Indeks 
Vedtagne tekster
Onsdag den 17. januar 2018 - StrasbourgEndelig udgave
Kontrol med udførsel, overførsel, mæglervirksomhed, teknisk assistance og transit i forbindelse med produkter med dobbelt anvendelse ***I
 Udnævnelse af et medlem af Revisionsretten – Eva Lindström
 Udnævnelse af et medlem af Revisionsretten – Tony James Murphy
 Fremme af anvendelsen af energi fra vedvarende energikilder (omarbejdning) ***I
 Energieffektivitet ***I
 Forvaltning af energiunionen ***I

Kontrol med udførsel, overførsel, mæglervirksomhed, teknisk assistance og transit i forbindelse med produkter med dobbelt anvendelse ***I
PDF 538kWORD 94k
Europa-Parlamentets ændringer af 17. januar 2018 om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om en EU-ordning for kontrol med udførsel, overførsel, mæglervirksomhed, teknisk assistance og transit i forbindelse med produkter med dobbelt anvendelse (omarbejdning) (COM(2016)0616 – C8-0393/2016 – 2016/0295(COD))(1)
P8_TA(2018)0006A8-0390/2017

(Almindelig lovgivningsprocedure - omarbejdning)

Kommissionens forslag   Ændring
Ændring 1
Forslag til forordning
Betragtning 3
(3)  Et effektivt fælles system til kontrol med udførslen af produkter med dobbelt anvendelse er derfor nødvendigt for at leve op til medlemsstaternes og Unionens internationale forpligtelser og ansvar, navnlig med hensyn til ikke-spredning.
(3)  Et effektivt fælles system til kontrol med udførslen af produkter med dobbelt anvendelse er derfor nødvendigt for at leve op til medlemsstaternes og Unionens internationale forpligtelser og ansvar, navnlig med hensyn til ikke-spredning og menneskerettigheder.
Ændring 2
Forslag til forordning
Betragtning 5
(5)  Da der er opstået nye kategorier af produkter med dobbelt anvendelse, og som reaktion på en opfordring fra Europa-Parlamentet og , at der har været tegn på, at visse cyberovervågningsteknologier, udført fra Unionen, er blevet misbrugt af personer, der har medvirket til eller været ansvarlige for at give ordre til eller for at begå alvorlige krænkelser af menneskerettighederne eller den humanitære folkeret i situationer med væbnet konflikt eller intern undertrykkelse, er det hensigtsmæssigt at kontrollere udførslen af sådanne teknologier for at beskytte den offentlige sikkerhed og moral. Disse foranstaltninger bør ikke gå videre end hvad der er forholdsmæssigt. De bør især ikke forhindre udførsel af informations- og kommunikationsteknologi til legitime formål, herunder retshåndhævelse og forskning i internetsikkerhed. Kommissionen vil i snævert samråd med medlemsstaterne og de berørte parter udarbejde retningslinjer for, hvorledes disse kontrolforanstaltninger skal finde anvendelse i praksis.
(5)  Der er fremkommet en ny kategori af produkter med dobbelt anvendelse i form af visse cyberovervågningsprodukter, som er blevet anvendt på en måde, der griber direkte ind i menneskerettighederne, herunder retten til privatlivets fred, retten til beskyttelse af personoplysninger, ytringsfriheden og forsamlings- og foreningsfriheden, ved at overvåge eller udtrække data uden dataejerens udtrykkelige, informerede og utvetydige samtykke og/eller ved at sætte det berørte system ud af drift eller skade det. Som reaktion på en opfordring fra Europa-Parlamentet og på beviser for, at visse cyberovervågningsprodukter er blevet misbrugt af personer, der har medvirket til eller været ansvarlige for at give ordre til eller for at begå alvorlige krænkelser af den internationale menneskerettighedslovgivning eller den humanitære folkeret i lande, hvor der er registreret sådanne krænkelser, er det hensigtsmæssigt at kontrollere udførslen af sådanne produkter. Kontrolforanstaltningerne bør være baseret på klart definerede kriterier. Disse foranstaltninger bør ikke gå videre, end hvad der er nødvendigt og forholdsmæssigt. De bør især ikke forhindre udførsel af informations- og kommunikationsteknologi til legitime formål, herunder retshåndhævelse og forskning i netværk og internetsikkerhed, med henblik på godkendt afprøvning eller beskyttelse af informationssikkerhedssystemer. Kommissionen vil i snævert samråd med medlemsstaterne og de berørte parter fremlægge retningslinjer for, hvorledes disse kontrolforanstaltninger skal anvendes i praksis efter denne forordnings ikrafttræden. Ved alvorlige krænkelser af menneskerettighederne forstås situationer som dem, der er beskrevet i kapitel 2, sektion 2, punkt 2.6, i brugervejledningen til Rådets fælles holdning 2008/944/FUSP1a, som Udenrigsrådet godkendte den 20. juli 2015.
_______________________
1a Rådets fælles holdning 2008/944/FUSP af 8. december 2008 om fælles regler for kontrol med eksport af militærteknologi og -udstyr (EUT L 335 af 13.12.2008, s. 99).
Ændring 3
Forslag til forordning
Betragtning 6
(6)  Det er således også nødvendigt at revidere definitionen af produkter med dobbelt anvendelse og at indføre en definition af cyberovervågningsteknologi. Det bør ligeledes præciseres, at kriterierne for vurdering i forbindelse med kontrol med udførsel af produkter med dobbelt anvendelse omfatter betragtninger vedrørende deres mulige misbrug i forbindelse med terrorhandlinger eller menneskerettighedskrænkelser.
(6)  Det er således også nødvendigt at indføre en definition af cyberovervågningsprodukter. Det bør ligeledes præciseres, at kriterierne for vurdering i forbindelse med kontrol med udførsel af cyberovervågningsprodukter tager hensyn til disse produkters direkte eller indirekte indvirkning på menneskerettighederne som anført i brugervejledningen til Rådets fælles holdning 2008/944/FUSP. Der bør nedsættes en teknisk arbejdsgruppe, der skal udarbejde vurderingskriterierne i samarbejde med EU-Udenrigstjenesten og Rådets menneskerettighedsgruppe. Der bør endvidere sammensættes en uafhængig ekspertgruppe inden for denne tekniske arbejdsgruppe. Vurderingskriterierne bør være offentlige og let tilgængelige.
Ændring 4
Forslag til forordning
Betragtning 6 a (ny)
(6a)  Med henblik på anvendelsen af denne forordning bør definitionen af cyberovervågningsteknologi omfatte aflytningsudstyr til telekommunikation, intrusionsoftware, overvågningscentre, lovlige aflytningssystemer og hermed forbundne datalagringssystemer, anordninger til afkodning af kryptering, gendannelse af data fra harddiske, omgåelse af passwordbeskyttelse og analyse af biometriske data samt systemer til overvågning af IP-net.
Ændring 5
Forslag til forordning
Betragtning 6 b (ny)
(6b)  Med hensyn til kriterierne for vurdering af respekten for menneskerettighederne er det relevant at henvise til verdenserklæringen om menneskerettigheder, Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder, den europæiske konvention til beskyttelse af menneskerettigheder og grundlæggende frihedsrettigheder, FN's Menneskerettighedsråds resolution om retten til privatlivets fred af 23. marts 2017 og de vejledende principper om erhvervslivet og menneskerettigheder: gennemførelse af FN's ramme for "beskyttelse, overholdelse og afhjælpning", rapporten fra FN's særlige rapportør om retten til privatlivets fred af 24. marts 2017, rapporten fra den særlige rapportør om fremme og beskyttelse af menneskerettighederne og de grundlæggende frihedsrettigheder i forbindelse med terrorbekæmpelse af 21. februar 2017 og Den Europæiske Menneskerettighedsdomstols dom i sagen Zakharov mod Rusland af 4. december 2015;
Ændring 6
Forslag til forordning
Betragtning 7 a (ny)
(7a)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/6791a (den generelle databeskyttelsesforordning) pålægger de dataansvarlige og databehandlerne at træffe tekniske foranstaltninger til at sikre et sikkerhedsniveau, der passer til risikoen ved behandling, bl.a. ved at kryptere personoplysninger. Da det i forordningen er fastlagt, at den gælder for behandling af personoplysninger, uanset om behandlingen finder sted inden for Unionen eller ej, har Unionen et stærkt incitament til at fjerne krypteringsprodukter fra kontrollisten for at lette gennemførelsen af forordningen og gøre europæiske virksomheder mere konkurrencedygtige i denne sammenhæng. Desuden står den nuværende grad af krypteringskontrol i modsætning til det forhold, at kryptering er et vigtigt middel til at sikre, at borgere, virksomheder og myndigheder kan beskytte deres data mod kriminelle og andre ondsindede aktører, garantere sikker adgang til tjenester, der er afgørende for, at det digitale indre marked fungerer, og muliggøre sikker kommunikation, som er nødvendig for at beskytte retten til privatlivets fred, retten til beskyttelse af personoplysninger og retten til ytringsfrihed, navnlig for menneskerettighedsforkæmpere.
_______________________
1aEuropa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/679 af 27. april 2016 om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger og om fri udveksling af sådanne oplysninger og om ophævelse af direktiv 95/46/EF (generel databeskyttelsesforordning).
Ændring 7
Forslag til forordning
Betragtning 9
(9)  Anvendelsesområdet for bredtfavnende kontrol (catch-all control), som under særlige omstændigheder finder anvendelse på produkter med dobbelt anvendelse, bør præciseres og harmoniseres samt tage behørigt hensyn til risikoen for terrorisme og menneskerettighedskrænkelser. Der bør gennem en passende udveksling af oplysninger og konsultationer om bredtfavnende kontrol sikres en effektiv og ensartet kontrol i hele Unionen. Målrettet bredtfavnende kontrol bør også på visse betingelser finde anvendelse på udførsel af cyberovervågningsteknologi.
(9)  Anvendelsesområdet for bredtfavnende kontrol (catch-all control), som under særlige omstændigheder finder anvendelse på ikke-opførte cyberovervågningsprodukter, bør præciseres og harmoniseres. Der bør gennem en passende udveksling af oplysninger og konsultationer om bredtfavnende kontrol sikres en effektiv og ensartet kontrol i hele Unionen. Udvekslingen af oplysninger bør omfatte støtte til udvikling af en offentlig platform og indsamling af oplysninger fra den private sektor, offentlige institutioner og civilsamfundsorganisationer.
Ændring 8
Forslag til forordning
Betragtning 10
(10)  Definitionen af mægler bør ligeledes revideres for at undgå omgåelse af kontrol i forbindelse med mæglervirksomhed, der udøves af personer, som er omfattet af Unionens jurisdiktion. Kontrol af mæglervirksomhed bør harmoniseres for at sikre en effektiv og ensartet anvendelse i hele Unionen og bør også finde anvendelse for at undgå terrorhandlinger og menneskerettighedskrænkelser.
(10)  Definitionen af mægler bør ligeledes revideres for at undgå omgåelse af kontrol i forbindelse med mæglervirksomhed, der udøves af personer, som er omfattet af Unionens jurisdiktion. Kontrol af mæglervirksomhed bør harmoniseres for at sikre en effektiv og ensartet anvendelse i hele Unionen og bør også finde anvendelse for at undgå menneskerettighedskrænkelser.
Ændring 9
Forslag til forordning
Betragtning 11
(11)  Det blev med Lissabontraktatens ikrafttræden præciseret, at grænseoverskridende levering af teknisk assistance er underlagt Unionens kompetence. Det er derfor hensigtsmæssigt at præcisere de kontrolforanstaltninger, der finder anvendelse på teknisk assistance, og at indføre en definition af sådanne tjenester. Af hensyn til effektiviteten og ensartetheden bør kontrollen ved levering af teknisk assistance harmoniseres, og den bør også finde anvendelse for at forebygge terrorhandlinger og menneskerettighedskrænkelser.
(11)  Det blev med Lissabontraktatens ikrafttræden præciseret, at grænseoverskridende levering af teknisk assistance er underlagt Unionens kompetence. Det er derfor hensigtsmæssigt at præcisere de kontrolforanstaltninger, der finder anvendelse på teknisk assistance, og at indføre en definition af sådanne tjenester. Af hensyn til effektiviteten og ensartetheden bør kontrollen forud for levering af teknisk assistance harmoniseres, og den bør også finde anvendelse for at forebygge menneskerettighedskrænkelser.
Ændring 10
Forslag til forordning
Betragtning 12
(12)  Forordning (EF) nr. 428/2009 giver medlemsstaternes myndigheder mulighed for i det konkrete tilfælde at forbyde transit af ikke-fællesskabsprodukter med dobbelt anvendelse, når de på baggrund af efterretninger eller andre kilder har rimelig begrundet mistanke om, at produkterne helt eller delvis er eller kan være bestemt til spredning af masseødelæggelsesvåben eller disses fremføringsmidler. Af hensyn til effektiviteten og ensartetheden bør kontrollen ved transit harmoniseres, og den bør også finde anvendelse for at forebygge terrorhandlinger og menneskerettighedskrænkelser.
(12)  Forordning (EF) nr. 428/2009 giver medlemsstaternes myndigheder mulighed for i det konkrete tilfælde at forbyde transit af ikke-fællesskabsprodukter med dobbelt anvendelse, når de på baggrund af efterretninger eller andre kilder har rimelig begrundet mistanke om, at produkterne helt eller delvis er eller kan være bestemt til spredning af masseødelæggelsesvåben eller disses fremføringsmidler. Af hensyn til effektiviteten og ensartetheden bør kontrollen ved transit harmoniseres, og den bør også finde anvendelse for at forebygge menneskerettighedskrænkelser.
Ændring 11
Forslag til forordning
Betragtning 13 a (ny)
(13a)  Selv om ansvaret for afgørelser om individuelle, globale og nationale udførselstilladelser ligger hos de nationale myndigheder, forudsætter en effektiv eksportkontrolordning, at de økonomiske operatører, som har til hensigt at eksportere varer, der er omfattet af denne forordning, udviser due diligence som fastsat i bl.a. OECD's retningslinjer for multinationale virksomheder, OECD's due diligence-retningslinjer for ansvarlig forretningsskik og FN's vejledende principper for erhvervsliv og menneskerettigheder.
Ændring 12
Forslag til forordning
Betragtning 14
(14)  Der bør indføres et standardkrav for overholdelse i form af "interne programmer til sikring af overholdelse" for at bidrage til lige konkurrencevilkår mellem eksportører og fremme en effektiv anvendelse af kontrolforanstaltningerne. Dette krav bør af proportionalitetshensyn finde anvendelse på specifikke kontrolbestemmelser i form af globale tilladelser og visse generelle udførselstilladelser.
(14)  Der bør indføres et standardkrav, en standarddefinition og en standardbeskrivelse for overholdelse i form af "interne programmer til sikring af overholdelse" samt en mulighed for at blive certificeret med henblik på opnåelse af incitamenter i godkendelsesprocessen fra de kompetente nationale myndigheder for at bidrage til lige konkurrencevilkår mellem eksportører og fremme en effektiv anvendelse af kontrolforanstaltningerne. Dette krav bør af proportionalitetshensyn finde anvendelse på specifikke kontrolbestemmelser i form af globale tilladelser og visse generelle udførselstilladelser.
Ændring 13
Forslag til forordning
Betragtning 15
(15)  Der bør indføres supplerende generelle EU-udførselstilladelser for at nedbringe den administrative byrde for virksomheder og myndigheder og samtidig sikre et passende kontrolniveau vedrørende de relevante produkter til de relevante bestemmelsessteder. Der bør ligeledes indføres en global tilladelse for store projekter for at tilpasse tilladelsesbetingelserne til erhvervslivets særlige behov.
(15)  Der bør indføres supplerende generelle EU-udførselstilladelser for at nedbringe den administrative byrde for virksomheder, især SMV'er, og myndigheder og samtidig sikre et passende kontrolniveau vedrørende de relevante produkter til de relevante bestemmelsessteder. Der bør ligeledes indføres en global tilladelse for store projekter for at tilpasse tilladelsesbetingelserne til erhvervslivets særlige behov.
Ændring 14
Forslag til forordning
Betragtning 16 a (ny)
(16a)  I betragtning af den hurtige teknologiske udvikling er det hensigtsmæssigt, at Unionen indfører kontrolforanstaltninger for visse former for cyberovervågningsteknologier på basis af en fælles liste, jf. afsnit B i bilag I. I betragtning af det multilaterale eksportkontrolsystems store betydning bør anvendelsesområdet for afsnit B i bilag I begrænses, så det kun omfatter cyberovervågningsteknologier og ikke indeholder overlapninger med afsnit A i bilag I.
Ændring 15
Forslag til forordning
Betragtning 17
(17)  Afgørelser om ajourføring af den fælles liste over produkter med dobbelt anvendelse, der er underlagt eksportkontrol, jf. afsnit A i bilag I, bør være i overensstemmelse med de forpligtelser og tilsagn, som medlemsstaterne og Unionen har accepteret som medlemmer i de relevante internationale ikke-spredningsregimer og eksportkontrolregimer eller ved ratifikation af relevante internationale traktater. Afgørelser om ajourføring af den fælles liste over produkter med dobbelt anvendelse, der er underlagt eksportkontrol, jf. afsnit B i bilag I, herunder cyberovervågningsteknologi, bør træffes under hensyntagen til de risici, som udførslen af disse produkter medfører med hensyn til alvorlige krænkelser af menneskerettighederne eller den humanitære folkeret eller af Unionens eller medlemsstaternes væsentlige sikkerhedsinteresser. Afgørelser om ajourføring af den fælles liste over produkter med dobbelt anvendelse, jf. afsnit B i bilag IV, bør træffes under hensyntagen til medlemsstaternes interesser for så vidt angår offentlig orden og sikkerhed, jf. artikel 36 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde. Afgørelser om ajourføring af den fælles liste over produkter og bestemmelsessteder, jf. afsnit A til J i bilag II, bør træffes under hensyntagen til de i denne forordning fastsatte vurderingskriterier.
(17)  Afgørelser om ajourføring af den fælles liste over produkter med dobbelt anvendelse, der er underlagt eksportkontrol, jf. afsnit A i bilag I, bør være i overensstemmelse med de forpligtelser og tilsagn, som medlemsstaterne og Unionen har accepteret som medlemmer i de relevante internationale ikke-spredningsregimer og eksportkontrolregimer eller ved ratifikation af relevante internationale traktater. Afgørelser om ajourføring af den fælles liste over cyberovervågningsprodukter, der er underlagt eksportkontrol, jf. afsnit B i bilag I, bør træffes under hensyntagen til de risici, som udførslen af disse produkter medfører med hensyn til deres brug i forbindelse med krænkelser af den internationale menneskerettighedslovgivning eller den humanitære folkeret i lande, hvor der er registreret sådanne krænkelser, navnlig med hensyn til ytringsfriheden, forsamlingsfriheden og retten til privatlivets fred, eller af Unionens eller medlemsstaternes væsentlige sikkerhedsinteresser. Afgørelser om ajourføring af den fælles liste over produkter med dobbelt anvendelse, jf. afsnit B i bilag IV, bør træffes under hensyntagen til medlemsstaternes interesser for så vidt angår offentlig orden og sikkerhed, jf. artikel 36 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde. Afgørelser om ajourføring af den fælles liste over produkter og bestemmelsessteder, jf. afsnit A til J i bilag II, bør træffes under hensyntagen til de i denne forordning fastsatte vurderingskriterier. Afgørelser om at lade hele underkategorier om kryptografi og kryptering udgå, såsom i bilag I, afsnit A, kategori 5, eller i bilag II, afsnit I, bør træffes under hensyntagen til OECD-Rådets henstilling af 27. marts 1997 vedrørende retningslinjer for kryptografipolitik.
Ændring 16
Forslag til forordning
Betragtning 18
(18)  Med henblik på at sikre en hurtig reaktion fra Unionen i forhold til ændrede vilkår i forbindelse med vurderingen af udførslers følsomhed inden for rammerne af en generel EU-udførselstilladelse samt i forhold til den teknologiske og kommercielle udvikling bør beføjelsen til at vedtage retsakter i overensstemmelse med artikel 290 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde delegeres til Kommissionen for så vidt angår ændring af afsnit A i bilag I, bilag II og afsnit B i bilag IV til denne forordning. Det er navnlig vigtigt, at Kommissionen gennemfører relevante høringer under sit forberedende arbejde, herunder på ekspertniveau, og at disse høringer gennemføres i overensstemmelse med principperne i den interinstitutionelle aftale om bedre lovgivning af 13. april 2016. For at sikre lige deltagelse i udarbejdelsen af delegerede retsakter bør Europa-Parlamentet og Rådet navnlig modtage alle dokumenter på samme tid som medlemsstaternes eksperter, og deres eksperter bør have systematisk adgang til møder i Kommissionens ekspertgrupper, som beskæftiger sig med udarbejdelse af delegerede retsakter.
(18)  Med henblik på at sikre en hurtig reaktion fra Unionen i forhold til ændrede vilkår i forbindelse med vurderingen af udførslers følsomhed inden for rammerne af en generel EU-udførselstilladelse samt i forhold til den teknologiske og kommercielle udvikling bør beføjelsen til at vedtage retsakter i overensstemmelse med artikel 290 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde delegeres til Kommissionen for så vidt angår ændring af afsnit A og B i bilag I, bilag II og afsnit B i bilag IV til denne forordning. Det er navnlig vigtigt, at Kommissionen gennemfører relevante høringer under sit forberedende arbejde, herunder på ekspertniveau, og at disse høringer gennemføres i overensstemmelse med principperne i den interinstitutionelle aftale af 13. april 2016 om bedre lovgivning. For at sikre lige deltagelse i udarbejdelsen af delegerede retsakter bør Europa-Parlamentet og Rådet navnlig modtage alle dokumenter på samme tid som medlemsstaternes eksperter, og deres eksperter bør have systematisk adgang til møder i Kommissionens ekspertgrupper, som beskæftiger sig med udarbejdelse af delegerede retsakter.
Ændring 17
Forslag til forordning
Betragtning 19 a (ny)
(19a)   Risikoen for cybertyveri og reeksport til tredjelande, som nævnes i den fælles holdning 2008/944/FUSP, understreger nødvendigheden af at styrke bestemmelserne om produkter med dobbelt anvendelse.
Ændring 18
Forslag til forordning
Betragtning 21
(21)  I henhold til og inden for rammerne af artikel 36 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde og så længe der ikke er en højere grad af harmonisering, vil medlemsstaterne fortsat have ret til at foretage kontrol af overførsler af visse produkter med dobbelt anvendelse inden for Unionen for at beskytte den offentlige orden eller sikkerhed. Af proportionalitetshensyn bør kontrollen af overførslen af produkter med dobbelt anvendelse inden for Unionen revideres for at minimere byrden for virksomheder og myndigheder. Desuden bør listen over produkter, der er genstand for kontrol inden for Unionen, jf. afsnit B i bilag IV, med mellemrum tages op til fornyet behandling i lyset af den teknologiske og kommercielle udvikling og for så vidt angår vurderingen af overførslernes følsomhed.
(21)  I henhold til og inden for rammerne af artikel 36 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde og så længe der ikke er en højere grad af harmonisering, vil medlemsstaterne fortsat have ret til at foretage kontrol af overførsler af visse produkter med dobbelt anvendelse inden for Unionen for at beskytte den offentlige orden eller sikkerhed. Af proportionalitetshensyn bør kontrollen af overførslen af produkter med dobbelt anvendelse inden for Unionen revideres for at minimere byrden for virksomheder, navnlig SMV'er, og myndigheder. Desuden bør listen over produkter, der er genstand for kontrol inden for Unionen, jf. afsnit B i bilag IV, med mellemrum tages op til fornyet behandling i lyset af den teknologiske og kommercielle udvikling og for så vidt angår vurderingen af overførslernes følsomhed.
Ændring 19
Forslag til forordning
Betragtning 22 a (ny)
(22a)  I betragtning af vigtigheden af ansvarlighed og offentlig indsigt i eksportkontrolaktiviteter bør medlemsstaterne gøre alle relevante oplysninger om udstedelse af tilladelser offentligt tilgængelige.
Ændring 20
Forslag til forordning
Betragtning 25
(25)  Formidling til den private sektor og gennemsigtighed er afgørende elementer for en effektiv udførselskontrolordning. Det er derfor hensigtsmæssigt at sørge for en fortsat udvikling af retningslinjer til støtte for gennemførelsen af denne forordning og for offentliggørelsen af en årlig beretning on gennemførelsen af kontrol, således som det er almindelig praksis.
(25)  Formidling til den private sektor, navnlig SMV'er, og gennemsigtighed er afgørende elementer for en effektiv udførselskontrolordning. Det er derfor hensigtsmæssigt at sørge for en fortsat udvikling af retningslinjer til støtte for gennemførelsen af denne forordning og for offentliggørelsen af en årlig beretning on gennemførelsen af kontrol, således som det er almindelig praksis. I betragtning af, at retningslinjer er så vigtige for fortolkningen af visse elementer i denne forordning, bør disse retningslinjer gøres offentligt tilgængelige, når forordningen træder i kraft.
Ændring 21
Forslag til forordning
Betragtning 25 a (ny)
(25a)  Det bør sikres, at definitionerne i dette forslag er i overensstemmelse med definitionerne i EU-toldkodeksen.
Ændring 22
Forslag til forordning
Betragtning 27
(27)  Hver medlemsstat bør fastsætte sanktioner, der er effektive, står i et rimeligt forhold til overtrædelsen og har en afskrækkende virkning, og som finder anvendelse i tilfælde af overtrædelse af denne forordnings bestemmelser. Det er ligeledes hensigtsmæssigt at indføre bestemmelser for specifikt at imødegå tilfælde af ulovlig handel med produkter med dobbelt anvendelse for således at sikre en effektiv håndhævelse af kontrollen.
(27)  Hver medlemsstat bør fastsætte sanktioner, der er effektive, står i et rimeligt forhold til overtrædelsen og har en afskrækkende virkning, og som finder anvendelse i tilfælde af overtrædelse af denne forordnings bestemmelser. Skabelsen af lige konkurrencevilkår for EU-eksportører bør fremmes. Derfor bør sanktioner for overtrædelser af denne forordning være af lignende karakter og virkning i alle medlemsstaterne. Det er ligeledes hensigtsmæssigt at indføre bestemmelser for specifikt at imødegå tilfælde af ulovlig handel med produkter med dobbelt anvendelse for således at sikre en effektiv håndhævelse af kontrollen.
Ændring 23
Forslag til forordning
Betragtning 29
(29)  Udførselskontrol indvirker på den internationale sikkerhed og handelen med tredjelande, og det er derfor hensigtsmæssigt at udvikle dialogen og samarbejdet med tredjelande med henblik på at skabe lige vilkår på verdensplan og fremme den internationale sikkerhed.
(29)  Udførselskontrol indvirker på den internationale sikkerhed og handelen med tredjelande, og det er derfor hensigtsmæssigt at udvikle dialogen og samarbejdet med tredjelande med henblik på at skabe lige vilkår på verdensplan og fremme opadgående konvergens og den internationale sikkerhed. For at fremme disse mål bør Rådet, Kommissionen og medlemsstaterne i tæt samarbejde med EU-Udenrigstjenesten proaktivt engagere sig i de relevante internationale fora, herunder Wassenaar-arrangementet, for at udarbejde den liste over cyberovervågningsprodukter, der er fastsat i bilag I, afsnit B, som en international standard. Desuden bør bistand til tredjelande i forbindelse med udviklingen af en ordning for kontrol med udførsel af produkter med dobbelt anvendelse og passende administrative kapaciteter styrkes og udbygges, navnlig med hensyn til told.
Ændring 24
Forslag til forordning
Betragtning 31
(31)  I denne forordning overholdes de grundlæggende rettigheder og de principper, som bl.a. Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder anerkender, herunder retten til at drive egen virksomhed –
(31)  I denne forordning overholdes de grundlæggende rettigheder og de principper, som bl.a. anerkendes i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder.
Ændring 25
Forslag til forordning
Artikel 2 – stk. 1 – nr. 1 – litra a
a)  produkter, der kan anvendes til udformning, udvikling, produktion eller anvendelse af nukleare, kemiske og biologiske våben og disses fremføringsmidler, herunder alle varer, der kan anvendes både til ikke-eksplosive formål og til på enhver måde at fremme fabrikation af nukleare våben eller andre nukleare sprænglegemer
a)  traditionelle produkter med dobbelt anvendelse, hvilket vil sige produkter, herunder software og hardware, der kan anvendes til udformning, udvikling, produktion eller anvendelse af nukleare, kemiske og biologiske våben og disses fremføringsmidler, herunder alle varer, der kan anvendes både til ikke-eksplosive formål og til på enhver måde at fremme fabrikation af nukleare våben eller andre nukleare sprænglegemer
Ændring 26
Forslag til forordning
Artikel 2 – stk. 1 – nr. 1 – litra b
b)  cyberovervågningsteknologi, der kan anvendes til at begå alvorlige krænkelser af menneskerettighederne eller den humanitære folkeret, eller som kan true den internationale sikkerhed eller Unionens eller medlemsstaternes væsentlige sikkerhedsinteresser.
b)  cyberovervågningsprodukter, herunder hardware, software og teknologi, som er specielt konstrueret til at give mulighed for skjult adgang til informations- og telekommunikationssystemer og/eller overvåge, uddrage, indsamle og analysere data og/eller sætte det berørte system ud af spillet eller skade det uden ejeren af dataenes udtrykkelige, informerede og utvetydige samtykke, og som kan anvendes i forbindelse med krænkelser af menneskerettighederne, herunder retten til privatlivets fred, retten til ytringsfrihed og retten til forsamlings- og foreningsfrihed, eller der kan anvendes til at begå alvorlige krænkelser af menneskerettighedslovgivningen eller den humanitære folkeret, eller som kan true den internationale sikkerhed eller Unionens eller medlemsstaternes væsentlige sikkerhedsinteresser. Forskning i netværk og IKT-sikkerhed med henblik på autoriseret afprøvning eller beskyttelse af informationssikkerhedssystemer udelukkes.
Ændring 27
Forslag til forordning
Artikel 2 – stk. 1 – nr. 5 a (ny)
5a.  "slutbruger": enhver fysisk eller juridisk person eller enhed, der er den endelige modtager af produkterne med dobbelt anvendelse
Ændring 28
Forslag til forordning
Artikel 2 – stk. 1 – nr. 13
13.  "storprojekttilladelse": global udførselstilladelse, der udstedes til en bestemt eksportør for en type eller kategori af produkter med dobbelt anvendelse, som kan være gyldig for udførsel til en eller flere angivne slutbrugere i et eller flere angivne tredjelande for et angivet projekts varighed, som overstiger et år
13.  "storprojekttilladelse": global udførselstilladelse, der udstedes til en bestemt eksportør for en type eller kategori af produkter med dobbelt anvendelse, som kan være gyldig for udførsel til en eller flere angivne slutbrugere i et eller flere angivne tredjelande for et specifikt projekt. Den er gyldig i mellem et og fire år, undtagen i behørigt begrundede tilfælde, der er baseret på projektets varighed, og kan fornyes af den kompetente myndighed
Ændring 29
Forslag til forordning
Artikel 2 – stk. 1 – nr. 22
22.  "internt program til sikring af overholdelse": effektive, passende og forholdsmæssige midler og procedurer, herunder udvikling, indførelse og efterlevelse af standardiserede politikker, procedurer og adfærdsregler for operationel overholdelse og sikkerhedsforanstaltninger, der er udviklet af eksportører for at sikre overholdelse af bestemmelser samt vilkår og betingelser for tilladelser i henhold til denne forordning
22.  "internt program til sikring af overholdelse" (ICP): effektive, passende og forholdsmæssige midler og procedurer (risikobaseret tilgang), herunder udvikling, indførelse og efterlevelse af standardiserede politikker, procedurer og adfærdsregler for operationel overholdelse og sikkerhedsforanstaltninger, der er udviklet af eksportører for at sikre overholdelse af bestemmelser samt vilkår og betingelser for tilladelser i henhold til denne forordning. Eksportøren skal have mulighed for frivilligt at få sin ICP certificeret gratis af de kompetente myndigheder på grundlag af en af Kommissionen fastlagt ICP-reference, med henblik på at opnå incitamenter i godkendelsesprocessen fra de nationale kompetente myndigheder
Ændring 30
Forslag til forordning
Artikel 2 – stk. 1 – nr. 23
23.  "terrorhandling": en terrorhandling i den i artikel 1, stk. 3, i fælles holdning 2001/931/FUSP anvendte betydning.
udgår
Ændring 31
Forslag til forordning
Artikel 2 – stk. 1 – nr. 23 a (ny)
23a.  "passende omhu": den proces, hvorved virksomheder kan identificere, forhindre, afbøde og gøre rede for, hvordan de håndterer deres faktiske og potentielle negative indvirkninger som en integreret del af virksomhedens beslutningstagnings- og risikostyringssystemer
Ændring 32
Forslag til forordning
Artikel 4 – stk. 1 – litra d
d)  anvendelse foretaget af personer, der medvirker til eller er ansvarlige for at beordre eller begå alvorlige krænkelser af menneskerettighederne eller den humanitære folkeret i situationer med våbnet konflikt eller intern undertrykkelse i det endelige bestemmelsesland, som identificeret af relevante offentlige internationale institutioner eller af europæiske eller nationale kompetente myndigheder, og hvor der er bevis for, at den påtænkte slutbruger anvender disse eller lignende produkter til at beordre eller gennemføre sådanne alvorlige krænkelser
d)  fysiske eller juridiske personers anvendelse af cyberovervågningsprodukter i forbindelse med krænkelser af den internationale menneskerettighedslovgivning eller den humanitære folkeret i lande, hvor FN's, Europarådets eller Unionens kompetente organer eller nationale kompetente myndigheder har konstateret alvorlige menneskerettighedskrænkelser, og hvor der er god grund til at tro, at den påtænkte slutbruger vil anvende disse eller lignende produkter til at beordre eller gennemføre sådanne krænkelser
Ændring 33
Forslag til forordning
Artikel 4 – stk. 1 – litra e
e)  anvendelse i forbindelse med terrorhandlinger.
udgår
Ændring 34
Forslag til forordning
Artikel 4 – stk. 2
2.  Har en eksportør på baggrund af sin forpligtelse til at udvise passende omhu kendskab til, at produkter med dobbelt anvendelse, som han agter at udføre, og som ikke er opført på listen i bilag I, helt eller delvis er bestemt til en af de i stk. 1 nævnte anvendelser, skal han meddele dette til den kompetente myndighed, som afgør, om det er hensigtsmæssigt at kræve tilladelse til udførslen.
2.  Hvis en eksportør under udøvelse af passende omhu bliver opmærksom på produkter med dobbelt anvendelse, som han eller hun agter at udføre, og som ikke er opført på listen i bilag I, helt eller delvis kan være bestemt til en af de i stk. 1 nævnte anvendelser, skal han eller hun meddele dette til den kompetente myndighed i den medlemsstat, hvor han eller hun er etableret eller bosiddende, som vil afgøre, om det er hensigtsmæssigt at kræve tilladelse til udførslen.
Ændring 35
Forslag til forordning
Artikel 4 – stk. 3
3.  Tilladelser til udførsel af ikke-opførte produkter udstedes for bestemte produkter og slutbrugere. Tilladelserne udstedes af den kompetente myndighed i den medlemsstat, hvor eksportøren er hjemmehørende eller har hjemsted, eller, hvis eksportøren er en person, der er hjemmehørende eller har hjemsted uden for Unionen, af den kompetente myndighed i den medlemsstat, hvor produkterne befinder sig. Tilladelserne er gyldige i hele Unionen. Tilladelserne er gyldige i et år og kan fornyes af den kompetente myndighed.
3.  Tilladelser til udførsel af ikke-opførte produkter udstedes for bestemte produkter og slutbrugere. Tilladelserne udstedes af den kompetente myndighed i den medlemsstat, hvor eksportøren er hjemmehørende eller har hjemsted, eller, hvis eksportøren er en person, der er hjemmehørende eller har hjemsted uden for Unionen, af den kompetente myndighed i den medlemsstat, hvor produkterne befinder sig. Tilladelserne er gyldige i hele Unionen. Tilladelserne er gyldige i to år og kan fornyes af den kompetente myndighed.
Ændring 36
Forslag til forordning
Artikel 4 – stk. 4 – afsnit 2
Modtages der ingen indsigelser, anses de hørte medlemsstater for ikke at have nogen indsigelser, og de skal indføre tilladelseskrav for alle "reelt sammenlignelige transaktioner". De underretter deres toldmyndigheder og andre relevante nationale myndigheder om tilladelseskravene.
Modtages der ingen indsigelser, anses de hørte medlemsstater for ikke at have nogen indsigelser, og de skal indføre tilladelseskrav for alle "reelt sammenlignelige transaktioner", hvilket betyder et produkt med i det væsentlige identiske parametre eller tekniske egenskaber til samme slutbruger eller modtager. De underretter deres toldmyndigheder og andre relevante nationale myndigheder om tilladelseskravene. Kommissionen offentliggør i Den Europæiske Unions Tidende en kort beskrivelse af sagen, begrundelsen for afgørelsen og eventuelt en angivelse af det nye godkendelseskrav i et nyt afsnit E i bilag II.
Ændring 37
Forslag til forordning
Artikel 4 – stk. 4 – afsnit 3
Modtages der indsigelser fra en medlemsstat, der høres, ophæves tilladelseskravet, medmindre den medlemsstat, der indfører kravet, er af den opfattelse, at en udførsel kan skade dens væsentlige sikkerhedsinteresser. I så fald kan denne medlemsstat beslutte at opretholde kravet om tilladelse. Kommissionen og de øvrige medlemsstater skal straks underrettes herom.
Modtages der indsigelser fra mindst fire medlemsstater, som repræsenterer mindst 35 % af Unionens indbyggere, ophæves tilladelseskravet, medmindre den medlemsstat, der indfører kravet, er af den opfattelse, at en udførsel kan skade dens væsentlige sikkerhedsinteresser eller dens forpligtelser med hensyn til menneskerettighederne. I så fald kan denne medlemsstat beslutte at opretholde kravet om tilladelse. Kommissionen og de øvrige medlemsstater skal straks underrettes herom.
Ændring 38
Forslag til forordning
Artikel 4 – stk. 4 – afsnit 4
Kommissionen og medlemsstaterne skal føre et ajourført register over gældende tilladelseskrav.
Kommissionen og medlemsstaterne skal føre et ajourført register over gældende tilladelseskrav. De data, der er til rådighed i dette register, indgår i rapporten til Europa-Parlamentet, jf. artikel 24, stk. 2, og gøres tilgængelige for offentligheden.
Ændring 39
Forslag til forordning
Artikel 5 – stk. 2
2.  Har en mægler kendskab til, at de produkter med dobbelt anvendelse, som han agter at udføre mæglervirksomhed for, helt eller delvis er bestemt til en af de i artikel 4, stk. 1, nævnte anvendelser, skal han meddele dette til den kompetente myndighed, som afgør, hvorvidt det er hensigtsmæssigt at stille krav om tilladelse til sådan mæglervirksomhed.
2.  Har en mægler kendskab til, at de produkter med dobbelt anvendelse, som han eller hun agter at udføre mæglervirksomhed for, helt eller delvis er bestemt til en af de i artikel 4, stk. 1, nævnte anvendelser, skal han eller hun meddele dette til den kompetente myndighed, som skal gøre en sådan mæglervirksomhed betinget af tilladelse.
Ændring 40
Forslag til forordning
Artikel 7 – stk. 1
1.  Der kræves en tilladelse til direkte eller indirekte levering af teknisk assistance i forbindelse med produkter med dobbelt anvendelse eller i forbindelse med levering, fremstilling, vedligeholdelse og anvendelse a produkter med dobbelt anvendelse, hvis leverandøren af teknisk assistance af den kompetente myndighed er blevet gjort bekendt med, at de pågældende produkter helt eller delvist er eller kan være bestemt til en af de i artikel 4 omhandlede anvendelser.
1.  Der kræves en tilladelse til direkte eller indirekte levering af teknisk assistance i forbindelse med produkter med dobbelt anvendelse eller i forbindelse med levering, fremstilling, vedligeholdelse og anvendelse a produkter med dobbelt anvendelse, hvis leverandøren af teknisk assistance af den kompetente myndighed er blevet gjort bekendt med, at de pågældende produkter helt eller delvist er eller kan være bestemt til en af de i artikel 4, stk. 1, omhandlede anvendelser.
Ændring 41
Forslag til forordning
Artikel 7 – stk. 2
Har en leverandør af teknisk assistance kendskab til, at de produkter med dobbelt anvendelse, som han agter at levere teknisk assistance for, helt eller delvis er bestemt til en af de i artikel 4 omhandlede anvendelser, skal han underrette den kompetente myndighed, som afgør, hvorvidt det er hensigtsmæssigt at stille krav om tilladelse til sådan teknisk assistance.
Har en leverandør af teknisk assistance kendskab til, at de produkter med dobbelt anvendelse, som han eller hun agter at levere teknisk assistance for, helt eller delvis er bestemt til en af de i artikel 4, stk. 1, omhandlede anvendelser, skal han eller hun underrette den kompetente myndighed, som skal gøre sådan teknisk bistand betinget af tilladelse.
Ændring 42
Forslag til forordning
Artikel 8 – stk. 1
1.  En medlemsstat kan af hensyn til den offentlige sikkerhed eller menneskerettigheder forbyde eller kræve tilladelse til udførsel af produkter med dobbelt anvendelse, der ikke er opført på listen i bilag I.
1.  En medlemsstat kan af hensyn til den offentlige sikkerhed, menneskerettigheder eller forebyggelse af terrorhandlinger forbyde eller kræve tilladelse til udførsel af produkter med dobbelt anvendelse, der ikke er opført på listen i bilag I.
Ændring 43
Forslag til forordning
Artikel 9 – stk. 7
7.  De relevante handelsdokumenter vedrørende overførsler inden for Unionen af produkter med dobbelt anvendelse, der er opført på listen i bilag I, skal klart angive, at produkterne er underlagt kontrol, hvis de udføres fra Unionen. Relevante handelsdokumenter omfatter især salgskontrakt, ordrebekræftelse, faktura eller forsendelsesmeddelelse.
7.  De relevante handelsdokumenter vedrørende eksport til tredjelande og overførsler inden for Unionen af produkter med dobbelt anvendelse, der er opført på listen i bilag I, skal klart angive, at produkterne er underlagt kontrol, hvis de udføres fra Unionen. Relevante handelsdokumenter omfatter især salgskontrakt, ordrebekræftelse, faktura eller forsendelsesmeddelelse.
Ændring 44
Forslag til forordning
Artikel 10 – stk. 3
3.  Individuelle udførselstilladelser og globale udførselstilladelser er gyldige i et år og kan fornyes af den kompetente myndighed. Globale udførselstilladelser for store projekter er gyldige i en periode, der fastsættes af den kompetente myndighed.
3.  Individuelle udførselstilladelser og globale udførselstilladelser er gyldige i to år og kan fornyes af den kompetente myndighed. Globale udførselstilladelser for store projekter er gyldige i højst fire år, undtagen i behørigt begrundede tilfælde, der er baseret på projektets varighed. Dette forhindrer ikke de kompetente myndigheder i at annullere, suspendere, ændre eller tilbagekalde individuelle eller globale udførselstilladelser til enhver tid.
Ændring 45
Forslag til forordning
Artikel 10 – stk. 4 – afsnit 1
Eksportører skal give den kompetente myndighed alle de relevante oplysninger, der kræves til deres ansøgninger om en individuel og global udførselstilladelse, for at give fuldstændige oplysninger navnlig om slutbrugeren, bestemmelseslandet og de endelige anvendelser af det udførte produkt.
Eksportører skal give den kompetente myndighed alle de relevante oplysninger, der kræves til deres ansøgninger om en individuel og global udførselstilladelse, for at give fuldstændige oplysninger navnlig om slutbrugeren, bestemmelseslandet og de endelige anvendelser af det udførte produkt. Såfremt slutbrugeren er en statslig myndighed, skal det i de angivne oplysninger specifikt angives, hvilken afdeling, agentur, enhed eller underenhed der vil være den endelige slutbruger af det eksporterede produkt.
Ændring 46
Forslag til forordning
Artikel 10 – stk. 4 – afsnit 2
Tilladelser kan, hvis det er hensigtsmæssigt, være betinget af en erklæring om den endelige anvendelse.
Alle tilladelser til cyberovervågningsprodukter samt individuelle udførselstilladelser for produkter, for hvilke der er en høj risiko for omdirigering eller genudførsel på uønskede vilkår, skal være betinget af en erklæring om den endelige anvendelse. Tilladelser til andre produkter kan være betinget af en erklæring om den endelige anvendelse, hvis det er hensigtsmæssigt.
Ændring 47
Forslag til forordning
Artikel 10 – stk. 4 – afsnit 3 – indledning
Globale udførselstilladelser er betinget af eksportørens gennemførelse af et effektivt internt program til sikring af overholdelse. Eksportøren skal ligeledes mindst en gang om året indberette til den kompetente myndighed om anvendelsen af denne tilladelse, og denne indberetning skal mindst indeholde følgende oplysninger:
Globale udførselstilladelser er betinget af eksportørens gennemførelse af et effektivt internt program til sikring af overholdelse. Eksportøren skal have mulighed for frivilligt at få sin ICP certificeret gratis af de kompetente myndigheder på grundlag af en af Kommissionen fastlagt reference-ICP, for at opnå incitamenter i godkendelsesprocessen fra de nationale kompetente myndigheder. Eksportøren skal ligeledes mindst en gang om året, eller på anmodning fra den kompetente myndighed, indberette til den kompetente myndighed om anvendelsen af denne tilladelse, og denne indberetning skal mindst indeholde følgende oplysninger:
Ændring 48
Forslag til forordning
Artikel 10 – stk. 4 – afsnit 3 – litra d
d)  den endelige anvendelse samt slutbrugeren af produkterne med dobbelt anvendelse, når disse forhold kendes.
d)  den endelige anvendelse samt slutbrugeren af produkterne med dobbelt anvendelse.
Ændring 49
Forslag til forordning
Artikel 10 – stk. 4 – afsnit 3 – litra d a (nyt)
da)  navn og adresse på slutbrugeren, hvis denne er kendt.
Ændring 50
Forslag til forordning
Artikel 10 – stk. 4 – afsnit 3 – litra d b (ny)
db)  datoen for udførslen.
Ændring 51
Forslag til forordning
Artikel 10 – stk. 5
5.  De kompetente myndigheder i medlemsstaterne skal behandle ansøgninger om individuelle eller globale tilladelser inden for en periode, der skal fastsættes i medfør af national lov eller praksis. De kompetente myndigheder skal give Kommissionen alle oplysninger om den gennemsnitlige behandlingstid for ansøgninger om tilladelse, som er relevante for udarbejdelsen af den årlige beretning som omhandlet i artikel 24, stk. 2.
5.  De kompetente myndigheder i medlemsstaterne skal behandle ansøgninger om individuelle eller globale tilladelser inden for en periode på 30 dage efter, at ansøgningen er korrekt indgivet. Såfremt den kompetente myndighed af behørigt begrundede årsager har brug for mere tid til at behandle ansøgningen, meddeler den ansøgeren dette inden for 30 dage. Den kompetente myndighed træffer under alle omstændigheder afgørelse om ansøgninger om individuelle eller globale udførselstilladelser senest 60 dage efter, at ansøgningen er korrekt indgivet.
Ændring 52
Forslag til forordning
Artikel 11 – stk. 1 – afsnit 2
Når mægleren eller leverandøren af teknisk assistance ikke er hjemmehørende eller har hjemsted på Unionens område, udstedes tilladelser til mæglervirksomhed og teknisk assistance i henhold til denne forordning enten af den kompetente myndighed i den medlemsstat, hvor moderselskabet for mægleren eller leverandøren af teknisk assistance har hjemsted, eller hvorfra mæglervirksomheden eller den tekniske assistance vil blive leveret.
Når mægleren eller leverandøren af teknisk assistance ikke er hjemmehørende eller har hjemsted på Unionens område, udstedes tilladelser til mæglervirksomhed og teknisk assistance i henhold til denne forordning af den kompetente myndighed i den medlemsstat, hvorfra mæglervirksomheden eller den tekniske assistance vil blive leveret. Dette omfatter mæglervirksomhed og levering af teknisk assistance fra datterselskaber eller joint venture-selskaber, som har hjemsted i tredjelande, men som ejes eller kontrolleres af virksomheder, som har hjemsted på Unionens område.
Ændring 53
Forslag til forordning
Artikel 14 – stk. 1 – indledning
1.  Når medlemsstaterne afgør, om der skal udstedes en individuel eller global udførselstilladelse eller en tilladelse til mæglervirksomhed eller teknisk assistance i henhold til denne forordning, eller om de skal forbyde en transit, skal de deres kompetente myndigheder tage hensyn til the folgende kriterier:
1.  Når medlemsstaterne afgør, om der skal udstedes en individuel eller global udførselstilladelse eller en tilladelse til mæglervirksomhed eller teknisk assistance i henhold til denne forordning, eller om de skal forbyde en transit, skal de kompetente myndigheder i medlemsstaterne tage hensyn til alle relevante overvejelser, herunder:
Ændring 54
Forslag til forordning
Artikel 14 – stk. 1 – litra a
a)  Unionens og medlemsstaternes internationale forpligtelser og tilsagn, særlig de forpligtelser og tilsagn, som de hver især har indgået som medlemmer i relevante internationale ikke-spredningsregimer og eksportkontrolordninger eller ved ratifikation af relevante internationale traktater og deres forpligtelser i henhold til sanktioner, der er pålagt ved 2 en afgørelse eller en fælles holdning vedtaget af Rådet, ved en afgørelse truffet af OSCE eller ved en bindende resolution fra De Forenede Nationers Sikkerhedsråd
a)  Unionens og medlemsstaternes internationale forpligtelser og tilsagn, særlig de forpligtelser og tilsagn, som de hver især har indgået som medlemmer af de relevante internationale ikke-spredningsregimer og eksportkontrolordninger eller ved ratificering af relevante internationale traktater;
Ændring 55
Forslag til forordning
Artikel 14 – stk. 1 – litra a a (ny)
aa)  deres forpligtelser i henhold til sanktioner, der er pålagt ved en afgørelse eller en fælles holdning vedtaget af Rådet, ved en afgørelse truffet af OSCE eller ved en bindende resolution fra De Forenede Nationers Sikkerhedsråd
Ændring 56
Forslag til forordning
Artikel 14 – stk. 1 – litra b a (ny)
ba)  forekomsten af krænkelser af menneskerettighedslovgivningen, de grundlæggende rettigheder og den humanitære folkeret i det endelige bestemmelsesland, som konstateret af FN's, Europarådets eller Unionens kompetente organer
Ændring 57
Forslag til forordning
Artikel 14 – stk. 1 – litra c
c)  den interne situation i det endelige bestemmelsesland – de kompetente myndigheder tillader ikke udførsel, som kan fremprovokere eller forlænge væbnede konflikter eller forværre eksisterende spændinger i det endelige bestemmelsesland
c)  den interne situation i det endelige bestemmelsesland – de kompetente myndigheder ikke tillade udførsel, som kan fremprovokere eller forlænge væbnede konflikter eller forværre eksisterende spændinger i det endelige bestemmelsesland
Ændring 58
Forslag til forordning
Artikel 14 – stk. 1 – litra d a (ny)
da)  bestemmelseslandets adfærd over for det internationale samfund, især hvad angår dets holdning til terrorisme, arten af dets alliancer og respekten for folkeretten
Ændring 59
Forslag til forordning
Artikel 14 – stk. 1 – litra d b (ny)
db)  foreneligheden af udførslen af produkterne med modtagerlandets tekniske og økonomiske kapacitet
Ændring 60
Forslag til forordning
Artikel 14 – stk. 1 – litra f
f)  den tiltænkte endelige anvendelse og faren for omdirigering herunder risikoen for, at produkterne med dobbelt anvendelse vil blive omdirigeret eller genudført på uønskede vilkår.
f)  den tiltænkte endelige anvendelse og faren for omdirigering herunder risikoen for, at produkterne med dobbelt anvendelse, og navnlig cyberovervågningsprodukter, vil blive omdirigeret eller genudført på uønskede vilkår, eller blive omdirigeret til utilsigtet militær slutbrug eller til terrorisme.
Ændring 61
Forslag til forordning
Artikel 14 – stk. 1 a (ny)
1a.  Ved afgørelsen om, hvorvidt der skal gives en individuel eller global eksporttilladelse eller gives tilladelse til mæglervirksomhed eller teknisk bistand til cyberovervågningsprodukter, overvejer medlemsstaternes kompetente myndigheder navnlig risikoen for krænkelse af retten til privatlivets fred, retten til databeskyttelse, ytringsfrihed og forsamlings- og foreningsfrihed samt risici relateret til retsstatsprincippet, den retlige ramme for anvendelse af de produkter, der skal eksporteres, og de potentielle sikkerhedsrisici for Unionen og medlemsstaterne.
Hvis de kompetente myndigheder i en medlemsstat kommer til den konklusion, at tilstedeværelsen af en sådan risiko med sandsynlighed vil føre til alvorlige krænkelser af menneskerettighederne, undlader medlemsstaten at udstede udførselstilladelsen eller annullerer, suspenderer, ændrer eller tilbagekalder eksisterende tilladelser.
Ændring 62
Forslag til forordning
Artikel 14 – stk. 2
2.  Kommissionen og Rådet stiller vejledning og/eller retningslinjer til rådighed for at sikre, at de kompetente myndigheder i medlemsstaterne foretager fælles risikovurderinger med henblik på anvendelsen af disse kriterier.
2.  Kommissionen og Rådet stiller ved denne forordnings ikrafttræden retningslinjer til rådighed for at sikre, at de kompetente myndigheder i medlemsstaterne foretager fælles risikovurderinger med henblik på anvendelsen af disse kriterier og med henblik på at fastsætte ensartede kriterier for afgørelser om udførselstilladelser. Kommissionen udarbejder retningslinjer i form af en håndbog, der indeholder en beskrivelse af de skridt, der skal følges af medlemsstaternes kompetente tilladelsesudstedende myndigheder og eksportører, der udøver passende omhu, med praktiske anbefalinger vedrørende gennemførelse og overholdelse af kontrollerne i henhold til artikel 4, stk. 1, litra d), og kriterierne i artikel 14, stk. 1, herunder eksempler på bedste praksis. Denne håndbog udarbejdes i tæt samarbejde med EU-Udenrigstjenesten og Koordinationsgruppen for Produkter med Dobbelt Anvendelse og skal inddrage ekstern ekspertise fra den akademiske verden, eksportører, mæglere og civilsamfundsorganisationer i overensstemmelse med de procedurer, der er fastlagt i artikel 21, stk. 3, og som ajourføres, når det skønnes nødvendigt og hensigtsmæssigt.
Kommissionen skal oprette et kapacitetsopbygningsprogram ved at udvikle fælles uddannelsesprogrammer for embedsmænd fra de myndigheder, der udsteder tilladelser, og toldmyndighederne.
Ændring 63
Forslag til forordning
Artikel 16 – stk. 2 – litra b
b)  Listen over produkter med dobbelt anvendelse, jf. afsnit B i bilag I, kan ændres, hvis dette er nødvendigt på grund af de risici, som udførslen af disse produkter måtte medføre med hensyn til begåelsen af alvorlige krænkelser af menneskerettighederne eller den humanitære folkeret eller af Unionens eller medlemsstaternes væsentlige sikkerhedsinteresser.
b)  Listen over cyberovervågningsprodukter med dobbelt anvendelse, jf. afsnit B i bilag I, skal ændres, hvis dette er nødvendigt på grund af de risici, som udførslen af disse produkter måtte medføre med hensyn til begåelsen af alvorlige krænkelser af menneskerettighederne eller den humanitære folkeret eller af Unionens eller medlemsstaternes væsentlige sikkerhedsinteresser, eller hvis der i henhold til artikel 4, stk. 1, litra d), i denne forordning er udløst kontroller for en betydelig del af produkter, der ikke er opført på listen. Ændringer kan også vedrøre afgørelser om at fjerne produkter, der allerede er opført på listen.
Hvor det af særligt hastende årsager er påkrævet at slette eller tilføje specifikke produkter i afsnit B i bilag I, finder proceduren i artikel 17 anvendelse på delegerede retsakter, der vedtages i henhold til dette stykke.
Ændring 64
Forslag til forordning
Artikel 16 – stk. 2 – litra b a (ny)
ba)   Kommissionen kan fjerne produkter fra listen, særligt hvis de som følge af de hastige forandringer i det teknologiske miljø er blevet til low-end- eller masseforhandlede produkter, som er lettilgængelige eller lette at modificere rent teknisk.
Ændring 65
Forslag til forordning
Artikel 16 – stk. 2 a (ny)
2a.  Afsnit B i bilag I skal være begrænset til cyberovervågningsprodukter og må ikke indeholde produkter, der er opført i afsnit A i bilag I.
Ændring 66
Forslag til forordning
Artikel 18 – stk. 5
5.  Kommissionen skal i samarbejde med medlemsstaterne udvikle en vejledning til at fremme myndighedssamarbejde mellem myndigheder, der udsteder tilladelser, og toldmyndigheder.
5.  Kommissionen skal i samarbejde med medlemsstaterne udvikle vejledninger til at fremme myndighedssamarbejde mellem myndigheder, der udsteder tilladelser, og toldmyndigheder.
Ændring 67
Forslag til forordning
Artikel 20 – stk. 2 – litra a
a)  oplysninger om anvendelsen af kontrol, herunder data om tilladelser (antal, værdi og typer af tilladelser og de pågældende bestemmelsessteder, antal brugere af generelle og globale tilladelser, antal operatører med et internt program til sikring af overholdelse (ICP), sagsbehandlingstid, volumen og værdi af den handel, der er omfattet af overførsler inden for EU, osv.) og, når disse oplysninger er tilgængelige, data om udførsel af produkter med dobbelt anvendelse, der gennemføres i andre medlemsstater
a)  alle oplysninger om anvendelse af kontrol
Ændring 68
Forslag til forordning
Artikel 20 – stk. 2 – litra b
b)  oplysninger vedrørende håndhævelse af kontrollen, herunder detaljer vedrørende eksportører, der er blevet frataget retten til at anvende generelle nationale udførselstilladelser eller EU-udførselstilladelser, indberetninger om krænkelser, beslaglæggelser og anvendelsen af andre sanktioner
b)  alle oplysninger vedrørende håndhævelse af kontrollen, herunder detaljer vedrørende eksportører, der er blevet frataget retten til at anvende generelle nationale udførselstilladelser eller EU-udførselstilladelser, eventuelle indberetninger om krænkelser, beslaglæggelser og anvendelsen af andre sanktioner
Ændring 69
Forslag til forordning
Artikel 20 – stk. 2 – litra c
c)  oplysninger om følsomme slutbrugere, aktører, der er involveret i mistænkelige indkøbsaktiviteter og, hvis der findes sådanne oplysninger, anvendte ruter.
c)  alle oplysninger om følsomme slutbrugere, aktører, der er involveret i mistænkelige indkøbsaktiviteter og anvendte ruter.
Ændring 70
Forslag til forordning
Artikel 21 – stk. 2
2.  Formanden for Koordinationsgruppen for Produkter med Dobbelt Anvendelse skal, hvis den pågældende finder det nødvendigt, høre de eksportører, mæglere og andre relevante parter, der berøres af denne forordning.
2.  Koordinationsgruppen for Produkter med Dobbelt Anvendelse skal, hvis den pågældende finder det nødvendigt, høre de eksportører, mæglere og andre relevante parter, der berøres af denne forordning.
Ændring 71
Forslag til forordning
Artikel 21 – stk. 3
3.  Koordinationsgruppen for Produkter med Dobbelt Anvendelse skal, når det er hensigtsmæssigt, nedsætte tekniske ekspertgrupper bestående af eksperter fra medlemsstaterne til at undersøge specifikke spørgsmål i forbindelse med gennemførelsen af kontrolforanstaltninger, herunder spørgsmål i forbindelse med ajourføringen af EU-kontrollisterne i bilag I. De tekniske ekspertgrupper skal, når det er hensigtsmæssigt, høre de eksportører, mæglere og andre relevante parter, der berøres af denne forordning.
3.  Koordinationsgruppen for Produkter med Dobbelt Anvendelse skal, når det er hensigtsmæssigt, nedsætte tekniske ekspertgrupper bestående af eksperter fra medlemsstaterne til at undersøge specifikke spørgsmål i forbindelse med gennemførelsen af kontrolforanstaltninger, herunder spørgsmål i forbindelse med ajourføringen af EU-kontrollisterne i afsnit B i bilag I. De tekniske ekspertgrupper skal høre de eksportører, mæglere, civilsamfundsorganisationer og andre relevante parter, der berøres af denne forordning. Koordinationsgruppen for Produkter med Dobbelt Anvendelse skal navnlig oprette en teknisk arbejdsgruppe om vurderingskriterier, som nævnt i artikel 4, stk. 1, litra d), og artikel 14, stk. 1, litra b), og om udarbejdelse af retningslinjer for due diligence i samråd med en uafhængig ekspertgruppe, den akademiske verden og civilsamfundsorganisationer.
Ændring 72
Forslag til forordning
Artikel 22 – stk. 1
1.  Hver medlemsstat træffer passende foranstaltninger til at sikre, at denne forordnings bestemmelser anvendes korrekt. Den fastsætter navnlig, hvilke sanktioner der skal benyttes i tilfælde af overtrædelse af forordningen og af de bestemmelser, der vedtages til dens anvendelse. Sanktionerne skal være effektive, stå i rimeligt forhold til overtrædelsen og have en afskrækkende virkning.
1.  Hver medlemsstat træffer passende foranstaltninger til at sikre, at denne forordnings bestemmelser anvendes korrekt. Den fastsætter navnlig, hvilke sanktioner der skal benyttes i tilfælde af overtrædelse, lettelse af overtrædelse og omgåelse af forordningen og af de bestemmelser, der vedtages til dens anvendelse. Sanktionerne skal være effektive, stå i rimeligt forhold til overtrædelsen og have en afskrækkende virkning. Foranstaltningerne omfatter regelmæssige risikobaserede revisioner af eksportører.
Ændring 73
Forslag til forordning
Artikel 22 – stk. 2
2.  Koordinationsgruppen for Produkter med Dobbelt Anvendelse opretter en håndhævelseskoordinationsmekanisme med henblik på at etablere direkte samarbejde og udveksling af oplysninger mellem de kompetente myndigheder og håndhævelsesorganer.
2.  Koordinationsgruppen for Produkter med Dobbelt Anvendelse opretter en håndhævelseskoordinationsmekanisme med henblik på at etablere direkte samarbejde og udveksling af oplysninger mellem de kompetente myndigheder og håndhævelsesorganer og fastsætte ensartede kriterier for udstedelse af tilladelser. Efter Kommissionens vurdering af de regler om sanktioner, som medlemsstaterne har fastsat, skal mekanismen omfatte mulighed for at fastlægge sanktioner af samme karakter og virkning for overtrædelser af denne forordning.
Ændring 74
Forslag til forordning
Artikel 24 – stk. 1
1.  Kommissionen og Rådet skal, når det er hensigtsmæssigt, komme med vejledning og/eller henstillinger om bedste praksis med hensyn til de spørgsmål, der er omhandlet i denne forordning, for således at sikre en effektiv EU-udførselskontrol og en konsekvent gennemførelse heraf. Medlemsstaternes kompetente myndigheder skal også, når det er hensigtsmæssigt, give supplerende vejledning til eksportører, mæglere og transitoperatører, der har hjemsted eller er hjemmehørende i den pågældende medlemsstat.
1.  Kommissionen og Rådet skal, når det er hensigtsmæssigt, stille vejledninger om bedste praksis med hensyn til de spørgsmål, der er omhandlet i denne forordning, til rådighed for således at sikre en effektiv EU-udførselskontrol og en konsekvent gennemførelse heraf. Medlemsstaternes kompetente myndigheder skal også, når det er hensigtsmæssigt, give supplerende vejledning til eksportører, særligt SMV'er, mæglere og transitoperatører, der har hjemsted eller er hjemmehørende i den pågældende medlemsstat.
Ændring 75
Forslag til forordning
Artikel 24 – stk. 2 – afsnit 2
Medlemsstaterne giver Kommissionen alle relevante oplysninger med henblik på udarbejdelsen af beretningen. Denne årlige beretning skal offentliggøres.
Medlemsstaterne giver Kommissionen alle relevante oplysninger med henblik på udarbejdelsen af beretningen. Denne årlige beretning skal offentliggøres. Medlemsstaterne offentliggør endvidere mindst hvert kvartal og på en let tilgængelig måde meningsfulde oplysninger om hver tilladelse for så vidt angår type, værdien, mængde, arten af udstyr, en beskrivelse af produktet, slutbrugeren og slutanvendelsen, bestemmelseslandet samt oplysninger om godkendelse af eller afslag på anmodningen om tilladelse. Kommissionen og medlemsstaterne tager hensyn til fysiske og juridiske personers berettigede interesse i, at deres forretningshemmeligheder ikke røbes.
Ændring 76
Forslag til forordning
Artikel 24 – stk. 3 – afsnit 1
Kommissionen skal mellem fem og syv år efter den dato, hvorfra denne forordning finder anvendelse, foretage en evaluering af denne forordning og aflægge beretning om de vigtigste resultater til Europa-Parlamentet, Rådet og Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg.
Kommissionen skal mellem fem og syv år efter den dato, hvorfra denne forordning finder anvendelse, foretage en evaluering af denne forordning og aflægge beretning om de vigtigste resultater til Europa-Parlamentet, Rådet og Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg. Denne evaluering skal indeholde et forslag om sletning af kryptografi fra kategori 5, del 2, i afsnit A i bilag 1.
Ændring 77
Forslag til forordning
Artikel 25 – stk. 1 – litra d
d)  den endelige anvendelse samt slutbrugeren af produkterne med dobbelt anvendelse, når disse forhold kendes.
d)  den endelige anvendelse samt slutbrugeren af produkterne med dobbelt anvendelse.
Ændring 78
Forslag til forordning
Artikel 25 – stk. 3
3.  De i stk. 1 og 2 omhandlede registre eller optegnelser samt dokumenter skal opbevares i en periode på mindst tre år fra afslutningen af det kalenderår, hvor udførslen eller mæglervirksomheden eller den tekniske assistance fandt sted. De skal forevises kompetente myndighed.
3.  De i stk. 1 og 2 omhandlede registre eller optegnelser samt dokumenter skal opbevares i en periode på mindst fem år fra afslutningen af det kalenderår, hvor udførslen eller mæglervirksomheden eller den tekniske assistance fandt sted. De skal forevises kompetente myndighed.
Ændring 79
Forslag til forordning
Artikel 27 – stk. 1
1.  Kommissionen og medlemsstaternes kompetente myndigheder skal, når det er hensigtsmæssigt, opretholde regelmæssig og gensidig udveksling af oplysninger med tredjelande.
1.  Kommissionen og medlemsstaternes kompetente myndigheder skal, når det er hensigtsmæssigt, engagere sig i relevante internationale organisationer som f.eks. OECD og de multilaterale eksportkontrolordninger, som de deltager i, for at fremme international tilslutning til listen over cyberovervågningsprodukter, der er underlagt eksportkontrol i afsnit B i bilag I, og, hvor det er relevant, opretholde regelmæssig og gensidig udveksling af oplysninger med tredjelande, herunder i forbindelse med dialogen om produkter med dobbelt anvendelse, der er indeholdt i Unionens partnerskabs- og samarbejdsaftaler og strategiske partnerskabsaftaler, deltage i kapacitetsopbygning og fremme opadgående konvergens. Kommissionen aflægger hvert år rapport til Europa-Parlamentet om sådanne opsøgende aktiviteter.
Ændring 80
Forslag til forordning
Bilag I – Afsnit A – DEFINITIONER AF UDTRYK, DER ANVENDES I DETTE BILAG
"Intrusionsoftware" (4): Software, der er specielt udviklet eller modificeret til at undgå at blive detekteret af 'overvågningsværktøjer' eller modstå 'beskyttende modforanstaltninger' i en computer eller en enhed, der kan tilsluttes et netværk, som kan udføre følgende:
"Intrusionsoftware" (4): Software, der er specielt udviklet eller modificeret til at blive anvendt eller installeret uden 'tilladelse' fra ejere eller 'administratorer' af computere eller enheder, der kan tilsluttes et netværk, som kan udføre følgende:
a.  Udtrækning af data eller information fra en computer eller et apparat, der kan tilsluttes et netværk, eller modifikation af system- eller brugerdata eller
a.   Uautoriseret udtrækning af data eller information fra en computer eller et apparat, der kan tilsluttes et netværk, eller modifikation af system- eller brugerdata eller
b.  Modifikation af et programs eller en proces normale udførelsessti for at give mulighed for udførelse af udefra kommende instruktioner.
b.   Modifikation af et system eller brugerdata, der udføres af andre parter end dem, der har tilladelse fra ejeren af computeren eller enheden, der kan tilsluttes et netværk, med henblik på at give adgang til data, som er lagret på en computer eller en enhed, der kan tilsluttes et netværk.
Bemærkninger:
Bemærkninger:
1.  "Intrusionsoftware" omfatter ikke følgende:
1.  "Intrusionsoftware" omfatter ikke følgende:
a.  Hypervisorer, fejlretningsprogrammer eller værktøjer til Software Reverse Engineering
a.  Hypervisorer, fejlretningsprogrammer eller værktøjer til Software Reverse Engineering
b.  "Software" til forvaltning af digitale rettigheder (DRM) eller eller
b.  "Software" til forvaltning af digitale rettigheder (DRM) eller
c.  "Software", der er beregnet til at blive installeret af fabrikanter, administratorer eller brugere med henblik på sporing eller inddrivelse af aktiver.
c.  "Software", der er beregnet til at blive installeret af administratorer eller brugere med henblik på sporing, inddrivelse af aktiver eller 'IKT-sikkerhedsafprøvning'.
ca.  "Software", som distribueres med det udtrykkelige formål at bidrage til at opdage, fjerne eller forebygge uautoriserede parters udførelse af softwaren på computere eller enheder, der kan tilsluttes netværk.
2.  Apparater, der kan tilsluttes et netværk, omfatter mobile enheder og intelligente målere.
2.  Apparater, der kan tilsluttes et netværk, omfatter mobile enheder og intelligente målere.
Tekniske noter:
Tekniske noter:
1.  'Overvågningsværktøjer': "software" eller hardwareenheder, der overvåger systemadfærd eller processer, der kører på en enhed. Dette omfatter antivirusprodukter (AV), endpoint-sikkerhedsprodukter, personlige sikkerhedsprodukter (PSP), Intrusion Detection Systems (IDS), Intrusion Prevention Systems (IPS) eller firewalls.
1.  "Tilladelse": brugerens informerede samtykke (dvs. en bekræftende tilkendegivelse af at have forstået karakteren, virkningerne og fremtidige konsekvenser af en handling og indforståelse af, at den pågældende handling udføres).
2.  'Beskyttende modforanstaltninger': teknikker beregnet til at garantere en sikker udførelse af en kode såsom Data Execution Prevention (DEP), Address Space Layout Randomisation (ASLR) eller sandkasser ("sandboxing")
2.  "IKT-sikkerhedsafprøvning": opdagelse og vurdering af statisk eller dynamisk risiko, sårbarhed, fejl eller svagheder, der påvirker 'software', netværk, computere, enheder, der kan tilsluttes et netværk, og deres komponenter eller tilknyttede elementer, med det dokumenterede formål at afbøde faktorer, der er til skade for sikker drift, brug eller indsættelse.
Ændring 81
Forslag til forordning
BILAG I – afsnit B – titel
B.  LISTE OVER ANDRE PRODUKTER MED DOBBELT ANVENDELSE
B.  LISTE OVER PRODUKTER INDEN FOR CYBEROVERVÅGNINGSPRODUKTER
Ændring 82
Forslag til forordning
BILAG I – afdeling B – kategori 10 - nr. 10A001 - Teknologinote – litra e a (nyt)
ea)  forskning i netværk og sikkerhed med henblik på autoriseret afprøvning eller beskyttelse af informationssikkerhedssystemer.
Ændring 83
Forslag til forordning
Bilag II – afsnit A – Del 3 – punkt 3
3.  En eksportør, der agter at anvende denne tilladelse, skal forud for den første anvendelse af tilladelsen foretage registrering hos den kompetente myndighed i den medlemsstat, hvor han er hjemmehørende eller har hjemsted. Registreringen skal ske automatisk og anerkendes af den kompetente myndighed over for eksportøren senest ti arbejdsdage efter modtagelsen.
3.  En medlemsstat kan kræve, at de eksportører, der har hjemsted i denne medlemsstat, registreres forud for den første anvendelse af tilladelsen. Registreringen skal ske automatisk og anerkendes af de kompetente myndigheder over for eksportøren med det samme og under alle omstændigheder senest ti arbejdsdage efter modtagelsen.
Ændring 84
Forslag til forordning
Bilag II – afsnit A – del 3 - punkt 4
4.  Den registrerede eksportør skal indberette den første anvendelse af tilladelsen til den kompetente myndighed i den medlemsstat, hvor han er hjemmehørende eller har hjemsted, senest ti dage før den første udførsel.
4.  Den registrerede eksportør skal indberette den første anvendelse af tilladelsen til den kompetente myndighed i den medlemsstat, hvor han eller hun er hjemmehørende eller har hjemsted, senest 30 dage efter datoen for den første udførsel.
Ændring 85
Forslag til forordning
Bilag II – afsnit A – del 3 - punkt 5 - nr. 4
4)  den endelige anvendelse samt slutbrugeren af produkterne med dobbelt anvendelse, når disse forhold kendes.
4)  den endelige anvendelse samt slutbrugeren af produkterne med dobbelt anvendelse.
Ændring 86
Forslag til forordning
Bilag II – afsnit B – del 3 - punkt 3
3.  En eksportør, der agter at anvende denne tilladelse, skal forud for den første anvendelse af tilladelsen foretage registrering hos den kompetente myndighed i den medlemsstat, hvor han er hjemmehørende eller har hjemsted. Registreringen skal ske automatisk og anerkendes af den kompetente myndighed over for eksportøren senest ti arbejdsdage efter modtagelsen.
3.  En medlemsstat kan kræve, at de eksportører, der har hjemsted i denne medlemsstat, registreres forud for den første anvendelse af tilladelsen. Registreringen skal ske automatisk og anerkendes af de kompetente myndigheder over for eksportøren med det samme og under alle omstændigheder senest ti arbejdsdage efter modtagelsen.
Ændring 87
Forslag til forordning
Bilag II – afsnit B – del 3 - punkt 5 - nr. 4
4)  den endelige anvendelse samt slutbrugeren af produkterne med dobbelt anvendelse, når disse forhold kendes.
4)  den endelige anvendelse samt slutbrugeren af produkterne med dobbelt anvendelse.
Ændring 88
Forslag til forordning
Bilag II – afsnit C – del 3 - punkt 5
5.  Den registrerede eksportør skal indberette den første anvendelse af tilladelsen til den kompetente myndighed i den medlemsstat, hvor han er hjemmehørende eller har hjemsted, senest ti dage før den første udførsel.
5.  Den registrerede eksportør skal indberette den første anvendelse af tilladelsen til den kompetente myndighed i den medlemsstat, hvor han eller hun har hjemsted, senest 30 dage efter datoen for den første udførselsdato eller alternativt og i overensstemmelse med krav fra den kompetente myndighed i den medlemsstat, hvor eksportøren har hjemsted, før første anvendelse af denne tilladelse. Medlemsstaterne underretter Kommissionen om den indberetningsmekanisme, der vælges for denne tilladelse. Kommissionen offentliggør de indberettede oplysninger i C-udgaven af Den Europæiske Unions Tidende.
Ændring 89
Forslag til forordning
Bilag II – afsnit C – del 3 - punkt 6 - nr. 4
4)  den endelige anvendelse samt slutbrugeren af produkterne med dobbelt anvendelse, når disse forhold kendes.
4)  den endelige anvendelse samt slutbrugeren af produkterne med dobbelt anvendelse.
Ændring 90
Forslag til forordning
Bilag II – afsnit D – del 3 - punkt 6
6.  Den registrerede eksportør skal indberette den første anvendelse af tilladelsen til den kompetente myndighed i den medlemsstat, hvor han er hjemmehørende eller har hjemsted, senest ti dage før den første udførsel.
6.  Den registrerede eksportør skal indberette den første anvendelse af tilladelsen til den kompetente myndighed i den medlemsstat, hvor han eller hun har hjemsted, senest 30 dage efter datoen for den første udførsel eller alternativt og i overensstemmelse med krav fra den kompetente myndighed i den medlemsstat, hvor eksportøren har hjemsted, før første anvendelse af denne tilladelse. Medlemsstaterne skal underrette Kommissionen om den indberetningsmekanisme, der vælges for denne tilladelse. Kommissionen skal offentliggøre de indberettede oplysninger i C-udgaven af Den Europæiske Unions Tidende.
Ændring 91
Forslag til forordning
Bilag II – afsnit D – Del 3 – punkt 7 - nr. 4
4)  den endelige anvendelse samt slutbrugeren af produkterne med dobbelt anvendelse, når disse forhold kendes.
4)  den endelige anvendelse samt slutbrugeren af produkterne med dobbelt anvendelse.
Ændring 92
Forslag til forordning
Bilag II – afsnit F – Del 3 – punkt 5 - nr. 4
4)  den endelige anvendelse samt slutbrugeren af produkterne med dobbelt anvendelse, når disse forhold kendes.
4)  den endelige anvendelse samt slutbrugeren af produkterne med dobbelt anvendelse.
Ændring 93
Forslag til forordning
Bilag II – afsnit G – Del 3 – punkt 8 - nr. 4
4)  den endelige anvendelse samt slutbrugeren af produkterne med dobbelt anvendelse, når disse forhold kendes.
4)  den endelige anvendelse samt slutbrugeren af produkterne med dobbelt anvendelse.
Ændring 94
Forslag til forordning
Bilag II – afsnit H – Del 3 – punkt 1 – indledning og nr. 1
1.   Denne tilladelse tillader overførsel af software og teknologi som opført på listen i del 1 af en eksportør, der er hjemmehørende eller har hjemsted i en medlemsstat i Unionen, forudsat at produktet kun anvendes:
1.   Denne tilladelse tillader overførsel af software og teknologi som opført på listen i del 1 af enhver virksomhed, der er hjemmehørende eller har hjemsted i en medlemsstat i Unionen, til ethvert søster-, datter- eller moderselskab, forudsat at disse enheder ejes eller kontrolleres af samme moderselskab eller har hjemsted i en medlemsstat, og forudsat at det pågældende produkt er beregnet til anvendelse i samarbejdsprojekter i virksomheden, herunder kommerciel produktudvikling, forskning, vedligeholdelse, produktion samt anvendelse og, for så vidt angår medarbejdere og ordrebehandlere, i henhold til disses ansættelsesaftale.
1)  af eksportøren eller af en enhed, der ejes eller kontrolleres af eksportøren
Ændring 95
Forslag til forordning
Bilag II – afsnit H – Del 3 – punkt 1 – nr. 2
2)  af personer, der er ansat hos eksportøren eller i en enhed, der ejes eller kontrolleres af eksportøren
udgår
Ændring 96
Forslag til forordning
Bilag II – afsnit H – Del 3 – punkt 1 – afsnit 2
i forbindelse med dennes eller deres egne kommercielle produktudviklingsaktiviteter og, for så vidt angår de ansatte, inden for rammerne af ansættelsesforholdet.
udgår
Ændring 97
Forslag til forordning
Bilag II – afsnit I – Del 3 – punkt 3 – afsnit 1
En eksportør, der agter at anvende denne tilladelse, skal foretage registrering forud for den første anvendelse af tilladelsen hos den kompetente myndighed i den medlemsstat, hvor han er hjemmehørende eller har hjemsted. Registreringen skal ske automatisk og anerkendes af den kompetente myndighed over for eksportøren senest ti arbejdsdage efter modtagelsen.
En medlemsstat kan kræve, at de eksportører, der har hjemsted i denne medlemsstat, registreres forud for den første anvendelse af tilladelsen. Registreringen skal ske automatisk og anerkendes af de kompetente myndigheder over for eksportøren med det samme og under alle omstændigheder senest ti arbejdsdage efter modtagelsen.
Ændring 98
Forslag til forordning
Bilag II – afsnit J – Del 3 – punkt 5 – nr. 4
4)  den endelige anvendelse samt slutbrugeren af produkterne med dobbelt anvendelse, når disse forhold kendes.
4)  den endelige anvendelse samt slutbrugeren af produkterne med dobbelt anvendelse.

