Indeks 
Vedtagne tekster
Onsdag den 18. april 2018 - StrasbourgEndelig udgave
Afgørelse om ikke at gøre indsigelse mod en delegeret retsakt: EU-varemærker
 Fastsættelse af perioden for det niende almindelige direkte valg af repræsentanterne i Europa-Parlamentet *
 Rammeaftalen mellem EU og Australien ***
 Rammeaftalen mellem EU og Australien (beslutning)
 Europarådets konvention om forebyggelse af terrorisme ***
 Europarådets konvention om forebyggelse af terrorisme (tillægsprotokol) ***
 Emballage og emballageaffald ***I
 Udrangerede køretøjer, udtjente batterier og akkumulatorer og affald af elektrisk og elektronisk udstyr ***I
 Affald ***I
 Deponering af affald ***I
 Procedureregler på området miljørapportering ***I
 Kommissionens integritetspolitik, især udnævnelsen af generalsekretæren for Europa-Kommissionen
 Fremskridt med FN's globale aftale om sikker, ordentlig og regelmæssig migration og om flygtninge
 Gennemførelsen af EU's eksterne finansieringsinstrumenter: midtvejsevalueringen i 2017 og den fremtidige arkitektur for perioden efter 2020
 Årsrapporter 2015-2016 om nærhedsprincippet og proportionalitetsprincippet
 Decharge 2016: Unionens almindelige budget - Kommissionen og forvaltningsorganerne
 Decharge 2016: Revisionsrettens særberetninger i forbindelse med decharge til Kommissionen for regnskabsåret 2016
 Decharge 2016: Unionens almindelige budget - 8., 9., 10. og 11. EUF
 Decharge 2016: Unionens almindelige budget - Europa-Parlamentet
 Decharge 2016: Unionens almindelige budget - Det Europæiske Råd og Rådet
 Decharge 2016: Unionens almindelige budget - Domstolen
 Decharge 2016: Unionens almindelige budget - Revisionsretten
 Decharge 2016: Unionens almindelige budget - Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg
 Decharge 2016: Unionens almindelige budget - Regionsudvalget
 Decharge 2016: Unionens almindelige budget - Tjenesten for EU's Optræden Udadtil
 Decharge 2016: Unionens almindelige budget - Den Europæiske Ombudsmand
 Decharge 2016: Unionens almindelige budget - Den Europæiske Tilsynsførende for Databeskyttelse
 Decharge 2016: EU-agenturernes resultater, økonomiske forvaltning og kontrol
 Decharge 2016: Agenturet for Samarbejde mellem Energireguleringsmyndigheder (ACER)
 Decharge 2016: Støttekontoret for Sammenslutningen af Europæiske Tilsynsmyndigheder inden for Elektronisk Kommunikation (BEREC)
 Decharge 2016: Oversættelsescentret for Den Europæiske Unions Organer (CdT)
 Decharge 2016: Det Europæiske Center for Udvikling af Erhvervsuddannelse (Cedefop)
 Decharge 2016: Den Europæiske Unions Agentur for Uddannelse inden for Retshåndhævelse (Cepol)
 Decharge 2016: Det Europæiske Luftfartssikkerhedsagentur (EASA)
 Decharge 2016: Det Europæiske Asylstøttekontor (EASO)
 Decharge 2016: Den Europæiske Banktilsynsmyndighed (EBA)
 Decharge 2016: Det Europæiske Center for Forebyggelse af og Kontrol med Sygdomme (ECDC)
 Decharge 2016: Det Europæiske Kemikalieagentur (ECHA)
 Decharge 2016: Det Europæiske Miljøagentur (EEA)
 Decharge 2016: EU-Fiskerikontrolagenturet (EFCA)
 Decharge 2016: Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet (EFSA)
 Decharge 2016: Det Europæiske Institut for Ligestilling mellem Mænd og Kvinder (EIGE)
 Decharge 2016: Den Europæiske Tilsynsmyndighed for Forsikrings- og Arbejdsmarkedspensionsordninger (EIOPA)
 Decharge 2016: Det Europæiske Institut for Innovation og Teknologi (EIT)
 Decharge 2016: Det Europæiske Lægemiddelagentur (EMA)
 Decharge 2016: Det Europæiske Overvågningscenter for Narkotika og Narkotikamisbrug (EMCDDA)
 Decharge 2016: Det Europæiske Agentur for Søfartssikkerhed (EMSA)
 Decharge 2016: Den Europæiske Unions Agentur for Net- og Informationssikkerhed (ENISA)
 Decharge 2016: Den Europæiske Unions Jernbaneagentur (ERA)
 Decharge 2016: Den Europæiske Værdipapir- og Markedstilsynsmyndighed (ESMA)
 Decharge 2016: Det Europæiske Erhvervsuddannelsesinstitut (ETF)
 Decharge 2016: Det Europæiske Agentur for den Operationelle Forvaltning af Store IT-Systemer inden for Området med Frihed, Sikkerhed og Retfærdighed (eu-LISA)
 Decharge 2016: Det Europæiske Arbejdsmiljøagentur (EU-OSHA)
 Decharge 2016: Euratoms Forsyningsagentur (ESA)
 Decharge 2016: Det Europæiske Institut til Forbedring af Leve- og Arbejdsvilkårene (Eurofound)
 Decharge 2016: Den Europæiske Enhed for Retligt Samarbejde (Eurojust)
 Decharge 2016: Den Europæiske Politienhed (Europol)
 Decharge 2016: Den Europæiske Unions Agentur for Grundlæggende Rettigheder (FRA)
 Decharge 2016: Det Europæiske Agentur for Grænse- og Kystbevogtning (Frontex)
 Decharge 2016: Det Europæiske GNSS-Agentur (GSA)
 Decharge 2016 - Fællesforetagendet for biobaserede industrier (BBI)
 Decharge 2016: Fællesforetagendet Clean Sky 2
 Decharge 2016: Fællesforetagendet ECSEL
 Decharge 2016: Fællesforetagendet for brændselsceller og brint 2 (BCB2)
 Decharge 2016: Fællesforetagendet for initiativet om innovative lægemidler 2 (IMI)
 Decharge 2016: Fællesforetagendet for ITER og fusionsenergiudvikling
 Decharge 2016: SESAR-fællesforetagende
 Decharge 2016: Fællesforetagendet Shift2Rail

Afgørelse om ikke at gøre indsigelse mod en delegeret retsakt: EU-varemærker
PDF 243kWORD 43k
Europa-Parlamentets afgørelse om ikke at gøre indsigelse mod Kommissionens delegerede forordning af 5. marts 2018 om supplerende regler til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2017/1001 om EU-varemærker og om ophævelse af delegeret forordning (EU) 2017/1430 (C(2018)01231 – 2018/2618(DEA))
P8_TA(2018)0106B8-0187/2018

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til Kommissionens delegerede forordning (C(2018)01231) (”den ændrede delegerede forordning”),

–  der henviser til Kommissionens skrivelse af 23. marts 2018, hvori den anmoder Parlamentet om at erklære, at det ikke vil gøre indsigelse mod den delegerede forordning,

–  der henviser til skrivelse af 27. marts 2018 fra Retsudvalget til Udvalgsformandskonferencens formand,

–  der henviser til artikel 290 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

–  der henviser til Rådets forordning (EF) nr. 207/2009 af 26. februar 2009 om EF-varemærker(1), ændret ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2015/2424 af 16. december 2015 om ændring af Rådets forordning (EF) nr. 207/2009 om EF-varemærker og Kommissionens forordning (EF) nr. 2868/95 om gennemførelsesbestemmelser til Rådets forordning (EF) nr. 40/94 om EF-varemærker og om ophævelse af Kommissionens forordning (EF) nr. 2869/95 om de gebyrer, der skal betales til Harmoniseringskontoret for det indre marked (varemærker og mønstre)(2) og efterfølgende kodificeret ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2017/1001 af 14. juni 2017 om EU-varemærker(3),

–  der henviser til Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2017/1431 af 18. maj 2017 om gennemførelsesbestemmelser til visse bestemmelser i Rådets forordning (EF) nr. 207/2009 om EU-varemærker(4), som indeholder ajourførte henvisninger til forordning (EU) 2017/1001,

–  der henviser til henstilling til afgørelse fra Retsudvalget,

–  der henviser til forretningsordenens artikel 105, stk. 6,

–  der henviser til, at der ikke er gjort indsigelse inden for den frist, der er fastsat i forretningsordenens artikel 105, stk. 6, tredje og fjerde led, og som udløb den 17. april 2018,

A.  der henviser til, at forordning (EF) nr. 207/2009 blev kodificeret ved forordning (EU) 2017/1001;

B.  der henviser til, at henvisningerne i en delegeret forordning bør afspejle den omnummerering af artikler, der følger af en kodificering af den grundlæggende retsakt;

C.  der henviser til, at delegeret forordning (EU) 2017/1430 af 18. maj 2017 om supplerende bestemmelser til Rådets forordning (EF) nr. 207/2009 om EU-varemærker og om ophævelse af Kommissionens forordning (EF) nr. 2868/95 og (EF) nr. 216/96(5) derfor bør ophæves og dens bestemmelser indføjes, med ajourførte henvisninger til forordning (EU) 2017/1001, i den ændrede delegerede forordning;

D.  der henviser til, at den ændrede delegerede forordning derfor ikke indeholder nogen indholdsmæssige ændringer af delegeret forordning (EU) 2017/1430;

E.  der henviser til, at en hurtig offentliggørelse af den ændrede delegerede forordning i Den Europæiske Unions Tidende vil muliggøre en tidlig anvendelsesdato og sikre kontinuiteten af den overgangsordning, der er omhandlet i de afsluttende bestemmelser i den ændrede delegerede forordning;

1.  erklærer, at det ikke gør indsigelse mod den delegerede forordning;

2.  pålægger sin formand at sende denne afgørelse til Rådet og Kommissionen.

(1) EUT L 78 af 24.3.2009, s. 1.
(2) EUT L 341 af 24.12.2015, s. 21.
(3) EUT L 154 af 16.6.2017, s. 1.
(4) EUT L 205 af 8.8.2017, s. 39.
(5) EUT L 205 af 8.8.2017, s. 1.


Fastsættelse af perioden for det niende almindelige direkte valg af repræsentanterne i Europa-Parlamentet *
PDF 241kWORD 42k
Europa-Parlamentets lovgivningsmæssige beslutning af 18. april 2018 om udkast til Rådets afgørelse om fastsættelse af perioden for det niende almindelige direkte valg af repræsentanterne i Europa-Parlamentet (07162/2018 – C8-0128/2018 – 2018/0805(CNS))
P8_TA(2018)0107A8-0145/2018

(Høring)

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til Rådets udkast (07162/2018),

–  der henviser til artikel 11, stk. 2, andet afsnit, i akten om almindelige direkte valg af repræsentanterne i Europa-Parlamentet(1), der danner grundlag for Rådets høring af Parlamentet (C8-0128/2018),

–  der henviser til sin beslutning af 11. november 2015 om reform af valgloven i Den Europæiske Union(2),

–  der henviser til sin beslutning af 7. februar 2018 om Europa-Parlamentets sammensætning(3),

–  der henviser til forretningsordenens artikel 78c,

–  der henviser til betænkning fra Udvalget om Konstitutionelle Anliggender (A8-0145/2018),

1.  godkender Rådets udkast;

2.  minder om sit forslag, som er knyttet til dets beslutning om reform af valgloven i Den Europæiske Union, om at Europa-Parlamentet skal have beføjelse til efter høring af Rådet at fastlægge stemmeafgivningsperioden;

3.  opfordrer Rådet til at underrette Parlamentet, hvis det ikke agter at følge den tekst, Parlamentet har godkendt;

4.  anmoder Rådet om fornyet høring, hvis det agter at ændre den tekst, Parlamentet har godkendt, i væsentlig grad;

5.  pålægger sin formand at sende Parlamentets holdning til Rådet samt til orientering til Kommissionen og medlemsstaternes regeringer og parlamenter.

(1) Akt knyttet til Rådets afgørelse 76/787/EKSF, EØF, Euratom af 20. september 1976 (EFT L 278 af 8.10.1976, s. 1), som ændret ved Rådets afgørelse 93/81/Euratom, EKSF, EØF (EFT L 33 af 9.2.1993, s. 15) og ved Rådets afgørelse 2002/772/EF, Euratom (EFT L 283 af 21.10.2002, s. 1).
(2) EUT C 366 af 27.10.2017, s. 7.
(3) Vedtagne tekster, P8_TA(2018)0029.


Rammeaftalen mellem EU og Australien ***
PDF 237kWORD 42k
Europa-Parlamentets lovgivningsmæssige beslutning af 18. april 2018 om udkast til Rådets afgørelse om indgåelse på Unionens vegne af rammeaftalen mellem Den Europæiske Union og dens medlemsstater på den ene side og Australien på den anden side (15467/2016 – C8-0327/2017 – 2016/0367(NLE))
P8_TA(2018)0108A8-0110/2018

(Godkendelse)

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til udkast til Rådets afgørelse (15467/2016),

–  der henviser til udkast til rammeaftale mellem Den Europæiske Union og dens medlemsstater på den ene side og Australien på den anden side (09776/2016),

–  der henviser til den anmodning om godkendelse, som Rådet har forelagt, jf. artikel 37 i traktaten om Den Europæiske Union og artikel 207, artikel 212, stk. 1, artikel 218, stk. 6, andet afsnit, litra a), og artikel 218, stk. 8, andet afsnit, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (C8-0327/2017),

–  der henviser til sin ikke-lovgivningsmæssige beslutning af 18. april 2018(1) om udkastet til afgørelse,

–  der henviser til forretningsordenens artikel 99, stk. 1 og 4, og artikel 108, stk. 7,

–  der henviser til henstilling fra Udenrigsudvalget (A8-0110/2018),

1.  godkender indgåelsen af aftalen;

2.  pålægger sin formand at sende Parlamentets holdning til Rådet og Kommissionen samt til medlemsstaternes regeringer og parlamenter og Australiens regering og parlament.

(1) Vedtagne tekster, P8_TA(2018)0109.


Rammeaftalen mellem EU og Australien (beslutning)
PDF 142kWORD 55k
Europa-Parlamentets ikke-lovgivningsmæssige beslutning af 18. april 2018 om udkast til Rådets afgørelse om indgåelse på Unionens vegne af rammeaftalen mellem Den Europæiske Union og dens medlemsstater på den ene side og Australien på den anden side (15467/2016 – C8-0327/2017 – 2016/0367(NLE)2017/2227(INI))
P8_TA(2018)0109A8-0119/2018

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til udkast til Rådets afgørelse (15467/2016),

–  der henviser til udkast til rammeaftale mellem Den Europæiske Union og dens medlemsstater på den ene side og Australien på den anden side (09776/2016),

–  der henviser til den anmodning om godkendelse, som Rådet har forelagt, jf. artikel 207 og artikel 212, stk. 1, sammenholdt med artikel 218, stk. 6, litra a, og artikel 218, stk. 8, andet afsnit, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (C8-0327/2017),

–  der henviser til FN's erklæring om oprindelige folks rettigheder, som blev vedtaget af Generalforsamlingen den 13. september 2007,

–  der henviser til partnerskabsrammeaftalen mellem EU og Australien, som blev undertegnet i oktober 2008, og som vil blive udskiftet med rammeaftalen,

–  der henviser til den fælles erklæring om forbindelserne mellem Den Europæiske Union og Australien, som blev vedtaget i Luxembourg den 26. juni 1997,

–   der henviser til sin beslutning af 25. februar 2016 om indledning af forhandlinger om frihandelsaftaler med Australien og New Zealand(1) og beslutningen af 26. oktober 2017 med Europa-Parlamentets henstilling til Rådet om forslag til forhandlingsmandatet for handelsforhandlingerne med Australien(2),

–   der henviser til den fælles erklæring af 15. november 2015 fra Kommissionens formand, Jean-Claude Juncker, formanden for Det Europæiske Råd, Donald Tusk, og Australiens premierminister, Malcolm Turnbull,

–   der henviser til den fælles erklæring af 22. april 2015 fra næstformanden for Kommissionen/Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik og den australske udenrigsminister med titlen "Hen imod et tættere partnerskab mellem EU og Australien",

–  der henviser til aftalen mellem Den Europæiske Union og Australien om rammerne for Australiens deltagelse i Den Europæiske Unions krisestyringsoperationer, som blev undertegnet i 2015(3),

–   der henviser til den administrative aftale mellem Australien og Den Europæiske Union, som blev indgået i december 2014, om indførelse af et program for udveksling af diplomater,

–  der henviser til aftalen om gensidig anerkendelse af overensstemmelsesvurdering, -certificering og -mærkning mellem Det Europæiske Fællesskab og Australien, som blev undertegnet i 1998(4), og aftalen mellem Den Europæiske Union og Australien om ændring af nævnte aftale, som blev undertegnet i 2012(5),

–  der henviser til aftalen mellem Den Europæiske Union og Australien om passagerliste(PNR)-oplysninger, som blev undertegnet den 29. september 2011(6),

–   der henviser til aftalen mellem Australien og Den Europæiske Union om klassificerede informationers sikkerhed, som blev undertegnet den 13. januar 2010(7),

–  der henviser til aftalen om videnskabeligt og teknisk samarbejde mellem Det Europæiske Fællesskab og Australien, som blev undertegnet i 1994(8),

–  der henviser til det 38. interparlamentariske møde mellem Den Europæiske Union og Australien, som fandt sted i Strasbourg den 4. og 5. oktober 2017,

–   der henviser til det første ledelsesforum mellem EU og Australien, som fandt sted i Sydney i juni 2017, og som samlede politiske ledere og ledere fra erhvervslivet, akademikere, medier og civilsamfundet,

–   der henviser til den udenrigspolitiske hvidbog, som den australske regering offentliggjorde i november 2017, og som beskriver Australiens prioriteringer og udfordringer på den internationale scene og understreger, at den såkaldte indopacifiske region er af den allerstørste betydning for Australien,

–   der henviser til, at den udenrigspolitiske hvidbog peger på de centrale roller, som USA og Kina spiller i den indopacifiske region og i Australiens udenrigspolitik, og samtidig henviser til betydningen af Australiens forbindelser til Den Europæiske Union og dens medlemsstater,

–   der henviser til 2017-redegørelsen om klimaændringspolitikker, som den australske regering udsendte i december 2017,

–   der henviser til det australske regeringsdokument med titlen "Australian climate change science: a national framework", som blev offentliggjort i 2009,

–  der henviser til sin lovgivningsmæssige beslutning af 18. april 2018 om udkastet til afgørelse(9),

–  der henviser til forretningsordenens artikel 99, stk. 2,

–  der henviser til betænkning fra Udenrigsudvalget (A8-0119/2018),

A.  der henviser til, at EU og Australien indgik en rammeaftale den 7. august 2017; der henviser til, at de tætte og stærke forbindelser mellem Australien og EU og dets medlemsstater har lange historiske rødder og er baseret på fælles værdier og principper såsom respekten for demokratiet, menneskerettighederne, ligestilling mellem kønnene, retsstatsprincippet, herunder folkeretten, samt fred og sikkerhed; der henviser til, at de mellemfolkelige kontakter er dybtliggende og langvarige;

B.  der henviser til, at EU og Australien i 2017 kunne fejre 55 års samarbejde og diplomatiske forbindelser; der henviser til, at dette forhold har opnået en fornyet dynamik i de seneste år; der henviser til, at alle medlemsstaterne har diplomatiske forbindelser med Australien, og 25 af dem har ambassader i Canberra;

C.  der henviser til, at den australske regerings udenrigspolitiske hvidbog fastslår, at et stærk EU fortsat er af afgørende betydning for Australiens interesser og vil blive en stadig vigtigere partner i bestræbelserne på at beskytte og fremme en regelbaseret international retsorden; der henviser til, at det understreges i hvidbogen, at det er nødvendigt at satse på et tæt samarbejde med EU og dets medlemsstater om udfordringer som terrorisme, spredning af masseødelæggelsesvåben (WMD), bæredygtig udvikling og menneskerettigheder;

D.  der henviser til, at EU og Australien er engageret i samarbejde og dialog med landene i Sydøstasien, bl.a. via Sammenslutningen af Sydøstasiatiske Nationer (ASEAN), ASEAN Regional Forum (ARF), Asien-Europa-mødet (ASEM) og det østasiatiske topmøde (EAS); der henviser til, at Australien er stiftende medlem af Stillehavsøernes Forum (PIF) og har et strategisk partnerskab med ASEAN; der henviser til, at Australien var vært for et særligt ASEAN-Australien-topmøde den 17. og 18. marts 2018;

E.  der henviser til, at EU som global aktør bør styrke sin tilstedeværelse i det store og dynamiske område omfattende Asien og Stillehavet, hvor Australien er en naturlig partner for EU og tillige selv er en vigtig aktør; der henviser til, at et stabilt, fredeligt og regelbaseret Asien-Stillehavsområde, i overensstemmelse med vores principper og standarder, er til nytte for EU's egen sikkerhed og egne interesser;

F.  der henviser til, at EU og Australien har nært forbundne interesser på det udenrigspolitiske område, f.eks. i forhold til Ukraine, Rusland, Den Demokratiske Folkerepublik Korea (DPRK) og Mellemøsten;

G.  der henviser til, at Australien har et nært forhold til USA på det politiske og det sikkerheds- og forsvarspolitiske område, og at dette forhold er foreneligt med Australiens voksende forbindelser til Kina, som Australien opretholder et omfattende strategisk partnerskab med;

H.  der henviser til, at EU i 2016 var Australiens næststørste handelspartner – den næstvigtigste kilde til import (19,3 %) og den tredjevigtigste destination for eksport (10,3 %) – og at de to parter deler en bred vifte af økonomiske interesser; der henviser til, at EU's beholdning af direkte udenlandske investeringer i Australien i 2015 beløb sig til 117,7 mia. EUR, og beholdningen af australske direkte investeringer i EU var på 21,7 mia. EUR (2015);

I.  der henviser til, at Australien er stærkt engageret i frihandel og har indgået bilaterale frihandelsaftaler med flere vigtige lande i det østlige Asien – Kina, Japan, Sydkorea, Singapore, Malaysia og Thailand – (samt en regional aftale med ASEAN) og med New Zealand, Chile, De Forenede Stater og Peru samt PACER Plus-aftalen med Stillehavsøerne;

J.  der henviser til, at Australien og 10 andre lande i Stillehavsområdet den 23. januar 2018 meddelte, at de var nået til enighed om en handelsaftale for Stillehavsområdet, en såkaldt omfattende og progressiv aftale om et Stillehavspartnerskab (CPTPP), som blev undertegnet i Chile den 8. marts 2018; der henviser til, at Australien i øjeblikket er engageret i forhandlinger om en stort antal handelsaftaler, heriblandt det omfattende økonomiske partnerskab (RCEP), som blev lanceret på et ASEAN-topmøde i 2012;

K.  der henviser til, at Australien, som går ind for global governance på internationalt plan, har været et ikke-permanent medlem af FN's Sikkerhedsråd fem gange og har været et aktivt medlem af G20 siden oprettelsen og havde formandskabet ved G20-topmødet i Brisbane i 2014 i et særdeles godt samarbejde med EU; der henviser til, at Australien for nylig er blevet valgt ind i FN's Menneskerettighedsråd;

L.  der henviser til, at Australien har indsat tropper, der skal indgå i den globale koalition mod Daesh i Irak og Syrien; der henviser til, at Australien i Afghanistan var den største leverandør af tropper til den internationale sikkerhedsstyrke (ISAF) uden for rammerne af NATO;

M.  der henviser til, at Australien har bidraget til talrige FN-støttede fredsbevarende missioner på tre kontinenter samt i Papua Ny Guinea og Salomonøerne;

N.  der henviser til, at Australien i 2014 for første gang bidrog til en EU-anført krisestyringsmission, EUCAP Nestor, ved Afrikas Horn; der henviser til, at den australske flåde gennemfører operationer til bekæmpelse af piratvirksomhed og terror inden for de samlede flådestyrker på Afrikas Horn og i det vestlige Indiske Ocean;

O.  der henviser til, at australske statsborgere inden for og uden for hjemlandets grænser har været udsat for en række terrorangreb fra radikale islamisters side; der henviser til, at både EU og Australien deltager i samarbejdet til bekæmpelse af terrorisme, herunder aktioner til bekæmpelse af voldelig ekstremisme, bestræbelser på at standse finansieringen af terrororganisationer og koordinering af specifikke kapacitetsopbygningsprojekter;

P.  der henviser til, at centret for retshåndhævelsessamarbejde i Jakarta (Jakarta Centre for Law Enforcement Cooperation, JCLEC), som er et australsk-indonesisk initiativ, har til formål at styrke sydøstasiatiske retshåndhævende myndigheders ekspertise i kampen mod terror og grænseoverskridende organiseret kriminalitet, og til, at det også har modtaget EU-støtte;

Q.  der henviser til, at den australske regering i oktober 2017 lancerede sin internationale cyberstrategi med henblik på at tackle spørgsmål som f.eks. digital handel, cyberkriminalitet, international sikkerhed og e-forvaltning;

R.  der henviser til, at Australien har støttet Filippinerne med henblik på at fremme sikkerhed og bekæmpe jihadisme;

S.  der henviser til, at EU og Australien drøfter migrationsspørgsmål som led i deres årlige dialog mellem højtstående embedsmænd om migration, asyl og mangfoldighed; der henviser til, at Australien er en af formændene for Bali-processen om menneskesmugling, menneskehandel og tilknyttet grænseoverskridende kriminalitet;

T.  der henviser til, at Australien har en meget høj indkomst pr. indbygger og er et åbent, demokratisk og multikulturelt samfund; er henviser til, at en ud af fire indbyggere er født uden for Australien, og at omtrent syv millioner permanente migranter, herunder mange med rødder i Europa, har slået sig ned i Australien siden 1945; der henviser til, at Australien har en særegen geografisk placering og dækker et vældig stort område mellem Det Indiske Ocean og det sydlige Stillehav;

U.  der henviser til, at Australien og EU i rammeaftalen har bekræftet deres tilsagn om at samarbejde om klimaændringer; der henviser til, at Australien i sin 2017-redegørelse om klimaændringspolitikker bekræftede sit tilsagn om at bekæmpe denne trussel;

V.  der henviser til, at Australien trues af betydelige miljømæssige og økonomiske konsekvenser af klimaændringerne på tværs af en række sektorer, herunder vandforsyningssikkerhed, landbrug, kystsamfund og infrastruktur;

W.  der henviser til, at Australien, der er medlem af OECD's Komité for Udviklingsbistand (DAC), navnlig har forpligtet sig til at støtte god regeringsførelse og økonomisk vækst i Papua Ny Guinea, Indonesien, Østtimor og andre øer i Stillehavsområdet samt andre asiatiske lande, hvor EU og dets medlemsstater også er vigtige donorer;

X.  der henviser til, at den australske regering investerer i programmer som f.eks. det videnskabelige program om australske klimaændringer (Australian Climate Change Science Programme) og forskningsprogrammet om forvaltning af naturressourcer, klimaændringernes virkninger og klimatilpasning (Natural Resource Management Climate Change Impacts and Adaptation Research Programme) for at hjælpe beslutningstagerne med at forstå og håndtere sandsynlige virkninger af klimaændringerne;

Y.  der henviser til, at Australien har indført en national ramme og nedsat en koordineringsgruppe på højt plan til at udarbejde en plan for gennemførelse af forskning i klimaændringer, med en koordineret tilgang til at løse problemet i lokalsamfund over hele landet;

Z.  der henviser til, at Australien den 10. november 2016 ratificerede Parisaftalen og Dohatillægget til Kyotoprotokollen, hvilket styrker landets tilsagn om at sætte ind over for klimaændringer, og har udarbejdet en række politikker til at reducere de nationale emissioner og støtte den globale indsats;

AA.  der henviser til, at den australske regerings plan vedrørende klimaændringer omfatter en nedbringelse af emissionerne med fem procent under 2000-niveauet senest i 2020 og med mellem 26-28 % i forhold til 2005-niveauet senest i 2030 samt en fordobling af landets produktionskapacitet for vedvarende energi senest i 2020;

AB.  der henviser til, at den australske regering har spillet en ledende rolle med hensyn til at støtte nationale meteorologiske institutter i Stillehavet og regionale organisationer med henblik på levering af klima- og vejrsystemer for tidlig varsling;

1.  glæder sig overindgåelsen af rammeaftalen, som vil komme til at fungere som et retligt bindende instrument til at opgradere og styrke de bilaterale forbindelser mellem EU og Australien og til at udvide samarbejdet på områder som udenrigspolitik og sikkerhedsspørgsmål, menneskerettigheder og retsstatsforhold, global udvikling og humanitær bistand, økonomiske og handelspolitiske forhold, retlige anliggender, forskning og innovation, uddannelse og kultur, landbrug, maritime anliggender og fiskeri samt i forhold til globale udfordringer som klimaændringer, migration, folkesundhed, bekæmpelse af terrorisme og spredning af masseødelæggelsesvåben (WMD);

2.  understreger, at EU og Australien er stærke og ligesindede partnere med et nært bilateralt forhold, og at de to parter deler værdier og principper som demokrati, respekt for menneskerettigheder og retsstatsprincippet, opretholder stadig tættere politiske og økonomiske forbindelser og nyder godt af tætte og aktive kulturelle, akademiske og mellemfolkelige kontakter;

3.  fremhæver, at det er af særlig værdi for EU og Australien som partnere med det samme verdensbillede at samarbejde bilateralt og multilateralt om regionale og globale spørgsmål; understreger fordelen ved, at EU og Australien samarbejder i FN- og i WTO-regi samt i organer som G20 for at bevare og styrke en samarbejdsorienteret og regelbaseret verdensorden i en kompleks og foranderlig verden, der står over for stor usikkerhed;

4.  glæder sig over, at der nedsættes et fælles udvalg i rammeaftalens regi med den opgave at fremme en effektiv implementering af aftalen og sikre en overordnet sammenhæng i forbindelserne mellem EU og Australien;

5.  støtter de kommende forhandlinger om en frihandelsaftale mellem EU og Australien, som skal gennemføres i en ånd af gensidig hensyntagen, gennemsigtighed, ansvarlighed og gensidig gavn og samtidig skal tage højde for visse produkters, f.eks. landbrugsprodukters, følsomme karakter, i betragtning af at Australien er en førende eksportør på landbrugsområdet; tilskynder begge parter til at have et højt ambitionsniveau med hensyn til sektoren for tjenesteydelser; understreger, at EU under forhandlingerne bør tage højde for de små og mellemstore virksomheders behov og ønsker og ikke sænke de miljømæssige, sociale og arbejdsretlige standarder; påpeger, at det er på høje tid at indlede disse forhandlinger, eftersom Australien allerede har indgået adskillige frihandelsaftaler med vigtige lande i det østlige Asien og Stillehavsområdet og er ved at indgå sådanne aftaler med andre relevante lande;

6.  understreger, at Australien spiller en aktiv rolle i EU's samarbejdsprogrammer for højere uddannelse gennem det bilaterale uddannelsesprogram for EU og Australien, og noterer sig med tilfredshed, at australske universiteter siden 2015 har haft mulighed for at indgå Erasmus+-mobilitetsaftaler; bemærker, at dette samarbejde bør styrkes yderligere for at fremme gensidige fordele for studerende og forskere og sætte dem i stand til at tilegne sig multikulturelle og innovative færdigheder;

7.  minder om, at EU og Australien er vigtige partnere inden for forskning og innovationssamarbejde med henblik på at bidrage til en bæredygtig økonomisk udvikling og som et middel til at videreudvikle et videnbaseret samfund;

8.  glæder sig over, at Australien har støttet EU i forbindelse med Ruslands ulovlige annektering af Krim og de russiske militære interventioner i det østlige Ukraine og har afpasset sine sanktioner efter EU's sanktionsordning;

9.  glæder sig over Australiens støtte til målrettede internationale sanktioner mod personer og enheder, der er ansvarlige for militære angreb, terrorisme og menneskerettighedskrænkelser, bl.a. som følge af Ruslands aggression i Ukraine og det besatte Krim;

10.  roser Australiens Office of National Assessments for dets støtte til tilvejebringelsen af internationale, politiske, strategiske og økonomiske analyser og dets samarbejde med internationale partnere for at sikre løsninger på spørgsmål af fælles interesse;

11.  anerkender Australiens afgørende rolle i forbindelse med "Five Eyes Intelligence Community" og dets støtte til sikkerheden for både EU's medlemsstater og de transatlantiske partnere; roser Australiens operationelle aftale med Europol og fremhæver potentialet til yderligere at udvide udvekslingen af efterretninger og det operationelle samarbejde med den australske regering;

12.  noterer sig, at Australien støttede FN's Sikkerhedsråds resolutioner fra 2014 om fordømmelse af nedskydningen af fly nr. MH17 og om eliminering af Syriens kemiske våben; glæder sig over Australiens vigtige bidrag til arbejdet i FN's Sikkerhedsråd, hvor Australien har forsøgt at forbedre den humanitære situation i Syrien, styre den sikkerhedspolitiske overgangsproces i Afghanistan og håndtere menneskerettighedssituationen i Den Demokratiske Folkerepublik Korea;

13.  glæder sig over, at begge parter har givet et klart tilsagn om at samarbejde om bekæmpelsen af terrorisme, således som det fremgår af rammeaftalen; understreger, at det er vigtigt at satse på et stadig tættere bilateralt samarbejde om udveksling af oplysninger om fremmedkrigere og deres tilbagevenden; opfordrer begge parter til fortsat at sikre en effektiv implementering af de fire søjler i FN's strategi til bekæmpelse af terrorisme; er tilfreds med, at Australien har engageret sig i den globale koalition mod Daesh og har gjort en væsentlig indsats for at bekæmpe international terrorisme i det sydøstlige Asien;

14.  fremhæver Australiens internationale cyberspaceinitiativer og glæder sig over, at begge parter ifølge rammeaftalen vil samarbejde om cybersikkerhed, herunder bekæmpelsen af cyberkriminalitet;

15.  efterlyser tiltag til at styrke samarbejdet om terrorbekæmpelse via fælles træningsøvelser mellem medlemsstaternes beredskabsenheder og EU-agenturer såsom Europol og dets europæiske center for terrorbekæmpelse (ECTC) på den ene side og centrale elementer af den australske nationale sikkerhedsarkitektur såsom den australske efterretningstjeneste (Australian Security Intelligence Organization, ASIO), de australske forsvarsstyrker (Australian Defence Forces (ADF) og det australske forbundspoliti på den anden side;

16.  glæder sig over, at EU og Australien i rammeaftalen har forpligtet sig til at intensivere deres dialog og samarbejde om migration og asyl; understreger, at det høje globale mobilitetsniveau kræver en holistisk og multilateral indfaldsvinkel på grundlag af internationalt samarbejde og delt ansvar; glæder sig over, at begge parter proaktivt bidrager til de igangværende forhandlinger om både FN's Global Compact-initiativ for sikker, velordnet og regulær migration og Global Compact-initiativet om flygtninge;

17.  understreger betydningen af regionale samarbejdsrammer – som f.eks. Bali-processen – med oprindelses-, transit- og destinationslande, hvor formålet er at redde menneskeliv, ødelægge smuglernetværk samt styre migrations- og flygtningestrømme; glæder sig over, at Australien klart har forpligtet sig over for UNHCR med hensyn til genbosætning af flygtninge og et øget bidrag til global humanitær finansiering; opfordrer Australien til fortsat at bidrage til at finde en positiv løsning på situationen for asylansøgere og migranter, der tilbageholdes i Papua Ny Guinea og Nauru;

18.  glæder sig over tilsagnet fra begge parter om yderligere at beskytte og fremme menneskerettighederne, demokratiske principper og retsstatsprincippet, også i multilaterale fora og sammen med tredjelande, således som det er foreskrevet i rammeaftalen; glæder sig over Australiens valg til FN's Menneskerettighedsråd for perioden 2018-2020; fremhæver, at Australien i 2008 lancerede strategien "Closing the Gap" for at rette op på oprindelige folks ugunstige situation, f.eks. kløften med hensyn til forventet levetid og andre uligheder; understreger, at denne strategi har tværpolitisk støtte, og at premierministeren forelægger en årlig situationsrapport for det australske parlament; fremhæver, at den australske regering arbejder sammen med stater og territorier og med den aborigine befolkning og Torres Strait Islander-befolkningen for at genlancere "Closing the Gap"-strategien;

19.  gentager, at bekæmpelsen af klimaændringer kræver opbakning fra hele det internationale samfund; glæder sig over, at Australien har ratificeret Parisaftalen, og at der er givet et klart tilsagn i rammeaftalen om at styrke samarbejdet og de udenrigspolitiske bestræbelser for at bekæmpe klimaændringer; noterer sig, at Australien har en målsætning om at nedbringe emissionerne med mellem 26 % og 28 % under 2005-niveauet frem til 2030, hvilket blev bekræftet i 2017-redegørelsen om klimaændringspolitikker; påpeger, at denne redegørelse fastholder tilsagnet om at hjælpe andre lande gennem bilaterale og multilaterale initiativer; glæder sig over Australiens igangværende bestræbelser på at yde finansiel støtte gennem bistandsprogrammer til Stillehavsområdet og til sårbare udviklingslande for at gøre det muligt for dem at få deres økonomier til at vokse på en bæredygtig måde og reducere emissioner og for at hjælpe dem med at tilpasse sig til klimaændringerne; understreger, at Australien er medformand for Den Grønne Klimafond og bidrager til finansieringen af denne fond;

20.  erindrer om, at Australien, EU og EU-medlemsstaterne er vigtige aktører i udviklingssamarbejdet og den humanitære bistandsindsats i Stillehavsområdet; påpeger, at begge parter målretter deres samarbejde mod økonomisk vækst, god regeringsførelse og miljømæssig modstandsdygtighed;

21.  er fortsat foruroliget over spændingerne i Det Sydkinesiske Hav; opfordrer begge parter til fortsat at fremme stabilitet og retten til fri sejlads i dette vigtige internationale farvand; glæder sig over, at Australien har taget stilling til fordel for en fredelig bilæggelse af tvister, som bygger på folkeretten;

22.  pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet, Kommissionen, Tjenesten for EU's Optræden Udadtil og næstformanden for Kommissionen/Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik samt til medlemsstaternes regeringer og parlamenter og Australiens regering og parlament.

(1) EUT C 35 af 31.1.2018, s. 136.
(2) Vedtagne tekster, P8_TA(2017)0419.
(3) EUT L 149 af 16.6. 2015, s. 3.
(4) EFT L 229 af 17.8.1998, s. 1.
(5) EUT L 359 af 29.12.2012, s. 2.
(6) EUT L 186 af 14.7.2012, s. 4.
(7) EUT L 26 af 30.1.2010, s. 31.
(8) EFT L 188 af 22.7.1994, s. 18.
(9) Vedtagne tekster, P8_TA(2018)0108.


Europarådets konvention om forebyggelse af terrorisme ***
PDF 241kWORD 42k
Europa-Parlamentets lovgivningsmæssige beslutning af 18. april 2018 om udkast til Rådets afgørelse om indgåelse på Den Europæiske Unions vegne af Europarådets konvention om forebyggelse af terrorisme (14494/2017 – C8-0450/2017 – 2017/0265(NLE))
P8_TA(2018)0110A8-0131/2018

(Godkendelse)

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til udkast til Rådets afgørelse (14494/2017),

–  der henviser til den anmodning om godkendelse, som Rådet har forelagt, jf. artikel 83, stk. 1, og artikel 218, stk. 6, andet afsnit, litra a), i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (C8-0450/2017),

–  der henviser til Europarådets konvention om forebyggelse af terrorisme (14445/2017),

–  der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2017/541 af 15. marts 2017 om bekæmpelse af terrorisme og om erstatning af Rådets rammeafgørelse 2002/475/RIA og ændring af Rådets afgørelse 2005/671/RIA(1),

–  der henviser til Rådets rammeafgørelse 2006/960/RIA af 18. december 2006 om forenkling af udvekslingen af oplysninger og efterretninger mellem medlemsstaternes retshåndhævende myndigheder(2),

–  der henviser til Rådets afgørelse 2008/615/RIA af 23. juni 2008 om intensivering af det grænseoverskridende samarbejde, navnlig om bekæmpelse af terrorisme og grænseoverskridende kriminalitet(3),

–  der henviser til Rådets rammeafgørelse 2002/584/RIA af 13. juni 2002 om den europæiske arrestordre og om procedurerne for overgivelse mellem medlemsstaterne(4),

–  der henviser til forretningsordenens artikel 99, stk. 1 og 4, og artikel 108, stk. 7,

–  der henviser til henstilling fra Udvalget om Borgernes Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender (A8-0131/2018),

1.  godkender indgåelsen af konventionen;

2.  pålægger sin formand at sende Parlamentets holdning til Rådet og Kommissionen samt til medlemsstaternes regeringer og parlamenter og Europarådet.

(1) EUT L 88 af 31.3.2017, s. 6.
(2) EUT L 386 af 29.12.2006, s. 89.
(3) EUT L 210 af 6.8.2008, s. 1.
(4) EFT L 190 af 18.7.2002, s. 1.


Europarådets konvention om forebyggelse af terrorisme (tillægsprotokol) ***
PDF 242kWORD 43k
Europa-Parlamentets lovgivningsmæssige beslutning af 18. april 2018 om udkast til Rådets afgørelse om indgåelse på Den Europæiske Unions vegne af tillægsprotokollen til Europarådets konvention om forebyggelse af terrorisme (14498/2017 – C8-0451/2017 – 2017/0266(NLE))
P8_TA(2018)0111A8-0132/2018

(Godkendelse)

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til udkast til Rådets afgørelse (14498/2017),

–  der henviser til den anmodning om godkendelse, som Rådet har forelagt, jf. artikel 83, stk. 1, og artikel 218, stk. 6, andet afsnit, litra a), i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (C8-0451/2017),

–  der henviser til tillægsprotokollen til Europarådets konvention om forebyggelse af terrorisme (14447/2017),

–  der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2017/541 af 15. marts 2017 om bekæmpelse af terrorisme og om erstatning af Rådets rammeafgørelse 2002/475/RIA og ændring af Rådets afgørelse 2005/671/RIA(1),

–  der henviser til Rådets rammeafgørelse 2006/960/RIA af 18. december 2006 om forenkling af udvekslingen af oplysninger og efterretninger mellem medlemsstaternes retshåndhævende myndigheder(2),

–  der henviser til Rådets afgørelse 2008/615/RIA af 23. juni 2008 om intensivering af det grænseoverskridende samarbejde, navnlig om bekæmpelse af terrorisme og grænseoverskridende kriminalitet(3),

–  der henviser til Rådets rammeafgørelse 2002/584/RIA af 13. juni 2002 om den europæiske arrestordre og om procedurerne for overgivelse mellem medlemsstaterne(4),

–  der henviser til forretningsordenens artikel 99, stk. 1 og 4, og artikel 108, stk. 7,

–  der henviser til henstilling fra Udvalget om Borgernes Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender (A8-0132/2018),

1.  godkender indgåelsen af tillægsprotokollen;

2.  pålægger sin formand at sende Parlamentets holdning til Rådet og Kommissionen samt til medlemsstaternes regeringer og parlamenter og Europarådet.

(1) EUT L 88 af 31.3.2017, s. 6.
(2) EUT L 386 af 29.12.2006, s. 89.
(3) EUT L 210 af 6.8.2008, s. 1.
(4) EFT L 190 af 18.7.2002, s. 1.


Emballage og emballageaffald ***I
PDF 245kWORD 42k
Beslutning
Tekst
Europa-Parlamentets lovgivningsmæssige beslutning af 18. april 2018 om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om ændring af direktiv 94/62/EF om emballage og emballageaffald (COM(2015)0596 – C8-0385/2015 – 2015/0276(COD))
P8_TA(2018)0112A8-0029/2017

(Almindelig lovgivningsprocedure: førstebehandling)

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til Kommissionens forslag til Europa-Parlamentet og Rådet (COM(2015)0596),

–  der henviser til artikel 294, stk. 2, og artikel 114 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, på grundlag af hvilke Kommissionen har forelagt forslaget for Parlamentet (C8-0385/2015),

–  der henviser til artikel 294, stk. 3, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

–  der henviser til den begrundede udtalelse, som inden for rammerne af protokol nr. 2 om anvendelse af nærhedsprincippet og proportionalitetsprincippet er blevet forelagt af det franske Senat, om, at udkastet til lovgivningsmæssig retsakt ikke overholder nærhedsprincippet,

–  der henviser til udtalelse af 27. april 2016(1) fra Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg,

–  der henviser til udtalelse af 15. juni 2016(2) fra Regionsudvalget,

–  der henviser til, at det kompetente udvalg har godkendt den foreløbige aftale i henhold til forretningsordenens artikel 69f, stk. 4, og at Rådets repræsentant ved skrivelse af 23. februar 2018 forpligtede sig til at godkende Europa-Parlamentets holdning, jf. artikel 294, stk. 4, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

–  der henviser til forretningsordenens artikel 59,

–  der henviser til betænkning fra Udvalget om Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed og udtalelse fra Udvalget om Industri, Forskning og Energi (A8-0029/2017),

1.  vedtager nedenstående holdning ved førstebehandling(3);

2.  anmoder om fornyet forelæggelse, hvis Kommissionen erstatter, i væsentlig grad ændrer eller agter i væsentlig grad at ændre sit forslag;

3.  pålægger sin formand at sende Parlamentets holdning til Rådet og Kommissionen samt til de nationale parlamenter.

Europa-Parlamentets holdning fastlagt ved førstebehandlingen den 18. april 2018 med henblik på vedtagelse af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2018/... om ændring af direktiv 94/62/EF om emballage og emballageaffald

(Eftersom der var indgået en aftale mellem Parlamentet og Rådet, svarer Parlamentets holdning til den endelige retsakt, direktiv (EU) 2018/852.)

(1) EUT C 264 af 20.7.2016, s. 98.
(2) EUT C 17 af 18.1.2017, s. 46.
(3) Denne holdning erstatter de ændringer, der blev vedtaget den 14. marts 2017 (Vedtagne tekster, P8_TA(2017)0072).


Udrangerede køretøjer, udtjente batterier og akkumulatorer og affald af elektrisk og elektronisk udstyr ***I
PDF 247kWORD 41k
Beslutning
Tekst
Europa-Parlamentets lovgivningsmæssige beslutning af 18. april 2018 om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om ændring af direktiv 2000/53/EF om udrangerede køretøjer, 2006/66/EF om batterier og akkumulatorer og udtjente batterier og akkumulatorer og 2012/19/EU om affald af elektrisk og elektronisk udstyr (COM(2015)0593 – C8–0383/2015 – 2015/0272(COD))
P8_TA(2018)0113A8-0013/2017

(Almindelig lovgivningsprocedure: førstebehandling)

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til Kommissionens forslag til Europa-Parlamentet og Rådet (COM(2015)0593),

–  der henviser til artikel 294, stk. 2, og artikel 192, stk. 1, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, på grundlag af hvilke Kommissionen har forelagt forslaget for Parlamentet (C8-0383/2015),

–  der henviser til artikel 294, stk. 3, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

–  der henviser til den begrundede udtalelse, som inden for rammerne af protokol nr. 2 om anvendelse af nærhedsprincippet og proportionalitetsprincippet er blevet forelagt af det franske Senat, om, at udkastet til lovgivningsmæssig retsakt ikke overholder nærhedsprincippet,

–  der henviser til udtalelse af 27. april 2016(1) fra Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg,

–  der henviser til udtalelse af 15. juni 2016(2) fra Regionsudvalget,

–  der henviser til, at det kompetente udvalg har godkendt den foreløbige aftale i henhold til forretningsordenens artikel 69f, stk. 4, og at Rådets repræsentant ved skrivelse af 23. februar 2018 forpligtede sig til at godkende Europa-Parlamentets holdning, jf. artikel 294, stk. 4, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

–  der henviser til forretningsordenens artikel 59,

–  der henviser til betænkning fra Udvalget om Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed og udtalelse fra Udvalget om Industri, Forskning og Energi (A8-0013/2017),

1.  vedtager nedenstående holdning ved førstebehandling(3);

2.  anmoder om fornyet forelæggelse, hvis Kommissionen erstatter, i væsentlig grad ændrer eller agter i væsentlig grad at ændre sit forslag;

3.  pålægger sin formand at sende Parlamentets holdning til Rådet og Kommissionen samt til de nationale parlamenter.

Europa-Parlamentets holdning fastlagt ved førstebehandlingen den 18. april 2018 med henblik på vedtagelse af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2018/... om ændring af direktiv 2000/53/EF om udrangerede køretøjer, 2006/66/EF om batterier og akkumulatorer og udtjente batterier og akkumulatorer og 2012/19/EU om affald af elektrisk og elektronisk udstyr

(Eftersom der var indgået en aftale mellem Parlamentet og Rådet, svarer Parlamentets holdning til den endelige retsakt, direktiv (EU) 2018/849.)

(1) EUT C 264 af 20.7.2016, s. 98.
(2) EUT C 17 af 18.1.2017, s. 46.
(3) Denne holdning erstatter de ændringer, der blev vedtaget den 14. marts 2017 (Vedtagne tekster, P8_TA(2017)0069).


Affald ***I
PDF 142kWORD 51k
Beslutning
Tekst
Bilag
Europa-Parlamentets lovgivningsmæssige beslutning af 18. april 2018 om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om ændring af direktiv 2008/98/EF om affald (COM(2015)0595 – C8-0382/2015 – 2015/0275(COD))
P8_TA(2018)0114A8-0034/2017

(Almindelig lovgivningsprocedure: førstebehandling)

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til Kommissionens forslag til Europa-Parlamentet og Rådet (COM(2015)0595),

–  der henviser til artikel 294, stk. 2, og artikel 192, stk. 1, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, på grundlag af hvilke Kommissionen har forelagt forslaget for Parlamentet (C8-0382/2015),

–  der henviser til artikel 294, stk. 3, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

–  der henviser til de begrundede udtalelser, som inden for rammerne af protokol nr. 2 om anvendelse af nærhedsprincippet og proportionalitetsprincippet er blevet forelagt af det franske Senat og Det Østrigske Forbundsråd, om, at udkastet til lovgivningsmæssig retsakt ikke overholder nærhedsprincippet,

–  der henviser til udtalelse af 27. april 2016(1) fra Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg,

–  under henvisning til udtalelse af 15. juni 2016(2) fra Regionsudvalget,

–  der henviser til, at det kompetente udvalg har godkendt den foreløbige aftale i henhold til forretningsordenens artikel 69f, stk. 4, og at Rådets repræsentant ved skrivelse af 23. februar 2018 forpligtede sig til at godkende Europa-Parlamentets holdning, jf. artikel 294, stk. 4, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

–  der henviser til forretningsordenens artikel 59,

–  der henviser til betænkning fra Udvalget om Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed og udtalelse fra Udvalget om Industri, Forskning og Energi (A8-0034/2017),

1.  vedtager nedenstående holdning ved førstebehandling(3);

2.  tager Kommissionens erklæringer, der er vedføjet som bilag til denne beslutning, til efterretning;

3.  anmoder om fornyet forelæggelse, hvis Kommissionen erstatter, i væsentlig grad ændrer eller agter i væsentlig grad at ændre sit forslag;

4.  pålægger sin formand at sende Parlamentets holdning til Rådet og Kommissionen samt til de nationale parlamenter.

Europa-Parlamentets holdning fastlagt ved førstebehandlingen den 18. april 2018 med henblik på vedtagelse af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2018/… om ændring af direktiv 2008/98/EF om affald

(Eftersom der var indgået en aftale mellem Parlamentet og Rådet, svarer Parlamentets holdning til den endelige retsakt, direktiv (EU) 2018/851.)

BILAG TIL DEN LOVGIVNINGSMÆSSIGE BESLUTNING

ERKLÆRINGER FRA KOMMISSIONEN

KOMMISSIONENS ERKLÆRING OM EN POLITIKRAMME FOR DEN CIRKULÆRE ØKONOMI

Kommissionen er fast besluttet på at sikre fuld gennemførelse af EU’s handlingsplan for den cirkulære økonomi(4). For at følge fremskridtene hen mod den cirkulære økonomi har Kommissionen vedtaget en overvågningsramme(5), der er baseret på de eksisterende resultattavler for hhv. ressourceeffektivitet og råstoffer. Kommissionen gør også opmærksom på sit igangværende arbejde med en fodaftryksindikator for produkter og organisationer.

De foranstaltninger, der træffes inden for rammerne af EU’s handlingsplan for den cirkulære økonomi, bidrager også til opfyldelsen af Unionens målsætninger for bæredygtigt forbrug og bæredygtig produktion i forbindelse med mål nr. 12 for bæredygtig udvikling. Det gør sig for eksempel gældende for strategien for plast(6) og forslaget om den lovbestemte garanti for forbrugsvarer, som er blevet ændret for nylig(7).

Med hensyn til overensstemmelsen mellem Unionens lovrammer har Kommissionen også for nylig vedtaget en meddelelse med løsningsmuligheder vedrørende samspillet mellem kemikalie-, produkt- og affaldslovgivningen(8). I 2018 agter Kommissionen også at undersøge løsningsmodeller og indsatsmuligheder for at nå frem til en mere sammenhængende rammepolitik for de forskellige arbejdsområder inden for EU's produktpolitik med disse arbejdsområders respektive bidrag til den cirkulære økonomi for øje. Samspillet mellem lovgivning og erhvervslivets samarbejde om brug af biprodukter og forberedelse med henblik på genbrug og genanvendelse af affald vil også blive taget i betragtning i forbindelse med disse initiativer og opfølgning på dem.

For så vidt angår miljøvenligt design bekræfter Kommissionen, jf. arbejdsplanen for miljøvenligt design for 2016-2019(9), sit stærke engagement i at sikre, at miljøvenligt design yder et mere markant bidrag til den cirkulære økonomi, f.eks. ved på en mere systematisk måde at løse problemer med materialeeffektivitet såsom holdbarhed og genanvendelighed.

__________________

KOMMISSIONENS ERKLÆRING OM INITIATIVER VEDRØRENDE DEN KOLLABORATIVE ØKONOMI

I tråd med handlingsplanen for den cirkulære økonomi(10) har Kommissionen iværksat en række initiativer vedrørende den kollaborative økonomi. Som bebudet i sin meddelelse om en europæisk dagsorden for den kollaborative økonomi(11) i juni 2016 vil Kommissionen fortsætte med at overvåge den økonomiske og reguleringsmæssige udvikling i den kollaborative økonomi med henblik på at tilskynde til udvikling af nye og innovative forretningsmodeller, samtidig med at der sikres passende forbrugerbeskyttelse og social beskyttelse.

KOMMISSIONENS ERKLÆRING OM MIKROPLAST

I forbindelse med den europæiske strategi for plast i den cirkulære økonomi(12), som blev vedtaget for nylig, har Kommissionen forelagt en integreret tilgang til løsningen af problemerne med mikroplast, herunder mikroperler. Den har fokus på forebyggende tiltag og har til formål at mindske udledningen af mikroplast fra alle de vigtigste kilder – uanset om der er tale om produkter med bevidst tilsat mikroplast (f.eks. personlige plejeprodukter og maling), eller kilden er produktion eller brug af andre produkter (f.eks. oxo-plast, dæk, plastgranulat og tekstiler).

KOMMISSIONENS ERKLÆRING OM RAPPORTERING AF AFFALDSDATA I 2020

Kommissionen understreger, at det med henblik på at overvåge fremskridtet hen imod opnåelse af de nye mål for kommunalt affald og emballageaffald og i betragtning af de relevante revisionsklausuler, navnlig for at fastsætte mål for forebyggelse af madaffald og for genanvendelse af olieaffald, er vigtigt, at medlovgiverne når til en fælles forståelse af, at medlemsstaterne sikrer, at rapporteringen af data i medfør af direktiverne 2008/98/EF om affald, 94/62/EF om emballage og emballageaffald og 1999/31/EF om deponering af affald som ændrede vil dække året 2020.

(1) EUT C 264 af 20.7.2016, s. 98.
(2) EUT C 17 af 18.1.2017, s. 46.
(3) Denne holdning erstatter de ændringer, der blev vedtaget den 14. marts 2017 (Vedtagne tekster, P8_TA(2017)0070).
(4) COM(2015)0614.
(5) COM(2018)0029.
(6) COM(2018)0028.
(7) COM(2017)0637.
(8) COM(2018)0032.
(9) COM(2016)0773.
(10) COM(2015)0614.
(11) COM(2016)0356.
(12) COM(2018)0028.


Deponering af affald ***I
PDF 245kWORD 42k
Beslutning
Tekst
Europa-Parlamentets lovgivningsmæssige beslutning af 18. april 2018 om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om ændring af direktiv 1999/31/EF om deponering af affald (COM(2015)0594 – C8-0384/2015 – 2015/0274(COD))
P8_TA(2018)0115A8-0031/2017

(Almindelig lovgivningsprocedure: førstebehandling)

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til Kommissionens forslag til Europa-Parlamentet og Rådet (COM(2015)0594),

–  der henviser til artikel 294, stk. 2, og artikel 192, stk. 1, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, på grundlag af hvilke Kommissionen har forelagt forslaget for Parlamentet (C8-0384/2015),

–  der henviser til artikel 294, stk. 3, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

–  der henviser til den begrundede udtalelse, som inden for rammerne af protokol nr. 2 om anvendelse af nærhedsprincippet og proportionalitetsprincippet er blevet forelagt af det franske Senat, om, at udkastet til lovgivningsmæssig retsakt ikke overholder nærhedsprincippet,

–  der henviser til udtalelse af 27. april 2016(1) fra Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg,

–  der henviser til udtalelse af 15. juni 2016(2) fra Regionsudvalget,

–  der henviser til, at det kompetente udvalg har godkendt den foreløbige aftale i henhold til forretningsordenens artikel 69f, stk. 4, og at Rådets repræsentant ved skrivelse af 23. februar 2018 forpligtede sig til at godkende Europa-Parlamentets holdning, jf. artikel 294, stk. 4, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

–  der henviser til forretningsordenens artikel 59,

–  der henviser til betænkning fra Udvalget om Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed og udtalelse fra Udvalget om Industri, Forskning og Energi (A8-0031/2017),

1.  vedtager nedenstående holdning ved førstebehandling(3);

2.  anmoder om fornyet forelæggelse, hvis Kommissionen erstatter, i væsentlig grad ændrer eller agter i væsentlig grad at ændre sit forslag;

3.  pålægger sin formand at sende Parlamentets holdning til Rådet og Kommissionen samt til de nationale parlamenter.

Europa-Parlamentets holdning fastlagt ved førstebehandlingen den 18. april 2018 med henblik på vedtagelse af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2018/… om ændring af direktiv 1999/31/EF om deponering af affald

(Eftersom der var indgået en aftale mellem Parlamentet og Rådet, svarer Parlamentets holdning til den endelige retsakt, direktiv (EU) 2018/850.)

(1) EUT C 264 af 20.7.2016, s. 98.
(2) EUT C 17 af 18.1.2017, s. 46.
(3) Denne holdning erstatter de ændringer, der blev vedtaget den 14. marts 2017 (Vedtagne tekster, P8_TA(2017)0071).


Procedureregler på området miljørapportering ***I
PDF 246kWORD 40k
Beslutning
Tekst
Europa-Parlamentets lovgivningsmæssige beslutning af 18. april 2018 om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse om ændring af Rådets direktiv 87/217/EØF, Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/87/EF, Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/31/EF, Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1257/2013, Rådets direktiv 86/278/EØF og Rådets direktiv 94/63/EF, hvad angår procedurereglerne på området miljørapportering, og om ophævelse af Rådets direktiv 91/692/EØF (COM(2016)0789 – C8-0526/2016 – 2016/0394(COD))
P8_TA(2018)0116A8-0253/2017

(Almindelig lovgivningsprocedure: førstebehandling)

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til Kommissionens forslag til Europa-Parlamentet og Rådet (COM(2016)0789),

–  der henviser til artikel 294, stk. 2, og artikel 192, stk. 1, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, på grundlag af hvilke Kommissionen har forelagt forslaget for Parlamentet (C8-0526/2016),

–  der henviser til artikel 294, stk. 3, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

–  der henviser til udtalelse af 22. februar 2017(1) fra Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg,

–  efter høring af Regionsudvalget,

–  der henviser til, at det kompetente udvalg har godkendt den foreløbige aftale i henhold til forretningsordenens artikel 69f, stk. 4, og at Rådets repræsentant ved skrivelse af 13. december 2017 forpligtede sig til at godkende Europa-Parlamentets holdning, jf. artikel 294, stk. 4, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

–  der henviser til forretningsordenens artikel 59,

–  der henviser til betænkning fra Udvalget om Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed (A8-0253/2017),

1.  vedtager nedenstående holdning ved førstebehandling;

2.  anmoder om fornyet forelæggelse, hvis Kommissionen erstatter, i væsentlig grad ændrer eller agter i væsentlig grad at ændre sit forslag;

3.  pålægger sin formand at sende Parlamentets holdning til Rådet og Kommissionen samt til de nationale parlamenter.

Europa-Parlamentets holdning fastlagt ved førstebehandlingen den 18. april 2018 med henblik på vedtagelse af Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse (EU) 2018/… om ændring af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1257/2013 og direktiv 94/63/EF og 2009/31/EF og Rådets direktiv 86/278/EØF og 87/217/EØF, hvad angår procedurereglerne på området miljørapportering, og om ophævelse af Rådets direktiv 91/692/EØF

(Eftersom der var indgået en aftale mellem Parlamentet og Rådet, svarer Parlamentets holdning til den endelige retsakt, afgørelse (EU) 2018/853.)

(1) EUT C 173 af 31.5.2017, s. 82.


Kommissionens integritetspolitik, især udnævnelsen af generalsekretæren for Europa-Kommissionen
PDF 181kWORD 52k
Europa-Parlamentets beslutning af 18. april 2018 om Kommissionens integritetspolitik, navnlig udnævnelsen af generalsekretæren for Europa-Kommissionen (2018/2624(RSP))
P8_TA(2018)0117B8-0214/2018

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til Kommissionens erklæring af 12. marts 2018 om Kommissionens integritetspolitik, navnlig udnævnelsen af generalsekretæren for Europa-Kommissionen,

–  der henviser til Kommissionens svar af 25. marts 2018 på de skriftlige spørgsmål fra medlemmer af Budgetkontroludvalget og dens svar under høringen, som dette udvalg afholdt den 27. marts 2018,

–  der henviser til artikel 14, stk. 1, i traktaten om Den Europæiske Union,

–  der henviser til vedtægten for tjenestemænd i Den Europæiske Union, særlig artikel 4, 7 og 29,

–  der henviser til Den Europæiske Unions Domstols retspraksis,

–  der henviser til forslag til beslutning fra Budgetkontroludvalget,

–  der henviser til forretningsordenens artikel 123, stk. 2,

A.  der henviser til, at det er af afgørende betydning, at Europa-Kommissionen som traktaternes vogter handler i overensstemmelse med reglernes bogstav og ånd;

B.  der henviser til, at tilliden til det europæiske projekt og til Den Europæiske Union kun kan opretholdes, hvis Den Europæiske Unions institutioner handler som rollemodeller for så vidt angår retsstatsprincippet, gennemsigtighed og god forvaltningsskik og opfattes som instanser med tilstrækkelige interne kontrolmekanismer til at reagere på hensigtsmæssig vis, når disse grundlæggende principper trues;

C.  der henviser til, at alle EU-institutioner ifølge traktaterne er selvstændige i anliggender, der vedrører deres egen organisation og personalepolitik, herunder når de vælger deres øverste tjenestemænd på grundlag af kvalifikationer, erfaringer og tillid, jf. personalevedtægten og de enkelte institutioners forretningsordener;

D.  der henviser til, at stillinger, der offentliggøres eksternt, ofte ender med at blive besat af interne kandidater, som ikke opfylder betingelserne for at søge stillingen ifølge interne regler, hvorved princippet om regelmæssig karrierefremgang omgås;

E.  der henviser til, at udnævnelser til ledende stillinger såsom stillingen som generalsekretær bør ske uafhængigt af andre udnævnelser, hvorved enhver mistanke om uigennemsigtige pakkeaftaler eller studehandler baseret på intern viden undgås;

F.  der henviser til, at Den Europæiske Ombudsmand er ved at foretage en undersøgelse af den pågældende udnævnelsesprocedure, og at Europa-Parlamentet er overbevist om, at Ombudsmanden vil underrette Kommissionen og Europa-Parlamentet om sine synspunkter og om eventuelle tilfælde af fejl og forsømmelser, som hun har konstateret, og som det vil være nødvendigt at følge op på;

G.  der henviser til, at Kommissionen har erkendt mangler i sine meddelelser vedrørende udnævnelsen og har anerkendt behovet for at styrke sin indsats på dette område;

H.  der henviser til, at personaleudvalgene som valgte repræsentanter for de ansatte i EU-institutionerne har krævet gennemsigte procedurer for udnævnelser til alle ledende stillinger;

1.  beklager, at proceduren for udnævnelse af den nye generalsekretær for Europa-Kommissionen den 21. februar 2018 blev gennemført på en måde, som fremkaldte udbredt irritation og misbilligelse i offentligheden, blandt medlemmerne af Europa-Parlamentet og blandt de ansatte i den europæiske offentlige tjeneste; bemærker, at resultatet af denne procedure udgør en omdømmemæssig risiko ikke kun for Europa-Kommissionen, men for alle Den Europæiske Unions institutioner; opfordrer Kommissionen til at anerkende, at denne procedure og kommunikationen om den over for medierne, Parlamentet og den brede offentlighed har haft en negativ indvirkning på dens eget omdømme;

Faktiske omstændigheder

2.  bemærker, at:

   stillingen som vicegeneralsekretær blev offentliggjort den 31. januar 2018 med den sædvanlige frist på ti dage for ansøgninger (dvs. den 13. februar 2018)
   kun to kandidater søgte stillingen, en mand og en kvinde, begge fra kommissionsformandens kabinet; den nye generalsekretær var en af ansøgerne til stillingen; den anden kandidat søgte den ledige stilling den 8. februar 2018, gennemgik en fuld dags assessmentcenter den 12. februar 2018, trak sin ansøgning tilbage før samtalen med Det Rådgivende Udvalg for Udnævnelser, som var planlagt til den 20. februar 2018, og derefter blev udnævnt til ny kabinetschef for formanden for Kommissionen
   den nye generalsekretær gennemgik proceduren i personalevedtægtens artikel 29, som omfattede:
   a) en fuld dags assessmentcenter (15. februar 2018)
   b) en samtale (16. februar 2018), vurdering og udtalelse (20. februar 2018) fra Det Rådigvende Udvalg for udnævnelser
   c) en samtale med kommissæren med ansvar for budget og menneskelige ressourcer og med formanden for Europa-Kommissionen (20. februar 2018)
   der ikke er udarbejdet noget referat fra disse samtaler, og at der heller ikke foreligger nogen optegnelser om deres varighed
   kollegiet – ved en enstemmig afgørelse – udnævnte kommissionsformandens kabinetschef til vicegeneralsekretær den 21. februar 2018
   at den daværende generalsekretær efterfølgende, på samme møde, meddelte, at han ville gå på pension, efter at han samme dags morgen havde sendt en formel skrivelse til formanden om, at han agtede at gå på pension den 31. marts 2018
   formanden for Europa-Kommissionen og hans kabinetschef siden 2015 havde vidst, at den daværende generalsekretær agtede at gå på pension snarest efter marts 2018, en intention, der blev bekræftet i begyndelsen af 2018; at formanden imidlertid ikke havde videregivet denne oplysning for ikke at underminere den daværende generalsekretærs autoritet, men han havde talt med sin kabinetschef om det
   formanden for Kommissionen – efter at det på trods af gentagne forsøg ikke var lykkedes at overtale den daværende generalsekretær til at blive i stillingen – som absolut minimum burde have gjort kommissæren med ansvar for budget og menneskelige ressourcer opmærksom på, at stillingen ville blive ledig, således at man kunne have truffet foranstaltninger til at besætte den ledige stilling på normal, rettidig vis og efter bedste praksis
   kommissærkollegiet efter forslag fra formanden, med samtykke fra kommissæren med ansvar for budget og menneskelige ressourcer, og uden at punktet var sat på dagsordenen, besluttede at forflytte den nyudnævnte vicegeneralsekretær med samt hans stilling, jf. artikel 7 i personalevedtægten, til stillingen som generalsekretær for Europa-Kommissionen (omplacering uden offentliggørelse af stillingen);

Den nye generalsekretærs karriereforløb

3.  bemærker, at:

   den nye generalsekretær blev ansat i Europa-Kommissionen som tjenestemand i lønklasse AD6 i november 2004 efter at have bestået den almindelige AD-udvælgelsesprøve COM/A/10/01; blev forfremmet til lønklasse AD7 i 2007, AD8 i 2009, til lønklasse AD9 in 2011 og til lønklasse AD10 i 2013
   han pr. 10. februar 2010, mens han stadigvæk var i lønklasse AD8 i sit grundkarriereforløb, blev udstationeret som næstformand Redings kabinetschef, hvor han varetog funktionen som kabinetschef i lønklasse AD14, på direktørniveau, i overensstemmelse med de bestemmelser om kabinetternes sammensætning, som var i kraft på det tidspunkt (SEC(2010)0104)
   den nye generalsekretær tog orlov af personlige årsager (CCP) fra den 1. april 2014 til 31. maj 2014 for at fungere som kampagneleder for EPP’s spidskandidat til posten som formand for Europa-Kommissionen
   han, efter at være kommet tilbage den 1. juni 2014, blev udnævnt som AD14-tjenestemand til ledende rådgiver for Generaldirektoratet for Økonomiske og Finansielle Anliggender
   den nye generalsekretær efter at have bestået en udvælgelsesprocedure blev udnævnt til ledende rådgiver for Den Europæiske Bank for Genopbygning og Udvikling med virkning fra den 1. juli 2014; med denne udnævnelse blev han tjenestemand i lønklasse AD14 i sit grundkarriereforløb
   den nye generalsekretær fra den 1. juli 2014 til 31. oktober 2014 blev udstationeret i en AD14-stilling som leder af den nyvalgte kommissionsformands overgangsteam
   han den 1. november 2014 blev udstationeret som formandens kabinetschef i lønklasse AD15 i overensstemmelse med reglerne for kabinetternes sammensætning, som har været i kraft siden 2004 (se afgørelserne SEC(2004)0185, SEC(2010)0104 og C(2014)9002)
   han den 1. januar 2017 blev forfremmet til lønklasse AD15 i sit grundkarriereforløb (ikke som udstationeret) som tjenestemand i forbindelse med den 10. forfremmelsesprocedure for højtstående tjenestemænd, og at denne afgørelse blev truffet af kommissærkollegiet (PV(2017)2221); han derfor forud for mødet den 21. februar 2018 var kommissionstjenestemand i lønklasse AD15 i sit grundkarriereforløb og var ledende rådgiver i Generaldirektoratet for Økonomiske og Finansielle Anliggender;

4.  henleder opmærksomheden på den nye generalsekretærs overordentlig hurtige karriere, idet han er gået fra AD6 til AD15 i løbet af en periode på lidt over 13 år, hvoraf han har været otte år i forskellige kabinetter (efter det første kabinet blev han forfremmet fra lønklasse AD10 til AD14, efter det andet kabinet fra AD14 til AD15);

Tidligere generalsekretærers karriereforløb

5.  fremhæver, at de tre foregående generalsekretærer ifølge Kommissionen blev direktør, generaldirektør og kabinetschef, før de blev overflyttet til stillingen som generalsekretær, hvorimod den nye generalsekretær ikke har udført nogen ledelsesopgaver i Kommissionens tjenestegrene; påpeger navnlig, at han den 21. februar 2018 ikke fungerede som vicegeneralsekretær, og at han har befundet sig i den grundlæggende AD15-lønklasse i mindre end 14 måneder;

Udnævnelsesprocedure

6.  bemærker, at den nye generalsekretær ifølge Kommissionen blev forflyttet i tjenestens interesse, jf. artikel 7 i personalevedtægten, og at stillingen ikke blev offentliggjort, fordi den ikke blev anset for at være ledig; bemærker som følge heraf, at ingen tjenestemand kunne søge stillingen, eftersom proceduren blev tilrettelagt via en omplacering med stillingen snarere end som en forflyttelse i snæver forstand med korrekt offentliggørelse af den ledige stilling;

7.  bemærker, at Kommissionen anvendte samme procedure med forflyttelse i overensstemmelse med artikel 7 i personalevedtægten i forbindelse med de tre foregående generalsekretærer (forflyttelse med stilling og ikke forflyttelse i snæver forstand); understreger ikke desto mindre, at ingen af de tidligere generalsekretærer blev udnævnt til vicegeneralsekretær og derefter generalsekretær på det samme møde i kommissærkollegiet; understreger også, at alle tre tidligere generalsekretærer blev foreslået kommissærkollegiet på det samme møde, som deres respektive forgængere blev forflyttet til en anden stilling eller meddelte, at de ville gå på pension;

8.  fremhæver, at udnævnelsen ved forflyttelse blev iværksat af formanden for Europa-Kommissionen i samråd med kommissæren med ansvar for budget og menneskelige ressourcer efter høring af førstenæstformanden (som blev hørt vedrørende navnet på kandidaten, men bestemt ikke vedrørende proceduren);

9.  anerkender, at det ikke er Kommissionens praksis at forflytte direktører i lønklasse AD15 til generaldirektørstillinger, men bemærker, at Kommissionen er af den opfattelse, at kommissærkollegiet juridisk set kunne have besluttet at forflytte en ledende rådgiver til stillingen som generalsekretær;

10.  sætter spørgsmålstegn ved, hvorfor Kommissionen har anvendt forskellige procedurer for udnævnelsen af hhv. vicegeneralsekretær og generalsekretær i forbindelse med samme kandidat og på samme kommissærkollegiemøde;

Konstateringer

11.  understreger, at svarene fra Kommissionen viser, at formanden og hans kabinetschef siden 2015 havde haft kendskab til, at den tidligere generalsekretærs havde til hensigt at gå på pension snarest efter den 1. marts 2018, en hensigt, som han bekræftede på ny i begyndelsen af 2018; understreger, at dette kendskab ville have givet mulighed for at gennemføre en almindelig udnævnelsesprocedure for hans efterfølger i form af en af de to offentlige procedurer, som er fastlagt i personalevedtægten: 1) udnævnelse ved kommissærkollegiet efter offentliggørelse af stillingen og en udvælgelsesprocedure i henhold til artikel 29 i personalevedtægten, eller (2) forflyttelse i tjenestens interesse i henhold til artikel 7 i personalevedtægten, også efter offentliggørelse af stillingen for at give alle interesserede tjenestemænd mulighed for at søge om en sådan forflyttelse;

12.  noterer sig Kommissionens synspunkt, ifølge hvilket offentliggørelse af en stilling ikke nødvendigvis er reglen ifølge personalevedtægten, navnlig når der er tale om stillingen som generalsekretær, som kræver ikke blot særlige erfaringer, men også en særlig grad af tillid fra formandens og kommissærkollegiets side;

13.  understreger, at det ikke var nødvendigt at slå den pensionerede tidligere generalsekretærs stilling op, fordi man valgte proceduren med forflyttelse, jf. artikel 7 i personalevedtægten, i form af omplacering af den nyudnævnte vicegeneralsekretær med samt stillingen til stillingen som generalsekretær; bemærker, at samme procedure ganske vist var blevet fulgt ved udnævnelsen af tidligere generalsekretærer, men at disse personer tidligere havde haft generaldirektørstillinger med store ledelsesmæssige og budgetmæssige ansvarsområder; understreger imidlertid, at denne tradition med ikke at slå stillinger op har nået sine grænser, for så vidt som det ikke lever op til de moderne standarder for gennemsigtighed, som Kommissionen, Europa-Parlamentet og andre EU-institutioner bør overholde;

14.  noterer sig Kommissionens udbredte praksis med at besætte stillinger gennem interne forflyttelser i form af omplacering med stillingen, en praksis, som også benyttes til ledende stillinger; anerkender den brede skønsmargin, som institutionerne kan benytte sig af i denne sammenhæng, men er bekymret over, at det kan undergrave princippet om lige muligheder og udvælgelse af de bedst kvalificerede kandidater; opfordrer alle EU-institutioner til kun at besætte stillinger gennem sådanne forflyttelser efter have bekendtgjort personalet om dette på behørig vis, jf. Den Europæiske Unions Domstols retspraksis, og til prioritere åbne og gennemsigtige procedurer med sigte på at udvælge de bedste kandidater;

15.  understreger, at det kun var formanden, kommissæren med ansvar for budget og menneskelige ressourcer, førstenæstformanden og hhv. den tidligere og den nye generalsekretær, der forud for mødet i kommissærkollegiet den 21. februar 2018 vidste, at der ville blive stillet forslag om omgående udnævnelse af den nye generalsekretær;

16.  fastslår, at denne procedure tilsyneladende kom fuldstændig bag på alle andre medlemmer af kollegiet og forhindrede, at sagen blev drøftet af kommissærerne, eftersom udnævnelsen af en ny generalsekretær ikke fremgik af dagsordenen for kommissærkollegiets møde den 21. februar 2018;

17.  er dybt bekymret over, at denne fremgangsmåde ved udnævnelsen af den nye generalsekretær kan rejse tvivl om den forudgående procedure ved udnævnelsen til vicegeneralsekretær, for så vidt som den fra start af muligvis ikke havde til formål at besætte denne stilling, men derimod at muliggøre forflyttelsen af denne stilling til stillingen som generalsekretær, jf. artikel 7 i personalevedtægten, uden offentliggørelse af stillingen; mener, at en sådan fremgangsmåde ganske vist kan opfylde rent formelle krav, men at den ikke desto mindre er i strid med ånden i personalevedtægten og til hinder for konkurrence om stillingen fra andre tjenestemænd, som opfylder betingelserne for ansættelse;

Konklusioner

18.  er skuffet over, at ikke en eneste kommissær synes at have sat spørgsmålstegn ved denne overraskelsesudnævnelse, at have anmodet om udsættelse af beslutningen om ansættelse eller at have opfordret til en principiel drøftelse af den kommende generalsekretærs rolle i Kommissionen og af, hvordan den rolle skal opfattes, men bemærker samtidig, at emnet ikke var på dagsordenen;

19.  minder om, at generaldirektører i EU-institutionerne har ansvaret for hundredvis af ansatte og som anvisningsberettigede for gennemførelse af betydelige budgetter, og at de også er forpligtede til at underskrive en revisionserklæring i deres årlige aktivitetsrapport ved udgangen af hvert regnskabsår; sætter derfor spørgsmålstegn ved Kommissionens påstand om, at chefen for formandens kabinet kunne betragtes som havende en stilling svarende til en generaldirektørstilling for så vidt angår det ledelsesmæssige og budgetmæssige ansvar, uden at vedkommende har haft en sådan stilling, hvilket de tidligere generalsekretærer for Kommissionen havde haft; påpeger, at den interne meddelelse af 1. november 2014 fra formanden til Kommissionen vedrørende sammensætningen af kommissionsmedlemmernes private kontorer og af talsmandstjenesten hverken har forrang for eller ændrer personalevedtægten;

20.  fastslår, at totrinsudnævnelsen af generalsekretæren kunne opfattes som en kuplignende handling, som gik helt ud til grænsen af, hvad der er lovligt, og måske endda overskred den;

21.  understreger, at Europa-Parlamentet ikke kan finde nogen alvorlig og akut situation, som forklaret af Parlamentets Juridiske Tjeneste, der begrunder anvendelsen af omplaceringsproceduren i henhold til artikel 7 uden offentliggørelse at stillingen;

Nødvendige tiltag

22.  er klar over, at det generelt ikke er muligt at ophæve en begunstigende forvaltningsakt på grund af juridiske begrænsninger, men opfordrer ikke desto mindre Kommissionen til at revurdere den procedure, hvorved den nye generalsekretær blev udnævnt, for at give andre mulige kandidater i den europæiske offentlige forvaltning mulighed for at søge stillingen og dermed bane vejen for et større udvalg af potentielle kandidater fra samme ansættelsesgruppe og lønklasse; opfordrer Kommissionen til at gennemføre åbne og gennemsigtige ansøgningsprocedurer fremover;

23.  påpeger, at det for at opretholde en fremragende og uafhængig, loyal og motiveret europæisk offentlig tjeneste er nødvendigt, at personalevedtægten anvendes i overensstemmelse med dens bogstav og ånd; understreger, at dette især indebærer, at artikel 4, 7 og 29 i personalevedtægten er nødt til at blive overholdt til fulde, således at "enhver ledig stilling i en institution skal bekendtgøres for denne institutions personale, så snart ansættelsesmyndigheden har besluttet, at stillingen skal besættes", og at forpligtelsen til at sikre gennemsigtighed også skal opfyldes ved forflyttelser i henhold til artikel 7 i personalevedtægten, bortset fra i ganske særlige og behørigt begrundede tilfælde som anerkendt af Domstolen;

24.  minder om, at det kun, hvis ledige stillinger offentliggøres på korrekt vis, er muligt at sikre et bredt kønsafbalanceret valg af de bedst kvalificerede kandidater og dermed at træffe informerede og optimale beslutninger om udnævnelse; understreger, at offentliggørelsesprocedurer, hvis eneste formål er at opfylde formelle krav om offentliggørelse, skal undgås i alle europæiske institutioner og organer;

25.  henstiller, at kommissærkollegiets beslutningsprocesser og -procedurer bør styrkes for at undgå, at man lader udnævnelser eller andre vigtige beslutninger passere ukritisk, og at det derfor er nødvendigt, at alle sådanne emner opføres på forslaget til dagsorden;

26.  opfordrer i denne forbindelse alle institutioner og organer i Den Europæiske Union til også at sætte en stopper for praksissen med at indsluse folk i stillinger, idet den risikerer at skade procedurerne og dermed Unionens troværdighed; understreger, at politisk indflydelse ikke må undergrave anvendelsen af personalevedtægten; er af den opfattelse, at alle ledige stillinger bør offentliggøres af hensyn til gennemsigtighed, integritet og lige muligheder; understreger, at institutioner, hvis de alligevel beslutter af fravige dette princip, kun bør gøre dette inden for de snævre rammer, som fremgår af Den Europæiske Unions Domstols retspraksis;

27.  foreslår, at tjenestemænd fra personalets repræsentative organer indgår i Parlamentets paneler til udvælgelse af ledende medarbejdere;

28.  opfordrer Kommissionen og alle andre relevante EU-institutioner til at tilbagekalde enhver beslutning, i forbindelse med hvilken de anser stillingen som formandens kabinetschef for at svare til stillingen som generaldirektør, og stillingen som en kommissærs kabinetschef for at svare til stillingen som direktør; opfordrer også Kommissionen til at sikre, at den næste revision af personalevedtægten under den almindelige lovgivningsprocedure sikrer værdsatte karrieremuligheder, både for tjenestemænd, der har fulgt de traditionelle karriereforløb, og for ansatte i kabinetterne:

   for så vidt angår artikel 7 ved at præcisere forflyttelsesproceduren med omplacering med tjenestemandens stilling, der kun er blevet udviklet i retspraksis
   ved at integrere de relevante interne regler for ansatte i medlemmernes private kontorer/kabinetter i vedtægten, og
   ved at fastsætte fuldstændig gennemsigtige procedurer for udnævnelse af generalsekretærer;

29.  opfordrer Kommissionen til inden udgangen af 2018 at gennemgå sin administrative procedure for udnævnelse af ledende tjenestemænd med det formål at sikre fuldt ud, at de bedste kandidater vælges inden for en ramme med et maksimum af gennemsigtighed og lige muligheder, hvorved den også foregår som et eksempel for de andre europæiske institutioner;

30.  anerkender, at artikel 17 i Kommissionens forretningsorden lægger et særligt ledelsesansvar på generalsekretæren, som bør have omfattende erfaring med ledelse og formandens tillid; ser et behov for at ajourføre og præcisere disse bestemmelser i forretningsordenen for at sikre neutralitet i generalsekretærens rolle i et (parti)politisk miljø; forventer at blive underrettet om en sådan ajourføring inden september 2018;

o
o   o

31.  pålægger sin formand at sende denne beslutning til alle EU-institutioner.


Fremskridt med FN's globale aftale om sikker, ordentlig og regelmæssig migration og om flygtninge
PDF 284kWORD 56k
Europa-Parlamentets beslutning af 18. april 2018 om fremskridt for FN's globale aftaler om sikker, ordentlig og regulær migration og om flygtninge (2018/2642(RSP))
P8_TA(2018)0118B8-0184/2018

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til De Forenede Nationers pagt,

–  der henviser til konventionen om flygtninges retsstilling af 1951 og protokollen vedrørende flygtninges retsstilling af 1967,

–  der henviser til verdenserklæringen om menneskerettigheder og andre FN-traktater og -instrumenter om menneskerettigheder,

–  der henviser til FN's konvention om barnets rettigheder,

–  der henviser til Den Internationale Arbejdsorganisations (ILO's) dagsorden for anstændigt arbejde og navnlig til ILO's konvention nr. 189 af 2011 om ordentlige arbejdsforhold for husarbejdere,

–  der henviser til FN's Generalforsamlings resolution A/RES/71/1 af 19. september 2016 med titlen "New York Declaration for Refugees and Migrants" (New York-erklæringen om flygtninge og migranter)(1),

–  der henviser til New York-erklæringens bilag I "Comprehensive Refugee Response Framework" (Den samlede flygtningeberedskabsramme),

–  der henviser New York-erklæringens bilag II "Towards a global compact for safe, orderly and regular migration" (På vej mod en global aftale om sikker, velordnet og regulær migration),

–  der henviser til EU's retningslinjer af 6. marts 2017 for fremme og beskyttelse af børns rettigheder og til Kommissionens meddelelse af 12. april 2017 om beskyttelse af migrantbørn (COM(2017)0211),

–  der henviser til FN's Generalforsamlings resolution A/RES/71/280 af 6. april 2017 med titlen "Modalities for the intergovernmental negotiations of the global compact for safe, orderly and regular migration" (Retningslinjer for mellemstatslige forhandlinger om den globale aftale om sikker, ordentlig og regelmæssig migration)(2),

–  der henviser til rapporten fra FN's Menneskerettighedsråd af 28. april 2017 med titlen "Report of the Special Rapporteur on the human rights of migrants on a 2035 agenda for facilitating human mobility" (Den særlige ordførers rapport om migranters menneskerettigheder på dagsorden for 2035 om fremme af menneskemobilitet)(3),

–  der henviser til dokumentet fra FN's Højkommissariat for Flygtninge (UNHCR) af 17. maj 2017 med titlen "Towards a global compact on refugees: a roadmap" (På vej mod en global aftale om flygtninge: en køreplan)(4),

–  der henviser rapporten fra FN's generalsekretær, António Guterres, af 11. januar 2018 med titlen "Making migration work for all" (Velfungerende migration for alle)(5),

–  der henviser til det første UNHCR-udkast (zero draft) til den globale aftale om flygtninge af 31. januar 2018(6),

–  der henviser til det første udkast og det første udkast "plus" (zero draft plus) til den globale aftale om sikker, ordentlig og regelmæssig migration af henholdsvis 5. februar 2018(7) og 5. marts 2018(8),

–  der henviser til Abidjanerklæringen fra det 5. topmøde mellem EU og AU i november 2017,

–  der henviser til resolution A/RES/70/1 fra FN's Generalforsamling med titlen "Ændring af vores samfund: 2030-dagsorden for bæredygtig udvikling" og dens 17 mål for bæredygtig udvikling, der blev vedtaget den 25. september 2015 på FN's topmøde i New York(9),

–  der henviser til den internationale konvention om beskyttelse af vandrende arbejdstageres og deres familiemedlemmers rettigheder, der blev vedtaget af FN's generalforsamling ved resolution A/RES/45/158 af 18. december 1990(10),

–  der henviser til den fælles generelle bemærkning om børns menneskerettigheder i forbindelse med international migration fra komitéen om beskyttelse af vandrende arbejdstageres og deres familiemedlemmers rettigheder og komitéen om barnets rettigheder,

–  der henviser til sin beslutning af 13. april 2016 om EU i et foranderligt globalt miljø – en tættere forbundet, mere konfliktfyldt og mere kompleks verden(11),

–  der henviser til sin beslutning af 25. oktober 2016 om menneskerettigheder og migration i tredjelande(12),

–  der henviser til sin beslutning af 1. juni 2017 om modstandsdygtighed som en strategisk prioritet i EU's optræden udadtil(13),

–  der henviser til sin beslutning af 5. april 2017 om håndtering af flygtninge- og migrantstrømme: EU-Udenrigstjenestens rolle(14) og af 12. april 2016 om situationen i Middelhavet og behovet for en holistisk EU-tilgang til migration(15),

–  der henviser til rapporten vedtaget den 12. oktober 2017 af dets Udvalg om Borgernes Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om indførelse af en EU-genbosætningsramme og om ændring af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 516/2014 (A8-0316/2017) og til EU's behov for at gennemføre genbosætning, der svarer til mindst 20 % af det forventede årlige globale behov for genbosætning,

–  der henviser til forretningsordenens artikel 123, stk. 2,

A.  der henviser til, at "enhver har ret til at forlade et hvilket som helst land, herunder sit eget, og til at vende tilbage til sit land" i overensstemmelse med artikel 13, stk. 2, i verdenserklæringen om menneskerettigheder; der henviser til, at FN's Menneskerettighedskomité i 1999 i sin generelle bemærkning nr. 273 (stk. 8), præciserede, at "denne ret ikke kan gøres afhængig af et bestemt formål eller det tidsrum, som den enkelte person vælger at opholde sig uden for landet";

B.  der henviser til, at FN's medlemsstater på FN's topmøde om flygtninge og migranter, som blev afholdt af De Forenede Nationers Generalforsamling i New York den 19. september 2016, enstemmigt vedtog New York-erklæringen om flygtninge og migranter, på grundlag af hvilken to separate, forskellige og uafhængige, men i indhold relaterede, processer blev iværksat med henblik på vedtagelse af en global aftale om flygtninge i 2018 og en global aftale om sikker, ordentlig og regelmæssig migration, som vil blive underskrevet på en konference i Marokko i december 2018;

C.  der henviser til, at der i bilag I til New York-erklæringen fastlægges en samlet flygtningeberedskabsramme, som er baseret på princippet om international ansvarsdeling og FN-medlemsstaternes vilje til at tackle de underliggende årsager til tvangsfordrivelser; der henviser til, at den samlede flygtningeberedskabsramme indeholder specifikke foranstaltninger, der er udformet til at lette presset på værtslandene, øge flygtningenes selvhjulpenhed, udvide adgangen til tredjelandsløsninger og støtte betingelserne i oprindelseslandene for en sikker og værdig hjemkomst;

D.  der henviser til, at FN's Højkommissær for Flygtninge er blevet anmodet om at foretage konsultationer om et handlingsprogram, der skal supplere den samlede flygtningeberedskabsramme, og om at fremlægge et forslag til en global aftale om flygtninge i sin årlige rapport til Generalforsamlingen i 2018;

E.  der henviser til, at Den Europæiske Union og dens medlemsstater var involveret i den forberedende fase og de drøftelser, der førte til fremlæggelsen af de første udkast; der henviser til, at det med påbegyndelsen af de mere kritiske faser af processen og som følge af USA's beslutning om at trække sig ud af forhandlingerne er blevet endnu vigtigere, at Den Europæiske Union og dens medlemsstater indtager en ledende rolle med henblik på at sikre en stærk tekst, der sætter mennesket i centrum og er baseret på menneskerettighederne;

F.  der henviser til, at migration er et komplekst menneskeligt fænomen; der henviser til, at flygtninge er specifikt defineret og beskyttet i folkeretten som personer, der bor uden for deres hjemland af frygt for forfølgelse, konflikt, vold eller andre omstændigheder, og som kræver international beskyttelse som følge heraf, og at både flygtninge og migranter er omfattet af menneskerettighederne og ofte er mere sårbare samt mere udsat for vold og misbrug i hele migrationsprocessen; der henviser til, at både den globale aftale om flygtninge og den globale aftale om sikker, ordentlig og regulær migration er supplerende processer, som kræver fælles tiltag for at blive gennemført;

G.  der henviser til, at menneskers mobilitet og migration er en stigende realitet, og at der er ca. 258 millioner internationale migranter på verdensplan; der henviser til, at antallet af migranter ud af den samlede befolkning steg fra 2,8 % i 2000 til 3,4 % i 2017; der henviser til, at 48 % af migranter er kvinder; der henviser til, at de fleste migranter rejser på en sikker og ordentlig måde; der henviser til, at 85 % af al migration finder sted mellem lande med samme udviklingsniveau; der henviser til, at Europa i 2017 var kilden til det næsthøjeste antal internationale migranter (61 mio.)(16);

H.  der henviser til, at omkring 65 mio. mennesker ifølge oplysninger fra UNHCR levede i tvangsfordrivelse ved udgangen af 2015, hvoraf 12 mio. var syrere; der henviser til, at ca. 9 mio. mennesker ifølge Verdensbanken blev fordrevet mellem 2012 og 2015, hvilket udgør en alvorlig udfordring for det globale humanitære bistandssystem; der henviser til, at 84 % af verdens flygtninge og 99 % af dens internt fordrevne opholder sig i udviklingslande eller -regioner, og at de fleste befinder sig på det afrikanske kontinent, mens kun 10 % af alle flygtninge opholder sig i europæiske lande, med undtagelse af Tyrkiet; der henviser til, at det skønnes, at næsten 1,2 mio. mennesker har brug for genbosættelse ifølge UNHCR's dokument om det forventede årlige globale behov for genbosætning i 2018; der henviser til, at mere end 46 000 migranter og flygtninge siden år 2000 har mistet livet over hele verden i deres søgen efter sikkerhed og værdighed i udlandet, herunder et minimumsskøn på 14 500 dødsfald i det centrale Middelhavsområde siden 2014(17);

I.  der henviser til, at Europa historisk set har været både en destinations- og oprindelsesregion; der henviser til, har europæerne også har emigreret til udlandet på grund af økonomiske vanskeligheder, konflikter eller politisk forfølgelse; der henviser til, at den igangværende økonomiske og finansielle krise har tvunget et stort antal europæere til at emigrere, herunder til vækstøkonomierne i det globale syd;

J.  der henviser til, at mange migrantbørn oplever vold, misbrug og udnyttelse; der henviser til, at over 100 lande er kendt for at tilbageholde børn af migrationsrelaterede årsager(18); der henviser til, at flygtningebørn har fem gange større sandsynlighed for ikke at gå i skole end andre børn, og at mindre end en fjerdedel af unge flygtninge er indskrevet i en skole på sekundærtrinnet;

K.  der henviser til, at vandrende arbejdstagere ofte udsættes for forskelsbehandling, udnyttelse og krænkelser af deres rettigheder; der henviser til, at 23 % af de 24,9 mio. tvangsarbejdere på verdensplan er internationale migranter;

L.   der henviser til, at erfaringen har vist, at migranter bidrager positivt til de lande, de bor i, og til deres hjemlande; der henviser til, at migranter bidrager til de lande, de bor i, ved at betale skat og tilføre omkring 85 % af deres indtjening til disse landes økonomier; der henviser til, at et anslået beløb på 596 mia. USD i år 2017 blev overført som pengeoverførsler på globalt plan, og at 450 mia. USD gik til udviklingslande, hvilket svarer til op til tre gange så meget som det samlede beløb af den officielle udviklingsbistand;

1.  støtter kraftigt målene i New York-erklæringen for flygtninge og indvandrere og den dertilhørende proces for udvikling af et globalt styringssystem, målene om bedre koordinering af den internationale migration, personers mobilitet, store strømme af flygtninge og langvarige flygtningesituationer, samt om at skabe varige løsninger og tilgange, der klart viser betydningen af at beskytte flygtninges og migranters rettigheder;

2.  opfordrer EU's medlemsstater til at stå sammen om en fælles EU-holdning og til aktivt at forsvare og fremme forhandlingerne om det vigtige spørgsmål om FN's globale aftaler om sikker, ordentlig og regulær migration og om flygtninge;

3.  er overbevist om, at de udfordringer, der er forbundet med menneskelig mobilitet, i en meget gensidigt afhængig verden bedst kan behandles effektivt af det internationale samfund som helhed; glæder sig derfor over, at der er indledt mellemstatslige forhandlinger om den globale aftale om sikker, ordentlig og regulær migration, og at der er indledt formelle konsultationer om den globale aftale om flygtninge på grundlag af de første udkast, der senest skal være færdige i juli 2018;

4.  opfordrer Den Europæiske Union, navnlig Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik og Kommissionen, til at anvende hele deres diplomatiske tyngde og mobilisere EU-delegationerne, ikke blot i Genève og New York, men også i andre vigtige lande, navnlig i udviklingslande, hvis effektive deltagelse i processen er af afgørende betydning som oprindelses-, transit- og destinationslande, hvilket EU bør fremme for at sikre en vellykket proces;

5.  understreger, at centrale internationale traktater om menneskerettigheder anerkender alle rettighederne for alle mennesker, herunder migranter og flygtninge, uanset deres retlige status, og forpligter stater til at håndhæve dem, herunder det grundlæggende nonrefoulementprincip; opfordrer til, at der gives særlig opmærksomhed til personer i sårbare situationer og med behov for særlig medicinsk og psykologisk støtte, herunder som følge af fysisk fordomsmotiveret, seksuel eller kønsbaseret vold eller tortur; slår til lyd for indarbejdelse af konkrete foranstaltninger i de globale pagter i denne henseende; minder endvidere om, at svagheder opstår som følge af omstændigheder i oprindelses-, transit- eller destinationslandene, ikke kun pga. en persons identitet, men også pga. politiske valg, ulighed samt strukturelle og samfundsmæssige dynamikker;

6.  minder om, at det i målene for bæredygtig udvikling i 2030-dagsordenen erkendes, at planlagte og velstyrede migrationspolitikker kan bidrage til at opnå bæredygtig udvikling og inklusiv vækst samt begrænse ulighed i og mellem lande; insisterer på, at der skal gives behørig opmærksomhed til de migrationsrelaterede aspekter af målene for bæredygtig udvikling og af de globale aftaler; opfordrer EU og medlemsstaterne til at opfylde deres forpligtelse til at nå målene for bæredygtig udvikling vedrørende børn ved at gennemføre af EU's retningslinjer for fremme og beskyttelse af børns rettigheder af 6. marts 2017;

7.  opfordrer FN's medlemsstater til at indgå en selvstændig forpligtelse til at fremme ligestilling mellem kønnene og styrkelse af kvinder og piger som et centralt element i den globale aftale i overensstemmelse med det femte mål for bæredygtig udvikling; minder endvidere om, at migration kan være en accelerator for styrkelsen af kvinders position og for ligestilling, eftersom 48 % af migranterne er kvinder, og to tredjedele af dem er i arbejde;

8.  opfordrer FN's medlemsstater til at indgå en selvstændig forpligtelse til at sikre beskyttelsen af migrantbørn; understreger, at alle børn, uanset deres migrant- eller flygtningestatus, først og fremmest er børn, der har krav på alle de rettigheder, der er nedfældet i FN's konvention om barnets rettigheder, og at barnets tarv skal komme i første række i alle afgørelser og handlinger, der vedrører dem; betragter de globale aftaler som en mulighed til at styrke benchmarks for beskyttelse af børn, der er berørt af migration og tvangsfordrivelse; bifalder, at der i det første udkast er medtaget klare tilsagn om specifikke, presserende anliggender som f.eks. en opfordring til at sætte en stopper for tilbageholdelse af børn, en forbedring af indsatsen vedrørende forsvundne migranter, stor støtte til familiesammenføring og andre regelmæssige forløb, der forebygger børns statsløshed, og som inddrager flygtningebørn og asylsøgende børn i de nationale systemer til beskyttelse af børn samt i det nationale uddannelsessystem og sundhedsvæsen; opfordrer EU og dets medlemsstater til være stærke fortalere af disse forslag med henblik på at sikre, at de fortsat indgår i den endelige tekst, der skal vedtages i december;

9.  understreger, at fokus bør bevares på at tackle de mangfoldige årsager til irregulær migration og tvangsfordrivelse (konflikter, forfølgelse, etnisk udrensning, generaliseret vold eller andre faktorer såsom ekstrem fattigdom, klimaændringer eller naturkatastrofer);

10.  beklager det fortsatte og udbredte fænomen med statsløshed, som udgør et alvorligt menneskerettighedsproblem; opfordrer EU og dets medlemsstater til at sikre, at dette problem løses på passende vis i de igangværende forhandlinger om globale aftaler;

11.  understreger, at konsultationer og forhandlinger skal være gennemsigtige og inkluderende og så vidt muligt inddrage alle interessenter, lokale og regionale myndigheder og institutioner samt civilsamfundet, herunder migrantorganisationer, trods den mellemstatslige karakter af forhandlingerne; understreger behovet for at styrke de nationale parlamenters rolle i den afsluttende fase for vedtagelsen af aftalerne og påpeger navnlig behovet for at styrke den parlamentariske dimension i EU's holdning;

12.  mener, at der bør udvikles en koordineringsmekanisme for at sikre komplementaritet mellem de to aftaler og sammenhæng hvad angår tværgående spørgsmål;

13.  understreger betydningen af at indsamle og overvåge opdelte data om migration og flygtninge, som skal ledsages af migrantspecifikke indikatorer – der er afgørende for beslutningstagning – baseret på realistiske data og ikke myter eller forkerte opfattelser, og samtidig sikre standarder for grundlæggende rettigheder, herunder retten til privatlivets fred, og standarder for databeskyttelse, og forhindre, at de registrerede bliver udsat for alvorlige krænkelser af menneskerettighederne;

14.  understreger behovet for inden for en nær fremtid at styrke opfølgningsdelen i gennemførelsen af de to globale aftaler, navnlig på grund af deres ikke-bindende karakter, med henblik på at undgå "à la carte" -strategier fra de forskellige involverede staters side; opfordrer i denne forbindelse til nøje overvågning gennem oprettelse af benchmarks og indikatorer, hvor det er relevant; understreger behovet for at sikre, at FN's struktur og dets relevante agenturer får de ressourcer, der er nødvendige, til at kunne løse de opgaver, som stater beslutter at uddelegere til dem i forbindelse med gennemførelsen af og opfølgningen på aftalerne;

15.  erkender, at forvaltningen af migration kræver store investeringer, tilstrækkelige ressourcer samt fleksible og gennemsigtige instrumenter, og at veludformede, fleksible og strømlinede instrumenter til håndtering af migrationsudfordringerne vil være nødvendige i de kommende år; opfordrer til, at EU's finansieringsinstrumenter skal spille en større rolle i gennemførelsen af de globale aftaler; opfordrer til, at den næste flerårige finansielle ramme (FFR) kommer til at omfatte finansiel sammenhæng og skal revidere den langsigtede budgetstøtte til migrations- og asylpolitikker samt de foranstaltninger, der følger af de globale aftaler; mener, at udviklingsbudgetter fortsat skal fokusere på bæredygtig fattigdomsbekæmpelse;

Den globale aftale om flygtninge

16.  bifalder udkastet til aftalen om flygtninge og dens tilgang, der sætter menneskerettighederne og mennesket i centrum; lykønsker UNHCR med sit arbejde og engagement vedrørende den mest omfattende gennemførelse af sit mandat; opfordrer alle lande til at forpligte sig til en mere ligelig fordeling af ansvaret for modtagelse af og hjælp til flygtninge på globalt plan og opfordrer EU og EU-medlemsstaterne til at erkende og leve op til deres del af ansvaret; opfordrer til, at der vedtages en global mekanisme for ansvarsfordeling, som støtter en menneskerettighedsbaseret tilgang til den foreslåede aftale;

17.  understreger behovet for at sikre robust og vedvarende bistand til udviklingslande, der modtager et stort antal flygtninge, og til at sikre, at flygtninge tilbydes varige løsninger, herunder ved at blive i stand til at klare sig selv og blive integreret i de samfund, hvor de lever; minder om, at aftalen giver en enestående mulighed for at styrke forbindelsen mellem humanitær bistand og udviklingspolitikker og for at finde mere effektive og bæredygtige beskyttelsesmåder og løsninger til flygtninge, således at der kan udarbejdes en bred indsats, og alle aktører bliver inddraget;

18.  understreger behovet for at inddrage flygtninge som aktive interesseparter i udformningen af aftalen og andre internationale løsninger på flygtningesituationer;

19.  opfordrer til ikke-kriminalisering af humanitær bistand; opfordrer til større eftersøgnings- og redningskapacitet rettet mod mennesker i nød, til, at alle stater indsætter mere kapacitet og til, at den bistand, som private aktører og NGO'er yder i forbindelse med gennemførelsen af redningsaktioner til lands og til vands, anerkendes;

20.  opfordrer til en robust udvikling og styrkelse af genbosætningsløsninger i den forhandlede aftale som et centralt element med henblik på lige ansvarsdeling gennem specifikke og koordinerede forpligtelser, der vil fastsætte eller øge genbosætningsprogrammernes omfang, størrelse og kvalitet, således at de årlige globale genbosættelsesbehov, som UNHCR har påpeget, vil blive opfyldt; opfordrer især EU's medlemsstater til at gøre deres del og til at intensivere deres engagement i denne henseende;

21.  opfordrer indtrængende til, at retten til familiesammenføring respekteres fuldt ud, og insisterer på at få udviklet sikre og lovlige kanaler for flygtninge, ud over genbosætning, herunder humanitære korridorer, humanitære internationale visa, regionale ordninger for genbosætning og andre lovlige migrationsveje (såsom privat sponsorering, studievisa, stipendieordninger for flygtninge og fleksible visumordninger), således at flygtninge kan nå bestemmelsessteder, hvor der er passende og værdige betingelser;

22.  opfordrer til, at alle lande underskriver, ratificerer og overholder til Génevekonventionen om flygtninges retsstilling af 1951 og protokollen vedrørende flygtninges retsstilling af 1967;

23.  fremhæver behovet for at udnytte denne mulighed til fuldt ud at udvikle et nyt og horisontalt kønsperspektiv i en kollektiv international flygtningeindsats, der tager hensyn til kvinders særlige behov for beskyttelse, herunder bekæmpelse af vold mod kvinder, og som i alle samfund fremmer kvinders evner og færdigheder inden for genopbygning og modstandsdygtighed, hvorved billedet af kvinder som kun ofre overvindes; opfordrer i denne forbindelse til fuld inddragelse af kvinder lige fra barndommen i form af adgang til uddannelse for piger, herunder i nødramte områder og konfliktområder, og til at lytte til deres synspunkter og tage hensyn til deres behov og virkelighed ved at inddrage dem i udformningen af politikker om og løsninger på flygtningekrisen, så disse bliver mere bæredygtige, fleksible og effektive;

Den globale aftale om sikker, ordentlig og regelmæssig migration

24.  insisterer på, at den globale aftale om sikker, ordentlig og regelmæssig migration bør sætte mennesket i centrum og være baseret på menneskerettigheder samt bør give mulighed for langsigtede, bæredygtige og omfattende foranstaltninger til gavn for alle involverede parter på grundlag af princippet om partnerskab og et styrket samarbejde mellem oprindelses-, transit- og bestemmelseslandene;

25.  betragter aftalen som en enestående mulighed for at bringe sammenhængen mellem udvikling og migration på den globale politiske dagsorden; er overbevist om, at målene for bæredygtig udvikling udgør en samlet og omfattende ramme til at etablere sammenhængen mellem migration og udvikling;

26.  minder om, at FN's generalsekretærs rapport med titlen "Making migration work for all" fremhæver, at der er en klar dokumentation, der viser, at migration til trods for reelle udfordringer er til fordel for både migranter og værtssamfund i økonomisk og social henseende og kan være en motor for økonomisk vækst og innovation; støtter på det kraftigste fastholdelsen af en positiv fortælling om migration og opfordrer til, at der iværksættes oplysningskampagner på EU-plan og internationalt plan, der henleder opmærksomheden på evidens og modvirker racistiske og fremmedfjendske tendenser i vores samfund;

27.  opfordrer FN's medlemsstater til at mindske omkostningerne ved pengeoverførsler og til at tage dette spørgsmål op i de igangværende forhandlinger om aftalen;

28.  understreger, at migration er blevet anerkendt som en proaktiv tilpasningsstrategi, en måde at sikre sit eksistensgrundlag mod fattigdom og en faktor, der bidrager til inklusiv vækst og bæredygtig udvikling;

29.  er overbevist om, at det nu er på tide at samle alle elementer i FN's arkitektur, herunder Den Internationale Organisation for Migration (IOM), for at støtte den internationale indsats for at forvalte migration og styrke samarbejdet; finder det derfor dybt beklageligt, at den amerikanske regering har besluttet at indstille sin deltagelse i forhandlingerne om den globale aftale om sikker, ordentlig og regelmæssig migration; opfordrer EU til at udvise lederskab i denne proces og til at fordømme andre lande, som forlader forhandlingerne, eller som har held med at udvande indholdet i den endelige aftale; opfordrer EU til at leve op til sit ansvar som en global aktør og til at arbejde for at sikre en vellykket afslutning af forhandlingerne; insisterer på, at EU's medlemsstater er nødt til at udvise sammenhold og tale med én stemme til støtte for en international menneskerettighedsbaseret ordning for forvaltning af migration;

30.  mener, at åbningen af flere lovlige veje for migration, herunder på grundlag af realistiske analyser af arbejdsmarkedets behov, vil modvirke den irregulære migration og føre til færre dødsfald, færre tilfælde, hvor smuglere misbruger irregulære migranter, og færre skrupelløse arbejdsgivere, der udnytter irregulære migranter;

31.  opfordrer alle lande til at træffe de nødvendige foranstaltninger for at forhindre misbrug af menneskerettighederne og udnyttelse af migranterne på deres eget område, herunder af arbejdsgiverne; opfordrer med henblik herpå FN's medlemsstater til at undertegne, ratificere og overholde den internationale konvention om beskyttelse af vandrende arbejdstageres og deres familiemedlemmers rettigheder, der blev vedtaget ved generalforsamlingens resolution 45/158 af 18. december 1990; understreger, at aftalen bør overholde og være i overensstemmelse med de internationale arbejdsstandarder, især de grundlæggende principper og rettigheder på arbejdspladsen og de relevante ILO- og FN-konventioner om beskyttelse af vandrende arbejdstagere og deres familier;

32.  understreger vigtigheden af at sikre tilstrækkelig støtte til frivillig tilbagevenden og reintegration af personer, som vender tilbage til deres hjemland; understreger, at børn kun bør sendes tilbage, når det tjener deres tarv bedst og sker på en sikker, bistået og frivillig måde, i hvilken forbindelse der anvendes rapporter med oplysninger om børnenes specifikke oprindelsesland og tilbydes langsigtet støtte med henblik på deres reintegration;

33.  opfordrer FN's medlemsstater til at overveje at vedtage detaljerede nationale eller regionale handlingsplaner, fremme en tilgang, der involverer hele statsapparatet, med henblik på gennemførelsen af aftalens anbefalinger, så der kan tages fat på de forskellige dimensioner af migration, herunder udvikling, menneskerettigheder, sikkerhed, sociale aspekter, alder og køn, og tages hensyn til de politiske virkninger for sundhed, uddannelse, beskyttelse af børn, bolig, social integration, retlige anliggender, beskæftigelse og social beskyttelse;

34.  tilslutter sig opfordringen i New York-erklæringen til en systematisk opfølgning og gennemgang af medlemsstaternes tilsagn om migration; erklærer sig parat til at blive knyttet til denne proces på EU-plan og støtter integrationen af migranter og andre interessenter;

35.  opfordrer Rådet, Kommissionen og næstformanden for Kommissionen/Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik til at holde Parlamentet fuldt underrettet om alle trin i den proces, der leder frem til vedtagelsen af den globale aftale;

o
o   o

36.  pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet, Kommissionen, næstformanden for Kommissionen/Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik, FN's Højkommissariat for Flygtninge, Den Internationale Organisation for Migration og De Forenede Nationer.

