Indeks 
 Forrige 
 Næste 
 Fuld tekst 
Procedure : 2017/2115(INI)
Forløb i plenarforsamlingen
Dokumentforløb : A8-0014/2018

Indgivne tekster :

A8-0014/2018

Forhandlinger :

PV 28/02/2018 - 26
CRE 28/02/2018 - 26

Afstemninger :

PV 01/03/2018 - 8.15
Stemmeforklaringer

Vedtagne tekster :

P8_TA(2018)0057

Vedtagne tekster
PDF 234kWORD 62k
Torsdag den 1. marts 2018 - Bruxelles Endelig udgave
Fremtidsudsigter og problemer inden for biavlen i EU
P8_TA(2018)0057A8-0014/2018

Europa-Parlamentets beslutning af 1. marts 2018 om fremtidsudsigter og problemer inden for biavlen i EU (2017/2115(INI))

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til Europa-Parlamentets beslutning af 15. november 2011 om honningbiers sundhed og udfordringer for biavlen(1),

–  der henviser til konklusionerne fra Rådet for Landbrug og Fiskeri (8606/11 ADD 1 REV 1) vedrørende Kommissionens meddelelse om honningbiers sundhed (COM(2010)0714),

–  der henviser til den europæiske uge om bier og bestøvning – EU BeeWeek – som er blevet afholdt i Europa-Parlamentet siden 2012,

–  der henviser til Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritets (EFSA's) rapport "Collecting and Sharing Data on Bee Health: Towards a European Bee Partnership" fra september 2017, som omsatte det europæiske partnerskab for bier til praksis,

–  der henviser til forretningsordenens artikel 52,

–  der henviser til betænkning fra Udvalget om Landbrug og Udvikling af Landdistrikter og udtalelse fra Udvalget om Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed (A8-0014/2018),

A.  der henviser til, at biavlssektoren er en integreret del af det europæiske landbrug, og at den repræsenterer mere end 620 000 biavlere i EU(2); der henviser til, at biavl praktiseres i vid udstrækning som en hobby eller til eget forbrug og også udøves professionelt;

B.  der henviser til, at den økonomiske værdi, som bier tilvejebringer, omfatter bestøvning og produktion af honning, honningvoks og andre biavlsprodukter, og at trærammer eller bistader samt bi-turisme ligeledes er af stor betydning;

C.  der henviser til, at biavlssektoren er afgørende for EU og i høj grad bidrager til samfundet, både økonomisk med ca. 14,2 mia. EUR om året og miljømæssigt ved at bevare den økologiske balance og den biologiske mangfoldighed, eftersom 84 % af plantearterne og 76 % af fødevareproduktionen i Europa afhænger af bestøvning fra vilde og avlede bier;

D.  der henviser til, at bier og andre bestøvere yder bestøvning og dermed sikrer reproduktion af adskillige dyrkede og vilde planter, der sikrer fødevareproduktionen og fødevaresikkerheden og bevarer biodiversiteten i Europa og verdenen – helt gratis; der henviser til, at betydningen af ​​bestøvning i EU ikke er tilstrækkelig anerkendt og ofte tages for givet, mens der for eksempel i USA anvendes 2 mia. euro om året til kunstig bestøvning; der henviser til, at Europa er hjemsted for omkring 10 % af den globale mangfoldighed af bier; der henviser til, at dødeligheden blandt bier ifølge det franske landbrugsforskningsinstitut Institut National français de Recherche Agronomique koster 150 mia. EUR på verdensplan svarende til 10 % af salgsværdien af fødevarer, hvilket viser, hvor nødvendigt det er at beskytte bestøvende insekter;

E.  der henviser til, at nylig forskning foretaget af De Forenede Nationers Levnedsmiddel- og Landbrugsorganisation (FAO) viser, at en forøgelse af bestøvende insekternes tæthed og diversitet har direkte indvirkning på høstudbyttet og som sådan kan hjælpe smålandbrug med at øge deres samlede produktivitet med gennemsnitligt 24 %;

F.  der henviser til, at ikke alle lande har et registreringssystem for biavlere og bistader, som ville lette overvågningen af udviklingen i sektoren, markedet og biernes sundhed;

G.  der henviser til, at Kommissionen i 2004 gav tilsagn om 32 mio. euro om året til nationale biavlsprogrammer til fordel for biavl alene, og at dette beløb er blevet sat op til 36 mio. i 2016, men stadig langt fra er nok (det udgør kun 0,0003 % af budgettet for den fælles landbrugspolitik);

H.  der henviser til, at antallet af honningbikolonier mellem 2004 og 2016 er steget med 47,8 % gennem nye medlemsstaters tiltrædelse, men at EU-finansieringen kun er steget med 12 %, hvilket betyder, at de disponible EU-midler ikke er tilstrækkelige til at opretholde bestanden af bier og give biavlere passende hjælp til at forny deres bikolonier efter tab i bipopulationen i medlemsstater med høj dødelighed blandt bier;

I.  der henviser til, at mange professionelle biavlere trods denne statistiske stigning har indstillet deres aktiviteter, og at antallet af bikolonier i nogle medlemsstater er faldet med så meget som 50 % eller mere(3) på grund af konsekvenserne af klimaændringer (f.eks. frost om foråret, tørke og brande), visse kemiske aktivstoffer og forstyrrelser på EU's indre marked for honning; der henviser til, at der fortsat registreres talrige tilfælde af vintertab og problemer i dag;

J.  der henviser til, at de nationale programmer for biavlssektoren, der medfinansieres af EU, generelt har en samlet positiv virkning; der henviser til, at det er mere sandsynligt, at det er den nationale gennemførelse, der nogle gange kan skabe manglende tillid fra sektoren og derfor mindske udnyttelsen;

K.  der henviser, at biavlssektoren er ramt af et særligt alvorligt demografisk og aldringsmæssigt problem, idet kun en lille procentdel af biavlerne er personer under halvtreds år, hvilket bringer sektorens fremtid i fare; der henviser til, at biavl er en potentiel kilde til beskæftigelse og integration for unge i landdistrikterne, da adgangen til jord i mange europæiske regioner er begrænset;

L.  der henviser til, at god teoretisk viden kombineret med praktisk uddannelse er vigtig, fordi det kan være med til at fremme en bedre forståelse af de kommende udfordringer for bikolonier og fremme foranstaltninger til håndtering af dem; der henviser til, at biavlere bør operere på en ansvarlig og professionel måde og i tæt samarbejde med landbrugerne for at imødegå fremtidige udfordringer såsom klimaændringer, naturkatastrofer, mindskning af biernes fødeområder, angreb fra vilde dyr og trækfuglearter i nogle regioner (bistader er meget sårbare over for sådanne rovdyrsangreb, eftersom biavl ofte praktiseres i fri luft) og store administrative byrder i nogle medlemsstater;

M.  der henviser til, at de nationale programmer for biavl, der er medfinansieret af EU, giver deltagerne mulighed for at gennemføre forsknings- og udviklingsprojekter; der henviser til, at vellykkede projekter kan bidrage betydeligt til at styrke sektoren og forbedre dens evne til at modstå naturlige kriser og markedskriser; der henviser til, at overførsel af viden og udveksling af god og innovativ praksis skaber merværdi for den europæiske biavlssektor, navnlig hvis de suppleres med et specifikt program som f.eks. det nuværende "Erasmus-program for biavlere" under søjle II i den fælles landbrugspolitik;

