Indeks 
 Forrige 
 Næste 
 Fuld tekst 
Procedure : 2017/2280(INI)
Forløb i plenarforsamlingen
Dokumentforløb : A8-0112/2018

Indgivne tekster :

A8-0112/2018

Forhandlinger :

PV 17/04/2018 - 21
CRE 17/04/2018 - 21

Afstemninger :

PV 18/04/2018 - 12.14
Stemmeforklaringer

Vedtagne tekster :

P8_TA(2018)0119

Vedtagne tekster
PDF 200kWORD 74k
Onsdag den 18. april 2018 - Strasbourg Endelig udgave
Gennemførelsen af EU's eksterne finansieringsinstrumenter: midtvejsevalueringen i 2017 og den fremtidige arkitektur for perioden efter 2020
P8_TA(2018)0119A8-0112/2018

Europa-Parlamentets beslutning af 18. april 2018 om gennemførelsen af EU's eksterne finansieringsinstrumenter: midtvejsevalueringen i 2017 og den fremtidige arkitektur for perioden efter 2020 (2017/2280(INI))

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 232/2014 af 11. marts 2014 om oprettelse af et europæisk naboskabsinstrument (ENI)(1),

–  der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 231/2014 af 11. marts 2014 om oprettelse af et instrument til førtiltrædelsesbistand (IPA II)(2),

–  der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 230/2014 af 11. marts 2014 om oprettelse af et instrument, der bidrager til stabilitet og fred(3),

–  der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2017/2306 af 12. december 2017 om ændring af forordning (EU) nr. 230/2014 om oprettelse af et instrument, der bidrager til stabilitet og fred(4),

–  der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 234/2014 af 11. marts 2014 om oprettelse af et partnerskabsinstrument for samarbejde med tredjelande(5),

–  der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 235/2014 af 11. marts 2014 om oprettelse af et finansieringsinstrument for demokrati og menneskerettigheder på verdensplan(6),

–  der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 233/2014 af 11. marts 2014 om oprettelse af et instrument til finansiering af udviklingssamarbejde for perioden 2014-2020(7) (DCI-forordningen),

–  der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 236/2014 af 11. marts 2014 om fælles regler og procedurer for gennemførelse af instrumenterne til finansiering af Unionens optræden udadtil(8),

–  der henviser til Rådets afgørelse 2010/427/EU af 26. juli 2010 om, hvordan Tjenesten for EU's Optræden Udadtil skal tilrettelægges og fungere(9),

–  der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2017/1601 af 26. september 2017 om oprettelse af Den Europæiske Fond for Bæredygtig Udvikling (EFSD), en EFSD-garanti og en EFSD-garantifond(10),

–  der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU, Euratom) nr. 966/2012 af 25. oktober 2012 om de finansielle regler vedrørende Unionens almindelige budget og om ophævelse af Rådets forordning (EF, Euratom) nr. 1605/2002(11) (”finansforordningen”),

–  der henviser til Udenrigsudvalgets udtalelse af 18. april 2017 til Budgetudvalget og Budgetkontroludvalget om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om de finansielle regler vedrørende Unionens almindelige budget og om ændring af forordning (EF) nr. 2012/2002 og forordninger (EU) nr. 1296/2013, (EU) nr. 1301/2013, (EU) nr. 1303/2013, (EU) nr. 1304/2013, (EU) nr. 1305/2013, (EU) nr. 1306/2013, (EU) nr. 1307/2013, (EU) nr. 1308/2013, (EU) nr. 1309/2013, (EU) nr. 1316/2013, (EU) nr. 223/2014, (EU) nr. 283/2014, (EU) nr. 652/2014 og Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse nr. 541/2014/EU (COM(2016)0605 – C8-0372/2016 – 2016/0282(COD))(12),

–  der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 182/2011 af 16. februar 2011 om de generelle regler og principper for, hvordan medlemsstaterne skal kontrollere Kommissionens udøvelse af gennemførelsesbeføjelser ("komitologiforordningen")(13) ("komitologiforordningen"),

–  der henviser til Kommissionens afgørelse C(2014)9615 af 10. december 2014 om oprettelse af Den Europæiske Unions regionale trustfond som reaktion på den syriske krise, "Madadfonden", og Kommissionens afgørelse C(2015)9691 af 21. december 2015 om ændring af afgørelse C(2014)9615,

–  der henviser til Kommissionens afgørelse C(2015)7293 af 20. oktober 2015 om oprettelse af Den Europæiske Unions nødtrustfond for stabilitet og håndtering af de grundlæggende årsager til irregulær migration og til fordrivelse af personer i Afrika og Kommissionens afgørelse C(2017)0772 af 8. februar 2017 om ændring af Kommissionens afgørelse C(2015)7293,

–  der henviser til Kommissionens afgørelse C(2015)9500 af 24. november 2015 om koordinering af Unionens og medlemsstaternes tiltag gennem en koordinationsmekanisme — flygtningefaciliteten for Tyrkiet(14), og Kommissionens afgørelser C(2016)0855 af 10. februar 2016(15) og C(2017)2293 af 18. april 2017(16) om faciliteten for flygtninge i Tyrkiet og om ændring af Kommissionens afgørelse C(2015)9500,

–  der henviser til den Europæiske Revisionsrets forskellige betænkninger om EU's eksterne finansiering, navnlig særberetning nr. 18/2014 om EuropeAids systemer til evaluering og resultatorienteret overvågning,

–  der henviser til rapporten fra Kommissionen til Europa-Parlamentet og Rådet af 15. december 2017 med titlen "Midtvejsrevision af instrumenterne til ekstern finansiering" (COM(2017)0720) og de ledsagende arbejdsdokumenter om evaluering af den fælles gennemførelsesforordning (SWD(2017)0606), det europæiske naboskabsinstrument (SWD(2017)0602), instrumentet til førtiltrædelsesbistand (SWD(2017)0463), instrumentet, der bidrager til stabilitet og fred (SWD(2017)0607), partnerskabsinstrumentet for samarbejde med tredjelande (SWD(2017)0608), og Det Europæiske Instrument for Demokrati og Menneskerettigheder (EIDHR) (SWD(2017)0604),

–  der henviser til eksterne evalueringer af de eksterne finansieringsinstrumenter(17),

–  der henviser til Europa-Parlamentets igangværende procedurer om den fremtidige flerårige finansielle ramme (FFR) for perioden efter 2020,

–  der henviser til Europa-Parlamentets Forskningstjenestes (EPRS) vurdering med titlen "The EU external financing instruments and the post-2020 architecture",

–  der henviser til rapporten fra Kommissionen til Europa-Parlamentet og Rådet af 24. november 2015 med titlen "årsrapport for 2015 om gennemførelsen af Den Europæiske Unions politikker for udvikling og ekstern bistand i 2014" (COM(2015)0578),

–  der henviser til rapporten fra Kommissionen til Europa-Parlamentet og Rådet af 19. december 2016 med titlen "årsrapport 2016 om gennemførelsen af instrumenterne til finansiering af Unionens optræden udadtil i 2015" (COM(2016)0810),

–  der henviser til den fælles meddelelse af 7. juni 2017 fra Kommissionen og Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik til Europa-Parlamentet og Rådet med titlen "En strategisk tilgang til resiliens i forbindelse med EU's indsats udadtil" (JOIN(2017)0021),

–  der henviser til sin beslutning af 13. december 2017 om årsrapporten om gennemførelsen af den fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik(18),

–  der henviser til sin beslutning af 14. februar 2017 om revisionen af den europæiske konsensus om udvikling(19),

–  der henviser til sin beslutning af 13. april 2016 "EU i et foranderligt globalt miljø – en tættere forbundet, mere konfliktfyldt og mere kompleks verden"(20),

–  der henviser til sin beslutning af 3. april 2014 om EU's samlede strategi og konsekvenserne for sammenhængen i EU's optræden udadtil(21),

–  der henviser til sin beslutning af 9. juli 2015 om revision af den europæiske naboskabspolitik(22),

–  der henviser til sin henstilling af 15. november 2017 til Rådet, Kommissionen og Tjenesten for EU's Optræden Udadtil (EU-Udenrigstjenesten) om Det Østlige Partnerskab, i tiden op til topmødet i november 2017(23),

–  der henviser til sin beslutning af 6. juli 2017 om Kommissionens 2016-rapport om Tyrkiet(24),

–  der henviser til sine beslutninger af 15. februar 2017 om Kommissionens 2016-rapport om Albanien(25) og om Kommissionens 2016-rapport om Bosnien-Hercegovina(26),

–  der henviser til sin beslutning af 16. marts 2017 om Kommissionens 2016-rapport om Montenegro(27),

–  der henviser til sine beslutninger af 14. juni 2017 om Kommissionens 2016-rapport om Kosovo(28), om Kommissionens 2016-rapport om Den Tidligere Jugoslaviske Republik Makedonien(29), og om Kommissionens 2016-rapport om Serbien(30),

–  der henviser til meddelelsen fra Kommissionen til Europa-Parlamentet, Rådet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget af 6. februar 2018 med titlen "Et troværdigt udvidelsesperspektiv for landene på Vestbalkan og et øget engagement heri fra Den Europæiske Unions side" (COM(2018)0065),

–  der henviser til sin beslutning af 22. oktober 2013 om lokale myndigheder og civilsamfundet: Europas engagement til støtte for en bæredygtig udvikling(31),

