Indeks 
 Forrige 
 Næste 
 Fuld tekst 
Procedure : 2017/2254(INI)
Forløb i plenarforsamlingen
Dokumentforløb : A8-0257/2018

Indgivne tekster :

A8-0257/2018

Forhandlinger :

PV 12/09/2018 - 16
CRE 12/09/2018 - 16

Afstemninger :

PV 13/09/2018 - 10.12
Stemmeforklaringer

Vedtagne tekster :

P8_TA(2018)0354

Vedtagne tekster
PDF 210kWORD 73k
Torsdag den 13. september 2018 - Strasbourg
En europæisk One Health-handlingsplan mod antimikrobiel resistens
P8_TA(2018)0354A8-0257/2018

Europa-Parlamentets beslutning af 13. september 2018 om en europæisk One Health-handlingsplan mod antimikrobiel resistens (2017/2254(INI))

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til artikel 168 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF),

–  der henviser til Verdenssundhedsorganisationens (WHO's) retningslinjer fra 2017 for anvendelse af vigtige antimikrobielle stoffer i fødevareproducerende dyr,

–  der henviser til rapporten fra Federation of Veterinarians of Europe af 29. februar 2016, som leverede svar på spørgsmål fra Det Europæiske Lægemiddelagentur (EMA) og Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet (EFSA) om anvendelsen af antimikrobielle stoffer til dyr, der er bestemt til fødevareproduktion(1),

–  der henviser til Rådets konklusioner af 17. juni 2016 om de næste skridt i forbindelse med en One Health-tilgang til bekæmpelse af antimikrobiel resistens,

–  der henviser til Rådets konklusioner af 17. juni 2016 om styrkelse af balancen i lægemiddelsystemerne i Den Europæiske Union og dens medlemsstater,

–  der henviser til Rådets konklusioner af 6. juni 2011 med titlen: "vaccination af børn - succeser og udfordringer i europæisk vaccination af børn og vejen frem", som er vedtaget af EU-medlemsstaternes sundhedsministre,

–  der henviser til Rådets konklusioner af 6. december 2014 om vaccinationer som et effektivt redskab inden for folkesundheden,

–  der henviser til sin beslutning af 19. maj 2015 med titlen "Sikrere sundhedsydelser i Europa: forbedring af patientsikkerheden og bekæmpelse af antimikrobiel resistens"(2),

–  der henviser til sin beslutning af 11. december 2012 om "den mikrobielle udfordring - den voksende trussel fra antimikrobiel resistens”(3),

–  der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse nr. 1082/2013/EU af 22. oktober 2013 om alvorlige grænseoverskridende sundhedstrusler og om ophævelse af beslutning nr. 2119/98/EF(4),

–  der henviser til Kommissionens meddelelse af 29. juni 2017 "En europæisk One Health handlingsplan mod antimikrobiel resistens" (COM(2017)0339),

–  der henviser til Europa-Parlamentets beslutning af 26. november 2015 om en ny dyrevelfærdsstrategi for 2016-2020(5),

–  der henviser til WHO's globale vaccinationshandlingsplan, som blev godkendt af de 194 medlemsstater af Verdenssundhedsforsamlingen i maj 2012,

–  der henviser til WHO's europæiske vaccinationshandlingsplan for 2015-2020,

–  der henviser til det almindelige interessepapir med titlen "The Role of the European Food Safety Authority (EFSA) in the Fight against Antimicrobial Resistance (AMR)", der er offentliggjort i fagtidsskriftet Food Protection Trends i 2018,

–  der henviser til Kommissionens køreplan for en strategisk tilgang til lægemidler i miljøet og det nuværende udkast til en strategisk tilgang(6),

–  der henviser til FN's politiske erklæring om antimikrobiel resistens fra mødet på højt plan i Generalforsamlingen den 21. september 2016,

–  der henviser til Verdensbankens rapport fra marts 2017 med titlen "Drug-Resistant Infections: A Threat to Our Economic Future",

–  der henviser til forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om veterinærlægemidler COM(2014)0558,

–  der henviser til Organisationen for Økonomisk Samarbejde og Udviklings (OECD's) rapport fra september 2015 med titlen: "Antimicrobial Resistance in G7 Countries and Beyond: Economic Issues, Policies and Options for Action",

–  der henviser til den fælles videnskabelige udtalelse fra EMA/EFSA om foranstaltninger, der skal mindske behovet for at anvende antimikrobielle stoffer i husdyrbrug i Den Europæiske Union, og de deraf følgende virkninger for fødevaresikkerheden (udtalelse fra RONMAFA),

–  der henviser til den 70. Verdenssundhedsforsamling den 29. maj 2017 om forbedring af forebyggelse, diagnosticering og klinisk forvaltning af sepsis,

–  der henviser til Det Europæiske Center for Forebyggelse af og Kontrol med Sygdommes og EFSA's samt EMA's første fælles rapport (JIACRA I), offentliggjort i 2015, og den anden fælles rapport (JIACRA II), offentliggjort i 2017, om en integreret analyse af forbruget af antimikrobielle stoffer og antimikrobiel resistens hos bakterier i bakterier fra mennesker og dyr bestemt til fødevareproduktion,

–  der henviser til sin beslutning af 2. marts 2017 om valgmuligheder i EU for at forbedre adgang til medicin(7),

–  der henviser til ECDC's rapport fra 2016 om overvågning af antimikrobiel resistens i Europa,

–  der henviser til Den Europæiske Unions sammenfattende rapport om antimikrobiel resistens hos zoonotiske bakterier og indikatorbakterier fra mennesker, dyr og fødevarer i 2016, udarbejdet af ECDC og EFSA(8),

–  der henviser til forretningsordenens artikel 52,

–  der henviser til betænkning fra Udvalget om Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed og udtalelser fra Udvalget om Industri, Forskning og Energi og Udvalget om Landbrug og Udvikling af Landdistrikter (A8-0257/2018),

A.  der henviser til, at overdreven og ukorrekt brug af antibiotika, navnlig i dyreavl (hvor antibiotika anvendes til profylakse og som antibiotiske vækstfremmere) samt mangelfuld praksis med hensyn til infektionskontrol gradvist har gjort antimikrobiel resistens til en massiv trussel mod mennesker og dyresundhed;

B.  der henviser til, at det skønnes, at mindst 20 % af infektioner erhvervet i sundhedsvæsenet kan forebygges gennem vedvarende og mangesidede programmer for infektionsforebyggelse og -kontrol(9);

C.  der henviser til, at en forsigtig anvendelse af antibiotika samt infektionsforebyggelse og -kontrol inden for alle sundhedssektorer, herunder dyresundhed, er hjørnestenene i en effektiv forebyggelse af udviklingen og overførslen af bakterier med antimikrobiel resistens;

D.  der henviser til, at 50 % af recepterne på antibiotika til mennesker er ineffektive, og at 25 % af det menneskelige indtag ikke gives rigtigt; der henviser til, at 30 % af de hospitalsindlagte patienter bruger antibiotika, og at multiresistente bakterier udgør en særlig trussel på hospitaler, plejehjem og blandt patienter, hvis behandling kræver udstyr såsom respiratorer og blodkatetre;

E.  der henviser til, at antibiotika fortsat anvendes inden for husdyravl til sygdomsforebyggelse og erstatning for dårlig hygiejne snarere end at blive ordineret i tilfælde af behov, hvilket bidrager til, at der dannes antimikrobielle resistente bakterier i dyr, som derpå kan overføres til mennesker;

F.  der henviser til, at eksistensen af en indbyrdes sammenhæng mellem påvist resistens over for antibiotika i dyr bestemt til levnedsmiddelproduktion (f.eks. slagtekyllinger) og en stor andel af bakterieinfektioner hos mennesker, som skyldes håndtering, tilberedning og indtagelse af kød fra disse dyr, også er blevet bekræftet af EU's agenturer(10);

G.  der henviser til, at misbruget af antibiotika undergraver deres effektivitet og fører til spredning af meget resistente mikrober, der især er resistente over for ”last-line”-antibiotika; der henviser til, at der efter skøn ifølge data fra OECD hvert år sker 700 000 dødsfald på verdensplan, der kan skyldes antimikrobiel resistens; 25 000 af disse dødsfald sker i EU og resten uden for EU, hvilket betyder, at samarbejde inden for udviklingspolitik samt koordinering og overvågning af antimikrobiel resistens på internationalt plan er af afgørende betydning;

H.  der henviser til, at antimikrobiel resistens kan forårsage op mod 10 mio. dødsfald om året i 2050, hvis der ikke gribes ind; der henviser til, at 9 mio. af disse anslåede dødsfald vil ske uden for EU, i udviklingslande, navnlig i Asien og Afrika; der henviser til, at infektioner og resistente bakterier spredes let, og der er derfor et presserende behov for en global indsats;

I.  der henviser til, at vaccinationer og hurtige diagnoseredskaber kan begrænse misbrug af antibiotika; der henviser til, at hurtige diagnoseredskaber gør det muligt for sundhedspersoner hurtigt at diagnosticere en bakterie- eller virusinfektion, og dermed nedbringe misbrugen af antibiotika og risikoen for udvikling af resistens(11);

J.  der henviser til, at den fortsatte spredning af meget resistente bakterier vil kunne umuliggøre en god sundhedspleje i fremtiden i forbindelse med invasive operationer eller veletablerede behandlinger for visse grupper af patienter, der har behov for stråleterapi, kemoterapi og transplantationer;

K.  der henviser til, at bakterier udvikler sig konstant, at de forsknings- og udviklingsmæssige samt lovgivningsmæssige rammer er komplekse, at de specifikke infektioner er sjældne, og at de forventede resultater af nye antimikrobielle stoffer fortsat er begrænsede;

L.  der henviser til, at sygehusinfektioner skyldes mangel på forebyggende foranstaltninger, der fører til antibiotikaresistente bakterier og dårlig hygiejnepraksis, navnlig på hospitaler; der henviser til, at Det Europæiske Center for Forebyggelse af og Kontrol med Sygdomme anslår, at omkring 4 mio. patienter hvert år får sygehusinfektioner efter at have været i berøring med sundhedsvæsenet i EU, og at ca. 37 000 dødsfald direkte skyldes disse infektioner; der henviser til, at antallet af dødsfald kan blive endnu højere; der henviser til, at det tidligere tal på 25 000 dødsfald i EU om året har vist sig at være kraftigt undervurderet;

M.  der henviser til, at den manglende adgang til effektive antibiotika i udviklingslande stadig forårsager flere dødsfald end antimikrobiel resistens; der henviser til, at foranstaltninger til bekæmpelse af antimikrobiel resistens, der fokuserer alt for meget på at begrænse adgangen til antibiotika, kan forværre den allerede alvorlige krise, som skyldes den manglende adgang til lægemidler, hvilket i dag forårsager mere end én million dødsfald om året hos børn under fem år; der henviser til, at en indsats med henblik på at håndtere antimikrobiel resistens skal sikre en bæredygtig adgang til medicin for alle, hvilket betyder adgang for dem, der har behov for det, men ikke overdrevent forbrug for nogen;

