Indeks 
 Forrige 
 Næste 
 Fuld tekst 
Procedure : 2017/2224(INI)
Forløb i plenarforsamlingen
Dokumentforløb : A8-0173/2018

Indgivne tekster :

A8-0173/2018

Forhandlinger :

PV 11/06/2018 - 18
CRE 11/06/2018 - 18

Afstemninger :

PV 12/06/2018 - 5.5
Stemmeforklaringer

Vedtagne tekster :

P8_TA(2018)0247

Vedtagne tekster
PDF 267kWORD 76k
Tirsdag den 12. juni 2018 - Strasbourg Endelig udgave
Modernisering af uddannelser i EU
P8_TA(2018)0247A8-0173/2018

Europa-Parlamentets beslutning af 12. juni 2018 om modernisering af uddannelser i EU (2017/2224(INI))

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til Kommissionens meddelelse af 20. september 2011 med titlen "Fremme af vækst og beskæftigelse - en dagsorden for moderniseringen af Europas videregående uddannelser" (COM(2011)0567),

–  der henviser til retten til uddannelse, som defineret i artikel 14 i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder,

–  der henviser til Rådets konklusioner af 20. maj 2014 om effektiv læreruddannelse(1),

–  der henviser til artikel 2 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF),

–  der henviser til Rådets konklusioner af 20. maj 2014 om kvalitetssikring til støtte for uddannelse(2),

–  der henviser til Rådets henstilling af 20. december 2012 om validering af ikkeformel og uformel læring(3),

–  der henviser til Rådets konklusioner af 18. og 19. maj 2015 om, hvilken rolle førskoleundervisningen og primæruddannelsen spiller i skabelsen af kreativitet, innovation og digital kompetence(4),

–  der henviser til Kommissionens meddelelse af 10. juni 2016 om "En ny dagsorden for færdigheder i Europa – En fælles indsats for at styrke den menneskelige kapital, beskæftigelsesegnethed og konkurrenceevnen" (COM(2016)0381) og Europa-Parlamentets beslutning af 14. september 2017 om "En ny dagsorden for færdigheder for Europa"(5),

–  der henviser til artikel 2 i tillægsprotokollen til Europarådets konvention til beskyttelse af menneskerettigheder og grundlæggende frihedsrettigheder, som omhandler retten til uddannelse,

–  der henviser til Europarådets resolution nr. 1904 (2012) om retten til et frit uddannelsesvalg,

–  der henviser til Rådets og Kommissionens fælles rapport fra 2015 om gennemførelse af strategirammen for det europæiske samarbejde på uddannelsesområdet (ET 2020) med titlen "Nye prioritetsområder for det europæiske samarbejde på uddannelsesområdet "(6),

–  der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1288/2013 af 11. december 2013 om oprettelse af "Erasmus+": EU-programmet for uddannelse, ungdom og idræt og om ophævelse af afgørelse nr. 1719/2006/EF, 1720/2006/EF og 1298/2008/EF(7),

–  der henviser til Pariserklæringen af 17. marts 2015 om fremme af medborgerskab og de fælles værdier frihed, tolerance og ikkediskrimination ved hjælp af uddannelse,

–  der henviser til sin beslutning af 28. april 2015 om opfølgning på implementeringen af Bolognaprocessen(8),

–  der henviser til arbejdsdokumentet fra Kommissionens tjenestegrene af 10. juni 2016 om "En ny dagsorden for færdigheder i Europa – En fælles indsats for at styrke den menneskelige kapital, beskæftigelsesegnethed og konkurrenceevnen" (SWD(2016)0195),

–  der henviser til sin beslutning af 2. februar 2017 om gennemførelsen af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1288/2013 af 11. december 2013 om oprettelse af "Erasmus+": EU-programmet for uddannelse, ungdom og idræt og om ophævelse af afgørelse nr. 1719/2006/EF, nr. 1720/2006/EF og nr. 1298/2008/EF(9),

–  der henviser til Rådets henstilling af 19. december 2016 om opkvalificeringsforløb og nye muligheder for voksne(10),

–  der henviser til Kommissionens meddelelse af 7. december 2016 med titlen "Forbedret og moderniseret uddannelse" (COM(2016)0941),

–  der henviser til Kommissionens meddelelse af 30. maj 2017 med titlen "Skoleudvikling og fremragende undervisning for en god begyndelse i livet" (COM(2017)0248),

–  der henviser til Kommissionens meddelelse af 30. maj 2017 om en ny EU-dagsorden for videregående uddannelse (COM(2017)0247),

–  der henviser til Kommissionens forslag af 30. maj 2017 til Rådets henstilling om sporing af færdiguddannede (COM(2017)0249),

–  der henviser til Kommissionens forslag af 5. oktober 2017 til Rådets henstilling om en europæisk ramme for gode og effektive lærlingeuddannelser (COM(2017)0563 – SWD (2017)0322),

–  der henviser til Regionsudvalgets udtalelse af 30. november 2017 om modernisering af skoler og videregående uddannelser,

–  der henviser til udtalelse af 19. oktober 2017 fra Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg om en ny EU-strategi for uddannelse,

–  der henviser til Kommissionens forslag af 17. januar 2018 til Rådets henstilling om fremme af fælles værdier, inklusiv uddannelse og den europæiske dimension i undervisningen (COM(2018)0023),

–  der henviser til Kommissionens forslag af 17. januar 2018 til Rådets henstilling om nøglekompetencer for livslang læring (COM(2018)0024),

–  der henviser til Rådets henstilling af 20. december 2012 om validering af ikkeformel og uformel læring(11),

–  der henviser til Kommissionens meddelelse af 17. januar 2018 om handlingsplanen for digital uddannelse (COM(2018)0022),

–  der henviser til den endelige rapport fra det sociale topmøde om fair job og vækst, der blev afholdt i Göteborg, Sverige, den 17. november 2017(12),

–  der henviser til Rådets konklusioner om førskolepædagogik: hvordan vi giver alle vores børn den bedste begyndelse i fremtidens verden – den 3090. samling i Rådet for Uddannelse, Ungdom, Kultur og Sport(13) afholdt den 19. og 20. maj 2011,

–  der henviser til sin beslutning af 14. marts 1984 om det frie valg af undervisning i Det europæiske Fællesskab (14),

–  der henviser til Rådets konklusioner af 11. maj 2010 om internationalisering af højere uddannelse(15),

–  der henviser til den fælles meddelelse fra Kommissionen og Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik til Europa-Parlamentet og Rådet af 8. juni 2016 "En EU-strategi for internationale kulturelle forbindelser" JOIN(2016)0029 og til Parlamentets beslutning af 5. juli 2017 herom(16),

–  der henviser til artikel 26 i verdenserklæringen om menneskerettighederne,

–  der henviser til Europarådets charter om uddannelse i demokratisk medborgerskab og menneskerettighedsuddannelse, der blev vedtaget inden for rammerne af henstilling CM/Rec(2010)7,

–  der henviser til artikel 10 i konventionen fra 1979 om afskaffelse af alle former for diskrimination imod kvinder,

–  der henviser til det strategiske mål B i Beijingerklæringen og -handlingsprogrammet (1995),

–  der henviser til artikel 6, 28 og 29 i FN's konvention om barnets rettigheder,

–  der henviser til 2030-dagsordenen for bæredygtig udvikling, der blev vedtaget i september 2015, og som trådte i kraft den 1. januar 2016, og navnlig målene for bæredygtig udvikling 4 og 5,

–  der henviser til forretningsordenes artikel 52,

–  der henviser til betænkning fra Kultur- og Uddannelsesudvalget og udtalelsen fra Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender og Udvalget om Kvinders Rettigheder og Ligestilling (A8-0173/2018),

A.  der henviser til, at i henhold til artikel 6e i TEUF ligger kompetencen for uddannelse og erhvervsuddannelse hos medlemsstaterne, men Den Europæiske Union spiller en vigtig støttende rolle med hensyn til fastlæggelse af udfordringer og mål og fremme og udveksling af bedste praksis;

B.  der henviser til, at retten til uddannelse er en grundlæggende menneskeret, og uddannelse i alle dens former og på alle niveauer skal have følgende indbyrdes forbundne og væsentlige kendetegn: a) tilgængelighed b) adgang c) accept og d) tilpasning;

C.  der henviser til, at den vigtigste prioritet for den europæiske søjle for sociale rettigheder er sikring af inklusiv almen og faglig uddannelse samt livslang læring af høj kvalitet;

D.  der henviser til, at lige muligheder er et af hovedformålene med uddannelse, og adgang til uddannelse skal derfor være ikke-diskriminerende; der henviser til, at med henblik herpå skal der gøres en yderligere indsats for at sikre, at alle og især de mest sårbare grupper, personer med handicap og særlige behov samt dårligt stillede grupper har de samme muligheder for at få adgang til og afslutte en uddannelse og erhvervsuddannelse og erhverve færdigheder på alle niveauer;

E.  der henviser til, at de europæiske uddannelsessystemer repræsenterer en enorm rigdom af kulturel, social og sproglig mangfoldighed, samtidig med at medlemsstaterne har sammenfaldende mål og udfordringer, såsom sikring af lige adgang til uddannelse for alle, hvilket kan tages op på europæisk plan;

F.  der henviser til, at uddannelsessystemernes mulighed for at imødekomme samfundsmæssige, økonomiske og personlige behov afhænger af deres kvalitet, tilgængelighed, diversitet, effektivitet og lighed samt af tilstrækkelige menneskelige, finansielle og materielle ressourcer;

G.  der henviser til, at det er vigtigt at huske på, at uddannelsessystemerne, herunder læreruddannelserne, er blevet påvirket den økonomiske og finansielle krise, og at offentlige midler til uddannelse spiller en grundlæggende rolle i EU's uddannelsessystemer; der henviser til, at løbende og øget finansiel støtte til uddannelse, herunder til uddannelse af lærere og deres arbejdsvilkår samt til forskning derfor er afgørende for at sikre fri, inklusiv og tilgængelig offentlig uddannelse;

