Indeks 
 Forrige 
 Næste 
 Fuld tekst 
Procedure : 2017/2206(INI)
Forløb i plenarforsamlingen
Dokumentforløb : A8-0194/2018

Indgivne tekster :

A8-0194/2018

Forhandlinger :

PV 02/07/2018 - 17
CRE 02/07/2018 - 17

Afstemninger :

PV 03/07/2018 - 11.11
Stemmeforklaringer

Vedtagne tekster :

P8_TA(2018)0279

Vedtagne tekster
PDF 196kWORD 69k
Tirsdag den 3. juli 2018 - Strasbourg Endelig udgave
Krænkelser af oprindelige folks rettigheder rundt om i verden
P8_TA(2018)0279A8-0194/2018

Europa-Parlamentets beslutning af 3. juli 2018 om krænkelser af oprindelige folks rettigheder rundt om i verden, herunder land grabbing (2017/2206(INI))

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til verdenserklæringen om menneskerettighederne og andre af De Forenede Nationers (FN's) traktater og instrumenter om menneskerettigheder, navnlig De Forenede Nationers erklæring om oprindelige folks rettigheder (UNDRIP), der blev vedtaget af FN's Generalforsamling den 13. december 2007,

–  der henviser til Den Internationale Arbejdsorganisations (ILO's) konvention nr. 169 om oprindelige folk og stammefolk som vedtaget den 27. juni 1989,

–  der henviser til den europæiske konvention til beskyttelse af menneskerettigheder og grundlæggende frihedsrettigheder,

–  der henviser til den internationale konvention om borgerlige og politiske rettigheder og den internationale konvention om sociale, økonomiske og kulturelle rettigheder,

–  der henviser til artikel 21, 22 og 47 i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder,

–  der henviser til EU's strategiske ramme for menneskerettigheder og demokrati som vedtaget af Udenrigsrådet den 25. juni 2012 og til handlingsplanen vedrørende menneskerettigheder og demokrati 2015-2019, som blev vedtaget af Rådet den 20. juli 2015,

–  der henviser til FN's erklæring om menneskerettighedsforkæmpere fra 1998,

–  der henviser til Den Europæiske Unions menneskerettighedsretningslinjer, navnlig retningslinjerne vedrørende menneskerettighedsforkæmpere, og til det europæiske instrument for demokrati og menneskerettigheder (EIDHR),

–  der henviser til sine beslutninger om tilfælde af tilsidesættelse af menneskerettighederne, demokratiet og retsstatsprincippet,

–  der henviser til sin beslutning af 24. november 2016 om situationen for Guarani-Kaiowá-samfundet i den brasilianske delstat Mato Grosso Do Sul(1),

–  der henviser til sin beslutning af 14. april 2016 om Honduras: Situationen for menneskerettighedsforkæmpere(2),

–  der henviser til sin beslutning af 12. marts 2015 om Tanzania, særlig spørgsmålet om land grabbing(3),

–  der henviser til årsberetningen om menneskerettighederne og demokrati i verden 2016 og Den Europæiske Unions politik på området(4),

–  der henviser til FN's resolution 69/2 af 22. september 2014 om vedtagelse af slutdokumentet fra verdenskonferencen om oprindelige folk i 2014(5),

–   der henviser til FN's Generalforsamlings resolution 71/178 af 19. december 2016 om oprindelige folks rettigheder, navnlig stk. 13 heri, som udråbte 2019 til det internationale år for oprindelige sprog(6),

–  der henviser til redegørelsen fra FN's særlige rapportør til FN's Menneskerettighedsråd om oprindelige folks rettigheder af 8. august 2017(7),

–  der henviser til FN's Menneskerettighedsråds resolution 26/9 af 26. juni 2014 om nedsættelse af en stående mellemstatslig arbejdsgruppe, der skal udarbejde et retligt bindende internationalt instrument om multinationale selskaber og andre erhvervsvirksomheder og menneskerettighederne(8),

–  der henviser til processen i den stående mellemstatslige arbejdsgruppe med udarbejdelsen af en erklæring om rettigheder for bønder og andre mennesker, der arbejder i landdistrikter som fastlagt af FN's Menneskerettighedsråd den 13. oktober 2015(9),

–  der henviser til 2030-dagsordenen for bæredygtig udvikling som vedtaget af FN's Generalforsamling den 25. september 2015,

–  der henviser til FN's biodiversitetskonvention, som blev vedtaget den 22. maj 1992,

–  der henviser til Durban-aftalen og -handlingsplanen, som blev vedtaget af den femte World Parks Congress under International Union for Conservation of Nature (IUCN) i 2003(10),

–  der henviser til Kommissionens meddelelse til Rådet og Europa-Parlamentet af 19. oktober 2004 om EU-retningslinjer for støtte til jordpolitik og jordreformer i udviklingslandene (COM(2004)0686),

–  der henviser til De Forenede Nationers Levnedsmiddel- og Landbrugsorganisations frivillige retningslinjer for ansvarlig forvaltning af jordbesiddelser, fiskeri og skove, som blev godkendt af FN-Komitéen for Verdens Fødevaresikkerhed den 11. maj 2012(11),

–  der henviser til Kommissionens meddelelse til Rådet og Europa-Parlamentet om EU-handlingsplanen for retshåndhævelse, god forvaltningspraksis og handel på skovbrugsområdet (FLEGT), der blev godkendt i 2003 (COM(2003)0251), og de bilaterale frivillige FLEGT-partnerskabsaftaler (VPA'er) mellem EU og partnerlandene,

–  der henviser til FN's vejledende principper om erhvervslivet og menneskerettighederne og FN's Global Compact,

–  der henviser til Maastrichtprincipperne, som blev offentliggjort den 28. september 2011, og som klarlægger staters ekstraterritoriale forpligtelser på grundlag af gældende international ret(12),

–  der henviser til Rådets konklusioner af 15. maj 2017 om oprindelige folk(13),

–  der henviser til mennerettighedsbestemmelserne i Cotonouaftalen,

–  der henviser til erklæringen af 9. august 2017 fra næstformanden for Kommissionen/Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik, Federica Mogherini, i anledning af den internationale dag for verdens oprindelige folk(14),

–  der henviser til sin beslutning om at indstille Aura Lolita Chavez Ixcaquic til Sakharovprisen for tankefrihed i 2017 som den første menneskerettighedsforkæmper fra et oprindeligt folk, der nogensinde er nomineret til prisen,

–  der henviser til Parisaftalen af 12. december 2015 om klimaforandringer,

–  der henviser til det fælles arbejdsdokument af 21. september 2015 "Gender Equality and Women's Empowerment: Transforming the Lives of Girls and Women through EU External Relations 2016-2020" (SWD(2015)0182),

–  der henviser til resolution 64/292 fra FN's Generalforsamling om menneskers ret til vand og sanitet af 3. august 2010(15),

–  der henviser til sin beslutning af 25. oktober 2016 om virksomheders ansvar for alvorlige krænkelser af menneskerettighederne i tredjelande(16),

–  der henviser til sin beslutning af 13. september 2017 om korruption og menneskerettigheder i tredjelande(17),

–  der henviser til sin beslutning af 6. juli 2017 om EU-indsats for bæredygtighed(18),

–  der henviser til forretningsordenens artikel 52,

–  der henviser til betænkning fra Udenrigsudvalget og udtalelser fra Udviklingsudvalget og Udvalget om Kvinders Rettigheder og Ligestilling (A8-0194/2018),

A.  der henviser til, at den samlede population af oprindelige folk er anslået til over 370 mio. mennesker i over 70 lande verden over, hvilket svarer til ca. 5 % af verdens samlede befolkning, og der henviser til, at der er mindst 5 000 forskellige oprindelige folk; der henviser til, at disse folk trods deres geografiske spredning står over for de samme trusler og udfordringer;

B.  der henviser til, at oprindelige folk har et unikt forhold til det område og det miljø, de lever i, idet de anvender de tilgængelige naturressourcer til at skabe unikke vidensystemer, innovationer og praksis, som bliver til en grundlæggende del af deres identitet og åndsliv og er af stor betydning for bevarelsen og den bæredygtige udnyttelse af biodiversiteten; der henviser til, at oprindelige folks traditionelle viden har været en vigtig faktor for menneskehedens udvikling; der henviser til, at kommerciel udnyttelse og/eller marginalisering af denne viden truer oprindelige folks rolle som de traditionelle indehavere og forvaltere af denne viden;

C.  der henviser til, at oprindelige folks rettigheder opstår i kraft af deres traditionelle bosættelse i deres område og en fornemmelse af et tilhørsforhold, som forbinder dem med dette område, der ikke er sammenfaldende med begrebet ejerskab, som det almindeligvis opfattes i vestlige samfund;

