Indeks 
 Forrige 
 Næste 
 Fuld tekst 
Procedure : 2017/2279(INI)
Forløb i plenarforsamlingen
Dokumentforløb : A8-0138/2018

Indgivne tekster :

A8-0138/2018

Forhandlinger :

PV 16/04/2018 - 27
CRE 16/04/2018 - 27

Afstemninger :

PV 17/04/2018 - 6.14
CRE 17/04/2018 - 6.14
Stemmeforklaringer

Vedtagne tekster :

P8_TA(2018)0105

Vedtagne tekster
PDF 293kWORD 56k
Tirsdag den 17. april 2018 - Strasbourg Endelig udgave
Styrkelse af den økonomiske, sociale og territoriale samhørighed i EU
P8_TA(2018)0105A8-0138/2018

Europa-Parlamentets beslutning af 17. april 2018 om styrkelse af den økonomiske, sociale og territoriale samhørighed i Den Europæiske Union: den 7. rapport fra Europa-Kommissionen (2017/2279(INI))

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til artikel 3 i traktaten om Den Europæiske Union (TEU) og artikel 4, 162, 174-178 og 349 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF),

–  der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1303/2013 af 17. december 2013 om fælles bestemmelser for Den Europæiske Fond for Regionaludvikling, Den Europæiske Socialfond, Samhørighedsfonden, Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne og Den Europæiske Hav- og Fiskerifond og om generelle bestemmelser for Den Europæiske Fond for Regionaludvikling, Den Europæiske Socialfond, Samhørighedsfonden og Den Europæiske Hav- og Fiskerifond og om ophævelse af Rådets forordning (EF) nr. 1083/2006(1),

–  der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1301/2013 af 17. december 2013 om Den Europæiske Fond for Regionaludvikling og om særlige bestemmelser vedrørende målet om investeringer i vækst og beskæftigelse og om ophævelse af forordning (EF) nr. 1080/2006(2),

–  der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1304/2013 af 17. december 2013 om Den Europæiske Socialfond og om ophævelse af Rådets forordning (EF) nr. 1081/2006(3),

–  der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1300/2013 af 17. december 2013 om Samhørighedsfonden og om ophævelse af Rådets forordning (EF) nr. 1084/2006(4),

–  der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1299/2013 af 17. december 2013 om særlige bestemmelser for støtte fra Den Europæiske Fond for Regionaludvikling til målet om europæisk territorialt samarbejde(5),

–  der henviser til Kommissionens rapport af 9. oktober 2017 med titlen "Min region, mit Europa, vores fremtid: Den syvende rapport om økonomisk, social og territorial samhørighed" (COM(2017)0583),

–  der henviser til Amsterdampagten om EU's dagsorden for byerne, som blev vedtaget på det uformelle møde mellem EU's ministre med ansvar for byanliggender den 30. maj 2016 i Amsterdam,

–  der henviser til EU-Domstolens dom af 15. december 2015(6),

–  der henviser til den europæiske søjle for sociale rettigheder, som blev proklameret den 17. november 2017 i Göteborg af Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen,

–  der henviser til Rådets konklusioner af 25. april 2017 om at gøre samhørighedspolitikken mere effektiv, relevant og synlig for borgerne(7),

–  der henviser til Rådets konklusioner af 15. november 2017 om synergier og forenkling med hensyn til samhørighedspolitikken efter 2020(8),

–  der henviser til Kommissionens hvidbog af 1. marts 2017 om Europas fremtid – EU-27 i 2025: overvejelser og scenarier (COM(2017)2025),

–  der henviser til Kommissionens oplæg af 26. april 2017 om Europas sociale dimension (COM(2017)0206),

–  der henviser til Kommissionens oplæg af 10. maj 2017 om styring af globaliseringen (COM(2017)0240),

–  der henviser til Kommissionens oplæg af 31. maj 2017 om en dybere økonomisk og monetær union (COM(2017)0291),

–  der henviser til Kommissionens oplæg af 28. juni 2017 om fremtiden for EU's finanser (COM(2017)0358),

–  der henviser til Kommissionens arbejdsdokument af 10. april 2017 om konkurrenceevnen i lavindkomst- og lavvækstregioner: rapport om de mindre udviklede regioner (SWD(2017)0132),

–  der henviser til Kommissionens arbejdsdokument med titlen "Why Regional Development matters for Europe’s Economic Future"(9),

–  der henviser til Kommissionens meddelelse af 14. februar 2018 om en ny, moderniseret flerårig finansiel ramme for en Europæisk Union, der effektivt lever op til de valgte prioriteter for perioden efter 2020 (COM(2018)0098),

–  der henviser til Kommissionens meddelelse af 24. oktober 2017 om et stærkere og fornyet strategisk partnerskab med regionerne i EU's yderste periferi (COM(2017)0623),

–  der henviser til Regionsudvalgets udtalelse af 11. maj 2017 med titlen "Samhørighedspolitikkens fremtid efter 2020 – For en stærk og effektiv europæisk samhørighedspolitik efter 2020"(10),

–  der henviser til Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalgs udtalelse af 25. maj 2016 om Kommissionens meddelelse med titlen "Investering i job og vækst – maksimering af bidraget fra de europæiske struktur- og investeringsfonde"(11),

–  der henviser til sin beslutning af 9. september 2015 om investering i job og vækst: fremme af økonomisk, social og territorial samhørighed i Unionen(12),

–  der henviser til sin beslutning af 9. september 2015 om den bymæssige dimension af EU's politikker(13),

–  der henviser til sin beslutning af 10. maj 2016 om nye territoriale udviklingsredskaber i samhørighedspolitikken 2014-2020: integrerede territoriale investeringer (ITI) og lokaludvikling styret af lokalsamfundet (CLLD)(14),