–  der henviser til sin beslutning af 25. oktober 2017 om Rådets holdning til forslag til Den Europæiske Unions almindelige budget for regnskabsåret 2018(32),

–  der henviser til den globale strategi for Den Europæiske Unions udenrigs- og sikkerhedspolitik, som blev offentliggjort i juni 2016(33),

–  der henviser til Rådets konklusioner af 19. juni 2017 om EU's engagement i civilsamfundet på området eksterne forbindelser,

–  der henviser til EU's strategi "Handel for alle",

–  der henviser til arbejdsdokument fra Kommissionens tjenestegrene af 9. november 2017 om gennemførelsen af EU's frihandelsaftaler (SWD(2017)0364),

–  der henviser til Udenrigsudvalgets kompetencer som korresponderende udvalg for al lovgivning, programmering og kontrol af tiltag, som gennemføres under ENI, IPA II, EIDHR, partnerskabsinstrumentet og instrumentet, der bidrager til stabilitet og fred, og de politikker, der ligger til grund for disse tiltag (bilag V (I) i forretningsordenen),

–  der henviser til Europa-Kommissionens erklæring der er knyttet til forordningerne om oprettelse af eksterne finansieringsinstrumenter, hvori den forpligter sig til at deltage i strategiske dialoger med Parlamentet om Kommissionens programmering,

–  der henviser til forretningsordenen for udvalgene vedrørende ENI, IPA II, EIDHR, instrumentet, der bidrager til stabilitet og fred, partnerskabsinstrumentet og instrumentet til finansiering af udviklingssamarbejde,

–  der henviser til forretningsordenens artikel 52 og til artikel 1, stk. 1, litra e), i og bilag 3 til Formandskonferencens afgørelse af 12. december 2002 om proceduren for tilladelse til at udarbejde initiativbetænkninger,

–  der henviser til betænkning fra Udenrigsudvalget og udtalelserne og holdningen i form af ændringsforslag fra Udviklingsudvalget, Udvalget om International Handel og Budgetudvalget (A8-0112/2018),

A.  der henviser til, at Den Europæiske Union stadig er verdens største udbyder af ekstern finansiering;

B.  der henviser til, at eksterne finansieringsinstrumenter er den vigtige mekanisme, der støtter EU's indsats på globalt plan, og der henviser til, at EU's optræden udadtil har stadig større betydning for europæiske borgere;

C.  der henviser til, at de eksterne finansieringsinstrumenter på grund af begrænsede ressourcer ofte strækkes til det yderste;

D.  der henviser til, at Kommissionen i sin midtvejsrapport mener, at den nuværende eksterne instrumentstruktur generelt er egnet til formålet;

E.  der henviser til, at en sammenlægning af instrumenter kan ikke være et mål i sig selv;

F.  der henviser til, at EU har stået over for flere udfordringer ikke bare i sit nære naboområde, men også på den globale scene;

G.  der henviser til, at EU's optræden udadtil skal prioritere imødegåelsen af kritiske globale udfordringer som fred og bæredygtig udvikling og anerkende, at fremme af menneskerettigheder for alle, retsstatsprincippet og demokrati med særlig fokus på ligestilling og social retfærdighed samt støtte til menneskerettighedsforkæmpere er afgørende for at nå disse mål;

H.  der henviser til, at EU's eksterne finansieringsbistand er et vigtigt instrument til at støtte økonomiske reformer samt til at støtte demokratisk, politisk og institutionel konsolidering i partnerlande;

I.  der henviser til, at der ikke er indført nogen lige og robust parlamentarisk kontrol af alle instrumenterne;

J.  der henviser til, at der er et presserende behov for at øge synligheden af EU's bistand over for såvel borgerne i partnerlandene som i Unionen for bedre at kunne formidle fordelene ved EU's støtte; der henviser til, at investeringer i konkrete og håndgribelige projekter, som er lettere at få adgang til for befolkningen, og samtidig udarbejdelse af en effektiv og systematisk kommunikationsstrategi inden for de enkelte instrumenter derfor kan være af stor betydning i denne henseende;

K.  der henviser til, at strategisk kommunikation ofte konfronteres med eksterne udfordringer, herunder misinformationskampagner over for EU og medlemsstaterne, som kræver en yderligere indsats; der henviser til, at det derfor er af grundlæggende betydning at fremme objektiv, uafhængig og upartisk information og samtidig håndtere de retlige aspekter af det mediemiljø, hvori EU's instrumenter og aktioner indgår;

L.  der henviser til, at international handel er et af EU's vigtigste redskaber til at bistå lande i deres sociale og økonomiske udvikling samt til at forsvare og fremme menneskerettighederne, de grundlæggende værdier og retsstatsprincippet;

M.  der henviser til, at handelspolitikken i henhold til traktaterne bør bidrage til Unionens eksterne mål, herunder bæredygtig udvikling;

N.  der henviser til, at den samlede bistand, der er programmeret under ENI (15.4 mia. EUR), IPA II (11.7 mia. EUR), instrumentet, der bidrager til stabilitet og fred (2.5 mia. EUR), EIDHR (1.3 mia. EUR) og partnerskabsinstrumentet (1 mia. EUR), beløber sig til 32 mia. EUR for perioden 2014-2020;

O.  der henviser til, at IPA II er blevet anvendt i forvaltningen af migration;

P.  der henviser til, at EIDHR og navnlig instrumentet, der bidrager til stabilitet og fred, er underlagt retspraksis i artikel 209 og artikel 212 i TEUF, hvori det fastsættes, at "hovedmålet for Unionens politik på dette område er at nedbringe og på sigt udrydde fattigdommen";

Q.  der henviser til, at Kommissionen er ansvarlig for identifikation, udformning, gennemførelse, overvågning og evaluering af EU's bistand under disse instrumenter; der henviser til, at EU-Udenrigstjenesten er ansvarlig for at sikre, at der er kontinuitet og sammenhæng i EU's eksterne politikker, bl.a. gennem instrumenterne; der henviser til, at Parlamentet er ansvarligt for demokratisk overvågning og kontrol og som medlovgiver i den fælles beslutningsprocedure;

R.  der henviser til, at den dobbelte karakter af embedet som næstformand for Kommissionen/Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik betyder, at indehaveren skal spille en central rolle i den politiske koordinering af Unionens bistand under instrumenterne;

S.  der henviser til, at forskellige projekter og tilskud under de nuværende instrumenter ikke kan evalueres fuldt ud, da de stadig er i de tidlige stadier af gennemførelsen; der henviser til, at nogle mål af natur er kvalitative og vedrører lovgivning, praksis og holdninger, som ikke er lette at måle kvantitativt;

T.  der henviser til, at Kommissionen i sin midtvejsrapport anfører, at det er vanskeligt at måle instrumenternes samlede effektivitet med hensyn til at opfylde deres mål, til dels fordi det er vanskeligt at udforme egnede overvågnings- og evalueringssystemer på instrumentniveau (s. 10); minder om, at Revisionsretten har konstateret alvorlige mangler i EuropeAids evalueringssystem i sin særberetning nr. 18/2014;

U.  der henviser til, at den fælles gennemførelsesforordning indeholder vigtige bestemmelser om udvikling og principperne for bistandseffektivitet såsom afbinding af bistand og anvendelse af partnerlandenes egne institutioner, systemer og procedurer;

V.  der henviser til, at de nuværende administrative procedurer ofte indebærer for store bureaukratiske byrder for potentielle modtagere, hvilket gør det vanskeligt for mindre civilsamfunds- og arbejdsmarkedsorganisationer at involvere sig i projektudvikling og -gennemførelse, da de ofte mangler den viden og administrative kapacitet, som skal til for at frembringe berettigede og vellykkede forslag;

W.  der henviser til, at forordningerne om oprettelsen af de eksterne finansieringsinstrumenter (EFI'er) fastsætter, at Kommissionen skal tillægges gennemførelsesbeføjelser i overensstemmelse med forordning (EU) nr. 182/2011, og til, at disse forordninger også fastsætter, at Kommissionen i denne forbindelse vil blive bistået af udvalgene vedrørende ENI, IPA II, EIDHR, instrumentet, der bidrager til stabilitet og fred, partnerskabsinstrumentet og instrumentet til finansiering af udviklingssamarbejde;

X.  der henviser til, at udkast til gennemførelsesretsakter skal fremsendes til Rådet og Parlamentet, på samme tid som de fremsendes til medlemmerne af udvalgene vedrørende ENI, IPA II, EIDHR, instrumentet, der bidrager til stabilitet og fred, partnerskabsinstrumentet og instrumentet til finansiering af udviklingssamarbejde, og der henviser til, at det i disse udvalgs forretningsorden fastsættes, at udkast til gennemførelsesretsakter skal fremsendes til medlemmerne af udvalgene vedrørende ENI, IPA II, EIDHR, instrumentet, der bidrager til stabilitet og fred, partnerskabsinstrumentet og instrumentet til finansiering af udviklingssamarbejde senest 20 kalenderdage inden det pågældende udvalgsmøde; der henviser til, at udkast til gennemførelsesretsakter derfor bør fremsendes til Parlamentet senest 20 kalenderdage inden disse møder, og der henviser til, at skriftlige procedurer for vedtagelse af udkast til gennemførelsesretsakter er en undtagelse fra denne regel i behørigt begrundede tilfælde;

