Indeks 
 Forrige 
 Næste 
 Fuld tekst 
Procedure : 2017/2030(INI)
Forløb i plenarforsamlingen
Dokumentforløb : A8-0059/2018

Indgivne tekster :

A8-0059/2018

Forhandlinger :

PV 16/04/2018 - 22
CRE 16/04/2018 - 22

Afstemninger :

PV 17/04/2018 - 6.9
Stemmeforklaringer

Vedtagne tekster :

P8_TA(2018)0100

Vedtagne tekster
PDF 207kWORD 53k
Tirsdag den 17. april 2018 - Strasbourg Endelig udgave
Gennemførelse af det syvende miljøhandlingsprogram
P8_TA(2018)0100A8-0059/2018

Europa-Parlamentets beslutning af 17. april 2018 om gennemførelse af det syvende miljøhandlingsprogram (2017/2030(INI))

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse nr. 1386/2013/EU af 20. november 2013 om et generelt EU-miljøhandlingsprogram frem til 2020 "Et godt liv i en ressourcebegrænset verden"(1) ("det syvende miljøhandlingsprogram"),

–  der henviser til artikel 191 og 192 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, som vedrører bevarelse, beskyttelse og forbedring af menneskers sundhed og miljøkvaliteten,

–   der henviser til Parisaftalen, afgørelse 1/CP.21, og den 21. partskonference (COP 21) under UNFCCC, der blev afholdt i Paris fra den 30. november til den 11. december 2015,

–   der henviser til FN's mål for bæredygtig udvikling (SDG'er) og deres indbyrdes forbundne og integrerede karakter,

–  der henviser til Det Europæiske Miljøagenturs rapport fra december 2016 med titlen ¨Environmental indicator report 2016 - støtte til overvågningen af det 7. Miljøhandlingsprogram¨,

–   der henviser til Det Europæiske Miljøagenturs rapport fra november 2017 med titlen "Environmental indicator report 2017 – In support to the monitoring of the 7th Environment Action Programme" (rapport om de vigtigste miljøindikatorer af 2017 – til støtte for overvågning af det 7. miljøhandlingsprogram),

–  der henviser til Kommissionens meddelelse af 3. februar 2017 med titlen "EU's revision af gennemførelsen af miljøreglerne: Fælles udfordringer og en samlet indsats for at levere bedre resultater" (COM(2017)0063) og de 28 ledsagende landerapporter,

–  der henviser til Kommissionens meddelelse af 27. maj 2016 med titlen "Realisering af fordelene ved EU's miljøpolitikker gennem regelmæssig revision af gennemførelsen af miljøreglerne" (COM(2016)0316),

–   der henviser til sin beslutning af 16. november 2017 om EU's revision af gennemførelsen af miljøreglerne (EIR)(2),

–   der henviser til sin beslutning af 9. juli 2015 om ressourceeffektivitet: overgang til en cirkulær økonomi(3),

–   der henviser til Europa-Parlamentets beslutning af 2. februar 2016 om midtvejsrevision af EU's biodiversitetsstrategi(4),

–   der henviser til sin beslutning af 15. november 2017 om en handlingsplan for naturen, mennesket og økonomien(5),

–   der henviser til Europa-Parlamentets henstilling af 4. april 2017 til Rådet og Kommissionen som følge af undersøgelsen af emissionsmålinger i bilindustrien(6),

–   der henviser til Det Europæiske Miljøagenturs rapport med titlen "SOER 2015 – Europas miljø – Tilstand og fremtidsudsigter 2015",

–   der henviser til Det Europæiske Miljøagenturs rapport af 19. maj 2015 "Naturens tilstand i EU",

–  der henviser til vurderingen af gennemførelsen på europæisk plan af november 2017 "Mid-term review of the implementation of the 7th Environment Action Programme (2014-2020)" (Midtvejsevaluering af gennemførelsen af det 7. miljøhandlingsprogram (2014-2020)), som blev udarbejdet af Europa-Parlamentets Forskningstjeneste, herunder undersøgelsen i bilaget,

–  der henviser til Europa-Parlamentets beslutning af 20. april 2012 om evaluering af det sjette miljøhandlingsprogram og fastsættelse af prioriteringer for det syvende miljøhandlingsprogram - Et bedre miljø for et bedre liv(7),

–  der henviser til Kommissionens meddelelse af 22. november 2016 med titlen "Næste skridt hen imod en bæredygtig europæisk fremtid" (COM(2016)0739),

–   der henviser til biodiversitetskonventionen (CBD),

–   der henviser til Kommissionens meddelelse af 20. september 2011 om "Køreplan til et ressourceeffektivt Europa" (COM(2011)0571),

–   der henviser til Kommissionens meddelelse af 29. november 2017 om "Fremtiden for fødevarer og landbrug" (COM(2017)0713),

–  der henviser til forretningsordenens artikel 52 og til artikel 1, stk. 1, litra e), og bilag 3 til afgørelse truffet af Formandskonferencen den 12. december 2002 om proceduren for tilladelse til at udarbejde initiativbetænkninger,