(1) Sagen blev henvist til fornyet behandling i det kompetente udvalg med henblik på interinstitutionelle forhandlinger, jf. forretningsordenens artikel 59, stk. 4, fjerde afsnit (A8-0390/2017).


Udnævnelse af et medlem af Revisionsretten – Eva Lindström
PDF 236kWORD 47k
Europa-Parlamentets afgørelse af 17. januar 2018 om den foreslåede udnævnelse af Eva Lindström til medlem af Revisionsretten (C8-0401/2017 – 2017/0819(NLE))
P8_TA(2018)0007A8-0003/2018

(Høring)

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til artikel 286, stk. 2, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, der danner grundlag for Rådets høring af Parlamentet (C8-0401/2017),

–  der henviser til forretningsordenens artikel 121,

–  der henviser til betænkning fra Budgetkontroludvalget (A8-0003/2018),

A.  der henviser til, at Parlamentets Budgetkontroludvalg foretog en bedømmelse af den indstillede kandidats papirer, især på baggrund af de krav, der er fastsat i artikel 286, stk. 1, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde;

B.  der henviser til, at Budgetkontroludvalget på sit møde den 11. januar 2018 hørte den af Rådet indstillede kandidat til hvervet som medlem af Revisionsretten;

1.  afgiver positiv udtalelse om Rådets forslag om udnævnelse af Eva Lindström til medlem af Revisionsretten;

2.  pålægger sin formand at sende denne afgørelse til Rådet og til orientering til Revisionsretten samt til Den Europæiske Unions øvrige institutioner og medlemsstaternes revisionsinstitutioner.


Udnævnelse af et medlem af Revisionsretten – Tony James Murphy
PDF 239kWORD 47k
Europa-Parlamentets afgørelse af 17. januar 2018 om den foreslåede udnævnelse af Tony James Murphy til medlem af Revisionsretten (C8-0402/2017 – 2017/0820(NLE))
P8_TA(2018)0008A8-0002/2018

(Høring)

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til artikel 286, stk. 2, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, der danner grundlag for Rådets høring af Parlamentet (C8-0402/2017),

–  der henviser til forretningsordenens artikel 121,

–  der henviser til betænkning fra Budgetkontroludvalget (A8-0002/2018),

A.  der henviser til, at Parlamentets Budgetkontroludvalg foretog en bedømmelse af den indstillede kandidats papirer, især på baggrund af de krav, der er fastsat i artikel 286, stk. 1, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde;

B.  der henviser til, at Budgetkontroludvalget på sit møde den 11. januar 2018 hørte den af Rådet indstillede kandidat til hvervet som medlem af Revisionsretten;

1.  afgiver positiv udtalelse om Rådets forslag om udnævnelse af Tony James Murphy til medlem af Revisionsretten;

2.  opfordrer medlemsstaterne til at være opmærksomme på, og om muligt at lade sig inspirere af, den åbne model for udvælgelse, der anvendes af Irland, når de vælger deres kandidater;

3.  pålægger sin formand at sende denne afgørelse til Rådet og til orientering til Revisionsretten samt til Den Europæiske Unions øvrige institutioner og medlemsstaternes revisionsinstitutioner.


Fremme af anvendelsen af energi fra vedvarende energikilder (omarbejdning) ***I
PDF 981kWORD 184k
Europa-Parlamentets ændringer af 17. januar 2018 om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om fremme af anvendelsen af vedvarende energikilder (omarbejdning) (COM(2016)0767 – C8-0500/2016 – 2016/0382(COD))(1)
P8_TA(2018)0009A8-0392/2017

(Almindelig lovgivningsprocedure – omarbejdning)

Kommissionens forslag   Ændring
Ændring 2
Forslag til direktiv
Betragtning 2
(2)  Et af Unionens energipolitiske mål er at fremme vedvarende energiformer. Den øgede anvendelse af energi fra vedvarende kilder udgør sammen med energibesparelser og øget energieffektivitet et vigtigt element i den pakke af foranstaltninger, som er nødvendig for at reducere drivhusgasemissionerne og efterkomme Parisaftalen af 2015 om klimaændringer samt Unionens 2030-ramme for klima- og energipolitikkerne og herunder det bindende mål om at nedskære emissionerne i Unionen med mindst 40 % set i forhold til 1990-niveauet frem til 2030. Den spiller også en vigtig rolle med hensyn til at fremme energiforsyningssikkerheden, den teknologiske udvikling og innovation, nye beskæftigelsesmuligheder og regional udvikling, navnlig i landdistrikterne og isolerede områder eller i regioner med lav befolkningstæthed.
(2)  Et af Unionens energipolitiske mål er at fremme vedvarende energiformer, jf. artikel 194, stk. 1, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF). Den øgede anvendelse af energi fra vedvarende kilder udgør sammen med energibesparelser og øget energieffektivitet det væsentlige element i den pakke af foranstaltninger, som er nødvendig for at reducere drivhusgasemissionerne og efterkomme Unionens forpligtelser i Parisaftalen af 2015 om klimaændringer efter den 21. konference mellem parterne i De Forenede Nationers rammekonvention om klimaændringer (COP 21) ("Parisaftalen") og opfylde målet om kulstofneutralitet på nationalt niveau senest i 2050. Den spiller også en grundlæggende rolle med hensyn til at fremme energiforsyningssikkerheden, bæredygtig energi til overkommelige priser, den teknologiske udvikling og innovation såvel som en teknologisk og industriel førerposition samtidig med, at den skaber miljømæssige, sociale og sundhedsmæssige fordele og betydelige nye muligheder for beskæftigelse og regional udvikling, navnlig i landdistrikterne og isolerede områder og i områder, hvor der sker delvis afindustrialisering.
Ændring 3
Forslag til direktiv
Betragtning 2 a (ny)
(2a)  Parisaftalen indebar en betragtelig højnelse af det globale ambitionsniveau for afbødning af klimaændringer, hvor underskriverne forpligtede sig til at holde stigningen i den globale gennemsnitstemperatur et godt stykke under 2 °C over det førindustrielle niveau og fortsætte bestræbelserne på at begrænse temperaturstigningen til 1,5 °C over det førindustrielle niveau. Unionen er nødt til at forberede sig på langt større og hurtigere reduktioner i emissioner end tidligere planlagt for at gå over til et energisystem, der er yderst energieffektivt og baseret på vedvarende energi, senest i 2050. Samtidig er sådanne reduktioner mulige til en lavere pris end hidtil antaget som følge af den hastige udvikling og udbredelse af teknologier til vedvarende energi såsom vind- og solenergi.
Ændring 4
Forslag til direktiv
Betragtning 3
(3)  Navnlig flere teknologiske forbedringer, incitamenter til anvendelse og udbygning af den offentlige transport samt anvendelse af energieffektiv teknologi og fremme af anvendelse af energi fra vedvarende kilder i elsektoren, opvarmnings- og kølingssektoren samt transport sektoren er meget effektive midler, i lighed med energieffektivitetsforanstaltninger, til at reducere drivhusgasemissioner i Unionen og gøre Unionen mindre afhængig af importeret gas og olie.
(3)  Navnlig reduktion af energiforbruget, flere teknologiske forbedringer, udbygning af den offentlige transport samt anvendelse af energieffektiv teknologi og fremme af anvendelse af energi fra vedvarende kilder i elsektoren, opvarmnings- og kølingssektoren samt transportsektoren er meget effektive midler, sammen med energieffektivitetsforanstaltninger, til at reducere drivhusgasemissioner i Unionen og gøre Unionen mindre afhængig af energi.
Ændring 5
Forslag til direktiv
Betragtning 4
(4)  Ved direktiv 2009/28/EF er der fastsat et regelsæt for fremme af anvendelsen af energi fra vedvarende kilder, hvori der fastsættes bindende nationale mål, som skal opfyldes frem til 2020, for den vedvarende energis andel af energiforbruget og for transportsektoren. Ved Kommissionens meddelelse af 22. januar 201412 blev der fastlagt en ramme for Unionens fremtidige energi- og klimapolitikker, og den medvirkede til at udvikle fælles forståelse af, hvordan disse politikker skal videreudvikles efter 2020. Kommissionen foreslog, at Unionens mål for andelen af vedvarende energi, der forbruges i Unionen, skal være mindst 27 % i 2030.
(4)  Ved direktiv 2009/28/EF er der fastsat et regelsæt for fremme af anvendelsen af energi fra vedvarende kilder, hvori der fastsættes bindende nationale mål, som skal opfyldes frem til 2020, for den vedvarende energis andel af energiforbruget og for transportsektoren.
__________________
12 "Politikramme for klima- og energipolitikken i perioden 2020-2030" (COM(2014) 15 final).
Ændring 6
Forslag til direktiv
Betragtning 5
(5)  Det Europæiske Råd tilsluttede sig dette mål på mødet i oktober 2014 og gav udtryk for, at medlemsstaterne kan fastsætte deres egne mere ambitiøse nationale mål.
udgår
Ændring 7
Forslag til direktiv
Betragtning 6
(6)  Europa-Parlamentet har i sine beslutninger om "Politikramme for klima- og energipolitikken i perioden 2020-2030" og om "Statusrapport om vedvarende energi" udtalt sig til fordel for et bindende EU 2030-mål om, at mindst 30 % af det samlede endelige energiforbrug skal dækkes af vedvarende energikilder, og understreget, at dette mål bør gennemføres ved hjælp af individuelle nationale mål under hensyntagen til den enkelte medlemsstats situation og muligheder.
(6)  Europa-Parlamentet har i sin beslutning af 5. februar 2014 om en ramme for klima- og energipolitikken frem til 2030 udtalt sig til fordel for et bindende EU 2030-mål om, at mindst 30 % af det samlede endelige energiforbrug skal dækkes af vedvarende energikilder, og understreget, at dette mål bør gennemføres ved hjælp af individuelle nationale mål under hensyntagen til den enkelte medlemsstats situation og muligheder I sin beslutning af 23. juni 2016 om statusrapporten om vedvarende energi gik Europa-Parlamentet et skridt videre, idet det henviste til sin tidligere holdning om et EU-mål på mindst 30 % og understregede, at det på baggrund af Parisaftalen og de seneste nedbringelser af omkostningerne til VE-teknologi var ønskeligt at være betydelig mere ambitiøs.
Ændring 8
Forslag til direktiv
Betragtning 6 a (ny)
(6a)  Ambitionen, som er fastsat i Parisaftalen og teknologiske udviklinger, herunder nedbringelse af omkostningerne til investeringer i vedvarende energi, bør derfor tages i betragtning.
Ændring 324
Forslag til direktiv
Betragtning 7
(7)  Der bør derfor fastsættes et bindende EU-mål om, at vedvarende energi skal udgøre mindst 27 %. Medlemsstaterne bør fastlægge deres bidrag til opfyldelsen af dette mål som led i deres integrerede nationale energi- og klimaplaner i forbindelse med den forvaltningsproces, der er fastlagt i forordning [forvaltning].
(7)  Der bør derfor fastsættes et bindende EU-mål om, at vedvarende energi skal udgøre mindst 35 %, der skal ledsages af nationale mål. Medlemsstaterne bør rent undtagelsesvis kunne afvige fra deres fastsatte målniveau med op til 10 % i behørigt begrundede, målelige og verificerbare tilfælde og på grundlag af objektive og ikke-diskriminerende kriterier.
Ændring 10
Forslag til direktiv
Betragtning 7 a (ny)
(7a)  Medlemsstaternes mål for vedvarende energi bør fastsættes under hensyntagen til forpligtelserne fastsat i Parisaftalen, det enorme potentiale, der stadig eksisterer for vedvarende energi, og de nødvendige investeringer til at virkeliggøre energiomstillingen.
Ændring 11
Forslag til direktiv
Betragtning 7 b (ny)
(7b)  Omsættelsen af Unionens mål på 35 % til individuelle mål for de enkelte medlemsstater bør foretages under behørig iagttagelse af en retfærdig og passende fordeling, hvor der tages højde for medlemsstaternes BNP og forskellige udgangspunkter og potentiale, herunder det niveau for energi fra vedvarende energikilder, der skal nås senest i 2020.
Ændring 12
Forslag til direktiv
Betragtning 8
(8)  Fastsættelsen af et bindende EU-mål for vedvarende energi frem til 2030 vil fortsat tilskynde til udvikling af teknologier, der producerer vedvarende energi, og give investorer vished. Et mål fastsat på EU-plan vil give medlemsstaterne større råderum til at opfylde deres mål for reduktion af drivhusgasemissioner på den mest omkostningseffektive måde i forhold til deres særlige forhold, energimiks og kapacitet til at producere vedvarende energi.
(8)  Fastsættelsen af et bindende EU-mål for vedvarende energi frem til 2030 vil fortsat tilskynde til udvikling af teknologier, der producerer vedvarende energi, og give investorer vished.
Ændring 13
Forslag til direktiv
Betragtning 8 a (ny)
(8a)  Medlemsstaterne bør overveje, i hvilket omfang anvendelsen af forskellige typer af energikilder er forenelig med målet om at begrænse opvarmningen til 1,5 °C over det førindustrielle niveau og forenelig med målet om en fossilfri økonomi og samtidig en lavemissionsøkonomi. Kommissionen bør vurdere forskellige former for vedvarende energikilders bidrag til disse mål baseret på tilbagebetalingsperioden og resultaterne sammenlignet med fossile brændstoffer og med henblik på at overveje at foreslå en maksimal tilladelig tilbagebetalingstid som et bæredygtighedskriterium, især for biomasse, der indeholder lignocellulose.
Ændring 14
Forslag til direktiv
Betragtning 10
(10)  Medlemsstaterne bør træffe yderligere foranstaltninger, hvis den vedvarende energis andel på EU-plan ikke holder kursen i retning af at opfylde EU-målet om, at vedvarende energi skal udgøre mindst 27 %. Det gælder ifølge forordning [forvaltning], at hvis Kommissionen i forbindelse med vurderingen af de integrerede nationale energi- og klimaplaner konstaterer et efterslæb i forhold til ambitionen, kan Kommissionen træffe foranstaltninger på EU-plan for at sikre, at målet opfyldes. Konstaterer Kommissionen i forbindelse med vurderingen af de integrerede nationale energi- og klimapolitiske statusrapporter et efterslæb i forhold til ambitionen, bør medlemsstaterne anvende de foranstaltninger, der er fastsat i forordning [forvaltning], som giver dem et tilstrækkeligt råderum til at vælge.
udgår
Ændring 15
Forslag til direktiv
Betragtning 15
(15)  Støtteordninger for elektricitet fra vedvarende kilder har vist sig at være en effektiv metode til at fremme udbredelsen af vedvarende elektricitet. Hvis og når medlemsstaterne beslutter at gennemføre støtteordninger, bør en sådan støtte gives i en form, der forvrider konkurrencen for velfungerende elmarkeder mindst muligt. Til dette formål tildeler et stigende antal medlemsstater støtte på en måde, hvor støtten tildeles som et tillæg til markedsindtægter.
(15)  Støtteordninger for elektricitet fra vedvarende kilder har vist sig at være en effektiv metode til at fremme udbredelsen af vedvarende elektricitet. Hvis og når medlemsstaterne beslutter at gennemføre støtteordninger, bør en sådan støtte gives i en form, der forvrider konkurrencen for velfungerende elmarkeder mindst muligt. Til dette formål tildeler et stigende antal medlemsstater støtten på en måde, hvor støtten tildeles som et tillæg til markedsindtægter samtidig med, at der tages hensyn til de forskellige teknologiers særtræk og små og store producenters forskellige muligheder for at reagere på markedssignaler.
Ændring 16
Forslag til direktiv
Betragtning 16
(16)  Elproduktion fra vedvarende energikilder bør udbredes til de lavest mulige omkostninger for forbrugerne og skatteyderne. Ved udformningen af støtteordninger og tildelingen af støtte bør medlemsstaterne forsøge at minimere de samlede systemomkostninger ved udnyttelsen under fuld hensyntagen til nettets og systemets udviklingsbehov, det deraf følgende energimiks og teknologiernes potentiale på lang sigt.
(16)  Elproduktion fra vedvarende energikilder, herunder energilagring, bør udbredes for at minimere de langsigtede omkostninger ved energiomstillingen for forbrugerne og skatteyderne. Ved udformningen af støtteordninger og tildelingen af støtte bør medlemsstaterne forsøge at minimere de samlede systemomkostninger ved udnyttelsen under fuld hensyntagen til nettets og systemets udviklingsbehov, det deraf følgende energimiks og teknologiernes potentiale på lang sigt. Medlemsstaterne bør også yde støtte til mellemstore og store anlæg og i den forbindelse benytte sig af udbud, som enten kan være teknologispecifikke eller -neutrale.
Ændring 17
Forslag til direktiv
Betragtning 16 a (ny)
(16a)  I sine konklusioner af 24. oktober 2014 om ”2030-rammen for klima- og energipolitikken” understregede Det Europæiske Råd betydningen af et bedre sammenkoblet indre energimarked og behovet for tilstrækkelig støtte til integration af stadig større mængder af forskellige former for vedvarende energi og dermed gøre det muligt for Unionen at leve op til sine ambitioner om at være førende inden for energiomstilling. Det er derfor vigtigt hurtigst muligt at øge graden af sammenkobling og gøre fremskridt hen imod Det Europæiske Råds mål med henblik på at udnytte energiunionens fulde potentiale.
Ændring 18
Forslag til direktiv
Betragtning 16 b (ny)
(16b)  Når de udvikler støtteordninger for vedvarende energikilder, bør medlemsstaterne tage hensyn til principperne for den cirkulære økonomi og affaldshierarkiet fastsat i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2008/98/EF1a. Affaldsforebyggelse og genanvendelse af affald bør prioriteres højest blandt valgmulighederne. Medlemsstaterne bør undgå at etablere støtteordninger, der ville være i strid med målene om behandling af affald og ville føre til ineffektiv anvendelse af genanvendeligt affald. Medlemsstaterne bør også sikre, at foranstaltninger, der indføres i henhold til dette direktiv, ikke er i strid med målene i direktiv 2008/98/EF.

