Indeks 
 Forrige 
 Næste 
 Fuld tekst 
Procedure : 2018/2024(BUD)
Forløb i plenarforsamlingen
Dokumentforløb : A8-0247/2018

Indgivne tekster :

A8-0247/2018

Forhandlinger :

PV 04/07/2018 - 19
CRE 04/07/2018 - 19

Afstemninger :

PV 05/07/2018 - 6.11
CRE 05/07/2018 - 6.11
Stemmeforklaringer

Vedtagne tekster :

P8_TA(2018)0311

Vedtagne tekster
PDF 394kWORD 62k
Torsdag den 5. juli 2018 - Strasbourg Foreløbig udgave
Budget 2019 – Mandat for trepartsmødet
P8_TA-PROV(2018)0311A8-0247/2018
Beslutning
 Bilag

Europa-Parlamentets beslutning af 5. juli 2018 om mandatet med henblik på trepartsmødet om 2019-budgetforslaget (2018/2024(BUD))

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til artikel 314 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

–  der henviser til artikel 106A i traktaten om oprettelse af Det Europæiske Atomenergifællesskab,

–  der henviser til forslag til Den Europæiske Unions almindelige budget for regnskabsåret 2019, vedtaget af Kommissionen den 23. maj 2018 (COM(2018)0600),

–  der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU, Euratom) nr. 966/2012 af 25. oktober 2012 om de finansielle regler vedrørende Unionens almindelige budget og om ophævelse af Rådets forordning (EF, Euratom) nr. 1605/2002(1),

–  der henviser til Rådets forordning (EU, Euratom) nr. 1311/2013 af 2. december 2013 om fastlæggelse af den flerårige finansielle ramme for årene 2014-2020(2) og dens senere ændring ved Rådets forordning (EU, Euratom) nr. 2017/1123 af 20. juni 2017(3),

–  der henviser til den interinstitutionelle aftale af 2. december 2013 mellem Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen om budgetdisciplin, om samarbejde på budgetområdet og om forsvarlig økonomisk forvaltning(4),

–  der henviser til sin beslutning af 15. marts 2018 om de generelle retningslinjer for udarbejdelse af budgettet for 2019, Sektion III – Kommissionen(5),

–  der henviser til Rådets konklusioner af 20. februar 2018 om budgetretningslinjerne for 2019 (06315/2018),

–  der henviser til forretningsordenens artikel 86a,

–  der henviser til betænkning fra Budgetudvalget og udtalelser fra de øvrige berørte udvalg (A8-0247/2018),

Budgetforslag for 2019 – styrkelse af solidaritet og forberedelse af en bæredygtig fremtid

1.  minder om, at Parlamentet i sin beslutning af 15. marts 2018 fastlagde følgende prioriteter for EU's budget for 2019: bæredygtig vækst, innovation, konkurrenceevne, sikkerhed, bekæmpelse af klimaforandringer og overgangen til vedvarende energi samt migration, og også opfordrede til at rette et særligt fokus mod unge;

2.  Understreger, at EU skal være frontløber i gennemførelsen af FN's mål for bæredygtig udvikling (SDG) ved mainstreaming heraf i alle EU's politikker;

3.  minder om, at EU's budget for 2019 vil være det sidste i den indeværende valgperiode og vil blive forhandlet sideløbende med forhandlingerne om den næste flerårige finansielle ramme (FFR) og reformen af EU's egne indtægter; minder ligeledes om, at Det Forenede Kongerige har forpligtet sig til at bidrage til og deltage i gennemførelsen af EU's årlige budgetter for 2019 og 2020 på samme måde, som hvis det var forblevet i Unionen efter marts 2019;

4.  glæder sig over Kommissionens forslag og mener, at det stort set stemmer overens med Parlamentets egne prioriteter; agter yderligere at styrke de væsentligste programmer og at sikre et passende finansieringsniveau, som svarer dertil; bemærker forhøjelsen på 3,1 % i forpligtelsesbevillingerne og den lavere BNI-procentdel i forhold til 2018, både for forpligtelsesbevillingerne (1 % sammenholdt med 1,02 %) og betalingsbevillingerne (0,9 % sammenholdt med 0,92 %);

5.  glæder sig over den foreslåede styrkelse af Horisont 2020, Connecting Europe-faciliteten (CEF), Erasmus+-programmet samt programmer, der bidrager til at øge EU-borgernes sikkerhed; påpeger imidlertid, at det er nødvendigt yderligere at styrke støtten til SMV'erne, som er afgørende for at muliggøre økonomisk vækst og jobskabelse, og at afsætte passende ressourcer til digitaliseringen af EU's industri og til fremme af digitale færdigheder og digitalt iværksætteri samt til programmer, der støtter unge, og i særdeleshed ErasmusPro; minder om sin overbevisning om, at Erasmus+-budgettet for 2019 mindst skal fordobles;

6.  glæder sig over lanceringen af Discover EU, tildelingen af 15 000 interrailbilletter til 18-årige europæere i 2018 samt Kommissionens forslag om 700 mio. EUR til FFR 2021-2027, hvilket passer godt sammen med EU's ambitioner om at fremme læringsmobilitet, aktivt medborgerskab, social inklusion og solidaritet blandt alle unge; beklager, at Kommissionen ikke har foreslået nogen bevillinger for 2019 og 2020; er fast besluttet på at fortsætte den forberedende foranstaltning i 2019 og 2020;

7.  noterer sig Kommissionens forudgående vurdering af fortsættelsen af den forberedende foranstaltning vedrørende børnegarantiordningen; understreger henvisningen deri til en eventuel større gennemførelse under Den Europæiske Socialfond; foreslår, at der gøres brug af muligheden af en tredje gennemførelsesfase for at forberede denne større gennemførelse under ESF+;