–  der henviser til sin beslutning af 18. maj 2017 om det rette finansieringsmiks for Europas regioner: afbalancering af finansielle instrumenter og tilskud i EU's samhørighedspolitik(15),

–  der henviser til sin beslutning af 13. september 2016 om samhørighedspolitik og forsknings- og innovationsstrategier for intelligent specialisering (RIS3)(16),

–  der henviser til sin beslutning af 13. september 2016 om europæisk territorialt samarbejde – bedste praksis og innovative foranstaltninger(17),

–  der henviser til sin beslutning af 16. februar 2017 om investering i beskæftigelse og vækst – maksimering af bidraget fra de europæiske struktur- og investeringsfonde: en evaluering af den i artikel 16, stk. 3, i forordningen om fælles bestemmelser nævnte rapport(18),

–  der henviser til sin beslutning af 13. juni 2017 om byggesten til EU's samhørighedspolitik efter 2020(19),

–  der henviser til sin beslutning af 13. juni 2017 om større partnerengagement og større synlighed i forbindelse med gennemførelsen af de europæiske struktur- og investeringsfonde(20),

–  der henviser til sin beslutning af 6. juli 2017 om fremme af samhørighed og udvikling i regionerne i EU's yderste periferi: anvendelse af artikel 349 i TEUF(21),

–  der henviser til sin beslutning af 24. oktober 2017 om oplægget om fremtiden for EU's finanser(22),

–   der henviser til sin beslutning af 13. marts 2018 om mindre udviklede regioner i EU(23),

–  der henviser til sin beslutning af 14. marts 2018 om den næste FFR: forberedelse af Parlamentets holdning til den flerårige finansielle ramme efter 2020(24),

–  der henviser til konklusionerne og henstillingerne fra højniveaugruppen vedrørende forenklinger for ESI-fondenes støttemodtagere,

–  der henviser til forretningsordenens artikel 52,

–  der henviser til betænkning fra Regionaludviklingsudvalget samt udtalelser fra Budgetudvalget, Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender og Kultur- og Uddannelsesudvalget (A8-0138/2018),

A.  der henviser til, at samhørighedspolitikken har til formål at fremme en harmonisk og afbalanceret udvikling i hele Unionen og dens regioner, hvilket fører til en styrkelse af den økonomiske, sociale og territoriale samhørighed, i en ånd af solidaritet og med henblik på at fremme bæredygtig vækst, beskæftigelse, social inklusion og at mindske forskellene mellem og inden for regionerne samt at mindske efterslæbet i de mindst begunstigede områder i overensstemmelse med traktaterne;

B.  der henviser til, at den syvende samhørighedsrapport viser, at de regionale forskelle igen mindskes, men at situationen er meget uensartet mellem de forskellige områder, uanset om der måles i BNP pr. indbygger, beskæftigelse eller andre indikatorer, og at visse uligheder fortsat findes, forskyder sig eller vokser mellem og inden for regionerne, herunder inden for euroområdet;

C.   der henviser til, at den syvende samhørighedsrapport indeholder foruroligende oplysninger om arbejdsløsheden, herunder ungdomsarbejdsløsheden, som i mange regioner ikke er kommet tilbage på førkriseniveauet, om konkurrenceevne, fattigdom og social inklusion;

D.  der henviser til, at 24 % af europæerne, eller næsten 120 millioner mennesker, er fattige, lever i risiko for fattigdom eller lider alvorlige materielle afsavn og/eller lever i husholdninger med lav arbejdsintensitet; der henviser til, at antallet af fattige arbejdstagere er stigende, og antallet af arbejdsløse unge fortsat er højt;

E.  der henviser til, at arbejdsløsheden og ungdomsarbejdsløsheden i Unionen er faldet støt siden 2013, men at niveauet (i december 2017) med henholdsvis 7,3 % og 16,1 % fortsat er højere end i 2008(25), og til, at der er store forskelle mellem og i medlemsstaterne, navnlig for de EU-medlemsstaters vedkommende, der blev hårdest ramt af finanskrisen; der henviser til, at de regionale forskelle er begyndt at blive mindre; der henviser til, at forskellen i arbejdsløsheden mellem medlemsstaterne stadig er betydelig og svinger fra 2,4 % i Tjekkiet og 3,6 % i Tyskland til 16,3 % i Spanien og 20,9 % i Grækenland ifølge de seneste tal(26); der henviser til, at den skjulte arbejdsløshed – fænomenet med arbejdsløse, der er villige til at arbejde, men ikke aktivt søger arbejde – lå på 18 % i 2016;

F.  der henviser til, at den syvende samhørighedsrapport viser regionernes og områdernes store mangfoldighed, også inden for de eksisterende kategorier af regioner, alt efter deres særlige kendetegn (den yderste periferi, lav befolkningstæthed, lav indkomst, lav vækst osv.), hvilket gør det nødvendigt at udforme skræddersyede territoriale strategier for de enkelte regioner;

G.  der henviser til, at et af de vigtigste bidrag i den syvende samhørighedsrapport er, at rapporten påpeger, at visse regioner synes at være havnet i en slags "mellemindkomstfælde" og risikerer at sakke bagud, stagnere eller blive hægtet af udviklingen;

H.  der henviser til, at den syvende samhørighedsrapport viser, at der findes enklaver af fattigdom, at der er risiko for en territorial fragmentering, og at der kan konstateres voksende ulighed inden for regionerne, selv i relativt velhavende regioner;

I.  der henviser til, at den syvende samhørighedsrapport viser, at "virkningerne af globalisering, migration, fattigdom, manglende innovation, klimaforandringer, energiomstilling og forurening ikke er begrænset til mindre udviklede regioner";

