Indeks 
 Forrige 
 Næste 
 Fuld tekst 
Procedure : 2017/2226(INI)
Forløb i plenarforsamlingen
Dokumentforløb : A8-0047/2018

Indgivne tekster :

A8-0047/2018

Forhandlinger :

PV 13/03/2018 - 20
CRE 13/03/2018 - 20

Afstemninger :

PV 14/03/2018 - 8.11
Stemmeforklaringer

Vedtagne tekster :

P8_TA(2018)0077

Vedtagne tekster
PDF 264kWORD 51k
Onsdag den 14. marts 2018 - Strasbourg Endelig udgave
Det europæiske semester for samordning af de økonomiske politikker: Den årlige vækstundersøgelse 2018
P8_TA(2018)0077A8-0047/2018

Europa-Parlamentets beslutning af 14. marts 2018 om det europæiske semester for samordning af de økonomiske politikker: Den årlige vækstundersøgelse 2018 (2017/2226(INI))

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF), særlig artikel 121, stk. 2, artikel 136 og artikel 148,

–  der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1175/2011 af 16. november 2011 om ændring af Rådets forordning (EF) nr. 1466/97 om styrkelse af overvågningen af budgetstillinger samt overvågning og samordning af økonomiske politikker(1),

–  der henviser til Rådets direktiv 2011/85/EU af 8. november 2011 om krav til medlemsstaternes budgetmæssige rammer(2),

–  der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1174/2011 af 16. november 2011 om håndhævelsesforanstaltninger til at korrigere uforholdsmæssigt store makroøkonomiske ubalancer i euroområdet(3),

–  der henviser til Rådets forordning (EU) nr. 1177/2011 af 8. november 2011 om ændring af forordning (EF) nr. 1467/97 om fremskyndelse og afklaring af gennemførelsen af proceduren i forbindelse med uforholdsmæssigt store underskud(4),

–  der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1176/2011 af 16. november 2011 om forebyggelse og korrektion af makroøkonomiske ubalancer(5),

–  der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1173/2011 af 16. november 2011 om en effektiv håndhævelse af budgetovervågningen i euroområdet(6),

–  der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 473/2013 af 21. maj 2013 om fælles bestemmelser om overvågning og evaluering af udkast til budgetplaner og til sikring af korrektion af uforholdsmæssigt store underskud i medlemsstaterne i euroområdet(7),

–  der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 472/2013 af 21. maj 2013 om skærpelse af den økonomiske og budgetmæssige overvågning af medlemsstater i euroområdet, der har eller er truet af alvorlige vanskeligheder med hensyn til deres finansielle stabilitet(8),

–  der henviser til vurderingen fra det europæiske finanspolitiske råd af 20. juni 2017 om den finanspolitiske kurs for euroområdet,

–  der henviser til Det Europæiske Råds konklusioner af hhv. 25.-26. marts 2010 og 17. juni 2010 og til Kommissionens meddelelse af 3. marts 2010 med titlen "Europa 2020 – En strategi for intelligent, bæredygtig og inklusiv vækst" (COM(2010)2020),

–  der henviser til Rådets henstilling (EU) 2015/1184 af 14. juli 2015 om overordnede retningslinjer for medlemsstaternes og Den Europæiske Unions økonomiske politikker(9),

–  der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2015/1017 af 25. juni 2015 om Den Europæiske Fond for Strategiske Investeringer, Det Europæiske Centrum for Investeringsrådgivning og Den Europæiske Portal for Investeringsprojekter og om ændring af forordning (EU) nr. 1291/2013 og (EU) nr. 1316/2013 – Den Europæiske Fond for Strategiske Investeringer(10),

–  der henviser til Kommissionens meddelelse af 13. januar 2015 om optimal udnyttelse af fleksibiliteten inden for stabilitets- og vækstpagtens nuværende rammer (COM(2015)0012),

–  der henviser til sin beslutning af 24. juni 2015 om gennemgang af rammerne for økonomisk styring: status og udfordringer(11),

–  der henviser til rapporten om gennemførelse af Europas Økonomiske og Monetære Union ("de fem formænds rapport"),

