Indeks 
 Forrige 
 Næste 
 Fuld tekst 
Procedure : 2017/2253(INI)
Forløb i plenarforsamlingen
Dokumentforløb : A8-0263/2018

Indgivne tekster :

A8-0263/2018

Forhandlinger :

PV 10/09/2018 - 26
CRE 10/09/2018 - 26

Afstemninger :

PV 11/09/2018 - 6.9
Stemmeforklaringer

Vedtagne tekster :

P8_TA(2018)0326

Vedtagne tekster
PDF 148kWORD 48k
Tirsdag den 11. september 2018 - Strasbourg Endelig udgave
Forholdet mellem EU og tredjelande med hensyn til regulering af og kontrol med finansielle tjenesteydelser
P8_TA(2018)0326A8-0263/2018

Europa-Parlamentets beslutning af 11. september 2018 om forholdet mellem EU og tredjelande med hensyn til regulering af og kontrol med finansielle tjenesteydelser (2017/2253(INI))

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til rapporten af 25. februar 2009 fra Højniveaugruppen vedrørende Finansielt Tilsyn i EU under ledelse af Jacques de Larosière,

–  der henviser til sin beslutning af 11. marts 2014 med henstillinger til Kommissionen om gennemgang af Det Europæiske Finanstilsynssystem (ESFS)(1),

–  der henviser til arbejdsdokument fra Kommissionens tjenestegrene med titlen "Economic Review of the Financial Regulation Agenda" (SWD(2014)0158), af 15. maj 2014,

–  der henviser til Kommissionens rapport af 8. august 2014 om de europæiske tilsynsmyndigheder (ESA'erne) og Det Europæiske Finanstilsynssystem (ESFS) og disses virksomhed (COM(2014)0509),

–  der henviser til sin beslutning af 12. april 2016 om EU's rolle i forbindelse med de internationale finansielle, monetære og regulerende institutioner og organer(2),

–  der henviser til Kommissionens meddelelse af 23. november 2016 med titlen "Opfordring til indsendelse af dokumentation – EU's regelsæt for finansielle tjenesteydelser" (COM(2016)0855),

–  der henviser til sin beslutning af 19. januar 2016 om status og udfordringer for EU's regulering af finansielle tjenesteydelser: Virkninger og vejen frem mod en mere effektiv EU-ramme for finansiel regulering og en kapitalmarkedsunion(3),

–  der henviser til arbejdsdokument af 27. februar 2017 fra Kommissionens tjenestegrene med titlen "EU equivalence decisions in financial services policy: an assessment" (SWD(2017)0102),

–  der henviser til sin beslutning af 14. marts 2018 om rammen for det fremtidige forhold mellem EU og Det Forenede Kongerige(4),

–  der henviser til forretningsordenens artikel 52,

–  der henviser til betænkning fra Økonomi- og Valutaudvalget (A8-0263/2018),

A.  der henviser til, at der siden den finansielle krise er vedtaget mere end 40 nye retsakter med finansiel EU-lovgivning, hvoraf 15 omfatter "bestemmelser for tredjelande", der giver Kommissionen på vegne af EU skønsbeføjelse til ensidigt at afgøre, om reglerne i udenlandske jurisdiktioner kan sidestilles med EU-reglerne;

B.  der henviser til, at ækvivalens og pasrettigheder er klart forskellige begreber, der giver forskellige rettigheder og forpligtelser for regulerende myndigheder, tilsynsførende, finansielle institutioner og markedsdeltagere; der henviser til, at afgørelser om ækvivalens ikke giver "pasrettigheder" til finansielle institutioner, der er etableret i tredjelande, da dette begreb er uløseligt forbundet med det indre marked med de fælles retlige, tilsynsmæssige, håndhævelsesmæssige og retlige rammer;

C.  der henviser til, at ingen handelsaftale indgået af EU nogensinde har inkorporeret bestemmelser om gensidig markedsadgang på tværs af grænserne;

D.  der henviser til, at der ikke er nogen fælles ramme, der danner grundlag for afgørelser om ækvivalens; der henviser til, at enhver retsakt er forbundet med en målrettet ækvivalensordning, der er specielt tilpasset dens politiske mål; der henviser til, at de nuværende ækvivalensbestemmelser giver forskellige tilgange, der giver mulighed for en række mulige fordele afhængigt af den finansielle tjenesteyder og det marked, hvor den pågældende opererer;

E.  der henviser til, at ækvivalens blandt andet er et redskab til at fremme international konvergens mellem regler, hvilket kan føre til mere konkurrence på EU's indre marked på lige vilkår, idet man samtidig undgår regelarbitrage, beskytter forbrugere og investorer, opretholder EU's finansielle stabilitet og bevarer sammenhængen i det indre marked; der henviser til, at ligestilling også er et redskab til at sikre en retfærdig og ensartet regulering og tilsyn mellem EU's finansielle institutioner og finansielle institutioner i tredjelande;

