Europa-Parlamentet,

–  der henviser til artikel 2 og 3, stk. 3, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF),

–  der henviser til artikel 21, stk. 1, og artikel 22 i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder,

–  der henviser til UNESCO's konvention af 2003 om beskyttelse af den immaterielle kulturarv,

–  der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/98/EF af 17. november 2003 om videreanvendelse af den offentlige sektors informationer(1),

–  der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2013/37/EU af 26. juni 2013 om ændring af direktiv 2003/98/EF om videreanvendelse af den offentlige sektors informationer(2),

–  der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse (EU) 2015/2240 af 25. november 2015 om indførelse af et program om interoperabilitetsløsninger og fælles rammer for europæiske offentlige forvaltninger, virksomheder og borgere (ISA2-programmet) som et middel til at modernisere den offentlige sektor(3),

–  der henviser til Rådets resolution af 21. november 2008 om en europæisk strategi for flersprogethed (2008/C 320/01)(4),

–  der henviser til Rådets afgørelse af 3. december 2013 om særprogrammet til gennemførelse af Horisont 2020 - rammeprogram for forskning og innovation (2014-2020) og om ophævelse af afgørelse 2006/971/EF, 2006/972/EF, 2006/973/EF, 2006/974/EF og 2006/975/EF(5),

–  der henviser til FN's konvention om rettigheder for personer med handicap (UN CRPD), som blev ratificeret af EU i 2010,

–  der henviser til Kommissionens meddelelse af 18. september 2008 med titlen "Flersprogethed: et aktiv for Europa og en fælles forpligtelse"(COM(2008)0566),

–  der henviser til Kommissionens meddelelse af 26. august 2010 med titlen "En digital dagsorden for Europa" (COM(2010)0245),

–  der henviser til Kommissionens meddelelse af 11. januar 2012 med titlen "En sammenhængende ramme til styrkelse af tilliden til det digitale indre marked for e-handel og onlinetjenester" (COM(2011)0942),

–  der henviser til Kommissionens meddelelse af 6. maj 2015 med titlen "En strategi for et digitalt indre marked" (COM(2015)0192),

–  der henviser til Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalgs udtalelse om meddelelse fra Kommissionen til Europa-Parlamentet, Rådet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget med titlen "En digital dagsorden for Europa" (COM(2010)0245)(6),

–  der henviser til henstillingen om fremme og brug af flersprogethed og universel adgang til cyberspace, som blev vedtaget på UNESCO's 32. generalkonference i Paris den 15. oktober 2003,

–  der henviser til den særlige eurobarometerundersøgelse 386 med titlen "Europeans and their Languages", som blev offentliggjort i juni 2012,

–  der henviser til formandskabets konklusioner fra Det Europæiske Råds møde i Barcelona den 15. og 16. marts 2002 (SN 100/1/02 REV 1),

–  der henviser til sin beslutning af 17. juni 1988 om tegnsprog for døve(7),

–  der henviser til sin beslutning af 14. januar 2004 om bevarelse og fremme af den kulturelle mangfoldighed: de europæiske regioners og internationale organisationers rolle (f.eks. UNESCO og Europarådet) (8) og sin beslutning af 4. september 2003 om regionale og mindre udbredte europæiske sprog - mindretalssprog i EU - under hensyntagen til udvidelsen og den kulturelle mangfoldighed(9),

–  der henviser til sin beslutning af 24. marts 2009 om flersprogethed: et aktiv for Europa og en fælles forpligtelse(10),

–  der henviser til sin beslutning af 11. september 2013 om udryddelsestruede europæiske sprog og den sproglige mangfoldighed i Den Europæiske Union(11),

–  der henviser til sin beslutning af 7. februar 2018 om beskyttelse og ikkediskrimination af EU-borgere tilhørende mindretal i EU-medlemsstaterne(12),

–  der henviser til undersøgelsen fra Europa-Parlamentets Forskningstjeneste/Enheden for Videnskabeligt Fremsyn (STOA) med titlen "Language equality in the digital age - Towards a Human Language Project", som blev offentliggjort i marts 2017,

–  der henviser til forretningsordenens artikel 52,

–  der henviser til betænkning fra Kultur- og Uddannelsesudvalget og udtalelse fra Udvalget om Industri, Forskning og Energi (A8-0228/2018),