________________________

1a Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2008/98/EF af 19. november 2008 om affald og om ophævelse af visse direktiver (EUT L 312 af 22.11.2008, s. 3).
Ændring 19
Forslag til direktiv
Betragtning 16 c (ny)
(16c)  For så vidt angår anvendelse af biotiske energikilder bør medlemsstaterne indføre beskyttelsesforanstaltninger for at beskytte biodiversiteten og forebygge udpining eller tab af økosystemer og afvigelser fra den nuværende anvendelse, som ville have en negativ indirekte eller direkte indvirkning på biodiversiteten, jorden eller den generelle drivhusgasbalance.
Ændring 20
Forslag til direktiv
Betragtning 16 d (ny)
(16d)  Medlemsstaterne bør fremme og foretrække udnyttelse af egne vedvarende energikilder i det omfang, det er muligt, og undgå forvridende situationer, der medfører omfattende import af ressourcer fra tredjelande. En livscyklustilgang bør overvejes og fremmes i denne sammenhæng.
Ændring 21
Forslag til direktiv
Betragtning 16 e (ny)
(16 e)  VE-fællesskaber, byer og lokale myndigheder bør være berettigede til at deltage i tilgængelige støtteordninger på lige fod med andre store deltagere. Med henblik herpå bør medlemsstaterne have mulighed for at træffe foranstaltninger, herunder give oplysninger og yde teknisk og finansiel støtte gennem fælles administrative kontaktpunkter, reducere de administrative krav, medtage budkriterier, som fokuserer på fællesskaber, skabe skræddersyede budperioder for VE-fællesskaber, eller gøre det muligt for dem at blive betalt gennem direkte støtte.
Ændring 22
Forslag til direktiv
Betragtning 16 f (ny)
(16f)  Planlægningen af den infrastruktur, der er nødvendig til elproduktion fra vedvarende energikilder, bør tage hensyn til politikker vedrørende deltagelsen af dem, der berøres af projekterne, herunder eventuelle oprindelige folk, med respekt for deres ejendomsret til jord.
Ændring 23
Forslag til direktiv
Betragtning 16 g (ny)
(16g)  Forbrugerne bør få omfattende oplysninger, herunder oplysninger om energieffektivitetsgevinsterne ved varme-/kølesystemer og lavere driftsomkostninger for eldrevne køretøjer, så de kan træffe individuelle forbrugervalg med hensyn til vedvarende energi og undgå teknologisk fastlåsning.
Ændring 24
Forslag til direktiv
Betragtning 16 h (ny)
(16 h)   I forbindelse med indsatsen for at fremme udviklingen af markedet for energi fra vedvarende energikilder bør den negative indvirkning heraf på andre markedsaktører tages i betragtning. Støtteordninger bør derfor minimere risikoen for markedsforvridning og konkurrencefordrejning.
Ændring 25
Forslag til direktiv
Betragtning 17 a (ny)
(17a)  Medlemsstaterne bør pålægges gradvist og delvist at åbne for støtte til projekter i andre medlemsstater op til et niveau, der afspejler de fysiske strømme mellem medlemsstaterne, men det bør forblive frivilligt at åbne støtteordninger ud over denne obligatoriske andel. Medlemsstaterne har forskelligt potentiale for vedvarende energi og forskellige støtteordninger til energi fra vedvarende energikilder i nationalt regi. Flertallet af medlemsstaterne anvender støtteordninger, der udelukkende giver tilskud til energi fra vedvarende energikilder, som produceres på deres eget område. For at nationale støtteordninger kan fungere, som de skal, er det af afgørende betydning, at medlemsstaterne kan styre virkningerne af og omkostningerne ved deres nationale støtteordninger alt efter deres forskellige potentiale. Et vigtigt middel til at nå målet med dette direktiv er at sikre, at de nationale støtteordninger, ligesom under direktiv 2001/77/EF og 2009/28/EF, fungerer som de skal, således at investorernes tillid bevares, og således at medlemsstaterne kan udforme effektive nationale foranstaltninger til opfyldelse af målene. Nærværende direktiv tager sigte på at lette den grænseoverskridende støtte til energi fra vedvarende energikilder, uden at de nationale støtteordninger berøres på en uforholdsmæssig måde. Det indfører således, ud over den obligatoriske delvise åbning af støtteordninger, fakultative samarbejdsmekanismer mellem medlemsstaterne, som gør det muligt for dem at aftale, i hvilket omfang en medlemsstat støtter energiproduktionen i en anden, og i hvilket omfang produktionen af energi fra vedvarende energikilder bør tælles med i den ene eller den anden medlemsstats nationale overordnede mål. For at sikre, at begge foranstaltninger til opfyldelse af mål, dvs. nationale støtteordninger og samarbejdsmekanismer, fungerer effektivt, er det af afgørende betydning, at medlemsstaterne er i stand til at afgøre, ud over den obligatoriske delvise åbning af støtteordninger, om og i hvilket omfang deres nationale støtteordninger finder anvendelse på produktion af energi fra vedvarende energikilder i andre medlemsstater, og at de kan aftale dette ved at anvende de samarbejdsmekanismer, der er fastsat i dette direktiv.
Ændring 26
Forslag til direktiv
Betragtning 18
(18)  Uden at det berører tilpasninger af støtteordninger for at bringe dem i overensstemmelse med statsstøttereglerne bør støttepolitikker til fordel for vedvarende energikilder være stabile, og hyppige ændringer bør undgås. Sådanne ændringer har direkte indvirkning på kapitalfinansieringsomkostningerne, udgifter til projektudvikling og derfor på de samlede omkostninger ved at udnytte vedvarende energikilder i Unionen. Medlemsstaterne bør undgå, at en revision af en eventuel støtte til projekter for vedvarende energi påvirker projekternes økonomiske levedygtighed negativt. Medlemsstaterne bør i den sammenhæng fremme omkostningseffektive støttepolitikker og sikre deres finansielle holdbarhed.
(18)  Med forbehold af artikel 107 og 108 i TEUF bør støttepolitikker til fordel for vedvarende energikilder være forudsigelige og stabile, og hyppige ændringer og ændringer med tilbagevirkende kraft bør undgås. Politikkers manglende uforudsigelighed og manglende stabilitet har direkte indvirkning på kapitalfinansieringsomkostningerne, udgifter til projektudvikling og derfor på de samlede omkostninger ved at udnytte vedvarende energikilder i Unionen. Medlemsstaterne bør meddele enhver ændring af støttepolitikken i god tid før den påtænkte ændring, og de bør konsultere interessenter på en tilstrækkelig måde. Under alle omstændigheder bør medlemsstaterne undgå, at en revision af en eventuel støtte til projekter for vedvarende energi påvirker projekternes økonomiske levedygtighed negativt. Medlemsstaterne bør i den sammenhæng fremme omkostningseffektive støttepolitikker og sikre deres finansielle holdbarhed.
Ændring 27
Forslag til direktiv
Betragtning 19
(19)  Medlemsstaternes forpligtelser til at udarbejde handlingsplaner vedrørende vedvarende energikilder og statusrapporter og Kommissionens forpligtelse til at aflægge rapport om medlemsstaternes fremskridt er afgørende for at øge gennemsigtigheden, skabe klarhed for investorerne og forbrugerne samt muliggøre en effektiv overvågning. Ved forordning [forvaltning] integreres disse forpligtelser i forvaltningssystemet for energiunionen, hvori planlægnings- og rapporterings- og overvågningsforpligtelser strømlines på energi- og klimaområdet. Gennemsigtighedsplatformen for vedvarende energi er ligeledes integreret i den bredere e-platform, der er fastsat ved forordning [forvaltning].
(19)  Medlemsstaternes forpligtelser til at udarbejde handlingsplaner vedrørende vedvarende energikilder og statusrapporter og Kommissionens forpligtelse til at aflægge rapport om medlemsstaternes fremskridt er afgørende for at øge gennemsigtigheden, skabe klarhed for investorerne og forbrugerne samt muliggøre en effektiv overvågning. Med henblik på at sikre, at borgerne er i centrum ved energiomstillingen, bør medlemsstaterne inden for rammerne af deres handlingsplaner for vedvarende energi udvikle langsigtede strategier til fremme af, at byer, VE-fællesskaber og egenforbrugere producerer vedvarende energi. Ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning ... [om forvaltningen af energiunionen, 2016/0375(COD)] integreres disse forpligtelser i forvaltningssystemet for energiunionen, hvori langsigtede strategier og planlægnings-, rapporterings- og overvågningsforpligtelser strømlines på energi- og klimaområdet. Gennemsigtighedsplatformen for vedvarende energi er ligeledes integreret i den bredere e-platform, der er fastsat ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning ... [om forvaltningen af energiunionen, 2016/0375(COD)].
Ændring 28
Forslag til direktiv
Betragtning 20 a (ny)
(20a)  Vedvarende havenergi udgør en enestående mulighed Unionen til at nedbringe sin afhængighed af fossile brændstoffer, bidrage til opfyldelsen af sine mål for reduktion af CO2-emissioner og skabe en ny industriel sektor, der skaber job på en betydelig del af dens område, herunder regionerne i den yderste periferi. Unionen bør derfor bestræbe sig på at skabe økonomiske og lovgivningsmæssige vilkår, som er gunstige for udnyttelsen af denne energi.
Ændring 29
Forslag til direktiv
Betragtning 24 a (ny)
(24a)  Kommissionens meddelelse af 20. juli 2016 med titlen "En europæisk strategi for lavemissionsmobilitet" fremhævede den særlige betydning af avancerede biobrændstoffer til luftfart på mellemlang sigt. Kommerciel luftfart er helt afhængig af flydende brændstoffer, da der ikke er noget sikkert eller godkendt alternativ for den civile flyindustri.
Ændring 30
Forslag til direktiv
Betragtning 25
(25)  For at sikre, at der i bilag IX tages behørigt hensyn til affaldshierarkiprincipperne som opstillet i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2008/98/EF17, Unionens bæredygtighedskriterier og behovet for at sikre, at der med bilaget ikke skabes et øget arealbehov i forbindelse med tilskyndelsen til at anvende affald eller restprodukter, bør Kommissionen ved sin regelmæssige evaluering af bilaget overveje at inddrage yderligere råprodukter, som ikke medfører betydelige forvridende virkninger på markeder for (bi)produkter, affald eller restprodukter.
(25)  For at sikre at der i bilag IX tages behørigt hensyn til principperne om den cirkulære økonomi og affaldshierarkiet, som opstillet i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2008/98/EF17, Unionens bæredygtighedskriterier, en vugge-til-grav-vurdering af emissioner og behovet for at sikre, at der med bilaget ikke skabes et øget arealbehov i forbindelse med tilskyndelsen til at anvende affald eller restprodukter, bør Kommissionen regelmæssigt evaluere bilaget og overveje virkningerne på markeder for (bi)produkter, affald eller restprodukter ved en hvilken som helst ændring, som den foreslår.
__________________
__________________
17 Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2008/98/EF af 19. november 2008 om affald og om ophævelse af visse direktiver (EUT L 312 af 22.11.2008, s. 3).
17 Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2008/98/EF af 19. november 2008 om affald og om ophævelse af visse direktiver (EUT L 312 af 22.11.2008, s. 3).
Ændring 31
Forslag til direktiv
Betragtning 25 a (ny)
(25a)  I Europa-Parlamentets beslutning af 4. april 2017 om palmeolie og skovrydning blev Kommissionen opfordret til at træffe foranstaltninger til udfasning af anvendelsen af vegetabilske olier, der forårsager skovrydning, herunder palmeolie, som en bestanddel i biobrændstoffer, helst inden 2020.
Ændring 32
Forslag til direktiv
Betragtning 28
(28)  Det bør være muligt at medregne importeret elektricitet, som er produceret fra vedvarende energikilder uden for Unionen, i medlemsstaternes andele af vedvarende energi. For at sikre en tilstrækkelig effekt af energi fra vedvarende kilder, der erstatter konventionel energi i Unionen såvel som i tredjelande, bør der skabes sikkerhed for, at sådan import kan spores og medregnes på pålidelig vis. Aftaler med tredjelande om tilrettelæggelse af en sådan handel med elektricitet fra vedvarende energikilder vil blive overvejet. Hvis de kontraherende parter i energifællesskabstraktaten18, i overensstemmelse med en afgørelse truffet under denne traktat med henblik herpå, er bundet af de relevante bestemmelser i dette direktiv, bør foranstaltningerne om samarbejde mellem medlemsstater i dette direktiv finde anvendelse på dem.
(28)  Det bør være muligt at medregne importeret elektricitet, som er produceret fra vedvarende energikilder uden for Unionen, i medlemsstaternes andele af vedvarende energi. For at sikre en tilstrækkelig effekt af energi fra vedvarende kilder, der erstatter konventionel energi i Unionen såvel som i tredjelande, bør der skabes sikkerhed for, at sådan import kan spores og medregnes på pålidelig vis, og at den er i fuld overensstemmelse med folkeretten. Aftaler med tredjelande om tilrettelæggelse af en sådan handel med elektricitet fra vedvarende energikilder vil blive overvejet. Hvis de kontraherende parter i energifællesskabstraktaten18, i overensstemmelse med en afgørelse truffet under denne traktat med henblik herpå, er bundet af de relevante bestemmelser i dette direktiv, bør foranstaltningerne om samarbejde mellem medlemsstater i dette direktiv finde anvendelse på dem.
__________________
__________________
18 EUT L 198 af 20.7.2006, s. 18.
18 EUT L 198 af 20.7.2006, s. 18.
Ændring 33
Forslag til direktiv
Betragtning 28 a (ny)
(28a)  Når medlemsstaterne iværksætter fælles projekter med et eller flere tredjelande vedrørende produktion af elektricitet fra vedvarende energikilder, er det hensigtsmæssigt, at disse fælles projekter kun vedrører nyopførte anlæg eller anlæg, hvis kapacitet for nylig er blevet udvidet. Dette vil medvirke til at sikre, at andelen af energi fra vedvarende energikilder i tredjelandets samlede energiforbrug ikke bliver mindre som følge af Unionens import af energi fra vedvarende energikilder. De berørte medlemsstater bør desuden gøre det lettere for det pågældende tredjeland selv at anvende en del af produktionen af elektricitet fra de anlæg, der er omfattet af det fælles projekt. Kommissionen og medlemsstaterne bør desuden tilskynde det pågældende tredjeland til at udarbejde en politik for vedvarende energi med ambitiøse mål.
Ændring 34
Forslag til direktiv
Betragtning 28 b (ny)
(28b)   Dette direktiv fastlægger en EU-ramme for fremme af energi fra vedvarende energikilder, men det bidrager også til den potentielle positive indvirkning, som Unionen og medlemsstaterne kan have med hensyn til at fremme udviklingen af sektoren for vedvarende energi i tredjelande. Unionen og medlemsstaterne bør fremme forskning, udvikling og investering i produktion af vedvarende energi i udviklingslande og andre partnerlande og derved styrke deres miljømæssige og økonomiske bæredygtighed og deres kapacitet inden for eksport af vedvarende energi. Endvidere kan import af vedvarende energi fra partnerlandene hjælpe Unionen og medlemsstaterne med henblik på at nå deres ambitiøse mål for reduktion af kulstofemissioner.
Ændring 35
Forslag til direktiv
Betragtning 28 c (ny)
(28c)   Udviklingslandene har i stigende grad vedtaget politikker for vedvarende energi på nationalt plan, da de sigter mod at producere energi fra vedvarende kilder for at imødekomme den voksende energiefterspørgsel. Mere end 173 lande, herunder 117 udviklingslande eller nye vækstøkonomilande, havde fastsat mål for vedvarende energi ved udgangen af 2015.
Ændring 36
Forslag til direktiv
Betragtning 28 d (ny)
(28 d)   Energiforbrug i udviklingslandene er tæt knyttet til en række sociale spørgsmål: fattigdomsbekæmpelse, uddannelse, sundhed, befolkningstilvækst, beskæftigelse, erhvervspolitik, kommunikation, urbanisering og manglende muligheder for kvinder. Vedvarende energikilder har det vigtige potentiale bestående i at muliggøre, at udviklingsmæssige og miljømæssige udfordringer tages op sammen. I de senere år er der sket en betydelig udvikling af alternative energiteknologier, både hvad angår ydeevne og nedbringelse af omkostningerne. Hertil kommer, at mange udviklingslande er særligt godt positioneret, når det gælder om at udvikle en ny generation af energiteknologier. Bortset fra udviklingsmæssige og miljømæssige fordele har vedvarende energi potentiale til at skabe øget sikkerhed og økonomisk stabilitet. Øget brug af vedvarende energikilder kan mindske afhængigheden af kostbar import af fossile brændstoffer og kan hjælpe mange lande med at forbedre deres betalingsbalance.
Ændring 37
Forslag til direktiv
Betragtning 31 a (ny)
(31a)  Afhængigt af de geologiske forhold i et område kan geotermisk energiproduktion frigøre drivhusgasser og andre stoffer fra underjordiske væsker og andre underjordiske geologiske formationer. Investeringer bør kun rettes mod geotermisk energiproduktion, som har lav miljøpåvirkning, og som giver i drivhusgasbesparelser i forhold til konventionelle energikilder. Derfor bør Kommissionen vurdere senest i december 2018, hvorvidt der er behov for et lovgivningsforslag med det formål at regulere geotermiske anlægs emissioner af alle stoffer, herunder CO2, der er skadelige for sundheden og miljøet, både i undersøgelses- og driftsfaserne.
Ændring 38
Forslag til direktiv
Betragtning 33
(33)  På nationalt og regionalt plan har regler og forpligtelser om minimumskrav til anvendelsen af energi fra vedvarende kilder i nyopførte og renoverede bygninger ført til en betydelig stigning i brugen af energi fra vedvarende energikilder. Disse foranstaltninger bør fremmes i en bredere EU- sammenhæng, samtidig med at mere energieffektive anvendelser af energi fra vedvarende kilder udbredes ved hjælp af byggeforskrifter og -reglementer.
(33)  På nationalt, regionalt og lokalt plan har regler og forpligtelser om minimumskrav til anvendelsen af energi fra vedvarende kilder i nyopførte og renoverede bygninger ført til en betydelig stigning i brugen af energi fra vedvarende energikilder. Disse foranstaltninger bør fremmes i en bredere EU-sammenhæng, samtidig med at mere energieffektive anvendelser af energi fra vedvarende kilder kombineret med energibesparelses- og energieffektivitetsforanstaltninger udbredes ved hjælp af byggeforskrifter og -reglementer.
Ændring 39
Forslag til direktiv
Betragtning 35
(35)  For at sikre, at nationale foranstaltninger med henblik på udvikling af vedvarende energi inden for opvarmning og bygger på en fyldestgørende kortlægning og analyse af det nationale potentiale for vedvarende energi, overskudsvarme og varmedræn, bør medlemsstaterne pålægges at foretage en vurdering af deres nationale potentiale for vedvarende energikilder og udnyttelsen af overskudsvarme og varmedræn til opvarmning og køling, navnlig for at fremme integration af vedvarende energikilder i varme- og køleanlæg og fremme effektiv og konkurrencedygtig fjernvarme og fjernkøling som defineret i artikel 2, nr. 41), i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2012/27/EU21. Af hensyn til sammenhængen med energieffektivitetskrav til opvarmning og køling og for at mindske den administrative byrde bør denne vurdering indgå i den omfattende vurdering, der foretages og meddeles i overensstemmelse med artikel 14 i dette direktiv.
(35)  For at sikre, at nationale foranstaltninger med henblik på udvikling af vedvarende energi inden for opvarmning og køling bygger på en fyldestgørende kortlægning og analyse af det nationale potentiale for vedvarende energi og giver mulighed for at integrere vedvarende energi, navnlig ved at støtte innovative teknologier som varmepumper, jordvarme- og solvarmeteknologier, og overskudsvarme og varmedræn, bør medlemsstaterne pålægges at foretage en vurdering af deres nationale potentiale for vedvarende energikilder og udnyttelsen af overskudsvarme og varmedræn til opvarmning og køling, navnlig for at fremme integration af vedvarende energikilder i varme- og køleanlæg og fremme effektiv og konkurrencedygtig fjernvarme og fjernkøling som defineret i artikel 2, nr. 41, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2012/27/EU21. Af hensyn til sammenhængen med energieffektivitetskrav til opvarmning og køling og for at mindske den administrative byrde bør denne vurdering indgå i den omfattende vurdering, der foretages og meddeles i overensstemmelse med artikel 14 i dette direktiv.
__________________
__________________
21 Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2012/27/EU af 25. oktober 2012 om energieffektivitet, om ændring af direktiv 2009/125/EF og 2010/30/EU samt om ophævelse af direktiv 2004/8/EF og 2006/32/EF (EUT L 315 af 14.11.2012, s. 1).
21 Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2012/27/EU af 25. oktober 2012 om energieffektivitet, om ændring af direktiv 2009/125/EF og 2010/30/EU samt om ophævelse af direktiv 2004/8/EF og 2006/32/EF (EUT L 315 af 14.11.2012, s. 1).
Ændring 40
Forslag til direktiv
Betragtning 36
(36)  Det har vist sig, at fraværet af gennemsigtige regler og koordination mellem de forskellige godkendelsesorganer står i vejen for udnyttelsen af energi fra vedvarende kilder. Etableringen af et fælles administrativt kontaktpunkt, som integrerer eller samordner alle tilladelsesprocedurer, forventes at ville mindske kompleksiteten og øge effektiviteten og gennemsigtigheden. Administrative godkendelsesprocedurer bør strømlines med gennemsigtige tidsplaner for anlæg, der bruger energi fra vedvarende kilder. Byplanlægningsregler og byggeanvisninger bør tilpasses, således at der tages hensyn til omkostningseffektivt og miljøvenligt opvarmnings-, kølings- og eludstyr drevet af vedvarende energi. Dette direktiv, især bestemmelserne om tilrettelæggelse og varighed af tilladelsesproceduren, bør gælde med forbehold af folkeretten og EU-retten, herunder bestemmelser vedrørende beskyttelse af miljøet og menneskers sundhed.
(36)  Det har vist sig, at fraværet af gennemsigtige regler og koordination mellem de forskellige godkendelsesorganer står i vejen for udnyttelsen af energi fra vedvarende kilder. Etableringen af et fælles administrativt kontaktpunkt, som integrerer eller samordner alle tilladelsesprocedurer, forventes at ville mindske kompleksiteten og øge effektiviteten og gennemsigtigheden, også for VE-egenforbrugere og VE-fællesskaber. Administrative godkendelsesprocedurer bør strømlines med gennemsigtige tidsplaner for anlæg, der bruger energi fra vedvarende kilder. Byplanlægningsregler og byggeanvisninger bør tilpasses, således at der tages hensyn til omkostningseffektivt og miljøvenligt opvarmnings-, kølings- og eludstyr drevet af vedvarende energi. Dette direktiv, især bestemmelserne om tilrettelæggelse og varighed af tilladelsesproceduren, bør gælde med forbehold af folkeretten og EU-retten, herunder bestemmelser vedrørende beskyttelse af miljøet og menneskers sundhed.
Ændring 41
Forslag til direktiv
Betragtning 43
(43)  Oprindelsesgarantier, der udstedes med henblik på dette direktiv, har som eneste funktion at godtgøre over for en slutkunde, at en given andel eller mængde energi er produceret fra vedvarende energikilder. En oprindelsesgaranti kan overføres fra en indehaver til en anden uafhængigt af den energi, den relaterer til. For at sikre, at der kun én gang gives oplysninger om en enhed vedvarende energi til en kunde, bør det imidlertid undgås, at oprindelsesgarantier medregnes eller videregives to gange. Energi fra vedvarende energikilder, for hvilken producenten har solgt den ledsagende oprindelsesgaranti særskilt, bør ikke videregives eller sælges til slutkunden som energi fra vedvarende kilder.
(43)  Oprindelsesgarantier, der udstedes med henblik på dette direktiv, har som eneste funktion at godtgøre over for en slutkunde, at en given andel eller mængde energi er produceret fra vedvarende energikilder. En oprindelsesgaranti kan overføres fra en indehaver til en anden uafhængigt af den energi, den relaterer til. For at sikre, at der kun én gang gives oplysninger om en enhed vedvarende energi til en kunde, bør det imidlertid undgås, at oprindelsesgarantier medregnes eller videregives to gange. Energi fra vedvarende energikilder, for hvilken producenten har solgt den ledsagende oprindelsesgaranti særskilt, bør ikke videregives eller sælges til slutkunden som energi fra vedvarende kilder. Det er vigtigt at skelne klart mellem grønne certifikater, der anvendes i forbindelse med støtteordninger, og oprindelsesgarantier.
Ændring 42
Forslag til direktiv
Betragtning 45
(45)  Det er vigtigt, at der stilles oplysninger til rådighed om, hvordan den støttede elektricitet fordeles til slutkunderne. For at forbedre kvaliteten af disse oplysninger til forbrugerne bør medlemsstaterne sikre, at der udstedes oprindelsesgarantier for alle enheder, der er produceret fra vedvarende energikilder. For at undgå dobbelt kompensation bør producenter af vedvarende energi, som allerede modtager finansiel støtte, endvidere ikke modtage oprindelsesgarantier. Disse oprindelsesgarantier bør dog anvendes til videregivelse, således at de endelige forbrugere kan modtage klart, pålideligt og tilstrækkeligt belæg for, at de relevante enheder af energi hidrører fra vedvarende kilder. For elektricitet, hvortil der er ydet støtte, bør oprindelsesgarantierne endvidere bortauktioneres til markedet, og indtægterne bør anvendes til at nedbringe den offentlige støtte til vedvarende energi.
(45)  Det er vigtigt, at der stilles oplysninger til rådighed om, hvordan den støttede elektricitet fordeles til slutkunderne. For at forbedre kvaliteten af disse oplysninger til forbrugerne bør medlemsstaterne sikre, at der udstedes oprindelsesgarantier for alle enheder, der er produceret fra vedvarende energikilder.
Ændring 43
Forslag til direktiv
Betragtning 49
(49)  Mulighederne for at skabe økonomisk vækst gennem innovation og en bæredygtig og konkurrencedygtig energipolitik er blevet anerkendt. Produktionen af energi fra vedvarende kilder afhænger ofte af lokale eller regionale SMV'er. De muligheder for vækst og beskæftigelse, som investeringer i regional og lokal produktion af energi fra vedvarende kilder skaber i medlemsstaterne og deres regioner, er vigtige. Kommissionen og medlemsstaterne bør derfor støtte nationale og regionale udviklingsforanstaltninger i disse områder, opfordre til udveksling af bedste praksis inden for produktionen af energi fra vedvarende kilder mellem lokale og regionale udviklingsinitiativer samt fremme anvendelsen af finansiering under samhørighedspolitikken på dette område.
(49)  Mulighederne for at skabe økonomisk vækst gennem innovation og en bæredygtig og konkurrencedygtig energipolitik er blevet anerkendt. Produktionen af energi fra vedvarende kilder afhænger ofte af lokale eller regionale SMV'er. De muligheder for lokal erhvervsudvikling, bæredygtig vækst og beskæftigelse af høj kvalitet, som investeringer i regional og lokal produktion af energi fra vedvarende kilder skaber i medlemsstaterne og deres regioner, er vigtige. Kommissionen og medlemsstaterne bør derfor fremme og støtte nationale og regionale udviklingsforanstaltninger i disse områder, opfordre til udveksling af bedste praksis inden for produktionen af energi fra vedvarende kilder mellem lokale og regionale udviklingsinitiativer samt forbedre ydelse af teknisk bistand og uddannelsesprogrammer med henblik på at styrke den lovgivningsmæssige, tekniske og finansielle ekspertise på stedet og fremme viden om eksisterende finansieringsmuligheder, herunder en mere målrettet brug af EU-midler, f.eks. anvendelsen af finansiering under samhørighedspolitikken på dette område.
Ændring 44
Forslag til direktiv
Betragtning 49 a (ny)
(49a)  Lokale og regionale myndigheder sætter sig ofte mere ambitiøse mål for vedvarende energi end de nationale mål. Regionale og lokale løfter om at fremme udvikling af vedvarende energi og energieffektivitet støttes i øjeblikket gennem netværk, f.eks. borgmesteraftalen og intelligente byers eller fællesskabers initiativer, og udvikling af handlingsplaner for bæredygtig energi. Sådanne netværker er uundværlige og bør udvides, da de øger bevidstheden og fremmer udveksling af bedste praksis og tilgængelig finansiel støtte. I den forbindelse bør Kommissionen også støtte interesserede foregangsregioner og lokale myndigheder til at arbejde på tværs af grænserne ved at medvirke til at oprette samarbejdsmekanismer såsom den europæiske gruppe for territorialt samarbejde, som giver offentlige myndigheder fra forskellige medlemsstater mulighed for at slå sig sammen og tilbyde fælles ydelser og projekter, uden at der er behov for, at en international aftale først skal undertegnes og ratificeres af nationale parlamenter.
Ændring 45
Forslag til direktiv
Betragtning 49 b (ny)
(49b)  Lokale myndigheder og byer er på forkant med udviklingen af energiomstillingen og øget anvendelse af vedvarende energi. Som det forvaltningsniveau, der er tættest på borgerne, spiller lokale myndigheder en afgørende rolle i opbygningen af offentlighedens støtte til Unionens energi- og klimamål, samtidig med at de indfører mere decentraliserede og integrerede energisystemer. Det er vigtigt at sikre bedre adgang til finansiering for byer og regioner med henblik på at fremme investeringer i lokal vedvarende energi.
Ændring 46
Forslag til direktiv
Betragtning 49 c (ny)
(49c)  Andre innovative foranstaltninger til at tiltrække flere investeringer i nye teknologier, f.eks. kontrakter om energiydelser og standardiseringsprocesser inden for offentlig finansiering, bør også overvejes.
Ændring 47
Forslag til direktiv
Betragtning 50
(50)  I forbindelse med indsatsen for at udvikle markedet for energi fra vedvarende energikilder må den positive indvirkning heraf på de regionale og lokale udviklingsmuligheder, eksportmuligheder, den sociale samhørighed og beskæftigelsesmuligheder tages i betragtning, navnlig for SMV'er og uafhængige energiproducenter.
(50)  I forbindelse med indsatsen for at udvikle markedet for energi fra vedvarende energikilder må den positive indvirkning heraf på de regionale og lokale udviklingsmuligheder, eksportmuligheder, den sociale samhørighed og beskæftigelsesmuligheder tages i betragtning, navnlig for SMV'er og uafhængige energiproducenter, herunder VE-egenforbrugere og VE-fællesskaber.
Ændring 48
Forslag til direktiv
Betragtning 51
(51)  Regionerne i den yderste periferi befinder sig i en særlig situation, som er anerkendt i artikel 349 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde. Energisektoren i regionerne i den yderste periferi præges ofte af isolation, begrænset forsyning og afhængighed af fossile brændsler, samtidig med at disse regioner nyder godt af betydelige lokale vedvarende energikilder. Regionerne i den yderste periferi kan således tjene som eksempler på anvendelsen af innovative energiteknologier for Unionen. Der er derfor behov for at fremme udbredelsen af vedvarende energi, således at disse regioner opnår en højere grad af selvforsyning med energi, og anerkende deres særlige situation, hvad angår potentialet inden for vedvarende energi og behovet for offentlig støtte.
(51)  Regionerne i den yderste periferi befinder sig i en særlig situation, som er anerkendt i artikel 349 i TEUF. Energisektoren i regionerne i den yderste periferi præges ofte af isolation, begrænset og dyrere forsyning og afhængighed af fossile brændsler, samtidig med at disse regioner nyder godt af betydelige lokale vedvarende energikilder, navnlig biomasse, og havenergi. Regionerne i den yderste periferi kan således tjene som eksempler på anvendelsen af innovative energiteknologier for Unionen og blive 100 % VE-regioner. Der er derfor behov for at tilpasse strategien for vedvarende energi, således at disse regioner opnår en højere grad af selvforsyning med energi, at styrke forsyningssikkerheden og anerkende deres særlige situation, hvad angår potentialet inden for vedvarende energi og behovet for offentlig støtte. Desuden bør regionerne i den yderste periferi kunne udnytte deres ressourcer til fulde under overholdelse af strenge bæredygtighedskriterier og i overensstemmelse med lokale forhold og behov, således at produktionen af vedvarende energi øges, og deres energiuafhængighed styrkes.
Ændring 49
Forslag til direktiv
Betragtning 52
(52)  Det er hensigtsmæssigt at skabe grundlag for udviklingen af decentrale teknologier til vedvarende energi på ikke-diskriminerende vilkår og uden at hæmme finansieringen af infrastrukturinvesteringer. Der er mange fordele ved overgangen til decentraliseret energiproduktion såsom anvendelse af lokale energikilder, øget lokal energiforsyningssikkerhed, kortere transportafstande og et mindsket tab ved energitransmission. Denne decentralisering fremmer desuden udviklingen og samhørigheden i samfundet ved at skabe lokale indkomst- og beskæftigelsesmuligheder.
(52)  Det er hensigtsmæssigt at skabe grundlag for udviklingen af decentrale teknologier og lagringsløsninger til vedvarende energi på ikke-diskriminerende vilkår og uden at hæmme finansieringen af infrastrukturinvesteringer. Der er mange fordele ved overgangen til decentraliseret energiproduktion såsom anvendelse af lokale energikilder, øget lokal energiforsyningssikkerhed, kortere transportafstande og et mindsket tab ved energitransmission. Denne decentralisering fremmer desuden udviklingen og samhørigheden i samfundet ved at skabe lokale indkomst- og beskæftigelsesmuligheder.
Ændring 50
Forslag til direktiv
Betragtning 53
(53)  På baggrund af, at produktion til eget forbrug af elektricitet fra vedvarende energikilder får stadig større betydning, er der behov for en definition af VE-egenforbrugere og et regelsæt, der vil sætte egenforbrugere i stand til at producere, lagre, forbruge og sælge elektricitet uden at blive pålagt uforholdsmæssigt store byrder. Kollektiv produktion til eget forbrug bør tillades i visse tilfælde, således at borgere, der bor i lejligheder, eksempelvis kan drage fordel af forbrugerindflydelse i samme omfang som husholdninger i enfamiliehuse.
(53)  På baggrund af, at produktion til eget forbrug af elektricitet fra vedvarende energikilder får stadig større betydning, er der behov for en definition af VE-egenforbrugere og et regelsæt, der vil sætte egenforbrugere i stand til at producere, lagre, forbruge og sælge elektricitet uden at blive pålagt uforholdsmæssigt store byrder. Takster og vederlag for eget forbrug bør give incitamenter for udviklingen af mere intelligente VE-integrationsteknologier og tilskynde VE-egenforbrugerne til at træffe investeringsbeslutninger, som både kunde og net kan drage fordel af. For at tilgodese en sådan balance er det nødvendigt at sikre, at VE-egenforbrugere og VE-fællesskaber har ret til for deres egenproducerede VE-elektricitet, som de tilfører nettet, at modtage et vederlag, som afspejler markedsværdien af den tilførte elektricitet såvel som den langsigtede værdi for nettet, miljøet og samfundet. Dette skal indbefatte både langsigtede omkostninger og fordele ved egetforbrug i form af de omkostninger, som nettet, samfundet og miljøet sparer, særligt når det kombineres med andre distribuerede energiressourcer såsom energieffektivitet, energilagring, prisfleksibelt elforbrug og fællesskabsnet. Dette vederlag bør fastsættes på grundlag af cost-benefit-analysen af distribuerede energiressourcer, jf. artikel 59 i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv ... [om fælles regler for det indre marked for elektricitet (omarbejdning), 2016/0380(COD)].
Ændring 51
Forslag til direktiv
Betragtning 53 a (ny)
(53a)  Kollektiv produktion til eget forbrug bør tillades i visse tilfælde, således at borgere, der bor i lejligheder, eksempelvis kan drage fordel af forbrugerindflydelse i samme omfang som husholdninger i enfamiliehuse. Det, at der åbnes mulighed for kollektiv produktion til eget forbrug, giver også VE-fællesskaber muligheder for at fremme energieffektivitet på husstandsniveau og bidrage til at bekæmpe energifattigdom gennem reduceret forbrug og lavere forsyningstakster. Medlemsstaterne bør udnytte denne anledning til bl.a. at vurdere muligheden for at muliggøre deltagelse af husholdninger, der måske ellers ikke ville være i stand til at deltage, herunder sårbare forbrugere og lejere.
Ændring 52
Forslag til direktiv
Betragtning 53 b (ny)
(53b)  Medlemsstaterne skal sikre overholdelsen af de regler om forbrug og iværksættelse og om styrkelse af foranstaltninger til bekæmpelse af tvunget salg, urimeligt dørsalg og urimelige og vildledende anprisninger vedrørende installation af udstyr til vedvarende energi, som især rammer de mest sårbare grupper (f.eks. ældre mennesker og mennesker, der bor i landdistrikter).
Ændring 53
Forslag til direktiv
Betragtning 54
(54)  Lokal borgerinddragelse i projekter for vedvarende energi i form af VE-fællesskaber har udmøntet sig i en betydelig merværdi i form af lokal accept af vedvarende energi og adgang til yderligere privat kapital. Dette lokale engagement vil blive så meget desto vigtigere fremover i en situation, hvor den vedvarende energis kapacitet vokser.
(54)  Lokale borgeres og lokale myndigheders inddragelse i projekter for vedvarende energi i form af VE-fællesskaber har udmøntet sig i en betydelig merværdi i form af lokal accept af vedvarende energi og adgang til yderligere privat kapital, hvilket resulterer i lokale investeringer, større udvalg for forbrugerne og mere deltagelse af borgerne i energiomstillingen, nemlig ved at tilskynde de husholdninger til at deltage, som ellers ikke ville have kunnet gøre det, fremme af energieffektivitet på husholdningsniveau og bidrag til at bekæmpe energifattigdom gennem reduceret forbrug og lavere forsyningstakster. Dette lokale engagement vil blive så meget desto vigtigere fremover i en situation, hvor den vedvarende energis kapacitet vokser.
Ændring 54
Forslag til direktiv
Betragtning 55 a (ny)
(55a)  Det er vigtigt, at medlemsstaterne sikrer en retfærdig og ikke-fordrejende fordeling af netomkostninger og netafgifter på alle brugere af elsystemet. Alle nettakster bør være omkostningsbaserede.
Ændring 55
Forslag til direktiv
Betragtning 57
(57)  En række medlemsstater har gennemført foranstaltninger i sektoren for opvarmning og køling for at nå deres mål for vedvarende energi for 2020. Men i fraværet af bindende nationale mål for perioden efter 2020 er de resterende nationale incitamenter muligvis utilstrækkelige til at nå de langsigtede dekarboniseringsmål for 2030 og 2050. For at sikre overensstemmelse med sådanne mål, øge visheden for investorer og fremme udviklingen af et EU-dækkende marked for opvarmning og køling med vedvarende energi, samtidig med at princippet "energieffektivitet først" respekteres, bør medlemsstaternes indsats for at øge forsyningen af opvarmning og køling med vedvarende energi fremmes, således at der bidrages til den gradvise forøgelse af den vedvarende energis andel. Da visse markeder for opvarmning og køling er fragmenterede, er det af allerstørste betydning at sikre fleksibilitet i udformningen af en sådan indsats. Det er også vigtigt at sikre, at en potentiel udbredelse af opvarmning og køling med vedvarende energi ikke får miljøskadelige bivirkninger.
(57)  En række medlemsstater har gennemført foranstaltninger i sektoren for opvarmning og køling for at nå deres mål for vedvarende energi for 2020. For at sikre overensstemmelse med sådanne mål, øge visheden for investorer og fremme udviklingen af et EU-dækkende marked for opvarmning og køling med vedvarende energi, samtidig med at princippet "energieffektivitet først" respekteres, bør medlemsstaternes indsats for at øge forsyningen af opvarmning og køling med vedvarende energi fremmes, således at der bidrages til den gradvise forøgelse af den vedvarende energis andel. Da visse markeder for opvarmning og køling er fragmenterede, er det af allerstørste betydning at sikre fleksibilitet i udformningen af en sådan indsats. Det er også vigtigt at sikre, at en potentiel udbredelse af opvarmning og køling med vedvarende energi ikke får skadelige bivirkninger for miljøet og folkesundheden.
Ændring 56
Forslag til direktiv
Betragtning 59 a (ny)
(59a)  Private forbrugere og fællesskaber, der giver sig af med handel med deres fleksibilitet, egetforbrug eller salg af elektricitet, de selv har produceret, skal bevare deres rettigheder som forbrugere, herunder retten til at have en kontrakt med en leverandør efter eget valg og til at skifte leverandør.
Ændring 57
Forslag til direktiv
Betragtning 60
(60)  Der bør lægges vægt på de potentielle synergier mellem en indsats for at øge udbredelsen af vedvarende energi til opvarmning og køling og de eksisterende ordninger inden for rammerne af direktiv 2010/31/EU og 2012/27/EU. Medlemsstaterne bør i videst muligt omfang gives mulighed for at anvende de eksisterende administrative strukturer til at gennemføre en sådan indsats med henblik på at mindske den administrative byrde.
(60)  Anvendelsen af effektive opvarmnings- eller kølingssystemer baseret på vedvarende energi bør gå hånd i hånd med en gennemgribende renovering af bygninger, hvilket mindsker energibehovet og forbrugernes omkostninger og bidrager til at afhjælpe energifattigdom og skabe velkvalificeret lokal beskæftigelse. Med henblik herpå bør der lægges vægt på de potentielle synergier mellem behovet for at øge udbredelsen af vedvarende energi til opvarmning og køling og de eksisterende ordninger inden for rammerne af direktiv 2010/31/EU og 2012/27/EU. Medlemsstaterne bør i videst muligt omfang gives mulighed for at anvende de eksisterende administrative strukturer til at gennemføre en sådan indsats med henblik på at mindske den administrative byrde.
Ændring 58
Forslag til direktiv
Betragtning 61 a (ny)
(61a)  Inden for intelligent transport er det vigtigt at skabe øget udvikling og anvendelse af elektrisk mobilitet på vejene såvel som at fremskynde integrationen af avancerede teknologier i innovativ togdrift ved at opprioritere Shift2Rail-initiativet og dermed gavne offentlig ren transport.
Ændring 59
Forslag til direktiv
Betragtning 62
(62)  I den europæiske strategi for lavemissionsmobilitet fra juli 2016 er det påpeget, at fødevarebaserede biobrændstoffer spiller en begrænset rolle i dekarboniseringen af transportsektoren og gradvist bør udfases og erstattes af avancerede biobrændstoffer. For at forberede overgangen til avancerede biobrændstoffer og minimere de samlede virkninger af indirekte ændringer i arealanvendelsen er det hensigtsmæssigt at nedbringe den mængde af biobrændstoffer og flydende biobrændsler, som produceres på grundlag af fødevare- og foderafgrøder, der kan medregnes i opfyldelsen af målene i dette direktiv.
(62)  Hvor græsarealer eller landbrugsjord, som tidligere var bestemt til fødevare- og foderproduktion, omlægges til produktion af biobrændstoffer, vil det fortsat være nødvendigt at opfylde efterspørgslen efter andre produkter end brændstoffer ved at intensivere den nuværende produktion eller anvende arealer, som ikke er landbrugsjord, til produktion andetsteds. Sidstnævnte tilfælde udgør en indirekte ændring i arealanvendelsen, og når den indebærer omlægning af arealer med store kulstoflagre, kan det resultere i betydelige drivhusgasemissioner. I den europæiske strategi for lavemissionsmobilitet fra juli 2016 er det påpeget, at fødevarebaserede biobrændstoffer spiller en begrænset rolle i dekarboniseringen af transportsektoren og gradvist bør udfases og erstattes af avancerede biobrændstoffer. For at forberede overgangen til avancerede biobrændstoffer og minimere de samlede virkninger af indirekte ændringer i arealanvendelsen er det hensigtsmæssigt at nedbringe den mængde af biobrændstoffer og flydende biobrændsler, som produceres på grundlag af fødevare- og foderafgrøder, der kan medregnes i opfyldelsen af EU-målene i dette direktiv, og i den forbindelse tages afgrødebaserede biobrændstoffer med høj drivhusgaseffektivitet og en lav risiko for indirekte ændring i arealanvendelsen separat i betragtning. Anvendelse af avancerede biobrændstoffer og elektrisk mobilitet bør fremskyndes.
Ændring 60
Forslag til direktiv
Betragtning 63 a (ny)
(63a)  Unionen og medlemsstaterne bør tilstræbe at øge energimikset fra vedvarende energikilder, reducere det samlede forbrug af energi til transport og øge energieffektiviteten i alle transportsektorer. Foranstaltninger til at gøre dette kan fremmes både i transportplanlægningen og i produktionen af biler med højere energieffektivitet.
Ændring 61
Forslag til direktiv
Betragtning 63 b (ny)
(63b)  Standarder for brændstofeffektivitet for vejtransport vil være en effektiv måde at fremme udbredelsen af vedvarende alternativer i transportsektoren og opnå yderligere besparelser i drivhusgasemissionerne og dekarbonisering af transportsektoren på lang sigt. Standarder for brændstofeffektivitet bør fremskyndes i takt med udviklingen inden for teknologi og klima- og energimål.
Ændring 286
Forslag til direktiv
Betragtning 63 c (ny)
(63c)  Avancerede biobrændstoffer forventes at spille en vigtig rolle i nedbringelsen af drivhusgasemissionerne fra luftfarten, og forpligtelsen til indarbejdelse bør derfor også overholdes specifikt i forbindelse med brændstof, der leveres til luftfart. Der bør udvikles politikker på EU- og medlemsstatsniveau for at tilskynde til driftsmæssige foranstaltninger til at spare brændstoffer inden for skibsfarten samtidig med, at der gøres en forsknings- og udviklingsmæssig indsats for at øge den vind- og soldrevne søtransport.
Ændring 63
Forslag til direktiv
Betragtning 65 a (ny)
(65a)  For mere præcist at tage højde for andelen af vedvarende elektricitet inden for transport bør der udvikles en egnet metode, og til dette formål bør der undersøges forskellige tekniske og teknologiske løsninger.
Ændring 64
Forslag til direktiv
Betragtning 66
(66)  Råprodukter, der kun medfører få indirekte ændringer i arealanvendelsen, når de anvendes til produktion af biobrændstoffer, bør fremmes på grund af deres bidrag til dekarboniseringen af økonomien. Navnlig råprodukter til avancerede biobrændstoffer, for hvilke teknologien er relativt innovativ, mindre moden, og som derfor har behov for mere intensiv støtte, bør opføres i et bilag til dette direktiv. For at sikre, at dette bilag er ajour med den nyeste teknologiske udvikling, samtidig med at utilsigtede negative virkninger søges undgået, bør der efter vedtagelsen af direktivet foretages en evaluering for at vurdere muligheden for at udvide bilaget med nye råprodukter.
(66)  Råprodukter, der kun medfører få indirekte ændringer i arealanvendelsen, når de anvendes til produktion af biobrændstoffer, bør fremmes på grund af deres bidrag til dekarboniseringen af økonomien. Navnlig råprodukter til avancerede biobrændstoffer, for hvilke teknologien er relativt innovativ, mindre moden, og som derfor har behov for mere intensiv støtte, bør opføres i et bilag til dette direktiv. For at sikre, at dette bilag er ajour med den nyeste teknologiske udvikling, samtidig med at utilsigtede negative virkninger søges undgået, bør der foretages en regelmæssig evaluering af det.
Ændring 65
Forslag til direktiv
Betragtning 68
(68)  For at udnytte biomasses fulde potentiale med henblik på at bidrage til dekarboniseringen af af økonomien i forbindelse med anvendelsen heraf til materialer og energi bør Unionen og medlemsstaterne fremme øget bæredygtig anvendelse af eksisterende tømmer- og landbrugsressourcer og udviklingen af nye skovbrugs - og landbrugsproduktions systemer.
(68)  For at udnytte biomasses fulde potentiale med henblik på at bidrage til dekarboniseringen af økonomien i forbindelse med anvendelsen heraf til materialer og energi bør Unionen og medlemsstaterne kun fremme energianvendelser via øget bæredygtig anvendelse af eksisterende tømmer- og landbrugsressourcer og udviklingen af nye skovbrugs - og landbrugsproduktionssystemer, hvis bæredygtigheds- og drivhusgasemissionsbesparelseskriterierne er opfyldt.
Ændring 287
Forslag til direktiv
Betragtning 68 a (ny)
(68a)  Synergien mellem den cirkulære økonomi, bioøkonomien og fremme af vedvarende energi bør fremhæves yderligere for at sikre den mest værdifulde anvendelse af råmaterialerne og det bedste miljømæssige resultat. Politiske foranstaltninger, som Unionen og medlemsstaterne har vedtaget til støtte for produktion af vedvarende energi, bør altid tage hensyn til princippet om ressourceeffektivitet og optimeret brug af biomasse.
Ændring 66
Forslag til direktiv
Betragtning 69
(69)  Biobrændstoffer, flydende biobrændsler og biomassebrændsel bør altid produceres på en bæredygtig måde. Biobrændstoffer, flydende biobrændsler og biomassebrændsler, der anvendes for at opfylde EU-mål i dette direktiv, og biobrændstoffer, der nyder godt af støtteordninger, bør derfor pålægges at opfylde bæredygtigheds - og drivhusgasemissionsbesparelses kriterier.
(69)  Vedvarende energi bør altid produceres på en bæredygtig måde. Biobrændstoffer, flydende biobrændsler og biomassebrændsler, der anvendes for at opfylde målene i dette direktiv, og de former for vedvarende energi, der nyder godt af støtteordninger, bør derfor pålægges at opfylde bæredygtigheds- og drivhusgasemissionsbesparelseskriterier.
Ændring 67
Forslag til direktiv
Betragtning 71
(71)  Produktionen af landbrugsråvarer bestemt til biobrændstoffer, flydende biobrændsler og biomassebrændsler og incitamenterne i dette direktiv til at anvende dem bør ikke have den virkning at tilskynde til ødelæggelse af arealer med biodiversitet; sådanne udtømmelige ressourcer, hvis værdi for menneskeheden er anerkendt i diverse internationale instrumenter, bør bevares. Det er derfor nødvendigt at fastsætte bæredygtigheds - og drivhusgasemissionsbesparelses kriterier, der sikrer, at biobrændstoffer, flydende biobrændsler og biomassebrændsler kun er omfattet af incitamenterne, hvis det garanteres, at landbrugsråvaren ikke stammer fra arealer med biodiversitet eller, når det drejer sig om områder, der har fået status som naturbeskyttelsesområder, eller om beskyttelse af sjældne, truede eller udryddelsestruede økosystemer eller arter, hvis den relevante kompetente myndighed dokumenterer, at fremstilling af den pågældende landbrugsråvareikke indvirker på denne status eller beskyttelse. Skove bør betragtes som biologisk mangfoldige ifølge bæredygtighedskriterierne, hvis de er primærskove i overensstemmelse med den definition, som FN's Levnedsmiddel- og Landbrugsorganisation (FAO) anvender i sin Global Forest Resource Assessment, eller hvis de er beskyttet i henhold til national naturbeskyttelseslovgivning. Områder, hvor der indsamles andet forstmateriale end træ, bør betragtes som biologisk mangfoldige skove, forudsat at den menneskelige påvirkning er lille. Andre skovtyper som defineret af FAO, f.eks. modificerede naturlige skove, delvist naturlige skove og plantager, bør ikke betragtes som primærskove. I betragtning af, at visse græsarealer i såvel tempererede som tropiske områder, herunder savanner, stepper, kratområder og prærier, også har stor biodiversitet, bør biobrændstoffer, flydende biobrændsler og biomassebrændsler baseret på landbrugsråvarer fra sådanne arealer heller ikke være omfattet af incitamenterne i dette direktiv. Kommissionen bør fastsætte hensigtsmæssige kriterier for at definere sådanne græsarealer med stor biodiversitet i overensstemmelse med den bedst tilgængelige videnskabelige dokumentation og relevante internationale standarder.
(71)  Produktionen af landbrugsråvarer bestemt til biobrændstoffer, flydende biobrændsler og biomassebrændsler og incitamenterne i dette direktiv til at anvende dem bør ikke have eller tilskynde til en skadelig virkning på biodiversiteten hverken inden for eller uden for Unionen. Sådanne udtømmelige ressourcer, hvis værdi for menneskeheden er anerkendt i diverse internationale instrumenter, bør bevares. Det er derfor nødvendigt at fastsætte bæredygtigheds - og drivhusgasemissionsbesparelseskriterier, der sikrer, at biobrændstoffer, flydende biobrændsler og biomassebrændsler kun er omfattet af incitamenterne, hvis det garanteres, at landbrugsråvaren ikke stammer fra arealer med biodiversitet eller, når det drejer sig om områder, der har fået status som naturbeskyttelsesområder, eller om beskyttelse af sjældne, truede eller udryddelsestruede økosystemer eller arter, hvis den relevante kompetente myndighed dokumenterer, at fremstilling af den pågældende landbrugsråvare ikke indvirker på denne status eller beskyttelse. Skove bør betragtes som biologisk mangfoldige ifølge bæredygtighedskriterierne, hvis de er primærskove i overensstemmelse med den definition, som FN's Levnedsmiddel- og Landbrugsorganisation (FAO) anvender i sin Global Forest Resource Assessment, eller hvis de er beskyttet i henhold til national naturbeskyttelseslovgivning. Områder, hvor der indsamles andet forstmateriale end træ, bør betragtes som biologisk mangfoldige skove, forudsat at den menneskelige påvirkning er lille. Andre skovtyper som defineret af FAO, f.eks. modificerede naturlige skove, delvist naturlige skove og plantager, bør ikke betragtes som primærskove. Ikke desto mindre bør sådanne skoves biodiversitet såvel som kvalitet, sundhed, levedygtighed og livskraft sikres. I betragtning af, at visse græsarealer i såvel tempererede som tropiske områder, herunder savanner, stepper, kratområder og prærier, også har stor biodiversitet, bør biobrændstoffer, flydende biobrændsler og biomassebrændsler baseret på landbrugsråvarer fra sådanne arealer heller ikke være omfattet af incitamenterne i dette direktiv. Kommissionen bør fastsætte hensigtsmæssige kriterier for at definere sådanne græsarealer med stor biodiversitet i overensstemmelse med den bedste tilgængelige videnskabelige dokumentation og relevante internationale standarder.
Ændring 68
Forslag til direktiv
Betragtning 72 a (ny)
(72a)  Unionens bæredygtighedskriterier for biobrændstoffer, flydende biobrændsler og biomassebrændsler bør sikre, at omstillingen til en lavemissionsøkonomi understøtter målene i Kommissionens meddelelse af 2. december 2015 med titlen ”Kredsløbet lukkes – en EU-handlingsplan for den cirkulære økonomi” og håndfast vejledes af affaldshierarkiet fastlagt i direktiv 2008/98/EF.
Ændring 69
Forslag til direktiv
Betragtning 73
(73)  Landbrugsråprodukter bestemt til produktion af biobrændstoffer, flydende biobrændsler og biomassebrændsler bør ikke produceres på tørvearealer, eftersom dyrkningen af råprodukter på tørvearealer vil medføre et betydeligt tab af kulstoflagre, hvis jorden drænes yderligere til dette formål, og det er vanskeligt at påvise, at en sådan dræning ikke finder sted.
(73)  Landbrugsråprodukter bestemt til produktion af biobrændstoffer, flydende biobrændsler og biomassebrændsler bør ikke produceres på tørvearealer eller vådområder, hvor dette vil indebære dræning af jordbunden, eftersom dyrkningen af råprodukter på tørvearealer eller vådområder vil medføre et betydeligt tab af kulstoflagre, hvis jorden drænes yderligere til dette formål.
Ændring 70
Forslag til direktiv
Betragtning 74 a (ny)
(74a)  Landbrugsråprodukter til produktion af biobrændstoffer, flydende biobrændsler og biomassebrændsler bør fremstilles ved fremgangsmåder, som er i overensstemmelse med beskyttelsen af jordkvalitet og organisk kulstof i jorden.
Ændring 71
Forslag til direktiv
Betragtning 75
(75)  Der bør indføres EU-dækkende bæredygtigheds- og drivhusgasemissionsbesparelseskriterier for biomassebrændsler, der anvendes til produktion af elektricitet, opvarmning og køling, med henblik på fortsat at sikre høje drivhusgasbesparelser i forhold til fossile brændsler, således at utilsigtede konsekvenser for bæredygtigheden undgås, og det indre marked fremmes.
(75)  Der bør indføres EU-dækkende bæredygtigheds- og drivhusgasemissionsbesparelseskriterier for biomassebrændsler, der anvendes til produktion af elektricitet, opvarmning og køling, med henblik på fortsat at sikre høje drivhusgasbesparelser i forhold til fossile brændsler, således at utilsigtede konsekvenser for bæredygtigheden undgås, og det indre marked fremmes. Uden at tilsidesætte den fulde respekt for primærressourcer med høj miljøværdi bør regionerne i den yderste periferi kunne udnytte deres ressourcers potentiale til at øge produktionen af vedvarende energi og forbedre deres energiuafhængighed.
Ændring 73
Forslag til direktiv
Betragtning 76
(76)  For at sikre, at hugsten til trods for den stigende efterspørgsel efter skovbiomasse finder sted på en bæredygtig måde i skove, hvor genplantning garanteres, at der lægges særlig vægt på områder, som udtrykkeligt er udpeget med henblik på beskyttelse af biodiversitet, landskaber og særlige naturbetingede forhold, at biodiversitetsressourcer bevares, og at kulstoflagre spores, bør træråvarer alene komme fra skove, hvori hugsten finder sted i overensstemmelse med de principper for bæredygtig skovforvaltning, som er opstillet inden for rammerne af internationale skovprocesser såsom Forest Europe, og som implementeres gennem national lovgivning, eller den bedste forvaltningspraksis på skovbrugsbedriftsniveau. Aktørerne bør træffe egnede foranstaltninger for at minimere risikoen for at anvende ikkebæredygtig skovbiomasse til produktion af bioenergi. Aktørerne bør til dette formål indføre en risikobaseret tilgang. I denne sammenhæng bør Kommissionen udvikle en operationel vejledning om kontrol af overensstemmelsen med den risikobaserede tilgang efter høring af energiunionens reguleringsudvalg og den stående skovbrugskomité, der er nedsat ved Rådets afgørelse 89/367/EØF24.
(76)  For at sikre, at hugsten til trods for den stigende efterspørgsel efter skovbiomasse finder sted på en bæredygtig måde i skove, hvor genplantning garanteres, at der lægges særlig vægt på områder, som udtrykkeligt er udpeget med henblik på beskyttelse af biodiversitet, landskaber og særlige naturbetingede forhold, at biodiversitetsressourcer bevares, og at kulstoflagre spores, bør træråvarer alene komme fra skove, hvori hugsten finder sted i overensstemmelse med de principper for bæredygtig skovforvaltning, som er opstillet inden for rammerne af internationale skovprocesser såsom Forest Europe, og som implementeres gennem national lovgivning, eller den bedste forvaltningspraksis på udbudsbasisniveau. Aktørerne bør sikre, at der træffes foranstaltninger til at undgå eller begrænse negative følger af hugst for miljøet. Aktørerne bør til dette formål indføre en risikobaseret tilgang. I denne sammenhæng bør Kommissionen udvikle ordninger for gennemførelse af kravene på basis af bedste praksis i medlemsstaterne samt en operationel vejledning om kontrol af overensstemmelsen med den risikobaserede tilgang efter høring af energiunionens reguleringsudvalg og den stående skovbrugskomité, der er nedsat ved Rådets afgørelse 89/367/EØF24.
Ændring 74
Forslag til direktiv
Betragtning 76 a (ny)
(76a)  Hvis et enkelt kriterium vedrørende skovbiomasses bæredygtighed ikke er fastsat i national ret eller praksis, bør der gives flere oplysninger svarende til dette kriterium på forsyningsbasisniveau uden krav om at give yderligere oplysninger om kriterier, som allerede er opfyldt på medlemsstatsniveau.
Ændring 75
Forslag til direktiv
Betragtning 76 b (ny)
(76b)  Der bør gennemføres en "risikobaseret tilgang", startende på nationalt niveau. Hvis kravene under et enkelt kriterium ikke er fastsat i national ret eller overvågningssystemer, bør der gives oplysninger om denne del på forsyningsbasisniveau med henblik på at reducere risikoen for ikkebæredygtig produktion af skovbiomasse.
Ændring 76
Forslag til direktiv
Betragtning 76 c (ny)
(76c)  Omfanget af hugst til energiformål er steget og forventes at fortsætte med at stige, hvilket resulterer i større import af råvarer fra lande uden for Unionen samt en stigning i produktionen af disse materialer inden for Unionen. Aktører bør sikre, at hugsten udføres i overensstemmelse med bæredygtighedskriterierne.
Ændring 77
Forslag til direktiv
Betragtning 78
(78)  Biomassebrændsler bør omdannes til elektricitet og varme på en effektiv måde for at maksimere energiforsyningssikkerheden og drivhusgasbesparelsen og desuden begrænse emissioner af luftforurenende stoffer og minimere presset på de begrænsede biomasseressourcer. Offentlig støtte til anlæg med en kapacitet på 20 MW eller derover bør derfor i givet fald kun gives til højeffektive kraftvarmeproduktionsanlæg, jf. definitionen i artikel 2, nr. 34), i direktiv 2012/27/EU. Eksisterende støtteordninger for elproduktion ud fra biomasse bør dog tillades indtil deres udløbsdato for alle biomasseanlæg. Desuden bør elektricitet produceret ud fra biomasse i nye anlæg med en kapacitet på 20 MW eller derover kun medregnes i opfyldelsen af målene for vedvarende energi og forpligtelserne for så vidt angår højeffektive kraftvarmeproduktionsanlæg. I overensstemmelse med statsstøttereglerne bør medlemsstaterne dog kunne yde offentlig støtte til produktion af vedvarende energi til anlæg og medregne den elektricitet, de producerer, i opfyldelsen af målene for vedvarende energi og forpligtelser, således at en øget afhængighed af fossile brændsler med højere klima- og miljøkonsekvenser undgås, hvis medlemsstaterne efter at have udtømt alle tekniske og økonomiske muligheder for at indføre højeffektive kraftvarmeproduktions- og biomasseanlæg står over for en behørigt dokumenteret risiko for elforsyningssikkerheden.
(78)  Biomassebrændsler bør omdannes til elektricitet og varme på en effektiv måde for at maksimere energiforsyningssikkerheden og drivhusgasbesparelsen og desuden begrænse emissioner af luftforurenende stoffer og minimere presset på de begrænsede biomasseressourcer. Offentlig støtte til anlæg med en kapacitet på 20 MW eller derover bør derfor i givet fald kun gives til højeffektive kraftvarmeproduktionsanlæg, jf. definitionen i artikel 2, nr. 34), i direktiv 2012/27/EU. Eksisterende støtteordninger for elproduktion ud fra biomasse bør dog tillades indtil deres udløbsdato for alle biomasseanlæg. Desuden bør elektricitet produceret ud fra biomasse i nye anlæg med en kapacitet på 20 MW eller derover kun medregnes i opfyldelsen af målene for vedvarende energi og forpligtelserne for så vidt angår højeffektive kraftvarmeproduktionsanlæg. I overensstemmelse med statsstøttereglerne bør medlemsstaterne dog kunne yde offentlig støtte til produktion af vedvarende energi til anlæg og medregne den elektricitet, de producerer, i opfyldelsen af målene for vedvarende energi og forpligtelser, således at en øget afhængighed af fossile brændsler med højere klima- og miljøkonsekvenser undgås, hvis medlemsstaterne efter at have udtømt alle tekniske og økonomiske muligheder for at indføre højeffektive kraftvarmeproduktions- og biomasseanlæg står over for en behørigt dokumenteret risiko for elforsyningssikkerheden. Især bør støtten til anlæg, hvorpå der produceres vedvarende energi på grundlag af biomasse i regionerne i den yderste periferi, som er stærkt afhængige af energiimport, styrkes under forudsætning af, at denne produktion af vedvarende energi overholder bæredygtighedskriterier, som er tilpasset de særlige forhold i disse regioner.
Ændring 78
Forslag til direktiv
Betragtning 80
(80)  På grundlag af erfaringen med den praktiske gennemførelse af Unionens bæredygtighedskriterier bør frivillige internationale og nationale certificeringsordningers rolle med hensyn til verifikation af overholdelsen af bæredygtighedskriterierne styrkes på en harmoniseret måde.
(80)  På grundlag af erfaringen med den praktiske gennemførelse af Unionens bæredygtighedskriterier bør der tages hensyn til frivillige internationale og nationale certificeringsordningers rolle med hensyn til verifikation af overholdelsen af bæredygtighedskriterierne på en harmoniseret måde.
Ændring 79
Forslag til direktiv
Betragtning 82
(82)  Frivillige ordninger spiller en stadig vigtigere rolle med hensyn til tilvejebringelse af dokumentation for overholdelse af bæredygtigheds- og drivhusgasemissionsbesparelseskriterierne for biobrændstoffer, flydende biobrændsler og biomassebrændsler. Kommissionen bør derfor kræve, at frivillige ordninger, herunder dem, som Kommissionen allerede har anerkendt, regelmæssigt aflægger rapport om deres aktiviteter. Sådanne rapporter bør offentliggøres for at øge gennemsigtigheden og forbedre Kommissionens tilsyn. Desuden vil sådanne rapporter give Kommissionen den fornødne information til at rapportere om de frivillige ordningers funktion med henblik på at kortlægge bedste praksis og eventuelt fremlægge et forslag med henblik på yderligere fremme af sådan bedste praksis.
(82)  Frivillige ordninger kan spille en vigtig rolle med hensyn til tilvejebringelse af dokumentation for overholdelse af minimumsbæredygtigheds- og drivhusgasemissionsbesparelseskriterierne for biobrændstoffer, flydende biobrændsler og biomassebrændsler. Kommissionen bør derfor kræve, at frivillige ordninger, herunder dem, som Kommissionen allerede har anerkendt, regelmæssigt aflægger rapport om deres aktiviteter. Sådanne rapporter bør offentliggøres for at øge gennemsigtigheden og forbedre Kommissionens tilsyn. Desuden vil sådanne rapporter give Kommissionen den fornødne information til at rapportere om de frivillige ordningers funktion med henblik på at kortlægge bedste praksis og eventuelt fremlægge et forslag med henblik på yderligere fremme af sådan bedste praksis.
Ændring 80
Forslag til direktiv
Betragtning 84
(84)  For at undgå en uforholdsmæssigt stor administrativ byrde bør der udfærdiges en liste over standardværdier for gængse produktionsveje for biobrændstoffer, flydende biobrændsler og biomassebrændsler, og denne liste bør ajourføres og udvides, når yderligere pålidelige data foreligger. Økonomiske aktører bør altid være berettigede til at kræve den besparelse i drivhusgasemissionen for biobrændstoffer, flydende biobrændsler og biomassebrændsler, der er opført på denne liste. Hvis standardværdien for besparelser i drivhusgasemissionen fra en produktionsvej ligger under det krævede minimumsniveau for besparelser i drivhusgasemissionen, bør producenter, som ønsker at vise, at de lever op til dette minimumsniveau, anmodes om at dokumentere, at de faktiske emissioner fra deres fremstillingsproces er lavere end dem, man gik ud fra ved beregningen af standardværdierne.
(84)  For at undgå en uforholdsmæssigt stor administrativ byrde bør der udfærdiges en liste over standardværdier for gængse produktionsveje for biobrændstoffer, flydende biobrændsler og biomassebrændsler, og denne liste bør ajourføres og udvides, når yderligere pålidelige data foreligger. Økonomiske aktører bør altid være berettigede til at kræve den besparelse i den direkte drivhusgasemission for biobrændstoffer, flydende biobrændsler og biomassebrændsler, der er opført på denne liste. Hvis standardværdien for besparelser i den direkte drivhusgasemission fra en produktionsvej ligger under det krævede minimumsniveau for besparelser i drivhusgasemissionen, bør producenter, som ønsker at vise, at de lever op til dette minimumsniveau, anmodes om at dokumentere, at de faktiske emissioner fra deres fremstillingsproces er lavere end dem, man gik ud fra ved beregningen af standardværdierne.
Ændring 81
Forslag til direktiv
Betragtning 85
(85)  Det er nødvendigt at fastsætte klare regler for beregningen af drivhusgasemissionsbesparelser fra biobrændstoffer, flydende biobrændsler og biomassebrændsler og de tilsvarende værdier for fossile brændstoffer og brændsler, der sammenlignes med.
(85)  Det er nødvendigt at fastsætte klare regler baseret på objektive og ikke-diskriminerende kriterier for beregningen af drivhusgasemissionsbesparelser fra biobrændstoffer, flydende biobrændsler og biomassebrændsler og de tilsvarende værdier for fossile brændstoffer og brændsler, der sammenlignes med.
Ændring 72
Forslag til direktiv
Betragtning 99
(99)   Kommissionen bør med henblik på at ændre eller supplere ikke-væsentlige elementer i bestemmelserne i dette direktiv tillægges beføjelser til at vedtage retsakter i overensstemmelse med artikel 290 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde for så vidt angår listen over råprodukter til produktion af avancerede biobrændstoffer, hvis bidrag til opfyldelsen af brændstofleverandørernes forpligtelse på transportområdet er begrænset; tilpasningen af energiindholdet i transportbrændstoffer til den videnskabelige og tekniske udvikling; metoden til fastlæggelse af den andel af biobrændstof, der stammer fra biomasse, som forarbejdes med fossile brændstoffer i en fælles proces; gennemførelsen af aftaler om gensidig anerkendelse af oprindelsesgarantier; fastsættelsen af regler for overvågning af, hvordan oprindelsesgarantiordningen fungerer, og regler for beregning af drivhusgaseffekterne af biobrændstoffer, flydende biobrændsler og de fossile brændstoffer, de sammenlignes med. Det er navnlig vigtigt, at Kommissionen gennemfører relevante høringer under sit forberedende arbejde, herunder på ekspertniveau, og at disse høringer gennemføres i overensstemmelse med principperne i den interinstitutionelle aftale af 13. april 2016 om bedre lovgivning. For at sikre lige deltagelse i forberedelsen af delegerede retsakter modtager Europa-Parlamentet og Rådet alle dokumenter på samme tid som medlemsstaternes eksperter, og deres eksperter har systematisk adgang til møder i Kommissionens ekspertgrupper, der beskæftiger sig med forberedelsen af delegerede retsakter.
(99)  Kommissionen bør med henblik på at ændre eller supplere ikke-væsentlige elementer i bestemmelserne i dette direktiv tillægges beføjelser til at vedtage retsakter i overensstemmelse med artikel 290 i TEUF for så vidt angår listen over råprodukter til produktion af avancerede biobrændstoffer, hvis bidrag til opfyldelsen af brændstofleverandørernes forpligtelse på transportområdet er begrænset; tilpasningen af energiindholdet i transportbrændstoffer til den videnskabelige og tekniske udvikling; metoden til fastlæggelse af den andel af biobrændstof, der stammer fra biomasse, som forarbejdes med fossile brændstoffer i en fælles proces; gennemførelsen af aftaler om gensidig anerkendelse af oprindelsesgarantier; fastsættelsen af regler for overvågning af, hvordan oprindelsesgarantiordningen fungerer, og regler for beregning af drivhusgaseffekterne af biobrændstoffer, flydende biobrændsler og de fossile brændstoffer, de sammenlignes med; oprettelsen af en maksimal tilladelig tilbagebetalingstid som et bæredygtighedskriterium, især for biomasse, der indeholder lignocellulose; og for at sikre fuld åbenhed i alle energiproduktionssektorer bør Kommissionen senest den 31. december 2018 ved hjælp af delegerede retsakter opstille kriterier for produktion af fossile brændstoffer og fossile energier. Det er navnlig vigtigt, at Kommissionen gennemfører relevante høringer under sit forberedende arbejde, herunder på ekspertniveau, og at disse høringer gennemføres i overensstemmelse med principperne i den interinstitutionelle aftale af 13. april 2016 om bedre lovgivning. For at sikre lige deltagelse i forberedelsen af delegerede retsakter modtager Europa-Parlamentet og Rådet alle dokumenter på samme tid som medlemsstaternes eksperter, og deres eksperter har systematisk adgang til møder i Kommissionens ekspertgrupper, der beskæftiger sig med forberedelsen af delegerede retsakter.
Ændring 288
Forslag til direktiv
Artikel 2 – stk. 2 – litra a
a)  "energi fra vedvarende kilder": energi fra vedvarende ikke-fossile kilder i form af: vindkraft, solenergi (solvarme og solceller) og geotermisk energi, omgivende varme, tidevands-, bølge- og andre former for havenergi, vandkraft, biomasse, lossepladsgas, gas fra spildevandsanlæg og biogas
a)  "energi fra vedvarende kilder": energi fra vedvarende ikke-fossile kilder i form af: vindkraft, solenergi (solvarme og solceller) og geotermisk energi, omgivende energi, tidevands-, bølge- og andre former for havenergi, vandkraft, biomasse, biometan, lossepladsgas, gas fra spildevandsanlæg og biogas
Ændring 85
Forslag til direktiv
Artikel 2 – stk. 2 – litra b
b)  "omgivende varme": varmeenergi på et nyttigt temperaturniveau, som udvindes eller opfanges ved hjælp af varmepumper, der skal bruge elektricitet eller anden hjælpeenergi for at fungere, og som kan lagres i den omgivende luft, under jordens faste overflade eller i overfladevand. De indberettede værdier skal bestemmes på grundlag af den samme metode, som anvendes ved indberetning af varmeenergi, der udvindes eller opfanges af varmepumper
b)  "omgivende energi": termisk energi på et nyttigt temperaturniveau, som kan lagres i den omgivende luft, med undtagelse af afgangsluft, i overfladevand eller i spildevand. De indberettede værdier skal bestemmes på grundlag af den samme metode, som anvendes ved indberetning af varmeenergi, der udvindes eller opfanges af varmepumper
Ændring 86
Forslag til direktiv
Artikel 2 – stk. 2 – litra b a (ny)
ba)  "geotermisk energi": energi, som lagres i form af varme under jordens faste overflade
Ændring 289
Forslag til direktiv
Artikel 2 – stk. 2 – litra c
c)  "biomasse": den bionedbrydelige del af produkter, affald og restprodukter af biologisk oprindelse fra landbrug, herunder vegetabilske og animalske stoffer, skovbrug og tilknyttede erhvervsgrene, herunder fiskeri og akvakultur, samt den bionedbrydelige del af affald og herunder industriaffald og kommunalt affald af biologisk oprindelse