N.  der henviser til, at adskillige medlemsstater oplever en kraftig vækst i antallet af multiresistente svampe, der forårsager meget længere hospitalsindlæggelser og højere dødelighed blandt de inficerede patienter; der henviser til, at American Center for Disease Control and Prevention har gjort opmærksom på dette spørgsmål; der henviser til, at dette specifikke spørgsmål glimrer ved sit fravær i en europæisk One Health-handlingsplan mod antimikrobiel resistens;

O.  der henviser til, at aktive screeningprogrammer, som anvender hurtige diagnoseredskaber, har vist sig at bidrage væsentligt til forvaltningen af sygehusinfektioner og til at begrænse deres spredning på hospitaler og mellem patienter(12);

P.  der henviser til, at brugen af antibiotiske stoffer i ikke-kliniske forbrugsprodukter har vist sig at øge risikoen for, at der opstår lægemiddelresistente bakteriestammer(13);

Q.  der henviser til, at god håndhygiejne i form af effektiv håndvask og håndtørring kan bidrage til at forebygge overførsel af antimikrobiel resistens og infektionssygdomme;

R.  der henviser til, at brugen af medicinsk udstyr kan forebygge kirurgiske infektioner og kontrollere udviklingen af antimikrobiel resistens(14);

S.  der henviser til vellykkede eksempler på programmer, der har forbedret den globale adgang til lægemidler i HIV, tuberkulose og malaria;

T.  der henviser til, at infektioner, der er erhvervet på hospitaler, udgør en meget stor trussel mod bevarelsen og sikringen af basal sundhedspleje over hele verden;

U.  der henviser til, at antimikrobiel resistens, hvis den nuværende tendens fortsætter, vil kunne forårsage flere dødsfald end kræft inden 2050(15);

V.  der henviser til, at ECDC og EFSA har gentaget, at antimikrobiel resistens udgør en af de største trusler mod folkesundheden(16);

W.  der henviser til, at tuberkulose, som er modstandsdygtig over for lægemidler, er den største årsag til dødsfald som følge af antimikrobiel resistens;

X.  der henviser til, at Verdensbanken i sin rapport fra marts 2017 har advaret om, at lægemiddelresistente infektioner i 2050 vil kunne forårsage globale økonomiske skader i samme størrelsesorden som finanskrisen i 2008;

Y.  der henviser til, at antimikrobiel resistens skal anses for og forstås som en trussel mod både menneskers, dyrs og planetens sundhed samt en direkte trussel mod opfyldelsen af flere af de mål for bæredygtig udvikling, der er beskrevet i dagsorden 2020 om bæredygtig udvikling, herunder, men ikke begrænset til, mål for bæredygtig udvikling 1, 2, 3 og 6;

Z.  der henviser til, at One Health-tilganges mål er at sigte mod at bevare muligheden for en effektiv behandling af infektioner hos mennesker og dyr, reducere fremkomsten og spredningen af antimikrobiel resistens og øge udviklingen og tilgængeligheden af nye effektive antimikrobielle midler i og uden for EU;

AA.  der henviser til, at "Rådets konklusioner om de næste skridt i forbindelse med en One Health-tilgang til bekæmpelse af antimikrobiel resistens(17)” opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at afstemme de strategiske forskningsdagsordener for EU's forsknings- og udviklingsinitiativer vedrørende nye antibiotika, alternativer og diagnosticeringsmetoder inden for rammerne af One Health-netværket om antimikrobiel resistens;

AB.  der henviser til, at Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder anerkender borgernes grundlæggende ret til sundhedsydelser og lægehjælp; retten til sundhedspleje er en økonomisk, social og kulturel ret til universelle minimumsstandarder for sundhedspleje, som alle fysiske personer har ret til;

AC.  der henviser til, at det skal være et nøgleelement for enhver EU-dækkende strategi for antimikrobiel resistens at sikre løbende uddannelse af sundhedspersoner i de seneste udviklinger inden for forskning og bedste praksis hvad angår forebyggelse og spredning af antimikrobiel resistens;

AD.  der henviser til, at Verdenssundhedsforsamlingen anslår, at sepsis - som en dødbringende syndromreaktion på de fleste smitsomme sygdomme - medfører ca. 6 mio. dødsfald hvert eneste år, der for de flestes vedkommende kan forebygges;

AE.  der henviser til, at Det Europæiske Center for Forebyggelse af og Kontrol med Sygdomme, EFSA og EMA i henhold til deres fælles mandat i øjeblikket arbejder på at fremlægge resultatindikatorer for antimikrobiel resistens og forbruget af antimikrobielle stoffer hos dyr, der anvendes i fødevareproduktionen, og hos mennesker;

AF.  der henviser til, at naturen giver os en lang række kraftige antibiotika, en kilde der kan udnyttes i langt højere grad, end det i øjeblikket er tilfældet;

AG.  der henviser til, at de seneste EMA-data viser, at tiltag til at reducere anvendelsen af antimikrobielle stoffer, har været inkonsekvente i hele EU(18); der henviser til, at nogle medlemsstater takket være ambitiøse nationale politikker har opnået markante reduktioner i brugen af antimikrobielle stoffer til veterinærmedicinske formål i løbet kort tid, som illustreret af en række undersøgelsesmissioner udført af Kommissionens direktorat for audit og analyse på sundheds- og fødevareområdet(19);

AH.  der henviser til, at antimikrobiel resistens ifølge sin natur er en grænseoverskridende sundhedstrussel, men at forholdene i medlemsstaterne er meget forskellige; der henviser til, at Kommissionen bør udpege og handle på de områder med høj merværdi for EU under hensyntagen til medlemsstaternes beføjelser, idet de har ansvaret for udformningen af deres sundhedspolitikker;

AI.  der henviser til, at effektive tiltag mod antimikrobiel resistens skal være en del af et bredere internationalt initiativ, der inddrager så mange internationale institutioner, agenturer og eksperter som muligt samt den private sektor;

AJ.  der henviser til, at hovedårsagerne til antimikrobiel resistens bl.a. er forkert brug og misbrug af antimikrobielle stoffer, svagheder i systemer til kvalitetssikring af medicin, anvendelse i husdyr for at fremme vækst og forebygge sygdomme, manglende forebyggelse og bekæmpelse af infektioner og svagheder i overvågningssystemer;

AK.  der henviser til, at patienterne bør have adgang til sundhedspleje og behandlingsmuligheder i henhold til eget valg og præferencer;

AL.  der henviser til, at det anslås, at omkostningerne for den globale indsats mod antimikrobiel resistens er op til 40 mia. USD over en periode på 10 år;

AM.  der henviser til, at antallet af udfordringer med relation til antimikrobiel resistens vil stige i de kommende år, og at en effektiv indsats er afhængig af fortsatte tværsektorielle investeringer i offentlig og privat forskning og innovation (FoI), så der, også på lang sigt, kan blive udviklet bedre redskaber, produkter og apparater, nye behandlinger og alternative tilgange efter en One Health-model;

AN.  der henviser til, at der er blevet investeret over 1 mia. EUR i forskning i antimikrobiel resistens under det femte til syvende rammeprogram (RP5-RP7), og at et samlet budget på over 650 mio. EUR på nuværende tidspunkt allerede er blevet mobiliseret under Horisont 2020 (H2020); der henviser til, at Kommissionen har forpligtet sig til at investere mere end 200 mio. EUR i antimikrobiel resistens i de sidste tre år af Horisont 2020;

AO.  der henviser til, at forskellige finansieringsinstrumenter under Horisont 2020 vil levere forskningsresultater om antimikrobiel resistens, navnlig:

   Initiativet om innovative lægemidler (IMI), med fokus på alle aspekter af antimikrobiel resistens, herunder forskning i forbindelse med udvikling af antibiotika, medicin, narkotika, udvikling og økonomi og forvaltning, med syv igangværende projekter inden for rammerne af ND4BB-programmet med et samlet budget på mere end 600 mio. EUR i støtte fra Kommissionen og bidrag i naturalier fra virksomheder;
   Partnerskabet mellem De Europæiske Lande og Udviklingslande vedrørende Kliniske Forsøg (EDCTP), med fokus på udviklingen af nye og forbedrede lægemidler, vacciner og mikrobicider mod samt diagnostik af hiv/aids, tuberkulose og malaria med 32 igangværende projekter for over 79 mio. EUR;
   Det fælles programlægningsinitiativ om antimikrobiel resistens (JPIAMR), med fokus på konsolidering af ellers fragmenterede nationale forskningsaktiviteter og med igangværende projekter for 55 mio. EUR;
   Det Europæiske Forskningsråd (EFR), med dets "forskerinitierede" projekter eller "bottom-up"-projekter inden for forskning;
   Finansieringsmekanismen ”InnovFin Infectious Diseases Financial Facility" (IDFF), for markedsnære projekter med syv lån på i alt de 125 mio. EUR, der er ydet hidtil;
   SMV-instrumentet og "Den hurtige vej til innovation", som støtter SMV'er på områder som udvikling af nye løsninger og værktøjer til at forhindre, diagnosticere og behandle smitsomme sygdomme og forbedre infektionsbekæmpelse med 36 projekter, der er relateret til antimikrobiel resistens, og et budget på 33 mio. EUR;

AP.  der henviser til, at der er udviklet mere end 20 nye klasser af antibiotika indtil 1960’erne, men kun én ny gruppe antibiotika har udviklet sig siden trods spredning og udvikling af nye, resistente bakterier; der endvidere henviser til, at der er klar dokumentation for modstandsdygtighed over for nye aktører inden for de eksisterende grupper af antibiotika;

AQ.  der henviser til, at der er positive eksterne/afsmittende virkninger af nye antimikrobielle stoffer på den offentlige sundhed og videnskaben;

AR.  der henviser til, at anvendelse af antibiotika som vækstfremmere i husdyrhold er misbrug af disse sundhedsprodukter, som fordømmes af alle internationale sundhedsorganisationer, der anbefaler forbud mod dette som led i bekæmpelsen af antimikrobiel resistens; der henviser til, at anvendelsen af antibiotika som vækstfremmere til dyr, der er bestemt til fødevareproduktion, har været forbudt i EU siden 2006;

AS.  Ed. der henstiller til, at mange sygdomme forårsaget af mikroorganismer kan bekæmpes effektivt uden brug af antibiotika, som giver mulighed for lægemiddelresistens, men at der ved tidlig diagnosticering og behandling med nye og gamle lægemidler og andre godkendte metoder og behandlinger, som er godkendt i EU, kan reddes millioner af menneske- og dyreliv i hele EU;