(1) http://www.un.org/en/development/desa/population/migration/generalassembly/docs/A_RES_71_1_E.pdf
(2) https://www.un.org/en/development/desa/population/migration/generalassembly/docs/A_RES_71_280.pdf
(3) A/HRC/35/25 https://daccess-ods.un.org/TMP/8451200.72364807.html
(4) http://www.unhcr.org/58e625aa7.pdf
(5) https://refugeesmigrants.un.org/SGReport
(6) http://www.unhcr.org/Zero-Draft.pdf
(7) https://refugeesmigrants.un.org/sites/default/files/180205_gcm_zero_draft_final.pdf
(8) https://refugeesmigrants.un.org/sites/default/files/2018mar05_zerodraft.pdf
(9) FN's resolution 70/1 http://www.un.org/ga/search/view_doc.asp?symbol=A/RES/70/1&Lang=E
(10) http://www.un.org/documents/ga/res/45/a45r158.htm
(11) EUT C 58 af 15.2.2018, s. 109.
(12) Vedtagne tekster, P8_TA(2016)0404.
(13) Vedtagne tekster, P8_TA(2017)0242.
(14) Vedtagne tekster, P8_TA(2017)0124.
(15) EUT C 58 af 15.2.2018, s. 9.
(16) De Forenede Nationer, afdelingen for økonomiske og sociale anliggender, befolkningsenheden (2017). Trends in International Migrant Stock: The 2017 revision (FN's database, POP/DB/MIG/Stock/Rev.2017).
(17) https://missingmigrants.iom.int/latest-global-figures
(18) UNICEF's rapport, Uprooted: the growing crisis for refugee and migrant children, september 2016, s. 39, https://www.unicef.org/videoaudio/PDFs/Uprooted.pdf


Gennemførelsen af EU's eksterne finansieringsinstrumenter: midtvejsevalueringen i 2017 og den fremtidige arkitektur for perioden efter 2020
PDF 200kWORD 74k
Europa-Parlamentets beslutning af 18. april 2018 om gennemførelsen af EU's eksterne finansieringsinstrumenter: midtvejsevalueringen i 2017 og den fremtidige arkitektur for perioden efter 2020 (2017/2280(INI))
P8_TA(2018)0119A8-0112/2018

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 232/2014 af 11. marts 2014 om oprettelse af et europæisk naboskabsinstrument (ENI)(1),

–  der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 231/2014 af 11. marts 2014 om oprettelse af et instrument til førtiltrædelsesbistand (IPA II)(2),

–  der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 230/2014 af 11. marts 2014 om oprettelse af et instrument, der bidrager til stabilitet og fred(3),

–  der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2017/2306 af 12. december 2017 om ændring af forordning (EU) nr. 230/2014 om oprettelse af et instrument, der bidrager til stabilitet og fred(4),

–  der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 234/2014 af 11. marts 2014 om oprettelse af et partnerskabsinstrument for samarbejde med tredjelande(5),

–  der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 235/2014 af 11. marts 2014 om oprettelse af et finansieringsinstrument for demokrati og menneskerettigheder på verdensplan(6),

–  der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 233/2014 af 11. marts 2014 om oprettelse af et instrument til finansiering af udviklingssamarbejde for perioden 2014-2020(7) (DCI-forordningen),

–  der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 236/2014 af 11. marts 2014 om fælles regler og procedurer for gennemførelse af instrumenterne til finansiering af Unionens optræden udadtil(8),

–  der henviser til Rådets afgørelse 2010/427/EU af 26. juli 2010 om, hvordan Tjenesten for EU's Optræden Udadtil skal tilrettelægges og fungere(9),

–  der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2017/1601 af 26. september 2017 om oprettelse af Den Europæiske Fond for Bæredygtig Udvikling (EFSD), en EFSD-garanti og en EFSD-garantifond(10),

–  der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU, Euratom) nr. 966/2012 af 25. oktober 2012 om de finansielle regler vedrørende Unionens almindelige budget og om ophævelse af Rådets forordning (EF, Euratom) nr. 1605/2002(11) (”finansforordningen”),

–  der henviser til Udenrigsudvalgets udtalelse af 18. april 2017 til Budgetudvalget og Budgetkontroludvalget om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om de finansielle regler vedrørende Unionens almindelige budget og om ændring af forordning (EF) nr. 2012/2002 og forordninger (EU) nr. 1296/2013, (EU) nr. 1301/2013, (EU) nr. 1303/2013, (EU) nr. 1304/2013, (EU) nr. 1305/2013, (EU) nr. 1306/2013, (EU) nr. 1307/2013, (EU) nr. 1308/2013, (EU) nr. 1309/2013, (EU) nr. 1316/2013, (EU) nr. 223/2014, (EU) nr. 283/2014, (EU) nr. 652/2014 og Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse nr. 541/2014/EU (COM(2016)0605 – C8-0372/2016 – 2016/0282(COD))(12),

–  der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 182/2011 af 16. februar 2011 om de generelle regler og principper for, hvordan medlemsstaterne skal kontrollere Kommissionens udøvelse af gennemførelsesbeføjelser ("komitologiforordningen")(13) ("komitologiforordningen"),

–  der henviser til Kommissionens afgørelse C(2014)9615 af 10. december 2014 om oprettelse af Den Europæiske Unions regionale trustfond som reaktion på den syriske krise, "Madadfonden", og Kommissionens afgørelse C(2015)9691 af 21. december 2015 om ændring af afgørelse C(2014)9615,

–  der henviser til Kommissionens afgørelse C(2015)7293 af 20. oktober 2015 om oprettelse af Den Europæiske Unions nødtrustfond for stabilitet og håndtering af de grundlæggende årsager til irregulær migration og til fordrivelse af personer i Afrika og Kommissionens afgørelse C(2017)0772 af 8. februar 2017 om ændring af Kommissionens afgørelse C(2015)7293,

–  der henviser til Kommissionens afgørelse C(2015)9500 af 24. november 2015 om koordinering af Unionens og medlemsstaternes tiltag gennem en koordinationsmekanisme — flygtningefaciliteten for Tyrkiet(14), og Kommissionens afgørelser C(2016)0855 af 10. februar 2016(15) og C(2017)2293 af 18. april 2017(16) om faciliteten for flygtninge i Tyrkiet og om ændring af Kommissionens afgørelse C(2015)9500,

–  der henviser til den Europæiske Revisionsrets forskellige betænkninger om EU's eksterne finansiering, navnlig særberetning nr. 18/2014 om EuropeAids systemer til evaluering og resultatorienteret overvågning,

–  der henviser til rapporten fra Kommissionen til Europa-Parlamentet og Rådet af 15. december 2017 med titlen "Midtvejsrevision af instrumenterne til ekstern finansiering" (COM(2017)0720) og de ledsagende arbejdsdokumenter om evaluering af den fælles gennemførelsesforordning (SWD(2017)0606), det europæiske naboskabsinstrument (SWD(2017)0602), instrumentet til førtiltrædelsesbistand (SWD(2017)0463), instrumentet, der bidrager til stabilitet og fred (SWD(2017)0607), partnerskabsinstrumentet for samarbejde med tredjelande (SWD(2017)0608), og Det Europæiske Instrument for Demokrati og Menneskerettigheder (EIDHR) (SWD(2017)0604),

–  der henviser til eksterne evalueringer af de eksterne finansieringsinstrumenter(17),

–  der henviser til Europa-Parlamentets igangværende procedurer om den fremtidige flerårige finansielle ramme (FFR) for perioden efter 2020,

–  der henviser til Europa-Parlamentets Forskningstjenestes (EPRS) vurdering med titlen "The EU external financing instruments and the post-2020 architecture",

–  der henviser til rapporten fra Kommissionen til Europa-Parlamentet og Rådet af 24. november 2015 med titlen "årsrapport for 2015 om gennemførelsen af Den Europæiske Unions politikker for udvikling og ekstern bistand i 2014" (COM(2015)0578),

–  der henviser til rapporten fra Kommissionen til Europa-Parlamentet og Rådet af 19. december 2016 med titlen "årsrapport 2016 om gennemførelsen af instrumenterne til finansiering af Unionens optræden udadtil i 2015" (COM(2016)0810),

–  der henviser til den fælles meddelelse af 7. juni 2017 fra Kommissionen og Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik til Europa-Parlamentet og Rådet med titlen "En strategisk tilgang til resiliens i forbindelse med EU's indsats udadtil" (JOIN(2017)0021),

–  der henviser til sin beslutning af 13. december 2017 om årsrapporten om gennemførelsen af den fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik(18),

–  der henviser til sin beslutning af 14. februar 2017 om revisionen af den europæiske konsensus om udvikling(19),

–  der henviser til sin beslutning af 13. april 2016 "EU i et foranderligt globalt miljø – en tættere forbundet, mere konfliktfyldt og mere kompleks verden"(20),

–  der henviser til sin beslutning af 3. april 2014 om EU's samlede strategi og konsekvenserne for sammenhængen i EU's optræden udadtil(21),

–  der henviser til sin beslutning af 9. juli 2015 om revision af den europæiske naboskabspolitik(22),

–  der henviser til sin henstilling af 15. november 2017 til Rådet, Kommissionen og Tjenesten for EU's Optræden Udadtil (EU-Udenrigstjenesten) om Det Østlige Partnerskab, i tiden op til topmødet i november 2017(23),

–  der henviser til sin beslutning af 6. juli 2017 om Kommissionens 2016-rapport om Tyrkiet(24),

–  der henviser til sine beslutninger af 15. februar 2017 om Kommissionens 2016-rapport om Albanien(25) og om Kommissionens 2016-rapport om Bosnien-Hercegovina(26),

–  der henviser til sin beslutning af 16. marts 2017 om Kommissionens 2016-rapport om Montenegro(27),

–  der henviser til sine beslutninger af 14. juni 2017 om Kommissionens 2016-rapport om Kosovo(28), om Kommissionens 2016-rapport om Den Tidligere Jugoslaviske Republik Makedonien(29), og om Kommissionens 2016-rapport om Serbien(30),

–  der henviser til meddelelsen fra Kommissionen til Europa-Parlamentet, Rådet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget af 6. februar 2018 med titlen "Et troværdigt udvidelsesperspektiv for landene på Vestbalkan og et øget engagement heri fra Den Europæiske Unions side" (COM(2018)0065),

–  der henviser til sin beslutning af 22. oktober 2013 om lokale myndigheder og civilsamfundet: Europas engagement til støtte for en bæredygtig udvikling(31),

–  der henviser til sin beslutning af 25. oktober 2017 om Rådets holdning til forslag til Den Europæiske Unions almindelige budget for regnskabsåret 2018(32),

–  der henviser til den globale strategi for Den Europæiske Unions udenrigs- og sikkerhedspolitik, som blev offentliggjort i juni 2016(33),

–  der henviser til Rådets konklusioner af 19. juni 2017 om EU's engagement i civilsamfundet på området eksterne forbindelser,

–  der henviser til EU's strategi "Handel for alle",

–  der henviser til arbejdsdokument fra Kommissionens tjenestegrene af 9. november 2017 om gennemførelsen af EU's frihandelsaftaler (SWD(2017)0364),

–  der henviser til Udenrigsudvalgets kompetencer som korresponderende udvalg for al lovgivning, programmering og kontrol af tiltag, som gennemføres under ENI, IPA II, EIDHR, partnerskabsinstrumentet og instrumentet, der bidrager til stabilitet og fred, og de politikker, der ligger til grund for disse tiltag (bilag V (I) i forretningsordenen),

–  der henviser til Europa-Kommissionens erklæring der er knyttet til forordningerne om oprettelse af eksterne finansieringsinstrumenter, hvori den forpligter sig til at deltage i strategiske dialoger med Parlamentet om Kommissionens programmering,

–  der henviser til forretningsordenen for udvalgene vedrørende ENI, IPA II, EIDHR, instrumentet, der bidrager til stabilitet og fred, partnerskabsinstrumentet og instrumentet til finansiering af udviklingssamarbejde,

–  der henviser til forretningsordenens artikel 52 og til artikel 1, stk. 1, litra e), i og bilag 3 til Formandskonferencens afgørelse af 12. december 2002 om proceduren for tilladelse til at udarbejde initiativbetænkninger,

–  der henviser til betænkning fra Udenrigsudvalget og udtalelserne og holdningen i form af ændringsforslag fra Udviklingsudvalget, Udvalget om International Handel og Budgetudvalget (A8-0112/2018),

A.  der henviser til, at Den Europæiske Union stadig er verdens største udbyder af ekstern finansiering;

B.  der henviser til, at eksterne finansieringsinstrumenter er den vigtige mekanisme, der støtter EU's indsats på globalt plan, og der henviser til, at EU's optræden udadtil har stadig større betydning for europæiske borgere;

C.  der henviser til, at de eksterne finansieringsinstrumenter på grund af begrænsede ressourcer ofte strækkes til det yderste;

D.  der henviser til, at Kommissionen i sin midtvejsrapport mener, at den nuværende eksterne instrumentstruktur generelt er egnet til formålet;

E.  der henviser til, at en sammenlægning af instrumenter kan ikke være et mål i sig selv;

F.  der henviser til, at EU har stået over for flere udfordringer ikke bare i sit nære naboområde, men også på den globale scene;

G.  der henviser til, at EU's optræden udadtil skal prioritere imødegåelsen af kritiske globale udfordringer som fred og bæredygtig udvikling og anerkende, at fremme af menneskerettigheder for alle, retsstatsprincippet og demokrati med særlig fokus på ligestilling og social retfærdighed samt støtte til menneskerettighedsforkæmpere er afgørende for at nå disse mål;

H.  der henviser til, at EU's eksterne finansieringsbistand er et vigtigt instrument til at støtte økonomiske reformer samt til at støtte demokratisk, politisk og institutionel konsolidering i partnerlande;

I.  der henviser til, at der ikke er indført nogen lige og robust parlamentarisk kontrol af alle instrumenterne;

J.  der henviser til, at der er et presserende behov for at øge synligheden af EU's bistand over for såvel borgerne i partnerlandene som i Unionen for bedre at kunne formidle fordelene ved EU's støtte; der henviser til, at investeringer i konkrete og håndgribelige projekter, som er lettere at få adgang til for befolkningen, og samtidig udarbejdelse af en effektiv og systematisk kommunikationsstrategi inden for de enkelte instrumenter derfor kan være af stor betydning i denne henseende;

K.  der henviser til, at strategisk kommunikation ofte konfronteres med eksterne udfordringer, herunder misinformationskampagner over for EU og medlemsstaterne, som kræver en yderligere indsats; der henviser til, at det derfor er af grundlæggende betydning at fremme objektiv, uafhængig og upartisk information og samtidig håndtere de retlige aspekter af det mediemiljø, hvori EU's instrumenter og aktioner indgår;

L.  der henviser til, at international handel er et af EU's vigtigste redskaber til at bistå lande i deres sociale og økonomiske udvikling samt til at forsvare og fremme menneskerettighederne, de grundlæggende værdier og retsstatsprincippet;

M.  der henviser til, at handelspolitikken i henhold til traktaterne bør bidrage til Unionens eksterne mål, herunder bæredygtig udvikling;

N.  der henviser til, at den samlede bistand, der er programmeret under ENI (15.4 mia. EUR), IPA II (11.7 mia. EUR), instrumentet, der bidrager til stabilitet og fred (2.5 mia. EUR), EIDHR (1.3 mia. EUR) og partnerskabsinstrumentet (1 mia. EUR), beløber sig til 32 mia. EUR for perioden 2014-2020;

O.  der henviser til, at IPA II er blevet anvendt i forvaltningen af migration;

P.  der henviser til, at EIDHR og navnlig instrumentet, der bidrager til stabilitet og fred, er underlagt retspraksis i artikel 209 og artikel 212 i TEUF, hvori det fastsættes, at "hovedmålet for Unionens politik på dette område er at nedbringe og på sigt udrydde fattigdommen";

Q.  der henviser til, at Kommissionen er ansvarlig for identifikation, udformning, gennemførelse, overvågning og evaluering af EU's bistand under disse instrumenter; der henviser til, at EU-Udenrigstjenesten er ansvarlig for at sikre, at der er kontinuitet og sammenhæng i EU's eksterne politikker, bl.a. gennem instrumenterne; der henviser til, at Parlamentet er ansvarligt for demokratisk overvågning og kontrol og som medlovgiver i den fælles beslutningsprocedure;

R.  der henviser til, at den dobbelte karakter af embedet som næstformand for Kommissionen/Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik betyder, at indehaveren skal spille en central rolle i den politiske koordinering af Unionens bistand under instrumenterne;

S.  der henviser til, at forskellige projekter og tilskud under de nuværende instrumenter ikke kan evalueres fuldt ud, da de stadig er i de tidlige stadier af gennemførelsen; der henviser til, at nogle mål af natur er kvalitative og vedrører lovgivning, praksis og holdninger, som ikke er lette at måle kvantitativt;

T.  der henviser til, at Kommissionen i sin midtvejsrapport anfører, at det er vanskeligt at måle instrumenternes samlede effektivitet med hensyn til at opfylde deres mål, til dels fordi det er vanskeligt at udforme egnede overvågnings- og evalueringssystemer på instrumentniveau (s. 10); minder om, at Revisionsretten har konstateret alvorlige mangler i EuropeAids evalueringssystem i sin særberetning nr. 18/2014;

U.  der henviser til, at den fælles gennemførelsesforordning indeholder vigtige bestemmelser om udvikling og principperne for bistandseffektivitet såsom afbinding af bistand og anvendelse af partnerlandenes egne institutioner, systemer og procedurer;

V.  der henviser til, at de nuværende administrative procedurer ofte indebærer for store bureaukratiske byrder for potentielle modtagere, hvilket gør det vanskeligt for mindre civilsamfunds- og arbejdsmarkedsorganisationer at involvere sig i projektudvikling og -gennemførelse, da de ofte mangler den viden og administrative kapacitet, som skal til for at frembringe berettigede og vellykkede forslag;

W.  der henviser til, at forordningerne om oprettelsen af de eksterne finansieringsinstrumenter (EFI'er) fastsætter, at Kommissionen skal tillægges gennemførelsesbeføjelser i overensstemmelse med forordning (EU) nr. 182/2011, og til, at disse forordninger også fastsætter, at Kommissionen i denne forbindelse vil blive bistået af udvalgene vedrørende ENI, IPA II, EIDHR, instrumentet, der bidrager til stabilitet og fred, partnerskabsinstrumentet og instrumentet til finansiering af udviklingssamarbejde;

X.  der henviser til, at udkast til gennemførelsesretsakter skal fremsendes til Rådet og Parlamentet, på samme tid som de fremsendes til medlemmerne af udvalgene vedrørende ENI, IPA II, EIDHR, instrumentet, der bidrager til stabilitet og fred, partnerskabsinstrumentet og instrumentet til finansiering af udviklingssamarbejde, og der henviser til, at det i disse udvalgs forretningsorden fastsættes, at udkast til gennemførelsesretsakter skal fremsendes til medlemmerne af udvalgene vedrørende ENI, IPA II, EIDHR, instrumentet, der bidrager til stabilitet og fred, partnerskabsinstrumentet og instrumentet til finansiering af udviklingssamarbejde senest 20 kalenderdage inden det pågældende udvalgsmøde; der henviser til, at udkast til gennemførelsesretsakter derfor bør fremsendes til Parlamentet senest 20 kalenderdage inden disse møder, og der henviser til, at skriftlige procedurer for vedtagelse af udkast til gennemførelsesretsakter er en undtagelse fra denne regel i behørigt begrundede tilfælde;

Y.  der henviser til, at udarbejdelsen af gennemførelsesretsakter indebærer en forberedende fase internt i Kommissionen – herunder en tværtjenstlig høring – af betydelig længde, som normalt strækker sig over flere måneder;

Midtvejsevaluering

1.  bemærker, at Kommissionens midtvejsevaluering viste, at de nuværende instrumenter generelt er egnet til formålet;

2.  beklager, at mængden af EU-finansiering under udgiftsområde 4 i den nuværende FFR samt den manglende fleksibilitet og sammenhæng i samme vidner om EU's begrænsede ambitioner om at fungere som en reel global aktør; bemærker dog, at mange af de partnerlande og temaer, som EU's EFI'er er rettet imod, har oplevet positive fremskridt, hvilket er bevis på EFI'ernes relevans og betydning;

3.  er imidlertid bekymret over nogle konstateringer, herunder manglende politisk vejledning og overordnet vision, inkonsekvent gennemførelse af EU's værdier og partnerskabsprincipper, det langsomme eller manglende fremskridt i forhold til målene for sociale og retlige reformer i det bredere naboskabsområde samt fraværet af solid overvågning og evaluering og begrænset fleksibilitet;

4.  beklager, at der ikke findes noget dokument med en klar vision, der præciserer synergierne mellem instrumenterne, og hvordan disse passer ind i en global, overordnet EU-udenrigspolitisk strategi;

5.  er bekymret over, at EU og dets instrumenter står over for betydelige udfordringer, herunder politiske kompromiser mellem fremme af værdier og rettigheder og kortsigtede sikkerhedsinteresser, fremkomsten af nye aktører inden for global ledelse og internationale finansielle institutioner, talrige voldelige globale konflikter i hele verden, herunder ustabilitet i EU's direkte nabolande, både mod øst og mod syd, samt en mere og mere aggressiv og virkningsfuld russisk politik fra Ruslands side;

6.  bemærker, at EU's trustfonde blev skabt for at tage hånd om de grundlæggende årsager til migration; beklager, at bidragene fra EU's budget til EU's trustfonde og faciliteten for flygtninge i Tyrkiet har reduceret den overordnede kohærens, den langsigtede vision og virkningen af EU's indsats, understreger endnu en gang, at nye prioriteter skal finansieres med nye bevillinger; beklager dybt, at Europa-Parlamentet ikke blev hørt formelt eller anmodet om at give sin godkendelse på noget tidspunkt i beslutningsprocessen i forbindelse med erklæringen om Tyrkiet;

7.  gentager behovet for at instrumenterne skal kunne supplere og tilpasses en lokal sammenhæng samt være i stand til at reagere hurtigt og effektivt på nye og uforudsete udfordringer uden at tabe deres oprindelige mål af syne;

8.  beklager, at instrumenterne ikke indeholder nogen eksplicit henvisning til muligheden for at suspendere bistanden i de tilfælde, hvor et modtagerland (navnlig hvor der er anvendt indirekte forvaltning i forhold til modtagerlandet – IMBC) ikke overholder grundlæggende principper som demokrati, retsstatsprincippet og respekt for menneskerettighederne;

9.  bemærker, at EU's udviklingsbistand (officiel udviklingsbistand, ODA) ikke har nået FN's mål på 0,7 %; opfordrer derfor til en forøgelse af de ressourcer, der er til rådighed til udviklingsbistand, for at opfylde forpligtelserne i 2030-dagsordenen;

IPA II

10.  tilskynder til bestræbelser på at gøre IPA II mere strategisk relevant på langt sigt og levere konkrete resultater gennem modtagerspecifik planlægning og en sektorbaseret tilgang; mener, at en sådan tilgang ville bidrage til at reducere den enorme ophobning af uudnyttede midler fra IPA I og II i Tyrkiet som følge af den ineffektive indirekte forvaltning i forhold til modtagerlandet samt ringe absorptionsevne;

11.  er dybt bekymret over Tyrkiets tilbagegang med hensyn til retsstatsprincippet og demokrati trods de 4,5 milliarder EUR, som er programmeret under IPA II for den nuværende FFR-periode; anerkender, at det nuværende tiltrædelsesperspektiv for Tyrkiet bidrager til den udbredte usikkerhed over værdien af IPA II i landet; bemærker, at IPA-midlerne er blevet anvendt til at finansiere forpligtelser i henhold til erklæringen om Tyrkiet;

12.  bemærker de varierende udviklingsstadier i flere lande på Vestbalkan under den langsigtede bistand fra IPA II; bemærker, at IPA II-bistanden kun havde en begrænset indvirkning på gennemførelsen af reformerne, navnlig hvad angår retsstatsprincippet, offentlig administration og bekæmpelse af korruption;

13.  bemærker, at der stadig er svagheder i kvaliteten af indikatorerne i landeprogrammer og aktionsdokumenter;

14.  fremhæver behovet for at kunne suspendere eller omlægge IPA II-midler i tilfælde, hvor en grundig analyse fra Kommissionen viser, at partnerlande systematisk ikke har opfyldt deres forpligtelser eller udviser alvorlig politiske tilbagegang; beklager, at sådanne foranstaltninger tidligere har været hæmmet af en systemisk og politisk manglende evne til at handle;

15.  bemærker, at der findes en resultatramme, men beklager, at resultaterne endnu ikke er blevet behandlet og belønnet; opfordrer i denne henseende til, at der i højere grad arbejdes på at forbedre rammen, også under hensyntagen til tilfælde af negative resultater og en efterfølgende nedgang i midlerne;

16.  gentager betydningen af IPA II som EU's vigtigste finansieringsinstrument til førtiltrædelsesfinansiering af centrale sociale, økonomiske, politiske og institutionelle reformer på prioriterede områder med henblik på at bringe lande i overensstemmelse med den gældende EU-ret; bemærker, at sådanne reformer også kan bidrage til den regionale sikkerhed på lang sigt; glæder sig over, at IPA II har fået et øget strategisk fokus, men understreger, at finansieringen under IPA II skal være ambitiøs og fremadrettet og skal modsvare de faktiske behov, forpligtelser og ønsker i forbindelse med tiltrædelsesprocessen og EU-medlemskab; minder i denne forbindelse om, at finansieringen bør anvendes i overensstemmelse med de specifikke mål vedrørende instrumentet;

17.  anerkender, at civilsamfundsfaciliteten under at IPA II yder afgørende støtte til lokale civilsamfundsorganisationer; understreger, at forpligtelserne ikke svarer til de reelle behov på stedet; opfordrer i denne forbindelse til mere komplementaritet mellem IPA II og aktioner under andre instrumenter, navnlig EIDHR og instrumentet, der bidrager til stabilitet og fred; bemærker, at dette kræver mere koordination i både planlægnings- og programmeringsfasen;

18.  mener, at den sektorbaserede tilgang er gyldig, men beklager, at der ikke er noget klart ejerskab med hensyn til projekterne som følge af fragmenterede ansvarsområder; bemærker, at indirekte forvaltning overordnet set har forbedret ejerskabet af programmerne, men også har medført faldende effektivitet gennem større forsinkelser i gennemførelsen;

19.  glæder sig over initiativer til at oprette systemer til bedre overvågning og måling af resultater, herunder gennem sektorbaserede overvågningsudvalg, interne retningslinjer og udvikling af et nyt informationsstyringssystem (OPSYS);

ENI

20.  glæder sig over den støtte til strukturreformer, der ydes i form af programmeret bistand, og understreger ENI's særlige karakter, der gør det muligt for EU at udarbejde skræddersyede politikker tilpasset partnerlandenes særlige behov;

21.  er enig i Kommissionens vurdering af, at forekomsten af et reelt finansieringsinstrument til nabolandene har givet et konkret bevis på den politiske betydning, som EU tillægger relationerne til naboskabsområdet og den økonomiske integration med og i regionen;

22.  anerkender, at de nuværende udfordringer og behov i naboskabsområdet samt uoverensstemmelser mellem målsætninger, interesser og finansielle ressourcer har lagt et alvorligt pres på ENI's budget og menneskelige ressourcer, og fremhæver behovet for mere fleksibilitet;

23.  er bekymret over, at ENI-midlerne er blevet mere effektive blandt de partnerlande, som i mindre grad arbejder med reformer, og fortsat er en udfordring, men nødvendige i politisk følsomme sammenhænge og konfliktsituationer, navnlig med hensyn til fremme af de fælles værdier for demokrati og menneskerettigheder; beklager, at princippet om "mere for mere" og en tilgang baseret på incitamenter ikke er blevet anvendt effektivt, og at lande, som ikke opfylder deres forpligtelser til menneskerettigheder og demokratiske reformer, har nydt godt af øget finansiel bistand inden for den seneste programmeringsperiode;

24.  gentager, at naboskabsområdet har stået over for hidtil usete udfordringer siden 2014 som følge af det stigende antal mangeårige og nye udfordringer, såsom Ruslands ulovlige indlemmelse af Krimhalvøen og konflikten i det østlige Ukraine, krisen i Syrien, situationen i Libyen, radikalisering og terrorisme, ungdomsarbejdsløshed og migrationsudfordringen;

25.  er bekymret over, at disse udviklingstendenser samt forskellene mellem målene, såvel EU's som partnerlandenes interesser og de disponible finansielle ressourcer har strakt dette instruments finansielle kapacitet til grænsen og samtidig fremhævet behovet for mere fleksibilitet;

26.  understreger, at EU's værdier og principper, herunder demokrati, retsstatsprincippet, menneskerettigheder og effektive, pålidelige og gennemsigtige offentlige institutioner er lige så meget i naboskabssamfundenes som vores egen interesse med hensyn til stabilitet, sikkerhed og fremskridt; glæder sig over den støtte til strukturreformer, der ydes under programmeret bistand; mener, at gennemførelsen af differentieringsprincippet har gjort det muligt for EU at tilpasse sin støtte til partnerlandenes behov og ambitioner;

27.  bemærker bidragene under ENI til Mahad-fonden og nødtrustfonden for Afrika;

28.  understreger behovet for større koordinering mellem regionale og bilaterale programmer og investeringsfaciliteter for bedre at støtte og fremme udviklingen i den private sektor; bemærker, at mangler vedrørende den manglende fælles programmering med medlemsstaterne er forbedret ganske lidt;

29.  glæder sig over overvågningen af ENI's bistand gennem resultatorienterede overvågningssystemer (ROM); beklager, at der ikke findes nogen konsekvente overvågnings- og evalueringssystemer på instrumentniveau;

30.  understreger, at den handelsrelaterede tekniske støtte og økonomiske bistand, som ydes under den europæiske naboskabspolitik (ENP) til EU's nære partnere ved dets sydlige og østlige grænser, udgør et vigtigt bidrag til den demokratiske udvikling i disse regioner; bemærker, at midlerne under ENI kan anvendes til at lette samhandelen og som sådan kan være et supplement til den eksisterende EU-finansiering til aftalen om handelslettelser, som i højere grad bør sikre mellem- og langsigtet politisk stabilitet;

IcSP

31.  erkender, at den primære merværdi af instrumentet, der bidrager til stabilitet og fred, er dens hurtighed og fleksibilitet, når det drejer sig om at håndtere konflikter, og de mange forskellige civile aktører, som EU kan samarbejde med; minder om, at instrumentet, der bidrager til stabilitet og fred, er det eneste EU-instrument til civil konfliktforebyggelse, herunder mægling, dialog og forsoning;

32.  bemærker problemerne med at indsamle data og måle resultaterne af aktioner under instrumentet, der bidrager til stabilitet og fred, idet vanskelighederne for begge deles vedkommende kan skyldes problemer med at vurdere politiske resultater og tilknytning af resultater til aktioner under instrumentet, der bidrager til stabilitet og fred, når de følges op med samtidige aktioner under andre instrumenter, og problemer med adgangen til konfliktramte områder;

33.  bemærker, at behovet for konfliktforebyggelse og håndtering af sikkerhedsmæssige udfordringer er steget drastisk i den seneste tid; mener, at der er behov for forsoning, mægling og dialoginitiativer i mange lande, der har været ramt af krig; understreger behovet for en øjeblikkelig indsats i forbindelse med kriser og konflikter; understreger behovet for at øge de midler, der er til rådighed til sådanne initiativer, betydeligt; noterer sig, at ændringen af instrumentet, der bidrager til stabilitet og fred, i november 2017 har til formål at styrke sikkerhedskapaciteten i tredjelande med henblik på yderligere at fremme stabilitet, sikkerhed og bæredygtig udvikling; bemærker, at instrumentet, der bidrager til stabilitet og fred, fungerer som en sidste udvej eller som forløber for længerevarende aktioner finansieret under andre instrumenter;

34.  bemærker, at instrumentet, der bidrager til stabilitet og fred, er i de tidlige stadier af at bekæmpe cybertrusler på globalt plan; opfordrer til, at der i højere grad fokuseres på cybersikkerhed, herunder gennem en konsekvent strategi, der gælder for alle EU's eksterne aktioner; opfordrer til en tilsvarende stigning i de midler, der tildeles cybersikkerhed under instrumentet, der bidrager til stabilitet og fred, som det korrekte instrument til håndtering af sådanne trusler;

35.  bemærker, at samarbejdet med aktioner under den fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik (FUSP) og operationer og missioner under den fælles sikkerheds- og forsvarspolitik (FSFP) samt EU's humanitære bistand er øget;

EIDHR

36.  understreger merværdien af EIDHR's verdensomspændende holistiske tilgang trods dets relativt lave budget og civilsamfundsorganisationers betydning i forhold til at nå målsætningen samt det unikke, der ligger i at være det eneste instrument, som EU kan benytte til at støtte civilsamfundsaktioner, uanset indblanding fra myndighederne i de stater, der berøres af sådanne aktioner;

37.  bemærker, at EIDHR i den nuværende periode er blevet anvendt mere fleksibelt og på en mere komplementær måde end i den foregående periode og reagerer hurtigere på nye menneskerettigheds- og demokratikriser; glæder sig over komplementariteten med finansieringen fra andre kilder som Den Europæiske Demokratifond, som øger effektiviteten af EIDHR's finansiering i hastetilfælde; glæder sig over det øgede fokus på menneskerettighedsforkæmpere, herunder gennem nødfonden i EU-delegationerne, og oprettelsen og driften af EU's mekanisme for menneskerettighedsforkæmpere ProtectDefenders.eu; understreger, at processen med indkaldelse af forslag er lang, upraktisk og for konkurrencepræget;

38.  bemærker endvidere fordelene ved mekanismen ProtectDefenders.eu, som er gennemført af civilsamfundet og har været af afgørende støtte for en lang række menneskerettighedsforkæmpere; opfordrer indtrængende til, at sådanne mekanismer fortsat støttes;

39.  er bekymret over vanskelighederne i forbindelse med integrering af menneskerettigheder og demokratiske værdier gennem geografiske programmer, og over den ringere EU-støtte til civilsamfundsorganisationer, der fører til øget pres på EIDHR på et tidspunkt hvor der bliver stadig mindre plads til civilsamfundet på verdensplan;

40.  tror på, at EU skal udvise lederskab og ambitioner ved at indføre en overordnet politik for effektivisering af støtten til demokrati i alle eksterne relationer; mener derfor, at finansieringen til demokratisk støtte skal øges i overensstemmelse dermed, navnlig i lyset af de nuværende angreb på demokratiet på verdensplan; fastholder, at det er nødvendigt at sikre, at udgifterne til målsætning nr. 1 for den landebaserede støtteordning effektivt når frem til de menneskerettighedsforkæmpere, som er udsat for den største risiko; opfordrer i denne henseende indtrængende EU's delegationer til at anvende al den støtte, der er behov for;

41.  anerkender, at evalueringen af EIDHR's aktioner er en udfordring på grund af de manglende strategiske og operationelle indikatorer; bemærker, at der også opstår udfordringer med evalueringen, fordi den store støtte til civilsamfundsorganisationer og menneskerettighedsforkæmpere forståeligt nok udbetales fortroligt for at beskytte modtagernes identitet og sikkerhed;

42.  gentager merværdien af EU's valgobservationsmissioner, et område, hvor EU er førende på globalt plan; glæder sig over, at antallet af overvågnings- og opfølgningsmissioner for at tage højde for valgobservationsmissioners henstillinger er steget;

Partnerskabsinstrumentet

43.  understreger, at partnerskabsinstrumentet er udtænkt specifikt til at fremme tematiske EU-interesser og gensidige interesser med tredjelande med henblik på at opbygge alliancer og fremme samarbejdet med nuværende og nye partnere; bemærker, at partnerskabsinstrumentet i praksis anvendes som sidste udvej og anvendes, når det anses for at være det eneste instrument, som kan fremme opfyldelsen af EU's politiske dagsorden og tackle globale udfordringer;

44.  bemærker, at partnerskabsinstrumentet - i sammenligning med tidligere instrumenter - har været i stand til at indlede mere samarbejdsbaserede dialoger med tredjelande, herunder strategiske partnere og lande, der er kommet ud over stadiet med bilateral udviklingsbistand, samt forskellige internationale fora, men mener, at øgede ressourcer og input fra politiske tjenester er nødvendige for at sikre, at de deltager fuldt ud i at designe, programmere og gennemføre aktionerne, samt forbedrer den aktive rolle, som EU's delegationer spiller med hensyn til at formulere aktionerne;

45.  er fortaler for at øge synligheden af partnerskabsinstrumentets mål og viden om og forståelsen af dem, navnlig i EU's institutioner;

46.  bemærker med beklagelse, at evalueringen hindres af, at der ikke er oprettet noget centralt register for aktionsdokumentering på grund af den sene vedtagelse af en resultatramme og den ufærdige karakter af de fleste projekter;

Den fælles gennemførelsesforordning

47.  minder om, at EU's eksterne finansieringsinstrumenter er et komplekst sæt af værktøjer til at støtte og styrke EU's indsats på den internationale scene, og at deres komplekse struktur koordineres gennem den fælles gennemførelsesforordning; gentager, at den fælles gennemførelsesforordning skal opfylde kriterierne for budgetkontrol og demokratisk overvågning; beklager, at den fælles gennemførelsesforordnings meget komplekse og restriktive karakter hindrer en effektiv udnyttelse af Unionens midler, og forhindrer en rettidig reaktion på nye udfordringer og partneres behov; beklager, at fælles regler ikke har ført til fælles programmering af bistand blandt instrumenterne;

48.  bemærker, at den fælles gennemførelsesforordning blev oprettet med henblik på harmonisering, en mere enkel gennemførelse, større fleksibilitet, sammenhæng og konsekvens samt effektiv anvendelse af Unionens ressourcer og på en smidig og komplementær tilgang til gennemførelsen af alle instrumenter;

49.  mener, at tilstrækkelig tid er afgørende for, at Parlamentet kan udøve sine kontrolbeføjelser på korrekt og behørig vis for så vidt angår udkast til gennemførelsesretsakter; mener, at i betragtning af den tid, det tager at forberede udkastene til gennemførelsesretsakter, inden de når udvalgene vedrørende ENI, IPA II, EIDHR, instrumentet, der bidrager til stabilitet og fred, partnerskabsinstrumentet og instrumentet til finansiering af udviklingssamarbejde, kan den manglende overholdelse af fristen på 20 dage for indgivelse af dokumenter til Parlamentet og Rådet i den sidste fase af vedtagelsen af gennemførelsesretsakten ikke berettiges; beklager derfor, at fristen på 20 kalenderdage ikke altid respekteres, og mener, at dets kontrolbeføjelse er forringet; opfordrer til, at alle udkast til gennemførelsesforanstaltninger forelægges mindst 20 dage i forvejen, og opfordrer Kommissionen til at ændre forretningsordenen for udvalgene vedrørende ENI, IPA II, EIDHR, instrumentet, der bidrager til stabilitet og fred, partnerskabsinstrumentet og instrumentet til finansiering af udviklingssamarbejde med henblik på at forlænge denne frist for indgivelse på 20 dage og dermed lette Parlamentets kontrolbeføjelser;

50.  beklager, at synligheden af EU's eksterne finansieringspolitik synes at være begrænset i en sammenhæng, hvor tredjepartsaktører aktivt søger at undergrave EU's udenrigspolitik gennem misinformation;

Anbefalinger for 2017/2018-2020

51.  opfordrer til, at EU og universelle værdier og menneskerettigheder forbliver i centrum af alle EU's eksterne aktioner;

52.  opfordrer til øget synergi og sammenhæng mellem alle instrumenterne under udgiftsområde 4 samt bedre koordination med medlemsstaternes bilaterale støtteprogrammer og om muligt andre donorer; opfordrer i denne henseende Kommissionen og EU-Udenrigstjenesten til at styrke deres samarbejde og koordinering, herunder med civilsamfundsorganisationer og lokale aktører, og til at opfylde deres ansvar i henhold til artikel 21 i traktaten om Den Europæiske Union (TEU);

53.  opfordrer til oprettelse af solide, konsekvente og gennemsigtige overvågnings- og evalueringsmekanismer; gentager, at sådanne mekanismer vil gøre det muligt at spore konkrete fremskridt med afgørende reformrelaterede mål i nabolandene, som især er vigtige, hvor sådanne reformer er gået i stå eller på anden vis er forsinket;

54.  opfordrer til procedurer og systemer for øget parlamentarisk kontrol og tilsyn, der er konsekvente for alle instrumenter; anbefaler at øge gennemsigtigheden ved at skabe en fælles gennemsigtig offentlig database for projekter og aktioner;

55.  understreger behovet for at yde yderligere finansielle ressourcer og uddannelsesstøtte til civilsamfundsorganisationer; fastholder, at det haster med at træffe foranstaltninger for at mindske den bureaukratiske byrde og de proceduremæssige hindringer, som civilsamfundsorganisationer står overfor, navnlig lokale civilsamfundsorganisationer; opfordrer til, at specifikke budgetposter tildeles kapacitetsopbygning for civilsamfundsorganisationer med henblik på at øge deres mulighed for at få adgang til finansiering; beklager, at spørgsmålet om manglen på civilsamfundsorganisationernes deltagelse i programmeringen og gennemførelsen af eksterne instrumenter ikke har været rejst i Kommissionens midtvejsrapport; opfordrer Kommissionen til at indarbejde en mere strategisk inddragelse af civilsamfundsorganisationer i alle eksterne instrumenter og programmer, således som både Rådet og Parlamentet har anmodet om;

56.  støtter mere direkte og aktiv fremme af EU's politikker, finansielle bistand og synlighed;

57.  gentager sin holdning om, at der skal indføres mulighed for at overføre uudnyttede midler i ENI eller IPA II inden for en ramme på højst 10 % af de oprindelige bevillinger for hvert instrument med henblik på at øge kapaciteten til at reagere på uforudsete begivenheder, samtidig med at målsætningerne i de relevante ENI- og IPA II-forordninger fastholdes;

IPA II

58.  støtter principperne i artikel 21 TEU og anbefaler at lægge større vægt på styrkelsen af de demokratiske institutioner, bekæmpelsen af korruption og reformer af den offentlige administration, styrkelsen af retsstatsprincippet og god regeringsførelse samt forbedringer i en konsekvent gennemførelse af menneskerettighederne og mindretallenes rettigheder; opfordrer til mere støtte til reformer i de sektorer, som er relevante for tiltrædelsesprocessen, samt stimulering af det regionale samarbejde med henblik på at supplere EU's udvidelsespolitik;

59.  anbefaler at gøre det muligt at overføre midler til civilsamfundet, når statslige myndigheder er uvillige til at opfylde EU's erklærede mål eller er uvillige til at samarbejde om instrumentets generelle og specifikke mål; opfordrer Kommissionen til at ændre eller suspendere støtten til lande, der i alvorlig grad overtræder EU's grundlæggende værdier, herunder de grundlæggende Københavnskriterier; opfordrer til at lette den administrative byrde for modtagere fra civilsamfundsorganisationer, der søger om EU-støtte;

60.  kræver, at Parlamentet inddrages, hvis en suspension af midler eller væsentlige ændringer i de maksimale vejledende tildelinger overvejes;

61.  insisterer på et stærkt ejerskab hos modtagerne, fra programmering til overvågning og revision; opfordrer Kommissionen til at yde målrettet bistand til nationale revisionsmyndigheder med hensyn til metode, planlægning, ansættelse uddannelse og tilsyn;

62.  anbefaler større støtte til de nationale myndigheder, som er ansvarlige for donorkoordinering, og som har en ringe kapacitet, men viser politisk vilje til at nå målsætningerne; beklager den manglende gennemsigtighed med hensyn til disse midlers absorptionskapacitet;

63.  opfordrer til at kanalisere midler til sektorer, der har gjort en dokumenteret indsats for at undgå kroniske forsinkelser, som er forekommet under indirekte forvaltning i forhold til modtagerlande, primært i Tyrkiet;

64.  opfordrer til øget synlighed af IPA II i regionen i betragtning af udvidelsespolitikkens afgørende betydning for EU, f.eks. gennem passende målrettede kommunikations- og informationskampagner i nationale, regionale og lokale medier eller andre midler, alt efter hvad der synes hensigtsmæssigt, med minimumskrav og overvågning deraf som fastsat af Kommissionen i tæt samarbejde med modtagerne; støtter målrettet modpropaganda og strategisk kommunikation, navnlig når EU's image og interesser er på spil og undergraves;

65.  anbefaler, at der gøres brug af IPA-midlerne til at skabe kanaler for kommunikation for virksomheder, navnlig SMV'er, i både medlemsstaterne og førtiltrædelseslandene med henblik på at skabe stærke handelsforbindelser mellem de respektive områder, hvilket vil være meget nyttigt med henblik på at forberede modtagerlandene på tiltrædelse til det indre marked;

66.  gentager den finansielle belønning til de lande, som gør fremskridt, som fastsat i IPA II-forordningen;

67.  mener, at fleksibilitet og brug af finansiering til håndtering af specifikke krisesituationer skal stemme overens med instrumentets vigtigste prioriteter og de grundlæggende elementer i udvidelsesstrategien og tiltrædelsesprocessen, som fortsat skal være det vigtigste fokus for IPA II;

68.  opfordrer til bedre koordinering og flere synergier under planlægningen og programmeringen i IPA II med aktioner under andre instrumenter, navnlig EIDHR og instrumentet, der bidrager til stabilitet og fred, for at sikre sammenhæng og øge komplementariteten både internt blandt egne målsætninger og programmer og over andre EFI'er;

ENI

69.  understreger behovet for et overordnet strategidokument for gennemførelsen af ENI, som tilpasser bistanden til den overordnede politiske ramme, og for en bedre koordinering med andre instrumenter; understreger, at prioriteterne i ENI-programmeringen også bør omfatte socioøkonomisk udvikling, unge og bæredygtig forvaltning af energiressourcer;

70.  beklager, at den flerårige programmering allerede fandt sted for størstedelen af modtagerne i løbet af 2017, inden midtvejsrevisionen af bistanden i disse lande er afsluttet; minder om, at Parlamentet gav sine anbefalinger til programmeringen under en strategisk dialog med Kommissionen i april 2017;

71.  understreger den politiske synlighed og indflydelse, som ENI giver EU i naboskabsområdet, både mod øst og mod syd, som et særskilt finansieringsinstrument;

72.  opfordrer til, at den eksisterende finansielle balance i fordelingen af midlerne mellem EU's sydlige og østlige nabolande opretholdes;

73.  understreger den indbyrdes forbindelse mellem stabilisering, støtte til demokratisering, konfliktforebyggelse og -løsning, respekt for menneskerettighederne og retsstatsprincippet, uddannelse samt socioøkonomisk udvikling; understreger betydningen af projekter, der støtter unge i deres uddannelse og beskæftigelsesegnethed;

74.  gentager, hvor vigtigt det er at kunne reagere hurtigere på udfordringer;

75.  understreger, at investeringer i stabilisering og udvikling af lande i naboskabsområdet også bidrager til at løse problemer som migration, terror, lokale konflikter og økonomisk ustabilitet, som på langt sigt vil være en fordel for EU som helhed;

76.  understreger, at de specifikke udfordringer i naboskabsområdet kræver en integreret og omfattende tilgang baseret på modtagernes forskellige behov og situationer, herunder gennem synergier med andre EFI'er og på tværs af Unionens politikker; understreger, at en af de vigtigste opgaver er en hurtig gennemførelse af associeringsaftalerne og de vidtgående og brede frihandelsområder samt alle dermed forbundne reformer, som skal støttes af passende finansiering fra EU's side;

77.  gentager betydningen af dybere fælles programmering med medlemsstaterne ud over de store fremskridt, som er sket med fælles analyser, koordinering og konsensusopbygning om donorprioriteter; opfordrer indtrængende til at forbedre donorernes koordinering, navnlig ved at kombinere med midler fra andre EU-instrumenter, andre donorer og internationale finansielle institutioner for at støtte den økonomiske overgang og stabilitet i partnerlandene;

78.  er bekymret over, at instrumentets indsats og finansielle kapacitet er blevet strakt til det yderste; beklager, at den interne ekspertise i form af politisk og geopolitisk risikoanalyse ikke blev taget i betragtning på planlægningsstadiet i tilstrækkelig grad;

79.  konkluderer, at det i lyset af de aktuelle udfordringer i naboskabsområdet muligvis bliver nødvendigt at øge de vejledende finansielle bevillinger ved hjælp af lovgivningsmæssige ændringer;

80.  gentager, at målsætningen for midler programmeret under ENI skal opfyldes, når sådanne midler skiftes til andre modaliteter såsom trustfonde, og at parlamentarisk kontrol og tilsyn er nødvendigt og aldrig må omgås;

81.  opfordrer til en øget inddragelse af civilsamfundet i identificeringen af behov;

82.  opfordrer til at gøre fuld brug af konditionalitet og incitamentbaserede mekanismer, der støtter politiske og økonomiske reformer, hvor der er behov, og som er forbundet med reformer og strategiske mål; beklager, at ENI ikke har været i stand til at tilvejebringe tilstrækkelige incitamenter til de lande, som afholder sig fra at deltage i politiske reformer; opfordrer til effektiv overvågning af ENI på instrumentniveau;

83.  er bekymret over ødelæggelsen og konfiskeringen af EU-finansieret bistand i tredjelande; opfordrer til at gøre en endnu større indsats for at forbedre EU's strategiske kommunikation og synlighed i naboskabslandene;

Instrumentet, der bidrager til stabilitet og fred

84.  opfordrer til en bedre indsats for at fremme indflydelsen af instrumentet, der bidrager til stabilitet og fred, gennem regelmæssige strategiske dialoger med partnere og internationale organisationer; anmoder i denne forbindelse om at sikre samfinansiering fra andre vigtige donorer, som har en interesse i udfaldet af relevante aktioner;

85.  opfordrer til en forbedret strategisk ramme og synergier mellem instrumentet, der bidrager til stabilitet og fred, samt opfølgende skridt fra andre instrumenter og aktører;

86.  opfordrer til mere samarbejde mellem andre internationale organisationer, regeringer og EU's institutioner for at imødegå nye trusler, som f.eks. inden for hybride konflikter og cybersikkerhed, hvor ekspertisen fra Den Europæiske Unions Agentur for Net- og Informationssikkerhed (ENISA) kan udnyttes;

87.  anbefaler en mere strategisk udnyttelse af mæglingskapaciteten hos instrumentet, der bidrager til stabilitet og fred, ikke kun i konflikter med lokal betydning, men også for at støtte fredsprocessen og dialog i eksisterende eller nye konflikter med global betydning, og opfordrer til bedre tidlige varslingssystemer og konfliktanalyseværktøjer, der giver mulighed for bedre forebyggelse og fredsopbygning;

88.  understreger, at dette instrument fremover giver Unionen mulighed for at finansiere uddannelsestiltag og levering af udstyr, der ikke er bestemt til at dræbe (såsom it-systemer, hospitaler osv.), til tredjelandes væbnede styrker med henblik på at opfylde presserende behov, på kort og mellemlang sigt, som led i opfyldelsen af målsætninger inden for bæredygtig udvikling;

EIDHR

89.  gentager den grundlæggende betydning af at støtte og fremme demokrati og menneskerettigheder i tredjelande, herunder beskyttelse af menneskerettighedsforkæmpere, uanset indblanding fra myndighederne i tredjelande;

90.  noterer sig EIDHR's effektivitet og betydning i denne henseende, idet det virker i en situation, hvor civilsamfundets råderum indskrænkes; fastholder, at der fortsat er behov for øremærkede midler til menneskerettigheder og demokrati, og at der ikke må skæres ned på støtten hertil; opfordrer endvidere til, at det overvejes at øge finansieringen til akut bistand til menneskerettighedsforkæmpere, og til, at adgangen til sådanne midler promoveres effektivt;

91.  gentager, at EIDHR's anvendelsesområde ikke bør begrænses, og at EIDHR ikke blot bør bruges som et instrument til at udfylde lakuner, som andre instrumenter har efterladt, men at målrettet fremme af demokrati og menneskerettigheder bør være et klart og strategisk mål i sig selv;

92.  opfordrer Kommissionen til at finde løsninger på begrænsningen af civilsamfundets råderum og det stigende antal tilfælde af menneskerettighedskrænkelser og undertrykkelse, f.eks. ved at øge de tilgængelige midler til globale, reaktive programmer som EU-mekanismen for menneskerettighedsforkæmpere ProtectDefenders.eu; opfordrer EU til fortsat at støtte menneskerettighedsforkæmpere, navnlig dem, der er i fare, og civilsamfundet samt marginaliserede grupper såsom kvinder, oprindelige folk, romaer, LGBTI-personer, personer med handicap, børn og ældre;

93.  anbefaler øget strategisk planlægning i forbindelse med politisk vejledning fra EU's myndigheder og sammenhæng med de andre instrumenter, især i de lande, der oplever en tilbagegang for menneskerettigheder og demokratiske standarder, for at bekæmpe den globale tendens til autoritarisme;

94.  understreger, at det er vigtigt at fokusere på internationalt relevante tematiske spørgsmål, der på kort, mellemlang og/eller lang sigt kan bidrage til globaliseringen af menneskerettigheder, retsstatsprincippet og folkerettens principper; opfordrer til øget EIDHR-støtte inden for en række nye tematiske spørgsmål, navnlig bekæmpelse af korruption, virksomheders respekt for menneskerettigheder, miljørettigheder og migranters rettigheder;

95.  glæder sig over støtten til internationale og regionale menneskerettigheds- og ansvarlighedsmekanismer, såsom FN's Højkommissariat for Menneskerettigheder (OHCHR) og Den Internationale Straffedomstol (ICC);

96.  anbefaler at fortsætte bestræbelserne på at afskaffe dødsstraffen verden over;

97.  gentager Kommissionens tilsagn om yderligere støtte til civilsamfundet og fremme af et gunstigere miljø for civilsamfundsorganisationer i partnerlande; fastholder, at det haster med at gøre en yderligere indsats for at mindske de bureaukratiske hindringer, som lokale civilsamfundsorganisationer står overfor; opfordrer EU-delegationerne til aktivt at opsøge menneskerettighedsforkæmpere og civilsamfundsorganisationer, der arbejder med følsomme spørgsmål, som kræver finansiering, til at offentliggøre indkaldelser af forslag på lokale sprog og tillade ansøgere at indsende projektforslag på disse sprog, hvorved det lokale ejerskab til projekterne og integrationen heraf på lang sigt styrkes;

98.  opfordrer til øget fokus på EIDHR-finansierede foranstaltningers bæredygtighed, især i forbindelse med valgobservationsmissioner, hvor der i høj grad er mulighed for at intensivere formidlingen af viden til lokale aktører og sikre bedre opfølgning på anbefalinger; opfordrer til, at valgobservationsmissionernes planlægning i højere grad samordnes med Parlamentets valgobservationsaktiviteter;

99.  opfordrer Kommissionen til give specifik støtte til projekter rettet mod undertrykkende regeringers og ikkestatslige aktørers stigende misbrug af overvågningsteknologi og onlineangreb;

100.  opfordrer til oprettelse af overvågnings- og evalueringssystemer, der anvender input fra menneskerettighedsforkæmpere;

101.  tilskynder til en samordnet indsats med instrumentet, der bidrager til stabilitet og fred, med det formål at forhindre forbrydelser mod menneskeheden, krigsforbrydelser og folkedrab;

Partnerskabsinstrumentet

102.  glæder sig over, at der er fokus på EU's strategiske interesser;

103.  anbefaler et mere strategisk og strengere brug af de begrænsede midler, der står til rådighed under partnerskabsinstrumentet, ved, i tæt samarbejde med medlemsstaterne, at sikre inklusivt input og identifikation af alle de foranstaltninger, som Kommissionens tjenestegrene og EU-Udenrigstjenesten gennemfører, og understreger et velfinansieret partnerskabsinstruments betydning for det proaktive forsvar af EU's værdier og interesser i en sammenhæng med faldende transatlantisk konsensus og et stigende antal mellemindkomstlande, hvis strategiske betydning øges hastigt, bl.a. i Asien og Latinamerika;

104.  anbefaler en gennemgang af de geografiske tildelinger i det næste flerårige vejledende program med henblik på at tilpasse det til relevante udfordringer; foreslår i den sammenhæng at udvide samarbejdet med ikkestrategiske tredjelande til at omfatte flere lande, såsom mellemindkomstlande, som på nuværende tidspunkt ikke er tilstrækkeligt dækket;

105.  anbefaler bedre koordinering med målsætningerne for den fælles gennemførelsesforordning og tværgående emner;

106.  anbefaler, at Parlamentets overvågnings- og evalueringssystem færdiggøres, herunder relevante kvalitative indikatorer;

107.  mener, at partnerskabsinstrumentet kunne være et vigtigt redskab til støtte for gennemførelsen af frihandelsaftaler, navnlig ved at støtte arbejdet i de interne rådgivende grupper; understreger behovet for at vurdere brugen og fordelingen af midler samt effektiviteten af partnerskabsinstrumentet og programmerne Business Avenue og EU Gateway, som bør supplere medlemsstaternes kompetencer inden for fremme af udenrigshandel;

108.  bemærker, at et af formålene med partnerskabsinstrumentet er offentligt diplomati med henblik på at opbygge tillid til og forståelse for EU's politikker i tredjelande; understreger, at det er af afgørende betydning, at civilsamfundet inddrages, og glæder sig over tildelingen af 3 mio. EUR til støtte for civilsamfundsorganisationers deltagelse i de interne rådgivende grupper;

Den fælles gennemførelsesforordning

109.  anbefaler en bedre anvendelse af de harmoniserede regler gennem mulige fælles indkaldelser af forslag og forbedret samarbejde på tværs af Kommissionens tjenestegrene og EU-Udenrigstjenesten;

110.  opfordrer til integration af ligestillingsaspektet i bestemmelserne i den fælles gennemførelsesforordning;

111.  opfordrer til yderligere optrapning af indsatsen for at øge synligheden af finansieringen af EU's udenrigspolitik ved hjælp af en omfattende og sammenhængende kommunikationsstrategi, der omfatter foranstaltninger til at håndtere misinformation; opfordrer til indførelse af betingelsesmekanismer i forhold til gennemførelsespartnere, når de ikke overholder betingelserne om gennemførelse af tiltag til at øge EU's synlighed;

112.  minder om den centrale betydning af udvikling og principperne om bistandseffektivitet i forbindelse med foranstaltninger over for tredjelande, således som det fremhæves i den fælles gennemførelsesforordning, og opfordrer Kommissionen til at bevare disse principper i alle de foranstaltninger, den vil træffe som følge af midtvejsrapporten;

113.  bemærker, at EU's SMV'er bør tages i betragtning i forbindelse med adgang til eksterne finansieringsinstrumenter gennem mindre kompleks og mere brugervenlig regulering, som kan fremme en mere fleksibel anvendelse af midlerne og samtidig hjælpe SMV'er med at opnå international erfaring; anmoder Kommissionen om at vurdere de eksisterende redskaber, der tager sigte på at fremme SMV'ernes internationalisering, for så vidt angår sammenhængen med andre af Unionens SMV-støtteinstrumenter, såsom Cosme, samt for så vidt angår subsidiaritet, ikke-overlapning og komplementaritet i relation til medlemsstaternes programmer; opfordrer Kommissionen til i rette tid at forelægge forslag til midtvejsgennemgangen af disse programmer med henblik på at forbedre deres produktivitet og effektivitet; understreger behovet for i højere grad at informere og øge bevidstheden blandt SMV'er om de eksisterende instrumenter, navnlig på nationalt plan;

Arkitekturen for perioden efter 2020

114.  opfordrer til finansiering af instrumenter for eksterne forbindelser for at afspejle ambitiøse eksterne foranstaltninger og til at øge EU's budget som global partner, idet det sikres, at det fortsat er baseret på værdier, grundlæggende rettigheder og menneskerettigheder samt principper; gentager, at EU's eksterne foranstaltninger også er i EU-borgernes fælles interesse;

115.  understreger, at den del af budgettet, der på nuværende tidspunkt er afsat til EU's optræden udadtil, bør øges eller i det mindste opretholdes på det nuværende niveau, når Det Forenede Kongerige træder ud af EU, idet samme logik gør sig gældende for eksisterende instrumenter, politikker og prioriteter;

116.  gentager, at en reform af den nuværende instrumentstruktur er nødvendig for at øge ansvarligheden, gennemsigtigheden og det offentlige tilsyn og også ville give mere effektivitet, sammenhæng og reaktionsevne og øge omkostningseffektiviteten og fleksibiliteten; mener, at en reform også kan øge omkostningseffektiviteten, mindske overlapninger og interessekonflikter mellem forskellige aktører og Kommissionens tjenestegrene og bidrage til at imødegå de nuværende udfordringer på strategisk niveau samt programmerings- og gennemførelsesniveau;

117.  minder om Parlamentets vigtige rolle som medlovgiver i forbindelse med forordningen, der fastlægger den næste flerårige finansielle ramme; gentager, at Parlamentet er villigt til at arbejde sammen med Kommissionen, EU-Udenrigstjenesten og Rådet om at optimere de eksterne finansieringsinstrumenters struktur; understreger dog, at formålet med enhver omstrukturering af instrumenterne bør være øget gennemsigtighed, ansvarlighed, effektivitet, sammenhæng og fleksibilitet; understreger, at disse mål ikke kan nås uden en forvaltningsstruktur, der giver mulighed for politisk kontrol og er strategidrevet, inklusiv og ansvarlig; understreger, at Parlamentet ikke vil acceptere en reform af instrumenterne uden en solid forvaltningsstruktur; opfordrer indtrængende Kommissionen og EU-Udenrigstjenesten til at foreslå en plan for reform af de instrumenter, som indebærer en sådan forvaltningsstruktur; understreger uoverensstemmelserne mellem resultaterne af midtvejsevalueringen og Kommissionens forslag til reform af den nuværende struktur; understreger desuden, at der bør sikres stærk demokratisk og gennemsigtig kontrol fra de nationale parlamenters og Europa-Parlamentets side;

118.  opfordrer til bedre integration af EU's trustfonde og faciliteter i budgettet for at øge gennemsigtigheden og den demokratiske kontrol af EFI'erne; minder om aftalen som led i den seneste revision af finansforordningen om at høre Parlamentet og Rådet forud for oprettelsen af en ny trustfond for tematiske foranstaltninger; opfordrer endvidere Kommissionen til at forelægge Parlamentet detaljerede oplysninger om enhver væsentlig selvstændig overførsel eller frigørelse under udgiftsområde 4;

119.  understreger, at EU-delegationerne sammen med medlemsstaterne også kunne hjælpe SMV'erne med at anvende disse finansieringsinstrumenter med henblik på at skabe forbindelser på mellemlang sigt mellem EU-virksomheder og modtagerlandenes økonomier;

120.  understreger, at intet instrument kan eksistere uden klare og særlige bevillinger og tildelinger for de forskellige mål, målsætninger og prioriteter for EU's optræden udadtil, herunder demokrati, menneskerettigheder, retsstatsprincippet, støtte til civilsamfundet, konfliktløsning, skrøbelige stater, udviklingspolitik og udryddelse af fattigdom, økonomisk og social udvikling og støtte til lande i forskellige faser af EU's tiltrædelse og landene i EU's naboskabsområde;

121.  påskønner EU's engagement i spørgsmål som menneskerettigheder, demokrati og støtte til civilsamfundet samt i forskellige mål, målsætninger og den særlige politiske og strategiske værdi af de nuværende instrumenter; understreger, at reformen ikke bør undergrave de politiske mål for de enkelte instrumenter; forstår de særlige forhold med hensyn til mål og gennemførelse, når det kommer til ENI, IPA og EIDHR, og mener derfor, at disse bør være uafhængige på grund af strategiske og politiske overvejelser;

122.  minder om, at EIDHR siden 2006 har været det konkrete udtryk for EU's tilsagn om at støtte og fremme demokrati og menneskerettigheder i tredjelande, og har givet EU mulighed for at gribe ind uden indblanding fra regeringer til fordel for registrerede og ikkeregistrerede NGO'er og inden for områder, der ikke altid er dækket af EU-medlemsstaterne;

123.  understreger desuden behovet for at fastsætte fælles mål, herunder fremme af en rettighedsbaseret tilgang og inddragelse af menneskerettigheder for at give mening til artikel 21 TEU, hvori det kræves, at EU skal konsolidere demokrati, menneskerettigheder og folkerettens principper som et nødvendigt mål for Unionens optræden udadtil;

124.  opfordrer EU-Udenrigstjenesten og Kommissionen til at sikre en klar kommunikation til partnerlande om eventuelle reformer;

125.  opfordrer til etablering af solide og sammenhængende evaluerings- og overvågningsprocedurer, der er i stand til at sikre kvalitativ og kvantitativ evaluering og spore fremskridt i at nå de fastsatte mål ved hjælp af EU-midler via forskellige instrumenter;

126.  understreger behovet for en forudsigelig langsigtet finansiering, samtidig med at der indføres fastsat beløb, der skal benyttes på en fleksibel måde; gentager, at fleksibilitet kræver, at der er mulighed for at overføre midler mellem bevillinger; minder om at midler, der er afsat til eksterne aktionsmål, ikke kan omdirigeres til andre målsætninger, herunder styring af migration og indre sikkerhed; understreger, at der skal indføres mulighed for at overføre uudnyttede midler inden for det samlede budget for instrumentet for optræden udadtil inden for en ramme på højst 10 % af de oprindelige bevillinger for instrumentet for fleksible og/eller presserende foranstaltninger, samtidig med at instrumentets politiske målsætninger fastholdes;

127.  understreger, at landenes bistandstildelinger ikke bør afhænge af migrationsaftaler med EU, og at der ikke bør omdirigeres finansiering fra fattige lande og regioner til migranternes oprindelseslande eller transitlande til Europa alene på det grundlag, at disse befinder sig på migrationsruterne;

128.  minder om de vanskeligheder, som modtagerne på nuværende tidspunkt oplever med hensyn til at sikre finansiering under instrumenterne; opfordrer til en forenkling af procedurerne, lettelse af de administrative byrder og om muligt vedtagelse af ensartede procedurer for de forskellige involverede tjenestegrene i Kommissionen og EU-Udenrigstjenesten, oprettelse af en kvikskranke for organisationer, der søger om EU-midler, og brug af digitale løsninger, hvor det er muligt, for at forenkle og nedbringe de bureaukratiske byrder, hvilket dog ikke må ske på bekostning af budgetkontrol, sporbarhed og tilsyn;

129.  understreger behovet for, at alle Kommissionens tjenestegrene og EU-Udenrigstjenesten samarbejder for at gøre EU's eksterne finansiering mere politik-end instrumentdrevet, for at forebygge uoverensstemmelser, inkonsekvenser, unødvendige omkostninger, overlapninger og spild af knowhow og for at opfylde de mål og målsætninger, som EU's optræden udadtil generelt forfølger;

130.  understreger behovet for mere strategisk politisk vejledning og en overordnet strategi og ledsagende dokumenter, som er udviklet i fællesskab og deles af alle Kommissionens relevante tjenestegrene og EU-Udenrigstjenesten og forvaltes og overvåges af den endnu ikke oprettede ledelsesstruktur, og som fastlægger målene og målsætningerne for EU's optræden udadtil i den kommende periode og den måde, instrumentet vil blive anvendt på for at nå dem; opfordrer til brug af både intern og ekstern ekspertise i forbindelse med fastsættelsen af sådanne mål og målsætninger; anbefaler, at al programmering omfatter konfliktfølsomhedsanalyser, økonomiske politikanalyser og risikovurderingsforanstaltninger samt risikobegrænsende foranstaltninger, der kan anvendes fleksibelt i tilfælde, hvor sådanne risici forekommer;

131.  opfordrer til, at der findes metoder til at øge samordningen og sammenhængen med EU-medlemsstaternes eksterne finansieringspolitikker, herunder i form af øget fælles programmering;

132.  opfordrer til at øge NGO'ernes finansieringsmuligheder ved at præcisere og udvide mulighederne for samfinansiering, ved at muliggøre flerårige partnerskaber og sikre aktiviteternes bæredygtighed;

133.  opfordrer til at skærpe kravene om en hurtigere beslutningsproces for at øge EU's kapacitet til at reagere på begivenheder, der udvikler sig hurtigt;

134.  understreger, at det er vigtigt at øge synligheden af og kendskabet til EU's optræden udadtil – herunder ved brug af EU's Strategic Communication Task Force – og øve indflydelse verden over; opfordrer til, at dette anses som et politisk mål; understreger således, at der er et presserende behov for lande- og/eller regionsspecifik strategisk kommunikation i EU-delegationerne og betydeligt større koordinering og informationsudveksling mellem EU-delegationerne og medlemsstaterne;

135.  understreger, at EU-delegationerne spiller en central rolle i den lokale planlægning, overvågning af programmering og den endelige udbetaling af midler samt identifikationen af støttemodtagere, navnlig i forbindelse med menneskerettighedsforkæmpere og civilsamfundsorganisationer, der er aktive inden for følsomme områder; gentager, at EU-delegationer ikke alene kan være ansvarlige for finansieringsbeslutningerne på grund af deres arbejde og status i tredjelande;

136.  understreger, at civilsamfundet i de respektive lande i høj grad bør inddrages i programmeringen af instrumenterne, og at instrumenterne i videre udstrækning bør baseres på et decentralt samarbejde om udvikling, udbredelse og gennemførelse heraf med henblik på at etablere stærke og vedvarende partnerskaber, opfylde befolkningernes specifikke behov og tage højde for de berørte personers sociale virkelighed;

137.  minder om, at EU's politiske mål og målsætninger, såsom menneskerettigheder, retsstatsprincippet og udvikling, under visse omstændigheder bedre nås gennem udbetaling af flere mindre tilskud til græsrødder end gennem en større bevilling til en enkelt støttemodtager;

138.  understreger betydningen af princippet om "mere for mere" og konditionalitet; mener, at der bør sættes stærkere betingelsesmekanismer op, som kan bruges til at suspendere direkte budgetstøtte til statslige myndigheder eller offentlige organer og ikkestatslige aktører eller om muligt omdirigere den til civilsamfundet i tilfælde af, at sådanne institutioner ikke forfølger eller overholder nødvendigheden af at opfylde målsætningerne for den udbetalte finansiering, eller krænker retsstatsprincippet og menneskerettighederne;

139.  kræver gennemsigtighed, ansvarlighed, kontrol, udviklingsmæssig additionalitet, respekt for principperne om bistand/udviklingseffektivitet og stærke miljømæssige, menneskeretlige og sociale beskyttelsesforanstaltninger ved brug af udviklingsbistand for at mobilisere investeringer fra den private sektor;

140.  opfordrer Kommissionen til at overveje at øremærke midler via de eksterne finansieringsinstrumenter for samarbejde og teknisk bistand til tredjelande, især udviklingslande, for at fremme medlemskab af Wassenaararrangementet, Australiengruppen, Missile Technology Control Regime og Gruppen af Leverandører af Nukleart Materiale og for at forhindre krænkelser af menneskerettighederne i forbindelse med den igangværende omarbejdning af forordningen om produkter med dobbelt anvendelse;

141.  understreger, at enhver fremtidig struktur kræver en forsvarlig magtdeling, gennemsigtighed, retten til kontrol af gennemførelse, herunder mere omfattende strategisk politisk input og kontrol af gennemførelsen fra Parlamentets side, samt brugen af delegerede retsakter til ændring af tematiske prioriteringer, hvis de foreligger som bilag til retsakter, og vedtagelsen af andre væsentlige elementer såsom strategiske og flerårige programmeringsdokumenter;

142.  er overbevist om, at generationen af EFI'er efter 2020 skal overholde budgetprincipperne om oprigtighed og enhed;

143.  er af den opfattelse, at disse midtvejsrevisions- og budgetkontrolsprocesser bør være omhyggelige og gennemsigtige nok til at sikre den størst mulige udnyttelse af midlerne og til at muliggøre passende ændringer med henblik på at øge absorptionskapaciten, hvor dette er nødvendigt;

o
o   o

144.  pålægger sin formand at sende denne beslutning til Kommissionen, næstformanden for Kommissionen/Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik og Rådet.