J.  der henviser til, at om end samhørighedspolitikken har spillet en væsentlig rolle i genopretningen af EU's økonomi ved at fremme intelligent, bæredygtig og inklusiv vækst, ligger de offentlige investeringer i EU stadig under niveauet før krisen med store mangler i nogle af de medlemsstater, der er mest berørt af krisen, idet de er faldet fra 3,4 % af BNP i 2008 til 2,7 % i 2016;

K.   der henviser til, at den syvende samhørighedsrapport klart fremviser samhørighedspolitikkens resultater i form af vækst, beskæftigelse, transport, energi, miljø og uddannelse, som dokumenteret i programmeringsperioden 2014-2020 ved den støtte, der er ydet til 1,1 mio. SMV'er, hvilket direkte har ført til oprettelsen af yderligere 420 000 nye arbejdspladser, hjælp til mere end 7,4 mio. arbejdsløse med at finde et job samt hjælp til over 8,9 mio. mennesker med at erhverve nye kvalifikationer, således at samhørighedspolitikken er blevet den lim, der holder Europa sammen;

Samhørighedspolitikkens merværdi

1.   anser det for yderst vigtigt, at samhørighedspolitikken i den nye programmeringsperiode fortsat på passende vis dækker samtlige europæiske regioner og fortsat er EU's væsentligste instrument til offentlige investeringer, som bygger på en langsigtet strategi og langsigtede perspektiver og råder over et budget, som står i forhold til de nuværende og nye udfordringer samt sikrer opfyldelsen af de grundlæggende mål for politikken; understreger, at hvis samhørighedspolitikken udelukkende koncentreres om de mindst udviklede regioner, vil det hæmme udviklingen af EU's politiske prioriteter som helhed;

2.  understreger, at samhørighedspolitikken giver europæisk merværdi ved at bidrage til fælles europæiske mål og prioriteter (såsom vækst, social inklusion, innovation og miljøbeskyttelse) samt til offentlige og private investeringer, og at den er et grundlæggende instrument til opfyldelse af traktatens mål om bekæmpelse af uligheder med henblik på opadgående tilpasning af levestandarder og mindskelse af underudviklingen i de mindst begunstigede regioner;

3.  gentager sin stærke støtte til delt forvaltning og partnerskabsprincippet, der bør bevares og styrkes efter 2020, samt forvaltning på flere myndighedsniveauer (flerniveaustyring) og nærhedsprincippet, som bidrager til samhørighedspolitikkens merværdi; understreger, at merværdien i denne politik først og fremmest manifesterer sig ved, at der tages hensyn til nationale behov samt de forskellige regioners og områders behov og særlige kendetegn, og at Den Europæiske Union bringes tættere på borgerne;

4.  understreger, at den europæiske merværdi kommer stærkt til udtryk i det europæiske territoriale samarbejde (ETC) i alle dens dimensioner (grænseoverskridende, transnationalt og interregionalt samarbejde, både internt og eksternt), som bidrager til de overordnede økonomiske, sociale og territoriale samhørighedsmålsætninger samt til solidaritet; gentager, at en større andel af samhørighedspolitikkens budget bør øremærkes til dette formål, og at der samtidig bør foretages en bedre koordinering mellem de forskellige programmer for at undgå overlapning; minder om betydningen af at gennemføre de makroregionale strategier for at kunne opfylde samhørighedspolitikkens mål;

5.   bemærker, at gennemførelsen af samhørighedspolitikken i en region kan frembringe eksternaliteter og direkte og indirekte positive følgevirkninger i hele EU, bl.a. takket være den deraf følgende øgede handel, der styrker det indre marked; påpeger imidlertid, at disse ydelser varierer betydeligt fra den ene medlemsstat til den anden, afhængig af navnlig den geografiske nærhed og strukturen af medlemsstaternes økonomier;

6.  understreger behovet for at udvikle en "omkostninger ved manglende samhørighedspolitik"-metode for at yde supplerende målelig dokumentation for den europæiske merværdi af samhørighedspolitikken, i lighed med eksemplet med det arbejde, der er udført af Europa-Parlamentet om "omkostningerne ved manglende EU-tiltag";

Den territoriale dimension

7.  konstaterer, at byområderne på den ene side kombinerer betydelige muligheder for vækst, investering og innovation og på den anden side en række miljømæssige, økonomiske og sociale udfordringer, bl.a. på grund af den høje koncentration af mennesker, og fordi der findes enklaver af fattigdom selv i relativt velhavende byer; understreger derfor, at risikoen for fattigdom eller social udstødelse fortsat er en central udfordring;

8.  understreger, at en styrkelse af samhørighedspolitikkens territoriale dimension også kræver, at der lægges større vægt på problemstillinger i byperiferierne og i landdistrikterne med hensyn til de lokale myndigheders ekspertise, og at der fokuseres i særlig grad på mellemstore byer i hver medlemsstat;

9.  understreger vigtigheden af at støtte landdistrikterne i al deres mangfoldighed, ved at værdsætte deres potentiale, fremme investeringer i projekter, der støtter de lokale økonomier samt bedre transportforbindelser, tilgængelighed og højhastighedsbredbånd, og bistå disse områder i de udfordringer, de står over for, nemlig affolkning af landdistrikterne, social inklusion, manglende jobmuligheder, iværksætterstøtte og økonomisk overkommelige boliger, faldende befolkningstal, svækkelse af bycentre, områder med lægemangel osv.; understreger i denne forbindelse betydningen af den fælles landbrugspolitiks anden søjle i at fremme en bæredygtig udvikling af landdistrikterne;

