Indeks 
 Forrige 
 Næste 
 Fuld tekst 
Procedure : 2018/2642(RSP)
Forløb i plenarforsamlingen
Dokumentforløb : B8-0184/2018

Indgivne tekster :

B8-0184/2018

Forhandlinger :

PV 17/04/2018 - 11
CRE 17/04/2018 - 11

Afstemninger :

PV 18/04/2018 - 12.13
Stemmeforklaringer

Vedtagne tekster :

P8_TA(2018)0118

Vedtagne tekster
PDF 284kWORD 56k
Onsdag den 18. april 2018 - Strasbourg Endelig udgave
Fremskridt med FN's globale aftale om sikker, ordentlig og regelmæssig migration og om flygtninge
P8_TA(2018)0118B8-0184/2018

Europa-Parlamentets beslutning af 18. april 2018 om fremskridt for FN's globale aftaler om sikker, ordentlig og regulær migration og om flygtninge (2018/2642(RSP))

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til De Forenede Nationers pagt,

–  der henviser til konventionen om flygtninges retsstilling af 1951 og protokollen vedrørende flygtninges retsstilling af 1967,

–  der henviser til verdenserklæringen om menneskerettigheder og andre FN-traktater og -instrumenter om menneskerettigheder,

–  der henviser til FN's konvention om barnets rettigheder,

–  der henviser til Den Internationale Arbejdsorganisations (ILO's) dagsorden for anstændigt arbejde og navnlig til ILO's konvention nr. 189 af 2011 om ordentlige arbejdsforhold for husarbejdere,

–  der henviser til FN's Generalforsamlings resolution A/RES/71/1 af 19. september 2016 med titlen "New York Declaration for Refugees and Migrants" (New York-erklæringen om flygtninge og migranter)(1),

–  der henviser til New York-erklæringens bilag I "Comprehensive Refugee Response Framework" (Den samlede flygtningeberedskabsramme),

–  der henviser New York-erklæringens bilag II "Towards a global compact for safe, orderly and regular migration" (På vej mod en global aftale om sikker, velordnet og regulær migration),

–  der henviser til EU's retningslinjer af 6. marts 2017 for fremme og beskyttelse af børns rettigheder og til Kommissionens meddelelse af 12. april 2017 om beskyttelse af migrantbørn (COM(2017)0211),

–  der henviser til FN's Generalforsamlings resolution A/RES/71/280 af 6. april 2017 med titlen "Modalities for the intergovernmental negotiations of the global compact for safe, orderly and regular migration" (Retningslinjer for mellemstatslige forhandlinger om den globale aftale om sikker, ordentlig og regelmæssig migration)(2),

–  der henviser til rapporten fra FN's Menneskerettighedsråd af 28. april 2017 med titlen "Report of the Special Rapporteur on the human rights of migrants on a 2035 agenda for facilitating human mobility" (Den særlige ordførers rapport om migranters menneskerettigheder på dagsorden for 2035 om fremme af menneskemobilitet)(3),

–  der henviser til dokumentet fra FN's Højkommissariat for Flygtninge (UNHCR) af 17. maj 2017 med titlen "Towards a global compact on refugees: a roadmap" (På vej mod en global aftale om flygtninge: en køreplan)(4),

–  der henviser rapporten fra FN's generalsekretær, António Guterres, af 11. januar 2018 med titlen "Making migration work for all" (Velfungerende migration for alle)(5),

–  der henviser til det første UNHCR-udkast (zero draft) til den globale aftale om flygtninge af 31. januar 2018(6),

–  der henviser til det første udkast og det første udkast "plus" (zero draft plus) til den globale aftale om sikker, ordentlig og regelmæssig migration af henholdsvis 5. februar 2018(7) og 5. marts 2018(8),

–  der henviser til Abidjanerklæringen fra det 5. topmøde mellem EU og AU i november 2017,

