Indeks 
Vedtagne tekster
Tirsdag den 12. december 2017 - StrasbourgEndelig udgave
Bæredygtig forvaltning af de eksterne fiskerflåder ***II
 Ændringer til diverse forordninger vedrørende landbrug og udvikling af landdistrikter***I
 EU's emissionshandelssystem (EU ETS): at videreføre de nuværende begrænsninger af anvendelsesområdet for luftfartsaktiviteter og forberede gennemførelsen af en global markedsbaseret foranstaltning fra 2021 ***I
 Forlængelse af Den Europæiske Fond for Strategiske Investeringer ***I
 Anmodning om beskyttelse af Eleonora Forenzas privilegier og immuniteter
 Anmodning om ophævelse af Ingeborg Gräßles immunitet
 Tillægstold på importen af visse produkter med oprindelse i USA ***I
 Lufttransportaftale mellem EU og USA ***
 Aftale mellem Den Europæiske Union og Det Schweiziske Forbund om sammenkobling af deres systemer for handel med drivhusgasemissioner ***
 Udvidet partnerskabs- og samarbejdsaftale mellem den Europæiske Union og Republikken Kasakhstan (Godkendelse) ***
 Udvidet partnerskabs- og samarbejdsaftale mellem den Europæiske Union og Republikken Kasakhstan (Beslutning)
 Forlængelse af mandatet for formanden for Den Fælles Afviklingsinstans
 2017-rapport om unionsborgerskab: Styrkelse af borgernes rettigheder i en Union med demokratiske forandringer
 Udvikling af en digital handelsstrategi

Bæredygtig forvaltning af de eksterne fiskerflåder ***II
PDF 117kWORD 49k
Europa-Parlamentets lovgivningsmæssige beslutning af 12. december 2017 om Rådets førstebehandlingsholdning med henblik på vedtagelse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning om en bæredygtig forvaltning af de eksterne fiskerflåder og om ophævelse af Rådets forordning (EF) nr. 1006/2008 (11382/2/2017 – C8-0358/2017 – 2015/0289(COD))
P8_TA(2017)0475A8-0374/2017

(Almindelig lovgivningsprocedure: andenbehandling)

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til Rådets førstebehandlingsholdning (11382/2/2017 – C8-0358/2017),

–  der henviser til udtalelse af 25. maj 2016(1) fra Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg,

–  der henviser til sin holdning ved førstebehandling(2) til Kommissionens forslag til Europa-Parlamentet og Rådet (COM(2015)0636),

–  der henviser til artikel 294, stk. 7, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

–  der henviser til, at det kompetente udvalg har godkendt den foreløbige aftale i henhold til forretningsordenens artikel 69f, stk. 4,

–  der henviser til forretningsordenens artikel 67a,

–  der henviser til indstilling ved andenbehandling fra Fiskeriudvalget (A8-0374/2017),

1.  godkender Rådets førstebehandlingsholdning;

2.  konstaterer, at retsakten er vedtaget i overensstemmelse med Rådets holdning;

3.  pålægger sin formand sammen med Rådets formand at undertegne retsakten, jf. artikel 297, stk. 1, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde;

4.  pålægger sin generalsekretær at undertegne retsakten, efter at det er kontrolleret, at alle procedurer er behørigt overholdt, og efter aftale med Rådets generalsekretær at foranledige, at den offentliggøres i Den Europæiske Unions Tidende;

5.  pålægger sin formand at sende Parlamentets holdning til Rådet og Kommissionen samt til de nationale parlamenter.

(1) EUT C 303 af 19.8.2016, s. 116.
(2) Vedtagne tekster af 2.2.2017, P8_TA(2017)0015.


Ændringer til diverse forordninger vedrørende landbrug og udvikling af landdistrikter***I
PDF 288kWORD 67k
Beslutning
Tekst
Bilag
Europa-Parlamentets lovgivningsmæssige beslutning af 12. december 2017 om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om de finansielle regler vedrørende Unionens almindelige budget og om ændring af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1305/2013, (EU) nr. 1306/2013, (EU) nr. 1307/2013, (EU) nr. 1308/2013 og (EU) nr. 652/2014 (COM(2016)0605 – C8-0404/2017 – 2016/0282B(COD))
P8_TA(2017)0476A8-0380/2017

(Almindelig lovgivningsprocedure: førstebehandling)

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til Kommissionens forslag til Europa-Parlamentet og Rådet (COM(2016)0605),

–  der henviser til Formandskonferencens beslutning af 16. november 2017 om at opdele Kommissionens forslag og give Udvalget om Landbrug og Udvikling af Landdistrikter tilladelse til at udarbejde en særskilt lovgivningsmæssig betænkning om bestemmelserne vedrørende dette udvalgs ansvarsområde, nemlig artiklerne 267 til 270 og 275 i Kommissionens forslag,

–  der henviser til artikel 294, stk. 2 og 3, og artikel 42 og 43, stk. 2, samt artikel 168, stk. 4, litra b, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

–  der henviser til udtalelse nr. 1/2017 af 26. januar 2017(1) fra Revisionsretten,

–  der henviser til udtalelse af 14. december 2016(2) fra Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg,

–  der henviser til udtalelse af 11. maj 2017(3) fra Regionsudvalget,

–  der henviser til betænkning fra Budgetudvalget og Budgetkontroludvalget (A8-0211/2017),

–  der henviser til nedenstående foreløbige aftale, der er godkendt af Udvalget om Landbrug og Udvikling af Landdistrikter i henhold til forretningsordenens artikel 69f, stk. 4, og til, at Rådets repræsentant ved skrivelse af 15. november 2017 forpligtede sig til at godkende Europa-Parlamentets holdning, jf. artikel 294, stk. 4, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

–  der henviser til forretningsordenens artikel 59,

–  der henviser til betænkning fra Udvalget om Landbrug og Udvikling af Landdistrikter (A8-0380/2017),

1.  fastlægger nedenstående holdning ved førstebehandling;

2.  godkender sin erklæring, der er vedføjet som bilag til denne beslutning;

3.  tager Kommissionens erklæringer, der er vedføjet som bilag til denne beslutning, til efterretning;

4.  understreger, at opdelingen af Kommissionens forslag tager sigte på at sikre, at bestemmelserne, der hører under Udvalget om Landbrug og Udvikling af Landdistrikters beføjelser, kan finde anvendelse fra den 1. januar 2018, og at den resterende del af Kommissionens forslag(4) vil blive behandlet på et senere tidspunkt;

5.  anmoder om fornyet forelæggelse, hvis Kommissionen erstatter, i væsentlig grad ændrer eller agter i væsentlig grad at ændre sit forslag

6.  pålægger sin formand at sende Parlamentets holdning til Rådet og Kommissionen samt til de nationale parlamenter.

Europa-Parlamentets holdning fastlagt ved førstebehandlingen den 12. december 2017 med henblik på vedtagelse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) …/… om ændring af forordning (EU) nr. 1305/2013 om støtte til udvikling af landdistrikterne fra Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne (ELFUL), (EU) nr. 1306/2013 om finansiering, forvaltning og overvågning af den fælles landbrugspolitik, (EU) nr. 1307/2013 om fastsættelse af regler for direkte betalinger til landbrugere under støtteordninger inden for rammerne af den fælles landbrugspolitik, (EU) nr. 1308/2013 om en fælles markedsordning for landbrugsprodukter og (EU) nr. 652/2014 om bestemmelser vedrørende forvaltning af udgifter i tilknytning til fødevarekæden, dyresundhed og dyrevelfærd samt til plantesundhed og planteformeringsmateriale

(Eftersom der var indgået en aftale mellem Parlamentet og Rådet, svarer Parlamentets holdning til den endelige retsakt, forordning (EU) 2017/2393.)

BILAG TIL DEN LOVGIVNINGSMÆSSIGE BESLUTNING

eUROPA-PARLAMENTETS ERKLÆRING

Nye regler om producentorganisationer og konkurrenceregler (CMO)

Europa-Parlamentet minder om, at i henhold til artikel 42 traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF) finder bestemmelserne om konkurrenceregler kun anvendelse på produktionen af og handelen med landbrugsprodukter, i det omfang Europa-Parlamentet og Rådet beslutter dette, idet der tages hensyn til målene for den fælles landbrugspolitik som fastsat i artikel 39 samme traktat.

Som fastsat i traktaten, og i overensstemmelse med Den Europæiske Unions Domstols faste retspraksis(5), har målene for den fælles landbrugspolitik forrang for målene for EU's konkurrencepolitik. Landbrugsmarkederne er imidlertid ikke undtaget fra anvendelsen af konkurrencelovgivningen. Tilpasningen af konkurrencereglerne til landbrugets særlige forhold er op til den lovgivende myndigheds to parter, Europa-Parlamentet og Rådet.

I denne forbindelse foreslår Europa-Parlamentet ved hjælp af denne forordning en præcisering af forholdet mellem den fælles landbrugspolitiks regler, navnlig den rolle og de opgaver, der varetages af producentorganisationer og sammenslutninger af producentorganisationer, og anvendelsen af EU's konkurrenceret. En sådan præcisering er nødvendig på grund af den nuværende usikkerhed med hensyn til gennemførelsen af disse regler og er afgørende for at nå Unionens mål om at styrke landbrugernes position i fødevareforsyningskæden. Europa-Parlamentets forslag er baseret på anbefalingerne i rapporten fra Agri-Market Task Force (AMTF) af 14. november 2016. Disse anbefalinger er baseret på en række høringer og bidrag fra alle aktører i fødevareforsyningskæden: producenter, forarbejdningsvirksomheder og detailhandlere.

Europa-Parlamentets mål er at forenkle og præcisere de betingelser, hvorunder producentorganisationer eller sammenslutninger af producentorganisationer i alle de sektorer, der er opført i artikel 1, stk. 2, i forordning (EU) nr. 1308/2013, på vegne af deres medlemmer kan udføre planlægning af produktion, markedsføring, forhandling af kontrakter om levering af landbrugsprodukter og optimering af produktionsomkostningerne. Disse opgaver forudsætter i det væsentlige eksistensen af visse praksisser, herunder interne konsultationer og udveksling af forretningsmæssige oplysninger inden for disse enheder. Det foreslås derfor, at sådanne praksisser ikke omfattes af forbuddet mod konkurrencebegrænsende aftaler, der er fastsat i artikel 101, stk. 1, i TEUF, og at producentorganisationer eller sammenslutninger af producentorganisationer, der udøver mindst én økonomisk aktivitet, nyder godt af en undtagelse fra anvendelsen af denne artikel. Denne undtagelse er imidlertid ikke absolut: Konkurrencemyndighederne bevarer muligheden for at gribe ind, hvis de finder, at sådanne aktiviteter med sandsynlighed udelukker konkurrence eller bringer målsætningerne for den fælles landbrugspolitik i fare.

Den rolle og de opgaver, der varetages af producentorganisationer eller sammenslutninger af producentorganisationer og deres sammenhæng med konkurrencereglerne præciseres således. Europa-Parlamentet mener ikke, uden at det berører Europa-Kommissionens institutionelle beføjelser, at de nye regler kræver yderligere præcisering i form af retningslinjer fra Kommissionen.

Kommissionens Erklæringer

Artikel 1- Udvikling af landdistrikterne

—  Forlængelse af varigheden af landdistriktsudviklingsprogrammerne

Udgifter til landdistriktsudviklingsprogrammer i programmeringsperioden 2014-2020, der er godkendt i overensstemmelse med artikel 10, stk. 2, i forordning (EU) nr. 1305/2013, vil fortsat være berettigede til et bidrag fra ELFUL, hvis den er udbetalt til modtagerne senest den 31. december 2023. Kommissionen vil behandle videreførelsen af støtten til udvikling af landdistrikterne efter 2020 i sit forslag til den næste flerårige finansielle ramme.

—  Risikostyring

Kommissionen bekræfter, at den agter at revidere funktionsmåden og effektiviteten af risikostyringsværktøjer, der for tiden er omfattet af forordning (EU) nr. 1305/2013, i forbindelse med sit forslag om modernisering og forenkling af den fælles landbrugspolitik.

—  Sanktioner for Leader

Kommissionen bekræfter, at den agter at vurdere effektiviteten og forholdsmæssigheden af sanktionerne for LEADER i Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) nr. 809/2014.

Artikel 2 - den horisontale forordning

—  Krisereserve

Kommissionen bekræfter, at den reserve til kriser i landbrugssektoren, og godtgørelse af bevillinger vedrørende finansiel disciplin, jf. artikel 25 og 26(5) i forordning (EU) nr. 1306/2013, vil blive gennemgået i forbindelse med forberedelserne til den næste FFR med henblik på at muliggøre en effektiv og rettidig indgriben i tilfælde af en krise på markedet.

—  En enkelt revision

Kommissionen støtter strategien med en enkelt revisionsmodel, som bekræftet i den foreslåede artikel 123 den nye finansforordning. Kommissionen bekræfter også, at den nuværende retlige ramme for forvaltning og kontrol af landbrugsudgifter, der er fastlagt ved forordning (EU) nr. 1306/2013, allerede giver mulighed for en sådan tilgang, og dette er blevet taget op i dens revisionsstrategi for perioden 2014-2020. Hvis certificeringsorganets udtalelse afgivet i overensstemmelse med artikel 9, stk. 1, i forordning (EU) nr. 1306/2013 betragtes som pålideligt, tager Kommissionen også hensyn til denne udtalelse ved vurderingen af behovet for revision af det pågældende betalingsorgan.

Artikel 3 - direkte betalinger

—  Proteinplanen

Kommissionen bekræfter, at den agter at se på udbuds- og efterspørgselssituationen for vegetabilske proteiner i EU og at overveje muligheden for at udvikle en "europæisk planteproteinstrategi" med henblik på at tilskynde til yderligere produktion af vegetabilske proteiner i EU på en økonomisk og miljømæssigt forsvarlig måde.

Artikel 38a - Fælles markedsordning

—  Frivillig ordning for nedsættelse af produktionen

Kommissionen bekræfter, at forordning (EU) nr. 1308/2013 om en fælles markedsordning for landbrugsprodukter allerede i artikel 219 og 221 indeholder det fornødne retsgrundlag til, forudsat at der er budgetmidler til rådighed, at kunne tackle markedsforstyrrelser og andre specifikke problemer, herunder på regionalt plan, med mulighed for at yde direkte finansiel støtte til landbrugere. Hertil kommer, at Kommissionens forslag om at tilføje et sektorspecifikt indkomststabiliseringsredskab til forordning (EU) nr. 1305/2013 om støtte til udvikling af landdistrikterne vil give medlemsstaterne mulighed for i deres programmer for udvikling af landdistrikterne at kompensere landbrugere i en bestemt sektor i tilfælde af et væsentligt fald i deres indkomst.

Kommissionen bekræfter endvidere, at artikel 219 gør det muligt i tilfælde af markedsforstyrrelser eller trussel herom, at indføre EU-ordninger, hvorefter støtten ydes til producenter, der forpligter sig til at reducere deres produktion på frivillig basis, herunder de nødvendige oplysninger til gennemførelsen af en sådan ordning (eksempel: Kommissionens delegerede forordning (EU) nr. 2016/1612, EUT L 242 af 9.9.2016, s. 4).

—  Anerkendelse af grænseoverskridende brancheorganisationer

Kommissionen minder om, at reglerne om samarbejde mellem producenterne vedrørende anerkendelse af tværnationale producentorganisationer, tværnationale sammenslutninger af producentorganisationer og tværnationale brancheorganisationer, herunder det nødvendige administrative samarbejde mellem de berørte medlemsstater, for øjeblikket er fastsat i Kommissionens delegerede forordning (EU) 2016/232. Gennemførelsen og hensigtsmæssigheden af disse regler vil blive taget op i forbindelse med det igangværende arbejde med at modernisere og forenkle den fælles landbrugspolitik.

—  Urimelig handelspraksis

Kommissionen bekræfter, at den har iværksat et initiativ vedrørende fødevarekæden, der nu er på vej gennem de forskellige stadier, der kræves i retningslinjerne for bedre lovgivning. Den vil træffe beslutning om et eventuelt lovgivningstiltag, når denne procedure er afsluttet, muligvis i første halvdel af 2018.

—  Producentsamarbejde

Kommissionen noterer sig aftalen mellem Parlamentet og Rådet om ændringerne til artikel 152, 209, 222 og 232. Kommissionen bemærker, at de ændringer, som af Parlamentet og Rådet er blevet enige om, er væsentlige og indsat uden en konsekvensanalyse som krævet i punkt 15 i den interinstitutionelle aftale om bedre lovgivning. Dette fører til en uønsket grad af juridisk og proceduremæssig usikkerhed, hvis virkninger ikke er kendt.

Eftersom ændringerne til Kommissionens oprindelige forslag tilsammen medfører en væsentlig ændring af de retlige rammer, konstaterer Kommissionen med bekymring, at nogle af de nye bestemmelser til fordel for producentorganisationer kan føre til, at mindre landbrugs rentabilitet bringes i fare, og at forbrugernes interesser tilsidesættes. Kommissionen bekræfter sin vilje til at opretholde effektiv konkurrence i landbrugssektoren og til i fuld udstrækning at virkeliggøre målsætningen for den fælles landbrugspolitik, der er fastsat i artikel 39 traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde. Kommissionen skal i denne forbindelse bemærke, at de ændringer, som medlovgiverne har vedtaget, kun indebærer en meget begrænsede muligheder både for Kommissionen og de nationale konkurrencemyndigheder for at gribe ind for at sikre en effektiv konkurrence.

Kommissionens samlede tilslutning til omnibusforslaget, herunder til de ændringer, der blev vedtaget af Europa-Parlamentet og Rådet, udelukker ikke eventuelle fremtidige forslag, som Kommissionen måtte fremsætte på disse områder inden for rammerne af reformen af den fælles landbrugspolitik for perioden efter 2020 og andre initiativer, der specifikt har til formål at afhjælpe en række af de spørgsmål, der blev berørt af den tekst, som Europa-Parlamentet og Rådet nu er blevet enige om.

Kommissionen beklager, at de meget begrænsede muligheder for både Kommissionen og de nationale konkurrencemyndigheder for at gribe ind for at sikre en effektiv konkurrence er ikke blevet afhjulpet på tilfredsstillende vis af medlovgiverne, og giver udtryk for bekymring over de mulige konsekvenser af denne begrænsning for både landbrugere og forbrugere. Kommissionen fremfører, at lovteksten skal fortolkes på en måde, der er forenelig med traktaten, navnlig hvad angår muligheden for, at Kommissionen og de nationale konkurrencemyndigheder kan gribe ind, hvis en producentorganisation, der dækker en stor del af markedet, forsøger at begrænse medlemmernes handlefriheden. Kommissionen beklager, at denne mulighed ikke fremgår klart af lovteksten.

(1) EUT C 91 af 23.3.2017, s. 1.
(2) EUT C 75 af 10.3.2017, s. 63.
(3) EUT C 306 af 15.9.2017, s. 64.
(4) Procedurenummer 2016/0282A(COD).
(5)Dom Maizena, C-139/79, EU:C:1980:250, præmis 23; Dom Tyskland mod Rådet, C-280/93, EU:C:1994:367, præmis 61.


EU's emissionshandelssystem (EU ETS): at videreføre de nuværende begrænsninger af anvendelsesområdet for luftfartsaktiviteter og forberede gennemførelsen af en global markedsbaseret foranstaltning fra 2021 ***I
PDF 251kWORD 42k
Beslutning
Tekst
Bilag
Europa-Parlamentets lovgivningsmæssige beslutning af 12. december 2017 om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om ændring af direktiv 2003/87/EF for at videreføre de nuværende begrænsninger af anvendelsesområdet for luftfartsaktiviteter og forberede gennemførelsen af en global markedsbaseret foranstaltning fra 2021 (COM(2017)0054 – C8-0028/2017 – 2017/0017(COD))
P8_TA(2017)0477A8-0258/2017

(Almindelig lovgivningsprocedure: førstebehandling)

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til Kommissionens forslag til Europa-Parlamentet og Rådet (COM(2017)0054),

–  der henviser til artikel 294, stk. 2, og artikel 192, stk. 1, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, på grundlag af hvilke Kommissionen har forelagt forslaget for Parlamentet (C8-0028/2017),

–  der henviser til artikel 294, stk. 3, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

–  der henviser til udtalelse af 31. maj 2017(1) fra Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg,

–  efter høring af Regionsudvalget,

–  der henviser til, at det kompetente udvalg har godkendt den foreløbige aftale i henhold til forretningsordenens artikel 69f, stk. 4, og at Rådets repræsentant ved skrivelse af 27. oktober 2017 forpligtede sig til at godkende Europa-Parlamentets holdning, jf. artikel 294, stk. 4, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

–  der henviser til forretningsordenens artikel 59,

–  der henviser til betænkning fra Udvalget om Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed og udtalelser fra Udvalget om Industri, Forskning og Energi og Transport- og Turismeudvalget (A8-0258/2017),

1.  vedtager nedenstående holdning ved førstebehandling(2);

2.  godkender Europa-Parlamentets, Rådets og Kommissionens fælles erklæring, der er vedføjet som bilag til denne beslutning;

3.  anmoder om fornyet forelæggelse, hvis Kommissionen erstatter, i væsentlig grad ændrer eller agter i væsentlig grad at ændre sit forslag;

4.  pålægger sin formand at sende Parlamentets holdning til Rådet og Kommissionen samt til de nationale parlamenter.