N.  der henviser til, at den såkaldte nomadiske landbrugspraksis har mange positive aspekter, men også en række problematiske, navnlig hvad angår overholdelse af reglerne om undgåelse af spredning af risikosituationer; der henviser til, at det derfor er nødvendigt med mere omhyggelig overvågning;

O.  der henviser til, at det er bekymrende, at der i øjeblikket konstateres øget dødelighed blandt honningbier og vilde bestøvere i Europa, da dette har en negativ indvirkning på landbruget, biodiversiteten og økosystemerne; der henviser til, at mange forskellige stressfaktorer forårsager øget dødelighed blandt bier, og at de varierer alt efter geografisk område, lokale karakteristika og klimaforhold; der henviser til, at nogle af disse faktorer omfatter den alvorlige indvirkning af invasive fremmede arter såsom varroa destructor-miden, den lille stadebille (aethina tumida), den asiatiske gedehams (vespa velutina) og amerikansk bipest samt visse animalske patogener såsom nosematose, indvirkningen af visse aktivstoffer i plantebeskyttelsesmidler og andre biocider, klimaændringer, miljøforringelser, nedbrydning af levesteder og den gradvise forsvinden af blomsterplanter; der henviser til, at bier er afhængige af landbrugsjord, da overfladearealer og afgrødediversitet leverer deres vigtigste fødevarekilder, og at det derfor vil være nyttigt for både biavlere og landbrugere at anlægge en bestemt type miljøfokusområder kaldet "biavlsområder", som derefter kan anvendes i vid udstrækning i alle medlemsstater, navnlig i årstider med lav blomstring;

P.  der henviser til, at biavlere ofte er magtesløse i kampen mod sygdomme og parasitter hos bierne, hvilket skyldes manglede oplysninger, uddannelse og effektive midler til at bekæmpe disse trusler, f.eks. i form af adgang til lægemidler til behandling af bier; der henviser til, at biavlerne modtager støtte til beskyttelsesforanstaltninger mod varroa destructor-miden, selv om disse foranstaltninger endnu ikke er fuldt ud effektive, eftersom forsknings- og udviklingsindsatsen fortsat er utilstrækkelig for så vidt angår behandlinger mod parasitarter, indvirkningen af biers kost og eksponering for kemiske produkter;

Q.  der henviser til, at biavlernes forpligtelse til at anmelde sygdomme og parasitter fører til den systematiske ødelæggelse af stader og muligvis afholder dem fra at anmelde dem; der henviser til, at de lægemidler, der er tilgængelige på markedet til behandling af sygdomme hos bier, er begrænsede og ikke modsvarer det øgede behov for effektive veterinærlægemidler; der henviser til, at adskillige naturlige stoffer er blevet testet til anvendelse i bekæmpelsen af varroatose, hvoraf tre stoffer er blevet grundlaget for økologiske behandlinger, nemlig myresyre, oxalsyre og thymol;

R.  der henviser til, at landbrug, der er baseret på monokulturer, og som anvender afgrødesorter og krydsninger med lavere nektar- og pollenudbytte og kortere blomstringsperioder, i høj grad mindsker både biodiversiteten og omfanget af de arealer, der anvendes til føde til bier; der henviser til, at britiske videnskabsfolk for nylig har konkluderet, at lokale og regionale arter af bier overlever bedre i et givet område end arter af honningbier, der har slået sig ned fra andre steder(4); der henviser til, at den langsigtede sundhed og bæredygtighed i biavlssektoren i Europa hviler på at sikre langsigtet sundhed og bæredygtighed for lokale honningbi-økotyper i betragtning af deres mangfoldighed og evne til at tilpasse sig til lokale miljøer;

S.  der henviser til, at der er blevet advaret mod nedgangen i bestøvere af Den Mellemstatslige Videnspolitikplatform vedrørende Biodiversitet og Økosystemydelser (IPBES) i den rapport, som den vedtog den 26. februar 2016, og af Den Internationale Union for Naturbevarelse (IUCN) i dennes verdensomspændende integrerede vurderinger om systemiske insektmidler; der henviser til, at bier er en vigtig indikator for miljøkvaliteten;

T.  der henviser til, at biavlere, landbrugere, miljøforkæmpere og borgere forventer, at der træffes foranstaltninger baseret på klar videnskabelig konsensus om alle årsagerne til dødeligheden blandt bier, herunder virkningerne af aktivstoffer i pesticider (f.eks. visse neonicotinoider og visse andre systemiske insektdræbende midler), som EFSA har udpeget;

U.  der henviser til, at udsving i de videnskabelige resultater delvist kan tilskrives anvendelsen af forskellige analysemetoder og forskningsprotokoller; der henviser til, at manglende koordinering af forskningen i bestøvere på EU-plan og af tilgængelige og harmoniserede data mellem de interesserede parter fører til en hastig vækst i afvigende eller modstridende undersøgelser;

V.  der henviser til betydningen af at bevare og udvide dialogen og samarbejdet mellem alle interesserede parter (biavlere, landbrugere, videnskabsfolk, NGO'er, lokale myndigheder, plantebeskyttelsesbranchen, den private sektor, dyrlæger og den brede offentlighed) for at koordinere forskningen og rettidigt dele alle relevante indsamlede data;

W.  der henviser til, at der er et generelt behov for en fælles og harmoniseret database med oplysninger om bl.a. afgrødetype og dyrkningsmetode, tilstedeværelsen af skadelige arter og sygdomme, klima- og vejrforhold, landskab og infrastruktur, tætheden af bikolonier og dødelighedsraten blandt bier pr. region samt relevante digitale værktøjer og teknologier, der ikke er skadelige for bier, og medier, sådan som det er blevet foreslået i det europæiske bipartnerskabsinitiativ, der blev vedtaget i juni 2017; der henviser til, at der er brug for resultaterne af EFSA's omfattende videnskabelige undersøgelse, der allerede er mere end et år forsinket, så der kan træffes afgørelser baseret på den nyeste videnskab; der henviser til, at der hurtigst muligt er brug for klare resultater omkring alle indikatorerne for biers sundhed, så dødeligheden blandt bier stoppes og nedbringes, især gennem afprøvninger i praksis; der henviser til, at biavlere, landbrugere og borgere forventer, at Kommissionen sammen med de relevante EU-agenturer og eksperter fra medlemsstaterne nøje overvåger EFSA's retningslinjer for vurdering af virkninger af plantebeskyttelsesmidler på bier, og at de forventer, at medlemsstaterne behørigt gennemfører den;

X.  der henviser til, at honningproduktionen også påvirkes af vejrforholdene, da varmt og fugtigt vejr fremmer produktionen af honning, hvorimod produktionen hæmmes, hvis der på samme tid er koldt og vådt vejr; der henviser til, at efterårs- og vintertab bidrager til en indskrænkning af bikolonierne og et fald i honningproduktionen, som kan blive mindsket med 50 % i nogle medlemsstater og endda 100 % i nogle regioner;

Y.  der henviser til, at der bør lægges vægt på den varierende størrelse af bestanden af honningbier i forskellige landbrugsområder, da den er stigende i visse honningproducerende lande og faldende i andre;

Z.  der henviser til, at den stigende dødelighed blandt bier har tvunget biavlerne til oftere at købe nye bikolonier, hvilket har ført til stigende produktionsomkostninger; der henviser til, at omkostningerne ved en bikoloni mindst er firedoblet siden 2002; der henviser til, at udskiftningen af en bikoloni ofte medfører faldende produktion på kort og mellemlang sigt, fordi de nye kolonier er mindre produktive, når de lige er blevet etableret; der henviser til, at biavlere aldrig bruger så mange bikolonier i honningproduktionen, som statistikkerne viser, eftersom de genopbygger det oprindelige antal af kolonier i årets løb på bekostning af produktionsomfanget, da genopbygning af tabte kolonier også kræver honning;