AT.  der henviser til, at kløften mellem den stigende forekomst af resistens mod antimikrobielle stoffer og udviklingen af nye antimikrobielle stoffer er stadigt voksende; der henviser til, at infektionssygdomme, der er resistente over for lægemidler, inden 2050 kan komme til at forårsage op til 10 mio. dødsfald årligt; der henviser til, at det skønnes, at der hvert år i EU dør mindst 25 000 mennesker af infektioner, der er forårsaget af resistente bakterier, hvilket genererer udgifter i størrelsesordenen 1,5 mia. EUR pr. år, samtidig med at der kun er blevet udviklet én ny gruppe antibiotika i de seneste 40 år;

AU.  der henviser til, at det for at bevare effektiviteten af antibiotika, der udelukkende er forbeholdt human brug, og begrænse risikoen for udvikling af antimikrobiel resistens over for disse kritiske antibiotika er vigtigt at forbyde anvendelse af visse kategorier af antibiotika i veterinærmedicin; der henviser til, at Kommissionen skal udpege antibiotika eller kategorier af antibiotika, der forbeholdes behandling af en række infektioner hos mennesker;

AV.  der henviser til, at den politiske erklæring, der blev godkendt af stats- og regeringscheferne på De Forenede Nationers Generalforsamling i New York i september 2016 og den globale handlingsplan i maj 2015, var et signal om verdens tilsagn om at støtte op om en bred, koordineret tilgang til at sætte ind over for de grundlæggende årsager til antimikrobiel resistens på tværs af flere sektorer;

AW.  der henviser til det ofte citerede tal på 25 000 døde om året i EU, der er forbundet med antimikrobiel resistens, og at de dermed forbundne omkostninger er på over 1,5 mia. EUR, går tilbage til 2007, og at der er løbende behov for ajourførte oplysninger om den reelle byrde i forbindelse med antimikrobiel resistens; betoner, at omfanget af problemet også vil understrege den tydelige europæiske merværdi ved den europæisk One Health-handlingsplan mod antimikrobiel resistens;

EU som en region med den bedste praksis

1.  mener, at "One Health" -princippet bør spille en central rolle i en effektiv indsats mod antimikrobiel resistens, da menneskers og dyrs sundhed og miljøet hænger sammen, og sygdomme overføres fra mennesker til dyr og omvendt; understreger derfor, at sygdomme skal behandles både hos mennesker og dyr, samtidig med at der tages særlig hensyn til fødekæden og miljøet, som kan være endnu en kilde til resistente mikroorganismer; understreger Kommissionens vigtige rolle med hensyn til at koordinere og overvåge medlemsstaternes nationale handlingsplaner og betydningen af samarbejde på tværs af det administrative plan;

2.  understreger behovet for en tidsramme for den europæisk One Health-handlingsplan; opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at inkludere målelige og bindende målsætninger og mål i den europæiske One Health-handlingsplan og i de nationale handlingsplaner for at muliggøre benchmarking;

3.  understreger, at en korrekt og hensigtsmæssig anvendelse af antimikrobielle stoffer er en forudsætning for at begrænse fremkomsten af antimikrobiel resistens på sundhedsområdet og i forbindelse med husdyrhold og fiskeavl; understreger, at der er betydelige forskelle i den måde, hvorpå medlemsstaterne håndterer og behandler antimikrobiel resistens, hvilket gør koordineringen af nationale planer med specifikke mål afgørende; understreger, at Kommissionen spiller en vigtig rolle i forbindelse med koordinering og overvågning af nationale strategier; understreger behovet for en sektoroverskridende aktivitet (navnlig i EU's næste rammeprogram for forskning og innovation (RP9)) og en tværgående gennemførelse af begrebet One Health, som endnu ikke er blevet tilstrækkeligt opfyldt i Kommissionens handlingsplan; insisterer på, at brugen af forebyggende anvendelse af antibiotika i veterinærmedicin i overensstemmelse med bestemmelserne i den nye forordning om veterinærlægemidler bør være strengt reguleret;

4.  anbefaler, at det nyoprettede One Health-netværk samt den europæiske fælles aktion om antimikrobiel resistens og infektioner erhvervet i sundhedsvæsenet (EU-JAMRAI) også bør involvere andre centrale relevante interessenter ud over medlemsstaterne;

5.  opfordrer Kommissionen til at gennemføre og offentliggøre en midtvejsevaluering og efterfølgende evaluering af One Health-handlingsplanen og til at involvere alle relevante interessenter i evalueringsproceduren;

6.  understreger, at en fælles EU-indsats mod den voksende trussel mod menneskers og dyrs sundhed samt miljøet som følge af antibiotikaresistente bakterier kun kan lykkes på grundlag af standardiserede data; opfordrer Kommissionen til at fastsætte indikatorer for måling og sammenligning af fremskridtene i kampen mod antimikrobiel resistens og til at sikre fremlæggelse og evaluering af de standardiserede data;

7.  bemærker, at de nyligt vedtagne EU-indikatorer, der hjælper medlemsstaterne med at overvåge deres fremskridt med bekæmpelse af antimikrobiel resistens, kun fokuserer på forbruget af antibiotika og ikke tager stilling til det hensigtsmæssige i anvendelsen; opfordrer Det Europæiske Center for Forebyggelse af og Kontrol med Sygdomme til at ændre EU-indikatorerne i overensstemmelse hermed;

8.  opfordrer Kommissionen til at indsamle data og rapportere om den mængde af antibiotika, der produceres af producenterne;

9.  opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at harmonisere tilsyn, overvågning og indberetning af antimikrobiel resistens og patogener og sende disse data til WHO's overvågningssystem for antimikrobiel resistens (GLASS); understreger endvidere, at systematisk indsamling af alle relevante og sammenlignelige data om salgsmængden er af allerstørste betydning; opfordrer Kommissionen til sammen med EMA, EFSA og ECDC at udarbejde et udkast til en EU-liste over prioriterede patogener for både mennesker og dyr, hvori WHO's globale PPL tages i betragtning, og således klart fastsættes fremtidige prioriteter for forskning og udvikling; anmoder yderligere Kommissionen om at opfordre medlemsstaterne til og hjælpe dem med at etablere og overvåge nationale mål for overvågning og reduktion af antimikrobiel resistens og infektioner erhvervet i sundhedsvæsenet;

10.  opfordrer Kommissionen til at udvikle standardiserede undersøgelser til indsamling af oplysninger om infektioner erhvervet i sundhedsvæsenet samt risikovurderinger af store populationer af dyr og mennesker under epidemier og pandemier;

11.  understreger, at en bedre deling af lokale, regionale og nationale oplysninger og data om nye problemer vedrørende menneskers og dyrs sundhed sammen med brugen af tidlige varslingssystemer kan hjælpe medlemsstaterne med at begrænse spredningen af resistente organismer;

12.  opfordrer til en udvidelse af de relevante EU-agenturers rolle og menneskelige og finansielle ressourcer i kampen mod antimikrobiel resistens og infektioner erhvervet i sundhedsvæsenet; mener, at det er af afgørende betydning, at EU-agenturer og EU-finansierede projekter samarbejder tæt;

13.  opfordrer indtrængende Kommissionen og medlemsstaterne til regelmæssigt at fremsende nøjagtige rapporter om antallet af bekræftede tilfælde af antimikrobiel resistens hos mennesker sammen med korrekte og ajourførte statistikker over dødeligheden i forbindelse med antimikrobiel resistens;

14.  understreger, at tilsyn med dyreavl inden for landbruget og fødevareindustrien, infektionsforebyggelse, sundhedsuddannelse, biosikkerhedsforanstaltninger, aktive screeningsprogrammer og kontrolpraksis er afgørende for kontrollen med alle smitsomme mikroorganismer, da det begrænser behovet for antimikrobielle stoffer og dermed muligheden for, at mikroorganismerne udvikler og spreder resistens. understreger behovet for obligatoriske indberetninger til de offentlige sundhedsmyndigheder om alle patienter, der er smittet med eller identificeres som bærere af meget resistente bakterier; understreger behovet for retningslinjer om isolation af hospitaliserede bærere og oprettelse af en tværfaglig taskforce, der rapporterer direkte til de nationale sundhedsministerier;

15.  understreger behovet for et dataindsamlingssystem på EU-niveau vedrørende korrekt anvendelse af alle antibiotika; anmoder om, at der udvikles protokoller for ordineringen og brugen af antibiotika på EU-plan, hvori bl.a. dyrlægers og alment praktiserende lægers ansvar anerkendes inden for dette område; anmoder desuden om, at det gøres obligatorisk at indsamle alle recepter på antibiotika på nationalt plan, og at disse registreres i en database, som kontrolleres og koordineres af eksperter i infektioner for at udbrede viden om den bedst mulige anvendelse af antibiotika;

16.  beklager den omstændighed, at Kommissionen i denne forbindelse ikke tidligere har foreslået en strategisk tilgang til vandforurening med farmaceutiske stoffer, som det kræves i vandrammedirektivet(20); opfordrer derfor indtrængende Kommissionen og medlemsstaterne til at udarbejde en europæisk strategi for håndtering af lægemiddelrester i vandet og i miljøet, der i tilstrækkeligt omfang fokuserer på overvågning, dataindsamling og bedre analyser af indvirkningen af antimikrobiel resistens på vandressourcerne og det akvatiske økosystem; henleder opmærksomheden på, at en integreret tilgang vil være meget nyttig i forbindelse med lægemiddelrester og antimikrobiel resistens i miljøet(21);

17.  understreger, at forureningen af vand og jord med human- og veterinærmedicinske restkoncentrationer af antibiotika er et voksende problem, og at miljøet selv er en potentiel kilde til nye resistente mikroorganismer; opfordrer derfor Kommissionen til at lægge langt større vægt på miljøaspektet i forbindelse med One Health-konceptet;

18.  der henviser til det ofte citerede tal på 25 000 døde om året i EU, der er forbundet med antimikrobiel resistens, og at de dermed forbundne omkostninger er på over 1,5 mia. EUR, går tilbage til 2007, og at der er løbende behov for ajourførte oplysninger om den reelle byrde i forbindelse med antimikrobiel resistens;

19.  minder om, at sundhed er en faktor, der påvirker produktivitet og konkurrenceevne, og er et af de spørgsmål, der bekymrer offentligheden mest;

20.  opfordrer Kommissionen til at udvide sin finansiering til EUCAST, der beskæftiger sig med de tekniske aspekter af fænotyper til in vitro-testning af antimikrobiel følsomhed og funktioner som et samlende udvalg for Det Europæiske Lægemiddelagentur og Det Europæiske Center for Forebyggelse af og Kontrol med Sygdomme;

