Indeks 
 Forrige 
 Næste 
 Fuld tekst 
Procedure : 2017/2216(INI)
Forløb i plenarforsamlingen
Dokumentforløb : A8-0135/2018

Indgivne tekster :

A8-0135/2018

Forhandlinger :

PV 02/05/2018 - 23
CRE 02/05/2018 - 23

Afstemninger :

PV 03/05/2018 - 7.6
Stemmeforklaringer

Vedtagne tekster :

P8_TA(2018)0196

Vedtagne tekster
PDF 374kWORD 60k
Torsdag den 3. maj 2018 - Bruxelles Endelig udgave
Årsrapport 2016 om beskyttelse af Den Europæiske Unions finansielle interesser – bekæmpelse af svig
P8_TA(2018)0196A8-0135/2018

Europa-Parlamentets beslutning af 3. maj 2018 om årsrapport 2016 om beskyttelse af Den Europæiske Unions finansielle interesser - Bekæmpelse af svig (2017/2216(INI))

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til artikel 325, stk. 5, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF),

–  der henviser til protokol nr. 1 om de nationale parlamenters rolle i Den Europæiske Union,

–  der henviser til protokol nr. 2 om anvendelse af nærhedsprincippet og proportionalitetsprincippet,

–  der henviser til sine beslutninger om tidligere årsrapporter fra Kommissionen og Det Europæiske Kontor for Bekæmpelse af Svig (OLAF),

–  der henviser til Kommissionens rapport af 20. juli 2017 med titlen "Beskyttelse af Den Europæiske Unions finansielle interesser – Bekæmpelse af svig – Årsrapport 2016" (COM(2017)0383) og de ledsagende arbejdsdokumenter fra Kommissionens tjenestegrene (SWD(2017)0266, SWD(2017)0267, SWD(2017)0268, SWD(2017)0269 og SWD(2017)0270),

–  der henviser til OLAF's rapport for 2016 og til OLAF-Overvågningsudvalgets aktivitetsrapport for 2016,

–  der henviser til Revisionsrettens årsberetning om budgetgennemførelsen i regnskabsåret 2016 med institutionernes svar(1),

–  der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU, Euratom) nr. 883/2013 af 11. september 2013 om undersøgelser, der foretages af Det Europæiske Kontor for Bekæmpelse af Svig (OLAF) og om ophævelse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1073/1999 og Rådets forordning (Euratom) nr. 1074/1999(2) og Kommissionens midtvejsevaluering af den 2. oktober 2017 af den forordning (COM(2017)0589 og SWD(2017)0332),

–  der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2017/1371 af 5. juli 2017 om strafferetlig bekæmpelse af svig rettet mod Den Europæiske Unions finansielle interesser(3),

–  der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU, Euratom) nr. 966/2012 af 25. oktober 2012 om de finansielle regler vedrørende Unionens almindelige budget og om ophævelse af Rådets forordning (EF, Euratom) nr. 1605/2002(4),

–  der henviser til Rådets forordning (EF, Euratom) nr. 2988/95 af 18. december 1995 om beskyttelse af De Europæiske Fællesskabers finansielle interesser(5),

–  der henviser til rapporten fra 2015 om momsgabet, som Kommissionen havde bestilt, og til meddelelsen fra Kommissionen af 7. april 2016 om en handlingsplan for moms (COM(2016)0148),

–  der henviser til Den Europæiske Unions Domstols dom i sag C-105/14 – Taricco m. fl.(6),

–  der henviser til sin beslutning af 14. februar 2017 om whistlebloweres rolle for beskyttelsen af EU's finansielle interesser(7),

–  der henviser til forretningsordenens artikel 52,

–  der henviser til betænkning fra Budgetkontroludvalget og udtalelse fra Udvalget om Borgernes Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender (A8-0135/2018),

A.  der henviser til, at medlemsstaterne og Kommissionen deler ansvaret for gennemførelsen af 74 % af Unionens budget for regnskabsåret 2016; der henviser til, at det først og fremmest er medlemsstaterne, der er ansvarlige for at opkræve egne indtægter, bl.a. i form af moms og told;

B.  der henviser til, at forsvarlig forvaltning af offentlige udgifter og beskyttelse af EU's finansielle interesser bør være centrale elementer i EU's politik for at øge borgernes tillid ved at sikre, at deres penge bruges korrekt og effektivt;

C.  der henviser til, at opnåelse af gode resultater med forenklingsprocesser kræver regelmæssig vurdering af input, output, udfald og virkninger i form af forvaltningsrevisioner;

D.  der henviser til, at der på hensigtsmæssig vis skal tages højde for de mange forskellige retlige og administrative systemer i medlemsstaterne for at få bugt med uregelmæssigheder og bekæmpe svig; der henviser til, at Kommissionen derfor bør øge sine bestræbelser på at sikre, at bekæmpelsen af svig gennemføres på en effektiv måde og giver mere konkrete og tilfredsstillende resultater;

E.  der henviser til, at det fremgår af artikel 325, stk. 2, i TEUF, at "Medlemsstaterne træffer de samme foranstaltninger til bekæmpelse af svig, der skader Unionens finansielle interesser, som til bekæmpelse af svig, der skader deres egne finansielle interesser";

