Indeks 
 Forrige 
 Næste 
 Fuld tekst 
Procedure : 2018/2634(RSP)
Forløb i plenarforsamlingen
Dokumentforløb : B8-0274/2018

Indgivne tekster :

B8-0274/2018

Forhandlinger :

PV 13/06/2018 - 17

Afstemninger :

PV 14/06/2018 - 7.12
Stemmeforklaringer

Vedtagne tekster :

P8_TA(2018)0267

Vedtagne tekster
PDF 190kWORD 48k
Torsdag den 14. juni 2018 - Strasbourg Endelig udgave
Forhandlinger om en ny partnerskabsaftale mellem EU og AVS-landene
P8_TA(2018)0267B8-0274/2018

Europa-Parlamentets beslutning af 14. juni 2018 om de forestående forhandlinger om en ny partnerskabsaftale mellem Den Europæiske Union og Gruppen af Stater i Afrika, Vestindien og Stillehavet (2018/2634(RSP))

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til partnerskabsaftalen mellem på den ene side medlemmerne af gruppen af stater i Afrika, Vestindien og Stillehavet og på den anden side Det Europæiske Fællesskab og dets medlemsstater, undertegnet i Cotonou den 23. juni 2000 (Cotonouaftalen) samt til de reviderede udgaver fra 2005 og 2010(1),

–  der henviser til Georgetownaftalen fra 1975 om oprettelse af AVS-gruppen og til revisionen heraf fra 1992(2),

–  der henviser til sin beslutning af 4. oktober 2016 om fremtiden for forbindelserne AVS-EU efter 2020(3),

–  der henviser til sin beslutning af 22. november 2016 om forbedring af udviklingssamarbejdets effektivitet(4),

–  der henviser til Kommissionens henstilling af 12. december 2017 med henblik på Rådets afgørelse om bemyndigelse til at indlede forhandlinger om en partnerskabsaftale mellem Den Europæiske Union og gruppen af stater i Afrika, Vestindien og Stillehavet (COM(2017)0763),

–  der henviser til den fælles meddelelse fra Kommissionen og Den Europæiske Unions højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik af 22. november 2016 om et fornyet partnerskab med landene i Afrika, Vestindien og Stillehavet (JOIN(2016)0052),

–  der henviser til det fælles høringsdokument fra Kommissionen og den højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik af 6. oktober 2015 med titlen "Mod et nyt partnerskab mellem Den Europæiske Union og landene i Afrika, Vestindien og Stillehavet efter 2020" (JOIN(2015)0033),

–  der henviser til FN-topmødet om bæredygtig udvikling og det slutdokument, som blev vedtaget af FN's generalforsamling den 25. september 2015 med titlen "Ændring af vores samfund: 2030-dagsordenen for bæredygtig udvikling" og de 17 mål for bæredygtig udvikling,

–  der henviser til den fælles erklæring af 7. juni 2017 fra Parlamentet, Rådet, repræsentanterne for medlemsstaternes regeringer, forsamlet i Rådet, og Kommissionen om den nye europæiske konsensus om udvikling – Vores verden, vores værdighed, vores fremtid,

–  der henviser til udtalelser fra Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg af 7. december 2017 om et fornyet partnerskab med landene i Afrika, Vestindien og Stillehavet og af 12. maj 2016 om EU's forbindelser med gruppen af AVS-stater i fremtiden,

–  der henviser til det 7. og 8. topmøde for AVS-staternes stats- og regeringschefer, der blev afholdt i Malabo (13.-14. december 2012) og Port Moresby (4. maj 2016),

–  der henviser til det 103. og 105. fælles AVS-EU-Ministerråd, der blev afholdt i Dakar (26.-27. april 2016) og Bruxelles (3.-4. maj 2017),

–  der henviser til EU's og Den Afrikanske Unions topmøde i Abidjan den 29.-30. november 2017,

–  der henviser til rapporten fra Gruppen af Fremtrædende Personer fra marts 2016 om AVS-Gruppens fremtid efter 2020,

–  der henviser til sin beslutning af 6. oktober 2015 om de lokale myndigheders rolle i udviklingslandene i forbindelse med udviklingssamarbejde(5),

–  der henviser til erklæringen af 1. juni 2016 fra det 8. topmøde for AVS-staternes stats- og regeringschefer for Gruppen af AVS-Stater i Port Moresby (Papua New Guinea),

