Indeks 
 Forrige 
 Næste 
 Fuld tekst 
Procedure : 2017/2052(INI)
Forløb i plenarforsamlingen
Dokumentforløb : A8-0048/2018

Indgivne tekster :

A8-0048/2018

Forhandlinger :

PV 13/03/2018 - 13
CRE 13/03/2018 - 13

Afstemninger :

PV 14/03/2018 - 8.9
Stemmeforklaringer

Vedtagne tekster :

P8_TA(2018)0075

Vedtagne tekster
PDF 383kWORD 74k
Onsdag den 14. marts 2018 - Strasbourg Endelig udgave
Den næste FFR: forberedelse af Parlamentets holdning til den flerårige finansielle ramme efter 2020
P8_TA(2018)0075A8-0048/2018

Europa-Parlamentets beslutning af 14. marts 2018 om den næste FFR: forberedelse af Parlamentets holdning til den flerårige finansielle ramme efter 2020 (2017/2052(INI))

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til artikel 311, 312 og 323 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF),

–  der henviser til Rådets forordning (EU, Euratom) nr. 1311/2013 af 2. december 2013 om fastlæggelse af den flerårige finansielle ramme for årene 2014-2020(1) (FFR-forordningen) og dens senere ændring ved Rådets forordning (EU, Euratom) 2017/1123 af 20. juni 2017(2),

–  der henviser til den interinstitutionelle aftale af 2. december 2013 mellem Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen om budgetdisciplin, om samarbejde på budgetområdet og om forsvarlig økonomisk forvaltning(3),

–  der henviser til sin beslutning af 6. juli 2016 om forberedelse af revisionen af den flerårige finansielle ramme 2014-2020 efter valget: Parlamentets input forud for Kommissionens forslag(4),

–  der henviser til Kommissionens oplæg af 28. juni 2017 om fremtiden for EU's finanser (COM(2017)0358),

–  der henviser til sin beslutning af 24. oktober 2017 om oplægget om fremtiden for EU's finanser(5),

–  der henviser til FN's resolution 70/1 om ændring af vores samfund: 2030-dagsordenen for bæredygtig udvikling,

–  der henviser til sin beslutning af 19. januar 2017 om en europæisk søjle for sociale rettigheder(6),

–  der henviser til Europa-Parlamentets ratificering af Parisaftalen den 4. oktober 2016(7) og Rådets ratificering af Parisaftalen den 5. oktober 2016(8),

–  der henviser til rapporten fra EU's Agentur for Grundlæggende Rettigheders om problemer for civilsamfundsorganisationer, der beskæftiger sig med menneskerettigheder i EU,

–  der henviser til initiativudtalelsen fra Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg om EU’s finansiering af civilsamfundsorganisationer,

—  der henviser til forretningsordenens artikel 52,

–  der henviser til betænkning fra Budgetudvalget og udtalelser fra Udenrigsudvalget, Udviklingsudvalget, Budgetkontroludvalget, udtalelse i form af ændringsforslag fra Udvalget om Beskæftigelse og Sociale anliggender, samt udtalelser fra Udvalget om Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed, Udvalget om Industri, Forskning og Energi, Transport- og Turismeudvalget, Regionaludviklingsudvalget, Udvalget om Landbrug og Udvikling af Landdistrikter, Fiskeriudvalget, Kultur- og Uddannelsesudvalget, Udvalget om Borgernes Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender, Udvalget om Konstitutionelle Anliggender og Udvalget om Kvinders Rettigheder og Ligestilling (A8-0048/2018),

A.  der henviser til, at den nuværende flerårige finansielle ramme (FFR) blev vedtaget i 2013 og for første gang omfattede en nedskæring i faste priser af både forpligtelses- og betalingsbevillinger i forhold til den tidligere finansielle programmeringsperiode på trods af EU's voksende beføjelser og ambitioner, som var fastlagt i henholdsvis Lissabontraktaten og Europa 2020-strategien; der henviser til, at den også indebar en betydelig kløft mellem niveauet af forpligtelses- og betalingsbevillingerne, der bidrog til et efterslæb af ubetalte regninger i de to første år af FFR; der henviser til, at den sene vedtagelse af FFR og de hertil knyttede retsgrundlag har bidraget til forsinkelser i gennemførelsen, hvis eftervirkninger stadig mærkes i dag, og som kan føre til en ophobning af betalingsanmodninger ved udløber af den nuværende FFR, der vil blive overført til den næste periode; der henviser til, at der efter pres fra Parlamentet blev indført nye bestemmelser i FFR, så det generelle loft kunne udnyttes i det videst mulige omfang, og så der blev indført fleksibilitetsmekanismer;

B.  der henviser til, at FFR 2014-2020 hurtigt viste sig at være utilstrækkelig med hensyn til at opfylde faktiske behov og politiske ambitioner, da den allerede fra starten blev taget i anvendelse til at håndtere en række kriser og nye udfordringer inden for investeringer, social udgrænsning, migration og flygtninge, beskæftigelse blandt unge, sikkerhed, landbrug, miljø og klimaforandringer, som ikke var blevet forudset på tidspunktet for dens vedtagelse; der henviser til, at den nuværende FFR som følge heraf allerede var presset til sit yderste efter kun to års gennemførelse, eftersom de disponible margener var opbrugt, fleksibilitetsbestemmelserne og de særlige instrumenter var blev mobiliseret i betragteligt omfang, de eksisterende politikker og programmer var blevet sat under pres eller endda skåret ned, og nogle ikke-budgetmæssige ordninger var blevet indført for at kompensere for EU-budgettet utilstrækkelighed og manglende fleksibilitet;

C.  der henviser til, at disse mangler allerede var blevet tydelige ved midtvejsevalueringen og -revisionen af FFR, der blev lanceret i slutningen af 2016, og burde have indført øjeblikkelige foranstaltninger, som påpeget af Parlamentet i sin beslutning af 6. juli 2016; der henviser til, at det ved den vedtagne midtvejsrevision lykkedes at udvide potentialet i de eksisterende fleksibilitetsbestemmelser i moderat grad, men ikke at revidere lofterne i FFR;

D.  der henviser til, at Kommissionen i maj 2018 vil fremlægge sin pakke af forslag vedrørende FFR for perioden efter 2020, mans det i Rådets forordning (EU, Euratom) nr. 1311/2013 bestemmes, at pakken skulle have været fremsat inden den 1. januar 2018; der henviser til, at pakken forventes kort tid efter at blive fulgt op af lovforslag om finansielle programmer og instrumenter;

1.  vedtager denne beslutning med henblik på at fastlægge Parlamentets holdning til FFR efter 2020 med særlig vægt på dens forventede prioriteter, størrelse, struktur, varighed, fleksibilitet og andre horisontale principper og at udstikke de specifikke budgetmæssige retningslinjer for de respektive EU-politikker, som den næste finansielle ramme dækker; forventer, at Kommissionen sammen med forslaget til retsakt om den næste FFR vil fremlægge et udkast til en ny interinstitutionel aftale, der tager hensyn til Parlamentets holdninger og forslag; understreger, at denne beslutning også danner grundlag for Parlamentets deltagelse i den procedure, der fører til vedtagelsen af den næste FFR;

2.  vedtager parallelt hermed en særskilt beslutning(9) for at fastlægge sin holdning til reformen af EU's ordning for egne indtægter i overensstemmelse med henstillingerne fra Gruppen på Højt Plan vedrørende Egne Indtægter; opfordrer Kommissionen til at tage behørigt hensyn til Parlamentets holdning ved udarbejdelsen af lovgivningsforslag om EU's egne indtægter, som bør være ambitiøse, hvad angår anvendelsesområde, og fremlægges sammen med forslagene til FFR; understreger, at både indtægts- og udgiftssiden i den næste FFR vil blive behandlet som en samlet pakke i de kommende forhandlinger, og at der ikke vil blive opnået enighed om FFR, uden at der gøres tilsvarende fremskridt på området for egne indtægter;

I.Prioriteter og udfordringer for den næste FFR

3.  glæder sig over debatten om den næste FFR som en lejlighed til at bane vej for et stærkere og mere bæredygtigt Europa gennem et af dets mest konkrete instrumenter, nemlig Unionens budget; mener, at den næste FFR bør forankres i en bredere strategi og vision for Europas fremtid; mener, at FFR bør være udtryk for EU's udmøntning af sit politiske projekt og sine politiske prioriteter i budgethenseende;

4.  er overbevist om, at den næste FFR bør bygge på EU's veletablerede politikker og prioriteter, som har til formål at fremme fred, demokrati retsstatslige forhold, menneskerettigheder og ligestilling, at bidrage til velfærd, langsigtet og bæredygtig økonomisk vækst, forskning og udvikling, at fremme beskæftigelse af høj kvalitet, som fører til anstændige arbejdspladser, at bekæmpe klimaforandringer og fremme økonomisk, social og territorial samhørighed og solidaritet mellem medlemsstaterne og borgerne; mener, at disse søjler er en forudsætning for et velfungerende indre marked og en velfungerende Økonomisk og Monetær Union samt for at styrke Europas position i verden; har tillid til, at de er mere relevante end nogensinde for Europas fremtidige bestræbelser;

5.  mener, at den næste FFR bør sætte Unionen i stand til at finde løsninger og komme styrket ud af dette årtis kriser: den økonomiske og finansielle afmatning, ungdomsarbejdsløsheden, vedvarende fattigdom og social udgrænsning, problemet med migration og flygtninge, klimaforandringer og naturkatastrofer, miljøskader og tab af biodiversitet, terrorisme og ustabilitet for blot at nævne nogle få; understreger, at disse globale, grænseoverskridende udfordringer med indenlandske konsekvenser afslører den indbyrdes afhængighed mellem vores økonomier og samfund og viser, at der er behov for fælles tiltag;

6.  påpeger, at EU skal opfylde sit tilsagn om at gå i spidsen for gennemførelsen af FN's mål for bæredygtig udvikling (SDG), som opstiller en samlet køreplan for mere bæredygtige, retfærdige og velstående samfund inden for klodens begrænsninger; understreger, at den næste FFR skal være forenelig med de bæredygtige udviklingsmål; glæder sig over Kommissionens tilsagn om at integrere målene for bæredygtig udvikling i alle EU's politikker og initiativer; forventer, at EU holder sine løfter vedrørende disse mål; understreger endvidere, at proklamationen af den europæiske søjle for sociale rettigheder og tilsagnet fra EU og medlemsstaterne om at sikre et mere socialt Europa bør underbygges af tilstrækkelige finansielle ressourcer; mener, at de klimarelaterede bevillinger efter Parisaftalen bør øges betydeligt i forhold til den nuværende FFR og forhøjes til 30 % så hurtigt som muligt og senest i 2027;

7.  understreger, at den næste FFR giver EU en mulighed for at vise, at det står sammen og er modstandsdygtig over for den politiske udvikling såsom br exit, fremkomsten af populistiske og nationalistiske bevægelser og ændringer i det globale lederskab; understreger, at splittelse og egoisme ikke er svaret på globale spørgsmål og borgernes bekymringer; mener, at navnlig forhandlingerne om br exit viser, at fordelene ved at være medlem af EU i høj grad opvejer omkostningerne ved at bidrage til dets budget; opfordrer i denne forbindelse til fuld overholdelse af rammerne omkring de tidligere indgåede forpligtelser som f.eks. langfredagsaftalen, for så vidt angår retsstatslige forhold og demokrati;

