Indeks 
 Forrige 
 Næste 
 Fuld tekst 
Procedure : 2016/0376(COD)
Forløb i plenarforsamlingen
Dokumentforløb : A8-0391/2017

Indgivne tekster :

A8-0391/2017

Forhandlinger :

PV 15/01/2018 - 12
CRE 15/01/2018 - 12
PV 12/11/2018 - 14
CRE 12/11/2018 - 14

Afstemninger :

PV 17/01/2018 - 10.5
CRE 17/01/2018 - 10.5
Stemmeforklaringer
PV 13/11/2018 - 4.3
Stemmeforklaringer

Vedtagne tekster :

P8_TA(2018)0010
P8_TA(2018)0442

Vedtagne tekster
PDF 621kWORD 109k
Onsdag den 17. januar 2018 - Strasbourg
Energieffektivitet ***I
P8_TA(2018)0010A8-0391/2017

Europa-Parlamentets ændringer af 17. januar 2018 om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om ændring af direktiv 2012/27/EU om energieffektivitet (COM(2016)0761 – C8-0498/2016 – 2016/0376(COD))(1)

(Almindelig lovgivningsprocedure: førstebehandling)

Kommissionens forslag   Ændring
Ændring 1
Forslag til direktiv
Betragtning 1
(1)  Begrænsning af energiefterspørgslen er en af de fem dimensioner af strategien for energiunionen, som blev vedtaget den 25. februar 2015. Forbedring af energieffektiviteten vil være til gavn for miljøet, reducere drivhusgasemissionerne, øge energisikkerheden ved at reducere afhængigheden af import af energi fra lande uden for Unionen, mindske energiomkostningerne for husstande og virksomheder, bidrage til at afhjælpe energifattigdom og føre til øget beskæftigelse og aktivitet i økonomien som helhed. Dette er i overensstemmelse med de af Unionen indgåede forpligtelser inden for rammerne af energiunionen og den globale klimadagsorden, som blev fastlagt ved Parisaftalen af december 2015 mellem parterne i De Forenede Nationers rammekonvention om klimaændringer.
 (1)  Begrænsning af energiefterspørgslen er en af de fem dimensioner af strategien for energiunionen, som blev vedtaget den 25. februar 2015. Forbedring af energieffektiviteten gennem hele energikæden, herunder energiproduktion, -transmission, -distribution og slutanvendelse vil være til gavn for miljøet, forbedre luftkvaliteten og folkesundheden, reducere drivhusgasemissionerne, øge energisikkerheden ved at reducere afhængigheden af import af energi fra lande uden for Unionen, mindske energiomkostningerne for husstande og virksomheder, bidrage til at afhjælpe energifattigdom og føre til øget konkurrenceevne, beskæftigelse og aktivitet i økonomien som helhed og således forbedre borgernes livskvalitet. Dette er i overensstemmelse med de af Unionen indgåede forpligtelser inden for rammerne af energiunionen og den globale klimadagsorden, som blev fastlagt af partskonferencen under De Forenede Nationers rammekonvention om klimaændringer (COP21) i Paris i december 2015 ("Parisaftalen"), forpligtende sig til at holde stigningen i den gennemsnitlige globale temperatur et godt stykke under 2 °C over det førindustrielle niveau og fortsætte bestræbelserne på at begrænse temperaturstigningen til 1,5 °C over det førindustrielle niveau.
Ændring 2
Forslag til direktiv
Betragtning 2
(2)  Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2012/27/EU9 er et element i udviklingen hen imod energiunionen, hvorunder energieffektivitet bør behandles som en selvstændig energikilde. Der bør tages hensyn til princippet "energieffektivitet først" ved fastsættelsen af nye regler for forsyningssiden og andre politikområder. Kommissionen bør sikre, at energieffektivitet og styring af efterspørgslen kan konkurrere på lige vilkår med produktionskapaciteten. Energieffektivitet skal indgå i overvejelserne, når der træffes beslutninger vedrørende planlægning og finansiering, der er relevante for energisystemet. Forbedringer af energieffektiviteten bør realiseres i de tilfælde, hvor det er mere omkostningseffektivt end tilsvarende løsninger på forsyningssiden. Det bør bidrage til, at de mange fordele ved energieffektivitet for Europa kan udnyttes, især af borgere og virksomheder.
 (2)  Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2012/27/EU9 er et element i udviklingen hen imod energiunionen, hvorunder energieffektivitet bør behandles som en selvstændig energikilde. Der bør tages hensyn til princippet "energieffektivitet først" ved fastsættelsen af nye regler for forsyningssiden og andre politikområder. Kommissionen bør prioritere energieffektivitet og styring af efterspørgslen højere end forøget produktionskapacitet. Energieffektivitet skal indgå i overvejelserne, når der træffes beslutninger vedrørende planlægning og finansiering. Der bør foretages investeringer til at forbedre den endelige energieffektivitet i de tilfælde, hvor det er mere omkostningseffektivt end tilsvarende løsninger på forsyningssiden. Dette bør bidrage til, at de mange fordele ved en stigning i energieffektiviteten på alle trin i energikæden kan udnyttes og dermed forbedre velfærden i det europæiske samfund. For at frigøre det fulde potentiale af disse fordele og muliggøre en vellykket gennemførelse af de planlagte politiske tiltag bør Kommissionen og medlemsstaterne arbejde sammen med lokale og regionale myndigheder, byer, virksomheder og borgere i hele Unionen med henblik på at sikre, at forøgelsen af energieffektiviteten som følge af teknologiske, adfærdsmæssige og økonomiske ændringer går hånd i hånd med en øget økonomisk vækst.
__________________
 __________________
9 Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2012/27/EU af 25. oktober 2012 om energieffektivitet, om ændring af direktiv 2009/125/EF og 2010/30/EU samt om ophævelse af direktiv 2004/8/EF og 2006/32/EF (EUT L 315 af 14.11.2012, s. 1).
 9 Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2012/27/EU af 25. oktober 2012 om energieffektivitet, om ændring af direktiv 2009/125/EF og 2010/30/EU samt om ophævelse af direktiv 2004/8/EF og 2006/32/EF (EUT L 315 af 14.11.2012, s. 1).
Ændring 3
Forslag til direktiv
Betragtning 2 a (ny)
(2a)  Der bør i forbindelse med alle former for primærenergi (ikkevedvarende og vedvarende) tages højde for det ekstra energiinput, der er påkrævet for at få adgang til den pågældende energi, til at opføre og drive energianlæg og rive dem ned igen samt til at fjerne de medfølgende miljøtrusler.
Ændring 4
Forslag til direktiv
Betragtning 2 b (ny)
(2b)  Medlemsstaternes foranstaltninger bør understøttes af veludformede og effektive finansielle EU-instrumenter, f.eks. de europæiske struktur- og investeringsfonde, Den Europæiske Fond for Strategiske Investeringer og Den Europæiske Investeringsbank, som bør støtte investeringer i energieffektivitet på alle trin i energikæden og anvende en omfattende cost-benefit-analyse, hvor der anvendes en model med differentierede kalkulationsrenter. Finansiel støtte bør fokusere på omkostningseffektive metoder til at øge energieffektiviteten, hvilket vil føre til et fald i energiforbruget. At nå et ambitiøst energieffektivitetsmål kræver, at der fjernes hindringer, jf. den seneste præcisering fra Eurostat om, hvordan man registrerer kontrakter om energiydelser i nationalregnskaber med henblik på at gøre det lettere at investere i energieffektivitetsforanstaltninger.
Ændring 5
Forslag til direktiv
Betragtning 3
(3)  Det Europæiske Råd i oktober 2014 fastlagde et energieffektivitetsmål på 27 % for 2030, som skal revideres i 2020 "med udgangspunkt i et EU-niveau på 30 %". I december 2015 opfordrede Europa-Parlamentet Kommissionen til også at vurdere, hvorvidt et mål for energieffektiviteten på 40 % kan gennemføres for samme periode. Det er derfor hensigtsmæssigt at foretage en gennemgang af direktivet og ændre det med henblik på tilpasning til 2030-perspektivet.
 (3)  Det Europæiske Råd i oktober 2014 støttede et energieffektivitetsmål på 27 % for 2030, som skal revideres i 2020 "med udgangspunkt i et EU-niveau på 30 %". I december 2015 opfordrede Europa-Parlamentet Kommissionen til også at vurdere, hvorvidt et mål for energieffektiviteten på 40 % kan gennemføres for samme periode. Det er derfor hensigtsmæssigt at foretage en gennemgang af direktivet og ændre det med henblik på tilpasning til 2030-perspektivet.
Ændring 102
Forslag til direktiv
Betragtning 4
(4)  Der er ingen bindende mål på nationalt plan i et 2030-perspektiv. Behovet for at Unionen når sine energieffektivitetsmål på EU-plan udtrykt i primærenergiforbrug og endeligt energiforbrug i 2020 og 2030 bør fastlægges tydeligt i form af et bindende mål på 30 %. Denne tydeliggørelse på EU-niveau bør ikke begrænse medlemsstaterne, eftersom de bibeholder friheden til at fastsætte deres nationale bidrag på grundlag af enten primærenergiforbrug eller endeligt energiforbrug, primærenergibesparelser eller endelige energibesparelser eller energiintensitet. Medlemsstaterne bør fastlægge deres vejledende nationale energieffektivitetsbidrag under hensyntagen til, at Unionens energiforbrug i 2030 maksimalt må være 1 321 Mtoe primærenergi og maksimalt 987 Mtoe endelig energi. Sammenlignet med niveauet i 2005 betyder det en reduktion på 23 % af primærenergiforbruget og 17 % af det endelige energiforbrug i Unionen. Der er behov for en regelmæssig evaluering af fremskridtene hen imod at nå Unionens mål for 2030, og en sådan evaluering er foreskrevet i lovgivningsforslaget om forvaltning af energiunionen.
 (4)  Der er ingen bindende mål på nationalt plan i et 2030-perspektiv. Behovet for at Unionen når sine energieffektivitetsmål på EU-plan udtrykt i primærenergiforbrug og endeligt energiforbrug i 2020 og 2030 bør fastlægges tydeligt i form af et vejledende mål på 30 %. Denne tydeliggørelse på EU-niveau bør ikke begrænse medlemsstaterne, eftersom de bibeholder friheden til at fastsætte deres nationale bidrag på grundlag af enten primærenergiforbrug eller endeligt energiforbrug, primærenergibesparelser eller endelige energibesparelser eller energiintensitet. Medlemsstaterne bør fastlægge deres vejledende nationale energieffektivitetsbidrag under hensyntagen til, at Unionens energiforbrug i 2030 maksimalt må være 1 321 Mtoe primærenergi og maksimalt 987 Mtoe endelig energi. Sammenlignet med niveauet i 2005 betyder det en reduktion på 23 % af primærenergiforbruget og 17 % af det endelige energiforbrug i Unionen. Der er behov for en regelmæssig evaluering af fremskridtene hen imod at nå Unionens mål for 2030, og en sådan evaluering er foreskrevet i lovgivningsforslaget om forvaltning af energiunionen.
Ændring 7
Forslag til direktiv
Betragtning 4 a (ny)
(4a)  Princippet om ret og rimelighed mellem medlemsstaterne bør anvendes ved fastlæggelse af de nationale energieffektivitetsmål. Energi er en afgørende råvare, og minimumsniveauer af energiforbrug er derfor uundgåelige – et faktum, som der bør tages behørigt hensyn til ved fastlæggelsen af de nationale mål. Generelt bør lande, hvis energiforbrug pr. capita ligger under EU-gennemsnittet, gives større fleksibilitet i forbindelse med fastlæggelsen af deres mål.
Ændring 8
Forslag til direktiv
Betragtning 4 b (ny)
(4b)  Energisystemers operationelle effektivitet på et givet tidspunkt påvirkes af muligheden for at tilføre strøm fra forskellige kilder – med forskellige grader af inerti og opstartstider – til nettet på en problemfri og fleksibel måde. En forbedring af denne effektivitet vil muliggøre en bedre udnyttelse af vedvarende energi, f.eks. vindkraft kombineret med gasturbiner, for at undgå overbelastning af net, der betjenes af traditionelle store kraftværker, som har en betydelig termisk inerti.
Ændring 9
Forslag til direktiv
Betragtning 4 c (ny)
(4c)  Kommissionen og medlemsstaterne er nødt til at sikre sig, at reduktionen af energiforbruget er et resultat af større energieffektivitet og ikke af makroøkonomiske omstændigheder.
Ændring 10
Forslag til direktiv
Betragtning 4 d (ny)
(4d)  Medlemsstaterne bør udpege omkostningseffektive energieffektivitetspotentialer på grundlag af en bottom-up-beregning for hver enkelt sektor for sig, da disse afhænger af deres energimiks, økonomiske struktur og hastigheden af den økonomiske udvikling.
Ændring 11
Forslag til direktiv
Betragtning 5
(5)  Medlemsstaternes forpligtelse til at udarbejde langsigtede strategier for tilvejebringelse af investeringer i renovering af den nationale bygningsmasse og at meddele disse til Kommissionen bør fjernes fra direktiv 2012/27/EU og føjes til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2010/31/EU10, hvor forpligtelsen passer til de langsigtede planer for næsten energineutrale bygninger og dekarboniseringen af bygninger.
 (5)  Medlemsstaternes forpligtelse til at udarbejde langsigtede strategier for fremme af renovering af den nationale bygningsmasse og at meddele disse til Kommissionen bør fjernes fra direktiv 2012/27/EU og føjes til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2010/31/EU10, hvor forpligtelsen passer til de langsigtede planer for næsten energineutrale bygninger og dekarboniseringen af bygninger.
__________________
 __________________
10Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2010/31/EF af 19. maj 2010 om bygningers energimæssige ydeevne (EUT L 153 af 18.6.2010, s. 13).
 10 Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2010/31/EU af 19. maj 2010 om bygningers energimæssige ydeevne (EUT L 153 af 18.6.2010, s. 13).
Ændring 12
Forslag til direktiv
Betragtning 6
(6)  I lyset af klima- og energirammen for 2030 bør energispareforpligtelsen forlænges ud over 2020. Forlængelsen af forpligtelsesperioden ud over 2020 vil kunne give mere stabilitet for investorer og tilskynder derved til langsigtede investeringer og energieffektivitetsforanstaltninger, f.eks. renovering af bygninger.