c)  "biomasse": den bionedbrydelige del af produkter, affald og restprodukter af biologisk oprindelse fra landbrug herunder vegetabilske og animalske stoffer, skovbrug og tilknyttede erhvervsgrene, herunder fiskeri og akvakultur, men ikke tørv og materiale, der er indlejret i geologiske formationer og/eller transformeret til fossile stoffer – samt den bionedbrydelige del af affald og herunder industriaffald, erhvervsaffald og kommunalt affald af biologisk oprindelse og bakterier
Ændring 88
Forslag til direktiv
Artikel 2 – stk. 2 – litra d
d)  "udvidet endeligt energiforbrug": energiprodukter, der leveres til energiformål til industri-, og transportsektoren, til husholdninger, til servicesektorerne inklusive den offentlige sektor samt til landbrug, skovbrug og fiskeri, inklusive energisektorens el- og varmeforbrug i forbindelse med el- og varmeproduktion og inklusive el- og varmetab i forbindelse med distribution og transmission
d)  "udvidet endeligt energiforbrug": energiprodukter, der leveres til energiformål til industri-, og transportsektoren, til husholdninger, til servicesektorerne inklusive den offentlige sektor samt til landbrug, skovbrug og fiskeri, inklusive energisektorens el- og varmeforbrug i forbindelse med el-, varme- og transportbrændstofproduktion og inklusive el- og varmetab i forbindelse med distribution og transmission
Ændring 89
Forslag til direktiv
Artikel 2 – stk. 2 – litra e
e)  "fjernvarme eller fjernkøling": distribution af termisk energi i form af damp, varmt vand eller afkølede væsker fra et centralt produktionssted gennem et net til et større antal bygninger eller anlæg til anvendelse ved rum- eller procesopvarmning eller -køling
e)  "fjernvarme" eller "fjernkøling": distribution af termisk energi i form af damp, varmt vand eller afkølede væsker fra et centralt produktionssted eller decentrale produktionssteder gennem et net til et større antal bygninger eller anlæg til anvendelse ved rum- eller procesopvarmning eller -køling
Ændring 90
Forslag til direktiv
Artikel 2 – stk. 2 – litra f
f)  "flydende biobrændsler": flydende brændstof til energiformål, bortset fra transport, herunder elektricitet og opvarmning og køling, fremstillet på grundlag af biomasse
f)  "flydende biobrændsler": flydende brændstof til energiformål, bortset fra transport, herunder elektricitet og opvarmning og køling, fremstillet på grundlag af biomasse eller af biomasse
Ændring 290
Forslag til direktiv
Artikel 2 – stk. 2 – litra g
g)  "biobrændstoffer": flydende brændstof til transport, som er fremstillet på grundlag af biomasse
g)  "biobrændstoffer": flydende eller gasformigt brændstof til transport, som er fremstillet på grundlag af biomasse eller af biomasse
Ændring 91
Forslag til direktiv
Artikel 2 – stk. 2 – litra i
i)  "støtteordning": enhver form for instrument, ordning eller mekanisme, som en medlemsstat eller en gruppe af medlemsstater anvender, og som fremmer brugen af energi fra vedvarende kilder (VE) ved enten at mindske omkostningerne ved denne energi, at øge den pris, den kan sælges til, eller ved gennem indførelse af en VE-forpligtelse eller på anden måde at øge den mængde af denne energiform, der købes. Dette omfatter, men er ikke begrænset til, investeringsstøtte, skattefritagelse eller -nedsættelse, skatterefusion, støtteordninger for VE-forpligtelse, herunder anvendelse af grønne certifikater, og direkte prisstøtte, herunder afregningstariffer og præmieudbetalinger
i)  "støtteordning": enhver form for instrument, ordning eller mekanisme, som en medlemsstat eller en gruppe af medlemsstater anvender, og som fremmer brugen af energi fra vedvarende kilder (VE) ved enten at mindske omkostningerne ved denne energi, at øge den pris, den kan sælges til, eller ved gennem indførelse af en VE-forpligtelse eller på anden måde at øge den mængde af denne energiform, der købes; Dette omfatter, men er ikke begrænset til, forsknings- og investeringsstøtte, skattefritagelse eller -nedsættelse, skatterefusion, støtteordninger for VE-forpligtelse, herunder anvendelse af grønne certifikater, og direkte prisstøtte, herunder afregningstariffer og præmieudbetalinger;
Ændring 93
Forslag til direktiv
Artikel 2 – stk. 2 – litra q
q)  "celluloseholdigt nonfood-materiale": råprodukter, der hovedsageligt består af cellulose og hemicellulose, og som har et lavere ligninindhold end lignocellulosisk materiale; det omfatter restprodukter fra fødevare- og foderafgrøder (såsom halm, majsstammer, avner og skaller), energiafgrøder i form af græsser med lavt stivelsesindhold (såsom rajgræs, rishirse, elefantgræs, kæmperør og dækafgrøder før og efter hovedafgrøder), industrielle restprodukter (herunder fra fødevare- og foderafgrøder efter udvinding af vegetabilske olier, sukker, stivelse og protein) og materiale fra bioaffald r) "restprodukt":
q)  "celluloseholdigt nonfood-materiale": råprodukter, der hovedsageligt består af cellulose og hemicellulose, og som har et lavere ligninindhold end lignocellulosisk materiale; det omfatter restprodukter fra fødevare- og foderafgrøder (såsom halm, majsstammer, avner og skaller), energiafgrøder i form af græsser med lavt stivelsesindhold (såsom rajgræs, rishirse, elefantgræs, kæmperør og dækafgrøder før og efter hovedafgrøder), afgrøder fra græsmarker (såsom græs, kløver og lucerne), industrielle restprodukter (herunder fra fødevare- og foderafgrøder efter udvinding af vegetabilske olier, sukker, stivelse og protein) og materiale fra bioaffald;
Ændring 291
Forslag til direktiv
Artikel 2 – stk. 2 – litra s
s)  "vedvarende flydende eller gasformige transportbrændstoffer, der ikke er af biologisk oprindelse": flydende eller gasformige brændstoffer undtagen biobrændstoffer, hvis energiindhold stammer fra andre vedvarende energikilder end biomasse, og som bruges inden for transport
s)  "vedvarende flydende eller gasformige transportbrændstoffer, der ikke er af biologisk oprindelse": flydende eller gasformige brændstoffer, som anvendes til transport, undtagen biobrændstoffer, hvis energiindhold stammer fra andre vedvarende energikilder end biomasse, hvor alt kulstofmateriale opsamles fra den omgivende luft
Ændring 95
Forslag til direktiv
Artikel 2 – stk. 2 – litra z
z)  "opgradering": opgradering af kraftværker, som producerer vedvarende energi, herunder fuld eller delvis udskiftning af anlæg eller driftssystemer og udstyr for at erstatte kapacitet eller øge produktiviteten;
z)  opgradering af kraftværker, som producerer vedvarende energi, herunder fuld eller delvis udskiftning af anlæg eller driftssystemer og udstyr for at øge eller erstatte kapacitet eller øge produktiviteten;
Ændring 96
Forslag til direktiv
Artikel 2 – stk. 2 – litra y
y)  "overskudsvarme eller -køling": varme eller køling, der produceres som biprodukt fra industri- og elproduktion, og som ville blive bortledt uudnyttet i luft eller vand uden adgang til et fjernvarme- eller fjernkølingssystem
y)  "overskudsvarme eller -køling": uundgåelig varme eller køling, der produceres som biprodukt fra industrianlæg eller elproduktionsanlæg eller (efter anvendelse af højeffektiv kraftvarmeproduktion, eller hvor kombineret kraftvarme ikke er mulig), eller fra den tertiære sektor og som ville blive bortledt uudnyttet i luft eller vand uden adgang til et fjernvarme- eller fjernkølingssystem;
Ændring 97
Forslag til direktiv
Artikel 2 – stk. 2 – litra aa
aa)  "VE-egenforbruger": en aktiv kunde, jf. definitionen i direktiv [MDI-direktivet], som forbruger og er i stand til at lagre og sælge vedvarende elektricitet, der produceres hos vedkommende, herunder i en ejendom med flere lejligheder, et kommercielt eller delt serviceanlæg eller et lukket distributionssystem, forudsat at disse aktiviteter – for så vidt angår andre egenforbrugere af elektricitet fra vedvarende energikilder end husholdninger – ikke udgør deres primære forretnings- eller erhvervsmæssige virksomhed
aa)  "VE-egenforbruger": en aktiv kunde eller en gruppe af kunder, der handler sammen, jf. definitionen i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv ... [om fælles regler for det indre marked for elektricitet (omarbejdning), 2016/0380(COD)], som forbruger og er i stand til at lagre og sælge vedvarende elektricitet, der produceres inden for deres steder, herunder i en ejendom med flere lejligheder, et boligområde, et kommercielt, industrielt eller delt serviceanlæg eller i det samme lukkede distributionssystem, forudsat at disse aktiviteter - for så vidt angår andre egenforbrugere af elektricitet fra vedvarende energikilder end husholdninger - ikke udgør deres primære forretnings- eller erhvervsmæssige virksomhed;
Ændring 98
Forslag til direktiv
Artikel 2 – stk. 2 – litra aaa (nyt)
aaa)  "Vedvarende energifællesskab": et lokalt energifællesskab, som defineret i artikel 2, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv ... [om fælles regler for det indre marked for elektricitet (omarbejdning), 2016/0380(COD)], som er i overensstemmelse med artikel 22, stk. 1, i dette direktiv.
Ændring 99
Forslag til direktiv
Artikel 2 – stk. 2 – litra b b
bb)  "VE-egetforbrug": produktion og forbrug – og i givet fald lagring – af vedvarende elektricitet, som foretages af VE-egenforbrugere
bb)  "VE-egetforbrug": produktion og forbrug – og i givet fald lagring – af vedvarende energi, som foretages af VE-egenforbrugere
Ændring 100
Forslag til direktiv
Artikel 2 – stk. 2 – litra cc
cc)  "elkøbsaftale": en aftale, hvorved en juridisk person accepterer at købe vedvarende elektricitet direkte fra en energiproducent
cc)  "vedvarende elkøbsaftale": en aftale, hvorved en juridisk eller fysisk person accepterer at købe vedvarende elektricitet direkte fra en energiproducent;
Ændring 305
Forslag til direktiv
Artikel 2 – stk. 2 – litra ee
ee)  "avancerede biobrændstoffer": biobrændstoffer produceret af råprodukter, der er anført i del A i bilag IX
ee)  "avancerede biobrændstoffer": biobrændstoffer produceret af råprodukter, der er anført i del A i bilag IX, og af affald og restbiomasse, der ikke stammer fra fødevare-/foderafgrøder, forudsat af den pågældende biomasse overholder bæredygtighedskriterierne i artikel 26;
Ændring 103
Forslag til direktiv
Artikel 2 – stk. 2 – litra ff
ff)  flydende og gasformigt brændsel produceret af affaldsstrømme af ikkevedvarende oprindelse, herunder spildgasser fra produktion og udstødningsgas
udgår
Ændring 104
Forslag til direktiv
Artikel 2 – stk. 2 – litra ff a (nyt)
ffa)  "genanvendte kulstofholdige brændstoffer": flydende og gasformigt brændsel, der er fremstillet af uundgåelige affaldsstrømme af ikke-vedvarende oprindelse, herunder spildgasser fra produktion og udstødningsgas med betydelige drivhusgasbesparelser igennem hele deres livscyklus; hvis det er fremstillet af faste affaldsstrømme, er det kun affald, der ikke kan genanvendes og ikke er mekanisk genanvendeligt, der anvendes under fuld overholdelse af affaldshierarkiet fastlagt i direktiv 2008/98/EF; hvis det er fremstillet af gasformigt procesemission, skal disse udsendes som en uundgåelig og ikke tilsigtet konsekvens af fremstillingsprocessen; andelen af gasformigt affald, der anvendes til fremstilling af disse genanvendte kulstofholdige brændstoffer, kan ikke modregnes i andre emissionsreduktionsordninger, såsom EU's emissionshandelssystem;
Ændring 105
Forslag til direktiv
Artikel 2 – stk. 2 – litra jj
jj)  "hugsttilladelse": et officielt dokument, som giver ret til hugst af skovbiomasse kk) "SMV":
jj)  "hugsttilladelse": en officiel tilladelse eller tilsvarende ret under national og/eller regional lovgivning til hugst af skovbiomasse
Ændring 106
Forslag til direktiv
Artikel 2 – stk. 2 – litra mm
mm)  en eller flere skovparceller eller andre skovbevoksede arealer, som udgør en samlet enhed ud fra et forvaltnings- eller udnyttelsesmæssigt synspunkt
mm)  "forsyningsgrundlag": den geografiske region, som råmaterialet til biomassen stammer fra;
Ændring 107
Forslag til direktiv
Artikel 2 – stk. 2 – litra nn
nn)  bioaffald": bionedbrydeligt have- og parkaffald, mad- og køkkenaffald fra husholdninger, restauranter, cateringfirmaer og detailforretninger samt lignende affald fra fødevareforarbejdningsvirksomheder;
nn)  "bioaffald": bioaffald, som defineret i artikel 3, nr. 4, i direktiv 2008/98/EF
Ændring 108
Forslag til direktiv
Artikel 3 – overskrift
Overordnet bindende EU-mål for 2030
Unionens bindende overordnede mål og nationale mål for 2030
Ændring 109
Forslag til direktiv
Artikel 3 – stk. 1
1.  Medlemsstaterne skal i fællesskab sikre, at andelen af energi fra vedvarende kilder senest i 2030 udgør mindst 27 % af Unionens udvidede endelige energiforbrug.
1.  Medlemsstaterne sikrer i fællesskab, at andelen af energi fra vedvarende kilder senest i 2030 udgør mindst 35 % af Unionens udvidede endelige energiforbrug.
Ændring 306
Forslag til direktiv
Artikel 3 – stk. 1 a (nyt)
1a.   Hver medlemsstat skal sikre, at andelen af energi fra vedvarende energikilder inden for alle former for transport i 2030 mindst svarer til 12% af det endelige energiforbrug på transportområdet i den pågældende medlemsstat. Med henblik på at opfylde målet om, at 12% af det endelige energiforbrug skal komme fra vedvarende energikilder, skal medlemsstaterne kræve, at brændstofleverandører med virkning fra den 1. januar 2021 inkluderer en minimumsandel af vedvarende energi, jf. artikel 25.
For at kunne medregnes i målet skal reduktionen af drivhusgasemissioner gennem anvendelse af biobrændstoffer og biogas opfylde kriterierne i artikel 26, stk. 7, når den sammenlignes med fossile brændstoffer efter den metode, der er omhandlet i artikel 28, stk. 1.
Når bidraget fra biobrændstoffer, som er fremstillet af fødevare- og foderafgrøder, i en medlemsstat er under 2 % og derfor ikke tilstrækkeligt til at dække forskellen mellem forpligtelsen for brændstofleverandør og målet for transportsektoren på 12 %, kan den pågældende medlemsstat tilsvarende tilpasse sit loft som fastsat i artikel 7, stk. 1, op til maksimalt 2 %.
Ændring 111
Forslag til direktiv
Artikel 3 – stk. 2
2.  Medlemsstaternes respektive bidrag til det overordnede mål for 2030 skal fastsættes og anmeldes til Kommissionen som led i deres integrerede nationale energi- og klimaplaner i overensstemmelse med artikel 3-5 og artikel 9-11 i forordning [forvaltning].
2.  Medlemsstaterne skal fastsætte mål for at opfylde dette overordnede 2030-mål som del af deres integrerede nationale energi- og klimaplaner i overensstemmelse med artikel 3-5 og artikel 9-13 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning ... [om forvaltningen af energiunionen, 2016/0375(COD)]. Hvis Kommissionen på grundlag af vurderingen af de endelige integrerede nationale energi- og klimaplaner, der fremsendes i henhold til artikel 3 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning ... [om forvaltningen af energiunionen, 2016/0375(COD)], konkluderer, at medlemsstaternes målsætninger er utilstrækkelige til i fællesskab at nå Unionens bindende overordnede mål, skal medlemsstater med et mål, der er lavere end det, der følge af den formel, der er fastsat i bilag Ia, øge deres mål i overensstemmelse hermed.
Hvis en medlemsstat ikke kan nå sit mål, på grund af undtagelsesvis og behørigt begrundede omstændigheder, kan den afvige fra sit mål med højst 10 %, ved at underrette Kommissionen herom senest 2025. Hvis dette udgør en risiko for opfyldelsen af Unionens bindende overordnede mål, skal Kommissionen og medlemsstaterne træffer korrigerende foranstaltninger som dem, der er fastsat i artikel 27, stk. 4, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning ... [om forvaltningen af energiunionen, 2016/0375(COD)], for effektivt at dække forskellen.
Ændring 321
Forslag til direktiv
Artikel 3 – stk. 2 a (ny)
2a.   Medlemsstaterne sikrer, at deres nationale politikker, herunder støtteordninger, er udformet således, at de overholder affaldshierarkiet, som er fastsat i artikel 4 i direktiv 2008/98/EF, og undgår betydelige forvridende virkninger på markeder for (bi)produkter, affald og restprodukter. Med det for øje reviderer medlemsstaterne regelmæssigt deres nationale politikker og begrunder eventuelle afvigelser i de rapporter, der kræves i henhold til artikel 18, litra c), i Europa-Parlamentets og Rådets forordning ... [om forvaltningen af energiunionen, 2016/0375(COD)].
Ændring 113
Forslag til direktiv
Artikel 3 – stk. 4
4.  Kommissionen skal understøtte medlemsstaternes høje ambitionsniveau gennem en favorabel ramme, der omfatter forbedret udnyttelse af EU-midler, bl.a. finansielle instrumenter, særligt med henblik på at nedbringe kapitalomkostningerne for projekter for vedvarende energi.
4.  Kommissionen skal understøtte medlemsstaternes høje ambitionsniveau gennem en favorabel ramme, der omfatter forbedret udnyttelse af EU-midler, bl.a. finansielle instrumenter, særligt med henblik på at nedbringe kapitalomkostningerne for projekter for vedvarende energi og støtte projekter, der har en grænseoverskridende dimension.
Ændring 114
Forslag til direktiv
Artikel 4 – overskrift
Finansiel støtte til elektricitet fra vedvarende energikilder
Støtte til energi fra vedvarende energikilder
Ændring 322/rev
Forslag til direktiv
Artikel 4 – stk. 1
1.  Medmindre andet fremgår af statsstøttereglerne må medlemsstaterne anvende støtteordninger for at opfylde det EU-mål, som er opstillet i artikel 3, stk. 1. Støtteordninger for elektricitet fra vedvarende energikilder skal udformes således, at unødvendige forvridninger på elmarkederne undgås, og det sikres, at producenterne tager hensyn til forsyning med og efterspørgsel efter elektricitet samt eventuelle netbegrænsninger.
1.  I overensstemmelse med artikel 195 i TEUF og med forbehold af dens artikel 107 og 108 kan medlemsstaterne anvende støtteordninger for at opfylde eller overskride det EU-mål og de nationale mål, som er opstillet i artikel 3.
For at undgå unødige forvridninger af råvaremarkederne skal der udformes støtteordninger for vedvarende energi fra biomasse med henblik på at undgå at tilskynde til uhensigtsmæssig anvendelse af biomasse primært til energiproduktion, hvis der foreligger industriel eller materiel anvendelse, der giver højere merværdi, hvilket kunne omfatte at prioritere brugen af affald og restprodukter. Medlemmerne bør tage hensyn til den tilgængelige bæredygtige forsyning af biomasse. Støtteordninger for elektricitet fra vedvarende energikilder skal være markedsbaserede, for at forvridningen på elmarkederne undgås, og det sikres, at producenterne tager hensyn til forsyning med og efterspørgsel efter elektricitet samt eventuelle systemintegrationsomkostninger eller netbegrænsninger.
Ændring 116
Forslag til direktiv
Artikel 4 – stk. 1 a (nyt)
1a.  Medlemsstaterne kan anvende teknologineutrale eller teknologispecifikke støtteordninger. Teknologispecifikke støtteordninger kan især anvendes på grundlag af en eller flere af følgende årsager:
a)  en bestemt teknologis langsigtede potentiale
b)  nødvendigheden af at opnå teknologisk eller regional diversificering af energimikset
c)  effektivt system til planlægning og integration i nettet
d)  netbegrænsninger og netstabilitet
e)  miljøhensyn.
Ændring 117
Forslag til direktiv
Artikel 4 – stk. 2
2.  Støtte til elektricitet fra vedvarende energikilder skal udformes således, at elektricitet fra vedvarende energikilder integreres i elmarkedet, og det sikres, at producenterne af vedvarende energi reagerer på markedets prissignaler og maksimerer deres markedsindtægter.
2.  Støtte til elektricitet fra vedvarende energikilder skal udformes således, at integreringen af elektricitet fra vedvarende energikilder i elmarkedet maksimeres, og det sikres, at producenterne af vedvarende energi reagerer på markedets prissignaler og maksimerer deres markedsindtægter, alt mens de tilbyder de vedvarende energikilder kompensation for markedsforvridninger.
Medlemsstaterne kan sørge for undtagelser, som små anlæg på under 500 kW og demonstrationsprojekter, nyder godt af. Ikke desto mindre skal elektricitet fra vindenergi være underlagt en tærskel på 3 MW af den installerede elkapacitet eller 3 produktionsenheder.
Med forbehold af de tærskler, der omtales i andet afsnit, kan medlemsstaterne yde støtte til vedvarende energifællesskaber gennem andre mekanismer og procedurer.
Ændring 118
Forslag til direktiv
Artikel 4 – stk. 3 – afsnit 1 a (nyt)
Når der ydes støtte til vedvarende energi gennem en udbudsprocedure, finder stk. 3a anvendelse, med mindre støtten er ment for små anlæg på under 1 MW, vindenergiprojekter på op til 6 produktionsenheder eller 6 MV eller demonstrationsprojekter.
Ændring 119
Forslag til direktiv
Artikel 4 – stk. 3 a (ny)
3a.  Når der ydes støtte til vedvarende energi gennem en udbudsprocedure for at sikre en høj projektgennemførelsesrate, skal medlemsstaterne:
a)  etablere og offentliggøre ikke-diskriminatoriske og gennemsigtige forhåndsudvælgelseskriterier og bestemmelser om projektets leveringsperiode
b)  høre de interesserede parter med henblik på at gennemgå udkastet til udbudsbetingelser
c)  offentliggøre oplysninger om tidligere udbud, herunder projektgennemførelsesprocenter.
Ændring 120
Forslag til direktiv
Artikel 4 – stk. 3 b (nyt)
3b.  Medlemsstaterne offentliggør en langsigtet planlægning for den forventede støttetildeling som minimum for de næste fem år og den vejledende tidsplan (som f.eks. hyppighed af udbud, hvor det er hensigtsmæssigt), kapaciteten, budgettet eller den maksimale støtte pr. enhed, der forventes at blive tildelt og de støtteberettigede teknologier.
Ændring 121
Forslag til direktiv
Artikel 4 – stk. 3 c (nyt)
3c.  Medlemsstaterne tage hensyn til de særlige karakteristika ved vedvarende energifællesskaber og egenforbrugere ved udformningen af støtteordninger med henblik på at sætte dem i stand til at konkurrere på lige fod.
Ændring 122
Forslag til direktiv
Artikel 4 – stk. 3 d (nyt)
3d.  For at øge produktionen af energi fra vedvarende energikilder i regionerne i den yderste periferi og på små øer kan medlemsstaterne tilpasse den finansielle støtte til projekter i disse regioner for at tage hensyn til de produktionsomkostninger, der affødes af deres særlige vilkår i form af isolation og afhængighed af import udefra.
Ændring 123
Forslag til direktiv
Artikel 4 – stk. 4
4.  Medlemsstaterne skal vurdere effektiviteten af deres støtte til elektricitet fra vedvarende energikilder mindst hvert fjerde år. Afgørelser om videreførelse eller forlængelse af støtte og udformning af ny støtte skal baseres på resultaterne af vurderingerne.
4.  Medlemsstaterne skal vurdere effektiviteten af deres støtte til elektricitet fra vedvarende energikilder og dens fordelingsmæssige virkninger til forskellige forbrugergrupper, herunder industriel konkurrencedygtighed, mindst hvert fjerde år.
I vurderingen skal der tages hensyn til de indvirkninger, som de mulige ændringer af støtteordningerne kan have på investeringer. Medlemsstaterne medtager denne vurdering i deres nationale energi- og klimaplaner og ajourføringer af disse planer i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets forordning ... [om forvaltning af energiunionen, 2016/0375(COD)].
Langsigtet planlægning om afgørelserne om støtte og udformning af ny støtte skal baseres på resultaterne af vurderingerne, og deres samlede effektivitet med hensyn til at nå de nationale mål for vedvarende energi og andre mål, såsom prisoverkommelighed og udvikling af energifællesskaber, skal tages i betragtning, lige som der skal tages hensyn til de fordelingsmæssige konsekvenser på forskellige forbrugergrupper, herunder industriens konkurrenceevne.
Ændring 124
Forslag til direktiv
Artikel 4 – stk. 4 a (nyt)
4a.  Senest den ... [2021] Kommissionen udarbejder hvert tredje efterfølgende år en rapport til Europa-Parlamentet og Rådet om resultater af støtte givet i form af udbudsprocedurer i Unionen, der navnlig analyserer kapaciteten af udbuddene til at:
a)  opnå nedbringelse af omkostningerne
b)  opnå teknologiske forbedringer
c)  opnå høje gennemførelsesprocenter
d)  sikre ikke-diskriminerende deltagelse af mindre aktører og lokale myndigheder.
Ændring 125
Forslag til direktiv
Artikel 4 – stk. 4 b (nyt)
4b.  Senest den ... [seks måneder efter dette direktivs ikrafttræden] foretager Kommissionen en gennemgang af retningslinjerne for statsstøtte til miljøbeskyttelse og energi 2014-2020 (2014/C 200/01) med henblik på fuldt ud at indarbejde de generelle principper, der er fastlagt i artikel 4 i dette direktiv.
Ændring 126
Forslag til direktiv
Artikel 4 – stk. 4 c (nyt)
4c.  Uanset stk. 1 skal medlemsstaterne sikre, at der ikke stilles nogen støtteordning til rådighed for energi fra vedvarende kilder til kommunalt affald, som ikke overholder de særskilte indsamlingsforpligtelser i direktiv 2008/98/EF.
Ændring 127
Forslag til direktiv
Artikel 5 – stk. 1
1.  Medlemsstaterne åbner for adgangen til støtte til elektricitet fra vedvarende kilder for producenter beliggende i andre medlemsstater på de betingelser, der er fastsat i denne artikel.
1.  Medlemsstaterne åbner for adgangen til støtte til elektricitet fra vedvarende kilder for producenter beliggende i andre medlemsstater på de betingelser, der er fastsat i denne artikel. Medlemsstaterne kan begrænse deres støtte til anlæg i medlemsstater, hvor der er en direkte forbindelse via samkøringslinjer.
Ændring 128
Forslag til direktiv
Artikel 5 – stk. 2
2.  Medlemsstaterne sørger for, at støtte til mindst 10 % af nyoprettet støtte til kapacitet i hvert år mellem 2021 og 2025 og mindst 15 % af nyoprettet støtte til kapacitet i hvert år mellem 2026 og 2030 er åben for anlæg beliggende i andre medlemsstater.
2.  Medlemsstaterne sørger for, at støtte til mindst 8 % af nyoprettet støtte til kapacitet i hvert år mellem 2021 og 2025 og mindst 13 % af nyoprettet støtte til kapacitet i hvert år mellem 2026 og 2030 er åben for anlæg beliggende i andre medlemsstater. Under disse minimumsniveauer har medlemsstaterne ret til i overensstemmelse med artikel 7-13 i dette direktiv at beslutte, i hvilket omfang de støtter energi fra vedvarende energikilder, der er produceret i en anden medlemsstat.
Ændring 129
Forslag til direktiv
Artikel 5 – stk. 2 a (nyt)
2a.  Medlemsstaterne kan anmode Kommissionen om at fritage dem fra forpligtelserne i denne artikel, herunder beslutningen om ikke at tillade, at anlæg, som er beliggende på deres område, deltager i støtteordninger i andre medlemsstater af eller flere af følgende grunde:
a)  utilstrækkelig sammenkoblingskapacitet
b)  utilstrækkelige naturressourcer
c)  skadelige virkninger for energisikkerheden eller for det velfungerende energimarked i den medlemsstat, som anmoder om undtagelsen.
Enhver sådan undtagelse offentliggøres i Den Europæiske Unions Tidende og skal vurderes senest 31. december 2025.
Ændring 130
Forslag til direktiv
Artikel 5 – stk. 3
3.  Støtteordninger kan være åbne for deltagelse på tværs af landegrænser, bl.a. gennem åbnede udbud, fælles bud, åbnede ordninger for certifikater eller fælles støtteordninger. Allokeringen til medlemsstaternes respektive bidrag af elektricitet fra vedvarende energikilder, som modtager støtte inden for rammerne af åbnede udbud, fælles bud og åbnede ordninger for certifikater, skal underlægges en samarbejdsaftale, hvori regler fastlægges for grænseoverskridende udbetaling af finansieringen på tværs af grænserne efter det princip, at energien bør medregnes hos den medlemsstat, der finansierer anlægget.
3.  Støtteordninger kan være åbne for deltagelse på tværs af landegrænser, bl.a. gennem åbnede udbud, fælles bud, åbnede ordninger for certifikater eller fælles støtteordninger. Allokeringen til medlemsstaternes respektive bidrag af elektricitet fra vedvarende energikilder, som modtager støtte inden for rammerne af åbnede udbud, fælles bud og åbnede ordninger for certifikater, skal underlægges en samarbejdsaftale, hvori regler fastlægges for den grænseoverskridende ordning, herunder betingelserne for deltagelse og udbetaling af finansieringen på tværs af grænserne efter det princip, at energien bør medregnes hos den medlemsstat, der finansierer anlægget. Samarbejdsaftalen sigter mod at harmonisere de administrative rammer for samarbejde for at sikre lige konkurrencevilkår.
Ændring 131
Forslag til direktiv
Artikel 5 – stk. 4
4.  Senest i 2025 skal Kommissionen vurdere de gavnlige virkninger af bestemmelserne i denne artikel på den omkostningseffektive udnyttelse af vedvarende elektricitet i Unionen. Ud fra denne vurdering kan Kommissionen foreslå at øge procentsatserne i stk. 2.
4.  Kommissionen bistår medlemsstaterne under hele forhandlingsprocessen og etableringen af samarbejdsordninger med informationer og analyser, herunder kvantitative og kvalitative data om direkte og indirekte omkostninger og fordele samt rådgivning og teknisk ekspertise under hele processen. Med henblik herpå skal Kommissionen tilskynde til udveksling af bedste praksis og udvikling af modeller for samarbejdsaftaler vil bidrage til at lette processen.
Senest i 2025 skal Kommissionen vurdere de gavnlige virkninger af bestemmelserne i denne artikel på den omkostningseffektive udnyttelse af vedvarende elektricitet i Unionen. Ud fra denne vurdering kan Kommissionen foreslå at ændre procentsatserne i stk. 2.
Ændring 132
Forslag til direktiv
Artikel 6 – stk. 1
Medmindre andet fremgår af tilpasninger, der er nødvendige for at overholde statsstøttereglerne, sikrer medlemsstaterne, at omfanget af og betingelserne for den støtte, der ydes til projekter for vedvarende energi, ikke revideres på en måde, som får negative konsekvenser for de rettigheder, som indrømmes i forbindelse med støtten, og de støttede projekters økonomi.
Medlemsstaterne sikrer, at omfanget af og betingelserne for den støtte, der ydes til nye eller eksisterende projekter for vedvarende energi, ikke revideres på en måde, som får negative konsekvenser for de rettigheder, som indrømmes i forbindelse med støtten, og deres økonomi.
Når andre lovgivningsmæssige instrumenter er ændret, og disse ændringer berører ydet støtte til vedvarende energiprojekter, sikrer medlemsstaterne, at de lovgivningsmæssige ændringer ikke får negative konsekvenser for økonomien af de støttede projekter.
Ændring 133
Forslag til direktiv
Artikel 6 – stk. 1 a (nyt)
Medlemsstaterne sikrer, at enhver ændring af støtteordninger sker på grundlag af langsigtet planlægning, jf. artikel 4, stk. 4, er offentliggjort mindst ni måneder før den træder i kraft, og er underlagt en gennemsigtig og inklusiv offentlig høringsproces. Enhver væsentlig ændring af en eksisterende støtteordning skal omfatte en passende overgangsperiode, inden den nye støtteordning træder i kraft.
Når lovgivningsmæssige eller ændringer i netdriften indvirker negativt på økonomien i de støttede projekter på en væsentlig eller diskriminerende måde, sikrer medlemsstaterne, at disse støttede projekter modtager erstatning.
Ændring 307
Forslag til direktiv
Artikel 7 – stk. 1 – afsnit 4
Ved beregningen af en medlemsstats udvidede endelige energiforbrug fra vedvarende energikilder må bidraget fra biobrændstoffer og flydende biobrændsler samt fra biomassebrændsler, som forbruges til transport og er produceret af fødevare- eller foderafgrøder, ikke overstige 7 % af det endelige energiforbrug til transport ad vej og med jernbane i den pågældende medlemsstat. Denne grænse nedsættes til 3,8 % i 2030 efter det udviklingsforløb, der er fastlagt i bilag X, del A. Medlemsstaterne må fastsætte en lavere grænse og skelne mellem forskellige typer biobrændstoffer, flydende biobrændsler og biomassebrændsler produceret af fødevare- og foderafgrøder f.eks. ved at fastsætte en lavere grænse for bidraget fra biobrændstoffer, som er baseret på fødevare- eller foderafgrøder, der er produceret af olieholdige afgrøder, idet der tages hensyn til indirekte ændringer i arealanvendelsen.
Ved beregningen af en medlemsstats udvidede endelige energiforbrug fra vedvarende energikilder må bidraget fra biobrændstoffer og flydende biobrændsler samt fra biomassebrændsler, som forbruges til transport og er produceret af fødevare- eller foderafgrøder, ikke overstige deres bidrag til den pågældende medlemsstats udvidede endelige energiforbrug fra vedvarende energikilder i 2017 med et maksimum på 7 % af det endelige energiforbrug til transport ad vej og med jernbane. Bidraget fra biobrændstoffer og flydende biobrændsler, der er fremstillet af palmeolie, fastsættes til 0 % fra og med 2021. Medlemsstaterne må fastsætte en lavere grænse og skal skelne mellem forskellige typer biobrændstoffer, flydende biobrændsler og biomassebrændsler produceret af fødevare- og foderafgrøder f.eks. ved at fastsætte en lavere grænse for bidraget fra biobrændstoffer, som er baseret på fødevare- eller foderafgrøder, der er produceret af olieholdige afgrøder, idet der tages hensyn til indirekte ændringer i arealanvendelsen og andre utilsigtede bæredygtighedseffekter.
Ændring 136
Forslag til direktiv
Artikel 7 – stk. 2 – afsnit 1
Med henblik på stk. 1, litra a), beregnes det udvidede endelige forbrug af elektricitet fra vedvarende energikilder som mængden af elektricitet produceret i en medlemsstat fra vedvarende energikilder, herunder elproduktion fra VE-egenforbrugere og energifællesskaber, men eksklusive produktionen af elektricitet i pumpekraftværker, der anvender vand, der tidligere har været pumpet op til et højere niveau.
Med henblik på stk. 1, litra a), beregnes det udvidede endelige forbrug af elektricitet fra vedvarende energikilder som mængden af elektricitet produceret i en medlemsstat fra vedvarende energikilder, herunder elproduktion fra VE-egenforbrugere og VE-fællesskaber, men eksklusive produktionen af elektricitet i pumpekraftværker, der anvender vand, der tidligere har været pumpet op til et højere niveau.
Ændring 137
Forslag til direktiv
Artikel 7 – stk. 3 – afsnit 3
Omgivende varmeenergi genereret ved hjælp af varmepumper tages i betragtning med henblik på stk. 1, litra b), forudsat at den endelige energiproduktion væsentligt overstiger den tilførsel af primærenergi, der kræves for at drive varmepumpen. Den mængde varme, som skal betragtes som energi fra vedvarende kilder med henblik på dette direktiv, beregnes efter den metodologi, der er fastlagt i bilag VII.
Omgivende energi og geotermisk energi, der overføres ved hjælp af varmepumper til produktion af opvarmning eller køling, tages i betragtning med henblik på stk. 1, litra b), forudsat at den endelige energiproduktion væsentligt overstiger den tilførsel af primærenergi, der kræves for at drive varmepumpen. Den mængde varme, som skal betragtes som energi fra vedvarende kilder med henblik på dette direktiv, beregnes efter den metodologi, der er fastlagt i bilag VII.
Ændring 138
Forslag til direktiv
Artikel 7 – stk. 3 – afsnit 4 a (ny)
Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 32 for at supplere dette direktiv ved at fastsætte en metode til beregning af den mængde vedvarende energi, der anvendes til opvarmning og køling og til at revidere bilag VII om beregning af energi fra varmepumper.
Ændring 139
Forslag til direktiv
Artikel 7 – stk. 4 – litra b a (nyt)
ba)  Med henblik på opfyldelse af de mål, der er fastsat i artikel 3, stk. 1, litra a), anses bidraget fra brændstoffer, der leveres til luftfart og søfart til at være henholdsvis 2 gange og 1,2 gange deres energiindhold og andelen af vedvarende elektricitet, der leveres til vejkøretøjer, anses for at være 2,5 gange energiindholdet.
Ændring 140 + 308
Forslag til direktiv
Artikel 7 – stk. 5 – afsnit 2
Kommissionen tillægges beføjelse til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 32 for at ændre listen over råprodukter i bilag IX, del A og B, med henblik på at tilføje råprodukter, men ikke at fjerne dem. Hver enkelt delegeret retsakt baseres på en analyse af den nyeste videnskabelige og tekniske udvikling, der tager behørigt hensyn til affaldshierarkiprincipperne som opstillet i direktiv 2008/98/EF i overensstemmelse med Unionens bæredygtighedskriterier og understøtter konklusionen om, at det pågældende råmateriale ikke skaber et øget arealbehov eller medfører betydelige forvridende virkninger på markeder for (bi)produkter, affald eller restprodukter, at der opnås betydelige besparelser i drivhusgasemissionerne i forhold til fossile brændstoffer, og at der ikke skabes risiko for negative virkninger for miljøet og biodiversiteten.
Kommissionen tillægges beføjelse til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 32 for at ændre listen over råprodukter i bilag IX, del A og B. Hver enkelt delegeret retsakt baseres på en analyse af den nyeste videnskabelige og tekniske udvikling, der tager behørigt hensyn til principperne om den cirkulære økonomi og affaldshierarkiet som opstillet i direktiv 2008/98/EF i overensstemmelse med Unionens bæredygtighedskriterier og understøtter konklusionen om, at det pågældende råmateriale ikke skaber et øget arealbehov eller medfører betydelige forvridende virkninger på markeder for (bi)produkter, affald eller restprodukter, at der opnås betydelige besparelser i drivhusgasemissionerne i forhold til fossile brændstoffer, som er baseret på en livscyklusvurdering af emissioner, og at der ikke skabes risiko for negative virkninger for miljøet og biodiversiteten.
Ændring 309
Forslag til direktiv
Artikel 7 – stk. 5 – afsnit 3
Hvert andet år skal Kommissionen evaluere listen over råprodukter i del A og B i bilag IX med henblik på at tilføje råprodukter i overensstemmelse med de principper, der er fastsat i dette stykke. Den første evaluering skal foretages senest 6 måneder efter den [datoen for dette direktivs ikrafttræden]. Kommissionen vedtager i givet fald delegerede retsakter for at ændre listen over råprodukter i bilag IX, del A og B, med henblik på at tilføje råprodukter, men ikke at fjerne dem.
Hvert andet år skal Kommissionen evaluere listen over råprodukter i del A og B i bilag IX med henblik på at tilføje råprodukter i overensstemmelse med de principper, der er fastsat i dette stykke. Den første evaluering skal foretages senest seks måneder efter den [datoen for dette direktivs ikrafttræden]. Kommissionen vedtager i givet fald delegerede retsakter for at ændre listen over råprodukter i bilag IX, del A og B, med henblik på at tilføje råprodukter. Kommissionen foretager i 2025 en særlig evaluering med henblik på at fjerne råprodukter fra bilag IX, og enhver delegeret retsakt i forbindelse hermed skal vedtages senest et år efter denne evaluering.
Ændring 310
Forslag til direktiv
Artikel 7 – stk. 5 – afsnit 3 a (ny)
Råprodukter må første fjernes fra bilag IX efter en offentlig høring og i overensstemmelse med principperne om den finansielle støttes stabilitet i artikel 6. Når råprodukter fjernes, skal eksisterende anlæg, der fremstiller biobrændstoffer af disse råprodukter, have lov til at medregne denne energi som vedvarende energi og medregne den i opfyldelsen af den brændstofleverandørforpligtelse, der er omhandlet i artikel 25, op til, men ikke over, deres historiske produktionsniveauer, jævnfør dog artikel 26.
Ændring 143
Forslag til direktiv
Artikel 7 – stk. 5 a (ny)
5a.  Når medlemsstaterne fastlægger deres politik til fremme af produktion af brændstoffer af de i bilag IX anførte råprodukter, skal de sørge for, at affaldshierarkiet som opstillet i direktiv 2008/98/EF overholdes, herunder bestemmelserne deri om livscyklus-tankegangen vedrørende de samlede virkninger af dannelse og forvaltning af forskellige affaldsstrømme.
Ændring 144
Forslag til direktiv
Artikel 9 – stk. 5 a (ny)
5a.  Kommissionen letter oprettelsen af fælles projekter mellem medlemsstaterne, navnlig via teknisk assistance og projektudviklingsassistance med henblik herpå.
Ændring 145
Forslag til direktiv
Artikel 11 – stk. 1
1.  En eller flere medlemsstater kan samarbejde med et eller flere tredjelande om alle typer af fælles projekter vedrørende produktion af elektricitet fra vedvarende energikilder. Dette samarbejde kan involvere private operatører.
1.  En eller flere medlemsstater kan samarbejde med et eller flere tredjelande om alle typer af fælles projekter vedrørende produktion af elektricitet fra vedvarende energikilder. Dette samarbejde kan involvere private operatører og skal finde sted under fuld overholdelse af folkeretten.
Ændring 146
Forslag til direktiv
Artikel 11 – stk. 2 – litra c a (ny)
ca)  elektriciteten er produceret i overensstemmelse med international ret med særligt fokus på menneskeret.
Ændring 147
Forslag til direktiv
Artikel 11 – stk. 3 – litra e
e)  Anvendelsen vedrører et fælles projekt, der opfylder kriterierne i stk. 2, litra b) og c), og som benytter samkøringslinjen, efter at den er sat i drift, og en mængde elektricitet, der ikke overstiger den mængde, der vil blive eksporteret til Unionen, efter at samkøringslinjen er sat i drift.
e)  Anvendelsen vedrører et fælles projekt, der opfylder kriterierne i stk. 2, litra b), c) og ca) og som benytter samkøringslinjen, efter at den er sat i drift, og en mængde elektricitet, der ikke overstiger den mængde, der vil blive eksporteret til Unionen, efter at samkøringslinjen er sat i drift.
Ændring 148
Forslag til direktiv
Artikel 11 – stk. 5 – litra d
d)  indeholde en skriftlig anerkendelse af litra b) og c) fra det tredjeland, på hvis område anlægget skal sættes i drift, og angive, hvilken andel eller mængde af den elektricitet, der produceres af anlægget, tredjelandet selv vil forbruge.
d)  indeholde en skriftlig anerkendelse af stk. 2, litra b), c) og ca)fra det tredjeland, på hvis område anlægget skal sættes i drift, og angive, hvilken andel eller mængde af den elektricitet, der produceres af anlægget, tredjelandet selv vil forbruge.
Ændring 149
Forslag til direktiv
Artikel 13 – stk. 3 a (nyt)
3a.  Kommissionen letter oprettelsen af fælles støtteordninger mellem medlemsstaterne, navnlig via udbredelse af retningslinjer og bedste praksis.
Ændring 150
Forslag til direktiv
Artikel 15 – stk. 1 – afsnit 1
Medlemsstaterne sikrer, at eventuelle nationale regler om godkendelses-, certificerings- og licensprocedurer, der anvendes på anlæg og tilknyttede transmissions- og distributionsnetinfrastrukturer til produktion af elektricitet, opvarmning eller køling fra vedvarende energikilder, og på processen for forarbejdning af biomasse til biobrændstoffer eller andre energiprodukter, er forholdsmæssige og nødvendige.
Medlemsstaterne sikrer, at eventuelle nationale regler om godkendelses-, certificerings- og licensprocedurer, der anvendes på anlæg og tilknyttede transmissions- og distributionsnetinfrastrukturer til produktion af elektricitet, opvarmning eller køling fra vedvarende energikilder, og på processen for forarbejdning af biomasse til biobrændstoffer, flydende biobrændsler og biomassebrændstoffer eller andre energiprodukter, og til vedvarende flydende eller gasformige brændstoffer, der ikke er af biologisk oprindelse, er forholdsmæssige og nødvendige.
Ændring 151
Forslag til direktiv
Artikel 15 – stk. 1 – afsnit 2 – litra a
a)  at de administrative procedurer strømlines og fremskyndes på det rette administrative niveau;
a)  at de administrative procedurer strømlines og fremskyndes på det rette administrative niveau, og forudsigelige tidsrammer for udstedelse af de nødvendige tilladelser og licenser fastsættes;
Ændring 152
Forslag til direktiv
Artikel 15 – stk. 1 – afsnit 2 – litra d
d)  at der opstilles forenklede og mindre byrdefulde godkendelsesprocedurer, herunder i form af en simpel underretning, hvis de relevante lovrammer giver mulighed herfor, for decentrale anlæg til produktion af energi fra vedvarende kilder.
d)  at der opstilles forenklede og mindre byrdefulde godkendelsesprocedurer, herunder i form af en simpel underretning, for mindre projekter og for decentrale anlæg til produktion og lagring af energi fra vedvarende energikilder, herunder VE-egenforbrugere og VE-fællesskaber.
Ændring 153
Forslag til direktiv
Artikel 15 – stk. 3
3.  Medlemsstaterne skal sikre, at investorer får tilstrækkelig vished for, hvilken støtte der påtænkes ydet til energi fra vedvarende kilder. Til dette formål skal medlemsstaterne udarbejde og offentliggøre et langsigtet plan om den forventede støttetildeling som minimum for de følgende tre år og herunder for hver ordning en vejledende tidsplan, kapaciteten, forventninger til budgettets størrelse og en høring af de berørte parter om udformningen af støtten.
udgår
Ændring 154
Forslag til direktiv
Artikel 15 – stk. 4
4.  Medlemsstaterne skal sikre, at deres kompetente myndigheder på nationalt, regionalt og lokalt niveau indfører bestemmelser om integration og udnyttelse af vedvarende energi og anvendelsen af uundgåelig overskudsvarme eller -kulde i forbindelse med planlægning, udformning, opførelse og renovering af byinfrastruktur, industri- eller beboelseskvarterer og energiinfrastruktur, herunder elektricitet, fjernvarme og fjernkøling, naturgas og alternative brændselsnet.
4.  Medlemsstaterne skal sikre, at deres kompetente myndigheder på nationalt, regionalt og lokalt niveau indfører bestemmelser om integration og udnyttelse af vedvarende energi, herunder for tidlig fysisk planlægning, behovs- og tilstrækkelighedsvurderinger under hensyntagen til energieffektivitet og efterspørgselsreaktion samt specifikke bestemmelser om VE-egenforbrugere og VE-fællesskaber og anvendelsen af uundgåelig overskudsvarme eller -kulde i forbindelse med planlægning, udformning, opførelse og renovering af byinfrastruktur, industri-, handels- eller beboelseskvarterer og energiinfrastruktur, herunder elektricitet, fjernvarme og fjernkøling, naturgas og alternative brændselsnet. Medlemsstaterne tilskynder især de lokale og regionale administrative organer til i relevant omfang at inddrage opvarmning og køling fra vedvarende energikilder i planlægningen af byinfrastruktur.
Ændring 155
Forslag til direktiv
Artikel 15 – stk. 5 – afsnit 2
Medlemsstaterne kan ved indførelsen af sådanne foranstaltninger eller i deres støtteordninger tage hensyn til nationale foranstaltninger knyttet til væsentlige forøgelser af energieffektiviteten og vedrørende kraftvarmeværker samt passiv-, lavenergi- eller nulenergibygninger.
Medlemsstaterne kan ved indførelsen af sådanne foranstaltninger eller i deres støtteordninger tage hensyn til nationale foranstaltninger knyttet til væsentlige forøgelser af vedvarende egetforbrug, lokal energilagring, energieffektiviteten og vedrørende kraftvarmeværker samt passiv-, lavenergi- eller nulenergibygninger.
Ændring 156
Forslag til direktiv
Artikel 15 – stk. 5 – afsnit 3
Medlemsstaterne indfører i deres byggeforskrifter og -reglementer eller på anden måde, der har en tilsvarende virkning, et krav om, at der skal anvendes et vist minimum af energi fra vedvarende kilder i nye bygninger og i eksisterende bygninger, der skal gennemrenoveres renovation, for at afspejle resultaterne af beregningen af det omkostningsoptimale niveau, som foretages i medfør af artikel 5, stk. 2, i direktiv 2010/31/EU. Medlemsstaterne giver mulighed for, at disse mindstekrav blandt andet opfyldes ved anvendelse af en væsentlig andel af vedvarende energikilder.
Medlemsstaterne indfører i deres byggeforskrifter og -reglementer eller på anden måde, der har en tilsvarende virkning, et krav om, at der skal anvendes et vist minimum af energi fra vedvarende kilder eller fra vedvarende produktionsanlæg i nye bygninger og i eksisterende bygninger, der skal gennemgå større renovering, for at afspejle resultaterne af beregningen af det omkostningsoptimale niveau, som foretages i medfør af artikel 5, stk. 2, i direktiv 2010/31/EU. Medlemsstaterne giver mulighed for, at disse mindstekrav blandt andet opfyldes med fjernvarme og fjernkøling, der er produceret ved anvendelse af en væsentlig andel af vedvarende energikilder, ved hjælp af individuelt eller kollektivt egetforbrug af vedvarende energi, i henhold til artikel 21, eller ved hjælp af kraftvarmeproduktion, der er baserede på vedvarende energi og fjernvarme og fjernkøling.
Ændring 157
Forslag til direktiv
Artikel 15 – stk. 6
6.  Medlemsstaterne sikrer, at nye offentlige bygninger og eksisterende offentlige bygninger, der skal gennemrenoveres på nationalt, regionalt og lokalt plan, kommer til at danne forbillede i forbindelse med dette direktiv fra den 1. januar 2012 og fremefter. Medlemsstaterne kan bl.a. tillade, at denne forpligtelse opfyldes ved at bestemme, at taget på offentlige bygninger eller blandede privat-offentlige bygninger kan anvendes af tredjeparter til installation af anlæg, der producerer energi fra vedvarende kilder.
6.  Medlemsstaterne sikrer, at nye offentlige bygninger og eksisterende offentlige bygninger, der skal gennemrenoveres på nationalt, regionalt og lokalt plan, kommer til at danne forbillede i forbindelse med dette direktiv fra den 1. januar 2012 og fremefter. Medlemsstaterne kan bl.a. tillade, at denne forpligtelse opfyldes ved at overholde standarderne for næsten energineutralt byggeri, som krævet i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv ... [om bygningers energimæssige ydeevne, 2016/0381(COD)], eller ved at sørge for, at taget på offentlige bygninger eller blandede privat-offentlige bygninger kan anvendes af tredjeparter til installation af anlæg, der producerer energi fra vedvarende energikilder.
Ændring 158
Forslag til direktiv
Artikel 15 – stk. 7
7.  Med hensyn til deres byggeforskrifter og -reglementer fremmer medlemsstaterne anvendelsen af systemer og udstyr til opvarmning og køling baseret på vedvarende energikilder, som opnår en betydelig reduktion i energiforbruget. Medlemsstaterne anvender, hvor sådanne eksisterer, energi- eller miljømærker eller andre passende certifikater eller standarder, der er udviklet på nationalt niveau eller EU-niveau, som grundlag for at fremme anvendelsen af sådanne systemer og sådant udstyr.
7.  Med hensyn til deres byggeforskrifter og -reglementer fremmer medlemsstaterne anvendelsen af systemer og udstyr til opvarmning og køling baseret på vedvarende energikilder, som opnår en betydelig reduktion i energiforbruget. Til dette formål anvender medlemsstaterne eksisterende energi- eller miljømærker eller andre passende certifikater eller standarder, der er udviklet på nationalt plan eller på EU-plan, hvor sådanne findes, og sikrer tilstrækkelig information og rådgivning om vedvarende, energieffektive alternativer samt eventuelle finansielle instrumenter og incitamenter til rådighed i tilfælde af udskiftning, med henblik på at fremme en øget udskiftning af gamle opvarmningssystemer og øget omstilling til vedvarende energi baseret på løsninger i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv ... [om bygningers energimæssige ydeevne, 2016/0381(COD)].
Ændring 159
Forslag til direktiv
Artikel 15 – stk. 8
8.  Medlemsstaterne skal foretage en vurdering af deres potentiale, hvad angår vedvarende energikilder og anvendelse af overskudsvarme og -kulde til opvarmning og køling. Denne vurdering skal indgå i den anden omfattende vurdering, der kræves i henhold til artikel 14, stk. 1, i direktiv 2012/27/EU for første gang senest den 31. december 2020 og derefter i ajourføringerne af de omfattende vurderinger.
8.  Medlemsstaterne skal foretage en vurdering af deres potentiale, hvad angår vedvarende energikilder og anvendelse af overskudsvarme og -kulde til opvarmning og køling. Denne vurdering bør navnlig indeholde en rumlig analyse af egnede områder, hvor placering kan ske med lav miljørisiko, og potentialet for projekter for små husholdninger Denne vurdering skal indgå i den anden omfattende vurdering, der kræves i henhold til artikel 14, stk. 1, i direktiv 2012/27/EU for første gang senest den 31. december 2020 og derefter i ajourføringerne af de omfattende vurderinger.
Ændring 160
Forslag til direktiv
Artikel 15 – stk. 8 a (nyt)
8a.  Medlemsstaterne sikrer, at deres kompetente myndigheder på nationalt, regionalt og lokalt plan medtager bestemmelser i deres mobilitet- og transportplaner for integrering og udvikling af transportformer, der anvender vedvarende energikilder.
Ændring 161
Forslag til direktiv
Artikel 15 – stk. 9
9.  Medlemsstaterne fjerner administrative hindringer for virksomhedernes langfristede elkøbsaftaler til finansiering af vedvarende energi og fremme deres udbredelse på markedet.
9.  Medlemsstaterne foretager en vurdering af de lovgivningsmæssige og administrative hindringer for og potentielle køb af energi fra vedvarende kilder og erhvervskunder i deres område og opretter en mulighedsskabende lovgivningsmæssig og administrativ ramme for at styrke virksomhedernes langvarige købsaftaler om vedvarende energi til finansiering af vedvarende energi og til fremme af dens udbredelse, således at det sikres, at disse aftaler ikke er underlagt uforholdsmæssige procedurer og gebyrer, som ikke afspejler omkostningerne. Med indgåelsen af sådanne aftaler skal det tilsvarende antal af oprindelsesgarantier i overensstemmelse med artikel 19 annulleres på vegne af erhvervskunden. Denne befordrende ramme skal være en del af de integrerede nationale energi- og klimaplaner i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning ... [om forvaltningen af energiunionen, 2016/0375(COD)].
Ændring 162
Forslag til direktiv
Artikel 16 – stk. 2
2.  Det fælles administrative kontaktpunkt vejleder ansøgeren om ansøgningsprocessen på en gennemsigtig måde, forsyne ansøgeren med alle nødvendige oplysninger, koordinere med og inddrage andre myndigheder, hvor det er relevant, og levere en retligt bindende afgørelse ved afslutningen af processen.
2.  Det fælles administrative kontaktpunkt vejleder ansøgeren om ansøgningsprocessen på en gennemsigtig måde, forsyne ansøgeren med alle nødvendige oplysninger, koordinere med og inddrage andre myndigheder, hvor det er relevant, og levere en retligt bindende afgørelse ved afslutningen af processen. Ansøgerne bør være i stand til at forelægge alle relevante dokumenter i digital form.
Ændring 163
Forslag til direktiv
Artikel 16 – stk. 3
3.  Det fælles administrative kontaktpunkt offentliggør i samarbejde med transmissions- og distributionssystemoperatørerne en procedurehåndbog for initiativtagere til projekter for vedvarende energi, herunder for projekter i lille målestok og VE-egenforbrugeres projekter.
3.  Det fælles administrative kontaktpunkt eller medlemsstaten opretter i samarbejde med transmissions- og distributionssystemoperatørerne en fælles onlineinformationsplatform, der forklarer procedurerne for udviklere af vedvarende energiprojekter, herunder for projekter i lille målestok, projekter til VE-egenforbrugere og projekter til VE-fællesskaber for at lette adgangen til relevant information. Hvis medlemsstaten beslutter at have mere end et fælles administrativt kontaktpunkt vejleder informationsplatformen ansøgeren til det kontaktpunkt, der er relevant for sagsøgernes ansøgning.
Ændring 164
Forslag til direktiv
Artikel 16 – stk. 4
4.  Tilladelsesprocessen, der er omhandlet i stk. 1, må ikke overstige en periode på tre år, undtagen i de tilfælde, der er fastsat i artikel 16, stk. 5, og artikel 17.
4.  Tilladelsesprocessen, der er omhandlet i stk. 1, må ikke overstige en periode på tre år, undtagen i de tilfælde, der er fastsat i artikel 16, stk. 4a, og 5 og artikel 17.
Ændring 165
Forslag til direktiv
Artikel 16 – stk. 4 a (nyt)
4a.  For anlæg med en elkapacitet på mellem 50kW og 1MW overstiger tilladelsesproceduren ikke en periode på et år. I tilfælde af usædvanlige omstændigheder, der bør være behørigt begrundede, kan tidsfristen forlænges med yderligere tre måneder.
De perioder, der er omhandlet i stk. 4 og 4 a, berører ikke søgsmål og klageprocedurer og kan højst forlænges ned varigheden af søgsmålene og klageprocedurerne.
Medlemsstaterne sikrer, at ansøgere har adgang til udenretslig ordning til bilæggelse af tvister eller enkle og tilgængelige retslige procedurer for bilæggelse af tvister om tilladelsesprocedurer og udstedelse af tilladelsen til at bygge og drive VE-anlæg.
Ændring 166
Forslag til direktiv
Artikel 16 – stk. 5
5.  Medlemsstaterne letter opgraderingen af eksisterende anlæg for vedvarende energi ved bl.a. at sikre en forenklet og hurtig tilladelsesproces, som ikke må overstige et år fra den dato, på hvilken anmodningen om opgradering forelægges det fælles administrative kontaktpunkt.
5.  Medlemsstaterne letter opgraderingen af eksisterende anlæg for vedvarende energi ved bl.a. at sikre en forenklet og hurtig tilladelsesproces, som ikke må overstige et år fra den dato, på hvilken anmodningen om opgradering forelægges det fælles administrative kontaktpunkt. Med forbehold af [artikel 11, stk. 4], i Europa-Parlamentets og Rådets forordning ... [om fælles regler for det indre marked for elektricitet (omarbejdning), 2016/0379(COD)], sikrer medlemsstaterne, at adgang og tilslutning til nettet opretholdes for opgraderede projekter, i det mindste i tilfælde, hvor der ikke er nogen ændring af kapacitet.
Ændring 354
Forslag til direktiv
Artikel 16 – stk. 5 a (nyt)
5a.   Medlemsstaterne sikrer via deres tilladelsesprocedurer eller koncessionsgivende procedurer, at alle tankstationer langs vejene i det hovednet, der er fastlagt ved forordning (EU) nr. 1315/2013 ("TEN-T-hovednettet"), fra den 31. december 2022 er udstyret med offentligt tilgængelige ladestandere til elektriske køretøjer. Kommissionen tillægges beføjelse til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 32 med henblik på at udvide anvendelsesområdet for dette stykke til brændstoffer, der hører under artikel 25.
Ændring 167
Forslag til direktiv
Artikel 17 – stk. 1
1.  Demonstrationsprojekter og anlæg med en elkapacitet på mindre end 50 kW skal gives lov til at koble sig til nettet efter indgivelse af en underretning herom til distributionssystemoperatøren.
1.  Demonstrationsprojekter og anlæg med en elkapacitet på mindre end 50 kW skal gives lov til at koble sig til nettet efter indgivelse af en underretning herom til distributionssystemoperatøren.
Uanset første afsnit kan distributionssystemoperatøren beslutte at nægte simpel underretning af berettigede grunde eller foreslå en alternativ løsning for demonstrationsprojekter og anlæg med en kapacitet på mellem 10,8 kW og 50kW k. I dette tilfælde skal det ske inden for to uger efter meddelelsen, og sagsøgeren kan derefter anmode om forbindelse via standardprocedurerne. I fravær af en negativ afgørelse fra distributionssystemoperatør inden for denne tidsramme kan anlægget forbindes.
Ændring 168
Forslag til direktiv
Artikel 18 – stk. 1
1.  Medlemsstaterne sikrer, at oplysninger om støtteforanstaltninger stilles til rådighed for alle relevante aktører, som f.eks. forbrugere, håndværkere, entreprenører, installatører, arkitekter og leverandører af udstyr og systemer til opvarmning, køling og elektricitet og af køretøjer, der kan drives med energi fra vedvarende kilder.
1.  Medlemsstaterne sikrer, at oplysninger om støtteforanstaltninger stilles til rådighed for alle relevante aktører, som f.eks. forbrugere, herunder navnlig lavindkomstforbrugere, udsatte forbrugere, vedvarende energifællesskaber, entreprenører, installatører, arkitekter og leverandører af udstyr og systemer til opvarmning, køling og elektricitet og af køretøjer, der kan drives med energi fra vedvarende kilder.
Ændring 169
Forslag til direktiv
Artikel 18 – stk. 2 a (ny)
2a.  Medlemsstaterne sikrer oplysninger om intelligente transportsystemer og opkoblede køretøjer i forhold til dets fordele med hensyn til vejsikkerhed, mindre trængsel og brændstofeffektivitet.
Ændring 170
Forslag til direktiv
Artikel 18 – stk. 6
6.  Medlemsstaterne udvikler med deltagelse af de lokale og regionale myndigheder passende informations-, bevidstgørelses-, rådgivnings- eller uddannelsesprogrammer med henblik på orientering af borgerne om fordele og praktiske spørgsmål i forbindelse med udvikling og anvendelse af energi fra vedvarende kilder.
6.  Medlemsstaterne udvikler med deltagelse af de lokale og regionale myndigheder passende informations-, bevidstgørelses-, rådgivnings- eller uddannelsesprogrammer med henblik på orientering af borgerne om, hvordan de udøver deres rettigheder som aktive forbrugere og om fordele og praktiske spørgsmål, herunder tekniske og finansielle aspekter i forbindelse med udvikling og anvendelse af energi fra vedvarende kilder, inklusive ved eget forbrug, eller indenfor rammen af VE-fællesskaber, såvel som fordelene ved mekanismer for samarbejde mellem medlemsstater og forskellige former for grænseoverskridende samarbejde.
Ændring 171
Forslag til direktiv
Artikel 19 – stk. 2 – afsnit 3
Medlemsstaterne skal sikre, at der ikke skal udstedes oprindelsesgarantier til en producent, som modtager finansiel støtte fra en støtteordning for samme energiproduktion fra vedvarende kilder. Medlemsstaterne skal udstede sådanne oprindelsesgarantier og overføre dem til markedet ved at bortauktionere dem. Indtægterne fra bortauktionering skal anvendes til at udligne omkostningerne til støtten af de vedvarende energikilder.
Medlemsstaterne sikrer, at der i tilfælde af anlæg til vedvarende energi, som er taget i brug efter den ... [datoen for dette direktivs ikrafttræden] ikke udstedes oprindelsesgarantier til en producent, der modtager finansiel støtte fra en støtteordning for samme energiproduktion fra vedvarende kilder, medmindre der ikke er nogen dobbeltkompensation.
Det formodes, at der ikke er tale om dobbeltkompensation, hvis:
a)  finansiel støtte ydes i form af en udbudsprocedure eller et omsætteligt grønt certificeringssystem
b)  markedsværdien af oprindelsesgarantierne tages i betragtning for niveauet af finansiel støtte eller
c)  oprindelsesgarantierne ikke udstedes direkte til producenten, men til en forbruger, der tilbagekøber energi fra vedvarende energikilder enten i et konkurrencepræget miljø eller i en langsigtet virksomhedsaftale om køb af vedvarende energi.
I andre tilfælde end dem, der er omhandlet i det fjerde afsnit, udsteder medlemsstaterne oprindelsesgarantien af statistiske årsager og annullerer dem omgående.
Ændring 172
Forslag til direktiv
Artikel 19 – stk. 7 – afsnit 1 – litra a a (ny)
aa)  om den energikilde, fra hvilken energien er produceret, opfylder bæredygtighedskriteriet og drivhusgasemissionsbesparelseskriterierne, som omhandlet i artikel 26.
Ændring 173
Forslag til direktiv
Artikel 19 – stk. 7 – afsnit 1 – litra b – nr. ii
ii)  gas, eller
ii)  gas, herunder brint, eller
Ændring 174
Forslag til direktiv
Artikel 19 – stk. 8
8.  Hvis en elektricitetsleverandør skal dokumentere andelen eller mængden af energi fra vedvarende kilder i sit energimiks med henblik på artikel 3 i direktiv 2009/72/EF, skal vedkommende gøre dette ved at anvende oprindelsesgarantien. Tilsvarende skal oprindelsesgarantier, der er oprettet i henhold til artikel 14, stk. 10, i direktiv 2012/27/EF, anvendes til at underbygge et eventuelt krav om at dokumentere mængden af elektricitet fra højeffektiv kraftvarmeproduktion. Medlemsstaterne sikrer, at der tages fuldt hensyn til transmissionstab, når oprindelsesgarantier anvendes til at påvise forbrug af vedvarende energi eller elektricitet fra højeffektiv kraftvarmeproduktion.
8.  Hvis det påkræves en energileverandør at dokumentere andelen eller mængden af energi fra vedvarende energikilder i sit energimiks med henblik på artikel 3, stk. 6, i direktiv 2009/72/EF, gøres det ved at anvende oprindelsesgarantien. Tilsvarende skal oprindelsesgarantier, der er oprettet i henhold til artikel 14, stk. 10, i direktiv 2012/27/EU, anvendes til at underbygge et eventuelt krav om at dokumentere mængden af elektricitet fra højeffektiv kraftvarmeproduktion. Når elektriciteten stammer fra højeffektiv kraftvarmeproduktion, der anvender vedvarende energikilder, udstedes der kun en oprindelsesgaranti, der angiver begge karakteristika, i forbindelse med stk. 2. Medlemsstaterne sikrer, at der tages fuldt hensyn til transmissionstab, når oprindelsesgarantier anvendes til at påvise forbrug af vedvarende energi eller elektricitet fra højeffektiv kraftvarmeproduktion.
Ændring 175
Forslag til direktiv
Artikel 20 – stk. 1
1.  Medlemsstaterne vurderer, når det er relevant, behovet for udvidelse af den bestående gasnetinfrastruktur for at lette inddragelsen af gas fra vedvarende energikilder.
1.  Medlemsstaterne vurderer, når det er relevant, behovet for udvidelse af den bestående gasnetinfrastruktur for at lette inddragelsen af gas fra vedvarende energikilder. Transmissions- og distributionssystemoperatører er ansvarlige for at sikre en velfungerende gasnetinfrastruktur, herunder for dens vedligeholdelse og regelmæssige renholdelse.
Ændring 176
Forslag til direktiv
Artikel 20 – stk. 3
3.  Som resultat af deres vurdering, der er indeholdt i de integrerede nationale energi- og klimaplaner i overensstemmelse med bilag I til forordning [forvaltning] om nødvendigheden af at opbygge ny infrastruktur for fjernvarme og fjernkøling produceret af vedvarende energikilder med henblik på at nå det EU-mål, der er omhandlet i dette direktivs artikel 3, stk. 1, tager medlemsstaterne, hvor det er relevant, skridt til at udvikle en fjernvarmeinfrastruktur, der egner sig til udvikling af produktion af opvarmning og køling fra store anlæg baseret på biomasse, solenergi og geotermisk energi.
3.  Som resultat af deres vurdering, der er indeholdt i de integrerede nationale energi- og klimaplaner i overensstemmelse med bilag I til Europa-Parlamentets og Rådets forordning ... [om forvaltningen af energiunionen, 2016/0375(COD)], om nødvendigheden af at opbygge ny infrastruktur for fjernvarme og fjernkøling produceret af vedvarende energikilder med henblik på at nå det EU-mål, der er omhandlet i dette direktivs artikel 3, stk. 1, tager medlemsstaterne, hvor det er relevant, skridt til at udvikle en fjernvarmeinfrastruktur, der egner sig til udvikling af produktion af opvarmning og køling fra store, bæredygtige anlæg baseret på biomasse, omgivende varme i store varmepumper, solenergi og geotermisk energi, såvel som overskudsvarme fra industri og andre kilder.
Ændring 177
Forslag til direktiv
Artikel 21 – stk. 1 – afsnit 1 – indledning
Medlemsstaterne sikrer, at VE-egenforbrugere, individuelt eller gennem aggregatorer:
Medlemsstaterne sikrer, at kunderne har ret til at blive VE-egenforbrugere. Med henblik herpå sikrer medlemsstaterne at VE-egenforbrugere, individuelt eller gennem aggregatorer:
Ændring 178
Forslag til direktiv
Artikel 21 – stk. 1 – afsnit 1 – litra a
a)  har ret til at producere til eget forbrug og sælge, herunder via elkøbsaftaler, deres overskydende produktion af vedvarende elektricitet uden at være underlagt uforholdsmæssige procedurer og gebyrer, der ikke er omkostningsrelaterede
a)  har ret til at producere til eget forbrug og sælge, herunder via elkøbsaftaler og peer-to-peer handelsordninger, deres overskydende produktion af vedvarende elektricitet uden at være underlagt diskriminerende eller uforholdsmæssige procedurer og gebyrer, der ikke er omkostningsrelaterede;
Ændring 179
Forslag til direktiv
Artikel 21 – stk. 1 – afsnit 1 – litra a a (ny)
aa)  har ret til at forbruge egenproduceret elektricitet fra vedvarende energikilder, som forbliver på deres lokaliteter uden ansvar for nogen afgifter, gebyrer eller beskatning;
Ændring 180
Forslag til direktiv
Artikel 21 – stk. 1 – afsnit 1 – litra a b (ny)
ab)  har ret til at installere og drive ellagringssystemer, som er kombineret med anlæg, der producerer elektricitet fra vedvarende energikilder til eget forbrug, uden ansvar for nogen afgifter, herunder beskatning, og dobbeltgebyrer for lagret elektricitet, som forbliver på deres lokaliteter;
Ændring 181
Forslag til direktiv
Artikel 21 – stk. 1 – afsnit 1 – litra c
c)  ikke betragtes som energileverandører i henhold til EU-lovgivningen eller den nationale lovgivning, for så vidt at den elektricitet fra vedvarende energikilder, de leverer til nettet, ikke overstiger 10 MWh for husholdninger og 500 MWh for juridiske personer på årsbasis; og
c)  ikke betragtes som energileverandører i henhold til EU-lovgivningen eller den nationale lovgivning, for så vidt at den elektricitet fra vedvarende energikilder, de leverer til nettet, ikke overstiger 10 MWh for husholdninger og 500 MWh for juridiske personer, uden at dette berører de procedurer for overvågning og godkendelse af forbindelseskapaciteten til nettet af distributionssystemoperatører i henhold artikel 15 - 18;
Ændring 182
Forslag til direktiv
Artikel 21 – stk. 1 – afsnit 1 – litra d
d)  modtager et vederlag for egenproduceret elektricitet fra vedvarende energikilder leveret til nettet, der afspejler elleverancens markedsværdi.
d)  modtager et vederlag for egenproduceret elektricitet fra vedvarende energikilder leveret til nettet, der mindst er lig med elleverancens markedsværdi og den langsigtede værdi for nettet, miljøet og samfundet i overensstemmelse med cost-benefit-analysen af distribuerede energiressourcer i henhold til artikel 59 i af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv ... [om fælles regler for det indre marked for elektricitet (omarbejdning), 2016/0380(COD)].
Ændring 183
Forslag til direktiv
Artikel 21 – stk. 1 – afsnit 2 a (ny)
Medlemsstaterne sikrer, at fordelingen af omkostningerne for forvaltning af netværk og udvikling er retfærdige, rimelige og afspejler de systemiske fordele ved egenproduktion, herunder den langsigtede værdi til nettet, miljøet og samfundet.
Ændring 184
Forslag til direktiv
Artikel 21 – stk. 2
2.  Medlemsstaterne skal sikre, at VE-egenforbrugere, som bor i samme boligejendom, eller som er beliggende i samme kommercielle eller delte serviceanlæg eller et lukket distributionssystem, i fællesskab kan producere til eget forbrug, som om de var en enkelt VE-egenforbruger. I dette tilfælde gælder den tærskelværdi, der er fastsat i stk. 1, litra c), for hver berørt VE-egenforbruger.
2.  Medlemsstaterne skal sikre, at VE-egenforbrugere, som bor i samme boligejendom eller boligområde, eller som er beliggende inden for samme kommercielle, industrielle eller delte serviceanlæg i det samme lukkede distributionssystem, i fællesskab kan producere til eget forbrug, som om de var en enkelt VE-egenforbruger. I dette tilfælde gælder den tærskelværdi, der er fastsat i stk. 1, litra c), for hver berørt VE-egenforbruger.
Ændring 185
Forslag til direktiv
Artikel 21 – stk. 2 a (ny)
2a.  Medlemsstaterne foretager en vurdering af de eksisterende hindringer og potentialet for udvikling af egetforbrug på deres territorium med henblik på at etablere en befordrende ramme for at fremme og lette udviklingen af VE-egetforbrug.
Denne befordrende ramme skal bl.a. indeholde:
a)  specifikke foranstaltninger, der sikrer, at egetforbrug er tilgængeligt for alle forbrugere, herunder personer i lavindkomsthusholdninger eller sårbare husholdninger og i socialt boligbyggeri samt personer, som er lejere;
b)  redskaber til at lette adgangen til finansiering
c)  incitamenter til, at ejere af bygninger skaber muligheder for lejeres egetforbrug
d)  fjernelse af alle lovgivningsmæssige hindringer for VE-egetforbrug, herunder for lejere.
Denne befordrende ramme skal være en del af de nationale energi- og klimaplaner i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning ... [om forvaltning af energiunionen, 2016/0375(COD)].
Ændring 186
Forslag til direktiv
Artikel 21 – stk. 3
3.  VE-egenforbrugerens anlæg kan forvaltes af en tredjepart med hensyn til installation og drift, herunder måling, samt vedligeholdelse.
3.  VE-egenforbrugerens anlæg kan med dennes tilladelse ejes e af en tredjepart eller forvaltes af en tredjepart med hensyn til installation og drift, herunder måling, samt vedligeholdelse. Denne tredjepart skal ikke selv betragtes som en VE-egenforbruger.
Ændring 187
Forslag til direktiv
Artikel 22 – stk. 1 – afsnit -1 (ny)
Medlemsstaterne sikrer, at slutkunder, herunder privatkunder, er berettiget til at deltage i et vedvarende energifællesskab uden at miste deres rettigheder som slutkunder og uden at være underlagt urimelige betingelser eller procedurer, som forhindrer eller afskrækker dem fra at deltage i et vedvarende energikildefællesskab, forudsat at hvad angår private virksomheder, udgør deres deltagelse ikke deres primære handels- eller erhvervsmæssige virksomhed.
Ændring 188
Forslag til direktiv
Artikel 22 – stk. 1 – afsnit 1
Medlemsstaterne skal sikre, at VE-fællesskaber har ret til at producere, forbruge, lagre og sælge vedvarende energi, bl.a. via elkøbsaftaler, uden at være underlagt uforholdsmæssige procedurer og gebyrer, der ikke er omkostningsrelaterede.
Medlemsstaterne skal sikre, at VE-fællesskaber har ret til at producere, forbruge, lagre og sælge vedvarende energi, bl.a. via elkøbsaftaler, uden at være underlagt diskriminerende eller uforholdsmæssige procedurer og gebyrer, der ikke er omkostningsrelaterede.
Ændring 189
Forslag til direktiv
Artikel 22 – stk. 1 – afsnit 2 – indledning
I dette direktiv forstås ved et VE-fællesskab en SMV eller en nonprofitorganisation, hvis partshavere eller medlemmer samarbejder om produktion, distribution, lagring og levering af energi fra vedvarende kilder og opfylder mindst fire af følgende kriterier:
I dette direktiv forstås ved et VE-fællesskab en SMV eller en nonprofitorganisation, hvis partshavere eller medlemmer samarbejder om produktion, distribution, lagring og levering af energi fra vedvarende kilder.
Med henblik på at blive betragtet som et VE-fællesskab skal mindst 51 % af posterne i enhedens bestyrelse eller ledelsesorganer forbeholdes lokale medlemmer, dvs. repræsentanter for de lokale offentlige og private socioøkonomiske interesser eller individuelle borgere.
VE-fællesskaberne skal desuden opfylde mindst tre af følgende kriterier:
Ændring 190
Forslag til direktiv
Artikel 22 – stk. 1 – afsnit 2 – litra a
a)  aktionærerne eller medlemmerne er fysiske personer, lokale myndigheder og herunder kommuner samt SMV'er, der beskæftiger sig med vedvarende energi
a)  partshavere eller medlemmer er fysiske personer, lokale myndigheder, herunder kommuner, eller SMV'er;
Ændring 191
Forslag til direktiv
Artikel 22 – stk. 1 – afsnit 2 – litra b
b)  mindst 51 % af aktionærerne eller medlemmerne med stemmeret i enheden er fysiske personer
b)  mindst 51 % af aktionærerne eller medlemmerne med stemmeret i enheden er fysiske personer eller offentlige organer
Ændring 192
Forslag til direktiv
Artikel 22 – stk. 1 – afsnit 2 – litra c
c)  mindst 51 % af aktierne eller deltagerrettighederne i enheden ejes af lokale medlemmer, dvs. repræsentanter for de lokale offentlige og private socioøkonomiske interesser eller lokale borgere, som har en direkte interesse i fællesskabets aktiviteter og dets virkninger
c)  mindst 51 % af aktierne eller deltagerrettighederne i enheden ejes af lokale medlemmer, dvs. repræsentanter for de lokale offentlige og private socioøkonomiske interesser eller individuelle borgere
Ændring 193
Forslag til direktiv
Artikel 22 – stk. 1 – afsnit 2 – litra d
d)  mindst 51 % af posterne i enhedens bestyrelse eller ledelsesorganer forbeholdes lokale medlemmer, dvs. repræsentanter for de lokale offentlige og private socioøkonomiske interesser eller lokale borgere har direkte interesser i fællesskabets aktiviteter og dets virkninger
udgår
Ændring 194
Forslag til direktiv
Artikel 22 – stk. 1 – afsnit 2 a (ny)
Medlemsstaterne overvåger anvendelsen af disse kriterier og træffe foranstaltninger for at undgå misbrug og negative virkninger på konkurrencen.
Ændring 195
Forslag til direktiv
Artikel 22 – stk. 2
2.  Uden at dette berører statsstøttereglerne, tager medlemsstaterne ved udformningen af støtteordninger hensyn til de særlige forhold, der gør sig gældende for VE-fællesskaber.
2.  Medlemsstaterne tager ved udformningen af støtteordninger hensyn til de særlige forhold, der gør sig gældende for VE-fællesskaber, og samtidig sikrer de lige vilkår mellem producenter af elektricitet fra vedvarende energikilder.
Ændring 196
Forslag til direktiv
Artikel 22 – stk. 2 a (nyt)
2a.  Medlemsstaterne foretager en vurdering af de eksisterende hindringer og potentialet for udvikling af VE-fællesskaber på deres territorium med henblik på at etablere en befordrende ramme for at fremme og lette VE-fællesskabers deltagelse i produktion, forbrug, lagring og salg af vedvarende energi.
Denne befordrende ramme skal omfatte:
a)  mål og specifikke foranstaltninger med henblik på at hjælpe offentlige myndigheder med at fremme udviklingen af VE-fællesskaber og med henblik på at deltage direkte deri
b)  specifikke foranstaltninger til at sikre, at deltagelse i VE-fællesskaber er tilgængelig for alle forbrugere, herunder personer i lavindkomsthusholdninger eller sårbare husholdninger og i socialt boligbyggeri samt personer, som er lejere
c)  redskaber til at lette adgangen til finansiering og oplysninger
d)  reguleringsmæssig og kapacitetsopbyggende støtte til offentlige myndigheder i forbindelse med etablering af VE-fællesskaber
e)  fjernelse af alle ubegrundede lovgivningsmæssige og administrative hindringer for VE-fællesskaber
f)  regler for at sikre lige og ikkediskriminerende behandling af forbrugere, der deltager i energifællesskabet, idet man samtidig sikrer forbrugerbeskyttelse svarende til den, som gælder for forbrugere, der er tilsluttet distributionsnet.
Denne befordrende ramme skal være en del af de integrerede nationale energi- og klimaplaner i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning ... [om forvaltningen af energiunionen, 2016/0375(COD)].
Ændring 197
Forslag til direktiv
Artikel 23 – stk. 1
1.  For at fremme udbredelsen af vedvarende energikilder i sektoren for opvarmning og køling skal hver medlemsstat bestræbe sig på at forhøje andelen af vedvarende energi til opvarmning og køling med mindst 1 procentpoint (pp) hvert år udtrykt i den nationale andel af det endelige energiforbrug og beregnet efter metoden i artikel 7.
1.  For at fremme udbredelsen af vedvarende energikilder i sektoren for opvarmning og køling skal hver medlemsstat forhøje andelen af vedvarende energi til opvarmning og køling med mindst 2 procentpoint (pp) hvert år udtrykt i den nationale andel af det endelige energiforbrug og beregnet efter metoden i artikel 7. Hvis en medlemsstat ikke kan nå op på denne andel, skal den offentliggøre og fremsende en begrundelse for sin manglende opfyldelse til Kommissionen. Medlemsstaterne prioriterer de bedste tilgængelige teknologier.
Ændring 198
Forslag til direktiv
Artikel 23 – stk. 1 a (nyt)
1a.  med henblik på anvendelsen af stk. 1 gælder for medlemsstaterne ved beregningen af den andel af vedvarende energi, der er leveret til opvarmning og køling, og de årlige stigninger, som er blevet pålagt dem, at de:
a)  kan medregne enhver stigning, som er opnået i et givet år, som om den i stedet for var blevet helt eller delvist opnået i et af de to foregående eller efterfølgende år, i perioden mellem den 1. januar 2021 og 31. december 2030
b)  kan medregne overskudsvarme og -køling i den årlige stigning i stk. 1 med op til 50 % af den årlige stigning
c)  skal, hvis deres andel af VE-kilder og overskudsvarme- og overskudskølingskilder i opvarmnings- og kølingssektoren er på mellem 50 % og 80 %, begrænse stigningen til 1 procentpoint om året
d)  kan fastlægge deres eget niveau for den årlige stigning, herunder fastlægge, hvorvidt der skal være en øvre grænse for overskudsvarmen og -kølingen i litra b), fra det år, hvor de har nået en andel af VE-kilder og overskudsvarme- og overskudskølingskilder i opvarmnings- og kølingssektoren på over 80 %.
Ændring 199
Forslag til direktiv
Artikel 23 – stk. 2
2.  Medlemsstaterne kan på grundlag af objektive og ikke-diskriminerende kriterier udpege og offentliggøre en liste over foranstaltninger og de gennemførende organer såsom brændstofleverandører, der skal bidrage til den stigning, der er fastsat i stk. 1.
2.  Medlemsstaterne udpeger på grundlag af objektive og ikke-diskriminerende kriterier en liste over foranstaltninger og de gennemførende organer såsom brændstofleverandører, der skal bidrage til den stigning, der er fastsat i stk. 1, og offentliggør denne liste.
Ændring 200
Forslag til direktiv
Artikel 23 – stk. 3 – indledning
3.  Forhøjelsen i stk. 1. kan gennemføres ved anvendelse af en eller flere af følgende valgmuligheder:
3.  Forhøjelsen i stk. 1. kan bl.a. gennemføres ved anvendelse af en eller flere af følgende valgmuligheder:
Ændring 201
Forslag til direktiv
Artikel 23 – stk. 3 – litra a
a)  fysisk integration af vedvarende energi i forsyningen med energi og energibrændsel til opvarmning og køling
a)  fysisk integration af vedvarende energi eller overskudsvarme og -køling i forsyningen med energi og energibrændsel til opvarmning og køling
Ændring 202
Forslag til direktiv
Artikel 23 – stk. 3 – litra b
b)  direkte afbødende foranstaltninger såsom installering af højeffektive VE-opvarmningssystemer og -kølingssystemer i bygninger eller brug af vedvarende energi til industrielle opvarmnings- og køleprocesser
b)  direkte afbødende foranstaltninger såsom installering af højeffektive VE-opvarmningssystemer og -kølingssystemer i bygninger eller brug af vedvarende energi og/eller overskudsvarme og -køling til industrielle opvarmnings- og køleprocesser
Ændring 203
Forslag til direktiv
Artikel 23 – stk. 3 – litra c a (nyt)
ca)  andre politiske foranstaltninger med en tilsvarende virkning for at nå den årlige stigning, der er fastsat i stk. 1.
Ændring 204
Forslag til direktiv
Artikel 23 – stk. 3 a (nyt)
3a.  Ved gennemførelsen af de foranstaltninger, der er omhandlet i litra a) til d) ovenfor, kræver medlemsstaterne, at foranstaltningerne udformes på en sådan måde, at det sikres, at de er tilgængelige for alle forbrugere, især personer i lavindkomsthusholdninger eller sårbare husholdninger, som måske ikke har tilstrækkelige rede midler til at nyde godt af dem på anden måde.
Ændring 205
Forslag til direktiv
Artikel 23 – stk. 5 – litra b a (nyt)
ba)  den mængde overskudsvarme eller -køling, der er leveret til opvarmning og køling
Ændring 206
Forslag til direktiv
Artikel 23 – stk. 5 – litra c
c)  andelen af vedvarende energi i den samlede mængde energi, der er leveret til opvarmning og køling, og
c)  andelen af vedvarende energi og overskudsvarme og -køling i den samlede mængde energi, der er leveret til opvarmning og køling, og
Ændring 207
Forslag til direktiv
Artikel 24 – stk. 1
1.  Medlemsstaterne sikrer, at leverandører af fjernvarme og -køling oplyser de endelige forbrugere om deres energiforbrug og andelen af vedvarende energi i deres systemer. Disse oplysninger skal være i overensstemmelse med de standarder, der anvendes i henhold til direktiv 2010/31/EU.
1.  Medlemsstaterne sikrer, at leverandører af fjernvarme og -køling oplyser de endelige forbrugere om deres energiforbrug og andelen af vedvarende energi i deres systemer. Disse oplysninger skal gives en gang om året eller efter anmodning i overensstemmelse med de standarder, der anvendes i henhold til direktiv 2010/31/EU.
Ændring 208
Forslag til direktiv
Artikel 24 – stk. 2
2.  Medlemsstaterne skal træffe de nødvendige foranstaltninger for at kunder til fjernvarme- eller fjernkølingsystemer, som ikke er "effektiv fjernvarme og fjernkøling", jf. artikel 2, nr. 41), i direktiv 2012/27/EU, kan koble sig fra systemet med henblik på selv at producere varme eller køling fra vedvarende energikilder eller skifte til en anden leverandør af varme eller kulde, der har adgang til det system, der er omhandlet i stk. 4.
2.  Medlemsstaterne skal træffe de nødvendige foranstaltninger for at kunder til fjernvarme- eller fjernkølingsystemer, som ikke er "effektiv fjernvarme og fjernkøling", jf. artikel 2, nr. 41), i direktiv 2012/27/EU eller ikke bliver sådan et system inden for de næste fem år ifølge investeringsplanerne, kan koble sig fra systemet med henblik på selv at producere varme eller køling fra vedvarende energikilder.
Ændring 209
Forslag til direktiv
Artikel 24 – stk. 3
3.  Medlemsstaterne kan begrænse retten til at frakoble sig eller skifte leverandør til kunder, som kan dokumentere, at den planlagte alternative forsyningsløsning til opvarmning og afkøling medfører en betydeligt bedre energimæssig ydeevne. Resultatevalueringen af den alternative forsyningsløsning kan bygge på den energiattest, som er defineret i direktiv 2010/31/EU.
3.  Medlemsstaterne kan begrænse retten til at frakoble sig til kunder, som kan dokumentere, at den planlagte alternative forsyningsløsning til opvarmning og afkøling medfører en betydeligt bedre energimæssig ydeevne. Resultatevalueringen af den alternative forsyningsløsning kan bygge på den energiattest, som er defineret i direktiv 2010/31/EU.
Ændring 210
Forslag til direktiv
Artikel 24 – stk. 4
4.  Medlemsstaterne skal træffe de nødvendige foranstaltninger for at sikre ikke-diskriminerende adgang til fjernvarme- eller fjernkølingssystemer for varme eller kulde, der produceres af vedvarende energikilder og overskudsvarme eller -kulde. Denne ikke-diskriminerende adgang skal åbne mulighed for direkte levering af opvarmning og køling fra sådanne kilder til kunder, der er tilsluttet fjernvarme- eller fjernkølingssystemet, fra andre leverandører end operatøren af fjernvarme- eller fjernkølingssystemet.
4.  Medlemsstaterne skal træffe de nødvendige foranstaltninger for at sikre ikke-diskriminerende adgang til fjernvarme- eller fjernkølingssystemer for varme eller kulde, der produceres af vedvarende energikilder, og for overskudsvarme eller -køling, på grundlag af ikke-diskriminerende kriterier fastlagt af medlemsstatens kompetente myndighed. Sådanne kriterier skal tage hensyn til de økonomiske og tekniske muligheder for fjernvarme- eller fjernkølingssystemoperatører og tilkoblede kunder.
Ændring 211
Forslag til direktiv
Artikel 24 – stk. 5
5.  En operatør af et fjernvarme- eller fjernkølingssystem kan afvise at give leverandører adgang, hvis systemet ikke har den nødvendige kapacitet på grund af anden forsyning med overskudsvarme eller -kulde, varme eller kulde produceret af vedvarende energikilder eller varme eller kulde produceret af højeffektiv kraftvarmeproduktion. I tilfælde af en sådan afvisning skal medlemsstaterne sikre, at operatøren af fjernvarme- eller fjernkølingssystemet forelægger den kompetente myndighed relevante oplysninger i henhold til stk. 9 om de foranstaltninger, der vil være nødvendige for at udbygge systemet.
5.  En operatør af et fjernvarme- eller fjernkølingssystem kan afvise at give leverandører adgang, hvis en eller flere af følgende betingelser er opfyldt:
a)   systemet har ikke den nødvendige kapacitet på grund af anden forsyning med overskudsvarme eller -kulde, varme eller kulde produceret af vedvarende energikilder eller varme eller kulde produceret af højeffektiv kraftvarmeproduktion, eller en sådan adgang ville bringe den sikre drift af fjernvarmesystemet i fare
b)   systemet udgør ”effektiv fjernvarme og fjernkøling” som defineret i artikel 2, nr. 41), i direktiv 2012/27/EU
c)   at give adgang ville føre til en alt for stor prisstigning på varme eller køling for de endelige forbrugere sammenlignet med prisen ved brug af den vigtigste lokale varmeforsyning, som den vedvarende energikilde eller overskudsvarmen eller -kølingen konkurrerer med.
I tilfælde af en sådan afvisning skal medlemsstaterne sikre, at operatøren af fjernvarme- eller fjernkølingssystemet forelægger den kompetente myndighed relevante oplysninger i henhold til stk. 9 om de foranstaltninger, der vil være nødvendige for at udbygge systemet, herunder foranstaltningernes økonomiske konsekvenser.
Ændring 212
Forslag til direktiv
Artikel 24 – stk. 6
6.  Nye fjernvarme- og fjernkølingssystemer kan efter anmodning undtages fra anvendelsen af stk. 4 i en fastlagt periode. Den kompetente myndighed træffer afgørelse om en sådan anmodning om undtagelse fra sag til sag. En undtagelse indrømmes kun, hvis det nye fjernvarme- eller fjernkølingssystem udgør "effektiv fjernvarme og fjernkøling" som omhandlet i artikel 2, nr. 41), i direktiv 2012/27/EU, og hvis det udnytter det potentiale for vedvarende energikilder og overskudsvarme eller -kulde, som er påvist i den omfattende vurdering, der er foretaget i overensstemmelse med artikel 14 i direktiv 2012/27/EU.
6.  Nye fjernvarme- og fjernkølingssystemer kan efter anmodning undtages fra anvendelsen af stk. 4 i en fastlagt periode. Den kompetente myndighed træffer afgørelse om en sådan anmodning om undtagelse fra sag til sag. En undtagelse indrømmes kun, hvis det nye fjernvarme- eller fjernkølingssystem udgør "effektiv fjernvarme og fjernkøling" som omhandlet i artikel 2, nr. 41), i direktiv 2012/27/EU, og hvis det udnytter det potentiale for vedvarende energikilder, højeffektiv kraftvarmeproduktion som omhandlet i artikel 2, nr. 34, i direktiv 2012/27/EU og overskudsvarme eller -køling, som er påvist i den omfattende vurdering, der er foretaget i overensstemmelse med artikel 14 i direktiv 2012/27/EU.
Ændring 213
Forslag til direktiv
Artikel 24 – stk. 7
7.  Retten til at frakoble sig eller skifte leverandør kan udøves af individuelle kunder eller af fællesforetagender bestående af kunder, eller af parter der handler på vegne af kunder. I ejendomme med flere lejligheder i blokke kan en sådan frakobling kun foretages for hele ejendommen.
7.  Retten til at frakoble sig kan udøves af individuelle kunder eller af fællesforetagender bestående af kunder, eller af parter der handler på vegne af kunder. I ejendomme med flere lejligheder i blokke kan en sådan frakobling kun foretages for hele ejendommen.
Ændring 214
Forslag til direktiv
Artikel 24 – stk. 8
8.  Medlemsstaterne skal pålægge eldistributionssystemoperatørerne mindst hvert andet år i samarbejde med operatørerne af fjernvarme- og kølingssystemer på deres område at vurdere fjernvarme- og kølingssystemers potentiale i henseende til balancering og andre systemtjenester, herunder prisfleksibelt elforbrug og lagring af overskudselektricitet produceret af vedvarende energikilder, og ligeledes vurdere om anvendelsen af det påviste potentiale ville være mere ressource- og omkostningseffektivt end alternative løsninger.
8.  Medlemsstaterne skal pålægge eldistributionssystemoperatørerne mindst hvert fjerde år i samarbejde med operatørerne af fjernvarme- og kølingssystemer på deres område at vurdere fjernvarme- og kølingssystemers potentiale i henseende til balancering og andre systemtjenester, herunder prisfleksibelt elforbrug og lagring af overskudselektricitet produceret af vedvarende energikilder, og ligeledes vurdere om anvendelsen af det påviste potentiale ville være mere ressource- og omkostningseffektivt end alternative løsninger.
Ændring 215
Forslag til direktiv
Artikel 24 – stk. 9
9.  Medlemsstaterne skal udpege en eller flere uafhængige myndigheder til at sikre, at forbrugernes rettigheder og reglerne for driften af fjernvarme- og fjernkølingssystemer i henhold til denne artikel er klart defineret og håndhævet.
9.  Medlemsstaterne skal udpege en eller flere kompetente myndigheder til at sikre, at forbrugernes rettigheder og reglerne for driften af fjernvarme- og fjernkølingssystemer i henhold til denne artikel er klart defineret og håndhævet.
Ændring 216
Forslag til direktiv
Artikel 25 – stk. 1 – afsnit 1
Med virkning fra den 1. januar 2021 skal medlemsstaterne pålægge brændstofleverandører at inkludere en minimumsandel af energi fra avancerede biobrændstoffer og biogas og andre biobrændstoffer produceret af råprodukter opført i bilag IX, fra vedvarende flydende eller gasformige transportbrændstoffer, der ikke er af biologisk oprindelse, fra affaldsbaseret fossilt brændsel og elektricitet fra vedvarende energikilder i den samlede mængde transportbrændstoffer, de leverer til forbrug eller anvendelse på markedet i løbet af et kalenderår.
Med virkning fra den 1. januar 2021 skal medlemsstaterne for at kunne nå målet på 12 % af det endelige energiforbrug fra vedvarende energikilder som omhandlet i artikel 3 pålægge brændstofleverandører at inkludere en minimumsandel af energi fra avancerede biobrændstoffer og biogas og andre biobrændstoffer produceret af råprodukter opført i bilag IX, fra vedvarende flydende eller gasformige transportbrændstoffer, der ikke er af biologisk oprindelse, fra genanvendte kulstofholdige brændstoffer og fra elektricitet fra vedvarende energikilder i den samlede mængde transportbrændstoffer, de leverer til forbrug eller anvendelse på markedet i løbet af et kalenderår.
Ændring 217
Forslag til direktiv
Artikel 25 – stk. 1 – afsnit 2
Minimumsandelen skal udgøre mindst 1,5 % i 2021 og stige til mindst 6,8 % i 2030 efter det udviklingsforløb, der er fastlagt i bilag X, del B. I denne samlede andel skal bidraget fra avancerede biobrændstoffer og biogas produceret af råprodukter, der er anført i bilag IX, del A, udgøre mindst 0,5 % af de transportbrændstoffer, der leveres til forbrug eller anvendelse på markedet fra den 1. januar 2021, og stige til mindst 3,6 % frem til 2030 efter det udviklingsforløb, der er fastlagt i bilag X, del C.
Minimumsandelen skal udgøre mindst 1,5 % i 2021 og stige til mindst 10 % i 2030 efter det udviklingsforløb, der er fastlagt i bilag X, del B. I denne samlede andel skal bidraget fra avancerede biobrændstoffer og biogas produceret af råprodukter, der er anført i bilag IX, del A, udgøre mindst 0,5 % af de transportbrændstoffer, der leveres til forbrug eller anvendelse på markedet fra den 1. januar 2021, og stige til mindst 3,6 % frem til 2030 efter det udviklingsforløb, der er fastlagt i bilag X, del C.
Leverandører, der kun leverer brændstof i form af elektricitet og vedvarende flydende eller gasformige transportbrændstoffer, der ikke er af biologisk oprindelse, behøver ikke opfylde den minimumsandel af avancerede biobrændstoffer, andre biobrændstoffer og biogas, der er fremstillet af råprodukter opført i bilag IX.
Ændring 218
Forslag til direktiv
Artikel 25 – stk. 1 – afsnit 4 – litra a
a)  ved beregningen af nævneren, dvs. energiindholdet i de vej- og jernbanetransportbrændstoffer, der leveres til forbrug eller anvendelse på markedet, skal benzin, diesel, naturgas, biobrændstoffer, biogas, vedvarende flydende eller gasformige transportbrændstoffer, der ikke er af biologisk oprindelse, affaldsbaseret fossilt brændsel og elektricitet, tages i betragtning
a)  ved beregningen af nævneren, dvs. energiindholdet i de vej- og jernbanetransportbrændstoffer, der leveres til forbrug eller anvendelse på markedet, skal benzin, diesel, naturgas, biobrændstoffer, biogas, vedvarende flydende eller gasformige transportbrændstoffer, der ikke er af biologisk oprindelse, genanvendte kulstofholdige brændstoffer og elektricitet tages i betragtning
Ændring 219
Forslag til direktiv
Artikel 25 – stk. 1 – afsnit 4 – litra b – afsnit 1
b)  ved beregningen af tælleren skal energiindholdet i avancerede biobrændstoffer, andre biobrændstoffer og biogas, der er produceret af råprodukter opført i bilag IX, vedvarende flydende eller gasformige transportbrændstoffer, der ikke er af biologisk oprindelse, og affaldsbaserede fossile brændstoffer, der leveres til alle transportsektorer, samt vedvarende elektricitet, der leveres til vejkøretøjer, tages i betragtning.
b)  ved beregningen af tælleren skal energiindholdet i avancerede biobrændstoffer, andre biobrændstoffer og biogas, der er produceret af råprodukter opført i bilag IX, vedvarende flydende eller gasformige transportbrændstoffer, der ikke er af biologisk oprindelse, genanvendte kulstofholdige brændstoffer, der leveres til alle transportsektorer, samt vedvarende elektricitet, der leveres til vejkøretøjer, tages i betragtning.
Ændring 220
Forslag til direktiv
Artikel 25 – stk. 1 – afsnit 4 – litra b – afsnit 2
Ved beregningen af tælleren skal bidraget fra biobrændstoffer og biogas, der er produceret af råprodukter opført i bilag IX, del B, begrænses til 1,7 % af energiindholdet i transportbrændstoffer, der leveres til forbrug eller anvendelse på markedet, og bidraget fra brændstoffer, der leveres til luftfart og søfart, skal sættes til 1,2 gange deres energiindhold.
Ved beregningen af tælleren skal bidraget fra biobrændstoffer og biogas, der er produceret af råprodukter opført i bilag IX, del B, begrænses til 1,7 % af energiindholdet i transportbrændstoffer, der leveres til forbrug eller anvendelse på markedet.
Medlemsstaterne kan ændre den grænse, der er fastsat for råprodukter opført i bilag IX, del B, hvis det er berettiget under hensyntagen til tilgængeligheden af råprodukter. Enhver ændring skal godkendes af Kommissionen.
Bidraget fra brændstoffer, der leveres til luftfart og søfart, skal sættes til hhv. 2 gange og 1,2 gange deres energiindhold, og bidraget fra vedvarende elektricitet, der leveres til vejkøretøjer, skal sættes til 2,5 gange dets energiindhold.
Ændring 221
Forslag til direktiv
Artikel 25 – stk. 1 a (nyt)
1a.  Medlemsstaterne kan udforme deres nationale politikker, så de opfylder forpligtelserne i henhold til denne artikel som en drivhusgasbesparende forpligtelse og kan også anvende disse politikker på affaldsbaserede fossile brændstoffer, forudsat at det ikke modvirker målene for den cirkulære økonomi, og at andelen af ​energi fra vedvarende energikilder som anført i stk. 1 er opfyldt.
Ændring 223
Forslag til direktiv
Artikel 25 – stk. 3 – afsnit 1
3.  For at bestemme andelen af elektricitet fra vedvarende energikilder med henblik på stk. 1 er det muligt at anvende enten den gennemsnitlige andel af elektricitet fra vedvarende energikilder i Unionen eller andelen af elektricitet fra vedvarende energikilder i den medlemsstat, hvori elektriciteten leveres som målt to år inden det pågældende år. I begge tilfælde annulleres en tilsvarende mængde oprindelsesgarantier, der er udstedt i overensstemmelse med artikel 19. Imidlertid kan elektricitet fra direkte tilslutning til et anlæg, som producerer elektricitet fra vedvarende energikilder:
3.  For at bestemme andelen af elektricitet fra vedvarende energikilder med henblik på stk. 1 anvendes andelen af elektricitet fra vedvarende energikilder i den medlemsstat, hvori elektriciteten leveres, som målt to år inden det pågældende år, forudsat at der foreligger tilstrækkeligt bevis for, at den vedvarende elektricitet er et supplement. Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 32 for at supplere dette direktiv ved at fastlægge en metodik, herunder en metode ved hjælp af hvilken en medlemsstat skal fastsætte sin referenceværdi, således at det kan dokumenteres, at der er tale om et supplement.
Ændring 224
Forslag til direktiv
Artikel 25 – stk. 3 – afsnit 1 a (ny)
Som en undtagelse fra første afsnit, for at bestemme andelen af elektricitet med henblik på anvendelsen af stk. 1 i tilfælde af elektricitet, der leveres fra en direkte forbindelse til et anlæg, der producerer elektricitet fra vedvarende energikilder, som leveres til vejkøretøjer, skal den elektricitet fuldt ud regnes med som vedvarende. Tilsvarende skal elektricitet, der leveres på grundlag af langfristede aftaler om køb af elektricitet fra vedvarende energikilder, fuldt ud regnes med som vedvarende elektricitet. Under alle omstændigheder annulleres en tilsvarende mængde oprindelsesgarantier, der er udstedt i overensstemmelse med artikel 19.
Ændring 225
Forslag til direktiv
Artikel 25 – stk. 3 – afsnit 3 – litra a – afsnit 1
Når elektricitet anvendes til produktion af vedvarende flydende eller gasformige transportbrændstoffer, der ikke er af biologisk oprindelse – enten direkte eller med henblik på produktion af mellemprodukter – er det muligt at bestemme andelen af vedvarende energi enten ud fra den gennemsnitlige andel af elektricitet fra vedvarende energikilder i Unionen eller ud fra andelen af elektricitet fra vedvarende energikilder i produktionslandet som målt to år inden det pågældende år. I begge tilfælde annulleres en tilsvarende mængde oprindelsesgarantier, der er udstedt i overensstemmelse med artikel 19. Imidlertid kan elektricitet fra direkte tilslutning til et anlæg, som producerer elektricitet fra vedvarende energikilder:
Når elektricitet anvendes til produktion af vedvarende flydende eller gasformige transportbrændstoffer, der ikke er af biologisk oprindelse – enten direkte eller med henblik på produktion af mellemprodukter – kan den gennemsnitlige andel af elektricitet fra vedvarende energikilder i produktionslandet som målt to år inden det pågældende år bruges til at bestemme andelen af vedvarende energi. En tilsvarende mængde oprindelsesgarantier, der er udstedt i overensstemmelse med artikel 19, annulleres.
Ændring 226
Forslag til direktiv
Artikel 25 – stk. 4 – afsnit 1
Medlemsstaterne opretter en database, der gør det muligt at spore transportbrændstoffer, som kan komme i betragtning ved beregningen af tælleren, der er fastsat i stk. 1, litra b), og pålægger den pågældende økonomiske aktør at indføre oplysninger om gennemførte transaktioner og de støtteberettigede brændstoffers bæredygtighedsegenskaber, herunder deres vugge-til-grav-drivhusgasemissioner fra produktionsstedet til den brændstofleverandør, der markedsfører brændstoffet.
Kommissionen opretter en EU-database, der gør det muligt at spore transportbrændstoffer, herunder elektricitet, som kan komme i betragtning ved beregningen af tælleren, der er fastsat i stk. 1, litra b). Medlemsstaterne pålægger den pågældende økonomiske aktør at indføre oplysninger om gennemførte transaktioner og de støtteberettigede brændstoffers bæredygtighedsegenskaber, herunder deres vugge-til-grav-drivhusgasemissioner fra produktionsstedet til den brændstofleverandør, der markedsfører brændstoffet.
Ændring 227
Forslag til direktiv
Artikel 25 – stk. 4 – afsnit 3
De nationale databaser skal forbindes, således at transaktioner af brændstoffer mellem medlemsstaterne kan spores. For at sikre kompatibilitet mellem de nationale databaser skal Kommissionen fastsætte tekniske specifikationer for deres indhold, og hvordan de anvendes, ved hjælp af gennemførelsesretsakter, der vedtages i overensstemmelse med undersøgelsesproceduren som omhandlet i artikel 31.
Kommissionen fastsætter tekniske specifikationer for dens indhold, og hvordan den anvendes, ved hjælp af gennemførelsesretsakter, der vedtages i overensstemmelse med undersøgelsesproceduren som omhandlet i artikel 31.
Ændring 228
Forslag til direktiv
Artikel 25 – stk. 5
5.  Medlemsstaterne skal rapportere om de aggregerede oplysninger fra de nationale databaser og herunder brændstoffernes vugge-til-grav-drivhusgasemissioner, jf. bilag VII til forordning [forvaltning].
5.  Medlemsstaterne skal rapportere om de aggregerede oplysninger og herunder brændstoffernes vugge-til-grav-drivhusgasemissioner, jf. bilag VII til Europa-Parlamentets og Rådets forordning ... [om forvaltningen af energiunionen, 2016/0375(COD)]. Kommissionen offentliggør årligt aggregerede oplysninger fra databasen.
Ændring 229
Forslag til direktiv
Artikel 25 – stk. 6
6.  Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 32 med henblik på yderligere at præcisere den metode, der er omhandlet i denne artikels stk. 3, litra b), med henblik på at bestemme andelen af biobrændstoffer, der stammer fra biomasse forarbejdet med fossile brændstoffer i en fælles proces, for at præcisere metoden til vurdering af besparelser af drivhusgasemissioner fra vedvarende flydende eller gasformige transportbrændstoffer, der ikke er af biologisk oprindelse, og affaldsbaseret fossilt brændsel samt at fastlægge minimumsbesparelser i drivhusgasemissioner, der kræves for disse brændstoffer med henblik på denne artikels stk. 1.
6.  Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 32 for at supplere dette direktiv vedyderligere at præcisere den metode, der er omhandlet i denne artikels stk. 3, litra b), vedrørende bestemmelse af andelen af biobrændstoffer, der stammer fra biomasse forarbejdet med fossile brændstoffer i en fælles proces, vedrørende præcisering af metoden til vurdering af besparelser af drivhusgasemissioner fra vedvarende flydende eller gasformige transportbrændstoffer, der ikke er af biologisk oprindelse, og fossilt lavemissionsbrændsel, som er genereret af udledte gasser produceret som en uundgåelig og ikke forsætlig konsekvens af fremstillingen eller produktionen af produkter, hvis formål er erhvervsmæssig udnyttelse og/eller salg, samt vedrørende fastlæggelse af minimumsbesparelser i drivhusgasemissioner, der kræves for disse brændstoffer med henblik på denne artikels stk. 1.
Ændring 230
Forslag til direktiv
Artikel 25 – stk. 7
7.  Senest den 31. december 2025 vurderer Kommissionen inden for rammerne af den vurdering, der gennemføres hvert andet år af de fremskridt, der er gjort i henhold til forordning [forvaltning], om den forpligtelse, der er fastsat i stk. 1, effektivt fremmer innovation og fremmer besparelser i transportsektorens drivhusgasemissioner, og hvorvidt de gældende krav om drivhusgasbesparelser for biobrændstoffer og biogas er hensigtsmæssige. Kommissionen forelægger om fornødent et forslag om ændring af den forpligtelse, der er fastsat i stk. 1.
7.  Senest den 31. december 2025 vurderer Kommissionen inden for rammerne af den vurdering, der gennemføres hvert andet år af de fremskridt, der er gjort i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning ... [om forvaltningen af energiunionen, 2016/0375(COD)], om den forpligtelse, der er fastsat i stk. 1, effektivt fremmer innovation og sikrer besparelser i transportsektorens drivhusgasemissioner, og hvorvidt de gældende krav om drivhusgasbesparelser for biobrændstoffer og biogas er hensigtsmæssige. Vurderingen skal ligeledes undersøge, om bestemmelserne i denne artikel reelt forhindrer, at vedvarende energi medregnes to gange. Kommissionen forelægger om fornødent et forslag om ændring af den forpligtelse, der er fastsat i stk. 1. De ændrede forpligtelser skal mindst opretholdes på et niveau, der svarer til den kapacitet for avancerede biobrændstoffer, som er installeret og under opførelse i 2025.
Ændring 231
Forslag til direktiv
Artikel 26 – stk. 1 – afsnit 1 – indledning
1.  Energi fra biobrændstoffer, flydende biobrændsler og biomassebrændsler kun tages i betragtning med henblik på de i dette stykkes litra a), b) og c) omhandlede formål, hvis de opfylder bæredygtighedskriterierne i stk. 2-6 og drivhusgasemissionsbesparelseskriterierne i stk. 7:
1.  Uanset om råmaterialerne dyrkes inden for eller uden for Unionens område, må energi fra biobrændstoffer, flydende biobrændsler og biomassebrændsler kun tages i betragtning med henblik på de i dette stykkes litra a), b) og c) omhandlede formål, hvis de opfylder bæredygtighedskriterierne i stk. 2-6 og drivhusgasemissionsbesparelseskriterierne i stk. 7:
Ændring 232
Forslag til direktiv
Artikel 26 – stk. 1 – afsnit 1 – litra c
c)  berettigelse til finansiel støtte til forbrug af biobrændstoffer, flydende biobrændsler og biomassebrændsler.
c)  berettigelse til finansiel støtte, herunder skatteincitamenter, til forbrug af biobrændstoffer, flydende biobrændsler og biomassebrændsler.
Ændring 323
Forslag til direktiv
Artikel 26 – stk. 1 – afsnit 2
Biobrændstoffer, flydende biobrændsler og biomassebrændsler, der er fremstillet af affald og restprodukter, som ikke stammer fra landbrug, akvakultur, fiskeri og skovbrug, skal dog kun opfylde drivhusgasemissionsbesparelses kriterierne i stk. 7 for at blive taget i betragtning med henblik på de i dette stykkes litra a), b) og c) omhandlede formål. Denne bestemmelse finder også anvendelse på affald og restprodukter, som først forarbejdes til et produkt, inden de videreforarbejdes til biobrændstoffer, flydende biobrændsler og biomassebrændsler.
Biobrændstoffer, flydende biobrændsler og biomassebrændsler, der er fremstillet af affald og restprodukter, som ikke stammer fra landbrug, akvakultur, fiskeri og skovbrug, skal kun opfylde drivhusgasemissionsbesparelseskriterierne i stk. 7 for at blive taget i betragtning med henblik på de i dette stykkes litra a), b) og c) omhandlede formål. Deres produktion fra affald og restprodukter, der er omfattet af direktiv 2008/98/EF, skal dog være i overensstemmelse med affaldshierarkiet som fastsat i direktiv 2008/98/EF. Denne bestemmelse finder også anvendelse på affald og restprodukter, som først forarbejdes til et produkt, inden de videreforarbejdes til biobrændstoffer, flydende biobrændsler og biomassebrændsler.
Ændring 234
Forslag til direktiv
Artikel 26 – stk. 1 – afsnit 2 a (nyt)
Biobrændsler, flydende biobrændsler og biomassebrændsler, der er fremstillet af affald og restprodukter fra landbrugsjord, tages kun i betragtning med henblik på de i første afsnit, litra a), b) og c), omtalte formål, hvis operatørerne har truffet foranstaltninger til at undgå negative konsekvenser for jordkvaliteten og jordens indhold af kulstof. Oplysninger om disse foranstaltninger skal indberettes i henhold til artikel 27, stk. 3.
Ændring 235
Forslag til direktiv
Artikel 26 – stk. 1 – afsnit 3
Biomassebrændsler skal alene opfylde bæredygtigheds- og drivhusgasemissionsbesparelseskriterierne i stk. 2-7, hvis de anvendes i anlæg til produktion af elektricitet, opvarmning og køling eller brændstoffer med en kapacitet på 20 MW eller derover for faste biomassebrændsler og med en elektrisk kapacitet på 0,5 MW eller derover for gasformige biomassebrændsler. Medlemsstaterne må anvende bæredygtigheds- og drivhusgasemissionsbesparelseskriterier på anlæg med lavere kapacitet.
Biomassebrændsler skal alene opfylde bæredygtigheds- og drivhusgasemissionsbesparelseskriterierne i stk. 2-7, hvis de anvendes i anlæg til produktion af elektricitet, opvarmning og køling eller brændstoffer med en samlet termisk effekt på 20 MW eller derover for faste biomassebrændsler og med en samlet termisk effekt2,0 MW eller derover for gasformige biomassebrændsler. Medlemsstaterne må anvende bæredygtigheds- og drivhusgasemissionsbesparelseskriterier på anlæg med lavere kapacitet.
Ændring 236
Forslag til direktiv
Artikel 26 – stk. 2 – litra a a (nyt)
aa)  skove med høj biodiversitet og andre skovbevoksede arealer, der er artsrige og ikke nedbrudte eller er blevet identificeret som arealer med høj biodiversitet af den relevante kompetente myndighed, medmindre det dokumenteres, at produktionen af dette råmateriale ikke har forstyrret disse naturbeskyttelsesformål
Ændring 237
Forslag til direktiv
Artikel 26 – stk. 2 – litra c – indledning
c)  græsarealer med høj biodiversitet på over en hektar, som er:
c)  græsarealer med høj biodiversitet, herunder skovklædte enge og græsgange, som er:
Ændring 238
Forslag til direktiv
Artikel 26 – stk. 2 – litra c – nr. ii
ii)  ikke-naturlige, dvs. græsarealer, der ville ophøre med at være græsarealer uden menneskelig intervention, og som er artsrige og ikke nedbrudte og af en relevant kompetent myndighed er blevet udpeget som areal med høj biodiversitet, medmindre det dokumenteres, at det er nødvendigt at høste råmaterialet for at bevare deres status som græsarealer med høj biodiversitet.
ii)  ikke-naturlige, dvs. græsarealer, der ville ophøre med at være græsarealer uden menneskelig intervention, og som er artsrige og ikke nedbrudte, eller som af en relevant kompetent myndighed er blevet udpeget som areal med høj biodiversitet, medmindre det dokumenteres, at det er nødvendigt at høste råmaterialet for at bevare deres status som græsarealer med høj biodiversitet.
Ændring 239
Forslag til direktiv
Artikel 26 – stk. 4
4.  Biobrændstoffer, flydende biobrændsler og biomassebrændsler produceret af biomasse fra landbrug, der tages i betragtning med henblik på de i stk. 1, litra a), b) og c), omhandlede formål, må ikke fremstilles af råmaterialer fra arealer, der var tørvebundsarealer i januar 2008.
4.  Biobrændstoffer, flydende biobrændsler og biomassebrændsler produceret af biomasse fra landbrug, der tages i betragtning med henblik på de i stk. 1, litra a), b) og c), omhandlede formål, må ikke fremstilles af råmaterialer fra arealer, der var tørvebundsarealer i januar 2008, medmindre der er fremlagt verificerbart bevis for, at dyrkning og høst af råmaterialet ikke indebærer dræning af tidligere udrænet jord.
Ændring 240
Forslag til direktiv
Artikel 26 – stk. 5
5.  Biobrændstoffer, flydende biobrændsler og biomassebrændsler produceret af biomasse fra skove, som tages i betragtning med henblik på stk. 1, litra a), b) og c), skal opfylde følgende krav for at minimere risikoen for, at der anvendes ikkebæredygtig produktion af skovbiomasse:
5.  Biobrændstoffer, flydende biobrændsler og biomassebrændsler produceret af biomasse fra skove, som tages i betragtning med henblik på stk. 1, litra a), b) og c), skal opfylde følgende krav for at minimere risikoen for, at der anvendes ikkebæredygtig produktion af skovbiomasse:
a)  det land, hvor skovbiomasse blev fældet, har indført national og/eller regional lovgivning om skovhugst samt overvågnings- og håndhævelsessystemer, der sikrer, at:
a)  det land, hvor skovbiomasse blev fældet, har indført national og/eller regional lovgivning om skovhugst samt overvågnings- og håndhævelsessystemer, der sikrer, at:
i)  hugsten finder sted i henhold til de betingelser, der gælder for hugsttilladelsen inden for lovmæssigt bekendtgjorte grænser
i)  hugsten finder sted i henhold til de betingelser, der gælder for hugsttilladelsen eller tilsvarende dokumentation for den lovbestemte ret til hugst inden for nationale eller regionale lovmæssigt bekendtgjorte grænser
ii)  skove genplantes på arealer, hvor skovhugst har fundet sted
ii)  skove genplantes på arealer, hvor skovhugst har fundet sted
iii)  områder med høj bevaringsværdi, herunder vådområder og tørvemoser, beskyttes
iii)  områder, der ved international eller national lov eller af den relevante kompetente myndighed er udlagt til fremme af bevarelsen af biodiversitet eller til naturbevarelsesformål, herunder i vådområder og tørvemoser, beskyttes
iv)  hugstens påvirkning af jordbundskvalitet og biodiversitet minimeres og og
iv)  hugsten udføres på en måde, der tager højde for opretholdelsen af jordbundskvalitet og biodiversitet med det formål at minimere negative virkninger, og
v)  hugsten overstiger ikke skovens produktionskapacitet på lang sigt
v)  hugsten opretholder eller forbedrer skovens produktionskapacitet på lang sigt på landeniveau eller regionalt niveau
b)   når den dokumentation, der er omhandlet i første afsnit, ikke er tilgængelig, skal biobrændstoffer, flydende biobrændsler og biomassebrændsler produceret af skovbiomasse tages i betragtning med henblik på de i stk. 1, litra a), b) og c), omhandlede formål, hvis der er indført systemer til styringskovbrugsbedriftsniveau for at sikre, at:
b)  når den dokumentation, der er omhandlet i første afsnit, ikke er tilgængelig, skal biobrændstoffer, flydende biobrændsler og biomassebrændsler produceret af skovbiomasse tages i betragtning med henblik på de i stk. 1, litra a), b) og c), omhandlede formål, hvis der gives yderligere oplysninger om lovligheds- og skovforvaltningspraksisudbudsbasisniveau for at sikre at:
i)  skovbiomassen er fældet i henhold til en retlig tilladelse
i)  hugsten finder sted i overensstemmelse med betingelserne i hugsttilladelsesproceduren eller tilsvarende national eller regional dokumentation for den lovmæssige ret til hugst
ii)  skove genplantes på arealer, hvor skovhugst har fundet sted
ii)  skove genplantes på arealer, hvor skovhugst har fundet sted
iii)  områder med høj bevaringsværdi, herunder tørvemoser og vådområder, udpeges og beskyttes
iii)  områder, der ved international eller national lov eller af den relevante kompetente myndighed er udlagt til fremme af bevarelsen af biodiversitet eller til naturbevarelsesformål, herunder i vådområder og tørvemoser, beskyttes
iv)  hugstens påvirkning af jordbundskvalitet og biodiversitet minimeres
iv)   hugsten udføres under hensyntagen til opretholdelsen af jordbundskvalitet og biodiversitet, herunder omgivende områder, forudsat at de er påvirket af hugstaktiviteterne
v)  hugsten overstiger ikke skovens produktionskapacitet på lang sigt.
v)  hugsten opretholder eller forbedrer skovens produktivitetskapacitet på lang sigt på landeniveau eller regionalt niveau, og
vi)  miljø- og naturforskrifter eller foranstaltninger er på plads og i overensstemmelse med de relevante EU-miljø- og -naturstandarder.
Ændring 241
Forslag til direktiv
Artikel 26 – stk. 6 – afsnit 1 – litra ii
ii)  har forelagt et nationalt bestemt bidrag (NDC) for De Forenede Nationers rammekonvention om klimaændringer (UNFCCC), som omfatter emissioner og optag fra landbrug, skovbrug og arealanvendelse, hvormed det sikres, at enten medregnes ændringer i kulstoflagrene i forbindelse med hugst af biomasse i landets forpligtelse til at mindske eller begrænse drivhusgasemissioner, jf. det nationalt bestemte bidrag, eller også er nationale eller regionale love for skovhugst indført i overensstemmelse med Parisaftalens artikel 5 med henblik på at bevare og øge kulstoflagre og -dræn
ii)  har forelagt et nationalt bestemt bidrag (NDC) for De Forenede Nationers rammekonvention om klimaændringer (UNFCCC), som omfatter emissioner og optag fra landbrug, skovbrug og arealanvendelse, hvormed det sikres, at enten medregnes ændringer i kulstoflagrene i forbindelse med hugst af biomasse i landets forpligtelse til at mindske eller begrænse drivhusgasemissioner, jf. det nationalt bestemte bidrag, eller også er nationale eller regionale love for skovhugst indført i overensstemmelse med Parisaftalens artikel 5, og at emissionerne fra landområderne ikke overstiger optag, med henblik på at bevare og øge kulstoflagre og -dræn
Ændring 242
Forslag til direktiv
Artikel 26 – stk. 6 – afsnit 2
Når den dokumentation, der er omhandlet i første afsnit, ikke er tilgængelig, skal biobrændstoffer, flydende biobrændsler og biomassebrændsler produceret af skovbiomasse tages i betragtning med henblik på de i stk. 1, litra a), b) og c), omhandlede formål, hvis der er indført systemer til styring på skovbrugsbedriftsniveau for at sikre, at omfanget af kulstoflagre og dræn i skovene opretholdes.
Når den dokumentation, der er omhandlet i første afsnit, ikke er tilgængelig, skal biobrændstoffer, flydende biobrændsler og biomassebrændsler produceret af skovbiomasse tages i betragtning med henblik på de i stk. 1, litra a), b) og c), omhandlede formål, hvis der er indført systemer til styring på udbudsbasisniveau for at sikre, at omfanget af kulstoflagre og dræn i skovene opretholdes eller øges.
Ændring 243
Forslag til direktiv
Artikel 26 – stk. 6 – afsnit 3
Kommissionen kan fastsætte, med hvilken dokumentation overholdelsen af kravene i stk. 5 og 6 påvises ud fra en operationel synsvinkel, ved hjælp af gennemførelsesretsakter, der vedtages efter undersøgelsesproceduren i artikel 31, stk. 2.
Senest den 1. januar 2021 fastsætter Kommissionen, med hvilken dokumentation overholdelsen af kravene i stk. 5 og 6 påvises ud fra en operationel synsvinkel, ved hjælp af gennemførelsesretsakter, der vedtages efter undersøgelsesproceduren i artikel 31, stk. 2.
Ændring 244
Forslag til direktiv
Artikel 26 – stk. 6 – afsnit 4
Senest den 31. december 2023 skal Kommissionen vurdere, om kriterierne i stk. 5 og 6 på effektiv vis minimerer risikoen for at der anvendes ikkebæredygtig skovbiomasse, og se nærmere på LULUCF-krav på grundlag af foreliggende data. Kommissionen forelægger om fornødent et forslag om ændring af de krav, der er fastsat i stk. 5 og 6.
Senest den 31. december 2023 vurderer Kommissionen i tæt samarbejde med medlemsstaterne, om kriterierne i stk. 5 og 6 på effektiv vis minimerer risikoen for at der anvendes ikkebæredygtig skovbiomasse, og se nærmere på LULUCF-krav på grundlag af foreliggende data. Kommissionen forelægger om fornødent et forslag om ændring af de krav, der er fastsat i stk. 5 og 6 for perioden efter 2030.
Ændring 245
Forslag til direktiv
Artikel 26 – stk. 7 – litra a
a)  mindst 50 % for biobrændstoffer og flydende biobrændsler produceret i anlæg, der var i drift senest den 5. oktober 2015
a)  mindst 50 % for biobrændstoffer, brændstoffer fremstillet af biometan til transportbrug og flydende biobrændsler produceret i anlæg, der var i drift senest den 5. oktober 2015
Ændring 246
Forslag til direktiv
Artikel 26 – stk. 7 – litra b
b)  mindst 60 % for biobrændstoffer og flydende biobrændsler produceret i anlæg, der er sat i drift efter den 5. oktober 2015
b)  mindst 60 % for biobrændstoffer, brændstoffer fremstillet af biometan til transportbrug og flydende biobrændsler produceret i anlæg, der er sat i drift efter den 5. oktober 2015
Ændring 247
Forslag til direktiv
Artikel 26 – stk. 7 – litra c
c)  mindst 70 % for biobrændstoffer og flydende biobrændsler produceret i anlæg, der sættes i drift efter den 1. januar 2021
c)  mindst 65 % for biobrændstoffer, brændstoffer fremstillet af biogas til transportbrug og flydende biobrændsler produceret i anlæg, der sættes i drift efter den 1. januar 2021
Ændring 248
Forslag til direktiv
Artikel 26 – stk. 7 – litra d
d)  mindst 80 % for elektricitet, opvarmning og køling produceret af biomassebrændsel anvendt i anlæg, som sættes i drift efter den 1. januar 2021, og 85 % for anlæg, der sættes i drift efter den 1. januar 2026.
d)  mindst 70 % for elektricitet, opvarmning og køling produceret af biomassebrændsel anvendt i anlæg, som sættes i drift efter den 1. januar 2021, og 80 % for anlæg, der sættes i drift efter den 1. januar 2026.
Ændring 249
Forslag til direktiv
Artikel 26 – stk. 7 – afsnit 1 a (ny)
Medlemsstaterne kan fastsætte højere reduktioner af drivhusgasemissionerne end dem, der er fastsat i dette stykke.
Ændring 297 + 356
Forslag til direktiv
Artikel 26 – stk. 8 – afsnit 1
Elektricitet fra biomassebrændsler, som produceres i anlæg med en kapacitet på 20 MW eller derover, må alene tages i betragtning med henblik på de i stk. 1, litra a), b) og c), nævnte formål på betingelse af, at den produceres ved anvendelse af højeffektiv kraftvarmeproduktionsteknologi som defineret i artikel 2, nr. 34), i direktiv 2012/27/EU. Med henblik på stk. 1, litra a) og b) gælder denne bestemmelse kun for anlæg, som sættes i drift efter [3 år efter vedtagelsestidspunktet for dette direktiv]. Med henblik på stk. 1, litra c) berører denne bestemmelse ikke offentlig støtte, der ydes i henhold til ordninger godkendt senest den [3 år efter vedtagelsestidspunktet for dette direktiv].
Elektricitet fra biomassebrændsler, som produceres i anlæg med en kapacitet på 20 MW eller derover, må alene tages i betragtning med henblik på de i denne artikels stk. 1, litra a), b) og c), nævnte formål på betingelse af, at den produceres ved anvendelse af højeffektiv kraftvarmeproduktionsteknologi som defineret i artikel 2, nr. 34), i direktiv 2012/27/EU eller produceres i rent elproducerende anlæg, som opnår en nettoeleffektivitet på mindst 40 %, og uden anvendelse af fossile brændstoffer. Med henblik på denne artikels stk. 1, litra a) og b), gælder denne bestemmelse kun for anlæg, som sættes i drift efter [3 år efter vedtagelsestidspunktet for dette direktiv]. Med henblik på denne artikels stk. 1, litra c), berører denne bestemmelse ikke offentlig støtte, der ydes i henhold til ordninger godkendt senest den [1 år efter vedtagelsestidspunktet for dette direktiv].
Ændring 251
Forslag til direktiv
Artikel 26 – stk. 8 – afsnit 2 a (ny)
Første afsnit finder ikke anvendelse på elektricitet fra anlæg, der ikke er forpligtet til at anvende højeffektiv kraftvarmeteknologi, jf. artikel 14 i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2012/27/EU1a, forudsat at disse anlæg udelukkende anvender biomassebrændstoffer fremstillet af restprodukter under normale driftsforhold.
____________________
1a Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2012/27/EU af 25. oktober 2012 om energieffektivitet, om ændring af direktiv 2009/125/EF og 2010/30/EU samt om ophævelse af direktiv 2004/8/EF og 2006/32/EF (EUT L 315 af 14.11.2012, s. 1).
Ændring 252
Forslag til direktiv
Artikel 26 – stk. 8 a (ny)
8a.  Senest den ... [to år efter dette direktivs ikrafttræden] og hvert andet år derefter aflægger Kommissionen en rapport til Europa-Parlamentet og Rådet om virkningen af og fordelene ved biobrændstoffer, der forbruges i Unionen, herunder om produktion af fødevarer og foder og andre materialer, for miljøet og for social bæredygtighed både i Unionen og i tredjelande.
Ændring 253
Forslag til direktiv
Artikel 26 – stk. 8 b (ny)
8b.  Uanset denne artikels stk. 1 til 8a og under hensyntagen til de særlige forhold i områderne i den yderste periferi i henhold til artikel 349 i TEUF gælder dette direktivs artikel 26 ikke for regionerne i den yderste periferi. Senest den ... [seks måneder efter dette direktivs ikrafttræden] forelægger Kommissionen Europa-Parlamentet og Rådet et lovgivningsforslag, som fastlægger kriterier for regionerne i den yderste periferi med hensyn til bæredygtigheden af drivhusgasser og reduktion af anvendelsen af disse. Der tages i disse kriterier hensyn til særlige lokale forhold. Især bør regionerne i den yderste periferi fuldt ud kunne udnytte deres ressourcer i overensstemmelse med de strenge bæredygtighedskriterier til at øge deres produktion af vedvarende energi og styrke deres energiuafhængighed.
Ændring 255
Forslag til direktiv
Artikel 27 – stk. 1 – litra a
a)  tillader, at partier af råmaterialer eller biobrændstoffer, flydende biobrændsler eller biomassebrændsler med forskellige bæredygtigheds - og drivhusgasemissionsbesparelses karakteristika blandes eksempelvis i en container, i et forarbejdnings- eller logistikanlæg samt i transmissions- og distributionsinfrastruktur eller i en transmissions- og distributionslokalitet
a)  tillader, at partier af råmaterialer eller biobrændstoffer, flydende biobrændsler eller biomassebrændsler med forskellige bæredygtigheds- og drivhusgasemissionsbesparelseskarakteristika blandes eksempelvis i en container, i et forarbejdnings- eller logistikanlæg samt i transmissions- og distributionsinfrastruktur eller i en transmissions- og distributionslokalitet, forudsat at hvert enkelt parti, som indgår i blandingen, opfylder de krav, der er fastsat i artikel 26, og at der er indført egnede systemer til overvågning og måling af, hvorvidt de enkelte partier opfylder kravene.
Ændring 256
Forslag til direktiv
Artikel 27 – stk. 1 a (ny)
1a.  For at fremme handel og videregivelse af oplysninger til forbrugerne på tværs af landegrænser skal oprindelsesgarantier for vedvarende energi, der tilføres nettet, omfatte oplysninger om de kriterier for bæredygtighed og drivhusgasbesparelser, der er fastlagt i artikel 26, stk. 2-7, og de kan overføres separat.
Ændring 257
Forslag til direktiv
Artikel 27 – stk. 2 – litra a
a)  når forarbejdningen af et parti råmaterialer kun giver ét output, som er bestemt til produktion af biobrændstoffer, flydende biobrændsler eller biomassebrændsel, skal partiets størrelse og de tilknyttede mængder af bæredygtigheds- og drivhusgasemissionsbesparelseskarakteristika justeres ved at anvende en omregningsfaktor, der repræsenterer forholdet mellem mængden af det output, som er bestemt til produktion af biobrændstoffer, flydende biobrændsler eller biomassebrændsel, og massen af det råmateriale, som indgår i processen
a)  når forarbejdningen af et parti råmaterialer kun giver ét output, som er bestemt til produktion af biobrændstoffer, flydende biobrændsler eller biomassebrændsel, skal partiets størrelse og de tilknyttede mængder af bæredygtigheds- og drivhusgasemissionsbesparelseskarakteristika justeres ved at anvende en omregningsfaktor, der repræsenterer forholdet mellem mængden af det output, som er bestemt til produktion af biobrændstoffer, flydende biobrændsler eller biomassebrændsel, og massen af det råmateriale, som indgår i processen, forudsat at hvert parti, som indgår i blandingen, opfylder de krav, der er fastlagt i artikel 26
Ændring 258
Forslag til direktiv
Artikel 27 – stk. 3
3.  Medlemsstaterne træffer foranstaltninger for at sikre, at de økonomiske aktører forelægger pålidelige oplysninger om overholdelsen af de bæredygtigheds- og drivhusgasemissionsbesparelseskriterier, der er fastsat i artikel 26, stk. 2-7, og på opfordring stiller de data, der er anvendt til at udarbejde oplysningerne, til rådighed for medlemsstaten. Medlemsstaterne kræver af de økonomiske aktører, at de sørger for en tilstrækkelig standard for en uafhængig kontrol af de oplysninger, de forelægger, og at de dokumenterer, at dette er blevet gjort. Det skal kontrolleres, at de systemer, der anvendes af de økonomiske aktører er nøjagtige, pålidelige og sikret mod svindel. Der skal foretages en evaluering af frekvensen og metodologien i prøveudtagningen og dataenes pålidelighed.
3.  Medlemsstaterne træffer foranstaltninger for at sikre, at de økonomiske aktører forelægger pålidelige oplysninger om overholdelsen af de bæredygtigheds- og drivhusgasemissionsbesparelseskriterier, der er fastsat i artikel 26, stk. 2-7, og på opfordring stiller de data, der er anvendt til at udarbejde oplysningerne, til rådighed for medlemsstaten. Medlemsstaterne kræver af de økonomiske aktører, at de sørger for en tilstrækkelig standard for en uafhængig kontrol af de oplysninger, de forelægger, og at de dokumenterer, at dette er blevet gjort. Det skal kontrolleres, at de systemer, der anvendes af de økonomiske aktører, er nøjagtige, pålidelige og sikret mod svindel, og herunder skal foretages en kontrol, som sikrer, at materialer ikke forsætligt ændres eller kasseres, således at partiet eller en del af dette kan blive til affald eller til et restprodukt i henhold til artikel 26, stk. 2-7. Der skal foretages en evaluering af frekvensen og metodologien i prøveudtagningen og dataenes pålidelighed.
Ændring 259
Forslag til direktiv
Artikel 27 – stk. 3 – afsnit 2
De forpligtelser, der er fastlagt i dette stykke, finder anvendelse, uanset om biobrændstofferne, de flydende biobrændsler og biomassebrændslerne er produceret inden for Unionen eller er importeret.
De forpligtelser, der er fastlagt i dette stykke, finder anvendelse, uanset om biobrændstofferne, de flydende biobrændsler og biomassebrændslerne er produceret inden for Unionen eller er importeret. Oplysning om den geografiske oprindelse af biobrændstoffer, flydende biobrændsler og biomassebrændsler skal stilles til rådighed for forbrugerne.
Ændring 260
Forslag til direktiv
Artikel 27 – stk. 4
4.  Kommissionen kan træffe afgørelse om, at frivillige nationale eller internationale ordninger, der fastsætter standarder for fremstilling af biomasseprodukter, indeholder nøjagtige data med henblik på de i artikel 26, stk. 7,omhandlede formål og/eller godtgør, at partier af biobrændstoffer, flydende biobrændsler eller biomassebrændsler overholder bæredygtighedskriterierne i artikel 26, stk. 2, 3, 4, 5 og 6,og/eller at ingen materialer bevidst er ændret eller kasseret, så partiet eller en del deraf falder ind under bilag IX. Operatørerne kan i forbindelse med deres påvisning af, at kravene i artikel 26, stk. 5 og 6, angående skovbiomasse er opfyldt, beslutte at forelægge den krævede dokumentation direkte på skovbrugsbedriftsniveau. Kommissionen kan også med henblik på artikel 26, stk. 2, litra b), nr. ii), anerkende områder til beskyttelse af sjældne, truede eller udryddelsestruede økosystemer eller arter, der er anerkendt ved internationale aftaler eller er medtaget på lister udarbejdet af mellemstatslige organisationer eller Den Internationale Naturværnsunion.
4.  Kommissionen kan træffe afgørelse om, at frivillige nationale eller internationale ordninger, der fastsætter standarder for fremstilling af biomasseprodukter, indeholder nøjagtige data med henblik på de i artikel 26, stk. 7,omhandlede formål og/eller godtgør, at partier af biobrændstoffer, flydende biobrændsler eller biomassebrændsler overholder bæredygtighedskriterierne i artikel 26, stk. 2, 3, 4, 5 og 6,og/eller at ingen materialer bevidst er ændret eller kasseret, så partiet eller en del deraf falder ind under bilag IX. Operatørerne kan i forbindelse med deres påvisning af, at kravene i artikel 26, stk. 5 og 6, angående skovbiomasse er opfyldt, beslutte at forelægge den krævede dokumentation direkte på forsyningsbasisniveau. Kommissionen kan også med henblik på artikel 26, stk. 2, litra b), nr. ii), anerkende områder til beskyttelse af sjældne, truede eller udryddelsestruede økosystemer eller arter, der er anerkendt ved internationale aftaler eller er medtaget på lister udarbejdet af mellemstatslige organisationer eller Den Internationale Naturværnsunion.
Ændring 261
Forslag til direktiv
Artikel 27 – stk. 5 – afsnit 3
For at sikre, at overholdelsen af bæredygtigheds- og drivhusgasemissionsbesparelseskriterierne kontrolleres på en produktiv og harmoniseret måde og navnlig med henblik på at forhindre svig kan Kommissionen specificere gennemførelsesbestemmelser og herunder passende standarder for pålidelighed, gennemsigtighed og uafhængig kontrol og kræve, at alle frivillige ordninger anvender disse standarder. Kommissionen skal ved fastlæggelsen af disse standarder være særlig opmærksom på behovet for at minimere den administrative byrde. Dette skal ske ved hjælp af gennemførelsesretsakter vedtaget efter undersøgelsesproceduren i artikel 31, stk. 3. Sådanne retsakter skal fastlægge en tidsfrist, inden for hvilken de frivillige ordninger skal gennemføre standarderne. Kommissionen kan ophæve afgørelser om anerkendelse af frivillige ordninger, såfremt disse ordninger ikke gennemfører sådanne standarder inden for den fastlagte tidsfrist.
For at sikre, at overholdelsen af bæredygtigheds- og drivhusgasemissionsbesparelseskriterierne kontrolleres på en produktiv og harmoniseret måde og navnlig med henblik på at forhindre svig kan Kommissionen specificere gennemførelsesbestemmelser og herunder passende standarder for pålidelighed, gennemsigtighed og uafhængig kontrol og kræve, at alle frivillige ordninger anvender disse standarder. Kommissionen skal ved fastlæggelsen af disse standarder være særlig opmærksom på behovet for at minimere den administrative byrde. Dette skal ske ved hjælp af gennemførelsesretsakter vedtaget efter undersøgelsesproceduren i artikel 31, stk. 3. Sådanne retsakter skal fastlægge en tidsfrist, inden for hvilken de frivillige ordninger skal gennemføre standarderne. Kommissionen kan ophæve afgørelser om anerkendelse af frivillige ordninger, såfremt disse ordninger ikke gennemfører sådanne standarder inden for den fastlagte tidsfrist. Hvis en medlemsstat fremfører betænkeligheder med hensyn til, hvor godt en frivillig ordning fungerer, skal Kommissionen undersøge sagen og træffe passende foranstaltninger.
Ændring 262
Forslag til direktiv
Artikel 27 – stk. 7 a (ny)
7a.  Kommissionen kan til enhver tid eller på anmodning fra en medlemsstat efterprøve pålideligheden af de oplysninger vedrørende opfyldelsen af bæredygtighedskriteriet eller de drivhusgasemissionsbesparelser, som indberettes af økonomiske aktører, der opererer på EU-markedet.
Ændring 263
Forslag til direktiv
Artikel 28 – stk. 1 – afsnit 1 a (ny)
Råprodukter, for hvilke produktionen har ført til direkte ændringer i arealanvendelsen, såsom en ændring fra en af følgende IPCC-kategorier for arealdække – skovarealer, græsarealer, vådområder, bebyggede områder eller andre arealer – til dyrkede arealer eller flerårige dyrkede arealer, og hvor værdien for emissioner som følge af direkte ændringer i arealanvendelsen (el) beregnes i henhold til bilag V, del C, punkt 7, anses for at have skønnede emissioner som følge af indirekte ændringer i arealanvendelsen, der er lig med nul.
Ændring 264
Forslag til direktiv
Artikel 28 – stk. 2
2.  Medlemsstaterne kan forelægge Kommissionen rapporter med oplysninger om de typiske drivhusgasemissioner fra dyrkning af landbrugsråvarer for de områder på deres territorium, der er klassificeret som niveau 2 i den fælles nomenklatur for statistiske regionale enheder (i det følgende benævnt »NUTS«) eller som et mere disaggregeret NUTS-niveau i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1059/2003. Rapporterne skal ledsages af en beskrivelse af den metode og de data, der anvendes til at beregne emissionsniveauet. Metoden tager jordbeskaffenhed, klima og forventede råmaterialeudbytter i betragtning.
2.  Medlemsstaterne kan forelægge Kommissionen rapporter med oplysninger om de typiske drivhusgasemissioner fra dyrkning af landbrugs- og skovbrugsråvarer for de områder på deres territorium, der er klassificeret som niveau 2 i den fælles nomenklatur for statistiske regionale enheder (i det følgende benævnt "NUTS") eller som et mere disaggregeret NUTS-niveau i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1059/2003. Rapporterne skal ledsages af en beskrivelse af den metode og de data, der anvendes til at beregne emissionsniveauet. Metoden tager jordbeskaffenhed, klima og forventede råmaterialeudbytter i betragtning.
Ændring 265
Forslag til direktiv
Artikel 28 – stk. 4
4.  Kommissionen kan ved hjælp af en gennemførelsesretsakt, der er vedtaget efter undersøgelsesproceduren i artikel 31, stk. 2, træffe afgørelse om, at de i nærværende artikels stk. 2 og 3 omhandlede rapporter indeholder nøjagtige data med henblik på måling af drivhusgasemissioner, som er knyttet til dyrkning af råprodukter i form af biomasse fra landbrug, der produceres i de områder, der er omfattet af sådanne rapporter i forbindelse med artikel 26, stk. 7. Disse data kan anvendes i stedet for de disaggregerede standardværdier for dyrkning i bilag V, del D eller E, for biobrændstoffer og flydende biobrændsler, og i bilag VI, del C, for biomassebrændsler.
4.  Kommissionen kan ved hjælp af en gennemførelsesretsakt, der er vedtaget efter undersøgelsesproceduren i artikel 31, stk. 2, træffe afgørelse om, at de i nærværende artikels stk. 2 og 3 omhandlede rapporter indeholder nøjagtige data med henblik på måling af drivhusgasemissioner, som er knyttet til dyrkning af råprodukter i form af biomasse fra landbrug og skovbrug, der produceres i de områder, der er omfattet af sådanne rapporter i forbindelse med artikel 26, stk. 7. Disse data kan anvendes i stedet for de disaggregerede standardværdier for dyrkning i bilag V, del D eller E, for biobrændstoffer og flydende biobrændsler, og i bilag VI, del C, for biomassebrændsler.
Ændring 266
Forslag til direktiv
Artikel 28 – stk. 5 – afsnit 1
Kommissionen gennemgår løbende bilag V og bilag VI med henblik på, hvis det er berettiget, at tilføje eller revidere værdier for produktionsveje for biobrændstoffer, flydende biobrændsler og biomassebrændsel. I gennemgangen tages der også hensyn til ændring af den metodologi, der er fastsat i bilag V, del C, og i bilag VI, del B
Kommissionen gennemgår løbende bilag V og bilag VI med henblik på, hvis det er berettiget, at tilføje eller revidere værdier for produktionsveje for biobrændstoffer, flydende biobrændsler og biomassebrændsel på grundlag af den seneste teknologiske udvikling og videnskabelige dokumentation. I gennemgangen tages der også hensyn til ændring af den metodologi, der er fastsat i bilag V, del C, og i bilag VI, del B.
Ændring 267
Forslag til direktiv
Artikel 30 – stk. 1
1.  Kommissionen overvåger oprindelsen af biobrændstoffer, flydende biobrændsler og biomassebrændsler, der forbruges i Unionen, og effekten af deres produktion, herunder forskydningseffekten, på arealanvendelsen i Unionen og de vigtigste leverandørtredjelande. Overvågningen er baseret på medlemsstaternes integrerede nationale energi- og klimaplaner og tilknyttede status rapporter, som kræves ifølge artikel 3, 15 og 18 i forordning [forvaltning], og rapporterne fra relevante tredjelande og mellemstatslige organisationer samt videnskabelige undersøgelser og alle andre relevante oplysninger. Kommissionen overvåger også ændringer i råvarepriserne i forbindelse med anvendelsen af biomasse til energiformål og eventuelle positive og negative virkninger for fødevaresikkerheden forbundet hermed.
1.  Kommissionen overvåger oprindelsen af biobrændstoffer og flydende biobrændsler og biomassebrændsler, der forbruges i Unionen, og effekten af produktionen af vedvarende energi fra disse og andre kilder, herunder forskydningseffekten, på arealanvendelsen i Unionen og de vigtigste leverandørtredjelande. Overvågningen er baseret på medlemsstaternes integrerede nationale energi- og klimaplaner og tilknyttede status rapporter, som kræves ifølge artikel 3, 15 og 18 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning ... [om forvaltningen af energiunionen, 2016/0375(COD)], og rapporterne fra relevante tredjelande og mellemstatslige organisationer samt videnskabelige undersøgelser, satellitbaserede data og alle andre relevante oplysninger. Kommissionen overvåger også ændringer i råvarepriserne i forbindelse med anvendelsen af biomasse til energiformål og eventuelle positive og negative virkninger for fødevaresikkerheden og konkurrerende materialeanvendelser forbundet hermed.
Ændring 268
Forslag til direktiv
Artikel 32 – stk. 2
2.  Beføjelsen til at vedtage delegerede retsakter, jf. artikel 7, stk. 5, artikel 7, stk. 6, artikel 19, stk. 11, artikel 19, stk. 14, artikel 25, stk. 6, og artikel 28, stk. 5, tillægges Kommissionen for en periode på fem år fra den 1. januar 2021.
2.  Beføjelsen til at vedtage delegerede retsakter, jf. artikel 7, stk. 3, artikel 7, stk. 5, artikel 7, stk. 6, artikel 19, stk. 11, artikel 19, stk. 14, artikel 25, stk. 6, og artikel 28, stk. 5, tillægges Kommissionen for en periode på fem år fra den 1. januar 2021.
Ændring 269
Forslag til direktiv
Artikel 32 – stk. 3 – afsnit 1
Den i artikel 7, stk. 5, artikel 7, stk. 6, artikel 19, stk. 11, artikel 19, stk. 14, artikel 25, stk. 6, og artikel 28, stk. 5, omhandlede delegation af beføjelser kan til enhver tid tilbagekaldes af Europa-Parlamentet eller Rådet. En afgørelse om tilbagekaldelse bringer delegationen af de beføjelser, der er angivet i den pågældende afgørelse, til ophør. Den får virkning dagen efter offentliggørelsen af afgørelsen i Den Europæiske Unions Tidende eller på et senere tidspunkt, der angives i afgørelsen. Den berører ikke gyldigheden af delegerede retsakter, der allerede er i kraft.
Beføjelsen til at vedtage delegerede retsakter, jf. artikel 7, stk. 3, artikel 7, stk. 5, artikel 7, stk. 6, artikel 19, stk. 11, artikel 19, stk. 14, artikel 25, stk. 6 og artikel 28, stk. 5, kan til enhver tid tilbagekaldes af Europa-Parlamentet eller Rådet. En afgørelse om tilbagekaldelse bringer delegationen af de beføjelser, der er angivet i den pågældende afgørelse, til ophør. Den får virkning dagen efter offentliggørelsen af afgørelsen i Den Europæiske Unions Tidende eller på et senere tidspunkt, der angives i afgørelsen. Den berører ikke gyldigheden af delegerede retsakter, der allerede er i kraft.
Ændring 270
Forslag til direktiv
Bilag I a (nyt)
Bilag Ia
1.   En medlemsstats mål for 2030 skal være summen af følgende komponenter, som hver udtrykkes i procent:
a)   den pågældende medlemsstats bindende nationale mål for 2020 som anført i bilag I
b)   et fast bidrag ("CFlat")
c)   et bidrag baseret på BNP pr. indbygger ("CGDP")
d)   et bidrag baseret på potentialet ("CPotential")
e)   et bidrag, der afspejler medlemsstatens sammenkoblingsniveau ("CInterco").
2.   CFlat skal være det samme for hver enkelt medlemsstat. Alle medlemsstaters CFlat skal tilsammen bidrage med 30% af forskellen mellem EU-målene for 2030 og 2020.
3.   CGDP fordeles på medlemsstaterne på grundlag af et indeks for BNP pr. indbygger i forhold til EU-gennemsnittet, hvor der individuelt for hver enkelt medlemsstat lægges et loft over indekset ved 150 % af EU-gennemsnittet. Alle medlemsstaters CGDP skal tilsammen bidrage med 30% af forskellen mellem EU-målene for 2030 og 2020.
4.   CPotential fordeles på medlemsstaterne på grundlag af forskellen mellem en medlemsstats andel af vedvarende energikilder som vist i PRIMES EUCO3535-scenariet og dens nationale bindende mål for 2020. Alle medlemsstaters CPotential skal tilsammen bidrage med 30% af forskellen mellem EU-målene for 2030 og 2020.
5.  CInterco fordeles på medlemsstaterne på grundlag af et indeks for elsammenkoblingsandelen i forhold til EU-gennemsnittet, hvor der individuelt for hver enkelt medlemsstat lægges et loft over indekset for sammenkoblingsandelen ved 150 % af EU-gennemsnittet. Alle medlemsstaters CInterco skal tilsammen bidrage med 10% af forskellen mellem EU-målene for 2030 og 2020.
Ændring 271
Forslag til direktiv
Bilag V – del C – punkt 3 – litra a – formel
BESPARELSE = (E F(t) – E B /E F(t))
BESPARELSE = (E F(t) – E B) /E F(t)
Ændring 272
Forslag til direktiv
Bilag V – del C – punkt 15
15.  Emissionsbesparelse fra opsamling og erstatning af CO2, eccr, skal være direkte forbundet med produktionen af biobrændstof eller flydende biobrændsel, som de er knyttet til, og må kun omfatte emissioner, der undgås ved opsamling af CO2, hvis kulstof hidrører fra biomasse, og som anvendes i energi- eller transportsektoren.
15.  Emissionsbesparelse fra opsamling og erstatning af CO2, eccr, må kun omfatte emissioner, der undgås ved opsamling af CO2, hvis kulstof hidrører fra biomasse, og som anvendes til at erstatte fossilt afledt CO2, der indgår i kommercielle produkter og tjenesteydelser.
Ændring 319
Forslag til direktiv
Bilag VI – del B – punkt 3 – litra a - formel 1
BESPARELSE = (EF(t) – EB(t)/ EF(t))
BESPARELSE = (EF(t) – EB(t))/ EF (t)
Ændring 273
Forslag til direktiv
Bilag VII – stk. 1 – afsnit 2 - led 1
—  Qusable = den skønnede samlede brugbare varme fra varmepumper, som opfylder de i artikel 7, stk. 4, nævnte kriterier, anvendt som følger: Kun varmepumper, for hvilke det gælder, at SPF > 1,15 * 1/η, tages i betragtning
—  Qusable = den skønnede samlede brugbare varme fra varmepumper til produktion af opvarmning og køling, som opfylder de i artikel 7, stk. 4, nævnte kriterier, anvendt som følger: Kun varmepumper, for hvilke det gælder, at SPF > 1,15 * 1/η, tages i betragtning
Ændring 274
Forslag til direktiv
Bilag IX – del A – litra b
b)  Biomassefraktion af blandet kommunalt affald, men ikke sorteret husholdningsaffald, der er omfattet af genanvendelsesmålene i henhold til artikel 11, stk. 2, litra a), i direktiv 2008/98/EF
udgår
Ændring 284 + 311
Forslag til direktiv
Bilag IX – del B – litra c
c)  Melasse, der fremstilles som et biprodukt fra raffinering af sukkerrør eller sukkerroer, forudsat at de højeste industristandarder for udvinding af sukker er overholdt.
udgår
Ændring 312
Forslag til direktiv
Bilag X – del A
Del A: [...]
udgår