–  der henviser til traktaten om stabilitet, samordning og styring i Den Økonomiske og Monetære Union,

–  der henviser til Kommissionens meddelelse af 21. oktober 2015 om skridt hen imod en fuldkommen Økonomisk og Monetær Union (COM(2015)0600),

–  der henviser til Kommissionens meddelelse af 6. december 2017 om yderligere skridt hen imod fuldførelsen af Europas Økonomiske og Monetære Union (COM(2017)0821),

–  der henviser til Kommissionens europæiske økonomiske efterårsprognose 2017,

–  der henviser til de studier og dybdegående analyser af koordinationen af den økonomiske politik i euroområdet under det europæiske semester, som er udarbejdet for Økonomi- og Valutaudvalget (november 2015),

–  der henviser til Kommissionens meddelelse af 26. november 2015 om den årlige vækstundersøgelse 2016 (COM(2015)0690), rapporten om varselsmekanismen 2016 (COM(2015)0691) og udkastet til den fælles rapport om beskæftigelsen (COM(2015)0700),

–  der henviser til den interinstitutionelle proklamation om den europæiske søjle for sociale rettigheder, der blev undertegnet og fremsat i Göteborg den 17. november 2017,

–  der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2017/825 af 17. maj 2017 om oprettelse af støtteprogrammet for strukturreformer for perioden 2017-2020 og om ændring af forordning (EU) nr. 1303/2013 og (EU) nr. 1305/2013,

–  der henviser til sin beslutning af 17. december 2015 om fuldførelse af Europas Økonomiske og Monetære Union(12),

–  der henviser til sin henstilling af 13. december 2017 til Rådet og Kommissionen på baggrund af undersøgelsen vedrørende hvidvaskning af penge, skatteundgåelse og skatteunddragelse(13),

–  der henviser til Kommissionens henstilling af 22. november 2017 med henblik på Rådets henstilling om den økonomiske politik i euroområdet (COM(2017)0770),

–  der henviser til drøftelsen med repræsentanter for de nationale parlamenter om prioriteterne for det europæiske semester 2018,

–  der henviser til drøftelsen med Kommissionen i Europa-Parlamentet om pakken vedrørende det europæiske semester – den årlige vækstundersøgelse for 2018,

–  der henviser til forretningsordenens artikel 52,

–  der henviser til betænkning fra Økonomi- og Valutaudvalget og udtalelser fra Budgetudvalget, Udvalget om Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed, Regionaludviklingsudvalget og samt udtalelse i form af ændringsforslag fra Udvalget om Kvinders Rettigheder og Ligestilling (A8-0047/2018),

A.  der henviser til, at mens forbedringen af den europæiske økonomi ifølge Kommissionens prognoser forventes at fortsætte, vil den hastighed, hvormed jobskabelse og væksten i husholdningernes købekraft sker, miste en smule momentum i løbet af de næste to år, idet væksten når 2,4 % i 2017 i EU, hvorefter den stilner marginalt af til 2,2 % i 2018 og til 2,0 % i 2019; der henviser til, at der imidlertid stadig vil være brug for yderligere politiske tiltag for at tackle de uløste følger af den globale økonomiske krise;

B.  der henviser til, at den nuværende situation i EU's økonomi kalder på ambitiøse og socialt afbalancerede strukturreformer og investeringer i medlemsstaterne med henblik på at skabe holdbar vækst, beskæftigelse og konkurrenceevne og opnå opadgående konvergens;

C.  der henviser til, at væksten i privatforbruget forventes at falde let dette år, inden kurven flader ud i 2019, som et resultat af højere inflation sammenlignet med 2017, selvom den stadig vil ligge under ECB-målet på 2 %;

D.  der henviser til, at Den Europæiske Investeringsbank og Den Europæiske Fond for Strategiske Investeringer (EFSI) foruden de europæiske struktur- og investeringsfonde har ydet væsentlig støtte til investeringer i EU; der henviser til, at de private investeringer dog stadig ligger under 2008-niveauet med negative virkninger for vækstpotentialet, jobskabelsen og produktiviteten;

