

I.  der henviser til, at Ombudsmanden i 2016 indledte 245 undersøgelser, heraf 235 på grundlag af klager og 10 på eget initiativ, samtidig med at 291 undersøgelser (278 grundlag af klager og 13 på eget initiativ) blev afsluttet; der henviser til, at de fleste af undersøgelserne vedrørte Kommissionen (58,8 %), efterfulgt af EU's agenturer (12,3 %) Parlamentet (6,5 %), Det Europæiske Personaleudvælgelseskontor (EPSO) (5,7 %), Tjenesten for EU's Optræden Udadtil (EU-Udenrigstjenesten) (4,5 %), Det Europæiske Kontor for Bekæmpelse af Svig (OLAF) (0,8 %) og øvrige institutioner (11,4 %);

J.  der henviser til, at Ombudsmanden modtager et stort antal klager fra enkeltpersoner og organisationer om EU-administrationen hvert år, og der henviser til, at de tre største bekymringer i de undersøgelser, der blev afsluttet af Ombudsmanden i 2016, vedrørte: gennemsigtighed og offentlig adgang til oplysninger og dokumenter (29,6 %), god forvaltning af EU-personalespørgsmål (28,2 %) samt servicekultur (25,1 %); der henviser til, at andre spørgsmål omfatter korrekt brug af skøn, herunder traktatbrudsprocedurer, forsvarlig økonomisk forvaltning af EU-tilskud og -kontrakter samt hensyntagen til processuelle og grundlæggende rettigheder; der henviser til, at relevansen af disse spørgsmål fremhæver Ombudsmandens afgørende rolle i at bidrage til at sikre, at beslutningsprocesserne og administrationen på EU-plan er fuldt ud gennemsigtig og upartisk med det formål at beskytte borgernes rettigheder og styrke deres fortrolighed og den offentlige tillid;

K.  der henviser til, at Ombudsmandens kontor som led i det strategiske arbejde i 2016 afsluttede fem strategiske undersøgelser og indledte fire nye bl.a. om mulige interessekonflikter blandt særlige rådgivere og forsinkelser i forbindelse med test af kemikalier og desuden iværksatte ti nye strategiske initiativer;

L.  der henviser til, at Ombudsmanden iværksatte en omfattende strategisk undersøgelse af, hvordan Kommissionen foretager udnævnelser og vurderinger af interessekonflikter for sine særlige rådgivere, der ofte arbejder for den private sektor og for EU på samme tid;

M.  der henviser til, at Ombudsmanden har forespurgt om Den Europæiske Investeringsbanks adfærdskodeks for bestyrelsesmedlemmer, idet denne ikke indeholder bestemmelser om forpligtelsen til at fremlægge en interesseerklæring eller oplysninger om finansielle interesser;

N.  der henviser til, at den finansielle krise har medført en økonomisk og social krise, hvilket undergraver EU-institutionernes troværdighed;

O.  der henviser til, at Ombudsmanden har konstateret, at Kommissionens undladelse af i perioden 2009-2014 at behandle en tidligere kommissærs tilsidesættelse af adfærdskodeksen for kommissærer og af at foretage en behørig undersøgelse af, hvorvidt kommissærens private arbejdskontrakt var forenelig forpligtelserne i EU-traktaterne, udgør en tjenstlig fejl; der henviser til, at tilfælde af fejl eller forsømmelser vedrørende kommissærers aktiviteter efter mandatudløb, herunder Kommissionens formand, øger borgernes mistillid til Kommissionen;

P.  der henviser til, at Ombudsmanden også samarbejder med andre internationale organisationer, såsom f.eks. FN, og er en del af EU-rammen i henhold til FN's handicapkonvention (CPRD), som har til opgave at beskytte, fremme og overvåge gennemførelsen af ​​konventionen på EU-institutionernes niveau;

Q.  der henviser til, at ni ud af ti EU-borgere (87 %) ifølge Flash Eurobarometer-undersøgelsen om unionsborgerskab fra marts 2016 er bekendt med deres status som unionsborgere og deres ret til at klage til Parlamentet, Kommissionen eller Ombudsmanden;

1.  godkender Den Europæiske Ombudsmands årsberetning for 2016 og roser dens klare og letlæselige præsentation med angivelse af de vigtigste fakta og tal om Ombudsmandens arbejde i 2016;

2.  lykønsker Emily O'Reilly med hendes fremragende arbejde med at forbedre kvaliteten og tilgængeligheden af Ombudsmandens tjenester og for hendes positive engagement og samarbejde med Europa-Parlamentet, især Udvalget om Andragender, og med andre af EU's institutioner, organer, kontorer og agenturer;

3.  erkender betydningen af strategiske undersøgelser og initiativer og støtter dem, Ombudsmanden har foretaget på eget initiativ i forbindelse med strategisk vigtige emner, som er af interesse for de europæiske borgere; roser Ombudsmandens bestræbelser på at gøre bedre brug af sit strategiske arbejde og tillade, at klagesager med et sammenligneligt indhold behandles sammen;

4.  glæder sig over Ombudsmandens vilje til at reagere hurtigt og effektivt på EU-borgernes behov og bekymringer og støtter de nye arbejdsmetoder og den strømlinede sagsbehandlingsprocedure, der blev indført i 2016, og som giver større fleksibilitet og effektivitet og større indvirkning på et større antal borgere;

5.  er enig i, at de nuværende og hidtil usete udfordringer, som EU står over for, som f.eks. arbejdsløshed, økonomiske og sociale uligheder, migrationskrisen og Brexit, tvinger alle institutioner, organer, kontorer og agenturer i Unionen, herunder Ombudsmanden, til at arbejde hårdere og med større målbevidsthed for at sikre det højeste niveau af social retfærdighed, ansvarlighed og gennemsigtighed på europæisk plan;

6.  understreger behovet for at forbedre den sociale dialog;

7.  understreger, at tillid mellem borgere og institutioner er af allerstørste betydning i det nuværende økonomiske klima;

8.  bemærker, at Ombudsmandens kontor har opnået den næsthøjeste efterlevelse af sine afgørelser og/eller henstillinger hidtil; anbefaler Ombudsmanden at være opmærksom på og kortlægge årsager til manglende overholdelse af sine henstillinger samt at underrette Parlamentet om ethvert tilbagevendende tilfælde af manglende overholdelse fra EU-administrationens side;

9.  bemærker det faldende antal undersøgelser vedrørende EU's institutioner, organer og agenturer, der blev foretaget af Ombudsmanden i 2016 (245 i 2016, 261 i 2015); opfordrer indtrængende EU's institutioner, organer, kontorer og agenturer til inden for en rimelig tidsramme at besvare og reagere på Ombudsmandens kritiske bemærkninger og til at forbedre deres efterlevelse af Ombudsmandens henstillinger og/eller afgørelser;

10.  bemærker, at de fleste af de sager, der blev behandlet af Ombudsmanden i 2016, blev afsluttet inden for tolv måneder, og at den gennemsnitlige tid, der var nødvendig for at afslutte en undersøgelse, var ti måneder, idet kun 30 % af sagerne blev afsluttet efter tolv eller flere måneder; opfordrer indtrængende Ombudsmanden til yderligere at forbedre sine arbejdsmetoder og forkorte behandlingen af ​​klager, især for sager, der stadig er åbne efter tolv måneder, uden at gå på kompromis med hendes arbejdseffektivitet;

11.  bemærker, at gennemsigtighedsrelaterede undersøgelser, navnlig for så vidt angår aspekter relateret til gennemsigtigheden af beslutningsprocesser, gennemsigtigheden inden for lobbyvirksomhed og adgangen til EU-dokumenter, igen udgør den største andel af de sager, der behandles af Ombudsmanden, efterfulgt af andre problemer i forbindelse med en lang række emner lige fra krænkelse af de grundlæggende rettigheder og vigtige etiske spørgsmål til EU's kontrakter og tilskud;

12.  understreger den afgørende rolle, som gennemsigtighed, god forvaltningsskik og institutionelle kontrolmekanismer spiller i det arbejde, der udføres af EU's institutioner; beklager, at undersøgelser vedrørende gennemsigtighed og adgang til oplysninger og dokumenter konsekvent tegner sig for mere end 20 % af alle de henvendelser, der forelægges for Ombudsmanden, og som i lighed med de foregående år fortsætter med at være EU-borgernes vigtigste bekymring; opfordrer EU-institutionerne til at offentliggøre oplysninger og dokumenter proaktivt med henblik på at øge gennemsigtigheden og begrænse fejl eller forsømmelser;

13.  mener, at den højeste grad af gennemsigtighed og adgang til EU-institutionernes dokumenter skal være reglen; minder om Den Europæiske Unions Domstols retspraksis, som fastsætter, at alle Unionens borgere har ret til aktindsigt i dokumenter fra Unionens institutioner, organer, kontorer og agenturer, og at eventuelle undtagelser fra denne ret altid bør afvejes mod principperne om gennemsigtighed og demokrati som en forudsætning for udøvelsen af ​​deres demokratiske rettigheder; mener, at der er behov for en revision af forordning (EF) nr. 1049/2001 med henblik på at lette Ombudsmandens arbejde i forbindelse med kontrollen med adgangen til aktindsigt i dokumenter fra Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen;

14.  opfordrer Kommissionen til at forbedre gennemsigtigheden og adgangen til dokumenter og oplysninger hvad angår EU-Pilot-procedurer i relation til modtagne andragender og til de EU-Pilot- og overtrædelsesprocedurer, der allerede er afsluttet; understreger vigtigheden af, at Kommissionen og Parlamentet regelmæssigt underrettes; opfordrer til at fortsætte Ombudsmandens strategiske undersøgelse vedrørende gennemsigtigheden i Kommissionens behandling af traktatbrudsklager under "EU-Pilot"-proceduren, og opfordrer indtrængende Ombudsmanden til at være bestemt og årvågen, når hun fortsætter med at undersøge sagen i 2017; mener, at urimelige forsinkelser i behandlingen af indledte traktatbruds- og EU Pilot-procedurer også kan falde ind under området for fejl eller forsømmelser;

15.  påskønner Ombudsmandens beslutning om at opnå den højeste grad af gennemsigtighed i EU's beslutningsproces; understreger behovet for at overvåge gennemførelsen af Ombudsmandens henstillinger om gennemsigtighed i trepartsforhandlingerne; opfordrer Rådet og Kommissionen til at offentliggøre relevante oplysninger om beslutninger truffet i trepartsforhandlingerne; understreger endvidere behovet for en fuldstændig og øget gennemsigtighed i handelsaftaler og -forhandlinger, og opfordrer Ombudsmanden til at fortsætte indsatsen for at overvåge gennemsigtigheden i forhandlingerne om alle EU's handelsaftaler med tredjelande og samtidig tage højde for, at dette ikke bør undergrave EU's forhandlingsposition;

16.  gentager betydningen af gennemsigtighed i alle EU's institutioner under forhandlingerne mellem EU og Det Forenede Kongerige om sidstnævntes udtrædelse af Unionen uden at bringe parternes forhandlingsposition i fare; opfordrer Ombudsmanden til at overvåge efterlevelsen af gennemsigtighed i hele processen i forbindelse med forhandlingerne om udtræden;

17.  efterlyser større gennemsigtighed i EU's økonomiske og finansielle beslutningsproces, navnlig inden for banktilsyn, som gennemføres af Den Europæiske Centralbank; støtter endvidere Ombudsmandens henstillinger om at øge gennemsigtigheden i EIB og Eurogruppen og om at styrke deres interne etiske regler, samtidig med at Ombudsmandens seneste indsats i denne henseende anerkendes sammen med den kendsgerning, at forordning (EF) nr. 1049/2001 ikke finder anvendelse på Eurogruppen, da den ikke er en institution eller et organ som omhandlet i traktaterne; opfordrer til overholdelse af Ombudsmandens henstillinger vedrørende EIB's klageordning (EIB-CM) og understreger betydningen af ​​en uafhængig klageordning; opfordrer Ombudsmanden til at spille en mere aktiv rolle i at sikre, at den nye EIB-CM fortsat er troværdig og effektiv, samtidig med at principperne om operationel uafhængighed, gennemsigtighed, tilgængelighed, aktualitet og tilstrækkelige ressourcer overholdes;

