Indeks 
 Forrige 
 Næste 
 Fuld tekst 
Procedure : 2018/2007(INI)
Forløb i plenarforsamlingen
Dokumentforløb : A8-0164/2018

Indgivne tekster :

A8-0164/2018

Forhandlinger :

PV 28/05/2018 - 30
CRE 28/05/2018 - 30

Afstemninger :

PV 29/05/2018 - 7.12
CRE 29/05/2018 - 7.12

Vedtagne tekster :

P8_TA(2018)0215

Vedtagne tekster
PDF 314kWORD 66k
Tirsdag den 29. maj 2018 - Strasbourg Endelig udgave
Bæredygtig finansiering
P8_TA(2018)0215A8-0164/2018

Europa-Parlamentets beslutning af 29. maj 2018 om bæredygtig finansiering (2018/2007(INI))

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til G20-tilsagnet om bæredygtig vækst under det tyske formandskab fra 1. december 2016 til 30. november 2017 med særlig henvisning til erklæringen: "vi vil blive ved med hver for sig og kollektivt at gøre brug af alle politiske virkemidler – pengepolitiske, finanspolitiske og strukturpolitiske – for at nå det fælles mål om stærk, bæredygtig, afbalanceret og inklusiv vækst, samtidig med at den økonomiske og finansielle robusthed øges",

–  der henviser til FN's mål for bæredygtig udvikling, navnlig forpligtelsen til at bekæmpe klimaforandringer og virkningerne heraf og sikre bæredygtigt forbrug og bæredygtig produktion,

–  der henviser til Kommissionens tilsagn om bæredygtig investering i denne henseende i EU's plan for kapitalmarkedsunionen og navnlig til resultaterne af Ekspertgruppen på Højt Niveau (HLEG) om bæredygtig finansiering,

–  der henviser til HLEG's foreløbige rapport fra juli 2017 med titlen "Finansiering af en bæredygtig europæisk økonomi", som skitserer spændingerne mellem kortsigtet profitsøgende adfærd og behovet for langsigtede investeringer med henblik på at opfylde de miljømæssige, sociale og ledelsesmæssige kriterier (ESG-kriterier), særlig punkt 5 "The financial system and policy framework risks succumbing to the ‘tragedy of the horizon" (det finansielle system og de politiske rammer er i fare for at blive offer for "tragedien i horisonten") på side 16,

–  der henviser til Kommissionens meddelelse af 8. juni 2017 om midtvejsevalueringen af handlingsplanen for kapitalmarkedsunionen (COM(2017)0292),

–  der henviser til HLEG's endelige rapport fra januar 2018 med titlen "Finansiering af en bæredygtig europæisk økonomi",

–  der henviser til side 14 i HLEG's foreløbige rapport, hvori det hedder, at EU's investorer samlet set har en andel på ca. 45 % investeret i kulstofintensive sektorer, og at færre end 1 % af de globale institutionelle investorers porteføljer indeholder grønne infrastrukturaktiver,

–  der henviser til, at tilsynsmæssige rammer, særlig Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/138/EF af 25. november 2009 om adgang til og udøvelse af forsikrings- og genforsikringsvirksomhed (Solvens II)(1), og regnskabsregler for investorer modvirker en langsigtet tilgang, og til at tilsynsreglerne kræver et kapitalniveau, der står i et rimeligt forhold til risikoen over en etårig periode og kun tager højde for finansielle risici i forbindelse med beregningen af kapitalkrav,

–  der henviser til artikel 173 i den franske lov nr. 2015-992 af 17. august 2015 om energiomstilling til grøn vækst,

–  der henviser til talen af 22. september 2016 fra Mark Carney, nationalbankdirektør i Bank of England og formand for Rådet for Finansiel Stabilitet, og til rapporten "Carbon Trackers Initiative" fra 2015 med særlig henvisning til det faktum, at de fire vigtigste amerikanske kulproducenters samlede markedsværdi var faldet med over 99 % siden slutningen af 2010,

–  der henviser til Luxembourg-EIB Climate Finance Platform (klimafinansieringsplatform), som blev lanceret i september 2016,

–  der henviser til side 9 i E3G's debatoplæg fra maj 2016 med titlen "Clean Energy Lift Off – Capitalising Europe’s Energy Union" med særlig henvisning til det forhold, at de 20 største energiselskaber i Europa i perioden 2008 til 2013 så mere end halvdelen af deres markedsværdi på 1 billion EUR tilintetgjort,

–  der henviser til "Carbon Trackers Initiative"-rapporterne fra 2015 og 2016, som anfører, at yderligere investeringer i størrelsesordenen 1,1 til 2 bio. USD i fossilt brændsel er i risiko for at strande med 500 mia. USD alene i den kinesiske elsektor,

–  der henviser til OECD's henstilling om fælles fremgangsmåder for offentligt støttede eksportkreditter og miljømæssig og social forsvarlighed (de "fælles tilgange"), som anerkender, at de parter, der har tilsluttet sig henstillingen, er ansvarlige for at opfylde de forpligtelser, som parterne i De Forenede Nationers rammekonvention om klimaændringer har påtaget sig, og at de parter, der har tilsluttet sig henstillingen, skal tage højde for projekters positive og negative miljømæssige og sociale virkninger, især i følsomme sektorer eller i eller i nærheden af følsomme områder, og de miljømæssige og sociale risici, der er forbundet med eksisterende operationer, i deres beslutninger om at yde officiel støtte til eksportkreditter,

–  der henviser til OECD's retningslinjer for ansvarlig forretningsskik for institutionelle investorer fra 2017, navnlig side 13, hvor det anføres, at investorer, også dem med minoritetsandele, kan berøres direkte af de skadevirkninger, som forårsages eller medforårsages af investeringsmodtagende selskaber som følge af disse selskabers ejerskab eller forvaltning af andele i det selskab, der forårsager eller bidrager til bestemte sociale eller miljømæssige indvirkninger,

–  der henviser til Green Economy Transition-tilgangen (GET – omstilling til en grøn økonomi) hos Den Europæiske Bank for Genopbygning og Udvikling (EBRD), der skal afbøde og/eller opbygge modstandsdygtighed over for virkningerne af klimaforandringer og andre former for miljøødelæggelse, idet der navnlig henvises til EBRD-dokumenter, der beskriver omstillingens indvirkning på miljøet, herunder, når det er relevant, ændringer i metoden til konsekvensanalyse af projekter,

–  der henviser til OECD's dokument fra 2017 med titlen "Responsible Business Conduct for Institutional Investors: Key Considerations for Due Diligence under the OECD Guidelines for Multinational Enterprises",

–  der henviser til rapporten fra 2018 fra High-Level Task Force on Investing in Social Infrastructure in Europe (taskforce på højt niveau vedrørende investeringer i social infrastruktur i Europa) med titlen "Boosting Investment in Social Infrastructure in Europe" (fremme af investeringer i social infrastruktur i Europa),

–  der henviser til den franske lov om virksomheders pligt til at beskytte menneskerettighederne og miljøet i forbindelse med deres virksomhed af 27. marts 2017, navnlig artikel 1 og 2,