AA.  der henviser til, at honningproduktion og -eksport i visse tredjelande er steget til det dobbelte gennem de sidste 15 år; der henviser til, at EU kun er omtrent 60 % selvforsynende med honning – et tal, der ikke stiger – mens antallet af stader i EU næsten er blevet fordoblet mellem 2003 og 2016, og antallet af biavlere er steget fra omkring 470 000 til omkring 620 000 i samme periode; der henviser til, at de tre største honningproducenter i Europa i 2016 var Rumænien, Spanien og Ungarn efterfulgt af Tyskland, Italien og Grækenland;

AB.  der henviser til, at EU hvert år importerer omkring 40 % af sin honning; der henviser til, at importeret honning i 2015 i gennemsnit var 2,3 gange billigere end honning produceret i EU; der henviser til, at EU importerer ca. 200 000 tons honning om året, hovedsagelig fra Kina, Ukraine, Argentina og Mexico, hvilket skaber en alvorlig konkurrencemæssig ulempe for de europæiske biavlere i forhold til producenter fra tredjelande og forhindrer en højere grad af selvforsyning; der henviser til, at importeret honning ofte ikke opfylder de standarder, der gælder for EU's biavlere;

AC.  der henviser til, at forbrugerne ofte tror, at de spiser honning fra EU, men at en del af denne honning faktisk er en blanding af honning fra EU og honning fra tredjelande, og at en stor del af den importerede honning er forfalsket;

AD.  der henviser til, at mængden af honning fra verdens største honningproducerende regioner er stagneret eller faldet siden 2002 som følge af biernes dårlige sundhedstilstand, mens honningmængden produceret i Kina er fordoblet (til omkring 450 000 tons om året fra 2012), hvilket svarer til mere end den samlede honningproduktion i EU, Argentina, Mexico, USA og Canada;

AE.  der henviser til, at mere end halvdelen af EU's import af honning i 2015 kom fra Kina – omkring 100 000 tons, dvs. dobbelt så meget som i 2002 – selvom antallet af bikolonier er faldet i andre dele af verden; der henviser til, at en stor del af den importerede honning fra Kina ifølge biavlersammenslutninger og erhvervsdrivende muligvis er forfalsket med tilsat rørsukker eller majssukker; der henviser til, at ikke alle medlemsstater er i stand til at gennemføre analyser, der kan at afsløre uregelmæssigheder i importeret honning, ved EU's ydre grænsekontrolsteder;

AF.  der henviser til, at honning er det tredjemest forfalskede produkt i verden; der henviser til, at forfalskning forårsager betydelig skade på EU's biavlere og udsætter forbrugerne for alvorlige sundhedsrisici;

AG.  der henviser til, at chloramphenicol-problemet i 2002 ifølge eksperter ikke blev løst ved, at de virksomheder, der eksporterede honning fra Kina, overholdt reglerne, men ved at de brugte harpiksfiltre;

AH.  der henviser til, at Rådet for Landbrug og Fiskeri på mødet i december 2015 drøftede kvalitetsbetænkeligheder med hensyn til import af honning og konkurrenceevnen for den europæiske biavlssektor; der henviser til, at Kommissionen på denne baggrund forlangte centraliseret testning af honning;

AI.  der henviser til, at honningstikprøver i medlemsstaterne blev testet af Det Fælles Forskningscenter, der blandt andet fandt ud af, at 20 % af de stikprøver, der blev taget ved EU's ydre grænser og i importørernes lokaler, ikke opfyldte kriterierne for sammensætningen af honning og/eller produktionsprocesserne for honning som defineret i honningdirektivet (2001/110/EF), og at 14 % af stikprøverne indeholdt tilsat sukker; der henviser til, at forfalsket honning til trods herfor fortsat indføres til Europa;

AJ.  der henviser til, at honning ifølge den "Codex Alimentarius", der bruges i EU, er et naturprodukt, hvortil der ikke må tilføjes noget stof, og hvorfra intet stof må fjernes, og som ikke bør tørres uden for bistadet;

AK.  der henviser til, at ubalancen på det europæiske honningmarked som følge af engrosimport af forfalsket lavprishonning har bevirket, at købsprisen på honning i EU's største producentlande (Rumænien, Spanien, Ungarn, Bulgarien, Portugal, Frankrig, Italien, Grækenland og Kroatien) blev halveret mellem 2014 og 2016, og at dette fortsat stiller Europas biavlere i en svær og ugunstig position;

AL.  der henviser til, at det i artikel 2, stk. 4, litra a), andet afsnit, i honningdirektivet, som ændret ved direktiv 2014/63/EU fastslås, at den obligatoriske mærkning med oprindelsesland i tilfælde af at honningen stammer fra flere medlemsstater eller tredjelande, kan erstattes af en af følgende formuleringer, alt efter hvad der er relevant: "blanding af honning fra EU", "blanding af honning fra lande uden for EU", eller "blanding af honning fra lande i og uden for EU"; der henviser til, at mærkningen ”blanding af honning fra lande i og uden for EU” ikke giver forbrugerne tilstrækkelige oplysninger;

AM.  der henviser til, at mange virksomheder, der emballerer og sælger honning, nu misbruger denne måde at angive oprindelse på for at tilsløre det virkelige oprindelsesland samt andelen af honning fra de forskelige pågældende lande, eftersom personer, der køber honning, har fået mere viden og nærer mistro til fødevarer fra visse lande; der henviser til, at mange store honningproducerende lande som USA, Canada, Argentina eller Mexico har meget strengere krav til mærkning af honning end EU's forenklede regler, og derfor giver langt bedre garantier end EU med hensyn til at give forbrugerne de nødvendige oplysninger;

AN.  der henviser til, at de nuværende regler ikke tager højde for svigagtig praksisser, der påvirker forarbejdede produkter såsom kiks, morgenmadscerealier, konfekture osv.; der henviser til, at mærkningen "honning" kan vildlede forbrugerne med hensyn til det reelle indhold af det pågældende produkt, da mærkningen ofte anvendes, når langt mindre end 50 % af produktets sukkerindhold stammer fra honning;

AO.  der henviser til, at det europæiske initiativ om honning til morgenmad, der blev lanceret i 2014, var en stor succes, og at alle EU-medlemsstater har adgang til dette fremragende initiativ, hvis mål er at bidrage til, at børn lærer at spise sund mad, f.eks. honning, og til at fremme biavlssektoren; der henviser til, at Slovenien den 11. maj 2015 på mødet i Rådet for Landbrug og Fiskeri havde taget initiativ til, at FN officielt erklærede den 20. maj for Verdensdag for Bier, en idé, der fik bred støtte fra alle medlemsstater, og som blev godkendt De Forenede Nationers Levnedsmiddel- og Landbrugsorganisation (FAO) på konferencen i Rom i juli 2017; der henviser til, at det blev aftalt, at der bør lægges særlig vægt på biavlssektoren med hensyn til landbrug, plantebeskyttelse og bæredygtigt landbrug, eftersom bier har en stor indvirkning på den økologisk balance i verden;

