Indeks 
 Forrige 
 Næste 
 Fuld tekst 
Procedure : 2018/2624(RSP)
Forløb i plenarforsamlingen
Dokumentforløb : B8-0214/2018

Indgivne tekster :

B8-0214/2018

Forhandlinger :

Afstemninger :

PV 18/04/2018 - 12.12
CRE 18/04/2018 - 12.12
Stemmeforklaringer

Vedtagne tekster :

P8_TA(2018)0117

Vedtagne tekster
PDF 181kWORD 52k
Onsdag den 18. april 2018 - Strasbourg Endelig udgave
Kommissionens integritetspolitik, især udnævnelsen af generalsekretæren for Europa-Kommissionen
P8_TA(2018)0117B8-0214/2018

Europa-Parlamentets beslutning af 18. april 2018 om Kommissionens integritetspolitik, navnlig udnævnelsen af generalsekretæren for Europa-Kommissionen (2018/2624(RSP))

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til Kommissionens erklæring af 12. marts 2018 om Kommissionens integritetspolitik, navnlig udnævnelsen af generalsekretæren for Europa-Kommissionen,

–  der henviser til Kommissionens svar af 25. marts 2018 på de skriftlige spørgsmål fra medlemmer af Budgetkontroludvalget og dens svar under høringen, som dette udvalg afholdt den 27. marts 2018,

–  der henviser til artikel 14, stk. 1, i traktaten om Den Europæiske Union,

–  der henviser til vedtægten for tjenestemænd i Den Europæiske Union, særlig artikel 4, 7 og 29,

–  der henviser til Den Europæiske Unions Domstols retspraksis,

–  der henviser til forslag til beslutning fra Budgetkontroludvalget,

–  der henviser til forretningsordenens artikel 123, stk. 2,

A.  der henviser til, at det er af afgørende betydning, at Europa-Kommissionen som traktaternes vogter handler i overensstemmelse med reglernes bogstav og ånd;

B.  der henviser til, at tilliden til det europæiske projekt og til Den Europæiske Union kun kan opretholdes, hvis Den Europæiske Unions institutioner handler som rollemodeller for så vidt angår retsstatsprincippet, gennemsigtighed og god forvaltningsskik og opfattes som instanser med tilstrækkelige interne kontrolmekanismer til at reagere på hensigtsmæssig vis, når disse grundlæggende principper trues;

C.  der henviser til, at alle EU-institutioner ifølge traktaterne er selvstændige i anliggender, der vedrører deres egen organisation og personalepolitik, herunder når de vælger deres øverste tjenestemænd på grundlag af kvalifikationer, erfaringer og tillid, jf. personalevedtægten og de enkelte institutioners forretningsordener;

D.  der henviser til, at stillinger, der offentliggøres eksternt, ofte ender med at blive besat af interne kandidater, som ikke opfylder betingelserne for at søge stillingen ifølge interne regler, hvorved princippet om regelmæssig karrierefremgang omgås;

E.  der henviser til, at udnævnelser til ledende stillinger såsom stillingen som generalsekretær bør ske uafhængigt af andre udnævnelser, hvorved enhver mistanke om uigennemsigtige pakkeaftaler eller studehandler baseret på intern viden undgås;

F.  der henviser til, at Den Europæiske Ombudsmand er ved at foretage en undersøgelse af den pågældende udnævnelsesprocedure, og at Europa-Parlamentet er overbevist om, at Ombudsmanden vil underrette Kommissionen og Europa-Parlamentet om sine synspunkter og om eventuelle tilfælde af fejl og forsømmelser, som hun har konstateret, og som det vil være nødvendigt at følge op på;

G.  der henviser til, at Kommissionen har erkendt mangler i sine meddelelser vedrørende udnævnelsen og har anerkendt behovet for at styrke sin indsats på dette område;

H.  der henviser til, at personaleudvalgene som valgte repræsentanter for de ansatte i EU-institutionerne har krævet gennemsigte procedurer for udnævnelser til alle ledende stillinger;