 (6)  I lyset af klima- og energirammen for 2030 bør energispareforpligtelsen forlænges ud over 2020. Forlængelsen af forpligtelsesperioden ud over 2020 vil kunne give mere stabilitet for investorer og tilskynder derved til langsigtede investeringer og energieffektivitetsforanstaltninger, f.eks. gennemgribende renovering af bygninger med det langsigtede mål at opnå en næsten energineutral bygningsmasse. Energispareforpligtelsen har været en vigtig faktor, som har ført til skabelse af lokal vækst og beskæftigelse, og som bør videreføres for at sikre, at Unionen kan nå sine energi- og klimamål ved at skabe yderligere muligheder og fortsætte med at reducere energiforbrugets afhængighed af vækst. Samarbejde med den private sektor er vigtigt for at kunne vurdere, på hvilke betingelser der kan frigøres private investeringer til energieffektivitetsprojekter og for at udvikle nye indtægtsmodeller for innovation på energieffektivitetsområdet.
Ændring 13
Forslag til direktiv
Betragtning 6 a (ny)
(6a)  Forbedringer af energieffektiviteten har også en positiv indvirkning på luftkvaliteten, da mere energieffektive bygninger mindsker behovet for opvarmningsbrændstoffer, navnlig faste brændstoffer. Energieffektivitetsforanstaltninger bidrager derfor til at forbedre luftkvaliteten i og uden for bygninger, ligesom de medvirker til en omkostningseffektiv opnåelse af målene for Unionens politik på området for luftkvalitet, navnlig som fastlagt i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2016/22841a. Nedbringelsen af energiefterspørgslen i bygninger bør betragtes som et led i luftkvalitetspolitikken generelt og navnlig i medlemsstater, hvor det er problematisk at nå Unionens grænser for emissioner af luftforurenende stoffer – og energieffektivitet kan bidrage til at nå disse mål.
__________________
1a Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2016/2284 af 14. december 2016 om nedbringelse af nationale emissioner af visse luftforurenende stoffer, om ændring af direktiv 2003/35/EF og om ophævelse af direktiv 2001/81/EF (EUT L 344 af 17.12.2016, s. 1).
Ændring 14
Forslag til direktiv
Betragtning 7
(7)  Der stilles krav om, at medlemsstaterne opfylder et krav om kumulative energibesparelser i slutanvendelserne for hele forpligtelsesperioden, hvilket svarer til "nye" besparelser på 1,5 % af det årlige energisalg. Dette krav vil kunne opfyldes af nye politiktiltag, der vedtages i den nye forpligtelsesperiode fra 1. januar 2021 til 31. december 2030, eller ved hjælp af nye individuelle foranstaltninger i medfør af politiktiltag, der er vedtaget i eller før den foregående periode, såfremt de individuelle foranstaltninger, som medfører energibesparelser, først indføres i den nye periode.
 (7)  Der stilles krav om, at medlemsstaterne opfylder et krav om kumulative energibesparelser i slutanvendelserne for hele forpligtelsesperioden, hvilket svarer til "nye" besparelser på mindst 1,5 %. Dette krav vil kunne opfyldes af energibesparelser, der hidrører fra politiktiltag, forudsat at det kan påvises, at disse foranstaltninger fører til individuelle foranstaltninger, som skaber målbare energibesparelser efter 2020. Besparelser i hver enkelt periode skal bygge kumulativt på omfanget af de besparelser, der skulle opnås i foregående periode(r).
Ændring 15
Forslag til direktiv
Betragtning 9
(9)  De nye besparelser bør være supplerende i forhold til basisscenariet, således at besparelser, der under alle omstændigheder ville have fundet sted, ikke kan medregnes. Ved beregning af virkningen af indførte foranstaltninger må der kun medregnes nettobesparelser målt som den ændring i energiforbruget, der direkte kan tilskrives den relevante energieffektivitetsforanstaltning. Med henblik på at beregne nettobesparelserne bør medlemsstaterne fastlægge et grundscenarie for, hvordan situationen udvikler sig, hvis den pågældende politik ikke gennemføres. De politiske tiltag bør vurderes på baggrund af dette fastlagte grundscenarie. Medlemsstaterne bør tage hensyn til, at andre politiske tiltag kan blive iværksat i den samme periode, og at disse også kan have en virkning på energibesparelserne, således at ikke alle ændringer, der er konstateret siden indførelsen af det evaluerede politiske tiltag, udelukkende kan tilskrives dette. Den forpligtede, deltagende eller bemyndigede parts handlinger bør reelt bidrage til opnåelsen af de angivne besparelser for at sikre overholdelsen af væsentlighedskravet.
 (9)  De nye energibesparelser bør være supplerende i forhold til basisscenariet, således at besparelser, der under alle omstændigheder ville have fundet sted, ikke kan medregnes. Ved beregning af virkningen af indførte foranstaltninger må der kun medregnes nettobesparelser målt som den ændring i energiforbruget, der direkte kan tilskrives den relevante energieffektivitetsforanstaltning. Med henblik på at beregne nettobesparelserne bør medlemsstaterne fastlægge et grundscenarie for, hvordan situationen udvikler sig, hvis den pågældende politik ikke gennemføres. De politiske tiltag bør vurderes på baggrund af dette fastlagte grundscenarie. Medlemsstaterne bør tage hensyn til, at andre politiske tiltag kan blive iværksat i den samme periode, og at disse også kan have en virkning på energibesparelserne, således at ikke alle ændringer, der er konstateret siden indførelsen af det evaluerede politiske tiltag, udelukkende kan tilskrives dette. Den forpligtede, deltagende eller bemyndigede parts handlinger bør reelt bidrage til opnåelsen af de angivne besparelser for at sikre overholdelsen af væsentlighedskravet.
Ændring 16
Forslag til direktiv
Betragtning 9 a (ny)
(9a)  Det er vigtigt at inddrage alle trin i energikæden i sammentællingen af besparelser med henblik på at øge potentialet for energibesparelser i transmission og distribution af elektricitet.
Ændring 17
Forslag til direktiv
Betragtning 10
(10)  Energibesparelser, som er en følge af gennemførelsen af EU-lovgivning, må ikke medregnes, medmindre de pågældende foranstaltninger er mere omfattende, end hvad der som minimum kræves i den pågældende EU-lovgivning, hvad enten der er tale om at fastsætte mere ambitiøse energieffektivitetskrav på nationalt plan eller at styrke foranstaltningens praktiske gennemførelse. I anerkendelse af at renovering af bygninger yder et vigtigt og langsigtet bidrag til øgede energibesparelser, bør det tydeliggøres, at alle energibesparelser som følge af foranstaltninger til fremme af renovering af eksisterende bygninger kan medregnes, hvis disse besparelser ligger ud over den udvikling, der ville have fundet sted uden politiktiltaget, og medlemsstaten dokumenterer, at den forpligtede, deltagende eller bemyndigede part faktisk har bidraget til opnåelsen af de besparelser, som hævdes opnået ved den pågældende foranstaltning.
 (10)  Energibesparelser, som er en følge af gennemførelsen af EU-lovgivning, må ikke medregnes, medmindre de pågældende foranstaltninger er mere omfattende, end hvad der som minimum kræves i den pågældende EU-lovgivning, hvad enten der er tale om at fastsætte mere ambitiøse energieffektivitetskrav på nationalt plan eller at styrke foranstaltningens praktiske gennemførelse. Bygninger er forbundet med et betydeligt potentiale for yderligere at øge energieffektiviteten, og renovering af bygninger yder et vigtigt og langsigtet bidrag med stordriftsfordele til øgede energibesparelser. Det er derfor nødvendigt at tydeliggøre, at alle energibesparelser som følge af foranstaltninger til fremme af renovering af eksisterende bygninger kan medregnes, hvis disse besparelser ligger ud over den udvikling, der ville have fundet sted uden politiktiltaget, og medlemsstaten dokumenterer, at den forpligtede, deltagende eller bemyndigede part faktisk har bidraget til opnåelsen af de besparelser, som hævdes opnået ved den pågældende foranstaltning.
Ændring 18
Forslag til direktiv
Betragtning 10 a (ny)
(10a)  Effektiv vandforvaltning kan yde et væsentligt bidrag til energibesparelser. Vand- og spildevandssektoren tegner sig for 3,5 % af elektricitetsforbruget i Unionen1a. Desuden forventes efterspørgslen efter vand at stige med 25 % frem til 2040, navnlig i byområder. Samtidig står vandlækager for 24 % af den samlede mængde vand, der forbruges i Europa, hvilket resulterer i tab af vand og energi. Alle foranstaltninger, der tager sigte på at opnå en mere effektiv vandforvaltning og en reduktion af vandforbruget har derfor potentiale til at yde et væsentligt bidrag til Unionens energieffektivitetsmål1b.
__________________
1a World Energy Outlook 2016, Det Internationale Energiagentur, 2016.
1b World Energy Outlook 2016, Det Internationale Energiagentur, 2016.
Ændring 19
Forslag til direktiv
Betragtning 10 b (ny)
(10b)  Denne revision inkluderer bestemmelser, der vedrører behandling af energieffektivitet som en infrastrukturmæssig prioritering og anerkendelse af, at energieffektivitet opfylder den definition på infrastruktur, som anvendes af IMF og andre økonomiske institutioner, og gør det til et afgørende element og en prioriteret overvejelse i fremtidige investeringsbeslutninger vedrørende Europas energiinfrastruktur1a.
__________________
1a Ordlyden fra Europa-Parlamentets rapport af 2. juni 2016 om gennemførelsen af direktivet om energieffektivitet (2012/27/EU)-(2015/2232(INI)).
Ændring 20
Forslag til direktiv
Betragtning 10 c (ny)
(10c)  Energisektoren er den største forbruger af vand i Unionen og tegner sig for 44 % af vandforbruget1a. Anvendelse af intelligente teknologier og processer til effektiv vandforvaltning har potentiale til at skabe betydelige energibesparelser og samtidig styrke virksomhedernes konkurrenceevne.
__________________
1a Arbejdsdokument fra Kommissionens tjenestegrene, "Agriculture and sustainable water management in the EU" af 28. april 2017.
Ændring 21
Forslag til direktiv
Betragtning 10 d (ny)
(10d)  Vand- og spildevandssektoren kan også bidrage til produktion af vedvarende energi og nedbringelse af leverancerne af energi baseret på fossile brændsler. F.eks. gør energiudvinding fra slam, der opstår ved behandling af spildevand, det muligt at producere energi på stedet.
Ændring 22
Forslag til direktiv
Betragtning 12
(12)  Forbedringer i bygningers energieffektivitet bør især komme de forbrugere til gode, der er berørt af energifattigdom. Medlemsstaterne kan allerede nu kræve, at forpligtede parter medtager det sociale sigte i energibesparelsesforanstaltninger i relation til energifattigdom, en mulighed, der nu bør udvides til alternative foranstaltninger og ændres til en forpligtelse, samtidig med at medlemsstaterne indrømmes fuld fleksibilitet med hensyn til størrelse, omfang og indhold af sådanne foranstaltninger. I overensstemmelse med artikel 9 i traktaten bør Unionens energieffektivitetspolitikker være inkluderende og derfor også sikre energieffektivitetsforanstaltningers tilgængelighed for forbrugere ramt af energifattigdom.
 (12)  Forbedringer i bygningers energieffektivitet bør komme alle forbrugere til gode, især lavindkomsthusstande, herunder husstande, der er berørt af energifattigdom. Hver enkelt medlemsstat kan definere energifattigdom, og hvad der udgør en lavindkomsthusstand i overensstemmelse med sine specifikke nationale forhold. Medlemsstaterne kan allerede nu kræve, at forpligtede parter medtager det sociale sigte i energibesparelsesforanstaltninger i relation til energifattigdom. Denne mulighed bør nu udvides til alternative foranstaltninger og ændres til en forpligtelse, samtidig med at medlemsstaterne indrømmes fuld fleksibilitet med hensyn til størrelse, omfang og indhold af sådanne foranstaltninger. I overensstemmelse med artikel 9 i traktaten bør Unionens energieffektivitetspolitikker være inkluderende og derfor sikre energieffektivitetsforanstaltningers tilgængelighed for lavindkomstforbrugere ramt af energifattigdom.
Ændring 23
Forslag til direktiv
Betragtning 12 a (ny)
(12a)  Sondring mellem elektricitetsefterspørgslen om dagen og om natten er et vigtigt instrument til at forbedre energieffektiviteten, da den i væsentlig grad øger forbrugernes muligheder for energibesparelser ved at sætte dem i stand til at træffe beslutninger på grundlag af oplysninger, der peger på muligheden for at optimere energiforbruget, når energien er meget efterspurgt, herunder i spidsbelastningsperioder, med henblik på at fremme en bedre anvendelse af transmissionsnet og produktionsmidler.
Ændring 24
Forslag til direktiv
Betragtning 12 b (ny)
(12b)  Der bør opnås lave energiregninger ved at hjælpe forbrugerne med at reducere deres energiforbrug gennem nedbringelse af bygningers energibehov, forbedringer af husholdningsapparaters energieffektivitet samt tilgængelighed af lavenergitransportformer, som er integreret med offentlig transport og cykling. Forbedring af klimaskærme og reduktion af energibehov og -anvendelser er grundlæggende elementer i at forbedre de sundhedsmæssige vilkår for lavindkomstsegmenter i befolkningen.
Ændring 25
Forslag til direktiv
Betragtning 12 c (ny)
(12c)  Det er afgørende at skabe bevidsthed om og stille nøjagtige oplysninger om fordelene ved øget energieffektivitet og den mulige gennemførelse heraf til rådighed for alle EU-borgere. Øget energieffektivitet er også afgørende for Unionens geopolitiske position og sikkerhed ved at reducere Unionens afhængighed af import af brændstoffer fra tredjelande.
Ændring 26
Forslag til direktiv
Betragtning 12 d (ny)
(12d)  Ca. 50 mio. husstande i Unionen er berørt af energifattigdom. Energieffektivitetsforanstaltninger bør derfor stå i centrum for enhver omkostningseffektiv strategi til bekæmpelse af energifattigdom og forbrugersårbarhed, og de bør supplere socialsikringspolitikkerne på medlemsstatsplan. For at sikre, at energieffektivitetsforanstaltninger mindsker energifattigdommen for lejere på en holdbar måde, bør der tages hensyn til omkostningseffektiviteten af sådanne foranstaltninger såvel som den prismæssige overkommelighed for ejere og lejere, og der bør garanteres tilstrækkelig økonomisk støtte til sådanne foranstaltninger på medlemsstatsniveau. Det er nødvendigt, at Unionens bygningsmasse bliver til "næsten energineutrale bygninger" på lang sigt i overensstemmelse med målene i Parisaftalen. Det nuværende tempo med hensyn til bygningsrenoveringer er utilstrækkeligt, og de bygninger, der bebos af borgere med lave indkomster, der er ramt af energifattigdom, er de vanskeligste at nå ud til. De foranstaltninger, der er fastsat i denne forordning med hensyn til energispareforpligtelser, ordninger for energieffektivitetsforpligtelser og alternative politikforanstaltninger er derfor af særlig betydning.
