Indeks 
 Forrige 
 Næste 
 Fuld tekst 
Procedure : 2017/2208(INI)
Forløb i plenarforsamlingen
Dokumentforløb : A8-0046/2018

Indgivne tekster :

A8-0046/2018

Forhandlinger :

PV 12/03/2018 - 20
CRE 12/03/2018 - 20

Afstemninger :

PV 13/03/2018 - 7.8
Stemmeforklaringer

Vedtagne tekster :

P8_TA(2018)0067

Vedtagne tekster
PDF 263kWORD 54k
Tirsdag den 13. marts 2018 - Strasbourg Endelig udgave
Mindre udviklede regioner i EU
P8_TA(2018)0067A8-0046/2018

Europa-Parlamentets beslutning af 13. marts 2018 om mindre udviklede regioner i EU (2017/2208(INI))

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til artikel 174, 175 og 176 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF),

–  der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1303/2013 af 17. december 2013 om fælles bestemmelser for Den Europæiske Fond for Regionaludvikling, Den Europæiske Socialfond, Samhørighedsfonden, Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne og Den Europæiske Hav- og Fiskerifond og om generelle bestemmelser for Den Europæiske Fond for Regionaludvikling, Den Europæiske Socialfond, Samhørighedsfonden og Den Europæiske Hav- og Fiskerifond og om ophævelse af Rådets forordning (EF) nr. 1083/2006(1),

—  der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1299/2013 af 17. december 2013 om særlige bestemmelser for støtte fra Den Europæiske Fond for Regionaludvikling til målet om europæisk territorialt samarbejde(2),

—  der henviser til Kommissionens meddelelse af 14. december 2015 med titlen "Investering i job og vækst – maksimering af bidraget fra de europæiske struktur- og investeringsfonde" (COM(2015)0639),

—  der henviser til sin beslutning af 8. oktober 2013 om effekter på EU-strukturfondenes udgifter i medlemsstaterne af de budgetmæssige begrænsninger hos regionale og lokale myndigheder(3),

—  der henviser til sin beslutning af 6. juli 2016 om forberedelse af revisionen af den flerårige finansielle ramme 2014-2020 efter valget: Parlamentets input forud for Kommissionens forslag(4),

–   der henviser til sin beslutning af 16. februar 2017 om investering i job og vækst – maksimering af bidraget fra de europæiske struktur- og investeringsfonde: en evaluering af rapporten i medfør af artikel 16, stk. 3 i Regionaludviklingsudvalgets fælles bestemmelser(5),

—  der henviser til sin beslutning af 13. juni 2017 om større partnerengagement og større synlighed i forbindelse med gennemførelsen af de europæiske struktur- og investeringsfonde(6),

–  der henviser til sin beslutning af 13. juni 2017 om byggesten til EU's samhørighedspolitik efter 2020(7),

–  der henviser til sin beslutning af 24. oktober 2017 om oplægget om fremtiden for EU's finanser(8),

–  der henviser til Kommissionens arbejdsdokument af 10. april 2017 om competitiveness in low-income and low-growth regions: the lagging regions report (om konkurrenceevnen i lavindkomst- og lavvækstregioner: rapport om de mindre udviklede regioner (SWD(2017)0132)),

–  der henviser til forhåndsbetingelser for intelligente specialiseringsstrategier,

–  der henviser den syvende rapport om økonomisk, social og territorial samhørighed, som Kommissionen offentliggjorde den 9. oktober 2017,

—  der henviser til forretningsordenens artikel 52,

—  der henviser til betænkning fra Regionaludviklingsudvalget og udtalelser fra Udvalget om Landbrug og Udvikling af Landdistrikter og Fiskeriudvalget (A8-0046/2018),

A.  der henviser til, at den langvarige økonomiske og finansielle krise i EU har haft en negativ indvirkning på den økonomiske vækst på regionalt plan, selv om samhørighedspolitikken har bidraget med omkring en tredjedel af EU-budgettet til vækst og beskæftigelse og formindskelse af ulighederne mellem EU's regioner; opfordrer Kommissionen til i denne forbindelse og inden for rammerne af det europæiske semester at undersøge den regionale og nationale medfinansiering under de europæiske struktur- og investeringsfonde (ESI-fondene) og dens indvirkning på de nationale underskud;