Y.  der henviser til, at udarbejdelsen af gennemførelsesretsakter indebærer en forberedende fase internt i Kommissionen – herunder en tværtjenstlig høring – af betydelig længde, som normalt strækker sig over flere måneder;

Midtvejsevaluering

1.  bemærker, at Kommissionens midtvejsevaluering viste, at de nuværende instrumenter generelt er egnet til formålet;

2.  beklager, at mængden af EU-finansiering under udgiftsområde 4 i den nuværende FFR samt den manglende fleksibilitet og sammenhæng i samme vidner om EU's begrænsede ambitioner om at fungere som en reel global aktør; bemærker dog, at mange af de partnerlande og temaer, som EU's EFI'er er rettet imod, har oplevet positive fremskridt, hvilket er bevis på EFI'ernes relevans og betydning;

3.  er imidlertid bekymret over nogle konstateringer, herunder manglende politisk vejledning og overordnet vision, inkonsekvent gennemførelse af EU's værdier og partnerskabsprincipper, det langsomme eller manglende fremskridt i forhold til målene for sociale og retlige reformer i det bredere naboskabsområde samt fraværet af solid overvågning og evaluering og begrænset fleksibilitet;

4.  beklager, at der ikke findes noget dokument med en klar vision, der præciserer synergierne mellem instrumenterne, og hvordan disse passer ind i en global, overordnet EU-udenrigspolitisk strategi;

5.  er bekymret over, at EU og dets instrumenter står over for betydelige udfordringer, herunder politiske kompromiser mellem fremme af værdier og rettigheder og kortsigtede sikkerhedsinteresser, fremkomsten af nye aktører inden for global ledelse og internationale finansielle institutioner, talrige voldelige globale konflikter i hele verden, herunder ustabilitet i EU's direkte nabolande, både mod øst og mod syd, samt en mere og mere aggressiv og virkningsfuld russisk politik fra Ruslands side;

6.  bemærker, at EU's trustfonde blev skabt for at tage hånd om de grundlæggende årsager til migration; beklager, at bidragene fra EU's budget til EU's trustfonde og faciliteten for flygtninge i Tyrkiet har reduceret den overordnede kohærens, den langsigtede vision og virkningen af EU's indsats, understreger endnu en gang, at nye prioriteter skal finansieres med nye bevillinger; beklager dybt, at Europa-Parlamentet ikke blev hørt formelt eller anmodet om at give sin godkendelse på noget tidspunkt i beslutningsprocessen i forbindelse med erklæringen om Tyrkiet;

7.  gentager behovet for at instrumenterne skal kunne supplere og tilpasses en lokal sammenhæng samt være i stand til at reagere hurtigt og effektivt på nye og uforudsete udfordringer uden at tabe deres oprindelige mål af syne;

8.  beklager, at instrumenterne ikke indeholder nogen eksplicit henvisning til muligheden for at suspendere bistanden i de tilfælde, hvor et modtagerland (navnlig hvor der er anvendt indirekte forvaltning i forhold til modtagerlandet – IMBC) ikke overholder grundlæggende principper som demokrati, retsstatsprincippet og respekt for menneskerettighederne;

9.  bemærker, at EU's udviklingsbistand (officiel udviklingsbistand, ODA) ikke har nået FN's mål på 0,7 %; opfordrer derfor til en forøgelse af de ressourcer, der er til rådighed til udviklingsbistand, for at opfylde forpligtelserne i 2030-dagsordenen;

IPA II

10.  tilskynder til bestræbelser på at gøre IPA II mere strategisk relevant på langt sigt og levere konkrete resultater gennem modtagerspecifik planlægning og en sektorbaseret tilgang; mener, at en sådan tilgang ville bidrage til at reducere den enorme ophobning af uudnyttede midler fra IPA I og II i Tyrkiet som følge af den ineffektive indirekte forvaltning i forhold til modtagerlandet samt ringe absorptionsevne;

11.  er dybt bekymret over Tyrkiets tilbagegang med hensyn til retsstatsprincippet og demokrati trods de 4,5 milliarder EUR, som er programmeret under IPA II for den nuværende FFR-periode; anerkender, at det nuværende tiltrædelsesperspektiv for Tyrkiet bidrager til den udbredte usikkerhed over værdien af IPA II i landet; bemærker, at IPA-midlerne er blevet anvendt til at finansiere forpligtelser i henhold til erklæringen om Tyrkiet;

12.  bemærker de varierende udviklingsstadier i flere lande på Vestbalkan under den langsigtede bistand fra IPA II; bemærker, at IPA II-bistanden kun havde en begrænset indvirkning på gennemførelsen af reformerne, navnlig hvad angår retsstatsprincippet, offentlig administration og bekæmpelse af korruption;

13.  bemærker, at der stadig er svagheder i kvaliteten af indikatorerne i landeprogrammer og aktionsdokumenter;

14.  fremhæver behovet for at kunne suspendere eller omlægge IPA II-midler i tilfælde, hvor en grundig analyse fra Kommissionen viser, at partnerlande systematisk ikke har opfyldt deres forpligtelser eller udviser alvorlig politiske tilbagegang; beklager, at sådanne foranstaltninger tidligere har været hæmmet af en systemisk og politisk manglende evne til at handle;

15.  bemærker, at der findes en resultatramme, men beklager, at resultaterne endnu ikke er blevet behandlet og belønnet; opfordrer i denne henseende til, at der i højere grad arbejdes på at forbedre rammen, også under hensyntagen til tilfælde af negative resultater og en efterfølgende nedgang i midlerne;

16.  gentager betydningen af IPA II som EU's vigtigste finansieringsinstrument til førtiltrædelsesfinansiering af centrale sociale, økonomiske, politiske og institutionelle reformer på prioriterede områder med henblik på at bringe lande i overensstemmelse med den gældende EU-ret; bemærker, at sådanne reformer også kan bidrage til den regionale sikkerhed på lang sigt; glæder sig over, at IPA II har fået et øget strategisk fokus, men understreger, at finansieringen under IPA II skal være ambitiøs og fremadrettet og skal modsvare de faktiske behov, forpligtelser og ønsker i forbindelse med tiltrædelsesprocessen og EU-medlemskab; minder i denne forbindelse om, at finansieringen bør anvendes i overensstemmelse med de specifikke mål vedrørende instrumentet;

17.  anerkender, at civilsamfundsfaciliteten under at IPA II yder afgørende støtte til lokale civilsamfundsorganisationer; understreger, at forpligtelserne ikke svarer til de reelle behov på stedet; opfordrer i denne forbindelse til mere komplementaritet mellem IPA II og aktioner under andre instrumenter, navnlig EIDHR og instrumentet, der bidrager til stabilitet og fred; bemærker, at dette kræver mere koordination i både planlægnings- og programmeringsfasen;

18.  mener, at den sektorbaserede tilgang er gyldig, men beklager, at der ikke er noget klart ejerskab med hensyn til projekterne som følge af fragmenterede ansvarsområder; bemærker, at indirekte forvaltning overordnet set har forbedret ejerskabet af programmerne, men også har medført faldende effektivitet gennem større forsinkelser i gennemførelsen;

19.  glæder sig over initiativer til at oprette systemer til bedre overvågning og måling af resultater, herunder gennem sektorbaserede overvågningsudvalg, interne retningslinjer og udvikling af et nyt informationsstyringssystem (OPSYS);

ENI

20.  glæder sig over den støtte til strukturreformer, der ydes i form af programmeret bistand, og understreger ENI's særlige karakter, der gør det muligt for EU at udarbejde skræddersyede politikker tilpasset partnerlandenes særlige behov;

21.  er enig i Kommissionens vurdering af, at forekomsten af et reelt finansieringsinstrument til nabolandene har givet et konkret bevis på den politiske betydning, som EU tillægger relationerne til naboskabsområdet og den økonomiske integration med og i regionen;

22.  anerkender, at de nuværende udfordringer og behov i naboskabsområdet samt uoverensstemmelser mellem målsætninger, interesser og finansielle ressourcer har lagt et alvorligt pres på ENI's budget og menneskelige ressourcer, og fremhæver behovet for mere fleksibilitet;

23.  er bekymret over, at ENI-midlerne er blevet mere effektive blandt de partnerlande, som i mindre grad arbejder med reformer, og fortsat er en udfordring, men nødvendige i politisk følsomme sammenhænge og konfliktsituationer, navnlig med hensyn til fremme af de fælles værdier for demokrati og menneskerettigheder; beklager, at princippet om "mere for mere" og en tilgang baseret på incitamenter ikke er blevet anvendt effektivt, og at lande, som ikke opfylder deres forpligtelser til menneskerettigheder og demokratiske reformer, har nydt godt af øget finansiel bistand inden for den seneste programmeringsperiode;

24.  gentager, at naboskabsområdet har stået over for hidtil usete udfordringer siden 2014 som følge af det stigende antal mangeårige og nye udfordringer, såsom Ruslands ulovlige indlemmelse af Krimhalvøen og konflikten i det østlige Ukraine, krisen i Syrien, situationen i Libyen, radikalisering og terrorisme, ungdomsarbejdsløshed og migrationsudfordringen;

25.  er bekymret over, at disse udviklingstendenser samt forskellene mellem målene, såvel EU's som partnerlandenes interesser og de disponible finansielle ressourcer har strakt dette instruments finansielle kapacitet til grænsen og samtidig fremhævet behovet for mere fleksibilitet;