(1) EUT L 77 af 15.3.2014, s. 27.
(2) EUT L 77 af 15.3.2014, s. 11.
(3) EUT L 77 af 15.3.2014, s. 1.
(4) EUT L 335 af 15.12. 2017, s. 6.
(5) EUT L 77 af 15.3.2014, s. 77.
(6) EUT L 77 af 15.3.2014, s. 85.
(7) EUT L 77 af 15.3.2014, s. 44.
(8) EUT L 77 af 15.3.2014, s. 95.
(9) EUT L 201 af 3.8. 2010, s. 30.
(10) EUT L 249 af 27.9.2017, s. 1.
(11) EUT L 298 af 26.10.2012, s. 1.
(12) Se beslutning A8-0211/2017.
(13) EUT L 55 af 28.2.2011, s. 13.
(14) EUT C 407 af 8.12.2015, s. 8.
(15) EUT C 60 af 16.2.2016, s. 3.
(16) EUT C 122 af 19.4.2017, s. 4.
(17) Offentliggjort på Kommissionens websted: https://ec.europa.eu/europeaid/public-consultation-external-financing-instruments-european-union_en
(18) Vedtagne tekster, P8_TA(2017)0493.
(19) Vedtagne tekster, P8_TA(2017)0026.
(20) EUT C 58 af 15.2.2018, s. 109.
(21) EUT C 408 af 30.11.2017, s. 21.
(22) EUT C 265 af 11.8.2017, s. 110.
(23) Vedtagne tekster, P8_TA(2017)0440.
(24) Vedtagne tekster, P8_TA(2017)0306.
(25) Vedtagne tekster, P8_TA(2017)0036.
(26) Vedtagne tekster, P8_TA(2017)0037.
(27) Vedtagne tekster, P8_TA(2017)0094.
(28) Vedtagne tekster, P8_TA(2017)0262.
(29) Vedtagne tekster, P8_TA(2017)0263.
(30) Vedtagne tekster, P8_TA(2017)0261.
(31) EUT C 208 af 10.6.2016, s. 25.
(32) Vedtagne tekster, P8_TA(2017)0408.
(33) https://eeas.europa.eu/archives/docs/top_stories/pdf/eugs_review_web.pdf


Årsrapporter 2015-2016 om nærhedsprincippet og proportionalitetsprincippet
PDF 244kWORD 52k
Europa-Parlamentets beslutning af 18. april 2018 om årsrapporterne 2015-2016 om nærhedsprincippet og proportionalitetsprincippet (2017/2010(INI))
P8_TA(2018)0120A8-0141/2018

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til artikel 5 i traktaten om Den Europæiske Union,

–  der henviser til protokol nr. 1 om de nationale parlamenters rolle i Den Europæiske Union,

–  der henviser til protokol nr. 2 om anvendelse af nærhedsprincippet og proportionalitetsprincippet,

–  der henviser til den interinstitutionelle aftale af 16. december 2003 om bedre lovgivning og til den nyeste udgave, den interinstitutionelle aftale af 13. april 2016 om bedre lovgivning(1),

–  der henviser til de praktiske foranstaltninger, der blev vedtaget den 22. juli 2011 mellem de kompetente tjenester i Europa-Parlamentet og Rådet vedrørende gennemførelsen af artikel 294, stk. 4, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF) i forbindelse med aftaler ved førstebehandling,

–  der henviser til sin beslutning af 17. maj 2017 om årsrapport 2014 om nærhedsprincippet og proportionalitetsprincippet(2) og til sin beslutning af 12. april 2016 om årsrapporterne 2012-2013 om nærhedsprincippet og proportionalitetsprincippet(3),

–  der henviser til Kommissionens årsrapport 2015 om nærhedsprincippet og proportionalitetsprincippet (COM(2016)0469) og til Kommissionens årsrapport 2016 om nærhedsprincippet og proportionalitetsprincippet (COM(2017)0600),

–  der henviser til Kommissionens årsrapport 2015 om forbindelserne mellem Europa-Kommissionen og de nationale parlamenter (COM(2016)0471) og til Kommissionens årsrapport 2016 om forbindelserne mellem Europa-Kommissionen og de nationale parlamenter (COM(2017)0601),

–  der henviser til alle tidligere meddelelser fra Kommissionen om behovet for bedre regulering for at opnå bedre resultater til gavn for EU-borgerne,

–  der henviser til afgørelse truffet af formanden for Europa-Kommissionen den 14. november 2017 om oprettelse af en taskforce om nærhed, proportionalitet og "mindre, men mere effektivt" (C(2017)7810),

–  der henviser til COSAC’s halvårlige beretninger om udviklingen i Den Europæiske Unions procedurer og praksis vedrørende parlamentarisk kontrol af 19. juni 2014, 14. november 2014, 6. maj 2015, 4. november 2015, 18. maj 2016, 18. oktober 2016 og 3. maj 2017,

–  der henviser til samarbejdsaftalen mellem Europa-Parlamentet og Regionsudvalget, der blev undertegnet den 5. februar 2014,

–  der henviser til Regionsudvalgets årsrapport om nærhedsprincippet 2015,

–  der henviser til forretningsordenens artikel 52 og 132,

–  der henviser til betænkning fra Retsudvalget og udtalelse fra Udvalget om Konstitutionelle Anliggender (A8-0141/2018),

A.  der henviser til, at 2015 og 2016 var de to første hele år for Juncker-Kommissionen, der tiltrådte i november 2014; der henviser til, at formand Juncker forpligtede sig til at give overholdelsen af nærhedsprincippet en central plads i den europæiske demokratiske proces og til at sikre, at nærhedsprincippet og proportionalitetsprincippet respekteres i fuldt omfang under hele lovgivningsprocessen;

B.  der henviser til at, den nye interinstitutionelle aftale af 13. april 2016 om bedre lovgivning indeholder et tilsagn fra de tre institutioner om at overholde og gennemføre nærhedsprincippet og proportionalitetsprincippet;

C.  der henviser til, at Kommissionen i 2015 modtog otte begrundede udtalelser om tre forslag fra Kommissionen; der henviser til, at der det år i alt blev modtaget 350 indlæg af Kommissionen;

D.  der henviser til, at Kommissionen i 2016 modtog 65 begrundede udtalelser om 26 forslag fra Kommissionen; der henviser til, at dette udgør en stigning på 713 % i forhold til de otte modtagne begrundede udtalelser i 2015 og er det tredje højeste antal begrundede udtalelser, der er blevet modtaget i et kalenderår, siden mekanismen for kontrol med overholdelsen af nærhedsprincippet blev indført med Lissabontraktaten i 2009 (efter 84 i 2012 og 70 i 2013); der henviser til, at det samlede antal indlæg, som Kommissionen modtog det år, steg betydeligt til i alt 620;

E.  der henviser til, at Kommissionen den 19. maj 2015 vedtog en pakke med foranstaltninger til bedre regulering med nye integrerede retningslinjer for bedre regulering, herunder en opdateret vejledning i vurdering af nærhed og proportionalitet i forbindelse med konsekvensanalyse af nye initiativer;

F.  der henviser til, at Kommissionen i 2015 lancerede webstedet "Let byrden – Deltag i debatten!"(4) og oprettede den nye REFIT-platform, som gav nye måder at kommunikere med Kommissionen på om ineffektivitet i forbindelse med eksisterende lovgivningsmæssige foranstaltninger, herunder spørgsmål om nærhed og/eller proportionalitet;

G.  der henviser til, at Europa-Parlamentets Forskningstjeneste i 2015 udarbejdede 13 indledende vurderinger, en konsekvensanalyse af indholdsmæssige ændringsforslag og seks efterfølgende konsekvensanalyser; der henviser til, at den også udarbejdede fire betænkninger om omkostningerne ved fravær af EU-tiltag og to evalueringer af den europæiske merværdi; der henviser til, at Europa-Parlamentets Forskningstjeneste i 2016 udarbejdede 36 indledende vurderinger, en konsekvensanalyse af indholdsmæssige ændringsforslag og 14 efterfølgende europæiske konsekvensanalyser; der henviser til, at den også udarbejdede syv betænkninger om omkostningerne ved fravær af EU-tiltag og fem evalueringer af den europæiske merværdi;

H.  der henviser til, at delegerede beføjelser i Unionens lovgivningsmæssige retsakter tillægges, hvor der er behov for fleksibilitet og effektivitet, og hvor dette ikke kan opnås ved hjælp af den almindelige lovgivningsprocedure; der henviser til, at vedtagelsen af regler, der er væsentlige for det behandlede emne, er forbeholdt lovgiverne;

I.  der henviser til, at nærhed og proportionalitet er centrale overvejelser i forbindelse med konsekvensanalyser og retrospektive evalueringer, hvorved det vurderes, om foranstaltninger på EU-plan er nødvendige, om målene mere effektivt kan nås på andre måder, og om foranstaltningerne reelt leverer de forventede resultater med hensyn til effektivitet, nyttevirkning, kohærens, relevans og merværdi på EU-plan;

J.  der henviser til, at tre nationale kamre (det danske Folketing, det nederlandske Tweede Kamer og Det Forenede Kongeriges House of Lords) i 2014 udsendte rapporter med detaljerede forslag til, hvorledes de nationale parlamenters rolle i beslutningsprocessen kan styrkes;

1.  minder om vigtigheden af de årsrapporter om nærhedsprincippet og proportionalitetsprincippet, som udarbejdes af Kommissionen; bemærker, at Kommissionens årsrapporter for 2015 og 2016 er mere detaljerede og udtømmende end rapporterne om de foregående år;

2.  understreger vigtigheden af, at Den Europæiske Union kun handler, såfremt den kan skabe merværdi, for at mindske det "demokratiske underskud";

3.  understreger, at nærhedsprincippet og proportionalitetsprincippet er grundlæggende principper, som EU-institutionerne bør tage hensyn til ved udøvelsen af EU's kompetencer for at sikre, at Unionens foranstaltninger skaber merværdi; minder om, at disse principper har til formål at forbedre Unionens funktionsmåde ved at sikre, at foranstaltningerne på EU-plan er nødvendige, at deres mål ikke i tilstrækkelig grad kan nås af medlemsstaterne på egen hånd, at deres form og indhold ikke går videre end nødvendigt for at nå målene i traktaterne, og at foranstaltningerne altid træffes på det mest hensigtsmæssige forvaltningsniveau; henleder opmærksomheden på, at disse principper kan misbruges til at tjene EU-fjendske formål, og understreger, at EU-institutionerne bør være på vagt for at undgå og modvirke denne risiko;

4.  erindrer om, at nærhedsprincippet er et grundlæggende princip for føderationer og desuden er et begreb uden en juridisk definition, som følgelig må fortolkes politisk;

5.  forstår, at nærhedsprincippet ikke kan anvendes til at foretage indskrænkende fortolkninger af de beføjelser, som er tildelt EU i medfør af traktaterne;

6.  mener, at alle overvejelser om nærhedsprincippet og kontrollen med dette princip bør ske under hensyntagen til, at borgerne i stigende grad stiller krav om, at EU skal imødegå store globale udfordringer som f.eks. interkontinentale finansielle strømme, sikkerhed, migration og klimaændringer;

7.  glæder sig over henvisningen til nærhedsprincippet i Romerklæringen af 25. marts 2017; mener, at nærhedsprincippet bør have en fremtrædende placering i overvejelserne om EU's fremtid;

8.  noterer sig det initiativ, som Kommissionens formand Jean-Claude Juncker annoncerede i sin tale om Unionens tilstand i 2017, om at oprette en taskforce om nærhed, proportionalitet og "mindre, men mere effektivt" under ledelse af Kommissionens næstformand Frans Timmermans; minder om, at Parlamentet mente, at man ved at deltage i den af Kommissionen oprettede taskforce ville se bort fra Parlamentets institutionelle rolle og stilling som den eneste direkte valgte EU-institution, der repræsenterer borgerne på EU-plan og udøver politisk kontrol med Kommissionen, og at det følgelig besluttede at afslå invitationen til at deltage i taskforcen;

9.  noterer sig Kommissionens metodologi i årsrapporterne for 2015 og 2016, hvor der bruges statistikker til at klassificere de begrundede udtalelser fra nationale parlamenter om en pakke af forslag som én enkelt begrundet udtalelse og ikke som en begrundet udtalelse om hvert enkelt forslag;

10.  noterer sig, at det antal begrundede udtalelser (65), der blev indgivet af de nationale parlamenter i 2016, er det tredjehøjeste antal i et kalenderår, siden mekanismen til kontrol af nærhedsprincippet blev indført i Lissabontraktaten; bemærker, at der er sket en markant stigning (+713 %) i forhold til de otte begrundede udtalelser, der blev indgivet i 2015; bemærker tillige den væsentlige stigning – fra 350 til 620 – i antallet af udtalelser, som Kommissionen har modtaget inden for rammerne af den politiske dialog; understreger, at disse tendenser har manifesteret sig på baggrund af et faldende antal lovgivningsaktiviteter, hvilket også viser, at der er sket en udvikling i de nationale parlamenters deltagelse i forhold til tidligere år; glæder sig over den markante interesse, som de nationale parlamenter udviser for EU's beslutningstagning;

11.  glæder sig over, at flere nationale kamre har afgivet begrundede udtalelser (26 ud af 41 i 2016 i forhold til 8 i 2015); noterer sig de markante forskelle mellem de kamre, som er aktive inden for rammerne af politisk dialog og begrundede udtalelser; understreger, at de nationale parlamenter fortsat har større interesse i at få indflydelse på indholdet af EU-lovgivningen end i at identificere tilfælde, hvor nærhedsprincippet kan være et problem; bemærker, at de nationale parlamenters beføjelse til at overvåge overholdelsen af nærhedsprincippet og proportionalitetsprincippet også omfatter en ret til at anmode EU's lovgivende myndighed om at handle på EU-plan om nødvendigt;

12.  anerkender det arbejde, der udføres af Udvalget for Konsekvensanalyse og dets efterfølger fra og med juli 2015 Udvalget for Forskriftskontrol; bemærker, at Udvalget for Konsekvensanalyse og Udvalget for Forskriftskontrol anslog, at omkring 23 % af de konsekvensanalyser, som det vurderede i 2015, krævede forbedringer angående nærhedsprincippet eller proportionalitetsprincippet eller begge dele; bemærker, at Udvalget for Forskriftskontrol i 2016 anså 15 % af konsekvensanalyserne for utilfredsstillende; glæder sig over, at disse procentdele er faldet i forhold til de foregående år; understreger, at Kommissionen reviderede alle de pågældende konsekvensanalyser under hensyntagen til analyserne fra Udvalget for Forskriftskontrol;

13.  noterer sig, at gennemførelsen af dagsordenen for bedre lovgivning har foranlediget Kommissionen til at udvikle bedre interne instrumenter og procedurer med det formål at undgå overtrædelser af nærhedsprincippet; understreger, at konsekvensanalyser er et vigtigt redskab til at sikre respekten for nærhedsprincippet og proportionalitetsprincippet og til at fremme ansvarlighed; fremhæver navnlig den rolle, som Udvalget for Forskriftskontrol spiller, og er tilfreds med, at nærhedsprincippet og proportionalitetsprincippet nu indgår i den kvalitetskontrol, som udvalget udfører; understreger dog, at udvalgets uafhængighed kan styrkes yderligere;

14.  glæder sig over, at Kommissionen i maj 2015 vedtog en ny pakke med foranstaltninger til bedre regulering for at sikre, at EU-lovgivningen tjener den offentlige interesse mere effektivt og garanterer overholdelse af nærhedsprincippet og proportionalitetsprincippet på en mere omfattende måde, som igen vil bidrage til en højere grad af gennemsigtighed i EU-beslutningsprocessen; mener, at den nye ramme for bedre regulering bør være et redskab for Den Europæiske Union til at handle i fuld overensstemmelse med nærhedsprincippet og proportionalitetsprincippet; understreger dog, at selvom det bør indbefatte kontrol af overholdelsen af disse principper, så det sikres, at Unionen udelukkende handler, såfremt dette skaber merværdi, bør det ikke give anledning til unødvendige forsinkelser i vedtagelsen af relevant lovgivning;

15.  glæder sig over Kommissionens offentliggørelse den 24. oktober 2017 af meddelelsen med titlen "Fuldføring af dagsordenen om bedre regulering: Bedre løsninger for bedre resultater", hvor Kommissionen redegør for sin indsats for at øge gennemsigtigheden, legitimiteten og ansvarligheden for så vidt angår dens arbejde for bedre lovgivning, navnlig med hensyn til høringsprocessen og interessenternes muligheder for at give deres synspunkter til kende angående dens forslag;

16.  glæder sig over Kommissionens indførelse af en ny hørings- og feedbackmekanisme for nye politiske initiativer i 2015;

17.  understreger vigtigheden af tilstrækkelig forklaring af behovet for lovgivningsinitiativer og deres konsekvenser for alle vigtige sektorer (økonomiske, miljømæssige og sociale) med det formål at respektere nærhedsprincippet og proportionalitetsprincippet;

18.  støtter Kommissionens tilsagn om at "evaluere først", inden potentielle ændringer af lovgivningen overvejes; mener i denne forbindelse, at Den Europæiske Union og medlemsstaternes myndigheder bør arbejde tæt sammen for at sikre bedre overvågning, måling og evaluering af EU-lovgivnings faktiske indvirkning på borgerne, økonomien, samfundsstrukturerne og miljøet;

19.  glæder sig over Europa-Parlamentets, Rådets og Kommissionens undertegnelse af en ny interinstitutionel aftale om bedre lovgivning i 2016; minder om, at Kommissionen er forpligtet til i sine begrundelser at begrunde sine forslag i forhold til nærhedsprincippet og proportionalitetsprincippet; glæder sig over, at Kommissionen i den interinstitutionelle aftale om bedre lovgivning har givet tilsagn om at gøre konsekvensanalyserne af dens lovgivningsmæssige og ikkelovgivningsmæssige forslag tilgængelige for de nationale parlamenter; erindrer om, at denne aftale også understregede behovet for større åbenhed i lovgivningsprocessen, og at de oplysninger, der fremsendes til de nationale parlamenter, skal gøre det muligt for sidstnævnte at udøve deres beføjelser fuldt ud i henhold til traktaterne;

20.  opfordrer de nationale parlamenter til klart at angive fra begyndelsen, at deres indlæg er en begrundet udtalelse i henhold til protokol nr. 2 til traktaterne og de(t) forslag til retsakt(er), der henvises til, til klart at angive grundene til, at forslaget anses for at være i strid med nærhedsprincippet, til at vedlægge et kort resumé af argumentationen og til at overholde fristen på otte uger fra datoen for fremsendelse af det relevante udkast til lovgivningsmæssig retsakt; bemærker, at dette vil lette en rettidig og passende behandling af de begrundede udtalelser fra alle de involverede institutioners side;

21.  er af den opfattelse, at inddragelsen af de nationale parlamenter i EU's lovgivningsprocedurer har udviklet sig betydeligt siden vedtagelsen af Lissabontraktaten, ved hjælp af kontakter med andre nationale parlamenter; tilskynder de nationale parlamenter til at fortsætte og yderligere styrke de interparlamentariske kontakter, også på bilateralt grundlag, som et middel til forbedring af samarbejdet mellem medlemsstaterne, og til at gøre dette med en demokratisk europæisk vision, hvor Unionen kan tilføre en merværdi, og i en ånd af solidaritet, der bygger på retsstatsprincippet og de grundlæggende rettigheder; understreger, at disse kontakter kan fremme udveksling af bedste praksis med hensyn til anvendelsen af nærhedsprincippet og proportionalitetsprincippet;

22.  glæder sig over, at Parlamentet i stigende grad og mere regelmæssigt spiller rollen som samtalepartner med og mellemled mellem de nationale parlamenter for så vidt angår nærheds- og proportionalitetsmekanismerne; mener, at en forbedret dialog på politisk plan med de nationale parlamenter kan være et middel til at rationalisere nærheds- og proportionalitetskontrollerne via en bedre behandling af indholdet af lovgivningsmæssige forslag;

23.  henleder opmærksomheden på, at 14 kamre i 11 nationale parlamenter i 2016 indgav begrundede udtalelser om forslaget til direktiv om ændring af direktiv 96/71/EF af 16. december 1996 om udstationering af arbejdstagere som led i udveksling af tjenesteydelser (COM(2016)0128), hvorved man nåede op på den tærskel på en tredjedel af stemmerne, der kræves i henhold til artikel 7, stk. 2, i protokol nr. 2 til traktaterne for at udløse proceduren med "gult kort"; minder om, at de argumenter, som de nationale parlamenter fremførte, blev genstand for en omfattende debat i Parlamentet med Kommissionen; bemærker, at Kommissionen indledte en dialog med de nationale parlamenter inden for rammerne af COSAC; bemærker, at Kommissionen offentliggjorde en meddelelse, hvori den gav en omfattende begrundelse for at opretholde forslaget(5); mener, at Kommissionen med den deri anførte begrundelse opfyldte sin forpligtelse til at begrunde sin afgørelse på trods af de betænkeligheder, som nogle nationale parlamenter havde givet udtryk for;

24.  bemærker, at syv nationale kamre i relation til ovennævnte forslag fra Kommissionen sendte udtalelser inden for rammerne af den politiske dialog, hvori forslaget i det væsentlige blev betragtet som foreneligt med nærhedsprincippet; bemærker, at Regionsudvalgets ekspertgruppe vedrørende nærhedsprincippet fandt, at forslagets mål bedre kunne nås på EU-plan;

25.  minder om, at proceduren med "gult kort" tidligere er blevet udløst to gange (én gang i 2012 og én gang i 2013), hvilket, sammen med denne nye procedure med "gult kort", viser, at systemet fungerer, og at de nationale parlamenter let og rettidigt kan deltage i nærhedsdebatten, når de ønsker det; mener under alle omstændigheder, at en øget bevidsthed om de nationale parlamenters rolle og et bedre samarbejde mellem dem kan forbedre den forudgående overvågning af nærhedsprincippet;

26.  minder om, at EU-institutionerne i henhold til artikel 7 i protokol nr. 2 til traktaterne bør tage hensyn til de begrundede udtalelser, der fremsættes af de nationale parlamenter eller af et kammer i et af disse parlamenter; noterer sig, at nogle nationale parlamenter tidligere har udtrykt skuffelse over Kommissionens svar i tilfælde, hvor der er blevet udstedt "gule kort"; bemærker imidlertid, at Kommissionen har indført procedurer for at sikre, at den rettidigt giver de nationale parlamenter materielle og politiske svar på deres bekymringer; opfordrer Kommissionen til systematisk at sende sine svar på begrundede udtalelser til Europa-Parlamentet;

27.  noterer sig de ændringer af mekanismen for kontrol med anvendelsen af nærhedsprincippet, som visse nationale parlamenter har foreslået; glæder sig over konklusionen fra COSAC om, at eventuelle forbedringer af mekanismen for kontrol med anvendelsen af nærhedsprincippet ikke bør medføre traktatændringer; bemærker, at en forlængelse af den frist på otte uger, som de nationale parlamenter har til at afgive en begrundet udtalelse, ville kræve en ændring af traktaterne eller de tilhørende protokoller; minder om konteksten for skrivelsen af 1. december 2009 om de praktiske bestemmelser for anvendelsen af mekanismen for kontrol med anvendelsen af nærhedsprincippet, der blev sendt af formanden og næstformanden for Kommissionen til formændene for de nationale parlamenter, og hvori Kommissionen anførte, at man for at tage hensyn til de nationale parlamenters sommerferie ikke ville medregne august måned ved fastlæggelsen af den frist, der er omhandlet i protokol nr. 2; minder om forslaget fra nogle nationale parlamenter om, at Kommissionen også bør overveje muligheden af at se bort fra de nationale parlamenters ferie i december ved beregningen af fristen på otte uger;

28.  understreger, at vedtagelse af retsakter kræver samtykke fra et stort flertal i Rådet, der består af nationale ministre fra alle medlemsstaterne, som bør være ansvarlige over for deres nationale parlamenter;

29.  bemærker, at der allerede findes en række værktøjer, som gør det muligt for de nationale parlamenter og borgerne at deltage i alle faser af lovgivningsprocessen, og som sikrer overvågning af overholdelsen af nærhedsprincippet og proportionalitetsprincippet; opfordrer derfor til, at der gøres fuld brug af disse eksisterende værktøjer, idet det i videst muligt omgang undgås at skabe endnu flere komplekse administrative strukturer og langvarige procedurer i en tid, hvor EU kæmper for at blive forstået af borgerne, og altid med det formål at respektere og beskytte borgernes rettigheder og interesser; opfordrer medlemsstaterne til at organisere oplysningskampagner og relevante seminarer for at give borgerne præcise oplysninger om deres muligheder for at deltage i alle faser af lovgivningsprocessen;

30.  understreger, at lovgivningen bør være forståelig og klar, så de berørte parter har let ved at forstå deres rettigheder og pligter, omfatte passende krav med hensyn til indberetning, overvågning og evaluering, undgå uforholdsmæssige omkostninger og være praktisk gennemførlig;

31.  understreger vigtigheden af at fremme adgangen til de konsekvensanalyser og køreplaner, der bliver udarbejdet af Kommissionen, at deltage i offentlige høringer og/eller interessenthøringer organiseret af Kommissionen og/eller Europa-Parlamentet og at komme med forslag via REFIT-platformen "Lighten the load: Suggestions"; bemærker i denne forbindelse, at webstedet og REFIT-platformen fungerer godt og har gjort det siden 2016;

32.  erindrer om, at det er nødvendigt at forbedre de eksisterende samarbejdsformer og indføre muligheder for at forbedre IPEX-platformen for at gøre de nationale parlamenter mere bevidste om deres rolle i nærheds- og proportionalitetskontrollerne, bistå dem med en mere effektiv håndtering af de oplysninger, der modtages inden for rammerne af det tidlige varslingssystem, og forbedre deres indbyrdes samarbejde og koordinering; tilskynder de nationale parlamenter til at afgive udtalelser om Kommissionens forslag, som alle til enhver tid kan konsulteres på den interne database CONNECT; minder om, at alle oplysningerne er tilgængelige på platformen REGPEX;

33.  opfordrer de nationale og regionale parlamenter til at udbygge deres forbindelser med Regionsudvalget, som har en gruppe på 12 eksperter, der undersøger lovgivningsforslag i forhold til nærhedsprincippet og proportionalitetsprincippet;

34.  glæder sig over, at visse nationale parlamenter har vist en interesse i at spille en mere positiv og proaktiv rolle i europæiske anliggender ved hjælp af en procedure med "grønt kort"; bemærker, at de nationale parlamenter har forskellige synspunkter vedrørende de nærmere regler for denne procedure; mener, at en uformel mekanisme baseret på interparlamentarisk samarbejde kan bidrage til at fremme den politiske dialog med de nationale parlamenter;

35.  bemærker i relation til ovenstående, at 20 parlamentskamre i 2015 underskrev eller støttede det første "grønt kort"-initiativ om madspild, og at ni parlamentskamre i juli 2016 underskrev det andet "grønne kort", hvorved Kommissionen blev opfordret til at fremsætte et lovgivningsforslag om gennemførelse af principperne om virksomhedernes sociale ansvar på europæisk plan; bemærker, at nogle af forslagene i det første "grønt kort"-initiativ efterfølgende blev afspejlet i den reviderede pakke om cirkulær økonomi, der blev vedtaget af Kommissionen i december 2015; bemærker derfor, at de nationale parlamenter allerede spiller en konstruktiv rolle inden for de institutionelle rammer, og at det ikke på nuværende tidspunkt er nødvendigt at skabe nye institutionelle og administrative strukturer, som ville gøre hele processen unødigt kompliceret;

36.  bemærker, at nogle regionale parlamenter i 2016 direkte underrettede Kommissionen om deres holdninger til visse forslag fra Kommissionen; noterer sig, at Kommissionen har taget hensyn til disse udtalelser, når det har været relevant; minder om, at de nationale parlamenter eller kamrene i de nationale parlamenter i henhold til artikel 6 i protokol nr. 2, når det er relevant, skal konsultere de regionale parlamenter, der har lovgivningskompetence;

37.  noterer sig de domme vedrørende nærhedsprincippet og proportionalitetsprincippet, der blev afsagt af EU-Domstolen i 2015 og 2016; understreger, at Domstolen har fastslået, at spørgsmålet om, hvorvidt begrundelsespligten er overholdt af EU-lovgiver, ikke blot bør vurderes i forhold til den anfægtede retsakts ordlyd, men tillige i forhold til den sammenhæng, hvori den indgår, og sagens omstændigheder, og at oplysningerne bør være tilstrækkelige og forståelige for de nationale parlamenter, borgerne og domstolene; fremhæver endvidere, at Domstolen i relation til proportionalitetsprincippet har bekræftet, at der må indrømmes EU-lovgiver et vidt skøn inden for områder, der for lovgiver indebærer valg af politisk, økonomisk og social karakter, og hvor lovgiver skal foretage komplekse vurderinger;

38.  pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet og Kommissionen.

(1) EUT L 123 af 12.5.2016, s. 1.
(2) Vedtagne tekster, P8_TA(2017)0210.
(3) EUT C 58 af 15.2.2018, s. 33.
(4) http://ec.europa.eu/smart-regulation/refit/simplification/consultation/contributions_da.htm
(5) Kommissionens meddelelse af 20. juli 2016 om forslag til direktiv om ændring af direktivet om udstationering af arbejdstagere for så vidt angår nærhedsprincippet, jf. protokol nr. 2 (COM(2016)0505).


Decharge 2016: Unionens almindelige budget - Kommissionen og forvaltningsorganerne
PDF 836kWORD 135k
Afgørelse
Afgørelse
Afgørelse
Afgørelse
Afgørelse
Afgørelse
Afgørelse
Afgørelse
Beslutning
1. Europa-Parlamentets afgørelse af 18. april 2018 om decharge for gennemførelsen af Den Europæiske Unions almindelige budget for regnskabsåret 2016, Sektion III – Kommissionen (2017/2136(DEC))
P8_TA(2018)0121A8-0137/2018

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til Den Europæiske Unions almindelige budget for regnskabsåret 2016(1),

–  der henviser til Den Europæiske Unions konsoliderede årsregnskab for regnskabsåret 2016 (COM(2017)0365 – C8-0247/2017)(2),

–  der henviser til Kommissionens rapport om opfølgningen på decharge for regnskabsåret 2015 (COM(2017)0379),

–  der henviser til Kommissionens årlige forvaltnings- og effektivitetsrapport vedrørende EU-budgettet for 2016 (COM(2017)0351),

–  der henviser til Kommissionens årlige beretning til dechargemyndigheden om de interne revisioner, der er foretaget i 2016 (COM(2017)0497), og det arbejdsdokument fra Kommissionens tjenestegrene, der er vedføjet denne beretning (SWD(2017)0306),

–  der henviser til Revisionsrettens årsberetning om budgetgennemførelsen i regnskabsåret 2016, med institutionernes svar(3), og Revisionsrettens særberetninger,

–  der henviser til Revisionsrettens erklæring(4) for regnskabsåret 2016 om regnskabernes rigtighed og de underliggende transaktioners lovlighed og formelle rigtighed, jf. artikel 287 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

–  der henviser til Rådets henstilling af 20. februar 2018 om decharge til Kommissionen for gennemførelsen af budgettet for regnskabsåret 2016 (05940/2018 – C8-0042/2018),

–  der henviser til artikel 317, 318 og 319 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

–  der henviser til artikel 106A i traktaten om oprettelse af Det Europæiske Atomenergifællesskab,

–  der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU, Euratom) nr. 966/2012 af 25. oktober 2012 om de finansielle regler vedrørende Unionens almindelige budget og om ophævelse af Rådets forordning (EF, Euratom) nr. 1605/2002(5), særlig artikel 62, 164, 165 og 166,

–  der henviser til forretningsordenens artikel 93 og bilag IV,

–  der henviser til betænkning fra Budgetkontroludvalget og udtalelser fra de øvrige berørte udvalg (A8-0137/2018),

A.  der henviser til, at Kommissionen i henhold til artikel 17, stk. 1, i traktaten om Den Europæiske Union gennemfører budgettet og forvalter programmerne, og at den i henhold til artikel 317 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde gennemfører budgettet på eget ansvar i samarbejde med medlemsstaterne i overensstemmelse med princippet om forsvarlig økonomisk forvaltning;

1.  meddeler Kommissionen decharge for gennemførelsen af Den Europæiske Unions almindelige budget for regnskabsåret 2016;

2.  fremsætter sine bemærkninger i beslutningen, der udgør en integrerende del af afgørelserne om decharge for gennemførelsen af Den Europæiske Unions almindelige budget for regnskabsåret 2016, Sektion III – Kommissionen og forvaltningsorganerne, og i sin beslutning af 18. april 2018 om Revisionsrettens særberetninger i forbindelse med decharge til Kommissionen for regnskabsåret 2016(6);

3.  pålægger sin formand at sende denne afgørelse og beslutningen, der er en integrerende del heraf, til Rådet, Kommissionen og Revisionsretten samt til medlemsstaternes nationale og regionale revisionsinstitutioner og drage omsorg for, at de offentliggøres i Den Europæiske Unions Tidende (L-udgaven).

2. Europa-Parlamentets afgørelse af 18. april 2018 om decharge for gennemførelsen af budgettet for Forvaltningsorganet for Undervisning, Audiovisuelle Medier og Kultur for regnskabsåret 2016 (2017/2136(DEC))

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til Den Europæiske Unions almindelige budget for regnskabsåret 2016(7),

–  der henviser til Den Europæiske Unions konsoliderede årsregnskab for regnskabsåret 2016 (COM(2017)0365 – C8-0247/2017)(8),

–  der henviser til det endelige årsregnskab for Forvaltningsorganet for Undervisning, Audiovisuelle Medier og Kultur for regnskabsåret 2016(9),

–  der henviser til Kommissionens rapport om opfølgningen på decharge for regnskabsåret 2015 (COM(2017)0379),

–  der henviser til Kommissionens årlige beretning til dechargemyndigheden om de interne revisioner, der er foretaget i 2016 (COM(2017)0497), og det arbejdsdokument fra Kommissionens tjenestegrene, der er vedføjet denne beretning (SWD(2017)0306),

–  der henviser til Revisionsrettens beretning om årsregnskabet for Forvaltningsorganet for Undervisning, Audiovisuelle Medier og Kultur for regnskabsåret 2016, med organets svar(10),

–  der henviser til Revisionsrettens erklæring(11) for regnskabsåret 2016 om regnskabernes rigtighed og de underliggende transaktioners lovlighed og formelle rigtighed, jf. artikel 287 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

–  der henviser til Rådets henstilling af 20. februar 2018 om decharge til forvaltningsorganerne for gennemførelsen af budgettet for regnskabsåret 2016 (05942/2018 – C8-0043/2018),

–  der henviser til artikel 317, 318 og 319 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

–  der henviser til artikel 106A i traktaten om oprettelse af Det Europæiske Atomenergifællesskab,

–  der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU, Euratom) nr. 966/2012 af 25. oktober 2012 om de finansielle regler vedrørende Unionens almindelige budget og om ophævelse af Rådets forordning (EF, Euratom) nr. 1605/2002(12), særlig artikel 62, 164, 165 og 166,

–  der henviser til Rådets forordning (EF) nr. 58/2003 af 19. december 2002 om vedtægterne for de forvaltningsorganer, der skal administrere opgaver i forbindelse med EF-programmer(13), særlig artikel 14, stk. 3,

–  der henviser til Kommissionens forordning (EF) nr. 1653/2004 af 21. september 2004 om standardfinansforordningen for forvaltningsorganer i henhold til Rådets forordning (EF) nr. 58/2003 om vedtægterne for de forvaltningsorganer, der skal administrere opgaver i forbindelse med EF-programmer(14), særlig artikel 66, stk. 1 og 2,

–  der henviser til Kommissionens gennemførelsesafgørelse 2013/776/EU af 18. december 2013 om oprettelse af Forvaltningsorganet for Undervisning, Audiovisuelle Medier og Kultur og om ophævelse af afgørelse 2009/336/EF(15),

–  der henviser til forretningsordenens artikel 93 og bilag IV,

–  der henviser til betænkning fra Budgetkontroludvalget og udtalelser fra de øvrige berørte udvalg (A8-0137/2018),

A.  der henviser til, at Kommissionen i henhold til artikel 17, stk. 1, i traktaten om Den Europæiske Union gennemfører budgettet og forvalter programmerne, og at den i henhold til artikel 317 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde gennemfører budgettet på eget ansvar i samarbejde med medlemsstaterne i overensstemmelse med princippet om forsvarlig økonomisk forvaltning;

1.  meddeler direktøren for Forvaltningsorganet for Undervisning, Audiovisuelle Medier og Kultur decharge for gennemførelsen af forvaltningsorganets budget for regnskabsåret 2016;

2.  fremsætter sine bemærkninger i beslutningen, der udgør en integrerende del af afgørelserne om decharge for gennemførelsen af Den Europæiske Unions almindelige budget for regnskabsåret 2016, Sektion III – Kommissionen og forvaltningsorganerne, og i sin beslutning af 18. april 2018 om Revisionsrettens særberetninger i forbindelse med decharge til Kommissionen for regnskabsåret 2016(16);

3.  pålægger sin formand at sende denne afgørelse, afgørelsen om decharge for gennemførelsen af Den Europæiske Unions almindelige budget for regnskabsåret 2016, Sektion III – Kommissionen, og beslutningen, der udgør en integrerende del af disse afgørelser, til direktøren for Forvaltningsorganet for Undervisning, Audiovisuelle Medier og Kultur, Rådet, Kommissionen og Revisionsretten og drage omsorg for, at de offentliggøres i Den Europæiske Unions Tidende (L-udgaven).

3. Europa-Parlamentets afgørelse af 18. april 2018 om decharge for gennemførelsen af budgettet for Forvaltningsorganet for Små og Mellemstore Virksomheder for regnskabsåret 2016 (2017/2136(DEC))

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til Den Europæiske Unions almindelige budget for regnskabsåret 2016(17),

–  der henviser til Den Europæiske Unions konsoliderede årsregnskab for regnskabsåret 2016 (COM(2017)0365 – C8-0247/2017)(18),

–  der henviser til det endelige årsregnskab for Forvaltningsorganet for Små og Mellemstore Virksomheder for regnskabsåret 2016(19),

–  der henviser til Kommissionens rapport om opfølgningen på decharge for regnskabsåret 2015 (COM(2017)0379),

–  der henviser til Kommissionens årlige beretning til dechargemyndigheden om de interne revisioner, der er foretaget i 2016 (COM(2017)0497), og det arbejdsdokument fra Kommissionens tjenestegrene, der er vedføjet denne beretning (SWD(2017)0306),

–  der henviser til Revisionsrettens beretning om årsregnskabet for Forvaltningsorganet for Små og Mellemstore Virksomheder for regnskabsåret 2016, med organets svar(20),

–  der henviser til Revisionsrettens erklæring(21) for regnskabsåret 2016 om regnskabernes rigtighed og de underliggende transaktioners lovlighed og formelle rigtighed, jf. artikel 287 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

–  der henviser til Rådets henstilling af 20. februar 2018 om decharge til forvaltningsorganerne for gennemførelsen af budgettet for regnskabsåret 2016 (05942/2018 – C8-0043/2018),

–  der henviser til artikel 317, 318 og 319 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

–  der henviser til artikel 106A i traktaten om oprettelse af Det Europæiske Atomenergifællesskab,

–  der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU, Euratom) nr. 966/2012 af 25. oktober 2012 om de finansielle regler vedrørende Unionens almindelige budget og om ophævelse af Rådets forordning (EF, Euratom) nr. 1605/2002(22), særlig artikel 62, 164, 165 og 166,

–  der henviser til Rådets forordning (EF) nr. 58/2003 af 19. december 2002 om vedtægterne for de forvaltningsorganer, der skal administrere opgaver i forbindelse med EF-programmer(23), særlig artikel 14, stk. 3,

–  der henviser til Kommissionens forordning (EF) nr. 1653/2004 af 21. september 2004 om standardfinansforordningen for forvaltningsorganer i henhold til Rådets forordning (EF) nr. 58/2003 om vedtægterne for de forvaltningsorganer, der skal administrere opgaver i forbindelse med EF-programmer(24), særlig artikel 66, stk. 1 og 2,

–  der henviser til Kommissionens gennemførelsesafgørelse 2013/771/EU af 17. december 2013 om oprettelse af "Forvaltningsorganet for Små og Mellemstore Virksomheder" og om ophævelse af afgørelse 2004/20/EF og afgørelse 2007/372/EF(25),

–  der henviser til forretningsordenens artikel 93 og bilag IV,

–  der henviser til betænkning fra Budgetkontroludvalget og udtalelser fra de øvrige berørte udvalg (A8-0137/2018),

A.  der henviser til, at Kommissionen i henhold til artikel 17, stk. 1, i traktaten om Den Europæiske Union gennemfører budgettet og forvalter programmerne, og at den i henhold til artikel 317 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde gennemfører budgettet på eget ansvar i samarbejde med medlemsstaterne i overensstemmelse med princippet om forsvarlig økonomisk forvaltning;

1.  meddeler direktøren for Forvaltningsorganet for Små og Mellemstore Virksomheder decharge for gennemførelsen af forvaltningsorganets budget for regnskabsåret 2016;

2.  fremsætter sine bemærkninger i beslutningen, der udgør en integrerende del af afgørelserne om decharge for gennemførelsen af Den Europæiske Unions almindelige budget for regnskabsåret 2016, Sektion III – Kommissionen og forvaltningsorganerne, og i sin beslutning af 18. april 2018 om Revisionsrettens særberetninger i forbindelse med decharge til Kommissionen for regnskabsåret 2016(26);

3.  pålægger sin formand at sende denne afgørelse, afgørelsen om decharge for gennemførelsen af Den Europæiske Unions almindelige budget for regnskabsåret 2016, Sektion III – Kommissionen, og beslutningen, der udgør en integrerende del af disse afgørelser, til direktøren for Forvaltningsorganet for Små og Mellemstore Virksomheder, Rådet, Kommissionen og Revisionsretten og drage omsorg for, at de offentliggøres i Den Europæiske Unions Tidende (L-udgaven).

4. Europa-Parlamentets afgørelse af 18. april 2018 om decharge for gennemførelsen af budgettet for Forvaltningsorganet for Forbrugere, Sundhed, Landbrug og Fødevarer for regnskabsåret 2016 (2017/2136(DEC))

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til Den Europæiske Unions almindelige budget for regnskabsåret 2016(27),

–  der henviser til Den Europæiske Unions konsoliderede årsregnskab for regnskabsåret 2016 (COM(2017)0365 – C8-0247/2017)(28),

–  der henviser til det endelige årsregnskab for Forvaltningsorganet for Forbrugere, Sundhed, Landbrug og Fødevarer for regnskabsåret 2016(29),

–  der henviser til Kommissionens rapport om opfølgningen på decharge for regnskabsåret 2015 (COM(2017)0379),

–  der henviser til Kommissionens årlige beretning til dechargemyndigheden om de interne revisioner, der er foretaget i 2016 (COM(2017)0497), og det arbejdsdokument fra Kommissionens tjenestegrene, der er vedføjet denne beretning (SWD(2017)0306),

–  der henviser til Revisionsrettens beretning om årsregnskabet for Forvaltningsorganet for Forbrugere, Sundhed, Landbrug og Fødevarer for regnskabsåret 2016, med organets svar(30),

–  der henviser til Revisionsrettens erklæring(31) for regnskabsåret 2016 om regnskabernes rigtighed og de underliggende transaktioners lovlighed og formelle rigtighed, jf. artikel 287 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

–  der henviser til Rådets henstilling af 20. februar 2018 om decharge til forvaltningsorganerne for gennemførelsen af budgettet for regnskabsåret 2016 (05942/2018 – C8-0043/2018),

–  der henviser til artikel 317, 318 og 319 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

–  der henviser til artikel 106A i traktaten om oprettelse af Det Europæiske Atomenergifællesskab,

–  der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU, Euratom) nr. 966/2012 af 25. oktober 2012 om de finansielle regler vedrørende Unionens almindelige budget og om ophævelse af Rådets forordning (EF, Euratom) nr. 1605/2002(32), særlig artikel 62, 164, 165 og 166,

–  der henviser til Rådets forordning (EF) nr. 58/2003 af 19. december 2002 om vedtægterne for de forvaltningsorganer, der skal administrere opgaver i forbindelse med EF-programmer(33), særlig artikel 14, stk. 3,

–  der henviser til Kommissionens forordning (EF) nr. 1653/2004 af 21. september 2004 om standardfinansforordningen for forvaltningsorganer i henhold til Rådets forordning (EF) nr. 58/2003 om vedtægterne for de forvaltningsorganer, der skal administrere opgaver i forbindelse med EF-programmer(34), særlig artikel 66, stk. 1 og 2,

–  der henviser til Kommissionens gennemførelsesafgørelse 2013/770/EU af 17. december 2013 om oprettelse af Forvaltningsorganet for Forbrugere, Sundhed og Fødevarer og om ophævelse af afgørelse 2004/858/EF(35),

–  der henviser til Kommissionens gennemførelsesafgørelse 2014/927/EU af 17. december 2014 om ændring af gennemførelsesafgørelse 2013/770/EU med henblik på ændring af "Forvaltningsorganet for Forbrugere, Sundhed og Fødevarer" til "Forvaltningsorganet for Forbrugere, Sundhed, Landbrug og Fødevarer"(36),

–  der henviser til forretningsordenens artikel 93 og bilag IV,

–  der henviser til betænkning fra Budgetkontroludvalget og udtalelser fra de øvrige berørte udvalg (A8-0137/2018),

A.  der henviser til, at Kommissionen i henhold til artikel 17, stk. 1, i traktaten om Den Europæiske Union gennemfører budgettet og forvalter programmerne, og at den i henhold til artikel 317 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde gennemfører budgettet på eget ansvar i samarbejde med medlemsstaterne i overensstemmelse med princippet om forsvarlig økonomisk forvaltning;

1.  meddeler direktøren for Forvaltningsorganet for Forbrugere, Sundhed, Landbrug og Fødevarer decharge for gennemførelsen af forvaltningsorganets budget for regnskabsåret 2016;

2.  fremsætter sine bemærkninger i beslutningen, der udgør en integrerende del af afgørelserne om decharge for gennemførelsen af Den Europæiske Unions almindelige budget for regnskabsåret 2016, Sektion III – Kommissionen og forvaltningsorganerne, og i sin beslutning af 18. april 2018 om Revisionsrettens særberetninger i forbindelse med decharge til Kommissionen for regnskabsåret 2016(37);

3.  pålægger sin formand at sende denne afgørelse, afgørelsen om decharge for gennemførelsen af Den Europæiske Unions almindelige budget for regnskabsåret 2016, Sektion III – Kommissionen, og beslutningen, der udgør en integrerende del af disse afgørelser, til direktøren for Forvaltningsorganet for Forbrugere, Sundhed, Landbrug og Fødevarer, Rådet, Kommissionen og Revisionsretten og drage omsorg for, at de offentliggøres i Den Europæiske Unions Tidende (L-udgaven).

5. Europa-Parlamentets afgørelse af 18. april 2018 om decharge for gennemførelsen af budgettet for Forvaltningsorganet for Det Europæiske Forskningsråd for regnskabsåret 2016 (2017/2136(DEC))

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til Den Europæiske Unions almindelige budget for regnskabsåret 2016(38),

–  der henviser til Den Europæiske Unions konsoliderede årsregnskab for regnskabsåret 2016 (COM(2017)0365 – C8-0247/2017)(39),

–  der henviser til det endelige årsregnskab for Forvaltningsorganet for Det Europæiske Forskningsråd for regnskabsåret 2016(40),

–  der henviser til Kommissionens rapport om opfølgningen på decharge for regnskabsåret 2015 (COM(2017)0379),

–  der henviser til Kommissionens årlige beretning til dechargemyndigheden om de interne revisioner, der er foretaget i 2016 (COM(2017)0497), og det arbejdsdokument fra Kommissionens tjenestegrene, der er vedføjet denne beretning (SWD(2017)0306),

–  der henviser til Revisionsrettens beretning om årsregnskabet for Forvaltningsorganet for Det Europæiske Forskningsråd for regnskabsåret 2016, med organets svar(41),

–  der henviser til Revisionsrettens erklæring(42) for regnskabsåret 2016 om regnskabernes rigtighed og de underliggende transaktioners lovlighed og formelle rigtighed, jf. artikel 287 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

–  der henviser til Rådets henstilling af 20. februar 2018 om decharge til forvaltningsorganerne for gennemførelsen af budgettet for regnskabsåret 2016 (05942/2018 – C8-0043/2018),

–  der henviser til artikel 317, 318 og 319 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

–  der henviser til artikel 106A i traktaten om oprettelse af Det Europæiske Atomenergifællesskab,

–  der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU, Euratom) nr. 966/2012 af 25. oktober 2012 om de finansielle regler vedrørende Unionens almindelige budget og om ophævelse af Rådets forordning (EF, Euratom) nr. 1605/2002(43), særlig artikel 62, 164, 165 og 166,

–  der henviser til Rådets forordning (EF) nr. 58/2003 af 19. december 2002 om vedtægterne for de forvaltningsorganer, der skal administrere opgaver i forbindelse med EF-programmer(44), særlig artikel 14, stk. 3,

–  der henviser til Kommissionens forordning (EF) nr. 1653/2004 af 21. september 2004 om standardfinansforordningen for forvaltningsorganer i henhold til Rådets forordning (EF) nr. 58/2003 om vedtægterne for de forvaltningsorganer, der skal administrere opgaver i forbindelse med EF-programmer(45), særlig artikel 66, stk. 1 og 2,

–  der henviser til Kommissionens gennemførelsesafgørelse 2013/779/EU af 17. december 2013 om oprettelse af Forvaltningsorganet for Det Europæiske Forskningsråd og om ophævelse af afgørelse 2008/37/EF(46),

–  der henviser til forretningsordenens artikel 93 og bilag IV,

–  der henviser til betænkning fra Budgetkontroludvalget og udtalelser fra de øvrige berørte udvalg (A8-0137/2018),

A.  der henviser til, at Kommissionen i henhold til artikel 17, stk. 1, i traktaten om Den Europæiske Union gennemfører budgettet og forvalter programmerne, og at den i henhold til artikel 317 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde gennemfører budgettet på eget ansvar i samarbejde med medlemsstaterne i overensstemmelse med princippet om forsvarlig økonomisk forvaltning;

1.  meddeler direktøren for Forvaltningsorganet for Det Europæiske Forskningsråd decharge for Det Europæiske Forskningsråd for gennemførelsen af forvaltningsorganets budget for regnskabsåret 2016;

2.  fremsætter sine bemærkninger i beslutningen, der udgør en integrerende del af afgørelserne om decharge for gennemførelsen af Den Europæiske Unions almindelige budget for regnskabsåret 2016, Sektion III – Kommissionen og forvaltningsorganerne, og i sin beslutning af 18. april 2018 om Revisionsrettens særberetninger i forbindelse med decharge til Kommissionen for regnskabsåret 2016(47);

3.  pålægger sin formand at sende denne afgørelse, afgørelsen om decharge for gennemførelsen af Den Europæiske Unions almindelige budget for regnskabsåret 2016, Sektion III – Kommissionen, og beslutningen, der udgør en integrerende del af disse afgørelser, til direktøren for Forvaltningsorganet for Det Europæiske Forskningsråd, Rådet, Kommissionen og Revisionsretten og drage omsorg for, at de offentliggøres i Den Europæiske Unions Tidende (L-udgaven).

6. Europa-Parlamentets afgørelse af 18. april 2018 om decharge for gennemførelsen af budgettet for Forvaltningsorganet for Forskning for regnskabsåret 2016 (2017/2136(DEC))

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til Den Europæiske Unions almindelige budget for regnskabsåret 2016(48),

–  der henviser til Den Europæiske Unions konsoliderede årsregnskab for regnskabsåret 2016 (COM(2017)0365 – C8-0247/2017)(49),

–  der henviser til det endelige årsregnskab for Forvaltningsorganet for Forskning for regnskabsåret 2016(50),

–  der henviser til Kommissionens rapport om opfølgningen på decharge for regnskabsåret 2015 (COM(2017)0379),

–  der henviser til Kommissionens årlige beretning til dechargemyndigheden om de interne revisioner, der er foretaget i 2016 (COM(2017)0497), og det arbejdsdokument fra Kommissionens tjenestegrene, der er vedføjet denne beretning (SWD(2017)0306),

–  der henviser til Revisionsrettens beretning om årsregnskabet for Forvaltningsorganet for Forskning for regnskabsåret 2016, med organets svar(51),

–  der henviser til Revisionsrettens erklæring(52) for regnskabsåret 2016 om regnskabernes rigtighed og de underliggende transaktioners lovlighed og formelle rigtighed, jf. artikel 287 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

–  der henviser til Rådets henstilling af 20. februar 2018 om decharge til forvaltningsorganerne for gennemførelsen af budgettet for regnskabsåret 2016 (05942/2018 – C8-0043/2018),

–  der henviser til artikel 317, 318 og 319 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

–  der henviser til artikel 106A i traktaten om oprettelse af Det Europæiske Atomenergifællesskab,

–  der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU, Euratom) nr. 966/2012 af 25. oktober 2012 om de finansielle regler vedrørende Unionens almindelige budget og om ophævelse af Rådets forordning (EF, Euratom) nr. 1605/2002(53), særlig artikel 62, 164, 165 og 166,

–  der henviser til Rådets forordning (EF) nr. 58/2003 af 19. december 2002 om vedtægterne for de forvaltningsorganer, der skal administrere opgaver i forbindelse med EF-programmer(54), særlig artikel 14, stk. 3,

–  der henviser til Kommissionens forordning (EF) nr. 1653/2004 af 21. september 2004 om standardfinansforordningen for forvaltningsorganer i henhold til Rådets forordning (EF) nr. 58/2003 om vedtægterne for de forvaltningsorganer, der skal administrere opgaver i forbindelse med EF-programmer(55), særlig artikel 66, stk. 1 og 2,

–  der henviser til Kommissionens gennemførelsesafgørelse 2013/778/EU af 13. december 2013 om oprettelse af Forvaltningsorganet for Forskning og om ophævelse af afgørelse 2008/46/EF(56),

–  der henviser til forretningsordenens artikel 93 og bilag IV,

–  der henviser til betænkning fra Budgetkontroludvalget og udtalelser fra de øvrige berørte udvalg (A8-0137/2018),

A.  der henviser til, at Kommissionen i henhold til artikel 17, stk. 1, i traktaten om Den Europæiske Union gennemfører budgettet og forvalter programmerne, og at den i henhold til artikel 317 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde gennemfører budgettet på eget ansvar i samarbejde med medlemsstaterne i overensstemmelse med princippet om forsvarlig økonomisk forvaltning;

1.  meddeler direktøren for Forvaltningsorganet for Forskning decharge for gennemførelsen af forvaltningsorganets budget for regnskabsåret 2016;

2.  fremsætter sine bemærkninger i beslutningen, der udgør en integrerende del af afgørelserne om decharge for gennemførelsen af Den Europæiske Unions almindelige budget for regnskabsåret 2016, Sektion III – Kommissionen og forvaltningsorganerne, og i sin beslutning af 18. april 2018 om Revisionsrettens særberetninger i forbindelse med decharge til Kommissionen for regnskabsåret 2016(57);

3.  pålægger sin formand at sende denne afgørelse, afgørelsen om decharge for gennemførelsen af Den Europæiske Unions almindelige budget for regnskabsåret 2016, Sektion III – Kommissionen, og beslutningen, der udgør en integrerende del af disse afgørelser, til direktøren for Forvaltningsorganet for Forskning, Rådet, Kommissionen og Revisionsretten og drage omsorg for, at de offentliggøres i Den Europæiske Unions Tidende (L-udgaven).

7. Europa-Parlamentets afgørelse af 18. april 2018 om decharge for gennemførelsen af budgettet for Forvaltningsorganet for Innovation og Netværk for regnskabsåret 2016 (2017/2136(DEC))

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til Den Europæiske Unions almindelige budget for regnskabsåret 2016(58),

–  der henviser til Den Europæiske Unions konsoliderede årsregnskab for regnskabsåret 2016 (COM(2017)0365 – C8-0247/2017)(59),

–  der henviser til det endelige årsregnskab for Forvaltningsorganet for Innovation og Netværk for regnskabsåret 2016(60),

–  der henviser til Kommissionens rapport om opfølgningen på decharge for regnskabsåret 2015 (COM(2017)0379),

–  der henviser til Kommissionens årlige beretning til dechargemyndigheden om de interne revisioner, der er foretaget i 2016 (COM(2017)0497), og det arbejdsdokument fra Kommissionens tjenestegrene, der er vedføjet denne beretning (SWD(2017)0306),

–  der henviser til Revisionsrettens beretning om årsregnskabet for Forvaltningsorganet for Innovation og Netværk for regnskabsåret 2016, med organets svar(61),

–  der henviser til Revisionsrettens erklæring(62) for regnskabsåret 2016 om regnskabernes rigtighed og de underliggende transaktioners lovlighed og formelle rigtighed, jf. artikel 287 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

–  der henviser til Rådets henstilling af 20. februar 2018 om decharge til forvaltningsorganerne for gennemførelsen af budgettet for regnskabsåret 2016 (05942/2018– C8-0043/2018),

–  der henviser til artikel 317, 318 og 319 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

–  der henviser til artikel 106A i traktaten om oprettelse af Det Europæiske Atomenergifællesskab,

–  der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU, Euratom) nr. 966/2012 af 25. oktober 2012 om de finansielle regler vedrørende Unionens almindelige budget og om ophævelse af Rådets forordning (EF, Euratom) nr. 1605/2002(63), særlig artikel 62, 164, 165 og 166,

–  der henviser til Rådets forordning (EF) nr. 58/2003 af 19. december 2002 om vedtægterne for de forvaltningsorganer, der skal administrere opgaver i forbindelse med EF-programmer(64), særlig artikel 14, stk. 3,

–  der henviser til Kommissionens forordning (EF) nr. 1653/2004 af 21. september 2004 om standardfinansforordningen for forvaltningsorganer i henhold til Rådets forordning (EF) nr. 58/2003 om vedtægterne for de forvaltningsorganer, der skal administrere opgaver i forbindelse med EF-programmer(65), særlig artikel 66, stk. 1 og 2,

–  der henviser til Kommissionens gennemførelsesafgørelse 2013/801/EU af 23. december 2013 om oprettelse af Forvaltningsorganet for Innovation og Netværk og om ophævelse af afgørelse 2007/60/EF som ændret ved afgørelse 2008/593/EF(66),

–  der henviser til forretningsordenens artikel 93 og bilag IV,

–  der henviser til betænkning fra Budgetkontroludvalget og udtalelser fra de øvrige berørte udvalg (A8-0137/2018),

A.  der henviser til, at Kommissionen i henhold til artikel 17, stk. 1, i traktaten om Den Europæiske Union gennemfører budgettet og forvalter programmerne, og at den i henhold til artikel 317 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde gennemfører budgettet på eget ansvar i samarbejde med medlemsstaterne i overensstemmelse med princippet om forsvarlig økonomisk forvaltning;

1.  meddeler direktøren for Forvaltningsorganet for Innovation og Netværk decharge for gennemførelsen af forvaltningsorganets budget for regnskabsåret 2016;

2.  fremsætter sine bemærkninger i beslutningen, der udgør en integrerende del af afgørelserne om decharge for gennemførelsen af Den Europæiske Unions almindelige budget for regnskabsåret 2016, Sektion III – Kommissionen og forvaltningsorganerne, og i sin beslutning af 18. april 2018 om Revisionsrettens særberetninger i forbindelse med decharge til Kommissionen for regnskabsåret 2016(67);

3.  pålægger sin formand at sende denne afgørelse, afgørelsen om decharge for gennemførelsen af Den Europæiske Unions almindelige budget for regnskabsåret 2016, Sektion III – Kommissionen, og beslutningen, der udgør en integrerende del af disse afgørelser, til direktøren for Forvaltningsorganet for Innovation og Netværk, Rådet, Kommissionen og Revisionsretten og drage omsorg for, at de offentliggøres i Den Europæiske Unions Tidende (L-udgaven).

8. Europa-Parlamentets afgørelse af 18. april 2018 om afslutning af regnskaberne for Den Europæiske Unions almindelige budget for regnskabsåret 2016, Sektion III – Kommissionen (2017/2136(DEC))

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til Den Europæiske Unions almindelige budget for regnskabsåret 2016(68),

–  der henviser til Den Europæiske Unions konsoliderede årsregnskab for regnskabsåret 2016 (COM(2017)0365 – C8-0247/2017)(69),

–  der henviser til Kommissionens rapport om opfølgningen på decharge for regnskabsåret 2015 (COM(2017)0379),

–  der henviser til Kommissionens årlige forvaltnings- og effektivitetsrapport vedrørende EU-budgettet for 2016 (COM(2017)0351),

–  der henviser til Kommissionens årlige beretning til dechargemyndigheden om de interne revisioner, der er foretaget i 2016 (COM(2017)0497), og det arbejdsdokument fra Kommissionens tjenestegrene, der er vedføjet denne beretning (SWD(2017)0306),

–  der henviser til Revisionsrettens årsberetning om budgetgennemførelsen i regnskabsåret 2016, med institutionernes svar(70), og Revisionsrettens særberetninger,

–  der henviser til Revisionsrettens erklæring(71) for regnskabsåret 2016 om regnskabernes rigtighed og de underliggende transaktioners lovlighed og formelle rigtighed, jf. artikel 287 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

–  der henviser til Rådets henstilling af 20. februar 2018 om decharge til Kommissionen for gennemførelsen af budgettet for regnskabsåret 2016 (05940/2018 – C8-0042/2018),

–  der henviser til Rådets henstilling af 20. februar 2018 om decharge til forvaltningsorganerne for gennemførelsen af budgettet for regnskabsåret 2016 (05942/2018– C8-0043/2018),

–  der henviser til artikel 317, 318 og 319 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

–  der henviser til artikel 106A i traktaten om oprettelse af Det Europæiske Atomenergifællesskab,

–  der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU, Euratom) nr. 966/2012 af 25. oktober 2012 om de finansielle regler vedrørende Unionens almindelige budget og om ophævelse af Rådets forordning (EF, Euratom) nr. 1605/2002(72), særlig artikel 62, 164, 165 og 166,

–  der henviser til Rådets forordning (EF) nr. 58/2003 af 19. december 2002 om vedtægterne for de forvaltningsorganer, der skal administrere opgaver i forbindelse med EF-programmer(73), særlig artikel 14, stk. 2 og 3,

–  der henviser til forretningsordenens artikel 93 og bilag IV,

–  der henviser til betænkning fra Budgetkontroludvalget og udtalelser fra de øvrige berørte udvalg (A8-0137/2018),

1.  godkender afslutningen af regnskaberne for Den Europæiske Unions almindelige budget for regnskabsåret 2016;

2.  fremsætter sine bemærkninger i beslutningen, der udgør en integrerende del af afgørelserne om decharge for gennemførelsen af Den Europæiske Unions almindelige budget for regnskabsåret 2016, Sektion III – Kommissionen og forvaltningsorganerne, og i sin beslutning af 18. april 2018 om Revisionsrettens særberetninger i forbindelse med decharge til Kommissionen for regnskabsåret 2016(74);

3.  pålægger sin formand at sende denne afgørelse til Rådet, Kommissionen og Revisionsretten samt til de nationale parlamenter og medlemsstaternes nationale og regionale revisionsinstitutioner og drage omsorg for, at den offentliggøres i Den Europæiske Unions Tidende (L-udgaven).

9. Europa-Parlamentets beslutning af 18. april 2018 med bemærkningerne, der er en integrerende del af afgørelserne om decharge for gennemførelsen af Den Europæiske Unions almindelige budget for regnskabsåret 2016, Sektion III – Kommissionen og forvaltningsorganerne (2017/2136(DEC))

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til sin afgørelse om decharge for gennemførelsen af Den Europæiske Unions almindelige budget for regnskabsåret 2016, Sektion III – Kommissionen,

–  der henviser til sine afgørelser om decharge for gennemførelsen af forvaltningsorganernes budgetter for regnskabsåret 2016,

–  der henviser til forretningsordenens artikel 93 og bilag IV,

–  der henviser til betænkning fra Budgetkontroludvalget og udtalelser fra de øvrige berørte udvalg (A8-0137/2018),

A.  der henviser til, at Unionens udgifter er et vigtigt instrument til at nå politiske mål og i gennemsnit udgør 1,9 % af medlemsstaternes samlede offentlige udgifter;

B.  der henviser til, at Parlamentet, når det meddeler Kommissionen decharge, kontrollerer, om midlerne er blevet anvendt korrekt, og om de politiske mål er blevet opfyldt;

C.  der henviser til, at dechargemyndigheden inden for rammerne af dechargeproceduren gerne vil understrege, at det er særlig vigtigt at styrke EU-institutionernes demokratiske legitimitet yderligere ved at forbedre gennemsigtigheden og ansvarligheden, gennemføre begrebet resultatbaseret budgettering og sørge for god forvaltning af menneskelige ressourcer;

D.  der henviser til, at budgetprincipperne om enhed, et realistisk budget, etårighed, balance, bruttoopgørelse, specificering, forsvarlig økonomisk forvaltning og gennemsigtighed skal overholdes i forbindelse med gennemførelsen af Unionens budget;

E.  der henviser til, at udgifterne i Unionens budget har til formål at forbedre borgernes levevilkår og livskvalitet, og at det derfor er nødvendigt at lukke hullerne i Unionens socialpolitik;

F.  der henviser til, at Unionens budget skal tage hensyn til gennemførelsen af en social søjle;

G.  der henviser til, at samhørighedspolitikken er en kilde til offentlige investeringer, der har til formål at tilføre en klar merværdi og forbedre EU-borgernes livskvalitet;

Politiske prioriteter

1.  opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at bringe Unionens politiske mål og finansielle cyklusser, Parlamentets valgperiode og Kommissionens mandat på linje;

2.  opfordrer Kommissionen til at forelægge Parlamentet en midtvejsevaluering af den nuværende regnskabsperiode og en evaluering af de tidligere regnskabsperioder for at indkredse, hvilke programmer der ikke har vist en klar merværdi, og dernæst foretage en udgiftsrevision;

3.  minder om, at Kommissionen i sine forslag til en ny flerårig finansiel ramme (FFR) bør tage hensyn til, at visse politikområder som f.eks. samhørighed eller forskning ofte bygger på mere langsigtet programmering og har behov for mere tid til at nå politiske mål end andre politikområder; mener, at der dog bør gives passende fleksibilitet i nødsituationer;

4.  insisterer på, at Unionens budget som følge af "initiativet om et resultatorienteret budget" fremlægges i overensstemmelse med Unionens politiske mål for den flerårige finansielle ramme; minder om, også i lyset af den flerårige finansielle ramme efter 2020, at Unionens budget bør være et budget med reel europæisk merværdi og med fælles EU-mål for øje, der fremmer en bæredygtig økonomisk og social udvikling i hele Unionen, som ikke kan nås af enkelte medlemsstater alene og derfor ikke blot bør opfattes som en nettosaldo eller en fordel for enkelte medlemsstater;

5.  mener, at der er behov for at oprette et uafhængigt indberetnings-, rådgivnings- og henvisningsorgan med henblik på at hjælpe whistleblowere med at bruge de rette kanaler til at videregive oplysninger om mulige uregelmæssigheder og samtidig beskytte deres fortrolighed og tilbyde den nødvendige støtte og rådgivning;

6.  opfordrer Kommissionen til på baggrund af Revisionsrettens undersøgelsesresultater at forpligte sig til en grundlæggende revision af ordningen for unge landbrugere og ordningen for grøn omlægning for den næste flerårige finansielle periode;

7.  opfordrer Kommissionen til i sine resultatrapporter at medtage vurderinger vedrørende kvaliteten af de anvendte data og en erklæring om kvaliteten af resultatoplysningerne;

8.  opfordrer Kommissionen til at forelægge Parlamentet og Revisionsretten en mere afbalanceret rapportering ved i sine resultatrapporter at medtage mere gennemsigtige oplysninger om udfordringer, faldgruber og mangler;

9.  opfordrer Kommissionen til at fremskynde gennemførelsen af samhørighedspolitikkens programmer og hermed forbundne betalinger med henblik på at afkorte gennemførelsesperiodens varighed, i første omgang til år n+2;

10.  opfordrer Kommissionen til at opfylde det oprindelige udgiftsmål på 20 % ved at integrere klimaindsatsen i Unionens forskellige udgiftsprogrammer;

11.  insisterer på, at Kommissionen én gang for alle pålægger alle sine generaldirektorater at offentliggøre deres forslag til landespecifikke henstillinger i deres respektive årlige aktivitetsrapporter, i tråd med Parlamentets opfordring;

12.  opfordrer Kommissionen til at forbedre gennemsigtigheden med hensyn til finansieringen af migrationspolitikken, således som det anbefales af Revisionsretten i dens årsberetning for 2016, og til aktivt at overvåge procedurer for offentlige indkøb, som indledes i nødsituationer;

13.  opfordrer endvidere Kommissionen til at forbedre gennemsigtigheden af forskningen og politikken for udvikling af landdistrikter med det formål at indkredse og korrigere årsagerne til særligt høje og vedvarende fejlprocenter, således som det er anført i Revisionsrettens årsberetninger;

14.  opfordrer Kommissionen til at forbedre gennemsigtigheden med hensyn til trustfonde og rapporterne om forvaltningen af bistanden til tredjelande ved regelmæssigt at stille alle de oplysninger, den råder over, til rådighed;

15.  opfordrer Kommissionen til at forhandle om en nedsættelse af de gebyrer, der opkræves af Den Europæiske Investeringsbank for at oprette og forvalte finansielle instrumenter, og til regelmæssigt at fremlægge oplysninger om støttemodtagerne og de resultater, der er opnået ved hjælp af disse instrumenter;

16.  opfordrer Kommissionen til at fremskynde udarbejdelsen af Unionens regnskaber for at sikre, at pålidelige oplysninger fra medlemsstaterne om udgifter under delt forvaltning indhentes mere rettidigt, og for at fremlægge ledelsens syn på Unionens udgifter tidligere og sammen med regnskaberne med henblik på at vedtage en afgørelse om decharge i år n+1 og samtidig sikre høj datakvalitet og forsvarlig økonomisk forvaltning;

Revisionsrettens revisionserklæring

17.  glæder sig over, at Revisionsretten har afgivet en blank erklæring om rigtigheden af regnskabet for 2016, således som den har gjort siden 2007, og at Revisionsretten konkluderede, at indtægterne var uden væsentlig fejlforekomst i 2016; noterer sig med tilfredshed, at de forpligtelser, der ligger til grund for regnskabet for det regnskabsår, der blev afsluttet den 31. december 2016, i alt væsentligt er lovlige og formelt rigtige;

18.  glæder sig over den positive tendens for den mest sandsynlige fejlprocent, som Revisionsretten har fastsat i forhold til de seneste år, idet betalingerne i 2016 var behæftet med en mest sandsynlig fejlprocent på 3,1 %; minder om, at den mest sandsynlige fejlprocent for betalinger i regnskabsåret 2015 blev anslået til 3,8 %, 4,4 % i 2014, 4,7 % i 2013, 4,8 % i 2012, 3,9 % i 2011, 3,7 % i 2010, 3,3 % i 2009, 5,2 % i 2008 og 6,9 % i 2007; finder det vigtigt – eftersom Revisionsrettens anslåede fejlforekomst ikke er endelig – at Kommissionens restfejlfrekvens tages i betragtning ved vurderingen af effektiviteten af Unionens finansiering;

19.  understreger, at den anslåede fejlforekomst for Samhørighed som følge af de forskellige metoder, der er nødvendige for at beregne den, ikke omfatter en kvantificering af 2016-udbetalinger på i alt 2,5 mia. EUR til finansielle instrumenter, som Revisionsretten mener ligger uden for den støtteberettigelsesperiode, der er fastsat i artikel 56, stk. 1, i Rådets forordning (EF) nr. 1083/2006(75); påpeger, at hvis Revisionsretten havde kvantificeret denne uregelmæssighed, ville den mest sandsynlige fejlprocent have været betydeligt højere; beklager Kommissionens ensidige beslutning om at acceptere udgifter frem til den 31. marts 2017; påpeger, at Kommissionen burde have udarbejdet det nødvendige lovgivningsforslag for at sætte en stopper for denne uregelmæssighed;

20.  beklager, at den stigende anvendelse af finansielle instrumenter til at mindske værdien af Unionens budget indebærer en større risiko for ansvarligheden og samordningen af Unionens politikker og operationer;

21.  påpeger, at der ikke foreligger tilstrækkelig information til at kunne foretage en passende evaluering af de finansielle instrumenter, navnlig med hensyn til deres sociale og miljømæssige konsekvenser; understreger, at finansielle instrumenter kan supplere tilskud, men ikke bør erstatte dem;

22.  noterer sig med tilfredshed, at Revisionsretten for første gang i 23 år har afgivet en erklæring med forbehold (i stedet for en afkræftende erklæring) om lovligheden og den formelle rigtighed af de betalinger, der ligger til grund for regnskabet, hvilket betyder, at Revisionsretten er af den opfattelse, at der er sket en vigtig forbedring i forvaltningen af Unionens finanser, og at væsentlige fejl primært var begrænset til godtgørelsesbaserede udgifter, som udgør omkring halvdelen af de reviderede betalinger;

23.  beklager, at betalingerne for 23. år i træk er væsentligt fejlbehæftede som følge af, at forvaltnings- og kontrolsystemerne kun er delvist effektive med hensyn til at sikre forsvarlig økonomisk forvaltning og rettidig betaling;

24.  bemærker med bekymring, at hvis de korrigerende foranstaltninger, der er truffet af medlemsstaterne og Kommissionen, ikke var blevet anvendt på de betalinger, som Revisionsretten reviderede, ville den samlede anslåede fejlforekomst have været 4,3 % i stedet for 3,1 % (dvs. samme niveau som i 2015, jf. punkt 1.34 i Revisionsrettens årsberetning for 2016);

25.  bemærker, at forvaltningsmetoden har en begrænset indvirkning på fejlforekomsten, eftersom Revisionsretten finder samme anslåede fejlforekomst under delt forvaltning med medlemsstaterne og for alle andre former for driftsudgifter, der forvaltes direkte af Kommissionen, nemlig 3,3 %;

26.  påpeger, at Revisionsretten fandt de højest anslåede fejlforekomster i udgifterne til udvikling af landdistrikterne, miljø, klimaindsats og fiskeri (4,9 %), til økonomisk, social og territorial samhørighed (4,8 %) og til konkurrenceevne for vækst og beskæftigelse (4,1 %), mens administrative udgifter havde den laveste anslåede fejlforekomst (0,2 %);

27.  bemærker, at de forskellige risikomønstre for refusionsordninger og rettighedsbaserede ordninger ifølge Revisionsrettens undersøgelsesresultater har haft stor indflydelse på forekomsterne af fejl på de forskellige udgiftsområder; bemærker, at fejlforekomsten på de områder, hvor Unionen godtgør støtteberettigede omkostninger vedrørende støtteberettigede aktiviteter på grundlag af støttemodtagernes omkostningsanmeldelser, er på 4,8 % (5,2 % i 2015), mens fejlprocenten er 1,3 % (1,9 % i 2015) på de områder, hvor der ikke godtgøres omkostninger, men foretages betaling, når bestemte betingelser er opfyldt;

Årlig forvaltnings- og effektivitetsrapport(76): resultater på forvaltningsområdet

28.  påpeger, at på trods af de konvergerende konklusioner, som Kommissionen og Revisionsretten har truffet, er Revisionsrettens udtalelse i dens årsberetning og den analyse, som Kommissionen har fremlagt i sin årlige forvaltnings- og effektivitetsrapport for 2016, delvist forskellige;

29.  bemærker navnlig, at Kommissionen i sin årlige forvaltnings- og effektivitetsrapport for 2016 påpeger, at de forbehold, som generaldirektørerne fremsatte i deres årlige aktivitetsrapporter, er steget og beløber sig til 35,3 mia. EUR, hvilket svarer til 26 % af betalingerne (i 2015 var tallet 29,8 mia. EUR og 21 % af betalingerne);

30.  påpeger, at den faktiske finansielle virkning for så vidt angår risikobeløbet ved rapportering ifølge Kommissionen også steg i 2016 til 1,6 mia. EUR (i 2015 var det 1,3 mia. EUR);

31.  påpeger, at Kommissionen i sin årlige forvaltnings- og effektivitetsrapport for 2016 noterer sig en forværring af den finansielle forvaltning af indikatorer hvad angår forbeholdene i de årlige aktivitetsrapporter og har forklaret, at det skyldes de vanskeligheder, der er forbundet med at indføre nye og mere krævende ordninger, navnlig for grøn omlægning(77), samtidig med at Revisionsretten påpeger, at der er sket en klar forbedring på netop dette politikområde;

32.  bemærker navnlig, at Revisionsretten fastslår, at Den Europæiske Garantifond for Landbruget (EGFL) er uden væsentlig fejlforekomst på 1,7 %, hvilket er en reel forbedring i forhold til 2015, hvor den var på 2,2 %, og anslår fejlforekomsten for rettighedsbaserede udgifter til at ligge på 1,3 %, samtidig med at det bemærkes, at den største del af første søjle i den fælles landbrugspolitik indgår i denne type udgifter;

33.  noterer sig Revisionsrettens bemærkning om, at der ikke er "gennemgribende" fejl i udgifterne (Revisionsrettens årsberetning for 2016, punkt 1.8); opfordrer Kommissionen og Revisionsretten til at afstemme deres metoder ved at anvende de internationale revisionsstandarder, inden den næste årsrapport eller årlige aktivitetsrapport udsendes;

34.  fremhæver, at Kommissionen i sin årlige forvaltnings- og effektivitetsrapport for 2016 konstaterer, at udgifterne er væsentlig fejlbehæftede, idet Kommissionens samlede gennemsnitlige fejlprocent anslås at ligge på mellem 2,1 % og 2,6 % (i 2015 mellem 2,3 % og 3,1 %) af de samlede relevante udgifter, og det dertil knyttede anslåede samlede risikobeløb ved betalingen udgør mellem 2,9 og 3,6 mia. EUR (mens det i 2015 var på mellem 3,3 og 4,5 mia. EUR);

35.  bemærker, at dette fald ifølge Kommissionen hovedsagelig skyldes samhørighedsområdets lavere iboende fejlrisiko for programmer under den nuværende flerårige finansielle ramme; er forundret over denne forklaring i betragtning af den meget lave grad af budgetgennemførelse på dette område; opfordrer Kommissionen til yderligere at forklare sagen;

36.  påpeger, at denne lave gennemførelsesgrad kan forklares ved, at der på samhørighedsområdet ikke blev attesteret nogen udgifter i de årsregnskaber, der blev indgivet til Kommissionen i 2016, og at Kommissionen heller ikke pålagde nogen finansielle korrektioner efter sine revisionsaktiviteter(78);

37.  bemærker, at Kommissionen anslår, at den i de kommende år vil afdække og rette op på fejl svarende til mellem 2,0 og 2,1 mia. EUR eller mellem 1,5 % og 1,6 %;

38.  er enig med Revisionsretten i, at Kommissionens metode til vurdering af det risikobehæftede beløb er blevet forbedret i årenes løb, men at enkelte generaldirektoraters anslåede niveau for regelstridige udgifter ikke er baseret på en konsekvent metode; opfordrer Kommissionen til at anvende den samme metode til at anslå det risikobehæftede beløb for alle generaldirektorater og til at underrette dechargemyndigheden om de fremskridt, der gøres;

39.  noterer sig, at Kommissionen trods forbedringer ikke har fjernet risikoen for, at de korrigerende foranstaltningers effekt ansættes for højt;

40.  påpeger navnlig, at Kommissionens generaldirektorater for mere end tre fjerdedele af udgifterne i 2016 baserer deres skøn over risikobeløbet på data fra de nationale myndigheder, mens det – desværre – fremgår af de årlige aktivitetsrapporter fra Kommissionens berørte generaldirektorater (navnlig GD AGRI og GD REGIO), at selv om medlemsstaternes kontrolrapporter afspejler de fejl, som medlemsstaten har konstateret, er pålideligheden af visse af medlemsstaternes kontrolrapporter fortsat et problem; understreger vigtigheden af, at medlemsstaternes data er pålidelige;

41.  påpeger med tanke på den særlige flerårige programmering og eftersom fejl kan korrigeres mere end ti år, efter at de er indtruffet, at det er ufuldstændigt og kunstigt at basere den anslåede effekt af fremtidige korrektioner på grundlag af de registrerede korrektioner i de seneste seks år;

42.  påpeger, at Kommissionen i regnskabsredegørelsen og -analysen aflægger rapport om samlede gennemførte finansielle korrektioner og inddrivelser for i alt 3,4 mia. EUR (3,9 i 2015), at ca. 0,6 mia. EUR (1,2 mia. EUR i 2015) af korrektionerne og inddrivelserne blev gennemført ved kilden (inden Kommissionen godkendte udgifterne), og at de resterende 2,8 mia. EUR, ca. 0,6 mia. EUR, udgør medlemsstaters tilbagetrækninger, som blev gennemført, efter at udgifterne blev godkendt, ved at erstatte ikke-støtteberettigede beløb med nye samhørighedsprojekter;

43.  gentager på det kraftigste sin opfordring til, at Kommissionen og medlemsstaterne indfører forsvarlige procedurer med henblik på at verificere tidspunktet for, årsagen til og beløbet for korrigerende foranstaltninger, og til, at de tilvejebringer oplysninger, der så vidt muligt afstemmer det år, hvor betalinger foretages, med det år, hvor den pågældende fejl opdages, og det år, hvor inddrivelser eller finansielle korrektioner anføres i noterne til regnskabet;

Kommissionens interne styringsværktøjer

44.  minder om det synspunkt, som Revisionsretten gav udtryk for i sin særberetning nr. 27/2016 om, at den sondring, der blev indført i Kinnock-Prodi-reformen mellem kommissærernes politiske ansvar og generaldirektørernes operationelle ansvar, betyder, at det ikke altid er blevet præciseret, om "politisk ansvar" omfatter påtagelse af ansvaret for generaldirektoraternes budgetgennemførelse eller er adskilt fra det;

45.  påpeger, at kommissærkollegiet ikke i overensstemmelse med bedste praksis og den almindelige praksis i medlemsstaterne udarbejder en årlig erklæring om styring; opfordrer Kommissionen til at udarbejde en årlig erklæring om styring for at gøre sit kollegium mere gennemsigtigt og ansvarligt;

46.  anmoder Kommissionen om at gennemføre anbefaling nr. 2 i Revisionsrettens særberetning nr. 27/2016 og derudover vedlægge sit årsregnskab en årlig erklæring om styring og intern kontrol, der navnlig omfatter:

   a) en beskrivelse af Kommissionens interne forvaltningsværktøjer
   b) en vurdering af de operationelle og strategiske risikoaktiviteter i løbet af året og en redegørelse for den finanspolitiske holdbarhed på mellemlang og lang sigt;

Politiske forbehold

47.  støtter de forbehold, som generaldirektørerne for GD REGIO, EMPL, MARE, HOME, DEVCO og AGRI fremsatte i deres årlige aktivitetsrapporter; er af den opfattelse, at disse forbehold viser, at de kontrolprocedurer, der er indført i Kommissionen og i medlemsstaterne, kan give den nødvendige garanti for lovligheden og den formelle rigtighed af alle de underliggende transaktioner inden for de pågældende politikområder, hvis de nødvendige korrektionsprocedurer gennemføres med succes;

Budgetmæssig og økonomisk forvaltning

48.  påpeger, at forsinkelserne i gennemførelsen af programmer i de første tre år af den nuværende flerårige finansielle ramme, som skyldtes den sene vedtagelse af den flerårige finansielle ramme for 2014-2020 og betydelige nyskabelser, der blev indført for perioden 2014-2020 og forårsagede administrative vanskeligheder til trods for bestræbelser på forenkling, resulterede i overførslen af forpligtelsesbevillinger fra 2014, især til 2015 og 2016, og i lave betalinger i 2016 (og gennemførelsen af Unionens budget på 7 % i perioden 2014-2016 i den nuværende flerårige finansielle ramme); påpeger imidlertid, at 2017 var det første år, hvor gennemførelsen af programmer under de europæiske struktur- og investeringsfonde (ESI-fonde) blev fremskyndet; forventer, at denne tendens fortsætter i 2018 og 2019; mener, at der med henblik på at sikre en gnidningsløs gennemførelse bør stilles tilstrækkelige betalings- og forpligtelsesbevillinger til rådighed;

49.  ser med bekymring på det komplekse net af ordninger i og omkring Unionens budget, da dette hæmmer ansvarlighed, gennemsigtighed, offentlig kontrol og demokratisk kontrol med Unionens budget og de finansielle ordninger, der er knyttet til det; beklager i denne forbindelse Unionens budgets manglende enhed og tilslutter sig fuldt ud Revisionsrettens bekymring med hensyn til kompleksiteten af Unionens budget;

50.  frygter, at de overskydende beløb på trods af den omfattende brug af særlige instrumenter (nødhjælpsreserven, Den Europæiske Unions Solidaritetsfond, Den Europæiske Fond for Tilpasning til Globaliseringen og fleksibilitetsinstrumentet) og margener muligvis ikke er tilstrækkelige til at finansiere uforudsete begivenheder, som stadig kan indtræffe før 2020;

51.  bemærker med bekymring, at der er blevet skabt et hidtil uset højt niveau af uindfriede forpligtelser, som ved udgangen af 2016 nåede et rekordhøjt niveau på 238 mia. EUR, hvilket er 72 % højere end i 2007 og svarer til 2,9 års betalinger sammenlignet med 2,2 år i 2007; mener, at dette har øget de beløb, som Unionen skylder, og dermed EU-budgettets finansielle eksponering;

52.  beklager, at EU-budgettets samlede finansielle eksponering er vokset med betydelige langsigtede passiver, garantier og retlige forpligtelser, hvilket indebærer, at der bør anvendes omhyggelig forvaltning i fremtiden;

53.  minder om, at Unionen i stigende grad gør brug af finansielle instrumenter, og beklager, at oprettelsen af de europæiske struktur- og investeringsfonde (EFSI) skaber nye forvaltningsordninger med begrænset offentlig kontrol, som fortsat er utilfredsstillende, hvilket derfor kræver en mere omhyggelig overvågning fra Parlamentets side; understreger, at ethvert lovgivningsforslag bør forbedre EFSI's geografiske dækning betydeligt; minder om, at EFSI fortsat bør være et supplerende redskab til at styrke investeringer, eftersom samhørighedspolitikken bør forblive Unionens investeringspolitik; bemærker dog den vellykkede gennemførelse og den store mængde af privat kapital, som fonden har mobiliseret, og anerkender de yderligere forbedringer, der blev vedtaget med hensyn til gennemsigtigheden under forhandlingerne om forlængelsen af EFSI, den såkaldte EFSI 2.0; opfordrer Revisionsretten til at forbedre sin oversigt over planlægningen og udnyttelsen af ESI-fondene;

54.  minder om, at revisionen af finansforordningen er et vigtigt skridt fremad i denne henseende, da den takket være bidrag fra Parlamentet indeholder et forslag til en mere effektiv udformning af finansielle instrumenter og for første gang giver budgetgarantier og yder finansiel bistand inden for denne ramme;

55.  påpeger, at EU-midler i overensstemmelse med principperne for samhørighedspolitikken udgør en betydelig andel af visse medlemsstaters udgifter, og navnlig at udestående forpligtelser vedrørende ESI-midler i ni medlemsstater (Litauen, Bulgarien, Letland, Rumænien, Ungarn, Polen, Kroatien, Estland og Slovakiet) udgør økonomisk støtte på mere end 15 % af de generelle offentlige udgifter; opfordrer Kommissionen til også at udarbejde en positiv reklamekampagne med henblik på at informere borgerne i disse lande nærmere om de direkte fordele ved deres medlemskab;

56.  frygter, at de medlemsstater, hvor de europæiske struktur- og investeringsfonde (ESI-fondene) udgør en betydelig procentdel af de generelle offentlige udgifter, muligvis finder det udfordrende at indkredse projekter, der er af tilstrækkelig høj kvalitet, som de disponible EU-midler kan bruges på, eller at yde medfinansiering; opfordrer Kommissionen og Revisionsretten til at lægge større vægt på de foreslåede investeringsprojekters bæredygtighed og til kritisk at vurdere, hvor hensigtsmæssige de er;

57.  er bekymret over årsagerne til, hvorfor medlemsstaterne tre år efter starten på perioden 2014-2020 kun havde udpeget 77 % af de programmyndigheder, der skal være ansvarlige for at gennemføre ESI-fondene; er imidlertid tilfreds med, at dette tal på nuværende tidspunkt ligger på 99 %; sætter spørgsmålstegn ved behovet for at ændre procedurerne i begyndelsen af hver programmeringsperiode; opfordrer Kommissionen til omhyggeligt at analysere, hvorfor visse regioner stadig har en lav udnyttelsesgrad af midlerne, og til at træffe særlige foranstaltninger med henblik på at løse de strukturelle problemer;

58.  understreger, at mængden af EU-midler og tidspunktet for deres modtagelse kan have en betydelig makroøkonomisk indvirkning, f.eks. på investeringer, vækst og beskæftigelse;

59.  understreger, at offentlige investeringer er nødvendige for at lukke investeringskløften, øge beskæftigelsen og væksten og sikre sociale standarder i Unionen;

60.  bemærker, at Kommissionen mobiliserede forskellige ressourcer for at håndtere flygtninge- og migrationskrisen, men beklager, at den ikke etablerede en rapporteringsstruktur, som sætter den i stand til at aflægge udførlig rapport om anvendelsen af de involverede midler; beklager, at det på nuværende tidspunkt er umuligt at vide, hvor meget der bruges på hver migrant eller flygtning;

61.  bemærker, at betalingerne – for så vidt angår de finansielle instrumenter på samhørighedsområdet – til endelige modtagere beløb sig til 15 192,18 mio. EUR ved afslutningen (31. marts 2017), hvoraf 10 124,68 mio. EUR var strukturfonde, og nåede op på en udbetalingsrate til endelige modtagere på næsten 93 % af beløbene fra de operationelle programmer udbetalt til finansieringstekniske instrumenter, dvs. en stigning på 20 % i forhold til det, der blev oplyst ved udgangen af 2015;

62.  bemærker, at de indberettede udbetalingsrater til endelige modtagere varierede betydeligt mellem finansieringstekniske instrumenter, med variationer ikke alene mellem medlemsstaterne, der spænder fra 60 % til 99 %, men også mellem indsatsområderne;

63.  frygter, at der kan opstå et efterslæb af betalinger hen imod udgangen af den nuværende flerårige finansielle ramme og i de første år af den næste flerårige finansielle ramme; mener, at finansiering af den nye flerårige finansielle ramme vil kræve realistiske budgetmæssige bevillinger til at dække de forventede udestående forpligtelser;

Foranstaltninger, der skal træffes

64.  opfordrer Kommissionen til:

   a) at tage hensyn til væksten i udestående forpligtelser i sine overslag over betalingsbevillinger for den næste flerårige finansielle ramme med henblik på at hjælpe med at sikre en bestemt balance mellem forpligtelsesbevillinger og betalingsbevillinger
   b) at fremsætte forslag til Parlamentet og Rådet for at sikre en konsekvent tilgang til spørgsmålet om, hvorvidt særlige instrumenter skal holdes inden for lofterne for betalingsbevillinger i den flerårige finansielle ramme
   c) af hensyn til forvaltning og rapportering at etablere en måde at registrere Unionens budgetudgifter på, som vil gøre det muligt at rapportere om alle midler vedrørende flygtninge- og migrationskrisen
   d) som led i dechargeproceduren at forelægge Parlamentet en omfattende rapport om indirekte EU-budgetmidler, som forvaltes og gennemføres af EIB-Gruppen (Den Europæiske Investeringsbank (EIB) og Den Europæiske Investeringsfond (EIF)), bortset fra dens eksterne mandat fra og med regnskabsåret 2017
   e) i forbindelse med drøftelserne om Europas fremtid at overveje, hvordan Unionens budgetsystem kan reformeres med henblik på at tilvejebringe et tilstrækkeligt budget til at sikre finansiering til de planlagte politikker, en bedre balance mellem forudsigelighed og reaktionsevne samt at overveje, hvordan det bedst kan sikres, at de overordnede finansieringsordninger ikke er mere komplicerede end nødvendigt for at opfylde Unionens politiske mål og garantere ansvarlighed
   f) også at overveje muligheden for at lade de myndigheder, der er udpeget eller akkrediteret til at opfylde forvaltnings-, certificerings- og revisionsfunktionerne i perioden 2014-2020, som har bevist deres kapacitet, fortsætte gennemførelsen af disse funktioner i den næste programmeringsperiode uden afbrydelser eller forsinkelser
   g) årligt at udarbejde et ajourført langsigtet likviditetsoverslag, som spænder over en syv- til tiårig tidshorisont, og som omfatter budgetlofter, betalingsbehov, kapacitetsbegrænsninger og potentielle frigørelser for bedre at matche betalingsbehov og de midler, der er til rådighed – en anmodning, der er fremsat flere gange tidligere
   h) proaktivt at hjælpe medlemsstater, som har vanskeligt ved rettidigt og gnidningsløst at absorbere de disponible EU-midler, ved at anvende de ressourcer, der er til rådighed til teknisk bistand på Kommissionens initiativ;

Opnåelse af resultater ved hjælp af Unionens budget

65.  bemærker med bekymring, at Kommissionen benytter to sæt mål og indikatorer til at måle sine tjenestegrenes og udgiftsprogrammers resultater med næsten ingen krydshenvisninger, hvilket gør det vanskeligt at sammenligne forskellige typer af resultatdokumenter; beklager, at der stort set ikke findes anvendelige og effektive virknings- og resultatindikatorer til at måle – og formidle oplysninger om – resultaterne af Unionens udgifter;

66.  påpeger, at der i generaldirektørernes årlige aktivitetsrapporter aflægges rapport om generaldirektoraternes årlige betalinger opdelt efter aktivitetstype eller udgiftsprogram, samtidig med at de med hensyn til performance aflægger rapport om opnåelsen af generelle og specifikke mål uden angivelse af de tilsvarende udgifter; er uenig i Kommissionens forklaring om, at det ikke er muligt at vurdere, hvor meget der blev brugt på at forfølge de opstillede mål; opfordrer Kommissionen til fuldt ud at gennemføre princippet om resultatbaseret budgettering for budgetplanlægning, gennemførelse og rapportering, hvilket vil gøre det muligt efterfølgende at aflægge rapport om de midler, der er blevet brugt til at forfølge målene; 

67.  minder om, at OECD i 2016 gennemførte en undersøgelse vedrørende resultatbudgettering i OECD-landene og i Kommissionen; glæder sig i denne forbindelse over OECD's anerkendelse af datakvaliteten og gennemførelsen af Unionens budget; minder om, at OECD fandt Kommissionens resultatramme mest vidtgående, hvilket til dels kan forklares ved antallet af lovkrav i Unionen;

68.  bemærker, at OECD's diagram indikerer, at anvendelsen og konsekvenserne af rammerne for beslutningstagning ikke afspejler denne højere specifikationsgrad (Revisionsrettens årsberetning for 2016, punkt 3.21);

69.  bemærker, at programerklæringerne til Unionens forslag til det almindelige budget for 2017 indeholder 294 målsætninger og 709 indikatorer, som er særdeles stærkt koncentreret under den flerårige finansielle rammes udgiftsområde 1a, 3, 4, og at Kommissionen gennem initiativet "det resultatorienterede budget" for øjeblikket er i færd med at revidere sine indikatorer for at give input til den næste generation af udgiftsprogrammer; understreger, at Kommissionen fortrinsvis bør anvende resultatindikatorer, der har en værdi, som er relevant for resultaterne;

70.  understreger nødvendigheden af en gennemsigtig og demokratisk proces for etablering af resultatindikatorer, der inddrager alle Unionens institutioner, partnere og berørte interessenter for at sikre, at indikatorerne er hensigtsmæssige til at måle gennemførelsen af EU-budgettet og at imødekomme Unionsborgernes forventninger;

71.  opfordrer Kommissionen til at rådføre sig med repræsentanter fra den akademiske verden for at fastsætte passende resultatindikatorer, som er nødvendige for at foretage målinger af initiativet "et resultatorienteret budget" og på denne baggrund kunne prioritere investeringer i offentlige goder med henblik på at imødekomme borgernes bekymringer;

72.  beklager, at de årlige aktivitetsrapporter fra generaldirektørerne i Kommissionen, som Revisionsretten gennemgik, indeholdt få oplysninger om manglende resultater og udfordringer i forhold til generaldirektoraternes mål (Revisionsrettens årsberetning for 2016, punkt 3.26);

73.  beklager, at forvaltnings- og effektivitetsrapporterne for 2015 og 2016 ikke fuldt ud dækkede resultaterne og var alt for positive, idet de eneste mangler, de nævner, er forsinkelser i gennemførelsen; beklager, at rapporterne også:

   a) gav begrænset indsigt i resultaterne af Europa 2020-strategien, på trods af at Parlamentet havde anmodet om dette i sin dechargeafgørelse for 2014
   b) ikke altid klart forklarede eksterne faktorers indvirkning på resultaterne
   c) blev offentliggjort for sent til at blive behandlet af Revisionsretten i dens årsberetning;

74.  støtter Revisionsrettens synspunkt (Revisionsrettens årsberetning 2016, punkt 3.38) om, at bedømmerne bør fremsætte anbefalinger, som Kommissionen skal overveje, herunder handlingsplaner til at afhjælpe svagheder;

75.  beklager, at Kommissionen ikke har foretaget eller fået foretaget en undersøgelse om sin anvendelse af evalueringsresultater siden 2005;

76.  påpeger, at Kommissionen ikke har et dokumenteret institutionelt system til regelmæssig opfølgning af evalueringer;

77.  påpeger navnlig, at generaldirektoraternes forvaltningsplaner for 2016 i praksis ikke gav noget grundlag for at overvåge opfølgningen af evalueringen;

78.  beklager endvidere, at Kommissionen, eftersom den ikke har et overblik over konklusioner, anbefalinger eller handlingsplaner som følge af evalueringerne og heller ikke sporer gennemførelsen af disse på institutionelt plan eller generaldirektoratsplan, ikke kan informere interessenterne om evalueringernes positive virkninger;

79.  beklager, at de årlige aktivitetsrapporter ikke indeholder en erklæring om kvaliteten af de indberettede resultatdata, og at kommissærkollegiet derfor i forbindelse med vedtagelsen af den årlige forvaltnings- og effektivitetsrapport påtager sig det overordnede politiske ansvar for forvaltningen af EU-budgettet, men ikke for oplysningerne om performance og resultater;

80.  glæder sig over og noterer sig nøje Revisionsrettens bemærkninger om resultatrammer og rapportering fra enheder inden og uden for Unionen, især for så vidt angår resultatdataenes kvalitet og erklæringer om kvaliteten af resultatdataene;

81.  bemærker, at der ikke findes et centralt websted om performance med oplysninger fra alle Kommissionens tjenestegrene om alle områder af EU-budgettet;

82.  deler Revisionsrettens opfattelse om, at den ramme for resultatrapportering, som Kommissionen anvender, kunne have gavn af at anvende god international praksis;

Foranstaltninger, der skal træffes

83.  anmoder Kommissionen om at:

   a) strømline resultatrapporteringen ved:
   yderligere at reducere antallet af de mål og indikatorer, som den anvender til sine forskellige resultatrapporter, og koncentrere sig om dem, der bedst kan måle EU-budgettets resultater, i forbindelse med forberedelsen af den næste flerårige finansielle ramme at foreslå færre og mere hensigtsmæssige virknings- og resultatindikatorer i rammebestemmelserne for den næste generation af programmer; Kommissionen bør i den forbindelse også overveje, om det er relevant at have indikatorer, der først kan skaffes oplysninger om efter flere års forløb
   at fremlægge de finansielle oplysninger på en måde, der gør dem sammenlignelige med resultatoplysninger, således at der er en klar forbindelse mellem udgifter og resultater
   at forklare og forbedre den overordnede sammenhæng mellem sine to sæt af mål og indikatorer for henholdsvis programmerne og generaldirektoraterne
   b) sikre bedre balance i resultatrapporteringen ved klart at fremlægge oplysninger om de vigtigste udfordringer, der endnu mangler at blive opfyldt
   c) dokumentere bedre, at evalueringsresultaterne anvendes fornuftigt, navnlig ved at kræve, at evalueringerne altid indeholder konklusioner eller anbefalinger, som Kommissionen derefter bør følge op på
   d) tage det overordnede politiske ansvar i den årlige forvaltnings- og effektivitetsrapport for oplysningerne om performance og resultater og angive, efter bedste evne, om oplysningerne vedrørende performance er af tilstrækkelig høj kvalitet
   e) gøre oplysningerne om performance lettere tilgængelige ved at udvikle en særlig webportal og en søgemaskine;

EU-budgettets udformning

84.  bemærker, at Unionens budget er udformet i sektioner, som svarer til aktiviteter, der ledes af institutionerne (aktivitetsbaseret budgettering); mener, at denne udformning ikke sikrer en klar og hurtig forståelse af de mål, som forfølges; bemærker derimod, at den flerårige finansielle ramme er udformet efter udgiftsområder, der svarer til politikområder;

85.  bemærker, at de operationelle programmer, der ledsager budgetforslaget, udgør forbindelsen mellem hver budgetpost og de politiske mål, som forfølges;

86.  anmoder Kommissionen om at udforme Unionens budget i overensstemmelse med de politiske mål for den flerårige finansielle ramme;

Indtægter

87.  glæder sig over, at Revisionsrettens samlede revisionsbevis indikerer, at indtægterne ikke er væsentligt fejlbehæftede, og at de undersøgte indtægtsrelaterede systemer samlet set er effektive; bemærker dog for så vidt angår de traditionelle egne indtægter, at de centrale interne kontroller i visse medlemsstater, som Revisionsretten besøgte, imidlertid kun var delvist effektive;

88.  bemærker med bekymring, at Det Europæiske Kontor for Bekæmpelse af Svig (OLAF) i begyndelsen af 2017 afsluttede en undersøgelse vedrørende en sag om svig i Det Forenede Kongerige, der omfatter et muligt tab for Unionens budget på 1 987 mia. EUR i form af ubetalt told på tekstilvarer og sko importeret fra Kina gennem Det Forenede Kongerige i perioden 2013-2016; påpeger, at undersøgelsen også viste betydelig momsunddragelse i forbindelse med import via Det Forenede Kongerige gennem misbrug af suspensionen af momsindbetalingerne (toldprocedure 42);

89.  noterer sig med bekymring, at generaldirektøren for GD Budget for så vidt angår indtægterne for 2016 har fremsat et forbehold vedrørende traditionelle egne indtægter på baggrund af OLAF's sag om svig i forbindelse med Det Forenede Kongeriges toldafgifter;

90.  påpeger, at for 2016 beløber de indtægter, der er berørt af det kvantificerbare forbehold, sig til ca. 517 mio. EUR i forhold til et samlet beløb på 20,1 mia. EUR i traditionelle egne indtægter, dvs. 2,5 % af traditionelle egne indtægter eller 0,38 % af alle ressourcer; opfordrer Kommissionen til at fremlægge præcise oplysninger vedrørende denne sag om svig, der indirekte også kan påvirke momsgrundlaget i visse medlemsstater og dermed de momsrelaterede indtægter samt Kommissionens BNI-relaterede balance(79);

91.  beklager, at Kommissionen i sine konklusioner konstaterede, at Det Forenede Kongeriges myndigheder i oktober 2017 ikke havde truffet afhjælpende foranstaltninger for at forhindre fortsatte tab af traditionelle egne indtægter; bemærker, at Det Forenede Kongeriges myndigheder fra den 12. oktober 2017 midlertidigt begyndte at anvende tærskelværdier i forbindelse med toldbehandling af visse erhvervsaktører (den såkaldte "Customs Operation Swift Arrow"), som umiddelbart førte til en drastisk reduktion af tabene af traditionelle egne indtægter i Det Forenede Kongerige;

92.  beklager forskellene i omfanget af toldkontrol mellem de forskellige medlemsstater; fremhæver vigtigheden af en harmonisering af kontrollen ved alle indgangssteder til toldunionen og opfordrer medlemsstaterne til at sikre en samordnet, ensartet og effektiv gennemførelse af et grænsesystem, der afskrækker divergerende praksis mellem medlemsstaterne, for at reducere antallet af eksisterende smuthuller i toldkontrolsystemerne; opfordrer i denne forbindelse Kommissionen til at undersøge de forskellige praksisser for toldkontrol i Unionen og deres indvirkning på omdirigeringen af handelen, navnlig med fokus på Unionens toldpraksis ved de ydre grænser, og til at udarbejde referenceanalyser og oplysninger om toldoperationer og de procedurer, der anvendes i medlemsstaterne;

93.  opfordrer Kommissionen til at udarbejde en handlingsplan med henblik på at sikre en fuldstændig og rettidig gennemførelse af momsreglerne i hver enkelt medlemsstat for at sikre denne kilde til Unionens egne indtægter;

94.  minder om, at det i den nye beslutning om Unionens ordning for egne indtægter(80), som trådte i kraft den 1. oktober 2016, med tilbagevirkende kraft fra den 1. januar 2014, blev fastslået, at det europæiske national- og regionalregnskabssystem (ENS 2010) bør anvendes ved beregningen af BNI med henblik på egne indtægter, og at dette indebærer, at udgifterne til forskning og udvikling skal betragtes som en investering (i stedet for som løbende udgifter i henhold til den foregående ENS 95-ordning); bemærker, at de samme overvejelser bør anvendes, når det gælder andre programmer med stor merværdi for Unionen såsom CEF;

95.  bemærker, at Irlands indberettede BNI steg betydeligt i 2015 som følge af, at multinationale virksomheder flyttede FoU-aktiver til landet;

96.  påpeger, at Kommissionen er nødt til at gøre mere for at vurdere de potentielle indvirkninger af multinationale aktiviteter på de nationale regnskaber, med hensyn til både metoden og kontrolprocessen, og at dette kunne udløse justeringer af medlemsstaternes BNI-bidrag;

97.  påpeger, at Revisionsretten og Kommissionen med hensyn til forvaltningen af de egne traditionelle indtægter konstaterede svagheder i forvaltningen af fordringer (kaldet B-regnskabet) i visse medlemsstater;

98.  understreger, at Revisionsretten konstaterede, at Belgien udvalgte efterfølgende kontroller på grundlag af de enkelte transaktioners karakteristika og ikke på grundlag af selskabernes risikoprofil, og at der generelt ikke blev udført efterfølgende revisioner (Revisionsrettens årsberetning 2016, punkt 4.18);

99.  beklager, at Kommissionen bemærkede, at seks medlemsstater – Belgien, Estland, Italien, Portugal, Rumænien og Slovenien – enten ikke foretog en efterfølgende revision eller ikke fremlagde nogen oplysninger om disse revisioner;

Foranstaltninger, der skal træffes

100.  anmoder Kommissionen om at:

   a) træffe alle de nødvendige foranstaltninger til at sikre opkrævning af Unionens egne indtægter, som ikke er blevet opkrævet af Det Forenede Kongeriges myndigheder med hensyn til import af tekstiler og sko fra Kina, og sætte en stopper for momsunddragelsen
   b) overveje at indlede en rettidig traktatbrudsprocedure vedrørende sagen om svig med toldafgifter i Det Forenede Kongerige
   c) undersøge alle potentielle konsekvenser af multinationale aktiviteter for beregningen af BNI i samarbejde med medlemsstaterne og vejlede dem i, hvordan sådanne aktiviteter skal behandles ved udarbejdelsen af nationalregnskaber
   d) bekræfte i kontrolcyklussen, at FoU-aktiver er registreret korrekt i medlemsstaternes nationalregnskaber, med særligt fokus på værdiansættelsen af FoU-aktiver og på hjemstedskriterier i tilfælde, hvor multinationale aktiviteter er blevet flyttet
   e) fremsætte forslag til nye egne ressourcer for at sikre stabiliteten i Unionens budget;

Konkurrenceevne for vækst og beskæftigelse

Revisionsrettens konklusioner

101.  noterer sig, at Revisionsretten for første gang afgav en erklæring med forbehold om lovligheden og den formelle rigtighed af de betalinger, der ligger til grund for regnskaberne; understreger, at der fortsat er større risiko for, at refusionsordninger er fejlbehæftede end rettighedsbaserede ordninger; påpeger imidlertid, at de data, der er registreret under kapitlet "Konkurrenceevne for vækst og beskæftigelse", grundlæggende ikke har ændret sig i forhold til tidligere år;

102.  minder om, at 59 % af udgifterne går til forskning og innovation via det syvende rammeprogram for forskning og teknologisk udvikling 2007-2013 ("syvende rammeprogram for forskning") og Horisont 2020 – rammeprogrammet for forskning og innovation 2014-2020 ("Horisont 2020");

103.  bemærker, at Revisionsretten anslog fejlprocenten til at være 4,1 %; bemærker, at ikke-støtteberettigede direkte personaleomkostninger udgjorde 44 %, andre ikke-støtteberettigede direkte omkostninger 12 %, indirekte omkostninger 16 %, og at ikke-støtteberettigede projekter eller støttemodtagere udgjorde 16 %; bemærker imidlertid, at Kommissionen eller de uafhængige revisorer i 19 tilfælde, hvor støttemodtagerne havde begået kvantificerbare fejl, havde tilstrækkelige oplysninger til at forhindre eller opdage og korrigere fejlene, inden udgifterne blev godkendt;

104.  bemærker, at hvis Kommissionen eller de uafhængige revisorer havde anvendt alle de oplysninger, de havde til rådighed, korrekt, ville den anslåede fejlforekomst for dette kapitel have været 1,2 procentpoint lavere;

105.  værdsætter, at Kommissionen har gjort en væsentlig indsats med hensyn til forenkling, hvilket har reduceret den administrative kompleksitet, ved at indføre en ny definition af supplerende vederlag til forskere, strømline Horisont 2020-arbejdsprogrammet for 2018-2020, yde målrettet støtte til nystartede virksomheder og innovatorer og gøre større brug af forenklede omkostningsordninger; bemærker imidlertid, at Revisionsretten ser både muligheder og risici i en yderligere forenkling af den retlige ramme;

106.  konstaterer, at Revisionsretten undersøgte performancespørgsmål i forsknings- og innovationsprojekter; er imidlertid af den opfattelse, at konklusionerne hvad angår resultater, omkostninger og formidling bør betragtes som foreløbige;

Den årlige aktivitetsrapport fra Generaldirektoratet for Forskning og Innovation (GD F&I)

107.  bemærker, at i overensstemmelse med EU 2020-strategien forfølger GD F&I ifølge den "strategiske plan for 2016-2020" fire målsætninger:

   a) ny fremdrift i beskæftigelse, vækst og investeringer
   b) et forbundet digitalt indre marked
   c) en modstandsdygtig energiunion med en fremadskuende politik for klimaforandringer og
   d) Unionen som en stærkere global aktør;

108.  glæder sig over, at kommissær Carlos Moedas i forfølgelsen af disse mål har fastsat tre prioriteter, nemlig "åben innovation," åben forskning" og "åben for verden";

109.  bemærker, at GD F&I for at måle fremskridtene hen imod disse fastsatte mål anvendte fem centrale resultatindikatorer (KPI'er):

   a) andelen af midler, der blev bevilget til små og mellemstore virksomheder (SMV'er) i Horisont 2020 med henblik på at løse samfundsmæssige udfordringer og fremme støtte- og industriteknologier og andelen af Unionens finansielle bidrag, der er afsat til SMV-instrumentet
   b) andelen af nytilkomne blandt udvalgte ansøgere i Horisont 2020
   c) klimarelaterede og bæredygtighedsrelaterede udgifter i Horisont 2020
   d) andelen af tredjelandes deltagelse i Horisont 2020
   e) andelen af undertegnede tilskudsaftaler, hvor der maksimalt går 245 dage, før tilskuddet udbetales;

110.  anerkender, at GD F&I i sine svar på skriftlige spørgsmål offentliggjorde en liste over lande, der er omfattet af GD F&I's landespecifikke henstillinger; opfordrer indtrængende GD F&I til at offentliggøre direktoratets forslag til landespecifikke henstillinger direkte i sin årlige aktivitetsrapport i overensstemmelse med Parlamentets gentagne anmodninger;

111.  minder om, at evalueringen af det syvende rammeprogram for forskning blev behandlet i den foregående dechargebeslutning(81);