8.  beklager, at forhøjelsen i henseende til EU's program for virksomheders konkurrenceevne og små og mellemstore virksomheder (Cosme) i forhold til 2018-budgettet kun er på 2,3 % (362,2 mio. EUR i forpligtelsesbevillinger), og at de foreslåede betalingsbevillinger er 0,6 % lavere; minder om, at dette er et vellykket program, der har langt flere ansøgere end modtagere af midlerne; understreger, at SMV'erne er en vigtig drivkraft for beskæftigelse, økonomisk vækst og konkurrenceevne i EU, udgør rygraden i den europæiske økonomi og har evnen til at skabe vækst og beskæftigelse; opfordrer til, at dette som en topprioritet afspejles i tilstrækkelig finansiering til SMV-programmerne og en yderligere forhøjelse af bevillingerne til Cosme i betragtning af programmets succes;

9.  roser den rolle, som Den Europæiske Fond for Strategiske Investeringer (EFSI) spiller med hensyn til at reducere manglen på investeringer i EU; opfordrer inden for rammerne af en optimal regional og sektorbestemt balance til styrkelse af den sociale dimension af EFSI's anvendelse, herunder innovation inden for sundhedspleje og medicin, social infrastruktur, miljøbeskyttelse, bæredygtig transport, vedvarende energi og energilagringsinfrastrukturer; gentager sin mangeårige holdning om, at ethvert nyt initiativ inden for FFR skal finansieres med nye bevillinger, og at finansieringen ikke må gennemføres på bekostning af de eksisterende EU-programmer; gentager endvidere sit tilsagn om at styrke Horisont 2020 og Connecting Europe-faciliteten (CEF), således at der så vidt muligt foretages en mindskning af nedskæringerne af disse programmer, der skal finansiere forlængelsen af EFSI i 2019-budgettet;

10.  noterer sig tilsagnet om en ny EU-forsvarsdagsorden, nemlig i form af aftalen vedrørende programmet for udvikling af den europæiske forsvarsindustri som et første skridt i Den Europæiske Forsvarsfond; mener, at dette fælles tilsagn vil bidrage til at opnå stordriftsfordele og større samordning mellem medlemsstater og virksomheder og dermed gøre det muligt for EU at bevare sin strategiske uafhængighed og blive en reel global aktør;

11.  bemærker, at Kommissionen har foreslået en forhøjelse af bevillingerne til ungdomsbeskæftigelsesinitiativet på 233 mio. EUR i overensstemmelse med den finansielle programmering; bekræfter endnu en gang, at Parlamentet afviste enhver fremrykning af de 2018-2020-tillægsbevillinger, som var et resultat af midtvejsrevisionen af FFR; fastholder, at budgetmyndigheden bevarer sine beføjelser fuldt ud for så vidt angår fastsættelse af finansieringsniveauerne for alle programmer, herunder de programmer, der har været genstand for midtvejsrevisionen af FFR; understreger vigtigheden af et loyalt samarbejde mellem institutionerne og opfordrer alle berørte parter til at bevare tilliden til hele 2019-budgetproceduren;

12.  er fortsat fast besluttet på at bekæmpe arbejdsløshed og navnlig ungdomsarbejdsløshed; mener i denne forbindelse, at ungdomsbeskæftigelsesinitiativet bør styrkes yderligere for på den måde at imødekomme behovet for at øge EU-finansieringen til brug for gennemførelsen af søjlen for sociale rettigheder, på trods af den kompleksitet, som er forbundet med at omprogrammere ungdomsbeskæftigelsesinitiativet og ESF-programmerne, i tilfælde af at bevillingerne til ungdomsbeskæftigelsesinitiativet ændres; erkender, at ungdomsarbejdsløsheden ikke er blevet behandlet tilstrækkeligt på tværs af EU, og at ungdomsarbejdsløsheden stadig er højere end 2007-niveauet; opfordrer Kommissionen til at sikre, at medlemsstaterne ikke erstatter deres egne politikker og deres egen finansiering med finansieringen fra ungdomsbeskæftigelsesinitiativet med henblik på at bekæmpe ungdomsarbejdsløsheden, men snarere anvender den som et supplement; understreger, at både erhvervsuddannelse og lærlingeuddannelse udgør en effektiv praksis for at bekæmpe ungdomsarbejdsløsheden; understreger, at mobilitet gennem Erasmus Pro kraftigt stimulerer benchmarking til brug for gennemførelse af bedste praksis;

13.  fremhæver, at de samhørighedspolitiske programmer forventes at være på fuld omdrejningshastighed i 2019 og understreger Parlamentets vilje til at sikre tilstrækkelige bevillinger til disse programmer; glæder sig over, at næsten alle forvaltningsmyndigheder for programmerne for 2014-2020 nu er blevet udpeget; påpeger, at de uacceptable forsinkelser i gennemførelsen af operationelle programmer i vid udstrækning skyldtes den sene udpegelse af disse myndigheder; opfordrer medlemsstaterne til at sikre, at gennemførelsen af programmerne fremskyndes med henblik på at indhente forsinkelserne og til at anmode Kommissionen om bistand i denne henseende;

14.  noterer sig rapporterne om, hvordan regional- og samhørighedspolitikken fungerer i EU, og om de økonomiske udfordringer for de tilbagestående regioner, i hvilke der gentagne gange peges på mangler med hensyn til effektivitet og resultater;

15.  noterer sig, at Kommissionens forslag vil gøre det muligt at nå målet om at afsætte 20 % af budgettet til klimaudgifter i 2019; beklager dog, at Kommissionen ikke har fulgt op på Parlamentets anmodning om at modregne de reducerede bevillinger, som blev gennemført i løbet af de første år af FFR; anser dette forslag for at være utilstrækkeligt, eftersom i alt kun 19,3 % af EU's budget for 2014-2020 vil blive afsat til klimarelaterede foranstaltninger, hvilket vil forhindre EU i at opfylde målet om indarbejdning af klimaaspektet på mindst 20 % i perioden 2014-2020, også hvis EU igen tildeler kun 20 % af budgettet til klimabeskyttelse i 2020; beklager, at Kommissionen ikke har været i stand til at forelægge budgetforslag, der er i overensstemmelse med de forpligtelser og mål, EU har fastsat på dette område i Det Europæiske Råds konklusioner af 7.-8. februar 2013; mener, at indsatsen bør styrkes gennem udarbejdelse af en handlingsplan inden for rammerne af de programmer, som indeholder et massivt potentiale, såsom f.eks. Horisont 2020, CEF, Den Europæiske Socialfond (ESF), Den Europæiske Garantifond for Landbruget (EGFL), Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne (ELFUL), Den Europæiske Hav- og Fiskerifond (EHFF) eller LIFE+, da disse programmer navnlig åbner mulighed for investeringer i energieffektivitet og vedvarende energi; minder om Revisionsrettens begrundede kritik for så vidt angår den metodologi, der anvendes af Kommissionen, og opfordrer til hurtige forbedringer i lyset heraf og i denne henseende;