26.  understreger, at EU's værdier og principper, herunder demokrati, retsstatsprincippet, menneskerettigheder og effektive, pålidelige og gennemsigtige offentlige institutioner er lige så meget i naboskabssamfundenes som vores egen interesse med hensyn til stabilitet, sikkerhed og fremskridt; glæder sig over den støtte til strukturreformer, der ydes under programmeret bistand; mener, at gennemførelsen af differentieringsprincippet har gjort det muligt for EU at tilpasse sin støtte til partnerlandenes behov og ambitioner;

27.  bemærker bidragene under ENI til Mahad-fonden og nødtrustfonden for Afrika;

28.  understreger behovet for større koordinering mellem regionale og bilaterale programmer og investeringsfaciliteter for bedre at støtte og fremme udviklingen i den private sektor; bemærker, at mangler vedrørende den manglende fælles programmering med medlemsstaterne er forbedret ganske lidt;

29.  glæder sig over overvågningen af ENI's bistand gennem resultatorienterede overvågningssystemer (ROM); beklager, at der ikke findes nogen konsekvente overvågnings- og evalueringssystemer på instrumentniveau;

30.  understreger, at den handelsrelaterede tekniske støtte og økonomiske bistand, som ydes under den europæiske naboskabspolitik (ENP) til EU's nære partnere ved dets sydlige og østlige grænser, udgør et vigtigt bidrag til den demokratiske udvikling i disse regioner; bemærker, at midlerne under ENI kan anvendes til at lette samhandelen og som sådan kan være et supplement til den eksisterende EU-finansiering til aftalen om handelslettelser, som i højere grad bør sikre mellem- og langsigtet politisk stabilitet;

IcSP

31.  erkender, at den primære merværdi af instrumentet, der bidrager til stabilitet og fred, er dens hurtighed og fleksibilitet, når det drejer sig om at håndtere konflikter, og de mange forskellige civile aktører, som EU kan samarbejde med; minder om, at instrumentet, der bidrager til stabilitet og fred, er det eneste EU-instrument til civil konfliktforebyggelse, herunder mægling, dialog og forsoning;

32.  bemærker problemerne med at indsamle data og måle resultaterne af aktioner under instrumentet, der bidrager til stabilitet og fred, idet vanskelighederne for begge deles vedkommende kan skyldes problemer med at vurdere politiske resultater og tilknytning af resultater til aktioner under instrumentet, der bidrager til stabilitet og fred, når de følges op med samtidige aktioner under andre instrumenter, og problemer med adgangen til konfliktramte områder;

33.  bemærker, at behovet for konfliktforebyggelse og håndtering af sikkerhedsmæssige udfordringer er steget drastisk i den seneste tid; mener, at der er behov for forsoning, mægling og dialoginitiativer i mange lande, der har været ramt af krig; understreger behovet for en øjeblikkelig indsats i forbindelse med kriser og konflikter; understreger behovet for at øge de midler, der er til rådighed til sådanne initiativer, betydeligt; noterer sig, at ændringen af instrumentet, der bidrager til stabilitet og fred, i november 2017 har til formål at styrke sikkerhedskapaciteten i tredjelande med henblik på yderligere at fremme stabilitet, sikkerhed og bæredygtig udvikling; bemærker, at instrumentet, der bidrager til stabilitet og fred, fungerer som en sidste udvej eller som forløber for længerevarende aktioner finansieret under andre instrumenter;

34.  bemærker, at instrumentet, der bidrager til stabilitet og fred, er i de tidlige stadier af at bekæmpe cybertrusler på globalt plan; opfordrer til, at der i højere grad fokuseres på cybersikkerhed, herunder gennem en konsekvent strategi, der gælder for alle EU's eksterne aktioner; opfordrer til en tilsvarende stigning i de midler, der tildeles cybersikkerhed under instrumentet, der bidrager til stabilitet og fred, som det korrekte instrument til håndtering af sådanne trusler;

35.  bemærker, at samarbejdet med aktioner under den fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik (FUSP) og operationer og missioner under den fælles sikkerheds- og forsvarspolitik (FSFP) samt EU's humanitære bistand er øget;

EIDHR

36.  understreger merværdien af EIDHR's verdensomspændende holistiske tilgang trods dets relativt lave budget og civilsamfundsorganisationers betydning i forhold til at nå målsætningen samt det unikke, der ligger i at være det eneste instrument, som EU kan benytte til at støtte civilsamfundsaktioner, uanset indblanding fra myndighederne i de stater, der berøres af sådanne aktioner;

37.  bemærker, at EIDHR i den nuværende periode er blevet anvendt mere fleksibelt og på en mere komplementær måde end i den foregående periode og reagerer hurtigere på nye menneskerettigheds- og demokratikriser; glæder sig over komplementariteten med finansieringen fra andre kilder som Den Europæiske Demokratifond, som øger effektiviteten af EIDHR's finansiering i hastetilfælde; glæder sig over det øgede fokus på menneskerettighedsforkæmpere, herunder gennem nødfonden i EU-delegationerne, og oprettelsen og driften af EU's mekanisme for menneskerettighedsforkæmpere ProtectDefenders.eu; understreger, at processen med indkaldelse af forslag er lang, upraktisk og for konkurrencepræget;

38.  bemærker endvidere fordelene ved mekanismen ProtectDefenders.eu, som er gennemført af civilsamfundet og har været af afgørende støtte for en lang række menneskerettighedsforkæmpere; opfordrer indtrængende til, at sådanne mekanismer fortsat støttes;

39.  er bekymret over vanskelighederne i forbindelse med integrering af menneskerettigheder og demokratiske værdier gennem geografiske programmer, og over den ringere EU-støtte til civilsamfundsorganisationer, der fører til øget pres på EIDHR på et tidspunkt hvor der bliver stadig mindre plads til civilsamfundet på verdensplan;

40.  tror på, at EU skal udvise lederskab og ambitioner ved at indføre en overordnet politik for effektivisering af støtten til demokrati i alle eksterne relationer; mener derfor, at finansieringen til demokratisk støtte skal øges i overensstemmelse dermed, navnlig i lyset af de nuværende angreb på demokratiet på verdensplan; fastholder, at det er nødvendigt at sikre, at udgifterne til målsætning nr. 1 for den landebaserede støtteordning effektivt når frem til de menneskerettighedsforkæmpere, som er udsat for den største risiko; opfordrer i denne henseende indtrængende EU's delegationer til at anvende al den støtte, der er behov for;

41.  anerkender, at evalueringen af EIDHR's aktioner er en udfordring på grund af de manglende strategiske og operationelle indikatorer; bemærker, at der også opstår udfordringer med evalueringen, fordi den store støtte til civilsamfundsorganisationer og menneskerettighedsforkæmpere forståeligt nok udbetales fortroligt for at beskytte modtagernes identitet og sikkerhed;

42.  gentager merværdien af EU's valgobservationsmissioner, et område, hvor EU er førende på globalt plan; glæder sig over, at antallet af overvågnings- og opfølgningsmissioner for at tage højde for valgobservationsmissioners henstillinger er steget;

Partnerskabsinstrumentet

43.  understreger, at partnerskabsinstrumentet er udtænkt specifikt til at fremme tematiske EU-interesser og gensidige interesser med tredjelande med henblik på at opbygge alliancer og fremme samarbejdet med nuværende og nye partnere; bemærker, at partnerskabsinstrumentet i praksis anvendes som sidste udvej og anvendes, når det anses for at være det eneste instrument, som kan fremme opfyldelsen af EU's politiske dagsorden og tackle globale udfordringer;

44.  bemærker, at partnerskabsinstrumentet - i sammenligning med tidligere instrumenter - har været i stand til at indlede mere samarbejdsbaserede dialoger med tredjelande, herunder strategiske partnere og lande, der er kommet ud over stadiet med bilateral udviklingsbistand, samt forskellige internationale fora, men mener, at øgede ressourcer og input fra politiske tjenester er nødvendige for at sikre, at de deltager fuldt ud i at designe, programmere og gennemføre aktionerne, samt forbedrer den aktive rolle, som EU's delegationer spiller med hensyn til at formulere aktionerne;

45.  er fortaler for at øge synligheden af partnerskabsinstrumentets mål og viden om og forståelsen af dem, navnlig i EU's institutioner;

46.  bemærker med beklagelse, at evalueringen hindres af, at der ikke er oprettet noget centralt register for aktionsdokumentering på grund af den sene vedtagelse af en resultatramme og den ufærdige karakter af de fleste projekter;

Den fælles gennemførelsesforordning

47.  minder om, at EU's eksterne finansieringsinstrumenter er et komplekst sæt af værktøjer til at støtte og styrke EU's indsats på den internationale scene, og at deres komplekse struktur koordineres gennem den fælles gennemførelsesforordning; gentager, at den fælles gennemførelsesforordning skal opfylde kriterierne for budgetkontrol og demokratisk overvågning; beklager, at den fælles gennemførelsesforordnings meget komplekse og restriktive karakter hindrer en effektiv udnyttelse af Unionens midler, og forhindrer en rettidig reaktion på nye udfordringer og partneres behov; beklager, at fælles regler ikke har ført til fælles programmering af bistand blandt instrumenterne;

48.  bemærker, at den fælles gennemførelsesforordning blev oprettet med henblik på harmonisering, en mere enkel gennemførelse, større fleksibilitet, sammenhæng og konsekvens samt effektiv anvendelse af Unionens ressourcer og på en smidig og komplementær tilgang til gennemførelsen af alle instrumenter;