D.  der henviser til, at områder, der traditionelt har været beboet af oprindelige folk, omfatter ca. 22 % af jordens landområder og skønnes at rumme 80 % af verdens biodiversitet; der henviser til, at reservater for oprindelige folk udgør en vigtig hindring for skovrydning; der henviser til, at de tropiske skove, der bebos af oprindelige folk og lokalsamfund, bidrager til kulstofbindingen i biomet tropisk skov, hvilket gør dem værdifulde i enhver strategi til bekæmpelse af klimaforandringer; der henviser til, at oprindelige folk er blandt de mest sårbare over for de negative konsekvenser af klimaændringer på grund af deres livsstil og tætte forbindelser til de landområder, der er direkte afhængige af, at der konstant er tilgængelige naturressourcer;

E.  der henviser til, at landområder er en grundlæggende, begrænset og udtømmelig naturressource, som er en integreret del af ethvert lands naturrigdom;

F.  der henviser til, at traktater om menneskerettighederne anerkender oprindelige folks ret til de landområder og ressourcer, der har tilhørt deres forfædre, og fastsætter, at stater skal rådføre sig med oprindelige folk i god tro for at indhente deres frie, forudgående og informerede samtykke i forbindelse med projekter, som kan have en negativ indvirkning på deres traditionelle levevis, true de naturressourcer, som de traditionelt har udnyttet og fortsat er afhængige af, eller som kan føre til fordrivelse af befolkningerne og medføre et tab af deres særlige kulturarv, materiel såvel som immateriel; der henviser til, at sådanne høringer bør finde sted, før der vedtages eller anvendes lovgivningsmæssige og administrative foranstaltninger, i overensstemmelse med de oprindelige folks ret til selvbestemmelse, hvilket betyder deres ret til at eje, udvikle, anvende og kontrollere deres landområder, territorier, farvande, kystfarvande og andre ressourcer; der henviser til, at oprindelige folk har ret til frit at bestemme deres politiske status og frit at varetage deres økonomiske, sociale og kulturelle udvikling og at disponere frit over deres naturrigdomme og ressourcer, og de må under ingen omstændigheder fratages deres levebrød;

G.  der henviser til, at i UNDRIP anerkendes oprindelige folks kollektive og individuelle rettigheder, især deres rettigheder til landområder, ejendom, naturressourcer, territorier, kultur, identitet og sprog, til beskæftigelse, sundhed og uddannelse og til frit at kunne bestemme deres politiske status og økonomiske udvikling;

H.  der henviser til, at oprindelige folks kollektive og individuelle rettigheder fortsat krænkes i forskellige regioner i verden af såvel statslige som ikkestatslige aktører, hvilket resulterer i, at de fortsat udsættes for fysisk, psykisk og seksuel vold såvel som for racisme, udstødelse, diskrimination, tvangsudsættelser, ødelæggende bosættelser, ulovlig eller tvungen ekspropriering af deres traditionelle områder og fratagelse af adgangen til deres ressourcer og levebrød; der henviser til, at oprindelige folk ifølge FN oplever større krænkelser af deres rettigheder, end det var tilfældet for 10 år siden;

I.  der henviser til, at kvinder fra oprindelige folk støder på hindringer med hensyn til seksuel og reproduktiv sundhed og seksuelle og reproduktive rettigheder, herunder manglende rådgivning om seksuel og reproduktiv sundhed, manglende adgang til udstyr og forsyninger og tilstedeværelsen af en lovgivning, der forbyder abort selv i tilfælde af voldtægt, hvilket fører til høje niveauer af mødredødelighed, teenagegraviditeter og seksuelt overførte sygdomme;

J.  der henviser til, at der eksisterer udbredt straffrihed for krænkelser af de rettigheder, som kvinder fra oprindelige folk har, især på grund af tilsidesættelse af deres ret til retsmidler og mangel på overvågningsmekanismer og kønsopdelte data;

K.  der henviser til, at staterne i sidste ende er ansvarlige for at garantere oprindelige folks sikkerhed og rettigheder, herunder for indfødte miljøaktivister og menneskerettighedsforkæmpere;

L.  der henviser til, at oprindelige sprog rundt om i verden fortsat forsvinder i et foruroligende tempo, selv om sprog er en grundlæggende del af menneskerettighederne og de grundlæggende frihedsrettigheder og er afgørende for virkeliggørelsen af bæredygtig udvikling; der henviser til, at overførsel af oprindelige folks viden mellem generationer er afgørende for at kunne håndtere de globale miljømæssige udfordringer; der henviser til, at det i en FN-rapport fra 2016(19) anslås, at 95 % af de næsten 6 700 talte sprog i verden i dag er i fare for at forsvinde inden udgangen af dette århundrede, hvoraf langt de fleste er oprindelige sprog; der henviser til, at stater har en forpligtelse til at beskytte og fremme oprindelige folks sprog samt at sikre, at disse folk kan udøve deres kulturelle rettigheder fuldt ud; der henviser til, at stater bør investere i foranstaltninger til ændring af socialt rodfæstede stereotyper;

M.  der henviser til, at i nogle lande er mange mennesker fra oprindelige folk migreret til store bycentre, hvor følelsen af isolation og tab af kulturelle værdier er fremherskende; der henviser til, at deres traditionelle viden og praksis ikke er egnet til livet i byen og til dynamikken på det moderne jobmarked, og at de således udsættes for risiko for fattigdom og nye former for udstødelse og forskelsbehandling;

N.  der henviser til, at der for oprindelige folk er stærkt foruroligende fattigdoms-, sygdoms- og analfabetismerater, at de har utilstrækkelig adgang til sikkert, rent vand og gode sanitære forhold, sundhedspleje, uddannelse, beskæftigelse, borgerrettigheder, herunder politisk deltagelse og repræsentation, og at tallene for stofmisbrug og selvmord blandt unge er høje;

O.  der henviser til, at kvinder i den oprindelige befolkning er særligt marginaliseret ved manglende adgang til sundhedspleje, sociale tjenester og økonomiske muligheder og forskelsbehandles på grund af deres køn, etniske tilhørsforhold og socioøkonomiske baggrund, hvilket fører til højere dødelighed, og at de er ofre for særlige kønsbestemte former for vold og kvindedrab; der henviser til, at ifølge FN bliver mindst én ud af tre kvinder fra oprindelige folk voldtaget på et tidspunkt i sit liv, og raterne for mødredødelighed, teenagegraviditeter og seksuelt overførte sygdomme, herunder hiv/aids er højere end gennemsnittet; der henviser til, at kvinder fra oprindelige folk ofte er udsat for specifikke kønsbaserede trusler og forhindringer, som skal forstås ud fra et tværsektorielt perspektiv;

P.  der henviser til, at ulovlig narkotikahandel i uforholdsmæssig høj grad påvirker oprindelige samfund, eftersom efterspørgslen efter narkotika fortsat stiger, og producenterne af ulovlig narkotika i stigende grad presser oprindelige samfund væk fra deres traditionelle landområder; der henviser til, at oprindelige folk ofte er fysisk eller økonomisk tvunget til at deltage i narkotikahandel, navnlig i transportoperationer; der henviser til, at væbnede konflikter øger militariseringen af oprindelige folks landområder og fører til krænkelser af menneskerettighederne og et ekstra pres på oprindelige samfund;

Q.  der henviser til, at den stigende efterspørgsel efter og stigende konkurrence om naturressourcer er drivkraften bag en global jagt på jorde, som i mange lande lægger et uholdbart pres på de områder, der traditionelt bebos og anvendes af oprindelige folk og lokalsamfund; der henviser til, at udnyttelsen af disse naturressourcer af og til agroindustrien, energi-, tømmer- og minesektoren, udvindingsindustrier, ulovlig skovhugst, store infrastruktur- og udviklingsprojekter og regeringer og lokalbefolkningen udgør en af de vigtigste årsager til vedvarende konflikter om jordbesiddelse og den væsentligste årsag til vand- og jordforurening;

R.  der henviser til, at udvikling ikke kan måles på grundlag af vækstindikatorer, men først og fremmest bør tage højde for nedbringelse af fattigdom og ulighed;

S.  der henviser til, at dårligt reguleret turisme kan have en kulturel og miljømæssig indvirkning på disse samfund, og i nogle tilfælde er turisme den udløsende faktor for land grabbing;

T.  der henviser til, at private virksomheders tvungne land grabbing ofte ledsages af private sikkerhedsfirmaer eller private militærstyrker, hvilket bl.a. fører til en stigning i den direkte og indirekte vold på oprindelige folks territorier, og det påvirker direkte lokalsamfundene og navnlig lederne af fællesskaberne og kvinder;

U.  der henviser til, at der nu om dage er en tendens i retning af en militarisering af visse reservater og beskyttede områder, som til tider overlapper de oprindelige folks og lokalsamfunds områder, hvilket fører til alvorlige krænkelser af menneskerettighederne;

V.  der henviser til, at civile konflikter i nogle lande er knyttet til ejendomsretten til jord og er årsag til tvungen fordrivelse af oprindelige samfund og lokalsamfund, hvilket giver mulighed for land grabbing og koncentrationen af jordbesiddelser;