F.  der henviser til, at udsvinget i antallet af uregelmæssigheder kan kædes sammen med progressionen i de flerårige programperioder (med et øget antal afslørede uregelmæssigheder hen imod slutningen af perioden, hvor programmerne afsluttes) samt med sen indberetning fra visse medlemsstater, der har en tendens til at indberette de fleste uregelmæssigheder fra tidligere flerårige programmer på en gang;

G.  der henviser til, at moms er en væsentlig og voksende indtægtskilde for medlemsstaterne, som i 2015 gav en indtægt på næsten 1 035,3 mia. EUR og bidrog med 18,3 mia. EUR til EU's egne indtægter svarende til 13,9 % af EU's samlede indtægter i samme år;

H.  der henviser til, at momssystemer, navnlig som de anvendes i forbindelse med grænseoverskridende transaktioner, er sårbare over for svig og skatteunddragelsestrategier, og at svig i forbindelse med forsvundne forhandlere inden for Fællesskabet (MTIC-svig), ofte kaldet karruselsvig, alene var ansvarlig for tab af momsindtægter til en værdi af omkring 50 mia. EUR i 2015;

I.  der henviser til, at alle medlemsstater er berørt af korruption, navnlig i form af organiseret kriminalitet, og at det ikke kun er en byrde for EU-økonomien, men underminerer demokratiet og retsstatsprincippet overalt i Europa; der henviser til, at de nøjagtige tal imidlertid ikke kendes, fordi Kommissionen har besluttet ikke at offentliggøre oplysningerne i rapporten om EU-politikken til bekæmpelse af korruption;

J.  der henviser til, at svig er et eksempel på en forsætlig forseelse og er en kriminel handling, mens en uregelmæssighed er en manglende overholdelse af reglerne;

K.  der henviser til, at momsgabet i 2015 beløb sig til ca. 151,5 mia. EUR og varierer fra under 3,5 % til over 37,2 % alt efter det pågældende land;

L.  der henviser til, at OLAF, indtil oprettelsen af den europæiske anklagemyndighed (EPPO) og reformen af Eurojust, er det eneste europæiske organ, der er specialiseret i beskyttelsen af Unionens finansielle interesser; der henviser til, at OLAF i flere medlemsstater, selv efter oprettelsen af en europæisk anklagemyndighed, fortsat vil være det eneste organ til beskyttelse af EU's finansielle interesser;

Afsløring og indberetning af uregelmæssigheder

1.  noterer sig med tilfredshed, at det samlede antal af svigagtige og ikke-svigagtige uregelmæssigheder, der blev indberettet i 2016 (19 080 tilfælde), var 15 % lavere end i 2015 (22 349 tilfælde), og at deres værdi var faldet med 8 % (fra 3,21 mia. EUR i 2015 til 2,97 mia. EUR i 2016);

2.  bemærker det beskedne fald på 3,5 % i antallet af uregelmæssigheder indberettet som svig, som fortsatte den nedadgående tendens, der startede i 2014; håber, at faldet i de pågældende beløb fra 637,6 mio. EUR i 2015 til 391 mio. EUR i 2016 afspejler en reel reduktion af forekomsten af svig og ikke mangler med hensyn til afsløring af svig;

3.  påpeger, at ikke alle uregelmæssigheder er svig, og at der skal sondres klart mellem de fejl, der begås;

4.  er af den opfattelse, at samarbejdet mellem Kommissionen og medlemsstaterne i forbindelse med afsløring af svig ikke er effektivt nok; opfordrer derfor indtrængende til, at der træffes foranstaltninger til at sikre et tættere og mere effektivt og produktivt samarbejde;

5.  beklager, at ikke alle medlemsstater har vedtaget nationale strategier til bekæmpelse af svig; opfordrer Kommissionen til aktivt at engagere sig i at hjælpe medlemsstaterne med at opstille deres nationale strategier for bekæmpelse af svig, navnlig i lyset af, at de forvalter ca. 74 % af EU's budget;

6.  gentager sin opfordring til Kommissionen om at etablere et ensartet system til indsamling af sammenlignelige oplysninger om uregelmæssigheder og tilfælde af svig fra medlemsstaterne for at standardisere rapporteringsprocessen og sikre kvaliteten og sammenligneligheden af de data, som forelægges;

7.  udtrykker bekymring over de vedvarende forskelle mellem medlemsstaterne for så vidt angår rapporteringsprocessen, hvilket kan give et forkert billede af kontrollens effektivitet; opfordrer Kommissionen til at fortsætte sine bestræbelser på at hjælpe medlemsstaterne med at øge niveauet og kvaliteten af inspektioner og udveksle bedste praksis med hensyn til bekæmpelse af svig;

Direktiv og EPPO- forordningen(8)