1.  beklager, at proceduren for udnævnelse af den nye generalsekretær for Europa-Kommissionen den 21. februar 2018 blev gennemført på en måde, som fremkaldte udbredt irritation og misbilligelse i offentligheden, blandt medlemmerne af Europa-Parlamentet og blandt de ansatte i den europæiske offentlige tjeneste; bemærker, at resultatet af denne procedure udgør en omdømmemæssig risiko ikke kun for Europa-Kommissionen, men for alle Den Europæiske Unions institutioner; opfordrer Kommissionen til at anerkende, at denne procedure og kommunikationen om den over for medierne, Parlamentet og den brede offentlighed har haft en negativ indvirkning på dens eget omdømme;

Faktiske omstændigheder

2.  bemærker, at:

   stillingen som vicegeneralsekretær blev offentliggjort den 31. januar 2018 med den sædvanlige frist på ti dage for ansøgninger (dvs. den 13. februar 2018)
   kun to kandidater søgte stillingen, en mand og en kvinde, begge fra kommissionsformandens kabinet; den nye generalsekretær var en af ansøgerne til stillingen; den anden kandidat søgte den ledige stilling den 8. februar 2018, gennemgik en fuld dags assessmentcenter den 12. februar 2018, trak sin ansøgning tilbage før samtalen med Det Rådgivende Udvalg for Udnævnelser, som var planlagt til den 20. februar 2018, og derefter blev udnævnt til ny kabinetschef for formanden for Kommissionen
   den nye generalsekretær gennemgik proceduren i personalevedtægtens artikel 29, som omfattede:
   a) en fuld dags assessmentcenter (15. februar 2018)
   b) en samtale (16. februar 2018), vurdering og udtalelse (20. februar 2018) fra Det Rådigvende Udvalg for udnævnelser
   c) en samtale med kommissæren med ansvar for budget og menneskelige ressourcer og med formanden for Europa-Kommissionen (20. februar 2018)
   der ikke er udarbejdet noget referat fra disse samtaler, og at der heller ikke foreligger nogen optegnelser om deres varighed
   kollegiet – ved en enstemmig afgørelse – udnævnte kommissionsformandens kabinetschef til vicegeneralsekretær den 21. februar 2018
   at den daværende generalsekretær efterfølgende, på samme møde, meddelte, at han ville gå på pension, efter at han samme dags morgen havde sendt en formel skrivelse til formanden om, at han agtede at gå på pension den 31. marts 2018
   formanden for Europa-Kommissionen og hans kabinetschef siden 2015 havde vidst, at den daværende generalsekretær agtede at gå på pension snarest efter marts 2018, en intention, der blev bekræftet i begyndelsen af 2018; at formanden imidlertid ikke havde videregivet denne oplysning for ikke at underminere den daværende generalsekretærs autoritet, men han havde talt med sin kabinetschef om det
   formanden for Kommissionen – efter at det på trods af gentagne forsøg ikke var lykkedes at overtale den daværende generalsekretær til at blive i stillingen – som absolut minimum burde have gjort kommissæren med ansvar for budget og menneskelige ressourcer opmærksom på, at stillingen ville blive ledig, således at man kunne have truffet foranstaltninger til at besætte den ledige stilling på normal, rettidig vis og efter bedste praksis
   kommissærkollegiet efter forslag fra formanden, med samtykke fra kommissæren med ansvar for budget og menneskelige ressourcer, og uden at punktet var sat på dagsordenen, besluttede at forflytte den nyudnævnte vicegeneralsekretær med samt hans stilling, jf. artikel 7 i personalevedtægten, til stillingen som generalsekretær for Europa-Kommissionen (omplacering uden offentliggørelse af stillingen);