F.  der henviser til, at afgørelser om ækvivalens er baseret på EU's fælles regelsæt og træffes på grundlag af en teknisk vurdering; der henviser til, at de alligevel bør være underlagt en større grad af kontrol fra Parlamentets side;

G.  der henviser til, at Kommissionen beskriver ækvivalens som et "hovedinstrument til effektivt at administrere markedsspilleres aktiviteter på tværs af grænserne i et sundt og sikkert miljø med forsigtighedsregler, og hvor tredjelandes jurisdiktioner konsekvent overholder, gennemfører og håndhæver forsigtighedsregler med samme høj standard som EU's forsigtighedsregler";

H.  der henviser til, at Det Forenede Kongeriges kommende udtræden af EU potentielt vil få væsentlig betydning for regulering af og tilsyn med finansielle tjenesteydelser i betragtning af de tætte forbindelser, der på nuværende tidspunkt er mellem medlemsstaterne på dette område; der henviser til, at forhandlinger om Det Forenede Kongeriges udtræden af EU stadig er i gang;

I.  der henviser til, at finansielle institutioner, hvis udtrædelsesaftalen, herunder overgangsperioden, vedtages og ratificeres, vil have en længere periode til at tilpasse sig til Brexit; der henviser til, at Kommissionen og ESA'erne i fraværet af en overgangsperiode skal være parate til at beskytte den finansielle stabilitet, det indre markeds integritet og beslutningsautonomien i EU;

J.  der henviser til, at det er nødvendigt med henblik på Unionens finansielle stabilitet fuldt ud at overveje den indbyrdes forbundethed, der eksisterer mellem tredjelandes markeder og EU's indre marked;

K.  der henviser til, at Parlamentet i sin beslutning af 19. januar 2016 om status og udfordringer for EU's regulering af finansielle tjenesteydelser opfordrede Kommissionen til at "foreslå en konsekvent, sammenhængende, gennemskuelig og praktisk ramme for procedurer og beslutninger om tredjelandsækvivalens under hensyntagen til en resultatbaseret analyse samt internationale standarder og aftaler";

Forbindelser med tredjelande siden krisen

1.  bemærker, at EU siden den finansielle krise yderligere har udviklet sin finansforordning gennem omfattende reformer og gennemførelse af internationale standarder; glæder sig over det øgede samarbejde om regulering og tilsyn mellem EU og tredjelande; erkender, at dette har medvirket til at forbedre den globale sammenhæng inden for finansiel regulering og har bidraget til at gøre EU mere modstandsdygtig over for globale finansielle chok;

2.  mener, at EU bør fremme globale finansielle lovgivningsmæssige reformer, der sigter mod at begrænse den systemiske risiko og forbedre finansiel stabilitet, og bør arbejde hen imod et åbent, integreret, effektivt og modstandsdygtigt finansielt system, der støtter bæredygtig og inklusiv økonomisk vækst, jobskabelse og investering; understreger, at enhver ramme for internationalt reguleringsmæssigt samarbejde og tilsynssamarbejde bør sikre finansiel stabilitet i Unionen og respektere dens reguleringsmæssige ordninger og tilsynsordninger og standarder og deres anvendelse;

3.  konstaterer med bekymring, at et internationalt samarbejde bliver stadig mere vanskeligt at opnå, hvilket skyldes forskellige nationale interesser og det incitament, der ligger heri, til at flytte risici til andre jurisdiktioner;

EU's ækvivalensprocedurer

4.  bemærker, at flere af EU's retsakter indeholder særlige bestemmelser om det reguleringsmæssige samarbejde med tredjelande, hvad angår tilsynssamarbejde og forsigtighedsregler;

5.  understreger, at tilkendelse af ækvivalens er en ensidig beslutning, der træffes af EU på grundlag af EU-standarder; mener, at internationalt samarbejde i visse tilfælde også kan fremmes gennem samarbejdsordninger mellem EU og tredjelande;

6.  understreger, at EU bør opfordre andre jurisdiktioner til at tilkende EU-markedsdeltagere adgang til deres finansielle markeder;

7.  understreger, at EU gennem sine forbindelser med tredjelande vedrørende regulering af og tilsyn med finansielle tjenesteydelser bør forbedre det skattemæssige samarbejde med tredjelande i overensstemmelse med internationale standarder og EU-standarder; mener, at afgørelser om ækvivalens bør gøres afhængige af, at der i tredjelande gælder tilfredsstillende regler om bekæmpelse af skatteunddragelse, skattesvig, skatteundgåelse og hvidvaskning af penge;

