Indeks 
 Forrige 
 Næste 
 Fuld tekst 
Procedure : 2017/2012(INI)
Forløb i plenarforsamlingen
Dokumentforløb : A8-0167/2018

Indgivne tekster :

A8-0167/2018

Forhandlinger :

PV 30/05/2018 - 27
CRE 30/05/2018 - 27

Afstemninger :

PV 31/05/2018 - 7.9
Stemmeforklaringer

Vedtagne tekster :

P8_TA(2018)0239

Vedtagne tekster
PDF 174kWORD 63k
Torsdag den 31. maj 2018 - Strasbourg Endelig udgave
Ligestilling og styrkelse af kvinders position: ændring af pigers og kvinders liv via EU's eksterne forbindelser 2016-2020
P8_TA(2018)0239A8-0167/2018

Europa-Parlamentets beslutning af 31. maj 2018 om gennemførelse af det fælles arbejdsdokument fra Kommissionens tjenestegrene (SWD(2015)0182) om ligestilling mellem kønnene og styrkelse af kvinders position: ændring af pigers og kvinders liv via EU's eksterne forbindelser 2016-2020 (2017/2012(INI))

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til FN's konvention af 18. december 1979 om afskaffelse af alle former for diskrimination imod kvinder (CEDAW),

–  der henviser til konventionen om indsatsen mod menneskehandel (CETS nr. 197) og konventionen om beskyttelse af børn mod seksuel udnyttelse og seksuelt misbrug (CETS nr. 201),

–  der henviser til Europarådets konvention af maj 2011 til forebyggelse og bekæmpelse af vold mod kvinder og vold i hjemmet (Istanbulkonventionen),

–  der henviser til FN's Befolkningsfonds (UNFPA's) rapport fra 2012 med titlen "Marrying Too Young – End Child Marriage" ("Gift for tidligt - Gør en ende på børneægteskaber"),

–  der henviser til Beijingerklæringen fra 1995 og Beijinghandlingsprogrammet fra den fjerde verdenskonference og resultatet af revisionskonferencerne,

–  der henviser til handlingsprogrammet fra den internationale konference om befolkning og udvikling og resultatet af revisionskonferencerne,

–  der henviser til FN's Sikkerhedsråds resolution 1325 (2000) om kvinder, fred og sikkerhed samt resolution nr. 1820 (2009), 1888 (2009), 1889 (2010), 1960 (2011), 2106 (2013), 2122 (2013) og 2242 (2015),

–  der henviser til Addis Abeba-handlingsplanen fra juli 2015 fra den tredje internationale konference om udviklingsfinansiering,

–  der henviser til 2030-dagsordenen for bæredygtig udvikling, der blev vedtaget i september 2015, og som trådte i kraft den 1. januar 2016, og navnlig målene for bæredygtig udvikling 1, 5, 8 og 10,

–  der henviser til Spotlight-Initiativet mellem EU og FN,

–  der henviser til artikel 2 og artikel 3, stk. 3, i traktaten om Den Europæiske Union,

–  der henviser til artikel 8 og 208 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF),

–  der henviser til EU’s kønshandlingsplan 2010-2015 (GAP I),

–  der henviser til den europæiske ligestillingspagt (2011-2020), som blev vedtaget af Rådet den 7. marts 2011,

–  der henviser til Kommissionens meddelelse af 21. september 2010 med titlen "Strategi for ligestilling mellem kvinder og mænd 2010-2015" (COM(2010)0491),

–  der henviser til den fælles meddelelse af 28. april 2015 fra Kommissionen og Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik til Europa-Parlamentet og Rådet om EU-handlingsplanen om menneskerettigheder og demokrati (2015-2019) med titlen ”Menneskerettigheder skal fortsat stå højt på EU’s dagsorden” (JOIN(2015)0016),

–  der henviser til Rådets konklusioner af 26. maj 2015 om kønsaspektet på udviklingsområdet,

–  der henviser til EU’s kønshandlingsplan 2016-2020 (GAP II), der blev vedtaget af Rådet den 26. oktober 2015, og til den årlige gennemførelsesrapport herfor, der blev offentliggjort den 29. august 2017 af Kommissionen og EU's højtstående repræsentant,

–  der henviser til Kommissionens strategiske indsats for ligestilling mellem kønnene 2016-2019 af 3. december 2015,

–  der henviser til EU's globale strategi for Den Europæiske Unions udenrigs- og sikkerhedspolitik fra juni 2016,

–  der henviser til artikel 208 i TEUF, der fastsætter princippet om udviklingsvenlig politikkohærens, som kræver, at der tages hensyn til målene for udviklingssamarbejdet i forbindelse med politikker, som kan forventes at berøre udviklingslandene,

–  der henviser til den nye europæiske konsensus om udvikling,

–  der henviser til sin beslutning af 8. oktober 2015 om fornyelsen af EU's handlingsplan for ligestilling og styrkelse af kvinders position i udviklingssamarbejdet(1),

–  der henviser til sin beslutning af 14. februar 2017 om revisionen af den europæiske konsensus om udvikling(2),

–  der henviser til vurderingen af gennemførelsen af EU's kønshandlingsplan for 2016-2020 på EU-plan, der blev offentliggjort i oktober 2017 af Europa-Parlamentets Forskningstjeneste,

–  der henviser til COC-rapporten om gennemførelsen af EU's LGBTI-retningslinjer(3),

–  der henviser til forretningsordenens artikel 52,

–  der henviser til de fælles drøftelser mellem Udviklingsudvalget og Udvalget om Kvinders Rettigheder og Ligestilling, jf. forretningsordenens artikel 55,

–  der henviser til den fælles betænkning fra Udviklingsudvalget og Udvalget om Kvinders Rettigheder og Ligestilling og til udtalelsen fra Udenrigsudvalget (A8-0167/2018),

A.  der henviser til, at princippet om ligestilling mellem kvinder og mænd er en af EU's centrale værdier og er forankret i EU-traktaterne og charteret om grundlæggende rettigheder, og at kønsmainstreaming derfor skal gennemføres og integreres i alle EU's aktiviteter og politikker for at sikre ligestilling i praksis og opnå en bæredygtig udvikling; der henviser til, at ligestilling og styrkelse af kvinders position er en forudsætning for at nå målene for bæredygtig udvikling i perioden efter 2015 og samtidig er et selvstændigt menneskerettighedsspørgsmål, der bør efterstræbes uanset dets fordele for udvikling og vækst;

B.  der henviser til, at mål nr. 5 for bæredygtig udvikling (SDG5) består i at opnå ligestilling mellem kønnene og styrke alle kvinders og pigers position på verdensplan, og der henviser til, at SDG5 skal integreres i hele 2030-dagsordenen for at opnå fremskridt på tværs af alle mål for bæredygtig udvikling;

C.  der henviser til, at ingen udviklingsstrategi kan være effektiv, medmindre kvinder og piger spiller en central rolle;