8.  opfordrer derfor til fortsat støtte til de eksisterende politikker, herunder navnlig EU's mangeårige politikker, der er forankret i traktaterne, nemlig den fælles landbrugs- og fiskeripolitik og samhørighedspolitikken, da de medfører konkrete resultater af det europæiske projekt for EU-borgerne; afviser ethvert forsøg på at renationalisere disse politikker, eftersom dette hverken ville reducere den økonomiske byrde for skatteyderne og forbrugerne eller give bedre resultater, men derimod hindre væksten, solidariteten og det indre markeds funktion og samtidig øge ulighederne og forskellene mellem områder og økonomiske sektorer; agter at sikre det samme finansieringsniveau for EU-27 til disse politikker i den næste programmeringsperiode og samtidig forbedre deres effektivitet og forenkle de procedurer, der er forbundet med dem;

9.  mener, at Europa bør skabe muligheder for den yngre generation og for de fremtidsorienterede virksomheder, der gør EU mere succesrigt på den globale scene; er fast besluttet på væsentligt at opgradere to af flagskibsprogrammerne, nemlig rammeprogrammet for forskning og innovation og Erasmus+, der med de nuværende bevillinger ikke kan imødekomme den meget høje efterspørgsel i form af ansøgninger af bedste kvalitet; støtter ubetinget en væsentlig forhøjelse af bevillingerne til bekæmpelse af ungdomsarbejdsløsheden og til små og mellemstore virksomheder gennem de programmer, der skal efterfølge ungdomsbeskæftigelsesinitiativet og programmet for virksomheders konkurrenceevne og små og mellemstore virksomheder (Cosme); støtter ligeledes en styrkelse af Connecting Europe-faciliteten (CEF) 2.0;

10.  opfordrer Unionen til at spille en rolle inden for tre nye politikområder med interne og eksterne dimensioner, der er opstået i løbet af den nuværende flerårige finansielle ramme:

   ved at udvikle en omfattende asyl-, migrations- og integrationspolitik og tage fat på de grundlæggende årsager til migration og tvangsforflytninger i tredjelande
   ved at skærpe sikringen af de ydre grænser og fremme stabiliteten, navnlig gennem beskyttelse af menneskerettighederne i udlandet, konfliktforebyggelse og eksterne udviklingspolitikker
   ved at skabe fælles indre sikkerhed for de europæiske borgere og samle forskning og ressourcer på forsvarsområdet, idet det skal understreges, at de foranstaltninger, der træffes på disse områder, ikke må ske på bekostning af EU's udviklingspolitik;

11.  understreger, at den fremtidige ramme forventes at integrere to nye former for finansiel bistand, der indtager en fremtrædende plads på EU's økonomiske dagsorden, nemlig videreførelsen af investeringsstøtteordninger som f.eks. Den Europæiske Fond for Strategiske Investeringer, og udvikling af en stabiliseringsmekanisme for medlemsstaterne i euroområdet, eventuelt gennem den foreslåede Europæiske Monetære Fond, sammen med en særlig konvergensfacilitet for medlemsstater, der er på vej ind i euroområdet;

12.  understreger, at den særlige budgetkapacitet for euroområdet i første omgang skal indgå i Unionens budget ud over lofterne i den flerårige finansielle ramme, uden at dette berører de øvrige programmer under FFR, og at den skal finansieres af euroområdet og de øvrige deltagende medlemmer via en indtægtskilde, der skal aftales mellem de deltagende medlemsstater og betragtes som formålsbestemte indtægter og garantier; mener, at den finanspolitiske kapacitet, når situationen er stabil, skal finansieres ved hjælp af egne indtægter, jf. henstillingerne i Monti-rapporten om EU’s fremtidige finansiering;

13.  bekræfter princippet om, at yderligere politiske prioriteter bør kombineres med yderligere finansielle midler, hvad enten de opstår på tidspunktet for vedtagelsen af en ny FFR eller i forbindelse med dens gennemførelse, og understreger, at finansieringen af nye behov ikke bør undergrave de eksisterende politikker og programmer; forventer endvidere, at der vil blive indført tilstrækkelige fleksibilitetsbestemmelser for at tage højde for uforudsete omstændigheder, der måtte opstå i løbet af den flerårige finansielle rammes løbetid;

14.  mener, at der kun kan opnås et stærkere og mere ambitiøst Europa, hvis det tildeles flere bevillinger; opfordrer på baggrund af ovennævnte udfordringer og prioriteter og under hensyntagen til Det Forenede Kongeriges udtrædelse af Unionen til en væsentlig forhøjelse af EU's budget; anslår de nødvendige FFR-udgiftslofter til at udgøre 1,3 % af BNP i EU-27 foruden den vifte af instrumenter, der skal beregnes ud over lofterne;

15.  er overbevist om, at indførelsen af nye reelt egne indtægter fortsat er den eneste mulighed for at sikre passende finansiering under den næste FFR, medmindre Rådet beslutter at forhøje størrelsen af de nationale bidrag til EU's budget væsentligt;

II.Horisontale spørgsmål

Principperne for EU's budget og budgettets troværdighed

16.  minder om EU-budgetprincipperne om enhed, et realistisk budget, etårighed, balance, bruttoopgørelse, specificering, additionalitet, nærhed, forsvarlig økonomisk forvaltning og gennemsigtighed, som skal overholdes i forbindelse med fastlæggelsen og gennemførelsen af Unionens budget;

17.  gentager sit mangeårige synspunkt om, at Unionens politiske ambition skal ledsages af tilstrækkelige bevillinger, og minder om, at det af artikel 311 i TEUF fremgår, at Unionen skal tilvejebringe de midler, der er nødvendige for at nå sine mål og gennemføre sine politikker;

18.  påpeger i denne forbindelse, at den fulde gennemførelse af politiske beslutninger og initiativer, som Det Europæiske Råd har vedtaget, kun er mulig, hvis den nødvendige finansiering er sikret, og understreger, at enhver anden tilgang undergraver troværdigheden af og borgernes tillid til Unionens budget;

19.  mener, at den flerårige finansielle ramme ved at omsætte EU's politiske prioriteter til konkrete investeringer udgør et glimrende instrument til langsigtet planlægning af EU’s udgifter og til at sikre et stabilt niveau af offentlige investeringer i medlemsstaterne; beklager imidlertid, at der ikke er opnået enighed om en langsigtet strategi forud for vedtagelsen af den næste FFR; minder endvidere om, at EU-budgettet fortrinsvis er et investeringsbudget, der fungerer som en yderligere og supplerende kilde til finansiering af tiltag, der iværksættes på nationalt, regionalt og lokalt plan;

Varighed

20.  mener, at afgørelsen om varigheden af den flerårige finansielle ramme bør sikre den rette balance mellem to modstridende hensyn, nemlig på den ene side behovet for, at flere EU-politikker – især dem, der er under delt forvaltning såsom landbrugs- og samhørighedspolitikken – fungerer på grundlag af den stabilitet og forudsigelighed, som forpligtelser på mindst syv år giver, og på den anden side nødvendigheden af demokratisk legitimitet og ansvarlighed, hvilket indebærer, at de finansielle rammer synkroniseres med Europa-Parlamentets og Kommissionens femårige politiske cyklus;

21.  understreger, at det er en politisk nødvendighed for hvert nyvalgt Parlament, at det er i stand til at påvirke FFR under sin valgperiode, både med hensyn til beløb og politiske prioriteter; understreger, at valget til Europa-Parlamentet giver EU's borgere mulighed for direkte at give udtryk for deres holdning til EU's budgetmæssige prioriteringer, som bør afspejles i en bindende justering af den finansielle ramme efter valget; mener derfor, at Kommissionen i løbet af hver enkelt politiske cyklus skal foreslå og både Parlamentet og Rådet vedtage udformningen af den efterfølgende FFR eller en obligatorisk midtvejsrevision af den løbende FFR;

22.  understreger nødvendigheden af, at FFR's varighed gradvist bevæger sig i retning af en periode på 5 + 5 år med en obligatorisk midtvejsrevision; opfordrer Kommissionen til at udarbejde et klart forslag om fastlæggelse af metoderne for den praktiske gennemførelse af en finansiel ramme på 5 + 5 år; er overbevist om, at varigheden af FFR ikke kan fastlægges for en enkelt periode på fem år på grund af de alvorlige hindringer, som dette vil indebære for programmering og gennemførelse af flere af EU's politikker;

23.  anerkender imidlertid, at tidsplanen for det næste valg til Europa-Parlamentet i foråret 2019, eftersom den nuværende flerårige finansielle ramme løber indtil december 2020, ikke giver mulighed for, at der omgående kan gennemføres en 5 + 5-års-løsning, da der ikke vil kunne opnås nogen tilfredsstillende afpasning af de forskellige cyklusser; er derfor af den opfattelse, at den næste FFR bør fastsættes for en periode på syv år (2021-2027), med en obligatorisk midtvejsrevision, som en midlertidig løsning, der skal anvendes for sidste gang;

Midtvejsrevision

24.  er overbevist om nødvendigheden af at opretholde en retligt bindende og obligatorisk midtvejsevaluering og -revision af FFR, som det er fastsat i den nye forordning om FFR; minder om, at midtvejsrevisionen i 2016 var første gang i historien, hvor der blev foretaget en virkelig revision af FFR-forordningen, og at den blev bedømt positivt af både Rådet og Parlamentet, navnlig hvad angår styrkelsen af FFR's fleksibilitetsbestemmelser;

25.  mener, at midtvejsrevisionen af den flerårige finansielle ramme for 2021-2027 bør foreslås og vedtages i god tid, så det kommende Parlament og den kommende Kommission kan få mulighed for at justere den finansielle ramme i overensstemmelse hermed; understreger, at enhver revision af FFR bør sikre inddragelse af Parlamentet og beskytte dets beføjelser som en af budgetmyndighedens ligestillede parter; understreger endvidere, at en reel revision også omfatter en revision af FFR-lofterne, hvis det konstateres, at de er utilstrækkelige for resten af perioden;

Fleksibilitet

26.  understreger, at budgetmyndigheden i løbet af den nuværende FFR har godkendt en omfattende anvendelse af de fleksibilitetsmekanismer og særlige instrumenter, der indgår i FFR-forordningen, for at sikre de yderligere bevillinger, der er nødvendige for at imødegå alvorlige kriser eller finansiere nye politiske prioriteter;

27.  mener derfor, at fleksibilitetsbestemmelserne under den nuværende FFR har fungeret godt og skabt mulighed for løsninger i forhold til de betydelige midler, der er nødvendige, især for at imødegå udfordringerne med migration og flygtninge og for at afhjælpe investeringsunderskuddet; minder om, at Parlamentet var ophavsmand til flere af disse bestemmelser, som det forsvarede kraftigt under de sidste FFR-forhandlinger;

28.  mener, at en yderligere styrkelse af disse bestemmelser stadig er nødvendig for bedre at kunne håndtere nye udfordringer og uforudsete begivenheder og de skiftende politiske prioriteringer, der opstår under gennemførelsen af en langsigtet plan som FFR; opfordrer til større fleksibilitet i den næste FFR, som bør give mulighed for den størst mulige udnyttelse af de samlede FFR-lofter for forpligtelser og betalinger;

Fleksibilitetsmekanismer i FFR

29.  mener, at lofterne i den næste FFR bør fastsættes på et niveau, der ikke blot gør det muligt at finansiere EU's politikker, men også giver tilstrækkelige margener for forpligtelser for hvert udgiftsområde;

30.  er overbevist om, at alle uudnyttede margener uden begrænsninger bør overføres til kommende regnskabsår og mobiliseres af budgetmyndigheden i forbindelse med den årlige budgetprocedure til alle de formål, der skønnes nødvendige, opfordrer derfor til, at den samlede margen for forpligtelser opretholdes, men uden nogen begrænsninger i omfang og tid;