8.  anerkender, at EU's ækvivalensordning er en integrerende del af en række af EU's regulerings- og tilsynsretsakter vedrørende finansielle tjenesteydelser og kan tilbyde flere fordele såsom: øget konkurrence, øgede kapitalstrømme til EU, flere instrumenter og investeringsmuligheder for EU's virksomheder og investorer, større investor- og forbrugerbeskyttelse og finansiel stabilitet;

9.  gentager, at afgørelser om ækvivalens i de fleste tilfælde ikke giver finansielle institutioner, der er etableret i tredjelande, ret til at levere finansielle tjenesteydelser i hele EU; påpeger, at de i nogle tilfælde kan give tredjelandsinstitutter begrænset adgang til det indre marked for visse produkter eller tjenesteydelser;

10.  understreger derimod, at "EU-passet" giver virksomheder ret til at levere finansielle tjenesteydelser i hele EØS under den licens, de har fået tilkendt i deres hjemland og under tilsyn fra hjemlandet, at det som sådan ikke er tilgængeligt for finansielle institutioner, der er etableret i ikke-EØS-lande, da det afhænger af en samling krav om forsigtighed, der er harmoniseret under EU-lovgivning, samt ved gensidig anerkendelse af licenser;

11.  understreger, at EU's ækvivalensordning skal fremme international lovgivningsmæssig konvergens og styrke tilsynssamarbejdet på grundlag af EU's og internationale standarder og sikre ligebehandling mellem EU's og tredjelandes finansielle institutioner, samtidig med at EU's finansielle stabilitet bevares, og investorer og forbrugere beskyttes;

12.  mener, at EU's nuværende proces for tildeling af ækvivalens ville nyde godt af øget gennemsigtighed i forhold til Europa-Parlamentet; mener, at en struktureret, horisontal og praktisk ramme sammen med retningslinjer for anerkendelse af tredjelandes tilsynsmæssige rammer og en detaljeringsgrad med hensyn til vurderingen af sådanne rammer vil forbedre gennemsigtigheden;

13.  mener, at afgørelser om ækvivalens bør være objektive, forholdsmæssige og risikobevidste, idet de bør opretholde EU-lovgivningens høje standarder; mener endvidere, at afgørelser om ækvivalens bør træffes i Unionens, dens medlemsstaters og dens borgeres bedste interesse under hensyn til den finansielle stabilitet i Unionen eller i en eller flere af dens medlemsstater, markedsintegriteten samt investor- og forbrugerbeskyttelse og det indre markeds funktion;

14.  mener, at ækvivalensvurderinger er af teknisk art, men bemærker, at afgørelser om ækvivalens har en klar politisk dimension, idet de muligvis skal afveje forskellige politiske mål; insisterer på, at proceduren for at tilkende et tredjeland ækvivalens inden for finansielle tjenesteydelser bør være underlagt behørig kontrol fra Parlamentets og Rådets side, og at sådanne afgørelser med henblik på større gennemsigtighed bør træffes ved hjælp af delegerede retsakter og om nødvendigt ved en tidlig ikke-indsigelsesprocedure;

15.  bemærker, at Kommissionens afgørelse af 21. december 2017 om at tilkende schweiziske aktiehandelspladser ækvivalens som en del af MiFID II/MiFIR-ækvivalensproceduren – begrænset til en periode på 12 måneder med mulighed for forlængelse, forudsat at der gøres tilstrækkelige fremskridt med en fælles institutionel ramme – havde en klar politisk dimension;

16.  bemærker, at Kommissionen har ret til at tilbagekalde afgørelser om ækvivalens, især i tilfælde af væsentlige afvigelser i bestemmelserne i tredjelande, og mener, at Parlamentet bør høres på behørig vis, i princippet inden der træffes en sådan afgørelse om tilbagetrækning; opfordrer til, at der indføres gennemsigtige procedurer for vedtagelse, tilbagetrækning eller suspension af afgørelser om ækvivalens;

17.  mener, at der bør udvikles en sammenhængende ramme for løbende overvågning af en tilsvarende ordning for tredjelande; mener, at de europæiske tilsynsmyndigheder (ESA'er) bør være udstyret med beføjelse til at rådgive Kommissionen og revidere den lovgivnings- og tilsynsmæssige udvikling i tredjelande på baggrund af, at en sådan udvikling kan få indvirkning på Unionen gennem det finansielle systems sammenhængende karakter; kræver, at Parlamentet holdes orienteret om løbende regulerings- og tilsynskontrol i tredjelande; bemærker i denne henseende lovgivningspakken om revision af det europæiske finanstilsynssystem, der omfatter øget overvågning som følge af en afgørelse om ækvivalens, herunder reguleringsmæssige spørgsmål, tilsyn og håndhævelse samt situationen på markedet i tredjelandet;