Ændring 27
Forslag til direktiv
Betragtning 12 e (ny)
(12e)  Omkostninger og fordele ved alle energieffektivitetsforanstaltninger, der træffes, herunder tilbagebetalingstider, bør gøres fuldstændig gennemsigtige for forbrugerne.
Ændring 28
Forslag til direktiv
Betragtning 13
(13)  Energi fremstillet på eller i bygninger fra vedvarende energikilder reducerer mængden af leveret fossil energi. Reduktionen af energiforbruget og anvendelsen af energi fra vedvarende kilder i bygningssektoren er vigtige foranstaltninger med henblik på at reducere Unionens energiafhængighed og drivhusgasemissioner, navnlig i betragtning af de ambitiøse klima- og energimål, der er fastsat for 2030, og den globale aftale, der blev opnået ved partskonferencen under De Forenede Nationers rammekonvention om klimaændringer (COP21) i Paris i december 2015. Med henblik på at opfylde deres energibesparelseskrav bør Medlemsstaterne derfor kunne medregne en vis mængde af den vedvarende energi til eget brug, der genereres på eller i bygninger. Til dette formål bør det tillades medlemsstaterne at anvende de beregningsmetoder, der er fastlagt i direktiv 2010/31/EU.
 (13)  Energi fremstillet på eller i bygninger fra vedvarende energikilder reducerer mængden af leveret fossil energi. Reduktionen af energiforbruget og anvendelsen af energi fra vedvarende kilder i bygningssektoren er vigtige foranstaltninger med henblik på at reducere Unionens energiafhængighed og drivhusgasemissioner, navnlig i betragtning af de ambitiøse klima- og energimål, der er fastsat for 2030, og den globale aftale, der blev opnået i Parisaftalen.
Ændring 29
Forslag til direktiv
Betragtning 13 a (ny)
(13a)  Energibalancen i medlemsstaternes virksomheder og industrier kan forbedres, hvis der bygges på den cirkulære økonomis principper, gennem en ordentlig anvendelse af industriaffald som sekundære råstoffer, forudsat at deres energipotentiale er højere end energipotentialet i alternative primære råstoffer.
Ændring 30
Forslag til direktiv
Betragtning 13 b (ny)
(13b)  Medlemsstaterne bør ved at udnytte nye forretningsmodeller og teknologier bestræbe sig på at fremme og lette udbredelsen af energieffektivitetsforanstaltninger, bl.a. gennem innovative energitjenester for store og små kunder.
Ændring 31
Forslag til direktiv
Betragtning 13 c (ny)
(13c)  Medlemsstaterne bør udvise en høj grad af fleksibilitet i forbindelse med udformningen og gennemførelsen af alternative foranstaltninger med henblik på at fastlægge deres nationale prioriteringer for energieffektivitet, herunder både energieffektive produkter og energieffektive teknologiske produktionsprocesser. Der er behov for støtte til foranstaltninger med fokus på mål, der vedrører en effektiv anvendelse af naturressourcer eller behovet for at indføre den cirkulære økonomi.
Ændring 32
Forslag til direktiv
Betragtning 14
(14)  Inden for rammerne af energiunionen og strategien for opvarmning og køling og som en del af de foranstaltninger, der er fastsat i Kommissionens meddelelse om en ny aftale for energiforbrugere, bør forbrugernes minimumsrettigheder til klare og rettidige oplysninger om deres energiforbrug styrkes. I direktiv 2012/27/EU bør artikel 9-11 og bilag VII ændres for at give mulighed for hyppig og øget feedback om energiforbrug. Det bør også præciseres, at rettigheder vedrørende fakturering og faktureringsoplysninger også gælder for forbrugere af varme, køling eller varmt vand fra en central kilde, selv om de ikke har noget direkte kontraktforhold med en energileverandør. Med henblik på disse bestemmelser bør begrebet "slutbruger" omfatte slutkunder, der køber opvarmning, køling eller varmt vand til eget brug, samt beboere i individuelle enheder i ejendomme med flere lejligheder og bygninger til flere formål, såfremt sådanne enheder forsynes fra en central kilde. Udtrykket "fordelingsmåling" bør henvise til måling af forbruget i de individuelle enheder i sådanne bygninger. Fra den 1. januar 2020 bør nyinstallerede varmemålere og varmefordelingsmålere kunne fjernaflæses for at sikre omkostningseffektiv og regelmæssig levering af forbrugsoplysninger. Den nye artikel 9a bør kun anvendes på opvarmning, køling og varmt vand fra en central kilde.
 (14)  Inden for rammerne af energiunionen og strategien for opvarmning og køling og som en del af de foranstaltninger, der er fastsat i Kommissionens meddelelse om en ny aftale for energiforbrugere, bør forbrugernes minimumsrettigheder til nøjagtige, pålidelige, klare og rettidige oplysninger om deres energiforbrug styrkes. Individuelle målere bør fortsat være påkrævet, hvis det er teknisk gennemførligt og omkostningseffektivt, i den forstand at det står i et rimeligt forhold til den potentielle energibesparelse, men artikel 9-11 i og bilag VII til direktiv 2012/27/EU bør ændres for at give mulighed for hyppig og øget feedback om energiforbrug, under hensyntagen til tilgængeligheden og kapaciteten af måleudstyr, med henblik på at optimere energiforbruget. Medlemsstaterne bør også tage hensyn til, at en vellykket indførelse af nye teknologier til måling af energiforbruget kræver øgede investeringer i uddannelse og kvalifikationer for både brugere og energileverandører. Det bør også præciseres, at rettigheder vedrørende fakturering og fakturerings- eller forbrugsoplysninger også gælder for forbrugere af varme, køling eller varmt vand fra en central kilde, selv om de ikke har noget direkte kontraktforhold med en energileverandør. Med henblik på disse bestemmelser bør begrebet "slutbruger" ud over slutkunder, der køber opvarmning, køling eller varmt vand til eget brug, også omfatte beboere i individuelle enheder i ejendomme med flere lejligheder og bygninger til flere formål, såfremt sådanne enheder forsynes fra en central kilde, som ikke har nogen direkte eller individuel kontrakt med energileverandøren. Udtrykket "fordelingsmåling" bør henvise til måling af forbruget i de individuelle enheder i sådanne bygninger. Fra den 1. januar 2020 bør nyinstallerede varmemålere og varmefordelingsmålere kunne fjernaflæses for at sikre omkostningseffektiv og regelmæssig levering af forbrugsoplysninger. Den nye artikel 9a bør kun anvendes på opvarmning, køling og varmt vand fra en central kilde.
Ændring 33
Forslag til direktiv
Betragtning 14 a (ny)
(14a)  Faktureringsoplysninger og årsopgørelser er en vigtig kilde til kundeinformation. Data om forbrug og omkostninger kan også indeholde andre oplysninger, som giver forbrugerne mulighed for at sammenligne deres nuværende aftale med andre tilbud og hjælper dem i forbindelse med håndtering af klager og tvistbilæggelse. I betragtning af at tvister vedrørende regninger er en meget almindelig kilde til forbrugerklager – en faktor, der bidrager til en vedvarende lav grad af forbrugertilfredshed og engagement i energisektoren – er det imidlertid nødvendigt at gøre energiregningerne enklere, klarere og lettere at forstå, samtidig med at det sikres, at separate instrumenter, såsom faktureringsoplysninger, informationsværktøjer og årsopgørelser, indeholder alle de nødvendige oplysninger, der sætter forbrugerne i stand til at regulere deres energiforbrug, sammenligne tilbud og skifte leverandør.
Ændring 34
Forslag til direktiv
Betragtning 14 b (ny)
(14b)  Små og mellemstore virksomheder (SMV'er) inden for dette direktivs anvendelsesområde bør forstås som virksomheder, der beskæftiger under 250 personer, og som har en årlig omsætning, der ikke overstiger 50 mio. EUR, og/eller en samlet årlig balance på højst 43 mio. EUR, i overensstemmelse med artikel 2, stk. 1, i bilaget til Kommissionens henstilling 2003/361/EF1a..
_______________
1a. Kommissionens henstilling 2003/361/EF af 6. maj 2003 om definitionen af mikrovirksomheder, små og mellemstore virksomheder (EUT L 124 af 20.5.2003, s. 36).
Ændring 36
Forslag til direktiv
Betragtning 15 b (ny)
(15b)  Stigningen i energieffektiviteten er et direkte resultat af følgende trin i energiproduktions- og omdannelsesprocesserne: en effektiv omdannelse af primærenergi til endelig energi, en effektiv transmission af denne energi til forbrugerne i form af elektricitet, varme eller brændsel og en sparsom anvendelse heraf fra slutbrugernes side. Sparevirkningen på forbrugermarkedet bør ikke betragtes som det eneste formål med denne effektivitet, eftersom denne virkning kan skyldes ugunstige energipriser.
Ændring 37
Forslag til direktiv
Betragtning 16
(16)  Som følge af de teknologiske fremskridt og den voksende andel af vedvarende energikilder i elproduktionssektoren bør standardkoefficienten for besparelser i kWh elektricitet revideres med henblik at afspejle ændringer i primærenergifaktoren (PEF) for elektricitet. Beregninger af primærenergifaktoren for elektricitet er baseret på årlige gennemsnitsværdier. Beregningsmetoden for fysisk energiindhold anvendes for nuklear el- og varmeproduktion og metoden for teknisk konverteringseffektivitet anvendes for produktion af elektricitet og varme fra fossile brændsler og biomasse. For ikkebrændbar vedvarende energi anvendes direkte ækvivalens baseret på den samlede primærenergi som metode. Til beregning af primærenergiandelen for elektricitet i kraftvarmeproduktion anvendes den i bilag II til direktiv 2012/27/EU fastlagte metode. Der anvendes en gennemsnitlig markedsstilling i stedet for end en marginal. Konverteringseffektiviteten antages at være 100 % for ikkebrændbar vedvarende energi, 10 % for geotermiske kraftværker og 33 % for atomkraftværker. Den samlede effektivitet for kraftvarmeproduktion beregnes på grundlag af de seneste data fra Eurostat. Hvad angår systemgrænser er PEF 1 for alle energikilder. Beregningerne er baseret på den seneste udgave af PRIMES-referencescenariet. PEF-værdien bygger på prognosen for 2020. Analysen omfatter EU-medlemsstaterne og Norge. Datasættet for Norge er baseret på ENTSO-E-data.
 (16)  Udelukkende med henblik på dette direktiv og som følge af de teknologiske fremskridt og den voksende andel af vedvarende energikilder i elproduktionssektoren bør standardkoefficienten for besparelser i kWh elektricitet analyseres nøje og eventuelt revideres med henblik at afspejle ændringer i primærenergifaktoren (PEF) for elektricitet og afspejle det reelle energimiks i den pågældende medlemsstat ved hjælp af en sammenlignelig og gennemsigtig metode.
Ændring 38
Forslag til direktiv
Betragtning 16 a (ny)
(16a)  I betragtning af at Det Europæiske Råd i sine konklusioner af 10. juni 2011 om energieffektivitetsplanen understregede, at bygninger tegner sig for 40 % af Unionens primærenergiforbrug, som udgør 50 % af endelig energiforbrug, og for at muliggøre økonomisk vækst og fremme beskæftigelsen i sektorer, der kræver specielle kvalifikationer, såsom i byggesektoren og i sektoren for fremstilling af byggematerialer, såvel som inden for professionel virksomhed som arkitektur og byplanlægning og rådgivningstjenester vedrørende varme- og køleteknologier, bør medlemsstaterne fastlægge en langsigtet strategi på disse områder, der rækker længere end til 2020.
Ændring 39
Forslag til direktiv
Betragtning 16 b (ny)
(16b)  Primærenergifaktoren (PEF) bør anvendes som et redskab til at mindske forbruget og afhængigheden af fossile brændsler og øge energieffektiviteten samt en yderligere udvidelse af vedvarende energiressourcer. Med dette for øje bør standardkoefficienten for besparelser i kWh elektricitet tilpasses, når den teknologiske, økonomiske eller sociale udvikling viser, at der er behov for en lavere standardkoefficient. Kommissionen bør analysere og, hvis det er relevant, fremlægge et lovgivningsmæssigt forslag om at tilpasse standardkoefficienten for PEF senest i 2024.
Ændring 40
Forslag til direktiv
Betragtning 17
(17)  Med henblik på at sikre, at bilagene til direktivet og de harmoniserede referenceværdier for effektiviteten, som er omhandlet i artikel 14, stk. 10, kan ajourføres, er det nødvendigt at udvide de til Kommissionen delegerede beføjelser.
udgår
Ændring 41
Forslag til direktiv
Betragtning 18
(18)  Med henblik på at kunne evaluere effektiviteten af direktiv 2012/27/EU bør der indføres et krav om en overordnet gennemgang af direktivet og en rapport til Europa-Parlamentet og Rådet med frist den 28. februar 2024.
 (18)  Med henblik på at kunne evaluere effektiviteten af direktiv 2012/27/EU bør der indføres et krav om en overordnet gennemgang af dette direktiv og en rapport til Europa-Parlamentet og Rådet med frist den 28. februar 2024. Denne dato ligger efter UNFCCC's globale statusopgørelse i 2023 med henblik på at muliggøre den nødvendige tilpasning til denne proces, idet der dog også tages hensyn til den økonomiske udvikling og innovation.
Ændring 42
Forslag til direktiv
Betragtning 19 a (ny)
(19a)  Medlemsstater, hvis BNP pr. capita er lavere end Unionens gennemsnitlige BNP pr. capita, bør have mulighed for at øge primærenergiforbruget, forudsat at omdannelsen heraf til endelig energi, den videre transmission og distribution samt nyttige besparelser på forbrugermarkedet tager højde for en betydelig forøgelse af energieffektiviteten i hver enkelt fase af en teknologisk proces bestående i strømmen af frigjorte primærenergistrømme.
Ændring 43
Forslag til direktiv
Betragtning 19 b (ny)
(19b)  Lokale og regionale myndigheder bør tildeles en ledende rolle i forbindelse med udviklingen og udformningen, gennemførelsen og vurderingen af de foranstaltninger, der er fastsat i direktivet, således at de bliver i stand til at tage hånd om de særlige forhold i deres specifikke klima, kultur og samfund på en ordentlig måde.