31.  minder om, at den samlede margin for forpligtelser kun kan mobilisere de uudnyttede margener frem til år N-1, når de først er blevet bekræftet gennem den tekniske justering, der går forud for forelæggelsen af budgetforslaget; mener imidlertid, at det er vigtigt at undersøge mulighederne for også at mobilisere de uudnyttede margener i år N for stadigvæk at give mulighed for finansiering af yderligere behov, der måtte opstå i løbet af året;

32.  er overbevist om, at forpligtelser, der er godkendt af budgetmyndigheden, bør anvendes til deres oprindelige formål, og at alt bør sættes ind på at sikre, at dette sker på tværs af alle politikområder; opfordrer navnlig Kommissionen til fortsat at arbejde aktivt i denne retning; er ikke desto mindre overbevist om, at faktiske frigørelser som følge af helt eller delvis manglende gennemførelse af de foranstaltninger, som midlerne er øremærket til, bør stilles til rådighed igen i EU-budgettet og anvendes af budgetmyndigheden som led i den årlige budgetprocedure; mener, at frigørelser direkte bør indgå i den samlede margen for forpligtelser i stedet for et bestemt særligt instrument eller en særlig reserve;

33.  minder om, at frigørelser udspringer af forpligtelser, som allerede er blevet godkendt af budgetmyndigheden og normalt burde have ført til tilsvarende betalinger, hvis den foranstaltning, som de skulle have finansieret, var blevet gennemført som planlagt; understreger derfor, at genanvendelse af frigørelser i EU-budgettet er behørigt begrundet, men ikke bør være et middel til at omgå de relevante regler for frigørelse, der er fastlagt i sektorforordningerne;

34.  understreger, at det er nødvendigt at sikre en fuldstændig fremførsel af betalingsmargener via den samlede margen for betalinger i hele FFR'en; modsætter sig enhver begrænsning i eller lofter over til de margener, som kan overføres, som det er tilfældet i den nuværende FFR, og minder om, at disse margener kan kun tages i anvendelse, såfremt og i det omfang budgetmyndigheden beslutter at gøre det; understreger, at den samlede margen for betalinger vil kunne medvirke til at imødegå en ny betalingskrise, som måtte opstå;

35.  understreger, at muligheden for at revidere lofterne fortsat bør være en mulighed i forordningen om den flerårige finansielle ramme i tilfælde af uforudsete omstændigheder, når finansieringsbehovene udtømmer eller overstiger de disponible margener og særlige instrumenter; opfordrer til, at der i forordningen om den flerårige finansielle ramme indføjes en forenklet procedure for en målrettet revision inden for et aftalt loft;

36.  går ind for, at muligheden for at front- eller backloade finansieringen af alle EU-programmer bevares for at skabe mulighed for konjunkturudlignende foranstaltninger, der svarer til tempoet i den faktiske gennemførelse, og for en hensigtsmæssig indgriben i tilfælde af større kriser; opfordrer desuden til, at den lovgivningsmæssig fleksibilitet, som for øjeblikket har hjemmel i punkt 17 i den interinstitutionelle aftale (IIA), og som gør det muligt at tilpasse den samlede finansieringsramme for programmer, der vedtages ved hjælp af den almindelige lovgivningsprocedure, med indtil +/- 10 % forhøjes yderligere til +/- 15 %;

37.  gør opmærksom på den fleksibilitet, der kan opnås gennem overførsler inden for samme udgiftsområde i FFR med henblik på at placere de finansielle midler nøjagtigt der, hvor der er behov for dem, og sikre en bedre gennemførelse af EU's budget; mener, at et lavere antal udgiftsområder vil bidrage til at øge fleksibiliteten i FFR; kræver imidlertid, at Kommissionen på en proaktiv måde underretter og hører budgetmyndigheden i forbindelse med vedtagelsen af væsentlige uafhængige overførsler;

FFR's særlige instrumenter

38.  godkender den overordnede struktur for FFR's særlige instrumenter, herunder fleksibilitetsinstrumentet, nødhjælpsreserven, EU's Solidaritetsfond og Den Europæiske Fond for Tilpasning til Globaliseringen (EGF), og fremhæver den omfattende anvendelse af disse under den nuværende FFR; opfordrer til, at der foretages forbedringer af de finansielle og operative bestemmelser;

39.  kræver navnlig en betydelig forhøjelse af fleksibilitetsinstrumentets finansieringsramme på op til en årlig bevilling på mindst 2 mia. EUR; minder om, at fleksibilitetsinstrumentet ikke er knyttet til noget bestemt politikområde og således kan anvendes til et hvilket som helst formål, der anses for nødvendigt; mener derfor, at dette instrument kan anvendes til at dække nye finansielle behov, efterhånden som de opstår under den flerårige finansielle rammes løbetid;

40.  påpeger den rolle, nødhjælpsreserven spiller med hensyn til at tilvejebringe en hurtig reaktion på tredjelandes specifikke bistandsbehov i forbindelse med uforudsete hændelser, og understreger navnlig dens særlige betydning under de nuværende omstændigheder; kræver en betydelig forhøjelse af finansieringsrammen til en årlig bevilling på 1 mia. EUR;

41.  noterer sig især den betragtelige mobilisering af EU's Solidaritetsfond med henblik på at yde bistand i forbindelse med en række alvorlige naturkatastrofer med omfattende budgetmæssige konsekvenser; understreger også, at dette instrument har positiv indflydelse på den offentlige opinion; foreslår en forhøjelse af dens finansieringsramme til en årlig bevilling på 1 mia. EUR;

42.  mener, at EGF, der tilbyder solidaritet og støtte på EU-plan til arbejdstagere, der mister deres job som følge af gennemgribende strukturelle ændringer i verdens handelsmønstre, som opstår på grund af globaliseringen eller som et resultat af den globale økonomiske og finansielle krise, ikke er blevet udnyttet fuldt ud og kunne anvendes bedre og integreres i en langsigtet strategi, så den rent faktisk når ud til afskedigede arbejdstagere og integrerer dem på arbejdsmarkedet igen i alle medlemsstaterne; mener, at den kommende revision af EGF bør omfatte en undersøgelse af dens rækkevidde og indebære en forbedring af samordningen med andre instrumenter; mener, at en revideret EGF bør råde over mindst den samme årlige bevilling under den nye FFR;

43.  foreslår, at der oprettes en særlig reserve for FFR's særlige instrumenter baseret på de uudnyttede bevillinger, der bortfalder fra hvert instrument; mener, at denne reserve bør fungere uden nogen tidsmæssig begrænsning; opfordrer til, at denne reserve efter en afgørelse fra budgetmyndigheden mobiliseres til fordel for alle FFR's særlige instrumenter, som mobiliseres til at finansiere behov, der overstiger deres finansielle kapacitet;

44.  bemærker, at der for øjeblikket gælder forskellige regler, hvad angår tidsforløbet for overførsel af uudnyttede bevillinger til hvert af de særlige FFR-instrumenter; mener, at disse bør harmoniseres, således at der skabes en enkelt N+1-regel, der skal finde anvendelse for alle disse instrumenter;

45.  mener, at margenen til uforudsete udgifter bør bevares som en sidste udvej; understreger, at dette er et særligt instrument, der også kan anvendes udelukkende til betalingsbevillinger, og at dets mobilisering var af afgørende betydning for håndteringen af betalingskrisen i 2014; opfordrer derfor til en tilpasning af den maksimale årlige tildeling i opadgående retning til 0,05 % af EU's BNP;

46.  understreger, at FFR's særlige instrumenter bør beregnes ud over betalingslofterne i FFR, både med hensyn til forpligtelses- og betalingsbevillinger; mener, at spørgsmålet om opførelse af betalingerne fra disse instrumenter blev løst på en entydig måde i midtvejsrevision af FFR 2014-2020, hvor der blev sat en stopper for den langvarige fortolkningskonflikt med Rådet; henstiller, at der indføres en klar bestemmelse i FFR-forordningen, ifølge hvilken betalinger til forpligtelser, der hidrører fra mobiliseringen af FFR's særlige instrumenter, bør medregnes ud over de årlige betalingslofter i FFR;

47.  henviser til, at den nuværende interinstitutionelle aftale kræver et særligt flertal i Parlamentet for mobiliseringen af tre særlige FFR-instrumenter; mener, at denne bestemmelse er forældet, da den afspejler de særlige flertal, der krævedes for vedtagelsen af EU-budgettet inden Lissabontraktaten; opfordrer til en ensartet fremgangsmåde for så vidt angår stemmekravene til mobilisering af disse instrumenter, der burde være de samme som for vedtagelsen af EU's budget;

Indtægter – særlig reserve

48.  gentager sit mangeårige synspunkt om, at alle indtægter hidrørende fra bøder, der pålægges virksomheder for brud på EU's konkurrenceregler eller i forbindelse med for sen betaling af de nationale bidrag til EU's budget, bør udgøre en ekstra indtægt for EU-budgettet, uden at dette medfører en tilsvarende reduktion i BNP-bidragene;

49.  opfordrer i denne henseende til, at der etableres en særlig reserve på EU-budgettet, som gradvist vil blive fyldt op med alle former for uforudsete andre indtægter, og som behørigt fremføres for at give mulighed for yderligere udgifter, når behovet opstår; mener, at denne reserve bør øremærkes til FFR's særlige instrumenter og bør give mulighed for supplerende bevillinger, både i forpligtelser og betalinger, på grundlag af en afgørelse truffet af budgetmyndigheden;

Effektiv anvendelse af EU's midler

50.  erkender, at opnåelsen af europæisk merværdi bør være et af de vigtigste principper for EU-institutionerne, når de træffer afgørelse om typen af udgifter i den næste FFR; påpeger imidlertid, at der findes flere forskellige fortolkninger af begrebet, og opfordrer til en fælles, klar og letforståelig definition af de relevante kriterier, som bør tage hensyn til særlige territoriale forhold og om muligt omfatte målelige resultatindikatorer; advarer mod ethvert forsøg på at bruge en sådan definition at rejse tvivl om relevansen af EU's politikker og programmer ud fra rent kvantitative eller kortsigtede økonomiske betragtninger;

51.  konstaterer, at der i flere af Kommissionens dokumenter henviser til begrebet europæisk merværdi; bekræfter den liste over parametre, der er anført af Parlamentet i dets ovennævnte beslutning af 24. oktober 2017 i denne forbindelse; minder om, at EU's midler bør anvendes til at finansiere offentlige goder samt fungere som en katalysator ved at skabe incitamenter for medlemsstaterne på alle administrative niveauer til at træffe foranstaltninger for at opfylde traktatmålsætningerne og til at nå EU's fælles mål, som ellers ikke ville blive nået; er enigt i, at EU's budget bør anvendes til at finansiere aktiviteter, der kan gavne EU som helhed, som ikke kan sikres effektivt i en enkelt medlemsstat alene, og som kan give mere valuta for pengene i forhold til foranstaltninger, der udelukkende træffes på nationalt, regionalt eller lokalt plan; mener endvidere, at EU-budgettet skal bidrage til etablering af og støtte til fred og stabilitet i EU's naboskab og udenfor; mener, at der skabes europæisk merværdi gennem programmer med både delt og direkte forvaltning, idet de to metoder supplerer hinanden i bestræbelserne på at nå EU's mål; forventer på denne baggrund af medlemsstaterne, at de under forhandlingerne om den kommende FFR, afholder sig fra at følge en "juste retour" logik, der kun tager hensyn til nationale interesser i form af nettobalancer;