W.  der henviser til, at land grabbing er et komplekst problem, som kræver en samlet international løsning; der henviser til, at der bør lægges særlig vægt på beskyttelse af kvinder og piger fra oprindelige folk;

X.  der henviser til, at land grabbing ikke nødvendigvis er et resultat af udenlandske investeringer, og at land grabbing også kan foretages af regeringer og lokalsamfund;

Y.  der henviser til, at der er sket en stigning i private former for kompensation, gennem hvilke private virksomheder tilbyder økonomisk kompensation til kvinder, som er ofre for vold, til gengæld for, at de underskriver en aftale om ikke at lægge sag an mod virksomheden; der henviser til, at staterne har det primære ansvar for at sikre, at de internationale tilsagn med hensyn til oprindelige folks rettigheder overholdes, hvorfor det også primært må være staterne, der er ansvarlige for at undgå overtrædelser og for at fremme sandhed, retfærdighed og oprejsning for ofrene;

Z.  der henviser til, at visse oprindelige folk rundt om i verden har besluttet at afvise al kontakt med omverdenen, bor i frivillige isolation og mangler evnen til at forsvare deres rettigheder og derfor er særligt sårbare, når deres rettigheder krænkes; der henviser til, at disse samfund er de mest sårbare i verden, og at navnlig olieefterforskning, skovrydning og ulovlig narkotikahandel samt den infrastruktur, der er forbundet med sådanne aktiviteter, bringer deres overlevelse i fare;

AA.  der henviser til, at mange oprindelige folk fortsat bliver ofre for mord, udenretslige henrettelser, lemlæstelse, tortur, voldtægt, vilkårlige tilbageholdelser, fysiske overgreb, chikane og intimidering for at forsvare retten til deres forfædres territorier og deres naturressourcer, herunder adgang til vand og fødevarer, samt deres religiøse lokaliteter og hellige gravsteder;

AB.  der henviser til, at menneskerettighedsforkæmpere er blandt de vigtigste og mest afgørende aktører i forbindelse med bæredygtig udvikling, og især når det handler om at opbygge samfunds modstandsdygtighed, og at de er blandt de vigtigste aktører i inklusiv demokratisk regeringsførelse; der henviser til, at disse menneskerettighedsforkæmpere ikke alene arbejder for at sikre deres folks rettigheder, men også for at sikre miljømæssig bæredygtighed og hele menneskehedens naturarv; der henviser til, at indfødte menneskerettighedsforkæmpere og -aktivister arbejder for at sætte deres samfund i stand til at deltage i de politiske processer, social inklusion og former for økonomisk styrkelse og til på en demokratisk og fredelig måde at gøre deres stemme gældende i deres respektive lande og over for det internationale samfund;

AC.  der henviser til, at der i de seneste år har været en foruroligende stigning i antallet af drab og overfald på og andre former for vold mod menneskerettighedsforkæmpere og ‑aktivister, som er centrale aktører, når det gælder om at sikre en bæredygtig udvikling, i forbindelse med forsvar af oprindelige folks og lokalsamfunds rettigheder, miljørettigheder og jordrettigheder; der henviser til, at ifølge Front Line Defenders er 312 menneskerettighedsforkæmpere angiveligt blevet dræbt på verdensplan i 2017, hvoraf 67 % kæmpede for oprindelige folks jordrettigheder og forsvarede miljørettigheder over for udvindingsprojekter; der henviser til, at der ofte er systematisk straffrihed for gerningsmændene bag angrebene mod indfødte menneskerettighedsforkæmpere;

AD.  der henviser til, at forkæmpere for menneskerettigheder for kvinder fra oprindelige folks spiller en afgørende rolle med hensyn til at beskytte kvinder i oprindelige samfund, men at deres aktiviteter er blevet kriminaliseret, og de er blevet udsat for forskellige former for vold, herunder chikane, voldtægt og mord;

AE.  der henviser til, at gennemførelsen af virksomhedernes ikkebindende sociale ansvar og frivillige reguleringsordninger skal være mere effektiv for at beskytte oprindelige folk og lokalsamfund mod krænkelsen af deres menneskerettigheder, forhindre land grabbing og sikre reel ansvarlighed fra virksomhedernes side; der henviser til, at manglen på kontrol- og ansvarsmekanismer udgør en væsentlig hindring for effektive og passende retsmidler;

AF.  der henviser til, at et stort antal EU-baserede investorer og virksomheder blandt mange andre er involveret i hundredvis af tiltag vedrørende erhvervelse af jord i Afrika, Asien og Latinamerika, hvilket i visse tilfælde har ført til krænkelser af oprindelige folks og lokalsamfunds rettigheder; der henviser til, at EU-baserede aktører kan være involveret i menneskerettighedskrænkelser i forbindelse med land grabbing på forskellige måder, f.eks. gennem EU-baserede private selskaber og finansieringsselskaber, der finansierer land grabbing, direkte eller indirekte, eller gennem offentlig-private partnerskaber; der henviser til, at deres mange udenlandske forgreninger kan gøre det vanskeligt at spore deres rødder direkte til oprindelseslandene; der henviser til, at selv hvor disse rødder kan spores, er der stadig store retlige og praktiske hindringer for adgang til retfærdighed og ansvarlighed via domstolene i EU og dets medlemsstater, herunder som følge af retlige begrænsninger i forbindelse med sager om fast ejendom (herunder jord og naturressourcer), alvorlige begrænsninger af adgangen til tilgængelige retsmidler og tilgængelig retshjælp og vanskelighederne ved at påvise moderselskabet ansvar;

AG.  der henviser til, at de fleste landområder i udviklingslandene er beboede, hvilket udsætter virksomhedernes investeringer og omdømme for risici i forbindelse med besiddelser og øger deres driftsomkostninger væsentligt, når der forekommer overførsler af landområder i en konfliktsituation uden forudgående samtykke fra oprindelige folk og lokalsamfund og i foragt for deres rettigheder;

AH.  der henviser til, at FN's særlige rapportør om menneskerettighedsforkæmpere, Michael Frost, har fremhævet Latinamerika som en region, der giver anledning til bekymring, eftersom "statslige aktører og virksomheder er involveret i drab på miljøaktivister og menneskerettighedsforkæmpere";

AI.  der henviser til, at forpligtelsen til at beskytte og give adgang til effektive retsmidler i henhold til den europæiske menneskerettighedskonvention gælder både ekstraterritoriale aktiviteter og nationale aktiviteter med ekstraterritorial virkning; der henviser til, at graden af EU's og dets medlemsstaters engagement i deres ekstraterritoriale forpligtelser bør øges betydeligt;

AJ.  der henviser til, at EU yder bistand til fremme og beskyttelse af demokrati og menneskerettigheder verden over gennem EIDHR, der er et supplement til dets andre eksterne bistandsinstrumenter og hovedsaglig kanaliseres gennem civilsamfundsorganisationer; der henviser til, at EU ved hjælp af mekanismen protectdefenders.eu yder hurtig bistand til menneskerettighedsforkæmpere i fare, hjælper dem med at opfylde deres mest påtrængende behov og styrker deres kapacitet til at udføre deres arbejde på mellemlang og lang sigt;

AK.  der henviser til, at de internationale finansielle institutioner har en central rolle at spille med hensyn til at sikre, at de projekter, som de finansierer, ikke medfører eller bidrager til krænkelser af oprindelige folks menneskerettigheder og miljørettigheder; der henviser til, at multinationale selskaber har ansvaret for at sikre, at deres aktiviteter og/eller forsyningskæder ikke bidrager til menneskerettighedskrænkelser og krænkelser af miljørettigheder og især af oprindelige folks rettigheder;

AL.  der henviser til, at EU er den største donor af udviklingsbistand i verden, hvoraf en stor del går til Afrika; der henviser til, at Tjenesten for EU's Optræden Udadtil og Kommissionen skal foretage en omfattende kontrol af de midler, som anvendes af modtagerne i tredjelande, ved at fokusere på respekten for menneskerettigheder i deres støttepolitik;

AM.  der henviser til, at oprindelige folk i Europa stadig lider under marginalisering, forskelsbehandling og social udstødelse, som skal bekæmpes og afhjælpes ved hjælp af en rettighedsbaseret tilgang;

1.  opfordrer EU, medlemsstaterne og deres partnere i det internationale samfund til at indføre alle nødvendige foranstaltninger med henblik på fuld anerkendelse, beskyttelse og fremme af oprindelige folks rettigheder, herunder til deres landområder, territorier og ressourcer; glæder sig over det arbejde, som civilsamfundet og ngo'er udfører omkring disse forhold;

2.  opfordrer EU til at sikre, at alle dets udviklings-, investerings- og handelspolitikker respekterer oprindelige folks menneskerettigheder som nedfældet i menneskerettighedstraktater og konventioner og retlige instrumenter, der særligt omhandler oprindelige folks rettigheder;

3.  opfordrer alle stater, herunder EU og dets medlemsstater, til at tage alle nødvendige skridt til effektivt at overholde bestemmelserne i ILO-konvention nr. 169 om oprindelige folk og stammefolk(20) og minder om, at alle de ratificerende stater er forpligtet til at udvikle koordinerede og systematiske tiltag for at beskytte oprindelige folks rettigheder;

