Europa-Parlamentet,

–  der henviser til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, særlig artikel 114,

–  der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/125/EF af 21. oktober 2009 om rammerne for fastlæggelse af krav til miljøvenligt design af energirelaterede produkter(1) ("direktivet om miljøvenligt design") samt gennemførelsesbestemmelserne og de frivillige aftaler, der er vedtaget under dette direktiv,

–  der henviser til Kommissionens arbejdsplan for miljøvenligt design 2016-2019 (COM(2016)0773), der er vedtaget i overensstemmelse med direktiv 2009/125/EF,

–  der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2017/1369 af 4. juli 2017 om opstilling af rammer for energimærkning og om ophævelse af direktiv 2010/30/EU(2) (herefter ”direktivet om energimærkning”)

–  der henviser til Unionens målsætninger for reduktion af drivhusgasemissioner og energieffektivitet,

–  der henviser til Parisaftalen om klimaændringer og den 21. partskonference under De Forenede Nationers rammekonvention om klimaændringer (COP 21),

–  der henviser til EU's og medlemsstaternes ratificering af Parisaftalen,

–  der henviser til det langsigtede mål, der er fastsat i ovennævnte aftale, nemlig at holde stigningen i den gennemsnitlige globale temperatur godt under 2 °C i forhold til de førindustrielle niveauer og at udfolde bestræbelser på at begrænse stigningen til 1,5 °C,

–  der henviser til det generelle EU-miljøhandlingsprogram frem til 2020 (Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse nr. 1386/2013/EU af 20. november 2013)(3),

–  der henviser til Kommissionens meddelelse af 2. december 2015 med titlen "En EU-handlingsplan for den cirkulære økonomi" (COM(2015)0614),

–  der henviser til Kommissionens meddelelse af 16. januar 2018 med titlen "En EU-strategi for plast i en cirkulær økonomi" (COM(2018)0028),

–  der henviser til Kommissionens meddelelse og arbejdsdokumentet fra Kommissionens tjenestegrene af 16. januar 2018 om gennemførelse af pakken om cirkulær økonomi: løsningsmuligheder vedrørende samspillet mellem kemikalie-, produkt- og affaldslovgivningen (COM(2018)0032 – SWD(2018)0020)),

–  der henviser til Kommissionens meddelelse af 13. september 2017 om 2017-listen over råstoffer af kritisk betydning for EU (COM(2017)0490),

–  der henviser til Rådets konklusioner om miljøinnovation: fremme af omstillingen til en cirkulær økonomi, vedtaget den 18. december 2017(4),

–  der henviser til Emissions Gap Report 2017 fra FN's miljøprogram i november 2017,

–  der henviser til sin beslutning af 9. juli 2015 om ressourceeffektivitet: overgang til en cirkulær økonomi(5),

–  der henviser til EU’s affaldslovgivning,

–  der henviser til sin beslutning af 4. juli 2017 om længere levetid for produkter: fordele for forbrugere og virksomheder(6),

–  der henviser til den EU-gennemførelsesvurdering, der er udarbejdet af Parlamentets Generaldirektorat for Parlamentarisk Forskning som supplement til undersøgelsen af gennemførelsen af direktivet om miljøvenligt design,

–  der henviser til forretningsordenens artikel 52 og til artikel 1, stk. 1, litra e), i samt bilag 3 til Formandskonferencens afgørelse af 12. december 2002 om proceduren for tilladelse til at udarbejde initiativbetænkninger,

–  der henviser til betænkning fra Udvalget om Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed og udtalelse fra Udvalget om Industri, Forskning og Energi (A8-0165/2018),

A.  der henviser til, at formålet med direktivet om miljøvenligt design er at øge energieffektiviteten og miljøbeskyttelsesniveauet gennem harmoniserede krav, som sikrer det indre markeds funktion og fremmer en løbende reduktion af den samlede miljøindvirkning af energirelaterede projekter; der henviser til, at disse foranstaltninger også har en positiv indvirkning på energiforsyningssikkerheden gennem reduktion af energiforbruget;

B.  der henviser til, at direktivet om miljøvenligt design foreskriver foranstaltninger, der skal træffes for at begrænse energirelaterede produkters miljøindvirkning gennem hele deres livscyklus, der henviser til, at de beslutninger, der er truffet i medfør af direktivet, hidtil hovedsagelig har været koncentreret om at nedbringe energiforbruget på forbrugsstadiet;