52.  mener, at bedre udgiftsstyring, dvs. effektiv og uvildig udnyttelse af hver eneste euro på EU's budget, kan opnås ikke blot ved at lede EU's ressourcer i retning af foranstaltninger med den største europæiske merværdi og den største forøgelse af resultaterne af EU's politikker og programmer på grundlag af en dybtgående evaluering af de nuværende bevillinger, men også ved at opnå større synergi mellem EU-budgettet og de nationale budgetter og ved at sikre konkrete forbedringer i bevillingsstrukturen; støtter henstillingerne i årsberetningen for 2016 fra Den Europæiske Revisionsret om en effektiv ramme for måling af indikatorer, en mere strømlinet og afbalanceret indberetning af resultater og en lettere adgang til evalueringsresultaterne;

53.  opfordrer til en reel forenkling af EU's budgetsystem i den næste FFR for at lette optagelsen; understreger især, at det er nødvendigt at mindske unødig overlapning mellem instrumenter, der tjener lignende typer aktioner, som f.eks. innovation, små og mellemstore virksomheder eller transport, uden at løbe risikoen for at miste vigtige elementer i de forskellige programmer, samt nødvendigheden af at fjerne konkurrencen mellem forskellige former for og kilder til finansiering med henblik på at sikre den størst mulige komplementaritet og skabe en sammenhængende finansiel ramme; mener, at dette vil gøre det nemmere af formidle EU's prioriteter til borgerne på en klar måde;

54.  understreger, at "sundhedstjekket" af EU's udgifter ikke må medføre en mindskelse af EU's ambitionsniveau eller en sektoropdeling af EU-politikker og -programmer, og at det heller ikke bør føre til en udskiftning af tilskud med finansielle instrumenter med henblik på at skabe nogle besparelser, eftersom størsteparten af de foranstaltninger, som støttes af EU-budgettet, ikke er egnede til at blive finansieret af sidstnævnte; mener, at "sundhedstjekket" snarere bør føre til identificering af, hvordan gennemførelsen af EU's udgiftsprogrammer kan forbedres;

55.  opfordrer til en vidtrækkende harmonisering af reglerne med sigte på at skabe et fælles regelsæt for alle EU's budgetinstrumenter, idet der dog fortsat skal tages hensyn til de særlige kendetegn ved de forskellige fonde og sektorer; opfordrer Kommissionen til at tage fat på spørgsmålet om kombination af forskellige finansieringskilder ved at give klare retningslinjer i denne henseende og sikre lige adgang til alle finansieringsformer i alle medlemsstater;

56.  slår også til lyd for en reel forenkling af de sektorspecifikke gennemførelsesregler for støttemodtagerne og en mindskelse af den administrative byrde gennem yderligere standardisering og forenkling af procedurerne og programdokumenterne; påpeger endvidere behovet for at sørge for mere kapacitetsopbygning og teknisk bistand til støttemodtagerne; opfordrer til overgang til en risikobaseret evaluering;

Enhed, et realistisk budget og gennemsigtighed

57.  minder om, at enhedsprincippet, ifølge hvilket alle Unionens indtægter og udgifter skal opføres på budgettet, både er et traktatkrav og en grundlæggende demokratisk forudsætning, hvis budgettet skal være gennemskueligt, legitimt og ansvarligt; beklager, at dette princip i stigende grad er blevet ignoreret, mens finansieringen i et historisk perspektiv er blevet stadig mere kompliceret fra Den Europæiske Udviklingsfond, gennem etablering af den europæiske stabilitetsmekanisme og til den nylige inflation af ikke-budgetmæssige mekanismer i form af innovative finansielle instrumenter og eksterne trustfonde og faciliteter;

58.  er i tvivl om berettigelsen af og merværdien ved at oprette instrumenter uden for EU-budgettet; mener, at afgørelser om at etablere eller opretholde sådanne instrumenter i realiteten er drevet af forsøg på at skjule de reelle finansielle behov og omgå de begrænsninger, som FFR og lofterne for egne indtægter sætter; beklager, at de ofte også fører til en forbigåelse Parlamentet på dets tre ansvarsområder som lovgivnings-, budget- og kontrolmyndighed og strider mod målsætningen om øget gennemskuelighed for offentligheden generelt og for støttemodtagerne;

59.  bekræfter derfor sit mangeårige synspunkt om, at Den Europæiske Udviklingsfond såvel som andre instrumenter uden for FFR bør integreres i EU's budget for at styrke dets legitimitet og effektiviteten og resultaterne af EU’s udviklingspolitik; understreger imidlertid, at de respektive rammebeløb bør tilføjes ud over de vedtagne FFR-lofter, således at opførelsen af disse instrumenter på budgettet ikke får negative konsekvenser for finansieringen af dem eller for andre EU-politikker og -programmer; bifalder i princippet forslaget om at indarbejde den europæiske stabilitetsmekanisme i Unionens finanser i form af en europæisk valutafond, uden at dette berører dens fremtidige udformning;

60.  er af den opfattelse, at EU's trustfonde kan skabe merværdi ved at samle ressourcer fra forskellige donorer i særlige situationer, men at anvendelsen af dem ikke blot må føre til en simpel ometikettering af planlagte EU-bevillinger eller til en ændring af det oprindelige mål for EU's finansieringsinstrumenter; fremhæver behovet for øget parlamentarisk kontrol med oprettelsen og driften af dem; insisterer på, at EU-trustfonde kun bør støtte foranstaltninger uden for Unionen;

61.  finder også, at ikke-budgetmæssige transaktioner, som skønnes nødvendige i et vist omfang for at virkeliggøre visse specifikke mål, f.eks. gennem anvendelse af finansielle instrumenter eller trustfonde, bør holdes på et begrænset niveau og have begrænset varighed, være fuldstændig gennemsigtige og begrundet i dokumenteret additionalitet og merværdi og understøttes af en effektive bestemmelser om beslutningstagning og ansvarlighed;

62.  mener, at EU's budget under den næste FFR mere nøjagtigt bør angive omfanget af de formålsbestemte indtægter og deres virkninger på de faktiske udgifter, navnlig dem der stammer fra bidrag fra tredjelande; understreger, at dette er endnu mere relevant i betragtning af Det Forenede Kongeriges ønske om at deltage i nogle af EU's budgetprogrammer under den nye FFR for perioden efter 2020 som et tredjeland, sådan som det har givet udtryk for i forbindelse med forhandlingerne om landets udtrædelse af Unionen;

Betalingsniveauer

63.  minder om, at betalingsbevillinger er den logiske og juridiske konsekvens af forpligtelsesbevillinger, og opfordrer til, at de fremtidige betalingslofter fastsættes på et passende niveau, således at der kun bliver en begrænset og realistisk kløft mellem forpligtelses- og betalingsbevillinger; forventer, at de fremtidige betalingslofter tager hensyn til dels nødvendigheden af at opfylde de forpligtelser, der hidrører fra den nuværende finansielle periode, og som først vil udmønte sig i betalingsbevillinger efter 2020, dels nødvendigheden af at opfylde forpligtelserne fra programmerne og instrumenterne efter 2020;

64.  minder om efterslæbet i form af ubetalte regninger ved udløbet af den forrige FFR, som forplantede sig til det nuværende, og advarer mod en gentagelse af denne betalingskrise i overgangen til den næste FFR, da det vil få alvorlige konsekvenser for støttemodtagerne, som f.eks. studerende, universiteter, SMV'er og forskere; henviser til den nuværende tendens til underudnyttelse af betalingsbevillingerne på grund af forsinkelser i gennemførelsen af programmerne for 2014-2020, hvilket har ført til en stigning i omfanget af udestående forpligtelser, som skal indfries inden for lofterne i den næste FFR; opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne, bl.a. på finansministerplan, til at analysere de underliggende årsager til disse forsinkelser og komme med konkrete forenklingsforanstaltninger for at lette gennemførelsen i fremtiden;

65.  noterer sig de indledende resultater af forhandlingerne om den finansielle afregning i forbindelse med Det Forenede Kongeriges udtrædelse af Unionen, som bevirkede, at Det Forenede Kongerige fuldt ud deltager i finansieringen og gennemførelsen af programmerne for 2014-2020 med alle relevante finansielle konsekvenser;

Finansielle instrumenter

66.  understreger, at EU-budgettet råder over en bred vifte af instrumenter, som finansierer aktiviteter, der støttes på EU-plan, og som kan grupperes i to kategorier, nemlig på den ene side tilskud og på den anden side finansielle instrumenter i form af lån, garantier, egenkapital- eller risikodelingsinstrumenter; henviser ligeledes til Den Europæiske Fond for Strategiske Investeringer, som har til formål at mobilisere privat og offentlig kapital i hele EU til støtte for projekter inden for områder af central betydning for EU's økonomi, for at supplere de begrænsede midler;

67.  anerkender det potentiale for at øge den økonomiske og politiske betydning af Unionens budget, som finansielle instrumenter rummer; understreger dog, at de kun kan anvendes til indtægtsskabende projekter i tilfælde af suboptimale investeringsforhold eller markedssvigt, og derfor snarere udgør en supplerende end en alternativ form for finansiering i forhold til tilskud; understreger, at finansielle instrumenter ikke bør sigte mod at erstatte allerede eksisterende offentlige eller private finansieringsordninger og være i overensstemmelse med de nationale og internationale forpligtelser;

68.  gentager sin opfordring til Kommissionen til at udpege de områder, som er bedst tjent med tilskud, dem, som er bedre tjent med finansielle instrumenter, og dem, hvor tilskud kan kombineres med finansielle instrumenter, og til at overveje den rigtige balance mellem de to; er overbevist om, at tilskud bør forblive den mest almindelige metode til finansiering af EU-projekter i den næste FFR; understreger, at lån, garantier og egenkapitalfinansiering bør anvendes med forsigtighed, være baseret på passende forhåndsvurderinger og kun tages i brug, når deres anvendelse kan vise en klar merværdi og en løftestangseffekt; bemærker, at det er muligt at forbedre anvendelsen af de finansielle instrumenter og synergien med tilskuddene; opfordrer til en større indsats for at lette støttemodtagernes adgang til finansielle instrumenter og til mere fleksibilitet med hensyn til tværsektoriel brug af forskellige finansielle instrumenter med henblik på at overvinde de restriktive bestemmelser, der forhindrer modtagere i at udnytte flere programmer til projekter, som har tilsvarende mål;

69.  opfordrer Kommissionen til at forenkle og harmonisere reglerne om brug af finansielle instrumenter i den næste flerårige finansielle ramme med henblik på at skabe synergi mellem de forskellige instrumenter og maksimere deres effektive anvendelse; henviser til et eventuelt forslag om en fælles fond, der skal integrere alle centralt forvaltede finansielle instrumenter på EU-plan, hvilket vil kræve en grundig drøftelse; er af den opfattelse, at der skal etableres en klar struktur for de forskellige former for finansielle instrumenter til forskellige politikområder og typer af aktiviteter, og at de relevante finansielle instrumenter fortsat bør opføres under separate budgetposter for at skabe klarhed omkring investeringerne; understreger imidlertid, at en sådan harmonisering af reglerne ikke må få indflydelse på de finansielle instrumenter, der forvaltes af medlemsstaterne under samhørighedspolitikken, eller på de eksterne aktioner;

70.  minder om sine gentagne krav om større gennemskuelighed og demokratisk kontrol i forbindelse med gennemførelsen af de finansielle instrumenter, der støttes af Unionens budget;

Struktur

71.  mener, at den flerårige finansielle rammes struktur bør gøre EU's politiske og budgetmæssige prioriteter mere synlige for de europæiske borgere, og opfordrer til en klarere præsentation af alle områder af EU's udgifter; er overbevist om, at de vigtigste søjler i EU's fremtidige udgifter, som er skitseret i denne beslutning, bør afspejles i overensstemmelse hermed;