D.  der henviser til, at den oprindelige kønshandlingsplan I (2010-2015) (GAP I) førte til visse fremskridt, men at den også var præget af en række mangler: snævert anvendelsesområde, manglende kønsorienteret budgettering, EU-delegationernes begrænsede forståelse af rammerne for ligestilling, manglende engagement blandt EU's lederskab og manglende institutionel struktur og incitamenter til at motivere og støtte personalet tilstrækkeligt;

E.  der henviser til, at Europa-Parlamentet i sin beslutning af 8. oktober 2015 opfordrede til at afhjælpe disse mangler og vedtage en række andre ændringer, herunder en udvidelse af kønshandlingsplanen og et større ansvar for ligestilling på ledelsesniveau;

F.  der henviser til, at 2018 markerer 70-årsdagen for vedtagelsen af verdenserklæringen om menneskerettigheder, og at lighedsgrundsætningen står i centrum for visionen om menneskerettighederne i FN-pagten fra 1945, hvori det hedder, at menneskerettigheder og fundamentale frihedsrettigheder bør gælde for alle mennesker "uden forskel med hensyn til race, køn, sprog eller religion";

G.  der henviser til, at den nye kønshandlingsplan II (2016-2020) (GAP II) er et resultat af parlamentets anbefalinger med fokus på at ændre EU's institutionelle kultur i hovedkvartererne og i delegationerne med henblik på at skabe en systemisk ændring i EU's tilgang til ligestilling mellem kønnene samt på forvandling af kvinders og pigers liv ved hjælp af fire centrale indsatsområder;

H.  der henviser til, at de fire centrale indsatsområder, der indgår i GAP II, er: sikring af pigers og kvinders fysiske og psykiske integritet; fremme af pigers og kvinders økonomiske og sociale rettigheder og af deres myndiggørelse; styrkelse af pigers og kvinders stemme og deltagelse samt en horisontal søjle, der består i at ændre den institutionelle kultur i Kommissionens tjenestegrene og EU-Udenrigstjenesten med henblik på at opfylde EU's forpligtelser på en mere effektiv måde;

I.  der henviser til, at Parlamentet i sin beslutning af 3. oktober 2017 om indskrænkning af civilsamfundets spillerum i udviklingslandene(4) understreger, at det er yderst vigtigt at prioritere ligestilling og styrkelse af kvinders indflydelse og stilling via EU's eksterne forbindelser;

J.  der henviser til, at det er vanskeligt at fastlægge det budget, der er afsat til foranstaltninger, som tilstræber ligestilling mellem kønnene, da integration af kønsaspektet endnu ikke er internaliseret i alle budgetbevillinger og udgiftsbeslutninger som en del af en kønsbudgetteringsmetode; der henviser til, at EU's finansielle forpligtelser til ligestilling ifølge Kommissionen er øget, men at Kommissionens og EU-Udenrigstjenestens personalekapacitet til forvaltning af denne stigende arbejdsmængde ikke er øget;

K.  der henviser til, at kvinders deltagelse i økonomiske aktiviteter er afgørende for bæredygtig udvikling og økonomisk vækst;

L.  der henviser til, at ligestilling mellem kønnene lader til at være fraværende fra program- og projektovervågningssystemer og evalueringsprocesser, og der henviser til, at kønsspecifik analyse næsten ikke anvendes til at oplyse om landes strategiske mål, programmer, projekter og dialog;

M.  der henviser til, at et år efter vedtagelsen af GAP II er det for tidligt at foretage en fuldstændig vurdering af dens virkning; der henviser til, at et interval på mindst tre år med politisk indgriben eller gennemførelse anbefales, inden der foretages en evaluering af en EU-indsats; der henviser til, at formålet med denne beslutning derfor ikke er at drøfte formålet med GAP II, men at behandle, hvordan de erklærede mål er blevet gennemført i det første år, og anbefale tiltag for at forbedre gennemførelsen i de kommende år;

N.  der henviser til, at konventionen om barnets rettigheder er blevet undertegnet af 195 lande, er juridisk bindende og er et væsentligt redskab til at imødegå pigers sårbare situation og deres behov for særlig beskyttelse og omsorg;

O.  der henviser til, at genindførelse og udvidelse af Mexico City-politikken eller den såkaldte Global Gag-regel ("global mundkurv"), der skærer amerikansk global sundhedsbistand væk fra organisationer, som hjælper piger og kvinder med familieplanlægning og sundhedsydelser, hvad angår det seksuelle og reproduktive aspekt, skaber alvorlig bekymring; der henviser til, at programmer vedrørende hiv/aids, moder- og børnesundhed, Zika-indsats og andre sundheds- og sygdomsområder vil blive berørt, samt organisationer, der yder, rådgiver om, henviser til eller er fortalere for aborttjenester – selv hvis de gør det med deres egne, ikke-amerikanske midler, og selv om abort er lovligt i deres land;

P.  der henviser til, at EU's delegationer og repræsentationer er i forreste linje med hensyn til gennemførelse af ​GAP II i partnerlandene, og at lederskab og viden hos delegations- og missionschefer og personalet spiller en vigtig rolle for at sikre en vellykket gennemførelse af GAP II; der henviser til, at der fortsat er en kønsbarriere for kvinder, hvad angår opnåelse af adgang til leder- og mellemlederstillinger i EU's delegationer;

Q.  der henviser til, at kun en tredjedel af alle EU-delegationer arbejder på LGBTI-menneskerettigheder; der henviser til, at EU's LGBTI-retningslinjer anvendes uensartet; der henviser til, at gennemførelsen af retningslinjerne i høj grad afhænger af de enkelte ambassadørers viden og interesse i stedet for en strukturel tilgang;

R.  der henviser til, at mænd og kvinder påvirkes forskelligt i konflikter, efter konflikter og i skrøbelige situationer; der henviser til, at kvinder ikke blot er ofre, men også er drivkraft for positive forandringer, som kan bidrage til konfliktforebyggelse og -løsning, fredsopbygning, fredsforhandlinger og genopbygning efter konflikter; der henviser til, at kvinder og piger kan opleve forskellige former for diskrimination og være mere udsat for fattigdom; der henviser til, at én ud af tre kvinder på verdensplan sandsynligvis vil blive udsat for fysisk og seksuel vold på et tidspunkt i sit liv; der henviser til, at 14 millioner piger hvert år tvinges til at indgå ægteskab;

1.  noterer sig offentliggørelsen i august 2017 af den første årlige gennemførelsesrapport for 2016, som viser et klart momentum hen imod gennemførelsen af GAP II;

2.  understreger, at det et år efter vedtagelsen af GAP II endnu er tidligt, men den generelle retning hilses velkommen, og der er blevet noteret en række positive tendenser; noterer sig imidlertid også, at der er en række udfordringer, for så vidt angår rapportering og gennemførelse af nøgleprioriteter og kønsrelaterede mål for bæredygtig udvikling og overvågning af fremskridt for alle målsætninger, samt hvad angår integration af kønsaspektet i sektorpolitisk dialog;

