Indeks 
 Forrige 
 Næste 
 Fuld tekst 
Procedure : 2017/2211(INI)
Forløb i plenarforsamlingen
Dokumentforløb : A8-0184/2018

Indgivne tekster :

A8-0184/2018

Forhandlinger :

PV 12/06/2018 - 19
CRE 12/06/2018 - 19

Afstemninger :

PV 13/06/2018 - 8.6
Stemmeforklaringer

Vedtagne tekster :

P8_TA(2018)0254

Vedtagne tekster
PDF 274kWORD 57k
Onsdag den 13. juni 2018 - Strasbourg Endelig udgave
Samhørighedspolitikken og den cirkulære økonomi
P8_TA(2018)0254A8-0184/2018

Europa-Parlamentets beslutning af 13. juni 2018 om samhørighedspolitikken og den cirkulære økonomi (2017/2211(INI))

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til traktaten om Den Europæiske Union, særlig artikel 3, og traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, særlig artikel 4, 11, 174-178, 191 og 349,

–  der henviser til Parisaftalen, afgørelse 1/CP.21 og den 21. partskonference (COP21) under UNFCCC samt den 11. samling i den partskonference, der tjener som møde for parterne i Kyotoprotokollen (CMP11), og som afholdtes i Paris, Frankrig, fra den 30. november til den 11. december 2015,

–  der henviser til artikel 7, stk. 2, og artikel 11, stk. 2, i Parisaftalen, der anerkender den lokale, subnationale og regionale dimension af klimaændringer og klimapolitik,

–  der henviser til FN's nye mål for bæredygtig udvikling, særlig udviklingsmål 7 om at "sikre adgang til billig, pålidelig og bæredygtig og moderne energi for alle" og udviklingsmål 11 om at "gøre byer, lokalsamfund og bosættelser inkluderende, sikre, robuste og bæredygtige",

–  der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1303/2013 af 17. december 2013 om fælles bestemmelser for Den Europæiske Fond for Regionaludvikling, Den Europæiske Socialfond, Samhørighedsfonden, Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne og Den Europæiske Hav- og Fiskerifond og om generelle bestemmelser for Den Europæiske Fond for Regionaludvikling, Den Europæiske Socialfond, Samhørighedsfonden og Den Europæiske Hav- og Fiskerifond og om ophævelse af Rådets forordning (EF) nr. 1083/2006(1) ("forordningen om de generelle bestemmelser"),

–  der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1301/2013 af 17. december 2013 om Den Europæiske Fond for Regionaludvikling og om særlige bestemmelser vedrørende målet om investeringer i vækst og beskæftigelse og om ophævelse af forordning (EF) nr. 1080/2006(2),

–  der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1304/2013 af 17. december 2013 om Den Europæiske Socialfond og om ophævelse af Rådets forordning (EF) nr. 1081/2006(3),

–  der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1299/2013 af 17. december 2013 om særlige bestemmelser for støtte fra Den Europæiske Fond for Regionaludvikling til målet om europæisk territorialt samarbejde(4),

–  der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1302/2013 af 17. december 2013 om ændring af forordning (EF) nr. 1082/2006 om oprettelse af en europæisk gruppe for territorialt samarbejde (EGTS), for så vidt angår klarhed, forenkling og forbedring af oprettelsen af sådanne grupper og af deres funktion(5),

–  der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1300/2013 af 17. december 2013 om Samhørighedsfonden og om ophævelse af Rådets forordning (EF) nr. 1084/2006(6),

–  der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU, Euratom) nr. 966/2012 af 25. oktober 2012 om de finansielle regler vedrørende Unionens almindelige budget og om ophævelse af Rådets forordning (EF, Euratom) nr. 1605/2002(7),

–  der henviser til Kommissionens meddelelse af 16. januar 2018 om en overvågningsramme for den cirkulære økonomi (COM(2018)0029),

–  der henviser til Kommissionens meddelelse af 26. januar 2017 med titlen "Affald-til-energis rolle i den cirkulære økonomi" (COM(2017)0034),

–  der henviser til Kommissionens rapport af 26. januar 2017 om gennemførelse af handlingsplanen for den cirkulære økonomi (COM(2017)0033),

–  der henviser til Kommissionens meddelelse af 14. december 2015 med titlen "Investering i job og vækst – maksimering af bidraget fra de europæiske struktur- og investeringsfonde" (COM(2015)0639),

–  der henviser til Kommissionens meddelelse af 2. december 2015 med titlen "Kredsløbet lukkes – en EU-handlingsplan for den cirkulære økonomi" (COM(2015)0614),

–  der henviser til Kommissionens meddelelse af 2. juli 2014 med titlen "Omstilling til en cirkulær økonomi: et program for et Europa uden affaldsproduktion" (COM(2014)0398),