18.  udtrykker sin fulde støtte til ombudsmandens endelige mål, som er at bidrage til at styrke ansvarlighed og gennemsigtighed i strukturerne og institutionerne på EU-plan og at højne demokratiets kvalitet i Europa;

19.  noterer sig Ombudsmandens konstatering af tilfælde af fejl eller forsømmelser i forhold til adfærdskodeksen for kommissærer; understreger vigtigheden af høj moral og etiske standarter inden for rammerne af EU-administrationen og bemærker Kommissionens beslutning om at forlænge "afkølingsperioden" til to år for forhenværende kommissærer og til tre år for Kommissionens tidligere formænd, men er af den faste overbevisning, at der skal gælde strengere etiske regler for alle EU-institutionerne, herunder både for EU's politikere og personale, med det formål at sikre respekten for pligten til at udvise hæderlighed og tilbageholdenhed samt fuld uafhængighed fra den private sektor; opfordrer Kommissionen til proaktivt at sikre offentliggørelse af og fuld gennemsigtighed med hensyn til tidligere kommissærers beskæftigelse efter udløbet af deres embedsperiode; støtter Ombudsmandens henstillinger om yderligere revision af kodeksen i overensstemmelse med forpligtelserne i henhold til traktaten ved at gøre reglerne mere eksplicitte og lettere at gennemføre for at sikre troværdighed, upartiskhed og manglende interessekonflikter fra sag til sag; tilskynder Ombudsmanden til fortsat at overvåge og vurdere uafhængigheden af ​​Kommissionens etiske ad hoc-udvalg;

20.  bemærker Kommissionens foranstaltninger som reaktion på Ombudsmandens henstillinger om, hvordan EU's personaleregler vedrørende det såkaldte "svingdørs-fænomen" er blevet gennemført, og ser frem til Ombudsmandens opfølgende undersøgelse af, hvordan de nye regler fungerer i praksis;

21.  opfordrer Ombudsmanden til at fortsætte sit arbejde med at sikre rettidig offentliggørelse af navnene på alle EU-tjenestemænd, der er involveret i svingdørssager, og til at sikre fuld gennemsigtighed med hensyn til alle relaterede oplysninger;

22.  støtter Ombudsmandens forpligtelse til at forbedre EU's gennemsigtighed inden for lobbyvirksomhed og opfordrer Kommissionen til fuldt ud at efterkomme Ombudsmandens forslag til forbedring af EU's åbenhedsregister og gøre det til en obligatorisk central gennemsigtighedsplatform for alle EU's institutioner og agenturer; understreger, at der bør iværksættes klare foranstaltninger og udarbejdes sammenhængende og effektive arbejdsplaner med henblik herpå; understreger betydningen af ​​større gennemsigtighed, herunder oplysninger om finansiering, interessegrupper og finansielle interesser;

23.  glæder sig over Ombudsmandens strategiske undersøgelse af, hvordan Kommissionen udfører vurderinger af interessekonflikter for sine særlige rådgivere; opfordrer Kommissionen til fuldt ud at gennemføre Ombudsmandens henstillinger om proceduren for udnævnelse af særlige rådgivere og vurdere enhver potentiel interessekonflikt før og efter deres udpegning og give offentlig adgang til og oplysninger om dokumenter og møder;

24.  støtter Ombudsmandens strategiske undersøgelse af Kommissionens ekspertgrupper; opfordrer indtrængende Ombudsmanden til at sikre en bedre håndtering af interessekonflikter og en mere afbalanceret og ligelig repræsentation af alle interessenter, herunder samfundsmæssige interessenter, i Kommissionens nye regler, herunder angivelsen af alle eksperter i EU's åbenhedsregister;

25.  noterer sig Kommissionens holdning til gennemsigtighed på sine møder med tobakslobbyister og de gennemsigtighedsforanstaltninger, som gennemføres af Generaldirektoratet for Sundhed; gentager sin opfordring til Kommissionen om at ændre dens praksis og gøre dens arbejde fuldt ud gennemsigtig ved at offentliggøre oplysninger online om alle møder med lobbyister eller med deres juridiske repræsentanter samt referaterne fra disse møder i overensstemmelse med dens forpligtelser i henhold til FN's rammekonvention om tobakskontrol (FCTC);

26.  glæder sig over Ombudsmandens praktiske anbefalinger for offentlige embedsmænds samspil med lobbyister; opfordrer indtrængende Ombudsmanden til at øge bevidstheden om disse henstillinger blandt medarbejdere i alle EU-institutionerne gennem uddannelse, seminarer og relaterede støtteforanstaltninger og opfordrer alle EU-institutionerne til at gennemføre Ombudsmandens kodeks for god forvaltningsskik og gennemsigtighedsforanstaltningerne under FN's rammekonvention om tobakskontrol FCTC; gentager sin opfordring om at foretage en effektiv ajourføring af den europæiske kodeks for god forvaltningsskik ved at vedtage en bindende forordning om emnet i løbet af indeværende valgperiode;

27.  roser Ombudsmandens strategiske forespørgsel om aktindsigt i dokumenter vedrørende Rådets forberedende organer, herunder dets udvalg, arbejdsgrupper og De Faste Repræsentanters Komité (Coreper), når de diskuterer udkast til EU-lovgivningsmæssige retsakter; tilskynder Ombudsmanden til at opfordre Rådet til at forbedre gennemsigtigheden i forbindelse med dets møder med interessenter og dets vedtagne afgørelser, overholde krav til aktindsigt samt til at give denne adgang rettidigt og uden forsinkelser;

28.  roser Ombudsmandens arbejde med at behandle spørgsmål af almen interesse, såsom grundlæggende rettigheder, lægemiddelsikkerhed og -effektivitet, miljøbeskyttelse, sundheds- og miljømæssige risici; opfordrer Ombudsmanden til at følge op på sine forslag til Det Europæiske Kemikalieagentur vedrørende motivationshæmmere i forbindelse med dyreforsøg, når nye kosmetiske produkter registreres på markedet, samt til EPSO vedrørende anvendelse af princippet om force majeure og gennemsigtigheden af EPSO-udvælgelsesprøver;

29.  anerkender Ombudsmandens erfaringer med hensyn til at behandle sager vedrørende fejl eller forsømmelser i EU-institutionerne i forbindelse med sexchikane og seksuelt misbrug på arbejdspladsen, således som det var tilfældet i forbindelse med klage 1283/2012/AN; opfordrer – i lyset af sin beslutning af 26. oktober 2017 om bekæmpelse af sexchikane og seksuelt misbrug og sin beslutning om at oprette en taskforce af uafhængige eksperter med henblik på at undersøge situationen med hensyn til seksuel chikane og seksuelt misbrug i Parlamentet – Ombudsmanden til også at undersøge situationen med hensyn til seksuel chikane og seksuelt misbrug i EU's institutioner, organer, kontorer og agenturer, og til at fremsætte henstillinger og stille bedste praksis til rådighed med henblik på at forebygge nye tilfælde i EU-institutionerne;

30.  støtter Ombudsmandens rolle i udformningen af en proaktiv og gennemsigtig politik med hensyn til de kliniske forsøg, som udføres af Det Europæiske Lægemiddelagentur (EMA) og navnlig Ombudsmandens henstillinger om godkendelsen af Humira, et af ​​verdens bedst sælgende lægemidler, der anvendes til behandling af Crohns sygdom; opfordrer indtrængende Ombudsmanden til at fortsætte med at overvåge EMA for at sikre, at det opfylder de højeste standarder for gennemsigtighed og adgang til oplysninger om kliniske forsøg, navnlig standarder, som er i offentlighedens interesse og til gavn for læger, patienter og forskere;

31.  opfordrer Ombudsmanden til at undersøge praksis inden for EU's agenturer yderligere, idet der bør rettes et særligt fokus på Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet og Det Europæiske Kemikalieagentur med hensyn til Monsantopapirerne og de mulige konsekvenser for så vidt angår fortrolighed og interessekonflikter;

32.  glæder sig over Ombudsmandens undersøgelser i kølvandet på klager fra personer med handicap og støtter Ombudsmandens arbejde som aktiv deltager i EU's ramme for FN's konvention om rettigheder for personer med handicap og Ombudsmandens bidrag til gennemførelsen af ​​den europæiske handicapstrategi; bekræfter sin fulde støtte til den fulde gennemførelse af konventionen på EU-niveau;

33.  opfordrer Ombudsmanden til at sikre, at Kommissionen tager hensyn til Ombudsmandens forslag og henstillinger om den fremtidige revision af det europæiske borgerinitiativinstrument (ECI) med henblik på at sikre, at de procedurer og betingelser, der kræves for ECI, er reelt klare, enkle, let anvendelige og forholdsmæssigt afpassede;

34.  opfordrer Ombudsmanden til at sikre, at Kommissionen vil bidrage til at skabe en infrastruktur med juridisk rådgivning til europæiske borgerinitiativer og skabe en juridisk ramme for at beskytte medlemmer af det europæiske borgerinitiativ;

35.  minder om, at whistleblowere spiller en afgørende rolle i afsløringen af fejl og forsømmelser, og støtter foranstaltninger, der effektivt tilskynder til whistleblowing og forbedrer beskyttelsen af whistleblowere mod repressalier, og opfordrer Ombudsmanden til yderligere at vurdere gennemførelsen af ​​de nye interne regler for whistleblowing i EU-institutionerne; opfordrer til, at der følges op på Ombudsmandens henvendelser fra 2015 i forbindelse med EU-institutionernes interne regler for whistleblowing; glæder sig over Ombudsmandens egne regler på dette område og opfordrer andre EU-institutioner til at bruge dem som en rettesnor; gentager sin opfordring til at indføre en horisontal EU-lovgivning om beskyttelse af whistleblowere, som fastsætter passende kanaler og procedurer for rapportering af alle former for fejl og forsømmelser, og til, at der indføres passende garantier og juridiske beskyttelsesforanstaltninger på alle niveauer for de berørte personer;

36.  foreslår, at der gennemføres en revision af Den Europæiske Ombudsmands statut med henblik på at give Ombudsmanden mulighed for at undersøge den påståede manglende overholdelse af forordning (EF) nr. 1049/2001 om aktindsigt i dokumenter fra EU's institutioner og organer, og at der træffes afgørelse om frigivelsen af de relevante dokumenter;

37.  glæder sig over Ombudsmandens initiativ om at identificere bedste praksis i EU's administration og sikre disse praksisser større offentlig bevågenhed med Ombudsmandens pris for god forvaltning;

38.  opfordrer Ombudsmanden til at fortsætte med at samarbejde med de nationale ombudsmænd gennem det europæiske netværk af ombudsmænd; støtter idéen om afholdelse af den årlige konference i det europæiske netværk af ombudsmænd for første gang i Bruxelles i 2016 og Kommissionens tilsagn om at arbejde mere effektivt med netværket;

39.  er åben over for ideen om at afholde fremtidige årlige konferencer i det europæiske netværk af ombudsmænd i Europa-Parlamentets lokaler i betragtning af de direkte forbindelser mellem Udvalget for Andragender og Ombudsmanden;

40.  minder om, at det europæiske netværk af ombudsmænd kunne spille en vigtig rolle i at forsvare EU-borgernes rettigheder i forhandlingerne om Det Forenede Kongeriges tilbagetrækning fra EU;

41.  roser Ombudsmanden for at holde møder med de enkelte nationale ombudsmænd og med civilsamfundet og erhvervsorganisationer; opfordrer Ombudsmanden til at gentage disse møder i alle medlemsstaterne og øge bevidstheden om, hvad Ombudsmandens kontor kan gøre for europæiske borgere og virksomheder;

42.  pålægger sin formand at sende denne beslutning og betænkningen fra Udvalget for Andragender til Rådet, Kommissionen, Den Europæiske Ombudsmand, medlemsstaternes regeringer og parlamenter samt til ombudsmændene eller tilsvarende organer i medlemsstaterne.

(1) EFT L 113 af 4.5.1994, s. 15.
(2) EFT C 72 E af 21.3.2002, s. 331.