3.  bemærker, at GAP II er blevet udarbejdet i form af et fælles arbejdsdokument; anmoder Kommissionen om at vise sit stærke engagement ved at opgradere den til en fremtidig meddelelse om ligestilling mellem kønnene;

4.  bemærker, at anvendelsen af banebrydende politisk forskning og solid dokumentation er afgørende metoder til opbygning af viden om ligestilling mellem kønnene og styrkelse af kvinders indflydelse og stilling med henblik på at udvikle politikker og strategier for at styrke Unionens muligheder for at gøre ligestilling mellem kønnene til en oplevet virkelighed; opfordrer EU-Udenrigstjenesten og Kommissionen til at lægge særlig vægt på deres mål om at sikre, at der foretages en uafhængig evaluering af gennemførelsen af foranstaltningerne i bilag 1 i GAP II;

5.  bemærker, at GAP II indeholder en omfattende dagsorden, der spænder over hele EU's udenrigspolitiske dagsorden og bifalder i denne forbindelse valget af tre tematiske søjler, nemlig sikring af piger og kvinders fysiske og psykiske integritet, fremme af pigers og kvinders økonomiske og sociale rettigheder samt styrkelse af pigers og kvinders position, styrkelse af pigers og kvinders stemme og deltagelse; understreger, at disse søjler er beregnet til at tackle de vigtigste faktorer og årsager, der medvirker til diskrimination og marginalisering; noterer sig ligeledes den horisontale søjle, der består i at ændre den institutionelle kultur i Kommissionens tjenestegrene og EU-Udenrigstjenesten med henblik på at opfylde EU's forpligtelser vedrørende ligestilling og kvinders myndiggørelse på en mere effektiv måde via EU's eksterne forbindelser;

6.  påpeger, at de vigtigste medvirkende faktorer og årsager til diskrimination og marginalisering bl.a. omfatter: seksuel og kønsbaseret vold mod piger og kvinder, herunder skadelige traditioner såsom børneægteskaber og kvindelig kønslemlæstelse, utilstrækkelig adgang til basale sektorer og sociale tjenester, f.eks. sundhed, uddannelse, vand, sanitet og ernæring, problemer med at få adgang til seksuel og reproduktiv sundhed og ulige deltagelse i offentlige og private institutioner samt i den politiske beslutningsproces og i fredsprocesser;

7.  minder om, at kønsforskelle overlapper og øger andre former for ulighed, og at denne forståelse bør danne grundlag for valg af prioriteringer og forpligtelser til handling;

8.  opfordrer til i højere grad at fokusere på gennemførelsen af GAP II for piger og kvinder, der lider under yderligere diskrimination baseret på etnicitet, seksualitet, handicap, kaste eller alder, og til, at data opdeles på en dertil svarende måde;

9.  understreger, at større inddragelse af kvinder på arbejdsmarkedet, forbedring af støtten til kvindelige iværksættere, sikring af lige muligheder og lige løn til mænd og kvinder og fremme af balancen mellem arbejdsliv og privatliv er afgørende faktorer for opnåelsen af en inklusiv og langsigtet økonomisk vækst, bekæmpelse af uligheder og fremme af kvinders økonomiske uafhængighed;

10.  bifalder den stærke tilsyns- og ansvarlighedsramme, der skal måle og spore fremskridtet i forbindelse med GAP II og anerkender, at de øgede ambitioner giver EU en reel mulighed for at fremme ligestilling mellem kvinder og mænd og styrke pigers og kvinders position på området for eksterne forbindelser; erkender dog behovet for en dybere forståelse for og harmonisering af denne ramme for at vurdere virkningerne af EU-aktioner ordentligt;

11.  anerkender betydningen af at styrke politikker og foranstaltninger til fremme af pigers uddannelse og dens virkninger med hensyn til deres sundhed og styrkelse af deres økonomiske position; påpeger, at piger og unge kvinder er specielt sårbare, og at der er behov for et særligt fokus for at sikre deres adgang til alle uddannelsesniveauer; opfordrer i denne sammenhæng til at overveje en række muligheder inden for naturvidenskab, teknologi, ingeniørvirksomhed og matematik (STEM);

12.  påpeger, at større inddragelse af både den offentlige og den private sektor er afgørende for at fremme kvinders rettigheder og deres økonomiske bemyndigelse på tværs af forskellige økonomiske sektorer; fremhæver behovet for kvinders integration og repræsentation på nye økonomiske områder, der er vigtige for den bæredygtige udvikling, herunder IKT; understreger, at erhvervslivet spiller en vigtig rolle for styrkelsen af kvinders rettigheder; opfordrer i denne forbindelse til, at der gives øget støtte til lokale SMV'er, specielt til kvindelige iværksættere, således at de bliver i stand til at drage nytte af den vækst, der drives frem af den private sektor;

13.  understreger behovet for at styrke kvinder i landdistrikter ved at forbedre deres adgang til jord, vand samt uddannelse, markeder og finansielle tjenesteydelser;

14.  opfordrer EU til at fremme øget deltagelse af kvinder i fredsbevarende og fredsskabende processer samt i EU's militære og civile krisestyringsmissioner;

Resultater af GAP II

15.  bifalder udvidelsen af kønshandlingsplanen til alle EU's eksterne tjenester og til medlemsstaterne og noterer sig fremskridtene med hensyn til at ændre EU's institutionelle kultur i hovedkvartererne og i delegationerne, som er af afgørende betydning for effektiviteten af EU's initiativer og deres indvirkning på kønsligestillingen; glæder sig også over de obligatoriske krav, som GAP II indfører for alle aktører i EU til årligt at aflægge rapport om de fremskridt, der er gjort, på mindst ét tematisk område; gentager imidlertid behovet for styrket lederskab og for fortsatte forbedringer af sammenhængen og koordinationen mellem EU's institutioner og medlemsstaterne under anvendelse af de eksisterende strukturer og budgetter;

16.  glæder sig over, at Kommissionens tjenestegrene og EU-Udenrigstjenesten samt 81 % af EU's delegationer og 22 medlemsstater har indsendt ligestillingsrapporter for 2016; er klar over, at der muligvis findes ekstraordinære omstændigheder, der forklarer, hvorfor delegationerne ikke rapporterer, forventer, at delegationerne og medlemsstaterne øger deres indsats, og ønsker at se vedvarende fremskridt fra år til år, indtil alle delegationerne indgiver rapporter; bemærker, at der fortsat er store forskelle mellem medlemsstaterne; minder om, at fuldstændig overholdelse af GAP-rapportering og gennemførelse vil være afgørende for at nå GAP II-målet om at integrere kønsaspektet i 85 % af alle nye initiativer inden 2020;