16.  glæder sig over Kommissionens tilsagn om at forbedre metoden til identificering af biodiversitetsrelaterede udgifter; misbilliger imidlertid den foreslåede nedskæring af de samlede bidrag til beskyttelse af biodiversitet til 8,2 %, hvilket står i kontrast til målet om at standse og vende tabet af biodiversitet og økosystemtjenester senest i 2020;

17.  mener, at sikring af sikkerheden for Unionens borgere og imødegåelse af udfordringerne ved migration og flygtninge fortsat er Unionens to højeste prioriteter i 2019; anser det for afgørende at bevare udgifterne på disse områder på et niveau, der er tilstrækkeligt til at opfylde de behov, der er opstået af migrations- og flygtningekrisen på det afrikanske kontinent, navnlig i Sahel, samt i landene i Levanten og i Middelhavet; mener, at den nødvendige solidaritet mellem medlemsstaterne for at håndtere migrationsstrømmen, navnlig når revisionen af Dublinforordningen er blevet vedtaget, skal afspejles i EU-budgettet; bemærker, at budgetforslaget for 2019 omfatter de budgetmæssige virkninger af Kommissionens forslag;

18.  understreger, at en række vigtige lovgivningsmæssige initiativer, som enten befinder sig på forhandlingsstadiet eller i de tidlige stadier af gennemførelsen, såsom revisionen af Dublinforordningen, oprettelsen af et ind- og udrejsesystem, EU-systemet vedrørende rejseinformation og rejsetilladelse, opgraderingen af Schengeninformationssystemet samt initiativet om interoperable informationssystemer for sikkerhed og grænse- og migrationsforvaltning, forventes at få betydelige budgetmæssige virkninger for 2019-budgettet, og fremhæver vigtigheden af tilstrækkelig finansiering til at matche Unionens ambitioner i denne henseende; opfordrer Kommissionen til at indgå i en åben og proaktiv dialog med budgetmyndigheden om ovennævnte initiativer for om nødvendigt at gøre det muligt for den at justere bevillingerne, og uden at resultatet af de igangværende lovgivningsprocedurer under den årlige budgetprocedure foregribes;

19.  beklager Kommissionens forslag om at finansiere den anden tranche af faciliteten for flygtninge i Tyrkiet og den efterfølgende aftale, der blev indgået mellem medlemsstaterne i Rådet den 29. juni 2018; støtter videreførelsen af faciliteten for flygtninge i Tyrkiet, men fastholder, at EU-budgettet – således som Kommissionen foreslog den 14. marts 2018 – bør bidrage til finansieringen af faciliteten med et beløb på 1 mia. EUR, mens medlemsstaterne bør bidrage med 2 mia. EUR i form af bilaterale bidrag med henblik på at sikre, at der i de sidste to år af den nuværende flerårige finansielle ramme bevares tilstrækkelige margener under FFR's særlige instrumenter til uforudsete begivenheder samt til finansieringen af andre prioriteter; fastholder også, at faciliteten for flygtninge i Tyrkiet bør finansieres med nye bevillinger, eftersom der er tale om et nyt initiativ inden for denne flerårige finansielle ramme; beklager, at der trods Parlamentets klare anmodning om at blive fuldt ud knyttet til beslutningsprocessen vedrørende udvidelsen af faciliteten for flygtninge i Tyrkiet, bl.a. for at undgå en gentagelse af proceduren for dens oprettelse, hidtil ikke har fundet forhandlinger sted mellem Parlamentet og Rådet om finansieringen af den anden tranche af faciliteten; meddeler medlemsstaterne, at Parlamentet har al mulig ret til at påtage sig sin rolle som en af parterne i Unionens budgetmyndighed, og at den vil gøre det, som allerede bebudet ved tidligere lejligheder;

20.  bemærker, at budgetforslaget for 2019 efterlader meget begrænsede eller slet ingen margener under FFR-lofterne for udgiftsområderne 1a, 1b, 3 og 4 som følge af den begrænsede fleksibilitet i den nuværende flerårige finansielle ramme med hensyn til at reagere på nye udfordringer og nye initiativer; tilkendegiver sin intention om at anvende fleksibilitetsbestemmelserne i endnu højere grad som led i ændringsprocessen;

21.  er fortsat bekymret for, at der igen skal opstå en pukkel af ubetalte regninger i slutningen af den nuværende FFR-periode; bemærker den beskedne stigning på 2,7 % i betalingsbevillinger i forhold til 2018-budgettet, hovedsagelig på grund af Asyl-, Migrations- og Integrationsfonden (AMIF), Fonden for Intern Sikkerhed (ISF) og faciliteten for flygtninge i Tyrkiet; bemærker den foreslåede margen på 19,3 mia. EUR under betalingsloftet; opfordrer Kommissionen til fortsat at være på vagt over for udviklingen i betalinger med henblik på at sikre, at budgetmyndigheden i rette tid kan træffe de nødvendige foranstaltninger til at undgå et unormalt efterslæb; er overbevist om, at EU's troværdighed også er knyttet til dets evne til at sikre et tilstrækkeligt betalingsbevillingsniveau i EU-budgettet med henblik på at leve op til sine forpligtelser;

Underudgiftsområde 1a – Konkurrenceevne for vækst og beskæftigelse

22.  bemærker, at Kommissionens forslag for 2019 svarer til en stigning i forpligtelserne under underudgiftsområde 1a på +3,9 % til 22 860 mio. EUR i forhold til 2018; noterer sig, at Horisont 2020, Connecting Europe-faciliteten, store infrastrukturprojekter og Erasmus+ tegner sig for en stor del af denne stigning, eftersom forpligtelsesbevillingerne hertil er steget med henholdsvis 8,5 %, 36,4 %, 7,8 % og 10,4 %; understreger imidlertid, at de fleste af disse forhøjelser er i overensstemmelse med den finansielle programmering og således ikke udgør yderligere forhøjelser;