49.  mener, at tilstrækkelig tid er afgørende for, at Parlamentet kan udøve sine kontrolbeføjelser på korrekt og behørig vis for så vidt angår udkast til gennemførelsesretsakter; mener, at i betragtning af den tid, det tager at forberede udkastene til gennemførelsesretsakter, inden de når udvalgene vedrørende ENI, IPA II, EIDHR, instrumentet, der bidrager til stabilitet og fred, partnerskabsinstrumentet og instrumentet til finansiering af udviklingssamarbejde, kan den manglende overholdelse af fristen på 20 dage for indgivelse af dokumenter til Parlamentet og Rådet i den sidste fase af vedtagelsen af gennemførelsesretsakten ikke berettiges; beklager derfor, at fristen på 20 kalenderdage ikke altid respekteres, og mener, at dets kontrolbeføjelse er forringet; opfordrer til, at alle udkast til gennemførelsesforanstaltninger forelægges mindst 20 dage i forvejen, og opfordrer Kommissionen til at ændre forretningsordenen for udvalgene vedrørende ENI, IPA II, EIDHR, instrumentet, der bidrager til stabilitet og fred, partnerskabsinstrumentet og instrumentet til finansiering af udviklingssamarbejde med henblik på at forlænge denne frist for indgivelse på 20 dage og dermed lette Parlamentets kontrolbeføjelser;

50.  beklager, at synligheden af EU's eksterne finansieringspolitik synes at være begrænset i en sammenhæng, hvor tredjepartsaktører aktivt søger at undergrave EU's udenrigspolitik gennem misinformation;

Anbefalinger for 2017/2018-2020

51.  opfordrer til, at EU og universelle værdier og menneskerettigheder forbliver i centrum af alle EU's eksterne aktioner;

52.  opfordrer til øget synergi og sammenhæng mellem alle instrumenterne under udgiftsområde 4 samt bedre koordination med medlemsstaternes bilaterale støtteprogrammer og om muligt andre donorer; opfordrer i denne henseende Kommissionen og EU-Udenrigstjenesten til at styrke deres samarbejde og koordinering, herunder med civilsamfundsorganisationer og lokale aktører, og til at opfylde deres ansvar i henhold til artikel 21 i traktaten om Den Europæiske Union (TEU);

53.  opfordrer til oprettelse af solide, konsekvente og gennemsigtige overvågnings- og evalueringsmekanismer; gentager, at sådanne mekanismer vil gøre det muligt at spore konkrete fremskridt med afgørende reformrelaterede mål i nabolandene, som især er vigtige, hvor sådanne reformer er gået i stå eller på anden vis er forsinket;

54.  opfordrer til procedurer og systemer for øget parlamentarisk kontrol og tilsyn, der er konsekvente for alle instrumenter; anbefaler at øge gennemsigtigheden ved at skabe en fælles gennemsigtig offentlig database for projekter og aktioner;

55.  understreger behovet for at yde yderligere finansielle ressourcer og uddannelsesstøtte til civilsamfundsorganisationer; fastholder, at det haster med at træffe foranstaltninger for at mindske den bureaukratiske byrde og de proceduremæssige hindringer, som civilsamfundsorganisationer står overfor, navnlig lokale civilsamfundsorganisationer; opfordrer til, at specifikke budgetposter tildeles kapacitetsopbygning for civilsamfundsorganisationer med henblik på at øge deres mulighed for at få adgang til finansiering; beklager, at spørgsmålet om manglen på civilsamfundsorganisationernes deltagelse i programmeringen og gennemførelsen af eksterne instrumenter ikke har været rejst i Kommissionens midtvejsrapport; opfordrer Kommissionen til at indarbejde en mere strategisk inddragelse af civilsamfundsorganisationer i alle eksterne instrumenter og programmer, således som både Rådet og Parlamentet har anmodet om;

56.  støtter mere direkte og aktiv fremme af EU's politikker, finansielle bistand og synlighed;

57.  gentager sin holdning om, at der skal indføres mulighed for at overføre uudnyttede midler i ENI eller IPA II inden for en ramme på højst 10 % af de oprindelige bevillinger for hvert instrument med henblik på at øge kapaciteten til at reagere på uforudsete begivenheder, samtidig med at målsætningerne i de relevante ENI- og IPA II-forordninger fastholdes;

IPA II

58.  støtter principperne i artikel 21 TEU og anbefaler at lægge større vægt på styrkelsen af de demokratiske institutioner, bekæmpelsen af korruption og reformer af den offentlige administration, styrkelsen af retsstatsprincippet og god regeringsførelse samt forbedringer i en konsekvent gennemførelse af menneskerettighederne og mindretallenes rettigheder; opfordrer til mere støtte til reformer i de sektorer, som er relevante for tiltrædelsesprocessen, samt stimulering af det regionale samarbejde med henblik på at supplere EU's udvidelsespolitik;

59.  anbefaler at gøre det muligt at overføre midler til civilsamfundet, når statslige myndigheder er uvillige til at opfylde EU's erklærede mål eller er uvillige til at samarbejde om instrumentets generelle og specifikke mål; opfordrer Kommissionen til at ændre eller suspendere støtten til lande, der i alvorlig grad overtræder EU's grundlæggende værdier, herunder de grundlæggende Københavnskriterier; opfordrer til at lette den administrative byrde for modtagere fra civilsamfundsorganisationer, der søger om EU-støtte;

60.  kræver, at Parlamentet inddrages, hvis en suspension af midler eller væsentlige ændringer i de maksimale vejledende tildelinger overvejes;

61.  insisterer på et stærkt ejerskab hos modtagerne, fra programmering til overvågning og revision; opfordrer Kommissionen til at yde målrettet bistand til nationale revisionsmyndigheder med hensyn til metode, planlægning, ansættelse uddannelse og tilsyn;

62.  anbefaler større støtte til de nationale myndigheder, som er ansvarlige for donorkoordinering, og som har en ringe kapacitet, men viser politisk vilje til at nå målsætningerne; beklager den manglende gennemsigtighed med hensyn til disse midlers absorptionskapacitet;

63.  opfordrer til at kanalisere midler til sektorer, der har gjort en dokumenteret indsats for at undgå kroniske forsinkelser, som er forekommet under indirekte forvaltning i forhold til modtagerlande, primært i Tyrkiet;

64.  opfordrer til øget synlighed af IPA II i regionen i betragtning af udvidelsespolitikkens afgørende betydning for EU, f.eks. gennem passende målrettede kommunikations- og informationskampagner i nationale, regionale og lokale medier eller andre midler, alt efter hvad der synes hensigtsmæssigt, med minimumskrav og overvågning deraf som fastsat af Kommissionen i tæt samarbejde med modtagerne; støtter målrettet modpropaganda og strategisk kommunikation, navnlig når EU's image og interesser er på spil og undergraves;

65.  anbefaler, at der gøres brug af IPA-midlerne til at skabe kanaler for kommunikation for virksomheder, navnlig SMV'er, i både medlemsstaterne og førtiltrædelseslandene med henblik på at skabe stærke handelsforbindelser mellem de respektive områder, hvilket vil være meget nyttigt med henblik på at forberede modtagerlandene på tiltrædelse til det indre marked;

66.  gentager den finansielle belønning til de lande, som gør fremskridt, som fastsat i IPA II-forordningen;

67.  mener, at fleksibilitet og brug af finansiering til håndtering af specifikke krisesituationer skal stemme overens med instrumentets vigtigste prioriteter og de grundlæggende elementer i udvidelsesstrategien og tiltrædelsesprocessen, som fortsat skal være det vigtigste fokus for IPA II;

68.  opfordrer til bedre koordinering og flere synergier under planlægningen og programmeringen i IPA II med aktioner under andre instrumenter, navnlig EIDHR og instrumentet, der bidrager til stabilitet og fred, for at sikre sammenhæng og øge komplementariteten både internt blandt egne målsætninger og programmer og over andre EFI'er;

ENI

69.  understreger behovet for et overordnet strategidokument for gennemførelsen af ENI, som tilpasser bistanden til den overordnede politiske ramme, og for en bedre koordinering med andre instrumenter; understreger, at prioriteterne i ENI-programmeringen også bør omfatte socioøkonomisk udvikling, unge og bæredygtig forvaltning af energiressourcer;

70.  beklager, at den flerårige programmering allerede fandt sted for størstedelen af modtagerne i løbet af 2017, inden midtvejsrevisionen af bistanden i disse lande er afsluttet; minder om, at Parlamentet gav sine anbefalinger til programmeringen under en strategisk dialog med Kommissionen i april 2017;

71.  understreger den politiske synlighed og indflydelse, som ENI giver EU i naboskabsområdet, både mod øst og mod syd, som et særskilt finansieringsinstrument;

72.  opfordrer til, at den eksisterende finansielle balance i fordelingen af midlerne mellem EU's sydlige og østlige nabolande opretholdes;

73.  understreger den indbyrdes forbindelse mellem stabilisering, støtte til demokratisering, konfliktforebyggelse og -løsning, respekt for menneskerettighederne og retsstatsprincippet, uddannelse samt socioøkonomisk udvikling; understreger betydningen af projekter, der støtter unge i deres uddannelse og beskæftigelsesegnethed;

74.  gentager, hvor vigtigt det er at kunne reagere hurtigere på udfordringer;