H.  der henviser til, at almen og faglig uddannelse bør bidrage til unges personlige udvikling og vækst for at gøre dem til proaktive og ansvarlige borgere, der er klædt på til at leve og arbejde i en teknologisk avanceret og globaliseret verden, og give dem det grundlæggende sæt af kompetencer til livslang læring, der er defineret som en kombination af den viden, de færdigheder og de holdninger, som er nødvendige for personlig udfoldelse og udvikling, aktivt medborgerskab og beskæftigelse;

I.  der henviser til, at kvaliteten af undervisningen er en vigtig faktor for elevernes og de studerendes resultater, og at stærk støtte til fremme af kvaliteten i undervisningen og kvalifikationerne hos underviserne derfor er blandt prioriteterne i EU-samarbejdet på uddannelsesområdet;

J.  der henviser til, at retten til uddannelse omfatter friheden til at grundlægge uddannelsesinstitutioner under overholdelse af de demokratiske principper samt forældres ret til at sikre, at deres børn undervises i henhold til deres religiøse, filosofiske og pædagogiske overbevisning;

K.  der henviser til, at den åbne koordinationsmetode, der benyttes inden for uddannelse, giver medlemsstaterne mulighed for at udforme og gennemføre en fælles strategi for almen og faglig uddannelse, herunder onlineplatformen ET 2020 (2020-rammen for almen og faglig uddannelse); der henviser til, at benchmarks for denne strategi årligt analyseres og evalueres i Uddannelsesovervågningsrapporten, der både behandler situationerne i medlemsstaterne og i hele EU;

L.  der henviser til, at i den seneste Uddannelsesovervågningsrapport, som blev offentliggjort i 2017, anerkender Kommissionen, at på trods af vedvarende fremskridt i nedbringelsen af antallet af unge, der forlader uddannelsessystemet tidligt, er antallet af dem fortsat meget højt i hele EU;

M.  der henviser til, at det fremgår af de seneste PISA-tests, at 20,6 % af EU's skoleelever har problemer med erhvervelsen af grundlæggende færdigheder inden for læsning, matematik og naturvidenskab, og at et betydeligt antal europæiske borgere mangler læse- og skrivefærdigheder; der henviser til, at dette giver anledning til alvorlig bekymring med hensyn til videre læring, personlig udvikling og passende deltagelse i det offentlige liv og på arbejdsmarkedet;

N.  der henviser til, at sikring af adgang til førskoleundervisning og pasningsordninger af høj kvalitet for alle børn er nøglen til en god start på livet og et godt uddannelsesforløb;

O.  der henviser til, at velkvalificeret personale er en grundlæggende faktor i førskoleundervisnings- og pasningsordningstjenester;

P.  der henviser til, at fremme af mobilitet for studerende og personale er en vigtig del af Europas videregående uddannelsessystemer, og at mobilitet bidrager til unges udvikling og kan fremme økonomiske og sociale fremskridt; der henviser til, at der er behov for en kvalitativ forbedring og øget finansiel støtte for at øge mobiliteten for studerende og ansatte under Erasmus +;

Q.  der henviser til, at innovationer inden for metodologi og digital teknologi har potentiale til at udvide adgangen til indhold og viden, men at de ikke kan erstatte den personlige kontakt og informationsudvekslingen, hverken blandt de studerende eller mellem de studerende og lærerne, og ikke bør blive prioriteret af uddannelsessystemerne;

R.  der henviser til, at ligestilling mellem kønnene er et grundlæggende princip i Den Europæiske Union, som er fastsat i traktaterne, og som bør afspejles i alle EU's politikker, ikke mindst inden for uddannelse og kultur;

S.  der henviser til, at uddannelse er et stærkt instrument til at imødegå kønsbestemt ulighed og diskrimination, men det kan også ofte videreføre eller forværre eksisterende forskelsbehandling; der henviser til, at uligheden mellem mænd og kvinder i uddannelsessystemet både hindrer den personlige udvikling og beskæftigelse og påvirker en lang række sociokulturelle områder;

T.  der henviser til, at den kønsbetingede forskel i beskæftigelsesfrekvens var 11,6 procentpoint i 2015, selv om tre femtedele (57,6 %) af alle kandidater fra videregående uddannelser var kvinder(17);

Viden er en vigtig økonomisk ressource samt en kilde til borgernes velfærd

1.  erklærer, at almen uddannelse af høj kvalitet er et afgørende element i den personlige, kulturelle, samfundsmæssige og erhvervsmæssige udvikling i et videnbaseret samfund;

2.  mener, at beskyttelsen af de europæiske fælles værdier og opfyldelsen af EU's økonomiske og sociale målsætninger for konkurrenceevne og bæredygtig vækst er knyttet til uddannelse af høj kvalitet gennem fremme af demokratiske værdier, menneskerettigheder, social samhørighed, integration og individuel fremgang;

3.  understreger den afgørende rolle, som uddannelse spiller i udformningen af fremtidens Europa både økonomisk og socialt, samtidig med at de europæiske borgeres behov imødekommes, og der opbygges et samfund, hvor forskellige borgere forenes gennem deres fælles grundlæggende værdier;

4.  understreger, at uddannelses- og videreuddannelsessystemer af høj kvalitet fremmer aktivt borgerskab og fælles værdier og dermed medvirker til at skabe et åbent, inklusivt, pluralistisk, demokratisk og tolerant samfund;

5.  understreger den rolle, som uddannelse spiller i at hjælpe de studerende med at udvikle etiske og borgerretlige værdier og blive til aktive, ansvarlige og fordomsfrie samfundsborgere, der er i stand til at udøve og forsvare deres demokratiske rettigheder og påtage sig deres ansvar i samfundet, værdsætte diversitet, spille en aktiv rolle i det demokratiske liv og tage ansvar for sig selv og for deres fællesskaber; understreger i denne forbindelse betydningen af uddannelse i medborgerskab, samfundsforhold, etik og miljø;

6.  understreger, at for at de unge kan imødegå udfordringer og blive aktive europæiske borgere og have fremgang i deres liv og på arbejdsmarkedet og samtidig skabe verdens fremtid skal kvalitetsfuld og inklusiv uddannelse give dem den viden, de færdigheder, det mediekendskab og den kritiske og selvstændig tænkning, der er nødvendig, samt demokratiske holdninger;

7.  understreger, at sikring af lige adgang til inklusiv uddannelse af høj kvalitet er nøglen til at opnå fortsat social samhørighed gennem bekæmpelse af fattigdom, social udelukkelse af personer, der er dårligt stillede og fra udsatte miljøer, og kønsstereotyper, og derfor stadig udgør den største hjælp til social mobilitet;

8.  bemærker, at uddannelse af høj kvalitet kan fremme forskning og innovation i Europa, som både er relevant og til gavn for samfundet;

9.  anerkender betydningen af uddannelse i at udvikle kulturelle kompetencer og tilskynde til kulturel udvikling; opfordrer til et tættere samspil mellem den uddannelsesmæssige og kulturelle sektor ved at give kunst og kultur en aktiv rolle i formelle, uformelle og ikkeformelle uddannelsesmæssige sammenhænge;

10.  bemærker den rolle, som uddannelse spiller i udviklingen af en positiv holdning til livslang læring, som sætter mennesker i stand til at tilpasse sig de ændrede krav i den moderne verden;

11.  minder om, at skoler og uddannelsesinstitutioner spiller en central rolle med hensyn til at fostre og fremme en positiv holdning til læring, herunder livslang læring;

Ændringerne i den uddannelsesmæssige virkelighed og de dermed forbundne udfordringer

12.   mener, at en altomfattende tilgang til uddannelsespolitikken, der nyder stærk politisk og offentlig støtte, er afgørende for den uddannelsesmæssige reformproces, og at det for at nå disse mål er afgørende at inddrage både samfundet som helhed og alle relevante og interesserede aktører, herunder forældre;

13.  mener, at en effektiv forvaltning og en tilstrækkelig finansiering af alle uddannelsessystemer, uddannelsesressourcer og undervisning, der er moderne og af høj kvalitet, samt motiverede og kompetente lærere og livslang læring er afgørende for at opnå både lighed, mangfoldighed og topkvalitet i uddannelserne;

14.  understreger de muligheder, som nye informations- og kommunikationsteknologier (IKT) og innovation kan give som instrumenter til at tilbyde nye muligheder inden for uddannelse, opfylde de enkelte elevers behov mere effektivt (herunder særlige uddannelsesmæssige behov) og øge fleksibiliteten i lærings- og undervisningsformer, individualisering og ansvarsforhold samt fremme interaktive former for samarbejde og kommunikation;

15.  understreger de muligheder, som digitalisering og oprettelse af fælles uddannelsesplatforme giver for moderne uddannelse, specielt med hensyn til fjernundervisning og blandet læring, hvilket skulle give mulighed for mere fleksibilitet i uddannelsesformerne ved at skræddersy dem bedre til de lærendes individuelle livsvilkår og dermed fremme livslang læring, uddannelse af høj kvalitet, tilgængelighed og udvikling af fremtidige kvalifikationer; understreger behovet for alderspassende IKT og medielæseplaner, som respekterer barnets udvikling og trivsel, og fremhæver vigtigheden af både ansvarligt brug og kritisk tænkning;

16.  bemærker, at effektiv undervisning og læring ved hjælp af digitale teknologier kræver lige adgang, et godt niveau af digitale færdigheder, læringsressourcer af høj kvalitet, uddannelse i at tilpasse teknologien til pædagogiske formål samt fremme af de holdninger og den motivation, der kræves for meningsfyldt digital deltagelse; mener, at digitale færdigheder og mediekendskab bør være en væsentlig del af uddannelsespolitikker og bl.a. omfatte medborgerlige kompetencer og kritisk tænkning; understreger i denne henseende vigtigheden af at kunne foretage en kritisk vurdering af kilder og deres pålidelighed og af mediekendskabsprojekter;

17.  erkender, at i en stadig mere globaliseret og digitaliseret verden er innovative og relevante former for læring, undervisning og evaluering nødvendige sammen med en tilstrækkelig uddannelsesinfrastruktur, som muliggør gruppearbejde og gruppeundervisning og stimulerer kreativ tænkning og problemløsning sammen med andre progressive uddannelsesmetoder; minder om betydningen af at inddrage studerende, lærere og andet skolepersonale i evalueringen af om og hvordan, læringsmålene er blevet opfyldt;