(1) Sagen blev henvist til fornyet behandling i det kompetente udvalg med henblik på interinstitutionelle forhandlinger, jf. forretningsordenens artikel 59, stk. 4, fjerde afsnit (A8-0392/2017).


Energieffektivitet ***I
PDF 621kWORD 109k
Europa-Parlamentets ændringer af 17. januar 2018 om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om ændring af direktiv 2012/27/EU om energieffektivitet (COM(2016)0761 – C8-0498/2016 – 2016/0376(COD))(1)
P8_TA(2018)0010A8-0391/2017

(Almindelig lovgivningsprocedure: førstebehandling)

Kommissionens forslag   Ændring
Ændring 1
Forslag til direktiv
Betragtning 1
(1)  Begrænsning af energiefterspørgslen er en af de fem dimensioner af strategien for energiunionen, som blev vedtaget den 25. februar 2015. Forbedring af energieffektiviteten vil være til gavn for miljøet, reducere drivhusgasemissionerne, øge energisikkerheden ved at reducere afhængigheden af import af energi fra lande uden for Unionen, mindske energiomkostningerne for husstande og virksomheder, bidrage til at afhjælpe energifattigdom og føre til øget beskæftigelse og aktivitet i økonomien som helhed. Dette er i overensstemmelse med de af Unionen indgåede forpligtelser inden for rammerne af energiunionen og den globale klimadagsorden, som blev fastlagt ved Parisaftalen af december 2015 mellem parterne i De Forenede Nationers rammekonvention om klimaændringer.
(1)  Begrænsning af energiefterspørgslen er en af de fem dimensioner af strategien for energiunionen, som blev vedtaget den 25. februar 2015. Forbedring af energieffektiviteten gennem hele energikæden, herunder energiproduktion, -transmission, -distribution og slutanvendelse vil være til gavn for miljøet, forbedre luftkvaliteten og folkesundheden, reducere drivhusgasemissionerne, øge energisikkerheden ved at reducere afhængigheden af import af energi fra lande uden for Unionen, mindske energiomkostningerne for husstande og virksomheder, bidrage til at afhjælpe energifattigdom og føre til øget konkurrenceevne, beskæftigelse og aktivitet i økonomien som helhed og således forbedre borgernes livskvalitet. Dette er i overensstemmelse med de af Unionen indgåede forpligtelser inden for rammerne af energiunionen og den globale klimadagsorden, som blev fastlagt af partskonferencen under De Forenede Nationers rammekonvention om klimaændringer (COP21) i Paris i december 2015 ("Parisaftalen"), forpligtende sig til at holde stigningen i den gennemsnitlige globale temperatur et godt stykke under 2 °C over det førindustrielle niveau og fortsætte bestræbelserne på at begrænse temperaturstigningen til 1,5 °C over det førindustrielle niveau.
Ændring 2
Forslag til direktiv
Betragtning 2
(2)  Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2012/27/EU9 er et element i udviklingen hen imod energiunionen, hvorunder energieffektivitet bør behandles som en selvstændig energikilde. Der bør tages hensyn til princippet "energieffektivitet først" ved fastsættelsen af nye regler for forsyningssiden og andre politikområder. Kommissionen bør sikre, at energieffektivitet og styring af efterspørgslen kan konkurrere på lige vilkår med produktionskapaciteten. Energieffektivitet skal indgå i overvejelserne, når der træffes beslutninger vedrørende planlægning og finansiering, der er relevante for energisystemet. Forbedringer af energieffektiviteten bør realiseres i de tilfælde, hvor det er mere omkostningseffektivt end tilsvarende løsninger på forsyningssiden. Det bør bidrage til, at de mange fordele ved energieffektivitet for Europa kan udnyttes, især af borgere og virksomheder.
(2)  Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2012/27/EU9 er et element i udviklingen hen imod energiunionen, hvorunder energieffektivitet bør behandles som en selvstændig energikilde. Der bør tages hensyn til princippet "energieffektivitet først" ved fastsættelsen af nye regler for forsyningssiden og andre politikområder. Kommissionen bør prioritere energieffektivitet og styring af efterspørgslen højere end forøget produktionskapacitet. Energieffektivitet skal indgå i overvejelserne, når der træffes beslutninger vedrørende planlægning og finansiering. Der bør foretages investeringer til at forbedre den endelige energieffektivitet i de tilfælde, hvor det er mere omkostningseffektivt end tilsvarende løsninger på forsyningssiden. Dette bør bidrage til, at de mange fordele ved en stigning i energieffektiviteten på alle trin i energikæden kan udnyttes og dermed forbedre velfærden i det europæiske samfund. For at frigøre det fulde potentiale af disse fordele og muliggøre en vellykket gennemførelse af de planlagte politiske tiltag bør Kommissionen og medlemsstaterne arbejde sammen med lokale og regionale myndigheder, byer, virksomheder og borgere i hele Unionen med henblik på at sikre, at forøgelsen af energieffektiviteten som følge af teknologiske, adfærdsmæssige og økonomiske ændringer går hånd i hånd med en øget økonomisk vækst.
__________________
__________________
9 Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2012/27/EU af 25. oktober 2012 om energieffektivitet, om ændring af direktiv 2009/125/EF og 2010/30/EU samt om ophævelse af direktiv 2004/8/EF og 2006/32/EF (EUT L 315 af 14.11.2012, s. 1).
9 Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2012/27/EU af 25. oktober 2012 om energieffektivitet, om ændring af direktiv 2009/125/EF og 2010/30/EU samt om ophævelse af direktiv 2004/8/EF og 2006/32/EF (EUT L 315 af 14.11.2012, s. 1).
Ændring 3
Forslag til direktiv
Betragtning 2 a (ny)
(2a)  Der bør i forbindelse med alle former for primærenergi (ikkevedvarende og vedvarende) tages højde for det ekstra energiinput, der er påkrævet for at få adgang til den pågældende energi, til at opføre og drive energianlæg og rive dem ned igen samt til at fjerne de medfølgende miljøtrusler.
Ændring 4
Forslag til direktiv
Betragtning 2 b (ny)
(2b)  Medlemsstaternes foranstaltninger bør understøttes af veludformede og effektive finansielle EU-instrumenter, f.eks. de europæiske struktur- og investeringsfonde, Den Europæiske Fond for Strategiske Investeringer og Den Europæiske Investeringsbank, som bør støtte investeringer i energieffektivitet på alle trin i energikæden og anvende en omfattende cost-benefit-analyse, hvor der anvendes en model med differentierede kalkulationsrenter. Finansiel støtte bør fokusere på omkostningseffektive metoder til at øge energieffektiviteten, hvilket vil føre til et fald i energiforbruget. At nå et ambitiøst energieffektivitetsmål kræver, at der fjernes hindringer, jf. den seneste præcisering fra Eurostat om, hvordan man registrerer kontrakter om energiydelser i nationalregnskaber med henblik på at gøre det lettere at investere i energieffektivitetsforanstaltninger.
Ændring 5
Forslag til direktiv
Betragtning 3
(3)  Det Europæiske Råd i oktober 2014 fastlagde et energieffektivitetsmål på 27 % for 2030, som skal revideres i 2020 "med udgangspunkt i et EU-niveau på 30 %". I december 2015 opfordrede Europa-Parlamentet Kommissionen til også at vurdere, hvorvidt et mål for energieffektiviteten på 40 % kan gennemføres for samme periode. Det er derfor hensigtsmæssigt at foretage en gennemgang af direktivet og ændre det med henblik på tilpasning til 2030-perspektivet.
(3)  Det Europæiske Råd i oktober 2014 støttede et energieffektivitetsmål på 27 % for 2030, som skal revideres i 2020 "med udgangspunkt i et EU-niveau på 30 %". I december 2015 opfordrede Europa-Parlamentet Kommissionen til også at vurdere, hvorvidt et mål for energieffektiviteten på 40 % kan gennemføres for samme periode. Det er derfor hensigtsmæssigt at foretage en gennemgang af direktivet og ændre det med henblik på tilpasning til 2030-perspektivet.
Ændring 102
Forslag til direktiv
Betragtning 4
(4)  Der er ingen bindende mål på nationalt plan i et 2030-perspektiv. Behovet for at Unionen når sine energieffektivitetsmål på EU-plan udtrykt i primærenergiforbrug og endeligt energiforbrug i 2020 og 2030 bør fastlægges tydeligt i form af et bindende mål på 30 %. Denne tydeliggørelse på EU-niveau bør ikke begrænse medlemsstaterne, eftersom de bibeholder friheden til at fastsætte deres nationale bidrag på grundlag af enten primærenergiforbrug eller endeligt energiforbrug, primærenergibesparelser eller endelige energibesparelser eller energiintensitet. Medlemsstaterne bør fastlægge deres vejledende nationale energieffektivitetsbidrag under hensyntagen til, at Unionens energiforbrug i 2030 maksimalt må være 1 321 Mtoe primærenergi og maksimalt 987 Mtoe endelig energi. Sammenlignet med niveauet i 2005 betyder det en reduktion på 23 % af primærenergiforbruget og 17 % af det endelige energiforbrug i Unionen. Der er behov for en regelmæssig evaluering af fremskridtene hen imod at nå Unionens mål for 2030, og en sådan evaluering er foreskrevet i lovgivningsforslaget om forvaltning af energiunionen.
(4)  Der er ingen bindende mål på nationalt plan i et 2030-perspektiv. Behovet for at Unionen når sine energieffektivitetsmål på EU-plan udtrykt i primærenergiforbrug og endeligt energiforbrug i 2020 og 2030 bør fastlægges tydeligt i form af et vejledende mål på 30 %. Denne tydeliggørelse på EU-niveau bør ikke begrænse medlemsstaterne, eftersom de bibeholder friheden til at fastsætte deres nationale bidrag på grundlag af enten primærenergiforbrug eller endeligt energiforbrug, primærenergibesparelser eller endelige energibesparelser eller energiintensitet. Medlemsstaterne bør fastlægge deres vejledende nationale energieffektivitetsbidrag under hensyntagen til, at Unionens energiforbrug i 2030 maksimalt må være 1 321 Mtoe primærenergi og maksimalt 987 Mtoe endelig energi. Sammenlignet med niveauet i 2005 betyder det en reduktion på 23 % af primærenergiforbruget og 17 % af det endelige energiforbrug i Unionen. Der er behov for en regelmæssig evaluering af fremskridtene hen imod at nå Unionens mål for 2030, og en sådan evaluering er foreskrevet i lovgivningsforslaget om forvaltning af energiunionen.
Ændring 7
Forslag til direktiv
Betragtning 4 a (ny)
(4a)  Princippet om ret og rimelighed mellem medlemsstaterne bør anvendes ved fastlæggelse af de nationale energieffektivitetsmål. Energi er en afgørende råvare, og minimumsniveauer af energiforbrug er derfor uundgåelige – et faktum, som der bør tages behørigt hensyn til ved fastlæggelsen af de nationale mål. Generelt bør lande, hvis energiforbrug pr. capita ligger under EU-gennemsnittet, gives større fleksibilitet i forbindelse med fastlæggelsen af deres mål.
Ændring 8
Forslag til direktiv
Betragtning 4 b (ny)
(4b)  Energisystemers operationelle effektivitet på et givet tidspunkt påvirkes af muligheden for at tilføre strøm fra forskellige kilder – med forskellige grader af inerti og opstartstider – til nettet på en problemfri og fleksibel måde. En forbedring af denne effektivitet vil muliggøre en bedre udnyttelse af vedvarende energi, f.eks. vindkraft kombineret med gasturbiner, for at undgå overbelastning af net, der betjenes af traditionelle store kraftværker, som har en betydelig termisk inerti.
Ændring 9
Forslag til direktiv
Betragtning 4 c (ny)
(4c)  Kommissionen og medlemsstaterne er nødt til at sikre sig, at reduktionen af energiforbruget er et resultat af større energieffektivitet og ikke af makroøkonomiske omstændigheder.
Ændring 10
Forslag til direktiv
Betragtning 4 d (ny)
(4d)  Medlemsstaterne bør udpege omkostningseffektive energieffektivitetspotentialer på grundlag af en bottom-up-beregning for hver enkelt sektor for sig, da disse afhænger af deres energimiks, økonomiske struktur og hastigheden af den økonomiske udvikling.
Ændring 11
Forslag til direktiv
Betragtning 5
(5)  Medlemsstaternes forpligtelse til at udarbejde langsigtede strategier for tilvejebringelse af investeringer i renovering af den nationale bygningsmasse og at meddele disse til Kommissionen bør fjernes fra direktiv 2012/27/EU og føjes til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2010/31/EU10, hvor forpligtelsen passer til de langsigtede planer for næsten energineutrale bygninger og dekarboniseringen af bygninger.
(5)  Medlemsstaternes forpligtelse til at udarbejde langsigtede strategier for fremme af renovering af den nationale bygningsmasse og at meddele disse til Kommissionen bør fjernes fra direktiv 2012/27/EU og føjes til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2010/31/EU10, hvor forpligtelsen passer til de langsigtede planer for næsten energineutrale bygninger og dekarboniseringen af bygninger.
__________________
__________________
10Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2010/31/EF af 19. maj 2010 om bygningers energimæssige ydeevne (EUT L 153 af 18.6.2010, s. 13).
10 Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2010/31/EU af 19. maj 2010 om bygningers energimæssige ydeevne (EUT L 153 af 18.6.2010, s. 13).
Ændring 12
Forslag til direktiv
Betragtning 6
(6)  I lyset af klima- og energirammen for 2030 bør energispareforpligtelsen forlænges ud over 2020. Forlængelsen af forpligtelsesperioden ud over 2020 vil kunne give mere stabilitet for investorer og tilskynder derved til langsigtede investeringer og energieffektivitetsforanstaltninger, f.eks. renovering af bygninger.
(6)  I lyset af klima- og energirammen for 2030 bør energispareforpligtelsen forlænges ud over 2020. Forlængelsen af forpligtelsesperioden ud over 2020 vil kunne give mere stabilitet for investorer og tilskynder derved til langsigtede investeringer og energieffektivitetsforanstaltninger, f.eks. gennemgribende renovering af bygninger med det langsigtede mål at opnå en næsten energineutral bygningsmasse. Energispareforpligtelsen har været en vigtig faktor, som har ført til skabelse af lokal vækst og beskæftigelse, og som bør videreføres for at sikre, at Unionen kan nå sine energi- og klimamål ved at skabe yderligere muligheder og fortsætte med at reducere energiforbrugets afhængighed af vækst. Samarbejde med den private sektor er vigtigt for at kunne vurdere, på hvilke betingelser der kan frigøres private investeringer til energieffektivitetsprojekter og for at udvikle nye indtægtsmodeller for innovation på energieffektivitetsområdet.
Ændring 13
Forslag til direktiv
Betragtning 6 a (ny)
(6a)  Forbedringer af energieffektiviteten har også en positiv indvirkning på luftkvaliteten, da mere energieffektive bygninger mindsker behovet for opvarmningsbrændstoffer, navnlig faste brændstoffer. Energieffektivitetsforanstaltninger bidrager derfor til at forbedre luftkvaliteten i og uden for bygninger, ligesom de medvirker til en omkostningseffektiv opnåelse af målene for Unionens politik på området for luftkvalitet, navnlig som fastlagt i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2016/22841a. Nedbringelsen af energiefterspørgslen i bygninger bør betragtes som et led i luftkvalitetspolitikken generelt og navnlig i medlemsstater, hvor det er problematisk at nå Unionens grænser for emissioner af luftforurenende stoffer – og energieffektivitet kan bidrage til at nå disse mål.
__________________
1a Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2016/2284 af 14. december 2016 om nedbringelse af nationale emissioner af visse luftforurenende stoffer, om ændring af direktiv 2003/35/EF og om ophævelse af direktiv 2001/81/EF (EUT L 344 af 17.12.2016, s. 1).
Ændring 14
Forslag til direktiv
Betragtning 7
(7)  Der stilles krav om, at medlemsstaterne opfylder et krav om kumulative energibesparelser i slutanvendelserne for hele forpligtelsesperioden, hvilket svarer til "nye" besparelser på 1,5 % af det årlige energisalg. Dette krav vil kunne opfyldes af nye politiktiltag, der vedtages i den nye forpligtelsesperiode fra 1. januar 2021 til 31. december 2030, eller ved hjælp af nye individuelle foranstaltninger i medfør af politiktiltag, der er vedtaget i eller før den foregående periode, såfremt de individuelle foranstaltninger, som medfører energibesparelser, først indføres i den nye periode.
(7)  Der stilles krav om, at medlemsstaterne opfylder et krav om kumulative energibesparelser i slutanvendelserne for hele forpligtelsesperioden, hvilket svarer til "nye" besparelser på mindst 1,5 %. Dette krav vil kunne opfyldes af energibesparelser, der hidrører fra politiktiltag, forudsat at det kan påvises, at disse foranstaltninger fører til individuelle foranstaltninger, som skaber målbare energibesparelser efter 2020. Besparelser i hver enkelt periode skal bygge kumulativt på omfanget af de besparelser, der skulle opnås i foregående periode(r).
Ændring 15
Forslag til direktiv
Betragtning 9
(9)  De nye besparelser bør være supplerende i forhold til basisscenariet, således at besparelser, der under alle omstændigheder ville have fundet sted, ikke kan medregnes. Ved beregning af virkningen af indførte foranstaltninger må der kun medregnes nettobesparelser målt som den ændring i energiforbruget, der direkte kan tilskrives den relevante energieffektivitetsforanstaltning. Med henblik på at beregne nettobesparelserne bør medlemsstaterne fastlægge et grundscenarie for, hvordan situationen udvikler sig, hvis den pågældende politik ikke gennemføres. De politiske tiltag bør vurderes på baggrund af dette fastlagte grundscenarie. Medlemsstaterne bør tage hensyn til, at andre politiske tiltag kan blive iværksat i den samme periode, og at disse også kan have en virkning på energibesparelserne, således at ikke alle ændringer, der er konstateret siden indførelsen af det evaluerede politiske tiltag, udelukkende kan tilskrives dette. Den forpligtede, deltagende eller bemyndigede parts handlinger bør reelt bidrage til opnåelsen af de angivne besparelser for at sikre overholdelsen af væsentlighedskravet.
(9)  De nye energibesparelser bør være supplerende i forhold til basisscenariet, således at besparelser, der under alle omstændigheder ville have fundet sted, ikke kan medregnes. Ved beregning af virkningen af indførte foranstaltninger må der kun medregnes nettobesparelser målt som den ændring i energiforbruget, der direkte kan tilskrives den relevante energieffektivitetsforanstaltning. Med henblik på at beregne nettobesparelserne bør medlemsstaterne fastlægge et grundscenarie for, hvordan situationen udvikler sig, hvis den pågældende politik ikke gennemføres. De politiske tiltag bør vurderes på baggrund af dette fastlagte grundscenarie. Medlemsstaterne bør tage hensyn til, at andre politiske tiltag kan blive iværksat i den samme periode, og at disse også kan have en virkning på energibesparelserne, således at ikke alle ændringer, der er konstateret siden indførelsen af det evaluerede politiske tiltag, udelukkende kan tilskrives dette. Den forpligtede, deltagende eller bemyndigede parts handlinger bør reelt bidrage til opnåelsen af de angivne besparelser for at sikre overholdelsen af væsentlighedskravet.
Ændring 16
Forslag til direktiv
Betragtning 9 a (ny)
(9a)  Det er vigtigt at inddrage alle trin i energikæden i sammentællingen af besparelser med henblik på at øge potentialet for energibesparelser i transmission og distribution af elektricitet.
Ændring 17
Forslag til direktiv
Betragtning 10
(10)  Energibesparelser, som er en følge af gennemførelsen af EU-lovgivning, må ikke medregnes, medmindre de pågældende foranstaltninger er mere omfattende, end hvad der som minimum kræves i den pågældende EU-lovgivning, hvad enten der er tale om at fastsætte mere ambitiøse energieffektivitetskrav på nationalt plan eller at styrke foranstaltningens praktiske gennemførelse. I anerkendelse af at renovering af bygninger yder et vigtigt og langsigtet bidrag til øgede energibesparelser, bør det tydeliggøres, at alle energibesparelser som følge af foranstaltninger til fremme af renovering af eksisterende bygninger kan medregnes, hvis disse besparelser ligger ud over den udvikling, der ville have fundet sted uden politiktiltaget, og medlemsstaten dokumenterer, at den forpligtede, deltagende eller bemyndigede part faktisk har bidraget til opnåelsen af de besparelser, som hævdes opnået ved den pågældende foranstaltning.
(10)  Energibesparelser, som er en følge af gennemførelsen af EU-lovgivning, må ikke medregnes, medmindre de pågældende foranstaltninger er mere omfattende, end hvad der som minimum kræves i den pågældende EU-lovgivning, hvad enten der er tale om at fastsætte mere ambitiøse energieffektivitetskrav på nationalt plan eller at styrke foranstaltningens praktiske gennemførelse. Bygninger er forbundet med et betydeligt potentiale for yderligere at øge energieffektiviteten, og renovering af bygninger yder et vigtigt og langsigtet bidrag med stordriftsfordele til øgede energibesparelser. Det er derfor nødvendigt at tydeliggøre, at alle energibesparelser som følge af foranstaltninger til fremme af renovering af eksisterende bygninger kan medregnes, hvis disse besparelser ligger ud over den udvikling, der ville have fundet sted uden politiktiltaget, og medlemsstaten dokumenterer, at den forpligtede, deltagende eller bemyndigede part faktisk har bidraget til opnåelsen af de besparelser, som hævdes opnået ved den pågældende foranstaltning.
Ændring 18
Forslag til direktiv
Betragtning 10 a (ny)
(10a)  Effektiv vandforvaltning kan yde et væsentligt bidrag til energibesparelser. Vand- og spildevandssektoren tegner sig for 3,5 % af elektricitetsforbruget i Unionen1a. Desuden forventes efterspørgslen efter vand at stige med 25 % frem til 2040, navnlig i byområder. Samtidig står vandlækager for 24 % af den samlede mængde vand, der forbruges i Europa, hvilket resulterer i tab af vand og energi. Alle foranstaltninger, der tager sigte på at opnå en mere effektiv vandforvaltning og en reduktion af vandforbruget har derfor potentiale til at yde et væsentligt bidrag til Unionens energieffektivitetsmål1b.
__________________
1a World Energy Outlook 2016, Det Internationale Energiagentur, 2016.
1b World Energy Outlook 2016, Det Internationale Energiagentur, 2016.
Ændring 19
Forslag til direktiv
Betragtning 10 b (ny)
(10b)  Denne revision inkluderer bestemmelser, der vedrører behandling af energieffektivitet som en infrastrukturmæssig prioritering og anerkendelse af, at energieffektivitet opfylder den definition på infrastruktur, som anvendes af IMF og andre økonomiske institutioner, og gør det til et afgørende element og en prioriteret overvejelse i fremtidige investeringsbeslutninger vedrørende Europas energiinfrastruktur1a.
__________________
1a Ordlyden fra Europa-Parlamentets rapport af 2. juni 2016 om gennemførelsen af direktivet om energieffektivitet (2012/27/EU)-(2015/2232(INI)).
Ændring 20
Forslag til direktiv
Betragtning 10 c (ny)
(10c)  Energisektoren er den største forbruger af vand i Unionen og tegner sig for 44 % af vandforbruget1a. Anvendelse af intelligente teknologier og processer til effektiv vandforvaltning har potentiale til at skabe betydelige energibesparelser og samtidig styrke virksomhedernes konkurrenceevne.
__________________
1a Arbejdsdokument fra Kommissionens tjenestegrene, "Agriculture and sustainable water management in the EU" af 28. april 2017.
Ændring 21
Forslag til direktiv
Betragtning 10 d (ny)
(10d)  Vand- og spildevandssektoren kan også bidrage til produktion af vedvarende energi og nedbringelse af leverancerne af energi baseret på fossile brændsler. F.eks. gør energiudvinding fra slam, der opstår ved behandling af spildevand, det muligt at producere energi på stedet.
Ændring 22
Forslag til direktiv
Betragtning 12
(12)  Forbedringer i bygningers energieffektivitet bør især komme de forbrugere til gode, der er berørt af energifattigdom. Medlemsstaterne kan allerede nu kræve, at forpligtede parter medtager det sociale sigte i energibesparelsesforanstaltninger i relation til energifattigdom, en mulighed, der nu bør udvides til alternative foranstaltninger og ændres til en forpligtelse, samtidig med at medlemsstaterne indrømmes fuld fleksibilitet med hensyn til størrelse, omfang og indhold af sådanne foranstaltninger. I overensstemmelse med artikel 9 i traktaten bør Unionens energieffektivitetspolitikker være inkluderende og derfor også sikre energieffektivitetsforanstaltningers tilgængelighed for forbrugere ramt af energifattigdom.
(12)  Forbedringer i bygningers energieffektivitet bør komme alle forbrugere til gode, især lavindkomsthusstande, herunder husstande, der er berørt af energifattigdom. Hver enkelt medlemsstat kan definere energifattigdom, og hvad der udgør en lavindkomsthusstand i overensstemmelse med sine specifikke nationale forhold. Medlemsstaterne kan allerede nu kræve, at forpligtede parter medtager det sociale sigte i energibesparelsesforanstaltninger i relation til energifattigdom. Denne mulighed bør nu udvides til alternative foranstaltninger og ændres til en forpligtelse, samtidig med at medlemsstaterne indrømmes fuld fleksibilitet med hensyn til størrelse, omfang og indhold af sådanne foranstaltninger. I overensstemmelse med artikel 9 i traktaten bør Unionens energieffektivitetspolitikker være inkluderende og derfor sikre energieffektivitetsforanstaltningers tilgængelighed for lavindkomstforbrugere ramt af energifattigdom.
Ændring 23
Forslag til direktiv
Betragtning 12 a (ny)
(12a)  Sondring mellem elektricitetsefterspørgslen om dagen og om natten er et vigtigt instrument til at forbedre energieffektiviteten, da den i væsentlig grad øger forbrugernes muligheder for energibesparelser ved at sætte dem i stand til at træffe beslutninger på grundlag af oplysninger, der peger på muligheden for at optimere energiforbruget, når energien er meget efterspurgt, herunder i spidsbelastningsperioder, med henblik på at fremme en bedre anvendelse af transmissionsnet og produktionsmidler.
Ændring 24
Forslag til direktiv
Betragtning 12 b (ny)
(12b)  Der bør opnås lave energiregninger ved at hjælpe forbrugerne med at reducere deres energiforbrug gennem nedbringelse af bygningers energibehov, forbedringer af husholdningsapparaters energieffektivitet samt tilgængelighed af lavenergitransportformer, som er integreret med offentlig transport og cykling. Forbedring af klimaskærme og reduktion af energibehov og -anvendelser er grundlæggende elementer i at forbedre de sundhedsmæssige vilkår for lavindkomstsegmenter i befolkningen.
Ændring 25
Forslag til direktiv
Betragtning 12 c (ny)
(12c)  Det er afgørende at skabe bevidsthed om og stille nøjagtige oplysninger om fordelene ved øget energieffektivitet og den mulige gennemførelse heraf til rådighed for alle EU-borgere. Øget energieffektivitet er også afgørende for Unionens geopolitiske position og sikkerhed ved at reducere Unionens afhængighed af import af brændstoffer fra tredjelande.
Ændring 26
Forslag til direktiv
Betragtning 12 d (ny)
(12d)  Ca. 50 mio. husstande i Unionen er berørt af energifattigdom. Energieffektivitetsforanstaltninger bør derfor stå i centrum for enhver omkostningseffektiv strategi til bekæmpelse af energifattigdom og forbrugersårbarhed, og de bør supplere socialsikringspolitikkerne på medlemsstatsplan. For at sikre, at energieffektivitetsforanstaltninger mindsker energifattigdommen for lejere på en holdbar måde, bør der tages hensyn til omkostningseffektiviteten af sådanne foranstaltninger såvel som den prismæssige overkommelighed for ejere og lejere, og der bør garanteres tilstrækkelig økonomisk støtte til sådanne foranstaltninger på medlemsstatsniveau. Det er nødvendigt, at Unionens bygningsmasse bliver til "næsten energineutrale bygninger" på lang sigt i overensstemmelse med målene i Parisaftalen. Det nuværende tempo med hensyn til bygningsrenoveringer er utilstrækkeligt, og de bygninger, der bebos af borgere med lave indkomster, der er ramt af energifattigdom, er de vanskeligste at nå ud til. De foranstaltninger, der er fastsat i denne forordning med hensyn til energispareforpligtelser, ordninger for energieffektivitetsforpligtelser og alternative politikforanstaltninger er derfor af særlig betydning.
Ændring 27
Forslag til direktiv
Betragtning 12 e (ny)
(12e)  Omkostninger og fordele ved alle energieffektivitetsforanstaltninger, der træffes, herunder tilbagebetalingstider, bør gøres fuldstændig gennemsigtige for forbrugerne.
Ændring 28
Forslag til direktiv
Betragtning 13
(13)  Energi fremstillet på eller i bygninger fra vedvarende energikilder reducerer mængden af leveret fossil energi. Reduktionen af energiforbruget og anvendelsen af energi fra vedvarende kilder i bygningssektoren er vigtige foranstaltninger med henblik på at reducere Unionens energiafhængighed og drivhusgasemissioner, navnlig i betragtning af de ambitiøse klima- og energimål, der er fastsat for 2030, og den globale aftale, der blev opnået ved partskonferencen under De Forenede Nationers rammekonvention om klimaændringer (COP21) i Paris i december 2015. Med henblik på at opfylde deres energibesparelseskrav bør Medlemsstaterne derfor kunne medregne en vis mængde af den vedvarende energi til eget brug, der genereres på eller i bygninger. Til dette formål bør det tillades medlemsstaterne at anvende de beregningsmetoder, der er fastlagt i direktiv 2010/31/EU.
(13)  Energi fremstillet på eller i bygninger fra vedvarende energikilder reducerer mængden af leveret fossil energi. Reduktionen af energiforbruget og anvendelsen af energi fra vedvarende kilder i bygningssektoren er vigtige foranstaltninger med henblik på at reducere Unionens energiafhængighed og drivhusgasemissioner, navnlig i betragtning af de ambitiøse klima- og energimål, der er fastsat for 2030, og den globale aftale, der blev opnået i Parisaftalen.
Ændring 29
Forslag til direktiv
Betragtning 13 a (ny)
(13a)  Energibalancen i medlemsstaternes virksomheder og industrier kan forbedres, hvis der bygges på den cirkulære økonomis principper, gennem en ordentlig anvendelse af industriaffald som sekundære råstoffer, forudsat at deres energipotentiale er højere end energipotentialet i alternative primære råstoffer.
Ændring 30
Forslag til direktiv
Betragtning 13 b (ny)
(13b)  Medlemsstaterne bør ved at udnytte nye forretningsmodeller og teknologier bestræbe sig på at fremme og lette udbredelsen af energieffektivitetsforanstaltninger, bl.a. gennem innovative energitjenester for store og små kunder.
Ændring 31
Forslag til direktiv
Betragtning 13 c (ny)
(13c)  Medlemsstaterne bør udvise en høj grad af fleksibilitet i forbindelse med udformningen og gennemførelsen af alternative foranstaltninger med henblik på at fastlægge deres nationale prioriteringer for energieffektivitet, herunder både energieffektive produkter og energieffektive teknologiske produktionsprocesser. Der er behov for støtte til foranstaltninger med fokus på mål, der vedrører en effektiv anvendelse af naturressourcer eller behovet for at indføre den cirkulære økonomi.
Ændring 32
Forslag til direktiv
Betragtning 14
(14)  Inden for rammerne af energiunionen og strategien for opvarmning og køling og som en del af de foranstaltninger, der er fastsat i Kommissionens meddelelse om en ny aftale for energiforbrugere, bør forbrugernes minimumsrettigheder til klare og rettidige oplysninger om deres energiforbrug styrkes. I direktiv 2012/27/EU bør artikel 9-11 og bilag VII ændres for at give mulighed for hyppig og øget feedback om energiforbrug. Det bør også præciseres, at rettigheder vedrørende fakturering og faktureringsoplysninger også gælder for forbrugere af varme, køling eller varmt vand fra en central kilde, selv om de ikke har noget direkte kontraktforhold med en energileverandør. Med henblik på disse bestemmelser bør begrebet "slutbruger" omfatte slutkunder, der køber opvarmning, køling eller varmt vand til eget brug, samt beboere i individuelle enheder i ejendomme med flere lejligheder og bygninger til flere formål, såfremt sådanne enheder forsynes fra en central kilde. Udtrykket "fordelingsmåling" bør henvise til måling af forbruget i de individuelle enheder i sådanne bygninger. Fra den 1. januar 2020 bør nyinstallerede varmemålere og varmefordelingsmålere kunne fjernaflæses for at sikre omkostningseffektiv og regelmæssig levering af forbrugsoplysninger. Den nye artikel 9a bør kun anvendes på opvarmning, køling og varmt vand fra en central kilde.
(14)  Inden for rammerne af energiunionen og strategien for opvarmning og køling og som en del af de foranstaltninger, der er fastsat i Kommissionens meddelelse om en ny aftale for energiforbrugere, bør forbrugernes minimumsrettigheder til nøjagtige, pålidelige, klare og rettidige oplysninger om deres energiforbrug styrkes. Individuelle målere bør fortsat være påkrævet, hvis det er teknisk gennemførligt og omkostningseffektivt, i den forstand at det står i et rimeligt forhold til den potentielle energibesparelse, men artikel 9-11 i og bilag VII til direktiv 2012/27/EU bør ændres for at give mulighed for hyppig og øget feedback om energiforbrug, under hensyntagen til tilgængeligheden og kapaciteten af måleudstyr, med henblik på at optimere energiforbruget. Medlemsstaterne bør også tage hensyn til, at en vellykket indførelse af nye teknologier til måling af energiforbruget kræver øgede investeringer i uddannelse og kvalifikationer for både brugere og energileverandører. Det bør også præciseres, at rettigheder vedrørende fakturering og fakturerings- eller forbrugsoplysninger også gælder for forbrugere af varme, køling eller varmt vand fra en central kilde, selv om de ikke har noget direkte kontraktforhold med en energileverandør. Med henblik på disse bestemmelser bør begrebet "slutbruger" ud over slutkunder, der køber opvarmning, køling eller varmt vand til eget brug, også omfatte beboere i individuelle enheder i ejendomme med flere lejligheder og bygninger til flere formål, såfremt sådanne enheder forsynes fra en central kilde, som ikke har nogen direkte eller individuel kontrakt med energileverandøren. Udtrykket "fordelingsmåling" bør henvise til måling af forbruget i de individuelle enheder i sådanne bygninger. Fra den 1. januar 2020 bør nyinstallerede varmemålere og varmefordelingsmålere kunne fjernaflæses for at sikre omkostningseffektiv og regelmæssig levering af forbrugsoplysninger. Den nye artikel 9a bør kun anvendes på opvarmning, køling og varmt vand fra en central kilde.
Ændring 33
Forslag til direktiv
Betragtning 14 a (ny)
(14a)  Faktureringsoplysninger og årsopgørelser er en vigtig kilde til kundeinformation. Data om forbrug og omkostninger kan også indeholde andre oplysninger, som giver forbrugerne mulighed for at sammenligne deres nuværende aftale med andre tilbud og hjælper dem i forbindelse med håndtering af klager og tvistbilæggelse. I betragtning af at tvister vedrørende regninger er en meget almindelig kilde til forbrugerklager – en faktor, der bidrager til en vedvarende lav grad af forbrugertilfredshed og engagement i energisektoren – er det imidlertid nødvendigt at gøre energiregningerne enklere, klarere og lettere at forstå, samtidig med at det sikres, at separate instrumenter, såsom faktureringsoplysninger, informationsværktøjer og årsopgørelser, indeholder alle de nødvendige oplysninger, der sætter forbrugerne i stand til at regulere deres energiforbrug, sammenligne tilbud og skifte leverandør.
Ændring 34
Forslag til direktiv
Betragtning 14 b (ny)
(14b)  Små og mellemstore virksomheder (SMV'er) inden for dette direktivs anvendelsesområde bør forstås som virksomheder, der beskæftiger under 250 personer, og som har en årlig omsætning, der ikke overstiger 50 mio. EUR, og/eller en samlet årlig balance på højst 43 mio. EUR, i overensstemmelse med artikel 2, stk. 1, i bilaget til Kommissionens henstilling 2003/361/EF1a..
_______________
1a. Kommissionens henstilling 2003/361/EF af 6. maj 2003 om definitionen af mikrovirksomheder, små og mellemstore virksomheder (EUT L 124 af 20.5.2003, s. 36).
Ændring 36
Forslag til direktiv
Betragtning 15 b (ny)
(15b)  Stigningen i energieffektiviteten er et direkte resultat af følgende trin i energiproduktions- og omdannelsesprocesserne: en effektiv omdannelse af primærenergi til endelig energi, en effektiv transmission af denne energi til forbrugerne i form af elektricitet, varme eller brændsel og en sparsom anvendelse heraf fra slutbrugernes side. Sparevirkningen på forbrugermarkedet bør ikke betragtes som det eneste formål med denne effektivitet, eftersom denne virkning kan skyldes ugunstige energipriser.
Ændring 37
Forslag til direktiv
Betragtning 16
(16)  Som følge af de teknologiske fremskridt og den voksende andel af vedvarende energikilder i elproduktionssektoren bør standardkoefficienten for besparelser i kWh elektricitet revideres med henblik at afspejle ændringer i primærenergifaktoren (PEF) for elektricitet. Beregninger af primærenergifaktoren for elektricitet er baseret på årlige gennemsnitsværdier. Beregningsmetoden for fysisk energiindhold anvendes for nuklear el- og varmeproduktion og metoden for teknisk konverteringseffektivitet anvendes for produktion af elektricitet og varme fra fossile brændsler og biomasse. For ikkebrændbar vedvarende energi anvendes direkte ækvivalens baseret på den samlede primærenergi som metode. Til beregning af primærenergiandelen for elektricitet i kraftvarmeproduktion anvendes den i bilag II til direktiv 2012/27/EU fastlagte metode. Der anvendes en gennemsnitlig markedsstilling i stedet for end en marginal. Konverteringseffektiviteten antages at være 100 % for ikkebrændbar vedvarende energi, 10 % for geotermiske kraftværker og 33 % for atomkraftværker. Den samlede effektivitet for kraftvarmeproduktion beregnes på grundlag af de seneste data fra Eurostat. Hvad angår systemgrænser er PEF 1 for alle energikilder. Beregningerne er baseret på den seneste udgave af PRIMES-referencescenariet. PEF-værdien bygger på prognosen for 2020. Analysen omfatter EU-medlemsstaterne og Norge. Datasættet for Norge er baseret på ENTSO-E-data.
(16)  Udelukkende med henblik på dette direktiv og som følge af de teknologiske fremskridt og den voksende andel af vedvarende energikilder i elproduktionssektoren bør standardkoefficienten for besparelser i kWh elektricitet analyseres nøje og eventuelt revideres med henblik at afspejle ændringer i primærenergifaktoren (PEF) for elektricitet og afspejle det reelle energimiks i den pågældende medlemsstat ved hjælp af en sammenlignelig og gennemsigtig metode.
Ændring 38
Forslag til direktiv
Betragtning 16 a (ny)
(16a)  I betragtning af at Det Europæiske Råd i sine konklusioner af 10. juni 2011 om energieffektivitetsplanen understregede, at bygninger tegner sig for 40 % af Unionens primærenergiforbrug, som udgør 50 % af endelig energiforbrug, og for at muliggøre økonomisk vækst og fremme beskæftigelsen i sektorer, der kræver specielle kvalifikationer, såsom i byggesektoren og i sektoren for fremstilling af byggematerialer, såvel som inden for professionel virksomhed som arkitektur og byplanlægning og rådgivningstjenester vedrørende varme- og køleteknologier, bør medlemsstaterne fastlægge en langsigtet strategi på disse områder, der rækker længere end til 2020.
Ændring 39
Forslag til direktiv
Betragtning 16 b (ny)
(16b)  Primærenergifaktoren (PEF) bør anvendes som et redskab til at mindske forbruget og afhængigheden af fossile brændsler og øge energieffektiviteten samt en yderligere udvidelse af vedvarende energiressourcer. Med dette for øje bør standardkoefficienten for besparelser i kWh elektricitet tilpasses, når den teknologiske, økonomiske eller sociale udvikling viser, at der er behov for en lavere standardkoefficient. Kommissionen bør analysere og, hvis det er relevant, fremlægge et lovgivningsmæssigt forslag om at tilpasse standardkoefficienten for PEF senest i 2024.
Ændring 40
Forslag til direktiv
Betragtning 17
(17)  Med henblik på at sikre, at bilagene til direktivet og de harmoniserede referenceværdier for effektiviteten, som er omhandlet i artikel 14, stk. 10, kan ajourføres, er det nødvendigt at udvide de til Kommissionen delegerede beføjelser.
udgår
Ændring 41
Forslag til direktiv
Betragtning 18
(18)  Med henblik på at kunne evaluere effektiviteten af direktiv 2012/27/EU bør der indføres et krav om en overordnet gennemgang af direktivet og en rapport til Europa-Parlamentet og Rådet med frist den 28. februar 2024.
(18)  Med henblik på at kunne evaluere effektiviteten af direktiv 2012/27/EU bør der indføres et krav om en overordnet gennemgang af dette direktiv og en rapport til Europa-Parlamentet og Rådet med frist den 28. februar 2024. Denne dato ligger efter UNFCCC's globale statusopgørelse i 2023 med henblik på at muliggøre den nødvendige tilpasning til denne proces, idet der dog også tages hensyn til den økonomiske udvikling og innovation.
Ændring 42
Forslag til direktiv
Betragtning 19 a (ny)
(19a)  Medlemsstater, hvis BNP pr. capita er lavere end Unionens gennemsnitlige BNP pr. capita, bør have mulighed for at øge primærenergiforbruget, forudsat at omdannelsen heraf til endelig energi, den videre transmission og distribution samt nyttige besparelser på forbrugermarkedet tager højde for en betydelig forøgelse af energieffektiviteten i hver enkelt fase af en teknologisk proces bestående i strømmen af frigjorte primærenergistrømme.
Ændring 43
Forslag til direktiv
Betragtning 19 b (ny)
(19b)  Lokale og regionale myndigheder bør tildeles en ledende rolle i forbindelse med udviklingen og udformningen, gennemførelsen og vurderingen af de foranstaltninger, der er fastsat i direktivet, således at de bliver i stand til at tage hånd om de særlige forhold i deres specifikke klima, kultur og samfund på en ordentlig måde.
Ændring 110/rev + 100
Forslag til direktiv
Artikel 1 – stk. 1 – nr. 1
Direktiv 2012/27/EU
Artikel 1 – stk. 1
1.  Dette direktiv opstiller en fælles ramme af foranstaltninger til fremme af energieffektivitet i Unionen med henblik på at sikre, at Unionens overordnede mål for energieffektivitet på 20 % i 2020 og bindende overordnede mål på 30 % i 2030 nås, og baner desuden vejen for yderligere forbedringer af energieffektiviteten derefter. Direktivet fastlægger regler beregnet til at fjerne hindringer på energimarkedet og overvinde markedssvigt, som hindrer en effektiv energiforsyning og -anvendelse, og kræver, at der fastsættes vejledende nationale energieffektivitetsmål og -bidrag for 2020 og 2030.
1.  Dette direktiv opstiller en fælles ramme af foranstaltninger til fremme af energieffektivitet i Unionen og gennemfører princippet om "energieffektivitet først" gennem hele energikæden, herunder for energiproduktion, -transmission, distribution og slutanvendelse, med henblik på at sikre, at Unionens overordnede mål for energieffektivitet på 20 % i 2020 og bindende overordnede mål på mindst 35 % i 2030 nås, og baner desuden vejen for yderligere forbedringer af energieffektiviteten efter 2030 i overensstemmelse med EU's langsigtede energi- og klimamål for 2050 og Parisaftalen. Direktivet fastlægger regler beregnet til at fjerne hindringer på energimarkedet og overvinde markedssvigt, som hindrer en effektiv energiforsyning og -anvendelse, og kræver, at der fastsættes vejledende nationale energieffektivitetsmål for 2020 og nationale energieffektivitetsmål for 2030.
Ændring 46
Forslag til direktiv
Artikel 1 – stk. 1 – nr. 1
Direktiv 2012/27/EU
Artikel 1 – stk. 1 a (ny)
1a.  Dette direktiv bidrager til gennemførelsen af princippet om "energieffektivitet først" og sikrer, at energieffektivitet og styring af efterspørgslen kan konkurrere på lige vilkår med produktionskapacitet. Energieffektivitet skal indgå i overvejelserne, når der træffes beslutninger vedrørende planlægning og finansiering, der er relevante for energisystemet.
Ændring 47
Forslag til direktiv
Artikel 1 – stk. 1 – nr. 1
Direktiv 2012/27/EU
Artikel 1 – stk. 1 b (ny)
1b.  For at mobilisere privat finansiering til energieffektivitetsforanstaltninger og energirenoveringer skal Kommissionen indlede en dialog med både offentlige og private finansielle institutioner med henblik på at kortlægge potentielle politiske mekanismer. I betragtning af det store potentiale for forbedringer af energieffektiviteten i byggesektoren, skal der navnlig overvejes investeringer i denne sektor med primært fokus på beboelsesejendomme med lavindkomsthusstande, der risikerer energifattigdom. Herudover skal Kommissionen med henblik på at gøre investeringer i energieffektivitetsprojekter mere økonomisk interessante og gennemførlige for investorer overveje muligheder for at samle små projekter i større projekter. Kommissionen skal senest den 1. januar 2019 forsyne medlemsstaterne med vejledning i, hvordan de kan frigøre private investeringer.
Ændring 51
Forslag til direktiv
Artikel 1 – stk. 1 – nr. 2
Direktiv 2012/27/EU
Artikel 3 –stk. 1, 2, 3
Artikel 3
Artikel 3
Energieffektivitetsmål
Energieffektivitetsmål
1.  Hver medlemsstat fastsætter et vejledende nationalt energieffektivitetsmål for 2020 på grundlag af enten primærenergiforbrug eller endeligt energiforbrug, primærenergibesparelser eller endelige energibesparelser eller energiintensitet. Medlemsstaterne underretter Kommissionen om disse mål i overensstemmelse med artikel 24, stk. 1, og bilag XIV, del 1. I forbindelse med underretningen skal de også udtrykke disse mål i form af et absolut tal for primærenergiforbruget og det endelige energiforbrug i 2020 og redegøre for, hvordan og på grundlag af hvilke data dette er blevet beregnet.
1.  Hver medlemsstat fastsætter et vejledende nationalt energieffektivitetsmål for 2020 på grundlag af enten primærenergiforbrug eller endeligt energiforbrug, primærenergibesparelser eller endelige energibesparelser eller energiintensitet. Medlemsstaterne underretter Kommissionen om disse mål i overensstemmelse med artikel 24, stk. 1, og bilag XIV, del 1. I forbindelse med underretningen skal de også udtrykke disse mål i form af et absolut tal for primærenergiforbruget og det endelige energiforbrug i 2020 og redegøre for, hvordan og på grundlag af hvilke data dette er blevet beregnet.
Ved fastsættelsen af disse mål tager medlemsstaterne hensyn til:
Ved fastsættelsen af disse mål tager medlemsstaterne hensyn til:
a)  at Unionens energiforbrug i 2020 maksimalt må være 1 483 Mtoe primærenergi eller maksimalt 1 086 Mtoe endelig energi
a)  at Unionens energiforbrug i 2020 maksimalt må være 1 483 Mtoe primærenergi eller maksimalt 1 086 Mtoe endelig energi
b)  de foranstaltninger, der er fastsat i dette direktiv
b)  de foranstaltninger, der er fastsat i dette direktiv
c)  de foranstaltninger, der er vedtaget for at nå de nationale energisparemål vedtaget i henhold til artikel 4, stk. 1, i direktiv 2006/32/EF, og and
c)  de foranstaltninger, der er vedtaget for at nå de nationale energisparemål vedtaget i henhold til artikel 4, stk. 1, i direktiv 2006/32/EF, og
d)  andre foranstaltninger til fremme af energieffektivitet i medlemsstaterne og på EU-plan.
d)  andre foranstaltninger til fremme af energieffektivitet i medlemsstaterne og på EU-plan.
Når medlemsstaterne fastsætter disse mål, kan de endvidere tage hensyn til nationale forhold, der påvirker primærenergiforbruget, herunder:
Når medlemsstaterne fastsætter disse mål, kan de endvidere tage hensyn til nationale forhold, der påvirker primærenergiforbruget, herunder:
a)  det resterende potentiale for omkostningseffektive energibesparelser
a)  det resterende potentiale for omkostningseffektive energibesparelser
b)  udviklingen i og prognoser for BNP
b)  udviklingen i og prognoser for BNP
c)  ændringer i import og eksport af energi
c)  ændringer i import og eksport af energi
d)  udviklingen inden for alle former for vedvarende energikilder, atomenergi, CO2-opsamling og -lagring og and
d)  udviklingen inden for alle former for vedvarende energikilder, atomenergi, CO2-opsamling og -lagring og
e)  tidlige foranstaltninger.
e)  tidlige foranstaltninger.
2.  Senest den 30. juni 2014 vurderer Kommissionen de fremskridt, der er opnået, og om det er sandsynligt, at Unionen kan nå ned på et energiforbrug på maksimalt 1 483 Mtoe primærenergi og/eller maksimalt 1 086 Mtoe endelig energi i 2020.
2.  Senest den 30. juni 2014 vurderer Kommissionen de fremskridt, der er opnået, og om det er sandsynligt, at Unionen kan nå ned på et energiforbrug på maksimalt 1 483 Mtoe primærenergi og/eller maksimalt 1 086 Mtoe endelig energi i 2020.
3.  I forbindelse med den i stk. 2 nævnte gennemgang skal Kommissionen:
3.  I forbindelse med den i stk. 2 nævnte gennemgang skal Kommissionen:
a)  sammenlægge de nationale vejledende energieffektivitetsmål, som medlemsstaterne har indberettet
a)  sammenlægge de nationale vejledende energieffektivitetsmål, som medlemsstaterne har indberettet
b)  vurdere, hvorvidt summen af disse mål kan betragtes som en pålidelig rettesnor for, om Unionen som helhed er på rette spor, under hensyntagen til evalueringen af den første årlige rapport i overensstemmelse med artikel 24, stk. 1, og evalueringen af de nationale energieffektivitetshandlingsplaner i overensstemmelse med artikel 24, stk. 2
b)  vurdere, hvorvidt summen af disse mål kan betragtes som en pålidelig rettesnor for, om Unionen som helhed er på rette spor, under hensyntagen til evalueringen af den første årlige rapport i overensstemmelse med artikel 24, stk. 1, og evalueringen af de nationale energieffektivitetshandlingsplaner i overensstemmelse med artikel 24, stk. 2
c)  tage hensyn til yderligere analyser, der følger af:
c)  tage hensyn til yderligere analyser, der følger af:
i)  en vurdering af fremskridtene med hensyn til energiforbrug og energiforbruget i forhold til den økonomiske aktivitet på EU-plan, herunder fremskridt med hensyn til effektiviteten i energiforsyningen i medlemsstater, der har baseret deres nationale vejledende mål på endeligt energiforbrug eller endelige energibesparelser, bl.a. fremskridt som følge af disse medlemsstaters overholdelse af dette direktivs kapitel III
i)  en vurdering af fremskridtene med hensyn til energiforbrug og energiforbruget i forhold til den økonomiske aktivitet på EU-plan, herunder fremskridt med hensyn til effektiviteten i energiforsyningen i medlemsstater, der har baseret deres nationale vejledende mål på endeligt energiforbrug eller endelige energibesparelser, bl.a. fremskridt som følge af disse medlemsstaters overholdelse af dette direktivs kapitel III
ii)  resultater af modelberegninger i forbindelse med fremtidige tendenser for energiforbrug på EU-plan
ii)  resultater af modelberegninger i forbindelse med fremtidige tendenser for energiforbrug på EU-plan
d)  sammenligne resultaterne i henhold til litra a)-c) med størrelsen af det energiforbrug, der ville være nødvendigt for at nå ned på et energiforbrug på maksimalt 1 483 Mtoe primærenergi og maksimalt 1 086 Mtoe endelig energi i 2020.
d)  sammenligne resultaterne i henhold til litra a)-c) med størrelsen af det energiforbrug, der ville være nødvendigt for at nå ned på et energiforbrug på maksimalt 1 483 Mtoe primærenergi og/eller maksimalt 1 086 Mtoe endelig energi i 2020.
Ændring 101
Forslag til direktiv
Artikel 1 – stk. 1 – nr. 2
Direktiv 2012/27/EU
Artikel 3 – stk. 4
4.  Hver medlemsstat fastsætter vejledende nationale energieffektivitetsbidrag hen imod Unionens mål for 2030, som er omhandlet i artikel 1, stk. 1, i overensstemmelse med artikel [4] og [6] i forordning (EU) XX/20XX [forvaltning af energiunionen]. Ved fastsættelsen af disse bidrag tager medlemsstaterne hensyn til, at Unionens energiforbrug i 2030 maksimalt må være 1 321 Mtoe primærenergi og maksimalt 987 Mtoe endelig energi. Medlemsstaterne underretter Kommissionen om disse bidrag som en del af deres integrerede nationale energi- og klimaplaner i overensstemmelse med proceduren i henhold til artikel [3] og artikel [7]-[11] i forordning (EU) XX/20XX [forvaltning af energiunionen]."
4.  Hver medlemsstat fastsætter nationale vejledende energieffektivitetsmål hen imod Unionens mål for 2030, som er omhandlet i artikel 1, stk. 1, og i overensstemmelse med artikel [4] og [6] i forordning (EU) XX/20XX [forvaltning af energiunionen]. Ved fastsættelsen af disse bidrag tager medlemsstaterne hensyn til, at Unionens energiforbrug i 2030 maksimalt må være 1 321 Mtoe primærenergi og maksimalt 987 Mtoe endelig energi. Medlemsstaterne underretter Kommissionen om disse bidrag som en del af deres integrerede nationale energi- og klimaplaner i overensstemmelse med proceduren i henhold til artikel [3] og artikel [7]-[11] i forordning (EU) XX/20XX [forvaltning af energiunionen].
Ændring 54 + 105 + 107
Forslag til direktiv
Artikel 1 – stk. 1 – nr. 3
Direktiv 2012/27/EU
Artikel 7
Artikel 7
Artikel 7
Energispareforpligtelser
Energispareforpligtelser
1.  Medlemsstaterne skal nå kumulative energibesparelser i slutanvendelserne svarende til mindst:
1.  Medlemsstaterne skal nå kumulative energibesparelser i slutanvendelserne svarende til mindst:
a)  nye besparelser hvert år fra den 1. januar 2014 til den 31. december 2020 på 1,5 % af det årlige energisalg til slutkunder målt i mængder i gennemsnit over den seneste treårsperiode forud for den 1. januar 2013
a)  nye besparelser hvert år fra den 1. januar 2014 til den 31. december 2020 på 1,5 % af det årlige energisalg til slutkunder målt i mængder i gennemsnit over den seneste treårsperiode forud for den 1. januar 2013
b)  nye besparelser hvert år fra den 1. januar 2021 til den 31. december 2030 på 1,5 % af det årlige energisalg til slutkunder målt i mængder i gennemsnit over den seneste treårsperiode forud for den 1. januar 2019.
b)  nye besparelser hvert år fra den 1. januar 2021 til den 31. december 2030 på mindst 1,5 % af det årlige energisalg til slutkunder målt i mængder i gennemsnit over den seneste treårsperiode forud for den 1. januar 2019.
Medlemsstaterne skal fortsætte med at opnå nye årlige besparelser på 1,5 % for ti år ad gangen efter 2030, medmindre det i Kommissionens gennemgang, som skal finde sted senest i 2027 og hvert tiende år derefter, konkluderes, at dette ikke er nødvendigt for at nå EU's langsigtede energi- og klimamål for 2050.
Medlemsstaterne skal fortsætte med at opnå nye årlige besparelser på 1,5 % for ti år ad gangen efter 2030, medmindre det i Kommissionens gennemgang, som skal finde sted senest i 2027 og hvert tiende år derefter, konkluderes, at dette ikke er nødvendigt for at nå Unionens langsigtede energi- og klimamål for 2050.
Besparelser i hver enkelt periode skal bygge kumulativt på omfanget af de besparelser, der skulle opnås i den foregående periode/de foregående perioder. Navnlig skal der, såfremt tidligere politiske foranstaltninger, programmer og/eller individuelle tiltag ikke længere leverer energibesparelser, tages højde for tabet af disse tidligere besparelser ved beregningen af omfanget af de samlede energibesparelser, der skal opnås ved udgangen af hver periode, og tabet skal erstattes af nye besparelser.
Med henblik på litra b) og uden at dette berører anvendelsen af stk. 2 og 3, må medlemsstaterne kun medregne de energibesparelser, der skyldes nye politiktiltag, som er indført efter den 31. december 2020, eller politiktiltag indført i perioden 1. januar 2014 til 31. december 2020, hvis det kan påvises, at disse tiltag fører til konkrete foranstaltninger, som iværksættes efter den 31. december 2020 og medfører besparelser.
Besparelser, som kræves for den periode, der er omhandlet i litra b), skal være kumulative og supplerende i forhold til de besparelser, som kræves for den periode, der er omhandlet i litra a). Med dette for øje, og uden at dette berører anvendelsen af stk. 2 og 3, må medlemsstaterne medregne de energibesparelser, der skyldes nye politiktiltag, som er indført efter den 31. december 2020 eller tidligere politiktiltag, hvis det kan påvises, at disse tiltag fører til nye konkrete foranstaltninger, som iværksættes efter den 31. december 2020 og medfører besparelser. Medlemsstaterne kan ligeledes medregne energibesparelser fra individuelle foranstaltninger, der er gennemført i perioden fra den 1. januar 2014 til den 31. december 2020, forudsat at de fortsat giver kontrollerbare energibesparelser efter 2020.
Energisalget målt i mængder, der anvendes til transport, kan helt eller delvis udelukkes fra disse beregninger.
Udelukkende i forbindelse med den i litra a) omhandlede periode kan energisalget målt i mængder, der anvendes til transport, helt eller delvis udelukkes fra disse beregninger. Salg af energi, der anvendes i transportsektoren, skal inddrages i fuldt omfang i beregningerne for den i litra b) omhandlede periode og fremefter.
Medlemsstaterne beslutter, hvordan den beregnede mængde af nye besparelser fordeles over de i litra a) og b) omhandlede perioder, så længe de krævede samlede kumulative besparelser er blevet opnået ved slutningen af hver periode.
Medlemsstaterne beslutter, hvordan den beregnede mængde af nye besparelser fordeles over de i litra a) og b) omhandlede perioder, så længe de krævede samlede kumulative besparelser er blevet opnået ved slutningen af hver periode.
2.  Med forbehold af stk. 3 kan hver medlemsstat:
2.  Med forbehold af stk. 3 kan hver medlemsstat:
a)  udføre den beregning, der kræves i henhold til stk. 1, litra a), under anvendelse af satsen 1 % i 2014 og 2015, 1,25 % i 2016 og 2017, og 1,5 % i 2018, 2019 og 2020
a)  udføre den beregning, der kræves i henhold til stk. 1, litra a), under anvendelse af satsen 1 % i 2014 og 2015, 1,25 % i 2016 og 2017 og 1,5 % i 2018, 2019 og 2020
b)  udelukke hele eller en del af salget målt i mængder af energi, der anvendes i de industrielle aktiviteter, som er opført i bilag I til direktiv 2003/87/EF, fra beregningen
b)  udelukke hele eller en del af salget målt i mængder af energi, der anvendes i de industrielle aktiviteter, som er opført i bilag I til direktiv 2003/87/EF, fra beregningen
c)  tillade, at energibesparelser, som opnås i energiomformningssektoren samt i distributions- og transmissionssektorerne, herunder effektiv fjernvarme- og fjernkøleinfrastruktur, som følge af gennemførelsen af kravene i artikel 14, stk. 4, artikel 14, stk. 5, litra b), og artikel 15, stk. 1-6 og 9, medregnes i den mængde af energibesparelser, der kræves i henhold til stk. 1
c)  tillade, at energibesparelser, som opnås i energiomformningssektoren samt i distributions- og transmissionssektorerne, herunder effektiv fjernvarme- og fjernkøleinfrastruktur, som følge af gennemførelsen af kravene i artikel 14, stk. 4, artikel 14, stk. 5, litra b), og artikel 15, stk. 1-6 og 9, medregnes i den mængde af energibesparelser, der kræves i henhold til stk. 1, litra a) og b)
d)  medregne energibesparelser fra individuelle foranstaltninger gennemført siden den 31. december 2008, der fortsætter med at have en effekt i 2020 og derefter, og som kan måles og verificeres, i den mængde af energibesparelser, der kræves i henhold til stk. 1. og
d)  medregne energibesparelser fra individuelle foranstaltninger gennemført siden den 31. december 2008, der fortsætter med at have en effekt i 2020, og som kan måles og verificeres, i den mængde af energibesparelser, der kræves i henhold til stk. 1, litra a) og b)
e)  udelukke den kontrollerbare mængde af energi produceret på eller i bygninger til eget brug fra beregningen af energibesparelseskravet, som er omhandlet i stk. 1, når denne mængde er blevet produceret som følge af politiktiltag til fremme af nye installationer af vedvarende energiteknologier.
3.  Alle de i stk. 2 valgte muligheder må tilsammen ikke beløbe sig til mere end 25 % af den mængde energibesparelser, som er omhandlet i stk. 1. Medlemsstaterne anvender og beregner virkningen af de valgte muligheder for de perioder, som er omhandlet i stk. 1, litra a) og b), separat:
3.  Alle de i stk. 2 valgte muligheder må tilsammen ikke beløbe sig til mere end 25 % af den mængde energibesparelser, som er omhandlet i stk. 1. Medlemsstaterne anvender og beregner virkningen af de valgte muligheder for de perioder, som er omhandlet i stk. 1, litra a) og b), separat:
a)  til beregning af den mængde energibesparelser, som kræves i den i stk. 1, litra a), omhandlede periode, kan medlemsstaterne anvende stk. 2, litra a), b), c) og d)
a)  til beregning af den mængde energibesparelser, som kræves i den i stk. 1, litra a), omhandlede periode, kan medlemsstaterne anvende stk. 2, litra a), b), c) og d)
b)  til beregning af den mængde energibesparelser, som kræves i den i stk. 1, litra b), omhandlede periode, kan medlemsstaterne anvende stk. 2, litra b), c), d) og e), forudsat at de enkelte foranstaltninger i henhold til litra d) fortsat har en kontrollerbar og målelig virkning efter den 31. december 2020.
b)  til beregning af den mængde energibesparelser, som kræves i den i stk. 1, litra b), omhandlede periode, kan medlemsstaterne anvende stk. 2, litra b), c), d) og e), forudsat at de enkelte foranstaltninger i henhold til litra d) fortsat har en kontrollerbar og målelig virkning efter den 31. december 2020.
4.  Energibesparelser opnået efter den 31. december 2020 må ikke medregnes med henblik på det kumulative beløb for besparelser, som kræves for perioden fra den 1. januar 2014 til den 31. december 2020.
4.  Energibesparelser opnået efter den 31. december 2020 må ikke medregnes med henblik på det kumulative beløb for besparelser, som kræves for perioden fra den 1. januar 2014 til den 31. december 2020.
5.  Medlemsstaterne sikrer, at de besparelser, som er en følge af de i artikel 7a, artikel 7b og artikel 20, stk. 6, omhandlede politiktiltag, beregnes i overensstemmelse med bilag V.
5.  Medlemsstaterne sikrer, at de besparelser, som er en følge af de i artikel 7a, artikel 7b og artikel 20, stk. 6, omhandlede politiktiltag, beregnes i overensstemmelse med bilag V.
6.  Medlemsstaterne opnår den krævede mængde besparelser i henhold til stk. 1 ved enten at indføre en ordning for energispareforpligtelser, jf. artikel 7a, eller ved at vedtage alternative foranstaltninger, jf. artikel 7b. Medlemsstaterne kan kombinere en ordning for energispareforpligtelser med alternative politiktiltag.
6.  Medlemsstaterne opnår den krævede mængde besparelser i henhold til stk. 1 ved enten at indføre en ordning for energispareforpligtelser, jf. artikel 7a, eller ved at vedtage alternative foranstaltninger, jf. artikel 7b. Medlemsstaterne kan kombinere en ordning for energispareforpligtelser med alternative politiktiltag.
7.  Såfremt virkningen af politiktiltag eller individuelle foranstaltninger overlapper, dokumenterer medlemsstaterne, at energibesparelser ikke medregnes to gange."
7.  Såfremt virkningen af politiktiltag eller individuelle foranstaltninger overlapper, dokumenterer medlemsstaterne, at energibesparelser ikke medregnes to gange."
Ændring 55
Forslag til direktiv
Artikel 1 – stk. 1 – nr. 4
Direktiv 2012/27/EU
Artikel 7a – stk. 1
1.  Beslutter medlemsstaterne at opfylde deres forpligtelser til at opnå den mængde besparelser, der kræves i henhold til artikel 7, stk. 1, ved hjælp af en ordning for energispareforpligtelser, sikrer de, at de i stk. 2 omhandlede forpligtede parter, som opererer på hver medlemsstats område, opfylder kravet med hensyn til kumulative besparelser i slutanvendelsen, som er fastsat i artikel 7, stk. 1, uden at dette berører anvendelsen af artikel 7, stk. 2.
1.  Beslutter medlemsstaterne at opfylde deres forpligtelser til at opnå den mængde besparelser, der kræves i henhold til artikel 7, stk. 1, ved hjælp af en ordning for energispareforpligtelser, sikrer de, at de i stk. 2 omhandlede forpligtede parter, som opererer på hver medlemsstats område, opfylder kravet med hensyn til kumulative besparelser i slutanvendelsen, som er fastsat i artikel 7, stk. 1, uden at dette berører anvendelsen af artikel 7, stk. 2, eller de giver de forpligtede parter mulighed for at yde et årligt bidrag til den nationale energisparefond i overensstemmelse med artikel 20, stk. 6.
Ændring 56
Forslag til direktiv
Artikel 1 – stk. 1 – nr. 4
Direktiv 2012/27/EU
Artikel 7a – stk. 2
2.  Medlemsstaterne udpeger på grundlag af objektive og ikkediskriminerende kriterier forpligtede parter blandt de energidistributører og/eller energileverandører i detailleddet, der opererer på deres områder, hvilket kan omfatte distributører eller detailforhandlere af brændstof til transport, der opererer på deres område. Den mængde af energibesparelser, der kræves for at opfylde forpligtelsen, skal de forpligtede parter opnå hos slutkunder, som medlemsstaten har udpeget, uafhængigt af beregningen foretaget i medfør af artikel 7, stk. 1, eller, hvis medlemsstaterne beslutter det, ved hjælp af certificerede besparelser fra andre parter som beskrevet i stk. 5, litra b).
2.  Medlemsstaterne udpeger på grundlag af objektive og ikkediskriminerende kriterier forpligtede parter blandt de energidistributører, energileverandører i detailleddet og distributører eller detailforhandlere af brændstof til transport, der opererer på deres område. Den mængde af energibesparelser, der kræves for at opfylde forpligtelsen, skal de forpligtede parter opnå hos slutkunder, som medlemsstaten har udpeget, uafhængigt af beregningen foretaget i medfør af artikel 7, stk. 1, eller, hvis medlemsstaterne beslutter det, ved hjælp af certificerede besparelser fra andre parter som beskrevet i stk. 5, litra b).
Ændring 57
Forslag til direktiv
Artikel 1 – stk. 1 – nr. 4
Direktiv 2012/27/EU
Artikel 7a – stk. 2 a (ny)
2a.  Hvis energileverandører i detailleddet udpeges som forpligtede parter i henhold til stk. 2, skal medlemsstaterne sikre, at energileverandører i detailleddet i forbindelse med opfyldelsen af deres forpligtelse ikke skaber nogen hindringer for forbrugerne med hensyn til at skifte fra én leverandør til en anden.
Ændring 59
Forslag til direktiv
Artikel 1 – stk. 1 – nr. 4
Direktiv 2012/27/EU
Artikel 7a – stk. 5 – litra b
b)  kan medlemsstaterne tillade de forpligtede parter at medregne certificerede energibesparelser, der er opnået af leverandører af energitjenester eller andre tredjeparter, i opgørelsen over deres opfyldelse af forpligtelsen, bl.a. når de forpligtede parter fremmer foranstaltninger gennem andre organer, som staten har godkendt, eller gennem offentlige myndigheder, som kan omfatte, men ikke behøver at omfatte formelle partnerskaber, og som kan være kombineret med andre finansieringskilder. Tillader medlemsstaterne dette, sikrer de, at der er en godkendelsesproces, der er klar, gennemskuelig og åben for alle markedsaktører, og som sigter mod at minimere omkostningerne ved certificering
b)  kan medlemsstaterne tillade de forpligtede parter at medregne certificerede energibesparelser, der er opnået af leverandører af energitjenester eller andre tredjeparter, i opgørelsen over deres opfyldelse af forpligtelsen, bl.a. når de forpligtede parter fremmer foranstaltninger gennem andre organer, som staten har godkendt, eller gennem offentlige myndigheder, som kan omfatte, men ikke behøver at omfatte formelle partnerskaber, og som kan være kombineret med andre finansieringskilder. Tillader medlemsstaterne dette, sikrer de, at der er en akkrediteret godkendelsesproces, der er klar, gennemskuelig, deltagelsesbaseret og åben for alle markedsaktører, og som sigter mod at minimere omkostningerne ved certificering
Ændring 60
Forslag til direktiv
Artikel 1 – stk. 1 – nr. 4
Direktiv 2012/27/EU
Artikel 7a – stk. 5 – litra c a (nyt)
ca)  tillader medlemsstaterne, at yderligere besparelser, der er opnået gennem anvendelse af mere bæredygtige teknologier inden for fjernvarme- og fjernkølingssystemer i byområder (og som desuden fører til reduktion af forurenende stoffer og partikler), medregnes i de energibesparelser, der kræves i henhold til stk. 1
Ændring 61
Forslag til direktiv
Artikel 1 – stk. 1 – nr. 4
Direktiv 2012/27/EU
Artikel 7a – stk. 5 – litra c b (nyt)
cb)  fremmer medlemsstaterne indførelsen af foranstaltninger, der tager hånd om potentialet for energibesparelser i varme- og kølesystemet, og giver muligvis yderligere belønninger for interventioner, der resulterer i modvirkning af forurening
Ændring 62
Forslag til direktiv
Artikel 1 – stk. 1 – nr. 4
Direktiv 2012/27/EU
Artikel 7a – stk. 5 – litra c c (nyt)
cc)  indfører medlemsstaterne instrumenter, der certificerer energibesparelser, som hidrører fra energisyn eller tilsvarende energiledelsessystemer, jf. artikel 8, for at medregne disse besparelser i den mængde energibesparelser, der kræves i henhold til stk. 1
Ændring 63
Forslag til direktiv
Artikel 1 – stk. 1 – nr. 4
Direktiv 2012/27/EU
Artikel 7a – stk. 5 – litra c d (nyt)
cd)  kan medlemsstaterne tillade forpligtede parter i deres forpligtelse at medregne energibesparelser i slutanvendelserne, som er opnået ved anvendelse af effektiv opvarmnings- og kølingsinfrastruktur
Ændring 65
Forslag til direktiv
Artikel 1 – stk. 1 – nr. 4
Direktiv 2012/27/EU
Artikel 7a – stk. 5 – litra c f (nyt)
cf)  medlemsstaterne vurderer og træffer foranstaltninger med henblik på at minimere indvirkningen af de direkte og indirekte omkostninger ved sådanne ordninger på konkurrenceevnen for energiintensive industrier, der er udsat for international konkurrence.
Ændring 66
Forslag til direktiv
Artikel 1 – stk. 1 – nr. 4
Direktiv 2012/27/EU
Artikel 7a – stk. 6 a (ny)
6a.  Medlemsstaterne underretter som led i deres integrerede nationale energi- og klimaplaner Kommissionen om de politiske foranstaltninger, de påtænker i henhold til artikel 7, stk. 2, litra c). Virkningen af disse foranstaltninger bør beregnes og medtages i planerne. Den beregning, medlemsstaterne anvender, skal være baseret på objektive, ikkediskriminerende kriterier, som udarbejdes i samråd med Kommissionen senest den 1. januar 2019.
Ændring 67
Forslag til direktiv
Artikel 1 – stk. 1 – nr. 4
Direktiv 2012/27/EU
Artikel 7b – stk. 1
1.  Beslutter medlemsstaterne at opfylde deres forpligtelser til at opnå de besparelser, der kræves i henhold til artikel 7, stk. 1, ved hjælp af alternative politiktiltag, sikrer de, at de i henhold til artikel 7, stk. 1, krævede energibesparelser opnås hos slutkunderne.
1.  Beslutter medlemsstaterne at opfylde deres forpligtelser til at opnå de besparelser, der kræves i henhold til artikel 7, stk. 1, ved hjælp af alternative politiktiltag, sikrer de, at de i henhold til artikel 7, stk. 1, krævede energibesparelser opnås fuldt ud hos slutkunderne.
Ændring 68
Forslag til direktiv
Artikel 1 – stk. 1 – nr. 4
Direktiv 2012/27/EU
Artikel 7b – stk. 1 a (nyt)
1a.  Desuden skal alle muligheder for at øge energieffektiviteten, herunder ved at anvende mere effektive brændstoffer i transportsektoren, kunne tælle med i opfyldelsen af forpligtelserne til kumulative energibesparelser i slutanvendelserne i medfør af artikel 7, stk. 1.
Ændring 69
Forslag til direktiv
Artikel 1 – stk. 1 – nr. 4
Direktiv 2012/27/EU
Artikel 7b – stk. 2
2.  Ved udformningen af alternative politiktiltag tager medlemsstaterne hensyn til virkningen på husholdninger, der er berørt af energifattigdom.
2.  Ved udformningen af alternative politiktiltag til opnåelse af energibesparelser tager medlemsstaterne hensyn til virkningen på lavindkomsthusstande, herunder husstande, der er berørt af energifattigdom, og sikrer, at der som en prioritet gennemføres foranstaltninger i de pågældende husstande og i socialt boligbyggeri.
Medlemsstaterne beregner mængden af energibesparelser, der er opnået i disse husstande, i forhold til de samlede besparelser, der er opnået i alle husstande i henhold til denne artikel.
Disse besparelser skal offentliggøres og indgå i de integrerede nationale energi- og klimastatusrapporter i henhold til artikel 21 forordning (EU) XX/20XX [forvaltning af energiunionen].
Ændring 70
Forslag til direktiv
Artikel 1 – stk. 1 – nr. 4 a (ny)
Direktiv 2012/27/EU
Artikel 7 c (ny)
4a)  Følgende artikel indsættes:
"Artikel 7c
Levering af energieffektivitetstjenester
Kommissionen sikrer i tæt samarbejde med medlemsstaterne, at tjenesteydelser på energieffektivitetsmarkedet leveres inden for konkurrenceorienterede og gennemsigtige rammer for at sikre, at de fordele i form af lavere omkostninger og bedre kvalitet af tjenesterne, som er forbundet med energieffektivitetsforanstaltninger, kommer den endelige forbruger til gode. Med henblik herpå sikrer medlemsstaterne, at virksomheder, navnlig SMV'er, har lige adgang til markedet for energieffektivitetstjenester, så de sættes i stand til at deltage på lige fod med vertikalt integrerede aktører og overvinde de konkurrencemæssige fortrinsstillinger, som distributører eller forhandlere af energi har opbygget. Medlemsstaterne træffer med henblik herpå alle fornødne foranstaltninger for at sikre, at integrerede aktører giver tredjeparter adgang til de samme betingelser og redskaber, som de selv benytter til at levere energieffektivitetstjenester."
Ændring 71
Forslag til direktiv
Artikel 1 – stk. 1 – nr. 5 – litra b
Direktiv 2012/27/EU
Artikel 9 – stk. 1 – afsnit 1
Medlemsstaterne sørger for, at slutkunder i forbindelse med forbrug af naturgas, så vidt det er teknisk muligt og økonomisk fornuftigt og står i et rimeligt forhold til de potentielle energibesparelser, udstyres med individuelle målere til en konkurrencedygtig pris, som nøjagtigt afspejler slutkundens faktiske energiforbrug og angiver det faktiske forbrugstidspunkt.
Medlemsstaterne sørger for, at slutkunder i forbindelse med forbrug af naturgas, så vidt det er teknisk muligt og økonomisk fornuftigt og står i et rimeligt forhold til de potentielle energibesparelser i forhold til den valgte teknologi og funktionalitet, udstyres med individuelle målere og varmestyringsapparater til en konkurrencedygtig pris, som nøjagtigt afspejler slutkundens faktiske energiforbrug, og som angiver det faktiske forbrugstidspunkt og andre funktioner i overensstemmelse med bestemmelserne vedrørende elmålesystemer i artikel 19-22 i direktiv (EU) .../... [om fælles regler for det indre marked for elektricitet (omarbejdning)].
Ændring 72
Forslag til direktiv
Artikel 1 – stk. 1 – nr. 5 – litra c - nr. ii a (nyt)
Direktiv 2012/27/EU
Artikel 9 – stk. 2 – afsnit 1 a (ny)
Det intelligente målersystem skal give de endelige forbrugere adgang til oplysninger om deres energiforbrug og tidsrækker for afregningsperioderne på markedet.
Ændring 73
Forslag til direktiv
Artikel 1 – stk. 1 – nr. 5 – litra d
Direktiv 2012/27/EU
Artikel 9 – stk. 3
d)  stk. 3 udgår
d)  stk. 3 affattes således:
"3. For så vidt angår dataformat og funktioner skal bestemmelserne tilpasses artikel 18-21 i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/72/EF1a. i det omfang, det er hensigtsmæssigt. Forbrugernes data skal behandles i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/6791b. De endelige kunder skal ikke betale noget for at få adgang til deres data i et format, som er brugbart for dem.
1a Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/72/EF af 13. juli 2009 om fælles regler for det indre marked for elektricitet og om ophævelse af direktiv 2003/54/EF (EUT L 211 af 14.8.2009, s. 55).
1b Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/679 af 27. april 2016 om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger og om fri udveksling af sådanne oplysninger og om ophævelse af direktiv 95/46/EF (generel forordning om databeskyttelse) (EUT L 119 af 4.5.2016, s. 1)."
Ændring 74
Forslag til direktiv
Artikel 1 – stk. 1 – nr. 6
Direktiv 2012/27/EU
Artikel 9a
Artikel 9a
Artikel 9a
Måling, fordelingsmåling og omkostningsfordeling for opvarmning og køling og varmt brugsvand
Måling, fordelingsmåling og omkostningsfordeling for opvarmning og køling og varmt brugsvand
1.  Medlemsstaterne sørger for, at slutkunder i forbindelse med forbrug af fjernvarme, fjernkøling og varmt brugsvand udstyres med målere til en konkurrencedygtig pris, som nøjagtigt afspejler slutkundens faktiske energiforbrug.
1.  Medlemsstaterne sørger for, at slutkunder i forbindelse med forbrug af fjernvarme, fjernkøling og varmt brugsvand udstyres med målere til en konkurrencedygtig pris, som nøjagtigt afspejler slutkundens faktiske energiforbrug.
Leveres opvarmning og køling eller varmt vand til en bygning fra en central kilde, der betjener flere bygninger, eller fra fjernvarme- eller kølingsnet, installeres der altid en varme- eller varmtvandsmåler ved varmeveksleren eller på leveringsstedet.
Leveres opvarmning, køling eller varmt vand til en bygning fra en central kilde, der betjener flere bygninger, eller fra et fjernvarme- eller kølingsnet, installeres der en måler ved varmeveksleren eller på leveringsstedet.
2.  I ejendomme med flere lejligheder og bygninger til flere formål med en central varme- og kølekilde eller forsyning fra fjernvarme- eller fjernkølesystemer, skal der installeres individuelle målere til at måle forbruget af varme, køling eller varmt vand for hver enhed i bygningen.
2.  I ejendomme med flere lejligheder og bygninger til flere formål med en central varme- eller kølekilde eller forsyning fra fjernvarme- eller fjernkølesystemer, skal der installeres individuelle målere til at måle forbruget af varme, køling eller varmt vand for hver enhed i bygningen, hvis det er teknisk gennemførligt og omkostningseffektivt, dvs. står i rimeligt forhold til de potentielle energibesparelser.
Er det ikke teknisk gennemførligt eller omkostningseffektivt at benytte individuelle målere til at måle opvarmning eller køling i hver bygningsenhed, anvendes der individuelle varmefordelingsmålere til at måle varmeforbruget i hver radiator, medmindre den pågældende medlemsstat godtgør, at installationen af sådanne varmefordelingsmålere ikke vil være omkostningseffektiv. I disse tilfælde kan der overvejes alternative omkostningseffektive metoder til måling af varmeforbruget. Hver enkelt medlemsstat fastlægger klare betingelser med hensyn til manglende teknisk gennemførlighed og manglende omkostningseffektivitet og offentliggør disse.
Er det ikke teknisk gennemførligt eller omkostningseffektivt at benytte individuelle målere til at måle opvarmning eller køling i hver bygningsenhed, anvendes der individuelle varmefordelingsmålere til at måle varmeforbruget i hver radiator, medmindre den pågældende medlemsstat godtgør, at installationen af sådanne varmefordelingsmålere ikke vil være omkostningseffektiv. I disse tilfælde kan der overvejes alternative omkostningseffektive metoder til måling af varmeforbruget. I samråd med Kommissionen fastlægger hver enkelt medlemsstat de overordnede kriterier, metoder og/eller procedurer til at fastslå manglende teknisk gennemførlighed og manglende omkostningseffektivitet og offentliggør disse.
Der skal altid stilles individuelle målere til rådighed, når der er tale om nye bygninger af den i første afsnit omhandlede type, eller der foretages større renoveringsarbejder i en sådan bygning, jf. direktiv 2010/31/EU.
I nye ejendomme med flere lejligheder og beboelsesdelen af nye bygninger til flere formål skal der, når disse har en central varmekilde til varmt vand eller forsynes fra fjernvarmesystemer, uanset første og andet afsnit stilles individuelle varmtvandsmålere til rådighed.
3.  Anvender ejendomme med flere lejligheder og bygninger til flere formål fjernvarme eller fjernkøling, eller er egne fælles varme- eller kølesystemer til sådanne ejendomme almindelige, indfører medlemsstaterne for at sikre gennemsigtighed og nøjagtighed i beregningen af det individuelle forbrug gennemsigtige regler for fordelingen af omkostningerne til opvarmning, køling og varmt vand i sådanne ejendomme, herunder forbrug:
3.  Anvender ejendomme med flere lejligheder og bygninger til flere formål fjernvarme eller fjernkøling, eller er egne fælles varme- eller kølesystemer til sådanne ejendomme almindelige, indfører medlemsstaterne for at sikre gennemsigtighed og nøjagtighed i beregningen af det individuelle forbrug gennemsigtige regler for fordelingen af omkostningerne til opvarmning, køling og varmt vand i sådanne ejendomme, herunder forbrug:
a)  af varmt vand til husholdningsbehov
a)  af varmt vand til husholdningsbehov
b)  af varme fra ejendommens installation og med henblik på opvarmning af fællesarealer (hvis trapper og gange er udstyret med radiatorer)
b)  af varme fra ejendommens installation og med henblik på opvarmning af fællesarealer (hvis trapper og gange er udstyret med radiatorer)
c)  til opvarmning eller køling af lejligheder.
c)  til opvarmning eller køling af lejligheder.
4.  Med henblik på denne artikel skal målere og fordelingsmålere være fjernaflæselige enheder fra den 1. januar 2020.
4.  Med henblik på denne artikel skal nyinstallerede målere og varmefordelingsmålere være fjernaflæselige enheder fra den 1. januar 2020. Betingelserne vedrørende teknisk gennemførlighed og omkostningseffektivitet, der er fastsat i første og andet afsnit i stk. 2, gælder fortsat.
Målere og fordelingsmålere, som allerede er blevet installeret, men som ikke kan fjernaflæses, skal udstyres med denne funktion eller udskiftes med fjernaflæselige enheder senest 1. januar 2027, undtagen hvis den pågældende medlemsstat påviser, at det ikke er omkostningseffektivt.
Målere og varmefordelingsmålere, som allerede er blevet installeret, men som ikke kan fjernaflæses, skal udstyres med denne funktion eller udskiftes med fjernaflæselige enheder senest 1. januar 2027, undtagen hvis den pågældende medlemsstat påviser, at det ikke er omkostningseffektivt.
Ændring 75
Forslag til direktiv
Artikel 1 – stk. 1 – nr. 7 – litra b
Direktiv 2012/27/EU
Artikel 10 – stk. 1
1.  Har slutkunderne ikke intelligente målere som omhandlet i direktiv 2009/73/EF, sikrer medlemsstaterne, hvis det er teknisk muligt og økonomisk begrundet, senest den 31. december 2014, at faktureringsoplysningerne er nøjagtige og bygger på det faktiske forbrug af gas i overensstemmelse med bilag VII, punkt 1.1.
1.  Har slutkunderne ikke intelligente målere som omhandlet i direktiv 2009/73/EF, sikrer medlemsstaterne, hvis det er teknisk muligt og økonomisk begrundet, senest den 31. december 2014, at faktureringsoplysningerne er pålidelige, nøjagtige og bygger på det faktiske forbrug af gas i overensstemmelse med bilag VII, punkt 1.1.
Ændring 76
Forslag til direktiv
Artikel 1 – stk. 1 – nr. 7 – litra c
Direktiv 2012/27/EU
Artikel 10 – stk. 2 – afsnit 1
De målere, der installeres i overensstemmelse med direktiv 2009/73/EF, skal muliggøre nøjagtig fakturering baseret på faktisk forbrug. Medlemsstaterne sikrer, at slutkunderne har mulighed for let adgang til supplerende oplysninger om hidtidigt forbrug, der giver dem mulighed for selv at foretage detaljeret kontrol.
De målere, der installeres i overensstemmelse med direktiv 2009/73/EF, skal tilvejebringe nøjagtig fakturering baseret på faktisk forbrug. Medlemsstaterne sikrer, at slutkunderne har mulighed for let adgang til supplerende oplysninger om hidtidigt forbrug, der giver dem mulighed for selv at foretage detaljeret kontrol.
Ændring 77
Forslag til direktiv
Artikel 1 – stk. 1 – nr. 8
Direktiv 2012/27/EU
Artikel 10a
Artikel 10a
Artikel 10a
Fakturerings- og forbrugsoplysninger for opvarmning og køling samt varmt brugsvand
Fakturerings- og forbrugsoplysninger for opvarmning og køling samt varmt brugsvand
1.  Medlemsstaterne sikrer, at fakturerings- og forbrugsoplysninger er nøjagtige og bygger på det faktiske forbrug, jf. bilag VIIa, punkt 1 og 2, for alle slutbrugere, hos hvem der er installeret målere eller fordelingsmålere.
1.  Hvor der er installeret målere eller varmefordelingsmålere, sikrer medlemsstaterne, at fakturerings- og forbrugsoplysninger er pålidelige, nøjagtige og bygger på det faktiske forbrug eller varmefordelingsmåleraflæsninger, jf. bilag VIIa, punkt 1 og 2, for alle slutbrugere, altså for fysiske eller juridiske personer, der køber opvarmning, køling eller varmt vand til eget brug, eller fysiske eller juridiske personer, der bor eller har til huse i en enkelt bygning eller en enhed i en ejendom med flere lejligheder eller en bygning til flere formål med forsyning af varme, køling eller varmt vand fra en central kilde, og som ikke har nogen direkte eller individuel kontrakt med en energileverandør.
Med undtagelse af forbrug, der måles ved hjælp af fordelingsmåling i henhold til artikel 9a, stk. 2, kan denne forpligtelse opfyldes ved at indføre et system, hvor slutkunderne selv regelmæssigt foretager aflæsning af deres måler og underretter energileverandøren om aflæsningen. Kun i de tilfælde, hvor slutkunden ikke har givet meddelelse om måleraflæsning for en given faktureringsperiode, baseres faktureringen på et anslået forbrug eller en fast takst.
Med undtagelse af forbrug, der måles ved hjælp af fordelingsmåling på grundlag af varmefordelingsmålere i henhold til artikel 9a, stk. 2, kan denne forpligtelse, hvis en medlemsstat giver mulighed herfor, opfyldes ved at indføre et system, hvor slutkunden eller slutbrugeren selv regelmæssigt foretager aflæsning af sin måler og indberetter aflæsningen. Kun i de tilfælde, hvor slutkunden eller slutbrugeren ikke har givet meddelelse om måleraflæsning for en given faktureringsperiode, baseres faktureringen på et anslået forbrug eller en fast takst.
2.  Medlemsstaterne:
2.  Medlemsstaterne:
a)  kræver, såfremt der foreligger oplysninger om slutbrugernes energifakturering og hidtidige forbrug, at disse stilles til rådighed for en leverandør af energitjenester, der er udpeget af slutbrugeren
a)  kræver, såfremt der foreligger oplysninger om slutbrugernes energifakturering og hidtidige forbrug eller varmefordelingsmåleraflæsninger, at disse på slutbrugerens anmodning stilles til rådighed for en leverandør af energitjenester, der er udpeget af slutbrugeren
b)  sikrer, at slutkunderne får mulighed for at vælge elektroniske faktureringsoplysninger og fakturaer, og at de på anmodning modtager en klar og letforståelig redegørelse for, hvordan deres faktura er fremkommet, navnlig hvis fakturaer ikke er baseret på det faktiske forbrug
b)  sikrer, at slutkunderne får mulighed for at vælge elektroniske faktureringsoplysninger og fakturaer
c)  sikrer, at der med fakturaen følger relevante oplysninger på grundlag af faktisk forbrug, som meddeles alle slutbrugere i overensstemmelse med punkt 3 i bilag VII
c)  sikrer, at der med fakturaen følger klare og forståelige oplysninger, som meddeles alle slutbrugere i overensstemmelse med punkt 3 i bilag VIIa
d)  kan fastsætte, at meddelelsen af faktureringsoplysninger på slutkundens anmodning ikke skal anses for at udgøre en betalingsanmodning. I sådanne tilfælde sikrer medlemsstaterne, at der tilbydes fleksible ordninger for faktiske betalinger.
d)  kan fastsætte, at meddelelsen af faktureringsoplysninger på slutkundens anmodning ikke skal anses for at udgøre en betalingsanmodning. I sådanne tilfælde sikrer medlemsstaterne, at der tilbydes fleksible ordninger for faktiske betalinger
da)  fremmer internetsikkerheden og sikrer beskyttelsen af privatlivets fred og personoplysninger for slutkunderne i overensstemmelse med den relevante EU-ret.
2a.  Medlemsstaterne beslutter, hvem der skal være ansvarlig for at give de i stk. 1 og 2 omhandlede oplysninger til slutbrugere, som ikke har nogen direkte eller individuel kontrakt med en energileverandør.
Ændring 78
Forslag til direktiv
Artikel 1 – stk. 1 – nr. 11– litra -a (nyt)
Direktiv 2012/27/EU
Artikel 15 – stk. 4 – afsnit 1 a (nyt)
-a)  I stk. 4 tilføjes følgende afsnit:
"Kommissionen skal efter høring af relevante interesserede parter fastlægge en fælles metode med henblik på at tilskynde netværksoperatører til at mindske tab, gennemføre et program til investering i omkostnings-/energieffektiv infrastruktur, samt tage behørigt hensyn til energieffektivitet og fleksibilitet i nettet. Kommissionen skal senest den ... [12 måneder efter datoen for dette direktivs ikrafttræden], vedtage en delegeret retsakt i overensstemmelse med artikel 23 for at supplere dette direktiv ved at angive den pågældende metode."
Ændring 79
Forslag til direktiv
Artikel 1 – stk. 1 – nr.11 – litra a – nr. ii
Direktiv 2012/27/EU
Artikel 15 – stk. 5 – afsnit 3
Transmissionssystemoperatører og distributionssystemoperatører skal opfylde kravene i bilag XII.
Transmissionssystemoperatører og distributionssystemoperatører skal tage hensyn til behovet for at sikre kontinuitet i varmeforsyningen i forbindelse med tilslutning, garanti for adgang til nettet og levering af højeffektiv kraftvarmeproduktion, og de skal opfylde kravene i bilag XII.
Ændring 80
Forslag til direktiv
Artikel 1 – stk. 1 – nr. 11 a (ny)
Direktiv 2012/27/EU
Artikel 19 a (ny)
11a)  Følgende artikel indsættes:
"Artikel 19a
Europæiske bankers finansiering af energieffektivitet
Den Europæiske Investeringsbank (EIB) og Den Europæiske Bank for Genopbygning og Udvikling (EBRD) tilpasser deres politiske mål med henblik på at anerkende energieffektivitet som en selvstændig energikilde og investeringer i energieffektivitet som en del af deres infrastrukturinvesteringsportefølje.
Sammen med nationale erhvervsfremmende banker skal EIB og EBRD udforme, generere og finansiere programmer og projekter, der skræddersys til energieffektivitetssektoren, herunder for energifattige husstande.
Medlemsstaterne gør i fuld udstrækning brug af de muligheder og værktøjer, som foreslås i initiativet om intelligent finansiering til intelligente bygninger."
Ændring 82
Forslag til direktiv
Artikel 1 – stk. 1 – nr. 12 a (ny)
Direktiv 2012/27/EU
Artikel 23 – stk. 3 a (ny)
12a)  I artikel 23 indsættes følgende stykke:
”3a. Inden vedtagelsen af en delegeret retsakt hører Kommissionen eksperter, som er udpeget af hver enkelt medlemsstat, i overensstemmelse med principperne i den interinstitutionelle aftale af 13. april 2016 om bedre lovgivning.”
Ændring 83
Forslag til direktiv
Artikel 1 – stk. 1 – nr. 12 b (ny)
Direktiv 2012/27/EU
Artikel 24 – stk. 4 a (ny)
12b)  I artikel 24 indsættes følgende stykke:
”4a. I forbindelse med rapporten om status over energiunionen, skal Kommissionen aflægge rapport om det europæiske kvotemarkeds funktion i overensstemmelse med artikel 29, stk. 1, og stk. 2, litra c), i forordning (EU) XX/20XX [forvaltning af energiunionen], under hensyntagen til virkningerne af gennemførelsen af dette direktiv.”
Ændring 84
Forslag til direktiv
Artikel 1 – stk. 1 – nr. 13
Direktiv 2012/27/EU
Artikel 24 – stk. 12
12.  Kommissionen evaluerer dette direktiv senest den 28. februar 2024 og hvert femte år derefter og forelægger en rapport for Europa-Parlamentet og Rådet. Denne rapport ledsages i givet fald af forslag til yderligere foranstaltninger.
12.  Kommissionen evaluerer dette direktiv senest den 28. februar 2024 og hvert femte år derefter og forelægger en rapport for Europa-Parlamentet og Rådet, hvori den evaluerer den generelle effektivitet af dette direktiv og behovet for at justere Unionens politik vedrørende energieffektivitet yderligere i forhold til målene i Parisaftalen, den økonomiske og den innovative udvikling. Denne rapport ledsages i givet fald af forslag til yderligere foranstaltninger.
Ændring 85
Forslag til direktiv
Artikel 1 – stk. 1 – nr. 13 a (ny)
Direktiv 2012/27/EU
Artikel 24 – stk. 12 a (ny)
13a)  I artikel 24 indsættes følgende stykke:
”12a. Senest den 31. december 2019 foretager Kommissionen en særlig dybtgående analyse af energieffektivitetspotentialet i forbindelse med:
a)  omdannelse og transformation af energi
b)  transmission og distribution af energi
c)  produktion og efterfølgende transport af energiforsyninger, eksempelvis energi, der bruges ved udvindingen af fossile brændstoffer, og transporten af denne til anvendelsesstedet
d)  energilagring.
Senest den 31. januar 2021 forelægger Kommissionen, hvis det er relevant, på grundlag af resultaterne/analyserne forelægge Europa-Parlamentet og Rådet et lovgivningsforslag herom.”
Ændring 114
Forslag til direktiv
Bilag I – nr. 1 – litra a
Direktiv 2012/27/EU
Bilag IV – fodnote 3
a)  i bilag IV affattes fodnote 3 således: "(3) Finder anvendelse, når energibesparelser er opgjort i primærenergi ved hjælp af en bottom-up-tilgang baseret på det endelige energiforbrug. For besparelser i kWh elektricitet kan medlemsstaterne anvende en standardkoefficient2,0. Medlemsstaterne kan anvende en anden koefficient, hvis de kan begrunde den."
a)  i bilag IV affattes fodnote 3 således: "(3) Finder kun anvendelse med henblik på dette direktiv, og når energibesparelser er opgjort i primærenergi ved hjælp af en bottom-up-tilgang baseret på det endelige energiforbrug. For besparelser i kWh elektricitet anvender medlemsstaterne en koefficient, som fastsættes ved hjælp af en gennemsigtig metode, der er sammenlignelig medlemsstaterne imellem,baggrund af nationale forhold, som indvirker på primærenergiforbruget. Disse forhold skal være behørigt begrundet, kunne måles og verificeres og være baseret på objektive og ikkediskriminerende kriterier. For besparelser i kWh elektricitet kan medlemsstaterne anvende en standardkoefficient på 2,3 eller en anden koefficient, hvis de kan begrunde den. Medlemsstaterne skal i den forbindelse tage hensyn til energimikset i deres integrerede nationale energi- og klimaplaner, som skal meddeles Kommissionen i overensstemmelse med artikel [3] i forordning (EU) XX/20XX [forvaltning af energiunionen]. Denne standardkoefficient skal revideres hvert femte år på grundlag af faktiske registrerede data.
Ændring 87
Forslag til direktiv
Bilag I – nr. 1 – litra b
Direktiv 2012/27/EU
Bilag V – afsnit 2 – litra a
a)  besparelser skal påviseligt være supplerende til dem, som under alle omstændigheder ville have fundet sted uden de forpligtede, deltagende eller bemyndigede parters og/eller gennemførelsesmyndighedernes aktiviteter. Med henblik på at fastslå, hvilke besparelser der kan medregnes som supplerende, skal medlemsstaterne fastlægge et grundscenarie, som beskriver, hvordan energiforbruget ville udvikle sig, hvis det pågældende politiktiltag ikke gennemføres. Grundscenariet skal mindst afspejle følgende faktorer: tendenser med hensyn til energiforbrug, ændringer i forbrugernes adfærd, teknologiske fremskridt og ændringer som følge af andre foranstaltninger, der gennemføres nationalt og på EU-niveau
a)  besparelser skal påviseligt være supplerende til dem, som under alle omstændigheder ville have fundet sted uden de forpligtede, deltagende eller bemyndigede parters og/eller gennemførelsesmyndighedernes aktiviteter. Med henblik på at fastslå, hvilke besparelser der kan medregnes som supplerende, skal medlemsstaterne fastlægge et grundscenarie, som beskriver, hvordan energiforbruget ville udvikle sig, hvis det pågældende politiktiltag og de deraf følgende nye individuelle foranstaltninger ikke gennemføres. Grundscenariet skal mindst afspejle følgende faktorer: tendenser med hensyn til energiforbrug, ændringer i forbrugernes adfærd, teknologiske fremskridt og ændringer som følge af andre foranstaltninger, der gennemføres nationalt og på EU-niveau
Ændring 88
Forslag til direktiv
Bilag I – nr. 1 – litra b
Direktiv 2012/27/EU
Bilag V – afsnit 2 – litra b
b)  besparelser som følge af gennemførelse af obligatorisk EU-lovgivning opfattes som besparelser, der under alle omstændigheder ville have fundet sted uden de forpligtede, deltagende eller bemyndigede parters og/eller gennemførelsesmyndighedernes aktiviteter, og kan således ikke medregnes i henhold til artikel 7, stk. 1; dog undtages besparelser i forbindelse med renovering af eksisterende bygninger, forudsat at det kriterium for væsentlighed, der er omhandlet i punkt 3, litra h), er opfyldt
b)  besparelser som følge af gennemførelse af obligatorisk EU-lovgivning opfattes som besparelser, der under alle omstændigheder ville have fundet sted uden de forpligtede, deltagende eller bemyndigede parters og/eller gennemførelsesmyndighedernes aktiviteter, og kan således ikke medregnes i henhold til artikel 7, stk. 1; dog undtages besparelser i forbindelse med foranstaltninger, der fremmer renovering af eksisterende bygninger, forudsat at det kriterium for væsentlighed, der er omhandlet i punkt 3, litra h), er opfyldt
Ændring 89
Forslag til direktiv
Bilag I – nr. 1 – litra b
Direktiv 2012/27/EU
Bilag V – afsnit 2– litra h
h)  beregningen af energibesparelser skal tage hensyn til foranstaltningernes levetid. Dette kan gøres ved at optælle de besparelser, som hver individuel foranstaltning vil sikre mellem dens gennemførelsesdato og henholdsvis den 31. december 2020 eller den 31. december 2030 alt efter perioden. Alternativt kan medlemsstaterne anvende en anden metode, der skønnes at opnå mindst samme totale mængde besparelser. Ved anvendelse af andre metoder skal medlemsstaterne sikre, at den samlede mængde energibesparelser, der beregnes med disse andre metoder, ikke overstiger den mængde energibesparelser, der ville have været resultatet af beregningen, når man optæller de besparelser, som hver individuel foranstaltning vil sikre mellem dens gennemførelsesdato og den 31. december 2020 eller den 31. december 2030 alt efter perioden. Medlemsstaterne skal i deres integrerede nationale energi- og klimaplaner under forvaltningen af energiunionen i detaljer beskrive, hvilke andre metoder de har brugt, og hvilke foranstaltninger der er blevet truffet til at sikre, at de overholder dette bindende beregningskrav.
h)  beregningen af energibesparelser skal tage hensyn til foranstaltningernes levetid og den hastighed, hvormed sparevirkningen aftager med tiden. Denne beregning skal foretages ved at optælle de besparelser, som hver individuel foranstaltning vil sikre mellem dens gennemførelsesdato og henholdsvis den 31. december 2020 eller den 31. december 2030 alt efter perioden. Alternativt kan medlemsstaterne anvende en anden metode, der skønnes at opnå mindst samme totale mængde besparelser. Ved anvendelse af andre metoder skal medlemsstaterne sikre, at den samlede mængde energibesparelser, der beregnes med disse andre metoder, ikke overstiger den mængde energibesparelser, der ville have været resultatet af beregningen, når man optæller de besparelser, som hver individuel foranstaltning vil sikre mellem dens gennemførelsesdato og den 31. december 2020 eller den 31. december 2030 alt efter perioden. Medlemsstaterne skal i deres integrerede nationale energi- og klimaplaner under forordningen om forvaltningen af energiunionen i detaljer beskrive, hvilke andre metoder de har brugt, og hvilke foranstaltninger der er blevet truffet til at sikre, at de overholder dette bindende beregningskrav.
Ændring 90
Forslag til direktiv
Bilag I – nr. 1 – litra b
Direktiv 2012/27/EU
Bilag V – afsnit 3 – litra d
d)  den mængde energibesparelser, der kræves, eller som skal opnås ved hjælp af politiktiltaget, udtrykkes som enten endeligt energiforbrug eller primærenergiforbrug ved hjælp af konverteringsfaktorerne i bilag IV
d)  den mængde energibesparelser, der kræves, eller som skal opnås ved hjælp af politiktiltaget, udtrykkes som endeligt energiforbrug og primærenergiforbrug ved hjælp af konverteringsfaktorerne i bilag IV
Ændring 91
Forslag til direktiv
Bilag I – nr. 1 – litra b
Direktiv 2012/27/EU
Bilag V – afsnit 3 – underafsnit 2
Med hensyn til politiktiltag iværksat i henhold til artikel 7, stk. 2, litra e), kan medlemsstaterne vælge at bruge den beregningsmetode, der er fastlagt i direktiv 2010/31/EU, for så vidt som det er i overensstemmelse med kravene i dette direktivs artikel 7 og dette bilag.
udgår
Ændring 92
Forslag til direktiv
Bilag I – nr. 2 – litra b
Direktiv 2012/27/EU
Bilag VII a
Bilag VIIa
Bilag VIIa
Mindstekrav til fakturering og forbrugsoplysninger baseret på faktisk forbrug af varme, køling og varmt vand
Mindstekrav til fakturering og forbrugsoplysninger for varme, køling og varmt vand
1.  Fakturering baseret på faktisk forbrug
1.  Fakturering baseret på faktisk forbrug eller varmefordelingsmåleraflæsninger
For at give slutbrugerne mulighed for at styre deres eget energiforbrug skal faktureringen finde sted mindst en gang årligt på grundlag af det faktiske forbrug.
For at give slutbrugerne mulighed for at styre deres eget energiforbrug skal faktureringen finde sted mindst en gang årligt på grundlag af det faktiske forbrug eller varmefordelingsmåleraflæsninger.
2.  Mindstehyppigheden af fakturerings- og forbrugsoplysninger
2.  Mindstehyppigheden af fakturerings- og forbrugsoplysninger
Såfremt der er installeret fjernaflæselige målere eller fordelingsmålere, skal der, når der anmodes derom, eller slutkunderne har valgt at modtage elektroniske fakturaer, fra den [Please insert here … the entry into force] stilles fakturerings- eller forbrugsoplysninger til rådighed mindst hvert kvartal, og ellers skal dette ske to gange årligt.
Såfremt der er installeret fjernaflæselige målere eller varmefordelingsmålere, skal der, når der anmodes derom, eller slutkunderne har valgt at modtage elektroniske fakturaer, fra den [Indsæt venligst datoen for gennemførelse] meddeles fakturerings- eller forbrugsoplysninger baseret på faktisk forbrug eller varmefordelingsmåleraflæsninger til slutbrugerne mindst hvert kvartal, og ellers skal dette ske to gange årligt.
Fra den 1. januar 2022 skal fakturerings- eller forbrugsoplysninger stilles til rådighed mindst hver måned, hvis fjernaflæselige målere eller fordelingsmålere er blevet installeret. Opvarmning og køling kan undtages fra dette krav uden for sæsonen for opvarmning/køling.
Fra den 1. januar 2022 skal fakturerings- eller forbrugsoplysninger baseret på faktisk forbrug eller varmefordelingsmåleraflæsninger meddeles alle slutbrugere mindst hver måned, hvis fjernaflæselige målere eller varmefordelingsmålere er blevet installeret. De skal også gøres løbende tilgængelige via internettet og opdateres så ofte som det anvendte måleudstyr og de anvendte målesystemer tillader. Opvarmning og køling kan undtages fra dette krav uden for sæsonen for opvarmning/køling.
3.  Mindstekrav til oplysningerne i fakturaen baseret på faktisk forbrug
3.  Mindstekrav til oplysningerne i fakturaen
Medlemsstaterne sørger for, at slutbrugerne får klare og letforståelige oplysninger om følgende forhold i eller sammen med deres fakturaer:
Medlemsstaterne sørger for, at slutbrugerne får nøjagtige, klare og letforståelige oplysninger om følgende forhold i eller sammen med deres fakturaer, såfremt disse er baseret på faktisk forbrug eller varmefordelingsmåleraflæsninger:
a)  faktiske aktuelle priser og faktisk energiforbrug
a)  faktiske aktuelle priser og faktisk energiforbrug eller samlede varmeudgifter og varmefordelingsmåleraflæsninger
b)  oplysninger om brændselssammensætningen, herunder for slutbrugere, der forsynes via fjernvarme eller fjernkøling
b)  oplysninger om brændselssammensætningen og de hermed forbundne drivhusgasemissioner, herunder for slutbrugere, der forsynes via fjernvarme eller fjernkøling, og en redegørelse for de forskellige anvendte afgifter, gebyrer og takster
c)  sammenligning af slutkundernes aktuelle energiforbrug med forbruget i samme periode året før, i en grafisk fremstilling, klimakorrigeret for opvarmning og køling
c)  sammenligning af slutkundernes aktuelle energiforbrug med forbruget i samme periode året før, i en grafisk fremstilling, klimakorrigeret for opvarmning og køling
d)  kontaktoplysninger om slutkundeorganisationer, energimyndigheder eller lignende organer, herunder websteder, hvorfra der kan hentes oplysninger om, hvilke foranstaltninger til forbedring af energieffektiviteten der tilbydes, sammenlignende slutbrugerprofiler og objektive tekniske specifikationer for energiforbrugende udstyr.
d)  kontaktoplysninger om slutkundeorganisationer, energimyndigheder eller lignende organer, herunder websteder, hvorfra der kan hentes oplysninger om, hvilke foranstaltninger til forbedring af energieffektiviteten der tilbydes, sammenlignende slutbrugerprofiler og objektive tekniske specifikationer for energiforbrugende udstyr.
da)  oplysninger om relevante klageprocedurer, ombudsmandstjenester eller alternative tvistbilæggelsesmekanismer
Endvidere sørger medlemsstaterne for, at slutbrugerne får klare og letforståelige oplysninger om sammenligninger med en normeret, gennemsnitlig slutbruger eller referenceslutbruger i samme brugerkategori – i, sammen med eller som henvisninger i deres fakturaer.
db)  sammenligninger med en normeret, gennemsnitlig slutbruger eller referenceslutbruger i samme brugerkategori.
Fakturaer, der ikke er baseret på faktisk forbrug eller varmefordelingsmåleraflæsninger, skal indeholde en klar og letforståelig redegørelse for, hvordan det beløb, der er angivet på fakturaen, blev beregnet, og som minimum de oplysninger, der er nævnt i litra d) og da).
Ændring 93
Forslag til direktiv
Bilag I – nr. 2 a (nyt)
Direktiv 2012/27/EU
Bilag IX – del 1 – nr. 4– litra g
2a.  Bilag IX, del 1, fjerde afsnit, affattes således:
g)  Økonomisk analyse: opgørelse af virkninger
"g) Økonomisk analyse: opgørelse af virkninger
De økonomiske analyser skal omfatte alle relevante økonomiske virkninger.
De økonomiske analyser skal omfatte alle relevante økonomiske virkninger.
Medlemsstaterne kan vurdere og i beslutningstagningen tage hensyn til omkostninger og energibesparelser som følge af den øgede fleksibilitet i energiforsyningen og af en mere optimal drift af elnettene, herunder undgåede omkostninger og besparelser som følge af reducerede infrastrukturinvesteringer, i de analyserede scenarier.
Medlemsstaterne skal vurdere og i beslutningstagningen tage hensyn til omkostninger og energibesparelser som følge af den øgede fleksibilitet i energiforsyningen og af en mere optimal drift af elnettene, herunder undgåede omkostninger og besparelser som følge af reducerede infrastrukturinvesteringer, i de analyserede scenarier.
De omkostninger og fordele, der tages i betragtning, skal omfatte mindst følgende:
De omkostninger og fordele, der tages i betragtning, skal omfatte mindst følgende:
i)  Fordele
i)  Fordele
—  værdien af produktionen for forbrugeren (varme og elektricitet)
—  værdien af produktionen for forbrugeren (varme og elektricitet)
—  eksterne fordele såsom miljø- og sundhedsfordele i det omfang, det er muligt.
—  eksterne fordele såsom fordele med hensyn til miljø og drivhusgasemissioner samt sundhed og sikkerhed
—  indvirkning på arbejdsmarkedet, energisikkerheden og konkurrenceevnen
ii)  Omkostninger
ii)  Omkostninger
—  kapitalomkostninger ved anlæg og udstyr
—  kapitalomkostninger ved anlæg og udstyr
—  kapitalomkostninger ved de tilhørende energinet
—  kapitalomkostninger ved de tilhørende energinet
—  variable og faste driftsomkostninger
—  variable og faste driftsomkostninger
—  energiomkostninger
—  energiomkostninger
—  miljø- og sundhedsomkostninger i det omfang, det er muligt
—  miljø-, sundheds- og sikkerhedsomkostninger
—  omkostninger relateret til arbejdsmarked, energiforsyning og konkurrenceevne"
Ændring 94
Forslag til direktiv
Bilag – nr. 2 b (nyt)
Direktiv 2012/27/EU
Bilag XII – afsnit 1 – litra a
2b.  Bilag XII, litra a), første afsnit, affattes således:
"a) udarbejde og offentliggøre deres standardregler for, hvem der skal bære og dele omkostningerne ved tekniske tilpasninger som f.eks. nettilslutninger og netforstærkninger, forbedret netdrift og regler for ikkediskriminerende gennemførelse af de netregler, der er nødvendige for at integrere nye producenter, der leverer elektricitet fra højeffektiv kraftvarmeproduktion, i det sammenkoblede elforsyningsnet.
"a) udarbejde og offentliggøre deres standardregler for, hvem der skal bære og dele omkostningerne ved tekniske tilpasninger som f.eks. nettilslutninger, netforstærkninger og indførelse af nye net, forbedret netdrift og regler for ikkediskriminerende gennemførelse af de netregler, der er nødvendige for at integrere nye producenter, der leverer elektricitet fra højeffektiv kraftvarmeproduktion og andre spredte kilder, i det sammenkoblede elforsyningsnet."

(1) Sagen blev henvist til fornyet behandling i det kompetente udvalg med henblik på interinstitutionelle forhandlinger, jf. forretningsordenens artikel 59, stk. 4, fjerde afsnit (A8-0391/2017).