–  der henviser til Kommissionens meddelelse af 2. juli 2014 med titlen "En grøn handlingsplan for SMV'er: Sætte SMV'erne i stand til at gøre miljøudfordringer til nye forretningsmuligheder" (COM(2014)0440),

–  der henviser til Kommissionens meddelelse af 3. marts 2010 med titlen "Europa 2020 – En strategi for intelligent, bæredygtig og inklusiv vækst" (COM(2010)2020),

–  der henviser til Kommissionens meddelelse af 13. februar 2012 med titlen "Nye veje til bæredygtig vækst: Bioøkonomi i Europa" (COM(2012)0060),

–  der henviser til Kommissionens meddelelse af 10. juli 2012 om "Intelligente byer og samfund – Det Europæiske Innovationspartnerskab" (C(2012)4701),

–  der henviser til den undersøgelse fra december 2017 med titlen "Integration of environmental concerns in Cohesion Policy Funds (ERDF, ESF, CF) – Results, evolution and trends through three programming periods (2000-2006, 2007-2013, 2014-2020)", som blev bestilt af Kommissionen,

–  der henviser til sin beslutning af 16. februar 2017 om investering i job og vækst – maksimering af bidraget fra de europæiske struktur- og investeringsfonde: en evaluering af den i artikel 16, stk. 3, i forordningen om fælles bestemmelser nævnte rapport(8),

–  der henviser til sin beslutning af 13. september 2016 om europæisk territorialt samarbejde – bedste praksis og innovative foranstaltninger(9),

–  der henviser til sin beslutning af 6. juli 2016 om synergi for at fremme innovation: De europæiske struktur- og investeringsfonde, Horisont 2020 og andre europæiske innovationsfonde og EU-programmer(10),

–  der henviser til sin beslutning af 9. juli 2015 om ressourceeffektivitet: overgang til en cirkulær økonomi(11),

–  der henviser til sin beslutning af 19. maj 2015 om grønne vækstmuligheder for små og mellemstore virksomheder(12),

–  der henviser til sin erklæring af 28. marts 2017 om intelligente øer,

–  der henviser til forretningsordenens artikel 52 og til artikel 1, stk. 1, litra e), i og bilag 3 til Formandskonferencens afgørelse af 12. december 2002 om proceduren for tilladelse til at udarbejde initiativbetænkninger,

–  der henviser til betænkning fra Regionaludviklingsudvalget og udtalelse fra Udvalget om Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed (A8-0184/2018),

A.  der henviser til, at lokale og regionale myndigheder, som er de mest fortrolige med lokale og regionale spørgsmål og er vigtige aktører for en effektiv gennemførelse af samhørighedspolitikken, også går forrest i forbindelse med overgangen til en cirkulær økonomi; der henviser til, at en europæisk model for forvaltning på flere myndighedsniveauer, der er baseret på et aktivt og konstruktivt samarbejde mellem forskellige forvaltningsniveauer og interessenter, sammen med passende information og aktiv inddragelse af borgerne er nøglen til at opnå denne ændring;

B.  der henviser til, at byerne udgør blot 3 % af jordens overflade, men huser over halvdelen af verdens befolkning, forbruger over 75 % af verdens ressourcer og udleder 60-80 % af drivhusgasemissionerne, og der henviser til, at 70 % af verdens befolkning forventes at flytte til byerne inden 2050;

C.  der henviser til, at overgangen til en stærkere og mere cirkulær økonomi både er en stor mulighed og en udfordring for EU, medlemsstaterne og EU-borgerne med hensyn til at modernisere den europæiske økonomi og styre den i en mere bæredygtig retning; der henviser til, at overgangen navnlig er en mulighed for alle europæiske regioner og lokale myndigheder, som er det myndighedsniveau, der er tættest på lokalsamfundene; der henviser til, at overgangen skaber muligheder for udvikling og vækst i de europæiske regioner og kan hjælpe dem med at opbygge en bæredygtig model, hvorved der opnås økonomisk udvikling, eksisterende sektorer ændres, deres balance med hensyn til handel og industriel konkurrenceevne med øget produktivitet forbedres, og der skabes nye vellønnede job af høj kvalitet og nye værdikæder;

D.  der henviser til, at ca. 60 % af EU's affald i øjeblikket ikke genanvendes, og at der kan skabes store omkostningsfordele og erhvervsmuligheder ved at udforske og indføre nye cirkulære forretningsmodeller til gavn for EU's SMV'er;

E.  der henviser til, at opfyldelsen af Parisaftalens mål kræver et skift i retning af en mere cirkulær økonomi og er et afgørende bidrag til udviklingen af en økonomisk model, som ikke kun har fortjeneste som mål, men også beskyttelse af miljøet;