21.  opfordrer Kommissionen til at afsætte yderligere finansiering specifikt til forskning i foderalternativer uden tilsatte lægemidler til anvendelse inden for husdyravl i den flerårige finansielle ramme (FFR) for 2021-2027;

22.  støtter som minimum Rådets svar på udkastet til Codex Alimentarius-adfærdskodeksen om at minimere og dæmme op for antimikrobiel resistens og princip nr. 18 og 19 heri om ansvarlig og forsigtig brug af antimikrobielle stoffer;

23.  tilskynder til, at man fokuserer på overholdelse af retningslinjerne for infektionsbekæmpelse, integrerede mål for nedbringelse af andelen af infektioner og støtte af bedste praksis for at bidrage til at fremme patientsikkerheden i hospitalsmiljøer;

24.  opfordrer Kommissionen, Det Europæiske Center for Forebyggelse af og Kontrol med Sygdomme og medlemsstaterne til at tilskynde til brugen af engangshåndklæder i hygiejnefølsomme omgivelser, såsom sundhedsinstitutioner, faciliteter til fødevareforarbejdning og vuggestuer;

25.  minder om, at fødevarer er et af de mulige medier til overførsel af resistente bakterier fra dyr til mennesker, og endvidere, at resistente bakterier kan cirkulere i populationer af mennesker og dyr via vand og via miljøet; bemærker risikoen for infektioner med resistente organismer fra forurenede afgrøder, der er behandlet med antimikrobielle stoffer, eller fra gødning og landbrugenes afløb til grundvandet; påpeger i denne forbindelse, at spredningen af sådanne bakterier påvirkes af handel, rejseaktivitet og både menneskers og dyrs migration;

26.  opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at iværksætte en offentlige kommunikationskampagne med advarsler for at gøre offentligheden mere bevidst og derved foranledige en ændret adfærd i forhold til en ansvarlig brug og håndtering af antibiotika, navnlig forvaltning af profylaktisk brug; understreger betydningen af at fremme "sundhedskompetence", da det er afgørende, at patienterne forstår sundhedsoplysninger og er i stand til at følge behandlingsinstrukser korrekt; understreger, at forebyggende foranstaltninger, herunder god hygiejne, bør opskaleres for at mindske den menneskelige efterspørgsel efter antibiotika; understreger, at bevidsthed om farerne ved selvmedicinering og overdreven ordinering bør være en central bestanddel af en forebyggelsesstrategi;

27.  opfordrer medlemsstaterne til at udforme folkesundhedsbudskaber for at øge befolkningens bevidsthed om sammenhængen mellem infektioner og personlig hygiejne; understreger, at et effektivt middel til begrænsning af brugen af antibiotika er at forhindre infektionerne i at sprede sig i første omgang; tilskynder til fremme af initiativer inden for egenpleje i den forbindelse;

28.  opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at udvikle strategier, der kan bidrage til, at patienter tilslutter sig og efterlever antibiotikabehandlinger og andre hensigtsmæssige behandlinger som foreskrevet af sundhedspersoner;

29.  opfordrer indtrængende Kommissionen til at foreslå retningslinjer efter One Health-tilgangen, der fastsætter bedste praksis for udvikling af harmoniserede kvalitetsstandarder, som skal gennemføres i EU-dækkende læseplaner med henblik på at fremme tværfaglig uddannelse, infektionsforebyggelse og -uddannelsesprogrammer for sundhedspersoner og offentligheden for at sikre, at sundhedspersoner og praktiserende dyrlæger har god adfærd i forbindelse med ordinering, dosering, anvendelse og bortskaffelse af antimikrobielle stoffer og stoffer, der er forurenet med antimikrobiel resistens(22) og at sikre etablering og udbredelse af tværfaglige antibiotiske forvaltningsteam på hospitaler;

30.  understreger, at en tredjedel af recepterne udskrives inden for den primære plejesektor, så denne sektor bør betragtes som en prioritet i brugsprotokollerne; understreger behovet for specialister i smitsomme sygdomme til udarbejdelse og kontrol samt opfølgning af disse protokoller; opfordrer Kommissionen til at udfærdige retningslinjer for anvendelsen af disse protokoller til sikring af menneskers sundhed; opfordrer medlemsstaterne til at revidere alle eksisterende protokoller, navnlig til profylaktisk brug under kirurgiske indgreb; hilser aktuelle projekter på nationalt plan, f.eks. som PIRASOA-programmet, velkommen som et eksempel på god praksis i rationel brug inden for primær pleje og på hospitaler; opfordrer til udviklingen af mekanismer, der kan dele bedste praksis og protokoller;

31.  er klar over, at læger ofte et tvunget til at træffe hurtige beslutninger om terapeutisk indikation for antibiotisk behandling; bemærker, at hurtige diagnosetests kan understøtte effektiv og præcis beslutningstagning;

32.  opfordrer medlemsstaterne til at forhindre spredningen af infektion med resistente bakterier ved at gennemføre aktive screeningprogrammer med teknologier til hurtig diagnosticering for hurtigt at kunne udpenge patienter, der er inficeret med multiresistente bakterier, og til at indføre hensigtsmæssige foranstaltninger til infektionsbekæmpelse (såsom isolation af patienter, kohorteundersøgelser og forstærkede hygiejneforanstaltninger);

33.  er klar over, at udgifterne til hurtige diagnoseredskaber kan være højere end prisen på antibiotika; opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at foreslå incitamenter for industrien til at udvikle effektive, billige og effektive testmetoder og anvendelsen af hurtige diagnoseredskaber; understreger, at hurtige diagnoseredskaber kun er tilgængelige på landsplan i 40 % af OECD-landene; opfordrer sygekasser og sygesikring til at dække de ekstra udgifter, der skyldes anvendelse af hurtige diagnoseredskaber som følge af de langsigtede fordele ved at forebygge unødig anvendelse af antimikrobielle midler;

34.  opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at begrænse, at fagpersoner med ekspertise i menneskers og dyrs sundhed, som ordinerer antibiotika, også kan sælge det, og til at fjerne eventuelle - finansielle eller andre - incitamenter til ordinering af antibiotika, alt imens en hurtig adgang til veterinærmedicin til nødbrug fortsat sikres; understreger, at mange antimikrobielle stoffer anvendes til både mennesker og dyr, at nogle af disse antimikrobielle stoffer er afgørende for forebyggelse eller behandling af livstruende infektioner hos mennesker, og at det derfor bør forbydes at anvende dem på dyr; understreger, at disse antimikrobielle stoffer kun bør være forbeholdt behandling af mennesker for at bevare deres effektivitet ved behandling af infektioner hos mennesker så længe som muligt; mener, at medlemsstaterne bør have mulighed for at gennemføre eller opretholde strengere foranstaltninger vedrørende begrænsning af salget af antibiotika;

35.  opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at træffe bindende foranstaltninger mod ulovligt salg af antimikrobielle produkter eller salg af antimikrobielle produkter uden lægekonsultation eller receptudskrivning i EU;

36.  fremhæver værdien af vacciner og diagnoseredskaber i kampen mod antimikrobiel resistens og infektioner erhvervet i sundhedsvæsenet ; anbefaler, at mål for livslang vaccination og infektionskontrol i befolkningen, navnlig i sårbare grupper, integreres som et centralt element i de nationale handlingsplaner for antimikrobiel resistens; understreger endvidere betydningen af tilgængelig information og bevidstgørelse af den brede offentlighed med henblik på at øge vaccinationsraten for menneskers og dyrs sundhed og dermed håndtere sygdomme og antimikrobiel resistens på en omkostningseffektiv måde;

37.  understreger, at det i den europæiske One Health-handlingsplan mod antimikrobiel resistens konkluderes, at en immunisering gennem vaccination udgør en omkostningseffektiv sundhedsforanstaltning til bekæmpelse af antimikrobiel resistens(23), og at Kommissionen i handlingsplanen bebuder incitamenter til fremme af brugen af diagnosemetoder, alternativer til antimikrobielle stoffer og vacciner(24), men at de forholdsvis højere udgifter forbundet med diagnosemetoder, alternativer til antimikrobielle stoffer og vacciner sammenlignet med konventionelle antibiotika udgør en hindring for den højere vaccinationsrate i henhold til handlingsplanens målsætning(25); understreger, at flere medlemsstater allerede anser og har indført vaccination som en vigtig politisk foranstaltning til både forebyggelse af udbrud af dyresygdomme over grænser og begrænsning af yderligere risici for spredning for det europæiske landbrugsmarked;

38.  opfordrer medlemsstaterne til at styrke indsatsen for at forebygge og bekæmpe infektioner, som kan medføre sepsis; opfordrer medlemsstaterne til at indføre målrettede foranstaltninger til forbedring af forebyggelse, tidlig påvisning og diagnosticering samt klinisk håndtering af sepsis i deres nationale handlingsplaner for antimikrobiel resistens;

39.  opfordrer Kommissionen til at undersøge, hvordan potentialet hos de europæiske netværk af referencecentre for sjældne sygdomme udnyttes bedst muligt, og til at vurdere deres mulige rolle i forbindelse med forskning i antimikrobiel resistens;

40.  understreger, at miljøforureningen med human- og veterinærmedicinske restkoncentrationer af antibiotika, navligt af husdyravl, hospitaler og husholdninger, er et voksende problem, som kræver ensartede politiske foranstaltninger for at undgå spredning af antimikrobiel resistens mellem økosystemer, dyr og mennesker; opfordrer til yderligere forskning i transmissionsdynamik og de relative konsekvenser af denne forurening for antimikrobiel resistens; opfordrer derfor til udviklingen af synergier mellem One Health-tilgangen og data fra eksisterende overvågning på miljøområdet, navnlig i form af kontrollerende observationslister inden for rammerne af vandrammedirektivet, for at forbedre kendskabet til forekomsten og spredningen af antimikrobielle stoffer i miljøet;

41.  noterer sig, at bakterier, der er eksponeret for herbicider, reagerer forskelligt på klinisk relevante antibiotika; noterer sig hyppigheden af ændringer i antibiotikaresistens, der skyldes anvendelsen af godkendte herbicider og antibiotika, og at virkningerne af disse ændringer går ud over det lovpligtige tilsyn;

42.  opfordrer Kommissionen til at tage passende skridt til at løse problemet med frigivelsen af lægemidler, herunder antimikrobielle stoffer, i miljøet gennem rensningsanlæg og rensningsanlæg som en væsentlig faktor i fremkomsten af antimikrobiel resistens;

43.  opfordrer til inddragelse af en miljørisikovurdering i proceduren for udstedelse af markedsføringstilladelser for antimikrobielle stoffer samt for ældre produkter, der allerede er markedsført; opfordrer til streng overholdelse af EU's gode fremstillingspraksis og regler om grønne indkøb, hvad angår fremstilling og distribution af lægemidler og frigivelse af antibiotika til miljøet;