17.  glæder sig over de praktiske skridt hen imod en kulturændring og indførelsen af en obligatorisk kønsspecifik analyse for alle nye eksterne aktioner, der iværksættes, således at det overordnede ansvar for rapportering om GAP placeres hos lederne af EU's delegationer, samt over det øgede antal højtstående medarbejdere, der er involveret i gennemførelse af GAP II, og udpegelsen af et stigende antal ligestillingsfortalere og kontaktpunkter for ligestillingsspørgsmål i EU's delegationer, selv om der i øjeblikket kun findes kontaktpunkter for ligestillingsspørgsmål i halvdelen af EU's delegationer; opfordrer til, at der afsættes mere tid til ligestillingsspørgsmål, og at de delegationer, der endnu ikke har gjort det, opretter deres kontaktpunkter for ligestillingsspørgsmål; understreger, at alle kontaktpunkter for ligestillingsspørgsmål bør have tilstrækkelig tid og kapacitet til at udføre deres opgaver;

18.  beklager, at en rapport fra EU-Udenrigstjenesten fra november 2016 viser, at kun nogle få missioner under FSFP har træningsforløb vedrørende seksuel eller kønsbestemt chikane, og bemærker, at der i 2015 ikke blev indberettet tilfælde af seksuel eller kønsbestemt chikane, misbrug eller vold fra FSFP-missioner; understreger, at det er vigtigt at føre en nultolerancepolitik i sager vedrørende seksuel eller kønsbestemt chikane og at støtte institutionelle strukturer, som fokuserer på at forebygge seksuel eller kønsbaseret vold; opfordrer EU-Udenrigstjenesten og EU-medlemsstaterne til at støtte alle bestræbelser på at bekæmpe seksuel eller kønsbaseret vold i internationale fredsbevarende operationer og til at sikre, at whistleblowere og ofre får effektiv beskyttelse;

19.  bifalder det øgede antal foranstaltninger med et kønsligestillingsfokus (kønsmarkører G1 og G2) og kravet til delegationerne om at begrunde projekter, der ikke har et sådant fokus; understreger, at en generel stigning i sådanne projekter ikke bør ske på bekostning af specifikke målrettede projekter (kønsmarkør G2), og anbefaler derfor et specifikt mål for G2-projekter; bemærker, at det er uklart, hvordan målrettede (G2) og integrerede aktioner (G1) skulle supplere hinanden; opfordrer til yderligere bestræbelser på at klarlægge integration af kønsaspektet og til at øge de målrettede foranstaltninger;

20.  bemærker, at kun nogle få tilbagevendende komponenter af ligestilling mellem kønnene anvendes i program- og projektvalg; opfordrer de aktører, der står for gennemførelsen, til at udnytte hele anvendelsesområdet for ligestilling mellem kønnene;

21.  fordømmer alle former for vold mod kvinder og piger og alle former for kønsbaseret vold, herunder menneskehandel, seksuel udnyttelse, tvangsægteskab, æresforbrydelser, kvindelig kønslemlæstelse og brugen af seksuel vold som krigsvåben; opfordrer EU og alle medlemsstater til at ratificere Istanbulkonventionen som det første juridisk bindende internationale instrument til forebyggelse og bekæmpelse af vold mod kvinder;

22.  beklager, at kvinder, der har oplevet eller oplever vold, støttes på uensartet måde mod mandlig vold med hensyn til information om, adgang til og tilrådighedsstillelse af tilflugtssteder, støtteydelser og rettigheder, hjælpelinjer, voldtægtskrisecentre osv.; understreger, at Istanbulkonventionen bør placere mænds vold mod kvinder som et centralt fokus i konventionen, samtidig med at man tager fat på al kønsbaseret vold ved at tackle vold motiveret af uoverensstemmelser af forskellige årsager, herunder seksuel orientering, kønsidentitet og kønsudtryk; understreger vigtigheden af at træffe strategiske foranstaltninger til proaktivt at bekæmpe kønsstereotyper og modvirke mønstre, der er præget af patriarki, racisme, sexisme, homofobi og transfobi samt kønsnormativitet og heteronormativitet;

23.  beklager dybt, at den nuværende programmering synes at tilsidesætte kønsdimensionen i krisesituationer eller vanskelige konflikter, hvilket blandt andet har betydet, at piger og kvinder, som er ofre for voldtægt i forbindelse med krig, ikke har adgang til behandling, der ikke virker diskriminerende, og navnlig til fyldestgørende lægebehandling; opfordrer Kommissionen til systematisk at gennemføre GAP II i humanitære sammenhænge, hvor den skal give adgang til medicinske ydelser uden forskelsbehandling, og til aktivt at informere sine humanitære partnere om, at det er Kommissionens opfattelse, at den humanitære folkeret i situationer, hvor en graviditet er en trussel mod en kvindes eller piges liv eller medfører lidelse, kan berettige tilbud om en sikker abort; opfordrer indtrængende til, at leveringen af humanitær bistand fra EU og medlemsstaterne ikke bør være genstand for restriktioner, der pålægges af andre partnerdonorer, hvad angår nødvendig lægehjælp, herunder adgang til sikre aborter for kvinder og piger, der er ofre for voldtægt under væbnede konflikter; glæder sig over, at mange EU-delegationer har fokuseret på bekæmpelse af vold mod kvinder; insisterer i denne forbindelse på behovet for at sikre beskyttelsen af alle kvinders og pigers ret til liv og værdighed ved aktivt at bekæmpe skadelig praksis som kønsdrab; fremhæver, at brugen af voldtægt som krigsvåben og undertrykkelsesform skal udryddes, og at EU skal lægge pres på tredjelandes regeringer og alle implicerede aktører i de regioner, hvor denne form for kønsbaseret vold finder sted, for at få sat en stopper for denne praksis og bringe gerningsmændene for en domstol, og arbejde med de overlevende og berørte kvinder og lokalsamfund for at hjælpe dem med at heles og komme på fode igen;

24.  understreger, at universel respekt for og adgang til seksuel og reproduktiv sundhed og rettigheder (SRSR) bidrager til opfyldelsen af alle de mål for bæredygtig udvikling, der har med sundhed at gøre, såsom svangerskabsrådgivning og foranstaltninger for at undgå højrisikofødsler og mindske dødeligheden blandt spædbørn og børn; påpeger, at adgang til familieplanlægning, sundhedstjenester for mødre og sikre og lovlige aborttjenester er elementer, der bidrager afgørende til at redde kvinders liv; beklager imidlertid, at prioriteter i forbindelse med familieplanlægning og reproduktiv sundhed forsømmes både med hensyn til finansiering og programmer; er foruroliget over, at ingen af EU-delegationerne i Mellemøsten og Nordafrika eller i regionerne Europa og Centralasien har valgt nogen indikator knyttet til seksuel og reproduktiv sundhed og rettigheder (SRHR) trods det store behov for SRHR i disse regioner; opfordrer Unionens delegationer i disse regioner til at revurdere disse bekymrende tal for at afgøre, om de kan være knyttet til fejlrapportering, eller om der er behov for at supplere de nuværende programmer med målrettede aktioner mod SRHR ved at udnytte midtvejsevalueringen af programmet; understreger, at det særlige kapitel om SRHR skal bibeholdes i årsrapporten for at sikre, at GAP II's transformerende indflydelse vurderes korrekt, og for at sikre, at fremskridt med hensyn til SRHR afspejles på passende måde ved hjælp af rapportens metodiske tilgang;