Den nye generalsekretærs karriereforløb

3.  bemærker, at:

   den nye generalsekretær blev ansat i Europa-Kommissionen som tjenestemand i lønklasse AD6 i november 2004 efter at have bestået den almindelige AD-udvælgelsesprøve COM/A/10/01; blev forfremmet til lønklasse AD7 i 2007, AD8 i 2009, til lønklasse AD9 in 2011 og til lønklasse AD10 i 2013
   han pr. 10. februar 2010, mens han stadigvæk var i lønklasse AD8 i sit grundkarriereforløb, blev udstationeret som næstformand Redings kabinetschef, hvor han varetog funktionen som kabinetschef i lønklasse AD14, på direktørniveau, i overensstemmelse med de bestemmelser om kabinetternes sammensætning, som var i kraft på det tidspunkt (SEC(2010)0104)
   den nye generalsekretær tog orlov af personlige årsager (CCP) fra den 1. april 2014 til 31. maj 2014 for at fungere som kampagneleder for EPP’s spidskandidat til posten som formand for Europa-Kommissionen
   han, efter at være kommet tilbage den 1. juni 2014, blev udnævnt som AD14-tjenestemand til ledende rådgiver for Generaldirektoratet for Økonomiske og Finansielle Anliggender
   den nye generalsekretær efter at have bestået en udvælgelsesprocedure blev udnævnt til ledende rådgiver for Den Europæiske Bank for Genopbygning og Udvikling med virkning fra den 1. juli 2014; med denne udnævnelse blev han tjenestemand i lønklasse AD14 i sit grundkarriereforløb
   den nye generalsekretær fra den 1. juli 2014 til 31. oktober 2014 blev udstationeret i en AD14-stilling som leder af den nyvalgte kommissionsformands overgangsteam
   han den 1. november 2014 blev udstationeret som formandens kabinetschef i lønklasse AD15 i overensstemmelse med reglerne for kabinetternes sammensætning, som har været i kraft siden 2004 (se afgørelserne SEC(2004)0185, SEC(2010)0104 og C(2014)9002)
   han den 1. januar 2017 blev forfremmet til lønklasse AD15 i sit grundkarriereforløb (ikke som udstationeret) som tjenestemand i forbindelse med den 10. forfremmelsesprocedure for højtstående tjenestemænd, og at denne afgørelse blev truffet af kommissærkollegiet (PV(2017)2221); han derfor forud for mødet den 21. februar 2018 var kommissionstjenestemand i lønklasse AD15 i sit grundkarriereforløb og var ledende rådgiver i Generaldirektoratet for Økonomiske og Finansielle Anliggender;

4.  henleder opmærksomheden på den nye generalsekretærs overordentlig hurtige karriere, idet han er gået fra AD6 til AD15 i løbet af en periode på lidt over 13 år, hvoraf han har været otte år i forskellige kabinetter (efter det første kabinet blev han forfremmet fra lønklasse AD10 til AD14, efter det andet kabinet fra AD14 til AD15);

Tidligere generalsekretærers karriereforløb

5.  fremhæver, at de tre foregående generalsekretærer ifølge Kommissionen blev direktør, generaldirektør og kabinetschef, før de blev overflyttet til stillingen som generalsekretær, hvorimod den nye generalsekretær ikke har udført nogen ledelsesopgaver i Kommissionens tjenestegrene; påpeger navnlig, at han den 21. februar 2018 ikke fungerede som vicegeneralsekretær, og at han har befundet sig i den grundlæggende AD15-lønklasse i mindre end 14 måneder;

Udnævnelsesprocedure

6.  bemærker, at den nye generalsekretær ifølge Kommissionen blev forflyttet i tjenestens interesse, jf. artikel 7 i personalevedtægten, og at stillingen ikke blev offentliggjort, fordi den ikke blev anset for at være ledig; bemærker som følge heraf, at ingen tjenestemand kunne søge stillingen, eftersom proceduren blev tilrettelagt via en omplacering med stillingen snarere end som en forflyttelse i snæver forstand med korrekt offentliggørelse af den ledige stilling;

7.  bemærker, at Kommissionen anvendte samme procedure med forflyttelse i overensstemmelse med artikel 7 i personalevedtægten i forbindelse med de tre foregående generalsekretærer (forflyttelse med stilling og ikke forflyttelse i snæver forstand); understreger ikke desto mindre, at ingen af de tidligere generalsekretærer blev udnævnt til vicegeneralsekretær og derefter generalsekretær på det samme møde i kommissærkollegiet; understreger også, at alle tre tidligere generalsekretærer blev foreslået kommissærkollegiet på det samme møde, som deres respektive forgængere blev forflyttet til en anden stilling eller meddelte, at de ville gå på pension;

