Indeks 
Vedtagne tekster
Torsdag den 14. december 2017 - StrasbourgEndelig udgave
Ytringsfrihed i Vietnam, navnlig sagen om Nguyen Van Hoa
 Cambodja: forbud mod oppositionen
 El Salvador: Sagerne om kvinder, der er blevet retsforfulgt for spontan abort
 Situationen i Afghanistan
 Situationen for Rohingyafolket
 Gennemførelse af direktivet om bekæmpelse af seksuelt misbrug og seksuel udnyttelse af børn og børnepornografi
 Resultatet af arbejdet i Udvalget for Andragender 2016
 En europæisk strategi for lavemissionsmobilitet

Ytringsfrihed i Vietnam, navnlig sagen om Nguyen Van Hoa
PDF 170kWORD 51k
Europa-Parlamentets beslutning af 14. december 2017 om ytringsfrihed i Vietnam, navnlig sagen om Nguyen Van Hoa (2017/3001(RSP))
P8_TA(2017)0496RC-B8-0685/2017

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til sine tidligere beslutninger om Vietnam,

–  der henviser til den 7. menneskerettighedsdialog mellem EU og Vietnam af 1. december 2017,

–  der henviser til partnerskabs- og samarbejdsaftalen mellem EU og Vietnam, der blev undertegnet den 27. juni 2012,

–  der henviser til EU's retningslinjer fra 2008 vedrørende menneskerettighedsforkæmpere,

–  der henviser til verdenserklæringen om menneskerettigheder fra 1948,

–  der henviser til den internationale konvention om borgerlige og politiske rettigheder, som Vietnam tiltrådte i 1982,

–  der henviser til Den Europæiske Ombudsmands beslutning af 26. februar 2016 i sag 1409/2014/MHZ om Europa-Kommissionens manglende gennemførelse af en forudgående konsekvensanalyse vedrørende menneskerettigheder i forbindelse med frihandelsaftalen mellem EU og Vietnam,

–  der henviser til forretningsordenens artikel 135, stk. 5, og artikel 123, stk. 4,

A.  der henviser til, at EU anser Vietnam for at være en vigtig partner i Asien; der henviser til, at 2015 markerede 25-års jubilæet for forbindelserne mellem EU og Vietnam; der henviser til, at omfanget af disse forbindelser hurtigt har udvidet sig fra handel og bistand til et mere alsidigt partnerskab;

B.  der henviser til, at den 22-årige videograf og blogger, Nguyen Van Hoa, blev meldt savnet af sin familie den 11. januar 2017, og at det senere blev opdaget, at han havde været tilbageholdt af politiet uden en officiel arrestordre;

C.  der henviser til, at Nguyen Van Hoa oprindeligt blev anholdt i henhold til artikel 258 i den vietnamesiske straffelov og anklaget for at have misbrugt demokratiske frihedsrettigheder til at krænke statens interesser; der henviser til, at disse anklager i april 2017 blev udvidet til en overtrædelse af artikel 88; der henviser til, at artikel 88 i straffeloven i vid udstrækning er blevet anvendt mod menneskerettighedsforkæmpere, der har sat fokus på misbrug i Vietnam;

D.  der henviser til, at Nguyen Van Hoa den 27. november 2017 blev idømt syv års fængsel for at have formidlet onlineoplysninger, herunder videoer, om miljøkatastrofen i Ha Tinh-provinsen, der fandt sted i april 2016, hvor Formosa Ha Tinh, en taiwansk stålvirksomhed, forårsagede en ulovlig udledning af giftigt industriaffald i havet, hvilket har haft ødelæggende virkninger for miljøet langs den 200 km lange kystlinje, har slået livet i havet ihjel og har gjort folk syge;

E.  der henviser til, at denne katastrofe affødte udbredt forargelse blandt den vietnamesiske befolkning, en omfattende mobilisering på de sociale medier og massive fredelige demonstrationer i alle store byer i Vietnam; der henviser til, at anholdelsen af Nguyen Van Hoa var én i en række af anholdelser, som de vietnamesiske myndigheder foretog i dagene op til Tet-ferien;

F.  der henviser til, at Folkedomstolen i Ha Tinh-provinsen fandt Hoa Nguyen Van skyldig i at udarbejde propaganda mod staten i henhold til straffelovens artikel 88 efter to en halv times domsforhandlinger; der henviser til, at Nguyen Van Hoa blev nægtet adgang til en advokat til at repræsentere sig under retsmødet;

G.  der henviser til, at en vietnamesisk domstol den 30. november 2017 stadfæstede en tiårig dom, som en anden blogger, Nguyen Ngoc Nhu Quynh, var blevet idømt for antistatslig propaganda, efter at hun havde skrevet kritiske indlæg om miljøforringelse, politik og dødsfald under politiets varetægt;

H.  der henviser til, at FN's Menneskerettighedskontor og dets særlige procedurer og mekanismer gentagne gange har fordømt straffelovens artikel 88 sammen med flere andre bestemmelser, som er i strid med den internationale menneskerettighedslovgivning;

I.  der henviser til, at de fleste medieforetagender er ejet og kontrolleret af staten; der henviser til, at pressefriheden er yderst begrænset; der henviser til, at Vietnam er placeret på plads 175 ud af 180 lande i Journalister uden Grænsers pressefrihedsindeks for 2017; der henviser til, at myndighederne som reaktion på den udbredte forargelse blandt den vietnamesiske befolkning efter katastrofen i Ha Tinh-provinsen midlertidigt blokerede adgangen til de sociale netværk, undertrykte demonstrationer med vold og anholdt demonstranter;

J.  der henviser til, at Vietnam i april 2016 vedtog en lov om adgang til information, en ændret presselov, der begrænser ytringsfriheden og forstærker censuren, samt bestemmelser om forbud mod demonstrationer uden for retsbygninger under retssager;

K.  der henviser til, at religions- og trosfriheden undertrykkes i Vietnam, og at den katolske kirke og ikke-anerkendte religioner såsom Vietnams Forenede Buddhistiske Trossamfund, adskillige protestantiske kirker og andre, herunder den etno-religiøse Montagnard-minoritet, fortsat lider under hårdhændet religiøst motiveret forfølgelse;

L.  der henviser til, at ytrings-, forenings-, forsamlings-, religions- og trosfriheden og adgangen til oplysninger blev drøftet under den 7. menneskerettighedsdialog mellem EU og Vietnam; der henviser til, at EU fremhævede forværringen af de borgerlige og politiske rettigheder i Vietnam; der henviser til, at Vietnam blev opfordret til at udstede stående invitationer til FN's særlige procedurer;

1.  fordømmer, at Nguyen Van Hoa er blevet idømt syv års fængsel; understreger, at Nguyen Van Hoa har udøvet sin ret til ytringsfrihed; opfordrer de vietnamesiske myndigheder til at løslade Nguyen Van Hoa øjeblikkeligt og betingelsesløst;

2.  udtrykker sin bekymring over stigningen i antallet af anholdelser af, fængslinger af og domfældelser over vietnamesiske borgere på grund af deres meningstilkendegivelser;

3.  udtrykker sin bekymring over myndighedernes stadigt mere restriktive tilgang til ytringsfrihed og andre frihedsrettigheder; fordømmer i denne forbindelse brugen af fysisk og psykisk chikane, udenretslig husarrest, pres på advokater, arbejdsgivere, udlejere og aktivisters familiemedlemmer samt indgribende overvågning; udtrykker endvidere bekymring over restriktionerne på arbejdskraftens frie bevægelighed for at forhindre bloggere og aktivister i at deltage i offentlige arrangementer såsom drøftelser om menneskerettighederne og overværelser af retssager mod medaktivister;

4.  opfordrer de vietnamesiske myndigheder til at løslade alle statsborgere, der er tilbageholdt for fredeligt at have udøvet deres ytringsfrihed;

5.  opfordrer de vietnamesiske myndigheder til at ophæve alle restriktioner på og al chikane mod menneskerettighedsforkæmpere og til under alle omstændigheder at sikre, at de er i stand til at udføre deres legitime aktiviteter på menneskerettighedsområdet uden frygt for repressalier og uden nogen restriktioner, herunder juridisk chikane;

6.  udtrykker alvorlig bekymring over den omfattende anvendelse af nationale sikkerhedsbestemmelser i Vietnams straffelov;

7.  fordømmer Vietnams anvendelse af dødsstraf for visse krænkelser af den nationale sikkerhed, således som det er foreskrevet i landets ændrede straffelov, og den omstændighed, at det fortsætter med at uddele dødsdomme; gentager EU's stærke modstand mod dødsstraf, uanset forbrydelsens art og under alle omstændigheder; gentager sin opfordring til de vietnamesiske myndigheder om at indføre et moratorium for dødsstraf som et første skridt hen imod afskaffelse af dødsstraf for alle forbrydelser;

8.  opfordrer indtrængende den vietnamesiske regering til at ændre visse artikler i straffeloven, herunder artikel 88 om propaganda og artikel 79 om aktiviteter, som sigter mod at vælte administrationen, der er blevet fordømt af OHCHR som værende i strid med den internationale menneskerettighedslovgivning, og til at sikre, at nationale sikkerhedshensyn ikke benyttes som et påskud til at undertrykke menneskerettighederne, herunder ytringsfriheden og religions- og trosfriheden; udtrykker sin bekymring over den nye lov om foreninger og loven om tro og religion, som er uforenelige med internationale normer;

9.  opfordrer Vietnam til at udstede en stående invitation til FN's særlige procedurer, navnlig den særlige rapportør om fremme og beskyttelse af retten til menings- og ytringsfrihed og FN's særlige rapportør om situationen for menneskerettighedsforkæmpere, og til at give dem fri og uhindret adgang til alle de parter, som de ønsker at konsultere;

10.  glæder sig over Vietnams ratificering af FN's konvention mod tortur og opfordrer indtrængende landet til at deltage i den på en meningsfuld måde, bl.a. ved at fremsætte regelmæssige og detaljerede bemærkninger i henhold til dens bestemmelser; insisterer på, at ingen erklæringer, der er afgivet under tortur eller anden mishandling, kan anvendes som bevis til at straffe personer, der er anklaget for propaganda eller andre politisk motiverede anklager;

11.  glæder sig over det styrkede partnerskab og menneskerettighedsdialogen mellem EU og Vietnam og minder om betydningen af dialogen som et vigtigt instrument, der bør anvendes på en effektiv måde til at hjælpe og tilskynde Vietnam til at gennemføre de nødvendige reformer;

12.  glæder sig over, at EU rejste spørgsmålene om ytringsfrihed og foreningsfrihed og det stigende antal fængslinger, anholdelser og domfældelser under den 7. menneskerettighedsdialog mellem EU og Vietnam; opfordrer på det kraftigste Kommissionen til at overvåge fremskridtene under dialogen gennem indførelse af benchmarks og overvågningsmekanismer; opfordrer Kommissionen og næstformanden/den højtstående repræsentant til at rejse spørgsmålet om ytringsfrihed i deres regelmæssige dialog med Vietnam, herunder på det næste asiatisk-europæiske topmøde (ASEM) i Bruxelles i 2018;

13.  opfordrer de vietnamesiske myndigheder til at håndtere miljøkatastrofen i Ha Tinh-provinsen, som har forårsaget omfattende fiskedød i regionen og påvirket livet for tusindvis af mennesker, gennem lovgivningsmæssige foranstaltninger, der tager sigte på at genoprette og rehabilitere den lokale økonomi;

14.  pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet, Kommissionen, næstformanden for Kommissionen/Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik, generalsekretæren for Sammenslutningen af Stater i Sydøstasien (ASEAN) og Vietnams regering og Nationalforsamling.


Cambodja: forbud mod oppositionen
PDF 170kWORD 51k
Europa-Parlamentets beslutning af 14. december 2017 om Cambodja: navnlig opløsningen af partiet CNRP (2017/3002(RSP))
P8_TA(2017)0497RC-B8-0686/2017

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til sine tidligere beslutninger om Cambodja, navnlig beslutning af 14. september 2017(1),

–  der henviser til det besøg, som delegationen for Sammenslutningen af Sydøstasiatiske Nationer (ASEAN) aflagde i Europa-Parlamentet fra 30.-31. oktober 2017,

–  der henviser til EU-retningslinjerne vedrørende menneskerettighedsforkæmpere fra 2008,

–  der henviser til erklæringen fra talspersonen for Tjenesten for EU's Optræden Udadtil (EU-Udenrigstjenesten) af 16. november 2017 om opløsning af Cambodian National Rescue Party,

–  der henviser til samarbejdsaftalen mellem Det Europæiske Fællesskab og Kongeriget Cambodja fra 1997,

–  der henviser til EU's lokale erklæring af 22. februar 2017 om den politiske situation i Cambodja, og erklæringerne fra talsmanden for EU's delegation af 3. september 2017 og 25. august 2017 om begrænsninger af det politiske rum i Cambodja,

–  der henviser til resolution (A/RES/53/144) vedtaget af FN's Generalforsamling den 8. marts 1999 om retten for individer og samfundsgrupper til at fremme og beskytte universelt anerkendte menneskerettigheder og grundlæggende frihedsrettigheder,

–  der henviser til Paris-fredsaftalerne fra 1991, hvori der i artikel 15 er nedfældet et tilsagn om at værne om menneskerettighederne og de grundlæggende frihedsrettigheder i Cambodja, herunder fra internationale signatarers side,

–  der henviser til Den Internationale Arbejdsorganisations konvention om foreningsfrihed og beskyttelse af retten til at organisere sig,

–  der henviser til den cambodjanske forfatning, navnlig artikel 41, i hvilken bestemmelserne om retten til ytrings- og forsamlingsfrihed er nedfældet, til artikel 35 om retten til politisk deltagelse og til artikel 80 om parlamentarisk immunitet,

–  der henviser til verdenserklæringen om menneskerettighederne af 10. december 1948,

–  der henviser til den internationale konvention om borgerlige og politiske rettigheder fra 1966,

–  der henviser til forretningsordenens artikel 135, stk. 5, og artikel 123, stk. 4,

A.  der henviser til, at menneskerettighedssituationen i Cambodja i 2017 forværredes yderligere, idet der blev foretaget et stigende antal anholdelser af medlemmer af den politiske opposition, menneskerettighedsaktivister og repræsentanter for civilsamfundet i Cambodja;

B.  der henviser til, at det cambodjanske parlament vedtog to sæt undertrykkende ændringer af "loven om politiske partier" i 2017, som indeholder talrige restriktioner, der er skræddersyet til at skabe hindringer for oppositionen;

C.  der henviser til, at Indenrigsministeriet den 6. oktober 2017 indgav en ansøgning til Højesteret om at opløse Cambodia National Rescue Party (CNRP) i henhold til "loven om politiske partier";

D.  der henviser til, at Højesteret den 16. november 2017 bekendtgjorde opløsningen af CNRP i slutningen af en høring af en dags varighed; der henviser til, at Højesteret også har forbudt 118 CNRP politikere at være politisk aktive i fem år; der henviser til, at denne afgørelse, der var baseret på to runder af kontroversielle ændringer af "loven om politiske partier", efterlader regeringen uden nogen opposition forud for næste års parlamentsvalg, der er berammet til juli 2018;

E.  der henviser til, at medlemmer af oppositionspartiet er blevet forfulgt og chikaneret af de cambodjanske myndigheder i årevis; der henviser til, at færre end 40 % af CNRP's medlemmer af Parlamentet fortsat opholder sig i Cambodia, efter at andre medlemmer blev tvunget til at flygte fra landet, idet de var blevet truet med anholdelse;

F.  der henviser til, at Indenrigsministeriet har vidtrækkende beføjelser til at suspendere politiske partier på grundlag af vagt definerede kriterier; der henviser til, at Indenrigsministeriet den 2. oktober 2017 opløste 20 politiske partier i henhold til artikel 19 og 20 i "loven om politiske partier";

G.  der henviser til, at Kem Sokha, formand for CNRP, den 3. september 2017 blev anholdt og anklaget for forræderi i henhold til den cambodjanske straffelovs artikel 443 trods sin parlamentariske immunitet; der henviser til, at Kem Sokha's anmodning om løsladelse mod kaution blev afvist den 26. september 2017, da han var ude af stand til at deltage i en høring, efter at fængselskontoret sagde, at de ikke kunne garantere for hans sikkerhed; der henviser til, at han ifølge menneskerettighedsorganisationer blev afhørt den 24. november 2017, selv om han ikke har haft tilstrækkelig adgang til juridisk bistand eller privat lægebehandling; der henviser til, at hans retlige status skal afklares; der henviser til, at anmodningen om løsladelse mod kaution nu er til behandling i Højesteret; der henviser til, at han kan se frem til at blive idømt op til 30 års fængsel, hvis han kendes skyldig; der henviser til, at retspræsidenten, Dith Munty, er medlem af regeringspartiets stående udvalg;

H.  der henviser til, at spørgsmålet om land grabbing fortsat er et stort problem i Cambodja; der henviser til, at der har været en støt stigning i anholdelser og tilbageholdelser af medlemmer af den politiske opposition, politiske kommentatorer, fagforeningsfolk, menneskerettighedsforkæmpere og repræsentanter for civilsamfundet i Cambodja, herunder ADHOC 5; der henviser til, at menneskerettighedsforkæmperen Tep Vanny fra Boeung Kak-samfundet fortsat sidder i fængsel, hvor han afsoner en dom på to et halvt år i forbindelse med en fredelig protestaktion i 2013; der henviser til, at Højesteret den 8. december 2017 stadfæstede dommen imod Tep Vanny;

I.  der henviser til, at den tidligere formand for CNRP, Sam Rainsy, blev tvunget til at træde tilbage efter juridiske trusler; der henviser til, at han blev dømt in absentia for injurier og nu lever i eksil; der henviser til, at et stigende antal CNRP-parlamentsmedlemmer efter opløsningen af oppositionen er flygtet fra Cambodja; der henviser til, at menneskerettighedsorganisationer rapporterer om, at nogle søger asyl;

J.  der henviser til, at Kinas indflydelse spiller en vigtig rolle i det politiske liv i Cambodja og for dets regering;

K.  der henviser til, at Cambodja drager fordel af den gunstigste ordning, der er til rådighed under EU's generelle toldpræferenceordning (GSP), nemlig "alt undtagen våben" (EBA); der henviser til, at EU har afsat op til 410 mio. EUR til Cambodja for finansieringsperioden 2014-2020, hvoraf 10 mio. EUR skal gå til at understøtte valgreformprocessen i Cambodja;

L.  der henviser til, at retten til politisk deltagelse er forankret i artikel 41 i Cambodjas forfatning; der henviser til, at beslutningen om at opløse CNRP er et betydeligt skridt væk fra vejen til pluralisme og demokrati, som er forankret i Cambodjas forfatning;

M.  der henviser til, at 55 ngo'er har udsendt en opfordring til en ny Pariskonference om Cambodja med alle relevante interessenter for at drøfte retsstatsprincippet og demokratiet i Cambodja for at tilskynde Cambodjas regering til at genoverveje sin politik over for oppositionspartier;

1.  udtrykker alvorlig bekymring over opløsningen af CNRP; beklager dybt forbuddet mod partiet, som vidner om yderligere autokratiske tiltag fra premierminister Hun Sens side; opfordrer indtrængende regeringen til at omstøde beslutningen om at opløse CNRP, genindsætte de valgte medlemmer af det nationale parlament og kommunalrådet i deres stillinger, at tillade, at oppositionspartierne deltager fuldt ud i det offentlige liv, og at sikre frirum for medier og civilsamfundsorganisationer samt til at sætte en stopper for det klima af frygt og intimidering, eftersom alt dette er forudsætninger for frie, inklusive og gennemsigtige valg;

2.  understreger atter sin alvorlige bekymring, som det har givet udtryk for i de tidligere beslutninger om den fortsatte forværring af klimaet for oppositionspolitikere, menneskerettighedsaktivister og medlemmer af civilsamfundet i Cambodja;

3.  støtter det synspunkt, som De Forenede Nationers højkommissær for menneskerettigheder har givet udtryk for gående ud på, at beskyldningerne mod CNRP og dets medlemmer var vage, hvilket også gjaldt de lovbestemmelser, der understøttede begæringen om dets opløsning;

4.  mener, at Højesteret i Phnom Penh på uacceptabel vis griber ind i det cambodjanske folks ret til frit at vælge deres politiske repræsentanter og stemme på dem ved det nationale valg i 2018; beklager manglen på et uafhængigt og upartisk retsvæsen i landet;

5.  opfordrer Cambodjas regering til at ophæve alle de seneste ændringer af "loven om politiske partier" og valglove, der begrænser ytringsfriheden og de politiske frihedsrettigheder;

6.  fordømmer kraftigt arrestationen af Kem Sokha og andre politiske aktivister; opfordrer indtrængende Cambodjas myndigheder til omgående at tilbagekalde arrestordren og frafalde alle anklager mod oppositionsleder Sam Rainsy og øjeblikkeligt og ubetinget at løslade Kem Sokha fra fængslet og til at frafalde alle anklager mod ham og andre medlemmer af den parlamentariske opposition;

7.  udtrykker dyb bekymring angående gennemførelsen af troværdige og gennemsigtige valg i Cambodja i 2018 efter afgørelsen fra Højesteret om at opløse CNRP; understreger, at en valgproces, som det største oppositionsparti vilkårligt er udelukket fra, ikke er legitim, og at et gennemsigtigt og valg, der tillader konkurrence, er et vigtigt redskab til at sikre fred og stabilitet i landet og i hele regionen;

8.  glæder sig over EU's beslutning om at tilbagekalde al valgbistand, indtil Cambodja iværksætter reformer i tråd med internationale standarder for at fremme demokrati og beskytte civilsamfundets frirum;

9.  opfordrer næstformanden for Kommissionen/Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik (NF/HR), Federica Mogherini, og EU's særlige repræsentant for menneskerettigheder til at anvende alle tilgængelige midler til at beskyttelse af det cambodjanske folks grundlæggende rettigheder til at vælge og blive valgt for at sikre pluralisme og demokratiske principper i nøje overensstemmelse med Cambodjas forfatning;

10.  minder den cambodjanske regering om, at den skal leve op til sine forpligtelser hvad angår demokratiske principper og grundlæggende menneskerettigheder, som er et væsentligt element i samarbejdsaftalen;

11.  understreger, at respekten for de grundlæggende menneskerettigheder er en forudsætning for, at Cambodja fortsat kan drage fordel af præferenceordningen "alt undtagen våben"; opfordrer næstformanden/den højtstående repræsentant og kommissær Malmström til straks at revidere Cambodjas forpligtelser i henhold til konventionerne i EBA-forordningens artikel 19; understreger, at hvis Cambodja handler i strid med sin forpligtelse i henhold til EBA-forordningen, skal de toldpræferencer, landet i dag nyder godt af, midlertidigt tilbagetrækkes;

12.  opfordrer EU-Udenrigstjenesten og Kommissionen til at udarbejde en liste over personer, der er ansvarlige for opløsningen af oppositionen og andre alvorlige menneskerettighedskrænkelser i Cambodja med henblik på at indføre mulige visumrestriktioner over for disse personer og indefrysning af deres aktiver;

13.  pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet, Kommissionen, næstformanden for Kommissionen/Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik, EU's Udenrigstjeneste, generalsekretæren for ASEAN, medlemsstaternes regeringer og parlamenter og Cambodjas regering og parlament.

(1) Vedtagne tekster, P8_TA(2017)0348.


El Salvador: Sagerne om kvinder, der er blevet retsforfulgt for spontan abort
PDF 190kWORD 58k
Europa-Parlamentets beslutning af 14. december 2017 om El Salvador: retsforfølgning af kvinder på grund af ufrivillig abort (2017/3003(RSP))
P8_TA(2017)0498RC-B8-0695/2017

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til artikel 2 og 3 i traktaten om Den Europæiske Union (TEU),

–  der henviser til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF), særlig artikel 8, 19, 157, 216 og artikel 218, stk. 6, andet afsnit, litra a), heri,

–  der henviser til kapitel 7 i handlingsplanen for EU-CELAC (Sammenslutningen af Latinamerikanske og Caribiske Stater) for 2015-2017 om ligestilling,

–  der henviser til Beijingerklæringen og Beijinghandlingsprogrammet, som blev vedtaget på den fjerde verdenskonference om kvinder den 15. september 1995, og til de efterfølgende slutdokumenter, som blev vedtaget på de ekstraordinære FN-samlinger Beijing+5 (2000), Beijing+10 (2005), Beijing+15 (2010) og Beijing+20 (2015),

–  der henviser til EU-formandskabstrioens erklæring af 19. juli 2017 fra Estland, Bulgarien og Østrig om ligestilling mellem kvinder og mænd,

–  der henviser til sin beslutning af 14. december 2016 om årsberetningen om menneskerettigheder og demokrati i verden i 2015 og Den Europæiske Unions politik på området(1),

–  der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1567/2003 af 15. juli 2003 om bistand til politikker og aktioner vedrørende reproduktiv og seksuel sundhed og dermed forbundne rettigheder i udviklingslandene(2),

–  der henviser til FN’s femte 2015-mål (forbedring af mødres sundhed),

–  der henviser til FN's konvention fra 1979 om afskaffelse af alle former for diskrimination mod kvinder,

–  der henviser til den gennemgang, som FN's Komité for Afskaffelse af Diskrimination mod Kvinder foretog i 2017 af kvinders rettigheder i El Salvador og dens afsluttende bemærkninger,

–  der henviser til artikel 6, 24 og 39 i FN's konvention om barnets rettigheder,

–  der henviser til FN's konvention mod tortur, som El Salvador har været part i siden 1996,

–  der henviser til artikel 144 i Republikken El Salvadors forfatning, som fastsætter, at internationale traktater indgået med andre stater eller internationale organisationer udgør retsforskrifter for republikken, og at traktaten har forrang i tilfælde, hvor der er konflikt mellem traktaten og lovgivningen,

–  der henviser til den nye ramme for ligestilling og styrkelse af kvinders indflydelse: ændring af pigers og kvinders liv via EU's eksterne forbindelser 2016-2020,

–  der henviser til Europarådets konvention til forebyggelse og bekæmpelse af vold mod kvinder og vold i hjemmet (Istanbulkonventionen),

–  der henviser til erklæring af 11. maj 2015 fra FN’s arbejdsgruppe om spørgsmålet om diskrimination mod kvinder i lovgivningen og i praksis,

–  der henviser til den interamerikanske konvention om forebyggelse, retsforfølgelse og afskaffelse af vold mod kvinder (Belém do Pará-konventionen),

–  der henviser til Salvadors lovdekret nr. 520 (den omfattende særlov om et liv uden vold for kvinder),

–  der henviser til artikel 133, 135 og 136 i Salvadors straffelov,

–  der henviser til erklæring af 17. november 2017 fra FN's menneskerettighedskommissær Zeid Ra’ad Al Hussein ved afslutningen af dennes mission til El Salvador,

–  der henviser til artikel 1 i Republikken El Salvadors forfatning,

–  der henviser til Salvadors lov om ligestilling, lighed og afskaffelse af diskrimination imod kvinder, der blev vedtaget i 2016, loven om et liv uden vold for kvinder, der blev vedtaget i 2012, og loven om omfattende beskyttelse af børn og unge (LEPINA), der blev vedtaget i april 2009, som bemyndiger uddannelsesministeriet om at sørge for undervisning i ligestilling og reproduktiv sundhed og til at bekæmpe forskelsbehandling af kvinder i uddannelsessystemet,

–  der henviser til forretningsordenens artikel 135, stk. 5, og artikel 123, stk. 4,

A.  der henviser til, at ligestilling mellem kønnene er en central værdi for EU; der henviser til, at retten til ligebehandling og ikke-forskelsbehandling er en grundlæggende rettighed, der er nedfældet i traktaterne og i EU's charter om grundlæggende rettigheder, og som bør respekteres fuldt ud, fremmes og anvendes i lovgivning, i praksis, i retspraksis og i dagligdagen;

B.  der henviser til, at FN's Komité om afskaffelse af alle former for diskrimination mod kvinder i artikel 36 og 37 i sine afsluttende bemærkninger i gennemgangen af El Salvadors resultater med hensyn til kvinders rettigheder, opfordrer til, at El Salvadors straffende abortlovgivning ophæves;

C.  der henviser til, at mindst 120 kvinder i El Salvador siden 2000 er blevet retsforfulgt for abort eller drab, når der er forekommet fosterdød i de sidste måneder af en graviditet, og at 26 af disse er blevet dømt for manddrab og 23 dømt for abort, og at alle de personer, der er blevet dømt, afsoner ekstremt lange straffe, selv om de ikke er kriminelle i henhold til internationale standarder; der henviser til, at de fleste af disse kvinder var unge, fattige kvinder med begrænset uddannelse og fra fjerntliggende samfund; der henviser til, at der i øjeblikket er to verserende straffesager under behandling; der henviser til, at sagen om Teodora del Carmen Vásquez blev behandlet af appeldomstolen den 13. december 2017, og hendes anke blev afvist, efter at den pågældende kvinde har tilbragt de sidste ti år i fængsel, mens Evelyn Beatriz Hernandez Cruz' dom blev stadfæstet i oktober 2017;

D.  der henviser til, at de kvinder, der er kendt som "Las 17" er de hårdest straffede kvinder, eftersom de i perioden mellem 2000 og 2011 blev idømt fængselsstraffe på flere årtier; der henviser til, at en håndfuld af dem også er blevet sat på fri fod, efter at domstole har omstødt tidligere afgørelser;

E.  der henviser til, at kønsbaseret vold er et stort problem i El Salvador, idet statistikken viser, at en kvinde hver tredje time udsættes for seksuelle overgreb, der ofte resulterer i uønsket graviditet, og et rystende antal kvindedrab, hvoraf kun 5 % er genstand for retsforfølgning;