Europa-Parlamentets holdning fastlagt ved førstebehandlingen den 12. december 2017 med henblik på vedtagelse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) .../... om ændring af direktiv 2003/87/EF for at videreføre de nuværende begrænsninger af anvendelsesområdet for luftfartsaktiviteter og forberede gennemførelsen af en global markedsbaseret foranstaltning fra 2021

(Eftersom der var indgået en aftale mellem Parlamentet og Rådet, svarer Parlamentets holdning til den endelige retsakt, forordning (EU) 2017/2392.)

BILAG TIL DEN LOVGIVNINGSMÆSSIGE BESLUTNING

ERKLÆRING FRA EUROPA-PARLAMENTET, RÅDET OG KOMMISSIONEN

Resultatet af ICAO's arbejde med gennemførelse af den globale markedsbaserede foranstaltning er afgørende for effektiviteten heraf og for luftfartssektorens fremtidige bidrag til at nå målene i Parisaftalen. Det er vigtigt, at ICAO-medlemsstaterne, luftfartøjsoperatørerne og civilsamfundet fortsat er engageret i dette ICAO-arbejde. Det vil i denne forbindelse være nødvendigt for ICAO at handle i fuld åbenhed og nå ud til alle interessenter for at informere dem om fremskridt og beslutninger på rettidig vis.

(1) EUT C 288 af 31.8.2017, s. 75.
(2) Denne holdning erstatter de ændringer, der blev vedtaget den 13. september 2017 (Vedtagne tekster, P8_TA(2017)0338).


Forlængelse af Den Europæiske Fond for Strategiske Investeringer ***I
PDF 250kWORD 51k
Beslutning
Tekst
Bilag
Europa-Parlamentets lovgivningsmæssige beslutning af 12. december 2017 om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om ændring af forordning (EU) nr. 1316/2013 og (EU) 2015/1017 for så vidt angår forlængelse af Den Europæiske Fond for Strategiske Investeringer og indførelse af tekniske forbedringer i fonden og i Det Europæiske Centrum for Investeringsrådgivning (COM(2016)0597 – C8-0375/2016 – 2016/0276(COD))
P8_TA(2017)0478A8-0198/2017

(Almindelig lovgivningsprocedure: førstebehandling)

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til Kommissionens forslag til Europa-Parlamentet og Rådet (COM(2016)0597),

–  der henviser til artikel 294, stk. 2, artikel 172 og 173, artikel 175, tredje afsnit, og artikel 182, stk. 1, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, på grundlag af hvilke Kommissionen har forelagt forslaget for Parlamentet (C8-0375/2016),

–  der henviser til artikel 294, stk. 3, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

–  der henviser til udtalelse af 15. december 2016(1) fra Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg,

–  der henviser til udtalelse af 7. december 2016(2) fra Regionsudvalget,

–  der henviser til, at det kompetente udvalg har godkendt den foreløbige aftale i henhold til forretningsordenens artikel 69f, stk. 4, og at Rådets repræsentant ved skrivelse af 8. november 2017 forpligtede sig til at godkende Europa-Parlamentets holdning, jf. artikel 294, stk. 4, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

–  der henviser til forretningsordenens artikel 59,

–  der henviser til de fælles drøftelser mellem Budgetudvalget og Økonomi- og Valutaudvalget, jf. forretningsordenens artikel 55,

–  der henviser til betænkning fra Budgetudvalget og Økonomi- og Valutaudvalget og til udtalelser fra Udvalget om Industri, Forskning og Energi, Transport- og Turismeudvalget, Budgetkontroludvalget, Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender og Regionaludviklingsudvalget (A8-0198/2017),

1.  vedtager nedenstående holdning ved førstebehandling;

2.  tager Kommissionens erklæring, der er vedføjet som bilag til denne beslutning, til efterretning;

3.  anmoder om fornyet forelæggelse, hvis Kommissionen erstatter, i væsentlig grad ændrer eller agter i væsentlig grad at ændre sit forslag;

4.  pålægger sin formand at sende Parlamentets holdning til Rådet og Kommissionen samt til de nationale parlamenter.

Europa-Parlamentets holdning fastlagt ved førstebehandlingen den 12. december 2017 med henblik på vedtagelse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2017/... om ændring af forordning (EU) nr. 1316/2013 og (EU) 2015/1017 for så vidt angår forlængelse af Den Europæiske Fond for Strategiske Investeringer og indførelse af tekniske forbedringer i fonden og i Det Europæiske Centrum for Investeringsrådgivning

(Eftersom der var indgået en aftale mellem Parlamentet og Rådet, svarer Parlamentets holdning til den endelige retsakt, forordning (EU) 2017/2396.)

BILAG TIL DEN LOVGIVNINGSMÆSSIGE BESLUTNING

Udtalelse fra Kommissionen om stigningen på 225 mio. EUR i midlerne til Connecting Europe-faciliteten

Som følge af den politiske enighed mellem Europa-Parlamentet og Rådet om finansieringen af EFSI 2.0 vil 275 mio. EUR blive omfordelt fra Connecting Europe-facilitetens finansielle instrumenter, hvilket svarer til en reduktion på 225 mio. EUR i forhold til Kommissionens forslag.

Kommissionen bekræfter, at den finansielle programmering vil blive revideret for at afspejle den tilsvarende stigning på 225 mio. EUR i midlerne til Connecting Europe-faciliteten.

Inden for rammerne af de årlige budgetprocedurer for årene 2019-2020 vil Kommissionen fremsætte de nødvendige forslag, der skal til for at sikre den optimale fordeling af dette beløb inden for Connecting Europe-faciliteten.

(1) EUT C 75 af 10.3.2017, s. 57.
(2) EUT C 185 af 9.6.2017, s. 62.


Anmodning om beskyttelse af Eleonora Forenzas privilegier og immuniteter
PDF 163kWORD 50k
Europa-Parlamentets afgørelse af 12. december 2017 om anmodning om beskyttelse af Eleonora Forenzas privilegier og immuniteter (2017/2199(IMM))
P8_TA(2017)0479A8-0398/2017

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til anmodning af 20. juli 2017 fra Gabriele Zimmer om beskyttelse af Eleonora Forenzas privilegier og immuniteter i forbindelse med en hændelse, som sidstnævnte blev udsat for efter en demonstration i forbindelse med G20-topmødet i Hamborg den 8. juli 2017, hvorom der blev givet meddelelse på plenarmødet den 11. september 2017,

–  der har hørt Eleonora Forenza, jf. forretningsordenens artikel 9, stk. 6,

–  der henviser til artikel 8 og 9 i protokol nr. 7 vedrørende Den Europæiske Unions privilegier og immuniteter samt artikel 6, stk. 2, i akten af 20. september 1976 om almindelige direkte valg af medlemmerne af Europa-Parlamentet,

–  der henviser til de domme, som Den Europæiske Unions Domstol har afsagt den 12. maj 1964, 10. juli 1986, 15. og 21. oktober 2008, 19. marts 2010, 6. september 2011 og 17. januar 2013(1),

–  der henviser til forretningsordenens artikel 5, stk. 2, og artikel 7 og 9,

–  der henviser til betænkning fra Retsudvalget (A8-0398/2017),

A.  der henviser til, at Gabriele Zimmer, medlem af Europa-Parlamentet og formand for GUE/NGL-Gruppen, i henhold til artikel 8 og 9 i protokol nr. 7 har anmodet om beskyttelse af den parlamentariske immunitet for Eleonora Forenza, medlem af samme gruppe, der blev visiteret og derefter tilbageholdt af det tyske politi sammen med en gruppe af andre aktivister efter en demonstration i forbindelse med G20-topmødet i Hamborg den 8. juli 2017; der henviser til, at visitationen og anholdelsen fandt sted efter demonstrationen, da Eleonora Forenza og hendes gruppe var på vej hen til et sted, hvor de skulle spise frokost sammen;

B.  der henviser til, at Parlamentet har et vidt skøn med hensyn til, hvad en afgørelse, der træffes i anledning af en anmodning om beskyttelse af immuniteten fremsat af et medlem, skal gå ud på(2);

C.  der henviser til, at artikel 8 og 9 i protokol nr. 7 vedrørende Den Europæiske Unions privilegier og immuniteter gensidigt udelukker hinanden(3); der henviser til, at den foreliggende sag ikke vedrører nogen meningstilkendegivelser fra et medlem af Europa-Parlamentet, men derimod en adfærd, der blev formodet at udgøre en fare for den offentlige orden (påstået deltagelse i optøjer), hvorfor det giver sig selv, at det er artikel 9 i protokol nr. 7, der finder anvendelse;

D.  der henviser til, at medlemmerne af Europa-Parlamentet i henhold til artikel 9 i protokol nr. 7 vedrørende Den Europæiske Unions privilegier og immuniteter på deres eget lands område nyder de immuniteter, der tilstås medlemmerne af deres lands lovgivende forsamling, og på en anden medlemsstats område fritagelse for enhver form for tilbageholdelse og retsforfølgning, og at Eleonora Forenza, et italiensk medlem af Europa-Parlamentet, der befandt sig i Tyskland, dermed nød en sådan fritagelse;

E.  der henviser til, at Eleonora Forenza ifølge anmodningen om ophævelse af immuniteten allerede ved den første kontakt med det tyske politi tilkendegav, at hun var medlem af Europa-Parlamentet, at hun straks viste de dokumenter, der beviser hendes status, og at det endda lykkedes hende at få den italienske konsul i Hamborg til at tale med den politimand, der ledede operationen;

F.  der henviser til, at det tyske politi til trods for hendes status som medlem af Europa-Parlamentet alligevel gjorde Eleonora Forenza til genstand for en grundig kropsvisitation og derefter tilbageholdt hende i mere end fire timer;

G.  der henviser til, at det tyske politi henset til det ovenstående var klar over, at man anholdt et medlem af Europa-Parlamentet; der henviser til, at dette udgør en overtrædelse af protokol nr. 7 vedrørende Den Europæiske Unions privilegier og immuniteter, særlig artikel 9, stk. 1, litra b);

H.  der henviser til, at det på baggrund af sagens omstændigheder står klart, at Eleonora Forenza ikke er blevet grebet på fersk gerning, hvorfor undtagelsen i artikel 9, stk. 3, i protokol nr. 7 vedrørende Den Europæiske Unions privilegier og immuniteter ikke finder anvendelse, og at Eleonora Forenza dermed til fulde er dækket af sin immunitet;

1.  vedtager at beskytte Eleonora Forenzas privilegier og immuniteter;

2.  pålægger sin formand straks at sende denne afgørelse og det kompetente udvalgs betænkning til Forbundsrepublikken Tysklands kompetente myndigheder og Eleonora Forenza.

(1) Domstolens dom af 12. maj 1964, Wagner mod Fohrmann og Krier, 101/63, ECLI:EU:C:1964:28; Domstolens dom af 10. juli 1986, Wybot mod Faure m.fl., 149/85, ECLI:EU:C:1986:310; Rettens dom af 15. oktober 2008, Mote mod Parlamentet, T-345/05, ECLI:EU:T:2008:440; Domstolens dom af 21. oktober 2008, Marra mod De Gregorio og Clemente, C-200/07 og C-201/07, ECLI:EU:C:2008:579; Rettens dom af 19. marts 2010, Gollnisch mod Parlamentet, T-42/06, ECLI:EU:T:2010:102; Domstolens dom af 6. september 2011, Patriciello, C-163/10, ECLI:EU:C:2011:543; Rettens dom af 17. januar 2013, Gollnisch mod Parlamentet, T-346/11 og T-347/11, ECLI:EU:T:2013:23.
(2) Sag T-42/06, Gollnisch mod Parlamentet, jf. ovenfor, præmis 101.
(3) Forenede sager C-200/07 og C-201/07, Marra/De Gregorio et Clemente, jf. ovenfor, præmis 45.


Anmodning om ophævelse af Ingeborg Gräßles immunitet
PDF 163kWORD 50k
Europa-Parlamentets afgørelse af 12. december 2017 om anmodning om ophævelse af Ingeborg Gräßles immunitet (2017/2220(IMM))
P8_TA(2017)0480A8-0397/2017

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til anmodning af 27. juli 2017 om ophævelse af Ingeborg Gräßles immunitet, som er fremsendt af anklagemyndigheden i Ellwangen (Tyskland) i forbindelse med en straffesag med reference nr. 21 Js 11263/17, og hvorom der blev givet meddelelse på plenarmødet den 2. oktober 2017,

–  der henviser til, at Ingeborg Gräßle har givet afkald på retten til at blive hørt, jf. forretningsordenens artikel 9, stk. 6,

–  der henviser til artikel 9 i protokol nr. 7 vedrørende Den Europæiske Unions privilegier og immuniteter samt artikel 6, stk. 2, i akten af 20. september 1976 om almindelige direkte valg af medlemmerne af Europa-Parlamentet,

–  der henviser til de domme, som Den Europæiske Unions Domstol har afsagt den 12. maj 1964, 10. juli 1986, 15. og 21. oktober 2008, 19. marts 2010, 6. september 2011 og 17. januar 2013(1),

–  der henviser til artikel 46 i Forbundsrepublikken Tysklands grundlov,

–  der henviser til forretningsordenens artikel 5, stk. 2, artikel 6, stk. 1, og artikel 9,

–  der henviser til betænkning fra Retsudvalget (A8-0397/2017),

A.  der henviser til, at anklagemyndigheden i Ellwangen har sendt en anmodning om ophævelse af immuniteten for Ingeborg Gräßle, medlem af Europa-Parlamentet valgt i Forbundsrepublikken Tyskland, for så vidt angår en overtrædelse af artikel 229 i den tyske straffelov; sagen vedrører nærmere bestemt en mistanke om uagtsom legemsbeskadigelse;

B.  der henviser til, at Ingeborg Gräßle den 10. juni 2017 som fører af en personbil kørte over for rødt lys i krydset Brenzstraße/Ploucquetstraße i Heidenheim og forårsagede en trafikulykke, hvorved en person pådrog sig en skulderskade; der er indgivet en anmeldelse med civilretlig partsstilling;

C.  der henviser til, at, Europa-Parlamentets medlemmer i henhold til artikel 9 i protokol nr. 7 vedrørende Den Europæiske Unions privilegier og immuniteter på deres eget lands område nyder de immuniteter, der tilstås medlemmerne af deres lands lovgivende forsamling;

D.  der henviser til, at det fremgår af artikel 46 i Forbundsrepublikken Tysklands grundlov, at et medlem af Forbundsdagen ikke uden dennes samtykke kan drages til ansvar for en strafbar handling eller fængsles, medmindre han er grebet på fersk gerning eller i løbet af den følgende dag;

E.  der henviser til, at det alene tilkommer Parlamentet at tage stilling til, om immuniteten skal ophæves eller ej i en given sag; Parlamentet kan med rimelighed tage hensyn til medlemmets holdning, når der skal tages stilling til, om den pågældendes immunitet skal ophæves eller ej(2);

F.  der henviser til, at den formodede lovovertrædelse ikke har nogen direkte eller åbenbar forbindelse med Ingeborg Gräßles udøvelse af hendes hverv som medlem af Europa-Parlamentet og heller ikke udgør en meningstilkendegivelse eller stemmeafgivelse under udøvelsen af hendes hverv som medlem af Europa-Parlamentet, jf. artikel 8 i protokol nr. 7 vedrørende Den Europæiske Unions privilegier og immuniteter;

G.  der henviser til, at Parlamentet i nærværende sag ikke har fundet noget bevis på fumus persecutionis, dvs. en tilstrækkelig alvorlig og præcis mistanke om, at sagen er blevet anlagt med den hensigt at skade medlemmets politiske virksomhed;

1.  vedtager at ophæve Ingeborg Gräßles immunitet;

2.  pålægger sin formand straks at sende denne afgørelse og det kompetente udvalgs betænkning til Forbundsrepublikken Tysklands kompetente myndigheder og Ingeborg Gräßle.

(1) Domstolens dom af 12. maj 1964, Wagner mod Fohrmann og Krier, 101/63, ECLI:EU:C:1964:28; Domstolens dom af 10. juli 1986, Wybot mod Faure m.fl., 149/85, ECLI:EU:C:1986:310; Rettens dom af 15. oktober 2008, Mote mod Parlamentet, T-345/05, ECLI:EU:T:2008:440; Domstolens dom af 21. oktober 2008, Marra mod De Gregorio og Clemente, C-200/07 og C-201/07, ECLI:EU:C:2008:579; Rettens dom af 19. marts 2010, Gollnisch mod Parlamentet, T-42/06, ECLI:EU:T:2010:102; Domstolens dom af 6. september 2011, Patriciello, C-163/10, ECLI:EU:C:2011:543; Rettens dom af 17. januar 2013, Gollnisch mod Parlamentet, T-346/11 og T-347/11, ECLI:EU:T:2013:23.
(2) Sag T-345/05, Mote mod Parlamentet (se ovenfor), præmis 28.


Tillægstold på importen af visse produkter med oprindelse i USA ***I
PDF 241kWORD 43k
Beslutning
Tekst
Europa-Parlamentets lovgivningsmæssige beslutning af 12. december 2017 om ændret forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om tillægstold på importen af visse produkter med oprindelse i Amerikas Forenede Stater (kodifikation) (COM(2017)0361 – C8-0226/2017 – 2014/0175(COD))
P8_TA(2017)0481A8-0331/2017

(Almindelig lovgivningsprocedure – kodifikation)

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til Kommissionens forslag til Europa-Parlamentet og Rådet (COM(2017)0361),

–  der henviser til artikel 294, stk. 2, og artikel 207, stk. 2, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, på grundlag af hvilke Kommissionen har forelagt forslaget for Parlamentet (C8‑0226/2017),

–  der henviser til artikel 294, stk. 3, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

–  der henviser til den interinstitutionelle aftale af 20. december 1994 om en hurtig arbejdsmetode ved officiel kodifikation af lovtekster(1),

–  der henviser til forretningsordenens artikel 103 og 59,

–  der henviser til betænkning fra Retsudvalget (A8-0331/2017),

A.  der henviser til, at forslaget ifølge udtalelsen fra den rådgivende gruppe bestående af de juridiske tjenester i Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen udelukkende består i en kodifikation af de eksisterende tekster uden indholdsmæssige ændringer;

1.  vedtager nedenstående holdning ved førstebehandling;

2.  pålægger sin formand at sende Parlamentets holdning til Rådet og Kommissionen samt til de nationale parlamenter.

Europa-Parlamentets holdning fastlagt ved førstebehandlingen den 12. december 2017 med henblik på vedtagelse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) .../... om indførelse af tillægstold på importen af visse produkter med oprindelse i Amerikas Forenede Stater (kodifikation)

(Eftersom der var indgået en aftale mellem Parlamentet og Rådet, svarer Parlamentets holdning til den endelige retsakt, forordning (EU) 2018/196.)

(1) EFT C 102 af 4.4.1996, s. 2.


Lufttransportaftale mellem EU og USA ***
PDF 242kWORD 47k
Europa-Parlamentets lovgivningsmæssige beslutning af 12. december 2017 om udkast til Rådets afgørelse om indgåelse på Den Europæiske Unions vegne af lufttransportaftalen mellem Det Europæiske Fællesskab og dets medlemsstater på den ene side og Amerikas Forenede Stater på den anden side (13419/2016 – C8-0100/2017 – 2006/0058(NLE))
P8_TA(2017)0482A8-0376/2017

(Godkendelse)

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til udkast til Rådets afgørelse (13419/2016),

–  der henviser til lufttransportaftalen mellem Det Europæiske Fællesskab og dets medlemsstater på den ene side og Amerikas Forenede Stater på den anden side(1),

–  der henviser til den anmodning om godkendelse, som Rådet har forelagt, jf. artikel 100, stk. 2, og artikel 218, stk. 6, andet afsnit, litra a), i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (C8-0100/2017),

–  der henviser til forretningsordenens artikel 99, stk. 1 og 4, og artikel 108, stk. 7,

–  der henviser til henstilling fra Transport- og Turismeudvalget (A8-0376/2017),

1.  godkender indgåelsen af aftalen;

2.  pålægger sin formand at sende Parlamentets holdning til Rådet og Kommissionen samt til medlemsstaternes regeringer og parlamenter og Amerikas Forenede Staters regering og parlament.

(1) EUT L 134 af 25.5.2007, s. 4.


Aftale mellem Den Europæiske Union og Det Schweiziske Forbund om sammenkobling af deres systemer for handel med drivhusgasemissioner ***
PDF 246kWORD 49k
Europa-Parlamentets lovgivningsmæssige beslutning af 12. december 2017 om udkast til Rådets afgørelse om indgåelse af aftalen mellem Den Europæiske Union og Det Schweiziske Forbund om sammenkobling af deres systemer for handel med drivhusgasemissioner (13076/2017 – C8-0415/2017 – 2017/0193(NLE))
P8_TA(2017)0483A8-0386/2017

(Godkendelse)

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til udkast til Rådets afgørelse (13076/2017),

–  der henviser til udkast til aftalen mellem Den Europæiske Union og Det Schweiziske Forbund om sammenkobling af deres systemer for handel med drivhusgasemissioner (13073/2017),

–  der henviser til den anmodning om godkendelse, som Rådet har forelagt, jf. artikel 192, stk. 1, og artikel 218, stk. 6, andet afsnit, litra a), i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (C8-0415/2017),

–  der henviser til forretningsordenens artikel 99, stk. 1 og stk. 4, og artikel 108, stk. 7,

–  der henviser til henstilling fra Udvalget om Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed (A8-0386/2017),

1.  godkender indgåelsen af aftalen;

2.  pålægger sin formand at sende Parlamentets holdning til Rådet og Kommissionen samt til medlemsstaternes regeringer og parlamenter og Det Schweiziske Forbunds regering og parlament.