–  der henviser til resolution A/RES/70/1 fra FN's Generalforsamling med titlen "Ændring af vores samfund: 2030-dagsorden for bæredygtig udvikling" og dens 17 mål for bæredygtig udvikling, der blev vedtaget den 25. september 2015 på FN's topmøde i New York(9),

–  der henviser til den internationale konvention om beskyttelse af vandrende arbejdstageres og deres familiemedlemmers rettigheder, der blev vedtaget af FN's generalforsamling ved resolution A/RES/45/158 af 18. december 1990(10),

–  der henviser til den fælles generelle bemærkning om børns menneskerettigheder i forbindelse med international migration fra komitéen om beskyttelse af vandrende arbejdstageres og deres familiemedlemmers rettigheder og komitéen om barnets rettigheder,

–  der henviser til sin beslutning af 13. april 2016 om EU i et foranderligt globalt miljø – en tættere forbundet, mere konfliktfyldt og mere kompleks verden(11),

–  der henviser til sin beslutning af 25. oktober 2016 om menneskerettigheder og migration i tredjelande(12),

–  der henviser til sin beslutning af 1. juni 2017 om modstandsdygtighed som en strategisk prioritet i EU's optræden udadtil(13),

–  der henviser til sin beslutning af 5. april 2017 om håndtering af flygtninge- og migrantstrømme: EU-Udenrigstjenestens rolle(14) og af 12. april 2016 om situationen i Middelhavet og behovet for en holistisk EU-tilgang til migration(15),

–  der henviser til rapporten vedtaget den 12. oktober 2017 af dets Udvalg om Borgernes Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om indførelse af en EU-genbosætningsramme og om ændring af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 516/2014 (A8-0316/2017) og til EU's behov for at gennemføre genbosætning, der svarer til mindst 20 % af det forventede årlige globale behov for genbosætning,

–  der henviser til forretningsordenens artikel 123, stk. 2,

A.  der henviser til, at "enhver har ret til at forlade et hvilket som helst land, herunder sit eget, og til at vende tilbage til sit land" i overensstemmelse med artikel 13, stk. 2, i verdenserklæringen om menneskerettigheder; der henviser til, at FN's Menneskerettighedskomité i 1999 i sin generelle bemærkning nr. 273 (stk. 8), præciserede, at "denne ret ikke kan gøres afhængig af et bestemt formål eller det tidsrum, som den enkelte person vælger at opholde sig uden for landet";

B.  der henviser til, at FN's medlemsstater på FN's topmøde om flygtninge og migranter, som blev afholdt af De Forenede Nationers Generalforsamling i New York den 19. september 2016, enstemmigt vedtog New York-erklæringen om flygtninge og migranter, på grundlag af hvilken to separate, forskellige og uafhængige, men i indhold relaterede, processer blev iværksat med henblik på vedtagelse af en global aftale om flygtninge i 2018 og en global aftale om sikker, ordentlig og regelmæssig migration, som vil blive underskrevet på en konference i Marokko i december 2018;

C.  der henviser til, at der i bilag I til New York-erklæringen fastlægges en samlet flygtningeberedskabsramme, som er baseret på princippet om international ansvarsdeling og FN-medlemsstaternes vilje til at tackle de underliggende årsager til tvangsfordrivelser; der henviser til, at den samlede flygtningeberedskabsramme indeholder specifikke foranstaltninger, der er udformet til at lette presset på værtslandene, øge flygtningenes selvhjulpenhed, udvide adgangen til tredjelandsløsninger og støtte betingelserne i oprindelseslandene for en sikker og værdig hjemkomst;

D.  der henviser til, at FN's Højkommissær for Flygtninge er blevet anmodet om at foretage konsultationer om et handlingsprogram, der skal supplere den samlede flygtningeberedskabsramme, og om at fremlægge et forslag til en global aftale om flygtninge i sin årlige rapport til Generalforsamlingen i 2018;