8.  glæder sig over vedtagelsen af direktiv, der fastsætter minimumsregler for definitionen af strafbare handlinger og sanktioner herfor i forbindelse med svig, der skader Unionens finansielle interesser, hvilket omfatter grænseoverskridende momssvig med samlede skader for mindst 10 mio. EUR; minder dog om, at denne tærskel vil blive vurderet af Kommissionen senest den 6. juli 2022; glæder sig over, at anvendelsesområdet for BFI-direktivet omfatter momssvig, hvilket er særlig vigtigt for en optrapning af bekæmpelsen af grænseoverskridende momssvig; betragter direktivet som et første skridt i retning af en harmoniseret europæisk strafferet; bemærker, at direktivet giver en definition af korruption og definerer de former for svigagtig adfærd, der skal være strafbare;

9.  glæder sig over, at 20 medlemsstater har besluttet at gå videre med oprettelsen af Den Europæiske Anklagemyndighed (EPPO) gennem et forstærket samarbejde; opfordrer til et effektivt samarbejde mellem OLAF og EPPO, der er baseret på komplementaritet, effektiv udveksling af oplysninger og støtte fra OLAF til EPPO's aktiviteter og undgåelse af dobbeltstrukturer, modstridende beføjelser og juridiske smuthuller, der opstår på grund af manglende beføjelser; beklager imidlertid, at ikke alle Unions medlemsstater har ønsket at deltage i dette initiativ og understreger, at det er vigtigt, at alle medlemsstater opretholder ensartet effektivitet i forbindelse med afsløring af svig; opfordrer Kommissionen til at tilskynde de medlemsstater, der hidtil har været modvillige, til at deltage i EPPO;

10.  opfordrer de deltagende medlemsstater og Kommissionen til hurtigst muligt at indlede det forberedende arbejde med at iværksætte EPPO og til at inddrage Parlamentet tæt i procedurerne, navnlig udnævnelsen af chefanklageren; opfordrer Kommissionen til snarest muligt at udpege den midlertidige administrerende direktør for EPPO i overensstemmelse med artikel 20 i EPPO-forordningen; insisterer på, at der skal afsættes tilstrækkeligt personale og tilstrækkelige ressourcer til EPPO, allerede inden den officielle iværksættelse; gentager, at EPPO skal være uafhængig;

11.  opfordrer til et effektivt samarbejde mellem medlemsstaterne, EPPO, OLAF og Eurojust; minder om de igangværende forhandlinger om Eurojust-forordningen; understreger, at Eurojusts, OLAF's og EPPO's respektive beføjelser skal defineres klart; understreger, at EPPO, Eurojust og OLAF – for at sikre, at bekæmpelsen af svig er reelt effektiv på EU-plan – skal samarbejde problemfrit med hinanden både politisk og operationelt for at undgå eventuelle overlapninger af arbejdsopgaver; gentager i denne forbindelse, at der hurtigst muligt bør udarbejdes og vedtages samarbejdsordninger mellem de tre organer i overensstemmelse med artikel 99 til 101 i EPPO-forordningen; insisterer på, at EPPO bør have beføjelse til at løse kompetencestridigheder i sager, der er relevante for udførelsen af dens opgaver;

Indtægter – egne indtægter

12.  er bekymret over de tab, som skyldes momsgabet og EU-momssvig, og som beløb sig til 159,5 mia. EUR i 2015;

13.  glæder sig over vedtagelsen af foranstaltninger på kort sigt med henblik på at tackle de momstab, der er nævnt i Kommissionens handlingsplan "Mod et fælles europæisk momsområde", som blev offentliggjort den 7. april 2016; understreger, at problemerne i forbindelse med grænseoverskridende momssvig kræver stærke, koordinerede og hurtige foranstaltninger; opfordrer Kommissionen til at fremskynde sine procedurer med henblik på at fremlægge sine forslag om et endeligt momssystem som fastsat i handlingsplanen for at undgå tab af skatteindtægter i Unionen og medlemsstaterne;

14.  beklager, at selv om det samlede antal tilfælde af svigagtige og ikke-svigagtige uregelmæssigheder i relation til traditionelle egne indtægter er faldet fra 5 514 i 2015 til 4 647 i 2016, er det samlede beløb steget fra 445 mio. EUR til 537 mio. EUR og er 13 % højere end gennemsnittet for årene 2012-2016;

15.  bemærker med stor bekymring, at tobakssmugling til Unionen er blevet intensiveret i de senere år og ifølge skøn repræsenterer et årligt tab på 10 mia. EUR i offentlige indtægter for Unionens og medlemsstaternes budgetter og samtidig er en vigtig kilde til organiseret kriminalitet, herunder terrorisme; finder det nødvendigt, at medlemsstaterne optrapper deres bestræbelser på at bekæmpe disse ulovlige aktiviteter, f.eks. ved at forbedre procedurerne for samarbejde og udveksling af oplysninger mellem medlemsstaterne;

16.  noterer sig resultaterne af de 12 fælles toldoperationer, som OLAF og medlemsstaterne har gennemført i samarbejde med forskellige tjenester i tredjelande og WCO, og som navnlig har ført til beslaglæggelsen af 11 mio. cigaretter, 287 000 cigarer, 250 ton andre tobaksvarer, 8 ton cannabis og 400 kg kokain;

17.  bemærker, at de toldkontroller, der blev foretaget i forbindelse med toldbehandlingen af varer, og de inspektioner, der blev foretaget af tjenester til bekæmpelse af svig, var de mest effektive metoder til afsløring af svig på EU-budgettets indtægtsside;