23.  minder om, at programmerne vedrørende forskning og innovation, f.eks. Horisont 2020, er afgørende for jobskabelsen og konkurrenceevnen i Europa; opfordrer indtrængende Kommissionen til at tage dette med i betragtning i sine prioriteter; opfordrer til et passende finansieringsniveau for programmerne vedrørende forskning og innovation; understreger, at navnlig de medlemsstater, der står over for økonomiske og finansielle vanskeligheder, bør støttes på dette område;

24.  minder om, at nye initiativer i de seneste år, såsom EFSI (I og II), Wifi4EU og programmet for udvikling af den europæiske forsvarsindustri, er gennemført på bekostning af adskillige programmer under underudgiftsområde 1a, som blev hårdt ramt af omfordelinger, nemlig Horisont 2020, Connecting Europe-faciliteten (CEF), Galileo, ITER, Copernicus og den europæiske geostationære navigationsoverlaytjeneste (EGNOS);

25.  understreger, at Erasmus+ fortsat er det vigtigste program for at fremme unges mobilitet på alle uddannelses- og erhvervsuddannelsesniveauer og for at tilskynde de unge til at deltage i det europæiske demokrati; minder om, at der skal ydes en administrativ indsats for at øge adgangen til Erasmus+, og at omfanget af støtteberettigede ansøgninger langt overstiger det nuværende budget; mener derfor, at finansieringsrammen for Erasmus+ bør være i stand til at imødekomme det berettigede behov for dette program, navnlig i forbindelse med livslang læring;

26.  bemærker med bekymring diskussionerne om finansieringen af det europæiske solidaritetskorps, der bekræftede Parlamentets frygt for, at gennemførelsen af de nye initiativer ville ske på bekostning af eksisterende velfungerende programmer; bemærker ligeledes med bekymring den præcedens, der er et resultat af trepartsproceduren, hvor det ikke lykkedes at skabe klarhed om kilderne til finansiering af initiativet, hvilket kræver yderligere afklaring under den årlige budgetprocedure; forventer, at Kommissionen gennemfører aftalen på en måde, der fuldt ud afspejler drøftelserne under trepartsmødet og ånden i aftalen;

27.  glæder sig over, at den aftale, der er indgået om finansieringen af programmet for udvikling af den europæiske forsvarsindustri, indeholder langt færre nedskæringer i bevillingerne til programmerne under underudgiftsområde 1a end oprindeligt foreslået af Kommissionen; er imidlertid bekymret over, at Rådet synes at lægge mere vægt på at opretholde margener end på at tilvejebringe tilstrækkelig finansiering til de områder, som det selv betegner som værende områder af høj prioritet;

28.  glæder sig over tildelingen af 500 mio. EUR til programmet for udvikling af den europæiske forsvarsindustri for 2019 og 2020; bemærker, at manglen på samarbejde mellem de nationale industrier på dette område i henhold til Europa-Parlamentets Forskningstjenestes skøn koster EU 10 mia. EUR om året; mener, at forsvarsområdet er et klart eksempel på, hvordan der kan opnås større effektivitet ved at overføre visse af de kompetencer og tiltag, som medlemsstaterne på nuværende tidspunkt henholdsvis besidder og udfører, og de tilsvarende bevillinger til EU; understreger, at dette vil demonstrere europæisk merværdi og gøre det muligt at begrænse de samlede offentlige udgifter i EU;

29.  glæder sig over forslaget om oprettelse af et europæisk fællesforetagende for højtydende databehandling, der vil fremme den seneste højtydende databehandlings- og datainfrastruktur og støtte udviklingen af dens teknologier og anvendelse på tværs af en lang række områder til gavn for forskere, erhvervsliv og den offentlige sektor;

Underudgiftsområde 1b – Økonomisk, social og territorial samhørighed

30.  bemærker, at de samlede forpligtelsesbevillinger for underudgiftsområde 1b beløber sig til 57 113,4 mio. EUR, hvilket er en stigning på 2,8 % i forhold til 2018-budgettet; bemærker endvidere, at det foreslåede beløb på 47 050,8 mio. EUR i betalingsbevillinger er 1,1 % højere end i 2018;

31.  glæder sig over, at gennemførelsen af 2014-2020-programmerne er ved at nå fuld hastighed, og gentager, at enhver "unormal" ophobning af ubetalte regninger skal undgås fremover; glæder sig endvidere over, at det store flertal af de nationale forvaltningsmyndigheder nu er blevet udpeget; opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at løse alle udestående spørgsmål, således at gennemførelsen kan forløbe gnidningsløst;

32.  minder om, at ændringsbudget nr. 6/2017 som følge af reviderede overslag fra medlemsstaterne reducerede betalingsbevillingerne under underudgiftsområde 1b med 5,9 mia. EUR; håber inderligt, at både de nationale myndigheder og Kommissionen har forbedret deres overslag over betalingsbehovene i 2019-budgettet, og at det foreslåede niveau af betalingsbevillinger udnyttes fuldt ud;

33.  understreger, at kløften mellem de hurtigt voksende regioner og de mindst udviklede regioner i en tid med hurtig teknologisk udvikling – herunder på områder såsom kunstig intelligens – ville kunne vokse, hvis virkningen af strukturfondene ikke blev øget ved hjælp af betingelser om effektivitet;

34.  noterer sig Kommissionens forslag om at finansiere videreførelsen af ungdomsbeskæftigelsesinitiativet såvel som den foreslåede mobilisering af 233,3 mio. EUR fra den samlede margen for forpligtelser; minder om, at enhver forhøjelse af den øremærkede bevilling til ungdomsbeskæftigelsesinitiativet bør matches af tilsvarende beløb fra ESF; minder om det tilsagn, som Kommissionen gav i forbindelse med forligsproceduren vedrørende budgettet for 2018, om hurtigt at fremlægge revisionen af forordningen om fælles bestemmelser med henblik på at inkludere forhøjelsen af 2018-bevillingen til ungdomsbeskæftigelsesinitiativet; understreger, at Kommissionen ikke har levet op til sin forpligtelse, og anmoder den om at redegøre for årsagerne til forsinkelsen i fremlæggelsen af revisionen af forordningen om fælles bestemmelser;