–  der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/95/EU af 22. oktober 2014 om ændring af direktiv 2013/34/EU for så vidt angår offentliggørelse af ikkefinansielle oplysninger og oplysninger om mangfoldighed for visse store virksomheder og koncerner(2) (direktivet om ikkefinansiel rapportering – NFRD), især artikel 19 og 19a i direktiv 2013/34/EU samt betragtning 3, 6, 7 og 8 i direktiv 2014/95/EU,

–  der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2017/828 af 17. maj 2017 om ændring af direktiv 2007/36/EF for så vidt angår tilskyndelse til langsigtet aktivt ejerskab(3) (direktivet om aktionærrettigheder),

–  der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2016/2341 af 14. december 2016 om arbejdsmarkedsrelaterede pensionskassers (IORP'ers) aktiviteter og tilsynet hermed(4) (pensionsfondsdirektivet),

–  der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2013/34/EU af 26. juni 2013 om årsregnskaber, konsoliderede regnskaber og tilhørende beretninger for visse virksomhedsformer, om ændring af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2006/43/EF og om ophævelse af Rådets direktiv 78/660/EØF og 83/349/EØF(5),

–  der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2017/2402 af 12. december 2017 om en generel ramme for securitisering og om oprettelse af en specifik ramme for simpel, transparent og standardiseret securitisering og om ændring af direktiv 2009/65/EF, 2009/138/EF og 2011/61/EU og forordning (EF) nr. 1060/2009 og (EU) nr. 648/2012(6) (STS-forordningen),

–  der henviser til artikel 8, stk. 4, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1286/2014 af 26. november 2014 om dokumenter med central information om sammensatte og forsikringsbaserede investeringsprodukter (PRIIP) til detailinvestorer(7) (PRIIP-forordningen), hvoraf det fremgår, at en PRIIP-producent, når et PRIIP har dokumenterede miljømæssige eller sociale mål, skal godtgøre over for den potentielle detailinvestor og en bredere kreds af interessenter, hvordan disse mål opfyldes i hele investeringsprocessen,

–  der henviser til forslaget fra Triodos Bank vedrørende "modelmandater", som omfatter kravet om fuld integration af ESG-faktorer i dens investeringsbeslutninger, aktivt engagement og afstemning om disse spørgsmål, valget af bæredygtige benchmarks, sjældnere, men mere hensigtsmæssig rapportering fra formueforvalteres side samt en langsigtet gebyr- og betalingsstruktur,

–  der henviser til den britiske regerings genfortolkning af begrebet "tillidsforpligtelse" (fiduciary duty), der svækker koblingen til maksimale afkast og gør det muligt at overveje etiske og miljømæssige spørgsmål,

–  der henviser til Den Europæiske Investeringsbanks (EIB's) banebrydende rolle som udsteder af verdens første grønne obligation og som verdens største udsteder af grønne obligationer (januar 2018),

–  der henviser til principperne for "Positive Impact Finance" udarbejdet inden for rammerne af FN's miljødeklaration for finansielle virksomheder (UNEP FI),

–  der henviser til Regionsudvalgets udtalelse af 10. oktober 2017 "Climate finance: an essential tool for the implementation of the Paris Agreement" (klimafinansiering: et vigtigt redskab til gennemførelse af Parisaftalen), som fremhæver de lokale og regionale myndigheders rolle i at øge investeringsgrundlaget for at nå målene i Parisaftalen,

–  der henviser til UNEP's undersøgelse af udformningen af et bæredygtigt finansielt system,

–  der henviser til rapporten "Climate Bonds Initiative" fra 2017, der viser, hvordan obligationer anvendes i forbindelse med overgangen til en kulstoffattig global økonomi,

–  der henviser til UNEP's undersøgelsesrapport fra 2016, som fastslår, at adskillige nationale finansielle reguleringsmyndigheder gennemfører eller forbereder bæredygtighedsvurderinger, og til, at sådanne initiativer hurtigt bør integreres på EU-plan med henvisning til, at sådanne analyser bør bygge på standardiserede klimascenarier, herunder et scenarie, hvor stigningen i de globale temperaturer holdes et godt stykke under 2 °C,

—  der henviser til henstillingen i HLEG's endelige rapport fra januar 2018 om, at Kommissionen bør foretage en bæredygtighedstest af alle lovgivningsmæssige forslag på det finansielle område,

–  der henviser til midtvejsevalueringen af kapitalmarkedsunionen (COM(2017)0292) og til Kommissionens klare meddelelse om, at den "støtter tilpasningen af private investeringer til klimaforhold, ressourceeffektivitet og andre miljømål, både gennem politikforanstaltninger og offentlige investeringer" (COM(2016)0601),

–  der henviser til rapporten fra april 2017 fra Deutsche Bundesbank og til Quarterly Bulletin (Q4) fra Bank of England fra 2014, som anfører, at de fleste penge i omløb er skabt af den private banksektor, når banker yder lån,

–  der henviser til, at artikel 2, stk. 1, litra c), i Parisaftalen understreger behovet for at bringe "finansieringsstrømmene i overensstemmelse med en tilgang hen imod lave drivhusgasemissioner og en klimarobust udvikling",

–   der henviser til rapporten fra UNISDR og CRED med titlen "The Human Cost of Weather related Disasters" (de menneskelige omkostninger ved vejrrelaterede katastrofer), hvori det angives, at 90 % af de større katastrofer forårsaget af naturkatastrofer, der blev registreret i perioden 1995-2015, skyldtes klima og vejr, og at katastrofer globalt giver anledning til økonomiske tab for et beløb på 300 mia. USD hvert år(8),

–  der henviser til Sendairammen for katastrofeforebyggelse 2015-2030 og dens tredje prioritet: investering i katastrofeforebyggelse for at opbygge modstandsdygtighed, herunder artikel 30, i henhold til hvilken det er nødvendigt i passende omfang at inddrage overvejelser og foranstaltninger vedrørende katastrofeforebyggelse i finansielle og finanspolitiske instrumenter,

–  der henviser til Rådet for Finansiel Stabilitets rapport fra juni 2017 med titlen "Recommendations of the Task Force on Climate-related Financial Disclosure",

–  der henviser til arbejdet i Det Europæiske Udvalg for Systemiske Risici (ESRB) om risikoen for strandede aktiver og behovet for europæiske "CO2-stresstest",

–  der henviser til Den Europæiske Revisionsrets særberetning nr. 31/2016, hvori den fastslog, at EU på trods af sit politiske tilsagn om i den nuværende budgetperiode 2014-2020 at bruge én ud af fem euro (20 %) på klimarelaterede formål, ikke var på vej til at opfylde denne forpligtelse, eftersom den nuværende programmering kun ville tegne sig for ca. 18 %,