44.  opfordrer indtrængende Kommissionen og medlemsstaterne til at tage hånd om problemet med det kraftigt stigende omfang af multiresistente svampe ved at gennemgå anvendelsen af fungicider i landbrugs- og industrisektoren;

45.  opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at udfase anvendelsen af antimikrobielle forbindelser eller kemikalier i ikkekliniske sammenhænge, såsom i renseprodukter til daglig brug og andre forbrugsvarer;

46.  understreger det presserende behov for en tilbundsgående undersøgelse af den virkning, som tilstedeværelsen af antimikrobielle stoffer på fødevareafgrøder og animalsk foder har på udviklingen af antimikrobiel resistens og på de mikrobielle miljøer i jorden;

47.  understreger i den forbindelse, at der er behov for en omfattende forudgående vurdering af de sociale omkostninger forbundet med slutfasetilgang;

48.  opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at revidere deres principper for god landbrugspraksis og revidere de relevante bedste tilgængelige teknikker i medfør af direktivet om industrielle emissioner(26) for at inkludere bestemmelser vedrørende håndtering af gødning, som indeholder antibiotika/antimikrobielt resistente mikroorganismer;

49.  opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at tilskynde til en udvikling af bæredygtige lægemidler med lav indvirkning på miljøet og vandet og fremme yderligere innovation inden for medicinalindustrien i den henseende;

50.  understreger, at ikke alle medlemsstater har tilstrækkelige ressourcer til at udvikle og implementere omfattende nationale strategier for antimikrobiel resistens; opfordrer indtrængende Kommissionen til at give medlemsstaterne klare oplysninger om de tilgængelige EU-kilder i forhold til håndtering af antimikrobiel resistens og til at stille øremærket finansiering til rådighed til dette formål;

51.  opfordrer Kommissionen til at gennemgå og revidere de referencedokumenter om de bedste tilgængelige teknikker (BREF'er) i medfør af direktivet om industrielle emissioner, der er relevante for udledning af antibiotika fra fabrikationsanlæg;

52.  opfordrer indtrængende Kommissionen til effektivt at anvende den tilgængelige lovgivning på alle områder med relation til antimikrobiel resistens for at sikre, at truslen bekæmpes i alle politikker;

53.  understreger vigtigheden af en tilgang med livscyklusvurdering, fra fremstilling og ordinering til håndtering af lægemiddelaffald; anmoder Kommissionen om at behandle spørgsmålet om bortskaffelse af antibiotika, hvor alternativer til forbrænding, f.eks. forgasning, bør undersøges;

54.  opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at sikre, at miljøhensyn introduceres i lægemiddelovervågningssystemet for lægemidler til mennesker og styrkes for veterinære lægemidler, navnlig i forhold til antimikrobiel resistens;

55.  opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at fastsætte kvalitetsstandarder (grænseværdier) eller krav om risikovurdering for at sikre, at husdyrgødning, renseslam og vandingsvand indeholder sikre koncentrationer af relevante antibiotika og mikroorganismer med antimikrobiel resistens, før de kan spredes på landbrugsarealer;

56.  opfordrer Kommissionen til i samarbejde med medlemsstaterne at indlede en oplysningskampagne i hele EU, der retter sig mod forbrugere og virksomheder, om akvakultur i almindelighed og navnlig om forskellene mellem de strenge og omfattende standarder på det europæiske marked og de standarder, der gælder for importerede produkter fra tredjelande, og gerne med særligt fokus på de problemer, det har skabt for fødevaresikkerheden og folkesundheden, at der er blevet indført særligt resistente mikroorganismer og antimikrobiel resistens til Unionen;

57.  opfordrer til, at der foretages en udfasning af den rutinemæssige profylaktiske og metafylaktiske anvendelse af antimikrobielle stoffer i grupper af husdyr, og opfordrer til, at anvendelse af antibiotika, der anvendes som sidste udvej, forbydes, når det drejer sig om dyr bestemt til fødevareproduktion; understreger, at godt dyrehold, hygiejnepraksis, bedriftsforvaltning og investeringer på disse områder bidrager til forebyggelse af infektioner og dermed til reduktion af anvendelsen af antibiotika; opfordrer indtrængende Kommissionen til at fremlægge en ny EU-strategi for dyrevelfærd, som Europa-Parlamentet har krævet, med det langsigtede mål at indføre en dyrevelfærdslovgivning; opfordrer indtrængende Kommissionen til straks at gennemføre de udestående punkter i EU-strategien for dyrebeskyttelse og dyrevelfærd 2012-2015;

58.  understreger, at god bedriftsforvaltning, biosikkerhed og husdyravlssystemer understøtter sundheden og velfærden for dyr bestemt til fødevareproduktion og ved korrekt anvendelse minimerer modtageligheden over for bakteriesygdomme og behovet for anvendelse af antibiotika til dyr;

59.  mener, at tilstrækkelig finansiering til investeringer på bedrifter, f.eks. i kvalitetsprægede bygninger, ventilation, rengøring, desinfektion, vaccination og biosikkerhed, skal støttes og ikke må undergraves i den fremtidige fælles landbrugspolitik; erkender i denne henseende vigtigheden af, at landbrugerne er bevidste om dyrevelfærd, dyresundhed og fødevaresikkerhed; bemærker betydningen af at fremme og anvende god praksis i alle led i produktionen og forarbejdningen af fødevarer og betydningen af sikre og ernæringsmæssigt afbalancerede foderstoffer, særlige fodringsstrategier, fodersammensætning, foderblandinger og foderforarbejdning;

60.  opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne – herunder i forbindelse med reformen af den fælles landbrugspolitik – til at sikre flere synergieffekter og i henhold til resultaterne i One Health-handlingsplanen mod antimikrobiel resistens at sikre et effektivt finansielt incitament og støtte til husdyravlere, der dokumenterer i betydelig grad at have nedbragt deres brug af antibiotika og sikret en høj vaccinationsrate blandt deres dyr eller kreaturer;

61.  understreger, at god sanitet og hygiejne på bedrifterne er af afgørende betydning; anmoder Kommissionen om at udarbejde retningslinjer for anvendelse af antibiotika på dyr og hygiejneforholdene på bedrifterne; opfordrer medlemsstaterne til at udarbejde konkrete planer og til at styrke tilsynet med de sanitære forhold;

62.  minder om de forebyggende foranstaltninger, som skal anvendes, inden der iværksættes antimikrobiel behandling af hele grupper af dyr bestemt til levnedsmiddelproduktion (metafylakse):

   anvendelse af godt, sundt avlskvæg, som vokser naturligt, med en passende genetisk diversitet
   forhold, der respekterer arternes adfærdsmæssige behov, herunder sociale interaktioner og hierarkier
   en besætningstæthed, der ikke øger risikoen for overførsel af sygdomme
   isolation af syge dyr fra resten af gruppen
   (for så vidt angår kyllinger og mindre dyr) underopdeling af flokkene i mindre, fysisk adskilte, grupper
   gennemførelse af eksisterende dyrevelfærdsregler, der allerede overholdes i krydsoverensstemmelse som fastsat i de lovgivningsbestemte forvaltningskrav nr. 11, 12, 13 i bilag II til forordning (EU) nr. 1306/2013(27);

63.  mener, at krav, der skal sikre, at mærkningen henviser til brug af antibiotika, vil forbedre forbrugernes viden og medvirke til at give forbrugerne mulighed for at foretage mere informerede valg; opfordrer Kommissionen til at etablere et harmoniseret mærkningssystem baseret på dyrevelfærdsstandarder og god praksis inden for husdyrproduktion, således som det allerede var planen i 2009(28);

64.  henleder endvidere opmærksomheden på de seneste forskningsresultater (februar 2018), der viser, at udvidet spektrum beta-lactamase (ESBL'er) kun i begrænset omfang overføres til mennesker fra husdyrbrug og konsum af kød, og at ESBL'er hovedsageligt overføres fra person til person(29);

65.  understreger, at intensivt husdyrbrug kan medføre, at antibiotika gives forkert og rutinemæssigt til husdyr og fjerkræ for at fremme hurtigere vækst, og at det også anvendes i vid udstrækning til profylaktiske formål for at forhindre sygdomsspredning som følge af de trange, begrænsede og psykisk belastende forhold, hvorunder dyrene holdes, og som hæmmer deres immunforsvar, samt til at kompensere for de uhygiejniske forhold, hvorunder de opdrættes;

66.  mener, at vores forståelse af spredningen af AMR fra landbrugsdyr til mennesker allerede er ret solid, og at dette ikke er tilstrækkeligt anerkendt i handlingsplanen; bemærker, at handlingsplanen blot opfordrer til yderligere undersøgelser og til at lukke hullerne i vidensgrundlaget for denne problemstilling, hvilket muligvis vil udskyde de stærkt tiltrængte foranstaltninger;

67.  opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at skelne mellem husdyr og kæledyr, især hvad angår udviklingen af mekanismer til kontrol og vurdering af anvendelsen af antimikrobielle stoffer i veterinærlægemidler, og hvad angår udformningen af tiltag til håndtering af anvendelsen af dem;

68.  understreger, at der er udviklet en omfattende overvågning af anvendelsen af antibiotika inden for landbruget i samarbejde med dyrlægerne, som grundigt dokumenterer anvendelsen af antibiotika og yderligere forbedrer anvendelsen heraf; beklager, at der endnu ikke findes et tilsvarende system i forbindelse med humanmedicin;

69.  bemærker, at eksistensen af en indbyrdes sammenhæng mellem påvist resistens over for antibiotika blandt dyr bestemt til levnedsmiddelproduktion (f.eks. slagtekyllinger) og en stor andel af bakterieinfektioner hos mennesker, som skyldes håndtering, tilberedning og indtagelse af kød fra disse dyr, også er blevet bekræftet af EU's agenturer(30);

70.  understreger, at forskning viser, at interventioner, der begrænser brug af antibiotika i dyr bestemt til levnedsmiddelproduktion, er forbundet med en reduktion i tilstedeværelsen af antibiotikaresistente bakterier i disse dyr(31);

71.  opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til på grundlag af denne seneste forskning(32) at være påpasselige og bevare proportionssansen, når de vedtager foranstaltninger, og til nøje at vurdere og klassificere "antibiotika" og "antimikrobiel resistens" i al relevant lovgivning med henblik på at undgå unødvendige begrænsninger af tilgængeligheden af midler til at bekæmpe bestemte protozoer, såsom coccidia, i europæiske husdyr og dermed utilsigtet forårsage en øget risiko for smitte af mennesker med farlige bakterier som f.eks. salmonella og mikrober fra fødevarer;

72.  beklager, at EU's One Health-handlingsplan mod antimikrobiel resistens mangler fordeling af ressourcer samt en mere ambitiøs anvendelse af lovgivningsmæssige instrumenter; opfordrer Kommissionen til at være mere ambitiøs i en eventuel fremtidig handlingsplan, den udvikler, og til at være mere beslutsom i implementeringen af den i sin helhed;