18.  udtrykker bekymring over toldkontrollen og den dermed forbundne opkrævning af told, som udgør en egen indtægt for EU-budgettet; minder om, at det er op til medlemsstaternes toldmyndigheder at foretage kontrol for at fastslå, om importørerne overholder lovgivningen om told og import;

19.  beklager forskellene i de toldkontroller, som gennemføres inden for Unionen, og de store beløb, som er forbundet med svig, og som påvirker systemet for opkrævning af egne indtægter; opfordrer Kommissionen til at styrke den fælles politik om toldkontrol ved at sørge for reel harmonisering med henblik på at forbedre opkrævningen af traditionelle egne indtægter og at sikre Unionens sikkerhed og økonomiske interesser, idet der navnlig fokuseres på bestræbelserne på at bekæmpe handelen med ulovlige og forfalskede produkter;

20.  beklager, at den kinesiske import af beklædningsgenstande og fodtøj mellem 2013 og 2016 er blevet undervurderet i forbindelse med indførslen i en række europæiske lande, navnlig Det Forenede Kongerige;

21.  understreger, at OLAF anbefalede Kommissionen at inddrive 1,987 mia. EUR i tabte indtægter fra Det Forenede Kongeriges regering – et beløb, der skulle have været opført på Unionens budget;

22.  beklager, at Kommissionen ikke er i stand til at beregne de samlede inddrivelser, som hidrørte fra OLAF's henstillinger om inddrivelse; opfordrer Kommissionen til hvert år at indberette det beløb i Unionens egne indtægter, der er inddrevet som følge af henstillingerne fra OLAF, at indføre en ordning, som gør det muligt at beregne det samlede beløb, at meddele de beløb, der skal inddrives, og at offentliggøre de nærmere bestemmelser for samarbejdet vedrørende henstillinger og de beløb, der rent faktisk inddrives, i OLAF's årlige rapporter;

23.  mener, at Kommissionen bør fremlægge årlige data om forskellen mellem de forventede moms- og toldindtægter og de indtægter, som rent faktisk opkræves;

Udgifter

24.  beklager, at ikke-svigagtige uregelmæssigheder i relation til direkte udgifter er steget med 16 % i forhold til det foregående år, i modsætning til alle andre områder af budgettet, hvor der er registreret et fald i denne henseende;

25.  beklager, at dette er det fjerde år, hvor der er konstateret en stigning både i antallet (16 sager i 2015 og 49 sager i 2016) og i værdien (0,78 mio. EUR i 2015 og 6,25 mio. EUR i 2016) af uregelmæssigheder indberettet som svig i den direkte forvaltning; opfordrer Kommissionen til inden udgangen af 2018 at forelægge en specifik handlingsplan for at mindske svig på dette område;

26.  noterer sig, at antallet af svigagtige og ikke-svigagtige uregelmæssigheder, der indberettes vedrørende Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne (ELFUL), selv om det faldt fra 3 250 tilfælde i 2015 til 2 676 tilfælde i 2016, stadig er dobbelt så højt som i 2012, men ønsker at understrege, at de pågældende beløb i 2016 kun er 8 % højere end i 2012; bemærker også, at selv om det samlede antal af svigagtige og ikke-svigagtige uregelmæssigheder under denne fond faldt med 16 % mellem 2015 og 2016, steg antallet af uregelmæssigheder indberettet som svig med 17 %, glæder sig imidlertid over, at de finansielle beløb, der er berørt af uregelmæssigheder indberettet som svig, faldt med mere end 50 %; bemærker også, at svigagtige uregelmæssigheder i ELFUL i løbet af de sidste fem år har udgjort ca. 0,5 % af betalingerne;

27.  noterer sig, at de 8 497 svigagtige og ikke-svigagtige uregelmæssigheder, der er konstateret i relation til samhørighedspolitikken og fiskeri i 2016, udgør et fald på 22 % i forhold til 2015, men stadig er mere end 25 % højere end gennemsnittet for de seneste fem år; bemærker endvidere, at det beløb, der er berørt af uregelmæssigheder, var 5 % lavere end i 2015; noterer sig, at under programmeringsperioden 2007-2013 var 0,42 % af forpligtelsesbevillingerne berørt af svig og 2,08 % af ikke-svigagtige uregelmæssigheder;

28.  glæder sig over, at beløbene i relation til uregelmæssigheder indberettet som svig inden for samhørigheds- og fiskeripolitikken faldt med næsten 50 % fra 469 mio. EUR i 2015 til 235 mio. EUR i 2016;

29.  bemærker med beklagelse, at beløbene i relation til uregelmæssigheder under Samhørighedsfonden i programmeringsperioden 2007-2013 fortsætter med at stige (fra 277 mio. EUR i 2015 til 480 mio. EUR i 2016), i modsætning til andre fonde (EFRU, ESF og EFF), hvor der er en tendens til stabilisering og i visse tilfælde til et fald;

30.  er overrasket over, at der for næsten en tredjedel af de uregelmæssigheder, der blev indberettet som svig under samhørighedspolitikken i 2016, ikke er givet oplysninger om det berørte prioriterede område, eftersom dette fordrejer sammenligningen med tidligere år; opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at ændre denne situation;