Udvidet partnerskabs- og samarbejdsaftale mellem den Europæiske Union og Republikken Kasakhstan (Godkendelse) ***
PDF 244kWORD 49k
Europa-Parlamentets lovgivningsmæssige beslutning af 12. december 2017 om udkast til Rådets afgørelse om indgåelse på Den Europæiske Unions vegne af den udvidede partnerskabs- og samarbejdsaftale mellem Den Europæiske Union og dens medlemsstater på den ene side og Republikken Kasakhstan på den anden side (12409/2016 – C8-0469/2016 – 2016/0166(NLE))
P8_TA(2017)0484A8-0325/2017

(Godkendelse)

Europa-Parlamentet,-

–  der henviser til udkast til Rådets afgørelse (12409/2016),

–  der henviser til udkastet til udvidet partnerskabs- og samarbejdsaftale mellem Den Europæiske Union og dens medlemsstater på den ene side og Republikken Kasakhstan på den anden side (09452/2015),

–  der henviser til den anmodning om godkendelse, som Rådet har forelagt, jf. artikel 37 og artikel 31, stk. 1, i traktaten om Den Europæiske Union, og artikel 91, artikel 100, stk. 2, artikel 207 og 209 samt artikel 218, stk. 6., andet afsnit, litra a), og artikel 218, stk. 8, andet afsnit, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (C8-0469/2016),

–  der henviser til sin ikke-lovgivningsmæssige beslutning af 12. december 2017 om udkast til afgørelse(1),

–  der henviser til forretningsordenens artikel 99, stk. 1 og 4, og artikel 108, stk. 7,

–  der henviser til henstilling fra Udenrigsudvalget og udtalelse fra Udvalget om International Handel (A8-0325/2017),

1.  godkender indgåelsen af aftalen;

2.  pålægger sin formand at sende Parlamentets holdning til Rådet og Kommissionen samt til medlemsstaternes regeringer og parlamenter og Republikken Kasakhstans regering og parlament.

(1) Vedtagne tekster, P8_TA(2017)0485.


Udvidet partnerskabs- og samarbejdsaftale mellem den Europæiske Union og Republikken Kasakhstan (Beslutning)
PDF 301kWORD 62k
Europa-Parlamentets ikke-lovgivningsmæssige beslutning af 12. december 2017 om udkast til Rådets afgørelse om indgåelse på Den Europæiske Unions vegne af den udvidede partnerskabs- og samarbejdsaftale mellem Den Europæiske Union og dens medlemsstater på den ene side og Republikken Kasakhstan på den anden side (12409/2016 – C8-0469/2016 – 2016/0166(NLE)2017/2035(INI))
P8_TA(2017)0485A8-0335/2017

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til udkast til Rådets afgørelse (12409/2016),

–  der henviser til udkast til udvidet partnerskabs- og samarbejdsaftale mellem Den Europæiske Union og dens medlemsstater på den ene side og Republikken Kasakhstan på den anden side (09452/2015),

–  der henviser til den anmodning om godkendelse, som Rådet har forelagt, jf. artikel 31, stk. 1, og artikel 37 i traktaten om Den Europæiske Union, og jf. artikel 91, artikel 100, stk. 2, artikel 207 og artikel 209 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, og særlig artikel 218, stk. 6, litra a) (C8-0469/2016),

–  der henviser til undertegnelsen af den udvidede partnerskabs- og samarbejdsaftale den 21. december 2015 i Astana med deltagelse af næstformanden for Kommissionen/Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik (NF/HR), Federica Mogherini,

–  der henviser til den midlertidige anvendelse siden den 1. maj 2016 af de dele af den udvidede partnerskabs- og samarbejdsaftale, der hører under EU's enekompetence,

–  der henviser til den uafbrudte gennemførelse af partnerskabs- og samarbejdsaftalen mellem EU og Kasakhstan (PSA), som blev undertegnet den 23. januar 1995, siden dens ikrafttrædelse den 1. juli 1999,

–  der henviser til sin beslutning af 22. november 2012 om Europa-Parlamentets henstillinger til Rådet, Kommissionen og Tjenesten for EU’s Optræden Udadtil om forhandlingerne om en udvidet partnerskabs- og samarbejdsaftale mellem EU og Kasakhstan(1),

–  der henviser til sine tidligere beslutninger om Kasakhstan, herunder beslutninger af 10. marts 2016(2), af 18. april 2013(3), af 15. marts 2012(4) og af 17. september 2009 om Kasakhstan(5): sagen om Jevgenij Sjovtis,

–  der henviser til sine beslutninger af 15. december 2011 om gennemførelsen af EU-strategien for Centralasien(6) og af 13. april 2016 om gennemførelse og gennemgang af EU-strategien for Centralasien(7),

–  der henviser til sin lovgivningsmæssige beslutning af 19. januar 2017 om udkast til Rådets afgørelse om indgåelse af aftalen om videreførelse af Det Internationale Videnskabs- og Teknologicenter(8), der er oprettet i Astana, Kasakhstan,

–  der henviser til sin lovgivningsmæssige beslutning af 12. december 2017 om udkastet til afgørelse(9),

–  der henviser til Rådets konklusioner af 22. juni 2015 og 19. juni 2017 om EU-strategien for Centralasien,

–  der henviser til den fjerde situationsrapport fra Tjenesten for EU's Optræden Udadtil (EU-Udenrigstjenesten) og Kommissionens tjenestegrene af 13. januar 2015 om gennemførelsen af EU's strategi for Centralasien, som blev vedtaget i 2007,

–  der henviser til de årlige menneskerettighedsdialoger mellem EU og Kasakhstan,

–  der henviser til de forskellige møder mellem EU og Centralasien,

–  der henviser til forretningsordenens artikel 99, stk.2,

–  der henviser til betænkning fra Udenrigsudvalget og udtalelse fra Udvalget om International Handel (A8-0335/2017),

A.  der henviser til, at den udvidede partnerskabs- og samarbejdsaftale bør føre til en mærkbar uddybning af de politiske og økonomiske forbindelser mellem de to parter, samtidig med at parternes eksisterende forskelle og særlige politiske, økonomiske og sociale omstændigheder respekteres og tages i betragtning, til gavn for befolkningen i både Kasakhstan og EU;

B.  der henviser til, at den udvidede partnerskabs- og samarbejdsaftale (artikel 1) kan styrke rammerne for opfyldelse af en række væsentlige elementer, såsom respekt for demokrati, retsstatsprincippet, menneskerettighederne og markedsøkonomiske principper, som allerede er indeholdt i PSA'en, forudsat at gennemførelsen af alle bestemmelserne gøres til genstand for en streng og effektiv overvågningsmekanisme baseret på klare benchmarks og frister; der henviser til, at bekæmpelse af spredning af masseødelæggelsesvåben er blevet tilføjet som et nyt væsentligt element (artikel 11);

C.  der henviser til, at Kasakhstan er det første centralasiatiske land, der har undertegnet en udvidet partnerskabs- og samarbejdsaftale med EU; der henviser til, at den udvidede partnerskabs- og samarbejdsaftale, når den er blevet ratificeret af alle medlemsstater og Europa-Parlamentet, vil erstatte PSA'en fra 1999, og til, at teksten til den udvidede partnerskabs- og samarbejdsaftale blev offentliggjort den 15. juli 2015;

D.  der henviser til, at den udvidede partnerskabs- og samarbejdsaftale fastlægger et bredt spektrum af nye samarbejdsområder, som ikke kun er i EU's politiske og økonomiske interesse, men også er egnede til at støtte Kasakhstan i den næste fase af den modernisering, som landet efterstræber, og samtidig sikrer samarbejde med hensyn til at imødegå globale udfordringer, især med hensyn til bæredygtig social og økonomisk udvikling for alle borgere, bevarelse af den kulturelle mangfoldighed, beskyttelse af miljøet og håndtering af konsekvenserne af klimaforandringerne i overensstemmelse med kravene i Parisaftalen, samt fredsbevarelse og regionalt samarbejde;

E.  der henviser til, at to tredjedele af den udvidede partnerskabs- og samarbejdsaftale har været anvendt midlertidigt siden maj 2016;

F.  der henviser til, at Europa-Parlamentet er parat til inden for rammerne af sine beføjelser at engagere sig aktivt i udviklingen og konkretiseringen af de specifikke samarbejdsområder med Kasakhstan, herunder de parlamentariske forbindelser;

G.  der henviser til, at Kasakhstan tiltrådte WTO den 1. januar 2016;

H.  der henviser til, at Kasakhstan tiltrådte Den Europæiske Kommission for Demokrati gennem Ret (Venedigkommissionen) i marts 2012;

Generelle bestemmelser om forbindelserne mellem EU og Kasakhstan og om den udvidede partnerskabs- og samarbejdsaftale

1.  understreger, at en styrkelse af de politiske, økonomiske og kulturelle forbindelser mellem EU og Kasakhstan skal være baseret på fælles forpligtelser med hensyn til universelle værdier, navnlig demokrati, retsstatsprincippet, god regeringsførelse og respekten for menneskerettighederne, og skal være styret af gensidige interesser;

2.  noterer sig Kasakhstans konsekvente strategi for tilnærmelse til EU; fremhæver landets afgørende bidrag til gennemførelsen af EU's strategi for Centralasien, som vil blive underkastet en gennemgribende evaluering i 2019;

3.  glæder sig over, at den udvidede partnerskabs- og samarbejdsaftale etablerer et solidt grundlag for styrkede forbindelser; bemærker, at Kasakhstan er det første centralasiatiske partnerland, som EU har forhandlet og undertegnet en udvidet partnerskabs- og samarbejdsaftale med; anser denne aftale, som markerer en ny generation, for at være en god model, som i fremtiden også kunne anvendes over for andre lande i regionen;

4.   glæder sig over de ambitioner, der kommer til udtryk i den udvidede partnerskabs- og samarbejdsaftale for at forbedre samarbejdet og væsentligt styrke de økonomiske forbindelser mellem EU og Kasakhstan på forskellige områder af fælles interesse, såsom demokrati og retsstatsprincippet, menneskerettigheder og grundlæggende friheder, bæredygtig udvikling, udenrigs- og sikkerhedspolitik, handel, retlige anliggender, frihed og sikkerhed, og på 29 andre centrale sektorpolitiske områder såsom økonomisk og finansielt samarbejde, energi, transport, miljø og klimaændringer, beskæftigelse og sociale anliggender, kultur, uddannelse og forskning; tilskynder begge parter til aktivt at opfylde deres forpligtelser;

5.  forventer, at den udvidede partnerskabs- og samarbejdsaftale vil fremme en styrkelse af retsstaten og demokratisk deltagelse for alle borgere, et mere mangfoldigt politisk landskab, et bedre fungerende, uafhængigt og upartisk retsvæsen, øget gennemsigtighed og ansvarlighed i regeringen, forbedring af arbejdsmarkedslovgivningen i overensstemmelse med ILO's krav og en bæredygtig udvikling af miljøet, flere forretningsmuligheder for små og mellemstore virksomheder, en bæredygtig udvikling af miljøet, vandforvaltningen og andre ressourcer, som f.eks. en effektiv energiudnyttelse og udvikling af vedvarende energikilder;

6.  understreger betydningen og den fortsatte gyldighed af Parlamentets henstillinger af 22. november 2012 om forhandlingerne om en udvidet partnerskabs- og samarbejdsaftale mellem EU og Kasakhstan;

7.  minder om, at Parlamentet har understreget, at fremskridt i forhandlingerne om den udvidede partnerskabs- og samarbejdsaftale skal være knyttet til fremskridt med hensyn til politiske reformer og reelle fremskridt med hensyn til respekten for menneskerettighederne, retsstatsprincippet, god regeringsførelse og demokratisering, hvor Venedigkommissionens henstillinger kan have en gavnlig indflydelse; udtrykker stærk bekymring over, at retten til ytrings-, forsamlings- og foreningsfrihed fortsat er begrænset; opfordrer indtrængende landet til fuldt ud at gennemføre henstillingerne fra FN's særlige rapportør om fredelig forsamlingsfrihed og foreningsfrihed i rapporten om resultaterne af hans besøg i Kasakhstan i januar 2015;

8.  understreger, at yderligere skridt skal baseres på anvendelsen af "mere for mere"-princippet;

9.  anerkender, at den udvidede partnerskabs- og samarbejdsaftale har gjort det muligt at forhandle om en aftale om visumlempelse mellem EU og Kasakhstan parallelt med en mulig forhandling om en aftale, der regulerer de særlige forpligtelser i forbindelse med tilbagetagelser; påpeger vigtigheden af at intensivere udveksling, navnlig for unge og akademikere, og opfordrer i denne forbindelse til en betydelig udvidelse af Erasmus+-programmet for Kasakhstan;

10.  gentager sin opfordring til Rådet, Kommissionen og NF/HR om at:

   sikre, at begge parter overholder de væsentlige elementer i den udvidede partnerskabs- og samarbejdsaftale, da manglende overholdelse enten vil føre til tvistbilæggelse (artikel 278) eller sågar til suspension i tilfælde af alvorlige overtrædelser (artikel 279)
   udvikle benchmarks og tidsfrister for gennemførelsen af den udvidede partnerskabs- og samarbejdsaftale
   fastsætte bestemmelser om en omfattende overvågningsmekanisme mellem Parlamentet og EU-Udenrigstjenesten, så snart den udvidede partnerskabs- og samarbejdsaftale, der bl.a. indeholder de elementer, som Parlamentet anførte i sin beslutning af 22. november 2012, træder fuldt ud i kraft;

11.  minder om, at artikel 218, stk. 10, i TEUF og relevante afgørelser fra Domstolen vedrørende Parlamentets øjeblikkelige og fuldstændige adgang til alle forhandlingsdokumenter og relaterede oplysninger stadig kun tages delvist til følge af NF/HR, Rådet og Kommissionen;

12.  anmoder Det Parlamentariske Samarbejdsudvalg EU-Kasakhstan (PSU) om at ajourføre dets forretningsorden for at sikre demokratisk kontrol med den midlertidige anvendelse inden for de områder, som allerede er trådt i kraft, samt om at benytte dets beføjelser til at vedtage henstillinger og til at forberede kontrollen med hele den udvidede partnerskabs- og samarbejdsaftale, når denne træder fuldt ud i kraft;

Politisk dialog og samarbejde, demokrati, retsstatsprincippet, god regeringsførelse og grundlæggende frihedsrettigheder

13.   opfordrer EU til i sin politiske dialog med Kasakhstan systematisk at prioritere spørgsmål om retsstaten og demokratiet, de grundlæggende frihedsrettigheder og menneskerettighederne;

14.  tilskynder Kasakhstan til i lyset af de sociale protestaktioner, hvoraf nogle har været voldelige, at tage proaktive og konkrete skridt i forbindelse med gennemførelsen af "Kasakhstan 2050"-programmet til politiske, demokratiske og sociale reformer, herunder en klarere magtadskillelse mellem den udøvende og den lovgivende magt og indførelse af yderligere kontrolforanstaltninger i det forfatningsmæssige system i overensstemmelse med landets internationale forpligtelser i henhold til forskellige instrumenter fra FN, OSCE og Europarådet; gentager sin overbevisning om, at den omstilling, som Kasakhstan tilstræber, i retning af en ny form for vækst med et intensivt videnskabeligt fokus, ikke synes at være mulig uden uddannelse af høj kvalitet, adgang for en stor del af befolkningen til grundlæggende moderne tjenester, en inkluderende socialpolitik og et system af regulerede sociale relationer, navnlig i økonomien; glæder sig over "100 skridts-programmet" som et forsøg på at tage fat på de presserende reformer i landet;

15.  glæder sig over, at der for nylig er sket en positiv udvikling med hensyn til forfatnings- og forvaltningsmæssige reformer, såvel som over oprettelsen af en platform for høring af civilsamfundet; er imidlertid stærkt bekymret over de restriktive virkninger af de strafferetlige og administrative love, der trådte i kraft i 2015, vedrørende civilsamfundsorganisationer og deres aktiviteter;

16.  opfordrer Kasakhstan til fuldt ud at gennemføre henstillingerne fra OSCE/ODIHR's internationale valgobservationsmission til valget den 20. marts 2016, hvoraf det fremgår, at landet endnu har lang vej at gå for at opfylde sine OSCE-forpligtelser for så vidt angår demokratiske valg; opfordrer indtrængende de kasakhiske myndigheder til at undlade at begrænse uafhængige kandidaters aktiviteter; opfordrer desuden indtrængende til, at borgernes valgrettigheder respekteres;

17.  glæder sig over Kasakhstans samarbejde med Venedigkommissionen og opfordrer til en fuldstændig gennemførelse af de relevante henstillinger, navnlig for så vidt angår demokratiske reformer og reformer af retsvæsenet;

18.  glæder sig over de igangværende forvaltningsmæssige reformer og anbefaler yderligere reformer, der tilsikrer et reelt uafhængigt og upartisk retsvæsen og en mere effektiv indsats for at bekæmpe korruption på alle niveauer; opfordrer indtrængende til bedre regeringsførelse og reformer, herunder et reelt uafhængigt retsvæsen, der ikke er præget af korruption, og som sikrer retten til en retfærdig rettergang og retten til et forsvar, samt større og mere effektive bestræbelser på at bekæmpe korruption, organiseret kriminalitet og narkotikahandel; efterlyser en forbedring og modernisering af samt investeringer i centrale sociale sektorer; understreger, at et yderligere fokus på den økonomiske og sociale udvikling i udkantsområder og uden for de større byer vil være vigtigt for landets stabilitet på lang sigt;

19.  bemærker, at der findes platforme for dialog med civilsamfundet; gentager sin bekymring over lovgivningen om NGO'er, som undergraver deres uafhængighed og funktionsevne; minder om den betydning, som et aktivt og uafhængigt civilsamfund har for en bæredygtig fremtid for Kasakhstan; opfordrer indtrængende de kasakhiske myndigheder til at garantere, at alle menneskerettighedsaktivister og NGO'er i Kasakhstan under alle omstændigheder kan udføre deres lovlige menneskerettighedsaktiviteter uden frygt for repressalier og uden nogen begrænsninger og således bidrage til en bæredygtig udvikling af samfundet og en styrkelse af demokratiet; er af den opfattelse, at den udvidede partnerskabs- og samarbejdsaftale også indebærer en øget støtte til udviklingen af et ægte civilsamfund, og opfordrer de kasakhiske myndigheder til at handle i overensstemmelse hermed og opfordrer Kommissionen til at optrappe programmer med sigte på at styrke og konsolidere uafhængige NGO'ers aktiviteter;

20.  anmoder om, at der bliver sat en stopper for den retslige forfølgelse, chikane og fængsling af uafhængige journalister, civilsamfundsaktivister, fagforeningsledere, menneskerettighedsforkæmpere, politiske oppositionsfigurer og andre åbenmundede personer som gengældelse for deres udøvelse af ytringsfriheden og andre grundlæggende frihedsrettigheder – et fænomen, der er optrappet i løbet af de seneste år; anmoder om fuldstændig rehabilitering og omgående løsladelse af alle aktivister og politiske fanger, der i øjeblikket sidder i fængsel, samt om ophævelse af indskrænkninger i bevægelsesfriheden for andre; anmoder om, at man ophører med at misbruge Interpols udleveringsprocedurer og standser chikanen mod politiske modstandere i udlandet;

21.  glæder sig over, at den fremtrædende kasakhiske aktivist og leder af oppositionspartiet Alga! Vladimir Kozlov blev prøveløsladt fra fængslet i august 2016;

22.  giver udtryk for sin bekymring over de indskrænkninger i mediernes frihed, ytringsfriheden samt forenings- og forsamlingsfriheden og religionsfrihed, der bl.a. er gennemført ved hjælp af restriktiv lovgivning, pression, censur og strafforfølgning af aktivister; påpeger, at ytringsfrihed for uafhængige medier, bloggere og de enkelte borgere er en universel værdi, der skal værnes om; henstiller til Kasakhstan, at landet anvender Europarådets standarder i landets retsorden; noterer sig Kasakhstans bestræbelser på at forbedre landets internationale omdømme, som kunne ses ved den nylige åbning af Expo-2017 i Astana; påpeger ikke desto mindre, at disse bestræbelser dementeres af den hårde kurs over for kritiske røster og den pression over for civilsamfundet, som er set i de seneste måneder;

23.  er bekymret over, at nogle af bestemmelserne i den nyligt ændrede straffelov og strafferetsplejeloven begrænser ytringsfriheden; opfordrer Kasakhstan til at se på dem igen, navnlig for så vidt angår kriminalisering af ærekrænkelse;

24.  understreger, at mediefrihed og ytringsfrihed er afgørende for at etablere og konsolidere demokratiet, retsstaten og menneskerettighederne; beklager, at miljøet for uafhængige medieforetagender er blevet stadig mere fjendtligt; udtrykker bekymring over udkastet til medielovgivning, der tager sigte på at indføre regler for journalister, om at de skal have verificeret deres oplysninger af statslige myndigheder; opfordrer indtrængende de kasakhiske myndigheder til at trække sådanne ændringer tilbage fra deres lovudkast og til at sikre journalister fuldstændig uafhængighed til at foretage undersøgelser og til at rapportere; opfordrer endvidere de kasakhiske myndigheder til at afholde sig fra at begrænse adgangen til systemkritiske online- og offlinemedier i landet og fra udlandet; beklager, at ærekrænkelse også stadig er strafbart i Kasakhstan, og understreger, at dette er blevet problematisk i lyset af ytringsfriheden i landet; er bekymret over det store antal injuriesager, herunder sager mod nogle få radio- og tv-selskaber og andre websteder, der rapporterer kritisk om offentlige politikker, og som også rutinemæssigt bliver blokeret på foranledning af offentlige embedsmænd og andre offentlige skikkelser, der nyder særlig beskyttelse og kræver store beløb i erstatning som følge af artikler, der indeholder påstande om korruption, embedsmisbrug eller andre spørgsmål, som de ikke ønsker omtalt;

