Indeks 
 Forrige 
 Næste 
 Fuld tekst 
Procedure : 2016/0280(COD)
Forløb i plenarforsamlingen
Dokumentforløb : A8-0245/2018

Indgivne tekster :

A8-0245/2018

Forhandlinger :

PV 11/09/2018 - 12
CRE 11/09/2018 - 12
PV 26/03/2019 - 2
CRE 26/03/2019 - 2

Afstemninger :

PV 05/07/2018 - 6.4
CRE 05/07/2018 - 6.4
PV 12/09/2018 - 6.4
CRE 12/09/2018 - 6.4
Stemmeforklaringer
PV 26/03/2019 - 7.11
CRE 26/03/2019 - 7.11
Stemmeforklaringer

Vedtagne tekster :

P8_TA(2018)0337
P8_TA(2019)0231

Vedtagne tekster
PDF 544kWORD 113k
Onsdag den 12. september 2018 - Strasbourg Foreløbig udgave
Ophavsret på det digitale indre marked ***I
P8_TA-PROV(2018)0337A8-0245/2018

Ændringer vedtaget af Europa-Parlamentet den 12. september 2018 om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om ophavsret på det digitale indre marked (COM(2016)0593 – C8-0383/2016 – 2016/0280(COD))(1)

(Almindelig lovgivningsprocedure: førstebehandling)

Kommissionens forslag   Ændring
Ændring 1
Forslag til direktiv
Betragtning 2
(2)  De direktiver, der er vedtaget vedrørende ophavsret og beslægtede rettigheder, giver et højt niveau af beskyttelse for rettighedshavere og danner en retlig ramme for udnyttelsen af de værker og andre frembringelser, som er beskyttet af disse rettigheder. Denne harmoniserede retlige ramme bidrager til et velfungerende indre marked; den fremmer innovation, kreativitet, investeringer og produktion af nyt indhold, også i det digitale miljø. Den beskyttelse, som den retlige ramme giver, bidrager også til Unionens mål om at respektere og fremme kulturel mangfoldighed og samtidig fremhæve den fælles europæiske kulturarv. I henhold til artikel 167, stk. 4, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde skal Unionen tage hensyn til de kulturelle aspekter i sin indsats.
(2)  De direktiver, der er vedtaget vedrørende ophavsret og beslægtede rettigheder, bidrager til et velfungerende indre marked, giver et højt niveau af beskyttelse for rettighedshavere, letter processen for clearing af ophavsrettigheder og danner en retlig ramme for udnyttelsen af de værker og andre frembringelser, som er beskyttet af disse rettigheder. Denne harmoniserede retlige ramme bidrager til et velfungerende, virkelig integreret indre marked; den fremmer innovation, kreativitet, investeringer og produktion af nyt indhold, også i det digitale miljø; den har til formål at undgå fragmentering af det indre marked. Den beskyttelse, som den retlige ramme giver, bidrager også til Unionens mål om at respektere og fremme kulturel mangfoldighed og samtidig fremhæve den fælles europæiske kulturarv. I henhold til artikel 167, stk. 4, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde skal Unionen tage hensyn til de kulturelle aspekter i sin indsats.
Ændring 2
Forslag til direktiv
Betragtning 3
(3)  Den hurtige teknologiske udvikling fortsætter med at ændre den måde, hvorpå værker og andre frembringelser skabes, produceres, distribueres og udnyttes. Der dukker hele tiden nye forretningsmodeller og nye aktører op. De mål og principper, der er fastlagt i EU's ophavsretlige rammer, er fortsat velfunderede. Der er imidlertid fortsat retsusikkerhed for både rettighedshavere og brugere med hensyn til visse anvendelser af værker og andre frembringelser i det digitale miljø, herunder grænseoverskridende anvendelser. Som det fremgår af Kommissionens meddelelse "På vej mod en tidssvarende, mere europæisk ramme for ophavsret"26 er det nødvendigt at tilpasse og supplere den nuværende EU-ramme for ophavsret. I dette direktiv fastsættes der regler for tilpasningen af visse undtagelser og indskrænkninger til digitale og grænseoverskridende miljøer samt foranstaltninger til at lette visse licenspraksisser for så vidt angår udbredelsen af værker, der ikke længere forhandles, og tilgængeligheden af audiovisuelle værker online på video on demand-platforme med henblik på at sikre bredere adgang til indhold. For at skabe en velfungerende markedsplads for ophavsret bør der også være regler om rettigheder i publikationer, om udbydere af onlinetjenesters anvendelse af værker og andre frembringelser, når disse udbydere lagrer og giver adgang til indhold uploadet af brugerne, samt om gennemsigtigheden i ophavsmænds og udøvende kunstneres aftaler.
(3)  Den hurtige teknologiske udvikling fortsætter med at ændre den måde, hvorpå værker og andre frembringelser skabes, produceres, distribueres og udnyttes, og den relevante lovgivning skal være fremtidssikret for ikke at hæmme den teknologiske udvikling. Der dukker hele tiden nye forretningsmodeller og nye aktører op. De mål og principper, der er fastlagt i Unionens ophavsretlige rammer, er fortsat velfunderede. Der er imidlertid fortsat retsusikkerhed for både rettighedshavere og brugere med hensyn til visse anvendelser af værker og andre frembringelser i det digitale miljø, herunder grænseoverskridende anvendelser. Som det fremgår af Kommissionens meddelelse "På vej mod en tidssvarende, mere europæisk ramme for ophavsret"26, er det på nogle områder nødvendigt at tilpasse og supplere den nuværende EU-ramme for ophavsret. I dette direktiv fastsættes der regler for tilpasningen af visse undtagelser og indskrænkninger til digitale og grænseoverskridende miljøer samt foranstaltninger til at lette visse licenspraksisser for så vidt angår udbredelsen af værker, der ikke længere forhandles, og tilgængeligheden af audiovisuelle værker online på video on demand-platforme med henblik på at sikre bredere adgang til indhold. For at skabe en velfungerende og retfærdig markedsplads for ophavsret bør der også være regler om udøvelse og håndhævelse af anvendelsen af værker og andre frembringelser på onlinetjenesteudbyderes platforme samt om gennemsigtigheden i ophavsmænds og udøvende kunstneres aftaler og i regnskabsføringen i forbindelse med udnyttelse af beskyttede værker i henhold til disse aftaler.
__________________
__________________
26 COM(2015)0626.
26 COM(2015)0626.
Ændring 3
Forslag til direktiv
Betragtning 4
(4)  Dette direktiv bygger på og supplerer de regler, der er fastsat i de på nuværende tidspunkt gældende direktiver på dette område, særlig Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 96/9/EF27, Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2001/29/EF28, Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2006/115/EF29, Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/24/EF30, Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2012/28/EU31 og Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/26/EU32.
(4)  Dette direktiv bygger på og supplerer de regler, der er fastsat i de på nuværende tidspunkt gældende direktiver på dette område, særlig Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 96/9/EF27, Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2000/31/EF27a, Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2001/29/EF28, Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2006/115/EF29, Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/24/EF30, Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2012/28/EU31 og Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/26/EU32.
_________________
_________________
27 Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 96/9/EF af 11. marts 1996 om retlig beskyttelse af databaser (EFT L 77 af 27.3.1996, s. 20).
27 Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 96/9/EF af 11. marts 1996 om retlig beskyttelse af databaser (EFT L 77 af 27.3.1996, s. 20).
27a Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2000/31/EF af 8. juni 2000 om visse retlige aspekter af informationssamfundstjenester, navnlig elektronisk handel, i det indre marked ("direktivet om elektronisk handel") (EFT L 178 af 17.7.2000, s. 1).
28 Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2001/29/EF af 22. maj 2001 om harmonisering af visse aspekter af ophavsret og beslægtede rettigheder i informationssamfundet (EFT L 167 af 22.6.2001, s. 10).
28 Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2001/29/EF af 22. maj 2001 om harmonisering af visse aspekter af ophavsret og beslægtede rettigheder i informationssamfundet (EFT L 167 af 22.6.2001, s. 10).
29 Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2006/115/EF af 12. december 2006 om udlejnings- og udlånsrettigheder samt om visse andre ophavsretsbeslægtede rettigheder i forbindelse med intellektuel ejendomsret (EUT L 376 af 27.12.2006, s. 28).
29 Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2006/115/EF af 12. december 2006 om udlejnings- og udlånsrettigheder samt om visse andre ophavsretsbeslægtede rettigheder i forbindelse med intellektuel ejendomsret (EUT L 376 af 27.12.2006, s. 28).
30 Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/24/EF af 23. april 2009 om retlig beskyttelse af edb-programmer (EUT L 111 af 5.5.2009, s. 16).
30 Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/24/EF af 23. april 2009 om retlig beskyttelse af edb-programmer (EUT L 111 af 5.5.2009, s. 16).
31 Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2012/28/EU af 25. oktober 2012 om visse tilladte anvendelser af forældreløse værker (EUT L 299 af 27.10.2012, s. 5).
31 Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2012/28/EU af 25. oktober 2012 om visse tilladte anvendelser af forældreløse værker (EUT L 299 af 27.10.2012, s. 5).
32 Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/26/EU af 26. februar 2014 om kollektiv forvaltning af ophavsret og beslægtede rettigheder samt multiterritoriale licenser for rettigheder til musikværker med henblik på onlineanvendelse i det indre marked (EUT L 84 af 20.3.2014, s. 72).
32 Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/26/EU af 26. februar 2014 om kollektiv forvaltning af ophavsret og beslægtede rettigheder samt multiterritoriale licenser for rettigheder til musikværker med henblik på onlineanvendelse i det indre marked (EUT L 84 af 20.3.2014, s. 72).
Ændring 4
Forslag til direktiv
Betragtning 5
(5)  Inden for områderne forskning, uddannelse og bevarelse af kulturarven giver digitale teknologier mulighed for nye former for anvendelse, der ikke klart er omfattet de nuværende EU-regler om undtagelser og indskrænkninger. Derudover kan den frivillige karakter af de undtagelser og indskrænkninger, som er fastlagt i direktiv 2001/29/EF, 96/9/EF og 2009/24/EF på disse områder, have en negativ indvirkning på det indre markeds funktion. Dette er især relevant for grænseoverskridende anvendelser, som bliver stadig vigtigere i det digitale miljø. De eksisterende undtagelser og indskrænkninger i EU-lovgivningen, som vedrører videnskabelig forskning, undervisning og bevarelse af kulturarven, bør derfor vurderes på ny i lyset af disse nye anvendelser. Der bør indføres obligatoriske undtagelser eller indskrænkninger vedrørende anvendelse af teknologier til tekst- og datamining inden for videnskabelig forskning, til undervisningsbrug i det digitale miljø og til bevarelse af kulturarven. For de anvendelser, der ikke er omfattet af undtagelserne eller indskrænkningen i dette direktiv, bør EU-lovgivningens eksisterende undtagelser og indskrænkninger fortsat gælde. Direktiverne 96/9/EF og 2001/29/EF bør tilpasses.
(5)  Inden for områderne forskning, innovation, uddannelse og bevarelse af kulturarven giver digitale teknologier mulighed for nye former for anvendelse, der ikke klart er omfattet de nuværende EU-regler om undtagelser og indskrænkninger. Derudover kan den frivillige karakter af de undtagelser og indskrænkninger, som er fastlagt i direktiv 2001/29/EF, 96/9/EF og 2009/24/EF på disse områder, have en negativ indvirkning på det indre markeds funktion. Dette er især relevant for grænseoverskridende anvendelser, som bliver stadig vigtigere i det digitale miljø. De eksisterende undtagelser og indskrænkninger i EU-lovgivningen, som vedrører innovation, videnskabelig forskning, undervisning og bevarelse af kulturarven, bør derfor vurderes på ny i lyset af disse nye anvendelser. Der bør indføres obligatoriske undtagelser eller indskrænkninger vedrørende anvendelse af teknologier til tekst- og datamining inden for innovation og videnskabelig forskning, til undervisningsbrug i det digitale miljø og til bevarelse af kulturarven. For de anvendelser, der ikke er omfattet af undtagelserne eller indskrænkningen i dette direktiv, bør EU-lovgivningens eksisterende undtagelser og indskrænkninger fortsat gælde. Derfor bør eksisterende velfungerende undtagelser på disse områder fortsat kunne være tilgængelige i medlemsstaterne, så længe de ikke begrænser anvendelsesområdet for undtagelserne eller indskrænkningerne i dette direktiv. Direktiverne 96/9/EF og 2001/29/EF bør tilpasses.
Ændring 5
Forslag til direktiv
Betragtning 6
(6)  De undtagelser og den indskrænkning, der er fastlagt i dette direktiv, har til formål at skabe en rimelig balance mellem ophavsmænds og andre rettighedshaveres rettigheder og interesser på den ene side og brugernes på den anden side. De kan kun anvendes i visse specielle tilfælde, der ikke strider mod den normale udnyttelse af værker eller andre frembringelser og ikke indebærer urimelig skade for rettighedshavernes legitime interesser.
(6)  De undtagelser og indskrænkninger, der er fastlagt i dette direktiv, har til formål at skabe en rimelig balance mellem ophavsmænds og andre rettighedshaveres rettigheder og interesser på den ene side og brugernes på den anden side. De kan kun anvendes i visse specielle tilfælde, der ikke strider mod den normale udnyttelse af værker eller andre frembringelser og ikke indebærer urimelig skade for rettighedshavernes legitime interesser.
Ændring 6
Forslag til direktiv
Betragtning 8
(8)  Nye teknologier muliggør automatisk computeranalyse af oplysninger i digital form, f.eks. tekst, lyd, billeder og data, almindelig kendt som tekst- og datamining. Disse teknologier gør det muligt for forskere at behandle store mænger af oplysninger med henblik på at opnå ny viden og opdage nye tendenser. Tekst- og dataminingteknologier er meget vidt udbredte inden for den digitale økonomi, men det anerkendes bredt, at de især kan være til nytte på forskningsområdet og derved bidrage til innovation. I Unionen oplever forskningsinstitutioner som f.eks. universiteter og forskningsinstitutter imidlertid retsusikkerhed med hensyn til, i hvilket omfang de kan foretage tekst- og datamining af indhold. I visse tilfælde kan tekst- og datamining være forbundet med handlinger, som er underlagt ophavsretlig beskyttelse og/eller sui generis-retten om databaser, hvilket især gælder reproduktion af værker eller andre frembringelser og/eller udtræk af indhold fra en database. Hvis ingen undtagelse eller indskrænkning finder anvendelse, vil der skulle indhentes en tilladelse til at foretage sådanne handlinger fra rettighedshaveren. Tekst- og datamining kan også foretages i forbindelse med rene fakta eller data, som ikke er ophavsretligt beskyttede, og i sådanne tilfælde vil en godkendelse ikke være påkrævet.
(8)  Nye teknologier muliggør automatisk computeranalyse af oplysninger i digital form, f.eks. tekst, lyd, billeder og data, almindelig kendt som tekst- og datamining. Tekst- og datamining giver mulighed for læsning og analyse af store mængder digitalt lagrede oplysninger med henblik på at opnå ny viden og opdage nye tendenser. Tekst- og dataminingteknologier er meget vidt udbredte inden for den digitale økonomi, men det anerkendes bredt, at de især kan være til nytte på forskningsområdet og derved bidrage til innovation. I Unionen oplever forskningsinstitutioner som f.eks. universiteter og forskningsinstitutter imidlertid retsusikkerhed med hensyn til, i hvilket omfang de kan foretage tekst- og datamining af indhold. I visse tilfælde kan tekst- og datamining være forbundet med handlinger, som er underlagt ophavsretlig beskyttelse og/eller sui generis-retten om databaser, hvilket især gælder reproduktion af værker eller andre frembringelser og/eller udtræk af indhold fra en database. Hvis ingen undtagelse eller indskrænkning finder anvendelse, vil der skulle indhentes en tilladelse til at foretage sådanne handlinger fra rettighedshaveren. Tekst- og datamining kan også foretages i forbindelse med rene fakta eller data, som ikke er ophavsretligt beskyttede, og i sådanne tilfælde vil en godkendelse ikke være påkrævet.
Ændring 7
Forslag til direktiv
Betragtning 8 a (ny)
(8a)  For at kunne foretage tekst- og datamining er det i de fleste tilfælde nødvendigt først at tilgå oplysninger og dernæst at reproducere dem. Det er generelt kun efter, at oplysninger er blevet normaliseret, at de kan behandles ved hjælp af tekst- og datamining. Hvis der er lovlig adgang til oplysninger, finder en ophavsretligt beskyttet anvendelse sted, når oplysningerne normaliseres, eftersom dette fører til en reproduktion ved at ændre oplysningernes format eller ved at udtrække dem fra en database til et format, der kan underkastes tekst- og datamining. De ophavsretlige processer i forbindelse med anvendelsen af tekst- og dataminingteknologi er følgelig ikke selve tekst- og dataminingprocessen, som består af læsning og analyse af digitalt lagrede, normaliserede oplysninger, men derimod adgangsprocessen og processen med normalisering af oplysninger, som muliggør automatiseret computerstøttet analyse, for så vidt som denne proces indebærer udtræk fra en database eller reproduktioner. Dette direktivs undtagelser for tekst- og datamining bør forstås således, at de vedrører de ophavsretligt relevante processer, der er nødvendige for at muliggøre tekst- og datamining. I tilfælde hvor den eksisterende ophavsretslovgivning ikke har fundet anvendelse på anvendelser af tekst- og datamining, bør sådanne anvendelser ikke berøres af dette direktiv.
Ændring 8
Forslag til direktiv
Betragtning 10
(10)  Denne retsusikkerhed bør afhjælpes ved at fastlægge en obligatorisk undtagelse for både retten til reproduktion og retten til at forhindre udtræk fra en database. Den nye undtagelsesregel bør ikke berøre den eksisterende obligatoriske undtagelse for midlertidige reproduktionshandlinger, som er fastlagt ved artikel 5, stk. 1, i direktiv 2001/29, idet den pågældende undtagelse fortsat bør finde anvendelse på teknikker til tekst- og datamining, når disse ikke medfører oprettelse af kopier, der falder uden for dens anvendelsesområde. Forskningsinstitutioner bør også være omfattet af undtagelsen, når de deltager i offentlig-private partnerskaber.