35.  forpligter sig til hurtigt at vedtage den nye lovgivning om ungdomsbeskæftigelsesinitiativet og ESF for at fremme en ambitiøs forhøjelse af ungdomsbeskæftigelsesinitiativets bevillinger i 2019 uden at underminere andre programmer, der kører under ESF i medlemsstaterne, eventuelt ved at fritage medlemsstaterne for deres forpligtelse til at matche ESF-bevillinger, der afsættes til ungdomsbeskæftigelse, under den udtrykkelige forudsætning, at de foreslåede ændringer hverken må gøre det muligt at fritage medlemsstaterne fra deres allerede indgåede finansielle forpligtelser på området eller medføre et generelt fald i bevillingerne fra EU's budget, der er afsat til bekæmpelse af ungdomsarbejdsløshed;

Udgiftsområde 2 – Bæredygtig vækst: naturressourcer

36.  noterer sig de foreslåede 59 991,1 mio. EUR i forpligtelser (+ 1,2 % i forhold til 2018) og 57 790,4 mio. EUR i betalinger (3 %) til udgiftsområde 2; bemærker, at EGFL-udgifterne for 2019 anslås til 44 162,5 mio. EUR, hvilket er lavere end i 2018-budgettet (-547.9 mio. EUR);

37.  bemærker, at Kommissionen har efterladt en margen på 344,9 mio. EUR under loftet for udgiftsområde 2; påpeger, at den øgede volatilitet på landbrugsmarkederne – sådan som det oplevedes i forbindelse med den russiske embargo – eventuelt kan berettige denne margen; opfordrer Kommissionen til at sikre, at den margen, der efterlades under lofterne, er tilstrækkelig til at imødegå eventuelle kriser, der måtte opstå;

38.  bemærker, at visse foranstaltninger vedrørende den russiske embargo, der er inkluderet i 2018-budgettet, ikke vil blive forlænget (f.eks. for frugt og grøntsager, hvor markedssituationen fortsat er vanskelig), mens der stadig forekommer markedsvanskeligheder i mejerisektoren; afventer Kommissionens ændringsskrivelse, som forventes til oktober, og som bør være baseret på opdateret information om EGFL-finansieringen, for at kunne verificere de reelle behov i landbrugssektoren; understreger, at antallet af tilfælde, hvor der er behov for markedsinterventioner under EGFL, stadig er begrænset og kun udgør en forholdsvis lille del af EGFL (ca. 5,9 %);

39.  understreger, at en del af løsningen til at bekæmpe ungdomsarbejdsløsheden ligger i en tilstrækkelig støtte til unge i landdistrikter; beklager, at Kommissionen ikke har foreslået at forhøje budgetposten for unge landbrugere;

40.  understreger, at gennemførelsen af Hav- og Fiskerifonden (EHFF) efter en langsom start i begyndelsen af programmeringsperioden skrider hurtigt fremad og burde nå fuld hastighed i 2019; glæder sig over forhøjelsen af forpligtelsesbevillingerne til LIFE+-programmet (+ 6 %) i overensstemmelse med den finansielle programmering; noterer sig, at Det Europæiske Miljøagentur (EEA) vil påtage sig yderligere forpligtelser i perioden 2019-2020 med henblik på miljøovervågning og -rapportering samt verifikation af CO2-emissioner fra tunge køretøjer;

Udgiftsområde 3 – Sikkerhed og unionsborgerskab

41.  noterer sig, at der foreslås et samlet beløb på 3 728,5 mio. EUR i forpligtelsesbevillinger for udgiftsområde 3, hvilket svarer til en stigning på 6,7 % i forhold til 2018, og at de samlede betalingsbevillinger beløber sig til 3 486,4 mio. EUR, dvs. en stigning på 17 % i forhold til sidste års forslag; understreger imidlertid, at disse forhøjelser sker i kølvandet på flere års faldende finansieringsniveauer, og at den overordnede finansiering af forskellige nøgleområder, såsom grænseforvaltning, migration eller indre sikkerhed, stadig kun udgør 2,3 % af det samlede forslag til EU's udgifter i 2019; sætter spørgsmålstegn ved de foreslåede 281,2 mio. EUR i forpligtelser til støtte til lovlig migration til Unionen, fremme af effektiv integration af tredjelandsstatsborgere og styrkelse af retfærdige og effektive tilbagesendelsesstrategier, hvilket udgør et fald på 14,4 % i forhold til 2018; opfordrer Kommissionen til at fremlægge yderligere forklaringer på årsagerne til denne nedskæring;

42.  bemærker, at alle margener under loftet for udgiftsområde 3 for fjerde år i træk er udtømt, hvilket illustrerer, at EU-budgettet som situationen ser ud i dag ikke er fuldt udrustet til at håndtere omfanget og dybden af de nuværende migrations- og sikkerhedsmæssige udfordringer, som Unionen står over for; glæder sig i denne forbindelse over den foreslåede anvendelse af fleksibilitetsinstrumentet med et beløb på 927,5 mio. EUR i forpligtelsesbevillinger;

43.  forventer, at presset på nogle af medlemsstaternes migrations- og asylsystemer samt ved deres grænser fortsat vil være højt i 2019 og opfordrer indtrængende Unionen til fortsat at være på vagt med hensyn til eventuelle fremtidige, uforudsigelige behov på disse områder; opfordrer i denne forbindelse til en styrkelse af kontrollen ved de ydre grænser og i denne forbindelse til en tilstrækkelig finansiering og personale til de EU-agenturer, der beskæftiger sig med disse spørgsmål, og bekræfter på ny, at bekæmpelse af de underliggende årsager til migrations- og flygtningekrisen udgør en langsigtet holdbar løsning sammen med stabilisering af EU's naboskabsområder, og at investeringer i migranters og flygtninges oprindelseslande er nøglen til at opnå dette mål;