73.  beklager, at Kommissionens strategiske model, som i princippet er rigtig, alt for ofte kun rummer hensigtserklæringer, og opfordrer Kommissionen til at gøre sin model mere konkret;

74.  opfordrer Kommissionen til at koordinere og overvåge nationale strategier for at muliggøre udveksling af bedste praksis blandt medlemsstaterne;

75.  opfordrer medlemsstaterne til at udvikle ambitiøse nationale strategier til at håndtere antimikrobiel resistens inden for husdyrproduktion, herunder kvantitative reduktionsmål for anvendelsen af veterinære antimikrobielle stoffer, idet man samtidig tager hensyn til lokale omstændigheder; understreger, at alle sektorer i hele fødevarekæden bør deltage i deres gennemførelse;

76.  bemærker, at nogle medlemsstater har retligt definerede og professionelt kvalificerede veterinærlægemiddeleksperter, som er godkendt af de relevante myndigheder til at ordinere visse veterinærlægemidler; understreger, at nationale handlingsplaner for antimikrobiel resistens ikke bør hindre disse personer i at ordinere og udlevere visse veterinærlægemidler, når det er nødvendigt, i betragtning af den afgørende rolle, som disse personer kan spille i afsides beliggende landdistrikter;

77.  understreger betydningen af udveksling af bedste praksis blandt medlemsstaterne og Kommissionens koordinering af sådanne udvekslinger; glæder sig i denne forbindelse over, at anvendelsen af antibiotika inden for husdyrbruget i Nederlandene er blevet nedbragt med 64,4 % i perioden 2009-2016, og det fastsatte nationale mål er at nedbringe anvendelsen yderligere frem mod 2020; opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til også at anvende dette eksempel på offentligt-privat samarbejde mellem de offentlige myndigheder, erhvervslivet, de videnskabelige kredse og dyrlæger i andre dele af EU;

78.  opfordrer indtrængende medlemsstaterne til at overveje implementeringen af positive (afgiftsfritagelser for landmænd) og negative (afgifter på salg af antibiotika, som det med succes praktiseres i Belgien og Danmark) afgiftsmæssige incitamenter vedrørende antibiotika, der anvendes i husdyravl, til ikke-terapeutiske formål;

Fremme af forskning, udvikling og innovation med hensyn til antimikrobiel resistens

79.  påpeger, at Europa med en investering på 1,3 mia. EUR i forskning i antimikrobiel resistens er førende inden for dette område, og at EU's resultater omfatter lanceringen af New Drugs for Bad Bugs-programmet (ND4BB)(33) og det fælles programlægningsinitiativ om antimikrobiel resistens (JPIAMR)(34); understreger, at der er behov for effektivitet og koordinering af forskningstiltag; glæder sig derfor over initiativer som ERA-NET til at skabe synergi mellem JPIAMR og Horisont 2020; fremhæver, at der blev udviklet mere end 20 nye klasser antibiotika frem til 1960'erne; bemærker med bekymring, at der ikke er blevet markedsført virkelig nye antimikrobielle klasser i de senere år;

80.  opfordrer indtrængende Kommissionen til at overveje en ny lovgivningsmæssig ramme for at stimulere udviklingen af nye antimikrobielle stoffer til mennesker, som Parlamentet allerede anmodede om den 10. marts 2016 i dets ændringsforslag til forslaget til en forordning om veterinærlægemidler og i dets beslutning af 19. maj 2015; bemærker, at EU's One Health-handlingsplan mod antimikrobiel resistens også forpligter sig til at "analysere" EU's reguleringsværktøjer og incitamenter - navnlig lovgivningen om lægemidler mod sjældne sygdomme og lægemidler til pædiatrisk brug -for at anvende dem med henblik på nye antimikrobielle stoffer".

81.  bifalder, at EFSA og EMA for nylig har gennemgået og drøftet en række alternativer til brugen af antimikrobielle stoffer på dyr bestemt til fødevareproduktion, hvoraf nogle bevisligt har vist lovende resultater i forhold til forbedring af parametre for dyresundhed i forbindelse med eksperimentelle undersøgelser; anbefaler derfor, at der gives nyt liv til videnskabelig forskning i alternativer og udvikles en EU-lovgivningsramme, som vil stimulere udviklingen deraf og klarlægge vejen til godkendelse deraf;

82.  minder om, at den traditionelle skabelse af antibiotika, der er baseret på en række modifikationsteknikker for antibiotika fra naturen, er udtømt, og at investeringer i forskning og udvikling for at skabe en ny generation af antibiotika bør bryde det traditionelle paradigme for antibiotika; bifalder de nye teknikker, der allerede er blevet udviklet, såsom monoklonale antistoffer, der reducerer bakteriernes virulens uden at dræbe dem, men ved at gøre dem uvirksomme;

83.  henviser til, at videnskab og forskning spiller en afgørende rolle i udviklingen af standarder i kampen mod antimikrobiel resistens;

84.  bifalder de seneste forskningsprojekter i alternativ antibiotikabehandling såsom bakteriofagterapi, f.eks. det EU-finansierede Phagoburn-projekt; bemærker, at der endnu ikke er givet tilladelse til nogen bakteriofagterapi på EU-plan; opfordrer Kommissionen til at foreslå en ramme for bakteriofagterapi, der baserer sig på den seneste videnskabelige udvikling;

85.  bemærker den seneste forskning i udviklingen af næste generation af probiotika til ledsagende brug sammen med antibiotikabehandling i kliniske sammenhænge, som har reduceret infektioner erhvervet i sundhedsvæsenet, der skyldes yderst antibiotikaresistente bakterier(35);

86.  bemærker, at FoU inden for nye tilgange til behandling og forebyggelse af infektioner er af lige stor vigtighed, og at disse tilgange kan omfatte brugen af stoffer til at styrke immunresponsen på bakterielle infektioner, såsom præbiotika og probiotika;

87.  opfordrer EMA til i samarbejde med EFSA og ECDC at gennemgå alle foreliggende oplysninger om fordele og risici ved ældre antimikrobielle stoffer, herunder kombinerede antibiotika, og overveje, om det eventuelt er nødvendigt med ændringer i den godkendte anvendelse i medlemsstaterne; understreger, at der bør opfordres til en tidlig dialog mellem innovatorer og tilsynsmyndigheder, således at den lovgivningsmæssige ramme om nødvendigt kan blive tilpasset for at kunne prioritere og fremskynde udviklingen af antimikrobielle lægemidler og muliggøre en hurtigere adgang;

88.  opfordrer Kommissionen til at indføre en hasteprocedure, der gør det muligt midlertidigt at forbyde anvendelsen af de antimikrobielle stoffer, der er blevet godkendt til industrielle formål eller landbrugsformål, og som mistænkes for at have alvorlige negative følger for den antimikrobielle resistens, indtil der foreligger yderligere undersøgelser af det antimikrobielle stofs effekt;

89.  minder om, at den ringe kvalitet af lægemidler og veterinærprodukter med en lav koncentration af virksomt stof og/eller langtidsbrug heraf fremmer forekomsten af resistente mikrober; opfordrer derfor Kommissionen og medlemsstaterne til at forbedre og udforme lovgivning, der tilsikrer, at lægemidler er af en garanteret kvalitet, sikre og effektive, og at brugen af dem følger strenge principper;

90.  opfordrer Kommissionen til at øge bevillingerne til tidlig tværfaglig FoI i epidemiologi og immunologi i patogener, der har antimikrobiel resistens, og screening af infektioner erhvervet i sundhedsvæsenet, navnlig overførselsveje mellem dyr og mennesker samt miljø; opfordrer Kommissionen til at støtte forskning i håndhygiejne og i konsekvenserne af forskellige metoder til håndvask og -tørring på overførslen af potentielle patogener;

91.  opfordrer Kommissionen til at investere ligeligt i udviklingen af ikkeantibiotiske alternativer til dyresundheden, herunder vækstfremmere, og i udviklingen af nye molekyler til udvikling af nye antibiotika; understreger, at nye antibiotika ikke skal benyttes til at fremme dyresundheden eller til vækstfremme, og at de sektorer, der modtager offentlige midler til udviklingen af disse nye antibiotika, skal stoppe med at distribuere og/eller anvende antibiotika til fremme af dyresundheden og til vækstfremme;

92.  glæder sig over de seneste grænseoverskridende forskningsprojekter inden for antimikrobiel forvaltning samt infektionsforebyggelse, herunder det EU-finansierede Interreg-projekt i-4-1-Health; opfordrer Kommissionen til at øge forskningsmidlerne til foranstaltninger til forebyggelse af infektioner erhvervet i sundhedsvæsenet;

93.  opfordrer Kommissionen til yderligere at støtte FoU-indsatsen inden for antimikrobiel resistens, herunder med hensyn til globale sundhedsinfektioner som defineret i de bæredygtige udviklingsmål, navnlig medicinresistent tuberkulose, malaria, hiv og oversete tropesygdomme som led i EU's næste rammeprogram for forskning og innovation, herunder ved at indføre en specifik mission under programmet for den globale bekæmpelse af antimikrobiel resistens;

94.  opfordrer Kommissionen til at indføre begrænsninger på transport af levende dyr fra områder, hvor det nuværende overvågningssystem har fundet bakteriestammer, der er resistente over for antimikrobielle stoffer;

95.  bemærker, at nogle plantebeskyttelsesprodukter også kan have antimikrobielle egenskaber, som kan påvirke spredningen af antimikrobiel resistens; opfordrer til yderligere forskning i den mulige forbindelse mellem eksponeringen for kommercielle blandinger af pesticider og herbicider samt udviklingen af antimikrobiel resistens; anerkender, at herbicider rutinemæssigt testes for toksicitet, men ikke for ikkedødelige effekter på mikrober, og understreger af ovennævnte grunde vigtigheden af at overveje at foretage sådanne tests rutinemæssigt;

96.  opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at fremme tidlig og løbende dialog med alle interesserede parter om at udarbejde passende incitamenter til FoU inden for antimikrobiel resistens; erkender, at der ikke findes nogen tilgang, som passer til alle situationer; opfordrer indtrængende Kommissionen til formelt at medtage civilsamfundet i One Health-drøftelser, eksempelvis ved at oprette og finansiere et særligt interessentnetværk;

97.  mener, at der er behov for forskellige samarbejdsmodeller som forvaltet af den offentlige sektor og med inddragelse af industrien; anerkender, at kapaciteten i industrien spiller en central rolle i FoU inden for antimikrobiel resistens; understreger, uanset ovenstående, at der er behov for en yderligere offentlig prioritering og koordinering af FoU inden for dette vigtige emne; opfordrer derfor Kommissionen til at oprette en offentlig platform for offentligt finansierede FoU-projekter inden for antimikrobiel resistens samt inden for koordinering af alle tiltag inden for FoU;

