Indeks 
Vedtagne tekster
Tirsdag den 13. marts 2018 - StrasbourgEndelig udgave
Gennemførelse af protokollen om de finansielle konsekvenser af udløbet af EKSF-traktaten og om Kul- og Stålforskningsfonden ***
 Aftale mellem EU og New Zealand om samarbejde og gensidig administrativ bistand i toldanliggender ***
 En europæisk strategi for samarbejdende intelligente transportsystemer
 Grænseoverskridende pakkeleveringstjenester ***I
 Grundlæggende kvalifikationskrav og efteruddannelseskrav for førere af visse køretøjer og kørekort ***I
 Ligestilling i EU's handelsaftaler
 Mindre udviklede regioner i EU
 Rollen for EU's regioner og byer i gennemførelsen af Parisaftalen om klimaændringer, der blev indgået på COP 21

Gennemførelse af protokollen om de finansielle konsekvenser af udløbet af EKSF-traktaten og om Kul- og Stålforskningsfonden ***
PDF 242kWORD 48k
Europa-Parlamentets lovgivningsmæssige beslutning af 13. marts 2018 om udkast til Rådets afgørelse om ændring af beslutning 2003/76/EF om fastsættelse af de nødvendige bestemmelser til gennemførelse af den protokol, der er knyttet til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab, om de finansielle konsekvenser af udløbet af EKSF-traktaten og om Kul- og Stålforskningsfonden (14532/2017 – C8-0444/2017 – 2017/0213(APP))
P8_TA(2018)0061A8-0034/2018

(Særlig lovgivningsprocedure – godkendelse)

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til udkast til Rådets afgørelse (14532/2017),

–  der henviser til den anmodning om godkendelse, som Rådet har forelagt, jf. artikel 2, første afsnit, i protokol nr. 37, om de finansielle konsekvenser af udløbet af EKSF-traktaten og om Kul- og Stålforskningsfonden, der er knyttet som bilag til traktaten om Den Europæiske Union og til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (C8‑0444/2017),

–  der henviser til forretningsordenens artikel 99, stk. 1 og 4,

–  der henviser til henstilling fra Budgetudvalget (A8-0034/2018),

1.  godkender udkastet til Rådets afgørelse;

2.  pålægger sin formand at sende Parlamentets holdning til Rådet og Kommissionen samt til de nationale parlamenter.


Aftale mellem EU og New Zealand om samarbejde og gensidig administrativ bistand i toldanliggender ***
PDF 242kWORD 47k
Europa-Parlamentets lovgivningsmæssige beslutning af 13. marts 2018 om udkast til Rådets afgørelse om indgåelse på Den Europæiske Unions vegne af aftalen mellem Den Europæiske Union og New Zealand om samarbejde og gensidig administrativ bistand i toldanliggender (07712/2016 – C8-0237/2017 – 2016/0006(NLE))
P8_TA(2018)0062A8-0029/2018

(Godkendelse)

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til udkast til Rådets afgørelse (07712/2016),

–  der henviser til udkast til aftale mellem Den Europæiske Union og New Zealand om samarbejde og gensidig administrativ bistand i toldanliggender (07682/2016),

–  der henviser til den anmodning om godkendelse, som Rådet har forelagt, jf. artikel 207 og artikel 218, stk. 6, andet afsnit, litra a), i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (C8-0237/2017),

–  der henviser til forretningsordenens artikel 99, stk. 1 og 4, og artikel 108, stk. 7,

–  der henviser til henstilling fra Udvalget om International Handel (A8-0029/2018),

1.  godkender indgåelsen af aftalen;

2.  pålægger sin formand at sende Parlamentets holdning til Rådet og Kommissionen samt til medlemsstaternes regeringer og parlamenter og New Zealands regering og parlament.


En europæisk strategi for samarbejdende intelligente transportsystemer
PDF 194kWORD 54k
Europa-Parlamentets beslutning af 13. marts 2018 om en europæisk strategi for samarbejdende intelligente transportsystemer (2017/2067(INI))
P8_TA(2018)0063A8-0036/2018

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til Kommissionens meddelelse af 30. november 2016 med titlen "En europæisk strategi for samarbejdende intelligente transportsystemer – en milepæl hen imod samarbejdende, opkoblet og automatiseret mobilitet" (COM(2016)0766),

–  der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2010/40/EU af 7. juli 2010 om rammerne for indførelse af intelligente transportsystemer på vejtransportområdet og for grænsefladerne til andre transportformer(1) og udvidelsen af tidsrammen for mandatet for vedtagelse af delegerede retsakter,

–  der henviser til Det Europæiske Regionsudvalgs udtalelse af 11. oktober 2017 om samarbejdende intelligente transportsystemer (CDR 2552/2017),

–  der henviser til Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalgs udtalelse af 31. maj 2017 om meddelelse fra Kommissionen til Europa-Parlamentet, Rådet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget med titlen "En europæisk strategi for samarbejdende intelligente transportsystemer – en milepæl hen imod samarbejdende, opkoblet og automatiseret mobilitet"(2),

–  der henviser til rapporterne fra platformen for indførelse af samarbejdende intelligente transportsystemer (C-ITS), navnlig om certifikat- og sikkerhedspolitikken i forbindelse med C-ITS,

–  der henviser til sin beslutning af 14. november 2017 om redning af liv: forbedret sikkerhed i biler i EU(3),

–  der henviser til Amsterdamerklæringen af 14. april 2016 om samarbejde om opkoblede og automatiske køretøjer,

–  der henviser til sin beslutning af 1. juni 2017 om internetkonnektivitet med henblik på vækst, konkurrencedygtighed og samhørighed: et europæisk gigabitsamfund og 5G(4),

–  der henviser til forretningsordenens artikel 52,

–  der henviser til betænkning fra Transport- og Turismeudvalget og udtalelser fra Udvalget om Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed, Udvalget om det Indre Marked og Forbrugerbeskyttelse og Udvalget om Borgernes Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender (A8-0036/2018),

A.  der henviser til, at den europæiske strategi for samarbejdende intelligente transportsystemer (i det følgende benævnt "strategien") er tæt knyttet til Kommissionens politiske prioriteter, navnlig dens dagsorden for beskæftigelse, vækst og investeringer, skabelsen af et fælles europæisk transportområde, det digitale indre marked, klimabeskyttelse og strategien for energiunionen;

B.  der henviser til, at medlemsstaternes myndigheder og industrien er nødt til at reagere på det presserende behov for at gøre transport mere sikker, renere, mere effektiv, bæredygtig, multimodal og tilgængelig for alle trafikanter, herunder de mest sårbare personer og personer med nedsat mobilitet;

C.  der henviser til, at den positive tendens inden for færdselssikkerhed, som EU har oplevet i det seneste årti, er aftaget, og til, at 92 % af alle trafikulykker skyldes menneskelige fejl, og til, at anvendelsen af C-ITS-teknologier er vigtig for at sikre en effektiv funktion af visse førerstøttesystemer; der henviser til, at vejtransport stadig tegner sig for hovedparten af arealanvendelsen i byer, de fleste ulykker og størstedelen af de transportrelaterede emissioner i form af støj, drivhusgasser og luftforurening;

D.  der henviser til, at samarbejdende intelligente transportsystemer vil gøre det muligt for trafikanterne og trafiklederne at dele og anvende oplysninger og samordne deres handlinger mere effektivt;

E.  der henviser til, at cybersikkerheden i samarbejdende intelligente transportsystemer er afgørende for deres gennemførelse, og at fragmenterede sikkerhedsløsninger vil bringe interoperabiliteten og sikkerheden for slutbrugerne i fare, og at der derfor er et klart behov for handling på EU-plan;

F.  der henviser til, at ansvarlighed og gennemsigtighed i algoritmerne indebærer, at der gennemføres tekniske og operationelle foranstaltninger, der sikrer gennemsigtighed og ikkeforskelsbehandling i automatisk beslutningstagning og i processen for beregning af sandsynligheden for den enkeltes adfærd; der henviser til, at gennemsigtigheden bør give enkeltpersoner relevante oplysninger om den anvendte logik, processens betydning og dens konsekvenser; der henviser til, at dette bør omfatte oplysninger om de data, der anvendes til oplæring i analyser, og gøre det muligt for enkeltpersoner at forstå og overvåge de beslutninger, der berører dem;

G.  der henviser til, at EU bør fremme og yderligere udvikle digitale teknologier ikke kun for at mindske antallet af menneskelige fejl og andre svagheder, men også for at mindske omkostningerne til og optimere brugen af infrastrukturen ved at afhjælpe trafiktrængsel og således reducere CO2-emissionerne;

H.  der henviser til, at dette samarbejdende element takket være digital og mobil konnektivitet vil bidrage markant til at forbedre færdselssikkerhed, transporteffektivitet, bæredygtighed og multimodalitet, der henviser til, at det samtidig vil skabe et enormt økonomisk potentiale og reducere antallet af trafikulykker og energiforbruget; der henviser til, at samarbejdende intelligente trafiksystemer danner grundlag for udviklingen af selvkørende biler og autonome førersystemer;

I.  der henviser til, at opkoblede og automatiserede køretøjer udgør en vigtig digital udvikling i sektoren, og til det høje niveau af teknologisk kapacitet i forbindelse med samordning af alle de nye teknologier, som bruges i sektoren, såsom de europæiske satellitbaserede navigationssystemer Egnos og Galileo;

J.  der henviser til, at EU er forpligtet til at overholde Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder, navnlig artikel 7 og 8 om retten til privatlivets fred og beskyttelse af personoplysninger;

K.  der henviser til, at flere lande rundt omkring i verden (f.eks. USA, Australien, Japan, Korea og Kina) snart vil kunne indføre nye digitale teknologier, og til, at C-ITS-køretøjer og -tjenester allerede er tilgængelige på markedet;

Generelle rammer

1.  glæder sig over Kommissionens meddelelse om en europæisk strategi for samarbejdende intelligente transportsystemer og det intensive arbejde, der er blevet gennemført i samarbejde med eksperter fra både den offentlige og den private sektor, og som har lagt grunden til den fælles meddelelse; støtter dens resultater og opfordrer derfor til, at der straks indføres interoperable C-ITS-tjenester i hele Europa;

2.  fremhæver behovet for en klar retlig ramme, der understøttet indførelsen af samarbejdende intelligente transportsystemer, og ser frem til en fremtidig delegeret retsakt i henhold til direktivet om intelligente transportsystemer (direktiv 2010/40/EU) med henblik på at garantere kontinuitet i tjenesterne, sikre interoperabilitet og støtte bagudkompatibilitet;

3.  noterer sig potentialet i samarbejdende intelligente transportsystemer med hensyn til at forbedre brændstofeffektiviteten, mindske omkostningerne til individuel transport og begrænse den negative indvirkning på miljøet;

4.  fremhæver potentialet i digitale teknologier og de hertil knyttede forretningsmodeller på vejtransportområdet og erkender, at strategien er en vigtig milepæl hen imod udviklingen af samarbejdende intelligente transportsystemer og i sidste ende fuldt ud opkoblet og automatiseret mobilitet; bemærker, at samarbejdende, opkoblede og automatiserede køretøjer kan fremme den europæiske industris konkurrenceevne, gøre transporten gnidningsløs og mere sikker, reducere trængsel, energiforbrug og emissioner og forbedre forbindelserne mellem forskellige transportformer; påpeger, at der i denne henseende skal stilles krav til infrastrukturen for at sikre, at de pågældende systemer kan fungere sikkert og effektivt;

5.  bemærker, at EU-virksomheder bør drage fordel af deres fordelagtige position på den globale scene i forbindelse med udviklingen og anvendelsen af C-ITS-teknologier; understreger det presserende behov for at etablere en ambitiøs EU-strategi, der samordner den nationale og regionale indsats, undgår fragmentering, fremskynder indførelsen af C-ITS-teknologier, som har vist sig at have sikkerhedsmæssige fordele, og intensiverer samarbejdet mellem forskellige sektorer såsom transport-, energi- og telekommunikationssektoren; opfordrer indtrængende Kommissionen til at fremlægge en konkret tidsplan med klare mål for, hvad EU skal opnå mellem 2019 og 2029, at prioritere indførelsen inden 2019 af de C-ITS-tjenester, der har den højest mulige sikkerhed, som fastlagt i listen over tjenester udarbejdet af C-ITS-platformen i dens rapport om fase II, samt at sikre, at disse tjenester bliver tilgængelige i alle nye køretøjer i hele Europa;

6.  fremhæver behovet for at indføre en sammenhængende ramme for sociale, miljømæssige og sikkerhedsmæssige bestemmelser med henblik på at håndhæve arbejdstagernes og forbrugernes rettigheder og garantere fair konkurrence i sektoren;

7.  glæder sig over resultaterne af C-ITS-platformens fase II og understreger betydningen af disse resultater(5);

8.  understreger, at selv om meddelelsen udgør en vigtig milepæl hen imod en EU-strategi for samarbejdende, opkoblede og automatiserede køretøjer, bør samarbejdende intelligente transportsystemer ikke forveksles med disse forskellige begreber;

9.  opfordrer indtrængende til at sikre, at udviklingen og indførelsen af opkoblede og automatiserede køretøjer og samarbejdende intelligente transportsystemer fuldt ud vil opfylde og fremme målet om dekarbonisering af transportsystemet og nulvisionen for færdselssikkerhed;

10.  minder om, at samarbejdende intelligente transportsystemer er systemer, der muliggør, at forskellige enheder i de intelligente transportsystemer (køretøjer, udstyr placeret ved vejkanten, trafikkontrolcentre og nomadeenheder) kommunikerer og udveksler oplysninger ved hjælp af en standardiseret kommunikationsstruktur, hvorfor det er afgørende at sikre de enkelte systemers interoperabilitet;

11.  minder om, at opkoblede køretøjer er køretøjer, der benytter C-ITS-teknologier, som gør det muligt for alle vejkøretøjer at kommunikere med andre køretøjer, med trafiksignaler og med fast infrastruktur ved vejsiden og horisontal infrastruktur – som skal forbedres og tilpasses, men som også kan tilbyde innovative opladningssystemer under kørslen og kommunikere sikkert med køretøjer – og med andre trafikanter; minder om, at 92 % af alle trafikulykker skyldes menneskelige fejl, og at anvendelsen af C-ITS-teknologier er vigtig for at sikre en effektiv funktion af visse førerstøttesystemer;

12.  minder om, at automatiserede køretøjer er køretøjer, som kan køre og manøvrere selvstændigt under reelle trafikforhold, og hvor en eller flere af de primære kørselsbetjeningsanordninger (styreapparat, acceleration, bremsning) er automatiseret i en længere periode;

13.  fremhæver, at det er nødvendigt at indbygge sikkerhedssystemer i overgangsfasen, hvor der er sameksistens mellem et stigende antal opkoblede og automatiserede køretøjer og traditionelle ikke-opkoblede køretøjer, så færdselssikkerheden ikke bringes i fare; påpeger, at visse førerstøttesystemer bør udvikles yderligere, og at monteringen af disse bør gøres obligatorisk;

14.  opfordrer Kommissionen til at overveje en metode til at håndtere sameksistens på vejene af samarbejdende, opkoblede og automatiserede køretøjer på den ene side og ikke-opkoblede køretøjer og førere på den anden side, idet der tages hensyn til bilparkens alder og den resterende procentdel af personer, som ikke er opkoblet, hvilket vil medføre, at mange køretøjer ikke bliver integreret i systemet;

15.  beklager manglen på klar tidsramme for de anbefalede dag 1,5-tjenester og efterfølgende tjenester samt manglen på en fuldstændig konsekvensanalyse og præcise oplysninger om initiativerne til indførelse og udvikling af C-ITS-tjenester og den mulige udbygning af disse tjenester;

16.  opfordrer Kommissionen til at prioritere C-ITS-tjenester ved at garantere den højest mulige sikkerhed og udarbejde de nødvendige definitioner og krav og omgående opdatere den europæiske principerklæring om brugergrænseflader for informations- og kommunikationssystemer i køretøjer, da samspillet mellem den menneskelige fører og maskinen er vigtig(6);

17.  gentager den centrale rolle, som opkoblede og automatiserede køretøjer, C-ITS-teknologier og nye teknologier spiller med hensyn til at opfylde klimamålene, samt behovet for at sikre, at udviklingen og udbredelsen heraf vil være i fuld overensstemmelse med og støtte målet om dekarbonisering af transportsystemet; glæder sig over anvendelsen af C-ITS som et middel til at forbedre transporteffektiviteten, reducere brændstofforbruget og vejtransportens indvirkning på miljøet (f.eks. i form af CO2-emissioner) samt optimere brugen af infrastrukturen i byerne;

18.  understreger potentialet i innovative teknologier som automatiseret kørsel og konvojkørsel ("platooning") inden for vejgodstransport, som muliggør bedre udnyttelse af slipstrøm og derved reducerer brændstofforbruget og emissionerne; opfordrer til at yde øget støtte til forskning og udvikling på dette område, navnlig hvad angår den nødvendige digitale infrastruktur;

19.  understreger behovet for at give trafikanterne flere valgmuligheder, mere brugervenlige, prismæssigt overkommelige og kundetilpassede produkter og flere oplysninger; opfordrer i denne forbindelse Kommissionen til at lette udvekslingen af bedste praksis, som bl.a. tager sigte på at opnå økonomisk effektivitet; opfordrer indtrængende alle medlemsstater til at tilslutte sig C-Roads-platformen, da den er tiltænkt en vigtig koordinerende rolle i gennemførelsen af strategien, forudsat at den overholder den teknologiske neutralitet, der er nødvendig for at fremme innovationer; understreger nødvendigheden af at sikre, at avancerede digitale værktøjer indføres så bredt og koordineret som muligt i medlemsstaterne, og at disse også omfatter offentlig transport; tilskynder bilfabrikanterne til at påbegynde indførelsen af samarbejdende intelligente transportsystemer for at gennemføre strategien;

20.  opfordrer indtrængende Kommissionen til at udarbejde statistikker, som supplerer de eksisterende, for bedre at kunne evaluere digitaliseringsfremskridtene inden for forskellige områder af vejsektoren; fremhæver betydningen af yderligere investeringer i forskning inden for sensorsystemer og understreger, at der under udviklingen af samarbejdende intelligente transportsystemer skal lægges særlig vægt på bykørsel, der adskiller sig markant fra kørsel uden for byerne; bemærker, at bykørsel navnlig indebærer større interaktion med motorcyklister, cyklister, fodgængere og andre bløde trafikanter, herunder personer med handicap;

21.  opfordrer indtrængende medlemsstaterne til at gøre deres yderste for at sikre, at faglige og videregående uddannelsesforløb møder de vidensbehov, der efterspørges af den industri, som skal udvikle strategien for intelligente transportsystemer; opfordrer til udarbejdelse af fremadrettede analyser af de nye karrieremuligheder og arbejdspladser, der opstår i forbindelse med dette nye mobilitetsparadigme, og til udveksling af bedste praksis i udviklingen af samarbejdsmodeller mellem erhvervslivet og uddannelsessystemerne, der tager sigte på at skabe integrerede uddannelses-, innovations- og produktionsområder;

22.  mener, at C-ITS-tjenester bør integreres i rumstrategien for Europa, eftersom indførelsen af C-ITS vil blive baseret på geolokaliseringsteknologier som f.eks. satellitbaseret positionsbestemmelse;

23.  påpeger, at medlemsstaterne bør tage hensyn til, at C-ITS-tjenester skal indføres inden for en bredere sammenhæng, hvor mobilitet betragtes som en tjeneste, og der sikres integration med andre transportformer, navnlig for at undgå eventuelle boomerangeffekter som f.eks. en stigning i vejtransporten i forhold til andre transportformer;

Beskyttelse af privatlivets fred og databeskyttelse

24.  henleder opmærksomheden på vigtigheden af at anvende EU-lovgivningen om databeskyttelse og beskyttelse af privatlivets fred på C-ITS-data og data fra opkoblede økosystemer, og derfor bør det prioriteres, at disse data udelukkende anvendes til C-ITS-formål og ikke lagres eller anvendes til andre formål; understreger, at intelligente køretøjer fuldt ud bør efterleve den generelle forordning om databeskyttelse og de hertil knyttede regler, og at C-ITS-tjenesteudbydere skal sikre lettilgængelige oplysninger og tydelige vilkår og betingelser for førerne, som sætter dem i stand til frit at give informeret samtykke i overensstemmelse med bestemmelserne og begrænsningerne i den generelle forordning om databeskyttelse;

25.  understreger nødvendigheden af en langt højere grad af gennemsigtighed og ansvarlighed i algoritmer i forbindelse med virksomheders databehandling og -analyse; minder om, at den generelle forordning om databeskyttelse allerede indeholder en bestemmelse om retten til at blive informeret om den logik, der ligger bag databehandlingen; understreger endvidere nødvendigheden af at forhindre "kørselsstop", hvilket vil betyde, at brugerne ikke kan køre i deres egne intelligente biler, hvis de nægter at give samtykke; opfordrer til, at en "offlinetilstand" bliver gjort tilgængelig i intelligente biler, hvilket vil gøre det muligt for brugerne at slå overførsel af persondata til andre enheder fra, uden at det hindrer dem i at køre bilen;

26.  henleder opmærksomheden på, at der skal tages hensyn til databeskyttelse og fortrolighed under hele databehandlingen; understreger, at gennemførelsen af princippet om "indbygget beskyttelse af privatlivets fred og indbygget databeskyttelse" bør være udgangspunktet, når der udformes applikationer og systemer til intelligente transportsystemer; minder om, at anonymiseringsteknikker kan øge brugernes tillid til de tjenester, de anvender;