F.  der henviser til, at ansatte ved enhver offentlig myndighed, herunder hospitaler og klinikker, har pligt til at indberette patienter, der gennemgår akut obstetrik, hvilket er en krænkelse af patienters krav på fortrolighed og skaber et miljø, hvor kvinder udsættes for stigmatisering; der henviser til, at forpligtelsen til at indberette patienter betyder, at kvinder, der lider under alvorlige komplikationer i forbindelse med graviditet, vælger ikke at søge lægehjælp af frygt for at blive retsforfulgt og sat i fængsel; der henviser til, at det er strafbart at undlade at indberette;

G.  der henviser til, at antallet af kønsbaserede drab på kvinder og piger i El Salvador er rystende højt; der henviser til, at 1 097 kvinder blev myrdet i 2015 og 2016, og at 201 kvinder blev myrdet mellem januar og juni 2017; der henviser til, at det nationale civile politikorps i El Salvador sidste år modtog 3 947 anmeldelser af seksuelle overgreb, hvoraf 1 049 var tilfælde af voldtægt, herunder inden for familien, og at 1 873 af ofrene var børn eller klassificeret som "umyndige" i henhold til El Salvadors Kvindeorganisation for Fred (ORMUSA);

H.  der henviser til, at El Salvador har en høj andel af teenagegraviditeter, hvilket også skyldes mangel på seksualundervisning i skolerne; der henviser til, at seksuelt misbrug og voldtægt er hovedårsagerne til tidlige graviditeter; der henviser til, at der ifølge sundhedsministeriet i 2015 var 1 445 tilfælde af graviditet blandt piger i alderen 10-14 år;

I.  der henviser til, at El Salvador i 1998 kriminaliserede alle former for abort, herunder i tilfælde, hvor graviditeten har livstruende komplikationer for kvinden eller pigen, og i tilfælde af voldtægt, incest eller et ikke-levedygtigt foster; der endvidere henviser til, at der i 1999 blev vedtaget en forfatningsændring, ifølge hvilken et embryon skal betragtes som et menneske "fra undfangelsesøjeblikket"; der henviser til, at enhver person, der udfører en abort eller fremkalder den hos sig selv, herunder før fosterstadiet, derfor vil kunne retsforfølges og idømmes en straf på mellem to og otte års fængsel, men at anklagerne i mange tilfælde har valgt at rejse tiltale for "manddrab under skærpende omstændigheder", som har en strafferamme på op til 50 års fængsel; der henviser til, at lovgivning, som potentielt vil tillade abort under disse omstændigheder, har været blokeret i nationalforsamlingen siden oktober 2016, men at der i øjeblikket pågår drøftelser med henblik på at bringe behandlingen videre;

J.  der henviser til, at El Salvador fortsætter med, ud fra religiøse, kulturelle og andre begrundelser, at nægte kvinder og piger adgang til sikker og lovlig abort og dermed krænker deres ret til sundhed, liv og fysisk og psykisk integritet;

K.  der henviser til, at undervisningsministeriet for nylig har udarbejdet materiale med henblik på at indføje seksuel og reproduktiv sundhed i skolernes læseplaner, men på grund af modstand fra forskellige sider fokuserer materialet i den færdigredigerede udgave i stedet på seksuel afholdenhed, selv om 42 % af kvinderne bliver gravide i en alder af 20 år;

L.  der henviser til, at risikoen for mødredødelighed i Latinamerika er fire gange højere blandt teenagere under 16 år; der henviser til, at 65 % af det samlede antal tilfælde af obstetriske fistler opstår under teenagegraviditeter og har alvorlige konsekvenser for de pågældendes liv, herunder alvorlige helbredsproblemer og social udstødelse; der henviser til, at tidlige graviditeter også er farlige for babyen, med en dødelighedsrate, der ligger 50 % over gennemsnittet; der henviser til, at op mod 40 % af kvinderne i regionen har været udsat for seksuel vold; der henviser til, at 95 % af de aborter, der udføres i Latinamerika, er usikre;

M.  der henviser til, at der ifølge sundhedsministeriet mellem 2011 og 2015 døde 14 kvinder af komplikationer i forbindelse med abort, medens 13 kvinder døde som følge af ektopisk graviditet, og 63 kvinder døde som følge af den gældende abortlovgivning; der henviser til, at selvmord ligger bag 57 % af dødsfaldene blandt gravide kvinder i alderen mellem 10 og 19 år; der henviser til, at mange kvinder er bange for at søge læge, når de lider af komplikationer i forbindelse med graviditet, hvilket forårsager flere dødsfald, der kunne forhindres; der henviser til, at dette især rammer de fattigste kvinder, som ikke har adgang til serviceydelser inden for seksuel og reproduktiv sundhed og de dermed forbundne rettigheder;

N.  der henviser til, at kvinder, der har ufrivillige aborter eller dødfødsler i El Salvador ifølge Human Rights Watch og Amnesty International ofte retsforfølges på grund af en mistanke om, at de har aborteret med vilje; der henviser til, at kvinderne i sådanne tilfælde ofte anmeldes af sundhedspersonale og efterfølgende arresteres, mens de stadig er på hospitalet;

O.  der henviser til, at FN-eksperter har advaret om, at de salvadoranske myndigheders beslutning fører til alvorlige krænkelser af kvinders og pigers ret til liv, sundhed og fysisk og psykisk integritet og derved bringer deres økonomiske og sociale muligheder i fare;

P.  der henviser til, at FN’s Komité for Økonomiske, Sociale og Kulturelle Rettigheder i marts 2015 opfordrede El Salvador til at revidere og ændre sin abortlovgivning for at sikre dens forenelighed med andre rettigheder, såsom retten til liv og sundhed; der henviser til, at fysisk, seksuel og psykisk vold mod kvinder er en krænkelse af menneskerettighederne;

Q.  der henviser til, at El Salvador deltog aktivt i den 61. samling i FN's Kommission for Kvinders Status; der henviser til, at alle parter bør fortsætte med at fremme FN's Beijinghandlingsprogram, der bl.a. vedrører adgang til uddannelse og sundhed som grundlæggende menneskerettigheder og seksuelle og reproduktive rettigheder;

R.  der henviser til, at FN’s traktatovervågende organer, herunder Menneskerettighedsrådet (HRC) og Komitéen for Afskaffelse af Diskrimination mod Kvinder (CEDAW), har opfordret forskellige latinamerikanske stater til at indføre undtagelser fra de restriktive abortlove i tilfælde, hvor en graviditet udgør en risiko for en kvindes liv eller sundhed, hvor der er tale om alvorlige fosterskader, og hvor graviditeten er resultatet af voldtægt eller incest;

S.  der henviser til, at FN's højkommissær for menneskerettigheder, Zeid Ra'ad Al Hussein udtrykte bekymring over situationen for kvinder og piger i El Salvador efter sit besøg i landet i november 2017; der henviser til, at han opfordrede El Salvador til at indføre et moratorium for anvendelsen af artikel 133 straffeloven og til at gennemgå sagerne vedrørende kvinder, der sidder i fængsel for abortrelaterede lovovertrædelser;

T.  der henviser til, at konventionen om afskaffelse af alle former for diskrimination imod kvinder, konventionen om barnets rettigheder (CRC) og Komitéen for Økonomiske, Sociale og Kulturelle Rettigheder udtrykkeligt har anerkendt forbindelsen mellem farlige illegale aborter og høj dødelighed blandt mødre; der henviser til, at konventionen mod tortur fastsætter, at stater, der har et absolut forbud mod abort under nogen omstændigheder, udsætter kvinder og piger for situationer, hvor de bliver ydmyget og behandlet med grusomhed;

U.  der henviser til, at FN's universelle regelmæssige gennemgang fremsatte ti henstillinger til den salvadoranske stat om at bringe landets abortlovgivning i overensstemmelse med internationale menneskerettighedsstandarder, og der henviser til, at alle disse henstillinger blev forkastet af regeringen;

V.  der henviser til, at kvinder, der har ansvaret for børnepasning og gravide kvinder ifølge FN's regler for behandling af kvindelige indsatte og ikkefrihedsberøvende foranstaltninger for kvindelige lovovertrædere (Bangkok-reglerne), når det er muligt og hensigtsmæssigt, bør modtage ikkefrihedsberøvende straffe;

W.  der henviser til, at forebyggelse af uplanlagte graviditeter og nedbringelsen af antallet af unge mødre gennem universel adgang til seksuelle og reproduktive sundhedsydelser er et af de mål, som indgår i målene for bæredygtig udvikling;

1.  udtrykker sin dybe bekymring over situationen for pigers og kvinders menneskerettigheder i El Salvador, herunder deres ret til seksuel og reproduktiv sundhed, og fordømmer alle former for vold mod kvinder; minder om, at de udgør en alvorlig krænkelse af menneskerettighederne og af kvinders og pigers værdighed; understreger, at artikel 7 i Romstatutten for Den Internationale Straffedomstol (ratificeret af El Salvador den 3. marts 2016) definerer tvungen graviditet som en forbrydelse mod menneskeheden og en form for kønsbaseret vold mod kvinder, der udgør en alvorlig krænkelse af menneskerettighederne og af kvinders og pigers værdighed;

2.  afviser på det kraftigste domsafsigelse over for og fængsling af kvinder og piger, der bliver udsat for dødfødsler eller aborter, og kræver, at de frigives øjeblikkeligt og betingelsesløst; mener, at ingen bør fængsles på grundlag af en sådan dom;

3.  fordømmer forfølgelsen af kvinder for abort, de lange perioder i varetægtsfængsel og de uforholdsmæssige strafferetlige sanktioner, der pålægges kvinder, der ønsker abort, samt fængslingen af kvinder umiddelbart efter, at de er taget på hospitalet med et behov for pleje, som følge af at sundhedspersonalet har anmeldt dem til myndighederne af frygt for selv at blive straffet;

4.  fordømmer den absolutte kriminalisering af abort i henhold til artikel 133, 135 og 136 i straffeloven, og over dennes alvorlige og diskriminerende virkninger for kvinder, som er nødt til at anvende usikre abortmetoder og dermed står over for alvorlige risici for liv og sundhed; opfordrer El Salvadors lovgivende forsamling til at følge anbefalingerne fra FN's højkommissær for menneskerettigheder, Zeid Ra'ad Al Hussein, og anbefalingen fra Komitéen under konventionen om afskaffelse af alle former for diskrimination imod kvinder om at indføre et moratorium mod anvendelsen heraf;

5.  opfordrer El Salvador til at sikre, at kvinder og piger har adgang til sikker og lovlig abort; opfordrer El Salvadors lovgivende forsamling til i denne forbindelse at støtte lovforslaget om en reform af artikel 133, 135 og 136 i straffeloven med henblik på at afkriminalisere abort som minimum i tilfælde, hvor en graviditet udgør en risiko for en gravid kvindes eller piges liv eller fysiske eller mentale helbred, hvis fosteret lider af alvorlige og fatale handicap, eller hvis graviditeten er resultatet af en voldtægt eller incest;

6.  opfordrer myndighederne i El Salvador til at indføre et moratorium mod håndhævelsen af den nuværende lovgivning og til at genoverveje tilbageholdelsen af kvinder, der anklages for ufrivillig abort, dødfødsel eller for abortrelaterede lovovertrædelser, med det formål at sikre deres løsladelse, for at sikre en retfærdig rettergang i abortrelaterede sager, for at tillade den anklagede kvinde at afvente rettergang uden for fængslet og for at sikre tavshedspligt for al sundhedspersonale samt fortrolighed for patienterne; fordømmer alle straffeforanstaltninger over for kvinder og piger, som ønsker at få en abort, samt over for sundhedspersonale og andre, der hjælper kvinder og piger med at få adgang til og gennemføre proceduren, og opfordrer til ophævelse af sådanne foranstaltninger;

7.  minder om den salvadoranske regerings pligt til i overensstemmelse med Romstatutten, som El Salvador er ratificeret part af, at beskytte sine borgere og værne om retsstatsprincippet for så vidt angår uskyldsformodning, som indebærer, at individer under anklage bør behandles som uskyldige, indtil det modsatte er bevist, og at bevisbyrden bør påhvile anklagemyndigheden og ikke de individuelle sagsøgte; opfordrer myndighederne i El Salvador til at undervise offentlige embedsmænd, herunder medlemmer af retsvæsenet, i kønsspørgsmål; opfordrer EU-Udenrigstjenesten og Kommissionen til at finansiere og støtte sådanne bestræbelser;

8.  fordømmer umenneskelige forhold i fængsler, f.eks. tortur, anbringelse i isolation og forbud mod familiebesøg; opfordrer den salvadoranske regering til at ratificere den valgfri protokol til konventionen mod tortur som en foranstaltning til at forhindre tortur og umenneskelig og nedværdigende behandling i alle fængsler og tilbageholdelsesfaciliteter; opfordrer til, at alle uafhængige internationale organisationer sikres adgang til detentionscentrene; opfordrer indtrængende de salvadoranske myndigheder til at forbedre vilkårene for fængslede kvinder, herunder ved at give dem adgang til hygiejneprodukter og derved respektere deres grundlæggende menneskerettigheder;

9.  minder regeringen og retsvæsenet om, at de er forpligtet til at overholde de internationale standarder for lige adgang til domsprøvelse og om de principper, der sikrer en retfærdig rettergang for alle fysiske personer, samt om, at skyld kun kan afgøres efter at der er forelagt konkrete og tilstrækkelige beviser; kræver, at regeringen stiller tilstrækkelige offentlige midler til rådighed til at støtte den juridiske repræsentation af personer, der ikke har råd til det selv;

10.  opfordrer retssystemet til at sikre en retfærdig rettergang med alle garantier for Teodora del Carmen Vásquez og Evelyn Beatriz Hernandez Cruz og til at ophæve deres domme; udtrykker solidaritet med "Las 17"-kampagnen for kvinder, som er blevet uretmæssigt fængslet i op til 40 år for forseelser, som blot består i spontane aborter og dødfødsler samt andre obstetriske komplikationer; giver udtryk for sin solidaritet med hver eneste salvadoransk kvinde, som retsforfølges på baggrund af lignende årsager, eller som kendes skyldig for "manddrab under skærpende omstændigheder"; anmoder de kompetente myndigheder om at revidere alle sager med henblik på benådning;

11.  udtrykker sin alvorlige bekymring over det store antal børnegraviditeter i El Salvador; opfordrer indtrængende de salvadoranske myndigheder til at opfylde deres internationale forpligtelser og beskytte menneskerettighederne ved at sikre, at alle piger får adgang til alle mulige oplysninger og lægehjælp til håndteringen af risikobetonede graviditeter som følge af voldtægt;

12.  beklager, at kvinders og pigers kroppe, især for så vidt angår deres seksuelle sundhed og reproduktive rettigheder, stadig er en ideologisk kampplads, og opfordrer El Salvador til at anerkende kvinders og pigers umistelige ret til kropslig integritet og selvstændig beslutningstagning vedrørende bl.a. retten til adgang til frivillig familieplanlægning og sikker og lovlig abort; mener, at det generelle forbud mod terapeutisk abort og abort af graviditeter som resultat af voldtægt og incest, samt afslaget på at yde gratis sygeforsikring i tilfælde af voldtægt, svarer til tortur;

13.  glæder sig over vedtagelsen af den "særlige omfattende lov om, at kvinder skal have et liv uden vold", efter at kvindelige medlemmer af El Salvadors lovgivende forsamling samlet og på tværs af partiskellene stemte for denne, og minder de salvadoranske myndigheder om nødvendigheden af at gennemføre den fuldt ud, navnlig hvad angår forpligtelsen til at beskytte kvinder og piger mod vold;

14.  glæder sig over den nylige udformning af El Salvadors politik om seksuel og reproduktiv sundhed og det nye program "Ciudad Mujer", som har udviklet tjenester til 1,5 millioner kvinder i hele landet, især ved at skabe større bevidsthed og formidle oplysninger om seksuel og reproduktiv sundhed og rettigheder; støtter denne indsats og opfordrer indtrængende regeringen i El Salvador til at sikre adgang til oplysninger om moderne prævention og tjenester og til at gøre en indsats for at tilbyde omfattende seksualundervisning i offentlige skoler;

15.  opfordrer indtrængende Rådet til at fremskynde sit arbejde, således at EU kan ratificere og gennemføre Istanbulkonventionen med henblik på at sikre sammenhæng mellem EU's interne og eksterne foranstaltninger vedrørende vold mod børn, kvinder og piger;

16.  opfordrer Rådet til at medtage spørgsmålet om sikker og lovlig abort i EU's retningslinjer for voldtægt og vold mod kvinder og piger; understreger, at universel adgang til sundhed, navnlig seksuel og reproduktiv sundhed og hermed forbundne rettigheder, er en grundlæggende menneskeret;

17.  opfordrer EU's og CELAC's stats- og regeringschefer til på deres topmøde at styrke kapitlet om kønsbaseret vold i handlingsplanen mellem EU og CELAC med henblik på at fastlægge en klar tidsplan for foranstaltninger og gennemførelsesforanstaltninger, der skal garantere rettidig omhu med hensyn til forebyggelse og efterforskning af samt sanktioner for alle former for vold mod kvinder, og til at yde passende erstatning til ofrene;

18.  glæder sig over den indsats, som EU's delegation i El Salvador har ydet for at samarbejde med de nationale myndigheder om kvinders rettigheder, herunder om kriminaliseringen af abort; insisterer på, at dette spørgsmål skal betragtes som en høj prioritet, og opfordrer EU-Udenrigstjenesten til regelmæssigt at rapportere tilbage til Parlamentet om sin indsats på dette område; insisterer på, at EU's delegation skal yde al form for passende støtte til de kvinder, som i øjeblikket sidder i fængsel for abortrelaterede forbrydelser, herunder gennem regelmæssige besøg, støtte til deres pårørende og tilbud om juridisk bistand;

19.  minder EU om dets forpligtelser i henhold til rammen for ligestilling mellem kønnene og styrkelse af kvinders indflydelse og status via EU's eksterne forbindelser 2016-2020; anmoder EU-Udenrigstjenesten om nøje at følge de tilfælde, der er oppe til revision, på stedet, og anmoder Kommissionen om at sikre, at det europæiske udviklingssamarbejde anlægger en tilgang, der er baseret på menneskerettigheder, med særlig vægt på ligestilling mellem kønnene og bekæmpelse af alle former for seksuel vold mod kvinder og piger; opfordrer EU's medlemsstater og institutioner til at øge deres støtte til lokale menneskerettighedsforkæmpere og NGO'er, der kæmper for kvinders og pigers rettigheder, navnlig seksuel og reproduktiv sundhed, rettigheder og familieplanlægning i El Salvador, herunder finansiering;

20.  pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet, Kommissionen, næstformanden for Kommissionen/Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik, myndighederne i El Salvador, kontoret for FN's højkommissær for menneskerettigheder, Det Mellemamerikanske Parlament, Det Latinamerikanske Parlament, Den Euro-Latinamerikanske Parlamentariske Forsamling og generalsekretæren for Organisationen af Amerikanske Stater.

(1) Vedtagne tekster, P8_TA(2016)0502.
(2) EUT L 224 af 6.9.2003, s. 1.


Situationen i Afghanistan
PDF 190kWORD 53k
Europa-Parlamentets beslutning af 14. december 2017 om situationen i Afghanistan (2017/2932(RSP))
P8_TA(2017)0499RC-B8-0678/2017

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til resultaterne af den internationale konference om Afghanistan i Bruxelles den 5. oktober 2016 under fælles forsæde af Den Europæiske Union og Afghanistan,

–  der henviser til sine tidligere beslutninger om Afghanistan, især beslutningerne af 26. november 2015 om situationen i Afghanistan, og især drabene i provinsen Zabul(1), og af 13. juni 2013 om forhandlingerne vedrørende en samarbejdsaftale mellem EU og Afghanistan om partnerskab og udvikling(2),

–  der henviser til Rådets konklusioner om Afghanistan af 16. oktober 2017,

–  der henviser til erklæringen fra FN's Sikkerhedsråds formand den 14. september 2016 om situationen i Afghanistan,

–  der henviser til FN's Sikkerhedsråds resolution 2210 (2015), FN's Sikkerhedsråds resolution 2344 (2017) og til mandatet for FN's bistandsmission i Afghanistan (UNAMA),

–  der henviser til den fælles meddelelse af 24. juli 2017 fra Kommissionen og Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik til Europa-Parlamentet og Rådet om elementer i en EU-strategi for Afghanistan (JOIN(2017)0031),

–  der henviser til rapporten af 13. februar 2017 fra Human Rights Watch (HRW) med titlen "Pakistan Coercion, UN Complicity: The Mass Forced Return of Afghan Refugees",

–  der henviser til kvartalsrapporten af 30. januar 2017 fra USA's særlige generaldirektør for Afghanistans genopbygning (SIGAR) til USA's Kongres,

–  der henviser til samarbejdsaftalen mellem EU og Afghanistan "Joint Way Forward" om migrationsspørgsmål, der blev undertegnet den 3. oktober 2016,

–  der henviser til samarbejdsaftalen mellem EU og Afghanistan om partnerskab og udvikling, der blev undertegnet den 18. februar 2017,

–  der henviser til FN's rapport om behandlingen af konfliktrelaterede fanger i Afghanistan fra april 2017,

–  der henviser til forretningsordenens artikel 123, stk. 2 og 4,

A.  der henviser til, at Den Europæiske Union og dens medlemsstater siden 2001 har samarbejdet med Afghanistan og det internationale samfund om at bekæmpe terrorisme og ekstremisme og samtidig stræbe efter at opnå bæredygtig fred og udvikling; der henviser til, at disse mål og de betydelige fremskridt, der er gjort, er bragt i fare som følge af større og større pres fra oprørs- og terroristgruppers side, en vaklende økonomi og ustabilitet i den politiske sfære;

B.  der henviser til, at EU og dets medlemsstater siden 2002 har ydet milliarder af euro i humanitær bistand, udviklingsbistand og bistand til Afghanistan; der henviser til, at EU er Afghanistans største partner inden for udviklingssamarbejde og forventes at yde op til 5 mia. EUR af de i alt 13,6 mia. EUR, Afghanistan fik tilsagn om for perioden 2017-2020 på den internationale konference om Afghanistan i Bruxelles i oktober 2016;

C.  der henviser til, at demokrati, menneskerettigheder, retsstatsprincippet og god regeringsførelse i Afghanistan i overgangsperioden og ind i landets "omstillingsårti" (2015-2024) er afgørende for at etablere en stabil og velstående stat;

D.  der henviser til, at der er sket store stigninger i levestandarden i løbet af de seneste 15 år siden 2001, da adgangen til basale sundhedsydelser og uddannelse og empowerment af kvinder har femdoblet BNP pr. indbygger og øget den gennemsnitlige forventede levealder med 15 år; der henviser til, at ifølge USA's særlige generalinspektør for Afghanistans genopbygning (SIGAR) er antallet af børn, der kommer i skole, siden Talebanstyrets fald i 2001 steget fra en million elever, hvoraf de fleste var drenge, til knap ni millioner i 2015, hvoraf skønsmæssigt 39 % var piger;

E.  der henviser til, at Kommissionen og Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik den 24. juli 2017 offentliggjorde en fælles meddelelse om en EU-strategi for Afghanistan; der henviser til, at EU's fire prioriterede områder af afgørende betydning for at opnå fremskridt i Afghanistan vedrører: a) fremme af fred, stabilitet og regional sikkerhed b) styrkelse af demokratiet, retsstatsprincippet og menneskerettighederne og fremme af god regeringsførelse og kvinders empowerment c) understøttelse af den økonomiske og menneskelige udvikling, samt d) adressering af udfordringerne i forbindelse med migration;

F.  der henviser til, at den nationale samlingsregering efter præsidentvalget i 2014 har oplevet stagnation i fremskridtene med dens reformdagsorden, hvilket har resulteret i en stadig mere ustabil politisk situation; der henviser til, at arbejdsløsheden i Afghanistan ligger på 39 %, og at over 39 % af befolkningen lever i fattigdom;

G.  der henviser til, at udbredt korruption, rodfæstet nepotisme og den politisk splittede afghanske regerings manglende evne til at gå videre med reformer risikerer at reducere fremskridtene eller vende tidligere opnåede fremskridt til tilbageskridt;

H.  der henviser til, at De Forenede Nationers bistandsmission i Afghanistan (UNAMA), der blev oprettet i 2002, støtter den afghanske regering i dens bestræbelser på at opnå fred, beskyttelse af menneskerettighederne og god regeringsførelse; der henviser til, at missionens mandat forlænges årligt af FN's Sikkerhedsråd, og at det for nyligt med enstemmighed vedtoges at forlænge det yderligere frem til 2018;

I.  der henviser til, at selv om der i de seneste år er opnået visse socioøkonomiske og politiske fremskridt, udgør et Taleban, der har fået fornyede kræfter, al-Qaeda og Islamisk Stats (IS') fornyede tilstedeværelse i Afghanistan, herunder den nye lokale IS-afdeling i Afghanistan kaldet Islamisk Stat i Khorasanprovinsen (ISKP), tilsammen en trussel, der kan gøre ustabiliteten til en større konflikt; der henviser til, at den nylige rapport fra UNAMA indeholder dokumentation for det største antal døde og tilskadekomne siden 2009, med 11 318 civile ofre i 2016, medens antallet fra januar 2017 til september 2017 allerede var nået op på 8 019; der henviser til, at dette også har ført til øget migration til Europa;

J.  der henviser til, at det eksisterende amerikanske troppekontingent på 8 400 mand som led i USA's nye strategi for Afghanistan og Sydasien vil blive suppleret med yderligere 4 000 soldater; der henviser til, at den nye amerikanske strategi kræver, at Pakistan ophører med at skjule og støtte terrorister, og opfordrer til, at Republikken Indien i større grad inddrages for at bidrage til at stabilisere regionen; der henviser til, at den NATO-ledede målrettede støttemission vil øge sine nuværende tropper fra 13 000 til 16 000; der henviser til, at den nye amerikanske strategi vil bygge på en betingelsesbaseret tilgang, ifølge hvilken der skal indgås diplomatiske og økonomiske aftaler inden for rammerne af den militære indsats;

K.  der henviser til, at Afghanistan oplever en hidtil uset stigning i antallet af tilbagevendende afghanske statsborgere med og uden papirer, hovedsagelig fra Pakistan; der henviser til, at omkring to millioner papirløse afghanere og én million afghanere med flygtningestatus, som har boet i Iran, er på vej tilbage til Afghanistan; der henviser til, at der ifølge FN's særlige rapportør om menneskerettighederne for internt fordrevne personer (IDP'er) er mere end 1,8 millioner internt fordrevne i Afghanistan som følge af konflikten, og at et rekordstort antal på 650 000 personer er flygtet til andre dele af landet for at søge sikkerhed i 2016, hvilket i gennemsnit svarer til 1 500 personer pr. dag; der henviser til, at der i anden halvdel af 2016 skete den højeste stigning i 10 år i antallet af afghanske flygtninge, der vendte tilbage fra Pakistan, idet tallet steg til 370 000 fra 55 000 i 2015;

L.  der henviser til, at Republikken Indien er den største regionale donor til Afghanistan og har ydet ca. tre mia. USD i bistand, siden Talebans regering blev væltet i 2001; der henviser til, at denne bistand bl.a. har finansieret opførelsen af mere end 200 skoler i Afghanistan, sikret over 1 000 stipendier til afghanske studerende og givet ca. 16 000 afghanere mulighed for at studere i Indien; der henviser til, at Indien også har ydet bistand til etableringen af nødvendig infrastruktur, f.eks. ca. 4 000 km veje i Afghanistan, navnlig motorvejen mellem Zaranj og Dilaram, Salma-dæmningen og eltransmissionsledninger samt den afghanske parlamentsbygning;

M.  der henviser til, at ustabiliteten i Afghanistan har negative økonomiske og sikkerhedsmæssige konsekvenser for Iran og hele regionen som helhed; der henviser til, at Afghanistans økonomi er stærkt afhængig af valmuedyrkning, som er steget markant i de seneste år, hvilket har medført en stigning i narkotikamisbruget i nabolandet Iran; der henviser til, at Taleban anvender den ulovlige narkotikahandel til at finansiere sine operationer; der henviser til, at det ville være gensidigt fordelagtigt for Iran og Afghanistan, hvis denne handel blev begrænset, og der blev fundet økonomiske alternativer; der henviser til, at opium fra Afghanistan er den vigtigste kilde til heroin i EU; der henviser til, at et samarbejde med Iran og andre tilgrænsende lande som f.eks. Tadsjikistan, Turkmenistan og Usbekistan er nødvendigt for yderligere at begrænse strømmen af opiater til russiske og europæiske markeder;

N.  der henviser til, at en ny dimension på infrastrukturområdet er af afgørende betydning for Afghanistans fremtid for at muliggøre en helt ny virkelighed med økonomiske og sociale muligheder for et af de fattigste lande i verden; der henviser til, at et nyt nationalt program for udvikling af infrastruktur vil tiltrække positive og voksende regionale investeringer inden for rammerne af den nye Silkevej;

O.  der henviser til, at der ifølge rapporter er tegn på, at Afghanistan har uudnyttede mineralforekomster til en værdi af mellem en og tre billioner dollars; der henviser til, at ulovlig minedrift er et stort problem, der truer med at gøre en potentiel drivkraft for Afghanistans udvikling til en kilde til konflikt og ustabilitet; der henviser til, at minedrift er Talebans næststørste indtægtskilde;

1.  erkender, at selv om der er gjort en betydelig international indsats over en længere periode, står Afghanistan stadig over for en alvorlig konflikt, der i væsentlig grad hæmmer landets økonomiske og sociale udvikling; minder om, at næsten 40 års konflikter og krig har splittet Afghanistan ad; minder om EU's mål om at fremme fred, sikkerhed og regional stabilitet, styrke demokratiet, retsstatsprincippet og menneskerettighederne, fremme god regeringsførelse og kvinders empowerment, støtte økonomisk og menneskelig udvikling og håndtere udfordringerne i forbindelse med migration;