98.  understreger derfor, at de nuværende rammer for innovation ikke reelt fremmer FoU i antimikrobiel resistens, og opfordrer til en tilpasning og harmonisering af ordningen for intellektuel ejendomsret på EU-plan, navnlig med henblik på en bedre overensstemmelse mellem beskyttelsesperioden og den periode, der er ansøgt om for det pågældende innovative lægemiddel;

99.  er af den opfattelse, at der allerede mange forskellige steder i EU forskes i spørgsmål vedrørende bekæmpelsen af antimikrobiel resistens, uden at der dog findes et passende overblik over forskningen i EU som helhed; opfordrer derfor til, at der oprettes en særlig platform til dette på EU-niveau, så forskningsressourcerne kan anvendes mere effektivt i fremtiden;

100.  minder om værdien af at oprette koalitioner mellem den akademiske verden og biofarmaceutiske virksomheder, hvad angår udviklingen af nye former for antibiotika, hurtig diagnosticering og nye behandlingsformer;

101.  bifalder konklusionerne fra WHO's, Verdensorganisationen for Intellektuel Ejendomsrets (WIPO) og Verdenshandelsorganisationens (WTO) fælles tekniske symposium med titlen " "Antimicrobial Resistance: How to foster innovation, access and appropriate use of antibiotics"(36), hvor nye FoU-modeller blev drøftet med henblik på at tilskynde til FoU, samtidig med at antibiotikarentabiliteten blev flyttet fra den solgte mængde;

102.  minder om, at forordningen om kliniske forsøg(37) yderligere vil tilskynde til forskning i nye antimikrobielle stoffer i EU; opfordrer Kommissionen og Det Europæiske Lægemiddelagentur til hurtigst muligt at gennemføre forordningen om kliniske forsøg;

103.  opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at støtte etableringen og udnyttelsen af nye økonomiske modeller, pilotprojekter og push og pull-incitamenter for at fremme udviklingen af nye terapier, diagnoser, antibiotika, medicinsk udstyr, vacciner og alternativer til at benytte antimikrobielle stoffer; mener, at disse er meningsfulde, når de på lang sigt er er bæredygtige, bygger på behov og er evidensbaserede samt fokuserer på centrale folkesundhedsprioriteter og støtter passende medicinske anvendelser;

104.  opfordrer Kommissionen til at vurdere effektiviteten af de aktuelle hygiejnepraksisser og sanitetsmetoder på hospitaler og inden for sundhedsplejemiljøer; opfordrer Kommissionen til at undersøge brugen af probiotika og andre bæredygtige hygiejneteknologier som effektive sanitetstilgange til forebyggelse og nedbringelse af antallet af infektioner erhvervet i sundhedsvæsenet, der kan henføres til antimikrobiel resistens;

105.  opfordrer til, at der indføres omkostningseffektive teknologier, der nedbringer den påvirkning, infektioner erhvervet i sundhedsvæsenet har på hospitaler, og er med til at forebygge udbredelsen af multiresistente mikroorganismer;

106.  opfordrer medlemsstaterne til at fremme alternative godtgørelsessystemer, således at udnyttelsen af innovative teknologier inden for nationale sundhedsplejesystemer bliver lettere;

107.  henviser til, at den sædvanlige forretningsmodel for udviklingen af lægemidler ikke passer på udviklingen af antibiotika, idet der med tiden kan opstå resistens, og eftersom det er meningen, at antibiotika skal som en sidste udvej; minder industrien om virksomhedernes sociale ansvar til at arbejde på at bidrage til håndteringen af antimikrobiel resistens ved at finde frem til måder til at forlænge antibiotikas levetid, idet der sikres en bæredygtig forsyning med effektive antibiotika, og opfordrer til støtte til denne forskning og til en definition af det lovgivningsmæssige forløb;

108.  minder om, at både Parlamentet og Rådet har bedt om en revision af de nuværende incitamenter (f.eks. dem, der er i Orphan-forordningen(38)), på grund af misbruget af dem og de høje slutpriser; opfordrer derfor Kommissionen til at analysere de nuværende modeller for incitamenter til FoU, herunder modellen for den overførbare markedseksklusivitet, med henblik på at udarbejde de nye og fastlægge rammebestemmelserne;

109.  opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til i samarbejde med forskere og industrien at udvikle nye incitamentsmodeller, der fjerner sammenkædningen af betalingen fra ordinationsmængden og stimulerer investeringerne i hele produktudviklings- og produktionsperioden; understreger nødvendigheden af, at garanteret tilgængelighed og adgang til antibiotika af høj kvalitet er det endelig mål for FoU-incitamenter;

110.  anerkender apotekernes nøglerolle med hensyn til at øge bevidstheden om hensigtsmæssig anvendelse af antimikrobielle stoffer og forebyggelse af antimikrobiel resistens; opfordrer medlemsstaterne til at udvide deres ansvar ved at tillade nøjagtig mængdedispensering og muliggøre administration af særlige vacciner og af hurtige diagnosemetoder på apotekerne;

111.  opfordrer til, at overførbare eksklusivitetsaftaler eller engangsbeløb som præmie for indtræden på markedet bør betragtes som mulige bæredygtige incitamenter;

112.  opfordrer Kommissionen til at gå foran på globalt plan og foreslå evidensbaserede bedste praksis-modeller til tidlig diagnose i forbindelse med bekæmpelse af antimikrobiel resistens;

Påvirkning af den globale dagsorden

113.  understreger, at uden harmoniserede og øjeblikkelige foranstaltninger på globalt plan er verden på vej mod en post-antibiotisk tid, hvor almindelige infektioner igen kan være dødbringende;

114.  minder om, at det som følge af, at problemet er meget kompliceret, grænseoverskridende, har alvorlige konsekvenser for miljøet, menneskers og dyrs sundhed og medfører store økonomisk omkostninger, er nødvendigt med en omgående og globalt og tværfagligt samordnet indsats mod antimikrobiel resistens; opfordrer derfor til en klar forpligtelse fra EU og medlemsstaterne om at opbygge europæiske og internationale partnerskaber og iværksætte en global, verdensomspændende strategi for bekæmpelse af antimikrobiel resistens, der dækker områder som international handel, udviklings- og landbrugspolitik;

115.  glæder sig over WHO's rangliste over de 20 farligste antibiotikaresistente patogener(39); opfordrer til straks at iværksætte FoU-projekter for denne prioriterede liste af antibiotikaresistente bakterier med henblik på at få skabt lægemidler til at bekæmpe dem; understreger imidlertid, at forskning i nye lægemidler ikke er det eneste tiltag, der er behov for, og at der skal gribes ind over for misbrug og overforbrug i forbindelse med både mennesker og dyr;

116.  anerkender, at antimikrobiel resistens er et grænseoverskridende spørgsmål, og at produkter indføres til Europa fra hele verden; opfordrer Kommissionen til at samarbejde med tredjeparter om at reducere anvendelsen af antibiotika i husdyrhold og tilknyttet miljøforurening; opfordrer yderligere Kommissionen til at gennemføre forskningsprogrammer i samarbejde med tredjelandene for at reducere overforbruget af antibiotika; opfordrer Kommissionen til inden for rammerne af frihandelsaftaler at forbyde import af animalske fødevarer, hvor dyrene ikke er blevet opfostret i overensstemmelse med EU-standarder, navnlig med forbuddet mod antibiotiske vækstfremmere;

117.  fremhæver rapporten med titlen "Tackling drug-resistant infections globally: final report and recommendations",(40) hvori det vurderes, at omkostningerne til en global indsats mod antimikrobiel resistens vil koste 40 mia. USD over en tiårig periode, hvilket er et lille beløb i forhold til omkostningerne ved ikke at agere og en meget lille del af, hvad G20-landene bruger på sundhedspleje (omkring 0,05 %); opfordrer Kommissionen til at analysere muligheden for at pålægge industrien en folkesundhedsafgift inden for rammerne af dens sociale ansvar;

118.  understreger, at dette problem skal adresseres i en eventuel fremtidig handelsaftale med Det Forenede Kongerige efter brexit, og at det skal gøres til en betingelse for aftalen, at alle yderligere fremskridt i EU's indsats til bekæmpelse af antimikrobiel resistens følges op af Det Forenede Kongerige for at beskytte forbrugerne og arbejdstagerne i både EU og Det Forenede Kongerige;

119.  glæder sig over WHO's globale handlingsplan mod antimikrobiel resistens, der blev enstemmigt vedtaget i maj 2015 under den 68. Verdenssundhedsforsamling; understreger nødvendigheden af, at globale, europæiske og nationale handlingsplaner er i overensstemmelse med WHO's globale handlingsplan;

120.  bifalder WHO's nye retningslinjer om anvendelse af medicinsk vigtige antimikrobielle stoffer i fødevareproducerende dyr(41); fremhæver, at i nogle lande forbruges omkring 50-70 % af medicinsk vigtigt antibiotika i husdyrsektoren, i stor udstrækning som vækstfremmere hos raske dyr; anmoder om, inden for rammerne af One Health-tilgangen, at medtage dette emne i EU's handelspolitik og i forhandlinger med internationale organisationer som WTO og associerede lande eller tredjelande og udforme en global politik for at forbyde anvendelse af antibiotika til opfedning af sunde dyr;

121.  konstaterer, at antibakteriel resistens er et alvorligt problem i forbindelse med mange fattigdomsrelaterede og negligerede sygdomme, herunder hiv/aids, malaria og tuberkulose samt sygdomme, der optræder i epidemier og pandemier. fremhæver, at ca. 29 % af alle dødsfald forårsaget af antimikrobiel resistens skyldes medicinresistent tuberkulose; opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til hurtigst muligt at forhøje deres støtte til forskning i og anvendelse af sundhedsredskaber til bekæmpelse af fattigdomsrelaterede og negligerede sygdomme, som er berørt af antimikrobiel resistens; opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at oprette partnerskaber på grundlag af partnerskabet for forskning og innovation i Middelhavsområdet (PRIMA) og partnerskabet mellem de europæiske lande og udviklingslande vedrørende kliniske forsøg (EDCTP) til brug for internationale FoU-projekter, der omfatter forskellige geografiske områder og dækker de mest relevante sundhedsemner, såsom antimikrobiel resistens, vacciner, kræft og adgang til lægemidler;

122.  understreger betydningen af EU-initiativer som ECDC's programmer for smitsomme sygdomme, herunder aids, tuberkulose og malaria; påpeger, at disse initiativer er eksempler på god praksis fra EU's side i form af lydhørhed og effektivitet i lyset af behovet for nye antibiotika, og at ECDC bør spille en central rolle i prioriteringen af FoU-behovene, i koordineringen af foranstaltninger og inddragelsen af alle aktører, i en styrkelse af det tværsektorielle samarbejde og kapacitetsopbygningen gennem forsknings- og udviklingsnetværk;