25.  opfordrer indtrængende til, at de negative tendenser med hensyn til mediefrihed, ytringsfrihed og forenings- og forsamlingsfrihed samt religionsfrihed vendes; henstiller til Kasakhstan, at det anvender Europarådets standarder i sin lovgivning; noterer sig i denne forbindelse, at alle kasakhiske NGO'er siden 2016 har været forpligtet ved lov til at lade sig registrere hos myndighederne og hvert år fremlægge oplysninger om deres aktiviteter, som indgår i en offentlig database over NGO'er; understreger, at dette skridt kan være rettet mod at øge gennemsigtigheden i sektoren; er imidlertid bekymret over, at de nye krav kommer oveni NGO-sektorens allerede omfattende indberetningspligt over for staten, og at gennemsigtighedspolitikken anvendes i uforholdsmæssigt høj grad over for nonprofit- og NGO-sektoren, eftersom den ikke finder anvendelse på andre retlige enheder; er bekymret over, at engagement i ikke-registrerede foreninger er strafbart, og at det kan medføre sanktioner for organisationer at undlade at levere oplysninger til den nye database eller at levere "urigtige oplysninger"; beklager, at registrerede almennyttige organisationers virksomhed kan suspenderes eller bringes til ophør af domstolene for enhver overtrædelse af den nationale lovgivning, uanset hvor ubetydelig;

26.  bemærker med bekymring, at vedtagelsen af den nylige antiterrorlovgivning, herunder et lovforslag vedrørende inddragelse af statsborgerskab for terrormistænkte, kan føre til undertrykkelse af fredelig og lovlig politisk opposition; opfordrer indtrængende de kasakhiske myndigheder til at undlade at bruge denne lovgivning på grund af de mulige konsekvenser af at begrænse ytringsfriheden, religions- eller trosfriheden og retsvæsenets uafhængighed eller af at forbyde oppositionsaktiviteter;

27.  noterer sig, at FN's Menneskerettighedskommission i sine afsluttende bemærkninger om Kasakhstan, som blev vedtaget i sommeren 2016, udtrykte bekymring over bredt formulerede bestemmelser i straffelovens artikel 174, der forbyder "tilskyndelse" til social, national eller anden splid, og artikel 274, der forbyder "udbredelse af oplysninger, der vides at være falske", og anvendelsen af disse artikler til en uberettiget indskrænkning af ytringsfriheden og andre rettigheder, der er beskyttet ved den internationale konvention om borgerlige og politiske rettigheder; beklager, at en række civilsamfundsaktivister og journalister er blevet anklaget og fængslet på grundlag af de ovennævnte artikler i straffeloven; bemærker, at listen omfatter Maks Bokayev og Talgat Ayan, som afsoner fængselsstraffe på fem år for deres rolle i fredelige protester til fordel for jordreformer, som fandt sted i Kasakhstan i foråret 2016; opfordrer indtrængende den kasakhiske regering til at løslade dem alle og frafalde anklagerne mod dem;

28.  opfordrer Kasakhstan til at revidere sin lov om fagforeninger fra 2014 og sin arbejdsmarkedslov fra 2015 for at bringe dem i overensstemmelse med ILO's standarder; minder Kasakhstan om dets forpligtelser til fuldt ud at efterkomme de konklusioner, som ILO's Udvalg om Anvendelse af Standarder har vedtaget (i 2017, 2016 og 2015);

29.  beklager, at sammenslutningen af uafhængige fagforeninger i Kasakhstan (CITUK) blev nedlagt ved en retsafgørelse i januar 2017 for angiveligt at have undladt at bekræfte sin status i henhold til landets restriktive lov om fagforeninger fra 2014; minder de kasakhiske myndigheder om, at det er nødvendigt at sikre uafhængige og upartiske domstole og at muliggøre en reel social dialog ved også at fremme uafhængige fagforeningers eksistens og virke, heriblandt CITUK og de tilknyttede fagforeninger; henviser til konklusionerne fra ILO's Udvalg om Anvendelse af Standarder vedrørende situationen i Kasakhstan i juni 2017; beklager, at Larisa Kharkova, formand for Sammenslutningen af Uafhængige Fagforeninger i Kasakhstan (CITUK), den 25. juli 2017 blev fundet skyldig af en domstol i anklager om underslæb og svig i forbindelse med anvendelse af fagforeningsmidler – anklager, som formodes at være politisk motiveret; beklager dybt, at hun vilkårligt er blevet idømt fire års domstolspålagt indskrænkning i sin bevægelsesfrihed samt 100 timers samfundstjeneste og et forbud mod at beklæde lederstillinger i almennyttige foreninger i fem år; opfordrer Kasakhstan til at annullere dommen og frafalde anklagerne mod hende;

30.  beklager, at to andre fagforeningsledere, Nurbek Kushakbayev og Amin Yeleusinov, i april og maj 2017 blev idømt henholdsvis toethalvt og to års fængsel på anklager, der også anses for at være politisk motiveret; bemærker, at dommene mod de tre fagforeningsledere er et anslag mod uafhængige fagforeningers virksomhed i landet;

31.  bemærker Kasakhstans multietniske og multireligiøse karakter og fremhæver behovet for beskyttelse af mindretal og deres rettigheder, især med hensyn til sproganvendelse, religions- og trosfrihed, ikke-forskelsbehandling og lige muligheder; glæder sig over den fredelige sameksistens mellem de forskellige befolkningsgrupper i Kasakhstan;

32.  opfordrer til en gennemgribende revision af den årlige menneskerettighedsdialog mellem EU og Kasakhstan med henblik på at gøre den mere effektiv og resultatorienteret; opfordrer de kasakhiske myndigheder til at engagere sig fuldt ud i denne dialog og i alle andre fora for at nå håndgribelige fremskridt med hensyn til menneskerettighedssituationen i landet og samtidig holde særligt øje med individuelle sager; minder om, at inddragelsen af civilsamfundet i disse dialoger og høringer skal sikres;

33.  understreger, at der er behov for et fortsat engagement inden for cyklussen i mekanismen for universel regelmæssig gennemgang under FN's Menneskerettighedsråd, især med hensyn til den reelle gennemførelse af dens henstillinger;

34.  insisterer på, at Kasakhstan efterkommer henstillingerne fra FN's Komité mod Tortur og henstillingerne fra FN's særlige rapportør om tortur fra 2009;

35.  beklager, at Kasakhstan hidtil har afvist en uafhængig international undersøgelse af Zhanaozen-begivenhederne i 2011 trods opfordringer fra UNHRC;

36.  glæder sig over landets ansøgning om tiltrædelse af en række af Europarådets konventioner;

37.  beklager, at Kasakhstan ikke er part eller signatarstat i Romstatutten for Den Internationale Straffedomstol, og opfordrer landet til at undertegne og tiltræde den;

Internationale forbindelser, regionalt samarbejde og globale udfordringer

38.  glæder sig over Kasakhstans konstruktive samarbejde i internationale forbindelser som en vigtig bidragyder til fred og stabilitet både på regionalt og globalt plan, f.eks. gennem fremme af forhandlingerne om Irans atomprogram, forhandlingerne mellem parterne i Astana om en samlet løsning, der kan afslutte krigen i Syrien, Kasakhstans diplomatiske bestræbelser med hensyn til konflikten i Ukraine og landets initiativ om Konferencen vedrørende Interaktion og Tillidsskabende Foranstaltninger i Asien; tilskynder Kasakhstan til at fortsætte med at engagere sig og spille en konstruktiv rolle på den internationale scene; glæder sig i denne forbindelse over Kasakhstans krav om en gradvis udryddelse af væbnet konflikt gennem ikke-spredning af atomvåben og nedrustning samt landets initiativ i retning af en verdenserklæring om en atomvåbenfri verden; glæder sig især over Kasakhstans beslutning om ikke at tilslutte sig det russiske forbud mod landbrugsprodukter fra EU og anser dette for et konkret og opmuntrende tegn på dette lands vilje til at intensivere dialogen og samarbejdet med EU;

39.  noterer sig Kasakhstans geostrategiske betydning og udtrykker forståelse for landets udenrigspolitik med mange vektorer og dens målsætning om venskabelige og forudsigelige forbindelser, herunder først og fremmest opbygning og afbalancering af gode naboskabsforbindelser med Rusland, Kina, de centralasiatiske stater, som det har fælles grænser med, og andre partnere, herunder USA og EU;

40.  anerkender, at Kasakhstan er en vigtig aktør på det udenrigs- og sikkerhedspolitiske område, ikke mindst på grund af den konsekvente rolle, landet spiller i spørgsmål om global nuklear nedrustning og sikkerhed, og dets ikke-permanente medlemskab af FN's Sikkerhedsråd i 2017-2018;

41.  anerkender den sikkerhedsmæssige udfordring, som Da'esh og andre terrororganisationer, der er udpeget af FN's Sikkerhedsråd, udgør for Kasakhstan; bemærker det høje antal kasakhiske statsborgere, der er rekrutteret som udenlandske krigere i Mellemøsten; anerkender, at den igangværende konflikt i Afghanistan har potentiale til at destabilisere Kasakhstan yderligere, bl.a. som følge af religiøs ekstremisme, narkotikahandel og terrorisme; efterlyser et tættere samarbejde om bekæmpelse af voldelig ekstremisme og terrorisme og påpeger, at man først og fremmest bør prioritere at tackle de grundlæggende årsager til radikalisering; bemærker, at artikel 13 i den udvidede partnerskabs- og samarbejdsaftale fokuserer på terrorbekæmpelse og spiller en afgørende rolle, navnlig i den aktuelle internationale situation;

42.  bemærker, at Kasakhstan er medlem af alle de førende regionale organisationer; anser den internationale profil, som Kasakhstan har skabt sig på det seneste ved at lede internationale organisationer, som f.eks. OSCE, Den Islamiske Samarbejdsorganisation (OIC), Fællesskabet af Uafhængige Stater (SNG), Shanghai-Samarbejdsorganisationen og Collective Security Treaty Organisation, for at være et godt udgangspunkt for fælles aktiviteter med henblik på at stabilisere sikkerhedssituationen i Centralasien og finde multilaterale løsninger på globale udfordringer; glæder sig i denne forbindelse over Kasakhstans klare udmeldinger om, at dets medlemskab af Den Eurasiske Økonomiske Union ikke vil få indvirkning på styrkelsen af forbindelserne med EU;

43.  henstiller, at EU fortsætter sin støtte til det regionale samarbejde i Centralasien, navnlig til retsstatsforhold, tillidsskabende foranstaltninger, vand- og ressourceforvaltning, grænseforvaltning, stabilitet og sikkerhed; støtter i denne forbindelse Kasakhstans bestræbelser på at fremme gode naboskabsforbindelser og blive garant for stabilitet i regionen; efterlyser en bæredygtig centralasiatisk aftale om vandforvaltning, energi og sikkerhedsspørgsmål, der tager hensyn til alle interesser;

44.  anerkender, at Kasakhstan er en førende magt i den centralasiatiske region; opfordrer indtrængende Kasakhstan til at benytte denne position som udgangspunkt for at skabe en positiv dialog med landets regionale naboer og tage skridt til at bringe det regionale samarbejde videre;

Bæredygtig udvikling, energi og miljø

45.  glæder sig over Kasakhstans tredje moderniseringsstrategi, der blev bekendtgjort i januar 2017, med målet om at blive et af de 30 mest udviklede lande i verden;

46.  ser med tilfredshed på det forbedrede kapitel om råstoffer og energisamarbejde, som rummer et stort potentiale for at bidrage til EU's energisikkerhed; minder om, at Kasakhstan spiller en vigtig rolle som leverandør af energi til EU; opfordrer EU til at have et mere aktivt energisamarbejde og styrke sin dialog med Kasakhstan og andre centralasiatiske lande for at styrke EU's energisikkerhed;

47.  glæder sig over, at der i den udvidede partnerskabs- og samarbejdsaftale er medtaget et kapitel om samarbejde i forbindelse med klimaforandringer; opfordrer EU til fortsat at samarbejde med regeringen i Kasakhstan og hjælpe den med at indkredse og udvikle innovative og bæredygtige politikker for miljø og økologi; minder om, at Kasakhstan er stærkt påvirket af konsekvenserne af to af de mest ødelæggende menneskeskabte miljøkatastrofer i verden, nemlig udtørringen af Aralsøen og det sovjetiske nukleare forsøgsområde Semey/Semipalatinsk; opfordrer Kommissionen til at optrappe bistanden til de kasakhiske myndigheder, både på teknisk og finansielt plan, for i betydelig grad at forbedre vandforvaltningen og beskyttelsen af vandressourcer for så vidt angår området ved Aralsøen inden for rammerne af handlingsprogrammet fra den internationale fond til redning af Aralsøen og for at udvikle en effektiv handlingsplan for oprensning af det tidligere nukleare polygonområde; glæder sig over Kasakhstans deltagelse i det frivillige partnerskabsprogram "Green Bridge"; mener, at det vil tilvejebringe et stabilt og langsigtet grundlag for grønne investeringer og overførsel af nye teknologier og innovationer samt fremme af et kulstoffrit samfund;

48.  understreger, at det er nødvendigt at anvende principperne om miljømæssigt bæredygtig udvikling i Kasakhstan med hensyn til udvinding og forarbejdning af dets enorme naturressourcer; glæder sig i denne forbindelse over, at landet overholder standarderne i gennemsigtighedsinitiativet for udvindingsindustrien (EITI);

Handel og økonomi

49.  minder om, at EU er landets førende handels- og investeringspartner, og Kasakhstan er EU's vigtigste handelspartner i Centralasien; håber, at disse forbindelser vil blive yderligere styrket; bemærker, at 80 % af Kasakhstans eksport til EU består af olie og gas; gør på ny opmærksom på vigtigheden af en større diversificering af dets handel med EU; understreger, at handel og menneskerettigheder kan styrke hinanden i positiv retning, når de udøves inden for rammerne af en retsstat; minder om, at erhvervslivet har en vigtig rolle at spille med hensyn til at skabe incitamenter til fremme af menneskerettighederne, demokratiet og virksomhedernes samfundsansvar; påpeger, at globale værdikæder bidrager til at fremme centrale internationale arbejdsrelaterede, miljørelaterede, sociale og menneskerettighedsrelaterede standarder, herunder indførelse og håndhævelse af foranstaltninger vedrørende sundhed og sikkerhed på arbejdspladsen, uddannelsesmuligheder, upartiske institutioner og bekæmpelse af korruption;

50.  glæder sig over Kasakhstans tiltrædelse af WTO den 1. januar 2016, som har givet anledning til en økonomisk og forvaltningsmæssig modernisering af landet; bemærker, at Kasakhstans økonomi hovedsagelig er baseret på udnyttelse og eksport af råstoffer og kulbrinter; håber, at det ambitiøse program med henblik på at diversificere økonomien, hvor EU kan spille en vigtig rolle, og med henblik på at reformere landet – et program, som bl.a. omfatter en professionalisering af den offentlige forvaltning og indførelse af foranstaltninger til bekæmpelse af korruption – gennemføres fuldt ud i praksis; opfordrer navnlig Kommissionen til at bistå Kasakhstan med at gøre landets økonomi miljøvenlig og bæredygtig;

51.  noterer sig Kasakhstans tilsagn om fuldt ud at liberalisere kapitalbevægelser i forbindelse med direkte investeringer og beklager, at handels- og forretningsdelen af den udvidede partnerskabs- og samarbejdsaftale ikke indeholder bestemmelser om bekæmpelse af korruption; mener, at der bør lægges særlig vægt på spørgsmålene om selskabsstyring og korruption ved overvågningen af aftalens gennemførelse for at undgå, at risikoen for hvidvaskning af penge øges;

52.  glæder sig over Kasakhstans beslutsomhed, som er kommet til udtryk i det første år efter ikrafttrædelsen af den udvidede partnerskabs- og samarbejdsaftale, med hensyn til at respektere og opfylde landets forpligtelser under denne aftale og WTO; opfordrer Kasakhstan til at opfylde sine forpligtelser under den udvidede partnerskabs- og samarbejdsaftale vedrørende intellektuelle ejendomsrettigheder (IPR) på grundlag af en regional ordning for udnyttelse;

53.  opfordrer Kasakhstan til fuldt ud at tilpasse sin importtold til sine forpligtelser under WTO og den udvidede partnerskabs- og samarbejdsaftale uanset landets deltagelse i Den Eurasiske Økonomiske Union for at undgå kostbare kompensationsbetalinger til handelspartnere i WTO;

54.  opfordrer Kasakhstan til at deltage i det integrerede veterinærinformationssystem Traces for at muliggøre en effektiv sundheds- og plantesundhedskontrol (SPS-kontrol) og til at bruge de bilaterale SPS-certifikater mellem EU og Kasakhstan;

55.  bemærker den generelle overgangsperiode på fem år for offentlige indkøb og den otteårige overgangsperiode for byggevirksomhed, der er fastsat i den udvidede partnerskabs- og samarbejdsaftale, og ser frem til øget handel, når disse perioder er ovre; bemærker, at offentlige indkøb er et vigtigt politisk instrument for Kasakhstan;

o
o   o

56.  pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet, Kommissionen, næstformanden for Kommissionen/Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik, EU's særlige repræsentant for Centralasien, medlemsstaternes regeringer og parlamenter samt Kasakhstans regering og parlament.

(1) EUT C 419 af 16.12.2015, s. 159.
(2) Vedtagne tekster, P8_TA(2016)0083.
(3) EUT C 45 af 5.2.2016, s. 85.
(4) EUT C 251 E af 31.8.2013, s. 93.
(5) EUT C 224 E af 19.8.2010, s. 30.
(6) EUT C 168 E af 14.6.2013, s. 91.
(7) Vedtagne tekster, P8_TA(2016)0121.
(8) Vedtagne tekster, P8_TA(2017)0007.
(9) Vedtagne tekster, P8_TA(2017)0484.


Forlængelse af mandatet for formanden for Den Fælles Afviklingsinstans
PDF 246kWORD 48k
Europa-Parlamentets afgørelse af 12. december 2017 om Kommissions forslag om forlængelse af mandatperioden for formanden for Den Fælles Afviklingsinstans (N8-0092/2017 – C8-0425/2017 – 2017/0901(NLE))
P8_TA(2017)0486A8-0393/2017

(Godkendelse)

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til Kommissionens forslag af 29. november 2017 om forlængelse af mandatperioden for formanden for Den Fælles Afviklingsinstans (N8-0092/2017),

–  der henviser til artikel 56, stk. 6, tredje afsnit, og til artikel 56, stk. 7, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 806/2014 af 15. juli 2014 om ensartede regler og en ensartet procedure for afvikling af kreditinstitutter og visse investeringsselskaber inden for rammerne af en fælles afviklingsmekanisme og en fælles afviklingsfond og om ændring af forordning (EU) nr. 1093/2010(1),

–  der henviser til artikel 122a i sin forretningsorden,

–  der henviser til betænkning fra Økonomi- og Valutaudvalget (A8-0393/2017),

A.  der henviser til, at Rådet den 19. december 2014 udpegede Elke König som formand for Den Fælles Afviklingsinstans (SRB) for en mandatperiode på tre år fra den 23. december 2014(2);

B.  der henviser til, at i overensstemmelse med artikel 56, stk. 7, i forordning (EU) nr. 806/2014 kan mandatperioden for den første formand for Den Fælles Afviklingsinstans forlænges én gang med en periode på fem år;

C.  der henviser til, at Kommissionen den 29. november 2017 vedtog et forslag om forlængelse af mandatperioden for Elke König som formand for Den Fælles Afviklingsinstans og sendte dette forslag til Parlamentet;

D.  der henviser til, at Parlamentets Økonomi- og Valutaudvalg derefter begyndte at vurdere den foreslåede kandidats kvalifikationer til hvervet som formand for Den Fælles Afviklingsinstans, navnlig med henblik på kravene i artikel 56, stk. 4, i forordning (EU) nr. 806/2014;

E.  der henviser til, at udvalget den 4. december 2017 afholdte en høring med Elke König, som efter en indledende redegørelse besvarede spørgsmål fra udvalgets medlemmer;

1.  godkender Kommissionens forslag om forlængelse af mandatperioden for Elke König som formand for Den Fælles Afviklingsinstans;

2.  pålægger sin formand at sende denne afgørelse til Det Europæiske Råd, Rådet, Kommissionen og medlemsstaternes regeringer.

(1) EUT L 225 af 30.7.2014, s. 1.
(2) EUT L 367 af 23.12.2014, s. 97.