Ændring 110/rev + 100
Forslag til direktiv
Artikel 1 – stk. 1 – nr. 1
Direktiv 2012/27/EU
Artikel 1 – stk. 1
1.  Dette direktiv opstiller en fælles ramme af foranstaltninger til fremme af energieffektivitet i Unionen med henblik på at sikre, at Unionens overordnede mål for energieffektivitet på 20 % i 2020 og bindende overordnede mål på 30 % i 2030 nås, og baner desuden vejen for yderligere forbedringer af energieffektiviteten derefter. Direktivet fastlægger regler beregnet til at fjerne hindringer på energimarkedet og overvinde markedssvigt, som hindrer en effektiv energiforsyning og -anvendelse, og kræver, at der fastsættes vejledende nationale energieffektivitetsmål og -bidrag for 2020 og 2030.
 1.  Dette direktiv opstiller en fælles ramme af foranstaltninger til fremme af energieffektivitet i Unionen og gennemfører princippet om "energieffektivitet først" gennem hele energikæden, herunder for energiproduktion, -transmission, distribution og slutanvendelse, med henblik på at sikre, at Unionens overordnede mål for energieffektivitet på 20 % i 2020 og bindende overordnede mål på mindst 35 % i 2030 nås, og baner desuden vejen for yderligere forbedringer af energieffektiviteten efter 2030 i overensstemmelse med EU's langsigtede energi- og klimamål for 2050 og Parisaftalen. Direktivet fastlægger regler beregnet til at fjerne hindringer på energimarkedet og overvinde markedssvigt, som hindrer en effektiv energiforsyning og -anvendelse, og kræver, at der fastsættes vejledende nationale energieffektivitetsmål for 2020 og nationale energieffektivitetsmål for 2030.
Ændring 46
Forslag til direktiv
Artikel 1 – stk. 1 – nr. 1
Direktiv 2012/27/EU
Artikel 1 – stk. 1 a (ny)
1a.  Dette direktiv bidrager til gennemførelsen af princippet om "energieffektivitet først" og sikrer, at energieffektivitet og styring af efterspørgslen kan konkurrere på lige vilkår med produktionskapacitet. Energieffektivitet skal indgå i overvejelserne, når der træffes beslutninger vedrørende planlægning og finansiering, der er relevante for energisystemet.
Ændring 47
Forslag til direktiv
Artikel 1 – stk. 1 – nr. 1
Direktiv 2012/27/EU
Artikel 1 – stk. 1 b (ny)
1b.  For at mobilisere privat finansiering til energieffektivitetsforanstaltninger og energirenoveringer skal Kommissionen indlede en dialog med både offentlige og private finansielle institutioner med henblik på at kortlægge potentielle politiske mekanismer. I betragtning af det store potentiale for forbedringer af energieffektiviteten i byggesektoren, skal der navnlig overvejes investeringer i denne sektor med primært fokus på beboelsesejendomme med lavindkomsthusstande, der risikerer energifattigdom. Herudover skal Kommissionen med henblik på at gøre investeringer i energieffektivitetsprojekter mere økonomisk interessante og gennemførlige for investorer overveje muligheder for at samle små projekter i større projekter. Kommissionen skal senest den 1. januar 2019 forsyne medlemsstaterne med vejledning i, hvordan de kan frigøre private investeringer.
Ændring 51
Forslag til direktiv
Artikel 1 – stk. 1 – nr. 2
Direktiv 2012/27/EU
Artikel 3 –stk. 1, 2, 3
Artikel 3
 Artikel 3
Energieffektivitetsmål
 Energieffektivitetsmål
1.  Hver medlemsstat fastsætter et vejledende nationalt energieffektivitetsmål for 2020 på grundlag af enten primærenergiforbrug eller endeligt energiforbrug, primærenergibesparelser eller endelige energibesparelser eller energiintensitet. Medlemsstaterne underretter Kommissionen om disse mål i overensstemmelse med artikel 24, stk. 1, og bilag XIV, del 1. I forbindelse med underretningen skal de også udtrykke disse mål i form af et absolut tal for primærenergiforbruget og det endelige energiforbrug i 2020 og redegøre for, hvordan og på grundlag af hvilke data dette er blevet beregnet.
 1.  Hver medlemsstat fastsætter et vejledende nationalt energieffektivitetsmål for 2020 på grundlag af enten primærenergiforbrug eller endeligt energiforbrug, primærenergibesparelser eller endelige energibesparelser eller energiintensitet. Medlemsstaterne underretter Kommissionen om disse mål i overensstemmelse med artikel 24, stk. 1, og bilag XIV, del 1. I forbindelse med underretningen skal de også udtrykke disse mål i form af et absolut tal for primærenergiforbruget og det endelige energiforbrug i 2020 og redegøre for, hvordan og på grundlag af hvilke data dette er blevet beregnet.
Ved fastsættelsen af disse mål tager medlemsstaterne hensyn til:
 Ved fastsættelsen af disse mål tager medlemsstaterne hensyn til:
a)  at Unionens energiforbrug i 2020 maksimalt må være 1 483 Mtoe primærenergi eller maksimalt 1 086 Mtoe endelig energi
 a)  at Unionens energiforbrug i 2020 maksimalt må være 1 483 Mtoe primærenergi eller maksimalt 1 086 Mtoe endelig energi
b)  de foranstaltninger, der er fastsat i dette direktiv
 b)  de foranstaltninger, der er fastsat i dette direktiv
c)  de foranstaltninger, der er vedtaget for at nå de nationale energisparemål vedtaget i henhold til artikel 4, stk. 1, i direktiv 2006/32/EF, og and
 c)  de foranstaltninger, der er vedtaget for at nå de nationale energisparemål vedtaget i henhold til artikel 4, stk. 1, i direktiv 2006/32/EF, og
d)  andre foranstaltninger til fremme af energieffektivitet i medlemsstaterne og på EU-plan.
 d)  andre foranstaltninger til fremme af energieffektivitet i medlemsstaterne og på EU-plan.
Når medlemsstaterne fastsætter disse mål, kan de endvidere tage hensyn til nationale forhold, der påvirker primærenergiforbruget, herunder:
 Når medlemsstaterne fastsætter disse mål, kan de endvidere tage hensyn til nationale forhold, der påvirker primærenergiforbruget, herunder:
a)  det resterende potentiale for omkostningseffektive energibesparelser
 a)  det resterende potentiale for omkostningseffektive energibesparelser
b)  udviklingen i og prognoser for BNP
 b)  udviklingen i og prognoser for BNP
c)  ændringer i import og eksport af energi
 c)  ændringer i import og eksport af energi
d)  udviklingen inden for alle former for vedvarende energikilder, atomenergi, CO2-opsamling og -lagring og and
 d)  udviklingen inden for alle former for vedvarende energikilder, atomenergi, CO2-opsamling og -lagring og
e)  tidlige foranstaltninger.
 e)  tidlige foranstaltninger.
2.  Senest den 30. juni 2014 vurderer Kommissionen de fremskridt, der er opnået, og om det er sandsynligt, at Unionen kan nå ned på et energiforbrug på maksimalt 1 483 Mtoe primærenergi og/eller maksimalt 1 086 Mtoe endelig energi i 2020.
 2.  Senest den 30. juni 2014 vurderer Kommissionen de fremskridt, der er opnået, og om det er sandsynligt, at Unionen kan nå ned på et energiforbrug på maksimalt 1 483 Mtoe primærenergi og/eller maksimalt 1 086 Mtoe endelig energi i 2020.
3.  I forbindelse med den i stk. 2 nævnte gennemgang skal Kommissionen:
 3.  I forbindelse med den i stk. 2 nævnte gennemgang skal Kommissionen:
a)  sammenlægge de nationale vejledende energieffektivitetsmål, som medlemsstaterne har indberettet
 a)  sammenlægge de nationale vejledende energieffektivitetsmål, som medlemsstaterne har indberettet
b)  vurdere, hvorvidt summen af disse mål kan betragtes som en pålidelig rettesnor for, om Unionen som helhed er på rette spor, under hensyntagen til evalueringen af den første årlige rapport i overensstemmelse med artikel 24, stk. 1, og evalueringen af de nationale energieffektivitetshandlingsplaner i overensstemmelse med artikel 24, stk. 2
 b)  vurdere, hvorvidt summen af disse mål kan betragtes som en pålidelig rettesnor for, om Unionen som helhed er på rette spor, under hensyntagen til evalueringen af den første årlige rapport i overensstemmelse med artikel 24, stk. 1, og evalueringen af de nationale energieffektivitetshandlingsplaner i overensstemmelse med artikel 24, stk. 2
c)  tage hensyn til yderligere analyser, der følger af:
 c)  tage hensyn til yderligere analyser, der følger af:
i)  en vurdering af fremskridtene med hensyn til energiforbrug og energiforbruget i forhold til den økonomiske aktivitet på EU-plan, herunder fremskridt med hensyn til effektiviteten i energiforsyningen i medlemsstater, der har baseret deres nationale vejledende mål på endeligt energiforbrug eller endelige energibesparelser, bl.a. fremskridt som følge af disse medlemsstaters overholdelse af dette direktivs kapitel III
 i)  en vurdering af fremskridtene med hensyn til energiforbrug og energiforbruget i forhold til den økonomiske aktivitet på EU-plan, herunder fremskridt med hensyn til effektiviteten i energiforsyningen i medlemsstater, der har baseret deres nationale vejledende mål på endeligt energiforbrug eller endelige energibesparelser, bl.a. fremskridt som følge af disse medlemsstaters overholdelse af dette direktivs kapitel III
ii)  resultater af modelberegninger i forbindelse med fremtidige tendenser for energiforbrug på EU-plan
 ii)  resultater af modelberegninger i forbindelse med fremtidige tendenser for energiforbrug på EU-plan
d)  sammenligne resultaterne i henhold til litra a)-c) med størrelsen af det energiforbrug, der ville være nødvendigt for at nå ned på et energiforbrug på maksimalt 1 483 Mtoe primærenergi og maksimalt 1 086 Mtoe endelig energi i 2020.
 d)  sammenligne resultaterne i henhold til litra a)-c) med størrelsen af det energiforbrug, der ville være nødvendigt for at nå ned på et energiforbrug på maksimalt 1 483 Mtoe primærenergi og/eller maksimalt 1 086 Mtoe endelig energi i 2020.
Ændring 101
Forslag til direktiv
Artikel 1 – stk. 1 – nr. 2
Direktiv 2012/27/EU
Artikel 3 – stk. 4
4.  Hver medlemsstat fastsætter vejledende nationale energieffektivitetsbidrag hen imod Unionens mål for 2030, som er omhandlet i artikel 1, stk. 1, i overensstemmelse med artikel [4] og [6] i forordning (EU) XX/20XX [forvaltning af energiunionen]. Ved fastsættelsen af disse bidrag tager medlemsstaterne hensyn til, at Unionens energiforbrug i 2030 maksimalt må være 1 321 Mtoe primærenergi og maksimalt 987 Mtoe endelig energi. Medlemsstaterne underretter Kommissionen om disse bidrag som en del af deres integrerede nationale energi- og klimaplaner i overensstemmelse med proceduren i henhold til artikel [3] og artikel [7]-[11] i forordning (EU) XX/20XX [forvaltning af energiunionen]."
 4.  Hver medlemsstat fastsætter nationale vejledende energieffektivitetsmål hen imod Unionens mål for 2030, som er omhandlet i artikel 1, stk. 1, og i overensstemmelse med artikel [4] og [6] i forordning (EU) XX/20XX [forvaltning af energiunionen]. Ved fastsættelsen af disse bidrag tager medlemsstaterne hensyn til, at Unionens energiforbrug i 2030 maksimalt må være 1 321 Mtoe primærenergi og maksimalt 987 Mtoe endelig energi. Medlemsstaterne underretter Kommissionen om disse bidrag som en del af deres integrerede nationale energi- og klimaplaner i overensstemmelse med proceduren i henhold til artikel [3] og artikel [7]-[11] i forordning (EU) XX/20XX [forvaltning af energiunionen].
Ændring 54 + 105 + 107
Forslag til direktiv
Artikel 1 – stk. 1 – nr. 3
Direktiv 2012/27/EU
Artikel 7
Artikel 7
 Artikel 7
Energispareforpligtelser
 Energispareforpligtelser
1.  Medlemsstaterne skal nå kumulative energibesparelser i slutanvendelserne svarende til mindst:
 1.  Medlemsstaterne skal nå kumulative energibesparelser i slutanvendelserne svarende til mindst:
a)  nye besparelser hvert år fra den 1. januar 2014 til den 31. december 2020 på 1,5 % af det årlige energisalg til slutkunder målt i mængder i gennemsnit over den seneste treårsperiode forud for den 1. januar 2013
 a)  nye besparelser hvert år fra den 1. januar 2014 til den 31. december 2020 på 1,5 % af det årlige energisalg til slutkunder målt i mængder i gennemsnit over den seneste treårsperiode forud for den 1. januar 2013
b)  nye besparelser hvert år fra den 1. januar 2021 til den 31. december 2030 på 1,5 % af det årlige energisalg til slutkunder målt i mængder i gennemsnit over den seneste treårsperiode forud for den 1. januar 2019.
 b)  nye besparelser hvert år fra den 1. januar 2021 til den 31. december 2030 på mindst 1,5 % af det årlige energisalg til slutkunder målt i mængder i gennemsnit over den seneste treårsperiode forud for den 1. januar 2019.
Medlemsstaterne skal fortsætte med at opnå nye årlige besparelser på 1,5 % for ti år ad gangen efter 2030, medmindre det i Kommissionens gennemgang, som skal finde sted senest i 2027 og hvert tiende år derefter, konkluderes, at dette ikke er nødvendigt for at nå EU's langsigtede energi- og klimamål for 2050.
 Medlemsstaterne skal fortsætte med at opnå nye årlige besparelser på 1,5 % for ti år ad gangen efter 2030, medmindre det i Kommissionens gennemgang, som skal finde sted senest i 2027 og hvert tiende år derefter, konkluderes, at dette ikke er nødvendigt for at nå Unionens langsigtede energi- og klimamål for 2050.
Besparelser i hver enkelt periode skal bygge kumulativt på omfanget af de besparelser, der skulle opnås i den foregående periode/de foregående perioder. Navnlig skal der, såfremt tidligere politiske foranstaltninger, programmer og/eller individuelle tiltag ikke længere leverer energibesparelser, tages højde for tabet af disse tidligere besparelser ved beregningen af omfanget af de samlede energibesparelser, der skal opnås ved udgangen af hver periode, og tabet skal erstattes af nye besparelser.