2.  minder om, at Afghanistan i løbet af det sidste halvandet årti har gjort fremskridt på det politiske, sikkerhedsmæssige, økonomiske og udviklingsmæssige område; fremhæver, at BNP pr. indbygger er blevet femdoblet, at den forventede levealder er steget med næsten 15 år, og at antallet af piger, der går i skole, er vokset betragteligt sammenlignet med 2001, idet andelen nu er omkring 40 % af i alt otte til ni millioner børn; understreger, at intet af det ovennævnte ville have været muligt uden den afghanske befolknings indsats og det internationale samfunds engagement og levering af økonomiske midler, knowhow og personale på stedet; understreger, at de opnåede fremskridt er meget skrøbelige og kan vendes til tilbageskridt; understreger, at fortsatte fremskridt vil kræve gennemførelse af yderligere reformer, stabile forbindelser med nabolandene og fortsat sikring af det nødvendige sikkerheds- og stabilitetsniveau;

3.  anerkender den gjorte indsats og hylder de ofre, det internationale samfund har gjort for at skabe sikkerhed i Afghanistan i over et årti gennem "Operation Enduring Freedom" og ISAF-missionen i Afghanistan, hvorunder næsten 3 500 mandlige og kvindelige soldater er døde; glæder sig over den NATO-ledede målrettede støttemission med deltagelse af 39 lande, der har været i gang siden den 1. januar 2015, og som har til opgave at uddanne, rådgive og assistere de afghanske sikkerhedsstyrker og institutioner; hylder de store ofre, der er ydet af ANSF, som hvert år lider alvorlige tab i deres kamp mod oprørerne; minder om det internationale samfunds årlige bidrag på ca. 1 mia. USD for at opretholde ANSF's finansiering frem til 2020;

4.  glæder sig over den afghanske regerings tilsagn om at forfølge en national strategi, der fokuserer på et politisk, socialt og økonomisk og sikkert miljø, der vil give mulighed for et fredeligt, sikkert og bæredygtigt Afghanistan, således som det er skitseret i konklusionerne fra ministerkonferencen om Afghanistan i Bruxelles den 5. oktober 2016; opfordrer til, at posten som premierminister forankres i den afghanske forfatning for at sikre større politisk stabilitet i Afghanistan; opfordrer den afghanske regering til at sikre en gennemsigtig valgproces i 2018; opfordrer Afghanistans præsident, Ashraf Ghani, at matche sine stærke offentlige løfter om beskyttelse af rettigheder og frihedsrettigheder med en hurtig og effektiv gennemførelse af lovgivning til sikring af denne beskyttelse;

5.  understreger, at en afghanskledet og afghanskejet fredsproces er den eneste vej fremad for fuldt ud at integrere hele det civile samfund og alle parter i konflikten; minder den afghanske regering om, at for at muliggøre udvikling og fremme fred og stabilitet, skal de politiske stridigheder ophøre; opfordrer EU til aktivt at støtte et afghanskledet program for afvæbning, demobilisering og reintegration af tidligere oprørere;

6.  understreger Afghanistans betydning for den regionale stabilitet; understreger, at et sikkert, stabilt og fremgangsrigt Afghanistan er afgørende for fred og stabilitet i regionen som helhed gentager i denne forbindelse betydningen af regionale partnere såsom landene i Centralasien, Iran, Kina, Indien og Pakistan; opfordrer dem til at samarbejde konstruktivt for at fremme en reel og resultatorienteret forhandlingsproces uden forhåndsbetingelser; noterer sig aktiviteterne i firepartskoordinationsgruppen om Afghanistan bestående af USA, Kina, Afghanistan og Pakistan, som blev oprettet i december 2015;

7.  udtrykker stærk bekymring over, at sikkerhedssituationen i Afghanistan, til trods for den politiske aftale i kølvandet på præsidentvalget i 2014, er blevet forværret, og at antallet af terrorangreb er mangedoblet; er foruroliget over Talebans igangværende territoriale ekspansion og den seneste tids styrkelse af IS' og al-Qaedas terrorgrupper; påpeger, at ifølge den amerikanske SIGAR er 6 785 medlemmer af de afghanske styrker blevet dræbt og 11 777 blevet såret i perioden fra januar til november 2016, og at UNAMA også har berettet om en stigning på 3 % i civile ofre (3 498 dræbte og 7 920 sårede) i 2016 i forhold til det foregående år; beklager den forværrede sikkerhedssituation, som gør det muligt for kriminelle grupper at kidnappe både afghanske og udenlandske statsborgere, herunder humanitære bistandsarbejdere;

8.  udtrykker dyb bekymring over, at Islamisk Stat er kommet til som det seneste element, der kan bidrage til det sikkerhedspolitiske landskabs voksende skrøbelighed i Afghanistan; understreger, at IS ud over sin højborg i den østlige del af landet (Nangarharprovinsen) forsøger at styrke sin tilstedeværelse i den nordlige del af landet med bistand fra Islamic Movement of Uzbekistan (IMU); fremhæver, at der, hvis dette lykkes, vil blive skabt et område, hvor udenlandske krigere og aktivister kan søge tilflugt, når de drives ud af Irak og Syrien i kølvandet på IS' militære nederlag i disse to lande;

9.  understreger vigtigheden af en ægte intern forsoningsproces; understreger behovet for at bekæmpe radikalisering, ekstremisme og rekruttering til terrororganisationer; understreger, at bekæmpelse af terrorisme og finansieringen heraf er et vigtigt element i at skabe et miljø, der bidrager til sikkerheden i Afghanistan;

10.  advarer om, at de afghanske nationale forsvars- og sikkerhedsstyrkers (ANDSF's) samt det nationale politikorps' svage kapacitet fortsat er et af de mest kritiske spørgsmål, som undergraver Afghanistans sikkerhed og genopbygning; glæder sig over EU's fortsatte fokus på styrkelse af de afghanske kvinders rettigheder og rolle og anerkender nødvendigheden af at uddanne kvindelige politibetjente; glæder sig over, at Republikken Indien i december 2015 gav tilsagn om at bistå Afghanistan med levering af forsvarsmateriel til det afghanske militær og militær uddannelse af tusindvis af afghanske sikkerhedsfolk, hvilket i høj grad har bidraget til at forbedre landets militære kapacitet, i overensstemmelse med formålet med den NATO-ledede mission "Resolute Support" for uddannelse og rådgivning af samt bistand til afghanske sikkerhedsstyrker og institutioner, som blev indledt i januar 2015; glæder sig over det arbejde, som Republikken Indien og Afghanistan har udført, og deres samarbejde om infrastrukturprojekter og humanitær bistand;

11.  mener, at bekæmpelsen af korruption inden for de afghanske regeringsinstitutioner skal være en permanent kerneprioritet som følge af alle de negative direkte konsekvenser af korruption for kvaliteten af regeringsførelsen i landet; opfordrer den afghanske regering til at øge den politiske inklusion, styrke ansvarligheden og aktivt bekæmpe korruptions- og nepotismekulturen; glæder sig i denne forbindelse navnlig over oprettelsen af justitscentret for korruptionsbekæmpelse i juni 2016; bemærker endvidere, UNAMA's opfordring til det internationale samfund om fortsat at yde støtte og bistand til den afghanske regerings indsats for at bekæmpe korruption;

12.  opfordrer den afghanske regering og dens regionale partnere, navnlig Iran, til at bekæmpe ulovlig narkotikahandel og ulovlig minedrift og koordinere med hinanden for at standse denne ulovlige praksis, der er til skade for stabiliteten i regionen; minder alle parter om, at disse er de vigtigste kilder til finansiering af terrororganisationer i regionen; påpeger, at enhver yderligere udvikling af minesektoren skal være bæredygtig og til gavn for den brede befolkning i overensstemmelse med internationale standarder; fordømmer den undertrykkelse, ulovlige narkotikahandel, landgrabbing, ulovlige konfiskation og afpresning, der udføres af krigsherrer; minder om, at produktionen af og handelen med opium i Afghanistan har katastrofale følger for lokalbefolkningen og den overordnede sikkerhed i landet;

13.  glæder sig over Afghanistans medlemskab af gennemsigtighedsinitiativet for udvindingsindustrien; opfordrer indtrængende den afghanske regering til at øge gennemsigtigheden i minesektoren og at fastsætte strenge krav til licenser og overvågning med henblik på at sikre en bæredygtig udvindingsindustri; opfordrer indtrængende regeringen til at intensivere indsatsen for at beskytte vitale ressourcer, såsom jord og mineraler, mod at blive udnyttet af kriminelle netværk og oprørsgrupper;

14.  støtter det afghanske folk og kræver, at alle konfliktens parter overholder den humanitære folkeret og respekterer rettighederne for alle medlemmer af samfundet, navnlig minoriteter, kvinder og børn, som er uforholdsmæssigt hårdt ramt af situationen; opfordrer indtrængende de afghanske myndigheder til fuldt ud at håndhæve handlingsplanen mellem FN og Afghanistan, som blev undertegnet i Kabul den 30. januar 2011, vedrørende praksissen med "Bacha bazi" og rehabilitering af børn, der er ofre for seksuelt misbrug; fordømmer angrebene på hospitaler og sundhedsklinikker, skoler og humanitære operationer; fordømmer på det kraftigste den fortsatte tilsidesættelse af menneskerettighederne og den barbariske vold, der udføres af Taleban, IS og al-Qaeda mod det afghanske folk; henleder opmærksomheden på den risiko, der er forbundet med tilbagesendelsen af tidligere krigsforbrydere, navnlig Gulbuddin Hekmatyar, grundlæggeren af Hizb-e-Islami, der blev udpeget som terrorist af USA i 2003 og har været forbundet med IS' øgede tilstedeværelse i Afghanistan;

15.  er foruroliget over, at volden mod kvinder i stigende grad er genopblusset, og at kvinder fratages deres rettigheder og får forringede levevilkår i Taleban-kontrollerede områder i Afghanistan; gentager sin opfordring til det afghanske parlament og den afghanske regering om at tilbagekalde alle love, der rummer elementer af diskrimination imod kvinder i strid med de internationale traktater, som Afghanistan har undertegnet; glæder sig over, at der er fokus på kvinders empowerment og integrering af ligestillingsaspektet i EU's bistand til Afghanistan, især den omstændighed at 53 % af EU's programmer har ligestilling mellem kønnene som et væsentligt mål; støtter fuldt ud den fulde gennemførelse af FN's Sikkerhedsråds resolution 1325 (2000) om kvinder, fred og sikkerhed og andre nationale foranstaltninger for fremme af ligestilling mellem kønnene og empowerment af kvinder og piger i Afghanistan samt for bekæmpelse af vold mod kvinder;

16.  opfordrer regeringerne i regionale partnerlande såsom landene i Centralasien samt Iran, Indien, Rusland og Pakistan til at arbejde sammen om at forfølge en fredsløsning i Afghanistan, løbende samfundsøkonomisk udvikling og øget intern stabilitet samt et samarbejde om sikkerhed og terror, og tilskynder til udveksling af efterretninger og samarbejde for at bekæmpe terrorister og ekstremister på begge sider af grænsen; opfordrer indtrængende alle afghanske regionale aktører til at forpligte sig til fuldt ud at tilstræbe gennemsigtighed i kampen mod terror;

17.  gentager behovet for, at det internationale samfund fortsætter sit engagement i Afghanistan, og for at bidrage til genopbygningen af landet, udvikle økonomien og modarbejde terrorisme; glæder sig over, at EU og medlemsstaterne bekræftede deres finansielle tilsagn på konferencen i Bruxelles; opfordrer navnlig til at støtte initiativer, der adresserer de internt fordrevnes og hjemvendte flygtninges mest presserende behov;

18.  understreger det ansvar, der påhviler EU og medlemsstaterne for at respektere retten til at søge international beskyttelse og til at deltage i UNHCR's genbosættelsesprogrammer; fremhæver retten til og muligheden for at søge tilflugt på sikre og lovlige måder som afgørende for at forhindre dødsfald blandt asylansøgere;

19.  noterer sig indgåelsen af den uformelle tilbagetagelsesaftale "Joint Way Forward" mellem EU og Afghanistan; beklager manglen på parlamentarisk tilsyn og demokratisk kontrol med indgåelsen af denne aftale; opfordrer regeringerne i regionen til at afstå fra at sende afghanere hjem; påpeger, at dette er en direkte overtrædelse af den humanitære folkeret, og at det stigende antal flygtninge, som behandles på denne måde, kun styrker terrorgrupperne og skaber mere ustabilitet i regionen; understreger, at hjemsendelse til Afghanistan bringer de hjemsendtes liv i alvorlig fare, navnlig for enlige uden et netværk af familie eller venner i Afghanistan, som har ringe chancer for at overleve; understreger, at EU's bistand og samarbejde skal være skræddersyet til at opnå udvikling og vækst i tredjelande og til at mindske og med tiden udrydde fattigdom, men ikke til at give tredjelande incitament til at samarbejde om tilbagetagelse af irregulære migranter, med magt at afskrække folk fra at rejse, eller at forhindre migrationsstrømme til Europa (Parlamentets beslutning af 5. april 2017 om håndtering af flygtninge- og migrantstrømme: EU-Udenrigstjenestens rolle(3);

20.  noterer sig afgørelsen fra Den Internationale Straffedomstols anklagemyndighed om at indlede en undersøgelse af mulige forbrydelser mod menneskeheden begået i Afghanistan siden 2003;

21.  opfordrer de afghanske myndigheder til at omstøde alle dødsdomme og genindføre et moratorium for henrettelser med henblik på at opnå en permanent afskaffelse af dødsstraffen; opfordrer indtrængende den afghanske regering til fuldt ud at gennemføre sin nationale plan om afskaffelse af tortur og beklager den rapporterede brug af tortur og mishandling af konfliktrelaterede tilbageholdte af alle parter i Afghanistan;

22.  giver udtryk for sin dybeste bekymring over den massive stigning i antallet af internt fordrevne personer i 2016 med over 600 000 nye fordrivelser, som kunne føre til en omfattende humanitær krise; opfordrer alle involverede parter til at sørge for disse sårbare afghanere og opfordrer den afghanske regering til at hjælpe med at reintegrere dem i det afghanske samfund; understreger, at over 9,3 millioner mennesker ifølge skøn fra de afghanske myndigheder, FN-agenturer og andre humanitære organisationer vil have behov for humanitær bistand inden udgangen af 2017;

23.  glæder sig over den foreløbige ikrafttrædelse af samarbejdsaftalen om partnerskab og udvikling mellem Den Europæiske Union og Afghanistan den 1. december 2017, hvilket udgør den første retligt bindende ramme for forbindelserne mellem de to parter; opfordrer endvidere EU's medlemsstater til hurtigt at ratificere aftalen, så den kan træde i kraft fuldt ud;

24.  pålægger sin formand at sende denne beslutning til næstformanden for Kommissionen/Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik, Rådet, Kommissionen, medlemsstaternes regeringer og parlamenter samt Afghanistans regering og parlament.

(1) EUT C 366 af 27.10.2017, s. 129.
(2) EUT C 65 af 19.2.2016, s. 133.
(3) Vedtagne tekster, P8_TA(2017)0124.


Situationen for Rohingyafolket
PDF 183kWORD 54k
Europa-Parlamentets beslutning af 14. december 2017 om situationen for rohingya-folket (2017/2973(RSP))
P8_TA(2017)0500RC-B8-0668/2017

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til sine tidligere beslutninger om Myanmar og situationen for rohingya-muslimerne, særlig af 14. september 2017(1), 7. juli 2016(2) og 15. december 2016(3), samt af 13. juni 2017 om statsløshed i Syd- og Sydøstasien(4),

–  der henviser til Rådets konklusioner om Myanmar/Burma af 16. oktober 2017,

–  der henviser til udtalelserne fra næstformanden for Kommissionen/Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik (NF/HR), Federica Mogherini, i Cox's Bazar i Bangladesh, den 19. november 2017,

–  der henviser til erklæringen af 6. september 2017 fra NF/HR om situationen i delstaten Rakhine, til erklæring af 11. september 2017 fra NF/HR om den seneste udvikling i delstaten Rakhine i Myanmar og grænseområdet i Bangladesh, til erklæring af 20. november 2017 fra NF/HR på Den Europæiske Unions vegne om Myanmar/Burma samt til erklæring af 23. november 2017 fra NF/HR om undertegnelsen af en bilateral tilbagetagelsesaftale mellem regeringerne i Myanmar og Bangladesh,

–  der henviser til EU-kommissæren med ansvar for humanitær bistand og krisestyring, Christos Stylianides' besøg i delstaten Rakhine i maj 2017,

–  der henviser til den fælles meddelelse af 1. juni 2016 fra NF/HR til Europa-Parlamentet og Rådet med titlen "Elementer i en EU-strategi over for Myanmar/Burma: et særligt partnerskab for demokrati, fred og velstand" (JOIN(2016)0024),

–  der henviser til den fælles pressemeddelelse af 25. november 2016 om den tredje menneskerettighedsdialog mellem EU og Myanmar,

–  der henviser til Rådets konklusioner om statsløshed af 4. december 2015,

–  der henviser til aftalememorandummet mellem Myanmar og Bangladesh om rohingya-folkets tilbagevenden fra Bangladesh til Myanmar, der blev underskrevet den 23. november 2017,

–  der henviser til erklæringen fra formanden for FN's Sikkerhedsråd om volden i delstaten Rakhine af 6. november 2017,

–  der henviser til resolutionen om menneskerettighedssituationen i Myanmar, som blev godkendt af FN's Generalforsamlings tredje udvalg den 16. november 2017,

–  der henviser til rapporten af 20. juni 2016 fra FN's højkommissær for menneskerettigheder med titlen "Situation of human rights of Rohingya Muslims and other minorities in Myanmar" og til rapporten af 18. marts 2016 fra FN's særlige rapportør om menneskerettighedssituationen i Myanmar,

–  der henviser til den 27. særlige samling i FN's Menneskerettighedsråd om menneskerettighedssituationen for mindretallet rohingya-muslimerne og andre mindretal i delstaten Rakhine i Myanmar,

–  der henviser til FN-konventionen af 1951 om flygtninges status og protokollen hertil fra 1967,

–  der henviser til FN-konventionen fra 1954 om statsløse personers retsstilling og konventionen fra 1961 om begrænsning af statsløshed,

–  der henviser til UNHCR's globale handlingsplan for udryddelse af statsløshed 2014-2024,

–  der henviser til verdenserklæringen om menneskerettighederne fra 1948,

–  der henviser til den endelige rapport fra det rådgivende udvalg om delstaten Rakhine,

–  der henviser til den internationale konvention om borgerlige og politiske rettigheder fra 1966 og den internationale konvention om økonomiske, sociale og kulturelle rettigheder fra 1966,

–  der henviser til ASEAN-chartret,

–  der henviser til forretningsordenens artikel 123, stk. 2 og 4,

A.  der henviser til, at delstaten Rakhine i Myanmar er hjemsted for omkring en million rohingyaer, et overvejende muslimsk mindretal der udsættes for undertrykkelse og alvorlige krænkelser af menneskerettighederne, herunder trusler mod deres liv og sikkerhed, nægtelse af retten til sundhedspleje og uddannelse, lider under fejlernæring og manglende fødevaresikkerhed, tvangsarbejde, seksuel vold og begrænsninger af deres politiske rettigheder;

B.  der henviser til, at rohingyaerne er et af verdens mest forfulgte mindretal, og at de nægtes deres fulde borgerrettigheder og gøres statsløse i henhold til Myanmars lov om statsborgerskab fra 1982; der henviser til, at rohingyaerne for størstedelens vedkommende er spærret inde i lejre med strenge begrænsninger af den fri bevægelighed i og uden for delstaten Rakhine;

C.  der henviser til, at de nylige angreb på sikkerhedsposter i august 2017 fremprovokerede en overvældende uforholdsmæssig reaktion fra Myanmars militær, som begik alvorlige menneskerettighedskrænkelser mod rohingya-folket;

D.  der henviser til, at mere end 646 000 rohingyaer siden august 2017 er flygtet for at finde sikkerhed i nabolandet Bangladesh, hvor de lever under rystende forhold; der henviser til, at det samlede antal af Rohingya-flygtninge i Bangladesh forventes at overstige 1 million inden udgangen af 2017; der henviser til, at snesevis af mennesker, heriblandt kvinder og børn, er døde undervejs, og at mere end 400 000 mennesker har behov for lægehjælp og fødevarebistand; der henviser til, at mord, voldtægt og tortur af rohingyaer samt afbrænding af deres landsbyer anvendes som redskaber til permanent at ødelægge rohingyaernes sociale struktur og traumatisere befolkningen;

E.  der henviser til, at grænsen mellem Myanmar og Bangladesh er blevet militariseret, og at der er placeret landminer for at forhindre folk i at passere den;

F.  der henviser til, at adgangen for humanitære organisationer ifølge FN-agenturer fortsat er meget begrænset, herunder med hensyn til levering af fødevarer, vand og medicin, til rohingyaerne;

G.  der henviser til, at FN's højkommissær for menneskerettigheder, Zeid Ra'ad Al Hussein, den 10. september 2017 meddelte, at situationen i Myanmar synes at være et skoleeksempel på etnisk udrensning, og den 5. december 2017 udtalte, at det ikke kan udelukkes, at statslige styrker i Myanmar har begået folkedrab på rohingya-muslimer; der henviser til, at Amnesty International har beskrevet mindretallenes situation i delstaten Rakhine som "apartheid", og der henviser til, at FN's Menneskerettighedsråd har fordømt forbrydelserne i Myanmar som "højst sandsynligt værende forbrydelser mod menneskeheden";

H.  der henviser til, at donorkonferencen, som blev afholdt i Genève den 23. oktober 2017 mellem UNHCR, OCHA, IOM, Den Europæiske Union og Kuwaits regering, fik tilsagn om støtte til en samlet værdi på i alt 344 mio. USD, hvoraf halvdelen kom fra EU;

I.  der henviser til, at regeringerne i Myanmar og Bangladesh har undertegnet et ikkebindende aftalememorandum, som skal garantere en sikker tilbagevenden for de rohingyaer, der er flygtet til Bangladesh; der henviser til, at NF/HR har kaldt undertegnelsen af memorandummet et vigtigt skridt hen imod at tage hånd om en af de værste humanitære kriser og menneskerettighedskriser i vor tid; der henviser til, at det er uklart, hvor mange potentielle hjemsendte rohingyaer, der vil blive anbragt i lejre og på midlertidige opholdssteder; der henviser til, at der ikke er nogen klar tidsplan for, hvornår de vil kunne vende tilbage til en passende sikkerhed og sikre boliger eller vil få anerkendt deres borgerrettigheder;

1.  beklager på det kraftigste den fortsatte vold og de begåede drab, den systematiske anvendelse af magt og tabet af menneskeliv, levebrød og boliger i delstaten Rakhine; udtrykker dyb bekymring over den humanitære situation og menneskerettighedssituationen og giver udtryk for sin dybeste sympati med og fulde støtte til rohingya-folket; minder om, at Myanmars myndigheder har pligt til at beskytte alle civile mod overgreb uden nogen forskelsbehandling, til at efterforske grove menneskerettighedskrænkelser og til at retsforfølge de ansvarlige i overensstemmelse med menneskerettighedsstandarder og -forpligtelser;

2.  opfordrer sikkerhedsstyrkerne til at sætte en øjeblikkelig stopper for drab, chikane og voldtægter begået mod rohingya-folket og for ødelæggelsen af deres hjem;

3.  opfordrer indtrængende Myanmars myndigheder til i samarbejde med internationale hjælpeorganisationer, EU og FN at tillade øjeblikkelig og uhindret adgang for internationale humanitære organisationer til delstaten Rakhine og de omkringliggende områder, herunder til at yde målrettet støtte til udsatte grupper som børn, ældre og ofre for seksuel vold; opfordrer indtrængende regeringen til at gennemføre foranstaltninger i overensstemmelse med FN's Sikkerhedsråds resolution 2106 (2013) til at forebygge og reagere på sager om seksuel vold;

4.  opfordrer Myanmars myndigheder til at give adgang for uafhængige observatører, navnlig FN's undersøgelsesmission, som blev nedsat af FN's Menneskerettighedsråd i marts 2017, med henblik på at sikre uafhængige og upartiske undersøgelser af påstande om alvorlige menneskerettighedskrænkelser begået af alle parter; opfordrer indtrængende alle parter til at sikre, at der ikke er straffrihed for menneskerettighedskrænkelser; minder om, at enkeltpersoner – når der foreligger tilstrækkelige beviser for, at disse har begået menneskerettighedskrænkelser – sikres en retfærdig rettergang ved uafhængige civile domstole og uden anvendelse af dødsstraf; opfordrer indtrængende FN's Sikkerhedsråd til at fortsætte sin indsats, herunder til at overdrage sagen til Den Internationale Straffedomstol, såfremt Myanmar ikke er i stand til eller ikke er villig til selv at retsforfølge eller selv at henvende sig;

5.  opfordrer Myanmars regering til at give de indenlandske og internationale medieorganisationer fuld og uhindret adgang til delstaten Rakhine og til at garantere sikkerheden for mediefolk;

6.  gentager sin opfordring til regeringen i Myanmar om straks at indstille brugen af landminer og til at fjerne alle miner, den allerede har placeret, herunder dem, der for nylig blev lagt langs grænsen til Bangladesh; opfordrer indtrængende det internationale samfund til at yde teknisk bistand i denne henseende; roser Bangladeshs indsats i forbindelse med den humanitære krise i et af dets nabolande; glæder sig over den beskyttelse, som Bangladesh har ydet til de rohingyaer, som er flygtet fra Myanmar, og opfordrer landet til fortsat at tilbyde støtte i samarbejde med UNHCR; opfordrer Bangladesh til yderligere at lette humanitære operationer, der gennemføres af internationale NGO'er, ved at forenkle den bureaukratiske byrde, registreringsprocessen og begrænsningerne af deres bevægelighed;

7.  noterer sig aftalememorandummet mellem Myanmar og Bangladesh vedrørende hjemsendelse; opfordrer indtrængende parterne til fuldt ud at respektere rohingyaernes frivillige, sikre og værdige tilbagevenden til deres hjemegn uden forskelsbehandling af nogen art og under fuldstændigt FN-tilsyn; understreger, at Myanmars myndigheder skal give tilstrækkelig sikkerhed for, at hjemvendte ikke vil blive forfulgt eller tvunget ind i separate lejre på et etnisk eller religiøst grundlag, og garantere, at menneskerettighedsorganer kan foretage en uafhængig og upartisk overvågning; bekræfter på ny princippet om non-refoulement og tilslutter sig UNHCR's vurdering af 24. november 2017 om, "at der på nuværende tidspunkt ikke er skabt betingelser i delstaten Rakhine i Myanmar, der muliggør sikre og holdbare tilbagesendelser"; opfordrer EU til i samarbejde med FN at gå i spidsen for den internationale indsats ved hjælp af et mellemstatsligt topmøde; foreslår, at dette topmøde gennemgår fremskridtene i forbindelse med hjemsendelsesprocessen for rohingyaerne og genetableringen af borgerrettigheder, samt at der indledes en uafhængig efterforskning af forbrydelser mod menneskeheden;

8.  opfordrer EU og dets medlemsstater til at øge den økonomiske og materielle støtte til indkvartering af flygtninge, samtidig med at det sikres, at bistanden ikke anvendes til uacceptable løsninger for flygtninge og hjemvendte; opfordrer internationale aktører til at sikre langsigtet finansiel støtte, som på holdbar vis opfylder de fordrevne rohingyaers og værtssamfundenes behov gennem adgang til relevante og forbedrede tjenester; henleder navnlig opmærksomheden på det presserende behov for finansiering, som beløber sig til ca. 10 mio. USD, til særlig lægehjælp og særlige mentale sundhedstjenester til ofre for voldtægt og kønsbaseret vold; opfordrer Kommissionen til at støtte en fuldstændig undersøgelse af omfanget af seksuel vold og andre forbrydelser mod rohingyaerne;

9.  udtrykker dyb bekymring over rapporter om handel med rohingya-kvinder og -piger i Myanmar og Bangladesh og opfordrer indtrængende begge landes myndigheder til at samarbejde med UNHCR og menneskerettighedsorganisationer om at sætte en stopper for menneskehandelen og yde de berørte kvinder og piger beskyttelse og støtte;

10.  opfordrer indtrængende Myanmars regering til at tage fat på den langsigtede og systematiske forskelsbehandling; understreger, at det er umuligt at ændre deres situation, hvis de grundlæggende årsager ikke behandles; bemærker i denne forbindelse, at nægtelsen af rettigheder for mindretal i Myanmar rækker videre end blot til rohingyaerne og også påvirker andre etniske grupper, herunder i delstaterne Kachin og Shan;

11.  glæder sig over den endelige rapport fra det rådgivende udvalg om delstaten Rakhine, som blev nedsat på anmodning af statsrådgiveren; tilskynder på det kraftigste Myanmars myndigheder til at udpege et gennemførelsesorgan så hurtigt som muligt til at gennemføre Kofi Annans henstillinger fuldt ud; opfordrer EU, FN og andre internationale aktører til at støtte denne proces;

12.  understreger det rådgivende udvalgs anbefaling om behovet for at bringe de lovmæssige bestemmelser om statsborgerskab på linje med internationale normer og traktater, som Myanmar er part i; opfordrer indtrængende Myanmars regering til at ændre loven om statsborgerskab og give rohingya-indbyggerne retligt anerkendt dokumentation for statsborgerskab, således at de accepteres som en etnisk minoritet, og deres ret til selvidentificering respekteres; opfordrer indtrængende regeringen til at udstede identitetskort, som ikke angiver religiøst tilhørsforhold;

13.  fastholder, at segregationen af rohingya-befolkningen i Myanmar skal bringes til ophør; opfordrer til, at udgangsforbuddet for rohingyaerne ophæves, og at alle de kontrolsteder, som ikke er nødvendige, afskaffes; opfordrer indtrængende Myanmars regering til at sikre, at rohingya-indbyggerne kan rejse frit i hele delstaten Rakhine og i resten af landet, og at navnlig deres ret til adgang til sundhedspleje, uddannelse og beskæftigelse fastholdes;

14.  opfordrer alle parter til at støtte opbygningen af effektive, demokratiske institutioner, et stærkt civilsamfund, respekt for grundlæggende rettigheder og frihedsrettigheder samt fremme af god regeringsførelse, retsstatsprincippet og et uafhængigt og upartisk retsvæsen;

15.  opfordrer EU og dets medlemsstater til hurtigst muligt at vedtage målrettede straffesanktioner mod de enkeltpersoner i militæret og sikkerhedstjenesterne, som er ansvarlige for, at de udbredte menneskerettighedskrænkelser fortsætter i Myanmar;

16.  beklager, at det ikke er lykkedes FN's Sikkerhedsråd at nå til enighed om afgørende foranstaltninger, og opfordrer EU og dets medlemsstater til at øge presset på dem, der blokerer meningsfulde foranstaltninger, herunder Kina og Rusland;

17.  opfordrer EU og dets medlemsstater til at udvide anvendelsesområdet for den eksisterende våbenembargo mod Burma; opfordrer endvidere FN's Sikkerhedsråd til at indføre en omfattende global våbenembargo mod Myanmar, suspendere al direkte og indirekte levering, salg eller overførsel, herunder transit og omladning af alle våben, al ammunition og andet militær- og sikkerhedsudstyr, samt tilbud om uddannelse eller anden militær og sikkerhedsmæssig bistand;

18.  opfordrer Myanmars regering, herunder statsrådgiveren, Aung San Suu Kyi, til utvetydigt at fordømme al tilskyndelse til racebaseret eller religiøst had og til at bekæmpe social diskrimination af og fjendtligheder mod rohingya-mindretallet, samt til at værne om den universelle ret til religions- og trosfrihed;

19.  opfordrer ASEAN og regionale regeringer til at fortsætte deres indsatser og til at øge presset på Myanmars regering og landets militær for at sætte en stopper for rettighedskrænkelser og beskytte alle civile i delstaten Rakhine og i det øvrige Myanmar;

20.  minder om, at Sakharovprisen uddeles til dem, der bl.a. forsvarer menneskerettighederne, beskytter mindretals rettigheder og overholder folkeretten; henleder opmærksomheden på muligheden for at overveje, om Sakharovprisen kan tilbagekaldes, hvis prismodtagere krænker disse kriterier, efter at prisen er blevet tildelt;

21.  tilskynder de vigtigste internationale og regionale aktører, navnlig i Kina, til at gøre brug af alle tilgængelige bilaterale, multilaterale og regionale platforme til at kræve, at grusomhederne ophører, og skabe en fredelig løsning;

22.  opfordrer NF/HR og medlemsstaterne til at øge presset på Myanmars myndigheder og sikkerhedstjenester markant for at sætte en stopper for den vold og diskrimination, som rohingya-folket udsættes for, og til at samarbejde med FN, ASEAN og regionale regeringer om at bringe segregationen i Myanmar til ophør;

23.  kræver, at NF/HR orienterer Parlamentet om de foranstaltninger, der blev truffet af EU's delegation på ASEM-udenrigsministermødet i Nay Pyi Taw den 21. november 2017; opfordrer indtrængende til en styrkelse af menneskerettighedsdialogen mellem EU og Myanmar med henblik på specifikt at drøfte spørgsmål vedrørende rohingya-befolkningen;

24.  opfordrer Kommissionen til at overveje konsekvenserne i forbindelse med de handelspræferencer, som Myanmar nyder godt af, herunder til at overveje at iværksætte en undersøgelse i medfør af de mekanismer, der er fastsat i "alt undtagen våben"-ordningen;

25.  opfordrer EU og dets medlemsstater til at støtte UNHCR's globale handlingsplan for udryddelse af statsløshed 2014-2024;

26.  pålægger sin formand at sende denne beslutning til Myanmars regering og parlament, Bangladeshs regering og parlament, næstformanden for Kommissionen/Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik, Kommissionen, medlemsstaternes regeringer og parlamenter, ASEAN's generalsekretær, ASEAN's Mellemstatslige Menneskerettighedskommission, FN's særlige rapportør for menneskerettighedssituationen i Myanmar, FN's højkommissær for flygtninge og FN's Menneskerettighedsråd.