(10)  Denne retsusikkerhed bør afhjælpes ved at fastlægge en obligatorisk undtagelse for forskningsinstitutioner for både retten til reproduktion og retten til at forhindre udtræk fra en database. Den nye undtagelsesregel bør ikke berøre den eksisterende obligatoriske undtagelse for midlertidige reproduktionshandlinger, som er fastlagt ved artikel 5, stk. 1, i direktiv 2001/29, idet den pågældende undtagelse fortsat bør finde anvendelse på teknikker til tekst- og datamining, når disse ikke medfører oprettelse af kopier, der falder uden for dens anvendelsesområde. Uddannelsesinstitutioner og kulturarvsinstitutioner, der udfører videnskabelig forskning, bør også være omfattet af undtagelsen for tekst- og datamining, forudsat at forskningsresultaterne ikke kommer en virksomhed til gode, der har afgørende indflydelse på sådanne organisationer i særdeleshed. Hvis der udføres forskning inden for rammerne af et offentligt-privat partnerskab, bør det foretagende, der deltager i det offentligt-private partnerskab, også have lovlig adgang til værkerne og andre frembringelser. Reproduktioner og udtræk, der foretages til tekst- og dataminingformål, bør oplagres på en sikker måde og på en måde, der sikrer, at kopierne kun bruges til videnskabelig forskning.
Ændring 9
Forslag til direktiv
Betragtning 13 a (ny)
(13a)  For også at tilskynde til innovation i den private sektor bør medlemsstaterne have mulighed for at indføre en undtagelse, der går videre end den obligatoriske undtagelse, forudsat at den heri omhandlede anvendelse af værker og andre frembringelser ikke udtrykkeligt er forbeholdt deres rettighedshavere, herunder ved hjælp af maskinlæsning.
Ændring 10
Forslag til direktiv
Betragtning 15
(15)  Mens fjernundervisning og grænseoverskridende uddannelsesprogrammer hovedsagelig udvikles på videregående niveau, anvendes digitale værktøjer og ressourcer i stigende grad på alle uddannelsesniveauer, især for at forbedre og berige undervisningsoplevelsen. Undtagelsen eller indskrænkningen i dette direktiv bør derfor komme alle uddannelsesinstitutioner på det primære og sekundære trin samt de erhvervsfaglige og videregående uddannelser til gode, i det omfang deres uddannelsesaktiviteter har ikkekommercielle formål. En uddannelsesinstitutions organisatoriske struktur og finansiering er ikke afgørende for, om der er tale om aktiviteter af ikkekommerciel karakter.
(15)  Mens fjernundervisning og grænseoverskridende uddannelsesprogrammer hovedsagelig udvikles på videregående niveau, anvendes digitale værktøjer og ressourcer i stigende grad på alle uddannelsesniveauer, især for at forbedre og berige undervisningsoplevelsen. Undtagelsen eller indskrænkningen i dette direktiv bør derfor komme alle uddannelsesinstitutioner på det primære og sekundære trin samt de erhvervsfaglige og videregående uddannelser til gode, i det omfang deres uddannelsesaktiviteter har ikkekommercielle formål. En uddannelsesinstitutions organisatoriske struktur og finansiering er ikke afgørende for, om der er tale om aktiviteter af ikkekommerciel karakter. Hvis kulturarvsinstitutioner forfølger et pædagogisk mål og er involveret i undervisningsaktiviteter, bør det være muligt for medlemsstaterne at betragte disse institutioner som uddannelsesinstitutioner med henblik på denne undtagelse, for så vidt angår deres undervisningsaktiviteter.
Ændring 11
Forslag til direktiv
Betragtning 16
(16)  Undtagelsen eller indskrænkningen bør omfatte digitale værker og andre frembringelser som f.eks. brugen af dele eller uddrag af værker for at understøtte, berige eller supplere undervisningen, herunder de undervisningsrelaterede aktiviteter. Anvendelsen af værker eller andre frembringelser i henhold til undtagelsen eller indskrænkningen bør kun ske i forbindelse med undervisnings- eller uddannelsesaktiviteter, der finder sted under uddannelsesinstitutioners ansvar, herunder ved eksamener, og den bør begrænses til, hvad der er nødvendigt for at gennemføre sådanne aktiviteter. Undtagelsen eller indskrænkningen bør omfatte både anvendelse ved hjælp af digitale hjælpemidler i undervisningslokalet eller onlineanvendelse via uddannelsesinstitutionens sikre elektroniske netværk, hvortil der bør være adgangsbeskyttelse, navnlig i form af godkendelsesprocedurer. Undtagelsen eller indskrænkningen bør forstås således, at den omfatter de specifikke tilgængelighedsbehov for personer med et handicap i forbindelse med undervisningsbrug.
(16)  Undtagelsen eller indskrænkningen bør omfatte digitale anvendelser af værker og andre frembringelser for at understøtte, berige eller supplere undervisningen, herunder de undervisningsrelaterede aktiviteter. Undtagelsen fra eller indskrænkningen af anvendelsen bør indrømmes, såfremt kilden er angivet i værket eller den anden frembringelse, herunder ophavsmandens navn, medmindre dette af praktiske grunde ikke er muligt. Anvendelsen af værker eller andre frembringelser i henhold til undtagelsen eller indskrænkningen bør kun ske i forbindelse med undervisnings- eller uddannelsesaktiviteter, der finder sted under uddannelsesinstitutioners ansvar, herunder ved eksamener, og den bør begrænses til, hvad der er nødvendigt for at gennemføre sådanne aktiviteter. Undtagelsen eller indskrænkningen bør omfatte både anvendelse ved hjælp af digitale hjælpemidler, hvis undervisningsaktiviteten sker fysisk, herunder hvis den finder sted uden for undervisningsinstitutionens lokaler såsom i biblioteker eller kulturarvsinstitutioner, forudsat at anvendelsen finder sted under uddannelsesinstitutionens ansvar, og onlineanvendelse via uddannelsesinstitutionens sikre elektroniske miljø, hvortil der bør være adgangsbeskyttelse, navnlig i form af godkendelsesprocedurer. Undtagelsen eller indskrænkningen bør forstås således, at den omfatter de specifikke tilgængelighedsbehov for personer med et handicap i forbindelse med undervisningsbrug.
Ændring 12
Forslag til direktiv
Betragtning 16 a (ny)
(16a)  Ved sikkert elektronisk miljø bør der forstås et digitalt undervisnings- og læringsmiljø, hvor adgangen via en passende autentifikationsprocedure er begrænset til uddannelsesinstitutionens lærerpersonale og til elever eller studerende, der er indskrevet på en uddannelse.
Ændring 13
Forslag til direktiv
Betragtning 17
(17)  Forskellige ordninger, der bygger på gennemførelsen af den undtagelse, der er fastlagt ved direktiv 2001/29/EF, eller på licensaftaler, der omfatter videre anvendelser, er indført i en række medlemsstater med henblik på at lette den uddannelsesmæssige anvendelse af værker og andre frembringelser. Denne type ordninger er normalt blevet oprettet under hensyntagen til behovene hos uddannelsesinstitutionerne og på de forskellige niveauer i uddannelsessektoren. Det er afgørende at harmonisere omfanget af den nye obligatoriske undtagelse eller indskrænkning i forbindelse med digitale anvendelser og grænseoverskridende undervisningsaktiviteter, men medlemsstaterne kan vælge at gennemføre dette på forskellig vis, så længe de ikke hindrer den effektive anvendelse af undtagelsen eller indskrænkningen eller grænseoverskridende anvendelser. Dette bør gøre det muligt for medlemsstaterne at bygge videre på de eksisterende nationalt indførte ordninger. Medlemsstaterne kan således beslutte at gøre anvendelsen af undtagelsen eller indskrænkningen helt eller delvis afhængig af besiddelsen af tilstrækkelige licenser, der omfatter mindst de samme anvendelser som dem, der tillades i henhold til undtagelsen. Denne ordning vil f.eks. kunne give forrang til licenser til materialer, der primært er beregnet til uddannelsesmarkedet. Med henblik på at undgå, at en sådan ordning fører til retsusikkerhed eller administrative byrder for uddannelsesinstitutionerne, bør de medlemsstater, der vælger denne metode, træffe konkrete foranstaltninger til at sikre, at licensordninger, der tillader digital anvendelse af værker eller andre frembringelser til undervisningsbrug, er let tilgængelige, og at uddannelsesinstitutionerne er klar over eksistensen af sådanne licensordninger.
(17)  Forskellige ordninger, der bygger på gennemførelsen af den undtagelse, der er fastlagt ved direktiv 2001/29/EF, eller på licensaftaler, der omfatter videre anvendelser, er indført i en række medlemsstater med henblik på at lette den uddannelsesmæssige anvendelse af værker og andre frembringelser. Denne type ordninger er normalt blevet oprettet under hensyntagen til behovene hos uddannelsesinstitutionerne og på de forskellige niveauer i uddannelsessektoren. Det er afgørende at harmonisere omfanget af den nye obligatoriske undtagelse eller indskrænkning i forbindelse med digitale anvendelser og grænseoverskridende undervisningsaktiviteter, men medlemsstaterne kan vælge at gennemføre dette på forskellig vis, så længe de ikke hindrer den effektive anvendelse af undtagelsen eller indskrænkningen eller grænseoverskridende anvendelser. Dette bør gøre det muligt for medlemsstaterne at bygge videre på de eksisterende nationalt indførte ordninger. Medlemsstaterne kan således beslutte at gøre anvendelsen af undtagelsen eller indskrænkningen helt eller delvis afhængig af besiddelsen af tilstrækkelige licenser. Sådanne licenser kan tage form af kollektive licensaftaler, udvidede kollektive licensaftaler og licenser, der er forhandlet kollektivt som "generelle tilladelser", således at uddannelsesinstitutionerne undgår at skulle forhandle individuelt med rettighedshaverne. Sådanne licenser bør være prismæssigt overkommelige og omfatte mindst de samme anvendelser som dem, der tillades i henhold til undtagelsen. Denne ordning vil f.eks. kunne give forrang til licenser til materialer, der primært er beregnet til uddannelsesmarkedet, eller til undervisning i uddannelsesinstitutioner eller partiturer. Med henblik på at undgå, at en sådan ordning fører til retsusikkerhed eller administrative byrder for uddannelsesinstitutionerne, bør de medlemsstater, der vælger denne metode, træffe konkrete foranstaltninger til at sikre, at sådanne licensordninger, der tillader digital anvendelse af værker eller andre frembringelser til undervisningsbrug, er let tilgængelige, og at uddannelsesinstitutionerne er klar over eksistensen af sådanne licensordninger. Medlemsstaterne bør have mulighed for at bestemme, at ordningerne skal sikre rettighedshaverne en rimelig kompensation for anvendelser i medfør af disse undtagelser eller indskrænkninger. Medlemsstaterne bør tilskyndes til at anvende ordninger, der ikke skaber administrative byrder, såsom ordninger med engangsbetalinger.
Ændring 14
Forslag til direktiv
Betragtning 17 a (ny)
(17a)   For at garantere retssikkerheden, når en medlemsstat beslutter at betinge anvendelsen af undtagelsen af, at de nødvendige licenser er tilgængelige, er det nødvendigt at specificere, på hvilke betingelser en uddannelsesinstitution kan bruge beskyttede værker eller andre frembringelser, der er omfattet af undtagelsen, og, omvendt, hvornår den skal benytte en licensordning.
Ændring 15
Forslag til direktiv
Betragtning 18
(18)  En handling til bevarelse af et værk eller andre frembringelser, som indgår i en kulturarvsinstitutions samling, kan kræve en reproduktion og dermed tilladelse fra de relevante rettighedshavere. Kulturarvsinstitutioner arbejder for at bevare deres samlinger til fremtidige generationer. De digitale teknologier giver nye muligheder for at bevare kulturarven i disse samlinger, men de skaber også nye udfordringer. I betragtning af disse nye udfordringer er det nødvendigt at tilpasse den nuværende retlige ramme ved at fastlægge en obligatorisk undtagelse fra retten til reproduktion for at tillade denne form for bevarelse.
(18)  En handling til bevarelse af et værk eller andre frembringelser, som indgår i en kulturarvsinstitutions samling, kan kræve en reproduktion og dermed tilladelse fra de relevante rettighedshavere. Kulturarvsinstitutioner arbejder for at bevare deres samlinger til fremtidige generationer. De digitale teknologier giver nye muligheder for at bevare kulturarven i disse samlinger, men de skaber også nye udfordringer. I betragtning af disse nye udfordringer er det nødvendigt at tilpasse den nuværende retlige ramme ved at fastlægge en obligatorisk undtagelse fra retten til reproduktion for at tillade sådanne institutioner at foretage denne form for bevarelse.
Ændring 16
Forslag til direktiv
Betragtning 19
(19)  Medlemsstaternes forskellige tilgange til kulturarvsinstitutionernes handlinger med henblik på bevarelse er til hinder for grænseoverskridende samarbejde og fælles udnyttelse af midler til bevarelse af kulturarven blandt det indre markeds kulturarvsinstitutioner, hvilket fører til ineffektiv anvendelse af ressourcer.
(19)  Medlemsstaternes forskellige tilgange til reproduktionshandlinger med henblik på bevarelse er til hinder for grænseoverskridende samarbejde og fælles udnyttelse af midler til bevarelse af kulturarven og oprettelse af grænseoverskridende bevaringsnetværk i de organisationer på det indre marked, der beskæftiger sig med bevarelse, hvilket fører til ineffektiv anvendelse af ressourcer. Dette kan få negativ indvirkning på bevarelsen af kulturarven.
Ændring 17
Forslag til direktiv
Betragtning 20
(20)  Der bør derfor stilles krav til medlemsstaterne om at tillade en undtagelse, der gør det muligt for kulturarvsinstitutioner at reproducere værker og andre frembringelser, der er en permanent del af deres samlinger, med henblik på bevarelse, f.eks. i forbindelse med forældet teknologi eller nedslidningen af de oprindelige støttestrukturer. I det omfang det er nødvendigt for at fremstille en kopi, der udelukkende er beregnet til bevarelse, bør en sådan undtagelse også gøre det muligt at lave kopier ved hjælp af de korrekte bevaringsværktøjer, midler eller teknologier samt i de korrekte antal og på et hvilket som helst tidspunkt i et værk eller en anden frembringelses levetid.
(20)  Der bør derfor stilles krav til medlemsstaterne om at tillade en undtagelse, der gør det muligt for kulturarvsinstitutioner at reproducere værker og andre frembringelser, der er en permanent del af deres samlinger, med henblik på bevarelse, i forbindelse med forældet teknologi eller nedslidningen af de oprindelige støttestrukturer eller for at forsikre værker. En sådan undtagelse bør gøre det muligt at lave kopier ved hjælp af de korrekte bevaringsværktøjer, midler eller teknologier, i ethvert format og på ethvert medium, i de korrekte antal og på et hvilket som helst tidspunkt i et værks eller en anden frembringelses levetid samt i det omfang, det er nødvendigt for at fremstille en kopi, der udelukkende er beregnet til bevarelse. Forskningsorganisationers eller public service radio- og fjernsynsforetagenders arkiver bør betragtes som kulturarvsinstitutioner og derfor være omfattet af denne undtagelse. Medlemsstaterne bør i forbindelse med denne undtagelse kunne opretholde bestemmelser, der behandler offentligt tilgængelige gallerier som museer.
Ændring 18
Forslag til direktiv
Betragtning 21
(21)  Inden for rammerne af dette direktiv bør værker og andre frembringelser betragtes som en permanent del af en kulturarvsinstitutions samling, når kopier ejes eller opbevares permanent af kulturarvsinstitutionen, f.eks. som følge af en overdragelse af ejendomsret eller licensaftaler.
(21)  Inden for rammerne af dette direktiv bør værker og andre frembringelser betragtes som en permanent del af en kulturarvsinstitutions samling, når kopier af sådanne værker eller andre frembringelser ejes eller opbevares permanent af de pågældende organisationer, f.eks. som følge af en overdragelse af ejendomsret, licensaftaler, en pligtaflevering eller et langtidsudlån. Værker eller andre frembringelser, som kulturarvsinstitutioner midlertidigt får adgang til via en tredjepartsserver, betragtes ikke som en permanent del af deres samlinger.
Ændring 19
Forslag til direktiv
Betragtning 21 a (ny)
(21a)  Som følge af den teknologiske udvikling er der opstået informationssamfundstjenester, der gør det muligt for brugerne at uploade eller stille indhold til rådighed i forskellige formater og til forskellige formål herunder for at illustrere en idé, udøve kritik, lave en parodi eller en efterligning. Dette indhold kan omfatte korte uddrag af allerede eksisterende værker eller andre frembringelser, som sådanne brugere kan have ændret, kombineret eller omarbejdet på anden vis.
Ændring 20
Forslag til direktiv
Betragtning 21 b (ny)
(21b)  Til trods for visse overlapninger med eksisterende undtagelser eller begrænsninger såsom dem, der gælder for citater og parodier, er ikke alt indhold, der uploades eller stilles til rådighed af en bruger, og som i et rimeligt omfang indeholder uddrag af beskyttede værker eller andre frembringelser, omfattet af artikel 5 i direktiv 2001/29/EF. En sådan situation skaber retsusikkerhed for såvel brugerne som rettighedshaverne. Det er således hensigtsmæssigt at indføre en ny specifik undtagelse for at muliggøre lovlig anvendelse af allerede eksisterende værker eller andre frembringelser i indhold, der uploades eller stilles til rådighed af brugerne. Når indhold, der uploades eller stilles til rådighed af en bruger, omfatter en kort og proportional anvendelse til lovlige formål af et citat eller et uddrag af et beskyttet værk eller en anden frembringelse, bør denne anvendelse være omfattet af undtagelsen i dette direktiv. Denne undtagelse bør kun finde anvendelse i visse særlige tilfælde, der ikke strider mod den normale udnyttelse af værket eller de andre frembringelser og ikke i urimeligt omfang skader rettighedsindehaverens legitime interesser. Ved vurderingen af en sådan skade er det afgørende at undersøge graden af det pågældende indholds originalitet, længden eller omfanget af det anvendte citat eller uddrag, det pågældende indholds professionelle karakter og størrelsen af den forårsagede økonomiske skade, hvor det er relevant, uden at dette berører den legitime udøvelse af undtagelsen. Denne undtagelse bør ikke berøre ophavsmændenes ideelle rettigheder til værket eller andre frembringelser.