–  der henviser til betænkningen fra Udvalget om Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed (A8-0059/2018),

A.  der henviser til, at det 7. miljøhandlingsprogram fastsætter retligt bindende mål inden for miljø og klimaændringer, der skal nås inden 2020; der henviser til, at det ligeledes indeholder en langsigtet vision for 2050;

B.  der henviser til, at det 7. miljøhandlingsprogram ikke indeholder en bestemmelse om midtvejsevaluering; der henviser til, at betænkningen fra Udvalget om Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed om gennemførelsen af det 7. miljøhandlingsprogram er en lejlighed til at vurdere dette miljøhandlingsprograms fremskridt og fremsætte evidensbaserede anbefalinger om yderligere gennemførelse af det aktuelle miljøhandlingsprogram og eventuelle fremtidige miljøhandlingsprogrammer; der henviser til, at denne betænkning bør gå videre end til at genfremsætte velkendte problemstillinger og bør fokusere på at foreslå løsninger, der gør det muligt at nå de mål, der er fastsat i det 7. miljøhandlingsprogram;

C.  der henviser til, at Kommissionen arbejder på en evalueringsrapport, som fokuserer på det 7. miljøhandlingsprograms struktur og den strategiske rolle, det spiller; der henviser til, at rapporten navnlig har til formål at kontrollere, om den aftalte ramme hjælper os til at nå de ni prioriterede mål på en intelligent måde;

D.  der henviser til, at selv om EU har en stærk miljølovgivning, har den svage og ineffektive gennemførelse heraf længe været et problem; der henviser til, at disse mangler ved gennemførelsen truer en bæredygtig udvikling, har grænseoverskridende negativ indvirkning på miljøet og den menneskelige sundhed og medfører store socioøkonomiske omkostninger; der henviser til, at mangler ved gennemførelsen desuden undergraver EU's troværdighed;

E.  der henviser til, at fremskridt hen imod opfyldelsen af 2020-målene hidtil har været blandet: Det er usandsynligt, at mål 1 (beskyttelse af naturkapital) vil blive nået, men sandsynligt, at visse delmål under mål 2 (lavemissionsøkonomi og ressourceeffektivitet) vil blive nået; det er usikkert, om målsætning 3 (reduktion af miljøbelastninger og risici for menneskers sundhed), vil blive nået;

F.  der henviser til, at den fortsatte manglende gennemførelse af lovgivningen og den manglende inddragelse af specialiseret viden i beslutningstagningen på områder såsom luftkvalitet, ekstern støj og eksponering for kemikalier indebærer alvorlig sundhedsfare og nedbringer EU-borgernes livskvalitet og levetid;

G.  der henviser til, at de seneste data offentliggjort af Det Europæiske Miljøagentur bekræfter den generelle tendens, der er beskrevet ovenfor for hvert af de tematiske mål, men også vidner om, at fremskridtene går langsommere på nogle områder; der henviser til, at disse nye tendenser i visse tilfælde ikke ændrer på udsigterne til at nå delmålene f.eks. inden for drivhusgasemissioner og energieffektivitet;

H.  der henviser til, at det nu er usikkert, om målet for ammoniakemissioner vil blive nået, og at det er usandsynligt, at målet for inddragelse af landbrugsarealer til byudvikling vil blive nået;

I.  der henviser til, at der er megen usikkerhed med hensyn til gennemførelsen på grund af mangel på indikatorer og begrænsninger af de eksisterende indikatorer; der henviser til, at huller i vidensgrundlaget fortsat hindrer fremskridt på tre niveauer: forståelse af risici udformning af en passende politik til at forvalte og nedbringe risici og overvåge effektiviteten af politikker;

J.  der henviser til, at viden ofte findes, men ikke anvendes i den politiske beslutningsproces eller overføres til de parter, der er ansvarlige for gennemførelsen; der henviser til, at dette ofte skyldes manglende politisk vilje og konkurrerende interesser, der ikke anses for at være i overensstemmelse med miljøhandlingsprogrammet eller miljøpolitiske mål generelt; der henviser til, at fortsat økonomisk vækst også afhænger af et rent miljø;

K.  der henviser til, at synergien mellem de højtstående instrumenter i EU-politikken og miljøhandlingsprogrammet skal forbedres, hvis programmets målsætninger skal nås;

L.  der henviser til, at der er utilstrækkelig finansiering på visse niveauer for den korrekte gennemførelse af det 7. miljøhandlingsprogram; der henviser til, at finansiering på EU-niveau til tider ikke har givet de forventede resultater, og det har i flere tilfælde været resultatet af dårligt forvaltede midler snarere end mangel på penge;

M.  der henviser til, at rækkevidden af det 7. miljøprogram er relevant for de aktuelle behov inden for miljøpolitikken, selv om mange interessenter foreslår tilføjelse af nye delmål for at øge programmets relevans i fremtiden;