C.  der henviser til, at anvendelsen af direktivet i høj grad kan bidrage til EU's bestræbelser på at forbedre energieffektiviteten og medvirke til virkeliggørelsen af de mål, der forfølges gennem klimaaktionen;

D.  der henviser til, at reduktionen af miljøindvirkningen fra energiprodukter i fasen for miljøvenligt design gennem fastsættelse af mindstekriterier vedrørende nævnte produkters holdbarhed og opdateringspotentiale, reparationsegnethed, genvinding og genanvendelse kan skabe betragtelige muligheder med hensyn til oprettelse af arbejdspladser;

E.  der henviser til, at der ved begyndelsen af 2018 var vedtaget 29 specifikke retsakter, der dækker forskellige produktgrupper, og at tre frivillige aftaler desuden var indgået under direktivet;

F.  Der henviser til, at direktivet om miljøvenligt design anerkender frivillige aftaler eller andre selvreguleringsforanstaltninger som alternativer til gennemførelsesforanstaltninger, når visse kriterier er opfyldt; Der henviser til, at ikke alle nuværende frivillige aftaler har vist sig at være mere effektive end regulerende foranstaltninger;

G.  der henviser til, at miljøvenligt design medfører økonomiske fordele for erhvervslivet og forbrugerne og bidrager betydeligt til Unionens klima- og energipolitikker og politikker for en cirkulær økonomi;

H.  der henviser til, at lovgivningen om miljøvenligt design er tæt knyttet til EU-lovgivningen om energimærkning, og at de foranstaltninger, der er truffet under disse to direktiver inden 2020, forventes at generere en yderligere årlig indtægt på 55 mia. EUR om året for industrien samt engros- og detailsektorerne og anslås at ville give primære energibesparelser på 175 Mtoe om året fra 2020 og dermed vil bidrage med op til halvdelen af Unionens energibesparelsesmål i 2020 samt nedbringe afhængigheden af energiimport; der henviser til, at lovgivningen også bidrager væsentligt til EU’s klimamål ved at reducere drivhusgasemissionerne med 320 ton CO2-ækvivalenter om året; Der henviser til, at potentialet for energibesparelser er endnu større på længere sigt;

I.  der henviser til, at det i Kommissionens rapport fra 2016 om beregninger af virkningerne af miljøvenligt design anslås, at EU-forbrugerne i 2020 under ét vil spare op til 112 mia. EUR eller ca. 490 EUR om året pr. husstand;

J.  der henviser til, at mere end 80 % af miljøindvirkningen fra energirelaterede produkter kortlægges i designfasen;

K.  der henviser til, at der for flertallet af interessenter kan identificeres tre overordnede hindringer for lovgivningens fulde gennemførelse: fraværet af klar politisk støtte og retning, langsommelighed i lovgivningsprocessen og utilstrækkeligt markedstilsyn i medlemsstaterne;

L.  der henviser til, at det anslås, at 10-25 % af produkterne på markedet ikke er i overensstemmelse med direktiverne om miljøvenligt design og energimærkning, og at dette fører til at tab på ca. 10 % af de forventede energibesparelser og unfair konkurrence;

M.  der henviser til, at den eksisterende undtagelse for faser af belysning i Kommissionens forordning (EF) nr. 244/2009(7) og (EU) nr. 1194/2012(8) har været en passende og effektiv måde at imødekomme de særlige behov og omstændigheder i teatre og hele underholdningsindustrien og bør fortsætte;

N.  der henviser til, at mens anvendelsesområdet for direktivet om miljøvenligt design i 2009 blev udvidet til at dække alle energirelaterede produkter (undtagen transportmidler), er ingen ikkeenergiforbrugende produkter endnu blevet omfattet af krav om miljøvenligt design;

O.  der henviser til, at alle produkter i EU bør designes, fremstilles og markedsføres under anvendelse af et minimum af farlige stoffer, idet produktets sikkerhed garanteres for at fremme dets recycling og genudnyttelse og samtidig bevare høje niveauer for beskyttelse af menneskers sundhed og miljøet;

P.  der henviser til, at det i direktivet om miljøvenligt design anføres, at det faktum, at det supplerer REACH-forordningen om kemikalier, bør bidrage til at øge retsakternes respektive virkninger og til at opbygge en sammenhængende lovgivningsramme for producenterne; der henviser til, at kravene til anvendelse af farlige kemikalier og genvinding af dem hidtil har været begrænsede;