72.  mener derfor, at den nuværende præsentation af udgiftsområder kræver nogle forbedringer, men er imod enhver form for uberettigede, radikale ændringer; foreslår derfor følgende struktur for FFR efter 2020:

Udgiftsområde 1: En stærkere og mere bæredygtig økonomi

Herunder programmer og instrumenter til støtte for:

Med direkte forvaltning

–  forskning og innovation

–  industri, iværksætteri og små og mellemstore virksomheder

–  digital omstilling af økonomien og samfundet

–  store infrastrukturprojekter

–  transport, energi og rumfart

–  miljø og afbødning af og tilpasning til klimaforandringer

Udgiftsområde 2: Større samhørighed og solidaritet i Europa

Herunder programmer og instrumenter til støtte for:

–  økonomisk, social og territorial samhørighed (med delt forvaltning):

 Investeringer i innovation, forskning, digitalisering, omlægning af industrien, SMV'er, transport, tilpasning til og afbødning af klimaforandringer, miljø og energi

 beskæftigelse, sociale anliggender og social integration, ligestilling mellem kønnene, nedbringelse af fattigdommen og demografiske problemer

–  uddannelse, ungdom og livslang læring

–  kultur, EU-borgerskab, medier og kommunikation

–  demokrati, retsstatsprincippet og grundlæggende rettigheder

–  sundhed og fødevaresikkerhed

–  asyl, indvandring og integration, retlige anliggender og forbrugere

–  støtte til og koordinering med nationale myndigheder

Udgiftsområde 3: Stærkere og bæredygtigt landbrug og fiskeri

Herunder programmer og instrumenter til støtte for:

–  landbrug og udvikling af landdistrikter

–  maritime anliggender og fiskeri

Udgiftsområde 4: Et større ansvar i verden

Herunder programmer og instrumenter til støtte for:

–  internationalt samarbejde og udvikling

–  naboskab

–  udvidelse

–  humanitær bistand

–  demokrati, retsstatsprincippet, grundlæggende rettigheder og ligestilling mellem mænd og kvinder

–  samhandel

Udgiftsområde 5: Sikkerhed, fred og stabilitet for alle

Herunder programmer og instrumenter til støtte for:

–  sikkerhed, herunder internetsikkerhed

–  beredskab og stabilitet, herunder civilbeskyttelse

–  den fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik

–  forsvar, herunder forskning og innovation

Udgiftsområde 6: En effektiv forvaltning til gavn for europæerne

–  finansiering af EU's personale

–  finansiering af EU-institutionernes bygninger og udstyr

73.  opfordrer Kommissionen til i et bilag til EU-budgettet at angive alle EU-relaterede udgifter, der afholdes uden for EU-budgettet som et resultat af mellemstatslige aftaler og procedurer; mener, at sådanne oplysninger, der forelægges hvert år, vil give et samlet billede af alle de investeringer, som medlemsstaterne er enedes om at gennemføre på EU-niveau;

III.Politikkerne

En stærkere og mere bæredygtig økonomi

74.  fremhæver, hvor vigtigt det er at fuldende det europæiske forskningsrum, energiunionen, et fælles europæisk transportområde og det digitale indre marked som grundlæggende elementer i det europæiske indre marked;

75.  mener, at den kommende FFR bør indeholde en større koncentration af budgetmidler på områder, hvor der er en klar europæisk merværdi, og stimulere økonomisk vækst, konkurrenceevne, bæredygtighed og beskæftigelse i alle EU’s regioner; understreger i den forbindelse betydningen af forskning og innovation for at skabe en bæredygtig videnbaseret økonomi, der er førende i verden, og beklager, at det på grund af manglen på tilstrækkelig finansiering kun en meget lille andel af projekter af høj kvalitet på dette område, der har modtaget EU-støtte under den nuværende FFR;

76.  opfordrer derfor til en væsentlig forøgelse af det samlede budget for RP9 i den næste FFR, der bør udføre mindst 120 mia. EUR; mener, at dette niveau er egnet til at sikre Europas globale konkurrenceevne og videnskabelige, teknologiske og industrielle lederskab, så der kan gribes ind over for samfundsproblemer og ydes et bidrag til at nå EU's klimamål og de bæredygtige udviklingsmål; opfordrer især til, at der gøres en indsats for at stimulere nyskabende og markedsskabende innovation, navnlig i SMV'er;

77.  opfordrer desuden til større fokus på gennemførelse af forskning og innovation gennem fællesforetagender og andre instrumenter og til støtte til investeringer i centrale teknologier for at lukke investeringskløften i forbindelse med innovation; understreger, at forhøjelsen af midlerne skal kombineres med en forenkling af finansieringsprocedurerne; glæder sig over Kommissionens indsats i den forbindelse og insisterer på, at indsatsen bør fortsættes i den næste programmeringsperiode for at give ansøgere bedre adgang og lige konkurrencevilkår gennem en ny ordning for vurdering af ansøgninger; understreger behovet for foranstaltninger, der skal udvikles for at fremme en afbalanceret deltagelse fra alle EU's medlemsstater;

78.  glæder sig over Kommissionens seneste forslag om at sikre finansiering af Kul- og Stålforskningsfonden i de kommende år; understreger betydningen af denne fond for finansiering af forskningen i denne industrisektor; mener derfor, at der er behov for en mere langsigtet løsning, der sikrer finansiering efter 2020, og som også sikrer, at fonden integreres i EU-budgettet, så Parlamentet får mulighed for at udføre sin rolle som budgetkontrolmyndighed;

79.  understreger, at SMV'er og mikrovirksomheder er blandt de vigtigste drivkræfter bag økonomisk vækst, innovation og beskæftigelse, idet de tegner sig for 85 % af alle nye arbejdspladser; anerkender deres store betydning med hensyn til at sikre genopretningen og fremme en bæredygtig økonomi i EU; minder om, at der er mere end 20 mio. SMV'er i EU, og at de tegner sig for 99 % af alle virksomheder; mener, at bedre adgang til finansiering for SMV'er i alle medlemsstater fortsat bør være et vigtigt politisk mål for den kommende FFR for at øge deres konkurrence- og overlevelsesevne; understreger derfor behovet for at fremme iværksætteri og forbedre erhvervsklimaet for SMV'er for at give dem mulighed for at udnytte deres fulde potentiale i vore dages globale økonomi;

80.  glæder sig over de positive resultater af det særlige EU-program for virksomheders konkurrenceevne og SMV'er (COSME) inden for rammerne af den nuværende FFR; understreger den høje gennemførelsesgrad i forbindelse med dette program, og peger på dens evne til at absorbere endnu mere; opfordrer derfor til en fordobling af Cosme-programmets finansieringsramme, så den svarer til de reelle behov i EU's økonomi og den betydelige interesse for at deltage;

81.  gentager sin stærke opbakning bag Den Europæiske Fond for Strategiske Investering (EFSI), som sigter mod at mobilisere 500 mia. EUR i nye investeringer i realøkonomien under den nuværende FFR; mener, at EFSI allerede har skabt et kraftigt og målrettet rygstød til de dele af økonomien, der bidrager til bæredygtig vækst og jobskabelse; understreger den positive virkning af EFSI ved at stille finansiering til rådighed for SMV'er i hele EU; glæder sig derfor over, at Kommissionen i den nye FFR har til hensigt at fremsætte et lovforslag om videreførelse og forbedring af denne investeringsordning med et særskilt budget, som ikke skal finansiering på bekostning af eksisterende politikker og programmer; understreger, at alle lovforslag bør baseres på konklusionerne fra Kommissionens revision og den uafhængige evaluering; forventer, at det nye forslag vil afhjælpe eventuelle mangler i gennemførelsen af EFSI og bl.a. vil øge fondens geografiske dækning, således at fordelene kan mærkes i hele EU;

82.  fastholder den betydning, som den flerårige finansielle ramme har for sektorer, der er afhængige af langsigtede investeringer, som for eksempel en bæredygtig transportsektor; gør opmærksom på, at transportinfrastrukturerne er rygraden i det indre marked og grundlaget for bæredygtig vækst og jobskabelse; henviser til, at fuldførelsen af et fælles europæisk transportområde, der er forbundet med nabolandene, kræver omfattende transportinfrastrukturer og skal behandles som en nøgleprioritet for at fremme EU's konkurrenceevne og den økonomiske, sociale og territoriale samhørighed, bl.a. i randområderne og på øer; mener derfor, at den næste FFR bør indeholde tilstrækkelige midler til projekter, der navnlig bidrager til færdiggørelsen af det centrale TEN-T-netværk og dets korridorer, der bør forlænges yderligere; minder om de mål, der blev fastsat på COP21 med hensyn til transport for at bekæmpe klimaændringer, og opfordrer medlemsstaterne til at investere i intelligent, bæredygtig og integreret offentlig transport;

83.  understreger, at der er behov for et ajourført og mere effektivt CEF-program, som dækker alle transportformer, herunder vej- og jernbaneinfrastruktur og indre vandveje, mener, at det skal prioritere bedre forbindelser mellem sammenhængende netværk og transportformer, som bidrager til at nedbringe CO2-emissionerne, og fokuserer på sammenkoblinger og på færdiggørelsen af nettet i randområder; gentager betydningen af at styrke interoperabiliteten gennem European Railway Traffic Management System og af at gøre det muligt at udnytte initiativet vedrørende det fælles europæiske luftrum i fuld udstrækning; opfordrer til færdiggørelse af det europæiske digitale lufttrafikstyringssystem;

84.  opfordrer til opførelse af en særlig budgetpost for turisme i den næste flerårige finansielle ramme med henblik på at bevæge sig i retning af en egentlig europæisk turismepolitik, der i væsentlig grad kan bidrage til vækst og jobskabelse;

85.  opfordrer Kommissionen til at fremme investeringer i udvikling af teknologier af næste generation og fremme anvendelsen af dem; understreger betydningen af at sikre finansiering til at afslutte virkeliggørelsen af det digitale indre marked ved at gøre fuld brug af hele spektret, sikre opgraderingen af faste netværk og bedre dækning med mobilnetværk, fremme udbredelsen af 5G og gigabitkonnektivitet og ved at gøre yderligere fremskridt med hensyn til harmonisering af EU's telekommunikationsregler for at skabe de rette lovgivningsmæssige rammer for forbedring af internetkonnektivitet i hele Unionen; understreger, at CEF Telekommunikation bør fortsætte med at støtte de digitale tjenesteinfrastrukturer og højhastighedsbredbåndsnet ved at gøre dem mere tilgængelige, herunder i fjerntliggende områder og landdistrikter, og ved at forbedre digitale færdigheder, sammenkobling og interoperabilitet; understreger behovet for at støtte den digitale omstilling af den europæiske økonomi og det europæiske samfund og for at investere i vigtige teknologier som f.eks. big data, kunstig intelligens, højtydende databehandling, infrastruktur og digitale færdigheder for at kunne styrke EU's konkurrenceevne og forbedre de europæiske borgeres livskvalitet;