E.  der henviser til, at Den Europæiske Union og dens medlemsstater var involveret i den forberedende fase og de drøftelser, der førte til fremlæggelsen af de første udkast; der henviser til, at det med påbegyndelsen af de mere kritiske faser af processen og som følge af USA's beslutning om at trække sig ud af forhandlingerne er blevet endnu vigtigere, at Den Europæiske Union og dens medlemsstater indtager en ledende rolle med henblik på at sikre en stærk tekst, der sætter mennesket i centrum og er baseret på menneskerettighederne;

F.  der henviser til, at migration er et komplekst menneskeligt fænomen; der henviser til, at flygtninge er specifikt defineret og beskyttet i folkeretten som personer, der bor uden for deres hjemland af frygt for forfølgelse, konflikt, vold eller andre omstændigheder, og som kræver international beskyttelse som følge heraf, og at både flygtninge og migranter er omfattet af menneskerettighederne og ofte er mere sårbare samt mere udsat for vold og misbrug i hele migrationsprocessen; der henviser til, at både den globale aftale om flygtninge og den globale aftale om sikker, ordentlig og regulær migration er supplerende processer, som kræver fælles tiltag for at blive gennemført;

G.  der henviser til, at menneskers mobilitet og migration er en stigende realitet, og at der er ca. 258 millioner internationale migranter på verdensplan; der henviser til, at antallet af migranter ud af den samlede befolkning steg fra 2,8 % i 2000 til 3,4 % i 2017; der henviser til, at 48 % af migranter er kvinder; der henviser til, at de fleste migranter rejser på en sikker og ordentlig måde; der henviser til, at 85 % af al migration finder sted mellem lande med samme udviklingsniveau; der henviser til, at Europa i 2017 var kilden til det næsthøjeste antal internationale migranter (61 mio.)(16);

H.  der henviser til, at omkring 65 mio. mennesker ifølge oplysninger fra UNHCR levede i tvangsfordrivelse ved udgangen af 2015, hvoraf 12 mio. var syrere; der henviser til, at ca. 9 mio. mennesker ifølge Verdensbanken blev fordrevet mellem 2012 og 2015, hvilket udgør en alvorlig udfordring for det globale humanitære bistandssystem; der henviser til, at 84 % af verdens flygtninge og 99 % af dens internt fordrevne opholder sig i udviklingslande eller -regioner, og at de fleste befinder sig på det afrikanske kontinent, mens kun 10 % af alle flygtninge opholder sig i europæiske lande, med undtagelse af Tyrkiet; der henviser til, at det skønnes, at næsten 1,2 mio. mennesker har brug for genbosættelse ifølge UNHCR's dokument om det forventede årlige globale behov for genbosætning i 2018; der henviser til, at mere end 46 000 migranter og flygtninge siden år 2000 har mistet livet over hele verden i deres søgen efter sikkerhed og værdighed i udlandet, herunder et minimumsskøn på 14 500 dødsfald i det centrale Middelhavsområde siden 2014(17);

I.  der henviser til, at Europa historisk set har været både en destinations- og oprindelsesregion; der henviser til, har europæerne også har emigreret til udlandet på grund af økonomiske vanskeligheder, konflikter eller politisk forfølgelse; der henviser til, at den igangværende økonomiske og finansielle krise har tvunget et stort antal europæere til at emigrere, herunder til vækstøkonomierne i det globale syd;

J.  der henviser til, at mange migrantbørn oplever vold, misbrug og udnyttelse; der henviser til, at over 100 lande er kendt for at tilbageholde børn af migrationsrelaterede årsager(18); der henviser til, at flygtningebørn har fem gange større sandsynlighed for ikke at gå i skole end andre børn, og at mindre end en fjerdedel af unge flygtninge er indskrevet i en skole på sekundærtrinnet;

K.  der henviser til, at vandrende arbejdstagere ofte udsættes for forskelsbehandling, udnyttelse og krænkelser af deres rettigheder; der henviser til, at 23 % af de 24,9 mio. tvangsarbejdere på verdensplan er internationale migranter;