A.  der henviser til, at sprogteknologier kan gøre kommunikationen lettere for døve og hørehæmmede, blinde og synshæmmede og ordblinde, og til, at der i denne betænkning med "sprogteknologi" henvises til teknologi, der støtter ikke kun talte sprog, men også tegnsprog i erkendelse af, at tegnsprog er et vigtigt element i Europas sproglige mangfoldighed;

B.  der henviser til, at udvikling af sprogteknologier dækker mange forskningsområder og discipliner, herunder datalingvistik, kunstig intelligens, datalogi og lingvistik, samt anvendelser som natursprogsbehandling, tekstanalyse, taleteknologi og dataudvinding bl.a.;

C.  der henviser til den særlige eurobarometerundersøgelse 386 med titlen "Europeans and their Languages", som viser, at godt halvdelen af europæerne (54 %) er i stand til at føre en samtale på mindst ét fremmedsprog, at en fjerdedel (25 %) er i stand til at tale mindst to fremmedsprog, og at én ud af ti (10 %) behersker mindst tre fremmedsprog;

D.  der henviser til, at der er 24 officielle sprog og flere end 60 nationale, regionale sprog og mindretalssprog i Den Europæiske Union foruden migrantsprog samt, under FN's konvention om rettigheder for personer med handicap (UNCRPD), forskellige statsligt anerkendte tegnsprog; der henviser til, at flersprogethed er et af de største aktiver i Europas kulturelle mangfoldighed og samtidig en af de største udfordringer for skabelsen af et ægte integreret EU;

E.  der henviser til, at det er en afgørende forudsætning for en effektiv EU-politik for flersprogethed, at der er støtte til, at lokalsamfund, f.eks. oprindelige, landlige eller fjerntliggende samfund, kan overvinde geografiske, sociale og økonomiske hindringer for bredbåndsadgang;

F.  der henviser til, at flersprogethed er omfattet af flere af EU's politikområder såsom kultur, uddannelse, økonomi, det digitale indre marked, livslang læring, beskæftigelse, social inklusion, konkurrenceevne, ungdom, civilsamfundet, mobilitet, forskning og medier; der henviser til, at der er behov for mere opmærksomhed på at fjerne hindringer for dialog mellem kulturer og sprog med henblik på at fremme den gensidige forståelse;

G.  der henviser til, at Kommissionen erkender, at det digitale indre marked skal være flersproget; der henviser til, at der ikke er blevet foreslået nogen fælles EU-politik til løsning af problemet med sprogbarrierer;

H.  der henviser til, at der anvendes sprogteknologier i stort set alle dagligdags digitale produkter og tjenester, da de fleste anvender sprog i et eller andet omfang, navnlig alle internetrelaterede produkter som søgemaskiner, sociale netværk og e-handelstjenester; der henviser til, at brugen af sprogteknologier også har en indvirkning på sektorer af afgørende betydning for de europæiske borgeres daglige velfærd såsom uddannelse, kultur og sundhed;

I.  der henviser til, at den grænseoverskridende e-handel er meget lav, idet kun 16 % af EU's borgere købte online fra andre EU-lande i 2015; der henviser til, at sprogteknologier kan bidrage til fremtidig europæisk kommunikation på tværs af grænser og sprog, øge den økonomiske vækst og sociale stabilitet og mindske naturlige hindringer og dermed tage hensyn til og fremme samhørighed og konvergens og styrke EU's konkurrenceevne på verdensplan;

J.  der henviser til, at den teknologiske udvikling i stadig højere grad er sprogbaseret og har konsekvenser for vækst og samfund; der henviser til, at der er et presserende behov for mere sprogbevidste politikker og for teknologisk, men også virkelig tværfaglig forskning og uddannelse i digital kommunikation og sprogteknologier og deres relation til vækst og samfund;

K.  der henviser til, at opfyldelsen af Barcelona-målet om at sætte borgerne i stand til at kommunikere godt på deres modersmål samt to andre sprog vil give folk flere muligheder for adgang til kulturelt, uddannelsesmæssigt og videnskabeligt indhold i digital form og for at kunne deltage som borgere foruden adgang til det digitale indre marked; der henviser til, at yderligere redskaber og værktøjer, navnlig leveret af sprogteknologier, er afgørende for at kunne håndtere flersprogetheden i Europa på tilfredsstillende vis og fremme individuel flersprogethed;