10.  mener, at det er nødvendigt i højere grad at tage hensyn til visse territoriale særpræg, f.eks. i de områder, der nævnes i artikel 174, stk. 3, i TEUF, som f.eks. øregioner, bjergregioner, landdistrikter, grænseregioner, de nordligste regioner, kystområder eller randområder, når der tages stilling til prioriteringen af investeringer; understreger betydningen af at skabe skræddersyede strategier, programmer og aktioner til disse forskellige regioner eller endog at undersøge en eventuel iværksættelse af nye specifikke dagsordener, således som det f.eks. er gjort med EU's dagsorden for byerne og Amsterdampagten;

11.  minder om, at den særlige strukturelle sociale og økonomiske situation i regionerne i den yderste periferi gør det berettiget at gennemføre særlige foranstaltninger, herunder med hensyn til betingelserne for adgang til ESI-fondene, i overensstemmelse med artikel 349 i TEUF; understreger, at det er nødvendigt at fastholde alle de undtagelser, der skal kompensere for deres strukturelle ulemper, samt at forbedre de særlige foranstaltninger for disse regioner ved at justere dem, hvis det er nødvendigt; opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at påberåbe sig EU-Domstolens dom af 15. december 2015 for at sikre, at artikel 349 i TEUF anvendes korrekt hvad angår betingelserne for at få adgang til strukturfondene; foreslår navnlig at lade de sociale aspekter være omfattet af det særlige tilskud til regionerne i den yderste periferi og således opretholde det nuværende niveau af EU-samfinansiering i disse regioner og sørge for en bedre tilpasning af den tematiske koncentration; understreger potentialet for regionerne i den yderste periferi, som f.eks. privilegerede områder til gennemførelse af forsøgsprojekter;

12.  mener, at indførelsen af integrerede strategier for bæredygtig udvikling i byområder er et positivt fænomen, som derfor fortjener at blive styrket samt gentaget i andre subregionale områder, f.eks. ved at indføre en integreret territorial tilgang ved siden af de tematiske målsætninger, men uden at dette berører den tematiske koncentration; understreger betydningen af lokaludvikling, der styres af lokalsamfundet, for således at styrke samhørighedspolitikkens evne til at inddrage lokale aktører; understreger behovet for at undersøge mulighederne for indførelse af nationale og regionale operationelle programmer baseret på integrerede territoriale strategier og strategier for intelligent specialisering;

"Mellemindkomstregioner": Hvordan fremmer man modstandskraften i de svækkede områder for at undgå, at de hægtes af udviklingen?

13.  understreger, at mellemindkomstregionerne ikke har oplevet den samme vækst som hverken lavindkomstregionerne (som stadig er nødt til at indhente resten af EU) eller regionerne med meget høj indkomst, og at de står over for en udfordring i form af "mellemindkomstfælden", fordi de har for høje omkostninger i forhold til lavindkomstregionerne og for svage innovationssystemer i forhold til regioner med meget høj indkomst; bemærker endvidere, at disse regioner er kendetegnet ved en svækket forarbejdningsindustri og ved deres sårbarhed over for globaliseringens chokvirkninger og de deraf følgende samfundsøkonomiske ændringer;

14.  er overbevist om, at det bliver en stor udfordring for den fremtidige samhørighedspolitik at give mellemindkomstregionerne passende støtte, bl.a. for at skabe et investeringsvenligt klima, og at samhørighedspolitikken på én og samme tid bør formindske skævhederne og ulighederne, men også forebygge, at svækkede områder bliver hægtet af udviklingen, under hensyntagen til forskelle i udviklingstendenser, dynamik og omstændigheder;

15.  opfordrer Kommissionen til at tackle de udfordringer, som de mellemindkomstregioner, der er karakteriseret ved en lav vækstrate sammenlignet med gennemsnittet i EU, står over for, med henblik på at fremme en harmonisk udvikling af Unionen som helhed; minder om, at med henblik på at støtte disse regioner og tilbyde løsninger på deres problemer bør den fremtidige samhørighedspolitik dække, støtte og inkludere dem i den næste programmeringsperiode, herunder gennem oprettelse og gennemførelse af skræddersyede strategier, programmer og aktioner; minder i denne forbindelse om betydningen af supplerende indikatorer til supplering af BNP for at give et mere præcist billede af de økonomiske forhold i disse regioner; mener, at der bør lægges mere vægt på tidlig kortlægning af svagheder, således at samhørighedspolitikken kan støtte regionernes modstandsdygtighed og forhindre udvikling af nye skævheder i alle typer regioner;

16.  glæder sig over, at Kommissionen har iværksat et pilotprojekt, som har til formål at give støtte, der er skræddersyet til de særlige udfordringer i de regioner, som befinder sig i en industriel omstillingsproces; opfordrer Kommissionen til at trække på erfaringerne fra pilotprojektet og forventer at se de forventede resultater så hurtigt som muligt; mener, at strategier for intelligent specialisering har potentialet til – gennem en holistisk tilgang – at tilbyde bedre støtte til disse regioner i deres udviklingsstrategier og, mere overordnet set, fremme en differentieret gennemførelse på regionalt plan, men kunne også støttes gennem yderligere samarbejde og udveksling af viden og erfaringer mellem regionerne; glæder sig over tiltag som f.eks. Vanguardinitiativet for at anvende intelligent specialiseringsstrategi for at fremme vækst og industriel fornyelse i prioriterede områder i EU;