L.   der henviser til, at erfaringen har vist, at migranter bidrager positivt til de lande, de bor i, og til deres hjemlande; der henviser til, at migranter bidrager til de lande, de bor i, ved at betale skat og tilføre omkring 85 % af deres indtjening til disse landes økonomier; der henviser til, at et anslået beløb på 596 mia. USD i år 2017 blev overført som pengeoverførsler på globalt plan, og at 450 mia. USD gik til udviklingslande, hvilket svarer til op til tre gange så meget som det samlede beløb af den officielle udviklingsbistand;

1.  støtter kraftigt målene i New York-erklæringen for flygtninge og indvandrere og den dertilhørende proces for udvikling af et globalt styringssystem, målene om bedre koordinering af den internationale migration, personers mobilitet, store strømme af flygtninge og langvarige flygtningesituationer, samt om at skabe varige løsninger og tilgange, der klart viser betydningen af at beskytte flygtninges og migranters rettigheder;

2.  opfordrer EU's medlemsstater til at stå sammen om en fælles EU-holdning og til aktivt at forsvare og fremme forhandlingerne om det vigtige spørgsmål om FN's globale aftaler om sikker, ordentlig og regulær migration og om flygtninge;

3.  er overbevist om, at de udfordringer, der er forbundet med menneskelig mobilitet, i en meget gensidigt afhængig verden bedst kan behandles effektivt af det internationale samfund som helhed; glæder sig derfor over, at der er indledt mellemstatslige forhandlinger om den globale aftale om sikker, ordentlig og regulær migration, og at der er indledt formelle konsultationer om den globale aftale om flygtninge på grundlag af de første udkast, der senest skal være færdige i juli 2018;

4.  opfordrer Den Europæiske Union, navnlig Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik og Kommissionen, til at anvende hele deres diplomatiske tyngde og mobilisere EU-delegationerne, ikke blot i Genève og New York, men også i andre vigtige lande, navnlig i udviklingslande, hvis effektive deltagelse i processen er af afgørende betydning som oprindelses-, transit- og destinationslande, hvilket EU bør fremme for at sikre en vellykket proces;

5.  understreger, at centrale internationale traktater om menneskerettigheder anerkender alle rettighederne for alle mennesker, herunder migranter og flygtninge, uanset deres retlige status, og forpligter stater til at håndhæve dem, herunder det grundlæggende nonrefoulementprincip; opfordrer til, at der gives særlig opmærksomhed til personer i sårbare situationer og med behov for særlig medicinsk og psykologisk støtte, herunder som følge af fysisk fordomsmotiveret, seksuel eller kønsbaseret vold eller tortur; slår til lyd for indarbejdelse af konkrete foranstaltninger i de globale pagter i denne henseende; minder endvidere om, at svagheder opstår som følge af omstændigheder i oprindelses-, transit- eller destinationslandene, ikke kun pga. en persons identitet, men også pga. politiske valg, ulighed samt strukturelle og samfundsmæssige dynamikker;

6.  minder om, at det i målene for bæredygtig udvikling i 2030-dagsordenen erkendes, at planlagte og velstyrede migrationspolitikker kan bidrage til at opnå bæredygtig udvikling og inklusiv vækst samt begrænse ulighed i og mellem lande; insisterer på, at der skal gives behørig opmærksomhed til de migrationsrelaterede aspekter af målene for bæredygtig udvikling og af de globale aftaler; opfordrer EU og medlemsstaterne til at opfylde deres forpligtelse til at nå målene for bæredygtig udvikling vedrørende børn ved at gennemføre af EU's retningslinjer for fremme og beskyttelse af børns rettigheder af 6. marts 2017;

7.  opfordrer FN's medlemsstater til at indgå en selvstændig forpligtelse til at fremme ligestilling mellem kønnene og styrkelse af kvinder og piger som et centralt element i den globale aftale i overensstemmelse med det femte mål for bæredygtig udvikling; minder endvidere om, at migration kan være en accelerator for styrkelsen af kvinders position og for ligestilling, eftersom 48 % af migranterne er kvinder, og to tredjedele af dem er i arbejde;