–  der henviser til EIB's statistiske rapport af 27. april 2017, hvoraf det fremgår, at EIB's støtte til klimaindsatsen fortsat afspejler de forskellige markedssituationer i EU og ikke nåede niveauet på 20 % i 16 EU-medlemsstater i 2016, og at investeringerne i klimaindsats i 2016 hovedsageligt blev foretaget i EU's stærkere økonomier, men at EIB finansierede projekter vedvarende energi i 11 medlemsstater og inden for energieffektivitet i 18 medlemsstater i 2016,

–  der henviser til rapporten fra High-Level Task Force on Investing in Social Infrastructure in Europe (taskforce på højt niveau vedrørende investeringer i social infrastruktur i Europa), der vurderer manglen på investeringer i social infrastruktur i EU til mindst 100-150 mia. EUR om året og i alt over 1,5 billioner EUR i perioden 2018-2030,

–  der henviser til sin beslutning af 8. februar 2018 om årsberetning om Den Europæiske Investeringsbanks finansielle aktiviteter(9),

–  der henviser til sin beslutning af 6. februar 2018 om Den Europæiske Centralbanks årsberetning for 2016(10),

–  der henviser til sin beslutning af 14. november 2017 om handlingsplanen for finansielle tjenesteydelser i detailleddet(11),

–  der henviser til EIB's investeringsrapport for perioden 2017/2018,

–  der henviser til sin beslutning af 2. juli 2013 om nye veje til bæredygtig vækst: Bioøkonomi i Europa(12),

–  der henviser til Kommissionens pakke om cirkulær økonomi fra 2015 og Parlamentets beslutning af 9. juli 2015 om ressourceeffektivitet: overgang til en cirkulær økonomi(13),

–  der henviser til FN's vejledende principper om erhvervslivet og menneskerettigheder og ansvaret for beskyttelse, overholdelse og afhjælpning,

–  der henviser til FN’s 2030-dagsorden for bæredygtig udvikling og de bæredygtige udviklingsmål (SDG),

–  der henviser til forretningsordenens artikel 52,

–  der henviser til betænkning fra Økonomi- og Valutaudvalget (A8-0164/2018),

A.  der henviser til, at finansielle markeder kan og bør spille en vigtig rolle i at lette overgangen til en bæredygtig økonomi i EU, som rækker ud over klimaovergangen og miljøspørgsmål og desuden vedrører sociale og ledelsesmæssige spørgsmål; der henviser til, at der er et presserende behov for at afhjælpe hermed forbundne markedssvigt; der henviser til, at miljømæssige, økonomiske og sociale udfordringer er tæt forbundne; der henviser til, at det i HLEG's rapport fra juli 2017 anføres, at manglen på finansiering til at opfylde Europas dekarboniseringsindsats næsten beløber sig til 180 mia. EUR, eksklusive andre mål for bæredygtig udvikling;

B.  der henviser til, at grøn omstilling skal være en vektor for sameksistens og samhørighed; der henviser til, at bæredygtig finansiering kan bidrage til at løfte samfundsmæssige udfordringer med henblik på at sikre langsigtet inklusiv vækst og fremme borgernes velfærd; der henviser til at kriterierne for investeringer i tiltag til begrænsning af klimaforandringer synes mest lovende og kan være et godt udgangspunkt; der henviser til, at bæredygtig finansiering ikke blot handler om klimainvesteringer og grønne investeringer, men også hurtigt bør opfylde sociale og ledelsesmæssige kriterier;

C.  der henviser til, at et forudsigeligt og stabilt tilsynssystem for klimaforandringsrelaterede investeringer er helt afgørende for at fremme den private sektors deltagelse i klimafinansiering; der henviser til, at EU kan sætte standarden for et bæredygtigt finansielt system ved at indføre pålidelige og omfattende rammer, hvis detaljer bør indfases gennem specifikke lovgivningsinitiativer;

D.  der henviser til, at der er brug for en ændring af tankegangen hos alle aktører, hvilket kræver tværgående lovgivning fra Kommissionens side; der henviser til, at institutionelle investorer og detailinvestorer i stigende grad viser interesse for at investere i produkter, der opfylder ESG-kriterier;

E.  der henviser til, at det er nødvendigt at sikre mere gennemsigtige oplysninger om ESG-faktorer i virksomheder for at forhindre "grønvaskning";

F.  der henviser til, at konsekvensvurdering bør være en del af klassificeringen af bæredygtige finansielle produkter; der henviser til, at kendskabet til beregning af investeringers konsekvenser for ESG-mål bliver større og større;

Behovet for at sikre en passende politisk ramme for at mobilisere den kapital, der kræves til en bæredygtig omstilling

1.  understreger potentialet ved en hurtigere bæredygtig omstilling som en mulighed for at dirigere kapitalmarkederne og finansielle formidlere i retning af langsigtede, innovative, socialt forsvarlige, miljømæssige og effektive investeringer; anerkender den aktuelle tendens til færre investeringer i kul, men påpeger, at der er brug for yderligere bestræbelser på at afvikle investeringerne i andre fossile brændstoffer; understreger, at det er vigtigt, at europæiske banker og kapitalmarkeder drager fordel af innovation inden for dette område; bemærker, at ESG-fordele og -risici ofte ikke integreres tilstrækkeligt i priserne, og at dette indebærer markedsincitamenter til ikkebæredygtig og kortsigtet gearet finansiering for visse markedsdeltagere, der fokuserer på hurtige afkast; understreger, at der er behov for at indføre en veludformet politisk og lovgivningsmæssig tilsynsramme for bæredygtig finansiering, under hensyntagen til de forskellige muligheder i EU's regioner; bemærker, at en sådan ramme kan bidrage til at rejse omfattende kapital til bæredygtig udvikling og styrke markedets evne til at kanalisere kapitalstrømme mod aktiver, der bidrager til bæredygtig udvikling; opfordrer Kommissionen til at forelægge en ambitiøs lovgivningsramme, som anerkender forslagene i Kommissionens handlingsplan om bæredygtig finansiering;

Den finansielle sektors rolle for så vidt angår bæredygtighed og de politikker, der er nødvendige for at korrigere markedssvigt

2.  understreger, at den finansielle sektor som helhed og dens centrale funktion med at tildele kapital så effektivt som muligt til gavn for samfundet i overensstemmelse med EU's mål bør være styret af værdierne lighed og inklusion og princippet om bæredygtighed og bør inddrage ESG-indikatorer og omkostningerne ved manglende handling i investeringsanalyser og investeringsbeslutninger; bemærker, at unøjagtig vurdering eller vildledende fremlæggelse af klimamæssige og andre miljømæssige risici ved finansielle produkter kan udgøre en risiko for markedsstabiliteten; understreger den afgørende rolle, som økonomisk, finanspolitisk og monetær politik spiller med hensyn til at fremme bæredygtig finansiering ved at lette kapitaltildelingen og omdirigeringen af investeringerne mod mere bæredygtige teknologier og virksomheder og mod kulstoffrie, katastrofemodstandsdygtige og ressourceeffektive økonomiske aktiviteter, som er i stand til at mindske det nuværende behov for fremtidige ressourcer og dermed er i stand til at opfylde EU's mål for bæredygtighed og Parisaftalen; anerkender, at en passende og stigende pris for drivhusgasemissioner er en vigtig komponent i en velfungerende og effektiv miljømæssig og social markedsøkonomi, som retter op på aktuelle markedssvigt; bemærker, at prisen på det europæiske kulmarked er ustabil; opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at arbejde hen imod en udfasning af direkte og indirekte tilskud til fossile brændstoffer;