–  der henviser til sin beslutning af 11. februar 2015 om arbejdet i Den Blandede Parlamentariske Forsamling AVS-EU(6) og de beslutninger, der blev vedtaget af Den Blandede Parlamentariske Forsamling AVS-EU,

–  der henviser til erklæringen fra Den Blandede Parlamentariske Forsamling AVS-EU af 21. december 2016 om den parlamentariske dimension af forbindelserne mellem AVS-landene og EU efter Cotonouaftalens udløb(7),

–  der henviser til erklæringen af 9. december 2015 fra medformændene for Den Blandede Parlamentariske Forsamling AVS-EU om fremtiden for forbindelserne AVS-EU(8),

–  der henviser til artikel 208 og 218 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF),

–  der henviser til den interinstitutionelle aftale af 13. april 2016 om bedre lovgivning,

–  der henviser til forespørgsler til Rådet og Kommissionen om de forestående forhandlinger om en ny partnerskabsaftale mellem Den Europæiske Union og Gruppen af Stater i Afrika, Vestindien og Stillehavet (O-000043/2018 – B8‑0025/2018 og O-000044/2018 – B8‑0026/2018),

–  der henviser til forslag til beslutning fra Udviklingsudvalget,

–  der henviser til forretningsordenens artikel 128, stk. 5, og artikel 123, stk. 2,

A.  der henviser til, at Cotonouaftalens styrke og regelværk er baseret på en række enestående egenskaber, såsom dens juridisk bindende karakter, dens fuldstændighed med de tre søjler for udviklingssamarbejde, politisk samarbejde og økonomisk og handelsmæssigt samarbejde, og dens store budget i form af Den Europæiske Udviklingsfond (EUF);

B.  der henviser til, at AVS-EU-partnerskabet har spillet en vigtig rolle for fremskridt i opnåelsen af årtusindudviklingsmålene (MDG-målene) på trods af EU's manglende evne til at nå sit mål om at afsætte 0,7 % af dets bruttonationalindkomst (BNI) til officiel udviklingsbistand;

C.  der henviser til, at AVS-EU-partnerskabet har ydet et væsentligt bidrag til udryddelse af fattigdom, til integration af AVS-landene i den globale økonomi og til at gøre dem til en mere effektiv global aktør i multilaterale handelsforhandlinger og klimaforhandlinger;

D.  der henviser til, at AVS-EU-partnerskabet har forbedret markedsadgangen for AVS-staterne og EU's medlemsstater og fremmet større gensidig forståelse af holdninger, værdier og normer gennem politisk dialog mellem dem;

E.  der henviser til, at på trods af at AVS-EU-partnerskabet i stor grad har bidraget til opnåelse af årtusindudviklingsmålene, har fremgangen hen imod udryddelse af fattigdom og integration af AVS-landene i verdensøkonomien indtil videre været utilstrækkelig, eftersom halvdelen af AVS-landene stadig er blandt verdens mindst udviklede lande, og fremhæver, at AVS-landene tilsammen tegner sig for mindre end 5 % af verdenshandelen og ca. 2 % af det globale BNP;

F.  der henviser til, at oprettelsen af Den Afrikanske Union og udarbejdelsen af den fælles strategi mellem Afrika og EU og de fælles partnerskabsstrategier mellem EU og henholdsvis Caribien og Stillehavsområdet viser EU's stadigt større regionale tilgang til spørgsmål af fælles interesse, såsom fred og sikkerhed, terrorisme og migration;

G.  der henviser til, at fred, sikkerhed og politisk stabilitet er en forudsætning for en bæredygtig udvikling;

H.  der henviser til, at det fælles grundlag og regionale aftaler skal tage hensyn til regionale og kontinentale særegenheder i overensstemmelse med principperne om subsidiaritet og komplementaritet;

I.  der henviser til, at AVS-staterne har udpeget tre søjler for forhandling, nemlig:

   Handel, investeringer og tjenesteydelser
   Udviklingssamarbejde, videnskab og teknologi, forskning og innovation
   Politisk dialog og fortaleraktiviteter;

J.  der henviser til, at politisk dialog om de væsentlige elementer, jf. artikel 8 og 96 i Cotonouaftalen, udgør et konkret og juridisk instrument til at fastholde de fælles værdier i AVS-EU-partnerskabet og fremme demokrati, god regeringsførelse og menneskerettigheder, som er afgørende for en bæredygtig udvikling;