L.  der henviser til, at der er sket betydelige gennembrud inden for kunstig intelligens, og at udviklingen inden for sprogteknologier er foregået hurtigt; der henviser til, at sprogcentreret kunstig intelligens giver nye muligheder for digital kommunikation, digitalt forbedret kommunikation, teknologibaseret kommunikation og samarbejde på alle europæiske sprog (og andre sprog), giver folk, der taler forskellige sprog, lige adgang til oplysninger og viden og forbedrer it-netværkenes funktioner;

M.  der henviser til, at de fælles europæiske værdier samarbejde, solidaritet, ligestilling, anerkendelse og respekt bør betyde, at alle borgere har fuld og lige adgang til digitale teknologier, hvilket ikke alene vil forbedre den europæiske samhørighed og velfærd, men også bane vejen for et flersproget digitalt indre marked;

N.  der henviser til, at tilgængeligheden af teknologiske værktøjer som videospil og uddannelsesapplikationer på mindretalssprog og mindre benyttede sprog er afgørende for udviklingen af sprogfærdigheder, navnlig hos børn;

O.  der henviser til, at personer, som taler mindre benyttede europæiske sprog, bør kunne udtrykke sig på kulturelt meningsfulde måder og skabe deres eget kulturelle indhold på lokale sprog;

P.  der henviser til, at udviklingen af metoder som deep learning, der er baseret på øget datakraft og adgang til umådelige datamængder, gør sprogteknologier til en virkelig løsning på overvindelse af sprogbarrierer;

Q.  der henviser til, at sprogbarrierer har en betragtelig indvirkning på skabelsen af den europæiske identitet og fremtiden for den europæiske integrationsproces; der henviser til, at EU's beslutningstagning og politikker bør meddeles EU's borgere på deres modersmål både online og offline;

R.  der henviser til, at sprog udgør en meget stor del af det evigt voksende omfang af big data;

S.  der henviser til, at der udtrykkes enorme mængder data i menneskelige sprog; der henviser til, at forvaltningen af sprogteknologier kan skabe mulighed for en lang række innovative it-produkter og tjenesteydelser inden for industri, handel, forvaltning, forskning, offentlige tjenester og administration og dermed reducere naturlige hindringer og markedsomkostninger;

Nuværende hindringer for opnåelse af lighed mellem sprogene i den digitale tidsalder i Europa

1.  beklager, at der grundet manglen på målrettede politikker i Europa for tiden er en voksende teknologisk kløft mellem ressourcestærke sprog og sprog med færre ressourcer, uanset om de sidstnævnte sprog er officielle, sidestillet officielle eller uofficielle sprog i EU; beklager desuden, at mere end 20 europæiske sprog er i fare for at uddø digitalt; bemærker, at EU og dens institutioner har pligt til at styrke, fremme og bevare sproglig mangfoldighed på det europæiske kontinent;

2.  understreger, at digitale teknologier i løbet af det seneste årti har haft en betydelig indvirkning på sprogudviklingen, som det fortsat er vanskelig at vurdere; anbefaler politiske beslutningstagere alvorligt at grunde over de undersøgelser, der viser, at digital kommunikation svækker de unges læse- og skrivefærdigheder, hvilket skaber grammatiske og sproglige barrierer generationerne imellem og medfører en generel forringelse af sproget; er af den opfattelse, at digital kommunikation bør udvide, berige og fremme sprogene, og at disse ambitioner bør afspejles i de nationale politikker for uddannelse samt læse- og skrivefærdighed;

3.  understreger, at mindre udbredte europæiske sprog er væsentligt ringere stillet på grund af en udtalt mangel på værktøjer, ressourcer og forskningsmidler, hvilket hæmmer og indsnævrer rækkevidden af den indsats, der gøres af forskere, som, selv om de har de nødvendige teknologiske færdigheder, ikke er i stand til at drage den fulde fordel af sprogteknologier;

4.  bemærker den stadig større digitale kløft mellem meget benyttede og mindre benyttede sprog og den stigende digitalisering af det europæiske samfund, som fører til forskelle i adgangen til information, navnlig for lavtuddannede, ældre, personer med lave indkomster og socialt dårligt stillede; understreger, at uligheden kunne reduceres ved at gøre indhold tilgængeligt på forskellige sprog;