8.  opfordrer FN's medlemsstater til at indgå en selvstændig forpligtelse til at sikre beskyttelsen af migrantbørn; understreger, at alle børn, uanset deres migrant- eller flygtningestatus, først og fremmest er børn, der har krav på alle de rettigheder, der er nedfældet i FN's konvention om barnets rettigheder, og at barnets tarv skal komme i første række i alle afgørelser og handlinger, der vedrører dem; betragter de globale aftaler som en mulighed til at styrke benchmarks for beskyttelse af børn, der er berørt af migration og tvangsfordrivelse; bifalder, at der i det første udkast er medtaget klare tilsagn om specifikke, presserende anliggender som f.eks. en opfordring til at sætte en stopper for tilbageholdelse af børn, en forbedring af indsatsen vedrørende forsvundne migranter, stor støtte til familiesammenføring og andre regelmæssige forløb, der forebygger børns statsløshed, og som inddrager flygtningebørn og asylsøgende børn i de nationale systemer til beskyttelse af børn samt i det nationale uddannelsessystem og sundhedsvæsen; opfordrer EU og dets medlemsstater til være stærke fortalere af disse forslag med henblik på at sikre, at de fortsat indgår i den endelige tekst, der skal vedtages i december;

9.  understreger, at fokus bør bevares på at tackle de mangfoldige årsager til irregulær migration og tvangsfordrivelse (konflikter, forfølgelse, etnisk udrensning, generaliseret vold eller andre faktorer såsom ekstrem fattigdom, klimaændringer eller naturkatastrofer);

10.  beklager det fortsatte og udbredte fænomen med statsløshed, som udgør et alvorligt menneskerettighedsproblem; opfordrer EU og dets medlemsstater til at sikre, at dette problem løses på passende vis i de igangværende forhandlinger om globale aftaler;

11.  understreger, at konsultationer og forhandlinger skal være gennemsigtige og inkluderende og så vidt muligt inddrage alle interessenter, lokale og regionale myndigheder og institutioner samt civilsamfundet, herunder migrantorganisationer, trods den mellemstatslige karakter af forhandlingerne; understreger behovet for at styrke de nationale parlamenters rolle i den afsluttende fase for vedtagelsen af aftalerne og påpeger navnlig behovet for at styrke den parlamentariske dimension i EU's holdning;

12.  mener, at der bør udvikles en koordineringsmekanisme for at sikre komplementaritet mellem de to aftaler og sammenhæng hvad angår tværgående spørgsmål;

13.  understreger betydningen af at indsamle og overvåge opdelte data om migration og flygtninge, som skal ledsages af migrantspecifikke indikatorer – der er afgørende for beslutningstagning – baseret på realistiske data og ikke myter eller forkerte opfattelser, og samtidig sikre standarder for grundlæggende rettigheder, herunder retten til privatlivets fred, og standarder for databeskyttelse, og forhindre, at de registrerede bliver udsat for alvorlige krænkelser af menneskerettighederne;

14.  understreger behovet for inden for en nær fremtid at styrke opfølgningsdelen i gennemførelsen af de to globale aftaler, navnlig på grund af deres ikke-bindende karakter, med henblik på at undgå "à la carte" -strategier fra de forskellige involverede staters side; opfordrer i denne forbindelse til nøje overvågning gennem oprettelse af benchmarks og indikatorer, hvor det er relevant; understreger behovet for at sikre, at FN's struktur og dets relevante agenturer får de ressourcer, der er nødvendige, til at kunne løse de opgaver, som stater beslutter at uddelegere til dem i forbindelse med gennemførelsen af og opfølgningen på aftalerne;