17.  understreger, at social og finanspolitisk konvergens bidrager til at fremme målsætningen om samhørighed og samtidig forbedrer det indre markeds funktion; mener, at divergerende praksis på dette punkt kan være i modstrid med målsætningen om samhørighed og kan forværre situationen for de regioner, der er ved at blive hægtet af udviklingen, eller som er mest sårbare over for globaliseringen, og henleder opmærksomheden på det fortsatte behov for, at mindre udviklede regioner indhenter resten af EU; mener, at samhørighedspolitikken kan bidrage til at fremme social og finanspolitisk konvergens (på lige fod med økonomisk og territorial konvergens) på en måde, der skaber positive incitamenter; understreger i denne forbindelse muligheden for at støtte sig til f.eks. den europæiske søjle for sociale rettigheder; opfordrer Kommissionen til i højere grad at tage højde for dette aspekt i det europæiske semester, således at samhørighedspolitikkens sociale dimension integreres bedre i den økonomiske politik, samtidig med at de lokale og regionale myndigheder reelt inddrages med henblik på at øge processens effektivitet og styrke ejerskabet heraf;

Indsatsområder

18.  støtter en stærk tematisk koncentration på et begrænset antal prioriteringer, der knytter sig til de store politiske mål på EU-plan, samtidig med at forvaltningsmyndighederne får mere fleksibilitet til at udarbejde deres territoriale strategier på grundlag af deres behov og potentiale efter inklusive, lokale og regionale høringer i forbindelse med udarbejdelsen af partnerskabsaftaler; understreger, at beskæftigelse (herunder ungdomsarbejdsløshed), social inklusion, bekæmpelse af fattigdom, støtte til innovation, digitalisering, støtte til SMV'er og nystartede virksomheder, klimaændringer, den cirkulære økonomi og infrastruktur bør være prioriterede indsatsområder i den fremtidige samhørighedspolitik;

19.  glæder sig over vedtagelsen af den europæiske søjle for sociale rettigheder, som markerer et fremskridt i opbygningen af et socialt Europa; udtaler på ny sin støtte til Den Europæiske Socialfond (ESF), som en stærk, integreret del af ESI-fondene, samt til ungdomsgarantiordningen, ungdomsbeskæftigelsesinitiativet og det europæiske solidaritetskorps, i betragtning af deres rolle med hensyn til at håndtere udfordringerne inden for beskæftigelse, økonomisk vækst, social inklusion, lærlingeuddannelser og erhvervsuddannelser;

20.  understreger, at den fremtidige samhørighedspolitik i højere grad bør lægge vægt på at beskytte og støtte befolkninger og områder, som er negativt ramt af globaliseringen (flytning af virksomheder, tab af arbejdspladser) samt lignende tendenser inden for EU; opfordrer til, at samordning mellem strukturfondene og Den Europæiske Fond for Tilpasning til Globaliseringen i de relevante tilfælde undersøges nærmere med henblik på bl.a. at dække udflytninger inden for EU;

21.  bemærker, at sårbarheden over for klimaændringer varierer fra det ene område til det andet; mener, at ESI-fondene bør anvendes så effektivt som muligt til at hjælpe EU med at opfylde sine forpligtelser i henhold til klimaaftalen fra Paris (COP21), f.eks. med hensyn til vedvarende energi, energieffektivitet og udveksling af god praksis, navnlig i boligsektoren, og tage hensyn til FN's mål for bæredygtig udvikling; kræver, at solidaritetsinstrumenterne skal kunne mobiliseres i tilfælde af katastrofesituationer så hurtigt som muligt under de givne omstændigheder og altid på en koordineret måde;

22.  opfordrer til, at ESI-fondene bruges på en bæredygtig måde til at håndtere de demografiske udfordringer (aldring, tilbagegang i befolkningstallet, demografisk pres, manglende evne til at tiltrække eller fastholde tilstrækkelig menneskelig kapital), som påvirker de europæiske regioner på forskellig vis; understreger navnlig nødvendigheden af at yde tilstrækkelig støtte til områder som f.eks. visse regioner i den yderste periferi;

23.  understreger, at en specifik finansieringsmekanisme for perioden efter 2020 skal oprettes i medfør af artikel 349 i TEUF til at integrere migranter i regionerne i den yderste periferi, som skal overkomme et større migrationspres på grund af deres særlige egenskaber og derved bidrage til deres bæredygtige udvikling;

24.  er af den opfattelse, at EU-midler skal overholde FN's konvention om rettigheder for personer med handicap (UNCRPD) og bør fortsætte med at fremme afinstitutionalisering;

25.  understreger potentialet i yderligere investeringer i kultur, uddannelse, kulturarv, ungdom, idræt og bæredygtig turisme for at skabe arbejdspladser, herunder arbejdspladser af høj kvalitet for unge, samt vækst og at forbedre den sociale samhørighed, samtidig med at fattigdom og forskelsbehandling bekæmpes, hvilket er særlig vigtigt med hensyn til f.eks. regioner i den yderste periferi, landdistrikter og fjerntliggende regioner; støtter udviklingen af kulturelle og kreative industrier, der er tæt knyttet til innovation og kreativitet;

Programlægning efter 2020

26.  understreger, at den syvende samhørighedsrapport har vist, at det er nødvendigt at tage hensyn til supplerende indikatorer ud over BNP pr. indbygger – som fortsat bør være den vigtigste indikator – ved fordelingen af midler og at tilbyde et mere præcist billede af socioøkonomiske forhold på linje med de udfordringer og behov, der bliver kortlagt, også på subregionalt plan; bemærker, at det er vigtigt at basere sig på troværdige, ajourførte, strukturerede og tilgængelige data af god kvalitet; opfordrer derfor Kommissionen og Eurostat til at sørge for størst mulige detaljeringsgrad og geografisk opdeling i de statistikker, der er relevante for samhørighedspolitikken, således at de i tilstrækkelig grad viser behovene i regionerne i forbindelse med programmeringsprocessen; gør sig til talsmand for, at der tages hensyn til sociale, miljømæssige og demografiske kriterier, navnlig arbejdsløsheden og ungdomsarbejdsløsheden;