K.  der henviser til, at der er et klart behov for at sikre, at menneskerettighedsbetingelserne opretholdes og for at styrke den politiske dialog i den nye aftale;

L.  der henviser til, at der ganske vist har været udtrykt tydelig anerkendelse af den rolle, som de nationale parlamenter, lokale myndigheder, civilsamfundet og den private sektor har spillet i revisionen af Cotonouaftalen i 2010, men deres deltagelse i forhandlingerne om AVS-EU-politikkerne og -aktiviteterne, herunder i programmeringen, opfølgningen og evalueringsprocesserne har været begrænset;

M.  der henviser til, at politisk dialog i vid udstrækning er blevet anvendt på et sent tidspunkt under politiske kriser og ikke som en forebyggende foranstaltning;

N.  der henviser til, at civilsamfundsorganisationer står over for stadig mere restriktiv lovgivning og andre hindringer, som begrænser deres aktiviteter og den plads, de kan udfylde;

O.  der henviser til, at teknisk kapacitet i mange AVS-lande til at håndtere skattemæssige spørgsmål er en hindring for både mobiliseringen af indenlandske indtægter og deltagelsen i internationalt samarbejde på skatteområdet;

P.  der henviser til, at EUF finansieres gennem direkte bidrag fra EU's medlemsstater og ikke er underlagt EU's normale budgetregler; der henviser til, at Parlamentet ikke har nogen beføjelser over EUF's budget på anden måde end ved meddelelse af decharge for udbetalinger, der allerede er foretaget, og at det heller ikke har nogen formel ret til kontrol over EUF's programmering;

Q.  der henviser til, at styrkelsen af den parlamentariske dimension i partnerskabet mellem EU og AVS-Gruppen samt styrkelsen af dens rådgivende rolle bør være et centralt element i det nye partnerskab;

R.  der henviser til, at hyppigheden og forskelligartetheden af møderne i Den Blandede Parlamentariske Forsamling AVS-EU har muliggjort en løbende dialog mellem Europa-Parlamentet og AVS-medlemmer og dermed konsolideret dens legitimitet og styrket det parlamentariske diplomati; der henviser til, at Den Blandede Parlamentariske Forsamling er blevet brugt som model for parlamentarisk diplomati i forskellige politiske fora;

1.  glæder sig over de vigtigste aspekter og den overordnede arkitektur for det fremtidige samarbejde mellem Gruppen af AVS-Stater og Den Europæiske Union, som Kommissionen har foreslået i sin henstilling med henblik på Rådets afgørelse om bemyndigelse til at indlede forhandlinger om en fremtidig partnerskabsaftale;

2.  understreger, at 2030-dagsordenen for bæredygtig udvikling, målene for bæredygtig udvikling og den europæiske konsensus om udvikling skal være i centrum for et fornyet AVS-EU-partnerskab;

3.  glæder sig over, at opfyldelsen af målene for bæredygtig udvikling er et centralt mål, men beklager manglen på konkrete gennemførelsesforanstaltninger i de foreslåede aftaler; understreger behovet for at integrere tværgående spørgsmål som f.eks. miljømæssig bæredygtighed, klimaforandring, kønsaspektet og social retfærdighed i alle politikker, planer og foranstaltninger i den fremtidige aftale;

4.  glæder sig over, at Kommissionens forslag til en ny partnerskabsaftale er åben for eksterne partnere;

5.  minder om, at det første mål for bæredygtig udvikling er at udrydde fattigdom, hvilket fortsat er et stort problem i de fleste AVS-stater; understreger derfor, at bekæmpelse af fattigdom fortsat skal være et centralt element i den fremtidige aftale;

6.  bemærker, at Kommissionen i vid udstrækning har taget hensyn til Parlamentets synspunkter, og at den fælles basisaftale og de regionale aftaler bliver lige så juridisk bindende, som Parlamentet har ønsket det;

7.  minder om, at den fremtidige partnerskabsaftale omfatter principperne om lighed, gensidig respekt og fælles interesser;

8.  fastholder, at de væsentlige elementer af Cotonoupartnerskabsaftalen, nemlig respekt for menneskerettighederne og de grundlæggende frihedsrettigheder, de demokratiske principper og retsstatsprincippet og god forvaltning, skal bibeholdes som grundlag for samarbejdet efter 2020 og udgøre en integrerende del af basisaftalen og de regionale aftaler og protokoller; opfordrer Kommissionen og Rådet til udtrykkeligt i den del af mandatet, der omhandler menneskerettigheder, at medtage frihed fra forskelsbehandling på grund af køn, race eller etnisk oprindelse, religion eller tro, handicap, alder, seksuel orientering eller kønsidentitet samt seksuel og reproduktiv sundhed og seksuelle og reproduktive rettigheder, som fastsat i 1995 i Beijing-handlingsprogrammet og i resultaterne af revisionskonferencerne;