Cybersikkerhed

27.  gør opmærksom på vigtigheden af at anvende høje standarder for cybersikkerhed for at forebygge hacking og cyberangreb i alle medlemsstater, navnlig i lyset af den kritiske karakter af sikkerheden i forbindelse med C-ITS-kommunikation; bemærker, at cybersikkerhed er en afgørende udfordring, der skal imødegås i takt med, at transportsystemet bliver mere og mere digitaliseret og opkoblet; understreger, at der er en risiko for, at automatiserede og opkoblede køretøjer og de databaser, hvor oplysningerne behandles og/eller lagres, kan blive udsat for cyberangreb, og påpeger derfor, at man gennem udviklingen af en fælles sikkerhedspolitik, herunder strenge sikkerhedsstandarder, og certifikatpolitik for indførelsen af samarbejdende intelligente transportsystemer bør forebygge alle svagheder eller risici, som kan konstateres eller formodes at være til stede på baggrund af det aktuelle udviklingsniveau;

28.  understreger, at der bør anvendes lige høje og harmoniserede sikkerhedsstandarder i hele EU og i alle medlemsstater og i forbindelse med eventuelt samarbejde med tredjelande; understreger, at disse standarder dog ikke må hindre tredjepartsreparatørers adgang til indbyggede systemer, så køretøjsejerne ikke bliver afhængige af bilfabrikanterne til at foretage nødvendige eftersyn og/eller reparationer af den indbyggede software;

Kommunikationsteknologier og -frekvenser

29.  mener, at en teknologineutral hybrid kommunikationsstrategi, som sikrer interoperabilitet og bagudkompatibilitet, og hvor komplementære kommunikationsteknologier kombineres, er den rigtige tilgang, og at det mest lovende hybride kommunikationsmiks synes at være en kombination af trådløs kommunikation over korte afstande og mobil- og satellitteknologier, hvilket vil sikre den bedst mulige støtte til indførelsen af de grundlæggende C-ITS-tjenester;

30.  noterer sig forbindelsen mellem opkoblede køretøjer og de europæiske satellitbaserede navigationssystemer Egnos og Galileo; foreslår derfor, at strategier, der er rettet mod opkoblede biler, bør indgå i rumteknologi; mener, at interoperabilitet er af afgørende betydning for både sikkerheden og forbrugernes valgmuligheder, og understreger, at køretøjernes kapacitet til at kommunikere med 5G og satellitbaserede navigationssystemer skal indgå i det hybride kommunikationsmiks i fremtiden, som det fremgår af Kommissionens handlingsplan for 5G;

31.  tilskynder bilfabrikanter og teleoperatører, der understøtter C-ITS-tjenester, til at samarbejde bl.a. med henblik på en gnidningsløs indførelse af C-ITS-kommunikationsteknologier, vejafgifter og intelligente digitale fartskrivertjenester, uden at der opstår interferens mellem disse tjenester;

32.  opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at fortsætte den finansielle støtte til forskning og innovation (Horisont 2020), navnlig for på længere sigt at bane vej for udviklingen af infrastruktur, der er egnet til indførelsen af samarbejdende intelligente transportsystemer;

33.  understreger betydningen af sensorsystemer med hensyn til at levere data om f.eks. køretøjsdynamik, færdselstæthed og luftkvalitet; opfordrer til større og bedre koordinerede investeringer i medlemsstaterne med henblik på at sikre fuld interoperabilitet mellem de sensorer, der anvendes, og deres anvendelsesmuligheder på andre områder end blot sikkerhedsområdet, f.eks. til telemåling af emissioner;

34.  opfordrer Kommissionen til at fremsætte forslag med henblik på at sikre, at oplysninger om emissioner af forurenende stoffer, der tilvejebringes via sensorer monteret i køretøjer, indsamles og gøres tilgængelige for de kompetente myndigheder;

Fælles europæisk tilgang

35.  tilskynder medlemsstaterne og de lokale myndigheder, bilfabrikanterne, vejoperatørerne og ITS-industrien til at indføre samarbejdende intelligente transportsystemer inden 2019 og henstiller til Kommissionen, lokale myndigheder og medlemsstaterne at afsætte passende finansiering inden for Connecting Europe-faciliteten, de europæiske struktur- og investeringsfonde og Den Europæiske Fond for Strategiske Investeringer med henblik på at opgradere og vedligeholde den kommende vejinfrastruktur ved at anvende en horisontal tematisk tilgang; opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at fortsætte den finansielle støtte til forskning og innovation (Horisont 2020) under fuld overholdelse af gennemsigtighedsprincippet, og idet der regelmæssigt leveres oplysninger om EU's medfinansiering;

36.  tilskynder medlemsstaterne og Kommissionen til at støtte initiativer og foranstaltninger til fremme af forskning i og undersøgelser af udviklingen af samarbejdende intelligente transportsystemer og deres virkning for EU's transportpolitik; mener, at det, hvis der ikke sker betydelige fremskridt inden 2022, kan være nødvendigt med lovgivningsmæssige foranstaltninger til at indføre "minimumsregler" og gennemføre integration på dette område;

37.  understreger betydningen af kvaliteten af den fysiske vejinfrastruktur, der gradvist bør suppleres med digital infrastruktur; opfordrer til opgradering og vedligeholdelse af den kommende vejinfrastruktur;

38.  understreger, at der bør skabes et reelt multimodalt transportsystem, der integrerer alle transportformer i én mobilitetstjeneste, som anvender realtidsoplysninger og tager hensyn til integrerede billetsystemer og deling af mobilitetstjenester samt fodgængere og cyklister, og som gør det muligt at transportere personer og gods problemfrit fra dør til dør og forbedre transportsektorens samlede effektivitet, bæredygtighed og holdbarhed; opfordrer i denne forbindelse Kommissionen til at sikre og fremme samarbejde og investeringer på EU-plan inden for digitalisering af transportindustrien ved hjælp af eksisterende og nye midler for at integrere intelligente transportsystemer i de forskellige transportformer (C-ITS, ERTMS, SESAR, RIS(7)); understreger betydningen af en integreret tilgang til informations-, booking- og billetværktøjer med henblik på at opnå attraktive mobilitetskæder fra dør til dør;

39.  opfordrer til, at man i denne planlægningsproces anvender brugernes idéer om personbefordring og godstransport som en vigtig informationskilde med henblik på at udvide anvendelsesområdet for C-ITS-applikationer og skabe forretningsmodeller, der er knyttet til denne nye forståelse af bæredygtig integreret mobilitet;

40.  opfordrer EU og medlemsstaterne til at sikre en korrekt håndhævelse af FN-pagten om tilgængelighed for bevægelseshæmmede personer og personer med handicap samt det kommende direktiv om tilgængelighedskrav til produkter og tjenesteydelser med henblik på at sikre barrierefri adgang til samarbejdende intelligente transportsystemer for alle borgere;

41.  anbefaler, at Kommissionen hurtigt fastlægger en passende retlig ramme for opnåelse af grænseoverskridende interoperabilitet i hele EU samt bestemmelser om ansvaret for anvendelsen af de forskellige opkoblede transportformer; opfordrer Kommissionen til inden udgangen af året at fremsætte et lovforslag om adgang til bestemte oplysninger og ressourcer fra køretøjmonteret udstyr; anbefaler, at dette forslag bør sætte hele automobilindustriens værdikæde og slutbrugerne i stand til at drage fordel af digitaliseringen og sikre lige konkurrencevilkår og maksimal sikkerhed med hensyn til lagring af køretøjsoplysninger og adgang hertil for alle tredjeparter, som bør være fair, rettidig og uhindret for at beskytte forbrugernes rettigheder, fremme innovation og sikre en fair, ikkediskriminerende konkurrence på dette marked i overensstemmelse med princippet om teknologisk neutralitet; understreger behovet for at bidrage til moderniseringen af alle infrastrukturer i byer og landdistrikter i tilknytning til offentlige transporttjenester; anmoder Kommissionen om at garantere, at den i alle tilfælde sikrer fuld overholdelse af den generelle forordning om databeskyttelse, og om årligt at aflægge rapport til Parlamentet om sin overvågning;

42.  opfordrer Kommissionen til at vedtage en global strategi for teknisk harmonisering og standardisering af data for at sikre, at de samarbejdende intelligente transportsystemer er kompatible og giver stordriftsfordele for fabrikanterne og øget forbrugerkomfort;

43.  understreger betydningen af på et tidligt tidspunkt at indlede en dialog med arbejdsmarkedets parter og repræsentanter for forbrugerorganisationer med henblik på at skabe et gennemsigtigt og tillidsfuldt miljø og finde en god balance mellem de positive og negative virkninger for sociale og beskæftigelsesmæssige vilkår og forbrugerrettigheder; bemærker, at eSafety-forum skal etablere en køreplan for indførelsen af samarbejdende intelligente transportsystemer på samme måde, som det har gjort for eCall-systemet;

44.  understreger, at der med henblik på at opfylde de internationale klimaforpligtelser og EU's interne mål skal tages et afgørende skridt i retning af en lavemissionsøkonomi; fremhæver, at der derfor også er behov for nye tildelingskriterier for de forskellige EU-midler med henblik på at fremme dekarbonisering og energieffektivitetsforanstaltninger, herunder for C-ITS; mener, at der under ingen omstændigheder må afsættes EU-midler til projekter, der ikke er i overensstemmelse med EU's CO2-reduktionsmål og -politikker;

45.  opfordrer bilfabrikanterne til tydelidt og på passende vis at oplyse forbrugerne om deres rettigheder og om de fordele og begrænsninger, der er ved nye C-ITS-teknologier for så vidt angår sikkerhed; tilskynder til iværksættelse af oplysningskampagner for at gøre de nuværende førere bekendt med nye C-ITS-teknologier og for at skabe den nødvendige tillid blandt slutbrugerne og opnå offentlighedens accept; mener, at anvendelsen af C-ITS kan forbedre transportsystemets sikkerhed og effektivitet, samtidig med at der sikres overholdelse af bestemmelserne om databeskyttelse og privatlivets fred;

o
o   o

46.  pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet og Kommissionen.

(1) EUT L 207 af 6.8.2010, s. 1.
(2) EUT C 288 af 31.8.2017, s. 85.
(3) Vedtagne tekster, P8_TA(2017)0423.
(4) Vedtagne tekster, P8_TA(2017)0234.
(5) Endelig rapport fra C-ITS-platformen om fase II: https://ec.europa.eu/transport/sites/transport/files/2017-09-c-its-platform-final-report.pdf
(6) Kommissionens henstilling 2008/653/EF af 26. maj 2008 om sikre og effektive informations- og kommunikationssystemer i køretøjer: ajourføring af de europæiske principper for brugergrænseflader (EUT L 216 af 12.8.2008, s. 1).
(7) Det europæiske jernbanesignalsystem (ERTMS), ATM-forskning i det fælles europæiske luftrum (SESAR), flodinformationstjenester (RIS).


Grænseoverskridende pakkeleveringstjenester ***I
PDF 247kWORD 50k
Beslutning
Tekst
Europa-Parlamentets lovgivningsmæssige beslutning af 13. marts 2018 om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om grænseoverskridende pakkeleveringstjenester (COM(2016)0285 – C8-0195/2016 – 2016/0149(COD))
P8_TA(2018)0064A8-0315/2017

(Almindelig lovgivningsprocedure: førstebehandling)

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til Kommissionens forslag til Europa-Parlamentet og Rådet (COM(2016)0285),

–  der henviser til artikel 294, stk. 2, og artikel 114 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, på grundlag af hvilke Kommissionen har forelagt forslaget for Parlamentet (C8-0195/2016),

–  der henviser til artikel 294, stk. 3, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

–  der henviser til udtalelse af 19. oktober 2016 fra Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg(1),

–  der henviser til, at det kompetente udvalg har godkendt den foreløbige aftale i henhold til forretningsordenens artikel 69f, stk. 4, og at Rådets repræsentant ved skrivelse af 20. december 2017 forpligtede sig til at godkende Europa-Parlamentets holdning, jf. artikel 294, stk. 4, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

–  der henviser til forretningsordenens artikel 59,

–  der henviser til betænkning fra Transport- og Turismeudvalget og udtalelse fra Udvalget om det Indre Marked og Forbrugerbeskyttelse (A8-0315/2017),

1.  vedtager nedenstående holdning ved førstebehandling;

2.  anmoder om fornyet forelæggelse, hvis Kommissionen agter at ændre sit forslag i væsentlig grad eller erstatte det med anden tekst;

3.  pålægger sin formand at sende Parlamentets holdning til Rådet og Kommissionen samt til de nationale parlamenter.

Europa-Parlamentets holdning fastlagt ved førstebehandlingen den 13. marts 2018 med henblik på vedtagelse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2018/… om grænseoverskridende pakkeleveringstjenester

(Eftersom der var indgået en aftale mellem Parlamentet og Rådet, svarer Parlamentets holdning til den endelige retsakt, forordning (EU) 2018/644.)

(1) EUT C 34 af 2.2.2017, s. 106.


Grundlæggende kvalifikationskrav og efteruddannelseskrav for førere af visse køretøjer og kørekort ***I
PDF 246kWORD 44k
Beslutning
Tekst
Europa-Parlamentets lovgivningsmæssige beslutning af 13. marts 2018 om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om ændring af direktiv 2003/59/EF om grundlæggende kvalifikationskrav og efteruddannelseskrav for førere af visse køretøjer, der benyttes til godstransport eller personbefordring ad vej, og direktiv 2006/126/EF om kørekort (COM(2017)0047 – C8-0025/2017 – 2017/0015(COD))
P8_TA(2018)0065A8-0321/2017

(Almindelig lovgivningsprocedure: førstebehandling)

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til Kommissionens forslag til Europa-Parlamentet og Rådet (COM(2017)0047),

–  der henviser til artikel 294, stk. 2, og artikel 91 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, på grundlag af hvilke Kommissionen har forelagt forslaget for Parlamentet (C8-0025/2017),

–  der henviser til artikel 294, stk. 3, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

–  der henviser til udtalelse af 31. maj 2017(1) fra Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg,

–  efter høring af Regionsudvalget,

–  der henviser til, at det kompetente udvalg har godkendt den foreløbige aftale i henhold til forretningsordenens artikel 69f, stk. 4, og at Rådets repræsentant ved skrivelse af 20. december 2017 forpligtede sig til at godkende Europa-Parlamentets holdning, jf. artikel 294, stk. 4, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

–  der henviser til forretningsordenens artikel 59,

–  der henviser til betænkning fra Transport- og Turismeudvalget (A8-0321/2017),

1.  vedtager nedenstående holdning ved førstebehandling;

2.  anmoder om fornyet forelæggelse, hvis Kommissionen erstatter, i væsentlig grad ændrer eller agter i væsentlig grad at ændre sit forslag;

3.  pålægger sin formand at sende Parlamentets holdning til Rådet og Kommissionen samt til de nationale parlamenter.

Europa-Parlamentets holdning fastlagt ved førstebehandlingen den 13. marts 2018 med henblik på vedtagelse af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2018/… om ændring af direktiv 2003/59/EF om grundlæggende kvalifikationskrav og efteruddannelseskrav for førere af visse køretøjer, der benyttes til godstransport eller personbefordring ad vej, og direktiv 2006/126/EF om kørekort

(Eftersom der var indgået en aftale mellem Parlamentet og Rådet, svarer Parlamentets holdning til den endelige retsakt, forordning (EU) 2018/645.)

(1) EUT C 288 af 31.8.2017, s. 115.


Ligestilling i EU's handelsaftaler
PDF 255kWORD 63k
Europa-Parlamentets beslutning af 13. marts 2018 om ligestilling i EU's handelsaftaler (2017/2015(INI))
P8_TA(2018)0066A8-0023/2018

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til artikel 2 og artikel 3, stk. 3, i traktaten om Den Europæiske Union (TEU),

–  der henviser til artikel 8, artikel 10, artikel 153, stk. 1, artikel 153, stk. 2, artikel 157 og artikel 207 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF),

–  der henviser til artikel 23 og 33 i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder,

–  der henviser til EU's handlingsplan 2015 vedrørende menneskerettigheder og demokrati,

–  der henviser til Rådets konklusioner af 16. juni 2016 om ligestilling mellem mænd og kvinder (00337/2016),

–  der henviser til arbejdsdokument af 14. juli 2015 fra Kommissionens tjenestegrene om gennemførelse af FN's vejledende principper om erhvervslivet og menneskerettigheder – status (SWD(2015)0144),

–  der henviser til den europæiske ligestillingspagt for perioden 2011-2020, der er knyttet som bilag til Rådets konklusioner af 7. marts 2011 (07166/2011),

–  der henviser til arbejdsdokument af 3. december 2015 fra Kommissionens tjenestegrene om "Strategic engagement for gender equality 2016-2019" (Strategisk indsats for ligestilling mellem kvinder og mænd 2016-2019) (SWD(2015)0278),

–  der henviser til Kommissionens 2017-rapport om ligestilling mellem kvinder og mænd i Den Europæiske Union,

–  der henviser til Kommissionens meddelelse fra 2015 med titlen "Handel for alle – En mere ansvarlig handels- og investeringspolitik" (COM(2015)0497),

–  der henviser til Kommissionens meddelelse af 13. september 2017 med titlen "Rapport om gennemførelsen af den handelspolitiske strategi Handel for alle – en progressiv handelspolitik til styring af globaliseringen" (COM(2017)0491),

–  der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets GSP-forordning (forordning (EU) nr. 978/2012 af 25. oktober 2012 om anvendelse af et arrangement med generelle toldpræferencer og om ophævelse af Rådets forordning (EF) nr. 732/2008(1)),

–  der henviser til forordningen om konfliktmineraler (Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2017/821 af 17. maj 2017 om fastlæggelse af due diligence-forpligtelser i forsyningskæden for EU-importører af tin, tantal, wolfram og deres malme samt guld, der hidrører fra konfliktramte områder og højrisikoområder(2)),

–  der henviser til konventionen til beskyttelse af menneskerettighederne og de grundlæggende frihedsrettigheder, særlig artikel 4, stk. 1, der forbyder slaveri og trældom, og artikel 14, der forbyder forskelsbehandling,

–  der henviser til FN's konvention af 18. december 1979 om afskaffelse af alle former for diskrimination imod kvinder (CEDAW),

–  der henviser til Beijingerklæringen og -handlingsprogrammet, der blev vedtaget på den fjerde verdenskonference om kvinder den 15. september 1995, og de heraf følgende dokumenter, der blev vedtaget på FN's ekstraordinære samlinger: Beijing+5 (2000), Beijing+10 (2005) og Beijing+15 (2010),

–  der henviser til Europarådets konvention til forebyggelse og bekæmpelse af vold mod kvinder og vold i hjemmet (Istanbulkonventionen) og dennes artikel 3, der definerer "køn" som "de socialt konstruerede roller, adfærdsmønstre, aktiviteter og egenskaber, som et givent samfund anser for at være passende for kvinder og mænd", og den interamerikanske konvention om forebyggelse, retsforfølgelse og afskaffelse af vold mod kvinder (Belém do Pará-konventionen) fra 1994,

–  der henviser til EU's og medlemsstaternes fælles strategi fra 2007 med titlen "Støtte til Handel: Øget EU-støtte til handelsrelaterede behov i udviklingslandene" og til Kommissionens meddelelse af 13. november 2017 med titlen "Velstand gennem handel og investeringer – Ajourføring af den fælles EU-strategi for "Aid for Trade" 2007" (COM(2017)0667),

–  der henviser til resolution vedtaget af FN's Generalforsamling den 25. september 2015 med titlen "Ændring af vores samfund: 2030-dagsordenen for bæredygtig udvikling",

–  der henviser til OECD's retningslinjer for multinationale selskaber,

–  der henviser til OECD's due diligence-retningslinjer for ansvarlige forsyningskæder for mineraler fra konfliktramte områder og højrisikoområder,

–  der henviser til UNCTAD's investeringspolitiske ramme for bæredygtig udvikling (2015),

–  der henviser til Den Internationale Arbejdsorganisations (ILO's) centrale konventioner om henholdsvis ligestilling, herunder lige løn (nr. 100), om forskelsbehandling (ansættelse og beskæftigelse) (nr. 111), om arbejdstagere med familiemæssige forpligtelser (nr. 156) og om moderskabsbeskyttelse (nr. 183),

–  der henviser til kapitel 7 i handlingsplanen for 2015-2017 fra EU-CELAC-topmødet mellem stats- og regeringscheferne, som blev vedtaget i Bruxelles i juni 2015,

–  der henviser til sin beslutning af 14. februar 2006 om menneskerettigheds- og demokratiklausulen i EU-aftaler(3),

–  der henviser til sin beslutning af 25. november 2010 om menneskerettigheder og sociale og miljømæssige standarder i internationale handelsaftaler(4),

–  der henviser til sin beslutning af 25. november 2010 om international handelspolitik i lyset af de krav, som klimaændringerne medfører(5),

–  der henviser til sin beslutning af 11. september 2012 om kvinders rolle i den grønne økonomi(6),

–  der henviser til sin beslutning af 9. juni 2015 om EU's strategi for ligestilling mellem kønnene efter 2015(7),

–  der henviser til sin beslutning af 28. april 2016 om kvindelige husarbejdere og omsorgspersoner i EU(8),

–  der henviser til sin beslutning af 26. maj 2016 om fattigdom: et kønsperspektiv(9),

–  der henviser til sin beslutning af 14. marts 2017 om ligestilling mellem mænd og kvinder i Den Europæiske Union i 2014-2015(10),

–  der henviser til sin beslutning af 5. juli 2016 om gennemførelse af Parlamentets henstillinger af 2010 om sociale og miljømæssige standarder, menneskerettigheder og virksomhedernes sociale ansvar(11),

–  der henviser til sin beslutning af 12. september 2017 om den internationale handels og EU's handelspolitikkers indvirkning på globale værdikæder(12),