F.  der henviser til, at samhørighedspolitikken ikke kun giver mulighed for investeringer, som modsvarer lokale og regionale behov via de europæiske struktur- og investeringsfonde (ESI-fondene), men også tilvejebringer en integreret politisk ramme for at mindske de udviklingsmæssige forskelle mellem de europæiske regioner og hjælpe dem med at håndtere rækken af udfordringer for deres udvikling, herunder gennem støtte til ressourceeffektivitet og bæredygtig udvikling samt territorialt samarbejde og kapacitetsopbygning, og også med henblik på at tiltrække og fremme private investeringer;

G.  der henviser til, at den nuværende lovgivningsmæssige ramme for samhørighedspolitikken ikke nævner overgangen til en cirkulær økonomi som et mål, og at bæredygtig udvikling er et horisontalt princip for brugen af ESI-fondene som defineret i artikel 8 i forordningen om fælles bestemmelser og i den fælles strategiske ramme (bilag I), hvilket vil gøre det muligt at skabe sammenhæng mellem de eksisterende instrumenter, således at projekter inden for den cirkulære økonomi kan styrkes;

H.  der henviser til, at mange af de tematiske mål, der er fastsat for ESI-fondene for at overholde Europa 2020-strategien for intelligent, bæredygtig og inklusiv vækst og de relaterede forhåndsbetingelser, er relevante for målene for en cirkulær økonomi;

I.  der henviser til, at artikel 6 i forordningen om fælles bestemmelser gør det obligatorisk for operationer, der støttes af ESI-fondene, at overholde gældende EU-ret og national lovgivning vedrørende anvendelse af EU-retten, herunder navnlig miljølovgivning;

J.  der henviser til, at den cirkulære økonomis målsætninger er at reducere affald, som føres til deponering, og der henviser til, at sikring og oprydning af lovlige og ulovlige deponeringsanlæg i medlemsstaterne bør betragtes som en absolut prioritet;

K.  der henviser til, at Kina har forbudt import af plastskrot og usorteret papiraffald fra den 1. januar 2018, og at dette forbud vil give Unionen udfordringer på genanvendelsesområdet, som skal håndteres på regionalt og lokalt plan;

Samhørighedspolitikkens rolle i forbindelse med fremme af den cirkulære økonomi

1.  glæder sig over Kommissionens bestræbelser på at støtte den cirkulære økonomi gennem samhørighedspolitikken, navnlig gennem opsøgende aktiviteter for at bistå medlemsstaterne og regionerne i EU med at udnytte midler fra samhørighedspolitikken i relation til den cirkulære økonomi;

2.  bemærker, at EU-støtten for perioden 2014-2020 til innovation, SMV'er, en økonomi med lave kulstofemissioner og miljøbeskyttelse ifølge Kommissionens rapport om gennemførelse af handlingsplanen for den cirkulære økonomi udgør 150 mia. EUR, og at mange af disse områder bidrager til opnåelsen af en cirkulær økonomi;

3.  bemærker, at analysen af resultatet af forhandlingerne om partnerskabsaftaler og Den Europæiske Socialfonds (ESF's) operationelle programmer for den nuværende programmeringsperiode viste, at ESF er blevet anvendt til at støtte foranstaltninger til introduktion af grønnere modeller for organisering af arbejdet og foranstaltninger i den grønne sektor;

4.  bemærker imidlertid, at den nuværende politiske ramme ikke åbner mulighed for, at samhørighedspolitikken kan yde sit fulde bidrag til den cirkulære økonomi, hvilket understreges i en undersøgelse, der er bestilt af Kommissionen; påpeger i denne henseende, at definitionen af de nuværende kategorier for "interventionsområder", der bruges til finansielle bevillinger, ikke dækker den cirkulære økonomi som sådan;

5.  opfordrer indtrængende Kommissionen til at gennemføre de planlagte foranstaltninger for den cirkulære økonomi under iagttagelse af god reguleringspraksis og understreger behovet for at overvåge gennemførelsesforanstaltningerne;

6.  understreger nødvendigheden af at gennemføre Kommissionens tilsagn om en ramme for overvågning af den cirkulære økonomi(13) med henblik på at øge og evaluere fremskridt i overgangen til en cirkulær økonomi på EU- og medlemsstatsniveau, samtidig med at den administrative byrde mindskes;

7.  opfordrer Kommissionen til at træffe ekstraordinære foranstaltninger til at rydde op i områder, der er blevet anvendt til ulovlig udtømning og deponering af farligt affald, som skader de berørte borgeres sundhed og økonomiske og sociale velfærd;

8.  understreger den rolle, som Horisont 2020 – EU's rammeprogram for forskning og innovation og LIFE-programmet 2014-2020 spiller med hensyn til at finansiere innovative projekter og støtte projekter vedrørende begrænsning, genanvendelse og genbrug af affald, der er relevante for den cirkulære økonomi;