9.  understreger behovet for at behandle spørgsmålet om menneskerettigheder og god regeringsførelse på grundlag af eksisterende internationale retlige instrumenter, lovgivning, principper og mekanismer, der er indført af de regionale og panafrikanske forvaltningsorganer med henblik på at styrke ejerskab;

10.  minder om, at det fremtidige partnerskab mellem AVS-staterne og EU's medlemsstater skal indarbejde 2030-dagsordenen for bæredygtig udvikling og bidrage til dens gennemførelse på alle niveauer;

11.  opfordrer forhandlerne fra EU og AVS-staterne til i den fælles del af aftalen at medtage en klar bestemmelse om alle parters fuldstændige gennemførelse af Romstatutten for Den Internationale Straffedomstol;

12.  insisterer på behovet for at sikre sammenhæng mellem de principper, der er fastsat i det fælles grundlag, og de regionale prioriteter, der er fastlagt i aftalerne, og understreger, at grundlaget bør omfatte en udtrykkelig henvisning til ansvarlighed og overvågnings- og kontrolmekanismer i tilfælde af manglende overholdelse; understreger, at parternes ansvarlighed over for borgerne og civilsamfundet også bør sikres, og at de fælles institutioner bør indeholde mekanismer, der gør det muligt for civilsamfundet og borgerne at indberette tilfælde af krænkelse af menneskerettighederne og andre væsentlige elementer;

13.  gentager over for alle parter i forhandlingerne, at politisk dialog udgør en grundlæggende del af Cotonouaftalen, og at politisk dialog fortsat skal være en central og retlig søjle i den overordnede ramme og på regionalt plan i den nye aftale;

14.  understreger, at politisk dialog er en integreret del af aftalen og et værdifuldt grundlag med hensyn til at forbedre situationen for befolkningerne i partnerlandene; opfordrer derfor til bedre overvågning af menneskerettighedssituationen i disse lande og understreger, at overvågningen skal være inklusiv, gennemsigtig og deltagelsesbaseret; understreger betydningen af at sikre en meningsfuld inddragelse af civilsamfundet i dialogen på alle niveauer;

15.  minder om, at den politiske dialog skal være afbalanceret og baseret på gensidig respekt;

16.  understreger, at samarbejdet mellem EU og AVS-landene bør omfatte en peer review-mekanisme til regelmæssig overvågning af fremskridt og huller i gennemførelsen af målene for bæredygtig udvikling, der inddrager parlamenter, lokale myndigheder og civilsamfundet, samt en regelmæssig evaluering og rapportering til offentligheden om respekten for menneskerettighederne og andre væsentlige elementer; mener, at gennemførelsen af 2030-dagsordenen og målene for bæredygtig udvikling kræver legitimitet, nærhed, respekt for subsidiaritetsprincippet og en høj grad af inddragelse af lokale myndigheder og ikke-statslige aktører, hvis den skal være effektiv; opfordrer til bedre kommunikation og dialog med henblik på at uddybe forbindelserne mellem AVS-landene og EU;

17.  gentager, at økonomiske partnerskabsaftaler (ØPA'er) udgør et grundlag for regionalt samarbejde og er instrumenter til udvikling og regional integration; opfordrer derfor til, at de integreres fuldt ud i den nye aftale mellem EU og AVS-landene;

18.  opfordrer til en styrkelse af den politiske indflydelse af AVS-EU-partnerskabet på den globale scene, således at partnerne kan blive mere effektive globale aktører;

19.  opfordrer til klare bestemmelser i den fremtidige aftale, der regulerer den private sektors rolle og ansvarsområder; understreger navnlig, at det er nødvendigt, at virksomheder, der er involveret i udviklingspartnerskaber, overholder principperne for virksomhedernes sociale ansvar igennem projekternes livscyklus, herunder ved at respektere FN's Global Compact-initiativ, FN's vejledende principper om erhvervslivet og menneskerettigheder, Den Internationale Arbejdsorganisations grundlæggende arbejdsstandarder, miljømæssige standarder og FN's konvention mod korruption; fremhæver behovet for, at både EU og AVS-landene udarbejder nationale planer til gennemførelse af FN's vejledende principper om erhvervslivet og menneskerettigheder, og navnlig bestemmelserne om rettidig omhu;