Med henblik på litra b) og uden at dette berører anvendelsen af stk. 2 og 3, må medlemsstaterne kun medregne de energibesparelser, der skyldes nye politiktiltag, som er indført efter den 31. december 2020, eller politiktiltag indført i perioden 1. januar 2014 til 31. december 2020, hvis det kan påvises, at disse tiltag fører til konkrete foranstaltninger, som iværksættes efter den 31. december 2020 og medfører besparelser.
 Besparelser, som kræves for den periode, der er omhandlet i litra b), skal være kumulative og supplerende i forhold til de besparelser, som kræves for den periode, der er omhandlet i litra a). Med dette for øje, og uden at dette berører anvendelsen af stk. 2 og 3, må medlemsstaterne medregne de energibesparelser, der skyldes nye politiktiltag, som er indført efter den 31. december 2020 eller tidligere politiktiltag, hvis det kan påvises, at disse tiltag fører til nye konkrete foranstaltninger, som iværksættes efter den 31. december 2020 og medfører besparelser. Medlemsstaterne kan ligeledes medregne energibesparelser fra individuelle foranstaltninger, der er gennemført i perioden fra den 1. januar 2014 til den 31. december 2020, forudsat at de fortsat giver kontrollerbare energibesparelser efter 2020.
Energisalget målt i mængder, der anvendes til transport, kan helt eller delvis udelukkes fra disse beregninger.
 Udelukkende i forbindelse med den i litra a) omhandlede periode kan energisalget målt i mængder, der anvendes til transport, helt eller delvis udelukkes fra disse beregninger. Salg af energi, der anvendes i transportsektoren, skal inddrages i fuldt omfang i beregningerne for den i litra b) omhandlede periode og fremefter.
Medlemsstaterne beslutter, hvordan den beregnede mængde af nye besparelser fordeles over de i litra a) og b) omhandlede perioder, så længe de krævede samlede kumulative besparelser er blevet opnået ved slutningen af hver periode.
 Medlemsstaterne beslutter, hvordan den beregnede mængde af nye besparelser fordeles over de i litra a) og b) omhandlede perioder, så længe de krævede samlede kumulative besparelser er blevet opnået ved slutningen af hver periode.
2.  Med forbehold af stk. 3 kan hver medlemsstat:
 2.  Med forbehold af stk. 3 kan hver medlemsstat:
a)  udføre den beregning, der kræves i henhold til stk. 1, litra a), under anvendelse af satsen 1 % i 2014 og 2015, 1,25 % i 2016 og 2017, og 1,5 % i 2018, 2019 og 2020
 a)  udføre den beregning, der kræves i henhold til stk. 1, litra a), under anvendelse af satsen 1 % i 2014 og 2015, 1,25 % i 2016 og 2017 og 1,5 % i 2018, 2019 og 2020
b)  udelukke hele eller en del af salget målt i mængder af energi, der anvendes i de industrielle aktiviteter, som er opført i bilag I til direktiv 2003/87/EF, fra beregningen
 b)  udelukke hele eller en del af salget målt i mængder af energi, der anvendes i de industrielle aktiviteter, som er opført i bilag I til direktiv 2003/87/EF, fra beregningen
c)  tillade, at energibesparelser, som opnås i energiomformningssektoren samt i distributions- og transmissionssektorerne, herunder effektiv fjernvarme- og fjernkøleinfrastruktur, som følge af gennemførelsen af kravene i artikel 14, stk. 4, artikel 14, stk. 5, litra b), og artikel 15, stk. 1-6 og 9, medregnes i den mængde af energibesparelser, der kræves i henhold til stk. 1
 c)  tillade, at energibesparelser, som opnås i energiomformningssektoren samt i distributions- og transmissionssektorerne, herunder effektiv fjernvarme- og fjernkøleinfrastruktur, som følge af gennemførelsen af kravene i artikel 14, stk. 4, artikel 14, stk. 5, litra b), og artikel 15, stk. 1-6 og 9, medregnes i den mængde af energibesparelser, der kræves i henhold til stk. 1, litra a) og b)
d)  medregne energibesparelser fra individuelle foranstaltninger gennemført siden den 31. december 2008, der fortsætter med at have en effekt i 2020 og derefter, og som kan måles og verificeres, i den mængde af energibesparelser, der kræves i henhold til stk. 1. og
 d)  medregne energibesparelser fra individuelle foranstaltninger gennemført siden den 31. december 2008, der fortsætter med at have en effekt i 2020, og som kan måles og verificeres, i den mængde af energibesparelser, der kræves i henhold til stk. 1, litra a) og b)
e)  udelukke den kontrollerbare mængde af energi produceret på eller i bygninger til eget brug fra beregningen af energibesparelseskravet, som er omhandlet i stk. 1, når denne mængde er blevet produceret som følge af politiktiltag til fremme af nye installationer af vedvarende energiteknologier.
3.  Alle de i stk. 2 valgte muligheder må tilsammen ikke beløbe sig til mere end 25 % af den mængde energibesparelser, som er omhandlet i stk. 1. Medlemsstaterne anvender og beregner virkningen af de valgte muligheder for de perioder, som er omhandlet i stk. 1, litra a) og b), separat:
 3.  Alle de i stk. 2 valgte muligheder må tilsammen ikke beløbe sig til mere end 25 % af den mængde energibesparelser, som er omhandlet i stk. 1. Medlemsstaterne anvender og beregner virkningen af de valgte muligheder for de perioder, som er omhandlet i stk. 1, litra a) og b), separat:
a)  til beregning af den mængde energibesparelser, som kræves i den i stk. 1, litra a), omhandlede periode, kan medlemsstaterne anvende stk. 2, litra a), b), c) og d)
 a)  til beregning af den mængde energibesparelser, som kræves i den i stk. 1, litra a), omhandlede periode, kan medlemsstaterne anvende stk. 2, litra a), b), c) og d)
b)  til beregning af den mængde energibesparelser, som kræves i den i stk. 1, litra b), omhandlede periode, kan medlemsstaterne anvende stk. 2, litra b), c), d) og e), forudsat at de enkelte foranstaltninger i henhold til litra d) fortsat har en kontrollerbar og målelig virkning efter den 31. december 2020.
 b)  til beregning af den mængde energibesparelser, som kræves i den i stk. 1, litra b), omhandlede periode, kan medlemsstaterne anvende stk. 2, litra b), c), d) og e), forudsat at de enkelte foranstaltninger i henhold til litra d) fortsat har en kontrollerbar og målelig virkning efter den 31. december 2020.
4.  Energibesparelser opnået efter den 31. december 2020 må ikke medregnes med henblik på det kumulative beløb for besparelser, som kræves for perioden fra den 1. januar 2014 til den 31. december 2020.
 4.  Energibesparelser opnået efter den 31. december 2020 må ikke medregnes med henblik på det kumulative beløb for besparelser, som kræves for perioden fra den 1. januar 2014 til den 31. december 2020.
5.  Medlemsstaterne sikrer, at de besparelser, som er en følge af de i artikel 7a, artikel 7b og artikel 20, stk. 6, omhandlede politiktiltag, beregnes i overensstemmelse med bilag V.
 5.  Medlemsstaterne sikrer, at de besparelser, som er en følge af de i artikel 7a, artikel 7b og artikel 20, stk. 6, omhandlede politiktiltag, beregnes i overensstemmelse med bilag V.
6.  Medlemsstaterne opnår den krævede mængde besparelser i henhold til stk. 1 ved enten at indføre en ordning for energispareforpligtelser, jf. artikel 7a, eller ved at vedtage alternative foranstaltninger, jf. artikel 7b. Medlemsstaterne kan kombinere en ordning for energispareforpligtelser med alternative politiktiltag.
 6.  Medlemsstaterne opnår den krævede mængde besparelser i henhold til stk. 1 ved enten at indføre en ordning for energispareforpligtelser, jf. artikel 7a, eller ved at vedtage alternative foranstaltninger, jf. artikel 7b. Medlemsstaterne kan kombinere en ordning for energispareforpligtelser med alternative politiktiltag.
7.  Såfremt virkningen af politiktiltag eller individuelle foranstaltninger overlapper, dokumenterer medlemsstaterne, at energibesparelser ikke medregnes to gange."
 7.  Såfremt virkningen af politiktiltag eller individuelle foranstaltninger overlapper, dokumenterer medlemsstaterne, at energibesparelser ikke medregnes to gange."
Ændring 55
Forslag til direktiv
Artikel 1 – stk. 1 – nr. 4
Direktiv 2012/27/EU
Artikel 7a – stk. 1
1.  Beslutter medlemsstaterne at opfylde deres forpligtelser til at opnå den mængde besparelser, der kræves i henhold til artikel 7, stk. 1, ved hjælp af en ordning for energispareforpligtelser, sikrer de, at de i stk. 2 omhandlede forpligtede parter, som opererer på hver medlemsstats område, opfylder kravet med hensyn til kumulative besparelser i slutanvendelsen, som er fastsat i artikel 7, stk. 1, uden at dette berører anvendelsen af artikel 7, stk. 2.
 1.  Beslutter medlemsstaterne at opfylde deres forpligtelser til at opnå den mængde besparelser, der kræves i henhold til artikel 7, stk. 1, ved hjælp af en ordning for energispareforpligtelser, sikrer de, at de i stk. 2 omhandlede forpligtede parter, som opererer på hver medlemsstats område, opfylder kravet med hensyn til kumulative besparelser i slutanvendelsen, som er fastsat i artikel 7, stk. 1, uden at dette berører anvendelsen af artikel 7, stk. 2, eller de giver de forpligtede parter mulighed for at yde et årligt bidrag til den nationale energisparefond i overensstemmelse med artikel 20, stk. 6.
Ændring 56
Forslag til direktiv
Artikel 1 – stk. 1 – nr. 4
Direktiv 2012/27/EU
Artikel 7a – stk. 2
2.  Medlemsstaterne udpeger på grundlag af objektive og ikkediskriminerende kriterier forpligtede parter blandt de energidistributører og/eller energileverandører i detailleddet, der opererer på deres områder, hvilket kan omfatte distributører eller detailforhandlere af brændstof til transport, der opererer på deres område. Den mængde af energibesparelser, der kræves for at opfylde forpligtelsen, skal de forpligtede parter opnå hos slutkunder, som medlemsstaten har udpeget, uafhængigt af beregningen foretaget i medfør af artikel 7, stk. 1, eller, hvis medlemsstaterne beslutter det, ved hjælp af certificerede besparelser fra andre parter som beskrevet i stk. 5, litra b).
 2.  Medlemsstaterne udpeger på grundlag af objektive og ikkediskriminerende kriterier forpligtede parter blandt de energidistributører, energileverandører i detailleddet og distributører eller detailforhandlere af brændstof til transport, der opererer på deres område. Den mængde af energibesparelser, der kræves for at opfylde forpligtelsen, skal de forpligtede parter opnå hos slutkunder, som medlemsstaten har udpeget, uafhængigt af beregningen foretaget i medfør af artikel 7, stk. 1, eller, hvis medlemsstaterne beslutter det, ved hjælp af certificerede besparelser fra andre parter som beskrevet i stk. 5, litra b).
Ændring 57
Forslag til direktiv
Artikel 1 – stk. 1 – nr. 4
Direktiv 2012/27/EU
Artikel 7a – stk. 2 a (ny)
2a.  Hvis energileverandører i detailleddet udpeges som forpligtede parter i henhold til stk. 2, skal medlemsstaterne sikre, at energileverandører i detailleddet i forbindelse med opfyldelsen af deres forpligtelse ikke skaber nogen hindringer for forbrugerne med hensyn til at skifte fra én leverandør til en anden.
Ændring 59
Forslag til direktiv
Artikel 1 – stk. 1 – nr. 4
Direktiv 2012/27/EU
Artikel 7a – stk. 5 – litra b
b)  kan medlemsstaterne tillade de forpligtede parter at medregne certificerede energibesparelser, der er opnået af leverandører af energitjenester eller andre tredjeparter, i opgørelsen over deres opfyldelse af forpligtelsen, bl.a. når de forpligtede parter fremmer foranstaltninger gennem andre organer, som staten har godkendt, eller gennem offentlige myndigheder, som kan omfatte, men ikke behøver at omfatte formelle partnerskaber, og som kan være kombineret med andre finansieringskilder. Tillader medlemsstaterne dette, sikrer de, at der er en godkendelsesproces, der er klar, gennemskuelig og åben for alle markedsaktører, og som sigter mod at minimere omkostningerne ved certificering
 b)  kan medlemsstaterne tillade de forpligtede parter at medregne certificerede energibesparelser, der er opnået af leverandører af energitjenester eller andre tredjeparter, i opgørelsen over deres opfyldelse af forpligtelsen, bl.a. når de forpligtede parter fremmer foranstaltninger gennem andre organer, som staten har godkendt, eller gennem offentlige myndigheder, som kan omfatte, men ikke behøver at omfatte formelle partnerskaber, og som kan være kombineret med andre finansieringskilder. Tillader medlemsstaterne dette, sikrer de, at der er en akkrediteret godkendelsesproces, der er klar, gennemskuelig, deltagelsesbaseret og åben for alle markedsaktører, og som sigter mod at minimere omkostningerne ved certificering
Ændring 60
Forslag til direktiv
Artikel 1 – stk. 1 – nr. 4
Direktiv 2012/27/EU
Artikel 7a – stk. 5 – litra c a (nyt)
ca)  tillader medlemsstaterne, at yderligere besparelser, der er opnået gennem anvendelse af mere bæredygtige teknologier inden for fjernvarme- og fjernkølingssystemer i byområder (og som desuden fører til reduktion af forurenende stoffer og partikler), medregnes i de energibesparelser, der kræves i henhold til stk. 1
Ændring 61
Forslag til direktiv
Artikel 1 – stk. 1 – nr. 4
Direktiv 2012/27/EU
Artikel 7a – stk. 5 – litra c b (nyt)
cb)  fremmer medlemsstaterne indførelsen af foranstaltninger, der tager hånd om potentialet for energibesparelser i varme- og kølesystemet, og giver muligvis yderligere belønninger for interventioner, der resulterer i modvirkning af forurening
Ændring 62
Forslag til direktiv
Artikel 1 – stk. 1 – nr. 4
Direktiv 2012/27/EU
Artikel 7a – stk. 5 – litra c c (nyt)
cc)  indfører medlemsstaterne instrumenter, der certificerer energibesparelser, som hidrører fra energisyn eller tilsvarende energiledelsessystemer, jf. artikel 8, for at medregne disse besparelser i den mængde energibesparelser, der kræves i henhold til stk. 1
Ændring 63
Forslag til direktiv
Artikel 1 – stk. 1 – nr. 4
Direktiv 2012/27/EU
Artikel 7a – stk. 5 – litra c d (nyt)
cd)  kan medlemsstaterne tillade forpligtede parter i deres forpligtelse at medregne energibesparelser i slutanvendelserne, som er opnået ved anvendelse af effektiv opvarmnings- og kølingsinfrastruktur
Ændring 65
Forslag til direktiv
Artikel 1 – stk. 1 – nr. 4
Direktiv 2012/27/EU
Artikel 7a – stk. 5 – litra c f (nyt)
cf)  medlemsstaterne vurderer og træffer foranstaltninger med henblik på at minimere indvirkningen af de direkte og indirekte omkostninger ved sådanne ordninger på konkurrenceevnen for energiintensive industrier, der er udsat for international konkurrence.