AP.  der henviser til, at EU's skoleordninger for frugt, grønt og mælk udgør et afgørende redskab til at genskabe børns forbindelse med landbrug og de forskellige landbrugsprodukter i EU, navnlig dem, der produceres i deres region; der henviser til, at disse ordninger, udover at fremme frisk frugt, grøntsager og konsummælk, giver medlemsstaterne mulighed for at medtage andre lokale, regionale eller nationale specialiteter såsom honning;

AQ.  der henviser til, at det ganske vist medfører yderligere administrative byrder og finansielle omkostninger at få lokale producenter til at deltage i EU's skoleordninger for frugt, grønt og mælk, men at de potentielle fordele ved at styrke bevidstheden om honnings ernæringsmæssige fordele, biavlens betydning, tilskyndelsen til øget forbrug og en gnidningsfri inddragelse af primært lokale biavlere kan være til gavn for sektoren og honningproduktionskæden samlet set; der henviser til, at de lokale producenter oplever vanskeligheder med at deltage i programmer under EU's skoleordning på grund af restriktiv anvendelse af lovgivningen om direkte levering af små mængder honning i nogle medlemsstater; der henviser til, at det er afgørende at fremme lokal produktion og lokalt forbrug;

AR.  der henviser til, at honningforbruget varierer kraftigt fra medlemsstat til medlemsstat: hvor medlemsstater i Vesteuropa har et gennemsnitligt forbrug på 2,5-2,7 kg pr. person, er dette tal så lavt som 0,7 kg i visse tilfælde for de medlemsstater, der tiltrådte EU fra 2004; der henviser til, at de europæiske kvalitetsordninger og navnlig ordningerne for geografisk betegnelse har stor betydning for jobsikring og -skabelse; der henviser til, at der indtil videre er registreret flere end 30 geografiske betegnelser for honning; der henviser til, at mærkninger som "europæisk" og "fremstillet i Europa" ofte associeres med produkter af høj værdi;

AS.  der henviser til, at honning har en positiv fysiologisk virkning, især for helbredet pga. dens antiseptiske, antiinflammatoriske og helbredende egenskaber, hvilket kan anerkendes yderligere i den fremtidige landbrugspolitik;

AT.  der henviser til, at adskillige eksempler på selvorganisering og direkte salg fra biavleren viser, at salg af honning, især økologisk honning, og andre biavlsprodukter med korte forsyningskæder og på lokale producenters markeder har stor succes;

AU.  der henviser til, at biavl i byer er blevet populært i de seneste år og har potentiale til at øge bevidstheden blandt en bredere kreds af borgere, herunder børn, om naturen og fordelene ved biavl; der henviser til, at det ligeledes bidrager til at berige de bestøvende insekters fødemuligheder, når borgerne og/eller de lokale og regionale myndigheder planter blomstrende planter i haver og byer;

AV.  der henviser til, at andre biavlsprodukter såsom pollen, propolis, bivoks, bigift og gelée royale bidrager væsentligt til borgernes velvære og anvendes som fødevarer af høj kvalitet, og at de er efterspurgt som en del af en naturlig livsstil; der henviser til, at de også spiller en central rolle inden for sundheds- og kosmetikindustrien, og at de derfor udgør en supplerende ressource til forbedringen af den økonomiske situation for biavlere; der henviser til, at disse produkter imidlertid ikke er defineret i honningdirektivet, og at denne udeladelse hindrer gennemførelsen af en effektiv sektorpolitik samt kvalitetsfremmende foranstaltninger og kampen mod bedrageri og forfalskning; der henviser til, at enhver medlemsstat kan beslutte at forbyde GMO-dyrkning på dens område for at beskytte de europæiske forbrugere fra honning, der er kontamineret med genmodificeret pollen;

AW.  der henviser til, at store mængder honning importeres til EU, og at det i mange tilfælde forårsager alvorlige forstyrrelser og endda kriser på EU's honningmarked, hvilket er med til at svække den europæiske biavlssektor; der henviser til, at biavlssektoren fortjener at blive behandlet som en prioritet i EU i forhandlingerne om frihandelsaftaler, og at honning og andre biavlsprodukter bør klassificeres som "følsomme produkter";

Biavlens betydning

1.  understreger, at honningbier sammen med vilde bier og andre bestøvere udfører en grundlæggende tjeneste for økosystemet og landbruget ved at bestøve blomster, herunder afgrøder, uden hvilke det europæiske landbrug, og navnlig dyrkningen af entomofile planter (insektbestøvede planter), ikke ville eksistere; understreger i denne forbindelse, at det er vigtigt, at den fælles landbrugspolitik er rettet mod bæredygtig udvikling og styrkelse af biodiversitet, hvilket ikke blot er bedre for biernes fortsatte eksistens og genoprettelse, men også for høstudbyttet;

2.  opfordrer Kommissionen til at sikre, at biavl får en fremtrædende plads i fremtidige forslag til landbrugspolitikken i form af støtte og forenkling, forskning og innovation og uddannelsesprogrammer inden for biavl;

3.  understreger, at EU ganske vist kan træffe yderligere foranstaltninger for biavlere og bier, men at det er nødvendigt at anerkende den nuværende fælles landbrugspolitiks bidrag i form af støtte til biavl og eventuelt også forbedring af miljøet og biodiversiteten gennem forskellige værktøjer såsom foranstaltninger til afgrødediversificering, miljømæssige fokusområder, Natura 2000, økologisk landbrug, andre miljøvenlige landbrugsforanstaltninger, der hjælper med at etablere bikolonier, klimabeskyttelsesforanstaltninger eller det europæiske innovationspartnerskab;

EU-støtte til biavlere

4.  understreger, at finansieringen af biavl til fødevareproduktion og terapeutiske formål skal være struktureret på en mere målrettet og effektiv måde og på passende vis øges i en fremtidig landbrugspolitik (der forventes fra 2021);

5.  opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at støtte EU's biavlssektor gennem stærke politiske redskaber og passende finansieringsforanstaltninger svarende til den nuværende bestand af bier; foreslår derfor, at EU's budgetpost øremærket til nationale biavlsprogrammer forøges med 50 %, hvilket afspejler den aktuelle bestand af honningbier i EU og betydningen af sektoren generelt; opfordrer indtrængende alle medlemsstater til i overensstemmelse med artikel 55 i forordning (EU) nr. 1308/2013 om en fælles markedsordning for landbrugsprodukter at udforme et nationalt program for deres biavlssektor;

6.  opfordrer Kommissionen til grundigt at overveje medtagelsen af en ny støtteordning for biavlere i den fælles landbrugspolitik efter 2020, så den økologiske rolle, som bier spiller som bestøvere, afspejles på passende vis; understreger i denne forbindelse, at der skal tages hensyn til de specifikke behov hos mikrovirksomheder og små og mellemstore virksomheder, herunder dem, der udøver deres aktiviteter i perifere regioner samt bjergområder og på øer; opfordrer desuden Kommissionen til at undersøge yderligere foranstaltninger såsom støtte til køb af kunsttavler;

7.  opfordrer biavlere til at indgå i en aktiv dialog med de kompetente myndigheder med henblik på at sikre en mere effektiv anvendelse af de nationale biavlsprogrammer, med det formål at forbedre dem og korrigere eventuelle problemer, der måtte opstå;