112.  glæder sig over de fremskridt, der er gjort for at nå direktoratets generelle centrale resultatindikatorer for Horisont 2020:

   a) 23,9 % af Unionens finansielle bidrag gik til SMV'er (målet for 2020 er 20 %)
   b) 55 % af de udvalgte ansøgere var nye (målet for 2020 er 70 %)
   c) 26 % af Unionens finansielle bidrag var klimarelaterede (målet for 2020 er 25 %)
   d) 54,9 % af Unionens finansielle bidrag var bæredygtighedsrelaterede (målet for 2020 er 60 %)
   e) tredjelande deltager i 3,6 % af projekterne under Horisont 2020 (målet for 2020 er 4,73 %)
   f) i 91 % af tilfældene overholdt GD F&I behandlingstiden på 245 dage (målet for 2020 er 100 %);

113.  påpeger, at den territoriale fordeling af Horisont 2020 er tydeligt begrænset, idet 72,5 % (12 121 mio. EUR) af midlerne fra Horisont 2020 går til Tyskland (3 464 mio. EUR), Det Forenede Kongerige (3 083 mio. EUR), Frankrig (2 097 mio. EUR), Spanien (1 813 mio. EUR) og Italien (1 664 mio. EUR);

114.  bemærker, at 183 tilskudsaftaler for Horisont 2020 blev underskrevet med deltagere fra tredjelande i 2016; påpeger, at 299,5 mio. EUR er blevet afsat til deltagere fra Schweiz i tilskudsaftaler, der blev undertegnet i 2016, mens Schweiz' bidrag til Horisont 2020 beløb sig til 180,9 mio. EUR; nægter at give et af de rigeste lande i verden "status som nettomodtager"; opfordrer Kommissionen til at fremsætte forslag til lovgivning for at udligne en sådan ubalance;

115.  anerkender de positive resultater af det fælles støttecenter og dets bidrag til forenkling og juridisk og teknisk bistand; anmoder GD F&I om at oplyse, hvilke forenklingsforanstaltninger det agter at foreslå for perioden efter 2020;

116.  noterer sig betalingsbevillingerne til GD F&I i 2016:

Betalingsbevillingerne til GD F&I, herunder EFTA-landenes bidrag

Forvaltningsmetode

Gennemførelse

i mio. EUR

Procentpoint

Meddelegeret eller videredelegeret til andre GD'er

161,20

5,34

GD F&I direkte

1 878,28

62,17

GD F&I til artikel 185-organer

86,40

2,86

GD F&I til EIB

312,72

10,35

GD F&I til fællesforetagender

582,37

19,28

I alt

3 020,97

100%

117.  fremhæver, at 14,39 % af budgettet, som svarer til næsten 444 mio. EUR, blev gennemført via finansielle instrumenter;

118.  fremhæver ligeledes, at 39,36 % (mod 28,14 % i 2015) af GD F&I's budget blev overdraget til andre enheder uden for Kommissionen, primært for at gennemføre dele af rammeprogrammerne under (indirekte) forvaltning af tilskud og finansielle instrumenters kontrolsystemer;

119.  fandt det interessant at erfare, at GD F&I har indført en kontrolstrategi for finansielle instrumenter, og vil derfor gerne vide, hvordan GD F&I afgør, om de finansielle og forskningsrelaterede mål er blevet nået;

120.  bemærker, at GD F&I anslog den samlede konstaterede fejlprocent til 4,42 % med en restfejlfrekvens på 3,03 %;

121.  bemærker, at Kommissionen anslog de samlede risikobeløb ved afslutningen til at ligge mellem 73,5 og 104 mio. EUR;

122.  glæder sig over GD F&I's undersøgelse af omkostningseffektiviteten af den direkte og indirekte forvaltning af tilskud;

123.  beklager, at GD F&I igen fremsatte et horisontalt forbehold for så vidt angår restfejlfrekvensen i omkostningsanmeldelser i det syvende forskningsrammeprogram, som gennemføres direkte af GD F&I;

124.  minder om sit synspunkt, som der blev givet udtryk for i stk. 76 i beslutningen om decharge til Kommissionen for 2015, om, at Kommissionen omsider bør: udarbejde en mere meningsfuld, risikobaseret tilgang og anvende specifikke forbehold, når det er nødvendigt;

Foranstaltninger, der skal træffes

125.  opfordrer GD F&I til at offentliggøre direktoratets forslag til landespecifikke henstillinger i sin årlige aktivitetsrapport;

126.  opfordrer GD F&I til at følge op på henstillingerne fra Den Interne Revisionstjeneste (IAS), ifølge hvilken der blev konstateret svagheder i sikringen af en ensartet projektovervågningstilgang på tværs af Horisont 2020's gennemførelsesorganer;

127.  opfordrer GD F&I til at aflægge rapport om de fremskridt, som den fælles revisionstjeneste har gjort med hensyn til at øge de interne procedurers løbetid;

128.  opfordrer GD F&I til at aflægge rapport til Parlamentets kompetente udvalg om dets kontrolstrategi for finansielle instrumenter og om, hvordan GD F&I afgør, hvorvidt de finansielle og forskningsrelaterede mål er blevet nået;

129.  opfordrer GD F&I til over for Parlamentets kompetente udvalg at redegøre for, hvilke foranstaltninger det har truffet for at undgå horisontale forbehold for så vidt angår restfejlfrekvensen i omkostningsanmeldelser;

130.  mener, at inden for såvel forsknings- og innovationsprojekter som samordnings- og støtteaktioner støtter standarder og standardisering forskningsresultaters indvirkning på forskellige teknologiske modenhedsgrader, eftersom de forbedrer omsætteligheden og overførslen af innovative produkter og løsninger; bemærker endvidere, at standarder og relaterede aktiviteter støtter formidlingen af projektresultaterne under Horisont 2020 gennem udbredelse af viden, også efter at projekterne er afsluttet, ved at gøre den offentligt tilgængelig; opfordrer Kommissionen til at fremhæve standardisering i kommende indkaldelser og til at udarbejde centrale resultatindikatorer, som tager hensyn til standardiseringsaktiviteter;

Økonomisk, social og territorial samhørighed

Indledning

131.  erfarer på baggrund af ”Den 7. rapport om økonomisk, social og territorial samhørighed” (COM(2017)0583), at konvergens på den ene side er en skrøbelig proces, som let kan standses og vendes af økonomiske kriser, men at offentlige investeringer på den anden side kan begrænse krisernes konsekvenser;

132.  glæder sig over, at beskæftigelsesfrekvensen i 2016 igen nåede op på niveauet fra før krisen i 2008 på 71 %, men situationen varierer betydeligt i Unionen, og dette tal ligger et godt stykke under Europa 2020-målet på 75 %; bemærker med bekymring, at arbejdsløsheden stadig er for høj, især blandt unge og langtidsledige;

133.  glæder sig over, at GD REGIO som svar på Parlamentets spørgsmål præciserede sine landespecifikke henstillinger;

134.  er klar over, at nogle af bestemmelserne i den reviderede finansforordning vedrørende samhørighedspolitikken forventes at træde i kraft med tilbagevirkende kraft;

135.  er bekymret over, at disse ændringer kan blive en kilde til yderligere fejl, idet programmerne og projekterne blev udvalgt på grundlag af de forordninger, som trådte i kraft den 1. januar 2014;

Revisionsrettens konklusioner

136.  noterer sig, at Revisionsretten for første gang afgav en erklæring med forbehold om lovligheden og den formelle rigtighed af de betalinger, der ligger til grund for regnskaberne; understreger, at der fortsat er større risiko for, at refusionsordninger er fejlbehæftede end rettighedsbaserede ordninger; påpeger imidlertid, at de data, der er registreret under kapitlet "Økonomisk, social og territorial samhørighed" grundlæggende ikke havde ændret sig i forhold til det foregående år;

137.  minder om, at det disponible beløb under kapitlet "Økonomisk og social samhørighed" i 2016 udgjorde 51,25 mia. EUR, hvilket svarer til 33 % af Unionens budget;

138.  bemærker, at Revisionsretten anslog fejlforekomsten på dette politikområde til at være 4,8 %; bemærker endvidere, at Revisionsretten konstaterede, at den anslåede fejlforekomst for samhørighedsområdet ikke omfattede en kvantificering af 2016-udbetalinger på i alt 2,5 mia. EUR til finansielle instrumenter, som efter Revisionsrettens opfattelse blev afholdt uden for den støtteberettigelsesperiode, der er fastsat i artikel 56, stk. 1, i Rådets forordning (EF) nr. 1083/2006 (Revisionsrettens årsberetning for 2016, jf. punkt 6.20 og 6.21); bemærker, at disse udbetalinger ville udgøre en anslået fejlforekomst på 2,0 % for de samlede EU-udgifter (Revisionsrettens årsberetning for 2016, rubrik 1.2, fodnote 1);

139.  påpeger, at fejl på samhørighedsområdet bidrog til 43 % af den samlede anslåede fejlforekomst på 3,1 %; bemærker, at en af årsagerne til den høje fejlprocent er kompleksiteten af Unionens og medlemsstaternes lovgivning;

140.  noterer sig, at Revisionsretten analyserede en stikprøve på 180 transaktioner fra 54 mellemliggende betalinger for 2007-2013 og i forbindelse med 92 projekter under Den Europæiske Fond for Regionaludvikling (EFRU), 36 projekter under Samhørighedsfonden (SF), 40 projekter under Den Europæiske Socialfond (ESF), 11 finansielle instrumenter under EFRU og 1 finansielt instrument under ESF;

141.  opfordrer Kommissionen til at tage behørigt hensyn til bemærkningerne fra Revisionsretten, som konstaterede unøjagtigheder i analysen af resultaterne for mindst fire af de 12 finansielle instrumenter under EFRU og ESF, som blev undersøgt i Revisionsrettens beretning for 2016; deler samme bekymring som Revisionsretten, som fremhæver, at disse fejl indebærer, at instrumenternes performance overdrives, og de kan, hvis de ikke korrigeres, kunstigt forhøje de anmeldte støtteberettigede udgifter ved afslutningen, især i forbindelse med garantifonde;

142.  noterer sig ligeledes, at 42 % af fejlene var forårsaget af ikke-støtteberettigede omkostninger, der er medtaget i udgiftsanmeldelserne, 30 % vedrører alvorlige brud på reglerne om offentlige udbud, og 28 % vedrører ikke-støtteberettigede projekter, aktiviteter eller støttemodtagere;

143.  bemærker med beklagelse, at en af de primære kilder til udgiftsrelaterede fejl under kapitlet "Økonomisk, social og territorial samhørighed" fortsat er overtrædelser af reglerne om offentlige indkøb; påpeger, at alvorlige overtrædelser af reglerne om offentlige indkøb omfatter direkte tildeling af yderligere kontrakter eller supplerende arbejder eller tjenesteydelser, for hvilke der ikke gives en begrundelse, ulovlig udelukkelse af tilbudsgivere, interessekonflikter og diskriminerende udvælgelseskriterier; mener, at det er nødvendigt med en politik med fuldstændig gennemsigtighed med hensyn til oplysninger om kontrahenter og underleverandører med henblik på at rette op på fejl og misbrug af reglerne;

144.  glæder sig over, at Revisionsretten fremhævede, at projekter med forenklede omkostningsmuligheder er genstand for færre fejl end godtgørelser af faktisk afholdte omkostninger;

145.  er bekymret over, at stikprøven også omfattede tre "store projekter", som krævede Kommissionens godkendelse, og for hvilke medlemsstaternes myndigheder endnu ikke havde fremsendt den nødvendige ansøgning inden afslutningsfristen den 31. marts 2017; bemærker, at Kommissionen derfor bør inddrive udgifterne;

146.  er utilfreds med, at fejlprocenten, ligesom i de foregående år, kunne have været 3,7 procentpoint lavere, dvs. 1,1 %, hvis medlemsstaterne havde anvendt de oplysninger, de havde til rådighed, til at forhindre eller til at opdage og korrigere fejlene i kontrollerne på første niveau, inden de anmeldte udgifterne til Kommissionen;

147.  er bekymret over, at medlemsstaterne tre år efter starten på perioden 2014-2020 kun har udpeget 77 % af de programmyndigheder, der skal være ansvarlige for samhørighedspolitikkens fonde; udgifterne i de endelige regnskaber, som Kommissionen modtog den 1. marts 2017, dækkede kun 0,7 % af det budget, der er afsat for hele programmeringsperioden; i midten af 2017 var forsinkelserne i budgetgennemførelsen større, end de var på samme tidspunkt i perioden 2007-2013; bemærker, at uindfriede forpligtelser ved udgangen af den nuværende finansieringsperiode derfor kunne være endnu højere end i den foregående;

148.  glæder sig over, at kapitlet om "Økonomisk, social og territorial samhørighed" også indeholder et afsnit om resultater af projekter; beklager imidlertid, at dette afsnit først og fremmest koncentrerer sig om kvantitative oplysninger, dvs. antallet af eksisterende systemer til resultatmåling;

Finansieringstekniske instrumenter

149.  minder om, at sammendraget af oplysninger om de fremskridt, der er gjort med hensyn til finansieringen og gennemførelsen af finansieringstekniske instrumenter i 2016, først blev offentliggjort den 20. september 2017, og at Revisionsretten derfor ikke kunne fremsætte bemærkninger til dokumentet;

150.  noterer sig, at nøgletallene for 2016 er følgende:

   a) der er 25 medlemsstater, som gør brug af finansieringstekniske instrumenter, hvoraf 25 anvender dem til virksomhedsstøtte, 11 til byudvikling og 9 til energieffektivitet og vedvarende energi
   b) der er 1 058 finansieringstekniske instrumenter i hele Unionen, som består af 77 holdingfonde og 981 specifikke fonde
   c) 89 % af disse finansieringstekniske instrumenter yder støtte til virksomheder, 7 % til byudviklingsprojekter og 4 % til energieffektivitet og vedvarende energi
   d) betalinger til finansieringstekniske instrumenter beløb sig til 16,4 mia. EUR, herunder 11,3 mia. EUR fra strukturfonde
   e) betalinger til endelige modtagere beløber sig til 15,2 mia. EUR, herunder 10,1 mia. EUR fra strukturfondene, dvs. 93 % af de samlede betalinger til finansieringstekniske instrumenter
   f) på grundlag af 81 % af de indberettede finansieringstekniske instrumenter beløb forvaltningsomkostninger og -gebyrerne sig til i alt 0,9 mia. EUR eller 6,7 % af de samlede betalinger til de pågældende finansieringstekniske instrumenter
   g) 8,5 mia. EUR af midlerne blev sendt tilbage
   h) 314 000 endelige modtagere modtog støtte;

151.  påpeger, at anvendelsen af finansieringstekniske instrumenter gennem årene og finansieringsperioderne er steget markant, hvilket har gjort strukturfondenes finansiering mere kompleks og dermed indebærer risici for den demokratiske ansvarlighed; bemærker, at det forventes, at 20,1 mia. EUR fra EFRU og SF vil blive ydet via finansielle instrumenter ved udgangen af 2020;

152.  er i denne forbindelse bekymret over, at de nationale revisionsmyndigheder ikke i tilstrækkelig grad dækkede gennemførelsen af finansieringstekniske instrumenter;

153.  fastslår, at 63 % (675) af de finansieringstekniske instrumenter blev iværksat i Polen (247), Frankrig (152), Ungarn (139) og Italien (137);

154.  beklager, at 6,7 % af de samlede betalinger til finansieringstekniske instrumenter (900 mio. EUR) gik til forvaltningsomkostninger og -gebyrer; anser dette beløb for at være uacceptabelt højt;

155.  bemærker, at der fortsat er en række fejl og uoverensstemmelser i rapporteringen af data; disse omfatter små, men betydelige mængder af de operationelle programmers midler, der afsættes i finansieringsaftalerne, men ikke betales til finansieringstekniske instrumenter ved afslutningen, en stigning i både forpligtede beløb og betalinger til en række finansieringstekniske instrumenter efter den 31. december 2015 og i nogle tilfælde højere beløb udbetalt til de endelige modtagere i stedet for til finansieringstekniske instrumenter(82);

Den årlige aktivitetsrapport fra Generaldirektoratet for Regionalpolitik og Bypolitik (GD REGIO)

156.  noterer sig, at den efterfølgende evaluering af EFRU-SF viser, at selv om den regionale konvergens i programmeringsperioden 2007-2013 var utilstrækkelig, ville der uden samhørighedspolitikken have været divergens, fordi den finansielle krise i 2007-2008 skabte et dårligt klima for investeringer og konvergens;

157.  understreger, at antallet af konklusioner med hensyn til performance fortsat er begrænset, da dette ville kræve en mere omfattende gennemgang af de performancedata, der er blevet indberettet gennem programmerne for 2007-2013, som først vil blive afsluttet i august 2017; opfordrer Kommissionen til at informere Budgetkontroludvalget om resultatet af denne gennemgang;

158.  bemærker på baggrund af Kommissionens rapporter, hvad angår gennemførelsen af finansieringsperioden 2014-2020, at der blev udvalgt mere end 50 000 projekter, hvilket svarer til 64,1 mia. EUR i samlede investeringer, at der er blevet oprettet 45 000 samarbejdsprojekter mellem virksomheder med forskningsinstitutioner, og at mere end 380 000 SMV'er har modtaget støtte fra Samhørighedsfonden, hvilket har skabt mere end 1 000 000 arbejdspladser;

159.  bemærker desuden på baggrund af Kommissionens rapporter for samme finansieringsperiode, at mere end 75 mia. EUR fra EFRU og SF støtter målene for energiunionen og tilpasninger til klimaforandringer; dertil kommer, at over 5 000 projekter blev udvalgt for at støtte lavemissionsøkonomien;

160.  bemærker, at nedenstående tabel viser de samlede forpligtelses- og betalingsbevillinger, som blev godkendt i 2016:

2016 i mio. EUR

Godkendte forpligtelsesbevillinger

Godkendte betalingsbevillinger

Administrative udgifter vedrørende politikområdet regionalpolitik og bypolitik

16,75

24,52

Den Europæiske Fond for Regionaludvikling (EFRU) og andre regionale foranstaltninger

27 163,16

22 911,83

Samhørighedsfonden (SF)

8 775,98

7 456,71

Instrument til førtiltrædelsesbistand – regionaludvikling og regionalt og territorialt samarbejde

54,14

522,95

Solidaritetsfonden

81,48

68,48

I alt

36 091,51

30 984,47

161.  bemærker imidlertid, at disse statistiske oplysninger kun giver få oplysninger om disse projekters bæredygtighed og performance;

162.  minder om den store vægt, der lægges på forhåndsbetingelserne for sektorspecifikke og horisontale betingelser for at sikre effektiv udnyttelse af ESIF-midlerne/fondene; når forhåndsbetingelserne er opfyldt, og der tilbageholdes 10 % fra betalingerne i overensstemmelse med den reviderede gældende forordning, bør gennemførelsen af projekter blive lettere og mindre fejlbehæftet; noterer sig imidlertid, at der i Revisionsrettens særberetning nr. 15/2017 sættes spørgsmålstegn ved, i hvilket omfang dette reelt har ført til ændringer i praksis;

163.  beklager, at kun 87 % (181 ud af 209) af attesteringsmyndighederne var blevet udpeget ved udgangen af 2016, og at der ikke var udpeget nogen myndighed for 28 hovedprogrammer (i Østrig blev der udpeget en myndighed for kun ét program, i Belgien for kun to, i Tyskland for kun otte, i Finland for kun ét, i Frankrig for kun to, i Irland for kun to, i Italien for kun seks, i Rumænien for kun fire, i Slovakiet for kun ét og i Det Forenede Kongerige for kun ét);

164.  bemærker med forbavselse, at de primære vanskeligheder, der blev konstateret i forbindelse med udpegningsprocessen, vedrørte etableringen af IT-systemer, som skal indeholde nye elementer for perioden 2014-2020 vedrørende rapportering og udformningen af procedurer for at sikre et solidt tilsyn med forvaltningsmyndighederne via de bemyndigede organer;

165.  beklager endvidere, at der generelt kun var udvalgt 26,1 % af projekterne, og at kun 3,7 % af de disponible strukturfonde var blevet anvendt ved udgangen af 2016, mens udvælgelsesprocessen tog fart i 2017; mener, at den langsomme start kan føre til et højt antal udestående forpligtelser ved udgangen af den nuværende finansieringsperiode; opfordrer Kommissionen til at sikre, at der gøres en yderligere indsats for at styrke de nationale, regionale og lokale myndigheders administrative kapacitet;

166.  understreger, at projektudvælgelsen var særlig langsom i Spanien, Cypern, Rumænien, Østrig, Tjekkiet, Kroatien og Slovakiet;

167.  bemærker, at der for de fleste operationelle programmers vedkommende (247 ud af 295) ikke blev attesteret nogen beløb i regnskaberne (der var "nul konti"), da der ikke var indberettet nogen udgifter indtil den 31. juli 2016;

168.  er tilfreds med, at Kommissionen på grundlag af forudgående revisionserklæringer om de modtagne kontrolpakker ikke fandt nogen væsentlige uoverensstemmelser;

169.  er imidlertid bekymret over, at syv ud af ni af Kommissionens revisioner af operationelle programmer med høj risiko eller områder afslørede væsentlige mangler (i Ungarn inden for transport, elektronisk forvaltning og gennemførelse af de operationelle programmer; i Italien, operationelle programmer inden for netværk, mobilitet og uddannelse (Reti e mobilità, istruzione), prioritet 3 og teknisk bistand; i Rumænien, operationelle programmer inden for konkurrenceevne og miljø;

170.  bemærker, at 278 af 322 forvaltnings- og kontrolsystemer modtog en erklæring uden forbehold eller en "kvalificeret erklæring med moderat virkning", hvorimod Kommissionen i 40 tilfælde udstedte en erklæring med forbehold med betydelig virkning;

171.  bemærker, at Kommissionen beregnede det samlede risikobeløb ved betalingen til mellem 644,7 og 1 257,3 mio. EUR, og at Kommissionen som følge af sin tilsynsrolle gennemførte finansielle korrektioner for 481 mio. EUR i 2016;

172.  bemærker, at Kommissionen anslog den samlede gennemsnitlige fejlprocent i betalingerne for 2016 for programmerne under EFRU/Samhørighedsfonden for 2007-2013 til at ligge i intervallet 2,2 % til 4,2 %, og den resterende fejlprocent ved afslutningen til at være på ca. 0,4 %; understreger endnu en gang, at udgiftsområdet "Samhørighed" bidrog mest til den anslåede fejlforekomst for 2016, efterfulgt af "Naturressourcer", "Konkurrenceevne" og "Et globalt Europa"; opfordrer Kommissionen til at fortsætte med at arbejde sammen med medlemsstaterne om at forbedre deres forvaltnings- og kontrolsystemer og til fortsat at anvende tilgængelige retlige tilsynsværktøjer for at sikre, at alle væsentlige fejl er rettet;

173.  bemærker, at Kommissionen tog 68 forbehold vedrørende den foregående finansieringsperiode og to forbehold vedrørende den aktuelle finansieringsperiode;

Særlige spørgsmål

Grækenland

174.  glæder sig over GD REGIO's bestræbelser på at gøre fremskridt med den prioriterede projektliste i Grækenland;

175.  glæder sig i denne forbindelse over:

   a) etableringen af fire motorvejskoncessioner (Athen-Thessaloniki, Korinthos-Tripoli-Kalamata, Korinthos-Patras og Patras-Ioannina, som tilsammen dækker mere end 1 000 km vej), som nu er operationelle og højt værdsat af brugerne
   b) programmet "energibesparelser i husstande" (kombination af finansieringstekniske instrumenter med tilskud), som forbedrede energieffektiviteten i 46 000 husstande og skabte 6 000 arbejdspladser; efterspørgslen var så høj, at der straks blev oprettet et efterfølgende program for 2014-2020
   c) finansielle instrumenter, navnlig JEREMIE, som gør det muligt at skabe eller bevare over 20 000 arbejdspladser
   d) projektet om e-recept til lægemidler, der hver måned forvalter mere end 5,5 millioner elektroniske recepter og 2,4 millioner diagnoserelaterede henvisninger med deltagelse af 13 000 apoteker og 50 000 læger, har ført til betydelige besparelser på det græske budget for folkesundhed;

176.  beklager på den anden side, at:

   a) metroprojekterne i Athen (udvidelse af linje 3 til Piraeus) og Thessaloniki (basislinjen) har været ramt af alvorlige forsinkelser, der gjorde det nødvendigt at udfase programmeringsperioden 2014-2020
   b) en række centrale projekter inden for jernbanesektoren, den digitale sektor og energisektoren blev aflyst eller er forsinket og følgelig er blevet indfaset eller overført i deres helhed til programmeringsperioden 2014-2020
   c) en stor del af infrastrukturen for spildevand og håndtering af fast affald endnu ikke er blevet gennemført;

177.  glæder sig over, at OLAF har afsluttet den administrative undersøgelse af det tjekkiske projekt "stork nest"; noterer sig, at OLAF's sagsakt er blevet offentliggjort af de tjekkiske medier; beklager, at OLAF konstaterede alvorlige uregelmæssigheder;

178.  opfordrer GD REGIO til at inddrive Unionens medfinansiering, dvs. 1,67 mio. EUR, og til at iværksætte nødvendige sanktioner;

179.  bemærker, at Tjekkiet den 25. januar 2018 tilbagetrak EU-finansieringen til projektet "stork nest", og at projektet, under hensyntagen til subsidiaritetsprincippet, allerede er genstand for domstolsprøvelse i Tjekkiet;

180.  er bekymret over, at Kommissionen har konstateret, at den andel af tildelte kontrakter, hvor der kun var ét bud, var på 36 % i Ungarn; bemærker, at Unionen i gennemsnit ligger på 17 %; opfordrer Kommissionen til at fremme konkurrence i forbindelse med udbudsprocedurer;

181.  glæder sig over den positive vurdering af ti år med mekanismen for samarbejde og kontrol for Bulgarien og Rumænien(83); er bekymret over de seneste tilbageskridt i bekæmpelsen af korruption på højt plan i Bulgarien og Rumænien; opfordrer Kommissionen til at støtte og bistå de retshåndhævende og korruptionsbekæmpende myndigheder i begge medlemsstater; fremhæver de imponerende resultater, som korruptionsbekæmpelsesagenturet i Rumænien har opnået med hensyn til at løse korruptionssager på mellemhøjt og højt plan; understreger, at opretholdelsen af denne indsats er af allerstørste betydning for at konsolidere bekæmpelsen af korruption;

182.  fordømmer den forbrydelse, som for nylig blev begået mod en slovakisk journalist, og som kan være relateret til dennes undersøgelsesarbejde; opfordrer indtrængende Kommissionen til at underrette Parlamentet om Unionens landbrugsmidler i Slovakiet;

183.  bemærker, at OLAF også har afsluttet en administrativ undersøgelse vedrørende et lån, der er blevet ydet til Volkswagen Group af Den Europæiske Investeringsbank (EIB);

184.  noterer sig en erklæring fra EIB's formand, Werner Hoyer, hvoraf det fremgår, at: "Vi stadig ikke kan udelukke, at et af vores lån, på 400 mio. EUR, til "Volkswagen Antrieb RDI", var knyttet til emissionsbegrænsende teknologier, der blev udviklet på det tidspunkt, hvor manipulationssoftwaren blev udformet og anvendt. Vi vil nu gennemgå OLAF's konklusioner og overveje alle tilgængelige og relevante foranstaltninger. [...] Vi er meget skuffede over det, der hævdes i OLAF's undersøgelse, nemlig at EIB er blevet vildledt af Volkswagen omkring anvendelsen af manipulationsanordningen.";

Den årlige aktivitetsrapport fra Generaldirektoratet for Beskæftigelse, Sociale Anliggender og Inklusion (GD EMPL)

185.  bemærker, at GD EMPL fremhæver følgende som dets bidrag til Unionens 2020-mål:

   a) Unionens beskæftigelsesfrekvens for de 20-64-årige nåede op på 71,2 % i tredje kvartal af 2016; denne sats ligger nu for første gang over niveauet i 2008 (70,3 %), og målsatsen for Europa 2020-strategien kan nås, hvis denne tendens fortsætter
   b) den samlede arbejdsløshed er fortsat faldende og er nu under 10 % i både Unionen og euroområdet; ungdomsarbejdsløsheden og langtidsledigheden udgør imidlertid fortsat store udfordringer for Unionen på trods af det konstaterede fald fra henholdsvis 19,5 % i december 2015 til 18,6 % i december 2016 og fra 4,3 % i tredje kvartal af 2015 til 3,8 % i tredje kvartal af 2016
   c) det økonomiske opsving, der begyndte i 2013, har også været ledsaget af en vedvarende, om end utilstrækkelig, reduktion af fattigdom, målt i den andel af mennesker, der trues af fattigdom, som faldt fra 24,7 % i 2012 til 23,7 % i 2015, men opsvinget er stadig ikke nået ud til alle dele af samfundet, og der var i 2016 118 millioner mennesker, der var truet af fattigdom og social udstødelse (1,7 millioner personer over niveauet i 2008), hvilket er langt fra opfyldelsen af Europa 2020-målet om fattigdom og social udstødelse
   d) investeringer for at forbedre betingelserne for den geografiske og erhvervsmæssige mobilitet og samtidig for at imødegå risikoen for fordrejning og misbrug har bidraget til en gradvis stigning i mobiliteten inden for Unionen, som nåede op på 3,6 % af befolkningen i 2015;

186.  beklager dog, at forskellen i indkomstfordelingen steg mellem 2013 og 2014 og er i visse tilfælde, selv om den er forblevet stabil siden da, fortsat vokset; er bekymret over, at de rigeste 20 % af befolkningen havde en disponibel indkomst, som var ca. fem gange højere end for de fattigste 20 % i 2016, med store forskelle landene imellem (og en stigning i uligheden i visse lande);

187.  glæder sig over ESF's efterfølgende evaluering for programperioden 2007-2013, som blev afsluttet den 12. december 2016; bemærker, at det heri blev konstateret, at mindst 9,4 millioner EU-borgere havde fundet et job med støtte fra ESF ved udgangen af 2014, 8,7 millioner havde opnået et eksamensbevis eller certifikat, og 13,7 millioner deltagere havde indberettet andre positive resultater, f.eks. øgede færdighedsniveauer; bemærker, at ESF også har haft en positiv indvirkning på bruttonationalproduktet (BNP) i de 28 medlemsstater (en stigning på 0,25 %) samt produktiviteten ifølge makroøkonomiske simuleringer;

188.  bemærker, at disse kvantitative data faktisk viser en positiv tendens, men ikke siger meget om foranstaltningernes resultater og bæredygtighed;

189.  kritiserer på det kraftigste GD EMPL for ikke at have offentliggjort direktoratets forslag til landespecifikke henstillinger, selv om Europa-Parlamentet flere gange har anmodet om det;

190.  bemærker, at nedenstående tabel viser de samlede forpligtelses- og betalingsbevillinger, som blev godkendt i 2016:

2016 i mio. EUR

Godkendte forpligtelsesbevillinger

Godkendte betalingsbevillinger

Den Europæiske Socialfond (ESF) og ungdomsbeskæftigelsesinitiativet

12 438,2

8 132

Den Europæiske Fond for Bistand til de Socialt Dårligst Stillede (FEAD)

534,7

278

Den Europæiske Fond for Tilpasning til Globaliseringen

27,6

27,6

Instrumentet til førtiltrædelsesbistand – Udvikling af menneskelige ressourcer (IPA-HRD)

0

82,3

Direkte forvaltning (programmet for beskæftigelse og social innovation, programmet for rettigheder, ligestilling og unionsborgerskab, Erasmus+) og agenturer

289

275

I alt

13 290

8 795

191.  glæder sig over, at GD EMPL har udviklet en metode til årligt at vurdere programmernes resultater, men stiller spørgsmålstegn ved den informative værdi af kriterier såsom "godt", "tilfredsstillende" eller "ringe";

192.  er bekymret over, at kun 87 % af attesteringsmyndighederne var blevet udpeget pr. marts 2017;

193.  glæder sig over, at GD EMPL den 15. februar 2017 havde modtaget en fuldstændig kontrolpakke, herunder regnskaberne, den årlige kontrolrapport og erklæringerne uden forbehold om regnskaberne, forvaltnings- og kontrolsystemet og lovligheden og den formelle rigtighed af de underliggende transaktioner og erklæringen og den årlige sammenfatning for alle programmer; bemærker, at GD EMPL generelt kun havde mindre bemærkninger og accepterede årsregnskabet;

194.  glæder sig også over, at GD EMPL ved udgangen af 2016 havde færdiggjort sin flerårige revisionsplan, og at 89 revisionsmyndigheder ud af 92 som følge heraf var blevet revideret, hvilket omfattede 115 af de 118 operationelle programmer;

195.  bemærker, at GD EMPL i 2016 gennemførte finansielle korrektioner, der beløb sig til 255,8 mio. EUR; bemærker, at de samlede kumulative godkendte eller fastlagte beløb for finansielle korrektioner for programmeringsperioden 2007-2013 ved udgangen af 2016 udgør 1 454 mio. EUR, og at medlemsstaterne for samme periode indberettede finansielle korrektioner til en værdi af 2 253,8 mio. EUR;

196.  beklager, at GD EMPL opretholdt eller fremsatte følgende forbehold vedrørende:

   a) forvaltnings- og kontrolsystemerne for et operationelt program under ESF i Italien for programmeringsperioden 2000-2006 (forbehold for så vidt angår omdømme)
   b) forvaltnings- og kontrolsystemer for 23 specifikke operationelle programmer under ESF for programmeringsperioden 2007-2013 og
   c) forvaltnings- og kontrolsystemerne for tre operationelle programmer under ESF eller ungdomsbeskæftigelsesinitiativet og et operationelt program under FEAD for programmeringsperioden 2014-2020;

197.  bemærker, at det samlede anslåede risikobehæftede beløb for udgifter i 2016 er på 279 mio. EUR;

Specifikke spørgsmål

Ungdomsbeskæftigelsesinitiativet (YEI)

198.  blev orienteret om de første resultater af en undersøgelse vedrørende gennemførelsen af YEI, hvoraf det fremgik, at:

   a) ved udgangen af 2016 var antallet af unge, som ikke var i beskæftigelse eller under uddannelse (NEET), og som havde deltaget i projekter med støtte fra ungdomsbeskæftigelsesinitiativet, der forbedrer deres færdigheder eller giver dem mulighed for at få arbejdserfaring, tredoblet i forhold til ved udgangen af 2015 (1,3 i forhold til 0,5 millioner mennesker)
   b) blandt disse havde 712 000 arbejdsløse og erhvervsinaktive deltagere, som ikke var under uddannelse, gennemført et tiltag finansieret via ungdomsbeskæftigelsesinitiativet; mere end halvdelen af dem (ca. 346 000 arbejdsløse og erhvervsinaktive deltagere, som ikke var under uddannelse) har opnået et positivt resultat, da de har påbegyndt en almen eller faglig uddannelse, har fået et eksamensbevis eller er i beskæftigelse (herunder selvstændig virksomhed), efter at have deltaget i dette tiltag
   c) i Italien viste en kontrafaktisk evaluering, at nye innovative politikker, som i vid udstrækning støttes af ungdomsbeskæftigelsesinitiativet, øgede beskæftigelsesmulighederne for unge med 7,8 %, på trods af betydelige regionale forskelle, som viser, at der er større vanskeligheder i områder med den højeste ungdomsarbejdsløshed;

199.  bemærker endvidere, at:

   a) Italien og Spanien har mobiliseret et betydeligt antal unge, som hverken var i beskæftigelse eller under uddannelse, ved hjælp af tiltag under ungdomsbeskæftigelsesinitiativet på trods af den fortsat høje ungdomsarbejdsløshed i disse lande
   b) Slovakiet har flyttet fokus væk fra offentlige beskæftigelsesordninger for unge i retning af mere effektive foranstaltninger såsom øget udbud af faglig uddannelse
   c) i Italien viste en kontrafaktisk evaluering, at nye innovative politikker, som i vid udstrækning støttes af ungdomsbeskæftigelsesinitiativet, øgede beskæftigelsesmulighederne for unge med 7,8 %, på trods af betydelige regionale forskelle
   d) i Portugal viste iværksætterprogrammer, der var samfinansieret af ungdomsbeskæftigelsesinitiativet, sig at være mere vellykkede end tiltag i forbindelse med videregående uddannelse
   e) Grækenland har konstateret, at der er behov for at revidere landets kuponordning for beskæftigelse og uddannelse af unge
   f) i Polen modtog 62 % af deltagerne i ungdomsbeskæftigelsesinitiativet et tilbud om beskæftigelse, erhvervsuddannelse eller almen uddannelse med en generel høj grad af tilfredshed blandt deltagerne;

200.  beklager dog, at knap 30 % af de tilgængelige midler er blevet anvendt, hvilket afspejler den oprindelige forfinansiering og mellemliggende betalinger;

201.  glæder sig over, at alle de medlemsstater, for hvem forhåndsbetingelsen om romaer fandt anvendelse (Østrig, Belgien, Bulgarien, Tjekkiet, Frankrig, Tyskland, Grækenland, Ungarn, Litauen, Polen, Portugal, Rumænien, Slovakiet og Spanien), havde opfyldt betingelsen inden oktober 2017 og derfor havde en national integrationsstrategi for romaer;

202.  bemærker, at to investeringsprioriteter under ESF tager direkte fat på ikke-forskelsbehandling og integration af romaer (se nedenstående tabel) for programmeringsperioden 2014-2020;

Investeringsprioritet

Medlemsstater, som har valgt investeringsprioriteten

Finansiel tildeling

(mio. EUR)

Bekæmpelse af alle former for forskelsbehandling og fremme af lige muligheder

11 medlemsstater (BE, CY, CZ, DE, ES, FR, GR, IE, PL, PT og SK).

447

Socioøkonomisk integration af marginaliserede samfund såsom romaer

12 medlemsstater (AT, BE, BG, CZ, ES, FR, GR, HU, IT, PL, RO og SK).

1 600

Størstedelen af midlerne (1,2 mio. EUR) er koncentreret i følgende lande: BG, CZ, HU og RO

203.  bemærker, at selv om Den Europæiske Fond for Tilpasning til Globaliseringen har et maksimalt årligt budget på 150 mio. EUR, anvendte den kun 28 mio. EUR til forpligtelser fra reserven i 2016 til gavn for otte medlemsstater;

Foranstaltninger, der skal træffes

204.  opfordrer derfor medlemsstaterne og Kommissionen til under den finansielle periode efter 2020 at lægge større vægt på:

   a) at skabe EU-merværdi med samhørighedspolitikken
   b) at opbygge stærkere koordinering mellem samhørigheden, den økonomiske styring og det europæiske semester, bl.a. positive incitamenter til at styrke opfyldelsen af målene for samhørighedspolitikken for at afhjælpe skævheder og uligheder, således som det er beskrevet i traktaterne, inden for dens tre dimensioner – den økonomiske, sociale og territoriale
   c) at udforme et system, der gør det muligt at koncentrere samhørighedsmidlerne om de regioner, som har mest behov for det
   d) at yde strategisk administrativ støtte til de regioner, som har svært ved at absorbere midlerne
   e) at udarbejde et fælles sæt regler for strukturfondene
   f) at gøre fremskridt med hensyn til at gennemføre princippet om én enkelt revision
   g) at gennemføre programmer og projekter hurtigere med henblik på at respektere den syvårige finansieringsperiode (n+3)
   h) at sætte de nationale revisionsmyndigheder i stand til at revidere finansielle instrumenter under EU-budgettet, mindske antallet af finansielle instrumenter og indføre strengere regler for fondsforvalteres rapportering, herunder fra EIB-gruppen og andre internationale finansielle institutioner om performance og opnåede resultater, og dermed øge gennemsigtigheden og ansvarligheden
   i) at tage hensyn til de erfaringer, der er indhøstet fra den nuværende periode, og behovet for mere forenkling med henblik på at oprette en afbalanceret ordning, der sikrer opnåelsen af resultater og forsvarlig økonomisk forvaltning uden en alt for stor administrativ byrde, som ville afskrække potentielle støttemodtagere og føre til flere fejl
   j) den geografiske og sociale balance for at sikre, at investeringer foretages, hvor der er størst behov for dem;

205.  insisterer på, at GD REGIO og GD EMPL offentliggør deres forslag til de landespecifikke henstillinger i deres respektive årlige aktivitetsrapporter, således som Parlamentet gentagne gange har krævet;

206.  opfordrer GD REGIO:

   a) til at rapportere tilbage til Parlamentets kompetente udvalg om de forskellige verserende OLAF-sager, når de tilknyttede retssager er blevet afsluttet
   b) til som led i Kommissionens opfølgning på decharge for 2016 at rapportere tilbage til Parlamentets kompetente udvalg om de fremskridt, der er gjort med alle ovennævnte projekter;

207.  opfordrer indtrængende EIB til snarest muligt at gennemgå OLAF's resultater og drage den nødvendige konklusion; opfordrer EIB til at informere Parlamentet om sine konklusioner og trufne foranstaltninger;

208.  opfordrer Kommissionen til at tilskynde til, at de forenklede omkostningsordninger, som blev indført ved revisionen af finansforordningen, anvendes;

209.  opfordrer GD EMPL til at gennemføre anbefalingen fra IAS med hensyn til en hurtig gennemførelse af kontrolstrategien for ESI-fonde og underrette Parlamentet om dens fuldførelse;

210.  opfordrer Kommissionen til at sørge for, at reglerne forenkles yderligere, og at den administrative byrde mindskes for at sænke fejlfrekvensen endnu mere;

Naturressourcer

Centrale resultatindikatorer (KPI'er) og en fair fælles landbrugspolitik

211.  påpeger, at ifølge den årlige aktivitetsrapport fra GD AGRI (side 15 – central resultatindikator 1: faktorindkomst i landbruget pr. fuldtidsansat) faldt sektorens værditilvækst og produktivitet en smule igen i 2016, og at det for GD AGRI er vanskeligt at pege på, hvad der har forårsaget den generelle nedgang i faktorindkomsten siden 2013;

212.  minder om, at central resultatindikator 4 om beskæftigelsesfrekvensen inden for udvikling af landdistrikterne ikke er relevant, eftersom beskæftigelsesfrekvensen inden for udviklingen af landdistrikterne ikke kun påvirkes af foranstaltningerne under den fælles landbrugspolitik;

213.  beklager, at Kommissionen ikke har fulgt op på Parlamentets henstillinger i dets beslutning, der ledsagede dechargeafgørelsen for regnskabsåret 2015, om at omdefinere central resultatindikator 4 med henblik på at understrege de specifikke virkninger af foranstaltninger under den fælles landbrugspolitik på beskæftigelsen inden for disse områder;

214.  påpeger, at 51 % af modtagerne af direkte betalinger i 2016 blev bevilget mindre end 1 250 EUR, hvilket svarer til i alt 4 % af de samlede direkte betalinger(84);

215.  minder om sine bemærkninger(85) om den uholdbare opbygning for så vidt angår udgifterne inden for den fælles landbrugspolitik: 44,7 % af alle Unionens landbrugsbedrifter havde en indkomst på under 4 000 EUR, og i gennemsnit modtog 10 % af modtagerne af den fælles landbrugspolitiks direkte støtte ca. 60 % af betalingerne i 2016(86); bemærker, at fordelingen af direkte betalinger i vid udstrækning afspejler koncentrationen af jord, eftersom 20 % af landbrugerne også ejer 80 % af jorden (svar på skriftlig forespørgsel 17 ved Parlamentets budgetkontroludvalgs høring med Phil Hogan den 28. november 2017); er bekymret over den høje koncentration af støttemodtagere og understreger, at der skal findes en bedre balance mellem små og store støttemodtagere;

216.  bemærker, at ca. 72 % af støtten udbetales til bedrifter på mellem 5 og 250 hektarer, som generelt er familieejede;

217.  anmoder GD AGRI om at fastlægge mål, der er ledsaget af indikatorer for at mindske indkomstforskellene mellem bedrifter i den næste flerårige finansielle ramme;

218.  gentager sit synspunkt om, at direkte betalinger muligvis ikke fuldt ud kan spille deres rolle som sikkerhedsnet for at stabilisere landbrugsindkomster, især for mindre bedrifter, i betragtning af den skæve fordeling af betalinger;

219.  er af den opfattelse, at større landbrugsindkomster ikke nødvendigvis har behov for den samme grad af støtte til stabilisering af landbrugsindtægterne som mindre bedrifter i en tid med svingende indtjening, da de kan drage fordel af stordriftsfordele, der sandsynligvis kan gøre dem mere modstandsdygtige, og henstiller derfor, at Kommissionen bør gøre brug af en glidende skala til at korrigere denne ubalance, således at subsidierne mindskes, i takt med at bedriftstørrelsen øges;

220.  opfordrer Kommissionen til at sørge for en reel forenkling af proceduren, herunder i den dokumentation, som er nødvendig for at få adgang til finansiering, uden at tilsidesætte principperne for kontrol og overvågning; opfordrer til, at der lægges særlig vægt på administrativ støtte til mindre producenter, for hvem finansieringen er en afgørende forudsætning for deres virksomheders overlevelse;

Fejlforekomst

221.  påpeger, at Revisionsretten har anslået, at fejlforekomsten for kapitlet naturressourcer som helhed er 2,5 % (2,9 % i 2015 og 3,6 % i 2014); glæder sig over den positive udvikling i fejlprocenten, samtidig med at det bemærkes, at tallet for 2016 ligger over væsentlighedstærsklen;

222.  glæder sig over, at det i Revisionsrettens vurdering af Den Europæiske Garantifond for Landbruget (EGFL) konstateres, at markedsstøtten og betalingerne af støtte var uden væsentlige fejlforekomster i 2016, og at Revisionsretten anslår den mest sandsynlige fejlprocent til 1,7 % (2,2 % i 2015);

223.  understreger, at Revisionsretten konstaterede, at der var færre fejl som følge af overvurderede eller ikke-støtteberettigede arealer anmeldt af landbrugeren, hvilket skyldes indførelsen af en ny og mere fleksibel definition af permanente græsarealer, gennemførelsen af handlingsplaner for at forbedre dataenes kvalitet i markidentifikationssystemet (LPIS) og det nye geospatiale onlinesystem til at indsende ansøgninger;

224.  bemærker, at forgrønnelsesbetalingerne har været en kilde til fejl, der har påvirket 17 % af den fejlforekomst, som Revisionsretten har anslået, og at fejlene hovedsagelig var forbundet med kravene om arealer med miljømæssigt fokus, selv om fejlprocenten for EGFL lå under væsentlighedstærsklen; glæder sig i denne forbindelse over faldet i fejlprocenten for EGFL til 1,7 %;

225.  påpeger, at Revisionsretten også konstaterede svagheder med hensyn til beskyttelsen af permanente græsarealer, at Tjekkiet og Polen ikke har de historiske data til at kontrollere opfyldelsen af forpligtelsen om, at agerjord skal være dækket af græs i fem på hinanden følgende år, mens Tyskland, Frankrig, Italien, Portugal og Det Forenede Kongerige ikke havde klassificeret permanente græsarealer på en fuldt ud pålidelig måde;

226.  fremhæver den positive tendens i de fejlprocenter, som Revisionsretten har fastsat, til trods for udviklingen i de risikobeløb, der blev indberettet af GD AGRI i dets årlige aktivitetsrapport, nemlig fra 1,38 % i 2015 til 1,996 % i 2016 (markedsforanstaltningerne med en fejlprocent på 2,85 % er ikke medtaget) og 4 % for begge regnskabsår i forbindelse med udvikling af landdistrikterne; forstår, at dette ikke afspejler statistisk væsentlige afvigelser;

227.  beklager, at betalingerne inden for udvikling af landdistrikterne, miljø, klimaindsats og fiskeri ikke var uden væsentlig fejlforekomst i 2016, idet den mest sandsynlige fejlprocent anslås til 4,9 % (5,3 % i 2015); bemærker, at hvis alle de oplysninger, som de nationale myndigheder havde til rådighed, var blevet brugt til at korrigere fejl, ville den anslåede fejlforekomst have været 1,5 procentpoint lavere;

228.  noterer sig, at tre af de største berettigelsesfejl inden for udvikling af landdistrikterne involverede støttemodtagere, der ikke oplyste, at de var kontrolleret af, ansøgte sammen med eller købte ind fra forbundne virksomheder i strid med EU-regler eller nationale regler (Revisionsrettens årsberetning for 2016, punkt 7.26);

Forvaltnings- og kontrolsystemer

229.  påpeger, at generaldirektøren for GD AGRI i sin årlige aktivitetsrapport fremsatte et forbehold med hensyn til direkte betalinger vedrørende 18 betalingsorganer, der omfatter 12 medlemsstater, og at det beløb, der forvaltes af betalingsorganerne med et forbehold og er sat under forstærket kontrol, udgør 13 618,6 mio. EUR, mens det faktiske risikobeløb for udgifter, der er omfattet af et forbehold, udgør 541,2 mio. EUR;

230.  understreger, at svaghederne navnlig blev konstateret i Ungarns forvaltnings- og kontrolsystem (vedrørende forsinket forvaltningserklæring fra betalingsorganet og mangler i forbindelse med forgrønnelsesbetalinger), Bulgarien (vedrørende forgrønnelse og landbrugeres økologiske status), Polen (vedrørende forgrønnelsesbetalinger) og Italien (vedrørende mangler med hensyn til en korrekt fastlæggelse af støtteberettigede arealer og aktive landbrugere);

231.  beklager de seneste tilfælde af svindel i forbindelse med betalingsorganer i Italien; opfordrer Kommissionen til aktivt at overvåge situationen og fremsende relevante oplysninger til Parlamentet i opfølgningen på dechargeproceduren;

232.  anmoder Kommissionen om at fremskynde den efterprøvende regnskabsafslutningsprocedure, der blev indledt den 8. januar 2016, for at få detaljerede og præcise oplysninger om risikoen for interessekonflikter i forbindelse med den statslige landbrugsinterventionsfond i Tjekkiet; noterer sig, at manglende afhjælpning af en interessekonflikt i sidste ende kan medføre, at den kompetente myndighed trækker sin godkendelse af betalingsorganet tilbage, eller at Kommissionen indfører finansielle korrektioner; opfordrer Kommissionen til omgående at underrette Parlamentet, hvis OLAF ved afslutningen af den efterprøvende regnskabsafslutningsprocedure fremsender oplysninger til GD AGRI vedrørende eventuelle tilfælde af svig, bestikkelse eller andre ulovlige aktiviteter, der skader Unionens finansielle interesser;

Pålideligheden af de data, som medlemsstaterne indsender

233.  påpeger, at eftersom forvaltnings- og kontrolsystemerne i visse medlemsstater er berørt af mangler, justerer GD AGRI de indberettede kontrolstatistikker, primært på grundlag af sine egne og Revisionsrettens revisioner, der er foretaget i de sidste tre år, og af certificeringsorganets udtalelse for det pågældende regnskabsår;

234.  påpeger, at på trods af den omstændighed, at attesteringsorganerne i medlemsstaterne siden 2015 har haft pligt til at kontrollere lovligheden og den formelle rigtighed af transaktionerne:

   a) har GD AGRI, for så vidt angår markedsforanstaltninger, foretaget justeringer af i alt 32 ordninger (dvs. mindre end 20 % af det samlede antal ordninger, for hvilke der blev opgivet udgifter i 2016)
   b) blev der, for så vidt angår direkte betalinger, foretaget justeringer i 52 tilfælde (ud af 69), mens hovedparten af disse justeringer var på mindre end 1 %, syv var på mellem 1 % og 2 %, og ni var på mere end 2 %
   c) er der, for så vidt angår udvikling af landdistrikterne, blevet foretaget "top ups" for 39 betalingsorganer ud af 72 med 21 tilpasninger af mere end 1 % og 16 på over 2 %;

Performancespørgsmål i forbindelse med udvikling af landdistrikterne

235.  glæder sig over, at Revisionsretten har undersøgt performancerelaterede spørgsmål for stikprøveudvalgte transaktioner vedrørende udvikling af landdistrikterne i de sidste tre år; noterer sig med tilfredshed, at 95 % af de projekter, der var afsluttet på revisionstidspunktet, var blevet gennemført som planlagt, men beklager, at der ikke var tilstrækkelig dokumentation for, at omkostningerne var rimelige;

236.  understreger, at næsten alle de projekter, som Revisionsretten reviderede, anvendte et system, som godtgjorde de påløbne omkostninger, og bemærker, at medlemsstaterne i programmeringsperioden 2014-2020 som et alternativ kan anvende et system med forenklede omkostningsmuligheder, der omfatter standardskalaer for enhedsomkostninger, engangsbeløb og finansiering efter takst, hvilket effektivt begrænser risikoen for for høje priser;

Forgrønnelse

237.  bemærker, at Revisionsretten i sin årsberetning for 2016 (punkt 7.17) med hensyn til forgrønnelsesbetalinger til 63 undersøgte bedrifter konstaterede, at:

   a) alle, der var underlagt kravet om afgrødediversificering, opfyldte det
   b) de fleste fejl i forbindelse med forgrønnelse vedrørte manglende overholdelse af krav om arealer med miljømæssigt fokus
   c) parcellerne blev registreret korrekt i LPIS hvad angår vedligeholdelse af eksisterende permanente græsarealer
   d) ikke alle permanente græsarealer var blevet korrekt registreret som sådan;

238.  er dog særlig bekymret over de første konklusioner, som Kommissionen har draget i sit arbejdsdokument "Revision af forgrønnelsen efter et år", SWD (2016)0218, side 14, anden del, om at landbrugerne generelt ville skulle ændre afgrøder på mindre end 1 % af den samlede agerjord i Unionen med henblik på at opfylde kravet om afgrødediversificering, og at eftersom størstedelen af agerjorden i Unionen er underlagt kravet om afgrødediversificering, synes denne begrænsede virkning at afspejle den gældende praksis hos de landbrugere, som allerede overholder kravet;

239.  fremhæver, at Revisionsretten i sin årsberetning (punkt 7.43 til 7.54) bekræfter den analyse, som Kommissionen har foretaget, hvori det påpeges, at afgrødediversificering og ordningen med miljømæssige fokusområder ikke førte til nogen ændringer for de fleste af de bedrifter, der blev besøgt (89 % for afgrødediversificering og 67 % for miljømæssige fokusområder);

240.  er særlig bekymret over, at det af Revisionsrettens særberetning nr. 21/2017 med titlen "Forgrønnelse: en mere kompleks indkomststøtteordning, som endnu ikke er miljømæssigt effektiv" fremgår, at "forgrønnelsesordningen næppe vil give væsentlige fordele for miljøet og klimaet (...), fordi forgrønnelseskravene generelt er lette at opfylde og i vid udstrækning blot afspejler normal landbrugspraksis";

241.  påpeger endvidere, at Revisionsretten anfører, at de fleste landbrugere (65 %) som følge af omfattende undtagelser desuden er i stand til at drage fordel af forgrønnelsesbetalingen uden rent faktisk at være underlagt forgrønnelsesforpligtelser; forgrønnelsesordningen fører derfor kun til positive ændringer i landbrugsmetoderne på en meget lille del af Unionens landbrugsjord;

242.  beklager, at forgrønnelsesordninger i højere grad er et instrument til at støtte landbrugernes indkomst end til at øge den fælles landbrugspolitiks miljø- og klimamæssige performance; mener, at hvis landbrugsprogrammerne skal imødekomme miljø- og klimapolitiske krav, bør de indeholde resultatmål og finansiering, der afspejler de afholdte omkostninger og indkomsttabet som følge af de aktiviteter, som rækker ud over det miljømæssige udgangspunkt;

243.  beklager, at forgrønnelsesordningerne i programmets egentlige udformning, eftersom de er en del af arealbaserede betalinger, kunne øge ubalancerne i fordelingen af støtte under den fælles landbrugspolitik; opfordrer i denne henseende Kommissionen til at overveje de anbefalinger, som Revisionsretten har fremsat i særberetning nr. 21/2017;

244.  bemærker, at ifølge Kommissionen: afhænger den faktiske virkning (af de grønne ordninger) på miljøresultater af de valg, som medlemsstaterne og landbrugerne træffer, og at det indtil videre kun er få medlemsstater, som har gjort brug af muligheden for at begrænse anvendelsen af pesticider og gødningsstoffer i de miljømæssige fokusområder;

245.  understreger, at for så vidt angår den offentlige forvaltning ligger byrden med forgrønnelse først og fremmest i at udvikle nye forvaltningsværktøjer såsom laget af miljømæssige fokusområder i LPIS, hvilket delvist forklarer, hvorfor GD AGRI har øget antallet af forbehold og handlingsplaner, som medlemsstaterne pålægges;

246.  noterer sig, at forgrønnelsen i betydelig grad øger kompleksiteten af den fælles landbrugspolitik på grund af overlapninger med den fælles landbrugspolitiks øvrige miljøpolitiske styringsmidler (krydsoverensstemmelse og miljømæssige foranstaltninger under søjle II); noterer sig i denne forbindelse Revisionsrettens særberetning nr. 21/2017 om forgrønnelse, hvori det hedder, at "Kommissionen og medlemsstaterne mindsker den dermed forbundne risiko for dødvægt og dobbeltfinansiering";

Ordningen for unge landbrugere

247.  påpeger, at med de enorme forskelle i udviklingen af Unionens landbrugssektor udgør den demografiske udfordring et stort problem, som kræver politikker til at afhjælpe manglen på unge landbrugere med henblik på at sikre landbrugets langsigtede bæredygtighed i Unionen;

248.  understreger, at de unge landbrugere står over for særlige vanskeligheder med at få adgang til finansiering og lav omsætning i de første virksomhedsår, kombineret med et langsomt generationsskifte og problemer med at få adgang til landbrugsjord;

249.  påpeger, at faldet i antallet af unge i sektoren gør generationsfornyelsen mere vanskelig og kan medføre tab af værdifulde færdigheder og værdifuld viden, eftersom ældre, erfarne personer, går på pension; fastholder som følge heraf, at der er behov for støtte til både landbrugere, der går på pension, og unge efterfølgere, der overtager en landbrugsbedrift;

250.  er særlig bekymret over, at Revisionsretten i sin særberetning nr. 10/2017 om støtte til unge landbrugere bemærker, at støtten for så vidt angår direkte betalinger til unge landbrugere:

   a) ikke er baseret på en grundig behovsvurdering
   b) ikke afspejler det generelle mål om at tilskynde til et generationsskifte
   c) ikke engang altid ydes til unge landbrugere, der har behov for den og
   d) undertiden ydes til bedrifter, hvor unge landbrugere kun spiller en mindre rolle;

251.  beklager, at Revisionsretten hvad angår støtten til unge landbrugere gennem ordninger til udvikling af landdistrikterne konkluderede, at foranstaltningerne generelt er baseret på en vag behovsvurdering, og at der ikke foretages en reel koordinering mellem betalingerne under søjle I og støtte til unge landbrugere inden for søjle II;

Foranstaltninger, der skal træffes

252.  opfordrer:

   a) Kommissionen til omhyggeligt at analysere årsagerne til det samlede fald i faktorindkomsten siden 2013 og til at fastsætte et nyt centralt performancemål for den næste flerårige finansielle ramme, der ledsages af resultat- og virkningsindikatorer, med det formål at afbøde indkomstulighederne mellem landbrugere
   b) medlemsstaterne til at gøre en yderligere indsats for at medtage mere pålidelige og ajourførte oplysninger i deres LPIS-database
   c) Kommissionen til at gennemgå betalingsorganernes tilgang til klassificering og ajourføring af arealkategorier i deres markidentifikationssystemer og til at udføre de nødvendige krydskontroller med henblik på at reducere risikoen for fejl i forgrønnelsesbetalinger
   d) Kommissionen til at træffe hensigtsmæssige foranstaltninger til at kræve, at medlemsstaternes handlingsplaner for udvikling af landdistrikterne indeholder afhjælpende foranstaltninger til modvirkning af hyppigt konstaterede årsager til fejl
   e) Kommissionen til at yde vejledning og udbrede bedste praksis blandt de nationale myndigheder og blandt støttemodtagerne og deres sammenslutninger for at sikre, at deres kontroller indkredser forbindelser mellem ansøgere og andre interessenter, der er involveret i de støttede projekter om udvikling af landdistrikterne
   f) Kommissionen til fortsat at være årvågen med hensyn til de kontroller, der udføres, og de data, der fremsendes af medlemsstaternes myndigheder, og til at tage disse konklusioner i betragtning, når revisionsbyrden fastsættes på grundlag af risikovurderinger
   g) medlemsstaterne samt støttemodtagerne og deres sammenslutninger til fuldt ud at udnytte de muligheder, som ordningen med forenklede omkostningsmuligheder giver i forbindelse med udviklingen af landdistrikterne
   h) Kommissionen til i forbindelse med den næste reform af den fælles landbrugspolitik at forberede og udvikle en fuldstændig interventionslogik for Unionens miljø- og klimaindsats inden for landbruget, som omfatter specifikke mål og er baseret på en opdateret videnskabelig forståelse af de pågældende fænomener;

253.  opfordrer Kommissionen til at følge nedenstående principper i opbygningen af et nyt forslag om forgrønnelse:

   a) landbrugere bør drage fordel af betalinger under den fælles landbrugspolitik, hvis de overholder et sæt grundlæggende miljønormer, herunder normer for god landbrugs- og miljømæssig stand (GLM) og de forgrønnelseskrav, som er mere vidtgående end miljølovgivningens krav; glæder sig i denne forbindelse over logikken i Kommissionens tilgang med et "resultatorienteret budget"; mener, at et fremtidigt gennemførelsessystem bør være mere resultatorienteret
   b) specifikke, lokale miljømæssige og klimarelaterede behov kan mest hensigtsmæssigt tilgodeses gennem mere effektive målrettede programmerede tiltag vedrørende landbrug
   c) når medlemsstaterne gives forskellige muligheder at vælge imellem i deres gennemførelse af den fælles landbrugspolitik, skal de inden gennemførelsen kunne påvise, at de muligheder, de vælger, er effektive med hensyn til at opfylde de politiske mål og navnlig dem vedrørende fødevaresikkerhed, fødevarekvalitet og deres indvirkning på sundhed, forgrønnelse, god fysisk planlægning og landskabsarkitektur og kampen mod affolkning i Unionen;

254.  opfordrer Kommissionen til:

   a) at foretage en omfattende evaluering af alle de eksisterende politikker og redskaber under den fælles landbrugspolitik, som kan kombineres med henblik på at hjælpe unge landbrugere og indkredse hindringerne for at give adgang til eksisterende bedrifter eller etablere nye bedrifter for unge landmænd, hvilket kan behandles i forbindelse med den kommende revision af den fælles landbrugspolitik
   b) at sikre, at der som et led i landbrugsreformen foretages yderligere forbedringer af rammen til udvikling af landdistrikterne som fastsat i bl.a. Cork 2.0-erklæringen med henblik på at sikre, at støtteprogrammerne til unge landbrugere bliver en succes
   c) i den fælles landbrugspolitik efter 2020 at indarbejde (eller kræve, at medlemsstaterne i overensstemmelse med bestemmelserne om delt forvaltning angiver) en klar interventionslogik for de politikinstrumenter, der skal fremme et generationsskifte i landbruget. Interventionslogikken bør omfatte:
   en grundig vurdering af unge landbrugeres behov
   en vurdering af, hvilke behov der kan imødekommes med Unionens politikinstrumenter, og hvilke behov der kan eller allerede nu imødekommes bedre gennem medlemsstaternes politikker, samt en analyse af, hvilke former for støtte (f.eks. direkte betalinger, faste beløb, finansielle instrumenter) der er bedst egnet til at imødekomme de konstaterede behov
   oplysningskampagner rettet mod myndigheder, støttemodtagere og deres sammenslutninger vedrørende mulige former for bistand i forbindelse med tidligere overdragelse af bedriften til en efterfølger med ledsagende rådgivningstjenester eller -foranstaltninger som f.eks. en tilfredsstillende pensionsordning baseret på den nationale eller regionale indkomst eller indtjening inden for landbrugs-, fødevare- og skovbrugssektoren
   en fastsættelse af SMART-mål, som tydeliggør og kvantificerer de politiske instrumenters forventede resultater med hensyn til den forventede generationsskifterate og bidrag til de støttede bedrifters levedygtighed; det bør især gøres klart, om de politiske instrumenter bør tage sigte på at støtte så mange unge landbrugere som muligt eller en bestemt type af unge landbrugere
   d) sikring af, at Kommissionen og medlemsstaterne ved gennemførelsen af foranstaltningerne under den fælles landbrugspolitik efter 2020 (i overensstemmelse med bestemmelserne om delt forvaltning) forbedrer overvågnings- og evalueringssystemet;

Et globalt Europa

Fejlforekomster

255.  påpeger, at udgifterne til "Et globalt Europa" ifølge Revisionsrettens undersøgelsesresultater er væsentligt fejlbehæftede med en anslået fejlforekomst på 2,1 % (2,8 % i 2015 og 2,7 % i 2014); glæder sig over den positive udvikling i fejlprocenten på dette politikområde;

256.  beklager, at fejlprocenten for bestemte transaktioner, der forvaltes direkte af Kommissionen, når der ses bort fra transaktionerne vedrørende multidonorprojekter og budgetstøtte, er blevet vurderet til 2,8 % (3,8 % i 2015, 3,7 % i 2014);

257.  påpeger, at Kommissionen og dens gennemførelsespartnere begik flere fejl i transaktioner med relation til tilskud og bidragsaftaler med internationale organisationer end i forbindelse med andre former for støtte; påpeger navnlig, at de budgetstøttetransaktioner, som Revisionsretten undersøgte, ikke var behæftet med fejl med hensyn til lovlighed og formel rigtighed;

258.  bemærker, at hvis alle de oplysninger, som Kommissionen – og de revisorer, som var udpeget af Kommissionen – havde til rådighed, var blevet anvendt til at korrigere fejl, ville den anslåede fejlprocent for kapitlet Et globalt Europa have været 0,9 procentpoint lavere, dvs. 1,4 %, og derfor under væsentlighedstærsklen;

259.  påpeger, at:

   a) 37 % af den anslåede fejlforekomst kan tilskrives udgifter, som ikke var underbygget af væsentlige bilag
   b) 28 % af den anslåede fejlforekomst vedrører to sager, hvor Kommissionen havde godkendt udgifter, som i virkeligheden ikke var blevet afholdt; beklager, at denne situation allerede blev konstateret sidste år, og påpeger, at Revisionsrettens efterprøvning af transaktioner afslørede visse kontrolsvagheder i Kommissionens systemer
   c) 26 % af den anslåede fejlforekomst vedrører ikke-støtteberettigede udgifter, dvs. udgifter, der vedrører aktiviteter, som ikke er dækket af en kontrakt, eller som er afholdt uden for den støtteberettigede periode, som ikke overholder oprindelsesreglerne, ikke-støtteberettigede afgifter og indirekte omkostninger, der fejlagtigt er registreret som direkte omkostninger;

Revisionserklæring

260.  er dybt bekymret over den omstændighed, at GD NEAR's revisorer ifølge Revisionsretten havde opdaget svagheder i den indirekte forvaltning af det andet instrument til førtiltrædelsesbistand (IPA II), nærmere bestemt hos revisionsmyndighederne i de tre lande, der modtager støtte fra dette instrument – Albanien, Tyrkiet og Serbien; og dette til trods for, at de albanske og serbiske revisionsmyndigheder har foretaget ændringer, der sigter mod at løse de konstaterede problemer; i Tyrkiets tilfælde er der i revisionsmyndighedens systemer visse væsentlige områder, som fortsat vil kunne begrænse den sikkerhed, den kan give Kommissionen (Revisionsrettens årsberetning 2016, punkt 9.24);

261.  er bekymret over, at Revisionsretten vurderede, at GD NEAR's korrigerende effekt er blevet overvurderet, hvilket dermed også gør sig gældende for det samlede risikobeløb ved betalingen;

Performance

262.  bemærker, at GD DEVCO i sin årlige aktivitetsrapport har fastsat centrale resultatindikatorer vedrørende menneskelig udvikling, klimaforandringer, kønsaspektet og fejlprocent, men beklager, at ingen af disse indikatorer kan måle resultaterne af politikken for udviklingssamarbejde, idet de kun angiver den del af støtten, der er tildelt de enkelte målsætninger i stedet for at måle den konkrete indvirkning og de fremskridt, der gøres for at forfølge målene;

263.  er bekymret over, at Kommissionens IAS har fastslået, at der for så vidt angår rapportering kun fremlægges begrænsede former for oplysninger om GD DEVCO's performance i de forskellige rapporter om strategisk planlægning og programmering (den årlige aktivitetsrapport, rapporter fra den underdelegerede anvisningsberettigede, EAMR), og der foretages ikke en egentlig vurdering af, om målene er nået eller ej;

Rapporter om forvaltningen af bistanden til tredjelande

264.  beklager endnu en gang, at rapporterne om forvaltning af bistanden til tredjelande (EAMR) fra EU-delegationscheferne ikke er knyttet til de årlige aktivitetsrapporter fra GD DEVCO og GD NEAR, således som det er fastsat i artikel 67, stk. 3, i finansforordningen; beklager, at de systematisk betragtes som fortrolige, selv om de ifølge finansforordningens artikel 67, stk. 3, "stilles til rådighed for Europa-Parlamentet og Rådet, i givet fald under behørig hensyntagen til, at de kan have fortrolig karakter";

265.  noterer sig, at kommissær Oettinger i sit svar til ordførerens skrivelse oplyste, at Kommissionen er ved at undersøge et nyt format for rapporter, der gør fremsendelse til Parlamentet mulig uden behov for fortrolighedsprocedurer, men på en måde, der ikke er til skade for Unionens diplomatiske forbindelser;

266.  glæder sig over, at GD DEVCO offentliggjorde en liste over de delegationer, der deltager i EAMR, og fremlagde en analyse af GD DEVCO's centrale resultatindikatorer i sin årlige aktivitetsrapport; insisterer dog på, at finansforordningen skal respekteres fuldt ud;

Trustfonde

267.  minder om, at det er meningen, at Kommissionens mulighed for at oprette og forvalte EU-trustfonde skal:

   a) øge Unionens internationale rolle samt styrke synligheden og effektiviteten af Unionens optræden udadtil og udviklingsbistand
   b) sørge for en hurtigere beslutningsproces i forbindelse med valget af de foranstaltninger, der skal gennemføres, hvilket er afgørende i nødsituationer eller indsatser efter nødsituationer
   c) sikre gennemslagskraft, således der kan afsættes yderligere ressourcer til foranstaltninger udadtil og
   d) øge koordineringen mellem Unionens forskellige donorer i udvalgte indsatsområder gennem sammenlægning af ressourcer;

268.  udtrykker i lyset af de seneste erfaringer en vis bekymring med hensyn til opnåelsen af de mål, der forfølges med oprettelsen af trustfonde, og bemærker navnlig, at:

   a) dette nye værktøjs løftestangseffekt ikke nødvendigvis er sikret, eftersom andre donorers bidrag i visse tilfælde er meget begrænsede
   b) synligheden af Unionens optræden udadtil er ikke blevet forbedret, selv om der findes forskellige ordninger med interessenter, og en bedre koordinering af alle de berørte parters indsats er derfor ikke nødvendigvis sikret
   c) forhåndspræference for medlemsstaternes agenturer i nogle af trustfondenes oprettelsesaftaler fører til en interessekonflikt snarere end et incitament for medlemsstaterne til at tilvejebringe flere finansielle ressourcer;

269.  minder navnlig om, at trustfonden for Afrika har en værdi af mere end 3,2 mia. EUR, hvoraf mere end 2,9 mia. EUR kommer fra Den Europæiske Udviklingsfond (EUF) og 228 667 mio. EUR fra andre donorer; finder det uacceptabelt, at inddragelsen af EUF i trustfonde yderligere begrænser Parlamentets mulighed for at kontrollere anvendelsen af Unionens midler;

270.  påpeger, at sammenlægningen af ressourcer fra EUF og EU-budgettet samt andre donorer ikke bør have som konsekvens, at midler, som er øremærket til AVS-landene, ikke når deres normale støttemodtagere;

271.  fremhæver, at den stigende brug af andre finansielle mekanismer såsom trustfonde til at gennemføre EU-politikker sammen med Unionens budget risikerer at underminere ansvarligheds- og gennemsigtighedsniveauet, da ordningerne for rapportering, revision og offentlig kontrol ikke er tilpasset hinanden (Revisionsrettens årsberetning, punkt 2.31); understreger derfor vigtigheden af Kommissionens tilsagn om at holde budgetmyndigheden regelmæssigt underrettet om finansieringen af trustfondene og deres planlagte og igangværende transaktioner, herunder bidrag fra medlemsstaterne;

Midler til den palæstinensiske myndighed

272.  understreger, at undervisnings- og uddannelsesprogrammer, der finansieres ved hjælp af EU-midler, såsom PEGASE, bør afspejle fælles værdier som fred, frihed, tolerance og ikkeforskelsbehandling inden for uddannelse, således som det blev vedtaget af Unionens undervisningsministre den 17. marts 2015 i Paris;

Foranstaltninger, der skal træffes:

273.  opfordrer GD NEAR (Revisionsrettens årsberetning for 2016, punkt 9.37):

   a) til at arbejde sammen med revisionsmyndighederne i IPA II-modtagerlandene for at forbedre deres kompetence
   b) til at udvikle risikoindeks med henblik på at forbedre den vurdering, der er baseret på modeller for intern kontrol, som generaldirektoratet med rette havde indført for bedre at kunne måle fejlenes effekt
   c) til i den næste årlige aktivitetsrapport at angive omfanget af undersøgelsen af restfejlfrekvensen korrekt og anføre den anslåede nedre og øvre fejlgrænse
   d) til at forbedre beregningen af den korrigerende effekt i 2017 ved at vurdere de mangler, som Revisionsretten har påpeget;

274.  opfordrer GD DEVCO og GD NEAR til i samarbejde med GD HOME at overveje at fastsætte en central resultatindikator vedrørende udryddelse af de underliggende og grundlæggende årsager til ulovlig migration;

275.  opfordrer Kommissionen til at træffe de nødvendige foranstaltninger for at afhjælpe de konstaterede mangler, som blev opdaget af dens egen interne revisionstjeneste for så vidt angår GD DEVCO's resultatrapportering, og til at omdanne EAMR til et pålideligt og fuldt offentligt dokument, som behørigt underbygger revisionserklæringen fra delegationscheferne og generaldirektøren for GD DEVCO; anmoder GD DEVCO om at fastsætte centrale resultatindikatorer på en sådan måde, at det bliver muligt at måle resultaterne af politikken for udviklingssamarbejde, og om at gøre dette, uden at det går ud over Unionens diplomatiske forbindelser via dets delegationer;

276.  anser det for afgørende, at suspension af førtiltrædelsesfinansiering ikke kun bør være muligt i tilfælde af et fastslået misbrug af midler, men også i tilfælde, hvor førtiltrædelseslande på enhver måde krænker de rettigheder, der er fastlagt i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder;

277.  understreger, at trustfonde kun bør oprettes, når anvendelsen heraf er berettiget, og de ønskede foranstaltninger ikke er mulige ved hjælp af andre eksisterende finansieringskanaler; opfordrer i denne forbindelse Kommissionen til, når den opretter trustfonde, at opstille vejledende principper for udførelse af præcise og strukturerede vurderinger af trustfondes komparative fordele i forhold til andre bistandsinstrumenter og til også at foretage analyser af, hvilke specifikke mangler trustfondene skal afhjælpe; opfordrer endvidere Kommissionen til at overveje at nedlægge trustfonde, som ikke er i stand til at tiltrække et væsentligt bidrag fra andre donorer, eller som ikke skaber merværdi sammenlignet med Unionens "traditionelle" eksterne instrumenter;

278.  beklager dybt de konstaterede tilfælde af vold, seksuelle overgreb og komplet upassende adfærd fra arbejdstagernes side i forbindelse med humanitær bistand til civile i konflikt- og postkonfliktsituationer; noterer sig, at Kommissionen er fast besluttet på at gennemgå og om nødvendigt suspendere finansieringen til disse partnere, som ikke overholder de høje etiske standarder, der kræves; opfordrer indtrængende Kommissionen til med henblik på at udrydde denne plage og undgå enhver gentagelse at styrke forebyggelsesmekanismer i personaleudvælgelsesprocedurerne og til endvidere at tilbyde grunduddannelse og videreuddannelse i denne henseende; opfordrer desuden til, at der udformes en politik til at beskytte whistleblowere i disse sager;

279.  opfordrer Kommissionen til at udarbejde sine strategidokumenter mere omhyggeligt med henblik på at sikre en mere omfattende og præcis vurdering af finansieringsbehovene og de bedste instrumenter, der kan anvendes;

280.  anmoder Kommissionen om at sikre, at Unionens finansiering udbetales i overensstemmelse med UNESCO's standarder for fred og tolerance;

281.  mener, at det er afgørende, at den administrative kapacitet i de lande, der modtager støtte, støttes aktivt af Kommissionen gennem passende teknisk bistand;

Migration og sikkerhed

282.  bemærker, at Revisionsretten i kapitel 8 i sin årsberetning om "sikkerhed og medborgerskab"(87) ikke beregnede en fejlprocent på grundlag af de 15 transaktioner, som den undersøgte, da det ikke var hensigten, at denne stikprøve skulle være repræsentativ for udgifterne under dette FFR-udgiftsområde;

283.  bemærker med bekymring, at Revisionsretten har konstateret, at det gik trægt med betalingerne inden for Asyl-, Migrations- og Integrationsfonden (AMIF) og Fonden for Intern Sikkerhed (ISF(88)) med delt forvaltning to år inde i de syv år, som programmeringsperioden strækker sig over (Revisionsrettens årsberetning for 2016, tekstboks 8.2);

284.  påpeger, at Revisionsretten fandt flere svagheder i systemet vedrørende SOLID, AMIF og ISF i Kommissionen og på medlemsstatsniveau;

285.  beklager navnlig, at

   a) Revisionsretten fremhævede det store antal udkast til AMIF- eller ISF-programmer, der var udarbejdet af medlemsstaterne og evalueret af Kommissionen forud for deres godkendelse, som kan forsinke gennemførelsen
   b) Kommissionens vurdering af medlemsstaternes AMIF- og ISF-systemer ifølge Revisionsretten ofte var baseret på utilstrækkeligt detaljerede oplysninger, navnlig med hensyn til revisionsstrategier
   c) der var forsinkelser i rapporteringen om efterfølgende juridisk-kritiske revisioner i forbindelse med SOLID-programmerne og utilstrækkeligt dokumenterede procedurer for kvalitetskontrol af outsourcet revisionsarbejde;

286.  beklager, at Revisionsretten også konstaterede følgende mangler på medlemsstatsniveau: utilstrækkeligt dokumenteret kontrol på stedet, mangel på et særligt IT-værktøj til forvaltning og kontrol med midler og visse svagheder i den kontrol, der udføres af revisionsmyndighederne i medlemsstaterne;

287.  beklager, at Revisionsretten i sin årsberetning konstaterede, at "det samlede beløb for alle midler, der er mobiliseret i forbindelse med flygtninge- og migrationskrisen ikke blev oplyst af Kommissionen i 2016, og det er vanskeligt at foretage et skøn af dette" (Revisionsrettens årsberetning for 2016, punkt 2.28);

288.  beklager, at Revisionsretten for så vidt angår de såkaldte hotspots (Revisionsrettens særberetning nr. 6/2017) konkluderede, at:

   a) på trods af betydelig støtte fra Unionen var modtagelsesfaciliteterne i Grækenland og Italien ved udgangen af 2016 stadig ikke tilfredsstillende
   b) der også manglede passende faciliteter til at indkvartere uledsagede mindreårige og til at behandle deres sager i overensstemmelse med internationale standarder
   c) hotspot-tilgangen endvidere kræver, at migranter kanaliseres ind i hensigtsmæssige opfølgningsprocedurer, dvs. enten en national asylansøgning eller tilbagevenden til oprindelseslandet, og gennemførelsen af disse procedurer er langsom og ofte underlagt forskellige flaskehalse, som kan have indvirkning på driften af hotspottene;

289.  beklager, at kvinder ifølge Human Rights Watch har indberettet hyppig seksuel chikane i hotspottene i Grækenland;

290.  deler Revisionsrettens vurdering af, at der mangler gennemsigtighed vedrørende opdelingen af midler mellem offentlige ressourcer og migranters ressourcer for så vidt angår nødhjælp til at transportere tredjelandsmigranter fra de græske øer til det græske fastland, således som Revisionsretten henviste til i sin årsberetning (Revisionsrettens årsberetning for 2016, tekstboks 8.4); minder om, at EU-lovgivningen ikke tillader modtagere af EU-tilskud at opnå overskud på gennemførelsen af et projekt; mener, at denne sag rejser spørgsmål om Kommissionens omdømme og stiller spørgsmålstegn ved dens håndtering ud fra et etisk synspunkt;

Foranstaltninger, der skal træffes

291.  opfordrer:

   a) GD HOME til i samarbejde med GD DEVCO og GD NEAR at fastsætte en central resultatindikator med henblik på at udrydde de underliggende og grundlæggende årsager til irregulær migration
   b) Kommissionen til at samle de budgetposter, der finansierer migrationspolitikken, under et enkelt udgiftsområde med henblik på at øge gennemsigtigheden
   c) Kommissionen til at fastlægge specifikke strategier med Unionens støttegrupper for at sikre sikkerheden for kvinder og uledsagede mindreårige i hotspots
   d) Kommissionen og medlemsstaterne til at træffe de nødvendige foranstaltninger til at tilvejebringe passende modtagelsesfaciliteter i Grækenland og Italien
   e) Kommissionen og medlemsstaterne til at afhjælpe de svagheder, som Revisionsretten har påvist i forvaltningen af Asyl-, Migrations- og Integrationsfonden/Fonden for Intern Sikkerhed
   f) Kommissionen til at fremlægge de anslåede omkostninger, der betales pr. migrant eller asylansøger pr. land
   g) Kommissionen til at indføre en overvågningsordning med henblik på at sikre, at menneskerettighederne for flygtninge og asylansøgere respekteres
   h) Kommissionen til at skærpe den kontrol, der foretages af midler til flygtninge, som ofte tildeles af medlemsstaterne i nødsituationer på en måde, som ikke er forenelig med de gældende regler;

Adfærdskodeks for kommissærer og procedurer for udnævnelse af højtstående tjenestemænd

292.  glæder sig over, at Kommissionen har reageret behørigt på opfordringerne til at revidere adfærdskodeksen for kommissærer inden udgangen af 2017, herunder ved at definere, hvad der udgør en interessekonflikt, indføre kriterier for vurderingen af foreneligheden af beskæftigelse efter mandatets ophør og udvide "afkølingsperioden" til tre år for Kommissionens formand; bemærker, at den nye kodeks trådte i kraft den 1. februar 2018;

293.  minder om løftet fra Kommissionens formand, Jean-Claude Juncker, til Den Europæiske Ombudsmand om, at Kommissionens tidligere formand, José Manuel Barroso, kun ville blive taget imod som interesserepræsentant; minder om udtalelsen fra det etiske ad hoc-udvalg om Barrosos nye stilling som rådgiver for Goldman Sachs og om, at dette kun ville være foreneligt med en forpligtelse fra Barrosos side om ikke at drive lobbyvirksomhed på vegne af Goldman Sachs;

294.  fremhæver den mangel på konsistens, der skabes af, at flere individuelle medlemmer af Kommissionen ifølge deres møderegister beskriver deres møder med Barroso som møder med Goldman Sachs International; konkluderer, at enten var møderne med Barroso ikke lobbymøder, hvilket indebærer, at løftet til Den Europæiske Ombudsmand ikke blev respekteret, og at Kommissionens møderegister ikke svarer til et reelt åbenhedsregister, eller at møderne med Barroso blev behandlet som møder med en interesserepræsentant, i hvilket tilfælde blev et af de betingelser, der er fastsat af det etiske ad hoc-udvalg, overtrådt;

295.  minder om, at fraværet af en interessekonflikt også skal være en forudsætning for afholdelse af kommissærhøringer, og at formularer for økonomiske interesseerklæringer derfor skal udfyldes og gøres tilgængelige, inden kommissæren høres af det kompetente udvalg i Parlamentet, og skal ajourføres mindst én gang om året, og hver gang oplysningerne ændres;

296.  er af den opfattelse, at Kommissionen bør stille kommissærens særlige rådgivere mere til ansvar og gøre deres professionelle forbindelser og baggrund gennemsigtige og åbne for offentlig kontrol for at forhindre potentielle interessekonflikter, eftersom de har uhindret adgang til Kommissionen; mener, at disse skridt vil medvirke til at begrænse mulighederne for lobbyvirksomhed på højeste niveau ad bagvejen;

297.  opfordrer i denne forbindelse til, at kommissærerne oplyser om alle deres interesser (som aktionærer, bestyrelsesmedlemmer, rådgivere og konsulenter, medlemmer af associerede fonde ...) i relation til alle de selskaber, som de har været involveret i, herunder tætte familieforbindelser, samt de ændringer, der fandt sted på det tidspunkt, hvor deres kandidatur blev bekendtgjort;

298.  påpeger, at udvidelsen af "afkølingsperioden" til tre år også bør gælde for medlemmerne af Kommissionen, således som Parlamentet har anmodet om ved flere lejligheder; insisterer på, at udtalelser fra det etiske udvalg offentliggøres, når de er udfærdiget;

299.  frygter, at procedurerne for udnævnelse af den uafhængige etiske komité ikke sikrer dens uafhængighed, og understreger, at uafhængige eksperter ikke selv bør have haft hvervet som kommissær og heller ikke have haft en stilling som ledende tjenestemand i Kommissionen; anmoder Kommissionen om at vedtage nye regler om den uafhængige etiske komité i overensstemmelse med denne anmærkning;

300.  anmoder Kommissionen om at udarbejde og offentliggøre en årlig rapport fra den uafhængige etiske komité; gentager, at de uafhængige etiske udvalg kan fremsætte enhver form for henstilling om forbedring af adfærdskodeksen eller gennemførelsen heraf;

301.  er dybt bekymret over den manglende gennemsigtighed, fraværet af enhver form for konkurrence blandt kvalificerede medarbejdere og et eventuelt misbrug af Unionens personalevedtægt i forbindelse med den nylige udnævnelse af Kommissionsformandens kontorchef til ny generalsekretær i Kommissionen; bemærker, at Kommissionen i sine svar til Parlamentets Budgetkontroludvalg ikke i tilstrækkelig grad forklarede begrundelsen for udnævnelsen af generalsekretæren på grundlag af artikel 7 i personalevedtægten, således at overflytningen kunne foretages uden at slå stillingen op og gøre det muligt for kvalificerede ansatte at ansøge; forventer, at Kommissionens formand fremlægger sin plan for at rette op på skaderne på Kommissionens offentlige image på grund af den nylige udnævnelse af generalsekretæren for Parlamentet;

302.  opfordrer Kommissionen til – på baggrund af den nylige udnævnelse af Kommissionens generalsekretær og for at sikre en uafhængig europæisk offentlig forvaltning – inden udgangen af 2018 at fremsætte et forslag til en procedure for udnævnelse af højtstående tjenestemænd, som sikrer, at de bedst egnede kandidater udvælges inden for en ramme af størst mulig gennemsigtighed og lige muligheder, og som er tilstrækkelig bred til, at den kan finde anvendelse på alle andre EU-institutioner, herunder Parlamentet og Rådet;

303.  anmoder med henblik på fremtiden Kommissionen om at overveje at indføre følgende forbedringer:

   a) accept af gaver fra donorer fra medlemsstaterne bør være forbudt (artikel 6, stk. 4 i adfærdskodeksen for Kommissionens medlemmer)
   b) kommissærers deltagelse i national politik i løbet af deres mandatperiode bør være suspenderet eller begrænset til passivt medlemskab af et politisk parti
   c) afklaring af henvisningen til "diplomatic or courtesy usage" (diplomatisk skik og brug eller høflighedshensyn) (artikel 6, stk. 2 og stk. 5), som mangler præcision og klarhed, og risikerer at blive misbrugt
   d) kommissærers deltagelse i nationale valgkampagner bør bringes på linje med deltagelse i europæiske valgkampagner (artikel 9 og 10) i begge tilfælde bør kommissærerne være forpligtede til at tage valgorlov uden løn
   e) der bør skabes større klarhed over kriterierne for en sådan eventuel forelæggelse for Den Europæiske Unions Domstol i henhold til artikel 245 eller 247 i TEUF
   f) kommissærerne bør oplyse om alle deres relevante interesser (som aktionærer, bestyrelsesmedlemmer, rådgivere og konsulenter, medlemmer af associerede fonde osv.) i stedet for kun at udvælge dem, som de mener kan anses for at kunne give anledning til interessekonflikter
   g) interesseerklæringer bør forbedres i overensstemmelse med Parlamentets beslutning af 1. december 2016 om kommissærers interesseerklæringer – retningslinjer(89);

Administration

Revisionsrettens konklusioner

304.  bemærker, at institutionerne kollektivt nedbragte antallet af stillinger i stillingsfortegnelsen med 4,0 % i perioden fra 2013 til 2017 (fra 39 649 til 38 072 stillinger), og at institutionerne reducerede antallet af medarbejdere (stillinger, som reelt er besat af en medarbejder) med 1,4 % mellem 2013 og 2017 (fra 37 153 til 36 657 stillinger);

305.  bemærker også Revisionsrettens yderligere konklusioner:"

"30. Budgetmyndigheden har imidlertid i samme periode tildelt institutioner, organer og agenturer nye stillinger inden for rammerne af den årlige budgetprocedure. Disse stillinger blev hovedsagelig stillet til rådighed for udviklingen af deres aktiviteter (hvilket forklarer den betydelige stigning i antallet af stillinger til agenturer), Kroatiens tiltrædelse og de politiske grupper i Europa-Parlamentet.

