Indeks 
 Forrige 
 Næste 
 Fuld tekst 
Procedure : 2018/2769(RSP)
Forløb i plenarforsamlingen
Dokumentforløb : B8-0314/2018

Indgivne tekster :

B8-0314/2018

Forhandlinger :

Afstemninger :

PV 05/07/2018 - 6.14
Stemmeforklaringer

Vedtagne tekster :

P8_TA(2018)0314

Vedtagne tekster
PDF 169kWORD 51k
Torsdag den 5. juli 2018 - Strasbourg Foreløbig udgave
Retningslinjer til medlemsstaterne med henblik på at forhindre, at humanitær bistand kriminaliseres
P8_TA-PROV(2018)0314B8-0314/2018

Europa-Parlamentets beslutning af 5. juli 2018 om retningslinjer til medlemsstaterne med henblik på at forhindre, at humanitær bistand kriminaliseres (2018/2769(RSP))

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til Rådets direktiv 2002/90/EF af 28. november 2002 om definition af hjælp til ulovlig indrejse og transit samt ulovligt ophold(1) (herefter direktivet om hjælp til ulovlig indrejse),

–  der henviser til Rådets rammeafgørelse 2002/946/RIA af 28. november 2002 om styrkelse af de strafferetlige rammer med henblik på bekæmpelse af hjælp til ulovlig indrejse og transit samt ulovligt ophold (herefter rammeafgørelsen)(2) (herefter rammeafgørelsen),

–  der henviser til Kommissionens meddelelse af 27. maj 2015 om udarbejdelsen af en EU-handlingsplan for bekæmpelse af smugling af migranter (2015-2020) (COM(2015)0285),

–  der henviser til Kommissionens arbejdsdokument af 22. marts 2017 om Refit-evalueringen af EU's retlige ramme til bekæmpelse af hjælp til ulovlig indrejse, transit og ophold: pakken om hjælp til ulovlig indrejse (direktiv 2002/90/EF og rammeafgørelse 2002/946/RIA) (SWD(2017)0117),

–  der henviser til Europa-Parlamentets beslutning af 18. april 2018 om fremskridt for FN's globale aftaler om sikker, ordentlig og lovlig migration og om flygtninge(3),

–  der henviser til undersøgelsen med titlen "Fit for purpose? The Facilitation Directive and the criminalisation of humanitarian assistance to irregular migrants" (Egnet til formålet? Direktivet om hjælp til ulovlig indrejse og kriminaliseringen af humanitær bistand til irregulære migranter), som blev offentliggjort af Parlamentets Generaldirektorat for Interne Politikker i 2016,

–  der henviser til Den Europæiske Unions Agentur for Grundlæggende Rettigheders undersøgelse om kriminaliseringen af migranter i en irregulær situation og de personer, der hjælper dem, som blev offentliggjort i 2014,

–  der henviser til Europarådets menneskerettighedskommissærs baggrundsdokument af 4. februar 2010 med titlen "Criminalisation of migration in Europe: Human rights implications" (Kriminalisering af migration i Europa: konsekvenser for menneskerettighederne),

–  der henviser til FN's protokol om bekæmpelse af smugling af migranter til lands, ad søvejen og ad luftvejen, som supplerer FN's konvention om bekæmpelse af grænseoverskridende organiseret kriminalitet, som blev vedtaget ved resolution 55/25 af 15. november 2000 på den 55. samling i FN's Generalforsamling ("FN's protokol om menneskesmugling"),

–  der henviser til rapport af 24. april 2013 fra FN's særlige rapportør om migranters menneskerettigheder med titlen "Regional Study: management of the external borders of the European Union and its impact on the human rights of migrants" (Regional undersøgelse: forvaltningen af Den Europæiske Unions ydre grænser og dennes indvirkning på migranters menneskerettigheder),

–  der henviser til forespørgsel til Kommission om retningslinjer til medlemsstaterne med henblik på at forhindre, at humanitær bistand kriminaliseres (O‑000065/2018 – B8‑0034/2018),

–  der henviser til forslag til beslutning fra Udvalget om Borgernes Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender,

–  der henviser til forretningsordenens artikel 128, stk. 5, og artikel 123, stk. 2,

A.  der henviser til, at Kommissionen i EU's handlingsplan for bekæmpelse af smugling af migranter (2015-2020) understregede behovet for at sikre, at der rådes over passende strafferetlige sanktioner, samtidig med at det undgås at kriminalisere personer, som yder humanitær bistand til migranter i nød, og behovet for at forbedre EU's eksisterende pakke om hjælp til ulovlig indrejse, herunder direktivet om hjælp til ulovlig indrejse og den tilhørende rammeafgørelse;