31.  udtrykker bekymring over kontrollen vedrørende finansielle instrumenter, der forvaltes af finansielle formidlere, og de svagheder, der er konstateret i kontrollen af modtagernes vedtægtsmæssige hjemsted; understreger behovet for at gøre ydelsen af direkte og indirekte lån betinget af offentliggørelse af landeopdelte skatte- og regnskabsmæssige data samt oplysninger om det reelle ejerforhold for de modtagere og finansielle formidlere, der er involveret i finansieringstransaktionerne;

32.  forventer, at den forenkling af de administrative regler, som ønskes i de fælles bestemmelser for perioden 2014-2020, vil gøre det muligt at mindske antallet af ikke-svigagtige uregelmæssigheder, identificere svigagtige tilfælde og lette modtagernes adgang til EU-midler;

33.  noterer sig den fortsat nedadgående tendens i antallet af uregelmæssigheder, der indberettes vedrørende førtiltrædelsesbistand (PAA), hvilket skyldes den gradvise udfasning af førtiltrædelsesprogrammerne; bemærker imidlertid, at Tyrkiet fortsat er det land med det højeste antal uregelmæssigheder (både svigagtige og ikke-svigagtige), idet det tegner sig for mere end 50 % af de indberettede tilfælde;

34.  afventer med interesse resultaterne af systemet for tidlig opdagelse og udelukkelse (EDES), som Kommissionen har anvendt siden den 1. januar 2016;

35.  slår til lyd for et tættere samarbejde mellem medlemsstaterne med hensyn til udveksling af oplysninger; påpeger, at mange medlemsstater ikke har specifikke love mod den organiserede kriminalitet, selv om den er i konstant vækst i grænseoverskridende aktiviteter og sektorer, som berører Unionens finansielle interesser, herunder smugling og falskmøntneri; finder det vigtigt, at medlemsstaterne anvender effektive midler til at imødegå den voksende internationalisering af svig og opfordrer Kommissionen til at indføre fælles standarder for foranstaltninger til at hjælpe med at bekæmpe svig;

Offentlige udbud

36.  minder om, at offentlige indkøb var en af de vigtigste kilder til fejl i den sidste programmeringsperiode, og bemærker, at omfanget af uregelmæssigheder som følge af manglende overholdelse af reglerne for offentlige indkøb fortsat er højt; gentager sin opfordring til Kommissionen om at udvikle en database over uregelmæssigheder, der kan give et grundlag for en meningsfuld og omfattende analyse af hyppigheden, alvoren og årsagerne til fejl i offentlige indkøbsprocedurer; opfordrer de relevante myndigheder i medlemsstaterne til at udvikle og analysere deres egne databaser over uregelmæssigheder, herunder dem, der opstår i forbindelse med offentlige indkøb, og til at samarbejde med Kommissionen om at præsentere sådanne data i en form og på et tidspunkt, der letter Kommissionens arbejde; opfordrer Kommissionen til at overvåge og evaluere gennemførelsen af direktiverne 2014/24/EU og 2014/25/EU om offentlige indkøb i national ret så hurtigt som muligt;

37.  opfordrer igen Kommissionen og medlemsstaterne til at overholde bestemmelserne om forhåndsbetingelser i samhørighedspolitikken, navnlig på området for offentlige indkøb; opfordrer medlemsstaterne til at optrappe deres indsats på de områder, der er fremhævet i Kommissionens årsrapport, navnlig for så vidt angår offentlige udbud, finansiel kriminalitet, interessekonflikter, korruption, whistleblowere og definitionen af svig;

Konstaterede problemer og nødvendige foranstaltninger

Bedre kontroller

38.  opfordrer indtrængende Kommissionen og medlemsstaterne til at gribe mere resolut ind over for svigagtige uregelmæssigheder; mener, at ikke-svigagtige uregelmæssigheder bør elimineres med administrative foranstaltninger og især med mere gennemsigtige og enklere krav;

39.  understreger, at et system, der ville gøre det muligt for myndighederne at udveksle oplysninger, ville lette krydskontrollen af bogføringen af transaktioner mellem to eller flere medlemsstater med henblik på at undgå grænseoverskridende svig med hensyn til struktur- og investeringsfondene, således at der sikres en horisontal og fuldstændig tilgang til beskyttelse af medlemsstaternes finansielle interesser; gentager sin anmodning til Kommissionen om at fremsætte et lovgivningsforslag om gensidig administrativ bistand inden for de områder af EU-finansiering, hvor der ikke er fastsat en sådan bestemmelse;

40.  støtter Hercule III-programmet, som er et godt eksempel på princippet om, at hver euro skal bruges så effektivt som muligt; understreger vigtigheden af dette program og dets bidrag til at styrke toldmyndighedernes kapacitet til at bekæmpe grænseoverskridende organiseret kriminalitet og til at forhindre, at forfalskede og indsmuglede kommer ind i medlemsstaterne;

41.  glæder sig over den uafhængige midtvejsevaluering af Hercule III-programmet, som blev forelagt for Europa-Parlamentet og Rådet den 11. januar 2018;