Ændring 66
Forslag til direktiv
Artikel 1 – stk. 1 – nr. 4
Direktiv 2012/27/EU
Artikel 7a – stk. 6 a (ny)
6a.  Medlemsstaterne underretter som led i deres integrerede nationale energi- og klimaplaner Kommissionen om de politiske foranstaltninger, de påtænker i henhold til artikel 7, stk. 2, litra c). Virkningen af disse foranstaltninger bør beregnes og medtages i planerne. Den beregning, medlemsstaterne anvender, skal være baseret på objektive, ikkediskriminerende kriterier, som udarbejdes i samråd med Kommissionen senest den 1. januar 2019.
Ændring 67
Forslag til direktiv
Artikel 1 – stk. 1 – nr. 4
Direktiv 2012/27/EU
Artikel 7b – stk. 1
1.  Beslutter medlemsstaterne at opfylde deres forpligtelser til at opnå de besparelser, der kræves i henhold til artikel 7, stk. 1, ved hjælp af alternative politiktiltag, sikrer de, at de i henhold til artikel 7, stk. 1, krævede energibesparelser opnås hos slutkunderne.
 1.  Beslutter medlemsstaterne at opfylde deres forpligtelser til at opnå de besparelser, der kræves i henhold til artikel 7, stk. 1, ved hjælp af alternative politiktiltag, sikrer de, at de i henhold til artikel 7, stk. 1, krævede energibesparelser opnås fuldt ud hos slutkunderne.
Ændring 68
Forslag til direktiv
Artikel 1 – stk. 1 – nr. 4
Direktiv 2012/27/EU
Artikel 7b – stk. 1 a (nyt)
1a.  Desuden skal alle muligheder for at øge energieffektiviteten, herunder ved at anvende mere effektive brændstoffer i transportsektoren, kunne tælle med i opfyldelsen af forpligtelserne til kumulative energibesparelser i slutanvendelserne i medfør af artikel 7, stk. 1.
Ændring 69
Forslag til direktiv
Artikel 1 – stk. 1 – nr. 4
Direktiv 2012/27/EU
Artikel 7b – stk. 2
2.  Ved udformningen af alternative politiktiltag tager medlemsstaterne hensyn til virkningen på husholdninger, der er berørt af energifattigdom.
 2.  Ved udformningen af alternative politiktiltag til opnåelse af energibesparelser tager medlemsstaterne hensyn til virkningen på lavindkomsthusstande, herunder husstande, der er berørt af energifattigdom, og sikrer, at der som en prioritet gennemføres foranstaltninger i de pågældende husstande og i socialt boligbyggeri.
Medlemsstaterne beregner mængden af energibesparelser, der er opnået i disse husstande, i forhold til de samlede besparelser, der er opnået i alle husstande i henhold til denne artikel.
Disse besparelser skal offentliggøres og indgå i de integrerede nationale energi- og klimastatusrapporter i henhold til artikel 21 forordning (EU) XX/20XX [forvaltning af energiunionen].
Ændring 70
Forslag til direktiv
Artikel 1 – stk. 1 – nr. 4 a (ny)
Direktiv 2012/27/EU
Artikel 7 c (ny)
4a)  Følgende artikel indsættes:
"Artikel 7c
Levering af energieffektivitetstjenester
Kommissionen sikrer i tæt samarbejde med medlemsstaterne, at tjenesteydelser på energieffektivitetsmarkedet leveres inden for konkurrenceorienterede og gennemsigtige rammer for at sikre, at de fordele i form af lavere omkostninger og bedre kvalitet af tjenesterne, som er forbundet med energieffektivitetsforanstaltninger, kommer den endelige forbruger til gode. Med henblik herpå sikrer medlemsstaterne, at virksomheder, navnlig SMV'er, har lige adgang til markedet for energieffektivitetstjenester, så de sættes i stand til at deltage på lige fod med vertikalt integrerede aktører og overvinde de konkurrencemæssige fortrinsstillinger, som distributører eller forhandlere af energi har opbygget. Medlemsstaterne træffer med henblik herpå alle fornødne foranstaltninger for at sikre, at integrerede aktører giver tredjeparter adgang til de samme betingelser og redskaber, som de selv benytter til at levere energieffektivitetstjenester."
Ændring 71
Forslag til direktiv
Artikel 1 – stk. 1 – nr. 5 – litra b
Direktiv 2012/27/EU
Artikel 9 – stk. 1 – afsnit 1
Medlemsstaterne sørger for, at slutkunder i forbindelse med forbrug af naturgas, så vidt det er teknisk muligt og økonomisk fornuftigt og står i et rimeligt forhold til de potentielle energibesparelser, udstyres med individuelle målere til en konkurrencedygtig pris, som nøjagtigt afspejler slutkundens faktiske energiforbrug og angiver det faktiske forbrugstidspunkt.
 Medlemsstaterne sørger for, at slutkunder i forbindelse med forbrug af naturgas, så vidt det er teknisk muligt og økonomisk fornuftigt og står i et rimeligt forhold til de potentielle energibesparelser i forhold til den valgte teknologi og funktionalitet, udstyres med individuelle målere og varmestyringsapparater til en konkurrencedygtig pris, som nøjagtigt afspejler slutkundens faktiske energiforbrug, og som angiver det faktiske forbrugstidspunkt og andre funktioner i overensstemmelse med bestemmelserne vedrørende elmålesystemer i artikel 19-22 i direktiv (EU) .../... [om fælles regler for det indre marked for elektricitet (omarbejdning)].
Ændring 72
Forslag til direktiv
Artikel 1 – stk. 1 – nr. 5 – litra c - nr. ii a (nyt)
Direktiv 2012/27/EU
Artikel 9 – stk. 2 – afsnit 1 a (ny)
Det intelligente målersystem skal give de endelige forbrugere adgang til oplysninger om deres energiforbrug og tidsrækker for afregningsperioderne på markedet.
Ændring 73
Forslag til direktiv
Artikel 1 – stk. 1 – nr. 5 – litra d
Direktiv 2012/27/EU
Artikel 9 – stk. 3
d)  stk. 3 udgår
 d)  stk. 3 affattes således:
"3. For så vidt angår dataformat og funktioner skal bestemmelserne tilpasses artikel 18-21 i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/72/EF1a. i det omfang, det er hensigtsmæssigt. Forbrugernes data skal behandles i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/6791b. De endelige kunder skal ikke betale noget for at få adgang til deres data i et format, som er brugbart for dem.
1a Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/72/EF af 13. juli 2009 om fælles regler for det indre marked for elektricitet og om ophævelse af direktiv 2003/54/EF (EUT L 211 af 14.8.2009, s. 55).
1b Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/679 af 27. april 2016 om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger og om fri udveksling af sådanne oplysninger og om ophævelse af direktiv 95/46/EF (generel forordning om databeskyttelse) (EUT L 119 af 4.5.2016, s. 1)."
Ændring 74
Forslag til direktiv
Artikel 1 – stk. 1 – nr. 6
Direktiv 2012/27/EU
Artikel 9a
Artikel 9a
 Artikel 9a
Måling, fordelingsmåling og omkostningsfordeling for opvarmning og køling og varmt brugsvand
 Måling, fordelingsmåling og omkostningsfordeling for opvarmning og køling og varmt brugsvand
1.  Medlemsstaterne sørger for, at slutkunder i forbindelse med forbrug af fjernvarme, fjernkøling og varmt brugsvand udstyres med målere til en konkurrencedygtig pris, som nøjagtigt afspejler slutkundens faktiske energiforbrug.
 1.  Medlemsstaterne sørger for, at slutkunder i forbindelse med forbrug af fjernvarme, fjernkøling og varmt brugsvand udstyres med målere til en konkurrencedygtig pris, som nøjagtigt afspejler slutkundens faktiske energiforbrug.
Leveres opvarmning og køling eller varmt vand til en bygning fra en central kilde, der betjener flere bygninger, eller fra fjernvarme- eller kølingsnet, installeres der altid en varme- eller varmtvandsmåler ved varmeveksleren eller på leveringsstedet.
 Leveres opvarmning, køling eller varmt vand til en bygning fra en central kilde, der betjener flere bygninger, eller fra et fjernvarme- eller kølingsnet, installeres der en måler ved varmeveksleren eller på leveringsstedet.
2.  I ejendomme med flere lejligheder og bygninger til flere formål med en central varme- og kølekilde eller forsyning fra fjernvarme- eller fjernkølesystemer, skal der installeres individuelle målere til at måle forbruget af varme, køling eller varmt vand for hver enhed i bygningen.
 2.  I ejendomme med flere lejligheder og bygninger til flere formål med en central varme- eller kølekilde eller forsyning fra fjernvarme- eller fjernkølesystemer, skal der installeres individuelle målere til at måle forbruget af varme, køling eller varmt vand for hver enhed i bygningen, hvis det er teknisk gennemførligt og omkostningseffektivt, dvs. står i rimeligt forhold til de potentielle energibesparelser.
Er det ikke teknisk gennemførligt eller omkostningseffektivt at benytte individuelle målere til at måle opvarmning eller køling i hver bygningsenhed, anvendes der individuelle varmefordelingsmålere til at måle varmeforbruget i hver radiator, medmindre den pågældende medlemsstat godtgør, at installationen af sådanne varmefordelingsmålere ikke vil være omkostningseffektiv. I disse tilfælde kan der overvejes alternative omkostningseffektive metoder til måling af varmeforbruget. Hver enkelt medlemsstat fastlægger klare betingelser med hensyn til manglende teknisk gennemførlighed og manglende omkostningseffektivitet og offentliggør disse.
 Er det ikke teknisk gennemførligt eller omkostningseffektivt at benytte individuelle målere til at måle opvarmning eller køling i hver bygningsenhed, anvendes der individuelle varmefordelingsmålere til at måle varmeforbruget i hver radiator, medmindre den pågældende medlemsstat godtgør, at installationen af sådanne varmefordelingsmålere ikke vil være omkostningseffektiv. I disse tilfælde kan der overvejes alternative omkostningseffektive metoder til måling af varmeforbruget. I samråd med Kommissionen fastlægger hver enkelt medlemsstat de overordnede kriterier, metoder og/eller procedurer til at fastslå manglende teknisk gennemførlighed og manglende omkostningseffektivitet og offentliggør disse.
Der skal altid stilles individuelle målere til rådighed, når der er tale om nye bygninger af den i første afsnit omhandlede type, eller der foretages større renoveringsarbejder i en sådan bygning, jf. direktiv 2010/31/EU.
 I nye ejendomme med flere lejligheder og beboelsesdelen af nye bygninger til flere formål skal der, når disse har en central varmekilde til varmt vand eller forsynes fra fjernvarmesystemer, uanset første og andet afsnit stilles individuelle varmtvandsmålere til rådighed.
3.  Anvender ejendomme med flere lejligheder og bygninger til flere formål fjernvarme eller fjernkøling, eller er egne fælles varme- eller kølesystemer til sådanne ejendomme almindelige, indfører medlemsstaterne for at sikre gennemsigtighed og nøjagtighed i beregningen af det individuelle forbrug gennemsigtige regler for fordelingen af omkostningerne til opvarmning, køling og varmt vand i sådanne ejendomme, herunder forbrug:
 3.  Anvender ejendomme med flere lejligheder og bygninger til flere formål fjernvarme eller fjernkøling, eller er egne fælles varme- eller kølesystemer til sådanne ejendomme almindelige, indfører medlemsstaterne for at sikre gennemsigtighed og nøjagtighed i beregningen af det individuelle forbrug gennemsigtige regler for fordelingen af omkostningerne til opvarmning, køling og varmt vand i sådanne ejendomme, herunder forbrug:
a)  af varmt vand til husholdningsbehov
 a)  af varmt vand til husholdningsbehov
b)  af varme fra ejendommens installation og med henblik på opvarmning af fællesarealer (hvis trapper og gange er udstyret med radiatorer)
 b)  af varme fra ejendommens installation og med henblik på opvarmning af fællesarealer (hvis trapper og gange er udstyret med radiatorer)
c)  til opvarmning eller køling af lejligheder.
 c)  til opvarmning eller køling af lejligheder.
4.  Med henblik på denne artikel skal målere og fordelingsmålere være fjernaflæselige enheder fra den 1. januar 2020.
 4.  Med henblik på denne artikel skal nyinstallerede målere og varmefordelingsmålere være fjernaflæselige enheder fra den 1. januar 2020. Betingelserne vedrørende teknisk gennemførlighed og omkostningseffektivitet, der er fastsat i første og andet afsnit i stk. 2, gælder fortsat.
Målere og fordelingsmålere, som allerede er blevet installeret, men som ikke kan fjernaflæses, skal udstyres med denne funktion eller udskiftes med fjernaflæselige enheder senest 1. januar 2027, undtagen hvis den pågældende medlemsstat påviser, at det ikke er omkostningseffektivt.
 Målere og varmefordelingsmålere, som allerede er blevet installeret, men som ikke kan fjernaflæses, skal udstyres med denne funktion eller udskiftes med fjernaflæselige enheder senest 1. januar 2027, undtagen hvis den pågældende medlemsstat påviser, at det ikke er omkostningseffektivt.
Ændring 75
Forslag til direktiv
Artikel 1 – stk. 1 – nr. 7 – litra b
Direktiv 2012/27/EU
Artikel 10 – stk. 1
1.  Har slutkunderne ikke intelligente målere som omhandlet i direktiv 2009/73/EF, sikrer medlemsstaterne, hvis det er teknisk muligt og økonomisk begrundet, senest den 31. december 2014, at faktureringsoplysningerne er nøjagtige og bygger på det faktiske forbrug af gas i overensstemmelse med bilag VII, punkt 1.1.