Risikostyring

8.  opfordrer Kommissionen til at indlede en undersøgelse af gennemførligheden af en ordning til risikostyring inden for biavl som en del af de nationale biavlsprogrammer for at afhjælpe produktionstab for professionelle biavlere; foreslår derfor et tilskud, der beregnes ud fra gennemsnittet af omsætningen hos de berørte bedrifter; understreger, at forsikringsselskaber i flere medlemsstater nægter at forsikre bikolonier, og at biavlere har svært ved at få adgang til risikostyringsværktøjerne fra den fælles landbrugspolitiks anden søjle; opfordrer derfor Kommissionen og medlemsstaterne til at lette biavlernes adgang til risikostyringsværktøjer;

EU-medfinansierede nationale programmer for biavl

9.  understreger behovet for passende uddannelse inden for biavl og opfordrer medlemsstaterne til at medtage dette som en forudsætning i de nationale programmer; mener, at udgifter til anskaffelse af biavlerudstyr, når det er støtteberettiget og medfinansieret under de individuelle nationale biavlerprogrammer, bør anerkendes for hele den treårige programperiode og ikke kun for det programår, hvor udgifterne blev afholdt;

10.  opfordrer medlemsstaterne til at overveje at indføre en kompensationsordning i deres nationale biavlsprogrammer for dødelighed blandt bikolonier som følge af naturkatastrofer, sygdomme eller rovdyrsangreb;

11.  opfordrer Kommissionen til at forelå en ændring af programårets forløb med hensyn til de nationale biavlsprogrammer, hvorved programårets afslutning udskydes til 30. oktober, idet det understreges, at programåret ifølge den gældende lovgivning slutter den 31. juli, hvilket er en dato midt i højsæsonen for biavl i nogle medlemsstater og derfor et uegnet tidspunkt;

12.  påpeger, at spredningen af den brune bjørn og andre rovdyr i nogle regioner i Europa skaber nye udfordringer for biavlerne i forhold til deres personlige sikkerhed og økonomiske aktiviteter, og opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at udvikle passende foranstaltninger, der skal tage hånd om dette, særligt gennem erstatning for de forvoldte skader;

Forskning og uddannelse

13.  foreslår udvidelse af og udveksling mellem medlemsstaterne om forskningsemner inden for biavl og resultaterne heraf i lighed med konsortiet "Apitherapy project"– især hvis disse finansieres af EU – for at undgå dobbeltarbejde; opfordrer i denne forbindelse til, at der oprettes en fælles digital database, der er harmoniseret på EU-niveau, med det formål at udveksle oplysninger mellem biavlere, forskere og alle involverede parter; opfordrer derfor Kommissionen til at fremme og sætte skub i europæiske forskningsprojekter såsom EFSA's forskningsprogram under projektet "Collecting and Sharing Data on Bee Health: towards a European Bee Partnership’; mener, at øgede private og offentlige investeringer i teknisk og videnskabelig knowhow er afgørende og bør incentiveres på nationalt plan og EU-plan, navnlig for så vidt angår genetiske og veterinære aspekter og udvikling af innovative lægemidler til bier; støtter EU-referenceinstitutter og -laboratoriers aktiviteter, som fører til bedre samordning af forskningen, bl.a. med henblik på yderligere efterforskning af årsagerne til dødelighed blandt bier;

14.  opfordrer medlemsstaterne til at sikre passende grund- og erhvervsuddannelsesprogrammer for biavlerne; fremhæver, at undervisningsmaterialet ud over landbrugsmæssige og andre økonomiske aspekter af biavl bør indeholde viden om bestøvning og andre miljøpraksisser såsom opretholdelse af økologisk balance, bevarelse af biodiversiteten og forbedring af overlevelsesvilkårene for bestøvere i opdyrkede landskaber; mener, at der også til landbrugsproducenter, som beskæftiger sig med dyrkning af jorden, bør udvikles specifikke uddannelsesmoduler om disse emner i samarbejde med biavlerne; opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at fremme større samarbejde og deling af viden og oplysninger, herunder avancerede systemer for gensidig tidlig varsling mellem landbrugere, biavlere, skovbrugere, videnskabsfolk og dyrlæger om sprøjtningsperioder og anden anvendelse af insektbekæmpelsesmidler, forebyggelse og bekæmpelse af sygdomme, teknologier, der ikke er skadelige for bier, og plantebeskyttelsesmetoder, som minimerer dødeligheden blandt bestøvere;

15.  opfordrer Kommissionen til at vedtage henstillinger til støtte for de forskellige nationale grund- og erhvervsuddannelsesprogrammer af høj kvalitet inden for biavl i EU; opfordrer til programmer, der skal tilskynde flere unge til at træde ind i biavlserhvervet pga. det presserende behov for et generationsskifte i sektoren; mener, at det er nødvendigt at videreudvikle biavlssektorens potentiale på måder, der er skræddersyet til behovene hos alle biavlere; opfordrer også Kommissionen til at arbejde sammen med medlemsstaterne og sektoren om at udvikle en kodeks for bedste praksis inden for biavl, der støttes via adgang på medlemsstatsniveau til uddannelse af høj kvalitet; tilskynder i forbindelse med erhvervsuddannelse til, at fakulteterne for veterinærmedicin på universiteterne styrker områderne for veterinær kontrol og inddragelse; mener, at programmer som Horisont 2020 og Erasmus+ bør tilskynde til forskning og uddannelse inden for feltet apiterapi;

Biers sundhed og miljømæssige aspekter

16.  gentager sin bekymring over, at øget dødelighed og tilbagegang blandt honningbier og vilde bestøvere, herunder vilde bier, i Europa vil få alvorlige negative konsekvenser for landbruget, fødevareproduktionen og -sikkerheden, biodiversiteten, miljøets bæredygtighed og økosystemet;

17.  understreger behovet for, at EU og dets medlemsstater træffer de nødvendige og umiddelbare foranstaltninger, der kræves for at gennemføre en omfattende og langsigtet strategi for biers sundhed og genoprettelse med henblik på at bevare EU's bestand af vilde bier, som for nuværende er i nedgang, og mener, at der også bør træffes landbrugsmiljøforanstaltninger til støtte for oprettelsen af bikolonier;

18.  understreger, at biodiversitet er vigtig for biers sundhed og velfærd, da den forsyner dem med fødeområder og naturlige og halvnaturlige levesteder samt omfattende permanente græsarealer; gør opmærksom på den gradvise forsvinden af værdifulde kilder til nektar og pollen for bierne – såsom kornblomster, vikker, tidsler og hvidkløvere – som følge af den uhensigtsmæssige anvendelse af plantebeskyttelsesmidler samt den faldende anvendelse af græsarealer til græsning og den stigende anvendelse af dem til høproduktion; påpeger, at dette resulterer i mangel på pollen og dermed underernæring af bierne, hvilket bidrager til, at biernes sundhedstilstand forværres, og at de bliver mere sårbare over for patogener og parasitter; understreger, at der er behov for beskyttelse af vilde blomster og insektvenlige arter i hele Europa; minder om, at "biavlsområder" med en vægtningsfaktor på 1,5 er en form for miljømæssigt fokusområde under den grønnere fælles landbrugspolitik; opfordrer Kommissionen, frøavlere og landbrugere til at fremme kvalitetsordninger for planteavl med høj og dokumenteret nektargivende og bestøvningsmæssig kapacitet i udvælgelseskriterierne med fortrinsret til en maksimal biologisk mangfoldighed af lokalt tilpassede og lokalt fremskaffede arter og sorter;

19.  påpeger behovet for passende økonomiske incitamenter for økologiske biavlere som følge af de ekstra krav, de skal opfylde, og den voksende påvirkning fra miljøet;