–  der henviser til sin henstilling af 14. september 2017 til Rådet, Kommissionen og EU-Udenrigstjenesten om forhandlingerne om modernisering af handelssøjlen i associeringsaftalen mellem EU og Chile(13),

–  der henviser til formandskabstrioens erklæring om ligestilling mellem mænd og kvinder, der blev forelagt den 19. juli 2017 af Estland, Bulgarien og Østrig, som er de medlemsstater, der varetager formandskabet for Rådet for Den Europæiske Union i 18-månedersperioden fra juli 2017 til december 2018,

–  der henviser til undersøgelsen foretaget af International Centre for Research on Women med titlen "Trade liberalisation & women's reproductive health: linkages and pathways" (Handelsliberalisering og kvinders reproduktive sundhed: Koblinger og forløb),

–  der henviser til 2016-rapporten om menneskelig udvikling i Afrika med titlen "Accelerating Gender Equality and Women’s Empowerment in Africa"(14),

–  der henviser til OECD's rapport fra 2014 med titlen "Enhancing Women's Economic Empowerment through Entrepreneurship and Business Leadership in OECD Countries"(15),

–  der henviser til resultaterne af de seneste internationale drøftelser på højt plan om handel og ligestilling mellem kønnene og retter særlig opmærksomhed mod de drøftelser, der blev holdt i EU- og WTO/UNCTAD/ITC-regi, herunder, i omvendt kronologisk rækkefølge, "International Forum on Women and Trade", som blev tilrettelagt i fællesskab af Europa-Kommissionen og Det Internationale Handelscenter (Bruxelles, juni 2017)(16) eller den parlamentariske konferences årlige plenarmøde om WTO med temaet "Trade as a vehicle of social progress: The gender perspective" (Genève, juni 2016)(17) og WTO's plenarmøde om emnet "What future for the WTO? Trade and Gender: Empowering Women through Inclusive Supply Chains" (Genève, juli 2015)(18),

–  der henviser til de stigende internationale bestræbelser på at fremme ligestilling mellem kønnene gennem handelspolitik såsom UNCTAD's program om køn og udvikling(19) (der omfatter undersøgelser af virkningerne af handel på kvinder, en undervisningspakke vedrørende handel og køn, og onlineuddannelse om oprettelsen af statussen som "fortalere vedrørende kønsspørgsmål") og Verdensbankens arbejdsområder, hvoraf alle 14 siden 2016 har haft en ligestillingsstrategi,

–  der henviser til dokumentet "The Gender Dimensions of Global Value Chains" fra International Centre for Trade and Sustainable Development (ICTSD) (september 2016)(20),

–  der henviser til ICTSD's dokument "The Gender Dimensions of Services" (september 2016)(21),

–  der henviser til UN Womens rapport fra 2015 med titlen "Progress of the world's women 2015-2016. Transforming economies, realising rights" (Kvinders fremskridt på verdensplan. Omlægning af økonomier, virkeliggørelse af rettigheder)(22),

–  der henviser til oplæg fra WIDE+ 2017 om køn og EU-handel med titlen "How to transform EU trade policy to protect women’s rights" (Hvordan omdannes EU's handelspolitik til at beskytte kvinders rettigheder)(23),

–  der henviser til undersøgelsen fra 2016 udarbejdet på anmodning af Parlamentets Udvalg om Kvinders Rettigheder og Ligestilling med titlen "Gender Equality in Trade Agreements" (Kønsligestilling i handelsaftaler)(24),

–  der henviser til undersøgelsen fra 2015 udarbejdet på anmodning af Parlamentets Udvalg om International Handel med titlen "The EU's Trade Policy: from gender-blind to gender-sensitive?" (EU's handelspolitik: Fra kønsblind til kønssensitiv?)(25),

–  der henviser til forretningsordenens artikel 52,

–  der henviser til de fælles drøftelser mellem Udvalget om International Handel og Udvalget om Kvinders Rettigheder og Ligestilling, jf. forretningsordenens artikel 51,

–  der henviser til betænkning fra Udvalget om International Handel og Udvalget om Kvinders Rettigheder og Ligestilling og til udtalelse fra Udviklingsudvalget (A8-0023/2018),

A.  der henviser til, at det i artikel 8 i TEUF hedder, at Den Europæiske Union i alle sine aktiviteter i og uden for Unionen tilstræber at fjerne uligheder og fremme ligestilling mellem mænd og kvinder og bekæmpe forskelsbehandling på grund af bl.a. køn, når den fastlægger og gennemfører sine politikker og aktiviteter;

B.  der henviser til, at handelspolitikken kunne fungere som et redskab til at fremme globale og europæiske værdier, herunder ligestilling mellem mænd og kvinder; der henviser til, at EU's handels- og investeringsaftaler ikke er kønsneutrale, hvilket betyder, at de har forskellige konsekvenser for kvinder og mænd på grund af strukturelle uligheder; der henviser til, at kvinder oplever kønsbestemte begrænsninger såsom begrænset adgang til og kontrol over ressourcer, juridisk forskelsbehandling og en overbebyrdelse som følge af, at de udfører ubetalt omsorgsarbejde på grund af traditionelle kønsroller;

C.  der henviser til, at ligestilling mellem kønnene bør omfatte både mænd og kvinder i lige grad; der henviser til, at engagement og partnerskab mellem aktører fra den offentlige og private sektor på både internationalt og lokalt niveau er afgørende for at fremme synergier, der er nødvendige for at opnå ligestilling mellem mænd og kvinder, styrke kvinders position og øge bevidstheden om spørgsmål såsom: ejendomsret, adgang til finansiering, uddannelse og erhvervsuddannelse, virksomhedernes adfærd, offentlige indkøb, den digitale kløft og kulturelle fordomme;

D.  der henviser til, at handelspolitikker bl.a. har til formål at opnå bæredygtig og afbalanceret økonomisk vækst og udvikling, som er nødvendig for at sikre fattigdomsbekæmpelse, social retfærdighed og anstændigt arbejde og bedre levevilkår for både kvinder og mænd samt beskyttelse af kvinders rettigheder; der henviser til, at ligestilling mellem kvinder og mænd og styrkelse af alle kvinders og pigers indflydelse og status ikke blot skal integreres i alle FN's mål for bæredygtig udvikling, men også udgør et selvstændigt mål; der henviser til, at handel ifølge dagsordenen for målene for bæredygtig udvikling bidrager til at fremme bæredygtig og retfærdig udvikling og kan bidrage til at fremme de højeste internationale miljø- og arbejdsstandarder og menneskerettigheder; der henviser til, at EU's handelspolitik er en vigtig del af målene for bæredygtig udvikling, og et stærkt kønsperspektiv er et væsentligt element af denne ramme, der har til formål at sikre mere retfærdige og fordelagtige resultater for alle; der henviser til, at handelspolitik også kan forbedre mulighederne for kvindelige iværksættere, adgangen til lærepladser og beskæftigelsen;

E.  der henviser til, at det komplekse forhold mellem international handel og ligestillingsspørgsmål kræver en dybtgående forståelse af de kræfter, som spiller ind, og som omfatter identificering, analyse og overvågning af den økonomiske og sociale dynamik, der er nødvendige for at udvikle en effektiv handelspolitik med henblik på at fremme økonomisk udvikling, som ligeledes fremmer kvinders indflydelse og status samt ligestilling mellem mænd og kvinder; der henviser til, at der i handelspolitikken derfor skal tages hensyn til dens direkte og indirekte indvirkninger på kønsområdet samt til specifikke lokale forhold for ikke at opretholde eller forværre eksisterende kønsforskelle og stereotyper og for proaktivt at styrke ligestillingen mellem kønnene; der henviser til, at handelspolitikkens succes bør bedømmes ud fra, om den har en positiv og ensartet indvirkning på både kvinder og mænd;

F.  der henviser til, at økonomisk udvikling og ligestilling mellem mænd og kvinder ofte følges ad; der henviser til, at der er bred enighed om, at samfund, hvor uligheden mellem kønnene er mindre, også har en tendens til at vokse hurtigere;

G.  der henviser til, at den virkning, som handelsliberaliseringen har for den enkelte, også afhænger af vedkommendes geografiske placering og den økonomiske sektor, som vedkommende arbejder i; der henviser til, at der både mellem og inden for de enkelte lande er store forskelle med hensyn til produktionsstrukturer, kvinders deltagelse på arbejdsmarkedet og velfærdsordninger; der henviser til, at kvinder udgør størstedelen af arbejdstagerne i sektorer som f.eks. beklædnings- og tekstilindustrien, telekommunikation, turisme, omsorgsøkonomien og landbruget, hvor de som oftest i højere grad end mænd er samlet inden for lavtløns- og lavstatusformer for formel og uformel beskæftigelse; der henviser til, at dette kan føre til overgreb på arbejdspladsen og til forskelsbehandling, kønsopdeling i typerne af beskæftigelse og aktiviteter, kønsrelaterede forskelle i løn og arbejdsvilkår samt kønsspecifikke begrænsninger i adgangen til produktionsressourcer, infrastruktur og tjenesteydelser; der henviser til, at frihandelsaftaler (FTA'er) kan føre til forskydninger af beskæftigelsen og tab, navnlig inden for eksportrelaterede sektorer, hvor kvinderne ofte udgør hovedparten af arbejdsstyrken; der henviser til, at lande- og sektorspecifikke kønsrelaterede vurderinger derfor tilfører vigtig merværdi ved udformning af handelsaftaler;

H.  der henviser til, at den eksportafhængige beskæftigelse i EU i 2011 tegnede sig for ca. hvert niende (11 %) af de job, som kvinder varetog i EU;

I.  der henviser til, at næsten 12 millioner kvinder i EU ifølge en undersøgelse foretaget af Kommissionen i 2017 har et job, som afhænger af eksport af varer og tjenesteydelser til resten af verden(26);

J.  der henviser til, at UNCTAD på grundlag af faktabaserede undersøgelser insisterer på at fremhæve de begrænsninger, som kvinder oplever, når de vil udnytte de muligheder, der ligger i handel, blandt andet som følge af mangel på teknisk uddannelse med henblik på bedre job, mangel på offentlige tjenester, der letter de huslige pligter i hjemmet, samt begrænset adgang til og kontrol over ressourcer, herunder kredit og jord, oplysninger og netværk; der henviser til, at UNCTAD på denne baggrund anbefaler, at der ved evalueringer tages hensyn til handelspolitikkens potentielle indvirkning på ligestillingen mellem kønnene og kvinders indflydelse og status på områder som beskæftigelse, SMV'er, priser, landbrugets produktivitet, subsistenslandbrug og migration(27);

K.  der henviser til, at EU's nuværende handelspolitik og strategien "Handel for alle" bygger på tre centrale principper: effektivitet, gennemsigtighed og værdier, men mangler et ligestillingsperspektiv; der henviser til, at Kommissionen har fornyet og udvidet sit tilsagn om ligestilling mellem mænd og kvinder og styrkelse af kvinders økonomiske stilling i sin revision af strategien for handelsstøtte, hvoraf det fremgår, at ligestilling mellem mænd og kvinder ikke alene er en grundlæggende menneskerettighed, men også er af afgørende betydning for den økonomiske udvikling og trækker på den brede vifte af tilgængelige EU-politikredskaber for at øge deres samlede indvirkning på vækst og fattigdomsbekæmpelse; der henviser til, at EU på baggrund af bestemmelserne i CEDAW bør skabe grundlaget for at virkeliggøre ligestillingen mellem kvinder og mænd ved at sikre, at kvinder har lige adgang til og lige muligheder i det politiske, økonomiske og offentlige liv og med hensyn til uddannelse, sundhed og beskæftigelse;

L.  der henviser til, at kvinder påvirkes af handel og handelsaftaler som potentielle iværksættere, forbrugere, arbejdstagere og uformelle arbejdstagere; der henviser til, at der er et stort behov for at anerkende og opnå en bedre forståelse af de kønsspecifikke konsekvenser af handelsliberaliseringen for at kunne udtænke hensigtsmæssige politiske svar; der henviser til, at det for at opfylde dette mål er nødvendigt at udvikle en passende metode til at sikre, at mulige konsekvenser af EU's handelspolitik og aftaler om ligestilling mellem mænd og kvinder og kvinders rettigheder altid evalueres; der henviser til, at Kommissionen bør foretage kvantitative kønsopdelte undersøgelser i sektorer såsom erhvervsliv, videnskab og teknologi; der henviser til, at EU hidtil har indgået handelsaftaler uden at foretage vurderinger af deres indvirkning på kvinderne og ligestillingen mellem kønnene; der henviser til, at Kommissionen har meddelt, at en moderniseret associeringsaftale mellem Chile og EU for første gang i EU's historie vil omfatte et særligt kapitel om ligestilling og handel;

M.  der henviser til, at der ikke i tilstrækkelig grad tages hensyn til kønsrelaterede spørgsmål og kvinders rettigheder i bæredygtighedsvurderingerne af handelsaftaler;

N.  der henviser til, at en forudgående vurdering af handelspolitikkens kønsmæssige følgevirkninger kan bidrage til at fremme kvinders indflydelse og trivsel og samtidig hjælpe med til at afbøde de nuværende forskelle og undgå øget ulighed mellem kønnene;

O.  der henviser til, at en revision af EU's nuværende multilaterale og bilaterale aftaler viser, at 20 % af aftalerne med ikke-europæiske handelspartnere omfatter henvisninger til kvinders rettigheder, og at 40 % af disse aftaler omfatter henvisninger, der tager sigte på at fremme ligestilling mellem mænd og kvinder; der henviser til, at henvisninger i disse aftaler til at fremme kvinders indflydelse hovedsageligt er frivillige, og, når de er bindende, stort set ikke kan håndhæves i praksis; der henviser til, at en nylig undersøgelse fra Kommissionen viser, at der fortsat er kønsforskelle, hvad angår muligheder for adgang til beskæftigelse; der henviser til, at undersøgelsen viser, at en styrkelse af kvinders indflydelse og status ville kunne øge det globale BNP med 28 mia. EUR inden 2025, og at denne styrkelse på baggrund af kvindernes rolle i lokalsamfund er afgørende ud fra både økonomiske og sociale hensyn og af hensyn til fattigdomsbekæmpelse;

P.  der henviser til, at mikrovirksomheder og små og mellemstore virksomheder i både udviklings- og industrilandene udgør størstedelen af den private sektor og tegner sig for langt den største andel af beskæftigelsen; der henviser til, at mikrovirksomheder og små og mellemstore virksomheder ifølge Det Internationale Handelscenter tilsammen udgør 95 % af alle virksomheder på globalt plan og tegner sig for ca. 50 % af det globale BNP og over 70 % af den samlede beskæftigelse; der henviser til, at op mod 40 % af alle mikrovirksomheder og små og mellemstore virksomheder ejes af kvinder, mens kun 15 % af de eksporterende virksomheder ledes af kvinder; der henviser til, at OECD's tal viser, at kvindelige iværksættere ofte tjener 30-40 % mindre end deres mandlige kolleger(28);

Q.  der henviser til, at den offentlige debat og reaktionerne i hele Europa vedrørende handelsforhandlinger såsom det transatlantiske handels- og investeringspartnerskab (TTIP), den omfattende økonomi- og handelsaftale mellem EU og Canada (CETA) og aftalen om handel med tjenesteydelser (TISA) har vist, at der er behov for gennemsigtige og inklusive forhandlinger, hvor der tages hensyn til de stærke bekymringer, som EU-borgerne i mange lande giver udtryk for; der henviser til, at EU's handelspolitik ikke bør sænke nogen af EU's standarder, og til, at offentlige tjenester altid bør holdes uden for handelsforhandlingerne; der henviser til, at enhver tvistbilæggelsesmekanisme bør udformes til at garantere de enkelte regeringers kapacitet til at regulere i offentlighedens interesse og til gavn for offentlige politiske mål; der henviser til, at der må forventes fremskridt på andre kritiske problemområder, f.eks. når det kommer til at styrke virksomhedernes sociale ansvarsforpligtelser med hensyn til menneskerettigheder; der henviser til, at en samlet holistisk tilgang til virksomhedernes ansvar for krænkelser af menneskerettighederne er nødvendig set i lyset af de globale værdikæder;

R.  der henviser til, at FN's vejledende principper om virksomheder, erhvervsliv og menneskerettigheder er bindende for alle stater og alle virksomheder, uanset deres størrelse, sektor, placering, ejerforhold eller struktur;

S.  der henviser til, at det i den globale strategi for Den Europæiske Unions udenrigs- og sikkerhedspolitik, som Rådet vedtog i 2016, fastslås, at menneskerettighederne systematisk skal integreres i alle politiske sektorer og institutioner, herunder i den internationale handel og handelspolitik;

T.  der henviser til, at den generelle toldpræferenceordning bl.a. har til formål at bidrage til fattigdomsudryddelse og fremme bæredygtig udvikling og god regeringsførelse; der henviser til, at GSP+ omfatter en konditionalitet, som har til formål at sikre, at støtteberettigede udviklingslande ratificerer og gennemfører 27 internationale konventioner om menneske- og arbejdstagerrettigheder, miljøbeskyttelse og god regeringsførelse; der henviser til, at det er afgørende at overvåge deres gennemførelse med regelmæssige mellemrum for at træffe foranstaltninger, når det er nødvendigt, og at lægge særlig vægt på ligestillingen mellem kønnene; der henviser til, at CEDAW er en af de relevante konventioner under GSP+;

U.  der henviser til, at mere end 40 % af landbrugsarbejdet i det globale Syd udføres af kvinder;

V.  der henviser til, at udvidelsen af den globale handel og integrationen af udviklingslande i globale værdikæder kan medføre risiko for at skabe ulighed mellem kønnene, når disse anvendes til at fremstille mere økonomisk konkurrencesdygtige produkter; der henviser til, at dette også har gjort det muligt for mange kvindelige arbejdstagere at flytte fra den uformelle til den formelle sektor; der henviser til, at oprindelsesreglerne er blevet stadig vigtigere i forbindelse med globale værdikæder, hvor produktionen omfatter flere lande; der henviser til, at klarere og mere veldefinerede oprindelsesregler kan skabe en ramme med henblik på at skabe fuld gennemsigtighed og ansvarlighed i hele forsyningskæden, og dette kan få en positiv indvirkning for kvinder, navnlig dem, som arbejder i beklædningssektoren;

W.  der henviser til, at disse nye handelsrelaterede beskæftigelsesmuligheder for kvinder i udviklingslande har bidraget væsentligt til at øge husstandsindkomsten og nedbringe fattigdommen;

X.  der henviser til, at beklædningssektoren hovedsageligt beskæftiger kvinder; der henviser til, at det er vigtigt at minde om, at 289 mennesker omkom ved en brand i Karachi i Pakistan i september 2012, at en brand i Tazreen Fashions-fabrikken i Bangladesh samme år kostede 117 mennesker livet og sårede mere end 200 arbejdstagere, og at de strukturelle fejl i Rana Plaza, også i Bangladesh, i 2013 kostede 1 129 mennesker livet, mens omkring 2 500 mennesker kom til skade; der henviser til, at alle disse var tekstilfabrikker;

Y.  der henviser til, at de fleste arbejdstagere i eksportforarbejdningszoner (EPZ'er) er kvinder; der henviser til, at disse EPZ'er i visse lande er undtaget fra den lokale arbejdslovgivning, forbyder eller begrænser fagforeningsvirksomhed og ikke giver arbejdstagerne adgang til domstolsprøvelse, hvilket er en klar overtrædelse af ILO's grundlæggende standarder;

Z.  der henviser til, at den offentlige og private sektor, civilsamfundet (især kvinderettighedsorganisationer), arbejdsmarkedets parter og fagforeninger har viden og potentiale til at spille en afgørende rolle i udformningen af handelspolitikken og i overvågningen og indsamlingen af data, der kan oplyse om de problemer, som kvinder står over for i forbindelse med liberaliseringen af handelen, med henblik på at styrke kvinders rettigheder og deres økonomiske indflydelse og fremme kvindelige iværksættere;

AA.  der henviser til, at arrangementer såsom det internationale forum om kvinder og handel afholdt af Europa-Kommissionen den 20. juni 2017 giver talrige økonomiske aktører og repræsentanter for civilsamfundet mulighed for at udveksle og igangsætte initiativer vedrørende handelens ligestillingseffekt;

AB.  der henviser til, at multilaterale platforme og mellemstatslige fora, f.eks. FN's mål for bæredygtig udvikling og Women20 (W20), er afgørende for at fremme debatten om ligestilling og handling på området blandt sagkyndige og for at sikre et godt grundlag for at skabe konsensus;

AC.  der henviser til, at offentlige tjenester samt tjenester af almen interesse nu og i fremtiden samt tjenester af almen økonomisk interesse skal udelukkes fra forhandlinger om og anvendelsesområdet for EU's handelsaftaler (navnlig, men ikke begrænset til vand, sanitet, sundhed, pleje, sociale tjenester, sociale sikringssystemer, uddannelse, affaldshåndtering og offentlig transport); der henviser til, at Kommissionen har forpligtet sig til at sikre, at disse tjenester fortsat hører under medlemsstaternes kompetence, og at regeringerne ikke kan pålægges at privatisere bestemte ydelser eller forhindres i at fastlægge, regulere, levere eller støtte ydelser af almen interesse til enhver tid;