E.  der henviser til, at beskæftigelsen forventes fortsat at stige med et rekordhøjt antal beskæftigede på 235,4 mio. i andet kvartal af 2017; der henviser til, at nogle arbejdsmarkedsindikatorer viser vedvarende problemer, såsom øget segmentering af arbejdsmarkedet, hvilket forstærker ulighederne, navnlig hvad angår unge og personer med lavt uddannelsesniveau; der henviser til, at arbejdsløsheden ligger på 7,5 % i EU og 8,9 % i euroområdet, hvilket er det laveste niveau i henholdsvis ni og otte år, men stadig er for højt, især blandt unge; der henviser til, at der fortsat er meget store forskelle mellem mange medlemsstater, og at beskæftigelsesfrekvensen stadig er langt fra at komme sig efter krisen og ikke mindst er langt fra at opfylde de nationale Europa 2020-mål; der henviser til, at den skjulte arbejdsløshed (blandt arbejdsløse personer, der er villige til at arbejde, men ikke aktivt søger arbejde) lå på 20 % i 2016;

F.  der henviser til, at adskillige medlemsstater på grund af skatteundgåelse, skatteunddragelse og skattesvig til fordel for visse store selskaber og enkeltpersoner har mistet milliarder af euro i indtægter for forvaltning af de offentlige finanser, hvilket er til skade for SMV'er og andre skatteydere;

G.  der henviser til, at den forbedrede økonomiske situation giver muligheder for at gennemføre ambitiøse og socialt afbalancerede strukturreformer, navnlig foranstaltninger til fremme af investeringer, eftersom investeringerne som en procentdel af BNP i dag stadig er lavere end i perioden umiddelbart forud for den finansielle krise, og til at forbedre situationen med hensyn til de offentlige finanser, idet der tages hensyn til den byrde, som den demografiske udvikling lægger på deres gældsbæredygtighed;

1.  noterer sig offentliggørelsen af pakken om den årlige vækstundersøgelse 2018 og det foreslåede politikmiks af investeringer, ambitiøse og socialt afbalancerede strukturreformer og ansvarlige finanspolitikker, der blev præsenteret som en måde at fremme højere vækstniveauer og styrke europæisk genopretning, opadgående konvergens og konkurrenceevne; er enig i, at hurtigere fremskridt med hensyn til gennemførelsen af strukturreformer er nødvendige for at sikre vækst og beskæftigelse og til fortsat at bekæmpe de uligheder, der bremser den økonomiske vækst;

Kapitel 1 — Investeringer og vækst

2.  fremhæver det vedvarende strukturelle problem med utilstrækkelig vækst i det potentielle output, produktivitet og konkurrenceevne, der er forbundet med et for lavt niveau af offentlige og private investeringer og fraværet af ambitiøse og socialt afbalancerede strukturreformer i visse medlemsstater;

3.  minder om, at nogle medlemsstater stadig har store overskud på de løbende poster, som kan anvendes til at støtte offentlige og private investeringer og sætte skub i den økonomiske vækst;

4.  minder om vigtigheden af at kombinere offentlige og private investeringer med strukturelle reformer for at fremme og øge den økonomiske vækst;

5.  understreger, at det er vigtigt at fremme offentlige investeringer i EU for at afhjælpe den nuværende tilbagegang i offentlige investeringer; opfordrer indtrængende til en fuldstændig gennemførelse af kapitalmarkedsunionen for at fremme private investeringer overalt i det indre marked; mener, at den lovgivningsmæssige ramme for private investeringer bør forbedres yderligere;

6.  understreger behovet for flere investeringer i forskning, udvikling og innovation samt teknologisk modernisering for at øge produktiviteten; minder om, at investeringer på områder såsom infrastruktur, børnepasning, sociale boliger, uddannelse, sundhed, forskning, digital innovation og den cirkulære økonomi kan øge produktiviteten og/eller beskæftigelse; opfordrer Kommissionen til at udarbejde landespecifikke henstillinger på områderne energieffektivitet og ressourceforbrug og sikre, at de landespecifikke henstillinger er i fuld overensstemmelse med klimaaftalen fra Paris;