42.  udtrykker bekymring over væksten i omfanget af momsrelateret svig, navnlig den såkaldte karruselsvig; støtter Kommissionens forslag til Rådets direktiv, som vil gøre det muligt for medlemsstaterne at anvende en generel ordning for omvendt betalingspligt under visse strenge betingelser; noterer sig Kommissionens forslag til en momsforenklingspakke og til en nedbringelse af efterlevelsesomkostningerne for SMV'er med henblik på at skabe et miljø, der er fremmende for SMV'ernes vækst og gunstigt for den grænseoverskridende handel; opfordrer Kommissionen til at fremlægge en omfattende, langsigtet og EU-dækkende løsning på problemet med momssvig; opfordrer alle medlemsstaterne til at deltage i alle Eurofiscs aktivitetsområder for at lette udvekslingen af information og koordinere politikker med henblik på at bidrage til bekæmpelsen af denne form for svig, som er til skade for EU og de nationale budgetter;

43.  opfordrer Kommissionen til at udgive en årlig offentlig rapport om brugen af EU-midler og om pengeoverførsler fra Den Europæiske Investeringsbank (EIB) og Den Europæiske Bank for Genopbygning og Udvikling (EBRD) til offshorestrukturer, herunder om antallet og arten af blokerede projekter, begrundelserne for blokeringen af projekter og opfølgende foranstaltninger til sikring af, at ingen EU-midler direkte eller indirekte bidrager til at skade EU's finansielle interesser;

44.  påpeger, at fuld gennemsigtighed i bogføringen af udgifter er af afgørende betydning, navnlig hvad angår infrastrukturarbejder, der finansieres direkte via Unionens fonde eller finansielle instrumenter; opfordrer Kommissionen til at sikre, at Unionens borgere får fuld adgang til oplysninger om de medfinansierede projekter;

Forebyggelse

45.  mener, at forebyggelse er meget vigtig for at mindske svig i forbindelse med anvendelsen af EU-midler;

46.  bifalder Kommissionens og OLAF's forebyggende aktiviteter og opfordrer til styrkelse af gennemførelsen af systemet for tidlig opdagelse og udelukkelse (EDES) og informationssystemet til bekæmpelse af svig (AFIS) og til gennemførelsen af de nationale strategier til bekæmpelse af svig;

47.  opfordrer Kommissionen til at fortsætte forenklingen af finansforordningen og alle andre administrative regler; anmoder Kommissionen om nøje at vurdere klarheden og merværdien af finansieringsretningslinjerne for medlemsstaternes operationelle programmer;

48.  opfordrer Kommissionen til at udarbejde en ramme for digitalisering af alle processer i gennemførelsen af Unionens politikker (indkaldelser af forslag, anvendelse, evaluering, gennemførelse, betalinger), der skal anvendes i alle medlemsstater;

49.  mener, at gennemsigtighed er et vigtigt redskab i kampen mod svig; opfordrer Kommissionen til at udarbejde et regelsæt, der skal anvendes af medlemsstaterne til at offentliggøre alle trin i gennemførelsen af projekter, der finansieres med EU-midler, herunder betalinger;

Whistleblowere

50.  understreger den vigtige rolle, som whistleblowere spiller i forbindelse med forebyggelse, afsløring og indberetning af svig, og behovet for at beskytte dem; opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at sikre et minimumsniveau for beskyttelse af whistleblowere i Unionen;

51.  minder om sine beslutninger af 14. februar 2017 og af 24. oktober 2017(9) om beskyttelse af whistleblowere og opfordrer medlemsstaterne og Kommissionen til hurtigt at gennemføre henstillingerne heri;

52.  gentager sin opfordring til Kommissionen om snarest muligt at fremsætte et horisontalt lovgivningsforslag om beskyttelse af whistleblowere med henblik på effektivt at forebygge og bekæmpe svig, der skader Den Europæiske Unions finansielle interesser;

53.  noterer sig den åbne offentlige høring, som blev afholdt af Kommissionen mellem marts og maj 2017 for at indsamle synspunkter vedrørende spørgsmålet om beskyttelse af whistleblowere på nationalt plan og EU-plan; afventer Kommissionens planlagte initiativ til at styrke beskyttelsen af whistleblowere i Unionen i de kommende måneder; minder om sin beslutning af 14. februar 2017 om whistlebloweres rolle for beskyttelsen af Unionens finansielle interesser;

54.  opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at træffe foranstaltninger til at beskytte fortroligheden af informationskilderne med henblik på at imødegå enhver form for diskriminerende handlinger eller trusler;

Bekæmpelse af korruption

55.  beklager, at Kommissionen ikke længere finder det nødvendigt at udgive rapporter om bekæmpelse af korruption, hvilket har gjort det vanskeligt at foretage en korrekt evaluering af korruptionens omfang; minder om sin henstilling af 13. december 2017 til Rådet og Kommissionen på baggrund af undersøgelsen af hvidvaskning af penge, skatteundgåelse og skatteunddragelse(10), hvori Parlamentet noterede sig, at Kommissionens overvågning af bekæmpelsen af korruption fremover skulle ske inden for rammerne af det europæiske semester; var af den opfattelse, at korruptionsbekæmpelse risikerede at blive overskygget af andre økonomiske og finansielle spørgsmål i denne proces; og opfordrede Kommissionen til at foregå med et godt eksempel, genoptage udgivelsen af rapporten og forpligte sig til en meget mere troværdig og omfattende strategi for korruptionsbekæmpelse; påpeger, at bekæmpelse af korruption er et spørgsmål om samarbejde mellem politi og retsvæsen, som er et politikområde, hvor Parlamentet er medlovgiver og har fulde kontrolbeføjelser;