8.  fremhæver, at udnævnelsen ved forflyttelse blev iværksat af formanden for Europa-Kommissionen i samråd med kommissæren med ansvar for budget og menneskelige ressourcer efter høring af førstenæstformanden (som blev hørt vedrørende navnet på kandidaten, men bestemt ikke vedrørende proceduren);

9.  anerkender, at det ikke er Kommissionens praksis at forflytte direktører i lønklasse AD15 til generaldirektørstillinger, men bemærker, at Kommissionen er af den opfattelse, at kommissærkollegiet juridisk set kunne have besluttet at forflytte en ledende rådgiver til stillingen som generalsekretær;

10.  sætter spørgsmålstegn ved, hvorfor Kommissionen har anvendt forskellige procedurer for udnævnelsen af hhv. vicegeneralsekretær og generalsekretær i forbindelse med samme kandidat og på samme kommissærkollegiemøde;

Konstateringer

11.  understreger, at svarene fra Kommissionen viser, at formanden og hans kabinetschef siden 2015 havde haft kendskab til, at den tidligere generalsekretærs havde til hensigt at gå på pension snarest efter den 1. marts 2018, en hensigt, som han bekræftede på ny i begyndelsen af 2018; understreger, at dette kendskab ville have givet mulighed for at gennemføre en almindelig udnævnelsesprocedure for hans efterfølger i form af en af de to offentlige procedurer, som er fastlagt i personalevedtægten: 1) udnævnelse ved kommissærkollegiet efter offentliggørelse af stillingen og en udvælgelsesprocedure i henhold til artikel 29 i personalevedtægten, eller (2) forflyttelse i tjenestens interesse i henhold til artikel 7 i personalevedtægten, også efter offentliggørelse af stillingen for at give alle interesserede tjenestemænd mulighed for at søge om en sådan forflyttelse;

12.  noterer sig Kommissionens synspunkt, ifølge hvilket offentliggørelse af en stilling ikke nødvendigvis er reglen ifølge personalevedtægten, navnlig når der er tale om stillingen som generalsekretær, som kræver ikke blot særlige erfaringer, men også en særlig grad af tillid fra formandens og kommissærkollegiets side;

13.  understreger, at det ikke var nødvendigt at slå den pensionerede tidligere generalsekretærs stilling op, fordi man valgte proceduren med forflyttelse, jf. artikel 7 i personalevedtægten, i form af omplacering af den nyudnævnte vicegeneralsekretær med samt stillingen til stillingen som generalsekretær; bemærker, at samme procedure ganske vist var blevet fulgt ved udnævnelsen af tidligere generalsekretærer, men at disse personer tidligere havde haft generaldirektørstillinger med store ledelsesmæssige og budgetmæssige ansvarsområder; understreger imidlertid, at denne tradition med ikke at slå stillinger op har nået sine grænser, for så vidt som det ikke lever op til de moderne standarder for gennemsigtighed, som Kommissionen, Europa-Parlamentet og andre EU-institutioner bør overholde;

14.  noterer sig Kommissionens udbredte praksis med at besætte stillinger gennem interne forflyttelser i form af omplacering med stillingen, en praksis, som også benyttes til ledende stillinger; anerkender den brede skønsmargin, som institutionerne kan benytte sig af i denne sammenhæng, men er bekymret over, at det kan undergrave princippet om lige muligheder og udvælgelse af de bedst kvalificerede kandidater; opfordrer alle EU-institutioner til kun at besætte stillinger gennem sådanne forflyttelser efter have bekendtgjort personalet om dette på behørig vis, jf. Den Europæiske Unions Domstols retspraksis, og til prioritere åbne og gennemsigtige procedurer med sigte på at udvælge de bedste kandidater;