4.  appellerer til alle stater, der endnu ikke har ratificeret ILO-konvention nr. 169 om oprindelige folk og stammefolk – og navnlig EU's medlemsstater – om at gøre dette; beklager, at kun få medlemsstater har ratificeret konventionen; opfordrer EU til gennem politiske dialoger og menneskerettighedsdialoger med tredjelande at gøre alt for at tilskynde til ratificering af ILO-konventionen nr. 169, FN's konvention om barnets rettigheder og FN's konvention om handicappedes rettigheder og vedtage deres valgfrie protokoller samt til at værne om UNDRIP;

5.  anerkender, at der er gjort fremskridt med hensyn til anerkendelse af de oprindelige folks rettigheder, og at civilsamfundet i stadig stigende grad er opmærksomme på deres situation; anerkender EU's bidrag i denne henseende; advarer dog om, at dette spørgsmål stadig kun optræder i minimalt omfang i EU's politikker, også i forhandlingen af handels- og samarbejdsaftaler;

6.  opfordrer EU og dets medlemsstater til at skabe betingelser for opfyldelsen af de mål, der er fastsat i UNDRIP, og til at tilskynde dets internationale partnere til at vedtage og gennemføre denne fuldt ud;

7.  henleder opmærksomheden på den rolle, som diasporaer spiller for kontakten med og formidlingen af viden til oprindelige folk;

Oprindelige folks menneskerettigheder

8.  opfordrer EU og dets medlemsstater til at støtte og stemme for erklæringen om rettigheder for bønder og andre mennesker, der arbejder i landdistrikter, som FN's Menneskerettighedsråd stemmer om i 2018; bemærker med interesse, at der ved FN's konference om kvinder i 2018 er fokus på kvinder i landdistrikter;

9.  opfordrer alle stater, herunder EU og dets medlemsstater, til retligt at anerkende og acceptere oprindelige folks territoriale autonomi og ret til selvbestemmelse, hvilket betyder deres til at eje, anvende, udvikle og forvalte deres landområder, territorier, farvande og kystfarvande og andre ressourcer, som de besidder som følge af traditionelt ejerskab eller andre former for traditionel bosættelse eller brug, samt dem, de har erhvervet på anden vis;

10.  opfordrer alle stater, herunder EU og dets medlemsstater, til at vedtage eller tilslutte sig strategier til genopbygning af konfliktramte områder for at fremme og beskytte de oprindelige folks rettigheder;

11.  noterer sig de alarmerende resultater af den undersøgelse, som FN offentliggjorde i 2010, der pegede på, at forekomsten af vold og voldtægt blandt kvinder fra oprindelige befolkningsgrupper er højere end for den kvindelige befolkning på globalt plan; opfordrer derfor medlemsstaterne og EU til utvetydigt at fordømme anvendelsen af vold, herunder seksuel vold, mod kvinder fra oprindelige folk; mener, at der bør rettes særlig opmærksomhed mod kvinder og piger, der er ofre for vold, og sikre, at de har adgang til akut lægebehandling og psykologisk støtte;

12.  opfordrer til, at private sikkerheds- og militærstyrker, der er indsat i de oprindelige folks territorier i strid med deres rettigheder, trækkes ud derfra;

13.  opfordrer alle stater til at sikre, at oprindelige folk, navnlig kvinder, har adgang til retslige mekanismer i tilfælde af, at virksomheder krænker deres rettigheder, og at private former for retsmidler, som ikke sikrer reel adgang til retsvæsenet, ikke legitimeres; opfordrer alle stater til at ansætte flere kvinder i deres retssystemer med henblik på at bryde det patriarkalske system, der generelt er til stede i disse strukturer; fremhæver behovet for at indføre de nødvendige mekanismer til at sikre, at kvinder fra oprindelige folk ikke behandles på en diskriminerende måde, herunder mekanismer som passende tolketjenester og retshjælp;

14.  påskønner, at Det Europæiske Råd har gjort beskyttelse af oprindelige folks rettigheder til en prioritet som fastsat i Rådets konklusioner af maj 2017;

15.  opfordrer partnerlandene til at sikre, at oprindelige folk har universel adgang til deres nationale folkeregistre som det første skridt i retning af at anerkende deres individuelle og kollektive rettigheder; opfordrer EU til at støtte partnerlandene i forbindelse med oprettelsen af civile registreringskontorer og den korrekte forvaltning af dem;

16.  bemærker med bekymring, at oprindelige folk er særligt udsatte for menneskerettighedskrænkelser i forbindelse med minedrift samt olie- og gasudvinding; opfordrer udviklingslandene til at gennemføre obligatoriske konsekvensanalyser vedrørende menneskerettighederne forud for alle nye aktiviteter i disse sektorer og til at offentliggøre resultaterne heraf; understreger behovet for at sikre, at den lovgivning, der gælder for tildeling af koncessioner, indeholder bestemmelser om frit, forudgående og informeret samtykke; anbefaler at udvide standarderne for initiativet vedrørende transparens i udvindingsindustrien (Extractive Industry Transparency Initiative) til at omfatte beskyttelse af menneskerettighederne i lokale og oprindelige samfund;

17.  opfordrer alle stater, og navnlig EU og medlemsstaterne, til at inddrage oprindelige folk og lokalsamfund i landdistrikterne i beslutningsprocessen med hensyn til strategier for bekæmpelse af klimaændringer, som også bør omfatte det forhold, at uoprettelige skader som følge af klimaændringerne kan tvinge dem til at migrere og føre til dobbelt forskelsbehandling som miljømæssigt fordrevne og oprindelige folk;

18.  opfordrer alle stater, herunder EU og dets medlemsstater, til at anerkende betydningen af at høre oprindelige folk i alle drøftelser af spørgsmål, som kan påvirke dem, og således sikre deres ret til forudgående, frit og informeret samtykke; opfordrer i denne forbindelse til etablering af mekanismer på EU-plan til høring og inddragelse af oprindelige folk med mandat til at indgå i en politisk dialog og overvåge gennemførelsen af EU's politik, forpligtelser og handlingsplan for oprindelige folk; opfordrer alle stater, herunder EU og dets medlemsstater, til at skabe betingelser for en effektiv tilstedeværelse af oprindelige folks repræsentanter og ledere i civilsamfundet og i det offentlige rum og for en mere synlig deltagelse i det politiske system og beslutningstagning i spørgsmål, der er relevante for dem, herunder forfatningsmæssige reformer;

19.  anmoder alle stater, herunder EU og dets medlemsstater, om at vedtage og gennemføre henstillingerne til FN i slutdokumentet fra verdenskonferencen om oprindelige folk i 2014 og henstillingerne fra FN's Permanente Forum for Oprindelige Folk, samt dem, der er fremsat til FN's særlige rapportør om oprindelige folks rettigheder;

20.  minder om, at FN's Generalforsamling i sin resolution om oprindelige folks rettigheder har udnævnt 2019 til Det Internationale År for oprindelige sprog; understreger, at kultur er en faktor for udvikling;

21.  opfordrer alle stater, herunder EU og dets medlemsstater, til at bidrage til gennemførelse af 2019 som det internationale år for oprindelige sprog;

22.  opfordrer indtrængende EU og dets medlemsstater til at fortsætte arbejdet med at sikre den fysiske integritet og juridisk bistand for de oprindelige folk og for forsvarere af miljøet, den intellektuelle ejendomsret og ejendomsretten til jord, navnlig gennem styrkelse af EIDHR og forskellige eksisterende instrumenter og mekanismer som f.eks. protectdefendeurs.eu, for at beskytte menneskerettighederne og miljøaktivister med et særligt fokus på kvindelige menneskerettighedsforkæmpere og øget deltagelse i initiativer fra internationale organisationer som f.eks. FN; anmoder om, at EU pålægger sine delegationer at overvåge og støtte menneskerettighedsforkæmpere under særlig hensyntagen til beskyttelse af kvinder, børn og personer med handicap og til at indberette krænkelser af menneskerettighederne på en systematisk og effektiv måde; opfordrer EU-Udenrigstjenesten til at deltage i den plan, der er udarbejdet af Den Interamerikanske Kommission for Menneskerettigheder (IACHR) og FN's Højkommissariat for Menneskerettigheder (OHCHR) med henblik på at beskytte menneskerettighedsforkæmpere i Latinamerika;

23.  fordømmer den fortsatte kriminalisering af forkæmpere for oprindelige folks rettigheder og deres ret til jord i hele verden; opfordrer alle stater, herunder EU og dets medlemsstater, til at forhindre straffrihed for enhver forbrydelse begået mod indfødte menneskerettighedsforkæmpere ved at sikre efterforskninger og retsforfølgning på behørig vis;