20.  understreger, at der er behov for at bevare den ekstraordinære genetiske arvemasse, mangfoldighed og tilpasningsevne hos lokale, endemiske bestande af honningbier, der hver især i løbet af generationer har tilpasset sig efter deres lokale miljøs særlige forhold, og minder om, at denne mangfoldighed er vigtig i kampen mod invasive arter, herunder parasitter og sygdomme;

21.  bemærker, at landbrug, der er baseret på monokulturer, mindsker biodiversiteten og udgør en risiko for utilstrækkelig bestøvning og for nektarplanters forsvinden, og opfordrer medlemsstaterne til at udarbejde strategier for nektarproducerende planter på uudnyttede jordarealer; understreger i denne forbindelse, at det er grundlæggende for beskyttelsen af bier at bevare abiotiske ressourcer, især jordbunden og vand, samt en betydelig mangfoldighed af pollen og en bred vifte af næringsmuligheder;

22.  opfordrer derfor Kommissionen og medlemsstaterne til at tilvejebringe de nødvendige incitamenter, der skal tilskynde til lokaltudviklede praksisser med det formål at bevare honningbi-økotyper og dyrkning i hele EU;

23.  opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at iværksætte foranstaltninger med henblik på at øge retsbeskyttelse og økonomisk støtte til lokale honningbi-økotyper og populationer i hele EU, herunder gennem lovligt beskyttede lokalt endemiske bevaringsområder for honningbier;

24.  opfordrer Kommissionen til at udarbejde en oversigt til vurdering af eksisterende og nye sundhedsrisici på EU-plan og internationalt plan, med det formål at udarbejde en handlingsplan til bekæmpelse af dødelighed blandt bier;

25.  opfordrer indtrængende Kommissionen til at fortsætte med gennemførelsen af ​​pilotprojekterne om bier og andre bestøvere som indikatorer for miljø- og levestedssundhed, da disse kan vise sig nyttige i forbindelse udviklingen af ​​fremtidige politiske tiltag;

26.  opfordrer Kommissionen til at sikre, at den landbrugsstøtte, der ydes under den fælles landbrugspolitiks forskellige budgetposter, tager hensyn til bivenlige praksisser såsom etablering af miljømæssige fokusområder eller dyrkning af den slags vilde blomster, der foretrækkes af bier, på braklagte arealer;

27.  understreger nødvendigheden af at anvende forsigtighedsprincippet for at beskytte bestøvere generelt, både honningbier og vilde bier;

28.  bemærker, at en sund bi bedre er i stand til at modstå parasitter, sygdom og rovdyrsangreb; forstår, at nogle invasive fremmede arter såsom varroa destructor-miden, den lille stadebille (Aethina tumida), den asiatiske gedehams (en art der er meget aggressiv over for andre insekter) og den amerikanske bipest og visse andre patogener såsom nosematose er nogle af de vigtigste årsager til dødelighed blandt bier og forårsager alvorlig økonomisk skade for biavlerne; bekræfter på ny sin støtte til det pilotprojekt, som Europa-Parlamentet har iværksat for avls- og udvælgelsesprogrammet til forskning i resistens over for varroa-miden; opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at støtte EU-dækkende anvendt forskning gennem effektive avlsprogrammer, der producerer biarter, der er modstandsdygtige over for invasive arter og sygdomme og besidder den adfærdsmæssige VHS-egenskab (Varroa Sensitive Hygiene); tilskynder medlemsstaterne til at foretage årlig prøver af niveauet for miders modstandsdygtighed over for de forskellige aktivstoffer i veterinærlægemidler, i betragtning af risikoen for at nogle invasive fremmede arter som varroa destructor-miden er i stand til at udvikle modstandsdygtighed over for nogle veterinærlægemidler; foreslår at bibeholde den obligatoriske bekæmpelse af varroa destructor-miden på EU-niveau;

29.  opfordrer Kommissionen til at inddrage alle relevante lægemiddelproducenter i forskningen i medicin til bier, bl.a. for at bekæmpe varroa destructor-miden og undgå negative bivirkninger for biernes immunsystem fra disse lægemidler, og til at oprette en fælles IT-platform til udveksling af de bedste løsninger og lægemidler mellem de interesserede parter, forbedre tilgængeligheden af de veterinærmidler, der er grundlæggende for biavl, styrke dyrlægernes rolle i forvaltningen af biernes sundhed og gøre biavlerne opmærksomme på alle de tilgængelige løsninger; opfordrer til offentlig og privat forskning i biologiske og fysiske alternative metoder, der er ufarlige for menneskers og dyrs sundhed, samt anvendelse af naturlige stoffer og præparater til bekæmpelse af varroatose, idet der tager hensyn til de særlige fordele ved økologiske behandlinger;

30.  anerkender, at resultaterne af de kontrolundersøgelser til bestemmelse af biernes sundhedstilstand, der udføres i nogle medlemsstater, er vigtige og bør deles med de andre medlemsstater og med Kommissionen;

31.  opfordrer medlemsstaterne og regionerne til at gøre brug af alle de midler, der er mulige, for at beskytte de lokale og regionale honningbiarter (stammer af biarten Apis Mellifera) fra den uønskede udbredelse af naturaliserede eller invasive fremmede arter, som har en direkte eller indirekte indvirkning på bestøvere; støtter, at bestande af bier, der er gået tabt på grund af invasive fremmede arter, genoprettes med bier af lokale hjemmehørende arter; anbefaler medlemsstaterne at oprette centre til avl og bevarelse af hjemmehørende biarter; understreger i denne sammenhæng betydningen af at udvikle avlsstrategier, der skal øge frekvensen af værdifulde egenskaber i lokale bestande af honningbier; bemærker de muligheder, der gives i forordning (EU) nr. 1143/2014 om invasive fremmede arter, samt potentielt i de nyligt vedtagne forordninger om dyre- og plantesundhed (henholdsvis forordning (EU) 2016/429 og (EU) 2016/2031); udtrykker bekymring over, at forurenet bivoks importeret fra Kina ofte kan forårsage sundhedsmæssige problemer for bier;

32.  opfordrer til en velovervejet procedure for udvidelse af listen over invasive plantearter, der kan føre til mindre mangfoldighed i biers trækområder i EU;

Kemikalier, der er skadelige for bier

33.  anmoder Kommissionen om på grundlag af EFSA's videnskabelige resultater fra praktiske tests at suspendere godkendelsen af de aktivstoffer i pesticider, der bringer biers sundhed i fare, indtil EFSA's endelige detaljerede konsekvensanalyse offentliggøres; understreger, at alle beslutningsprocesser skal være baseret på videnskabelige vurderinger og resultater;

34.  opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at handle efter den etablerede videnskabelige konsensus og forbyde de aktivstoffer i pesticider, herunder de neonicotinoider og systemiske insektdræbende midler, som videnskabeligt bevist (på grundlag af resultater af laboratorieanalyser og især praktiske tests) er farlige for biernes sundhed; efterlyser samtidig sikre alternative midler eller agronomiske metoder (f.eks. forskellige effektive former for skadedyrsbekæmpelse med lavt pesticidbrug, biologisk kontrol og integreret skadedyrsbekæmpelse), som skal indføres for at erstatte de aktivstoffer, der udgør en risiko for bier;

35.  opfordrer til, at Kommissionen sammen med de relevante EU-agenturer og eksperter fra medlemsstaterne nøje overvåger EFSA's retningslinjer for vurdering af virkninger af plantebeskyttelsesmidler på bier, og opfordrer medlemsstaterne til at gennemføre retningslinjerne;