B.  der henviser til, at samhørighedspolitikken – gennemført via Den Europæiske Fond for Regionaludvikling (EFRU), Den Europæiske Socialfond (ESF) og Samhørighedsfonden – er EU's vigtigste politik for investeringer i vækst og udvikling, er i overensstemmelse med målene i Europa 2020-strategien for intelligent, bæredygtig og inklusiv vækst og tager sigte på at reducere de økonomiske, sociale og territoriale forskelle mellem regionerne, fremme konvergens og i sidste ende forbedre livskvaliteten for de europæiske borgere;

C.  der henviser til, at EFRU, ESF og Samhørighedsfonden som vigtigste mål for perioden 2014-2020 har vækst- og beskæftigelsesfremmende investeringer med henblik på at styrke arbejdsmarkedet, de regionale økonomier og det europæiske territoriale samarbejde og forbedre det grænseoverskridende, tværnationale og interregionale samarbejde i Unionen for i sidste ende at reducere forskelle mellem udviklingsniveauer i de enkelte regioner i Europa;

D.  der henviser til, at ifølge Kommissionens rapport om mindre udviklede regioner halter 47 regioner i otte medlemsstater bagefter; der henviser til, at rapporten kan føre til en bedre forståelse af kompleksiteten af de udfordringer, som mindre udviklede regioner står over for, og den bør derfor gøres offentligt tilgængelig på alle EU's officielle sprog;

E.  der henviser til, at samhørighedspolitikken spiller en vigtig rolle i alle mindre udviklede regioner og tegner sig for en meget stor andel af de offentlige investeringer i de fleste af dem;

F.  der henviser til, at mindre udviklede regioner er kendetegnet ved lavere produktivitet, beskæftigelse og skolegang end andre regioner i samme medlemsstat;

G.  der henviser til, at Kommissionens rapport sondrer mellem to typer af mindre udviklede regioner: "lavvækstregioner" — mindre udviklede regioner og overgangsregioner, som ikke nærmede sig EU-gennemsnittet mellem 2000 og 2013 i medlemsstater med et BNP pr. indbygger i købekraftstandard (KKS) under EU-gennemsnittet i 2013, som omfatter næsten alle de mindre udviklede regioner og overgangsregioner i Grækenland, Spanien, Italien og Portugal; "lavindkomstregioner" – alle regioner med et BNP pr. indbygger i købekraftstandard (KKS) på under 50 % af EU-gennemsnittet i 2013, som omfatter flere mindre udviklede regioner i Bulgarien, Ungarn, Polen og Rumænien;

H.  der henviser til, at lavvækstregioner – til forskel fra lavindkomstregioner, hvis udviklingspotentiale generelt fastholdes – lider under økonomisk stagnation, der navnlig skyldes et fald i offentlige og private investeringer;

I.  der henviser til, at mindre udviklede regioner i højere grad end andre regioner lider under knapheden på offentlige og private investeringer, hvilket også skyldes forpligtelserne i henhold til stabilitetspagten til at nedbringe den offentlige gæld;

J.  der henviser til, at mindre udviklede regioner ofte er kendetegnet ved en mangel på strukturelle reformer, hvilket mindsker virkningerne af allerede begrænsede offentlige investeringer;

K.  der henviser til, at mindre udviklede regioner ofte er ugunstigt stillet med hensyn offentlig transport, økonomisk og energimæssige infrastruktur og har behov for mere effektive investeringer;

L.  der henviser til, at Kommissionen finder, at det er nødvendigt med en tættere kobling mellem samhørighedspolitikken og de landespecifikke henstillinger i forbindelse med det europæiske semester;

M.  der henviser til, at mindre udviklede regioner og navnlig lavindkomstregioner ofte er konfronteret med en afvandring af unge og kvalificeret arbejdskraft, som begge er nødvendige ressourcer for økonomisk og social revitalisering af de berørte områder, og som gør disse områder mindre attraktive, hvad angår beskæftigelse og investeringer;

N.  der henviser til, at definitionen af lavindkomst- og lavvækstregioner bør præciseres;

O.  der henviser til, at det er vigtigt at gøre slutbrugerne bekendte med lokale og regionale EU-finansierede programmer og med de opnåede resultater, uanset finansieringsniveauet i en specifik region;