25.  bemærker, at rapporten viser, at der er behov for en stærkere indsats til støtte for seksuel og reproduktiv sundhed og rettigheder (SRHR) som en forudsætning for ligestilling mellem kønnene og myndiggørelse af kvinder, og at der er behov for passende redskaber til at måle fremskridt med hensyn til at sikre universel adgang til SRHR, som aftalt i overensstemmelse med EU's engagement i den internationale konference om befolkning og udvikling ICPD's handlingsprogram og Beijinghandlingsprogrammet og slutdokumenterne fra deres revisionskonferencer i henhold til mål 5.6 for bæredygtig udvikling; minder i denne forbindelse også om mål 3.7 og 5.3;

26.  beklager, at mål nr. 18 med fokus på kvinderettighedsorganisationer og kvindelige menneskerettighedsforkæmpere får for lidt opmærksomhed i en situation, hvor civilsamfundets spillerum indskrænkes; er bekymret over den tematiske prioritering i forbindelse med politiske og borgerlige rettigheder og især over, at der ikke er blevet lagt vægt på kvinders og pigers deltagelse i politiske og borgerlige rettigheder i gennemførelsen af GAP II;

Vigtigste anbefalinger til Kommissionen/EU-Udenrigstjenesten

27.  opfordrer Kommissionen og EU-Udenrigstjenesten til at tage yderligere skridt til at lette udvekslingen af bedste praksis til forbedring af kønsligestilling og integration af kønsaspektet mellem delegationer og enheder, f.eks. gennem oprettelse og fremme af et netværk af kontaktpunkter for kønsspørgsmål og udveksling af flere positive eksempler på vellykket praksis, herunder, men ikke udelukkende programformulering, gennemførelse og systemisk kønsspecifik analyse, og til at sikre, at kønsspecifikke analyser effektivt påvirker de programmer, som gennemføres af Unionens delegationer;

28.  påpeger, at der er sket betydelige fremskridt inden for forskellige prioritetsområder, men nogle med langsommere fremgang, end man kunne have forventet; opfordrer Kommissionen til at undersøge årsagerne til, at visse tematiske mål og prioritetsområder oftere tages i betragtning af EU-delegationerne, hvorved der opnås større fremskridt;

29.  opfordrer til at styrke de menneskelige ressourcer, der afsættes til integration af kønsaspektet inden for Kommissionens tjenestegrene, gennem målrettet uddannelse og omlægning af eksisterende strukturer og ansættelse af yderligere personale; mener, at øget uddannelse af personalet, især for højtstående og ledende embedsmænd, og indeholdende specifik uddannelse i kønsspørgsmål for de mest sårbare grupper samt et kontaktpunkt for kønsspørgsmål pr. enhed og en koordineringsgruppe på tværs af enheder i GD DEVCO, GD NEAR, GD ECHO og EU-Udenrigstjenesten vil bidrage til bedre at integrere kønsaspektet i enhederne for eksterne politikker; mener, at forbedringer og yderligere specialisering i uddannelse i ligestillingsspørgsmål også bør stilles til rådighed for lokale partnere til inden for statslige rammer og blandt ikke-statslige aktører, herunder NGO'er;

30.  understreger behovet for at sikre sammenhæng og komplementaritet blandt alle EU's eksisterende eksterne instrumenter og politikker med hensyn til integration af kønsaspektet, herunder den nye konsensus om udvikling, EU-ressourcepakken om integration af kønsaspektet i udviklingssamarbejde og EU's handlingsplan vedrørende menneskerettigheder og demokrati;

31.  glæder sig over retningslinjerne af marts 2016, der omhandler de ressourcer og redskaber til gennemførelse af GAP II, der gælder for GD DEVCO og EU-Udenrigstjenesten, og opfordrer til, at der udarbejdes en vejledning til alle europæiske tjenester, der er involveret i gennemførelsen af GAP II;

32.  glæder sig over lanceringen af det fælles ligestillingsinitiativ fra EU og FN ("Spotlight-initiativ"), i overensstemmelse med målet i GAP II om at bekæmpe seksuel og kønsbaseret vold og skadelig praksis såsom kvindelig kønslemlæstelse, tidligt tvangsægteskab og menneskehandel; bemærker imidlertid, at Spotlight-initiativet hovedsageligt behandler elementer på dagsordenen, der allerede er en fælles bekymring globalt, som dokumenteret af gennemførelsesrapporten, og understreger derfor behovet for at fremme ligestilling mellem kønnene på en mere samlet måde gennem en passende blanding af programmer og behandlingsmetoder; opfordrer til, at Spotlight-initiativet udstyres med flere midler, der ikke allerede er øremærket til ligestilling mellem kønnene; opfordrer Kommissionen til at benytte midtvejsevalueringen af dens internationale samarbejdsprogrammer til at øge finansieringen til kønsressourcepakken med henblik på at gennemføre de ambitiøse mål i GAP, herunder ved integration af ligestilling mellem kønnene i det bilaterale samarbejde og ved hjælp af tematiske programmer;

33.  understreger, at princippet om ligestilling mellem kvinder og mænd bør fremmes og integreres i EU's eksterne forbindelser; bemærker imidlertid, at forbindelsen mellem handel og kønsspørgsmål ikke behandles i GAP II i tilstrækkeligt omfang og mere generelt, at integration af kønsaspektet fortsat er en multidimensional udfordring; minder i denne forbindelse om, at forhandlinger om handelsaftaler, navnlig for kapitlerne om handel og bæredygtig udvikling, som omfatter arbejdstagerrettigheder, udgør et vigtigt redskab til at fremme ligestilling mellem mænd og kvinder og styrke kvinders indflydelse i tredjelande; opfordrer derfor GD TRADE til tage skridt til at gennemføre GAP II i sit arbejde og til at sørge for, at alle EU-handelsaftaler omhandler pigers og kvinders rettigheder og ligestilling, som drivkraft for økonomisk vækst, og til at respektere ILO's grundlæggende konventioner om køns- og arbejdstagerrettigheder; minder om behovet for at overvåge EU's handelspolitiks indvirkning på styrkelsen af kvinders position og ligestillingen mellem kønnene under dens gennemførelse;