5.  bemærker, at selv om Europa har et stærkt videnskabeligt fundament inden for sprogteknologi på et tidspunkt, hvor sprogteknologier udgør en enorm mulighed for det, så er Europa både økonomisk og kulturelt fortsat langt bagefter på grund af fragmenteringen af markedet, utilstrækkelig investering i viden og kultur, dårligt koordineret forskning, utilstrækkelig finansiering og juridiske hindringer; bemærker endvidere, at markedet i øjeblikket domineres af ikke-europæiske aktører, som ikke beskæftiger sig med de specifikke behov i et flersproget Europa; fremhæver behovet for et paradigmeskift og for at styrke Europas førende stilling inden for sprogteknologi gennem oprettelsen af et projekt, der er skræddersyet Europas behov og krav;

6.  bemærker, at sprogteknologier først er tilgængelige på engelsk; er klar over, at store globale og europæiske producenter og virksomheder også ofte udvikler sprogteknologier for de store europæiske sprog med forholdsvis store markeder, nemlig spansk, fransk og tysk (disse sprog mangler allerede ressourcer på visse underområder); understreger imidlertid, at der bør træffes generelle foranstaltninger på EU-plan (politisk, finansielt, forsknings- og uddannelsesmæssigt) for at sikre udviklingen af sprogteknologier for mindre udbredte officielle EU-sprog, og at der bør iværksættes særlige foranstaltninger på EU-plan (politisk, finansielt, forsknings- og uddannelsesmæssigt) med henblik på at inkludere og fremme regionale sprog og mindretalssprog i en sådan udvikling;

7.  fastholder, at det er nødvendigt at gøre bedre brug af nye teknologiske fremgangsmåder, der er baseret på øget datakraft og bedre adgang til store mængder data, med henblik på at fremme udviklingen af "deep-learning" neurale netværk, der gør natursprogsteknologier til en reel løsning på problemet med sprogbarrierer; opfordrer derfor Kommissionen til at sikre tilstrækkelig finansiering til at støtte en sådan teknologisk udvikling;

8.  noterer sig, at sprog, der tales af færre, har behov for behørig støtte fra de berørte parter, herunder fremstillere af typer til diakritiske tegn, tastaturproducenter og indholdsstyringssystemer, for at gøre det muligt at lagre, behandle og vise indhold korrekt på disse sprog; anmoder Kommissionen om at vurdere, hvordan en sådan støtte kan iværksættes og gøres til en anbefaling i EU's udbudsprocedure;

9.  opfordrer medlemsstaterne til at fremme flersprogethed i digitale tjenester som mobilapplikationer;

10.  bemærker med bekymring, at det digitale indre marked fortsat er splittet på grund af et antal barrierer, herunder sprogbarrierer, hvilket hæmmer e-handel, kommunikation på sociale netværk og via andre kommunikationskanaler og grænseoverskridende udveksling af kulturelt, kreativt og audiovisuelt indhold såvel som en bredere udnyttelse af fælleseuropæiske offentlige tjenester; understreger, at kulturel mangfoldighed og flersprogethed i Europa kunne have gavn af grænseoverskridende adgang til indhold, især til uddannelsesformål; opfordrer Kommissionen til at udvikle en effektiv og koordineret strategi for det flersprogede digitale indre marked;

11.  bemærker, at sprogteknologier i øjeblikket ikke spiller nogen rolle i den europæiske politiske dagsorden til trods for, at respekt for sproglig mangfoldighed er nedfældet i traktaterne;

12.  fremhæver den vigtige rolle, som tidligere EU-støttede forskningsnetværk som FLaReNet, CLARIN, HBP og META-NET (herunder META-SHARE) har spillet ved at bane vej for opbygningen af en europæisk sprogteknologisk platform;

Forbedring af de institutionelle rammer for sprogteknologipolitikker på EU-plan

13.  opfordrer Rådet til at udarbejde en henstilling om beskyttelse og fremme af den kulturelle og sproglige mangfoldighed i Unionen, herunder inden for sprogteknologier;

14.  opfordrer Kommissionen til for at styrke sprogteknologiernes profil i Europa at tilføje området "flersprogethed og sprogteknologi" til en kommissærs ansvarsområde; mener, at den ansvarlige kommissær bør have til opgave at fremme sproglig mangfoldighed og ligestilling på EU-plan i betragtning af betydningen af sproglig mangfoldighed for Europas fremtid;