P.  der henviser til, at god forvaltningsskik og en effektiv offentlig forvaltning er nødvendig i de mindre udviklede regioner, da dette bidrager betydeligt til at skabe betingelserne for økonomisk vækst; der henviser til, at en reduktion af de alt for mange regler og kontroller, de langvarige og komplekse procedurer og en bedre anvendelse af IKT-værktøjer vil bidrage til at forbedre effektiviteten og den gode forvaltningsskik i de mindre udviklede regioner;

Q.  der henviser til, at i henhold til den syvende rapport om økonomisk, social og territorial samhørighed, er de mindre udviklede regioner placeret lavest i European Quality of Government Index (det europæiske indeks for kvaliteten af forvaltningen), hvilket betyder, at virkningerne af de offentlige investeringer er begrænsede;

R.  der henviser til, at pålidelige, ajourførte og udspecificerede tal og statistikker er vigtige for velunderbyggede, mere gennemsigtige, upartiske og retfærdige politiske beslutninger;

S.  der henviser til, at i de mindre udviklede regioner bør forhindringerne for vækst fjernes og hullerne i infrastrukturerne formindskes;

T.  der henviser til, at SMV'er i de mindre udviklede regioner finansieres med langt højere rentesatser og har større vanskeligheder ved at opnå lån fra banksektoren for at medfinansiere ESI-fondenes projekter;

U.  der henviser til, at fire ud af fem af de mindre udviklede regioner har mindst 25 % af deres befolkning i en by eller i pendlingzoner (et såkaldt funktionelt byområde), og én ud af fem af de mindre udviklede regioner har mere end 50 % af befolkningen i et funktionelt byområde;

V.  der henviser til, at traditionelle aktiviteter såsom ikkeindustrielt fiskeri og landbrug definerer identiteter og livsstile i de fleste kyst- og landdistrikter i mindre udviklede regioner og er af økonomisk, territorial, social og kulturel betydning; der henviser til, at der er behov for udviklingsstrategier for at forbedre evnen til at fastholde og tiltrække talenter, indføre ny teknologi og stimulere nye investeringer;

1.  bifalder, at Kommissionen har fremlagt sit arbejdsdokument om konkurrenceevnen i lavindkomst- og lavvækstregioner: rapport om mindre udviklede regioner; bemærker, at rapporten indeholder en række positive løsninger til støtte for økonomisk vækst, bæredygtig udvikling og jobskabelse i disse regioner; understreger endvidere, at analysen vedrørende deres konkurrenceevne yder et vigtigt bidrag til debatten om den fremtidige debat om samhørighedspolitikken;

2.  bifalder gennemførelsen af pilotprojekter for mindre udviklede regioner i to regioner i Rumænien og, med støtte fra Verdensbanken, to regioner i Polen, navnlig definitionen af strategiske prioriteter og konkrete, hurtigt gennemførlige tiltag; ser frem til offentliggørelsen af resultaterne af disse initiativer;

3.  understreger, at samhørighedspolitikken spiller en vigtig rolle i forbindelse med at sikre og fremme offentlige og private investeringer i alle EU's regioner, både direkte og ved at bidrage til etablering af et gunstigt miljø for investeringer; mener, at EU som helhed, med henblik på at fremme en overordnet harmonisk udvikling af Unionen, bør gennemføre foranstaltninger, som styrker den økonomiske, sociale og territoriale samhørighed, formindsker forskellene mellem de forskellige regioners udviklingsniveauer og forbedrer situationen i de mindre udviklede regioner;

4.  opfordrer Kommissionen til at definere mindre udviklede regioner på NUTS III-niveauet, på grundlag af de generelle økonomiske og sociale betingelser, og til at målrette finansieringen af disse områder i overensstemmelse med ESI-fondenes programmeringscyklusser;

5.  opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at skabe skræddersyede strategier, programmer og tiltag for de forskellige mindre udviklede regioner og tage højde for tendenser og subregionale skævheder, eftersom lavindkomst- og lavvækstregionernes valgte retninger og udfordringer varierer meget afhængigt af deres specifikke forhold, og anvende intelligente specialiseringsstrategier for at fremskynde deres konvergens og sikre de bedste løsninger for jobskabelse, økonomisk vækst og bæredygtig udvikling; mener, at disse strategier, programmer eller tiltag bør koordineres med EU's dagsorden for byerne, eftersom de mindre udviklede regioner ikke kun er landdistrikter;