N.  der henviser til, at interessenter også giver også udtryk for en præference for mindre komplicerede, mere fokuserede miljøhandlingsprogrammer;

O.  der henviser til, at der er generel opbakning til det 8. miljøhandlingsprogram;

De vigtigste konklusioner

1.  mener, at det 7. miljøhandlingsprogram har merværdi og en positiv indflydelse på miljøpolitikken på EU-plan og i medlemsstaterne til gavn for borgerne, naturen og økonomiske aktører;

2.  understreger endnu en gang, at det 7. miljøhandlingsprogram har en klar langsigtet vision for 2050, som medfører et stabilt klima for bæredygtige investeringer og bæredygtig vækst inden for de økologiske rammer, der findes på Jorden;

3.  bifalder de positive tendenser med hensyn til talrige tidligere delmål i det 7. miljøhandlingsprogram og de positive udsigter for nogle af 2020-målene;

4.  understreger imidlertid, at der stadig er et stort potentiale for forbedringer, og opfordrer Kommissionen og de kompetente myndigheder i medlemsstaterne til at skabe øget politisk vilje på højeste plan til at gennemføre det 7. miljøhandlingsprogram;

5.  beklager, at det prioriterede mål om at beskytte, bevare og forbedre Unionens naturkapital sandsynligvis ikke kan opfyldes; bemærker desuden med bekymring, at målene for EU's 2020-biodiversitetsstrategi og biodiversitetskonventionen ikke vil blive efterlevet uden en omgående, substantiel og supplerende indsats;

6.  bemærker, at der er gjort fremskridt på nogle områder for så vidt angår det prioriterede mål nr. 2, navnlig i tilknytning til de klima- og energirelaterede mål; bemærker imidlertid, at der skal gøres mere på ressourceeffektivitet; understreger endnu en gang det potentiale, som direktivet om miljøvenligt design(8) og forordningen om miljømærket(9) har til at forbedre produkternes miljøbelastning og ressourceeffektivitet i hele deres levetid, ved bl.a. at håndtere spørgsmål som holdbarhed, reparationsmuligheder, genbrugsmuligheder, genanvendelighed, genanvendte materialer og produktets levetid;

7.  beklager, at delmålet om at opnå god status for overfladevandområder inden 2020 ikke vil blive nået på grund af belastning fra forurening, indgreb i vandløbenes morfologi og overdreven bortledning af vand på grund af det store behov til produktion af hydroelektricitet;

8.  understreger, at de mål, der er fastsat i det 7. miljøhandlingsprogram, er minimumsmål, og at der er behov en betydelig ekstra indsats for at efterleve Parisaftalen og målene for bæredygtig udvikling (SDG’erne);

9.  minder om, at EU og dets medlemsstater alle har underskrevet Parisaftalen og derfor er forpligtede til at opfylde dens mål, og at de har fremsat nationalt bestemte bidrag, der indebærer en nedbringelse af drivhusgasemissionerne i EU med 40 % i 2030; understreger behovet for fuldt ud at integrere 2030-målet og det langsigtede mål om kulstofneutralitet i alle Unionens politikker og støtteprogrammer; opfordrer Kommissionen til at revidere rammemålene for klima og energi med henblik på den forberedende dialog i 2018 og den globale femårige statusopgørelse og til at udarbejde en strategi for kulstofneutralitet i EU midt i århundredet ved at udstikke en omkostningseffektiv kurs til at nå det mål om kulstofneutralitet, der blev vedtaget med Parisaftalen;

10.  bemærker, at der hersker en betydelig usikkerhed vedrørende fremskridt hen imod målene for menneskets sundhed og trivsel; understreger, at huller i vores viden og begrænsede indikatorer forhindrer udvikling af politikker og overvågning;

11.  glæder sig over de eksisterende initiativer, der bidrager til at udfylde hullerne i vores viden, herunder: modellen "Driving Force - Pressure - State - Exposure - Effects - Action" (drivkraft – pres – stat – eksponering – virkninger – handling) (DPSEEA), der anvendes til at forstå drivkræfterne bag ødelæggelse af økosystemtjenesterne; ”bioovervågning af mennesker” (HBM), der anvendes til at anslå befolkningernes eksponering for forurenende stoffer, og de mulige sundhedsmæssige virkninger af en sådan eksponering; og "Information Platform for Chemical Monitoring" (informationsplatform om kemisk overvågning) (IPCheM);

12.  er bekymret over, at specialiseret viden og videnskabeligt bevis ikke altid tages behørigt i betragtning i den politiske beslutningsproces eller overføres til de parter, der er ansvarlige for gennemførelsen; fremhæver eksempler på bioenergi, palmeolie, plantebeskyttelsesprodukter, hormonforstyrrende stoffer, fødevareproduktion og forbrug, GMO'er, byplanlægning og byarkitektur, luft- og støjforurening og madspild i byer som områder, hvor videnskabelig dokumentation for risici for menneskers helbred og for miljøet er blevet marginaliseret; mener, at omfattende videnskabelige viden samt tilslutning til forsigtighedsprincippet i mangel af tilstrækkelige videnskabelige data bør være vejledende for ansvarlig politisk beslutningstagning; minder i denne forbindelse om betydningen af videnskabelig rådgivning fra EU's agenturer; understreger, at andre retningslinjerne for EU's miljølovgivning og miljøpolitik er baseret på princippet om, at forureneren betaler, forsigtighedsprincippet og håndtering af miljøskader ved kilden;