AD.  der henviser til, at handel med tjenesteydelser og offentlige indkøb kan påvirke kvinder uforholdsmæssigt hårdt, og der henviser til, at offentlige indkøb er et redskab, der giver regeringer mulighed for at have en positiv indvirkning på ugunstigt stillede befolkningsgrupper, især kvinder; der henviser til, at privatiseringen af sundheds- og plejeydelser risikerer at øge uligheden og kan have en negativ indvirkning på arbejdsforholdene for mange kvinder; der henviser til, at forholdsvis mange kvinder er ansat inden for det offentlige, og at de som brugere af offentlige tjenesteydelser i højere grad end mænd er afhængige af økonomisk overkommelige, lettilgængelige og efterspørgselsbaserede offentlige tjenester høj kvalitet, navnlig sociale tjenesteydelser såsom børnepasning og pleje af familiemedlemmer; der henviser til, at lavere nationale husstandsindkomster og nedskæringer i offentlige tjenester samt prisstigninger stort set altid flytter denne omsorgsbyrde over på kvinderne og dermed hæmmer ligestillingen mellem kønnene;

AE.  der henviser til, at systemet med intellektuelle ejendomsrettigheder (IPR) bidrager til EU's videnbaserede økonomi; der henviser til, at bestemmelser om intellektuel ejendomsret vedrørende patenter, der forbyder fremstilling af generiske lægemidler, kan have en betydelig indvirkning på kvinders særlige sundhedsmæssige behov; der henviser til, at kvinder i højere grad end mænd er afhængige af økonomisk overkommelig adgang til sundhedspleje og lægemidler, navnlig for så vidt angår seksuel og reproduktiv sundhed og reproduktive rettigheder; der henviser til, at adgang til lægemidler i tredjelande ikke bør anfægtes på grundlag af beskyttelsen af intellektuel ejendomsret;

AF.  der henviser til, at beslutninger vedrørende handel og handelsaftaler kun i ringe omfang træffes af kvinder, da forhandlingsdelegationer, parlamenter og regeringer stadig langt fra har fået en kønsafbalanceret sammensætning; der henviser til, at kønsmæssig balance i disse institutioner ikke blot kan føre til bedre integrering af ligestillingsspørgsmål, men også øge beslutningstagningens demokratiske legitimitet;

AG.  der henviser til, at der ikke allokeres tilstrækkeligt mange menneskelige ressourcer i Kommissionen og EU-Udenrigstjenesten til at sikre, at der indarbejdes et ligestillingsperspektiv i EU's handelspolitik og navnlig i hele processen i forbindelse med handelsforhandlinger;

AH.  der henviser til, at Kommissionen, når den arbejder med de retlige rammer for forholdsvis nye handelspolitiske områder såsom e-handel, lige fra starten bør tage hensyn til deres indvirkning på kønsrollerne, balancen mellem arbejdsliv og privatliv og mængden af ubetalt arbejde;

AI.  der henviser til, at der er påvist en direkte forbindelse mellem handel med konfliktmineraler og omfattende krænkelser af menneskerettighederne, herunder voldtægt og seksuel vold mod kvinder og piger, børne- og slavearbejde samt massefordrivelser;

I.Styrkelse af kønsligestillingen i handel: almindelige betragtninger og formål

1.  understreger, at EU er forpligtet til at føre en værdibaseret handelspolitisk, som omfatter, at der sikres et højt niveau for beskyttelse af arbejdstagernes rettigheder og miljøet, og at de grundlæggende frihedsrettigheder og menneskerettighederne, herunder ligestilling mellem mænd og kvinder, respekteres; minder om, at alle EU's handelsaftaler skal omfatte et ambitiøst kapitel, der kan håndhæves, om handel og bæredygtig udvikling; understreger, at handelsforpligtelser i EU-aftaler aldrig bør tilsidesætte menneskerettighederne, kvinders rettigheder eller miljøbeskyttelse, og bør tage hensyn til det lokale, sociale og økonomiske miljø;

2.  minder om, at ligestillingen er fast forankret i alle EU's politikker, jf. artikel 8 i TEUF; bemærker, at det i denne artikel hedder, at "i alle sine aktiviteter tilstræber Unionen at fjerne uligheder og fremme ligestilling mellem kvinder og mænd"; opfordrer Kommissionen til at øge politikkohærensen mellem forskellige politikker som f.eks. handel, udvikling, landbrug, beskæftigelse, migration og ligestilling mellem mænd og kvinder;

3.  understreger, at en retfærdig og inklusiv international handelspolitik kræver en klar ramme, der bidrager til at forbedre kvinders indflydelse og status og deres leve- og arbejdsvilkår, styrke ligestillingen mellem kønnene, beskytte miljøet og fremme social retfærdighed, international solidaritet og international økonomisk udvikling;

4.  understreger, at handelspolitikkens overordnede formål skal være at fremme økonomisk vækst til gensidig gavn; minder om, at handelspolitikken ganske vist kan fremme andre værdier, som Unionen kæmper for i den multilaterale arena, men at der er grænser for, hvilke globale problemer der kan løses gennem af handelspolitik og handelsaftaler;

5.  insisterer på, at den nye generation af handelsaftaler bør fremme relevante internationale standarder og retlige instrumenter, herunder om ligestilling mellem mænd og kvinder som f.eks. CEDAW, Beijinghandlingsprogrammet, de grundlæggende ILO-konventioner og målene for bæredygtig udvikling;

6.  understreger, at handelsforpligtelser i EU-aftaler aldrig bør tilsidesætte menneskerettighederne; glæder sig over FN's vejledende principper om erhvervslivet og menneskerettighederne og opfordrer medlemsstaterne til at vedtage og udarbejde nationale handlingsplaner i overensstemmelse med FN's vejledende principper, under hensyntagen til kvinders rettigheder og nødvendigheden af at bekæmpe kønsbaseret vold; opfordrer Kommissionen til at bruge handelsforhandlingerne til at tilskynde EU's handelspartnere til at vedtage deres egne nationale handlingsplaner; støtter de igangværende forhandlinger om at oprette et bindende FN-instrument om transnationale selskaber og andre virksomheder for så vidt angår menneskerettigheder; understreger vigtigheden af, at EU er aktivt involveret i denne mellemstatslige proces, og opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at tilskynde handelspartnere til at engagere sig konstruktivt i disse forhandlinger;

7.  opfordrer Kommissionen til at sikre, at artikel 16 og 17 i verdenserklæringen om menneskerettighederne respekteres fuldt ud af EU's handelspartnere som et middel til at bekæmpe kønsbaserede uligheder inden for sociale og økonomiske rettigheder;

8.  minder om, at kun medlemsstaterne har kompetence til at regulere og ændre liberaliseringen af tjenesteydelser af almen interesse, og opfordrer dem derfor til at beskytte grundlæggende mål såsom ligestilling mellem mænd og kvinder, menneskerettigheder og grundlæggende frihedsrettigheder, folkesundhed og sociale og miljømæssige standarder;

9.  understreger, at det er nødvendigt, at regeringerne bevarer deres mulighed for at bevilge ressourcer til opnåelse af kvinders rettigheder og ligestilling mellem kvinder og mænd for at sikre en inkluderende og bæredygtig fremtid for vores samfund; understreger i denne forbindelse, at det i overensstemmelse med SDG-mål 17.15 er af allerstørste betydning at respektere partnerlandenes demokratiske politiske råderum til at lovgive og træffe passende beslutninger, der passer til deres egen nationale kontekst, imødekomme deres befolkningers krav og leve op til deres forpligtelser på menneskerettighedsområdet og andre internationale forpligtelser, herunder dem der vedrører ligestilling mellem kvinder og mænd;

10.  minder om, at det har opfordret Kommissionen til at sætte en stopper for systemet for tvistbilæggelse mellem investorer og stater, og understreger, at enhver tvistbilæggelsesmekanisme bør udformes til at garantere de enkelte regeringers kapacitet til at regulere i offentlighedens interesse og til at tjene målsætningerne for den offentlige politik, herunder foranstaltninger til at fremme ligestilling mellem mænd og kvinder samt stærkere arbejdsmarkeds-, miljø- og forbrugerrettigheder;

11.  bemærker, at bestemmelserne om intellektuel ejendomsret i handel ofte har en indvirkning på folkesundheden, herunder kvinders sundhedsmæssige behov; opfordrer Kommissionen og Rådet til at sikre, at der i bestemmelser om intellektuelle ejendomsret i handelsaftaler tages behørigt hensyn til kvinders rettigheder, navnlig med hensyn til deres indvirkning på kvinders sundhed, herunder adgang til økonomisk overkommelig sundhedspleje og lægemidler; opfordrer Kommissionen og Rådet til at fremme beskyttelsen af geografiske betegnelser som et redskab af særlig betydning for styrkelsen af kvinders indflydelse og status i landdistrikterne; opfordrer desuden Kommissionen, Rådet og medlemsstaterne til at genoverveje en udvidelse af beskyttelsen, således at den også omfatter ikke-landbrugsprodukter, i betragtning af at EU allerede har aftalt at beskytte ikke-landbrugsprodukter med geografiske betegnelser i frihandelsaftaler;

12.  minder om, at målene for bæredygtig udvikling kræver kønsopdelte data for at kunne registrere de fremskridt, der gøres med at nå alle mål, herunder mål nr. 5 om ligestilling mellem mænd og kvinder; understreger, at der ikke er tilstrækkelige data til rådighed om handelens indvirkning på ligestilling mellem mænd og kvinder, og opfordrer til, at der indsamles tilstrækkelige og passende kønsopdelte data om virkningerne af handel; understreger, at disse oplysninger vil gøre det muligt at fastlægge en metode med klare og målelige indikatorer på regionalt, nationalt og sektorielt plan, forbedre analyserne og fastsætte, hvilke mål der skal nås, og hvilke foranstaltninger der skal træffes for at sikre, at kvinder og mænd har lige meget gavn af handelen; understreger, at der bør lægges særlig vægt på kvantitative og kvalitative kønsopdelte analyser af udviklingen på arbejdsmarkedet, ejerskabet af aktiver og den finansielle inklusion i sektorer, der er blevet påvirket af handel; opfordrer Kommissionen til at samarbejde med europæiske og internationale organisationer såsom Verdensbanken, FN, OECD og Det Europæiske Institut for Ligestilling mellem Mænd og Kvinder (EIGE) og nationale statistiske kontorer med henblik på at forbedre indsamlingen af disse data og adgangen til dem; opfordrer EU og dets medlemsstater til i forudgående og efterfølgende konsekvensanalyser at medtage landespecifikke og sektorspecifikke kønsrelaterede konsekvenser af EU's handelspolitik og aftaler; understreger, at resultaterne af den kønsrelaterede analyse bør tages i betragtning i handelsforhandlingerne – idet der tages hensyn til både positive og negative virkninger i hele processen, fra forhandlingsfasen til gennemførelsesfasen – og bør ledsages af foranstaltninger, der skal forebygge eller opveje eventuelle negative virkninger;

II.Styrkelse af kønsligestillingen i handel: sektorspecifikke overvejelser og mål

13.  understreger, at tjenesteydelser af almen interesse og tjenesteydelser af almen økonomisk interesse – herunder, men ikke begrænset til, vand, sociale ydelser, socialsikringssystemer, uddannelse, affaldshåndtering, offentlig transport og sundhedspleje – fortsat skal være undtaget fra anvendelsesområdet for handelsforhandlinger og høre under medlemsstaternes kompetence; opfordrer indtrængende EU til at sikre, at handels- og investeringsaftaler ikke fører til en privatisering af offentlige tjenesteydelser, som kan have en indvirkning på kvinder, både som tjenesteydere og tjenestebrugere, og øge uligheden mellem kvinder og mænd; understreger, at spørgsmålet om offentlig levering af sociale tjenesteydelser er særligt vigtigt for ligestillingen mellem kvinder og mænd, da ændringer i adgangen til og brugerbetalingen af sådanne tjenesteydelser og deres kvalitet kan skabe en kønsulige fordeling af ulønnet omsorgsarbejde; minder om, at regeringer og nationale og lokale myndigheder skal bevare den fulde ret og kapacitet til at indføre, regulere, vedtage, opretholde eller ophæve enhver foranstaltning vedrørende bestilling, tilrettelæggelse, finansiering og levering af universel adgang til tjenesteydelser af almen interesse og tjenesteydelser af almen økonomisk interesse;

14.  understreger, at handelspolitikken kan påvirke adgangen til grundlæggende sundhedsydelser og derfor kan påvirke adgangen til og udviklingen af mål for reproduktiv og seksuel sundhed og dermed forbundne rettigheder i politikker, programmer og tjenester; understreger derfor, at grundlæggende sundhedspleje – navnlig adgang til seksuel og reproduktiv sundhed og dermed forbundne rettigheder – er fritaget fra handelsforhandlinger, og bemærker, at de hører under medlemsstaternes kompetence;

15.  efterlyser bindende, håndhævelige og effektive foranstaltninger til at bekæmpe udnyttelse og forbedre arbejds- og levevilkårene for kvinder i eksportorienterede industrier, i overensstemmelse med målet om at forbedre leve- og arbejdsvilkårene for kvinder i berørte lande og sektorer, navnlig i beklædnings-, tekstil- og landbrugssektorer, for at undgå, at handelsliberaliseringen bidrager til usikre arbejdstagerrettigheder og større kønsbestemte lønforskelle; mener, at sådanne foranstaltninger og etableringen af fælles definitioner bør muliggøre en klarere og bedre koordineret indsats med internationale organisationer som FN, WTO, ILO og OECD; påskønner Bangladesh-bæredygtighedsaftalen som et godt eksempel og som et skridt fremad med hensyn til at få en overvågningsmekanisme på plads og opfordrer til, at betingelserne heri overholdes nøje; opfordrer i denne forbindelse Kommissionen, alle internationale aktører og alle berørte virksomheder til at overholde OECD's nye retningslinjer om due diligence, som skal sikre ansvarlige forsyningskæder i sektoren for beklædning og fodtøj;

16.  opfordrer til et øget fokus på kvinder, der arbejder i den uformelle sektor, og anerkender behovet for at styrke anstændige arbejdsvilkår for kvindelige arbejdstagere i denne sektor;

17.  understreger, at det typisk er kvinder og piger, der lider mest, da arbejdsrelateret menneskehandel hænger tæt sammen med menneskehandel med henblik på seksuel udnyttelse;

18.  understreger, at virkningerne af stigende eksport af landbrugsprodukter generelt er mindre gunstige for kvinder end for mænd, idet nye tendenser peger på, at små landbrugere, hvoraf mange er kvinder, ofte ikke er i stand til at konkurrere på udenlandske markeder på grund af arvelovgivning, manglende adgang til kredit, oplysninger, jord og netværk samt muligheder for at overholde nye regler og standarder; bemærker, at der skal gøres en særlig indsats for at styrke handelens positive virkninger for kvinder i landbrugssektoren, hvor kvinder er særligt sårbare, men også har et klart potentiale til selvstændiggørelse; fremhæver, at virksomheder, der ejes af kvinder, ville drage nytte af afskaffelsen af kønsstereotyper, øget markedsadgang og lettere adgang til finansiering, markedsføring og netværk samt bedre kapacitetsopbygning og uddannelse; bemærker, at handelsliberalisering kan have negativ indvirkning på kvinder i sektorer som landbrug og fødevareforarbejdning; understreger, at kvinder, selv om de dominerer inden for verdens fødevareproduktion (og udgør 50-80 % af den globale arbejdsstyrke), ejer mindre end 20 % af jorden, og at et øget kommercielt pres på og efterspørgsel efter jord følgelig også gør det vanskeligt for fattige kvinder at opnå eller fastholde en sikker og retfærdig adgang til jord; minder om, at der er nødvendigt at forebygge de potentielt negative konsekvenser, som bestemmelser om intellektuelle ejendomsrettigheder kan få for f.eks. privatiseringen af frø i handelsaftaler om fødevaresuverænitet;

19.  understreger, at kvinder, der arbejder i subsistenslandbrug, støder på yderligere forhindringer med hensyn til at opretholde fødevaresuverænitet på grund af en stærk beskyttelse af plantenyheder under den internationale konvention om beskyttelse af plantenyheder (UPOV-konventionen) i handelsaftaler;

20.  understreger, at EU's import af landbrugsprodukter kan undergrave traditionelle smålandbrug og dermed bringe kvinders indkomstmuligheder i fare;

21.  minder om mikrovirksomheders og SMV'ers betydning for EU's økonomiske struktur; opfordrer Kommissionen til at fortsætte sine bestræbelser på at støtte mikrovirksomheder og SMV'er, med særlig fokus på og foranstaltninger for mikrovirksomheder og SMV'er, som ledes af kvinder; opfordrer EU og dets medlemsstater til i forbindelse med oprettelsen af hjælpecentraler for eksport at være særlig opmærksomme på de særlige omstændigheder for mikrovirksomheder og SMV'er, som ledes af kvinder, for at drage fordel af de muligheder, der skabes af frihandelsaftaler, og for at styrke tjenesteydelser, teknologier og infrastrukturer (såsom adgang til internettet), som er af særlig betydning for kvinders økonomiske indflydelse og status og mikrovirksomheder og SMV'er, der ledes af kvinder; opfordrer Kommissionen til at hjælpe med at etablere partnerskaber mellem kvindelige iværksættere i EU og deres modparter i udviklingslande;

III.Styrkelse af kønsligestillingen i handel: foranstaltninger, der kræves på EU-plan

22.  insisterer på, at visse elementer i EU's handelspolitik såsom kapitler om handel og bæredygtig udvikling eller GSP+-ordningen og overvågningen heraf kan bidrage til at fremme og overholde menneskerettighederne, herunder ligestilling mellem kønnene, arbejdstagerrettigheder og miljøbeskyttelse; insisterer på, at der er behov for bindende og håndhævelige bestemmelser i EU's handelsaftaler for at sikre respekt for menneskerettighederne, herunder ligestilling mellem kønnene og miljø- og arbejdstagerbeskyttelse, og for at sikre, at EU's handelspolitik er i overensstemmelse med Unionens overordnede mål om bæredygtig udvikling, fattigdomsbekæmpelse og ligestilling mellem kønnene;

23.  opfordrer EU og medlemsstaterne til at sikre, at målene for bæredygtig udvikling, særlig mål nr. 5 om ligestilling mellem kvinder og mænd og den strategiske indsats for ligestilling mellem kvinder og mænd 2016-2019, afspejles fuldt ud i EU's handelspolitik;

24.  beklager, at EU's handelsstrategi "Handel for alle" ikke nævner ligestilling mellem mænd og kvinder; glæder sig over, at der i rapporten om gennemførelsen af EU's handelspolitiske strategi "Handel for alle" af 13. september 2017 tages fat på spørgsmålet om ligestilling mellem mænd og kvinder i handelen, og at det heri præciseres, at det er afgørende at opnå en bedre forståelse af handelsinstrumenternes ligestillingseffekt; opfordrer Kommissionen til at tage hensyn til denne dimension i sin midtvejsevaluering af strategien "Handel for alle", og til at sikre, at kønsperspektivet medtages og integreres i EU's handels- og investeringspolitik, da det ville øge de samlede gevinster fra handelsmuligheder for alle; minder om, at handelspolitikken kan bidrage til at fremme ligestillingen mellem kønnene på den internationale scene, og at den bør anvendes som et redskab til at forbedre leve- og arbejdsvilkårene for kvinder på lige fod med mænd, f.eks. ved at støtte nedbringelse af lønforskellene mellem mænd og kvinder ved at fremme skabelsen af bedre kvalitetsjob for kvinder;

25.  opfordrer Kommissionen, Rådet og medlemsstaterne til at sikre, at bestemmelser om offentlige indkøb har en positiv indvirkning – ikke mindst set ud fra et ligestillingsperspektiv – når de medtages i EU's handelsaftaler; opfordrer Kommissionen til at fortsætte sine bestræbelser på at støtte mikrovirksomheders og små og mellemstore virksomheders adgang til offentlige indkøb og til at udvikle særlige foranstaltninger for mikrovirksomheder og små og mellemstore virksomheder, der ejes af kvinder; opfordrer til medtagelse af bestemmelser, der har til formål at forenkle procedurerne og øge gennemsigtigheden for tilbudsgivere, herunder fra lande uden for EU; opfordrer til yderligere fremme af socialt og miljømæssigt ansvarlige offentlige indkøb under hensyntagen til formålet om at sikre ligebehandling af mænd og kvinder, lige løn til mænd og kvinder og fremme af ligestilling mellem mænd og kvinder på grundlag af erfaringerne med "Chile Compras"-bestemmelserne for bæredygtige offentlige indkøb;

26.  opfordrer Kommissionen og Rådet til i handelsaftalerne at fremme forpligtelsen til at vedtage, opretholde og gennemføre effektive love, forskrifter og politikker om ligestilling mellem kønnene, herunder de foranstaltninger, der er nødvendige for at fremme ligestilling mellem kønnene og kvinders indflydelse på alle niveauer;

27.  glæder sig over, at Kommissionen har forpligtet sig til at sikre, at forhandlingerne om modernisering af den nuværende associeringsaftale mellem Chile og EU for første gang i EU's historie vil omfatte et særligt kapitel om ligestilling og handel; understreger behovet for at være informeret om indholdet af dette kapitel; opfordrer Kommissionen og Rådet til at fremme og støtte inddragelsen af en specifik kønskapitel i EU's handels- og investeringsaftaler, der bygger på eksisterende eksempler såsom frihandelsaftalerne Chile-Uruguay og Chile-Canada og at sikre, at de specifikt indeholder tilsagn om at fremme ligestilling mellem kønnene og styrkelse af kvinders indflydelse og status; opfordrer til fremme af internationale tilsagn vedrørende kvinders rettigheder, ligestilling mellem mænd og kvinder, integration af ligestillingsaspektet og styrkelse af kvinders indflydelse og status i alle EU's handelsaftaler, der tager udgangspunkt i Beijinghandlingsprogrammet og målene for bæredygtig udvikling; opfordrer ligeledes til, at der medtages bestemmelser i disse handelsaftaler, der skal sikre, at deres institutionelle strukturer sikre regelmæssig revision omfattende drøftelser og udveksling af oplysninger og bedste praksis vedrørende ligestilling mellem kønnene og handel, bl.a. gennem inddragelse af kvinder og eksperter i ligestilling mellem kønnene på alle niveauer af de berørte myndigheder, herunder i handelsforhandlingsdelegationer, fælles udvalg, ekspertgrupper, indenlandske rådgivningsgrupper, blandede rådgivende udvalg og organer til bilæggelse af tvister;