24.  opfordrer alle stater, herunder EU og dets medlemsstater, til at sikre, at deres politiske strategier fuldt ud respekterer oprindelige folks og landbosamfunds rettigheder, således at overholdelsen af disse rettigheder altid sikres på tidspunktet for oprettelse eller udvidelse af beskyttede områder og i forbindelse med allerede eksisterende beskyttede områder, hvis oprettelse tidligere indebar udsættelse eller udelukkelse af oprindelige folk eller landbefolkningen, eller som på anden vis i uforholdsmæssig grad har indskrænket oprindelige folks og landbosamfunds rettigheder;

25.  støtter anmodningen fra oprindelige folk om tilbagegivelse af de kulturgenstande, der ulovligt er blevet taget fra dem, og etablering af en international mekanisme med henblik på at bekæmpe salg af disse genstande; opfordrer Kommissionen til at støtte sådanne bestræbelser, bl.a. gennem finansiel bistand under EIDHR;

26.  understreger, at det internationale samfund, herunder EU og medlemsstaterne, bør påtage sig væsentlige forpligtelser for at medtage spørgsmålet om personer med handicap blandt oprindelige folk, navnlig børn, i alle politikområder og at fremme de rettigheder og behov, der gælder for personer med handicap blandt oprindelige folk i de internationale retlige rammer, og at sikre, at et frit, forudgående og informeret samtykke fra personer med handicap, navnlig børn, bliver taget i betragtning;

27.  opfordrer Kommissionen til at iværksætte EU-handlingsplanen om ansvarlig forretningsskik til at behandle spørgsmålet om gennemførelsen af FN's vejledende principper for erhvervsliv og menneskerettigheder, bl.a. med hensyn til due diligence og adgang til retsmidler; opfordrer Kommissionen til at give mandat til EU's Agentur for Grundlæggende Rettigheder (FRA) til at indsamle oplysninger om retslige og udenretslige mekanismer i medlemsstaterne vedrørende adgang til retsmidler for ofre for virksomhedsrelaterede menneskerettighedskrænkelser, herunder oprindelige folk; er af den opfattelse, at EU's partnere i den private og offentlige sektor bør fremlægge fyldestgørende og tilgængelige oplysninger om deres efterlevelse af kravet om frit, forudgående og informeret samtykke fra de oprindelige folk;

Land grabbing

28.  glæder sig over, at Den Internationale Straffedomstol i 2016 bekendtgjorde, at land grabbing og ødelæggelse af miljøet danner grundlag for et stort antal menneskerettighedskrænkelser og fremover kan føre til, at der rejses tiltale for forbrydelser mod menneskeheden;

29.  er fortsat bekymret over situationen vedrørende land grabbing som følge af korrupt praksis fra virksomheders, udenlandske investorers, nationale og internationale statslige aktørers, embedsmænds og myndigheders side; opfordrer EU og dets medlemsstater til i deres dagsordner for menneskerettigheder at lægge større vægt på problemet med land grabbing;

30.  opfordrer EU og dets medlemsstater til at tilskynde partnerlande, der deltager i postkonfliktfredsopbygning, som involverer jordrettigheder, til at udarbejde foranstaltninger til at sikre tilbagevenden af indfødte befolkninger og lokalsamfund til deres traditionelle landområder som en afgørende faktor for at opnå en bæredygtig fred og social stabilitet;

31.  beklager, at oprindelige folk og pastoralister i mange lande, der er ramt af land grabbing, har begrænset adgang til effektiv domstolsprøvelse og retsmidler på grund af svag regeringsførelse, og fordi deres jordrettigheder ofte ikke er formelt anerkendt i henhold til lokale eller nationale retlige rammer; bemærker for eksempel, at græsningsrettigheder og fælles græsningsarealer er traditionelle brugsrettigheder baseret på common law og ikke på sikrede ejerskabsrettigheder; opfordrer indtrængende partnerlandene til at anerkende og beskytte pastoralisters og oprindelige folks rettigheder, navnlig det traditionelle ejerskab af og kontrol over deres jord og naturressourcer som fastsat i UNDRIP og ILO-konvention nr. 169, dvs. ved at muliggøre kollektiv registrering af arealanvendelse og indføre politikker, der har til formål at sikre en mere retfærdig adgang til jord; opfordrer EU og medlemsstaterne til aktivt at støtte partnerlandene heri og i anvendelsen af princippet om frit, forudgående og informeret samtykke til opkøb af større landområder som fastsat i de frivillige retningslinjer for ansvarlig styring af jordbesiddelse, fiskeri og skove i overensstemmelse med den internationale menneskerettighedslovgivning; opfordrer desuden EU til at hjælpe partnerlandene med at forbedre deres lovgivning om jordbesiddelse ved at anerkende kvinders universelle ret til adgang til jord med fuldt ejerskab;

32.  opfordrer EU til at styrke EU's retningslinjer for jordpolitik og beskyttelsen af menneskerettighederne i internationale aftaler og traktater og til at fremme sine værdier vedrørende beskyttelsen af kvinder og piger, især kvinder og piger i landområder, som generelt er mere sårbare over for ændringer i arealanvendelse, og som normalt har mindre adgang og ret til jord;

33.  opfordrer alle stater til at investere i forskning med henblik på at udfylde hullerne i vores viden om konsekvenserne af land grabbing for kvinder og til at udarbejde en mere dybdegående analyse af de kønsmæssige aspekter af dette fænomen, hvilket vil føre til eksigible retningslinjer for handel med jord;

34.  opfordrer indtrængende EU og dets medlemsstater til at kræve offentliggørelse af jorderhvervelser, der involverer EU-baserede selskaber og aktører eller EU-finansierede udviklingsprojekter med henblik på at øge gennemsigtigheden og ansvaret i forbindelse med sådanne erhvervelser; opfordrer EU til at overvåge brugen af det uundværlige frie, forudgående og informerede samtykke fra de oprindelige samfund for at øge gennemsigtigheden og ansvarligheden af de fremtidige erhvervelser ved at pålægge og bemyndige EU-delegationerne og medlemsstaternes ambassader til at gøre det i samarbejde med de relevante ngo'er; opfordrer EU til at være særligt agtpågivende i forbindelse med projekter, der støttes af internationale og europæiske finansielle institutioner, for at sikre, at denne finansiering ikke medfører eller bidrager til krænkelser af oprindelige folks menneskerettigheder og miljørettigheder;

35.  opfordrer alle stater til at indføre passende bestemmelser, der holder ledere af lokalsamfund ansvarlige for deres beslutninger og handlinger inden for jordforvaltning, der involverer offentlige, statslige og lokalsamfunds landområder, og til at fremme ændringer af retlige og sædvanlige praksisser, der diskriminerer kvinder med hensyn til ejendomsretten til jord og arv;

36.  opfordrer alle stater, navnlig EU og dets medlemsstater til at vedtage og yde støtte til gennemførelsen af de frivillige retningslinjer for ansvarlig forvaltning af jordbesiddelser, fiskeri og skove og undertegne frivillige partnerskabsaftaler om retshåndhævelse, god forvaltningspraksis og handel med så mange relevante lande som muligt; opfordrer Kommissionen til at sikre en streng kontrol med overholdelsen og gennemførelsen af træforordningen(21) og til at iværksætte sanktioner over for medlemsstater, der ikke overholder forordningen i kampen mod skovrydning;

37.  opfordrer alle lande, herunder EU og dets medlemsstater, til at gøre det muligt for oprindelige samfund at sikre økonomisk udvikling i overensstemmelse med de globale miljøbeskyttelsespolitikker; opfordrer EU og dets medlemsstater til at fremme og støtte oprindelige folks organisationer, der har en social udviklingsdagsorden, som omfatter udformning og udvikling af retlige og institutionelle rammer for afgrænsning og tinglysning af oprindelige folks landområder; påpeger, at anerkendelse og formalisering af oprindelige folks landområder og styrkelse af oprindelige folks myndigheder og lokalsamfund vil sikre bæredygtighed, social ansvarlighed og bidrage til løsning af tvister om jord og konflikter inden for det pågældende lands grænser;

38.  opfordrer alle stater til at træffe de nødvendige foranstaltninger for at sikre, at de statslige myndigheder afstår fra at fremsætte offentlige erklæringer, som stigmatiserer og underminerer den legitime rolle, som kvinder fra oprindelige folk har med hensyn til at beskytte deres territorium i forbindelse med land grabbing og ressourceudvinding, og tilskynder til offentlig anerkendelse af den vigtige rolle, de spiller i demokratiske samfund;

39.  opfordrer alle stater til at respektere, beskytte og håndhæve smålandbrugeres ejendomsret til jord samt enkeltpersoners rettigheder til andre ressourcer som f.eks. vand, skove, husdyrhold og fiskeri; erkender, at diskriminatorisk ekspropriering af jord og tvangsudsættelser, som negativt påvirker befolkningerne i udviklingslandene, kan have betydelige konsekvenser for deres levebrød og undergrave grundlæggende menneskerettigheder såsom retten til liv, retten til mad, retten til en bolig, retten til sundhed og ejendomsretten;