13.  fordømmer Kommissionens manglende overholdelse af de fastsatte frister, der er fastsat ved lov om at udarbejde harmoniserede farebaserede kriterier til identificering af hormonforstyrrende stoffer og til at revidere forordning (EF) nr. 1223/2009(10) ("kosmetikforordningen") med hensyn til hormonforstyrrende stoffer; opfordrer Kommissionen til straks at revidere kosmetikforordningen for så vidt angår hormonforstyrrende stoffer; beklager, at det ikke har været muligt at stille tilstrækkelige fremskridt om hormonforstyrrende stoffer, der indebærer sundhedsrisici for borgere og hindrer opfyldelsen af det 3. prioriterede mål i det 7. miljøhandlingsprogram;

14.  beklager manglen på fremskridt i udviklingen af en EU-strategi for et ugiftigt miljø, fremme af ugiftige materialekredsløb og mindskning af eksponeringen for skadelige stoffer, herunder kemikalier i produkter; understreger, at det er nødvendigt at intensivere indsatsen for at sikre, at alle relevante særligt problematiske stoffer, herunder stoffer med hormonforstyrrende egenskaber, opføres på REACH-kandidatlisten senest i 2020, som fastsat i det 7. miljøhandlingsprogram; opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at sikre, at de kombinerede virkninger af kemikalier håndteres effektivt i al relevant EU-lovgivning så hurtigt som muligt, med særlig vægt på risici for børn, der følger af eksponering af farlige stoffer; bifalder strategien med integreret uddannelse og opfordrer til, at den gennemføres hurtigt; gentager i denne forbindelse, at fremme af ugiftigt materialekredsløb er afgørende for en sund udvikling af markedet for sekundære råstoffer;

15.  understreger, at manglende integration af miljørelaterede anliggender i andre politikområder er en af de grundlæggende årsager til mangelfuld gennemførelse af miljølovgivningen og -politikken; mener, at synergierne mellem EU's politiske instrumenter (såsom den fælles landbrugspolitik, den fælles fiskeripolitik, strukturfondene og samhørighedspolitikken) og bedre sammenhæng mellem højtstående politiske prioriteter stadig er af afgørende betydning for at nå målene i det 7. miljøhandlingsprogram; opfordrer Kommissionen og Rådet i alle dets sammensætninger til at forbedre den politiske koordinering og integration af målene i det 7. miljøhandlingsprogram; understreger endvidere nødvendigheden af at integrere alle udestående aspekter af det 7. miljøhandlingsprogram i det europæiske semester;

16.  understreger, at den potentielle oprettelse af nye finansieringsmekanismer for bevarelse af den biologiske mangfoldighed med henblik på at nå 2020-målene er begrænset på grund af tidsplanen for den nuværende flerårige finansieringsramme (FFR); opfordrer i denne forbindelse til en optimal udnyttelse af midlerne under den aktuelle flerårige finansielle ramme, herunder LIFE, den fælles landbrugspolitik og strukturfondene, og opfordrer til, at nye finansielle mekanismer for bevarelse af biodiversitet medtages i den kommende flerårige finansielle ramme;

17.  bifalder forbedringerne i den fælles fiskeripolitik og samhørighedspolitikken, som har øget sammenhængen med det 7. miljøhandlingsprogram; beklager imidlertid, at på trods af forbedringer af den lovgivningsmæssige ramme lider FFP fortsat under dårlig gennemførelse; minder om vigtigheden af at opretholde sunde fiskebestande;

18.  anerkender, at der gradvist er blevet integreret miljømæssige problemer i den fælles landbrugspolitik, men at den fortsat udgør udfordringer for opfyldelsen af miljøhandlingsprogrammets målsætninger, navnlig hvad angår ressourcekrævende produktion og biodiversitet; minder om, at den fælles landbrugspolitik har den udfordrende opgave at forhindre miljøødelæggelse, der er forårsaget af uhensigtsmæssig landbrugspraksis (f.eks. ikkebæredygtige biobrændstoffer), ikkebæredygtig intensivering af landbruget og afvandring, samtidig med at den giver bedre kvalitet og større mængder af fødevarer og landbrugsråstoffer til den stadigt voksende verdensbefolkning; understreger, at yderligere initiativer og støtte til miljømæssigt bæredygtige landbrugsmetoder, herunder vekseldrift og dyrkning af kvælstoffikserende planter, er af afgørende betydning, samt nødvendigheden af at tage hensyn til landbruget og landbrugerne som en del af løsningen;

