Indeks 
 Forrige 
 Næste 
 Fuld tekst 
Procedure : 2016/0337(CNS)
Forløb i plenarforsamlingen
Dokumentforløb : A8-0050/2018

Indgivne tekster :

A8-0050/2018

Forhandlinger :

PV 14/03/2018 - 15
CRE 14/03/2018 - 15

Afstemninger :

PV 15/03/2018 - 10.10
Stemmeforklaringer

Vedtagne tekster :

P8_TA(2018)0088

Vedtagne tekster
PDF 563kWORD 95k
Torsdag den 15. marts 2018 - Strasbourg Endelig udgave
Fælles selskabsskattegrundlag *
P8_TA(2018)0088A8-0050/2018

Europa-Parlamentets lovgivningsmæssige beslutning af 15. marts 2018 om forslag til Rådets direktiv om et fælles selskabsskattegrundlag (COM(2016)0685 – C8-0472/2016 – 2016/0337(CNS))

(Særlig lovgivningsprocedure – høring)

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til Kommissionens forslag til Rådet (COM(2016)0685),

–  der henviser til artikel 115 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, der danner grundlag for Rådets høring af Parlamentet (C8-0472/2016),

–  der henviser til de begrundede udtalelser, som inden for rammerne af protokol nr. 2 om anvendelse af nærhedsprincippet og proportionalitetsprincippet er blevet forelagt af det danske Folketing, det irske Repræsentanternes Hus og det irske Senat, det luxembourgske Deputeretkammer, det maltesiske Repræsentanternes Hus, det nederlandske Førstekammer, det nederlandske Andetkammer samt den svenske Riksdag, ifølge hvilke udkastet til lovgivningsmæssig retsakt ikke overholder nærhedsprincippet,

–  der henviser til forretningsordenens artikel 78c,

–  der henviser til betænkning fra Økonomi- og Valutaudvalget og udtalelse fra Retsudvalget (A8-0050/2018),

1.  godkender Kommissionens forslag som ændret;

2.  opfordrer Kommissionen til at ændre sit forslag i overensstemmelse hermed, jf. artikel 293, stk. 2, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde;

3.  opfordrer Rådet til at underrette Parlamentet, hvis det ikke agter at følge den tekst, Parlamentet har godkendt;

4.  anmoder Rådet om fornyet høring, hvis det agter at ændre Kommissionens forslag i væsentlig grad;

5.  pålægger sin formand at sende Parlamentets holdning til Rådet og Kommissionen samt til de nationale parlamenter.