Revision af gennemførelsen af miljøreglerne (EIR)
PDF 178kWORD 50k
Europa-Parlamentets beslutning af 16. november 2017 om EU's revision af gennemførelsen af miljøreglerne (EIR) (2017/2705(RSP))
P8_TA(2017)0450B8-0590/2017

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til Kommissionens meddelelse af 3. februar 2017 med titlen: EU's revision af gennemførelsen af miljøreglerne: Fælles udfordringer og en samlet indsats for at levere bedre resultater (COM(2017)0063) og de ledsagende 28 landerapporter,

–  der henviser til Kommissionens meddelelse af 27. maj 2016 med titlen "Realisering af fordelene ved EU's miljøpolitikker gennem regelmæssig revision af gennemførelsen af miljøreglerne" (COM(2016)0316),

–  der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse nr. 1386/2013/EU af 20. november 2013 om et generelt EU-miljøhandlingsprogram frem til 2020 "Et godt liv i en ressourcebegrænset verden"(1) ("det syvende miljøhandlingsprogram"),

–  der henviser til resolution vedtaget af FN's Generalforsamling den 25. september 2015 med titlen "Ændring af vores samfund: 2030-dagsorden for bæredygtig udvikling" (A/RES/70/1),

–  der henviser til Kommissionens meddelelse af 22. november 2016 med titlen "Næste skridt hen imod en bæredygtig europæisk fremtid – En europæisk indsats for bæredygtighed" (COM(2016)0739),

–  der henviser til Kommissionens meddelelse af 22. maj 2017 med titlen "Det europæiske semester 2017: Landespecifikke henstillinger" (COM(2017)0500),

–  der henviser til Kommissionens meddelelse af 2. december 2015 med titlen "Kredsløbet lukkes – en EU-handlingsplan for den cirkulære økonomi" (COM(2015)0614),

–  der henviser til Kommissionens rapport af 26. januar 2017 om gennemførelse af handlingsplanen for den cirkulære økonomi (COM(2017)0033),

–  der henviser til forespørgsel til Rådet (O-000065/2017 – B8-0606/2017) og til Kommissionen (O-000066/2017 – B8-0607/2017) om EU's revision af gennemførelsen af miljøreglerne,

–  der henviser til forslag til beslutning fra Udvalget om Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed,

–  der henviser til forretningsordenens artikel 128, stk. 5, og artikel 123, stk. 2,

A.  der henviser til, at EU har en stærk miljølovgivning, men at den svage og mangelfulde gennemførelse heraf er et vedvarende problem; der henviser til, at disse mangler ved gennemførelsen truer en bæredygtig udvikling, har grænseoverskridende negativ indvirkning på miljøet og den menneskelige sundhed og medfører store socioøkonomiske omkostninger; der påpeger, at mangler ved gennemførelsen desuden undergraver EU's troværdighed;

B.  der henviser til, at 70 % af EU's miljølovgivning bliver gennemført af regionale og lokale myndigheder;

C.  der henviser til, at EU's revision af miljøreglernes gennemførelse og de 28 landerapporter endnu en gang har vist, at gennemførelsen af miljølovgivningen i EU ikke er homogen, men varierer drastisk mellem medlemsstaterne samt mellem de forskellige miljøområder; bemærker imidlertid, at der er fælles problemområder, hvor gennemførelsen er ringe i hele EU, og at disse ofte vedrører de største miljømæssige trusler mod sundheden;

D.  der henviser til, at den toårige rapportering er meget vigtig for at vise den reelle situation med hensyn til gennemførelsen i medlemsstaterne, men at også regelmæssig overvågning vil være væsentlig;

E.  der henviser til, at EU's revision af miljøreglernes gennemførelse har taget fat på vigtige dele af EU's miljølovgivning, men skal udbygges yderligere for at gøre det muligt at finde mere systematiske løsninger på udfordringerne ved en bæredygtig miljøudvikling;

F.  der henviser til, at EU's revision af miljøreglernes gennemførelse bør være et tværsektorielt instrument, der skal kunne evaluere de miljømæssige virkninger på andre områder såsom landbrug, fiskeri, industri, transport, skovbrug og regionalpolitik generelt;

G.  der henviser til, at Kommissionen bør bestræbe sig på at forbedre sammenligneligheden af de data, der anvendes ved vurderingen af medlemsstaternes resultater; der påpeger, at forskellene mellem de data, som indsamles i forskellige medlemsstater, udgør en vigtig hindring for deres sammenlignelighed og i sidste ende selve vurderingen;

H.  der henviser til, at det er vigtigt at inddrage alle kompetente myndigheder i EU's revision af gennemførelsen af miljøreglerne i overensstemmelse med de institutionelle forhold i medlemsstaterne; der henviser til, at det navnlig er vigtigt at understrege, at regionerne i nogle medlemsstater har fuldstændige beføjelser inden for miljølovgivningen;

I.  der henviser til, at EU's revision af miljøreglernes gennemførelse er et supplerende redskab til andre instrumenter, der fokuserer på bedre gennemførelse, såsom IMPEL (EU-netværket til gennemførelse og håndhævelse af miljølovgivning) og "Make it Work"-projektet;

J.  der henviser til, at EU's revision af miljøreglernes gennemførelse bør ses som et redskab til politisk diskussion, navnlig på ministerielt niveau, og ikke kun som et teknisk værktøj;

Betydningen af EU's revision af gennemførelsen af miljøreglerne og dens kontekst

1.  glæder sig over Kommissionens initiativ med at indføre en EU-revision af miljøreglernes gennemførelse og anerkender dens enorme potentiale, hvis den tillægges den rette politiske betydning og gøres fuldt ud gennemsigtig; påpeger, at EU's revision af miljøreglernes gennemførelse har potentiale til at få problemer med gennemførelsen placeret højt på den politiske dagsorden, at tjene som en mekanisme for tidlig varsling for beslutningstagerne og for i sidste ende at forbedre gennemførelsen af EU's miljølovgivning og -politik;

2.  erindrer om, at Europa-Parlamentet ved adskillige lejligheder har slået til lyd for, at Kommissionen skulle spille en mere proaktiv rolle med hensyn til at overvåge, vejlede og understøtte gennemførelsen af miljølovgivning og -politik, f.eks. hvad angår naturdirektiverne; mener, at Kommissionen bør handle beslutsomt i tilfælde af krænkelser, idet den aktivt anvender alle de lovgivningsmæssige foranstaltninger, der står til rådighed;

3.  støtter den tværsektorielle helhedsorienterede tilgang med inddragelse af mange interesserede parter, som Kommissionen har anlagt, og som er af central betydning, hvis der skal ske ændringer lokalt; glæder sig over, at EU's revision af miljøreglernes gennemførelse udpeger de årsager, der ligger til grund for den mangelfulde gennemførelse, og foreslår foranstaltninger til at imødegå disse udfordringer på en konstruktiv måde;

4.  mener, at EU's revision af miljøreglernes gennemførelse bør være et af de værktøjer, der anvendes til at skabe større sammenhæng med målene for bæredygtig udvikling (SDG) og til at vurdere, hvilke fremskridt medlemsstaterne og EU gør hen imod opfyldelsen af de miljømæssigt relevante mål for bæredygtig udvikling; opfordrer i denne forbindelse Kommissionen til yderligere at identificere, hvordan gennemførelsen af EU's miljølovgivning også fremmer gennemførelsen af de relevante mål for bæredygtig udvikling og opnåelsen af de særlige SDG-indikatorer og -mål i EU's medlemsstater;

5.  anerkender, at EU's revision af miljøreglernes gennemførelse også kan tjene som et redskab til forebyggelse og således vil kunne begrænse antallet af overtrædelsesprocedurer; understreger dog, at EU's revision ikke må erstatte eller forsinke nødvendige skridt fra Kommissionens side i tilfælde af overtrædelser;

Hvordan EU's revision af miljøreglernes gennemførelse kan forbedres med henblik på at opnå bedre resultater

6.  glæder sig over, at EU's revision af miljøreglernes gennemførelse omfatter flertallet af de tematiske mål under det syvende miljøhandlingsprogram; beklager imidlertid, at vigtige områder såsom klimaændringer, energieffektivitetsforanstaltninger og energibesparelser, kemikalier og industrielle emissioner samt visse systemiske og miljømæssige udfordringer i forbindelse med energi, transport, produktpolitikker og regionale politikker ikke er omfattet, og opfordrer Kommissionen til at sikre, at de medtages i fremtidige udgaver; påpeger, at eksisterende oplysninger, der allerede er offentliggjort af Det Europæiske Miljøagentur kunne have muliggjort i det mindste en foreløbig analyse af gennemførelsen af lovgivningen om klimaændringer, energieffektivitetsforanstaltninger og energibesparelser, både på EU-plan og på medlemsstatsplan;

7.  beklager også forsømmelsen af at tage fat på vigtige spørgsmål som f.eks. hormoner og rester af medicin i spildevand, overfladevand og grundvand og deres indvirkning på drikkevand, menneskers sundhed, biodiversiteten og (vand-)miljøet, og opfordrer Kommissionen til at sikre, at de medtages i fremtidige udgaver;

8.  understreger, at 2030-dagsordenen for bæredygtig udvikling på globalt plan, og det 7. miljøhandlingsprogram på EU niveau skaber en ramme for progressive miljøpolitikker;

9.  mener, at en stærkere forbindelse mellem EU's revision af miljøreglernes gennemførelse og det europæiske semester ville være gavnlig for sammenhængen i EU's indsats;

10.  understreger, at begrænset tilgængelighed af data kan resultere i gennemførelsesmæssige mangler og vanskeligheder for revisionen af gennemførelsen;

11.  understreger vigtigheden af at harmonisere data og rapporteringscyklusser for at strømligne fremtidige revisionsprocesser; opfordrer Kommissionen til at øge sammenligneligheden af dataene og til i kommende EU-revisioner af miljøreglernes gennemførelse at indføje et særligt afsnit for vurdering af kvaliteten af rapporteringen og de data, som medlemsstaterne indgiver i henhold til de forskellige direktiver; understreger vigtigheden af sikker elektronisk dataudveksling med henblik på at lette medlemsstaternes rapportering;

12.  understreger vigtigheden af at støtte en kvalitativ vurdering med kvantitative mål; mener i denne forbindelse, at et bedre samarbejde med Det Europæiske Miljøagentur ville bidrage til at udvikle passende indikatorer;

13.  understreger, at EU's revision af miljøreglernes gennemførelse bør tage hensyn til og vurdere eventuelle alvorlige problemer og eventuelle indbyrdes modstridende målsætninger mellem miljøpolitikken og andre sektorspecifikke politikker, og fremhæve eventuelle uoverensstemmelser, hvor de findes, samt udarbejde forslag med henblik på at afhjælpe dem;

14.  mener, at der bør være mindre spillerum for diskretion fra medlemsstaternes side med henblik på at finde løsninger til at forbedre gennemførelsen;

Hvordan gennemførelsen af miljølovgivningen kan forbedres

15.  understreger, at manglende integration af miljørelaterede anliggender i andre politikområder er en af de grundlæggende årsager til mangelfuld gennemførelse af miljølovgivning og -politik;

16.  understreger, at gennemførelsen af miljølovgivningen kan forbedres gennem en bedre integration af miljølovgivningen i andre politikområder og ved at anvende forsigtighedsprincippet fuldt ud;

17.  mener, at manglende administrativ kapacitet og styring, som er to af de vigtigste grunde til mangelfuld gennemførelse, delvis hidrører fra mangel på tilstrækkelig finansiering samt medlemsstaternes ineffektive anvendelse af de midler, der er til rådighed, og opfordrer medlemsstaterne til at forbedre sig på disse områder;

18.  mener, at partnerskab mellem og gennemsigtighed hos offentlige myndigheder på alle niveauer, en klar ansvarsfordeling, tildeling af tilstrækkelige ressourcer, kapacitetsopbygning og bedre koordineringsmekanismer er absolut nødvendige af hensyn til en god og solid forvaltning og forbedret effektivitet;

19.  er af den opfattelse, at medlemsstaternes anvendelse af markedsinstrumenter, f.eks. en finanspolitik baseret på princippet om, at forureneren betaler, er et effektivt værktøj til at nå målsætningen om fuld gennemførelse af miljøpolitikken;

20.  støtter kraftigt, at der i forbindelse med EU's revision af miljøreglernes gennemførelse lægges så stor vægt på udveksling af bedste praksis og peer to peer-revision, og mener, at dette kan hjælpe medlemsstater, der står over for vanskeligheder med gennemførelsen af miljølovgivningen, med at finde innovative løsninger; er i den forbindelse overbevist om, at retningslinjer fra Kommissionens side ville være nyttige;