15.  erkender, at forvaltningen af migration kræver store investeringer, tilstrækkelige ressourcer samt fleksible og gennemsigtige instrumenter, og at veludformede, fleksible og strømlinede instrumenter til håndtering af migrationsudfordringerne vil være nødvendige i de kommende år; opfordrer til, at EU's finansieringsinstrumenter skal spille en større rolle i gennemførelsen af de globale aftaler; opfordrer til, at den næste flerårige finansielle ramme (FFR) kommer til at omfatte finansiel sammenhæng og skal revidere den langsigtede budgetstøtte til migrations- og asylpolitikker samt de foranstaltninger, der følger af de globale aftaler; mener, at udviklingsbudgetter fortsat skal fokusere på bæredygtig fattigdomsbekæmpelse;

Den globale aftale om flygtninge

16.  bifalder udkastet til aftalen om flygtninge og dens tilgang, der sætter menneskerettighederne og mennesket i centrum; lykønsker UNHCR med sit arbejde og engagement vedrørende den mest omfattende gennemførelse af sit mandat; opfordrer alle lande til at forpligte sig til en mere ligelig fordeling af ansvaret for modtagelse af og hjælp til flygtninge på globalt plan og opfordrer EU og EU-medlemsstaterne til at erkende og leve op til deres del af ansvaret; opfordrer til, at der vedtages en global mekanisme for ansvarsfordeling, som støtter en menneskerettighedsbaseret tilgang til den foreslåede aftale;

17.  understreger behovet for at sikre robust og vedvarende bistand til udviklingslande, der modtager et stort antal flygtninge, og til at sikre, at flygtninge tilbydes varige løsninger, herunder ved at blive i stand til at klare sig selv og blive integreret i de samfund, hvor de lever; minder om, at aftalen giver en enestående mulighed for at styrke forbindelsen mellem humanitær bistand og udviklingspolitikker og for at finde mere effektive og bæredygtige beskyttelsesmåder og løsninger til flygtninge, således at der kan udarbejdes en bred indsats, og alle aktører bliver inddraget;

18.  understreger behovet for at inddrage flygtninge som aktive interesseparter i udformningen af aftalen og andre internationale løsninger på flygtningesituationer;

19.  opfordrer til ikke-kriminalisering af humanitær bistand; opfordrer til større eftersøgnings- og redningskapacitet rettet mod mennesker i nød, til, at alle stater indsætter mere kapacitet og til, at den bistand, som private aktører og NGO'er yder i forbindelse med gennemførelsen af redningsaktioner til lands og til vands, anerkendes;

20.  opfordrer til en robust udvikling og styrkelse af genbosætningsløsninger i den forhandlede aftale som et centralt element med henblik på lige ansvarsdeling gennem specifikke og koordinerede forpligtelser, der vil fastsætte eller øge genbosætningsprogrammernes omfang, størrelse og kvalitet, således at de årlige globale genbosættelsesbehov, som UNHCR har påpeget, vil blive opfyldt; opfordrer især EU's medlemsstater til at gøre deres del og til at intensivere deres engagement i denne henseende;

21.  opfordrer indtrængende til, at retten til familiesammenføring respekteres fuldt ud, og insisterer på at få udviklet sikre og lovlige kanaler for flygtninge, ud over genbosætning, herunder humanitære korridorer, humanitære internationale visa, regionale ordninger for genbosætning og andre lovlige migrationsveje (såsom privat sponsorering, studievisa, stipendieordninger for flygtninge og fleksible visumordninger), således at flygtninge kan nå bestemmelsessteder, hvor der er passende og værdige betingelser;

22.  opfordrer til, at alle lande underskriver, ratificerer og overholder til Génevekonventionen om flygtninges retsstilling af 1951 og protokollen vedrørende flygtninges retsstilling af 1967;