Kommissionens forslag   Ændring
Ændring 1
Forslag til direktiv
Betragtning 1
(1)  Selskaber, som søger at drive erhvervsmæssig virksomhed på tværs af grænserne inden for Unionen, støder på store forhindringer og markedsforvridninger, som følge af at der findes 28 forskellige selskabsskattesystemer, der interagerer med hinanden. Samtidig er skatteplanlægningsstrukturerne med tiden blevet stadig mere sofistikerede, efterhånden som de udvikler sig over forskellige jurisdiktioner og på effektiv vis udnytter teknikaliteterne i et skattesystem eller uforeneligheder mellem to eller flere skattesystemer med henblik på at reducere selskabernes skattetilsvar. Selv om sådanne situationer afdækker mangler, der er vidt forskellige i deres natur, er de med til at skabe hindringer for det indre markeds rette funktion. Tiltag for at løse disse problemer bør derfor være rettet mod begge disse former for markedssvigt.
(1)  Selskaber, som søger at drive erhvervsmæssig virksomhed på tværs af grænserne inden for Unionen, støder på store forhindringer og markedsforvridninger, som følge af at der findes 28 forskellige selskabsskattesystemer, der interagerer med hinanden. I en tid med globalisering og digitalisering bliver beskatning af især finansiel og intellektuel kapital ved kilden stadig vanskeligere at spore tilbage og nemmere at snyde med. Samtidig er skatteplanlægningsstrukturerne med tiden blevet stadig mere sofistikerede, efterhånden som de udvikler sig over forskellige jurisdiktioner og på effektiv vis udnytter teknikaliteterne i et skattesystem eller uforeneligheder mellem to eller flere skattesystemer med henblik på at reducere selskabernes skattetilsvar. Den omfattende digitalisering af mange sektorer i økonomien samtidig med den hastige udvikling i den digitale økonomi sætter spørgsmålstegn ved egnetheden af Unionens selskabsskattemodeller, som blev udformet til traditionelle, "håndgribelige" erhverv, herunder med hensyn til i hvor stor en udstrækning værdiansættelses- og beregningskriterierne vil kunne genopfindes, så de afspejler det 21. århundredes erhvervsaktiviteter. Selv om sådanne situationer afdækker mangler, der er vidt forskellige i deres natur, er de alle med til at skabe hindringer for det indre markeds rette funktion og bevirke forvridninger mellem store virksomheder og små og mellemstore virksomheder. En ny standard for et selskabsskattegrundlag for Unionen bør derfor være rettet mod sådanne typer af mangler på markedet under hensyntagen til målene om langsigtet juridisk klarhed og retssikkerhed og princippet om afgiftsneutralitet. Øget konvergens mellem de nationale skattesystemer vil føre til en betydelig mindskelse af omkostningerne og den administrative byrde for virksomheder, der opererer på tværs af grænserne inden for Unionen. Mens skattepolitik henhører under national kompetence, er det i artikel 115 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde udtrykkeligt fastlagt, at Rådet bør handle med enstemmighed og i overensstemmelse med en særlig lovgivningsprocedure samt efter høring af Europa-Parlamentet og Det Økonomiske og Sociale Udvalg udstede direktiver om indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes beskatningslove, regler og administrative bestemmelser i medlemsstaterne, der direkte påvirker oprettelsen eller funktionen af det indre marked.
Ændring 2
Forslag til direktiv
Betragtning 2
(2)  For at fremme et velfungerende indre marked bør selskabsskattemiljøet i Unionen formes i overensstemmelse med princippet om, at selskaberne skal betale deres fair del af skatten i den eller de jurisdiktioner, hvor de generer deres overskud. Der bør derfor indføres mekanismer til at afskrække selskaber fra at udnytte uoverensstemmelser mellem nationale skattesystemer med henblik på at nedbringe deres skattetilsvar. Det er ligeledes vigtigt også at stimulere vækst og økonomisk udvikling i det indre marked ved at lette grænseoverskridende handel og selskabsinvesteringer. Det er derfor nødvendigt at fjerne risikoen for både dobbelt beskatning og dobbelt ikke-beskatning i Unionen ved at udrydde uoverensstemmelserne i samspillet mellem de nationale selskabsskattesystemer. Selskaberne har samtidig brug for let anvendelige skatteregler, så de kan udvikle deres erhvervsaktivitet og udvide på tværs af grænserne i Unionen. I den forbindelse bør der også gøres op med de tilbageværende tilfælde af diskrimination.
(2)  For at fremme et velfungerende indre marked bør selskabsskattemiljøet i Unionen formes i overensstemmelse med princippet om, at selskaberne skal betale deres fair del af skatten i den eller de jurisdiktioner, hvor selskaberne har fast driftssted. I betragtning af de digitale ændringer af erhvervsmiljøet er det nødvendigt at sikre, at selskaber, der skaber overskud i en medlemsstat uden at have et fysisk fast driftssted, men som derimod har et digitalt fast driftssted i den pågældende medlemsstat, bør behandles på samme måde som selskaber, der har et fysisk fast driftssted. Der bør derfor indføres mekanismer til at afskrække selskaber fra at udnytte uoverensstemmelser mellem nationale skattesystemer med henblik på at nedbringe deres skattetilsvar. Det er ligeledes vigtigt også at stimulere vækst og økonomisk udvikling i det indre marked ved at lette grænseoverskridende handel og selskabsinvesteringer. Det er derfor nødvendigt at fjerne risikoen for både dobbelt beskatning og dobbelt ikke-beskatning i Unionen ved at udrydde uoverensstemmelserne i samspillet mellem de nationale selskabsskattesystemer. Selskaberne har samtidig brug for let anvendelige skatteregler, så de kan udvikle deres erhvervsaktivitet og udvide på tværs af grænserne i Unionen. I den forbindelse bør der også gøres op med de tilbageværende tilfælde af diskrimination. Konsolidering udgør et væsentligt element i systemet med et fælles konsolideret selskabsskattegrundlag, da større skattemæssige hindringer, der opstår for selskaber tilhørende samme koncern, som opererer på tværs af grænserne inden for Unionen, kun kan tackles på denne måde. Konsolidering fjerner formaliteter i forbindelse med intern prisafregning og koncernintern dobbeltbeskatning.
Ændring 3
Forslag til direktiv
Betragtning 3
(3)  Som fremhævet i forslaget til Rådets direktiv om et fælles konsolideret selskabsskattegrundlag fra den 16. marts 20117, vil et selskabsskattesystem, der behandler Unionen som et indre marked i forbindelse med beregning af selskabernes selskabsskattegrundlag, lette den grænseoverskridende aktivitet for selskaber, der er hjemmehørende i Unionen, og fremme målet om at gøre Unionen til et mere konkurrencedygtigt sted for internationale investeringer. Forslaget om et fælles konsolideret selskabsskattegrundlag fra 2011 fokuserede på målet om at gøre det lettere for virksomheder at udvide deres erhvervsaktivitet inden for Unionen. Foruden det nævnte mål bør det også tages i betragtning, at det fælles konsoliderede selskabsskattegrundlag kan være et særdeles effektivt redskab til at skabe et mere velfungerende indre marked ved at bekæmpe ordninger for skatteundgåelse. Initiativet om et fælles konsolideret selskabsskattegrundlag bør derfor lanceres på ny for på den ene side at tage hensyn til aspektet om erhvervsfremme og på den anden side initiativets bidrag til bekæmpelse af skatteundgåelse. Denne tilgang vil være den bedst egnede til at opfylde målet om at få bugt med forvridningerne af det indre markeds funktion.
(3)  Som fremhævet i forslaget til Rådets direktiv om et fælles konsolideret selskabsskattegrundlag fra den 16. marts 20117, vil et selskabsskattesystem, der behandler Unionen som et indre marked i forbindelse med beregning af selskabernes selskabsskattegrundlag, lette den grænseoverskridende aktivitet for selskaber, der er hjemmehørende i Unionen, og fremme målet om at gøre Unionen til et mere konkurrencedygtigt sted for internationale investeringer, navnlig for små og mellemstore virksomheder. Forslaget om et fælles konsolideret selskabsskattegrundlag fra 2011 fokuserede på målet om at gøre det lettere for virksomheder at udvide deres erhvervsaktivitet inden for Unionen. Foruden det nævnte mål bør det også tages i betragtning, at det fælles konsoliderede selskabsskattegrundlag kan være et særdeles effektivt redskab til at skabe et mere velfungerende indre marked ved at bekæmpe ordninger for skatteundgåelse. Initiativet om et fælles konsolideret selskabsskattegrundlag bør derfor lanceres på ny for på den ene side at tage hensyn til aspektet om erhvervsfremme og på den anden side initiativets bidrag til bekæmpelse af skatteundgåelse. Når et fælles konsolideret selskabsskattegrundlag er gennemført i alle medlemsstaterne, vil det sikre, at skatter betales der, hvor der genereres overskud, og hvor selskaberne har fast driftssted. Denne tilgang vil være den bedst egnede til at opfylde målet om at få bugt med forvridningerne af det indre markeds funktion. Forbedringer af det indre marked er en central faktor for at fremme væksten og beskæftigelsen. Indførelsen af et fælles konsolideret selskabsskattegrundlag vil øge den økonomiske vækst og føre til øget beskæftigelse i Unionen ved at reducere skadelig skattekonkurrence mellem virksomheder.
__________________
__________________
7 Forslag til Rådets direktiv om et fælles konsolideret selskabsskattegrundlag (COM(2011)0121 endelig/2 af 3.10.2011).
7 Forslag til Rådets direktiv om et fælles konsolideret selskabsskattegrundlag (COM(2011)0121 endelig/2 af 3.10.2011).
Ændring 4
Forslag til direktiv
Betragtning 3 a (ny)
3a)  Kommissionen giver i sin meddelelse af 21. september 2017 om et fair og effektivt skattesystem i Den Europæiske Union for det digitale indre marked udtryk for den opfattelse, at et fælles konsolideret selskabsskattegrundlag giver grundlag for at adressere de skattemæssige udfordringer, der opstår i den digitale økonomi.
Ændring 5
Forslag til direktiv
Betragtning 4
(4)  På grund af behovet for at træffe hurtige foranstaltninger for at garantere det indre markeds rette funktion ved på den ene side at gøre det mere indbydende over for handel og investeringer og på den anden side mere modstandsdygtigt over for ordninger for skatteundgåelse, er det nødvendigt at opdele det ambitiøse initiativ om et fælles konsolideret selskabsskattegrundlag i to særskilte forslag. Der bør i første omgang indføres regler om et fælles selskabsskattegrundlag, før opmærksomheden på det senere stadie rettes mod konsolidering.
(4)  På grund af behovet for at træffe hurtige foranstaltninger for at garantere det indre markeds rette funktion ved på den ene side at gøre det mere indbydende over for handel og investeringer og på den anden side mere modstandsdygtigt over for ordninger for skatteundgåelse, er det meget vigtigt at sikre, at direktivet om et fælles selskabsskattegrundlag og direktivet om et fælles konsolideret selskabsskattegrundlag træder i kraft samtidigt. Eftersom en sådan ændret ordning er et vigtigt skridt i fuldstændiggørelsen af det indre marked, er der behov for fleksibilitet, således at den kan gennemføres korrekt lige fra begyndelsen. Da det indre marked omfatter alle medlemsstater, bør det fælles konsoliderede selskabsskattegrundlag derfor indføres i alle medlemsstater. Hvis Rådet ikke enstemmigt vedtager en afgørelse om forslaget om oprettelse af et fælles konsolideret selskabsskattegrundlag, bør Kommissionen forelægge et nyt forslag baseret på artikel 116 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, hvorved Europa-Parlamentet og Rådet inden for rammerne af den almindelige lovgivningsprocedure fastlægger den nødvendige lovgivning. Som en sidste udvej bør der af medlemsstaterne indledes et forstærket samarbejde, som til enhver tid bør være åbent for ikke-deltagende medlemsstater i overensstemmelse med traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde. Det er beklageligt, at der ikke er blevet gennemført nogen tilstrækkeligt detaljeret vurdering med hensyn til enten FSSG- eller FKSSG-forslaget, for så vidt angår indvirkningen på medlemsstaternes selskabsskatteindtægter på landebasis.