Ændring 21
Forslag til direktiv
Betragtning 21 c (ny)
(21c)  Leverandører af informationssamfundstjenester, der falder ind under dette direktivs artikel 13, bør ikke kunne påberåbe sig undtagelsen for anvendelse af uddrag af allerede eksisterende værker i henhold til dette direktiv for anvendelse af citater eller uddrag af beskyttede værker eller andre frembringelser i indhold, der uploades eller stilles til rådighed af brugerne på disse informationssamfundstjenester, med det formål at mindske omfanget af deres forpligtelser i henhold til artikel 13 i dette direktiv.
Ændring 22
Forslag til direktiv
Betragtning 22
(22)  Kulturarvsinstitutioner bør nyde godt af en klar ramme for digitalisering og formidling af værker eller andre frembringelser, der ikke længere forhandles, herunder på tværs af grænser. De særlige karakteristika ved værker, der ikke længere forhandles, betyder imidlertid, at det kan være meget vanskeligt at indhente det forudgående samtykke hos de enkelte rettighedshavere. Dette kan eksempelvis skyldes værkernes eller frembringelsernes alder, deres begrænsede kommercielle værdi eller den omstændighed, at de aldrig har været tiltænkt kommerciel brug. Der bør derfor fastlægges foranstaltninger til at lette udstedelsen af licensrettigheder til ikke længere forhandlede værker, som befinder sig i kulturarvsinstitutioners samlinger, for derigennem at tillade indgåelse af aftaler med grænseoverskridende virkning i det indre marked.
(22)  Kulturarvsinstitutioner bør nyde godt af en klar ramme for digitalisering og formidling af værker eller andre frembringelser, der ikke længere forhandles, herunder på tværs af grænser. De særlige karakteristika ved værker, der ikke længere forhandles, betyder imidlertid, at det kan være meget vanskeligt at indhente det forudgående samtykke hos de enkelte rettighedshavere. Dette kan eksempelvis skyldes værkernes eller frembringelsernes alder, deres begrænsede kommercielle værdi eller den omstændighed, at de aldrig har været tiltænkt kommerciel brug eller aldrig har været forhandlet. Der bør derfor fastlægges foranstaltninger til at lette anvendelse af værker, der ikke længere forhandles, og som befinder sig i kulturarvsinstitutioners samlinger, for derigennem at tillade indgåelse af aftaler med grænseoverskridende virkning i det indre marked.
Ændring 23
Forslag til direktiv
Betragtning 22 a (ny)
(22a)  Flere medlemsstater har allerede vedtaget udvidede kollektive licensordninger, lovlige mandater eller juridiske formodninger, der letter udstedelsen af​licenser til værker, der ikke længere forhandles. Men i betragtning af forskelligartetheden af værker og andre frembringelser i kulturinstitutionernes samlinger og forskellene mellem de kollektive forvaltningspraksisser i de enkelte medlemsstater og kulturproduktionssektorer, vil sådanne foranstaltninger ikke nødvendigvis være en løsning i alle tilfælde, f.eks. fordi der ikke er nogen praksis for kollektiv forvaltning af en vis type værk eller andre frembringelser. I sådanne særlige tilfælde er det derfor nødvendigt at tillade, at kulturarvsinstitutioner stiller værker i deres permanente samlinger, der ikke længere forhandles, til rådighed på internettet i henhold til en undtagelse fra ophavsret og beslægtede rettigheder. Selv om det er afgørende at harmonisere rækkevidden af​den nye obligatoriske undtagelse for at muliggøre grænseoverskridende anvendelser af værker, der ikke længere forhandles, bør medlemsstaterne ikke desto mindre have mulighed for at anvende eller fortsætte med at anvende udvidede kollektive licensordninger indgået med kulturarvsinstitutioner på nationalt plan for visse kategorier af værker, der befinder sig i kulturarvsinstitutionernes permanente samlinger. En mangel på enighed om licensbetingelserne bør ikke fortolkes som en mangel på disponible licensbaserede løsninger. Enhver anvendelse i henhold til denne undtagelse bør være underlagt de samme fravalgs- og offentlighedskrav som anvendelse i henhold til en licensordning. For at sikre, at undtagelsen kun gælder, når visse betingelser er opfyldt, og for at skabe retssikkerhed, bør medlemsstaterne i samråd med rettighedshaverne, kollektive forvaltningsorganisationer og kulturarvsorganisationer, og med passende tidsintervaller, bestemme, for hvilke sektorer og hvilke typer værker der ikke findes passende licensbaserede løsninger, i hvilket tilfælde undtagelsen bør finde anvendelse.
Ændring 24
Forslag til direktiv
Betragtning 23
(23)  Medlemsstaterne bør inden for rammerne af dette direktiv og i overensstemmelse med deres retlige traditioner, sædvaner og forhold indrømmes fleksibilitet til at fastlægge den specifikke ordning, hvorved licenser til værker, der ikke længere forhandles, kan udvides til rettigheder, som tilhører rettighedshavere, der ikke repræsenteres af den kollektive forvaltningsorganisation. Sådanne ordninger kan omfatte aftalelicenser og retlige formodninger om repræsentation.
(23)  Medlemsstaterne bør inden for rammerne af dette direktiv og i overensstemmelse med deres retlige traditioner, sædvaner og forhold indrømmes fleksibilitet til at fastlægge den specifikke ordning, hvorved licenser til værker, der ikke længere forhandles, kan udvides til rettigheder, som tilhører rettighedshavere, der ikke repræsenteres af den relevante kollektive forvaltningsorganisation. Sådanne ordninger kan omfatte aftalelicenser og retlige formodninger om repræsentation.
Ændring 25
Forslag til direktiv
Betragtning 24
(24)  Med henblik på disse licensordninger er det vigtigt med et stringent og velfungerende kollektivt forvaltningssystem. Dette system omfatter især regler om god forvaltningsskik, gennemsigtighed og rapportering samt den regelmæssige, omhyggelige og nøjagtige fordeling og betaling af skyldige beløb til individuelle rettighedshavere, jf. direktiv 2014/26/EU. Der bør være adgang til yderligere beskyttelse for alle rettighedshavere, som bør have mulighed for at udelukke anvendelsen af sådanne ordninger på deres værker eller andre frembringelser. De betingelser, der er forbundet med disse ordninger, bør ikke påvirke deres praktiske relevans for kulturarvsinstitutioner.
(24)  Med henblik på disse licensordninger er det vigtigt med et stringent og velfungerende kollektivt forvaltningssystem, og medlemsstaterne bør tilskynde hertil. Dette system omfatter især regler om god forvaltningsskik, gennemsigtighed og rapportering samt den regelmæssige, omhyggelige og nøjagtige fordeling og betaling af skyldige beløb til individuelle rettighedshavere, jf. direktiv 2014/26/EU. Der bør være adgang til yderligere beskyttelse for alle rettighedshavere, som bør have mulighed for at udelukke anvendelsen af sådanne licensordninger eller sådanne undtagelser på deres værker eller andre frembringelser. De betingelser, der er forbundet med disse ordninger, bør ikke påvirke deres praktiske relevans for kulturarvsinstitutioner.
Ændring 26
Forslag til direktiv
Betragtning 25
(25)  I betragtning af forskelligartetheden af værker og andre frembringelser i kulturarvsinstitutionernes samlinger er det vigtigt, at de licensordninger, der indføres med dette direktiv, er tilgængelige og kan anvendes i praksis i forbindelse med forskellige typer værker og andre frembringelser, herunder fotografier, lydoptagelser og audiovisuelle værker. Med henblik på at afspejle de særlige karakteristika ved forskellige kategorier af værker og andre frembringelser for så vidt angår deres udgivelses- og distributionsmåde og for at øge anvendeligheden af disse ordninger, kan det være nødvendigt, at medlemsstaterne opstiller specifikke krav og procedurer vedrørende den praktiske anvendelse af disse licensordninger. Det er hensigtsmæssigt, at medlemsstaterne konsulterer rettighedshavere, brugere og kollektive forvaltningsorganisationer i den forbindelse.
(25)  I betragtning af forskelligartetheden af værker og andre frembringelser i kulturarvsinstitutionernes samlinger er det vigtigt, at de licensordninger, der indføres med dette direktiv, er tilgængelige og kan anvendes i praksis i forbindelse med forskellige typer værker og andre frembringelser, herunder fotografier, lydoptagelser og audiovisuelle værker. Med henblik på at afspejle de særlige karakteristika ved forskellige kategorier af værker og andre frembringelser for så vidt angår deres udgivelses- og distributionsmåde og for at øge anvendeligheden af de løsninger for udnyttelse af værker, der ikke længere forhandles, som indføres ved dette direktiv, kan det være nødvendigt, at medlemsstaterne opstiller specifikke krav og procedurer vedrørende den praktiske anvendelse af disse licensordninger. Det er hensigtsmæssigt, at medlemsstaterne konsulterer rettighedshavere, kulturarvsinstitutioner og kollektive forvaltningsorganisationer i den forbindelse.
Ændring 27
Forslag til direktiv
Betragtning 26
(26)  Af hensyn til venskabelig international sameksistens ("international comity") bør de i dette direktiv fastsatte licensordninger til digitalisering og formidling af ikke længere forhandlede værker, hverken finde anvendelse på værker eller andre frembringelser, der først er udgivet eller, hvis de ikke er udgivet, først er udsendt i et tredjeland, eller på filmværker eller audiovisuelle værker, hvis producent har sit hovedsæde eller opholdssted i et tredjeland. Disse ordninger bør heller ikke finde anvendelse på tredjelandsstatsborgeres værker eller andre frembringelser, undtagen når disse først er udgivet eller, hvis de ikke er udgivet, først er udsendt på en medlemsstats område, eller, for så vidt angår filmværker eller audiovisuelle værker, når producenten har sit hovedsæde eller opholdssted i en medlemsstat.
(26)  Af hensyn til venskabelig international sameksistens ("international comity") bør de licensordninger og den undtagelse for digitalisering og formidling af ikke længere forhandlede værker, som fastlægges ved dette direktiv, hverken finde anvendelse på værker eller andre frembringelser, der først er udgivet eller, hvis de ikke er udgivet, først er udsendt i et tredjeland, eller på filmværker eller audiovisuelle værker, hvis producent har sit hovedsæde eller opholdssted i et tredjeland. Disse ordninger bør heller ikke finde anvendelse på tredjelandsstatsborgeres værker eller andre frembringelser, undtagen når disse først er udgivet eller, hvis de ikke er udgivet, først er udsendt på en medlemsstats område, eller, for så vidt angår filmværker eller audiovisuelle værker, når producenten har sit hovedsæde eller opholdssted i en medlemsstat.
Ændring 28
Forslag til direktiv
Betragtning 27
(27)  Eftersom massedigitaliseringsprojekter kan indebære betydelige investeringer for kulturarvsinstitutioner, bør alle former for licenser, der udstedes under de ordninger, som fastlægges ved dette direktiv, ikke forhindre ordningerne i at generere rimelige indtægter med henblik på at betale omkostningerne til licensen og digitaliseringen og formidlingen af værkerne og de andre frembringelser, der er omfattet af licensen.
(27)  Eftersom massedigitaliseringsprojekter kan indebære betydelige investeringer for kulturarvsinstitutioner, bør alle former for licenser, der udstedes under de ordninger, som fastlægges ved dette direktiv, ikke forhindre ordningerne i at dække omkostningerne til licensen og digitaliseringen og formidlingen af værkerne og de andre frembringelser, der er omfattet af licensen.
Ændring 29
Forslag til direktiv
Betragtning 28
(28)  Oplysninger vedrørende kulturarvsinstitutionernes fremtidige og løbende anvendelse af værker og andre frembringelser, der ikke længere forhandles, på grundlag af de i dette direktiv omhandlede licensordninger og de gældende regler, hvorved rettighedshavere kan udelukke anvendelsen af licenser på deres værker eller andre frembringelser, bør offentliggøres på en passende måde. Det er særlig vigtigt, hvis anvendelsen finder sted på tværs af grænserne i det indre marked. Det er derfor hensigtsmæssigt, at fastsætte bestemmelser om at oprette en central offentligt tilgængelig EU-onlineportal, således at sådanne oplysninger kan gøres tilgængelige for offentligheden i en rimelig periode, inden den grænseoverskridende anvendelse finder sted. I henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 386/2012 bemyndiges Den Europæiske Unions Kontor for Intellektuel Ejendomsret til via egne budgetmæssige foranstaltninger at udføre bestemte opgaver og aktiviteter, der sigter på at fremme og støtte nationale myndigheders, den private sektors og EU-institutionernes aktiviteter til bekæmpelse af krænkelser af intellektuelle ejendomsrettigheder, herunder forebyggelsen deraf. Det er derfor hensigtsmæssigt at lade dette kontor oprette og forvalte den europæiske portal, der skal gøre sådanne oplysninger tilgængelige.
(28)  Oplysninger vedrørende kulturarvsinstitutionernes fremtidige og løbende anvendelse af værker og andre frembringelser, der ikke længere forhandles, på grundlag af de licensordninger og den undtagelse, som omhandles i dette direktiv, og de gældende regler, hvorved rettighedshavere kan udelukke anvendelsen af licenser eller undtagelser på deres værker eller andre frembringelser, bør offentliggøres på en passende måde. Det er særlig vigtigt, hvis anvendelsen finder sted på tværs af grænserne i det indre marked. Det er derfor hensigtsmæssigt, at fastsætte bestemmelser om at oprette en central offentligt tilgængelig EU-onlineportal, således at sådanne oplysninger kan gøres tilgængelige for offentligheden i en rimelig periode, inden den grænseoverskridende anvendelse finder sted. I henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 386/2012 bemyndiges Den Europæiske Unions Kontor for Intellektuel Ejendomsret til via egne budgetmæssige foranstaltninger at udføre bestemte opgaver og aktiviteter, der sigter på at fremme og støtte nationale myndigheders, den private sektors og EU-institutionernes aktiviteter til bekæmpelse af krænkelser af intellektuelle ejendomsrettigheder, herunder forebyggelsen deraf. Det er derfor hensigtsmæssigt at lade dette kontor oprette og forvalte den europæiske portal, der skal gøre sådanne oplysninger tilgængelige.
Ændring 30
Forslag til direktiv
Betragtning 28 a (ny)
(28a)  For at sikre, at de licensordninger, som gælder for værker, der ikke længere forhandles, er relevante og korrekte, at rettighedshaverne er tilstrækkeligt beskyttet af disse ordninger, at licenserne offentliggøres korrekt, og at der sikres juridisk klarhed med hensyn til de kollektive forvaltningsorganisationers repræsentativitet og kategoriseringen af værker, bør medlemsstaterne fremme sektorspecifik dialog blandt interessenterne.
Ændring 31
Forslag til direktiv
Betragtning 30
(30)  Med henblik på at fremme udstedelsen af licensrettigheder til audiovisuelle værker til video on demand-platforme fastsættes der med dette direktiv krav om, at medlemsstaterne opretter en forhandlingsordning, som gør det muligt for parter, der er interesseret i at indgå en aftale, at få bistand af et uafhængigt organ. Organet bør mødes med parterne og fremme forhandlingerne ved at tilbyde professionel og ekstern rådgivning. Medlemsstaterne bør på den baggrund fastlægge betingelserne for forhandlingsordningens funktion, herunder tidspunktet for og varigheden af forhandlingsbistanden og afholdelsen af omkostningerne. Medlemsstaterne bør sørge for, at de administrative og økonomiske byrder forbliver rimelige i forhold til at sikre et effektivt forhandlingsforum.
(30)  Med henblik på at fremme udstedelsen af licensrettigheder til audiovisuelle værker til video on demand-platforme bør medlemsstaterne etablere en forhandlingsordning, der forvaltes af et eksisterende eller nyoprettet nationalt organ, som gør det muligt for parter, der er interesseret i at indgå en aftale, at få bistand af et uafhængigt organ. Deltagelsen i denne forhandlingsordning og den efterfølgende indgåelse af aftaler bør være frivillig. Hvis en forhandling involverer parter fra forskellige medlemsstater, bør de på forhånd blive enige om den kompetente medlemsstat, hvis de vælger at anvende forhandlingsordningen. Organet bør mødes med parterne og fremme forhandlingerne ved at tilbyde professionel, upartisk og ekstern rådgivning. Medlemsstaterne bør på den baggrund fastlægge betingelserne for forhandlingsordningens funktion, herunder tidspunktet for og varigheden af forhandlingsbistanden og delingen af eventuelle omkostninger og sammensætningen af sådanne organer. Medlemsstaterne bør sørge for, at de administrative og økonomiske byrder forbliver rimelige i forhold til at sikre et effektivt forhandlingsforum.
Ændring 32
Forslag til direktiv
Betragtning 30 a (ny)
(30a)  Bevarelsen af Unionens kulturarv er af allerstørste betydning og bør forbedres til gavn for de kommende generationer. Dette bør navnlig opnås gennem beskyttelse af offentliggjort kulturarv. Med henblik herpå bør der indføres lovpligtig aflevering for at sikre, at publikationer, der vedrører Unionen, f.eks. EU-retten, Unionens historie og integration, Unionens politik og Unionens demokrati, institutionelle, parlamentariske anliggender og politik og dermed Unionens intellektuelle resultater og fremtidige udgivelser af kulturarvmæssig værdi, indsamles systematisk. Denne kulturarv bør ikke kun bevares gennem oprettelsen af et EU-arkiv for publikationer om EU-relaterede spørgsmål, men også gøres tilgængelig for Unionens borgere og kommende generationer. Europa-Parlamentets bibliotek, der er bibliotek for den eneste institution i Unionen, der direkte repræsenterer EU-borgerne, bør udpeges til Unionens bibliotek for pligtafleverede udgivelser. For ikke at påføre forlag, trykkerier og importører en alt for stor byrde bør kun elektroniske publikationer såsom e-bøger, e-aviser og e-tidsskrifter afleveres til Europa-Parlamentets bibliotek, som bør stille publikationer, der er omfattet af Unionens pligtaflevering til Europa-Parlamentets bibliotek, til rådighed for læserne med henblik på forskning eller studier og under Europa-Parlamentets biblioteks kontrol. Disse publikationer bør ikke stilles til rådighed på internettet til ekstern brug.