Q.  der henviser til, at der i forbindelse med den nye forordning om energimærkning oprettes en ny database, og at databasen for informations- og kommunikationssystemet for markedsovervågning (ICSMS) anvendes i nogle, men ikke alle medlemsstaterne;

R.  der henviser til, at et af de prioriterede mål for EU's overordnede miljøhandlingsprogram frem mod 2020 (det syvende miljøhandlingsprogram) består i at gøre EU til en ressourceeffektiv, grøn og konkurrencedygtig lavemissionsøkonomi; der henviser til, at det af miljøhandlingsprogrammet fremgår, at EU's politiske rammer bør sikre, at prioriterede produkter, der markedsføres i EU, har et "miljøvenligt design" med henblik på at optimere ressource- og materialeeffektiviteten;

S.  der henviser til, at EU's handlingsplan for den cirkulære økonomi omfatter en forpligtelse til at lægge vægt på aspekter vedrørende den cirkulære økonomi i fremtidige krav til produktdesign i henhold til direktivet om miljøvenligt design, idet der skal foretages en systematisk analyse af bl.a. reparerbarhed, holdbarhed, opgraderbarhed og genanvendelighed og udpegelse af bestemte materialer og stoffer;

T.  der henviser til, at Parisaftalen fastsætter et langsigtet mål i overensstemmelse med målsætningen om at holde den globale temperaturstigning godt under 2 °C over det førindustrielle niveau og om fortsat at gøre en indsats for at begrænse den til 1,5 °C over det førindustrielle niveau; der henviser til, at EU er forpligtet til at yde et rimeligt bidrag til opnåelsen af disse mål i kraft af en nedbringelse af emissionerne inden for alle sektorer;

U.  der henviser til, at foranstaltninger vedrørende miljøvenligt design bør omfatte hele produkternes livscyklus med henblik på at forbedre ressourceeffektiviteten i Unionen, under hensyntagen til, at mere end 80 % af et produkts miljøindvirkning bestemmes i designfasen, som derfor spiller en meget vigtig rolle for så vidt angår at fremme aspekter vedrørende den cirkulære økonomi samt et produkts holdbarhed, opgraderingsmuligheder, reparationsmuligheder, genbrug og genanvendelse;

V.  der henviser til, at det ikke er nok at skabe mere bæredygtige og ressourceeffektive produkter, men at principperne om deleøkonomi og tjenestebaseret økonomi bør styrkes, samtidig med at medlemsstaterne bør rette særlig opmærksomhed mod lavindkomsthusstande, herunder dem, der er truet af energifattigdom, når de fremlægger programmer til fremme af udbredelsen af de mest ressourceeffektive produkter og tjenester;

W.  der henviser til, at Unionen er medundertegner af Stockholmkonventionen om resistente organiske miljøgifte (POP'er) og dermed forpligtet til at træffe foranstaltninger om udfasning af disse farlige stoffer, herunder ved at begrænse brugen heraf på produktdesignstadiet;

Et effektivt redskab til omkostningseffektive besparelser

1.  mener, at direktivet om miljøvenligt design har været et succesrigt instrument til forbedring af energieffektivitet og har ført til en betydelig reduktion af drivhusgasemissioner og har ført til besparelser for forbrugerne;

2.   henstiller, at Kommissionen fortsat inkluderer flere produktgrupper, som udvælges på grundlag af deres potentielle miljøvenlige design, herunder både energi- og materialeeffektivitetspotentiale og andre miljømæssige aspekter ved hjælp af den metode, der er fastsat i direktivets artikel 15, og at den holder de nuværende standarder opdaterede for at udnytte det fulde potentiale af direktivets anvendelsesområde og mål;

3.   understreger, at direktivet om miljøvenligt design fremmer et velfungerende indre EU-marked ved at fastlægge fælles produktstandarder; understreger, at den fortsatte vedtagelse af harmoniserede produktkrav på EU-plan understøtter innovation, forskning og EU-producenternes konkurrenceevne og sikrer fair konkurrence, samtidig med at man undgår unødvendigt bureaukrati;

4.  erindrer om, at det i direktivet kræves, at Kommissionen fremlægger gennemførelsesforanstaltninger, som omfatter produkter, der opfylder kriterierne vedrørende betydelige salgsmængder, væsentlige miljøpåvirkninger og et betydeligt potentiale med hensyn til at mindske disse påvirkninger; understreger Kommissionens ansvar for at respektere dette mandat og sikre, at fordelene for forbrugerne, den cirkulære økonomi og miljøet gennemføres effektivt, idet det erkendes, at sådanne produktstandarder kun kan anvendes på EU-plan, og at medlemsstaterne derfor sætter sin lid til, at Kommissionen træffer de nødvendige foranstaltninger;