2017-rapport om unionsborgerskab: Styrkelse af borgernes rettigheder i en Union med demokratiske forandringer
PDF 224kWORD 64k
Europa-Parlamentets beslutning af 12. december 2017 om 2017-rapporten om unionsborgerskab: Styrkelse af borgernes rettigheder i en Union med demokratiske forandringer (2017/2069(INI))
P8_TA(2017)0487A8-0385/2017

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til Kommissionens rapport af 24. januar 2017 med titlen "Styrkelse af borgernes rettigheder i en Union med demokratiske forandringer – 2017-rapport om unionsborgerskab" (COM(2017)0030),

–  der henviser til Kommissionens rapport af 24. januar 2017, der er udarbejdet i henhold til artikel 25 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF) om fremskridt hen imod et effektivt unionsborgerskab 2013-2016 (COM(2017)0032),

–  der henviser til resultaterne af den offentlige høring om EU-statsborgerskab, som Kommissionen gennemførte i 2015, og resultaterne af Eurobarometer-undersøgelsen fra 2015 om valgret og statsborgerskab,

–  der henviser til verdenserklæringen om menneskerettigheder,

–  der henviser til artikel 2, 6 samt 9-12 i traktaten om Den Europæiske Union (TEU), artikel 18-25 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF) og artikel 11, artikel 21 samt artikel 39-46 i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder,

–  der henviser til overholdelsen af retsstatsprincippet som nedfældet i artikel 2 i TEU,

–  der henviser til artikel 3, stk. 2, i TEU, der knæsætter princippet om retten til fri bevægelighed for personer,

–  der henviser til retten til at indgive andragender, som nedfældet i artikel 44 i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder,

–  der henviser til artikel 165 i TEUF,

–  der henviser til retten til at indgive andragender i medfør af artikel 227 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

–  der henviser til protokol nr. 1 om de nationale parlamenters rolle i Den Europæiske Union,

–  der henviser til protokol nr. 2 om anvendelse af nærhedsprincippet og proportionalitetsprincippet,

–  der henviser til Rådets konklusioner af 29. februar 2016 om strategien for det indre marked(1) og navnlig til dokumentet om resultatet af det uformelle møde mellem SOLVIT-centrene den 18. september 2015 i Lissabon(2),

–  der henviser til sin beslutning af 12. marts 2014 om ”rapport om Unionsborgerskab 2013, Unionsborgere: jeres rettigheder, jeres fremtid”(3),

–  der henviser til sin beslutning af 12. april 2016 om EU-undervisning i skolen(4),

–  der henviser til sin beslutning af 6. oktober 2016 om årsberetningen for 2014 om tilsyn med anvendelsen af EU-retten(5),

–  der henviser til sin beslutning af 2. februar 2017 med henstillinger til Kommissionen om grænseoverskridende aspekter af adoptioner(6),

–  der henviser til sin beslutning af 2. marts 2017(7) om gennemførelse af programmet "Europa for Borgerne",

–  der henviser til Kommissionens forslag til Rådets forordning om kompetence, anerkendelse og fuldbyrdelse af afgørelser i ægteskabssager og i sager vedrørende forældreansvar og om internationale barnebortførelser (omarbejdning) (COM(2016)0411),

–  der henviser til Udvalget for Andragenders rapport om aktiviteter foretaget af dens "Arbejdsgruppe om Børns Velfærd"(8) og navnlig til dens konklusioner,

–  der henviser til sin beslutning af 15. december 2016 om aktiviteterne i Udvalget om Andragender 2015(9),

–  der henviser til udtalelse af 23. marts 2017 fra Udvalget for Andragender(10), til udtalelse af 1. juni 2017 fra Udvalget om Konstitutionelle Anliggender(11) om Kommissionens årsberetning om kontrol med gennemførelsen af EU-retten 2015,

–  der henviser til høringer, som Udvalget for Andragender organiserede i 2016 og 2017, og navnlig: den fælles offentlige høring den 11. maj 2017 i LIBE, PETI og EMPL om EU-borgeres situation og rettigheder i Det Forenede Kongerige, den offentlige høring den 11. oktober 2016 om hindringer for EU-borgernes ret til frit at rejse og arbejde i det indre marked, den offentlige høring den 4. maj 2017 med titlen "Bekæmpelse af diskrimination og beskyttelse af mindretal", den fælles offentlige høring den 15. marts 2016, som blev tilrettelagt i fællesskab af Kommissionens Generaldirektorat for Retlige Anliggender og Forbrugerbeskyttelse samt Europa-Parlamentets LIBE-, PETI-, AFCO- og JURI-udvalg, om unionsborgerskab i praksis, og den fælles høring om statsløshed arrangeret af LIBE og PETI den 29. juni 2017,

–  der henviser til PETI-udvalgets høring den 23. februar 2016 om "udvidelse af anvendelsesområdet for EU's charter om grundlæggende rettigheder (artikel 51)?", høringen den 21. juni 2016 om "åbenhed og informationsfrihed i EU-institutionerne" og høringen den 22. juni 2017 om "genoprettelse af borgernes tillid til det europæiske projekt", sammen med de tidligere høringer, der er afholdt i denne valgperiode, om "retten til at indgive andragender" (23. juni 2015) og "det europæiske borgerinitiativ" (26. februar 2015),

–  der henviser til de undersøgelser, som Parlamentets Temaafdeling C bestilte i 2016 og 2017 efter anmodning af Udvalget for Andragender om hindringer for retten til fri bevægelighed og ophold for EU-borgere og deres familier, om eksempler på forskelsbehandling på grundlag af modtagne andragender, om konsekvenserne af Brexit for retten til at indgive andragender og Udvalget for Andragenders kompetencer, ansvarsområder og virksomhed og om Udvalget for Andragenders beskytterrolle i forbindelse med gennemførelsen af FN's konvention om rettigheder for personer med handicap,

–  der henviser til forretningsordenens artikel 52,

–  der henviser til betænkning fra Udvalget for Andragender og udtalelser fra Udvalget om Borgernes Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender, Kultur- og Uddannelsesudvalget, Udvalget om Konstitutionelle Anliggender og Udvalget om Kvinders Rettigheder og Ligestilling (A8-0385/2017),

A.  der henviser til, at unionsborgerskabet og de dermed forbundne rettigheder oprindeligt blev indført i 1992 ved Maastricht-traktaten og yderligere styrket gennem Lissabon-traktaten, som trådte i kraft i december 2009, samt gennem EU's charter om grundlæggende rettigheder;

B.  der henviser til, at udøvelsen af borgerskabsrettigheder forudsætter, at udøvelsen af alle menneskerettigheder, herunder navnlig økonomiske, sociale og kulturelle rettigheder, er garanteret;

C.  der henviser til, at en holistisk tilgang, som forfølger målene i EU's traktater, f.eks. fuld beskæftigelse og sociale fremskridt, er afgørende for reelt at kunne nyde de rettigheder og frihedsrettigheder, der følger af unionsborgerskabet;

D.  der henviser til, at adgang til unionsborgerskabet går gennem statsborgerskab i en medlemsstat, hvor vilkårene er fastlagt i national lovgivning; der henviser til, at unionsborgerskabet indebærer rettigheder og pligter, som er fastsat i EU-lovgivningen, og som ikke afhænger af medlemsstaterne; der henviser til, at det tilsvarende gælder, at disse rettigheder og pligter netop af denne årsag ikke ubegrundet kan begrænses af medlemsstaterne, herunder af disses myndigheder på regionalt eller lokalt plan; der påpeger, at medlemsstaterne i forbindelse med adgang til statsborgerskab bør lade sig lede af principperne i EU-retten såsom proportionalitetsprincippet og princippet om forbud mod forskelsbehandling, der begge er veldefinerede i EU-Domstolens praksis; der henviser til, at alle EU-borgere ifølge traktaterne skal have lige stor opmærksomhed fra EU-institutionerne;

E.  der henviser til, at EU-borgernes tillid til medlemsstaterne, herunder til deres regionale og lokale myndigheder, i forbindelse med anvendelsen af både fællesskabsretten og deres nationale lovgivning, er en forudsætning for en effektiv udøvelse af de rettigheder, der følger af det unionsborgerskab, som de besidder;

F.  der henviser til, at bestræbelserne på at fremme unionsborgerskabet er forbundet med forbedringer af demokratiets kvalitet i Unionen, med den praktiske udøvelse af grundlæggende rettigheder og frihedsrettigheder og med den enkelte borgers muligheder for at deltage i Unionens demokratiske liv;

G.  der henviser til, at enhver ensidig ændring af grænser i en medlemsstat som minimum udgør en overtrædelse af artikel 2, artikel 3, stk. 2, og artikel 4, stk. 2, i TEU, og truer udøvelsen af alle de rettigheder, som udspringer af EU-borgerskabet;

H.  der henviser til, at Lissabon-traktaten konsoliderede de umistelige rettigheder og garantier, som unionsborgerskabet indebærer, herunder bl.a. frihed til at rejse, arbejde og studere i en anden medlemsstat og til at deltage i det politiske liv i Europa, fremme af ligestilling og respekt for mangfoldighed samt beskyttelse mod forskelsbehandling, navnlig på grundlag af nationalitet; der henviser til den stadig mere udbredte brug af retten til frit at bevæge sig frit inden for EU i løbet af de seneste årtier har øget antallet af familier med blandet national herkomst, ofte også for børnenes vedkommende; der henviser til, at selv om dette er en positiv udvikling for konsolideringen af unionsborgerskab som en institution i sig selv, indebærer det også specifikke behov og rummer udfordringer på forskellige områder, herunder juridiske aspekter;

I.  der henviser til, at udsigten til Det Forenede Kongeriges udtræden af EU (Brexit) har understreget betydningen af de rettigheder, som unionsborgerskabet giver, og deres afgørende rolle i det daglige liv for millioner af EU-borgere, og har gjort befolkningen bevidst om de mulige tab af rettigheder, som Brexit vil medføre på begge sider, navnlig for de tre millioner EU-borgere, der bor i Det Forenede Kongerige, og de 1,2 millioner britiske statsborgere, der bor i EU;

J.  der henviser til, at der oven i begivenhederne i Det Forenede Kongerige skal lægges den humanitære flygtningekrise, den store arbejdsløshed og fattigdom og stigningen i fremmedhad og racisme i EU, som alle har undermineret tilliden til EU og det europæiske projekt som helhed;

K.  der henviser til, at retten til fri bevægelighed og udøvelsen af denne ret er et centralt element i unionsborgerskabet og supplerer de øvrige friheder i EU's indre marked; der henviser til, at unge europæere er særligt knyttet til fri bevægelighed, der hos EU-borgerne rangerer højt i anerkendelse og popularitet som EU's mest positive resultat næstefter sikring af fred;

L.  der henviser til, at den frie bevægelighed og udøvelsen heraf er blevet krænket af flere medlemsstater, der har udvist eller truet med at udvise EU-borgere fra deres område, således som det fremgår af en række andragender;

M.  der henviser til, at EU's borgere – som det fremgår af andragender og klager henvendt til Kommissionen og Solvit – møder betydelige vanskeligheder med at udøve de grundlæggende rettigheder og frihedsrettigheder som følge af alvorlige økonomiske og beskæftigelsesmæssige problemer, hvilket forværres af administrative byrder og bureaukrati i medlemsstaterne og misinformation og/eller manglende samarbejdsvilje hos medlemsstaternes myndigheder;

N.  der henviser til, at princippet om ikkediskrimination på grund af køn, race, hudfarve eller etnisk eller social oprindelse, genetiske træk, sprog, religion eller overbevisning, politiske eller andre holdninger, tilhørsforhold til et nationalt mindretal, formueforhold, fødsel, handicap, alder eller seksuel orientering, således som er forankret i artikel 21 i EU's charter om grundlæggende rettigheder, er det vigtigste element i unionsborgerskabet; der henviser til, at det også er afgørende for en vellykket udøvelse af retten til fri bevægelighed, som det fremgår af andragender;

O.  der henviser til, at respekten for rettighederne for personer, der tilhører mindretal, er en af EU's grundlæggende og traktatfæstede værdier; der henviser til, at omkring 8 % af unionsborgerne tilhører et nationalt mindretal, og at ca. 10 % taler et regionalt sprog eller et minoritetssprog; der henviser til, at det er nødvendigt at styrke den effektive beskyttelse af mindretal;

P.  der henviser til, at styrkelse af borgernes rettigheder og de demokratiske institutioner omfatter bekæmpelse af forskelsbehandling og ulighed mellem kønnene i overensstemmelse med målene for bæredygtig udvikling;

Q.  der henviser til, at underrepræsentationen af kvinder i beslutningstagende stillinger, især i den politiske sfære og i virksomhedsbestyrelser, hindrer kapacitetsudvikling og svækker kvinders deltagelse i det demokratiske liv i EU;

R.  der henviser til, at kvinders deltagelse og lederskab i den politiske beslutningstagning stadig hæmmes af f.eks. fastlåste kønsstereotyper og konsekvenserne af den seneste økonomiske krise sammen med dens negative indvirkning på ligestillingsspørgsmål;

S.  der henviser til, at der stadig er betydelige mangler hvad angår beskyttelsen af ofre for kønsbaseret vold og vold i hjemmet i hele EU i forbindelse med grænseoverskridende familieretlige tvister;

T.  der henviser til, at den forskelsbehandling, som kvinder udsættes for i hele EU, er en hindring for ligestilling; der henviser til, at kvinder stadig er underrepræsenterede som vælgere samt i ledende stillinger, hvad enten der er tale om stillinger, der besættes ved valg, eller stillinger i det offentlige, det akademiske miljø, medierne eller den private sektor; der henviser til, at mange former for forskelsbehandling, som kvinder er udsat for, og det uforholdsmæssigt store antal kvinder, der er ramt af fattigdom og social udstødelse, udgør hindringer for den fulde udøvelse af deres borgerskabsrettigheder;

U.  der henviser til, at retten til at indgive andragender til Europa-Parlamentet som fastsat i artikel 20 og 227 i TEUF og artikel 44 i EU's charter om grundlægende rettigheder er en af grundpillerne i unionsborgerskabet, er den næstbedst kendte rettighed, som udspringer af unionsborgerskabet, og skal skabe et bindeled mellem borgerne og EU-institutionerne gennem en proces, der skal være åben, demokratisk og gennemskuelig;

V.  der påpeger, at EU-borgernes grundlæggende rettigheder kan garanteres ved hjælp af en ny tilgang til fortolkningen af artikel 51 i charteret om grundlæggende rettigheder;

W.  der henviser til, at unionsborgerne er direkte repræsenteret i Europa-Parlamentet og har en demokratisk ret til at stille op og stemme ved valg til Europa-Parlamentet, selv når de har bopæl i en anden medlemsstat; der henviser til, at ikke alle medlemsstater gør det nemt for og tilskynder unionsborgere med bopæl i en anden stat end deres egen til at udøve deres ret til at stemme ved valget til Europa-Parlamentet og ved lokalvalg; der henviser til, at det i en række andragender påpeges, at der findes bureaukratiske hindringer og mangler af administrativ eller anden karakter i forbindelse med adgangen til at udøve retten til at stemme ved nationale eller regionale valg i hjemlandet for personer, der bor i en anden medlemsstat; der henviser til, at nogle borgere, såsom personer med handicap, hindres i udøvelsen af denne demokratiske ret i medlemsstater, som har ratificeret FN's konvention om rettigheder for personer med handicap, men som har undladt at opfylde deres forpligtelse til at reformere deres valglove for at sætte personer med handicap i stand til at udøve deres stemmeret;

X.  der henviser til, at borgerne har ret til sammen med andre EU-borgere fra alle medlemsstater at tage initiativ til eller støtte et europæisk borgerinitiativ (ECI), som bør sætte dem i stand til at påvirke EU's lovgivningsmæssige dagsorden; der henviser til, at ECI er et vigtigt instrument i det direkte demokrati, idet det giver borgerne mulighed for at medvirke aktivt i udformningen af EU's politik og lovgivning; der henviser til, at det bør være gennemsigtigt og effektivt; der henviser til, at udøvelsen af denne ret hidtil ikke har været tilfredsstillende;

Y.  der henviser til, at oprettelsen af Schengenområdet og integrationen af Schengenreglerne i EU-retten skaber stor bevægelsesfrihed i EU og udgør en af de største bedrifter i den europæiske integrationsproces; der henviser til, at Rådets konklusioner nr. 9166/3/11 og 9167/3/11 af 9. juni 2011 bekræfter den positive afslutning af evalueringen af, hvor langt Bulgarien og Rumænien er nået med forberedelserne til gennemførelse af samtlige Schengenregler;

Z.  der henviser til, at sikkerhed er en af EU-borgernes største bekymringer; der henviser til, at EU bør få sine borgere til at føle, at deres frihed beskyttes, og at deres sikkerhed er garanteret på hele EU's område, og samtidig at deres frihed og rettigheder respekteres og beskyttes; der henviser til, at terrorisme er en global trussel, der skal håndteres effektivt på lokalt, nationalt og EU-niveau for at sikre EU-borgernes sikkerhed;

AA.  der henviser til, at næsten syv millioner EU-borgere ifølge Kommissionens konsekvensanalyse (SEC(2011)1556), der ledsager det forslag, der førte til vedtagelsen af Rådets direktiv (EU) 2015/637 af 20. april 2015 om koordinations- og samarbejdsforanstaltninger for at lette konsulær beskyttelse af ikkerepræsenterede unionsborgere i tredjelande(12), rejser til eller bor i lande uden for EU, selv hvor deres hjemland ikke har en ambassade eller et konsulat; der henviser til, at antallet af ikke-repræsenterede EU-borgere forventes at stige til mindst ti millioner inden 2020; der henviser til, at EU-borgere i tredjelande, hvor den medlemsstat, som de er statsborgere i, ikke er repræsenteret, nyder beskyttelse hos enhver medlemsstats diplomatiske og konsulære myndigheder på samme vilkår som statsborgere i denne medlemsstat;

1.  henviser til Kommissionens 2017-rapport om unionsborgerskabet, som indeholder en opremsning af nye prioriteter på de forskellige aktivitetsområder for de kommende år, minder om, at en korrekt anvendelse af EU-retten er et fælles ansvar for medlemsstaterne og EU's institutioner; understreger i den forbindelse den afgørende rolle, som Kommissionen som traktatens vogter spiller for implementeringen af artikel 258-260 i TEUF; udtrykker behovet for prioriteterne for effektivt at fjerne borgernes bekymringer og veldefinerede, konkrete forpligtelser og tiltag for de kommende tre år; opfordrer indtrængende Kommissionen til at fremskynde sin EU-retshåndhævelsespolitik ved at tage alle tilgængelige redskaber og mekanismer i brug;

2.  bemærker, at retten til at indgive andragender, retten til at indgive klage til Den Europæiske Ombudsmand og retten til aktindsigt er grundlæggende og konkrete elementer i EU-borgerskabet og øger gennemsigtigheden af beslutningstagningen; udtrykker derfor sit ønske om, at disse rettigheder fremmes og fremhæves som centrale elementer i Kommissionens rapport om unionsborgerskab og afspejles korrekt heri;

3.  understreger, at det er blevet nemmere rent faktisk at udøve retten til at indgive andragender takket være en forbedret behandling af andragender i Europa-Parlamentet og lanceringen i 2014 af Udvalget for Andragenders webportal, der gør det muligt at indgive andragender på en ukompliceret måde og at behandle dem mere effektivt, således som det fremgår af de forskellige årsrapporter fra Udvalget for Andragender; opfordrer til, at gennemførelsen af de næste trin i projektet straks fuldendes som forudset, da dette vil give mulighed for en langt mere interaktiv opfølgning af andragender fra andragere og personer, der har støttet det;

4.  understreger, at en vellykket udøvelse af borgerrettigheder forudsætter, at alle rettigheder og friheder, der er nedfældet i EU's charter om grundlæggende rettigheder, respekteres af medlemsstaterne; understreger, at vedtagelsen af demokratisk og participatorisk regeringsførelse, den størst mulige grad af gennemsigtighed og direkte inddragelse af alle borgere i beslutningsprocessen i sidste ende styrker unionsborgerskabet; opfordrer medlemsstaterne til at oplyse unionsborgerne bedre om deres rettigheder og pligter og til at lette adgang på lige fod til disse rettigheder samt sikre, at de respekteres på lige vis i både oprindelseslandet og andre medlemsstater; påpeger, at nogle medlemsstater i øjeblikket står uden for dele af EU-traktaterne, hvilket fører til de facto-forskelle i borgernes rettigheder;

5.  finder det stærkt beklageligt, at der i næsten et årti ikke er gjort væsentlige fremskridt med hensyn til vedtagelsen af EU's direktiv om ligebehandling; opfordrer alle EU-institutionerne og medlemsstaterne til at genoptage de pågældende forhandlinger så hurtigt som muligt; noterer sig Kommissionens tilsagn om aktivt at støtte færdiggørelsen af forhandlingerne;

6.  er af den opfattelse, at effektiviteten af EU's politikker på området for ligebehandling bør øges, og de resterende hindringer fjernes; opfordrer Kommissionen til at ajourføre de første to direktiver om ligebehandling, nemlig Rådets direktiv 2000/43/EF og Rådets direktiv 2000/78/EF, for at bringe dem i overensstemmelse med den aktuelle udgave af traktaterne og EU's charter om grundlæggende rettigheder;

7.  opfordrer til, at der vedtages en effektiv lovramme og koordineringsforanstaltninger på EU- og medlemsstatsplan for at sikre høje niveauer af social beskyttelse og stabil, ordentligt betalt beskæftigelse; mener, at denne praksis er afgørende for at kunne styrke de grundlæggende rettigheder og frihedsrettigheder, der følger af unionsborgerskabet;

8.  understreger, at de økonomiske stramninger, der er indført af EU og medlemsstaterne, har forværret den økonomiske og sociale ulighed, og at de således i alvorlig grad begrænser den praktiske udøvelse af de grundlæggende rettigheder og friheder, der følger af unionsborgerskabet;

9.  minder om sine ændringer, der blev vedtaget den 14. september 2017(13), og Kommissionens forslag om et samlet direktiv om indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes love og administrative bestemmelser for så vidt angår tilgængelighedskrav til produkter og tjenesteydelser (COM(2015)0615), herunder forskellige transportformer; anbefaler, at lovgiverne fremskynder deres aktiviteter med hensyn til vedtagelse af en europæisk lov om tilgængelighed; glæder sig over den interinstitutionelle aftale, som er indgået om gennemførelse af Marrakeshtraktaten i EU's ophavsretslovgivning, som Udvalget for Andragender har slået til lyd for siden 2011, og gentager sin opfordring til, at EU og dets medlemsstater hurtigt ratificerer Marrakeshtraktaten; opfordrer medlemsstaterne til at ratificere FN's konvention om handicappedes rettigheder (UNCRPD) og til at undertegne den dertil vedføjede protokol; støtter det, at anvendelsen af et gensidigt anerkendt EU-handicapkort udvides til så mange medlemsstater som muligt; tilskynder dem til at fremme mobiliteten for personer med handicap og funktionsnedsættelser i EU; understreger, at det er nødvendigt at forbedre adgangen til EU's websteder for personer med handicap;

10.  opfordrer Kommissionen til at gribe mere aktivt ind mod forskelsbehandling af LGBTI-personer og for at bekæmpe homofobi gennem fastlæggelse af konkrete foranstaltninger, der skal iværksættes på nationalt og europæisk plan; opfordrer samtidig EU-institutionerne til nøje at overvåge LGBTI-personers rettigheder og til at arbejde for anerkendelse af grænseoverskridende rettigheder for LGBTI-personer og deres familier i EU;

11.  minder om, at princippet om ligestilling mellem mænd og kvinder kun kan gennemføres gennem strategisk integrering af kønsaspektet i alle EU-politikker, herunder gennem dets strategiske indsats for ligestilling mellem kønnene 2016-2019; opfordrer Kommissionen til at fremme fuld adgang til seksuelle og reproduktive sundhedsydelser i alle medlemsstater; opfordrer Kommissionen til at træffe relevante foranstaltninger for at afskaffe forskelsbehandling og bekæmpe diskriminerende udtalelser, som er rettet mod kvinder i EU, og som fremmer kønsstereotyper; gentager, at der er behov for investeringer i uddannelse i unionsborgerskab og medborgerskab og uddannelse i ligestilling mellem kønnene i hele Europa; henleder opmærksomheden på de kønsbestemte løn- og pensionsforskelle i EU, som undergraver muligheden for reel økonomisk uafhængighed for millioner af kvinder; fremhæver betydningen af politisk deltagelse for unge, navnlig unge kvinder og piger, og opfordrer til en større indsats fra Kommissionens og medlemsstaternes side for at fremme deres deltagelse.