   31. Som følge heraf er antallet af stillinger i stillingsfortegnelserne faldet med 1,1 % mellem 2012 og 2017 med store forskelle mellem institutionerne (-3,5 %), de decentraliserede organer (+13,7 %) og forvaltningsorganerne (+42,9 %). Antallet af reelt besatte stillinger fra 1. januar 2013 til 1. januar 2017 steg med 0,4 % i perioden (-1,3 % for institutioner og organer og +11,3 % for agenturer, med 9,6 % i decentraliserede organer og 33,7 % i forvaltningsorganer). Det gennemsnitlige antal ledige stillinger er faldet fra 6,9 % pr. 1. januar 2013 til 4,5 % pr. 1. januar 2017 og nåede et niveau på under 2 % i visse institutioner og organer."(90);
"

306.  bemærker med bekymring den fortsatte forskelsbehandling af EU-ansatte i Luxembourg på trods af Domstolens dom fra oktober 2000 i Ferlini-sagen (C-411/98) og direktiv 2011/24/EU, som begge fordømmer denne praksis; understreger, at overfaktureringen fortsætter idet der anvendes to aftaler med Luxembourgs hospitalssammenslutning (FH) og sammenslutningen af læger og tandlæger (AMD), som fastsætter en grænse på 15 % for overfakturering, men giver mulighed for 500 % for behandling på hospitaler; beklager dybt, at Domstolens dom fra 2000 og direktiv 2011/24/EU er blevet overtrådt ikke alene af aftalerne, men også af en række nationale sundhedsaktører; opfordrer Kommissionen til for det første at beregne de årlige ekstraomkostninger ved overfaktureringen for EU-budgettet (JSIS) og begrunde dem, til for det andet at indlede en traktatbrudsprocedure eller et lignende søgsmål mod Storhertugdømmet, til for det tredje at underrette Parlamentet om udfaldet af andragende nr. 765, der blev forelagt det luxembourgske Deputeretkammer, og af den offentlige debat, der blev afholdt den 19. oktober 2017, og til for det fjerde at protestere mod de to aftaler med FH og AMD;

307.  glæder sig over kommissær Oettingers erklæringer om at gøre en ende på begrænsningerne i personalepolitikken med henblik på at undgå en situation, hvor de europæiske institutioner ikke længere kan fungere tilfredsstillende, og på at sikre kvaliteten af de offentlige tjenester, som Unionen yder europæiske borgere; understreger vigtigheden af at have en stærk europæisk offentlig forvaltning, som tjener borgerne og er i stand til at imødekomme de udfordringer, som Unionen står over for, gennemføre sine politikker med den størst mulige kompetence og professionalisme og yde disse tjenester med alle de nødvendige retlige og budgetmæssige ressourcer; understreger vigtigheden af igen at gøre den europæiske offentlige forvaltning til en attraktiv mulighed for unge fagfolk i Unionen; opfordrer Kommissionen til at udarbejde en rapport om begrænsningernes konsekvenser for EU-forvaltningens tiltrækningskraft og om dens nuværende underbemandede tilstand, som indeholder forslag til løsninger, der kan hjælpe med at bringe forvaltningen tættere på EU-borgerne og øge deres interesse i at arbejde for den;

308.  understreger vigtigheden af at finde en løsning på problemet med den overdrevne, og i mange tilfælde bedrageriske, fakturering af lægeudgifter for Parlamentets medarbejdere og medlemmer i visse medlemsstater; opfordrer Kommissionen til at finde løsninger på dette problem, der i lande som Luxembourg koster ca. to mio. EUR om året (f.eks. forhandlinger med medlemsstaternes sociale sikringssystemer, offentlige eller private, oprettelsen af et kort, der svarer til det europæiske sygesikringskort til udlandsrejser osv.);

Jean Monnet-Bygningen (JMO I, JMO) i Luxembourg

309.  erkender, at opførelsen af den nye Jean Monnet-Bygning (JMOII) har været ramt af betydelige forsinkelser, der er forbundet med yderligere omkostninger;

310.  beklager, at det tog Kommissionen og de luxembourgske myndigheder 15 år (1994-2009) at nå til enighed om de fremtidige betingelser for husning af Kommissionens tjenestegrene i Luxembourg;

311.  ser frem til at modtage hele historikken for JMO I/JMO II mellem 1975 og 2011, som Kommissionen lovede i sit skriftlige svar forud for høringen med kommissær Günther Oettinger den 23. januar 2018;

312.  beklager, at selv om der blev udarbejdet en fuldstændig oversigt over materialer indeholdende asbest i JMO I i 1997, forlod Kommissionen ikke bygningen indtil januar 2014, og beklager, at det tog AIB-Vinçotte Luxembourg frem til 2013 at gennemgå sine resultater; bemærker, at asbestpladerne i JMO I var af en lavere densitet end tidligere antaget, og at de derfor var mere følsomme over for mekanisk påvirkning (grundlæggende friktion var tilstrækkelig til at frigøre fibre i luften, hvorfra de kunne indåndes); mener, at Kommissionen i betragtning af de alvorlige sundhedsmæssige risici som følge af indåndingen af asbest burde have taget hensyn til den sagkyndiges rapport og erklæringer med forbehold fra andre eksperter på området, navnlig efter hændelserne i Berlaymont-bygningen i Bruxelles; opfordrer Kommissionen til at underrette Parlamentet om, hvorvidt alle arbejdstagere blev behørigt informeret om situationen og om de alvorlige sundhedsmæssige risici, de blev udsat for, hvorvidt der blev opdaget sygdom, der kunne være opstået som følge af indånding af asbestpartikler, og hvilke foranstaltninger der blev truffet i sådanne sager, og hvorvidt der blev truffet forebyggende foranstaltninger (screening og tests for tidlig påvisning osv.); opfordrer også Kommissionen til at aflægge rapport om, hvorvidt den har anlagt sag mod AIB-Vinçotte Luxembourg i denne henseende;

313.  bemærker, at Kommissionen og de luxembourgske myndigheder i december 2015 nåede til enighed om at dele de omkostninger, der er forbundet med den tidlige flytning fra JMO I; bemærker, at det oprindeligt var meningen, at JMO II skulle have være tilgængelig den 31. december 2014;

314.  opfordrer Kommissionen til at aflægge detaljeret rapport om udgifterne til leje af de seks bygninger, som Kommissionen benytter i mellemtiden (ARIA, LACC, HITEC, DRB, BECH, og T2) som følge af den forsinkede opførelse af JMO II, og konsekvenserne af de udvidede leasingaftaler; opfordrer Kommissionen til at sikre, at arbejdsvilkårene forbedres i disse seks bygninger, i tæt samarbejde med Udvalget om Sundhed og sikkerhed på Arbejdspladsen, og til hurtigt at afslutte forhandlingerne med de luxembourgske myndigheder om at forbedre vilkårene for mobilitet og adgangen til dem; minder om, at der bør etableres lægekontorer i hver bygning i overensstemmelse med luxembourgsk lovgivning;

315.  har for nylig erfaret, at den første byggefase af JMO II formentlig vil blive overdraget i begyndelsen af 2020 og den anden fase i begyndelsen af 2024; noterer sig Kommissionens forklaringer om årsagerne til forsinkelserne:

   a) arkitektkonsortiet KSP anmodede om at revidere visse bestemmelser i forvaltningskontrakten
   b) der var administrative problemer med en udbudsprocedure for jordarbejdet
   c) betydelige ændringer vedrørende sikkerhedsforanstaltningerne

og anmoder den om at fremlægge dokumenter til støtte for disse forklaringer samt en detaljeret oversigt over de omkostninger, der opstår som følge af forsinkelsen i overdragelsen af bygningen;

316.  ønsker at modtage bilag, der underbygger disse forklaringer, inden senest den 30. juni 2018;

Europaskolerne

317.  minder om, at Kommissionen betalte 61 % (177,8 mio. EUR) af skolernes budget i 2016;

318.  beklager, at der efter mere end 15 år(91) stadig ikke er noget solidt økonomisk forvaltningssystem for Europaskolerne;

319.  henviser i den forbindelse til Revisionsrettens årsberetning om årsregnskabet for Europaskolerne for regnskabsåret 2016, som afslørede følgende svagheder(92):""27. Retten konstaterede væsentlige svagheder i anvendelsen af periodiseret regnskabsføring i regnskabet for det centrale kontor og skolerne i Karlsruhe og Alicante, navnlig beregningen og bogføringen af omkostninger vedrørende personaleydelser og registrering af gæld og fordringer. Væsentlige fejl blev rettet i konsolideringsproceduren [...] 30. Selv om de interne kontrolsystemer hos skolerne i Alicante og Karlsruhe viste begrænsede svagheder, er der fortsat betydelige svagheder i det interne kontrolsystem hos det centrale kontor. Revisionsrapporterne fra den uafhængige eksterne revisor afslørede også væsentlige svagheder i ansættelses, indkøbs- og betalingsprocedurerne. Revisionsretten er således ikke i stand til at bekræfte, at den økonomiske forvaltning var udført i overensstemmelse med den generelle ramme.";"

320.  anerkender, at generaldirektøren derfor handlede helt logisk, da hun fremsatte forbehold i sin revisionserklæring: Generaldirektøren har i sin egenskab af anvisningsberettiget ved delegation underskrevet revisionserklæringen, om end kvalificeret ved et omdømmemæssigt forbehold vedrørende den effektive forvaltning af nogle af Kommissionens midler til Europaskolerne(93);

321.  beklager, at Revisionsrettens beretning om årsregnskabet for Europaskolerne for regnskabsåret 2016 afslørede mange svagheder: mener, at den finansielle ansvarlighed i Europaskolesystemet bør bringes op på et passende niveau ved hjælp af en særskilt dechargeprocedure for 177,8 mio. EUR, der stilles til dets rådighed;

322.  gentager Parlamentets holdning om, at der er et presserende behov for en "gennemgribende revision" af Europaskolesystemet med henblik på at overveje "en reform, der omfatter ledelsesmæssige, finansielle, organisatoriske og pædagogiske spørgsmål", og minder om sin anmodning om, at "Kommissionen hvert år skal forelægge en rapport om sin vurdering af fremskridtene" for Parlamentet;

323.  anmoder Kommissionen om at få vide, hvornår den forventer, at der foreligger et solidt økonomisk forvaltningssystem for Europaskolerne; opfordrer Kommissionen til at træffe alle nødvendige foranstaltninger for at sikre, at der indføres en forsvarlig økonomisk forvaltning for Europaskolerne så hurtigt som muligt;

Det Europæiske Kontor for Bekæmpelse af Svig (OLAF)

324.  er forbløffet over, at udviklingen af et nyt sagshåndteringssystem, som udarbejdes internt, vil koste 12,2 mio. EUR; vil gerne vide, om OLAF foretog en markedsanalyse for at finde billigere løsninger, inden det accepterede denne udgift; forventer, at Kommissionen og OLAF for dechargemyndigheden fremlægger en grundig redegørelse for de forventede omkostninger og de foranstaltninger, der er truffet for at nå frem til en mere økonomisk løsning;

325.  har store betænkeligheder for så vidt angår:

   a) oprettelse af stillinger, der kun har til formål at fungere som springbræt for en udstationering
   b) højtstående tjenestemænd, der ikke overholder en "afkølingsperiode", inden de accepterer en stilling med tætte forbindelser til deres tidligere ansættelse
   c) højtstående tjenestemænd, som løber en risiko for at blive viklet ind i en interessekonflikt mellem loyalitet over for deres tidligere og nuværende arbejdsgiver;

Ekspertgrupper

326.  opfordrer Kommissionen til at sikre en afbalanceret sammensætning af ekspertgrupper; noterer sig rapporten "Corporate interests continue to dominate key expert groups" ("Erhvervslivets interesser dominerer fortsat centrale ekspertgrupper") af 14. februar 2017 fra Corporate Europe Observatory(94); er bekymret over dens konklusion, navnlig med hensyn til ubalancen i ekspertgrupperne GEAR2030, ekspertgruppen for automatisk udveksling af oplysninger om finansielle konti, det fælles forum for interne afregningspriser, platformen vedrørende god forvaltningspraksis på skatteområdet og arbejdsgruppen om motorkøretøjer og dens undergruppe for emissioner under faktisk kørsel for lette køretøjer; mener, at Parlamentet endnu ikke har modtaget et formelt svar på sin beslutning af 14. februar 2017 om kontrol af registret over og sammensætningen af Kommissionens ekspertgrupper(95); opfordrer Kommissionen til at tilvejebringe et fyldestgørende svar hurtigst muligt;

Undersøgende journalistik og bekæmpelse af korruption

327.  fordømmer mordet på den slovakiske undersøgende journalist Ján Kuciak og hans forlovede Martina Kušnírová den 22. februar 2018 og er meget bekymret over oplysninger, hvoraf det fremgår, at mordet kan knyttes til overførslen af svigagtige udbetalinger af EU-midler til en person med bopæl i Slovakiet og med påståede forbindelser til den organiserede kriminelle gruppe 'Ndràngheta; anmoder Kommissionen og OLAF om nøje at undersøge denne sag og om at aflægge rapport herom inden for rammerne af opfølgningen på decharge til Kommissionen;

328.  beklager, at land for land-rapporten ikke længere indgår i Kommissionens anden rapport om bekæmpelse af korruption i EU (ARES (2017)455202); opfordrer Kommissionen til igen at begynde at rapportere adskilt fra det europæiske semester om status for korruption i medlemsstaterne med en evaluering af effektiviteten af EU's støttede indsats for at bekæmpe korruption; opfordrer indtrængende Kommissionen til ikke kun at evaluere indsatsen mod korruption i forhold til økonomiske tab;

329.  opfordrer Kommissionen til at gøre en fornyet indsats for at gøre det muligt for EU at tilslutte sig Greco (Sammenslutningen af Stater mod Korruption);

Overgangsgodtgørelser

330.  noterer sig resultaterne og anbefalingerne fra Parlamentets Temaafdeling D's undersøgelse "Transitional allowances for former EU office holders - too few conditions?" ("Overgangsgodtgørelser til tidligere EU-ansatte – For få betingelser?"); opfordrer Kommissionen til at tage hensyn til disse anbefalinger og til at indlede en revision af overgangsgodtgørelser til tidligere EU-ansatte for at øge gennemsigtigheden og ansvarliggørelsen af EU-budgettet over for borgerne; opfordrer navnlig tidligere EU-ansatte til at afstå fra lobbyvirksomhed i EU-institutionerne, så længe de modtager en overgangsgodtgørelse;

Forvaltningsorganer

331.  opfordrer de pågældende forvaltningsorganer:

   a) til at følge op på og gennemføre anbefalingerne fra Den Interne Revisionstjeneste
   b) til så vidt muligt at undgå fremførsler ved at indføre opdelte budgetbevillinger, der bedre afspejler aktiviteternes flerårige karakter
   c) til at føre detaljerede og omfattende registre over offentlige udbuds- og ansættelsesprocedurer;

Udvalgenes holdninger

Udenrigsanliggender

332.  noterer sig den endelige rapport om den eksterne evaluering af Det Europæiske Instrument for Demokrati og Menneskerettigheder, som blev offentliggjort i juni 2017; glæder sig over tegnene på, at valgobservation bidrager til EIDHR's overordnede og specifikke mål; understreger vigtigheden af at sikre fortsat opbakning blandt lokalbefolkningerne til valgobservationsmissioner; henleder i denne henseende opmærksomheden på behovet for at sikre omkostningseffektivitet og indføre proportionalitet mellem de ressourcer, der bruges på valgobservationsmissioner, og opfølgning af deres henstillinger; opfordrer Kommissionen til at overveje forslagene i den endelige rapport om den eksterne evaluering af EIDHR med henblik på yderligere at skærpe opfølgningen af de henstillinger, der er resultatet af valgovervågning;

333.  ser med tilfredshed på de fremskridt, der er gjort, men bemærker, at fire ud af ti civile missioner under den fælles sikkerheds- og forsvarspolitik (FSFP) endnu ikke er blevet anerkendt af Kommissionen som værende i overensstemmelse med finansforordningens artikel 60; opfordrer indtrængende Kommissionen til at intensivere arbejdet med henblik på at akkreditere alle civile FSFP-missioner i overensstemmelse med Revisionsrettens anbefaling og dermed give dem ret til at få overdraget indirekte forvaltede budgetgennemførelsesopgaver;

Udvikling og samarbejde

334.  er meget bekymret over en tydelig tendens i Kommissionens for nyligt fremsatte forslag om at se bort fra juridisk bindende bestemmelser i forordning (EU) nr. 233/2014(96), når det drejer sig om støtteberettigede udgifter til officiel udviklingsbistand og støtteberettigede lande under instrumentet til finansiering af udviklingssamarbejde (DCI); minder om, at lovligheden af Unionens udgifter er et centralt princip for forsvarlig økonomisk forvaltning, og at politiske overvejelser ikke bør have forrang for klare lovbestemmelser; minder om, at DCI først og fremmest er et instrument til bekæmpelse af fattigdom;

335.  støtter anvendelsen af budgetstøtte, men opfordrer indtrængende Kommissionen til bedre at definere og klart vurdere de udviklingsresultater, der skal opnås i de enkelte tilfælde, og navnlig til at styrke kontrolmekanismerne vedrørende modtagerstaters adfærd med hensyn til korruption, respekt for menneskerettighederne, retsstatsprincippet og demokratiet; udtrykker dyb bekymring over den mulige anvendelse af budgetstøtte i lande, der mangler demokratisk kontrol, enten på grund af manglen på et velfungerende parlamentarisk demokrati, frihedsrettigheder for civilsamfundet og medierne eller på grund af tilsynsorganernes manglende kapacitet;

336.  er bekymret over Revisionsrettens konstatering af, at der er en alvorlig risiko for, at Unionen ikke vil opfylde sit mål om at integrere klimaindsatsen i Unionens budget, og at målet om at bruge 20 % af udgifterne til klimarelaterede tiltag ikke vil blive nået;

337.  er bekymret over Revisionsrettens konklusion om, at Unionens ordning for certificering af bæredygtige biobrændstoffer ikke er fuldt ud pålidelig(97); fremhæver de potentielle negative konsekvenser for udviklingslandene, som Revisionsretten påpegede: "Kommissionen krævede f.eks. ikke, at frivillige ordninger kontrollerer, at den produktion af biobrændstoffer, som de certificerer, ikke forårsager betydelige risici for negative socioøkonomiske virkninger såsom konflikter om jordbesiddelse, tvangs- eller børnearbejde, dårlige arbejdsvilkår for landbrugere og sundheds- og sikkerhedsmæssige farer"; anmoder Kommissionen om at se på denne problemstilling;

338.  ser frem til at blive fuldt ud informeret og hørt om midtvejsrevisionen af instrumentet til finansiering af udviklingssamarbejde, som forventes at tage højde for 2030-dagsordenen og en ny europæisk konsensus om udvikling;

339.  opfordrer Kommissionen til at indarbejde en incitamentsbaseret tilgang til udvikling ved at indføre "mere for mere"-princippet og bruge den europæiske naboskabspolitik som et eksempel; mener, at desto flere og hurtigere fremskridt et land gør i indsatsen for at gennemføre interne reformer til opbygning og konsolidering af de demokratiske institutioner, udryddelse af korruption, respekt for menneskerettighederne og retsstatsprincippet, jo mere støtte bør det modtage fra Unionen; understreger, at denne tilgang med "positiv konditionalitet" med hovedvægt på finansiering af mindre projekter for landdistrikterne kan bidrage til en reel forandring og sikre, at EU-skatteborgernes penge bruges på en mere bæredygtig måde; fordømmer på den anden side på det kraftigste ethvert forsøg på at gøre støtten betinget af grænsekontrol;

Beskæftigelse og sociale anliggender

340.  er bekymret over, at det i løbet af Revisionsrettens gennemgang af 168 afsluttede projekter under kapitlet "Økonomisk, social og territorial samhørighed" blev konstateret, at kun en tredjedel havde et performancemålingssystem med output- og resultatindikatorer i tilknytning til målene for det operationelle program, og at 42 % ikke havde nogen resultatindikatorer eller mål, hvilket gør det umuligt at vurdere disse projekters specifikke bidrag til programmets overordnede mål;

341.  noterer sig Revisionsrettens anbefaling om, at Kommissionen, når den genovervejer udformningen og gennemførelsesmekanismen for ESI-fondene efter 2020, bør styrke programmets fokus på performance og forenkle betalingsmekanismen ved, hvor det er relevant, at tilskynde til, at man i stedet for blot at godtgøre omkostninger indfører yderligere foranstaltninger, der forbinder betalingsniveauerne med performance;

342.  glæder sig over de resultater, der er opnået under de tre akser af EU-programmet for beskæftigelse og social innovation (EaSI) i 2016; henleder opmærksomheden på betydningen af EaSI-støtte og navnlig på betydningen af de fremskridt, som dets underprogrammer "Progress" og "Det Europæiske Arbejdsformidlingsnet" (Eures) har opnået, med henblik på gennemførelsen af den europæiske søjle for sociale rettigheder; bemærker med bekymring, at den tematiske del "socialt iværksætteri" inden for rammerne af EaSI Mikrofinansiering og socialt iværksætteri stadig ikke fremviser tilstrækkelige resultater; opfordrer Kommissionen til at insistere på, at Den Europæiske Investeringsfond forpligter sig til fuldt ud at udnytte ressourcerne under den tematiske del "socialt iværksætteri";

Miljø, folkesundhed og fødevaresikkerhed

343.  understreger, at der blev iværksat en handlingsplan i 2016 efter bemærkninger fra Revisionsretten for at sikre forbedringer i forbindelse med forsinkede betalinger under LIFE-programmet; bemærker, at andelen af forsinkede betalinger for 2016 nåede op på 3,9 %;

344.  beklager, at der ikke findes nogen specifik rapporteringsramme, der forvaltes af Kommissionen, med hensyn til identifikation og måling af uønskede virkninger af Unionens politikker, som har en negativ virkning på klimaændringerne, og med hensyn til kvantificeringen af andelen af disse udgifter i Unionens samlede budget;

345.  understreger, at interne revisioner også viste, at der var forsinkelser i gennemførelsen af en meget vigtig IT-sikkerhedsrelateret henstilling (om forvaltningen af sikkerheden ved EU ETS' IT-system), som udsætter Kommissionens tjenestegrene for risikoen for sikkerhedsbrud;

346.  bemærker, at den efterfølgende evaluering af det andet sundhedsprogram, som blev indledt i juli 2016, viste, at programmet leverede værdifulde resultater med en klar tilknytning til Unionens og nationale sundhedspolitiske prioriteter, men at der stadig var plads til forbedringer med hensyn til formidling af resultaterne af foranstaltningerne og synergier med andre af Unionens finansieringsinstrumenter som f.eks. strukturfondene;

Transport og turisme

347.  beklager, at Revisionsretten på et tidspunkt, hvor den næste flerårige finansielle ramme er under udarbejdelse, ikke har givet omfattende oplysninger vedrørende de revisioner, der er udført inden for transportsektoren på området "Konkurrenceevne for vækst og beskæftigelse", især vedrørende CEF;

348.  bemærker, at CEF ved udgangen af 2016 havde ydet støtte til 452 transportprojekter til et samlet beløb af 19,4 mia. EUR i investeringer i Europa; gentager betydningen af CEF-finansieringsinstrumentet for færdiggørelsen af TEN-T-nettet og for etableringen af et fælles europæisk transportområde; understreger, at de budgetmæssige nedskæringer af CEF, der er foretaget tidligere som følge af finansieringen af EFSI, bør undgås i fremtiden;

349.  bemærker, at EFSI i 2016 ydede 3,64 mia. EUR til finansiering af 29 foranstaltninger: 25 transportprojekter og fire fonde, der dækker flere sektorer, med forventede samlede investeringer på 12,65 mia. EUR; beklager, at Kommissionen og EIB ikke har fremlagt omfattende oplysninger på årsbasis og fordelt på sektorer om de projekter, der støttes af EFSI;

350.  noterer sig iværksættelsen i 2016 af programmet "Green Shipping Guarantee" gennem det nye CEF-låneinstrumentet og EFSI, som potentielt vil kunne mobilisere tre mia. EUR til investeringer med henblik på at udstyre fartøjer med ren teknologi; anmoder Kommissionen om at fremlægge detaljerede oplysninger om gennemførelsen af dette program, herunder om de finansielle og teknologiske aspekter samt om de miljømæssige og økonomiske virkninger;

351.  konstaterer, at antallet af finansielle instrumenter er steget betydeligt, hvilket giver nye muligheder for blandet finansiering i transportsektoren, samtidig med at det skaber et indviklet net af ordninger i Unionens budget; er bekymret for, at disse instrumenter ved siden af Unionens budget kunne risikere at underminere graden af ansvarlighed og gennemsigtighed, eftersom rapporteringen, revisionen og den offentlige kontrol ikke er tilpasset hinanden; beklager endvidere, at med anvendelsen af EFSI-midler tillægges EIB gennemførelsesbeføjelser, hvilket indebærer en mere begrænset offentlig kontrol end for andre instrumenter, der støttes af Unionens budget;

352.  opfordrer Kommissionen til at forelægge transportsektoren en klar vurdering af EFSI's indvirkning på andre finansielle instrumenter, navnlig med hensyn til CEF, samt på CEF-låneinstrumentets sammenhæng med andre EU-initiativer i god tid inden forslaget til den næste flerårige finansielle ramme og til den næste CEF; anmoder om, at denne vurdering giver en klar analyse af den geografiske fordeling af investeringerne i transportsektoren; minder imidlertid om, at størrelsen af de beløb, der bruges under et finansielt instrument, ikke bør betragtes som det eneste relevante kriterium for at vurdere dets performance; opfordrer derfor Kommissionen til at foretage en mere dybtgående vurdering af de resultater, der er opnået inden for EU-finansierede transportprojekter, og måle deres merværdi;

353.  gentager sin anmodning om, at Kommissionen, i betragtning af de mange forskellige finansieringskilder, sikrer en nem adgang til projekter – i form af en one-stop-shop – for at give borgerne mulighed for klart at følge udviklingen og finansieringen af infrastruktur, som er medfinansieret af EU-midler og EFSI;

354.  opfordrer Kommissionen til at vurdere den økonomiske effektivitet af aftalen med Eurocontrol vedrørende præstationsvurderingsorganet og til at fremme forslaget om at etablere præstationsvurderingsorganet som et europæisk økonomisk reguleringsorgan under Kommissionens tilsyn; opfordrer desuden Kommissionen til i lyset af nødvendigheden af snarest muligt at implementere det fælles europæiske luftrum og for at øge luftfartsindustriens konkurrenceevne at fremme forslaget om at gøre netadministratorer til selvstændige tjenesteudøvere i form af et branchepartnerskab;

355.  opfordrer Kommissionen til at fremlægge en vurdering af virkningerne af de projekter, der finansieres af medlemsstaterne på transportområdet under Donau-strategien, og til at fremsætte et forslag om at øge merværdien af de fremtidige projekter med henblik på at bidrage til færdiggørelsen af denne vigtige transportkorridor;

356.  beklager dybt, at der, fordi der ikke er en specifik budgetpost for turisme, mangler gennemsigtighed, hvad angår de EU-midler, der anvendes til at støtte foranstaltninger for turisme; gentager sin anmodning om at opføre en budgetpost til turisme i Unionens fremtidige budgetter;

Regionaludvikling

357.  henleder opmærksomheden på den rolle, som administrativ kapacitet spiller i den regelmæssige anvendelse af ESI-fondene; mener, at en udveksling af bedste praksis kunne bidrage effektivt til at styrke medlemsstaternes kapacitet på dette område;

358.  er dybt bekymret over, at den store forsinkelse med gennemførelsen af politikkerne for økonomisk, social og territorial samhørighed har skærpet de mange uligheder, både i Unionen som helhed og inden for medlemsstaterne og regionerne, og derved bringer Unionens integritet i fare;

359.  noterer sig 2017-strategirapporten om gennemførelsen af ESI-fondene(98), hvori det understreges, at udvælgelsen af ESI-finansierede projekter samlet androg 278 mia. EUR, eller 44 % af den samlede investering, der er planlagt for 2014-2020, som er blevet ydet til Europas realøkonomi siden begyndelsen af finansieringsperioden; mener, at gennemførelsen af 2014-2020-programmerne nu er nået op på fuld hastighed og har bevist merværdien af investeringerne i samhørighedspolitik for alle regioner i Unionen, men også behovet for en yderligere indsats for at styrke den forvaltningsmæssige kapacitet hos nationale, regionale og lokale myndigheder;

Landbrug og udvikling af landdistrikter

360.  glæder sig over, at LPIS er blevet yderligere forbedret og mere præcist, hvilket gør det til et fantastisk værktøj til at mindske fejlprocenten og den administrative byrde for landbrugere og betalingsorganer;

361.  opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at holde øje med de store prisudsving for landbrugsprodukter, som har negative følger for landbrugernes indkomster, og til at gribe hurtigt og effektivt ind, når der er behov for det;

362.  bemærker, at det første hele år med gennemførelsen af grøn omstilling tilsyneladende ikke har påvirket fejlprocenten, hvilket kan betragtes som en vigtig bedrift for landbrugere og betalingsorganer i betragtning af kompleksiteten af reglerne for grøn omstilling; deler Kommissionens synspunkt om, at det stadig er for tidligt at drage konklusioner om de præcise miljøresultater; bemærker, at navnlig andre faktorer, ud over grøn omstilling, også indvirker på de miljømæssige resultater i landbrugssektoren; understreger, at "grøn omstilling" er et eksempel på det øgede behov for forvaltningsrevision også inden for landbruget;

363.  glæder sig over den grønne ordning og dens mål om at gøre Unionens bedrifter mere miljøvenlige med praksis som afgrødediversificering, bevarelse af eksisterende permanente græsarealer og etablering af miljømæssige fokusområder på agerjord, således som det er skitseret i Revisionsrettens årsberetning;

364.  minder om, at der er en betydelig forskel mellem typerne og omfanget af fejl, f.eks. mellem utilsigtede udeladelser af administrativ art og tilfælde af svig, og at udeladelser i reglen ikke medfører nogen økonomisk skade for skatteyderne, hvilket der også bør tages højde for, når den faktiske fejlprocent anslås; minder Kommissionen om, at risikoen for utilsigtede fejl som følge af komplekse regler i sidste ende bæres af støttemodtageren; beklager, at Revisionsretten, selv om investeringerne har været effektive, i tilfælde af fejl i forbindelse med offentlige udbud stadig vurderer, at udgifterne er 100 % ikkestøtteberettigede, understreger derfor, at fejlberegningsmetoden bør rationaliseres yderligere;

365.  bemærker, at adgang til data og god overvågning, især af miljøforhold, er af afgørende betydning i betragtning af, at visse naturressourcer danner grundlaget for produktiviteten i landbruget på lang sigt, f.eks. jord og biodiversitet;

366.  håber, at Revisionsretten udvikler sine kontrolmetoder, således at kontrollen af anvendelsen af midler får lige så meget vægt som kontrollen med fordelingen heraf;

Fiskeri

367.  opfordrer indtrængende Revisionsretten til i sine kommende beretninger at fremlægge en særskilt fejlforekomst for fiskeri og maritime anliggender for at eliminere de skævheder, som skyldes, at andre områder lægges under det samme kapitel; bemærker, at området maritime anliggender og fiskeri ikke er behandlet tilstrækkeligt detaljeret i Revisionsrettens årsberetning, hvilket gør det vanskeligt at foretage en korrekt vurdering af den finansielle forvaltning;

368.  roser Kommissionen for den meget høje udnyttelsesgrad i afsnit 11 i sektion III i 2016-budgettet i relation til maritime anliggender og fiskeri, både for forpligtelsesbevillinger (99,2 %) og betalingsbevillinger (94,7 %); minder om, at i henhold til artikel 13 i forordning (EU) nr. 508/2014(99) opdeles budgetmidlerne i overensstemmelse med deres tildelinger, og at det derfor ville være hensigtsmæssigt for Kommissionen at redegøre nærmere for gennemførelsesraten for hver budgetpost i sin beretning;

369.  bemærker forbeholdet i GD MARE's årlige aktivitetsrapport vedrørende ikke-støtteberettigede udgifter i Den Europæiske Fiskerifond (EFF), som vedrører otte medlemsstater;

370.  støtter GD MARE i bestræbelserne på at kontrollere de bevillinger, der gennemføres under delt forvaltning, især foranstaltningerne vedrørende Den Europæiske Fiskerifond og Den Europæiske Hav- og Fiskerifond (EHFF);

371.  bemærker, at 5,9 mio. EUR risikerer at gå tabt, og at Kommissionen traf de nødvendige foranstaltninger til at evaluere udgifterne i 2017 og i givet fald til at tilbagesøge de tildelte midler;

372.  understreger, at niveauet for gennemførelsen af Den Europæiske Hav- og Fiskerifond (EHFF) for perioden 2014-2020 tre år efter dens vedtagelse den 15. maj 2014 stadig er utilfredsstillende, idet kun 1,7% af de 5,7 mia. EUR, der var stillet til rådighed under delt forvaltning, var blevet brugt i september 2017; bemærker, at anvendelsen af EHFF er medlemsstaternes ansvar; minder om, at i henhold til artikel 13 i forordning (EU) nr. 508/2014 opdeles budgetmidlerne i overensstemmelse med deres tildelinger, og at det derfor ville være hensigtsmæssigt for Kommissionen at redegøre nærmere for gennemførelsesraten for hver budgetpost i sin beretning;

373.  mener, at det er nødvendigt at yde medlemsstaterne al mulig hjælp med henblik på at sikre en behørig og fuldstændig udnyttelse af EHFF's ressourcer med en høj gennemførelsesgrad i overensstemmelse med medlemsstaternes respektive prioriteringer og behov, navnlig for så vidt angår bæredygtig udvikling af fiskerisektoren;

Kultur og uddannelse

374.  glæder sig over, at Erasmus+ gav 500 000 mennesker mulighed for at studere, tage i praktik eller udføre frivilligt arbejde i udlandet i 2016 og er godt på vej til at nå sit mål på fire millioner deltagere inden 2020; understreger, at Erasmus+-studerende ofte udvikler et bredt sæt overførbare færdigheder, kompetencer og viden og har bedre karrieremuligheder end studerende, der ikke rejser, og at programmet er en strategisk investering i Europas unge; fremhæver imidlertid behovet for at sikre bredere adgang til programmet navnlig for unge med færre muligheder;

375.  påskønner, at ansøgningsproceduren for Erasmus+-tilskud nu i vid udstrækning foregår online; mener imidlertid, at proceduren kan forenkles yderligere, hvis man ophæver kravet om, at projektpartnere skal underskrive akkrediteringsskrivelser fysisk;

376.  bemærker, at der stadig er problemer med adgang til Erasmus+-tilskud inden for området "ungdom", fordi programmet forvaltes decentralt af nationale myndigheder; opfordrer Kommissionen til at træffe de nødvendige foranstaltninger, f.eks. ved at centralisere en del af denne finansiering inden for forvaltningsorganet; opfordrer desuden Kommissionen til at tilvejebringe de redskaber, der er nødvendige for at opnå en større inddragelse af alle tilskudsmodtagere, f.eks. gennem nedsættelse af stående område-specifikke underudvalg som foreskrevet i forordning (EU) nr. 1288/2013(100);

377.  fastholder, at det, som hidtil har været nøglen til succes under Erasmus+, nemlig universitetsudvekslingerne, ikke skal undergraves gennem udnyttelse af bevillingerne til et andet program eller gennem udvidelse af Erasmus+ til andre modtagere som f.eks. migranter;

378.  er foruroliget over den kronisk lave succesrate for projekter under programmet "Europa for Borgerne" og kulturdelprogrammet "Et Kreativt Europa" (henholdsvis 16% og 11% i 2016); understreger, at lave succesrater skaber frustration blandt ansøgere og er symptomatiske for utilstrækkelige finansieringsniveauer, hvilket ikke er i overensstemmelse med de ambitiøse mål for programmerne;

379.  påpeger, at Kommissionens Forvaltningsorgan for Undervisning, Audiovisuelle Medier og Kultur (EACEA) udtaler, at programmet "Europa for Borgerne" nåede fuld udfoldelse i 2016 i sit tredje gennemførelsesår ; opfordrer derfor Kommissionen og Rådet til at tage behørigt hensyn til de lange tidsfrister, der har vist sig at være nødvendige for den fulde gennemførelse af nye programmer indenfor den flerårige finansielle ramme fra 2014-2020, for at undgå, at lignende forsinkelser gentager sig i den finansielle ramme for tiden efter 2020;

380.  roser EACEA's rolle i gennemførelsen af de tre kultur- og uddannelsesprogrammer, som fremgår af den positive evaluering af agenturets arbejde i 2016; glæder sig over EACEA's større brug af e-rapportering for finansierede projekter, som bør kunne forbedre indsamlingen af data og overvågningen af projekter og bidrage til Kommissionens politiske arbejde og være til gavn for modtagerne; glæder sig over, at EACEA foretager 92 % af sine betalinger inden for de i finansforordningen fastsatte frister; opfordrer EACEA til at stræbe efter bedre resultater, eventuelt ved hjælp af en indikator for den tid, det gennemsnitligt tager at foretage betalinger, eftersom det ofte er meget små organisationer, der modtager støtte under uddannelses- og kulturprogrammer;

381.  bemærker lanceringen i 2016 af garantifaciliteten for de kulturelle og kreative sektorer med et budget på 121 mio. EUR frem til 2022 og den oprindelige interesse, som sektoren og de finansielle formidlere har vist; opfordrer til hurtig gennemførelse af den planlagte fremrykning af 60 mio. EUR til faciliteten fra EFSI; minder om, at lån supplerer andre væsentlige kilder til finansiering af sektoren som f.eks. tilskud;

382.  er bekymret over det meget lave niveau af EFSI-finansiering til uddannelsessektoren og de kulturelle og kreative sektorer i 2016; mener, at skræddersyet, sektorspecifik støtte er afgørende for at sikre, at den kulturelle og kreative sektor nyder godt af EFSI-lån;

383.  gentager sin støtte til uafhængig mediedækning af europæiske anliggender, navnlig gennem budgetstøtte til tv, radio og onlinenetværk; påskønner videreførelsen af bevillingen til Euranet+ indtil 2018 og opfordrer Kommissionen til at finde frem til en mere bæredygtig finansieringsmodel for netværket;

Borgernes rettigheder og retlige og indre anliggender

384.  minder om, at der i 2016 i vid udstrækning blev anvendt særlige instrumenter som reaktion på den humanitære situation, som asylansøgere i Unionen befandt sig i, og at der derfor er en risiko for, at de beløb, der er tilbage frem til udløbet af den nuværende flerårige finansielle ramme, muligvis ikke er tilstrækkelige til at reagere på uventede hændelser, der kan indtræffe inden 2020; anmoder Kommissionen om at løse dette strukturelle problem i den næste flerårige finansielle ramme og orientere Parlamentet på korrekt vis;

385.  opfordrer indtrængende til, at der opstilles en sammenhængende og systematisk strategi med klarere, stærkere og langsigtede politiske og operationelle prioriteter for beskyttelse af grundlæggende rettigheder og friheder, samtidig med at der sikres en effektiv gennemførelse heraf, bl.a. ved at der ydes tilstrækkelige midler til dette formål;

Kvinders rettigheder og ligestilling

386.  understreger, at ligestilling mellem mænd og kvinder bør integreres i alle relevante politikområder; gentager derfor sin opfordring til at anvende kønsbudgettering på alle trin i budgetproceduren, herunder i forbindelse med gennemførelsen af budgettet og ved vurderingen af dets gennemførelse;

387.  beklager, at budgetposterne under programmet for rettigheder, ligestilling og unionsborgerskab 2014-2020 ikke specifikt angiver de ressourcer, der er afsat til hver enkel af programmets målsætninger, som er knyttet til ligestilling mellem kønnene; glæder sig over, at netværket kvinder mod vold (Women Against Violence Network) og Den Europæiske Kvindelobby i 2016 modtog tilskud inden for bekæmpelse af vold mod kvinder og ligestilling mellem kønnene;

388.  gentager sin opfordring til at bevare en separat budgetpost til Daphne-programmets specifikke mål med øgede midler for at vende nedgangen i de midler, der er afsat til Daphne-programmet i perioden 2014-2020;

389.  beklager, at Den Europæiske Fond for Strategiske Investeringer ikke omfatter et kønsperspektiv, og understreger, at en vellykket genopretningsproces ikke er mulig uden at tage hånd om de konsekvenser, som krisen har for kvinder;

390.  fremhæver, at integration af kønsaspektet også er blandt grundprincipperne for AMIF; beklager imidlertid, at der trods Parlamentets gentagne opfordringer til også at tage kønsaspektet i betragtning inden for migrations- og asylpolitikken mangler målrettede foranstaltninger om ligestilling mellem kønnene med specifikke budgetposter;

391.  gentager sit krav om at medtage kønsspecifikke indikatorer i det fælles sæt af resultatindikatorer for gennemførelsen af Unionens budget, under behørig hensyntagen til princippet om forsvarlig økonomisk forvaltning, og navnlig i overensstemmelse med principperne om sparsommelighed, produktivitet og effektivitet;

392.  opfordrer til, at kønsspecifik konsekvensanalyse indgår som en del af de generelle forhåndsbetingelser, der er knyttet til EU-støtte, og til, at der, hvis det er muligt, indsamles kønsopdelte data vedrørende modtagere og deltagere;

393.  glæder sig over den relativt kønsafbalancerede deltagelse (52 % kvinder mod 48 % mænd) i Den Europæiske Socialfonds interventioner i 2016;

394.  opfordrer til et fornyet tilsagn fra Parlamentet, Rådet og Kommissionen vedrørende ligestilling mellem kønnene i den næste flerårige finansielle ramme i form af en fælles erklæring, der knyttes til den flerårige finansielle ramme, og som omfatter en forpligtelse til at anvende kønsbudgettering og til at foretage en effektiv overvågning af gennemførelsen af denne erklæring i den årlige budgetprocedure med indførelsen af en bestemmelse i en revisionsklausul i den nye FFR-forordning.

(1) EUT L 48 af 24.2.2016.
(2) EUT C 323 af 28.9.2017, s. 1.
(3) EUT C 322 af 28.9.2017, s. 1.
(4) EUT C 322 af 28.9.2017, s. 10.
(5) EUT L 298 af 26.10.2012, s. 1.
(6) Vedtagne tekster, P8_TA(2018)0122.
(7) EUT L 48 af 24.2.2016.
(8) EUT C 323 af 28.9.2017, s. 1.
(9) EUT C 384 af 14.11.2017, s. 2.
(10) EUT C 417 af 6.12.2017, s. 63.
(11) EUT C 322 af 28.9.2017, s. 10.
(12) EUT L 298 af 26.10.2012, s. 1.
(13) EFT L 11 af 16.1.2003, s. 1.
(14) EUT L 297 af 22.9.2004, s. 6.
(15) EUT L 343 af 19.12.2013, s. 46.
(16) Vedtagne tekster, P8_TA(2018)0122.
(17) EUT L 48 af 24.2.2016.
(18) EUT C 323 af 28.9.2017, s. 1.
(19) EUT C 384 af 14.11.2017, s. 11.
(20) EUT C 417 af 6.12.2017, s. 74.
(21) EUT C 322 af 28.9.2017, s. 10.
(22) EUT L 298 af 26.10.2012, s. 1.
(23) EFT L 11 af 16.1.2003, s. 1.
(24) EUT L 297 af 22.9.2004, s. 6.
(25) EUT L 341 af 18.12.2013, s. 73.
(26) Vedtagne tekster, P8_TA(2018)0122.
(27) EUT L 48 af 24.2.2016.
(28) EUT C 323 af 28.9.2017, s. 1.
(29) EUT C 384 af 14.11.2017, s. 2.
(30) EUT C 417 af 6.12.2017, s. 52.
(31) EUT C 322 af 28.9.2017, s. 10.
(32) EUT L 298 af 26.10.2012, s. 1.
(33) EFT L 11 af 16.1.2003, s. 1.
(34) EUT L 297 af 22.9.2004, s. 6.
(35) EUT L 341 af 18.12.2013, s. 69.
(36) EUT L 363 af 18.12.2014, s. 183.
(37) Vedtagne tekster, P8_TA(2018)0122.
(38) EUT L 48 af 24.2.2016.
(39) EUT C 323 af 28.9.2017, s. 1.
(40) EUT C 384 af 14.11.2017, s. 9.
(41) EUT C 417 af 6.12.2017, s. 171.
(42) EUT C 322 af 28.9.2017, s. 10.
(43) EUT L 298 af 26.10.2012, s. 1.
(44) EFT L 11 af 16.1.2003, s. 1.
(45) EUT L 297 af 22.9.2004, s. 6.
(46) EUT L 346 af 20.12.2013, s. 58.
(47) Vedtagne tekster, P8_TA(2018)0122.
(48) EUT L 48 af 24.2.2016.
(49) EUT C 323 af 28.9.2017, s. 1.
(50) EUT C 384 af 14.11.2017, s. 12.
(51) EUT C 417 af 6.12.2017, s. 252.
(52) EUT C 322 af 28.9.2017, s. 10.
(53) EUT L 298 af 26.10.2012, s. 1.
(54) EFT L 11 af 16.1.2003, s. 1.
(55) EUT L 297 af 22.9.2004, s. 6.
(56) EUT L 346 af 20.12.2013, s. 54
(57) Vedtagne tekster, P8_TA(2018)0122.
(58) EUT L 48 af 24.2.2016.
(59) EUT C 323 af 28.9.2017, s. 1.
(60) EUT C 384 af 14.11.2017, s. 11.
(61) EUT C 417 af 6.12.2017, s. 247.
(62) EUT C 322 af 28.9.2017, s. 10.
(63) EUT L 298 af 26.10.2012, s. 1.
(64) EFT L 11 af 16.1.2003, s. 1.
(65) EUT L 297 af 22.9.2004, s. 6.
(66) EUT L 352 af 24.12.2013, s. 65.
(67) Vedtagne tekster, P8_TA(2018)0122.
(68) EUT L 48 af 24.2.2016.
(69) EUT C 323 af 28.9.2017, s. 1.
(70) EUT C 322 af 28.9.2017, s. 1.
(71) EUT C 322 af 28.9.2017, s. 10.
(72) EUT L 298 af 26.10.2012, s. 1.
(73) EFT L 11 af 16.1.2003, s. 1.
(74) Vedtagne tekster, P8_TA(2018)0122.
(75) Rådets forordning (EF) nr. 1083/2006 af 11. juli 2006 om generelle bestemmelser for Den Europæiske Fond for Regionaludvikling, Den Europæiske Socialfond og Samhørighedsfonden og ophævelse af forordning (EF) nr. 1260/1999 (EUT L 210 af 31.7.2006, s. 25).
(76) COM(2017)0351, del 2.2.
(77) Årlig forvaltnings- og effektivitetsrapport for 2016, del 2.2, GD AGRI, årlig aktivitetsrapport, bilag 10, s. 140.
(78) Årlig forvaltnings- og effektivitetsrapport for 2016, bilag 4, s. 20.
(79) Se Kommissionens årlige forvaltnings- og effektivitetsrapport vedrørende EU-budgettet for 2016, del 2.2.
(80) Rådets afgørelse 2014/335/EU, Euratom af 26. maj 2014 om ordningen for Den Europæiske Unions egne indtægter (EUT L 168 af 7.6.2014, s. 105).
(81) Punkt 120 og 121 i dets beslutning af 27. april 2017 med bemærkningerne, der er en integrerende del af afgørelserne om decharge for gennemførelsen af Den Europæiske Unions almindelige budget for regnskabsåret 2015, Sektion III — Kommissionen og forvaltningsorganerne (EUT L 252 af 29.9.2017, s. 28).
(82) Sammendrag af data om de fremskridt, der er gjort i forbindelse med finansiering og gennemførelse af finansieringstekniske instrumenter, der indberettes af forvaltningsmyndighederne i overensstemmelse med artikel 67, stk. 2, litra j), i Rådets forordning (EF) nr. 1083/2006, s. 11.
(83) Undersøgelsen "Assessment of the 10 years' Cooperation and Verification Mechanism for Bulgaria and Romania" (Vurdering af ti år med mekanismen for samarbejde og kontrol for Bulgarien og Rumænien), der er bestilt af GD IPOL, temaafdeling D: Budgetanliggender.
(84) Se GD AGRI's årlige aktivitetsrapport for 2016, s. 17.
(85) Jf. punkt 207 i Parlamentets beslutning af 27. april 2017.
(86) Jf. Vejledende tal for fordelingen af støtten efter størrelsesordenen af støtten, modtaget i forbindelse med direkte støtte udbetalt til producenterne i overensstemmelse med Rådets forordning (EU) nr. 1307/2013 – Regnskabsåret 2016.
(87) FFR-udgiftsområde 3 omfatter en række politikker; det vigtigste udgiftsområde er "Migration og sikkerhed"; men der ydes også finansiering til "Fødevarer og foder" og kulturelle og kreative aktiviteter samt programmer vedrørende retfærdighed, rettigheder, lighed og medborgerskab samt forbrugere og sundhed.
(88) AMIF erstatter programmet om solidaritet og forvaltning af migrationsstrømme (SOLID).
(89) Vedtagne tekster, P8_TA(2016)0477.
(90) Den Europæiske Revisionsret "Rapid case review on the implementation of the 5% reduction of staff posts, s. 27.".
(91) Punkt 276, 281, 282 i Parlamentets beslutning af 27. april 2017.
(92) Beretning om årsregnskabet for Europaskolerne for regnskabsåret 2016 med skolernes svar, 29. november 2017.
(93) GD HR, årlig aktivitetsrapport, s. 6.
(94) https://corporateeurope.org/expert-groups/2017/02/corporate-interests-continue-dominate-key-expert-groups.
(95) Vedtagne tekster, P8_TA(2017)0021.
(96) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 233/2014 af 11. marts 2014 om oprettelse af et instrument til finansiering af udviklingssamarbejde for perioden 2014-2020 (EUT L 77 af 15.3.2014, s. 44).
(97) Særberetning nr. 18/2016: EU's ordning for certificering af bæredygtige biobrændstoffer.
(98) http://ec.europa.eu/regional_policy/en/policy/how/stages-step-by-step/strategic-report/.
(99) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 508/2014 af 15. maj 2014 om Den Europæiske Hav- og Fiskerifond og om ophævelse af Rådets forordning (EF) nr. 2328/2003, (EF) nr. 861/2006, (EF) nr. 1198/2006 og (EF) nr. 791/2007 samt Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1255/2011 (EUT L 149 af 20.5.2014, s. 1).
(100) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1288/2013 af 11. december 2013 om oprettelse af "Erasmus+": EU-programmet for uddannelse, ungdom og idræt og om ophævelse af afgørelse nr. 1719/2006/EF, nr. 1720/2006/EF og nr. 1298/2008/EF (EUT L 347 af 20.12.2013, s. 50).


Decharge 2016: Revisionsrettens særberetninger i forbindelse med decharge til Kommissionen for regnskabsåret 2016
PDF 478kWORD 111k
Europa-Parlamentets beslutning af 18. april 2018 om Revisionsrettens særberetninger i forbindelse med decharge til Kommissionen for regnskabsåret 2016 (2017/2188(DEC))
P8_TA(2018)0122A8-0130/2018

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til Revisionsrettens særberetninger, der er udarbejdet i medfør af artikel 287, stk. 4, andet afsnit, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

–  der henviser til Den Europæiske Unions almindelige budget for regnskabsåret 2016(1),

–  der henviser til Den Europæiske Unions konsoliderede årsregnskab for regnskabsåret 2016 (COM(2017)0365 – C8-0299/2017)(2),

–  der henviser til Revisionsrettens årsberetning om budgetgennemførelsen i regnskabsåret 2016 med institutionernes svar(3),

–  der henviser til Revisionsrettens erklæring(4) for regnskabsåret 2016 om regnskabernes rigtighed og de underliggende transaktioners lovlighed og formelle rigtighed, jf. artikel 287 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

–  der henviser til sin afgørelse af 18. april 2018 om decharge for gennemførelsen af Den Europæiske Unions almindelige budget for regnskabsåret 2016, Sektion III – Kommissionen(5), og til sin beslutning med bemærkninger, der udgør en integrerende del af nævnte afgørelse,

–  der henviser til Rådets henstilling af 20. februar 2018 om meddelelse af decharge til Kommissionen for gennemførelsen af budgettet for regnskabsåret 2016 (05940/2018 – C8-0042/2018),

–  der henviser til artikel 317, 318 og 319 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

–  der henviser til artikel 106A i traktaten om oprettelse af Det Europæiske Atomenergifællesskab,

–  der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU, Euratom) nr. 966/2012 af 25. oktober 2012 om de finansielle regler vedrørende Unionens almindelige budget og om ophævelse af Rådets forordning (EF, Euratom) nr. 1605/2002(6), særlig artikel 62, 164, 165 og 166,

–  der henviser til forretningsordenens artikel 93 og bilag IV,

–  der henviser til betænkning fra Budgetkontroludvalget (A8-0130/2018),

A.  der henviser til, at Kommissionen i henhold til artikel 17, stk. 1, i traktaten om Den Europæiske Union gennemfører budgettet og forvalter programmerne, og at den i henhold til artikel 317 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde gennemfører budgettet på eget ansvar i samarbejde med medlemsstaterne i overensstemmelse med princippet om forsvarlig økonomisk forvaltning;

B.  der henviser til, at Revisionsrettens særberetninger giver oplysninger om vigtige spørgsmål i forbindelse med afholdelsen af udgifter og derfor er nyttige for Parlamentet i dets udførelse af rollen som dechargemyndighed;

C.  der henviser til, at dets bemærkninger til Revisionsrettens særberetninger udgør en integrerende del af Parlamentets ovennævnte afgørelse af 18. april 2018 om decharge for gennemførelsen af Den Europæiske Unions almindelige budget for regnskabsåret 2016, Sektion III – Kommissionen;

Del I – Revisionsrettens særberetning nr. 21/2016 med titlen "EU's førtiltrædelsesbistand til styrkelse af den administrative kapacitet i det vestlige Balkan: en metarevision"

1.  glæder sig over Revisionsrettens særberetning, der er i form af en metarevision, og som giver et overblik over Kommissionens forvaltning af førtiltrædelsesbistanden i Albanien, Bosnien-Hercegovina, Kosovo, Den Tidligere Jugoslaviske Republik Makedonien, Montenegro og Serbien, og fremsætter sine bemærkninger og henstillinger nedenfor;

2.  anerkender, at Kommissionen er nødt til at operere i en vanskelig politisk kontekst og støder på mange svagheder i modtagerlandenes offentlige institutioner, såsom overdrevent bureaukrati, stor personaleudskiftning, lav effektivitet, manglende ansvarlighed og korruption;

3.  opfordrer alle aktører til både at lægge særlig vægt på definitionen af kvalitative nationale strategier og på nationale og regionale programmer med klare, realistiske og målbare målsætninger og at afstemme udformningen af programmerne i modtagerlandene bedre til disse strategier og deres respektive behovsvurderinger;

4.  støtter Vestbalkanlandenes myndigheders bestræbelser på fortsat at gøre fremskridt på centrale områder for god regeringsførelse og hen imod en reform af deres offentlige forvaltninger, herunder på området for finanskontrol i forbindelse med forvaltningen af offentlige finanser; opfordrer alle aktører til at intensivere bestræbelserne på at udvikle eller konsolidere strategier, som har til formål at koordinere gennemførelsen af reformen af forvaltningen af offentlige finanser;

5.  anser det for at være af afgørende betydning, at anvendelsen af princippet om konditionalitet styrkes, navnlig ved på forhånd og på en konkret målbar måde at kontrollere støttemodtagerens evne til at gøre, hvad der kræves for at sikre et projektet af høj kvalitet;

6.  beklager, at omkring halvdelen af de EU-finansierede projekter til styrkelse af reformerne af den offentlige forvaltning og retsstatsprincippet ikke var bæredygtige; understreger, at det er vigtigt at udvikle bæredygtighed, navnlig i forbindelse med projekter, som har til formål at styrke den administrative kapacitet; beklager, at bæredygtigheden i mange tilfælde ikke var sikret på grund af iboende faktorer, såsom mangel på budgetmidler, personale og frem for alt støttemodtagerens manglende politiske vilje til at reformere institutioner; opfordrer Kommissionen til at bygge videre på resultaterne af vellykkede projekter, som har en kvantificerbar merværdi, og til at sikre projekternes bæredygtighed og rentabilitet ved at fastsætte disse kriterier som en forhåndsbetingelse for projekterne i forbindelse med gennemførelsen af IPA II;

7.  mener, at der stadig er mulighed for forbedringer med hensyn til at bringe visse nøglesektorer op til Unionens standarder, såsom retsstatsprincippet, reform af den offentlige forvaltning og god regeringsførelse; er af den opfattelse, at støtten til disse områder bør øges samt være mere effektiv og mere målrettet mod bæredygtighed på grund af den tætte sammenhæng med udvidelsesstrategien og de politiske kriterier;

8.  opfordrer Kommissionen til at fokusere på bekæmpelsen af korruption og organiseret kriminalitet og til at opfordre til offentlig påtale og udviklingen af gennemsigtighed og integritet i den offentlige forvaltning; understreger behovet for en mere sammenhængende og stringent strategi og en højere grad af politisk forpligtelse fra de nationale myndigheder med henblik på at sikre bæredygtige resultater i denne henseende;

Del II – Revisionsrettens særberetning nr. 24/2016 med titlen "Der bør gøres mere for at sikre opmærksomhed på og overholdelse af statsstøttereglerne inden for samhørighedspolitikken"

9.  glæder sig over Revisionsrettens særberetning og tilslutter sig dens anbefalinger;

10.  bemærker med tilfredshed, at Kommissionen vil gennemføre langt de fleste af anbefalingerne;

11.  understreger, at alle berørte generaldirektorater, navnlig GD COMP og GD REGIO, skal have adgang til alle databaser, som Kommissionens tjenestegrene opretholder, for at gøre det muligt for dem effektivt at påtage sig deres ansvar;

12.  opfordrer Kommissionen til at genoverveje sin afvisning af at gennemføre anbefaling 4 b), da dette kan true beskyttelsen af Unionens finansielle interesser;

13.  kan acceptere Kommissionens tilbageholdenhed med hensyn til at gennemføre anbefaling 4 d), så længe de alternative metoder, medlemsstaterne har valgt, er lige så effektive som et centralt register for overvågning af "de minimis"-støtte; opfordrer Kommissionen til at sikre, at dette er tilfældet;

14.  er overbevist om, at det er af afgørende betydning for medlemsstaterne at have retssikkerhed for så vidt angår de gældende statsstøtteregler, inden de iværksætter store projekter, eftersom klare og sammenhængende regler kan bidrage til at nedbringe fejlprocenten på dette område;

15.  opfordrer Kommissionen til at sikre, at de nationale revisionsmyndigheder er bekendt med og kontrollerer gældende statsstøtteregler inden indgivelse af deres årlige kontrolrapport;

16.  glæder sig i den forbindelse over, at GD COMP og GD REGIO blev enige om en fælles handlingsplan om statsstøtte i marts 2015; bemærker, at handlingsplanen oprindelig omfattede seks foranstaltninger, som skulle sikre øget opmærksomhed og knowhow om statsstøtte i samtlige medlemsstater: identificering og formidling af god praksis, kurser for statsstøttespecialister, landespecifikke workshopper, seminarer for specialister, videreudvikling af en database med spørgsmål og svar (ECN-ET-nettet ) og udvikling af en database med statsstøtterelateret information; bemærker, at Kommissionen fra og med 2016 også har tilbudt et særligt uddannelsesmodul;

17.  glæder sig også over, at GD COMP i januar 2016 afholdt kurser om statsstøtte og infrastruktur i Bulgarien, Kroatien, Den Tjekkiske Republik, Rumænien og Slovakiet;

18.  støtter Revisionsrettens opfordring til, at der oprettes en central EU-database, hvor medlemsstaternes relevante myndigheder kan se, hvilke virksomheder der har modtaget krav om tilbagebetaling af statsstøtte, og se status for inddrivelsen; mener, at en sådan database kunne være vigtig for fremtidige risikoanalyser;

Del III – Revisionsrettens særberetning nr. 29/2016 med titlen "Den fælles tilsynsmekanisme - God start, men der er behov for yderligere forbedringer"

19.  minder om følgende retsgrundlag:

   a) Artikel 287, stk. 1, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF): "1. Revisionsretten reviderer regnskaberne over samtlige Unionens indtægter og udgifter. Den reviderer endvidere regnskaberne vedrørende samtlige indtægter og udgifter for ethvert af Unionen oprettet organ, kontor eller agentur, for så vidt oprettelsesakten ikke udelukker det.

Revisionsretten afgiver en erklæring til Parlamentet og Rådet om regnskabernes rigtighed og de underliggende transaktioners lovlighed og formelle rigtighed; erklæringen offentliggøres i Den Europæiske Unions Tidende. Erklæringen kan suppleres med specifikke vurderinger for hvert enkelt af Unionens større aktivitetsområder."

   b) Artikel 27 i statutten for Det Europæiske System af Centralbanker og Den Europæiske Centralbank (Protokol nr. 4 knyttet som bilag til TEU og til TEUF): "27.1. ECB's og de nationale centralbankers regnskaber revideres af uafhængige eksterne revisorer, der indstilles af Styrelsesrådet og godkendes af Rådet. Revisorerne skal have fri adgang til alle ECB's og de nationale centralbankers bøger og konti og skal have adgang til al information om disses transaktioner.

27.2. Artikel 287 i TEUF gælder kun for efterprøvning af, hvor effektiv ECB's forvaltning er i operationel henseende."

   c) Artikel 20, stk. 1 og 7, i Rådets forordning (EU) Nr. 1024/2013(7) om overdragelse af specifikke opgaver til Den Europæiske Centralbank i forbindelse med politikker vedrørende tilsyn med kreditinstitutter: "1. ECB er ansvarlig over for Parlamentet og Rådet for gennemførelsen af denne forordning, jf. dette kapitel. 7. Når Revisionsretten i henhold til artikel 27.2 i statutten for ESCB og ECB, efterprøver, hvor effektiv ECB's forvaltning er i operationel henseende, tager den ligeledes hensyn til de tilsynsopgaver, som overdrages til ECB i henhold til denne forordning."

20.  støtter Revisionsrettens konklusioner og glæder sig over, at ECB har accepteret Revisionsrettens anbefalinger(8);

21.  er imidlertid bekymret over en rapport fra Kontaktkomitéen for de Overordnede Revisionsorganer i Den Europæiske Union (OR), der sammenligner revisionsrettighederne over banktilsynsmyndigheder for 27 ud af de 28 nationale OR'er i hele Unionen; beklager, at det i den efterfølgende erklæring blev påpeget, at der er opstået en revisionsmangel i de lande, hvor det mandat, de nationale OR'ere tidligere havde til at revidere de nationale banktilsynsorganer, ikke bliver erstattet af revision på et tilsvarende niveau udført af Revisionsretten vedrørende ECB's tilsynsaktiviteter(9);

22.  understreger, at Parlamentet i sin beslutning af 10. marts 2016 om Bankunionen – Årsberetning 2015(10) allerede gav udtryk for denne bekymring;

23.  beklager, den begrænsede gennemsigtighed i oplysninger for de enheder, der er underlagt tilsyn, hvilket skyldes den tilgang der blev vedtaget af ECB i forbindelse med offentliggørelsen, som betød at enheder under tilsyn ikke var i stand til at forstå resultatet af evalueringsprocessen og den tilsynsmæssige vurdering fuldt ud; understreger, at Revisionsretten har udtrykt bekymring over den manglende gennemsigtighed, hvilket den mener, kan øge "risikoen for vilkårlighed i tilsynet";

24.  påpeger, at fraværet af en grundig tilsynsmæssig kontrol af bankers eksponering over for illikvide "niveau 3-aktiviteter", herunder giftige aktiver og derivater, resulterede i en asymmetrisk udøvelse af tilsynsfunktionen; mener, at det kraftige fokus på kreditrisici i forhold til markeds- og operationelle risici som følge af spekulative finansielle aktiviteter har resulteret i, at de kommercielle banker er blevet straffet hårdere end de store investeringsbanker, hvilket sætter spørgsmålstegn ved gyldigheden og pålideligheden af de omfattende vurderinger, der indtil videre er blevet gennemført; er bekymret over de seneste udtalelser fra formanden for tilsynsrådet, Danièle Nouy, vedrørende ECB's vanskeligheder og manglende evne til at gå videre med en korrekt værdiansættelse af positioner i forhold til disse komplekse og risikobetonede produkter;

25.  bemærker med bekymring Revisionsrettens konklusioner om en manglende reel adskillelse mellem ECB's pengepolitiske funktion og tilsynsfunktion såvel som klare og strenge forvaltningsregler med henblik på at forebygge interessekonflikter, hvilket yderligere underbygger bekymringerne for ECB's iboende interessekonflikt i forhold til dens rolle i at bevare euroens stabilitet og dens tilsyn med store europæiske kreditinstitutter;

26.  støtter Revisionsrettens konklusion om nødvendigheden af at tilvejebringe en risikoanalyse for brugen af delte tjenester, gældende for opgaver relateret til ECB's pengepolitik og tilsynsfunktioner;

27.  er bekymret over, at Revisionsretten – i denne forbindelse – har bemærket, at niveauet af den information som ECB leverede, kun var delvis tilstrækkeligt i forhold til at kunne vurdere effektiviteten af de operationer, der er knyttet til FTM's forvaltningsstruktur, det arbejde der udføres af de fælles tilsynshold og den stedlige kontrol; understreger, at væsentlige områder derfor ikke er blevet revideret;

28.  finder det uacceptabelt, fra et ansvarlighedssynspunkt, at den reviderede enhed, det vil sige ECB, egenrådigt ønsker at beslutte, hvilke dokumenter de eksterne revisorer må have adgang til(11); opfordrer derfor ECB til at samarbejde fuldt ud med Revisionsretten som ekstern revisor samt at give den fuld adgang til oplysninger med henblik på at overholde ovennævnte regler;

29.  opfordrer Revisionsretten til at oplyse Parlamentets kompetente udvalg om, hvorvidt der inden november 2018 er fundet en løsning på problemerne om tilgængeligheden af oplysninger;

30.  anerkender de gældende rapporteringsordninger mellem ECB og Parlamentet(12); mener, at disse ordninger imidlertid ikke kan erstatte Revisionsrettens tilsyn;

31.  minder om, at Kommissionen inden den 31. december 2015 burde have offentliggjort en evaluering af Rådets forordning (EU) nr. 1024/2013 overdragelse af specifikke opgaver til Den Europæiske Centralbank i forbindelse med politikker vedrørende tilsyn med kreditinstitutter; beklager, at dette ikke skete;

32.  opfordrer derfor Kommissionen til hurtigst muligt at færdiggøre denne rapport;

Del IV – Revisionsrettens særberetning nr. 30/2016 med titlen ”Effektiviteten af EU's støtte til prioriterede sektorer i Honduras"

33.  glæder sig over Revisionsrettens beretning, tilslutter sig dens anbefalinger og fremsætter sine nedenstående bemærkninger og henstillinger; noterer sig ligeledes Kommissionens svar;

34.  bemærker med tilfredshed, at Revisionsrettens beretning er blevet godt modtaget af både Honduras' regering og af Kommissionen, og at udfordringerne identificeret af Revisionsretten såvel som dennes konklusioner har været meget nyttige med hensyn til at styrke den politiske dialog mellem Honduras og Unionen;

35.  minder om, at relationerne mellem Honduras – som en del af Mellemamerika – og Unionen for øjeblikket grundlæggende bygger på associeringsaftalen, der blev undertegnet i 2012, og som skaber en stærk, langsigtet forbindelse mellem parterne baseret på gensidig tillid og forsvaret af fælles værdier og principper; påpeger, at aftalen fastsætter tre hovedindsatsområder: politisk dialog, samarbejde og handel; minder især om, at begge parter i aftalen har forpligtet sig til at iværksætte foranstaltninger til at fremme den økonomiske udvikling under hensyntagen til fælles interesser såsom fattigdomsbekæmpelse, jobskabelse og retfærdig og bæredygtig udvikling;

36.  understreger, at 21 medlemsstater indtil videre har ratificeret aftalen; håber, at de lande, som endnu ikke har undertegnet den, vil gøre dette hurtigst muligt, eftersom en fuldstændig gennemførelse af de tre hovedindsatsområder vil styrke den politiske dialog, vil give mulighed for en effektiv tildeling af økonomiske midler og vil sikre. at støtten fra Unionen vil være effektiv med henblik på at genopbygge og udvikle Honduras;

37.  påpeger, at Honduras er det mellemamerikanske land, som modtager mest i udviklingsstøtte fra Unionen, at Unionens bidrag er det fjerdestørste blandt de tolv største donorer til Honduras, hvilket udgør 11 % af den samlede officielle udviklingsbistand til landet; understreger, at den samlede støtte er gået fra 223 mio. EUR i perioden 2007-2013 til 235 mio. EUR i 2014-2020;

38.  bemærker imidlertid med bekymring, at det økonomiske bidrag fra Unionen i den undersøgte periode kun beløb sig til 0,2 % af landets BNP, hvilket ligger langt under andre landes bidrag, navnlig USA's;

39.  bemærker samtidig, at Honduras ifølge Verdensbanken har oplevet en moderat økonomisk genopretning efter den globale finanskrise, og at denne genopretning blev drevet af offentlige investeringer, eksport og store indtægter fra pengeoverførsler, hvilket tilsammen muliggjorde en vækst på 3,7 % i 2016 og på 3,5 % i 2017;

40.  understreger imidlertid, at Honduras – på trods af de opmuntrende økonomiske udsigter og indsatsen fra regeringens og donorernes side – fortsat er det land med størst fattigdom og økonomisk ulighed i Latinamerika, idet omkring 66 % af befolkningen ifølge officielle tal levede i fattigdom i 2016 og med fortsat udbredt vold, korruption og straffrihed, og at landet, skønt drabstallet er faldet i løbet af de seneste år, fortsat har et af de højeste drabstal i verden og det højeste i Latinamerika; understreger ligeledes, at der fortsat er alvorlige vanskeligheder og udfordringer for så vidt angår adgang til grundlæggende fornødenheder, jobmuligheder, naturressourcer som jord og midler til opretholdelse af livet, og at kvinder, oprindelige folk og folk af afrikansk herkomst er de befolkningsgrupper, der er mest udsatte for menneskerettighedskrænkelser som resultat af ulighed;

41.  understreger med særlig bekymring, at Honduras fortsat er et af de farligste lande i verden for menneskerettigheds- og miljøforkæmpere – to områder, som ofte er tæt forbundet med hinanden; bemærker, at mindst 123 miljøaktivister ifølge organisationen Global Witness er blevet myrdet i Honduras siden 2009, og at mange af dem tilhørte oprindelige samfund og landbosamfund, som modsatte sig gennemførelsen af store projekter på deres område – det er f.eks. tilfældet med Berta Cáceres, hvis drab stadig er uopklaret; opfordrer Kommissionen til regelmæssigt og nøje at holde øje med, at samarbejdet mellem Unionen og Honduras ikke på nogen måde er til skade for den honduranske befolknings menneskerettigheder; gentager i den forbindelse betydningen af, at det europæiske instrument for demokrati og menneskerettigheder (EIDHR) yder presserende direkte finansiel og materiel støtte til truede menneskerettighedsforkæmpere, og betydningen af nødfonden, der sætter EU-delegationerne i stand til at yde direkte ad hoc-tilskud; opfordrer ligeledes Kommissionen til at fremme en effektiv anvendelse af Unionens retningslinjer vedrørende menneskerettighedsforkæmpere gennem vedtagelse af lokale strategier, der kan sikre fuld gennemførelse af retningslinjerne i praksis, i samarbejde med civilsamfundsorganisationer, som allerede har erfaring på området;

42.  bemærker med stor bekymring de alvorlige hændelser, der fandt sted i Honduras efter valget den 26. november 2017; påpeger, at de europæiske og internationale menneskerettigheds- og medienetværk har fordømt den uforholdsmæssigt store og sommetider dødbringende magtanvendelse fra sikkerhedsstyrkerne mod demonstranter samt andre angreb på menneskerettighedsforkæmpere i krisen efter valget, idet menneskerettighedsorganisationer har registreret 30 drab (hvoraf 21 er begået af militærpolitiet (PMOP)), 232 sårede og 1 085 tilbageholdte; påpeger, at FN's højkommissariat i Honduras har dokumenteret mere end 50 tilfælde af intimidering og chikane mod menneskerettighedsforkæmpere, lokale ledere og journalister; bemærker, at den honduranske regering som en reaktion på situationen har bebudet, at der vil blive oprettet et ministerium for menneskerettigheder, der skal fungere uafhængigt af det nuværende ministerium for menneskerettigheder, justitsforhold, forvaltning og decentralisering, og som påbegyndte sit arbejde den 27. januar 2018; opfordrer EU-Udenrigstjenesten til at intensivere Unionens støtte til menneskerettighedsforkæmpere og fremme af politisk dialog og at kræve, at den honduranske regering lever op til sit ansvar og forpligtelse til at bevare freden og garantere sikkerheden for sine borgere;

43.  påpeger, at det er vigtigt, at den private sektor i EU-landene også overholder menneskerettighederne og de strengeste sociale og miljømæssige normer, og at de som minimum overholder de europæiske standarder på området; opfordrer Unionen og dens medlemsstater til fortsat at engagere sig aktivt i FN's bestræbelser på at etablere en international traktat, der kan holde virksomheder ansvarlige for enhver deltagelse i krænkelser af menneskerettighederne;

44.  minder om, at kuppet i 2009 havde katastrofale følger for landet: Den socioøkonomiske vækst aftog betydeligt, den internationale bistand standsede, og Honduras blev udelukket af Organisationen af Amerikanske Stater; noterer sig imidlertid, at Unionens tiltag i Honduras i den pågældende periode kunne opretholdes, men med forsinkelser i gennemførelsen i alle de prioriterede sektorer, mens nogle af tiltagene såsom harmoniseringen af de retlige rammer slet ikke kunne gennemføres; understreger, at de prioriterede samarbejdsområder ville have haft endnu vanskeligere betingelser, hvis Unionen ikke havde ydet og opretholdt sin støtte til disse områder;

45.  glæder sig over, at Honduras' regering har meddelt, at den er villig til at acceptere international kontrol og at samarbejde med internationale organer (herunder oprettelse af et FN-menneskerettighedskontor, den nylige oprettelse af en mission til støtte for kampen mod korruption og straffrihed i Honduras, revision af statsregnskabet udført af Transparency International osv.); påpeger imidlertid, at det er vigtigt at lære af erfaringerne og anvende den bedste lærte praksis og ikke blive ved med at være afhængig af disse organer på de områder, som er statens grundlæggende ansvarsområder; bemærker med stor bekymring, at chefen for missionen til støtte for bekæmpelse af korruption og straffrihed i Honduras (MACCIH) trådte tilbage den 18. februar 2018, som følge af at Organisationen af Amerikanske Stater (OAS) ikke havde givet ham tilstrækkelig opbakning til at videreføre den opgave, som han var blevet pålagt for to år siden for at bekæmpe korruption i Honduras (mangel på ressourcer, spild af midler i organisationen, manglende etablering af passende faciliteter osv.); bemærker, at MACCIH på trods af den manglende støtte har opnået betydelige resultater i bekæmpelsen af korruption siden 2017 med store sager mod embedsmænd, der er involveret i grov korruption og efterforskning af Honduras' politiske klasse; er bekymret over, at disse omstændigheder vil modarbejde de første større regionale bestræbelser på at bekæmpe korruption og straffrihed i et af de lande, der har størst behov for sådanne foranstaltninger, opfordrer den honduranske regering og OAS til at yde ubetinget støtte og bistand til MACCIH's arbejde og opfordrer EU-Udenrigstjenesten til fortsat at arbejde med MACCIH med henblik på at nå fælles mål;

46.  noterer sig, at Revisionsretten revision fokuserede på perioden 2007-2015, hvor betalingerne fra Unionen beløb sig til 119 mio. EUR, og at de undersøgte prioriterede områder var fattigdomsbekæmpelse, skovbrug, sikkerhed og retfærdighed, som modtog 89 % af den bilaterale støtte; mener imidlertid, at den periode, som Revisionsrettens beretning dækker, er for lang, og den overskrider således også Kommissionens mandatperiode, og at den desuden omfatter særligt vanskelige og meget forskelligartede politiske og økonomiske situationer; mener, at revisionen, for at være mere effektiv, bør dække en kortere periode, eller at der bør foretages midtvejsevalueringer, eftersom beretningen i alt for mange tilfælde angiver problemer eller mangler, der allerede er blevet afhjulpet, hvorfor nogle af dens konklusioner og anbefalinger ikke længere er relevante; understreger også, at Revisionsretten i sin beretning ikke medtager resultaterne af de drøftelser, den havde under sit besøg i Honduras, navnlig med støttemodtagere, andre donorer og civilsamfundsorganisationer;

47.  bemærker, at Revisionsretten i sin beretning konkluderer, at Unionens bistand til de prioriterede sektorer trods visse fremskridt kun delvist har været effektiv, hvilket hovedsagelig skyldes den situation, landet befinder sig i, samt en række forvaltningsmæssige svagheder, som har hæmmet støttens virkninger, og bemærker samtidig, at Kommissionens strategi, selv om den var relevant og koordineret, ikke var tilstrækkelig specifik, og at finansieringen blev fordelt på alt for mange områder med det resultat, at det – på trods af flere anmodninger fra den honduranske regerings side – ikke lykkedes at imødegå vigtige behov i de prioriterede sektorer, som heller ikke blev imødegået af andre donorer;

48.  deler Revisionsrettens bekymringer, men er ligeledes enig med Kommissionen i, at det i mange tilfælde har været nødvendigt med en vis grad af fleksibilitet for at tilpasse sig til den krise, som fulgte efter statskuppet, og at der var et behov for at kunne reagere på ekstremt presserende situationer og imødekomme befolkningens basale behov; opfordrer Kommissionen til fortsat at arbejde på at opnå en reel balance mellem den fleksibilitet, der er nødvendig for at kunne tilpasse sig til landets skiftende omstændigheder, behov og krav, det at skulle tackle de mest presserende udfordringer, bl.a. vedrørende menneskerettigheder, retten til liv og retten til et anstændigt liv, og behovet for at kunne reagere og øge den mulige virkning af Unionens bistand;

49.  bemærker, at EU-samarbejdet førhen havde fokus på social samhørighed og økonomisk vækst, mens der i den nye programmering tages fat på de behov, der udspringer af de største udviklingsmæssige udfordringer, som landet står overfor: nedbringelse af fattigdommen og uligheden, fødevaresikkerhed, uddannelse og sundhed, sikkerhed og menneskerettigheder, skattereformer, bekæmpelse af straffrihed og korruption, skabelse af arbejdspladser med social sikring, beskæftigelse, konkurrenceevne, forvaltning af naturressourcer og sårbarhed som følge af klimaændringer;

50.  fastholder, at det i betragtning af den særlige situation, som landet befinder sig i, er afgørende at styrke og iværksætte omfattende programmer for fattigdomsbekæmpelse (navnlig blandt de mest udsatte befolkningsgrupper såsom kvinder, børn og oprindelige folk, hvilket den honduranske regering har anmodet om) samt omfattende programmer for uddannelse og faglig uddannelse, der er målrettet mod børn og unge med de dårligste kår, således at de kan få mulighed for at udvikle deres færdigheder og kompetencer, og risikoen for, at de kommer ud i vold og organiseret kriminalitet, samtidig mindskes;

51.  fremhæver ligeledes den afgørende rolle, som kvinder og kvindeorganisationer, herunder ungdomsledede bevægelser, spiller med hensyn til at opnå sociale fremskridt; opfordrer Unionen til at insistere på, at der er behov for at støtte indsatsen for at styrke kvinders position og etablere et sikkert og gunstigt miljø for civilsamfundsorganisationer for kvinder og forsvarere af kvinders rettigheder og bekæmpe specifikke kønsbaserede former for undertrykkelse, navnlig i konfliktramte områder; understreger, at det er vigtigt aktivt at bidrage til at støtte politikker og tiltag, der har relation til kvinders rettigheder samt til seksuel og reproduktiv sundhed og seksuelle og reproduktive rettigheder;

52.  mener, at Unionen som led i samarbejdet fortsat bør gøre en særlig indsats for at øge gennemsigtigheden, troværdigheden og ansvarligheden i de statslige institutioner og bekæmpe korruptionen og straffriheden, som undergraver borgernes tillid og er en af de største hindringer for landets udvikling;

53.  er foruroliget over den af Revisionsretten påpegede mangel på politisk dialog inden for visse kritiske områder, der har modtaget støtte under programmet for støtte til den nationale plan (med mål inden for uddannelse, udvikling af den nationale statistik og reform af den offentlige administration); anmoder – i betragtning af at Kommissionens politiske dialog letter gennemførelsen af Unionens foranstaltninger og fører til konkrete forbedringer – Kommissionen at styrke den politiske dialog, navnlig inden for de strategiske og prioriterede sektorer, og om at stå fast på de områder, hvor regeringen ikke viser stor interesse, eller som den ikke er så åben over for, hvilket var tilfældet med den nationale rets- og sikkerhedspolitik og det juridiske observatorium;

54.  opfordrer Kommissionen til fortsat at forbedre den fælles programmering med Honduras' regering og med Unionens medlemsstater og til, sammen med andre donorer, at gøre en særlig indsats i forbindelse med intern koordinering med henblik på at optimere arbejdsfordelingen, opnå komplementaritet, hvor det er muligt, og især med henblik på at undgå de problemer, som Revisionsretten har påpeget: flere identiske eller lignende projekter (inden for samme sektorer og med samme støttemodtagere), modstridende tiltag, overlappende eller manglende tiltag, især i de prioriterede sektorer; påpeger, at Kommissionen også bør finde en hurtig og effektiv måde at koordinere indsatsen med andre donorer med henblik på at mindske tidsrammerne og opnå større dynamisk og effektivitet og bedre resultater;

55.  bemærker, at ca. halvdelen af Unionens bilaterale bistand til Honduras ydes som generel og sektorspecifik budgetstøtte; bemærker med bekymring, at budgetstøtte kan indebære betydelige risici navnlig på grund af den særlige makroøkonomiske ustabilitet i landet samt tekniske svagheder og problemer med svig og korruption i forvaltningen af de offentlige finanser;

56.  bemærker med bekymring, at skønt det i Revisionsrettens beretning anføres, at budgetstøtten blev brugt til relevante og troværdige nationale strategier, havde regeringen ikke nogen klare strategier for visse af de prioriterede sektorer, eller strategierne var fragmenterede og havde ikke noget særskilt budget, og samtidig havde de involverede institutioner ikke kompetence til at udarbejde politikker og reformer;

57.  anerkender, at Kommissionen har påpeget disse risici og forsøgte at afhjælpe dem; minder endnu engang imidlertid Kommissionen om, at budgetstøtte ikke er en blankocheck, og at regeringens tilsagn om at gennemføre reformer ikke nødvendigvis er en tilstrækkelig garanti; opfordrer følgelig Kommissionen til for at mindske enhver risiko i den henseende fortsat nøje at holde øje med, at retningslinjerne for budgetstøtte bliver fulgt og overholdt i alle faser af proceduren; opfordrer endvidere Kommissionen til at undgå at yde budgetstøtte til de sektorer, hvor der ikke med sikkerhed kan forventes en troværdig og relevant reaktion fra regeringens side;

58.  er enig med Kommissionen i, at afbrydelsen af flere udbetalinger af budgetstøtte i en bestemt periode – hvilket skete i 2012 på grund af den generelle makroøkonomiske situation og manglende enighed mellem Honduras og IMF – ikke, som Revisionsretten anfører, behøver sende et modstridende signal, der kan underminere støttens effektivitet, men at den tværtimod giver mulighed for at sende et klart og overbevisende signal til regeringen om, at den hurtigt og effektivt skal få løst de nævnte problemer;

59.  noterer sig med stor interesse, at Honduras er det første land, hvor der anvendes resultatorienteret budgetstøtte; giver imidlertid udtryk for sin bekymring over, at Revisionsretten konkluderer, at manglen på kontrolinstrumenter komplicerede evalueringen af de opnåede resultater, at overvågningen af resultaterne afslørede talrige mangler, og at anbefalingerne ikke blev fulgt konsekvent; opfordrer Kommissionen til at udarbejde en detaljeret rapport, der indeholder målsætninger, indikatorer og anvendte benchmarks, beregnings- og kontrolmetoder osv., og vurdere deres effektivitet og virkning med henblik på at måle de opnåede resultater og samtidig forbedre formidlingen, synligheden og virkningen af Unionens indsats; opfordrer endvidere Kommissionen til at lægge større vægt på resultaterne af de mål, der er fastsat i dens strategier for den politiske dialog med regeringen i Honduras og i dialogen med civilsamfundet og de andre donorer;

60.  mener – eftersom en forsvarlig forvaltning af de offentlige finanser er en grundlæggende forudsætning for udbetaling af budgetstøtte, og eftersom manglen herpå udgør en af de største svagheder i Honduras på trods af regeringens mange planer for at rette op på dette og støtte fra Kommissionen – at Kommissionen bør lægge særlig vægt på fortsat at styrke dette område; opfordrer i den forbindelse og under hensyntagen til den rolle, som Honduras' overordnede revisionsorgan bør spille i forvaltningen af statens midler, Kommissionen til at udarbejde specifikke programmer for samarbejdet med dette organ med henblik på at yde teknisk bistand og uddannelse på det pågældende område;

61.  opfordrer den honduranske regering til at tilvejebringe alle nødvendige midler og den nødvendige finansiering til, at Honduras' overordnede revisionsorgan kan udføre sit arbejde uafhængigt, effektivt og i overensstemmelse med de internationale standarder for revision, gennemsigtighed og ansvarlighed;

62.  noterer sig med bekymring Revisionsrettens bemærkning om, at Unionens kontor i Honduras stadig mangler personale med ekspertise i forvaltning af offentlige finanser og makroøkonomi i forbindelse med budgetstøttetransaktioner, hvilket er særlig risikabelt i lyset af den permanente økonomiske ustabilitet i landet, som ikke desto mindre bliver ved med at modtage budgetstøtte; opfordrer i betragtning af de risici, som Revisionsretten anfører, Kommissionen til hurtigst muligt at styrke Unionens kontor i Honduras;

63.  bemærker, at Unionens samarbejde med Honduras yder støtte til civilsamfundsorganisationer til fremme af fødevaresikkerhed, menneskerettigheder og ligestilling mellem kønnene, og at der i øjeblikket gennemføres ca. 35 tematiske projekter til et samlet beløb på over 9 mio. EUR; bemærker også, at Unionens delegation i forbindelse med engagementet i civilsamfundet i Honduras har udarbejdet en køreplan, der blev godkendt i 2014, og som omfatter tiltag vedrørende politisk dialog og støtteaktioner i landet. Finder det fuldstændig afgørende, at civilsamfundsorganisationerne ikke blot deltager i høringsprocessen i forbindelse med udarbejdelsen af køreplaner, men også i gennemførelsen, opfølgningen og revisionen heraf;

64.  udtrykker sin største bekymring over indskrænkningen af civilsamfundets spillerum i udviklingslandene; bemærker med stor bekymring, at enheden for registrering og overvågning af civile foreninger alene i de første tre måneder af 2014 tilbagekaldte tilladelser fra mere end 10 000 NGO'er, fordi de ikke havde indberettet deres offentlige finanser og programmer til regeringen, og at – til trods for at der har været en vis positiv udvikling på området i de seneste år – så hæmmer og begrænser nogle af de love og administrative foranstaltninger, der for nylig er blevet vedtaget i Honduras, disse foreningers spillerum og aktiviteter, hvilket tvinger mange af dem til at lukke;

65.  glæder sig over Unionens langvarige støtte til og engagement i civilsamfundet i udviklingslandene; mener, at Kommissionen inden for rammerne af den politiske dialog og ved udarbejdelsen af samarbejdsprogrammer bør fremme udviklingen af strategier, der kan indføre en passende juridisk, administrativ og politisk ramme, som kan give civilsamfundsorganisationerne mulighed for at opfylde deres rolle og arbejde effektivt, og at den bør rådgive og regelmæssigt informere dem om midler og finansieringsmuligheder og fremme deres tilslutning til internationale civilsamfundsorganisationer og -netværk;

66.  mener, at Revisionsretten burde have dedikeret et kapitel i sin beretning til Unionens samarbejde med civilsamfundsorganisationerne i Honduras i betragtning af den afgørende rolle, de spiller for samfundet som helhed, og navnlig for den lokale udvikling, og især i betragtning af, at Unionen er den største donor til disse organisationer i udviklingslandene og har påtaget sig en ledende rolle med hensyn til at beskytte repræsentanter for civilsamfundet og menneskerettighedsforkæmpere gennem anvendelsen og gennemførelsen af en række instrumenter og politikker; håber, at Revisionsretten tager højde for dette i sine fremtidige beretninger;

Del V — Revisionsrettens særberetning nr. 31/2016 med titlen "Mindst én ud af fem euro fra EU-budgettet skal bruges på klimaindsatsen: Der er sat ambitiøse tiltag i værk, men der er en alvorlig risiko for, at målet ikke kan nås"

67.  glæder sig over Revisionsrettens beretning og fremsætter sine nedenstående bemærkninger og henstillinger;

68.  glæder sig over Unionens ambitiøse forpligtelser til at mindske udledningen af dens emissioner med mindst 20 % i 2020 sammenlignet med niveauet i 1990 og 40 % i 2030 og at bruge mindst 20 % af budgettet på klimarelaterede aktioner i budgetperioden 2014-2020; glæder sig over de generelle fremskridt, der er gjort; beklager imidlertid, at der ifølge Revisionsretten er en alvorlig risiko for, at budgetmålet på 20 % ikke nås;

69.  finder det vigtigt, at Kommissionen løbende udviser tilstrækkeligt lederskab og engagement i relation til klimaproblematikken ved effektiv at gennemføre Parisaftalen såvel som at konsolidere dens internationale troværdighed og de værktøjer, der skal skabe grundlaget for Unionens klimapolitik og miljødiplomati i de kommende år;

70.  glæder sig over gennemførelsen af løftet i allerede eksisterende politikker, der er etableret for at oprette nye finansielle instrumenter, med henblik på at medvirke til at skabe en større sammenhæng mellem Unionens forskellige politikområder; anmoder Kommissionen og medlemsstaterne om at forelægge et udkast til en samordnet plan om opretholdelse af en maksimal sammenhæng og kontinuitet i de forskellige programmer;

71.  opfordrer Kommissionen til at udvikle en konkret overordnet strategi for at nå målsætningen, hvilket vil indebære områdespecifikke handlingsplaner, der udpeger detaljerede foranstaltninger og instrumenter, metoder til måling og rapportering, og resultatindikatorer til brug for klimarelaterede aktioner inden for specifikke politikområder; opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at videreudvikle fælles og ensartede standarder for gennemførelsen af passende overvågnings-, vurderings- og godkendelsessystemer, navnlig når det drejer sig om anvendelsen af Riomarkører og rapportering om udbetalingen af klimarelaterede udgifter;

72.  beklager, at Revisionsretten har konstateret svagheder i Unionens overvågningssystem, der øger risikoen for at overvurdere de klimarelaterede udgifter betydeligt; opfordrer Kommissionen til systematisk at tage hensyn til forsigtighedsprincippet med henblik på at undgå overvurderinger; opfordrer Kommissionen til at revidere overslagene og rette de klimakoefficienter, hvor der er risiko for overvurdering;

73.  opfordrer Kommissionen til at prioritere udviklingen af en handlingsplan inden for visse områder med et stort potentiale, navnlig Horisont 2020-programmet, landbrug og fiskeri, i samarbejde med medlemsstaterne; opfordrer desuden Kommissionen til at gennemføre en tæt koordinering af aktiviteter på området for udvikling af nye teknologier og innovation til miljøbeskyttelse i samarbejde med Det Europæiske Institut for Innovation og Teknologi (EIT);

74.  påpeger det særlige behov for, at Kommissionen opfylder de klimarelaterede benchmarks ved at integrere dens forskellige programmeringsinstrumenter for derved at fremme en høj grad af sammenhæng og muligvis styrket samordning mellem medlemsstaterne med henblik på at nå den overordnede målsætning om at afsætte mindst 20 % af EU-budgettet til et klimarobust lavemissionssamfund;

75.  beklager, at der mangler specifikke målsætninger i væsentlige dele af EU-budgettet; opfordrer Kommissionen til at udarbejde en overordnet plan, som beskriver, hvilke finansieringsinstrumenter kan bidrage og i et hvilket omfang til at nå budgetmålet på 20 %; bemærker med bekymring, at den manglende plan er et tegn på den lave overensstemmelse mellem de forskellige budgetområder;

76.  bemærker med bekymring, at der er meget få oplysninger om, hvor meget der bruges på modvirkning af og tilpasning til klimaændringer, og i hvilket omfang Unionens klimaindsats vil bidrage til nedbringelsen af CO2-udledningen, mens de tilgængelige data ikke nødvendigvis er sammenlignelige på tværs af medlemsstaterne; anmoder Kommissionen om yderligere at udvikle rapporteringen af, hvorvidt målsætningen om at bruge 20 % af EU-budgettet i perioden 2014 til 2020 på klimaindsatsen er gennemført i alle politikker, ved at angive ud over hvad der er indgået forpligtelser for, og hvad der er udbetalt, hvad der vedrører modvirknings- eller tilpasningsområder, mens det også identificeres, hvor klimaresultaterne skal forbedres;

77.  mener, at integreringen af finansieringsprogrammerne skal forbedres ved at definere klare tilpasnings- eller modvirkningsstrategier og relaterede handlingsplaner, herunder passende redskaber til opgørelse af nødvendige investerings- og klimaincitamenter og bedre overvågningsmetoder for overslag for at få korrekte prognoser for de opnåede fremskridt på tværs af EU-programmerne og medlemsstaternes tiltag;

78.  opfordrer Kommissionen til hurtigt at udvikle et befordrende miljø for overgangen til en lavemissionsøkonomi ved at tilpasse sine investeringsvilkår, udgiftsrammer og instrumenter til fornyelse og modernisering af alle relevante nøglesektorer;

79.  bemærker med beklagelse, at der ikke eksisterer noget værktøj, der kan sikre en flerårig, konsolideret opdatering af situationen for det samlede EU-budget; mener, at der er behov for efterfølgende evaluering og genberegning af den planlagte klimafinansiering;

80.  beklager at der ikke foreligger nogen specifik rapporteringsramme, som er udarbejdet af Kommissionen, som identificerer og måler modsatrettede konsekvenser af EU-politikker, der bidrager negativt til klimaforandringer, samt hvor stor en del af EU-budgettet anvendes i denne modsatte retning; er bekymret over, at Kommissionen uden disse data ikke udførligt beskriver, i hvilket omfang Unionen bidrager til modvirkningen af klimaændringerne; opfordrer Kommissionen til systematisk at identificere potentielle kontraproduktive tiltag og integrere dem ind i de endelige beregninger for modvirkning af klimaændringerne;

Del VI – Revisionsrettens særberetning nr. 32/2016 med titlen "EU’s bistand til Ukraine"

81.  noterer sig, at Unionens finansielle bistand og ekspertbistand til at reformere Ukraine var nødvendig; fremhæver dog, at gennemførelsen af reformerne halter langt bagefter, hvad der var forventet;

82.  beklager, at der fortsat findes gamle strukturer, som modsætter sig at reformere, modernisere og demokratisere, mens kræfter, der er villige til at reformere, har alvorlige vanskeligheder med at vinde indpas;

83.  glæder sig over Unionens bistand til Ukraine; er dog af den opfattelse, at den bør knyttes til den ukrainske regerings konkrete indsats for at forbedre situationen i landet, nemlig at forbedre ordningen for egne indtægter gennem en effektiv og gennemsigtig skatteordning, som ikke alene tager højde for borgernes indkomst, men også oligarkernes aktiver;

84.  opfordrer til effektiv bekæmpelse af den fortsat udbredte korruption og til effektiv støtte til de organisationer, der er fast besluttet på bekæmpe den;

85.  opfordrer til en styrkelse af retsvæsenet i landet hen imod et uafhængigt instrument, der hviler på retsstatsprincippet;

86.  kræver en strengere kontrol af banksektoren med henblik på at undgå kapitalflugt til tredjelande, hvilket fører til insolvente bankinstitutter; påpeger, at det i denne forbindelse er nødvendigt, at der kun ydes budgetstøtte på betingelse af, at den finansielle bistand udbetales på en gennemsigtig og sammenhængende måde;

87.  er af den opfattelse, at der forud for enhver finansiel bistand generelt bør foretages en forudgående vurdering af udsigterne til succes;

88.  er overbevist om, at der skal lægges større vægt på udformningen og oplæringen af kompetente, decentrale administrative strukturer;

Del VII – Revisionsrettens særberetning nr. 33/2016 med titlen "EU-civilbeskyttelsesmekanismen: Koordineringen af reaktionen på katastrofer uden for EU har generelt været effektiv"

89.  glæder sig over Revisionsrettens særberetning; tilslutter sig dens anbefalinger og glæder sig over Kommissionens vilje til at tage dem i betragtning;

90.  understreger betydningen af en hurtig og sammenhængende reaktion på naturkatastrofer og menneskeskabte katastrofer for at minimere deres menneskelige, miljømæssige og økonomiske virkning;

91.  noterer sig Revisionsrettens generelle tilfredshed med Kommissionens måde at håndtere processen for katastrofeberedskab;

92.  opfordrer Kommissionen til bygge videre på sine ressourcer, herunder budgetmæssige, mobilisering og procedurer for udvælgelse af eksperter, således at de berørte lande omgående får stillet den fornødne EU-bistand til rådighed; understreger betydningen af kontaktpunkter vedrørende civilbeskyttelse, som skal udpeges inden for GD ECHO's netværk af nationale og regionale kontorer i kriseområder og blandt ansatte i EU-delegationer i risikolande;

93.  glæder sig over oprettelsen af det europæiske lægekorps i februar 2016, som væsentligt udvidede EU-civilbeskyttelsesmekanismens frivillige pulje med en reserve af lægehold og folkesundhedsteams, der efter erfaringerne fra ebolakrisen står til rådighed til udsendelse; mener, at dette beredskab bestående af en reserve af lægepersonale og andre specialiserede indsats- og støttehold er en tilgang, som skal videreføres og forbedres yderligere;

94.  foreslår at fjerne alle unødvendige administrative byrder, der forhindrer både de deltagende stater og beredskabskoordineringscentret (ERCC) i at reagere øjeblikkeligt, især i begyndelsen af en krise;

95.  anmoder de deltagende lande om at registrere flere aktiver i den frivillige pulje for at forbedre beredskabet til at reagere på katastrofer;

96.  fremhæver betydningen af informationsudveksling og samarbejde mellem Kommissionen, andre EU-organer og FN for at fremme en struktureret reaktion på katastrofer; glæder sig over de indgåede samarbejdsaftaler med FN's Kontor for Koordination af Humanitære Anliggender (OCHA) og FN's Fødevareprogram (WFP), og opfordrer Kommissionen til at underskrive yderligere samarbejdsaftaler med Verdenssundhedsorganisationen (WHO), Den Internationale Organisation for Migration (IOM) og andre involverede aktører;

97.  minder om, at krav om kvalitet og interoperabilitet er defineret og udvidet i overensstemmelse med de nye WHO-standarder for medicinske moduler såvel som andre strategiske partnere og deres rammebetingelser for at sikre tidlig handling i forbindelse med en mere grundig koordinering i internationale missioner; mener, at for at garantere øjeblikkelig tilgængelighed/mobilisering af kapaciteter fra begyndelsen af en katastrofe og for at undgå fejl i finansieringen, skal forsyningsprocesserne optimeres og standardiseres i stor udstrækning;

98.  opfordrer til fortsat at udnytte de potentielle synergier med de andre involverede aktører og instrumenter, særligt i forbindelse med humanitær bistand og udviklingsbistand, og til at undgå overlapning af aktioner, der allerede er iværksat;

99.  opfordrer Kommissionen til at forbedre funktionen af ERCC´s kommunikationsplatform, CECIS, så informationen er nemmere at få fat i for interessenterne, herunder mobil adgang for de EUCP-hold, der er indsat i katastroferamte områder;

100.  er af den opfattelse, at humanitær bistand og civilbeskyttelse bør efterfølges af andre aktiviteter, der er rettet mod at udbrede en kultur for forebyggelse såvel som opbygning af kapacitet og modstandsdygtighed i sårbare eller katastroferamte samfund;

Del VIII – Revisionsrettens særberetning nr. 34/2016 med titlen "Bekæmpelse af madspild: en mulighed for EU for at forbedre fødevareforsyningskædens ressourceeffektivitet"

101.  glæder sig over Revisionsrettens særberetning, der undersøger, hvor effektivt Unionen bekæmper madspild; tilslutter sig Revisionsrettens anbefalinger og opfordrer Kommissionen til at tage hensyn til disse anbefalinger;

102.  bemærker med dyb bekymring, at overslag viser, at ca. én tredjedel af de fødevarer, der fremstilles til konsum, går til spilde eller går tabt på verdensplan; beklager, at Unionen ikke bekæmper madspild effektivt, og at de hidtidige foranstaltninger har været usammenhængende og fragmenterede;

103.  understreger, at Unionen har et stort potentiale til at løse problemet med madspild ved at afstemme de eksisterende politikker, uden at der opstår yderligere omkostninger, og bør stræbe efter at gøre dette; bemærker dog med beklagelse, at der på trods af den opmuntrende retorik har manglet politisk vilje til at omsætte disse forpligtelser til politiske foranstaltninger;

104.  beklager dybt, at Kommissionens ambitioner med hensyn til at bekæmpe madspild påviseligt er aftaget over tid; beklager, at der ikke findes en målrettet politisk indsats på området madspild, og at den positive effekt, der er konstateret på visse politikområder, snarere er tilfældig; ser frem til at vurdere resultaterne af pakken om den cirkulære økonomi for bekæmpelsen af madspild;

105.  anser det for at være et tegn på inkonsekvent fremgangsmåde fra Kommissionens side, at, for det første, Unionen, som betragtes som førende i kampen mod klimaændringer, kun viser utilstrækkelig vilje til at bekæmpe madspild, som direkte bidrager til negative klimavirkninger, og, for det andet, at Unionen, som årligt investerer flere hundrede millioner euro i udviklingsbistand, bekæmpelse af sult og overholdelse af fair handel, ikke i tilstrækkelig grad behandler spørgsmålet om bekæmpelse af madspild, som er en af de direkte årsager til ovennævnte problemer;

106.  gentager sin opfordring til Kommissionen om at træffe øjeblikkelige foranstaltninger til bekæmpelse af madspild; opfordrer Kommissionen til at opfylde sine forpligtelser i relation til relevante politiske dokumenter vedrørende bekæmpelse af madspild;

107.  opfordrer Kommissionen til at tilvejebringe tæt koordinering på EU-plan og på nationalt plan for at samle de forskellige tilgange i de forskellige medlemsstater med hensyn til forebyggelse af madspild, fødevaredonation, fødevaresikkerhed og god hygiejnepraksis; opfordrer Kommissionen til at skabe en platform for udveksling af bedste praksis for bekæmpelse af madspild, som i højere grad afstemmer sit arbejde med medlemsstaternes aktiviteter;

108.  beklager, at Kommissionens indsats på det tekniske plan har begrænset sig til at nedsætte arbejds- og ekspertgrupper, hvilket imidlertid ikke har givet noget relevant input; opfordrer Kommissionen til at styrke sin indsats på det tekniske plan og skabe konkrete resultater; opfordrer Kommissionen til at etablere et tættere samarbejde med Det Europæiske Miljøagentur og EIT, som er i stand til at tilvejebringe solid ekspertise og teknisk bistand;

109.  beklager, at Kommissionen ikke mener, at der er behov for at opstille en fælles definition af madspild, og ikke finder det nødvendigt at fastlægge et specifikt madspildshierarki; opfordrer Kommissionen til at opstille en fælles definition af madspild og en fælles metode til måling og overvågning af madspild samt retningslinjer for anvendelse af affaldshierarkiet for så vidt angår madspild i samarbejde med medlemsstaterne;

110.  opfordrer Kommissionen til at udarbejde en handlingsplan, der har til formål at identificere politikområder, der har potentiale til at afhjælpe madspild, med vægt på forebyggelse og donationer, og definere de muligheder, der kan udnyttes inden for rammerne af disse politikker; opfordrer Kommissionen til at udarbejde handlingsplaner, som omfatter målbare mål og resultatindikatorer og til at udarbejde konsekvensanalyser inden for bestemte politikområder;

111.  beklager, at der, selv om fødevaredonation er den anden mest foretrukne metode til forebyggelse af madspild, har været mange hindringer på forskellige niveauer, der gør, at fødevaredonation ikke udnyttes fuldt ud; henleder opmærksomheden på de vanskeligheder, som medlemsstaternes myndigheder har med at overholde de nuværende retlige rammer for især fødevaredonation; opfordrer Kommissionen til at etablere en specifik platform for udveksling af god praksis mellem medlemsstaterne for at gøre det lettere at donere fødevarer; opfordrer Kommissionen til at tage hensyn til de lokale og regionale myndigheders bidrag i revisionen af de relevante retlige bestemmelser;

112.  opfordrer Kommissionen til at færdiggøre og offentliggøre retningslinjer for omfordeling af mad og fødevaredonation, herunder afgiftsordninger for donorer, der skal være baseret på bedste praksis, som er fælles for de medlemsstater, der på nuværende tidspunkt gør en aktiv indsats for at bekæmpe madspild; opfordrer Kommissionen til at udarbejde retningslinjer om fjernelse af forskellige hindringer i relation til fødevaredonation og om skattelettelser for kæder og virksomheder, som donerer fødevarer;

113.  beklager, at begreberne "bedst før" og "sidste anvendelsesdato" generelt er uklare for deltagere på alle niveauer af fødevareforsyningskæden; opfordrer Kommissionen til at præcisere disse begreber og gøre retningslinjerne for anvendelsen heraf bindende for at undgå enhver misforståelse;

114.  opfordrer medlemsstaterne til at uddanne den brede offentlighed inden for fødevareforvaltning og madspild;

115.  beklager, at EU-organerne – trods individuelle og begrænsede initiativer i nogle af EU-institutionerne – hverken har retlige rammer eller fælles retningslinjer, der kan regulere håndteringen af ikke forbrugte fødevarer fra institutionernes cateringtjenester; opfordrer Kommissionen til at udarbejde fælles bestemmelser vedrørende spørgsmålet om madspild i de europæiske institutioner, herunder retningslinjer om forebyggelse af madspild og bestemmelser om donation af madaffald for at minimere mængden af madspild, der skyldes de europæiske institutioner;

Del IX – Revisionsrettens særberetning nr. 35/2016 med titlen "Anvendelsen af budgetstøtte til at forbedre mobiliseringen af indenlandske indtægter i Afrika syd for Sahara"

116.  glæder sig over Revisionsrettens særberetning; tilslutter sig dens anbefalinger; udtrykker tilfredshed med Kommissionens vilje til at omsætte dem i praksis; beklager Kommissionens svar, som er ret vage og uambitiøse;

117.  understreger vigtigheden af at mobilisere indenlandske indtægter i de mindst udviklede lande, eftersom det reducerer afhængigheden af udviklingsbistand, fører til forbedringer i den offentlige forvaltning og spiller en central rolle i statsopbygning;

118.  understreger, at Kommissionen i henhold til Revisionsretten endnu ikke reelt har gjort brug af budgetstøttekontrakter til mobilisering af indenlandske indtægter i lav- og mellemindkomstlande i Afrika syd for Sahara; bemærker dog, at Kommissionens nye tilgang har øget potentialet i denne form for støtte til effektivt at støtte mobilisering af indenlandske indtægter;