(1) Vedtagne tekster, P8_TA(2017)0351.
(2) Vedtagne tekster, P8_TA(2016)0316.
(3) Vedtagne tekster, P8_TA(2016)0506.
(4) Vedtagne tekster, P8_TA(2017)0247.


Gennemførelse af direktivet om bekæmpelse af seksuelt misbrug og seksuel udnyttelse af børn og børnepornografi
PDF 205kWORD 58k
Europa-Parlamentets beslutning af 14. december 2017 om gennemførelsen af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2011/93/EU af 13. december 2011 om bekæmpelse af seksuelt misbrug og seksuel udnyttelse af børn og børnepornografi (2015/2129(INI))
P8_TA(2017)0501A8-0368/2017

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til artikel 3 og 6 i traktaten om Den Europæiske Union (TEU) og artikel 82, stk. 2, og artikel 83, stk. 1, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF),

–  der henviser til artikel 7, 8, 24, 47, 48, og 52 i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder,

–  der henviser til FN-konventionen af 20. november 1989 om barnets rettigheder og protokollerne hertil,

–  der henviser til Europarådets konvention om beskyttelse af børn mod seksuel udnyttelse og seksuelt misbrug af 25. oktober 2007,

–  der henviser til Europarådets konvention om it-kriminalitet af 23. november 2001,

–  der henviser til Europarådets vedtagelse af sin strategi for børns rettigheder (2016-2021),

–  der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2011/93/EU af 13. december 2011 om bekæmpelse af seksuelt misbrug af børn, seksuel udnyttelse af børn og børnepornografi og om erstatning af Rådets rammeafgørelse 2004/68/RIA(1),

–  der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2012/29/EU af 25. oktober 2012 om minimumsstandarder for ofre for kriminalitet med hensyn til rettigheder, støtte og beskyttelse af ofre og om erstatning af Rådets rammeafgørelse 2001/220/RIA(2),

–  der henviser til sin beslutning af 27. november 2014 om 25-årsdagen for FN's konvention om barnets rettigheder(3),

–  der henviser til sin beslutning af 11. marts 2015 om seksuelt misbrug af børn på internettet(4),

–  der henviser til Kommissionens meddelelse af 2. maj 2012 om "Europæisk strategi for et bedre internet for børn " (COM(2012)0196), og der henviser til Kommissionens rapport af 6. juni 2016 med titlen "Endelig evaluering af det flerårige EU-program om beskyttelse af børn, der bruger internettet og andre kommunikationsteknologier (et sikrere internet)" (COM(2016)0364),

–  der henviser til Kommissionens rapport af 16. december 2016 med en vurdering af, i hvilket omfang medlemsstaterne har truffet de nødvendige foranstaltninger til at efterkomme direktiv 2011/93/EU (COM(2016)0871), og Kommissionens rapport af 16. december 2016 med en vurdering af gennemførelsen af foranstaltningerne i artikel 25 i direktiv 2011/93/EU (COM(2016)0872),

–  der henviser til Europols rapport om trusselsvurdering af organiseret internetkriminalitet (Internet Organised Crime Threat Assessment (iOCTA)) fra 2016,

–  der henviser til rapporten fra Den Europæiske Unions Agentur for Grundlæggende Rettigheder af 27. februar 2017 med titlen "Børnevenlig retspleje: Perspektiver og erfaringer fra børn, der er involveret i retslige procedurer som ofre, vidner eller parter i ni EU-medlemsstater",

–  der henviser til Kommissionens meddelelse af 12. april 2017 med titlen "Beskyttelse af migrantbørn" (COM(2017)0211),

–  der henviser til forretningsordenens artikel 52 og til artikel 1, stk. 1, litra e), og bilag 3 til afgørelse truffet af Formandskonferencen den 12. december 2002 om proceduren for tilladelse til at udarbejde initiativbetænkninger,

–  der henviser til betænkning fra Udvalget om Borgernes Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender og udtalelse fra Kultur- og Uddannelsesudvalget og fra Udvalget om Kvinders Rettigheder og Ligestilling (A8-0368/2017),

A.  der henviser til, at seksuelt misbrug og seksuel udnyttelse af børn udgør alvorlige krænkelser af de grundlæggende rettigheder, navnlig børns ret til den beskyttelse og omsorg, som er nødvendig for deres trivsel, jf. FN's konvention fra 1989 om barnets rettigheder og Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder;

B.  der henviser til, at barnets tarv skal veje tungest, når der træffes foranstaltninger til at bekæmpe disse forbrydelser i overensstemmelse med Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder og FN's konvention om barnets rettigheder;

C.  der henviser til, at direktiv 2011/93/EU er en omfattende retsakt, der indeholder bestemmelser om materiel strafferet og strafferetlige procedurer, foranstaltninger vedrørende bistand til og beskyttelse af ofre og om forebyggelse, herunder administrative foranstaltninger, og gennemførelsen af det kræver tæt inddragelse af aktører fra forskellige sektorer, såsom retshåndhævende myndigheder, dommere, forældre- og familiesammenslutninger, der er aktive inden for beskyttelse af mindreårige, ikke-statslige organisationer, internetudbydere og andre;

D.  der henviser til, at Kommissionens rapport om gennemførelse ikke indeholder nogen statistikker med hensyn til fjernelse og blokering af websteder, der indeholder eller udbreder billeder af seksuelt misbrug af børn, især statistikker vedrørende hvor hurtigt indhold fjernes, hvor hyppigt de retshåndhævende myndigheder følger op på ​​rapporterne, forsinkelser i fjernelsen på grund af behovet for at undgå indblanding i igangværende undersøgelser, eller hvor hyppigt sådanne lagrede data rent faktisk anvendes af retslige eller retshåndhævende myndigheder;

E.  der henviser til, at en af ​​de største udfordringer ved undersøgelse af ​​seksuelt misbrug af børn og retsforfølgelse af gerningsmænd er manglende anmeldelse fra ofre; der henviser til, at drenge er mindre tilbøjelige til at anmelde misbrug;

F.  der henviser til, at børn, der er offer for seksuelt misbrug eller udnyttelse, lider under flere og langvarige fysiske og/eller psykiske traumer, der kan følge dem langt ind i voksenlivet;

G.  der henviser til, at seksuelt misbrug og seksuel udnyttelse af børn på nettet er et voksende fænomen, og at der er opstået nye former for kriminalitet såsom "hævnpornografi" og seksuel afpresning på internettet, og at det er nødvendigt at bekæmpe dem med konkrete foranstaltninger fra medlemsstaternes side;

H.  der henviser til, at de retshåndhævende myndigheder står over for udfordringer, der er forbundet med udveksling af materiale med seksuelt misbrug af børn via peer-to-peer-net og private net; der henviser til, at det er nødvendigt tidligt at gøre piger og drenge opmærksom på de eksisterende risici og på, hvor vigtigt det er at respektere andres værdighed og privatliv i den digitale tidsalder;

I.  der henviser til, at migrantbørn – især piger, men også en betydelig procentdel drenge(5) – er særligt udsat for seksuelt misbrug og seksuel udnyttelse i hænderne på menneskehandlere, smuglere, narkotikahandlere, prostitutionsnetværk samt andre personer eller netværk, der udnytter deres sårbarhed, på vej til, og når de er ankommet i Europa;

J.  der henviser til, at sexturismeindustrien berører et betydeligt antal børn, navnlig piger, men også en betydelig andel af drenge;

K.  der henviser til, at for at være i overensstemmelse med Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder skal foranstaltninger om fjernelse eller blokering af websteder på internettet, der træffes i henhold til betragtning 47 i direktiv 2011/93/EU, respektere de beskyttelsesforanstaltninger, der er nævnt i direktivets artikel 25;

L.  der henviser til, at systematisk gennemgang og metaanalyse har vist, at der for handicappede børn sammenlignet med deres ikke-handicappede jævnaldrende er omkring tre gange større sandsynlighed for, at de udsættes for fysisk eller seksuel vold;

M.  der henviser til, at brugen af ordet "børnepornografi" er ikke egnet til at definere de strafbare handlinger i artikel 5 og artikel 2, litra c), i direktiv 2011/93/EU og kan være til skade for de børn, der er ofre;

De vigtigste konklusioner og henstillinger

1.  fordømmer utvetydigt alle former for seksuelt misbrug eller udnyttelse af børn samt voldelig og nedværdigende viktimisering af børn på alle niveauer; glæder sig over Europarådets vedtagelse af sin strategi for børns rettigheder (2016-2021); opfordrer alle EU-institutionerne og medlemsstaterne til at træffe passende foranstaltninger til at forebygge og beskytte børn mod alle former for fysisk og psykisk vold, herunder fysisk og seksuelt misbrug og seksuel udnyttelse; opfordrer alle EU-institutionerne og medlemsstaterne til at gøre en samlet effektiv indsats for at udrydde seksuelt misbrug og udnyttelse og alle seksuelle forbrydelser mod børn i almindelighed; opfordrer EU-institutionerne og medlemsstaterne til udtrykkeligt at overveje beskyttelsen af ​​børn som en prioritet i forbindelse med planlægning og gennemførelse af politikker, der kan få negative virkninger for dem;

2.  mener, at direktiv 2011/93/EU udgør en solid og fuldstændig lovramme for bekæmpelse af seksuelt misbrug og seksuel udnyttelse af børn; beklager, at medlemsstaterne har stået over for betydelige udfordringer i forbindelse med omsættelsen og gennemførelsen af direktivet, navnlig med hensyn til bestemmelserne om forebyggelse, efterforskning og retsforfølgelse samt beskyttelse af og bistand til ofrene, og at direktivets fulde potentiale endnu ikke er blevet udnyttet; opfordrer indtrængende medlemsstaterne til at øge deres bestræbelser på at gennemføre direktivet fuldstændigt og korrekt; opfordrer medlemsstaterne til at sikre, at omskrivningen til lovtekst omsættes til effektiv gennemførelse for at sikre beskyttelse af og bistand til børneofre og nultolerance over for seksuelt misbrug af børn;

3.  beklager, at Kommissionen ikke har været i stand til at forelægge sine gennemførelsesrapporter inden for den i artikel 28 i direktiv 2011/93/EU angivne frist, og at de to evalueringsrapporter, som Kommissionen har forelagt, kun har dokumenteret selve medlemsstaternes gennemførelse i national ret, men ikke fuldt ud har vurderet, om de har opfyldt direktivets bestemmelser; anmoder medlemsstaterne om at samarbejde og sende Kommissionen alle relevante oplysninger om gennemførelsen af dette direktiv, herunder statistikker;

4.  understreger, at termen "materiale, der viser seksuelt misbrug af børn" er mere passende end "børnepornografi" for sådanne forbrydelser mod børn; opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at vedtage at anvende udtrykket "materiale, der viser seksuelt misbrug af børn" frem for termen "børnepornografi"; understreger imidlertid, at den nye terminologi på ingen måde må begrænse de lovovertrædelser, der er opført som "børnepornografi" i artikel 5 i direktiv 2011/93/EU, i forhold til artikel 2, litra c);

5.  finder det beklageligt, at Kommissionens rapport om gennemførelse ikke nævner, hvorvidt den har vurderet effektiviteten af ​​INHOPE-systemet i forbindelse med videresendelse af rapporter til tilsvarende organer i tredjelande;

6.  finder det beklageligt, at Kommissionen har undladt at indsamle data om de former for blokering, der er blevet anvendt; finder det beklageligt, at der ikke er blevet offentliggjort data om antallet af websteder på blokeringslister i de enkelte lande; finder det beklageligt, at der ikke findes nogen vurdering af anvendelsen af ​​sikkerhedsmetoder såsom kryptering for at sikre, at blokeringslister ikke lækkes og dermed kommer til at virke stik mod deres hensigt; glæder sig over den kendsgerning, at Kommissionen, efter at have fremmet obligatorisk blokering i 2011, udtrykkeligt har opgivet denne holdning;

Materiel strafferet (artikel 3, 4 og 5 i direktivet)

7.  noterer sig den kendsgerning, at de materielle strafferetlige bestemmelser i direktiv 2011/93/EU er blevet gennemført af medlemsstaterne; er ikke desto mindre bekymret over, at visse medlemsstater ikke fuldt ud har gennemført bestemmelserne om lovovertrædelser i form af seksuel udnyttelse (artikel 4), lovovertrædelser vedrørende seksuelt misbrug, når der er tale om misbrug af en anerkendt position med hensyn til tillid, myndighed eller indflydelse (artikel 3, stk. 5, nr. i)) eller af et særligt værgeløst barns situation (artikel 3, stk. 5, nr. ii)) og med hensyn til juridiske personers ansvar (artikel 12);

8.  mener især, at medlemsstaterne bør gøre deres yderste for at bekæmpe straffrihed for gerningsmænd, der har misbrugt børn seksuelt, samt fysiske eller juridiske personer, der er involveret i støtte, bistand eller medvirken til nogen form for lovovertrædelse vedrørende seksuel udnyttelse og seksuelt misbrug af børn; mener, at det er af den største betydning, at medlemsstaterne sikrer, at både fysiske og juridiske personer kan gøres ansvarlige, når manglende tilsyn eller kontrol med en person, der er medlem af den pågældende juridiske enhed, har tilladt eller gjort det lettere at begå en sådan forbrydelse;

9.  er især bekymret over de trusler og risici, som onlinedimensionen udgør for børn, navnlig hvad angår rekruttering af børn på internettet samt grooming og andre former for tilskyndelse; mener, at der derfor skal findes måder til at påvise, indberette og efterforske sådanne former for farlig praksis; understreger nødvendigheden af at forbedre niveauet for beskyttelse af børn på internettet og samtidig lancere bevidstgørelses- og oplysningsprogrammer om de farer, der findes på internettet;

10.  minder Kommissionen om, at begrænsninger på onlineindhold skal indføres på grundlag af lovgivningen og være veldefinerede, forholdsmæssige, legitime og forfølge et klart mål;

11.  er bekymret over det stigende antal live udsendelser på internettet, hvor børn udnyttes seksuelt, idet de kriminelle er meget dygtige og innovative i forbindelse med anvendelsen af avanceret teknologi; mener, at alle medlemsstaterne derfor bør forsøge at udvikle innovative anvendelsesformer af teknik til at spore og blokere adgangen til sådant indhold og samtidig lægge restriktioner på betalingerne for tjenester af denne art;

12.  understreger behovet for at bekæmpe nye former for kriminalitet på nettet såsom hævnporno og seksuel afpresning, som berører mange unge, især teenagepiger; opfordrer medlemsstaternes retshåndhævende myndigheder og retsvæsenet til at træffe konkrete foranstaltninger til at bekæmpe denne nye form for kriminalitet og opfordrer internetbranchen, hotlines, NGO'er og alle relevante organer til at påtage sig deres fælles ansvar, idet de søger at finde løsninger til at bekæmpe disse forbrydelser, herunder bedre udnyttelse af eksisterende teknologier og udvikling af nye teknologier, der kan lette identifikationen af personer, som begår strafbare handlinger på nettet;

13.  gentager den enkeltes ret til at bestemme, hvad der skal ske med hans eller hendes personlige data, især eneretten til at kontrollere brug og videregivelse af ​​personlige oplysninger samt retten til at blive glemt, defineret som muligheden for hurtig fjernelse af indhold, som kan være skadeligt for den pågældendes værdighed;

14.  understreger, at det er nødvendigt at få de medlemsstater, som endnu ikke har gjort det, til at gøre ikke blot online grooming, men også cyberstalking og online børnelokning strafbar; erindrer om, at termen cyberstalking betegner en situation, hvor en voksen kommunikerer online med en mindreårig eller en person, som vedkommende tror er mindreårig, med henblik på senere at begå en strafbar handling over for denne;

15.  finder det beklageligt, at der ikke foreligger statistikker om brugen af ​​strafferetlige procedurer til at beslaglægge udstyr i relevante sager;

Efterforskning og retsforfølgning

16.  bemærker, at adskillige medlemsstater ikke har opfyldt kravet om at retsforfølge lovovertrædelser i en tilstrækkelig lang periode efter, at ofret har nået myndighedsalderen; tilskynder derfor medlemsstaterne til at sikre, at de lovbestemte grænser, inden for hvilke disse forbrydelser kan anmeldes og retsforfølges, er af tilstrækkelig længde, og at de som minimum starter ved barneofrets myndighedsalder med henblik på at sikre mulighed for retsforfølgelse af forbrydelsen;

17.  understreger betydningen af artikel 17 for at sikre, at medlemsstaterne har jurisdiktion over lovovertrædelser, der begås ved hjælp af informations- og kommunikationsteknologi (IKT), hvortil der er opnået adgang fra den pågældende medlemsstats område, uanset om denne IKT befinder sig på den pågældende medlemsstats område; understreger behovet for at udvikle det praktiske grundlag for en fælles EU-tilgang til spørgsmålet om jurisdiktion i cyberspace, sådan som det blev påpeget på det uformelle møde mellem justits- og indenrigsministrene den 26. januar 2016;

18.  beklager, at ikke alle de lovovertrædelser, der er nævnt i direktiv 2011/93/EU, er omfattet af medlemsstaternes nationale lovgivning, når det drejer sig om ekstraterritorial jurisdiktion; finder det beklageligt, at nogle medlemsstater garanterer, at seksuelt misbrug begået i udlandet vil blive retsforfulgt uden en klage fra ofret; opfordrer medlemsstaterne til at udbedre disse mangler på effektiv måde;

19.  opfordrer alle medlemsstaterne til at afsætte tilstrækkelige finansielle og menneskelige ressourcer til de retshåndhævende og retslige myndigheder med henblik på at bekæmpe seksuelt misbrug og seksuel udnyttelse af børn, herunder særlig uddannelse af politi og efterforskere; opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at forøge de ressourcer, der er afsat til identifikation af ofre, og opfordrer indtrængende de ni medlemsstater, der endnu ikke har gennemført artikel 15, stk. 4, i direktiv 2011/93/EU om identifikation af ofre, til at gøre det hurtigst muligt og i den forbindelse oprette særlige efterforskningshold, som er udstyret med passende værktøjer og ressourcer;

20.  finder det beklageligt, at der stadig mangler præcise statistikker og data om det antal forbrydelser, der begås inden for navnlig området seksuelt misbrug og seksuel udnyttelse af børn, på grund af den store andel af ikke-anmeldte sager, nye typer af lovovertrædelser og forskellene i de definitioner og metoder, som de forskellige medlemsstater anvender;

21.  understreger, at nogle af de største udfordringer, som de retshåndhævende og retslige myndigheder står overfor i forbindelse med efterforskning og retsforfølgning i straffesager om seksuelt misbrug online, navnlig skyldes efterforskningens grænseoverskridende karakter og afhængigheden af elektronisk bevismateriale; bemærker navnlig behovet for at opgradere digitale efterforskningsteknikker med henblik på at holde trit med den hurtige teknologiske udvikling;

22.  opfordrer medlemsstaterne til at styrke samarbejdet mellem de retshåndhævende myndigheder, bl.a. ved hjælp af øget brug af fælles efterforskningshold; opfordrer indtrængende myndighederne til at anerkende, at overdreven afhængighed af hotlines og internetbranchen kan virke mod hensigten og kun overlader bekæmpelsen af ​​materiale, der viser seksuelt misbrug af børn, til andre;

23.  opfordrer medlemsstaterne til at anvende bestemmelserne i direktiv 2011/93/EU på en fremtidssikret måde; opfordrer indtrængende branchen og internetudbydere til at anvende den nyeste teknologi og til at investere i innovative løsninger til at øge mulighederne for at finde og retsforfølge gerningsmændene, optrevle kriminelle netværk online, samt for at beskytte ofrene;

24.  er foruroliget over internetudbydernes anvendelse af Carrier Grade NAT-teknologi (CGN), som gør det muligt at dele én og samme IP-adresse mellem flere brugere på samme tid, hvilket er til fare for sikkerheden på internettet og muligheden for at fastslå ansvar; opfordrer medlemsstaterne til at tilskynde internetudbyderne og netværksoperatørerne til at træffe de fornødne foranstaltninger til at begrænse antallet af brugere pr. IP-adresse, til gradvis at afvikle anvendelsen af CGN-teknologi og til at foretage de nødvendige investeringer for hurtigst muligt at indføre den nye generation af internetprotokoladresser (version 6 - IPv6);

25.  opfordrer medlemsstaterne til at forstærke deres politimæssige og retlige samarbejde samt til at gøre fuld brug af de eksisterende EU-samarbejdsredskaber, som findes inden for Europol – især inden for rammerne af AP Twins og Det Europæiske Center for Bekæmpelse af Cyberkriminalitet – og Eurojust, for at sikre en vellykket efterforskning og retsforfølgelse af gerningsmænd og eventuelle medskyldige; understreger, at Europol og Eurojust bør forsynes med de nødvendige midler til at udføre deres opgave i denne henseende, og opfordrer medlemsstaterne til at udveksle bedste praksis;

26.  opfordrer medlemsstaterne til at styrke deres politisamarbejde og retlige samarbejde for at bekæmpe menneskehandel og smugling af migrantbørn, som er særligt sårbare over for misbrug, menneskehandel og seksuel udnyttelse, hovedsageligt piger, men også drenge; efterlyser et udvidet samarbejde og hurtig udveksling af oplysninger mellem myndighederne med henblik på at spore forsvundne børn og interoperabilitet mellem databaser; opfordrer medlemsstaterne til at vedtage en holistisk tilgang, der involverer alle berørte aktører, og øge samarbejdet med retshåndhævende myndigheder, sociale tjenester og civilsamfundet; anerkender civilsamfundets vigtige rolle med hensyn til at identificere udsatte børn, i betragtning af den manglende tillid, som migrantbørn har vist de retshåndhævende myndigheder;

27.  tilskynder medlemsstaterne til at intensivere deres bestræbelser på at bekæmpe børnesexturisme og retsforfølge gerningsmændene og deres medskyldige, under hensyntagen til alle de involverede aktørers ansvar;

28.  mener, at medlemsstaterne bør tilskyndes til at udvikle et specialiseret internationalt netværk til bekæmpelse af sexturisme, der følges op med statslige foranstaltninger som f.eks. indførelse af finansieringsprogrammer, der har til formål at bistå familier og børn, som bor i risikoområder;

Forebyggelse (artikel 22, 23 og 24 i direktivet)

29.  opfordrer medlemsstaterne til at indføre effektive forebyggelses- og interventionsprogrammer, herunder regelmæssige uddannelsesprogrammer for alle embedsmænd, undervisere, forældreforeninger og interessenter, der er i kontakt med børn, således at de bedre kan vurdere risikoen for, at der begås forbrydelser;

30.  opfordrer indtrængende alle medlemsstater til at gennemføre passende foranstaltninger f.eks. med henblik på at skabe større bevidsthed hos offentligheden, forebyggelseskampagner, uddannelse af og særlige uddannelsesprogrammer for myndigheder, forældre, lærere, børn og mindreårige – også i samarbejde med forældresammenslutninger, der spiller en aktiv rolle med hensyn til beskyttelse af børn og mindreårige, såvel som med relevante civilsamfundsorganisationer – for at fremme mediekendskab samt internetsikkerhed, familieværdier (f.eks. gensidigt ansvar, respekt og omsorg), menneskelig værdighed, selvværd, ikke-vold og generelt børns ret til at blive beskyttet mod alle former for seksuelt misbrug og seksuel udnyttelse;

31.  opfordrer EU-institutionerne og medlemsstaterne til at indføre en trindelt ordning til beskyttelse af børn baseret på barnets tarv og fuld respekt for hans eller hendes grundlæggende rettigheder med henblik på at sende en klar besked om, at alle former for fysisk, seksuelt og følelsesmæssigt misbrug af børn er uacceptable og strafbare handlinger;

32.  opfordrer medlemsstaterne til at udveksle bedste praksis om undervisningsmateriale og uddannelsesprogrammer for alle de involverede aktører, som f.eks. lærere, forældre, undervisere og retshåndhævende myndigheder, til at øge kendskabet til grooming og andre risici for børns sikkerhed på internettet; tilskynder medlemsstaterne til opstille ambitiøse undervisningsprogrammer, der tager sigte på både forældre og unge, med henblik på at styrke deres handlekraft ved at gøre dem opmærksomme på internettets farer og tilskynde dem til at indberette hændelser, som de er vidne til eller offer for, navnlig via de hotlines, der specielt er oprettet for børn; finder det meget vigtigt at give forældre retningslinjer for, hvordan de kan vurdere de risici, som deres børn kan stå overfor, og på et tidligt tidspunkt kunne opdage tegn på potentielt seksuelt misbrug på nettet; opfordrer tjenesteyderne til at intensivere deres indsats for at gøre borgerne opmærksomme på farerne på internettet, især for børn, ved at udvikle interaktive værktøjer og informationsmateriale;

33.  opfordrer indtrængende medlemsstaterne til i deres lovgivning at indføre obligatorisk strafferegisterkontrol for personer, der ansøger om arbejde eller melder sig til frivilligt arbejde, som indebærer adgang til eller myndighed over børn, og til systematisk at udveksle oplysninger om personer, der udgør en risiko for børn;

34.  opfordrer medlemsstaterne til at udveksle oplysninger om børnesexforbrydere for at forhindre, at de ubemærket flytter fra én medlemsstat til en anden med henblik på at arbejde eller udføre frivilligt arbejde med børn eller børneinstitutioner; tilskynder medlemsstaterne til at intensivere informationsudvekslingen om straffedomme og rettighedsfortabelse samt til at sikre systematisk og konsekvent dataindsamling i nationale registre over gerningsmænd; opfordrer indtrængende medlemsstaterne til at opfylde deres forpligtelser i henhold til artikel 22 i direktiv 2011/93/EU og tilvejebringe effektive akademisk kontrollerede interventionsprogrammer og foranstaltninger for personer, som frygter, at de kan komme til at begå seksuelt misbrug og andre lovovertrædelser, der er omhandlet i artikel 3 til 7 i direktivet;