12.  glæder sig over Kommissionens forslag om at undertegne og fuldende EU's tiltrædelse af Istanbulkonventionen; beklager dog, at begrænsningen til to områder, nemlig anliggender med relation til juridisk samarbejde i kriminal- og asylsager samt forbud mod refoulement skaber juridisk usikkerhed med hensyn til rækkevidden af EU's tiltrædelse; opfordrer indtrængende medlemsstaterne til at fremskynde forhandlingerne om ratificeringen og gennemførelsen af Istanbulkonventionen; opfordrer de medlemsstater, der endnu ikke har gjort det, til hurtigt at ratificere denne konvention, og opfordrer Kommissionen til at foreslå et direktiv om bekæmpelse af vold mod kvinder; glæder sig over Kommissionens forelæggelse af pakken om balance mellem arbejde og privatliv og opfordrer alle institutioner til at gennemføre disse foranstaltninger så hurtigt som muligt; opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at fremme kvinders deltagelse og repræsentation i lederstillinger og til at træffe særlige foranstaltninger for at tage hensyn til de tværsektorielle behov hos sårbare borgere, der udsættes for flere former for forskelsbehandling, således at disse borgere er i stand til at udøve deres borgerrettigheder, f.eks. gennem passende strategier; opfordrer Rådet til at intensivere sine bestræbelser på at genoptage arbejdet med direktivet om kvindelige bestyrelsesmedlemmer; gentager sin opfordring til Kommissionen om at vedtage sin strategiske indsats for ligestilling mellem kønnene 2016-2019 som en meddelelse;

13.  minder om, at traditionelle mindretal i århundreder har sameksisteret med flertalskulturer på det europæiske kontinent; understreger behovet for, at EU's institutioner spiller en mere aktiv rolle i beskyttelsen af mindretal, f.eks. ved at sponsorere møder, seminarer og beslutninger såvel som ved konkrete administrative foranstaltninger inden for EU-institutionerne; mener, at EU bør sætte høje standarder for beskyttelsen af mindretal, begyndende med standarder, der er fastlagt i folkeretlige instrumenter såsom Europarådet, og at disse standarder bør være dybt forankret i en retlig ramme, der garanterer demokrati, retsstatsprincippet og grundlæggende rettigheder i hele EU; opfordrer alle medlemsstater til snarest fuldt ud at ratificere rammekonventionen om beskyttelse af nationale mindretal og det europæiske charter om regionale eller mindretalssprog samt til at gennemføre traktaterne i god tro; minder endvidere om behovet for at gennemføre de principper, der er udviklet inden for rammerne af Organisationen for Sikkerhed og Samarbejde i Europa (OSCE); beklager enhver retorik, der ansporer til forskelsbehandling på grundlag af nationalitet; opfordrer de nationale regeringer til at finde varige løsninger og til at fremme en kultur med respekt for den sproglige mangfoldighed i alle medlemsstaterne og EU som helhed, ud over de officielle EU-sprog, eftersom både traktaterne og EU's charter om grundlæggende rettigheder indeholder henvisninger til beskyttelsen af nationale mindretal og forskelsbehandling, der praktiseres på grund af sprog;

14.  udtrykker sin dybe bekymring over antallet af romaer i Europa, der er ofre for forskelsbehandling i forbindelse med fødselsregistrering og som følge deraf ikke besidder nogen identitetsdokumenter og nægtes adgang til grundlæggende ydelser i deres bopælslande og følgelig også afskæres fra at nyde godt af deres rettigheder i EU; opfordrer medlemsstaterne til øjeblikkeligt at træffe foranstaltninger til at afhjælpe dette problem for at sikre, at de kan drage fordel af deres grundlæggende menneskerettigheder og af alle de rettigheder, der er forbundet med unionsborgerskabet; opfordrer Kommissionen til at vurdere og overvåge situationen i medlemsstaterne og tage initiativ til identifikation og beskyttelse af personer, hvis statsborgerskab ikke er blevet anerkendt, og som ikke har adgang til identitetsdokumenter;

15.  opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at foreslå specifikke foranstaltninger til at fjerne hindringerne for fri bevægelighed i overensstemmelse med Europa-Parlamentets beslutning af 15. marts 2017 om hindringer for EU-borgeres ret til at flytte og arbejde frit på det indre marked(14) og Europa-Parlamentets beslutning af 28. april 2016 om beskyttelse af barnets tarv i EU på grundlag af andragender indgivet til Europa-Parlamentet(15);

16.  opfordrer Kommissionen til regelmæssigt at overvåge anvendelsen af direktiv 2004/38/EF i medlemsstaterne og træffe passende foranstaltninger for at fjerne potentielle forhindringer med hensyn til retten til fri bevægelighed; glæder sig over e-læringsværktøjet om den fri bevægelighed i Unionen, der hjælper lokale myndigheder med at forstå de rettigheder og forpligtelser, der er forbundet med fri bevægelighed;

17.  noterer sig med tilfredshed Kommissionens indsats for at tilvejebringe og forbedre tilgængeligheden af flere informations- og servicefaciliteter vedrørende EU og de rettigheder, det giver sine borgere, som f.eks. netværket Europe Direct, portalen Dit Europa og e-justice-portalen, med henblik på bedre at informere folk om udøvelsen af deres rettigheder som unionsborgere; anerkender Kommissionens forslag til en fælles digital portal, som skal give borgerne nem onlineadgang til informations-, bistands- og problemløsningsservice vedrørende udøvelsen af rettigheder i det indre marked;

18.  opfordrer Kommissionen til at styrke Solvit-nettet ved at forbedre sammenhængen mellem sine tjenestegrene og de nationale centre med henblik på at sikre en bedre opfølgning af uløste og gentagne sager og en tættere forbindelse mellem EU's forskellige retshåndhævende redskaber såsom EU Pilot og CHAP; opfordrer samtidig medlemsstaterne til at fremme Solvit-netværket og dets muligheder såvel som andre klage- og borgerdeltagelsesmekanismer blandt EU-borgerne, både på EU-plan (f.eks. Udvalget for Andragender, Den Europæiske Ombudsmand eller det europæiske borgerinitiativ), og på nationalt plan (f.eks. via regionale eller lokale ombudsmænd, udvalg for andragender eller folkelige lovgivningsinitiativer);

19.  støtter det tilsagn, som Kommissionen afgiver i rapporten om unionsborgerskab 2017 om at organisere en EU-dækkende informations- og bevidstgørelseskampagne om unionsborgerskabsrettigheder for at give borgerne et bedre kendskab til deres rettigheder; påpeger, at borgerne bør have adgang til alle de oplysninger, der er nødvendige for virkelig at styrke unionsborgerskabet, og at disse oplysninger bør formidles på en klar og forståelig måde, så de kan træffe velovervejede beslutninger om udøvelsen af deres traktatfæstede rettigheder og de rettigheder, der er garanteret af Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder; anbefaler fremme af aktindsigt og en proaktiv konsulær støtte som de mest hensigtsmæssige redskaber til dette formål sammen med en passende offentliggørelse af den information, der er nødvendig for at gøre det lettere for nyankomne at etablere sig;

20.  minder om, at adgang til sundhedstjenester, koordinering af sociale sikringsordninger og anerkendelse af erhvervskvalifikationer i andre medlemsstater er områder, hvor unionsborgere ofte støder på vanskeligheder, og opfordrer Kommissionen til at foretage en mere håndfast håndhævelse med henblik på at afhjælpe disse forhold;

21.  udtrykker sin bekymring over den voksende politiske utilfredshed i befolkningen; understreger nødvendigheden af at prioritere bekæmpelse af fremmedhad, racisme, forskelsbehandling og hadefuld tale;

22.  erkender, at EU og medlemsstaterne er fælles om ansvaret for at øge valgdeltagelsen ved valg til Europa-Parlamentet; opfordrer sidstnævnte til at styrke deltagelsen i demokratiet ved gennem forskellige kanaler og på et tilgængeligt sprog at give borgerne bedre oplysninger om deres ret til at stemme og stille op ved lokalvalg og valg til Europa-Parlamentet, og til at fjerne eventuelle hindringer for deres medvirken, i form af f.eks. økonomisk, social og sproglig forskelsbehandling, uretfærdig praksis eller korruption; opfordrer medlemsstaterne til at fjerne adgangshindringer for personer med handicap og lette valgdeltagelsen i alle valg for borgere, der bor, arbejder eller studerer et andet sted end deres normale afstemningssted, ved f.eks. at indføre elektroniske identifikations- og stemmeafgivelsesløsninger;

23.  mener, at reformen af akten om valg til Europa-Parlamentet kunne være en lejlighed for Unionen til at blive mere demokratisk; understreger, at tusindvis af europæere deler dette synspunkt; minder om behovet for at fremme deltagelsen i valg til Europa-Parlamentet ved at øge synligheden af de politiske partier på europæisk plan, og om, at styrkelsen af den europæiske karakter af valg til Europa-Parlamentet er en fælles opgave for EU og dets medlemsstater; opfordrer Rådet til at lade ligestillingssikrede og kønsafbalancerede valglister indgå i revisionen af den ovennævnte retsakt; anmoder Kommissionen om at reagere på klager vedrørende udøvelse af retten til at stemme ved valg til Europa-Parlamentet og kommunalvalg, om at udarbejde en konkret handlingsplan for indførelse af elektronisk afstemning i forbindelse med valg til Europa-Parlamentet, som starter på så tidlig en dato som muligt, og om at gøre systemet mere bredt tilgængeligt for alle unionsborgere; opfordrer indtrængende medlemsstaterne til at gøre alt, hvad de kan for at tilskynde personer, der ikke har statsborgerskab i nogen stat, og som bor permanent i EU's medlemsstater, til at antage statsborgerskab i værtsmedlemsstaten, således at de fuldt ud kan nyde godt af de rettigheder, som unionsborgerskabet giver; mener, at borgere, som flytter til og bosætter sig i en anden medlemsstat, skal have mulighed for at udøve deres stemmeret ved de nationale valg i deres oprindelsesland; anbefaler, at de medlemsstater, der fratager stemmeretten fra deres egne statsborgere, der vælger at bo i en anden medlemsstat i længere tid, lemper betingelserne for disse statsborgere og fortsat giver dem ret til at stemme ved nationale valg; opfordrer indtrængende Kommissionen til at træffe de nødvendige foranstaltninger til at sætte personer med handicap i stand til at udøve deres stemmeret uden nogen form for forskelsbehandling; støtter muligheden for at indføre et europæisk identitetskort som supplement til det nationale identifikationsdokumenter;

24.  bemærker Kommissionens seneste meddelelse (COM(2017)0482) om det europæiske borgerinitiativ, der indeholder et forslag til ændring af forordning (EU) nr. 211/2011 af 16. februar 2011, med henblik på at forbedre dens funktion; håber, at revisionen af forordningen vil resultere i et ECI-instrument, som er mere gennemsigtigt, effektivt og brugervenligt, samtidig med at der sikres en demokratisk og en bredere deltagelse af borgerne i den europæiske debat og fastsættelse af dagsordener; understreger den betydelige lovgivningsmæssige rolle, som Parlamentet vil spille, og betydningen af et godt samarbejde med Kommissionen i forbindelse med revisionen af forordningen; opfordrer Kommissionen til at indføje bestemmelser, der tager sigte på at revidere betingelserne for juridisk gyldighed, registreringskrav og procedurerne for behandling af et europæisk borgerinitiativ;

25.  er af den opfattelse, at Kommissionen i unionsborgerskabets interesse er nødt til at styrke den europæiske kulturelle dimension; tilskynder programmet "Europa for Borgerne" til at finansiere innovative projekter med potentiale for systemisk påvirkning; foreslår, at der udvikles et "Lær Europa at Kende"-program som pendant og supplement til "Europa for Borgerne";

26.  mener, at Kommissionen med henblik på styrke unionsborgerskabet og udøvelsen heraf bør tilskynde lokale myndigheder til at udpege byrådsmedlemmer med ansvar for europæiske anliggender, da dette er det niveau, som er tættest på borgerne;

27.  henstiller, at Kommissionen indfører en registerservice på alle sine hovedkontorer, herunder på repræsentationskontorerne i medlemsstaterne, for at give borgerne mulighed for at henvende sig skriftligt eller personligt til enhver EU-institution med de fornødne garantier;

28.  henstiller, at Kommissionen i samarbejde med befordringspligtige postvirksomheder indfører et meddelelsessystem med attestering af indhold, dato og afsender, således at borgerne kan sende skriftlige henvendelser til EU-institutionerne med de fornødne garantier;

29.  er overbevist om, at den grundlæggende ret til ytringsfrihed og informationsfrihed, der er nedfældet i artikel 11 i EU's charter om grundlæggende rettigheder, frie medier og adgang til en mangfoldighed af meninger i samfundet og medierne, er uundværlige elementer i et sundt demokrati og derfor udgør en del af grundlaget for EU-medlemskab som nedfældet i artikel 2 og 6 i TEU; understreger behovet for en klart defineret EU-politik til bekæmpelse af antieuropæisk propaganda og falske informationer samt til fremme af offentlige mediers uafhængighed af regeringer; foreslår, at der i alle medlemsstater i offentlige tv- og radiomedier afsættes en minimumstid til indhold vedrørende EU-anliggender; foreslår, at EU-institutionerne opretter europæiske tv-kanaler, der udsender programmer i alle medlemsstater og på alle EU's officielle sprog, og uddanner borgerne i mediekendskab fra en tidlig alder; støtter formidling af presse- og multimedieproduktioner på alle EU's officielle sprog; understreger i denne forbindelse behovet for yderligere bevidstgørelse af europæiske journalister;

30.  understreger, at sproglig mangfoldighed og åbenhed er centrale redskaber til at bringe borgerne tættere på EU og inddrage dem i dets virksomhed; bemærker, at 30 % af de undersøgelser, der blev gennemført af Den Europæiske Ombudsmand i 2016, vedrørte aktindsigt, og henstiller derfor, at retten til aktindsigt styrkes, og at så mange dokumenter som muligt oversættes til alle officielle EU-sprog; støtter en styrkelse af dialogen med borgerne og tilskynder til offentlig debat for at forbedre borgernes forståelse af EU's indvirkning på deres hverdag og give dem mulighed for at deltage i debatten gennem slots i fjernsynsprogrammer for bestemte målgrupper; opfordrer til et horisontalt direktiv om whistleblowing, som fastlægger passende kanaler og procedurer for anmeldelse af sager;

31.  støtter udviklingen af en servicekultur i EU-institutionerne og i de nationale institutioner, og mener, at EU bør gå i spidsen med et godt eksempel gennem de højeste forvaltnings- og åbenhedsstandarder i overensstemmelse med artikel 41 i EU's charter om grundlæggende rettigheder; foreslår, at EU's lokale kontorer i medlemsstaterne omdannes til kvikskranker, som yder en omfattende service til EU-borgerne med henblik på at mindske bureaukratiet og de hindringer, som det indebærer for udøvelsen af unionsborgernes rettigheder; understreger betydningen af projektet "kun én gang", som fjerner unødvendige byrder for europæiske virksomheder, der gentagne gange bliver bedt om at fremlægge de samme oplysninger og dokumenter i forbindelse med deres virksomhed på tværs af grænserne;

32.  understreger, at tilgængelig undervisning spiller en afgørende rolle for information af fremtidens unionsborgere om deres rettigheder; understreger betydningen af at fremme udviklingen af kvalifikationer, der kan overføres, og øge den interkulturelle forståelse og den aktive deltagelse i mangfoldige samfund gennem Erasmus +-programmet; tilskynder medlemsstaterne til at give mere plads til politisk undervisning i EU-anliggender, især med fokus på unionsborgerskab, og også i EU-anliggender, i deres skolers læseplaner og tilpasse lærernes uddannelse tilsvarende; minder om nødvendigheden af at støtte lærere og undervisere i at integrere information om EU's rettigheder og unionsborgerskab i deres undervisning; understreger i denne forbindelse behovet for yderligere at fremme og udvikle onlineplatforme for fagfolk inden for undervisning, så de kan få adgang til innovativt flersproget undervisningsmateriale, der kan hjælpe dem til at inspirere og motivere studerende i læring om EU; opfordrer indtrængende Kommissionen til at lancere en strategi for uddannelse i europæisk medborgerskab, som omfatter forslag til retningslinjer for udvikling af en læseplan, som kunne omfatte skolebesøg hos EU-institutionerne;

33.  minder om, at en medlemsstats udtræden af Unionen ifølge EU-retten, som den ser ud i dag, er ensbetydende med, at dens borgere mister unionsborgerskabet; beklager, at Det Forenede Kongeriges udtrædelse af EU vil være første gang i historien, at borgere fratages rettigheder, som tillægges dem via EU-traktaterne; understreger, at dette tab af rettigheder forventes at have en alvorlig indvirkning på deres hverdag; understreger, at enhver aftale bør være baseret på principperne om lighed, symmetri, retfærdig behandling, gensidighed og ikke-forskelsbehandling samt på fuld respekt for integriteten af EU-lovgivningen, herunder EU's charter om grundlæggende rettigheder og dens håndhævelse; opfordrer begge forhandlingsparter til at prioritere alle berørte borgere, og til at beskytte deres rettigheder; opfordrer forhandlingsparterne til i videst muligt omfang at opretholde alle afledte sociale, økonomiske og familiemæssige rettigheder, og navnlig retten til sundhedsydelser, efter Det Forenede Kongeriges udtræden;

34.  opfordrer til at gøre den 9. maj til officiel europæisk fridag for at styrke en europæisk følelse af at høre til den europæiske familie;

35.  opfordrer medlemsstaterne til at sikre, at deres nationale lovgivning er tilstrækkelig præcis og detaljeret til at sikre, at retten til fri bevægelighed for EU-borgere og deres familier overholdes, at sørge for korrekt uddannelse af de kompetente nationale myndigheder i denne henseende og til at formidle korrekte oplysninger til de berørte parter på en præcis måde og til at fremme godt samarbejde og hurtig udveksling af oplysninger med andre nationale administrationer, især i forbindelse med grænseoverskridende forsikring og pensioner; opfordrer til et bedre samarbejde mellem værtsmedlemsstater og de relevante konsulater, hvilket vil sikre et passende bistandsnetværk og retfærdig behandling i grænseoverskridende sager, navnlig hvis spørgsmål om forældremyndighed over børn er involveret; opfordrer indtrængende Kommissionen til at fremsætte et lovgivningsforslag om grænseoverskridende anerkendelse af adoptionsbevillinger;

36.  opfordrer Rådet for Den Europæiske Union og Det Europæiske Råd til at tillade alle lande, der opfylder de nødvendige tekniske kriterier for at blive medlem af Schengenområdet, at blive medlem, så alle EU-borgere kan udnytte deres ret til fri bevægelighed uden at skulle igennem grænsekontroller;