9.  glæder sig over, at adskillige regioner har anvendt deres strategier for intelligent specialisering til at fastsætte prioriteter for den cirkulære økonomi og styre deres samhørighedspolitiske investeringer på forsknings- og innovationsområdet mod dette mål, hvorved de spiller en grundlæggende rolle med hensyn til at støtte investeringer og infrastruktur, der opfylder SMV'ers behov; opfordrer de regionale myndigheder til at anvende denne gode praksis som en fælles modus operandi og gennemføre disse strategier for intelligent specialisering;

10.  glæder sig over oprettelsen af et europæisk ekspertisecenter for ressourceeffektivitet for SMV'er og finansieringsplatformen for den cirkulære økonomi;

11.  gentager sit synspunkt om, at den cirkulære økonomi går videre end affaldshåndtering og omfatter områder såsom grønne job, vedvarende energi, ressourceeffektivitet, bioøkonomien, landbrugs- og fiskeripolitikker med deres biobaserede industrier, der skal have til formål at erstatte fossile brændstoffer, vandforvaltning, energieffektivitet, fødevarespild, havaffald, forbedring af luftkvaliteten, forskning og udvikling og innovation inden for beslægtede områder; anerkender imidlertid, at affaldsinfrastruktur er en afgørende faktor for at reducere lineære produktions- og forbrugsmønstre, og at det er nødvendigt at støtte innovationer inden for miljøvenligt design med henblik på at mindske omfanget af plastaffald;

12.  minder om, at det grundlæggende problem, som først skal løses, er markedet for sekundære råstoffer, for hvis råstoffer koster mindre end genanvendte materialer, er det klart, at indsatsen hen imod en grøn økonomi aftager betydeligt, og at midlerne fra strukturfondene risikerer at gå tabt i en ond cirkel; mener i denne forbindelse, at visse ad hoc-retsakter (såsom Kommissionens kommende forslag om engangsplastprodukter) og en passende skat på EU-plan som en del af de egne indtægter i den næste flerårige finansielle ramme kan yde et afgørende bidrag i retning af en cirkulær økonomi;

13.  understreger, at genanvendte materialer i gennemsnit kun dækker ca. 10 % af EU's efterspørgsel efter materialer; erkender for så vidt angår den nye udvikling på verdensmarkederne, navnlig Kinas seneste forbud mod plastskrot og usorteret papiraffald, at regionerne og lokalsamfundene har fået en ny mulighed for at investere i infrastruktur for genanvendelse, skabe nye grønne job og håndtere de nuværende udfordringer, som EU står over for;

14.  fremhæver eksistensen og betydningen af forhåndsbetingelser knyttet til ESI-fondene med relation til særlig målsætningen om bevarelse og beskyttelse af miljøet og fremme af ressourceeffektivitet; fremhæver især forhåndsbetingelsen om "at fremme økonomisk og miljømæssigt bæredygtige investeringer i affaldssektoren"; beklager imidlertid den manglende hensyntagen til affaldshierarkiet og manglen på en grundig miljøvurdering af de langsigtede resultater af investeringer inden for rammerne af ESI-fondene;

15.  opfordrer til samordning og større samarbejde mellem regioner, SMV'er og andre offentlige/private enheder med henblik på at lancere nye tematiske platforme for intelligent specialisering, navnlig mellem landbrugsfødevare-, energi- og industrisektorerne;

16.  understreger betydningen af at anvende affaldshierarkiet som en forudsætning for at opnå en cirkulær økonomi og behovet for større gennemsigtighed i forsyningskæden, således at udtjente produkter og materialer kan overvåges og nyttiggøres på effektiv vis; erkender desuden en negativ tendens, hvor ESI-fondsmidler investeres på de lavere niveauer af affaldshierarkiet, navnlig i mekanisk-biologiske behandlingsanlæg og forbrænding, hvilket i visse tilfælde kan medføre overkapacitet og langsigtet teknologisk fastlåsning og dermed potentielt forhindre, at EU's genanvendelsesmål nås; minder om, at tilskyndelse af erhvervslivet til at følge hierarkiet bør generere yderligere materialer i ressourcestrømmen og tilbyde afsætningsmuligheder for deres anvendelse i fremstillingsprocessen;

17.  minder om de nye affaldsmål for 2025, 2030 og 2035, der er fastsat i revisionen af EU's affaldslovgivning, og understreger, at opfyldelsen af disse mål forudsætter politisk engagement på nationalt, regionalt og lokalt plan samt økonomiske investeringer; opfordrer medlemsstaterne til at gøre fuld brug af de tilgængelige EU-midler til støtte for sådanne investeringer, og understreger, at disse vil skabe betydelige afkast i form af økonomisk vækst og jobskabelse;