21.  mener, at EU's revision af miljøreglernes gennemførelse bør omfatte klare og strenge tidsfrister fastsat af Kommissionen for at sikre gennemførelsen af miljølovgivningen i medlemsstaterne;

22.  mener, at EU's revision af miljøreglernes gennemførelse også kan bruges som et redskab til information af offentligheden, bevidstgørelse, øget inddragelse af civilsamfundet og øget offentligt engagement og uddannelse i miljøpolitik, hvilket vil rumme fordele for medlemsstaterne og borgerne; opfordrer i den forbindelse Kommissionen til at udvikle en værktøjskasse af foranstaltninger til at vurdere de fremskridt, der gøres af medlemsstaterne med hensyn til resultater på miljøområdet, herunder benchmarking for bedste praksis og rapporter med resultattavler, som regelmæssigt bør opdateres og offentliggøres for at sikre, at de er tilgængelige for offentligheden;

23.  opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at styrke sikkerheden af efterlevelsen, herunder ved at forbedre og intensivere indsatsen i forbindelse med gennemførelsen af miljøansvarsdirektivet;

24.  understreger, at NGO'er og den brede offentlighed også kan spille en vigtig rolle med hensyn til at fremme en bedre gennemførelse og dermed håndhævelse af retsstatsprincippet, hvis der er effektiv adgang til domstolsprøvelse;

25.  opfordrer Kommissionen til at fremsætte et forslag til retsakt om miljøinspektioner for at fremskynde gennemførelsen af miljølovgivning og -standarder;

26.  opfordrer Kommissionen til af hensyn til god forvaltning og sikring af overholdelse at fremsætte et nyt lovgivningsforslag om minimumsstandarder for adgang til domstolsprøvelse og foreslå en revision af Århusforordningen om gennemførelse af konventionen for så vidt angår EU-foranstaltninger for at tage hensyn til den nylige henstilling fra Århuskomitéens compliancekomité;

Medlemsstaternes og EU-institutionernes rolle i forbindelse med opfølgning på EU's revision af miljøreglernes gennemførelse

27.  opfordrer Kommissionen, de kompetente myndigheder i medlemsstaterne og de relevante interesserede parter til straks fuldt ud at engagere sig i EU's revision af miljøreglernes gennemførelse; understreger de regionale og lokale myndigheders vigtige rolle; opfordrer medlemsstaterne til fuldt ud at inddrage lokale og regionale myndigheder og opfordre dem til yderligere at engagere sig i EU-netværket for gennemførelse og håndhævelse af miljølovgivning (IMPEL) samt fremme inddragelse af lokale og regionale eksperter for snarest muligt at forbedre udvekslingen af data, viden og bedste praksis;

28.  opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at forbedre dataindsamlingen og tilgængeligheden af information, udbredelsen af god praksis og inddragelsen af borgerne og til at overveje at inddrage de lokale myndigheder i større omfang i processen med udformning af en miljøpolitik;

29.  opfordrer de kompetente myndigheder på det relevante plan i medlemsstaterne til at sikre, at der tilrettelægges åbne og inklusive gennemførelsesdialoger med tilstrækkelig forelæggelse af oplysninger for og inddragelse af offentligheden og aktører fra civilsamfundet og opfordrer Kommissionen til at engagere sig i disse dialoger og holde Parlamentet orienteret;

30.  glæder sig over Kommissionens politikforslag med hensyn til den særlige ramme, der er fastlagt for dialogen om struktureret gennemførelse, men anser det for uomgængelig nødvendigt at sikre, at denne proces er gennemsigtig, og at den inddrager relevante NGO'er og vigtige interessenter;

31.  glæder sig over diskussionen mellem Kommissionen, medlemsstaterne og de berørte parter i ekspertgruppen "et mere miljøvenligt europæisk semester", men mener, at inddragelse af en særlig ekspertgruppe for gennemførelse af miljøregler kunne fremme en struktureret gennemførelsesdialog som supplement til de bilaterale dialoger mellem landene;

32.  opfordrer indtrængende til, at spørgsmålet om gennemførelse kommer til at figurere som et fast punkt i formandskabstrioens prioriteter og programmer, at det drøftes i Miljørådet mindst en gang om året, eventuelt på et særligt rådsmøde om gennemførelse, og at det suppleres af et andet forum, hvor Parlamentet og Regionsudvalget også deltager; opfordrer til fælles rådsmøder til at behandle gennemførelsen af tværsektorielle og horisontale spørgsmål og fælles udfordringer samt nye problemer med mulige grænseoverskridende konsekvenser;

o
o   o

33.  pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet og Kommissionen samt til medlemsstaternes regeringer og parlamenter.

(1) EUT L 354 af 28.12.2013, s. 171.


Bekæmpelse af uligheder som et middel til at stimulere jobskabelse og vækst
PDF 268kWORD 69k
Europa-Parlamentets beslutning af 16. november 2017 om bekæmpelse af uligheder som et middel til at stimulere jobskabelse og vækst (2016/2269(INI))
P8_TA(2017)0451A8-0340/2017

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til artikel 3 i traktaten om Den Europæiske Union,

–  der henviser til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF), særlig artikel 9,

–  der henviser til den reviderede europæiske socialpagt,

–  der henviser til Kommissionens publikation fra 2015 med titlen "EU Employment and Social Situation – Quarterly Review September 2015”,

–  der henviser til Kommissionens meddelelse af 5. marts 2014 med titlen "Status over Europa 2020-strategien for intelligent, bæredygtig og inklusiv vækst" (COM(2014)0130),

–  der henviser til Kommissionens publikation fra 2012 med titlen "Employment and Social Developments in Europe 2012",

–  der henviser til Kommissionens pakke om social investering af 20. februar 2013, herunder henstilling 2013/112/EU med titlen "Investering i børn: Hvordan man bryder den onde cirkel for de socialt udsatte",

–  der henviser til Kommissionens meddelelse af 16. december 2010 med titlen "Den europæiske platform mod fattigdom og social udstødelse: En europæisk ramme for social og territorial samhørighed” (COM(2010)0758),

–  der henviser til Kommissionens meddelelse af 3. marts 2010 med titlen "Europa 2020: En strategi for intelligent, bæredygtig og inklusiv vækst" (COM(2010)2020) og sin beslutning af 16. juni 2010 om EU 2020(1),

–  der henviser til sin beslutning af 14. juni 2017 om behovet for en EU-strategi til at gøre en ende på og forebygge kønsbestemt pensionsforskel(2),

–  der henviser til sin beslutning af 14. marts 2017 om ligestilling mellem mænd og kvinder i Den Europæiske Union i 2014-2015(3),

–  der henviser til sin beslutning af 19. januar 2017 om en europæisk søjle for sociale rettigheder(4),

–  der henviser til sin henstilling til Rådet af 7. juli 2016 om FN's Generalforsamlings 71. samling(5),

–  der henviser til sin beslutning af 14. april 2016 om opfyldelse af målet med hensyn til fattigdomsbekæmpelse på baggrund af de stigende udgifter for husholdningerne(6),

–  der henviser til sin beslutning af 24. november 2015 om begrænsning af uligheder med særligt fokus på børnefattigdom(7),

–  der henviser til sin beslutning af 16. januar 2014 om en EU-strategi for hjemløshed(8),

–  der henviser til sin beslutning af 4. juli 2013 om krisens konsekvenser for sårbare gruppers adgang til pleje(9),

–  der henviser til sin beslutning af 12. juni 2013 om Kommissionens meddelelse "Sociale investeringer i vækst og samhørighed, herunder gennem anvendelse af Den Europæiske Socialfond 2014-2020"(10),

–  der henviser til sin beslutning af 15. november 2011 om den europæiske platform mod fattigdom og social udstødelse(11),

–  der henviser til sin beslutning af 8. marts 2011 om fattigdom blandt kvinder i Den Europæiske Union(12),

–  der henviser til sin beslutning af 8. marts 2011 om begrænsning af uligheder på sundhedsområdet i EU(13),

–  der henviser til sin beslutning af 20. oktober 2010 om mindsteindkomstens betydning for bekæmpelse af fattigdom og fremme af et samfund med plads til alle(14),

–  der henviser til sin beslutning af 9. oktober 2008 om fremme af social integration og bekæmpelse af fattigdom, herunder børnefattigdom, i EU(15),

–  der henviser til forespørgsel til mundtlig besvarelse O-000047/2016 – B8-0369/2016 om bekæmpelse af uligheder for at fremme inklusiv og bæredygtig økonomisk vækst i EU,

–  der henviser til udtalelse af 10. december 2013 fra Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg med titlen "Europæisk minimumsindkomst og fattigdomsindikatorer"(16),

–  der henviser til udtalelse af 15. juni 2011 fra Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg med titlen "Den europæiske platform mod fattigdom og social udstødelse: En europæisk ramme for social og territorial samhørighed"(17),

–  der henviser til Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalgs udtalelse af 30. september 2009 om en samlet strategi for arbejde og fattigdom(18),

–  der henviser til udtalelse af 31. marts 2011 fra Regionsudvalget om den europæiske platform mod fattigdom og social udstødelse(19),

–  der henviser til årsrapport af 10. marts 2015 fra Udvalget for Social Beskyttelse om den sociale situation i Den Europæiske Union (2014)(20),

–  der henviser til udtalelse af 15. februar 2011 fra Udvalget for Social Beskyttelse om den europæiske platform mod fattigdom og social udstødelse, flagskibsinitiativ i Europa 2020-strategien(21),

–  der henviser til Eurofounds rapport "Third European Quality of Life Survey - Quality of life in Europe: Impacts of the crisis",

–  der henviser til Eurofounds rapport "Third European Quality of Life Survey - Quality of life in Europe: Impacts of the crisis",

–  der henviser til Eurofounds rapport "Income inequalities and employment patterns in Europe before and after the Great Recession",

–  der henviser til Eurofounds oversigtsrapport "Sixth European Working Conditions Survey",

–  der henviser til Eurofounds rapport "Social mobility in the EU",

–  der henviser til Eurofounds rapport "New forms of employment",

–  der henviser til Europounds temaopdatering ”Pay inequalities experienced by posted workers: Challenges to the “equal treatment” principle”, som giver et detaljeret overblik over regeringers og arbejdsmarkedets parters holdninger rundt om i Europa til princippet om lige løn for lige arbejde,

–  der henviser til Eurofounds rapport "Developments in working life in Europe: EurWORK annual review 2016 "og især dens kapitel ”Pay inequalities - Evidence, debate and policies”,

–  der henviser til Eurofounds rapport "Occupational change and wage inequality: European Jobs Monitor 2017”,

–  der henviser til Eurofounds rapport "Women, men and working conditions in Europe",

–  der henviser til Kommissionens publikation "European Economic Forecast Spring 2016”(22),

–  der henviser til Fn’s 2030-dagsorden for bæredygtig udvikling og mere specifikt til dens mål 10 for bæredygtig udvikling "Mindske uligheder i og imellem lande",

–  der henviser til FN's rapport "World Social Situation 2007: The Employment Imperative",

–  OECD’s -rapport af 21. maj 2015 med titlen "In it together: Why less inequality benefits all",

–  der henviser til OECD's rapport af 19. december 2011 med titlen "Divided We Stand: Why Inequality Keeps Rising",

–  der henviser til OECD's rapport "Growing Unequal?: Income Distribution and Poverty in OECD countries” fra oktober 2008,

–  der henviser til Den Internationale Valutafonds diskussionsoplæg af 17. februar 2014: ”Redistribution, Inequality and Growth”(23),

–  der henviser til Den Internationale Valutafonds diskussionsoplæg af 8. april 2011: "Inequality and Unsustainable Growth: Two Sides of the Same Coin?”(24),

–  der henviser til ILO's publikation af 3. juni 2013: "World of Work Report 2013: Repairing the economic and social fabric” og dens kapitel ”Snapshot of the United States",

–  der henviser til rapport offentliggjort i september 2014 af University College, London, som led i projektet DRIVERS For Health Equity med titlen ”Final Scientific Report: Social Inequalities in early childhood health and development: a European-wide systematic review”,

–  der henviser til forretningsordenens artikel 52,

–  der henviser til betænkning fra Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender og udtalelse fra Økonomi- og Valutaudvalget samt holdning i form af ændringsforslag fra Udvalget om Kvinders Rettigheder og Ligestilling (A8-0340/2017),