35.  bemærker, at nogle medlemsstater har udviklet særlige operationelle systemer og kriminalteknisk kapacitet med henblik på at efterforske seksuelt misbrug; bemærker imidlertid, at de fleste medlemsstater hverken har specialiserede efterforskningstjenester eller finansielle midler til at erhverve kriminalteknisk materiale, såsom særligt software, der gør det muligt at gennemføre efterforskning på nettet; henstiller derfor, at EU støtter disse tjenester ved om nødvendigt at tilvejebringe de relevante midler;

36.  noterer sig, at de fleste tilfælde af seksuelt misbrug og seksuel udnyttelse af børn sjældent indberettes til de retshåndhævende myndigheder; opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at tage de nødvendige skridt til at forbedre og styrke indberetningen af disse overtrædelser og overveje at indføre systematiske mekanismer til direkte indberetning;

37.  opfordrer medlemsstaterne til at udvikle eller styrke de telefoniske hjælpetjenester for børn, der yder hjælp og støtte til børn, der er offer for seksuelt misbrug eller udnyttelse, og som bidrager til at sikre børns grundlæggende ret til at blive hørt; anmoder medlemsstaterne om at sikre, at disse telefoniske hjælpetjenester er tilgængelige døgnet rundt, at de er tilgængelige via forskellige kommunikationsmidler, at de er omfattet af fortrolighed, at de er gratis for børnene, men også for de telefoniske hjælpetjenester, samt at disse hjælpetjenester indtager en klar placering inden for de nationale børnebeskyttelsesordninger og er sikret strukturel og langsigtet finansiering;

Bistand til og beskyttelse af ofre (artikel 18, 19 og 20 i direktivet)

38.  opfordrer medlemsstaterne til fuldt ud at gennemføre direktiv 2012/29/EU om rettigheder for ofre for kriminalitet, til at vedtage særlige foranstaltninger til beskyttelse af børneofre og til udveksling af bedste praksis for at sikre, at børn får den fornødne bistand og støtte under hele straffesagen og senere;

39.  glæder sig over den bedste praksis, der er indført i visse medlemsstater med hensyn til beskyttelse af børn, såsom f.eks. Barnhuset i Sverige; opfordrer medlemsstaterne til at fokusere på at sikre ydelse af juridisk bistand, psykologisk støtte og bistand og til at undgå sekundær viktimisering af børn; tilskynder medlemsstaterne til at iværksætte oplysningskampagner både på regionalt og nationalt plan for at fremme støtte til børneofre og fremme en kulturel ændring i den offentlige mening for at undgå enhver holdning, der medfører, at offeret gives skylden, hvilket kan medføre yderligere traumer for børn, der er offer for misbrug;

Fjernelse og blokering (artikel 25)

40.  glæder sig over, at medlemsstaterne har gennemført lovgivning og administrative foranstaltninger til fjernelse af websider med materiale, der viser seksuelt misbrug af børn, som udbydes på deres område; opfordrer medlemsstaterne til fuldt ud at gennemføre artikel 25 i direktiv 2011/93/EU og prioritere en hurtig fjernelse ved kilden af materiale, der viser seksuelt misbrug af børn, og med de relevante beskyttelsesforanstaltninger; beklager, at kun halvdelen af medlemsstaterne har indarbejdet bestemmelser i deres nationale lovgivning, der gør det muligt at blokere adgangen til sådanne websteder for brugere på deres område; minder om, at fjernelsesforanstaltninger er mere effektive end blokering i bekæmpelsen af ​​spredning af materiale, der viser seksuelt misbrug af børn, eftersom blokering ikke sletter indholdet;

41.  beklager og udtrykker bekymring over, at selv om Kommissionen har nævnt, at nogle medlemsstater ikke har fungerende "anmeldelses- og fjernelsesprocedurer" 16 år efter ikrafttrædelsen af ​​direktiv 2000/31/EF (direktivet om elektronisk handel), har den ikke angivet, at der vil blive truffet nogen foranstaltninger til at pålægge disse medlemsstater at opfylde EU-lovgivningen;

42.  opfordrer Kommissionen til at gøre en yderligere indsats for at indsamle de oplysninger, der er nødvendige for at fastslå, hvilke procedurer der anvendes i de medlemsstater, hvor der ikke findes nogen fungerende anmeldelses- og fjernelsesprocedure eller nogen strafferetslige foranstaltninger, og til at indlede traktatbrudsprocedure mod medlemsstaterne, hvis de ikke overholder forpligtelserne i direktiv 2000/31/EF i så henseende;

43.  beklager, at Kommissionen hverken har vurderet sikkerheden ved blokeringslister, de blokeringsteknologier, der anvendes i de lande, der har gennemført foranstaltningerne, gennemførelsen af sikkerhedsforanstaltninger såsom kryptering til opbevaring og kommunikation af blokeringslister eller har foretaget en meningsfuld analyse af effektiviteten af ​​denne foranstaltning;

44.  bemærker, at direktiv 2011/93/EU ikke indeholder krav om obligatorisk blokering; erkender, at blokering hverken er en unik eller en pålidelig teknologi; anbefaler fjernelse ved kilden af materiale, der viser misbrug af børn, udnyttelse af børn og seksuelt misbrug af børn, i forbindelse med effektive retslige og retshåndhævende foranstaltninger;

45.  opfordrer indtrængende medlemsstaterne til i samarbejde med internetbranchen at fremskynde procedurerne for anmeldelse og fjernelse af ulovligt indhold på internettet, som stadig er for langsommelige, og til at etablere partnerskaber med internetbranchen, Europol og Eurojust med henblik på at forhindre, at netværk og systemer bliver hacket og misbrugt til at distribuere materiale, der viser seksuelt misbrug af børn;

46.  opfordrer medlemsstaterne til, at de i tilfælde, hvor indholdet stilles til rådighed fra tredjelande, intensiverer deres samarbejde med de pågældende tredjelande og med Interpol for at sikre øjeblikkelig fjernelse af det pågældende indhold;

47.  henstiller, at de relevante myndigheder regelmæssigt ajourfører sortlister over websteder, der indeholder materiale med seksuelt misbrug af børn, og formidler disse til internetudbyderne for at undgå f.eks. overblokering og for at sikre proportionalitet; anbefaler udveksling af sådanne sortlister over websteder mellem medlemsstaterne, med Europol og dets Europæisk Center til Bekæmpelse af IT-Kriminalitet samt med Interpol; mener i denne forbindelse, at den nyudviklede hashing-teknologi, der omfatter automatisk billedsporing og -genkendelse, kunne tages i anvendelse; understreger, at al anvendt teknologi bør afprøves nøje for at fjerne eller i det mindste begrænse risikoen for hacking, misbrug eller uheldige virkninger;

48.  opfordrer INHOPE-netværket til at arbejde sammen med sine medlemmer for at skabe en sikker anonym rapporteringsmekanisme på dybe netværk, såsom mørkenettet, der findes på TOR-netværket, som giver samme høje standard for anonymitet som den, der er fastsat af presseorganisationer for whistleblowers, for at muliggøre at personer, der bruger sådanne netværk, kommer frem med oplysninger eller rapporter om materiale, der viser seksuelt misbrug af børn;

49.  opfordrer indtrængende medlemsstaterne til at gøre det obligatorisk for internetudbydere proaktivt at indberette materiale, der viser seksuelt misbrug af børn, der er sporet i deres infrastruktur, til de retshåndhævende myndigheder samt til nationale telefoniske hjælpetjenester; opfordrer Kommissionen til at fortsætte sin finansiering under Connecting Europe-faciliteten (CEF) for at give de telefoniske hjælpetjenester de fornødne ressourcer til at påtage sig deres ansvar for at imødegå ulovligt onlineindhold;

50.  anerkender den aktive og støttende rolle, som civilsamfundsorganisationer spiller i bekæmpelsen af materiale med seksuelt misbrug af børn på internettet, såsom INHOPE-netværket af telefoniske hjælpetjenester, herunder Internet Watch Foundation i Det Forenede Kongerige; opfordrer indtrængende Kommissionen til i samarbejde med INHOPE at fastsætte og gennemføre bedste praksis, især med hensyn til statistisk rapportering og effektivt samspil med retshåndhævelse; opfordrer indtrængende de medlemsstater, der endnu ikke har gjort det, til at oprette sådanne telefoniske hjælpetjenester, og mener, at de bør have mulighed for at søge efter materiale, der viser seksuelt misbrug af børn online, proaktivt;

51.  opfordrer indtrængende de medlemsstater, der endnu ikke har gjort det, til ufortøvet at indføre børnevenlige indberetnings- og rådgivningsmekanismer såsom telefon- eller computerbaserede hjælpetjenester med e-mails, eller apps til tablets eller smartphones, hvortil internetbrugere – også anonymt – kan anmelde materiale med seksuelt misbrug af børn, som de finder på internettet, således at disse hjælpetjenester er i stand til hurtigt at bedømme dette indhold med henblik på anmeldelse og hurtig fjernelse af materialet og fjernelse af indhold på servere uden for deres område; anmoder om en klar anerkendelse og styrkelse af hjælpetjenesterne og tilskynder medlemsstaterne til at udstyre dem med tilstrækkelige ressourcer, herunder et passende budget og et sagkyndigt, fagligt uddannet personale; mener, at disse hjælpetjenester bør have mulighed for proaktivt at søge efter materiale med seksuelt misbrug af børn på internettet og samtidig modtage tip fra offentligheden;

52.  understreger nødvendigheden af på EU-plan at fremme og støtte oplysningsprogrammer for borgerne, der giver dem mulighed for at anmelde internetindhold, der er ulovligt eller skadeligt for børn, til myndighederne;

53.  opfordrer Kommissionen til fortsat at holde Parlamentet regelmæssigt underrettet om status vedrørende medlemsstaternes overholdelse af direktivet ved at levere opdelte og sammenlignelige data om medlemsstaternes præstation med hensyn til forebyggelse og bekæmpelse af seksuelt misbrug og seksuel udnyttelse af børn offline og online; opfordrer Kommissionen til at forelægge en mere omfattende rapport om gennemførelsen af direktivet, som bør omfatte yderligere oplysninger og statistikker om fjernelse og blokering af websteder med materiale, der viser seksuelt misbrug af børn, statistikker om hastigheden for fjernelse af ulovligt indhold, der ikke er blevet fjernet inden for en periode på 72 timer, og om de retshåndhævende myndigheders opfølgning af de anmeldte strafbare handlinger, forsinkelser i fjernelsen af indhold, der opstår som følge af nødvendigheden af at undgå indblanding i igangværende efterforskning, information om de retslige og retshåndhævende myndigheders anvendelse af lagrede data og om, hvilke foranstaltninger der træffes af hotlinerne, efter at de retshåndhævende myndigheder er blevet underrettet om, at de skulle kontakte hostingudbyderne; pålægger sit kompetente udvalg at afholde en høring om status for gennemførelsen og eventuelt overveje at vedtage en supplerende betænkning om opfølgningen af gennemførelsen af direktivet;

o
o   o

54.  pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet og Kommissionen samt til medlemsstaternes parlamenter og regeringer.

(1) EUT L 335 af 17.12.2011, s. 1.
(2) EUT L 315 af 14.11.2012, s. 57.
(3) EUT C 289 af 9.8.2016, s. 57.
(4) EUT C 316 af 30.8.2016, s. 109.
(5) Undersøgelser viser, at drenge kan føle sig særlig hæmmet med hensyn til at afsløre seksuelt misbrug, bl.a. på grund af årsager, der hænger sammen med samfundets opfattelse af mænd. Se f.eks. undersøgelse foretaget af Enheden for Efterfølgende Konsekvensanalyse under Europa-Parlamentets Forskningstjeneste, PE 598.614, s. 16, og Schaefer, G.A., Mundt, I.A, Ahlers C.J. og Bahls, C.: "Child sexual abuse and psychological impairment in victims: results of an online study initiated by victims, Journal of Child Sex Abuse, Vol. 21, nr. 3, 2012, s. 343-360.


Resultatet af arbejdet i Udvalget for Andragender 2016
PDF 296kWORD 58k
Europa-Parlamentets beslutning af 14. december 2017 om resultatet af arbejdet i Udvalget for Andragender i året 2016 (2017/2222(INI))
P8_TA(2017)0502A8-0387/2017

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til sine tidligere beslutninger om resultatet af drøftelserne i Udvalget for Andragender,

–  der henviser til Den Europæiske Ombudsmands årsberetning for 2016,

–  der henviser til artikel 10 og 11 i traktaten om Den Europæiske Union (TEU),

–  der henviser til artikel 24 og 227 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF),

–  der henviser til artikel 228 i TEUF,

–  der henviser til artikel 44 i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder, som omhandler retten til at indgive andragender til Europa-Parlamentet,

–  der henviser til bestemmelserne i TEUF angående traktatbrudsproceduren, særlig artikel 258 og 260,

–   der henviser til forretningsordenens artikel 52 og artikel 216, stk. 7,

–  der henviser til betænkning fra Udvalget for Andragender (A8-0387/2017),

A.  der henviser til, at udvalget i 2016 modtog 1 569 andragender – mod 1 431 andragender i 2015 – og at 1 110 andragender (70,8 %) opfyldte kravene til behandling;

B.  der henviser til, at 6 132 brugere af Parlamentets webportal for andragender støttede et eller flere andragender i 2016 – mod 902 brugere i 2015 – og at antallet af sympatitilkendegivelser for samtlige andragender og samtlige brugere var på 18 810 i 2016 – mod 1 329 tilkendegivelser i 2015;

C.  der henviser til, at antallet af andragender er beskedent i forhold til EU's samlede befolkningstal; der henviser til, at antallet viser, at et udsnit af EU-borgere kender til og benytter sig af retten til at indgive andragender, og at de forventer at henlede EU-institutionernes opmærksomhed på anliggender, som bekymrer borgerne, og som falder ind under EU-kompetencer, via proceduren for andragender; der henviser til, at der imidlertid må gøres en større indsats for at skabe øget bevidsthed om og fremme retten til at indgive andragender til Europa-Parlamentet;

D.  der henviser til, at retten til at indgive et andragende til Europa-Parlamentet åbner mulighed for, at EU-borgere og personer med bopæl i EU kan indgive en officiel anmodning direkte til deres repræsentanter, og at denne rettighed derfor bør beskyttes og værdsættes behørigt; der henviser til, at denne rettighed er altafgørende for at sikre, at EU-borgere og personer med bopæl i EU aktivt engagerer sig i Den Europæiske Unions virksomhedsområde;

E.  der henviser til, at Europa-Parlamentet længe har stået i spidsen for udviklingen af processen for andragender internationalt, og at det stadig har det mest åbne og gennemsigtige system i Europa, hvilket navnlig giver andragerne mulighed for at følge fuldstændigt med i dets aktiviteter;

F.  der henviser til, at udvalgets rolle med hensyn til at styrke de europæiske borgere er et af de væsentlige kendetegn, der bidrager til en styrkelse af Parlamentets image og myndighed i vælgernes øjne ved at lade institutionen tage hensyn til og bedre holde øje med, hvordan EU-retten gennemføres af medlemsstaterne og de øvrige EU-institutioner;

G.  der henviser til, at aktiv deltagelse kun er mulig på grundlag af en demokratisk og gennemsigtig proces hos alle EU-institutioner, som gør det muligt for Parlamentet og Udvalget for Andragender at udføre sit arbejde på en borgervenlig og forståelig måde;

H.  der henviser til, at de, der indgiver og støtter andragender, er engagerede borgere, som til gengæld forventer, at EU-institutionerne skaber en merværdi, når det drejer sig om at løse deres problemer; der henviser til, at manglende fyldestgørende reaktion på andragender sandsynligvis vil resultere i frustration og følgelig i utilfredshed med Unionen;

I.  der henviser til, at borgerne ofte henvender sig til Udvalget for Andragender som en sidste udvej, når andre organer og institutioner på regionalt og nationalt plan ikke er i stand til at løse deres problemer;

J.  der henviser til, at andragender gør det muligt for Europa-Parlamentet at lytte til de problemer, borgerne står over for, og bidrage til at løse dem, og at disse andragender bør anvendes til at vurdere EU-lovgivningens indvirkning på befolkningens dagligdag;

K.  der henviser til, at en forøgelse af borgernes direkte deltagelse i beslutningsprocesserne på EU-plan og en forbedring af disse beslutningsprocessers kvalitet kun er mulig på grundlag af en demokratisk forvaltning, som kan sikre gennemsigtighed, effektiv beskyttelse af de grundlæggende rettigheder samt optagelse på EU's politiske dagsorden af de spørgsmål, som borgerne har rejst;

L.  der henviser til, at andragender er en nyttig informationskilde, bl.a. når det drejer sig om at opspore overtrædelser af EU-retten såvel som mangler og uoverensstemmelser i EU-retten med hensyn til målet om at sikre fuld beskyttelse af de grundlæggende rettigheder for alle borgere;

M.  der henviser til, at andragender indeholder utroligt mange vigtige oplysninger på forskellige områder, som kan være til nytte for andre af Parlamentets udvalg, også i forbindelse med deres lovgivningsaktiviteter; der henviser til, at det er Parlamentets ansvar som helhed at overholde den grundlæggende ret til at indgive andragender gennem en passende behandling af andragender;

N.  der henviser til, at hvert enkelt andragende bør gøres til genstand for en omhyggelig vurdering og behandling, og at hver enkelt andrager har ret til at modtage et første svar fra Udvalget for Andragender, som fuldstændig tager højde for de rejste spørgsmål, under fuld overholdelse af retten til god forvaltning som fastlagt i artikel 41 i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder; der henviser til, at der ofte er behov for efterfølgende udvekslinger og svar som følge af den indledende behandling af andragender eller samspillet med Kommissionen og de nationale myndigheder som yderligere opfølgning på at søge løsninger;

O.  der henviser til, at et andragende opfylder betingelserne for behandling, jf. artikel 227 i TEUF og forretningsordenens artikel 215, såfremt de formelle krav til andragender er opfyldt, dvs. at en andrager, som er EU-borger eller har bopæl i en medlemsstat, kan indgive et andragende om forhold, der henhører under områder, som EU beskæftiger sig med, og som vedrører den pågældende direkte; der henviser til, at det er anerkendt, at disse virksomhedsområder strækker sig langt ud over en ren og skær sammenlægning af EU's enekompetencer; der henviser til, at 459 andragender ikke opfyldte betingelserne for behandling, fordi de formelle krav ikke var opfyldt;

P.  der henviser til, at for at sikre effektivt arbejde i Udvalget for Andragender bør behandlingen af de grundløse eller afviste andragender afsluttes, og der bør gives en begrundelse til andrageren; der henviser til, at den procedure til behandling af andragender altid bør baseres på andragerens egen interesse;

Q.  der henviser til, at den særlige interaktive karakter af selve proceduren for andragender og den centrale rolle, borgerne spiller i proceduren, gør hver sag unik og udelukker en forud fastlagt tidsramme; der henviser til, at sådanne procedurer kræver en særlig grad af fleksibilitet og særlige PR-kompetencer i forvaltningen;

R.  der henviser til, at et betragteligt antal andragender bliver drøftet offentligt på møderne i Udvalget for Andragender; der henviser til, at andragerne har ret til selv at forelægge deres andragender og hyppigt deltager fuldt ud i drøftelserne og således bidrager aktivt til udvalgets arbejde; der henviser til, at 201 andragere i 2016 var til stede under forhandlingerne i udvalget, mens 61 andragere deltog aktivt i forhandlingerne ved at bede om ordet:

S.  der henviser til, at de oplysninger, som borgerne forelægger i andragender og på udvalgsmøder – suppleret med ekspertise fra Kommissionen, medlemsstaterne eller andre organer – er omdrejningspunktet for udvalgets arbejde;

T.  der henviser til, at de vigtigste spørgsmål i andragenderne fra 2016 vedrørte det indre marked (navnlig levering af tjenesteydelser og fri bevægelighed for personer), grundlæggende rettigheder (særlig børns og handicappedes rettigheder), sociale anliggender (arbejdsvilkår), miljøspørgsmål (affaldsforvaltning, forurening og miljøbeskyttelse) og det specifikke spørgsmål om Brexit (tab af erhvervede rettigheder og folkeafstemningens mandat);

U.  der henviser til, at Parlamentets webportal for andragender, som blev lanceret ved udgangen af 2014, er i drift; der henviser til, at 1 067 andragender (68 % af de modtagne andragender) blev indgivet via webportalen i 2016 – mod 992 andragender i 2015; der henviser til, at der er blevet foretaget tekniske forbedringer, herunder forbedringer i søgefunktionen, hvilket er til hjælp for både brugerne og portalens administratorer; der henviser til, at sammendrag af andragender bliver uploadet kort efter vedtagelsen; der henviser til, at indstillinger vedrørende fortrolig behandling og håndtering af personoplysninger er blevet revideret, og at der er indsat en række ofte stillede spørgsmål (FAQ); der henviser til, at sammendrag af andragender fra 2015 og 2016 er blevet uploadet ved hjælp af et nyt migrationsredskab; der henviser til, at der er blevet gennemført en proces til optimering af søgemaskinen; der henviser til, at et stort antal anmodninger om teknisk bistand fra brugerne er blevet behandlet tilfredsstillende; der henviser til, at der er yderligere faser af projektet på vej, hvilket vil gøre det muligt at indføre funktioner som automatisk elektronisk underretning om placering af hvert enkelt andragende på udvalgets dagsordener sammen med det tilhørende webstreaming link og også om den efterfølgende uploading af de relaterede protokoller og videoer fra de relevante forhandlinger, til gavn for både andragerne og deres sympatisører;

V.  der henviser til, at det europæiske borgerinitiativ er et vigtigt redskab, som vil kunne forbedre borgernes muligheder for at deltage i EU's politiske beslutningsproces, og hvis potentiale bør udnyttes fuldt ud, hvilket kan øge borgernes tillid til EU-institutionerne og bidrage til opbygningen af et ægte og inklusivt EU; der henviser til, at det lovgivningsmæssige forslag, som Kommissionen fremsatte den 13. september 2017 for at revidere den nuværende forordning (EU) nr. 211/2011 om borgerinitiativer (COM(2017)0482), fungerer som en igangsætter for en meget nødvendig revisionsproces, der skal gøre dette værktøj mere tilgængeligt og nyttigt for EU-borgerne;

W.  der henviser til, at der blev planlagt fire undersøgelsesrejser, jf. artikel 216a i Parlamentets forretningsorden; der henviser til, at undersøgelsesrejser udgør et centralt redskab for Udvalget for Andragender, både fordi det er en enestående mulighed for at indsamle oplysninger fra forskellige interessenter om komplekse spørgsmål, og fordi de samtidig bidrager til at gøre Parlamentets arbejde synligt for borgerne i forskellige dele af Europa; der henviser til, at der faktisk blev gennemført to undersøgelsesrejser, nemlig en rejse til Spanien i kølvandet på adskillige andragender fra EU-borgere om mulige overtrædelser af vandrammedirektivet og en rejse til Slovakiet for at undersøge anvendelsen af EU-strukturfondene i forbindelse med langtidsboligtilbud til handicappede; der henviser til, at to andre planlagte undersøgelsesrejser til henholdsvis Irland og Italien blev aflyst;

X.  der henviser til, at Udvalget for Andragender har ansvaret for forbindelserne med Den Europæiske Ombudsmands kontor, som har til opgave at behandle klager fra EU-borgerne om mulige tilfælde af fejl eller forsømmelser inden for EU-institutioner og -organer;

Y.  der henviser til, at Emily O'Reilly, den europæiske ombudsmand, forelagde sin årlige beretning for 2015 for Udvalget for Andragender på udvalgets møde den 20. juni 2016, og at den årlige betænkning fra Udvalget for Andragender delvis er baseret på ombudsmandens årlige beretning;

Z.  der henviser til, at Udvalget for Andragender er medlem af det europæiske netværk af ombudsmænd, som også omfatter Den Europæiske Ombudsmand samt nationale og regionale ombudsmænd og tilsvarende organer i medlemsstaterne, kandidatlandene og andre lande i Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde, og som har til formål at fremme udveksling af oplysninger om EU-ret og EU-politik og dele bedste praksis;

AA.  der henviser til, at der er indgået 147 andragender (heraf 120 andragender fra 2016), som vedrører forskellige spørgsmål – navnlig om beskyttelse af borgernes rettigheder – i forbindelse med Det Forenede Kongeriges folkeafstemning om udtræden af Den Europæiske Union;

AB.  der henviser til, at retningslinjerne for Udvalget for Andragender, som blev vedtaget i januar 2016 og efterfølgende er blevet gennemført, har bragt klarhed og struktur i udvalgets arbejde og behandlingen af andragender;

AC.  der henviser til, at revisionen af Parlamentets forretningsorden (der blev vedtaget på plenarforsamlingen i december 2016) også medfører ændringer i – og en præcisering af – proceduren for andragender;

AD.  der henviser til, at en rent formalistisk tilgang til behandlingen af andragender vedrørende miljøvurderinger bringer den korrekte gennemførelse af EU's miljølovgivning i medlemsstaterne i fare og undergraver tilliden til, at Kommissionen effektivt kan overvåge og sikre borgernes grundlæggende rettigheder fuldt ud;

1.  understreger, at Udvalget for Andragender spiller en vigtig rolle som en kontaktflade, hvor EU-borgerne og personer med bopæl i EU kan indgive deres klager over overtrædelser og mangler i forbindelse med gennemførelsen af EU-lovgivningen i medlemsstaterne samt mangler og uoverensstemmelser i EU-lovgivningen; understreger behovet for fuldt ud at sikre, at de rejste spørgsmål behandles rettidigt, udtømmende, upartisk og retfærdigt af institutionerne;

2.  anerkender, at andragender er en vigtig kilde til førstehåndsoplysninger, ikke kun om overtrædelser og mangler i gennemførelsen af EU-retten i medlemsstaterne, men også om mulige smuthuller i EU-lovgivningen og om borgernes forslag til ny lovgivning, der kan vedtages, eller til forbedringer af gældende retsakter;

3.  erindrer om, at andragender sætter Parlamentet og de øvrige EU-institutioner i stand til at genetablere kontakten til EU-borgere, som bliver påvirket af anvendelsen af EU-retten på forskellige administrative niveauer; mener, at kapaciteten til at sikre gennemsigtighed, direkte inddragelse af borgerne, fuld beskyttelse af de grundlæggende rettigheder, en klar forbedring af EU-institutionernes håndtering og løsning af de problemer, som borgerne har henledt deres opmærksomhed på, såvel som et forstærket samarbejde mellem EU-institutionerne og andre EU-organer på den ene side og nationale, regionale og lokale myndigheder på den anden side er et vigtigt middel til at styrke den demokratiske legitimitet og ansvarlighed i EU's beslutningsproces;

4.  bekræfter, at effektiv behandling af andragender udfordrer og i sidste ende øger Kommissionens og Parlamentets kapacitet til at reagere på og løse problemer vedrørende gennemførelse og ukorrekt anvendelse af lovgivningen; bemærker, at Kommissionen mener, at gennemførelsen af EU-retten er en prioritet, således at borgerne kan nyde godt heraf i deres hverdag;

5.  efterlyser en definition af en klar sondring mellem andrageres og deres sympatisørers status og rettigheder i overensstemmelse med principperne om gennemsigtighed;

6.  anser det fortsat for en særlig forpligtelse at sikre, at der ikke opstår uforholdsmæssigt lang forsinkelse, inden andragender afvises eller afsluttes, når de ikke opfylder betingelserne for behandling eller er ubegrundede; fremhæver i denne forbindelse kravet om, at afvisning eller afslutning af andragender, fordi de anses for at være ubegrundede, skal begrundes behørigt over for andrageren;

7.  anerkender den betydning, som en effektiv anvendelse af EU-retten har for at styrke EU-institutionernes troværdighed; minder om, at retten til at indgive andragender, der er fastlagt i Lissabontraktaten, er et vigtigt element i europæisk medborgerskab og et reelt barometer til overvågning af anvendelsen af EU-retten og kortlægning af mulige smuthuller; opfordrer Udvalget for Andragender til regelmæssigt at afholde møder med de nationale udvalg for andragender om vigtige andragender for at øge opmærksomheden på EU-borgernes bekymringer i EU og i medlemsstaterne og styrke deres rettigheder yderligere i kraft af bedre udformning og gennemførelse af EU-retten; opfordrer derfor til, at der udvises stor vilje fra alle de involverede myndigheder på nationalt og europæisk plan til at behandle og løse andragender som et prioriteret spørgsmål;

8.  minder Kommissionen om, at andragender udgør et enestående middel til at henvise til situationer, hvor EU-retten ikke respekteres, og til at undersøge sager ved hjælp af politisk kontrol fra Europa-Parlamentet; minder Kommissionen om, at anmodninger om bistand fra Udvalget for Andragender bør følges op korrekt, og opfordrer atter Kommissionen til at forbedre kvaliteten af sine svar, også under udvalgsmøder, såvel indholdsmæssigt som i analytisk henseende for at sikre, at EU-borgernes problemer bliver behandlet korrekt; minder om, at den måde, hvorpå de problematikker, der fremhæves i andragender, bliver behandlet, har afgørende indflydelse på borgerne med hensyn til den faktiske overholdelse af retten til at indgive andragender som omhandlet i EU-retten og deres syn på EU-institutionerne; insisterer på, at Kommissionen finder midler til at forbedre samarbejdet med medlemsstaternes myndigheder, når det gælder om at besvare henvendelser om gennemførelsen og efterlevelsen af EU-retten;