15.  understreger, at det kun var formanden, kommissæren med ansvar for budget og menneskelige ressourcer, førstenæstformanden og hhv. den tidligere og den nye generalsekretær, der forud for mødet i kommissærkollegiet den 21. februar 2018 vidste, at der ville blive stillet forslag om omgående udnævnelse af den nye generalsekretær;

16.  fastslår, at denne procedure tilsyneladende kom fuldstændig bag på alle andre medlemmer af kollegiet og forhindrede, at sagen blev drøftet af kommissærerne, eftersom udnævnelsen af en ny generalsekretær ikke fremgik af dagsordenen for kommissærkollegiets møde den 21. februar 2018;

17.  er dybt bekymret over, at denne fremgangsmåde ved udnævnelsen af den nye generalsekretær kan rejse tvivl om den forudgående procedure ved udnævnelsen til vicegeneralsekretær, for så vidt som den fra start af muligvis ikke havde til formål at besætte denne stilling, men derimod at muliggøre forflyttelsen af denne stilling til stillingen som generalsekretær, jf. artikel 7 i personalevedtægten, uden offentliggørelse af stillingen; mener, at en sådan fremgangsmåde ganske vist kan opfylde rent formelle krav, men at den ikke desto mindre er i strid med ånden i personalevedtægten og til hinder for konkurrence om stillingen fra andre tjenestemænd, som opfylder betingelserne for ansættelse;

Konklusioner

18.  er skuffet over, at ikke en eneste kommissær synes at have sat spørgsmålstegn ved denne overraskelsesudnævnelse, at have anmodet om udsættelse af beslutningen om ansættelse eller at have opfordret til en principiel drøftelse af den kommende generalsekretærs rolle i Kommissionen og af, hvordan den rolle skal opfattes, men bemærker samtidig, at emnet ikke var på dagsordenen;

19.  minder om, at generaldirektører i EU-institutionerne har ansvaret for hundredvis af ansatte og som anvisningsberettigede for gennemførelse af betydelige budgetter, og at de også er forpligtede til at underskrive en revisionserklæring i deres årlige aktivitetsrapport ved udgangen af hvert regnskabsår; sætter derfor spørgsmålstegn ved Kommissionens påstand om, at chefen for formandens kabinet kunne betragtes som havende en stilling svarende til en generaldirektørstilling for så vidt angår det ledelsesmæssige og budgetmæssige ansvar, uden at vedkommende har haft en sådan stilling, hvilket de tidligere generalsekretærer for Kommissionen havde haft; påpeger, at den interne meddelelse af 1. november 2014 fra formanden til Kommissionen vedrørende sammensætningen af kommissionsmedlemmernes private kontorer og af talsmandstjenesten hverken har forrang for eller ændrer personalevedtægten;

20.  fastslår, at totrinsudnævnelsen af generalsekretæren kunne opfattes som en kuplignende handling, som gik helt ud til grænsen af, hvad der er lovligt, og måske endda overskred den;

21.  understreger, at Europa-Parlamentet ikke kan finde nogen alvorlig og akut situation, som forklaret af Parlamentets Juridiske Tjeneste, der begrunder anvendelsen af omplaceringsproceduren i henhold til artikel 7 uden offentliggørelse at stillingen;

Nødvendige tiltag

22.  er klar over, at det generelt ikke er muligt at ophæve en begunstigende forvaltningsakt på grund af juridiske begrænsninger, men opfordrer ikke desto mindre Kommissionen til at revurdere den procedure, hvorved den nye generalsekretær blev udnævnt, for at give andre mulige kandidater i den europæiske offentlige forvaltning mulighed for at søge stillingen og dermed bane vejen for et større udvalg af potentielle kandidater fra samme ansættelsesgruppe og lønklasse; opfordrer Kommissionen til at gennemføre åbne og gennemsigtige ansøgningsprocedurer fremover;