18.  bemærker, at der skal gøres en ekstra indsats for at tilpasse det uddannelsesmæssige paradigme, således, at der bliver bedre balance mellem en tilgang, der fokuserer på lærer og indhold, og som individuelt og specifikt er tilpasset de lærende og deres livsbetingelser, og en forståelsesbaseret tilgang, der kombinerer læringsmetoder, der er tilpasset både traditionelle og internetbaserede læringsmoduler, hvilket vil styrke individualiseringen af uddannelsesprocessen og øge fastholdelsesprocenten og beståelsesprocenten;

19.  understreger, at uddannelsessystemerne bør fremme og udvikle tværfaglige, samarbejdsfokuserede og kreative tilgange og teamwork, der har til formål at give eleverne og de studerende viden og færdigheder herunder tværfaglige og bløde kompetencer samt professionelle tværfaglige, sociale og medborgerskabsmæssige kompetencer;

20.  minder om, at undervisning og læring af høj kvalitet er en kontinuerlig proces, som omfatter dialog, en evne til at dele og til at stille spørgsmål, og at det bør gives forrang, når uddannelsessystemerne moderniseres;

21.  understreger, at fremme af lige adgang til inklusiv uddannelse af høj kvalitet er afgørende for integration i samfundet af elever med handicap og for deres autonomi; opfordrer medlemsstaterne til at lette adgangen til almen inkluderende kvalitetsuddannelse under hensyntagen til behovene hos alle elever med alle former for handicap, hvilket eksempelvis vil sige at give døve børn tosproget inklusiv uddannelse, der tager højde for deres særlige sproglige behov; opfordrer skolerne til at tilbyde både formelle og uformelle differentierede tjenester og ekstra støtte, bl.a. ved at udnytte potentialet i nye teknologier, således at de individuelle behov hos alle lærende kan opfyldes; opfordrer Kommissionen til at overvåge skolerne med hensyn til deres ikkeafvisningspolitik og opstille handicapspecifikke indikatorer i Europa 2020-strategien;

22.  fastholder, at de europæiske uddannelsessystemer først og fremmest skal tage sigte på at udvikle ræsonnement, refleksion og videnskabelige nysgerrighed, at de skal kunne bygge på grundlagene af en kunstnerisk, videnskabelig og teknisk humanistiske kultur, og at de med udgangspunkt i den konkrete lokale, regionale, nationale og europæiske virkelighed skal kunne give den uddannelse, der er nødvendig for at løse de nationale og europæiske problemer og øge bevidstheden om problemer i det internationale samfund;

23.  anerkender tilstedeværelsen af individuelle forskelle i kognitive evner og personlighedstræk, som i samspil med sociale og miljømæssige faktorer har betydning for uddannelsesresultaterne; fremhæver i denne sammenhæng, at uddannelse er mere effektiv, egalitær og retfærdig, når der tages højde for disse forskelle;

24.  anerkender, at det i en konkurrencepræget verden er afgørende at opdage og fremme europæiske talenter så tidligt som muligt;

25.  understreger, at det er muligt at forbedre de gennemsnitlige uddannelsesresultater og samtidig stimulere talentfulde studerende til at opnå topresultater; bemærker i denne forbindelse betydningen af at udforme passende interventionsprogrammer til at styrke de psykologiske træk, der er relevante for at maksimere folks potentiale;

26.  fremhæver behovet for at lægge vægt på visuelle færdigheder som en ny livskompetence i erkendelse af, at mennesker nu om dage i langt højere grad kommunikerer via billeder end via traditionelle kommunikationsformer;

27.  bemærker forslaget om at oprette et europæisk uddannelsesområde, som det blev fremlagt på det sociale topmøde om fair job og vækst, der blev afholdt i Göteborg i 2017; minder om, at dette initiativ bør fremme samarbejde, gensidig anerkendelse af eksamensbeviser og kvalifikationer og øget mobilitet og vækst;

28.  støtter Rådets konklusioner af 14. december 2017, hvori der opfordres til at fremme studerendes mobilitet og deltagelse i uddannelsesmæssige og kulturelle aktiviteter, bl.a. gennem et "europæisk studiekort", der skal lette anerkendelsen af beståede eksamener på videregående uddannelser i andre medlemsstater;

29.  mener, at Erasmus+ er EU's flagskibsprogram inden for uddannelse, og at dets virkninger og popularitet er blevet fuldt ud bekræftet gennem årene; opfordrer derfor til, at der bevilliges væsentlig flere midler til dette program i den kommende flerårige finansielle ramme for 2021-2027 med henblik på at gøre det mere tilgængeligt og inklusivt og nå ud til flere studerende og lærere;

30.  understreger, at ungdomsarbejdsløshed er et fælleseuropæisk fænomen, som ifølge indberetningerne er dobbelt så høj som den gennemsnitlige samlede arbejdsløshedsprocent; udtrykker sin bekymring med hensyn til de alarmerende høje tal (Eurostat) for ungdomsarbejdsløsheden i medlemsstaterne i Middelhavsområdet i Spanien (44,4 %), Italien (37,8 %) og Grækenland (47,3 % og for tallet på 30,5 % af unge, der ikke er i beskæftigelse eller under uddannelse (NEET'er));

31.  påpeger, at uagtet at der er to millioner ledige stillinger i EU, sidder 30 % af de kvalificerede unge med eksamensbeviser i job, der ikke svarer til deres kvalifikationer og ambitioner, mens 40 % af de europæiske arbejdsgivere har svært ved at finde folk med de nødvendige færdigheder(18);

32.  fastholder, at der på alle niveauer i uddannelsessystemerne er behov for at holde sig kønsaspektet for øje og derfor tage hensyn til behovet hos personer, der er udsat for forskellige former for forskelsbehandling, herunder personer med handicap, LGBTI-personer og personer fra marginaliserede samfundsgrupper;

Førskoleundervisning og børnepasning

33.  understreger, at adgang til førskoleundervisning og børnepasning af høj kvalitet skaber et grundlag for mere retfærdige og effektive uddannelsessystemer samt sikrer den enkeltes personlige udvikling og trivsel og lægger grunden til effektiv læring senere i skolen;

34.  understreger de store fordele for alle børn ved at deltage i førskoleundervisning, navnlig børn fra dårligt stillede grupper og understreger i denne forbindelse vigtigheden af at sikre, at alle børn har adgang til førskoleundervisning og børnepasningsordninger; noterer sig med bekymring, at efterspørgslen efter førskoleundervisning og børnepasning i flere lande er højere end udbuddet, navnlig for småbørn;

35.  understreger betydningen af at overvåge kvaliteten af førskoleundervisning og børnepasning for at give børn mulighed for at udvikle deres kognitive færdigheder og for at afgøre, om der tages hensyn til barnets tarv;

Skoleuddannelse

36.  betragter skoler som selvstændige centre, der fremmer kritisk og kreativ tænkning, demokratiske værdier og aktivt borgerskab; mener, at skoler bør fokusere på at hjælpe unge med at erhverve de kvalifikationer, der er nødvendige for at forstå og anvende de tilgængelige oplysninger, og på at udvikle deres læringsautonomi og sprogfærdigheder;

37.  påpeger, at alle skoleelevers specifikke behov bør være i fokus i et effektivt skolesystem, hvilket kræver fastsættelse af fælles mål og en klar dagsorden for gennemførelsen af disse samt et nært samarbejde mellem hele skolesamfundet og interessenterne, hvor det er relevant;

38.  mener, at moderne læseplaner bør være kompetencedrevne, forbedre personlige færdigheder og sundheds- og fremtidsorienterede livsfærdigheder og fokusere på formativ evaluering og elevernes fysiske og følelsesmæssige trivsel; mener, at enhver elev skal have mulighed for at udnytte sit fulde intellektuelle potentiale; understreger, at udvikling og styrkelse af færdigheder er en kontinuerlig proces, som er nyttig på alle uddannelsesniveauer og på arbejdsmarkedet, og at færdigheder og kompetencer bør tages i betragtning både i uddannelsesprocessen og i anerkendelsen af uddannelsesmæssige kvalifikationer;

39.  understreger, at beherskelse af grundlæggende skrive-, læse- og regnefærdigheder er afgørende for eleverne for at sikre deres videre læring, personlige udvikling og erhvervelse af digitale kompetencer; understreger, at strategirammen for det europæiske samarbejde på uddannelsesområdet (ET2020) og Kommissionens dagsorden for nye kvalifikationer bør supplere nationale foranstaltninger og støtte medlemsstaterne i denne henseende; opfordrer medlemsstaterne og uddannelsesinstitutionerne til at styrke de grundlæggende færdigheder via blandt andre løsninger projekt- og problembaseret undervisning;

40.  mener, at medlemsstaterne bør sikre, at ingen forlader skolen uden grundlæggende færdigheder, herunder grundlæggende digitale færdigheder; understreger, at de fleste job nu kræver større læse- og regnefærdigheder, digitale færdigheder og andre centrale færdigheder, og at moderne uddannelsessystemer derfor bør kombinere alle de otte nøglekompetencer, der er skitseret i Kommissionens forslag til Rådets henstilling om nøglekompetencer for livslang læring, som også omfatter viden og holdninger; glæder sig over, at også digitale færdigheder defineres som grundlæggende færdigheder i forslaget;

41.  mener, at uanset den nye teknologis indvirkning på uddannelse bør skolen fortsat være en grundlæggende læringsmiljø, hvor potentialer udvikles, og hvor den enkelte kan finde plads og tid til personlig og social udvikling;

42.  henleder opmærksomheden på, at det at give skoler mere autonomi med hensyn til læseplaner, evaluering og finansiering har vist sig at øge elevernes præstationer, forudsat at der udøves en effektiv skolestyring og skolebaseret ansvarlighed for elevernes læring;

43.  fremhæver den positive virkning af kulturel mangfoldighed og flersprogethed i skolerne på elevernes sproglige og kognitive udvikling og på fremme af interkulturel bevidsthed, respekt og pluralisme;