9.  mener, at det forhold, at de nationale domstole har det primære ansvar for at sikre en korrekt gennemførelse af EU-retten i medlemsstaterne, ikke på nogen måde bør forhindre en mere proaktiv rolle for Kommissionen i dens egenskab af traktaternes vogter, når det drejer sig om at sikre overholdelse af EU-retten, især i sager vedrørende beskyttelse af miljøet og folkesundheden, hvor forsigtighedsprincippet bør gå forud;

10.  understreger behovet for, at Rådet og Kommissionen er repræsenteret på det højest mulige niveau ved møder og høringer i Udvalget for Andragender, når indholdet af de drøftede spørgsmål kræver inddragelse af ovennævnte institutioner;

11.  opfordrer de tjenestemænd i Kommissionen, der er til stede ved møderne i Udvalget for Andragender, til at være rede til at indgå i en egentlig dialog med andragerne og ikke begrænse sig til at læse det allerede oplyste svar, som blev udsendt inden mødet;

12.  opfordrer til, at muligheden for anvendelse af telekonferencetjenester undersøges for at give flere andragere mulighed for at fremlægge deres andragender for udvalget; tilskynder til brug af nye audiovisuelle teknologier for at sætte andragerne i stand til at spille en større rolle i udvalgets arbejde ved at deltage i realtid i behandlingen af deres andragende;

13.  er uenig i Kommissionens tilbagevendende fortolkning af den syvogtyvende årsrapport om overvågning af anvendelsen af EU-retten (2009), ifølge hvilken Kommissionen ville have ret til at afslutte sager, hvor der endnu ikke er truffet nogen formelle skridt i retning af et traktatbrudssøgsmål, eller til at suspendere aktive traktatbrudssøgsmål i forbindelse med verserende sager ved en national domstol; minder om, at Parlamentet i punkt 11 i sin årlige beslutning om aktiviteterne i Udvalget for Andragender, vedtaget på plenarmødet den 15. december 2016(1), bekræftede sin uenighed med Kommissionens oprindelige tilgang i ovennævnte rapport, som udtrykt i Parlamentets beslutning(2) af 14. september 2011, hvor Kommissionen navnlig i punkt 1, 23 og 32 blev anmodet om at intensivere sine bestræbelser på at sikre en ensartet gennemførelse af EU-retten, inden for dens beføjelser, og om at gøre brug af traktatbrudsmekanismer, uafhængigt af om der er verserende retssager på nationalt plan;

14.  henviser med bekymring til, at det fremgår af Europa-Kommissionens årsberetning af 6. juli 2017 om overvågning af anvendelsen af EU-retten i 2016 (COM(2017)0370), at der er sket en væsentlig stigning på 21 % i antallet af verserende traktatbrudssager i forhold til det foregående år; opfordrer Kommissionen til at følge op på Parlamentets opfordringer til at udveksle oplysninger om status for de igangværende traktatbrudsprocedurer; fremhæver den vigtige rolle, som andragender spiller for at registrere uhensigtsmæssig eller sen gennemførelse af EU-retten; minder Kommissionen om, at Udvalget for Andragender er forpligtet til at reagere på borgernes forventninger rettidigt og ansvarligt, samtidig med at der sikres en demokratisk kontrol og korrekt anvendelse af EU-retten;

15.  anmoder Kommissionen om at fremlægge præcise statistikker om antallet af andragender, der har ført til indledning af en EU-pilotprocedure eller en traktatbrudsprocedure; anmoder endvidere om at modtage rapporter om sager, der vedrører igangværende sager og/eller procedurer og de dokumenter, der er udvekslet i løbet af EU-pilotprocedurer og traktatbrudsprocedurer, når disse procedurer er afsluttet under anvendelse af retspraksis fra Den Europæiske Unions Domstol, med henblik på at fremme en struktureret dialog og reducere tidsrammen for bilæggelse af tvister; opfordrer Kommissionen til at drøfte disse rapporter med Udvalget for Andragender proaktivt under inddragelse af den næstformand, der har ansvaret for anvendelse og forenkling af lovgivning;

16.  opfordrer indtrængende Kommissionen til i sin rolle som traktaternes vogter at udnytte sine beføjelser på en korrekt måde, da denne rolle er af den allerstørste betydning for EU's funktionsmåde med hensyn til borgerne og de europæiske lovgivere; opfordrer til rettidig håndtering af traktatbrudssager for ufortøvet at sætte en stopper for situationer, hvor EU-retten ikke overholdes;

17.  mener, at samarbejdet med de øvrige udvalg i Parlamentet har afgørende betydning; henviser i denne forbindelse til, at Udvalget for Andragender har vedtaget retningslinjer, som fastslår princippet om, at der skal etableres et netværk for behandling af andragender med de øvrige udvalg; glæder sig over, at retningslinjerne for et sådant netværk er blevet vedtaget; gør opmærksom på det spørgeskema, der er blevet udsendt til samtlige udvalg for bedre at forstå deres procedurer for behandling af de andragender, som de får forelagt til udtalelse eller til orientering; ser med tilfredshed på, at det første netværksmøde på personaleplan fandt sted i 2016 og på medlemsplan to gange i 2017; noterer sig med tilfredshed de fremskridt, der er gjort i samarbejdet mellem Udvalget for Andragender og andre udvalg, og den tematiske opdeling af politikområderne i hvert berørt udvalg, der vil muliggøre en bedre opfølgning af andragender sendt til andre udvalg; opfordrer til styrkelse af PETI-netværket med det formål at strømline andragender i det igangværende lovgivningsarbejde; anbefaler, at Europa-Parlamentets medlemmers personale får tilbudt specifikke retningslinjer om retten til at indgive andragender, således at de bedre kan hjælpe de vælgere, der er interesseret i at benytte sig af denne ret;

18.  beklager, at EU's charter om grundlæggende rettigheder kun er rettet til medlemsstaterne, når de gennemfører EU-retten; gentager, at mange borgere synes, at der hersker usikkerhed om anvendelsen af chartret og er utilfredse hermed; beklager, at EU-Domstolen har anlagt en forsigtig fortolkning af artikel 51 i chartret om grundlæggende rettigheder, men dog har godtaget, at chartrets anvendelsesområde udvides til at omfatte nationale bestemmelser til gennemførelse af EU-retten samt bestemmelser, der sikrer en effektiv anvendelse af EU-bestemmelser; mener, at de fleste EU-borgeres forventninger til de rettigheder, der er knyttet til chartret, langt overstiger deres nuværende anvendelsesområde; understreger, at en for restriktiv eller inkonsekvent fortolkning af artikel 51 medfører, at borgerne føler sig fremmedgjort i forhold til EU; opfordrer indtrængende Kommissionen til at træffe foranstaltninger til at sikre, at fortolkningen af anvendelsesområdet for artikel 51 bliver så konsekvent og vidtfavnende som muligt; glæder sig over, at Den Europæiske Unions Agentur for Grundlæggende Rettigheder har indført et interaktivt redskab, som giver let adgang til oplysninger om, hvilken myndighed man skal rette henvendelse til i hver enkelt medlemsstat med forespørgsler om grundlæggende rettigheder;

19.  noterer sig, at andragere, der er berørt af Det Forenede Kongeriges folkeafstemning om udtræden af Den Europæiske Union, er foruroligede over deres fremtidige rettigheder, hvilket fremgår af et stort antal andragender vedrørende Det Forenede Kongerige; minder om sin beslutning af 5. april 2017(3), i hvilken Parlamentet understreger, at tilbagetrækningsaftalen kun kan indgås med dets samtykke, og kræver en retfærdig behandling af EU-27-borgere, der bor eller har boet i Det Forenede Kongerige og borgere i Det Forenede Kongerige, der bor eller har boet i EU-27, og er af den mening, at deres respektive rettigheder og interesser skal gives fuld prioritet i forhandlingerne; noterer sig de uafklarede bekymringer vedrørende stemmerettigheder og tab af stemmeret for britiske statsborgere, der har boet andre steder i EU i over 15 år; minder om, at Udvalget for Andragender har spillet en aktiv rolle i forsvaret af rettighederne for EU-borgere og britiske statsborgere ved at bidrage til Parlamentets beslutninger af 5. april 2017 og 3. oktober 2017(4) om status for forhandlingerne med Det Forenede Kongerige efter dets meddelelse om, at det agter at udtræde af Den Europæiske Union, samt ved at iværksætte en undersøgelse af Brexits indvirkning på retten til at indgive andragender og på kompetencer, ansvar og aktiviteter i Udvalget for Andragender og ved at undersøge andragenderne om Brexit og borgernes rettigheder på mødet den 21. juni 2017; støtter Kommissionens tilsagn om fuldt ud at garantere rettighederne for EU-borgere med bopæl i Det Forenede Kongerige under Brexit-forhandlingerne og efter den britiske udtræden af EU og opfordrer Kommissionen til at garantere de fuldt erhvervede rettigheder for britiske statsborgere, der bor i resten af Den Europæiske Union, for at sikre, at statsborgere ikke bruges som forhandlingsobjekter eller ser deres rettigheder blive udvandede som følge af forhandlingerne;

20.  påpeger, at Udvalget for Andragender løbende udfører et vigtigt arbejde i forbindelse med andragender om handicappedes situation, og understreger, at udvalget er indstillet på fortsat at støtte bestræbelser på at styrke handicappede personers rettigheder; opfordrer EU-institutionerne til at gå i spidsen ved at fungere som et godt eksempel på dette område og sikre, at de gennemførelsesforanstaltninger, der vedtages i medlemsstaterne, fuldt og konsekvent overholder EU-retten og FN's konvention om rettigheder for personer med handicap (CRPD); understreger, at der blev gennemført en undersøgelsesrejse til Slovakiet den 22. og 23. september 2016 for at indhente oplysninger om spørgsmålet om investeringer i institutioner for personer med handicap, og anbefaler, at Kommissionen undersøger den foreliggende situation; understreger behovet for at forbedre handicappede personers politiske deltagelse, navnlig som optakt til det næste valg til Europa-Parlamentet, og for at anerkende alle handicappede personers stemmeret, jf. artikel 12 og 29 i CRPD;

21.  erindrer om, at udvalget arbejder på at støtte en ratificering og hurtig gennemførelse af Marrakeshtraktaten fra 2013 om fremme af adgang til offentliggjorte værker for personer, der er blinde, synshæmmede eller på anden måde læsehandicappede; understreger i denne henseende relevansen af sin korte beslutning af 3. februar 2016(5) om ratificeringen af Marrakeshtraktaten, hvori der blev opfordret til hurtig handling fra alle berørte parter med henblik på at løse op for den fastlåste situation og lette ratificering på EU-plan; noterer sig, at Parlamentet og Rådet er nået til enighed om Kommissionens lovgivningsmæssige forslag om gennemførelse af Marrakeshtraktaten (COM(2016)0595 og COM(2016)0596), som er blevet bindende(6);

22.  henleder opmærksomheden på to årlige betænkninger, nemlig den årlige betænkning om resultatet af arbejdet i Udvalget for Andragender i året 2015(7) samt den årlige betænkning om Den Europæiske Ombudsmands årsberetning for 2015(8), og på adskillige udtalelser fra udvalget, heriblandt udtalelser om grænseoverskridende anerkendelse af adoptioner(9), om EU's muligheder for forbedring af adgangen til lægemidler(10), om gennemførelse af FN's konvention om rettigheder for personer med handicap med særligt henblik på de afsluttende bemærkninger fra FN's komité for rettigheder for personer med handicap(11), om tilsyn med anvendelsen af EU-retten: årsberetningen for 2014(12) og om situationen med hensyn til de grundlæggende rettigheder i Den Europæiske Union 2015(13);

23.  henviser til, at udvalget støtter det europæiske borgerinitiativ; bemærker, at Kommissionen har stillet forslag om en revision af forordningen med henblik på at bevare dens relevans som et redskab til demokratisk deltagelse; beklager, at Kommissionen ikke på behørig vis har taget hensyn til det arbejde, der for nylig er gjort i forbindelse med en ikke-lovgivningsmæssig beslutning om det europæiske borgerinitiativ, herunder navnlig udtalelsen fra Udvalget for Andragender, og at Kommissionen dermed heller ikke fuldt ud har respekteret den interinstitutionelle aftale; opfordrer indtrængende Kommissionen til at tage hensyn til udtalelsen fra Udvalget for Andragender under den kommende lovgivningsprocedure for at opnå en fuldstændig og effektiv inddragelse af EU-borgerne i EU's beslutningsproces via det europæiske borgerinitiativ;

24.  beklager, at Kommissionen ikke har udøvet sine kontrolbeføjelser på en konsekvent måde for at forhindre markedsføring på det indre marked af forurenende biler med dieselmotorer, der i høj grad bidrager til emission af NO2 i atmosfæren ud over grænseværdierne, og som ikke overholder EU-reglerne om typegodkendelse og emissioner fra personbiler og lette erhvervskøretøjer; minder om, at dette aspekt udgør en væsentlig del af bekymringerne hos de borgere, som har udøvet retten til at indgive andragender for at kræve en effektiv beskyttelse af menneskers sundhed, miljøet og forbrugerrettighederne;

25.  understreger, at gennemsigtighed og borgernes fulde adgang til EU-institutionernes dokumenter bør være reglen for at sikre den højeste grad af beskyttelse af borgernes demokratiske rettigheder; mener, at der straks bør foreslås en ændring af forordning (EF) nr. 1049/2001 i dette øjemed;

26.  understreger, at Parlamentet har et tæt samarbejde med Den Europæiske Ombudsmand og tillige er involveret i det europæiske netværk af ombudsmænd; fremhæver det glimrende forhold inden for de institutionelle rammer mellem ombudsmandsinstitutionen og Udvalget for Andragender; påskønner navnlig ombudsmandsinstitutionens regelmæssige bidrag til udvalgets arbejde i hele årets løb; understreger ombudsmandsinstitutionens afgørende rolle med hensyn til at bidrage til en forbedring af beslutningsprocesserne og forvaltningen på EU-plan, der hurtigst muligt bør gøres fuldt gennemsigtige, upartiske og egnede til reelt og effektivt at beskytte borgernes rettigheder; støtter den nuværende ombudsmands arbejde inden for hendes forskellige kompetenceområder, herunder hendes undersøgelser på eget initiativ og strategiske undersøgelser, som ikke blot fremmer god forvaltning, men også sikrer, at demokratiet i Unionen fungerer bedre; glæder sig over de initiativer, som Den Europæiske Ombudsmand har taget for i højere grad at udnytte netværkets potentiale og gøre det mere synligt;

27.  glæder sig over, at Den Europæiske Ombudsmands kontor i 2016 har lanceret en pris for god forvaltningsskik som et middel til at udtrykke anerkendelse over for medarbejdere, agenturer og organer under EU-institutionerne, der gør en indsats for at forbedre god forvaltningsskik ved udførelsen af deres daglige arbejdsopgaver; opfordrer til, at den nuværende kodeks for god forvaltningsskik bliver opgraderet til en bindende forordning, som bl.a. bør indeholde konkrete bestemmelser til at forhindre interessekonflikter på alle niveauer i EU-institutioner, -agenturer og -organer;

28.  understreger, at der bliver indgivet andragender om en bred vifte af emner fra det indre marked, retlige anliggender, energi og transport til grundlæggende rettigheder, sundhed, miljøret, handicap og dyrevelfærd og de forskellige konsekvenser af Brexit for borgerne; understreger, at der i 2016 skete en stigning på 10 % i antallet af modtagne andragender (1 569), og opfordrer EU-institutionerne til at sikre, at de tjenester, der har ansvaret for behandling af andragender, navnlig sekretariatet for Udvalget for Andragender, har tilstrækkeligt personale;

29.  opfordrer Kommissionen til at sikre, at der gennemføres tilbundsgående analyser af overensstemmelsen mellem medlemsstaternes miljøvurderinger og EU-retten, når det drejer sig om godkendelse af infrastrukturprojekter, for hvilke borgerne gennem andragender har fremhævet alvorlige risici for menneskers sundhed og for miljøet; understreger vigtigheden af, at disse analyser og eventuelle følgeforanstaltninger fra Kommissionens side bliver gennemført proaktivt på forhånd for at undgå uoprettelig miljøødelæggelse i overensstemmelse med forsigtighedsprincippet;

30.  erindrer om, at der er indgivet talrige andragender om praksis hos de myndigheder, der er ansvarlige for børns tarv, og om beskyttelse af børns rettigheder, navnlig i grænseoverskridende sager; anerkender det arbejde, der er blevet udført i udvalgets arbejdsgruppe om børns tarv; henviser til det korte beslutningsforslag om "beskyttelse af barnets tarv i EU", som blev vedtaget i marts 2016; noterer sig forslaget til omarbejdning af Bruxelles IIa-forordningen om kompetence og om anerkendelse og fuldbyrdelse af retsafgørelser i ægteskabssager og i sager vedrørende forældreansvar og om internationale børnebortførelser og noterer sig, at der er behov for en tilbundsgående undersøgelse af mange af de spørgsmål, som bliver rejst i andragender, f.eks. spørgsmål med hensyn til de procedurer og praksisser, der rent konkret anvendes af medlemsstaternes kompetente myndigheder i beslutninger med grænseoverskridende konsekvenser vedrørende mindreårige, samt effektiviteten af tilbagesendelsesprocedurer i forbindelse med forældres internationale børnebortførelser med henblik på at løse de eksisterende problemer;

31.  understreger det konstante og høje antal andragender vedrørende dyrevelfærd og gentager sin beklagelse over den forsinkelse, som har oparbejdet sig i forbindelse med gennemførelsen af Den Europæiske Unions strategi for dyrebeskyttelse og dyrevelfærd (2012-2015); finder det afgørende, at der iværksættes en ny strategi på EU-plan for at lukke alle de eksisterende huller og sikre en fuld og reel beskyttelse af dyrs velfærd gennem en klar og udtømmende lovramme, der fuldt ud opfylder kravene i artikel 13 i TEUF;

32.  beklager, at der ikke er sket væsentlige fremskridt i sagen vedrørende ikke-statsborgeres valgret i Estland og Letland som opfølgning af andragende nr. 0747/2016; understreger, at eventuelle unødige forsinkelser kan føre til mistillid til EU-institutionerne;

33.  understreger, at Solvit-nettet spiller en vigtig rolle ved at give borgerne og virksomhederne mulighed for at håndtere problemer, som vedrører de offentlige myndigheders eventuelle overtrædelser af EU-retten i andre medlemsstater; opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne selv til at fremme Solvit for at gøre dette net mere brugbart og synligt for borgerne; glæder sig i denne forbindelse over, at Kommissionen i maj 2017 har offentliggjort en handlingsplan for at styrke Solvit-nettet; opfordrer Kommissionen til sikre en hurtig gennemførelse af denne handlingsplan og til at aflægge rapport til Europa-Parlamentet om resultaterne heraf;

34.  påpeger, at der er foretaget forbedringer til webportalen for andragender; understreger, at der er behov for yderligere tekniske forbedringer til webportalen for at sikre, at Udvalget for Andragender er helt forberedt på at klare uventede situationer som f.eks. en pludselig stigning i antallet af indgivne andragender; mener, at en løbende teknisk videreudvikling af portalen og øget teknisk kapacitet til portalen er en afgørende forudsætning for en problemfri procedure til behandling af andragender; understreger, at portalen spiller en vigtig rolle som en lettilgængelig kommunikationskanal for borgere og andragere og også for brugere af mobilt udstyr og personer med handicap; ser frem til den hurtige gennemførelse af de resterende faser i projektet, hvilket vil muliggøre en forbedret interaktiv oplevelse og øget realtidsinformation fra andragere og dem, der støtter andragender;

35.  opfordrer til en mere fokuseret og aktiv presse- og kommunikationstjeneste og til en mere aktiv tilstedeværelse på de sociale medier, hvilket gør udvalgets arbejde mere lydhørt over for borgernes bekymringer;

36.  pålægger sin formand at sende denne beslutning og betænkningen fra Udvalget for Andragender til Rådet, Kommissionen, Den Europæiske Ombudsmand og medlemsstaternes regeringer og parlamenter samt til disses udvalg for andragender og nationale ombudsmænd eller lignende kompetente organer.

(1) Vedtagne tekster, P8_TA(2016)0512.
(2) EUT C 51 E af 22.2.2013, s. 66.
(3) Vedtagne tekster, P8_TA(2017)0102.
(4) Vedtagne tekster, P8_TA(2017)0361.
(5) Vedtagne tekster, P8_TA(2016)0037.
(6) EUT L 242 af 20.9.2017, s. 1 og s. 6.
(7) Udtalelse vedtaget den 30. november 2016.
(8) Udtalelse vedtaget den 11. november 2016.
(9) Udtalelse vedtaget den 21. april 2016.
(10) Udtalelse vedtaget den 15. november 2016.
(11) Udtalelse vedtaget den 27. april 2016.
(12) Udtalelse vedtaget den 22. april 2016.
(13) Udtalelse vedtaget den 12. oktober 2016.


En europæisk strategi for lavemissionsmobilitet
PDF 270kWORD 73k
Europa-Parlamentets beslutning af 14. december 2017 om en europæisk strategi for lavemissionsmobilitet (2016/2327(INI))
P8_TA(2017)0503A8-0356/2017

Europa-Parlamentet,

—  der henviser til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

—  der henviser til Kommissionens meddelelse af 20. juli 2016 med titlen "En europæisk strategi for lavemissionsmobilitet" (COM(2016)0501),

—  der henviser til Kommissionens hvidbog af 28. marts 2011 med titlen "En køreplan for et fælles europæisk transportområde – mod et konkurrencedygtigt og ressourceeffektivt transportsystem" (COM(2011)0144),

–  der henviser til Kommissionens meddelelse af 31. marts 1998 med titlen "Om transport og CO2 – En løsningsmodel for EU" (COM(1998)0204), som blev offentliggjort efter vedtagelsen af Kyoto-protokollen, men som ikke blev omsat til tilstrækkelige foranstaltninger,

–  der henviser til sin beslutning af 9. september 2015 om "Gennemførelse af hvidbogen om transport fra 2011: status og vejen frem mod bæredygtig mobilitet"(1),

–  der henviser til Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalgs udtalelse af 23. februar 2017 om meddelelse af 20. juli 2016 fra Kommissionen til Europa-Parlamentet, Rådet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget med titlen "En Europæisk strategi for lavemissionsmobilitet",

—  der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/33/EF af 23. april 2009 om fremme af renere og mere energieffektive køretøjer til vejtransport(2),

–  der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1315/2013 af 11. december 2013 om Unionens retningslinjer for udvikling af det transeuropæiske transportnet og om ophævelse af afgørelse nr. 661/2010/EU(3),

—  der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 443/2009 af 23. april 2009 om fastsættelse af præstationsnormer for nye personbilers emissioner inden for Fællesskabets integrerede tilgang til at nedbringe CO2-emissionerne fra personbiler og lette erhvervskøretøjer(4) og Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 510/2011 af 11. maj 2011 om fastsættelse af præstationsnormer for nye lette erhvervskøretøjers emissioner inden for Unionens integrerede tilgang til nedbringelse af CO2-emissionerne fra personbiler og lette erhvervskøretøjer(5),

—  der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 1999/94/EF af 13. december 1999 om adgang til forbrugeroplysninger om brændstoføkonomi og CO2-emissioner i forbindelse med markedsføring af nye personbiler(6),

—  der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 595/2009 af 18. juni 2009 om typegodkendelse af motorkøretøjer og motorer med hensyn til emissioner fra tunge erhvervskøretøjer (Euro VI) og om adgang til reparations- og vedligeholdelsesinformationer om køretøjer og om ændring af forordning (EF) nr. 715/2007 og direktiv 2007/46/EF og om ophævelse af direktiv 80/1269/EØF, 2005/55/EF og 2005/78/EF(7),

—  der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2015/757 af 29. april 2015 om overvågning, rapportering og verifikation af CO2-emissioner fra søtransport og om ændring af direktiv 2009/16/EF(8),

—  der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/87/EF af 13. oktober 2003 om en ordning for handel med kvoter for drivhusgasemissioner i Fællesskabet og om ændring af Rådets direktiv 96/61/EF(9),

—  der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/28/EF af 23. april 2009 om fremme af anvendelsen af energi fra vedvarende energikilder og om ændring og senere ophævelse af direktiv 2001/77/EF og 2003/30/EF(10),

—  der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 98/70/EF af 13. oktober 1998 om kvaliteten af benzin og dieselolie og om ændring af Rådets direktiv 93/12/EØF(11),

—  der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2015/1513 af 9. september 2015 om ændring af direktiv 98/70/EF om kvaliteten af benzin og dieselolie og om ændring af direktiv 2009/28/EF om fremme af anvendelsen af energi fra vedvarende energikilder(12),

–  der henviser til Kommissionens meddelelse af 30. november 2016 med titlen "En europæisk strategi for samarbejdende intelligente transportsystemer – en milepæl hen imod samarbejdende, opkoblet og automatiseret mobilitet" (COM(2016)0766),

—  der henviser til masterplanen for iværksættelse af interoperable kooperative intelligente transportsystemer i EU,

—  der henviser til Kommissionens direktiv 1999/52/EF af 26. maj 1999 om tilpasning af Rådets direktiv 96/96/EF om indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivning om teknisk kontrol med motorkøretøjer og påhængskøretøjer dertil til den tekniske udvikling(13),

—  der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2004/52/EF af 29. april 2004 om interoperabilitet mellem elektroniske bompengesystemer i Fællesskabet(14) og Kommissionens beslutning 2009/750/EF af 6. oktober 2009 om definitionen af den europæiske elektroniske bompengetjeneste (EETS) og de tilhørende tekniske løsninger(15),

—  der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 913/2010 af 22. september 2010 om et europæisk banenet med henblik på konkurrencebaseret godstransport(16),

—  der henviser til Rådets direktiv 92/106/EØF af 7. december 1992 om indførelse af fælles regler for visse former for kombineret godstransport mellem medlemsstaterne(17),

—  der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1073/2009 af 21. oktober 2009 om fælles regler for adgang til det internationale marked for buskørsel og om ændring af forordning (EF) nr. 561/2006(18),

—  der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/94/EU af 22. oktober 2014 om etablering af infrastruktur for alternative brændstoffer(19),

—  der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2000/59/EF af 27. november 2000 om modtagefaciliteter i havne til driftsaffald og lastrester fra skibe(20),

–  der henviser til resultaterne af Organisationen for International Civil Luftfarts (ICAO-Forsamlingens) 39. møde, som blev afholdt i 2016 i Montreal,

—  der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2005/35/EF af 7. september 2005 om forurening fra skibe og om indførelse af sanktioner for overtrædelser(21), som ændret ved Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/123/EF af 21. oktober 2009(22),

–  der henviser til rapporten fra Parlamentets Undersøgelsesudvalg om Emissionsmålinger i Bilindustrien om resultaterne af udvalgets arbejde (A8-0049/2017),

–  der henviser til sin beslutning af 2. december 2015 om bæredygtig mobilitet i byområder(23),

–  der henviser til sin beslutning af 23. juni 2016 om statusrapporten om vedvarende energi(24),

–  der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2016/2284 af 14. december 2016 om nedbringelse af nationale emissioner af visse luftforurenende stoffer, om ændring af direktiv 2003/35/EF og om ophævelse af direktiv 2001/81/EF(25),

–  der henviser til Europa-Parlamentets henstilling af 4. april 2017 til Rådet og Kommissionen som følge af undersøgelsen af emissionsmålinger i bilindustrien(26),

–  der henviser til Europa-Parlamentets mandat med henblik på interinstitutionelle forhandlinger om revision af typegodkendelse og markedsovervågning, som vedtaget den 4. april 2017(27),

–  der henviser til pakken om cirkulær økonomi, som blev vedtaget af Kommissionen den 2. december 2015,

—  der henviser til forretningsordenens artikel 52,

—  der henviser til betænkning fra Transport- og Turismeudvalget og udtalelse fra Udvalget om Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed (A8-0356/2017),

A.  der henviser til, at alle 151 parter i Parisaftalen, som blev ratificeret af EU den 4. november 2016 og trådte i kraft samme dato, har forpligtet sig til at holde stigningen i den globale temperatur et godt stykke under 2°C over det førindustrielle niveau og til at fortsætte bestræbelserne på at begrænse temperaturstigningen til 1,5°C over det førindustrielle niveau;

B.  der henviser til, at over 70 % af drivhusgasemissionerne fra transport og en stor del af luftforureningen stammer fra vejtransport, og at der derfor først og fremmest er behov for handling på dette område, men at bestræbelserne for at mindske emissionerne bør intensiveres i alle transportsektorer;

C.  der henviser til, at naturgas (eksempelvis komprimeret naturgas og flydende naturgas), og navnlig biometan, syntetisk metan og flydende gas, kunne bidrage til at dekarbonisere transportsektoren, især for så vidt angår skibsfart og tunge køretøjer;

D.  der henviser til, at Kommissionen i sin hvidbog fra 2011 anfører, at den sigter mod at nedbringe drivhusgasemissionerne fra transport med mindst 60 % i forhold til 1990 inden 2050; der henviser til, at det for at overholde Parisaftalen vil være nødvendigt drastisk at reducere drivhusgasemissionerne fra transport inden midten af dette århundrede;

E.  der henviser til, at en pålidelig langsigtet emissionsreduktionsplan kan give bilfabrikanterne den fornødne planlægningssikkerhed til investeringer i nye teknologier;

F.  der henviser til, at langsigtet dekarbonisering af transportsektoren kræver en udbredt anvendelse af vedvarende energikilder, som er differentieret afhængigt af de forskellige transportformer;

G.  der henviser til, at elektrificerede transportsystemer, det være sig private eller offentlige, kan bidrage til at løse omfattende problemer i forbindelse med mobilitet i byerne ved at reducere CO2-emissionerne og fjerne forurenende stoffer og støj helt og holdent på en bæredygtig måde; der henviser til, at elektriske køretøjers grad ad bæredygtighed også afhænger af brugen af elektricitet fra vedvarende energikilder;