28.  opfordrer Kommissionen, Rådet og medlemsstaterne til på multilateralt plan at fremme aftaler, der udvider den beskyttelse, som indrømmes i kønssensitiv EU-lovgivning såsom forordningen om konfliktmineraler;

29.  opfordrer Den Europæiske Investeringsbank (EIB) til at sikre, at virksomheder, der deltager i projekter, som EIB medfinansierer, pålægges at leve op til princippet om ligeløn og løngennemsigtighed samt til ligestillingsprincippet som fastsat i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2006/54/EF(29);

30.  er overbevist om, at CEDAW er af stor betydning for alle politikområder, herunder handel; understreger, at alle EU-medlemsstaterne er tiltrådt CEDAW-konventionen; opfordrer derfor Kommissionen til at medtage en henvisning til CEDAW i handelsaftalerne og til at tage skridt hen imod EU's tiltrædelse og ratifikation af konventionen; opfordrer medlemsstaterne til at indarbejde princippet om ligestilling i deres retssystemer, afskaffe alle diskriminerende love og vedtage hensigtsmæssige nye love, der forbyder diskrimination af kvinder;

31.  opfordrer EU til at sikre, at bestemmelser baseret på de grundlæggende arbejdsstandarder og ILO's konventioner, indgår i handelsaftalerne; opfordrer Kommissionen til at samarbejde med medlemsstaterne om ratifikationen og gennemførelsen af disse konventioner, særlig konvention nr. 189 om ordentlige arbejdsforhold for husarbejdere og konvention nr. 156 om arbejdstagere med familiemæssige forpligtelser, da de omhandler arbejdstagernes behov på verdensplan, og for at sikre, at de sociale rettigheder, ikke-diskrimination og ligebehandling er omfattet af handelsaftalerne; opfordrer Kommissionen, Rådet og medlemsstaterne til at gøre en yderligere indsats i ILO-regi for at gennemføre disse konventioner og styrke internationale arbejdsmarkedsstandarder for anstændige arbejdsforhold i globale værdikæder, idet der navnlig fokuseres på kvinder; minder om, at effektiv gennemførelse af disse standarder og konventioner har en positiv indvirkning på kvinders arbejdsvilkår i EU og i tredjelande; opfordrer Kommissionen til at sikre, at handelsaftaler mellem EU og andre partnere bidrager til at udrydde praksisser såsom umenneskelig udnyttelse af medarbejdere, navnlig kvinder;

32.  opfordrer Kommissionen til at sikre, at de sociale og miljømæssige standarder, og navnlig arbejdstagerrettigheder, der skrives under på i frihandelsaftaler og selvstændige ordninger, gælder inden for handelspartnernes samlede territorium, især i eksportforarbejdningszoner;

33.  understreger vigtigheden af overvågning og gennemførelse af EU's generelle toldpræferenceordning (GSP) og GSP+-ordningen, navnlig med hensyn til anvendelsen af centrale konventioner; påpeger, at konventionerne under GSP+-ordningen indeholder konventionen om afskaffelse af alle former for diskrimination imod kvinder fra 1979, konvention nr. 111 vedrørende forskelsbehandling med hensyn til beskæftigelse og erhverv samt konvention nr. 100 vedrørende lige løn til mandlige og kvindelige arbejdere for arbejde af samme værdi; understreger, at overholdelse og gennemførelse af denne type konventioner bidrager til at fremme ligestilling mellem kønnene; anerkender, at GSP og GSP+ er værdifulde værktøjer for fremme af respekten for menneskerettighederne; opfordrer Kommissionen til at finde metoder til at forbedre disse systemer ved hjælp af f.eks. styrkelse af deres konditionalitet til at fjerne retlig forskelsbehandling mod kvinder og til fortsat at knytte økonomiske incitamenter sammen med den effektive vedtagelse, gennemførelse og passende overvågning af grundlæggende menneskerettigheder og af miljømæssige og arbejdsretlige konventioner, der er særligt relevante for kvinder; glæder sig i denne henseende over Kommissionens midtvejsevaluering af GSP-ordningerne;

34.  opfordrer Kommissionen, Rådet og medlemsstaterne til at sikre, at der i forhandlinger på WTO-plan: tages behørigt hensyn til ligestilling mellem kønnene, når de udarbejder nye regler og aftaler, og når de gennemfører og reviderer bestående aftaler, herunder i WTO's ordning med fornyet undersøgelse af handelspolitikken; sikres øget gennemsigtighed i alle WTO-forhandlinger; og at det sikres, at der rettes fokus mod ligestilling i alle igangværende og fremtidige forhandlinger på områder som bl.a. landbrug, fiskeri, tjenesteydelser og e-handel; opfordrer endvidere Kommissionen, Rådet og medlemsstaterne til at forsvare og fremme en forbedret position for kvinder i globale værdikæder (optimal udnyttelse af WTO- redskaber såsom aftalen om handelslettelser), at udvikle kapacitetsopbygningsprogrammer og organisere jævnlige drøftelser mellem eksperter og udveksling af god praksis, at støtte vedtagelsen af kønsrelaterede foranstaltninger i WTO's administrative struktur og navnlig at sikre, at WTO's sekretariat har den tekniske kapacitet til at gennemføre en kønsspecifik analyse af handelsreglerne (herunder midlerne til at gennemføre kønsspecifikke konsekvensanalyser i alle faser af dens arbejde, som f.eks. kvantitative undersøgelser om kvinder, der nyder godt af teknisk bistand); opfordrer endelig Kommissionen, Rådet og medlemsstaterne til at gøre brug af WTO-redskaberne på ligestillingsområdet, både i retspraksis og i igangværende handelsforhandlinger, og ligeledes at støtte et bedre samarbejde mellem WTO og andre internationale organisationer såsom UNCTAD, UN Women og ILO i bestræbelserne på at fremme inklusiv international handel og kvinders rettigheder og ligestilling;

35.  opfordrer Kommissionen til at støtte de internationale bestræbelser på at fremme integrationen af kønsaspektet i handelspolitikken og i programmer såsom "She Trades"-initiativet fra Det Internationale Handelscenter (ITC), der har til formål at forbinde en million kvindelige iværksættere til markederne inden 2020(30), og opfordrer i den forbindelse til international udveksling af bedste praksis for kønsspecifikke politikker og programmer inden for de pågældende organisationer og organer som f.eks. WTO, ITC og FN;

36.  opfordrer Kommissionen til at styrke virksomhedernes sociale ansvar og due diligence i frihandelsaftaler, i overensstemmelse med FN's vejledende principper om erhvervslivet og menneskerettigheder og OECD's retningslinjer for due diligence; opfordrer indtrængende EU til at styrke virksomhedernes sociale ansvar og tage hensyn til due diligence i frihandelsaftaler og opfordrer WTO til at tage hensyn til ligestilling i sin handelspolitik; understreger ligeledes betydningen af at adressere dette spørgsmål i andre internationale og multilaterale organisationer og fora såsom FN, Verdensbanken og OECD; minder om, at Parlamentet i 2010 krævede, at virksomhederne skulle offentliggøre status over varetagelsen af deres sociale ansvar, at der skulle indføres krav om due diligence i alle virksomheder, og at begrebet virksomhedernes sociale ansvar skulle konsolideres; glæder sig derfor over, at store selskaber skal offentliggøre ikkefinansielle oplysninger og oplysninger om mangfoldighed fra og med 2017 i overensstemmelse med direktivet om ikkefinansiel rapportering;

37.  understreger, at det er nødvendigt at forbedre adfærdskodekser, mærkninger og fair trade-ordninger og sikre, at de er i overensstemmelse med internationale standarder som f.eks. FN's vejledende principper om erhvervslivet og menneskerettighederne, FN's initiativ "Global Compact" og OECD's retningslinjer for multinationale selskaber;

38.  opfordrer EU til at sikre, at sekretariaterne hos de EU-institutioner, der er ansvarlige for handelspolitikken og handelsforhandlingerne, har den viden og den tekniske kapacitet, der er nødvendige for at indarbejde et ligestillingsperspektiv i hele forhandlingsprocessen lige fra indgåelse til anvendelse og evaluering; glæder sig over udnævnelsen af et kontaktpunkt vedrørende ligestillingsspørgsmål i GD Handel, der har ansvaret for at overvåge, om der tages hensyn til kønsaspekter i EU's handelsaftaler, for at sikre integration af ligestillingsaspektet i EU's handelspolitik; anmoder Kommissionen om at sikre uddannelse i kønsligestilling eller gøre brug af de uddannelsesforløb, som bl.a. UNCTAD udbyder, for at sikre, at embedsmænd og forhandlere er opmærksomme på spørgsmål vedrørende ligestilling og handel; opfordrer medlemsstaterne til at ansætte kvinder på alle niveauer i deres handelsministerier; opfordrer internationale organisationer såsom WTO, Verdensbanken, IMF og ILO til at fremme lige repræsentation af kvinder og mænd i deres interne organisation, navnlig på ledelsesplan; opfordrer Kommissionen, Rådet og medlemsstaterne til aktivt at deltage i og bakke op om bestræbelserne på at organisere regelmæssige drøftelser og foranstaltninger vedrørende køn og handel;

39.  opfordrer Kommissionen og Rådet til i handelsaftaler at fremme forpligtelsen til at sikre øget deltagelse af kvinder i beslutningstagende organer, både i den offentlige og i den private sektor;

40.  opfordrer Kommissionen og Rådet til at føre handelsforhandlinger på en gennemsigtig måde, til fuldt ud at respektere bedste praksis fra andre forhandlinger og til at sikre, at Parlamentet bliver orienteret rettidigt og regelmæssigt i alle faser af forhandlingerne; efterlyser kønsbalance i forhandlingsdelegationerne, så de i fuld udstrækning kan tage hensyn til alle ligestillingsaspekter ved handelsaftaler; opfordrer EU og medlemsstaterne til at sikre inklusiv deltagelse i handelshøringer på både EU- og WTO-plan, herunder for kvinderettighedsorganisationer, fagforeninger, virksomheder, civilsamfundet og organisationer, der arbejder med udvikling, og til at øge gennemsigtigheden for EU-borgerne ved at fremlægge initiativer og oplysninger af relevans for forhandlingerne;

41.  opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at sikre, at der rettes særlig opmærksomhed mod målet om ligestilling mellem kønnene i deres udviklingssamarbejde, og at det integreres i alle bistandsprogrammer, navnlig programmer, der er knyttet til strategien om bistand til handel; opfordrer EU til at stille flere midler til rådighed for samarbejdsprogrammer, der er knyttet til ligestilling mellem kønnene og faglig uddannelse af kvinder; opfordrer Kommissionen til at støtte de mindst udviklede lande, både finansielt og gennem kapacitetsopbygning, i et forsøg på at øge sammenhængen mellem handel, udvikling og menneskerettigheder, herunder ligestilling mellem kønnene; understreger, at de faldende afgiftsindtægter som følge af sænkningen af toldtariffer skal afhjælpes inden for rammerne og ved finansieringen af dagsordenen for bæredygtig udvikling;

42.  opfordrer Kommissionen til at fremme kvindelige iværksættere i udviklingslandene, idet der navnlig fokuseres på de lande, hvor kvinder har sværere end mænd ved at få adgang til kredit, infrastruktur og produktive aktiver;

43.  opfordrer Kommissionen til at vurdere muligheden for at udvikle programmer for uddannelse som forberedelse til lærlingeuddannelse for udbydere, arbejdsgivere, arbejdstagere og andre interessenter i de pågældende industrier, så de kan samarbejde med deres ligestillede overalt i EU og drage erfaringer fra en række vellykkede programmodeller, med henblik på i sidste ende at skabe gunstige betingelser for kvinders udnyttelse af de muligheder, som frihandelsaftaler rummer;

44.  opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at samordne deres bestræbelser på at tilpasse politikkerne på områder som almen uddannelse og erhvervsuddannelse med henblik på at fremme større ligestilling mellem kønnene i fordelingen af de beskæftigelsesmuligheder, der ligger i eksport;

45.  opfordrer Kommissionen og Rådet til i handelsaftaler at fremme forpligtelsen til at gennemføre bilaterale samarbejdsaktiviteter for at øge kapaciteten og forbedre forholdene, så kvinder fuldt ud kan drage fordel af de muligheder, der ligger i disse aftaler, og med henblik herpå indføre og fremme samarbejde, nedsætte et fælles udvalg for handel og ligestilling og føre tilsyn med anvendelsen heraf, idet der sikres tilstrækkelig deltagelse af private interessenter, herunder eksperter og civilsamfundsorganisationer, der er aktive på området for ligestilling mellem kønnene og fremme af kvinders indflydelse, og idet der garanteres bred repræsentation af samfundet og de relevante sektorer gennem tilgængelige høringer (bl.a. via onlinekommunikation), der rækker ud over den strukturerede dialog;

46.  opfordrer Kommissionen til at undersøge nærmere, hvordan EU's politikker og handelsaftaler kan fremme kvinders økonomiske selvstændiggørelse og deltagelse inden for områder som naturvidenskab, teknologi, ingeniørvirksomhed og matematik (STEM), og hvordan kønsrelaterede forskelle kan fjernes for så vidt angår adgang til nye teknologier og anvendelse af disse;

o
o   o

47.  pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet og Kommissionen.

(1) EUT L 303 af 31.10.2012, s. 1.
(2) EUT L 130 af 19.5.2017, s. 1.
(3) EUT C 290 E af 29.11.2006, s. 107.
(4) EUT C 99 E af 3.4.2012, s. 31.
(5) EUT C 99 E af 3.4.2012, s. 94.
(6) EUT C 353 E af 3.12.2013, s. 38.
(7) EUT C 407 af 4.11.2016, s. 2.
(8) EUT C 66 af 21.2.2018, s. 30.
(9) EUT C 76 af 28.2.2018, s. 93.
(10) Vedtagne tekster, P8_TA(2017)0073.
(11) Vedtagne tekster, P8_TA(2016)0298.
(12) Vedtagne tekster, P8_TA(2017)0330.
(13) Vedtagne tekster, P8_TA(2017)0354.
(14) UNDP, Africa Human Development Report 2016 (UNDP's 2016-rapport om den menneskelige udvikling i Afrika), http://www.undp.org/content/dam/undp/library/corporate/HDR/Africa%20HDR/AfHDR_2016_lowres_EN.pdf?download.
(15) OECD's tekniske rapport, http://www.oecd.org/gender/Enhancing%20Women%20Economic%20Empowerment_Fin_1_Oct_2014.pdf
(16) http://trade.ec.europa.eu/doclib/press/index.cfm?id=1632.
(17) https://www.wto.org/english/forums_e/parliamentarians_e/ipuconf2016_e.htm.
(18) https://www.wto.org/english/tratop_e/devel_e/a4t_e/global_review15prog_e/global_review15prog_e.htm.
(19) http://unctad.org/en/Pages/DITC/Gender-and-Trade/Trade,-Gender-and-Development.aspx.
(20) https://www.ictsd.org/sites/default/files/research/the_gender_dimensions_of_global_value_chains_0.pdf
(21) https://www.ictsd.org/sites/default/files/research/the_gender_dimensions_of_services.pdf
(22) http://progress.unwomen.org/en/2015/pdf/unw_progressreport.pdf
(23) https://wideplus.org/2017/06/25/wide-gender-and-trade-position-paper-is-available/
(24) http://www.europarl.europa.eu/RegData/etudes/STUD/2016/571388/IPOL_STU(2016)571388_EN.pdf
(25) http://www.europarl.europa.eu/RegData/etudes/IDAN/2015/549058/EXPO_IDA(2015)549058_EN.pdf
(26) http://trade.ec.europa.eu/doclib/docs/2017/june/tradoc_155632.pdf
(27) Implementing gender-aware ex ante evaluations to maximize the benefits of trade reforms for women (Gennemførelse af kønsbevidste forhåndsevalueringer for at maksimere fordelene ved handelsreformer for kvinder), http://unctad.org/en/PublicationsLibrary/presspb2016d7_en.pdf
(28) OECD's baggrundsrapport "Enhancing Women's Economic Empowerment through Entrepreneurship and Business Leadership in OECD Countries" (2014), http://www.oecd.org/gender/Enhancing%20Women%20Economic%20Empowerment_Fin_1_Oct_2014.pdf
(29) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2006/54/EF af 5. juli 2006 om gennemførelse af princippet om lige muligheder for og ligebehandling af mænd og kvinder i forbindelse med beskæftigelse og erhverv (EUT L 204 af 26.7.2006, s. 23).
(30) http://www.intracen.org/itc/women-and-trade/SheTrades/


Mindre udviklede regioner i EU
PDF 263kWORD 54k
Europa-Parlamentets beslutning af 13. marts 2018 om mindre udviklede regioner i EU (2017/2208(INI))
P8_TA(2018)0067A8-0046/2018

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til artikel 174, 175 og 176 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF),

–  der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1303/2013 af 17. december 2013 om fælles bestemmelser for Den Europæiske Fond for Regionaludvikling, Den Europæiske Socialfond, Samhørighedsfonden, Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne og Den Europæiske Hav- og Fiskerifond og om generelle bestemmelser for Den Europæiske Fond for Regionaludvikling, Den Europæiske Socialfond, Samhørighedsfonden og Den Europæiske Hav- og Fiskerifond og om ophævelse af Rådets forordning (EF) nr. 1083/2006(1),

—  der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1299/2013 af 17. december 2013 om særlige bestemmelser for støtte fra Den Europæiske Fond for Regionaludvikling til målet om europæisk territorialt samarbejde(2),

—  der henviser til Kommissionens meddelelse af 14. december 2015 med titlen "Investering i job og vækst – maksimering af bidraget fra de europæiske struktur- og investeringsfonde" (COM(2015)0639),

—  der henviser til sin beslutning af 8. oktober 2013 om effekter på EU-strukturfondenes udgifter i medlemsstaterne af de budgetmæssige begrænsninger hos regionale og lokale myndigheder(3),

—  der henviser til sin beslutning af 6. juli 2016 om forberedelse af revisionen af den flerårige finansielle ramme 2014-2020 efter valget: Parlamentets input forud for Kommissionens forslag(4),

–   der henviser til sin beslutning af 16. februar 2017 om investering i job og vækst – maksimering af bidraget fra de europæiske struktur- og investeringsfonde: en evaluering af rapporten i medfør af artikel 16, stk. 3 i Regionaludviklingsudvalgets fælles bestemmelser(5),

—  der henviser til sin beslutning af 13. juni 2017 om større partnerengagement og større synlighed i forbindelse med gennemførelsen af de europæiske struktur- og investeringsfonde(6),

–  der henviser til sin beslutning af 13. juni 2017 om byggesten til EU's samhørighedspolitik efter 2020(7),

–  der henviser til sin beslutning af 24. oktober 2017 om oplægget om fremtiden for EU's finanser(8),

–  der henviser til Kommissionens arbejdsdokument af 10. april 2017 om competitiveness in low-income and low-growth regions: the lagging regions report (om konkurrenceevnen i lavindkomst- og lavvækstregioner: rapport om de mindre udviklede regioner (SWD(2017)0132)),

–  der henviser til forhåndsbetingelser for intelligente specialiseringsstrategier,

–  der henviser den syvende rapport om økonomisk, social og territorial samhørighed, som Kommissionen offentliggjorde den 9. oktober 2017,

—  der henviser til forretningsordenens artikel 52,

—  der henviser til betænkning fra Regionaludviklingsudvalget og udtalelser fra Udvalget om Landbrug og Udvikling af Landdistrikter og Fiskeriudvalget (A8-0046/2018),

A.  der henviser til, at den langvarige økonomiske og finansielle krise i EU har haft en negativ indvirkning på den økonomiske vækst på regionalt plan, selv om samhørighedspolitikken har bidraget med omkring en tredjedel af EU-budgettet til vækst og beskæftigelse og formindskelse af ulighederne mellem EU's regioner; opfordrer Kommissionen til i denne forbindelse og inden for rammerne af det europæiske semester at undersøge den regionale og nationale medfinansiering under de europæiske struktur- og investeringsfonde (ESI-fondene) og dens indvirkning på de nationale underskud;

B.  der henviser til, at samhørighedspolitikken – gennemført via Den Europæiske Fond for Regionaludvikling (EFRU), Den Europæiske Socialfond (ESF) og Samhørighedsfonden – er EU's vigtigste politik for investeringer i vækst og udvikling, er i overensstemmelse med målene i Europa 2020-strategien for intelligent, bæredygtig og inklusiv vækst og tager sigte på at reducere de økonomiske, sociale og territoriale forskelle mellem regionerne, fremme konvergens og i sidste ende forbedre livskvaliteten for de europæiske borgere;

C.  der henviser til, at EFRU, ESF og Samhørighedsfonden som vigtigste mål for perioden 2014-2020 har vækst- og beskæftigelsesfremmende investeringer med henblik på at styrke arbejdsmarkedet, de regionale økonomier og det europæiske territoriale samarbejde og forbedre det grænseoverskridende, tværnationale og interregionale samarbejde i Unionen for i sidste ende at reducere forskelle mellem udviklingsniveauer i de enkelte regioner i Europa;

D.  der henviser til, at ifølge Kommissionens rapport om mindre udviklede regioner halter 47 regioner i otte medlemsstater bagefter; der henviser til, at rapporten kan føre til en bedre forståelse af kompleksiteten af de udfordringer, som mindre udviklede regioner står over for, og den bør derfor gøres offentligt tilgængelig på alle EU's officielle sprog;