A.  der henviser til, at lighed og retfærdighed er en integreret del af de europæiske værdier og en hjørnesten i den europæiske sociale model, EU og dets medlemsstater; der henviser til, at målsætningerne for både medlemsstaterne og EU omfatter fremme af beskæftigelsen med henblik på en vedvarende høj beskæftigelse og bekæmpelse af udstødelse;

B.  der henviser til, at ulighed kan underminere social tillid og udhule støtten til demokratiske institutioner; der henviser til, at foranstaltningerne til bekæmpelse af ulighed bør forbedres i økonomisk, social og regional forstand for at fremme en harmonisk udvikling i hele Unionen;

C.  der henviser til, at ulighed både forstås som indkomstkløften mellem mennesker og som menneskers tab af muligheder, der forhindrer en potentiel udvikling af deres evner og færdigheder og begrænser deres udvikling og dermed deres potentielle bidrag til samfundet;

D.  der henviser til, at den underliggende årsag til faldende efterspørgsel er den økonomiske og finansielle krise, der har hærget euroområdet i mere end ti år;

E.  der henviser til, at ulighed og arbejdsløshed begrænser den effektive efterspørgsel, hæmmer innovation og kan føre til øget finansiel stabilitet; der henviser til, at høj og stigende ulighed ikke alene hindrer fremskridt i retning af udryddelse af fattigdom, men også bestræbelser på at fremme social inklusion og social samhørighed;

F.  der henviser til, at kampen mod ulighed kan være en løftestang til at fremme jobskabelse og vækst og samtidig mindske fattigdommen; der henviser til, at 47,5 % af alle ledige i Den Europæiske Union var truet af fattigdom i 2015(25);

G.  der henviser til, at ulighed undergraver vækst og skabelse af kvalitetsbeskæftigelse(26) ifølge internationale institutioner som IMF(27) og OECD(28), som også har anført, at for høj og voksende ulighed har direkte sociale omkostninger, hæmmer den sociale mobilitet og desuden kan hæmme økonomisk vækst nu og i fremtiden;

H.  der henviser til, at et af de fem Europa 2020-mål tager sigte på at bringe mindst 20 millioner mennesker uden for risiko for fattigdom og social udstødelse, fra 115,9 mio. i 2008 til højst 95,9 mio. i 2020; der henviser til, at 117,6 mio. i 2015 var truet af fattigdom og social udstødelse, hvilket er 1,7 mio. flere end i 2008; der henviser til, at 32,2 millioner mennesker med handicap var truet af fattigdom og social udstødelse i EU i 2012; der henviser til, at 26,5 millioner børn i EU-28 var truet af fattigdom og social udstødelse i 2013; der henviser til, at andelen af befolkningen, der er truet af fattigdom eller social udstødelse, fortsat er uacceptabelt høj, nemlig 23,7 %, og at tallene fortsat er meget høje i nogle medlemsstater; der desuden henviser til, at energifattigdommen stadig er så høj, at det for de 11 % af EU's befolkning, der er berørt, fører til en cyklus med økonomiske ulemper(29);

I.  der henviser til, at stigningen i ulighed som følge af krisen især har påvirket kvinder, har forværret fattigdommen blandt kvinder og i stigende grad udelukket dem fra arbejdsmarkedet; der henviser til, at kvinders deltagelse på arbejdsmarkedet bør øges gennem en effektiv gennemførelse af den eksisterende og supplerende lovgivning om ligestilling mellem kvinder og mænd og forbedring af de nuværende politiske rammer med henblik på en bedre balance mellem arbejds- og privatliv;

J.  der henviser til, at der er en positiv sammenhæng mellem øget ligestilling mellem kvinder og mænd og stærkere økonomisk vækst, rummelighed, jobskabelse og et blomstrende erhvervsliv; der henviser til, at nedbringelse af beskæftigelsesmæssige uligheder ikke blot er et middel til at opnå ligebehandling, men også til at sikre effektivitet og konkurrenceevne på arbejdsmarkedet;

K.  der henviser til, at OECD har fremhævet, at "en nedbringelse af uligheden med 1 Gini-point ville føre til en stigning i den kumulative vækst på 0,8 % i de efterfølgende fem år"(30);

L.  der henviser til, at "atypisk arbejde" ifølge Eurofound henviser til ansættelsesforhold, der ikke stemmer overens med normal eller typisk fastansættelse på fuld tid uden tidsbegrænsning hos den samme arbejdsgiver igennem længere tid; der henviser til, at "ikke-standardiserede beskæftigelsesformer" ifølge ILO er en samlebetegnelse for forskellige beskæftigelsesordninger, der afviger fra standardbeskæftigelse, herunder midlertidig ansættelse, deltidsarbejde og tilkaldevagter, vikararbejde og andre ansættelsesforhold med flere arbejdsgivere samt camoufleret beskæftigelse og økonomisk afhængig selvstændig virksomhed;

M.  der henviser til, at øget ulighed er forbundet med mindre social mobilitet, nedsat menneskelig kapacitet og begrænsning af grundlæggende rettigheder og frihedsrettigheder; der henviser til, at Eurofounds rapport fra 2017 om social mobilitet i EU(31) giver dokumentation for, at den sociale baggrund fortsat er afgørende for folks chancer i livet i mange af medlemsstaterne;

N.  der henviser til, at vækst i medlemsstaternes økonomier afhænger af mange faktorer; der henviser til, at øget ulighed kan have en negativ indvirkning på væksten; der henviser til, at IMF på globalt plan har konstateret et omvendt forhold mellem den indtægtsandel, der tilfalder de rigeste 20 %, og den økonomiske vækst, hvilket betyder, at hvis indtægtsandelen for de rigeste 20 % stiger med et procentpoint, er væksten i BNP rent faktisk 0,08 procentpoint lavere i de følgende fem år; der henviser til, at en tilsvarende stigning i indtægtsandelen for ​de fattigste 20 % derimod er forbundet med en højere vækst på 0,38 procentpoint;

O.  der henviser til, at ulighed er et mangesidet fænomen, der ikke er begrænset til monetære problemer, men også vedrører forskelle i mulighederne for mennesker, afhængigt af f.eks. deres køn, etniske oprindelse, handicap, seksuelle præferencer, geografiske placering eller alder; der henviser til, at mange uligheder i adgangen til arbejde og på selve jobbet skaber en risiko for menneskers sundhed og velbefindende og økonomiske muligheder og derfor kan føre til lavere produktivitet;

P.  der henviser til, at ulige dækning inden for den sociale beskyttelse er analyseret i Eurofounds rapport "New Forms of Employment"(32), som omfatter et fokus på den mest problematiske af disse former ud fra et socialbeskyttelsesperspektiv, nemlig løsarbejde, og indeholder eksempler på lovgivning, der specifikt udelukker løsarbejdere, og på andre love, der sigter mod at inddrage dem, typisk ved at yde kompensation på grundlag af indkomsttærskler; der henviser til, at voucherbaseret arbejde eller strategisk arbejdstagerdeling er eksempler på arbejde, der ligger uden for de normale standarder, og som sigter mod at afhjælpe den utilstrækkelige sociale beskyttelse inden for løsarbejde og deltidsarbejde;

Q.  der henviser til, at samfund med større indkomstforskelle har højere rater af dårligt helbred og vold, ringere resultater med hensyn til matematik- og læsefærdigheder, højere fedmerater og fængslingsrater samt højere selvmordsrater(33); der henviser til, at samfund med større lighed giver staterne færre udgifter til velfærd;

R.  der henviser til, at uligheder hele vejen igennem livscyklussen afspejles i uligheder i alderdommen, f.eks. gennem en lavere forventet levetid med godt helbred, fattigdom i alderdommen og en kønsbestemt pensionsforskel på næsten 40 %; der henviser til, at det er nødvendigt med europæiske strategier for udryddelse af fattigdom for at opnå en bæredygtig udvikling for alle;

S.  der henviser til, at økonomisk sikkerhed er en vigtig faktor for, at mennesket kan realisere sig selv;

T.  der henviser til, at Rådet den 5. oktober 2015 vedtog konklusioner om 2015-rapporten om tilstrækkelige pensioner "The 2015 Pension Adequacy Report: current and future income adequacy in old age in the EU", hvori det anses for afgørende, at offentlige pensioner eller andre sociale beskyttelsesordninger rummer tilstrækkelige garantier for kvinder og mænd, hvis beskæftigelsesmuligheder gør eller ikke har gjort det muligt for dem at opbygge tilstrækkelige pensionsrettigheder, herunder især mindstepensioner eller bestemmelser om mindsteindkomst for ældre(34);

U.  der henviser til, at manglen på tilstrækkelige midler til offentlig uddannelse er en væsentlig årsag til fremtidige sociale forskelle og til voksende ulighed;

V.  der henviser til, at Gini-koefficienten for EU steg fra 30,6 til 31 i perioden fra 2005 til 2015, og at indkomstforskellene mellem de øverste og de nederste 20 % af befolkningen voksede fra 4,7 til 5,2; der henviser til, at andelen af mennesker, der er i risiko for indkomstfattigdom, er nøje forbundet med indkomstuligheden, og indkomstfattigdommen er steget støt siden 2005; der henviser til, at en række medlemsstater oplevede voksende ulighed mellem 2008 og 2014 for så vidt angår husholdningernes disponible indkomster(35);

W.  der henviser til, at forskelle mellem og i medlemsstaternes økonomiske vækst fører til økonomiske ubalancer i Unionen; der henviser til, at disse alt for store ulige økonomiske tendenser har skabt ekstremt stor arbejdsløshed og alt for store fattigdomslommer;

X.  der henviser til, at den overordnede udvikling i uligheden stemmer overens med en konstant stigning i uligheden i de udviklede lande siden 1980'erne, hvor uligheden ifølge OECD(36) uanset den økonomiske cyklus, og med visse specifikke undtagelser, er steget, således at Gini-koefficienten er steget med tre point fra 0,29 til 0,32 mellem 1980 og 2013, svarende til en stigning på 10 % i løbet af de seneste årtier;

Y.  der henviser til, at selv om graden af ulighed kan bestemmes af mange faktorer, er det institutionerne og ophavsmændene bag politiske indgreb, der er ansvarlige for at løse disse problemer, specielt på strukturelt plan; der henviser til, at der er en investeringskløft i EU, og at offentlige og private investeringer er centrale elementer, der kan bidrage til at mindske ulighed ved at styrke beskæftigelsen; der henviser til, at strukturelle mangler skal afhjælpes på korrekt vis; der henviser til, at Den Europæiske Fond for Strategiske Investeringer (EFSI) forventes at blive ajourført med henblik på at bidrage til at afhjælpe investeringsunderskuddet;

Z.  der henviser til, at tendenserne med hensyn til ulighed ikke nødvendigvis er sammenfaldende med tendenserne med hensyn til absolut - og ekstreme former for - fattigdom, som f.eks. hjemløshed;

AA.  der henviser til, at det er afgørende for adgangen til beskæftigelse, uddannelse og sundhed samt for styrkelsen af integrationen og lokalsamfundets accept, at der ydes tilstrækkelig støtte og finansiering til bæredygtige og permanente boliger; der henviser til, at beskyttelse af et godt boligmiljø i lokalsamfundene og bekæmpelse af opsplitning er vigtige elementer i at støtte integration og mindske ulighed;

AB.  der henviser til, at raten af fattigdomstruede i EU i 2015 var 24,4 % og 26,9 % for børn ifølge Eurostat;

AC.  der henviser til, at kvinder rammes uforholdsmæssigt hårdt af kriser, og at grønne jobs har vist sig mere modstandsdygtige over for kriser end andre jobs;

AD.  der henviser til, at kvinder er i højere risiko for fattigdom og usikre ansættelsesvilkår;

Indførelse af koordination af den europæiske politik med henblik på at bekæmpe ulighed

1.  bekræfter, at ulighed truer fremtiden for det europæiske projekt, undergraver dets legitimitet og kan skade tilliden til EU som drivkraft for sociale fremskridt – en dimension af Unionen, som det er nødvendigt at udvikle; minder om, at de nuværende uligheder har negative konsekvenser, som underminerer politisk og social stabilitet; understreger, at fremme af opadgående konvergens og forbedring af alle EU-borgeres liv er nødt til fortsat at være drivkraften for yderligere integration;