37.  minder om, at EU's lovgivning om sikkerhed bør være opdateret og effektiv med hensyn til at forebygge, spore og reagere på nye sikkerhedstrusler; opfordrer til hurtig gennemførelse af den europæiske dagsorden om sikkerhed, bedre håndhævelse af EU's eksisterende retlige instrumenter på dette område og en mere effektiv udveksling af oplysninger og koordination mellem medlemsstaterne og med EU's agenturer; glæder sig over de initiativer fra Kommissionen, som har til formål at styrke sikkerhedssamarbejdet mellem medlemsstaterne; understreger, at det er vigtigt fuldt ud at respektere de grundlæggende rettigheder i forbindelse med bekæmpelsen af terrorisme; understreger, at harmoniseringen af interne og eksterne EU-tiltag på sikkerhedsområdet er en afgørende forudsætning for en effektiv beskyttelse af EU's borgere;

38.  opfordrer EU-institutionerne og medlemsstaterne til at gøre en større indsats for at udvikle en effektiv og ægte sikkerhedsunion, der imødegår alle aspekter af terrortruslen;

39.  betragter afradikalisering og forebyggelse af radikalisering som en absolut prioritet for EU og slår kraftigt til lyd for en styrkelse af særlige tværgående programmer, der er målrettet mod uddannelse, frivillige og kulturelle aktiviteter, ungdomsarbejde samt afradikaliseringsprogrammer i institutioner, lokalsamfund, civilsamfund, religiøse samfund og hos regionale myndigheder; mener, at en samlet politik på dette område bør ledsages af langsigtede proaktive afradikaliseringsprocesser på det retlige område; understreger behovet for at udvikle strategier om social inklusion og politikker til håndtering af forskelsbehandling; opfordrer medlemsstaterne til at bekæmpe radikalisering på en holistisk måde og til at benytte sig af den ekspertise, som findes i netværket til bevidstgørelse omkring radikalisering, der er blevet oprettet på Kommissionens initiativ; understreger, at forebyggelse af radikalisering ligeledes kan understøttes af handlinger, der finansieres af EU-programmer såsom EU's struktur- og investeringsfonde, Horisont 2020 og "Europa for Borgerne";

40.  opfordrer til fuld og effektiv gennemførelse af direktiv (EU) 2015/637 for at sikre konsulær beskyttelse af unionsborgere i tredjelande, hvor deres medlemsstat ikke er repræsenteret;

41.  opfordrer Kommissionen til at fremlægge et forslag til et nyt og mere sikkert format for EU-nødpasset til ikke-repræsenterede EU-borgere uden for EU, hvis pas er blevet stjålet, mistet, ødelagt eller midlertidigt ikke er til rådighed, for at kunne garantere, at de kan vende sikkert hjem;

42.  understreger, at ofrene for kriminalitet og terrorisme skal sikres et passende niveau af rettigheder uden forskelsbehandling i hele EU, og at de bør behandles med respekt og værdighed og modtage passende støtte i henhold til deres individuelle behov og deres familiers behov; understreger, at et stigende antal EU-borgere har været udsat for terrorangreb i et land, som ikke er deres hjemland, og opfordrer derfor kraftigt til etablering af protokoller i medlemsstaterne for at hjælpe EU-borgere fra andre medlemsstater i tilfælde af et terrorangreb i henhold til direktiv (EU) 2017/541 om bekæmpelse af terrorisme; understreger behovet for et specifikt direktiv til beskyttelse af ofre for terrorisme;

43.  beklager, at der er forhindringer i grænseoverskridende sager af civil- og socialretlig art, f.eks. inden for familieretten eller med hensyn til pensioner, som gør det umuligt for mange borgere fuldt ud at udøve deres unionsborgerskab;

44.  beklager, at forældres og børns muligheder for at klage i forbindelse med separation eller skilsmisse ikke er de samme i alle medlemsstaterne, hvilket har resulteret i, at hundredvis af forældre i Europa har kontaktet Udvalget om Andragender og indtrængende anmodet det om at gøre en mere aktiv indsats, selv om det har meget begrænsede beføjelser på dette område;

45.  opfordrer til øget samarbejde mellem medlemsstaterne med henblik på at sikre, at ofre for kønsbaseret vold beskyttes, og at der tages hensyn til barnets tarv i forbindelse med grænseoverskridende familieretlige tvister;

46.  bifalder oprettelsen af EU's solidaritetskorps for unge europæiske borgere og opfordrer til, at dette initiativ bliver tilstrækkeligt finansieret, så kvalitetsjob ikke erstattes med ulønnet frivilligt arbejde;

47.  opfordrer medlemsstaterne til at iværksætte koordinations- og samarbejdsforanstaltninger med henblik på effektivt at løse problemerne med dobbelt registreringsafgift og skattediskrimination i grænseoverskridende sammenhæng og til at tage bedre hensyn til de reelle vilkår for grænsependling; er af den opfattelse, at dobbeltbeskatningsproblemerne indtil videre ikke er løst tilfredsstillende, for så vidt som de håndteres via de eksisterende bilaterale skatteoverenskomster eller gennem unilaterale skridt fra en medlemsstats side, og at de kræver en samordnet og rettidig indsats på EU-plan;

48.  pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet, Kommissionen, Den Europæiske Ombudsmand og medlemsstaternes regeringer og parlamenter.

(1) Rådsdokument 6622/16.
(2) Rådsdokument 14268/15.
(3) EUT C 378 af 9.11.2017, s. 146.
(4) Vedtagne tekster, P8_TA(2016)0106.
(5) Vedtagne tekster, P8_TA(2016)0385.
(6) Vedtagne tekster, P8_TA(2017)0013.
(7) Vedtagne tekster, P8_TA(2017)0063.
(8) PE 601.177v04-00.
(9) Vedtagne tekster, P8_TA(2016)0512.
(10) PE 597.698v03-00. Se også betænkning A8-0265/2017.
(11) PE 603.107v02-00. Se også betænkning A8-0265/2017.
(12) EUT L 106 af 24.4.2015, s. 1.
(13) Vedtagne tekster, P8_TA(2017)0347.
(14) Vedtagne tekster, P8_TA(2017)0083.
(15) Vedtagne tekster, P8_TA(2016)0142.


Udvikling af en digital handelsstrategi
PDF 296kWORD 59k
Europa-Parlamentets beslutning af 12. december 2017 om ”Udvikling af en digital handelsstrategi” (2017/2065(INI))
P8_TA(2017)0488A8-0384/2017

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til artikel 207, stk. 3, og artikel 218 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF),

–  der henviser til den almindelige overenskomst om handel med tjenesteydelser (GATS),

–  der henviser til Verdenshandelsorganisationens (WTO's) aftale om handel med informationsteknologiprodukter (ITA),

–  der henviser til WTO's arbejdsprogram vedrørende e-handel,

–  der henviser til den fælles erklæring fra mødet mellem G7-landenes IKT-ministre i Takamatsu Kagawa den 29. og 30. april 2016,

–  der henviser til ministererklæring fra Organisationen for Økonomisk Samarbejde og Udvikling (OECD) om den digitale økonomi i Cancun i 2016,

–  der henviser til den dynamiske koalition vedrørende handel inden for rammerne af Internet Governance Forum,

–  der henviser til EU's igangværende handelsforhandlinger med tredjelande,

–  der henviser til den principielle enighed meddelt af Kommissionen den 6. juli 2017 om den økonomiske partnerskabsaftale mellem EU og Japan,

–  der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2000/31/EF af 8. juni 2000 om visse retlige aspekter af informationssamfundstjenester, navnlig elektronisk handel, i det indre marked (direktivet om elektronisk handel)(1),

–  der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/679 af 27. april 2016 om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger og om fri udveksling af sådanne oplysninger og om ophævelse af direktiv 95/46/EF (generel forordning om databeskyttelse)(2),

–  der henviser til Kommissionens meddelelse af 14. oktober 2015 med titlen "Handel for alle: En mere ansvarlig handels- og investeringspolitik" (COM(2015)0497),

–  der henviser til Kommissionens meddelelse af 19. april 2016 med titlen "Digitalisering af EU's industri" (COM(2016)0180),

–  der henviser til Kommissionens meddelelse af 19. april 2016 med titlen "Det europæiske cloudinitiativ – Opbygning af en konkurrencedygtig data- og vidensøkonomi i Europa" (COM(2016)0178),

–  der henviser til Kommissionens rapport af 23. juni 2017 om handels- og investeringshindringer (COM(2017)0338),

–  der henviser til Kommissionens meddelelse af 10. januar 2017 med titlen " Opbygning af en europæisk dataøkonomi” (COM(2017)0009),

–  der henviser til Kommissionens forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om respekt for privatliv og beskyttelse af personoplysninger i forbindelse med elektronisk kommunikation og om ophævelse af direktiv 2002/58/EF (forordning om databeskyttelse inden for elektronisk kommunikation) (COM(2017)0010),

–  der henviser til Kommissionens forslag af 13. september 2017 til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om en ramme til fri udveksling af andre oplysninger end personoplysninger i Den Europæiske Union (COM(2017)0495),

–  der henviser til Kommissionens arbejdsdokument af 2. maj 2017 med titlen "Digital4Development: mainstreaming digital technologies and services into EU Development Policy" (Digital4Development: integrering af digitale teknologier og tjenester i EU's udviklingspolitik) (SWD(2017)0157),

–  der henviser til sin beslutning af 5. juli 2016 om en ny fremadskuende og innovativ strategi for handel og investering(3),

–  der henviser til sin beslutning af 3. februar 2016 med Europa-Parlamentets henstillinger til Kommissionen om forhandlingerne om aftalen om handel med tjenesteydelser (TiSA)(4),

–  der henviser til sin beslutning af 8. juli 2015 med Europa-Parlamentets henstillinger til Kommissionen om forhandlingerne om det transatlantiske handels- og investeringspartnerskab (TTIP)(5),

–  der henviser til FN-topmødet om bæredygtig udvikling og det slutdokument, som blev vedtaget af FN's generalforsamling den 25. september 2015 med titlen "Ændring af vores samfund: Dagsordenen for bæredygtig udvikling" og de 17 mål for bæredygtig udvikling (SDG),

–  der henviser til den kommende 11. ministerkonference i WTO, der afholdes i Buenos Aires i Argentina den 10.-13. december 2017, hvor e-handel sandsynligvis vil blive drøftet,

–  der henviser til Den Internationale Telekommunikationsunion initiativer til støtte af udviklingslande (ITU-D),

–  der henviser til Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder,

–  der henviser til artikel 8, stk. 1, i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder og artikel 16, stk. 1, i TEUF,

–  der henviser til den internationale konvention om borgerlige og politiske rettigheder,

–  der henviser til rapporterne fra FN's særlige rapportør om beskyttelse af ytringsfriheden og den private sektor i den digitale tidsalder (A/HRC/32/38) og om digitale udbyderes rolle (A/HRC/35/22),

–  der henviser til EU's menneskerettighedsretningslinjer vedrørende ytringsfrihed online og offline, som Rådet (Udenrigsanliggender) vedtog den 12. maj 2014,

–  der henviser til Europarådets konvention om beskyttelse af enkeltpersoner med hensyn til automatiseret behandling af persondata, European Treaty Series nr. 108, og den dertil hørende protokol,

–  der henviser til sin beslutning af 26. maj 2016 om transatlantiske datastrømme(6),

–  der henviser til Kommissionens rapport til Europa-Parlamentet, Rådet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget Rapport om gennemførelsen af den handelspolitiske strategi Handel for alle - En progressiv handelspolitik til styring af globaliseringen (COM(2017)0491),

–  der henviser til forretningsordenens artikel 52,

–  der henviser til rapporten fra Udvalget om International Handel og til udtalelser fra Udvalget om Industri, Forskning og Energi, Udvalget om det Indre Marked og Forbrugerbeskyttelse og Udvalget om Borgernes Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender (A8-0384/2017),

A.  der henviser til, at den teknologiske udviklings adgang til det åbne internet og digitaliseringen af økonomien er en drivkraft for væksten, eftersom dette gør det muligt for virksomheder, navnlig nyetablerede virksomheder, mikrovirksomheder og SMV'er, at skabe nye forretningsmuligheder inden for udvikling, bestilling, produktion, markedsføring eller levering af produkter og tjenester og nå ud til kunder over hele verden hurtigere og billigere end nogensinde før; der henviser til, at fremspirende teknologier såsom distributed ledger-teknologi har potentialet til at styrke digital handel ved at forbedre gennemsigtigheden i internationale kontrakter og fremskynde værdioverførslen; der henviser til, at handel med fysiske varer er blevet erstattet af øgede mængder af grænseoverskridende overførsler af digitalt indhold, der undertiden slører sondringen mellem varer og tjenesteydelser;

B.  der henviser til, at dataindsamling, aggregering af data og muligheden for at overføre data på tværs af grænserne rummer potentiale til at blive en central drivkraft for innovation, produktivitet og økonomisk konkurrenceevne;

C.  der henviser til, at globaliseringen og digitaliseringen af vores økonomier og af den internationale handel har gjort det muligt for virksomheder at vokse og givet økonomiske muligheder for borgerne; der henviser til, at digitaliseringen af traditionelle industrier påvirker forsyningskæder, produktion og modeller for tjenesteydelser, hvilket kan føre til jobskabelse i nye industrier, men også gribe forstyrrende ind i nuværende arbejdspladser og føre til usikre arbejdsvilkår, eftersom stadig flere opgaver, som traditionelt har været udført af mennesker, enten automatiseres eller udflyttes eller begge dele; understreger i den forbindelse, at de nødvendige sociale ledsageforanstaltninger skal indføres, for at de kan gavne hele samfundet, såsom en stærk uddannelses- og erhvervsuddannelsespolitik, aktive arbejdsmarkedspolitikker og foranstaltninger til at overvinde den digitale kløft;

D.  der henviser til, at den digitale økonomi kræver en regelbaseret ramme, herunder moderne handelsregler, der kan bringe de hurtige ændringer i markedet i samklang med forbrugernes rettigheder, idet der skabes politisk rum og plads til nye reguleringsinitiativer, som regeringerne har brug for til at forsvare og styrke beskyttelsen af menneskerettighederne;

E.  der henviser til, at adgangen til et frit, åbent og sikkert internet er en forudsætning for regelbaseret handel og udvikling af den digitale økonomi; der henviser til, at princippet om netneutralitet bør være en central del af EU's digitale handelsstrategi for at muliggøre fair konkurrence og innovation i den digitale økonomi, samtidig med at der sikres ytringsfrihed online;

F.  der henviser til, at investering i infrastruktur og adgang til kvalifikationer fortsat er centrale udfordringer for netadgang og dermed digital handel;

G.  der henviser til, at FN's mål for bæredygtig udvikling fremhæver, at tilvejebringelse af universel og økonomisk overkommelig adgang til internettet for mennesker i de mindst udviklede lande senest i 2020 vil være af afgørende betydning for at fremme udvikling, da udviklingen af en digital økonomi kan være en drivkraft for beskæftigelse og vækst, idet e-handel er en mulighed for at øge antallet af små eksportører, eksportmængder og diversificering af eksport;

H.  der henviser til, at kvinder som iværksættere og som arbejdstagere kan drage fordel af bedre adgang til globale markeder og som forbrugere af lavere priser, men at mange udfordringer og uligheder stadig forhindrer kvinders deltagelse i verdensøkonomien, da mange af kvinderne i lav- og mellemindkomstlande stadig ikke har adgang til internettet;

I.  der henviser til, at e-handel også vokser kraftigt i udviklingslande;

J.  der henviser til, at regeringer rundt om i verden engagerer sig i digital protektionisme ved at opføre barrierer, der hindrer markedsadgang og direkte investeringer eller skaber urimelige fordele for nationale virksomheder; der henviser til en række brede foranstaltninger i tredjelande, som er truffet på vegne af den nationale (cyber)sikkerhed, har en stadig mere negativ indvirkning på handel med IKT-produkter;

K.  der henviser til, at udenlandske virksomheder i øjeblikket drager fordel af langt større adgang til det europæiske marked end europæere gør i tredjelande; der henviser til, at mange af vores handelspartnere i stigende grad lukker deres hjemmemarkeder og gør brug af digital protektionisme; der henviser til, at EU bør forankre sin digitale handelsstrategi i principperne om gensidighed, fair konkurrence, intelligent regulering og gennemsigtighed med henblik på at genoprette forbrugernes tillid og genoprette ensartede vilkår for virksomhederne;

L.  der henviser til, at geografisk blokering bør bringes til ophør, og at der i fremtiden ikke bør finde nogen form for uberettiget forskelsbehandling sted på grundlag af kundens nationalitet, bopæl eller etableringssted inden for det indre marked;

M.  der henviser til, at de byggeklodser, der bevarer det åbne internet i EU's digitale indre marked, herunder principper såsom fair konkurrence, netneutralitet og formidleransvarsbeskyttelse, bør fremmes i alle handelsforhandlinger; der henviser til, at den globale dimension af digital handel gør WTO til det naturlige forum for forhandling af en regelbaseret multilateral ramme; der henviser til, at WTO's 11. ministerkonference i december 2017 giver en platform for at indlede en sådan proces;

N.  der henviser til, at Den Europæiske Union er bundet af EU's charter om grundlæggende rettigheder, herunder artikel 8 om retten til beskyttelse af personoplysninger, af artikel 16 i TEUF om den samme grundlæggende rettighed og af artikel 2 i traktaten om Den Europæiske Union (TEU); der henviser til, at retten til privatlivets fred er en universel menneskerettighed; der henviser til, at høje standarder for databeskyttelse bidrager til at opbygge tilliden til den digitale økonomi hos de europæiske borgere og dermed fremme udviklingen af digital handel; der henviser til, at fremme af høje standarder for databeskyttelse, navnlig hvad angår følsomme oplysninger, og lettelse af den internationale handel må gå hånd i hånd i den digitale tidsalder, med henblik på at støtte ytrings- og informationsfrihed, e-handel og kryptering, og for at afvise digital protektionisme, masseovervågning, cyberspionage og censur på internettet;

O.  der henviser til, at digital handel skal beskytte truede vilde arter, og at onlinemarkedspladser skal forbyde salg af vilde dyr og planter og produkter herfra på deres platforme;

P.  der henviser til, at private virksomheder i stigende grad fastsætter normer og standarder i den digitale økonomi, og at de får direkte indvirkning på borgerne og forbrugerne samt den nationale og internationale handel og samtidig fremskynder udviklingen af teknologiske løsninger for at beskytte virksomheder og forbrugere;

Q.  der henviser til, at OECD-henstillingerne mod "Base Erosion and Profit Shifting" (multinationale koncerners kunstige erodering og allokering af beskatningsgrundlaget) og EU's planer om et fælles konsolideret selskabsskattegrundlag har fremhævet behovet for at behandle en række skatteudfordringer, herunder dem som den digitale økonomi stiller; der henviser til, at skatter bør betales der, hvor fortjenesten skabes; der henviser til, at et mere gennemsigtigt, effektivt og retfærdigt system til beregning af beskatningsgrundlaget for grænseoverskridende virksomheder bør forhindre flytning af fortjeneste og skatteunddragelse; der henviser til, at en sammenhængende EU-tilgang til beskatning i den digitale økonomi er nødvendig for at sikre fair og effektiv beskatning af alle virksomheder og skabe lige konkurrencevilkår; minder om, at handelsaftaler bør indeholde en klausul om god praksis på skatteområdet, som bekræfter parternes vilje til at gennemføre de vedtagne internationale standarder i bekæmpelsen af skatteunddragelse og skatteundgåelse;

R.  der henviser til, at ifølge OECD er op til 5 % af de varer, der importeres til EU, forfalsket, hvilket medfører betydelige tab af arbejdspladser og skatteindtægter;

S.  der henviser til, at følsomme sektorer såsom audiovisuelle tjenester og grundlæggende rettigheder såsom beskyttelse af personoplysninger ikke bør medtages ved handelsforhandlinger;

T.  der henviser til, at digital handel også bør sigte mod at fremme væksten for SMV'er og nystartede virksomheder, og ikke blot de multinationales vækst;

U.  der henviser til, at Mexico opfylder betingelserne for tiltrædelse til Europarådets konvention nr. 108 om databeskyttelse;

V.  der henviser til, at beskyttelsen af personoplysninger ikke er til forhandling i handelsaftaler, og at databeskyttelse altid har været udelukket fra EU's mandater for handelsforhandlinger;

W.  der henviser til, at handelsaftaler kan være en løftestang til at forbedre digitale rettigheder; der henviser til, at medtagelsen af bestemmelser om netneutralitet, et forbud mod uberettigede datalokaliseringskrav, datasikkerhed, sikkerhed i forbindelse med databehandling og datalagring, kryptering og formidleransvar i handelsaftaler navnlig kan styrke beskyttelsen af ytringsfriheden;

1.  understreger, at EU, i egenskab af et værdifællesskab og verdens største eksportør af tjenesteydelser, bør fastsætte standarderne for internationale regler og aftaler om digitale samhandelsstrømme baseret på tre elementer: 1) sikre markedsadgang for digitale varer og tjenester i tredjelande, 2) sikre, at handelsreglerne skaber konkrete fordele for forbrugerne, og 3) sikre og fremme respekten for de grundlæggende rettigheder;

2.  understreger, at selv om strategien for det digitale indre marked tager fat på mange af de problemer, der findes inden for digital handel, støder EU-virksomheder stadig på betydelige overordnede hindringer, som f.eks. uigennemsigtige regler, statslig indgriben og uberettiget datalokalisering eller datalagring; understreger, at nogle af de vigtigste foranstaltninger i strategien for det digitale indre marked, såsom EU's cloudinitiativ og ophavsretsreformen, har en international dimension, som med fordel kunne tages op i en europæisk digital handelsstrategi;