36.  understreger, at alle midler, der indeholder bekræftede skadelige stoffer for bier, når de anvendes i landbruget, bør mærkes som "farlige for bier";

37.  opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til, at de med en klart fastlagt tidsplan straks øger den videnskabelige forskning i alle stoffer, der sandsynligvis er til fare for biernes sundhed;

38.  understreger, at langtidsvirkningerne af systemiske plantebeskyttelsesmidler er undervurderet; glæder sig over den nylige vedtagelse af et pilotprojekt om miljømæssig overvågning af anvendelse af pesticider ved hjælp af honningbier;

39.  anerkender, at biers modstandsdygtighed er væsentligt svækket af kumulativ kemisk eksponering, som gør dem ude af stand til at klare stressfaktorer såsom våde år, mangel på nektar, sygdomme og parasitter ifølge uafhængig fagligt evalueret videnskabelig dokumentation;

40.  minder om Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/128/EF af 21. oktober 2009 om en ramme for Fællesskabets indsats for en bæredygtig anvendelse af pesticider, navnlig artikel 14, som gør det obligatorisk for alle landbrugere at anvende de generelle principper for integreret bekæmpelse af skadegørere på deres landbrug fra 2014, samt artikel 9, som indeholder et generelt forbud mod flysprøjtning;

41.  minder om, at EU har indført en midlertidig begrænsning af brugen af fire neonicotinoid-insekticider (clothianidin, thiamethoxam, imidacloprid and fipronil) for at mindske indvirkningen på bier;

Bekæmpelse af forfalskning af honning

42.  forventer, at medlemsstaterne og Kommissionen garanterer, at importeret honning og andre biavlsprodukter fuldt ud overholder EU's standarder af høj kvalitet, og dermed bekæmper både honningproducenter i lande uden for EU, som bruger uhæderlige metoder, og EU-virksomheder, der emballerer eller sælger honning, og som med overlæg blander forfalsket importeret honning med honning fra EU;

43.  opfordrer Kommissionen til at udvikle effektive fremgangsmåder for laboratorieanalyser såsom testning ved kernemagnetisk resonans, der påviser bispecifikke peptider og andre bispecifikke markører, til at spore tilfælde af honningforfalskning, og opfordrer medlemsstaterne til at pålægge lovovertrædere strengere sanktioner; opfordrer Kommissionen til at inddrage private internationalt anerkendte laboratorier såsom franske EUROFINS eller tyske QSI i gennemførelsen af de mest avancerede undersøgelser; opfordrer Kommissionen til at oprette en officiel database med det formål at kategorisere honning af forskellig oprindelse efter en fælles analysemetode;

44.  bemærker, at honningemballeringsvirksomheder, som blander eller bearbejder honning fra flere producenter, er underlagt EU's overvågning af fødevaresikkerheden som fastlagt i forordning (EF) nr. 853/2004; mener, at dette bør udvides til at omfatte alle anlæg til forarbejdning af importeret honning; understreger, at det er nødvendigt at undgå at skabe en finansiel eller administrativ byrde for de af EU's biavlere, som emballerer deres egen honning;

45.  mener, at de foreslåede foranstaltninger vil styrke EU-overvågningen af virksomheder, der emballerer honning i lande uden for EU, hvilket vil gøre det muligt for de autoriserede revisorer at finde ud af, om der er brugt forfalsket honning, og sikre, at den fjernes fra fødekæden;

46.  mener, at honning altid skal være identificerbar i fødevarekæden, og at den skal klassificeres i forhold til planteoprindelse, uanset om der er tale om et nationalt eller et importeret produkt, bortset fra når der er tale om direkte transaktioner mellem en producent og en forbruger; opfordrer i denne forbindelse til en skærpelse af kravet om honningens sporbarhed; mener, at virksomheder, der importerer udenlandsk honning, og detailhandlende skal overholde EU-lovgivningen og kun sælge produkter fra biavl, der overholder definitionen af honning som fastsat i Codex Alimentarius;

47.  anmoder Kommissionen om at ændre "honningdirektivet" med henblik på at give klare definitioner og udstikke de vigtigste kendetegnende egenskaber for alle produkter fra biavl såsom monoflorisk og multiflorisk honning, propolis, gelée royale, bivoks, bipollen, bibrød og bigift, sådan som der allerede er blevet opfordret til i Parlamentets vedtagne tekster;

48.  opfordrer Kommissionen til grundigt at undersøge funktionen af det EU's marked for foder, kosttilskud og lægemidler til bier og til at træffe de nødvendige foranstaltninger til at strømline markedet og forhindre forfalskning af og ulovlig handel med sådanne produkter;

49.  anmoder Kommissionen om at fastsætte No Action Levels-protokoller, referencegrundlag for foranstaltninger eller maksimalgrænseværdier for restkoncentrationer i honning og andre biavlsprodukter, hvad der skal gælde for stoffer, der ikke kan tillades i EU's biavlssektor, og harmonisere den veterinære grænsekontrol og kontrol på det indre marked, eftersom det, hvad honning angår, forholder sig således, at importvarer af ringe kvalitet, forfalskning og surrogatvarer forvrider markedet og lægger et konstant pres på priserne og den endelige kvalitet af produktet på det indre marked, og at det er nødvendigt, at der består lige konkurrencebetingelser for varer/producenter fra EU og fra tredjelande;

50.  er opmærksom på den praktiske betydning af at have et system for tidlig varsling til sikring af fødevarer og foder og opfordrer derfor Kommissionen til altid at placere tilfælde af honning, der klart er forfalsket, på RASFF-listen (Rapid Alert System for Food and Feed);

51.  opfordrer Kommissionen til snarest muligt at forbyde distribution af harpiksfiltreret honning, eftersom denne honning ikke indeholder noget som helst af biologisk værdi;

52.  opfordrer til løbende kontrol med kvaliteten af honning, der er importeret fra tredjelande, hvis lovgivning tillader behandling af bikolonier med antibiotika;

53.  opfordrer Kommissionen til at udarbejde fremstillingsstandarder for kunsttavler, som bør inkludere den tilladte andel af henholdsvis paraffin, bipestsporer og acaricidrester, idet der fastsættes en bestemmelse om, at der ikke må findes et sådant acaricidrestindhold i den voks, som skal bruges til tavler, at der kan overføres rester heraf til honningen;

54.  opfordrer Kommissionen til omhyggeligt at undersøge den omfattende import af honning fra Kina i overensstemmelse med forordning (EU) 2016/1036 og især til at undersøge de aktiviteter, der udøves af virksomheder, der eksporterer honning fra Kina, og til at evaluere kvaliteten og forholdet mellem mængden og salgsprisniveauet for honningen på EU's honningmarked;

55.  mener, at de store mængder honning, der importeres fra Kina (en tendens, der er steget kraftigt inden for de seneste 15 år), købsprisen på honning under de reelle produktionsomkostninger i EU og den dårlige kvalitet af "fremstillet" (i stedet for produceret) importeret honning bør have gjort det klart for Kommissionen, at det er på tide at begynde at undersøge nogle kinesiske eksportørers praksis for eventuelt at indlede antidumpingprocedurer;

56.  opfordrer Kommissionen til at kræve officiel stikprøvekontrol med og test af honning fra lande uden for EU ved EU's eksterne grænser i overensstemmelse med forordning (EU) 2017/625 (tidligere forordning (EF) nr. 882/2004);