Strandede aktiver og relaterede systemiske risici

3.  understreger, at selv om kulstofaktiver stadig fremgår af virksomhedsregnskaberne, kan situationen i fremtiden være en anden, når der overgås til et kulstoffattigt samfund; understreger derfor de betydelige systemiske risici, som strandet kul og miljøskadelige kulstofaktiver kan udgøre for den finansielle stabilitet, hvis disse aktiver prissættes behørigt og rettidigt forhold til deres langsigtede risikoprofil; understreger behovet for identifikation, vurdering og forsvarlig forvaltning af eksponering og, efter en overgangsperiode, forholdsmæssig obligatorisk indberetning og gradvis afvikling af disse aktiver som afgørende for en velordnet afbalanceret og stabil overgang til klimapositive og ressourceeffektive investeringer; anbefaler at udvide begrebet "strandede aktiver" til at omfatte grundlæggende økosystemer og -tjenester;

4.  opfordrer til at indføre europæiske "CO2-stresstests" – som foreslået af Det Europæisk Udvalg for Systemiske Risici (ESRB) i 2016 – af banker og andre finansielle formidlere med henblik på at kunne vurdere de risici, som er forbundet med sådanne strandede aktiver; bifalder ESRB's forslag til udvikling af klimarobuste tilsynspolitikker, såsom specifik kapitalregulering baseret på individuelle eksponeringers kulstofintensitet, der vurderes at anvendes urimeligt på den samlede investering i aktiver, der betragtes som særligt sårbare over for en hurtig omstilling til en kulstoffattig økonomi; påpeger, at den igangværende revision af forordningerne om oprettelse af de europæiske tilsynsmyndigheder (ESA'er) som en mulighed for at overveje ESA'ernes rolle i forbindelse med undersøgelse og udarbejdelse af standarder for vurdering af kulstof- og andre miljørelaterede risici, deres offentliggørelse og inddragelse i den interne risikovurderingsproces i bankerne, idet der tages højde for institutioners eksisterende krav om bæredygtighedsrapportering; opfordrer Kommissionen til at fremsætte lovforslag om på dette område;

Finansiering af offentlige investeringer, der er nødvendige for omstillingen

5.  understreger, a en reform af det finansielle system, som gør, at det aktivt fremskynder den økologiske omstilling, forudsætter et samarbejde mellem den offentlige og den private sektor; understreger i denne forbindelse, at finanspolitikken og den økonomiske politik spiller en vigtig rolle i at sende de rette signaler og tilvejebringe de rette incitamenter; opfordrer medlemsstaterne til i samråd med Kommissionen og EIB at vurdere deres nationale og kollektive behov for offentlige investeringer og til at afhjælpe eventuelle mangler med henblik på at sikre, at EU er på vej til at opfylde sine klimamål inden for de næste fem år og FN's mål for bæredygtig udvikling inden 2030; understreger den rolle, som nationale erhvervsfremmende banker og institutioner kan spille i denne forbindelse; opfordrer til koordinering af processen på europæisk niveau og til etablering af et system til sporing af reelle finansielle strømme hen imod bæredygtige offentlige investeringer inden for rammerne af et EU-observatorium for bæredygtig finansiering; glæder sig over indikatorer for integration af bæredygtige innovative finansielle værktøjer, der kan fremme denne proces, såsom offentligt udstedte grønne obligationer; glæder sig over Eurostats præcisering af behandlingen af kontrakter om energiydelser i nationale regnskaber, eftersom denne præcisering kan frigøre betydelige offentlige kapitalstrømme mod en sektor, der på nuværende tidspunkt tegner sig for tre fjerdedele af de manglende investeringer i forbindelse med EU's klima- og energipakke for 2030; opfordrer Kommissionen til yderligere at undersøge idéen om en specifik behandling af offentlige investeringer i forbindelse med ESG-mål nærmere med henblik på at fordele udgifterne til disse projekter hen over de relaterede offentlige investeringers livscyklus;

Bæredygtighedsindikatorer og klassificering som et incitament til bæredygtige investeringer

6.  opfordrer Kommissionen til at lede en proces med flere aktører, herunder både eksperter inden for klimaforskning og aktører i den finansielle sektor, som senest ved udgangen af 2019 skal etablere en robust, pålidelig og teknologisk neutral bæredygtighedsklassificering baseret på indikatorer, der giver oplysninger om investeringers fulde indvirkning på bæredygtigheden og tillader sammenligninger af investeringsprojekter og virksomheder; understreger, at det er nødvendigt at udarbejde sådanne bæredygtighedsindikatorer som et første skridt i processen med at udarbejde en europæisk bæredygtighedsklassificering og inddrage disse indikatorer i den integrerede rapportering; påpeger, at udviklingen af bæredygtighedsklassificeringen bør efterfølges af følgende supplerende lovgivningsforslag: en overordnet, obligatorisk due diligence-ordning, som omfatter en pligt til at udvise rettidig omhu og være fuldt indfaset inden for en overgangsperiode og tager hensyn til proportionalitetsprincippet, en ansvarlig investeringsklassificering og et forslag om integration af ESG-risici og -faktorer i de finansielle institutioners tilsynsregler;

7.  bemærker, at der allerede findes bæredygtighedsindikatorer, men at de nuværende frivillige rapporteringsrammer bør harmoniseres; opfordrer derfor Kommissionen til at basere sin bæredygtighedsklassificering på en harmoniseret liste over bæredygtighedsindikatorer baseret på det arbejde, der allerede er udført af bl.a. Global Reporting Initiative (GRI), FN's principper for ansvarlige investeringer (UN PRI), Kommissionen selv, OECD og den private sektor, især Eurostats eksisterende indikatorer for ressourceeffektivitet; anbefaler, at disse indikatorer skal indgå i klassificeringen på en dynamisk måde og med klare retningslinjer for investorer om frister for, hvornår visse standarder skal nås; anbefaler, at Kommissionen også overvejer at vægte indikatorer i henhold til, hvor presserende det er at behandle dem på et givet tidspunkt; understreger, at klassificeringen bør sikre den rette balance mellem forpligtelse og fleksibilitet, hvilket indebærer, at rammen inden for en overgangsperiode bør være obligatorisk og standardiseret, men også skal betragtes som et redskab i udvikling, som kan tage højde for nye risici og/eller risici, der endnu ikke er tilstrækkeligt kortlagt;