5.  mener, at koordinering med initiativer, der er forbundet med den cirkulære økonomi, vil kunne gøre direktivet endnu mere effektivt; opfordrer derfor til en ambitiøs plan for miljøvenligt design og den cirkulære økonomi, som rummer både miljømæssige fordele og muligheder for bæredygtig vækst og beskæftigelse, bl.a. i SMV-sektoren samt fordele for forbrugerne; bemærker, at højere ressourceeffektivitet og anvendelse af sekundære råstoffer til fremstilling rummer et betragteligt potentiale med hensyn til mindre affald og ressourcebesparelser;

6.  understreger, at direktivet om miljømæssigt design er et element i en større værktøjskasse, og at dets effektivitet afhænger af synergier med andre instrumenter, navnlig energimærkning; mener, at overlappende lovgivning bør undgås;

Styrkelse af beslutningsprocessen

7.  understreger, at konsultationsforummet spiller en central rolle ved at samle industrien, civilsamfundet og andre interessenter i beslutningsprocessen, og mener, at det fungerer godt;

8.  er bekymret over de nogle gange betydelige forsinkelser i udviklingen og vedtagelsen af gennemførelsesforanstaltninger, idet forsinkelser skaber usikkerhed for erhvervsdrivende, har ført til tab af store muligheder for energibesparelser for forbrugerne og de dermed forbundne nedbringelser af drivhusgasudledningerne og kan bevirke, at de vedtagne foranstaltninger er bagud i forhold til den teknologiske udvikling;

9.  bemærker, at forsinkelser i gennemførelsen delvis skyldes de begrænsede midler, der er til rådighed hos Kommissionen; opfordrer Kommissionen til at afsætte tilstrækkelige ressourcer til processen med miljøvenligt design i betragtning af direktivets store merværdi for EU;

10.  opfordrer indtrængende Kommissionen til at undgå forsinkelser i forbindelse med vedtagelsen og offentliggørelsen af gennemførelsesforanstaltninger og anbefaler, at der opstilles klare frister og milepæle for deres færdiggørelse og for revisionen af eksisterende bestemmelser; mener, at foranstaltninger på området for miljøvenligt design bør vedtages enkeltvis og offentliggøres, så snart de er afsluttede;

11.  understreger, at det er nødvendigt at holde sig til den tidsplan, der er fastsat i arbejdsplanen for miljøvenligt design 2016-2019;

12.  understreger behovet for at basere kravene om miljøvenligt design på velfunderede tekniske analyser og konsekvensanalyser, idet man som reference anvender de mest effektive produkter og teknologier på markedet og den teknologiske udvikling i de enkelte sektorer; opfordrer Kommissionen til at prioritere iværksættelsen og gennemgangen af foranstaltninger vedrørende produkter, der samtidig har det største besparelsespotentiale med hensyn til såvel primærenergi som cirkulær økonomi;

13.  anerkender, at direktivet om miljøvenligt design giver mulighed for at anvende frivillige aftaler; understreger, at frivillige aftaler kan anvendes i stedet for gennemførelsesforanstaltninger, når de dækker størstedelen af markedet og er fundet egnet til at sikre mindst samme niveau for miljøvenlighed, og at de bør sikre en hurtigere beslutningsproces; mener, at effektiviteten af overvågningen af frivillige aftaler bør styrkes, og at der bør sikres en passende inddragelse af civilsamfundet; glæder sig i denne forbindelse over Kommissionens henstilling (EU) 2016/2125 om retningslinjer for selvregulerende foranstaltninger, der er vedtaget af branchen, og anmoder Kommissionen om at holde et skarpt øje med alle frivillige aftaler, der godkendes i henhold til direktivet om miljøvenligt design;

14.  tilskynder til integration af teknologimæssige læringskurver i metodologien for miljøvenligt design af energirelaterede produkter (MEERP) for at være på forkant med de teknologiske forbedringer, når bestemmelserne træder i kraft, og sikre, at bestemmelserne er up to date;