19.  understreger, at beskyttelse og forbedring af fødevaresikkerheden på lang sigt ved at forebygge miljøskader og bevæge sig mod et bæredygtigt fødevaresystem bør være en central prioritering i en reformeret fælles landbrugspolitik; fremhæver, at disse målsætninger kun kan opnås gennem bæredygtig forvaltning af naturressourcer og politiske tiltag, som sikrer beskyttelse af økosystemerne;

20.  minder om, at i forbindelse med klimaforandringer og en voksende befolkning i verden lægger den stigende efterspørgsel efter kost rig på animalske proteiner et betydeligt pres på miljøet i landbrugsarealer og stadig mere skrøbelige økosystemer; understreger ligeledes, at kost med for store mængder af animalsk fedt i stigende grad er forbundet med ikkeoverførbare sygdomme;

21.  minder om Kommissionens tilsagn i 2016 om at integrere målene for bæredygtig udvikling i EU's politikker og initiativer; anerkender, at dette tilsagn savner en klar strategi og konkrete forslag til institutionelle strukturer og en ramme for regeringsførelse for at sikre, at målene for en bæredygtig udvikling integreres i EU's politikker, lovgivningsforslag, gennemførelsen og håndhævelsen; mener, at det er vigtigt, at EU som pioner engagerer sig fuldt ud i at opnå målsætningerne for 2030-dagsordenen og målene for bæredygtig udvikling; understreger endvidere, at det 7. miljøhandlingsprogram er et nøgleinstrument til implementeringen af målene for bæredygtig udvikling;

22.  noterer sig den høje kvalitet af drikkevandet i EU; forventer, at der i revisionen af direktiv 98/83/EF(11) (i det følgende benævnt "drikkevandsdirektivet") tilvejebringes de nødvendige ajourføringer af denne retlige ramme; opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til som led i miljøhandlingsprogrammet i højere grad at integrere EU's mål for vand i de øvrige sektorpolitikker, navnlig i den fælles landbrugspolitik;

23.  bifalder de forbedringer, som nogle EU-finansierede projekter har bibragt, men beklager de forspildte muligheder for at levere bedre resultater, som fremhævet af Den Europæiske Revisionsret; understreger, at den flerårige finansielle ramme efter 2020 skal være orienteret mod bæredygtig udvikling og integrering af miljøpolitikken i alle støtteordninger og budgetlinjer; understreger behovet for at fremme grønne investeringer, innovation og bæredygtig vækst ved hjælp af nye finansieringsinstrumenter, både offentlige og private, og forskellige tilgange til den nuværende investeringspolitik, såsom udfasningen af miljøskadelige subsidier for at opnå den langsigtede vision i det 7. miljøhandlingsprogram; mener, at klart definerede kriterier for bæredygtighed og resultatorienterede mål bør gælde alle EU's struktur- og investeringsfonde; opfordrer til en mere effektiv og målrettet anvendelse af den nuværende FFR og midler under samhørighedspolitikken og de regionale udviklingspolitikker, og af de ovennævnte problemer, som Revisionsretten nævner, skal løses hurtigst muligt; opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at støtte videreførelsen af og en eventuel stigning i øremærkningen af midler fra EU's budget til miljø- og klimarelaterede tiltag;

24.  beklager de vedvarende mangler i behandlingen af byspildevand i forskellige regioner i Europa; understreger det potentiale, der ligger i spildevandsbehandling og genanvendelse for at mindske belastningen af vandressourcerne, mindske det direkte vandindvinding, producere biogas og garantere en bedre forvaltning af vandressourcerne, navnlig gennem kunstvanding i landbruget; ser frem til lovgivningsforslaget om genbrug af spildevand, som Kommissionen vil forelægge i begyndelsen af 2018;

25.  bemærker, at de største miljømæssige trusler mod sundheden er mest tydelig i byområder, men også påvirker perifere områder i byer og forstæder og byområder, og at senest i 2020 forventes 80 % af befolkningen at bo i byområder og bynære områder fremhæver, at emissioner af luftforurenende stoffer, der er kombineret med utilstrækkelig planlægning og infrastruktur, har dramatiske økonomiske, sociale, sundhedsmæssige og miljømæssige konsekvenser; gør opmærksom på, at luftforurening allerede forårsager mere end 400 000 for tidlige dødsfald i EU(12), og at sundhedsrelaterede eksterne omkostninger spænder fra 330 mia. EUR til 940 mia. EUR;

26.  bemærker, at mindst 10 000 mennesker i EU er døde for tidligt pga. sygdomstilstande, der er forårsaget af støj, og at en fjerdedel af den europæiske befolkning i 2012 var udsat for støjniveauer, der overstiger grænserne; opfordrer medlemsstaterne til at prioritere overvågningen af støjniveauet i overensstemmelse med direktiv 2002/49/EC(13) for at sikre, at grænseværdierne for det ydre og indre miljø overholdes;