20.  minder om, at mobiliseringen af de indenlandske ressourcer gennem beskatning er den vigtigste indtægtskilde til finansiering af bæredygtig udvikling; beklager, at foranstaltninger til bekæmpelse af ulovlige finansielle strømme og skatteunddragelse ikke har fået en fremtrædende plads i udkastet til mandat; opfordrer forhandlingsparterne til i den nye aftale at medtage ambitiøse bestemmelser om økonomisk og teknisk bistand til udviklingslandene for at håndtere de nye globale standarder for bekæmpelse af skatteunddragelse, herunder automatisk udveksling af oplysninger, oplysninger om reelt ejerskab af selskaber og om multinationale selskabers offentlige landeopdelte rapportering med henblik på at forhindre udhuling af skattegrundlaget og overførsel af overskud, på grundlag af G20- og OECD-modeller; opfordrer endvidere parterne til at forpligte sig til at støtte oprettelsen af et retligt bindende mellemstatsligt FN-organ om samarbejde på skatteområdet;

21.  beklager, at der i udkastet til forhandlingsmandat ikke forudses nogen bestemmelser om at sikre en bæredygtig udvikling inden for landbruget på trods af de enorme udfordringer, som landbrugerne i AVS-landene oplever som følge af klimaændringerne; opfordrer forhandlingsparterne til at medtage spørgsmålet om støtteordninger for bæredygtige landbrugsmetoder i den nye aftale;

22.  opfordrer til øget inddragelse af civilsamfundet i den politiske dialog, programmering, gennemførelse og støtte til kapacitetsopbygning; understreger vigtigheden af at inddrage civilsamfundet i den politiske dialog, herunder også de lokale grupper, som er direkte berørt af politikkerne; fremhæver i den forbindelse faren ved, at der bliver stadig mindre plads til civilsamfundet i nogle lande, og understreger behovet for også at inkludere grupper som f.eks. minoriteter, unge og kvinder, som ikke er i stand til at organisere deres interesser, eller som på trods af en legitim demokratisk interesse ikke anerkendes af deres regering;

23.  understreger, at inddragelsen af civilsamfundet bør være baseret på anerkendelsen af dets forskellige roller, og at dets rolle som en fuldgyldig aktør i aftalen bør styrkes;

24.  understreger, at principperne om effektivt udviklingssamarbejde bør indarbejdes fuldt ud i den nye AVS-EU-partnerskabsaftale, og at bestemmelserne til at sikre landenes ejerskab, fokus på resultater, en inklusiv udviklingsproces, gennemsigtighed og gensidig ansvarlighed skal være hjørnestenene i aftalen og i de regionale protokoller; understreger behovet for at sikre en geografisk afbalanceret tilgang til tildeling af bistand med stort fokus på de mindst udviklede og svagt funderede stater; mener, at tildeling af støtte betinget af samarbejde med EU om migrationsspørgsmål ikke er forenelig med aftalte principper for udviklingseffektivitet;

25.  understreger, at den fornyede strategi for EU's og AVS-landenes samarbejde/partnerskab bør sikre en mere effektiv fælles indsats for at tackle de forskellige udfordringer, som verden står over for i dag, såsom bekæmpelse af terrorisme og organiseret kriminalitet;

26.  gentager, at den kommende aftale skal give mulighed for at forbedre forpligtelserne og respekten for udviklingsvenlig politikkohærens og bør omfatte mekanismer til at overvåge den udviklingsvenlige politikkohærens; minder i den forbindelse om den rolle, som EU-delegationerne spiller i fremme af sammenhæng i udviklingspolitikken, og understreger behovet for, at de fører en dialog med jævne mellemrum på landeniveau;

27.  understreger betydningen af at tiltrække investeringer fra den private sektor, fremme den langsigtede udvikling af lokale kapitalmarkeder og øge de begrænsede budgetter for offentlig udviklingsbistand for at maksimere virkningerne og finansiere målene for bæredygtig udvikling;