18.  understreger betydningen af regionale projekter til behandling af restaffald, der ikke kan genanvendes på nogen måde, med henblik på at producere bæredygtige andengenerationsbiobrændstoffer efter omhyggelig adskillelse eller særskilt indsamling i overensstemmelse med affaldshierarkiet;

19.  opfordrer Kommissionen til at sikre, at alle definitioner vedrørende affald er i overensstemmelse med affaldsrammedirektivet, og at der foreligger sammenlignelige data om de fremskridt, der bliver gjort af medlemsstaterne og de lokale og regionale myndigheder;

20.  understreger betydningen af initiativet om nyskabende foranstaltninger i byerne, inden for hvilket der hidtil er blevet bevilget EFRU-midler til otte innovative projekter med tilknytning til den cirkulære økonomi inden for bymyndighederne, og opfordrer Kommissionen til at overvåge og evaluere gennemførelsen heraf med henblik på at udforme bredere politikker for en cirkulær økonomi;

Den cirkulære økonomi som drivkraft for bæredygtig og regional udvikling

21.  understreger betydningen af partnerskabsprincippet og den vigtige rolle, som alle aktører, navnlig de regionale og lokale myndigheder og den ikkestatslige sektor, herunder SMV'er og sociale virksomheder, spiller under udarbejdelsen af partnerskabsaftaler og operationelle programmer; opfordrer til en reel inddragelse af partnere i politiske processer med oprettelse af tværgående partnerskaber og til en passende indarbejdelse af mål relateret til den cirkulære økonomi i programmeringsdokumenter; tilskynder medlemsstaterne til at udvikle deres egne nationale strategier på dette område i samordning med EU's tilgang til den cirkulære økonomi; påpeger den ledende rolle, som de lokale myndigheder kan spille i gennemførelsen af den cirkulære økonomi;

22.  understreger betydningen af den rolle, som offentlig-private partnerskaber spiller i udformningen og planlægningen af nye produkter og tjenesteydelser, som tager hensyn til livscyklus, med henblik på at gennemføre de fire designmodeller, der kan anvendes i en cirkulær økonomi: design med henblik på lang levetid, design med henblik på leje/service, design med henblik på genbrug inden for fremstilling og design med henblik på materialenyttiggørelse;

23.  understreger, at det er nødvendigt at ændre og tilpasse de nuværende strategier og markedsmodeller, der skal ledsage regionerne i overgangen til denne mere bæredygtige form for økonomi og samtidig styrke den økonomiske, industrielle og miljømæssige konkurrenceevne;

24.  opfordrer til gennemførelse af den cirkulære økonomi inden for rammerne af den koordinerede forvaltning på flere myndighedsniveauer og partnerskabsprincippet, i fuld åbenhed, med inddragelse af lokalsamfundet og med bred offentlig deltagelse;

25.  fremhæver behovet for at fremme en større grad af samarbejde mellem alle interessenter, der er involveret i den cirkulære økonomis processer;

26.  bemærker, at projekter, der har forbindelse med den cirkulære økonomi, og som har modtaget støtte under samhørighedspolitikken, har skabt større fordele til mere udviklede regioner; anerkender den begrænsede administrative kapacitet i mindre udviklede regioner og opfordrer derfor medlemsstaternes nationale myndigheder og Kommissionen til at udnytte alle de eksisterende muligheder for at yde ekspertbistand og styrke kapaciteten i disse regioner for at hjælpe dem med at øge deres bestræbelser og skabe betingelser for at opnå teknologiske kvantespring ved at gennemføre flere projekter, som opfylder principperne for cirkulær økonomi, og ved at udvikle partnerskaber og et tættere samarbejde med interessenter såsom materialeeksperter, kemikere, fabrikanter og genanvendelsesvirksomheder, navnlig inden for rammerne af initiativet "Industri 2020 i den cirkulære økonomi";

27.  understreger, at skøn viser, at et skift til biologiske råstoffer og forarbejdningsmetoder kan spare op til 2,5 mia. ton CO2-ækvivalenter om året inden 2030 og dermed øge markederne for biobaserede råstoffer og nye forbrugerprodukter væsentligt; understreger den afgørende betydning af en bæredygtig forvaltning af naturressourcer og bevarelsen af biodiversitet, samtidig med at ressourcer omdannes til biobaserede produkter, materialer og brændstoffer;