75.  understreger, at investeringer i stabilisering og udvikling af lande i naboskabsområdet også bidrager til at løse problemer som migration, terror, lokale konflikter og økonomisk ustabilitet, som på langt sigt vil være en fordel for EU som helhed;

76.  understreger, at de specifikke udfordringer i naboskabsområdet kræver en integreret og omfattende tilgang baseret på modtagernes forskellige behov og situationer, herunder gennem synergier med andre EFI'er og på tværs af Unionens politikker; understreger, at en af de vigtigste opgaver er en hurtig gennemførelse af associeringsaftalerne og de vidtgående og brede frihandelsområder samt alle dermed forbundne reformer, som skal støttes af passende finansiering fra EU's side;

77.  gentager betydningen af dybere fælles programmering med medlemsstaterne ud over de store fremskridt, som er sket med fælles analyser, koordinering og konsensusopbygning om donorprioriteter; opfordrer indtrængende til at forbedre donorernes koordinering, navnlig ved at kombinere med midler fra andre EU-instrumenter, andre donorer og internationale finansielle institutioner for at støtte den økonomiske overgang og stabilitet i partnerlandene;

78.  er bekymret over, at instrumentets indsats og finansielle kapacitet er blevet strakt til det yderste; beklager, at den interne ekspertise i form af politisk og geopolitisk risikoanalyse ikke blev taget i betragtning på planlægningsstadiet i tilstrækkelig grad;

79.  konkluderer, at det i lyset af de aktuelle udfordringer i naboskabsområdet muligvis bliver nødvendigt at øge de vejledende finansielle bevillinger ved hjælp af lovgivningsmæssige ændringer;

80.  gentager, at målsætningen for midler programmeret under ENI skal opfyldes, når sådanne midler skiftes til andre modaliteter såsom trustfonde, og at parlamentarisk kontrol og tilsyn er nødvendigt og aldrig må omgås;

81.  opfordrer til en øget inddragelse af civilsamfundet i identificeringen af behov;

82.  opfordrer til at gøre fuld brug af konditionalitet og incitamentbaserede mekanismer, der støtter politiske og økonomiske reformer, hvor der er behov, og som er forbundet med reformer og strategiske mål; beklager, at ENI ikke har været i stand til at tilvejebringe tilstrækkelige incitamenter til de lande, som afholder sig fra at deltage i politiske reformer; opfordrer til effektiv overvågning af ENI på instrumentniveau;

83.  er bekymret over ødelæggelsen og konfiskeringen af EU-finansieret bistand i tredjelande; opfordrer til at gøre en endnu større indsats for at forbedre EU's strategiske kommunikation og synlighed i naboskabslandene;

Instrumentet, der bidrager til stabilitet og fred

84.  opfordrer til en bedre indsats for at fremme indflydelsen af instrumentet, der bidrager til stabilitet og fred, gennem regelmæssige strategiske dialoger med partnere og internationale organisationer; anmoder i denne forbindelse om at sikre samfinansiering fra andre vigtige donorer, som har en interesse i udfaldet af relevante aktioner;

85.  opfordrer til en forbedret strategisk ramme og synergier mellem instrumentet, der bidrager til stabilitet og fred, samt opfølgende skridt fra andre instrumenter og aktører;

86.  opfordrer til mere samarbejde mellem andre internationale organisationer, regeringer og EU's institutioner for at imødegå nye trusler, som f.eks. inden for hybride konflikter og cybersikkerhed, hvor ekspertisen fra Den Europæiske Unions Agentur for Net- og Informationssikkerhed (ENISA) kan udnyttes;

87.  anbefaler en mere strategisk udnyttelse af mæglingskapaciteten hos instrumentet, der bidrager til stabilitet og fred, ikke kun i konflikter med lokal betydning, men også for at støtte fredsprocessen og dialog i eksisterende eller nye konflikter med global betydning, og opfordrer til bedre tidlige varslingssystemer og konfliktanalyseværktøjer, der giver mulighed for bedre forebyggelse og fredsopbygning;

88.  understreger, at dette instrument fremover giver Unionen mulighed for at finansiere uddannelsestiltag og levering af udstyr, der ikke er bestemt til at dræbe (såsom it-systemer, hospitaler osv.), til tredjelandes væbnede styrker med henblik på at opfylde presserende behov, på kort og mellemlang sigt, som led i opfyldelsen af målsætninger inden for bæredygtig udvikling;

EIDHR

89.  gentager den grundlæggende betydning af at støtte og fremme demokrati og menneskerettigheder i tredjelande, herunder beskyttelse af menneskerettighedsforkæmpere, uanset indblanding fra myndighederne i tredjelande;

90.  noterer sig EIDHR's effektivitet og betydning i denne henseende, idet det virker i en situation, hvor civilsamfundets råderum indskrænkes; fastholder, at der fortsat er behov for øremærkede midler til menneskerettigheder og demokrati, og at der ikke må skæres ned på støtten hertil; opfordrer endvidere til, at det overvejes at øge finansieringen til akut bistand til menneskerettighedsforkæmpere, og til, at adgangen til sådanne midler promoveres effektivt;

91.  gentager, at EIDHR's anvendelsesområde ikke bør begrænses, og at EIDHR ikke blot bør bruges som et instrument til at udfylde lakuner, som andre instrumenter har efterladt, men at målrettet fremme af demokrati og menneskerettigheder bør være et klart og strategisk mål i sig selv;

92.  opfordrer Kommissionen til at finde løsninger på begrænsningen af civilsamfundets råderum og det stigende antal tilfælde af menneskerettighedskrænkelser og undertrykkelse, f.eks. ved at øge de tilgængelige midler til globale, reaktive programmer som EU-mekanismen for menneskerettighedsforkæmpere ProtectDefenders.eu; opfordrer EU til fortsat at støtte menneskerettighedsforkæmpere, navnlig dem, der er i fare, og civilsamfundet samt marginaliserede grupper såsom kvinder, oprindelige folk, romaer, LGBTI-personer, personer med handicap, børn og ældre;

93.  anbefaler øget strategisk planlægning i forbindelse med politisk vejledning fra EU's myndigheder og sammenhæng med de andre instrumenter, især i de lande, der oplever en tilbagegang for menneskerettigheder og demokratiske standarder, for at bekæmpe den globale tendens til autoritarisme;

94.  understreger, at det er vigtigt at fokusere på internationalt relevante tematiske spørgsmål, der på kort, mellemlang og/eller lang sigt kan bidrage til globaliseringen af menneskerettigheder, retsstatsprincippet og folkerettens principper; opfordrer til øget EIDHR-støtte inden for en række nye tematiske spørgsmål, navnlig bekæmpelse af korruption, virksomheders respekt for menneskerettigheder, miljørettigheder og migranters rettigheder;

95.  glæder sig over støtten til internationale og regionale menneskerettigheds- og ansvarlighedsmekanismer, såsom FN's Højkommissariat for Menneskerettigheder (OHCHR) og Den Internationale Straffedomstol (ICC);

96.  anbefaler at fortsætte bestræbelserne på at afskaffe dødsstraffen verden over;

97.  gentager Kommissionens tilsagn om yderligere støtte til civilsamfundet og fremme af et gunstigere miljø for civilsamfundsorganisationer i partnerlande; fastholder, at det haster med at gøre en yderligere indsats for at mindske de bureaukratiske hindringer, som lokale civilsamfundsorganisationer står overfor; opfordrer EU-delegationerne til aktivt at opsøge menneskerettighedsforkæmpere og civilsamfundsorganisationer, der arbejder med følsomme spørgsmål, som kræver finansiering, til at offentliggøre indkaldelser af forslag på lokale sprog og tillade ansøgere at indsende projektforslag på disse sprog, hvorved det lokale ejerskab til projekterne og integrationen heraf på lang sigt styrkes;

98.  opfordrer til øget fokus på EIDHR-finansierede foranstaltningers bæredygtighed, især i forbindelse med valgobservationsmissioner, hvor der i høj grad er mulighed for at intensivere formidlingen af viden til lokale aktører og sikre bedre opfølgning på anbefalinger; opfordrer til, at valgobservationsmissionernes planlægning i højere grad samordnes med Parlamentets valgobservationsaktiviteter;

99.  opfordrer Kommissionen til give specifik støtte til projekter rettet mod undertrykkende regeringers og ikkestatslige aktørers stigende misbrug af overvågningsteknologi og onlineangreb;

100.  opfordrer til oprettelse af overvågnings- og evalueringssystemer, der anvender input fra menneskerettighedsforkæmpere;

101.  tilskynder til en samordnet indsats med instrumentet, der bidrager til stabilitet og fred, med det formål at forhindre forbrydelser mod menneskeheden, krigsforbrydelser og folkedrab;

Partnerskabsinstrumentet

102.  glæder sig over, at der er fokus på EU's strategiske interesser;

103.  anbefaler et mere strategisk og strengere brug af de begrænsede midler, der står til rådighed under partnerskabsinstrumentet, ved, i tæt samarbejde med medlemsstaterne, at sikre inklusivt input og identifikation af alle de foranstaltninger, som Kommissionens tjenestegrene og EU-Udenrigstjenesten gennemfører, og understreger et velfinansieret partnerskabsinstruments betydning for det proaktive forsvar af EU's værdier og interesser i en sammenhæng med faldende transatlantisk konsensus og et stigende antal mellemindkomstlande, hvis strategiske betydning øges hastigt, bl.a. i Asien og Latinamerika;