H.  der henviser til, at over 25 % af drivhusgasemissionerne i EU stammer fra transport, og at vejtransporten tegner sig for over 70 % heraf; der henviser til, at transport er den primære kilde til luftforurening i byområder; der henviser til, at denne luftforurening årligt forårsager over 400 000 for tidlige dødsfald(28) i EU og resulterer i sundhedsudgifter på mellem 330 mia. EUR og 940 mia. EUR(29), hvilket udgør mellem 3 % og 9 % af EU's BNP; der henviser til, at partikler og nitrogenoxider har en særligt negativ indvirkning på folkesundheden;

I.  der henviser til, at transportsektoren er den sektor, hvor omstillingen til vedvarende energiformer halter mest bagefter, og at over 94 % af dens energibehov stadig dækkes af fossile brændstoffer; der henviser til, at transportsektorens drivhusgasemissioner allerede udgør næsten en fjerdedel af EU's samlede CO2-emissioner og fortsat stiger;

J.  der henviser til, at udviklingen af passager- og godstransport i høj grad er afhængig af effektiv brug af forskellige transportformer, og at europæisk transportpolitik bør baseres på en effektiv samordning af transportformer, hvor brugen af de mest energieffektive og bæredygtige transportformer så vidt muligt bør prioriteres;

K.  der henviser til, at et skift i transportform vil føre til en optimal ny balance mellem forskellige transportformer og vil føre til interoperabilitet inden for og mellem transportformer, fremme mere bæredygtige transport- og logistiskkæder samt forbedre uproblematisk bevægelse mellem transportformer og trafikknudepunkter;

L.  der henviser til, at omkring 50 % af EU's borgere ifølge tal fra den særlige Eurobarometerundersøgelse nr. 406 fra 2013 bruger deres private biler dagligt, mens kun 16 % benytter offentlig transport, og kun 12 % cykler;

M.  der henviser til, at brændselsolie til skibe er blandt de mest forurenende brændstofformer, og at sektoren dermed har gode muligheder for at nedbringe sine emissioner ved at fremme og integrere alternative fremdriftssystemer;

N.  der henviser til, at beskyttelsen af folkesundheden og miljøet bør være et fælles samfundsmæssigt anliggende og ansvar, hvor alle interesserede parter spiller en vigtig rolle;

O.  der henviser til, at Fællesskabets syvende miljøhandlingsprogram klart anerkender den rolle, som transporten spiller for opfyldelsen af​ Unionens 2050-vision om "et godt liv i en ressourcebegrænset verden";

P.  der henviser til, at lovgivningsrammen siden vedtagelsen af direktivet om biobrændstoffer i 2003 er blevet ændret gentagne gange; der henviser til, at en vis stabilitet i lovgivningsmetoden er påkrævet for at tiltrække investeringer i avancerede biobrændstoffer;

Q.  der henviser til, at overgangen til en cirkulær økonomi også betyder, at forbrugerne i stigende grad vil blive tjenestebrugere, og at denne overgang til nye forretningsmodeller kunne få en væsentlig indvirkning på ressourceeffektiviteten i transportsektoren;

R.  der henviser til, at over 100 millioner europæere udsættes for støjniveauer, der ligger over EU-tærsklen på 55 decibel (dB), og at omkring 32 millioner af disse udsættes for "meget høje" niveauer, dvs. niveauer over 65 dB;

S.  der henviser til, at støj fra vejtrafik alene ifølge Verdenssundhedsorganisationen (WHO) er den næstmest skadelige miljørelaterede stressfaktor i Europa, kun overgået af luftforurening, og at mindst 9 000 for tidlige dødsfald om året kan tilskrives hjertesygdomme forårsaget af trafikstøj;

T.  der henviser til, at anvendelse af WHO's retningslinjer for menneskers eksponering for PM2,5 ville kunne øge borgernes gennemsnitlige forventede levetid med ca. 22 måneder og give en økonomisk besparelse på omkring 31 mia. EUR om året;

1.  glæder sig over Kommissionens meddelelse om "En europæisk strategi for lavemissionsmobilitet" og er enig i, at omstilling til lavemissionsmobilitet er afgørende for den mere omfattende omstilling til en bæredygtig, cirkulær lavemissionsøkonomi; opfordrer Kommissionen og de kompetente myndigheder i medlemsstaterne til fuldt ud at tilslutte sig strategien;

2.  understreger, at drivhusgasemissionerne fra transport i henhold til Parisaftalen skal være tæt på nul ved midten af​ århundredet, og at det er nødvendigt at mindske emissionerne af luftforurenende stoffer fra transport kraftigt, hvis WHO's retningslinjer for folkesundhed som minimum skal overholdes uden forsinkelse;

3.  bemærker, at omstillingen til lavemissionsmobilitet ikke kun er til gavn for folkesundheden og miljøet, men også byder på store udfordringer og muligheder for fabrikanter og leverandører inden for bilindustrien, togtransporten og sø- og luftfarten samt for innovative energiselskaber, transport- og logistikvirksomheder og andre tjenesteudbydere, navnlig SMV'er; understreger, at tilstrækkelig støtte til, på grundlag af en omkostningseffektiv tilgang, at fremme nye teknologier og forretningsmodeller, der fordrer innovative partnerskaber mellem store virksomheder, SMV'er og nystartede virksomheder, er nødvendig for at opnå en effektiv reduktion af drivhusgasemissioner i transportsektoren;

4.  erkender, at der er behov for en klar ændring hvad angår styringen af transportefterspørgslen og den fysiske planlægning med henblik på at foretage det nødvendige skift til en intermodal tilgang; gentager, at transport bør betragtes som en vigtig tjenesteydelse og ikke et mål i sig selv; støtter i den henseende gennemførelsen af det transeuropæiske transportnet (TEN-T); gentager, at omstillingen til en bæredygtig, cirkulær lavemissionstransportsektor indebærer, at tjenestebrugerne bliver mere bevidste om ressourceeffektiviteten; mener, at en af de vigtigste faktorer for at opnå den adfærdsændring, der er nødvendig i forbindelse med omstilling til mere bæredygtige transportformer, er et økonomisk overkommeligt, veludviklet og multimodalt offentligt transportsystem, som dækker bytrafikknudepunkter og skaber forbindelse til landområder;

5.  minder om, at Europa-Parlamentet i hvidbogen om transport fra 2011 understregede, at en europæisk bæredygtig mobilitetspolitik skal bygge på et bredt udvalg af politiske instrumenter for at kunne foranledige en omstilling til de mindst forurenende og mest energieffektive transportformer på en omkostningseffektiv måde; påpeger, at der er behov for et skift i balancen mellem transportformer for at bryde forbindelsen mellem mobilitet og de skadelige virkninger, der er ved det nuværende transportsystem, som f.eks. trængsel, luftforurening, støj, ulykker og klimaændringer; erkender i den henseende, at en politik om en omstilling til nye transportformer hidtil ikke har givet tilfredsstillende resultater;

6.  tilskynder Kommissionen til at fungere som den førende aktør inden for globale og harmoniserede foranstaltninger hvad angår mere bæredygtig og effektiv transport;

7.  opfordrer Kommissionen til at sikre fuld gennemførelse af den eksisterende lovgivning og til om nødvendigt at foreslå yderligere konkrete foranstaltninger i transportsektoren med henblik på at nå de klimamål, som EU har vedtaget – foranstaltninger, som omfatter alle transportformer, herunder bymæssig mobilitet, på en måde, der ikke går ud over transportindustriens konkurrenceevne; opfordrer ligeledes Kommissionen til at fordre udbredelsen på markedet af teknologier, der bidrager til lavemissionsmobilitet ved at øge køretøjers effektivitet, samtidig med at sikkerheden opretholdes; anmoder Kommissionen om i tilknytning til overholdelse af Parisaftalen at forelægge en ajourføring af sin hvidbog om transport fra 2011;

8.  er overbevist om, at der ved vurdering af bæredygtigheden bør tages hensyn til det komplette fodaftryk, dvs. af køretøjers fremstilling, anvendelse og bortskaffelse samt den nødvendige infrastruktur, og understreger, at kun et teknologineutralt energimix derfor kan medføre realistiske og virkeligt bæredygtige løsninger;

9.  bemærker, at en bæredygtig omstilling i transporten kræver systematisk handling fra flere interesseparter, fra civilsamfundet, forbrugerne, arbejdsmarkedets parter, SMV’er, innovative nystartede virksomheder, store virksomheder, der er aktive på verdensmarkedet, samt politikere og offentlige organer på alle forvaltningsniveauer;

10.  opfordrer Kommissionen til at anerkende den stigende betydning af indlejrede emissioner ved at inkorporere incitamenter til at føre regnskab med livscyklusemissioner;

11.  opfordrer Kommissionen til at anerkende den stigende betydning af at måle livscyklusemissioner, fra emissioner fra energiforsyningen til emissioner ved fabrikation og bortskaffelse, ved at fremsætte holistiske forslag, som kan lede producenterne frem mod optimale løsninger, for at sikre, at op- og nedstrømsemissioner ikke udhuler de fordele, der er forbundet med en forbedring af køretøjernes operationelle energiudnyttelse;

12.  opfordrer Kommissionen til snarest at indføre og forbedre CO2-standarder for al vejtransport, da omkostningseffektive standarder for køretøjer med al sandsynlighed udgør den mest effektive foranstaltning til at forbedre energieffektiviteten i EU i perioden frem til 2030;

13.  minder om, at energieffektivitet bør anses som det bedste energimæssige alternativ, og at alle foranstaltninger til at forbedre energieffektiviteten på en omkostningseffektiv måde samt reducere energiefterspørgslen derfor bør prioriteres, tilskyndes og integreres i transportpolitikken og den europæiske klimaindsats på behørig vis;

Optimering af transportsystemet

Øgning af effektiviteten

14.  opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at gennemgå forbindelserne mellem forskellige regioner i EU, herunder også fjerntliggende og ugunstigt stillede grænseregioner; opfordrer Kommissionen til at revidere EU's tilgang til flyforbindelser og udforske muligheden for at udarbejde et forbindelsesindeks, hvor der også tages højde for samspillet med andre transportformer; understreger, at dette bør kombineres med investeringer i og fremme af bæredygtige alternativer;

15.  opfordrer indtrængende medlemsstaterne til at fremskynde gennemførelsen af det fælles europæiske luftrum, idet den nuværende fragmentering fører til længere flyvetider, forsinkelser, ekstra brændstofforbrug og større CO2-emissioner; påpeger, at dette vil bidrage til at opnå en reduktion af emissionerne på 10 %;

16.  opfordrer Kommissionen til fortsat at have høje ambitioner med hensyn til innovation ved at tilskynde til forskning i anvendelsen af solcelleenergi (eksempelvis Solar Impulse 2) og alternative vedvarende flydende brændstoffer i luftfartssektoren;

Fair og effektiv prissætning

17.  mener, at klarere prissignaler på tværs af alle transportformer, som bedre afspejler princippet om, at forureneren betaler, og princippet om, at brugeren betaler, er afgørende for at sikre fair og lige vilkår for forskellige transportformer i Europa; påpeger, at de eksisterende politikker bør revurderes ud fra dette perspektiv;

18.  mener, at den enkelte transportform bør dække sine marginalomkostninger, både ved slid på infrastrukturen ("brugeren betaler") og eksterne omkostninger, f.eks. i forbindelse med luft- og støjforurening ("forureneren betaler"); er af den opfattelse, at anvendelse af disse to principper i hele EU vil hjælpe med at håndtere den aktuelle forskel i opkrævningen mellem de forskellige transportformer;

19.  understreger, at lovgivning om prissætning i transportsektoren ikke bør skabe unfair konkurrence til ulempe for mere bæredygtige transportformer, som f.eks. togtransport, og opfordrer indtrængende Kommissionen til at komme med forslag til, hvordan der kan sikres fair konkurrence i denne henseende;

20.  glæder sig over Kommissionens indsats for at udvikle standarder for interoperable elektroniske bompengesystemer i EU og den kommende revision af Eurovignetdirektivet, som bør omfatte afstandsbaseret opkrævning og differentiering på grundlag af CO2-emissioner samt mulighed for at differentiere opkrævningen på grundlag af ajourførte eurostandarder; mener, at afstandsbaseret opkrævning bør dække alle personbiler og varevogne, idet der samtidig gives mulighed for en vis fleksibilitet i fjerntliggende og tyndt befolkede områder;

21.  understreger, at en transportmæssig omstilling kræver fremme af og investering i multimodal og offentlig transport;

22.  opfordrer Kommissionen til hurtigst muligt at ajourføre sin håndbog om eksterne transportomkostninger, idet der tages hensyn til data vedrørende emissioner ved faktisk kørsel;

23.  understreger, at luftfart er den transportform, der er længst fra at internalisere sine eksterne omkostninger, og opfordrer derfor Kommissionen til at leve op til Parisaftalen og undersøge mulighederne for harmoniserede, internationale tiltag for kerosinafgift for luftfart og for at fjerne momsfritagelsen på flypassagerers billetter;

Logistik og digitalisering

24.  erkender, at logistik kan spille en afgørende rolle med hensyn til at reducere transportens CO2-påvirkning gennem miljøvenlige samarbejdsstrategier, som omfatter integration af forsyningskæden, multimodal transport, sammenlægning af leveringer og omvendt logistik; mener, at digitale teknologier er afgørende for disse mål;

25.  mener, at intelligente transportsystemer, konvojkørsel og selvkørende og opkoblede køretøjer kan være et vigtigt aktiv til at forbedre effektiviteten af både individuel og kommerciel vej,- jernbane-, sø- og lufttransport;

26.  anerkender, at teknologien for opkoblede biler ikke kun vil forbedre trafiksikkerheden, men også har væsentlige miljømæssige indvirkninger, og henviser til den kompakte netinfrastruktur, som er nødvendig for at sikre stor kapacitet, og behovet for lav latenstid i et 5G-net for at kunne udnytte mulighederne ved opkoblede og selvkørende biler bedst muligt til at forbedre mobiliteten i bymiljøet; erkender, at flere virksomheder i overensstemmelse med den brede digitaliseringsproces i hele den europæiske industri vil skulle underbygge deres omstillingsstrategi med mobilitet, hvilket giver væsentlige muligheder for SMV'er og nystartede virksomheder i transportsektoren, og mener, at dette bør understøttes;

27.  understreger, at offentlig transport - som en del af konceptet om mobilitet som en tjenesteydelse - har et stort potentiale med hensyn til at nedbringe trafikmængden og emissionerne herfra, og opfordrer Kommissionen til at fremme digitalisering og forbindelse af offentlige transportsystemer for at kunne fjerne hindringer mellem transportformer og skabe incitamenter til at benytte dem; mener samtidig, at de trufne foranstaltninger bør skræddersys til de særlige forhold i de pågældende områder, herunder både byområder og landdistrikter, eftersom det er vanskeligere at opnå økonomisk levedygtighed i landdistrikterne; opfordrer derfor Kommissionen og medlemsstaterne til at udarbejde specifikke initiativer til en mere effektiv transport i landlige og svært tilgængelige områder og til i den forbindelse ligeledes at tage højde for offentlige serviceforpligtelser;

28.  støtter initiativer vedrørende mobilitetsstyring med henblik på at opnå mere effektive og miljøvenlige intermodale transporttjenester og intelligent mobilitet, som kan være afgørende for at fremme opfattelsen af mobilitet som en tjenesteydelse og synkroniseret intermodalitet ("synkromodalitet"); mener, at der med henblik på at fremme mobilitet som en tjenesteydelse i den fremtidige lovgivning bør lægges passende vægt på bidrag fra intelligente transportstyringssystemer, udvikling af kapaciteter på IKT-området, systemernes interoperabilitet, deling af tjenesteydelser og integreret multimodal billettering;

29.  bemærker, at godskøretøjer i byerne i uforholdsmæssig grad bidrager til luft- og støjforureningen og har en negativ indvirkning på trængslen; opfordrer derfor til bedre optimering af forsyningskæden i byområder; opfordrer Kommissionen til at tilskynde til at bruge lette erhvervskøretøjer uden emissioner, busser uden emissioner, skraldebiler, taxaer og cykeltransport til den sidste strækning i forbindelse med leverancekørsel;

30.  understreger de potentielle fordele ved lette køretøjer og ved mere effektiv brug af den aktuelle infrastruktur, herunder en bedre fordeling af trafikken og forbedrede intermodale løsninger;

31.  opfordrer Kommissionen til i forbindelse med lovgivningen for det digitale indre marked at fremhæve muligheden for at skabe sikrere, mere intelligente og grønnere transportmidler på vejene og fremme projekter vedrørende anordninger, der fungerer mellem køretøjer eller mellem køretøjer og vejen, med henblik på at sætte skub i økonomien for at fremme innovation og åbne op for nye forretningsmuligheder for de europæiske IKT-virksomheder;

32.  understreger, at det er vigtigt at investere i optimale baglandsforbindelser for at mindske det økologiske fodaftryk fra transport i baglandet ved at tilskynde til brug af multimodale forbindelser, bæredygtig togtransport, skibsfart på de indre vandveje, transportdata i realtid og IT-applikationer langs korridorerne i det transeuropæiske transportnet;

33.  er overbevist om, at institutioner og industrien i forbindelse med fremme af mobilitetsstyringsinitiativer i regioner og byer har et væsentligt potentiale med hensyn til at reducere borgernes behov for at rejse, både hvad angår afstand og hastighed;

34.  opfordrer medlemsstaterne til at støtte pilotprojekter, som vil tilskynde til større brug af el-køretøjer og alternative avancerede køretøjer, der kører på biobrændstof;

35.  understreger, at der er behov for en holistisk EU-tilgang med henblik på at muliggøre en hurtig digitalisering af transporten, der sammen med en bedre transportplanlægning og overgangen til "mobilitet som en tjenesteydelse" i høj grad vil bidrage til at øge energieffektiviteten og have stor indvirkning på samfundet;

36.  mener, at bedre transportplanlægning, bedre brug af digitalisering og logistik er områder med meget stort potentiale for reducering af emissioner, og at adskillige billige og nemme foranstaltninger meget hurtigt kan være på plads med en målbar effekt, som f.eks. optimering af trafikafvikling og fragt samt e-fragt; opfordrer derfor Kommissionen til at opliste og udpege sådanne foranstaltninger for at kunne fremme dem i en nær fremtid; efterlyser sammenhængende lovgivningsmæssige rammer og standarder, der vil gøre det muligt at anvende innovative logistiske og transportmæssige løsninger i hele Europa;

37.  støtter Kommissionens og transportørers udarbejdelse af projekter, som indeholder ensartede oplysninger om et sammenligneligt CO2-fodaftryk fra forskellige transportformer gennem udgivelser, oplysning, booking og billetudstedelse;

38.  understreger, at det er bydende nødvendigt at tilpasse IKT-standardiseringspolitikken til markeds- og politikudviklinger for at kunne opnå interoperabilitet for e-fragt- og intelligente transportsystemer;

39.  understreger, at interoperabilitet er vigtig med hensyn til at nedbringe emissioner fra tunge godskøretøjer i forbindelse med transport både i og uden for byområder;

Alternativ energi med lave emissioner

40.  understreger, at eldrevne mobilitetsløsninger baseret på vedvarende energikilder rummer store muligheder for dekarbonisering af transportsektoren; mener dog, at der ikke kan forventes en optimering af teknologien og udbredelse heraf til infrastrukturløsninger i stor skala før efter 2030; gentager sin opfordring til teknisk innovation;

41.  glæder sig over bestræbelserne på at anvende og sikre omfattende og interoperabel infrastruktur til levering af vedvarende energi og/eller bæredygtige alternative brændsler til alternativt drevne køretøjer; opfordrer i denne forbindelse Kommissionen til at koordinere med medlemsstaterne for at sikre fuld gennemførelse af de pågældende bestemmelser i direktiv 2014/94/EU om etablering af infrastruktur for alternative brændstoffer samt af artikel 8 i direktiv 2010/31/EU om bygningers energimæssige ydeevne, som ændret ved direktiv (EU) .../... (procedure 2016/0381(COD));

42.  opfordrer Kommissionen til at vedtage en ambitiøs handlingsplan for markedsføringen af elkøretøjer og fremsætte vejledende anbefalinger til medlemsstaterne for at anspore dem til at iværksætte skattemæssige incitamenter til nul- og lavemissionskøretøjer; understreger, at tilgængeligheden af og adgangen til infrastruktur til opladning og brændstofpåfyldning, herunder i private og offentlige bygninger i overensstemmelse med direktivet om bygningers energimæssige ydeevne (direktiv 2010/31/EU), samt elkøretøjers konkurrencedygtighed er afgørende med hensyn til at skabe øget accept blandt forbrugerne; understreger, at det er vigtigt at sikre, at den elektricitet, der genereres til elkøretøjer, stammer fra vedvarende energikilder; efterlyser i den henseende et langsigtet europæisk initiativ vedrørende næste generation af batterier samt udvikling af den nødvendige infrastruktur for at tilskynde til bæredygtige produktionsstandarder inden for lavemissionsenergi og -køretøjer;

43.  opfordrer Kommissionen til hurtigt at forelægge sin evaluering af gennemførelsen af direktivet om etablering af infrastruktur for alternative brændstoffer (2014/94/EU) om medlemsstaternes etablering af infrastruktur for alternative brændstoffer og til at skride til handling over for de medlemsstater, som endnu ikke har fremlagt en national strategi;

44.  mener, at et krav om, at brændstofleverandører skal reducere drivhusgasemissioner fra energi, der leveres gennem vedvarende elektricitet, brint, bæredygtige og avancerede biobrændstoffer, syntetiske brændstoffer eller andre brændstoffer med lavt kulilteindhold (f.eks. komprimeret naturgas, flydende naturgas), vil være en af de mest effektive metoder til at mindske klimapåvirkningen fra transport;

45.  minder Kommissionen om, hvor meget det – med henblik på at træffe konkrete foranstaltninger med hele samfundets overgang til bæredygtig energi for øje – haster med at få overført de økonomiske incitamenter, som de fossile brændstoffer stadig nyder godt af, til alternative og bæredygtige energiformer;

46.  opfordrer til en mere ambitiøs tilgang til vedvarende energi inden for transport end den, der foreslås i den omarbejdede udgave af direktivet om vedvarende energi, med henblik på at opnå langsigtet dekarbonisering af transportsektoren;

47.  opfordrer til, at der indføres specifikke incitamenter til at indføre bæredygtige alternative brændstoffer til de transportformer, der endnu ikke har alternativer til flydende brændstof; mener, at sådanne incitamenter bør afspejles i det nye direktiv om vedvarende energi samt i de integrerede nationale energi- og klimaplaner i henhold til den foreslåede forordning om forvaltning af energiunionen;

48.  minder om, at 94 % af transporten i Europa er afhængig af olieprodukter, og mener, at bæredygtige nationale biobrændstoffer begrænser afhængigheden af importerede fossile brændstoffer, hvilket styrker EU's energisikkerhed;

49.  opfordrer Kommissionen til at foreslå, at direkte og indirekte subsidier til fossile brændstoffer udfases senest i 2020;

50.  opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at understøtte det potentiale, som flydende naturgas rummer med hensyn til at gøre mobilitet, økonomi og beskæftigelse bæredygtige(30);

51.  understreger den rolle, som naturgas (eksempelvis komprimeret naturgas og flydende naturgas), og navnlig biometan, syntetisk metan og flydende gas, kan spille for dekarboniseringen af transportsektoren, især med hensyn til skibsfart, tunge erhvervskøretøjer og bybusser;

52.  noterer sig de grænseværdier, der foreslås i den omarbejdede udgave af direktivet om vedvarende energi med henblik på at udfase førstegenerationsbiobrændstoffer inden 2030 og opnå dekarbonisering af transportsektoren på langt sigt; opfordrer i denne forbindelse Kommissionen til at skelne mellem førstegenerationsbiobrændstoffer med høj drivhusgaseffektivitet og lav risiko for indirekte ændringer i arealanvendelsen og førstegenerationsbiobrændstoffer, der ikke opfylder disse kriterier, og til hurtigst muligt at træffe foranstaltninger til at udfase anvendelsen af råstoffer, herunder palmeolie, der indebærer afskovning, eller anvendelsen af tørvemoser som bestanddel i biobrændstoffer; fremhæver betydningen af stabile og forudsigelige lovgivningsmæssige rammer, som tager behørigt hensyn til investeringscyklusser med henblik på at tiltrække nødvendige investeringer i avancerede biobrændstoffer; noterer sig de potentielle klimatiske fordele ved EU's landbrugsproduktion baseret på biobrændstoffer med høj drivhusgaseffektivitet og lav risiko for indirekte ændringer i arealanvendelsen, navnlig med hensyn til emissioner forårsaget af storstilet import af animalske proteiner fra tredjelande;

53.  opfordrer Kommissionen til at udarbejde objektive kriterier for anerkendelse af avancerede biobrændstoffer for at stimulere innovation og deres udbredelse på markedet;

54.  understreger, at det er vigtigt, at transportsektoren dekarboniseres på langt sigt, og opfordrer Kommissionen til at anspore til større udbredelse på markedet af avancerede biobrændstoffer med høj drivhusgaseffektivitet, som overholder affaldshierarkiet som en del af den cirkulære økonomi, og som lever op til strenge miljømæssige og sociale bæredygtighedskriterier, med henblik på at nedbringe anvendelsen af fossile brændstoffer samt drivhusgasemissionerne yderligere; glæder sig over Kommissionens forslag om at øge kravene om reduktion af drivhusgasemissioner fra biobrændstoffer for at sikre, at de fortsat bidrager til at indfri EU's klimamål; understreger vigtigheden af et solidt og troværdigt regnskab over emissioner og optag, der hidrører fra bioenergi, i henhold til den foreslåede forordning om arealanvendelse, ændringer i arealanvendelse og skovbrug (LULUCF-forordningen) (COM(2016)0479);

55.  understreger, at kun afgrødebaserede biobrændstoffer, der opfylder bæredygtighedskriterierne, bør medregnes med henblik på medlemsstaternes klimamål i henhold til den foreslåede forordning om indsatsfordeling (COM(2016)0482);

56.  opfordrer Kommissionen til nøje at følge udviklingen inden for hydrogenteknologi fra vedvarende energikilder og forpligte sig til at foretage en feasibilityundersøgelse af hydrogens rolle og potentiale for det europæiske transportsystem;

57.  understreger, at syntetiske brændstoffer (flydende og luftformige), der udvindes af overskydende vedvarende energi, navnlig sol- og vindenergi, i perioder med stor produktion, og som ellers ville gå til spilde, kan bidrage til at nedbringe de eksisterende flåders drivhusgasemissioner ud fra et livscyklusperspektiv og samtidig øge udbyttet fra vedvarende energi;

58.  opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til inden for rammerne af den cirkulære økonomi, emissions- og klimapolitikken og Unionens målsætninger om vedvarende energi at udvide produktionen af grøn biogas gennem gødningsforarbejdning og give deres fulde støtte hertil;

59.  glæder sig over, at virksomheder i EU nu er førende på verdensplan inden for teknologier i forbindelse med syntetiske brændstoffer, og betragter dette som en mulighed for at styrke den økonomiske vækst og skabe kvalitetsarbejdspladser i EU; understreger derfor, at det er vigtigt at skabe nogle rammer, der tilskynder til yderligere udvikling og udbredelse af sådanne teknologier;

60.  mener, at en styrkelse af oprindelsesgarantier kan føre til en betydelig stigning i andelen af vedvarende energi i transportsektoren;

61.  bemærker, at EU's tilgang til bæredygtig energi bør være teknologineutral, og at målene for EU's bæredygtighedspolitikker bør fokusere på at reducere klima- og sundhedsskadelige emissioner;

62.  anmoder Kommissionen om fuldt ud at udnytte potentialet i Det Fælles Forskningscenter (JRC) til at forske i ren energi til transportsektoren;

63.  glæder sig over støtten inden for rammerne af Horisont 2020 til forskning, udvikling og innovation inden for ren transport og bæredygtig energi og anmoder om, at denne støtte bliver fortsat i den næste flerårige finansielle ramme;

64.  understreger, at det er vigtigt, at FoU tager teknologiske udfordringer forbundet med lavemissionsmobilitet op; opfordrer indtrængende Kommissionen til at fortsætte sin stærke støtte til forskningsprogrammer som CleanSky og SESAR (fællesforetagendet for forskning i lufttrafikstyring i det fælles europæiske luftrum);

Transportinfrastruktur og investering

65.  opfordrer indtrængende Kommissionen og medlemsstaterne til at intensivere EU's samfinansiering af transportprojekter, der bidrager til klimaindsatsen, luftkvaliteten og minimering af andre eksterne omkostninger, inden for rammerne af Den Europæiske Fond for Strategiske Investeringer (EFSI) og TEN-T;

66.  mener, at projekter inden for rammerne af Connecting Europe-faciliteten (CEF) er vigtige for den europæiske strategi for lavemissionsmobilitet, og beklager, at CEF-budgettet blev anvendt til at finansiere EFSI; anmoder derfor om, at CEF-budgettet genoprettes, og gentager, at EFSI II bør finansieres via andre kilder; mener desuden, at EFSI bør undgå at finansiere projekter, der er støtteberettigede under CEF;

67.  fremhæver betydningen af en vellykket anvendelse af EFSI eller af at kombinere EFSI med ESI-fonde; mener, at medlemsstaterne bør investere mere i deres jernbanesystemer og gøre en indsats for at øge udnyttelsesgraden af samhørighedsmidler til jernbaneprojekter;

68.  påpeger, at det er vigtigt at sørge for, at infrastrukturnettet forbliver i god stand og af høj kvalitet, hvilket letter trafikstrømmen og gør det muligt at mindske trængslen og dermed emissionerne af CO2 og andre forurenende stoffer;