44.  understreger behovet for at styrke sprogindlæringen med henblik på at beherske to sprog ud over modersmålet og på gymnasieniveau at fremme undervisning på et ikke-modersmål i mindst to fag;

45.  understreger, at udveksling af elever mellem gymnasier skaber et stærkt incitament hos eleverne til at tilegne sig færdigheder, kompetencer, holdninger og værdier, der hører til et dynamisk EU-borgerskab, og udvikle en konstruktiv og kritisk tankegang;

46.  understreger behovet for at gøre skolerne mere åbne med henblik på at fremme anerkendelsen af ikke-formel og uformel læring og sikre en mere gnidningsfri overgang mellem forskellige uddannelsesveje, såsom tekniske og akademiske;

47.  understreger, at elever skal tilskyndes til at bruge selvvurderingsteknikker til at måle deres læringsfremskridt; opfordrer uddannelsesinstitutionerne til at sikre, at feedbackværktøjer giver nyttige informationer gennem brug af forskellige instrumenter, såsom elevspørgeskemaer, fokusgrupper og forslagskasser;

48.  understreger betydningen af at føre et aktivt liv med sport; understreger i denne sammenhæng behovet for at fremme fysiske aktiviteter og idræt og give dem større betydning i læseplanerne på alle niveauer samt styrke mulighederne for at indgå samarbejder mellem uddannelsesinstitutioner og lokale idrætsforeninger; tilskynder også til uddannelsesinitiativer og aktiviteter uden for den almindelige skolegang med henblik på at støtte opfyldelsen af elevernes individuelle behov og interesser, samtidig med at der bygges bro til lokalsamfund;

49.  understreger, at uddannelse, erhvervsuddannelse samt frivilligt og lokalt samfundsarbejde af høj kvalitet spiller en vigtig rolle med henblik på at øge status for de arbejdsbaserede erhverv;

50.  bemærker, at der skabes et betydeligt antal nye job i brancher, som beskæftiger sig med vedvarende energi, og at de grønne sektorer og erhverv bør afspejles i skolernes undervisningsplaner i overensstemmelse hermed;

51.  understreger, at informationshåndteringsfærdigheder, kritisk tænkning og evnen til at anvende erhvervet viden er vigtige mål for den akademiske uddannelse;

52.  anerkender nødvendigheden af at styrke videntrekanten og forbedre forbindelserne mellem forskning og undervisning ved at afsætte tilstrækkelige ressourcer til relevante programmer og ved at sikre, at studerende, der er involveret i forskningsprogrammer, bevilges tilstrækkelige finansielle midler til at udføre deres forskning;

53.  mener, at de videregående uddannelsessystemer bør være mere fleksible og åbne, at vekseluddannelsesforløb på universiteter og højere læreanstalter bør fremmes, navnlig ved at fremme lærlingeuddannelser, at der bør gives mulighed for anerkendelse af uformel og ikke-formel læring, at der bør sikres en mere gnidningsfri overgang mellem de forskellige uddannelsesniveauer, herunder mellem erhvervsuddannelse og videregående uddannelser, og at forskellige former for programgennemførelse bør fremmes; fremhæver, at ovennævnte bør være baseret på en bedre forståelse af de færdiguddannedes kunnen;

Videregående uddannelse

54.  understreger med henblik på at skabe et europæisk uddannelsesområde betydningen af at støtte samarbejde og af at tage udgangspunkt i alle de europæiske universiteters potentiale og de studerende for at stimulere netværkssamarbejde, internationalt samarbejde og konkurrence;

55.  er af den opfattelse, at en altomfattende tilgang til internationalisering, herunder øget mobilitet for personale og studerende (også praktikanter og lærlinge), og en international dimension i læseplanen samt inden for undervisning, forskning, samarbejde og yderligere aktiviteter bør være et væsentligt element af Europas videregående uddannelsesinstitutioner;

56.  går ind for mere fokus på tværdisciplinære studieprogrammer og opfordrer til, at man samtidig fremmer STEAM-fag (naturvidenskab, teknologi, ingeniørvirksomhed, kunst, matematik), humaniora og samfundsvidenskab; understreger nødvendigheden af at støtte kvinders og andre underrepræsenterede gruppers interesse for STEAM-fag og de relevante erhverv;

57.  er fortaler for et samspil mellem højere uddannelse og samfundet i bred forstand med henblik på at fremme innovativ vækst og social velfærd; mener, at samarbejde mellem højere uddannelsesinstitutioner og eksterne aktører er ønskeligt, da eksterne aktører kan bidrage med viden og ekspertise vedrørende udformningen og gennemførelsen af programmer for videregående uddannelser; understreger dog, at ansvaret for beslutningstagningen altid skal ligge hos de studerende og de pædagogiske eksperter;

58.  anerkender den centrale rolle, som akademikere og studerende spiller, når det gælder udbredelsen af viden, empiriske fund og fakta til den bredere offentlighed; tilskynder i denne forbindelse til økonomisk og politisk uafhængig forskning, som er relevant og gavnlig for samfundet;

59.  fremhæver den rolle, som forskningsbaseret uddannelse og pædagogisk forskning spiller som et værktøj til at fremme aktiv læring, styrke udviklingen af færdigheder og forbedre undervisningsmetoderne;

60.  understreger, at elever skal opmuntres til at bruge selvvurderingsteknikker til at måle deres læringsfremskridt;

Læreren som garant for undervisningens kvalitet

61.  mener, at lærerne og deres færdigheder, engagement og effektivitet er grundlaget for uddannelsessystemerne;

62.  understreger behovet for at tiltrække flere motiverede ansøgere med en sund akademisk eller erhvervsmæssig baggrund og pædagogiske kompetencer til lærererhvervet; ser gerne, at der indføres egnede udvælgelsesprocedurerne og specifikke foranstaltninger og initiativer til at forbedre lærernes status, uddannelse, faglige muligheder, arbejdsforhold, herunder aflønning, der undgår usikre former for beskæftigelse, sociale rettigheder, sikkerhed og beskyttelse, og at lærerne tilbydes støttemateriale, herunder i form af mentorprogrammer, peer-to-peer-undervisning og udveksling af bedste praksis; opfordrer Kommissionen til at fremme større ligestilling mellem kønnene i lærerfaget;

63.  understreger betydningen af at reformere og investere i læreuddannelse helt fra de første faser og gennem hele lærernes faglige udvikling for at give dem solid og opdateret viden, færdigheder og kompetencer, der er grundlæggende for at sikre høje undervisningsstandard, hvilket omfatter forskelligartede undervisningsmetoder såsom fjernundervisning, som de digitale undervisningsteknologier har gjort mulig; understreger betydningen af løbende faglig udvikling af lærere, herunder programmer for livslang læring, efter- og videreuddannelse, omskoling og opkvalificering gennem hele deres karriere, der giver praktiske løsningsmuligheder på de udfordringer, som lærere står over for i klasseværelset, samt af, at lærerne har mulighed for at deltage i internationale udvekslinger, således at en institutionel læringskultur fremmes;

64.  er enig i, at pædagogisk, psykologisk og metodisk uddannelse af høj kvalitet af lærere og undervisere i skoler og på videregående uddannelser er en central forudsætning for en vellykket uddannelse af de kommende generationer; understreger i denne forbindelse betydningen af udveksling af bedste praksis og udvikling af færdigheder og kompetencer gennem internationalt samarbejde og mobilitetsprogrammer såsom Erasmus+ og lønnede praktikophold i andre medlemsstater;

65.  understreger lærerens vigtige rolle, når det gælder om at skabe et rummeligt læringsmiljø, som forudsætter anvendelse af en række metoder og tilgange, der opfylder forskellige behov og dermed giver alle elever mulighed for at blive inddraget i tilrettelæggelsen, opnåelsen og vurderingen af deres læringsresultater; anerkender lærernes afgørende funktion som proaktive vejledere og mentorer, der lærer eleverne, hvordan de skal evaluere informationer, har en støttende rolle i forhold til udfordringer og ruster eleverne til livet;

66.  mener, at inddragelsen af lærere og skoleledere i moderniseringen af uddannelsessystemerne er af afgørende betydning for effektive reformprocesser og for at motivere uddannelsespersonalet til at foretage yderligere forbedringer af skolepolitikkerne;

67.  er af den opfattelse, at en samlet skolepolitik skal sikre effektiv støtte til lærerne, således at uddannelsesmålene nås, der skabes et gunstigt skolemiljø, skolerne bliver velfungerende og udvikles effektivt og styringen bliver præget af samarbejde;

68.  anerkender betydningen af undervisere samt af samarbejdet mellem forældre, lærere og skolemyndigheder inden for formel, ikkeformel eller uformel uddannelse i støtten til nuværende og kommende generationer; opfordrer i den forbindelse til et styrket samarbejde mellem alle relevante aktører inden for formel, ikke-formel og uformel læring;

69.  er af den opfattelse, at et styrket samarbejde mellem skolelærere, forskere og akademikere er gavnligt for alle berørte parter og medfører en forbedring og ajourføring af undervisningsindhold, læringspraksis og pædagogik, ligesom det fremmer innovation, kreativitet og nye færdigheder;

Henstillinger

70.  mener, at det europæiske uddannelsesområde bør fokusere på at nå fælles mål, herunder sikring af undervisning af høj kvalitet for alle og bør udformes i overensstemmelse med eksisterende politikker og bygge på en kritisk vurdering af disse samt på uddannelsesmæssige tendenser og tal i EU og uden for EU for at sikre sammenhæng, konsekvens og opnåelige resultater, samtidig med at der sikres en udvikling af disse politikker, og samtidig med at princippet om kompetencefordeling, nærhedsprincippet og frihedsprincippet overholdes, og den institutionelle og uddannelsesmæssige autonomi sikres;

71.  mener, at det europæiske uddannelsesområde ikke må bringe Bolognaprocessen i fare eller træde i stedet for den, og at Bolognaprocessen snarere bør udvikles og styrkes; understreger vigtigheden af gensidige forbindelser og komplementaritet mellem det europæiske uddannelsesområde og det europæiske område for videregående uddannelse;