104.  anbefaler en gennemgang af de geografiske tildelinger i det næste flerårige vejledende program med henblik på at tilpasse det til relevante udfordringer; foreslår i den sammenhæng at udvide samarbejdet med ikkestrategiske tredjelande til at omfatte flere lande, såsom mellemindkomstlande, som på nuværende tidspunkt ikke er tilstrækkeligt dækket;

105.  anbefaler bedre koordinering med målsætningerne for den fælles gennemførelsesforordning og tværgående emner;

106.  anbefaler, at Parlamentets overvågnings- og evalueringssystem færdiggøres, herunder relevante kvalitative indikatorer;

107.  mener, at partnerskabsinstrumentet kunne være et vigtigt redskab til støtte for gennemførelsen af frihandelsaftaler, navnlig ved at støtte arbejdet i de interne rådgivende grupper; understreger behovet for at vurdere brugen og fordelingen af midler samt effektiviteten af partnerskabsinstrumentet og programmerne Business Avenue og EU Gateway, som bør supplere medlemsstaternes kompetencer inden for fremme af udenrigshandel;

108.  bemærker, at et af formålene med partnerskabsinstrumentet er offentligt diplomati med henblik på at opbygge tillid til og forståelse for EU's politikker i tredjelande; understreger, at det er af afgørende betydning, at civilsamfundet inddrages, og glæder sig over tildelingen af 3 mio. EUR til støtte for civilsamfundsorganisationers deltagelse i de interne rådgivende grupper;

Den fælles gennemførelsesforordning

109.  anbefaler en bedre anvendelse af de harmoniserede regler gennem mulige fælles indkaldelser af forslag og forbedret samarbejde på tværs af Kommissionens tjenestegrene og EU-Udenrigstjenesten;

110.  opfordrer til integration af ligestillingsaspektet i bestemmelserne i den fælles gennemførelsesforordning;

111.  opfordrer til yderligere optrapning af indsatsen for at øge synligheden af finansieringen af EU's udenrigspolitik ved hjælp af en omfattende og sammenhængende kommunikationsstrategi, der omfatter foranstaltninger til at håndtere misinformation; opfordrer til indførelse af betingelsesmekanismer i forhold til gennemførelsespartnere, når de ikke overholder betingelserne om gennemførelse af tiltag til at øge EU's synlighed;

112.  minder om den centrale betydning af udvikling og principperne om bistandseffektivitet i forbindelse med foranstaltninger over for tredjelande, således som det fremhæves i den fælles gennemførelsesforordning, og opfordrer Kommissionen til at bevare disse principper i alle de foranstaltninger, den vil træffe som følge af midtvejsrapporten;

113.  bemærker, at EU's SMV'er bør tages i betragtning i forbindelse med adgang til eksterne finansieringsinstrumenter gennem mindre kompleks og mere brugervenlig regulering, som kan fremme en mere fleksibel anvendelse af midlerne og samtidig hjælpe SMV'er med at opnå international erfaring; anmoder Kommissionen om at vurdere de eksisterende redskaber, der tager sigte på at fremme SMV'ernes internationalisering, for så vidt angår sammenhængen med andre af Unionens SMV-støtteinstrumenter, såsom Cosme, samt for så vidt angår subsidiaritet, ikke-overlapning og komplementaritet i relation til medlemsstaternes programmer; opfordrer Kommissionen til i rette tid at forelægge forslag til midtvejsgennemgangen af disse programmer med henblik på at forbedre deres produktivitet og effektivitet; understreger behovet for i højere grad at informere og øge bevidstheden blandt SMV'er om de eksisterende instrumenter, navnlig på nationalt plan;

Arkitekturen for perioden efter 2020

114.  opfordrer til finansiering af instrumenter for eksterne forbindelser for at afspejle ambitiøse eksterne foranstaltninger og til at øge EU's budget som global partner, idet det sikres, at det fortsat er baseret på værdier, grundlæggende rettigheder og menneskerettigheder samt principper; gentager, at EU's eksterne foranstaltninger også er i EU-borgernes fælles interesse;

115.  understreger, at den del af budgettet, der på nuværende tidspunkt er afsat til EU's optræden udadtil, bør øges eller i det mindste opretholdes på det nuværende niveau, når Det Forenede Kongerige træder ud af EU, idet samme logik gør sig gældende for eksisterende instrumenter, politikker og prioriteter;

116.  gentager, at en reform af den nuværende instrumentstruktur er nødvendig for at øge ansvarligheden, gennemsigtigheden og det offentlige tilsyn og også ville give mere effektivitet, sammenhæng og reaktionsevne og øge omkostningseffektiviteten og fleksibiliteten; mener, at en reform også kan øge omkostningseffektiviteten, mindske overlapninger og interessekonflikter mellem forskellige aktører og Kommissionens tjenestegrene og bidrage til at imødegå de nuværende udfordringer på strategisk niveau samt programmerings- og gennemførelsesniveau;

117.  minder om Parlamentets vigtige rolle som medlovgiver i forbindelse med forordningen, der fastlægger den næste flerårige finansielle ramme; gentager, at Parlamentet er villigt til at arbejde sammen med Kommissionen, EU-Udenrigstjenesten og Rådet om at optimere de eksterne finansieringsinstrumenters struktur; understreger dog, at formålet med enhver omstrukturering af instrumenterne bør være øget gennemsigtighed, ansvarlighed, effektivitet, sammenhæng og fleksibilitet; understreger, at disse mål ikke kan nås uden en forvaltningsstruktur, der giver mulighed for politisk kontrol og er strategidrevet, inklusiv og ansvarlig; understreger, at Parlamentet ikke vil acceptere en reform af instrumenterne uden en solid forvaltningsstruktur; opfordrer indtrængende Kommissionen og EU-Udenrigstjenesten til at foreslå en plan for reform af de instrumenter, som indebærer en sådan forvaltningsstruktur; understreger uoverensstemmelserne mellem resultaterne af midtvejsevalueringen og Kommissionens forslag til reform af den nuværende struktur; understreger desuden, at der bør sikres stærk demokratisk og gennemsigtig kontrol fra de nationale parlamenters og Europa-Parlamentets side;

118.  opfordrer til bedre integration af EU's trustfonde og faciliteter i budgettet for at øge gennemsigtigheden og den demokratiske kontrol af EFI'erne; minder om aftalen som led i den seneste revision af finansforordningen om at høre Parlamentet og Rådet forud for oprettelsen af en ny trustfond for tematiske foranstaltninger; opfordrer endvidere Kommissionen til at forelægge Parlamentet detaljerede oplysninger om enhver væsentlig selvstændig overførsel eller frigørelse under udgiftsområde 4;

119.  understreger, at EU-delegationerne sammen med medlemsstaterne også kunne hjælpe SMV'erne med at anvende disse finansieringsinstrumenter med henblik på at skabe forbindelser på mellemlang sigt mellem EU-virksomheder og modtagerlandenes økonomier;

120.  understreger, at intet instrument kan eksistere uden klare og særlige bevillinger og tildelinger for de forskellige mål, målsætninger og prioriteter for EU's optræden udadtil, herunder demokrati, menneskerettigheder, retsstatsprincippet, støtte til civilsamfundet, konfliktløsning, skrøbelige stater, udviklingspolitik og udryddelse af fattigdom, økonomisk og social udvikling og støtte til lande i forskellige faser af EU's tiltrædelse og landene i EU's naboskabsområde;

121.  påskønner EU's engagement i spørgsmål som menneskerettigheder, demokrati og støtte til civilsamfundet samt i forskellige mål, målsætninger og den særlige politiske og strategiske værdi af de nuværende instrumenter; understreger, at reformen ikke bør undergrave de politiske mål for de enkelte instrumenter; forstår de særlige forhold med hensyn til mål og gennemførelse, når det kommer til ENI, IPA og EIDHR, og mener derfor, at disse bør være uafhængige på grund af strategiske og politiske overvejelser;

122.  minder om, at EIDHR siden 2006 har været det konkrete udtryk for EU's tilsagn om at støtte og fremme demokrati og menneskerettigheder i tredjelande, og har givet EU mulighed for at gribe ind uden indblanding fra regeringer til fordel for registrerede og ikkeregistrerede NGO'er og inden for områder, der ikke altid er dækket af EU-medlemsstaterne;

123.  understreger desuden behovet for at fastsætte fælles mål, herunder fremme af en rettighedsbaseret tilgang og inddragelse af menneskerettigheder for at give mening til artikel 21 TEU, hvori det kræves, at EU skal konsolidere demokrati, menneskerettigheder og folkerettens principper som et nødvendigt mål for Unionens optræden udadtil;

124.  opfordrer EU-Udenrigstjenesten og Kommissionen til at sikre en klar kommunikation til partnerlande om eventuelle reformer;

125.  opfordrer til etablering af solide og sammenhængende evaluerings- og overvågningsprocedurer, der er i stand til at sikre kvalitativ og kvantitativ evaluering og spore fremskridt i at nå de fastsatte mål ved hjælp af EU-midler via forskellige instrumenter;