Ændring 33 + 137
Forslag til direktiv
Betragtning 31
(31)  En fri og pluralistisk presse er afgørende for at sikre god journalistik og borgernes adgang oplysninger. Den yder et grundlæggende bidrag til den offentlige debat og et velfungerende demokratisk samfund. I forbindelse med overgangen fra trykte til digitale medier står presseudgivere over for problemer med udstedelsen af licenser til onlineanvendelse af deres publikationer og med at tjene deres investeringer ind igen. Manglende anerkendelse af presseudgivere som rettighedshavere medfører ofte, at udstedelsen af licenser og håndhævelsen deraf er kompleks og ineffektiv i det digitale miljø.
(31)  En fri og pluralistisk presse er afgørende for at sikre god journalistik og borgernes adgang til oplysninger. Den yder et grundlæggende bidrag til den offentlige debat og et velfungerende demokratisk samfund. Den stigende ubalance mellem magtfulde platforme og presseudgivere, som også kan være nyhedsbureauer, har allerede ført til en bemærkelsesværdig tilbagegang af mangfoldigheden i medielandskabet på regionalt plan. I forbindelse med overgangen fra trykte til digitale medier står presseudgivere og nyhedsbureauer over for problemer med udstedelsen af licenser til onlineanvendelse af deres publikationer og med at tjene deres investeringer ind igen. Manglende anerkendelse af presseudgivere som rettighedshavere medfører ofte, at udstedelsen af licenser og håndhævelsen deraf er kompleks og ineffektiv i det digitale miljø.
Ændring 34 + 138
Forslag til direktiv
Betragtning 32
(32)  Udgiveres organisatoriske og finansielle bidrag til produktionen af pressepublikationer bør anerkendes og støttes yderligere for at sikre bæredygtighed inden for udgivelsesvirksomhed. Det er derfor nødvendigt med en harmoniseret retsbeskyttelse af pressepublikationer for så vidt angår deres digitale anvendelse. En sådan beskyttelse bør effektivt garanteres ved, at der i EU-lovgivning i forbindelse med ophavsret indføres rettigheder til reproduktion og tilrådighedsstillelse for offentligheden af pressepublikationer for så vidt angår digitale anvendelser.
(32)  Udgiveres organisatoriske og finansielle bidrag til produktionen af pressepublikationer bør anerkendes og støttes yderligere for at sikre bæredygtighed inden for udgivelsesvirksomhed og dermed garantere tilgængeligheden af pålidelige oplysninger. Det er derfor nødvendigt, at medlemsstaterne sikrer en retsbeskyttelse på EU-plan af pressepublikationer i Unionen for så vidt angår deres digitale anvendelse. En sådan beskyttelse bør effektivt garanteres ved, at der i EU-lovgivning i forbindelse med ophavsret indføres rettigheder til reproduktion og tilrådighedsstillelse for offentligheden af pressepublikationer for så vidt angår digitale anvendelser med henblik på at opnå et rimeligt og passende vederlag for sådanne anvendelser. Privat brug bør udelukkes fra denne ordning. Hertil kommer, at optagelse i en søgemaskine ikke bør betragtes som et rimeligt og passende vederlag.
Ændring 139
Forslag til direktiv
Betragtning 33
(33)  Inden for rammerne af dette direktiv bør begrebet pressepublikation defineres på en måde, som kun omfatter journalistiske publikationer, der udgives af en tjenesteudbyder, og som uanset medie opdateres periodisk eller regelmæssigt med henblik på at oplyse eller underholde. Sådanne publikationer vil f.eks. omfatte dagblade, ugentlige eller månedlige magasiner af almen eller specialiseret karakter og nyhedswebsteder. Periodiske publikationer, som udgives med videnskabeligt eller akademisk formål, f.eks. videnskabelige tidsskrifter, bør ikke omfattes af beskyttelsen af pressepublikationer inden for rammerne af dette direktiv. Denne beskyttelse omfatter ikke brug af hyperlinks, som ikke er at betragte som overføring til offentligheden.
(33)  Inden for rammerne af dette direktiv bør begrebet pressepublikation defineres på en måde, som kun omfatter journalistiske publikationer, der udgives af en tjenesteudbyder, og som uanset medie opdateres periodisk eller regelmæssigt med henblik på at oplyse eller underholde. Sådanne publikationer vil f.eks. omfatte dagblade, ugentlige eller månedlige magasiner af almen eller specialiseret karakter og nyhedswebsteder. Periodiske publikationer, som udgives med videnskabeligt eller akademisk formål, f.eks. videnskabelige tidsskrifter, bør ikke omfattes af beskyttelsen af pressepublikationer inden for rammerne af dette direktiv. Denne beskyttelse omfatter ikke brug af hyperlinks. Beskyttelsen omfatter heller ikke faktuelle oplysninger, som rapporteres i journalistiske artikler fra en pressepublikation og vil derfor ikke forhindre nogen i at indberette sådanne faktuelle oplysninger.
Ændring 36 + 140
Forslag til direktiv
Betragtning 34
(34)  Når der er tale om digitale anvendelser, bør de rettigheder, som indrømmes udgivere af pressepublikationer i henhold til dette direktiv, have samme omfang som den i direktiv 2001/29/EF fastlagte ret til reproduktion og ret til tilrådighedsstillelse for offentligheden. De bør også være underlagt de samme bestemmelser om undtagelser og indskrænkninger, som gælder for de i direktiv 2001/29/EF fastsatte rettigheder, herunder undtagelsen for citater med henblik på formål som kritik eller anmeldelser som fastlagt i direktivets artikel 5, stk. 3, litra d).
(34)  Når der er tale om digitale anvendelser, bør de rettigheder, som indrømmes udgivere af pressepublikationer i henhold til dette direktiv, have samme omfang som den i direktiv 2001/29/EF fastlagte ret til reproduktion og ret til tilrådighedsstillelse for offentligheden. Medlemsstaterne bør kunne underlægge disse rettigheder de samme bestemmelser om undtagelser og indskrænkninger, som gælder for de i direktiv 2001/29/EF fastsatte rettigheder, herunder undtagelsen for citater med henblik på formål som kritik eller anmeldelser som fastlagt i direktivets artikel 5, stk. 3, litra d).
Ændring 37
Forslag til direktiv
Betragtning 35
(35)  Beskyttelsen af udgivere af pressepublikationer inden for rammerne af dette direktiv bør ikke påvirke de rettigheder, som ophavsmænd og andre rettighedshavere har til værker og andre frembringelser, som indgår i publikationerne, herunder i det omfang ophavsmænd og andre rettighedshavere kan udnytte deres værker eller andre frembringelser uafhængigt af den pressepublikation, som de indgår i. Derfor bør udgivere af pressepublikationer ikke kunne påberåbe sig den indrømmede beskyttelse i forhold til ophavsmænd og andre rettighedshavere. Dette berører ikke aftaler, der indgås mellem udgiverne af pressepublikationer på den ene side og ophavsmænd og andre rettighedshavere på den anden side.
(35)  Beskyttelsen af udgivere af pressepublikationer inden for rammerne af dette direktiv bør ikke påvirke de rettigheder, som ophavsmænd og andre rettighedshavere har til værker og andre frembringelser, som indgår i publikationerne, herunder i det omfang ophavsmænd og andre rettighedshavere kan udnytte deres værker eller andre frembringelser uafhængigt af den pressepublikation, som de indgår i. Derfor bør udgivere af pressepublikationer ikke kunne påberåbe sig den indrømmede beskyttelse i forhold til ophavsmænd og andre rettighedshavere. Dette berører ikke aftaler, der indgås mellem udgiverne af pressepublikationer på den ene side og ophavsmænd og andre rettighedshavere på den anden side. Uanset om ophavsmændene til værker, der indgår i en pressepublikation, modtager et passende vederlag for anvendelsen af deres værker på grundlag af de betingelser for licens til deres værker, der er udstedt til presseudgiveren, bør ophavsmænd, hvis værker indgår i en pressepublikation, have ret til en passende andel af de ekstra indtægter, som presseudgiveren modtager for visse typer sekundær anvendelse af deres pressepublikationer af leverandører af informationssamfundstjenester i henhold til de rettigheder, der er fastsat i dette direktivs artikel 11, stk. 1. Størrelsen af kompensationen til ophavsmændene bør tage hensyn til industrispecifikke licensstandarder vedrørende værker, der indgår i en pressepublikation, som er accepteret i den pågældende medlemsstat, og kompensationen til ophavsmændene bør ikke berøre de licensbetingelser, der er aftalt mellem ophavsmanden og presseudgiveren for presseudgiverens brug af ophavsmandens artikel.
Ændring 38
Forslag til direktiv
Betragtning 36
(36)  Udgivere, herunder udgivere af pressepublikationer, bøger eller videnskabelige publikationer, opererer ofte på grundlag af overdragelse af ophavsmændenes rettigheder ved hjælp af aftaler eller retlige regler. I denne sammenhæng foretager udgiverne en investering med henblik på udnyttelse af værkerne i deres publikationer, og de kan i visse tilfælde miste indtægter, hvis sådanne værker anvendes i henhold til de undtagelser eller indskrænkninger som f.eks. gælder for privatkopiering og reprografi. I en række medlemsstater deles erstatningen for anvendelser i medfør af disse undtagelser mellem ophavsmænd og udgivere. For at tage hensyn til denne situation og øge retssikkerheden for alle berørte parter i tilfælde, hvor en ophavsmand har overdraget sine rettigheder eller udstedt licens til dem til en udgiver eller på anden vis bidrager med sine værker til en publikation, og der er oprettet systemer til at kompensere for den skade, som måtte følge af en undtagelse eller en indskrænkning, bør medlemsstaterne kunne fastsætte, at udgivere har krav på en del af en sådan kompensation; den byrde, som udgiveren pålægges med hensyn til at underbygge sit krav, bør ikke gå ud over, hvad der kræves under det gældende system.
(36)  Udgivere, herunder udgivere af pressepublikationer, bøger, videnskabelige publikationer eller musikalske værker, opererer ofte på grundlag af aftaler med ophavsmændene. I denne sammenhæng foretager udgiverne en investering og erhverver rettigheder på visse områder, herunder retten til at kræve en del af kompensationen inden for fælles kollektive forvaltningsorganisationer for ophavsmænd og udgivere med henblik på udnyttelse af værkerne, og de kan således risikere at miste indtægter, hvis sådanne værker anvendes i henhold til de undtagelser eller indskrænkninger som f.eks. gælder for privatkopiering og reprografi. I mange medlemsstater deles erstatningen for anvendelser i medfør af disse undtagelser mellem ophavsmænd og udgivere. For at tage hensyn til denne situation og øge retssikkerheden for alle berørte parter bør medlemsstaterne kunne oprette et tilsvarende kompensationsdelingssystem, hvis et sådant system var i drift i den pågældende medlemsstat før den 12. november 2015. Delingen af en sådan kompensation mellem ophavsmænd og udgivere kan fastsættes i de interne regler for den kollektive forvaltningsorganisation, som handler i fællesskab på vegne af ophavsmænd og udgivere, eller af medlemsstaterne ved lovgivning eller regulering i overensstemmelse med det tilsvarende system, der var i drift i den pågældende medlemsstat før den 12. november 2015. Denne bestemmelse berører ikke medlemsstaternes ordninger vedrørende offentlige udlånsrettigheder, forvaltning af rettigheder, der ikke er baseret på undtagelser fra eller indskrænkninger af ophavsretten, såsom udvidede kollektive licensordninger eller vederlagsrettigheder på grundlag af national ret.
Ændring 39
Forslag til direktiv
Betragtning 36 a (ny)
(36a)   Kulturelle og kreative industrier (KKI'er) spiller en central rolle i genindustrialiseringen af Europa, er en drivkraft for vækst og befinder sig i en strategisk position, hvor de kan udløse innovative afsmittende virkninger i andre industrisektorer. Ydermere er KKI'er en drivkraft for innovation og udvikling af IKT i Europa. Kulturelle og kreative industrier i Europa tegner sig for mere end 12 millioner fuldtidsjob, hvilket svarer til 7,5 % af Unionens arbejdsstyrke og skaber en merværdi i BNP på ca. 509 mia. EUR (5,3 % af Unionens samlede BVT). Beskyttelsen af ophavsret og beslægtede rettigheder er af central betydning for KKI'ers indtægter.
Ændring 40 + 215 rev
Forslag til direktiv
Betragtning 37
(37)  I de seneste år er markedspladsen for onlineindhold blevet stadig mere kompleks. Onlinetjenester med adgang til ophavsretligt beskyttet indhold, som uploades af brugerne uden at inddrage rettighedshaverne, er vokset og er nu blandt de væsentligste adgangskilder til onlineindhold. Derved påvirkes rettighedshavernes muligheder for at bestemme, hvorvidt og under hvilke betingelser deres værker og andre frembringelser anvendes samt deres muligheder for at få et passende vederlag for det.
(37)  I de seneste år er markedet for onlineindhold blevet stadig mere komplekst. Onlinetjenester med adgang til ophavsretligt beskyttet indhold, der uploades af brugerne uden at inddrage rettighedshaverne, er vokset og er nu blandt de væsentligste adgangskilder til ophavsretligt beskyttet onlineindhold. Onlinetjenester er et middel til at sikre bredere adgang til kulturelle og kreative værker og giver de kulturelle og kreative sektorer fremragende muligheder for at udvikle nye forretningsmodeller. Selv om de bidrager til mangfoldighed og let adgang til indhold, skaber disse imidlertid også udfordringer, når ophavsretligt beskyttet indhold uploades uden forudgående tilladelse fra rettighedshaverne. Derved påvirkes rettighedshavernes muligheder for at bestemme, hvorvidt og under hvilke betingelser deres værker og andre frembringelser anvendes samt deres muligheder for at få et passende vederlag for det, eftersom nogle tjenester baseret på bruger-uploadet indhold ikke indgår licensaftaler under henvisning til, at de er omfattet af "safe harbour"-undtagelsen i direktiv 2000/31/EF.
Ændring 143
Forslag til direktiv
Betragtning 37 a (ny)
(37a)   Visse informationssamfundstjenester har som en del af deres normale anvendelse til formål at give offentligheden adgang til ophavsretligt beskyttet indhold eller andre frembringelser, som uploades af deres brugere. Definitionen af en leverandør af tjenester for deling af onlineindhold i henhold til dette direktiv omfatter leverandører af informationssamfundstjenester, der har som et af deres hovedformål at lagre og give offentligheden adgang til betydelige mængder ophavsretligt beskyttet indhold eller til at streame betydelige mængder ophavsretligt beskyttet indhold, som uploades eller stilles til rådighed af brugerne, og at optimere indhold og promovere i erhvervsmæssigt øjemed, herunder bl.a. fremme af visning, tagging, formidling og sekvensering af uploadede værker eller andre frembringelser, uanset hvilke midler der anvendes hertil, og således spiller en aktiv rolle. Som følge heraf kan de ikke drage fordel af ansvarsfritagelsen i artikel 14 i direktiv 2000/31/EF. Definitionen af leverandører af tjenester for deling af onlineindhold i henhold til dette direktiv omfatter ikke mikrovirksomheder og små virksomheder som defineret i afsnit I i bilaget til Kommissionens henstilling 2003/361/EF samt tjenesteydere, der handler i ikkekommercielt øjemed, som f.eks. onlineencyklopædier og udbydere af onlinetjenester, hvor indholdet uploades med godkendelse af alle berørte rettighedshavere, såsom uddannelsesrelaterede eller videnskabelige databanker. Udbydere af cloudtjenester til individuel brug, som ikke giver offentligheden direkte adgang, platforme til udvikling af open source-software og onlinemarkedspladser, hvis primære aktivitet er onlinehandel med fysiske varer, bør ikke betragtes som leverandører af tjenester for deling af onlineindhold i henhold til dette direktiv.
Ændring 144 + 145 + 146
Forslag til direktiv
Artikel 38
(38)  I tilfælde hvor leverandører af informationssamfundstjenester giver offentligheden adgang til ophavsretligt beskyttede værker eller andre frembringelser uploadet af brugerne, og derved går længere end blot at stille de fysiske faciliteter til rådighed og foretager en overføring til offentligheden, er de forpligtede til at indgå licensaftaler med rettighedshaverne, medmindre de er omfattet af ansvarsfritagelsen i artikel 14 i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2000/31/EF34.
(38)  Leverandører af tjenester for deling af onlineindhold foretager en overføring til offentligheden og er derfor ansvarlige for deres indhold og bør derfor indgå rimelige og passende licensaftaler med rettighedshaverne. Hvis der indgås licensaftaler, bør de også – i samme omfang og rækkevidde – omfatte brugernes ansvar, når de handler i ikkekommercielt øjemed. I overensstemmelse med artikel 11, stk. 2a, omfatter ansvaret for udbydere af online-indhold, jf. artikel 13, ikke brug af hyperlinks i forbindelse med pressepublikationer. Dialogen mellem de berørte parter er af afgørende betydning i den digitale verden. De bør fastlægge den bedste praksis for at sikre funktionen af licensaftaler og samarbejdet mellem udbydere af tjenester for deling af onlineindhold og rettighedshavere. Denne bedste praksis bør tage hensyn til omfanget af indhold på tjenesten, der krænker ophavsretten.
Ved anvendelsen af artikel 14 er det nødvendigt at fastslå, om tjenesteyderen spiller en aktiv rolle, f.eks. ved at optimere præsentationen af de uploadede værker eller andre frembringelser eller gøre reklame for dem, uanset hvilke midler der anvendes dertil.