8.  mener, at medtagelsen af færdigfremstillede kvantitative indikatorer og kvalitative skøn vedrørende klimamæssige og andre miljømæssige risici er et vigtigt skridt hen imod en ansvarlig investeringsklassificering, der er i overensstemmelse med FN's mål for bæredygtig udvikling, den internationale menneskerettighedslovgivning, den humanitære folkeret og international arbejdsmarkedslovgivning; understreger, at minimumsstandarder for ESG-risici og -faktorer bør omfatte sociale minimumsstandarder for sådanne investeringer, herunder arbejdstagernes rettigheder, sundheds- og sikkerhedsstandarder og udelukkelsen af ressourcer, der stammer fra konfliktramte regioner eller er udvundet uden forudgående informeret samtykke fra de berørte lokalsamfund, samt et minimum af forvaltningsstandarder, der omfatter EU's krav til virksomhedsledelse og rapportering og opfylder EU-standarderne for regnskabsaflæggelse, og EU-standarder for indsatsen mod hvidvaskning af penge, korruption og gennemsigtighed på skatteområdet;

Mærke for grøn finansiering

9.  opfordrer Kommissionen til at lede en proces med flere aktører, som senest ved udgangen af 2019 skal udarbejde et "mærke for grøn finansiering" gennem et lovgivningsinitiativ, der skal gives til investeringer, egenkapital og pensionsprodukter, der allerede har opnået de højeste standarder for bæredygtig klassificering, for at vejlede dem, der prioriterer bæredygtighed over alle andre faktorer, i deres investeringsbeslutning; anbefaler, at dette "mærke for grøn finansiering" bør omfatte minimumsstandarder for ESG-risici og -faktorer i tråd med Parisaftalen og "gør ikke skade"-princippet i overensstemmelse med ESG-risikoanalysen, og aktiviteter, med hvilke der påviseligt opnås "positive nettovirkninger" som defineret af FN's miljødeklaration for finansielle virksomheder (UNEP FI); bemærker, at et af hovedformålene med klassificeringen og mærket for grøn finansiering er at forbedre finansmarkedsdeltagernes risikovurdering gennem en skaleret, markedsbaseret vurdering; glæder sig over innovationer af markedsaktører, såsom kreditvurderingsbureauer, udvikling og forvaltning af et sådant markedsbaseret rating;

Integration af bæredygtige finansieringskriterier i al lovgivning, der vedrører den finansielle sektor

10.  bemærker den nylige integration af bæredygtighed i PRIIP'er (sammensatte og forsikringsbaserede investeringsprodukter til detailinvestorer) og STS-forordninger (simple, transparente og standardiserede forordninger) samt i direktivet om aktionærrettigheder og direktivet om ikkefinansiel rapportering; understreger behovet for at sikre en passende lovgivningsmæssig behandling af de risici, der er forbundet med grønne og bæredygtige aktiver; bifalder, at anerkendelsen af strandede aktiver er indarbejdet i direktivet om arbejdsmarkedsrelaterede pensionskasser, at bonus pater-princippet er blevet udvidet, og at der er indarbejdet en henvisning til FN's principper for ansvarlige investeringer; anmoder om en passende og forholdsmæssig integration af bæredygtige finansieringsindikatorer i al ny og revideret lovgivning, der vedrører den finansielle sektor, via et omnibusforslag eller specifikke forslag; opfordrer Kommissionen til at indføre fælles retningslinjer med henblik på at harmonisere definitionen af ESG-faktorer og inddragelsen heraf i al ny og revideret lovgivning;

11.  opfordrer i denne henseende Kommissionen til, hurtigst muligt og inden bæredygtighedsklassificeringen udarbejdes, at bruge sine beføjelser i henhold til forordning (EU) nr. 1286/2014 til at vedtage delegerede retsakter om de nærmere bestemmelser om de procedurer, der anvendes til at fastlægge, hvorvidt et sammensat og forsikringsbaseret investeringsprodukt til detailinvestorer har specifikke miljømæssige eller sociale mål; opfordrer også til at indføre en forholdsmæssig obligatorisk due diligence-ramme baseret på OECD's retningslinjer for ansvarlig forretningsskik for institutionelle investorer fra 2017, hvori det kræves, at investorer skal identificere, forhindre, afhjælpe og stå til regnskab for ESG-faktorer efter en overgangsperiode; fastholder, at denne fælleseuropæiske ramme bør baseres på den franske lov om overvågningspligt for virksomheder og investorer, herunder banker; opfordrer ligeledes til en direkte henvisning til ESG-kriterier i "produkttilsyn og styringskrav" i al ny og revideret lovgivning, herunder lovgivning, der i øjeblikket er til forhandling; bifalder anbefalingen fra Kommissionens ekspertgruppe på højt plan vedrørende bæredygtig finansiering om at integrere "Think Sustainability First"-princippet i alle EU's beslutningstagnings- og gennemførelsesprocesser samt håndhævelsesprocesser;

Bæredygtighedsrisici inden for den tilsynsmæssige ramme for kapitalgrundlagsreglerne

12.  bemærker, at bæredygtighedsrisici også kan indebære finansielle risici, og at de derfor, hvor det er vigtigt, bør afspejles i kapitalkrav og i tilsynet af banker; anmoder derfor Kommissionen om at vedtage en lovgivningsmæssig strategi og en køreplan, som bl.a. tager sigte på at måle bæredygtighedsrisici inden for den tilsynsmæssige ramme og at fremme inddragelse af bæredygtighedsrisici i Basel IV-rammen for at sikre tilstrækkelige kapitalreserver; understreger, at kapitalgrundlagsregler skal være baseret på og fuldt ud skal afspejle påviste risici; sigter mod at iværksætte et EU-pilotprojekt inden for rammerne af det næste årlige budget med henblik på at begynde at udvikle metodologiske benchmarks til dette formål;

Offentliggørelse

13.  understreger, at offentliggørelse er en vigtig forudsætning for bæredygtig finansiering; bifalder det arbejde, som udføres af taskforcen om klimarelaterede finansielle oplysninger, og opfordrer Kommissionen og Rådet til at godkende dennes henstillinger; opfordrer til, at omkostningerne ved manglende handling på klimamæssige og miljømæssige risici samt andre bæredygtighedsrisici indføres i rammer for offentliggørelse; foreslår, at Kommissionen medtager forholdsmæssig og obligatorisk offentliggørelse inden for rammerne af revisionen af regnskabsdirektivet, NFRD, kapitalkravsdirektivet og kapitalkravsforordningen fra 2020, hvilket vil omfatte en overgangsperiode, hvor virksomhederne kan forberede sig på gennemførelsen; fastholder, at artikel 173 i den franske energiomstillingslov indeholder en mulig skabelon for regulering af investorers obligatoriske offentliggørelse af klimarisici; opfordrer til, at man overvejer en udvidelse af anvendelsesområdet for NFRD; understreger i den forbindelse, at rapporteringsrammen skal stå i rimeligt forhold til de forbundne risici for institutionen, dens størrelse og graden af kompleksitet; anbefaler, at typen af offentliggørelse, der for nuværende kræves i henhold til PRIIP-forordningen og via dokumentet med central information, skal udvidet til alle finansielle detailprodukter;