126.  understreger behovet for en forudsigelig langsigtet finansiering, samtidig med at der indføres fastsat beløb, der skal benyttes på en fleksibel måde; gentager, at fleksibilitet kræver, at der er mulighed for at overføre midler mellem bevillinger; minder om at midler, der er afsat til eksterne aktionsmål, ikke kan omdirigeres til andre målsætninger, herunder styring af migration og indre sikkerhed; understreger, at der skal indføres mulighed for at overføre uudnyttede midler inden for det samlede budget for instrumentet for optræden udadtil inden for en ramme på højst 10 % af de oprindelige bevillinger for instrumentet for fleksible og/eller presserende foranstaltninger, samtidig med at instrumentets politiske målsætninger fastholdes;

127.  understreger, at landenes bistandstildelinger ikke bør afhænge af migrationsaftaler med EU, og at der ikke bør omdirigeres finansiering fra fattige lande og regioner til migranternes oprindelseslande eller transitlande til Europa alene på det grundlag, at disse befinder sig på migrationsruterne;

128.  minder om de vanskeligheder, som modtagerne på nuværende tidspunkt oplever med hensyn til at sikre finansiering under instrumenterne; opfordrer til en forenkling af procedurerne, lettelse af de administrative byrder og om muligt vedtagelse af ensartede procedurer for de forskellige involverede tjenestegrene i Kommissionen og EU-Udenrigstjenesten, oprettelse af en kvikskranke for organisationer, der søger om EU-midler, og brug af digitale løsninger, hvor det er muligt, for at forenkle og nedbringe de bureaukratiske byrder, hvilket dog ikke må ske på bekostning af budgetkontrol, sporbarhed og tilsyn;

129.  understreger behovet for, at alle Kommissionens tjenestegrene og EU-Udenrigstjenesten samarbejder for at gøre EU's eksterne finansiering mere politik-end instrumentdrevet, for at forebygge uoverensstemmelser, inkonsekvenser, unødvendige omkostninger, overlapninger og spild af knowhow og for at opfylde de mål og målsætninger, som EU's optræden udadtil generelt forfølger;

130.  understreger behovet for mere strategisk politisk vejledning og en overordnet strategi og ledsagende dokumenter, som er udviklet i fællesskab og deles af alle Kommissionens relevante tjenestegrene og EU-Udenrigstjenesten og forvaltes og overvåges af den endnu ikke oprettede ledelsesstruktur, og som fastlægger målene og målsætningerne for EU's optræden udadtil i den kommende periode og den måde, instrumentet vil blive anvendt på for at nå dem; opfordrer til brug af både intern og ekstern ekspertise i forbindelse med fastsættelsen af sådanne mål og målsætninger; anbefaler, at al programmering omfatter konfliktfølsomhedsanalyser, økonomiske politikanalyser og risikovurderingsforanstaltninger samt risikobegrænsende foranstaltninger, der kan anvendes fleksibelt i tilfælde, hvor sådanne risici forekommer;

131.  opfordrer til, at der findes metoder til at øge samordningen og sammenhængen med EU-medlemsstaternes eksterne finansieringspolitikker, herunder i form af øget fælles programmering;

132.  opfordrer til at øge NGO'ernes finansieringsmuligheder ved at præcisere og udvide mulighederne for samfinansiering, ved at muliggøre flerårige partnerskaber og sikre aktiviteternes bæredygtighed;

133.  opfordrer til at skærpe kravene om en hurtigere beslutningsproces for at øge EU's kapacitet til at reagere på begivenheder, der udvikler sig hurtigt;

134.  understreger, at det er vigtigt at øge synligheden af og kendskabet til EU's optræden udadtil – herunder ved brug af EU's Strategic Communication Task Force – og øve indflydelse verden over; opfordrer til, at dette anses som et politisk mål; understreger således, at der er et presserende behov for lande- og/eller regionsspecifik strategisk kommunikation i EU-delegationerne og betydeligt større koordinering og informationsudveksling mellem EU-delegationerne og medlemsstaterne;

135.  understreger, at EU-delegationerne spiller en central rolle i den lokale planlægning, overvågning af programmering og den endelige udbetaling af midler samt identifikationen af støttemodtagere, navnlig i forbindelse med menneskerettighedsforkæmpere og civilsamfundsorganisationer, der er aktive inden for følsomme områder; gentager, at EU-delegationer ikke alene kan være ansvarlige for finansieringsbeslutningerne på grund af deres arbejde og status i tredjelande;

136.  understreger, at civilsamfundet i de respektive lande i høj grad bør inddrages i programmeringen af instrumenterne, og at instrumenterne i videre udstrækning bør baseres på et decentralt samarbejde om udvikling, udbredelse og gennemførelse heraf med henblik på at etablere stærke og vedvarende partnerskaber, opfylde befolkningernes specifikke behov og tage højde for de berørte personers sociale virkelighed;

137.  minder om, at EU's politiske mål og målsætninger, såsom menneskerettigheder, retsstatsprincippet og udvikling, under visse omstændigheder bedre nås gennem udbetaling af flere mindre tilskud til græsrødder end gennem en større bevilling til en enkelt støttemodtager;

138.  understreger betydningen af princippet om "mere for mere" og konditionalitet; mener, at der bør sættes stærkere betingelsesmekanismer op, som kan bruges til at suspendere direkte budgetstøtte til statslige myndigheder eller offentlige organer og ikkestatslige aktører eller om muligt omdirigere den til civilsamfundet i tilfælde af, at sådanne institutioner ikke forfølger eller overholder nødvendigheden af at opfylde målsætningerne for den udbetalte finansiering, eller krænker retsstatsprincippet og menneskerettighederne;

139.  kræver gennemsigtighed, ansvarlighed, kontrol, udviklingsmæssig additionalitet, respekt for principperne om bistand/udviklingseffektivitet og stærke miljømæssige, menneskeretlige og sociale beskyttelsesforanstaltninger ved brug af udviklingsbistand for at mobilisere investeringer fra den private sektor;

140.  opfordrer Kommissionen til at overveje at øremærke midler via de eksterne finansieringsinstrumenter for samarbejde og teknisk bistand til tredjelande, især udviklingslande, for at fremme medlemskab af Wassenaararrangementet, Australiengruppen, Missile Technology Control Regime og Gruppen af Leverandører af Nukleart Materiale og for at forhindre krænkelser af menneskerettighederne i forbindelse med den igangværende omarbejdning af forordningen om produkter med dobbelt anvendelse;

141.  understreger, at enhver fremtidig struktur kræver en forsvarlig magtdeling, gennemsigtighed, retten til kontrol af gennemførelse, herunder mere omfattende strategisk politisk input og kontrol af gennemførelsen fra Parlamentets side, samt brugen af delegerede retsakter til ændring af tematiske prioriteringer, hvis de foreligger som bilag til retsakter, og vedtagelsen af andre væsentlige elementer såsom strategiske og flerårige programmeringsdokumenter;

142.  er overbevist om, at generationen af EFI'er efter 2020 skal overholde budgetprincipperne om oprigtighed og enhed;

143.  er af den opfattelse, at disse midtvejsrevisions- og budgetkontrolsprocesser bør være omhyggelige og gennemsigtige nok til at sikre den størst mulige udnyttelse af midlerne og til at muliggøre passende ændringer med henblik på at øge absorptionskapaciten, hvor dette er nødvendigt;

o
o   o

144.  pålægger sin formand at sende denne beslutning til Kommissionen, næstformanden for Kommissionen/Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik og Rådet.

(1) EUT L 77 af 15.3.2014, s. 27.
(2) EUT L 77 af 15.3.2014, s. 11.
(3) EUT L 77 af 15.3.2014, s. 1.
(4) EUT L 335 af 15.12. 2017, s. 6.
(5) EUT L 77 af 15.3.2014, s. 77.
(6) EUT L 77 af 15.3.2014, s. 85.
(7) EUT L 77 af 15.3.2014, s. 44.
(8) EUT L 77 af 15.3.2014, s. 95.
(9) EUT L 201 af 3.8. 2010, s. 30.
(10) EUT L 249 af 27.9.2017, s. 1.
(11) EUT L 298 af 26.10.2012, s. 1.
(12) Se beslutning A8-0211/2017.
(13) EUT L 55 af 28.2.2011, s. 13.
(14) EUT C 407 af 8.12.2015, s. 8.
(15) EUT C 60 af 16.2.2016, s. 3.
(16) EUT C 122 af 19.4.2017, s. 4.
(17) Offentliggjort på Kommissionens websted: https://ec.europa.eu/europeaid/public-consultation-external-financing-instruments-european-union_en
(18) Vedtagne tekster, P8_TA(2017)0493.
(19) Vedtagne tekster, P8_TA(2017)0026.
(20) EUT C 58 af 15.2.2018, s. 109.
(21) EUT C 408 af 30.11.2017, s. 21.
(22) EUT C 265 af 11.8.2017, s. 110.
(23) Vedtagne tekster, P8_TA(2017)0440.
(24) Vedtagne tekster, P8_TA(2017)0306.
(25) Vedtagne tekster, P8_TA(2017)0036.
(26) Vedtagne tekster, P8_TA(2017)0037.
(27) Vedtagne tekster, P8_TA(2017)0094.
(28) Vedtagne tekster, P8_TA(2017)0262.
(29) Vedtagne tekster, P8_TA(2017)0263.
(30) Vedtagne tekster, P8_TA(2017)0261.
(31) EUT C 208 af 10.6.2016, s. 25.
(32) Vedtagne tekster, P8_TA(2017)0408.
(33) https://eeas.europa.eu/archives/docs/top_stories/pdf/eugs_review_web.pdf

Seneste opdatering: 4. december 2018Juridisk meddelelse