23.  påpeger, at det for at opretholde en fremragende og uafhængig, loyal og motiveret europæisk offentlig tjeneste er nødvendigt, at personalevedtægten anvendes i overensstemmelse med dens bogstav og ånd; understreger, at dette især indebærer, at artikel 4, 7 og 29 i personalevedtægten er nødt til at blive overholdt til fulde, således at "enhver ledig stilling i en institution skal bekendtgøres for denne institutions personale, så snart ansættelsesmyndigheden har besluttet, at stillingen skal besættes", og at forpligtelsen til at sikre gennemsigtighed også skal opfyldes ved forflyttelser i henhold til artikel 7 i personalevedtægten, bortset fra i ganske særlige og behørigt begrundede tilfælde som anerkendt af Domstolen;

24.  minder om, at det kun, hvis ledige stillinger offentliggøres på korrekt vis, er muligt at sikre et bredt kønsafbalanceret valg af de bedst kvalificerede kandidater og dermed at træffe informerede og optimale beslutninger om udnævnelse; understreger, at offentliggørelsesprocedurer, hvis eneste formål er at opfylde formelle krav om offentliggørelse, skal undgås i alle europæiske institutioner og organer;

25.  henstiller, at kommissærkollegiets beslutningsprocesser og -procedurer bør styrkes for at undgå, at man lader udnævnelser eller andre vigtige beslutninger passere ukritisk, og at det derfor er nødvendigt, at alle sådanne emner opføres på forslaget til dagsorden;

26.  opfordrer i denne forbindelse alle institutioner og organer i Den Europæiske Union til også at sætte en stopper for praksissen med at indsluse folk i stillinger, idet den risikerer at skade procedurerne og dermed Unionens troværdighed; understreger, at politisk indflydelse ikke må undergrave anvendelsen af personalevedtægten; er af den opfattelse, at alle ledige stillinger bør offentliggøres af hensyn til gennemsigtighed, integritet og lige muligheder; understreger, at institutioner, hvis de alligevel beslutter af fravige dette princip, kun bør gøre dette inden for de snævre rammer, som fremgår af Den Europæiske Unions Domstols retspraksis;

27.  foreslår, at tjenestemænd fra personalets repræsentative organer indgår i Parlamentets paneler til udvælgelse af ledende medarbejdere;

28.  opfordrer Kommissionen og alle andre relevante EU-institutioner til at tilbagekalde enhver beslutning, i forbindelse med hvilken de anser stillingen som formandens kabinetschef for at svare til stillingen som generaldirektør, og stillingen som en kommissærs kabinetschef for at svare til stillingen som direktør; opfordrer også Kommissionen til at sikre, at den næste revision af personalevedtægten under den almindelige lovgivningsprocedure sikrer værdsatte karrieremuligheder, både for tjenestemænd, der har fulgt de traditionelle karriereforløb, og for ansatte i kabinetterne:

   for så vidt angår artikel 7 ved at præcisere forflyttelsesproceduren med omplacering med tjenestemandens stilling, der kun er blevet udviklet i retspraksis
   ved at integrere de relevante interne regler for ansatte i medlemmernes private kontorer/kabinetter i vedtægten, og
   ved at fastsætte fuldstændig gennemsigtige procedurer for udnævnelse af generalsekretærer;

29.  opfordrer Kommissionen til inden udgangen af 2018 at gennemgå sin administrative procedure for udnævnelse af ledende tjenestemænd med det formål at sikre fuldt ud, at de bedste kandidater vælges inden for en ramme med et maksimum af gennemsigtighed og lige muligheder, hvorved den også foregår som et eksempel for de andre europæiske institutioner;

30.  anerkender, at artikel 17 i Kommissionens forretningsorden lægger et særligt ledelsesansvar på generalsekretæren, som bør have omfattende erfaring med ledelse og formandens tillid; ser et behov for at ajourføre og præcisere disse bestemmelser i forretningsordenen for at sikre neutralitet i generalsekretærens rolle i et (parti)politisk miljø; forventer at blive underrettet om en sådan ajourføring inden september 2018;

o
o   o

31.  pålægger sin formand at sende denne beslutning til alle EU-institutioner.

Seneste opdatering: 4. december 2018Juridisk meddelelse