15.  foreslår at sikre omfattende retlig beskyttelse på EU-plan af de 60 regionale sprog og mindretalssprog, anerkendelse af nationale og sproglige mindretals kollektive rettigheder i den digitale verden og modersmålsundervisning for personer, der taler officielle og ikkeofficielle EU-sprog;

16.  opfordrer de medlemsstater, der allerede har udviklet deres egne succesrige politiske strategier for sprogteknologi, til at dele deres erfaringer og god praksis for at hjælpe andre nationale, regionale og lokale myndigheder med at udvikle egne strategier;

17.  opfordrer medlemsstaterne til at udforme omfattende sprogrelaterede politikker samt til at afsætte ressourcer og anvende passende værktøjer til at fremme sproglig mangfoldighed og flersprogethed på det digitale område; understreger det ansvar, som EU og medlemsstaterne deler sammen med universiteter og andre offentlige institutioner med hensyn til at bevare deres sprog i den digitale verden og udvikle databaser og oversættelsesteknologier for alle EU-sprog, herunder sprog, der er mindre udbredt; opfordrer til koordinering mellem forskning og virksomhederne med det fælles mål for øje at forbedre de digitale muligheder for oversættelse og med åben adgang til de data, der kræves til teknologiske fremskridt;

18.  opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at udvikle strategier og politikker til at fremme flersprogethed på det digitale marked; kræver i denne forbindelse, at Kommissionen og medlemsstaterne definerer et minimum af sproglige ressourcer, som alle europæiske sprog bør besidde, f.eks. datasæt, leksika, taleoptagelser, oversættelseshukommelser, korpora med forklarende noter og encyklopædisk indhold, for at undgå digital udryddelse;

19.  opfordrer Kommissionen til at overveje at oprette et center for sproglig mangfoldighed, som skal sætte fokus på vigtigheden af mindre benyttede regionale sprog og mindretalssprog, bl.a. inden for sprogteknologier;

20.  anmoder Kommissionen om at revidere sin "rammestrategi for flersprogethed" og fremlægge en klar handlingsplan for fremme af sproglig mangfoldighed og overvindelse af sprogbarrierer på det digitale område;

21.  opfordrer Kommissionen til at prioritere sprogteknologi til små medlemsstater med egne sprog som udtryk for forståelse for deres sproglige udfordringer;

22.  understreger, at udviklingen af sprogteknologi vil forenkle tekstning, eftersynkronisering og oversættelse af videospil og softwareprogrammer til mindretalssprog og mindre benyttede sprog;

23.  understreger behovet for at mindske teknologikløften mellem sprog gennem en styrket overførsel af viden og teknologi;

24.  opfordrer indtrængende medlemsstaterne til at udvikle effektive metoder til styrkelse af deres modersmål;

Anbefalinger til EU-forskningspolitikker

25.  opfordrer Kommissionen til at udarbejde et omfattende, langsigtet og koordineret program for finansiering af forskning, udvikling og innovation inden for sprogteknologier på europæisk, nationalt og regionalt niveau, som er skræddersyet specielt til EU's behov og krav; understreger, at programmet bør tilstræbe at tackle dyb naturlig sprogforståelse og øge effektiviteten gennem udveksling af viden, infrastruktur og ressourcer med henblik på at udvikle innovative teknologier og tjenester og nå frem til næste videnskabelige gennembrud på dette område samt for at bidrage til at mindske teknologikløften mellem europæiske sprog; understreger, at dette bør gøres med deltagelse af forskningscentre, universiteter, virksomheder (især SMV'er og nystartede virksomheder) og andre relevante interessenter; understreger desuden, at dette projekt bør være åbent, cloudbaseret og interoperabelt og tilvejebringe udpræget skalérbare og højtydende grundværktøjer til flere forskellige sprogteknologiapplikationer;

26.  mener, at der bør gives økonomiske incitamenter til IKT-integratorer i EU med henblik på at fremskynde tilvejebringelsen af cloudbaserede tjenester for at muliggøre en gnidningsløs integration af natursprogsteknologier i deres e-handelsapplikationer, navnlig med henblik på at sikre, at SMV'er får gavn af automatiseret oversættelse;