 1.  Har slutkunderne ikke intelligente målere som omhandlet i direktiv 2009/73/EF, sikrer medlemsstaterne, hvis det er teknisk muligt og økonomisk begrundet, senest den 31. december 2014, at faktureringsoplysningerne er pålidelige, nøjagtige og bygger på det faktiske forbrug af gas i overensstemmelse med bilag VII, punkt 1.1.
Ændring 76
Forslag til direktiv
Artikel 1 – stk. 1 – nr. 7 – litra c
Direktiv 2012/27/EU
Artikel 10 – stk. 2 – afsnit 1
De målere, der installeres i overensstemmelse med direktiv 2009/73/EF, skal muliggøre nøjagtig fakturering baseret på faktisk forbrug. Medlemsstaterne sikrer, at slutkunderne har mulighed for let adgang til supplerende oplysninger om hidtidigt forbrug, der giver dem mulighed for selv at foretage detaljeret kontrol.
 De målere, der installeres i overensstemmelse med direktiv 2009/73/EF, skal tilvejebringe nøjagtig fakturering baseret på faktisk forbrug. Medlemsstaterne sikrer, at slutkunderne har mulighed for let adgang til supplerende oplysninger om hidtidigt forbrug, der giver dem mulighed for selv at foretage detaljeret kontrol.
Ændring 77
Forslag til direktiv
Artikel 1 – stk. 1 – nr. 8
Direktiv 2012/27/EU
Artikel 10a
Artikel 10a
 Artikel 10a
Fakturerings- og forbrugsoplysninger for opvarmning og køling samt varmt brugsvand
 Fakturerings- og forbrugsoplysninger for opvarmning og køling samt varmt brugsvand
1.  Medlemsstaterne sikrer, at fakturerings- og forbrugsoplysninger er nøjagtige og bygger på det faktiske forbrug, jf. bilag VIIa, punkt 1 og 2, for alle slutbrugere, hos hvem der er installeret målere eller fordelingsmålere.
 1.  Hvor der er installeret målere eller varmefordelingsmålere, sikrer medlemsstaterne, at fakturerings- og forbrugsoplysninger er pålidelige, nøjagtige og bygger på det faktiske forbrug eller varmefordelingsmåleraflæsninger, jf. bilag VIIa, punkt 1 og 2, for alle slutbrugere, altså for fysiske eller juridiske personer, der køber opvarmning, køling eller varmt vand til eget brug, eller fysiske eller juridiske personer, der bor eller har til huse i en enkelt bygning eller en enhed i en ejendom med flere lejligheder eller en bygning til flere formål med forsyning af varme, køling eller varmt vand fra en central kilde, og som ikke har nogen direkte eller individuel kontrakt med en energileverandør.
Med undtagelse af forbrug, der måles ved hjælp af fordelingsmåling i henhold til artikel 9a, stk. 2, kan denne forpligtelse opfyldes ved at indføre et system, hvor slutkunderne selv regelmæssigt foretager aflæsning af deres måler og underretter energileverandøren om aflæsningen. Kun i de tilfælde, hvor slutkunden ikke har givet meddelelse om måleraflæsning for en given faktureringsperiode, baseres faktureringen på et anslået forbrug eller en fast takst.
 Med undtagelse af forbrug, der måles ved hjælp af fordelingsmåling på grundlag af varmefordelingsmålere i henhold til artikel 9a, stk. 2, kan denne forpligtelse, hvis en medlemsstat giver mulighed herfor, opfyldes ved at indføre et system, hvor slutkunden eller slutbrugeren selv regelmæssigt foretager aflæsning af sin måler og indberetter aflæsningen. Kun i de tilfælde, hvor slutkunden eller slutbrugeren ikke har givet meddelelse om måleraflæsning for en given faktureringsperiode, baseres faktureringen på et anslået forbrug eller en fast takst.
2.  Medlemsstaterne:
 2.  Medlemsstaterne:
a)  kræver, såfremt der foreligger oplysninger om slutbrugernes energifakturering og hidtidige forbrug, at disse stilles til rådighed for en leverandør af energitjenester, der er udpeget af slutbrugeren
 a)  kræver, såfremt der foreligger oplysninger om slutbrugernes energifakturering og hidtidige forbrug eller varmefordelingsmåleraflæsninger, at disse på slutbrugerens anmodning stilles til rådighed for en leverandør af energitjenester, der er udpeget af slutbrugeren
b)  sikrer, at slutkunderne får mulighed for at vælge elektroniske faktureringsoplysninger og fakturaer, og at de på anmodning modtager en klar og letforståelig redegørelse for, hvordan deres faktura er fremkommet, navnlig hvis fakturaer ikke er baseret på det faktiske forbrug
 b)  sikrer, at slutkunderne får mulighed for at vælge elektroniske faktureringsoplysninger og fakturaer
c)  sikrer, at der med fakturaen følger relevante oplysninger på grundlag af faktisk forbrug, som meddeles alle slutbrugere i overensstemmelse med punkt 3 i bilag VII
 c)  sikrer, at der med fakturaen følger klare og forståelige oplysninger, som meddeles alle slutbrugere i overensstemmelse med punkt 3 i bilag VIIa
d)  kan fastsætte, at meddelelsen af faktureringsoplysninger på slutkundens anmodning ikke skal anses for at udgøre en betalingsanmodning. I sådanne tilfælde sikrer medlemsstaterne, at der tilbydes fleksible ordninger for faktiske betalinger.
 d)  kan fastsætte, at meddelelsen af faktureringsoplysninger på slutkundens anmodning ikke skal anses for at udgøre en betalingsanmodning. I sådanne tilfælde sikrer medlemsstaterne, at der tilbydes fleksible ordninger for faktiske betalinger
da)  fremmer internetsikkerheden og sikrer beskyttelsen af privatlivets fred og personoplysninger for slutkunderne i overensstemmelse med den relevante EU-ret.
2a.  Medlemsstaterne beslutter, hvem der skal være ansvarlig for at give de i stk. 1 og 2 omhandlede oplysninger til slutbrugere, som ikke har nogen direkte eller individuel kontrakt med en energileverandør.
Ændring 78
Forslag til direktiv
Artikel 1 – stk. 1 – nr. 11– litra -a (nyt)
Direktiv 2012/27/EU
Artikel 15 – stk. 4 – afsnit 1 a (nyt)
-a)  I stk. 4 tilføjes følgende afsnit:
"Kommissionen skal efter høring af relevante interesserede parter fastlægge en fælles metode med henblik på at tilskynde netværksoperatører til at mindske tab, gennemføre et program til investering i omkostnings-/energieffektiv infrastruktur, samt tage behørigt hensyn til energieffektivitet og fleksibilitet i nettet. Kommissionen skal senest den ... [12 måneder efter datoen for dette direktivs ikrafttræden], vedtage en delegeret retsakt i overensstemmelse med artikel 23 for at supplere dette direktiv ved at angive den pågældende metode."
Ændring 79
Forslag til direktiv
Artikel 1 – stk. 1 – nr.11 – litra a – nr. ii
Direktiv 2012/27/EU
Artikel 15 – stk. 5 – afsnit 3
Transmissionssystemoperatører og distributionssystemoperatører skal opfylde kravene i bilag XII.
 Transmissionssystemoperatører og distributionssystemoperatører skal tage hensyn til behovet for at sikre kontinuitet i varmeforsyningen i forbindelse med tilslutning, garanti for adgang til nettet og levering af højeffektiv kraftvarmeproduktion, og de skal opfylde kravene i bilag XII.
Ændring 80
Forslag til direktiv
Artikel 1 – stk. 1 – nr. 11 a (ny)
Direktiv 2012/27/EU
Artikel 19 a (ny)
11a)  Følgende artikel indsættes:
"Artikel 19a
Europæiske bankers finansiering af energieffektivitet
Den Europæiske Investeringsbank (EIB) og Den Europæiske Bank for Genopbygning og Udvikling (EBRD) tilpasser deres politiske mål med henblik på at anerkende energieffektivitet som en selvstændig energikilde og investeringer i energieffektivitet som en del af deres infrastrukturinvesteringsportefølje.
Sammen med nationale erhvervsfremmende banker skal EIB og EBRD udforme, generere og finansiere programmer og projekter, der skræddersys til energieffektivitetssektoren, herunder for energifattige husstande.
Medlemsstaterne gør i fuld udstrækning brug af de muligheder og værktøjer, som foreslås i initiativet om intelligent finansiering til intelligente bygninger."
Ændring 82
Forslag til direktiv
Artikel 1 – stk. 1 – nr. 12 a (ny)
Direktiv 2012/27/EU
Artikel 23 – stk. 3 a (ny)
12a)  I artikel 23 indsættes følgende stykke:
”3a. Inden vedtagelsen af en delegeret retsakt hører Kommissionen eksperter, som er udpeget af hver enkelt medlemsstat, i overensstemmelse med principperne i den interinstitutionelle aftale af 13. april 2016 om bedre lovgivning.”
Ændring 83
Forslag til direktiv
Artikel 1 – stk. 1 – nr. 12 b (ny)
Direktiv 2012/27/EU
Artikel 24 – stk. 4 a (ny)
12b)  I artikel 24 indsættes følgende stykke:
”4a. I forbindelse med rapporten om status over energiunionen, skal Kommissionen aflægge rapport om det europæiske kvotemarkeds funktion i overensstemmelse med artikel 29, stk. 1, og stk. 2, litra c), i forordning (EU) XX/20XX [forvaltning af energiunionen], under hensyntagen til virkningerne af gennemførelsen af dette direktiv.”
Ændring 84
Forslag til direktiv
Artikel 1 – stk. 1 – nr. 13
Direktiv 2012/27/EU
Artikel 24 – stk. 12
12.  Kommissionen evaluerer dette direktiv senest den 28. februar 2024 og hvert femte år derefter og forelægger en rapport for Europa-Parlamentet og Rådet. Denne rapport ledsages i givet fald af forslag til yderligere foranstaltninger.
 12.  Kommissionen evaluerer dette direktiv senest den 28. februar 2024 og hvert femte år derefter og forelægger en rapport for Europa-Parlamentet og Rådet, hvori den evaluerer den generelle effektivitet af dette direktiv og behovet for at justere Unionens politik vedrørende energieffektivitet yderligere i forhold til målene i Parisaftalen, den økonomiske og den innovative udvikling. Denne rapport ledsages i givet fald af forslag til yderligere foranstaltninger.
Ændring 85
Forslag til direktiv
Artikel 1 – stk. 1 – nr. 13 a (ny)
Direktiv 2012/27/EU
Artikel 24 – stk. 12 a (ny)
13a)  I artikel 24 indsættes følgende stykke:
”12a. Senest den 31. december 2019 foretager Kommissionen en særlig dybtgående analyse af energieffektivitetspotentialet i forbindelse med:
a)  omdannelse og transformation af energi
b)  transmission og distribution af energi
c)  produktion og efterfølgende transport af energiforsyninger, eksempelvis energi, der bruges ved udvindingen af fossile brændstoffer, og transporten af denne til anvendelsesstedet
d)  energilagring.
Senest den 31. januar 2021 forelægger Kommissionen, hvis det er relevant, på grundlag af resultaterne/analyserne forelægge Europa-Parlamentet og Rådet et lovgivningsforslag herom.”
Ændring 114
Forslag til direktiv
Bilag I – nr. 1 – litra a
Direktiv 2012/27/EU
Bilag IV – fodnote 3
a)  i bilag IV affattes fodnote 3 således: "(3) Finder anvendelse, når energibesparelser er opgjort i primærenergi ved hjælp af en bottom-up-tilgang baseret på det endelige energiforbrug. For besparelser i kWh elektricitet kan medlemsstaterne anvende en standardkoefficient på 2,0. Medlemsstaterne kan anvende en anden koefficient, hvis de kan begrunde den."
 a)  i bilag IV affattes fodnote 3 således: "(3) Finder kun anvendelse med henblik på dette direktiv, og når energibesparelser er opgjort i primærenergi ved hjælp af en bottom-up-tilgang baseret på det endelige energiforbrug. For besparelser i kWh elektricitet anvender medlemsstaterne en koefficient, som fastsættes ved hjælp af en gennemsigtig metode, der er sammenlignelig medlemsstaterne imellem, på baggrund af nationale forhold, som indvirker på primærenergiforbruget. Disse forhold skal være behørigt begrundet, kunne måles og verificeres og være baseret på objektive og ikkediskriminerende kriterier. For besparelser i kWh elektricitet kan medlemsstaterne anvende en standardkoefficient på 2,3 eller en anden koefficient, hvis de kan begrunde den. Medlemsstaterne skal i den forbindelse tage hensyn til energimikset i deres integrerede nationale energi- og klimaplaner, som skal meddeles Kommissionen i overensstemmelse med artikel [3] i forordning (EU) XX/20XX [forvaltning af energiunionen]. Denne standardkoefficient skal revideres hvert femte år på grundlag af faktiske registrerede data.
