Indeks 
Vedtagne tekster
Torsdag den 19. april 2018 - StrasbourgEndelig udgave
Hviderusland
 Filippinerne
 Situationen i Gazastriben
 Det fælles merværdiafgiftssystem for så vidt angår forpligtelsen til at overholde et minimumsniveau for normalsatsen *
 Forebyggende foranstaltninger mod anvendelse af det finansielle system til hvidvask af penge eller finansiering af terrorisme ***I
 Godkendelse og markedsovervågning af motorkøretøjer og påhængskøretøjer dertil samt af systemer, komponenter og separate tekniske enheder til sådanne køretøjer ***I
 Økologisk produktion og mærkning af økologiske produkter ***I
 Retningslinjer for medlemsstaternes beskæftigelsespolitikker *
 Overslag over indtægter og udgifter for regnskabsåret 2019 - Sektion I - Europa-Parlamentet
 Beskyttelse af undersøgende journalister i Europa: sagen om den slovakiske journalist Ján Kuciak og Martina Kušnírová
 Et instrument for europæiske værdier til støtte for civilsamfundsorganisationer, der fremmer demokrati, retsstatsprincippet og de grundlæggende værdier i Den Europæiske Union
 Krænkelse af menneskerettighederne og retsstatsprincippet i forbindelse med, at to græske soldater er blevet anholdt og tilbageholdt i Tyrkiet
 Gennemførelse af traktatens bestemmelser om de nationale parlamenter
 Årlig beretning om EU's konkurrencepolitik
 Vaccinationsmodstand og nedgang i vaccinationsraterne i Europa
 Gennemførelse af direktiv om den europæiske beskyttelsesordre
 Gennemførelsen af Bolognaprocessen — status og opfølgning

Hviderusland
PDF 176kWORD 48k
Europa-Parlamentets beslutning af 19. april 2018 om Hviderusland (2018/2661(RSP))
P8_TA(2018)0174RC-B8-0197/2018

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til sine tidligere beslutninger og henstillinger om Hviderusland,

–  der henviser til parlamentsvalget den 11. september 2016, til præsidentvalget den 11. oktober 2015 samt til lokalvalget den 18. februar 2018 i Hviderusland,

–  der henviser til erklæringen af 20. februar 2018 fra talsmanden for næstformanden i Kommissionen/Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik (NF/HR) om lokalvalget i Hviderusland,

–  der henviser til NF/HR's talsmands erklæring af 25. marts 2018 om udviklingen i tiden op til og under Frihedsdagen i Hviderusland,

–  der henviser til Rådets konklusioner om Hviderusland, navnlig konklusionerne af 15. februar 2016 om ophævelse af sanktionerne mod 170 enkeltpersoner og tre hviderussiske virksomheder, hvori rammen for den politiske dialog samt betingelserne for, at forbindelserne mellem EU og Hviderusland kan udvikle sig i en mere positiv retning, navnlig i forbindelse med demokratiske reformer, fastsættes,

–  der henviser til konklusionerne fra topmødet i Det Østlige Partnerskab af 24. november 2017 og til godkendelsen af de 20 konkrete mål for 2020, der sigter mod at skabe resultater for borgerne,

–  der henviser til kommissær Johannes Hahns besøg i Hviderusland i januar 2018 og til de igangværende forhandlinger om prioriteterne for partnerskabet mellem EU og Hviderusland,

–  der henviser til afgørelsen fra Rådet for Udenrigsanliggender om at forlænge de resterende restriktive foranstaltninger over for Hviderusland med ét år indtil februar 2019, herunder en våbenembargo, forbuddet mod udførsel af produkter, der kan anvendes til intern undertrykkelse, indefrysning af aktiver samt et rejseforbud mod fire personer opført på listen i forbindelse med to oppositionspolitikeres, en forretningsmands og en journalists uopklarede forsvinden i 1999 og 2000,

–  der henviser til verdenserklæringen om menneskerettighederne og til alle de menneskerettighedskonventioner, som Hviderusland er part i,

–  der henviser til FN's særlige rapportørs erklæring om menneskerettighedssituationen i Hviderusland af 28. marts 2018,

–  der henviser til forretningsordenens artikel 135, stk. 5 og artikel 123, stk. 4,

A.  der henviser til, at Hviderusland efter præsidentvalget i 2015 og parlamentsvalget i 2016 afholdt lokalvalg den 18. februar 2018; der henviser til, at de mangeårige valg- og procedurerelaterede henstillinger fra Kontoret for Demokratiske Institutioner og Menneskerettigheder (ODIHR) samt fra Venedigkommissionen endnu ikke er blevet imødekommet i Hviderusland; der henviser til, at lokalvalget, som blev afholdt i februar, ifølge udenlandske diplomatiske og hviderussiske observatører blot bekræftede disse mangler;