72.  opfordrer medlemsstaterne til at støtte oprettelsen af et europæisk uddannelsesområde og styrke samarbejdet om at udvikle og gennemføre målene for det; opfordrer i denne henseende Kommissionen til at sørge for, at idéer og god praksis deles med henblik på at nå disse mål;

73.  støtter som et grundlag for øget samarbejde, der omfatter institutioner for videregående uddannelse både i og uden for EU, oprettelsen af et europæisk netværk af universiteter, der er baseret på en bottom-up-tilgang og universiteternes egne initiativer, og som bl.a. bør bidrage til, at det europæiske uddannelsesområde bliver til et mere innovativt, vitalt og tiltrækkende lærings- og forskningsområde;

74.  opfordrer medlemsstaterne til at anerkende uddannelse som en investering i menneskelig kapital og til at sikre større offentlig finansiering på en gennemsigtig måde af initiativer, der tager sigte på at forbedre kvalitet, inklusivitet og lighed i undervisning og læring;

75.  understreger, at større investeringer i uddannelsessystemer såvel som en modernisering og tilpasning af disse er en afgørende forudsætning for social og økonomisk fremgang; understreger derfor betydningen af at sikre, at sociale investeringer, især i almen uddannelse og erhvervsuddannelse for alle, prioriteres i den kommende programmeringsperiode for den flerårige finansielle ramme for 2020-2026;

76.  opfordrer med hensyn til øget inklusion og uddannelsesvalg til, at der ydes passende finansiel støtte til skoler af alle kategorier og på alle niveauer, dvs. både statslige skoler og almennyttige private skoler, forudsat at det uddannelsesprogram, der tilbydes, er baseret på de principper, der er nedfældet i chartret om Den Europæiske Unions grundlæggende rettigheder, og overholder de retlige systemer og regler og forskrifter vedrørende kvaliteten af uddannelse og anvendelsen af sådanne midler i den pågældende medlemsstat;

77.  mener, at det er på høje tid at foretage de nødvendige investeringer i uddannelsesinfrastruktur i mindre udviklede regioner, idet den koordinerede investering dog altid skal tilpasses de særlige kendetegn i den relevante region; understreger, at det i denne forbindelse navnlig er vigtigt at tillade større støtte fra Den Europæiske Investeringsbank og de europæiske fonde for regionale initiativer, som er rettet mod udvikling af uddannelse;

78.  opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at udveksle erfaringer og bedste praksis om offentlige finansieringsmekanismer og -metoder, herunder resultatbaseret finansiering og konkurrencemæssig forskningsfinansiering med henblik på at opnå bæredygtig og gennemsigtig diversificering af finansieringen;

79.  opfordrer til øget samarbejde mellem medlemsstaterne i forbindelse med moderniseringen af uddannelse; opfordrer medlemsstaterne til at begynde at gennemføre principperne under den europæiske søjle for sociale rettigheder, der omfatter metoder til at reducere ulighed i Europa gennem uddannelse, efteruddannelse og livslang læring;

80.  understreger det europæiske semesters rolle med hensyn til at fremme nationale reformer, nemlig ved at fastlægge de uddannelsesrelaterede landespecifikke henstillinger;

81.  forventer, at handlingsplanen for digital uddannelse vil støtte medlemsstaterne og uddannelsesinstitutionerne med hensyn til i højere og mere effektiv grad at gøre brug af den nyeste teknologi inden for læring, undervisning og evaluering, som opfylder standarder for kvalitetssikring; er af den opfattelse, at enhver digital uddannelsesplan regelmæssigt bør foretage en vurdering af forbindelsen mellem digitale undervisningsmidler og kvalifikationsrammer, der baserer sig på læringsresultater;

82.  anbefaler, at medlemsstaterne og uddannelsesinstitutionerne fremmer elevcentrerede og individuelle læringsmetoder, herunder skræddersyede kurser, der er baseret på og som kombinerer den akademiske og faglige erfaring hos den lærende, samt fremmer innovative metoder og interaktion mellem undervisere og studerende med henblik på at støtte videreuddannelse og fremme realiseringen af de forventede læringsresultater, hvor eleverne deltager aktivt i deres egen læringsproces;

83.  opfordrer medlemsstaterne til at følge en helhedsmodel på uddannelsesområdet og også tilbyde de lærende specifikke, fleksible læringstilbud, som kan give dem de nødvendige kernekompetencer til en vellykket indtræden på arbejdsmarkedet;

84.  opfordrer til øget brug af undersøgende, aktiv, projekt- og problembaseret læring i uddannelsesprogrammerne på alle niveauer med henblik på at fremme samarbejde og teamwork; anbefaler, at uddannelsessystemerne bestræber sig på at styrke tværgående og bløde færdigheder og livskompetencer;

85.  understreger, at retten til uddannelse skal sikres for alle handicappede, lige fra førskoleundervisning til universitetet; understreger endvidere vigtigheden af at råde over tilstrækkelige didaktiske og tekniske bevillinger, vurderingsforanstaltninger og kvalificeret personale for at sikre, at handicappede reelt sikres denne ret;

86.  støtter og anerkender gennemførelsen af foranstaltninger vedrørende udvikling af mediekendskab og kritisk tankegang gennem uddannelse og efteruddannelse; minder om de eksisterende forpligtelser på dette område, som er beskrevet i Rådets konklusioner af 30. maj 2016; opfordrer i denne forbindelse Kommissionen til at samordne de politiske udviklinger på EU-plan inden for mediekendskab med henblik på at formidle den nyeste viden og bedste praksis på dette område; opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at udvikle specifikke foranstaltninger for at fremme og støtte medie- og IT-kompetenceprojekter, f.eks. pilotprojektet Media Literacy for All (mediekendskab for alle) og at udvikle en omfattende politik for mediekendskab og IT-kompetence med særligt fokus på skoleuddannelse;

87.  opfordrer medlemsstaterne til at sikre, at der findes muligheder for at udvikle nøglekompetencer med henblik på at bevare og tilegne sig færdigheder med særligt fokus på grundlæggende færdigheder, STEAM-fag, sproglige kompetencer, iværksætterfærdigheder, digitale færdigheder, kreativitet, kritisk tænkning og teamwork; opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at fremme brugen af EU's ramme for nøglekompetencer i forbindelse med alle uddannelser og gøre det muligt at anvende den til formel, ikke-formel og uformel læring og dermed højne dens potentiale som et vigtigt værktøj til livslang læring;

88.  opfordrer medlemsstaterne til at øge offentlighedens kendskab til livslang læring og til at integrere et kønsperspektiv i udviklingen af relevante politikker og programmer med særligt fokus på kvinder, der har et lavere uddannelsesniveau, både i byer og landdistrikter for på at give dem muligheder for opkvalificering;

89.  støtter det styrkede EU-benchmark for deltagelse i livslang læring; opfordrer i denne henseende Kommissionen til at foreslå former for bedste praksis med henblik på at nå dette ambitiøse mål; opfordrer til, at der lægges større vægt på livslang læring på alle uddannelsesniveauer; understreger i denne forbindelse de videregående uddannelsesinstitutioners rolle i gennemførelsen af en strategi for livslang læring, uddannelsen af erhvervsaktive personer, udviklingen af kompetencer og skabelsen af en læringskultur for folk i alle aldre og med forskellig baggrund;

90.  opfordrer Kommissionen til at støtte medlemsstaterne i at udvikle, fremme og styrke efteruddannelses- og uddannelsesprogrammer, der fremmer voksenlæring og aktiv inklusion af voksne i uddannelsessystemet; minder om, at voksenlæring og -uddannelse bør tilbyde en række forskellige læringsveje og fleksible læringsmuligheder, herunder støtte til mennesker til selv at forvalte deres livslange læring og programmer for at give en ny chance til personer, som aldrig har gået i skole, er gået tidligt ud af skolen eller er droppet ud af skolen; opfordrer Kommissionen til at virkeliggøre indgåede forpligtelser, såsom færdighedsgarantien, som er omhandlet i EU's nye dagsorden for færdigheder, og til at gøre en indsats for at forbedre beskæftigelsesmulighederne for lavt kvalificerede voksne i EU;

91.  opfordrer medlemsstaterne til at udvikle projekter på tværs af generationer, der fremmer forståelsen for de udfordringer, som ældre personer står over for, samt giver dem mulighed for at dele deres kvalifikationer, viden og erfaring;

92.  opfordrer til udvikling af synergier og samarbejde mellem formelle, ikke-formelle og uformelle uddannelsesformer; glæder sig over fremskridtene i de seneste år i gennemførelsen af Rådets henstilling om validering af ikke-formel og uformel læring inden udgangen af 2018; opfordrer imidlertid medlemsstaterne til at fortsætte deres bestræbelser ud over 2018 for yderligere at forbedre gennemførelsen af disse henstillinger og til at etablere relevante juridiske rammer og udforme omfattende valideringsstrategier for at muliggøre validering; fremhæver, at anerkendelse af uformel og ikke-formel læring, herunder gennem gratis onlinekurser er af central betydning for idéen om at gøre uddannelse tilgængelig for de dårligere stillede personer;

93.  understreger den vigtige rolle, som forældre spiller som led i uddannelsestrekanten med hensyn til at støtte børns læring; fremhæver fordelene ved forældrenes deltagelse i børns uddannelse med hensyn til at forbedre elevernes præstationer og sikre deres trivsel og skolemæssige udvikling;

94.  opfordrer Kommissionen til at støtte grænseoverskridende initiativer inden for åben læring på internettet;

95.  understreger, at uddannelseskvaliteten bør måles på, i hvor høj grad en elev har tilegnet sig ikke blot viden og kompetencer, men også på evnen til at forfølge og udvikle livslang læring og kreative bestræbelser;

96.  bakker op om Kommissionens indsats for at udarbejde en resultattavle, der skal støtte udvikling af nøglekompetencer samt kompetencebaseret uddannelse, læring og efteruddannelse;