69.  opfordrer indtrængende Kommissionen til at stille flere midler til rådighed for, at byer i fællesskab kan byde på infrastruktur eller teknologier, der vil bidrage til at dekarbonisere transporten i byerne og reducere luftforureningen fra vejkøretøjer. bemærker, at dette vil omfatte, men ikke være begrænset til, offentlige genopladningsstationer til elkøretøjer, systemer for deling af biler og cykler og udvikling af den offentlige transport;

70.  fremhæver betydningen af ​​økonomiske støtteforanstaltninger til at skabe innovation i sektoren og bevare miljøet under infrastrukturarbejde;

Tilskyndelse af borgerne og beslutningstagerne til adfærdsændringer

71.  opfordrer byerne til at inkludere målene for nedbringelse af drivhusgasemissioner og strategier for ren luft i deres mobilitetsplaner (f.eks. planerne for bæredygtig bytrafik) og opfordrer Kommissionen til at prioritere EU's samfinansiering af projekter vedrørende bæredygtig mobilitet i byerne, som bidrager til at nå disse mål, herunder gennem støtte til innovationer, som hjælper byerne i denne henseende;

72.  mener, at en af de mest effektive måder at reducere emissioner og forbedre transporteffektiviteten på er at fremme kollektiv offentlig transport; mener, at det er vigtigt at styrke den offentlige transports rolle; opfordrer også Kommissionen og medlemsstaterne til at fremme og skabe incitamenter til, at offentlige myndigheder såvel som private flåder erhverver renere og mindre forurenende køretøjer;

73.  fremhæver de muligheder, som grønne offentlige indkøb byder på med hensyn til mere bæredygtig transport, især med henblik på (forstads-)bybusser;

74.  opfordrer Kommissionen til at styrke netværket af byer, der går forrest med hensyn til at prioritere bæredygtig mobilitet, herunder gang, cykling, fremme af offentlig transport, samkørsel og delebiler, i deres byplanlægning, og til i den forbindelse at sætte lokale, regionale og nationale myndigheder i stand til at udveksle bedste praksis hvad angår både reduktion af drivhusgasemissioner og strategier for ren luft; opfordrer ligeledes Kommissionen til at tilskynde lokale, regionale og nationale myndigheder til fuldt ud at integrere behov og procedurer for transport, boliger og arealplanlægning for bedre at kunne nå de klimapolitiske mål;

75.  opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til – under hensyntagen til, at de europæiske standarder for lette køretøjer ikke afspejler den reelle emission ved kørsel – at undersøge fordelene ved at indføre en mærkning eller standard for ultralavemissionskøretøjer, hvis faktiske emission ved kørsel overholder emissionsgrænseværdierne;

76.  mener, at der skal lægges større vægt på i højere grad at integrere ​​ikke-motoriserede transportformer og gøre dem mere attraktive, eftersom dette ville gøre private transportformer meget mindre tiltrækkende;

77.  opfordrer Kommissionen til at inddrage transportbehovene hos borgere i landdistrikter og fjerntliggende områder i sine strategier for lavemissionsmobilitet;

78.  tilskynder alle offentlige enheder til at inkludere bæredygtighedskriterier i offentlige indkøb;

79.  støtter, at Kommissionen, medlemsstaterne og regionerne investerer mere i kombinationen og integrationen af EuroVelo-cykelnettet i TEN-T-jernbanenet;

80.  understreger, at det er på høje tid, at der kommer et forslag til revision af forordningen om den generelle sikkerhed, og opfordrer Kommissionen til at offentliggøre et sådant forslag inden udgangen af ​​2017; mener, at teknologien til "intelligent hastighedstilpasning" er moden og kan redde mange liv og derfor bør indføres i alle køretøjer uden yderligere forsinkelse; understreger, at "direkte udsyn" for lastbilchauffører er en meget effektiv løsning til forebyggelse af ulykker med sårbare trafikanter, og at obligatoriske standarder i den henseende bør indgå i forslaget;

Sektorspecifikke krav

Motorcykler, personbiler og varevogne

81.  opfordrer Kommissionen til at fremsætte et forslag til 2025-standarder for biler og varevogne i overensstemmelse med den holdning, som Parlamentet gav udtryk for i to retsakter fra 2013(31), og som blev bekræftet i de tilknyttede erklæringer om 2015-mål(32) fra Kommissionen; understreger, at disse gennemsnitsstandarder for bilparken bør beregnes på grundlag af den nye globalt harmoniserede prøvningsprocedure for lette køretøjer (WLTP) og bør afspejle den langsigtede emissionsreducerende kurs, der er fastlagt i EU's politikramme for klima- og energipolitik frem til 2030 og Parisaftalens langsigtede mål;

82.  glæder sig over indførelsen af den nye WLTP; understreger dog, at der – på baggrund af forskning, som viser, at den nye WLTP-laboratorietestcyklus stadig vil afvige ca. 20 % fra de faktiske emissioner og fortsat vil kunne optimeres og manipuleres – bør udvikles en målrettet efterfølgende metode for måling af CO2-emissioner ved faktisk kørsel som supplement til WLTP; bemærker, at denne metode kunne baseres på måleanordninger, der allerede er monteret i køretøjet, eksempelvis målere af brændstofforbrug; bemærker endvidere, at der til dette formål og med henblik på at indhente pålidelige data bør udvikles en standardfremgangsmåde for indsamling, opbevaring, anvendelse og kommunikation af værdierne for brændstofforbruget, som udnytter de sensorer, der allerede er monteret i biler, bedst muligt, og som samtidig fuldt ud overholder reglerne om respekt for privatlivets fred; opfordrer Kommissionen til at overveje yderligere løsninger for at begrænse CO2-emissioner fra transportsektoren og især at være mere opmærksom på, at let konstruerede køretøjer kan bidrage til direkte at mindske CO2-emissioner fra køretøjer;

83.  minder om, at specifikationerne ved prøvnings- og evalueringsprocedurerne med henblik på at sikre, at prøvninger af emissioner ved faktisk kørsel effektivt kan nedbringe forskellene mellem emissioner, der er målt henholdsvis i laboratorier og på vejen, bør fastlægges meget nøje og omfatte en bred vifte af kørselsforhold, herunder temperatur, motorbelastning, køretøjets hastighed, højde, vejtype og andre parametre, der er almindeligt forekommende ved kørsel i Unionen;

84.  opfordrer til, at der snarest indføres et harmoniseret, obligatorisk og transparent EU-mærkningssystem, som kan give forbrugerne nøjagtige, solide og sammenlignelige data om brændstofforbrug, livscyklus, CO2-emissioner og emissioner af luftforurenende stoffer fra biler, der markedsføres; opfordrer til en revision af direktivet om mærkning af biler (direktiv 1999/94/EF), som kunne ændres, så det omfatter et obligatorisk krav om oplysninger om andre luftforurenende emissioner, eksempelvis NOx og partikler;

85.  opfordrer Kommissionen til at revidere direktivet om etablering af infrastruktur for alternative brændstoffer (2014/94/EU) og til at forelægge et forslag til forordning om CO2-standarder for bilparker, der kommer på markedet fra 2025 og frem, med sigte på udfasning af nye biler med CO2-udledning;

86.  opfordrer Kommissionen til at indføre et minimumsmål for andelen af nulemissionsbiler for alle fabrikanter;

87.  understreger fordelene for den europæiske økonomi ved en tidlig overgang til de køretøjer, som livscyklusvurderingen har påvist har den laveste klimaindvirkning. understreger, at en sådan overgang vil sikre, at de europæiske bilproducenter forbliver konkurrencedygtige på verdensplan, samtidig med at man bevarer eksisterende job og skaber nye;

88.  ser frem til øget finansiering af teknologisk forskning i fremstilling, håndtering og bortskaffelse af batterier til elektriske motorer, således at de bliver stadig mere miljøvenlige;

89.  bemærker, at Kommissionen har iværksat en række traktatbrudsprocedurer mod medlemsstater, som har overtrådt direktiv 2008/50/EF om luftkvalitet ved fortsat at overskride grænseværdierne for NO2 og PM10; opfordrer indtrængende Kommissionen til at udøve sine kontrolbeføjelser for at forhindre markedsføringen af forurenende dieseldrevne køretøjer, som bidrager væsentligt til udledningen af NO2 og PM10 i atmosfæren og ikke overholder de gældende EU-regler vedrørende typegodkendelse af og emissioner for personbiler og lette erhvervskøretøjer;

90.  understreger nødvendigheden af at støtte SMV’erne til at deltage i stort antal i produktionsprocessen af komponenter og køretøjer for at sikre en retfærdig konkurrence på transportmarkedet og for at støtte forsknings- og innovationsprocesserne;

91.  opfordrer Kommissionen til at sikre, at der i CO2-reguleringen for perioden efter 2020 så vidt muligt tages hensyn til alle teknologibaserede tilgange til at nedbringe CO2-emissioner fra vejtransport; bemærker, at der ved reguleringen bør tages særligt hensyn til de muligheder, som de senest tilkomne alternative brændstoffer (f.eks. e-brændstoffer, syntetiske brændstoffer, el til gas og el til væske) rummer;

Tunge køretøjer

92.  bemærker, at tunge køretøjer vil tegne sig for 40 % af de samlede CO2-emissioner fra vejtransport, hvis der ikke træffes yderligere foranstaltninger inden 2030; opfordrer derfor indtrængende Kommissionen til inden udgangen af 2017 at fremsætte et forslag om certificering, overvågning og rapportering af tunge køretøjer samt inden 2018 at fremsætte ambitiøse CO2-standarder for 2025 på grundlag af de bedste tilgængelige data; glæder sig over fragteffektivitetssimulatoren VECTO (Vehicle Energy Consumption Calculation Tool) og understreger behovet for fortsat at sikre adgang til gennemsigtige, realistiske og ajourførte overvågningsdata;

93.  opfordrer Kommissionen til at begynde at udvikle en europæisk lavemissionsstrategi for lastbiler baseret på en sammenlignende undersøgelse for at fremme markedsoptagelsen af energieffektive busser og lastbiler uden emissioner; påpeger, at der allerede er initiativer i medlemsstater, der ser på nulemissionsvejgodstransport;

94.  mener, at den voksende brug af rene motorer til tunge køretøjer, f.eks. elektriske eller naturgasdrevne, bør støttes, og at dette kræver betydelige og strategiske infrastrukturinvesteringer;

95.  opfordrer Kommissionen til at skabe incitamenter og til at give medlemsstaterne mulighed for at skabe incitamenter til transit og cirkulationsforrang for lav- eller nulemissionskøretøjer i alle TEN-T-nettene;

96.  understreger, at lav- og nulemissionsbybusser kan bidrage til at nedbringe mængden af forurenende emissioner i byområder betragteligt; opfordrer derfor til indførelse af nulemissionsbybusser ved at indføje EU's kriterier for grønne offentlige indkøb i direktivet om rene køretøjer (direktiv 2009/33/EF), som i øjeblikket er under revision; opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at lette og fremme brugen af disponible EU-midler, eksempelvis fra ESI-fondene, til støtte for sådanne foranstaltninger;

97.  understreger, at det er vigtigt at skabe de rigtige betingelser for at stimulere alternativ energi med lav emission til transport, og bemærker, at dette kan gøres nemmere ved at sikre, at industrien har en klar og langsigtet ramme, som danner basis for investeringer vedrørende dekarboniseringen af brændstoffer og andre nye teknologier; opfordrer Kommissionen til at overveje at gennemføre en gennemførlighedsundersøgelse om de mulige løsninger, der tilbydes, og hvorpå der kan baseres en lavemissionsstrategi for vejgodstransport;

98.  støtter Kommissionens plan for en ren busplatform, der samler busoperatører, lokale myndigheder, busproducenter og energiforsyningsselskaber med henblik på at fremme hurtigere opkøb af renere køretøjer og opfordrer Kommissionen til at fremme bussen som en miljømæssigt bæredygtig form for offentlig transport;

99.  bemærker, at der er mange nye teknologier og innovationer baseret på eksisterende teknologier, der kan have betydelige miljømæssige fordele, såsom bedre dæk, forbedrede smøremidler, mere effektive transmissioner og hybridmotorer, og at Europa bør prøve at være en teknologisk leder i denne henseende; opfordrer Kommissionen til at undersøge sådanne teknologiers rolle med henblik på at forbedre både effektiviteten og miljøpræstationen;

100.  understreger vigtigheden af at forbedre luftkvaliteten i EU og overholde EU-grænseværdierne for luftkvalitet samt de af WHO anbefalede grænseværdier; opfordrer i denne forbindelse Kommissionen til at revidere emissionsgrænserne i bilag I til forordning (EF) nr. 715/2007 om typegodkendelse af motorkøretøjer med hensyn til emissioner fra lette personbiler og lette erhvervskøretøjer (Euro 5 og Euro 6) og om adgang til reparations- og vedligeholdelsesinformationer om køretøjer og om nødvendigt fremsætte forslag til nye teknologineutrale Euro 7-emissionsgrænseværdier, der inden 2025 skal finde anvendelse på alle lette køretøjer, som er omfattet af denne forordning;

101.  understreger, at emissionsreduktions- og luftkvalitetsmål kræver foranstaltninger, der også vedrører ældre køretøjer, og minder i denne forbindelse om, at eftermontering er den hurtigste og mest omkostningseffektive måde at mindske emissioner og forurenende stoffer fra en ældre vognpark på, da systematisk implementering af avancerede systemer til efterbehandling af dieseludstødning gør det muligt for ældre tunge køretøjer såsom busser og lastbiler at fungere miljøvenligt, opfylde selv de strengeste emissionskrav og opnå maksimal NOx-, NO2- og PM-reduktion; opfordrer derfor Kommissionen til at komme med fælles EU-retningslinjer for at anspore medlemsstaterne til at benytte mulige eftermonteringsløsninger fuldt ud og også sikre adgang til støtte fra EU's finansielle instrumenter med henblik på dekarbonisering af transportsystemet;

Typegodkendelse og markedsovervågning

102.  opfordrer til et mere omfattende og koordineret system for typegodkendelse og markedsovervågning på EU-plan, herunder et solidt og pålideligt EU-tilsyn og et kontrolsystem, for at afhjælpe de mangler og juridiske smuthuller, der er identificeret i kølvandet på "dieselgate"; understreger vigtigheden af, at Kommissionens forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om godkendelse og markedsovervågning af motorkøretøjer og påhængskøretøjer dertil samt af systemer, komponenter og separate tekniske enheder til sådanne køretøjer (COM(2016)0031) vedtages hurtigt; minder i denne forbindelse om Europa-Parlamentets forhandlingsmandat, der blev vedtaget den 4. april 2017; bekræfter, at den fremtidige vedtagelse af ovennævnte forordning burde sikre konsistente og mere gennemsigtige konkurrencevilkår for alle interessenter i automobilsektoren, indføre effektive regler for forbrugerbeskyttelse og sikre den fuldstændige gennemførelse af den nye ramme for typegodkendelse og markedsovervågning;

103.  glæder sig over vejledningen om evaluering af understøttende emissionsbegrænsningsstrategier og tilstedeværelsen af manipulationsanordninger, der blev offentliggjort af Kommissionen den 26. januar 2017 med henblik på at bistå medlemsstaterne og de kompetente myndigheder med at opdage manipulationsanordninger;

104.  beklager indførelsen af høje overensstemmelsesfaktorer for NOx-emissioner, der fungerer som et smuthul, som muliggør overdrevne emissioner, blandt andet fra biler efter 2020; opfordrer indtrængende Kommissionen til at revidere overensstemmelsesfaktoren for prøvninger af NOx-emissioner ved faktisk kørsel i 2017 i henhold til den anden pakke om emissioner ved faktisk kørsel og fortsat revidere den hvert år i takt med de teknologiske udviklinger med henblik på at sænke den til 1 inden 2021;

105.  opfordrer til hurtig vedtagelse af den fjerde pakke om emissioner ved faktisk kørsel for at færdiggøre de lovgivningsmæssige rammer for den nye typegodkendelsesprocedure samt hurtig gennemførelse af disse rammer;

Jernbaner

106.  støtter kraftigt Kommissionens nye indkaldelser af forslag om manglende grænseoverskridende jernbaneforbindelser på regionalt plan og bifalder udsigten til at minimere eller reducere klimapåvirkningen; anmoder Kommissionen om fortsat at være opmærksom på disse projekter og til at udstede indkaldelser af ansøgninger inden for rammerne af Connecting Europe-faciliteten og inden for rammerne af ændringen af forordning (EU) nr. 913/2010 om et europæisk banenet med henblik på konkurrencebaseret godstransport, så man bedre kan tage hensyn til den faktiske effektivitet af de forskellige former for jernbanetransport med hensyn til deres indvirkning på energieffektiviteten i transportsektoren;

107.  støtter Kommissionens prioritering af investeringer i jernbaneinfrastruktur, især vedrørende manglende linjer og grænseoverskridende forbindelser; minder i den forbindelse om, at jernbanetransport er en effektiv og bæredygtig transportform især til store godsmængder;

108.  støtter, at overgangen fra vej- til jernbanetransport (Shift2Rail) opnås ved at forbedre interoperabiliteten mellem de forskellige transportformer;

109.  opfordrer indtrængende til ambitiøse forslag til direktivet om kombineret transport, der bedre støtter effektiv godstransport og tilskynder til et skift af transportform til jernbane og bæredygtige vandveje, med henblik på at nå de mål, der er fastsat for 2030 og 2050 om modale skift som fastsat i de ti mål for et konkurrencedygtigt og ressourceeffektivt transportsystem i hvidbogen om transport fra 2011;

110.  opfordrer medlemsstaterne, Kommissionen og jernbaneinteressenterne til at træffe alle nødvendige foranstaltninger til gennemførelse af fællesforetagendet Shift2Rail for at fremskynde integrationen af avancerede teknologier i innovative løsninger til jernbaneprodukter, øge jernbanetransportens attraktivitet og styrke den europæiske jernbanesektors position;

111.  opfordrer medlemsstaterne til uden forsinkelse grundigt og effektivt at gennemføre direktiv 2012/34/EU, Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2015/909 og den fjerde jernbanepakke for at sikre konkurrencedygtige rammer for sporadgangsafgifter, der muliggør fair konkurrence mellem de forskellige transportformer;

112.  opfordrer Kommissionen til at undersøge ulemperne ved passagertogstransport (f.eks. i relation til beskatning, sporafgifter og direkte og indirekte subsidier) i forhold til andre transportformer og etablere lige vilkår;

113.  gentager vigtigheden af interoperabilitet og koordinering med de andre transportformer, forbedret pålidelighed og støjreduktion og problemfri multimodal transport;

114.  understreger, at der er behov for fuld, effektiv og ensartet gennemførelse af forordning (EU) nr. 913/2010 om et europæisk banenet med henblik på konkurrencebaseret godstransport, hvilket vil være til gavn for både godset og sektoren;

Luftfart

115.  anmoder Kommissionen om at forbedre luftfartens effektivitet ved bl.a. at sikre en hurtig gennemførelse af det fælles europæiske luftrum, deltage aktivt i ICAO for at opnå ambitiøse internationale CO2-standarder og sørge for passende finansiering af fællesforetagendet for forskning i lufttrafikstyring i det fælles europæiske luftrum (SESAR) og de fælles teknologiinitiativer vedrørende Clean Sky;

116.  minder om, at luftrummet også er en del af EU's indre marked, og at al fragmentering, der skyldes ineffektiv anvendelse eller forskellig national praksis (f.eks. vedrørerende operationelle procedurer, skatter, afgifter osv.), fører til længere flyvetid, forsinkelser og øget brændstofforbrug og højere niveauer for CO2-udledning og desuden har en negativ indvirkning på resten af markedet og hæmmer EU's konkurrenceevne;

117.  understreger, at luftfartssektoren på passende, rimelig og effektiv vis bør bidrage til at opfylde 2030-klimamålene og målsætningerne i Parisaftalen og dermed klimaindsatsens mål for bæredygtig udvikling (SDG);

118.  bemærker den 39. ICAO-forsamlings beslutning om udvikling af en global markedsbaseret ordning (GMBM) for international luftfart; opfordrer Kommissionen til at vurdere beslutningen, herunder landenes frivillige bidrag og forbehold, og til at overvåge fremskridtene med gennemførelsen af beslutningen, både internationalt og nationalt, i de 67 lande, der agter at deltage i den globale markedsbaserede ordningen; opfordrer Kommissionen til rettidigt at foretage en vurdering, om bestemmelserne i ordningen, som foreskriver kulstofneutral vækst, vil formå at bremse de stigende emissioner i luftfartssektoren i overensstemmelse med målene i Parisaftalen; påpeger, at ICAO's ordning efter planen skal revideres hvert tredje år, hvilket bør give mulighed for at gøre den mere ambitiøs og robust;

119.  noterer sig Kommissionens forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning af 3. februar 2017 om ændring af direktiv 2003/87/EF for at videreføre de nuværende begrænsninger af anvendelsesområdet for luftfartsaktiviteter og forberede gennemførelsen af en global markedsbaseret foranstaltning fra 2021 (COM(2017)0054), hvori det foreslås at bibeholde de geografiske begrænsninger for anvendelsen af EU's emissionshandelssystem (ETS) inden for luftfart; opfordrer Kommissionen til at foretage en yderligere vurdering og revision af EU ETS for perioden efter 2020, når der foreligger større klarhed for så vidt angår gennemførelsen af den globale MBM;

120.  understreger vigtigheden af tilskyndelser til at anvendelsen de bedste og korteste flyruter for at spare brændstof og nedbringe skadelige emissioner frem for at vælge længere ruter for at undgå dyrere luftrum;

121.  understreger betydningen af fortsat at stimulere forskningen på dette område med det formål at fremskynde investeringer i teknologier til udvikling af bæredygtig luftfart ved at fremme design af lettere fly, anvendelse af digital og satellitbaseret teknologi til støtte af en mere effektiv drift af flyruterne, og produktion og anvendelse af alternative nye brændstoffer, især i betragtning af at der på dette område ikke findes mange alternativer til de traditionelle flydende brændstoffer, bl.a. gennem udvikling af offentlig-private partnerskaber;

122.  opfordrer Kommissionen til at lede efter nye måder, hvorpå man kan støtte udbredelsen af vedvarende flybrændstof for at reducere drivhusgasemissionerne i luftfarten;

123.  opfordrer medlemsstaterne og luftfartsindustrien til at tilskynde til udvikling af yderligere foranstaltninger, der fremmer intelligente initiativer med henblik på at reducere emissionerne i luftfartssektoren, fra, til og i lufthavne;

Søtransport

124.  bemærker, at der inden for rammerne af Den Internationale Søfartsorganisation (IMO) gøres bestræbelser for at begrænse emissionerne fra international søfart, og opfordrer derfor IMO til straks at vedtage klare mål for og foranstaltninger til reduktion af drivhusgasser; understreger imidlertid, at CO2-emissioner, der udledes i Unionens havne og under rejser til og fra Unionens havne, i mangel af et sammenligneligt system i IMO-regi bør underlægges EU ETS fra 2023; opfordrer indtrængende Kommissionen til at skabe betingelserne for fremme af brugen af alternative brændstoffer såsom naturgas, LPG og hydrogen og til at fremme integrationen af vedvarende teknologier (f.eks. sejl, batterier, solceller og vindturbiner) i den maritime sektor; understreger i denne forbindelse, at det må overvejes at indføre finansielle instrumenter på medlemsstats- og EU-plan med henblik på at fremskynde investeringer i grønne flåder;

125.  understreger, at for at sikre en effektiv global reduktion af drivhusgasemissioner fra international skibsfart i overensstemmelse med målet om "et godt stykke under 2 grader" fra COP21-klimaaftalen i Paris og for at løse de aktuelle markedshindringer for skibes konstruktion og operationelle effektivitet bør EU's system for overvågning, rapportering og verifikation konsekvent ændres, så man tilpasser dets system til IMO's nyligt vedtagne dataindsamlingssystem (DCS), samtidig med at gennemsigtighed, verifikation og indsamling af data for faktiske transporter bevares;

126.  understreger vigtigheden af ​​fuldt ud at gennemføre og implementere udbygningen af ​​direktivet om infrastruktur for alternative brændstoffer (direktiv2014/94/EU), herunder etablering af LNG-tankstationer i TEN-T-korridorer og i havneområder; tror, at den bredere anvendelse af LNG i godstransport kan bidrage til lavemissionsmobilitet under hensyntagen til internationale langsigtede klima- og energimål;

127.  mener, at det er nødvendigt at skabe en europæisk Sortehavsmakroregion for at sikre, at de muligheder, der følger af det grænseoverskridende samarbejde i regionen, kan udnyttes;

128.  understreger, at innovative finansieringsløsninger og brugen af ​​EU's værktøjer til investeringsstøtte, der er til rådighed fra Den Europæiske Investeringsbank (EIB), bør tilvejebringe nyttige redskaber til at hjælpe skibsejere med at bære og/eller dække de oprindelige omkostninger til at reducere drivhusgasser;

129.  glæder sig over, at IMO for nylig vedtog en global svovlgrænse på 0,5 %, hvilket forventes at forhindre 250 000 for tidlige dødsfald på verdensplan;

130.  bakker op om indførelsen af flere kontrolområder for svovlemissioner og NOx-emissioner i hele Europa;

131.  minder om, at en nedbringelse af sodemissioner fra søtransport, navnlig i den arktiske region, er særdeles vigtig med hensyn til at reducere den globale opvarmning;

132.  understreger, at kombineret transport kan spille en vigtig rolle med hensyn til at nedbringe emissioner; noterer sig Kommissionens forslag om at modernisere direktivet om kombineret transport (COM(2017)0648), som bør skabe incitamenter til et skift i retning af at transportere fragt med jernbane og ad indre vandveje;

Indre vandveje

133.  mener, at der er behov for yderligere foranstaltninger for at sikre en klimavenlig og effektiv sektor for transport ad indre vandveje; gentager betydningen af økonomiske støtteforanstaltninger til innovation i sektoren med henblik på at øge skibenes energieffektivitet og bevare miljøet under infrastrukturarbejder;

134.  opfordrer Kommissionen til i 2018 at forelægge en revision af direktivet om flodinformationstjenester (RIS)(33) med henblik på at fremme brugen af ​​RIS til at reducere emissionerne fra indre vandveje og til at skabe et EU-dækkende retsgrundlag for grænseoverskridende dataudveksling, der muliggør en omfattende gennemførelse af grænseoverskridende RIS og digital integration med andre transportformer;

135.  understreger, at den europæiske flodtransport bør støttes og udnyttes, og opfordrer Kommissionen til at yde finansiel støtte til rydning af sunkne skibe i betragtning af de store omkostninger ved sådanne operationer og udsigten til regional udvikling og en forøget flodtransport i det indre marked;

136.  tilskynder Kommissionen og medlemsstaterne til at foreslå foranstaltninger vedrørende anvendelse af vind- og solenergi samt om grønne motorer og brændstoffer i fartøjer, der sejler på indre vandveje, ved bl.a. at pege på god praksis hos frontløbere og støtte finansieringen af ​​rene indre vandveje ved hjælp af den eksisterende ophugningsfond og EFSI/EIB-værktøjer;

137.  understreger, at ser man på de aktuelle markedsbehov, er der behov for stærk støtte på EU-niveau og på nationalt og regionalt niveau for at sikre, at et tilstrækkeligt antal indre havne i TEN-T-netværket er udstyret med infrastruktur til alternativ energi og offentligt tilgængelige tankstationer og oplagringssteder i en passende afstand for skibsfart på indre vandveje;

o
o   o

138.  pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet og Kommissionen.

(1) EUT C 316 af 22.9.2017, s. 155.
(2) EUT L 120 af 15.5.2009, s. 5.
(3) EUT L 348 af 20.12.2013, s. 1.
(4) EUT L 140 af 5.6.2009, s. 1.
(5) EUT L 145 af 31.5.2011, s. 1.
(6) EFT L 12 af 18.1.2000, s. 16.
(7) EUT L 188 af 18.7.2009, s. 1.
(8) EUT L 123 af 19.5.2015, s. 55.
(9) EUT L 275 af 25.10.2003, s. 32.
(10) EUT L 140 af 5.6.2009, s. 16.
(11) EFT L 350 af 28.12.1998, s. 58.
(12) EUT L 239 af 15.9.2015, s. 1.
(13) EFT L 142 af 5.6.1999, s. 26.
(14) EUT L 166 af 30.4.2004, s. 124.
(15) EUT L 268 af 13.10.2009, s. 11.
(16) EUT L 276 af 20.10.2010, s. 22.
(17) EFT L 368 af 17.12.1992, s. 38.
(18) EUT L 300 af 14.11.2009, s. 88.
(19) EUT L 307 af 28.10.2014, s. 1.
(20) EFT L 332 af 28.12.2000, s. 81.
(21) EUT L 255 af 30.9.2005, s. 11.
(22) EUT L 280 af 27.10.2009, s. 52.
(23) EUT C 399 af 24.11.2017, s. 10.
(24) Vedtagne tekster, P8_TA(2016)0292.
(25) EUT L 344 af 17.12.2016, s. 1.
(26) Vedtagne tekster, P8_TA(2017)0100.
(27) Vedtagne tekster, P8_TA(2017)0097.
(28) https://www.eea.europa.eu/soer-2015/europe/air
(29) https://www.eea.europa.eu/publications/air-quality-in-europe-2015/download
(30) Europa-Parlamentets beslutning af 25. oktober 2016 om en EU-strategi for flydende naturgas og gaslagring (vedtagne tekster, P8_TA(2016)0406).
(31) EUT L 103 af 5.4.2014, s. 15; EUT L 84 af 20.3.2014, s. 38.
(32) Se Rådets dokumenter 5584/14 og 6642/14.
(33) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2005/44/EF af 7. september 2005 om harmoniserede flodinformationstjenester (RIS) på de indre vandveje i Fællesskabet (EUT L 255 af 30.9.2005, s. 152).

Juridisk meddelelse