34.  bemærker, at styrkelse af pigers og kvinders indflydelse og stilling er et af de erklærede mål for EU's optræden udadtil via den globale strategi for den fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik; bemærker, at der ikke i tilstrækkelig grad bliver taget hensyn til kvinders rolle i fredsforhandlinger og mægling inden for rammerne af GAP II; fremhæver den vigtige rolle, som kvinder spiller med hensyn til at fremme dialog og opbygge tillid, skabe tilslutning til fred og samle forskellige syn på, hvad fred og sikkerhed betyder, navnlig i forbindelse med konfliktforebyggelse og konfliktløsning samt genopbygning efter konflikter; påpeger, at fremme af kvinders rettigheder i krise- eller konfliktramte lande resulterer i stærkere og mere modstandsdygtige samfund; glæder sig over, at der i EU-Udenrigstjenesten er blevet udpeget en ledende konsulent i ligestillingsspørgsmål og for gennemførelsen af FN's Sikkerhedsråds resolution 1325 om kvinder, fred og sikkerhed; går ind for at styrke de foranstaltninger, der bliver gennemført af EU-medlemsstaterne og på internationalt plan, via FN, for mere effektivt at imødegå konsekvenserne af konflikter og postkonfliktsituationer for kvinder og piger; opfordrer Kommissionen til at støtte det nye globale netværk af kontaktpunkter for kvinder, fred og sikkerhed; bemærker, at det er vigtigt, at FN's Sikkerhedsråd har vedtaget resolution 2250 om ungdom, fred og sikkerhed, og at EU finder de bedst tænkelige måder til at gennemføre denne resolution;

35.  minder om sin anmodning i forbindelse med handelsforhandlingerne med Chile om medtagelse af et specifikt kapitel om handel, ligestilling mellem kønnene og styrkelse af kvinders position; understreger, at forslaget om at medtage et sådant målrettet kapitel i en handelsaftale nu for første gang bliver til virkelighed; understreger behovet for at blive informeret om indholdet af dette kapitel og evaluere det med henblik på senere at træffe beslutninger på et mere generelt plan; opfordrer indtrængende EU til at indføre tværgående foranstaltninger i handelsaftaler med henblik på at fremme ligestilling mellem kønnene, udveksle bedste praksis og gøre det muligt for kvinder at få større gavn af handelsaftaler;

36.  opfordrer til indsamling af kønsopdelte data i de nøglesektorer, der er mest berørt af handelsaftaler, hvilket vil være et nyttigt redskab til så præcist som muligt at forudsige deres virkning på kvinders liv og modvirke eventuelle negative virkninger; opfordrer også til oprettelse af en mekanisme, der er målrettet tilsyn med og styrkelse af kønspolitikken inden for rammerne af handelsaftaler;

37.  glæder sig over den tematiske prioritering af økonomisk og social styrkelse og analysen af hindringer for adgang til produktive ressourcer, herunder jord og de dermed forbundne aktiviteter; gentager, at selv om EU har forpligtet sig til at investere i ligestilling i landbruget, er kvindelige landmænd ikke det primære mål for den officielle udviklingsbistand (ODA) til landbruget, og opfordrer EU og dets medlemsstater til at tildele kvindelige landmænd flere ressourcer i overensstemmelse med målsætning nr. 5 i GAP II;

38.  opfordrer på det kraftigste institutionerne til i væsentlig grad at forbedre andelen af kvinder med hensyn til ansættelse i og navnlig ledere af EU-delegationerne, hvor der i øjeblikket findes 28 kvindelige delegationsledere ud af 138, samt af kvindelige missionschefer (der er i øjeblikket 5 ud af 17); opfordrer derfor Kommissionen og EU-Udenrigstjenesten til effektivt at gennemføre målrettede politikker for at gøre kvinders adgang til leder- og mellemlederstillinger lettere; påpeger den lave repræsentation af kvinder i beslutningstagningen, som tyder på, at der er usynlige barrierer, der forhindrer dem i at beklæde ansvarsfulde poster med større ansvar;

39.  understreger, at en vellykket GAP II i sidste ende vil afhænge af et langsigtet og konsekvent engagement på højt politisk plan og hos den øverste ledelse ved alle EU-aktører såvel som af rådigheden over tilstrækkelige menneskelige og finansielle ressourcer til dens gennemførelse samt af, at EU's indsats tilpasses de lokale realiteter i modtagerlandene; glæder sig i denne forbindelse over, at kommissæren med ansvar for internationalt samarbejde og udvikling har engageret sig positivt og tilskynder til større engagement fra de andre kommissærers side; noterer sig, at mere politisk lederskab fra den højtstående repræsentant og ledere er nødvendigt for at øge ressourcer og ansvarlighed og for at koordinere og styrke dette engagement i de kommende år; opfordrer alle EU-aktører til at gøre brug af kønsressourcepakken for at sikre, at integrering af kønsaspektet anvendes konsekvent med henblik på at realisere de ambitiøse mål i GAP II;

40.  fordømmer på det kraftigste USA's genoptagelse og udvidelse af Mexico City-politikken (den såkaldte Global Gag-regel ("globale mundkurv")) i januar 2017 og dens indvirkning på kvinders og pigers globale sundhedsydelser og rettigheder; gentager sin opfordring til EU og dets medlemsstater til proaktivt at støtte kvinders rettigheder verden over og til i væsentlig grad at øge både den nationale og EU's udviklingsfinansiering til fremme af seksuel og reproduktiv sundhed og rettigheder, herunder adgang til familieplanlægning samt sikker og lovlig abort uden forskelsbehandling, med henblik på at mindske det finansieringsunderskud, som USA har efterladt på dette område;

41.  opfordrer EU-Udenrigstjenesten til at forbedre gennemførelsen af EU's LGBTI-retningslinjer og sikre, at Unionens delegationer regelmæssigt konsulterer LGBTI-organisationer og informerer dem om, hvad der gøres for LGBTI-rettigheder, for at sikre, at indsatsniveauet og de trufne foranstaltninger er betinget af behovene hos LGBTI-samfundet i et land og ikke af delegationspersonalets personlige engagement, og til at koordinere strategi og foranstaltninger ikke kun med nationale ambassader i EU-medlemsstater, men også med ambassader i tredjelande og med internationale organisationer såsom FN;

42.  bemærker, at det er nødvendigt med tilstrækkelig finansiering til ligestilling mellem kønnene i eksterne forbindelser for at opretholde det politiske engagement i forbindelse med dette mål; understreger, at den nuværende finansiering til ligestilling mellem kønnene og styrkelse af kvinders position fortsat er utilstrækkelig, og opfordrer indtrængende til, at der gøres en indsats for at rette op på denne situation i den næste FFR;