119.  påpeger, at styrkelse af skattesystemer ikke blot bidrager til at skabe mere forudsigelige indtægter, men også øger regeringers ansvarlighed ved at skabe en direkte forbindelse mellem skatteyderne og deres regering; støtter den eksplicitte inddragelse af forbedringer med hensyn til mobiliseringen af indenlandske indtægter i Kommissionens liste over de vigtigste udfordringer på udviklingsområdet, som tackles ved hjælp af budgetstøtte;

120.  beklager, at Kommissionen ikke tog tilstrækkelig højde for mobiliseringen af indenlandske indtægter i forbindelse med udarbejdelsen af sine budgetstøtteforanstaltninger; understreger, at de vigtigste risici i tilknytning til skattefritagelser og til opkrævningen og indbetalingen af skatter og andre indtægter fra naturressourcer ikke blev evalueret;

121.  minder om betydningen af at mobilisere indtægter i udviklingslandene, idet der også peges på udfordringer i forbindelse med skatteundgåelse, skatteunddragelse og ulovlige finansielle strømme; tilskynder til en styrkelse af den økonomiske og tekniske bistand til udviklingslande og regionale skatteforvaltningsrammer og til vedtagelsen af principper for forhandling af skatteaftaler;

122.  påpeger, at revisionen viste, at der ikke findes passende overvågningsværktøjer til at vurdere, i hvilket omfang budgetstøtten har bidraget til generelle forbedringer i forbindelse med mobiliseringen af indenlandske indtægter i udviklingslandene;

123.  mener, at det er afgørende at fortsætte med at fremme retfærdige og gennemsigtige interne skattesystemer på det skattepolitiske område, øge sin støtte til tilsynsprocesser og -organer på området for naturressourcer og fortsætte med at støtte forvaltningsreformer, der fremmer bæredygtig udnyttelse af naturressourcer og gennemsigtighed; understreger, at frihandelsaftaler reducerer skatteindtægterne for lav- og mellemindkomstlande og kan vise sig at være uhensigtsmæssige for disse lande; kræver, at Kommissionen tager højde for de skattemæssige konsekvenser af frihandelsaftaler med lav- og mellemindkomstlande i risikovurderingerne, når der forhandles frihandelsaftaler;

124.  opfordrer Kommissionen til at holde sig til sine retningslinjer, når den foretager makroøkonomiske vurderinger og vurderinger af forvaltningen af offentlige finanser i forbindelse med aspekter vedrørende mobilisering af indenlandske indtægter i udviklingslandene, med henblik på at få et bedre overblik over de mest problematiske spørgsmål, såsom f.eks. omfanget af skatteincitamenter, afregningspriser og skatteunddragelse;

125.  understreger, at proceduren for identifikation af risici, der truer opfyldelsen af målsætningerne, bør være mere omfattende og, når det er muligt, gøre brug af værktøjet til diagnostisk vurdering af skatteforvaltningen med henblik på at forbedre udformningen af budgetstøtteoperationer;

126.  understreger nødvendigheden af, at der oftere stilles særlige krav til mobiliseringen af indenlandske indtægter i udviklingslandene, eftersom dette klart knytter udbetalingen af budgetstøttemidler sammen med partnerlandets fremskridt med hensyn til reformer på området for mobilisering af indtægter i udviklingslandene; anmoder Kommissionen om at udvælge de betingelser, som er relevante, og som vil have størst mulig indvirkning på mobiliseringen af indenlandske indtægter i udviklingslandene;

127.  anerkender, at Kommissionen er nødt til at operere i en vanskelig politisk og institutionel kontekst; minder om betydningen af en struktureret politisk dialog, som inddrager samtalepartnere fra de nationale regeringer og andre donorer, med henblik på at fastslå de vigtigste interesseområder og udtænke en skræddersyet støttestrategi;

128.  opfordrer Kommissionen til at udvide komponenten vedrørende kapacitetsopbygning i forbindelse med budgetstøtte, idet dette skaber et solidt fundament for langsigtet økonomisk og social forandring og gør noget ved de væsentligste hindringer for den effektive inddrivelse af offentlige indtægter;

129.  påpeger, at det kræver en mere indgående evaluering af et skattesystems specifikke områder at fastslå, hvilke fordele den ydede støtte har haft på de enkelte dele af skattesystemet, hvis det skal kunne bekræftes, at budgetstøtteaktiviteter har en direkte indvirkning på mobiliseringen af indenlandske indtægter i udviklingslandene;

Del X – Revisionsrettens særberetning nr. 36/2016 med titlen "En vurdering af ordningen for afslutning af samhørighedsprogrammerne og programmerne for udvikling af landdistrikter 2007-2013"

130.  glæder sig over Revisionsrettens særberetning og tilslutter sig dens anbefalinger;

131.  bemærker med tilfredshed, at Kommissionen stillede passende og rettidig bistand til rådighed for at hjælpe medlemsstaterne med at forberede sig til afslutningen af 2007-2013-programmerne;

132.  glæder sig over Kommissionens parathed til at søge yderligere harmonisering af lovmæssige bestemmelser mellem fondene, herunder med hensyn til terminologi, sikkerhed og afslutningsprocesser, når det forbedrer forvaltningen af EU-midler, og når det bidrager til en enklere og mere effektiv gennemførelse i medlemsstaterne og regionerne;

133.  bemærker, at seks store projektafgørelser for perioden 2007-2013 stadig er uklare;

134.  bemærker med overraskelse Kommissionens afslag på at overveje konkrete tilsagn i forbindelse med lovforslag for perioden efter 2020, velvidende, at den allerede kan bygge på erfaringerne fra to afsluttede finansielle perioder (2000-2006 og 2007-2013); er dog lettet over det faktum, at afslaget var affødt af Kommissionens bekymringer om sine retlige beføjelser snarere end af uenighed om indholdet;

135.  støtter Revisionsrettens opfordring til yderligere harmonisering af de lovmæssige bestemmelser for afslutning på samhørighedsområdet og for investeringsrelaterede foranstaltninger inden for udvikling af landdistrikter;

136.  mener, at beregnede restrisikorater erfaringsmæssigt forbliver en ukendt størrelse og i bedste fald kan bruges som retningslinjer;

137.  bemærker Revisionsrettens krav om, at støtteberettigelsesperioder efter 2020 ikke længere bør overlappe den efterfølgende programperiode, og dens bekymring over, at forlængede støtteberettigelsesperioder (f.eks. n+2, n+3) er en af grundene til finansielle efterslæb og den sene start på den efterfølgende programperiode samt forsinkelser i forbindelse med afslutningen af den reviderede lovgivning for programmering og finansiering samt tilhørende gennemførelsesbestemmelser navnlig i 2014-2015; fremhæver i denne henseende vigtigheden af at sikre maksimal absorption, og at de flerårige projekter gennemføres gnidningsløst;

138.  bemærker, at den endelige afslutning af en finansiel periode kun finder sted hvert syvende år; er derfor enig med Revisionsretten i, at Kommissionen bør informere budgetmyndigheden og Parlamentets Budgetkontroludvalg om afslutningsprocedurens endelige resultat i et særskilt dokument; mener, at et sådant dokument ikke kun bør bekræfte udgifternes lovlighed og formelle rigtighed, men også bør måle programmernes resultat og virkning (resultatbaseret tilgang);

Del XI – Revisionsrettens særberetning nr. 1/2017 med titlen "Det vil kræve en yderligere indsats at gennemføre Natura 2000-nettet på en sådan måde, at dets fulde potentiale realiseres"

139.  glæder sig over Revisionsrettens særberetning og tilslutter sig dens anbefalinger;

140.  understreger biodiversitetens betydning for menneskeheden; bemærker, at Natura 2000-nettet, der er oprettet i henhold til fugle(13)- og habitatdirektiverne(14) (naturdirektiverne) er et centralt element i Unionens biodiversitetsstrategi; bemærker dog med bekymring, at dens fulde potentiale ikke er blevet realiseret;

141.  bemærker, at Kommissionens generelle rolle er at yde rådgivning til medlemsstaterne; beklager, at medlemsstaterne ikke tog tilstrækkeligt hensyn til Kommissionen;

142.  beklager, at Revisionsretten konkluderede, at medlemsstaterne ikke forvaltede Natura 2000 på passende vis, og at samordningen mellem de nationale myndigheder og interesserede parter i medlemsstaterne ikke var fyldestgørende;

143.  minder om, at gennemførelsen af Natura 2000, på grund af nettets grænseoverskridende karakter, kræver en stærk koordinering mellem medlemsstaterne; opfordrer medlemsstaterne til at etablere en stærk struktur på nationalt plan for at fremme grænseoverskridende samarbejde; opfordrer Kommissionen til at yde bedre vejledning til medlemsstaterne med henblik på etablering af en platform for samarbejde;

144.  bemærker med dyb bekymring, at bevaringsmålsætningerne ofte ikke var specifikke nok og ikke kvantificerede, mens forvaltningsplanerne ikke var defineret præcist og manglede milepæle for deres gennemførelse; gentager, at dette kunne hindre merværdien af Natura 2000; opfordrer Kommissionen til at harmonisere reglerne for en effektiv tilgang hen imod oprettelsen af bevaringsmålsætninger og forvaltningsplaner i den næste programmeringsperiode; opfordrer endvidere Kommissionen til at følge op på, om medlemsstaterne følger vejledningen, og vejlede dem yderligere, hvor det er nødvendigt;

145.  opfordrer medlemsstaterne til at iværksætte de nødvendige bevaringsforanstaltninger i tide for at sikre deres merværdi og ajourføre forvaltningsplaner i overensstemmelse hermed; opfordrer Kommissionen til omhyggeligt at kontrollere eventuelle forsinkede bevaringsprojekter;

146.  bemærker, at inddragelse af vigtige berørte parter som f.eks. brugere og ejere af jord er af afgørende betydning for at gøre Natura 2000-nettet effektivt; beklager, at der i de fleste medlemsstater mangler effektive kommunikationskanaler; opfordrer medlemsstaterne til at forbedre samordningen mellem de nationale myndigheder og forskellige aktører;

147.  er bekymret over, at medlemsstaterne ikke i tilstrækkelig grad har vurderet projekter med negativ indvirkning på Natura 2000-lokaliteter, at de kompenserende foranstaltninger ikke er blevet udnyttet i tilstrækkelig grad, og at medlemsstaternes tilgange til dette varierer markant; opfordrer Kommissionen til at forsyne medlemsstaterne med en mere struktureret vejledning om, hvordan og hvornår der skal anvendes kompenserende foranstaltninger i praksis, og til at føre tilsyn med deres anvendelse;

148.  beklager, at programmeringsdokumenterne for perioden 2014-2020 ikke fuldt ud afspejlede finansieringsbehovene, og at Kommissionen ikke gjorde noget for at løse problemerne på en struktureret måde; opfordrer Kommissionen til at forberede den næste programmeringsperiode mere grundigt;

149.  beklager, at overvågnings- og rapporteringssystemerne for Natura 2000 ikke var tilstrækkelige til at give omfattende information om nettets effektivitet; er bekymret over, at der ikke blev udviklet noget specifikt resultatindikatorsystem for anvendelsen af EU-midler til at afspejle gennemførelsen af Natura 2000-nettet; er af den opfattelse, at dette hæmmer effektiviteten af Natura 2000-nettet; glæder sig over, at Kommissionen har indført et sæt obligatoriske omfattende indikatorer for alle projekter under LIFE-programmet for perioden 2014-2020; opfordrer Kommissionen til at anvende denne metode på andre programmer i den næste programmeringsperiode;

150.  bemærker med bekymring, at der på lokalitetsniveau ofte ingen overvågningsplaner var blandt forvaltningsdokumenterne, og hvis der forelå planer, var de enten ikke tilstrækkelig detaljerede eller ikke tidsbestemte; er også bekymret over, at standardformularerne ikke blev opdateret, og at data fremlagt af medlemsstaterne til brug i rapporten om naturens tilstand var ufuldstændige, upræcise og usammenlignelige; opfordrer medlemsstaterne og Kommissionen til at afhjælpe dette problem i den planlagte handlingsplan;

151.  glæder sig over, at Kommissionen har udviklet et centralt register til registrering af klager og forespørgsler i forbindelse med Natura 2000; bemærker, at størstedelen af sagerne blev afsluttet uden yderligere proceduremæssige skridt; opfordrer Kommissionen til at følge nøje op på alle klager og forespørgsler;

152.  glæder sig over etableringen af den biogeografiske proces med en mekanisme for samarbejde mellem berørte parter om forvaltningen af Natura 2000 og en tilsvarende netværksmulighed; opfordrer dog Kommissionen til at løse spørgsmålet om sproglige barrierer, som begrænser dens rækkevidde;

153.  beklager dybt, at den prioriterede handlingsramme fremlagde et upålideligt billede af omkostningerne forbundet med Natura 2000-nettet, og at de data, som medlemsstaterne havde fremlagt, var ukorrekte og begrænsede; bemærker med bekymring, at prognoserne ikke var pålidelige og sammenlignelige og dermed til hinder for præcist at kontrollere omfanget af de EU-midler, der blev afsat til Natura 2000; beklager, at dette bevirkede, at de prioriterede handlingsrammer var til begrænset nytte med hensyn til at sikre sammenhængen i Unionens støtte til beskyttelse af biodiversitet under Natura 2000; opfordrer Kommissionen til at forsyne medlemsstaterne med mere strukturerede retningslinjer for rapportering og overvågning samt afslutning af de prioriterede handlingsrammer; opfordrer medlemsstaterne til at sikre, at de leverede data er korrekte;

154.  er af den opfattelse, at finansielle bevillinger til Natura 2000 skal kunne identificeres og spores, da investeringernes virkning ellers ikke kan måles; opfordrer Kommissionens respektive generaldirektorater til, i det omfang Natura 2000 medfinansieres af EFRU/Samhørighedsfonden og ELFUL, at tilføje et specifikt kapitel om Natura 2000 til deres årlige aktivitetsrapporter;

155.  glæder sig over nedsættelsen af ekspertpanelet og ad hoc-arbejdsgrupper om harmonisering af praksis og opfordrer Kommissionen til at udnytte resultaterne af deres aktiviteter i den næste programmeringsperiode;

156.  opfordrer Kommissionen til at orientere Parlamentets relevante udvalg om handlingsplanen med henblik på at forbedre gennemførelsen af naturdirektiverne(15);

Del XII – Revisionsrettens særberetning nr. 2/2017 med titlen ”Kommissionens forhandling af partnerskabsaftaler og programmer på samhørighedsområdet for perioden 2014-2020: Udgifterne er i højere grad rettet mod Europa 2020-prioriteterne, men ordningerne for resultatmåling bliver stadig mere komplekse"

157.  glæder sig over Revisionsrettens revisionsresultater, konklusioner og anbefalinger i dens særberetning; anser Revisionsrettens analyse af programmeringsfasen 2014-2020 i forbindelse med gennemførelsen af de europæiske struktur- og investeringsfonde (ESIF) som nyttig og rettidig i forhold til at bistå lovgiverne og Kommissionen med at drage passende konklusioner for perioden efter 2020;

158.  noterer sig Kommissionens svar, samt at Kommissionen fuldt ud accepterer fem af Revisionsrettens anbefalinger og delvist accepterer to anbefalinger; glæder sig over, at Kommissionen er rede til at gennemføre disse, og opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at gennemføre anbefalingerne fuldt ud og på en rettidig måde;

159.  er uenig med Revisionsretten og Kommissionen i, at Parlamentets øgede beføjelser i sig selv udgjorde en faktor for den unødige forsinkelse i forbindelse med vedtagelsen af de relevante bestemmelser for perioden 2014-2020;

160.  beklager Kommissionens forsinkede fremlæggelse af dens forslag til den flerårige finansielle ramme for perioden efter 2020 (FFR), som giver udsigt til en betydelig forsinkelse i forhandlingerne og vedtagelsen af den relevante lovgivning om FFR og de finansielle programmer og instrumenter og bringer dermed den rettidige gennemførelse af dem i perioden efter 2020 i fare;

161.  understreger, at forslaget til de nye regler for samhørighedspolitikken efter 2020 bestående af et fælles sæt regler eller udformet på en anden form i praksis skal sikre forenkling, bedre adgang til finansiering og en vellykket gennemførelse af målene for denne politik;

162.  understreger behovet for at undgå en gentagelse af den forsinkede vedtagelse af de operationelle programmer samt af de problemer, som Revisionsretten har peget på, såsom mere komplekse, krævende og lange forhandlinger om ESIF-forordningerne for perioden 2014-2020, den sene vedtagelse af afledte retsakter og retningslinjer samt behovet for, at operationelle programmer skal igennem flere godkendelsesrunder i Kommissionen; beklager, at disse mangler er i strid med målsætningen om forenkling af samhørighedspolitikkens forvaltningssystem;

163.  bemærker, at Revisionsretten i særberetning nr. 2/2017 konkluderer, at partnerskabsaftaler har vist sig at være et effektivt instrument til at øremærke ESI-finansiering til tematiske mål og investeringsprioriteter og til at støtte fokusset på målene i Europa 2020-strategien for vækst og beskæftigelse; understreger imidlertid, at en vellykket gennemførelse af målene kræver et passende budget for samhørighedspolitikken efter 2020;

164.  bemærker, at Kommissionens bemærkninger om udkastene til de operationelle programmer i modsætning til tidligere perioder skulle vedtages af kommissærkollegiet, mens det i den tidligere programmeringsperiode kun var de endelige operationelle programmer, der skulle vedtages af kollegiet; opfordrer indtrængende Kommissionen til at genoverveje merværdien ved en sådan procedure, når den udarbejder sit forslag for programmeringsperioden efter 2020;

165.  opfordrer Kommissionen til nøje at analysere de problemer, der er nævnt ovenfor, og til at træffe foranstaltninger til at undgå dem i perioden efter 2020, herunder alle nødvendige forbedringer, og muliggøre en hurtig programplanlægning af høj kvalitet;

166.  opfordrer medlemsstaterne og Kommissionen til at styrke deres samråd i forbindelse med udarbejdelsen af operationelle programmer, hvilket bør fremme godkendelsesprocessen;

167.  understreger betydningen af at anvende præcise og harmoniserede begreber, som gør det muligt at foretage en korrekt måling af samhørighedspolitikkens resultater; beklager, at Kommissionen ikke har foreslået fælles definitioner af "resultater" og "output" i sit forslag til den nye finansforordning; opfordrer Kommissionen til så hurtigt som muligt og i god tid før begyndelsen af perioden efter 2020 at indføre klare fælles definitioner af begreber som "output", "resultater" og "indvirkninger";

168.  minder om, at tilstrækkelig administrativ kapacitet, især på nationalt og regionalt plan, er afgørende for en velfungerende forvaltning og gennemførelse af operationelle programmer, herunder overvågning og rapportering af mål og opnåede resultater ved hjælp af relevante indikatorer; insisterer i denne forbindelse på, at Kommissionen og medlemsstaterne gør brug af den tilgængelige tekniske bistand til at forbedre den administrative kapacitet på forskellige niveauer;

169.  opfordrer Kommissionen til at styrke og fremme udvekslingen af bedste praksis på alle niveauer;

170.  er bekymret over, at medlemsstater anvender en lang række supplerende udfalds- og resultatindikatorer som supplement til de indikatorer, der opstilles i de grundlæggende retsakter; frygter en overreguleringseffekt, som kunne gøre anvendelsen af strukturfondene mere uhåndterlig og mindre effektiv; opfordrer Kommissionen til at fraråde medlemsstaterne fra at følge en sådan fremgangsmåde;

171.  fremhæver relevansen af at måle programmernes indvirkning på mellemlang og lang sigt, eftersom beslutningstagerne først kan fastslå, om de politiske mål er blevet opfyldt, hvis indvirkningen måles; opfordrer Kommissionen til udtrykkeligt at måle "indvirkningen" i løbet af programmeringsperioden efter 2020;

Del XIII – Revisionsrettens særberetning nr. 3/2017 med titlen "EU's bistand til Tunesien"

172.  glæder sig over Revisionsrettens særberetning med en vurdering af produktiviteten og effektiviteten af EU's bistand til Tunesien; tilslutter sig anbefalingerne heri og fremsætter sine bemærkninger og henstillinger nedenfor;

173.  bemærker, at EU-midlerne generelt blev anvendt hensigtsmæssigt, da de i væsentlig grad bidrog til overgangen til demokrati og til økonomisk stabilitet i Tunesien efter revolutionen;

174.  bemærker, at Unionens indsats var velkoordineret med de vigtigste donorer og inden for EU's institutioner og tjenestegrene; opfordrer Kommissionen til at sikre, at der opnås fælles programmering med medlemsstaterne med henblik på at forbedre fokus og koordinering af støtten;

175.  anerkender, at Kommissionen og EU-Udenrigstjenesten skulle arbejde i en politisk, social og sikkerhedsmæssig ustabil kontekst, hvilket var en stor udfordring i forbindelse med leveringen af omfattende støtte;

176.  opfordrer Kommissionen til yderligere at finjustere fremgangsmåden for sektorspecifik budgetstøtte ved at skitsere landets egne prioriteter og udforme betingelserne og dermed fremme en mere struktureret og målrettet EU-strategi og styrke den generelle tillid til Tunesiens nationale strategi;

177.  bemærker, at EU-finansieringen bidrog væsentligt til overgangen til demokrati og til økonomisk stabilitet i Tunesien; anmoder Kommissionen og EU-Udenrigstjenesten om at indsnævre fokus for deres aktiviteter til et mindre antal veldefinerede områder for at maksimere virkningen af EU's bistand;

178.  opfordrer Kommissionen til at følge bedste praksis vedrørende budgetstøtteprogrammer og anvende relevante betingelser for udbetaling, som vil stimulere de tunesiske myndigheder til at gennemføre nødvendige reformer; udtrykker sin bekymring over en lempelig tildeling af "mere for mere"-midler, der for det meste ikke var forbundet med opfyldelse af yderligere krav, og hvor der forinden ikke var måling af de fremskridt, der var gjort;

179.  understreger betydningen af en omfattende vurdering af forvaltningen af de offentlige finanser, helst ved anvendelse af en PEFA-vurdering(16), med henblik på at identificere og håndtere potentielle svagheder ved EU-bistanden;

180.  anmoder Kommissionen om at forbedre udformningen af programmer og projekter ved at fastsætte et sæt af præcise referencepunkter og indikatorer, der vil gøre det muligt at foretage en ordentlig evaluering af opfyldelsen af målsætningerne;

181.  fremhæver nødvendigheden af at fokusere på langsigtet, bæredygtig økonomisk udvikling, snarere end foranstaltninger som kun medfører midlertidig genopretning på arbejdsmarkedet;

Del XIV – Revisionsrettens særberetning nr. 4/2017 med titlen "Beskyttelse af EU-budgettet mod regelstridige udgifter: Kommissionen gjorde i stigende grad brug af forebyggende foranstaltninger og finansielle korrektioner på samhørighedsområdet i perioden 2007-2013"

182.  glæder sig over Revisionsrettens revisionsresultater, konklusioner og anbefalinger i dens særberetning;

183.  anerkender vigtigheden af at gennemføre målene for samhørighedspolitikken, dvs. at mindske de udviklingsmæssige skævheder mellem regioner, omstrukturere industriområder i tilbagegang og fremme grænseoverskridende, tværnationalt og interregionalt samarbejde, og dermed bidrage til opfyldelsen af Unionens strategiske mål; mener, at denne betydning berettiger til dens væsentlige andel af EU-budgettet; understreger betydningen af forsvarlig økonomisk forvaltning, forebyggelse af og afskrækkelse fra uregelmæssigheder og finansielle korrektioner;

184.  noterer sig, at Kommissionen har accepteret alle Revisionsrettens anbefalinger og opfordrer den til at gennemføre dem fuldt ud og i tide;

185.  noterer sig, at Kommissionen generelt gjorde effektiv brug af de foranstaltninger til beskyttelse af EU-budgettet mod regelstridige udgifter, som den rådede over i programperioden 2007-2013;

186.  glæder sig over, at Kommissionen i programmeringsperioden 2007-2013 begyndte at gennemføre korrigerende foranstaltninger og finansielle korrektioner meget tidligere end i perioden 2000-2006 og med større effekt; understreger imidlertid, at sådanne korrigerende foranstaltninger skal sikre beskyttelsen af Unionens finansielle interesser, samtidig med at det erkendes, at det er vigtigt, at de berørte operationelle programmer gennemføres rettidigt og effektivt;

187.  opfordrer Kommissionen til fortsat at være på vagt under gennemgangen af de afslutningserklæringer, som medlemsstaterne har indgivet for programmeringsperioden 2007-2013, samt i fremtiden;

188.  opfordrer Kommissionen til at fremlægge en analytisk og konsolideret rapport om alle de forebyggende foranstaltninger og finansielle korrektioner, der er anvendt i programmeringsperioden 2007-2013, på grundlag af rapporten for den foregående periode;

189.  understreger, at afbrydelse og suspension af betalinger udgør en betydelig økonomisk risiko for medlemsstaterne og også kan føre til vanskeligheder for Kommissionen i dens budgetforvaltning; opfordrer Kommissionen til at sikre en afbalanceret indsats for at beskytte budgettet og opnåelse af målene for samhørighedspolitikken;

190.  understreger, at hvis medlemsstaterne selv opdager uregelmæssigheder og træffer forebyggende foranstaltninger, vil dette medføre, at der bruges mindre tid på at finde frem til problemerne og give mere tid til at løse dem; mener, at det også vil betyde, at medlemsstaternes forvaltnings- og kontrolsystemer fungerer effektivt, og at omfanget af uregelmæssigheder dermed kunne ligge under væsentlighedstærsklen; opfordrer derfor medlemsstaterne til at være mere proaktive og ansvarlige og til at opdage og korrigere uregelmæssigheder på grundlag af deres egne kontroller og revisioner samt til at forbedre forvaltnings- og kontrolsystemerne på nationalt plan for at undgå yderligere finansielle nettokorrektioner og tab af midler;

191.  opfordrer medlemsstaterne til at give Kommissionen tilstrækkelige oplysninger om mængder og kvalitet i tilfælde af finansielle korrektioner, der er udløst af Kommissionens revisioner, med henblik på at sikre hurtige procedurer;

192.  understreger i denne forbindelse betydningen af reguleringsmæssig sikkerhed og hensigtsmæssig vejledning og teknisk bistand fra Kommissionen til medlemsstaternes myndigheder, herunder tilstrækkelig specifik formulering af dens krav; opfordrer desuden Kommissionen til at arbejde tæt sammen med medlemsstaternes myndigheder med henblik på at forbedre effektiviteten af kontrollen på første og andet niveau;

193.  opfordrer Kommissionen til at give medlemsstaterne retningslinjer for harmoniseret rapportering om gennemførelsen af finansielle korrektioner, hvilket vil lette overvågningen og evalueringen af virkningen af de finansielle korrektioner, som medlemsstaterne foretager;

194.  støtter Revisionsrettens konklusion om, at den retlige ramme for så vidt angår finansielle korrektioner for programmeringsperioden efter 2020 bør styrkes, men at det primære fokus fortsat skal være på forebyggelse af uregelmæssigheder og svig;

195.  opfordrer Kommissionen til så hurtigt som muligt at oprette et integreret overvågningssystem, der gør det muligt at anvende oplysningerne i databaser til sammenlignende analyser, der omfatter både forebyggende foranstaltninger og finansielle korrektioner for perioden 2014-2020, og til at sikre Parlamentet, Rådet og de relevante myndigheder i medlemsstaterne rettidig adgang til oplysninger;

196.  opfordrer Revisionsretten til i sin kommende revision at fokusere mere på systematiske svagheder og fremsætte anbefalinger til både Kommissionen og medlemsstaterne om forbedring af funktionen af det overordnede system for finansiel forvaltning og kontrol;

Del XV – Revisionsrettens særberetning nr. 5/2017 med titlen "Ungdomsarbejdsløshed - Har EU's politikker gjort en forskel? En vurdering af ungdomsgarantien og ungdomsbeskæftigelsesinitiativet"

197.  glæder sig over Revisionsrettens særberetning og over, at Kommissionen accepterer nogle af Revisionsrettens anbefalinger og vil tage højde for dem;

198.  bemærker, at ungdomsarbejdsløsheden i Unionen har været faldende i de seneste år; beklager dog, at den i midten af 2016 stadig berørte 18,8 % af de unge; opfordrer på det kraftigste medlemsstaterne til at anvende den EU-støtte, der er til rådighed, til at tackle dette mangeårige problem;

199.  er dybt bekymret over, at NEET-gruppen (ikke i beskæftigelse eller under uddannelse) er frakoblet uddannelses- og arbejdsmarkedet; forstår, at denne gruppe er den vanskeligste at nå gennem de eksisterende operationelle programmer til gennemførelse af finansielle ordninger til bekæmpelse af ungdomsarbejdsløshed; mener, at der for perioden 2017-2020 bør sættes fokus på denne gruppe for at sikre gennemførelsen af ungdomsgarantiens hovedmål;

200.  understreger, at NEET-gruppens integration kræver betydeligt mere EU-finansiering, og at medlemsstaterne også bør mobilisere yderligere ressourcer fra deres nationale budgetter;

201.  understreger, at ungdomsgarantien har ydet et positivt bidrag til bekæmpelse af ungdomsarbejdsløshed siden 2012, men at ungdomsarbejdsløsheden fortsat ligger på et uacceptabelt højt niveau, og opfordrer derfor til, at ungdomsarbejdsløshedsinitiativet forlænges indtil 2020;

202.  beklager, at ingen af de besøgte medlemsstater var i stand til at give alle NEET’er mulighed for at acceptere et tilbud senest fire måneder efter deres indtræden i ungdomsgarantiordningen;

203.  glæder sig navnlig over Revisionsrettens anbefaling om, at man skal være mere opmærksom på at forbedre kvaliteten af tilbuddene;

204.  bemærker, at Kommissionen konkluderer i sin i oktober 2016 offentliggjorte meddelelse (17), at der er behov for at forbedre effektiviteten;

205.  bemærker den vedvarende udfordring, der er forbundet med at afhjælpe misforholdet mellem efterspurgte og udbudte kvalifikationer med henblik på at opfylde arbejdsmarkedets behov; anmoder Kommissionen om inden for rammerne af Rådets Beskæftigelsesudvalg (EMCO) at fremme udvekslingen af bedste praksis mellem medlemsstaterne for at sætte dette spørgsmål på beskæftigelsesdagsorden;

206.  glæder sig over Kommissionens samarbejde med medlemsstaterne med henblik på at identificere og udbrede god praksis inden for overvågning og rapportering på basis af de eksisterende systemer i medlemsstaterne; minder Kommissionen om, at det i denne sammenhæng er altafgørende, at dataene er sammenlignelige;

207.  bemærker, at der vil være behov for betydeligt flere ressourcer, hvis målet om at yde et kvalitetstilbud om varig beskæftigelse til alle unge under 24 år i nærmere bestemte regioner skal nås;

Del XVI – Revisionsrettens særberetning nr. 6/2017 med titlen "EU's reaktion på flygtningekrisen: "hotspottilgangen""

208.  glæder sig over Revisionsrettens særberetning; tilslutter sig anbefalingerne heri og fremsætter sine bemærkninger og henstillinger nedenfor;

209.  noterer sig Kommissionens svar og dens tilsagn om at støtte de italienske og græske myndigheder; glæder sig over, at Kommissionen accepterer alle Revisionsrettens anbefalinger med henblik på at videreudvikle specifikke aspekter af hotspottilgangen;

210.  beklager, at Revisionsretten i sin særberetning ikke kunne behandle det bredere billede, herunder omfordeling af ansøgere til andre medlemsstater; understreger, at flaskehalse i de opfølgende procedurer udgjorde en konstant udfordring for hotspottenes korrekte funktion;

211.  anerkender vigtigheden af at gennemføre den europæiske dagsorden for migration; understreger behovet for at fortsætte med at udvikle kortsigtede foranstaltninger såvel som langsigtede med henblik på at kunne forvalte grænserne bedre og behandle de grundlæggende årsager til ulovlig migration;

212.  opfordrer Kommissionen, Det Europæiske Asylstøttekontor (EASO), Europol, Frontex (i lyset af dets nye mandat som den europæisk grænse- og kystvagt), nationale myndigheder samt andre internationale organisationer til at fortsætte og øge deres støtte til hotspottene; bemærker, at det eneste, som på lang sigt kan sikre en mere vellykket udvikling af hotspotkonceptet, er et mere intensiveret samarbejde mellem Kommissionen, agenturerne og medlemsstaterne;

213.  understreger i denne forbindelse, at den fortsatte tilstrømning af migranter til især Italien stadig udgør enorme udfordringer, og at støtten fra Unionen og dets medlemsstater hertil er af afgørende betydning;

214.  understreger betydningen af Asyl-, Migrations- og Integrationsfonden (AMIF) og Fonden for Intern Sikkerhed (ISF); opfordrer til at overveje muligheden for at lade de finansielle bestemmelser vedrørende krisebistand finde anvendelse på Asyl-, Migrations- og Integrationsfonden og Fonden for Intern Sikkerhed; fastholder, at den eneste måde at øge effektiviteten af hotspottene med henblik på at støtte de medlemsstater, der befinder sig i frontlinjen, er at øge de finansielle midler til at skabe og forbedre modtagelses- og indkvarteringsinfrastrukturen, som er af altafgørende betydning, når enorme antal migranter ankommer;

215.  glæder sig over resultaterne af Revisionsrettens revision vedrørende situationen for mindreårige migranter i hotspottene og understreger vigtigheden af at udvikle en integreret tilgang for deres modtagelse, idet der altid skal tages hensyn til deres bedste interesser; opfordrer til en bedre udnyttelse af de finansielle midler til modtagelse af mindreårige og til uddannelse af de medarbejdere, der skal arbejde tæt sammen med de mest sårbare personer; minder om, at Kommissionen efter offentliggørelsen af denne særberetning offentliggjorde en meddelelse, som udelukkende fokuserede på mindreårige(18); understreger betydningen af denne meddelelse og opfordrer medlemsstaterne til at gennemføre henstillingerne i dokumentet fuldt ud;

216.  opfordrer derfor Kommissionen og Rådet til at intensivere deres indsats for at understøtte hotspottene gennem en mere effektiv omfordeling og, hvis der ikke er nogen begrundelse for indrejse, tilbagesendelsesprocedurerne;

217.  er foruroliget over de fortsatte rapporter om handel med børn; opfordrer til yderligere foranstaltninger for at beskytte disse børn, navnlig de uledsagede mindreårige, fra de ankommer og på deres videre færd, da det er uacceptabelt, at menneskehandlere kan fortsætte med at udgøre en direkte trussel mod børn;

218.  opfordrer Europol til at fortsætte sine bestræbelser på at bekæmpe ulovlig migration og menneskehandel og de kriminelle organisationer, der er involveret heri, samt til at støtte de nationale myndigheder i deres eventuelle strafferetlige efterforskninger i forbindelse med forvaltningen af hotspottene;

219.  glæder sig over de italienske og de græske nationale myndigheders indsats for registrere det størst mulige antal migranter, der ankommer til deres kyster, med en registrering i Grækenland på 78 % i 2016 i forhold til 8 % i 2015 og for Italiens vedkommende 97 % i 2016 i forhold til et gennemsnit på 60 % i 2015; understreger, at den eneste måde, hvorpå man kan sikre et effektivt modtagelsessystem, er ved at skabe sig et præcist billede af situationen på stedet;

220.  opfordrer Kommissionen og Rådet til at sikre kvaliteten af behandlingen af asylansøgninger i hotspottene; anerkender de svære betingelser, under hvilke ansøgningerne skal behandles, men understreger, at det bør undgås, at der begås fejl som følge af fremskyndede procedurer; understreger endvidere, at medlemsstaterne i frontlinjen kun bør være ansvarlige for at registrere og tage alle migranters fingeraftryk, og at de opfølgende procedurer bør være et fælles ansvar for alle medlemsstater i en ånd af solidaritet; opfordrer til, at asylansøgerne informeres tilstrækkeligt om selve omfordelingsproceduren, om deres rettigheder og om mulige destinationslande;

221.  opfordrer Rådet til at sikre, at den fortsatte mangel på eksperter straks afhjælpes med støtte fra EASO og fra medlemsstaterne; er overbevist om, at yderligere støtte – navnlig til Italien – også vil vise sig at være nødvendig i fremtiden; opfordrer Kommissionen og Rådet til at nå til enighed om en plan for at stille sådan yderligere kapacitet til rådighed efter anmodning fra Italien og Grækenland;

222.  understreger, at hotspottene er steder, der er bestemt til registrering af indkommende migranter og derfor ikke bør overbefolkes eller blive til tilbageholdelsescentre; opfordrer medlemsstaterne til at fortsætte deres bestræbelser på i praksis at indføre alle nødvendige foranstaltninger til at respektere Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder fuldt ud;

223.  er bekymret over de mange forskellige aktører, der i øjeblikket er involveret i oprettelsen og driften af hotspottene, og anmoder Kommissionen og medlemsstaterne om at fremsætte forslag, som vil gøre strukturen mere gennemsigtig og ansvarlig;

224.  henstiller, at Revisionsretten overvejer at udarbejde en hurtig opfølgningsberetning om driften af hotspottene ved at anvende bredere rammer, der omfatter en analyse af procedurer for asyl, omfordeling og tilbagesendelse;

Del XVII – Revisionsrettens særberetning nr. 7/2017 med titlen "Godkendelsesorganernes nye rolle med hensyn til udgifterne til den fælles landbrugspolitik: et positivt skridt i retning af en fælles revisionsmodel, men der er stadig væsentlige problemer at løse"

225.  glæder sig over Revisionsrettens særberetning og tilslutter sig dens bemærkninger og anbefalinger; bemærker med tilfredshed, at Kommissionen accepterer de fleste af anbefalingerne og vil overveje dem eller allerede er begyndt at gennemføre dem;

226.  anerkender de positive fremskridt, der er gjort med modellen for revision af udgifterne vedrørende den fælles landbrugspolitik; beklager dog, at den fælles revisionsordning stadig ikke indfrier sit fulde potentiale;

227.  minder Kommissionen om, at den har det endelige ansvar for, at midlerne til den fælles landbrugspolitik anvendes effektivt; opfordrer endvidere Kommissionen til at sikre, at anvendelsen af kontrolmetoder er tilstrækkeligt ensartet i hele Unionen, og at alle godkendelsesorganer anvender de samme kriterier i deres arbejde;

228.  bemærker, at godkendelsesorganerne uafhængigt har varetaget revisionen af deres respektive landes betalingsorganer siden 1996; glæder sig i denne forbindelse over, at godkendelsesorganerne i 2015 for første gang var forpligtet til at efterprøve lovligheden og den formelle rigtighed af de relaterede udgifter; betragter dette som en meget positiv udvikling, da det kan hjælpe medlemsstaterne med at skærpe deres kontrol og nedbringe omkostningerne til revision samt sætte Kommissionen i stand til at opnå uafhængig yderligere sikkerhed for lovligheden og den formelle rigtighed af udgifterne til den fælles landbrugspolitik;

229.  beklager imidlertid, at Kommissionen kun i begrænset udstrækning kan anvende godkendelsesorganernes arbejde, eftersom der ifølge Revisionsrettens beretning i udformningen af de nuværende rammer er betydelige svagheder, som betyder, at godkendelsesorganernes udtalelser ikke fuldt ud lever op til revisionsstandarder og -regler på nogle vigtige områder;

230.  bemærker på baggrund af Revisionsrettens beretning med bekymring, at der var svagheder med hensyn til både metode og gennemførelse, bl.a. er revisionsstrategierne ofte uhensigtsmæssige, de prøver, som udtages, er ikke fyldestgørende, og hyppigt besidder godkendelsesorganernes revisorer ikke tilstrækkelige færdigheder eller en tilstrækkelig grad af juridisk ekspertise; anerkender imidlertid, at året 2015 kan have været en udfordring for medlemsstaterne, da anvendelsen af de relevante EU-regler og -retningslinjer på daværende tidspunkt befandt sig i en indledende fase, og at godkendelsesorganerne muligvis ikke havde modtaget tilstrækkelig information om og uddannelse i den praktiske gennemførelse af dem eller fået tilstrækkelig vejledning hvad angår det krævede antal prøver;

231.  opfordrer Kommissionen til at gøre en yderligere indsats for at håndtere de svagheder, der påpeges i Revisionsrettens beretning, og at nå frem til en fælles model for revision af udgifterne til den fælles landbrugspolitik, som er virkelig effektiv; opfordrer Kommissionen til at overvåge og aktivt støtte godkendelsesorganerne i at forbedre deres arbejde og metoder med hensyn til udgifternes lovlighed og formelle rigtighed;

232.  påpeger navnlig behovet for at udvikle mere pålidelige arbejdsmetoder i retningslinjerne for så vidt angår risikoen for, at der på grundlag af de interne kontroller skabes for stor tiltro til graden af sikkerhed og tilslutter sig Revisionsrettens bemærkninger om den manglende repræsentativitet med hensyn til prøverne og den testmetode, som er tilladt, den unødvendige beregning af to forskellige fejlprocenter og måden, hvorpå procenterne anvendes, samt de upålidelige udtalelser, der bygger på en for lavt ansat fejlprocent;

233.  bemærker på baggrund af Revisionsrettens beretning endvidere, at Kommissionen på trods af den ofte upålidelige karakter af medlemsstaternes kontrolstatistikker fortsat baserer dens sikkerhedsmodel på disse data, og at godkendelsesorganernes udtalelse i 2015 kun var én blandt flere faktorer, som der blev taget hensyn til;

234.  beklager, at konsekvenserne af denne manglende pålidelighed er klare; noterer sig f.eks., at GD AGRI foretog supplerende direkte betalinger til 12 ud af 69 betalingsorganer med en fejlforekomst på over 2 %, mens kun ét betalingsorgan oprindeligt havde udtrykt forbehold i sin erklæring, og at GD AGRI i 2015 også fremsatte et forbehold for 10 betalingsorganer; bemærker også, at GD AGRI i landdistrikter foretog supplerende betalinger til 36 ud af 72 betalingsorganer, og at den justerede fejlprocent i 14 tilfælde var på over 5 %, og at GD AGRI også i 2015 fremsatte forbehold for 24 betalingsorganer fordelt på 18 medlemsstater;

235.  opfordrer Kommissionen til at fokusere på denne manglende pålidelighed og udvikle foranstaltninger med henblik på at opnå et pålideligt grundlag for dens sikkerhedsmodel; mener, at Kommissionen i denne forbindelse aktivt bør vejlede godkendelsesorganerne i at udfærdige fyldestgørende udtalelser og udnytte de oplysninger og data, som fremkommer herved;

236.  opfordrer endvidere Kommissionen til at kræve, at godkendelsesorganerne træffer passende beskyttelsesforanstaltninger for at sikre, at deres prøver er repræsentative, tillade godkendelsesorganerne at foretage tilstrækkelig afprøvning på stedet, kræve, at godkendelsesorganerne kun beregner én enkelt fejlprocent vedrørende lovlighed og formel rigtighed, og sikre, at den fejlforekomst, som betalingsorganerne indberetter i deres kontrolstatistikker, medtages på behørig vis i godkendelsesorganernes fejlprocent;

237.  anbefaler navnlig, at Kommissionen lægger vægt på at udtalelser om lovligheden og den formelle rigtighed af udgifterne til den fælles landbrugspolitik er af en sådan kvalitet og et sådant omfang, at Kommissionen kan bedømme troværdigheden af betalingsorganernes kontroldata eller, hvor det er relevant, vurdere den nødvendige justering af betalingsorganernes fejlprocent på grundlag af de udtalelser, som godkendelsesorganerne afgiver;

238.  bemærker, at Kommissionen med hensyn til Revisionsrettens anbefaling nr. 7 skal sikre, at betalingsorganernes fejlprocent ikke på uhensigtsmæssig vis akkumuleres i godkendelsesorganernes samlede fejlforekomst; mener, at retningslinjerne med hensyn hertil bør være så klare som muligt for at undgå misforståelser i finansielle korrektioner;

239.  bemærker desuden på baggrund af Revisionsrettens beretning, at forsigtighedsprincippet om, at betalingsorganernes ikke på forhånd giver besked om, hvilke transaktioner der vil blive gjort til genstand for fornyet kontrol, blev overtrådt i Italiens tilfælde, hvor godkendelsesorganet i forvejen havde givet betalingsorganet meddelelse om, hvilke støttemodtagere der ville blive kontrolleret, inden betalingsorganet foretog størstedelen af sine indledende kontroller på stedet; understreger på det kraftigste, at der i alle tilfælde skal sikres en passende anvendelse af den ansøgningsbaserede udvælgelsesmetode, og at forudgående meddelelser ikke må afgives uden konsekvenser;

240.  påpeger, at der for så vidt angår ikke-IFKS-relaterede transaktioner (både EGFL og ELFUL) er en betydelig forskel mellem den periode, for hvilken kontrollen på stedet indberettes (kalenderåret), og den periode, for hvilken udgifterne betales (fra den 16. oktober 2014 – 15. oktober 2015 for regnskabsåret 2015); bemærker, at nogle af de støttemodtagere, som er omfattet af kontroller på stedet, der gennemføres i kalenderåret 2014, som følge heraf ikke modtog refusion i regnskabsåret 2015, og at godkendelsesorganerne ikke kan lade resultatet af sådanne transaktioner indgå i deres beregning af fejlprocenten for det pågældende regnskabsår; opfordrer Kommissionen til at finde frem til en passende løsning på, hvordan disse tidsplaner kan synkroniseres;

241.  påpeger, at tidsrammen for betalingsorganernes kontroller kan være stram, navnlig i medlemsstater med en kort vækstsæson, og at det ofte kan vise sig særdeles vanskeligt at levere de relevante oplysninger til godkendelsesorganerne rettidigt; bemærker, at dette kan føre til anvendelsen af en lang række forskellige kontrolmetoder og fordobling af fejlprocenterne, idet godkendelsesorganet ikke i fuldt omfang kan følge betalingsorganets kontrolprocedure; mener, at dette problem f.eks. kan løses ved hjælp af satellitbaseret overvågning;

242.  mener, at der i forbindelse med kontrollen af udgifterne til den fælles landbrugspolitik generelt kunne drages større nytte af ny teknologi: Såfremt der kan opnås et tilstrækkeligt højt mål af pålidelighed gennem f.eks. satellitovervågning, bør støttemodtagere og revisorer ikke bebyrdes med omfattende revisioner på stedet; understreger, at det ganske vist er vigtigt at varetage Unionens finansielle interesser i forbindelse med udgifterne til den fælles landbrugspolitik, men at det egentlige mål med det fælles revisionssystem bør være at sikre effektive kontroller og velfungerende administrative systemer samt mindske den administrative byrde;

243.  understreger endvidere, at det fælles revisionssystem bør omfatte færre lag i kontrolsystemet og færre udgifter for Unionen, medlemsstaterne og støttemodtagerne; mener, at der bør lægges mere vægt på pålideligheden af medlemsstatens samlede kontrolsystem frem for alene at fokusere på supplerende kontrol af støttemodtagerne; er af den opfattelse, at kontrolsystemet stadig indebærer for mange byrder for støttemodtagerne, og at i de medlemsstater, hvor uregelmæssigheder og svig ikke er så almindeligt forekommende, har det overordnede revisionssystem vist sig at være tilstrækkeligt, og at pålideligheden kan sikres på anden vis end ved omfattende kontrol på stedet;

244.  opfordrer Kommissionen til at tage nøje hensyn til Revisionsrettens beretning og Parlamentets henstillinger og til yderligere at udvikle systemet til kontrol af udgifterne til den fælles landbrugspolitik i retning af et virkeligt fælles revisionssystem;

245.   fremhæver, at mange af de mangler, som Revisionsretten har påpeget, er blevet rejst og behandlet af Kommissionens i dens retningslinjer for 2018; glæder sig over den konstante fremgang, som godkendelsesorganerne har opnået;

Del XVIII – Revisionsrettens særberetning nr. 8/2017 med titlen "EU's fiskerikontrol: Der er behov for en yderligere indsats"

246.  anmoder medlemsstaterne om senest i 2018 at fastlægge procedurer for kontrol af deres nationale flåderegistres nøjagtighed for at gøre oplysningerne om fiskerikapaciteten mere nøjagtige;

247.  anmoder Kommissionen om, i forbindelse med enhver fremtidig ændring af Rådets forordning (EF) nr. 1224/2009(19) ("kontrolforordningen") og for at forbedre nøjagtigheden af oplysninger af fiskerikapaciteten, at lade sit lovgivningsforslag omfatte detaljerede regler for regelmæssig dokumentbaseret kontrol og kontrol på stedet af både bruttotonnage (GT) og maskineffekt (kW), der bruges som indikatorer til beregning af fiskerikapacitet;

248.  opfordrer Kommissionen, for at forbedre overvågningen af små fiskerfartøjers aktiviteter, til i forbindelse med en eventuel fremtidig ændring af kontrolforordningen lade sit lovgivningsforslag omfatte

   a) en fjernelse af FOS-fritagelserne(20) for fartøjer med en længde på mellem 12 og 15 meter
   b) krav om installering af mindre og billigere positionssystemer på fartøjer med en længde på under 12 meter;

249.  anmoder medlemsstaterne om, for at sikre gennemsigtighed med hensyn til fordelingen af fiskekvoter, i overensstemmelse med artikel 16 i forordningen om den fælles fiskeripolitik(21), senest i 2019 at underrette Kommissionen om deres kvotefordelingssystemer, herunder om, hvordan gennemsigtige og objektive kriterier er blevet inkorporeret i metoden til fordeling af fiskekvoterne på interessenterne;

250.  opfordrer medlemsstaterne til, for at gøre oplysningerne om fiskeri mere fuldstændige og nøjagtige, senest i 2019 at:

   a) gennemgå og forbedre proceduren for registrering og kontrol af papirbaserede fiskeridata; gradvist indføre procedurer til registrering og kontrol af elektroniske data om fiskeri fra fartøjer, der er under 10 meter lange; sikre, at disse systemer er kompatible og giver mulighed for udveksling af oplysninger mellem medlemsstaterne, Kommissionen og Det Europæiske Fiskerikontrolagentur
   b) sikre, at de råder over pålidelige data om fartøjer med en længde på under 10 m, gennem en gradvis indførelse af passende, billigere og brugervenlige registrerings- og rapporteringskrav, og at de anvender de regler, der er fastlagt af kontrolforordningen til at indsamle dem
   c) afslutte deres validering og krydskontrol af fiskeridata;

251.  anmoder Kommissionen om senest i 2020 at:

   a) oprette en platform for udveksling af oplysninger, som medlemsstaterne skal bruge til at fremsende validerede data i et standardiseret format og med et standardiseret indhold, så de oplysninger, Kommissionens tjenester råder over, svarer til medlemsstaternes data
   b) fremme udviklingen af et billigt, enkelt og brugervenligt system, der muliggør elektronisk indberetning af fiskeri for fartøjer på under 12 meters længde; indføre for fartøjer mellem 10 og 12 meter lange en forpligtelse til at bruge elektroniske registrerings- og indberetningssystemer (e-logbøger) i stedet for papir; indføre gradvist for fartøjer under 10 meters længde en forpligtelse til at registrere og indberette deres fangster gennem billigere, enklere og brugervenlige elektroniske systemer
   c) analysere de resterende problemer med hensyn til fuldstændigheden og pålideligheden af dataene på medlemsstatsniveau og aftale hensigtsmæssige foranstaltninger med medlemsstaterne, hvor det er nødvendigt;

252.  opfordrer Kommissionen til, for at gøre fiskeridataene mere fuldstændige og pålidelige, i forbindelse med en eventuel fremtidig ændring af kontrolforordningen at lade sit lovgivningsforslag omfatte

   a) en fjernelse af fritagelserne for fartøjer med en længde på mellem 12 og 15 meter, hvad angår det elektroniske indberetningssystem og elektroniske erklæringer
   b) en udvidelse af de forpligtelser vedrørende rapportering af fangstdata, der påhviler medlemsstaterne i henhold til kontrolforordningen, så de kommer til at omfatte angivelse af fiskeområder, fartøjsstørrelser og fiskeredskaber;

253.  opfordrer medlemsstaterne med henblik på at gøre inspektionerne bedre til at udvikle og anvende standardiserede inspektionsprotokoller og -rapporter, som er tilpasset fiskeriernes specifikke regionale og tekniske forhold i højere grad end dem, der er fastsat i bilag XXVII til forordning (EU) nr. 404/2011(22); opfordrer medlemsstaterne til at gøre dette i samråd med Det Europæiske Fiskerikontrolagentur og senest i 2019, hvor den nye forordning om tekniske foranstaltninger(23) forventes at træde i kraft;

254.  anmoder Kommissionen om, i forbindelse med en eventuel fremtidig ændring af kontrolforordningen, at lade sit lovgivningsforslag omfatte et obligatorisk krav til medlemsstaterne om at anvende systemet for elektronisk inspektionsrapportering med henblik på at sikre, at resultaterne af deres nationale inspektioner er udtømmende og opdaterede; opfordrer Kommissionen til også at medtage en forpligtelse for medlemsstaterne til at udveksle resultaterne af inspektioner med andre berørte medlemsstater i forslaget;

255.  opfordrer medlemsstaterne til, for at sikre sanktionssystemets effektivitet, senest i 2019 at:

   a) tage behørigt hensyn til gentagne overtrædelser og vedholdende overtrædere, når de fastlægger sanktioner
   b) gennemføre pointsystemet fuldt ud og sikre, at det bruges konsekvent i de forskellige områder;

256.  anmoder Kommissionen om i forbindelse med enhver fremtidig ændring af kontrolforordningen at medtage i sit lovgivningsmæssige forslag en bestemmelse om et system for udveksling af data om overtrædelser og sanktioner i samarbejde med Det Europæiske Fiskerikontrolagentur og medlemsstaterne;

Del XIX – Revisionsrettens særberetning nr. 9/2017 med titlen "EU's støtte til bekæmpelse af menneskehandel i Syd- og Sydøstasien"

257.  glæder sig over Revisionsrettens særberetning; tilslutter sig anbefalingerne heri og fremsætter sine bemærkninger og henstillinger nedenfor;

258.  anerkender, at Unionen på trods af det udfordrende miljø, det skulle operere i, har ydet et markant bidrag til bekæmpelsen af menneskehandel i Syd- og Sydøstasien;

259.  glæder sig over de fremskridt, der er gjort i bekæmpelsen af menneskehandel gennem foranstaltninger som f.eks. udnævnelse af europæiske migrationsforbindelsesofficerer til bestemte lande; opfordrer til, at dette arbejde fortsættes;

260.  opfordrer Unionen til at intensivere sit samarbejde med de nationale og regionale regeringer og med andre organisationer i området (såsom FN, ASEAN og relevante NGO'er) samt med civilsamfundet med henblik på at få et bedre overblik over de langvarige prioriteringer og udarbejde en mere målrettet handlingsplan;

261.  understreger betydningen af at udrydde ekstrem fattigdom og forskelsbehandling på grundlag af mindretal og køn i landene i Syd- og Sydøstasien samt af at konsolidere deres demokratifonde og menneskerettighedsfonde ved hjælp af EIDHR;

262.  opfordrer Kommissionen til at udvikle en omfattende, sammenhængende og pålidelig database om finansiel støtte til bekæmpelse af menneskehandel, således at fordelingen af midlerne er mere begrundet og når frem til de modtagere, som rent faktisk har de mest presserende behov; er enig med Rådet i, at det er nødvendigt at udarbejde en ajourført liste over de regioner og lande, der er berørt af menneskehandel, og at denne liste bør medtages i databasen;

263.  glæder sig over Kommissionens meddelelse med titlen "Rapportering om opfølgningen på EU's strategi for bekæmpelse af menneskehandel og fastlæggelse af yderligere konkrete tiltag" (COM(2017)0728), som blev offentliggjort i december 2017; opfordrer Kommissionen til at foreslå konkrete foranstaltninger, der skal udvikles for hver region;

264.  glæder sig over, at menneskehandel fortsat vil være en prioritet i Unionens kommende politikcyklus for organiseret og grov international kriminalitet for 2018-2021;

265.  mener, at det er af afgørende betydning at styrke de retshåndhævende myndigheder i staterne i Syd- og Sydøstasien, så de bliver mere effektive med hensyn til at afsløre og optrævle netværk af menneskehandlere; kræver, at straffene for kriminelle, der er involveret i menneskehandel, skærpes;

266.  opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til gennem et politisk og retligt samarbejde fortsat at bekæmpe menneskehandel i Unionen med henblik på at bekæmpe mafiaer, der anvender Unionen som endeligt bestemmelsessted for ofrene for menneskehandel, således som det fremgår af meddelelsen fra december 2017;

267.  mener, at det er nødvendigt at skabe en bedre sammenhæng mellem tidsplanerne for afbødende foranstaltninger og de ressourcer, der er påkrævet i denne forbindelse, samt at øge samarbejdet mellem EU-Udenrigstjenesten, Kommissionen, ASEAN og De Forenede Nationer for at muliggøre en mere effektiv bekæmpelse af menneskehandel;

268.  opfordrer EU-Udenrigstjenesten og Kommissionen til også at behandle spørgsmålet om menneskehandel ved at undersøge andre mulige foranstaltninger som f.eks. bilaterale og multilaterale aftaler;

Del XX – Revisionsrettens særberetning nr. 10/2017 med titlen "EU’s støtte til unge landbrugere bør målrettes bedre med henblik på at fremme et effektivt generationsskifte"

269.  mener, at for så vidt angår den fælles landbrugspolitiks nuværende politikker:

   a) er der behov for en omfattende evaluering af alle værktøjer ogforanstaltninger, som kan kombineres med henblik på at hjælpe unge landbrugere, for at fokusere på sammenlignelighed i hele Unionen, sammenhæng eller manglende sammenhæng i resultatindikatorer og hindringer for unge landbrugeres indtræden på markedet, som kan tages op i forbindelse med den kommende revision af den fælles landbrugspolitik
   b) bør målsætningerne defineres bedre for så vidt angår generationsskifte, eventuelt med et kvantificeret mål, og der bør indsamles oplysninger om succesraten i forbindelse med generationsskifte og de faktorer, som bidrager hertil eller står i vejen herfor;

270.  er af den opfattelse, at for så vidt angår den fælles landbrugspolitik efter 2020, bør lovgivningen udformes på en sådan måde, at Kommissionen angiver (eller kræver, at medlemsstaterne i overensstemmelse med bestemmelserne om delt forvaltning angiver) en klar interventionslogik for de politikinstrumenter, der skal fremme et generationsskifte i landbruget; mener, at interventionslogikken bør omfatte:

   a) en grundig vurdering af de unge landbrugeres behov, som undersøger de underliggende grunde til, at unge, der ønsker at blive landmænd, står over for hindringer for etableringen af bedrifter, og i hvilken grad disse hindringer findes på tværs af geografiske områder, landbrugssektorer og bedriftskategorier
   b) en vurdering af, hvilke behov der kan imødekommes med Unionens politikinstrumenter, og hvilke behov der kan eller allerede nu imødekommes bedre gennem medlemsstaternes politikker, samt en analyse af, hvilke former for støtte (f.eks. direkte betalinger, faste beløb, finansielle instrumenter), der er bedst egnet til at imødekomme de identificerede behov
   c) oplysningskampagner om mulige former for bistand i forbindelse med tidligere overdragelse af bedriften til en efterfølger med ledsagende rådgivningstjenester/-foranstaltninger som f.eks. en tilfredsstillende pensionsordning baseret på den nationale/regionale indkomst eller indtjening inden for landbrugs-, fødevare- og skovbrugssektoren
   d) til trods for den lange planlægningsperiode i forbindelse med overdragelse landbrugsbedrifter fastsættelse af SMART-mål, som tydeliggør og kvantificerer de politiske instrumenters forventede resultater med hensyn til generationsskiftegrad og bidrag til de støttede bedrifters levedygtighed; mener, at det især bør fremgå klart, om de politiske instrumenter skal sigte mod at støtte det størst mulige antal unge landbrugere eller fokusere på særlige typer af unge landbrugere (f.eks. de bedst uddannede, dem, der etablerer sig i ugunstigt stillede områder, dem, der indfører teknologier til energi- eller vandbesparelser i bedrifterne, dem, der øger bedrifternes rentabilitet og produktivitet eller dem, der ansætter mere personale);

271.  opfordrer til, at medlemsstaterne ved gennemførelsen af foranstaltningerne under den fælles landbrugspolitik efter 2020 forbedrer målretningen af foranstaltningerne ved at:

   a) anvende kriterier til at sikre, at de mest omkostningseffektive projekter udvælges, f.eks. de projekter, som sikrer de støttede bedrifter den største stigning i bæredygtig produktivitet eller levedygtighed, eller som sikrer den største stigning i beskæftigelsen i områderne med den største arbejdsløshed eller i de ugunstigt stillede områder med det laveste generationsskifte
   b) anvende klare kriterier for vurdering af, hvordan unge landbrugere kan støttes i tilfælde med fælles kontrol over juridiske bedrifter (f.eks. ved at fastsætte, hvilken procentdel af stemmerettighederne eller hvilken ejerandel støttemodtageren skal have, eller ved at angive, i hvilken periode balancen i ejerandelen vil blive ændret, eller hvilken minimumsprocentdel af vedkommendes indkomst, der skal stamme fra vedkommendes aktivitet i den støttede bedrift) med henblik på at rette støtten mod unge landbrugere, som gør landbrug i de støttede bedrifter til deres hovedaktivitet
   c) anvende tilstrækkeligt høje minimumstærskler for de point, som projekterne skal opnå, og opdele budgettet for foranstaltningerne på passende vis for i hele programmeringsperioden at sikre lige adgang til midlerne for unge landbrugere, der etablerer bedrifter
   d) forbedre anvendelsen af forretningsplaner som et værktøj til – i ansøgningsfasen – at vurdere behovet for offentlig finansiering ved at undersøge bedrifternes sandsynlige levedygtighed uden støtten og – ved projekternes afslutning – at vurdere støttens indvirkning på bedrifternes levedygtighed eller på andre klart specificerede mål (f.eks. beskæftigelse eller indførelse af teknologier til energi- eller vandbesparelse);

272.  er af den opfattelse, at lovgivningen vedrørende foranstaltningerne under den fælles landbrugspolitik efter 2020 bør sikre, at Kommissionen og medlemsstaterne (i overensstemmelse med bestemmelserne om delt forvaltning) forbedrer overvågnings- og evalueringssystemet; mener navnlig, at:

   a) Kommissionen bør fastsætte output-, resultat- og virkningsindikatorer, som gør det muligt at vurdere de politiske redskabers fremskridt, effektivitet og produktivitet i forhold til målene ved at trække på bedste praksis, såsom nyttige indikatorer, som medlemsstaterne har udviklet i deres overvågningssystemer;
   b) medlemsstaterne regelmæssigt bør indsamle faktiske data om de støttede bedrifters strukturelle og finansielle karakteristika (f.eks. indtægt, indkomst, antal ansatte, indførte innovationer, landbrugernes uddannelsesniveau), som gør det muligt at vurdere foranstaltningernes produktivitet og effektivitet med hensyn til at nå de ønskede politikmål
   c) Kommissionen og medlemsstaterne bør kræve, at evalueringer giver nyttige oplysninger om projekternes og foranstaltningernes resultater på grundlag af faktiske data om udviklingen i de støttede bedrifters strukturelle og finansielle karakteristika ved at trække på bedste praksis (f.eks. benchmarking, kontrafaktiske analyser, undersøgelser), såsom dem, der blev identificeret i forbindelse med denne revision (jf. tekstboks 5 i Revisionsrettens særberetning – tilfældet Emilia-Romagna, punkt 75)
   d) det bør sikres, at unge landbrugere har let adgang til rådgivning og redskaber, som gør det muligt at reagere effektivt og produktivt i forbindelse med truende markedsforstyrrelser eller markedsmætning samt prisvolatilitet; mener, at det ville gøre det muligt at styrke konkurrenceevnen og markedsorienteringen og reducere de kriserelaterede udsving i producenternes indkomst;

Del XXI – Revisionsrettens særberetning nr. 11/2017 med titlen "EU's Bêkou-trustfond for Den Centralafrikanske Republik: en lovende begyndelse trods visse mangler"

273.  glæder sig over Revisionsrettens særberetning og tilslutter sig dens bemærkninger og anbefalinger;

274.  glæder sig over oprettelsen af EU's Bêkou-trustfond og dens bidrag til den internationale reaktion på krisen i Den Centralafrikanske Republik; anerkender, at denne første trustfond kan betragtes som et stort pilotprojekt på flere måder, og at det er nødvendigt at udvikle mere præcise retningslinjer vedrørende det systemiske spørgsmål om donorkoordination, overvågning og evaluering ud fra en mere systemisk model for at opnå garantier;

275.  bemærker, at trustfonde var et led i en ad hoc-reaktion på baggrund af manglen på midler og den fleksibilitet, der var nødvendig for en hurtig og sammenhængende tilgang til større kriser; mener, at der er behov for mere tid for at bevise effektiviteten heraf og derudover lære af den operationelle gennemførelse;

276.  mener også, at der bør rettes særlig opmærksomhed mod effektiviteten og den politiske styring af trustfonde samt på fraværet af garantier og tilsyn med den endelige anvendelse af de tildelte midler;

277.  mener, at Revisionsrettens bemærkninger vedrørende fondens begrænsede indflydelse på koordinering mellem aktørerne bør gives særlig opmærksomhed, og at Kommissionen bør gøre alt, hvad der står i dens magt for at udnytte allerede indhøstede erfaringer fra Den Europæiske Udviklingsfonds (EUF's) aktiviteter på områder som gennemførelse og koordinering af investeringer, der involverer flere parter, og styring af ejerskabet over resultaterne;

278.  understreger, at eventuelle nye finansielle instrumenter og blandede finansielle instrumenter bør være i overensstemmelse med de overordnede mål for Unionens udviklingspolitik og fokusere på områder, hvor merværdien og de strategiske virkninger er størst;

279.  bemærker, at medlemsstaternes bidrag til trustfonden til dato har været forholdsvis lave; opfordrer medlemsstaterne til at involvere sig yderligere med henblik på at sikre, at denne fond leverer de forventede politiske mål;

280.  mener, at der bør udvises behørig omhu med hensyn til at kontrollere forvaltnings- og administrationsomkostningerne i forhold til de samlede bidrag; går ind for sammenhæng og overensstemmelse mellem sådanne nye udviklingsinstrumenter og strategien og de politiske mål for EUF;

281.  opfordrer Kommissionen til at indføre omfattende kontrolmekanismer til at sikre politisk kontrol fra Parlamentets side med forvaltningen, styringen og gennemførelsen af disse nye instrumenter inden for rammerne af dechargeproceduren; finder det vigtigt, at der udvikles særlige tilsynsstrategier for disse instrumenter med specifikke overordnede mål, delmål og evalueringer;

Del XXII – Revisionsrettens særberetning nr. 12/2017 med titlen "Gennemførelsen af drikkevandsdirektivet: Kvaliteten af og adgangen til drikkevand er blevet forbedret i Bulgarien, Ungarn og Rumænien, men investeringsbehovene er stadig store"

282.  understreger, eftersom adgang til drikkevand af god kvalitet er et af borgernes mest basale behov, at Kommissionen bør gøre sit yderste for at forbedre overvågningen af situationen, navnlig i små vandforsyningsområder, som er tættest på slutbrugerne, og minder om, at ringe drikkevandskvalitet kan medføre sundhedsrisici for de europæiske borgere;

283.  opfordrer indtrængende medlemsstaterne til at orientere borgerne bedre om kvaliteten af det drikkevand, der leveres til dem, eftersom borgerne i en række medlemsstater ikke er klar over, at postevandet er drikkeligt;

284.  beklager, at medlemsstaterne ikke er forpligtede til at indberette vandkvaliteten fra små vandforsyningsområder; håber, at det reviderede drikkevandsdirektiv(24) vil afhjælpe denne situation;

285.  understreger betydningen af en bæredygtig vandinfrastruktur og af, at borgerne inddrages i vedligeholdelse af vandinfrastrukturen;

286.  understreger, at det er absolut nødvendigt, at vandprissætningspolitikken fremmer effektiviteten og dækker omkostningerne ved vandanvendelse; bemærker, at det er medlemsstaternes ansvar at levere drikkevand til overkommelige priser og af høj kvalitet for alle deres borgere, idet vand er et fælles gode og en menneskeret;

287.  minder Kommissionen om, at de igangværende drøftelser og den voksende tendens hen imod liberalisering og privatisering af vandforsyningstjenester i flere medlemsstater har skabt stor bekymring blandt borgerne;

Del XXIII – Revisionsrettens særberetning nr. 13/2017 med titlen "Et fælles europæisk jernbanetrafikstyringssystem: Vil det politiske mål nogensinde blive til virkelighed?"

288.  glæder sig over Revisionsrettens særberetning og tilslutter sig dens bemærkninger og anbefalinger;

289.  bemærker, at Kommissionen ikke har foretaget en behørig vurdering af konsekvenserne af de lovgivningsmæssige pakker, som den siden 2000 har iværksat inden for jernbanesektoren; beklager, at de EU-midler, som er investeret i de mange projekter, ikke kan anses for at være omkostningseffektive;

290.  bemærker, at jernbanesektoren generelt er meget korporativ af natur, hvilket kan påvirke opfattelsen af markedsliberaliseringen som en trussel snarere end som en fordel;

291.  bemærker, at medlemsstaternes interesse i at fremme interoperabilitet skal ledsages af et overslag over udgifterne og den nødvendige finansiering; opfordrer medlemsstaterne til at fastsætte realistiske mål, når der tildeles økonomisk støtte fra Unionen til ERTM-systemet, og råder Kommissionen til at fastsætte realistiske frister for gennemførelsen;

292.  glæder sig over Kommissionens tilsagn om at udarbejde en køreplan for afviklingen i samarbejde med medlemsstaterne med juridisk bindende mål; glæder sig derfor over, at Kommissionen har besluttet at samarbejde med sektoren om at fremme anvendelsen af en fælles udbudsordning udarbejdet af Fællesskabet af de Europæiske Jernbaner;

293.  mener, at de bekostelige investeringer, der kræves af ERTMS, og det forhold, at der ikke er nogen øjeblikkelige fordele for dem, der skal afholde udgifterne, kræver en strategisk vurdering af fastsættelsen af prioriteter i Rådet og medlemsstaterne; glæder sig over den europæiske udbygningsplan for ERTMS og den tilhørende detaljerede handlingsplan, hvis mål er at sikre en stabil strøm af bistand; opfordrer medlemsstaterne til at fokusere på at opnå en bedre koordinering af den europæiske udbygningsplan og sikre, at Unionens forpligtelser behandles inden for rammerne af deres nationale prioriteter; glæder sig over Kommissionens tilsagn om at fastsætte midlertidige mål i de nationale udbygningsplaner for at forbedre overvågningen af de enkelte sektioner;

294.  er bekymret over den høje grad af frigørelse, der er i forbindelse med TEN-T-støtte til ERTMS-projekter, hvilket hovedsagelig skyldes, at Unionens finansielle bestemmelser og de nationale gennemførelsesstrategier ikke er tilpasset hinanden; glæder sig over, at Kommissionen er i færd med at tilpasse procedurerne for CEF-finansieringen, hvor det er muligt; opfordrer Kommissionen til at overveje og vurdere situationen og træffe de nødvendige foranstaltninger for at få rettet op på disse svagheder;

295.  beklager, at EU-støtte til mobile enheder hovedsagelig anvendes til indenlandsk trafik, og at godstransport ikke kan støttes af samhørighedsfondene; minder om, at jernbanegodstransporten er et af de vigtigste aspekter af det indre marked;

296.  opfordrer Kommissionen til at sikre, at der rettes op på svagheder i forbindelse med inkompatibilitet i systemet i løbet af den næste programmeringsperiode;

297.  mener, at det indre jernbanemarked, hvis det skal være operationelt, kræver, at de berørte markedsdeltagere engagerer sig fuldt ud forud for tildelingen af EU-midler; er af den opfattelse, at Unionens politik for jernbanesektoren kræver en realistisk ændring af strategien, som bør omfatte en cost-benefit-vurdering, og udviklingen af en økonomisk model i medlemsstaterne, hvis der ikke findes en sådan model med henblik på at sikre tilstrækkelig finansiering og for at gøre det muligt at finde frem finansieringskilder på en effektiv måde;

Del XXIV – Revisionsrettens særberetning nr. 14/2017 med titlen "Performancevurdering af sagsbehandlingen i Den Europæiske Unions Domstol"

298.  hilser Revisionsrettens særberetning velkommen; tilslutter sig dens bemærkninger og anbefalinger;

299.  kritiserer Den Europæiske Unions Domstol for at nægte Revisionsretten adgang til nogle af de dokumenter, som de anmodede om, til performancevurderingen af Den Europæiske Unions Domstol; minder Den Europæiske Unions Domstol om, at Revisionsrettens medlemmer samt dens revisorer er bundet af fortrolighedskrav og tavshedspligt i forbindelse med udøvelsen af deres opgaver(25); beklager, at det ikke var muligt at interviewe referendarerne til trods for den afgørende rolle, som de spiller i Den Europæiske Unions Domstols arbejde;

300.  bemærker med beklagelse, at Retten fra 2012 og fremefter gentagne gange har overskredet den rimelige frist for, hvornår en part i en retssag har ret til at forvente, at der afsiges dom; opfordrer Retten til at aflægge rapport til Budgetkontroludvalget for at afklare situationen;

301.  bemærker, at fordelingen af dommere mellem afdelingerne efter reformen af Den Europæiske Unions Domstols retslige struktur sker i henhold til arbejdsbyrden inden for de forskellige områder; er interesseret i at vide, hvordan denne fordeling foregår, og om der findes specialiserede afdelinger for visse områder; anmoder om statistiske data om udviklingen i sager under det nye system;

302.  beklager, at Revisionsretten i sin stikprøve ikke medtog de sager, hvor sagsbehandlingen varede dobbelt så lang tid end den gennemsnitlige varighed; er af den opfattelse, at det ikke kun er typiske sager, der er relevante for at en performancevurdering;

303.  foreslår, at Den Europæiske Unions Domstols arbejdssprog, navnlig i forbindelse med forhandlinger, udvides til at omfatte engelsk, fransk og tysk, der udgør arbejdssprogene i EU-institutionerne; opfordrer Den Europæiske Unions Domstol til at undersøge bedste praksis i EU-institutionerne med henblik på at gennemføre denne reform af den sproglige praksis;

304.  bemærker, at referendarer har stor indflydelse på Den Europæiske Unions Domstols præstation, men at omverdenen stadig ikke er bekendt med deres rolle og med de bestemmelser, som gælder for dem;

305.  er bekymret over, at i oversigten over de mest hyppige faktorer, der påvirker varigheden af den skriftlige forhandling ved Retten, tegner modtagelse og behandling af processkrifter i Justitskontoret sig for 85 % af den krævede tid; stiller spørgsmålstegn ved, om Justitskontoret har tilstrækkelige ressourcer til rådighed;

306.  er bekymret over varigheden af de sager ved Retten, hvor der er rejst fortrolighedsspørgsmål;

307.  noterer sig processen med hensyn til fordelingen af de sager, der indbringes for Domstolen og Retten; anmoder Den Europæiske Unions Domstol om at fremlægge de regler, der fastsætter fordelingsproceduren i såvel Domstolen som i Retten;

308.  bemærker, at 40 % af sagerne ved Retten blev fordelt uden for turnusordningen i 2014 og 2015, hvilket i sig selv gør systemet tvivlsomt; rejser samtidig tvivl om den skønsmæssige fordeling af sager i Retten; beklager manglen på gennemsigtighed i proceduren;

309.  er bekymret over, at retsferier er en af de faktorer, der hyppigst påvirker sagsbehandlingens varighed i Den Europæiske Unions Domstol; foreslår, at retsmøder og voteringer – også ud over i de sager, hvor specifikke omstændigheder kræver det – bør være tilladt i denne periode for en bredere vifte af sager;

310.  bemærker, at referendarers sygdom, barsels-/forældreorlov eller fratrædelse også har en indvirkning på sagsbehandlingens varighed; anmoder Den Europæiske Unions Domstol om at overveje alternative metoder til at håndtere midlertidigt fravær og sikre, at arbejdet udføres gnidningsløst;

311.  er af den opfattelse, at ressourcerne ikke fordeles forholdsmæssigt mellem Domstolen og Retten i forhold til deres respektive arbejdsbyrde; foreslår, at domslæserne i Retten griber ind på et senere tidspunkt i sagsforløbet;

312.  opfordrer medlemsstaterne til at sikre, at afgørelserne om udnævnelse af nye dommere træffes i god tid inden deres forgængeres fratrædelsesdato med henblik på at sikre en gnidningsløs overgang i forbindelse med arbejdsbyrden;

313.  er bekymret over, at Den Europæiske Unions Domstol anvender en tilgang med standardløsninger for alle de forskellige trin i processen; opfordrer Den Europæiske Unions Domstol til at tilpasse den fastsatte frist, således at der tages højde for de individuelle sagers type og kompleksitet;

314.  bemærker, at spørgsmål vedrørende intellektuel ejendomsret indgår i et betydeligt antal sager i såvel Domstolen som i Retten; tilskynder Den Europæiske Unions Domstol til at analysere mulighederne for at forenkle procedurerne for disse sager og til at overveje at lade Den Europæiske Unions Domstols forsknings- og dokumentationstjeneste gennemføre en forundersøgelse;

Del XXV – Revisionsrettens særberetning nr. 16/2017 med titlen "Udvikling af landdistrikterne: behov for mindre kompleksitet og større fokus på resultater"

315.  henstiller i forbindelse med forberedelsen af programmeringsperioden efter 2020 og for at sætte større fokus på performance og resultater, integrere landdistriktsprogrammerne bedre med andre programmer og styrke vurderingen af landdistriktsprogrammernes bidrag til opfyldelsen af de strategiske mål til:

   a) at Kommissionen i sine politikforslag sørger for at vise, hvordan sammenhængen mellem de enkelte programmer vil blive styrket gennem yderligere udvikling af krav
   b) at medlemsstaterne senest i 2022 beskriver nærmere, hvordan man på baggrund af Unionens overordnede mål og regler vil anvende, følge op på og rapportere om de mekanismer, der skal sikre samordning, komplementaritet og synergi;

316.  anmoder Kommissionen om at revidere programmeringsdokumenternes udformning med henblik på at forenkle deres indhold og reducere antallet af krav for programmeringsperioden efter 2020; mener især, at den bør begrænse programmeringsdokumenternes struktur, så den kun omfatter de elementer og muligheder, der er afgørende for at kunne planlægge, afholde og overvåge udgifterne korrekt;

317.  opfordrer Kommissionen til sammen med medlemsstaterne at træffe foranstaltninger senest ved udgangen af 2018 at sikre, at den uddybende årlige gennemførelsesrapport i 2019 giver klare og omfattende oplysninger om programmernes resultater, og at de påkrævede svar på de fælles evalueringsspørgsmål giver et bedre grundlag for den næste programmeringsperiode;

318.  opfordrer Kommissionen til i forbindelse med forberedelsen af programmeringsperioden efter 2020 at definere mere nøjagtigt de typer af indikatorer, der skal fastsættes i forbindelse med Unionens overordnede mål for landbrug og udvikling af landdistrikter, med henblik på at vurdere resultaterne af landdistriktsforanstaltningerne og deres virkninger; mener, at Kommissionen her kunne drage nytte af de erfaringer med at sætte fokus på performance og resultater, som andre internationale organisationer (f.eks. WHO, Verdensbanken og OECD) har gjort, og de løsninger, de har udviklet;

319.  er af den opfattelse, at Kommissionen er nødt til at sikre kontinuiteten i den form for investering, der foretages på nuværende tidspunkt under den anden søjle i den fælles landbrugspolitik, som er et vigtigt finansieringsinstrument til at sætte skub i den økonomiske vækst, fremme konkurrenceevnen, innovation og beskæftigelsen i tilbagestående regioners landdistrikter og bjergområder og sikre en bæredygtig udvikling af landdistrikterne;

320.  opfordrer Kommissionen også til at fremme og lette det nationale samarbejde og netværkssamarbejdet for at udbrede gode praksisser for resultatmåling, der er udviklet på nationalt niveau senest ved udgangen af 2020;

321.  anmoder Kommissionen om med henblik på programmeringsperioden efter 2020 at gennemgå og gøre status over de erfaringer, der er gjort med at anvende det nuværende system senest ved udgangen af 2020, herunder:

   a) virkningen af resultatreserven, og hvilke alternative mekanismer der bedre vil kunne forbedre resultaterne
   b) relevansen og målbarheden af de resultatindikatorer, der anvendes med henblik på adgang til resultatreserven, og
   c) anvendelsen af finansielle sanktioner for at imødegå utilfredsstillende resultater;

322.  opfordrer Rådet og Kommissionen til at overveje, inden der vedtages yderligere lovgivningsforslag i midten af 2018, at bringe den langsigtede strategi og politikformulering i overensstemmelse med budgetcyklussen og foretage en gennemgribende udgiftsrevision, før der opstilles et nyt langsigtet budget;

323.  mener, at Kommissionen for at give mulighed for, at landdistriktsprogrammerne godkendes i begyndelsen af den næste programmeringsperiode, i sine forslag til lovgivning bør angive de ændringer, der indgår i tidsplanen for politikudformning, programmering og gennemførelse, for at sikre at landdistriktsprogrammerne kan blive godkendt i starten af den næste programmeringsperiode, således at de kan gennemføres rettidigt fra 2020;

324.  er af den opfattelse, at beslutningen om den flerårige finansielle rammes varighed bør skabe den rette ligevægt mellem to tilsyneladende modstridende krav: på den ene side behovet for, at flere EU-politikker – især dem, der er under delt forvaltning såsom landbrugs- og samhørighedspolitikken – fungerer på grundlag af stabiliteten og forudsigeligheden af en forpligtelse på mindst syv år, og på den anden side nødvendigheden af demokratisk legitimitet og ansvarlighed, som følger af, at de enkelte finansielle rammer synkroniseres med Parlamentets og Europa-Kommissionens femårige politiske cyklus;

Del XXVI – Revisionsrettens særberetning nr. 17/2017 med titlen "Kommissionens intervention i den græske finanskrise"

325.  takker Revisionsretten for at forberede en omfattende rapport om et meget vigtigt emne, som er tæt knyttet til Budgetkontroludvalgets aktiviteter; beklager, at det tog tre år at udarbejde revisionsberetningen; understreger betydningen af rettidigt udarbejdede beretninger, da dette ville lette arbejdet for Kommissionen og Parlamentet betydeligt;

326.  beklager, at Revisionsretten kun havde begrænsede beføjelser i forbindelse med revisionen af Unionens finansielle bistand til Grækenland, der blev forvaltet af trojkaen bestående af Kommissionen, Den Europæiske Centralbank og IMF, og ikke modtog tilstrækkelige oplysninger fra ECB; opfordrer ECB til i en ånd af gensidigt samarbejde at give oplysninger, der gør det muligt for Revisionsretten at få et bredere billede af anvendelsen af EU-midler;

327.  anerkender den vanskelige økonomiske situation i hele Europa og især den vanskelige politiske situation i Grækenland under gennemførelsen af Unionens finansielle bistand, eftersom dette havde en direkte indvirkning på effektiviteten af gennemførelsen af bistanden;

328.  understreger den afgørende betydning af gennemsigtighed i anvendelsen af EU-midler inden for rammerne af de forskellige finansielle støtteinstrumenter, der er gennemført i Grækenland;

329.  anmoder Kommissionen om at forbedre de generelle procedurer for udformning af støtteprogrammer, navnlig ved at beskrive omfanget af det analysearbejde, der er nødvendigt for at begrunde betingelsernes indhold, og om muligt at angive, hvilke værktøjer der kan anvendes i relevante situationer;

330.  understreger nødvendigheden af, at Kommissionen forbedrer sine ordninger vedrørende overvågning af gennemførelsen og lanceringen af reformerne med henblik på bedre at kunne identificere administrative hindringer eller andre hindringer for en effektiv gennemførelse af reformerne; mener endvidere, at Kommissionen bør sikre, at den har de nødvendige ressourcer til at foretage sådanne vurderinger;

Del XXVII – Revisionsrettens særberetning nr. 18/2017 med titlen "Det fælles europæiske luftrum: En ændret kultur, men ikke et fælles luftrum"

331.  påpeger den manglende fuldstændige gennemførelse af det fælles europæiske luftrum på grund af modstand fra visse luftfartserhverv, der forsvarer deres egne prærogativer, og på grund af manglende stærk politisk vilje i medlemsstaterne til at opfylde betingelserne for gennemførelse af dette initiativ;

332.  beklager, at selv om det er lykkedes Unionen at fjerne landegrænser mellem Schengenmedlemsstater, har den hidtil ikke været i stand til at fjerne grænser i luften mellem de samme medlemsstater, hvilket fører til et fælles tab på 5 mia. EUR om året;

333.  påpeger, at der er behov for at revidere og ajourføre indikatorerne for at strømline lufttrafikkens præstationsordning; glæder sig over, at Kommissionen har oplyst, at de er ved at blive revideret; understreger, at nøjagtige, relevante data er nødvendige for at sikre, at revisionen af indikatorerne er effektiv;

334.  påpeger, at gennemførelsen af det fælles europæiske luftrum ville reducere CO2-emissioner fra luftfartssektoren med op til 10 %, hvilket i væsentlig grad ville medvirke til at nå målene i Parisaftalen om klimaændringer;

335.  opfordrer Kommissionen til at se nærmere på resultaterne af SESAR-fællesforetagendet, fordi de muligvis ikke kan anvendes i den aktuelle situation, hvor det fælles europæiske luftrum ikke er blevet gennemført, og de risikerer at blive anvendt i forbindelse med luftsystemer, som ikke er i stand til at samarbejde med hinanden;

336.  anmoder Kommissionen om at fremlægge detaljerede oplysninger om sin aftale med Eurocontrol med henblik på at overvåge anvendelsen af EU-skatteborgernes penge;

337.  påpeger nødvendigheden af, at de nationale tilsynsmyndigheder er uafhængige og udstyret med tilstrækkelige finansielle og organisatoriske ressourcer;

338.  opfordrer Kommissionen til at meddele Parlamentets ansvarlige udvalg, hvorfor den ikke har indledt overtrædelsesprocedurer vedrørende den manglende gennemførelse af de funktionelle luftrumsblokke, som skulle have været operationelle i 2012, men ikke har fungeret før nu;

Del XXVIII – Revisionsrettens særberetning nr. 21/2017 med titlen "Forgrønnelse: en mere kompleks indkomststøtteordning, som endnu ikke er miljømæssigt effektiv"

339.  glæder sig over de anbefalinger, som Revisionsretten foreslår, og opfordrer Kommissionen til at følge op på de anbefalinger og bemærkninger, som findes i Revisionsrettens særberetning;

340.  noterer sig de meget høje udgifter til den nye grønne betaling svarende til 30 % af alle direkte betalinger under den fælles landbrugspolitik og næsten 8 % af hele EU-budgettet; bemærker med bekymring, at dette beløb ikke modsvarer det ambitionsniveau, som der tilbydes med den grønne betaling; opfordrer Kommissionen til at tage højde herfor ved udarbejdelsen af en reform af den fælles landbrugspolitik;

341.  beklager, at det fortsat er uklart, hvordan forgrønnelsen forventes at bidrage til EU's bredere mål vedrørende klimaændringer; opfordrer Kommissionen til at udarbejde en specifik handlingsplan for forgrønnelse som en del af en ny reform af den fælles landbrugspolitik, som klart redegør for interventionslogikken og samtidig fastsætter en række specifikke, målbare mål;

342.  er bekymret over, at forgrønnelsesinstrumentet fortsat består af en indkomststøtteforanstaltning, der endda giver landbrugerne lov til at øge deres indkomst med op til 1 %, men i mange tilfælde ikke nødvendigvis pålægger forpligtelser eller omkostninger i forbindelse med gennemførelsen, hvilket sætter spørgsmålstegn ved finansieringens berettigelse i det hele taget; opfordrer Kommissionen til at udarbejde strengere regler for landbrugerne og i den forbindelse undgå overdreven brug af undtagelser;

343.  er bekymret over kompleksiteten og den begrænsede gennemsigtighed i forgrønnelsen og i selve den fælles landbrugspolitik; opfordrer Kommissionen til at strømline forgrønnelsesprogrammet og hele den fælles landbrugspolitik med henblik på at øge gennemsigtigheden og undgå den høje risiko for misbrug og fordoble finansieringen;

344.  er især bekymret over Revisionsrettens konklusion om, at forgrønnelsen sandsynligvis ikke vil give betydelige fordele for miljøet og klimaet, og opfordrer Kommissionen til at genoverveje, om instrumentet overhovedet bør eksistere, samt genoverveje muligheden for at geninvestere de betydelige forgrønnelsesmidler i allerede eksisterende, ofte overlappende programmer, som har vist sig at være mere effektive og berettigede;

o
o   o

345.  pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet, Kommissionen og Revisionsretten og drage omsorg for, at den offentliggøres i Den Europæiske Unions Tidende (L-udgaven).

(1) EUT L 48 af 24.2.2016.
(2) EUT C 323 af 28.9.2017, s. 1.
(3) EUT C 322 af 28.9.2017, s. 1.
(4) EUT C 322 af 28.9.2017, s. 10.
(5) Vedtagne tekster, P8_TA(2018)0121.
(6) EUT L 298 af 26.10.2012, s. 1.
(7) EUT L 287 af 29.10.2013, s. 63.
(8)1.2.3.4.5.6.7.8.9.10.11.12.13. ECB bør:strømline beslutningsprocessen yderligere og delegere visse beslutninger til lavere niveauer, således at tilsynsrådet kan fokusere på mere krævende spørgsmålfor at løse problemerne i relation til anvendelsen af delte tjenester, vurdere de forbundne risici og gennemføre de nødvendige beskyttelsesforanstaltninger, herunder håndtering af eventuelle modstridende anmodninger og gennemførelse af specifik kontrol med overholdelsentildele tilstrækkelige kompetencer og ressourcer til intern revision, så det sikres, at områder med høj og mellemhøj risiko dækkes, hvor og når det er relevantsamarbejde fuldt ud med Revisionsretten, således at den kan udøve sit mandat og derved styrke ansvarlighedenformalisere sine nuværende ordninger for måling og offentliggørelse af tilsynsresultater med henblik på at styrke dens eksterne ansvarlighedændre FTM-rammeforordningen for at formalisere de deltagende kompetente nationale myndigheders forpligtelser og sikre, at alle deltager fuldt ud og proportionelt i JST’ernes arbejdei samarbejde med de kompetente nationale myndigheder udvikle rolle-/ holdprofiler og metoder til at vurdere egnetheden af de ansatte, som de kompetente nationale myndigheder har til hensigt at udpege til JST’erne, og deres efterfølgende resultateretablere og vedligeholde en centraliseret, standardiseret og omfattende database over JST-ansattes kompetencer, erfaring og kvalifikationer, både ansatte fra ECB og de kompetente nationale myndighederindføre en formel undervisningsplan for både nye og eksisterende tilsynsmedarbejdere i JST'erneudvikle og gennemføre en risikobaseret metode til at fastlægge, hvor mange medarbejdere der bør være i de enkelte JST’er, og hvilken sammensætning af kompetencer de skal haveregelmæssigt revidere klyngetilstanden i denne vigtige proces for planlægning af tilsyn, og om nødvendigt ajourføre densupplere eller omfordele sine ansatte - på basis af en tydelig prioritering af risiciene - så den i væsentlig højere grad kan være til stede ved den stedlige kontrol af signifikante bankerfølge grundigt op på svaghederne ved det IT-system, der anvendes ved kontrol på stedet, og fortsætte sine bestræbelser på at forbedre kvalifikationerne og færdighederne hos de inspektører med ansvar for kontrol på stedet, der kommer fra de kompetente nationale myndigheder.
(9) Erklæring "Sikring af fuldt reviderbare, ansvarlige og effektive banktilsynsordninger efter indførelsen af den fælles tilsynsmekanisme" fra Kontaktkomitéen af formændene for de overordnede revisionsorganer (OR) i EU's medlemsstater og Den Europæiske Revisionsret.
(10) EUT C 50 af 9.2.2018, s. 80.
(11) For begrænsninger af adgangen til oplysninger se bilag II i særberetningen.
(12) For de nuværende rapporteringsordninger mellem ECB og Europa-Parlamentet, se bilag IX i særberetningen.
(13) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/147/EF af 30. november 2009 om beskyttelse af vilde fugle (EUT L 20 af 26.1.2010, s. 7).
(14) Rådets direktiv 92/43/EØF af 21. maj 1992 om bevaring af naturtyper samt vilde dyr og planter (EFT L 206 af 22.7.1992, s. 7).
(15) Handlingsplan for naturen, mennesket og økonomien (COM(2017)0198).
(16) Public Expenditure and Financial Accountability assessment.
(17) Ungdomsgarantien og ungdomsbeskæftigelsesinitiativet efter tre år (COM(2016)0646).
(18) Beskyttelse af migrantbørn (COM(2017)0211).
(19) Rådets forordning (EF) nr. 1224/2009 af 20. november 2009 om oprettelse af en kontrolordning for Unionen med henblik på at sikre overholdelse af reglerne i den fælles fiskeripolitik, om ændring af forordning (EF) nr. 847/96, (EF) nr. 2371/2002, (EF) nr. 811/2004, (EF) nr. 768/2005, (EF) nr. 2115/2005, (EF) nr. 2166/2005, (EF) nr. 388/2006, (EF) nr. 509/2007, (EF) nr. 676/2007, (EF) nr. 1098/2007, (EF) nr. 1300/2008, (EF) nr. 1342/2008 og om ophævelse af forordning (EØF) nr. 2847/93, (EF) nr. 1627/94 og (EF) nr. 1966/2006 (EUT L 343 af 22.12.2009, s. 1).
(20) Fartøjsovervågningssystemer.
(21) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1380/2013 af 11. december 2013 om den fælles fiskeripolitik, ændring af Rådets forordning (EF) nr. 1954/2003 og (EF) nr. 1224/2009 og om ophævelse af Rådets forordning (EF) nr. 2371/2002 og (EF) nr. 639/2004 samt Rådets afgørelse 2004/585/EF (EUT L 354 af 28.12.2013, s. 22).
(22) Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) nr. 404/2011 af 8. april 2011 om gennemførelsesbestemmelser til Rådets forordning (EF) nr. 1224/2009 om oprettelse af en EF-kontrolordning med henblik på at sikre overholdelse af reglerne i den fælles fiskeripolitik (EUT L 112 af 30.4.2011, s. 1).
(23) Se Kommissionens forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om bevarelse af fiskeressourcerne og beskyttelse af havets økosystemer ved hjælp af tekniske foranstaltninger, om ændring af Rådets forordning (EF) nr. 1967/2006, (EF) nr. 1098/2007, (EF) nr. 1224/2009 og Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1343/2011 og (EU) nr. 1380/2013 og om ophævelse af Rådets forordning (EF) nr. 894/97, (EF) nr. 850/98, (EF) nr. 2549/2000, (EF) nr. 254/2002, (EF) nr. 812/2004 og (EF) nr. 2187/2005 (COM(2016)0134).
(24) Se Kommissionens forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om kvaliteten af drikkevand (omarbejdet) (COM(2017)0753).
(25) Se adfærdskodeksen for medlemmer af Den Europæiske Revisionsret, særlig artikel 6, og de etiske retningslinjer for Den Europæiske Revisionsret, der gælder for de ansatte, særlig afsnit 4 om tavshedspligt.


Decharge 2016: Unionens almindelige budget - 8., 9., 10. og 11. EUF
PDF 318kWORD 69k
Afgørelse
Afgørelse
Beslutning
1. Europa-Parlamentets afgørelse af 18. april 2018 om decharge for gennemførelsen af budgettet for 8., 9., 10. og 11. Europæiske Udviklingsfond for regnskabsåret 2016 (2017/2146(DEC))
P8_TA(2018)0123A8-0123/2018

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til balancer og regnskaber for 8., 9., 10. og 11. Europæiske Udviklingsfond for regnskabsåret 2016 (COM(2017)0364 – C8-0257/2017),

–  der henviser til de finansielle oplysninger om de europæiske udviklingsfonde (COM(2017)0299),

–  der henviser til Revisionsrettens årsberetning om 8., 9., 10. og 11. Europæiske Udviklingsfonds (EUF’s) aktiviteter i regnskabsåret 2016 med Kommissionens svar(1),

–  der henviser til Revisionsrettens erklæring(2) for regnskabsåret 2016 om regnskabernes rigtighed og de underliggende transaktioners lovlighed og formelle rigtighed, jf. artikel 287 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

–  der henviser til Rådets henstillinger af 20. februar 2018 om decharge til Kommissionen for gennemførelsen af transaktionerne under de europæiske udviklingsfonde for regnskabsåret 2016 (05078/2018 – C8-0053/2018, 05079/2018 – C8-0054/2018, 05080/2018 – C8-0055/2018, 05082/2018 – C8-0056/2018),

–  der henviser til partnerskabsaftalen mellem på den ene side medlemmerne af gruppen af stater i Afrika, Vestindien og Stillehavet og på den anden side Det Europæiske Fællesskab og dets medlemsstater, undertegnet i Cotonou (Benin) den 23. juni 2000(3) og ændret i Ouagadougou (Burkina Faso) den 22. juni 2010(4),

–  der henviser til Rådets afgørelse 2013/755/EU af 25. november 2013 om de oversøiske landes og territoriers associering med Den Europæiske Union ("associeringsafgørelse")(5),

–  der henviser til artikel 33 i den interne aftale af 20. december 1995 mellem repræsentanterne for medlemsstaternes regeringer, forsamlet i Rådet, om finansiering og forvaltning af Fællesskabets bistand inden for anden finansprotokol til fjerde AVS-EF- konvention(6),

–  der henviser til artikel 32 i den interne aftale af 18. september 2000 mellem repræsentanterne for medlemsstaternes regeringer, forsamlet i Rådet, om finansiering og forvaltning af Fællesskabets bistand i henhold til finansprotokollen til partnerskabsaftalen mellem staterne i Afrika, Vestindien og Stillehavet og Det Europæiske Fællesskab og dets medlemsstater, undertegnet den 23. juni 2000 i Cotonou (Benin) samt om finansiel bistand til de oversøiske lande og territorier, på hvilke EF-traktatens fjerde del finder anvendelse(7),

–  der henviser til artikel 11 i den interne aftale af 17. juli 2006 mellem repræsentanterne for medlemsstaternes regeringer, forsamlet i Rådet, om finansiering af Fællesskabets bistand i henhold til den flerårige finansielle ramme for perioden 2008-2013 i overensstemmelse med AVS-EF-partnerskabsaftalen samt om finansiel bistand til de oversøiske lande og territorier, på hvilke EF-traktatens fjerde del finder anvendelse(8),

–  der henviser til artikel 11 i den interne aftale af 24. og 26. juni 2013 mellem repræsentanterne for Den Europæiske Unions medlemsstaters regeringer, forsamlet i Rådet, om finansiering af Den Europæiske Unions bistand i henhold til den flerårige finansielle ramme for perioden 2014-2020 i overensstemmelse med AVS-EU-partnerskabsaftalen samt om tildeling af finansiel bistand til de oversøiske lande og territorier, på hvilke fjerde del i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde finder anvendelse(9),

–  der henviser til artikel 319 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

–  der henviser til artikel 74 i finansforordningen af 16. juni 1998 vedrørende samarbejdet med henblik på udviklingsfinansiering under fjerde AVS/EF-konvention(10),

–  der henviser til artikel 119 i finansforordningen af 27. marts 2003 for den 9. Europæiske Udviklingsfond(11),

–  der henviser til artikel 50 i Rådets forordning (EF) nr. 215/2008 af 18. februar 2008 om finansforordningen for den 10. Europæiske Udviklingsfond(12),

–  der henviser til artikel 48 i Rådets forordning (EU) 2015/323 af 2. marts 2015 om finansforordningen for 11. Europæiske Udviklingsfond(13),

–  der henviser til forretningsordenens artikel 93, artikel 94, tredje led, og bilag IV,

–  der henviser til betænkning fra Budgetkontroludvalget og udtalelse fra Udviklingsudvalget (A8-0123/2018),

1.  meddeler Kommissionen decharge for gennemførelsen af budgettet for 8., 9., 10. og 11. Europæiske Udviklingsfond for regnskabsåret 2016;

2.  fremsætter sine bemærkninger i nedenstående beslutning;

3.  pålægger sin formand at sende denne afgørelse og beslutningen, der er en integrerende del heraf, til Rådet, Kommissionen, Revisionsretten og Den Europæiske Investeringsbank og drage omsorg for, at de offentliggøres i Den Europæiske Unions Tidende (L-udgaven).