97.  opfordrer medlemsstaterne til at bekæmpe kønsstereotyper inden for uddannelse for at sikre, at kvinder har de samme muligheder og den samme valgfrihed med hensyn til den karriere, de ønsker at forfølge; er i denne forbindelse bekymret over de stereotyper, der stadig eksisterer i undervisningsmaterialet i nogle medlemsstater, og lærernes forskellige adfærdsmæssige forventninger til piger og drenge; påpeger, at det er nødvendigt at indarbejde princippet om kønsligestilling både i lærernes grund- og videreuddannelse samt i undervisningspraksisser med henblik på at fjerne alle hindringer for, at eleverne kan indfri deres fulde potentiale uanset deres køn; opfordrer medlemsstaterne til ved gennemførelsen af ligestillingsforanstaltninger i regionale uddannelsessystemers uddannelsesprogrammer og læseplaner at tage særligt hensyn til regionerne i den yderste periferi i betragtning af den omfattende vold mod kvinder, som registreres der; understreger, at uddannelsessystemer på alle niveauer skal omfatte et kønsaspekt og tage hensyn til behovet hos personer, der udsættes for forskelsbehandling;

98.  opfordrer medlemsstaterne til at fremme principperne om lighed og ikke-diskrimination i uddannelsesinstitutionerne gennem både formel og uformel læring;

99.  anbefaler, at Kommissionen og/eller medlemsstaterne indfører og fremmer en europæisk/national pris, der har fokus på spørgsmålet om kønsligestilling i uddannelsesinstitutionerne, med henblik på at fremme bedste praksis på området;

100.  understreger, at uddannelse er et vigtigt redskab til social integration og forbedring af færdigheder og kvalifikationer blandt indvandrere og flygtninge, både mindreårige og voksne; tilskynder i den forbindelse til at udveksle bedste praksis om integration gennem uddannelse og formidling af fælles værdier, til at forbedre og lette anerkendelsen af eksamensbeviser og kvalifikationer og til at tilbyde stipendier og etablere partnerskaber med universiteter i oprindelseslande samt til at bygge videre på de værdifulde erfaringer med uddannelseskorridorerne;

101.  understreger, at der bør gøres en større indsats for at sikre adgang til uddannelse og erhvervsuddannelse på alle niveauer for elever fra indfødte mindretal og for at støtte uddannelsesinstitutioner, der underviser på modersmålet blandt indfødte etniske eller sproglige mindretal; opfordrer Kommissionen til at fremme programmer, der har fokus på udveksling af erfaringer og bedste praksis med hensyn til undervisning i regionale sprog og mindretalssprog i Europa opfordrer medlemsstaterne til at fremme udviklingen af undervisning i elevers og studerendes modersmål;

102.  opfordrer medlemsstaterne til at øge niveauerne af sproglige kompetencer ved at gøre brug af god praksis såsom officiel certificering af fremmedsproglige færdigheder, der er erhvervet før en vis alder;

103.  opfordrer medlemsstaterne og Kommissionen til at indføre et system af innovative og fleksible tilskud til fremme af talenter, kunstneriske evner og sportstalenter på uddannelsesområdet; støtter de medlemsstater, som søger at indføre stipendieordninger for studerende med dokumenterede sportslige eller kunstneriske evner;

104.  glæder sig i denne forbindelse over Kommissionens meddelelse om en ny dagsorden for færdigheder i Europa 8COM(2016)0381), som indeholder bud på løsninger på problemerne med kvalifikationsmismatch og manglende kvalifikationer og på måder til at finde frem til det rigtige system til anerkendelse af kvalifikationer; opfordrer i denne forbindelse medlemsstaterne til at etablere kvalitetsbaserede tosporede uddannelsessystemer (med den største værdi, hvad angår holistisk personlig vækst og udvikling af kvalifikationer for livslang læring) og erhvervsuddannelsessystemer i samarbejde med lokale og regionale aktører og i overensstemmelse med de enkelte uddannelsessystemers specifikke natur; bemærker fordelene ved og den stigende tiltrækningskraft af hybride erhvervsuddannelsessystemer, der i lige høj grad kombinerer skolebaserede og arbejdspladsbaserede forløb;

105.  anbefaler en styrkelse af uddannelsesvejledningssystemerne, som er et vigtigt instrument til på en fleksibel måde at gennemgå de forskellige uddannelsessystemer, samtidig med at viden og færdigheder øges og ajourføres;

106.  giver sin fulde støtte til uddannelses- og erhvervsvejledning, der er en vigtig uddannelsesmæssig opgave med henblik på at sikre de unge generationers individuelle og sociale udvikling;

107.  mener, at iværksætterånd er en drivkraft for vækst og jobskabelse og en måde til at gøre økonomierne mere konkurrencedygtige og innovative, hvilket bidrager til at styrke kvinders stilling;

108.  fremhæver, at socialt iværksætteri er et område i vækst, som kan sætte skub i økonomien og samtidig afhjælpe afsavn, social udstødelse og andre samfundsproblemer; mener derfor, at iværksætteruddannelser bør indeholde en social dimension og behandle emner såsom fairtrade, sociale virksomheder, virksomhedernes sociale ansvar og alternative forretningsmodeller såsom kooperativer med henblik på at tilstræbe virkeliggørelsen af en mere social, inklusiv og bæredygtig økonomi;

109.  opfordrer medlemsstaterne til at fokusere på uddannelse i iværksætteri og finansielle forhold, frivilligt arbejde og fremmedsprogsfærdigheder i uddannelsen og til også at prioritere disse færdigheder inden for erhvervsuddannelser;

110.  opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at fremme kendskabet til de konkrete beskæftigelsesmuligheder, som erhvervsuddannelser giver adgang til, samt til deres relevans for arbejdsmarkedet;

111.  opfordrer medlemsstaterne til at udvikle former for karrierevejledning, der kan fremme indkredsningen af elevers og studerendes evner og tilbøjeligheder og styrker processen med individualiseret undervisning;

112.  understreger den særlige uddannelsessituation for børn og unge, hvis forældre rejser i Europa i medfør af deres arbejde, og opfordrer Kommissionen til at gennemføre en undersøgelse af disse børn og unges særlige situation med hensyn til de udfordringer, de oplever i forbindelse med førskole- og skolegang;

113.  anbefaler Kommissionen, at den i medfør af artikel 349 i TEUF yder større hjælp til medlemsstater, som har ultraperifære regioner, for at forbedre deres uddannelsessystemer på alle uddannelsesniveauer;

114.  opfordrer medlemsstaterne og de regionale myndigheder til regelmæssigt at vurdere og overvåge relevansen af uddannelsespolitikkerne, -strategierne, og -programmerne og heri også tage hensyn til tilbagemeldinger fra lærere og lærende for at sikre, at uddannelsessystemerne fortsat imødekommer de skiftende behov og den skiftende samfundsøkonomiske situation i det pårørende land; anbefaler at styrke de indbyrdes forbindelser blandt uddannelsespolitikker og andre politikker med henblik på at fremme og vurdere effektiviteten og resultaterne af uddannelsesreformer;

115.  gentager, at det er vigtigt at overvåge resultaterne og konsekvensanalyserne af de EU- programmer, der sigter mod ungdomsbeskæftigelse; bemærker vigtigheden af effektive og bæredygtige investeringer;

116.  sætter pris på Kommissionens aktiviteter inden for modernisering af uddannelsessystemerne og opfordrer i denne forbindelse medlemsstaterne til i højere grad at involvere og engagere sig i gennemførelsen af de foreslåede forbedringer;

117.  opfordrer medlemsstaterne til i samarbejde med Kommissionen at støtte uddannelsesinstitutionerne i at modernisere reformprocesser ved at oprette særlige kontaktpunkter på nationalt og/eller regionalt plan, der kan give relevante oplysninger, vejledning og bistand;

118.  fremhæver atter nødvendigheden af at skabe rettighedsbaserede læringsmiljøer, hvor der tages hensyn til kønsaspektet, så de studerende bliver i stand til at lære om og kæmpe for menneskerettigheder, herunder kvinders og børns rettigheder, de grundlæggende værdier og aktivt medborgerskab, borgeres rettigheder og forpligtelser, demokrati og retsstatsprincippet, så de bliver mere identitetsbevidste, bliver bevidste om, at deres stemme bliver hørt, og føler sig værdsat af de fællesskaber, de hører til;

Førskoleundervisning og børnepasning

119.  opfordrer medlemsstaterne til at sikre fri og fair adgang til førskoleundervisning og børnepasningsordninger af høj kvalitet, opfordrer dem til at træffe de nødvendige foranstaltninger for at sikre, at de materielle og finansielle betingelser er opfyldt for, at alle børn uden forskelsbehandling har adgang til førskoleundervisning, og opfordrer dem til at oprette flere pladser i vuggestuer og børnehaver;

120.  opfordrer Kommissionen til at overveje at indføre en fælles europæisk ramme for førskoleundervisning og børnepasning, der bygger på de principper, som foreslås i kvalitetsrammen; støtter fastlæggelsen af et europæisk benchmarkssystem over kvaliteten af førskoleundervisning og børnepasning, der bør udformes i samarbejde med lærere og fagfolk på området og på linje med nationale eller regionale kvalitetsindikatorer;

121.  mener, at medlemsstaterne bør gøre en større indsats for at tilskynde ledelsesorganerne i førskole- og børnehaveinstitutioner til at undersøge muligheden for at gennemføre EU-dækkende projekter; understeger, at fagfolk dermed vil kunne følge de pædagogiske innovationer og gøre førskoleundervisningen mere meningsfuld;

122.  understreger vigtigheden af, at man ikke ekskluderer børnehaver fra det europæiske uddannelsesområde; mener, at disse institutioner også bør fremme vidensudvekslingen mellem medlemsstaterne, især hvad angår deling af information om implementering af innovationsprojekter;

123.  anbefaler, at samarbejdet mellem børnepasningspersonale og lærerne inden for førskoleundervisning styrkes med henblik på at forbedre kvaliteten af undervisningen og forbindelsen mellem uddannelsesniveauer, forberede børn i førskolealderen på overgangen til grundskolen og sætte fokus på børns udvikling; fremhæver betydningen af relationer mellem førskoleundervisnings- og børnepasningsinstitutioner og børnenes forældre og værger samt mellem skolepersonale og børn og blandt børnene selv;