86.  anser det for afgørende at sikre en bæredygtig og prismæssigt overkommelig energiforsyning i Europa; opfordrer derfor til fortsat støtte for investeringer, som sikrer diversificeringen af energikilder og -forsyningsruter, øger energisikkerheden og styrker energieffektiviteten, bl.a. gennem CEF Energi; understreger navnlig betydningen af at yde omfattende støtte, især i kulstofintensive regioner, til energiomstilling, overgang til en lavemissionsøkonomi og modernisering af kraftværker, forbedringer i den grænseoverskridende sammenkobling og anvendelse af intelligente forsyningsnet, opsamling og lagring af kulstof og udnyttelsen af teknologier og modernisering af fjernvarme; mener derfor, at der bør ydes støtte til omstillingen af energisektoren på baggrund af de klimapolitiske mål, navnlig i kulafhængige regioner og lande, med henblik på effektivt at bidrage til en strategisk overgang til en lavemissionsøkonomi; opfordrer til, at der oprettes en omfattende fond for at understøtte en retfærdig overgang, især gennem udvikling og udnyttelse af vedvarende energikilder, energieffektivitetsløsninger, energilagring, løsninger og infrastruktur til e-mobilitet, modernisering af elproduktionen og -nettene, avancerede elproduktionsteknologier, herunder CO2-opsamling og –lagring (CCS), udnyttelse af opsamlet CO2 (CCU) og kulforgasning, modernisering af fjernvarme, herunder højeffektiv kraftvarmeproduktion, tidlig tilpasning til nye miljøstandarder, omstrukturering af energiintensive sektorer samt behandling af de samfundsmæssige, socioøkonomiske og miljømæssige konsekvenser;

87.  understreger den strategiske betydning af storstilede infrastrukturprojekter s, f.eks. den internationale termonukleare forsøgsreaktor (ITER), den europæiske geostationære navigationsoverlaytjeneste (Egnos), det europæiske globale satellitnavigationssystem (Galileo), jordovervågningsprogrammet (Copernicus) og de kommende statslige satellitkommunikationsprogrammer (GovSatCom) for EU's fremtidige konkurrenceevne, sikkerhed og politiske indflydelse; påpeger, at finansieringen af disse storstilede projekter bør sikres i EU-budgettet, men samtidig øremærkes for at sikre, at eventuelle budgetoverskridelser ikke truer finansieringen og en vellykket gennemførelse af andre EU-politikker, sådan som det var tilfældet under den foregående FFR i visse tilfælde; minder om, at det maksimale beløb for disse projekter for øjeblikket fastsat i FFR-forordningen, og opfordrer til lignende bestemmelser i den nye forordning;

88.  understreger betydningen af EU's førende rolle med hensyn til bevarelse, beskyttelse og forbedring af miljøet og bekæmpelse af klimaforandringer, forringelse af økosystemer og tab af biodiversitet; mener, at en stabil og tilstrækkelig finansiering er afgørende for at leve op til Den Europæiske Unions forpligtelser som f.eks Parisaftalen; minder om, at den næste FFR bør understøtte EU’s indsats for at nå disse mål og bidrage til overgangen til en kulstoffattig økonomi i 2050; understreger, at EU ikke bør finansiere projekter og investeringer, som er uforenelige med opnåelsen af disse mål; opfordrer til en tilbundsgående indarbejdning af klimaaspektet i EU’s fremtidige bevillinger; opfordrer i denne forbindelse til, at der afsættes tilstrækkelige bevillinger til de pågældende programmer, f.eks. LIFE +, og til, at bevillinger fordobles, og til, at der etableres særlige bevillingsrammer for biodiversitet og forvaltning af Natura 2000-nettet;

Større samhørighed og solidaritet i Europa

89.  understreger, at samhørighedspolitikken efter 2020 fortsat bør være den vigtigste investeringspolitik i Den Europæiske Union i alle EU's regioner for at løse komplicerede samfundsøkonomiske problemer samtidig med, at størsteparten af ressourcerne koncentreres i de mest sårbare regioner; mener, samhørighedspolitikken ud over målet om at mindske forskellene mellem udviklingsniveauer og øge konvergensen, som er nedfældet i traktaten, bør fokusere på opfyldelsen af EU's overordnede politiske målsætninger, og foreslår derfor, at de tre fonde — Den Europæiske Fond for Regional Udvikling (EFRU), Den Europæiske Socialfond (ESF) og Samhørighedsfonden — i den næste FFR hovedsagelig bør fokusere på støtte til vækst og konkurrenceevne, forskning og innovation, omstilling af industrien, SMV'er, transport, afbødning af og tilpasning til klimaforandringer, miljømæssig bæredygtighed og en retfærdig omlægning på energiområdet, samt social integration, ligestilling, mindskelse af fattigdommen og demografiske problemer; understreger, at de tre fonde udgør en integreret del af EU's samhørighedspolitik, og kun kan fungere i fællesskab i henhold til den fælles ramme for denne politik; opfordrer endvidere til et styrket territorialt samarbejde i politikken, herunder et grænseoverskridende element og en bymæssig dimension samt særlige bestemmelser for landdistrikter, bjergområder, øområder og fjerntliggende områder;

90.  anser det for at være yderst vigtigt at opretholde finansieringen af samhørighedspolitikken efter 2020 for EU-27 på mindst samme niveau i faste priser som budgettet for 2014-2020; understreger, at BNP fortsat bør være en af parametrene for tildeling af midler fra samhørighedspolitikken, men mener, at det bør suppleres af en yderligere række sociale, miljømæssige og demografiske indikatorer for bedre at tage højde for nye former for uligheder mellem og inden for regionerne i alle EU-medlemsstater; støtter endvidere en videreførelse under den nye programmeringsperiode af de elementer, som har gjort samhørighedspolitikken mere moderne og resultatorienteret under den nuværende FFR, dvs. tematisk koncentration, forudgående betingelser, resultatrammer og forbindelsen til økonomisk forvaltning;

91.  er fast besluttet på at opfylde de forpligtelser, der følger af artikel 9 TEUF om etablering af et socialt Europa og gennemførelsen af den europæiske søjle for sociale rettigheder, på grundlag af en bæredygtig vækst i en meget konkurrencedygtig social markedsøkonomi, hvor der tilstræbes fuld beskæftigelse og sociale fremskridt, ligestilling mellem kvinder og mænd, solidaritet mellem generationerne og beskyttelse af børns rettigheder, sådan som det er nedfældet i traktaten; fremhæver, at en sådan opfyldelse forudsætter, at socialpolitikken finansieres ordentligt, hvorfor der er behov foren styrkelse af de eksisterende instrumenter, der bidrager til disse mål, navnlig ESF, ungdomsbeskæftigelsesinitiativet, Den Europæiske Fond for Bistand til de Socialt Dårligst Stillede, EGF og EaSI; kræver, at de bibeholdes i den næste FFR, og at støtten fra dem også fremover hovedsageligt skal udbetales i form af tilskud;

92.  gentager sin opfordring til Kommissionen og alle medlemsstater til at oprette en særlig fond til finansiering af børnegarantien, der sætter børn i centrum for en styrkelse af fattigdomsbekæmpelsespolitikken og sikrer de nødvendige ressourcer til en fuldstændig gennemførelse af de nødvendige politiske foranstaltninger, bl.a. ved at bistå forældre med at komme ud af social udgrænsning og arbejdsløshed gennem målrettede foranstaltninger;

93.  understreger navnlig, at ESF bør øge sin støtte til udvikling af dialogen mellem arbejdsmarkedets parter, bl.a. ved at forbedre kapacitetsopbygningen hos arbejdsmarkedets parters inden for og på tværs af sektorer på europæisk plan, og at dette engagement bør gøres obligatorisk for medlemsstaterne i alle EU's regioner;

94.  understreger navnlig, at det fortsat er nødvendigt at bekæmpe ungdomsarbejdsløshed og udgrænsning, navnlig blandt unge, der ikke er i almen uddannelse, beskæftigelse eller erhvervsuddannelse (NEET'er), som led i en omfattende tilgang til ungdomspolitikker på EU-plan; opfordrer derfor til, at bevillingsrammen til ungdomsarbejdsløshedsinitiativet fordobles, og til, at EU's ungdomsgaranti gennemføres i fuld udstrækning, samtidig med at der sikres en hurtig og forenklet anvendelse af midlerne og en permanent og stabil finansiering i den næste programmeringsperiode; understreger behovet for en bedre regulering for at sikre, at unge med en dårlig samfundsøkonomisk baggrund ikke udsættes for forskelsbehandling i forhold til deltagelse i programmet; mener, at investeringer for at fremme uddannelse og efteruddannelse, navnlig inden for udvikling af digitale færdigheder, fortsat er en af EU's topprioriteter; insisterer på, at dette program ikke må erstatte bevillinger, som tidligere blev finansieret over de nationale budgetter;

95.  giver udtryk for støtte til programmer på områderne kultur, uddannelse, medier, ungdom, sport, demokrati, medborgerskab og civilsamfund, som klart har vist deres merværdi på europæisk plan og nyder vedvarende popularitet blandt modtagerne; slår derfor til lyd for fortsatte investeringer i 2020-rammen for almen og faglig uddannelse gennem programmerne Erasmus+, Et Kreativt Europa og Europa for Borgerne for fortsat at række ud til alle og navnlig de unge; bekræfter sin støtte til en styrkelse af den eksterne dimension af Erasmus + og Et Kreativt Europa; anbefaler desuden en videreførelse af det europæiske solidaritetskorps, med tilstrækkelige ressourcer, som ikke må ske på bekostning af andre EU-programmer; understreger også det væsentlige bidrag, som de kulturelle og kreative industrier (KKI'er) yder til vækst og beskæftigelse i EU;

96.  anbefaler, at der oprettes en intern Europæisk Demokratifond for at styrke støtten til civilsamfundet og NGO'er, der arbejder inden for demokrati og menneskerettigheder, som skal forvaltes af Kommissionen;

97.  opfordrer i særdeleshed til en tredobling af bevillingsrammen for Erasmus + i den næste FFR med det formål at nå ud til mange flere unge, ungdomsorganisationer, skoleelever og lærlinge i hele Europa for at give dem værdifulde kompetencer og livsfærdigheder gennem livslang læring, elevcentreret, ikke-formel og uformel læring, frivilligt arbejde og ungdomsarbejde; opfordrer navnlig til, at der lægges særlig vægt på personer, der kommer fra en svag samfundsøkonomisk baggrund, så at de får mulighed for at deltage i programmet, samt på personer med handicap;

98.  opfordrer Kommissionen til at følge op på projektet med Interrailkort til Europa på 18-års-fødselsdagen og fremlægge et særligt program i den næste FFR med tilstrækkelige årlige bevillinger til at dække alle ansøgninger om et gratis jernbanepas fra unge europæere, som fylder 18 år i det pågældende år; understreger, at et sådant projekt vil blive et centralt element i styrkelsen af den europæiske bevidsthed og identitet især på grund af de trusler, som populisme og udbredelse af misinformation udgør; gentager, at der forventes et forslag fra Kommissionen for at skabe et reelt retsgrundlag for virkeliggørelsen af målsætningen med et sådant program;

99.  forventer, at Den Europæiske Union i perioden efter 2020 vil bevæge sig væk fra krisestyring til en permanent fælles europæisk politik inden for asyl og migration; understreger, at foranstaltningerne på dette område bør gennemføres af et særligt instrument, dvs. Asyl-, Migrations- og Integrationsfonden; understreger, at der skal afsættes de nødvendige bevillinger til den fremtidige fond og til de relevante organer under politikken for retlige og indre anliggender under hele den næste flerårige finansielle ramme, så der kan sikres en løsning på de omfattende problemer på dette område; mener endvidere, at Asyl-, Migrations- og Integrationsfonden (AMIF) bør suppleres af yderligere redskaber til at løse dette spørgsmål i henhold til andre politikker, navnlig af de europiske struktur- og investeringsfonde og instrumenter til finansiering af eksterne aktioner, da intet enkeltstående instrument i sig selv vil være nok til at opfylde de enorme og komplicerede behov på dette område; anerkender endvidere den betydning, som kulturelle programmer samt uddannelses- og sportsprogrammer har for at få flygtninge og indvandrere integreret i det europæiske samfund; opfordrer Kommissionen om at vurdere, om den rolle, som de europæiske byer spiller i den europæiske asylpolitik kan styrkes gennem indførelse af en incitamentsordning, der tilbyder byer direkte økonomisk støtte til flygtningeboliger og økonomisk udvikling til gengæld for at modtage flygtninge og asylansøgere;