123.  fremhæver problemet med fremkomsten af multiresistente bakterier, der er resistente over for flere forskellige antibiotika samtidigt, og som i sidste ende kan blive multiresistente over for alle tilgængelige antibiotika, herunder de antibiotikatyper, der bruges som sidste udvej; understreger nødvendigheden af en database over disse multiresistente bakterier, der omfatter aids, tuberkulose, malaria, gonorré, Escherichia coli og andre lægemiddelresistente bakterier;

124.  bemærker, at husdyr, der opdrættes til fødevarer i USA, får fem gange så meget antibiotisk medicin som landbrugsdyr i Det Forenede Kongerige; fremhæver derfor betydningen af at føre kontrol med kød, der importeres til EU;

125.  opfordrer Kommissionen til at slå til lyd for EU's standarder og foranstaltninger til bekæmpelse af antimikrobiel resistens og hensigtsmæssig brug af antibiotika i handelsaftaler, og til gennem WTO at arbejde for at rejse spørgsmålet om antimikrobiel resistens; bemærker, at anvendelsen af antibiotika som vækstfremmere til dyr bestemt til fødevareproduktion har været forbudt i EU siden 2006, men at der i lande uden for EU stadig kan anvendes antibiotika i foder som vækstfremmere; opfordrer Kommissionen til at indføje en klausul i alle frihandelsaftaler, hvori det fastsættes, at fødevarer, der importeres fra tredjelande, ikke må være fremstillet ved anvendelse af antibiotika som vækstfremmere, med henblik på at sikre lige vilkår for EU's husdyrbrug og for akvakultur og for at mindske antimikrobiel resistens; opfordrer Kommissionen til at forbyde import af fødevarer fra tredjelande, såfremt disse produkter stammer fra dyr, som er behandlet med antibiotika eller kategorier af antibiotika, der i EU er forbeholdt behandling af en række infektioner hos mennesker;

126.  opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at styrke foranstaltningerne til bekæmpelse af ulovlig praksis i forbindelse med produktion, salg, anvendelse og bortskaffelse af antimikrobielle stoffer; understreger, at alle aktører, der er involveret i de antimikrobielle stoffers livscykluskæde, skal tage ansvar for deres handlinger;

127.  bemærker virkningerne af universaliteten og prisoverkommeligheden af og bred adgang til eksisterende antibiotika; er af den opfattelse, at målrettet behandling for at forhindre misbrug af uegnede antibiotika og overforbrug af bredspektret antibiotika bør være til rådighed for alle; opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at styrke foranstaltningerne mod salg af store sendinger af antimikrobielle stoffer, navnlig livsvigtig antibiotika til mennesker, til dumpingpriser;

128.  opfordrer til, at der foretages en grundig kontrol af antibiotikaproducenterne for at sikre, at udfasningsperioderne er tilpasset virkeligheden, således at det garanteres, at der ikke er antibiotika til stede i fødevareprodukter;

129.  opfordrer Kommissionen til at gøre en indsats for at opretholde den politiske opmærksomhed på og engagement på højt plan i foranstaltninger til modvirkning af antimikrobiel resistens, bl.a. i FN's fora samt i G7 og G20. fremhæver muligheden for, at de europæiske videnskabelige organer, som ECDC, indtager en global ledelsesrolle. opfordrer Kommissionen til at slå til lyd for samarbejde mellem EU og internationale organisationer, herunder WHO, FN's Levnedsmiddel- og Landbrugsorganisation (FAO) og Verdensorganisationen for Dyresundhed (OIE); bifalder Davos-erklæringen om bekæmpelse af antimikrobiel resistens udstedt på Det Verdensøkonomiske Forum i Davos i januar 2016, hvor industrierne for lægemidler, bioteknologi og diagnostik opfordrer til fælles handling for at skabe et bæredygtigt og forudsigeligt marked for antibiotika, vacciner og diagnosticering, der forbedrer bevaringen af nye og eksisterende behandlinger;

130.  opfordrer til, at man fremmer, styrker og overgår til en produktionsmetode baseret på landbrugsøkologi;

o
o   o

131.  pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet, Kommissionen, Det Europæiske Center for Forebyggelse af og Kontrol med Sygdomme, Det Europæiske Lægemiddelagentur, Det Europæiske Kemikalieagentur, Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet, Det Europæiske Miljøagentur, WHO og Verdensorganisationen for Dyresundhed.

(1) Federation of Veterinarians of Europe, "Antimicrobial use in food-producing animals: Replies to EFSA/EMA questions on the use of antimicrobials in food-producing animals in EU and possible measures to reduce antimicrobial use", 2016.
(2) EUT C 353 af 27.9.2016, s. 12.
(3) EUT C 434 af 23.12.2015, s. 49.
(4) EUT L 293 af 5.11.2013, s. 1.
(5) EUT C 366 af 27.10.2017, s. 149.
(6) https://ec.europa.eu/info/consultations/public-consultation-pharmaceuticals-environment_en#add-info
(7) Vedtagne tekster, P8_TA(2017)0061.
(8) http://www.efsa.europa.eu/en/press/news/180227
(9) https://ecdc.europa.eu/sites/portal/files/media/en/publications/Publications/healthcare-associated-infections-antimicrobial-use-PPS.pdf
(10) EFSA, ECDC, "The European Union Summary report on antimicrobial resistance in zoonotic and indicator bacteria from human, animal and food in 2014", 2016.
(11) Verdenssundhedsorganisationen, Global guidelines on the prevention of surgical site infection" (2016). Findes på: http://www.who.int/gpsc/ssi-guidelines/en/
(12) Celsus Academie voor Betaalbar Zorg, "omkostningseffektivitet af politikker til begrænsning af antimikrobiel resistens i nederlandske sundhedsorganisationer", januar 2016. Rapporten kan ses på: https://goo.gl/wAeN3L
(13) http://ec.europa.eu/health/ph_risk/committees/04_scenihr/docs/scenihr_o_021.pdf
(14) Verdenssundhedsorganisationen, Global guidelines on the prevention of surgical site infection" (2016). Findes på: http://www.who.int/gpsc/ssi-guidelines/en/
(15) https://amr-review.org/sites/default/files/160525_Final%20paper_with%20cover.pdf
(16) http://onlinelibrary.wiley.com/doi/10.2903/j.efsa.2018.5182/epdf
(17) http://www.consilium.europa.eu/en/press/press-releases/2016/06/17/epsco-conclusions-antimicrobial-resistance/
(18) http://www.ema.europa.eu/ema/index.jsp?curl=pages/news_and_events/news/2017/10/news_detail_002827.jsp&mid=WC0b01ac058004d5c1
(19) http://ec.europa.eu/food/audits-analysis/audit_reports/index.cfm
(20) Artikel 8, litra c) i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2013/39/EU af 12. august 2013 om ændring af direktiv 2000/60/EF og 2008/105/EF for så vidt angår prioriterede stoffer inden for vandpolitikken (EUT L 226 af 24.8.2013, s. 1).
(21) Som formuleret i Nederlandene af ministeret for infrastruktur og offentlige bygge- og anlægsarbejder, det nationale institut for folkesundhed og miljø (RIVM), vandindustrien og vandværkerne.
(22) Artikel 78 i den kommende forordning om veterinærlægemidler.
(23) Europa-Kommissionen: En europæisk One Health-handlingsplan mod antimikrobiel resistens, juni 2017, s. 10.
(24) Ibid, s. 12.
(25) Ibid, s. 15.
(26) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2010/75/EU af 24. november 2010 om industrielle emissioner (integreret forebyggelse og bekæmpelse af forurening) (EUT L 334 af 17.12.2010, s. 17).
(27) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1306/2013 af 17. december 2013 om finansiering, forvaltning og overvågning af den fælles landbrugspolitik og om ophævelse af Rådets forordning (EØF) nr. 352/78, (EF) nr. 165/94, (EF) nr. 2799/98, (EF) nr. 814/2000, (EF) nr. 1290/2005 og (EF) nr. 485/2008 (EUT L 347 af 20.12.2013, s. 549), som anvender bestemmelser fastsat i Rådets direktiv 98/58/EF af 20. juli 1998 om beskyttelse af dyr, der holdes til landbrugsformål, EFT L 221 af 8.8.1998, s. 23); Rådets direktiv 91/630/EØF af 19. november 1991 om fastsættelse af mindstekrav med hensyn til beskyttelse af svin, EFT L 340 af 11.12.1991, s. 33. Rådets direktiv 91/629/EØF af 19. november 1991 om fastsættelse af mindstekrav med hensyn til beskyttelse af kalve, EFT L 340 af 11.12.1991, s. 28.
(28) https://ec.europa.eu/food/sites/food/files/animals/docs/aw_other_aspects_labelling_ip-09-1610_en.pdf
(29) Mevius, D. et al., "ESBL-Attribution-Analysis (ESBLAT). Searching for the sources of antimicrobial resistance in humans", 2018. Tilgængelig på: http://www.1health4food.nl/esblat
(30) Det Europæiske Center for Forebyggelse af og Kontrol med Sygdomme og Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet: https://ecdc.europa.eu/sites/portal/files/media/en/publications/Publications/antimicrobial-resistance-zoonotic-bacteria-humans-animals-food-EU-summary-report-2014.pdf
(31) http://www.thelancet.com/pdfs/journals/lanplh/PIIS2542-5196(17)30141-9.pdf
(32) Mevius, D. et al., "ESBL-Attribution-Analysis (ESBLAT). Searching for the sources of antimicrobial resistance in humans’, 2018. Tilgængelig på: http://www.1health4food.nl/esblat
(33) http://www.imi.europa.eu/content/nd4bb
(34) http://www.jpiamr.eu
(35) Pamer, E. G., "Resurrecting the intestinal microbiota to combat antibiotic-resistant pathogens", Science, Vol. 352(6285), 2016, s. 535-538.
(36) http://www.wipo.int/publications/en/details.jsp?id=4197
(37) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 536/2014 af 16. april 2014 om kliniske forsøg med humanmedicinske lægemidler og om ophævelse af direktiv 2001/20/EF (EUT L 158 af 27.5.2014, s. 1).
(38) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 141/2000 af 16. december 1999 om lægemidler til sjældne sygdomme (EFT L 18 af 22.1.2000, s. 1).
(39) http://www.who.int/mediacentre/news/releases/2017/bacteria-antibiotics-needed/en/
(40) https://amr-review.org/sites/default/files/160518_Final%20paper_with%20cover.pdf
(41) http://www.who.int/foodsafety/areas_work/antimicrobial-resistance/cia_guidelines/en/

Seneste opdatering: 17. september 2019Juridisk meddelelse - Databeskyttelsespolitik