6.  understreger, at ud over den ringe udvikling af og investering i SMV'er er arbejdsløsheden stadig dramatisk høj, navnlig blandt unge, og udgør en af de alvorligste og mest presserende problemer i størstedelen af de mindre udviklede regioner; understreger den afgørende betydning af uddannelse på primær- og sekundærtrinnet og højere uddannelse, faglig efteruddannelse og videnoverførsel i bekæmpelsen af den alarmerende høje ungdomsarbejdsløshed og det store antal unge, der forlader disse regioner; påpeger betydningen af uddannelse og erhvervsuddannelse og øgede investeringer i forhold til behovene hos og udviklingen af SMV'er og familievirksomheder; er af den opfattelse, at inddragelsen af unge fører til bedre resultater, fordi de ofte bidrager med innovative løsninger;

7.  bemærker, at tilstedeværelsen af en veluddannet og velkvalificeret arbejdsstyrke, der modsvarer den regionale økonomis behov, har en stærk indvirkning på arbejdsmarkedets konkurrenceevne, produktivitet og tiltrækningskraft, som derefter kan blomstre i et miljø præget af vækst og åbenhed for offentlige og private investeringer; er af den opfattelse, at der i denne forbindelse bør tages hensyn til de mindre udviklede regioners nuværende situation, navnlig den negative migrationskvote og dens negative indvirkning på beskæftigelsen; fremhæver den rolle, som landbrug og fiskeri spiller i mindre udviklede regioner, da de gennem fremme af familieejede virksomheder og beskæftigelse og af social inklusion leverer fødevarer og garanterer fødevaresikkerhed;

8.  bemærker, at diversificering er blevet en nødvendighed for mange landbrugere og fiskere, især i de mindre udviklede regioner, som et middel til at skabe yderligere indtægtskilder og styrke økonomisk og miljømæssigt bæredygtige tiltag; bemærker imidlertid, at en sådan diversificering ikke på nogen måde må erstatte de mere traditionelle aktiviteter såsom bæredygtigt fiskeri; opfordrer medlemsstaterne og de regionale og lokale myndigheder til at støtte projekter inden for den blå økonomi og tilsvarende projekter for at hjælpe befolkningen i de mindre udviklede regioner med at udvikle miljømæssigt bæredygtige indtægtskilder;

9.  håber, at gennemførelsen af Europa 2020-strategien inden for beskæftigelse, uddannelse og erhvervsuddannelse samt EU's kommende langsigtede strategi og dens mål fortsat vil tage behørigt hensyn til de særlige behov i de mindre udviklede regioner, og navnlig til de vedvarende mangler i infrastrukturen og udviklingen af menneskelig kapital, med særligt fokus på antallet af elever, der forlader skolen tidligt, og den negative indvirkning dette har på beskæftigelsen; opfordrer i denne sammenhæng Kommissionen til at undersøge virkningerne af en eventuel stigning i ESF's medfinansieringssats for den næste finansieringsperiode;

10.  mener, at det er nødvendigt at finde den rette balance mellem strukturelle interventioner, sociale politikker og industripolitikker i programmeringen og gennemførelsen af ESI-fondene med henblik på at stimulere den økonomiske vækst, bæredygtig udvikling og jobskabelse ved at kombinere tilskud med finansielle instrumenter og tiltrække ekstra finansiel støtte, hvilket vil bidrage til at afhjælpe de tilbageværende mangler; understreger i denne forbindelse, at finansielle instrumenter med lav risiko kan være at foretrække frem for mere risikobetonede, når de økonomiske udsigter giver mulighed for det;

11.  bemærker, at samhørighedspolitikken kan fungere som et værktøj til at afhjælpe mangler og ubalance i konkurrenceevnen samt makroøkonomiske skævheder mellem regioner ved at tilskynde til skabelse af et attraktivt og bæredygtigt miljø for virksomheder og borgere; understreger, at i lavvækstregioner udgør adgang til kredit, håndhævelse af kontrakter og beskyttelse af minoritetsinvesteringer vigtigste identificerede problemer, mens de største problemer i lavindkomstregioner er insolvens, elforsyning og håndhævelsen af kontrakter;