27.  understreger, at Europa er nødt til at sikre sin førerposition på området for sprogcentreret kunstig intelligens; minder om, at EU-virksomheder har de bedste forudsætninger for at levere løsninger, der er tilpasset vores særlige kulturelle, samfundsmæssige og økonomiske behov;

28.  mener, at langsigtet grundforskning samt overførsel af viden og teknologi mellem lande og regioner bør fremmes i specifikke programmer under de nuværende finansieringsordninger såsom Horisont 2020 samt i nye finansieringsprogrammer;

29.  anbefaler, at der oprettes en europæisk sprogteknologiplatform med repræsentanter fra alle europæiske sprog, der gør det muligt at dele sprogligteknologiske ressourcer og tjenester og open source-kodepakker, navnlig mellem universiteter og forskningscentre, og at det samtidig sikres, at alle finansieringsordninger både kan arbejde med open source-samfund, og at de også er tilgængelige for dem;

30.  anbefaler, at der oprettes eller udvides projekter såsom Digital Language Diversity Project, der udfører forskning i de digitale behov blandt alle europæiske sprog, herunder såvel dem, der tales af meget få, som dem, der tales af mange, med henblik på at løse problemet med it-kløften og bidrage til at forberede disse sprog til en bæredygtig digital fremtid;

31.  opfordrer til en ajourføring af META-NET White Paper Series, som er en i 2012 offentliggjort paneuropæisk undersøgelse af status for sprogteknologier, ressourcer for alle europæiske sprog, oplysninger om sprogbarrierer og emnerelaterede politikker med henblik på at kunne vurdere og udvikle sprogteknologipolitikker;

32.  opfordrer indtrængende Kommissionen til at oprette en finansieringsplatform for natursprogteknologi i lyset af de erfaringer, der hidtil er gjort med det syvende rammeprogram for forskning og teknologisk udvikling, Horisont 2020 og Connecting Europe-faciliteten (CEF); mener desuden, at Kommissionen bør lægge vægt på forskningsområder, der er nødvendige for at sikre en dybtgående forståelse af sprog såsom datalingvistik, lingvistik, kunstig intelligens, sprogteknologier, datalogi og kognitiv videnskab;

33.  påpeger, at sprog kan være en hindring for overførsel af videnskabelig viden; bemærker, at de fleste indflydelsesrige videnskabelige tidsskrifter udkommer på engelsk, hvilket fører til en stor forskydning i affattelsen og udbredelsen af videnskabelig viden; understreger behovet for at tage hensyn til disse forhold for fremstilling af viden i de europæiske forsknings- og innovationspolitikker og -programmer; opfordrer indtrængende Kommissionen til at søge løsninger til at sikre, at videnskabelig viden stilles til rådighed på andre sprog end engelsk, og fremme udviklingen af kunstig intelligens for naturlige sprog;

Uddannelsespolitik til forbedring af sprogteknologiernes fremtid i Europa

34.  mener, at de europæiske uddannelsespolitikker i den nuværende situation, hvor ikke-europæiske aktører dominerer markedet for sprogteknologier, bør rettes mod at fastholde talenter i Europa, analysere de aktuelle uddannelsesmæssige behov i forbindelse med sprogteknologi (herunder alle involverede områder og discipliner) og på grundlag heraf udstikke retningslinjer for iværksættelsen af en samlet og fælles indsats på europæisk plan samt bidrage til at øge bevidstheden blandt skoleelever og studerende om karrieremulighederne inden for sprogteknologisk virksomhed, herunder sprogcentreret kunstig intelligens;

35.  mener, at digitale undervisningsmaterialer også skal være tilgængelige på mindretalssprog og regionale sprog - hvilket er vigtigt for at undgå diskrimination - hvis vi ønsker at skabe lige muligheder og ligebehandling;

36.  minder om nødvendigheden af at fremme kvinders stadig større deltagelse i europæiske studier af sprogteknologier, hvilket er en afgørende faktor for udviklingen af forskning og innovation;

37.  foreslår, at Kommissionen og medlemsstaterne fremmer brugen af sprogteknologier inden for kulturel og uddannelsesmæssig udveksling mellem europæiske borgere, f.eks. i forbindelse med Erasmus+, herunder Erasmus+ sproglig onlinesupport, for at begrænse de hindringer, som sproglig mangfoldighed kan indebære for interkulturel dialog og gensidig forståelse, især i forbindelse med skriftligt og audiovisuelt indhold;