2.  er fast overbevist om, at det skal være en af hovedprioriteterne på EU-niveau at reducere ulighed, ikke kun for at bekæmpe fattigdom eller fremme konvergens, men også som en forudsætning for at genoprette økonomien, skabe ordentlige jobs, social samhørighed og fælles velstand;

3.  fremhæver, at en reduktion af uligheden er afgørende for at fremme mere retfærdige og stabile demokratier, garantere ligebehandling uden dobbeltmoral, marginalisere populisme, ekstremisme og fremmedhad og sikre, at Den Europæiske Union er et projekt, som alle dets borgere slutter op om;

4.  minder Kommissionen og medlemsstaterne om, at Den Europæiske Union skal opfylde sine forpligtelser i henhold til traktaterne med hensyn til at fremme sine folkeslags velbefindende, fuld beskæftigelse og sociale fremskridt, social retfærdighed og beskyttelse, ligestilling mellem mænd og kvinder, lighed mellem borgere fra forskellige socioøkonomiske baggrunde, solidaritet mellem generationerne, beskyttelse af barnets rettigheder og social inklusion af alle, der befinder sig i en sårbar situation eller lider under marginalisering;

5.  anmoder Kommissionen og medlemsstaterne om i overensstemmelse med deres respektive kompetencer at evaluere resultaterne af koordinationen af den økonomiske politik under hensyntagen til udviklingen i de sociale fremskridt og den sociale retfærdighed i EU; bemærker, at det europæiske semester ikke har prioriteret opfyldelsen af disse mål og nedbringelsen af uligheden; opfordrer indtrængende Kommissionen til at forbedre politikkoordineringsprocessen for bedre at kunne overvåge, forebygge og rette op på negative tendenser, der kan øge uligheden og svække de sociale fremskridt eller have negativ indvirkning på den sociale retfærdighed, og om nødvendigt iværksætte forebyggende og korrigerende foranstaltninger; mener, at specifikke politikker, der sigter mod at bekæmpe økonomisk ulighed, bør tages under overvejelse og, hvor det er relevant, indføres i det europæiske semester;

6.  mener, at sociale foranstaltninger i nogle tilfælde kan betragtes som afbødende foranstaltninger og bør ledsages af økonomiske politikker og socialt ansvarlige strukturreformer for at opnå en positiv, langvarig og holdbar økonomisk vækst og mindske ulighedstendensen strukturelt på mellemlang og lang sigt;

7.  opfordrer indtrængende Kommissionen til, inden for rammerne af det europæiske semester og uden at det berører de nationale kompetencer, at foretage en bedre vurdering af skævhederne med hensyn til indkomst- og formuefordeling, herunder gennem individuelle dybdegående undersøgelsesrapporter, hvis der opdages sådanne skævheder, således at den økonomiske koordination knyttes sammen med resultater på det beskæftigelsesmæssige og sociale område; opfordrer Kommissionen til at skabe et præcist og opdateret billede af forskellene i indkomst og formue, social samhørighed og social inklusion imellem og i landene og begrunde sine forslag til og henstillinger om politiske beslutninger i solide og detaljerede data; opfordrer Kommissionen til at undersøge, hvilke indikatorer for økonomisk ulighed, der er mest præcise (blandt dem i Gini-indekset, Palma-indekserne, Theil-indekset, lønandel, ratio af mindstelønnen i forhold til BNP pr. capita eller i forhold til gennemsnitslønnen osv.), samt at overvåge udviklingen af uligheder, idet der også tages hensyn til den samlede konkurrenceevne og produktivitet af alle faktorer;

8.  bemærker, at regioner, der er særligt og permanent dårligt stillet på grund af natur eller demografi, som f.eks. de nordligst beliggende regioner med deres meget lave befolkningstæthed, de øer, grænseoverskridende og bjergrige regioner, som er omhandlet i artikel 174 i TEUF, samt fjerntliggende og affolkede regioner, har større vanskeligheder med at tilvejebringe adgang til offentlige tjenesteydelser som sundhedspleje og uddannelse, og at disse tjenesteydelser derfor ofte udgør en større byrde for de offentlige finanser, og modtagerne er nødt til at rejse længere for at få dem;

9.  gentager, at det er nødvendigt at kanalisere investeringer i retning af øget territorial samhørighed for at forbedre erhvervsstrukturen i regioner, der er særligt og permanent dårligt stillet på grund af natur eller demografi, navnlig hvad angår adgang til bredbånd;

10.  opfordrer indtrængende Kommissionen til at fremme ambitiøse investeringer fra medlemsstaternes side i social sikring, tjenesteydelser og infrastruktur gennem en mere målrettet og strategisk anvendelse af de europæiske struktur- og investeringsfonde og Den Europæiske Fond for Strategiske Investeringer for at imødekomme medlemsstaternes og regionernes sociale og økonomiske behov;

11.  gentager sin opfordring til etablering af en reel europæisk søjle for sociale rettigheder, som fremmer opadgående konvergens, idet der tages hensyn til den kompetencefordeling, der er fastsat i traktaterne, og opbygningen af en dybere og mere retfærdig social dimension af ØMU'en;

12.  opfordrer Kommissionen til at styrke sine bestræbelser på at samarbejde med medlemsstaterne om at nå alle målene i Europa 2020-strategien, herunder nedbringelsen af fattigdom og social udstødelse med 20 millioner, samt til at bringe anvendelsesområdet for Europa 2020-strategien i overensstemmelse med 2030-dagsordenen for bæredygtig udvikling, og derfor også medtage bekæmpelsen af ulighed og ekstrem fattigdom blandt målene; anmoder Kommissionen om fortsat at holde nøje øje med gennemførelsen af Europa 2020-strategiens mål og tage højde for nøgleindikatorerne i Eurostats resultattavle for Europa 2020, også i forbindelse med proceduren for det europæiske semester og de landespecifikke henstillinger;

13.  opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til – idet der mindes om, at sidstnævnte har hovedansvaret for deres socialpolitikker, som skal støttes og suppleres af EU-foranstaltninger – at styrke deres indsats for at mindske uligheden mellem indkomstgrupperne, og fremme en passende ramme af foranstaltninger, som bl.a. sikrer ordentlige arbejdsvilkår for alle, offentlig uddannelse, sundhed, pensioner, tilstrækkelig offentlig infrastruktur og sociale ydelser, og som fremmer lige muligheder; understreger, at en sådan ramme bør muliggøre et velfungerende "socialt løft";

14.  understreger, at Unionens budget bør tilvejebringe gennemførelsen af passende politikker med henblik på mindskelse af uligheder og øget social samhørighed;

15.  fremhæver de grundlæggende rettigheders forrang; understreger, at arbejdslovgivningen og høje sociale standarder spiller en afgørende rolle for genskabelsen af balance i økonomien, indkomststøtten og fremme af investeringskapacitet; minder om betydningen af at respektere de sociale rettigheder, som er nedfældet i EU's charter om grundlæggende rettigheder, herunder fagforeningsrettigheder og retten til kollektive forhandlinger, samt af at opretholde ligebehandling af arbejdstagere;

16.  påpeger, at vi ikke kan se bort fra sektorpolitikkernes fremtidige betydning for nedbringelsen af uligheder, og at især behovet for videreudvikling af det indre marked og for en investeringspolitik på EU-plan og på nationalt plan (f.eks. i større infrastrukturer, sundhedspleje og uddannelse) og udformningen af alle aspekter af energipolitikken skal tage højde for de muligheder, sådanne politikker giver for så vidt angår økonomiske, sociale og territoriale faktorer med hensyn til at garantere lige muligheder; opfordrer Kommissionen til at samarbejde med medlemsstaterne om at udvikle omfattende strategier for jobskabelse, iværksætteri og innovation, der sigter mod strategiske investeringer i grønne jobs, i social-, sundheds- og plejesektoren og i den sociale økonomi, hvor beskæftigelsespotentialet er uudnyttet;

Foranstaltninger til fremme af skabelsen af ordentlige jobs og kvalitetsbeskæftigelse

17.  udtrykker bekymring over udviklingen i uligheden i EU efter krisen, der først og fremmest skyldtes stigende arbejdsløshed; er af den opfattelse, at arbejdsløshed er en kilde til uligheder, og at politikker med henblik på skabelse af ordentlige jobs og beskæftigelse af høj kvalitet rettet mod de største arbejdsløshedslommer kan bidrage til at forbedre husstandsindkomsterne i den nederste kvintil;

18.  opfordrer Kommissionen til at medtage bestemmelser i den kommende revision af direktivet om den skriftlige erklæring, der afskaffer forskelsbehandling på grundlag af kontraktmæssige status, og som sikrer alle arbejdstagere retten til rimelige arbejds- og ansættelsesvilkår i overensstemmelse med Den Internationale Arbejdsorganisations (ILO) standarder for anstændigt arbejde;

19.  understreger endvidere, at den høje arbejdsløshed presser lønningerne nedad og i visse tilfælde ligeledes kan have en negativ indvirkning på arbejdsvilkår og samfundsmæssige vilkår; understreger, at bekæmpelsen af arbejdsløshed er en nødvendig, men ikke en tilstrækkelig forudsætning i sig selv for at mindske ulighed;

20.  opfordrer Kommissionen til at foreslå et højere finansieringsniveau for ungdomsbeskæftigelsesinitiativet i perioden 2017-2020, herunder en større indsats for unge under 30; opfordrer Kommissionen til at bidrage til en bedre gennemførelse af ungdomsgarantien ved at fokusere mere på de mest udsatte unge, som ofte er nødt til at kunne håndtere komplekse behov, i betragtning af de seneste resultater i Den Europæiske Revisionsrets beretning om anvendelsen af ungdomsbeskæftigelsesinitiativet og sikre en korrekt og gennemsigtig gennemførelse og vurdering;

21.  understreger vigtigheden af at følge unge, der forlader ungdomsgarantien/ungdomsbeskæftigelsesinitiativet, tættere for at sikre deres varige og reelle integration på arbejdsmarkedet; opfordrer Kommissionen til at undersøge mulighederne for yderligere fleksibilitet i ungdomsbeskæftigelsesinitiativet, også for lande, der klarer sig godt med hensyn til ungdomspolitikker og integrationsordninger til beskyttelse af unge i overgangen fra almen eller videregående uddannelse til beskæftigelse, for at kompensere for udelukkelsen af unge fra de bidragsordninger til social beskyttelse, der findes i Europa;

22.  understreger, at programmer som ungdomsgarantien og ungdomsbeskæftigelsesinitiativet ikke må være en erstatning for medlemslandenes egne bestræbelser på at bekæmpe ungdomsarbejdsløshed og fremme en varig integration på arbejdsmarkedet; erkender, at kvalitetspræget og lettilgængelig uddannelse er den afgørende faktor for at få bugt med ulighed; opfordrer derfor til øgede investeringer i offentlig uddannelse og livslang læring;

23.  opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at fremhæve behovet for at fremme grønne jobs og øge beskæftigelsen i landdistrikter og områder i tilbagegang og gøre sådanne områder mere attraktive for kvinder;

24.  opfordrer Kommissionen til gennem ESF og proceduren med det europæiske semester og medlemsstaterne til gennem deres nationale reformprogrammer at sikre fuld gennemførelse af de foranstaltninger, der er beskrevet i Rådets henstilling om integration af langtidsledige på arbejdsmarkedet;

25.  opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at fuldstændiggøre Den Økonomiske og Monetære Union med et fuldt udviklet europæisk arbejdsmarked kombineret med en bred socialsikringsdækning; mener, at velfungerende arbejdsmarkeder og koordinerede, robuste velfærdssystemer er afgørende for, at Den Europæiske Monetære Union kan blive en succes, og at de er en del af en bredere opadgående konvergensproces frem imod økonomisk, social og territorial samhørighed; opfordrer i denne forbindelse Kommissionen til at forelægge en undersøgelse af, hvordan EU kan støtte og fremme garanterede offentlige beskæftigelsesprogrammer på nationalt plan;