E.  der henviser til, at samhørighedspolitikken spiller en vigtig rolle i alle mindre udviklede regioner og tegner sig for en meget stor andel af de offentlige investeringer i de fleste af dem;

F.  der henviser til, at mindre udviklede regioner er kendetegnet ved lavere produktivitet, beskæftigelse og skolegang end andre regioner i samme medlemsstat;

G.  der henviser til, at Kommissionens rapport sondrer mellem to typer af mindre udviklede regioner: "lavvækstregioner" — mindre udviklede regioner og overgangsregioner, som ikke nærmede sig EU-gennemsnittet mellem 2000 og 2013 i medlemsstater med et BNP pr. indbygger i købekraftstandard (KKS) under EU-gennemsnittet i 2013, som omfatter næsten alle de mindre udviklede regioner og overgangsregioner i Grækenland, Spanien, Italien og Portugal; "lavindkomstregioner" – alle regioner med et BNP pr. indbygger i købekraftstandard (KKS) på under 50 % af EU-gennemsnittet i 2013, som omfatter flere mindre udviklede regioner i Bulgarien, Ungarn, Polen og Rumænien;

H.  der henviser til, at lavvækstregioner – til forskel fra lavindkomstregioner, hvis udviklingspotentiale generelt fastholdes – lider under økonomisk stagnation, der navnlig skyldes et fald i offentlige og private investeringer;

I.  der henviser til, at mindre udviklede regioner i højere grad end andre regioner lider under knapheden på offentlige og private investeringer, hvilket også skyldes forpligtelserne i henhold til stabilitetspagten til at nedbringe den offentlige gæld;

J.  der henviser til, at mindre udviklede regioner ofte er kendetegnet ved en mangel på strukturelle reformer, hvilket mindsker virkningerne af allerede begrænsede offentlige investeringer;

K.  der henviser til, at mindre udviklede regioner ofte er ugunstigt stillet med hensyn offentlig transport, økonomisk og energimæssige infrastruktur og har behov for mere effektive investeringer;

L.  der henviser til, at Kommissionen finder, at det er nødvendigt med en tættere kobling mellem samhørighedspolitikken og de landespecifikke henstillinger i forbindelse med det europæiske semester;

M.  der henviser til, at mindre udviklede regioner og navnlig lavindkomstregioner ofte er konfronteret med en afvandring af unge og kvalificeret arbejdskraft, som begge er nødvendige ressourcer for økonomisk og social revitalisering af de berørte områder, og som gør disse områder mindre attraktive, hvad angår beskæftigelse og investeringer;

N.  der henviser til, at definitionen af lavindkomst- og lavvækstregioner bør præciseres;

O.  der henviser til, at det er vigtigt at gøre slutbrugerne bekendte med lokale og regionale EU-finansierede programmer og med de opnåede resultater, uanset finansieringsniveauet i en specifik region;

P.  der henviser til, at god forvaltningsskik og en effektiv offentlig forvaltning er nødvendig i de mindre udviklede regioner, da dette bidrager betydeligt til at skabe betingelserne for økonomisk vækst; der henviser til, at en reduktion af de alt for mange regler og kontroller, de langvarige og komplekse procedurer og en bedre anvendelse af IKT-værktøjer vil bidrage til at forbedre effektiviteten og den gode forvaltningsskik i de mindre udviklede regioner;

Q.  der henviser til, at i henhold til den syvende rapport om økonomisk, social og territorial samhørighed, er de mindre udviklede regioner placeret lavest i European Quality of Government Index (det europæiske indeks for kvaliteten af forvaltningen), hvilket betyder, at virkningerne af de offentlige investeringer er begrænsede;

R.  der henviser til, at pålidelige, ajourførte og udspecificerede tal og statistikker er vigtige for velunderbyggede, mere gennemsigtige, upartiske og retfærdige politiske beslutninger;

S.  der henviser til, at i de mindre udviklede regioner bør forhindringerne for vækst fjernes og hullerne i infrastrukturerne formindskes;

T.  der henviser til, at SMV'er i de mindre udviklede regioner finansieres med langt højere rentesatser og har større vanskeligheder ved at opnå lån fra banksektoren for at medfinansiere ESI-fondenes projekter;

U.  der henviser til, at fire ud af fem af de mindre udviklede regioner har mindst 25 % af deres befolkning i en by eller i pendlingzoner (et såkaldt funktionelt byområde), og én ud af fem af de mindre udviklede regioner har mere end 50 % af befolkningen i et funktionelt byområde;

V.  der henviser til, at traditionelle aktiviteter såsom ikkeindustrielt fiskeri og landbrug definerer identiteter og livsstile i de fleste kyst- og landdistrikter i mindre udviklede regioner og er af økonomisk, territorial, social og kulturel betydning; der henviser til, at der er behov for udviklingsstrategier for at forbedre evnen til at fastholde og tiltrække talenter, indføre ny teknologi og stimulere nye investeringer;

1.  bifalder, at Kommissionen har fremlagt sit arbejdsdokument om konkurrenceevnen i lavindkomst- og lavvækstregioner: rapport om mindre udviklede regioner; bemærker, at rapporten indeholder en række positive løsninger til støtte for økonomisk vækst, bæredygtig udvikling og jobskabelse i disse regioner; understreger endvidere, at analysen vedrørende deres konkurrenceevne yder et vigtigt bidrag til debatten om den fremtidige debat om samhørighedspolitikken;

2.  bifalder gennemførelsen af pilotprojekter for mindre udviklede regioner i to regioner i Rumænien og, med støtte fra Verdensbanken, to regioner i Polen, navnlig definitionen af strategiske prioriteter og konkrete, hurtigt gennemførlige tiltag; ser frem til offentliggørelsen af resultaterne af disse initiativer;

3.  understreger, at samhørighedspolitikken spiller en vigtig rolle i forbindelse med at sikre og fremme offentlige og private investeringer i alle EU's regioner, både direkte og ved at bidrage til etablering af et gunstigt miljø for investeringer; mener, at EU som helhed, med henblik på at fremme en overordnet harmonisk udvikling af Unionen, bør gennemføre foranstaltninger, som styrker den økonomiske, sociale og territoriale samhørighed, formindsker forskellene mellem de forskellige regioners udviklingsniveauer og forbedrer situationen i de mindre udviklede regioner;

4.  opfordrer Kommissionen til at definere mindre udviklede regioner på NUTS III-niveauet, på grundlag af de generelle økonomiske og sociale betingelser, og til at målrette finansieringen af disse områder i overensstemmelse med ESI-fondenes programmeringscyklusser;

5.  opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at skabe skræddersyede strategier, programmer og tiltag for de forskellige mindre udviklede regioner og tage højde for tendenser og subregionale skævheder, eftersom lavindkomst- og lavvækstregionernes valgte retninger og udfordringer varierer meget afhængigt af deres specifikke forhold, og anvende intelligente specialiseringsstrategier for at fremskynde deres konvergens og sikre de bedste løsninger for jobskabelse, økonomisk vækst og bæredygtig udvikling; mener, at disse strategier, programmer eller tiltag bør koordineres med EU's dagsorden for byerne, eftersom de mindre udviklede regioner ikke kun er landdistrikter;

6.  understreger, at ud over den ringe udvikling af og investering i SMV'er er arbejdsløsheden stadig dramatisk høj, navnlig blandt unge, og udgør en af de alvorligste og mest presserende problemer i størstedelen af de mindre udviklede regioner; understreger den afgørende betydning af uddannelse på primær- og sekundærtrinnet og højere uddannelse, faglig efteruddannelse og videnoverførsel i bekæmpelsen af den alarmerende høje ungdomsarbejdsløshed og det store antal unge, der forlader disse regioner; påpeger betydningen af uddannelse og erhvervsuddannelse og øgede investeringer i forhold til behovene hos og udviklingen af SMV'er og familievirksomheder; er af den opfattelse, at inddragelsen af unge fører til bedre resultater, fordi de ofte bidrager med innovative løsninger;

7.  bemærker, at tilstedeværelsen af en veluddannet og velkvalificeret arbejdsstyrke, der modsvarer den regionale økonomis behov, har en stærk indvirkning på arbejdsmarkedets konkurrenceevne, produktivitet og tiltrækningskraft, som derefter kan blomstre i et miljø præget af vækst og åbenhed for offentlige og private investeringer; er af den opfattelse, at der i denne forbindelse bør tages hensyn til de mindre udviklede regioners nuværende situation, navnlig den negative migrationskvote og dens negative indvirkning på beskæftigelsen; fremhæver den rolle, som landbrug og fiskeri spiller i mindre udviklede regioner, da de gennem fremme af familieejede virksomheder og beskæftigelse og af social inklusion leverer fødevarer og garanterer fødevaresikkerhed;

8.  bemærker, at diversificering er blevet en nødvendighed for mange landbrugere og fiskere, især i de mindre udviklede regioner, som et middel til at skabe yderligere indtægtskilder og styrke økonomisk og miljømæssigt bæredygtige tiltag; bemærker imidlertid, at en sådan diversificering ikke på nogen måde må erstatte de mere traditionelle aktiviteter såsom bæredygtigt fiskeri; opfordrer medlemsstaterne og de regionale og lokale myndigheder til at støtte projekter inden for den blå økonomi og tilsvarende projekter for at hjælpe befolkningen i de mindre udviklede regioner med at udvikle miljømæssigt bæredygtige indtægtskilder;

9.  håber, at gennemførelsen af Europa 2020-strategien inden for beskæftigelse, uddannelse og erhvervsuddannelse samt EU's kommende langsigtede strategi og dens mål fortsat vil tage behørigt hensyn til de særlige behov i de mindre udviklede regioner, og navnlig til de vedvarende mangler i infrastrukturen og udviklingen af menneskelig kapital, med særligt fokus på antallet af elever, der forlader skolen tidligt, og den negative indvirkning dette har på beskæftigelsen; opfordrer i denne sammenhæng Kommissionen til at undersøge virkningerne af en eventuel stigning i ESF's medfinansieringssats for den næste finansieringsperiode;

10.  mener, at det er nødvendigt at finde den rette balance mellem strukturelle interventioner, sociale politikker og industripolitikker i programmeringen og gennemførelsen af ESI-fondene med henblik på at stimulere den økonomiske vækst, bæredygtig udvikling og jobskabelse ved at kombinere tilskud med finansielle instrumenter og tiltrække ekstra finansiel støtte, hvilket vil bidrage til at afhjælpe de tilbageværende mangler; understreger i denne forbindelse, at finansielle instrumenter med lav risiko kan være at foretrække frem for mere risikobetonede, når de økonomiske udsigter giver mulighed for det;

11.  bemærker, at samhørighedspolitikken kan fungere som et værktøj til at afhjælpe mangler og ubalance i konkurrenceevnen samt makroøkonomiske skævheder mellem regioner ved at tilskynde til skabelse af et attraktivt og bæredygtigt miljø for virksomheder og borgere; understreger, at i lavvækstregioner udgør adgang til kredit, håndhævelse af kontrakter og beskyttelse af minoritetsinvesteringer vigtigste identificerede problemer, mens de største problemer i lavindkomstregioner er insolvens, elforsyning og håndhævelsen af kontrakter;

12.  bemærker, at mindre udviklede regioner er under et betydeligt migrationspres; mener, at bidraget fra ESI-fondene til at tackle denne udfordring kan kun blive en succes, hvis solidaritetsprincippet også anvendes effektivt; mener, at flygtninge og migranter under international beskyttelse skal modtage passende undervisning og uddannelse med henblik på at blive integreret på arbejdsmarkedet;

13.  bemærker, at mange de mindre udviklede regioners problemer, svarer til dem, der opleves i regionerne i den yderste periferi; glæder sig derfor over den strategi, som Kommissionen har foreslået i sin meddelelse: "Et stærkere og fornyet strategisk partnerskab med regionerne i EU's yderste periferi"(9);

14.  mener, at demografiske og sociale kriterier, som f.eks. det regionale indeks for sociale fremskridt, og miljøindikatorer eller andre indikatorer sammen med BNP kan overvejes inden for rammerne af samhørighedspolitikken og medtages i fremtidige rapporter fra Kommissionen om mindre udviklede regioner, for at sikre at potentialet i mindre udviklede regioner udnyttes;

15.  understreger de negative virkninger af den økonomiske og finansielle krise, navnlig for lavvækstregioner, hvilket har mindsket de budgetpolitiske marginer, som har ført til nedskæringer i de offentlige investeringer; understreger på den anden side betydningen af at nedbringe gælden med henblik på at eliminere budgetunderskud og skræddersy offentlige investeringer til vækstkravene;

16.  mener, at samhørighedspolitikken har en positiv indvirkning med hensyn til at skabe vækst og beskæftigelse; understreger behovet for at anvende den fælles holdning om stabilitets- og vækstpagten vedrørende fleksibilitet i forbindelse med konjunkturforhold, strukturreformer og offentlige investeringer, der tager sigte på at gennemføre større strukturreformer og lignende projekter med henblik på virkeliggørelse af Europa 2020-målene; anerkender nødvendigheden af at præcisere baggrunden og anvendelsesområdet for strukturelle reformer inden for samhørighedspolitikken; bemærker imidlertid, at sådanne strukturreformer i medlemsstaterne og regionerne under støtteprogrammerne kan bidrage til at opnå et bedre resultat for investeringer under samhørighedspolitikken;

17.  opfordrer til en stærkere indsats for at øge konvergensen mellem alle regioner, herunder foranstaltninger til at sikre deres modstandsdygtighed over for pludselige chok;

18.  bemærker, at adgangen til kredit er sværere i mindre udviklede regioner, især i lavindkomstregioner, på grund af højere rentesatser og til en vis grad kreditinstitutionernes risikoaversion; understreger betydningen af at sikre lettere adgang til lån for at støtte SMV'er, fremme nye virksomhedsformer og vækst i mindre udviklede regioner;

19.  understreger, at det er vigtigt at afsætte EU-midler for at øge disse regioners økonomiske modstandsdygtighed og samhørighed samt konkurrenceevnen, investeringer og samarbejdsmuligheder; anerkender derfor input fra lokale aktionsgrupper i udviklingen af lokale strategier; foreslår, at Kommissionen bør undersøge muligheden for at foreslå tildeling af en større andel af støtten til lokaludvikling styret af lokalsamfundet (CLLD), således at der dermed bidrages til både at takle udfordringer og opbygge kapacitet; minder om, at mindre udviklede regioner ofte har problemer med at få adgang til finansiering og støder på bureaukratiske og administrative forsinkelser, hvilket er til hinder for EU-fondenes funktion;

20.  er af den opfattelse, at positive incitamenter for regionerne kan findes inden for de eksisterende rammer af de makroøkonomiske vilkår, der er pålagt af det europæiske semester;

21.  tager hensyn til betydningen af sund økonomisk styring med henblik på at opnå et effektivt samlet resultat for ESI-fondene med det endelige mål at afhjælpe mangler og undgå forsinkelser; støtter i denne forbindelse behovet for at undersøge og efterfølgende gennemgå selve begrundelsen for forbindelsen mellem det europæiske semester og samhørighedspolitikken;

22.  mener, at solidaritet, stærkere institutionel kapacitet, overholdelsen af princippet om god forvaltningsskik, bedre konnektivitet og digitalisering i disse regioner har en afgørende indflydelse på deres økonomiske vækst og på en mere effektiv udnyttelse af de eksisterende ressourcer; henleder derfor opmærksomheden på spørgsmålet om støtte til og forbedring af kvaliteten af forvaltningen og institutionerne i de berørte regioner; opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at udbrede eksempler på bedste praksis om øget effektivitet i den offentlige forvaltning, eftersom en effektiv forvaltning bør være den vigtigste anbefaling til mindre udviklede regioner;

23.  understreger i denne forbindelse betydningen af partnerskabsprincippet og flerniveaustyring, som skal styrkes med forbehold af nærhedsprincippet; mener, at inddragelsen af alle forvaltningsniveauer og interessenter i udformningen og gennemførelsen af strategier og konkrete programmer og tiltag rettet mod disse regioner er afgørende for at skabe en effektiv europæisk merværdi for borgerne;

24.  minder om betydningen af innovation, digitalisering og forbedring af tjenesteydelser i lokalområdet (sundhedstjenester, sociale tjenester, posttjenester) og infrastruktur, således at der kan skabes et positivt miljø og et godt grundlag for at sætte skub i væksten og fremme samhørigheden i de mindre udviklede regioner; mener, at adgang til højhastighedsinternet er en forudsætning for levedygtigheden af landdistrikter og bjergområder; fremhæver potentialet i multisektorielle projekter, som fremmer økonomisk, social og territorial udvikling ved at udnytte synergier mellem europæiske fonde;

25.  foreslår, at landespecifikke henstillinger inden for rammerne af det europæiske semesterbør være flerårig med overvågning og evaluering på mellemlang sigt, og ses som positive incitamenter til iværksættelse af strukturreformer snarere end som instrumenter, der kan hindre adgangen til investeringer under samhørighedspolitikken, med henblik på at bidrage til Unionens fælles mål;

26.  mener, at foranstaltninger, som sammenkæder ESI-fondenes effektivitet med forsvarlig økonomisk styring, som beskrevet i forordning (EU) nr. 1303/2013, bør analyseres nøje, herunder gennem inddragelse af alle interessenter; mener endvidere, at begrundelsen for sammenkædningen af ESI-fondene og forsvarlig økonomisk styring bør tages op til fornyet overvejelse med henblik på den næste programmeringsperiode og under hensyntagen til gennemførelsen heraf i perioden 2014-2020; er af den opfattelse, at Kommissionen bør overveje tilpasninger af sammenkædningen mellem det europæiske semester og samhørighedspolitikken; foreslår i denne forbindelse et system af positive incitamenter, hvor der skabes margener i den nye flerårige finansielle ramme (FFR), der kan tjene som et rammebeløb, der kan anvendes, når medlemsstaterne overholder de landespecifikke anbefalinger og andre krav inden for rammerne af det europæiske semester;

27.  finder det især nødvendigt at støtte produktive og lokale forretningsaktiviteter, der er specifikke for de mindre udviklede regioner, herunder bæredygtig turisme, den cirkulære økonomi, lokal energiomstilling, landbrug, forarbejdede varer og innovation med fokus på SMV'er; mener, at de synergier, der opstår som følge af en effektiv kombination af midler fra regionale og nationale organer samt fra EU's instrumenter ved hjælp af integrerede territoriale investeringer bør bidrage til at skabe økonomiske muligheder, navnlig for unge;

28.  understreger betydningen af at udnytte alle de muligheder, som EU tilbyder til bæredygtig udvikling og vækst i disse regioner; mener, at medlemsstaterne ved udarbejdelsen af operationelle programmer og programmer vedrørende grænseoverskridende samarbejde bør tage særligt hensyn til de mindre udviklede regioner; minder derfor om, at det er vigtigt at tilskynde til anvendelse af direkte forvaltede midler og EFSI ved siden af og i samordning med de muligheder, som samhørighedspolitikken tilbyder;

29.  understreger betydningen af pålidelige, ajourførte, opdelte statistikker; anmoder derfor om, at Kommissionen og Eurostat levere statistikker med størst mulig detaljeringsgrad og geografiske opdeling, således at de kan anvendes til at udvikle hensigtsmæssige samhørighedspolitikkerne, bl.a. i de mindre udviklede regioner; bifalder i denne forbindelse oplysningerne i Kommissionens rapport;

30.  opfordrer Kommissionen til at overveje at revidere de eksisterende forbindelser mellem samhørighedspolitik og makroøkonomisk styring, og minder om, at politikken har legitimitet, der direkte hidrører fra traktaterne, og er et af de mest synlige EU-politikker og det vigtigste udtryk for europæisk solidaritet og merværdi i alle europæiske regioner; mener, at forbindelsen mellem samhørighedspolitikken og processerne for økonomisk styring inden for rammerne af det europæiske semester skal være afbalanceret, gensidig og fokuseret på et system af positive incitamenter; støtter en større anerkendelse af den territoriale dimension, der vil kunne være til gavn for det europæiske semester; finder med henblik herpå, at det er nødvendigt med en afbalanceret tilgang til økonomisk styring og de i traktaterne fastsatte mål for samhørighedspolitikken med hensyn til økonomisk, social og territorial samhørighed samt til bæredygtig vækst, beskæftigelse og miljøbeskyttelse;

31.  minder om behovet for, at alle politiske aktører anerkender samhørighedspolitikken rolle som et vigtigt instrument i den europæiske økonomiske politik til fremme af offentlige og private investeringer, der tager hensyn til regionernes territoriale, sociale og økonomiske særtræk;

32.  opfordrer medlemsstaterne til, som foreslået i Kommissionens rapport, at vedtage nationale og regionale udviklingsstrategier og -programmer, der tager sigte på at støtte mindre udviklede regioner og forbedre deres administrative kapaciteter, styring og andre vigtige vækstfaktorer; opfordrer i denne forbindelse Kommissionen til at yde teknisk, faglig og praktisk bistand til medlemsstater, regioner og kommuner med henblik på at udnytte bedste praksis og støtte digitaliseringen af offentlige tjenester;

33.  opfordrer til, at samhørighedspolitikken fortsat er en prioritet for EU og støttes af en ambitiøs finansiering i overensstemmelse hermed, også i lyset af presset på EU's budget, at synergierne med andre EU-midler øges, og at der tiltrækkes supplerende finansiel støtte via finansielle instrumenter i den flerårige programmeringsramme efter 2020; understreger, at europæiske værdier såsom solidaritet, som samhørighedspolitikkens er et udtryk for, ikke må undergraves;

34.  minder om Parlamentets ansvar for udformningen og godkendelsen af de relevante lovgivningsmæssige rammer for den fremtidige samhørighedspolitik; fremhæver, at det er nødvendigt at bevare samhørighedspolitikkens grundlæggende rolle og mål i overensstemmelse med artikel 174 i TEUF, ikke blot for at opnå konvergens, men også for at forhindre, at områder sakker bagefter; påpeger, at det er nødvendigt at strømline reglerne og sikre en passende balance mellem forenkling af politikken og en passende kontrol og samtidig reducere uforholdsmæssigt store administrative byrder; er af den opfattelse, at Kommissionen og medlemsstaterne bør overveje en udvidelse af bestemmelserne i artikel 7 i forordning (EU) nr. 1301/2013 om EFRU ved at finansiere forbindelserne mellem byer og deres opland i de mindre udviklede regioner;

35.  opfordrer Kommissionen til bedre at støtte udviklingen af innovationssystemer, som f.eks. innovationsstrategier for intelligent specialisering, og styrke samspillet mellem virksomheder, universiteter og forskningscentre i mindre udviklede regioner; understreger endvidere, at velforbundne områder er afgørende for arbejdet i forskningspartnerskaber, herunder initiativer under Det Europæiske Innovationspartnerskab, således at innovativ praksis yderligere kan styrke den bæredygtige udvikling af landbruget og de tilknyttede erhverv samt væksten i de mindre udviklede regioner;

36.  pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet, Kommissionen, Det Europæiske Regionsudvalg, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg, medlemsstaternes regeringer samt de nationale og regionale parlamenter i medlemsstaterne.