28.  mener, at bioøkonomien er af afgørende betydning for den regionale og lokale udvikling, eftersom den øger samhørigheden mellem regioner gennem sit potentiale til at skabe beskæftigelse og vækst i landdistrikterne; opfordrer til en øget anvendelse af ESI-fondene til gennemførelsen af eksisterende innovationer gennem politikker, der skal tilskynde interessenter, samtidig med at innovation i forbindelse med udviklingen af biobaserede, bionedbrydelige, genanvendelige og komposterbare materialer fremstillet af bæredygtigt forvaltede bioråmaterialer yderligere fremmes; minder om, at en konsekvent gennemførelse af bioøkonomien også kan løse problemet med fødevarespild; opfordrer til et bedre samarbejde mellem nationale, regionale og lokale myndigheder med hensyn til at oprette systemer og platforme, der forbinder forskellige aktører fra sektorerne for fødevareproduktion, transport, detailhandel, forbrugere og affald og andre berørte interessenter, således at der opnås større synergi for at skabe effektive løsninger;

29.  påpeger, at der ud over til de lokale, regionale og nationale myndigheder også bør gives incitamenter til forbrugerne, som konstant bør underrettes og tilskyndes til at ændre deres forbrugeradfærd med hensyn til affaldshåndtering og -produktion, genanvendelse og spørgsmål om bæredygtige løsninger til deres hverdag;

30.  opfordrer til en bedre, nemmere og mere gennemsigtig adgang til finansiering for lokale og regionale myndigheder, herunder gennem en styrkelse af deres administrative kapaciteter og gennem øget samarbejde med EIB inden for rammerne af Det Europæiske Centrum for Investeringsrådgivning med henblik på at muliggøre øgede investeringer i grønne job, affaldshåndtering, intelligent specialisering, yderligere udvikling af landdistrikter, herunder for så vidt angår den nødvendige infrastruktur og miljøvenlige teknologier, overgangen fra fossile brændstoffer til vedvarende energikilder og lokal energiomstilling, herunder energieffektivitet, decentraliseret distribution af energi, innovation inden for ren energi og den cirkulære økonomi; glæder sig over, at EIB i løbet af de sidste fem år har ydet omkring 2,4 mia. EUR i samfinansiering til projekter vedrørende den cirkulære økonomi med henblik på affaldshåndtering, vandforvaltning eller forskning og udvikling på landbrugsområdet; understreger vigtigheden af bedre samordning af ESI-fondene og Den Europæiske Fond for Strategiske Investeringer (EFSI) inden for den cirkulære økonomi, også med henblik på at sikre, at programmer omfatter en regional tilgang og gør bedre brug af det regionale potentiale til bæredygtige energikilder;

31.  opfordrer medlemsstaterne, regionerne og de lokale myndigheder til at tilskynde til etablering af og støtte til genbrugs- og reparationsnetværk, navnlig dem, der fungerer som sociale virksomheder, med henblik på at forlænge produkters levetid gennem genbrug, reparation og genanvendelse, ved at lette disse netværks adgang til affaldsindsamlingssteder og ved at fremme anvendelsen af ESI-fondene, økonomiske instrumenter, indkøbskriterier eller andre foranstaltninger i denne henseende;

32.  understreger, at livscyklusbæredygtigheden ved genbrug og genanvendelse også afhænger af energiforbruget til transport; understreger, at dette navnlig er relevant i landdistrikterne, hvor de længere afstande mellem indsamlingssteder og forarbejdningsanlæg bør indregnes; opfordrer indtrængende Kommissionen, medlemsstaterne og de regionale myndigheder til at tage højde for livscyklustilgangen i deres strategier for en cirkulær økonomi i landdistrikterne for at undgå, at de samlede virkninger for miljøet og klimaet bliver negative;

33.  gør opmærksom på, at en stikprøve af 32 operationelle programmer, der blev vurderet til en undersøgelse af integrationen af miljøhensyn i samhørighedspolitikfondene, viste, at ni tager hånd om den cirkulære økonomi, og seks beskæftiger sig med grønne job; glæder sig over nationale og regionale myndigheders nuværende indsats, men opfordrer samtidig medlemsstaterne til en bedre integration af den cirkulære økonomi i deres operationelle og regionale programmer og partnerskabsaftaler; opfordrer indtrængende til, at der ydes støtte til regionerne med henblik på at sikre en så problemfri overgang som muligt til den cirkulære økonomi;

34.  opfordrer medlemsstaterne til at sikre, at den cirkulære økonomi indarbejdes på passende vis i uddannelses-, erhvervsuddannelses- og omskolingsprogrammer som et tværgående emne for at danne nye holdninger, der vil bidrage til at definere nye forretningsmodeller og skabe nye arbejdspladser;

35.  opfordrer de nationale og regionale myndigheder med ansvar for at udarbejde operationelle programmer til i højere grad at integrere den cirkulære økonomi i de territoriale samarbejdsprogrammer, navnlig i grænseoverskridende samarbejdsprogrammer, med henblik på at iværksætte grænseoverskridende løsninger, der kan skabe mere effektive og billigere resultater;