27.  anerkender fremskridtene med hensyn til at reducere visse luftforurenende stoffer, navnlig i byområder, men beklager, at der fortsat er problemer med luftkvaliteten, hvilket emissioner fra vejtransport og landbrug er en væsentlig medvirkende faktor til; anerkender ”pakken for ren mobilitet”, som Kommissionen vil fremlægge i november 2016, og som vil åbne vejen hen mod lavemissionsmobilitet i EU;

28.  bifalder de fremskridt, der er gjort med lovpakken om den cirkulære økonomi; opfordrer indtrængende alle parter til at bestræbe sig på at nå frem til en aftale med ambitiøse mål;

Henstillinger

29.  opfordrer medlemsstaterne til at vurdere deres fremskridt i retning af en realisering af det 7. miljøhandlingsprograms mål og til at omlægge deres foranstaltninger, hvor det er nødvendigt; opfordrer indtrængende medlemsstaterne til at gøre resultaterne offentligt tilgængelige;

30.  opfordrer Kommissionen til at sikre, at eventuelle nye lovgivningsforslag fuldt ud gennemfører målene og foranstaltningerne i det 7. miljøhandlingsprogram;

31.  opfordrer Kommissionen til at sikre en aktiv inddragelse af civilsamfundets organisationer i vurderingen af gennemførelsen af EU's miljølovgivning;

32.  anmoder om, at de relevante EU-institutioner og -agenturer prioriterer forskning og lukker hullerne i vores viden på følgende områder: tærskelværdier for miljøet ("tippepunkter"), paradigmet for den cirkulære økonomi, kombinationsvirkninger af kemikalier, nanomaterialer, metoder til farlighedsidentifikation, konsekvenserne af mikroplast, samspillet mellem systemiske risici og andre sundhedsdeterminanter, jord og arealanvendelse og invasive fremmede arter;

33.  bifalder revisionen af gennemførelsen af miljøreglerne som et positivt redskab til at forbedre gennemførelsen af EU's miljølovgivning og -politik, der kan bidrage til overvågningen af gennemførelsen af det 7. miljøprogram, som allerede understreget i sin beslutning af 16. november 2017 om EU's miljøkortlægning; mener, at revisionen af gennemførelsen af miljøreglerne fuldt ud bør inddrage alle relevante interessenter, herunder civilsamfundet, og bør dække hele spektret af de prioriterede tematiske mål i handlingsprogrammet på miljøområdet;

34.  opfordrer Unionen og medlemsstaterne til hurtigt og endeligt at gå bort fra miljøskadelige subsidier;

35.  opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at øge og koordinere bestræbelserne på at fremme udvikling og validering af alternative metoder til dyreforsøg, således at de bidrager til opfyldelsen af det prioriterede mål n. 5 i det 7. miljøhandlingsprogram;

36.  opfordrer indtrængende Kommissionen og medlemsstaterne til at gøre mere for at forbedre det kognitive og videnskabelige grundlag for EU's miljøpolitikker ved at forbedre tilgængeligheden af data for borgerne og fremme offentlighedens deltagelse i videnskabelig forskning;

37.  opfordrer EU-institutionerne samt de nationale og regionale myndigheder til i givet fald at gøre fuldt brug af den tilgængelige ekspertviden om risiciene for miljøet og menneskers sundhed, når de udformer og overvåger politikker;

38.  opfordrer til en forbedret godkendelsesordning for pesticider i EU, baseret på peer review, videnskabelige undersøgelser og fuld åbenhed om omfanget af menneskers og miljøets eksponering og sundhedsrisici; opfordrer til forbedrede standarder for overvågning af pesticider og mål for reduktion af brugen af dem; bemærker meddelelsen fra Kommissionen af 12. December 2017 om det europæiske borgerinitiativ "Indfør et forbud mod glyphosat og beskyt mennesker og miljø mod giftige pesticider” (C(2017)8414);

39.  slår til lyd for, at der stilles tilstrækkelige materielle og menneskelige ressourcer til rådighed, således at EU's agenturer kan udføre deres opgaver og komme med de bedste videnskabelige data, analyser og dokumentation;

40.  opfordrer Kommissionen til at sikre, at de langsigtede foranstaltninger med henblik på realisering af målet om et ikkegiftigt miljø påvises senest i 2020;

41.  anmoder de relevante EU-agenturer og Kommissionen om at øge mængden og kvaliteten af de indikatorer, der anvendes til at overvåge fremskridt; opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at samarbejde om udarbejdelsen og indsamlingen af nye data med henblik på udvikling af nye indikatorer og forbedring af de eksisterende indikatorer;

42.  opfordrer til, at spørgsmålet om gennemførelse kommer til at figurere som et fast punkt i formandskabstrioens prioriteter og programmer, at det drøftes i Rådet (miljø) mindst en gang om året, eventuelt på et særligt rådsmøde om gennemførelse, og at det suppleres af et andet forum, hvor Parlamentet og Regionsudvalget også deltager; opfordrer til fælles rådsmøder, hvor gennemførelsen af tværsektorielle og horisontale spørgsmål og fælles udfordringer samt nye problemer med mulige grænseoverskridende konsekvenser behandles;