(1) EUT L 347 af 20.12.2013, s. 320.
(2) EUT L 347 af 20.12.2013, s. 259.
(3) EUT C 181 af 19.5.2016, s. 29.
(4) Vedtagne tekster, P8_TA(2016)0309.
(5) Vedtagne tekster, P8_TA(2017)0053.
(6) Vedtagne tekster, P8_TA(2017)0245.
(7) Vedtagne tekster, P8_TA(2017)0254.
(8) Vedtagne tekster, P8_TA(2017)0401.
(9) Kommissionens meddelelse af 24. oktober 2017, (COM(2017)0623).


Rollen for EU's regioner og byer i gennemførelsen af Parisaftalen om klimaændringer, der blev indgået på COP 21
PDF 210kWORD 59k
Europa-Parlamentets beslutning af 13. marts 2018 om rollen for EU's regioner og byer i gennemførelsen af Parisaftalen om klimaændringer, der blev indgået på COP 21 (2017/2006(INI))
P8_TA(2018)0068A8-0045/2018

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til De Forenede Nationers rammekonvention om klimaændringer (UNFCCC) og den dertil hørende Kyotoprotokol,

–  der henviser til Parisaftalen, afgørelse 1/CP.21 og den 21. partskonference (COP 21) under UNFCCC samt den 11. samling i den partskonference, der tjener som møde for parterne i Kyotoprotokollen (CMP 11), som afholdtes i Paris, Frankrig, fra den 30. november til den 11. december 2015,

–  der henviser til stk. 7(2) og 11(2) i Parisaftalen, der anerkender den lokale, subnationale og regionale dimension af klimaændringer og klimapolitik,

–  der henviser til sin holdning af 4. oktober 2016 om udkast til Rådets afgørelse om indgåelse på Den Europæiske Unions vegne af Parisaftalen, der er vedtaget inden for rammerne af De Forenede Nationers rammekonvention om klimaændringer(1),

–  der henviser til sin beslutning af 6. oktober 2016 om gennemførelsen af Parisaftalen og FN's klimakonference 2016 i Marrakesh, Marokko (COP 22)(2),

–  der henviser til sin beslutning af 4. oktober 2017 om FN's konference om klimaændringer 2017 i Bonn, Tyskland (COP 23)(3),

–  der henviser til FN's nye mål for bæredygtig udvikling, særlig udviklingsmål 11 om at "gøre byer, lokalsamfund og bosættelser inkluderende, sikre, robuste og bæredygtige",

–  der henviser til bestemmelserne i Amsterdampagten om EU's dagsorden for byerne,

–  der henviser til sin beslutning af 9. september 2015 om den bymæssige dimension af EU's politikker(4),

–  der henviser til Det Europæiske Miljøagenturs (EEA) rapport nr. 12/2016 "Urban adaptation to climate change in Europe 2016" (Bymæssig tilpasning til klimaændringerne i Europa, 2016) og nr. 1/2017 "Climate change, impacts and vulnerability in Europe 2016" (klimaændringer, virkninger og sårbarhed i Europa, 2016),

–  der henviser til Kommissionens meddelelse af 2. marts 2016 med titlen "Vejen fra Paris: Vurdering af følgerne af Parisaftalen" (COM(2016)0110),

–  der henviser til Kommissionens meddelelse af 16. april 2013 om en EU-strategi for tilpasning til klimaændringer (COM(2013)0216),

–  der henviser til udtalelsen fra Det Europæiske Regionsudvalg af 8. februar 2017 med titlen "Mod en ny EU-strategi for tilpasning til klimaændringer – en integreret tilgang"(5),

–  der henviser til Kommissionen meddelelse af 18. juli 2014 med titlen "Den bymæssige dimension af EU's politikker - centrale elementer i en EU-dagsorden for byerne" (COM(2014)0490),

–  der henviser til artikel 8 i forordningen om fælles bestemmelser (Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1303/2013 af 17. december 2013(6)), som fastsætter, at "ESI-fondenes mål skal søges virkeliggjort i overensstemmelse med princippet om bæredygtig udvikling",

–  der henviser til partnerskabsaftalerne og programmerne inden for rammerne af forordningen om fælles bestemmelser, som i henhold til forordningens artikel 8 skal fremme "ressourceeffektivitet, modvirkning af og tilpasning til klimaændringer",

–  der henviser til de specifikke tematiske målsætninger, som de enkelte ESI-fonde støtter, herunder teknologisk udvikling og innovation, overgang til en lavemissionsøkonomi, tilpasning til klimaændringer og fremme af ressourceeffektivitet,

–  der henviser til Kommissionens meddelelse af 3. marts 2010 med titlen "Europa 2020 – En strategi for intelligent, bæredygtig og inklusiv vækst" (COM(2010)2020),

–  der henviser til den femte vurderingsrapport fra Det Mellemstatslige Panel om Klimaændringer,

–  der henviser til forretningsordenens artikel 52,

–  der henviser til betænkning fra Regionaludviklingsudvalget og udtalelse fra Udvalget om Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed (A8-0045/2018),

A.  der henviser til, at forstærkelsen af de ekstreme vejrfænomener er en direkte konsekvens af menneskeskabte klimaændringer, der fortsat og med større hyppighed vil have en negativ indvirkning på mange dele af Europa og gøre beboede økosystemer mere sårbare; der henviser til, at ifølge scenarier fra Det Mellemstatslige Panel om Klimaændringer kunne jordens temperatur stige med mellem 0,9 og 5,8 °C frem til 2100;

B.  der henviser til, at i det 7. miljøhandlingsprogram (EAP), der vil være retningsgivende for EU's miljøpolitik frem til 2020, udpeges forbedring af bæredygtigheden i Unionens byer som et prioriteret mål sammen med de tre vigtigste horisontale mål om at beskytte, bevare og forbedre Unionens naturkapital, gøre EU til en ressourceeffektiv, grøn og konkurrencedygtig lavemissionsøkonomi og beskytte Unionens borgere mod miljørelaterede belastninger og risici for deres sundhed og trivsel;

C.  der henviser til, at klimaændringer kunne forværre samfundsmæssige ændringer, hvis der ikke tages yderligere skridt; der henviser til, at der bør tages hensyn til de vigtige migrationsstrømme, der kan forventes som et resultat af disse globale klimaændringer, og at befolkningsbevægelserne vil skabe nye udfordringer for infrastrukturer i byer;

D.  der henviser til, at det fremgår af de vigtigste resultater af EEA-rapport nr. 12/2016, at klimaændringerne allerede nu gør sig mærkbar i EU i form af ekstreme vejrfænomener og gradvist mere mærkbare langsigtede virkninger, såsom orkaner, storme, ørkendannelse, tørke, jord- og kysterosion, kraftig regn, hedebølger, oversvømmelser, stigende vandstand, mangel på vand, skovbrande og spredning af tropiske sygdomme;

E.  der henviser til, at der som følge af klimaændringerne er en øget risiko for forsvinden af visse plante- og dyrearter og for smitsomme sygdomme forårsaget af klimatiske faktorer; der henviser til, at områder, såsom regionerne i den yderste periferi og andre regioner i EU, der kan være karakteriseret ved topografisk sårbarhed, kan komme til at mærke virkningerne af klimaændringerne endnu mere;

F.  der henviser til, at det af de seneste undersøgelser fremgår, at forskellige observerede ændringer i miljøet og samfundet, såsom ændringer i skovenes art, indførelse af invasive fremmede arter og udbrud af sygdomme, der er forårsaget eller forværret af de globale klimaændringer, gør mennesker, naturen og de økosystemer, som de lever i, mere sårbare, medmindre der træffes konkrete foranstaltninger; der henviser til, at integreret EU-støtte til øget solidaritet og udveksling af bedste praksis mellem medlemsstaterne kunne sikre, at regioner, der er mest berørt af klimaændringer, kan træffe de nødvendige tilpasningsforanstaltninger;

G.  der henviser til, at klimaændringerne øger de sociale forskelle, som i forvejen har været stigende i EU i løbet af det seneste årti, idet de øger sårbarheden hos de socialt svagest stillede befolkningsgrupper, der har mindst kapacitet og færrest ressourcer til at imødegå klimaændringernes virkninger; der henviser til, at enkeltpersoners sårbarhed over for konsekvenserne af klimaændringer i vid udstrækning er bestemt af deres evne til at få adgang til grundlæggende ressourcer; der henviser til, at de offentlige myndigheder bør sikre adgangen til disse grundlæggende ressourcer;

H.  der henviser til, at næsten 72,5 % af EU's befolkning, dvs. ca. 359 millioner mennesker, lever i byer; der endvidere henviser til, at EU er ansvarlig for 9 % af de globale emissioner, og at de bymæssige områder tegner sig for 60-80 % af det globale energiforbrug og omtrent den samme andel af CO2-emissioner;

I.  der henviser til, at valget af bymæssige infrastrukturprojekter vil have en indvirkning på byernes evne til at modstå klimaændringer; der henviser til, at byer, virksomheder og andre ikke-statslige aktører har potentiale til at modvirke klimaændringer i størrelsesordenen 2,5-4 mia. tons CO2 inden 2020; der henviser til, at regioner og byer er i stand til at reducere de globale emissioner med 5 % for at opfylde Parisaftalens mål, og at de har potentiale til at reducere de globale emissioner i betydeligt omfang;

J.  der henviser til, at mål for bæredygtig udvikling nr. 11 ("Gøre byer og menneskelige bosættelser inklusive, sikre, modstandsdygtige og bæredygtige") sigter på en væsentlig forøgelse af antallet af byer og menneskelige bosættelser, der inden 2020 vedtager og gennemfører politikker og planer for inklusion, ressourceeffektivitet, modvirkning af og tilpasning til klimaændringerne og modstandsdygtighed over for katastrofer og i overensstemmelse med Sendairammen for katastrofeforebyggelse 2015-2030 udvikler og gennemfører af en helhedsorienteret katastroferisikostyring på alle niveauer;

K.  der henviser til, at de kommunale myndigheder er blandt hovedmodtagerne af EU-midler;

L.  der henviser til, at det i Parisaftalens artikel 7, stk. 2, erkendes, "at tilpasning er en global udfordring, som alle står over for, med lokale, subnationale, regionale og internationale dimensioner"; der henviser til, at de lokale myndigheders indsats er afgørende for at give regeringer mulighed for at gennemføre deres forpligtelser inden for rammen af en global klimaindsats;

M.  der henviser til, at EU-strategien for tilpasning til klimaændringer (COM(2013)0216) samt de respektive EU-forordninger om de europæiske struktur- og investeringsfonde (ESI-fondene) kortlægger de vigtigste mål og dertil knyttede politiske tiltag, navnlig gennem indførelse af mekanismer som f.eks. forhåndsbetingelser og klimarelevante tematiske mål i samhørighedspolitikken for 2014-2020, som f.eks. tematiske mål (TM) 4: "Støtte til overgangen til en økonomi med lavere CO2-emissioner i alle sektorer", TM5: "Fremme af tilpasning til klimaændringer, risikoforebyggelse og -styring" og TM6: "Bevarelse og beskyttelse af miljøet og fremme af ressourceeffektivitet", hvilket har ført til større og mere fokuseret klimafinansiering under nogle af de europæiske struktur- og investeringsfonde;

N.  der henviser til, at regioner og byer har vist deres engagement i UNFCCC-processen i deres egenskab af vigtige bidragydere til initiativerne Lima-Paris-handlingsdagsordenen og de ikke-statslige aktørers klimaindsats (NAZCA);

Generel baggrund

1.  glæder sig over den rolle, som EU har spillet i Paris/COP 21-aftalen, og dens rolle som verdens førende i kampen mod klimaændringer; påpeger, at Europa har et af de mest ambitiøse klimamål i verden; opfordrer indtrængende til, at modvirkning af klimaændringer betragtes som en vigtig prioritet i EU's samhørighedspolitikker for at nå og opretholde forpligtelserne i Parisaftalen/COP 21 ved at fremme innovation inden for ren energi, cirkulær økonomi, vedvarende energi og energieffektivitet, uden at dette bør berøre de nødvendige tilpasningsforanstaltninger, og samtidig med at samhørighedspolitikkens grundlæggende rolle og målsætninger respekteres, jf. artikel 174 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF);

2.  glæder sig over, at der i målene for bæredygtig udvikling (FN) og Amsterdampagten (EU-dagsordenen for byerne) er fokus på bekæmpelse af klimaændringer; understreger, at Europa er nødt til at blive reelt verdensførende inden for vedvarende energi, som Kommissionen har foreslået, og minder om, at EU's dagsorden for byerne bidrager til gennemførelsen af FN's 2030-dagsorden for bæredygtig udvikling gennem målet om inklusiv, sikre og bæredygtige byer; tager i denne henseende hensyn til viften af forskelle mellem lokale myndigheder i Europa og deres forskellige potentialer; opfordrer til en fleksibel og skræddersyet tilgang i gennemførelsen af dagsordenen for byerne, der omfatter incitamenter og vejledning til fuldt ud at udnytte byernes potentiale;

3.  minder om, at Europa-Parlamentet i sin beslutning af 14. oktober 2015 med titlen "På vej til en ny international klimaaftale i Paris"(7) opfordrede medlemsstaterne til at overveje at give yderligere tilsagn til nedbringelse af drivhusgasser; understreger behovet for størst mulig gennemsigtighed i og tilsyn med COP 21-processen;

4.  opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at gennemføre de ambitiøse mål for modvirkning og tilpasning i overensstemmelse med den eksisterende EU-lovgivning om klimaindsats og som opfølgning på Regionsudvalgets udtalelse af 9. februar 2017 "Mod en ny EU-strategi for tilpasning til klimaændringer — en integreret tilgang";

5.  beklager uansvarlige strategier, der skader miljøet, såsom visse økonomiske aktiviteter og specifikke industrielle sektorer, som frembringer et stort omfang af forurening, og understreger, at alle dele af samfundet har et ansvar for at bidrage til foranstaltninger, som er af afgørende betydning for at vende en tendens, som truer liv på jorden; understreger, at der mangler oplysninger om de foranstaltninger, der er truffet af visse industrielle sektorer for at bekæmpe følgerne af forurening og finde mindre forurenende løsninger; beklager imidlertid, at visse opinionsdannere inden for videnskab, medier og politik fortsætter med at nægte beviser for klimaændringerne;

6.  beklager USA's erklærede hensigt om at udtræde af Parisaftalerne og glæder sig over det store antal ikkeforbundsmyndigheder, navnlig USA's delstater og byer, som har bekræftet deres tilsagn om at nå de mål, der er fastlagt i Parisaftalen; tilskynder de lokale og regionale myndigheder i De Forenede Stater, som ønsker at blive involveret i bekæmpelsen af klimaændringer, til at samarbejde og indgå partnerskaber med andre offentlige og private partnere i deres projekter og til at udveksle god praksis i denne henseende; ser gerne en ny forvaltning, der kan sikre midler til klimaindsatsen, og en bedre inddragelse af regioner og byer og disses repræsentative organer;

7.  understreger, at byerne skal spille en afgørende rolle i kampen mod klimaændringer i nært samarbejde med nationale myndigheder og den omgivende region; opfordrer til yderligere samarbejde mellem subnationale og nationale regeringer på internationalt plan gennem platforme såsom Friends of Cities; mener, at i det særlige tilfælde med integreret bæredygtig byudvikling bør lokale myndigheder have beføjelse til ikke blot at udvælge projekter, men også at forberede, udforme og gennemføre lokale udviklingsprojekter; understreger de mulige positive perspektiver for vækst og grønne job;

8.  bemærker, at de lokale myndigheder er ansvarlige for gennemførelsen af de fleste foranstaltninger til modvirkning af og tilpasning til klimaændringer og det meste af EU-lovgivningen på dette område; understreger behovet for at handle inden for byplanlægning, mobilitet, offentlig transport og infrastruktur, bygningers energimæssige ydeevne, uddannelseskampagner, intelligente byer, intelligente net og regionale tilskud med henblik på at gennemføre klimaaftalen fra Paris;

9.  bemærker, at byers borgmestre er direkte ansvarlige i deres valgkredse for deres beslutninger og kan handle mere effektivt og hurtigt og ofte med øjeblikkelige resultater, der har store virkninger;

10.  opfordrer de nationale myndigheder til at hjælpe byer og regioner med at gennemføre de internationale forpligtelser og støtte klima- og energiinitiativer på lokalt og regionalt plan;

11.  påpeger, at klimaændringer interagerer med sociale og økonomiske faktorer, og at det er påkrævet med en overordnet vision, der er effektiv på lokalt og regionalt plan;

12.  advarer om de samfundsmæssige omkostninger og de økonomiske virkninger forårsaget af drivhusgasudledninger, som på nuværende tidspunkt berører bymæssige infrastrukturer samt offentlige sundheds- og socialsystemer, der på visse tidspunkter og i visse byer og regioner er overbebyrdede og står i en usikker økonomisk situation; bemærker, at disse systemer vil blive udsat for yderligere pres og vil blive nødt til at imødekomme de voksende og stadig mere komplekse behov; glæder sig over mulige uventede økonomiske gevinster for byer, der investerer og går i forreste række med hensyn til lavemissionsinfrastruktur, herunder reducerede energiomkostninger, faldende vedligeholdelsesomkostninger og reducerede udgifter til folkesundhed, som forbedres ved begrænsningen af forurenende stoffer;

13.  erkender, at modvirkning og tilpasning er langsigtede processer, der i varighed og betydning går ud over både valgperioder og beslutninger på lokalt og regionalt plan, og opfordrer til, at modvirkning og tilpasning opfattes som en kilde til mulige løsninger på andre problemer såsom beskæftigelse og indsatsen for at forbedre sundheden, livskvaliteten og offentlige tjenester; bemærker, at Parisaftalen omfatter mulig inddragelse af ikke-kontraherende aktører i de tekniske undersøgelsesprocesser om modvirkning og tilpasning;

14.  anerkender den afgørende rolle, som regioner og byer spiller for at fremme lokalt ansvar for energiomstillingen og for nedefra at skubbe på for at nå klima- og energirelaterede mål; bemærker, at det er regionerne og byområderne, der bedst kan teste og gennemføre integrerede løsninger i direkte samarbejde med borgerne; understreger behovet for at stimulere energiomstilling og lokale investeringer i foranstaltninger til modvirkning af og tilpasning til klimaændringer; fremhæver, at innovation inden for ren energi og små vedvarende energiprojekter kan spille en vigtig rolle i opfyldelsen af målene i Parisaftalen; opfordrer indtrængende Kommissionen og medlemsstaterne til at gå i gang med at åbne op for adgang til de finansielle foranstaltninger, som tager højde for særlige forhold og den langsigtede værdi af lokale energifællesskaber for energimarkedet, miljøet og samfundet, og at fremme den rolle, som de enkelte prosumenter spiller i forbindelse med vedvarende energikilder med henblik på øget selvforsyning og egenproduktion; opfordrer byer og regioner til at gå i spidsen for fremme af energieffektivitet og produktion af vedvarende energi med henblik på at reducere drivhusgasemissionerne og luftforureningen;

15.  gentager, at det er nødvendigt, at regionerne gennemfører direktiv 2010/31/EU om bygningers energimæssige ydeevne og direktiv 2012/27/EU om energieffektivitet, og opfordrer til, at EU’s strukturfonde øger deres fokus på og indsats for at energimodernisere offentlige bygninger og gøre lokalsamfundene selvforsynende med vedvarende energi; opfordret til støtte af kooperative borgerenergiprojekter via strukturfondene og gennem begrænsning af den bureaukratiske byrde på nationalt og regionalt plan;

16.  bemærker, at EU's andel af de globale drivhusgasemissioner ifølge de seneste statistikker er på ca. 10 %, og at de negative tendenser ikke kan vendes uden en global indsats; påpeger imidlertid, at EU kunne spille en ledende rolle i denne henseende især ved at fremme renere energiløsninger og -teknologier;

17.  minder om, at EU's dagsorden for byerne fremmer en ny arbejdsmetode, hvor byers potentiale udnyttes til fulde med henblik på at reagere på de globale udfordringer i forbindelse med klimaændringerne, og at det indebærer særlig fokus på bedre regulering, adgang til finansiering og udveksling af viden;

EU og samhørighedspolitikken

18.  er af den opfattelse, at den kommende flerårige finansielle ramme (FFR) bør øge sit ambitionsniveau i forhold til at nå klimamålene, hvor det er relevant, og at der bør ske en stigning i andelen af udgifter, der øremærkes til dette formål;