100.  anerkender den europæiske merværdi af samarbejde i forbindelse med imødegåelse af fælles trusler mod folkesundheden; henviser til, at ingen medlemsstat alene kan tackle grænseoverskridende problemer på sundhedsområdet, og henstiller, at den næste FFR kommer til at afspejle EU's ansvar for at gennemføre de bæredygtige udviklingsmål for offentlig sundhed, sundhedssystemer og miljørelaterede sundhedsproblemer og til at støtte medlemsstaterne i deres bestræbelser på at fjerne den stigende ulighed på sundhedsområdet; mener, at den næste FFR på grundlag af de positive resultater af den igangværende indsats på dette område bør omfatte et robust andengenerations sundhedsprogram, som behandler disse spørgsmål på tværs af grænserne f.eks. ved at udvikle innovative løsninger til levering af sundhedsydelser, herunder digitale sundhedsydelser som f.eks. Det Europæiske Referencenetværk, og yder støtte til medlemsstaterne i form af ekspertise og udveksling af data, dokumentation og god praksis; minder om, at et godt helbred er en forudsætning for opfyldelsen af andre mål, som EU har fastsat, og at politikker inden for områder som landbrug, miljø, beskæftigelse, sociale spørgsmål eller inklusion også har en indvirkning på de europæiske borgeres sundhed; opfordrer derfor til en styrkelse af analysen af de sundhedsmæssige konsekvenser og det tværsektorielle samarbejde på dette område i den næste FFR;

Stærkere og bæredygtigt landbrug og fiskeri

101.  understreger, at en moderniseret fælles landbrugspolitik er afgørende for fødevaresikkerheden og -uafhængigheden, bevarelse af befolkningen og beskæftigelsen i landdistrikterne, bæredygtig udvikling, et bæredygtigt miljø, landbrug og skovbrug samt sikring af sunde fødevarer af høj kvalitet til EU-borgerne til en overkommelig pris; påpeger, at fødevare- og sundhedskravene er blevet skærpet, og at der er et øget behov for at støtte landbrugernes overgang til miljøvenlige produktionsmetoder og for at modvirke klimaforandringerne; understreger nødvendigheden af at støtte landbrugernes indkomstsikkerhed og styrke forbindelsen mellem den fælles landbrugspolitik og levering af offentlige goder; understreger, at den fælles landbrugspolitik er et af de mest integrerede politikker og hovedsagelig finansieres på EU-plan og derfor træder i stedet for nationale udgifter;

102.  understreger, at budgettet for den fælles landbrugspolitik i den næste FFR bør opretholdes på mindst det nuværende niveau for EU-27 i faste priser; understreger, at de nye problemer i forbindelse med den kommende fælles landbrugspolitik nødvendiggør en forsvarlig fordeling af bevillingerne på grundlag af analyser af den aktuelle politik og de fremtidige behov; understreger, at direkte betalinger skaber en klar merværdi for EU og styrker det indre marked ved at undgå konkurrenceforvridninger mellem medlemsstaterne; modsætter sig enhver form for national medfinansiering af de direkte betaliner i den forbindelse; understreger behovet for at videreføre foranstaltninger til opretholdelsen af en produktion, der er af afgørende betydning for svagtstillede områder, at reformere krisereserven for landbruger, at øge finansieringen i takt med indsatsen over for forskellige cykliske kriser i følsomme sektorer, at oprette nye instrumenter, der kan begrænse prisudsving, og at forhøje bevillingerne til særlige programmer til fordel for bestemte regioner som følge af disses afsides beliggenhed og ø-karakter (POSEI); opfordrer Kommissionen til forsætte indsatsen for at sikre konvergens mellem de direkte betalinger og sikre den nødvendige finansielle og retlige ramme for fødevareforsyningskæden for at bekæmpe illoyal handelspraksis; minder om, at landdistrikterne i EU står over for alvorlige problemer og derfor har brug for specifik støtte;

103.  understreger fiskerisektorens, det maritime miljøs og den "blå økonomis" samfundsøkonomiske og miljømæssige betydning, og deres bidrag til en bæredygtig fødevareuafhængighed i EU med hensyn til at sikre bæredygtighed inden for europæisk akvakultur og fiskeri og begrænse de miljømæssige virkninger; påpeger, at den fælles fiskeripolitik hører under EU's enekompetence; understreger i denne forbindelse, at det er nødvendigt at bevare en specifik, væsentlig, uafhængig og tilgængelig fiskerifond for at gennemføre denne politik; opfordrer til genetablering af særligt program til løsning af områdets problemer som følge af dets afsides beliggenhed og status af øsamfund inden for fiskerisektoren, da dette er et meget vigtigt program for regionerne i EU's yderste randområder; opfordrer som minimum til, at niveauet for de finansielle bevillinger, der er afsat til fiskerisektoren, opretholdes under den nuværende FFR, og til en forhøjelse af bevillingerne til maritime anliggender, hvis der opstår nye behov; advarer mod de mulige negative konsekvenser, som et hårdt br exit kan få for denne sektor; bemærker, at andre finansielle instrumenter i tillæg til bistand, der ikke skal tilbagebetales, kunne give supplerende finansieringsmuligheder;

Et større ansvar i verden

104.  understreger, at verden står over for mange forskellige problemer, herunder konflikter, internetangreb, terrorisme og radikalisering, misinformation, naturkatastrofer, klimaforandringer, miljøødelæggelser krænkelser af menneskerettighederne og manglende ligestilling; mener, at Unionen har et særligt politisk og finansielt ansvar, som bygger på en ægte europæisk regel- og værdibaseret udenrigspolitik og på støtte til stabilitet, sikkerhed, demokratisk styring og bæredygtig udvikling hos vores partnere samt til udryddelse af fattigdom og krisestyring;

105.  understreger, at det er nødvendigt med en betydelige forhøjelse af bevillingerne til EU’s optræden udadtil, så Unionen kan spille sin rolle inden for rammerne af den globale strategi og udvidelses-, naboskabs- og udviklingspolitikken og i forbindelse med katastrofesituationer; forventer, at den næste FFR kommer til at afspejle de hidtil usete behov i de sydlige og østlige nabolande, der kæmper med konflikter og konsekvenserne af udfordringerne i forbindelse med migration og flygtninge; opfordrer til, at der afsættes flere midler for at dække det stigende behov for humanitær bistand i forbindelse med naturkatastrofer og menneskeskabte katastrofer, og at man undgår en kløft mellem forpligtelser og betalinger; anser det for nødvendigt for Unionen at forhøje støtten til FN's Hjælpeorganisation for Palæstinaflygtninge i Mellemøsten (UNRWA); understreger endvidere, at der er behov for yderligere ressourcer til at finansiere en investeringsplan for Afrika for at fremme inklusiv vækst og bæredygtig udvikling og således tackle nogle af de underliggende årsager til irregulær migration;

106.  minder om, at EU's udviklingspolitik er styret af en række forpligtelser, især målene for bæredygtig udvikling, Addis Ababa-handlingsplanen om udviklingsfinansiering og klimaaftalen fra Paris, den europæiske konsensus om udvikling samt principperne om sammenhæng i EU’s udviklingspolitik og bistandseffektivitet; gør opmærksom på EU’s og medlemsstaternes tilsagn om at øge deres officielle udviklingsbistand (ODA) til 0,7 % af BNP inden 2030, herunder 20 % af EU's officielle udviklingsbistand til social integration og menneskelig udvikling og til 0,2 % af EU's BNP i officiel udviklingsbistand til de mindst udviklede lande;

107.  henviser til, at udviklingsbistand kan spille en vigtig rolle i behandlingen af de underliggende årsager til migration og bidrage til stabilitet, men mener, at ODA ikke bør anvendes til at dække udgifter til flygtninge i donorlandet; henviser til den officielle udviklingsbistands muligheder for at mobilisere finansiering fra andre kilder, og understreger behovet for et øget samarbejde med den private sektor gennem en eventuel fortsættelse af den eksterne investeringsplan på grundlag af evalueringen af den;

108.  støtter direkte økonomisk støtte til civilsamfundsorganisationer og menneskerettighedsforkæmpere, navnlig i tredjelande, hvor demokratiet og retsstatsprincippet er i fare; understreger i denne henseende behovet for, at de eksterne finansieringsinstrumenter reagerer hurtigt på den politiske udvikling, og for at styrke princippet om "mere for mere";

109.  er rede til at overveje en forenklet og strømlinet struktur for de eksterne finansieringsinstrumenter, så længe det forbedrer gennemskueligheden, ansvarligheden, effektiviteten, sammenhængen og fleksibiliteten, og overholder målene for de underliggende politikker; opfordrer til opretholdelse af separate særlige instrumenter til førtiltrædelsesbistand, naboskab, udvikling og humanitær bistand på grund af deres særlige politiske og finansielle kendetegn; henviser til, at en sådan struktur bør omfatte opførelse af Den Europæiske Udviklingsfond (EUF) på budgettet ud over de aftalte lofter og uden fredsfaciliteten for Afrika og en mere gennemskuelig anvendelse af de relevante trustfonde og faciliteter;

110.  understreger betydningen af øget fleksibilitet for at gøre det muligt at mobilisere yderligere ressourcer og anvende midlerne hurtigt; kunne som led af en samlet forhøjelse af de eksterne finansieringsinstrumenter overveje en større ikke-formålsbestemt reserve for at øge fleksibiliteten; understreger imidlertid, at denne fleksibilitet ikke må ske på bekostning af de langsigtede politiske målsætninger og de geografiske og tematiske prioriteter, forudsigeligheden i den langsigtede finansiering, den parlamentariske kontrol og høringerne af partnerlandene og civilsamfundet;

Sikkerhed, fred og stabilitet for alle

111.  mener, at et nyt udgiftsområde for "sikkerhed, fred og stabilitet for alle" ville vise, hvor højt EU prioriterer dette nye politiske ansvar, bekræfte dets særlige kendetegn og skabe sammenhæng mellem den interne og eksterne dimension;

112.  understreger, at niveauet og mekanismerne for finansiering på området indre sikkerhed bør intensiveres fra starten og under hele varigheden af den næste FFR for at undgå systematisk brug af fleksibilitetsbestemmelserne i FFR hvert år; opfordrer til, at der afsættes tilstrækkelige midler til retshåndhævende organer (Europol, Eurojust og Cepol) og til, at Det Europæiske Agentur for Den Operationelle Forvaltning af Store IT-systemer (eu-LISA) udstyres med midler til at gennemføre og forvalte sine nye ansvarsområder; understreger den rolle, som Den Europæiske Unions Agentur for Grundlæggende Rettigheder spiller i at forstå og reagere på fænomenet radikalisering, marginalisering, hadtale og hadforbrydelser;

113.  mener, at man i den næste FFR skal understøtte etableringen af en europæisk forsvarsunion; glæder sig til Kommissionens lovforslag efter dens bekendtgørelser på dette område, herunder et særligt EU-forskningsprogram på forsvarsområdet og et industrielt udviklingsprogram, som suppleres af medlemsstaternes investeringer i kollaborativt udstyr; gentager i denne sammenhæng sin stærke overbevisning om, at yderligere politiske prioriteter bør kombineres med yderligere finansielle midler; minder om, at et øget forsvarssamarbejde, pooling af forskning og udstyr og afskaffelse af dobbeltarbejde kan øge den europæiske forsvarsindustris strategiske autonomi og konkurrenceevne og føre til betydelige effektivitetsgevinster, der ofte anslås til ca. 26 mia. EUR om året;