23.  fremhæver behovet for at udnytte denne mulighed til fuldt ud at udvikle et nyt og horisontalt kønsperspektiv i en kollektiv international flygtningeindsats, der tager hensyn til kvinders særlige behov for beskyttelse, herunder bekæmpelse af vold mod kvinder, og som i alle samfund fremmer kvinders evner og færdigheder inden for genopbygning og modstandsdygtighed, hvorved billedet af kvinder som kun ofre overvindes; opfordrer i denne forbindelse til fuld inddragelse af kvinder lige fra barndommen i form af adgang til uddannelse for piger, herunder i nødramte områder og konfliktområder, og til at lytte til deres synspunkter og tage hensyn til deres behov og virkelighed ved at inddrage dem i udformningen af politikker om og løsninger på flygtningekrisen, så disse bliver mere bæredygtige, fleksible og effektive;

Den globale aftale om sikker, ordentlig og regelmæssig migration

24.  insisterer på, at den globale aftale om sikker, ordentlig og regelmæssig migration bør sætte mennesket i centrum og være baseret på menneskerettigheder samt bør give mulighed for langsigtede, bæredygtige og omfattende foranstaltninger til gavn for alle involverede parter på grundlag af princippet om partnerskab og et styrket samarbejde mellem oprindelses-, transit- og bestemmelseslandene;

25.  betragter aftalen som en enestående mulighed for at bringe sammenhængen mellem udvikling og migration på den globale politiske dagsorden; er overbevist om, at målene for bæredygtig udvikling udgør en samlet og omfattende ramme til at etablere sammenhængen mellem migration og udvikling;

26.  minder om, at FN's generalsekretærs rapport med titlen "Making migration work for all" fremhæver, at der er en klar dokumentation, der viser, at migration til trods for reelle udfordringer er til fordel for både migranter og værtssamfund i økonomisk og social henseende og kan være en motor for økonomisk vækst og innovation; støtter på det kraftigste fastholdelsen af en positiv fortælling om migration og opfordrer til, at der iværksættes oplysningskampagner på EU-plan og internationalt plan, der henleder opmærksomheden på evidens og modvirker racistiske og fremmedfjendske tendenser i vores samfund;

27.  opfordrer FN's medlemsstater til at mindske omkostningerne ved pengeoverførsler og til at tage dette spørgsmål op i de igangværende forhandlinger om aftalen;

28.  understreger, at migration er blevet anerkendt som en proaktiv tilpasningsstrategi, en måde at sikre sit eksistensgrundlag mod fattigdom og en faktor, der bidrager til inklusiv vækst og bæredygtig udvikling;

29.  er overbevist om, at det nu er på tide at samle alle elementer i FN's arkitektur, herunder Den Internationale Organisation for Migration (IOM), for at støtte den internationale indsats for at forvalte migration og styrke samarbejdet; finder det derfor dybt beklageligt, at den amerikanske regering har besluttet at indstille sin deltagelse i forhandlingerne om den globale aftale om sikker, ordentlig og regelmæssig migration; opfordrer EU til at udvise lederskab i denne proces og til at fordømme andre lande, som forlader forhandlingerne, eller som har held med at udvande indholdet i den endelige aftale; opfordrer EU til at leve op til sit ansvar som en global aktør og til at arbejde for at sikre en vellykket afslutning af forhandlingerne; insisterer på, at EU's medlemsstater er nødt til at udvise sammenhold og tale med én stemme til støtte for en international menneskerettighedsbaseret ordning for forvaltning af migration;

30.  mener, at åbningen af flere lovlige veje for migration, herunder på grundlag af realistiske analyser af arbejdsmarkedets behov, vil modvirke den irregulære migration og føre til færre dødsfald, færre tilfælde, hvor smuglere misbruger irregulære migranter, og færre skrupelløse arbejdsgivere, der udnytter irregulære migranter;