27.  går ind for, at de integrerede strategier bliver styrket, og understreger kraftigt, at ESF fortsat bør være en integrerende del af den europæiske regionalpolitik på grund af sin vigtige samhørighedsdimension;

28.  understreger, at tilskud fortsat bør være det vigtigste samhørighedspolitiske finansieringsinstrument, men anerkender, at finansielle instrumenter kan være en effektiv løftestang, og at de bør fremmes, hvis de skaber merværdi og på grundlag af en passende forhåndsvurdering; understreger imidlertid, at anvendelsen af dem må ikke blive et mål i sig selv, og at deres effektivitet afhænger af mange faktorer (projektets karakter, områdets karakter eller risikoens karakter), og at alle regioner uanset udviklingsniveau frit bør kunne vælge den bedst egnede finansieringsform; vil modsætte sig, at der fastsættes nogen form for bindende målsætning hvad angår anvendelsen af finansielle instrumenter;

29.  mener, at det er nødvendigt at forenkle betingelserne for at anvende de finansielle instrumenter og at lette en samordning af disse instrumenter med tilskud med henblik på komplementaritet, effektivitet og territoriale forhold; understreger vigtigheden af den administrative kapacitet og kvaliteten af forvaltningen samt af den supplerende rolle, som nationale banker og institutioner spiller i forbindelse med at udvikle gennemførelsen af finansielle instrumenter, der er skræddersyet til at opfylde lokale behov; mener, at det er påkrævet at harmonisere reglerne om finansielle instrumenter så meget som muligt, uanset hvordan de forvaltes; foreslår, ud over de allerede eksisterende finansielle instrumenter for samhørighedspolitikken, også at fremme deltagelsesbaserede finansielle instrumenter;

30.  mener, at en forbindelse mellem samhørighedspolitikken og garantien for et investeringsvenligt miljø med en effektiv og god anvendelse af midlerne også er nyttig for at opnå målene for samhørighedspolitikken, men understreger samtidig, at hensigten med samhørighedspolitikken ikke er, at det blot skal være et instrument for prioriteringer, som ikke står i sammenhæng med målsætningerne for denne politik; understreger behovet for at anvende den fælles holdning om stabilitets- og vækstpagten vedrørende fleksibilitet i forbindelse med konjunkturforhold, strukturreformer og offentlige investeringer; mener, at foranstaltninger, som sammenkæder ESI-fondenes effektivitet med forsvarlig økonomisk styring, som beskrevet i forordning (EU) nr. 1303/2013, bør analyseres nøje, herunder gennem inddragelse af alle interessenter; er af den opfattelse, at Kommissionen bør overveje tilpasninger af, hvordan samhørighedspolitikken og det europæiske semester hænger sammen, med henblik på at styrke den territoriale og sociale dimension og tage højde for andre faktorer, som medvirker til at realisere samhørighedspolitikkens målsætninger som f.eks. reel styring; opfordrer Kommissionen til i denne forbindelse og inden for rammerne af det europæiske semester at undersøge den regionale og nationale medfinansiering under ESI-fondene og dens indvirkning på de nationale underskud;

31.  opfordrer til, at strategierne for intelligent specialisering intensiveres som en ny mulighed for at fortsætte investeringer i langsigtet vækstpotentiale i en situation med hastige teknologiske ændringer og globalisering; anerkender nytten af forhåndsbetingelser, men understreger, at de i visse tilfælde har kompliceret og forsinket programlægningens udformning og iværksættelse; noterer sig Revisionsrettens bemærkninger om forhåndsbetingelser i sin særberetning nr. 15/2017; opfordrer Kommissionen til at overveje i givet fald at mindske antallet af strategier og styrke proportionalitets- og nærhedsprincipperne på dette område og støtte sig mest muligt til de eksisterende strategidokumenter, der kan opfylde fremtidige forhåndsbetingelser; understreger, at forhåndsbetingelserne bør være tæt knyttet til investeringernes effektivitet, samtidig med at det sikres, at alle medlemsstater behandles ens;

32.  bemærker, at den offentlige forvaltnings kvalitet og stabilitet, som god uddannelse og lokal rådgivning er forudsætninger for, er fortsat en afgørende faktor for regional vækst og en effektiv udnyttelse af ESI-fondene; understreger behovet for at forbedre kvaliteten af forvaltningen og at sikre, at der er tilstrækkelig teknisk bistand til rådighed, da disse har en alvorlig indvirkning på en forsvarlig gennemførelse af samhørighedspolitikken og kan variere betydeligt mellem medlemsstaterne, hvilket er særlig synligt, f.eks. i regioner, der halter bagefter; opfordrer navnlig Kommissionen til at evaluere det fremtidige Jaspers-program på baggrund af henstillingerne fra Den Europæiske Revisionsret;

33.  går ind for, at samhørighedspolitikken udvikler sig fra en mere bogføringsteknisk tilgang til en mere resultat- og indholdsorienteret tilgang og giver forvaltningsmyndighederne større fleksibilitet, når de skal tage stilling til, hvordan de vil nå de opstillede målsætninger, samtidig med at principperne om bl.a. partnerskab, gennemsigtighed og ansvarlighed respekteres;

34.  anser det for nødvendigt at fastholde bekæmpelsen af svig, og opfordrer til nultolerance over for korruption;

En forenklet samhørighedspolitik

35.  opfordrer Kommissionen til at tage hensyn til henstillingerne fra højniveaugruppen vedrørende forenkling i sine fremtidige lovgivningsforslag;