43.  ser gerne, at den fuldstændige gennemførelse af EU's biodiversitetsstrategi øjeblikkeligt intensiveres;

44.  opfordrer infrastrukturprojekterne, navnlig dem, der vedrører TEN-T, til fuldt ud at tage hensyn til de miljømæssige konsekvenser på regionalt niveau og projektniveau; bemærker, at sammenhæng mellem de forskellige miljøpolitikker også er relevant; understreger vigtigheden af at tage hensyn til miljøet og biodiversiteten i infrastrukturprojekter til produktion af vedvarende energi baseret på vandkraft og havenergi;

45.  opfordrer medlemsstaterne til at gøre en større indsats for at mindske brugen og sikre integriteten af ferskvandsressourcernes på grund af usikkerheden omkring muligheden for at nå det delmål, der er fastsat i den forbindelse i det 7. miljøhandlingsprogram; opfordrer medlemsstaterne til at prioritere afhjælpning af overfladevandets dårlige tilstand, da målene på dette område sandsynligvis ikke vil blive opfyldt inden 2020; opfordrer de relevante myndigheder i medlemsstaterne til at tackle presset på vandforekomster ved at bekæmpe årsagerne til vandforurening ved deres rod gennem etablering af områder, hvor vandkraftafledninger er forbudt, og gennem sikring af opretholdelsen af økologiske vandstrømninger langs flodgrenene; opfordrer Kommissionen til ikke at tøve med en overensstemmelsesvurdering af den anden fase af den vandområdeplan, som medlemsstaterne har vedtaget i henhold til vandrammedirektivet;

46.  opfordrer indtrængende til yderligere reformer af den fælles landbrugspolitik for at afstemme mål for den bæredygtige fødevareproduktion og miljøpolitikken for at sikre fødevarernes sikkerhed nu og i fremtiden; understreger behovet for en intelligent landbrugspolitik med en stærk forpligtelse til at levere offentlige goder og økosystemtjenester i tilknytning til jordbund, vand, biodiversitet, luftkvalitet, klimaindsats og landskabelig værdi; opfordrer til en integreret politik med en mere målrettet, ambitiøs og dog fleksibel tilgang, hvor udbetaling af støtte til landbrugssektoren knyttes sammen med både fødevaresikkerhed og levering af miljøresultater; opfordrer medlemsstaterne til at anerkende skovlandbrug som miljømæssigt fokusområde, jf. artikel 46 i forordning (EU) nr. 1307/2013(14); opfordrer Kommissionen til at sikre, at miljøvenlig landbrugspraksis ydes passende støtte i forbindelse med en fremtidig revision af den fælles landbrugspolitik;

47.  opfordrer medlemsstaterne og Kommissionen til at øge anvendelsen af løsninger på miljøudfordringer, særlig der, hvor der findes tekniske løsninger, som endnu ikke er fuldt udbredt, som f.eks. nedbringelse af ammoniakforbruget inden for landbruget;

48.  opfordrer Kommissionen til i betydelig grad at forbedre omfanget, anvendelsen og forvaltningen af EU-midler til miljøhandlingsprogrammets mål; opfordrer til bedre overvågning, gennemsigtighed og ansvarlighed; opfordrer til, at klima og andre miljøspørgsmål indarbejdes i alle dele af EU's budget;

49.  opfordrer Kommissionen til straks at udvikle en omfattende, overordnet rammestrategi for gennemførelse af målene for bæredygtig udvikling i EU, der adresserer alle politikområder og omfatter en revisionsmekanisme til vurdering af fremskridt med gennemførelsen; anmoder Kommissionen om at indføre en kontrol af målene for bæredygtig udvikling i alle nye politikker og al ny lovgivning og om at sikre fuldstændig politisk sammenhæng i gennemførelsen af målene for bæredygtig udvikling;

50.  opfordrer Kommissionen til at sikre håndhævelsen af eksisterende EU-ret og til at sikre medlemsstaternes fuldstændige opfyldelse af målene i det 7. miljørammeprogram ved at anvende alle de redskaber, der står til dens rådighed, f.eks. overtrædelsesprocedurer;

51.  bifalder Revisionsrettens eksisterende særberetninger og forvaltningsrevisioner og opfordrer Revisionsretten til at foretage yderligere analyser af udgifter på andre områder, der er af relevans for miljøhandlingsprogrammet, og som ikke hidtil er medtaget i arbejdsprogrammet;

52.  opfordrer Kommissionen og de kompetente myndigheder i medlemsstaterne til at yde passende vejledning, således at EU-midlerne er mere tilgængelige, herunder til lokale projekter, navnlig for så vidt angår biodiversitet, grøn infrastruktur og fugle- og habitatdirektiverne;