124.  opfordrer medlemsstaterne til at øge finansieringen af førskoleundervisning, yde mere støtte og iværksætte initiativer (såsom skattelettelser og tilskud og nedsat betaling) til forældre og værger, navnlig over for personer med en svag socioøkonomisk baggrund for at gøre det muligt for dem at gøre brug af førskoleundervisnings- og børnepasningstilbud;

125.  opfordrer medlemsstaterne til at investere yderligere i personale for at tilskynde flere personer til at vælge denne karriere og således sikre, at der er højt kvalificeret personale til rådighed for førskoleundervisning og børnepasning;

126.  opfordrer medlemsstaterne til at reformere og forbedre deres systemer med henblik på at nå Barcelonamålet om, at mindst 33 % af børn under tre år skal deltage i førskoleundervisnings- og børnepasningsprogrammer;

Skoleuddannelse

127.  anbefaler gennemførelsen af en samlet tilgang for hele skolen med henblik på at øge social inklusion, tilgængelighed, demokratisk styring og kvalitet og diversitet inden for uddannelse såvel som for at løse problemet med skolefrafald og med NEET'er (unge, der hverken er i beskæftigelse eller under uddannelse), samtidig med at det bør tilstræbes at sætte læringsresultater, de lærendes behov, trivsel og engagement i skolelivet i centrum for alle aktiviteter; opfordrer til fremme af og støtte til demokratiske repræsentative strukturer for skoleelever;

128.  understreger, at det store antal NEET'er – næsten 6,3 millioner unge i aldersgruppen 15-24 år – kan nedbringes ved at forebygge tidligt skolefrafald og ved at gøre skoler mere praktisk orienterede og forbundet med deres nærmiljø og ved at udvikle forbindelser til lokale virksomheder, lokale myndigheder, sociale institutioner og NGO'er; er af den opfattelse, at tidligt skolefrafald, der er en af grundene til, at unge senere bliver NEET'er, kunne bekæmpes ved at tackle fattigdom og social udstødelse; mener, at det også er vigtigt at give elever støtte til at finde frem til deres egne læringsmetoder, herunder onlinekurser og blandet læring; glæder sig over indførelsen af relevante og engagerende læseplaner og stærke og veludviklede vejledningssystemer med rådgivnings- og vejledningstjenester af høj kvalitet for alle studerende;

129.  understreger behovet for at styrke mulighederne og strukturerne for internt og eksternt samarbejde på skoleniveau, herunder tværfagligt samarbejde, gruppeundervisning, skoleklynger og interaktion med aktører, der beskæftiger sig med udformning og gennemførelse af læringsveje, herunder forældre; bemærker betydningen af international udveksling og partnerskaber mellem skoler via programmer såsom Erasmus+ og eTwinning;

130.  understreger, at skoleuddannelsen også bør udformes mere fleksibelt for at passe bedre til elevernes faktiske livsbetingelser, f.eks. ved øget brug af online-tilbud, således at f.eks. også mulighederne for blandet læring kan forbedres;

131.  mener, at jo tidligere personer tilegner sig STEAM-færdigheder, jo større vil deres chance være for fremtidig uddannelsesmæssig og erhvervsmæssig succes; ser gerne flere STEAM-initiativer på skoleniveau og opfordrer til, at humaniora og samfundsvidenskab samtidig fremmes gennem bl.a. styrket og differentieret samarbejde med videregående uddannelsesinstitutioner og videnskabelige forskningsinstitutioner;

132.  opfordrer Kommissionen til at støtte udviklingen af sprogkundskaber blandt unge europæere inden for både formelle og ikke-formelle uddannelsesrammer ved at udvikle innovative flersproglige pædagogikker, dele former for bedste praksis inden for flersproglig pædagogik og styrke lærernes sprogkompetencer;

133.  opfordrer medlemsstaterne og Kommissionen til at støtte igangværende initiativer og til at udvikle og implementere altomfattende politikker om inkluderende uddannelse og strategier, der retter sig mod imødekommelse af specifikke behov, fremme af rettighederne for de mest sårbare grupper, skabelse af mere inkluderende læringsmiljøer og fremme af åbenhed og engagement; opfordrer Kommission til sammen med Det Europæiske Agentur for Inklusion og Specialundervisning at udvikle innovative metoder og undervisningsredskaber til at fremme inklusion og til at imødekomme de enkelte elevers behov;

134.  anbefaler, at medlemsstaterne integrerer undervisning om EU i gymnasiernes læseplaner for at gøre eleverne bekendt med Unionens funktionsmåde, dens historie og værdien af europæisk medborgerskab;

135.  understreger betydningen af, at der i skolernes undervisningsplaner og i det uddannelsesmæssige indhold medtages og fremmes viden om kvinders historiske løsrivelse og især kvinders valgret, herunder i forbindelse med symbolske årsdage (f.eks. 100-års dagen for kvinders valgret i Polen og Tyskland i 2018) med henblik på at øge kendskabet hertil og således, at kvinders rettigheder fremmes inden for en uddannelsesmæssig ramme;

136.  understreger vigtigheden af undervisning i sundhed og relationer, der skal omfatte, at børn og unge lærer om relationer baseret på lighed, samtykke, respekt og gensidighed samt om kvinders og pigers rettigheder, herunder den reproduktive og seksuelle sundhed og de reproduktive og seksuelle rettigheder, hvilket vil være et værktøj til at bekæmpe stereotyper og kønsbaseret vold og fremme trivsel;

137.  tilskynder til Røde Kors-undervisning på skoler for elever, lærere og andet personale som hjælp til at lære om grundlæggende førstehjælpsfærdigheder og til at kunne reagere i nødsituationer;

138.  opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at udvikle en pilotordning for at støtte udvekslinger af elever på gymnasialt niveau med ophold på mindst et halvt studieår i en anden medlemsstat;

139.  opfordrer medlemsstaterne til at begrænse brugen af standardiserede prøver som instrumenter til at bedømme niveauet af de erhvervede kundskaber og færdigheder til det nødvendige minimum;

140.  opfordrer medlemsstaterne til at overveje at træffe foranstaltninger til at sikre anerkendelse af skoleperioder i udlandet, der ikke resulterer i et eksamensbevis eller en kvalifikation; opfordrer i denne forbindelse Kommissionen til at foreslå retningslinjer for anerkendelse af uddannelsesperioder i udlandet, der tager hensyn til medlemsstaternes eksisterende bedste praksis, princippet om gensidig anerkendelse mellem uddannelsessystemer, den nøglekompetencebaserede tilgang samt de særlige kendetegn ved de nationale uddannelsessystemer og kulturer;

141.  opfordrer Kommissionen, medlemsstaterne og de regionale myndigheder til at håndtere mobning, cybermobning, chikane, afhængighed og vold gennem udvikling af forebyggelsesprogrammer og oplysningskampagner på skolerne og i samarbejde med alle de direkte modtagere og alle berørte parter (navnlig lærere, forældreorganisationer og specialiserede NGO'er);

142.  anbefaler, at medlemsstaterne, deres uddannelsesinstitutioner og Kommissionen engagerer sig mere aktivt i at fremme sportsudøvelse blandt eleverne;

Videregående uddannelse

143.  opfordrer til, der er oprettes et europæisk uddannelsesområde, der bygger på potentialet i de eksisterende rammer, f.eks. det europæiske forskningsrum og "Innovation i EU" og det europæiske område for videregående uddannelse, således at de styrker og supplerer hinanden;

144.  opfordrer medlemsstaterne til at investere mindst 2 % af deres BNP i højere uddannelse og til at opfylde EU's mål om at investere 3 % af EU's BNP i FoU senest i 2020;

145.  foreslår, at medlemsstaterne og de regionale myndigheder ved anvendelsen af de nationale og regionale midler og ved tildelingen af midler fra europæiske struktur- og investeringsfonde prioriterer uddannelsesprogrammer samt fremmer samarbejdet mellem højere uddannelsesinstitutioner, arbejdsmarkedet, industrien, forskningssamfund og samfundet som helhed;

146.  opfordrer medlemsstaterne til at fremme mere inklusiv og tilgængelig mobilitet for studerende, undervisere, forskere og administrativt personale, da dette både bidrager til deres personlige og faglige udvikling og til øget kvalitet i læring, undervisning, forskning og administration; går ind for at fremme mobilitet for alle ved hjælp af blandt andre foranstaltninger smidig anerkendelse af meritter og eksamensbeviser og faglige kvalifikationer, der er opnået i udlandet, tilstrækkelig finansiering og personlig bistand, garanti for sociale rettigheder og, hvis det er relevant, integrering af uddannelsesmæssig mobilitet som en del af uddannelsesprogrammerne; bemærker i denne forbindelse de nye initiativer fra Kommissionens side, herunder eCard-systemet til at lette studerendes mobilitet på tværs af grænserne;

147.  anser det for nødvendigt at øge finansieringen til læreres og forskeres mobilitet ved at indføre stipendier til studier/forskning foruden godtgørelse af udgifter, forlængelse af opholdsperioderne i udlandet, forenkling af godkendelsesprocedurerne og fremme af forskellige former for lærer/forsker-vejledning i fællesskab;

148.  opfordrer Kommissionen til at tilskynde medlemsstaterne til at fremme mobilitet i forbindelse med voksenundervisning, hvilket allerede er en del af Erasmus+;

149.  understreger vigtigheden af at garantere gensidig anerkendelse på tværs af grænserne samt sikre kvalifikationers og akademiske graders kompatibilitet med henblik på at styrke et system, der sikrer kvalitet på europæisk plan og i alle lande, der har tilsluttet sig det europæiske område for videregående uddannelse;

150.  understreger behovet for at udvikle omfattende strategier og egnede redskaber til at bestemme kvaliteten af nye former for undervisning og indlæring, f.eks. e-læring, MOOC'er (massive open online course) og ressourcer med åben adgang; anerkender i denne sammenhæng ENQA's (Den Europæiske Sammenslutning for Kvalitetssikringsorganisationer inden for Videregående Uddannelse og de relevante europæiske netværks rolle med hensyn til at bidrage til indførelsen af kvalitetssikring;