Betroede opgaver

14.  bemærker, at tillidsforpligtelser allerede er en del af EU's finanslovgivningsramme, men insisterer på, at de bør afklares med henblik på at definere, etablere og teste en robust og troværdig bæredygtig klassificering, der omfatter nøgleinvesteringsaktiviteter, herunder investeringsstrategi, risikostyring, allokering, ledelse og forvaltning af aktiver for alle aktører på tværs af investeringskæden, herunder formueforvaltere og uafhængige investeringsrådgivere eller andre investeringsmæglere; anbefaler, at tillidsforpligtelsen bør udvides til også at omfatte en obligatorisk "tovejs"-integrationsproces, hvor alle aktører på tværs af investeringskæden, herunder formueforvaltere og uafhængige investeringsrådgivere eller andre investeringsmæglere er forpligtet til at integrere finansielle materielle ESG-faktorer i deres beslutninger, herunder omkostninger for manglende handling, samt tage hensyn til ikke-finansielt materielle ESG-præferencer for kunder og modtagere eller de endelige slutinvestorer, som proaktivt adspørges om deres tidsramme og bæredygtighedspræferencer; opfordrer til at inkorporere omkostningerne til manglende handling på klimamæssige, miljømæssige og andre bæredygtighedsrisici bliver en del af risikoforvaltningen og due diligence-vurderingen af virksomhedsbestyrelser og offentlige myndigheder samt som en del af investorernes tillidsforpligtelse;

Standardkontrakter for identifikation af ESG-risici

15.  opfordrer de europæiske tilsynsmyndigheder (ESA'er) til at udvikle retningslinjer for standardkontrakter mellem kapitalejere og kapitalforvaltere, uafhængige investeringsrådgivere og andre investeringsmæglere, som klart inkorporerer støttemodtagerinteresser samt forventninger med hensyn til identifikationen og integrationen af ESG-risici med henblik på at undgå, mindske, afhjælpe og kompensere for disse risici; opfordrer EU-institutionerne til at sikre tildeling af tilstrækkelige ressourcer til ESA'erne i forbindelse med den igangværende revision af ESA-forordningerne; opfordrer til, at omkostningerne ved manglende handling på klima og andre bæredygtighedsrisici medtages i al fremtidig EU-lovgivning og lovgivningsmæssige revisioner samt konsekvensvurderinger af finansiering;

Forvaltning

16.  opfordrer til at gøre aktiv og ansvarlig forvaltning til en integreret del af en investors retlige forpligtelser, og at en konto for forvaltningsaktiviteter gøres tilgængelig for støttemodtagere og offentligheden, som blandt andet skal afspejles gennem obligatorisk offentliggørelse af større besiddelser, engagementer, anvendelsen af rådgivende stedfortrædere og brugen af passive investeringsinstrumenter; anbefaler, at passive fonde med indeksbaseret investering skal opfordres til at offentliggøre deres forvaltningsaktiviteter og i hvilket omfang brugen af passiv indeksering og benchmarking tillader korrekt identifikation af ESG-risici i investeringsmodtagende selskaber; mener, at indeksudbydere skal anmodes om at gøre detaljeret rede for eksponeringen af almindeligt anvendte og angivne benchmarks på klima- og bæredygtighedsparametre;

Behovet for at udvikle yderligere krav om ESG-rapportering inden for rammerne af NFRD

17.  noterer sig en utilstrækkelig grad af konvergens i ESG-rapporteringen inden for rammerne af NFRD og behovet for harmonisering med henblik på at opnå større ensartethed og for at fastlægge de mest hensigtsmæssige ESG-parametre for offentliggørelse ved hjælp af indikatorer for ressourceeffektivitet og bæredygtighed; opfordrer Kommissionen til at oprette en EU-dækkende interessentgruppe med flere aktører, herunder repræsentanter for sektoren for finansielle tjenesteydelser, den akademiske verden og civilsamfundet, for at vurdere og foreslå en passende liste over parametre, herunder en liste over indikatorer, der måler indvirkningen på bæredygtighed, og som omfatter de største bæredygtighedsrisici; er af den opfattelse, at en sådan reform bør omfatte et krav om tredjeparts revision af rapporteringen;

Grønne obligationer

18.  bemærker, at grønne obligationer kun udgør en brøkdel af investeringsmarkedet, og at dette marked er utilstrækkeligt reguleret og som følge heraf er en del af det marked, der er sårbart over for risikoen for vildledende markedsføring, og at EU på nuværende tidspunkt mangler en fælles standard for grønne obligationer, som bør bygge på en kommende bæredygtig EU-klassificering; insisterer på, at sådanne grønne obligationer skal verificeres og overvåges af offentlige myndigheder og bør omfatte regelmæssig rapportering om de miljømæssige virkninger af de underliggende aktiver; understreger, at grønne obligationer også bør omfatte omvendte miljømæssige indvirkninger og støtte en reduktion i brugen af fossile brændstoffer; understreger, at grønne obligationer bør udelukke visse sektorer – navnlig i relation til aktiviteter, som har en betydelig negativ indvirkning på klimaet – og ikke må være i strid med grundlæggende sociale standarder og menneskerettighedsstandarder; foreslår, at udarbejdelsen af standarden for grønne EU-obligationer skal ske med fuld gennemsigtighed i form af en specifik Kommission-arbejdsgruppe, der er underlagt regelmæssig kontrol af Europa-Parlamentet; opfordrer Kommissionen til regelmæssigt at vurdere indvirkning, effektivitet og overvågning af de grønne obligationer; anmoder i denne forbindelse om en lovforslag til at skabe incitament til, fremme og markedsføre europæisk offentlig udstedelse af grønne obligationer fra eksisterende og fremtidige EU-institutioner, såsom EIB, for at finansiere nye bæredygtige investeringer;

Kreditvurderingsbureauer

19.  bemærker, at kreditvurderingsbureauer ikke i tilstrækkelig grad integrerer den indflydelse, som forstyrrende miljømæssige, sociale og ledelsesmæssige risici og faktorer vil have på udstederens fremtidige kreditværdighed; opfordrer til at vedtage EU-standarder og tilsyn vedrørende integrationen af miljømæssige, sociale og ledelsesmæssige indikatorer i alle de vurderinger, som foretages i de kreditvurderingsbureauer, der opererer i EU; påpeger, at den underliggende utilstrækkelige konkurrence mellem disse virksomheder og deres snævre økonomiske fokus dog stadig ikke er blevet afhjulpet fuldt ud; opfordrer til at indføre en akkrediteringsprocedure for et "mærke for grøn finansiering" ved at certificere agenser, der overvåges af Den Europæiske Værdipapir- og Markedstilsynsmyndighed (ESMA); anbefaler, at give ESMA beføjelse til at kræve, at kreditvurderingsbureauer indarbejder bæredygtighedsrisici i deres metoder; anmoder om, at Kommissionen, hvis det er sandsynligt, at de vil komme til udtryk i fremtiden, fremsætter forslag om en revision af forordningen om kreditvurderingsbureauer; understreger betydningen af forskning inden for bæredygtighed som sikret gennem bæredygtighedsindekser og ESG-vurderingsbureauer, idet alle finansielle aktører får adgang til de nødvendige oplysninger til opfyldelse af deres indberetnings- og tillidsforpligtelse, således at overgangen til en mere bæredygtig finansielt system bliver en realitet;