For at sikre, at alle former for licensaftaler fungerer, bør leverandører af informationssamfundstjenester, som lagrer og giver offentlig adgang til store mængder ophavsretligt beskyttede værker og andre frembringelser, der uploades af deres brugere, træffe passende og forholdsmæssige foranstaltninger til at sikre beskyttelsen af værker og andre frembringelser, f.eks. ved at indføre effektive teknologier. Denne forpligtelse bør også gælde, når leverandørerne af informationssamfundstjenester er omfattet af ansvarsfritagelsen i artikel 14 i direktiv 2000/31/EF.
_________________
34 Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2000/31/EF af 8. juni 2000 om visse retlige aspekter af informationssamfundstjenester, navnlig elektronisk handel, i det indre marked, (EFT L 178 af 17.7.2000, s. 1).
Ændring 147
Forslag til direktiv
Betragtning 39
(39)  Det er afgørende for funktionen af teknologier som f.eks. indholdsgenkendelse, at leverandører af informationssamfundstjenester, som lagrer og giver offentligheden adgang til store mængder ophavsretligt beskyttede værker eller andre frembringelser, der uploades af deres brugere, samarbejder med rettighedshaverne. I sådanne tilfælde bør rettighedshaverne stille de nødvendige oplysninger til rådighed for at gøre det muligt for tjenesterne at identificere deres indhold, og tjenesterne bør være gennemsigtige for rettighedshaverne med hensyn til de anvendte teknologier for at gøre det muligt at vurdere, om disse er hensigtsmæssige. Tjenesterne bør især oplyse rettighedshaverne om, hvilken type teknologier der anvendes, hvordan de fungerer, og hvor gode de er til at genkende rettighedshaveres indhold. Disse teknologier bør også gøre det muligt for rettighedshavere at få oplysninger om anvendelsen af deres indhold fra leverandørerne af informationssamfundstjenester, når dette er omfattet af en aftale.
(39)  Medlemsstaterne bør fastsætte, at hvis rettighedshaverne ikke ønsker at indgå licensaftaler, bør leverandører af tjenester for deling af onlineindhold og rettighedshavere samarbejde i god tro for at sikre, at uautoriserede beskyttede værker eller andre frembringelser ikke er tilgængelige på deres tjenester. Samarbejde mellem leverandører af tjenester for deling af onlineindhold og rettighedshavere bør ikke føre til, at tilgængeligheden af ikke-krænkende eller andre beskyttede frembringelser, herunder dem, der er omfattet af en undtagelse fra eller begrænsning af ophavsretsbestemmelserne, hindres.
Ændring 148
Forslag til direktiv
Betragtning 39 a (ny)
(39a)   Medlemsstaterne bør sikre, at de i stk. 1 omhandlede leverandører af tjenester for deling af onlineindhold indfører effektive og hurtige klage- og erstatningsordninger, som skal være tilgængelige for brugerne i tilfælde af at det samarbejde, der er omhandlet i stk. 2a, fører til uberettiget fjernelse af deres indhold. Enhver klage, der indgives under sådanne ordninger, bør behandles uden unødig forsinkelse. Rettighedshaverne bør give en rimelig begrundelse for deres afgørelse for at undgå vilkårlig afvisning af klager. I overensstemmelse med direktiv 95/46/EF, direktiv 2002/58/EF og den generelle forordning om databeskyttelse bør samarbejdet hverken føre til identifikation af individuelle brugere eller behandling af deres personoplysninger. Medlemsstaterne bør desuden sikre, at brugerne har adgang til et uafhængigt organ med henblik på bilæggelse af tvister samt til en domstol eller anden relevant judiciel myndighed til at hævde brugen af en undtagelse fra eller begrænsning af ophavsretsbestemmelserne.
Ændring 149
Forslag til direktiv
Betragtning 39 b (ny)
(39b)   Snarest muligt efter dette direktivs ikrafttræden bør Kommissionen og medlemsstaterne tilrettelægge dialoger mellem de berørte parter for at harmonisere og fastlægge den bedste praksis De bør udstede retningslinjer for at sikre funktionen af licensaftalerne og om samarbejdet mellem leverandører af tjenester for deling af onlineindhold og rettighedshavere, når de anvender deres værker eller andre frembringelser i henhold til dette direktiv. Ved fastlæggelsen af bedste praksis bør der tages særligt hensyn til grundlæggende rettigheder, brugen af undtagelser og begrænsninger. Der bør også lægges særlig vægt på at sikre, at byrden for SMV'er fortsat er forholdsmæssig, og at automatisk blokering af indhold undgås.
Ændring 44 + 219
Forslag til direktiv
Betragtning 39 c (ny)
(39c)   Medlemsstaterne bør sikre, at der findes en midlertidig mekanisme, der gør det muligt for tjenesteydere og rettighedshavere at finde en mindelig løsning på eventuelle tvister i forbindelse med deres samarbejdsaftaler. Medlemsstaterne bør med henblik herpå udpege et uafhængigt organ, der har den tilstrækkelige kompetence og erfaring til at hjælpe parterne med at finde en løsning på deres tvist.
Ændring 46
Forslag til direktiv
Betragtning 39 d (ny)
(39d)   Som et princip bør rettighedshavere altid modtage et rimeligt og passende vederlag. Ophavsmænd og udøvende kunstnere, der har indgået kontrakter med formidlere, f.eks. pladeselskaber og producenter, bør modtage et rimeligt og passende vederlag fra disse, enten gennem individuelle aftaler og/eller kollektive overenskomster, kollektive forvaltningsaftaler eller regler med tilsvarende virkning, f.eks. fælles aflønningsregler. Dette vederlag bør fremgå udtrykkeligt af kontrakterne i henhold til hver enkelt form for udnyttelse, herunder onlineudnyttelse. Medlemsstaterne bør undersøge de særlige forhold i hver enkelt sektor og bør have mulighed for at sikre, at et vederlag kan anses for rimeligt og passende, hvis det er fastsat i henhold til kollektive overenskomster eller fælles aflønningsaftaler.
Ændring 47
Forslag til direktiv
Betragtning 40
(40)  Visse rettighedshavere som f.eks. ophavsmænd og udøvende kunstnere har brug for oplysninger til at vurdere den økonomiske værdi af deres EU-retligt harmoniserede rettigheder. Dette er navnlig tilfældet, når sådanne rettighedshavere udsteder en licens eller overdrager rettigheder mod vederlag. Eftersom ophavsmænd og udøvende kunstnere ofte er i en svagere forhandlingsposition, når de udsteder licenser eller overdrager deres rettigheder, har de behov for adgang til løbende at kunne vurdere den økonomiske værdi af deres rettigheder sammenlignet med det vederlag, som de får for licensen eller overdragelsen, men de oplever ofte en mangel på gennemsigtighed. Derfor er oplysninger fra deres kontraktpartnere eller dem, til hvem retten er overgået, vigtige for gennemsigtigheden og balancen i det system, hvorved vederlag til ophavsmænd og udøvende kunstnere fastlægges.
(40)  Visse rettighedshavere som f.eks. ophavsmænd og udøvende kunstnere har brug for oplysninger til at vurdere den økonomiske værdi af deres EU-retligt harmoniserede rettigheder. Dette er navnlig tilfældet, når sådanne rettighedshavere udsteder en licens eller overdrager rettigheder mod vederlag. Eftersom ophavsmænd og udøvende kunstnere ofte er i en svagere forhandlingsposition, når de udsteder licenser eller overdrager deres rettigheder, har de behov for adgang til løbende at kunne vurdere den økonomiske værdi af deres rettigheder sammenlignet med det vederlag, som de får for licensen eller overdragelsen, men de oplever ofte en mangel på gennemsigtighed. Derfor er omfattende og relevante oplysninger fra deres kontraktpartnere eller dem, til hvem retten er overgået, vigtige for gennemsigtigheden og balancen i det system, hvorved vederlag til ophavsmænd og udøvende kunstnere fastlægges. De oplysninger, som ophavsmænd og udøvende kunstnere har ret til at forvente, bør være forholdsmæssige og omfatte alle former for udnyttelse, direkte og indirekte indtægter, herunder indtægter fra markedsføring, og skyldige vederlag. Oplysninger om udnyttelsen bør også indeholde oplysninger om identiteten af enhver underlicenstager eller undererhverver. Gennemsigtighedsforpligtelsen bør dog kun finde anvendelse, når der er tale om ophavsrettigheder.
Ændring 48
Forslag til direktiv
Betragtning 42
(42)  Visse aftaler om udnyttelse af rettigheder, som er harmoniseret på EU-niveau, har en lang varighed og giver ophavsmænd og udøvende kunstnere få muligheder for at genforhandle dem med aftalepartnere eller med dem, rettighederne er overgået til. Uden at det berører aftalelovgivningen i medlemsstaterne, bør der derfor være en ordning til justering af vederlaget med henblik på tilfælde, hvor den oprindeligt aftalte betaling under en licens eller overdragelse af rettigheder er uforholdsmæssigt lav sammenlignet med de relevante indtægter og fordele, der er ved at udnytte værket eller optagelsen af fremførelsen, bl.a. i lyset af den gennemsigtighed, som sikres ved dette direktiv. Vurderingen af situationen bør tage hensyn til de specifikke omstændigheder i hvert enkelt tilfælde samt de særlige karakteristika og praksisser i de forskellige indholdssektorer. Kan parterne ikke blive enige om at justere vederlaget, bør ophavsmanden eller den udøvende kunstner have ret til at indbringe sagen for retten eller for en anden kompetent myndighed.
(42)  Visse aftaler om udnyttelse af rettigheder, som er harmoniseret på EU-niveau, har en lang varighed og giver ophavsmænd og udøvende kunstnere få muligheder for at genforhandle dem med aftalepartnere eller med dem, rettighederne er overgået til. Uden at det berører aftalelovgivningen i medlemsstaterne, bør der derfor være en ordning til justering af vederlaget med henblik på tilfælde, hvor den oprindeligt aftalte betaling under en licens eller overdragelse af rettigheder er uforholdsmæssigt lav sammenlignet med de relevante direkte og indirekte indtægter og de fordele, der er ved at udnytte værket eller optagelsen af fremførelsen, bl.a. i lyset af den gennemsigtighed, som sikres ved dette direktiv. Vurderingen af situationen bør tage hensyn til de specifikke omstændigheder i hvert enkelt tilfælde, karakteristika og praksisser i de forskellige indholdssektorer samt karakteren og betydningen af ophavsmandens og den udøvende kunstnerens værk. En sådan anmodning om kontraktjustering kan også fremsættes af den organisation, der repræsenterer ophavsmanden eller den udøvende kunstner, på dennes vegne, medmindre anmodningen ville være til skade for ophavsmanden eller den udøvende kunstner. Kan parterne ikke blive enige om at justere vederlaget, bør ophavsmanden eller den udøvende kunstner eller den organisation, de har udpeget til at repræsentere dem, på vegne af ophavsmanden eller den udøvende kunstner have ret til at indbringe sagen for retten eller for en anden kompetent myndighed.
Ændring 49
Forslag til direktiv
Betragtning 43
(43)  Ophavsmænd og udøvende kunstnere er ofte tilbageholdende med at håndhæve deres rettigheder over for deres aftalepartnere ved en domstol eller lignende organer. Medlemsstaterne bør derfor fastsætte bestemmelser om en alternativ procedure til afgørelse af tvister, hvorunder sager vedrørende gennemsigtighedsforpligtelser og ordningen til tilpasning af aftaler kan behandles.
(43)  Ophavsmænd og udøvende kunstnere er ofte tilbageholdende med at håndhæve deres rettigheder over for deres aftalepartnere ved en domstol eller lignende organer. Medlemsstaterne bør derfor fastsætte bestemmelser om en alternativ procedure til afgørelse af tvister, hvorunder sager vedrørende gennemsigtighedsforpligtelser og ordningen til tilpasning af aftaler kan behandles. Repræsentative organisationer for ophavsmænd og udøvende kunstnere, herunder kollektive forvaltningsorganisationer og fagforeninger, bør være i stand til at iværksætte sådanne procedurer på anmodning af ophavsmænd og udøvende kunstnere. Oplysninger om, hvem der har indledt proceduren, bør forblive fortrolige.
Ændring 50
Forslag til direktiv
Betragtning 43 a (ny)
(43a)  Når ophavsmænd og udøvende kunstnere har udstedt licens eller overdraget deres rettigheder, forventer de, at deres værker eller fremførelse udnyttes. Men det hænder, at værker eller fremførelsen, til hvilke der er blevet udstedt licens eller overdraget rettigheder slet ikke udnyttes. Når disse rettigheder er blevet overført på et eksklusivt grundlag, kan ophavsmænd og udøvende kunstnere ikke henvende sig til en anden part med henblik på udnyttelse af deres værker. I et sådant tilfælde og efter en rimelig tidsfrist bør ophavsmænd og udøvende kunstnere have en tilbagekaldelsesret, som giver dem mulighed for at overdrage deres rettigheder eller udstede licens til en anden person. Tilbagekaldelse bør også være mulig, når rettighedserhververen eller licenstageren ikke har overholdt sin rapporterings-/gennemsigtighedsforpligtelse i henhold til artikel 14 i dette direktiv. Tilbagekaldelse bør kun overvejes, efter alle trin i den alternative tvistbilæggelsesprocedure er afsluttet, navnlig med hensyn til rapportering. Eftersom udnyttelsen af værker kan variere afhængigt af sektoren, kan der træffes særlige bestemmelser på nationalt plan for at tage hensyn til de særlige forhold i sektorerne – f.eks. den audiovisuelle sektor – eller værkernes karakteristika og den forventede udnyttelsesperiode, navnlig om tidsfrister for tilbagekaldelsesret. For at forhindre misbrug og tage hensyn til, at der kan gå en vis tid, før et værk faktisk udnyttes, bør ophavsmænd og udøvende kunstnere tidligst kunne udøve deres tilbagekaldelsesret efter en vis periode efter indgåelsen af licensaftalen eller overdragelsesaftalen. National ret bør regulere udøvelsen af tilbagekaldelsesretten i tilfælde af værker med flere ophavsmænd eller udøvende kunstnere, under hensyntagen til den relative betydning af de individuelle bidrag.
Ændring 51
Forslag til direktiv
Betragtning 43 b (ny)
(43b)  For at understøtte den effektive anvendelse i medlemsstaterne af de relevante bestemmelser i dette direktiv bør Kommissionen, i samarbejde med medlemsstaterne, fremme udveksling af bedste praksis og fremme dialog på EU-plan.
Ændring 52
Forslag til direktiv
Betragtning 46
(46)  Eventuel behandling af personoplysninger efter dette direktiv bør respektere de grundlæggende rettigheder, herunder retten til respekt for privatliv og familieliv og retten til beskyttelse af personoplysninger, jf. artikel 7 og 8 i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder, og skal finde sted i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 95/46/EF35 og Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2002/58/EF36.
(46)  Eventuel behandling af personoplysninger efter dette direktiv bør respektere de grundlæggende rettigheder, herunder retten til respekt for privatliv og familieliv og retten til beskyttelse af personoplysninger, jf. artikel 7 og 8 i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder, og skal finde sted i overensstemmelse med forordning (EU) 2016/679 og direktiv 2002/58/EF. Bestemmelserne i den generelle forordning om databeskyttelse, herunder "retten til at blive glemt", bør respekteres.
Ændring 53
Forslag til direktiv
Betragtning 46 a (ny)
(46a)   Det er vigtigt at understrege betydningen af anonymitet, når personoplysninger behandles til kommercielle formål. Herudover bør valget af muligheden for ikke at dele personoplysningerne fremmes som "standard" (default) ved brugen af onlinegrænseflader.
Ændring 54 + 238
Forslag til direktiv
Artikel 1
Artikel 1
Artikel 1
Genstand og anvendelsesområde
Genstand og anvendelsesområde
1.  Dette direktiv indeholder regler, der har til formål at gennemføre en yderligere harmonisering af Unionens lovgivning om ophavsret og beslægtede rettigheder inden for rammerne af det indre marked, under særlig hensyntagen til digitale og grænseoverskridende anvendelser af beskyttet indhold. Det indeholder også regler om undtagelser og indskrænkninger, fremme af licenser samt regler, der har til formål at sikre en velfungerende markedsplads for udnyttelsen af værker og andre frembringelser.
1.  Dette direktiv indeholder regler, der har til formål at gennemføre en yderligere harmonisering af Unionens lovgivning om ophavsret og beslægtede rettigheder inden for rammerne af det indre marked, under særlig hensyntagen til digitale og grænseoverskridende anvendelser af beskyttet indhold. Det indeholder også regler om undtagelser og indskrænkninger, fremme af licenser samt regler, der har til formål at sikre en velfungerende markedsplads for udnyttelsen af værker og andre frembringelser.
2.  Undtagen i de tilfælde, der er nævnt i artikel 6, berører dette direktiv på ingen måde de eksisterende regler, der er fastsat i de gældende direktiver på området, navnlig direktiv 96/9/EF, 2001/29/EF, 2006/115/EF, 2009/24/EF, 2012/28/EU og 2014/26/EU.
2.  Undtagen i de tilfælde, der er nævnt i artikel 6, berører dette direktiv på ingen måde de eksisterende regler, der er fastsat i de gældende direktiver på området, navnlig direktiv 96/9/EF, 2000/31/EF, 2001/29/EF, 2006/115/EF, 2009/24/EF, 2012/28/EU og 2014/26/EU.