Ændring 6
Forslag til direktiv
Betragtning 5
(5)  Mange ordninger for aggressiv skatteplanlægning foregår ofte i en grænseoverskridende kontekst, hvilket betyder, at de deltagende selskabskoncerner må besidde et minimum af ressourcer. Ud fra den forudsætning og af hensyn til proportionaliteten bør reglerne for et fælles selskabsskattegrundlag kun være obligatoriske for selskaber, der indgår i en koncern af betydelig størrelse. Der bør derfor fastsættes en størrelsesrelateret tærskel, som tager udgangspunkt i de samlede konsoliderede indtægter i en koncern, der udarbejder konsoliderede regnskaber. For at sikre sammenhæng mellem de to trin i initiativet om et fælles konsolideret selskabsskattegrundlag bør reglerne om et fælles selskabsskattegrundlag være obligatoriske for selskaber, som ville blive betragtet som en koncern, hvis hele initiativet gennemføres. For bedre at fremme målet om at lette handelen og investeringerne i det indre marked bør reglerne om et fælles selskabsskattegrundlag også være (valgfrit) tilgængelige for selskaber, der ikke opfylder disse betingelser.
(5)  Mange ordninger for aggressiv skatteplanlægning foregår ofte i en grænseoverskridende kontekst, hvilket betyder, at de deltagende selskabskoncerner må besidde et minimum af ressourcer. Ud fra den forudsætning og af hensyn til proportionaliteten bør reglerne for et fælles selskabsskattegrundlag i begyndelsen kun være obligatoriske for selskaber, der indgår i en koncern af en betydelig størrelse. Der bør derfor fastsættes en størrelsesrelateret starttærskel på 750 millioner EUR, som tager udgangspunkt i de samlede konsoliderede indtægter i en koncern, der udarbejder konsoliderede regnskaber. Eftersom dette direktiv fastsætter en ny standard for selskabsskattegrundlaget for alle virksomheder i Unionen, bør tærskelværdien sænkes til nul i løbet af en periode på højst syv år. For bedre at fremme målet om at lette handelen og investeringerne i det indre marked bør reglerne om et fælles selskabsskattegrundlag også i første fase være (valgfrit) tilgængelige for selskaber, der ikke opfylder disse betingelser.
Ændring 7
Forslag til direktiv
Betragtning 6
(6)  Det er nødvendigt at definere begrebet fast driftssted, som er beliggende i Unionen og tilhører et skattesubjekt, der er skattemæssigt hjemhørende i Unionen. Formålet er at sikre, at alle berørte skattesubjekter har samme forståelse heraf, og at udelukke muligheden for uoverensstemmelser som følge af divergerende definitioner. Derimod bør det ikke være afgørende at have en fælles definition af faste driftssteder, som er beliggende i et tredjeland, eller faste driftssteder, som er beliggende i Unionen, men som ejes af et skattesubjekt, der er skattemæssigt hjemmehørende i et tredjeland. Det er bedre at overlade denne dimension til bilaterale skatteoverenskomster og nationale reglergrund af den komplicerede interaktion med internationale konventioner.
(6)  Det er nødvendigt at definere begrebet fast driftssted, som er beliggende i Unionen og tilhører et skattesubjekt, der er skattemæssigt hjemhørende i Unionen. Alt for ofte træffer multinationale selskaber foranstaltninger til at flytte deres overskud til lande med fordelagtige skattesystemer, uden at der betales eller kun betales meget lav skat. Begrebet fast driftssted ville give en præcis og bindende definition af de kriterier, der skal være opfyldt, hvis et multinationalt selskab skal kunne dokumentere, at det er beliggende i et givet land. Dette vil forpligte de multinationale selskaber til at betale deres skatter korrekt. Formålet er at sikre, at alle berørte skattesubjekter har samme forståelse heraf, og at udelukke muligheden for uoverensstemmelser som følge af divergerende definitioner. Det er på samme måde vigtigt at have en fælles definition af faste driftssteder, som er beliggende i et tredjeland, eller faste driftssteder, som er beliggende i Unionen, men som ejes af et skattesubjekt med skattemæssigt hjemsted i et tredjeland. Hvis interne afregningspriser foranlediger overførsel af overskud til jurisdiktioner med lavt skattetryk, er et system, der belønner overskud ved hjælp af en fordelingsformel, at foretrække. Unionen kan etablere en international standard for moderne og effektiv selskabsbeskatning ved at indføre et sådant system. Kommissionen bør udarbejde retningslinjer for overgangsfasen, hvor fordelingsformlen findes parallelt med andre fordelingsmetoder i forbindelserne med tredjelande, mens det dog i sidste ende er fordelingsformlen, der bør være standardfordelingsmetoden. Kommissionen bør fremsætte et forslag om indførelse af en skatteoverenskomstmodel for Unionen, dersigt kan erstatte de tusinder af bilaterale overenskomster, som indgås af de enkelte medlemsstater.
Ændring 8
Forslag til direktiv
Betragtning 6 a (ny)
(6a)  Digitale varer er som regel meget mobile og uhåndgribelige. Undersøgelser har vist, at den digitale sektor er stærkt involveret i aggressiv skatteplanlægning, eftersom mange forretningsmodeller ikke kræver fysisk infrastruktur med henblik på at gennemføre transaktioner med kunder og gøre fortjeneste. Dette gør det muligt for de største digitale virksomheder at betale skat tæt på nul af deres indtægter. Medlemsstaternes statskasser går glip af milliarder af euro i skatte- og afgiftsindtægter, fordi de ikke er i stand til at beskatte digitale multinationale selskaber. For at få bugt med denne reelle og presserende sociale uretfærdighed skal den nuværende selskabsskattelov udvides til at omfatte et nyt forbindelsesled til faste driftssteder baseret på væsentlig digital tilstedeværelse. Der er behov for ensartede spilleregler for lignende forretningsmodeller for at tackle de skattemæssige udfordringer, der opstår i forbindelse med digitaliseringen, uden at det hæmmer potentialet i den digitale sektor. Der bør navnlig tages hensyn til det arbejde, der udføres af OECD vedrørende et konsistent internationalt regelsæt.
Ændring 9
Forslag til direktiv
Betragtning 8
(8)  De skattepligtige indtægter bør fratrækkes driftsomkostninger og visse andre poster. Fradragsberettigede driftsomkostninger bør normalt omfatte alle omkostninger i forbindelse med salg og udgifter i tilknytning til produktion, vedligeholdelse og sikring af indkomst. For at fremme innovation i økonomien og modernisere det indre marked bør der gives fradrag for omkostninger til forskning og udvikling, herunder bonusfradrag, som bør bogføres til fulde i det år, de pådrages (med undtagelse af fast ejendom). Små nystartede virksomheder uden tilknyttede selskaber, som er særligt innovative (en kategori, der især vil omfatte opstartsvirksomheder), bør også støttes ved hjælp af øgede bonusfradrag for omkostninger til forskning og udvikling. Af hensyn til retssikkerheden bør der også faslægges en liste over ikke-fradragsberettigede udgifter.
(8)  De skattepligtige indtægter bør fratrækkes driftsomkostninger og visse andre poster. Fradragsberettigede driftsomkostninger bør normalt omfatte alle omkostninger i forbindelse med salg og udgifter i tilknytning til produktion, vedligeholdelse og sikring af indkomst. For at fremme innovation i økonomien og modernisere det indre marked bør der gives et skattefradrag for reelle omkostninger til forskning og udvikling, der vedrører udgifter til personale, underleverandører, vikarer og freelancere, herunder bonusfradrag, som bør bogføres til fulde i det år, de pådrages (med undtagelse af fast ejendom). En klar definition af ægte omkostninger til forskning og udvikling er nødvendig for at undgå misbrug af fradragene. Af hensyn til retssikkerheden bør der også fastlægges en liste over ikke-fradragsberettigede udgifter.
Ændring 10
Forslag til direktiv
Betragtning 9
(9)  Den seneste udvikling inden for international beskatning har vist, at multinationale selskabskoncerner i deres bestræbelser på at mindske deres samlede skattetilsvar i stigende grad har benyttet ordninger til skatteundgåelse, som har ført til udhuling af skattegrundlaget og overførsel af overskud, ved hjælp af overdrevent høje rentebetalinger. Fradragsretten for renteomkostninger (og andre finansielle omkostninger) bør derfor begrænses med henblik på at forhindre en sådan adfærd. I den forbindelse bør fradragsretten for renteomkostninger (og andre finansielle omkostninger) kun tillades uden restriktioner, i det omfang disse omkostninger kan modregnes i skattepligtige renteindtægter (og andre finansielle indtægter). Alle overstigende renteomkostninger bør imidlertid underlægges begrænsninger af fradragsretten, som fastsættes i forhold til et skattesubjekts resultat før renter, skat og af- og nedskrivninger (EBITDA).
(9)  Den seneste udvikling inden for international beskatning har vist, at multinationale selskabskoncerner i deres bestræbelser på at mindske deres samlede skattetilsvar i stigende grad har benyttet ordninger til skatteundgåelse, som har ført til udhuling af skattegrundlaget og overførsel af overskud, ved hjælp af overdrevent høje rentebetalinger. Fradragsretten for renteomkostninger (og andre finansielle omkostninger) bør derfor begrænses med henblik på at forhindre en sådan adfærd. I den forbindelse bør fradragsretten for renteomkostninger (og andre finansielle omkostninger) kun tillades uden restriktioner, i det omfang disse omkostninger kan modregnes i skattepligtige renteindtægter (og andre finansielle indtægter). Alle overstigende renteomkostninger bør imidlertid underlægges begrænsninger af fradragsretten, som fastsættes i forhold til et skattesubjekts resultat før renter, skat og af- og nedskrivninger (EBITDA). Medlemsstaterne kan yderligere begrænse størrelsen af fradraget for renteomkostninger og andre finansielle omkostninger for at sikre et højere beskyttelsesniveau.
Ændring 11
Forslag til direktiv
Betragtning 10
(10)  Det forhold, at rentebetalinger på lån kan fradrages i skattesubjektets skattegrundlag, mens dette ikke er muligt ved udbytteudlodninger, skaber et klart incitament til at finansiere med gæld i stedet for med egenkapital. På grund af den risiko, det indebærer for selskabernes gældsætning, er det afgørende at træffe foranstaltninger til at neutralisere den aktuelle tilbøjelighed til ikke at anvende egenkapitalfinansiering. Det påtænkes derfor at give skattesubjekter et fradrag for vækst og investering, hvorved udvidelser af et skattesubjekts egenkapital på visse betingelser kan fradrages i dets skattegrundlag. Det vil derfor være afgørende at sikre, at ordningen ikke medfører kaskadevirkninger, og i den forbindelse er det nødvendigt at udelukke den skattemæssige værdi af et skattesubjekts interesser i tilknyttede selskaber. Endelig vil det for at sikre, at fradragsordningen er tilstrækkelig robust, være nødvendigt at fastlægge regler for bekæmpelse af skatteundgåelse.
(10)  Det forhold, at rentebetalinger på lån kan fradrages i skattesubjektets skattegrundlag, mens dette ikke er muligt ved udbytteudlodninger, skaber et klart incitament til at finansiere med gæld i stedet for med egenkapital. På grund af den risiko, det indebærer for selskabernes gældsætning, er det afgørende at neutralisere den nuværende modvilje mod egenkapitalfinansiering ved at begrænse skattesubjektets mulighed for at trække rentebetalingerlån fra sit skattegrundlag. En sådan regel om begrænsning af rentebetalinger udgør et egnet og fyldestgørende redskab til dette formål.
Ændring 12
Forslag til direktiv
Betragtning 12