Mærkningsordninger for finansielle tjenesteydelser

20.  foreslår, at Kommissionen etablerer en bindende og forholdsmæssig mærkningsordning, der bør være frivillig i en overgangsperiode, for institutioner, der tilbyder personlige bankkonti, investeringsfonde, forsikringer og finansielle produkter, som angiver, i hvor høj grad de underliggende aktiver er i overensstemmelse med Parisaftalen og ESG-målene;

ESA'ernes mandat

21.  agter yderligere at præcisere mandatet for ESA'erne og de nationale kompetente myndigheder i forbindelse med den igangværende revision af ESA-forordningerne med henblik på at medtage og overvåge ESG-risici og -faktorer og derigennem gøre aktiviteter på finansmarkedet i bedre overensstemmelse med målene for bæredygtighed; mener i denne forbindelse, at ESMA bør:

   medtage bæredygtige præferencer som led i dens retningslinjer for vurdering af "egnethed", som Kommissionen har foreslået i sin handlingsplan for bæredygtig finansiering, og mere generelt til at vejlede i, hvordan det er muligt rent faktisk at inddrage bæredygtighedsaspektet i den relevante finansielle EU-lovgivning og fremme en sammenhængende gennemførelse af bestemmelserne efter deres vedtagelse
   indføre et forholdsmæssigt og – efter en overgangsperiode – obligatorisk overvågningssystem til vurdering af væsentlige ESG-risici og -faktorer, som skal indledes i 2018 og omfatte en fremadrettet analyse af bæredygtighedsscenariet
   have beføjelse til at kontrollere en porteføljes overensstemmelse med Parisaftalens ESG-risici og -faktorer samt til at sikre overensstemmelse med henstillingerne fra taskforcen om klimarelaterede finansielle oplysninger;

understreger i denne forbindelse, at ESA'erne bør have tilstrækkelige finansielle ressourcer til at udføre deres opgaver; opfordrer ESA'erne til at samarbejde om disse spørgsmål med de relevante agenturer og internationale organisationer;

EIB's rolle for så vidt angår bæredygtig finansiering

22.  understreger, at EU-institutionerne bør være foregangseksempel i forhold til bæredygtig finansiering; bemærker, at selv om 26 % af hele EIB's finansiering er målrettet klimaindsats, og selv om EIB har været pioner for markedet for grønne obligationer i 2007 og er på vej til at nå sin erklærede forpligtelse i den henseende, finansierer den stadig kulstofintensive projekter, og der er således stadig plads til forbedringer; opfordrer derfor EIB til at tilpasse og prioritere sine fremtidige lån, således at de bliver forenelige med Parisaftalen og en klimagrænse på højst 1,5 °C; opfordrer til, at EIB's långivning og forordningen om Den Europæiske Fond for Strategiske Investeringer (EFSI) styrkes og afbalanceres, således at de ophører med at investere i kulstofintensive projekter og prioriterer ressourceeffektive projekter og dekarboniseringsprojekter på linje med andre innovative sektorer og immaterielle virksomheder; tilråder, at EIB er i stand til at tilvejebringe mere risikovillig kapital til støtte for en grøn overgang på en regionalt afbalanceret måde; mener, at der bør træffes yderligere foranstaltninger med dette mål, herunder blandt andet i samarbejde med EU's finansieringsinstrumenter i næste flerårige finansielle ramme;

ECB's rolle for så vidt angår bæredygtig finansiering

23.  anerkender ECB's uafhængighed, og at dens primære opgave er at opretholde prisstabilitet, men minder om, at ECB som en EU-institution også er bundet af Parisaftalen; er derfor bekymret over, at 62,1 % af ECB's opkøb af virksomhedsobligationer finder sted i sektorer, der er ansvarlige for 58,5 % af drivhusgasemissionerne i euroområdet(14), og minder om, at dette program hovedsageligt direkte gavner store selskaber; anbefaler, at ECB udtrykkeligt tager hensyn til Parisaftalen og ESG-mål i sine retningslinjer, der orienterer dens indkøbsprogrammer; understreger, at sådanne retningslinjer kan fungere som et pilotprojekt med henblik på at udarbejde en fremtidig ESG-orienteret investeringspolitik i overensstemmelse med høje standarder for en bæredygtig EU-klassificering;

Andre spørgsmål

24.  understreger, at et passende udbud af bæredygtige finansielle produkter måske også kan få positiv indvirkning på forbedringen af den europæiske sociale infrastruktur forstået som den række af initiativer og projekter, der skal skabe offentlig værdi ved at fremme investeringer og innovation i sektorer, der er strategiske og afgørende for befolkningers og samfunds velfærd og modstandsdygtighed, såsom uddannelse, sundhedspleje og boliger;

25.  bifalder HLEG's arbejde, der udgør en værdifuld byggesten i arbejdet hen imod en ny standard for en bæredygtig finansiel sektor; fastholder dog, at det er nødvendigt aktivt at inddrage banksektoren, der på grund af sin dominans i det europæiske finansielle landskab stadig har nøglen til at sikre mere bæredygtig finansiering;

26.  understreger, at den metode, der anvendes til at registrere de klimarelaterede udgifter, giver anledning til manglende konsekvens på tværs af programmer, hvilket giver mulighed for, at projekter med tvivlsomme miljø- og klimafordele kan kvalificeres som klimarelaterede udgifter (f.eks. den grønne komponent af den fælles landbrugspolitik);

27.  understreger, at ikke alle almindeligt udbredte finansielle benchmarks tager højde for ESG-faktorer i deres metoder; opfordrer til, ved hjælp af den europæiske bæredygtighedsklassificering, at udvikle et eller flere europæiske bæredygtighedsbenchmarks til måling af europæiske udstederes resultater på grundlag af ESG-risici og -faktorer;

28.  opfordrer til analyse og fremme af private initiativer, såsom EeMAP-projektet vedrørende "grøn realkredit", med henblik på at vurdere og dokumentere, under hvilke betingelser grønne aktiver kan indebære begrænsede investeringsrisici og samtidig fremme den miljømæssige bæredygtighed;

29.  opfordrer EU til aktivt at fremme inklusionen af indikatorerne for bæredygtighed i rammen for internationale finansielle rapporteringsstandarder på internationalt niveau;

30.  understreger, at virksomhedsledelse skal fremme langsigtet bæredygtig værdiskabelse, eksempelvis gennem loyalitetsaktier for langsigtede aktionærer, og inkludere ESG i lønpakker for direktører og bestyrelsen; bemærker, at afklaringen af direktørernes pligter i den forbindelse skal understøtte bæredygtige investorer i deres engagement med bestyrelsen;

31.  opfordrer til, at der indføres en obligatorisk miljøansvarsforsikring for alle erhvervsrelaterede og offentlige aktiviteter som en forudsætning for autorisationstilladelser;