Forvaltning af energiunionen ***I
PDF 999kWORD 181k
Europa-Parlamentets ændringer af 17. januar 2018 om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om forvaltning af energiunionen, om ændring af direktiv 94/22/EF, direktiv 98/70/EF, direktiv 2009/31/EF, forordning (EF) nr. 663/2009, forordning (EF) nr. 715/2009, direktiv 2009/73/EF, Rådets direktiv 2009/119/EF, direktiv 2010/31/EU, direktiv 2012/27/EU, direktiv 2013/30/EU og Rådets direktiv (EU) 2015/652 og om ophævelse af forordning (EU) nr. 525/2013 (COM(2016)0759 – C8-0497/2016 – 2016/0375(COD))(1)
P8_TA(2018)0011A8-0402/2017

(Almindelig lovgivningsprocedure: førstebehandling)

Kommissionens forslag   Ændring
Ændring 1
Forslag til forordning
Betragtning 1
(1)  Denne forordning fastlægger det nødvendige lovgivningsmæssige grundlag for en pålidelig og gennemsigtig forvaltning, der sikrer opfyldelsen af målsætningerne og de specifikke mål for energiunionen gennem indbyrdes supplerende, sammenhængende og ambitiøse tiltag fra Unionens og dens medlemsstaters side, samtidig med at Unionens principper om bedre regulering fremmes.
(1)  Denne forordning fastlægger det nødvendige lovgivningsmæssige grundlag for en pålidelig, inklusiv, omkostningseffektiv, gennemsigtig og forudsigelig forvaltning, der sikrer opfyldelsen af målsætningerne for 2030 og de langsigtede målsætninger og specifikke mål for energiunionen i overensstemmelse med Parisaftalen fra 2015 om klimaændringer efter den 21. partskonference under De Forenede Nationers rammekonvention om klimaændringer ("Parisaftalen") gennem indbyrdes supplerende, sammenhængende og ambitiøse tiltag fra Unionens og dens medlemsstaters side, samtidig med at den administrative kompleksitet begrænses.
Ændring 3
Forslag til forordning
Betragtning 3
(3)   Målet for en modstandsdygtig energiunion med en ambitiøs klimapolitik er at give Unionens forbrugere – husholdninger såvel som virksomheder – sikker, bæredygtig, konkurrencedygtig og billig energi, hvilket kræver en grundlæggende omlægning af energisystemet i Europa. Dette mål kan kun nås gennem en koordineret indsats, der kombinerer lovgivningsmæssige og ikkelovgivningsmæssige tiltag på EU-plan og nationalt plan.
(3)  Målet for en modstandsdygtig energiunion med en ambitiøs klimapolitik er at give Unionens forbrugere – husholdninger såvel som virksomheder – sikker, bæredygtig, konkurrencedygtig og billig energi og at fremme forskning og innovation ved at tiltrække investeringer, hvilket kræver en grundlæggende omlægning af energisystemet i Europa. Dette mål kan kun nås gennem en koordineret indsats, der kombinerer lovgivningsmæssige og ikkelovgivningsmæssige tiltag på EU-plan, og på makroregionalt, regionalt, nationalt og lokalt plan.
Ændring 4
Forslag til forordning
Betragtning 3 a (ny)
(3a)  En fuldt funktionsdygtig og modstandsdygtig energiunion vil gøre Unionen til en førende region for innovation, investeringer, vækst samt social og økonomisk udvikling og vil dermed være et godt eksempel på, hvordan forfølgelsen af ​​høje ambitioner med hensyn til modvirkning af klimaændringer flettes sammen med foranstaltninger til fremme af innovation, investeringer og vækst.
Ændring 5
Forslag til forordning
Betragtning 4
(4)  Kommissionens forslag er udarbejdet sideløbende med og vedtages sammen med en række sektorspecifikke energipolitiske initiativer, navnlig vedrørende vedvarende energi, energieffektivitet og udformning af energimarkedet. Disse initiativer udgør en pakke, hvis overordnede temaer er "energieffektivitet først", "Unionen som global leder inden for vedvarende energi" og "fair betingelser for energiforbrugerne".
(4)  Kommissionens forslag er udarbejdet sideløbende med og vedtages sammen med en række sektorspecifikke energipolitiske initiativer, navnlig vedrørende vedvarende energi, energieffektivitet (herunder bygningers energimæssige ydeevne) og udformning af energimarkedet. Disse initiativer udgør en pakke, hvis overordnede temaer er "energieffektivitet først", "Unionen som global leder inden for vedvarende energi" og "fair betingelser for energiforbrugerne", hvilket også omfatter at gøre noget ved energifattigdom og fremme fair konkurrence på det indre marked.
Ændring 6
Forslag til forordning
Betragtning 5
(5)  Det Europæiske Råd nåede den 24. oktober 2014 til enighed om 2030-rammen for Unionens klima- og energipolitik, der er baseret på fire centrale mål: en reduktion af drivhusgasemissionerne for hele økonomien på mindst 40 %, en forbedring af energieffektiviteten på mindst 27 %, idet der tilstræbes et niveau på 30 %, en forøgelse af andelen af vedvarende energi, der forbruges i Unionen, til mindst 27 % samt et mål for graden af sammenkobling af elnettet på mindst 15 %. Det Europæiske Råd bestemte, at målet for vedvarende energi er bindende på EU-plan, og at det vil blive opfyldt gennem medlemsstaternes bidrag, der baseres på behovet for i fællesskab at nå EU-målet.
(5)  Det Europæiske Råd foreslog den 24. oktober 2014 en 2030-ramme for Unionens klima- og energipolitik, der er baseret på fire centrale mål: en reduktion af drivhusgasemissionerne for hele økonomien på mindst 40 %, en forbedring af energieffektiviteten på mindst 27 %, idet der tilstræbes et niveau på 30 %, en forøgelse af andelen af vedvarende energi, der forbruges i Unionen, til mindst 27 % samt et mål for graden af sammenkobling af elnettet på mindst 15 %. Det Europæiske Råd bestemte, at målet for vedvarende energi er bindende på EU-plan, og at det vil blive opfyldt gennem medlemsstaternes bidrag, der baseres på behovet for i fællesskab at nå EU-målet. Denne forordning afspejler imidlertid de mål, der er aftalt i sektorlovgivningen.
Ændring 7
Forslag til forordning
Betragtning 5 a (ny)
(5a)  Det Europæiske Råd nåede den 24. oktober 2014 til enighed om, at Kommissionen, der støttes af medlemsstaterne, vil træffe hasteforanstaltninger med henblik på at sikre opnåelsen af et minimumsmål på 10 % for eksisterende elsammenkoblinger hurtigst muligt og senest i 2020, i det mindste for medlemsstater, der endnu ikke har opnået et minimumsniveau af integration på det indre energimarked.
Ændring 8
Forslag til forordning
Betragtning 6 a (ny)
(6a)  Med Parisaftalen steg det globale ambitionsniveau betragteligt for afbødning af klimaændringer, hvor underskriverne forpligtede sig til at "holde stigningen i den globale gennemsnitstemperatur et godt stykke under 2°C over det førindustrielle niveau og fortsætte bestræbelserne på at begrænse temperaturstigningen til 1,5 °C over det førindustrielle niveau". Unionen er nødt til at forberede sig på langt mere omfattende og hurtigere nedbringelser af emissioner end tidligere planlagt. Samtidig er sådanne reduktioner mulige til en lavere pris end hidtil antaget som følge af den hastige udvikling og udbredelse af teknologier til vedvarende energi.
Ændring 9
Forslag til forordning
Betragtning 6 b (ny)
(6b)  I overensstemmelse med Parisaftalens mål om at nå en balance mellem menneskeskabte emissioner fra forskellige kilder og optag af drivhusgasser gennem dræn i anden halvdel af det 21. århundrede bør Unionen sigte mod på et retfærdigt grundlag at opnå CO2-neutralitet på nationalt niveau senest i 2050, efterfulgt af en periode med negative emissioner.
Ændring 10
Forslag til forordning
Betragtning 6 c (ny)
(6c)  For klimasystemet er det de kumulative samlede menneskeskabte emissioner over tid, som er relevante for den samlede koncentration af drivhusgasser i atmosfæren. For at være i overensstemmelse med forpligtelserne i Parisaftalen er det nødvendigt at analysere, hvilket globalt kulstofbudget er foreneligt med at fortsætte bestræbelserne på at begrænse temperaturstigningen til 1,5 °C over det førindustrielle niveau, og fastsætte en rimelig EU-andel af det resterende globale kulstofbudget i Unionen. Langsigtede klima- og energistrategier bør være i overensstemmelse med det kulstofbudget.
Ændring 11
Forslag til forordning
Betragtning 6 d (ny)
(6d)  Unionen og medlemsstaterne bør løbende overvåge klima- og energimålene og om nødvendigt revidere målene i opadgående retning for at afspejle flere på hinanden følgende revisioner, der er udført inden for rammerne af UNFCCC-processen, og for at afspejle den seneste videnskabelige dokumentation om klimaændringernes tempo og indvirkninger.
Ændring 12
Forslag til forordning
Betragtning 6 e (ny)
(6e)  Unionen lovede ganske vist at levere de langt mest ambitiøse nedskæringer i drivhusgasemissioner inden 2030, man den kan ikke bekæmpe truslen fra klimaændringerne alene. Kommissionen og medlemsstaterne bør benytte enhver lejlighed til at overtale især de lande, der drager fordel af international handel med Unionen, til at påtage sig en forholdsmæssig andel af det globale ansvar og hæve deres ambitionsniveau til Unionens niveau.
Ændring 13
Forslag til forordning
Betragtning 7
(7)  Det Europæiske Råd konkluderede også den 24. oktober 201414, at der bør udvikles et pålideligt og gennemsigtigt forvaltningssystem uden unødige administrative byrder for at bidrage til at sikre, at EU når sine energipolitiske mål, med den nødvendige fleksibilitet for medlemsstaterne og med fuld respekt for deres ret til at fastsætte deres energimiks. Det understregede, at et sådant forvaltningssystem bør udvikles på grundlag af de eksisterende byggesten såsom nationale klimaprogrammer og nationale planer for vedvarende energi og energieffektivitet samt behovet for at strømline og sammenføre separate planlægnings- og rapporteringselementer. Det besluttede også at styrke forbrugernes rolle og rettigheder og gennemsigtigheden og forudsigeligheden for investorer, bl.a. ved systematisk at overvåge nøgleindikatorer for et prismæssigt overkommeligt, sikkert, konkurrencedygtigt, trygt og bæredygtigt energisystem, og at lette koordineringen af de nationale energipolitikker og fremme regionalt samarbejde medlemsstaterne imellem.
(7)  Det Europæiske Råd konkluderede også den 24. oktober 201414, at der bør udvikles et pålideligt og gennemsigtigt forvaltningssystem uden unødige administrative byrder og med tilstrækkelig fleksibilitet for medlemsstaterne for at bidrage til at sikre, at Unionen når sine energipolitiske mål, med fuld respekt for medlemsstaternes ret til at fastsætte deres energimiks. Det understregede, at et sådant forvaltningssystem bør udvikles på grundlag af de eksisterende byggesten såsom nationale klimaprogrammer og nationale planer for vedvarende energi og energieffektivitet samt behovet for at strømline og sammenføre separate planlægnings- og rapporteringselementer. Det besluttede også at styrke forbrugernes rolle og rettigheder og gennemsigtigheden og forudsigeligheden for investorer, bl.a. ved systematisk at overvåge nøgleindikatorer for et prismæssigt overkommeligt, sikkert, konkurrencedygtigt, trygt og bæredygtigt energisystem, og at lette koordineringen af de nationale klima- og energipolitikker og fremme regionalt samarbejde medlemsstaterne imellem.
__________________
__________________
14 Det Europæiske Råds konklusioner af 23.-24. oktober 2014 (EUCO 169/14).
14 Det Europæiske Råds konklusioner af 23.-24. oktober 2014 (EUCO 169/14).
Ændring 14
Forslag til forordning
Betragtning 10
(10)  Rådet anerkendte i sine konklusioner af 26. november 201516, at forvaltningssystemet for energiunionen vil være et væsentligt redskab til en effektiv opbygning af energiunionen og opnåelsen af målene med den. Det understregede, at forvaltningssystemet bør bygge på principperne om integration af strategisk planlægning og rapportering om gennemførelsen af klima- og energipolitikkerne samt koordinering mellem de aktører, der er ansvarlige for klima- og energipolitikken på EU-plan og på regionalt og nationalt plan. Det understregede også, at forvaltningssystemet bør sikre, at de aftalte energi- og klimamål for 2030 nås, og at EU's samlede fremskridt henimod opfyldelsen af de politiske mål inden for de fem dimensioner af energiunionen overvåges.
(10)  Rådet anerkendte i sine konklusioner af 26. november 201516, at forvaltningssystemet for energiunionen vil være et væsentligt redskab til en effektiv opbygning af energiunionen og opnåelsen af målene med den. Det understregede, at forvaltningssystemet bør bygge på principperne om integration af strategisk planlægning og rapportering om gennemførelsen af klima- og energipolitikkerne samt koordinering mellem de aktører, der er ansvarlige for klima- og energipolitikken på EU-plan og på regionalt og nationalt plan. Det understregede også, at forvaltningssystemet bør sikre, at de aftalte energi- og klimamål for 2030 nås, og at forvaltningssystemet vil overvåge hver enkelt medlemsstats og Unionens samlede fremskridt henimod opfyldelsen af specifikke mål og målsætninger inden for de fem dimensioner af energiunionen.
__________________
__________________
16 Rådets konklusioner af 26. november 2015 (14632/15).
16 Rådets konklusioner af 26. november 2015 (14632/15).
Ændring 15
Forslag til forordning
Betragtning 12
(12)  Derfor bør det vigtigste mål for forvaltningen af energiunionen være at gøre det muligt at nå målsætningerne for energiunionen og navnlig målene i 2030-rammen for klima- og energipolitikken. Denne forordning er derfor forbundet med sektorspecifik lovgivning til gennemførelse af 2030-målene for energi og klima. Medlemsstaterne har brug for fleksibilitet, så de kan vælge de politikker, der passer bedst til deres nationale energimiks og præferencer, men denne fleksibilitet bør kunne forenes med en yderligere markedsintegration, øget konkurrence, opfyldelse af klima- og energimålene og en gradvis overgang til en lavemissionsøkonomi.
(12)  Derfor bør det vigtigste mål for forvaltningen af energiunionen være at gøre det muligt at nå målsætningerne for energiunionen og navnlig målene i 2030-rammen for klima- og energipolitikken inden for området nedbringelse af drivhusgasemissioner, vedvarende energikilder og energieffektivitet. Denne forordning er derfor forbundet med sektorspecifik lovgivning til gennemførelse af 2030-målene for energi og klima. Medlemsstaterne har brug for fleksibilitet, så de kan vælge de politikker, der passer bedst til deres nationale energimiks og præferencer, men denne fleksibilitet bør kunne forenes med en yderligere markedsintegration, øget konkurrence, opfyldelse af klima- og energimålene og en gradvis overgang til en bæredygtig lavemissionsøkonomi baseret på et energisystem, der er yderst energieffektivt og baseret på vedvarende energi. Der bør indføres en obligatorisk model for langsigtede klima- og energistrategier for at sikre, at de er af høj kvalitet og kan sammenlignes.
Ændring 16
Forslag til forordning
Betragtning 13
(13)  Overgangen til en lavemissionsøkonomi kræver en ændret investeringsadfærd og incitamenter over hele det politiske spektrum. Reduktion af drivhusgasemissionerne kræver øget effektivitet og innovation i den europæiske økonomi; en sådan reduktion burde navnlig også føre til en forbedring af luftkvaliteten.
(13)  En socialt acceptabel overgang til en bæredygtig lavemissionsøkonomi kræver en væsentligt ændret investeringsadfærd, navnlig for så vidt angår offentlige og private investeringer, og incitamenter over hele det politiske spektrum, samt regionale markedsreformer. Reduktion af drivhusgasemissionerne kræver øget effektivitet og innovation i den europæiske økonomi; en sådan reduktion burde navnlig også skabe bæredygtige job og føre til en forbedring af luftkvaliteten.
Ændring 17
Forslag til forordning
Betragtning 13 a (ny)
(13a)  Unionen og medlemsstaterne bør træffe konkrete foranstaltninger, hvorved subsidier til energi forbydes, i det mindste til fossile brændstoffer, for at leve op til de internationale forpligtelser inden for rammerne af G7 og G20 og i Parisaftalen.
Ændring 18
Forslag til forordning
Betragtning 14
(14)  Da drivhusgasser og luftforurenende stoffer i vid udstrækning stammer fra de samme kilder, kan en politik, der har til formål at nedbringe drivhusgasser, samtidig have fordele for luftkvaliteten, som vil kunne opveje alle eller nogle af de umiddelbare omkostninger ved modvirkning af drivhusgasemissioner. Eftersom data, der indberettes i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2001/81/EF18, er vigtige for udarbejdelsen af opgørelsen over drivhusgasser og de nationale planer, bør det anerkendes, at der skal være sammenhæng mellem data, der indsamles og indberettes i forbindelse med henholdsvis det nævnte direktiv og opgørelsen over drivhusgasser.
(14)  Da drivhusgasser og luftforurenende stoffer i vid udstrækning stammer fra de samme kilder, kan en politik, der har til formål at nedbringe drivhusgasser, samtidig have fordele for den offentlig sundhed og luftkvaliteten, især i byområder, som vil kunne opveje alle de umiddelbare omkostninger ved modvirkning af drivhusgasemissioner. Eftersom data, der indberettes i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2001/81/EF18, er vigtige for udarbejdelsen af opgørelsen over drivhusgasser og de nationale planer, bør det anerkendes, at der skal være sammenhæng mellem data, der indsamles og indberettes i forbindelse med henholdsvis det nævnte direktiv og opgørelsen over drivhusgasser.
__________________
__________________
18 Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2001/81/EF om nationale emissionslofter for visse luftforurenende stoffer (EFT L 309 af 27.11.2001, s. 22).
18 Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2001/81/EF om nationale emissionslofter for visse luftforurenende stoffer (EFT L 309 af 27.11.2001, s. 22).
Ændring 19
Forslag til forordning
Betragtning 16
(16)  I overensstemmelse med Kommissionens stærke engagement i bedre regulering bør forvaltningen af energiunionen medføre, at den administrative byrde for medlemsstaterne, Kommissionen og Unionens andre institutioner nedbringes betydeligt, og den bør medvirke til at sikre, at politikkerne og foranstaltningerne på EU-plan og nationalt plan er sammenhængende og tilstrækkelige til at opfylde målet om omstilling af energisystemet til en lavemissionsøkonomi.
(16)  I overensstemmelse med Kommissionens stærke engagement i bedre regulering og i overensstemmelse med en politik for forskning, innovation og investeringer bør forvaltningen af energiunionen medføre, at den administrative kompleksitet for medlemsstaterne og relevante aktører, Kommissionen og Unionens andre institutioner nedbringes betydeligt, og den bør medvirke til at sikre, at politikkerne og foranstaltningerne på EU-plan og makroregionalt, regionalt, nationalt og lokalt plan er sammenhængende og tilstrækkelige til at opfylde målet om omstilling af energisystemet til en bæredygtig lavemissionsøkonomi.
Ændring 20
Forslag til forordning
Betragtning 17
(17)  Energiunionens målsætninger bør opfyldes ved hjælp af en kombination af EU-initiativer og sammenhængende nationale politikker, der fastlægges i integrerede nationale energi- og klimaplaner. Den sektorspecifikke EU-lovgivning på energi- og klimaområdet indeholder krav om planlægning, der har været nyttige redskaber til at skabe forandring på nationalt plan. Disse krav er imidlertid indført på forskellige tidspunkter, hvilket har ført til overlapning og til, at der ikke er gjort nok for at skabe synergi og samspil mellem forskellige politikområder. Den nuværende særskilte planlægning, rapportering og overvågning på klima- og energiområdet bør derfor så vidt muligt strømlines og integreres.
(17)  Energiunionens mål og målsætninger bør opfyldes ved hjælp af en kombination af EU-initiativer og sammenhængende nationale politikker, der fastlægges i integrerede nationale energi- og klimaplaner. Den sektorspecifikke EU-lovgivning på energi- og klimaområdet indeholder krav om planlægning, der har været nyttige redskaber til at skabe forandring på nationalt plan. Disse krav er imidlertid indført på forskellige tidspunkter, hvilket har ført til overlapning og til, at der ikke er gjort nok for at skabe synergi og samspil mellem forskellige politikområder, hvilket er til skade for omkostningseffektiviteten. Den nuværende særskilte planlægning, rapportering og overvågning på klima- og energiområdet bør, hvor det er relevant, strømlines og integreres.
Ændring 21
Forslag til forordning
Betragtning 17 a (ny)
(17a)  Det er nødvendigt med en vurdering af samspillet mellem eksisterende og planlagte politikker og foranstaltninger med det formål at opnå dekarbonisering, og medlemsstaterne bør udarbejde en kvantitativ og kvalitativ evaluering.
Ændring 22
Forslag til forordning
Betragtning 17 b (ny)
(17b)  Medlemsstaterne bør sikre politisk sammenhæng mellem deres nationale energi- og klimaplaner og deres langsigtede lavemissionsstrategier med FN's 2030-dagsorden for bæredygtig udvikling.
Ændring 23
Forslag til forordning
Betragtning 18
(18)  De integrerede nationale energi- og klimaplaner bør dække tiårige perioder og give et overblik over det aktuelle energisystem og den politiske situation. De bør fastsætte nationale mål for hver af de fem nøgledimensioner af energiunionen samt tilsvarende politikker og foranstaltninger for at opfylde disse mål, og de bør være baseret på et analytisk grundlag. De nationale planer for den første periode fra 2021 til 2030 bør navnlig lægge vægt på 2030-målene for reduktion af drivhusgasemissionerne, vedvarende energi, energieffektivitet og sammenkobling af elnettet. Medlemsstaterne bør tilstræbe at sikre, at de nationale planer er i overensstemmelse med og bidrager til at nå målene for bæredygtig udvikling.
(18)  De integrerede nationale energi- og klimaplaner bør dække tiårige perioder og give et overblik over det aktuelle energisystem og den politiske situation. De bør fastsætte nationale mål eller målsætninger for hver af de fem nøgledimensioner af energiunionen samt tilsvarende politikker og foranstaltninger for at opfylde disse mål, og de bør være baseret på et analytisk grundlag. De nationale planer for den første periode fra 2021 til 2030 bør navnlig lægge vægt på 2030-målene for reduktion af drivhusgasemissionerne, vedvarende energi, energieffektivitet og sammenkobling af elnettet. Medlemsstaterne bør tilstræbe at sikre, at de nationale planer er i overensstemmelse med og bidrager til at nå målene for bæredygtig udvikling.
Ændring 24
Forslag til forordning
Betragtning 18 a (ny)
(18a)   Ved udarbejdelsen af deres integrerede nationale energi- og klimaplan bør medlemsstaterne vurdere, hvor mange husstande der lider under energifattigdom, og derved tage de nødvendige nationale energitjenester i betragtning, som er påkrævede for at sikre en basal levestandard i den relevante nationale kontekst, og som disse husstande måske ikke har råd til som følge af en kombination af lav indkomst, høje energiudgifter og ringe energieffektivitet i deres hjem. Medlemsstaterne bør beskrive eksisterende og planlagte politikker og foranstaltninger rettet mod energifattigdom og, hvor det er nødvendigt, opstille et nationalt mål for reduktion af antallet af husstande, der befinder sig i energifattigdom. Kommissionen bør vedtage en fælles metode, ved hjælp af hvilken medlemsstaterne skal definere energifattigdom, og hver medlemsstat bør definere husstande, der lider under energifattigdom, i overensstemmelse med deres specifikke nationale forhold.
Ændring 25
Forslag til forordning
Betragtning 18 b (ny)
(18b)  Medlemsstaterne bør sikre, at EU-midler fra den flerårige finansielle ramme for 2014-2020 indgår i deres integrerede nationale energi- og klimaplaner. De nationale tildelinger fra den flerårige finansielle ramme efter 2020 bør bidrage aktivt til opfyldelsen af energiunionens mål og målsætninger, navnlig i sektorer med nedbringelse af drivhusgasemissionerne, herunder optag gennem dræn, vedvarende energi og energieffektivitet. Med det for øje bør programmeringsprocessen på nationalt og lokalt plan for den flerårige finansielle ramme efter 2020 finde sted sammen med en vurdering i Kommissionens regi af integrerede nationale energi- og klimaplaner med henblik på at afspejle et højt ambitionsniveau, navnlig i lyset af de langsigtede mål i Parisaftalen om klimaændringer og målene for bæredygtig udvikling.
Ændring 26
Forslag til forordning
Betragtning 19 a (ny)
(19a)  Medlemsstaterne bør oprette en permanent platform for energidialog på flere niveauer, der samler lokale myndigheder, civilsamfundsorganisationer, erhvervslivet, investorer og alle andre relevante aktører for at drøfte de forskellige muligheder for energi- og klimapolitikker. Integrerede nationale energi- og klimaplaner såvel som langsigtede klima- og energistrategier bør drøftes inden for rammerne af denne platform.
Ændring 27
Forslag til forordning
Betragtning 20
(20)  Gennemførelsen af politikker og foranstaltninger på energi- og klimaområdet indvirker på miljøet. Medlemsstaterne bør derfor sikre, at offentligheden i en tidlig fase får reel mulighed for at deltage i og blive hørt om udarbejdelsen af de integrerede nationale energi- og klimaplaner i overensstemmelse, hvor det er relevant, med Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2001/42/EF24 og UNECE-konventionen (De Forenede Nationers Økonomiske Kommission for Europa) om adgang til oplysninger, offentlig deltagelse i beslutningsprocesser samt adgang til klage og domstolsprøvelse på miljøområdet af 25. juni 1998 ("Århuskonventionen"). Medlemsstaterne bør også sikre, at arbejdsmarkedets parter inddrages i udarbejdelsen af de integrerede nationale energi- og klimaplaner.
(20)  Gennemførelsen af politikker og foranstaltninger på energi- og klimaområdet indvirker på miljøet. Medlemsstaterne bør derfor sikre, at offentligheden i en tidlig fase får reel mulighed for at deltage aktivt i og blive hørt om udarbejdelsen af de integrerede nationale energi- og klimaplaner og de langsigtede klima- og energistrategier i overensstemmelse, hvor det er relevant, med Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2001/42/EF24 og UNECE-konventionen (De Forenede Nationers Økonomiske Kommission for Europa) om adgang til oplysninger, offentlig deltagelse i beslutningsprocesser samt adgang til klage og domstolsprøvelse på miljøområdet af 25. juni 1998 ("Århuskonventionen"). Medlemsstaterne bør også sikre, at arbejdsmarkedets parter, lokale myndigheder og alle relevante aktører inddrages fra de tidlige faser af planlægnings- og rapporteringsprocesserne og i udarbejdelsen af de integrerede nationale energi- og klimaplaner og de langsigtede strategier.
__________________
__________________
24 Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2001/42/EF af 27. juni 2001 om vurdering af bestemte planers og programmers indvirkning på miljøet, EFT L 197 af 21.7.2001, s. 30.
24 Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2001/42/EF af 27. juni 2001 om vurdering af bestemte planers og programmers indvirkning på miljøet (EFT L 197 af 21.7.2001, s. 30).
Ændring 28
Forslag til forordning
Betragtning 21
(21)  Regionalt samarbejde er nøglen til at sikre, at målene for energiunionen nås i praksis. Medlemsstaterne bør have mulighed for at udtale sig om andre medlemsstaters planer, før de færdiggøres, så uoverensstemmelser og potentielle negative virkninger for andre medlemsstater undgås, og det sikres, at de fælles mål opfyldes i fællesskab. Det er afgørende, at der samarbejdes på regionalt plan om udarbejdelsen og færdiggørelsen af nationale planer og om den efterfølgende gennemførelse af planerne for at øge foranstaltningernes virkning og effektivitet og fremme markedsintegration og energisikkerhed.
(21)  Makroregionalt og regionalt samarbejde er nødvendigt for, at medlemsstaterne i fællesskab kan gennemføre visse politikker og foranstaltninger, der bidrager til at nå fælles mål og målsætninger på en omkostningseffektiv måde. Kommissionen bør lette et sådant samarbejde mellem medlemsstaterne. Medlemsstaterne bør også have mulighed for at udtale sig om andre medlemsstaters planer, før de færdiggøres, så uoverensstemmelser og potentielle negative virkninger for andre medlemsstater undgås, og det sikres, at de fælles mål opfyldes i fællesskab. Det er afgørende, at der samarbejdes på makroregionalt og regionalt plan om udarbejdelsen og færdiggørelsen af nationale planer og om den efterfølgende gennemførelse af planerne for at øge foranstaltningernes virkning og effektivitet og fremme markedsintegration og energisikkerhed.
Ændring 30
Forslag til forordning
Betragtning 22
(22)  De nationale planer bør være stabile og sikre gennemsigtighed og forudsigelighed i de nationale politikker og foranstaltninger, så der skabes sikkerhed for investorerne. Planerne bør dog kunne ajourføres én gang i løbet af den tiårige periode, de dækker, så medlemsstaterne har mulighed for at tilpasse dem til væsentlige ændrede omstændigheder. De planer, der dækker perioden fra 2021 til 2030, bør medlemsstaterne have mulighed for at ajourføre senest den 1. januar 2024. Målsætninger, specifikke mål og bidrag bør kun ændres for at afspejle et øget generelt ambitionsniveau, navnlig hvad angår 2030-målene for energi og klima. Som led i ajourføringen bør medlemsstaterne bestræbe sig på at modvirke de negative miljøvirkninger, der afdækkes i forbindelse med den integrerede rapportering.
(22)  De nationale planer bør være stabile og sikre gennemsigtighed og forudsigelighed i de nationale politikker og foranstaltninger, så der skabes sikkerhed for investeringer. Regelmæssig indsendelse af de nationale planer over rullende perioder på ti år gør, at medlemsstaterne har mulighed for at tilpasse dem til væsentlige ændrede omstændigheder. Målsætninger og specifikke mål bør kun ændres for at afspejle et øget generelt ambitionsniveau, navnlig hvad angår målene for energi og klima. Som led i disse planer bør medlemsstaterne bestræbe sig på at modvirke de negative miljøvirkninger, der afdækkes i forbindelse med den integrerede rapportering.
Ændring 31
Forslag til forordning
Betragtning 23
(23)  Stabile langsigtede lavemissionsstrategier er afgørende for at bidrage til økonomisk omstilling, beskæftigelse og vækst samt opfyldelsen af mere overordnede mål om bæredygtig udvikling såvel som for at nå Parisaftalens langsigtede mål på en retfærdig og omkostningseffektiv måde. Desuden opfordres parterne i Parisaftalen til inden 2020 at fremlægge deres langsigtede lavemissionsudviklingsstrategier for perioden frem til midten af dette århundrede.
(23)  Stabile langsigtede klima- og energistrategier er afgørende for at bidrage til økonomisk omstilling, beskæftigelse og vækst samt opfyldelsen af mere overordnede mål om bæredygtig udvikling såvel som for at nå Parisaftalens langsigtede mål på en retfærdig og omkostningseffektiv måde. Desuden opfordres parterne i Parisaftalen til inden 2020 at fremlægge deres langsigtede lavemissionsudviklingsstrategier for perioden frem til midten af dette århundrede.
Ændring 32
Forslag til forordning
Betragtning 23 a (ny)
(23a)  Medlemsstaterne bør udvikle langsigtede klima- og energistrategier for 2050 og derefter, hvor de udpeger de nødvendige forandringer i forskellige sektorer, som er nødvendige for omstillingen til vedvarende energisystemer og opnåelsen af de mål, der er fastsat i Parisaftalen. Strategierne bør være i overensstemmelse med Unionens rimelige andel af det resterende globale kulstofbudget, og de bør udarbejdes på en åben og gennemsigtig måde og med fuld inddragelse af relevante aktører. De integrerede nationale energi- og klimaplaner bør baseres på de langsigtede klima- og energistrategier og være i overensstemmelse med dem.
Ændring 33
Forslag til forordning
Betragtning 23 b (ny)
(23b)  Sektoren med arealanvendelse, ændringer i arealanvendelse og skovbrug (LULUCF-sektoren) er meget udsat og meget sårbar over for klimaændringer. Samtidig har sektoren et enormt potentiale til at tilvejebringe langsigtede klimafordele og bidrage væsentligt til opfyldelsen af Unionens og de internationale langsigtede klimamål. Den kan bidrage til afbødning af klimaændringerne på flere forskellige måder, navnlig ved at reducere emissioner, bevare og forbedre dræn og kulstoflagre og levere biomaterialer, der kan erstatte fossile eller kulstofintensive materialer. For at foranstaltninger, der navnlig sigter mod at øge kulstofbindingen, kan være effektive, er den bæredygtige ressourceforvaltning af kulstofpuljer og deres langsigtede stabilitet og tilpasningsevne af afgørende betydning. Langsigtede strategier er væsentlige for at muliggøre bæredygtige investeringer på lang sigt.
Ændring 34
Forslag til forordning
Betragtning 23 c (ny)
(23c)  I forbindelse med udviklingen af yderligere sammenkoblinger er det vigtigt at foretage en fuldstændig vurdering af omkostningerne og fordelene derved, herunder af samtlige tekniske, socioøkonomiske og miljømæssige virkninger, som krævet i TEN-E-forordningen, og at tage hensyn til de positive eksterne virkninger af sammenkoblinger såsom integration af vedvarende energi, forsyningssikkerhed og den øgede konkurrence på det indre marked.
Ændring 35
Forslag til forordning
Betragtning 24
(24)  Ligesom det er tilfældet i forbindelse med planlægning, fastsætter den sektorspecifikke EU-lovgivning på energi- og klimaområdet krav om rapportering, hvoraf mange har været nyttige redskaber til at skabe forandring på nationalt niveau; disse krav er imidlertid blevet indført på forskellige tidspunkter, hvilket har ført til overlapning og til, at der ikke er gjort nok for at skabe synergi og samspil mellem forskellige politikområder som f.eks. modvirkning af drivhusgasemissioner, vedvarende energi, energieffektivitet og markedsintegration. For at skabe den rette balance mellem behovet for at sikre en passende opfølgning af gennemførelsen af de nationale planer og behovet for at nedbringe den administrative byrde bør medlemsstaterne hvert andet år udarbejde statusrapporter om gennemførelsen af planerne og andre fremskridt i energisystemet. I nogle tilfælde, især i forbindelse med de rapporteringskrav på klimaområdet, der følger af De Forenede Nationers rammekonvention om klimaændringer ("klimakonventionen") og Unionens forskrifter, vil det dog stadig være nødvendigt at aflægge rapport på årsbasis.
(24)  Ligesom det er tilfældet i forbindelse med planlægning, fastsætter den sektorspecifikke EU-lovgivning på energi- og klimaområdet krav om rapportering, hvoraf mange har været nyttige redskaber til at skabe forandring på nationalt niveau som supplement til markedsreformer; disse krav er imidlertid blevet indført på forskellige tidspunkter, hvilket har ført til overlapning og omkostningsineffektivitet samt til, at der ikke er gjort nok for at skabe synergi og samspil mellem forskellige politikområder som f.eks. modvirkning af drivhusgasemissioner, vedvarende energi, energieffektivitet og markedsintegration. For at skabe den rette balance mellem behovet for at sikre en passende opfølgning af gennemførelsen af de nationale planer og behovet for at nedbringe den administrative kompleksitet bør medlemsstaterne hvert andet år udarbejde statusrapporter om gennemførelsen af planerne og andre fremskridt i energisystemet. I nogle tilfælde, især i forbindelse med de rapporteringskrav på klimaområdet, der følger af De Forenede Nationers rammekonvention om klimaændringer ("klimakonventionen") og Unionens forskrifter, vil det dog stadig være nødvendigt at aflægge rapport på årsbasis.
Ændring 36
Forslag til forordning
Betragtning 25
(25)  Medlemsstaternes integrerede statusrapporter bør afspejle de elementer, der er anført i modellen for de nationale planer. I betragtning af de integrerede statusrapporters tekniske karakter og den omstændighed, at de første rapporter skal foreligge i 2021, bør der fastlægges en model for disse rapporter i en eller flere senere gennemførelsesretsakter. Statusrapporterne bør udarbejdes for at sikre åbenhed over for Unionen, de øvrige medlemsstater og markedsaktørerne, herunder forbrugerne. De bør dække de fem dimensioner af energiunionen og for den første periode samtidig lægge vægt på områder, der er omfattet af målene i klima- og energirammen for 2030.
(25)  Medlemsstaternes integrerede statusrapporter bør afspejle de elementer, der er anført i modellen for de nationale planer. I betragtning af de integrerede statusrapporters tekniske karakter og den omstændighed, at de første rapporter skal foreligge i 2021, bør der fastlægges en model for disse rapporter i en eller flere senere gennemførelsesretsakter. Statusrapporterne bør udarbejdes for at sikre åbenhed over for Unionen, de øvrige medlemsstater, regionale og lokale myndigheder, markedsaktørerne, herunder forbrugerne, og alle andre relevante aktører og den brede offentlighed. De bør dække de fem dimensioner af energiunionen og for den første periode samtidig lægge vægt på områder, der er omfattet af målene i klima- og energirammen for 2030.
Ændring 37
Forslag til forordning
Betragtning 28
(28)  Erfaringerne fra gennemførelsen af forordning (EU) nr. 525/2013 har vist, hvor vigtigt det er at råde over gennemsigtige, nøjagtige, sammenhængende, fuldstændige og sammenligne oplysninger. På grundlag af denne erfaring bør forordningen sikre, at medlemsstaterne aflægger rapport om deres politikker, foranstaltninger og fremskrivninger som et centralt element i statusrapporterne. Oplysningerne i disse rapporter bør være afgørende for at påvise en rettidig gennemførelse af forpligtelserne i medfør af forordning [ ] [ESR]. Brug og løbende forbedring af systemerne på EU- og medlemsstatsniveau kombineret med bedre vejledning om rapporteringen burde bidrage væsentligt til en vedvarende forbedring af de oplysninger, der er nødvendige for at overvåge fremskridtene inden for dekarbonisering.
(28)  Erfaringerne fra gennemførelsen af forordning (EU) nr. 525/2013 har vist, hvor vigtigt det er at råde over gennemsigtige, nøjagtige, sammenhængende, fuldstændige og sammenligne oplysninger. På grundlag af denne erfaring bør forordningen sikre, at medlemsstaterne anvender troværdige og konsekvente data og antagelser for de fem dimensioner og offentliggør data, der anvendes ved fremstillingen af scenarier og modellering, og at de aflægger rapport om deres politikker, foranstaltninger og fremskrivninger som et centralt element i statusrapporterne. Oplysningerne i disse rapporter bør være afgørende for at påvise en rettidig gennemførelse af forpligtelserne i medfør af forordning [ ] [ESR]. Brug og løbende forbedring af systemerne på EU- og medlemsstatsniveau kombineret med bedre vejledning om rapporteringen burde bidrage væsentligt til en vedvarende forbedring af de oplysninger, der er nødvendige for at overvåge fremskridtene inden for dekarbonisering.
Ændring 38
Forslag til forordning
Betragtning 30
(30)  Med henblik på at begrænse den administrative byrde for medlemsstaterne og Kommissionen bør sidstnævnte oprette en onlineplatform til rapportering for at lette kommunikationen og fremme samarbejdet. Dette bør sikre en rettidig indsendelse af rapporter og forbedre gennemsigtigheden i den nationale rapportering. E-rapporteringsplatformen bør supplere, bygge videre på og drage nytte af de eksisterende rapporteringsprocesser, databaser og elektroniske værktøjer, herunder dem, der forvaltes af Det Europæiske Miljøagentur, Eurostat og Det Fælles Forskningscenter, samt erfaringerne fra Unionens ordning for miljøledelse og miljørevision.
(30)  Med henblik på at øge gennemsigtigheden i udformningen af energi- og klimapolitikker og for at begrænse den administrative kompleksitet for medlemsstaterne og Kommissionen bør sidstnævnte oprette en offentlig onlineplatform for at lette offentlighedens adgang til information, kommunikationen mellem Kommissionen og medlemsstaterne såvel som samarbejdet mellem medlemsstaterne. Dette bør sikre en rettidig indsendelse af rapporter og forbedre gennemsigtigheden i den nationale rapportering. E-platformen bør supplere, bygge videre på og drage nytte af de eksisterende rapporteringsprocesser, databaser og elektroniske værktøjer, herunder dem, der forvaltes af Det Europæiske Miljøagentur, Eurostat og Det Fælles Forskningscenter, samt erfaringerne fra Unionens ordning for miljøledelse og miljørevision.
Ændring 39
Forslag til forordning
Betragtning 31
(31)  Data, som medlemsstaterne skal indberette til Kommissionen som led i den nationale planlægning og rapportering, bør ikke overlappe data og statistikker, der allerede er stillet til rådighed via Eurostat i forbindelse med Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 223/200927 i samme form som den, der kræves i henhold til planlægnings- og rapporteringsforpligtelserne i nærværende forordning, og stadig er til rådighed hos Eurostat med samme værdier. Hvor sådanne data foreligger og er tidsmæssigt relevante, bør de indberettede data og fremskrivninger i de nationale energi- og klimaplaner bygge på og være sammenhængende med Eurostats data og den anvendte metode til rapportering af europæiske statistikker i overensstemmelse med forordning (EF) nr. 223/2009.
(31)  For at undgå forsinket handling på EU-plan bør Kommissionen anvende skøn over årlige drivhusgasemissioner, vedvarende energi og energieffektivitet fra Det Europæiske Miljøagentur til at vurdere fremskridt hen imod 2030-målene. Data, som medlemsstaterne skal indberette til Kommissionen som led i den nationale planlægning og rapportering, bør ikke overlappe data og statistikker, der allerede er stillet til rådighed via Eurostat i forbindelse med Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 223/200927 i samme form som den, der kræves i henhold til planlægnings- og rapporteringsforpligtelserne i nærværende forordning, og stadig er til rådighed hos Eurostat med samme værdier. Hvor sådanne data foreligger og er tidsmæssigt relevante, bør de indberettede data og fremskrivninger i de nationale energi- og klimaplaner bygge på og være sammenhængende med Eurostats data og den anvendte metode til rapportering af europæiske statistikker i overensstemmelse med forordning (EF) nr. 223/2009.
__________________
__________________
27 Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 223/2009 af 11. marts 2009 om europæiske statistikker og om ophævelse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF, Euratom) nr. 1101/2008 om fremsendelse af fortrolige statistiske oplysninger til De Europæiske Fællesskabers Statistiske Kontor, Rådets forordning (EF) nr. 322/97 om EF-statistikker og Rådets afgørelse 89/382/EØF, Euratom om nedsættelse af et udvalg for De Europæiske Fællesskabers statistiske program (EUT L 87 af 31.3.2009, s. 164).
27 Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 223/2009 af 11. marts 2009 om europæiske statistikker og om ophævelse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF, Euratom) nr. 1101/2008 om fremsendelse af fortrolige statistiske oplysninger til De Europæiske Fællesskabers Statistiske Kontor, Rådets forordning (EF) nr. 322/97 om EF-statistikker og Rådets afgørelse 89/382/EØF, Euratom om nedsættelse af et udvalg for De Europæiske Fællesskabers statistiske program (EUT L 87 af 31.3.2009, s. 164).
Ændring 40
Forslag til forordning
Betragtning 32
(32)  Med den fælles opfyldelse af målene i strategien for energiunionen for øje vil det være afgørende for Kommissionen at vurdere de nationale planer og disses gennemførelse på grundlag af statusrapporter. For den første tiårige periode vedrører dette navnlig opfyldelsen af Unionens 2030-mål for energi og klima og de nationale bidrag til disse mål. Denne vurdering bør foretages hvert andet år, og kun om nødvendigt hvert år, og bør konsolideres i Kommissionens rapporter om status over energiunionen.
(32)  Med den fælles opfyldelse af målene for de fem dimensioner i strategien for energiunionen for øje, især skabelsen af en fuldt funktionel og robust energiunion, vil det være afgørende for Kommissionen at vurdere udkast til de nationale planer såvel som gennemførelse af de indberettede nationale planer ved hjælp af statusrapporter. Dette gælder navnlig for så vidt angår Unionens 2030-mål for energi og klima i den første tiårsperiode. Denne vurdering bør foretages hvert andet år, og om nødvendigt hvert år, og bør konsolideres i Kommissionens rapporter om status over energiunionen.
Ændring 41
Forslag til forordning
Betragtning 33
(33)  Luftfarten påvirker det globale klima som følge af udledninger af CO2 samt gennem andre emissioner og mekanismer, herunder emissioner af kvælstofoxider og mekanismer såsom forstærkninger af cirrusskyer. I lyset af den hastige udvikling i den videnskabelige forståelse af disse virkninger blev det allerede fastsat i forordning (EU) nr. 525/2013, at der regelmæssigt skal foretages ajourførte vurderinger af luftfartens ikke-CO2-relaterede virkninger for det globale klima. Den modellering, der anvendes i denne forbindelse, bør tilpasses den videnskabelige udvikling. Kommissionen kan på grundlag af sine vurderinger af disse virkninger overveje relevante politiske løsningsmodeller.
(33)  Luftfarten påvirker det globale klima som følge af udledninger af CO2 samt gennem andre emissioner og mekanismer, herunder emissioner af kvælstofoxider og mekanismer såsom forstærkninger af cirrusskyer. I lyset af den hastige udvikling i den videnskabelige forståelse af disse virkninger blev det allerede fastsat i forordning (EU) nr. 525/2013, at der regelmæssigt skal foretages ajourførte vurderinger af luftfartens ikke-CO2-relaterede virkninger for det globale klima. Den modellering, der anvendes i denne forbindelse, bør tilpasses den videnskabelige udvikling. Kommissionen bør inden den 1. marts 2020 på grundlag af sine vurderinger af disse virkninger overveje relevante politiske løsningsmodeller til håndtering heraf og om nødvendigt fremsætte et lovforslag.
Ændring 42
Forslag til forordning
Betragtning 33 a (ny)
(33a)  I overensstemmelse med UNFCCC's nuværende retningslinjer for rapportering af drivhusgasser baseres beregning og rapportering af metanemissioner på globale opvarmningspotentialer med en tidshorisont på 100 år. I betragtning af metans høje globale opvarmningspotentiale og relativt korte levetid i atmosfæren, der medfører en betragtelig indvirkning på klimaet på kort og mellemlang sigt, bør Kommissionen undersøge, hvilke konsekvenser det vil have for politikker og foranstaltninger, at der vedtages en tidshorisont på 20 år for metan. Kommissionen bør på basis af sin analyse overveje relevante politiske løsningsmuligheder for hurtigt at håndtere metanemissionerne ved hjælp af en strategi for metan i Unionen, hvor energi og affaldsrelaterede metanemissioner prioriteres.
Ændring 43
Forslag til forordning
Betragtning 34
(34)  For at bidrage til at sikre sammenhæng mellem de nationale politikker, Unionens politikker og målsætningerne for energiunionen bør der være en løbende dialog mellem Kommissionen og medlemsstaterne. Hvor det er hensigtsmæssigt, bør Kommissionen rette henstillinger til medlemsstaterne, herunder om ambitionsniveauet i udkastene til nationale planer, om den efterfølgende gennemførelse af politikkerne og foranstaltningerne i de nationale planer og om andre nationale politikker og foranstaltninger af betydning for gennemførelsen af energiunionen. Medlemsstaterne bør tage størst muligt hensyn til sådanne henstillinger og i efterfølgende statusrapporter gøre rede for, hvordan de er blevet fulgt.
(34)  For at bidrage til at sikre sammenhæng mellem de nationale politikker, Unionens politikker og målsætningerne for energiunionen bør der være en løbende dialog mellem Kommissionen og medlemsstaterne og, når det er hensigtsmæssigt, mellem medlemsstaterne. Kommissionen bør rette henstillinger til medlemsstaterne, herunder om ambitionsniveauet i udkastene til nationale planer, om den efterfølgende gennemførelse af politikkerne og foranstaltningerne i de nationale planer og om andre nationale politikker og foranstaltninger af betydning for gennemførelsen af energiunionen. Medlemsstaterne bør tage hensyn til sådanne henstillinger og i efterfølgende statusrapporter gøre rede for, hvordan de er blevet fulgt.
Ændring 44
Forslag til forordning
Betragtning 35
(35)  Hvis ambitionsniveauet i de integrerede nationale energi- og klimaplaner eller ajourførte udgaver heraf er utilstrækkeligt til at sikre en fælles opfyldelse af energiunionens målsætninger og, for den første periode, navnlig 2030-målene for vedvarende energi og energieffektivitet, bør Kommissionen træffe foranstaltninger på EU-plan for at sikre, at disse målsætninger og specifikke mål nås i fællesskab (og dermed indhente et eventuelt efterslæb i forhold til ambitionerne). Hvis Unionens fremskridt i retning af disse målsætninger og specifikke mål er utilstrækkelige til, at de ønskede resultater nås, bør Kommissionen ud over at fremsætte henstillinger træffe foranstaltninger på EU-plan, eller også bør medlemsstaterne træffe yderligere foranstaltninger for at sikre opfyldelsen af disse målsætninger og de specifikke mål (og dermed indhente et eventuelt efterslæb i forhold til målopfyldelsen). Når indsatsen med henblik på en fælles opfyldelse af målene fordeles som led i de nævnte foranstaltninger, bør ambitiøse bidrag, som medlemsstaterne i forvejen måtte have ydet til 2030-målene for vedvarende energi og energieffektivitet, tages med i betragtning. Hvad angår vedvarende energi, kan sådanne foranstaltninger også omfatte finansielle bidrag fra medlemsstaterne til en finansieringsplatform, der forvaltes af Kommissionen, og hvorfra der ydes bidrag til projekter for vedvarende energi i hele Unionen. Medlemsstaternes nationale mål for vedvarende energi for 2020 bør tjene som referenceværdi for andelen af vedvarende energi fra 2021 og fremefter. Med hensyn til energieffektivitet kan supplerende foranstaltninger navnlig tage sigte på at forbedre energieffektiviteten for produkter, bygninger og transport.
(35)  Hvis ambitionsniveauet og de specifikke mål, politikkerne og foranstaltningerne i de integrerede nationale energi- og klimaplaner eller ajourførte udgaver heraf er utilstrækkelige til at sikre en fælles opfyldelse af energiunionens målsætninger og, for den første periode, navnlig 2030-målene for vedvarende energi og energieffektivitet, bør Kommissionen træffe foranstaltninger på EU-plan for at sikre, at disse målsætninger og specifikke mål nås i fællesskab, og bør medlemsstaterne revidere deres nationale mål på området vedvarende energikilder opad inden den 31. december 2020 (og dermed indhente et eventuelt efterslæb i forhold til ambitionerne). Hvis Unionens fremskridt i retning af disse målsætninger og specifikke mål er utilstrækkelige til, at de ønskede resultater nås, bør Kommissionen ud over at fremsætte henstillinger træffe foranstaltninger på EU-plan, eller også bør medlemsstaterne træffe yderligere foranstaltninger for at sikre opfyldelsen af disse målsætninger og de specifikke mål (og dermed indhente et eventuelt efterslæb i forhold til målopfyldelsen). Når indsatsen med henblik på en fælles opfyldelse af målene fordeles som led i de nævnte foranstaltninger, bør ambitiøse tiltag, som medlemsstaterne i forvejen måtte have bidraget med til 2030-målene for vedvarende energi og energieffektivitet, tages med i betragtning. Hvad angår vedvarende energi, kan sådanne foranstaltninger også omfatte frivillige finansielle bidrag fra medlemsstaterne til en finansieringsplatform, der forvaltes af Kommissionen, og hvorfra der ydes bidrag til projekter for vedvarende energi i hele Unionen, herunder projekter af interesse for energiunionen. Medlemsstaternes nationale mål for vedvarende energi for 2020 bør tjene som referenceværdi for andelen af vedvarende energi fra 2021 og fremefter og bør opretholdes i hele perioden. Med hensyn til energieffektivitet kan supplerende foranstaltninger navnlig tage sigte på at forbedre energieffektiviteten for produkter, bygninger og transport.
Ændring 45
Forslag til forordning
Betragtning 38
(38)  Medlemsstaterne og Kommissionen bør sikre et tæt samarbejde om alle spørgsmål vedrørende gennemførelsen af energiunionen og denne forordning, med tæt inddragelse af Europa-Parlamentet. Kommissionen bør, hvor det er hensigtsmæssigt, bistå medlemsstaterne i forbindelse med gennemførelsen af denne forordning, især med udarbejdelsen af de nationale planer og den tilhørende kapacitetsopbygning.
(38)  Medlemsstaterne og Kommissionen bør sikre et tæt samarbejde om alle spørgsmål vedrørende gennemførelsen af energiunionen og denne forordning, med tæt inddragelse af Europa-Parlamentet. Kommissionen bør bistå medlemsstaterne i forbindelse med gennemførelsen af denne forordning, især med hensyn til udarbejdelsen, gennemførelsen og overvågningen af de integrerede nationale energi- og klimaplaner og den langsigtede klima- og energistrategi og tilhørende kapacitetsopbygning, ved at mobilisere interne ressourcer fra Det Europæiske Miljøagentur, Det Fælles Forskningscenter, den interne modelleringskapacitet og, hvor det er relevant, ekstern ekspertise.
Ændring 46
Forslag til forordning
Betragtning 41 a (ny)
(41a)  Denne forordning indeholder bestemmelser, der vedrører behandling af energieffektivitet som en infrastrukturmæssig prioritering i anerkendelse af, at energieffektivitet opfylder den definition på infrastruktur, som anvendes af IMF og andre økonomiske institutioner, og gør den til et afgørende element og en prioriteret overvejelse i fremtidige investeringsbeslutninger vedrørende Europas energiinfrastruktur1a.
__________________
1a Europa-Parlamentets rapport af 2. juni 2016 om gennemførelsen af direktivet om energieffektivitet (2012/27/EU)-(2015/2232(INI)).
Ændring 47
Forslag til forordning
Betragtning 43
(43)  Kommissionen bør under udførelsen af sine opgaver i henhold til denne forordning, herunder udarbejdelsen af gennemførelsesretsakter, bistås af et udvalg vedrørende energiunionen. Dette udvalg bør erstatte og overtage opgaverne fra Udvalget for Klimaændringer og, hvor det er hensigtsmæssigt, andre udvalg.
(43)  Kommissionen bør under udførelsen af sine opgaver i henhold til denne forordning, herunder udarbejdelsen af gennemførelsesretsakter, bistås af et energi- og klimaudvalg. For så vidt angår spørgsmål vedrørende gennemførelsen af bestemmelser, der specifikt vedrører klimaet, bør Kommissionen bistås af det udvalg for klimaændringer, der er nedsat ved forordning (EU) nr. 525/2013.
Ændring 48
Forslag til forordning
Betragtning 44 a (ny)
(44a)  Som forberedelse til en fremtidig revision af denne forordning og inden for rammerne af Unionens strategi for cybersikkerhed bør Kommissionen i tæt samarbejde med medlemsstaterne vurdere, om det måske vil blive nødvendigt at tilføje yderligere ensartede planlægnings- og rapporteringskrav til medlemsstaternes bestræbelser på at forbedre beskyttelsen af ​​kritisk infrastruktur i Unionens energisystem mod enhver form for cybertrusler, især i betragtning af det stigende antal potentielt kritiske cyberangreb i løbet af det sidste årti, for at sikre energisikkerhed under alle omstændigheder. En sådan forbedret koordinering inden for Unionen bør dog ikke påvirke medlemsstaternes nationale sikkerhedsinteresser ved at afsløre følsomme oplysninger.
Ændring 49
Forslag til forordning
Artikel 1
Artikel 1
Artikel 1
Genstand og anvendelsesområde
Genstand og anvendelsesområde
1.  Ved denne forordning fastlægges et forvaltningssystem til:
1.  Ved denne forordning fastlægges et forvaltningssystem til:
-a)  gennemførelse af langsigtede klima- og energistrategier og foranstaltninger, der har til formål at opfylde Unionens forpligtelser for drivhusgasemissioner i overensstemmelse med Parisaftalen
a)  gennemførelse af strategier og foranstaltninger med det formål at nå målsætningerne og de specifikke mål for energiunionen samt, for den første tiårige periode fra 2021 til 2030, særlig Unionens 2030-mål for energi og klima
a)  gennemførelse af strategier og foranstaltninger med det formål at nå målsætningerne og de specifikke mål for energiunionen samt, for den første tiårige periode fra 2021 til 2030, særlig Unionens 2030-mål for energi og klima
aa)  strukturering af partnerskaber og samarbejde mellem medlemsstaterne på makroregionalt og regionalt plan, der har til formål at nå energiunionens mål, målsætninger og forpligtelser
b)  sikring af, at Unionens og medlemsstaternes rapportering til sekretariatet for klimakonventionen og Parisaftalen sker rettidigt fog er gennemsigtig, nøjagtig, sammenhængende, sammenlignelig og fuldstændig.
b)  sikring af, at Unionens og medlemsstaternes rapportering til sekretariatet for klimakonventionen og Parisaftalen sker rettidigt og er gennemsigtig, nøjagtig, sammenhængende, sammenlignelig og fuldstændig
ba)  medvirken til større reguleringsmæssig sikkerhed såvel som til større sikkerhed for investorer og ydelse af hjælp til at udnytte nye muligheder for økonomisk udvikling, stimulering af investeringer, jobskabelse og social samhørighed til fulde
bc)  understøttelse af en retfærdig overgang for borgere og regioner, som kan blive negativt påvirket af overgangen til en kulstoffattig økonomi.
Forvaltningssystemet bygger på integrerede nationale energi- og klimaplaner for tiårige perioder, hvoraf den første løber fra 2021-2030, tilsvarende integrerede nationale energi- og klimastatusrapporter fra medlemsstaterne og integrerede overvågningsordninger iværksat af Europa-Kommissionen. Det fastlægger en struktureret, iterativ proces mellem Kommissionen og medlemsstaterne med henblik på færdiggørelsen af de nationale planer og deres efterfølgende gennemførelse, herunder med hensyn til regionalt samarbejde, og tilsvarende handling fra Kommissionens side.
Forvaltningssystemet bygger på integrerede nationale energi- og klimaplaner for tiårige perioder, hvoraf den første løber fra 2021-2030, tilsvarende integrerede nationale energi- og klimastatusrapporter fra medlemsstaterne og integrerede overvågningsordninger iværksat af Europa-Kommissionen. Det fastlægger en struktureret, gennemsigtig, iterativ proces mellem Kommissionen og medlemsstaterne, der sikrer fuld deltagelse af den brede offentlighed og lokale myndigheder, med henblik på færdiggørelsen af de nationale planer og deres efterfølgende gennemførelse, herunder med hensyn til makroregionalt og regionalt samarbejde, og tilsvarende handling fra Kommissionens side.
2.  Denne forordning finder anvendelse på følgende fem dimensioner af energiunionen:
2.  Denne forordning finder anvendelse på følgende fem dimensioner af energiunionen:
a)  energisikkerhed
a)  energisikkerhed
b)  energimarkedet
b)  det indre energimarked
c)  energieffektivitet
c)  energieffektivitet
d)  dekarbonisering og
d)  dekarbonisering og
e)  forskning, innovation og konkurrenceevne.
e)  forskning, innovation og konkurrenceevne.
Ændring 50
Forslag til forordning
Artikel 2 – stk. 1
I forbindelse med denne forordning gælder definitionerne i [omarbejdning af direktiv 2009/28/EF som foreslået i COM(2016)0767], direktiv 2010/31/EU og direktiv 2012/27/EU. Endvidere forstås ved:
I forbindelse med denne forordning gælder definitionerne i [omarbejdning af direktiv 2009/28/EF som foreslået i COM(2016)0767], [omarbejdning af direktiv 2009/72/EF som foreslået i COM(2016)XXXX], direktiv 2010/31/EU og direktiv 2012/27/EU.
Ændring 51
Forslag til forordning
Artikel 2 – stk. 2 – nr. 3
3)  "vedtagne politikker og foranstaltninger": politikker og foranstaltninger, for hvilke der på datoen for forelæggelsen af den nationale plan eller statusrapport er truffet en officiel beslutning på regeringsplan, og for hvilke der er en klar forpligtelse til at gå videre med gennemførelsen
3)  "vedtagne politikker og foranstaltninger": politikker og foranstaltninger, for hvilke der på datoen for forelæggelsen af den nationale plan eller statusrapport er truffet en officiel central eller subnational beslutning på regeringsplan, og for hvilke der er en klar forpligtelse til at gå videre med gennemførelsen
Ændring 52
Forslag til forordning
Artikel 2 – stk. 2 – nr. 9
9)  "Unionens 2030-mål for energi og klima": det EU-dækkende bindende specifikke mål, der skal nås senest i 2030, om en reduktion i Unionens egne drivhusgasemissioner for hele økonomien på mindst 40 % i forhold til 1990, det bindende mål på EU-plan om, at andelen af vedvarende energi, der forbruges i Unionen, i 2030 skal være mindst 27 %, målet på EU-plan om, at energieffektiviteten i 2030 skal være forbedret med mindst 27 %, hvilket skal tages op til revision senest i 2020, idet der tilstræbes et mål på EU-plan på 30 %, og målet om, at 15 % af elnettet skal være sammenkoblet i 2030, samt eventuelle andre mål i denne henseende for 2030, der vedtages senere af Det Europæiske Råd eller Rådet og Parlamentet.
udgår
Ændring 53
Forslag til forordning
Artikel 2 – stk. 2 – nr. 11 a (nyt)
11a)  "tidlig indsats": tidlige fremskridt i en medlemsstat, der gøres fra og med 2021 hen imod dens mål for vedvarende energi som omhandlet i artikel 3 i [omarbejdning af direktivet om vedvarende energi] og dens mål for forbedring af energieffektiviteten som omhandlet i artikel 1, stk. 1, og artikel 3, stk. 4, i direktiv 2012/27/EU
Ændring 54
Forslag til forordning
Artikel 2 – stk. 2 – nr. 17 a (nyt)
17a)  "energieffektivitet først": prioritering i alle beslutninger om energiplanlægning, energipolitik og energiinvestering af foranstaltninger, der gør energiefterspørgsel og energiudbud mere effektiv ved hjælp af omkostningsoptimale energibesparelser på slutanvendelsesniveau, initiativer på området prisfleksibelt forbrug og mere effektiv omdannelse, transmission og distribution af energi
Ændring 59
Forslag til forordning
Artikel 3
Artikel 3
Artikel 3
Integrerede nationale energi- og klimaplaner
Integrerede nationale energi- og klimaplaner
1.  Senest den 1. januar 2019 og hvert tiende år derefter meddeler hver medlemsstat Kommissionen en integreret national energi- og klimaplan. Planerne skal indeholde de elementer, der er anført i stk. 2 og i bilag I. Den første plan skal omfatte perioden 2021 til 2030. De efterfølgende planer dækker den tiårige periode, som følger umiddelbart efter udløbet af den periode, som dækkes af den foregående plan.
1.  Senest den 1. januar 2019 og hvert tiende år derefter meddeler hver medlemsstat Kommissionen en integreret national energi- og klimaplan. Planerne skal indeholde de elementer, der er anført i stk. 2 og i bilag I. Den første plan skal omfatte perioden 2021 til 2030. De efterfølgende planer dækker den tiårige periode, som følger umiddelbart efter udløbet af den periode, som dækkes af den foregående plan.
2.  De integrerede nationale energi- og klimaplaner skal indeholde følgende hovedafsnit:
2.  De integrerede nationale energi- og klimaplaner skal indeholde følgende hovedafsnit:
a)  en oversigt over processen, efter hvilken den integrerede nationale energi- og klimaplan er opstillet, bestående af et resumé, en redegørelse for høringen og inddragelsen af interesserede parter og resultaterne heraf samt en redegørelse for regionalt samarbejde med andre medlemsstater om udarbejdelsen af planen
a)  en oversigt over processen, efter hvilken den integrerede nationale energi- og klimaplan er opstillet, bestående af:
1)   et resumé
2)   en redegørelse for høringen og inddragelsen af lokale myndigheder, civilsamfundet, erhvervslivet, arbejdsmarkedets parter og borgere og for resultaterne heraf
3)  en redegørelse for makroregionalt og regionalt samarbejde med andre medlemsstater om udarbejdelsen af planen
b)  en redegørelse for de nationale målsætninger, specifikke mål og bidrag for hver af energiunionens fem dimensioner
b)  en redegørelse for de nationale målsætninger og specifikke mål for hver af energiunionens fem dimensioner
c)  en redegørelse for de politikker og foranstaltninger, der påtænkes indført for at opfylde disse målsætninger, specifikke mål og bidrag, der er fastsat i litra b)
c)  en redegørelse for de planlagte politikker, foranstaltninger og investeringsstrategier, der påtænkes indført for at opfylde disse målsætninger og specifikke mål, der er fastsat i litra b)
d)  en redegørelse for den aktuelle situation i energiunionens fem dimensioner, bl.a. for energisystemet og drivhusgasemissioner og -optag tillige med fremskrivninger i forhold til de målsætninger, der er nævnt i litra b), med allerede eksisterende (gennemførte og vedtagne) politikker og foranstaltninger
d)  en redegørelse for den aktuelle situation i energiunionens fem dimensioner, bl.a. for energisystemet og drivhusgasemissioner og -optag tillige med fremskrivninger i forhold til de målsætninger og specifikke mål, der er nævnt i litra b), med allerede eksisterende (gennemførte og vedtagne) politikker og foranstaltninger samt en redegørelse for de reguleringsmæssige og ikkereguleringsmæssige barrierer og hindringer, der er for at opfylde målsætningerne og nå de specifikke mål
e)  en vurdering af virkningerne af de planlagte politikker og foranstaltninger med hensyn til at opfylde de i litra b) nævnte målsætninger
e)  en vurdering af virkningerne af de enkelte og samlede planlagte politikker og foranstaltninger med hensyn til at opfylde de specifikke mål og målsætninger, der er omhandlet i artikel 1, 4, 13a og 14, og af virkningerne på miljømæssige forhold, herunder luftkvalitet og naturbeskyttelse, sundhed samt makroøkonomiske og sociale forhold
ea)   en vurdering af virkningerne af de planlagte politikker og foranstaltninger på konkurrenceevne for så vidt angår energiunionens fem dimensioner
eb)  en vurdering af de potentielle virkninger af klimaet i medlemsstaten, herunder direkte og indirekte virkninger, og strategier for modstandsdygtighed til håndtering af klimaændringer, f.eks. nationale tilpasningsplaner
ec)  efter udarbejdelsen af en investeringsstrategi, en vurdering af offentlige og private investeringer, der er nødvendige for at gennemføre de planlagte politikker og foranstaltninger
f)  et bilag, der opstilles ifølge kravene og strukturen i bilag II til denne forordning og angiver medlemsstaternes metoder og politiske foranstaltninger for at opfylde kravet om energibesparelser i overensstemmelse med artikel 7 i direktiv 2012/27/EU [i udgaven som ændret i henhold til forslaget i COM(2016)0761] og dettes bilag V.
f)  et bilag, der opstilles ifølge kravene og strukturen i bilag II til denne forordning og angiver medlemsstaternes metoder og politiske foranstaltninger for at opfylde kravet om energibesparelser i overensstemmelse med artikel 7 i direktiv 2012/27/EU [i udgaven som ændret i henhold til forslaget i COM(2016)0761] og dettes bilag V.
3.  Medlemsstaterne skal ved udarbejdelsen af de nationale planer, der er omhandlet i stk. 1, tage hensyn til indbyrdes sammenhænge mellem energiunionens fem dimensioner, og de skal benytte overensstemmende data og antagelser i de fem dimensioner, når dette er relevant.
3.  Medlemsstaterne skal ved udarbejdelsen af de nationale planer, der er omhandlet i stk. 1:
a)  begrænse den administrative kompleksitet og omkostningerne for alle relevante aktører
b)   tage hensyn til indbyrdes sammenhænge mellem energiunionens fem dimensioner, navnlig princippet om "energieffektivitet først”
c)   benytte troværdige og overensstemmende data og antagelser i de fem dimensioner, hvor dette er relevant, og gøre de oplysninger, der er anvendt til modelberegninger, offentligt tilgængelige
d)  sikre overensstemmelse med de målsætninger, der er fastlagt i artikel 1, og med de nationale langsigtede klima- og energistrategier som omhandlet i artikel 14
e)  vurdere antallet af husstande, der befinder sig i energifattigdom, under hensyntagen til de nationale energitjenester, der er nødvendige for at sikre basale levestandarder i den pågældende nationale kontekst, og skitsere eksisterende og planlagte politikker og foranstaltninger til afhjælpning af energifattigdom, herunder socialpolitiske foranstaltninger og andre relevante nationale programmer.
I tilfælde af at en medlemsstat har et betydeligt antal husstande, der befinder sig i energifattigdom – som underbygget af vurderingen baseret på verificerbare data og foretaget under anvendelse af indikatorer for geografisk spredning – bør den i sin plan medtage en vejledende national målsætning om at mindske energifattigdommen
f)  medtage bestemmelser med sigte på at undgå, modvirke eller – hvis projektet er af offentlig interesse og der ikke er nogen alternativer – kompensere for eventuelle miljøskadelige virkninger, der afdækkes i forbindelse med den integrerede rapportering som omhandlet i artikel 15-22
g)  tage hensyn til de seneste landespecifikke henstillinger, der er udstedt i forbindelse med det europæiske semester.
3a.  Medlemsstaten sikrer, at der efter dens første integrerede nationale energi- og klimaplan i hver af dens efterfølgende planer, som er forelagt Kommissionen i overensstemmelse med stk. 1, foretages ændringer af dens specifikke mål og nationale målsætninger som omhandlet i artikel 4 for at afspejle en højnelse af ambitionsniveauet i forhold til det, der var blevet fastsat i dens tidligere integrerede nationale energi- og klimaplan.
3b.  Medlemsstaterne offentliggør de planer, der indgives til Kommissionen i henhold til denne artikel.
4.  Kommissionen tillægges beføjelser til i overensstemmelse med artikel 36 at vedtage delegerede retsakter for at ændre bilag I med henblik på at tilpasse det til ændringer af Unionens energi- og klimapolitiske ramme, udviklingen på energimarkedet samt nye krav hidrørende fra klimakonventionen og Parisaftalen.
4.  Kommissionen tillægges beføjelser til i overensstemmelse med artikel 36 at vedtage delegerede retsakter for at ændre bilag I med henblik på at tilpasse det til ændringer af Unionens energi- og klimapolitiske ramme, udviklingen på energimarkedet samt nye krav hidrørende fra klimakonventionen og Parisaftalen.
Ændring 60
Forslag til forordning
Artikel 4 – overskrift
Nationale målsætninger, specifikke mål og bidrag for hver af energiunionens fem dimensioner
Specifikke mål og målsætninger for hver af energiunionens fem dimensioner
Ændring 61
Forslag til forordning
Artikel 4 – stk. 1
Medlemsstaterne fastlægger følgende hovedmålsætninger, specifikke mål og bidrag i deres integrerede nationale energi- og klimaplaner, jf. afdeling A.2 i bilag I:
Medlemsstaterne fastlægger følgende hovedmålsætninger og specifikke mål i deres integrerede nationale energi- og klimaplaner, jf. afdeling A.2 i bilag I:
Ændring 62
Forslag til forordning
Artikel 4 – stk. 1 – litra a – punkt 1 – nr. ii a (nyt)
iia.  forløbskurver, som medlemsstaten planlægger for at opretholde og forbedre kulstofoptag gennem dræn i overensstemmelse med de langsigtede klima- og energistrategier som omhandlet i artikel 14
Ændring 63
Forslag til forordning
Artikel 4 – stk. 1 – litra a – punkt 1 – nr. iii
iii.  i givet fald andre nationale målsætninger og specifikke mål i overensstemmelse med eksisterende langsigtede lavemissionsstrategier
iii.  andre nationale målsætninger og specifikke mål, der er i overensstemmelse med Parisaftalen og de langsigtede klima- og energistrategier
Ændring 64
Forslag til forordning
Artikel 4 – stk. 1 – litra a – punkt 2 – nr. i
i.  med henblik på at nå Unionens bindende minimumsmål på 27 % for vedvarende energi i 2030 som omhandlet i artikel 3 i [omarbejdning af direktiv 2009/28/EF jf. forslaget i COM(2016)0767], et bidrag til opfyldelsen af dette specifikke mål i form af medlemsstatens andel af energi fra vedvarende energikilder i det udvidede endelige energiforbrug i 2030 med et lineært forløb for bidraget fra og med 2021
i.  med henblik på at nå Unionens bindende minimumsmål på 35 % for vedvarende energi i 2030 som omhandlet i artikel 3 i [omarbejdning af direktiv 2009/28/EF jf. forslaget i COM(2016)0767]