19.  minder om, at mindst 20 % af EU-budgettet for 2014-2020 (ca. 212 mia. EUR) bør anvendes til klimarelaterede foranstaltninger; opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at tage behørigt hensyn til Revisionsrettens særberetning nr. 31 fra 2016, som advarer om, at der er en alvorlig risiko for, at 20 %-målet ikke vil blive opfyldt, hvis ikke der træffes yderligere foranstaltninger, og opfordrer Kommissionen til at holde Parlamentet orienteret om udviklingen på dette vigtige område; understreger, at i Den Europæiske Socialfond samt på områderne landbrug, udvikling af landdistrikter og fiskeri er der ikke sket nogen betydelig omlægning i retning af en øget klimaindsats, og det er ikke alle de potentielle muligheder for at finansiere klimarelaterede foranstaltninger, der er blevet undersøgt til bunds;

20.  fremhæver den vigtige rolle, som samhørighedspolitikken spiller med hensyn til at tackle klimaudfordringerne på regionalt og lokalt plan; gentager, at det er nødvendigt at forhøje budgettet for samhørighedspolitikken for perioden efter 2020; understreger, at samhørighedspolitikken bør lægge særlig vægt på bymæssig investering i luftkvalitet, investering i den cirkulære økonomi, klimatilpasning, løsninger til udvikling af grøn infrastruktur og energi og digital overgang;

21.  støtter oprettelsen af et cost-benefit-redskab, der kan sætte lokale og regionale forvaltninger i stand til at forstå indvirkningerne af projekter med hensyn til kulstofreduktion og gøre det muligt for dem at drage fuld fordel af de finansieringsmuligheder, der er tilgængelige på EU-niveau;

22.  mener, at samhørighedspolitikken bør omfatte både modvirknings- og tilpasningsstrategier, idet der bør skelnes mellem dem, men minder om, at de skal koordineres, og der bør indføres klare finansielle mekanismer til at fremme og skabe incitamenter for politikker og foranstaltninger inden for hvert område; er af den opfattelse, at disse mekanismer kan gennemføres ved hjælp af klare og målbare investeringsplaner med deltagelse af byer og regioner (herunder offentlige myndigheder, erhvervslivet, interesserede parter og civilsamfundet), og at denne deltagelse også bør finde sted i gennemførelses- og evalueringsfasen;

23.  bemærker, at kun femten medlemsstater har vedtaget en handlingsplan og en tilpasningsstrategi, og at der er gennemført få konkrete foranstaltninger; mener, at den fremtidige planlægning af ESI-fonde bør integreres bedre i de nationale energi- og klimaplaner for 2030; understreger, at den kommende flerårige finansielle ramme bør integrere klimamålene yderligere f.eks. ved at knytte samhørighedspolitikken tættere sammen med medlemsstaternes overordnede planer for at nå 2030-målet; påpeger, at EU's klimamål skal tages i betragtning ved vurderingen af partnerskabsaftalerne, og at de operationelle programmer derfor er nødt til at være nært tilknyttet hver enkelt medlemsstats tilpasningsstrategier og -planer med henblik på at sikre koordination og sammenhæng på alle niveauer i planlægningen og forvaltningen, navnlig i tilfælde hvor EU-midler tegner sig for en stor andel af de offentlige udgifter, der er til rådighed; bemærker, at der derfor i vurderingen af operationelle programmer bør ses på, hvor effektive de har været med hensyn til at bidrage til nedbringelse af drivhusgasemissionerne, og at der bør være fastsat et mål om en fælles sporingsmetode og overvågningsproces for at undgå grønvaskning;

24.  opfordrer til, at investeringerne i samhørighedspolitikken bør være i overensstemmelse med en effektiv klimapolitik for at sikre miljømæssig bæredygtighed;

25.  understreger, at innovationspolitikken og den bymæssige dimension er egnede områder for synergier mellem klimamål og samhørighedspolitikkens bredere økonomiske mål; opfordrer derfor til, at der udvikles specifikke bestemmelser for bæredygtig byudvikling og bymæssig innovation, således at disse områder kan få en betydeligt bedre finansiel sundhed i samhørighedspolitikken efter 2020;

26.  opfordrer de forskellige partnerskaber, der arbejder med spørgsmål vedrørende modvirkning af klimaændringerne inden for rammerne af dagsordenen for byerne i EU, til hurtigst muligt at vedtage og fremlægge deres handlingsplaner; opfordrer endvidere Kommissionen til i fremtidige lovgivningsforslag at tage hensyn til de forslag, som er indeholdt heri, specielt i relation til bedre regulering, finansiering og viden;

27.  understreger, at for at kunne nå de mere langsigtede mål i Parisaftalen er der behov for større konsekvens i forbindelse med investeringer og en langsigtet strategi for dekarbonisering på det regionale marked/ medlemsstatsmarkedet/EU-marked som helhed, og opfordrer til indførelse af foranstaltninger, der letter adgangen til finansiering, og som gør det muligt for mindre byer og regioner at få adgang til finansiering; understreger endvidere, at der bør stilles midler til rådighed for kulstofafhængige regioner for at muliggøre en gnidningsløs overgang til en lavemissionsøkonomi, og at der bør gives prioritet til skifte til anden beskæftigelse for arbejdstagere i kulstofintensive industrier; opfordrer Kommissionen til i samhørighedspolitikken for perioden efter 2020 at foreslå, at resultater inden for emissionsreduktioner (sammen med andre foranstaltninger som f.eks. genvindingsanlæg eller aktiviteter, der tager sigte på at genskabe og dekontaminere forladte industrigrunde) skal være et vigtigt element i vurderingen af de operationelle programmers resultater;

28.  understreger betydningen af yderligere finansielle instrumenter og politikker, som f.eks. Den Europæiske Fond for Strategiske Investeringer, Connecting Europe-faciliteten og Horisont 2020 for at finansiere projekter, som kan bidrage til modvirkning og tilpasning til klimaændringerne;

29.  fastholder, at tilskud til byer og regioner fortsat være den vigtigste form for EU-finansiering inden for rammerne af samhørighedspolitikken og navnlig med hensyn til klimaindsatsen; understreger dog, at på trods af den forbedrede sammenhæng og præcisering af klimarelaterede virkninger og resultatindikatorer er sidstnævnte ikke tilstrækkelige til at bestemme samhørighedspolitikkens bidrag til opnåelsen af EU's overordnede klimamål, og mener, at tilsynet med og sporingen af klimarelaterede udgifter skal forbedres for at sikre, at EU's udgifter skaber specifikke, målelige bidrag til opfyldelsen af EU's mål; opfordrer til en tilpasningskøreplan med henblik på at overvåge den regionale og lokale klimaindsats, og opfordrer Kommissionen til at vurdere den procentdel af EU-midler, som medlemsstaterne anvender lokalt til at reducere drivhusgasemissioner og sikre geografisk tilpasning til klimaændringerne;

30.  anerkender betydningen af integrerede territoriale udviklingsinstrumenter såsom integrerede territoriale investeringer og lokaludvikling styret af lokalsamfundet (CLLD), som kan anvendes af byer som supplerende redskaber til finansiering af bæredygtige byudviklingsstrategier og funktionelle områder; opfordrer til integrerede lokale bottom-up-tilgange og strategier for at sikre en mere effektiv anvendelse af ressourcer, opbygge modstandskraft og sikre tilpasning til virkningerne af klimaændringer i de mest berørte områder;

31.  anerkender, at EU-byer huser størstedelen af Europas forsknings- og udviklingsindustri, der fokuserer på klimaændringer; opfordrer Kommissionen til at yde øget støtte til byer og regioner med hensyn til uddannelses- og bevidstgørelseskampagner, økonomiske retningslinjer, knowhow, kommunikation, forskning og udvikling, uddannelse i klimabeskyttelse og rådgivning om både modvirkning og tilpasning, navnlig ved at styrke eksisterende instrumenter såsom rådgivningsplatformen for investeringer i byområder URBIS, URBACT og Urban Innovative Actions (UIA); opfordrer Kommissionen til at sikre, at disse industrier kan drage fuld nytte af det globale forskningssamarbejde, og til at styrke disse instrumenter for at hjælpe lokale myndigheder med at gennemføre egnede projekter og få adgang til finansieringsmuligheder for at afprøve innovative løsninger i byudviklingsstrategier; opfordrer til, at ikke-EU subnationale myndigheder får mulighed for frivilligt at deltage i europæiske initiativer inden for videnskab, forskning og teknologi, såsom Horisont 2020, både formelt og uformelt med henblik på at opfylde fælles mål; mener, at finansielle faciliteter som de globale klimafonde bør være direkte tilgængelige for lokale myndigheder; er overbevist om, at synergi mellem samhørighedspolitikken og forsknings- og innovationspolitikken bør styrkes for at sikre en hurtig udbredelse af nye kulstoffattige teknologier;

32.  opfordrer Kommissionen til at sikre, at Horisont 2020-programmet øger opmærksomheden på og finansieringen af innovative projekter og forskningsprojekter inden for den cirkulære økonomi og bæredygtige byer; opfordrer Kommissionen til med støtte fra Kommissionen, Den Europæiske Investeringsbank og medlemsstaterne at styrke den administrative kapacitet i regioner og byer med henblik på at sætte dem i stand til at drage fuld fordel af de offentlige og private finansieringsmuligheder, der er tilgængelige på EU-niveau;

33.  opfordrer de kompetente myndigheder til at løse affaldsproblemet med henblik på at virkeliggøre den cirkulære økonomi og fremme bortskaffelse på anden måde end ved forbrænding i forbindelse med affald, der ikke kan genanvendes eller genbruges;

34.  mener, at klimaændringerne bør integreres i den kommende programmeringsperiode i programmeringen af territorialt samarbejde; fremhæver den vigtige rolle, som territorialt samarbejde, grænseoverskridende samarbejde og makroregionale strategier spiller i de foranstaltninger, der gennemføres af regionerne og byerne både inden for og uden for EU's grænser, og gentager, at det er nødvendigt at styrke dette redskab politisk og økonomisk både til modvirkning og tilpasning; understreger, at en ramme for gennemførelse af fælles aktioner og udveksling af politiske løsningsmodeller mellem nationale, regionale og lokale aktører fra forskellige medlemsstater, som f.eks. Interreg er specielt egnet til at bekæmpe klimaændringerne og gennemføre passende foranstaltninger for at mindske virkningerne heraf; glæder sig i denne henseende over, at syv af de femten transnationale Interreg-programmer i hele Europa finansierer strategier, pilotprojekter, undervisning og redskaber til at hjælpe byerne med at opbygge kapacitet til lavere CO2-emissioner og modvirke klimaændringerne for at nå EU's mål;

Byer og regioner

35.  glæder sig over initiativer såsom den globale borgmesterpagt for klima og energi, og den rolle, som en række byer og regioner har spillet i kampen mod klimaændringer og for miljøbeskyttelse; opfordrer byer og regioner til at samarbejde og integrere bekæmpelsen af klimaændringer i den institutionelle dagsorden i endnu højere grad og som en hastesag; anbefaler, at bymyndigheder gennemfører og regelmæssigt ajourfører de langsigtede strategier for intelligente byer og innovative tiltag som f.eks. initiativet om intelligente byer; understreger behovet for bæredygtige og energieffektive boliger og intelligente bygninger, som vil spare energi, investeringer i vedvarende energi, miljøvenlige offentlige transportsystemer, yderligere støtte til projekter til fremme af kulstoffattige byer og regioner og for sammenslutninger af byer og lokale og regionale myndigheder til at samarbejde for at bekæmpe den globale opvarmning;

36.  noterer sig vigtigheden af at indføre en indberetningsordning, der bygger på objektive parametre og gennemprøvede metoder, og af at overvåge klimatiltag iværksat af byer og regioner for at udveksle data om klimatiltag og øge gennemsigtigheden mellem de forskellige aktører for at nå klimamålene;

37.  minder om, at transportsektoren er ansvarlig for både drivhusgasemissioner og for sundhedsfarlige luftforurenende stoffer, hvis koncentration i byluften reguleres af direktiv (EU) 2016/2284 om nedbringelse af nationale emissioner af visse luftforurenende stoffer; er af den opfattelse, at regioner og byer har et enormt potentiale til at mindske udledningen af drivhusgasser fra transport, og understreger behovet for støtte til initiativer, der fremmer lokal og regional kulstoffattig mobilitet; understreger betydningen af, at byerne indtager en ledende rolle med hensyn til at fremme anvendelsen af offentlig transport og fremme elektrificering af offentlig og privat transport, og opfordrer til, at en række modelregioner fremmes med henblik på at forske i intelligente transportsystemer, der forbinder by- og landområder;

38.  glæder sig over initiativer fra byer, som f.eks. intelligente byer og intelligente forsyningsnet, der tager sigte på at reducere udledningen af drivhusgasser og øge ressourceeffektiviteten; understreger, at regionerne er nødt til at forbedre ordninger for grønne byer ved at fremme energiomstilling og digital omstilling, og at løsninger såsom intelligente net giver mulighed for at levere energien mere effektivt til boliger og bygninger; erkender, at samarbejde mellem erhvervsliv og kommuner bidrager til at skabe innovative og inklusive løsninger og opfordrer til, at de fremmes; understreger behovet for at optrappe investeringerne i andre bæredygtige løsninger såsom grøn infrastrukturer og, navnlig, at øge træagtigt vegetationsdække i byerne; minder om, at det ikke blot er nødvendigt at reducere emissionerne, men også at øge jordens CO2-absorptionskapacitet og opfordrer til en øget beskyttelse af ​​eksisterende og nyetablerede skove i byområder i EU's regioner;

39.  understreger, at lokalt producerede sæsonbestemte fødevarer kan mindske drivhusgasemissionerne forårsaget af transport og således reducere det samlede CO2-fodaftryk fra fødevarer; opfordrer Kommissionen til at samarbejde med fødevaresektoren for at øge den lokale og regionale bæredygtige fødevareproduktion og glæder sig over, at frivillige foranstaltninger (såsom trafiklysmærkningen) sikrer synligheden af klimapåvirkningen og kulstofaftrykket af fødevarer og andre produkter; opfordrer til indførelse af EU-dækkende fælles indikatorer, der kan give mulighed for frivillig og sammenlignelig mærkning, og opfordrer de lokale myndigheder til at gennemføre oplysningskampagner for at øge bevidstheden omkring kulstofaftrykket af fødevarer;

40.  påpeger, at modvirkende foranstaltninger bør planlægges ved hjælp af en retfærdig fordeling af både indsats og udbytte mellem de forskellige aktører, og at tilpasningsforanstaltningerne bør fokusere på at beskytte de mest udsatte befolkningsgrupper som helhed;

41.  erkender, at regionerne har meget forskelligartede og specifikke sårbarheder og muligheder, og påpeger, at udfordringerne, ressourcerne og de mest effektive foranstaltninger kan variere fra område til område; gentager derfor sin tilslutning til princippet om subsidiaritet og understreger, at byer og regioner skal have den nødvendige kompetence og tilstrækkelige politiske, administrative og økonomiske autonomi til at planlægge og gennemføre konkrete aktioner; understreger behovet for byer til at skræddersy deres egen byplanlægning i forbindelse med investeringer i grøn infrastruktur, mobilitet, offentlig transport og intelligente net til at opfylde målene i Parisaftalen; gentager, at de lokale og regionale myndigheder, som de forvaltningsniveauer, der er tættest på den enkelte borger og også tættest på virkningerne af klimarelaterede udfordringer, har den største indsigt i mange problemer, og understreger derfor vigtigheden af at give de lokale og regionale forvaltningsmyndigheder administrativ kapacitet og finansielle værktøjer til at udvikle skræddersyede løsninger til at modvirke klimaændringerne;

42.  opfordrer til mere effektiv flerniveaustyring med fuld gennemsigtighed, som bedre kan inddrage lokale myndigheder, regioner og byer og deres repræsentative organer i EU's beslutningsproces og inden for UNFCCC-processen; ser gerne, at koordineringen mellem alle offentlige myndigheder fremmes og sikres, og at inddragelsen af offentligheden og de sociale og økonomiske aktører fremmes, og opfordrer Kommissionen til at fremme koordineringen og udvekslingen af oplysninger og bedste praksis mellem medlemsstater, regioner, lokalsamfund og byer; påpeger, at deltagelsesbaserede modeller for lokal regeringsførelse bør fremmes;

43.  glæder sig over beslutningen i Det Mellemstatslige Panel om Klimaændringer om at udarbejde en særlig rapport om byer og klima i 2023, hvilket er en forpligtelse, som vil foranledige øget forskning i byernes betydning for kampen mod klimaændringer; mener, at byer bør give input til den næste globale klimarapport for 2018; mener endvidere, at byer og regioner kan påvirke den politiske beslutningsproces efter Parisaftalen ved at anvende en strategisk tilgang til at bekæmpe den globale opvarmning og støtte modvirknings- og tilpasningsforanstaltninger i byområder, hvor over halvdelen af verdens befolkning lever; opfordrer Kommissionen til at slå til lyd for en vision for klimatiltag på flere niveauer i denne proces med henblik på at fremme en inklusiv klimaordning, der anerkender de foranstaltninger, der træffes af de lokale og regionale myndigheder;

44.  opfordrer de nationale myndigheder til at tilvejebringe mere decentralisering og lægge mere vægt på nærhedsprincippet, således at lokale og regionale myndigheder kan spille en større rolle i bekæmpelsen af klimaændringer;

45.  bemærker, at mange i industrien investerer i grøn omstilling og har forpligtet sig til en dekarboniseringspolitik; erkender, at samarbejde mellem erhvervsliv og byer skaber innovative og inklusive løsninger til klimaindsatsen og hjælper EU med at nå sine mål; minder om, at industrien spiller en central rolle i finansieringen og dækningen af investeringsunderskuddet i byområder; opfordrer til fremme af partnerskaber mellem byer og erhvervsliv;

46.  understreger, at intelligent planlægning og investeringer i en kulstoffattig og klimaresistent infrastruktur kan forbedre miljøet og borgernes livskvalitet, skabe arbejdspladser og stimulere den lokale og regionale økonomi;

47.  opfordrer byer og regioner til at udnytte EU-initiativer såsom nyskabende foranstaltninger i byerne til at iværksætte pilotprojekter inden for bæredygtig byudvikling;

48.  glæder sig over "Women4Climate" -initiativet og den private sektors deltagelse i dette initiativ, som skal bidrage til en større inddragelse af kvinder i kampen mod klimaændringer for at styrke deres lederevner og tilskynde den næste generation af ledende kvinder til at deltage i kampen mod klimaændringer;

49.  erkender, at byerne har et særligt ansvar i bekæmpelsen af klimaændringerne, da de tegner sig for 70 % af de globale CO2-emissioner, og gentager Parlamentets tilsagn til at sikre en succesfuld global gennemførelse af borgmesteraftalen, herunder initiativet om tilpasning til klimaændringer (borgmestrenes tilpasningsinitiativ), aftalememorandummet Under 2º, Amsterdampagten og initiativet Regions Adapt; mener, at de tilsagn, der blev givet i erklæringen fra rådhuset i Paris i 2015, kun kan nås gennem et samarbejde med den globale borgmesterpagt for klima og energi, og opfordrer alle EU og ikke-EU byer til at tilslutte sig borgmesterpagten og, uden at dette berører deres deltagelse i andre sektorielle eller institutionelle netværk med samme mål, at forpligte sig til ambitiøse klimatiltag og tilrettelægge udveksling af erfaringer og god praksis; bemærker, at et antal af handlingsplaner indgivet af byer indeholder tilsagn frem til 2020, og opfordrer derfor disse byer til at planlægge yderligere tilsagn frem til 2030; mener, at EU fortsat bør tillade byer autonomi til at planlægge deres strategier for modvirkning af klimaændringerne, da dette ofte resulterer i mere ambitiøse mål;

50.  understreger behovet for en klar henvisning til de lokale og regionale myndigheders rolle i Parisaftalen for at sikre en langsigtet løsning på klimaændringerne; understreger, at EU skal arbejde på stedet med byer og regioner for at gøre regioner og byer i EU tættere forbundet og mere bæredygtige, skabe energieffektive kommuner og udvikle mere intelligente bytransportnet;

51.  mener, at udveksling af viden og erfaring bør fremmes på lokalt og regionalt niveau, da de enkelte regioner og byer samt visse regionale miljøbeskyttelses- og energiagenturer har indhøstet værdifulde erfaringer;

52.  mener, at europæiske og internationale og globale organisationer og sammenslutninger eller netværk af byer, kommuner og regioner bør bruges til at sikre bedre samarbejde i forbindelse med håndteringen af klimaændringer på lokalt og regionalt plan;

53.  bemærker, at lokale og regionale myndigheder under COP22 i Marrakesh udarbejdede "Marrakesh-handlingsplanen", som fremhæver behovet for en mere direkte inddragelse af lokale myndigheder, der formelt bør anerkendes som deltager i den officielle debat om klimaændringer, og ikke betragtes som havende samme status som andre ikke-statslige aktører, som f.eks. NGO'er og den private sektor;

o
o   o

54.  pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet, Kommissionen, Det Europæiske Regionsudvalg, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg, medlemsstaterne og de nationale og regionale parlamenter i medlemsstaterne.

(1) Vedtagne tekster, P8_TA(2016)0363.
(2) Vedtagne tekster, P8_TA(2016)0383.
(3) Vedtagne tekster, P8_TA(2017)0380.
(4) EUT C 316 af 22.9.2017, s. 124.
(5) EUT C 207 af 30.6.2017, s. 51.
(6) EUT L 347 af 20.12.2013, s. 320.
(7) EUT C 349 af 17.10.2017, s. 67.

Juridisk meddelelse