53.  opfordrer medlemsstaterne til at sikre en fuldstændig gennemførelse af lovgivningen om luftkvalitet; opfordrer de regionale myndigheder til at fremlægge en understøttende ramme, navnlig med hensyn til byplanlægning og lokal politisk beslutningstagning for at forbedre de sundhedsmæssige resultater i alle områder, navnligt de hårdest ramte;

54.  opfordrer indtrængende de relevante nationale og regionale myndigheder til at vedtage planer med troværdige foranstaltninger for at sætte en stopper for problemet med overskridelsen af de daglige og årlige grænseværdier, der er fastsat i EU-lovgivningen om fint og ultrafint støv i byområder, hvor luftkvaliteten er dårlig; fremhæver, at dette er afgørende for at nå de prioriterede mål nr. 2, 3 og 8 i det 7. miljøhandlingsprogram;

55.  Foreslår følgende foranstaltninger til forbedring af luftkvaliteten i byområder: oprettelse af lavemissionszoner, fremme af bildelings- og samkørselsfaciliteter og -tjenester, udfasning af skattemæssig præferencebehandling af meget forurenende køretøjer, indførsel af "mobilitetsbudgetter" for arbejdstagere som et alternativ til firmabiler, Indførsel af parkeringspolitikker, der nedbringer trafikmængden i trængselsområder, forbedring af infrastruktur med henblik på at fremme cykling og øgede multimodale forbindelser og med henblik på at forbedre trafiksikkerheden for cyklister, oprettelse af fodgængerområder;

56.  opfordrer til forbedret byplanlægning og udvikling på det rette forvaltningsniveau til at tilpasse infrastruktur for elkøretøjer og rene køretøjer så hurtigt som muligt, f.eks. ved at installere infrastruktur til opladning af elbiler og at levere miljømæssige og sundhedsmæssige fordele, såsom mindskelse af varmeøeffekt og øge den fysiske aktivitet, f.eks. gennem forøgelser af grøn infrastruktur og inddrivelse af uregelmæssige eller forladte industriområder; anerkender, at disse foranstaltninger vil forbedre luftkvalitet, bekæmpelse af sygdomme og tidlig død, der er forårsaget af forurening, så der kan gøres fremskridt hen imod emissionsfri mobilitet;

57.  opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at sikre en retfærdig intermodal konkurrence og en omstilling til bæredygtige transportformer;

58.  opfordrer Kommissionen til senest i 2019 at fremlægge et generelt miljøhandlingsprogram for EU for perioden efter 2020, som det kræves i artikel 192, stk. 3, i TEUF; fremhæver vigtigheden af gennemsigtighed og demokratisk ansvarlighed i overvågningen af EU's politik; understreger derfor, at det næste miljøhandlingsprogram bør omfatte målelige, resultatorienterede midtvejsmilepæle;

59.  opfordrer den kommende Kommission til at afsætte et prioriteret område af den kommende lovgivningsperiode til bæredygtig udvikling, miljø og klimabeskyttelse i almindelighed og målene i det 7. miljøhandlingsprogram og et kommende 8. miljøhandlingsprogram i særdeleshed;

o
o   o

60.  pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet, Kommissionen, Den Europæiske Revisionsret, Det Europæiske Miljøagentur samt medlemsstaternes regeringer og parlamenter.

(1) EUT L 354 af 28.12.2013, s. 171.
(2) Vedtagne tekster, P8_TA(2017)0450.
(3) EUT C 265 af 11.8.2017, s. 65.
(4) EUT C 35 af 31.1.2018, s. 2.
(5) Vedtagne tekster, P8_TA(2017)0441.
(6) Vedtagne tekster, P8_TA(2017)0100.
(7) EUT C 258 E af 7.9.2013, s. 115.
(8) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/125/EF af 21. oktober 2009 om rammerne for fastlæggelse af krav til miljøvenligt design af energirelaterede produkter (EUT L 285 af 31.10.2009, s. 10).
(9) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 66/2010 af 25. november 2009 om EU-miljømærket (EUT L 27 af 30.1.2010, s. 1).
(10) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1223/2009 af 30. november 2009 om kosmetikprodukter (EUT L 342 af 22.12.2009, s. 59).
(11) Rådets direktiv 98/83/EF af 3. november 1998 om kvaliteten af drikkevand (EFT L 330 af 5.12.1998, s. 32).
(12) EEA Report No 13/2017 af 11. oktober 2017 om "Air quality in Europe 2017".
(13) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2002/49/EF af 25. juni 2002 om vurdering og styring af ekstern støj (EFT L 189 af 18.7.2002, s. 12).
(14) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1307/2013 af 17. december 2013 om fastsættelse af regler for direkte betalinger til landbrugere under støtteordninger inden for rammerne af den fælles landsbrugspolitik og om ophævelse af Rådet forordning (EF) nr. 637/2008 og Rådet forordning (EF) nr. 73/2009 (EUT L 347 af 20.12.2013, s. 608).

Seneste opdatering: 3. december 2018Juridisk meddelelse