38.  anbefaler medlemsstaterne også at udvikle programmer for digitale færdigheder på Europas mindretalssprog og regionale sprog og indføre undervisning i sprogteknologi og værktøjer hertil i undervisningsplanerne for deres skoler, universiteter og erhvervsskoler; understreger endvidere, at læse- og skrivefærdighed fortsat er en væsentlig faktor og en absolut forudsætning for fremskridt i den digitale integration af lokalsamfund;

39.  understreger, at medlemsstaterne bør yde den støtte, som uddannelsesinstitutionerne har behov for, for at forbedre digitaliseringen af sprog i EU;

Sprogteknologier: fordele for både private virksomheder og offentlige myndigheder

40.  understreger behovet for at støtte udviklingen af investeringsinstrumenter og acceleratorprogrammer, som sigter mod at øge brugen af sprogteknologier i den kulturelle og kreative sektor, navnlig rettet mod lokalsamfund med begrænsede ressourcer og med det formål at fremme udviklingen af sprogteknologikapaciteter i områder, hvor denne sektor står svagt;

41.  opfordrer til udvikling af foranstaltninger og passende finansieringsmuligheder med det formål at lette og styrke europæiske SMV'ers og nyetablerede virksomheders adgang til og anvendelse af sprogteknologi med henblik på at skabe vækst for deres virksomheder online ved at opnå adgang til nye markeder og udviklingsmuligheder og derved øge deres innovations- og jobskabelseskapacitet;

42.  opfordrer EU-institutionerne til at øge bevidstheden om fordelene for virksomheder, offentlige myndigheder og borgere ved tilgængeligheden af onlinetjenester, -indhold og -produkter på flere sprog, herunder mindre udbredte og regionale sprog samt mindretalssprog, med henblik på at overvinde sprogbarrierer og bidrage til at bevare kulturarven i form af sprogsamfund;

43.  støtter udviklingen af flersprogede offentlige e-tjenester hos europæiske, nationale og i givet fald regionale og lokale forvaltninger med innovative og inklusive sprogteknologier med hjælpefunktioner, som vil reducere uligheder mellem sprog og sprogsamfund, fremme lige adgang til tjenester, stimulere mobiliteten hos virksomheder, borgere og arbejdstagere i Europa og sikre virkeliggørelsen af et inklusivt, flersproget digitalt indre marked;

44.  opfordrer myndigheder på alle niveauer til at forbedre adgangen til onlinetjenester og -information på forskellige sprog, navnlig hvad angår tjenester i grænseoverskridende regioner og kulturrelaterede spørgsmål, og til at anvende eksisterende, gratis og open source-baseret sprogteknologi såsom maskinoversættelse, talegenkendelse, tekst-til-tale-teknologi og intelligente sprogsystemer såsom dem, der kan foretage flersproget informationssøgning, sammenfatning og taleforståelse, med henblik på at forbedre tilgængeligheden af disse tjenester;

45.  fremhæver betydningen af tekst- og dataudvindingsteknikker for udviklingen af sprogteknologier; understreger behovet for at styrke samarbejdet mellem virksomhederne og dataejere; understreger behovet for at tilpasse lovrammen og sikre en mere åben og interoperabel anvendelse og indsamling af sprogressourcer; bemærker, at følsomme oplysninger ikke bør overdrages til kommercielle virksomheder og deres gratis software, da det er uklart, hvordan de anvender den indsamlede viden, f.eks. i forbindelse med sundhedsdata;

o
o   o

46.  pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet og Kommissionen.

(1) EUT L 345 af 31.12.2003, s. 90. (2) EUT L 175 af 27.6.2013, s. 1. (3) EUT L 318 af 4.12.2015, s. 1. (4) EUT C 320 af 16.12.2008, s. 1. (5) EUT L 347 af 20.12.2013, s. 965. (6) EUT C 54 af 19.2.2011, s. 58. (7) EFT C 187 af 18.7.1988, s. 236. (8) EUT C 92 E af 16.4.2004, s. 322. (9) EUT C 76 E af 25.3.2004, s. 374. (10) EUT C 117 E af 6.5.2010, s. 59. (11) EUT C 93 af 9.3.2016, s. 52. (12) Vedtagne tekster, P8_TA(2018)0032.