26.  opfordrer medlemsstaterne til at sikre en bedre tilpasning af uddannelse og erhvervsuddannelse til arbejdsmarkedets behov i hele EU, skabe flere muligheder for mobilitet og forbedre rekrutterings- og efteruddannelsesstrategier – navnlig ved hjælp af oplæring på arbejdspladsen og målrettede investeringer, der vil sætte skub i jobskabelsen og øge efterspørgslen efter beskæftigelse; minder om, at omskoling er et vigtigt element, der gør det muligt at reintegrere folk på arbejdsmarkedet og bidrager til at tackle langtidsledighed og opnå en bedre sammenhæng mellem kompetencer og ledige job; understreger, at validering af kompetencer og anerkendelse af formel og uformel læring er vigtige redskaber, der gør det muligt at sikre, at erhvervede kompetencer værdsættes på arbejdsmarkederne; fastholder, at mulighederne for livslang læring bør fremmes hele vejen igennem livet, også i alderdommen, så de kan udløse deres fulde potentiale til at bekæmpe ulighed;

27.  opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at arbejde sammen om at imødegå diskrimination i forbindelse med ansættelser og diskriminerende ansættelsesprocedurer, der forhindrer folk i at komme ind på arbejdsmarkedet, (bl.a.) på grund af køn, kønsidentitet eller -udtryk, seksuel orientering, kønsrelaterede egenskaber, etnicitet, handicap eller alder;

Forbedring af arbejds- og levevilkår

28.  udtrykker sin bekymring over mængden af sort arbejde, atypiske ansættelseskontrakter og andre særlige beskæftigelsesformer, der kan føre til usikre arbejdsvilkår, lavere lønninger, udbytning og ringere socialsikringsbidrag såvel som til stigende ulighed i nogle medlemsstater; minder om, at det er nødvendigt at give alle arbejdstagere tilstrækkelig social sikring og social beskyttelse; opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at optrappe deres indsats for at bekæmpe skyggeøkonomien og sort arbejde;

29.  mener, at jobkvaliteten i hele EU bør forbedres, navnlig hvad angår lønninger, som det er muligt at leve af, ansættelsessikkerheden, adgangen til uddannelse og livslang læring samt sundhed og sikkerhed på arbejdspladsen; opfordrer Kommissionen til at støtte yderligere forskning i overvågning og forbedring af skabelsen af kvalitetsprægede jobs og den generelle konkurrenceevne i EU baseret på Eurofounds forskning;

30.  mener, at visse typer af beskæftigelse, som f.eks. ansættelseskontrakter uden fast timetal og ulønnet praktik, ikke giver mulighed for en ordentlig levestandard; finder det afgørende at sikre passende lærings- og uddannelsesmuligheder og ordentlige arbejdsvilkår, hvor det er relevant, for praktik-, elev- og lærepladser, at indføre grænser for atypiske arbejdsformer og forhindre brugen af kontrakter uden et fast timetal, brugen af vikarer fra vikarbureauer til erstatning for strejkende arbejdstagere og brugen af tidsbegrænsede kontrakter til permanente opgaver;

31.  bemærker, at frivilligt deltidsarbejde kan tilskynde visse kategorier af mennesker, som i øjeblikket er underrepræsenteret, til at deltage på arbejdsmarkedet og kan være gavnligt for ordninger til opnåelse af balance mellem arbejdsliv og privatliv;

32.  er af den faste overbevisning, at man kunne undersøge muligheden for en præcis fælles beskæftigelsesklassifikation på EU-niveau for at mindske omfanget af usikre ansættelsesforhold på baggrund af videnskabeligt anerkendte fakta og data; er overbevist om, at anvendelse af princippet om lige løn for lige arbejde udført samme sted vil bidrage til at mindske ulighederne mellem arbejdstagere;

33.  fremhæver betydningen af grundigt at undersøge de forskellige virkninger og aspekter af øget automatisering og indvirkningen af forsinkelsen med at tilpasse lovgivningen, som vil kunne true med at udøve et negativt pres på sociale beskyttelsessystemer og lønninger, som især rammer arbejdstagere med lave eller mellemhøje kvalifikationer; understreger i denne forbindelse betydningen af at bevare den sociale beskyttelse og lønningerne på passende niveauer;

34.  mener, at den nye dagsorden for færdigheder skal tilvejebringe prismæssigt overkommelig adgang til livslang læring og sikre tilpasning til digitalisering og permanente teknologiske forandringer;

35.  noterer sig Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalgs udtalelse om et rammedirektiv om passende mindsteindkomst i Den Europæiske Union, som bør fastsættes fælles regler og indikatorer og opstilles metoder til overvågning af gennemførelsen heraf; understreger, at referencebudgetter med angivelse af prisen for at leve et værdigt liv i forskellige boligforhold, husstandssammensætninger og aldre bør kunne anvendes til at vurdere tilstrækkeligheden af de mindstelønsordninger, medlemsstaterne tilvejebringer;

36.  er bekymret over den høje grad af manglende udnyttelse af mindsteindkomstordninger, der hvor de findes, hvilket viser de mange barrierer, der findes, herunder indgribende procedurer og stigmatisering, når der indgives ansøgninger under ordninger; mener, at indkomststøtteprogrammer er afgørende for at undgå ulige økonomiske udvikling, idet de kan støtte borgerne, før disse har nået stadiet for fattigdom og social udstødelse;

37.  understreger betydningen af social dialog og kollektive forhandlinger i forbindelse med fastsættelse af lønninger og nødvendigheden af, at disse mekanismer forbliver i hænderne på arbejdsmarkedets parter i overensstemmelse med deres uafhængighed, som er nedfældet i traktaterne; opfordrer Kommissionen til at gennemføre en undersøgelse om et indeks for eksistenssikrende løn med henblik på at beregne de omtrentlige leveomkostninger og den indtægt, der er nødvendig for at kunne dække en families grundlæggende behov, for de enkelte medlemsstater og regioner; fremhæver, at et passende indkomstniveau er afgørende for alle husstande for at gøre det muligt for fattige arbejdstagere at opnå økonomisk uafhængighed og samtidig fastholde bolig- og fødevaresikkerhed;

38.  understreger for så vidt angår langsigtet finansiering af opførelse af nye boliger, at der ud over ESI-fondene og EFSI bør mobiliseres anden privat og offentlig finansiering som en måde at optrappe nationale offentlige bankers og andre organers aktiviteter på området for prismæssigt overkommelige og almennyttige boliger;

39.  opfordrer Kommissionen til at forbedre arbejdstagernes sundhed og sikkerhed på arbejdspladsen, bl.a. gennem en korrekt håndhævelse af arbejdstidsdirektivet;

40.  minder om, at retten til kollektive forhandlinger og kollektive aktioner er en grundlæggende rettighed i EU, og at EU-institutionerne skal respektere denne ret, overholde principperne for den og fremme anvendelsen af den(37); mener, at arbejdstagernes og fagforbundenes svagere forhandlingsstyrke ikke har bidraget til at nå disse mål og kan være en årsag til den lave vækst i lønningerne og udbredelsen af usikkert arbejde;

41.  bemærker vigtigheden af at beskytte arbejdstagernes rettigheder og fremme arbejdstagernes forhandlingsposition gennem strukturelle reformer af arbejdsmarkeder, der fremmer bæredygtig vækst, anstændig beskæftigelse, delt velstand og social samhørighed; understreger betydningen af dialog mellem arbejdsmarkedets parter i håndteringen af uligheder på arbejdsmarkedet; opfordrer medlemsstaterne og EU til at sikre organisationsretten og fagforbundenes og arbejdsgiverforeningernes styrke og autonomi, når de deltager i forhandlinger - uanset på hvilket niveau;

42.  fremhæver desuden betydningen af civil dialog med repræsentanter for forskellige samfundsgrupper, navnlig for personer med højere risiko for fattigdom og social udstødelse, når der behandles spørgsmål om ulighed;

43.  opfordrer til, at der indføres en politik til bekæmpelse af forskelsbehandling, som skal spille en central rolle i at sikre lige beskæftigelsesmuligheder og fremme social inklusion; opfordrer medlemsstaterne til at høre op med at blokere direktivet om bekæmpelse af forskelsbehandling;

44.  opfordrer medlemsstaterne til at træffe foranstaltninger for at sikre, at forskelsbehandling, chikane og vold på grund af (blandt andet) køn, kønsidentitet eller -udtryk, seksuel orientering og kønsbaserede egenskaber tackles på arbejdspladsen, og at der eksisterer tydelige indberetnings- og støttemekanismer for ofrene og procedurer over for gerningsmændene;

Styrkelse af velfærdsstaten og social beskyttelse

45.  påpeger, at velfærdssystemet og den sociale beskyttelse i mange lande er kommet under pres, da de er blevet berørt af spareforanstaltninger, hvilket har konsekvenser i form af indkomstuligheder; mener, at velfærdssystemer bør fungere som et sikkerhedsnet, men også fremme inklusion på arbejdsmarkedet; understreger behovet for en flerdimensionel tilgang til opnåelse af større lighed og social samhørighed som afspejlet i den horisontale sociale bestemmelse (artikel 9 i TEUF) med fokus på den sociale dimension af Unionens politikker og forpligtelsen til at anvende princippet om social mainstreaming i alle Unionens politikker;

46.  anfører, at sociale fremskridt som defineret i det europæiske indeks over sociale fremskridt er et samfunds evne til at opfylde sine borgeres grundlæggende behov, tilvejebringe de byggesten, der gør det muligt for borgerne og samfundsgrupper at forbedre og fastholde deres livskvalitet, og skabe betingelserne for, at alle mennesker kan udnytte deres fulde potentiale;

47.  opfordrer medlemsstaterne til at forbedre deres velfærdssystemer (uddannelse, sundhedsvæsen, boliger, pensioner og overførsler) på grundlag af sociale sikringsordninger på et højt niveau med henblik på at opnå en mere omfattende beskyttelse af mennesker under hensyntagen til de nye sociale risici og sårbare grupper, der er opstået som følge af den finansielle, økonomiske og siden hen sociale krise, som medlemsstaterne har skullet sætte ind over for;

48.  opfordrer medlemsstaterne til at øge investeringerne i kvalitetsbetonet og økonomisk overkommelig førskoleundervisning og børnepasningsordninger og understreger, at sådanne investeringer synes at bære frugt, især for børn fra ugunstigt stillede familier; opfordrer medlemsstaterne til med Kommissionens støtte og på linje med Barcelona-målene at træffe passende foranstaltninger til at sikre en universel og prismæssigt overkommelig adgang til kvalitetsbetonet offentlig uddannelse fra tidligste alder (0-3 år), da dette er afgørende for at bekæmpe ulighed på lang sigt;

49.  opfordrer til adgang for alle til prismæssigt overkommelige boliger, beskyttelse af husstande mod udsættelse af boligen og alt for stor gældsætning og til fremme af en effektiv ramme på europæisk plan, der giver enkeltpersoner og familier mulighed for en ny chance;

50.  opfordrer indtrængende medlemsstaterne til at handle hurtigt i forhold til den aktuelle migrations- og flygtningekrise og garantere, at flygtninge får adgang til en hurtig sprog- og kulturindlæringsproces, erhvervsuddannelse, kvalitetsprægede boliger, sundhedspleje og uddannelse, arbejdsmarkedet og social beskyttelse og anerkendelse af formelle og uformelle færdigheder og evner, samt sikre deres inklusion i samfundet;

51.  fastholder, at der skal gives adgang til offentlig, solidaritetsbaseret og tilstrækkelig alderspension for alle; opfordrer Kommissionen til at bistå medlemsstaterne med at styrke systemerne for folkepension og arbejdspension med henblik på at tilvejebringe en passende pensionsindkomst, som ligger et godt stykke over fattigdomsgrænsen, på at give pensionister mulighed for at opretholde deres levestandard og leve et værdigt og uafhængigt liv; gentager sin opfordring til at indføre godskrivning af plejeperioder i pensionsordningerne for at kompensere kvinder og mænd for mistede pensionsbidrag som følge af børnepasning og langvarige plejeopgaver som et middel til at mindske de kønsbestemte pensionsforskelle; fremhæver, at selv om personlige pensionsordninger kan være vigtige redskaber til at forbedre pensionernes tilstrækkelighed, er lovbestemte, solidaritetsbaserede pensionssystemer stadig det mest effektive redskab til at bekæmpe fattigdom i alderdommen og social udstødelse;

52.  påpeger, at handicappedes grundlæggende rettigheder bør garanteres, herunder retten til anstændigt og uhindret arbejde, tjenesteydelser og grundlæggende indkomstsikkerhed, der er tilpasset til specifikke individuelle behov, en anstændig levestandard og social inklusion samt specifikke bestemmelser om beskyttelse mod udbytning og tvangsarbejde;