28.  gentager betydningen af at styrke den parlamentariske dimension i den fremtidige aftale, der sikrer reelle rådgivende beføjelser til den fremtidige overordnede Blandede Parlamentariske Forsamling og som sikrer muligheden for en åben, demokratisk og omfattende parlamentarisk dialog; anmoder om, at den juridiske og operationelle autonomi garanteres; kræver, at Den Blandede Parlamentariske Forsamling i høj grad inddrages i gennemførelsen af denne aftale, og at den regelmæssigt høres om alle spørgsmål af betydning for partnerskabet; mener, at Den Blandede Parlamentariske Forsamling bør inddrages fuldt ud i forhandlingerne om det fremtidige partnerskab;

29.  opfordrer til yderligere bestræbelser på at forbedre Den Blandede Parlamentariske Forsamlings kontrol af udviklingsprogrammeringen;

30.  er overbevist om, at der er behov for regelmæssige møder mindst én gang årligt på AVS-EU-plan for at sikre kontinuitet og stabilitet i partnerskabet og for at give mulighed for regelmæssig rapportering om og peer-review af fremskridtene hen imod de bæredygtige udviklingsmål og respekten for menneskerettighederne og andre væsentlige elementer i aftalen, sådan som Parlamentet har anmodet om;

31.  anbefaler derfor, at Den Blandede Parlamentariske Forsamling tilpasses den nye regionale struktur, og at der fortsat fokuseres på arbejdet i de regionale fora og samarbejdes tæt med de nationale og regionale parlamenter; mener, at AVS-EU-Ministerrådet og Den Blandede Parlamentariske Forsamling bør mødes regelmæssigt, men mindre hyppigt end på nuværende tidspunkt, i plenum, i EU og i en AVS-stat på skift, men at plenarforsamlingen ikke bør være afhængig af, at Ministerrådet er indkaldt; opfordrer den EU-medlemsstat, der har det roterende rådsformandskab i EU, til at engagere sig mere indgående i forberedelserne til, tilrettelæggelsen af og værtsskabet for Den Blandede Parlamentariske Forsamlings samlinger;

32.  anmoder om, at der holdes møder mellem EU og AVS-parlamentsmedlemmerne på regionalt plan mindst en gang om året i hver region, og ser gerne, at de suppleres af et multiinteressentforum med inddragelse af ikke-statslige aktører, herunder civilsamfundet, de unge og den private sektor;

33.  er overbevist om, at Det Panafrikanske Parlament er nødt til at blive en stærk søjle inden for den fremtidige aftale mellem EU og Afrika, navnlig i forhold til og sammen med det fremtidige EU-Afrika-Råd; opfordrer i denne henseende både Kommissionen og AVS-landene til på et tidligt stadium af forhandlingerne at offentliggøre skriftlige forslag vedrørende den parlamentariske dimension og det Panafrikanske Parlaments rolle og til at rådføre sig med Det Panafrikanske Parlament og Europa-Parlamentet i denne henseende;

34.  minder om, at Europa-Parlamentet i overensstemmelse med artikel 218, stk. 10, i TEUF, straks skal underrettes fuldt ud i alle faser af forhandlingsproceduren, og gentager, at det er nødvendigt at nå til enighed om forbedrede praktiske ordninger for samarbejde og udveksling af oplysninger under internationale aftalers hele livscyklus; opfordrer desuden Rådet og Kommissionen til at orientere Den Blandede Parlamentariske Forsamling straks og fuldt ud om forhandlingerne;

35.  opfordrer Rådet for Den Europæiske Union til at offentliggøre mandatet, som blev vedtaget af Rådet; opfordrer gruppen af AVS-stater til at gøre det samme for dens mandat;

36.  pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet, Kommissionen, AVS-Rådet, næstformanden for Kommissionen/Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik, formanden for Kommissionen for Den Afrikanske Union, Det Panafrikanske Parlament og Præsidiet for Den Blandede Parlamentariske Forsamling AVS-EU.

(1) http://www.europarl.europa.eu/intcoop/acp/03_01/pdf/mn3012634_en.pdf
(2) http://www.wipo.int/edocs/trtdocs/en/acp/trt_acp_3.pdf
(3) Vedtagne tekster, P8_TA(2016)0371.
(4) Vedtagne tekster, P8_TA(2016)0437.
(5) EUT C 349 af 17.10.2017, s. 11.
(6) EUT C 310 af 25.8.2016, s. 19.
(7) EUT C 170 af 30.5.2017, s. 36.
(8) http://www.europarl.europa.eu/intcoop/acp/2015_acp2/pdf/1081264en.pdf

Seneste opdatering: 8. januar 2019Juridisk meddelelse