12.  bemærker, at mindre udviklede regioner er under et betydeligt migrationspres; mener, at bidraget fra ESI-fondene til at tackle denne udfordring kan kun blive en succes, hvis solidaritetsprincippet også anvendes effektivt; mener, at flygtninge og migranter under international beskyttelse skal modtage passende undervisning og uddannelse med henblik på at blive integreret på arbejdsmarkedet;

13.  bemærker, at mange de mindre udviklede regioners problemer, svarer til dem, der opleves i regionerne i den yderste periferi; glæder sig derfor over den strategi, som Kommissionen har foreslået i sin meddelelse: "Et stærkere og fornyet strategisk partnerskab med regionerne i EU's yderste periferi"(9);

14.  mener, at demografiske og sociale kriterier, som f.eks. det regionale indeks for sociale fremskridt, og miljøindikatorer eller andre indikatorer sammen med BNP kan overvejes inden for rammerne af samhørighedspolitikken og medtages i fremtidige rapporter fra Kommissionen om mindre udviklede regioner, for at sikre at potentialet i mindre udviklede regioner udnyttes;

15.  understreger de negative virkninger af den økonomiske og finansielle krise, navnlig for lavvækstregioner, hvilket har mindsket de budgetpolitiske marginer, som har ført til nedskæringer i de offentlige investeringer; understreger på den anden side betydningen af at nedbringe gælden med henblik på at eliminere budgetunderskud og skræddersy offentlige investeringer til vækstkravene;

16.  mener, at samhørighedspolitikken har en positiv indvirkning med hensyn til at skabe vækst og beskæftigelse; understreger behovet for at anvende den fælles holdning om stabilitets- og vækstpagten vedrørende fleksibilitet i forbindelse med konjunkturforhold, strukturreformer og offentlige investeringer, der tager sigte på at gennemføre større strukturreformer og lignende projekter med henblik på virkeliggørelse af Europa 2020-målene; anerkender nødvendigheden af at præcisere baggrunden og anvendelsesområdet for strukturelle reformer inden for samhørighedspolitikken; bemærker imidlertid, at sådanne strukturreformer i medlemsstaterne og regionerne under støtteprogrammerne kan bidrage til at opnå et bedre resultat for investeringer under samhørighedspolitikken;

17.  opfordrer til en stærkere indsats for at øge konvergensen mellem alle regioner, herunder foranstaltninger til at sikre deres modstandsdygtighed over for pludselige chok;

18.  bemærker, at adgangen til kredit er sværere i mindre udviklede regioner, især i lavindkomstregioner, på grund af højere rentesatser og til en vis grad kreditinstitutionernes risikoaversion; understreger betydningen af at sikre lettere adgang til lån for at støtte SMV'er, fremme nye virksomhedsformer og vækst i mindre udviklede regioner;

19.  understreger, at det er vigtigt at afsætte EU-midler for at øge disse regioners økonomiske modstandsdygtighed og samhørighed samt konkurrenceevnen, investeringer og samarbejdsmuligheder; anerkender derfor input fra lokale aktionsgrupper i udviklingen af lokale strategier; foreslår, at Kommissionen bør undersøge muligheden for at foreslå tildeling af en større andel af støtten til lokaludvikling styret af lokalsamfundet (CLLD), således at der dermed bidrages til både at takle udfordringer og opbygge kapacitet; minder om, at mindre udviklede regioner ofte har problemer med at få adgang til finansiering og støder på bureaukratiske og administrative forsinkelser, hvilket er til hinder for EU-fondenes funktion;

20.  er af den opfattelse, at positive incitamenter for regionerne kan findes inden for de eksisterende rammer af de makroøkonomiske vilkår, der er pålagt af det europæiske semester;

21.  tager hensyn til betydningen af sund økonomisk styring med henblik på at opnå et effektivt samlet resultat for ESI-fondene med det endelige mål at afhjælpe mangler og undgå forsinkelser; støtter i denne forbindelse behovet for at undersøge og efterfølgende gennemgå selve begrundelsen for forbindelsen mellem det europæiske semester og samhørighedspolitikken;

22.  mener, at solidaritet, stærkere institutionel kapacitet, overholdelsen af princippet om god forvaltningsskik, bedre konnektivitet og digitalisering i disse regioner har en afgørende indflydelse på deres økonomiske vækst og på en mere effektiv udnyttelse af de eksisterende ressourcer; henleder derfor opmærksomheden på spørgsmålet om støtte til og forbedring af kvaliteten af forvaltningen og institutionerne i de berørte regioner; opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at udbrede eksempler på bedste praksis om øget effektivitet i den offentlige forvaltning, eftersom en effektiv forvaltning bør være den vigtigste anbefaling til mindre udviklede regioner;