3.  understreger behovet for at bygge bro over den digitale kløft for at mindske potentielle negative sociale og udviklingsmæssige påvirkninger; understreger i den forbindelse vigtigheden af at fremme kvinders deltagelse i "STEM" (naturvidenskab, teknologi, ingeniørvirksomhed og matematik) for at fjerne barrierer for livslang læring og fjerne kønsforskelle i adgangen til og anvendelsen af nye teknologier; opfordrer Kommissionen til yderligere at undersøge, hvordan nuværende handelspolitik og ligestilling er forbundet, og hvordan handel kan fremme kvinders økonomiske selvbestemmelse;

4.  bemærker, at netværksvirkningen af den digitale økonomi giver en virksomhed eller et begrænset antal virksomheder mulighed for at fastholde en stor markedsandel, hvilket kan føre til overdreven markedskoncentration; understreger betydningen af at fremme fair og effektiv konkurrence i handelsaftaler, navnlig mellem digitale tjenesteudbydere såsom onlineplatforme og brugere, såsom mikrovirksomheder, SMV'er og nystartede virksomheder, og af at fremme forbrugernes valgmuligheder, nedbringe transaktionsomkostningerne, sikre ikke-diskriminerende behandling af alle markedsaktører og undgå oprettelsen af dominerende stillinger, der forvrider markederne; understreger i denne forbindelse betydningen af at inkludere netneutralitet som en central del af sin strategi for digital handel; mener, at en strategi for digital handel skal suppleres af en forstærket og effektiv international ramme for konkurrencepolitik, herunder øget samarbejde mellem konkurrencemyndigheder og stærke kapitler om konkurrence i handelsaftaler; opfordrer Kommissionen til at sikre, at virksomheder overholder konkurrencereglerne, og at der ikke er nogen forskelsbehandling af konkurrenter til skade for forbrugernes interesser;

5.  understreger, at adgang til sikre bredbåndsinternetforbindelser, digitale betalingsmetoder, effektiv forbrugerbeskyttelse, navnlig klagemekanismer for grænseoverskridende onlinesalg, og forudsigelige toldprocedurer er afgørende elementer i forbindelse med digital handel, bæredygtig udvikling og inklusiv vækst;

6.  mener, at handelsaftaler bør tilvejebringe øget samarbejde mellem forbrugerbeskyttelsesorganer og glæder sig over initiativer til at fremme foranstaltninger, der styrker forbrugernes tillid i handelsforhandlinger såsom bestemmelser om elektroniske signaturer og kontrakter og kommunikation, som der ikke er anmodet om; fremhæver, at forbrugernes rettigheder skal beskyttes og under ingen omstændigheder må udvandes;

7.  understreger, at SMV'er i udviklingslande udgør størstedelen af virksomhederne og beskæftiger størstedelen af arbejdstagerne i industri- og servicesektoren; minder om, at fremme af grænseoverskridende e-handel kan have en direkte indvirkning ved at forbedre udkomme, fremme højere levestandard og forøge økonomisk udvikling;

8.  minder om, at intet i handelsaftaler forhindrer EU og dets medlemsstater i at opretholde, forbedre og anvende sine databeskyttelsesregler; minder om, at personoplysninger kan overføres til tredjelande uden, at der gøres brug af generelle discipliner i handelsaftaler, når kravene i Kapitel IV i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 95/46/EF af 24. oktober 1995 om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger og om fri udveksling af sådanne oplysninger(7) og senere i Kapitel V i forordning (EU) 2016/679 om databeskyttelse - både på nuværende tidspunkt og i fremtiden - er opfyldt; anerkender, at afgørelser om et tilstrækkeligt beskyttelsesniveau, herunder delvise og sektorspecifikke afgørelser, udgør en grundlæggende mekanisme for så vidt angår beskyttelse af overførsler af personoplysninger fra EU til et tredjeland; bemærker, at EU kun har vedtaget afgørelser om et tilstrækkeligt beskyttelsesniveau med fire af sine 20 største handelspartnere; minder om betydningen af navnlig gennem dialoger om tilstrækkelig beskyttelse at sikre overførslen af data fra EU til tredjelande;

9.  opfordrer Kommissionen til at prioritere og fremskynde vedtagelsen af afgørelser om et tilstrækkeligt beskyttelsesniveau, forudsat at tredjelande på grundlag af deres nationale lovgivning eller deres internationale forpligtelser sikrer et beskyttelsesniveau "reelt tilsvarende" det, der garanteres i EU; opfordrer Kommissionen til at vedtage og offentliggøre ajourførte og detaljerede bindende procedurer med en særlig tidsramme for at nå frem til disse afgørelser, idet de nationale tilsynsmyndigheders beføjelser og Europa-Parlamentets udtalelse fuldt ud respekteres;

10.  minder om, at muligheden for at få adgang til, indsamle, behandle og overføre data på tværs af grænser har fået voksende betydning for virksomheder af enhver art, der leverer varer og tjenesteydelser på internationalt plan; bemærker at dette har betydning for både personoplysninger og andre oplysninger end personoplysninger og omfatter kommunikation mellem maskiner;

11.  opfordrer Kommissionen til at udarbejde regler for dataoverførsel over landegrænser, der fuldt ud overholder EU's nuværende og fremtidige regler om databeskyttelse og beskyttelse af privatlivets fred; opfordrer endvidere Kommissionen til at indarbejde en horisontal bestemmelse i EU's handelsaftaler, der fuldt ud fastholder en parts ret til at beskytte personoplysninger og privatlivets fred, forudsat at sådan en ret ikke på uberettiget vis bruges til at omgå regler for datastrømme af andre grunde end beskyttelsen af personoplysninger; mener, at sådanne bestemmelser bør indgå i alle nye og nyligt lancerede handelsforhandlingerne med tredjelande; understreger, at enhver bestemmelse i denne henseende bør fritages fra anvendelsesområdet af ethvert fremtidigt kapitel om investeringsbeskyttelse;

12.  opfordrer Kommissionen til strengt at forbyde uberettigede datalokaliseringskrav i frihandelsaftaler; mener, at fjernelsen af sådanne krav bør være en topprioritet, og understreger, at reglerne om databeskyttelse skal overholdes; beklager forsøgene på at anvende sådanne krav som en form for ikke-toldmæssige handelshindring og som en form for digital protektionisme; mener, at en sådan protektionisme i alvorlig grad hæmmer mulighederne for europæiske virksomheder i tredjelandes markeder og underminerer effektiviteten af fordelene ved digital handel;

13.  opfordrer Kommissionen til snarest muligt at fremsætte sin holdning om grænseoverskridende dataoverførsel, uberettigede datalokaliseringskrav og databeskyttelsesgarantier i handelsforhandlinger, hvilket er i tråd med Parlamentets holdning, og at lade det indgå i alle nye og nyligt indledte forhandlinger og undgå, at EU bliver kørt ud på et sidespor i forbindelse med internationale handelsforhandlinger;

14.  opfordrer Kommissionen til at bekæmpe foranstaltninger i tredjelande, f.eks. politikker om at købe lokalt, krav om lokalt indhold eller tvungen teknologioverførsel, i det omfang de ikke er berettigede ifølge FN-ledede programmer om lukning af den digitale kløft eller TRIPS-relaterede undtagelser for at sikre, at europæiske virksomheder kan operere i et retfærdigt og forudsigeligt miljø;

15.  understreger, at EU bør fortsætte sine bestræbelser på bilateralt, plurilateralt og multilateralt plan for at sikre, at tredjelande tilbyder en grad af åbenhed over for udenlandske investeringer, der modsvarer EU's, og at de opretholder lige vilkår for EU-aktører; glæder sig over EU's forslag til en forordning om en ramme for revision af direkte udenlandske investeringer i Unionen og støtter EU's målsætning om bedre beskyttelse af kritiske infrastrukturer og teknologier;

16.  understreger, at en digital handelsstrategi skal være fuldt ud i overensstemmelse med princippet om netneutralitet og sikre lige behandling af internettrafik uden forskelsbehandling, begrænsning eller indblanding, uafhængigt af dens afsender, modtager, type, indhold, anordning, tjeneste eller applikation; minder desuden om, at trafikstyringsforanstaltninger kun bør tillades i ekstraordinære tilfælde, hvor de er absolut nødvendige, og kun så længe det er nødvendigt for at overholde lovgivningskrav, bevare netværkets integritet og sikkerhed eller forebygge truende overbelastning af nettet;

17.  fremhæver, at udbygningen af og adgang til infrastruktur, især i landdistrikter, bjergområder og fjerntliggende områder, der har passende dækning, kvalitet og sikkerhed samt støtter netneutralitet, er afgørende for digitalisering af den europæiske industri og for at øge e-forvaltning;

18.  beklager stærkt tredjelandes praksis, der gør markedsadgang betinget af, at der videregives og – til de statslige myndigheder – overføres kildekoder til den software, som selskaberne agter at sælge; mener, at sådanne foranstaltninger er uforholdsmæssige som et generelt krav til markedsadgang; opfordrer Kommissionen til at forbyde, at regeringer, der har undertegnet frihandelsaftaler, engagerer sig i sådanne aktiviteter; understreger, at ovenstående ikke bør forhindre statslige myndigheder i at fremme gennemsigtig software, tilskynde til offentliggørelse af kildekode gennem gratis software og open source-software såvel som deling af data gennem åbne datalicenser;

19.  minder om, at det i nogle tilfælde er nødvendigt med krav om lokal tilstedeværelse for at sikre effektivt tilsyn eller lovpligtigt tilsyn og håndhævelse; gentager derfor sin opfordring til Kommissionen om at iværksætte begrænsede forpligtelser i modus 1 for at undgå tilsynsarbitrage;

20.  mener, at digital handel bør fremmes yderligere i politikker for offentlige indkøb, herunder ved at udnytte mulighederne for at levere tjenester på afstand og give europæiske virksomheder, navnlig SMV'er, mulighed for at få adgang til offentlige og private indkøb;

21.  bemærker, at krav til udviklingsvenlig teknologioverførsel ikke bør udelukkes af bestemmelser om digital handel;

22.  opfordrer Kommissionen til at forbyde tredjelandes myndigheder at videregive eller overføre nærmere oplysninger om den (kryptografiske) teknologi, der er anvendt i produkter, som en betingelse for produktion, salg eller distribution af disse produkter;

23.  bemærker, at beskyttelsen af intellektuelle ejendomsrettigheder (IP) og investeringer i F&U er en forudsætning for EU's videnbaserede økonomi, og at internationalt samarbejde er afgørende for at bekæmpe handelen med forfalskede varer gennem hele værdikæden; tilskynder derfor Kommissionen til at slå til lyd for en verdensomspændende gennemførelse af internationale standarder, såsom WTO's TRIPS-aftale og WIPO-internettraktaterne; minder om, at retlig beskyttelse i hele EU, både online og offline, er nødvendig for nye frembringelser, da det vil fremme investeringer og føre til yderligere innovationer; understreger dog, at handelsaftaler ikke er det rette sted at udvide beskyttelsesniveauet for IP-rettighedshavere i form af udvidede håndhævelseskompetencer på ophavsretsområdet; understreger, at adgang til lægemidler i tredjelande ikke bør anfægtes på grundlag af beskyttelsen af intellektuelle ejendomsrettigheder; understreger, at handelen med forfalskede varer kræver en klart anderledes tilgang til krænkelser af den intellektuelle ejendomsret i den digitale økonomi;

24.  opfordrer Kommissionen til at holde et vågent øje med ICANN's gTLD-program, som udvider domænenavne til tusindvis af generiske navne, og sikre, i overensstemmelse med sit engagement i et frit og åbent internet, beskyttelsen af rettighedshavere, navnlig dem, der er knyttet til geografiske betegnelser;

25.  opfordrer Kommissionen til at anvende handelsaftaler til at forhindre parterne i at fastsætte lofter over udenlandske ejerandele, indføre konkurrencefremmende regler for engrosadgang for etablerede udbyderes netværk for at tilvejebringe gennemsigtige og ikke-diskriminerende regler og afgifter for licenser, og ved at sikre reel adgang til de "sidste kilometer"-infrastrukturer i eksportmarkederne for EU's telekommunikationsudbydere; minder om, at regelbaseret konkurrence i telesektoren fører til tjenester af højere kvalitet og lavere priser;

26.  opfordrer Kommissionen til at fortsætte sine bestræbelser på at udvikle et sæt bindende multilaterale discipliner vedrørende e-handel inden for WTO, og til at forsætte med at fokusere på konkrete og realistiske resultater;

27.  opfordrer Kommissionen til snarest muligt at genoptage TiSA-forhandlingerne i overensstemmelse med Parlamentets vedtagne henstillinger; tilslutter sig synspunktet om, at EU bør gribe denne enestående lejlighed for at tage føringen og fastsætte de mest avancerede globale digitale standarder;

28.  minder om, at medlemmerne af WTO siden 1998 har opretholdt et moratorium for told på elektroniske overførsler; understreger, at denne told ville medføre unødvendige yderligere omkostninger for både virksomheder og forbrugere; opfordrer Kommissionen til at omdanne dette moratorium til en permanent aftale om forbud mod told på elektroniske overførsler, der er underlagt en omhyggelig analyse af betydningen for området for 3D-print;

29.  noterer sig den indsats, der er gjort af WTO for at fremme dens arbejdsprogram vedrørende e-handel; anmoder Kommissionen om at søge en yderligere udvidelse af WTO's aftale om at medtage flere produkter og flere WTO-medlemmer og noterer sig, at WTO's ministerkonference i Buenos Aires afholdes i december 2017; opfordrer Kommissionen til at konsultere de europæiske virksomheder og medlemsstaterne så hurtigt som muligt om dens holdning til e-handel og andre digitale handelsspørgsmål, der skal opnås enighed om på konferencen for at sikre en fælles europæisk holdning;

30.  opfordrer Kommissionen til at anvende frihandelsaftaler til at fremme interoperabiliteten af IKT-standarder, som er til gavn for både forbrugerne og producenterne, navnlig i forbindelse med et sikkert tingenes internet, 5G og cybersikkerhed, samtidig med at legitime fora til forvaltning af mange interessenter, som har gavnet det åbne internet, ikke omgås;

31.  støtter Kommissionens meddelelse af 19. april 2016 om IKT-standardiseringsprioriteter for det digitale indre marked (COM(2016)0176); understreger, at selv om IKT-standardisering fortsat primært skal være branchestyret, frivillig og konsensusbaseret og bygge på principperne om gennemsigtighed, åbenhed, uvildighed, konsensus, effektivitet, relevans og sammenhæng, vil tydeligere IKT-standardiseringsprioriteter kombineret med politisk opbakning på højt niveau styrke konkurrenceevnen; bemærker, at denne proces bør gøre brug af instrumenterne under det europæiske standardiseringssystem og involvere en lang række aktører, både internt i EU og på internationalt plan med henblik på at sikre, at der kan udarbejdes bedre standardiseringsprocesser i overensstemmelse med det fælles initiativ vedrørende standardisering; opfordrer Kommissionen til under ledelse af EU at fremme etableringen af globale industristandarder for centrale 5G-teknologier og netarkitektur, navnlig gennem udnyttelse af resultater af det offentlig-private partnerskab for 5G (5G PPP) blandt centrale europæiske og internationale standardiseringsorganer;

32.  understreger betydningen af internationale standarder om digitalt udstyr og tjenester, navnlig inden for cybersikkerhed; anmoder Kommissionen om at arbejde på at sikre indførelse af grundlæggende foranstaltninger for internetsikkerhed i tingenes internet og cloudtjenester;

33.  mener, at man bør være særligt opmærksom på det stigende antal forbrugere og personer, som sælger og køber varer på internettet og er fanget i besværlige toldprocedurer for varer købt online; minder om behovet for at indføre forenklet, skatte- og afgiftsfrit toldbehandling af varer, der sælges online og returneres uudnyttede; minder om, at WTO's aftale om handelslettelser har til formål at fremskynde toldprocedurer og forbedre deres ansvarlighed og gennemsigtighed; understreger behovet for at digitalisere toldoplysninger og -forvaltning ved at registrere og behandle oplysninger online, hvilket bør lette fortoldning ved grænsen, samarbejde om afsløring af svig, en indsats mod korruption og gennemsigtighed af toldrelaterede priser; mener, at en bredere anvendelse af værktøjer som f.eks. online tvistbilæggelse ville være til gavn for forbrugerne;

34.  opfordrer Kommissionen til at tilskynde underskrivere af handelsaftaler til i kapitlet om telekommunikation i deres frihandelsaftaler at inkludere bestemmelser, der gør både internationale roaminggebyrer og de gebyrer, der gælder for internationale opkald og meddelelser, gennemsigtige, fair, rimelige og forbrugerorienterede; opfordrer Kommissionen til at støtte politikker, der fremmer omkostningsorienterede detailpriser for roamingtjenester, med henblik på at sænke priserne, fremme gennemsigtighed og forhindre handelspraksisser, der er urimelige eller på anden måde negative for forbrugerne;

35.  anerkender, at principperne i direktivet om e-handel (2000/31/EF) har bidraget til udvikling af den digitale økonomi ved at skabe gunstige betingelser for innovation og ved at garantere ytringsfriheden og friheden til at oprette og drive egen virksomhed; minder om, at Kommissionen er bundet af EU's regelværk i forhandlingerne om handelsaftaler;

36.  opfordrer Kommissionen til yderligere at integrere digitale teknologier og tjenester i EU's udviklingspolitik, som det blandt andet er beskrevet i Digital4Development-dagsordenen; opfordrer Kommissionen til at anvende frihandelsaftaler til at forbedre digitale rettigheder; anerkender, at kun 53,6 % af alle husstande i verden har adgang til internettet; beklager, at der stadig er en betydelig digital kløft; opfordrer Kommissionen til at øge investeringerne i digital infrastruktur i det globale Syd for at slå bro over denne digitale kløft, herunder ved at fremme offentlig-private partnerskaber, idet den fortsat respekterer principperne for udviklingseffektivitet; noterer sig i denne forbindelse bidraget fra FN's ITU-D i oprettelse, udvikling og forbedring af telekommunikation og IKT-udstyr og net; opfordrer indtrængende Kommissionen til at få investeringer i bredbåndsinfrastruktur i udviklingslandene til fuldt ud at bidrage til og være betinget af respekt for et frit, åbent og sikkert internet og til at udvikle passende løsninger til at fremme mobil internetadgang; understreger, at sådanne investeringer navnlig er vigtige for lokale mikrovirksomheder og små og mellemstore virksomheder, især i udviklingslande, for at gøre dem i stand til at interagere digitalt med multinationale selskaber og få adgang til globale værdikæder; minder om, at fremme af grænseoverskridende e-handel kan have en direkte indvirkning ved at forbedre udkomme, fremme højere levestandard og forøge økonomisk udvikling; minder om det bidrag, som sådanne tiltag kunne yde til ligestilling, eftersom et stort antal af disse virksomheder ejes og drives af kvinder; gentager, at digital handel også kan være en ressource for de offentlige myndigheder og dermed bidrage til udviklingen af e-forvaltningen;

37.  understreger, at det er bydende nødvendigt, at enhver digital handelsstrategi skal være fuldt ud i overensstemmelse med princippet om sammenhæng i udviklingspolitikken, og at den navnlig bør søge at fremme og muliggøre, at nyetablerede virksomheder samt mikrovirksomheder og små og mellemstore virksomheder engagerer sig i grænseoverskridende e-handel, og minder om det bidrag, som dette kan give til ligestilling;

38.  mener, at digitale spørgsmål også bør være mere fremtrædende i EU's politik for handelsbistand for at lette væksten inden for e-handel via øget støtte til innovation og infrastruktur og adgang til finansiering, navnlig via initiativer til mikrofinansiering og bistand til øget onlinesynlighed for e-handelsvirksomheder i udviklingslande, idet man letter platformadgang og fremmer tilgængeligheden af e-betalingsløsninger og adgang til omkostningseffektive logistik- og leveringstjenester;

39.  understreger, at enhver digital handelsstrategi, herunder dens ledsageforanstaltninger, skal være fuldt ud i overensstemmelse med og bidrage til virkeliggørelsen af 2030-dagsordenen for bæredygtig udvikling; bemærker, at mål nr. 4 for bæredygtig udvikling om kvalitetsuddannelse, der giver gratis, lige uddannelse af kvalitet på grundskole- og gymnasieniveau til alle piger og drenge, mål 5 om at opnå ligestilling og selvbestemmelse for alle kvinder og piger, mål 8.10 om at fremme inklusiv og bæredygtig økonomisk vækst, navnlig via styrket kapacitet hos indenlandske finansielle institutioner og adgang til finansielle tjenesteydelser, mål 9.1 om udvikling af pålidelig og modstandsdygtig infrastruktur med fokus på lige adgang for alle og mål 9.3 om forøget adgang for små virksomheder, navnlig i udviklingslande, til finansielle tjenesteydelser, herunder lån på lempelige vilkår, og deres integration i værdikæder og markeder, er særlig relevante i denne forbindelse;

40.  forpligter sig til at opdatere sin strategi for digital handel hvert femte år;

41.  pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet, Kommissionen og Kommissionens næstformand/Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik samt EU-Udenrigstjenesten.

(1) EFT L 178 af 17.7.2000, s. 1.
(2) EUT L 119 af 4.5.2016, s. 1.
(3) Vedtagne tekster, P8_TA(2016)0299.
(4) Vedtagne tekster, P8_TA(2016)0041.
(5) EUT C 265 af 11.8.2017, s. 35.
(6) Vedtagne tekster, P8_TA(2016)0233.
(7) EFT L 281 af 23.11.1995, s. 31.

Juridisk meddelelse