53.  understreger, at international handel har været en drivkraft for vækst i mange lande, men at fordelene ikke altid har været godt fordelt, og at dette kan betragtes som en kilde til ulighed; opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at fremme mere retfærdige internationale handelsaftaler, der opfylder EU's arbejdsmarkedsbestemmelser og respekterer ILO's centrale konventioner, samtidig med at de beskytter kvalitetsbeskæftigelse og arbejdstagerrettigheder, og sikrer europæiske og nationale mekanismer for kompensation til arbejdstagere og sektorer, der påvirkes negativt af større ændringer i verdenshandelsmønstrene som følge af globalisering, herunder Den Europæiske Fond for Tilpasning til Globaliseringen;

54.  opfordrer Kommissionen til at sikre, at EU's konkurrencepolitikker muliggør fair konkurrence og bidrager til at bekæmpe karteller eller uforenelig statsstøtte, der forvrider priser og forstyrrer det indre markeds funktion, med henblik på at sikre, at forbrugerne er beskyttede;

Bekæmpelse af fattigdom og social udstødelse

55.  mener, at retten til lige muligheder bør sikres i Den Europæiske Union; er bekymret over, at den nuværende ulighed, der berører alle, der lever i EU, men især børn og unge, ofte forværres af uddannelsessystemernes ikke-egalitære udformning og har skadelige konsekvenser for unge menneskers velfærd og udvikling som individer, hvilket bidrager til et lavt selvværd eller en følelse af ikke at være inkluderet i samfundet blandt EU's unge, især dem, der mangler ressourcer og muligheder;

56.  understreger, at uddannelse spiller en nøglerolle med hensyn til at mindske ulighed, og opfordrer i den forbindelse alle medlemsstaterne til at intensivere deres indsats og øremærke tilstrækkelige investeringer til at kunne garantere lige muligheder; gør opmærksom på betydningen af universel adgang til uddannelse og adgang til uddannelsesstøtte for unge under videregående uddannelse; opfordrer Kommissionen til at bistå medlemsstaterne med at skabe passende, ordentlige og tilgængelige boliger for unge for at understøtte deres omstilling;

57.  opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at intensivere bekæmpelsen af fattigdom, især blandt børn, ved at opstille mål for nedbringelse af børnefattigdom, ved at undersøge en koordineret gennemførelse af henstillingen om investering i børn og ved at oprette en børnegarantiordning;

58.  understreger desuden, at mange kulturelle og sportslige aktiviteter er effektive redskaber til skabelse af samhørighed og social integration, og påpeger, at disse aktiviteter kan forbedre beskæftigelsesmulighederne for de dårligst stillede personer i samfundet ved at lære dem "bløde" kompetencer;

59.  opfordrer medlemsstaterne og Kommissionen til at opfylde målene i Europa 2020-strategien med hensyn til at nedbringe fattigdom og risikoen for social udstødelse;

60.  mener, at den hastige stigning i hjemløshed i de fleste af EU's medlemsstater er et yderst presserende problem; mener, at Kommissionen i overensstemmelse med de principper, der er opstillet under søjlen for sociale rettigheder, bør støtte medlemsstaterne i deres bestræbelser på at bremse den stigende tendens til hjemløshed med henblik på gradvis at få den udryddet;

Opnåelse af virkelig ligestilling mellem kønnene

61.  bemærker, at Kommissionen har reageret positivt på Parlamentets opfordring vedrørende en bedre balance mellem arbejdsliv og privatliv for kvinder og mænd, der lever og arbejder i EU, gennem forslaget til direktiv om balance mellem arbejdsliv og privatliv for forældre og omsorgspersoner, der skal tage fat om de næste årtiers udfordringer; gentager sin opfordring til passende lønninger og social beskyttelse og understreger, at de forslag, som Kommissionen har forelagt, udgør et godt grundlag for at kunne fremme kvinders deltagelse på arbejdsmarkedet, forbedre balancen mellem arbejdsliv og privatliv og indføre fleksible arbejdsordninger for både kvinder og mænd som middel til at mindske uligheder i lønnet og ulønnet arbejde;

62.  understreger, at en yderligere inddragelse af kvinder på arbejdsmarkedet gennem forbedring af støtten til kvindelige iværksættere samt ved at mindske afstanden mellem kvinders uddannelsesniveau og deres position på arbejdsmarkedet og sikre lige muligheder mellem mænd og kvinder med hensyn til løn, karriereudvikling og muligheder for fuldtidsarbejde alt sammen er afgørende faktorer for opnåelse af en inklusiv og langsigtet økonomisk vækst, afskaffelse af de kønsbestemte pensionsforskelle, bekæmpelse af uligheder og fremme af kvinders økonomiske uafhængighed;

63.  opfordrer Kommissionen til om nødvendigt at forelægge lovinitiativer for at fjerne alle former for kønsbestemte lønforskelle, fastsætte sanktioner for arbejdspladser, der krænker retten til ligestilling ved at operere med forskelle i løn for identiske jobkategorier alt afhængigt af, om de hovedsagelig varetages af mænd eller kvinder;

64.  beklager, at der, selv om princippet om lige løn for arbejde af samme værdi er nedfældet i den eksisterende lovgivning, stadig findes kønsbestemte lønforskelle og endda en endnu større kønsbestemte pensionsforskel; opfordrer Kommissionen, medlemsstaterne og arbejdsmarkedets parter til at gøre noget ved de kønsbestemte forskelle i lønninger og pensioner;

65.  er bekymret over stigningen i fattigdomsraten, især blandt kvinder, og over, at det navnlig er enlige mødre og unge og ældre kvinder, der berøres af fattigdom; påpeger, at en nedbringelse af antallet af fattige med 20 millioner inden 2020 kan nås gennem en fattigdomsbekæmpende og aktiv arbejdsmarkedspolitik, der bygger på indarbejdelse af kønsaspektet primært med fokus på at øge og støtte kvinders deltagelse på arbejdsmarkedet; påpeger, at fattigdom fortsat måles på baggrund af den samlede husstandsindkomst, hvor det formodes, at alle medlemmer af husholdningen tjener det samme, og at ressourcerne fordeles ligeligt; efterlyser individuelle rettigheder og beregninger baseret på personlige indtægter for at afsløre det reelle omfang af kvinders fattigdom;

66.  minder om, at det for at kunne opnå ligestilling mellem kønnene er vigtigt at have offentlige tjenester af høj kvalitet samt skatte- og socialsikringssystemer uden negative incitamenter, som afholder sekundære forsørgere fra at arbejde eller fra at arbejde mere, da dette kan forbedre kvinders deltagelse på arbejdsmarkedet;

67.  gentager sin opfordring til Rådet om at sikre en hurtig vedtagelse af direktivet om kønsbalance blandt menige bestyrelsesmedlemmer i børsnoterede selskaber, som vil være et vigtigt første skridt hen imod ligelig repræsentation i både den offentlige og den private sektor;

Modernisering af skattesystemer

68.  opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at rette op på overdrevne uligheder mellem mennesker ved at støtte og fremme de mest produktive investeringersformer; minder om, at objektive skattepolitikker er afgørende herfor, og om, at mange medlemsstater har brug for en gennemgribende skattereform; opfordrer Kommissionen til at overvåge, rådgive om, fremme og udarbejde benchmark i lyset af det europæiske semester;

69.  anmoder Kommissionen og medlemsstaterne om at træffe reelle foranstaltninger mod skatteundgåelse og skattesvig som et vigtigt middel til at mindske de økonomiske uligheder og forbedre indsamlingen af skatteindtægter i medlemsstaterne;

70.  opfordrer Kommissionen til at tilskynde til reformer af medlemsstaternes skattepolitikker for at sikre tilstrækkelige offentlige budgetter til tjenesteydelser inden for sundhed, boliger, det sociale område, beskæftigelse og uddannelse; mener, at dette også bør omfatte bekæmpelse af korruption i offentlige forvaltninger og bekæmpelse af ulige velstandsfordeling, herunder gennem omfordeling af overdreven velstandskoncentration, idet dette er afgørende for, at uligheden ikke skal blive alt for stor i mange medlemsstater; understreger endvidere, at der er behov for foranstaltninger inden for områder som finansialisering af økonomien og yderligere samordning, indbyrdes tilnærmelse og harmonisering, hvor det er relevant, af skattepolitik samt foranstaltninger mod skattely, skattesvig og skatteunddragelse, foranstaltninger til bekæmpelse af sort arbejde og foranstaltninger med henblik på at optimere sammensætningen af skatter og deres respektive vægt som andel af medlemsstaternes skatteindtægter fra arbejdsbaserede og formuebaserede skatteindtægter;

o
o   o

71.  pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet og Kommissionen.

(1) EUT C 236 E af 12.8.2011, s. 57.
(2) Vedtagne tekster, P8_TA(2017)0260.
(3) Vedtagne tekster, P8_TA(2017)0073.
(4) Vedtagne tekster, P8_TA(2017)0010.
(5) Vedtagne tekster, P8_TA(2016)0317.
(6) Vedtagne tekster, P8_TA(2016)0136.
(7) EUT C 366 af 27.10.2017, s. 19.
(8) EUT C 482 af 23.12.2016, s. 141.
(9) EUT C 75 af 26.2.2016, s. 130.
(10) EUT C 65 af 19.2.2016, s. 68.
(11) EUT C 153 E af 31.5.2013, s. 57.
(12) EUT C 199 E af 7.7.2012, s. 77.
(13) EUT C 199 E af 7.7.2012, s. 25.
(14) EUT C 70 E af 8.3.2012, s. 8.
(15) EUT C 9 E af 15.1.2010, s. 11.
(16) EUT C 170 af 5.6.2014, s. 23.
(17) EUT C 248 af 25.8.2011, s. 130.
(18) EUT C 318 af 23.12.2009, s. 52.
(19) EUT C 166 af 7.6.2011, s. 18.
(20) http://ec.europa.eu/social/BlobServlet?docId=13608&langId=en
(21) Udtalelse fra Udvalget for Social Beskyttelse til Rådet, Rådet for Den Europæiske Union, 6491/11, SOC 124, 15. februar 2011.
(22) Europa-Kommissionen, Institutional Paper 025, maj 2016.
(23) Forfattere: Jonathan D. Ostry, Andrew Berg og Charalambos G. Tsangarides.
(24) Forfattere: Andrew Berg og Jonathan D. Ostry.
(25) Eurostat, http://ec.europa.eu/eurostat/statistics-explained/index.php/Income_distribution_statistics
(26) IMF (2017): "IMF Working Paper WP 17/76: Inequality Overhang". Forfattere: Francesco Grigoli og Adrian Robles, Washington, D.C.: International Monetary Fund.
(27) IMF (2015): ”Causes and Consequences of Income Inequality: A Global Perspective”. Staff Discussion Note SDN/15/13 Washington, D.C.: International Monetary Fund. http://www.imf.org/external/pubs/ft/sdn/2015/sdn1513.pdf
(28) OECD (2015): ”In It Together. Why Less Inequality Benefits All”, Paris: OECD Publishing.
(29) Eurostat: http://ec.europa.eu/eurostat/statistics-explained/images/f/f8/People_at_risk_of_poverty_or_social_exclusion%2C_EU-27_and_EU-28%2C_2005-2015.JPG
(30) OECD (2015): "In it together. Why less inequality benefits all", s. 67.
(31) Eurofound (2017), "Social mobility in the EU", Luxembourg: Den Europæiske Unions Publikationskontor.
(32) https://www.eurofound.europa.eu/sites/default/files/ef_publication/field_ef_document/ef1461en.pdf
(33) "Inequality and mental illness", R. Wilkinson og K. Pickett, Fakultetet for Sundhedsvidenskab, University of York, Det Forenede Kongerige, offentliggjort på internettet den 25. maj 2017; S2215-0366(17)30206-7.
(34) COREPER I, "Tilstrækkelige pensionsindkomster i aldrende samfund – Udkast til Rådets konklusioner", 12352/15: http://data.consilium.europa.eu/doc/document/ST-12352-2015-INIT/da/pdf
(35) Eurofounds (2017),"Income inequalities and employment patterns in Europe before and after the Great Recession".
(36) OECD (2015): "In it together: Why less inequality benefits all", s. 67. OECD Publishing.
(37) I overensstemmelse med artikel 51 i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder.

Juridisk meddelelse