23.  understreger i denne forbindelse betydningen af partnerskabsprincippet og flerniveaustyring, som skal styrkes med forbehold af nærhedsprincippet; mener, at inddragelsen af alle forvaltningsniveauer og interessenter i udformningen og gennemførelsen af strategier og konkrete programmer og tiltag rettet mod disse regioner er afgørende for at skabe en effektiv europæisk merværdi for borgerne;

24.  minder om betydningen af innovation, digitalisering og forbedring af tjenesteydelser i lokalområdet (sundhedstjenester, sociale tjenester, posttjenester) og infrastruktur, således at der kan skabes et positivt miljø og et godt grundlag for at sætte skub i væksten og fremme samhørigheden i de mindre udviklede regioner; mener, at adgang til højhastighedsinternet er en forudsætning for levedygtigheden af landdistrikter og bjergområder; fremhæver potentialet i multisektorielle projekter, som fremmer økonomisk, social og territorial udvikling ved at udnytte synergier mellem europæiske fonde;

25.  foreslår, at landespecifikke henstillinger inden for rammerne af det europæiske semesterbør være flerårig med overvågning og evaluering på mellemlang sigt, og ses som positive incitamenter til iværksættelse af strukturreformer snarere end som instrumenter, der kan hindre adgangen til investeringer under samhørighedspolitikken, med henblik på at bidrage til Unionens fælles mål;

26.  mener, at foranstaltninger, som sammenkæder ESI-fondenes effektivitet med forsvarlig økonomisk styring, som beskrevet i forordning (EU) nr. 1303/2013, bør analyseres nøje, herunder gennem inddragelse af alle interessenter; mener endvidere, at begrundelsen for sammenkædningen af ESI-fondene og forsvarlig økonomisk styring bør tages op til fornyet overvejelse med henblik på den næste programmeringsperiode og under hensyntagen til gennemførelsen heraf i perioden 2014-2020; er af den opfattelse, at Kommissionen bør overveje tilpasninger af sammenkædningen mellem det europæiske semester og samhørighedspolitikken; foreslår i denne forbindelse et system af positive incitamenter, hvor der skabes margener i den nye flerårige finansielle ramme (FFR), der kan tjene som et rammebeløb, der kan anvendes, når medlemsstaterne overholder de landespecifikke anbefalinger og andre krav inden for rammerne af det europæiske semester;

27.  finder det især nødvendigt at støtte produktive og lokale forretningsaktiviteter, der er specifikke for de mindre udviklede regioner, herunder bæredygtig turisme, den cirkulære økonomi, lokal energiomstilling, landbrug, forarbejdede varer og innovation med fokus på SMV'er; mener, at de synergier, der opstår som følge af en effektiv kombination af midler fra regionale og nationale organer samt fra EU's instrumenter ved hjælp af integrerede territoriale investeringer bør bidrage til at skabe økonomiske muligheder, navnlig for unge;

28.  understreger betydningen af at udnytte alle de muligheder, som EU tilbyder til bæredygtig udvikling og vækst i disse regioner; mener, at medlemsstaterne ved udarbejdelsen af operationelle programmer og programmer vedrørende grænseoverskridende samarbejde bør tage særligt hensyn til de mindre udviklede regioner; minder derfor om, at det er vigtigt at tilskynde til anvendelse af direkte forvaltede midler og EFSI ved siden af og i samordning med de muligheder, som samhørighedspolitikken tilbyder;

29.  understreger betydningen af pålidelige, ajourførte, opdelte statistikker; anmoder derfor om, at Kommissionen og Eurostat levere statistikker med størst mulig detaljeringsgrad og geografiske opdeling, således at de kan anvendes til at udvikle hensigtsmæssige samhørighedspolitikkerne, bl.a. i de mindre udviklede regioner; bifalder i denne forbindelse oplysningerne i Kommissionens rapport;