Ændring 55
Forslag til direktiv
Artikel 2 – stk. 1 – nr. 1 – indledning
1)  "forskningsinstitution": et universitet, et forskningsinstitut eller enhver anden organisation, hvis primære mål er at udføre videnskabelig forskning eller at udføre videnskabelig forskning og levere uddannelsesydelser, såfremt denne institution:
1)  "forskningsinstitution": et universitet, herunder dets biblioteker, et forskningsinstitut eller enhver anden organisation, hvis primære mål er at udføre videnskabelig forskning eller at udføre forskning og levere uddannelsesydelser, såfremt denne institution:
Ændring 57
Forslag til direktiv
Artikel 2 – stk. 1 – nr. 1 – afsnit 2
på en sådan måde, at adgangen til de resultater, der frembringes af den videnskabelige forskning, ikke kan nydes på et privilegeret grundlag af en virksomhed, som udøver afgørende indflydelse på en sådan institution
på en sådan måde, at adgangen til de resultater, der frembringes af den videnskabelige forskning, ikke kan nydes på et privilegeret grundlag af en virksomhed, som udøver væsentlig indflydelse på en sådan institution
Ændring 58
Forslag til direktiv
Artikel 2 – stk. 1 – nr. 2
2)  "tekst- og datamining": enhver automatiseret analytisk fremgangsmåde, der har til formål at analysere tekst og data i digital form med henblik på at generere oplysninger som f.eks. mønstre, tendenser og korrelationer
2)  "tekst- og datamining": enhver automatiseret analytisk fremgangsmåde, som analyserer værker og andre frembringelser i digital form med henblik på at generere oplysninger, herunder, men ikke begrænset til, mønstre, tendenser og korrelationer
Ændring 59
Forslag til direktiv
Artikel 2 – stk. 1 – nr. 4
4)  "pressepublikation": en konkret samling litterære værker af journalistisk karakter, der også kan bestå af andre værker eller frembringelser, og som udgør en individuel enhed inden for en periodisk eller regelmæssigt opdateret udgivelse under én enkelt titel, f.eks. aviser eller magasiner af almen eller specialiseret karakter, der har til formål at bringe oplysninger i form af aktualitetsstof eller om andre emner, og som udgives i medier på en tjenesteudbyders initiativ og under dennes ansvar og kontrol.
4)  "pressepublikation": en presseudgivers eller et nyhedsbureaus konkrete samling litterære værker af journalistisk karakter, der også kan bestå af andre værker eller frembringelser, og som udgør en individuel enhed inden for en periodisk eller regelmæssigt opdateret udgivelse under én enkelt titel, f.eks. aviser eller magasiner af almen eller specialiseret karakter, der har til formål at bringe oplysninger i form af aktualitetsstof eller om andre emner, og som udgives i medier på en tjenesteudbyders initiativ og under dennes ansvar og kontrol. Tidsskrifter, som udgives med et videnskabeligt eller akademisk formål, f.eks. videnskabelige tidsskrifter, bør ikke være omfattet af denne definition
Ændring 60
Forslag til direktiv
Artikel 2 – stk. 1 – nr. 4 a (nyt)
4a)  "værk, der ikke længere forhandles":
a)  et helt værk eller andre frembringelser i enhver udgave eller udtryk, der ikke længere er tilgængeligt for offentligheden i en medlemsstat via normale handelskanaler
b)  et værk eller andre frembringelser, der aldrig har været i handelen i en medlemsstat, medmindre det på grundlag af omstændighederne i den pågældende sag er klart, at ophavsmanden gjorde indsigelse mod at stille værket eller de andre frembringelser til rådighed for offentligheden
Ændring 150
Forslag til direktiv
Artikel 2 – stk. 1 – nr. 4 b (nyt)
4b)   "leverandør af tjenester for deling af onlineindhold": en leverandør af en informationssamfundstjeneste, der som et sine hovedformål har at lagre og give offentligheden adgang til et betydeligt antal ophavsretligt beskyttede værker eller andre beskyttede frembringelser, som uploades af deres brugere, og som tjenesten optimerer og promoverer i erhvervsmæssigt øjemed. Mikrovirksomheder og små virksomheder som defineret i afsnit I i bilaget til Kommissionens henstilling 2003/361/EF samt tjenesteydere, der handler i ikkekommercielt øjemed, som f.eks. onlineencyklopædier, og udbydere af onlinetjenester, hvor indholdet uploades med godkendelse af alle berørte rettighedshavere, såsom uddannelsesrelaterede eller videnskabelige databanker, betragtes ikke som leverandør af tjenester for deling af onlineindhold i henhold til dette direktiv. Udbydere af cloudtjenester til individuel brug, som ikke giver offentligheden direkte adgang, platforme til udvikling af open source software og onlinemarkedspladser, hvis primære aktivitet er onlinehandel med fysiske varer, bør ikke betragtes som leverandører af tjenester for deling af onlineindhold i henhold til dette direktiv
Ændring 62
Forslag til direktiv
Artikel 2 – stk. 1 – nr. 4 c (nyt)
4c)  "informationssamfundstjeneste": en tjeneste som defineret i artikel 1, stk. 1, litra b), i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2015/15351a
___________
1a Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2015/1535 af 9. september 2015 om en informationsprocedure med hensyn til tekniske forskrifter samt forskrifter for informationssamfundets tjenester (EUT L 241 af 17.9.2015, s. 1).
Ændring 63
Forslag til direktiv
Artikel 2 – stk. 1 – nr. 4 d (nyt)
4d)  "automatiseret billedreferencetjeneste": enhver onlinetjeneste, hvor der reproduceres eller stilles grafiske, plastiske eller fotografiske værker, som er indsamlet gennem en automatiseret proces fra andre onlinetjenester, til rådighed for offentligheden med henblik på indeksering og reference.
Ændring 64
Forslag til direktiv
Artikel 3
Artikel 3
Artikel 3
Tekst- og datamining
Tekst- og datamining
1.  Medlemsstaterne fastsætter en undtagelse fra de rettigheder, der er omhandlet i artikel 2 i direktiv 2001/29/EF, artikel 5, litra a), og artikel 7, stk. 1, i direktiv 96/9/EF og artikel 11, stk. 1, i dette direktiv for reproduktioner og udtræk foretaget af forskningsinstitutioner med henblik på at udføre tekst- og datamining af værker eller andre frembringelser, som de har lovlig adgang til med henblik på videnskabelig forskning.
1.  Medlemsstaterne fastsætter en undtagelse fra de rettigheder, der er omhandlet i artikel 2 i direktiv 2001/29/EF, artikel 5, litra a), og artikel 7, stk. 1, i direktiv 96/9/EF og artikel 11, stk. 1, i dette direktiv for reproduktioner og udtræk af værker eller andre frembringelser, som forskningsinstitutioner har lovlig adgang til, og som foretages for at udføre tekst- og datamining med henblik på disse institutioners videnskabelige forskning.
Medlemsstaterne sørger for, at uddannelsesinstitutioner og kulturarvsinstitutioner, der udfører videnskabelig forskning som omhandlet i artikel 2, nr. 1), litra a) eller b), også kan nyde godt af den undtagelse, der er fastsat i denne artikel, på en sådan måde, at adgangen til de resultater, der frembringes af den videnskabelige forskning, ikke kan nydes på et privilegeret grundlag af en virksomhed, som udøver afgørende indflydelse på en sådan institution.
1a.  Reproduktioner og udtræk foretaget med henblik på tekst- og datamining oplagres på en sikker måde, f.eks. af betroede organer, der udpeges til dette formål.
2.  Alle aftalebestemmelser, der er i strid med undtagelsen i stk. 1, må ikke håndhæves.
2.  Alle aftalebestemmelser, der er i strid med undtagelsen i stk. 1, må ikke håndhæves.
3.  Det er tilladt rettighedshavere at træffe foranstaltninger, der kan garantere sikkerhed og integritet i de netværk og databaser, hvor værkerne eller de andre frembringelser er lagret. Sådanne foranstaltninger må ikke gå videre, end hvad der er nødvendigt for at nå dette mål.
3.  Det er tilladt rettighedshavere at træffe foranstaltninger, der kan garantere sikkerhed og integritet i de netværk og databaser, hvor værkerne eller de andre frembringelser er lagret. Sådanne foranstaltninger må ikke gå videre, end hvad der er nødvendigt for at nå dette mål.
4.  Medlemsstaterne opfordrer rettighedshavere og forskningsinstitutioner til i fællesskab at fastlægge bedste praksis med hensyn til anvendelsen af de foranstaltninger, der omhandles i stk. 3.
4.  Medlemsstaterne kan fortsætte med at fastsætte undtagelser for tekst- og datamining i overensstemmelse med artikel 5, stk. 3, litra a), i direktiv 2001/29/EF.
Ændring 65
Forslag til direktiv
Artikel 3 a (ny)
Artikel 3a
Valgfri undtagelse eller indskrænkning af tekst- og datamining
1.  Uden at det berører artikel 3 i dette direktiv, kan medlemsstaterne fastsætte en undtagelse fra eller en indskrænkning af de rettigheder, der er omhandlet i artikel 2 i direktiv 2001/29/EF, artikel 5, litra a), og artikel 7, stk. 1, i direktiv 96/9/EF og artikel 11, stk. 1, i nærværende direktiv, for reproduktion og udtræk af lovligt tilgængelige værker eller andre frembringelser, som udgør en del af processen med tekst- og datamining, forudsat at den heri omhandlede udnyttelse af værker og andre frembringelser ikke udtrykkeligt er forbeholdt deres rettighedshavere, herunder ved hjælp af maskinlæsning.
2.  Reproduktioner og udtræk foretaget i henhold til stk. 1 må ikke anvendes til andre formål end tekst- og datamining.
3.  Medlemsstaterne kan fortsætte med at fastsætte undtagelser for tekst- og datamining i overensstemmelse med artikel 5, stk. 3, litra a), i direktiv 2001/29/EF.
Ændring 66
Forslag til direktiv
Artikel 4
Artikel 4
Artikel 4
Anvendelsen af værker og andre frembringelser i digital og grænseoverskridende undervisning:
Anvendelsen af værker og andre frembringelser i digital og grænseoverskridende undervisning:
1.  Medlemsstaterne fastsætter en undtagelse fra eller en indskrænkning af de rettigheder, der er omhandlet i artikel 2 og 3 i direktiv 2001/29/EF, artikel 5, litra a), og artikel 7, stk. 1, i direktiv 96/9/EF, artikel 4, stk. 1, i direktiv 2009/24/EF og artikel 11, stk. 1, i dette direktiv, med henblik på at tillade den digitale anvendelse af værker og andre frembringelser, når denne udelukkende finder sted med henblik på undervisningsbrug, og i det omfang det er berettiget i forhold til det ikkekommercielle formål, forudsat at anvendelsen:
1.  Medlemsstaterne fastsætter en undtagelse fra eller en indskrænkning af de rettigheder, der er omhandlet i artikel 2 og 3 i direktiv 2001/29/EF, artikel 5, litra a), og artikel 7, stk. 1, i direktiv 96/9/EF, artikel 4, stk. 1, i direktiv 2009/24/EF og artikel 11, stk. 1, i dette direktiv, med henblik på at tillade den digitale anvendelse af værker og andre frembringelser, når denne udelukkende finder sted med henblik på undervisningsbrug, og i det omfang det er berettiget i forhold til det ikkekommercielle formål, forudsat at anvendelsen:
a)  sker i en uddannelsesinstitutions lokaler eller via et sikkert elektronisk netværk, som kun er tilgængeligt for uddannelsesinstitutionens elever eller studerende og undervisningspersonale
a)  sker i en uddannelsesinstitutions lokaler eller på et andet sted, hvor uddannelsesaktiviteter finder sted under uddannelsesinstitutionens ansvar, eller via et sikkert elektronisk miljø, som kun er tilgængeligt for uddannelsesinstitutionens elever eller studerende og undervisningspersonale
b)  ledsages af angivelse af kilden, herunder ophavsmandens navn, medmindre dette viser sig at være umuligt.
b)  ledsages af angivelse af kilden, herunder ophavsmandens navn, medmindre dette af praktiske grunde viser sig at være umuligt.
2.  Medlemsstaterne kan fastsætte, at undtagelsen vedtaget efter stk. 1 ikke finder generel anvendelse eller anvendelse for særlige typer værker eller frembringelser, hvis der er let adgang til passende licenser, der giver tilladelse til de i stk. 1 beskrevne handlinger.
2.  Medlemsstaterne kan fastsætte, at undtagelsen vedtaget efter stk. 1 ikke finder generel anvendelse eller anvendelse for særlige typer værker eller frembringelser såsom materiale, der primært er beregnet til uddannelsesmarkedet, eller partiturer, hvis der er let adgang til passende licensaftaler, der giver tilladelse til de i stk. 1 beskrevne handlinger, og som er skræddersyet til uddannelsesinstitutionernes behov og særlige forhold.
De medlemsstater, der benytter sig af bestemmelsen i første afsnit, træffer de nødvendige foranstaltninger til at sikre passende tilgængelighed og synlighed for de licenser, hvorved uddannelsesinstitutioner gives tilladelse til de i stk. 1 beskrevne handlinger.
De medlemsstater, der benytter sig af bestemmelsen i første afsnit, træffer de nødvendige foranstaltninger til at sikre passende tilgængelighed og synlighed for de licenser, hvorved uddannelsesinstitutioner gives tilladelse til de i stk. 1 beskrevne handlinger.
3.  Anvendelsen af værker og andre frembringelser, der udelukkende finder sted til undervisningsbrug via sikre elektroniske netværk, må i overensstemmelse med de i medfør af denne artikel vedtagne nationale retsakter kun finde sted i den medlemsstat, hvor uddannelsesinstitutionen er etableret.
3.  Anvendelsen af værker og andre frembringelser, der udelukkende finder sted til undervisningsbrug via sikre elektroniske miljøer, må i overensstemmelse med de i medfør af denne artikel vedtagne nationale retsakter kun finde sted i den medlemsstat, hvor uddannelsesinstitutionen er etableret.
4.  Medlemsstaterne kan fastsætte bestemmelser om rimelig kompensation for den skade, som rettighedshaverne lider som følge af anvendelsen af deres værker eller andre frembringelser i henhold til stk. 1.
4.  Medlemsstaterne kan fastsætte bestemmelser om rimelig kompensation for den skade, som rettighedshaverne lider som følge af anvendelsen af deres værker eller andre frembringelser i henhold til stk. 1.
4a.  Uden at det berører stk. 2, må alle aftalebestemmelser, der er i strid med den i henhold til stk. 1 vedtagne undtagelse eller indskrænkning, ikke håndhæves. Medlemsstaterne sikrer, at rettighedshavere har ret til at udstede vederlagsfri licenser uden de i stk. 1 nævnte handlinger, generelt eller med hensyn til specifikke typer af værker og andre frembringelser efter eget valg.
Ændring 67
Forslag til direktiv
Artikel 5
Artikel 5
Artikel 5
Bevarelse af kulturarven
Bevarelse af kulturarven
Medlemsstaterne fastsætter en undtagelse fra de rettigheder, der er omhandlet i artikel 2 i direktiv 2001/29/EF, artikel 5, litra a), i direktiv 96/9/EF, artikel 4, stk. 1, litra a), i direktiv 2009/24/EF og artikel 11, stk. 1, i dette direktiv, således at kulturarvsinstitutioner får mulighed for at udfærdige kopier af alle de værker eller andre frembringelser, som er en permanent del af deres samlinger, i et hvilket som helst format eller medie, når dette udelukkende sker med henblik på bevarelse af sådanne værker eller frembringelser, og i det omfang det er nødvendigt for en sådan bevarelse.
1.  Medlemsstaterne fastsætter en undtagelse fra de rettigheder, der er omhandlet i artikel 2 i direktiv 2001/29/EF, artikel 5, litra a), i direktiv 96/9/EF, artikel 4, stk. 1, litra a), i direktiv 2009/24/EF og artikel 11, stk. 1, i dette direktiv, således at kulturarvsinstitutioner får mulighed for at udfærdige kopier af alle de værker eller andre frembringelser, som er en permanent del af deres samlinger, i et hvilket som helst format eller medie, når dette sker med henblik på bevarelse af sådanne værker eller frembringelser, og i det omfang det er nødvendigt for en sådan bevarelse.
1a.  Medlemsstaterne sikrer, at ethvert materiale, der hidrører fra reproduktion af offentligt materiale, ikke er omfattet af ophavsret eller beslægtede rettigheder, forudsat at den pågældende reproduktion er en tro gengivelse med henblik på bevarelse af det oprindelige materiale.
1b.  Alle aftalebestemmelser, der er i strid med undtagelsen i stk. 1, må ikke håndhæves.
Ændring 68
Forslag til direktiv
Artikel 6
Artikel 6
Artikel 6
Almindelige bestemmelser
Almindelige bestemmelser
Artikel 5, stk. 5, og artikel 6, stk. 4, første, tredje og femte afsnit, i direktiv 2001/29/EF finder anvendelse på de undtagelser og den indskrænkning, der er fastsat i dette afsnit.
1.  Adgangen til indhold, der er omfattet af en undtagelse i dette direktiv, giver ikke brugeren ret til at anvende det til andre formål i medfør af en anden undtagelse.
2.   Artikel 5, stk. 5, og artikel 6, stk. 4, første, tredje, fjerde og femte afsnit, i direktiv 2001/29/EF finder anvendelse på de undtagelser og den indskrænkning, der er fastsat i dette afsnit.