2. Europa-Parlamentets afgørelse af 18. april 2018 om afslutning af regnskaberne for 8., 9., 10. og 11. Europæiske Udviklingsfond for regnskabsåret 2016 (2017/2146(DEC))

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til balancer og regnskaber for 8., 9., 10. og 11. Europæiske Udviklingsfond for regnskabsåret 2016 (COM(2017)0364 – C8-0257/2017),

–  der henviser til de finansielle oplysninger om de europæiske udviklingsfonde (COM(2017)0299),

–  der henviser til Revisionsrettens årsberetning om 8., 9., 10. og 11. Europæiske Udviklingsfonds (EUF’s) aktiviteter i regnskabsåret 2016 med Kommissionens svar(14),

–  der henviser til Revisionsrettens erklæring(15) for regnskabsåret 2016 om regnskabernes rigtighed og de underliggende transaktioners lovlighed og formelle rigtighed, jf. artikel 287 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

–  der henviser til Rådets henstillinger af 20. februar 2018 om decharge til Kommissionen for gennemførelsen af transaktionerne under de europæiske udviklingsfonde for regnskabsåret 2016 (05078/2018 – C8-0053/2018, 05079/2018 – C8-0054/2018, 05080/2018 – C8-0055/2018, 05082/2018 – C8-0056/2018),

–  der henviser til Kommissionens rapport om opfølgning på decharge for regnskabsåret 2015 (COM(2017)0379),

–  der henviser til partnerskabsaftalen mellem på den ene side medlemmerne af gruppen af stater i Afrika, Vestindien og Stillehavet og på den anden side Det Europæiske Fællesskab og dets medlemsstater, undertegnet i Cotonou (Benin) den 23. juni 2000(16) og ændret i Ouagadougou (Burkina Faso) den 22. juni 2010(17),

–  der henviser til Rådets afgørelse 2013/755/EU af 25. november 2013 om de oversøiske landes og territoriers associering med Den Europæiske Union ("associeringsafgørelse")(18),

–  der henviser til artikel 33 i den interne aftale af 20. december 1995 mellem repræsentanterne for medlemsstaternes regeringer, forsamlet i Rådet, om finansiering og forvaltning af Fællesskabets bistand inden for anden finansprotokol til fjerde AVS-EF- konvention(19),

–  der henviser til artikel 32 i den interne aftale af 18. september 2000 mellem repræsentanterne for medlemsstaternes regeringer, forsamlet i Rådet, om finansiering og forvaltning af Fællesskabets bistand i henhold til finansprotokollen til partnerskabsaftalen mellem staterne i Afrika, Vestindien og Stillehavet og Det Europæiske Fællesskab og dets medlemsstater, undertegnet den 23. juni 2000 i Cotonou (Benin) samt om finansiel bistand til de oversøiske lande og territorier, på hvilke EF-traktatens fjerde del finder anvendelse(20),

–  der henviser til artikel 11 i den interne aftale af 17. juli 2006 mellem repræsentanterne for medlemsstaternes regeringer, forsamlet i Rådet, om finansiering af Fællesskabets bistand i henhold til den flerårige finansielle ramme for perioden 2008-2013 i overensstemmelse med AVS-EF-partnerskabsaftalen samt om finansiel bistand til de oversøiske lande og territorier, på hvilke EF-traktatens fjerde del finder anvendelse(21),

–  der henviser til artikel 11 i den interne aftale af 24. og 26. juni 2013 mellem repræsentanterne for Den Europæiske Unions medlemsstaters regeringer, forsamlet i Rådet, om finansiering af Den Europæiske Unions bistand i henhold til den flerårige finansielle ramme for perioden 2014-2020 i overensstemmelse med AVS-EU-partnerskabsaftalen samt om tildeling af finansiel bistand til de oversøiske lande og territorier, på hvilke fjerde del i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde finder anvendelse(22),

–  der henviser til artikel 319 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

–  der henviser til artikel 74 i finansforordningen af 16. juni 1998 vedrørende samarbejdet med henblik på udviklingsfinansiering under fjerde AVS/EF-konvention(23),

–  der henviser til artikel 119 i finansforordningen af 27. marts 2003 for den 9. Europæiske Udviklingsfond(24),

–  der henviser til artikel 50 i Rådets forordning (EF) nr. 215/2008 af 18. februar 2008 om finansforordningen for den 10. Europæiske Udviklingsfond(25),

–  der henviser til artikel 48 i Rådets forordning (EU) 2015/323 af 2. marts 2015 om finansforordningen for 11. Europæiske Udviklingsfond(26),

–  der henviser til forretningsordenens artikel 93, artikel 94, tredje led, og bilag IV,

–  der henviser til betænkning fra Budgetkontroludvalget og udtalelse fra Udviklingsudvalget (A8-0123/2018),

A.   der henviser til, at Parlamentet inden for rammerne af dechargeproceduren gerne vil understrege, at det er særlig vigtigt at styrke EU-institutionernes demokratiske legitimitet yderligere ved at forbedre gennemsigtigheden og ansvarligheden, gennemføre begrebet resultatbaseret budgettering (PBB) og sørge for god forvaltning af menneskelige ressourcer;

1.  godkender afslutningen af regnskaberne for 8., 9., 10. og 11. Europæiske Udviklingsfond for regnskabsåret 2016;

2.  pålægger sin formand at sende denne afgørelse til Rådet, Kommissionen, Revisionsretten og Den Europæiske Investeringsbank og drage omsorg for, at den offentliggøres i Den Europæiske Unions Tidende (L-udgaven).

3. Europa-Parlamentets beslutning af 18. april 2018 med bemærkningerne, der er en integrerende del af afgørelsen om decharge for gennemførelsen af budgettet for 8., 9., 10. og 11. Europæiske Udviklingsfond for regnskabsåret 2016 (2017/2146(DEC))

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til sin afgørelse om decharge for gennemførelsen af budgettet for 8., 9., 10. og 11. Europæiske Udviklingsfond for regnskabsåret 2016,

–  der henviser til forretningsordenens artikel 93, artikel 94, tredje led, og bilag IV,

–  der henviser til betænkning fra Budgetkontroludvalget og udtalelse fra Udviklingsudvalget (A8-0123/2018),

A.  der henviser til, at hovedformålet med Cotonouaftalen som ramme for Unionens forbindelser med landene i Afrika, Vestindien og Stillehavet (AVS-landene) og med oversøiske lande og territorier (OLT'er) er at mindske og i sidste ende udrydde fattigdom i overensstemmelse med målene om bæredygtig udvikling og en gradvis integration af AVS-landene og OLT'erne i verdensøkonomien;

B.  der henviser til, at de europæiske udviklingsfonde (EUF'erne) er Unionens vigtigste finansielle instrument til udviklingssamarbejde med AVS-landene og OLT'erne;

C.  der henviser til, at medlemsstaternes historie pålægger Unionen forpligtelser for så vidt angår udviklingen i AVS-landene og samarbejde med de OLT'er, der er knyttet til Unionens fremtid som følge af geopolitiske forhold, globalisering og globale udfordringer såsom virkningerne af klimaændringer og den demografiske udvikling;

D.  der henviser til, at Kommissionen som gennemførelsesorgan er ansvarlig for dechargen for EUF'erne;

E.  der henviser til, at fremkomsten af nye globale udfordringer er ved at forandre mønstrene for levering af bistand fuldstændigt og har fået alle udviklingsaktørerne til at overveje en ny tilgang og omlægning af de nuværende rammer for ekstern bistand;

F.  der henviser til, at principperne om bæredygtighed, politikkohærens og effektivitet er af afgørende betydning for udviklingen af en ny og tværgående EU-tilgang til udvikling med henblik på at øge de positive virkninger af dens udviklingsbistand og resultater;

G.  der henviser til, at gennemsigtighed og ansvarlighed er forudsætninger for både demokratisk kontrol og for overensstemmelsen mellem Unionens bistandsforanstaltninger og andre aktørers, som f.eks. medlemsstaters, internationale organisationers, internationale finansielle institutioners og multilaterale udviklingsbankers, mål;

H.  der henviser til, at effektiv koordinering er afgørende for at begrænse risikoen for fragmentering af bistanden og for at maksimere kohærensen i virkningen og partnernes ejerskab over udviklingsprioriteterne;

I.  der henviser til, at fælles udviklingsfinansiering og -programmer bør omsættes i en bedre målretning af målene, indkredsning af synergier og udveksling af information fra de forskellige organisationers resultatrammer;

J.  der henviser til, at udformningen af nye interventionsformer, som f.eks. blanding, investeringskapacitet eller -platforme og øremærkede trustfonde, er et middel til at skaffe finansiering ud over den officielle udviklingsbistand, men i overensstemmelse med betingelserne om gennemsigtighed, tilførsel af additionalitet og skabelse af en positiv virkning på stedet;

K.  der henviser til, at mobilisering af den private sektor og tiltrækning af yderligere investeringer er af afgørende betydning i betragtning af det finansieringsbehov, der er påkrævet for at nå ambitiøse udviklingsmål med henblik på at sikre det bedste fundament for en bæredygtig udvikling i modtagerlandene i henhold til deres egen administrative kapacitet og inden for deres egen samfundsstruktur;

L.  der henviser til, at budgetstøtte, skønt den er en central drivkraft for forandring og håndtering af de største udviklingsmæssige udfordringer, indebærer en betydelig risiko for de overførte midler (fiduciary risk) og kun bør ydes, hvis den tilvejebringer tilstrækkelig gennemsigtighed, sporbarhed og ansvarlighed og ledsages af et klart tilsagn fra partnerlandene om at reformere deres politikker;

M.  der henviser til, at udviklingsbistand implementeres i en kompleks og skrøbelig geopolitisk kontekst, der påvirkes af problemstillinger såsom svage forvaltningsrammer, korruption, væbnede konflikter, krisesituationer eller situationer efter kriser, som har udløst migration eller tvangsfordrivelser, eller sundhedsmæssige kriser;

N.  der henviser til, at Parlamentet har gentaget sin opfordring til, at EUF'erne opføres på Unionens almindelige budget;

Revisionserklæring

De vigtigste konklusioner angående den finansielle gennemførelse i 2016

1.  glæder sig over den vedvarende indsats, som Kommissionens tjenestegrene har gjort for at forbedre den overordnede finansielle forvaltning af EUF'erne med hensyn til gamle uindfriede forfinansieringsforpligtelser og -betalinger;

2.  bemærker navnlig, at det fastsatte reduktionsmål på 25 % er blevet overgået en smule for gamle åbne forpligtelser ved at nå op på 28 % og 36 % for så vidt angår gamle uindfriede forpligtelser;

3.  bemærker også foranstaltningerne for at reducere og afslutte åbne, udløbne kontrakter, idet forsinkelser på over 18 måneder efter afslutningen af deres operationelle periode udgør en betydelig risiko for forekomsten af fejl med hensyn til formel rigtighed, for så vidt som bilagene måske ikke længere er tilgængelige, og de medarbejdere, der var ansvarlige for forvaltningen af disse kontrakter, måske heller ikke længere er der til at sikre kontinuiteten i transaktionerne;

4.  bemærker, at den samlede andel af udløbne kontrakter i porteføljen for Kommissionens Generaldirektorat for Internationalt Samarbejde og Udvikling (GD DEVCO) udgjorde 15,15 % ved udgangen af 2016 i forhold til målet på 15 %; beklager, at 1 058 (eller 56 %) ud af 1 896 udløbne kontrakter vedrører forvaltningen af EUF-operationer, og at den operationelle periode for 156 ud af de 1 058 udløbne EUF-kontrakter udløb for mere end 5 år siden og repræsenterer en værdi af 323 mio. EUR;

5.  beklager imidlertid, at overvågnings- og kontrolsystemerne ifølge Revisionsretten stadig kun blev vurderet som delvist effektive;

EUF-regnskabets rigtighed

6.  glæder sig over Revisionsrettens erklæring om, at det endelige årsregnskab for 8., 9., 10. og 11. EUF for regnskabsåret 2016 i alt væsentligt giver et retvisende billede af EUF'ernes finansielle stilling pr. 31. december 2016, samt at resultaterne af EUF'ernes transaktioner og pengestrømme og af bevægelserne i nettoaktiverne for det regnskabsår, der afsluttes på den nævnte dato, er i overensstemmelse med finansforordningen for EUF og med de internationalt anerkendte regnskabsstandarder, der anvendes i den offentlige sektor;

7.  opfordrer indtrængende Kommissionen til at træffe foranstaltninger for at løse problemet med inddrivelse af ikkeanvendt forfinansiering, der fejlagtigt er blevet registreret som driftsindtægter, da denne forkerte bogføring af driftsindtægter har ført til korrektioner for sammenlagt 3,2 mio. EUR;

8.  beklager, at disse indkodningsfejl er forekommet siden 2015 i forbindelse med håndteringen af indtægtsordrer; bemærker imidlertid, at GD DEVCO i 2016 udsendte detaljerede instrukser til de ansatte om registrering af indtægtsordrer af denne type;

EUF-transaktionernes lovlighed og formelle rigtighed

9.  glæder sig over Revisionsrettens erklæring om, at de indtægter, der ligger til grund for regnskabet for regnskabsåret 2016, i alt væsentligt er lovlige og formelt rigtige;

10.  giver på ny udtryk for bekymring over Revisionsrettens vurdering af lovligheden og den formelle rigtighed af de betalinger, der ligger til grund for regnskabet, og som i væsentlig grad er fejlbehæftede;

11.  bemærker, at den anslåede fejlforekomst for de udgifter, der ligger til grund for regnskabet for 8., 9., 10. og 11. EUF, ifølge Revisionsrettens skøn i årsberetningen er 3,3 %, hvilket tyder på et lille fald i sammenligning med 3,8 % i 2014 og 2015, 3,4 % i 2013 og 3 % i 2012;

12.  bemærker og beklager, at 24 % af de transaktioner, der er omfattet af undersøgelsen (35 ud af 143), var behæftet med fejl; noterer sig resultaterne af stikprøverne i forbindelse med projekterne, hvor 35 ud af 130 betalinger (27 %) var fejlbehæftede, og navnlig, at 26 ud af disse 35 betalinger (74 %) blev kategoriseret som kvantificerbare fejl, og at 9 endelige transaktioner blev godkendt, efter at alle forudgående kontroller var blevet gennemført;

13.  bemærker med bekymring, at Kommissionens tjenestegrene i forbindelse med to tilfælde af kvantificerbare fejl havde tilstrækkelige oplysninger i deres forvaltningssystemer til at forhindre, opdage og korrigere fejl, før udgifterne blev godkendt, hvilket havde en direkte positiv indvirkning på den anslåede forekomst, som ville have været 0,7 procentpoint lavere, samt at fem fejlbehæftede transaktioner ikke blev opdaget af eksterne revisorer eller tilsynsførende;

14.  bemærker for så vidt angår budgetstøtte og internationale organisationers gennemførelse af multidonorprojekter med anvendelse af den "teoretiske tilgang", at deres finansieringsmåde og betalingsmetoder begrænser omfanget af fejlmuligheder i transaktionerne; gentager sin tilbagevendende bekymring, både hvad angår sammenlægningen af EU-midler med andre donorers bistand, og især det forhold, at midlerne ikke øremærkes til specifikke identificerbare udgiftsposter, og hvad angår de begrænsninger på Revisionsrettens revisionsarbejde, der følger af anvendelsen af den teoretiske tilgang;

15.  er bekymret over de tilbagevendende og vedvarende typer af fejl, navnlig i forbindelse med offentlige indkøb, på trods af flere på hinanden følgende korrigerende handlingsplaner, dvs. manglende overholdelse af udbudsbestemmelserne med et tilfælde af tildeling af en tjenesteydelseskontrakt uden en konkurrencebaseret udvælgelsesprocedure, ikkeafholdte udgifter, ikkestøtteberettigede udgifter eller manglende bilag; bemærker, at disse fejl også var knyttet til transaktioner i forbindelse med programoverslag, tilskud og bidragsaftaler mellem Kommissionen og internationale organisationer; opfordrer Kommissionen til snarest muligt at gøre noget ved manglerne i forbindelse med kontraktforvaltning, udvælgelsesprocedurer, dokumenthåndtering og udbudssystemet;

16.  gentager, at Kommissionen bør optrappe sin indsats inden for disse særlige samarbejdsområder ved at forbedre den eksisterende korrigerende handlingsplan, navnlig når kvantificerbare fejl peger på mangler i de internationale organisationers kontrol af overholdelsen af kontraktbestemmelserne, som led i den generelle indsats for at forbedre risikostyringsmetoderne, den overordnede styrkelse af overvågningssystemerne og driftskontinuiteten;

17.  anmoder GD DEVCO om at være særligt opmærksomt på indkodningen og overvågningen af betalinger med henblik på at overholde de fastsatte frister i det finansielle kredsløb og arbejdsgangene;

Kontrolrammens effektivitet

18.  glæder sig over GD DEVCO's løbende bestræbelser på at forbedre gennemførelsen af dets kontrolramme, navnlig indsatsen for så vidt angår højrisikoområder i forbindelse med midler under indirekte forvaltning gennem internationale organisationer og udviklingsorganisationer og tilskud under direkte forvaltning; bemærker udvidelsen af forbeholdet til også at gælde tilskud og programoverslag under indirekte forvaltning;

19.  anerkender, at udviklingsbistand ofte implementeres under vanskelige, ustabile eller kritiske forhold, som skaber tendens til at begå fejl;

20.  gentager sin opfordring til, at der konstant holdes fokus på de tilbagevendende svagheder, der er konstateret i forbindelse med udførelsen af centrale trin i kontrolproceduren, nemlig angribeligheden af de forudgående kontroller, der gennemføres, inden der gennemføres betalinger til projekterne, og den eksterne revision og kontrol af udgifterne; bemærker, at GD DEVCO i øjeblikket er ved at revidere mandatet for revisioner og kontroller for at få oplysninger, der kan gøre det muligt at foretage en kvalitetsvurdering;

21.  glæder sig over, at der for femte år i træk blev gennemført en undersøgelse af restfejlfrekvensen (RER) i overensstemmelse med metoden til beregning af RER, som således udgør en byggesten i GD DEVCO's procedure for opnåelse af sikkerhed;

22.  glæder sig over, at GD DEVCO har gjort noget ved alle de svagheder, som Revisionsretten rapporterede om i 2013, men bemærker dog, at den specifikke metode til vurdering af restfejlfrekvensen stadig giver en for bred skønsmargin, når de individuelle fejlforekomster beregnes;

23.  bemærker med interesse, at RER-undersøgelsen i 2016 anslog restfejlfrekvensen til 1,7 %, hvilket er under væsentlighedsgrænsen på 2 %, og således bekræfter en tendens i nedadgående retning siden 2014 svarende til et risikobehæftet beløb på 105 mio. EUR (eller 1,9 % af udgifterne i 2016) med en korrigerende kapacitet – eller anslåede fremtidige korrektioner – på 25 mio. EUR (24 %), idet der dog bør huskes på de konstaterede mangler i bogføringen af indtægtsordrer i regnskabssystemet; mener imidlertid, at der hele tiden bør rettes særlig opmærksomhed mod budgetstøttetransaktioner i betragtning af deres høje iboende risiko;

24.  gentager sin opbakning til skiftet fra et generelt forbehold til fremsættelsen af forskelligartede forbehold efter anmodning fra Parlamentet i dets tidligere EUF-beslutninger for gradvis at styrke sikkerhedskortlægningen af de forskellige operationelle processer med i) et forbehold baseret på fejlfrekvenser for de fire følgende største risikoområder, der er konstateret, nemlig tilskud under direkte og indirekte forvaltning, indirekte forvaltning med internationale organisationer og udviklingsorganisationer og programoverslag samt ii) et specifikt og fornyet forbehold vedrørende fredsfaciliteten for Afrika (APF); opfordrer Kommissionen til fortsat at forbedre sine forvaltningsprocedurer i henhold til risikoen og omfanget af finansielle midler og eventuelt tilføje supplerende betingelser;

25.  støtter op om, at Kommissionen har fastholdt sit forbehold vedrørende fredsfaciliteten for Afrika for så vidt angår forvaltning og rapportering om korrigerende foranstaltninger i forbindelse med forvaltningen af midler; gentager sin opfordring til Kommissionen til at fortsætte indsatsen inden for søjleevalueringsprocessen for at styrke kontrolsystemet til overvågning af forvaltningen og driften af APF for at beskytte EUF'erne mod ulovlige og uregelmæssige udgifter; anmoder Kommissionen om fortsat at forbedre udformningen og effektiviteten af de afhjælpende foranstaltninger på kontraktniveau;

26.  noterer sig, at der blev inddrevet 14,16 mio. EUR i tilbagebetaling af beløb, der var uretmæssigt udbetalt som følge af uregelmæssigheder og fejl;

27.  bemærker, at omkostningerne ved kontrollen beløb sig til 280,17 mio. EUR eller 4,26 % af de samlede betalinger, som GD DEVCO gennemførte i 2016; mener i denne forbindelse, at der regelmæssigt bør arbejdes med den generelle effektivitet af rammen for kontrolaktiviteter og disses overensstemmelse med principperne for god forvaltningspraksis for at sikre tilstrækkelige garantier;

28.  mener, at det er nødvendigt at opretholde en sammenhængende kontrolstrategi, der sikrer en balance mellem absorptionsevnen i partnerlandene, respekten for overholdelsesbestemmelser og mål, der vedrører performance, som bør afspejles behørigt i forvaltningen af de forskellige bistandsforanstaltninger og leveringsmåder;

29.   mener, at en uafhængig forudgående vurdering, der tager de sociale og miljømæssige virkninger af projekter såvel som deres merværdi i betragtning, er af afgørende betydning i forbindelse med infrastrukturprojekter, der finansieres gennem EUF'erne;

Overvågning og rapportering af GD DEVCO's resultater med hensyn til opfyldelsen af dets målsætninger

30.  anmoder GD DEVCO om i betydelig grad at forbedre sine rapporteringssystemer for overvågning og resultater for at sikre, at de centrale indikatorer, der er fastlagt i de forskellige resultatovervågningssystemer, overvåges systematisk og regelmæssigt, og at der rettidigt leveres passende og pålidelige oplysninger til den øverste ledelse; gentager, at sociale og miljømæssige aspekter såvel som økonomiske aspekter skal tages i betragtning ved vurderingen af udviklingsmålene;

31.  mener, at hyppigheden af overvågningen og rapporteringen bør fastlægges under hensyntagen til de mål, der skal overvåges, typen af indikator og indsamlingsmetoderne samt overvågning- og rapporteringsbehovet;

32.  opfordrer GD DEVCO til sammen med andre udenrigspolitiske aktører at videreudvikle sin kommunikationsstrategi og sine kommunikationsredskaber ved at fremhæve de vigtigste resultater, der er opnået, og yderligere styrke den generelle synlighed af EUF-støttede projekter for at nå ud til et bredere publikum ved at give relevante oplysninger om Unionens bidrag til at tackle globale udfordringer;

33.  betragter de 86 fremskridtsrapporter om forvaltning af bistanden til tredjelande (External Assistance Management Reports (EAMR)) fra EU-delegationerne som et nyttigt bidrag både til kontrolkæden og til måling af resultaterne for hver af EU-delegationerne, men insisterer samtidig på, at de data, der anvendes i disse rapporter, skal være pålidelige; noterer sig den positive tendens for GD DEVCO hvad angår EU-delegationernes resultater, idet målene blev nået for 21 ud af 24 centrale resultatindikatorer (Key Performance Indicators – KPI'er) i 2016 (mod 20 i 2015 og 15 i 2014), undtagen for tre KPI'er vedrørende "nøjagtigheden af de finansielle prognoser til brug for beslutningstagning", "procentdel af betalinger, der blev foretaget inden for fristen på tredive dage" og "overholdelse af fleksibilitetsordninger for anvendelse af personale på EU-delegationerne";

34.  er imidlertid bekymret over, at 980 ud af de 3 151 projekter (31 %) blev kategoriseret som problematiske, og at seks EU-delegationer stadig ligger under benchmarket på 60 % grønne KPI'er; opfordrer Kommissionens tjenestegrene til nøje at overvåge de delegationer, som først for nylig har nået 60 %-målet eller som ligger lige over 60 %-målet, med henblik på at forbedre og konsolidere EU-delegationernes tendensanalyse;

35.  anmoder GD DEVCO om at overveje muligheden for at omlægge eller opgradere benchmarket på 60 %; gentager, at definitionen af visse KPI'er også kan revideres, afhængigt af typen af problemer, der identificeres, eller den enkelte EU-delegations risikomiljø, med henblik på at finde nye muligheder for forbedring;

36.  påpeger, at det er vigtigt at sikre, at programmerne er nøjagtigt tilpasset og ikke alt for ambitiøse, hvilket ville bringe de forventede resultater af bistanden i fare; anmoder GD DEVCO om som følge af overvågningen af EU-delegationernes resultater hele tiden at have realistiske porteføljer af mulige nye projekter på EU-delegationerne;

37.  finder det afgørende, at delegationscheferne fortsat regelmæssigt på ad hoc-seminarer eller regionale seminarer mindes om deres centrale rolle i konsolideringen af GD DEVCO's sikkerhedskæde og deres overordnede ansvar for forvaltningen af projektporteføljen, som kræver en passende vurdering og vægtning af forskellige komponenter, der formodes at kunne udløse fremsættelsen af et forbehold, ved siden af deres politiske opgaver; bemærker, at ingen af EU-delegationerne fremsatte forbehold i deres rapporter om forvaltningen af bistanden til tredjelande (EAMR) i 2016;

38.  anmoder Kommissionen om straks at aflægge rapport om de særlige afbødende foranstaltninger, der er truffet, når et projekt har været klassificeret som "rødt" to år i træk, for hurtigt at kunne genoverveje projektets oprindelige udformning, i sidste instans omfordele midler til mere bæredygtige projekter og behov eller sågar overveje muligheden af at indstille projektet;

Tilsyn med og forvaltning af EU’s trustfonde

Komplementaritet og virkning

39.  understreger, at finansielle udviklingsinstrumenters kohærens og komplementaritet med EUF's strategi og de overordnede mål for Unionens udviklingspolitik løbende bør sikres;

40.  erkender, at EU’s trustfonde blev udformet med henblik på at sikre en hurtig politisk reaktion i en situation med mangel på midler til visse kritiske situationer eller store kriser, som f.eks. migrationskrisen, eller behovet for at sammenkoble nødhjælp, rehabilitering og udvikling;

41.  forstår, at øremærkede EU-trustfonde under sådanne omstændigheder tilvejebringer fleksibilitet og en række muligheder for at kombinere geografiske og tematiske foranstaltninger via forskellige vinduer;

42.  understreger dog, at Kommissionen skal sikre, at sådanne trustfonde føjer merværdi til eksisterende aktiviteter, bidrager til at øge synligheden af Unionens optræden udadtil og bløde magt og undgår overlapning med andre finansielle instrumenter;

43.  bemærker, at ud af de samlede betalingstilsagn til alle EU's trustfonde (5 026 mio. EUR ved udgangen af november 2017) kommer 2 403 mio. EUR fra EUF'erne, heraf 2 290 mio. EUR til EU's nødtrustfond for Afrika (trustfonden for Afrika) og 113 mio. EUR til EU's trustfond for Den Centralafrikanske Republik (Bêkou-trustfonden);

44.  minder imidlertid om de store iboende risici ved disse udviklingsinstrumenter og de indtil videre blandede erfaringer med deres gennemførelse; gentager, at der er behov for at sikre størst mulig gennemsigtighed i og ansvarlighed ved anvendelsen af disse instrumenter;

45.  glæder sig over Revisionsrettens særberetning nr. 11/2017 om Bêkou-trustfonden; anerkender, at Bêkou-trustfonden på trods af visse mangler var en lovende begyndelse, og bemærker, at oprettelsen af en trustfond var en hurtig reaktion på behovet for at sammenkoble nødhjælp, rehabilitering og udvikling; opfordrer Kommissionen til at følge Revisionsrettens anbefalinger med henblik på at udarbejde en vejledning om valg af bistandsinstrument (trustfond eller andet); mener, at en sådan vedledning skal afspejle de mulige risici og ulemper, der er forbundet med at anvende trustfonde, og tage hensyn til de blandede erfaringer, der hidtil er gjort med anvendelsen heraf; beklager, at Bêkou-trustfonden ikke i væsentlig grad har forbedret den overordnede koordination mellem donorerne;

46.  opfordrer til, at bedste praksis identificeres for at bidrage til en bedre koordinering af de forskellige donorers bilaterale bistand og bistandskøretøjer;

47.  minder om, at formålet med EU's trustfonde skal være forankret i tilvejebringelsen af additionalitet, navnlig for i tilstrækkeligt omfang at kunne imødekomme partnerlandenes behov og prioriteter efter konflikter eller katastrofer, og samtidig fokusere på de områder, hvor merværdien og den strategiske virkning er størst;

48.  er af den opfattelse, at både EU-trustfonde øremærket til et enkelt land og EU-trustfonde, der støtter programmer for flere lande, er mere effektive, når de har en formel og sammenhængende forvaltningsstruktur, der kan fremme interessenternes holdninger, værdier og fælles resultatrammer;

49.  anser det for afgørende, at EU's trustfonde sigter mod at rejse yderligere midler fra medlemsstaterne og andre donorer;

50.  fremhæver, at selektiviteten af, tilsynet med og ansvarliggørelsen for de resultater, EU's trustfonde skaber, skal forstærkes inden for partnerskabsprogrammerne og nødvendigvis må bero på en foreløbig vurdering af EU-trustfondenes komparative fordele i forhold til andre bistandskanaler; påpeger, at det er nødvendigt at sikre fuld gennemsigtighed og adgang til oplysninger samt klare regler for kontrol og overvågning;

Bêkou-trustfonden

51.  glæder sig over oprettelsen af Bêkou-trustfonden og dens bidrag til den internationale reaktion på krisen i Den Centralafrikanske Republik; anerkender, at denne første trustfond på flere måder kan betragtes som et stort pilotprojekt, og at det er nødvendigt at udvikle mere præcis vejledning om de systemiske problemer med donorkoordinering, overvågning og evaluering i henhold til en mere systematisk tilgang med henblik på opnåelse af garantier;

52.  er af den opfattelse, at der er behov for mere tid til at evaluere Bêkou-trustfondens effektivitet ordentligt og lære yderligere af dens operationelle gennemførelse;

53.  mener, at der også bør sættes særligt fokus på effektiviteten og den politiske styring af EU's trustfonde samt på fraværet af garantier og tilsyn med den endelige anvendelse af de tildelte midler;

54.  mener, at der bør sættes særligt fokus på Bêkou-trustfondens begrænsede indvirkning på koordineringen mellem aktørerne, og at Kommissionen bør gøre alt, hvad der står i dens magt, for at udnytte de erfaringer, den har indhøstet i forbindelse med EUF'ernes aktiviteter inden for områder som gennemførelse og koordinering af investeringer, der involverer flere parter, og styring af ejerskabet over resultaterne;

55.  giver udtryk for sin bekymring over, at medlemsstaternes bidrag til Bêkou-trustfonden indtil videre har været forholdsvis lavt; opfordrer medlemsstaterne til at involvere sig yderligere for at sikre, at Bêkou-trustfonden leverer de forventede politikmål;

56.  mener, at der bør udvises behørig omhu med forvaltningen af administrationsomkostninger i forhold til de samlede bidrag, med beregningen af de samlede forvaltningsomkostninger og med at finde metoder til at maksimere den andel af den bevilgede bistand, som går til de endelige støttemodtagere;

57.  opfordrer Kommissionen til at indføre omfattende kontrolmekanismer for at sikre politisk kontrol fra Parlamentets side med forvaltningen, styringen og gennemførelsen af disse nye instrumenter inden for rammerne af dechargeproceduren; finder det vigtigt, at der udvikles særlige tilsynsstrategier for EU's trustfonde med specifikke overordnede mål, delmål og evalueringer;

Gennemførelse af budgetstøtteaktiviteter

Kriterier for tildeling og iboende risici

58.  bemærker, at budgetstøttebetalingerne finansieret af EUF'erne i 2016 beløb sig til 644 mio. EUR; bemærker, at antallet af igangværende budgetstøtteforanstaltninger under EUF'erne var 109 i 2016 med 56 udbetalinger;

59.  erkender, at Kommissionen har fleksibilitet til at vurdere, hvorvidt de generelle betingelser for støtteberettigelse er opfyldt i forbindelse med gennemførelsen af betalingerne til partnerlandet (differentiering og en dynamisk tilgang til støtteberettigelse) som følge af en bred fortolkning af de retlige bestemmelser, og er bekymret over den endelige anvendelse af de overførte midler og den manglende sporbarhed, når EU-midlerne blandes med partnerlandets budgetmidler;

60.  opfordrer indtrængende Kommissionen til at udvide den resultatorienterede budgetstøtte ved mere præcist at definere de udviklingsresultater, der skal opnås i hvert enkelt budgetstøtteprogram og hver enkelt sektor, og frem for alt at styrke kontrolmekanismerne i forhold til modtagerstaters adfærd hvad angår korruption, respekt for menneskerettighederne, retsstatsprincippet og demokratiet; udtrykker dyb bekymring over den mulige anvendelse af budgetstøtte i lande, der mangler demokratisk kontrol, enten på grund af manglen på et velfungerende parlamentarisk demokrati eller frihedsrettigheder for civilsamfundet og medierne eller på grund af tilsynsorganernes manglende kapacitet; opfordrer til, at der etableres en korruptionsfri udgiftskæde; anser det for en prioritet at knytte denne støtte til effektiv korruptionsbekæmpelse i lande, der nyder godt af budgetstøtte;

61.  minder om, at risikoen for, at ressourcer bliver dirigeret væk, stadig er stor, og at der ofte er knyttet risici for korruption og svig til forvaltningen af offentlige finanser og reformer; gentager, at der bør sættes større fokus på disse risici inden for rammerne af den politiske dialog og udformningen af en strategi for fremtidige budgetstøtteaftaler, navnlig for at vurdere en regerings lydhørhed og evne til at håndhæve reformer; påpeger, at det er nødvendigt at holde nøje øje med risiciene og resultaterne af forudgående og efterfølgende kontroller;

62.  opfordrer imidlertid Kommissionen til at sikre, at budgetstøtten og udbetalingen af midler revideres, indstilles, reduceres eller annulleres, når klare og indledende mål ikke opfyldes, og/eller når Unionens politiske og finansielle interesser står på spil;

63.  minder om, at EUF'erne er nødt til at kunne tilbyde maksimal åbenhed og gennemsigtighed; støtter offentliggørelsen af relevante budgetoplysninger vedrørende budgetstøtteprogrammer for at forbedre gennemsigtigheden og ansvarligheden over for alle interessenter, herunder borgerne;

Budgetstøtte til at forbedre mobiliseringen af indenlandske indtægter i Afrika syd for Sahara

64.  fremhæver vigtigheden af mobilisering af indenlandske indtægter i udviklingslande, da det mindsker afhængigheden af udviklingsbistand, fører til forbedringer i den offentlige forvaltning og spiller en central rolle i statsopbygningen; opfordrer til, at anvendelsen af udbetalingsbetingelser, som er specifikke for mobilisering af indenlandske indtægter, styrkes i forbindelse med aftaler om god regeringsførelse og udvikling;

65.  påpeger, at Kommissionen endnu ikke har udnyttet budgetstøtteaftaler effektivt til at støtte mobiliseringen af indenlandske indtægter i lavindkomstlande og mellemindkomstlande i den nederste tranche i Afrika syd for Sahara; bemærker imidlertid, at Kommissionens nye tilgang har forøget denne bistandsforms potentiale til effektivt at støtte mobiliseringen af indenlandske indtægter; anmoder Kommissionen om i sine rapporter om budgetstøtte at give mere information om brugen af budgetstøtteaftaler til at styrke mobiliseringen af indenlandske indtægter;

66.  understreger, at en styrkelse af skattesystemerne ikke kun bidrager til at skabe mere forudsigelige indtægter, men også til at stille regeringer til ansvar ved at skabe en direkte forbindelse mellem skatteyderne og deres regering; støtter den eksplicitte inddragelse af forbedringer med hensyn til mobilisering af indenlandske indtægter i Kommissionens liste over de vigtigste udfordringer på udviklingsområdet, som tackles ved hjælp af budgetstøtte;

67.  peger på udfordringerne i forbindelse med skatteundgåelse, skatteunddragelse og ulovlige finansielle strømme; opfordrer Kommissionen til at følge sine egne retningslinjer i forbindelse med makroøkonomiske vurderinger og vurderinger af aspekter af forvaltningen af de offentlige finanser i relation til mobilisering af indenlandske indtægter for at få et bedre overblik over de mest problematiske spørgsmål, f.eks. omfanget af skatteincitamenter, afregningspriser og skatteunddragelse;

68.  opfordrer endvidere Kommissionen til at øge sit engagement i bekæmpelsen af skatteunddragelse og -misbrug ved at mindske sin finansielle støtte til sortlistede skattely ved hjælp af EUF'erne for at skabe et incitament for disse sortlistede lande, der tilskynder til skadelige skattepraksisser, til at overholde Unionens rimelige skattekriterier;

69.  påpeger, at der mangler overvågningsværktøjer, der er egnede til at vurdere, i hvor høj grad budgetstøtten har bidraget til generelle forbedringer af mobiliseringen af indenlandske indtægter;

70.  mener, at det er afgørende at fortsætte med at fremme retfærdige og gennemsigtige indenlandske skattesystemer inden for skattepolitikken, øge støtten til tilsynsprocesser og -organer på området for naturressourcer og fortsætte med at støtte forvaltningsreformer, der fremmer bæredygtig og gennemsigtig udnyttelse af naturressourcerne;

71.  understreger nødvendigheden af, at der oftere stilles betingelser, der er specifikke for mobilisering af indenlandske indtægter, eftersom dette klart knytter udbetalingen af budgetstøttemidler sammen med partnerlandets fremskridt med hensyn til reformer inden for mobilisering af indenlandske indtægter;

72.  opfordrer Kommissionen til at udvide komponenten vedrørende kapacitetsopbygning i forbindelse med budgetstøtte, idet dette skaber et solidt fundament for langsigtet økonomisk og social forandring og gør noget ved de væsentligste hindringer for den effektive inddrivelse af offentlige indtægter;

73.  opfordrer Kommissionen til i forbindelse med alle eksisterende og fremtidige budgetstøtteaftaler med en kapacitetsopbygningskomponent, der er øremærket til mobilisering af indenlandske indtægter, at øge partnerlandenes bevidsthed om, at der er adgang til denne støtte, og fremme brugen af den, navnlig for at afhjælpe kapacitetsopbygningsbehov, der endnu ikke er dækket af andre donorer;

Behov for øget samarbejde med internationale organisationer

74.  bemærker, at betalingerne fra EUF i 2016 til flerdonorprojekter, der blev gennemført af internationale organisationer, beløb sig til 914 mio. EUR;

75.  mener, at multilaterale finansielle udviklingsinstitutioner bør arbejde på at gøre anvendelsen af blandet finansiering mere effektiv, navnlig hvad angår additionalitet;

76.  understreger, at multilaterale udviklingsbanker bør bidrage på en koordineret og harmoniseret måde til at opnå den sektorfinansiering til FN's ambitiøse mål for bæredygtig udvikling, der er fastsat for 2030, navnlig gennem en effektiv anvendelse af blandet finansiering og aktiv udnyttelse af privat finansiering, for at øge bistandsmidlernes effektivitet og nyttevirkning;

77.  tilskynder Kommissionen til i højere grad at gøre brug af mikrofinansieringsinstrumentet, der anses for at være et vigtigt og effektivt redskab til fattigdomsbekæmpelse og til at give lokale økonomier et løft;

78.  minder om, at der er behov for finansielle redskaber under EUF til at tiltrække yderligere investeringer fra den private sektor; opfordrer Kommissionen til at udarbejde en handlingsplan, der kan imødekomme dette behov, og til at underrette dechargemyndigheden om de fremskridt, der gøres;

79.  opfordrer Kommissionen til at tage højde for den dobbelte målsætning om gennemsigtighed og synlighed for Unionen og til at give yderligere oplysninger om projekter, der forvaltes med EU-midler, i sin næste rapportering; mener, at uddybningen af dialogen med FN og Verdensbankgruppen bør intensiveres med henblik på øget gennemsigtighed og forenkling af fælles samarbejdsinstrumenter;

80.  opfordrer Kommissionen til at offentliggøre oplysninger ikke blot om finansieringen af NGO'er, men også detaljerede rapporter om de finansierede projekter; giver udtryk for bekymring over de nylige beskyldninger om uredelighed, der er fremsat mod visse NGO'er; opfordrer Kommissionen til aktivt at overvåge situationens udvikling og om nødvendigt revurdere de bevilgede midler;

Håndtering af nye globale udviklingsprioriteter

Operationelle udfordringer og nye drivkræfter

81.  erkender, at det er nødvendigt at udvikle nye mønstre for udformning af instrumenter til udviklingsbistand og dertil knyttede konditionaliteter i overensstemmelse med de forpligtelser, der hidrører fra målene for bæredygtig udvikling og den nye europæiske konsensus om udvikling, for at tage højde for nye faktorer af afgørende betydning, f.eks. sammenhængen mellem udvikling og humanitær bistand, sammenhængen mellem udvikling, migration og mobilitet, sammenhængen med klimaforandringer og sammenhængen mellem fred og sikkerhed;

82.  understreger, at den private sektor kan spille en afgørende rolle i lyset af det finansieringsunderskud, der skal dækkes for at nå de ambitiøse mål for bæredygtig udvikling; bemærker, at blanding kan være et nyttigt instrument til at mobilisere yderligere ressourcer, forudsat at anvendelsen heraf er behørigt begrundet, merværdien kan påvises, og principperne om udviklingseffektivitet er opfyldt;

83.  understreger imidlertid, at EUF'erne ikke bør gå ud over deres anvendelsesområde, og at etableringen af en ny sammenhæng for at imødegå nye udfordringer ikke bør undergrave opfyldelsen af andre udviklingsmål, og at etableringen heraf skal være ledsaget af præcise, klare og gennemsigtige regler, der er fastsat på grundlag af objektive og ikkediskriminerende kriterier opstillet af Kommissionen;

84.  mener, at bedre koordinering og synergi mellem støtten fra forskellige donorer og bistandsinstrumenter er af afgørende betydning; opfordrer de forskellige interessenter til at forbedre kvaliteten af resultatrammerne for foranstaltningerne og af udviklingsresultaterne på lokalt plan;

85.  anerkender de praktiske vanskeligheder eller udfordringer, der opstår, navnlig med hensyn til opbygning af konsensus og især når det drejer sig om koordinering af et stort antal donorer i en kompleks kontekst, der hele tiden ændrer sig, og i lyset af skiftende behov;

86.  mener, at det fortsat er en nøgleprioritet for Unionen at investere i sårbare lande, selv om opretholdelsen af en nøgtern tilgang til overvågning om nødvendigt kan føre til, at finansieringen standses; mener, at praksis med resultatbedømmelse og deling heraf i forbindelse med skrøbelige eller konfliktramte lande skal styrkes;

87.  støtter bestræbelserne på at tackle problemstillinger med hensyn til udviklingsresultaternes holdbarhed for så vidt angår mobilisering af indenlandske indtægter, ejerskab og politisk økonomi;

88.  minder om, at klimaforandringer er en af de største udfordringer, som Unionen og regeringer overalt i verden står over for; opfordrer kraftigt Kommissionen til at opfylde sine forpligtelser på grundlag af Parisaftalen til at styrke klimakonditionaliteterne for EU-finansiering, således at der kun finansieres klimavenlige projekter, der afspejler Unionens klimamål, hvilket vil kræve øget konsekvens i udvælgelseskriterierne;

89.  er bekymret over Revisionsrettens konklusion om, at Unionens ordning for certificering af bæredygtige biobrændstoffer ikke er helt pålidelig(27); fremhæver de potentielt negative konsekvenser for udviklingslandene, fordi Kommissionen, som Revisionsretten anfører, ikke har krævet frivillige ordninger med henblik på at kontrollere, at den produktion af biobrændstoffer, som den certificerer, ikke forårsager betydelige risici for negative socioøkonomiske virkninger såsom konflikter om jordbesiddelse, tvangsarbejde/børnearbejde, dårlige arbejdsvilkår for landbrugere og sundheds- og sikkerhedsmæssige farer, og anmoder derfor Kommissionen om at tage denne problematik op;

90.  opfordrer til, at det etiske aspekt integreres i udformningen af politiske tiltag;

91.  insisterer på, at undervisningsmateriale, der finansieres med EU-midler, herunder PEGASE (Mécanisme Palestino-européen de Gestion de l'Aide Socio-économique), er i overensstemmelse med de fælles værdier frihed, tolerance og ikkediskrimination ved hjælp af uddannelse, der blev vedtaget af Unionens undervisningsministre i Paris den 17. marts 2015; anmoder Kommissionen om at sikre, at EU-midlerne anvendes i overensstemmelse med UNESCO-baserede standarder for fred og tolerance inden for uddannelse;

Operationalisering af sammenhængen mellem udvikling og migration

92.  bemærker, at der blev godkendt 106 projekter til en samlet værdi af 1 589 mio. EUR, hvoraf der blev indgået kontrakter for 594 mio. EUR og udbetalt 175 mio. EUR i 2016 til en bedre styring af migrationsstrømmene og for at tackle de grundlæggende årsager til irregulær migration gennem trustfonden for Afrika og de tilknyttede regionale vinduer; bemærker, at et af de aftalte mål henviser til "velforvaltede migrationspolitikker";

93.  anmoder Kommissionen om at rapportere på en struktureret måde om virkningerne af de programmer, der er igangsat under trustfonden for Afrika, navnlig på grundlag af Unionens resultatorienterede overvågning og resultatrammen for trustfonden for Afrika, for at kaste lys over de kollektive resultater;

94.  bemærker desuden i denne forbindelse, at den nye Europæiske Fond for Bæredygtig Udvikling som led i planen for europæiske eksterne investeringer vil fokusere på lande i Afrika syd for Sahara med 400 mio. EUR, der ydes af EUF'erne;

95.  støtter en forhøjelse af AVS-landenes effektfinansieringsramme, et særskilt vindue under AVS-investeringsfaciliteten, med 300 mio. EUR for at nå op på en samlet kapacitet på 800 mio. EUR til målrettede projekter til direkte bekæmpelse af de grundlæggende årsager til migration, og en omdannelse af rammen til en revolverende fond;

96.  bemærker, at Den Europæiske Investeringsbank (EIB) med AVS-investeringsfaciliteten hovedsagelig støtter projekter, der fremmer udviklingen af den private sektor, mens støtteberettigede projekter i den offentlige sektor også kommer i betragtning under AVS-migrationspakken; glæder sig over udviklingen af nye partnerskaber inden for rammerne af AVS-investeringsfaciliteten, som forvaltes af EIB; opfordrer imidlertid EIB til at fremlægge yderligere oplysninger om løftestangseffektens komponenter, nemlig de respektive dele, der kommer fra egenkapitalandelen og fra offentlige EU-midler eller andre multilaterale udviklingsbanker, samt de tilbageførsler, der geninvesteres i AVS-investeringsfacilitetens funktion;

97.  støtter Kommissionen i, at der skal oprettes en migrationskode i Komiteen for Udviklingsbistand under Organisationen for Økonomisk Samarbejde og Udvikling med henblik på at øge den effektive anvendelse og sporbarheden af den dertil hørende finansiering;

Frem imod et nyt partnerskabsbaseret AVS

98.  forventer at blive informeret fuldt ud og hørt om midtvejsrevisionen af den 11. EUF, som skal tage højde for 2030-dagsordenen og en ny europæisk konsensus om udvikling, men som også fuldt ud bør overholde principperne om udviklingseffektivitet, som på ny blev bekræftet af det globale partnerskabs forum på højt plan i Nairobi, i særdeleshed modtagerlandenes ejerskab over prioriteterne;

o
o   o

99.  gentager sin opfordring til, at EUF'erne opføres på det almindelige budget.

(1) EUT C 322 af 28.9.2017, s. 281.
(2) EUT C 322 af 28.9.2017, s. 289.
(3) EFT L 317 af 15.12.2000, s. 3.
(4) EUT L 287 af 4.11.2010, s. 3.
(5) EUT L 344 af 19.12.2013, s. 1.
(6) EFT L 156 af 29.5.1998, s. 108.
(7) EFT L 317 af 15.12.2000, s. 355.
(8) EUT L 247 af 9.9.2006, s. 32.
(9) EUT L 210 af 6.8.2013, s. 1.
(10) EFT L 191 af 7.7.1998, s. 53.
(11) EUT L 83 af 1.4.2003, s. 1.
(12) EUT L 78 af 19.3.2008, s. 1.
(13) EUT L 58 af 3.3.2015, s. 17.
(14) EUT C 322 af 28.9.2017, s. 281.
(15) EUT C 322 af 28.9.2017, s. 289.
(16) EFT L 317 af 15.12.2000, s. 3.
(17) EUT L 287 af 4.11.2010, s. 3.
(18) EUT L 344 af 19.12.2013, s. 1.
(19) EFT L 156 af 29.5.1998, s. 108.
(20) EFT L 317 af 15.12.2000, s. 355.
(21) EUT L 247 af 9.9.2006, s. 32.
(22) EUT L 210 af 6.8.2013, s. 1.
(23) EFT L 191 af 7.7.1998, s. 53.
(24) EUT L 83 af 1.4.2003, s. 1.
(25) EUT L 78 af 19.3.2008, s. 1.
(26) EUT L 58 af 3.3.2015, s. 17.
(27) Særberetning nr. 18/2016: EU's ordning for certificering af bæredygtige biobrændstoffer.


Decharge 2016: Unionens almindelige budget - Europa-Parlamentet
PDF 541kWORD 101k
Afgørelse
Beslutning
1. Europa-Parlamentets afgørelse af 18. april 2018 om decharge for gennemførelsen af Den Europæiske Unions almindelige budget for regnskabsåret 2016, Sektion I – Europa-Parlamentet (2017/2137(DEC))
P8_TA(2018)0124A8-0105/2018

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til Den Europæiske Unions almindelige budget for regnskabsåret 2016(1),

–  der henviser til Den Europæiske Unions konsoliderede årsregnskab for regnskabsåret 2016 (COM(2017)0365 – C8-0248/2017)(2),

–  der henviser til beretning om den budgetmæssige og økonomiske forvaltning for regnskabsåret 2016, Sektion I – Europa-Parlamentet(3),

–  der henviser til den interne revisors årsberetning for regnskabsåret 2016,

–  der henviser til Revisionsrettens årsberetning om budgetgennemførelsen i regnskabsåret 2016 med institutionernes svar(4),

–  der henviser til Revisionsrettens erklæring(5) for regnskabsåret 2016 om regnskabernes rigtighed og de underliggende transaktioners lovlighed og formelle rigtighed, jf. artikel 287 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

–  der henviser til artikel 314, stk. 10, og artikel 318 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

–  der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU, Euratom) nr. 966/2012 af 25. oktober 2012 om de finansielle regler vedrørende Unionens almindelige budget og om ophævelse af Rådets forordning (EF, Euratom) nr. 1605/2002(6), særlig artikel 164, 165 og 166,

–  der henviser til Præsidiets afgørelse af 16. juni 2014 om de interne bestemmelser for gennemførelsen af Europa-Parlamentets budget(7), særlig artikel 22,

–  der henviser til forretningsordenens artikel 94, artikel 98, stk. 3, og bilag IV,

–  der henviser til betænkning fra Budgetkontroludvalget (A8-0105/2018),

A.  der henviser til, at formanden godkendte Parlamentets regnskaber for regnskabsåret 2016 den 28. juni 2017;

B.  der henviser til, at generalsekretæren i sin egenskab af den ved delegation bemyndigede ledende anvisningsberettigede den 10. juli 2017 fastslog, at der var rimelig sikkerhed for, at de midler, der var afsat til Parlamentets budget, var blevet anvendt til det fastsatte formål og i overensstemmelse med princippet om forsvarlig økonomisk forvaltning, og at de anvendte kontrolprocedurer giver den nødvendige sikkerhed for, at de underliggende transaktioner er lovlige og formelt rigtige;

C.  der henviser til artikel 166, stk. 1, i forordning (EU, Euratom) nr. 966/2012, hvorefter hver enkelt af EU-institutionerne træffer alle egnede foranstaltninger til at efterkomme bemærkningerne i Parlamentets afgørelse om decharge;

1.  meddeler sin formand decharge for gennemførelsen af Europa-Parlamentets budget for regnskabsåret 2016;

2.  fremsætter sine bemærkninger i nedenstående beslutning;

3.  pålægger sin formand at sende denne afgørelse og beslutningen, der er en integrerende del heraf, til Rådet, Kommissionen og Revisionsretten og drage omsorg for, at de offentliggøres i Den Europæiske Unions Tidende (L-udgaven).

2. Europa-Parlamentets beslutning af 18. april 2018 med bemærkningerne, der er en integrerende del af afgørelsen om decharge for gennemførelsen af Den Europæiske Unions almindelige budget for regnskabsåret 2016, Sektion I – Europa-Parlamentet (2017/2137(DEC))

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til sin afgørelse om decharge for gennemførelsen af Den Europæiske Unions budget for regnskabsåret 2016, Sektion I - Europa-Parlamentet,

–  der henviser til forretningsordenens artikel 94, artikel 98, stk. 3, og bilag IV,

–  der henviser til betænkning fra Budgetkontroludvalget (A8-0105/2018),

A.  der henviser til, at Europa-Parlamentets regnskabsfører i sin attestering af det endelige regnskab gav passende sikkerhed for, at regnskabet i alt væsentligt giver et retvisende billede af Parlamentets finansielle stilling, resultaterne af dets transaktioner og dets pengestrømme;

B.  der henviser til, at der i overensstemmelse med den sædvanlige procedure blev sendt 141 spørgsmål til Parlamentets administration, og at de skriftlige svar blev modtaget og drøftet offentligt af Budgetkontroludvalget under tilstedeværelse af næstformanden med ansvar for budgettet, generalsekretæren og den interne revisor;

C.  der henviser til, at der altid er plads til forbedringer for så vidt angår kvalitet og effektivitet i forvaltningen af de offentlige finanser, og at kontrol er nødvendig for at sikre, at det politiske lederskab og Parlamentets administration holdes ansvarlig over for Unionens borgere;

Oversigt over Parlamentets budgetmæssige og økonomiske forvaltning

1.  bemærker, at det officielle kontrolsystem for Parlamentets budgetmæssige og økonomiske forvaltning indeholder fire centrale elementer:

   attestering af det endelige regnskab af Parlamentets regnskabsfører
   den interne revisors årsberetninger og hans udtalelse om det interne kontrolsystem
   vurdering af administrationsudgifter og andre udgifter for alle EU-institutioner, inklusive Parlamentet, af dens eksterne revisor Revisionsretten, og
   dechargeproceduren, som forberedes af Budgetkontroludvalget, og som resulterer i Parlamentets afgørelse om meddelelse af decharge til Parlamentets formand;

2.  glæder sig over, at Revisionsretten har udvidet stikprøven vedrørende antallet af Parlamentets transaktioner, og tilskynder Revisionsretten til at fortsætte ad denne vej, idet den omdømmemæssige risiko er forholdsvis høj, da økonomiske og budgetmæssige fejl kan indvirke negativt på institutionens anseelse;

3.  tilskynder Revisionsretten til at overveje at udarbejde flere særberetninger om specifikke områder af Parlamentets virksomhed, såsom dets kommunikationspolitikker og forvaltning af tilskuddene til europæiske politiske partier og fonde, og til at rette særligt fokus på resultatbaseret budgettering;

4.  glæder sig over administrationens opfølgning i forbindelse med at styrke den interne ekspertise om regnskaber og revision ved at oprette en ekstra service for medlemmer, som deltager i de dechargeprocedurer, der vedrører Unionens institutioner, således at de ydes hjælp og bistand til at forstå og fortolke resultatet af de årlige regnskaber og revisionsrapporter;

Parlamentets budgetmæssige og økonomiske forvaltning

5.  bemærker, at Parlamentets endelige bevillinger for 2016 beløb sig til i alt 1 838 613 983 EUR eller 19,39 % af udgiftsområde 5 i den flerårige finansielle ramme(8) (FFR), der i alt i 2016 er afsat til administrationsudgifter for EU-institutionerne, hvilket repræsenterer en stigning på 2,4 % i forhold til 2015-budgettet (1 794 929 112 EUR);

6.  bemærker, at de samlede indtægter i regnskabet pr. 31. december 2016 beløb sig til i alt 183 381 513 EUR (sammenlignet med 176 367 724 EUR i 2015), heraf 30 589 787 EUR i formålsbestemte indtægter (sammenlignet med 27 988 590 EUR i 2015);

7.  understreger, at fire kapitler tegnede sig for 69,92 % af de samlede forpligtelser: kapitel 10 (Medlemmer af institutionen), kapitel 12 (Tjenestemænd og midlertidigt ansatte), kapitel 20 (Bygninger og omkostninger i forbindelse hermed) og kapitel 42 (Udgifter til parlamentarisk assistance), hvilket viser, at der for størstedelen af Parlamentets udgifter næsten ikke er nogen fleksibilitet;

8.  noterer sig de tal, som dannede grundlag for Parlamentets regnskabsafslutning for regnskabsåret 2016, nemlig:

a)  Disponible bevillinger (EUR)

Bevillinger for 2016:

1 838 613 983

Ikkeautomatiske fremførsler fra regnskabsåret 2015:

-

Automatiske fremførsler fra regnskabsåret 2015:

289 323 907

Bevillinger hidrørende fra formålsbestemte indtægter for 2016:

30 589 787

Fremførsler hidrørende fra formålsbestemte indtægter fra regnskabsåret 2015:

103 055 269

I alt:

2 261 582 946

b)  Udnyttelse af bevillinger i regnskabsåret 2016 (EUR)

Forpligtelser:

2 225 465 435

Gennemførte betalinger:

1 900 199 164

Automatiske fremførsler, herunder bevillinger hidrørende fra formålsbestemte indtægter:

324 909 094

Ikkeautomatiske fremførsler:

-

Bortfaldne bevillinger:

36 094 295

c)  Budgetindtægter (EUR)

Modtaget i 2016:

183 381 513

d)  Samlet balance pr. 31. december 2016 (EUR)

1 574 480 381

9.  påpeger, at 99,2 % ud af de samlede bevillinger på 1 823 844 172 EUR i Parlamentets budget var forpligtede, og at andelen af bortfaldne bevillinger lå på 0,8 %; noterer sig med tilfredshed, at der ligesom i de foregående år er opnået en meget høj budgetgennemførelse; konstaterer, at betalingerne beløb sig til i alt 1 538 531 527 EUR svarende til en gennemførelsesgrad for betalingsbevillingerne på 84,4 %, hvilket er en stigning på 0,7 % i forhold til det foregående år;

10.  understreger, at bortfaldne bevillinger for 2016 til et beløb af 14 769 811 EUR først og fremmest vedrørte vederlag og andre rettigheder samt endnu engang udgifter i forbindelse med bygninger;

11.  noterer sig, at der i regnskabsåret 2016 var syv overførsler, som blev godkendt i overensstemmelse med finansforordningens artikel 27 og 46(9), og som beløb sig til 66 655 000 EUR eller 3,6 % af de endelige bevillinger; bemærker med bekymring, at størstedelen af disse overførsler endnu engang vedrørte Parlamentets bygningspolitik og især Konrad Adenauer-byggeprojektet; mener, at niveauet af opsamlingsoverførslen fortsat er meget højt; er af den faste overbevisning, at en effektiv budgetforvaltning bør kunne reducere sådanne overførsler til det strengt nødvendige; opfordrer indtrængende til, at Parlamentets bygningspolitik på en tilstrækkelig klar måde fastsættes i budgetstrategien;

Revisionsrettens udtalelser om 2016-regnskabernes rigtighed og lovligheden og den formelle rigtighed af de transaktioner, der ligger til grund for regnskabet

12.  minder om, at Revisionsretten udfører en særlig vurdering af administrationsudgifter og andre udgifter for alle EU-institutionerne som en samlet gruppe af politikområder; påpeger, at administrationsudgifter og dertil knyttede udgifter omfatter udgifter til menneskelige ressourcer (lønninger, tillæg og pensioner), som tegner sig for 60 % af de samlede administrationsudgifter, samt udgifter til bygninger, udstyr, energi, kommunikation og informationsteknologi;

13.  minder om, at revisionen omfattede en undersøgelse af et repræsentativt udsnit bestående af 100 betalingstransaktioner, herunder en risikobaseret stikprøve på 20 indgåede forpligtelser, som var blevet godkendt tæt på udgangen af regnskabsåret 2016 og fremført til 2017, med henblik på at kontrollere, at budgettet var blevet brugt i overensstemmelse med princippet om budgettets etårighed;

14.  erfarer fra Revisionsrettens beretning, at det generelle revisionsbevis viser, at udgifterne til administration ikke er behæftet med en væsentlig fejlforekomst; bemærker under henvisning til de 12 kvantificerede fejl, at den anslåede fejlforekomst inden for udgiftsområde 5 i den flerårige finansielle ramme vedrørende administration er 0,2 % (et fald fra 0,6 % i 2015);

De politiske gruppers forvaltning af midler

15.  minder om, at de politiske grupper er ansvarlige over for Parlamentet for forvaltningen af midler, de har fået tildelt, inden for rammerne af de beføjelser, de har fået overdraget af Præsidiet; bemærker med bekymring, at Revisionsretten fandt svagheder i kontrollen af godkendelse og betaling af udgifter i tilknytning til Gruppen Et Nationernes og Frihedens Europa (ENF), og at betalingerne var blevet foretaget uden at være omfattet af kontrakter, der var indgået inden for rammerne af en udbudsprocedure; understreger, at den eksterne revisor "Ernest and Young" udstedte en revisionserklæring med forbehold; opfordrer Præsidiet til at iværksætte passende foranstaltninger over for ENF-Gruppen, herunder eventuel tilbagebetaling;

16.  noterer sig de specifikke resultater vedrørende Parlamentet i Revisionsrettens årsberetning for 2016; bemærker for så vidt angår én betaling til en politisk gruppe, at Revisionsretten konstaterede svagheder i kontrollen af godkendelse og betaling af udgifter, der var afholdt i 2015, men afregnet i 2016; bemærker endvidere, at Revisionsretten konstaterede, at visse betalinger var blevet foretaget uden at være omfattet af en kontrakt som følge af en udbudsprocedure; bemærker slutteligt, at Revisionsretten konstaterede lignende mangler i en transaktion vedrørende en anden politisk gruppe i 2015;

17.  bemærker Parlamentets svar til Revisionsretten i forbindelse med den kontradiktoriske procedure; anmoder Revisionsretten om at holde det kompetente udvalg orienteret om gennemførelsen af dets henstilling om at gennemgå rammerne for overvågning af anvendelsen af de budgetbevillinger, der tildeles de politiske grupper, og om mere effektivt at overvåge, hvordan de anvender reglerne for godkendelse og betaling af udgifter samt hvordan de gennemfører udbudsprocedurer;

18.  tilskynder Parlamentets sekretariat til at fortsætte sin ekstraindsats med at bistå de politiske grupper i at forbedre deres interne økonomiske forvaltning og give dem bedre vejledning; opfordrer de politiske grupper til at forbedre anvendelsen af relevante regler for godkendelse og betaling af udgifter såvel som til at forbedre og yderligere harmonisere måden, hvorpå de gennemfører udbudsprocedurer;

Den interne revisors årsberetning

19.  bemærker, at den interne revisor forelagde sin årsberetning på det kompetente udvalgs offentlige møde med den interne revisor den 23. januar 2018, hvor han beskrev, hvordan han i 2016 havde gennemført revision af følgende emner:

   gennemgang af projektet om indførelse af et nyt økonomisk forvaltningssystem (FMS) - fase 3
   opfølgning af uafsluttede aktioner fra de interne revisionsberetninger
   den audiovisuelle sektor
   rekrutteringsprocessen for tjenestemænd og midlertidigt ansatte
   ekstern konsulentbistant i forbindelse med byggeprojekter i Generaldirektoratet for Infrastruktur og Logistik (GD INLO)
   procedurer for aktivitetsrapportering
   rekrutteringsprocessen for kontraktansatte
   IT-infrastruktur og driften heraf: opgørelse af IT-datacentret og forvaltning af ekstern ekspertise;

20.  minder om, at den årlige aktivitetsrapport er en hjørnesten i Parlamentets forvaltningsstruktur; fremhæver, at den interne revisor efter revisionen af aktivitetsrapporteringsprocessen, hvori fokus var rettet mod de årlige aktivitetsrapporters effektivitet som et værktøj til rapportering om ansvarlighed og performance, fremsatte følgende henstillinger:

   der bør vedtages en integreret ramme for planlægning og rapportering; den bør omfatte både fastsættelse af strategiske mål og hvert generaldirektorats årlige operationelle mål, opstille centrale resultatindikatorer og forbedre rapporteringen om performance i de årlige aktivitetsrapporter
   generalsekretæren bør udpege en tjeneste med et udvidet mandat til at koordinere og overvåge aktivitetsrapporteringsprocessen
   vurderingen af det interne kontrolsystem og rapporteringen herom bør styrkes ved, at der udnævnes en intern kontrolkoordinator i hvert generaldirektorat, at der gives passende vejledning og værktøjer til de forskellige generaldirektorater og sikres sammenhængende rapportering om intern kontrol i de årlige aktivitetsrapporter
   der bør vedtages retningslinjer specielt for Parlamentet for udarbejdelse af revisionserklæringen og vurdering af behovet for eventuelle forbehold;

21.  gør opmærksom på, at opfølgningsprocessen i 2016 resulterede i, at 22 ud af 48 uafsluttede aktioner blev godkendt, og at risikoprofilen på aktioner, hvis forfaldsdato var overskredet, fortsat blev reduceret mere og mere i 2016; gør især opmærksom på, at 10 ud af de 26 uafsluttede aktioner befandt sig i kategorien "betydelig risiko" og de resterende 16 i kategorien "moderat risiko" ved årets udgang;

Opfølgning på dechargebeslutningen for regnskabsåret 2015

22.  noterer sig de skriftlige svar på beslutningen om decharge for regnskabsåret 2015, som Budgetkontroludvalget modtog den 4. oktober 2017, og generalsekretærens redegørelse vedrørende de forskellige spørgsmål og anmodninger i Parlamentets beslutning om decharge for regnskabsåret 2015 samt den drøftelse med medlemmerne, der fulgte efter; understreger betydningen af at have mere hyppige drøftelser med generalsekretæren om spørgsmål vedrørende Parlamentets budget og dets gennemførelse i Budgetkontroludvalget;

23.  understreger af hensyn til større gennemsigtighed inden for institutionen og navnlig med hensyn til beslutningsproceduren endnu en gang behovet for at lette og øge tilgængeligheden af arbejdet i Parlamentets interne beslutningstagende organer, især Præsidiet, men først og fremmest med hensyn til beslutningsproceduren; opfordrer til at lade Præsidiets dagsordener offentliggøre på intranettet på en rettidig måde og til at offentliggøre mødeprotokoller meget hurtigere; bemærker, at det ikke er nødvendigt at vente med at offentliggøre disse, til de er oversat til alle sprog; lykønsker Kvæstorkollegiet med de fremskridt, der er gjort i denne henseende, især med hensyn til dets nye politik om at offentliggøre sine afgørelser;

24.  anmoder generalsekretæren om at sende denne beslutning til Præsidiet, der fremhæver alle anmodninger om foranstaltninger eller afgørelser, som skal træffes af Præsidiet; opfordrer generalsekretæren til at udarbejde en handlingsplan og en tidsplan, således at Præsidiet kan følge op på og/eller reagere på henstillingerne i Parlamentets dechargebeslutninger og lade resultaterne indgå i det årlige overvågningsdokument; opfordrer generalsekretæren til i god tid at aflægge beretning til Budgetudvalget og Budgetkontroludvalget om de alle projekter, der har en betydelig indvirkning på budgettet, og som er blevet forelagt Præsidiet;

25.  beklager imidlertid, at der ikke er blevet fulgt op på mange af de henstillinger, som blev fremsat i dechargebeslutningen(10) for regnskabsåret 2015, og at der ikke er blevet givet nogen årsag eller begrundelse herfor; udtrykker sin dybe bekymring over, at hverken Præsidiet eller generalsekretæren har offentliggjort en situationsrapport eller gjort tilstrækkelige fremskridt med hensyn til de foranstaltninger eller afgørelser, som de flere gange er blevet anmodet om at træffe;

26.  gentager sin opfordring til Præsidiet om at følge op på alle dechargeafgørelser, således som det fremgår af forretningsordenens artikel 25 og bilag IV samt artikel 6 og 166 i finansforordningen;

27.  minder om, at der i dechargebeslutningen for regnskabsåret 2014(11) såvel som i dechargebeslutningen for regnskabsåret 2015 for Parlamentet blev anmodet om en teknisk løsning, som ville gøre det muligt for medlemmerne at bruge deres personlige profilside på Parlamentets websted til frivilligt at offentliggøre møder med repræsentanter for interessegrupper; opfordrer indtrængende Præsidiet og generalsekretæren til uden yderligere forsinkelse at gøre dette muligt;

28.  opfordrer generalsekretæren til at orientere medlemmerne om de fremskridt, der er gjort med hensyn til IPACs-projektet (hvis formål er at styrke og modernisere sikkerheden for personer samt for Parlamentets bygninger og aktiver); bemærker, at dette projekt blev vedtaget ved Præsidiets afgørelse af 9. marts 2015; understreger betydningen af at fastslå, hvorvidt et projekt, som er af så stor betydning for Parlamentet – og som har kostet så mange penge – er på rette spor;

29.  opfordrer generalsekretæren til at indføre foranstaltninger til at tackle de markant stigende hotelpriser i Strasbourg, som er steget voldsomt fra ét år til det næste, og som prismæssigt topper under mødeperioder; anbefaler at lette transporten mellem Strasbourg og den tyske side af grænsen, hvor priserne er betydeligt lavere (eventuelt ved at anvende en shuttlebus mellem Kehl og Parlamentets bygning);

30.  glæder sig over generalsekretærens initiativer vedrørende gennemgangen af strategien for forretningskontinuitet og krisestyring med henblik på at opbygge Parlamentets modstandsdygtighed med hensyn til bedre at kunne imødegå eventuelle større hændelser (af enhver art, men f.eks. i forbindelse med IT, sikkerhed eller lokaler), der ville påvirke Parlamentets aktiviteter, jf. Præsidiets afgørelse af 3. maj 2016;

Parlamentets 2016-decharge

31.  noterer sig den drøftelse, der fandt sted den 23. januar 2018 i forbindelse med decharge for regnskabsåret 2016 for Parlamentet mellem næstformanden med ansvar for budgettet, generalsekretæren og Budgetkontroludvalget under tilstedeværelse af den interne revisor;

32.  bemærker, at Præsidiet efter folkeafstemningen den 23. juni 2016 i Det Forenede Kongerige drøftede følgerne heraf på dets møde den 4. juli 2016; noterer sig, at det er formandens holdning, at britiske medlemmer af og ansatte i Parlamentet har præcis samme rettigheder og forpligtelser som alle andre medlemmer af og ansatte i Parlamentet, så længe Det Forenede Kongerige fortsat er fuldgyldigt medlem af Unionen; bemærker, at denne ordning skal være fleksibel og forblive i overensstemmelse med ethvert eventuelt resultat af brexitforhandlingerne; bemærker, at situationen for de britiske medlemmer af og ansatte i Parlamentet kan ændre sig i løbet af den endnu ikke fastlagte overgangsperiode;

33.  anerkender, at resultatet af folkeafstemningen havde en betydelig indvirkning på udvalgssekretariater, forskningsenheder og horisontale tjenester i de politiske generaldirektorater; bemærker, at Parlamentets tjenestegrene udarbejdede analyser på grundlag af undersøgelser med henblik på at vurdere konsekvenserne af Det Forenede Kongeriges udtræden på politikområder og lovgivning på deres respektive områder; anerkender endvidere, at det fremtidige arbejde med dette spørgsmål er af meget kompleks retlig karakter, og at den ekspertise, der er opbygget i udvalgssekretariater og temaafdelinger, er klar til at blive anvendt i de efterfølgende faser i udtrædelsesprocessen baseret på politiske beslutninger;

34.  glæder sig over det forbedrede samarbejde på sikkerhedsområdet mellem Parlamentet og de nationale myndigheder i værtslandene, navnlig de belgiske myndigheder;

35.  opfordrer generalsekretæren til at forhandle med de belgiske jernbaner med henblik på at tilbyde mere direkte tog mellem Bruxelles-Luxembourg-banegården og lufthavnen i Zaventem i ankomst- og afgangsspidsbelastningsperioderne, således at medlemmerne kan spare rejsetid og mindske deres kulstoffodaftryk; anmoder sekretariatet om at fremme togrejser for medlemmerne;

36.  minder om, at åbenhed over for offentligheden er et kendemærke ved Parlamentet; støtter ændring og forbedring af indgangene til alle Parlamentets bygninger på de tre arbejdssteder på grundlag af et nyt sikkerhedskoncept, som garanterer et sikkert arbejdsmiljø for det parlamentariske arbejde, samtidig med at Parlamentets åbenhed opretholdes; bemærker, at disse indgange, som blev moderniseret i 2015, blev udstyret med nye adgangskontrolsystemer og er blevet indarbejdet i det nye centrale, integrerede fysiske adgangskontrolsystem; understreger, at indgangen til Louise Weiss-Bygningen i Strasbourg (LOW) er en af de indgange, som mest anvendes af medlemmer, personale og besøgende under plenarmøderne; understreger, at den de facto er den mest synlige indgang i Strasbourg; beklager, at den "midlertidige" sikkerhedskontrol ved indgangen til LOW-Bygningen i praksis er blevet permanent; opfordrer indtrængende generalsekretæren til at foreslå et alternativ til at lette indgangen til LOW-Bygningen, samtidig med at sikkerhedsniveauet og indgangens attraktivitet bevares;

37.  bemærker, at fokus på resultatbaseret budgettering stadig varierer på tværs af de forskellige generaldirektorater og stadig befinder sig i en indledende fase på visse områder inden for den offentlige administration; opfordrer generalsekretæren til at sikre fastsættelse og overvågning af klare, målbare mål i hele administrationen;

38.  beklager, at omkostningerne i forbindelse med Parlamentets geografiske spredning ifølge Revisionsretten beløber sig til 114 mio. EUR om året; bemærker konklusionen i sin beslutning af 20. november 2013 om placeringen af arbejdsstederne for den Europæiske Unions institutioner(12), hvorefter 78 % af alle tjenesterejser foretaget af Parlamentets vedtægtsomfattede personale er en direkte følge af den geografiske spredning af Parlamentets tjenester; minder om, at overslaget over de miljømæssige konsekvenser af denne spredning er på mellem 11 000 og 19 000 ton i CO2-emissioner; bemærker med beklagelse, at alene de samlede udgifter til godtgørelser for medlemmernes rejseudgifter i forbindelse med plenarforsamlinger i Strasbourg i 2016 beløb sig til 21 352 262 EUR; opfordrer Rådet til at finde en løsning hen imod et enkelt hjemsted for Europa-Parlamentet med henblik på ikke at spilde skatteydernes penge;

39.  henleder opmærksomheden på offentliggørelsen af syv rapporter om omkostningerne ved fravær af EU-tiltag og fem vurderinger af den europæiske merværdi, som blev færdiggjort i 2016;

40.  bemærker revisionen af godtgørelsessatserne for de akkrediterede parlamentariske assistenter (APA'er) i forbindelse med deres tjenesterejser mellem Parlamentets tre arbejdssteder; bemærker, at loftet for hotelovernatning i forbindelse med Parlamentets tjenestemænds og øvrige ansattes tjenesterejser til Strasbourg er fastsat til 180 EUR og til 102 EUR for dagpenge, dvs. i alt 282 EUR; henviser til, at dette beløb for APA'ers vedkommende er reduceret til 137 EUR, 160 EUR eller 183 EUR pr. dag for de samme omkostninger efter medlemmets eget valg; minder imidlertid om, at APA'er er berettiget til de samme dagpenge som tjenestemænd og andre ansatte i Parlamentet i forbindelse med tjenesterejser til andre destinationer end Strasbourg; opfordrer for tredje år i træk og med henblik på at opnå ligebehandling af arbejdstagerne Præsidiet til hurtigt at træffe foranstaltninger til at bringe dagpengene for APA'er, som er på tjenesterejse i Strasbourg, i overensstemmelse med de takster, der gælder for tjenestemænd og øvrige ansatte; opfordrer på ny Præsidiet til fuldt ud at bringe dagpengene for tjenestemænd, andre ansatte og APA'er i overensstemmelse med hinanden;

41.  glæder sig over generalsekretærens vilje til at finde en løsning og gentager sin opfordring til at finde en brugbar løsning for APA'er, som har arbejdet uafbrudt i to valgperioder, og som ikke vil være berettiget til at få adgang til De Europæiske Fællesskabers pensionsordning, når de når pensionsalderen ved udgangen af den nuværende valgperiode, på grund af omstændigheder, der ligger uden for såvel deres kontrol som uden for kontrollen af de medlemmer, der beskæftiger dem, eftersom de ikke vil have nået de ti års anciennitet, der kræves som følge af tidligere valg i 2014 og forsinkelser i forbindelse med valideringen af deres nye kontrakter, der skyldes den store personalemæssige arbejdsbyrde efter valgene i 2009 og 2014; anmoder derfor om, at to valgperioder betragtes som ti års aktiv tjeneste; opfordrer generalsekretæren til at bede Generaldirektoratet for Personale (GD PERS) om hurtigst muligt at finde mulige løsninger og til at holde repræsentanterne for APA'er informeret om og inddraget i processen; anmoder Kommissionen om at forelægge et lovgivningsmæssigt forslag inden 1. september 2018 med henblik på at løse dette problem;

42.  bemærker, at nogle tjenesterejsegodtgørelser er yderst forsinkede og foreslår, at muligheden for at finde løsninger til at behandle dem inden for en rimelig tidshorisont bør undersøges;

43.  finder det hensigtsmæssigt at opretholde den lille forhøjelse af budgetpost 422 "Udgifter til parlamentarisk assistance" i betragtning af den øgede arbejdsbyrde som følge af Det Forenede Kongeriges udtræden af Unionen, det stigende antal triloger, det stigende antal midlertidige og særlige udvalg, der har nået et historisk niveau med 25 stående og midlertidige udvalg, samt sammenfaldet med den komplekse pakke af lovgivningsmæssige FFR-forslag ved udgangen af valgperioden;

44.  anmoder generalsekretæren om at forelægge Kommissionen rapporten om evalueringen af den nye statut for APA'er, der blev udarbejdet som følge af Parlamentets beslutning om decharge for regnskabsåret 2014 og vedtaget den 28. april 2016, og som omhandlet i artikel 3 i Rådets forordning (EF) nr. 160/2009(13);

45.  opfordrer Præsidiet til i forbindelse med vurderingen af de nye bestemmelser om besøgsgrupper, som blev indført sidste år, at fjerne muligheden for at udpege APA'er som gruppeledere, eftersom dette giver anledning til faglige, juridiske, etiske og databeskyttelsesmæssige betænkeligheder;

46.  bemærker, at praktikanter, der ansættes af medlemmer, har en privatretlig kontrakt med medlemmet, hvilket ikke giver dem ret til at have den samme status i Parlamentet som den, andre kategorier af ansatte i Parlamentet har, eller til at modtage stipendier fra Parlamentet (Robert Schuman-stipendier); beklager, at der ikke er noget instrument eller retligt grundlag i Generaldirektoratet for Finans (GD FINS), der giver mulighed for at etablere en ordning for direkte forskudsbetalinger til sådanne praktikanter forud for tjenesterejser – selv om der er indført sådanne ordninger for alle andre ansatte – i betragtning af at de af indlysende grunde dårligt har råd til at betale disse udgifter forud af egen lomme; understreger, at medlemmer kan indgå en aftale om forudbetaling med praktikanten og betalingsagenten fra sag til sag; bemærker imidlertid, at mange medlemmer ikke benytter sig af en betalingsagent til at aflønne de praktikanter, de ansætter, og opfordrer Parlamentet til hurtigst muligt at vurdere, hvorvidt en sådan ordning for direkte forskudsbetaling vil kunne gennemføres;

47.  bemærker med bekymring, at CV'erne for mere end halvdelen af medlemmerne på dette fremskredne tidspunkt i valgperioden endnu ikke er opført på deres profiler på Parlamentets officielle websted; opfordrer generalsekretæren til hurtigt at træffe foranstaltninger til at sikre, at alle medlemmers CV'er kan findes på det officielle websted;

48.  minder om, at mandatet for medlemmer af Parlamentet er uforeneligt med en række embeder, herunder et mandat i et nationalt parlament; anmoder om, at der udarbejdes de nødvendige regler for den næste valgperiode med henblik på at udelukke muligheden for, at medlemmer kan have et supplerende mandat i et regionalt parlament i en medlemsstat med lovgivningskompetence, som kræver et engagement fra medlemmernes side for så vidt angår arbejdstid, der svarer til engagementet i et nationalt parlament;

49.  mener, at det for at sikre mere uafhængige og pålidelige udtalelser og undersøgelser er nødvendigt at indføre regler om interessekonflikter for de eksperter, som ansættes af Parlamentets udvalg;

50.  minder om, at det i forbindelse med dechargeproceduren for regnskabsårene 2014 og 2015 blev bemærket, at Parlamentets websted ikke er særlig brugervenligt, og opfordrer på denne baggrund Generaldirektoratet for Kommunikation (GD COMM) til straks at forbedre sit websted og indføre en mere effektiv søgemaskine; understreger, at der stadig skal gøres fremskridt med hensyn til gøre webstedet mere attraktivt og tillokkende, og at der stadig skal gøres en indsats for at diversificere de tilgængelige sociale medieplatforme; opfordrer til at gennemføre en ny strategi, som afspejler de sociale mediers fulde kapacitet i alle deres forskellige former;

51.  noterer sig den opdaterede opgavebeskrivelse for informationskontorerne, som fremover kaldes "forbindelseskontorer" (vedtaget af Præsidiet i november 2017); understreger på det kraftigste, at forbindelseskontorernes primære funktion er at informere og kommunikere lokalt på Parlamentets vegne for at tilvejebringe oplysninger om Unionen og dens politikker gennem eksterne aktørers aktiviteter på lokalt, regionalt og nationalt plan; understreger behovet for at optimere brugen af nye kommunikationsteknologier og -modeller og udnytte forbindelseskontorernes privilegerede geografiske placering tæt på borgerne til yderligere at intensivere aktiviteter på lokalt plan, såsom drøftelser med medlemmer og civilsamfundet, med henblik på at lytte til borgerne og gå i dialog med dem; påpeger, at de onlinedebatter og den medieopmærksomhed, som sådanne begivenheder afstedkommer, bør bidrage til yderligere at fremme det opsøgende arbejde over for borgerne; opfordrer til at forbedre den vedtagne strategi med hensyn til Parlamentets informationskontorer og opfordrer indtrængende GD COMM til at tage fat på problemet med den manglende balance mellem hvor mange penge, der anvendes til bygnings- og personaleudgifter i forhold til disse kontorers nøglefunktioner, som er direkte kommunikation med lokale interessenter og borgerne;

Generaldirektoratet for Kommunikation

52.  minder om, at den centrale præstationsindikator for GD COMM er den samlede opsøgende indsats og eksponering, som er opnået for hele viften af Parlamentets kommunikationsplatforme og -kanaler; bemærker, at Parlamentets tilstedeværelse i medierne og gennemsnitlige dækning pr. måned tegnede sig for en stigning på 12 % i forhold til 2015 og 7 % i forhold til valgåret 2014; anerkender forbedringerne inden for Parlamentets brug af sociale medier såvel som foranstaltningerne til at øge bevidstheden blandt unge; understreger dog, at Parlamentets kommunikationsaktiviteter fortsat bør forbedres, især gennem flere opsøgende aktiviteter på de sociale medier, hvilket for øjeblikket ligger under den standard, som forventes af en parlamentarisk institution; understreger, at det – især i lyset af valget til Europa-Parlamentet i 2019 – er nødvendigt at udvikle og gennemføre en omfattende strategi for sociale medier; understreger, at denne strategi skal afspejle omfanget af det arbejde, som Parlamentet udfører, samtidig med at der tages højde for de mangeartede interesser, bekymringer og idéer for Europas fremtid, som borgerne giver udtryk for;

53.  bemærker, at GD COMM lancerede et nyt flerårigt arbejdsprogram for tilskud inden for medier og afholdelse af arrangementer for perioden 2016-2019; anerkender, at der med henblik på tildeling af tilskud i kategorien medier blev indgået 102 rammeaftaler om partnerskab og udvalgt 48 ansøgninger om tilskud til en samlet værdi på 3,99 mio. EUR; bemærker, at der inden for afholdelse af arrangementer blev udvalgt 18 projekter med henblik på tildeling af tilskud til en samlet værdi af 0,8 mio. EUR; opfordrer GD COMM til at koncentrere sig om en mere aktiv tilgang over for dem, der ikke automatisk er interesseret i Parlamentets aktiviteter, eller som endog kan være skeptiske over for dets funktion;

54.  noterer sig de vigtigste tekniske og redaktionelle forbedringer af Parlamentets offentlige websted, navnlig med hensyn til optimeringen af webstedets søgemaskine; lykønsker GD COMM med dette fremskridt, men tilføjer, at der kun ganske langsomt sker fremskridt; bemærker, at projektet om skærmafhængig visningsoptimerende webdesign (responsive web design) og projektet til fornyelse af live streaming og video-on-demand, der har til formål at ændre webstedet, så det kan tilpasses alle former for enheder, blev lanceret i 2016 og gennemført med succes på dele af webstedet; opfordrer til at fortsætte arbejdet med disse projekter og gennemføre dem på alle områder af Parlamentets websted; bemærker, at der stadig er meget, der skal gøres for at skabe et effektivt websted og kommunikationsværktøj; understreger, at fornyelsen skal ske rettidigt, da synligheden af og adgangen til Parlamentet bør være på plads i god tid før, men senest ved det kommende valg til Europa-Parlamentet i 2019; understreger, at et gennemsigtigt og tilgængeligt websted er af afgørende betydning for inddragelse af borgerne;

55.  bemærker, at der har været en betydelig stigning i antallet af anmodninger indgivet til Tjenesten for Forespørgsler fra Borgerne (AskEP) siden 2014, hovedsagelig som følge af tilsyneladende koordinerede "skriv-ind"-kampagner om aktuelle emner; foreslår, at Parlamentets svar meddeles til medlemmerne, som kunne være uvidende om deres eksistens;

56.  henleder opmærksomheden på den seneste Eurobarometerundersøgelse bestilt af Europa-Parlamentet, hvor der blev stillet et spørgsmål om Parlamentets image; glæder sig over, at undersøgelsen viste, at andelen af borgere, der har en positiv opfattelse af Europa-Parlamentet, er stigende fra 25 % (2016) til 33 % (2017); bemærker med tilfredshed, at stigningen i forbindelse med Parlamentets positive image stemmer direkte overens med en nedgang i de "negative udtalelse" med 7 procentpoint fra 28 % (2016) til 21 % (2017); påpeger, at der på trods af tydelige tegn på forbedring, stadig er meget at gøre;

57.  opfordrer Præsidiet til i forbindelse med vurderingen af de nye bestemmelser om besøgsgrupper, som blev indført sidste år, at fjerne muligheden for at udpege APA'er som gruppeledere;

58.  opfordrer til at gennemgå systemet for beregning af godtgørelsen af rejseudgifter for besøgsgrupper, som sponsoreres af medlemmer, med henblik på både at sikre lige behandling af alle EU-borgere og fremme anvendelsen af mere miljøvenlige transportmidler, eftersom det nuværende system, der er baseret på kørte kilometer, hverken tager hensyn til den isolation og de geografiske hindringer, som berører visse områder i Unionen, eller dækker omkostningerne i forbindelse med rejser til steder, hvor der findes hurtigere og mere miljøvenlige transportmidler;

59.  bemærker, at der pr. 31. december 2016 i alt var ansat 5 375 tjenestemænd og midlertidigt ansatte i Generalsekretariatet (et fald på 16 sammenlignet med 31. december 2015), og at der i alt var ansat 806 tjenestemænd og midlertidigt ansatte i de politiske grupper (en stigning på 35 sammenlignet med 31. december 2015); noterer sig, at GD PERS inklusive de kontraktansatte var ansvarlig for 9 617 ansatte (en stigning på 264 sammenlignet med 31. december 2015);

60.  noterer sig, at der pr. 1. januar 2016 blev fjernet 57 stillinger fra Parlamentets stillingsfortegnelse i overensstemmelse med revisionen af personalevedtægten i 2014 og FFR'en for 2014-2020;

Generaldirektoratet for Personale

61.  glæder sig over, at fremme af lige muligheder fortsat er en væsentlig del af den af Parlamentet førte politik til forvaltning af menneskelige ressourcer; bemærker, at handlingsplanen til fremme af ligestilling mellem kønnene og mangfoldighed, som Præsidiet godkendte i 2015, fortsatte med at blive gennemført i 2016 sammen med dens specifikke mål og alle andre dertil knyttede foranstaltninger;

62.  glæder sig over, at køreplanen for ligestilling i Europa-Parlamentets sekretariat er blevet vedtaget; bemærker, at køreplanen indeholder konkrete foranstaltninger og en klar tidsplan for specifikke foranstaltninger vedrørende forvaltning, faglig uddannelse, oplysningskampagner om ligestilling, forening af arbejdsliv og privatliv og regelmæssig overvågning af ligestilling mellem kønnene ved hjælp af statistikker;

63.  glæder sig over, at ligestillingen mellem kønnene blandt de af generalsekretæren udpegede kontorchefer steg fra 21 % i 2006 til 36 % i 2016, og over, at de stillinger, som er blevet besat af kvinder, synes at vise en tilfredsstillende forbedring i kvaliteten af de stillinger, der er tildelt kvinder;

64.  beklager, at kønsbalancen på generaldirektørniveau faldt fra 33,3 %/66,7 % i 2015 til 16,7 %/83,3 % i 2016; bemærker, at kønsbalancen på direktørniveau forblev stabil fra 2015 til 2016 på henholdsvis 29,2 %/70,8 % og 29,8 %/70,2 %; anser dette for at være i strid med køreplanen for "Ligestilling mellem Mænd og Kvinder i Europa-Parlamentets sekretariat";

65.  erkender, at outsourcing for visse aktiviteter, såsom drift af kantiner og rengøring, har været Parlamentets foretrukne valg, og at antallet af eksternt ansatte i visse generaldirektorater i Parlamentets bygninger kan være højere end antallet af tjenestemænd;

66.  gentager, at eksternt ansatte ikke bør anvendes til at kompensere for reduktionen af det antal stillinger, der opnåedes enighed om i forbindelse med revisionen af personalevedtægten i 2014 og den nuværende FFR;

67.  bemærker, at der ved udgangen af 2016 var 1 924 APA'er ansat i Parlamentet sammenlignet med 1 791 året før; opfordrer til, at der tages særlig hensyn til APA'er og lokale assistenter, idet deres kontrakter er direkte forbundet med mandatet for medlemmerne, de støtter, i betragtning af at APA'er er ansatte, som har ansættelseskontrakter med Parlamentet, mens lokale assistenter er omfattet af forskellige nationale lovgivninger;

68.  gentager sin bekymring over den påståede praksis med medlemmer, der forpligter APA'er til at påtage sig rejser, navnlig til Strasbourg, uden tjenesterejseordrer, uden udgifter til tjenesterejser eller helt uden rejseudgifter; er af den opfattelse, at en sådan praksis åbner mulighed for misbrug, hvor APA'er, der rejser uden en tjenesterejseordre, ikke kun skal betale for omkostningerne med egne midler, men heller ikke er omfattet af forsikringen på arbejdspladsen; opfordrer generalsekretæren til at undersøge denne påståede praksis og aflægge beretning herom ved udgangen af året;

69.  gentager sin opfordring til Formandskonferencen og Præsidiet om at genoverveje muligheden for, at APA'er, på visse betingelser, kan få lov til at ledsage medlemmer i forbindelse med Parlamentets officielle delegationsrejser og tjenesterejser, hvilket flere medlemmer allerede har anmodet om; opfordrer generalsekretæren til at undersøge de budgetmæssige konsekvenser og tilrettelæggelsen og planlægningen af disse tjenesterejser;

70.  bemærker, at Parlamentet yder budgetstøtte til Personaleudvalget og opfordrer til, at de akkrediterede parlamentariske assistenters udvalg ydes en lignende budgetstøtte, eftersom de opfylder opgaver, der er fastsat i statutten for Europa-Parlamentets medlemmer og i gennemførelsesbestemmelserne hertil, og som er til gavn for alle institutioner og medlemmer;

71.  opfordrer administrationen til at inkludere de akkrediterede parlamentariske assistenters udvalg i beslutningsprocessen for så vidt angår alle regler, der enten udelukkende vedrører de akkrediterede parlamentariske assistenters udvalg eller generelt vedrører de øvrige kategorier af ansatte, som Personaleudvalget repræsenterer;

72.  glæder sig over interessen i at bevare medarbejdere med britisk statsborgerskab, der er blevet EU-tjenestemænd, og anmoder generalsekretæren om at aflægge rapport om de potentielle risici for britiske ansatte og om, hvordan man kan sikre, at britiske ansatte ikke bliver ofre for brexit, og at deres vedtægtsmæssige, kontraktmæssige og erhvervede rettigheder sikres fuldt ud;

73.  tager til efterretning, at der i henhold til den interinstitutionelle aftale om budgetdisciplin, om samarbejde på budgetområdet og om forsvarlig økonomisk forvaltning(14) blev fjernet 57 stillinger fra Parlamentets stillingsfortegnelse for 2016 i overensstemmelse med kravet om at reducere personalet med 5 %; bemærker, at der blev fjernet yderligere to stillinger med sigte på at overføre dem til Kommissionen i forbindelse med interinstitutionelle IT-projekter; bemærker endvidere, at Parlamentet skulle mindske sin stillingsfortegnelse med yderligere 76 stillinger pr. 1. januar 2017 som følge af budgetmyndighedens afgørelse;

74.  mener, at Parlamentet som reaktion på #metoo-bevægelsen bør indføre en nultolerance over for vold i en hvilken som helst form, det være sig strukturel, seksuel, fysisk eller psykisk; kræver derfor:

   at gerningsmændene stilles fuldstændig til ansvar for deres gerninger under fuld udnyttelse af mulige straffe og sanktioner
   at der oprettes et centralt klagekontor for indberetning af sager om chikane
   at alle sikres adgang til et uafhængigt udvalg om chikane i Parlamentet, som ikke anvender de samme interne magtstrukturer ved at have medlemmer med som udvalgsmedlemmer
   at ofre og personer, der indberetter sådanne voldshandlinger, beskyttes og gives fuld anonymitet og diskretion
   at der ydes psykologisk støtte til ofre fra et centralt kontor i Parlamentet, som omfatter læger, socialarbejdere og rådgivere
   at medlemmer og tjenestemænd i magtstillinger skal undervises om seksuel chikane og mobning
   at personalet undervises og informeres med henblik på at hjælpe dem med at genkende seksuel chikane og sikre, at de er bekendt med deres rettigheder;

75.  mener, at det forholdsvis lave antal klager over chikane, der er indgivet i 2016 både til Det Rådgivende Udvalg for Behandling af Klager over Chikane for personale og af APA'er, kunne tyde på, at der mangler passende kanaler til dette formål; understreger, at der i Personalevedtægten anerkendes to former for chikane (psykisk og seksuel chikane); er af den opfattelse, at kampen mod enhver form for chikane bør være en af generalsekretærens største prioriteringer; glæder sig i denne forbindelse over generalsekretærens forslag om at indføre et netværk af uafhængige fortrolige rådgivere, der kan kontaktes af APA'er, praktikanter, der arbejder for medlemmer, gruppernes personale og alle øvrige ansatte og praktikanter; anerkender, at disse rådgivere vil blive udvalgt på grundlag af deres ekspertviden og deres menneskelige færdigheder, og at de vil modtage målrettet uddannelse; opfordrer derfor til, at sammensætningen af det rådgivende udvalg, der tager sig af chikanesager, revideres, og at man i den forbindelse sikrer lige repræsentation af medlemmer, APA'er og andre ansatte såvel som balance mellem kønnene; opfordrer Præsidiet til at undersøge muligheden for at udpege en ekstern revisor med henblik på at forbedre de interne processer yderligere;

76.  mener, at der er behov for at oprette et uafhængigt indberetnings-, rådgivnings- og henvisningsorgan med tilstrækkelige budgetmidler, med henblik på at hjælpe whistleblowere med at bruge de rette kanaler til at videregive oplysninger om mulige uregelmæssigheder, der skader Unionens finansielle interesser, samtidig med at deres fortrolighed beskyttes og de tilbydes den nødvendige støtte og rådgivning;