30.  opfordrer Kommissionen til at overveje at revidere de eksisterende forbindelser mellem samhørighedspolitik og makroøkonomisk styring, og minder om, at politikken har legitimitet, der direkte hidrører fra traktaterne, og er et af de mest synlige EU-politikker og det vigtigste udtryk for europæisk solidaritet og merværdi i alle europæiske regioner; mener, at forbindelsen mellem samhørighedspolitikken og processerne for økonomisk styring inden for rammerne af det europæiske semester skal være afbalanceret, gensidig og fokuseret på et system af positive incitamenter; støtter en større anerkendelse af den territoriale dimension, der vil kunne være til gavn for det europæiske semester; finder med henblik herpå, at det er nødvendigt med en afbalanceret tilgang til økonomisk styring og de i traktaterne fastsatte mål for samhørighedspolitikken med hensyn til økonomisk, social og territorial samhørighed samt til bæredygtig vækst, beskæftigelse og miljøbeskyttelse;

31.  minder om behovet for, at alle politiske aktører anerkender samhørighedspolitikken rolle som et vigtigt instrument i den europæiske økonomiske politik til fremme af offentlige og private investeringer, der tager hensyn til regionernes territoriale, sociale og økonomiske særtræk;

32.  opfordrer medlemsstaterne til, som foreslået i Kommissionens rapport, at vedtage nationale og regionale udviklingsstrategier og -programmer, der tager sigte på at støtte mindre udviklede regioner og forbedre deres administrative kapaciteter, styring og andre vigtige vækstfaktorer; opfordrer i denne forbindelse Kommissionen til at yde teknisk, faglig og praktisk bistand til medlemsstater, regioner og kommuner med henblik på at udnytte bedste praksis og støtte digitaliseringen af offentlige tjenester;

33.  opfordrer til, at samhørighedspolitikken fortsat er en prioritet for EU og støttes af en ambitiøs finansiering i overensstemmelse hermed, også i lyset af presset på EU's budget, at synergierne med andre EU-midler øges, og at der tiltrækkes supplerende finansiel støtte via finansielle instrumenter i den flerårige programmeringsramme efter 2020; understreger, at europæiske værdier såsom solidaritet, som samhørighedspolitikkens er et udtryk for, ikke må undergraves;

34.  minder om Parlamentets ansvar for udformningen og godkendelsen af de relevante lovgivningsmæssige rammer for den fremtidige samhørighedspolitik; fremhæver, at det er nødvendigt at bevare samhørighedspolitikkens grundlæggende rolle og mål i overensstemmelse med artikel 174 i TEUF, ikke blot for at opnå konvergens, men også for at forhindre, at områder sakker bagefter; påpeger, at det er nødvendigt at strømline reglerne og sikre en passende balance mellem forenkling af politikken og en passende kontrol og samtidig reducere uforholdsmæssigt store administrative byrder; er af den opfattelse, at Kommissionen og medlemsstaterne bør overveje en udvidelse af bestemmelserne i artikel 7 i forordning (EU) nr. 1301/2013 om EFRU ved at finansiere forbindelserne mellem byer og deres opland i de mindre udviklede regioner;

35.  opfordrer Kommissionen til bedre at støtte udviklingen af innovationssystemer, som f.eks. innovationsstrategier for intelligent specialisering, og styrke samspillet mellem virksomheder, universiteter og forskningscentre i mindre udviklede regioner; understreger endvidere, at velforbundne områder er afgørende for arbejdet i forskningspartnerskaber, herunder initiativer under Det Europæiske Innovationspartnerskab, således at innovativ praksis yderligere kan styrke den bæredygtige udvikling af landbruget og de tilknyttede erhverv samt væksten i de mindre udviklede regioner;

36.  pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet, Kommissionen, Det Europæiske Regionsudvalg, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg, medlemsstaternes regeringer samt de nationale og regionale parlamenter i medlemsstaterne.

(1) EUT L 347 af 20.12.2013, s. 320.
(2) EUT L 347 af 20.12.2013, s. 259.
(3) EUT C 181 af 19.5.2016, s. 29.
(4) Vedtagne tekster, P8_TA(2016)0309.
(5) Vedtagne tekster, P8_TA(2017)0053.
(6) Vedtagne tekster, P8_TA(2017)0245.
(7) Vedtagne tekster, P8_TA(2017)0254.
(8) Vedtagne tekster, P8_TA(2017)0401.
(9) Kommissionens meddelelse af 24. oktober 2017, (COM(2017)0623).

Seneste opdatering: 6. november 2018Juridisk meddelelse