44.  glæder sig over Det Europæiske Råds anmodning af 28. juni 2018 om at styrke Frontex yderligere gennem øgede ressourcer og et styrket mandat; anmoder om yderligere oplysninger om, hvor mange ansatte medlemsstaterne vil sende, og hvor mange ansatte agenturet selv har direkte behov for; opfordrer Kommissionen til at tilpasse sit udkast til budget i overensstemmelse dermed i ændringsskrivelsen i efteråret; glæder sig også over de yderligere 45,6 mio. EUR, der tildeles for at støtte Grækenland og Spanien i deres forvaltning af strømmen af ankommende migranter på deres område; understreger, at en effektiv grænsekontrol skal ledsages af passende pleje af ankommende migranter;

45.  bemærker, at instrumentet til ydelse af nødhjælp af humanitær karakter inden for Unionen udløber i marts 2019; opfordrer Kommissionen til på baggrund af de vedvarende humanitære behov hos flygtninge og asylansøgere i visse medlemsstater at vurdere, hvorvidt det vil være hensigtsmæssigt at reaktivere og tilføre dette instrument nye midler; fremhæver, at der er behov for større solidaritet med de lande, hvor der ankommer flest asylansøgere, og hvor de er koncentreret; understreger i mellemtiden betydningen af den fortsatte tilgængelighed af støtte i form af nødhjælp inden for rammerne af AMIF, navnlig med henblik på fortsat græsk støtte; mener, at der også bør ydes finansiel støtte til Italien; opfordrer derfor Kommissionen til at angive de grunde, som har ført den til ikke at foreslå dette; minder om, at Italien er den eneste medlemsstat, hvor størstedelen af befolkningen mener, at de ikke har nydt godt af medlemskab af Den Europæiske Union; beklager det bratte fald i forpligtelsesbevillingerne til den anden AMIF-komponent "Støtte til lovlig migration til Unionen, fremme af effektiv integration af tredjelandsstatsborgere og styrkelse af retfærdige og effektive tilbagesendelsesstrategier";

46.  mener, at EU-budgettet i forbindelse med en lang række sikkerhedsspørgsmål, herunder ændrede former for radikalisering, cyberkriminalitet, vold og terrorisme, som overstiger de enkelte medlemsstaters evne til at reagere, bør tilskynde til samarbejde om sikkerhedsrelaterede spørgsmål med hjælp fra EU's etablerede agenturer; sætter i denne forbindelse spørgsmålstegn ved, hvordan denne højrisikosikkerhedssituation er forenelig med den foreslåede markante nedskæring af forpligtelsesbevillingerne (-26,6 %) til ISF; fremhæver, at udgifterne på dette område kun er effektive, når hindringerne for samarbejde og målrettet udveksling af oplysninger inden for Europa fjernes, samtidig med at enhver relevant databeskyttelse anvendes fuldt ud i overensstemmelse med EU-lovgivningen; beklager, at Kommissionen stadig ikke har forelagt et forslag, som kunne give udtryk for finansiel solidaritet på EU-niveau til ofre for terrorhandlinger og deres familier, og opfordrer Kommissionen til at gøre det, der skal til for at sikre, at en sådan støtte indføres snarest;

47.  noterer sig den foreslåede revision af retsgrundlaget for Unionens civilbeskyttelsesordning, som, når den er vedtaget, forventes at få store budgetmæssige konsekvenser i de sidste to år af den nuværende flerårige finansielle ramme, hvor 256,9 mio. EUR alene skal bæres af udgiftsområde 3; insisterer på, at det er logisk, at denne betydelige forbedring af en af Unionens vigtigste politikker bør finansieres ved hjælp af nye og supplerende midler; advarer imod anvendelse af omfordelinger, som klart sker på bekostning af andre værdifulde, velfungerende politikker og programmer;

48.  bekræfter på ny Parlamentets stærke støtte til EU-programmer på områderne kultur, retlige anliggender, grundlæggende rettigheder og unionsborgerskab; glæder sig over den foreslåede forhøjelse af bevillingerne til programmet Et Kreativt Europa; insisterer desuden på, at programmet "Europa for Borgerne" og det europæiske borgerinitiativ tilføres tilstrækkelige midler, navnlig i tiden op til valget til Europa-Parlamentet;

49.  minder om Parlamentets støtte til programmerne for rettigheder, ligestilling, unionsborgerskab og retlige anliggender; understreger, at EU bør fastholde sine tilsagn om at håndhæve kvinders og LGBTI-personers rettigheder;

50.  glæder sig over forhøjelsen af forpligtelsesbevillingerne til fødevare- og foderprogrammet, hvilket bør give Unionen mulighed for effektivt at forvalte ethvert udbrud af alvorlige dyresygdomme og skadegørere, herunder den seneste epidemi af aviær influenza, der har ramt en række medlemsstater i de seneste år;

51.  opfordrer Kommissionen til at afsætte tilstrækkelige budgetmidler til at øge synligheden af valget til Europa-Parlamentet i 2019 og øge effektiviteten af mediedækningen heraf, navnlig for at fremme kendskabet til "spidskandidaterne", dvs. kandidaterne til posten som formand for Kommissionen;

Udgiftsområde 4 – Et globalt Europa

52.  noterer sig den samlede forhøjelse af finansieringen til udgiftsområde 4, som beløber sig til 11 384,2 mio. EUR (+13,1 % i forhold til 2018-budgettet) i forpligtelsesbevillinger; noterer sig, at denne stigning hovedsagelig er knyttet til finansieringen af den anden tranche af faciliteten for flygtninge i Tyrkiet, for hvilken Kommissionen forslår at mobilisere den samlede margen for forpligtelser (1 116,2 mio. EUR); bemærker, at dette forslag vil efterlade en margen under loftet for udgiftsområde 4;

53.  opfordrer medlemsstaterne til at yde større bidrag til Nødtrustfonden for Afrika, "Madadtrustfonden" og Den Europæiske Fond for Bæredygtig Udvikling med henblik på at støtte stabilisering i kriseområder, yde bistand til flygtninge og fremme social og økonomisk udvikling på det afrikanske kontinent og i landene i det europæiske naboskabsområde;