(12)  For at forhindre overførsel af passiv (primært finansiel) indkomst ud af højt beskattede selskaber bør alle tab, som disse selskaber måtte have lidt ved udgangen af et skatteår, antages hovedsageligt at svare til resultatet af deres handelsaktiviteter. Ud fra denne forudsætning bør skattesubjekter have mulighed for at fremføre underskud uendeligt uden restriktioner af det årlige fradragsberettigede beløb. Eftersom formålet med fremførslen af underskud er at sikre, at et skattesubjekt betaler skat af sin reelle indkomst, er der ingen grund til at tidsbegrænse denne fremførsel. Med hensyn til muligheden for at tilbageføre tab er der ikke behov for en sådan regel, da det er en forholdsvis sjælden praksis i medlemsstaterne og typisk fører til overdreven kompleksitet. Der bør desuden indføres bestemmelser om bekæmpelse af misbrug af reglerne for at forhindre, modarbejde eller modvirke forsøg på at omgå reglerne for fradrag af underskud gennem opkøb af underskudsgivende virksomheder.
(12)  For at forhindre overførsel af passiv (primært finansiel) indkomst ud af højt beskattede selskaber bør alle tab, som disse selskaber måtte have lidt ved udgangen af et skatteår, antages hovedsageligt at svare til resultatet af deres handelsaktiviteter. Ud fra denne forudsætning bør skattesubjekter have mulighed for at fremføre underskud i en periode på fem år med restriktioner for det årlige fradragsberettigede beløb. Med hensyn til muligheden for at tilbageføre tab er der ikke behov for en sådan regel, da det er en forholdsvis sjælden praksis i medlemsstaterne og typisk fører til overdreven kompleksitet. Rådets direktiv (EU) 2016/11641a fastsætter en generel regel om bekæmpelse af misbrug for at forhindre, modarbejde eller modvirke forsøg på at omgå reglerne for fradrag af underskud gennem opkøb af underskudsgivende virksomheder. Denne generelle regel bør også systematisk tages i betragtning ved anvendelsen af dette direktiv.
_________________
1a Rådets direktiv (EU) 2016/1164 af 12. juli 2016 om regler til bekæmpelse af metoder til skatteundgåelse, der direkte indvirker på det indre markeds funktion (EUT L 193 af 19.7.2016, s. 1).
Ændring 13
Forslag til direktiv
Betragtning 13
(13)  For at give selskaberne mulighed for at styrke deres likviditet – f.eks. ved at kompensere for underskud i forbindelse med opstart i en medlemsstat med overskud i en anden medlemsstat – og fremme udvidelser på tværs af grænserne inden for Unionen bør skattesubjekter have ret til midlertidigt at tage højde for underskud i deres direkte datterselskaber og faste driftssteder beliggende i andre medlemsstater. Med henblik herpå bør et moderselskab eller hovedkontor beliggende i en medlemsstat i et givet skatteår i sit skattegrundlag kunne fradrage underskud, som er opstået i det samme skatteår i direkte datterselskaber eller faste driftssteder beliggende i andre medlemsstater, som står i forhold til dets besiddelser i disse. Moderselskabet bør derefter være forpligtet til at indregne alle senere overskud i disse direkte datterselskaber eller faste driftssteder, under hensyntagen til det beløb, der tidligere blev fradraget. Da det er helt afgørende at beskytte nationale skatteindtægter, bør de fradragne underskud også automatisk genindregnes, hvis dette ikke allerede er sket efter en vis årrække, eller hvis kravene til kvalificering som et direkte datterselskab eller fast driftssted ikke længere er opfyldt.
udgår
Ændring 14
Forslag til direktiv
Betragtning 15
(15)  Det er vigtigt at sørge for passende foranstaltninger til bekæmpelse af skatteundgåelse for at gøre reglerne om et fælles selskabsskattegrundlag mere modstandsdygtige over for forskellige metoder til aggressiv skatteplanlægning. Systemet bør navnlig omfatte en generel regel om bekæmpelse af misbrug af reglerne suppleret af foranstaltninger, der kan dæmme op for specifikke typer af undgåelse. Eftersom generelle regler for bekæmpelse af misbrug har til formål at imødegå skadelig skattepraksis, som endnu ikke er omfattet af specifikke bestemmelser, udfylder de huller, som ikke bør påvirke anvendelsen af specifikke regler til at bekæmpe undgåelse. Inden for Unionen bør de generelle regler for bekæmpelse af misbrug anvendes ved arrangementer, der ikke er reelle. Det er desuden vigtigt at sikre, at de generelle regler for bekæmpelse af misbrug anvendes ensartet i indenlandske sammenhænge, grænseoverskridende sammenhænge inden for Unionen og i situationer, der involverer selskaber etableret i tredjelande, så de ikke anvendes forskelligt med forskellige resultater.
(15)  Det er vigtigt at sørge for passende foranstaltninger til bekæmpelse af skatteundgåelse for at gøre reglerne om et fælles selskabsskattegrundlag mere modstandsdygtige over for forskellige metoder til aggressiv skatteplanlægning. Systemet bør navnlig omfatte en stærk og effektiv generel regel om bekæmpelse af misbrug af reglerne suppleret af foranstaltninger, der kan dæmme op for specifikke typer af undgåelse. Eftersom generelle regler for bekæmpelse af misbrug har til formål at imødegå skadelig skattepraksis, som endnu ikke er omfattet af specifikke bestemmelser, udfylder de huller, som ikke bør påvirke anvendelsen af specifikke regler til at bekæmpe undgåelse. Inden for Unionen bør de generelle regler for bekæmpelse af misbrug anvendes ved arrangementer, der ikke er reelle. Det er desuden vigtigt at sikre, at de generelle regler for bekæmpelse af misbrug anvendes ensartet i indenlandske sammenhænge, grænseoverskridende sammenhænge inden for Unionen og i situationer, der involverer selskaber etableret i tredjelande, så de ikke anvendes forskelligt med forskellige resultater.
Ændring 15
Forslag til direktiv
Betragtning 17
(17)  I betragtning af at hybride mismatch typisk fører til dobbelte fradrag (dvs. et fradrag i begge stater) eller til, at der gives fradrag i den ene stat, mens indkomsten ikke medregnes i den anden, har sådanne situationer tydelig indvirkning på det indre marked, idet de forvrider dets mekanismer og skaber smuthuller, der giver rig mulighed for diverse metoder til skatteundgåelse. Eftersom mismatch skyldes nationale forskelle i kvalificeringen af visse typer af enheder eller finansielle betalinger, opstår de normalt ikke blandt selskaber, der anvender fælles regler til at beregne skattegrundlaget. Der vil dog fortsat opstå mismatch i samspillet mellem reglerne om det fælles selskabsskattegrundlag og nationale eller tredjelandes selskabsskattesystemer. For at neutralisere følgerne af hybride mismatch bør der indføres regler, hvorved den ene af de to jurisdiktioner i et sådant mismatch nægter fradrag for en betaling eller sikrer, at den tilsvarende indkomst medregnes i selskabsskattegrundlaget.
(17)  I betragtning af at mismatch i forbindelse med filialer og hybride enheder typisk fører til dobbelte fradrag (dvs. et fradrag i begge stater) eller til, at der gives fradrag i den ene stat, mens indkomsten ikke medregnes i den anden, har sådanne situationer tydelig indvirkning på det indre marked, idet de forvrider dets mekanismer og skaber smuthuller, der giver rig mulighed for diverse metoder til skatteundgåelse. Eftersom mismatch skyldes nationale forskelle i kvalificeringen af visse typer af enheder eller finansielle betalinger, opstår de normalt ikke blandt selskaber, der anvender fælles regler til at beregne skattegrundlaget. Der vil dog fortsat opstå mismatch i samspillet mellem reglerne om det fælles selskabsskattegrundlag og nationale eller tredjelandes selskabsskattesystemer. For at neutralisere følgerne af hybride mismatch eller dermed forbundne ordninger fastlægger direktiv (EU) 2016/1164 regler om hybride mismatch og omvendte hybride mismatch. Disse generelle regler bør også systematisk tages i betragtning ved anvendelsen af dette direktiv.
Ændring 16
Forslag til direktiv
Betragtning 17 a (ny)
(17a)  Medlemsstaterne bør frit kunne indføre supplerende foranstaltninger til bekæmpelse af skatteundgåelse for at mindske de negative virkninger af overførsler af overskud til lavbeskatningstredjelande, som ikke nødvendigvis automatisk udveksler skatteoplysninger i henhold til Unionens standarder.
Ændring 17
Forslag til direktiv
Betragtning 17 b (ny)
(17b)  Medlemsstaterne bør have et system med sanktioner for virksomheders overtrædelse af nationale bestemmelser, der er vedtaget i overensstemmelse med dette direktiv som fastsat i national lovgivning, og de bør underrette Kommissionen herom.
Ændring 18
Forslag til direktiv
Betragtning 19
(19)  Med henblik på at supplere eller ændre nogle af de ikke-væsentlige elementer i dette direktiv bør Kommissionen bemyndiges til at vedtage retsakter, jf. artikel 290 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, for at i) tage hensyn til ændringer i medlemsstaternes love om selskabsformer og selskabsskatter og ændre bilag I og II i overensstemmelse hermed, ii) fastlægge yderligere definitioner, iii) gennemføre detaljerede regler til bekæmpelse af skatteundgåelse på en række specifikke områder, der er relevante for fradraget for vækst og investering, iv) definere begreberne retmæssigt og økonomisk ejerskab over leasede aktiver nærmere, v) beregne kapital- og renteelementerne i leasingbetalinger og afskrivningsgrundlaget for leasede aktiver, og vi) definere kategorierne af afskrivningsberettigede anlægsaktiver nærmere. Det er navnlig vigtigt, at Kommissionen gennemfører relevante høringer under sit forberedende arbejde, herunder blandt sagkyndige. Kommissionen bør i forbindelse med forberedelsen og udarbejdelsen af delegerede retsakter sørge for samtidig, rettidig og hensigtsmæssig fremsendelse af relevante dokumenter til Europa-Parlamentet og Rådet.
(19)   Med henblik på at supplere eller ændre nogle af de ikke-væsentlige elementer i dette direktiv bør Kommissionen bemyndiges til at vedtage retsakter, jf. artikel 290 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, for at i) tage hensyn til ændringer i medlemsstaternes love om selskabsformer og selskabsskatter og ændre bilag I og II i overensstemmelse hermed, ii) fastlægge yderligere definitioner, iii) definere begreberne retmæssigt og økonomisk ejerskab over leasede aktiver nærmere, iv) beregne kapital- og renteelementerne i leasingbetalinger og afskrivningsgrundlaget for leasede aktiver, v) definere kategorierne af afskrivningsberettigede anlægsaktiver nærmere og vi) udstede retningslinjer for overgangsfasen, hvor fordelingsformlen findes parallelt med andre fordelingsmetoder i forbindelserne med tredjelande. Det er navnlig vigtigt, at Kommissionen gennemfører relevante høringer under sit forberedende arbejde, herunder blandt sagkyndige. Kommissionen bør i forbindelse med forberedelsen og udarbejdelsen af delegerede retsakter sørge for samtidig, rettidig og hensigtsmæssig fremsendelse af relevante dokumenter til Europa-Parlamentet og Rådet.
Ændring 19
Forslag til direktiv
Betragtning 19 a (ny)
(19a)  Kommissionen bør overvåge den ensartede gennemførelse af dette direktiv for at undgå situationer, hvor de kompetente myndigheder i medlemsstaterne håndhæver hver deres forskellige ordning. Endvidere bør fraværet af harmoniserede regnskabsregler i Unionen ikke føre til nye muligheder for skatteplanlægning og arbitrage. Derfor ville harmoniseringen af regnskabsreglerne kunne styrke den fælles ordning, navnlig hvis og når alle EU-virksomheder hører ind under den pågældende ordning.
Ændring 20
Forslag til direktiv
Betragtning 23
(23)  Kommissionen bør være forpligtet til fem år efter ikrafttrædelsen af dette direktiv at foretage en evaluering af anvendelsen og rapportere herom til Rådet. Medlemsstaterne bør være forpligtet til at meddele Kommissionen teksten til de nationale retsforskrifter, som de udsteder på det område, der er omfattet af dette direktiv.