Ændring 69
Forslag til direktiv
Artikel 7
Artikel 7
Artikel 7
Kulturarvsinstitutioners anvendelse af værker, der ikke længere forhandles
Kulturarvsinstitutioners anvendelse af værker, der ikke længere forhandles
1.  For så vidt angår de tilfælde, hvor kollektive forvaltningsorganisationer på vegne af deres medlemmer indgår en licensaftale med ikkekommercielle formål med en kulturarvsinstitution om digitalisering, overføring til offentligheden eller tilrådighedsstillelse af ikke længere forhandlede værker eller andre frembringelser, som er en permanent del af institutionens samling, fastsætter medlemsstaterne bestemmelser om, at en sådan ikkeeksklusiv licens kan udvides til eller formodes at gælde rettighedshavere, som ikke er repræsenteret af forvaltningsorganisationen, såfremt de tilhører den af licensen omfattede kategori af rettighedshavere, under forudsætning af at:
1.  For så vidt angår de tilfælde, hvor kollektive forvaltningsorganisationer på vegne af deres medlemmer indgår en licensaftale med ikkekommercielle formål med en kulturarvsinstitution om digitalisering, overføring til offentligheden eller tilrådighedsstillelse af ikke længere forhandlede værker eller andre frembringelser, som er en permanent del af institutionens samling, fastsætter medlemsstaterne bestemmelser om, at en sådan ikkeeksklusiv licens kan udvides til eller formodes at gælde rettighedshavere, som ikke er repræsenteret af forvaltningsorganisationen, såfremt de tilhører den af licensen omfattede kategori af rettighedshavere, under forudsætning af at:
a)  den kollektive forvaltningsorganisation på grundlag af mandater fra rettighedshavere i store træk er repræsentativ for rettighedshavere i kategorien af værker eller andre frembringelser og for de rettigheder, som licensen omhandler
a)  den kollektive forvaltningsorganisation på grundlag af mandater fra rettighedshavere i store træk er repræsentativ for rettighedshavere i kategorien af værker eller andre frembringelser og for de rettigheder, som licensen omhandler
b)  ligebehandling er garanteret for alle rettighedshavere i betingelserne for licensen
b)  ligebehandling er garanteret for alle rettighedshavere i betingelserne for licensen
c)  alle rettighedshavere til enhver tid kan gøre indsigelse mod, at deres værker eller andre frembringelser betragtes, som om de ikke længere forhandles, og at de kan udelukke anvendelsen af licensen på deres værker eller andre frembringelser.
c)  alle rettighedshavere til enhver tid kan gøre indsigelse mod, at deres værker eller andre frembringelser betragtes, som om de ikke længere forhandles, og at de kan udelukke anvendelsen af licensen på deres værker eller andre frembringelser.
1a.  Medlemsstaterne fastsætter undtagelser fra eller indskrænkninger af de rettigheder, der er nævnt i artikel 2 og 3 i direktiv 2001/29/EF, artikel 5, litra a), og artikel 7, stk. 1, i direktiv 96/9/EF, artikel 4, stk. 1, i direktiv 2009/24/EF og artikel 11, stk. 1, i dette direktiv, der gør det muligt for kulturarvsinstitutioner at stille kopier af værker, der ikke længere forhandles, og som er en permanent del af deres samlinger, til rådighed via internettet til ikkekommercielle formål, forudsat at:
a)  navnet på ophavsmanden eller enhver anden rettighedshaver er anført, medmindre dette ikke er muligt
b)  alle rettighedshavere til enhver tid kan gøre indsigelse mod, at deres værker eller andre frembringelser betragtes, som om de ikke længere forhandles, og at de kan udelukke anvendelsen af undtagelsen på deres værker eller andre frembringelser.
1b.  Medlemsstaterne fastsætter, at den undtagelse, der vedtages i henhold til stk. 1a, ikke finder anvendelse i sektorer eller på typer af værker, hvor passende licensbaserede løsninger, herunder, men ikke begrænset til de i stk. 1 omhandlede løsninger, er tilgængelige. Medlemsstaterne skal i samråd med ophavsmænd og andre rettighedshavere, kollektive forvaltningsorganisationer og kulturarvsinstitutioner bestemme tilgængeligheden af udvidede kollektive licensbaserede løsninger for specifikke sektorer eller typer af værker.
2.  Værker eller andre frembringelser betragtes, som om de ikke længere forhandles, når hele værket eller frembringelsen i alle dets oversættelser, versioner og udtryk ikke er tilgængeligt for offentligheden via normale handelskanaler og ikke med rimelighed kan forventes at blive det.
2.  Medlemsstaterne kan indføre en skæringsdato med hensyn til fastsættelse af, hvornår et værk, der tidligere er blevet forhandlet, kan anses for at være ude af handelen.
Medlemsstaterne sikrer i samråd med rettighedshavere, kollektive forvaltningsorganisationer og kulturarvsinstitutioner, at de krav, der anvendes til at fastslå, hvorvidt der kan udstedes licenser til værker og andre frembringelser i overensstemmelse med stk. 1, ikke går videre, end hvad der er nødvendigt og rimeligt, og ikke er til hindring for eventuelt at kunne fastslå, at en hel samling ikke længere forhandles, når det er rimeligt at formode, at alle værker eller frembringelser i samlingen ikke længere forhandles.
Medlemsstaterne sikrer i samråd med rettighedshavere, kollektive forvaltningsorganisationer og kulturarvsinstitutioner, at de krav, der anvendes til at fastslå, hvorvidt der kan udstedes licenser til værker og andre frembringelser i overensstemmelse med stk. 1, eller værker, der anvendes i overensstemmelse med stk. 1a, ikke går videre, end hvad der er nødvendigt og rimeligt, og ikke er til hindring for eventuelt at kunne fastslå, at en hel samling ikke længere forhandles, når det er rimeligt at formode, at alle værker eller frembringelser i samlingen ikke længere forhandles.
3.  Medlemsstaterne træffer passende foranstaltninger til bekendtgørelse af følgende:
3.  Medlemsstaterne træffer passende foranstaltninger til bekendtgørelse af følgende:
a)  værker og andre frembringelser, som ikke længere forhandles
a)  værker og andre frembringelser, som ikke længere forhandles
b)  licensen, og især dens anvendelse på rettighedshavere uden repræsentation
b)  enhver licens, og især dens anvendelse på rettighedshavere uden repræsentation
c)  rettighedshavernes mulighed for at gøre indsigelse som omhandlet i stk. 1, litra c)
c)  rettighedshavernes mulighed for at gøre indsigelse som omhandlet i stk. 1, litra c), og stk. 1a, litra b)
hvilket skal ske inden for en rimelig frist, inden værkerne eller frembringelserne digitaliseres, distribueres, overføres til offentligheden eller stilles til rådighed.
hvilket skal ske inden for en frist på mindst seks måneder, inden værkerne eller frembringelserne digitaliseres, distribueres, overføres til offentligheden eller stilles til rådighed.
4.  Medlemsstaterne sikrer, at de i stk. 1 omhandlede licenser indhentes hos en kollektiv forvaltningsorganisation, der er repræsentativ for den medlemsstat, hvor:
4.  Medlemsstaterne sikrer, at de i stk. 1 omhandlede licenser indhentes hos en kollektiv forvaltningsorganisation, der er repræsentativ for den medlemsstat, hvor:
a)  værkerne eller fonogrammerne først blev udgivet, eller, hvis de ikke er udgivet, først blev udsendt, undtagen for filmværker og audiovisuelle værker
a)  værkerne eller fonogrammerne først blev udgivet, eller, hvis de ikke er udgivet, først blev udsendt, undtagen for filmværker og audiovisuelle værker
b)  producenterne af værkerne har deres hovedsæde eller opholdssted, for så vidt angår filmværker og audiovisuelle værker, eller
b)  producenterne af værkerne har deres hovedsæde eller opholdssted, for så vidt angår filmværker og audiovisuelle værker, eller
c)  kulturarvsinstitutionen er etableret, når en medlemsstat eller et tredjeland ikke har kunnet fastlægges med en rimelig indsats i overensstemmelse med litra a) og b).
c)  kulturarvsinstitutionen er etableret, når en medlemsstat eller et tredjeland ikke har kunnet fastlægges med en rimelig indsats i overensstemmelse med litra a) og b).
5.  Stk. 1, 2 og 3 finder ikke anvendelse på tredjelandsstatsborgeres værker eller deres andre frembringelser, undtagen når stk. 4, litra a) og b), finder anvendelse.
5.  Stk. 1, 2 og 3 finder ikke anvendelse på tredjelandsstatsborgeres værker eller deres andre frembringelser, undtagen når stk. 4, litra a) og b), finder anvendelse.
Ændring 70
Forslag til direktiv
Artikel 8
Artikel 8
Artikel 8
Grænseoverskridende anvendelser
Grænseoverskridende anvendelser
1.  Værker eller andre frembringelser, der er omfattet af en licens udstedt i overensstemmelse med artikel 7, kan anvendes af kulturarvsinstitutionen i overensstemmelse med licensbetingelserne i alle medlemsstater.
1.  Værker eller andre frembringelser, der ikke længere forhandles, og som er omfattet af artikel 7, kan anvendes af kulturarvsinstitutionen i overensstemmelse med denne artikel i alle medlemsstater.
2.  Medlemsstaterne sikrer, at oplysninger, som gør det muligt at identificere de værker og andre frembringelser, der er omfattet af en licens udstedt i overensstemmelse med artikel 7, og oplysninger om rettighedshaveres mulighed for at gøre indsigelse, som omhandles i artikel 7, stk. 1, litra c), gøres tilgængelige for offentligheden via en central onlineportal i mindst hele licensperioden og mindst seks måneder før værkerne eller de andre frembringelser digitaliseres, distribueres, overføres til offentligheden eller stilles til rådighed i andre medlemsstater end den medlemsstat, hvor licensen er udstedt.
2.  Medlemsstaterne sikrer, at oplysninger, som gør det muligt at identificere de værker og andre frembringelser, der er omfattet af artikel 7, og oplysninger om rettighedshaveres mulighed for at gøre indsigelse, som omhandles i artikel 7, stk. 1, litra c), og artikel 7, stk. 1a, litra b), gøres permanent, let og effektivt tilgængelige via en central offentlig onlineportal i hele licensperioden og mindst seks måneder før værkerne eller de andre frembringelser digitaliseres, distribueres, overføres til offentligheden eller stilles til rådighed i andre medlemsstater end den medlemsstat, hvor licensen er udstedt, eller i de tilfælde, der er omhandlet i artikel 7, stk. 1a, hvor kulturarvsinstitutionen er etableret.
3.  Portalen, der er nævnt i stk. 2, oprettes og forvaltes af Den Europæiske Unions Kontor for Intellektuel Ejendomsret i overensstemmelse med forordning (EU) nr. 386/2012.
3.  Portalen, der er nævnt i stk. 2, oprettes og forvaltes af Den Europæiske Unions Kontor for Intellektuel Ejendomsret i overensstemmelse med forordning (EU) nr. 386/2012.
Ændring 71
Forslag til direktiv
Artikel 9 – stk. 1
Medlemsstaterne sikrer en regelmæssig dialog mellem de organisationer, der er repræsentative for brugere og rettighedshavere, samt andre eventuelle interessentorganisationer for på et sektorspecifikt grundlag at fremhjælpe relevansen og anvendeligheden af den licensordning, som omhandles i artikel 7, stk. 1, for at sikre effektiviteten af de garantier for rettighedshavere, der omhandles i dette kapitel, især i forbindelse med bekendtgørelsesforanstaltninger, og, hvor det er relevant, for at bistå i fastlæggelsen af de krav, der omhandles i artikel 7, stk. 2, andet afsnit.
Medlemsstaterne sikrer en regelmæssig dialog mellem de organisationer, der er repræsentative for brugere og rettighedshavere, samt andre eventuelle interessentorganisationer for på et sektorspecifikt grundlag at fremhjælpe relevansen og anvendeligheden af den licensordning, som omhandles i artikel 7, stk. 1, og den undtagelse, der er omhandlet i artikel 7, stk. 1a, for at sikre effektiviteten af de garantier for rettighedshavere, der omhandles i dette kapitel, især i forbindelse med bekendtgørelsesforanstaltninger, og, hvor det er relevant, for at bistå i fastlæggelsen af de krav, der omhandles i artikel 7, stk. 2, andet afsnit.
Ændring 72
Forslag til direktiv
Artikel 10
Artikel 10
Artikel 10
Forhandlingsordning
Forhandlingsordning
Medlemsstaterne sikrer, at parter, der ønsker at indgå en aftale med henblik på at stille audiovisuelle værker til rådighed på video on demand-platforme, kan få bistand af et uafhængigt organ med relevant erfaring, såfremt de oplever vanskeligheder i forbindelse med udstedelsen af licensrettigheder. Dette organ skal yde bistand i forhandlingerne og bidrage til indgåelse af aftaler.
Medlemsstaterne sikrer, at parter, der ønsker at indgå en aftale med henblik på at stille audiovisuelle værker til rådighed på video on demand-platforme, kan få bistand af et uafhængigt organ med relevant erfaring, såfremt de oplever vanskeligheder i forbindelse med udstedelsen af audiovisuelle licensrettigheder. Det uafhængige organ, der oprettes eller udpeges af medlemsstaten i medfør af denne artikel, yder bistand til parterne i forhandlingerne og hjælper dem med indgåelse af aftaler.
Medlemsstaterne meddeler senest den [den i artikel 21, stk. 1, nævnte dato] Kommissionen det organ, som omhandles i stk. 1.
Medlemsstaterne meddeler senest den [den i artikel 21, stk. 1, nævnte dato] Kommissionen det organ, de har oprettet eller udpeget i medfør af stk. 1.
Med henblik på at fremme tilgængeligheden af audiovisuelle værker på video on demand-platforme tilskynder medlemsstaterne til dialog mellem organisationer, der repræsenterer ophavsmænd, producenter, video on demand-platforme og andre relevante interessenter.
Ændring 73
Forslag til direktiv
Afsnit III – Kapitel 2 a (nyt) – Artikel 10 a (ny)
KAPITEL 2a
Adgang til EU-publikationer
Artikel 10a
EU-ordning for pligtaflevering
1.  Enhver elektronisk publikation om EU-relaterede spørgsmål såsom EU-ret, Unionens historie og integration, Unionens politik og Unionens demokrati, institutionelle, parlamentariske anliggender og politik, som stilles til rådighed for offentligheden i Unionen, omfattes af en EU-ordning for pligtaflevering.
2.  Europa-Parlamentets bibliotek har krav på vederlagsfrit at få overdraget et eksemplar af alle de i stk. 1 omhandlede publikationer.
3.  Forpligtelsen i stk. 1 gælder for udgivere, trykkerier og importører af publikationer for værker, de offentliggør, trykker eller indfører i Unionen.
4.  Fra datoen for overdragelse til Europa-Parlamentets bibliotek bliver de i stk. 1 omhandlede publikationer en del af Europa-Parlamentets biblioteks permanente samling. De stilles til rådighed for brugere i Europa-Parlamentets biblioteks lokaler udelukkende med henblik på forskning eller studier, der udføres af akkrediterede forskere, og under Europa-Parlamentets biblioteks kontrol.
5.  Kommissionen vedtager retsakter med henblik på at præcisere de nærmere bestemmelser om aflevering til Europa-Parlamentets bibliotek af de i stk. 1 omhandlede publikationer.
Ændring 151 + 152 + 153 + 154 + 155
Forslag til direktiv
Artikel 11
Artikel 11
Artikel 11
Beskyttelse af pressepublikationer med henblik på digital anvendelse
Beskyttelse af pressepublikationer med henblik på digital anvendelse
1.  Medlemsstaterne sørger for, at udgiverne af publikationer indrømmes de i artikel 2 og artikel 3, stk. 2, i direktiv 2001/29/EF fastsatte rettigheder til den digitale anvendelse af deres pressepublikationer.
1.  Medlemsstaterne sørger for, at udgiverne af publikationer indrømmes de i artikel 2 og artikel 3, stk. 2, i direktiv 2001/29/EF fastsatte rettigheder for leverandører af informationssamfundstjenesters digitale anvendelse af deres pressepublikationer, således at udgiverne kan opnå et rimeligt og passende vederlag.
1a.   De i stk. 1 omhandlede rettigheder forhindrer ikke individuelle brugeres lovlige private og ikkekommercielle anvendelse af pressepublikationer.
2.  De i stk. 1 omhandlede rettigheder berører på ingen måde rettigheder, der i henhold til EU-retten er indrømmet ophavsmænd og andre rettighedshavere med hensyn til de værker og andre frembringelser, der indgår i en pressepublikation. Disse rettigheder kan ikke påberåbes over for disse ophavsmænd eller andre rettighedshavere, og de må især ikke fratage dem deres ret til at udnytte deres værker og andre frembringelser uafhængigt af den pressepublikation, som de indgår i.
2.  De i stk. 1 omhandlede rettigheder berører på ingen måde rettigheder, der i henhold til EU-retten er indrømmet ophavsmænd og andre rettighedshavere med hensyn til de værker og andre frembringelser, der indgår i en pressepublikation. Disse rettigheder kan ikke påberåbes over for disse ophavsmænd eller andre rettighedshavere, og de må især ikke fratage dem deres ret til at udnytte deres værker og andre frembringelser uafhængigt af den pressepublikation, som de indgår i.
2a.   De i stk. 1 omhandlede rettigheder omfatter ikke rene hyperlinks, der er ledsaget af enkelte ord.
3.  Artikel 5-8 i direktiv 2001/29/EF og direktiv 2012/28/EU finder tilsvarende anvendelse for så vidt angår de rettigheder, der er omhandlet i stk. 1.
3.  Artikel 5-8 i direktiv 2001/29/EF og direktiv 2012/28/EU finder tilsvarende anvendelse for så vidt angår de rettigheder, der er omhandlet i stk. 1.
4.  De i stk. 1 omhandlede rettigheder udløber 20 år efter udgivelsen af pressepublikationen. Denne frist beregnes fra den 1. januar det påfølgende år efter udgivelsesdatoen.
4.  De i stk. 1 omhandlede rettigheder udløber fem år efter udgivelsen af pressepublikationen. Denne frist beregnes fra den 1. januar det påfølgende år efter udgivelsesdatoen. De i stk. 1 omhandlede rettigheder gælder ikke med tilbagevirkende kraft.
4a.  Medlemsstaterne sikrer, at ophavsmænd modtager en passende andel af de ekstra indtægter, som presseudgiverne modtager for leverandører af informationssamfundstjenesters anvendelse af en pressepublikation.
Ændring 75
Forslag til direktiv
Artikel 12
Artikel 12
Artikel 12
Krav om rimelig kompensation
Krav om rimelig kompensation
I tilfælde hvor ophavsmanden har overdraget en rettighed eller udstedt en licensrettighed til en udgiver, kan medlemsstaterne fastsætte, at en sådan overdragelse eller licens udgør et tilstrækkeligt retsgrundlag for, at udgiveren kan kræve en del af kompensationen for den anvendelse af værket, som har fundet sted i henhold til en undtagelse fra eller indskrænkning af den rettighed, som er blevet overdraget, eller hvortil der er blevet udstedt licens.