77.  gentager den sårbare position, som APA'er og praktikanter, der er ansat af medlemmer, befinder sig i for så vidt angår de interne regler for beskyttelse af whistleblowere; advarer generalsekretæren mod potentielle finansielle konsekvenser af Parlamentets fortsatte undladelse af at sikre den nødvendige whistleblower-beskyttelse for APA'er, der indberetter overtrædelser begået af medlemmer; opfordrer generalsekretæren til straks at tage hånd om denne situation;

78.  opfordrer til, at der afsættes uger til ekstern parlamentarisk virksomhed, som skal anvendes til uddannelse, især for medlemmernes assistenter, herunder til intensive sprogkurser;

79.  påpeger endnu en gang, at Parlamentet er den eneste institution, der ikke har indført flekstid i dets arbejdsordninger, hvilket næsten alle institutioner, navnlig Kommissionen, gjorde for flere år siden, og hvilket har ført til øget produktivitet og en bedre livskvalitet for de ansatte; opfordrer til, at flekstid inkorporeres i Parlamentets arbejdsordninger så hurtigt som muligt, og til at sikre, at Budgetkontroludvalget holdes orienteret om fremskridtene hen imod realiseringen af dette mål;

80.  gentager – som vedtaget i Parlamentets dechargebeslutning for regnskabsåret 2015 (punkt 90) – at stipendiater i lyset af deres indkomst, bør være berettiget til en større prisnedsættelse i Parlamentets restauranter;

81.  bemærker med stor bekymring den faldende efterspørgsel blandt medlemmer efter individuelle sprogkurser i fransk, spansk og italiensk, navnlig siden 2009; bemærker, at deltagerantallet kun er forblevet stabilt og oven i købet forbedret for sprogkurser i engelsk og tysk; minder generalsekretæren om, at flersprogethed er vigtigt i den europæiske integrationsproces og om den rolle, som administrationen bør spille med hensyn til at fremme sprogindlæring blandt EU-borgernes valgte repræsentanter, eftersom sprog også er et vigtigt redskab til forståelse og kommunikation i forbindelse med udøvelsen af deres parlamentariske hverv; opfordrer administrationen til at holde medlemmerne løbende orienteret ved hjælp af egnede midler ud over den eksisterende brochure og de oplysninger, der er tilgængelige online, om alle de muligheder, som Parlamentet tilbyder dem, idet der i Bruxelles og Strasbourg bør lægges særlig vægt på klasser med interne sproglærere, idet dette er den løsning, som er mest fleksibel og kompatibel med deres behov og arbejdsvilkår, og som samtidig også sikrer mest valuta for pengene; opfordrer desuden generalsekretæren til at finde frem til de nødvendige måder, hvorpå flersprogethed på dette område kan fremmes, herunder ved at forbedre tilgængeligheden af interne sproglærere og sætte en stopper for den jobusikkerhed, som de står overfor; bemærker overførslen af Enheden for Medlemmernes Faglige Uddannelse fra GD FINS til GD PERS, som tilsigter at skabe større synergi med den enhed for personaleuddannelse, som allerede findes inden for GD PERS; anmoder generalsekretæren om at holde Parlamentet orienteret om de specifikke resultater, som Parlamentet agter at opnå med denne udvikling;

82.  opfordrer generalsekretæren til at udvikle en frivillig og gennemsigtig mobilitetspolitik, som tager højde for personalets interesser og færdigheder inden for rammerne af en egentlig strategi for karriereudvikling;

Generaldirektoratet for Infrastruktur og Logistik

83.  bemærker, at det opdaterede forslag til Parlamentets bygningsstrategi på mellemlang sigt bør fokusere på bygningerne i Bruxelles og i særdeleshed på Paul-Henri Spaak-Bygningens fremtid i betragtning af den seneste udvikling for så vidt angår faciliteterne i Luxembourg og Strasbourg; opfordrer endvidere Præsidiet til at vurdere alderen på infrastrukturen i Salvador de Madariaga-bygningen i Strasbourg; bemærker desuden, at altafgørende brexitrelaterede faktorer, der afstikker rammerne for fastlæggelsen af den fremtidige bygningspolitik, såsom de potentielle konsekvenser af brexit for flersprogetheden, for antallet af tjenestemænd i stillingsfortegnelsen og for antallet af medlemmer, stadig er ukendte; anerkender, at der først kan foretages pålidelig planlægning, efter at brexitprocessen er afsluttet; opfordrer Præsidiet til at udarbejde strategier for risikobegrænsning under hensyntagen til behovet for at imødegå eventuelle forstyrrelser, der måtte blive forårsaget af den fremtidige udvikling i brexitforhandlingerne; anmoder generalsekretæren om at fremlægge en detaljeret plan for håndteringen af det personale, som arbejder i bygningerne, i tilfælde af renovering eller ombygning af bygningerne;

84.  opfordrer indtrængende de ansvarlige tjenestegrene til at redegøre for, hvordan de planlægger at gennemføre Parlamentets, Rådets og Kommissionens erklæring om, at deres bygninger(15) inden for rammerne af energieffektivitetsdirektivet bør gå foran med et godt eksempel hvad angår energieffektivitet, i betragtning af at tidsfristen i 2020 nærmer sig;

85.  tager til efterretning, at Præsidiet har givet generalsekretæren mandat til at udarbejde detaljerede forslag om mulighederne for renovering af Paul-Henri Spaak-Bygningen; bemærker derudover, at disse forslag bør tage alle muligheder i betragtning, herunder at man ikke foretager sig noget, renoverer eller ombygger bygningen, og at forslagene bør ledsages af detaljerede vurderinger af projekternes gennemførlighed og afklare eventuelle, relevante retlige spørgsmål; bemærker, at de detaljerede forslag, der udarbejdes af GD INLO, skulle forelægges for Præsidiet i begyndelsen af 2018;

86.  bemærker, at størstedelen af Parlamentets bygninger ikke er blevet tegnet og opført under hensyntagen til kravene i eurokodekserne om strukturel integritet, da disse normer ikke eksisterede på tidspunktet for bygningernes opførelse; bemærker, at de eneste bygninger, som er i overensstemmelse med eurokodeksstandarderne for bygningers strukturelle integritet, er Willy Brandt-Bygningen og Wilfried Martens-Bygningen; anerkender, at risikoen hidrørende fra de forskellige bygningers strukturbetingede potentielle sårbarhed inddæmmes delvist ved hjælp af operationelle foranstaltninger, der træffes af GD INLO og Generaldirektoratet for Sikkerhed og Beskyttelse (GD SAFE), og at yderligere organisatoriske ændringer er planlagt for at gøre noget ved dette problem;

87.  minder om, at Præsidiet på mødet den 11. april 2016 vedtog et forslag om at gøre medlemmernes transportservice til en intern tjeneste; bemærker med tilfredshed, at proceduren til internalisering af chaufførtjenesten dels resulterede i en kvalitativ og kvantitativ forbedring af den service, der ydes medlemmerne, og dels, at man på en virkningsfuld og effektiv måde kan reagere på uforudsete nødsituationer eller pludselige stigninger i efterspørgslen; beklager, at princippet om ligestilling mellem kønnene ikke blev overholdt i ansættelsesprocessen for Parlamentets transportservice; opfordrer generalsekretæren til at fremsætte et forslag om at forbedre den nuværende situation; er endvidere bekymret over de forskellige lønklasser blandt chauffører og anmoder Præsidiet om at oplyse, hvorvidt det har til hensigt at overveje en harmonisering med henblik på at imødegå eventuelle urimelige aflønningsordninger;

88.  glæder sig over indførelsen af forsøgsprojektet til digital overførelse af dokumenter mellem GD INLO's initiativtagende tjeneste og den forudgående tjeneste for udgiftsforpligtelser i Enheden for Ejendomsforvaltning og Vedligeholdelse (Strasbourg); noterer sig med tilfredshed, at positive erfaringer hermed har ført til, at projektet er blevet udvidet til også at omfatte Enheden for Ejendomsprojekter (Strasbourg); opfordrer GD INLO til at fortsætte med gennemførelsen af den digitale overførsel af dokumenter, hvor det er muligt, for at reducere omkostningerne og øge effektiviteten i de dertil knyttede tjenester;

89.  bemærker, at ændringen af priserne i Parlamentets selvbetjeningskantine var nødvendig for, at man kunne bevæge sig væk fra subsidierede tjenesteydelser i retning af en koncessionsaftale, hvor cateringudbyderen bærer den fulde økonomiske og kommercielle risiko; glæder sig over, at praktikanter fortsat har ret til en rabat på 0,50 EUR på hovedretter i alle selvbetjeningsrestauranter i Bruxelles og Luxembourg og på 0,80 EUR i Strasbourg; opfordrer GD INLO til at holde øje med fremtidige prisstigninger for at sikre, at tjenester fortsat udbydes til en passende og retfærdig pris;

90.  noterer sig bestemmelserne af 13. december 2013 om Parlamentets parkeringspladser og Parlamentets styrkede engagement til fordel for miljøet; mener i denne forbindelse, at politikken for parkering af medarbejdernes private cykler på samtlige Parlamentets arbejdssteder bør tilbyde flere fordele, end fornævnte bestemmelser gør for øjeblikket; opfordrer generalsekretæren til i denne forbindelse at træffe foranstaltninger og anmoder om, at det navnlig i Strasbourg skal være tilladt for udstationerede medarbejdere at parkere deres cykler i Parlamentets parkeringshus også uden for plenarmøderne, og at der afsættes et passende og sikkert område til dette formål;

91.  gentager sin dybe beklagelse over beslutningen om at udskifte møblerne i medlemmernes og deres assistenters kontorer i Bruxelles; bemærker, at de fleste møbler er fuldt ud funktionsdygtige og præsentable, og at der derfor absolut ikke er nogen grund til at skifte dem ud; mener, at feedback fra en række medlemmer – i modsætning til en generel undersøgelse – ikke i sig selv er en tilstrækkelig begrundelse for udskiftningen, og at argumenterne fra administrationen vedrørende smag, mode eller forældet stil er lige så utilstrækkelige; mener, at møbler kun bør skiftes ud, hvis der er klare tegn på forringelse, betydeligt slid eller med henblik på at undgå sundhedsrisici på arbejdspladsen af en specifik eller generel karakter (som f.eks. en eventuel udvikling af mere ergonomiske skriveborde og kontorstole);

92.  minder generalsekretæren om resultatet af Personaleudvalgets undersøgelse vedrørende fælles kontorer til personalet, som resulterede i, at 3 000 personer deltog i undersøgelsen, og at 80 % af de ansatte gav udtryk for, at de er imod fælles kontorer; opfordrer generalsekretæren til at udarbejde en plan for høring af personalet og til at følge op på resultaterne af undersøgelsen;

Generaldirektoratet for Tolkning og Konferencer

93.  anerkender, at de nye outputbenchmarks for tolke blev fastsat til gennemsnitlig 11 timer pr. uge som det laveste og 17 timer som det højeste gennemsnitlige output; bemærker, at det samlede gennemsnitlige antal timer pr. uge, som fastansatte tolke brugte på tolkning i deres kabiner, steg fra 11t54m i 2014 til 13t25m i 2016; bemærker, at 2014 var et valgår, hvor behovet for tolkning var mindre; understreger, at stigningen fra 2014 til 2016 skyldes, at Parlamentet vendte tilbage til sin normale rytme for så vidt angår udvalgs- og gruppeuger, plenarforsamlinger i Strasbourg og "turkise uger"; minder om, at den ugentlige arbejdstid for alle EU-institutionernes ansatte steg fra 37,5 til 40-42 timer, da personalevedtægten blev revideret i 2013, hvilket også medførte en stigning i den ugentlige arbejdstid i tolketjenesten; tilskynder til et fremtidigt samarbejde mellem fagforeningerne og generalsekretæren, som bør fokusere på rimelige arbejdsvilkår, samtidig med at den smidige afvikling af det parlamentariske arbejde sikres; påpeger, at en løbende overførsel af kompetencer mellem generalsekretæren og Personaleudvalget er blevet påbegyndt, og opfordrer indtrængende alle parter til at nå frem til en aftale; bemærker, at stigningen i de forpligtede bevillinger for "øvrige ansatte" delvist blev forklaret med det stigende behov for ekstern tolkning i 2016 (2,2 mio. EUR mere end i 2015); bemærker endvidere, at der for så vidt angår møder i de politiske grupper og udvalgsmøder er en mangel på tolkning for alle sprog på grund af fordelingsreglerne; bemærker endelig, at ændringer i planlægningen af udvalgsmøderne, som har resulteret i, at mange møder er blevet afholdt på ureglementerede tidspunkter, delvist skyldes den begrænsede fleksibilitet for så vidt angår effektiv udnyttelse af tolkningskapaciteten;

94.  bemærker med tilfredshed, at Præsidiet vedtog en strategi for modernisering af konferenceforvaltning i Parlamentet, som generalsekretæren havde forelagt for det; anerkender, at der i henhold til strategien skal være en kvikskranke, hvor konferencearrangører kan henvende sig og få hjælp, og som bør understøttes af en integreret konferencetjeneste under anvendelse af en dertil indrettet IT-platform; anerkender endvidere, at kvikskrankehjælp under et arrangement og kvikskrankeforvaltning og -støtte skal indføres gradvist for tekniske mødelokalefaciliteter;

Generaldirektoratet for Finans

95.  minder om, at Præsidiet på sit møde den 26. oktober 2015 godkendte en ny strategi med det formål at forbedre orienteringen mod klienterne og mindske den administrative byrde for medlemmerne ved at indføre to nye instrumenter, "MEP-Portalen" og "e-Portalen"; hilser gennemførelsen af "MEP-Portalen" velkommen, som er en kvikskranke, der integrerer alle tjenester i relation til formaliteter i forbindelse med finansielle og sociale rettigheder, og som blev fuldt operationel i juli 2016; bemærker, at den elektroniske onlineudgave af "MEP-Portalen", "e-Portalen", har været tilgængelig siden januar 2015 med korte og præcise oplysninger om de gældende regler og om medlemmernes rettigheder; understreger, at enhver form for administrativ forenkling kun bør opnås ved at flytte en del af arbejdet fra det administrative personale til medlemmerne og deres kontorer;

96.  opfordrer til, at ansættelsesprocedurerne forenkles, og til at tjenesterejser og rejseudgifter for lokale assistenter godtgøres; beklager, at disse processer ofte er komplekse og langvarige, hvilket resulterer i betydelige forsinkelser; opfordrer GD FINS til at behandle dette spørgsmål som en prioritet;

97.  bemærker, at den nuværende kontrakt med Parlamentets rejsebureau udløber med udgangen af 2018, og at et offentligt udbud er under udarbejdelse med henblik på at udvælge et nyt rejsebureau, der skal bistå Parlamentet i håndteringen og tilrettelæggelsen af arbejdsrelaterede rejser; anmoder om, at den nye kontrakt kommer til at indeholde bedre vilkår, navnlig med hensyn til fastsættelse af billetpriser og rejsebureauets callcenters tilgængelighed på alle tidspunkter, herunder i weekender; understreger betydningen af en enkel og brugervenlig klagemekanisme til hurtigt at identificere mangler, hvilket giver mulighed for en hurtig forbedring af eventuelle problemer; understreger, at det er nødvendigt at være mere opmærksom på medlemmers specifikke krav og deres behov for skræddersyede tjenester;

98.  tilskynder det kommende rejsebureau til at stræbe efter at opnå de mest konkurrencedygtige priser for Parlamentets arbejdsrelaterede rejser;

Frivillig pensionsfond

99.  bemærker, at den frivillige pensionsfond blev oprettet i 1990 ved Præsidiets regulativ om den supplerende (frivillige) pensionsordning, og at medlemmerne kunne tilslutte sig denne frem til udgangen af den sjette valgperiode (13. juli 2009); bemærker, at fonden blev oprettet for at indføre en pensionsordning for medlemmerne, idet en sådan tidligere havde manglet;

100.  minder om, at Domstolen i 2013 fastslog, at Præsidiets beslutning om at hæve pensionsalderen for fondens medlemmer fra 60 til 63 år for at undgå, at kapitalen blev opbrugt for tidligt, og for at bringe den på linje med den nye statut for medlemmerne, var gyldig;

101.  noterer sig, at den frivillige pensionsfond har øget sit anslåede aktuarmæssige underskud fra 286 mio. EUR ved udgangen af 2015 til 326,2 mio. EUR ved udgangen af 2016; bemærker endvidere, at værdien af de nettoaktiver, der skal tages med i betragtning, og af den aktuarmæssige forpligtelse, henholdsvis udgør 146,4 mio. EUR og 472,6 mio. EUR; bemærker, at disse forventede fremtidige forpligtelser er spredt over flere årtier, men bemærker, at det samlede beløb, der blev udbetalt i 2016 af den frivillige pensionsfond, udgør 16,6 mio. EUR;

102.  påpeger, at antallet af nye pensionister – ud af antallet af medlemmer, der vil nå pensionsalderen i løbet af de næste fem år og være berettiget til udbetalinger som følge af deres bidrag til fonden samt under forudsætning af at ingen pensionsberettiget modtager vil blive (gen)valgt i 2019 eller på anden måde besætte et ledigt europæisk mandat – over de næste fem år vil udgøre 21 i 2018, 74 i 2019, 21 i 2020, 12 i 2021 og 17 i 2022;

103.  beklager, at der stadig ikke foreligger en vurdering af den aktuelle situation for så vidt angår den frivillige pensionsfond; minder om punkt 109 i dechargebeslutningen for regnskabsåret 2015 og punkt 112 i dechargebeslutningen for regnskabsåret 2014, som opfordrer til, at der foretages en vurdering af den aktuelle situation for den frivillige pensionsfond; opfordrer Præsidiet til hurtigst muligt og senest pr. 30. juni 2018 at foretage en vurdering af den aktuelle situation for den frivillige pensionsfond;

104.  gentager de fortsatte problemer med hensyn til den frivillige pensionsfond og anmoder Præsidiet og generalsekretæren om at træffe foranstaltninger med henblik på at forhindre insolvens i utide og samtidig undgå enhver indvirkning på Parlamentets budget;

105.  bemærker, at Parlamentet er garant for betalingen af pensionsrettighederne, når og hvis denne fond ikke er i stand til at opfylde sine forpligtelser; glæder sig over generalsekretærens meddelelse om, at han har forelagt Præsidiet en handlingsplan;

106.  bemærker, at den anslåede dato for insolvens for så vidt angår den frivillige pensionsfond i betragtning af pensionskassens nuværende niveau af finansielle aktiver kombineret med dets fremtidige årlige betalingsforpligtelser og udviklingen med hensyn til afkastet af dens investeringer på de finansielle markeder anslås til at indtræffe mellem 2024 og 2026;

Godtgørelse for generelle udgifter

107.  glæder sig over Præsidiets afgørelse om at oprette en ad hoc-arbejdsgruppe med henblik på at fastsætte og offentliggøre reglerne for anvendelse af godtgørelsen for generelle udgifter; minder om de forventninger, som Parlamentet gav udtryk for i sine beslutninger af 5. april 2017(16) og af 25. oktober 2017(17) om 2018-budgettet, med hensyn til at øge gennemsigtigheden for så vidt angår godtgørelsen for generelle udgifter og behovet for, at der fastlægges mere præcise regler vedrørende dokumentation for de udgifter, der er berettiget til en sådan godtgørelse, uden at det medfører ekstra omkostninger for Parlamentet; gentager sin opfordring til Præsidiet om hurtigt at træffe følgende konkrete ændringer vedrørende godtgørelsen for generelle udgifter, idet det sikres:

   at godtgørelsen af generelle udgifter i alle tilfælde håndteres på en særskilt bankkonto
   at medlemmerne gemmer alle kvitteringer vedrørende godtgørelser af generelle udgifter
   at den ubrugte del af godtgørelsen af generelle udgifter tilbagebetales ved udløbet af et medlems mandat;

108.  minder om princippet om uafhængigheden af et medlems mandat; understreger, at det påhviler valgte medlemmer at anvende udgifter til parlamentariske aktiviteter, og at det er muligt for de medlemmer, som måtte ønske det, at offentliggøre deres udgifter i henhold til godtgørelsen for generelle udgifter på deres personlige websteder;

109.  mener, at enhver revision af godtgørelsen for generelle udgifter bør tage hensyn til tidligere henstillinger, som er vedtaget på plenarforsamlinger, vedrørende gennemsigtighed og finansiel ansvarlighed;

Generaldirektoratet for Innovation og Teknologisk Støtte

110.  minder om, at en central strategisk søjle for Parlamentet i en verden med åben kommunikation er styrkelsen af IKT-sikkerhed; anerkender, at søjlen "en cybersikker kultur", som befinder sig inden for rammerne af handlingsplanen for cybersikkerhed, fokuserer på oplysnings- og uddannelsesaktiviteter for at sikre, at Parlamentets IKT-brugere informeres om risiciene og bidrager til dets første forsvarslinje i denne henseende; noterer sig bevidstgørelseskampagnen om cybersikkerhedsmæssige risici, der også omfatter visuelle påmindelser overalt i Parlamentets bygninger, artikler om cybersikkerhed i Parlamentets interne nyhedsbrev og informationsmøder for medlemmer, assistenter og medarbejdere; udtrykker imidlertid bekymring over truslerne mod cybersikkerheden; glæder sig over udnævnelsen af chefen for informationssystemsikkerhed og over oprettelsen af en IKT-sikkerhedsenhed med en sikkerhedsforvaltning og et sikkerhedsteam; opfordrer generalsekretæren til at undersøge muligheden for at indføre et 100 % internt ekspertsystem, også for at undgå for stor udskiftning af personale;

111.  mener, at IT-tjenestens førsteprioritet bør være at sikre god adgang til internettet og tackle det nuværende problem med for mange sammenbrud;

112.  noterer sig projektet "ICT3MEPs", der skal forbedre de IKT-tjenester, der tilbydes medlemmerne og deres ansatte, når de arbejder i deres valgkredse; bemærker, at den første fase af projektet blev gennemført i oktober 2016 og giver lokale assistenter adgangsstyring; bemærker imidlertid, at der stadig er plads til forbedring af projektet; opfordrer de relevante tjenestegrene til at fortsætte med gennemførelsen af projektet og i den forbindelse til at tage hensyn til brugernes behov;

113.  glæder sig over gennemførelsen af Wi-Fi-adgang for Parlamentets besøgende som endnu et skridt hen imod et digitalt set mere inklusivt Parlament; påpeger imidlertid, at IKT-sikkerhed fortsat bør tillægges højeste prioritet, og at Parlamentets interne netværk bør være beskyttet mod potentielle ondsindede angreb udefra; understreger behovet for en markant forbedring af den ydede service, navnlig i Strasbourg, og ser frem til, at de nødvendige foranstaltninger vil blive truffet i den nærmeste fremtid;

114.  opfordrer Præsidiet til i samarbejde med Generaldirektoratet for Innovation og Teknologisk Støtte (GD ITEC) at finde frem til risikobegrænsende foranstaltninger med hensyn til at sikre en gnidningsløs afvikling af det parlamentariske arbejde i tilfælde af systemforstyrrelser eller strømafbrydelser; understreger betydningen af at have en prioriteret liste over rækkefølgen af tjenester, som skal genoprettes så hurtigt som muligt, således at der stadig findes et fungerende basissystem i tilfælde af et cyberangreb; opfordrer Præsidiet til at udarbejde en beredskabsplan for længerevarende systemstrømafbrydelser; anbefaler, at datacentre placerer deres servere på forskellige steder for at forbedre sikkerheden og kontinuiteten af Parlamentets IT-systemer;

115.  gentager kravet i sine dechargebeslutninger for regnskabsårene 2014 og 2015 om, at der etableres et hurtigt varslingssystem i krisesituationer, der gør det muligt for GD ITEC i samarbejde med GD SAFE hurtigt at sende meddelelser pr. sms eller e-mail til medlemmer og ansatte, som accepterer, at deres kontaktoplysninger opføres på en meddelelsesliste, der kan anvendes i specifikke nødsituationer;

Generaldirektoratet for Sikkerhed og Beskyttelse

116.  anerkender det nye optimerede system til tilrettelæggelse af sikkerhedsopgaver, som generalsekretæren fremlagde for præsidiet i januar 2018; anerkender endvidere, at dette nye system tager hensyn til specificiteten af den rolle og funktion, som varetages af sikkerhedsvagter; håber, at det er muligt at opretholde en åben dialog med henblik på fortsat at være opmærksom på kravene fra denne gruppe af ansatte i en meget anspændt sikkerhedssituation;

117.  glæder sig over de fortsatte bestræbelser på at skabe sikkerhed og tryghed i og omkring Parlamentets bygninger; anerkender, at spørgsmålet om sikkerheden i Parlamentet skal søge at opnå en fin balance mellem dels overvejelserne om at træffe en række beskyttelsesforanstaltninger og dels indførelsen af en alt for sikkerhedsbaseret ordning, som forsinker Parlamentets aktiviteter; fastholder dog, at Parlamentets sikkerhed yderligere bør styrkes, og gentager sin opfordring til generalsekretæren om at sikre, at personalet er korrekt uddannet og i stand til at udføre deres opgaver professionelt, herunder i nødsituationer;

118.  opfordrer GD SAFE's sikkerhedsmedarbejdere til omhyggeligt at kontrollere hele den bygning, som de er ansvarlige for i tilfælde af evakuering, med henblik på at sikre, at evakueringen har fundet sted og for at yde bistand til hørehæmmede personer eller personer med enhver anden form for handicap, når det er nødvendigt at evakuere mennesker;

Et miljøvenligt Parlament

119.  minder om, at Præsidiet iværksatte projektet vedrørende et miljøledelsessystem i Parlamentet den 19. april 2004; bemærker, at Præsidiet i 2016 vedtog en revideret miljøpolitik, som fastholder og gentager Parlamentets forpligtelse til løbende at gennemføre forbedringer med miljøet i fokus;

120.  roser Parlamentet for at have forpligtet sig til at foretage grønne offentlige indkøb; bemærker, at "EP's gennemførelsesvejledning for grønne offentlige udbud", som har til formål at hjælpe de anvisningsberettigede i Parlamentet til vellykket iværksættelse af grønne udbudspolitikker og -procedurer, blev godkendt i juni 2016; glæder sig over oprettelsen af den interinstitutionelle helpdesk for grønne offentlige udbud; opfordrer til at evaluere indførelsen af kriterier for afholdelse af en obligatorisk høring i forbindelse med grønne offentlige indkøb over en vis beløbsgrænse og for specifikke produktkategorier; noterer sig opførelsen af en plantemur i Altiero Spinelli-Bygningen og er af den opfattelse, at fordelene ved denne på ingen måde begrunder omkostningerne herved; opfordrer miljøstyringssystemet (EMS) til at søge løsninger, som i tillæg til den økologiske dimension også tager højde for cost/benefit-forhold;

121.  glæder sig over installationen af drikkevandsfontæner og det nye system med genanvendelige glaskrukker; bemærker, at drikkevandsfontænerne er dårligt skiltet og endnu ikke er installeret i kontorarealer; beklager, at der blev solgt et større antal måltider i engangsemballage i Parlamentets cateringfaciliteter, til trods for at reducering af mængden af plasticaffald specifikt fremgik af udbudsbetingelserne; opfordrer til gennemsigtighed omkring det plastaffald, som genereres i cateringfaciliteterne; bemærker, at mærket af det drikkevand på flasker, som udleveres i forbindelse med Europa-Parlamentets møder, er blevet ændret tre gange på mindre end to år, hvilket ikke synes at være i overensstemmelse med tidligere oplyste tidsrammer for udbudsvarighed, og stadig er fremstillet af plast; anerkender, at Kommissionen har afskaffet plastflasker til drikkevand og opfordrer Parlamentet til at fastlægge en plan for at følge Kommissionen, navnlig i betragtning af sin rolle som forbillede og i lyset af et politisk initiativ om en europæisk strategi for plast;

122.  bemærker, at Præsidiet har godkendt en køreplan hen imod omstilling til en elektrisk bilpark, således som generalsekretæren har foreslået; anerkender, at halvdelen af alle biler og minibusser i Parlamentets bilpark ved udgangen af 2017 bør være elkøretøjer eller plug-in-hybridkøretøjer, og at alle nyerhvervede biler til Parlamentets bilpark fra og med 2018 bør være plug-in-hybridbiler eller elbiler; noterer sig, at alle biler i Parlamentets bilpark bør være elektriske køretøjer eller plug-in-hybridkøretøjer i 2020, og at dette også bør gøre sig gældende for alle Parlamentets minibusser i 2021; understreger på det kraftigste, at der bør gennemføres en cost-benefit analyse forud for enhver fornyelse af bilparken, og at Budgetkontroludvalget bør være bekendt med den cost-benefit-analyse, som gik forud for gennemførelsen af køreplanen hen imod en elektrisk bilpark; opfordrer til at øge indsatsen til fremme af aktiv mobilitet, herunder ved at tilbyde mere attraktive, tilgængelige og beskyttede cykelparkeringspladser;

123.  opfordrer Præsidiet til ikke at begrænse sig til elektriske biler som en mere miljøvenlig løsning, eftersom der hersker tvivl omkring fremstillingen heraf (herunder den tilstrækkelige tilgængelighed af de nødvendige ressourcer) og om bortskaffelsen af batterier ved endt produktlevetid; beklager, at medlemmerne ikke blev informeret om en analyse vedrørende alternative brændstoffer som biobrændstoffer, syntetiske brændstoffer eller hydrogenbrændstofceller; understreger, at diversificering af en miljøvenlig bilflåde vil mindske afhængigheden af én enkelt leverandør og kunne modvirke eventuelle fremtidige forsyningsunderskud;

124.  bemærker, at Parlamentet skal overholde gældende regional og lokal lovgivning, og opfordrer Parlamentets tjenestegrene til at præcisere, hvordan de har gennemført den regionale lov i Bruxelles "Code Bruxellois de l’air, du climat et de la maîtrise de l’énergie", navnlig med hensyn til det parkeringspladsområde, som tilbydes ansatte;

125.  glæder sig i forbindelse med Unionens energi- og klimapolitik for 2030 og derefter over yderligere foranstaltninger til kompensation for uundgåelige emissioner; opfordrer Parlamentet til at udvikle yderligere CO2-kompensationspolitikker;

Årlig rapport om tildelte kontrakter

126.  minder om, at finansforordningen og gennemførelsesbestemmelserne(18) hertil foreskriver, hvilke oplysninger der skal stilles til rådighed for budgetmyndigheden og offentligheden om institutionens tildeling af kontrakter; bemærker, at finansforordningen kræver offentliggørelse af tildelte kontrakter til en værdi af mere end 15 000 EUR, hvilket er den tærskel, over hvilken det er obligatorisk at gennemføre en konkurrencebaseret udbudsprocedure;

127.  gør opmærksom på, at der i 2016 blev tildelt 219 kontrakter, hvoraf 77 var baseret på offentlige eller begrænsede udbud til samlet værdi af 436 mio. EUR, og 141 var baseret på udbudsprocedurer med forhandling til en samlet værdi af 64 mio. EUR; gør opmærksom på, at det samlede antal kontrakter, som er tildelt på grundlag af udbudsprocedurer med forhandling, lå 14 % lavere i 2016 (141 sammenlignet med 151 i 2015) og tegnede sig for et fald i værdien på 29 % (64 mio. EUR sammenlignet med 90 mio. EUR i 2015);

128.  noterer sig, at fordelingen efter kontrakttype af tildelte kontrakter i 2016 og 2015 var som følger:

Kontrakttype

2016

2015

Antal

Procentdel

Antal

Procentdel

Tjenesteydelser

Forsyninger

Arbejder

Bygninger

169

36

13

1

77 %

16 %

6 %

1 %

194

34

18

8

77 %

13 %

7 %

3 %

I alt

219

100 %

254

100 %

Kontrakttype

2016

2015

Værdi (EUR)

Procentdel

Værdi (EUR)

Procentdel

Tjenesteydelser

244 881 189

49 %

539 463 943

70 %

Forsyninger

155 805 940

31 %

78 424 245

11 %

Arbejder

97 640 851

19 %

92 889 168

12 %

Bygninger

1 583 213

1 %

55 804 154

7 %

I alt

499 911 194

100 %

766 581 510

100 %

(Årlig rapport om kontrakter tildelt af Europa-Parlamentet, 2016, s. 6)

129.  noterer sig, at fordelingen efter proceduretype af kontrakter tildelt i 2016 og 2015 var som følger:

Proceduretype

2016

2015

Antal

Procentdel

Antal

Procentdel

Offentligt udbud

Begrænset udbud

Efter forhandling

Konkurrence

Ekstraordinær

70

7

141

-

1

32 %

3%

64%

-

1%

93

10

151

-

-

37 %

4 %

59 %

-

-

I alt

219

100 %

254

100 %

Proceduretype

2016

2015

Værdi (EUR)

Procentdel

Værdi (EUR)

Procentdel

Offentligt udbud

Begrænset udbud

Efter forhandling

Konkurrence

Ekstraordinær

406 408 732

29 190 756

64 284 705

-

27 000

81 %

6 %

13 %

-

0 %

636 333 284

40 487 367

89 760 859

-

-

83 %

5 %

12 %

-

-

I alt

499 911 194

100 %

766 581 510

100 %

(Årlig rapport om kontrakter tildelt af Europa-Parlamentet, 2016, s. 8)

Politiske grupper (konto 4 0 0)

130.  noterer sig, at bevillingerne til de politiske grupper og løsgængere på konto 4 0 0 i 2016 blev anvendt som følger:

Gruppe

2016

2015

Årlige bevillinger

Egne indtægter og fremførte bevillinger

Udgifter

Udnyttelsesgrad for årlige bevillinger

Fremført til næste periode

Årlige bevillinger

Egne indtægter og fremførte bevillinger

Udgifter

Udnyttelsesgrad for årlige bevillinger

Fremført til næste periode

PPE

17 400

8 907

18 303

105,19 %

8 005

17 440

10 198

17 101

98,06 %

8 745

S&D

15 327

5 802

15 713

102,51 %

5 417

15 256

5 748

15 379

100,81 %

7 633

ECR

6 125

2 518

5 835

95,25 %

2 809

5 959

1 614

5 065

84,99 %

2 779

ALDE

5 759

2 366

6 448

111,98 %

1 676

5 692

2 517

5 865

103,03 %

2 839

GUE/NGL

4 340

1 729

4 662

107,43 %

1 407

4 305

1 256

3 832

89,02 %

2 156

Verts/ALE

4 180

1 557

3 921

93,82 %

1 815

4 153

1 293

3 890

93,67 %

2 078

EFDD

3 820

1 873

2 945

77,10 %

1 910

3 843

1 643

3 629

94,45 %

1 919

ENF**

-

-

-

-

-

1 587

0

827

52,09 %

793

Løsgængere

772

216

616

79,90 %

257

1 627

533

1 001

61,51 %

214

I alt***

57 723

24 968

58 443

101,25 %

23 296

59 860

24 803

56 588

94,53 %

29 155

* alle beløb i 1 000 EUR

** de endelige støtteberettigede udgifter til ENF-Gruppen vil blive fastlagt på et senere tidspunkt

*** det samlede beløb omfatter ikke beløb vedrørende ENF-Gruppen

131.  bemærker med bekymring, at den uafhængige eksterne revisor for en politisk gruppes vedkommende har udstedt en revisionserklæring med forbehold; er navnlig bekymret over, at revisoren konstaterede manglende overholdelse af "Regulativ om anvendelse af bevillingerne på budgetpost 400" i flere tilfælde, hvor der var udgifter, som der ikke kunne skaffes passende dokumentation for, og i et tilfælde, hvor forpligtelser i forbindelse med indkøb ikke var blevet opfyldt for 10 leverandører af tjenesteydelser;

132.  udtrykker sin bekymring over den omdømmemæssige risiko for Parlamentet, som sådanne uregelmæssigheder udgør, og er overbevist om, at det er nødvendigt med en hurtig og effektiv indsats for at forebygge og tackle eventuelle lignende uregelmæssigheder i fremtiden;

Europæiske politiske partier og europæiske politiske fonde

133.  bemærker, at bevillingerne til de politiske partier på konto 4 0 2 i 2016 blev anvendt som følger(19):

Parti

Forkortelse

Egne indtægter

Tilskud fra EP

Indtægter i alt(20)

EP-tilskud i % af tilskudsberettigede udgifter (maks. 85 %)

Indtægtsoverskud (overførsel til reserven) eller -underskud

Det Europæiske Folkeparti

EPP

1 734

6 918

10 650

85 %

304

De Europæiske Socialdemokraters Parti

PES

1 408

7 154

9 512

85 %

12

Alliancen af Liberale og Demokrater for Europa

ALDE

611

2 337

3 162

85 %

88

Det Europæiske Grønne Parti

EGP

502

1 795

2 587

85 %

78

Alliancen af Europæiske Konservative og Reformister

AECR

472

2 292

3 232

85 %

-240

Det Europæiske Venstrefløjsparti

EL

335

1 594

2 119

85 %

25

Det Europæiske Demokratiske Parti

PDE

107

518

625

85 %

4

EU-Demokraterne

EUD

54

238

341

85 %

11

Den Europæiske Fri Alliance

EFA

158

777

1 008

85 %

5

European Christian Political Movement

ECPM

109

493

665

85 %

0

Den Europæiske Frihedsalliance

EAF

68

391

459

85 %

-40

European Alliance of National Movements

AEMN

61

229

391

85 %

0

Bevægelsen for et Frit og Demokratisk Europa.

MENL

189

785

1 020

85 %

0

Alliancen for Fred og Frihed

APF

62

329

391

85 %

-5

I alt

 

5 870

25 850

36 160

85 %

242

134.  bemærker, at bevillingerne til de politiske fonde på konto 4 0 3 i 2016 blev anvendt som følger(21):

Fond

Forkortelse

Tilknyttet parti

Egne indtægter

Samlet EP-tilskud

Indtægter i alt

EP-tilskud i % af tilskudsberettigede udgifter (maks. 85 %)

Wilfried Martins Centre for European Studies

WMCES

EPP

965 665

4 878 174

5 843 839

85 %

Foundation for European Progressive Studies

FEPS

PES

1 041 910

4 430 253

5 472 163

84 %

Europæisk Liberalt Forum

ELF

ALDE

248 996

1 126 430

1 375 426

85 %

Green European Foundation

GEF

EGP

204 866

1 090 124

1 294 990

85 %

Transform Europe

TE

EL

217 209

901 484

1 118 693

85 %

Institute of European Democrats

IED

PDE

50 690

272 033

322 724

85 %

Centre Maurits Coppieters

CMC

EFA

71 952

318 411

390 362

85 %

New Direction - Foundation for European Reform

ND

AECR

316 916

1 503 964

1 820 880

85 %

European Foundation for Freedom

EFF

EAF

41 923

226 828

268 751

85 %

Organisation For European Interstate Cooperation*

OEIC

EUD

21 702

126 727

148 429

99 %

Christian Political Foundation for Europe

SALLUX

ECPM

61 024

326 023

387 047

85 %

Identités & Traditions européennes

ITE

AEMN

37 896

184 685

222 581

85 %

Fonden for et Nationernes og Frihedens Europa

FENL

MENL

96 726

549 357

646 084

85 %

Europa Terra Nostra

ETN

APF

37 461

151 403

188 864

85 %

I alt**

 

 

3 414 937

16 085 895

19 500 832

85 %

(*) det endelige tilskud til OEIC repræsenterer 99 % af udgifterne, fordi nogle af dem blev omklassificeret til ikke-støtteberettigede udgifter, hvilket mindskede de samlede støtteberettigede udgifter.

(**) tabellen omfatter ikke tallene for IDDE som følge af proceduren i 2016 til standsning af tilskud. Tilskudsafgørelsen under behandling.

 

 

 

 

 

 

135.  er bekymret over de nyligt konstaterede uregelmæssigheder, der har fundet sted i forbindelse med en række europæiske politiske partiers og fondes udgifter og egne indtægter;

136.  udtrykker sin bekymring over den omdømmemæssige risiko for Parlamentet, som enhver sådan uregelmæssighed udgør, og er overbevist om, at det er nødvendigt med en hurtig og effektiv indsats for at forebygge og tackle eventuelle lignende uregelmæssigheder i fremtiden; mener imidlertid, at disse uregelmæssigheder er begrænset til et beskedent antal politiske partier og fonde; er af den opfattelse, at disse uregelmæssigheder ikke bør give anledning til, at der rejses tvivl om den finansielle forvaltning af andre politiske partier og fonde; er af den opfattelse, at det er nødvendigt at styrke Parlamentets interne kontrolmekanismer;

137.  opfordrer generalsekretæren til senest 1. maj 2018 at aflægge rapport til de kompetente udvalg om alle de foranstaltninger, der træffes med henblik på at bekæmpe misbrug af de tildelte tilskud;

138.  anmoder om, at den nyligt oprettede Myndighed for Europæiske Politiske Partier og Europæiske Politiske Fonde sender en statusrapport til Parlamentet efter sit første aktivitetsår, dvs. 2017; opfordrer generalsekretæren til at sikre, at myndigheden råder over de nødvendige ressourcer til at udføre sine opgaver;

139.  mener, at arbejds- og sociallovgivningen i den medlemsstat, hvor personer, der er ansat af partier og fonde, udfører deres arbejde, skal overholdes fuldt ud; opfordrer til, at interne revisioner inkluderer en analyse af dette aspekt.

(1) EUT L 48 af 24.2.2016.
(2) EUT C 323 af 28.9.2017, s. 1.
(3) EUT C 266 af 11.8.2017, s. 1.
(4) EUT C 322 af 28.9.2017, s. 1.
(5) EUT C 322 af 28.9.2017, s. 10.
(6) EUT L 298 af 26.10.2012, s. 1.
(7) PE 422.541/Bur.
(8) Rådets forordning (EU, Euratom) nr. 1311/2013 af 2. december 2013 om fastlæggelse af den flerårige finansielle ramme for årene 2014-2020 (EUT L 347 af 20.12.2013, s. 884).
(9) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU, Euratom) nr. 966/2012 af 25. oktober 2012 om de finansielle regler vedrørende Unionens almindelige budget og om ophævelse af Rådets forordning (EF, Euratom) nr. 1605/2002 (EUT L 298 af 26.10.2012, s. 1).
(10) EUT L 252 af 29.9.2017, s. 3.
(11) EUT L 246 af 14.9.2016, s. 3.
(12) EUT C 436 af 24.11.2016, s. 2.
(13) Rådets forordning (EF) nr. 160/2009 af 23. februar 2009 om ændring af ansættelsesvilkårene for de øvrige ansatte i De Europæiske Fællesskaber (EUT L 55 af 27.2.2009, s. 1).
(14) EUT C 373 af 20.12.2013, s. 1.
(15) EUT C 353 E af 3.12.2013, s. 177.
(16) Vedtagne tekster, P8_TA(2017)0114.
(17) Vedtagne tekster, P8_TA(2017)0408.
(18) Kommissionens delegerede forordning (EU) nr. 1268/2012 af 29. oktober 2012 om gennemførelsesbestemmelser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU, Euratom) nr. 966/2012 om de finansielle regler vedrørende Unionens almindelige budget (EUT L 362 af 31.12.2012, s. 1).
(19) Alle beløb i 1 000 EUR.
(20) Indtægter i alt omfatter også det foregående års fremførsel i overensstemmelse med finansforordningens artikel 125, stk. 6.
(21) Alle beløb i 1 000 EUR.


Decharge 2016: Unionens almindelige budget - Det Europæiske Råd og Rådet
PDF 176kWORD 53k
Afgørelse
Beslutning
1. Europa-Parlamentets afgørelse af 18. april 2018 om decharge for gennemførelsen af Den Europæiske Unions almindelige budget for regnskabsåret 2016, Sektion II - Det Europæiske Råd og Rådet (2017/2138(DEC))
P8_TA(2018)0125A8-0116/2018

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til Den Europæiske Unions almindelige budget for regnskabsåret 2016(1),

–  der henviser til Den Europæiske Unions konsoliderede årsregnskab for regnskabsåret 2016 (COM(2017)0365 – C8-0249/2017)(2),

–  der henviser til Revisionsrettens årsberetning om budgetgennemførelsen i regnskabsåret 2016 med institutionernes svar(3),

–  der henviser til Revisionsrettens erklæring(4) for regnskabsåret 2016 om regnskabernes rigtighed og de underliggende transaktioners lovlighed og formelle rigtighed, jf. artikel 287 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

–  der henviser til artikel 314, stk. 10, og artikel 317, 318 og 319 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

–  der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU, Euratom) nr. 966/2012 af 25. oktober 2012 om de finansielle regler vedrørende Unionens almindelige budget og om ophævelse af Rådets forordning (EF, Euratom) nr. 1605/2002(5), særlig artikel 55, 99, 164, 165 og 166,

–  der henviser til forretningsordenens artikel 94 og bilag IV,

–  der henviser til betænkning fra Budgetkontroludvalget (A8-0116/2018),

1.  udsætter sin afgørelse om decharge til Rådets generalsekretær for gennemførelsen af budgettet for Det Europæiske Råd og Rådet for regnskabsåret 2016;

2.  fremsætter sine bemærkninger i nedenstående beslutning;

3.  pålægger sin formand at sende denne afgørelse og beslutningen, der er en integrerende del heraf, til Det Europæiske Råd, Rådet, Kommissionen, Den Europæiske Unions Domstol, Revisionsretten, Den Europæiske Ombudsmand, Den Europæiske Tilsynsførende for Databeskyttelse og Tjenesten for EU's Optræden Udadtil og drage omsorg for, at de offentliggøres i Den Europæiske Unions Tidende (L-udgaven).

2. Europa-Parlamentets beslutning af 18. april 2018 med bemærkningerne, der er en integrerende del af afgørelsen om decharge for gennemførelsen af Den Europæiske Unions almindelige budget for regnskabsåret 2016, Sektion II - Det Europæiske Råd og Rådet (2017/2138(DEC))

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til sin afgørelse om decharge for gennemførelsen af Den Europæiske Unions budget for regnskabsåret 2016, Sektion II - Det Europæiske Råd og Rådet,

–  der henviser til forretningsordenens artikel 94 og bilag IV,

–  der henviser til betænkning fra Budgetkontroludvalget (A8-0116/2018),

A.  der henviser til, at dechargemyndigheden inden for rammerne af dechargeproceduren understreger, at det er særlig vigtigt at styrke EU-institutionernes demokratiske legitimitet yderligere ved at forbedre gennemsigtigheden og ansvarligheden, gennemføre begrebet resultatbaseret budgettering og sørge for god forvaltning af menneskelige ressourcer;

1.  noterer sig, at Revisionsretten i sin årsberetning for 2016 bemærkede, at den ikke havde fundet nogen væsentlige svagheder med hensyn til revisionen af de emner, som vedrører menneskelige ressourcer og indkøb for så vidt angår Det Europæiske Råd og Rådet;

2.  konstaterer, at Det Europæiske Råd og Rådet i 2016 havde et samlet budget på 545 054 000 EUR (i forhold til 541 791 500 EUR i 2015) med en gennemførelsesgrad på 93,5 %; noterer sig stigningen på 3,3 mio. EUR (svarende til 0,6 %) i Det Europæiske Råds og Rådets budget for 2016;

3.  gentager, at Det Europæiske Råds og Rådets budgetter bør adskilles med henblik på at bidrage til gennemsigtighed i deres økonomiske forvaltning og til større ansvarlighed i begge institutioner;

4.  udtrykker sin støtte til det vellykkede paradigmeskift hen imod resultatbaseret budgettering i Kommissionens budgetplanlægning, der blev indført ved næstformand Kristalina Georgieva i september 2015 som et led i initiativet "Det resultatorienterede EU-budget"; tilskynder Det Europæiske Rådet og Rådet til at anvende metoden i forbindelse med deres egen budgetplanlægningsprocedure;

5.  beklager, at Den Europæiske Ombudsmand i sin strategiske undersøgelse om gennemsigtighed i Rådets lovgivningsmæssige proces (OI/2/2017/TE), der blev afsluttet den 9. februar 2018, fandt, at Rådets nuværende praksis, som hindrer kontrol af udkast til fællesskabsretsakter, udgør dårlig forvaltning; opfordrer indtrængende Rådet til at efterkomme Ombudsmandens henstillinger og forslag til forbedringer for at lette offentlighedens adgang til aktindsigt; understreger betydningen af gennemsigtighed for at Rådet kan stå til ansvar over for Unionens borgere i sin egenskab af EU-lovgiver; anmoder om at blive underrettet om Rådets svar og udviklingen i proceduren;

6.  bemærker, at der i 2016 i GD Administration forsat var en betydelig underudnyttelse for så vidt angår rejseudgifter for delegationerne og tolkning; noterer sig, at der er ved at blive forhandlet en ny politik på plads med medlemsstaterne med henblik på at løse dette problem;

7.  opfordrer Rådet til at give udtømmende oplysninger om de menneskelige ressourcer og faciliteter, der er til rådighed for Athenamekanismen, og til at sikre den størst mulige grad af gennemsigtighed med hensyn til denne mekanisme;

8.  fastholder sin bekymring over det meget store beløb af bevillinger, der er blevet fremført fra 2016 til 2017, navnlig dem til teknisk inventar, udstyr og IT-systemer; minder Rådet om, at fremførsler er undtagelser fra princippet om etårighed og bør afspejle de faktiske behov;

9.  gentager sin anmodning om, at den samlede oversigt over menneskelige ressourcer opdeles efter kategori, lønklasse, køn, nationalitet og erhvervsuddannelse;

10.  bemærker, at der findes en politik for kønsfordeling i Generalsekretariatet for Rådet; glæder sig over den positive tendens med hensyn til kvinders repræsentation i lederstillinger, der nåede op på 31 % ved udgangen af 2016; opfordrer Rådet til at fortsætte sin ligestillingspolitik i retning af en ægte afbalanceret repræsentation af begge køn i ledende stillinger;

11.  glæder sig over oplysningerne vedrørende de erhvervsmæssige aktiviteter, som tidligere højtstående tjenestemænd i Generalsekretariatet for Rådet tager del i efter deres udtrædelse af tjenesten(6) i 2016;

12.  bemærker, at Rådets generalsekretær i 2016 offentliggjorde sin afgørelse 3/2016 om vedtagelse af interne regler for rapportering af alvorlige uregelmæssigheder - procedurer for gennemførelsen af artikel, 22a, 22b og 22c i tjenestemandsvedtægten ("whistleblowing"); minder om, at beskyttelse af whistleblowere er et spørgsmål, der tages alvorligt i den offentlige administration i Unionen, som altid skal overvejes nøje;

13.  mener, at der er behov for at oprette et uafhængigt indberetnings-, rådgivnings- og henvisningsorgan med tilstrækkelige budgetmidler med henblik på at hjælpe whistleblowere med at bruge de rette kanaler til at videregive oplysninger om mulige uregelmæssigheder, der skader Unionens finansielle interesser, og samtidig beskytte deres fortrolighed og tilbyde den nødvendige støtte og rådgivning;

14.  bemærker, at målet for Rådets stillingsfortegnelse med hensyn til overholdelse af den interinstitutionelle aftale om at reducere personalet med 5 % i løbet af fem år blev nået pr. 1. januar 2017;

15.  bemærker med bekymring, at den forsinkede levering af Europabygningen havde en betydelig indvirkning på Det Europæiske Råd og Rådets budget for 2016; anmoder om at blive underrettet om de samlede finansielle indvirkninger af forsinkelsen; beklager, at der stadig mangler oplysninger om bygningspolitikken og de dertil knyttede udgifter, der som et tegn på gennemsigtighed for de europæiske borgere bør være offentlige;

16.  gentager sin opfordring til, at Det Europæiske Råd og Rådets bygningspolitik fremsendes til dechargemyndigheden; bemærker med tilfredshed, at Generalsekretariatet for Rådet i 2016 opnåede EMAS-certificering for dets bygninger;

17.  beklager, at Rådet endnu ikke har tilsluttet sig Unionens åbenhedsregister, på trods af at det er et af de vigtigste institutioner, der er involveret i Unionens beslutningsproces; opfordrer derfor til, at der opnås et vellykket resultat i de interinstitutionelle forhandlinger mellem formandskabet for Rådet og repræsentanter for Parlamentet og Kommissionen, der fører til, at Rådet endelig tilslutter sig åbenhedsregistret;

18.  beklager Det Forenede Kongeriges beslutning om at træde ud af Unionen; bemærker, at der på nuværende tidspunkt ikke kan forudsiges noget om de finansielle, administrative, menneskelige og andre konsekvenser i forbindelse med udtrædelsen, og anmoder Det Europæiske Råd og Rådet om at gennemføre konsekvensanalyser og underrette Parlamentet om resultaterne heraf inden udgangen af 2018;

Status

19.  bemærker, at undladelsen af at meddele decharge ikke indtil videre har haft nogen form for konsekvenser; understreger, at situationen ikke desto mindre bør løses så hurtigt som muligt i EU-borgernes interesser; minder om, at Parlamentet er den eneste EU-institution, der er valgt direkte af unionsborgerne, og at dets rolle i dechargeproceduren hænger direkte sammen med borgernes ret til at blive informeret om, hvordan offentlige midler anvendes;

20.  bemærker, at Parlamentets Budgetkontroludvalg (CONT) den 11. september 2017 for Parlamentets formandskonference fremlagde et forslag om at forhandle en aftale på plads med Rådet om dechargeproceduren;

21.  bemærker, at Formandskonferencen den 19. oktober 2017 godkendte anmodningen om at bemyndige formanden for CONT og koordinatorerne for de politiske grupper til at indlede forhandlinger på vegne af Parlamentet med henblik på at nå en gensidigt tilfredsstillende aftale om samarbejde mellem Parlamentet og Rådet i forbindelse med dechargeproceduren i fuld respekt for de to institutioners forskellige roller i dechargeproceduren;

22.  bemærker endvidere, at der den 9. november 2017 blev sendt en skrivelse til Rådets generalsekretær, hvori der opfordredes til at videregive Parlamentets forslag til det ansvarlige organ i Rådet med henblik på at indlede forhandlinger på de vilkår, der er godkendt af Formandskonferencen;

23.  bemærker, at Rådets generalsekretær i mellemtiden af CONT blev opfordret til at deltage i en drøftelse med generalsekretærerne fra de øvrige institutioner, der fandt sted den 4. december 2017, og at der den 26. november 2017 blev sendt et spørgeskema til Rådets generalsekretær; beklager dybt, at Rådet fortsat ikke ønsker at deltage i drøftelser, og at det spørgeskema, som blev sendt til Rådets tjenestegrene med spørgsmål fra Parlamentets medlemmer, fortsat er ubesvaret;

24.  minder om, at proceduren med at meddele decharge individuelt til de enkelte EU-institutioner og -organer er en mangeårig praksis, som accepteres af alle de øvrige institutioner bortset fra Rådet, og at denne procedure er blevet udviklet med henblik på at sikre gennemsigtighed og demokratisk ansvarlighed over for Unionens borgere;

25.  gentager, at Rådet fuldt ud og i god tro skal deltage i den årlige dechargeprocedure på lige fod med de øvrige institutioner, og beklager de vanskeligheder, der har været under de hidtidige dechargeprocedurer;

26.  understreger, at Parlamentet i henhold til traktaterne er Unionens eneste dechargemyndighed, og at der – i fuld anerkendelse af Rådets rolle som en institution, der fremsætter henstillinger i forbindelse med dechargeproceduren – bør opretholdes en skelnen mellem Parlamentets og Rådets forskellige roller i forbindelse med dechargeproceduren for at sikre overholdelse af den institutionelle ramme, der er fastlagt i traktaterne og i finansforordningen;

27.  minder om, at Parlamentet meddeler decharge til de øvrige institutioner efter at have taget fremsendte dokumenter og svarene på spørgsmålene i spørgeskemaet i betragtning og efter at have hørt generalsekretærerne fra de øvrige institutioner; beklager, at Parlamentet gang på gang støder på vanskeligheder med at få svar fra Rådet;

28.  mener, at en effektiv overvågning af Unionens budgetgennemførelse kræver samarbejde mellem Parlamentet og Rådet og ser frem til, at der indledes forhandlinger med henblik på at nå frem til en gensidigt tilfredsstillende aftale;

29.  bemærker, at udnævnelsen af medlemmer af Den Europæiske Unions Domstol er medlemsstaternes ansvar i henhold til artikel 253 og 254 i TEUF; fremhæver betydningen af rettidig indstilling og udnævnelse af dommere for Den Europæiske Unions Domstols præstation; anmoder om en ny regel, der fastsætter en specifik frist for (gen)indstilling af en dommer i god tid før udløbet af en dommers mandat, og opfordrer Rådet til at veje omkostningerne op imod fordelene, når der udpeges nye dommere til Den Europæiske Unions Domstol; kritiserer den ulovlige udnævnelse af to dommere ved Personaleretten uden indkaldelse af ansøgninger til et mandat, som i øvrigt kun varede fra den 14. april 2016 til den 31. august 2016; noterer sig med beklagelse de omkostninger, der var forbundet med, at en af disse dommere påbegyndte og afsluttede sit "firemånedersmandat", som beløb sig til 69 498,25 EUR oveni dommerens løn; fordømmer et sådant spild af EU-skatteydernes penge;

30.  bemærker endvidere, at Retten (Appelafdelingen, dom af 23. januar 2018 i sag T-639/16 P)(7) har fundet, at Personalerettens Anden Afdeling, der blev konstitueret således, at den inkluderede en af dommerne med "firemånedersmandat", var sammensat ulovligt, hvilket annullerede den afgørelse, der henvises til i nævnte dom, samt alle øvrige afgørelser fra Anden Afdeling i denne sammensætning; anmoder Den Europæiske Unions Domstol om oplysninger om, hvilke afgørelser fra Anden Afdeling i denne sammensætning der påvirkes af Rettens afgørelse; kræver, at Rådet kommenterer på denne fiasko og redegør for, hvem der har ansvaret for den.

(1) EUT L 48 af 24.2.2016.
(2) EUT C 323 af 28.9.2017, s. 1.
(3) EUT C 322 af 28.9.2017, s. 1.
(4) EUT C 322 af 28.9.2017, s. 10.
(5) EUT L 298 af 26.10.2012, s. 1.
(6) Artikel 16, stk. 3 og 4, i Den Europæiske Unions tjenestemandsvedtægt.
(7) ECLI:EU:T:2018:22.


Decharge 2016: Unionens almindelige budget - Domstolen
PDF 285kWORD 59k
Afgørelse
Beslutning
1. Europa-Parlamentets afgørelse af 18. april 2018 om decharge for gennemførelsen af Den Europæiske Unions almindelige budget for regnskabsåret 2016, Sektion IV – Domstolen (2017/2139(DEC))
P8_TA(2018)0126A8-0122/2018

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til Den Europæiske Unions almindelige budget for regnskabsåret 2016(1),

–  der henviser til Den Europæiske Unions konsoliderede årsregnskab for regnskabsåret 2016 (COM(2017)0356 – C8-0250/2017)(2),

–  der henviser til Revisionsrettens årsberetning om budgetgennemførelsen i regnskabsåret 2016 med institutionernes svar(3),

–  der henviser til Revisionsrettens erklæring(4) for regnskabsåret 2016 om regnskabernes rigtighed og de underliggende transaktioners lovlighed og formelle rigtighed, jf. artikel 287 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

–  der henviser til artikel 314, stk. 10, og artikel 317, 318 og 319 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

–  der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU, Euratom) nr. 966/2012 af 25. oktober 2012 om de finansielle regler vedrørende Unionens almindelige budget og om ophævelse af Rådets forordning (EF, Euratom) nr. 1605/2002(5), særlig artikel 55, 99, 164, 165 og 166,

–  der henviser til forretningsordenens artikel 94 og bilag IV,

–  der henviser til betænkning fra Budgetkontroludvalget og udtalelse fra Retsudvalget (A8-0122/2018),

1.  meddeler Den Europæiske Unions Domstols justitssekretær decharge for gennemførelsen af Den Europæiske Unions Domstols budget for regnskabsåret 2016;

2.  fremsætter sine bemærkninger i nedenstående beslutning;

3.  pålægger sin formand at sende denne afgørelse og beslutningen, der er en integrerende del heraf, til Den Europæiske Unions Domstol, Det Europæiske Råd, Rådet, Kommissionen, Revisionsretten, Den Europæiske Ombudsmand, Den Europæiske Tilsynsførende for Databeskyttelse og Tjenesten for EU's Optræden Udadtil og drage omsorg for, at de offentliggøres i Den Europæiske Unions Tidende (L-udgaven).

2. Europa-Parlamentets beslutning af 18. april 2018 med bemærkningerne, der er en integrerende del af afgørelsen om decharge for gennemførelsen af Den Europæiske Unions almindelige budget for regnskabsåret 2016, Sektion IV - Domstolen (2017/2139(DEC))

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til sin afgørelse om decharge for gennemførelsen af Den Europæiske Unions almindelige budget for regnskabsåret 2016, Sektion IV – Domstolen,

–  der henviser til forretningsordenens artikel 94 og bilag IV,

–  der henviser til betænkning fra Budgetkontroludvalget og udtalelse fra Retsudvalget (A8-0122/2018),

1.  noterer sig, at Revisionsretten i sin årsberetning for 2016 har fastslået, at der ved revisionen ikke blev konstateret væsentlige svagheder med hensyn til menneskelige ressourcer og indkøbsaftaler, for så vidt angår Den Europæiske Unions Domstol;

2.  bemærker, at Revisionsretten på grundlag af sin revision har konkluderet, at betalingerne vedrørende institutionernes og organernes administrationsudgifter og andre udgifter for det regnskabsår, der afsluttedes den 31. december 2016, som helhed betragtet var uden væsentlig fejlforekomst;

3.  glæder sig over Den Europæiske Unions Domstols generelt forsigtige og forsvarlige økonomiske forvaltning i 2016-budgetperioden; udtrykker sin støtte til det vellykkede paradigmeskift hen imod resultatbaseret budgettering i Kommissionens budgetplanlægning, der blev indført af næstformand Kristalina Georgieva i september 2015 som et led i initiativet "Det resultatorienterede EU-budget”; tilskynder Den Europæiske Unions Domstol til at anvende metoden i forbindelse med sin egen budgetplanlægningsprocedure;

4.  bemærker, at Den Europæiske Unions Domstol i henhold til den nuværende dechargeprocedure indgiver årlige aktivitetsrapporter til Revisionsretten i juni, hvorefter Revisionsretten forelægger sin beretning for Parlamentet i oktober, og Parlamentet stemmer om dechargen på plenarmødet senest i maj; bemærker, at der – medmindre dechargen udsættes – går mindst 17 måneder fra afslutningen af årsregnskaberne til afslutningen af dechargeproceduren; påpeger, at revision i den private sektor følger en meget kortere tidsplan; understreger, at det er nødvendigt at strømline og fremskynde dechargeproceduren; anmoder om, at Den Europæiske Unions Domstol og Revisionsretten følger bedste praksis i den private sektor; foreslår i denne forbindelse, at fristen for indgivelse af de årlige aktivitetsrapporter fastsættes til den 31. marts i det år, der følger efter regnskabsåret, og at fristen for indgivelsen af Revisionsrettens beretninger fastsættes til den 1. juli; foreslår endvidere at revidere tidsplanen for dechargeproceduren, jf. artikel 5 bilag IV til Europa-Parlamentets forretningsorden, således at afstemningen om decharge kan finde sted på plenarmødet i november, så dechargeproceduren afsluttes i det år, der følger efter det pågældende regnskabsår;

5.  noterer sig, at Den Europæiske Unions Domstols samlede bevillinger beløb sig til 380 002 000 EUR i 2016 (sammenlignet med 357 062 000 EUR i 2015), og at gennemførelsesgraden var 98,2 %; anerkender den høje udnyttelsesgrad; bemærker imidlertid et beskedent fald i forhold til tidligere år;

6.  bemærker, at de anslåede indtægter for Den Europæiske Unions Domstol for regnskabsåret 2016 var 51 505 000 EUR, mens de konstaterede fordringer var 3,1 % lavere end forventet (49 886 228 EUR); bemærker, at forskellen på 1,62 mio. EUR primært skyldes, af 16 ud af de 19 ekstra dommere, der ankom til Retten i 2016, ankom med forsinkelse;

7.  er bekymret over, at Den Europæiske Unions Domstol konsekvent overvurderer sine forpligtelsesbevillinger til tjenesterejser, og at der således var afsat 342 000 EUR i 2016, mens betalingerne kun var på 157 974 EUR; opfordrer Den Europæiske Unions Domstol til at sikre en fornuftig finansiel planlægning for at undgå et lignende misforhold i fremtiden;

8.  noterer sig, at Den Europæiske Unions Domstols budget hovedsagelig er af administrativ karakter, idet ca. 75 % anvendes på udgifter til institutionens personale og resten til ejendomme, inventar, udstyr og særlige opgaver, der udføres af institutionen; bemærker, at Den Europæiske Unions Domstol på Parlamentets anmodning har bedt sine administrative tjenester om at indføre princippet om resultatbaseret budgettering på deres aktivitetsområde; anmoder Den Europæiske Unions Domstol om fortsat at anvende dette princip i sit daglige administrative arbejde, og til at rapportere tilbage til dechargemyndigheden om sine erfaringer og de opnåede resultater;

9.  glæder sig over, at Den Europæiske Unions Domstol agter at udarbejde en rapport om, hvordan Retten fungerer, inden den 26. december 2020, at en ekstern konsulent vil blive inddraget, og at rapporten vil blive fremsendt til Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen;

10.  bemærker Den Europæiske Unions Domstols judicielle virksomhed i 2016, hvor der blev indbragt 1 604 sager for de tre retsinstanser og afsluttet 1 628 sager – et tal, der er lavere end i 2015, hvor 1 775 sager blev afsluttet; noterer sig ligeledes, at den gennemsnitlige sagsbehandlingstid var 16,7 måneder, hvilket var lidt højere end i 2015 (16,1 måneder); glæder sig over, at den gennemsnitlige sagsbehandlingstid i 2017 som følge af reformen af Den Europæiske Unions Domstol var 16,0 måneder; erindrer om, at det er nødvendigt at garantere kvalitet og hurtighed i Den Europæiske Unions Domstols afsigelse af afgørelser for at undgå sådanne væsentlige omkostninger for de berørte parter, som følger af en uforholdsmæssigt lang sagsbehandlingstid; gentager, at det med henblik på at sikre EU-borgernes grundlæggende rettigheder er vigtigt at afkorte listen over verserende sager;

11.  noterer sig, at Domstolen afsluttede 704 sager i 2016 (sammenlignet med 616 afsluttede sager i 2015) og fik indbragt 692 nye sager (sammenlignet med 713 i 2015), med en stigning i præjudicielle forelæggelser og appelsager;

12.  noterer sig, at Retten i 2016 modtog 974 nye sager (sammenlignet med 831 i 2015) og behandlede 755 sager (sammenlignet med 987 i 2015), med en stigning i antallet af verserende sager i forhold til tidligere år;

13.  anerkender, at Personaleretten ophørte med at eksistere den 1. september 2016, og at dens virksomhed derfor skal bedømmes for en periode på kun otte måneder; bemærker, at den afsluttede 169 sager og fik 77 nye sager, med et betydeligt fald i antallet af verserende sager (sammenlignet med 231 i 2015 og 139 i 2016); glæder sig over, at den information, der indgik i Den Europæiske Unions Domstols forslag om reformen af Den Europæiske Unions Domstols statut, som omfattede en vurdering af, hvordan Personaleretten fungerede, blev forelagt Parlamentet i 2011 og 2014 og gengivet i et bilag til besvarelsen af spørgeskemaet vedrørende decharge for 2016; gentager sin opfordring til en grundig vurdering af, hvordan Personaleretten fungerede i de ti år, den eksisterede;

14.  noterer sig, at 2015 var det år, hvor reformen af Domstolens retslige opbygning blev vedtaget, og at der sammen med reformen blev udarbejdet et nyt procesreglement for Retten; forstår, at antallet af dommere vil blive fordoblet i en proces, der strækker sig over tre faser frem til 2019 – en reform, der vil sætte Domstolen i stand til fortsat at håndtere stigningen i antallet af sager; ser frem til at se resultaterne af reformen i Domstolens evne til at behandle sager inden for et rimeligt tidsrum og i overensstemmelse med kravene til en retfærdig rettergang;

15.  bemærker, at personalesager i 2016 var den tredjehyppigste sagstype ved Retten som følge af reformen af Den Europæiske Unions Domstols retslige opbygning; opfordrer Den Europæiske Unions Domstol til fortsat at forelægge statistikker over sin retslige virksomhed;

16.  bemærker den samlede nedbringelse af sagsbehandlingstiden i 2016, som Revisionsretten har bemærket i sin særberetning nr. 14/2017(6), med gennemsnitligt 0,9 måned ved Domstolen og 1,9 måned ved Retten sammenlignet med 2015; bemærker de organisatoriske og proceduremæssige foranstaltninger, Den Europæiske Unions Domstol har truffet for at forbedre sin effektivitet, og opfordrer Den Europæiske Unions Domstol til at fortsætte sin indsats for at sikre en fortsat nedadgående tendens, således at alle sager afsluttes inden for et rimeligt tidsrum; bemærker med bekymring, at en af de hyppigste faktorer, der påvirker varigheden af behandlingen af sager er retsferier; bemærker, at der var 14 ugers retsferie i 2016;

17.  noterer sig ikrafttrædelsen af adfærdskodeksen for medlemmer og forhenværende medlemmer af Den Europæiske Unions Domstol, som indeholder regler, der afspejler mange af Europa-Parlamentets betænkeligheder med hensyn til interesseerklæringer og eksterne aktiviteter; støtter Den Europæiske Unions Domstol i gennemførelsen af dens beslutning om at opstille regler for "svingdørsproblematikken" i 2018;

18.  anmoder om, at Den Europæiske Unions Domstol indfører en mere målrettet, resultatorienteret tilgang for så vidt angår dommernes eksterne aktiviteter med henblik på formidling af EU-retten, eftersom det anvendte kriterium forekommer temmelig generelt, og virkningerne af disse aktiviteter ikke måles på en klar måde;

19.  gentager sin opfordring til en større grad af åbenhed om hver enkelt dommers eksterne aktiviteter; anmoder Den Europæiske Unions Domstol om at oplyse om andre hverv og lønnede eksterne aktiviteter, som dommerne varetager, på sit websted og i sin årlige aktivitetsrapport, herunder arrangementets titel, hvor det finder sted, de pågældende dommeres rolle, rejse- og opholdsudgifter, og hvorvidt de blev betalt af Den Europæiske Unions Domstol eller af en tredjepart;

20.  opfordrer indtrængende Den Europæiske Unions Domstol til at offentliggøre CV'er og interesseerklæringer for alle medlemmer af Den Europæiske Unions Domstol og angive medlemskab af andre organisationer;

21.  beklager fraværet af bestemmelser om "svingdøre" og opfordrer indtrængende Den Europæiske Unions Domstol til at fastlægge og implementere strenge forpligtelser med hensyn hertil;

22.  er af den opfattelse, at Den Europæiske Unions Domstol bør overveje at udarbejde referater af møder med lobbyister, erhvervssammenslutninger og civilsamfundsaktører, forudsat at dette ikke undergraver fortroligheden i forbindelse med verserende sager;

23.  anmoder Den Europæiske Unions Domstol om at offentliggøre møder med erhvervssammenslutninger og med aktører, der repræsenterer medlemsstaterne;

24.  beklager dybt medlemsstaternes manglende indsats for at opnå en ligelig kønsfordeling i stillinger med stort ansvar og bemærker, at Parlamentet og Rådet blandt deres målsætninger har fastsat et mål om en afbalanceret repræsentation af mænd og kvinder i forbindelse med udnævnelsen af nye dommere til Retten (der er dags dato fem kvindelige dommere og to kvindelige generaladvokater i Domstolens organisationsplan og ti kvindelige dommere i Rettens organisationsplan); mener, at EU-institutionerne skal være repræsentative for deres borgere; understreger derfor betydningen af det mål, som Parlamentet og Rådet har fastsat;

25.  bemærker, at Revisionsretten ikke havde adgang til visse dokumenter, der var relevante for revisionen af performancevurderingen i Den Europæiske Unions Domstol(7); opfordrer Den Europæiske Unions Domstol til fortsat at samarbejde med Revisionsretten og give den adgang til alle de dokumenter, den har behov for til sine revisioner, i det omfang dette ikke er i strid med forpligtelsen til at bevare hemmeligheden omkring voteringsprocessen;

26.  er klar over, at referendarernes rolle er at bistå Domstolenes medlemmer med behandlingen af sager og med udarbejdelse af juridiske dokumenter under deres tilsyn, som f.eks. domme, kendelser, udtalelser eller aftalememoranda; bemærker, at deres adfærdskodeks blev vedtaget af Den Europæiske Unions Domstol i 2009; bemærker endvidere, at referendarer udvælges af de medlemmer, de arbejder for, og at der er minimale ansættelseskriterier; opfordrer Den Europæiske Unions Domstol til at indføre en politik, der giver mulighed for en mere fleksibel tildeling af eksisterende referendarer for at bidrage til at afhjælpe problemerne med ressourceforvaltningen eller de organisatoriske forhold(8);

27.  bemærker med bekymring, at Den Europæiske Unions Domstol ikke kunne vurdere dommernes og referendarernes kapacitet til at behandle sager, fordi Den Europæiske Unions Domstol ikke indsamler nogen oplysninger om, hvor meget tid en dommer eller en referendar bruger på en bestemt sag; bemærker, at der vil blive gennemført en undersøgelse for at vurdere, i hvilken udstrækning indførelsen af et system til overvågning af ressourceanvendelsen vil kunne frembringe nyttige oplysninger; anmoder Den Europæiske Unions Domstol om at forelægge resultaterne af undersøgelsen for Parlamentet;

28.  finder Den Europæiske Unions Domstols svar på Parlamentets spørgsmål (spørgsmål 50) om omkostningerne ved dens sager utilfredsstillende; anmoder Den Europæiske Unions Domstol om at overveje et overvågningssystem til at beregne omkostningerne ved hver enkelt sag;

29.  bemærker den permanente overvågning af udviklingen med hensyn til potentielle efterslæb og forsinkelser i afdelingerne; beklager, at Den Europæiske Unions Domstol ikke har indberettet data til Parlamentet vedrørende manglende overholdelse af de vejledende tidsfrister, fordi det vedrører retsinstansernes interne organisation;

30.  er bekymret over, at Justitskontorets modtagelse og behandling af processkrifter er den hyppigste faktor, der påvirker varigheden af den skriftlige forhandling ved Retten(9); bemærker, at sager ved Retten er karakteriseret ved mængden af dokumenter; opfordrer Retten til at foretage en nøjere overvågning af antallet af sager og deres kompleksitet for at sikre, at Justitskontoret har tilstrækkelige ressourcer;

31.  fremhæver Revisionsrettens anbefaling i særberetning nr. 14/2017 om at måle performance fra sag til sag på grundlag af individuelt tilpassede tidsrammer og under hensyntagen til de faktisk anvendte ressourcer;

32.  bemærker, at fordelingen af dommere mellem afdelingerne efter reformen af Den Europæiske Unions Domstols retslige struktur sker i henhold til arbejdsbyrden inden for de forskellige områder; er interesseret i at vide, hvordan denne fordeling finder sted, og om der findes specialiserede afdelinger for bestemte områder, og anmoder om en analyse af, hvordan fordelingen influerer på sagsbehandlingstiden;

33.  noterer sig proceduren for fordeling af de sager, der indbringes for retsinstanserne; bemærker, at omkring 40 % af sagerne ved Retten i 2016 ligesom i tidligere år blev fordelt uden for turnusordningen, hvilket skaber tvivl om selve denne ordning; opfordrer Den Europæiske Unions Domstol til at opstille regler for proceduren for fordeling af sager i begge retsinstanser;

34.  bemærker, at spørgsmål om intellektuel ejendomsret indgår i et betydeligt antal sager ved begge retsinstanser; tilskynder Den Europæiske Unions Domstol til at analysere mulighederne for at forenkle procedurerne for disse sager og til at overveje at lade dens forsknings- og dokumentationstjenester gennemføre en forundersøgelse;

35.  bemærker, at Den Europæiske Unions Domstol fortsat overholder den interinstitutionelle aftale om at skære personalet ned med 5 % i løbet af fem år til trods for oprettelsen af 137 nye stillinger i tilknytning til forøgelsen af antallet af dommere og generaladvokater;

36.  bemærker den høje besættelsesgrad for stillinger (næsten 98 %) på trods af den høje personaleudskiftningsrate; noterer sig, at Den Europæiske Unions Domstol efter eget udsagn har vanskeligt ved at rekruttere faste medarbejdere i begyndelseslønklassen; anmoder om en vurdering fra Den Europæiske Unions Domstol af årsagerne til den store personaleudskiftning og de foranstaltninger, der er iværksat eller påtænkt for at forbedre situationen;

37.  anerkender Den Europæiske Unions Domstols foranstaltninger i 2016 for at forbedre kønsbalancen inden for leder- og mellemlederstillinger, men understreger vigtigheden af at fastholde målet om forbedringer på dette område; gør på ny opmærksom på sin bekymring over den geografiske ubalance på mellemlederniveau og på øverste ledelsesniveau og opfordrer også i denne forbindelse Den Europæiske Unions Domstol til at tilstræbe forbedringer;

38.  bemærker, at Den Europæiske Unions Domstol tilbød 245 praktikophold i 2016; beklager, at 188 praktikophold i kabinetterne var ulønnede; opfordrer Den Europæiske Unions Domstol til at finde en løsning, så der kan tilbydes en anstændig løn til alle praktikanter, der arbejder i institutionen, med henblik på at sikre lige muligheder;

39.  glæder sig over Den Europæiske Unions Domstols udveksling af personale med Den Europæiske Centralbank og projektet med at etablere en ramme for udveksling mellem de forskellige institutioners juristlingvister;

40.  glæder sig over samarbejdet med Kommissionens og Parlamentets tolketjenester i Det Interinstitutionelle Udvalg for Oversættelse og Tolkning (ICTI);

41.  bemærker med tilfredshed, at Den Europæiske Unions Domstol er blevet fuldgyldigt medlem af den interinstitutionelle arbejdsgruppe om vigtige interinstitutionelle aktivitets- og resultatindikatorer og har forelagt udgifterne til oversættelse i overensstemmelse med den harmoniserede metode, som er aftalt i arbejdsgruppen;

42.  noterer sig Den Europæiske Unions Domstols investeringer i IT-værktøjer til forbedring af sagsforvaltningen; anmoder Den Europæiske Unions Domstol om at fremlægge detaljerede kvantitative og kvalitative finansielle oplysninger om status for IT-projekter i Den Europæiske Unions Domstol siden 2014; opfordrer Den Europæiske Unions Domstol til at udvikle et fuldt integreret IT-system til at understøtte sagsbehandlingen;

43.  påpeger den konstante stigning i anvendelsen af applikationen "e-Curia" (antal brugerkonti: 3 599 i 2016 sammenlignet med 2 914 i 2015), og at alle medlemsstater i 2016 har anvendt "e-Curia", hvilket viser, at offentlighedens bevidsthed om eksistensen af og fordelene ved denne applikation er blevet øget;

44.  opfordrer Den Europæiske Unions Domstol til at forbedre sine kommunikationsaktiviteter for at gøre sig mere tilgængelig for borgerne i Unionen, f.eks. ved at tilrettelægge uddannelsesseminarer for journalister eller udvikle kommunikationsprodukter om sine aktiviteter i henhold til en mere borgercentreret tilgang; glæder sig over, at Den Europæiske Unions Domstol har besluttet at ajourføre sit websted, så det bliver mere brugervenligt, og anmoder Den Europæiske Unions Domstol om at gøre en indsats for at forbedre sin database ved at gøre den mere målrettet mod brugerne; anerkender Den Europæiske Unions Domstols indsats med hensyn til onlinekommunikationskanaler og tilskynder den til at fortsætte de gode takter;

45.  noterer sig, at Den Europæiske Unions Domstol gradvis har fulgt op på Parlamentets henstilling om brug af tjenestekøretøjer i dechargebeslutningen for 2015(10); finder, at de foranstaltninger, der træffes for at rationalisere forvaltningen af flåden af tjenestekøretøjer går i den rigtige retning; glæder sig over den nye interinstitutionelle indkaldelse af tilbud i forbindelse med udbuddet om leasing af biler, som blev iværksat i 2016, og som har til formål at give finansielle besparelser på dette område; bemærker med bekymring, at der i 2016 blev arrangeret 21 flyrejser til en pris af 3 998,97 EUR for at sende chauffører på tjenesterejse for at udøve chaufførtjeneste for medlemmer af Domstolen eller Personaleretten i disse medlemmers hjemlande;

46.  glæder sig over Den Europæiske Unions Domstols tilsagn om at opfylde ambitiøse miljømål og opfordrer til, at disse mål opfyldes i tide; tilskynder institutionen til at anvende principperne om grønne offentlige indkøb og opfordrer den til at opstille regler og et tilstrækkeligt budget for CO2-kompensation;

47.  noterer sig de detaljerede oplysninger om bygningspolitikken, navnlig med hensyn til opførelsen af en femte udvidelse af det nuværende bygningskompleks;

48.  noterer sig de yderligere erfaringer, der er gjort med storkontorer; er bekymret for, at fordele såsom nedbringelse af arealbehov, gevinster i form af lettere kommunikation og større fleksibilitet kan blive opvejet af tab af fortrolighed, begrænsninger af arbejde med sager, som kræver høj koncentration, og tab af privatlivets fred; opfordrer Domstolen til at evaluere de positive og negative indvirkninger på arbejdsforholdene under hensyntagen til medarbejdernes behov og til at orientere Parlamentet om resultatet af denne evaluering;

49.  glæder sig over Den Europæiske Unions Domstols vedtagelse i begyndelsen af 2016 af retningslinjer for information til og beskyttelse af whistleblowere og erindrer om, at beskyttelsen af whistleblowere er et anliggende, som tages alvorligt i EU's offentlige forvaltning, og som altid skal tages under omhyggelig overvejelse; opfordrer Den Europæiske Unions Domstol til at tilskynde sit personale til at sætte sig ind i retningslinjerne fra 2016, der fremhæver den afgørende rolle, som whistleblowere spiller med hensyn til at bringe ulovligheder frem i lyset; opfordrer Den Europæiske Unions Domstol til at tilskynde sit personale til at gøre brug af retningslinjerne fra 2016 i passende sager; anmoder Domstolen om på et senere tidspunkt at forelægge nærmere oplysninger om whistleblowersager og hvordan de blev håndteret og afsluttet;

50.  mener, at der er behov for at oprette et uafhængigt indberetnings-, rådgivnings- og henvisningsorgan med tilstrækkelige budgetmidler med henblik på at hjælpe whistleblowere med at bruge de rette kanaler til at videregive oplysninger om mulige uregelmæssigheder, der skader Unionens finansielle interesser, og samtidig beskytte deres fortrolighed og tilbyde den nødvendige støtte og rådgivning;

51.  bemærker, at udnævnelsen af medlemmer af Den Europæiske Unions Domstol er medlemsstaternes ansvar i henhold til artikel 253 og 254 i TEUF; fremhæver betydningen af rettidig indstilling og udnævnelse af dommere for Den Europæiske Unions Domstols præstation; anmoder om en ny regel, der fastsætter en specifik frist for (gen)indstilling af en dommer i god tid før udløbet af en dommers mandat, og opfordrer Rådet til at veje omkostningerne op imod fordelene, når der udpeges nye dommere til Den Europæiske Unions Domstol; kritiserer den ulovlige udnævnelse af to dommere ved Personaleretten uden indkaldelse af ansøgninger til et mandat, som i øvrigt kun varede fra den 14. april 2016 til den 31. august 2016;

52.  bemærker, at én af to dommere ved Personaleretten, der blev udnævnt den 1. april frem til den 31. august 2016, fik udbetalt bosættelsespenge (18 962,25 EUR) i henhold til artikel 4, litra a), i Rådets forordning (EU) 2016/300(11), rejsegodtgørelse (493,10 EUR) i henhold til nævnte forordnings artikel 4, litra c), og godtgørelse af flytteudgifter (EUR 2 972,91) i overensstemmelse med dens artikel 4, litra d); bemærker endvidere, at den samme dommer fik udbetalt en overgangsgodtgørelse for seks måneder til en værdi af i alt 47 070 EUR ved mandatets udløb; noterer sig med beklagelse de uforholdsmæssigt høje omkostninger, der var forbundet med, at en af disse dommere påbegyndte og afsluttede sit "firemånedersmandat", som beløb sig til 69 498,25 EUR oveni dommerens løn; opfordrer Den Europæiske Unions Domstol til at overveje, hvorvidt mandatets varighed står i et rimeligt forhold til ovennævnte godtgørelser, i forbindelse med udnævnelsen af fremtidige dommere; opfordrer Rådet til at genoverveje betingelserne for disse godtgørelser og beløbene og ændre Rådets forordning (EU) 2016/300 i overensstemmelse hermed; fordømmer et sådant spild af EU-skatteydernes penge;

53.  bemærker endvidere, at Retten (Appelafdelingen, dom af 23. januar 2018 i sag T-639/16 P)(12) har fundet, at Personalerettens Anden Afdeling, der var konstitueret således, at den inkluderede en af dommerne med "firemånedersmandat", var sammensat ulovligt, hvilket annullerede den afgørelse, der henvises til i nævnte dom, samt alle øvrige afgørelser fra Anden Afdeling i denne sammensætning; spørger Den Europæiske Unions Domstol, hvilke afgørelser fra Anden Afdeling i denne sammensætning der påvirkes af Rettens afgørelse; kræver, at Rådet kommenterer på denne fiasko og redegør for, hvem der har ansvaret for den;

54.  anmoder Den Europæiske Unions Domstol om at udvide Den Europæiske Unions Domstols, navnlig Rettens, voteringssprog til andre sprog end fransk; glæder sig over anmodningen fra Rettens præsident i februar 2016 om en konsekvensanalyse vedrørende ændring af voteringssprog, som endnu ikke er færdiggjort;

55.  beklager Det Forenede Kongeriges beslutning om at træde ud af Unionen; bemærker, at der på nuværende tidspunkt ikke kan forudsiges noget om de finansielle, administrative, menneskelige og andre konsekvenser i forbindelse med udtrædelsen, og anmoder Rådet og Revisionsretten om at gennemføre konsekvensanalyser og underrette Parlamentet om resultaterne ved udgangen af 2018.

(1) EUT L 48 af 24.2.2016.
(2) EUT C 323 af 28.9.2017, s. 1.
(3) EUT C 322 af 28.9.2017, s. 1.
(4) EUT C 322 af 28.9.2017, s. 10.
(5) EUT L 298 af 26.10.2012, s. 1.
(6) Revisionsrettens særberetning nr. 14/2017 "Performancevurdering af sagsbehandlingen i Den Europæiske Unions Domstol".
(7) Se punkt 14 i særberetning nr. 14/2017.
(8) Se punkt 98, punkt C) i særberetning nr. 14/2017, hvori Revisionsretten påpegede følgende aspekter: at referendarer ikke var til rådighed, at dommernes, generaladvokaternes og referendarernes arbejdsbyrde var for stor, eller at sager blev omfordelt ved udløbet af dommernes embedsperiode.
(9) Jf. punkt 38, figur 6, i særberetning nr. 14/2017.
(10) EUT L 252 af 29.9.2017, s. 116.
(11) Rådets forordning (EU) 2016/300 af 29. februar 2016 om lønningsregulativ for offentligt EU-ansatte på højt plan (EUT L 58 af 4.3.2016, s. 1).
(12) ECLI:EU:T:2018:22.


Decharge 2016: Unionens almindelige budget - Revisionsretten
PDF 264kWORD 54k
Afgørelse
Beslutning
1. Europa-Parlamentets afgørelse af 18. april 2018 om decharge for gennemførelsen af Den Europæiske Unions almindelige budget for regnskabsåret 2016, Sektion V – Revisionsretten (2017/2140(DEC))
P8_TA(2018)0127A8-0089/2018

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til Den Europæiske Unions almindelige budget for regnskabsåret 2016(1),

–  der henviser til Den Europæiske Unions konsoliderede årsregnskab for regnskabsåret 2016 (COM(2017)0365 – C8-0251/2017)(2),

–  der henviser til Revisionsrettens årsberetning om budgetgennemførelsen i regnskabsåret 2016 med institutionernes svar(3),

–  der henviser til Revisionsrettens erklæring(4) for regnskabsåret 2016 om regnskabernes rigtighed og de underliggende transaktioners lovlighed og formelle rigtighed, jf. artikel 287 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

–  der henviser til artikel 314, stk. 10, og artikel 317, 318 og 319 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

–  der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU, Euratom) nr. 966/2012 af 25. oktober 2012 om de finansielle regler vedrørende Unionens almindelige budget og om ophævelse af Rådets forordning (EF, Euratom) nr. 1605/2002(5), særlig artikel 55, 99, 164, 165 og 166,

–  der henviser til forretningsordenens artikel 94 og bilag IV,

–  der henviser til betænkning fra Budgetkontroludvalget (A8-0089/2018),

1.  meddeler Revisionsrettens generalsekretær decharge for gennemførelsen af Revisionsrettens budget for regnskabsåret 2016;

2.  fremsætter sine bemærkninger i nedenstående beslutning;

3.  pålægger sin formand at sende denne afgørelse og beslutningen, der er en integrerende del heraf, til Revisionsretten, Det Europæiske Råd, Rådet, Kommissionen, Den Europæiske Unions Domstol, Den Europæiske Ombudsmand, Den Europæiske Tilsynsførende for Databeskyttelse og Tjenesten for EU's Optræden Udadtil og drage omsorg for, at de offentliggøres i Den Europæiske Unions Tidende (L-udgaven).

2. Europa-Parlamentets beslutning af 18. april 2018 med bemærkningerne, der er en integrerende del af afgørelsen om decharge for gennemførelsen af Den Europæiske Unions almindelige budget for regnskabsåret 2016, Sektion V - Revisionsretten (2017/2140(DEC))

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til sin afgørelse om decharge for gennemførelsen af Den Europæiske Unions almindelige budget for regnskabsåret 2016, Sektion V – Revisionsretten,

–  der henviser til sin beslutning af 4. februar 2014 om Revisionsrettens fremtidige rolle(6),

–  der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU, Euratom) 2015/1929 af 28. oktober 2015 om ændring af forordning (EU, Euratom) nr. 966/2012 om de finansielle regler vedrørende Unionens almindelige budget(7),

–  der henviser til forretningsordenens artikel 94 og bilag IV,

–  der henviser til betænkning fra Budgetkontroludvalget (A8-0089/2018),

A.  der henviser til, at dechargemyndigheden inden for rammerne af dechargeproceduren understreger, at det er særlig vigtigt at styrke EU-institutionernes demokratiske legitimitet yderligere ved at forbedre gennemsigtigheden og ansvarligheden, gennemføre begrebet resultatbaseret budgettering og sørge for god forvaltning af menneskelige ressourcer;

1.  noterer sig, at Revisionsrettens årsregnskab er revideret af en uafhængig ekstern revisor – PricewaterhouseCoopers Sàrl – med henblik på at anvende de samme principper om gennemsigtighed og ansvarlighed, som Revisionsretten selv anvender for de enheder, den reviderer; noterer sig, at årsregnskabet ifølge revisoren giver et retvisende billede af Revisionsrettens finansielle stilling;

2.  fremhæver, at Revisionsrettens endelige bevillinger i 2016 beløb sig til i alt 137 557 000 EUR (sammenlignet med 132 906 000 EUR i 2015), og at den samlede gennemførelsesgrad for budgettet var på 99 %;

3.  fremhæver, at Revisionsrettens budget er rent administrativt og anvendes til udgifter i tilknytning til personer, der arbejder i institutionen, bygninger, inventar, udstyr og diverse driftsudgifter;

4.  bemærker, at årlige aktivitetsrapporter under den nuværende dechargeprocedure indgives til Revisionsretten i juni, hvorefter Revisionsretten forelægger sin beretning for Parlamentet i oktober, og Parlamentet stemmer om dechargen på plenarmødet i maj; bemærker, at der – medmindre dechargen udsættes – går mindst 17 måneder fra afslutningen af årsregnskaberne til afslutningen af dechargeproceduren; påpeger, at revision i den private sektor følger en meget kortere tidsplan; understreger, at det er nødvendigt at strømline og fremskynde dechargeproceduren; anmoder om, at Revisionsretten følger bedste praksis i den private sektor; foreslår i denne forbindelse, at fristen for indgivelse af de årlige aktivitetsrapporter fastsættes til den 31. marts i det år, der følger efter regnskabsåret, og at fristen for indgivelsen af Revisionsrettens beretninger fastsættes til den 1. juli; foreslår endvidere at revidere tidsplanen for dechargeproceduren, jf. artikel 5 bilag IV til Europa-Parlamentets forretningsorden, således at afstemningen om decharge kan finde sted på plenarmødet i november, så dechargeproceduren afsluttes i det år, der følger efter det pågældende regnskabsår;

5.  glæder sig over Revisionsrettens generelt forsigtige og forsvarlige økonomiske forvaltning i 2016-budgetperioden; udtrykker sin støtte til det vellykkede paradigmeskift hen imod resultatbaseret budgettering i Kommissionens budgetplanlægning, der blev indført ved næstformand Kristalina Georgieva i september 2015 som et led i initiativet "Det resultatorienterede EU-budget; tilskynder Revisionsretten til at anvende metoden i forbindelse med sin egen budgetplanlægningsprocedure;

6.  noterer sig Revisionsrettens udtalelse nr. 1/2017 om revisionen af finansforordningen, hvor det foreslås at ajourføre ordningen for revision af de decentrale agenturer; beklager, at der i forbindelse med revisionen af finansforordningen ikke kunne opnås en interinstitutionel aftale, som ville sikre en reduktion af den administrative byrde, der er en konsekvens af den nuværende ordning; opfordrer Revisionsretten til at fremsætte et forslag om, hvordan det nuværende system kan forbedres, og hvordan en sådan forbedring vil kunne bidrage til en synkronisering af Revisionsrettens årsberetning og de årlige beretninger om agenturerne;

7.  bemærker, at der er oprettet en arbejdsgruppe på højt plan, som skal forsøge at forbedre merværdien af årsberetningen for brugerne; opfordrer Revisionsretten til at delagtiggøre Parlamentet i de kriterier, der anvendes i denne forbindelse;

8.  beklager, at omfanget af overvejelser i årsberetningens kapitel 10 fortsat er begrænset; anmoder Revisionsretten om at fremlægge mere detaljerede oplysninger om de enkelte institutioner for at give et bedre overblik over svaghederne i administrationsudgifter; er af den opfattelse, at det vil blive hilst velkomment, hvis Revisionsretten i fremtiden gennemfører landespecifik rapportering for alle medlemsstater;

9.  beklager, at der før 2016 blandt medlemmerne af Revisionsretten var en skæv kønsfordeling på tre kvinder for hver 25 mænd; glæder sig over, at antallet af kvinder steg til fire i 2016; gentager sin støtte til de kriterier for udnævnelse af medlemmer af Revisionsretten, som blev godkendt i Parlamentets beslutning af 4. februar 2014 om Revisionsrettens fremtidige rolle;

10.  bemærker, at Revisionsretten i 2016 gennemførte en reform af sine afdelinger og udvalg, hvilket har haft betydelige konsekvenser for forberedelsen af dens arbejde; bemærker også, at denne reform er et supplement til indførelsen af en opgavebaseret organisation og etablering af et institutionsdækkende netværk til styrkelse af vidensstyring; lykønsker Revisionsretten med reformerne og ser frem til at modtage evalueringsrapporten vedrørende de nye foranstaltninger;

11.  bemærker, at tidsrammen på 13 måneder for udarbejdelse af særberetninger endnu ikke overholdes; fastholder, at Revisionsretten skal overholde denne tidsfrist uden at gå på kompromis med kvaliteten af beretningerne og målretningen af dens anbefalinger;

12.  glæder sig over Revisionsrettens gode samarbejde med Parlamentets Budgetkontroludvalg, navnlig med hensyn til fremlæggelse af og opfølgning på særberetninger; mener, at fremlæggelsen af disse beretninger i de specialiserede udvalg i Parlamentet, efter at de har været fremlagt i Budgetkontroludvalget, giver mulighed for vigtig opfølgning på de aktiviteter, som de evaluerer, og øger bevidstheden om gennemførelsen og omkostningseffektiviteten af Unionens politikker;

13.  anser samarbejdet og udvekslingen af praksis mellem Revisionsretten og medlemsstaternes overordnede revisionsorganer for at være meget positiv; tilskynder Revisionsretten til at fortsætte dette samarbejde;

14.  bemærker, at Revisionsretten overholder den interinstitutionelle aftale om at skære personalet ned med 5 % over en periode på fem år; er bekymret over, at de resterende tilgængelige ressourcer i hver tjenestegren ikke giver mulighed for at absorbere en yderligere arbejdsbyrde; opfordrer budgetmyndigheden til at være opmærksom på den langsigtede virkning af personalenedskæringer, navnlig med hensyn til institutionens evne til at forbedre kønsmæssige og geografiske ubalancer, og på behovet for at opbygge erfarne medarbejderes kapacitet til at overtage lederstillinger, når den planlægger den fremtidige fordeling af finansielle ressourcer til personale;

15.  bemærker, at der i højere grad blev opnået kønsbalance på ledelsesniveau i 2016; bemærker også, at handlingsplanen for lige muligheder 2013-2017 er ved at blive evalueret; opfordrer Revisionsretten til fortsat at fremme kønsbalancen, navnlig på ledelsesniveau, og til at aflægge rapport om strategien og resultaterne af handlingsplanen;

16.  noterer sig lanceringen af et postgraduat universitetsdiplom i revision af offentlige organisationer og politikker og et masterprogram i forvaltning af offentlige organisationer i samarbejde med Université de Lorraine, der har til formål at sikre den fortsatte faglige udvikling af Revisionsrettens personale; anmoder Revisionsretten om at forsyne dechargemyndigheden med yderligere oplysninger om de aftaler, som vedrører oprettelsen af disse programmer;

17.  noterer sig den øgede mængde oversættelsesopgaver, som blev outsourcet i 2016, navnlig i august; noterer sig Revisionsrettens begrundelse og opfordrer til en bedre tilrettelæggelse af dens interne oversættelsestjenester for at opnå økonomiske besparelser;

18.  noterer sig det sammendrag af Revisionsrettens bygningspolitik, som er medtaget i dens årlige aktivitetsrapport for 2016;

19.  noterer sig, at Revisionsretten gradvis har fulgt op på Parlamentets henstilling om brug af tjenestekøretøjer i dechargebeslutningen for 2015(8); finder, at de foranstaltninger, der er truffet for at rationalisere forvaltningen af tjenestekøretøjer, går i den rigtige retning; glæder sig over det nye interinstitutionelle udbud vedrørende leasing af biler, der blev iværksat i 2016, og som har til formål at give økonomiske besparelser på dette område;

20.  støtter Revisionsrettens politik for elektronisk offentliggørelse og d