15.  opfordrer Kommissionen til at medtage vurderinger af udslippet af mikroplast i vandmiljøet i foranstaltningerne vedrørende miljøvenligt design, hvis det er hensigtsmæssigt; opfordrer Kommissionen til at indføre obligatoriske krav om mikroplastfiltre ved gennemgangen af foranstaltningerne vedrørende miljøvenligt design på området for vaskemaskiner og vaske-/tørremaskiner til husholdninger;

Fra energibesparelser til ressourceeffektivitet

16.  gentager sin opfordring til en ny indsats rettet mod aspekter af den cirkulære økonomi i forbindelse med produkter og mener, at direktivet om miljøvenligt design rummer betydeligt potentiale for forbedring af ressourceeffektivitet, som stadigvæk ikke udnyttes fuldt ud;

17.  mener derfor, at gennemførelsen af direktivet om miljøvenligt design - som supplement til de fortsatte bestræbelser på at forbedre energieffektiviteten - nu systematisk bør rettes mod den fulde livscyklus for hvert enkelt produktgruppe, der er omfattet af direktivets anvendelsesområde ved, at der fastlægges mindstekriterier for ressourceeffektivitet, som bl.a. skal omfatte holdbarhed, modstandsdygtighed, reparationsegnethed og opgraderingsmuligheder, men også delingspotentiale, genbrug, skalerbarhed, genanvendelighed og mulighed for genfremstilling, indholdet af genvundne eller sekundære råstoffer og brugen af kritiske råvarer;

18.  mener, at valget af kriterier for cirkulær økonomi for hver produktgruppe skal være nøje angivet og defineret på en klar og objektiv måde, idet de skal være let målbare og kunne erhverves til rimelige omkostninger, for at sikre, at direktivet fortsat er gennemførligt;

19.  kræver, at der systematisk foretages dybtgående analyser af potentialet med hensyn til aspekter vedrørende cirkulær økonomi i fasen for forberedende undersøgelser af specifikke foranstaltninger vedrørende miljøvenligt design for de enkelte produktgrupper;

20.  fremhæver vigtigheden af, at producenterne giver klare og objektive anvisninger, som sætter brugere og uafhængige reparatører i stand til lettere at reparere produkterne uden brug af specifikt udstyr; understreger ligeledes vigtigheden af at oplyse om reservedelenes tilgængelighed og produkternes levetid, når det er muligt;

21.  påpeger de mulige fordele ved at fokusere på andre miljøaspekter end energiforbrug, f.eks. farlige kemiske produkter, udslip af mikroplast, affaldsproduktion og materialeinput, og opfordrer til, at de værktøjer, der er omhandlet i direktivet, bruges til at øge gennemsigtigheden for forbrugerne;

22.  mener, at stoffer, der kan være problematiske, i vid udstrækning kan undgås, erstattes eller begrænses på designstadiet, da mere end 80 % af et produkts miljøpåvirkning afhænger af forhold på dette stadie; understreger, at anvendelse af materialer og stoffer af kritisk betydning såsom sjældne jordarter eller stoffer, der er giftige eller giver anledning til bekymring, f.eks. POP’er og hormonforstyrrende stoffer, specifikt skal tages i betragtning i forbindelse med de udvidede krav om miljøvenligt design for at begrænse brugen heraf eller erstatte dem, hvor det er relevant, eller i det mindste sikre muligheden for at udvinde/udskille dem, når de er udtjente, uden at dette får indvirkning på andre harmoniserede juridiske krav vedrørende disse stoffer, der er fastlagt på EU-plan;

23.  opfordrer til, at krav til miljøvenligt design for energirelaterede produkter ikke skaber målsætninger, der fører til vanskeligheder med opfyldelse af disse målsætninger for EU-producenter, i særdeleshed små og mellemstore virksomheder, hvis potentiale i forhold til patenterede teknologier er betragteligt mindre end virksomheder, der indtager en førende position på markedet;

24.  påskønner i denne forbindelse arbejdsprogrammet for miljøvenligt design 2016-2019, som indeholder tilsagn om formulering af krav til og standarder for materialeeffektivitet og støtter anvendelsen af sekundære råstoffer, og opfordrer Kommissionen til at prioritere færdiggørelsen af dette arbejde; mener, at disse kriterier bør være produktspecifikke, baseres på solide undersøgelser og fokusere på områder med et klart potentiale for forbedringer, og at de bør håndhæves og kontrolleres af markedstilsynsmyndigheder; mener, at brugen af resultater fra tidligere og igangværende forskningsaktiviteter og avancerede nyskabelser inden for genvinding af affaldsprodukter i form af elektrisk og elektronisk udstyr bør fremmes, når bedste praksis udpeges;