18.  mener, at tredjelande gennem EU's fremtidige ækvivalensrammer skal holde ESA'erne underrettet om enhver national lovgivningsmæssig udvikling, og at ækvivalensafgørelsen bør kræve et godt samarbejde om regulering og tilsyn og udveksling af oplysninger; mener, at tredjelande ligeledes bør føre en tæt dialog med EU;

19.  opfordrer Kommissionen til at undersøge og skabe en klar ramme for en gennemsigtig, sammenhængende og konsekvent anvendelse af ækvivalensprocedurer, hvorved der indføres en forbedret procedure for bestemmelse, revision, suspension eller inddragelse af ækvivalens; opfordrer Kommissionen til at vurdere fordelene ved at indføre en ansøgningsprocedure for tildeling af ækvivalens for så vidt angår tredjelande;

20.  opfordrer til, at afgørelser om ækvivalens underkastes en løbende overvågning af den relevante ESA, og til at resultatet af denne overvågning gøres tilgængelige for offentligheden; fremhæver, at en sådan overvågning bør omfatte relevant lovgivning, håndhævelsespraksis og tilsynspraksis samt større lovgivningsmæssige ændringer og markedsudvikling i det pågældende tredjeland; opfordrer endvidere ESA'erne til at foretage ad hoc-vurderinger af udviklingen i tredjelande på grundlag af begrundede anmodninger fra Parlamentet, Rådet og Kommissionen;

21.  opfordrer Kommissionen til at overveje den nuværende ækvivalensordning og vurdere, hvorvidt den bidrager til at opnå lige vilkår mellem finansielle institutioner i EU og tredjelande, idet man bevarer den finansielle stabilitet i Unionen eller i en eller flere af dens medlemsstater, markedsintegriteten samt investor- og forbrugerbeskyttelse og det indre markeds funktion; mener, at denne gennemgang sammen med eventuelle forslag til forbedringer bør offentliggøres;

22.  opfordrer Kommissionen til hvert år at aflægge rapport til Europa-Parlamentet om alle afgørelser om ækvivalens, herunder om ækvivalens, der er tildelt, suspenderet eller inddraget, og til at redegøre for begrundelsen for disse afgørelser;

23.  minder om ESA'ernes betydning for analyse og overvågning af tredjelandes tilsyns- og reguleringsmæssige rammer og opfordrer i denne forbindelse til, at de relevante ESA'er får kapacitet og beføjelser til at indsamle, sammenholde og analysere data; minder om de nationale kompetente myndigheders rolle i godkendelsesproceduren for finansielle institutioner, som ønsker at uddelegere dele af deres porteføljeforvaltning eller risikostyring til tjenesteydere i tredjelande, hvor regelsættet er sammenligneligt med de bestemmelser, der gælder i EU, samt om vigtigheden af tilsynskonvergens; noterer sig ESA'ernes løbende gennemgang, navnlig forslagene om tilsyn med finansielle institutioners ordninger for delegering, outsourcing eller risikooverdragelse; mener, at ESA'erne og de nationale kompetente myndigheder bør samarbejde tæt med henblik på at udveksle bedste praksis og sikre ensartet gennemførelse af det reguleringsmæssige samarbejde og aktiviteter med tredjelande;

EU's rolle i forbindelse med fastsættelsen af globale standarder for finansiel regulering

24.  understreger betydningen af EU's aktive rolle i fastsættelsen af globale standarder som et middel til at arbejde hen imod en international konsekvens, hvad angår regulering af finansmarkederne med sigte på maksimering af den finansielle stabilitet, mindskelse af systemiske risici, beskyttelse af forbrugere og investorer samt forhindring af lovgivningsmæssige smuthuller mellem jurisdiktioner samt med hensyn til at udvikle et effektivt internationalt finansielt system;

25.  opfordrer til aktiv deltagelse fra Unionens og medlemsstaternes side i de organer, der fastsætter globale standarder på området for finansielle tjenesteydelser; minder om anmodningerne til Kommissionen i dens rapport om EU's rolle i forbindelse med de internationale finansielle, monetære og regulerende institutioner og organer;

26.  opfordrer i dette øjemed til, at det fælles forum for finanstilsyn mellem EU og USA opgraderes til at omfatte mere regelmæssige møder for at opnå en hyppigere og mere konsekvent koordinering;

27.  påpeger, at en forbedring af forbindelserne med tredjelande på området for finansielle tjenesteydelser og en styrkelse af EU's finansmarkeder ikke må anses for at udelukke hinanden; understreger derfor behovet for fremskridt med hensyn til projektet med en kapitalmarkedsunion;

o
o   o

28.  pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet og Kommissionen.

(1) Vedtagne tekster, P7_TA(2014)0202.
(2) Vedtagne tekster, P8_TA(2016)0108.
(3) Vedtagne tekster, P8_TA(2016)0006.
(4) Vedtagne tekster, P8_TA(2018)0069.

Seneste opdatering: 10. juli 2019Juridisk meddelelse