31.  opfordrer alle lande til at træffe de nødvendige foranstaltninger for at forhindre misbrug af menneskerettighederne og udnyttelse af migranterne på deres eget område, herunder af arbejdsgiverne; opfordrer med henblik herpå FN's medlemsstater til at undertegne, ratificere og overholde den internationale konvention om beskyttelse af vandrende arbejdstageres og deres familiemedlemmers rettigheder, der blev vedtaget ved generalforsamlingens resolution 45/158 af 18. december 1990; understreger, at aftalen bør overholde og være i overensstemmelse med de internationale arbejdsstandarder, især de grundlæggende principper og rettigheder på arbejdspladsen og de relevante ILO- og FN-konventioner om beskyttelse af vandrende arbejdstagere og deres familier;

32.  understreger vigtigheden af at sikre tilstrækkelig støtte til frivillig tilbagevenden og reintegration af personer, som vender tilbage til deres hjemland; understreger, at børn kun bør sendes tilbage, når det tjener deres tarv bedst og sker på en sikker, bistået og frivillig måde, i hvilken forbindelse der anvendes rapporter med oplysninger om børnenes specifikke oprindelsesland og tilbydes langsigtet støtte med henblik på deres reintegration;

33.  opfordrer FN's medlemsstater til at overveje at vedtage detaljerede nationale eller regionale handlingsplaner, fremme en tilgang, der involverer hele statsapparatet, med henblik på gennemførelsen af aftalens anbefalinger, så der kan tages fat på de forskellige dimensioner af migration, herunder udvikling, menneskerettigheder, sikkerhed, sociale aspekter, alder og køn, og tages hensyn til de politiske virkninger for sundhed, uddannelse, beskyttelse af børn, bolig, social integration, retlige anliggender, beskæftigelse og social beskyttelse;

34.  tilslutter sig opfordringen i New York-erklæringen til en systematisk opfølgning og gennemgang af medlemsstaternes tilsagn om migration; erklærer sig parat til at blive knyttet til denne proces på EU-plan og støtter integrationen af migranter og andre interessenter;

35.  opfordrer Rådet, Kommissionen og næstformanden for Kommissionen/Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik til at holde Parlamentet fuldt underrettet om alle trin i den proces, der leder frem til vedtagelsen af den globale aftale;

o
o   o

36.  pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet, Kommissionen, næstformanden for Kommissionen/Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik, FN's Højkommissariat for Flygtninge, Den Internationale Organisation for Migration og De Forenede Nationer.

(1) http://www.un.org/en/development/desa/population/migration/generalassembly/docs/A_RES_71_1_E.pdf
(2) https://www.un.org/en/development/desa/population/migration/generalassembly/docs/A_RES_71_280.pdf
(3) A/HRC/35/25 https://daccess-ods.un.org/TMP/8451200.72364807.html
(4) http://www.unhcr.org/58e625aa7.pdf
(5) https://refugeesmigrants.un.org/SGReport
(6) http://www.unhcr.org/Zero-Draft.pdf
(7) https://refugeesmigrants.un.org/sites/default/files/180205_gcm_zero_draft_final.pdf
(8) https://refugeesmigrants.un.org/sites/default/files/2018mar05_zerodraft.pdf
(9) FN's resolution 70/1 http://www.un.org/ga/search/view_doc.asp?symbol=A/RES/70/1&Lang=E
(10) http://www.un.org/documents/ga/res/45/a45r158.htm
(11) EUT C 58 af 15.2.2018, s. 109.
(12) Vedtagne tekster, P8_TA(2016)0404.
(13) Vedtagne tekster, P8_TA(2017)0242.
(14) Vedtagne tekster, P8_TA(2017)0124.
(15) EUT C 58 af 15.2.2018, s. 9.
(16) De Forenede Nationer, afdelingen for økonomiske og sociale anliggender, befolkningsenheden (2017). Trends in International Migrant Stock: The 2017 revision (FN's database, POP/DB/MIG/Stock/Rev.2017).
(17) https://missingmigrants.iom.int/latest-global-figures
(18) UNICEF's rapport, Uprooted: the growing crisis for refugee and migrant children, september 2016, s. 39, https://www.unicef.org/videoaudio/PDFs/Uprooted.pdf

Seneste opdatering: 4. december 2018Juridisk meddelelse