56.  understreger, at korruption er en kæmpe udfordring for Unionen og dens medlemsstater, og at korruption uden effektive foranstaltninger til bekæmpelse heraf underminerer de økonomiske resultater, retsstatsprincippet og troværdigheden af de demokratiske institutioner og tiltroen til disse institutioner i Unionen; minder om sin beslutning af 25. oktober 2016 med henstillinger til Kommissionen om oprettelse af en EU-mekanisme for demokrati, retsstatsprincippet og grundlæggende rettigheder(11), der specifikt opfordrer til udarbejdelsen af en årsberetning om demokrati, retsstatsprincippet og grundlæggende rettigheder med landespecifikke henstillinger, herunder særlig fokus på korruption;

57.  beklager, at det nye direktiv om offentlige indkøb endnu ikke har ført til nogen mærkbar forbedring med hensyn til afsløring af korruption i Unionen, og opfordrer Kommissionen til at tilvejebringe effektive instrumenter til forbedring af gennemsigtigheden af procedurer for indgåelse af kontrakter og underentrepriser;

58.  opfordrer medlemsstaterne til fuldt ud at gennemføre EU-direktivet om hvidvaskning af penge med indførelsen af et offentligt register med oplysninger om selskabers og trusters reelle ejerskab;

59.  opfordrer endnu en gang Kommissionen til at udvikle et system med nøjagtige indikatorer og let anvendelige fælles kriterier på grundlag af de krav, der er fastsat i Stockholmprogrammet til måling af korruptionsniveauet i medlemsstaterne, og til at evaluere deres korruptionsbekæmpelsespolitikker; opfordrer Kommissionen til at udarbejde et korruptionsindeks med henblik på at opstille en liste over medlemsstaterne i rangorden; er af den opfattelse, at et korruptionsindeks kunne udgøre et solidt grundlag for Kommissionens fastlæggelse af sin landespecifikke kontrolmekanisme i forbindelse med kontrollen af anvendelsen af Unionens midler;

60.  understreger, at forebyggelse bør omfatte konstant uddannelse af og støtte til personale med ansvar for forvaltning af og kontrol med midler inden for de kompetente myndigheder samt udveksling af oplysninger og bedste praksis mellem medlemsstaterne; peger på den afgørende rolle, som lokale og regionale myndigheder spiller i bekæmpelsen af svig;

61.  minder om, at Kommissionen ikke har adgang til de oplysninger, der udveksles mellem medlemsstaterne med henblik på at forebygge og bekæmpe MTIC-svig, ofte kaldet karruselsvig; er af den opfattelse, at Kommissionen bør have adgang til Eurofisc for bedre at kunne kontrollere, vurdere og forbedre udvekslingen af data mellem medlemsstaterne; opfordrer samtlige medlemsstater til at deltage inden for alle Eurofiscs aktivitetsområder for at lette og fremskynde udvekslingen af oplysninger med retlige og retshåndhævende myndigheder såsom Europol og OLAF, som det anbefales af Revisionsretten; opfordrer medlemsstaterne og Rådet til at give Kommissionen adgang til disse data med henblik på at fremme samarbejde, styrke dataenes pålidelighed og bekæmpe grænseoverskridende kriminalitet;

Undersøgende journalistik

62.  er af den opfattelse, at den undersøgende journalistik spiller en central rolle med hensyn til at fremme den nødvendige grad af gennemsigtighed i Unionen og medlemsstaterne, og at den skal fremmes og støttes gennem retsmidler, både i medlemsstaterne og i EU;

Tobak

63.  minder om Kommissionens afgørelse om ikke at forny aftalen med Philip Morris International (PMI), der udløb den 9. juli 2016(12); minder om, at Parlamentet den 9. marts 2016 anmodede Kommissionen om ikke at forny, forlænge eller genforhandle PMI-aftalen ud over dens udløbsdato; mener, at de tre andre aftaler (British American Tobacco (BAT), Japan Tobacco International (JTI) og Imperial Tobacco Limited (ITL)) bør afsluttes med virkning fra 20. maj 2019; opfordrer Kommissionen til at fremlægge en rapport ved udgangen af 2018 om mulighederne for at standse de tre tilbageværende aftaler;

64.  opfordrer indtrængende Kommissionen til på EU-plan at træffe alle de foranstaltninger, der er nødvendige for at følge og spore PMI-tobaksvarer, og til at tage retlige skridt i tilfælde af eventuelle ulovlige beslaglæggelser af denne producents produkter, indtil alle tobaksvaredirektivets bestemmelser håndhæves fuldt ud, så der er ikke bliver et lovgivningsmæssigt tomrum mellem udløbet af PMI-aftalen og ikrafttrædelsen af tobaksvaredirektivet og protokollen til rammekonventionen om tobakskontrol (FCTC);