36.  mener, at den fremtidige planlægning af ESI-fondene i den næste programmeringsperiode bør samordnes bedre med de nationale energi- og klimaplaner for 2030 ved at anvende indikatorer, der svarer til dem, som er fastsat i forordningen om forvaltning af energiunionen, hvis det er muligt; opfordrer til en ambitiøs og sammenhængende strategi for medlemsstaterne med henblik på at opfylde de allerede eksisterende obligatoriske mål på EU-plan om modvirkning af klimaændringer;

37.  opfordrer medlemsstaterne til at udnytte muligheden for yderligere at integrere den cirkulære økonomi i deres nuværende operationelle programmer under revisionsperioden; mener, at Kommissionen bør fremme denne proces og samtidig bistå medlemsstaterne med at analysere den nuværende situation og mulige områder, hvor den cirkulære økonomi og dens principper kan anvendes og tilføjes;

38.  mener, at det europæiske territoriale samarbejdes rolle med hensyn til at håndtere udfordringer i tilknytning til gennemførelsen af den cirkulære økonomi bør styrkes yderligere; opfordrer medlemsstaterne til at fremme det grænseoverskridende samarbejde, navnlig gennem det europæiske territoriale samarbejde, for at gennemføre projekter inden for den cirkulære økonomi; understreger endvidere, at det er vigtigt at finde bæredygtige løsninger gennem førtiltrædelsesaftaler med tredjelande for at håndtere de aktuelle udfordringer, især inden for luftforurening;

39.  understreger de igangværende makroregionale strategiers uudnyttede potentiale, som skal bidrage til at håndtere udfordringer forbundet med gennemførelsen af den cirkulære økonomi, ikke kun i medlemsstaterne, men også i tredjelande beliggende i det samme geografiske område; understreger, at disse strategier bør fokusere på prioriteter, der kunne støtte skabelsen af et marked for sekundære råstoffer i Unionen; opfordrer til, at der udarbejdes EU-initiativer vedrørende samarbejde med nabolande;

40.  gentager sin holdning om vigtigheden af tilstrækkelig kapacitetsopbygning og ‑vedligeholdelse hos lokale, regionale og nationale offentlige myndigheder, hvilket også er yderst relevant for overgangen til en cirkulær økonomi; understreger den vigtige rolle, som teknisk bistand kan spille på dette område; anerkender, at regioner og byer spiller en afgørende rolle for at fremme ejerskab af bottom up-energiomstillingen og er bedst egnede til at afprøve og gennemføre integrerede energiløsninger i direkte forbindelse med borgerne; understreger den rolle, som initiativerne om "intelligente byer" kan spille i den cirkulære økonomi ved at fremme grønne teknologimodeller som led i strategierne for bæredygtig byudvikling; understreger, at bæredygtige og "cirkulære" byer er et instrument til at opnå en effektiv cirkulær økonomi;

41.  understreger vigtigheden af grønne offentlige indkøb som en drivkraft for den cirkulære økonomi med et potentielt marked på ca. 1,8 billioner EUR om året til levering af offentlige anlægsarbejder, varer og tjenesteydelser(14);

42.  understreger behovet for lovgivning på energiområdet, som tilskynder borgere og energisamfund til at deltage i energiomstillingen gennem retten til selv at producere og forbruge og gennem vedvarende støtteordninger, garanteret prioriteret netadgang og forrang ved lastfordeling for vedvarende energi;

43.  tilskynder regionale og lokale myndigheder til at investere yderligere i uddannelsesprogrammer, erhvervsuddannelse og omskoling af arbejdstagere og i oplysningskampagner for offentligheden om fordelene ved alle foranstaltninger, der tager sigte på at gennemføre den cirkulære økonomi via projekter under samhørighedspolitikken, og dermed øge borgernes deltagelse og påvirke kundeadfærd; understreger i denne forbindelse de muligheder, som ESF tilbyder; understreger, at den skal tilskynde unge iværksættere til at bevæge sig hen imod den cirkulære økonomi, navnlig i områder med lav indkomst og vækst; understreger også, at den cirkulære økonomi er en mulighed for landdistrikterne for at modvirke affolkningen, diversificere deres økonomier og opnå sikkerhed mod risici; påpeger i denne forbindelse, at landdistrikter har behov for incitamenter til overgangen til bæredygtige værdikæder; understreger betydningen af at udvikle en specifik strategi for øområder;

44.  tilskynder Kommissionen til at fremme anvendelsen af lokaludvikling styret af lokalsamfundet og integrerede territoriale investeringer for at hjælpe lokale aktører med at kombinere finansieringsstrømme og planlægge lokale initiativer, der er rettet mod den cirkulære økonomi;

45.  bemærker, at 80 % af havaffaldet stammer fra landbaserede kilder; understreger derfor betydningen af at bekæmpe henkastning af affald på land og i havet gennem lokale og regionale tiltag, som indebærer fordele for både miljøet og menneskers sundhed; opfordrer medlemsstaterne, regionerne og de lokale myndigheder til at fokusere deres bestræbelser på at forebygge henkastning af affald på land;