Erhvervslivet og menneskerettighederne

40.  opfordrer EU til at sikre, at FN's vejledende principper for erhvervslivet og menneskerettigheder er fuldt integreret i medlemsstaternes nationale programmer og er indarbejdet i den daglige ledelse og drift i transnationale selskaber og virksomheder med europæisk tilknytning;

41.  opfordrer indtrængende Unionen til at fastholde støtten til FN's vejledende principper om erhvervslivet og menneskerettigheder og til fortsat at fremme en korrekt anvendelse heraf;

42.  opfordrer EU til at indlede konstruktive forhandlinger om en FN-traktat om transnationale selskaber, der sikrer overholdelse af oprindelige folks menneskerettigheder, navnlig kvinders og pigers;

43.  henstiller, at EU udvikler en europæisk handlingsplan for erhvervslivet og menneskerettighederne med udgangspunkt i de principper, der er nedfældet i UNDRIP, og opfordrer til, at der udvikles og håndhæves nationale handlingsplaner med fokus på dette spørgsmål;

44.  insisterer på, at EU og dets medlemsstater gør en indsats for at holde multinationale selskaber og internationale finansielle institutioner ansvarlige for deres indvirkning på oprindelige samfund og deres menneskerettigheder og miljørettigheder; opfordrer EU til at sikre, at alle krænkelser af oprindelige folks rettigheder begået af europæiske virksomheder efterforskes og straffes behørigt gennem passende mekanismer, og opfordrer EU til at standse enhver form for institutionel eller økonomisk støtte i tilfælde af krænkelser af menneskerettighederne;

45.  opfordrer EU til at oprette en klagemekanisme i overensstemmelse med Kommissionens henstilling 2013/396/EU af 11. juni 2013(22), hvor oprindelige folk og lokalsamfund kan indgive klager vedrørende krænkelser og misrøgt af deres rettigheder, som følger af EU-baserede erhvervsaktiviteter eller EU-udviklings- eller investeringsprojekter, uanset i hvilket land det har fundet sted, for at sikre, at ofrene har reel adgang til klage og domstolsprøvelse samt til teknisk og juridisk bistand; opfordrer alle stater, herunder EU og dets medlemsstater til at engagere sig i forhandlingerne om vedtagelse af et retligt bindende internationalt menneskerettighedsinstrument for transnationale selskaber og andre virksomheder for så vidt angår menneskerettighederne gennem aktiv deltagelse i den åbne mellemstatslige arbejdsgruppe, der er oprettet på FN-niveau;

46.  opfordrer EU og dets medlemsstater til at sikre adgang til retsmidler for ofrene for menneskerettighedskrænkelser og krænkelser, som følger af aktiviteter gennemført af EU-baserede virksomheder, ved at fjerne alle hindringer, både praktiske og retslige, så fordelingen af ansvarsområder ikke forhindrer en klar ansvarliggørelse eller adgang til domstolene i det land, hvor krænkelsen fandt sted;

47.  minder om virksomhedernes ansvar for at garantere oprindelige folks ret til frie, forudgående og informerede høringer, når der skal gennemføres projekter, anlægsarbejder eller aktiviteter på deres område, og den nødvendige indarbejdning og efterfølgende anvendelse heraf i deres politikker for virksomhedernes sociale ansvar;

48.  opfordrer EU til at leve op til sine ekstraterritoriale forpligtelser hvad angår menneskerettighederne; opfordrer EU til at udarbejde klare adfærdsregler og regulerende rammer for ekstraterritoriale virksomheder og investorer, der falder ind under dens jurisdiktion, med henblik på at sikre, at de respekterer oprindelige folks og lokalsamfunds rettigheder, og at de kan drages til ansvar og straffes, når deres aktiviteter resulterer i krænkelser af disse rettigheder; opfordrer Kommissionen til at overveje effektive mekanismer om due diligence-forpligtelser for virksomheder for at sikre, at importerede varer ikke er forbundet med land grabbing og alvorlige krænkelser af oprindelige folks rettigheder; opfordrer indtrængende EU-Udenrigstjenesten til at udvikle operationelle værktøjer til at give vejledning til ansatte i EU-delegationerne;

Bæredygtig og økonomisk udvikling for oprindelige folk

49.  opfordrer EU og dets medlemsstater til at integrere spørgsmålet om oprindelige folks rettigheder og land grabbing i EU's gennemførelse af dagsordenen for bæredygtig udvikling 2030;

50.  fremhæver den afgørende rolle, som oprindelige folk spiller for beskyttelsen af miljøet i kraft af deres livsstil og udviklingsmodeller;

51.  anmoder indtrængende EU om i forbindelse med sit udviklingssamarbejde med tredjelande at opfordre dets partnerlande til især at tage hensyn til oprindelige folks situation, herunder ved at udarbejde inklusive socialpolitikker i traditionelle landområder eller i bymiljøer, og til i forbindelse med foranstaltninger til fattigdomsbekæmpelse at afbøde virkningerne af at blive rykket op med rode og af misforholdet mellem byerne og deres traditionelle kundskaber og kulturelle særpræg;

52.  understreger, at klimaændringerne har direkte indvirkning på kvinder fra oprindelige folk, idet de tvinger dem til at opgive deres traditionelle praksisser eller fordriver dem, hvorved de risikerer at blive udsat for vold, misbrug eller udnyttelse; opfordrer alle stater, herunder EU og medlemsstaterne, til at inddrage oprindelige folk, navnlig kvinder fra oprindelige folk og lokalsamfund i landdistrikterne, i deres strategier til at tackle klimaændringerne og i udformningen af effektive strategier for tilpasning til og afbødning af klimaændringer, idet der tages hensyn til kønsspecifikke faktorer; anmoder om, at problemet med klimaforårsagede fordrivelser tages alvorligt; opfordrer til øget internationalt samarbejde med henblik på at sikre modstandsdygtighed over for klimaændringer;

53.  understreger den store betydning, som målene for bæredygtig udvikling har for så vidt angår oprindelige folk, navnlig mål 2 (stop sult), mål 4.5 (adgang til uddannelse) og mål 5 (ligestilling mellem kønnene); gentager, at oprindelige folk rundt om i verden er særligt udsat for krænkelser af menneskerettighederne, forbrydelser, racisme, vold, udnyttelse af naturressourcer, sundhedsproblemer og høje niveauer af fattigdom, og at de udgør 15 % af dem, der lever i fattigdom, selv om de kun repræsenterer 5 % af verdens befolkning; understreger, at ledere for oprindelige folk og menneskerettighedsforkæmpere, som protesterer mod uretfærdighed, skal sikres fuld beskyttelse;

54.  minder om, at 2030-dagsordenen omhandler disse udviklingsspørgsmål vedrørende oprindelige folk, og understreger, at det er nødvendigt med en yderligere indsats for at kunne gennemføre den; understreger behovet for at styrke Indigenous Peoples Major Group for Sustainable Development (IPMG) som den globale mekanisme for samordning og fælles indsats til fremme af oprindelige folks rettigheder og udviklingsprioriteter; opfordrer Kommissionen til i højere grad at samarbejde med IMPG og medtage IMPG i sin multistakeholderplatform om gennemførelsen af målene for bæredygtig udvikling;

55.  minder om, at 80 % af verdens skove udgør oprindelige folks traditionelle landområder og territorier; understreger den afgørende rolle, som oprindelige folk spiller i forbindelse med bæredygtig forvaltning af naturressourcer og bevarelse af biodiversiteten; minder om, at der i FN's rammekonvention om klimaændringer (UNFCCC) opfordres til, at deltagerstaterne respekterer de oprindelige folks viden og rettigheder som garantier for gennemførelsen af REDD+-programmet; opfordrer indtrængende partnerlandene til at træffe foranstaltninger, så oprindelige folk effektivt inddrages i tilpasningen til og modvirkning af klimaforandringer;

56.  bemærker, at mellem 200 og 500 millioner mennesker verden over beskæftiger sig med pastoralisme, og at pastoralisme er af afgørende betydning i forbindelse med strategier til sikring af et livsgrundlag i Østafrikas tørre områder og bjergområder; understreger behovet for at fremme bæredygtig pastoralisme med henblik på at opfylde målene for bæredygtig udvikling; opfordrer EU og medlemsstaterne til at støtte den afrikanske regeringsførelsesarkitektur (AGA), og navnlig Den Afrikanske Menneskerettighedsdomstol, med henblik på at gennemføre Den Afrikanske Unions politikramme for pastoralisme i Afrika og mere generelt at anerkende pastoralisters og oprindelige folks rettigheder vedrørende fælles ejerskab af jord, som de har overtaget fra deres forfædre, deres ret til frit at råde over deres naturressourcer og deres ret til kultur og religion;