7.  opfordrer Kommissionen til at vurdere de nuværende hindringer for betydelige vækstfremmende infrastrukturprojekter gennem sådanne investeringers levetid, og med Europa-Parlamentet og Rådet at drøfte løsninger til at afhjælpe disse hindringer inden for de eksisterende retlige rammer;

Kapitel 2 — ansvarlige offentlige finanser

8.  noterer sig den generelt neutrale finanspolitiske kurs, som er foreslået i henstillingerne for euroområdet, idet det konstateres, at den finanspolitiske kurs forventes at være lettere ekspansiv i en række medlemsstater i 2018; minder om, at en konsekvent gennemførelse og overholdelse af EU's finanspolitiske regler, herunder fuld overholdelse af de eksisterende fleksibilitetsbestemmelser, er afgørende for en velfungerende ØMU;

9.  understreger, at der med den finanspolitiske kurs på nationalt plan og i euroområdet skal findes en balance mellem den langsigtede bæredygtighed af de offentlige finanser og investeringer under fuld overholdelse af stabilitets- og vækstpagten og kortsigtet makroøkonomisk stabilisering;

10.  hilser forbedringerne i de offentlige finanser velkommen, idet disse vil føre til opnåelsen af en mere solid, bæredygtig og effektiv vækst, navnlig den gradvist faldende gældskvote i forhold til BNP i EU og euroområdet og de faldende samlede budgetunderskud, idet det understreges, at den samlede gældskvote i forhold til BNP i euroområdet stadig ligger på omkring 90 %, og at den i flere medlemsstater ligger over dette niveau; understreger, at disse medlemsstater bør nedbringe deres høje gældskvoter som en hastesag, da dette er meget lettere at i tider med økonomisk opsving; minder dog om, at de aldrende samfund og andre demografiske tendenser lægger et voldsomt pres på holdbarheden af de offentlige finanser; opfordrer derfor medlemsstaterne til at tage ansvar for fremtidige generationer;

11.  understreger behovet for et stærkere fokus på sammensætningen og forvaltningen af de nationale budgetter; glæder sig derfor over den stigende anvendelse af udgiftsanalyser og tilskynder medlemsstaterne yderligere til med et kritisk øje at vurdere kvaliteten af deres budgetter;

Kapitel 3 — Strukturelle reformer

12.  minder om, at nogle medlemsstater er nødt til at fortsætte gennemførelsen af socialt og miljømæssigt bæredygtige, vækstfremmende strukturelle reformer, navnlig på baggrund af den forbedrede økonomiske situation i hele EU med en vækst i BNP i næsten alle medlemsstater, med henblik på at styrke konkurrenceevnen, jobskabelsen, vækst og opadgående konvergens;

13.  insisterer på, at udgifterne til forskning og udvikling i euroområdet bringes tættere på EU 2020-målene; opfordrer medlemsstaterne til at indføre passende politikker og til at yde investeringer med henblik på at sikre eller opretholde lige adgang til uddannelse og livslang læring, idet der tages hensyn til udviklingen på arbejdsmarkedet, herunder fremkomsten af nye erhverv;

14.  understreger, at digitalisering, globalisering og teknologiske forandringer på en radikal måde forandrer vores arbejdsmarked, der f.eks. involverer gennemgribende ændringer i arbejdsformer og beskæftigelsesstatus, hvilket kræver en overgangsperiode med tilpasninger; understreger derfor betydningen af et dynamisk arbejdsmarked med tilgængelige sociale sikringssystemer af høj kvalitet, der er i stand til at modsvare disse realiteter på det nye arbejdsmarked;

15.  mener, at reformer til fjernelse af investeringsflaskehalse ville muliggøre umiddelbar støtte til økonomisk aktivitet og samtidig skabe betingelser for langsigtet vækst;

16.  opfordrer til en revision af beskatningen med henblik på at opnå en rimelig balance mellem beskatning af kapital, arbejdskraft og forbrug;