Vigtigste anbefalinger til EU's delegationer

43.  bifalder den fleksibilitet, som GAP II giver delegationerne til at vælge deres prioriteter i overensstemmelse med deres nationale forhold, eftersom dette muliggør analyse og vurdering af de specifikke behov fra sag til sag i hvert land eller område; anbefaler ikke desto mindre, at delegationerne bør tilskyndes til at have udvist fremskridt på mindst én prioritet pr. tematisk søjle ved udgangen af GAP II for at sikre en mere jævn dækning af forskellige tematiske områder såsom styrkelse af politikker og foranstaltninger til fremme af uddannelse for piger og deres virkninger med hensyn til sundhed og økonomisk selvstændiggørelse; opfordrer indtrængende til at fokusere på kvinders og pigers situation i konfliktramte områder samt på kønsbestemt vold og især brugen af voldtægt som krigsvåben; minder endvidere om, at EU-finansierede aktioner og projekter systematisk skal sigte mod at bekæmpe uligheder mellem kønnene og forskelsbehandling;

44.  minder om forpligtelsen til at anvende integrering af kønsaspektet i alle EU's aktiviteter, herunder politiske dialoger og i alle sektorspecifikke politiske dialoger og inden for områder som energi, landbrug, transport, uddannelse og offentlig administration, der hidtil har fået mindre opmærksomhed; insisterer på, at integration af kønsaspektet bør indføres i nationale planer og politiske rammer for at sikre partnerlandenes ejerskab og ansvar og erindrer på denne måde om betydningen af at støtte udviklingsprojekter, der fremmes af kvinder fra de pågældende lande; understreger betydningen af at arbejde med partnerlande om indførelse af kønsspecifikke nationale budgetter;

45.  opfordrer til, at der oprettes en særlig budgetpost for ligestilling, for at spørgsmålet om kvinders deltagelse i politik og repræsentation i EU's nabolande og i EU kan behandles på en mere fremtrædende måde; understreger, at disse programmer også bør integreres fuldt ud i UN Women og bør opstille målbare mål for regelmæssig overvågning af fremskridt på ligestillingsområdet i de østlige og sydlige nabolande, styrke samarbejdet og engagere sig mere med regeringerne i partnerlandene med henblik på at opnå bedre resultater hurtigere, inden for rammerne af bilaterale partnerskaber og associeringsaftaler;

46.  bemærker, at undervisning i integration af kønsaspektet kun finder sted i nogle delegationer, og at en stor del af det uddannede personale havde kontraktlig status med midlertidige opgaver; opfordrer EU-delegationerne til at løse dette problem;

47.  understreger betydningen af, via politisk dialog, at forbedre kvinders deltagelse i uddannelse, økonomiske aktiviteter, beskæftigelse og erhverv som en væsentlig måde til at forbedre hvorpå kvinders position i samfundet;

48.  understreger betydningen af at gennemføre systematiske og evidensbaserede kønsspecifikke analyser, der så vidt muligt anvender data, der er opdelt efter køn og alder, i samråd med og med deltagelse af lokale civilsamfundsorganisationer og kvindegrupper, menneskerettighedsorganisationer og lokale og regionale myndigheder til udvælgelse og vurdering af valg af mål, midler til gennemførelse og kilder til kontrol samt af resultaternes effektivitet og bæredygtighed; glæder sig over den kendsgerning, at 42 landes kønsspecifikke analyser er afsluttet, opfordrer til hurtig afslutning for alle andre lande og til en langt større anvendelse af ligestillingskriterier i program- og projektovervågningssystemer og evalueringsprocesser samt til, at kønsspecifik analyse spiller en rolle i definitionen af landes strategiske mål, programmer, projekter og dialog; opfordrer EU til at undersøge mulighederne for at udveksle, styre og ajourføre kønsspecifikke analyser på en mere systematisk måde med henblik på at forbedre koordineringen og ikke at begrænse kønsspecifikke analyser til oplagte politiske områder som uddannelse og mødres sundhed, men også at overveje politiske områder, der for øjeblikket fejlagtigt anses for at være kønsneutrale, især landbrug, klima og energi;

49.  noterer sig, at Kommissionen i det fælles arbejdsdokument fra tjenestegrenene om den flerårige finansielle ramme 2016-2020 har erkendt, at EU's finansielle investeringer i ligestilling mellem kønnene ikke er blevet målt systematisk; opfordrer Kommissionen til at vedtage en klar og resultatorienteret tilgang, der opstiller høje standarder for rapporterings-, evaluerings- og ansvarliggørelsesmekanismer, og til at fremme evidensbaseret beslutningstagning for at udnytte de til rådighed værende finansielle ressourcer mere effektivt og hensigtsmæssigt; anmoder om, at der udarbejdes en rapport for nøjagtigt at fastslå, hvor mange midler der specifikt er blevet afsat til at integrere ligestillingsaspektet, og påvise de mest bemærkelsesværdige mål, der er nået;

50.  understreger behovet for yderligere at forbedre dataindsamlingen på nationalt plan og udvikle specifikke indikatorer med mål baseret på disse indikatorer samt betydningen af at føre tilsyn med dem i overensstemmelse med målene for bæredygtig udvikling;

51.  minder om, at kvinders rettigheder er menneskerettigheder, og opfordrer til, at der arbejdes videre med hensyn til at tackle sociale og kulturelle normer og kønsstereotyper i samfundet ved hjælp af et tættere samarbejde med civilsamfundet og græsrodsorganisationer, der fremmer kvinders rettigheder og styrkelse af deres position, især i sammenhænge med statsskrøbelighed, konflikter og nødsituationer; mener, at det er væsentligt at oprette nye netværk eller udvikle de eksisterende samt at inddrage alle vigtige aktører, herunder den private sektor, såvel som at udvikle offentlig-private partnerskaber, så vidt det er muligt; understreger behovet for, at kvinder får en voksende rolle i lokalsamfund og NGO'er for så vidt angår overvågning og ansvarliggørelse af lokale myndigheder; understreger behovet for at undgå at beskrive kvinder og piger som "sårbare", men snarere understrege deres rolle som drivkraft for forandring og udvikling og som agenter for fred ved konfliktløsninger; understreger, at inddragelsen af drenge og mænd og deres aktive deltagelse er nødvendig for at sikre reel ligestilling mellem kvinder og mænd; tilskynder derfor til en bredt baseret undervisning med henblik på adfærdsændring vedrørende kønsbaseret vold, hvor alle mænd og drenge samt lokalsamfund inddrages; understreger, at sociale normer med hensyn til kvinders og mænds roller sætter kvinder i en situation med større sårbarhed, især i forhold til deres seksuelle og reproduktive sundhed, og fører til skadelige former for praksis såsom kvindelig kønslemlæstelse eller børneægteskaber, tidlige ægteskaber og tvangsægteskaber;

52.  opfordrer EU til at fremme lovrammer og strategier, der tilskynder til en større og mere effektiv deltagelse af kvinder i fredsbevaring, fredsopbygning og mæglingsprocesser samt EU's militære og civile krisestyringsmissioner i overensstemmelse med FN's Sikkerhedsråds resolution 1325 om kvinder, fred og sikkerhed, med særligt fokus på konfliktrelateret seksuel vold; mener i den forbindelse, at kønssensitiv konfliktanalyse i samråd med samfundsbaserede aktører og kvindeorganisationer kan skabe mulighed for bedre at forstå kvinders rolle i konflikter;