57.  bemærker, at honningdirektivet ændret ved direktiv 2014/63/EU kræver, at det land, hvor honningen er blevet høstet, angives på etiketten, såfremt honningen stammer fra en enkelt medlemsstat eller et enkelt tredjeland; erkender imidlertid, at der er behov for yderligere foranstaltninger for at bekæmpe svig på området for biavlsprodukter og for at sætte ind over for illoyal konkurrence i form af forfalsket "honning";

58.  minder Kommissionen om, at forbrugerne har ret til at kende oprindelsesstedet for alle fødevarer; mener imidlertid, at mærkninger som "blanding af honning fra EU", "blanding af honning fra lande uden for EU" og navnlig "blanding af honning fra lande i og uden for EU" fuldstændig tilslører honningens oprindelse for forbrugeren og derfor ikke opfylder principperne i EU's forbrugerbeskyttelseslovgivning; opfordrer derfor Kommissionen til at sikre en nøjagtig og obligatorisk mærkning af honning og biavlsprodukter samt større harmonisering af honningproduktionen i overensstemmelse med lovgivningen om kvalitetsordninger for landbrugsprodukter med henblik på at forhindre vildledning af forbrugerne og gøre det lettere at opdage svig; anerkender successen med direkte salg af honning, som fjerner en del af problemet med hensyn til mærkning af oprindelse;

59.  anmoder om, at ordlyden "blanding af honning fra lande i og uden for EU" på etiketter erstattes med en angivelse af nøjagtigt hvilket land eller hvilke lande, hvorfra den honning, der bruges i det endelige produkt, kommer, og at disse lande nævnes i den rækkefølge, der svarer til de procentdele, der indgår i det endelige produkt (og at der desuden angives procentdelen af honning pr. land i det pågældende produkt);

60.  anmoder Kommissionen om at ændre honningdirektivet med hensyn til brugen af ordet "honning" eller begreberne "indeholder honning" eller "lavet med honning" i betegnelsen af forarbejdede produkter eller i grafiske eller ikke-grafiske elementer, der angiver, at produktet indeholder honning, således at disse betegnelser kun må bruges, hvis mindst 50 % af produktets sukkerindhold stammer fra honning;

61.  støtter ideen med, at medlemsstaterne gør det obligatorisk at angive honningens oprindelsesland på honning og andre produkter fra biavl, sådan som det er tilfældet med visse kød- og mejeriprodukter;

Fremme af biavlsprodukter og terapeutisk anvendelse af honning

62.  glæder sig over det europæiske initiativ med "honning til morgenmad" og opfordrer medlemsstaterne til at oplyse børn om lokalt fremstillede produkter og genopdage gamle fremstillingstraditioner; bemærker, at honning har et højt kalorieindhold og kan bruges med måde til at erstatte raffineret sukker og andre sødestoffer og dermed bidrage til folkesundheden;

63.  understreger, at honning er et af de landbrugsprodukter, som kan medtages i skoleordningen for frugt, grønt og mælk; opfordrer medlemsstaterne til at fremme deltagelsen af lokale honningproducenter i de relevante skoleprogrammer, og understreger betydningen af uddannelsesmæssige tiltag, der skal øge unges bevidsthed om lokale produkter og samtidig åbne børns øjne for landbrugsverdenen;

64.  opfordrer Kommissionen til at fremsætte et forslag om at øge den årlige EU-støtte til disse skoleprogrammer med 50 %, så de kan fungere effektivt, og der kan organiseres førskole-konkurrencer, og lokale produkter såsom honning, oliven og olivenolie kan integreres på passende vis;

65.  opfordrer Kommissionen til at udarbejde en rapport om den mængde honning, der forbruges, og om forbrugsmønstre i alle medlemsstater, samt en anden rapport om de forskellige former for terapeutisk praksis i EU, hvor der anvendes honning, pollen, gelée royale og bigift; understreger den voksende betydning af apiterapi som et naturligt alternativ til behandlinger med konventionelle lægemidler og opfordrer derfor alle medlemsstater til at fremme disse produkter blandt medicinsk og paramedicinsk personale og offentligheden i EU;

66.  opfordrer Kommissionen til at overveje frivillig indførelse af mærket "honning fra EU", der betegner honning, som fuldstændig og udelukkende kommer fra EU's medlemsstater; opfordrer også Kommissionen til at gøre sit yderste for at sikre, at FN erklærer den 20. maj til Verdensdag for Bier;

67.  opfordrer Kommissionen til at afsætte et specifikt beløb fra EU's reklamebudget til at gøre reklame for EU-honningprodukter til forbrug og medicinske formål, herunder reklametiltag for direkte salg af honning på lokale markeder, offentlige smagninger af honning, workshopper og andre events; opfordrer medlemsstaterne til at styrke det lokale og regionale salg af honning, især økologisk honning, med alle de midler, de har til rådighed, navnlig ved at yde intensiv støtte til korte forsyningskæder gennem deres programmer for udvikling af landdistrikterne, og til at fremme produkter af høj kvalitet baseret på ordningerne for geografisk betegnelse; anerkender den rolle, som forbruget af lokalt produceret honning spiller som et middel til at opbygge modstand mod lokale allergener; opfordrer Kommissionen til at medtage honningvoks som et produkt, der er omfattet af forordning (EU) nr. 1151/2012 om kvalitetsordninger for landbrugsprodukter og fødevarer, på grund af den stigende interesse hos forbrugerne og producenterne samt den mangeårige traditionelle produktion af honningvoks i visse medlemsstater;

68.  foreslår medlemsstaterne, at de med alle de midler, de har til rådighed, tilskynder til, at biavlsprodukter såsom pollen, propolis eller gelée royal anvendes i medicinalindustrien;

69.  opfordrer Kommissionen til at fremme harmoniseringen af medlemsstaternes lovgivning om produktion af økologisk honning med det formål at overvinde alle uligheder, der kan forhindre europæiske økologiske biavlere i at få adgang til markedet efter de samme regler;

70.  opfordrer Kommissionen til at sikre, at honning og andre biavlsprodukter betragtes som "følsomme produkter" i igangværende eller fremtidige forhandlinger om frihandelsaftaler, eftersom direkte konkurrence kan udsætte EU's biavlssektor for et alt for stort eller uholdbart pres; opfordrer derfor Kommissionen til potentielt at udelukke dem fra anvendelsesområdet for forhandlingerne om frihandelsaftalerne;

71.  opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til i samarbejde med landbrugs- og biavlssektorerne at udvikle et mærkningssystem, der fremmer indførelsen af et ansvarligt produktionssystem for bier;

72.  glæder sig over den aktuelle tendens med biavl i byer og opfordrer samtidig til et tæt, obligatorisk samarbejde mellem regionale biavlersammenslutninger og myndighederne og til, at der indføres minimumsstandarder for at sætte en stopper for uansvarlige avlsmetoder og forhindre forsætlig spredning af sygdomme blandt bestande af bier;

o
o   o

73.  pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet og Kommissionen samt til de nationale parlamenter.

(1) EUT C 153 E af 31.5.2013, s. 43.
(2) https://ec.europa.eu/agriculture/honey_da
(3) Dette fører til tab af produktivitet, fordi biavlerne er nødt til at forøge deres bestand af bier for at producere den samme mængde honning.
(4) "Honey bee genotypes and the environment" (Genotyper af honningbier og miljøet) i Journal of Agricultural Research 53(2), s. 183-187 (2014).

Seneste opdatering: 1. oktober 2018Juridisk meddelelse