Medlemsstater med et kompensationsdelingssystem mellem ophavsmænd og udgivere for undtagelser og indskrænkninger kan, i tilfælde hvor ophavsmanden har overdraget en rettighed eller udstedt en licensrettighed til en udgiver, fastsætte, at en sådan overdragelse eller licens udgør et tilstrækkeligt retsgrundlag for, at udgiveren kan kræve en del af kompensationen for den anvendelse af værket, som har fundet sted i henhold til en undtagelse fra eller indskrænkning af den rettighed, som er blevet overdraget, eller hvortil der er blevet udstedt licens, såfremt et tilsvarende kompensationsdelingssystem var i drift i den pågældende medlemsstat før den 12. november 2015.
Stk. 1 berører ikke medlemsstaternes ordninger vedrørende offentlige udlånsrettigheder, forvaltning af rettigheder, der ikke er baseret på undtagelser fra eller indskrænkninger af ophavsretten, såsom udvidede kollektive licensordninger eller vederlagsrettigheder på grundlag af national ret.
Ændring 76
Forslag til direktiv
Afsnit IV – Kapitel 1 a (nyt) – Artikel 12 a (ny)
Kapitel 1a
Beskyttelse af arrangører af sportsbegivenheder
Artikel 12a
Beskyttelse af arrangører af sportsbegivenheder
Medlemsstaterne sørger for, at arrangører af sportsbegivenheder indrømmes de i artikel 2 og artikel 3, stk. 2, i direktiv 2001/29/EF samt i artikel 7 i direktiv 2006/115/EF fastsatte rettigheder.
Ændring 156 + 157 + 158 + 159 + 160 + 161
Forslag til direktiv
Artikel 13
Artikel 13
Artikel 13
Leverandører af informationssamfundstjenesters anvendelse af beskyttet indhold ved at lagre og give adgang til store mængder af værker og andre frembringelser, som uploades af deres brugere
Anvendelse foretaget af leverandører af tjenester for deling af onlineindhold af beskyttet indhold ved at lagre og give adgang til store mængder af værker og andre frembringelser, som uploades af deres brugere
1.  Leverandører af informationssamfundstjenester, som lagrer og giver offentlig adgang til store mængder af værker og andre frembringelser, der uploades af deres brugere, træffer i samarbejde med rettighedshaverne foranstaltninger til at sikre funktionen af de aftaler, der er indgået med disse om anvendelsen af deres værker eller andre frembringelser, eller til at forhindre tilgængeligheden i deres tjenester af værker eller andre frembringelser, som er blevet identificeret af rettighedshaverne via samarbejdet med disse tjenesteudbydere. Disse foranstaltninger, f.eks. anvendelsen af effektive indholdsgenkendelsesteknologier, skal være passende og forholdsmæssige. Tjenesteudbyderne sørger for, at rettighedshaverne får de nødvendige oplysninger om foranstaltningernes funktion og implementering, samt, hvor det er relevant, tilstrækkelige rapporter om genkendelsen og anvendelsen af værkerne og de andre frembringelser.
1.  Uden at det berører artikel 3, stk. 1, og 2, i direktiv 2001/29/EF, udfører leverandører af tjenester for deling af onlineindhold en overføring til offentligheden. Som følge heraf indgår de rimelige og passende licensaftaler med rettighedshaverne.
2.  Medlemsstaterne sikrer, at de i stk. 1 omhandlede tjenesteudbydere indfører klage- og erstatningsordninger, som skal være tilgængelige for brugerne i tilfælde af uenighed om anvendelsen af de foranstaltninger, der er omhandlet i stk. 1.
2.  Licensaftaler indgået af leverandører af tjenester for deling af onlineindhold med rettighedshavere med henblik på overføring til offentligheden, jf. stk. 1, dækker erstatningsansvar for værker, der uploades af brugerne af deres onlinedelingstjenester i overensstemmelse med de vilkår og betingelser, der er fastsat i licensaftalerne, forudsat at disse brugere ikke handler i kommercielt øjemed.
2a.   Medlemsstaterne fastsætter, at hvis rettighedshaverne ikke ønsker at indgå licensaftaler, samarbejder leverandører af tjenester for deling af onlineindhold og rettighedshavere i god tro for at sikre, at uautoriserede beskyttede værker eller andre frembringelser ikke er tilgængelige på deres tjenester. Samarbejde mellem leverandører af tjenester for deling af onlineindhold og rettighedshavere må ikke føre til, at tilgængeligheden af ikke-krænkende eller andre beskyttede frembringelser, herunder dem, der er omfattet af en undtagelse fra eller begrænsning af ophavsretsbestemmelserne, hindres.
2b.   Medlemsstaterne sikrer, at de i stk. 1 omhandlede leverandører af tjenester for deling af onlineindhold indfører effektive og hurtige klage- og erstatningsordninger, som skal være tilgængelige for brugerne i tilfælde af, at det samarbejde, der er omhandlet i stk. 2a, fører til uberettiget fjernelse af deres indhold. Enhver klage, der indgives under sådanne ordninger, behandles uden unødig forsinkelse og underkastes menneskelig kontrol. Rettighedshaverne skal give en rimelig begrundelse for deres afgørelse for at undgå vilkårlig afvisning af klager. I overensstemmelse med direktiv 95/46/EF, direktiv 2002/58/EF og den generelle forordning om databeskyttelse bør samarbejdet hverken føre til identifikation af individuelle brugere eller behandling af deres personoplysninger. Medlemsstaterne sikrer desuden, at brugerne har adgang til et uafhængigt organ med henblik på bilæggelse af tvister samt til en domstol eller anden relevant judiciel myndighed til at hævde brugen af en undtagelse fra eller begrænsning af ophavsretsbestemmelserne.
3.  Medlemsstaterne fremmer, hvor det er relevant, samarbejdet mellem leverandørerne af informationssamfundstjenester og rettighedshaverne ved hjælp af interessentdialoger for at fastlægge den bedste praksis, f.eks. i form af passende og forholdsmæssige indholdsgenkendelsesteknologier, under hensyntagen til bl.a. tjenesternes karakter, teknologiernes tilgængelighed og deres effektivitet i lyset af den teknologiske udvikling.
3.  Fra den ... [datoen for dette direktivs ikrafttræden] tilrettelægger Kommissionen og medlemsstaterne dialoger mellem de berørte parter for at harmonisere og fastlægge den bedste praksis og udstikker retningslinjer for at sikre funktionen af licensaftaler og om samarbejdet mellem leverandører af tjenester for deling af onlineindhold og rettighedshavere, når de anvender deres værker eller andre frembringelser i henhold til dette direktiv. Ved fastlæggelsen af bedste praksis tages der særligt hensyn til grundlæggende rettigheder, brugen af undtagelser og begrænsninger samt til at sikre, at byrden for SMV'er fortsat er forholdsmæssig, og at automatisk blokering af indhold undgås.
Ændring 78 + 252
Forslag til direktiv
Artikel 13 a (ny)
Artikel 13a
Medlemsstaterne fastsætter bestemmelser om, at tvister mellem retssuccessorer og leverandører af informationssamfundstjenester vedrørende anvendelsen af artikel 13, stk. 1, kan indbringes for et alternativt tvistbilæggelsessystem.
Medlemsstaterne opretter eller udpeger et uafhængigt organ med den fornødne ekspertise med henblik på at bistå parterne med at finde en løsning på deres tvist inden for rammerne af dette system.
Medlemsstaterne underretter senest den ... (den i artikel 21, stk. 1, nævnte dato) Kommissionen om oprettelsen af dette organ.
Ændring 79
Forslag til direktiv
Artikel 13 b (ny)
Artikel 13b
Anvendelse af beskyttet indhold af informationssamfundstjenester, der leverer automatiserede billedreferencetjenester
Medlemsstaterne sikrer, at leverandører af informationssamfundstjenester, som automatisk reproducerer eller refererer til betydelige mængder af ophavsretligt beskyttede visuelle værker og gør dem tilgængelige for offentligheden med henblik på indeksering og reference, indgår retfærdige og afbalancerede licensaftaler med alle rettighedshavere, der anmoder om det, med henblik på at sikre dem et rimeligt vederlag. Dette vederlag kan forvaltes af de berørte rettighedshaveres kollektive forvaltningsorganisation.
Ændring 80
Forslag til direktiv
Kapitel 3 –Artikel - 14 (ny)
Artikel -14
Princippet om rimelige og passende vederlag
1.  Medlemsstaterne sikrer, at ophavsmænd og udøvende kunstnere modtager et rimeligt og passende vederlag for udnyttelsen af deres værker og andre frembringelser, herunder for deres udnyttelse på internettet. Dette kan opnås i hver enkelt sektor gennem en kombination af aftaler, herunder kollektive overenskomster, og lovpligtige aflønningsordninger.
2.  Stk. 1 finder ikke anvendelse, hvis en ophavsmand eller en udøvende kunstner gratis giver alle brugere ikkeeksklusive rettigheder til brug af sit værk.
3.  Medlemsstaterne tager hensyn til de særlige forhold i hver sektor ved at fremme passende vederlag for de rettigheder, der er overdraget af ophavsmænd og udøvende kunstnere.
4.  I kontrakterne skal der angives vederlag for hver form for udnyttelse.
Ændring 81
Forslag til direktiv
Artikel 14
Artikel 14
Artikel 14
Gennemsigtighedsforpligtelse
Gennemsigtighedsforpligtelse
1.  Medlemsstaterne sikrer, at ophavsmænd og udøvende kunstnere regelmæssigt og under hensyntagen til de særlige karakteristika, der er knyttet til hver enkelt sektor, får aktuelle, korrekte og tilstrækkelig oplysninger om udnyttelsen af deres værker og fremførelser fra dem, som de har udstedt licens eller overdraget deres rettigheder til, især med hensyn til udnyttelsesmåden, genererede indtægter og skyldige vederlag.
1.  Medlemsstaterne sikrer, at ophavsmænd og udøvende kunstnere regelmæssigt og mindst én gang om året og under hensyntagen til de særlige karakteristika, der er knyttet til hver enkelt sektor, og den relative betydning af hvert enkelt bidrag får aktuelle, nøjagtige, relevante og omfattende oplysninger om udnyttelsen af deres værker og fremførelser fra dem, som de har udstedt licens eller overdraget deres rettigheder til, især med hensyn til udnyttelsesmåden, direkte og indirekte genererede indtægter og skyldige vederlag.
1a.  Medlemsstaterne sikrer, at i tilfælde hvor licenstageren eller erhververen af rettigheder fra ophavsmænd og udøvende kunstnere efterfølgende udsteder licens for disse rettigheder til en tredjepart, deler denne part alle de i stk. 1 omhandlede oplysninger med licenstageren eller erhververen.
Hovedlicenstageren eller hovederhververen af rettigheder skal videregive alle de i første afsnit omhandlede oplysninger til ophavsmanden eller den udøvende kunstner. Disse oplysninger skal være uændrede, medmindre der er tale om kommercielt følsomme oplysninger som defineret i EU-retten eller national ret, der med henblik på at opretholde loyal konkurrence i givet fald kan gøres til genstand for en fortrolighedsaftale, uden at det berører artikel 15 og 16a. Hvis hovedlicenstageren eller hovederhververen af rettigheder ikke videregiver de i dette afsnit nævnte oplysninger rettidigt, har ophavsmanden eller den udøvende kunstner ret til at anmode om disse oplysninger direkte fra underlicenstageren.
2.  Forpligtelsen i stk. 1, skal være forholdsmæssig og effektiv og sikre passende gennemsigtighed i alle sektorer. I de tilfælde, hvor den administrative byrde som følge af den forpligtelsen er uforholdsmæssigt stor i forhold til indtægterne fra udnyttelsen af værket eller fremførelsen, kan medlemsstaterne imidlertid justere forpligtelsen i stk. 1, under forudsætning af at forpligtelsen bevarer sin virkning og sikrer passende gennemsigtighed.
2.  Forpligtelsen i stk. 1, skal være forholdsmæssig og effektiv og sikre høj gennemsigtighed i alle sektorer. I de tilfælde, hvor den administrative byrde som følge af denne forpligtelse er uforholdsmæssigt stor i forhold til indtægterne fra udnyttelsen af værket eller fremførelsen, kan medlemsstaterne imidlertid justere forpligtelsen i stk. 1, under forudsætning af at forpligtelsen bevarer sin virkning og sikrer et højt niveau af gennemsigtighed.
3.  Medlemsstaterne kan beslutte, at kravet i stk. 1 ikke finder anvendelse, når bidraget fra ophavsmanden eller den udøvende kunstner ikke har væsentlig betydning for værket eller fremførelsen som helhed.
4.  Stk. 1 finder ikke anvendelse på enheder, der er omfattet af de gennemsigtighedsforpligtelser, der er fastsat ved direktiv 2014/26/EU.
4.  Stk. 1 finder ikke anvendelse på enheder, der er omfattet af de gennemsigtighedsforpligtelser, der er fastsat ved direktiv 2014/26/EU, eller på kollektive overenskomster, såfremt disse forpligtelser eller overenskomster indeholder gennemsigtighedskrav, der er sammenlignelige med dem, der er omhandlet i stk. 2.
Ændring 82
Forslag til direktiv
Artikel 15 – stk. 1
Medlemsstaterne sikrer, at ophavsmænd og udøvende kunstnere har ret til at anmode om yderligere, passende vederlag fra den part, med hvem de har indgået en aftale angående udnyttelsen af rettigheder, hvis det oprindeligt aftalte vederlag er uforholdsmæssigt lavt sammenlignet med de efterfølgende relevante indtægter og fordele som følge af udnyttelsen af værkerne eller opførelserne.
Medlemsstaterne sikrer, at ophavsmænd og udøvende kunstnere eller enhver repræsentativ organisation, som handler på deres vegne, i tilfælde hvor der ikke findes nogen kollektive overenskomster med en sammenlignelig ordning, har ret til at kræve et yderligere, passende og rimeligt vederlag fra den part, med hvem de har indgået en aftale angående udnyttelsen af rettigheder, hvis det oprindeligt aftalte vederlag er uforholdsmæssigt lavt sammenlignet med de efterfølgende relevante direkte eller indirekte indtægter og fordele som følge af udnyttelsen af værkerne eller opførelserne.
Ændring 83
Forslag til direktiv
Artikel 16 – stk. 1
Medlemsstaterne fastsætter, at tvister vedrørende gennemsigtighedsforpligtelsen efter artikel 14 og aftalejusteringsordningen efter artikel 15 kan underkastes en frivillig alternativ tvistbilæggelsesprocedure.
Medlemsstaterne fastsætter, at tvister vedrørende gennemsigtighedsforpligtelsen efter artikel 14 og aftalejusteringsordningen efter artikel 15 kan underkastes en frivillig alternativ tvistbilæggelsesprocedure. Medlemsstaterne sikrer, at organisationer, der repræsenterer ophavsmænd og udøvende kunstnere, kan indlede sådanne procedurer på anmodning af en eller flere ophavsmænd eller udøvende kunstnere.
Ændring 84
Forslag til direktiv
Artikel 16 a (ny)
Artikel 16a
Tilbagekaldelsesret
1.  Medlemsstaterne sikrer, at når en ophavsmand eller en udøvende kunstner har udstedt licens eller overdraget sine rettigheder til et værk eller andre beskyttede frembringelser på et eksklusivt grundlag, har ophavsmanden eller den udøvende kunstner ret til tilbagekaldelse, såfremt værket eller de andre beskyttede frembringelser ikke udnyttes, eller såfremt der er en vedvarende mangel på regelmæssig rapportering i overensstemmelse med artikel 14. Medlemsstaterne kan fastsætte særlige bestemmelser under hensyntagen til de særlige forhold i forskellige sektorer og værkernes karakteristika og den forventede udnyttelsesperiode, navnlig fastsætte tidsfrister for tilbagekaldelsesretten.
2.  Den i stk. 1 omhandlede tilbagekaldelsesret må kun udøves efter en rimelig tidsfrist efter indgåelsen af licensaftalen eller overdragelsesaftalen, og kun efter skriftlig meddelelse, hvori der fastsættes en passende tidsfrist, inden for hvilken udnyttelsen af licensen eller de overdragede rettigheder skal ske. Efter udløbet af denne frist kan ophavsmanden eller den udøvende kunstner vælge at ophæve kontraktens eksklusive karakter i stedet for at tilbagekalde sine rettigheder. Hvis et værk eller andre frembringelser indeholder bidrag fra flere ophavsmænd eller udøvende kunstnere, reguleres udøvelsen af ophavsmændenes eller de udøvende kunstneres individuelle tilbagekaldelsesret ved national ret, der fastsætter regler om tilbagekaldelsen af rettigheder til kollektive værker, under hensyntagen til den relative betydning af de individuelle bidrag.
3.  Stk. 1 og 2 finder ikke anvendelse, hvis den manglende udøvelse af rettighederne overvejende skyldes omstændigheder, som ophavsmanden eller den udøvende kunstner med rimelighed kan forventes at afhjælpe.
4.  Kontraktlige eller andre ordninger, der fraviger tilbagekaldelsesretten, er kun lovlige, hvis de indgås ved hjælp af en aftale, der er baseret på en kollektiv overenskomst.
Ændring 85
Forslag til direktiv
Artikel 17 a (ny)
Artikel 17a
Medlemsstaterne kan for anvendelser, der er omfattet af undtagelserne eller indskrænkningerne i dette direktiv, vedtage eller opretholde bredere bestemmelser, der er forenelige med undtagelserne og indskrænkningerne i den gældende EU-retten.
Ændring 86
Forslag til direktiv
Artikel 18 – stk. 2
2.   Bestemmelserne i artikel 11 finder også anvendelse på pressepublikationer udgivet før den [den i artikel 21, stk. 1, nævnte dato].
udgår

(1) Sagen blev henvist til fornyet behandling i det kompetente udvalg med henblik på interinstitutionelle forhandlinger, jf. forretningsordenens artikel 59, stk. 4, fjerde afsnit (A8-0245/2018).

Seneste opdatering: 13. september 2018Juridisk meddelelse