Kapitel 4 — Konvergens og inklusion

17.  understreger, at det europæiske semester og de landespecifikke henstillinger bør bidrage til opnåelsen af målene for Europa 2020-strategien, herunder målene i søjlen for sociale rettigheder, og bør skabe vækst og job; glæder sig derfor over den "sociale resultattavle" som et redskab til at overvåge gennemførelsen af den sociale søjle;

18.  understreger, at væksten i realløn i den senere tid her været bagud i forhold til væksten i produktivitet, selvom der er sket forbedringer på arbejdsmarkedet; understreger på denne baggrund, at der kan være plads til lønstigninger i visse sektorer og områder i overensstemmelse med produktivitetsmålene med henblik på at sikre en god levestandard, idet der tages hensyn til konkurrenceevne og behovet for at bekæmpe uligheder;

19.  påpeger, at finanspolitikkerne bør tage hensyn til den monetære politik, som respekterer ECB's uafhængighed;

20.  opfordrer Kommissionen til at udvikle en omfattende strategi for at støtte investeringer, der fremmer miljømæssig bæredygtighed, og til at sikre en egentlig forbindelse mellem FN's mål for bæredygtig udvikling (SDG) og det europæiske semester;

21.  glæder sig over, at man i den årlige vækstundersøgelse 2018 anerkender behovet for effektive og retfærdige skattesystemer, der giver de rette incitamenter for økonomisk virksomhed; støtter Kommissionens initiativer til at opnå øget gennemsigtighed og et reformeret momssystem og bemærker det arbejde, der er gjort med hensyn til et fælles konsolideret selskabsskattegrundlag, glæder sig over den internationale indsats for at bekæmpe skattesvig, skatteunddragelse og skatteundgåelse; bemærker, at den forbedrede effektivitet af de nationale skattesystemer kan øge statsindtægterne betydeligt;

22.  opfordrer medlemsstaterne til at vedtage passende foranstaltninger med henblik på at hjælpe og integrere unge, der hverken er i uddannelse eller beskæftigelse (NEET'er) og flygtninge, idet man på et tidligt tidspunkt forudser, hvad der er nødvendigt for at lette deres gnidningsfrie overgang til arbejdsmarkedet med henblik på at forhindre, at de suges ind i undergrundsøkonomien, og for at sikre, at offentlige tjenester får tilstrækkelige ressourcer; understreger, at arbejdsmarkedets parter bør spille en central rolle i forbindelse med integration af NEET'er og flygtninge ved at sikre, at de ikke udsættes for diskrimination på arbejdsmarkedet;

23.  er bekymret over, at huller og forskelsbehandling fortsat præger arbejdsmarkedet i nogle medlemsstater, hvilket bidrager til forskelle mellem mænd og kvinder, hvad angår lønninger, pension og deltagelse i beslutningstagningen;

Kapitel 5 — Det europæiske semester: ejerskab og gennemførelse

24.  glæder sig over den øgede opmærksomhed på euroområdets samlede finanspolitiske situation, men peger også på de enkelte medlemsstaters forpligtelser til at overholde stabilitets- og vækstpagten med fuld overholdelse af de eksisterende fleksibilitetsbestemmelser; understreger, at konceptet med en fælles finanspolitisk kurs ikke må indebære, at overskud og underskud i de forskellige medlemsstater udligner hinanden;

25.  er bekymret over den lave grad af overholdelse af de landespecifikke henstillinger, herunder dem, der har til formål at fremme konvergens, forbedre konkurrenceevnen og nedbringe makroøkonomiske ubalancer; mener, at mere nationalt ejerskab gennem ærlige offentlige debatter på nationalt plan vil føre til en bedre gennemførelse af de landespecifikke henstillinger; mener, at det er vigtigt at sikre, at de nationale parlamenter drøfter landerapporterne og de landespecifikke henstillinger; mener, at de regionale og lokale myndigheder i højere grad bør inddrages i processen i forbindelse med det europæiske semester; opfordrer Kommissionen til at anvende alle eksisterende instrumenter til at gennemføre de landespecifikke henstillinger, der tager sigte på at tackle disse udfordringer, som udgør en trussel mod holdbarheden af den monetære union;