(23)   Eftersom dette direktiv indeholder en vigtig ændring af selskabsskattereglerne bør Kommissionen være forpligtet til fem år efter ikrafttrædelsen af dette direktiv at foretage en grundig vurdering af anvendelsen og rapportere herom til Europa-Parlamentet og Rådet. Denne gennemførelsesrapport bør mindst omfatte følgende elementer: virkningerne af den beskatningsordning, der er fastsat i dette direktiv, på medlemsstaternes indtægter, fordele og ulemper ved ordningen for små og mellemstore virksomheder, konsekvenserne for en retfærdig skatteopkrævning mellem medlemsstaterne, virkninger for det indre marked som helhed, især med hensyn til en mulig fordrejning af konkurrencen mellem virksomheder, der er underlagt de nye bestemmelser, der er fastsat i dette direktiv, og antallet af virksomheder, der er omfattet i overgangsperioden. Kommissionen bør være forpligtet til ti år efter ikrafttrædelsen af dette direktiv at foretage en evaluering af anvendelsen og rapportere herom til Europa-Parlamentet og Rådet. Medlemsstaterne bør være forpligtet til at meddele Kommissionen teksten til de nationale retsforskrifter, som de udsteder på det område, der er omfattet af dette direktiv.
Ændring 21
Forslag til direktiv
Artikel 1 – stk. 1
1.  Med dette direktiv indføres der et system for et fælles grundlag til beskatning af visse selskaber, og der fastlægges regler for beregning af dette grundlag.
1.  Med dette direktiv indføres der i Unionen et system for et fælles grundlag til beskatning af visse selskaber, og der fastlægges regler for beregning af dette grundlag, herunder regler om foranstaltninger til at forhindre skatteundgåelse og om foranstaltninger, der vedrører den internationale dimension af det foreslåede skattesystem.
Ændring 22
Forslag til direktiv
Artikel 2 – stk. 1 – indledning
1.  Reglerne i dette direktiv anvendes for et selskab, som er oprettet i henhold til lovene i en medlemsstat, herunder dets faste driftssteder i andre medlemsstater, hvor selskabet opfylder alle følgende betingelser:
1.  Reglerne i dette direktiv finder anvendelse for et selskab, som er oprettet i henhold til lovene i en medlemsstat, herunder dets faste og digitale faste driftssteder i andre medlemsstater, hvor selskabet opfylder alle følgende betingelser:
Ændring 23
Forslag til direktiv
Artikel 2 – stk. 1 – litra c
c)  det er i regnskabsmæssig henseende en del af en konsolideret koncern med samlede konsoliderede indtægter på over 750 000 000 EUR i det regnskabsår, der går forud for det relevante regnskabsår
c)  det er i regnskabsmæssig henseende en del af en konsolideret koncern med samlede konsoliderede indtægter på over 750 000 000 EUR i det regnskabsår, der går forud for det relevante regnskabsår. Denne tærskel sænkes til nul over en maksimumsperiode på syv år.
Ændring 24
Forslag til direktiv
Artikel 2 – stk. 3
3.  Et selskab, der opfylder betingelserne i stk. 1, litra a) til b), men ikke opfylder betingelserne i stk. 1, litra c) til d), kan vælge at anvende reglerne i dette direktiv i en periode på fem skatteår, herunder også for dets faste driftssteder i andre medlemsstater. Denne periode forlænges automatisk med efterfølgende perioder på fem skatteår, medmindre der gives meddelelse om afbrydelse, jf. artikel 65, stk. 3. Betingelserne i stk. 1, litra a) og b), skal være opfyldt ved hver forlængelse.
3.  Et selskab, der opfylder betingelserne i stk. 1, litra a) og b), men ikke opfylder betingelserne i nævnte stykkes litra c) eller d), kan vælge at anvende reglerne i dette direktiv, herunder også for dets faste driftssteder i andre medlemsstater.
Ændring 25
Forslag til direktiv
Artikel 2 – stk. 4
4.  Reglerne i dette direktiv finder ikke anvendelse for rederier, der er omfattet af en særlig skatteordning. Rederier, der er omfattet af en særlig skatteordning, tages med i betragtning ved fastsættelsen af, hvilke selskaber der er medlem af samme koncern, jf. artikel 3.
udgår
Ændring 26
Forslag til direktiv
Artikel 3 – stk. 1 – litra a
a)  råderet over mere end 50 % af stemmerettighederne og
a)  ret til at udøve stemmerettigheder på over 50%, og
Ændring 27
Forslag til direktiv
Artikel 4 – stk. 1 – nr. 12
(12)  renteudgifter til alle former for gæld, andre udgifter, der økonomisk svarer til renter, og udgifter i forbindelse med fremskaffelse af finansiering som defineret i national lovgivning, herunder betalinger til overskudsafhængige lån, tilskrevne renter på konvertible obligationer og nulkuponobligationer, betalinger til alternative finansieringsordninger, finansieringsomkostningselementer af finansielle leasingaftaler, kapitaliserede renter medtaget i balanceværdien for et tilknyttet aktiv, amortisering af kapitaliserede renter, beløb målt med henvisning til finansieringsafkast efter reglerne for intern afregning, fiktive rentebeløb i forbindelse med derivatinstrumenter eller afdækningsordninger relateret til en enheds låntagning, normalafkastet af udvidelser af egenkapitalen som omhandlet i dette direktivs artikel 11, visse gevinster og tab ved lån i udenlandsk valuta og instrumenter i forbindelse med fremskaffelse af finansiering, garantigebyrer for finansieringsordninger, stiftelsesgebyrer og lignende udgifter i forbindelse med lån af finansielle midler "overstigende låneomkostninger":
(12)  renteudgifter til alle former for gæld, andre udgifter, der økonomisk svarer til renter, og udgifter i forbindelse med fremskaffelse af finansiering som defineret i national lovgivning, herunder betalinger til overskudsafhængige lån, tilskrevne renter på konvertible obligationer og nulkuponobligationer, betalinger til alternative finansieringsordninger, finansieringsomkostningselementer af finansielle leasingaftaler, kapitaliserede renter medtaget i balanceværdien for et tilknyttet aktiv, amortisering af kapitaliserede renter, beløb målt med henvisning til finansieringsafkast efter reglerne for intern afregning, fiktive rentebeløb i forbindelse med derivatinstrumenter eller afdækningsordninger relateret til en enheds låntagning, visse gevinster og tab ved lån i udenlandsk valuta og instrumenter i forbindelse med fremskaffelse af finansiering, garantigebyrer for finansieringsordninger, stiftelsesgebyrer og lignende udgifter i forbindelse med lån af finansielle midler "overstigende låneomkostninger":
Ændring 28
Forslag til direktiv
Artikel 4 – stk. 1 – nr. 30 a (ny)
30a)  "usamarbejdsvillige skattejurisdiktioner": en jurisdiktion, hvor én af følgende betingelser er opfyldt:
a)  jurisdiktionen opfylder ikke internationale standarder for gennemsigtighed
b)  der findes potentielle præferenceordninger inden for jurisdiktionen
c)  der findes et skattesystem med ingen selskabsskat eller med en selskabsskattesats tæt på nul inden for jurisdiktionen;
Ændring 29
Forslag til direktiv
Artikel 4 – stk. 1 – nr. 30 b (ny)
30b)  "økonomiske substans": faktuelle kriterier, herunder inden for rammerne af den digitale økonomi, som kan bruges til at definere en virksomheds skattepligtige tilstedeværelse, såsom eksistensen af menneskelige og materielle ressourcer, der er specifikke for enheden, dens ledelsesautonomi, dens juridiske status, de indtægter den genererer og, hvor det er relevant, arten af dens aktiver.
Ændring 30
Forslag til direktiv
Artikel 4 – stk. 1 – nr. 30 c (ny)
30c)  "skuffeselskab": enhver juridisk enhed uden økonomisk substans og oprettet med et rent skattemæssigt formål
Ændring 31
Forslag til direktiv
Artikel 4 – stk. 1 – nr. 30 d (ny)
30d)  "royalty-udgift": udgift hidrørende fra betaling af enhver art som vederlag for anvendelse af eller ret til at anvende ophavsretten til et litterært, kunstnerisk eller videnskabeligt værk, inklusive kinematografisk film og software, ethvert patent, varemærke, design eller enhver model, plan, hemmelig formel eller proces, eller for oplysninger vedrørende branchemæssig, kommerciel eller videnskabelige erfaring eller andre immaterielle aktiver; betalinger for anvendelse af eller retten til at anvende industrielt, kommercielt eller videnskabeligt udstyr anses for en royalty-udgift
Ændring 32
Forslag til direktiv
Artikel 4 – stk. 1 – nr. 30 e (ny)
30e)  "interne afregningspriser": de priser, som et selskab benytter ved overførsel af fysiske varer eller immaterielle aktiver eller ved levering af tjenesteydelser til tilknyttede selskaber
Ændring 33
Forslag til direktiv
Artikel 4 – stk. 1 – nr. 31
(31)  "hybridt mismatch": en situation mellem et skattesubjekt og et tilknyttet selskab eller et struktureret arrangement mellem parter i forskellige skattejurisdiktioner, hvor de følgende resultater skyldes forskelle i den retlige kvalificering af et finansielt instrument eller en finansiel enhed eller forskelle i behandlingen af en handelsmæssig tilstedeværelse som et fast driftssted:
31)  "hybridt mismatch": et hybridt mismatch som defineret i artikel 2, nr. 9), i direktiv (EU) 2016/1164
a)  der foretages et fradrag i skattegrundlaget for den samme betaling eller for de samme udgifter eller tab i både den jurisdiktion, som betalingen stammer fra, hvor udgifterne er pådraget eller tabene er lidt, og i en anden jurisdiktion ("dobbelt fradrag"),
b)  der foretages et fradrag i skattegrundlaget i den jurisdiktion, som betalingen stammer fra, mens samme betaling ikke medregnes skattemæssigt i den anden jurisdiktion ("fradrag uden medregning"),
c)  ved forskelle i behandlingen af en handelsmæssig tilstedeværelse som et fast driftssted, ikkebeskatning af indkomst, som stammer fra en jurisdiktion, mens den samme indkomst ikke medregnes skattemæssigt i den anden jurisdiktion ("ikkebeskatning uden medregning").
Der er kun tale om et hybridt mismatch, for så vidt som den samme betaling, der fradrages, eller de samme udgifter, der pådrages, eller tab, der lides, i to jurisdiktioner overstiger den indkomst, der medregnes i begge jurisdiktioner, og som kan tilskrives samme oprindelse.
Et hybridt mismatch omfatter også overførsel af finansielle instrumenter i forbindelse med et struktureret arrangement, der involverer et skattesubjekt, hvor det underliggende afkast af det overførte finansielle instrument skattemæssigt behandles som værende afledt samtidigt af mere end én af parterne i arrangementet, som er skattemæssigt hjemmehørende i forskellige jurisdiktioner, med følgende resultater:
a)  et fradrag for en betaling i forbindelse med det underliggende afkast, uden at denne betaling på tilsvarende vis medregnes skattemæssigt, medmindre det underliggende afkast medregnes i en af de involverede parters skattepligtige indkomst
b)  et nedslag for indeholdt skat på en betaling afledt af det overførte finansielle instrument til mere end en af de involverede parter "struktureret arrangement":
Ændring 34
Forslag til direktiv
Artikel 4 – stk. 1 – nr. 32
(32)  et arrangement, der indebærer et hybridt mismatch, hvor dette mismatch er prissat i vilkårene for det pågældende arrangement, eller et arrangement, der er udformet med henblik på at skabe et af resultaterne af hybride mismatch, medmindre skattesubjektet eller et tilknyttet selskab ikke med rimelighed kunne forventes at være bekendt med det hybride mismatch og ikke får del i værdien af den skattefordel, der følger af det hybride mismatch "national selskabsskattelov":
udgår
Ændring 35
Forslag til direktiv
Artikel 4 – stk. 1 – nr. 33 a (ny)
33a)  "digitalt fast driftssted": en betydelig digital tilstedeværelse af et skattesubjekt, som leverer tjenester i en jurisdiktion, der er rettet mod forbrugere eller virksomheder i den pågældende jurisdiktion, i overensstemmelse med de kriterier, der er fastsat i artikel 5, stk. 2a
Ændring 36
Forslag til direktiv
Artikel 4 – stk. 1 – nr. 33 b (ny)
33b)  "europæisk skatteidentifikationsnummer" eller "TIN": et nummer som defineret i Kommissionens meddelelse af 6. december 2012, der omfatter en handlingsplan med henblik på at fremme bekæmpelsen af svindel og skatteunddragelse
Ændring 37
Forslag til direktiv
Artikel 4 – stk. 2
Kommissionen kan vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 66 med henblik på at fastlægge definitioner af flere begreber.