65.  glæder sig over Kommissionens støtte til en hurtig ratificering af WHO's protokol om eliminering af ulovlig handel med tobaksvarer, da denne protokol er det første multilaterale retlige instrument, der tager fat på problemet med cigaretsmugling på dækkende vis og globalt plan;

66.  minder om, at 32 parter indtil videre har ratificeret WHO-protokollen om eliminering af ulovlig handel med tobaksvarer, herunder kun otte medlemsstater og Unionen som helhed; opfordrer indtrængende de 10 medlemsstater (Tyskland, Belgien, Danmark, Finland, Grækenland, Irland, Nederlandene, Slovenien, Sverige og Det Forenede Kongerige) og Norge, som har undertegnet, men endnu ikke ratificeret protokollen om eliminering af ulovlig handel med tobaksvarer, om at ratificere protokollen;

67.  ser frem til snart at modtage Kommissionens endelige statusrapport efter dens meddelelse fra 2013 med titlen "Intensivering af kampen mod cigaretsmugling og andre former for ulovlig handel med tobaksvarer – En samlet EU-strategi" (COM(2013)0324), som efter planen kommer i 2018;

68.  glæder sig over, at Unionens laboratorium for tobakskontrol i Det Fælles Forskningscenter i Geel (Belgien), siden det blev operationelt i april 2016, har været i stand til at bestemme beslaglagte tobaksvarers kemiske profil og særlige kendetegn, hvilket gør det muligt at kontrollere deres ægthed;

OLAF's undersøgelser og rolle

69.  bemærker, at OLAF's henstillinger om retslige skridt kun i begrænset omfang er blevet gennemført i medlemsstaterne; mener, at denne situation er uacceptabel, og opfordrer Kommissionen til at sikre, at OLAF's henstillinger gennemføres fuldt ud i medlemsstaterne;

70.  beklager, at satsen for retsforfølgninger trods OLAF's utallige henstillinger og efterforskning kun er på 30 % i medlemsstaterne, og at de retslige myndigheder i nogle medlemsstater ikke anser OLAF's henstillinger vedrørende misbrug af EU-midler som en prioritet, og at selv OLAF ikke følger behørigt op på sine egne henstillinger; opfordrer Kommissionen til at indføre regler for opfølgning af OLAF's henstillinger;

71.  beklager, at omkring 50 % af OLAF's sager afvises af de nationale retslige myndigheder; opfordrer medlemsstaterne, Kommissionen og OLAF til at fastsætte betingelser for antageligheden af bevismidler, der fremlægges af OLAF; opfordrer OLAF til at forbedre kvaliteten af sine endelige rapporter for at øge deres anvendelighed for de nationale myndigheder;

72.  opfordrer OLAF til at anlægge en mere realistisk tilgang til sine henstillinger om inddrivelse og også til at rapportere de beløb, der reelt inddrives;

73.  minder om, at OLAF-forordningen giver generaldirektøren en vigtig rolle i klageprocedurer vedrørende undersøgelser; minder om, at generaldirektørens direkte deltagelse i OLAF's undersøgelser underminerer hans rolle og dermed forordningen;

74.  opfordrer Kommissionen til ved revisionen af forordning (EU, Euratom) nr. 883/2013 at skabe en passende balance mellem EPPO's og OLAF's beføjelser, at styrke de proceduremæssige garantier, at præcisere og styrke OLAF's undersøgelsesbeføjelser og fastlægge et vist niveau af gennemsigtighed for OLAF's henstillinger og rapporter, og at afklare reglerne for samarbejde og adgang til oplysninger mellem OLAF og dets Overvågningsudvalg;

o
o   o

75.  pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet, Kommissionen, Den Europæiske Unions Domstol, Den Europæiske Revisionsret, Det Europæiske Kontor for Bekæmpelse af Svig og OLAF-Overvågningsudvalget.

(1) EUT C 322 af 28.9.2017, s. 1.
(2) EUT L 248 af 18.9.2013, s. 1.
(3) EUT L 198 af 28.7.2017, s. 29.
(4) EUT L 298 af 26.10.2012, s. 1.
(5) EFT L 312 af 23.12.1995, s. 1.
(6) Domstolens dom (Store Afdeling) af 8. september 2015, Taricco m.fl., C-105/14, ECLI:EU:C:2015:555.
(7) Vedtagne tekster, P8_TA(2017)0022.
(8) Rådets forordning (EU) 2017/1939 af 12. oktober 2017 om gennemførelse af et forstærket samarbejde om oprettelse af Den Europæiske Anklagemyndighed (»EPPO«) (EUT L 283 af 31.10.2017, s. 1).
(9) Vedtagne tekster, P8_TA(2017)0402.
(10) Vedtagne tekster, P8_TA(2017)0491.
(11) Vedtagne tekster, P8_TA(2016)0409.
(12) Europa-Parlamentets beslutning af 9. marts 2016 om tobaksaftalen (PMI-aftalen) (EUT C 50 af 9.2.2018, s. 35).

Seneste opdatering: 7. november 2018Juridisk meddelelse