57.  minder om regeringers ret til at regulere i offentlighedens interesse; minder ligeledes om, at internationale investeringsaftaler skal overholde den internationale menneskerettighedslovgivning, herunder bestemmelserne om oprindelige folk, og opfordrer til mere gennemsigtighed i denne henseende, især gennem oprettelse af passende høringsprocedurer og -mekanismer i samarbejde med oprindelige folk; opfordrer institutioner for udviklingsfinansiering, der finansierer investeringer, til at styrke deres forholdsregler vedrørende menneskerettigheder, således at det sikres, at udnyttelse af jord og ressourcer i udviklingslandene ikke fører til krænkelser eller overtrædelser af menneskerettighederne, især med hensyn til oprindelige folk;

58.  opfordrer alle stater til at forpligte sig til at sikre, at oprindelige folk har reel adgang til sundhed, uddannelse, beskæftigelse og økonomiske muligheder; opfordrer indtrængende alle stater til at fremme medtagelse af interkulturelle offentlige politikker og oprindelige folks sprog, historie og kultur i deres undervisningsplaner eller at tilbyde supplerende klasser for at bevare, genoprette og fremme oprindelige folks kultur på både nationalt og internationalt plan; mener, at udviklingen af initiativer for at øge bevidstheden blandt civilsamfundet, offentligheden og medierne om betydningen af respekt for rettigheder, holdninger og værdier hos de oprindelige folk kan bidrage til at bekæmpe fordomme og misinformation;

59.  opfordrer EU og dets partnerlande til at levere kulturfølsomme tjenester inden for mental sundhed i samarbejde med oprindelige samfund med henblik på at forebygge stofmisbrug og selvmord; understreger betydningen af at støtte organisationer for indfødte kvinder med henblik på at styrke kvinders indflydelse og øge deres evne til at engagere sig i civilsamfundet;

60.  opfordrer EU og dets medlemsstater til at støtte oprindelige folks og lokalsamfunds bestræbelser på at udvikle deres egne forretningsmodeller og modeller for arealforvaltning;

61.  opfordrer alle stater til at sikre, at oprindelige samfund drager fordel af bæredygtige turismeindtægter og er beskyttet mod de negative virkninger, som masseturisme kan have, og glæder sig over eksempler på delt forvaltning af reservater og beskyttede områder, som giver mulighed for bedre beskyttelse af økosystemerne og kontrol med turiststrømmene; minder i denne forbindelse om betydningen af begrebet bæredygtig udvikling;

EU-samarbejdspolitik med tredjelande

62.  henstiller, at oprindelige folks situation gives en mere fremtrædende plads i EU's udenrigspolitik, herunder i dets menneskerettighedsdialoger med tredjelande, samt i handels-, samarbejds- og udviklingsaftaler; insisterer på, at Rådet systematisk rapporterer om EU's indsats med henblik på støtte til oprindelige folk i årsberetningen om menneskerettigheder og demokrati i verden; opfordrer EU og dets medlemsstater til at tage hensyn til resultaterne af den universelle regelmæssige gennemgang (UPR) og FN's menneskerettighedstraktatorganer i den ovennævnte årsberetning med henblik på at sikre, at deres politikker er i overensstemmelse med oprindelige folks rettigheder;

63.  understreger, at EU og dets medlemsstater skal styrke oprindelige folks og indfødte menneskerettighedsforkæmperes menneskerettigheder i bilaterale og multilaterale forhandlinger og diplomatisk kommunikation og presse på for at få frigivet fængslede menneskerettighedsforkæmpere; opfordrer EU og dets medlemsstater til at arbejde på at sikre, at tredjelandes regeringer yder passende beskyttelse til oprindelige samfund og indfødte menneskerettighedsforkæmpere og bringer gerningsmændene bag forbrydelserne mod dem for en domstol;

64.  opfordrer indtrængende EU's delegationer og medlemsstaternes ambassader til at revidere og forbedre deres gennemførelse af EU's retningslinjer vedrørende menneskerettighedsforkæmpere under hensyntagen til de specifikke behov hos og trusler mod indfødte menneskerettighedsforkæmpere samt den specifikke situation for indfødte menneskerettighedsforkæmpere, som er udsat for flere former for diskrimination, såsom kvinder, ældre, LGBTI-personer og personer med handicap; insisterer i denne forbindelse på, at EU-delegationerne og medlemsstaternes ambassader sørger for passende uddannelse af deres personale og således øger deres kapacitet til at arbejde sammen med civilsamfundet og menneskerettighedsforkæmperne, at opretholde kontakter og at yde støtte, hvor det er nødvendigt;

65.  understreger behovet for at gøre det muligt for oprindelige samfund at drage fordel af den nyeste informationsteknologi til at sikre bedre livskvalitet og bedre sundhedsydelser, og at dette er et område, hvor EU kan spille en afgørende rolle; minder om oprindelige folks ret til at bestemme over deres eget levebrød og understreger behovet for en bæredygtig udvikling;

66.  opfordrer alle stater til at sikre, at kvinder og piger fra oprindelige folk har adgang til sundhedsydelser af høj kvalitet og til rettigheder forbundet hermed, især seksuelle og reproduktive sundhedsydelser og rettigheder: opfordrer Kommissionen og EU-Udenrigstjenesten til at fremme deres adgang til seksuelle og reproduktive sundhedsydelser i EU's programmer for udviklingssamarbejde;

67.  opfordrer alle stater, herunder EU og dets medlemsstater, til at indsamle kønsopdelte data om situationen for kvinder fra oprindelige folk, herunder med hensyn til anerkendelse af og adgang til jordrettigheder, vold mod kvinder og fødevaresikkerhed;

68.  understreger, at udenlandske investeringer fra virksomheders side kan medføre økonomiske og teknologiske fremskridt, føre til beskæftigelse og udvikling af infrastrukturer og give kvinder mulighed for at blive selvforsynende ved at fremme beskæftigelsen; understreger, at øgede investeringer i udviklingslandene er et vigtigt skridt i retning af at styrke nationale og regionale økonomier;

69.  opfordrer EU og dets medlemsstater til at fortsætte med at udvikle specifikke strategier til at sikre en effektiv gennemførelse af mål 16 for bæredygtig udvikling om fremme af fredelige og inklusive samfund og sikre, at angreb på, forfølgelse af og drab på menneskerettighedsforkæmpere bekæmpes og forhindres, og at gerningsmændene retsforfølges og drages til ansvar;

70.  opfordrer EU til at sikre, at alle EU-finansierede udviklingsprojekter, der gennemføres på oprindelige folks landområder, nøje overholder principperne om frit, forudgående og informeret samtykke og respekt for menneskerettighederne og ytrings- og forsamlingsfrihed for at forhindre en negativ indvirkning på oprindelige folks kultur og livsgrundlag;

71.  bemærker, at Kommissionen, EU-Udenrigstjenesten og medlemsstaterne bør følge en holistisk og integreret tilgang til bæredygtig udvikling og tage hensyn til menneskerettigheder og miljøhensyn i forbindelse med handelsmæssige og økonomiske forbindelser; opfordrer Kommissionen til at tage sager op om menneskerettighedskrænkelser og angreb på eller forfølgelse af menneskerettighedsforkæmpere i forbindelse med handelsforhandlinger og -ordninger som f.eks. det generelle toldpræferencesystem (GSP);

72.  opfordrer EU til at indføre en mekanisme til at foretage uafhængige konsekvensanalyser forud for indgåelsen af handels- og samarbejdsaftaler og gennemførelsen af udviklingsprojekter med henblik på at måle og forhindre skadelig indvirkning på oprindelige folks og lokalsamfunds rettigheder; insisterer på, at konsekvensanalysen foretages med betydelig deltagelse fra civilsamfundet, og at resultaterne tages behørigt i betragtning i økonomiske aftaler og udviklingsprojekter; opfordrer EU til at revurdere gennemførelsen af projekter i tilfælde af krænkelser af menneskerettighederne;

73.  opfordrer EU og dets medlemsstater til at arbejde i alle relevante internationale fora for at øge kendskabet til situationen for oprindelige folks menneskerettigheder og miljørettigheder og den centrale rolle, som menneskerettighedsforkæmpere på miljøområdet spiller for bevarelsen af den biologiske mangfoldighed og sikring af en bæredygtig udvikling;

74.  minder med bekymring om, at EU og dets medlemsstater fortsat skal arbejde for at sikre rettigheder for og social inddragelse af oprindelige folk i Europa, navnlig det samiske folk, og anerkender den vigtige rolle, som lokale aktivister og menneskerettighedsforkæmpere spiller i denne henseende;

75.  opfordrer EU til at øge sin støtte til oprindelige folk i sine programmer for udviklingssamarbejde og at styrke projekter til at styrke dem, navnlig med hensyn til kapacitetsopbygning, under EIDHR og instrumentet til finansiering af udviklingssamarbejde (DCI); understreger behovet for, at oprindelige folk også fremover har tilstrækkelige ressourcer til effektivt at kunne deltage med repræsentanter i EU's og FN's politikker og institutioner, bl.a. i forbindelse med erhvervslivet og menneskerettighederne; opfordrer EU-delegationerne i de relevante lande til nøje at overvåge situationen for indfødte menneskerettighedsforkæmpere og til at give alle passende støtte;