B.  der henviser til, at artikel 1, stk. 2, i direktivet om hjælp til ulovlig indrejse indeholder en ikke-bindende undtagelse for humanitær bistand, som giver medlemsstaterne mulighed for ikke at kriminalisere hjælp til ulovlig indrejse, hvis denne er af humanitær art;

C.  der henviser til, at Parlamentet i sin beslutning af 18. april 2018 om fremskridt for FN's globale aftaler om sikker, ordentlig og lovlig migration og om flygtninge opfordrede til ikke at kriminalisere humanitær bistand, efterlyste større eftersøgnings- og redningskapacitet rettet mod mennesker i nød, opfordrede til anvendelse af mere kapacitet i alle stater og til anerkendelse af den støtte, som private aktører og NGO'er yder i forbindelse med gennemførelsen af redningsaktioner til vands og til lands;

D.  der henviser til, at Kommissionen i arbejdsdokumentet fra tjenestegrenene om refit-evalueringen af pakken om hjælp til ulovlig indrejse fremhævede, at en øget udveksling af viden og god praksis mellem anklagere, retshåndhævende myndigheder og civilsamfundet kan bidrage til at forbedre den aktuelle situation og forbygge risikoen for kriminalisering af egentlig humanitær bistand;

E.  der henviser til, at artikel 1, stk. 1, litra b), i direktivet om hjælp til ulovlig indrejse ikke pålægger medlemsstaterne en forpligtelse til at afstå fra at straffe hjælp til irregulært ophold, når der ikke er noget element af økonomisk vinding, og at rammeafgørelsen ikke indeholder obligatoriske bestemmelser, der forhindrer straf for handlinger, der udføres med humanitære formål eller i nødsituationer;

1.  minder om, at medlemsstaterne i henhold til direktivet om hjælp til ulovlig indrejse og den tilhørende rammeafgørelse skal gennemføre lovgivning, der indfører strafferetlige sanktioner mod hjælp til irregulær indrejse, transit og ophold;

2.  er bekymret over de utilsigtede konsekvenser af pakken om hjælp til ulovlig indrejse for borgere, der yder humanitær bistand til migranter, og for den sociale samhørighed i det modtagende samfund som helhed;

3.  understreger, at humanitær bistand ifølge FN's protokol om menneskesmugling ikke bør kriminaliseres;

4.  bemærker, at aktører, der er engageret i humanitær bistand, der støtter og supplerer livreddende aktioner, der er indledt af de kompetente myndigheder i medlemsstaterne, bør forblive inden for rammerne for humanitær bistand som fastsat i direktivet om hjælp til ulovlig indrejse, og at deres aktiviteter skal finde sted under medlemsstaternes kontrol;

5.  beklager den meget begrænsede indførelse fra medlemsstaternes side af den undtagelse for humanitær bistand, som direktivet om hjælp til ulovlig indrejse giver mulighed for, og bemærker, at undtagelsen bør indføres som en hindring for retsforfølgelse for at sikre, at der ikke indledes retsforfølgelse af enkeltpersoner og civilsamfundsorganisationer, der bistår migranter af humanitære årsager;

6.  opfordrer medlemsstaterne til at indføre den undtagelse for humanitær bistand, som direktivet om hjælp til ulovlig indrejse giver mulighed for, og indføre passende systemer til at overvåge en effektiv håndhævelse og praktisk anvendelse af pakken om hjælp til ulovlig indrejse ved årligt at indsamle og registrere oplysninger om antallet af personer, der er blevet arresteret for at hjælpe ved grænsen og inde på et lands territorium, om antallet af indledte retlige procedurer og antallet af domfældelser sammen med oplysninger om, hvordan straffene fastsættes, og grundene til at en undersøgelse afbrydes;

7.  opfordrer indtrængende Kommissionen til at vedtage retningslinjer til medlemsstaterne med henblik på at præcisere, hvilke former for hjælp der ikke bør kriminaliseres, for at sikre klarhed og ensartethed i gennemførelsen af gældende fællesskabsret, herunder artikel 1, stk. 1, litra b), og artikel 1, stk. 2, i direktivet om hjælp til ulovlig indrejse, og understreger, at klare parametre vil sikre større ensartethed i den strafferetlige regulering af hjælp til ulovlig indrejse på tværs af medlemsstaterne og begrænse uberettiget kriminalisering;

8.  pålægger sin formand at sende denne beslutning til Kommissionen, Rådet og medlemsstaternes regeringer og parlamenter.

(1) EFT L 328 af 5.12.2002, s. 17.
(2) EFT L 328 af 5.12.2002, s. 1.
(3) Vedtagne tekster, P8_TA(2018)0118.

Seneste opdatering: 6. juli 2018Juridisk meddelelse