46.  opfordrer Kommissionen til i forbindelse med det europæiske semester at undersøge, hvordan beregningen af offentlige underskud påvirkes af regionale og nationale investeringer, der samfinansieres af ESI-fonde, i projekter med relation til den cirkulære økonomi;

47.  glæder sig over det forslag om at revidere drikkevandsdirektiv 98/83/EF, der vil lette overgangen til en cirkulær økonomi ved at reducere plastaffald fra vandflasker, hvilket indebærer store energibesparelser og en effektiv forvaltning af drikkevandsressourcerne;

Den cirkulære økonomi i samhørighedspolitikken efter 2020

48.  opfordrer Kommissionen til for den næste programmeringsperiode at udarbejde en relevant sporingsmetode med passende indikatorer, der skal muliggøre en bedre overvågning af samhørighedspolitikkens bidrag til opnåelsen af en cirkulær økonomi, med henblik på at give et mere præcist billede af miljømæssige og socioøkonomiske forhold;

49.  påpeger, at andre programmer, som f.eks. LIFE, COSME og Horisont 2020, også yder betydelig støtte til gennemførelsen af overgangen til en cirkulær økonomi; understreger behovet for at forbedre synergieffekterne mellem ovennævnte instrumenter med henblik på at opfylde de mål, der er fastsat i Kommissionens handlingsplan for den cirkulære økonomi;

50.  opfordrer Kommissionen til i forbindelse med de nye lovgivningsmæssige forslag om den kommende samhørighedspolitiske ramme at udvikle passende forhåndsbetingelser knyttet til opnåelsen af en cirkulær økonomi; mener, at strategier for den cirkulære økonomi bør udvikles i partnerskab med de nationale, regionale og lokale myndigheder samt arbejdsmarkedets parter og andre repræsentanter for erhvervslivet;

51.  opfordrer Kommissionen til at sikre, at Horisont 2020-programmet i endnu større grad øger opmærksomheden på og finansieringen af innovations- og forskningsprojekter inden for den cirkulære økonomi;

52.  understreger vigtigheden af at styrke støtten inden for rammerne af samhørighedspolitikken til bæredygtig byudvikling og udvikling af landdistrikterne og opfordrer til, at mål relateret til den cirkulære økonomi i den forbindelse får en mere fremtrædende rolle; opfordrer til, at innovative foranstaltninger for byer og landdistrikter på dette område fortsættes, og opfordrer Kommissionen til at gøre maksimal brug af erfaringerne fra perioden 2014-2020, når den udarbejder forslag vedrørende fremtiden; opfordrer til en fleksibel og skræddersyet tilgang til gennemførelsen af dagsordenen for byerne, der indeholder incitamenter og vejledning til fuldt ud at udnytte byers potentiale til at gennemføre den cirkulære økonomi;

53.  opfordrer Kommissionen til at gøre den europæiske interessentplatform for cirkulær økonomi til et sted, hvor der udveksles bedste praksis, med henblik på at gøre bedst mulig brug af de samhørighedspolitiske ressourcer i forbindelse med overgangen til en cirkulær økonomi;

54.  understreger den indbyrdes afhængighed mellem den cirkulære økonomi og modvirkning af klimaændringer og opfordrer derfor til betydeligt flere investeringer i den cirkulære økonomi og klimarelaterede områder i samhørighedspolitikken efter 2020; understreger desuden, at klimarelaterede bevillinger generelt bør øges i den næste flerårige finansielle ramme (FFR) i forhold til den nuværende;

o
o   o

55.  pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet og Kommissionen.

(1) EUT L 347 af 20.12.2013, s. 320.
(2) EUT L 347 af 20.12.2013, s. 289.
(3) EUT L 347 af 20.12.2013, s. 470.
(4) EUT L 347 af 20.12.2013, s. 259.
(5) EUT L 347 af 20.12.2013, s. 303.
(6) EUT L 347 af 20.12.2013, s. 281.
(7) EUT L 298 af 26.10.2012, s. 1.
(8) Vedtagne tekster, P8_TA(2017)0053.
(9) Vedtagne tekster, P8_TA(2016)0321.
(10) EUT C 101 af 16.3.2018, s. 111.
(11) EUT C 265 af 11.8.2017, s. 65.
(12) EUT C 353 af 27.9.2016, s. 27.
(13) Kommissionens meddelelse af 16. januar 2018 om en overvågningsramme for den cirkulære økonomi (COM(2018)0029).
(14) "Køb grønt! Håndbog om grønne offentlige indkøb", 3. udgave, Europa-Kommissionen, 2016.

Seneste opdatering: 8. januar 2019Juridisk meddelelse