26.  understreger, at ethvert yderligere skridt mod en dybere Økonomisk og Monetær Union skal ledsages af stærkere demokratiske kontrolmekanismer; insisterer med det for øje på, at både Europa-Parlamentets og de nationale parlamenters rolle skal styrkes i overensstemmelse med princippet om ansvar; opfordrer til, at de sociale parter høres under forhandlingsprocessen på både nationalt plan og EU-plan;

27.  glæder sig over, at Kommissionen har erkendt, at korruption stadig udgør en hindring for investeringer i visse medlemsstater, og at respekt for retsstatsprincippet og et uafhængigt retsvæsen og uafhængige retshåndhævende myndigheder er nødvendigt for at sikre reel økonomisk udvikling; beklager imidlertid, at Europa-Kommissionen har indstillet den årlige rapport om bekæmpelse af korruption, og opfordrer Kommissionen til at genoptage denne årlige analyse af korruption i medlemsstaterne og redskaber til at bekæmpe den;

Sektorbidrag til den årlige vækstundersøgelse 2018

1.1.Budgetter

28.  mener, at EU's budgetter skal skabe et incitament til bæredygtig vækst, konvergens, investeringer og reformer gennem løsninger og synergier for så vidt angår de nationale budgetter; mener derfor, at den årlige vækstundersøgelse er retningsgivende for medlemsstaterne og for udarbejdelsen af nationale budgetter og EU-budgetter, navnlig i forbindelse med fastlæggelsen af den flerårige finansielle ramme for tiden efter 2020;

29.  gentager i den forbindelse, at der bør være større synergi mellem de nationale budgetter og EU-budgettet; påpeger, at Kommissionen i betragtning af dens involvering i det europæiske semester såvel som i forberedelsen og gennemførelsen af EU-budgettet har en vigtig rolle at spille i denne forbindelse;

30.  glæder sig over forslaget om større synergi og ikke-fragmentering af EU-budgettet, der er fastsat i anbefalingerne i "EU's fremtidige finansiering", den endelige rapport fra Gruppen på Højt Plan vedrørende Egne Indtægter fra december 2016;

Miljø, folkesundhed og fødevaresikkerhed

31.  glæder sig over Kommissionens initiativ til at lancere internetportalen om sundhedsfremme og sygdomsforebyggelse, der giver ajourførte oplysninger om emner, som vedrører fremme af sundhed og trivsel, og er en vigtig kilde til klar og pålidelig information for borgerne; understreger, at denne portal bør være fuldt tilgængelig for alle EU-borgere, herunder dem, der lider af ordblindhed eller har andre lignende vanskeligheder;

32.  efterlyser større sammenhæng med andre EU-politikker inden for katastrofeforebyggelse og -beredskab, f.eks. EU's strategi for tilpasning til klimaændringer, de europæiske struktur- og investeringsfonde, Solidaritetsfonden, miljølovgivningen og forsknings- og innovationspolitikkerne;

o
o   o

33.  pålægger sin formand at sende Parlamentets holdning til Rådet og Kommissionen samt til medlemsstaternes regeringer og parlamenter og Den Europæiske Centralbank.

(1) EUT L 306 af 23.11.2011, s. 12.
(2) EUT L 306 af 23.11.2011, s. 41.
(3) EUT L 306 af 23.11.2011, s. 8.
(4) EUT L 306 af 23.11.2011, s. 33.
(5) EUT L 306 af 23.11.2011, s. 25.
(6) EUT L 306 af 23.11.2011, s. 1.
(7) EUT L 140 af 27.5.2013, s. 11.
(8) EUT L 140 af 27.5.2013, s. 1.
(9) EUT L 192 af 18.7.2015, s. 27.
(10) EUT L 169 af 1.7.2015, s. 1.
(11) EUT C 407 af 4.11.2016, s. 86.
(12) EUT C 399 af 24.11.2017, s. 149.
(13) Vedtagne tekster, P8_TA(2017)0491.

Seneste opdatering: 6. november 2018Juridisk meddelelse