B.  der henviser til, at EU i februar 2016 som et tegn på velvilje ophævede størstedelen af sine sanktioner mod hviderussiske embedsmænd og juridiske enheder for at anspore Hviderusland til at forbedre situationen for så vidt angår menneskerettigheder, demokrati og retsstatsprincippet;

C.  der henviser til, at EU gentagne gange har erklæret, at respekten for de grundlæggende frihedsrettigheder, retsstatsprincippet og menneskerettighederne er en klar forudsætning for forbedring og yderligere fremme af forbindelserne mellem Den Europæiske Union og Hviderusland; der imidlertid henviser til, at situationen i landet fortsat er bekymrende, da der i denne henseende kun kan konstateres meget få og tøvende skridt hen imod forbedringer;

D.  der henviser til, at de længe ventede forfatningsmæssige og lovgivningsmæssige reformer, som vil gøre det muligt at udvikle et ægte demokrati, halter bagefter;

E.  der henviser til, at der ikke er blevet gjort forsøg på at gennemføre en valgreform, idet der i forbindelse med lokalvalget i februar 2018 fortsat kunne konstateres et betydeligt antal alvorlige mangler og proceduremæssige uregelmæssigheder, herunder restriktive retlige rammer for politiske rettigheder i alle faser af valgkampagnen samt problemer med hensyn til valgovervågningen, stemmeafgivningen og stemmeoptællingen; der henviser til, at der siden 1994 ikke har fundet frie og retfærdige valg sted i Hviderusland;

F.  der henviser til, at internationale observatører ikke blev inviteret til at overvåge de lokale valg, samtidig med at hviderussiske observatører indsamlede konkrete beviser på massive landsdækkende forsøg på kunstigt at oppuste tallene for den samlede valgdeltagelse og "karruselafstemning", hvor sidstnævnte blev anvendt for første gang i flere år;

G.  der henviser til, at der fortsat finder intimiderende aktiviteter sted, herunder talrige tilbageholdelser af uafhængige aktivister, oppositionsaktivister, politikere og journalister; der henviser til, at fremtrædende medlemmer af oppositionen samt demokrati- og menneskerettighedsforkæmpere endnu en gang blev forhindret i at deltage i valget eller blev anholdt i tiden op til og under en uautoriseret demonstration i Minsk den 25. marts 2018 i forbindelse med markeringen af 100-årsdagen for Hvideruslands uafhængighedserklæring, selv om de fleste efterfølgende blev løsladt uden tiltale;

H.  der henviser til, at to politiske fanger, Mikhail Zhamchuzhny og Dzmitry Paliyenka, fortsat tilbageholdes;

I.  der henviser til, at Europa-Parlamentet har støttet det hviderussiske samfund i mange år ved blandt andre initiativer at tildele Sakharovprisen til Journalistforbundet i Hviderusland i 2004 og til Alaksandr Milinkievich i 2006;

J.  der henviser til, at begivenhederne i anledning af Frihedsdagen 2018 endnu en gang vidner om, at den hviderussiske regering ikke har til hensigt at opgive gamle politikker, som i stor skala undertrykker borgere, der forsøger at udøve deres rettigheder i medfør af forfatningen og internationale traktater;

K.  der henviser til, at informationsministeriet den 24. januar 2018 på vilkårlig vis blokerede adgangen til det førende uafhængige nyhedswebsted Charter97.org i Hviderusland; der henviser til, at der er blevet indledt straffesager mod uafhængige bloggere; der henviser til, at ændringsforslagene til medieloven, såfremt de vedtages, udgør en ny og væsentlig trussel mod ytringsfriheden i landet;

L.  der henviser til, at Hviderusland den 25. oktober 2016 vedtog sin første nationale handlingsplan for menneskerettigheder, som blev godkendt ved en resolution fra det hviderussiske ministerråd, og som definerer de principielle aktionslinjer for gennemførelsen af landets menneskerettighedsforpligtelser;

M.  der henviser til, at Hviderusland er det eneste land i Europa, der stadig praktiserer dødsstraf; der henviser til, at FN's særlige rapportør om menneskerettighedssituationen i Hviderusland har bemærket, at dødsdomme i Hviderusland kan anses for at være yderst tvivlsomme på grund af manglen på et uafhængigt retsvæsen og retfærdig rettergang;

N.  der henviser til, at EU og Hviderusland på nuværende tidspunkt er ved at forhandle skræddersyede prioriteter for partnerskabet, hvor de vigtigste interesseområder omfatter økonomisk udvikling og modernisering, styrkelse af institutioner og god regeringsførelse, forbindelsesmuligheder og mellemfolkelige kontakter; der henviser til, at den hviderussiske regering gentagne gange har erklæret, at den søger at opnå en normalisering af forbindelserne med EU, ophævelse af de resterende sanktioner samt visumliberalisering; der imidlertid henviser til, at fremskridt i denne henseende nødvendigvis afhænger af, at Hviderusland viser politisk vilje til og engagement med hensyn til at overholde demokratiske værdier, retsstatsprincippet og de grundlæggende frihedsrettigheder;