25.  mener, at det at anlægge en "systembaseret tilgang", hvor ikke blot produktet, men hele det system, som er nødvendigt for, at det virker, tages i betragtning i processen med miljøvenligt design, bliver en stadig mere afgørende succesfaktor for at øge ressourceeffektiviteten; opfordrer indtrængende Kommissionen til at medtage flere af denne slags muligheder på systemniveau i det næste arbejdsprogram for miljøvenligt design;

26.  mener, at der skal rettes særlig opmærksomhed mod vandforbrugende produkter, som er et område, hvor der kan opnås væsentlige miljømæssige fordele og store besparelser for forbrugerne;

27.  opfordrer Kommissionen til også at tilskynde til genvinding af råstoffer af kritisk betydning fra mineaffald;

28.  bemærker, at Kommissionen har udsat foranstaltninger om informations- og kommunikationsteknologier (IKT) såsom mobiltelefoner og smartphones, idet den afventer yderligere vurderinger og på grund af den hurtige teknologiske udvikling i denne produktgruppe; mener imidlertid, at disse produkter, der sælges i stort antal og hyppigt udskiftes, har et klart potentiale for forbedringer, navnlig med hensyn til ressourceeffektivitet, og de derfor bør omfattes af kriterier vedrørende miljøvenligt design, og at der bør gøres en indsats for at strømline reguleringsprocessen; understreger behovet for nøje at undersøge, hvordan man kan forbedre miljøvenligt design af produktgrupper, for hvilke mulighed for reparation og udskiftning af reservedele er vigtige parametre for miljøvenligt design;

29.  understreger behovet for, at muligheden for reparation fremmes gennem tilgængeligheden af reservedele i hele et produkts levetid til en rimelig pris i forhold til produktets samlede pris

30.  minder om sit krav om en omfattende revision af EU's ramme for produktpolitik for at kunne drage omsorg for ressourceeffektivitet; anmoder i denne forbindelse Kommissionen om at undersøge, om de nuværende metoder for miljøvenligt design kan anvendes for andre produktkategorier i tillæg til energirelaterede produkter, og til at fremsætte forslag til ny lovgivning, hvis det er relevant;

31.  understreger, at det for at sikre anvendelsen af genanvendte/sekundære materialer er afgørende at have tilgængelighed af genanvendte/sekundære materialer af høj kvalitet, og at der derfor bør etableres et velorganiseret marked for disse materialer;

32.  understreger vigtigheden af at pålægge producenter ansvar og udvide garantiperioder og -betingelser, forpligte producenter til at tage ansvar for affaldsfasen af et produkts livscyklus i overensstemmelse med den relevante EU-lovgivning, fremme reparationsmuligheder, opgraderingsmuligheder, modularitet og genanvendelighed og sikre, at råmaterialer og affaldshåndtering forbliver inden for Den Europæiske Union;

33.  efterlyser en forlængelse af minimumsgarantien for varige forbrugsgoder;

Bedre markedsovervågning

34.  understreger behovet for at styrke overvågningen af produkter, der markedsføres i det indre marked gennem bedre samarbejde og koordination mellem medlemsstaterne og mellem Kommissionen og de nationale myndigheder og ved, at der stilles tilstrækkelige finansielle midler til rådighed for markedsovervågningsmyndighederne;

35.  opfordrer Kommissionen til at undersøge mulighederne for at oprette et digitalt produktfaktablad ("produktpas"), som anført i Rådets konklusioner af 18. december 2017 om økoinnovation, som et redskab til at afsløre materialer og stoffer, der anvendes i produkter, som ville også lette markedsovervågningen;

36.  opfordrer til en mere kohærent og omkostningseffektiv markedsovervågningsordning i Unionen for at sikre overensstemmelse med direktivet om miljøvenligt design og fremsætter følgende henstillinger:

37.  fremhæver betydningen af passende og klart definerede harmoniserede afprøvningsstandarder og understreger, at der bør udvikles forsøgsprotokoller, der er så tæt som muligt på de virkelige forhold; understreger, at afprøvningsmetoderne bør være solide, og at de bør udformes og udføres på en sådan måde, at tilsigtet eller utilsigtet manipulation og forbedring af resultaterne umuliggøres; mener, at afprøvningerne ikke bør give anledning til en urimelig byrde for virksomhederne, navnlig med hensyn til SMV'er, som ikke har samme kapacitet som deres større konkurrenter; glæder sig over Kommissionens forordning (EU) 2016/2282 om brug af tolerancer i verifikationsprocedurer;