114.  anmoder i forbindelse med den øgede fokus på sikkerhed og forsvar i Unionen om en fornyet vurdering af alle eksterne sikkerhedsudgifter; ser navnlig frem til en reform af Athenamekanismen og den afrikanske fredsfacilitet efter opførelsen af EUF på budgettet; glæder sig over de seneste tilsagn fra medlemsstaterne inden for rammerne af det permanente strukturerede samarbejde og opfordrer næstformanden for Kommissionen/den højtstående repræsentant for udenrigs- og sikkerhedspolitik og Kommissionen til at skabe klarhed om den fremtidige finansiering af dem; opfordrer til et opfølgningsprogram til instrumentet, der bidrager til stabilitet og fred, med fokus på kriseberedskab og kapacitetsopbygning til støtte for sikkerhed og udvikling, samtidig med at der findes en juridisk forsvarlig løsning med hensyn til militær kapacitetsopbygning;

115.  understreger den afgørende betydning af EU's civilbeskyttelsesordning, der har muliggjort en samordnet EU-bistand i forbindelse med naturkatastrofer og menneskeskabte katastrofer i og uden for Unionen; påpeger den uomtvistelige merværdi af civilbeskyttelsesforanstaltninger for en effektiv bekæmpelse af naturkatastrofer, som bliver stadig hyppigere og mere komplicerede, samtidig med, at de fremmer følelsen af europæisk solidaritet blandt EU's borgere, når der er behov for det; glæder sig over Kommissionens forslag for nylig om at styrke EU's civilbeskyttelse ved at styrke beredskabs- og forebyggelsesforanstaltninger, herunder oprettelse af en særskilt reserve af operationel kapacitet på EU-plan; opfordrer til, at den øgede indsats på dette område kombineres med tilstrækkelige bevillinger i den næste FFR;

En effektiv forvaltning til gavn for europæerne

116.  mener, at en stærk og effektiv offentlig forvaltning af høj kvalitet er af afgørende betydning for gennemførelsen af EU's politikker og for at genopbygge tilliden og styrke dialogen med civilsamfundsorganisationer og borgerne på alle niveauer; understreger den rolle, som institutioner, der består af demokratisk valgte medlemmer, spiller i den henseende; minder om, at EU's institutioner, organer og agenturer ifølge Revisionsretten har gennemført nedskæringen på 5 % af personalet i deres stillingsfortegnelse; mener, at de ikke bør være genstand for yderligere generelle nedskæringer af denne art; udtrykker sin kraftige modstand mod en gentagelse af den såkaldte omrokeringspulje for agenturer;

117.  glæder sig over de initiativer, institutionerne, organerne og agenturerne har taget til yderligere at øge effektiviteten gennem øget administrativt samarbejde og sammenlægning af visse funktioner og dermed skabe besparelser for Unionens budget; understreger, at der for visse agenturer kunne opnås yderligere effektivitetsgevinster, især gennem øget samarbejde mellem agenturer med tilsvarende opgaver, som f.eks. inden for tilsyn med de finansielle markeder, og agenturer med flere hjemsteder; opfordrer generelt til en grundig vurdering af mulighederne for at samle agenturer i henhold til den strategiske karakter af deres opgaver og deres resultater med henblik på at skabe synergi mellem organerne, f.eks. mellem Den Europæiske Banktilsynsmyndighed og Den Europæiske Værdipapir- og Markedstilsynsmyndighed i Paris;

118.  mener, at EU-institutionerne og -organerne bør respektere både en geografisk og en kønsmæssig og ligevægt;

119.  opfordrer Kommissionen til at foreslå en mekanisme, hvorved medlemsstater, der ikke respekterer de værdier, der er nedfældet i artikel 2 i traktaten om Den Europæiske Union (TEU), kan gøres til genstand for økonomiske sanktioner; advarer imidlertid om, at de endelige modtagere af midler fra Unionens budget på ingen måde bør berøres af overtrædelser af reglerne, som de ikke er ansvarlige for; er derfor overbevist om, at EU's budget ikke er det rette instrument til at løse problemerne med den manglende overholdelse af artikel 2 i TEU, og at eventuelle finansielle konsekvenser bør bæres af medlemsstaten, uafhængigt af gennemførelsen af budgettet;

120.  understreger, at afskaffelsen af forskelsbehandling og ulighed mellem kønnene og kønsbaseret vold er afgørende for at opfylde EU's tilsagn om at skabe et inklusivt Europa; støtter derfor tilsagnene om integration af kønsaspektet og ligestilling mellem kønnene i alle EU's politikker under den næste FFR og en styrket budgetmæssige dimension til bekæmpelse af alle former for forskelsbehandling, med særlig vægt på kønsaspektet inden for migrations- og asylpolitikker og EU's eksterne politik;

121.  understreger behovet for at sikre, at kvinder har adgang til seksuelle og reproduktive tjenester, og at der tages særligt hensyn til de særlige behov hos sårbare personer, herunder mindreårige og andre grupper, som f.eks. LGBTI-samfundet;

122.  går ind for, at målrettet støtte til dårligt stillede målgrupper, der udtrykkeligt udelukker enhver form for segregation, navnlig til personer med handicap og romaer, og for, at betegnelsen "romaer" forbliver i listen over støttemodtagere fra ESF og EFRU;

123.  bemærker, at de yderste randområder og de oversøiske lande og territorier (OLT) på grund af deres isolation fra det europæiske fastland har særlige naturskabte, økonomiske og samfundsmæssige problemer; mener, at der bør gennemføres skræddersyede foranstaltninger og behørigt begrundede undtagelser for dem; opfordrer til en videreførelse af EU's økonomiske støtte til de yderste randområder og de oversøiske lande og territorier i den næste FFR, navnlig gennem samhørighedspolitikken for regionerne i de yderste randområder og gennem det særlige instrument for de oversøiske lande og territorier, til at de kan få adgang til forskningsprogrammer og til bekæmpelse af specifikke problemer som følge af klimaforandringerne, som de står over for;

124.  opfordrer Kommissionen til af hensyn til en forsvarlig økonomisk forvaltning og gennemskuelighed omkring EU's budget at overveje at etablere passende vilkår for at forhindre korruption og svig i forbindelse med EU-midler; er særlig bekymret over toldsvig, som har medført et betydeligt tab af indtægter for EU's budget; opfordrer de medlemsstater, der var imod indførelsen af retlige rammer for toldovertrædelser og -sanktioner i EU, til at genoverveje deres holdning for at give mulighed for at finde en hurtig løsning på dette problem;

IV.Procedure og beslutningsproces

125.  minder om, at vedtagelsen af FFR-forordningen kræver Europa-Parlamentets godkendelse; understreger endvidere, at Parlamentet og Rådet er to ligeberettigede grene af budgetmyndigheden i forbindelse med vedtagelsen af det årlige EU-budget, mens den sektorspecifikke lovgivning om oprettelse af størstedelen af EU's programmer, herunder deres finansieringsrammer, vedtages efter den almindelige lovgivningsprocedure; forventer derfor en beslutningsprocedure om den næste FFR, der beskytter Parlamentets rolle og beføjelser som fastsat i traktaterne; understreger, at FFR-forordningen er ikke det rette sted for ændringer af EU's finansforordning; opfordrer Kommissionen til at fremsætte et særskilt forslag om ændring af EU's finansforordning, når som helst der er behov for at ændre den;

126.  er rede til omgående at indlede en strukturel dialog med Kommissionen og Rådet om FFR efter 2020 med henblik på at lette de efterfølgende forhandlinger og indgå en aftale inden udgangen af denne valgperiode; er rede til at drøfte standpunkterne i denne beslutning med Rådet for at muliggøre en bedre forståelse af Parlamentets forventninger til den kommende FFR;

127.  understreger, at fremlæggelsen af Kommissionens forslag er bebudet i maj 2018, hvorfor der skulle kunne træffes en formel afgørelse om den næste FFR inden for et år; mener, at der på trods af den indledende forsinkelse med fremlæggelsen af Kommissionens forslag skulle kunne opnås en rettidig aftale om rammen for perioden efter 2020, så der kan sendes et vigtigt politisk signal om, at Unionen fortsat er i stand til at nå frem til enighed om EU's fremtid og om de tilsvarende bevillinger; fastholder, at denne tidsplan blandt andet vil muliggøre en hurtig vedtagelse af alle sektorforordninger, således at alle nye programmer kan påbegyndes uden forsinkelse den 1. januar 2021; minder om, at de nye programmer i de tidligere finansielle rammer hovedsageligt blev iværksat nogle år efter begyndelsen af perioden;

128.  mener, at det nyvalgte parlament med et flertal af sine medlemmer senest 6 måneder efter valget til Europa-Parlamentet kan anmode Kommissionen om at foreslå en revision af den sektorspecifikke lovgivning om etablering af de efterfølgende EU's programmer under den næste FFR, som blev vedtaget i den foregående valgperiode;

129.  understreger derfor, at der er behov for indgående drøftelser mellem de tre institutioner, der skal indledes straks; understreger, at alle elementer i FFR-forordningen, herunder lofterne i FFR, vil blive en del af forhandlingerne om den flerårige finansielle ramme og bør forblive på dagsordenen, indtil der er opnået endelig enighed; minder i denne forbindelse om Parlamentets kritiske holdning til den procedure, der førte til vedtagelsen af den nuværende FFR-forordning, og den dominerende rolle, som Det Europæiske Råd påtog sig i denne proces ved uigenkaldeligt at vedtage en række elementer, herunder FFR-lofterne og en række politiske bestemmelser i forskellige sektorer;

130.  er af den opfattelse, at procedurerne i forbindelse med de kommende FFR-forhandlinger og navnlig Parlamentets medvirken i de forskellige faser af denne proces straks bør vedtages under det bulgarske formandskab og inden fremlæggelsen af FFR-forslagene; forventer i denne forbindelse, at Kommissionen giver Parlamentet de samme oplysninger, som stilles til rådighed for Rådet i god tid; mener, at disse ordninger i sidste ende bør fastsættes i IIA'en, ligesom det er tilfældet med den årlige budgetprocedure;

131.  mener, at kravet om enstemmighed for vedtagelsen af FFR-forordningen udgør en reel proceduremæssig hindring; opfordrer Det Europæiske Råd til i denne henseende at aktivere passerellebestemmelsen i artikel 312, stk. 2, i TEUF med henblik på at gøre det muligt at vedtage FFR-forordningen med kvalificeret flertal; minder desuden om, at den overordnede passerellebestemmelse i artikel 48, stk. 7, i TEU, også kan tages i brug med henblik på at anvende den almindelige lovgivningsprocedure; understreger, at et skift i retning af at anvende kvalificeret flertal i forbindelse med vedtagelsen af FFR-forordningen ville være i overensstemmelse med beslutningsprocessen for vedtagelse af stort set alle EU's flerårige programmer og for den årlige procedure for vedtagelse af EU's budget;

o
o   o

132.  pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet, Kommissionen, de øvrige relevante institutioner og organer samt til medlemsstaternes regeringer og parlamenter.

(1) EUT L 347 af 20.12.2013, s. 884.
(2) EUT L 163 af 24.6.2017, s. 1.
(3) EUT C 373 af 20.12.2013, s. 1.
(4) Vedtagne tekster, P8_TA(2016)0309.
(5) Vedtagne tekster, P8_TA(2017)0401.
(6) Vedtagne tekster, P8_TA(2017)0010.
(7) Vedtagne tekster, P8_TA(2016)0363.
(8) EUT L 282 af 19.10.2016, s. 1.
(9) Vedtagne tekster, P8_TA(2018)0076.

Seneste opdatering: 6. november 2018Juridisk meddelelse