36.  understreger behovet for at skabe en ramme, der sikrer retlig stabilitet takket være enkle, klart formulerede og forudsigelige regler, navnlig hvad angår forvaltning og revision, for at sikre en korrekt balance mellem målsætningerne om resultater og forenkling; opfordrer i den næste programmeringsperiode til en reduktion i omfanget af lovgivning og retningslinjer (med forsigtighed, så der i tæt samarbejde med interessenterne sikres den nødvendige kontinuitet af regler og procedurer, som de berørte emner og forvaltningsmyndigheder er bekendt med); opfordrer til, at alle relevante dokumenter oversættes til alle EU-sprog, og til at enhver form for anvendelse og fortolkning af reglerne med tilbagevirkende kraft undgås i så vid udstrækning som muligt; opfordrer til en ensartet retlig ramme og retningslinjer for grænseoverskridende projekter;

37.  understreger samtidig behovet for at undgå overregulering, og at det er nødvendigt at gøre strategidokumenterne for de operationelle programmer mere konkrete, præcise og fleksible ved at indføre en forenklet procedure for ændringer i løbet af programmets løbetid (f.eks. i tilfælde af naturkatastrofer), med henblik på i tilstrækkelig grad at kunne reagere på skiftende globale realiteter og den regionale efterspørgsel;

38.  mener, at der bør etableres ét samlet regelsæt for ESI-fondene, herunder yderligere harmonisering af fælles regler for instrumenter, der bidrager til det samme tematiske mål; mener, at det er nødvendigt at strømline udbudsprocedurerne under fondene og fremskynde procedurerne for statsstøtte, når overholdelse er påkrævet; ønsker en ensartet behandling på en mere sammenhængende måde af de direkte forvaltede EU-midler og samhørighedspolitikkens midler, når det gælder statsstøtte, og – mere generelt – harmoniserede regler for de EU-ordninger, som retter sig mod de samme modtagere; understreger, at det er vigtigt at opnå en større komplementaritet mellem samhørighedspolitikken og det kommende EU-forskningsprogram for at dække den samlede cyklus – fra grundforskning til kommerciel udnyttelse; mener, at den tematiske koncentration bør bibeholdes med henblik på at muliggøre synergier mellem de forskellige finansieringskilder på projektniveau;

39.  konstaterer, at der er nedsat en taskforce om nærhedsprincippet og proportionalitetsprincippet og forventer, at denne arbejdsgruppe forelægger konkrete forslag til at styrke disse to principper inden for rammerne af samhørighedspolitikken; støtter sikring af anvendelsen af disse principper med henblik på en ægte flerniveaustyring, hvilket kræver en styrkelse af de lokale og regionale myndigheder samt andre berørte parter;

40.  beklager, at Kommissionen ikke har udarbejdet en mere integreret evaluering af tværgående politikker, mens synergierne mellem forskellige EU-politikker ikke er blevet rapporteret; anmoder om ambitiøse strategier, finansiering og foranstaltninger, som vil øge synergien med andre EU-fonde og tiltrække supplerende finansiel støtte; understreger behovet for yderligere at optimere synergierne mellem ESI-fondene og andre instrumenter, herunder Den Europæiske Fond for Strategiske Investeringer (EFSI), samt med andre centralt forvaltede programmer såsom Horisont 2020, som supplerer samhørighedspolitikken med hensyn til støtte til forskning og innovation;

41.  anmoder om, at kravene til planlægning, gennemførelse og kontrol af ESI-fondenes aktiviteter fremover kommer til at hvile på principperne om differentiering og proportionalitet, der tager udgangspunkt i gennemsigtige og rimelige kriterier ud fra beløbsstørrelse, risikoprofil, forvaltningens kvalitet og størrelsen af eget bidrag;

42.  anser det for påkrævet, at forbindelsen mellem Kommissionen og forvaltningsmyndighederne udvikler sig i retning af en "tillidsbaseret aftale"; minder i denne forbindelse om vigtigheden af at have en passende og velfungerende ramme for flerniveaustyring; opfordrer Kommissionen til at drage fordel af det arbejde, der allerede er udført med en forsvarlig forvaltning af offentlige midler, ved at indføre et princip om kvalitetsgodkendelse af forvaltningsmyndigheder, som har vist deres evne til at følge reglerne; mener med hensyn til kontrol, at der i højere grad bør tages udgangspunkt i nationale og regionale regler, når deres effektivitet er kontrolleret og bekræftet;

43.  mener, at det er nødvendigt at styrke princippet om én enkelt revision, at fremskynde gennemførelsen af e-samhørighed og at gøre anvendelsen af forenklede omkostninger til almindelig praksis, da dette bl.a. har vist sig at være lettere at gennemføre og ikke har givet anledning til fejl; understreger digitaliseringens potentiale for så vidt angår overvågning og rapportering; er af den opfattelse, at udveksling af ekspertviden bør fremmes ved at etablere en videndelingsportal til udveksling af bedste praksis;

44.  opfordrer Kommissionen til at fremsætte idéer til forbedring af samhørighedspolitikkens reaktion på uforudsete begivenheder og gentager i denne sammenhæng sin opfordring til oprettelse af en reserve af en sådan art, at regionerne får øget fleksibilitet uden at bringe de langsigtede mål i de operationelle programmer i fare;

Udfordringer og perspektiver

45.  er yderst foruroliget over de scenarier, som Kommissionen for nylig har fremlagt, om mulige budgetnedskæringer i samhørighedspolitikken som led i den kommende FFR – nedskæringer, som ville betyde, at mange regioner bliver udelukket fra samhørighedspolitikken; ønsker et ambitiøst budget, der står i et rimeligt forhold til de udfordringer, regionerne står over for, og kræver, at samhørighedspolitikken ikke bliver gjort til en justerbar variabel; fastslår, at Europa-Parlamentet ikke vil gå på kompromis med hensyn til kravet om dækning af samtlige regioner i Unionen; understreger, at teorien om "grupper af økonomisk udvikling" bekræfter, at det er vigtigt at give differentieret støtte til samtlige europæiske regioner, heriblandt regioner med en meget høj indkomst, som bør forblive konkurrencedygtige i forhold til deres konkurrenter på verdensplan;