Kommissionen kan vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 66 med henblik på at ajourføre nuværende definitioner eller fastlægge definitioner af flere begreber.
Ændring 38
Forslag til direktiv
Artikel 5 – stk. 1 – indledning
1.  Et skattesubjekt anses for at have et fast driftssted i en anden medlemsstat end den medlemsstat, hvor det er skattemæssigt hjemmehørende, når det har et fast sted i den anden medlemsstat, gennem hvilket det helt eller delvis udøver sin aktivitet, herunder især:
1.  Et skattesubjekt anses for at have et fast driftssted, hvilket omfatter et digitalt fast driftssted, i en anden medlemsstat end den jurisdiktion, hvor det er skattemæssigt hjemmehørende, når det har et fast forretningssted eller en digital tilstedeværelse i den anden medlemsstat, gennem hvilket det helt eller delvis udøver sin aktivitet, herunder især:
Ændring 39
Forslag til direktiv
Artikel 5 – stk. 1 – litra f a (nyt)
fa)  en digital platform eller enhver anden form for digital forretningsmodel baseret på indsamling og udnyttelse af oplysninger til kommercielle formål
Ændring 40
Forslag til direktiv
Artikel 5 – stk. 2 a (nyt)
2a.  Hvis et skattesubjekt, der er hjemmehørende i én jurisdiktion, giver adgang til eller tilbyder en digital platform, som f.eks. en elektronisk applikation, en database, en onlinemarkedsplads, lagerplads, eller tilbyder søgemaskine- eller reklametjenester på et websted eller i en elektronisk applikation, anses dette skattesubjekt for at have et fast digitalt driftssted i en anden medlemsstat end den jurisdiktion, hvori det er skattemæssigt hjemmehørende, såfremt skattesubjektets eller et tilknyttet selskabs samlede indtægter som følge af fjernbetalingstransaktioner hidrørende fra ovennævnte digitale platforme i den jurisdiktion, hvor det ikke er hjemmehørende, overstiger 5 000 000 EUR om året, og hvor én af følgende betingelser er opfyldt
a)  mindst 1 000 registrerede individuelle brugere per måned med bopæl i en anden medlemsstat end den jurisdiktion, hvor skattesubjektet er skattemæssigt hjemmehørende og har logget på eller har besøgt skattesubjektets digitale platform
b)  mindst 1 000 digitale kontrakter, der er indgået per måned med kunder eller brugere med bopæl i den jurisdiktion, hvor skattesubjektet ikke er hjemmehørende, i løbet af et skatteår
c)  mængden af digitalt indhold, som skattesubjektet har indsamlet i løbet af et skatteår, overstiger 10 % af koncernens samlede lagrede digitale indhold.
Kommissionen tillægges beføjelse til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 66 vedrørende ændring af dette direktiv ved at justere de faktorer, der er anført i dette stykkes litra a), b) og c) på grundlag af udviklingen i internationale aftaler.
Hvis en eller flere af de i litra a), b) og c) anførte digitale faktorer i tillæg til det i første afsnit af dette stykke fastsatte indtægtsbestemte tærskel finder anvendelse på et skattesubjekt i den relevante medlemsstat, anses skattesubjektet for at have et fast driftssted i denne medlemsstat.
Et skattesubjekt er forpligtet til at give skattemyndighederne alle relevante oplysninger for fastsættelsen af et fast driftssted eller et fast digitalt driftssted i overensstemmelse med denne artikel.
Ændring 41
Forslag til direktiv
Artikel 9 – stk. 3 – afsnit 1
Foruden de beløb, der er fradragsberettigede som omkostninger til forskning og udvikling, jf. stk. 2, kan skattesubjektet også for hvert skatteår fradrage yderligere 50 % af sådanne omkostninger, som det har pådraget sig i løbet af det pågældende år, undtagen omkostninger til flytbare materielle anlægsaktiver. Hvis omkostningerne til forskning og udvikling overstiger 20 000 000 EUR, kan skattesubjektet fradrage 25 % af det overskydende beløb.
For omkostninger til forskning og udvikling, der ikke overstiger 20 000 000 EUR, og som vedrører personale, herunder lønninger, underleverandører, vikarer og freelancere, modtager skattesubjektet et skattefradrag på 10 % af de afholdte udgifter.
Ændring 42
Forslag til direktiv
Artikel 9 – stk. 3 – afsnit 2
Uanset første afsnit kan skattesubjektet fradrage yderligere 100 % af sine omkostninger til forskning og udvikling op til 20 000 000 EUR, forudsat at skattesubjektet opfylder alle følgende betingelser:
udgår
a)  det er en ikke-børsnoteret virksomhed med mindre end 50 ansatte og en årlig omsætning og/eller et samlet årligt resultat på højst 10 000 000 EUR
b)  det har ikke været registreret i mere end fem år. Hvis skattesubjektet ikke er underlagt registrering, kan begyndelsen af perioden på fem år regnes fra det tidspunkt, hvor virksomheden enten påbegynder eller skal svare skat af sin økonomiske aktivitet
c)  det er ikke blevet dannet ved en fusion
d)  det har ikke nogen tilknyttede selskaber.
Ændring 43
Forslag til direktiv
Artikel 11
[...]
udgår
Ændring 44
Forslag til direktiv
Artikel 12 – stk. 1 – litra b
b)  50 % af repræsentationsomkostninger, op til et beløb, der ikke overstiger [x] % af indtægterne i løbet af skatteåret
b)  50 % af almindelige og nødvendige repræsentationsomkostninger, der er direkte forbundet eller associeret med skattesubjektets virksomhed, op til et beløb, der ikke overstiger [x] % af indtægterne i løbet af skatteåret
Ændring 45
Forslag til direktiv
Artikel 12 – stk. 1 – litra c
c)  overførsler af tilbageholdt overskud til en reserve, som indgår i selskabets egenkapital
c)  overførsler af tilbageholdt overskud til en reserve, som indgår i selskabets egenkapital, bortset fra overskud til en reserve tilbageholdt af andelsselskaber og andelskonsortier, både under selskabets nuværende aktivitet og efter udløbet heraf, i overensstemmelse med de nationale skatteregler
Ændring 46
Forslag til direktiv
Artikel 12 – stk. 1 – litra j a (nyt)
ja)  udgifter til modtagere i lande, der er nævnt på den europæiske liste over usamarbejdsvillige skattejurisdiktioner (også kendt som "skattelylande")
Ændring 47
Forslag til direktiv
Artikel 13 – stk. 2 – afsnit 1
Overstigende låneomkostninger er fradragsberettigede i det skatteår, hvor de pådrages, op til højst 30 % af skattesubjektets resultat før renter, skat og af- og nedskrivninger (EBITDA) eller op til højst 3 000 000 EUR, alt efter hvilket beløb der er størst.
Overstigende låneomkostninger er fradragsberettigede i det skatteår, hvor de pådrages, op til højst 10% af skattesubjektets resultat før renter, skat og af- og nedskrivninger (EBITDA) eller op til højst 1 000 000 EUR, alt efter hvilket beløb der er størst.
Ændring 48
Forslag til direktiv
Artikel 13 – stk. 2 – afsnit 2
Hvis et skattesubjekt har tilladelse til eller er forpligtet til at handle på vegne af en koncern som defineret i de nationale regler for koncernbeskatning, skal hele koncernen behandles som et skattesubjekt med henblik på denne artikel. Under sådanne omstændigheder beregnes de overstigende låneomkostninger og EBITDA for hele koncernen. Beløbet på 3 000 000 EUR vil i så tilfælde også gælde for hele koncernen.
Hvis et skattesubjekt har tilladelse til eller er forpligtet til at handle på vegne af en koncern som defineret i de nationale regler for koncernbeskatning, skal hele koncernen behandles som et skattesubjekt med henblik på denne artikel. Under sådanne omstændigheder beregnes de overstigende låneomkostninger og EBITDA for hele koncernen. Beløbet på 1 000 000 EUR vil i så tilfælde også gælde for hele koncernen.
Ændring 49
Forslag til direktiv
Artikel 13 – stk. 6
6.  Overstigende låneomkostninger, der ikke kan fradrages i et givet skatteår, fremføres uden tidsbegrænsning.
6.  Overstigende låneomkostninger, der ikke kan fradrages i et givet skatteår, fremføres i fem år.
Ændring 50
Forslag til direktiv
Artikel 14 a (ny)
Artikel 14a
Specifikke undtagelser
Overskud til en reserve tilbageholdt af andelsselskaber og andelskonsortier, både under selskabets nuværende aktivitet og efter udløbet heraf, samt ydelser fra andelsselskaber og andelskonsortier til deres egne medlemmer er fradragsberettigede, når fradraget er tilladt i henhold til nationale skatteregler.
Ændring 51
Forslag til direktiv
Artikel 29
Artikel 29
Artikel 29
Exitbeskatning
Exitbeskatning
1.   Et beløb svarende til markedsværdien af overførte aktiver på aktivernes udflytningstidspunkt, minus deres skattemæssige værdi, behandles som en optjent indtægt i følgende situationer:
I forbindelse med dette direktiv anvendes reglerne om exitbeskatning i artikel 53 i direktiv (EU) 2016/1164.
a)  når et skattesubjekt overfører aktiver fra sit hovedsæde til sit faste driftssted i en anden medlemsstat eller i et tredjeland
b)  når et skattesubjekt overfører aktiver fra sit faste driftssted i en medlemsstat til sit hovedsæde eller et andet fast driftssted i en anden medlemsstat eller i et tredjeland, for så vidt som den medlemsstat, hvor det faste driftssted er beliggende, på grund af overførslen ikke længere har ret til at beskatte de overførte aktiver
c)  når et skattesubjekt flytter sit skattemæssige hjemsted til en anden medlemsstat eller til et tredjeland, med undtagelse af de aktiver der i praksis reelt forbliver knyttet til et fast driftssted i den første medlemsstat
d)  når et skattesubjekt overfører den virksomhed, som dets faste driftssted viderefører, fra en medlemsstat til en anden medlemsstat eller til et tredjeland, for så vidt som den medlemsstat, hvor det faste driftssted er beliggende, på grund af overførslen ikke længere har ret til at beskatte de overførte aktiver.
2.  Den medlemsstat, som aktiverne, det skattemæssige hjemsted eller den virksomhed, som videreføres af et fast driftssted, overføres til, anvender den værdi, der blev fastslået af skattesubjektets eller det faste driftssteds medlemsstat, som aktivernes skattemæssige indgangsværdi.
3.  Denne artikel finder ikke anvendelse på overførsler af aktiver i forbindelse med værdipapirfinansiering og aktiver stillet som sikkerhed eller ved overførsler af aktiver med henblik på at opfylde tilsynsmæssige kapitalkrav eller på likviditetsstyring, hvis disse aktiver skal føres tilbage til den overførende enheds medlemsstat inden for en periode på 12 måneder.
Ændring 52
Forslag til direktiv
Artikel 41 – stk. 1
1.  Underskud, som er opstået hos et skattesubjekt eller hos et ikke-hjemmehørende skattesubjekts faste driftssted i et skatteår, kan fremføres og fradrages i senere skatteår, medmindre andet er bestemt i dette direktiv.
1.  Underskud, som er opstået hos et skattesubjekt eller hos et ikke-hjemmehørende skattesubjekts faste driftssted i et skatteår, kan fremføres og fradrages i senere skatteår i en periode på højst fem år.
Ændring 53
Forslag til direktiv
Artikel 42
Artikel 42
udgår
Udligning af underskud og genbeskatning
1.  Et hjemmehørende skattesubjekt, der stadig har overskud efter fradrag af egne tab i overensstemmelse med artikel 41, kan desuden fradrag tab, der er lidt i det samme skatteår af dets umiddelbart kvalificerede datterselskaber, jf. artikel 3, stk. 1, eller dets faste driftssted(er) beliggende i andre medlemsstater. Denne udligning af underskud indrømmes for en begrænset periode i overensstemmelse med denne artikels stk. 3 og 4.
2.  Fradraget skal stå i et rimeligt forhold til det hjemmehørende skattesubjekts andele i de kvalificerede datterselskaber, jf. artikel 3, stk. 1, og foretages fuldt ud for faste driftssteder. Reduktionen af det hjemmehørende skattesubjekts skattegrundlag må under ingen omstændigheder føre til et negativt beløb.
3.  Det hjemmehørende skattesubjekt skal indregne alle senere års overskud hos dets kvalificerede datterselskaber, jf. artikel 3, stk. 1, eller faste driftssteder op til det beløb, der tidligere blev fradraget som tab.
4.  Underskud, der er foretaget fradrag for efter stk. 1 og 2, genindregnes automatisk i skattesubjektets skattegrundlag i alle følgende tilfælde:
a)  hvis der ved udgangen af det femte skatteår, efter at tabene blev fradragsberettigede, ikke er genindregnet et overskud, eller hvis det genindregnede overskud ikke svarer til det fulde tab, der blev fradraget
b)  hvis det kvalificerede datterselskab, jf. artikel 3, stk. 1, sælges, afvikles eller omdannes til et fast driftssted
c)  hvis det faste driftssted sælges, afvikles eller omdannes til et datterselskab
d)  hvis moderselskabet ikke længere opfylder betingelserne i artikel 3, stk. 1.
Ændring 54
Forslag til direktiv
Artikel 45 a (ny)
Artikel 45a
Det reelle skattebidrag
Så længe den beløbsgrænse, der er fastsat i artikel 2, stk. 1, litra c), fortsat er i kraft, overvåger og offentliggør medlemsstaterne det reelle skattebidrag fra små og mellemstore virksomheder og multinationale virksomheder på tværs af medlemsstaterne, således at medlemsstaterne kan sikre lige konkurrencevilkår for tilsvarende virksomheder inden for Unionen og mindske de administrative byrder og omkostninger for små og mellemstore virksomheder.
Ændring 55
Forslag til direktiv
Artikel 53 – stk. 1 – afsnit 1
Uanset artikel 8, litra c) og d), er et skattesubjekt ikke fritaget for skat af udenlandsk indkomst, som skattesubjektet har modtaget i forbindelse med udbytteudlodning fra en enhed i et tredjeland eller i provenu ved afhændelse af andele i en enhed i et tredjeland, hvis den pågældende enhed i det land, hvor den er skattemæssigt hjemmehørende, er underlagt en lovbestemt selskabsskattesats, som er lavere end halvdelen af den lovbestemte skattesats, som skattesubjektet ville være underlagt i forbindelse med en sådan udenlandsk indkomst i den medlemsstat, det er skattemæssigt hjemmehørende i.
Uanset artikel 8, litra c) og d), er et skattesubjekt ikke fritaget for skat af udenlandsk indkomst, der ikke hidrører fra aktiv virksomhed, og som skattesubjektet har modtaget i forbindelse med udbytteudlodning fra en enhed i et tredjeland eller i provenu ved afhændelse af andele i en enhed i et tredjeland, hvis den pågældende enhed i det land, hvor den er skattemæssigt hjemmehørende, er underlagt en lovbestemt selskabsskattesats, som er lavere end 15 %, som skattesubjektet ville være underlagt i forbindelse med en sådan udenlandsk indkomst i den medlemsstat, det er skattemæssigt hjemmehørende i.
Ændring 56
Forslag til direktiv
Artikel 53 – stk. 2
2.  Ved anvendelse af stk. 1 pålægges skattesubjektet skat af den udenlandske indkomst, idet det beløb, der er betalt i skat i tredjelandet, fradrages skattetilsvaret i den medlemsstat, hvor skattesubjektet er skattemæssigt hjemmehørende. Fradraget må ikke overstige det skattebeløb, der blev beregnet inden fradraget, og som blev betalt af den indkomst, der kan beskattes.
2.  Ved anvendelse af stk. 1 pålægges skattesubjektet skat af den udenlandske indkomst, idet det beløb, der er betalt i skat i tredjelandet, fradrages skattetilsvaret i den medlemsstat, hvor skattesubjektet er skattemæssigt hjemmehørende. Fradraget må ikke overstige det skattebeløb, der blev beregnet inden fradraget, og som blev betalt af den indkomst, der kan beskattes. For at kunne nyde godt af fradraget kræves det, at skattesubjektet over for sine skattemyndigheder kan bevise, at den udenlandske indkomst hidrører fra en aktiv virksomhed, hvilket kan ske ved hjælp af en attest fra de udenlandske skattemyndigheder.
Ændring 57
Forslag til direktiv
Artikel 58
Artikel 58
Artikel 58
Generel regel om bekæmpelse af misbrug
Generel regel om bekæmpelse af misbrug
1.   Ved beregning af skattegrundlaget efter reglerne i dette direktiv ser en medlemsstat bort fra arrangementer eller serier af arrangementer, der er tilrettelagt med det hovedformål at opnå en skattefordel, som virker mod formålet og hensigten med dette direktiv, og således ikke er reelle under hensyntagen til alle relevante faktiske forhold og omstændigheder. Et arrangement kan omfatte flere trin eller dele.
I forbindelse med dette direktiv anvendes den generelle regel om exitbeskatning i direktiv (EU) 2016/1164.
2.  I forbindelse med stk. 1 betragtes et arrangement eller serier af arrangementer som værende ikke reelle, i det omfang de ikke er tilrettelagt af velbegrundede kommercielle årsager, der afspejler den økonomiske virkelighed.
3.  Hvor der ses bort fra arrangementer eller serier af arrangementer, jf. stk. 1, behandles disse i forbindelse med beregningen af skattegrundlaget med henvisning til deres økonomiske substans.
Ændring 58
Forslag til direktiv
Artikel 59 – stk. 1 – afsnit 1 – indledning
En enhed eller et fast driftssted, hvis overskud ikke er skattepligtigt eller er skattefritaget i den medlemsstat, som hovedkontoret er beliggende i, behandles som et kontrolleret udenlandsk selskab, når følgende betingelser er opfyldt:
Et skattesubjekts medlemsstat behandler en enhed eller et fast driftssted, hvis overskud ikke er skattepligtigt eller er skattefritaget i den pågældende medlemsstat, som et kontrolleret udenlandsk selskab, hvis følgende betingelser er opfyldt:
Ændring 59
Forslag til direktiv
Artikel 59 – stk. 1 – afsnit 1 – litra b
b)  den reelle selskabsskat, som enheden eller det permanente driftssted betaler af sit overskud, er lavere end forskellen mellem den selskabsskat, der ville blive pålagt enhedens eller det permanentet driftssteds overskud efter reglerne i dette direktiv, og den reelle selskabsskat, som enheden eller det faste driftssted har betalt af dette overskud.
b)  enhedens overskud er genstand for en selskabsskattesats, der er lavere end 15 %. Denne sats vurderes på grundlag af overskuddet inden indførelsen af de arrangementer, som disse lande har indført for at mindske det skattegrundlag, som satsen anvendes på. Satsen revideres hvert år på grundlag af den økonomiske udvikling inden for verdenshandelen.
Ændring 60
Forslag til direktiv
Artikel 59 – stk. 1 – afsnit 2
I forbindelse med første afsnit, litra b), tages der ved beregningen af den selskabsskat, som ville være pålagt enhedens overskud efter reglerne i dette direktiv i skattesubjektets medlemsstat, ikke højde for det overskud, som er opnået af det faste driftssted for en enhed, der ikke er skattepligtig eller er skattefritaget i det kontrollerede udenlandske selskabs jurisdiktion.
udgår
Ændring 61
Forslag til direktiv
Artikel 59 – stk. 2
2.  Hvis en enhed eller et fast driftssted behandles som et kontrolleret udenlandsk selskab efter stk. 1, skal enheden eller det faste driftssted svare skat af ikke-udloddet indkomst, i det omfang den hidrører fra følgende kategorier:
2.  Hvis en enhed eller et fast driftssted behandles som et kontrolleret udenlandsk selskab i henhold til stk. 1, skal medlemsstaten i skattegrundlaget medregne følgende:
a)  enhedens ikkeudloddede indkomst eller indkomst fra det faste driftssted, der stammer fra følgende kategorier:
a)   renter eller anden indkomst fra finansielle aktiver
i)   renter eller anden indkomst fra finansielle aktiver
b)   royalties eller anden indkomst fra intellektuel ejendomsret
ii)   royalties eller anden indkomst fra intellektuel ejendomsret
c)   dividende og indkomst fra afhændelse af andele
iii)   dividende og indkomst fra afhændelse af andele
d)   indkomst fra finansiel leasing
iv)   indkomst fra finansiel leasing
e)   indkomst fra forsikrings- og bankvirksomhed samt anden finansiel virksomhed
v)   indkomst fra forsikrings- og bankvirksomhed samt anden finansiel virksomhed
f)   indkomst fra faktureringsselskaber, der opnår indkomst fra salg og tjenesteydelser, der købes af og sælges af tilknyttede selskaber, og som bidrager med ingen eller ringe økonomisk værdi.
vi)   indkomst fra faktureringsselskaber, der opnår indkomst fra salg og tjenesteydelser, der købes af og sælges af tilknyttede selskaber, og som bidrager med ingen eller ringe økonomisk værdi.
Første afsnit anvendes ikke på et kontrolleret udenlandsk selskab, der er hjemmehørende eller beliggende i en medlemsstat eller et i tredjeland, der er part i EØS-aftalen, forudsat at det kontrollerede udenlandske selskab er blevet oprettet af velbegrundede økonomiske årsager, der afspejler den økonomiske virkelighed. I forbindelse med denne artikel anses det kontrollerede udenlandske selskabs aktiviteter for at afspejle den økonomiske virkelighed, for så vidt som denne aktivitet understøttes af passende personale, udstyr, aktiver og lokaler.
Dette punkt finder ikke anvendelse, når det kontrollerede udenlandske selskab viderefører en væsentlig økonomisk aktivitet, der understøttes af personale, udstyr, aktiver og lokaler, som det fremgår af de relevante faktiske forhold og omstændigheder. Hvis det kontrollerede udenlandske selskab er hjemmehørende eller beliggende i et tredjeland, der ikke er part i EØS-aftalen, kan medlemsstaterne beslutte at undlade at anvende det foregående afsnit,
b)  enhedens ikkeudloddede indkomst eller indkomst fra faste driftssteder, der hidrører fra arrangementer, der ikke er reelle, og som udelukkende er oprettet med det hovedformål at opnå en skattefordel.
I forbindelse med dette punkt betragtes et arrangement eller en serie af arrangementer som ikkereelle, i det omfang enheden eller det faste driftssted ikke ville eje aktiverne eller ikke ville have påtaget sig den risiko, der genererer alle eller dele af dens indkomst, hvis den ikke havde været kontrolleret af et selskab, hvor de ledelsesopgaver, som vedrører disse aktiver og risici, varetages og er medvirkende til skabelsen af den kontrollerede enheds indkomst.
Ændring 62
Forslag til direktiv
Artikel 59 – stk. 3 – afsnit 1
En enhed eller et fast driftssted behandles ikke som et kontrolleret udenlandsk selskab efter stk. 1, hvis højst en tredjedel af den indkomst, der optjenes af enheden eller det faste driftssted, falder ind under kategorierne i stk. 2, litra a) til f).
Hvis et skattesubjekts skattegrundlag efter reglerne i en medlemsstat beregnes i henhold til stk. 2, litra a), kan medlemsstaten vælge ikke at behandle en enhed eller et fast driftssted som et kontrolleret udenlandsk selskab i henhold til stk. 1, hvis en tredjedel eller mindre af den indkomst, der tilfalder enheden eller det faste driftssted, falder ind under en af kategorierne i stk. 2, litra a).
Ændring 63
Forslag til direktiv
Artikel 59 – stk. 3 – afsnit 2
Finansielle selskaber behandles ikke som kontrollerede udenlandske selskaber efter stk. 1, hvis højst en tredjedel af den indkomst under stk. 2, litra a) til f), der optjenes af enheden eller det faste driftssted, stammer fra transaktioner med skattesubjektet eller dets tilknyttede selskaber.
Hvis et skattesubjekts skattegrundlag efter reglerne i en medlemsstat beregnes i henhold til stk. 2, litra a), kan medlemsstaten vælge ikke at behandle finansielle selskaber som kontrollerede udenlandske selskaber, hvis en tredjedel eller mindre af enhedens indkomst fra kategorierne i stk. 2, litra a), hidrører fra transaktioner med skattesubjektet eller dets tilknyttede selskaber.
Ændring 64
Forslag til direktiv
Artikel 59 – stk. 3 a (nyt)
3a.  Medlemsstaterne kan undtage en enhed eller et fast driftssted fra anvendelsesområdet for stk. 2, litra b):
a)  med et regnskabsmæssigt overskud på højst 750 000 EUR og ikkedriftsmæssige indtægter på højst 75 000 EUR, eller
b)  hvis regnskabsmæssige overskud udgør højst 10 % af enhedens eller det faste driftssteds driftsomkostninger for den pågældende skatteperiode.
I forbindelse med første afsnit, litra b), må driftsomkostningerne ikke omfatte omkostninger til varer, der sælges uden for det land, hvor enheden er skattemæssigt hjemmehørende, eller hvor det faste driftssted er beliggende, og betalinger til tilknyttede selskaber.
Ændring 65
Forslag til direktiv
Artikel 61
Artikel 61
Artikel 61
Hybride mismatch
Hybride mismatch
I det omfang et hybridt mismatch mellem medlemsstater fører til et dobbelt fradrag af den samme betaling eller de samme udgifter eller tab, ydes fradraget alene i den medlemsstat, som denne betaling stammer fra, hvor udgifterne er pådraget eller tabene er lidt.