76.  opfordrer EU's delegationer til nøje at overvåge situationen for oprindelige folk og til at indgå i en løbende dialog med dem, både på nationalt og regionalt plan; insisterer på, at knudepunkterne for menneskerettigheder i de relevante EU-delegationer gøres udtrykkeligt ansvarlige for spørgsmål vedrørende oprindelige folk, og at de ansatte i EU's delegationer modtager regelmæssig uddannelse i oprindelige folks rettigheder;

77.  opfordrer EU og dets partnerlande til at øge deres samarbejde med oprindelige samfund i drøftelserne af narkotikapolitikker; gentager, at fastlæggelsen af strategier til bekæmpelse af det ulovlige narkotikamarked er nødvendig for at beskytte oprindelige folk og deres områder; opfordrer EU og dets partnerlande til at sikre, at sikkerhedsforanstaltninger, der har til formål at bekæmpe narkotikahandel, respekterer oprindelige samfunds rettigheder, og til at forhindre dødsfald i konflikten;

78.  opfordrer EU til at uddybe, udvide og styrke målene, prioriteterne og aktionerne vedrørende oprindelige folk i den strategiske ramme og handlingsplanen for menneskerettigheder og demokrati, og anmoder om, at mandatet for den særlige repræsentant for menneskerettigheder tilpasses, således at denne gives beføjelse til at sikre større synlighed af spørgsmål vedrørende oprindelige folks rettigheder og forkæmperne herfor;

79.  minder om EU's tilsagn om at anvende en rettighedsbaseret tilgang til udvikling, hvilket omfatter respekt for oprindelige folks rettigheder som fastlagt i UNDRIP, og henleder især opmærksomheden på principperne om ansvarlighed, deltagelse og ikkeforskelsbehandling; opfordrer på det kraftigste EU til at fortsætte sit arbejde med at operationalisere denne rettighedsbaserede tilgang i alle udviklingsforanstaltninger og til at oprette en taskforce med medlemsstaterne til dette formål; opfordrer til, at den respektive gennemførelsesplan ajourføres med klare tidsplaner og indikatorer til måling af fremskridtene;

80.  minder om artikel 208 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde om princippet om udviklingsvenlig politikkohærens; beklager, at man i forbindelse med den igangværende revision af direktivet om vedvarende energi(23) hidtil har undladt at indføre sociale og bæredygtighedsrelaterede kriterier, som tager hensyn til risikoen for land grabbing; minder om, at direktivet bør være i overensstemmelse med internationale standarder om jordbesiddelsesrettigheder;

81.  opfordrer EU's delegationer til at styrke dialogen med oprindelige folk med henblik på at opspore og forebygge menneskerettighedskrænkelser; anmoder især Kommissionen og medlemsstaterne om at indføre en effektiv administrativ klagemekanisme for ofre for menneskerettighedskrænkelser og andre skadelige virkninger fremkaldt af offentlige udviklingsbistandsfinansierede aktiviteter med henblik på at indlede undersøgelses- og forsoningsprocesser; understreger, at denne mekanisme bør have standardiserede procedurer, være af administrativ karakter og således være et supplement til retslige mekanismer;

82.  fremhæver, at FLEGT-handlingsplanen, og især de frivillige partnerskabsaftaler, kunne spille en mere betydningsfuld rolle for myndiggørelsen af oprindelige folk og lokale skovsamfund i visse tropiske skovrige lande, og opfordrer indtrængende EU og partnerne i de frivillige partnerskabsaftaler til at gøre det muligt for disse samfund at spille en større rolle i de nationale politiske processer; opfordrer EU til at yde mere finansiel og teknisk hjælp til partnerlande med henblik på at beskytte, bevare og genoprette skovøkosystemer, herunder ved at forbedre forvaltningen, med det formål at klarlægge og styrke jordbesiddelser, overholde menneskerettighederne, herunder oprindelige folks rettigheder, og støtte beskyttede områder, der sikrer fællesskabsrettigheder;

83.  understreger behovet for at vedtage særlige foranstaltninger med henblik på at løse problemet med konflikttømmer, dæmme op for strømmen af træ fra afskovning og flytte investeringerne væk fra aktiviteter, der skader skovene og fører til flytning af lokale og oprindelige samfund; opfordrer EU til at vedtage yderligere foranstaltninger med henblik på at støtte, at skovenes økosystemer og deres lokalsamfund beskyttes og genoprettes, og til at eliminere skovrydning fra EU's forsyningskæde som en del af en ny EU-handlingsplan vedrørende skovrydning, skovforringelse og respekt for lokalsamfundenes besiddelsesrettigheder;

84.  påpeger, at vi i EU stadig har meget at lære om bæredygtig udnyttelse (f.eks. af skove) fra oprindelige folk, som ydermere næsten ikke bidrager til klimaændringerne på grund af deres livsform, men som er særligt berørt af dem, f.eks. på grund af tørke eller ørkendannelse, hvad der især har konsekvenser for kvinder;

85.  opfordrer EU-Udenrigstjenesten, Kommissionen og medlemsstaterne til at prioritere investeringer til støtte for civilsamfundet og menneskerettighedsforkæmpere, især med hensyn til indfødte menneskerettighedsforkæmpere på miljøområdet, og at sikre, at der findes langsigtede beskyttelsesmekanismer til støtte for disse, navnlig protectdefenders.eu, og at garantere opfyldelsen af de eksisterende tilsagn om finansiering til menneskerettighedsforkæmpere, der er i fare; tilskynder sine delegationer og udvalg til regelmæssigt at mødes med indfødte samfund og indfødte menneskerettighedsforkæmpere i forbindelse med besøg i de relevante lande; anbefaler, at en fast ordfører om oprindelige folk udpeges af de relevante udvalg/underudvalg med det formål at overvåge menneskerettighedssituationen og navnlig gennemførelsen af UNDRIP og ILO's konvention nr. 169;

86.  opfordrer EU og dets medlemsstater til at engagere sig i dialog og samarbejde med oprindelige folk og lokalsamfund i Arktis for at sikre, at deres holdninger og rettigheder respekteres inden for rammerne af EU's udviklingspolitikker, der kan påvirke denne region;

o
o   o

87.  pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet og Kommissionen, næstformanden for Kommissionen/Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik, Tjenesten for EU's Optræden Udadtil og EU-delegationerne.

(1) Vedtagne tekster, P8_TA(2016)0445.
(2) EUT C 58 af 15.2.2018, s. 155.
(3) EUT C 316 af 30.8.2016, s. 122.
(4) https://eeas.europa.eu/sites/eeas/files/annual_report_on_human_rights_and_democracy_in_the_world_2016_0.pdf
(5) https://documents-dds-ny.un.org/doc/UNDOC/GEN/N14/468/28/pdf/N1446828.pdf?OpenElement
(6) https://undocs.org/en/A/RES/71/178
(7) https://undocs.org/A/HRC/36/46/Add.2
(8) https://documents-dds-ny.un.org/doc/UNDOC/GEN/G14/082/52/PDF/G1408252.pdf?OpenElement
(9) https://documents-dds-ny.un.org/doc/UNDOC/GEN/G15/234/15/PDF/G1523415.pdf?OpenElement
(10) https://cmsdata.iucn.org/downloads/durbanactionen.pdf
(11) http://www.fao.org/docrep/016/i2801e/i2801e.pdf
(12) http://www.etoconsortium.org/nc/en/main-navigation/library/maastricht-principles/?tx_drblob_pi1%5BdownloadUid%5D=23
(13) http://data.consilium.europa.eu/doc/document/ST-8814-2017-INIT/da/pdf
(14) http://www.consilium.europa.eu/en/press/press-releases/2017/08/08/hr-indigenous-peoples/pdf
(15) http://www.un.org/en/ga/search/view_doc.asp?symbol=A/RES/64/292
(16) EUT C 215 af 19.6.2018, s. 125.
(17) Vedtagne tekster, P8_TA(2017)0346.
(18) Vedtagne tekster, P8_TA(2017)0315.
(19) http://undocs.org/en/E/C.19/2016/10
(20) Liste over lande, som har ratificeret ILO's konvention nr. 169, der trådte i kraft den 5. september 1991: Argentina, Bolivia, Brasilien, Den Centralafrikanske Republik, Chile, Colombia, Costa Rica, Danmark, Dominica, Ecuador, Fiji, Guatemala, Honduras, Mexico, Nepal, Nederlandene, Nicaragua, Norge, Parag1uay, Peru, Spanien og Venezuela.
(21) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 995/2010 af 20. oktober 2010 om fastsættelse af krav til virksomheder, der bringer træ og træprodukter i omsætning (EUT L 295 af 12.11.2010, s. 23).
(22) EUT L 201 af 26.7.2013, s. 60.
(23) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/28/EF af 23. april 2009 om fremme af anvendelsen af energi fra vedvarende energikilder og om ændring og senere ophævelse af direktiv 2001/77/EF og 2003/30/EF (EUT L 140 af 5.6.2009, s. 16).

Seneste opdatering: 7. november 2019Juridisk meddelelse