46.  mener, at samhørighedspolitikken kan bidrage til at imødegå nye udfordringer som f.eks. sikkerhed eller integration af flygtninge under international beskyttelse; understreger imidlertid, at det ikke kan forventes, at samhørighedspolitikken løser alle kriser, og modsætter sig, at de midler, der er afsat til samhørighedspolitikken, bruges til at dække kortsigtede finansieringsbehov uden for denne politiks anvendelsesområde, idet der mindes om, at hensigten hermed er den socioøkonomiske udvikling i EU på mellemlang og lang sigt;

47.  noterer sig EFSI's positive resultater, men mener dog, at EFSI skal investere endnu mere gennemsigtigt og målrettet; understreger, at samhørighedspolitikken og EFSI bygger på forskellige koncepter og målsætninger, som i visse tilfælde kan supplere hinanden, men som ikke kan træde i stedet for hinanden, uanset hvilket udviklingsniveau regionerne befinder sig på, navnlig da EFSI, i modsætning til strukturfondene, i overvejende grad er lånebaseret; minder om betydningen af at foretage en passende sondring mellem EFSI og samhørighedspolitikken samt at indkredse klare muligheder for at kombinere dem;

48.  gentager sin tilslutning til en langsigtet planlægningsperiode; mener, at det eneste brugbare alternativ til den nuværende varighed på 7 år er en FFR-periode på 5+5 år med en midtvejsrevision; opfordrer Kommissionen til at udarbejde et klart forslag om fastlæggelse af metoderne for den praktiske gennemførelse af en finansiel ramme på 5 + 5 år;

49.  opfordrer til, at der gøres alt for at undgå forsinkelser i programlægningen for den nye periode for at undgå forsinkede betalinger og frigørelser, som hæmmer de positive resultater af samhørighedspolitikken; understreger, at det er vigtigt, at samtlige dokumenter om den fremtidige retlige ramme foreligger rettidigt på alle officielle sprog med henblik på at sikre rimelige og rettidige oplysninger til alle modtagere;

50.  opfordrer til, at der træffes foranstaltninger til at forbedre kommunikationen til de europæiske borgere og således øge offentlighedens bevidsthed om de konkrete resultater af samhørighedspolitikken; opfordrer Kommissionen til at styrke den rolle, der spilles af forvaltningsmyndigheder og projektansvarlige, som benytter en innovativ kommunikationsform på lokalt plan til at informere om resultaterne af anvendelsen af midlerne i regionerne; understreger, at det er nødvendigt at forbedre oplysnings- og kommunikationsindsatsen ikke blot længere fremme i processen (ESI-fondenes resultater), men også tidligere i processen (finansieringsmuligheder), særlig med hensyn til små projektansvarlige; opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at etablere mekanismer og brede institutionaliserede platforme for samarbejde med henblik på at forbedre synligheden og bevidstgørelsen;

51.  noterer sig, at visse europæiske regioner er særlig udsatte for konsekvenserne af brexit; understreger, at den fremtidige samhørighedspolitik bør begrænse skadevirkningerne af brexit på andre europæiske regioner mest muligt, og mener, at det er relevant at undersøge mulighederne for at videreføre partnerskaber inden for rammerne af det territoriale samarbejde;

o
o   o

52.  pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet og Kommissionen.

(1) EUT L 347 af 20.12.2013, s. 320.
(2) EUT L 347 af 20.12.2013, s. 289.
(3) EUT L 347 af 20.12.2013, s. 470.
(4) EUT L 347 af 20.12.2013, s. 281.
(5) EUT L 347 af 20.12.2013, s. 259.
(6) Domstolens dom af 15. december 2015, Parlamentet og Kommissionen mod Rådet, C-132/14 til C-136/14, ECLI:EU:C:2015:813.
(7) Doc. 8463/17.
(8) Doc. 14263/17.
(9) Iammarino, S., Rodríguez-Pose, A., Storper, M. (2017), ‘Why regional development matters for Europe’s economic future’, Working Papers 07/2017, Generaldirektoratet for Regionalpolitik og Bypolitik, Europa-Kommissionen.
(10) EUT C 306 af 15.9.2017, s. 8.
(11) EUT C 303 af 19.8.2016, s. 94.
(12) EUT C 316 af 22.9.2017, s. 132.
(13) EUT C 316 af 22.9.2017, s. 124.
(14) EUT C 76 af 28.2.2018, s. 2.
(15) Vedtagne tekster, P8_TA(2017)0222.
(16) Vedtagne tekster, P8_TA(2016)0320.
(17) Vedtagne tekster, P8_TA(2016)0321.
(18) Vedtagne tekster, P8_TA(2017)0053.
(19) Vedtagne tekster, P8_TA(2017)0254.
(20) Vedtagne tekster, P8_TA(2017)0245.
(21) Vedtagne tekster, P8_TA(2017)0316.
(22) Vedtagne tekster, P8_TA(2017)0401.
(23) Vedtagne tekster, P8_TA(2018)0067.
(24) Vedtagne tekster, P8_TA(2018)0075.
(25) http://ec.europa.eu/eurostat/documents/2995521/8631691/3-31012018-BP-EN.pdf/bdc1dbf2-6511-4dc5-ac90-dbadee96f5fb
(26) http://ec.europa.eu/eurostat/documents/2995521/8701418/3-01032018-AP-EN/37be1dc2-3905-4b39-9ef6-adcea3cc347a

Seneste opdatering: 3. december 2018Juridisk meddelelse