53.  understreger behovet for budgetbevillinger til programmer til forebyggelse af børneægteskaber, som tager sigte på at skabe et miljø, hvor piger kan udnytte deres fulde potentiale, bl.a. ved hjælp af uddannelse, sociale og økonomiske programmer for piger uden skolegang, beskyttelse af børn, krisecentre for piger og kvinder, juridisk rådgivning og psykologisk støtte;

54.  understreger betydningen af ved regelmæssig dialog og koordinering at øge engagementet hos civilsamfundsorganisationer og andre interessenter såsom menneskerettigheds-, sundheds- og miljøaktører i samarbejde med Unionens delegationer, da et sådant samarbejde vil bidrage til at forbedre synligheden og gennemførelsen af GAP II og derved øge offentlighedens ansvarlighed i forbindelse med fremskridt på området for ligestilling mellem kønnene;

55.  er bekymret over, at der ikke gives tilstrækkelig opmærksomhed til beskyttelsen af kvinderettighedsforkæmpere og kvinderettighedsorganisationer, da de i øjeblikket er under enormt pres på grund af det svindende civile spillerum i mange regioner; er ligeledes bekymret over den tematiske prioritering af politiske og borgerlige rettigheder og især over, at der ikke er blevet lagt vægt på kvinders og pigers deltagelse i politiske og borgerlige rettigheder i gennemførelsen af GAP II;

56.  opfordrer EU-delegationerne til at sikre en effektiv og regelmæssig dataindsamling om vold mod kvinder og piger, til at udarbejde landespecifikke henstillinger og fremme oprettelsen af beskyttelsesmekanismer og passende støttestrukturer for ofre;

Vigtigste anbefalinger til Europa-Parlamentet

57.  opfordrer Parlamentets delegationer til i deres arbejde med deres partnerlandene systematisk at spørge om kønsprogrammering, resultaterne af kønsspecifikke analyser og arbejde med fremme af ligestilling mellem kvinder og mænd og styrkelse af kvinders position samt til at indføje møder med kvindeorganisationer i deres missionsprogrammer; opfordrer Parlamentet til at sikre en bedre balance mellem kønnene i sammensætningen af sine delegationer;

58.  opfordrer til, at Kommissionen offentliggør rapporter om landes kønsspecifikke analyser, og at disse rapporter indgår i baggrundsorienteringerne for alle Parlamentets delegationer til tredjelande;

59.  anbefaler, at Parlamentet regelmæssigt og eventuelt hvert andet år bør undersøge fremtidige GAP II-gennemførelsesrapporter;

Vigtigste anbefalinger til fremtidige rapporteringer

60.  understreger behovet for en forenklet rapporteringsmetode, som begrænser bureaukratiet til et minimum; opfordrer til, at fremtidige gennemførelsesrapporter afsluttes og offentliggøres inden for en kortere tidsramme; opfordrer til udvikling af onlinerapportering, klare modeller og til udstedelse af en vejledning for at lette delegationernes arbejde;

61.  understreger, at der er behov for at sikre inddragelse og inklusion af kvinder på samfundsøkonomiske områder, der er vigtige for en bæredygtig udvikling; understreger, at erhvervslivet har en vigtig rolle at spille i bestræbelserne på at fremme kvinders rettigheder; opfordrer i denne forbindelse til, at der gives øget støtte til lokale SMV'er og specielt til kvindelige iværksættere via mikrolån, således at de bliver i stand til at drage nytte af den vækst, der drives frem af den private sektor;

62.  understreger behovet for at støtte styrkelse af den nationale statistiske kapacitet og statistiske mekanismer i partnerlandene, effektiv koordinering af finansiel og teknisk bistand for at muliggøre bedre måling, såvel som overvågning og forvaltning af resultater, der opnås med hensyn til integration af kønsaspektet;

63.  opfordrer Kommissionen til at indsamle kønsopdelte data om gennemførelsen af EU-finansieringsprogrammer for styrkelse af kvinders position;

64.  fremhæver behovet for ikke kun robuste politikker og integrering af ligestillingsaspektet, men også for rapporter om specifikke konkrete tiltag, især på følsomme områder som seksuel og reproduktiv sundhed, for overvågning af den reelle indvirkning på kvinders og pigers liv såvel som på mænds og drenges liv;

65.  minder imidlertid om, at medtagelse af kønsaspektet i data omfatter mere end indsamling af kønsopdelte data, og opfordrer til forbedring af dataindsamlingen for at muliggøre en kvalitativ analyse af kvinders situation, f.eks. vedrørende arbejdsvilkår;

66.  understreger behovet for at forbedre pålideligheden af den kønsspecifikke analyse ved at harmonisere oplysninger, som er indsamlet af EU-delegationer på en måde, der gør dem sammenlignelige;

67.  påpeger, at det er nødvendigt ikke blot at høre internationale og nationale partnere, akademikere, tænketanke og kvindeorganisationer, men også at sikre, at deres input og ekspertise kan inddrages i tilsynet med EU-finansierede aktiviteter og programmer for ligestilling mellem kønnene;

68.  minder om, at EU og medlemsstaterne er forpligtede til at respektere pigers og kvinders rettigheder som migranter, flygtninge og asylansøgere i forbindelse med gennemførelsen og udviklingen af EU's migrationspolitik; opfordrer i denne forbindelse til, at der foretages en nyvurdering af EUNAVFOR MED operation SOPHIA med den libyske kystvagt i betragtning af rapporterne om systematisk seksuel vold mod kvinder i interneringscentre på libysk territorium;

69.  bemærker, at begrebet integrering af ligestillingsaspektet stadig ofte støder på manglende forståelse, og at der er behov for en bedre kvalitativ rapportering, der vil muliggøre en evaluering af gennemførelsen af GAP inden for de eksisterende politikker og projekter; understreger behovet for konkrete mål og aktiviteter i forbindelse med klare, konkrete referencepunkter og en streng tidsplan samt en kvalitativ vurdering af de data, der viser den faktiske indvirkning af de foranstaltninger, der er gennemført i modtagerlandene, således at GAP II kan være en reel mekanisme til prioritering og gennemførelse af politikker snarere end blot et værktøj til intern rapportering;

o
o   o

70.  pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet og Kommissionen.

(1) EUT C 349 af 17.10.2017, s. 50.
(2) Vedtagne tekster, P8_TA(2017)0026.
(3) https://www.ilga-europe.org/sites/default/files/Attachments/report_on_the_implementation_of_the_eu_lgbti_guidelines_2016.pdf
(4) Vedtagne tekster, P8_TA(2017)0365.

Seneste opdatering: 16. juli 2019Juridisk meddelelse