38.  opfordrer Kommissionen til at støtte medlemsstaterne i deres håndhævelse og for øget samarbejde, når der konstateres, at et produkt ikke opfylder kravene; understreger behovet for vejledning til fabrikanter og importører om de detaljerede krav om de dokumenter, der er nødvendige for markedsovervågningsmyndighederne;

Yderligere henstillinger

39.  understreger behovet for at sikre overensstemmelse og konvergens mellem bestemmelserne om miljøvenligt design og horisontale bestemmelser såsom Unionens lovgivning om kemikalier og affald, herunder REACH-, WEEE- og RoHS-direktiverne, og fremhæver behovet for at styrke synergier med grønne offentlige indkøb og EU's miljømærke;

40.  understreger desuden sammenhængen mellem direktivet om miljøvenligt design og direktivet om bygningers energimæssige ydeevne; opfordrer medlemsstaterne til at fremme udbredelsen på markedet af energieffektive produkter og tjenester og til at optrappe deres kontrol- og rådgivningsaktiviteter; mener, at et forbedret miljøvenligt design for energirelaterede produkter på sin side kan indvirke positivt på bygningers energimæssige ydeevne;

41.  understreger behovet for at give offentligheden og navnlig medierne klare oplysninger om fordelene ved miljøvenligt design, inden en foranstaltning frigives, og opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at kommunikere proaktivt om fordelene ved foranstaltninger for miljøvenligt design som en integreret del af processen med vedtagelse af disse foranstaltninger og til sammen med interessenterne at gøre en mere aktiv indsats for at forbedre den almene forståelse af lovgivningen;

42.  understreger, at overgangen til en bæredygtig og cirkulær økonomi ikke alene vil byde på mange muligheder, men også sociale udfordringer; mener, at ingen bør overlades til sig selv, og at Kommissionen og medlemsstaterne bør lægge særlig vægt på lavindkomsthusstande, der risikerer energifattigdom, når de fremlægger programmer for at fremme udbredelsen af de mest ressourceeffektive produkter; mener, at sådanne programmer ikke bør forhindre innovation, men fortsat bør give fabrikanterne mulighed for at tilbyde forbrugerne en bred vifte af produkter af høj kvalitet, og at de også burde fremme udbredelsen på markedet af energi- og vandforbrugende produkter, der er i stand til at opnå større ressourceeffektivitet og besparelser for forbrugere;

43.  opfordrer EU's institutioner og medlemsstaterne til at gå foran som et godt eksempel ved at indføre og gøre fuld brug af den cirkulære økonomi og grønne offentlige indkøbsstrategier for at prioritere produkter, der er dokumenteret bæredygtige, f.eks. produkter med miljømærket og de højeste standarder for ressourceeffektivitet, i alle investeringer og fremme en udbredt anvendelse af grønne offentlige indkøb, også i den private sektor;

o
o   o

44.  pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet, Kommissionen og medlemsstaternes regeringer og parlamenter.

(1) EUT L 285 af 31.10.2009, s. 10. (2) EUT L 198 af 28.7.2017, s. 1. (3) EUT L 354 af 28.12.2013, s. 171. (4) http://www.consilium.europa.eu/media/32274/eco-innovation-conclusions.pdf (5) EUT C 265 af 11.8.2017, s. 65. (6) Vedtagne tekster, P8_TA(2017)0287. (7) Kommissionens forordning (EF) nr. 244/2009 af 18. marts 2009 om gennemførelse af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2005/32/EF for så vidt angår krav til miljøvenligt design af ikke-retningsbestemte lyskilder i boliger (EUT L 76 af 24.3.2009, s. 3). (8) Kommissionens forordning (EU) nr. 1194/2012 af 12. december 2012 om gennemførelse af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/125/EF for så vidt angår krav til miljøvenligt design af retningsbestemte lyskilder, LED-lyskilder og dertil hørende udstyr (EUT L 342 af 14.12.2012, s. 1). (9) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 765/2008 af 9. juli 2008 om kravene til akkreditering og markedsovervågning i forbindelse med markedsføring af produkter (EUT L 218 af 13.8.2008, s. 30).