32.  understreger, at bæredygtig finansiering kræver en afklaring af de europæiske virksomhedsdirektørers forpligtelser vedrørende langsigtet, bæredygtig værdiskabelse, det miljømæssige, sociale og ledelsesmæssige område og systemiske risici som en del af direktørernes overordnede pligt til at fremhæve virksomhedens succes; opfordrer Kommissionen til at integrere disse aspekter af direktørernes forpligtelser i den europæiske ramme for virksomhedsledelse;

33.  opfordrer de europæiske tilsynsmyndigheder til at udvikle vejledninger for indsamling af statistikker vedrørende identifikation og integration af ESG-risici, og opfordrer til at publicere statistikker alle steder, hvor det er muligt;

34.  opfordrer nationale bank- og finansielle markedsmyndigheder til at udvikle enkle og klare vejledninger for, hvordan den nye klassificering og andre ændringer vedrørende denne lovgivning kan implementeres, uden at det skaber omkostninger og forsinkelser, der kunne være undgået;

35.  fastholder, at prisfastsættelsesforanstaltninger kan yde et vigtigt bidrag til at lukke finansieringshullet på 180 mia. EUR, der mangler for at kunne nå EU's dekarboniseringsmål, ved at flytte investeringerne mod langsigtede, bæredygtige mål;

36.  bemærker, at SMV'er ofte glemmes i drøftelser vedrørende bæredygtig finansiering, på trods af deres innovative natur; bemærker i den forbindelse digitaliseringen og den grønne Fintechs enorme potentiale; anbefaler Kommissionen at overveje mekanismer, der gør det muligt for SMV'er at samle projekter med henblik på at give dem adgang til markedet for grønne obligationer;

37.  understreger betydningen af den sociale komponent ved bæredygtig finansiering; bemærker det potentiale, der ligger i at udvikle nye finansieringsinstrumenter, som specifikt vedrører de sociale infrastrukturer, herunder sociale obligationer som understøttet gennem principperne om sociale obligationer fra 2017;

38.  fremhæver, at identificering, forvaltning og offentliggørelse af ESG-risici er en integreret del af forbrugerbeskyttelsen og den finansielle stabilitet og derfor bør henhøre under ESA'ernes tilsynsbeføjelser; opfordrer ESRB til aktivt at forske i samspillet mellem ESG-faktorerne og den systemiske risiko, der går ud over klimaforandringerne;

39.  minder om, at Europa-Parlamentet i sin beslutning af 14. november 2017 om en handlingsplan for finansielle tjenesteydelser i detailleddet har opfordret til, at der indføres en EU-opsparingskonto til finansiering af den grønne økonomi;

40.  opfordrer til, at alle EU's udgifter fremover er i overensstemmelse med Parisaftalen, således at målene om dekarbonisering af økonomien indgår i de retlige instrumenter til regulering af driften af de europæiske struktur- og investeringsfonde (herunder samhørighedsfonde), fondene for foranstaltninger udadtil og udviklingssamarbejde samt andre instrumenter uden for den flerårige finansielle ramme såsom EFSI;

41.  opfordrer Kommissionen til at gennemføre en feasibility-undersøgelse af, hvordan tilsynsmyndigheder og lovgivere kan blive bedre til at sikre et mandat med langsigtet perspektiv;

42.  opfordrer Den Europæiske Tilsynsmyndighed for Forsikrings- og Arbejdsmarkedspensionsordninger (EIOPA) til at udbrede bedste praksis og retningslinjer vedrørende arbejdsmarkedspensionsordnings- og privatpensionsproduktudbyderes dialog med modtagerne forud for aftaleindgåelsen og gennem hele investeringsløbetiden; opfordrer EIOPA til at offentliggøre retningslinjer om bedste praksis, sådan som miljøagenturfonden i Storbritannien har gjort det, for dialogen med modtagerne og kunderne i detailleddet og sikre deres finansielle og ikkefinansielle interesser;

43.  bemærker anbefalingen fra HLEG om et EU-observatorium for bæredygtig finansiering, som bør etableres for at undersøge, indberette og offentliggøre oplysninger om EU's bæredygtige investeringer og bør oprettes af Det Europæiske Miljøagentur i samarbejde med ESA'erne; anbefaler med henblik på at udbygge EU's rolle som foregangseksempel, at dette observatorium ligeledes spiller en rolle i forbindelse med undersøgelsen, understøttelsen og offentliggørelsen af oplysninger om EU-fondenes og EU-institutionernes bæredygtige investeringer, herunder EFSI, EIB og ECB; opfordrer til, at observatoriet oplyser Europa-Parlamentet om sine aktiviteter;

44.  anbefaler, at EIB samarbejder med små markedsaktører og lokale kooperativer for at samle mindre projekter inden for vedvarende energi, således at de bliver støtteberettigede til EIB-midler og i henhold til programmet til opkøb af virksomhedsobligationer;

45.  er enig med HLEG i, at det er af afgørende betydning, at Europas borgere får beføjelser inden for og sættes ind i aspekter forbundet med bæredygtig finansiering; understreger behovet for at forbedre adgangen til information om bæredygtighed og styrke finansielle færdigheder;

46.  opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at sikre politisk sammenhæng mellem de finansielle og ikkefinansielle sektorer; minder om, at den bæredygtige finansieringspolitik skal ledsages af sammenhængende politiske valg inden for andre sektorer, herunder energi, transport, industri og landbrug;

47.  opfordrer Kommissionen til at offentliggøre en reel statusrapport om de komponenter, der er omhandlet i denne beslutning;

48.  opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at gøre EU's indflydelse gældende for at udvise lederskab inden for bæredygtig finansiering og hæve standarderne på bæredygtighedsområdet inden for finansiering på globalt plan, herunder gennem bilaterale aftaler med tredjelande, i multilaterale politiske fora såsom FN, G7 og G20 og i internationale standardiseringsorganer, herunder Den Internationale Børstilsynsorganisation (IOSCO);

o
o   o

49.  pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet og Kommissionen.

(1) EUT L 335 af 17.12.2009, s. 1.
(2) EUT L 330 af 15.11.2014, s. 1.
(3) EUT L 132 af 20.5.2017, s. 1.
(4) EUT L 354 af 23.12.2016, s. 37.
(5) EUT L 182 af 29.6.2013, s. 19.
(6) EUT L 347 af 28.12.2017, s. 35.
(7) EUT L 352 af 9.12.2014, s. 1.
(8) FN's Sekretariat for Katastrofeforebyggelse, https://www.unisdr.org/files/46796_cop21weatherdisastersreport2015.pdf.
(9) Vedtagne tekster, P8_TA(2018)0039.
(10) Vedtagne tekster, P8_TA(2018)0025.
(11) Vedtagne tekster, P8_TA(2017)0428.
(12) EUT C 75 af 26.2.2016, s. 41.
(13) EUT C 265 af 11.8.2017, s. 65.
(14) Sini Matikainen, Emanuele Campiglio og Dimitri Zenghelis, "The climate impact of quantitative easing", Grantham Institute on climate change and the environment, maj 2017.

Seneste opdatering: 16. juli 2019Juridisk meddelelse