151.  opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at fremme den fornyede EU-dagsorden for videregående uddannelse blandt højere uddannelsesinstitutioner, regionale og lokale myndigheder og arbejdsgivere med henblik på at tackle højere uddannelsesinstitutioners og studerende behov og udfordringer, skabe forbindelser med lokale og regionale aktører og nå ud til lokalsamfundene, fremme lokal og regional udvikling og innovation, opbygge inkluderende og forbundne videregående uddannelsessystemer, styrke samarbejdet med arbejdsmarkedet og tackle de regionale behov for færdigheder; opfordrer ligeledes de højere læreanstalter til at involvere sig mere i den lokale og regionale udvikling ved blandt andre foranstaltninger at deltage i lokale kooperative projekter;

152.  opfordrer til opfyldelse af forpligtelsen i den nye dagsorden for færdigheder, der bl.a. består i at hjælpe medlemsstaterne med at give flere oplysninger om, hvordan nyuddannede kommer videre på arbejdsmarkedet; glæder sig i denne forbindelse over forslaget om at oprette et europæisk system til sporing af færdiguddannede inden 2020; mener, at oplysninger og indsamling af nøjagtige og relevante oplysninger om færdiguddannede (ikke kun på nationalt, men også på EU-plan) er afgørende for kvalitetssikringen og udviklingen af uddannelser af høj kvalitet;

153.  opfordrer Kommissionen til at øge sin indsats for at mindske forsknings- og innovationskløften blandt medlemsstater og regioner ved at foreslå nye initiativer inden for rammerne af Marie Skłodowska-Curie-aktiviteterne og til at støtte kombinationen af forsknings- og undervisningsaktiviteter for de modtagere af Marie Skłodowska-Curie-aktiviteter, der forbereder en akademisk karriere;

154.  ser gerne, at EU-STE(A)M-koalitionen inkluderer en lang række discipliner for at forberede de studerende til at leve og arbejde i en dynamisk foranderlig virkelighed;

155.  støtter tildeling af ECTS-meritpoint (det europæiske meritoverførselssystem) til studerende for udført frivilligt samfundsarbejde som et middel til at bidrage til de studerendes faglige og personlige udvikling;

156.  understreger, at de internationale samarbejdsprogrammer, det kulturelle diplomati og de politiske dialoger med tredjelande angående videregående uddannelse ikke blot gør det muligt, at viden udbredes mere frit, men de bidrager også til forbedret kvalitet og international status af de videregående uddannelser i Europa og øger samtidig forskning og innovation, fremmer mobilitet og interkulturel dialog og tilgodeser den internationale udvikling i overensstemmelse med målene for EU's optræden udadtil;

157.  er af den opfattelse, at fremtidssikrede uddannelsessystemer bør omfatte undervisning i bæredygtighed og fredsopbygning, og dette bør blive en del af en bredere overvejelse om erhvervsfærdigheder set i lyset af en stigende digitalisering og robotisering af de europæiske samfund, idet der ikke blot skal fokuseres på økonomisk vækst, men også på de studerendes personlige udvikling, sundhed og trivsel;

158.  opfordrer medlemsstaterne til at fremme samarbejdet mellem uddannelsesinstitutioner og arbejdsverdenen med henblik på bedre at forberede de studerende til at komme ind på arbejdsmarkedet samt til at træffe foranstaltninger om behovet for at tackle misforhold mellem efterspurgte og udbudte kvalifikationer og manglen på kvalifikationer; tilskynder i denne forbindelse til inddragelse af relevante praktikophold af høj kvalitet, som anerkendes gennem ECTS-meritpoint, i programmer for videregående uddannelse og erhvervsuddannelse, til samarbejde mellem højere uddannelsesinstitutioner, arbejdslivet, forskningssektoren og lokale og regionale økonomiske aktører i skabelsen af kvalitetsbaserede tosporede uddannelses- og erhvervsuddannelsessystemer, erhvervsvejledning, lærepladser, praktikophold og også til virkelighedsbaseret praktik, der bør være en del af de erhvervsfaglige og videregående uddannelsers læseplaner; opfordrer endvidere medlemsstaterne til at sikre retten for alle unge i EU til at blive tilbudt et job, en læreplads, efteruddannelse eller en kombination af arbejde og uddannelse;

159.  mener, at det med henblik på at sikre, at der tilbydes lærepladser og praktikpladser af høj kvalitet, er afgørende, at der eksisterer kontrakter, som skitserer roller og ansvarsområder for alle parter og fastsætter varighed, læringsmål og opgaver svarende til klart identificerede målfærdigheder, beskæftigelsesstatus, passende løn/godtgørelse, herunder for overarbejde, social beskyttelse og socialsikringsordninger i henhold til gældende national ret, gældende overenskomster eller begge;

160.  understreger, at det er nødvendigt at tilbyde passende lærings- og uddannelsesindhold og anstændige arbejdsvilkår under praktikophold og lærlingeuddannelser for at sikre, at de fortsat spiller en vigtig rolle i overgangen fra uddannelse til arbejdsliv; understreger, at praktikophold og lærlingeuddannelser aldrig bør anvendes som en erstatning for arbejdspladser, ligesom praktikanter og lærlinge ikke bør betragtes som billig eller sågar gratis arbejdskraft;

161.  foreslår, at universiteter og uddannelsescentre tilbyder grunduddannelse og videregående uddannelse af lærerne på erhvervsuddannelserne med bidrag fra specialister på de arbejdsområder, der svarer til erhvervsuddannelsernes kurser;

Læreren som garant for undervisningens kvalitet

162.  opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at støtte lærere i at indarbejde innovation og teknologi i undervisningen via styrkelse af lærernes digitale færdigheder samt ved at give dem relevante ressourcer og støtte ved f.eks. at tilbyde opfriskningskurser og ved at udvikle onlinefællesskaber, åbne uddannelsesressourcer og kurser;

163.  støtter oprettelsen af et akademi for undervisning og læring som en supplerende facilitet, der kan give lærere mulighed for at øve og udveksle god praksis på europæisk plan, og som kan være et centrum for onlineudveksling af bedste praksis, deling af erfaringer og gensidig læring samt et sted for regelmæssige møder i form af workshopper, seminarer og konferencer for at fremme samarbejde mellem lærere, forbedre undervisningens kvalitet og fremme lærernes faglige udvikling; opfordrer Kommissionen til at foreslå et projekt til etablering af et sådant akademi, som også er baseret på knowhow fra European Schoolnet Academy;

164.  minder om vigtigheden af, at lærere på videregående uddannelsesinstitutioner undervises i pædagogik, og af at betragte pædagogiske kompetencer som mindst lige så vigtige som forskningskompetencer i forbindelse med ansættelsen; fremhæver, at forskningsbaseret undervisning og pædagogisk forskning kan fungere som middel til at stimulere en tilgang til læring og undervisning, der har den studerende i centrum, og som et middel til aktiv læring og til at øge udviklingen af færdigheder og forbedre undervisningsmetoderne;

165.  opfordrer medlemsstaterne til at indføre incitamenter for at tiltrække og motivere unge og kvalificerede undervisere til at indgå i og arbejde i uddannelsessystemet;

166.  understreger behovet for at anerkende den erhvervsmæssige status for ansatte inden for førskolepædagogik;

167.  opfordrer til at støtte lærere, der giver flersprogede timer, eftersom disse er en vigtig faktor for internationalisering af uddannelse;

168.  fremhæver den tværkulturelle lærings store rolle i læreruddannelsen, der har til formål at øge lærernes interkulturelle kompetencer og fremme europæisk kultur og fælles værdier og en europæisk dimension i undervisningen; bemærker, at tværkulturelle kompetencer er grundlæggende for at kunne arbejde i stadigt mere forskelligartede samfund og for at fremme internationaliseringen på skoleniveau;

169.  erkender nødvendigheden af at skabe synergier mellem lærernes viden og elevernes teknologiske potentiale for at maksimere læringsresultaterne;

170.  anbefaler, at praktikpladser for lærere under vejledning af uddannede mentorer bliver en del af hele læreruddannelsen;

171.  opfordrer lærere og skoleledere til at fremme og indtage en førende rolle med hensyn til at gennemføre innovation i skolemiljøet og fremme udvikling af det;

172.  opfordrer videregående uddannelsesinstitutioner til at prioritere, støtte og belønne forbedring og opdatering af den pædagogiske viden hos undervisere og forskere ved videregående uddannelser, inklusive de uddannelsesmuligheder, der tilbydes af den moderne teknologi, som et middel til at forbedre de studerendes resultater og undervisningens effektivitet;

173.  støtter udviklingen af nye, innovative og ambitiøse undervisningsteknikker og uddannelsesstandarder for bedre at reagere på de studerendes og de videregående uddannelsesinstitutioners behov og på udfordringerne i en verden i hastig udvikling;

o
o   o

174.  pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet og Kommissionen.

(1) EUT C 183 af 14.6.2014, s. 22.
(2) EUT C 183 af 14.6.2014, s. 30.
(3) EUT C 398 af 22.12.2012, s. 1.
(4) EUT C 172 af 27.5.2015, s. 17.
(5) Vedtagne tekster, P8_TA(2017)0360.
(6) EUT C 417 af 15.12.2015, s. 25.
(7) EUT L 347 af 20.12.2013, s. 50.
(8) EUT C 346 af 21.9.2016, s. 2.
(9) Vedtagne tekster, P8_TA(2017)0018.
(10) EUT C 484 af 24.12.2016, s. 1.
(11) EUT C 398 af 22.12.2012, s. 1.
(12) http://www.socialsummit17.se/wp-content/uploads/2017/11/Concluding-report-Gothenburg-summit.pdf
(13) https://www.consilium.europa.eu/uedocs/cms_data/docs/pressdata/en/educ/122123.pdf
(14) EFT C 104 af 16.4.1984, s. 69.
(15) EUT C 135 af 26.5.2010, s. 12.
(16) Vedtagne tekster, P8_TA(2017)0303.
(17) http://ec.europa.eu/eurostat/statistics-explained/index.php/Gender_statistics
(18) http://www.cedefop.europa.eu/en/publications-and-resources/publications/3072, https://www.eurofound.europa.eu/sites/default/files/ef_publication/field_ef_document/ef1502en_0.pdf

Seneste opdatering: 8. januar 2019Juridisk meddelelse