Ændring 291
Forslag til forordning
Artikel 4 – stk. 1 – litra a – punkt 2 – nr. i a (nyt)
ia.   medlemsstatens nationale mål for energi fra vedvarende energikilder i det endelige bruttoenergiforbrug i 2030 som fastsat i overensstemmelse med artikel 3 og bilag Ia til direktiv (EU) .../... [omarbejdning af direktiv 2009/28/EF som foreslået ved COM(2016)0767] med et gradvis forløb, der sikrer en regelmæssig udnyttelse af vedvarende energi fra 2021 og frem som fastsat i bilag Ia til nærværende forordning;
Ændring 292
Forslag til forordning
Artikel 4 – stk. 1 – litra a – punkt 2 – nr. i b (nyt)
ib.   det i nr. ia nævnte forløb skal:
i)  begynde med andelen af energi fra vedvarende energikilder i 2020 som anført i tredje kolonne i tabellen i del A i bilag I til direktiv (EU) .../... [omarbejdning af direktiv 2009/28/EF som foreslået ved COM(2016)0767]; hvis en medlemsstat overgår sit bindende nationale mål for 2020, kan dens forløb begynde på det niveau, som er opnået i 2020
ii)  bestå af mindst tre referencepunkter beregnet som et gennemsnit af de to eller tre foregående år som fastsat i bilag Ia
iii)  mindst opfylde det nationale mål for 2030
Ændring 67
Forslag til forordning
Artikel 4 – stk. 1 – litra a – punkt 2 – nr. i c (nyt)
ic.  medlemsstatens forløb som omhandlet i nummer ia) og ib) skal tilsammen bidrage til Unionens bindende lineære forløb og skal opfylde Unionens bindende mål på mindst 35 % energi fra vedvarende energikilder af det endelige bruttoenergiforbrug i 2030
Ændring 68
Forslag til forordning
Artikel 4 – stk. 1 – litra a – punkt 2 – nr. i d (nyt)
id.  medlemsstatens lineære forløbskurve for den vedvarende energis samlede andel af det endelige energiforbrug fra 2031 og frem skal være i overensstemmelse med de langsigtede energi- og klimastrategier
Ændring 69 + 287
Forslag til forordning
Artikel 4 – stk. 1 – litra a – punkt 2 – nr. ii
ii.  forløbskurver opdelt på hver sektors andel af vedvarende energi i det endelige energiforbrug fra 2021 til 2030 inden for opvarmning og køling, elektricitet og transport
ii.  medlemsstatens vejledende forløbskurver opdelt på hver sektors andel af vedvarende energi i det endelige energiforbrug fra 2021 til 2030 inden for opvarmning og køling, elektricitet og transport
Ændring 70
Forslag til forordning
Artikel 4 – stk. 1 – litra a – punkt 2 – nr. iii
iii.  forløbskurver opdelt på vedvarende energi-teknologier, som medlemsstaten har til hensigt at bruge til at virkeliggøre det overordnede henholdsvis de sektorspecifikke udviklingsforløb for vedvarende energi fra 2021 til 2030 og herunder det samlede forventede udvidede endelige energiforbrug i Mtoe for hver teknologi og sektor, og den samlede planlagte installerede mærkeeffekt i MW for hver teknologi og sektor.
iii.  vejledende forløbskurver opdelt på vedvarende energi-teknologier, som medlemsstaten har til hensigt at bruge til at virkeliggøre det overordnede henholdsvis de sektorspecifikke udviklingsforløb for vedvarende energi fra 2021 til 2030 og herunder det samlede forventede udvidede endelige energiforbrug i Mtoe for hver teknologi og sektor, den samlede planlagte installerede mærkeeffekt i MW for hver teknologi og sektor, herunder opgradering i MW,
Ændring 71
Forslag til forordning
Artikel 4 – stk. 1 – litra a – punkt 2 – nr. iii a (nyt)
iiia.  medlemsstatens andel af og målsætninger og forløbskurver for vedvarende energi produceret af byer, vedvarende energifællesskaber og egenforbrugere fra 2021 til 2030, herunder det forventede udvidede endelige energiforbrug i Mtoe
Ændring 73
Forslag til forordning
Artikel 4 – stk. 1 – litra b – punkt 1
1)  Det vejledende nationale energieffektivitetsbidrag til opfyldelsen af Unionens bindende specifikke mål om energieffektivitet på 30 % i 2030, jf. artikel 1, stk. 1, og artikel 3, stk. 4, i direktiv 2012/27/EU [i udgaven som ændret i henhold til forslaget i COM(2016)0761], baseret på enten primærenergiforbrug eller endeligt energiforbrug, primærenergibesparelser eller endelige energibesparelser eller energiintensitet.
1)  Det bindende nationale mål for energieffektivitet til opfyldelsen af Unionens bindende specifikke mål om energieffektivitet på 40 % i 2030, jf. artikel 1, stk. 1, og artikel 3, stk. 4, i direktiv 2012/27/EU [i udgaven som ændret i henhold til forslaget i COM(2016)0761], baseret på enten primærenergiforbrug eller endeligt energiforbrug, primærenergibesparelser eller endelige energibesparelser eller energiintensitet, med et lineært forløb for dette mål fra og med 2021.
Medlemsstaterne skal angive deres bidrag i form af et absolut niveau for primærenergiforbruget og det endelige energiforbrug i 2020 og 2030 med et lineært forløb for dette bidrag fra og med 2021; de skal gøre rede for den anvendte metode og de anvendte konverteringsfaktorer.
Medlemsstaterne skal angive deres mål for energieffektivitet i form af et absolut niveau for primærenergiforbruget og det endelige energiforbrug i 2020 og 2030. De skal gøre rede for den anvendte metode og de anvendte konverteringsfaktorer i overensstemmelse med bilag IV og VI til ... [i versionen som ændret i overensstemmelse med forslag COM(2016)0761].
De i første afsnit omhandlede forløb skal bestå af delmål, der fastsættes for toårige perioder begyndende i 2022 og derefter hvert andet år.
Ændring 74
Forslag til forordning
Artikel 4 – stk. 1 – litra b – punkt 2
2)  Den kumulerede mængde energibesparelser, der skal opnås i perioden 2021-2030 i henhold til artikel 7 om energibesparelsesforpligtelser i direktiv 2012/27/EU [i udgaven som ændret i henhold til forslaget i COM(2016)0761].
2)  Den kumulerede mængde yderligere energibesparelser, der skal opnås i perioden 2021-2030 og derefter i henhold til artikel 7 om energibesparelsesforpligtelser i direktiv 2012/27/EU [i udgaven som ændret i henhold til forslaget i COM(2016)0761].
Ændring 75
Forslag til forordning
Artikel 4 – stk. 1 – litra b – punkt 3
3)  Målsætningerne for den langsigtede renovering af den nationale masse af (både offentlige og private) beboelses- og erhvervsejendomme.
3)  Baseret på en analyse af den eksisterende bygningsmasse, milepælene for 2030 og 2040 for de langsigtede strategier for renovering af den nationale masse af både offentlige og private ejendomme til hhv. beboelse og andre formål end beboelse, i hvilken forbindelse fremskridtene mod målet for 2050 måles i overensstemmelse med artikel 2a i direktiv 2010/31/EU [som ændret ved forslag COM(2016)0765].
Ændring 76
Forslag til forordning
Artikel 4 – stk. 1 – litra b – punkt 3 a (nyt)
3a)  De planlagte politikker og tiltag såvel som fremskridt mod omdannelsen af den nationale bygningsmasse til en yderst energieffektiv og dekarboniseret bygningsmasse, herunder et evidensbaseret skøn over forventede energibesparelser og andre fordele, som skal nås fra 2020 til 2030.
Ændring 77
Forslag til forordning
Artikel 4 – stk. 1 – litra b – punkt 4
4)  Det samlede etageareal, der skal renoveres, eller tilsvarende årlige energibesparelser, der skal opnås fra 2020 til 2030 i medfør af i direktiv 2012/27/EU, artikel 5 om offentlige organers bygninger som forbillede .
4)  Det samlede etageareal, der skal renoveres, og dertil svarende energibesparelser, der er opnået gennem renovering, eller tilsvarende årlige energibesparelser, som følger af den alternative tilgang, der skal opnås fra 2020 til 2030 i medfør af artikel 5 i direktiv 2012/27/EU [som ændret ved forslag COM(2016)0761].
Ændring 78
Forslag til forordning
Artikel 4 – stk. 1 – litra b – punkt 4 a (nyt)
4a)  Det identificerede potentiale for energibesparelser i forbindelse med opvarmning og køling, herunder resultatet af den omfattende vurdering af potentialet for anvendelse af højeffektiv kraftvarmeproduktion og effektiv fjernvarme og -køling.
Ændring 79
Forslag til forordning
Artikel 4 – stk. 1 – litra b – punkt 5
5)  Andre nationale energieffektivitetsmålsætninger, herunder langsigtede specifikke mål eller strategier samt sektorspecifikke mål på områder såsom transport, opvarmning og køling.
5)  Andre nationale energieffektivitetsmålsætninger, herunder langsigtede specifikke mål eller strategier samt sektorspecifikke mål på områder såsom transport, fremstillingsindustrien og vand og spildevand eller fra politikker om sammenkobling af sektorer; tillige med effektivitet i andre sektorer med et højt energieffektivitetspotentiale gennem hele energikæden fra primærenergi til slutbrugere, f.eks. datacentre.
Ændring 80
Forslag til forordning
Artikel 4 – stk. 1 – litra c – punkt 1
1)  Nationale målsætninger med hensyn til diversificering af energikilder og forsyning fra tredjelande.
1)  Nationale målsætninger med hensyn til diversificering af energikilder og forsyning fra tredjelande med henblik på at styrke nationale, makroregionale og regionale energisystemers modstandskraft.
Ændring 81
Forslag til forordning
Artikel 4 – stk. 1 – litra c – punkt 2
2)  Nationale målsætninger med hensyn til nedbringelse af afhængigheden af energiimport fra tredjelande.
2)  Nationale målsætninger med hensyn til nedbringelse af afhængigheden af energiimport fra tredjelande med henblik på at styrke makroregionale, nationale og regionale energisystemers modstandskraft.
Ændring 82
Forslag til forordning
Artikel 4 – stk. 1 – litra c – punkt 4
4)  Nationale målsætninger for ibrugtagning af indenlandske energikilder (navnlig vedvarende energi).
4)  Nationale vejledende målsætninger for forbedring af fleksibiliteten i det nationale energisystem, navnlig ved hjælp af iværksættelse af energieffektivitetsforanstaltninger, ibrugtagning af indenlandske og regionale vedvarende energikilder, prisfleksibelt forbrug og lagring.
Ændring 83
Forslag til forordning
Artikel 4 – stk. 1 – litra d – punkt 1
1)  Den grad af sammenkobling af elnettet, som medlemsstaten stræber efter at opnå i 2030 i lyset af det specifikke mål om en grad af sammenkobling af elnettet inden 2030 på mindst 15 %; medlemsstaterne skal gøre rede for den anvendte metode.
1)  Den grad af sammenkobling af elnettet, som medlemsstaten stræber efter at opnå i 2030 i lyset af det vejledende specifikke mål om en grad af sammenkobling af elnettet inden 2030 på mindst 15 % og under hensyntagen til målet for en grad af sammenkobling inden 2020 på 10 %, de nationale og regionale markedsbetingelser og det nationale og regionale markedspotentiale, alle aspekter af cost-benefit-analyser, det reelt opnåede gennemførselsniveau for projekter af fælles interesse samt foranstaltninger til at øge den omsættelige kapacitet i eksisterende sammenkoblinger; medlemsstaterne skal gøre rede for den anvendte metode og tage hensyn til den af Kommissionen foreslåede metode.
Ændring 84
Forslag til forordning
Artikel 4 – stk. 1 – litra d – punkt 2
2)  Centrale nationale målsætninger for el- og gastransmissionsinfrastruktur, der er nødvendige for at opfylde målsætninger og specifikke mål i henhold til en eller flere af de fem dimensioner i strategien for energiunionen.
2)  Centrale nationale målsætninger for el- og gastransmissions- og distributionsinfrastruktur samt modernisering heraf, der er nødvendige for at opfylde målsætninger og specifikke mål i henhold til en eller flere af de fem dimensioner i strategien for energiunionen. For ethvert planlagt større infrastrukturprojekt: en foreløbig vurdering af dets forenelighed med og bidrag til de fem dimensioner i energiunionen, navnlig med hensyn til forsyningssikkerhed og konkurrence.
Ændring 85
Forslag til forordning
Artikel 4 – stk. 1 – litra d – punkt 3
3)  Nationale målsætninger vedrørende andre aspekter af det indre energimarked såsom markedsintegration og -kobling, herunder en tidsplan for, hvornår målsætningerne bør være opfyldt.
3)  Nationale målsætninger vedrørende andre aspekter af det indre energimarked som f.eks. forøgelse af systemfleksibilitet, navnlig gennem fjernelse af hindringer for fri prisdannelse, markedsintegration og -sammenkobling, intelligente net, aggregering, prisfleksibelt forbrug, lagring, distribueret produktion, mekanismer for forsendelse, genudførsel og indskrænkning, prissignaler i realtid, herunder en tidsplan for, hvornår målsætningerne bør være opfyldt.
Ændring 86
Forslag til forordning
Artikel 4 – stk. 1 – litra d – punkt 3 a (nyt)
3a)  Nationale målsætninger vedrørende ikke-diskriminerende deltagelse af vedvarende energi, prisfleksibelt forbrug og lagring, herunder via aggregering på alle energimarkeder, herunder en tidsplan for, hvornår målsætningerne bør være opfyldt.
Ændring 87
Forslag til forordning
Artikel 4 – stk. 1 – litra d – punkt 3 b (nyt)
3b)  Nationale målsætninger med hensyn til at sikre, at forbrugerne deltager i energisystemet og nyder godt af egenproduktion og nye teknologier, herunder intelligente målere.
Ændring 88
Forslag til forordning
Artikel 4 – stk. 1 – litra d – punkt 4
4)  Nationale målsætninger med henblik på at sikre elsystemets tilstrækkelighed og energisystemets fleksibilitet med hensyn til produktion af vedvarende energi, herunder en tidsplan for, hvornår målsætningerne bør være opfyldt.
4)  Nationale målsætninger med hensyn til at sikre elsystemets tilstrækkelighed og i den forbindelse sikre, at ingen kapacitetsmekanismer gennemføres, eller hvis de gennemføres af hensyn til forsyningssikkerheden, at de begrænses i det omfang, det er muligt, herunder en tidsplan for, hvornår målsætningerne bør være opfyldt.
Ændring 89
Forslag til forordning
Artikel 4 – stk. 1 – litra e – punkt 1
1)  Nationale målsætninger og finansieringsmål for offentlig og privat forskning og innovation vedrørende energiunionen, i givet fald med en tidsplan for, hvornår målsætningerne bør være opfyldt; sådanne målsætninger og specifikke mål bør hænge sammen med dem, der er fastlagt i strategien for energiunionen og SET-planen.
1)  Nationale målsætninger og finansieringsmål for offentlig støtte til forskning og innovation vedrørende energiunionen og dens forventede løftestangseffekt på private initiativer, i givet fald med en tidsplan for, hvornår målsætningerne bør være opfyldt; sådanne målsætninger og specifikke mål bør hænge sammen med dem, der er fastlagt i strategien for energiunionen og SET-planen.
Ændring 90
Forslag til forordning
Artikel 4 – stk. 1 – litra e – punkt 2
2)  Nationale målsætninger for 2050 om ibrugtagning af lavemissionsteknologier.
2)  Nationale målsætninger for 2050 vedrørende fremme af bæredygtige teknologier.
Ændring 91
Forslag til forordning
Artikel 4 – stk. 1 – litra e – punkt 3
3)  Nationale målsætninger angående konkurrenceevne.
udgår
Ændring 92
Forslag til forordning
Artikel 5 – overskrift
Medlemsstaternes proces til fastsættelse af bidraget på området vedvarende energi
Medlemsstaternes proces til fastsættelse af specifikke mål på området vedvarende energi
Ændring 93
Forslag til forordning
Artikel 5 – stk. 1
1.  Medlemsstaterne skal tage hensyn til følgende ved fastsættelsen af deres bidrag til deres andel af energi fra vedvarende energikilder i det udvidede endelige forbrug i 2030 og det sidste år i den periode, der er omfattet af de efterfølgende nationale planer i henhold til artikel 4, litra a), nr. 2), i):
1.  Medlemsstaterne skal tage hensyn til følgende ved fastsættelsen af deres specifikke mål for deres andel af energi fra vedvarende energikilder i det udvidede endelige forbrug i 2030 og det sidste år i den periode, der er omfattet af de efterfølgende nationale planer i henhold til artikel 4, litra a), nr. 2), nr. i):
Ændring 94
Forslag til forordning
Artikel 5 – stk. 1 – litra d – nr. i
i)  en rimelig fordeling af udbredelsen i Den Europæiske Union
i)  en rimelig og omkostningseffektiv fordeling af udbredelsen i Den Europæiske Union
Ændring 95
Forslag til forordning
Artikel 5 – stk. 1 – litra d a (nyt)
da)  referenceandelen af energi fra vedvarende kilder i sit udvidede endelige energiforbrug som fastsat i artikel 3, stk. 3, i direktiv (EU) .../... [det omarbejdede direktiv 2009/28/EF].
Ændring 96
Forslag til forordning
Artikel 5 – stk. 2
2.  Medlemsstaterne skal i fællesskab sikre, at deres kumulerede bidrag udgør mindst 27 % energi fra vedvarende kilder i det udvidede endelige energiforbrug på EU-plan senest i 2030.
2.  Medlemsstaterne skal i fællesskab sikre, at deres kumulerede specifikke mål udgør en lineær forløbskurve, der mindst når 35 % fra vedvarende energikilder i det udvidede endelige energiforbrug på EU-plan senest i 2030.
Ændring 97
Forslag til forordning
Artikel 6 – overskrift
Medlemsstaternes proces til fastsættelse af bidraget på området energieffektivitet
Medlemsstaternes proces til fastsættelse af bindende mål på området energieffektivitet
Ændring 98
Forslag til forordning
Artikel 6 – stk. 1 – indledning
1.  Medlemsstaterne skal tage hensyn til følgende ved fastsættelsen af deres vejledende nationale energieffektivitetsbidrag i 2030 og det sidste år i den periode, der er omfattet af de efterfølgende nationale planer i henhold til artikel 4, litra b), nr. 1):
1.  Medlemsstaterne skal tage hensyn til følgende ved fastsættelsen af deres bindende nationale energieffektivitetsmål i 2030 og det sidste år i den periode, der er omfattet af de efterfølgende nationale planer i henhold til artikel 4, litra b), nr. 1):
Ændring 99
Forslag til forordning
Artikel 6 – stk. 1 – litra a
a)  Unionens energiforbrug i 2020 er højst 1 483 Mtoe primærenergi og højst 1 086 Mtoe endelig energi; Unionens energiforbrug i 2030 er højst 1 321 Mtoe primærenergi og højst 987 Mtoe endelig energi for den første tiårsperiode
a)  Unionens energiforbrug i 2020 er højst 1 483 Mtoe primærenergi og højst 1 086 Mtoe endelig energi; Unionens energiforbrug i 2030 er højst 1 132 Mtoe primærenergi og højst 849 Mtoe endelig energi for den første tiårsperiode
Ændring 100
Forslag til forordning
Artikel 6 – stk. 2 – indledning
2.  Medlemsstaterne kan ved fastsættelsen af deres bidrag som omhandlet i stk. 1 tage hensyn til omstændigheder, der påvirker primærenergiforbruget og det endelige energiforbrug, såsom:
2.  Medlemsstaterne kan ved fastsættelsen af deres mål som omhandlet i stk. 1 tage hensyn til omstændigheder, der påvirker primærenergiforbruget og det endelige energiforbrug, såsom:
Ændring 101
Forslag til forordning
Artikel 7
Artikel 7
Artikel 7
Nationale politikker og foranstaltninger for hver af energiunionens fem dimensioner
Nationale politikker, foranstaltninger og investeringsstrategier for hver af energiunionens fem dimensioner
I overensstemmelse med bilag I skal medlemsstaterne i deres integrerede nationale energi- og klimaplan gøre rede for de væsentligste eksisterende (gennemførte og vedtagne) og planlagte politikker og foranstaltninger til bl.a. at opfylde målsætningerne i den nationale plan og herunder foranstaltninger til at sikre regionalt samarbejde og passende finansiering på nationalt og regionalt niveau.
I overensstemmelse med bilag I skal medlemsstaterne i deres integrerede nationale energi- og klimaplan gøre rede for de væsentligste eksisterende (gennemførte og vedtagne) og planlagte politikker og foranstaltninger til bl.a. at opfylde målsætningerne i den nationale plan og herunder foranstaltninger til at sikre regionalt samarbejde og passende finansiering på nationalt, regionalt og lokalt niveau, herunder mobilisering af EU-programmer og instrumenter.
Redegørelsen for de væsentligste eksisterende og planlagte politikker og foranstaltninger til at opnå de mål, der er opstillet i de nationale planer, skal ledsages af en generel oversigt over de investeringer, der skal til for at nå disse mål.
Medlemsstaterne skal behandle energieffektivitet som en infrastrukturprioritet. De skal medtage energieffektivitetsprogrammer som en del af deres infrastrukturplanlægning og gøre renovering af bygninger til en prioritetsinvestering.
Ændring 102
Forslag til forordning
Artikel 8 – stk. 1
1.  Medlemsstaterne skal i henhold til den struktur og det format, der angives i bilag I, gøre rede for den nuværende situation for hver af energiunionens fem dimensioner, herunder for energisystemet og drivhusgasemissioner og -optag på tidspunktet for forelæggelsen af den nationale plan eller på grundlag af de nyeste tilgængelige oplysninger. Medlemsstaterne skal også fastsætte og gøre rede for fremskrivninger for hver af energiunionens fem dimensioner for den første tiårsperiode og mindst frem til 2040 (herunder for 2030), som forventes at følge af eksisterende (gennemførte og vedtagne) politikker og foranstaltninger.
1.  Medlemsstaterne skal i henhold til den struktur og det format, der angives i bilag I, gøre rede for den nuværende situation for hver af energiunionens fem dimensioner, herunder for energisystemet og drivhusgasemissioner og -optag på tidspunktet for forelæggelsen af den nationale plan eller på grundlag af de nyeste tilgængelige oplysninger. Medlemsstaterne skal også fastsætte og gøre rede for fremskrivninger for hver af energiunionens fem dimensioner for den første tiårsperiode og mindst frem til 2030 (herunder for 2030), som forventes at følge af eksisterende (gennemførte og vedtagne) politikker og foranstaltninger. Medlemsstaterne skal offentliggøre de antagelser, parametre og metoder, der benyttes til prognoser og scenarier.
Ændring 103
Forslag til forordning
Artikel 8 – stk. 2 – litra a
a)  indvirkningen af de planlagte politikker og foranstaltninger på udviklingen af energisystemet og drivhusgasemissioner og -optag for den første tiårsperiode og mindst frem til 2040 (herunder for 2030), og denne sammenholdes med fremskrivningerne baseret på eksisterende (gennemførte og vedtagne) politikker og foranstaltninger, jf. stk. 1
a)  indvirkningen af de planlagte politikker og foranstaltninger på udviklingen af energisystemet og drivhusgasemissioner og -optag for den første tiårsperiode og mindst frem til 2040 (herunder for 2030), og denne sammenholdes med fremskrivningerne baseret på eksisterende (gennemførte og vedtagne) politikker og foranstaltninger, jf. stk. 1. Dette bør omfatte en vurdering af synergierne mellem sammenkobling af sektorer, digitalisering og forbedret udformning af markedet samt af fordelene med hensyn til luftkvalitet og forsyningssikkerhed
Ændring 104
Forslag til forordning
Artikel 8 – stk. 2 – litra b
b)  indvirkningen i makroøkonomisk, miljømæssig, kompetencemæssig og samfundsmæssig henseende af de planlagte politikker og foranstaltninger, der er omhandlet i artikel 7 og nærmere angivet i bilag I, for den første tiårsperiode og mindst frem til 2030, og denne sammenholdes med fremskrivningerne baseret på eksisterende (gennemførte og vedtagne) politikker og foranstaltninger, jf. stk. 1
b)  indvirkningen i makroøkonomisk, sundhedsmæssig, miljømæssig, kompetencemæssig og samfundsmæssig henseende af de individuelle og samlede planlagte politikker og foranstaltninger, der er omhandlet i artikel 7 og nærmere angivet i bilag I, for den første tiårsperiode og mindst frem til 2030, og denne sammenholdes med fremskrivningerne af eksisterende (gennemførte og vedtagne) politikker og foranstaltninger, jf. stk. 1; den metode, der anvendes til at vurdere disse virkninger, skal offentliggøres, og brugen af cost-benefit-analyser skal fremmes
Ændring 105
Forslag til forordning
Artikel 8 – stk. 2 – litra c
c)  samspillet mellem de eksisterende (gennemførte og vedtagne) og planlagte politikker og foranstaltninger inden for en politisk dimension og mellem de eksisterende (gennemførte og vedtagne) og planlagte politikker og foranstaltninger inden for forskellige dimensioner i den første tiårsperiode mindst indtil 2030. Fremskrivninger om forsyningssikkerhed, infrastruktur og markedsintegration skal knyttes til robuste energieffektivitetsscenarier.
c)  samspillet mellem de eksisterende (gennemførte og vedtagne) og planlagte politikker og foranstaltninger inden for en politisk dimension og mellem de eksisterende (gennemførte og vedtagne) og planlagte politikker og foranstaltninger inden for forskellige dimensioner i den første tiårsperiode mindst indtil 2030. Vurderingen skal omfatte en kvantitativ eller kvalitativ evaluering af dokumenteret samspil mellem nationale politikker og foranstaltninger og Unionens klima- og energipolitiske foranstaltninger. Fremskrivninger om forsyningssikkerhed, infrastruktur og markedsintegration skal knyttes til robuste energieffektivitetsscenarier.
Ændring 106
Forslag til forordning
Artikel 8 – stk. 2 – litra c a (ny)
ca)  hvordan individuelle og aggregerede eksisterende og planlagte politikker og foranstaltninger vil tiltrække private investeringer sideløbende med offentlige midler, der er nødvendige for deres gennemførelse.
Ændring 107
Forslag til forordning
Artikel 9
Artikel 9
Artikel 9
Udkast til integrerede nationale energi- og klimaplaner
Udkast til integrerede nationale energi- og klimaplaner
1.  Senest den 1. januar 2018 og hvert tiende år derefter udarbejder og forelægger medlemsstaterne Kommissionen et udkast til den integrerede nationale energi- og klimaplan, der er omhandlet i artikel 3, stk. 1.
1.  Senest den 1. juni 2018 udarbejder og forelægger hver enkelt medlemsstat Kommissionen et udkast til sin første integrerede nationale energi- og klimaplan som omhandlet i artikel 3, stk. 1. Hver enkelt medlemsstat udarbejder og forelægger Kommissionen et udkast til sin anden plan senest den 1. januar 2023 såvel som udkast til sine efterfølgende planer hvert femte år derefter.
2.  Kommissionen kan udstede henstillinger vedrørende udkastene til planer til medlemsstaterne i overensstemmelse med artikel 28. I disse henstillinger fastsættes navnlig:
2.  Kommissionen vurderer udkastene til planerne og udsteder landespecifikke henstillinger til medlemsstaterne i overensstemmelse med artikel 28 senest tre måneder før tidsfristen for indsendelse af planen som omhandlet i artikel 3, stk. 1, med henblik på at:
a)  ambitionsniveauet for målsætninger, specifikke mål og bidrag med henblik på i fællesskab at opfylde energiunionens målsætninger og navnlig Unionens 2030-mål for vedvarende energi og energieffektivitet
a)  sikre medlemsstaternes kollektive opfyldelse af energiunionens målsætninger og specifikke mål for alle dimensioner af energiunionen
aa)  sikre opfyldelsen i medlemsstaterne af de nationale specifikke mål og målsætninger
b)  politikker og foranstaltninger i relation til medlemsstaternes og Unionens målsætninger og andre politikker og foranstaltninger med potentielle grænseoverskridende konsekvenser
b)  forbedre individuelle eksisterende og planlagte politikker og foranstaltninger, der indgår i nationale energi- og klimaplaner, herunder dem med potentielle grænseoverskridende konsekvenser
ba)  foreslå vedtagelse af supplerende politikker og foranstaltninger i nationale energi- og klimaplaner
c)  samspillet mellem og konsekvens i de eksisterende (gennemførte og vedtagne) og planlagte politikker og foranstaltninger i den integrerede nationale energi- og klimaplan inden for én dimension og mellem energiunionens forskellige dimensioner.
c)  sikre konsekvens i de eksisterende (gennemførte og vedtagne) og planlagte politikker og foranstaltninger i den integrerede nationale energi- og klimaplan inden for én dimension og mellem energiunionens forskellige dimensioner
ca)  sikre konsekvens i investeringsstrategier og instrumenterne i forhold til medlemsstaternes politikker og foranstaltninger, som er indført for at opfylde de tilsvarende specifikke mål og målsætninger
3.  Medlemsstaterne skal tage størst muligt hensyn til Kommissionens eventuelle henstillinger i forbindelse med færdiggørelsen af deres integrerede nationale energi- og klimaplan.
3.  Medlemsstaterne skal tage størst muligt hensyn til Kommissionens eventuelle henstillinger i forbindelse med færdiggørelsen af deres integrerede nationale energi- og klimaplan. Når en medlemsstats holdning afviger fra Kommissionens henstilling, fremlægger og offentliggør den pågældende medlemsstat grundene til sin holdning.
3a.  Medlemsstaterne skal offentliggøre de udkast til planer, der er nævnt i stk. 1.
Ændring 108
Forslag til forordning
Artikel 10 – stk. 1
Uden at dette berører andre EU-retlige krav, skal medlemsstaterne sørge for, at offentligheden tidligt får reel lejlighed til at deltage i udarbejdelsen af udkast til planer, jf. artikel 9, og vedlægge et resumé af offentlighedens synspunkter, når de forelægger Kommissionen deres udkast til integreret national energi- og klimaplan. I det omfang, at bestemmelserne i direktiv 2001/42/EF finder anvendelse, skal høringer foretaget i henhold til dette direktiv anses for også at opfylde høringsforpligtelsen i henhold til denne forordning.
Uden at dette berører andre EU-retlige krav, skal medlemsstaterne sørge for, at offentligheden tidligt får reel lejlighed til at deltage i udarbejdelsen af de udkast til planer, der er omhandlet i artikel 9, og de langsigtede strategier, der er omhandlet i artikel 14, på et tidspunkt, hvor alle muligheder er åbne, og reel offentlig høring kan finde sted.
Ændring 109
Forslag til forordning
Artikel 10 – stk. 1 a (ny)
1a.  Medlemsstaterne skal opstille rimelige tidsfrister, der giver offentligheden tilstrækkelig tid til at informere sig og forberede sig og til reelt at deltage i de forskellige stadier af planlægningsprocessen. Medlemsstaterne skal tage behørigt hensyn til lige deltagelse og sikre, at offentligheden informeres ved offentlige opslag eller andre egnede midler såsom elektroniske medier, hvor sådanne er til rådighed, om alle praktiske forhold vedrørende borgernes deltagelse, og at de har adgang til alle relevante dokumenter.
Ændring 110
Forslag til forordning
Artikel 10 – stk. 1 b (ny)
1b.  Medlemsstaterne skal ved fremsendelsen af deres udkast til såvel som deres færdige endelige integrerede nationale energi- og klimaplan og deres langsigtede strategier til Kommissionen også sende et resumé af offentlighedens synspunkter, og hvordan der er taget højde for dem.
Ændring 111
Forslag til forordning
Artikel 10 – stk. 1 c (ny)
1c.  I det omfang, bestemmelserne i direktiv 2001/42/EF finder anvendelse, skal høringer foretaget i henhold til dette direktiv anses for også at opfylde høringsforpligtelsen i henhold til nærværende forordning.
Ændring 112
Forslag til forordning
Artikel 10 – stk. 1 d (ny)
1d.  Medlemsstaterne skal begrænse den administrative kompleksitet i forbindelse med gennemførelsen af denne artikel.
Ændring 113
Forslag til forordning
Artikel 10 a (ny)
Artikel 10a
Platform for klima- og energidialog på flere niveauer
1.  Medlemsstaterne etablerer i en ånd af partnerskab en permanent platform for klima- og energidialog på flere niveauer med det formål at støtte aktiv inddragelse af lokale myndigheder, civilsamfundsorganisationer, erhvervslivet, investorer, andre relevante aktører og den brede offentlighed i forvaltningen af energiomlægningen.
2.  Medlemsstaterne fremlægger på deres platforme for klima- og energidialog forskellige valgmuligheder og scenarier for deres kort-, mellem- og langsigtede energi- og klimapolitikker samt en fuldstændig cost-benefit-analyse for hver mulighed. Platformene for klima- og energidialog skal være fora for drøftelse og udarbejdelse af planer, strategier og rapporter som omhandlet i artikel 10.
3.  Medlemsstaterne sikrer, at platformene for klima- og energidialog kan nyde godt af tilstrækkelige menneskelige og finansielle ressourcer, og at de fungerer på en gennemsigtig måde.
Ændring 114
Forslag til forordning
Artikel 11
Artikel 11
Artikel 11
Regionalt samarbejde
Makroregionalt og regionalt samarbejde
1.  Medlemsstaterne skal samarbejde indbyrdes på regionalt plan for på effektiv vis at nå de specifikke mål, målsætninger og bidrag, der er fastsat i deres integrerede nationale energi- og klimaplaner.
1.  Medlemsstaterne skal samarbejde indbyrdes på makroregionalt og regionalt plan og i den forbindelse tage størst muligt hensyn til alle eksisterende og potentielle former for samarbejde for på effektiv vis at nå de specifikke mål og målsætninger, der er fastsat i deres integrerede nationale energi- og klimaplaner.
2.  Medlemsstaterne skal i god tid forud for forelæggelsen af deres udkast til integreret national energi- og klimaplan for Kommissionen i medfør af artikel 9, stk. 1, kortlægge mulighederne for regionalt samarbejde og høre nabomedlemsstater og andre medlemsstater, som tilkendegiver interesse herfor. Medlemsstaterne angiver i deres udkast til integreret energi- og klimaplan resultaterne af en sådan regional høring, bl.a. hvordan bemærkninger i givet fald er taget i betragtning.
2.  Medlemsstaterne skal i god tid forud for forelæggelsen af deres udkast til integreret national energi- og klimaplan for Kommissionen i medfør af artikel 9, stk. 1, kortlægge mulighederne for makroregionalt og regionalt samarbejde under hensyntagen til eksisterende makroregionalt samarbejde, navnlig om planen for sammenkobling af det baltiske energimarked (BEMIP), gassammenkobling i Central- og Sydøsteuropa (CESEC), det central-vest regionale energimarked (CWREM), North Seas Countries' Offshore Grid Initiative (NSCOGI) og Euro-Middelhavs-Partnerskabet, og høre nabomedlemsstater og andre medlemsstater, som tilkendegiver interesse herfor, i overensstemmelse med direktiv 2011/92/EU og Espookonventionen. Medlemsstaterne angiver i deres udkast til integreret energi- og klimaplan resultaterne af en sådan regional høring, bl.a. hvordan bemærkninger i givet fald er taget i betragtning. Når de indgår i et makroregionalt samarbejde, skal medlemsstaterne enes om en styringsstruktur, der giver mulighed for at mødes på ministerplan mindst en gang om året.
2a.  Kommissionen faciliterer efter anmodning fra to eller flere medlemsstater den fælles udarbejdelse af dele af deres integrerede nationale energi- og klimaplaner, bl.a. ved at etablere en ramme, der muliggør det. Når en medlemsstat indgår i et makroregionalt eller regionalt samarbejde, skal den beskrive resultaterne i sit udkast til den integrerede nationale energi- og klimaplan og fremsende dem til Kommissionen. Resultatet af et sådant makroregionalt eller regionalt samarbejde kan erstatte de tilsvarende dele af den relevante integrerede nationale energi- og klimaplan.
2b.  Kommissionen udpeger med henblik på at fremme markedsintegration og omkostningseffektive politikker muligheder for makroregionalt eller regionalt samarbejde om en eller flere af energiunionens fem dimensioner og, jf. nærværende artikel, med en langsigtet vision baseret på eksisterende markedsvilkår. I lyset af sådanne muligheder kan Kommissionen udstede henstillinger til medlemsstaterne i henhold til artikel 28 for at fremme effektivt samarbejde, partnerskaber og høringer.
3.  Kommissionen letter samarbejde og høring mellem medlemsstaterne om udkastene til planer, som den har fået forelagt i henhold til artikel 9, med henblik på deres færdiggørelse.
3.  Kommissionen letter samarbejde og høring mellem medlemsstaterne om udkastene til planer, som den har fået forelagt i henhold til artikel 9, med henblik på deres færdiggørelse.
4.  Medlemsstaterne skal tage andre medlemsstaters bemærkninger i henhold til stk. 2 og 3 i betragtning i deres endelige integrerede nationale energi- og klimaplan og gøre rede for, hvordan bemærkningerne er taget i betragtning.
4.  Medlemsstaterne skal tage andre medlemsstaters bemærkninger i henhold til stk. 2 og 3 i betragtning i deres endelige integrerede nationale energi- og klimaplan og gøre rede for, hvordan bemærkningerne er taget i betragtning.
5.  Medlemsstaterne skal med henblik på stk. 1 fortsat samarbejde på regionalt plan under gennemførelsen af politikker og foranstaltninger inden for rammerne af deres planer.
5.  Medlemsstaterne skal med henblik på stk. 1 fortsat samarbejde på makroregionalt plan under gennemførelsen af politikker og foranstaltninger inden for rammerne af deres planer.
5a.  Medlemsstaterne skal også planlægge samarbejde med medlemmer af Energifællesskabet og med tredjelande, som er medlemmer af Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde.
Ændring 116
Forslag til forordning
Artikel 12 – stk. 1 – indledning
Kommissionen skal vurdere de integrerede nationale energi- og klimaplaner og ajourføringer heraf som meddelt i medfør af artikel 3 og 13. Den skal navnlig vurdere, om:
Kommissionen skal vurdere de integrerede nationale energi- og klimaplaner som meddelt i medfør af artikel 3. Den skal navnlig vurdere, om:
Ændring 117
Forslag til forordning
Artikel 12 – stk. 1 – litra a
a)  de specifikke mål, målsætningerne og bidragene er tilstrækkelige til i fællesskab at nå energiunionens målsætninger for den første tiårsperiode, særlig de specifikke mål for Unionens klima- og energiramme for 2030
a)  de specifikke mål og målsætningerne er tilstrækkelige til i fællesskab at nå energiunionens målsætninger for den første tiårsperiode, særlig de specifikke mål for Unionens klima- og energiramme for 2030
Ændring 118
Forslag til forordning
Artikel 12 – stk. 1 – litra a a (ny)
aa)  de eksisterende politikker og de politikker, der er planlagt, samt foranstaltninger og investeringsstrategier i denne forbindelse er tilstrækkelige til opfyldelsen af de nationale mål, der er omhandlet i artikel 4
Ændring 120
Forslag til forordning
Artikel 13
Artikel 13
udgår
Ajourføring af den integrerede nationale energi- og klimaplan
1.  Senest den 1. januar 2023 og hvert tiende år derefter forelægger medlemsstaterne Kommissionen et udkast til ajourføring af den senest meddelte integrerede nationale energi- og klimaplan, jf. artikel 3, eller bekræfter planens fortsatte gyldighed over for Kommissionen.
2.  Senest den 1. januar 2024 og hvert tiende år derefter meddeler medlemsstaterne Kommissionen en ajourføring af den senest meddelte integrerede nationale energi- og klimaplan, jf. artikel 3, medmindre de har bekræftet planens fortsatte gyldighed over for Kommissionen i medfør af denne artikels stk. 1.
3.  Medlemsstaterne ændrer alene specifikke mål, målsætninger og bidrag i den ajourførte plan, jf. stk. 2, for at afspejle øgede ambitioner sammenholdt med dem, som var fastsat i den senest meddelte integrerede nationale energi- og klimaplan.
4.  Medlemsstaterne gør en indsats for i den ajourførte plan at modvirke miljøskadelige virkninger, der afdækkes i forbindelse med den integrerede rapportering i henhold til artikel 15-22.
5.  Ved udarbejdelsen af den ajourføring, der er omhandlet i stk. 2, tager medlemsstaterne hensyn til de seneste landespecifikke henstillinger i forbindelse med det europæiske semester.
6.  De procedurer, der er fastsat i artikel 9, stk. 2, og artikel 11, finder anvendelse i forbindelse med udarbejdelsen og vurderingen af de ajourførte integrerede nationale energi- og klimaplaner.
Ændring 121
Forslag til forordning
Kapitel 3 – overskrift
Langsigtede lavemissionsstrategier
Langsigtede klima- og energistrategier
Ændring 122
Forslag til forordning
Artikel 13 a (ny)
Artikel 13a
Sammenhæng med de overordnede klimamål
Kommissionen aflægger senest den 1. juli 2018 rapport om det resterende globale kulstofbudget, der er i tråd med målet om at fortsætte bestræbelserne på at begrænse temperaturstigningen til et godt stykke under 2 °C, i særdeleshed 1,5 °C, over det førindustrielle niveau, og fremlægger en analyse af Unionens rimelige andel for 2050 og 2100.
Ændring 123
Forslag til forordning
Artikel 14
Artikel 14
Artikel 14
Langsigtede lavemissionsstrategier
Langsigtede klima- og energistrategier
1.  Senest den 1. januar 2020 og hvert tiende år derefter opstiller medlemsstaterne deres langsigtede lavemissionsstrategier med en 50-årig horisont og rapporterer denne til Kommissionen for derigennem at bidrage til at:
1.  Senest den 1. januar 2019 og hvert femte år derefter vedtager medlemsstaterne og Kommissionen på vegne af Unionen langsigtede klima- og energistrategier med en 30-årig horisont for derigennem at bidrage til at:
a)  opfylde Unionens og medlemsstaternes forpligtelser i henhold til klimakonventionen og Parisaftalen med henblik på at reducere menneskeskabte drivhusgasemissioner og øge optaget gennem dræn
a)  opfylde Unionens og medlemsstaternes forpligtelser i henhold til klimakonventionen og Parisaftalen med henblik på at reducere menneskeskabte drivhusgasemissioner og øge optaget gennem dræn i etaper på 10 år
b)  opfylde målsætningen om at holde stigningen i den globale gennemsnitstemperatur et godt stykke under 2 °C over det førindustrielle niveau og fortsætte bestræbelserne på at begrænse temperaturstigningen til 1,5 °C over det førindustrielle niveau
b)  opfylde målsætningen om at holde stigningen i den globale gennemsnitstemperatur et godt stykke under 2 °C over det førindustrielle niveau og fortsætte bestræbelserne på at begrænse temperaturstigningen til 1,5 °C over det førindustrielle niveau ved at begrænse Unionens drivhusgasemissioner til under dens rimelige andel af det resterende globale kulstofbudget
c)  opnå langsigtede reduktioner af drivhusgasemissionerne og forbedret optag gennem dræn inden for alle sektorer i tråd med Unionens målsætning om – i forbindelse med de nødvendige reduktioner, som ifølge IPCC skal foretages af de udviklede lande i fællesskab – på en omkostningseffektiv måde at reducere emissionerne med 80 til 95 % frem til 2050 sammenholdt med 1990-niveauet.
c)  opnå langsigtede reduktioner af drivhusgasemissionerne og forbedret optag gennem dræn inden for alle sektorer i tråd med Unionens målsætning om – i forbindelse med de nødvendige reduktioner ifølge IPCC – på en omkostningseffektiv måde at reducere Unionens drivhusgasemissioner og øge optaget gennem dræn i bestræbelserne på at nå temperaturmålene i Parisaftalen og således senest i 2050 opnå nettodrivhusgasemissioner på nul og kort tid derefter have negative emissioner
ca)  allersenest i 2050 have et yderst energieffektivt energisystem, der er baseret fuldt ud på vedvarende energi, i Unionen.
2.  De langsigtede lavemissionsstrategier skal omfatte:
2.  De langsigtede klima- og energiemissionsstrategier skal indeholde de elementer, der er beskrevet i bilag IIa, og omfatte:
a)  de samlede reduktioner af drivhusgasemissionerne og forbedrede optag gennem dræn
a)  de samlede reduktioner af drivhusgasemissionerne og forbedringerne af optag gennem dræn med et separat mål for forøgelse af optag gennem dræn, som er i overensstemmelse med bestræbelserne på at begrænse temperaturstigningen som omhandlet i Parisaftalen
b)  emissionsreduktioner og forbedret optag i individuelle sektorer, herunder elproduktion, industri, transport, bygninger (bolig- og tertiærsektoren), landbrug og arealanvendelse, ændringer i arealanvendelse og skovbrug (LULUCF)
b)  med henblik på dekarbonisering, drivhusgasemissionsreduktioner og forbedret optag i individuelle sektorer, herunder elproduktion, industri, transport, opvarmning og køling samt bygninger (bolig- og tertiærsektoren), landbrug og arealanvendelse, ændringer i arealanvendelse og skovbrug (LULUCF)
c)  forventede fremskridt mht. overgangen til en økonomi med lave drivhusgasemissioner og herunder drivhusgasintensitet, BNP's CO2-intensitet og strategier for forskning, udvikling og innovation på området
c)  forventede fremskridt mht. overgangen til en økonomi med lave drivhusgasemissioner og herunder drivhusgasintensitet, BNP's CO2-intensitet og strategier for langsigtede investeringer, forskning, udvikling og innovation på området
ca)  forventede fremskridt mht. energiomstillingen, herunder energibesparelser, den samlede andel af vedvarende energi og den planlagte installerede mærkeeffekt for vedvarende energi
cb)  forventede bidrag fra den gennemgribende dekarbonisering af økonomien til den makroøkonomiske udvikling, og den sociale udvikling og sundhedsmæssige risici og fordele samt miljøbeskyttelse
d)  forbindelser til anden national, langsigtet planlægning.
d)  forbindelser til andre nationale langsigtede målsætninger, planer og andre politikker og foranstaltninger og investeringer.
2a.  Kommissionen tillægges beføjelser til i overensstemmelse med artikel 36 at vedtage delegerede retsakter for at ændre bilag IIa med henblik på at tilpasse det til ændringer af Unionens energi- og klimapolitiske ramme, udviklingen på energimarkedet samt nye krav hidrørende fra klimakonventionen og Parisaftalen.
3.  Der bør være indbyrdes overensstemmelse mellem de langsigtede lavemissionsstrategier og de integrerede nationale energi- og klimaplaner, der er omhandlet i artikel 3.
3.  De integrerede nationale energi- og klimaplaner, der er omhandlet i artikel 3, skal være i overensstemmelse med de langsigtede klima- og energistrategier.
4.  Medlemsstaterne giver straks offentligheden adgang til deres respektive langsigtede lavemissionsstrategier og ajourføringer heraf.
4.  Medlemsstaterne og Kommissionen skal udvikle deres strategier åbent og gennemsigtigt og sikre, at offentligheden, arbejdsmarkedets parter, virksomheder, investorer, civilsamfundet og andre aktører tidligt og reelt får mulighed for at deltage i udarbejdelsen af de langsigtede klima- og energistrategier, og offentliggøre strategierne og alle understøttende analyser og data, herunder gennem e-platformen som omhandlet i artikel 24.
4a.  Kommissionen støtter medlemsstaterne i deres udarbejdelse af langsigtede strategier ved at tilvejebringe oplysninger om tilstanden af den underliggende videnskabelige viden og teknologiske udvikling, der er relevant for at nå de mål, der er omhandlet i artikel 1. Kommissionen skaber også muligheder for medlemsstaterne og andre interessenter til at tilvejebringe yderligere oplysninger og drøfte deres perspektiver, og den udarbejder bedste praksis og retningslinjer for medlemsstaterne til brug i forbindelse med udviklingen og gennemførelsen af deres strategier.
4b.  Kommissionen vurderer, hvorvidt de nationale langsigtede strategier er tilstrækkelige for den fælles opfyldelse af de EU-målsætninger, der er fastsat i artikel 1. Kommissionen kan udstede henstillinger til medlemsstaterne for at fremme opfyldelsen og for at bistå medlemsstaterne i deres bestræbelser på at udarbejde og gennemføre deres langsigtede strategier.
Ændring 124
Forslag til forordning
Artikel 15 – stk. 2 – litra a
a)  oplysninger om de fremskridt, der er gjort for at nå de specifikke mål, målsætninger og bidrag, der er fastsat i den integrerede nationale energi- og klimaplan, og mht. gennemførelsen af de dertil fornødne politikker og foranstaltninger
a)  oplysninger om de fremskridt, der er gjort for at nå de specifikke mål og målsætninger, der er fastsat i den integrerede nationale energi- og klimaplan, og mht. finansieringen og gennemførelsen af de dertil fornødne politikker og foranstaltninger
Ændring 125
Forslag til forordning
Artikel 15 – stk. 2 – litra a a (nyt)
aa)  resultaterne af de offentlige høringer, der afholdes i overensstemmelse med artikel 10
Ændring 126
Forslag til forordning
Artikel 15 – stk. 2 – litra a b (nyt)
ab)  oplysninger om de fremskridt, der er gjort med hensyn til at støtte aktiv inddragelse i overensstemmelse med artikel 10a
Ændring 127
Forslag til forordning
Artikel 15 – stk. 2 – litra a c (nyt)
ac)  de nævnte oplysninger og de fremskridt, der er gjort i retning af at nå de mål, målsætninger og forpligtelser, der er fastsat i de langsigtede energi- og klimastrategier i artikel 14
Ændring 128
Forslag til forordning
Artikel 15 – stk. 5
5.  Har Kommissionen udstedt henstillinger i henhold til artikel 27, stk. 2 eller 3, skal den pågældende medlemsstat i sin rapport, jf. denne artikels stk. 1, angive oplysninger om de politikker og foranstaltninger, der er eller påtænkes vedtaget og gennemført for at tage højde for disse henstillinger. Disse oplysninger skal vedlægges en udførlig tidsplan for gennemførelsen.
5.  Har Kommissionen udstedt henstillinger i henhold til artikel 27, stk. 2 eller 3, skal den pågældende medlemsstat i sin rapport, jf. denne artikels stk. 1, angive oplysninger om de politikker og foranstaltninger, der er eller påtænkes vedtaget og gennemført for at tage højde for disse henstillinger. Disse oplysninger skal vedlægges en udførlig tidsplan for gennemførelsen. Såfremt den pågældende medlemsstat afviger fra de udstedte henstillinger, skal den give og offentliggøre en velunderbygget begrundelse, der er baseret på troværdige data og objektive kriterier.
Ændring 129
Forslag til forordning
Artikel 15 – stk. 5 a (nyt)
5a.  Medlemsstaterne offentliggør de rapporter, der forelægges Kommissionen i henhold til denne artikel.
Ændring 130
Forslag til forordning
Artikel 18 – stk. 1 – litra a – nr. 4
4)   forløbskurver for efterspørgsel efter bioenergi opdelt efter varme, elektricitet og transport såvel som for forsyningen med biomasse opdelt på råprodukter og oprindelse (idet der skelnes mellem indenlandsk produktion og import). For så vidt angår skovbiomasse, en vurdering af dens kilde og indvirkning på LULUCF-drænet
4)   forløbskurver for efterspørgsel efter bioenergi opdelt efter varme, elektricitet og transport, herunder andelen af biobrændstoffer, andelen af avancerede biobrændstoffer, andelen af biobrændstoffer fremstillet af afgrøder fra landbrugsjord, såvel som for forsyningen med biomasse opdelt på råprodukter og oprindelse (idet der skelnes mellem indenlandsk produktion og import). For så vidt angår skovbiomasse, en vurdering af dens kilde og indvirkning på LULUCF-drænet
Ændring 131
Forslag til forordning
Artikel 18 – stk. 1 – litra a – nr. 4 a (nyt)
4a)  målsætninger og forløbskurver for vedvarende energi, der produceres af regioner, byer, energifællesskaber og egenforbrugere
Ændring 132
Forslag til forordning
Artikel 18 – stk. 1 – litra a – nr. 5
5)  i givet fald andre nationale forløbskurver og målsætninger, herunder langsigtede og sektorspecifikke forløbskurver (f.eks. andelen af biobrændstoffer, andelen af avancerede biobrændstoffer, andelen af biobrændstoffer fremstillet på grundlag af hovedafgrøder fra landbrugsjord, andelen af elektricitet produceret af biomasse uden udnyttelse af overskudsvarme, andelen af vedvarende energi inden for fjernvarme, brugen af vedvarende energi i bygninger, vedvarende energi produceret af byer, energifællesskaber og egenforbrugere)
5)  i givet fald andre nationale forløbskurver og målsætninger, herunder langsigtede og sektorspecifikke forløbskurver (f.eks. andelen af elektricitet produceret af biomasse uden udnyttelse af overskudsvarme, andelen af vedvarende energi inden for fjernvarme, brugen af vedvarende energi i bygninger, energi udvundet fra slam, der opsamles ved behandling af spildevand
Ændring 133
Forslag til forordning
Artikel 18 – stk. 1 – litra b – nr. i
1)  gennemførte, vedtagne og planlagte politikker og foranstaltninger med henblik på at opnå det nationale bidrag til det bindende 2030-mål for vedvarende energi på EU-plan som angivet i artikel 4, litra a), nr. 2), i), herunder sektor- og teknologispecifikke foranstaltninger, med en særlig gennemgang af gennemførelsen af de foranstaltninger, der er fastsat i artikel 23, 24 og 25 i [omarbejdning af direktiv 2009/28/EF som foreslået i COM(2016)0767]
1)  gennemførte, vedtagne og planlagte politikker og foranstaltninger med henblik på at nå de nationale mål for at opfylde det bindende 2030-mål for vedvarende energi på EU-plan som angivet i artikel 4, litra a), nr. 2), i), herunder sektor- og teknologispecifikke foranstaltninger, med en særlig gennemgang af gennemførelsen af de foranstaltninger, der er fastsat i artikel 23, 24 og 25 i [omarbejdning af direktiv 2009/28/EF som foreslået i COM(2016)0767]
Ændring 134
Forslag til forordning
Artikel 18 – stk. 1 – litra b – nr. 4 a (nyt)
4a)  særlige foranstaltninger til at vurdere, gennemskueliggøre og reducere nødvendigheden af "must run"-kapacitet, som kan føre til indskrænkning af vedvarende energikilder
Ændring 135
Forslag til forordning
Artikel 19 – stk. 1 – litra a – nr. 1
1)  forløbskurven for primærenergiforbrug og endeligt energiforbrug fra 2020 til 2030, som illustrerer de nationale energibesparelsers bidrag til opfyldelsen af Unionens 2030-mål, og herunder den underliggende metode
1)  forløbskurven for primærenergiforbrug og endeligt energiforbrug fra 2020 til 2030, som illustrerer de bindende mål for nationale energibesparelser med henblik på opfyldelsen af Unionens 2030-mål, og herunder den underliggende metode
Ændring 136
Forslag til forordning
Artikel 19 – stk. 1 – litra a – nr. 2
2)  målsætninger for den langsigtede renovering af den nationale masse af (både offentlige og private) beboelses- og erhvervsejendomme
2)  målsætninger i den langsigtede strategi for renovering af den nationale masse af beboelsesejendomme og offentlige og private ejendomme, der benyttes til andet end beboelse
Ændring 137
Forslag til forordning
Artikel 19 – stk. 1 – litra b – nr. 1
1)  gennemførte, vedtagne og planlagte politikker, foranstaltninger og programmer med henblik på at opnå det vejledende nationale energieffektivitetsbidrag i 2030 samt andre målsætninger, der opstilles i artikel 6, herunder planlagte foranstaltninger og instrumenter (også af økonomisk art) til fremme af bygningers energimæssige ydeevne, foranstaltninger til at udnytte gas- og elinfrastrukturs energieffektiviseringspotentiale og andre foranstaltninger til fremme af energieffektivitet
1)  gennemførte, vedtagne og planlagte politikker, foranstaltninger og programmer med henblik på at opnå det bindende nationale energieffektivitetsmål for 2030 samt andre målsætninger, der opstilles i artikel 6, herunder planlagte foranstaltninger og instrumenter (også af økonomisk art) til fremme af bygningers energimæssige ydeevne, foranstaltninger til at udnytte gas- og elinfrastrukturs energieffektiviseringspotentiale og andre foranstaltninger til fremme af energieffektivitet
Ændring 138
Forslag til forordning
Artikel 19 – stk. 1 – litra b – nr. 3
3)  den nationale ordning for energispareforpligtelser og alternative foranstaltninger i henhold til artikel 7a og 7b i direktiv 2012/27/EU [i udgaven som ændret i henhold til forslaget i COM(2016)0761] i henhold til bilag II til denne forordning
3)  den nationale ordning for energispareforpligtelser og alternative foranstaltninger i henhold til artikel 7a og 7b i direktiv 2012/27/EU [i udgaven som ændret i henhold til forslaget i COM(2016)0761] i henhold til bilag II til denne forordning, herunder de energibesparelser, der opnås med de nationale energieffektivitetsforpligtelser og/eller alternative foranstaltninger, der er indført i henhold til artikel 7a og 7b og artikel 20, stk. 6, i direktiv 2012/27/EU [som ændret ved forslag COM(2016)0761], og indvirkningen på forbrugernes regninger og inklusive krav med et socialt sigte
Ændring 139
Forslag til forordning
Artikel 19 – stk. 1 – litra b – nr. 4
4)  en langsigtet strategi for renovering af den nationale masse af både offentlige og private beboelses- og erhvervsejendomme, herunder politikker og foranstaltninger til fremme af omkostningseffektiv, gennemgribende og etapevis gennemgribende renovering
4)  en langsigtet strategi for renovering af den nationale masse af både offentlige og private ejendomme til hhv. beboelse og andre formål end beboelse, herunder politikker og foranstaltninger til at guide investeringer til at fremme omkostningseffektiv, gennemgribende og etapevis gennemgribende renovering, i hvilken forbindelse der tages særligt hensyn til et evidensbaseret skøn over forventede energibesparelser og mere generelle fordele i overensstemmelse med artikel 2a i direktiv (EU) .../... [direktivet om bygningers energimæssige ydeevne 2016/0381(COD)]
Ændring 140
Forslag til forordning
Artikel 19 – stk. 1 – litra b – nr. 5 a (nyt)
5a)  politikker og foranstaltninger til at udvikle det økonomiske potentiale i højeffektiv kraftvarmeproduktion samt effektive opvarmnings- og kølingssystemer i overensstemmelse med artikel 14, stk. 2, i direktiv (EU) .../... [direktiv 2012/27/EU som ændret ved forslag COM(2016)0761]
Ændring 141
Forslag til forordning
Artikel 19 – stk. 1 – litra b – nr. 5 b (nyt)
5b)  hvis det er relevant, fremskridt inden for andre gennemførte, vedtagne og planlagte politikker, foranstaltninger og tiltag, der er et resultat af de langsigtede renoveringsstrategier i overensstemmelse med artikel 2a i direktiv (EU) .../... [direktivet om bygningers energimæssige ydeevne 2016/0381(COD)], herunder de politikker, der er målrettet mod delene af den nationale bygningsmasse med den værste ydeevne, og inden for adgang til oplysninger og finansiering
Ændring 142
Forslag til forordning
Artikel 20 – stk. 1 – litra a
a)   nationale målsætninger med henblik på at øge diversificeringen af energikilder og leverandørlande, lagringen og prisfleksibelt elforbrug
a)  nationale målsætninger med henblik på forbedret energieffektivitet og vedvarende energikilder og en diversificering af leverandører, leverandørruter og -lande, lagringen og prisfleksibelt elforbrug
Ændring 143
Forslag til forordning
Artikel 20 – stk. 1 – litra b
b)  nationale målsætninger med hensyn til nedbringelse af afhængigheden af energiimport fra tredjelande
b)  nationale målsætninger og foranstaltninger med hensyn til nedbringelse af afhængigheden af energiimport fra tredjelande og som ikke skaber hindringer for en vellykket gennemførelse af energiunionen
Ændring 144
Forslag til forordning
Artikel 20 – stk. 1 – litra c a (nyt)
ca)  nationale målsætninger med hensyn til forbedring af fleksibiliteten i det nationale energisystem, navnlig ved hjælp af iværksættelse af energieffektivitetsforanstaltninger, ibrugtagning af indenlandske vedvarende energikilder, prisfleksibelt forbrug og lagring
Ændring 145
Forslag til forordning
Artikel 21 – stk. 1 – litra a
a)   graden af sammenkobling af elnettet, som medlemsstaten stræber efter at opnå i 2030 i forhold til elsammenkoblingsmålet på 15 %
a)  graden af sammenkobling af elnettet, som medlemsstaten stræber efter at opnå i 2030 i forhold til det vejledende elsammenkoblingsmål på mindst 15 %
Ændring 146
Forslag til forordning
Artikel 21 – stk. 1 – litra b
b)  centrale nationale målsætninger for el- og gastransmissionsinfrastruktur, der er nødvendige for at opfylde målsætninger og specifikke mål i henhold til enhver af energiunionens fem dimensioner
b)  centrale nationale målsætninger for transmissions- og distributionsinfrastruktur til el og gas samt modernisering heraf, der er nødvendige for at opfylde målsætninger og specifikke mål i henhold til enhver af energiunionens fem dimensioner
Ændring 147
Forslag til forordning
Artikel 21 – stk. 1 – litra d
d)  nationale målsætninger vedrørende andre aspekter af det indre energimarked såsom markedsintegration og -kobling, hvor det er relevant
d)  nationale målsætninger og foranstaltninger vedrørende systemfleksibilitet, navnlig gennem fjernelse af hindringer for fri prisdannelse, markedsintegration og -sammenkobling, intelligente net, aggregering, prisfleksibelt forbrug, lagring, distribueret produktion, mekanismer for forsendelse, genudførsel og indskrænkning, prissignaler i realtid
Ændring 148
Forslag til forordning
Artikel 21 – stk. 1 – litra e
e)  nationale målsætninger vedrørende energifattigdom og herunder antallet af husstande, som befinder sig i energifattigdom
udgår
Ændring 149
Forslag til forordning
Artikel 21 – stk. 1 – litra e a (nyt)
ea)  nationale målsætninger og foranstaltninger vedrørende ikke-diskriminerende deltagelse af vedvarende energi, prisfleksibelt forbrug og lagring, herunder via aggregering, på alle energimarkeder
Ændring 150
Forslag til forordning
Artikel 21 – stk. 1 – litra e b (ny)
eb)  nationale målsætninger og foranstaltninger med henblik på sikring af, at forbrugerne deltager i energisystemet og nyder godt af egenproduktion og nye teknologier, herunder intelligente målere
Ændring 151
Forslag til forordning
Artikel 21 – stk. 1 – litra f
f)  nationale målsætninger med hensyn til at sikre elsystemets tilstrækkelighed, hvor det er relevant
f)  nationale målsætninger med hensyn til at sikre elsystemets tilstrækkelighed og i den forbindelse sikre, at ingen kapacitetsmekanismer implementeres, eller hvis de implementeres af hensyn til forsyningssikkerheden, at de begrænses i det omfang, det er muligt
Ændring 152
Forslag til forordning
Artikel 21 – stk. 1 – litra f a (ny)
fa)  nationale foranstaltninger til etablering eller revidering af budområder for således at gøre noget ved strukturelle kapacitetsbegrænsninger, maksimere den økonomiske effektivitet og grænseoverskridende handelsmuligheder og sikre forsyningssikkerheden
Ændring 153
Forslag til forordning
Artikel 21 – stk. 1 – litra g
g)  gennemførte, vedtagne og planlagte politikker og foranstaltninger med henblik på at nå målsætningerne, der er nævnt i litra a) - f)
g)  gennemførte, vedtagne og planlagte politikker og foranstaltninger med henblik på at nå målsætningerne, der er nævnt i litra a) - fa).
Ændring 154
Forslag til forordning
Artikel 21 a (ny)
Artikel 21a
Integreret rapportering om energifattigdom
Hvor det er relevant, skal medlemsstaterne i den integrerede nationale energi- og klimastatusrapport medtage kvantitative oplysninger om antallet af husstande, som befinder sig i energifattigdom, såvel som oplysninger om politikker og foranstaltninger til afhjælpning af energifattigdom, jf. artikel 3, stk. 3, nr. v).
Hvor artikel 3, stk. 3, nr. v), andet afsnit, finder anvendelse, skal den pågældende medlemsstat i den integrerede nationale energi- og klimastatusrapport medtage oplysninger om gennemførelsen af den nationale vejledende målsætning om at mindske antallet af husstande, som befinder sig i energifattigdom.
Kommissionen videregiver oplysninger, som medlemsstaterne har meddelt den i medfør af denne artikel, til Det Europæiske Observatorium for Energifattigdom.
Ændring 155
Forslag til forordning
Artikel 22 – stk. 1 – litra b
b)  nationale målsætninger angående de samlede (offentlige og private) udgifter til forskning og innovation inden for renere energiteknologier tillige med teknologiomkostninger og resultatudvikling
b)  nationale målsætninger angående de samlede offentlige og, hvor de er til rådighed, private udgifter til forskning og innovation inden for renere energiteknologier tillige med teknologiomkostninger og resultatudvikling
Ændring 156
Forslag til forordning
Artikel 22 – stk. 1 – litra d
d)  nationale målsætninger med henblik på at udfase energisubsidier
d)  nationale målsætninger med henblik på at udfase energisubsidier, navnlig for fossile brændstoffer
Ændring 157
Forslag til forordning
Artikel 22 – stk. 1 – litra g
g)  finansieringsforanstaltninger, herunder EU-støtte og anvendelse af EU-midler, inden for dette område på nationalt plan, hvor det er relevant.
g)  finansieringsforanstaltninger, herunder EU-støtte og anvendelse af EU-midler, inden for dette område på nationalt plan, hvor det er relevant. Anvendelse af enhver form for finansielt bidrag fra Kommissionen til finansieringsinstrumenter, hvortil medlemsstaterne i fællesskab forpligter nationale ressourcer, skal offentliggøres.
Ændring 158
Forslag til forordning
Artikel 23 – stk. 1 – litra a
a)  deres tilnærmede drivhusgasopgørelser for år X-1
udgår
Ændring 159
Forslag til forordning
Artikel 23 – stk. 1 – litra c a (nyt)
ca)  deres tilnærmede endelige bruttoforbrug af energi fra vedvarende kilder og deres tilnærmede primærenergiforbrug og endelige energiforbrug for år X-1 i bruttotal.
Ændring 160
Forslag til forordning
Artikel 23 – stk. 1 – afsnit 2
Med litra a) for øje skal Kommissionen på grundlag af medlemsstaternes tilnærmede drivhusgasopgørelser, eller på grundlag af sine egne estimater, hvis en medlemsstat ikke har meddelt sine tilnærmede opgørelser inden denne dato, hvert år kompilere en tilnærmet drivhusgasopgørelse for Unionen. Kommissionen stiller disse oplysninger til rådighed for offentligheden senest den 30. september hvert år.
Med dette for øje skal Kommissionen på grundlag af medlemsstaternes tilnærmede drivhusgasopgørelser, eller på grundlag af sine egne estimater, hvis en medlemsstat ikke har meddelt sine tilnærmede opgørelser inden denne dato, hvert år kompilere en tilnærmet drivhusgasopgørelse for Unionen. Kommissionen stiller disse oplysninger til rådighed for offentligheden senest den 30. september hvert år.
Ændring 161
Forslag til forordning
Artikel 23 – stk. 1 a (nyt)
1a.  Senest den 31. juli 2021 og derefter hvert år (år X) tilsender medlemsstaterne Kommissionen deres tilnærmede drivhusgasopgørelser for året X-1.
Ændring 162
Forslag til forordning
Artikel 24
Artikel 24
Artikel 24
e-rapporteringsplatform
e-platform
1.  Kommissionen opretter en online rapporteringsplatform for at lette kommunikationen mellem Kommissionen og medlemsstaterne og fremme samarbejde blandt medlemsstaterne.
1.  Som et middel til sikring af omkostningseffektivitet opretter Kommissionen en offentlig onlineplatform for at lette kommunikationen mellem Kommissionen og medlemsstaterne, fremme samarbejde blandt medlemsstaterne og gøre det lettere at få offentlig adgang til information.
2.  Så snart onlineplatformen er driftsklar, anvender medlemsstaterne den til at sende Kommissionen de rapporter, der er omhandlet i dette kapitel.
2.  Så snart onlineplatformen er driftsklar, anvender medlemsstaterne den til at sende Kommissionen de rapporter, der er omhandlet i dette kapitel. Medlemsstaterne gør disse rapporter offentligt tilgængelige.
2a.  Kommissionen benytter e-platformen til at gøre det lettere at få offentlig adgang til udkast til og endelige integrerede nationale energi- og klimaplaner og de nationale langsigtede klima- og energiplaner som omhandlet i artikel 3, 9 og 14.
Ændring 163
Forslag til forordning
Artikel 25 – stk. 1 – indledning
1.  Senest den 31. oktober 2021 og hvert andet år derefter vurderer Kommissionen navnlig på grundlag af de integrerede nationale energi- og klimastatusrapporter, andre oplysninger, som rapporteres i henhold til denne forordning, samt indikatorer og europæiske statistikker, når sådanne foreligger:
1.  Senest den 31. oktober 2021 og hvert andet år derefter vurderer Kommissionen, navnlig på grundlag af de integrerede nationale energi- og klimastatusrapporter, andre oplysninger, som rapporteres i henhold til denne forordning, data fra Det Europæiske Miljøagentur samt indikatorer og europæiske statistikker, når sådanne foreligger, følgende:
Ændring 164
Forslag til forordning
Artikel 25 – stk. 1 – litra a
a)  opnåede fremskridt på EU-niveau mht. at opfylde energiunionens målsætninger, herunder for den første tiårsperiodes vedkommende Unionens 2030-mål for energi og klima, særlig med henblik på at undgå underopfyldelse i forhold til Unionens 2030-mål for vedvarende energi og energieffektivitet
a)  opnåede fremskridt på EU-niveau mht. at opfylde energiunionens målsætninger, herunder for den første tiårsperiodes vedkommende Unionens 2030-mål for energi og klima, særlig med henblik på at undgå underopfyldelse i forhold til Unionens 2030-mål for vedvarende energi og energieffektivitet og med henblik på en eventuel revision af Unionens klima- og energiindsats som omhandlet i artikel 38
Ændring 165
Forslag til forordning
Artikel 25 – stk. 1 – litra a a (nyt)
aa)  de opnåede fremskridt på EU-niveau med hensyn til at diversificere Unionens energikilder og -leverandører, der bidrager til en fuldt ud fungerende og modstandsdygtig energiunion baseret på forsyningssikkerhed, solidaritet og tillid
Ændring 166
Forslag til forordning
Artikel 25 – stk. 1 – litra b
b)  hver medlemsstats fremskridt med at opfylde sine specifikke mål, målsætninger og bidrag samt gennemførelsen af politikker og foranstaltninger, der er opstillet i dennes integrerede nationale energi- og klimaplan
b)  hver medlemsstats fremskridt med hensyn til at opfylde sine specifikke mål og målsætninger samt gennemføre politikker og foranstaltninger, der er opstillet i dennes integrerede nationale energi- og klimaplan
Ændring 167
Forslag til forordning
Artikel 25 – stk. 1 – litra c a (nyt)
ca)  den samlede virkning af politikker og foranstaltninger i de integrerede nationale planer på implementeringen af Unionens klima- og energipolitiske foranstaltninger med henblik på at revidere Unionens nationalt fastlagte bidrag og øge ambitionerne i tråd med forpligtelserne i Parisaftalen
Ændring 168
Forslag til forordning
Artikel 25 – stk. 1 – litra c b (nyt)
cb)  den samlede virkning af politikkerne og foranstaltningerne i de integrerede nationale planer på EU-emissionshandelssystemets funktionsmåde
Ændring 169
Forslag til forordning
Artikel 25 – stk. 1 – litra c c (nyt)
cc)  nøjagtigheden af medlemsstaternes skøn over den virkning, som politikker og foranstaltninger, der overlapper hinanden på nationalt plan, har på balancen mellem udbud og efterspørgsel i EU's emissionshandelssystem, og i mangel af sådanne skøn foretager Kommissionen sin egen vurdering af denne samme virkning
Ændring 170
Forslag til forordning
Artikel 25 – stk. 1 a (nyt)
1a.   Kommissionen meddeler på forhånd de indikatorer, som den agter at anvende ved udførelsen af sådanne vurderinger.
Ændring 171
Forslag til forordning
Artikel 25 – stk. 2
2.  Hvad angår vedvarende energi, skal Kommissionen som led i sin vurdering, jf. stk. 1, vurdere de opnåede fremskridt mht. andelen af energi fra vedvarende energikilder i Unionens udvidede endelige energiforbrug i 2030 på grundlag af en lineær forløbskurve, der tager udgangspunkt i 20 % i 2020 og når mindst 27 % i 2030, jf. artikel 4, litra a), nr. 2) i).
2.  Hvad angår vedvarende energi, skal Kommissionen som led i sin vurdering, jf. stk. 1, vurdere de opnåede fremskridt mht. andelen af energi fra vedvarende energikilder i Unionens udvidede endelige energiforbrug i 2030 på grundlag af en bindende lineær forløbskurve, der tager udgangspunkt i 20% i 2020 og når mindst 35 % i 2030, jf. artikel 4, litra a), nr. 2), nr. ic).
Ændring 172
Forslag til forordning
Artikel 25 – stk. 3 – afsnit 1
Hvad angår energieffektivitet, skal Kommissionen som led i sin vurdering, jf. stk. 1, vurdere fremskridt med hensyn til i fællesskab at nå et maksimalt energiforbrug på EU-plan på 1 321 Mtoe primærenergiforbrug og 987 Mtoe endeligt energiforbrug i 2030, jf. artikel 6, stk. 1, litra a).
Hvad angår energieffektivitet, skal Kommissionen som led i sin vurdering, jf. stk. 1, vurdere fremskridt med hensyn til i fællesskab at nå et maksimalt energiforbrug på EU-plan på 1 132 Mtoe primærenergiforbrug og 849 Mtoe endeligt energiforbrug i 2030, jf. artikel 6, stk. 1, litra a).
Ændring 173
Forslag til forordning
Artikel 25 – stk. 3 – afsnit 2 – litra a
a)  fastslå, hvorvidt Unionens delmål på ikke over 1 483 Mtoe primærenergiforbrug og 1 086 Mtoe endeligt energiforbrug i 2020 opfyldes
a)  vurdere, hvorvidt de enkelte medlemsstater er på rette vej til at nå deres nationale bindende mål, og hvorvidt Unionens mål på ikke over 1 483 Mtoe primærenergiforbrug og 1 086 Mtoe endeligt energiforbrug i 2020 opfyldes
Ændring 174
Forslag til forordning
Artikel 25 – stk. 5
5.  Senest den 31. oktober 2019 og hvert fjerde år derefter vurderer Kommissionen gennemførelsen af direktiv 2009/31/EF.
udgår
Ændring 175 + 307
Forslag til forordning
Artikel 26
Artikel 26
Artikel 26
Opfølgning i tilfælde af uoverensstemmelser med de overordnede målsætninger for energiunionen hhv. målene i forordningen om indsatsfordeling
Opfølgning i tilfælde af uoverensstemmelser med de overordnede målsætninger for energiunionen hhv. målene i forordningen om indsatsfordeling
1.  På grundlag af vurderingen i henhold til artikel 25 skal Kommissionen udstede henstillinger til en medlemsstat i medfør af artikel 28, hvis den politiske udvikling i denne medlemsstat viser uoverensstemmelser med de overordnede målsæ