54.  er fortsat overbevist om, at de udfordringer, der gør sig gældende i forbindelse med EU's optræden udadtil, kræver en vedvarende finansiering, som overstiger den nuværende størrelse af udgiftsområde 4; fastholder, at nye initiativer bør finansieres med nye bevillinger, og at alle fleksibilitetsmuligheder bør udnyttes fuldt ud; er dog modstander af den foreslåede finansiering af faciliteten for udvidelse og den tilknyttede aftale, der blev indgået i Rådet den 29. juni 2018, da de i væsentlig grad vil begrænse såvel finansieringsmulighederne for andre prioriterede områder inden for udgiftsområde 4 som EU-budgettets afgørende rolle i forbindelse med at nå ud til mennesker i nød og fremme grundlæggende værdier;

55.  glæder sig over de forhøjelser, der tager sigte på migrationsrelaterede projekter i tilknytning til den centrale Middelhavsrute, samt den moderate forhøjelse af bevillingerne til den østlige del af Det Europæiske Naboskabsinstrument (ENI) og omfordelingen af prioriteter under instrumentet til finansiering af udviklingssamarbejde (DCI) til Mellemøsten; opfordrer til, at der afsættes tilstrækkelige finansielle midler til UNRWA for at sikre fortsat støtte til palæstinensiske flygtninge i regionen i lyset af den seneste amerikanske beslutning om at trække sit bidrag til agenturet tilbage;

56.  glæder sig over den øgede støtte til regionale initiativer i Vestbalkanlandene; er imidlertid af den opfattelse, at støtten til politiske reformer bør styrkes yderligere; beklager den øgede støtte til politiske reformer i Tyrkiet (IPA II) og sætter spørgsmålstegn ved sin tilpasning til budgetmyndighedens beslutning om at nedskære bevillingerne på denne budgetpost for det løbende regnskabsår; gentager sin holdning, hvori det opfordrede til, at midler til de tyrkiske myndigheder under IPA II gøres betinget af forbedringer inden for menneskerettigheder, demokrati og retsstatsprincippet; opfordrer til, at bevillingerne på denne budgetpost – hvis ikke der gøres fremskridt på disse områder og med tanke på det begrænsede spillerum – hovedsageligt omledes til aktører i civilsamfundet med henblik på at gennemføre foranstaltninger, som støtter mål i relation til retsstatsprincippet, demokrati, menneskerettigheder og mediefrihed; støtter den generelle nedadgående tendens i tildelingerne til Tyrkiet under budgetposten "politiske reformer";

57.  understreger den betydelige nedskæring af det beløb, der skal indbetales til budgettet for 2019 til Garantifonden for Aktioner i forhold til Tredjeland, der forvaltes af Den Europæiske Investeringsbank (EIB), samt den betydelige nedskæring af den planlagte makrofinansielle bistand (MFA) som følge af et lavere antal udestående EIB-lån end tidligere anslået og en lavere udbetaling af MFA-lån i forhold til den seneste finansielle programmering;

58.  genbekræfter sin fulde støtte til de løfter, som EU afgav på Bruxelleskonferencen om Syrien, og som bekræftede de tidligere tilsagn, der blev givet på Londonkonferencen; er enig i styrkelsen af ENI og af den humanitære bistand med 120 mio. EUR til hver med henblik på at indfri dette løfte i 2019;

59.  gentager sin støtte til, at der afsættes tilstrækkelige finansielle midler til EU's strategiske kommunikation med henblik på at tackle misinformationskampagner og cyberangreb, samt at fremme et objektivt billede af Unionen uden for dens grænser;

Udgiftsområde 5 – Administration

60.  bemærker, at udgifterne til udgiftsområde 5 er steget med 3,0 % i forhold til 2018-budgettet til 9 956,9 mio. EUR (+ 291,4 mio. EUR) i forpligtelsesbevillinger; bemærker, at forhøjelsen på linje med de tidligere regnskabsår hovedsageligt er styret af udviklingen i forbindelse med pensioner (+ 116,7 mio. EUR), hvilket svarer til 20,2 % af udgiftsområde 5; bemærker, at andelen af udgifter til administration i budgetudkastet forbliver uændret på 6,0 % i forpligtelsesbevillinger;

61.  anerkender den indsats, som Kommissionen har gjort for at integrere alle muligheder for besparelser og rationaliseringer i forbindelse med ikkelønrelaterede udgifter på sit eget budget; bemærker, at udviklingen i forbindelse med Kommissionens udgifter (+ 2,0 %) primært skyldes den automatiske tilpasning af lønudgifter og kontraktlige forpligtelser; noterer sig endvidere Kommissionens interne personaleomfordeling med henblik på at opfylde sine nye prioriteter;

62.  bemærker, at den faktiske margen beløber sig til 575,2 mio. EUR under loftet efter modregningen af 253,9 mio. EUR for anvendelsen af margenen for uforudsete udgifter, som blev mobiliseret i 2018; finder margenen vigtig i nominel forstand og mener, at den afspejler den indsats, som Kommissionen har gjort, navnlig indefrysningen af udviklingen i forbindelse med ikkelønrelaterede udgifter; mener, at en yderligere indsats for at stabilisere eller nedbringe Kommissionens administrative udgifter kan føre til, at vigtige investeringer udskydes, eller at administrationens korrekte funktion bringes i fare;

Pilotprojekter – forberedende foranstaltninger

63.  understreger vigtigheden af pilotprojekter (PP'er) og forberedende foranstaltninger (FF'er) som redskaber til fastlæggelse af politiske prioriteringer og til lancering af nye initiativer, som kan udvikle sig til at blive faste EU-aktiviteter og -programmer; har til hensigt at fortsætte med at sammensætte en afbalanceret pakke af pilotprojekter og forberedende foranstaltninger, som afspejler Europa-Parlamentets politiske prioriteter og tager hensyn til Kommissionens passende og rettidige forudgående vurdering; bemærker, at margenerne under visse udgiftsområder i det nuværende forslag er begrænsede eller sågar ikkeeksisterende, og agter at undersøge, hvordan der kan gøres plads til eventuelle PP'er og FF'er på måder, der ikke går ud over andre politiske prioriteter;