I forbindelse med dette direktiv anvendes reglerne om hybride mismatch i artikel 9 i direktiv (EU) 2016/1164.
I det omfang et hybridt mismatch, der involverer et tredjeland, fører til et dobbelt fradrag af den samme betaling, de samme udgifter eller tab, nægter den berørte medlemsstat fradrag af sådanne betalinger, udgifter eller tab, medmindre tredjelandet allerede har gjort det samme.
I det omfang et hybridt mismatch mellem medlemsstater fører til et fradrag uden medregning, nægter betalerens medlemsstat fradrag af en sådan betaling.
I det omfang et hybridt mismatch, der involverer et tredjeland, fører til fradrag uden medregning:
a)  hvis betalingen stammer fra en medlemsstat, nægter denne medlemsstat fradraget, eller
b)  hvis betalingen stammer fra et tredjeland, kræver den berørte medlemsstat, at skattesubjektet medregner denne betaling i skattegrundlaget, medmindre tredjelandet allerede har nægtet fradraget eller krævet medregning af betalingen.
I det omfang et hybridt mismatch mellem medlemsstater, der involverer et fast driftssted, fører til ikke-beskatning uden medregning, kræver den medlemsstat, som skattesubjektet er skattemæssigt hjemmehørende i, at skattesubjektet medregner den indkomst, der hidrører fra det faste driftssted, i sit skattegrundlag.
I det omfang et hybridt mismatch, som involverer et fast driftssted beliggende i et tredjeland, fører til ikke-beskatning uden medregning, kræver den berørte medlemsstat, at skattesubjektet medregner den indkomst, der hidrører fra det faste driftssted i tredjelandet, i sit skattegrundlag.
4.  I det omfang et skattesubjekts betaling til et tilknyttet selskab i et tredjeland modregnes direkte eller indirekte i en betaling, udgifter eller tab, der som følge af et hybridt mismatch er fradragsberettiget i to forskellige jurisdiktioner uden for Unionen, nægter skattesubjektets medlemsstat fradrag for skattesubjektets betaling til et tilknyttet selskab i et tredjeland i skattegrundlaget, medmindre et af de involverede tredjelande allerede har nægtet fradrag af den betaling eller de udgifter eller tab, som ville være fradragsberettigede i to forskellige jurisdiktioner.
5.  I det omfang den tilsvarende medregning af en fradragsberettiget betaling fra et skattesubjekt til et tilknyttet selskab i et tredjeland modregnes direkte eller indirekte i en betaling, der som følge af et hybridt mismatch ikke medregnes i betalerens skattegrundlag, nægter skattesubjektets medlemsstat fradrag for skattesubjektets betaling til et tilknyttet selskab i et tredjeland i skattegrundlaget, medmindre et af de involverede tredjelande allerede har nægtet fradrag af den ikke-medregnede betaling.
6.  I det omfang et hybridt mismatch fører til et nedslag for indeholdt skat på en betaling afledt af et overført finansielt instrument til mere end en af de involverede parter, begrænser skattesubjektets medlemsstat omfanget af dette nedslag i forhold til den nettoindkomst, der knytter sig til denne betaling.
7.  I forbindelse med denne artikel forstås ved "betaleren" den enhed eller det faste driftssted, som betalingen hidrører fra, hvor udgifterne er pådraget eller tabene er lidt.
Ændring 66
Forslag til direktiv
Artikel 61 a – overskrift
Mismatch mellem skattemæssige hjemsteder
Omvendte hybride mismatch
Ændring 67
Forslag til direktiv
Artikel 61 a – stk. 1
I det omfang et skattesubjekt, som er skattemæssigt hjemmehørende i både en medlemsstat og i et tredjeland, har betalinger, udgifter eller tab, der efter den pågældende medlemsstats og tredjelands love er fradragsberettiget i skattegrundlaget i begge jurisdiktioner, og denne betaling eller disse udgifter eller tab i skattesubjektets medlemsstat kan modsvares i skattepligtig indkomst, der ikke medregnes i tredjelandet, nægter skattesubjektets medlemsstat fradrag for betalingen, udgifterne eller tabene, medmindre tredjelandet allerede har gjort det samme.
Med henblik på anvendelsen af dette direktiv behandler medlemsstaterne omvendte hybride mismatch i overensstemmelse med artikel 9a i direktiv (EU) 2016/1164.
Ændring 68
Forslag til direktiv
Artikel 65 a (ny)
Artikel 65a
Europæisk skatteidentifikationsnummer
Kommissionen forelægger senest inden den 31. december 2018 et lovgivningsmæssigt forslag om et harmoniseret, fælles europæisk skatteidentifikationsnummer med henblik på at gøre automatisk udveksling af skatteoplysninger mere effektiv og pålidelig inden for Unionen.
Ændring 69
Forslag til direktiv
Artikel 65 b (ny)
Artikel 65b
Obligatorisk og automatisk udveksling af oplysninger om skatteanliggender
Med henblik på at sikre fuld gennemsigtighed og en korrekt anvendelse af dette direktiv er udveksling af oplysninger om skatteanliggender automatisk og obligatorisk, således som det er fastsat i Rådets direktiv 2011/16/EU1a.
Medlemsstaterne afsætter tilstrækkelige finansielle, ekspertisemæssige og menneskelige ressourcer til deres nationale skatteforvaltninger samt midler til uddannelse af skatteforvaltningernes personale med fokus på grænseoverskridende samarbejde om skatteanliggender og på automatisk udveksling af oplysninger for at sikre fuld gennemførelse af dette direktiv.
____________
1a Rådets direktiv 2011/16/EU af 15. februar 2011 om administrativt samarbejde på beskatningsområdet og om ophævelse af direktiv 77/799/EØF (EUT L 64 af 11.3.2011, s. 1).
Ændring 70
Forslag til direktiv
Artikel 66 – stk. 2
2.  De beføjelser til at vedtage delegerede retsakter, der er omhandlet i artikel 2, stk. 5, artikel 4, stk. 5, artikel 11, stk. 6, artikel 32, stk. 5, og artikel 40 tillægges Kommissionen for en ubegrænset periode fra datoen for dette direktivs ikrafttræden.
2.  De beføjelser til at vedtage delegerede retsakter, der er omhandlet i artikel 2, stk. 5, artikel 4, stk. 5, artikel 5, stk. 2a, artikel 32, stk. 5, og artikel 40 tillægges Kommissionen for en ubegrænset periode fra datoen for dette direktivs ikrafttræden.
Ændring 71
Forslag til direktiv
Artikel 66 – stk. 3
3.  Delegationen af beføjelser omhandlet i artikel 2, stk. 5, artikel 4, stk. 5, artikel 11, stk. 6, artikel 32, stk. 5 og artikel 40 kan til enhver tid tilbagekaldes af Rådet. En afgørelse om tilbagekaldelse bringer delegationen af de beføjelser, der er angivet i den pågældende afgørelse, til ophør. Den får virkning dagen efter offentliggørelsen af afgørelsen i Den Europæiske Unions Tidende eller på et senere tidspunkt, der angives i afgørelsen. Den berører ikke gyldigheden af delegerede retsakter, der allerede er i kraft.
3.  Delegationen af beføjelser omhandlet i artikel 2, stk. 5, artikel 4, stk. 5, artikel 5, stk. 2a, artikel 32, stk. 5 og artikel 40 kan til enhver tid tilbagekaldes af Rådet. En afgørelse om tilbagekaldelse bringer delegationen af de beføjelser, der er angivet i den pågældende afgørelse, til ophør. Den får virkning dagen efter offentliggørelsen af afgørelsen i Den Europæiske Unions Tidende eller på et senere tidspunkt, der angives i afgørelsen. Den berører ikke gyldigheden af delegerede retsakter, der allerede er i kraft.
Ændring 72
Forslag til direktiv
Artikel 66 – stk. 5
5.  En delegeret retsakt vedtaget efter artikel 2, stk. 5, artikel 4, stk. 5, artikel 11, stk. 6, artikel 32, stk. 5 og artikel 40 træder kun i kraft, hvis Rådet ikke har gjort indsigelse inden for en frist på to måneder fra meddelelsen af den pågældende retsakt, eller hvis Rådet inden udløbet af denne frist har informeret Kommissionen om, at den ikke agter at gøre indsigelse. Fristen kan forlænges med [to måneder] på Rådets initiativ.
5.  En delegeret retsakt vedtaget efter artikel 2, stk. 5, artikel 4, stk. 5, artikel 5, stk. 2a, artikel 32, stk. 5 og artikel 40 træder kun i kraft, hvis Rådet ikke har gjort indsigelse inden for en frist på to måneder fra meddelelsen af den pågældende retsakt, eller hvis Rådet inden udløbet af denne frist har informeret Kommissionen om, at den ikke agter at gøre indsigelse. Fristen kan forlænges med [to måneder] på Rådets initiativ.
Ændring 73
Forslag til direktiv
Artikel 66 a (ny)
Artikel 66a
Foranstaltninger til bekæmpelse af misbrug af beskatningsoverenskomster
Medlemsstaterne skal ændre deres bilaterale beskatningsoverenskomster i overensstemmelse med dette direktiv for at sikre, at sådanne overenskomster indeholder:
a)  en klausul, der sikrer, at begge parter i aftalen forpligter sig til at fastlægge bestemmelser, i henhold til hvilke der skal betales skat på det sted, hvor der finder økonomiske aktiviteter sted, og hvor der skabes værdi
b)  et tillæg, der præciserer, at formålet med bilaterale beskatningsoverenskomster, foruden at undgå dobbeltbeskatning, også er at bekæmpe skatteunddragelse og skatteundgåelse
c)  en generel antimisbrugsklausul baseret på en prøvning af hovedformålet.
Ændring 74
Forslag til direktiv
Artikel 68 a (ny)
Artikel 68a
Overvågning
Kommissionen overvåger og offentliggør sine konklusioner om den ensartede gennemførelse af dette direktiv med henblik på at sikre, at medlemsstaterne fortolker dens foranstaltninger på en ensartet måde.
Ændring 75
Forslag til direktiv
Artikel 69
Artikel 69
Artikel 69
Evaluering
Gennemførelsesrapport og gennemgang
Kommissionen gennemgår fem år efter ikrafttrædelsen af dette direktiv anvendelsen heraf og forelægger Rådet en rapport om gennemførelsen af dette direktiv.
Kommissionen vurderer fem år efter ikrafttrædelsen af dette direktiv anvendelsen heraf.
Uanset stk. 1 undersøger Kommissionen tre år efter ikrafttrædelsen af dette direktiv anvendelsen af artikel 11 med henblik på eventuelle justeringer af definitionen og kalibreringen af fradraget for vækst og investeringer. Kommissionen foretager en grundig analyse af, hvordan dette fradrag kan tilskynde selskaber, som valgfrit kan anvende reglerne i dette direktiv, til at finansiere deres aktiviteter med egenkapital.
Kommissionen forelægger konklusionerne i en gennemførelsesrapport for Europa-Parlamentet og Rådet. Rapporten skal indeholde en analyse af alle følgende elementer:
a)   virkningerne af dette system for medlemsstaternes skatteindtægter
b)  fordele og ulemper ved systemet for små og mellemstore virksomheder
c)   følgerne for en rimelig skatteinddrivelse i medlemsstaterne
d)   konsekvenserne for det indre marked som helhed, især med hensyn til en mulig fordrejning af konkurrencen mellem virksomheder, der er underlagt de nye bestemmelser, der er fastsat i dette direktiv
e)   antallet af virksomheder, der er omfattet i overgangsperioden.
Kommissionen gennemgår ti år efter ikrafttrædelsen af dette direktiv anvendelsen heraf og forelægger Europa-Parlamentet og Rådet en rapport om gennemførelsen af dette direktiv.
Kommissionen meddeler sine konklusioner til medlemsstaterne, så disse kan tage dem i betragtning ved udformningen og gennemførelsen af de nationale selskabsskattesystemer.
Kommissionen meddeler sine konklusioner i en rapport til Europa-Parlamentet og medlemsstaterne, så disse kan tage konklusionerne i betragtning ved udformningen og gennemførelsen af de nationale selskabsskattesystemer, om nødvendigt ledsaget af et lovgivningsforslag om ændring af dette direktiv.
Ændring 76
Forslag til direktiv
Artikel 70 – stk. 1 – afsnit 1
Medlemsstaterne vedtager og offentliggør senest den 31. december 2018 de love og administrative bestemmelser, der er nødvendige for at efterkomme dette direktiv. De tilsender straks Kommissionen disse love og bestemmelser.
Medlemsstaterne vedtager og offentliggør senest den 31. december 2019 de love og administrative bestemmelser, der er nødvendige for at efterkomme dette direktiv. De tilsender straks Kommissionen disse love og bestemmelser.
Ændring 77
Forslag til direktiv
Artikel 70 – stk. 1 – afsnit 2
De anvender disse love og bestemmelser fra den 1. marts 2019.
De anvender disse love og bestemmelser fra den 1. januar 2020.
Seneste opdatering: 6. november 2018Juridisk meddelelse