Ændring 87
Forslag til direktiv
Bilag I – nr. 1 – litra b
Direktiv 2012/27/EU
Bilag V – afsnit 2 – litra a
a)  besparelser skal påviseligt være supplerende til dem, som under alle omstændigheder ville have fundet sted uden de forpligtede, deltagende eller bemyndigede parters og/eller gennemførelsesmyndighedernes aktiviteter. Med henblik på at fastslå, hvilke besparelser der kan medregnes som supplerende, skal medlemsstaterne fastlægge et grundscenarie, som beskriver, hvordan energiforbruget ville udvikle sig, hvis det pågældende politiktiltag ikke gennemføres. Grundscenariet skal mindst afspejle følgende faktorer: tendenser med hensyn til energiforbrug, ændringer i forbrugernes adfærd, teknologiske fremskridt og ændringer som følge af andre foranstaltninger, der gennemføres nationalt og på EU-niveau
 a)  besparelser skal påviseligt være supplerende til dem, som under alle omstændigheder ville have fundet sted uden de forpligtede, deltagende eller bemyndigede parters og/eller gennemførelsesmyndighedernes aktiviteter. Med henblik på at fastslå, hvilke besparelser der kan medregnes som supplerende, skal medlemsstaterne fastlægge et grundscenarie, som beskriver, hvordan energiforbruget ville udvikle sig, hvis det pågældende politiktiltag og de deraf følgende nye individuelle foranstaltninger ikke gennemføres. Grundscenariet skal mindst afspejle følgende faktorer: tendenser med hensyn til energiforbrug, ændringer i forbrugernes adfærd, teknologiske fremskridt og ændringer som følge af andre foranstaltninger, der gennemføres nationalt og på EU-niveau
Ændring 88
Forslag til direktiv
Bilag I – nr. 1 – litra b
Direktiv 2012/27/EU
Bilag V – afsnit 2 – litra b
b)  besparelser som følge af gennemførelse af obligatorisk EU-lovgivning opfattes som besparelser, der under alle omstændigheder ville have fundet sted uden de forpligtede, deltagende eller bemyndigede parters og/eller gennemførelsesmyndighedernes aktiviteter, og kan således ikke medregnes i henhold til artikel 7, stk. 1; dog undtages besparelser i forbindelse med renovering af eksisterende bygninger, forudsat at det kriterium for væsentlighed, der er omhandlet i punkt 3, litra h), er opfyldt
 b)  besparelser som følge af gennemførelse af obligatorisk EU-lovgivning opfattes som besparelser, der under alle omstændigheder ville have fundet sted uden de forpligtede, deltagende eller bemyndigede parters og/eller gennemførelsesmyndighedernes aktiviteter, og kan således ikke medregnes i henhold til artikel 7, stk. 1; dog undtages besparelser i forbindelse med foranstaltninger, der fremmer renovering af eksisterende bygninger, forudsat at det kriterium for væsentlighed, der er omhandlet i punkt 3, litra h), er opfyldt
Ændring 89
Forslag til direktiv
Bilag I – nr. 1 – litra b
Direktiv 2012/27/EU
Bilag V – afsnit 2– litra h
h)  beregningen af energibesparelser skal tage hensyn til foranstaltningernes levetid. Dette kan gøres ved at optælle de besparelser, som hver individuel foranstaltning vil sikre mellem dens gennemførelsesdato og henholdsvis den 31. december 2020 eller den 31. december 2030 alt efter perioden. Alternativt kan medlemsstaterne anvende en anden metode, der skønnes at opnå mindst samme totale mængde besparelser. Ved anvendelse af andre metoder skal medlemsstaterne sikre, at den samlede mængde energibesparelser, der beregnes med disse andre metoder, ikke overstiger den mængde energibesparelser, der ville have været resultatet af beregningen, når man optæller de besparelser, som hver individuel foranstaltning vil sikre mellem dens gennemførelsesdato og den 31. december 2020 eller den 31. december 2030 alt efter perioden. Medlemsstaterne skal i deres integrerede nationale energi- og klimaplaner under forvaltningen af energiunionen i detaljer beskrive, hvilke andre metoder de har brugt, og hvilke foranstaltninger der er blevet truffet til at sikre, at de overholder dette bindende beregningskrav.
 h)  beregningen af energibesparelser skal tage hensyn til foranstaltningernes levetid og den hastighed, hvormed sparevirkningen aftager med tiden. Denne beregning skal foretages ved at optælle de besparelser, som hver individuel foranstaltning vil sikre mellem dens gennemførelsesdato og henholdsvis den 31. december 2020 eller den 31. december 2030 alt efter perioden. Alternativt kan medlemsstaterne anvende en anden metode, der skønnes at opnå mindst samme totale mængde besparelser. Ved anvendelse af andre metoder skal medlemsstaterne sikre, at den samlede mængde energibesparelser, der beregnes med disse andre metoder, ikke overstiger den mængde energibesparelser, der ville have været resultatet af beregningen, når man optæller de besparelser, som hver individuel foranstaltning vil sikre mellem dens gennemførelsesdato og den 31. december 2020 eller den 31. december 2030 alt efter perioden. Medlemsstaterne skal i deres integrerede nationale energi- og klimaplaner under forordningen om forvaltningen af energiunionen i detaljer beskrive, hvilke andre metoder de har brugt, og hvilke foranstaltninger der er blevet truffet til at sikre, at de overholder dette bindende beregningskrav.
Ændring 90
Forslag til direktiv
Bilag I – nr. 1 – litra b
Direktiv 2012/27/EU
Bilag V – afsnit 3 – litra d
d)  den mængde energibesparelser, der kræves, eller som skal opnås ved hjælp af politiktiltaget, udtrykkes som enten endeligt energiforbrug eller primærenergiforbrug ved hjælp af konverteringsfaktorerne i bilag IV
 d)  den mængde energibesparelser, der kræves, eller som skal opnås ved hjælp af politiktiltaget, udtrykkes som endeligt energiforbrug og primærenergiforbrug ved hjælp af konverteringsfaktorerne i bilag IV
Ændring 91
Forslag til direktiv
Bilag I – nr. 1 – litra b
Direktiv 2012/27/EU
Bilag V – afsnit 3 – underafsnit 2
Med hensyn til politiktiltag iværksat i henhold til artikel 7, stk. 2, litra e), kan medlemsstaterne vælge at bruge den beregningsmetode, der er fastlagt i direktiv 2010/31/EU, for så vidt som det er i overensstemmelse med kravene i dette direktivs artikel 7 og dette bilag.
 udgår
Ændring 92
Forslag til direktiv
Bilag I – nr. 2 – litra b
Direktiv 2012/27/EU
Bilag VII a
Bilag VIIa
 Bilag VIIa
Mindstekrav til fakturering og forbrugsoplysninger baseret på faktisk forbrug af varme, køling og varmt vand
 Mindstekrav til fakturering og forbrugsoplysninger for varme, køling og varmt vand
1.  Fakturering baseret på faktisk forbrug
 1.  Fakturering baseret på faktisk forbrug eller varmefordelingsmåleraflæsninger
For at give slutbrugerne mulighed for at styre deres eget energiforbrug skal faktureringen finde sted mindst en gang årligt på grundlag af det faktiske forbrug.
 For at give slutbrugerne mulighed for at styre deres eget energiforbrug skal faktureringen finde sted mindst en gang årligt på grundlag af det faktiske forbrug eller varmefordelingsmåleraflæsninger.
2.  Mindstehyppigheden af fakturerings- og forbrugsoplysninger
 2.  Mindstehyppigheden af fakturerings- og forbrugsoplysninger
Såfremt der er installeret fjernaflæselige målere eller fordelingsmålere, skal der, når der anmodes derom, eller slutkunderne har valgt at modtage elektroniske fakturaer, fra den [Please insert here … the entry into force] stilles fakturerings- eller forbrugsoplysninger til rådighed mindst hvert kvartal, og ellers skal dette ske to gange årligt.
 Såfremt der er installeret fjernaflæselige målere eller varmefordelingsmålere, skal der, når der anmodes derom, eller slutkunderne har valgt at modtage elektroniske fakturaer, fra den [Indsæt venligst datoen for gennemførelse] meddeles fakturerings- eller forbrugsoplysninger baseret på faktisk forbrug eller varmefordelingsmåleraflæsninger til slutbrugerne mindst hvert kvartal, og ellers skal dette ske to gange årligt.
Fra den 1. januar 2022 skal fakturerings- eller forbrugsoplysninger stilles til rådighed mindst hver måned, hvis fjernaflæselige målere eller fordelingsmålere er blevet installeret. Opvarmning og køling kan undtages fra dette krav uden for sæsonen for opvarmning/køling.
 Fra den 1. januar 2022 skal fakturerings- eller forbrugsoplysninger baseret på faktisk forbrug eller varmefordelingsmåleraflæsninger meddeles alle slutbrugere mindst hver måned, hvis fjernaflæselige målere eller varmefordelingsmålere er blevet installeret. De skal også gøres løbende tilgængelige via internettet og opdateres så ofte som det anvendte måleudstyr og de anvendte målesystemer tillader. Opvarmning og køling kan undtages fra dette krav uden for sæsonen for opvarmning/køling.
3.  Mindstekrav til oplysningerne i fakturaen baseret på faktisk forbrug
 3.  Mindstekrav til oplysningerne i fakturaen
Medlemsstaterne sørger for, at slutbrugerne får klare og letforståelige oplysninger om følgende forhold i eller sammen med deres fakturaer:
 Medlemsstaterne sørger for, at slutbrugerne får nøjagtige, klare og letforståelige oplysninger om følgende forhold i eller sammen med deres fakturaer, såfremt disse er baseret på faktisk forbrug eller varmefordelingsmåleraflæsninger:
a)  faktiske aktuelle priser og faktisk energiforbrug
 a)  faktiske aktuelle priser og faktisk energiforbrug eller samlede varmeudgifter og varmefordelingsmåleraflæsninger
b)  oplysninger om brændselssammensætningen, herunder for slutbrugere, der forsynes via fjernvarme eller fjernkøling
 b)  oplysninger om brændselssammensætningen og de hermed forbundne drivhusgasemissioner, herunder for slutbrugere, der forsynes via fjernvarme eller fjernkøling, og en redegørelse for de forskellige anvendte afgifter, gebyrer og takster
c)  sammenligning af slutkundernes aktuelle energiforbrug med forbruget i samme periode året før, i en grafisk fremstilling, klimakorrigeret for opvarmning og køling
 c)  sammenligning af slutkundernes aktuelle energiforbrug med forbruget i samme periode året før, i en grafisk fremstilling, klimakorrigeret for opvarmning og køling
d)  kontaktoplysninger om slutkundeorganisationer, energimyndigheder eller lignende organer, herunder websteder, hvorfra der kan hentes oplysninger om, hvilke foranstaltninger til forbedring af energieffektiviteten der tilbydes, sammenlignende slutbrugerprofiler og objektive tekniske specifikationer for energiforbrugende udstyr.
 d)  kontaktoplysninger om slutkundeorganisationer, energimyndigheder eller lignende organer, herunder websteder, hvorfra der kan hentes oplysninger om, hvilke foranstaltninger til forbedring af energieffektiviteten der tilbydes, sammenlignende slutbrugerprofiler og objektive tekniske specifikationer for energiforbrugende udstyr.
da)  oplysninger om relevante klageprocedurer, ombudsmandstjenester eller alternative tvistbilæggelsesmekanismer
Endvidere sørger medlemsstaterne for, at slutbrugerne får klare og letforståelige oplysninger om sammenligninger med en normeret, gennemsnitlig slutbruger eller referenceslutbruger i samme brugerkategori – i, sammen med eller som henvisninger i deres fakturaer.
 db)  sammenligninger med en normeret, gennemsnitlig slutbruger eller referenceslutbruger i samme brugerkategori.
Fakturaer, der ikke er baseret på faktisk forbrug eller varmefordelingsmåleraflæsninger, skal indeholde en klar og letforståelig redegørelse for, hvordan det beløb, der er angivet på fakturaen, blev beregnet, og som minimum de oplysninger, der er nævnt i litra d) og da).
Ændring 93
Forslag til direktiv
Bilag I – nr. 2 a (nyt)
Direktiv 2012/27/EU
Bilag IX – del 1 – nr. 4– litra g
2a.  Bilag IX, del 1, fjerde afsnit, affattes således:
g)  Økonomisk analyse: opgørelse af virkninger
 "g) Økonomisk analyse: opgørelse af virkninger
De økonomiske analyser skal omfatte alle relevante økonomiske virkninger.
 De økonomiske analyser skal omfatte alle relevante økonomiske virkninger.
Medlemsstaterne kan vurdere og i beslutningstagningen tage hensyn til omkostninger og energibesparelser som følge af den øgede fleksibilitet i energiforsyningen og af en mere optimal drift af elnettene, herunder undgåede omkostninger og besparelser som følge af reducerede infrastrukturinvesteringer, i de analyserede scenarier.
 Medlemsstaterne skal vurdere og i beslutningstagningen tage hensyn til omkostninger og energibesparelser som følge af den øgede fleksibilitet i energiforsyningen og af en mere optimal drift af elnettene, herunder undgåede omkostninger og besparelser som følge af reducerede infrastrukturinvesteringer, i de analyserede scenarier.
De omkostninger og fordele, der tages i betragtning, skal omfatte mindst følgende:
 De omkostninger og fordele, der tages i betragtning, skal omfatte mindst følgende:
i)  Fordele
 i)  Fordele
—  værdien af produktionen for forbrugeren (varme og elektricitet)
 —  værdien af produktionen for forbrugeren (varme og elektricitet)
—  eksterne fordele såsom miljø- og sundhedsfordele i det omfang, det er muligt.
 —  eksterne fordele såsom fordele med hensyn til miljø og drivhusgasemissioner samt sundhed og sikkerhed
—  indvirkning på arbejdsmarkedet, energisikkerheden og konkurrenceevnen
ii)  Omkostninger
 ii)  Omkostninger
—  kapitalomkostninger ved anlæg og udstyr
 —  kapitalomkostninger ved anlæg og udstyr
—  kapitalomkostninger ved de tilhørende energinet
 —  kapitalomkostninger ved de tilhørende energinet
—  variable og faste driftsomkostninger
 —  variable og faste driftsomkostninger
—  energiomkostninger
 —  energiomkostninger
—  miljø- og sundhedsomkostninger i det omfang, det er muligt
 —  miljø-, sundheds- og sikkerhedsomkostninger
—  omkostninger relateret til arbejdsmarked, energiforsyning og konkurrenceevne"
Ændring 94
Forslag til direktiv
Bilag – nr. 2 b (nyt)
Direktiv 2012/27/EU
Bilag XII – afsnit 1 – litra a
2b.  Bilag XII, litra a), første afsnit, affattes således:
"a) udarbejde og offentliggøre deres standardregler for, hvem der skal bære og dele omkostningerne ved tekniske tilpasninger som f.eks. nettilslutninger og netforstærkninger, forbedret netdrift og regler for ikkediskriminerende gennemførelse af de netregler, der er nødvendige for at integrere nye producenter, der leverer elektricitet fra højeffektiv kraftvarmeproduktion, i det sammenkoblede elforsyningsnet.
 "a) udarbejde og offentliggøre deres standardregler for, hvem der skal bære og dele omkostningerne ved tekniske tilpasninger som f.eks. nettilslutninger, netforstærkninger og indførelse af nye net, forbedret netdrift og regler for ikkediskriminerende gennemførelse af de netregler, der er nødvendige for at integrere nye producenter, der leverer elektricitet fra højeffektiv kraftvarmeproduktion og andre spredte kilder, i det sammenkoblede elforsyningsnet."

(1) Sagen blev henvist til fornyet behandling i det kompetente udvalg med henblik på interinstitutionelle forhandlinger, jf. forretningsordenens artikel 59, stk. 4, fjerde afsnit (A8-0391/2017).

Seneste opdatering: 27. september 2018Juridisk meddelelse - Databeskyttelsespolitik