Agenturer

64.  noterer sig den samlede stigning i budgetforslaget for 2019 for så vidt angår bevillingerne til de decentrale agenturer og organer på 10,8 % (uden hensyntagen til formålsbestemte indtægter) og + 259 stillinger; glæder sig over, at de fleste agenturer øger deres egne budgetter, samtidig med at bidraget fra EU falder; bemærker i denne forbindelse, at Parlamentet i øjeblikket er i færd med at undersøge mulighederne for yderligere at udvide gebyrfinansieringen af de decentrale agenturer; bemærker med tilfredshed, at agenturer med "nye opgaver" (ESMA, eu-LISA og Frontex) tildeles en betydelig forhøjelse af forpligtelsesbevillingerne og af stillingsfortegnelsen; opfordrer til yderligere finansiel støtte til de agenturer, der beskæftiger sig med migrations- og sikkerhedsmæssige udfordringer; mener, at Europol og Eurojust bør styrkes yderligere, og at EASO bør modtage passende finansiering til sin omdannelse til Det Europæiske Asylagentur;

65.  gentager sin holdning om, at målet om en personalereduktion på 5 % er blevet nået, og understreger, at denne praksis – i lyset af Revisionsrettens hurtige sagsgennemgang (Rapid Case Review) – ikke nødvendigvis nåede frem til de forventede resultater; mener, at de decentrale agenturer skal vurderes fra sag til sag; glæder sig over alle institutioners godkendelse af henstillingerne fra den interinstitutionelle arbejdsgruppe;

66.  glæder sig over oprettelsen af to nye EU-organer, der betragtes som decentraliserede agenturer, henholdsvis Den Europæiske Anklagemyndighed (EPPO) og Den Europæiske Arbejdsmarkedsmyndighed; bemærker, at bevillinger til Den Europæiske Arbejdsmarkedsmyndighed er blevet opført i reserven, mens man afventer færdiggørelsen af lovgivningsprocessen; bemærker, at Den Europæiske Anklagemyndighed har sæde i Luxembourg og opfordrer den til at forelægge budgetmyndighedens to parter alle oplysninger vedrørende sin ejendomspolitik i henhold til finansforordningen; mener, at nye agenturer skal oprettes gennem tildeling af nye ressourcer og nye stillinger, samtidig med at enhver form for omfordeling undgås, medmindre det klart påvises, at visse aktiviteter er blevet overført fuldt ud fra Kommissionen eller fra andre eksisterende organer – såsom Eurojust – til de nye agenturer; bemærker, at Eurojust fortsat er kompetent til at behandle sager om beskyttelse af finansielle interesser i nært samarbejde med EPPO, samtidig med at det er fuldt engageret i at sikre operationel støtte til medlemsstaterne i kampen mod organiseret kriminalitet, terrorisme, cyberkriminalitet og smugling af migranter; minder om bestemmelserne i den fælles tilgang for så vidt angår nyoprettede decentraliserede agenturer;

67.  forventer, at forhandlingerne om budgettet for 2019 vil være baseret på princippet om, at begge grene af budgetmyndigheden forpligter sig til at indlede forhandlinger så tidligt som muligt og til fuldt ud at udnytte tidsrummet af hele forligsperioden, samtidig med at der skabes et repræsentationsniveau, der sikrer en reel politisk dialog;

o
o   o

68.  pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet og Kommissionen.

(1) EUT L 298 af 26.10.2012, s. 1.
(2) EUT L 347 af 20.12.2013, s. 884.
(3) EUT L 163 af 24.6.2017, s. 1.
(4) EUT C 373 af 20.12.2013, s. 1.
(5) Vedtagne tekster, P8_TA(2018)0089.


BILAG

FÆLLES ERKLÆRING OM DATOERNE FOR BUDGETPROCEDUREN OG RETNINGSLINJERNE FOR ARBEJDET I FORLIGSUDVALGET I 2018

A.  I henhold til del A i bilaget til den interinstitutionelle aftale mellem Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen om budgetdisciplin, om samarbejde på budgetområdet og om forsvarlig økonomisk forvaltning er Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen enige om følgende nøgledatoer for budgetproceduren i 2019:

1.  Kommissionen vil bestræbe sig på at forelægge budgetoverslaget for 2019 i slutningen af maj.

2.  Der indkaldes til trepartsmøde den 12. juli om formiddagen inden vedtagelsen af Rådets holdning.

3.  Rådet vil bestræbe sig på at vedtage sin holdning og fremsende den til Europa-Parlamentet senest i uge 37 (den tredje uge af september) med henblik på i tide at nå frem til en aftale med Europa-Parlamentet.

4.  Europa-Parlamentets Budgetudvalg stemmer om ændringsforslag til Rådets holdning senest inden udgangen af uge 41 (midten af oktober).

5.  Der indkaldes til trepartsmøde den 18. oktober om morgenen inden Europa-Parlamentets behandling.

6.  Europa-Parlamentets plenarforsamling vil stemme om sin behandling i uge 43 (plenarmødet den 22.-25. oktober).

7.  Forligsperioden vil begynde den 30. oktober. I overensstemmelse med bestemmelserne i artikel 314, stk. 4, litra c), i TEUF vil forligsperioden udløbe den 19. november 2018.

8.  Forligsudvalget vil mødes den 7. november om morgenen med Europa-Parlamentet som vært og den 16. november med Rådet som vært og kan mødes igen efter behov. Forligsudvalgets møder vil blive forberedt på et eller flere trepartsmøder. Der er fastsat et trepartsmøde til den 7. november om formiddagen. Der kan indkaldes til yderligere trepartsmøder i løbet af forligsperioden på 21 dage, herunder eventuelt den 14. november (Strasbourg).

B.  Retningslinjerne for Forligsudvalgets arbejde findes i del E i bilaget til ovennævnte interinstitutionelle aftale.

Seneste opdatering: 6. juli 2018Juridisk meddelelse