1.  støtter EU's kritiske engagement med Hviderusland, eftersom dette er betinget af, at de hviderussiske myndigheder tager konkrete skridt hen imod demokratisering og fuldstændig overholdelse af de grundlæggende frihedsrettigheder og menneskerettighederne;

2.  bemærker med skuffelse, at henstillingerne fra OSCE/ODIHR og Venedigkommissionen i kølvandet på præsidentvalget i 2015 og parlamentsvalget i 2016, som skulle være gennemført inden lokalvalget i 2018, endnu ikke er blevet gennemført, til trods for tidligere henstillinger herom; opfordrer de hviderussiske myndigheder til hurtigst muligt at genoptage arbejdet med gennemgribende valgreformer som led i en bredere demokratiseringsproces og i samarbejde med internationale partnere;

3.  beklager forfølgelsen af journalister og af de uafhængige medier i Hviderusland under opfølgningen på lokalvalget, herunder blandt andet den ulovlige fjernelse fra et valgsted og brutale behandling af Belsat TV-journalisten Andrus Kozel og blokeringen af nyhedsportalen Charter97;

4.  opfordrer indtrængende de hviderussiske myndigheder til øjeblikkeligt og betingelsesløst at ophæve blokeringen af nyhedswebstedet Charter97.org, opgive ændringsforslagene til medieloven, der, såfremt de vedtages, ville udgøre en trussel mod ytringsfriheden, samt til at sætte en stopper for forfølgelsen af uafhængige bloggere for at gøre brug af deres ytringsfrihed;

5.  bemærker, at antallet af repræsentanter for den demokratiske opposition var uforholdsmæssigt lavt på distriktsvalgstederne i forhold til antallet af indgivne ansøgninger;

6.  udtrykker skuffelse over de gentagne afvisninger af at registrere demokratiske oppositionspartier; opfordrer til, at restriktionerne for politiske partier i Hviderusland ophæves, og til at registreringsprocedurerne lempes; understreger, at alle politiske partier uhindret skal kunne udføre politiske aktiviteter, især under valgkampagner; opfordrer til, at artikel 193/1 i den hviderussiske straffelov, som gør det kriminelt at deltage i ikkeregistrerede organisationer, ophæves;

7.  beklager de hviderussiske myndigheders uforholdsmæssigt voldsomme reaktion i forbindelse med oppositionsaktivisters bestræbelser på at organisere en uautoriseret frihedsdemonstration på Frihedsdagen den 25. marts 2018, som førte til snesevis af anholdelser, herunder af oppositionsledere og af de tidligere præsidentkandidater Mikalaj Statkevich og Uladzimir Niakliaev; gentager, at forsamlings- og foreningsfriheden er en grundlæggende menneskerettighed; understreger, at enhver alvorlig tilbagegang med hensyn til demokrati og respekt for de grundlæggende frihedsrettigheder, herunder flere tilbageholdelser af politiske fanger, i hvert enkelt tilfælde bør medføre en klar reaktion fra EU i forbindelserne med Hviderusland;

8.  opfordrer kraftigt til, at Mikhail Zhamchuzhny og Dzmitry Paliyenka – to civilsamfundsaktivister, der i øjeblikket tilbageholdes af politiske grunde – løslades, og til, at alle tidligere politiske fanger gives oprejsning og sikres deres borgerlige og politiske rettigheder;

9.  gentager sin opfordring til de hviderussiske myndigheder om under alle omstændigheder at sikre, at de demokratiske principper, menneskerettighederne og de grundlæggende frihedsrettigheder respekteres i overensstemmelse med verdenserklæringen om menneskerettighederne og med de internationale og regionale menneskerettighedsinstrumenter, som Hviderusland har ratificeret;

10.  påpeger, at respekt for grundlæggende rettigheder er et centralt element i et velfungerende demokrati; opfordrer indtrængende de hviderussiske myndigheder til at indgå i en konstruktiv og åben dialog med den demokratiske opposition og med civilsamfundsorganisationerne med henblik på at garantere borgernes rettigheder og frihedsrettigheder, navnlig retten til forenings-, forsamlings- og ytringsfrihed, samt til at sikre en ramme for frie og uafhængige medier;

11.  opfordrer indtrængende Hviderusland til at tilslutte sig et globalt moratorium for dødsstraf som et første skridt hen imod en permanent afskaffelse af dødsstraffen; minder om, at dødsstraf udgør en umenneskelig og nedværdigende behandling, der ikke har nogen påviselig afskrækkende virkning og gør fejlagtige domfældelser uoprettelige; bemærker med beklagelse, at de hviderussiske domstole har afsagt nye dødsstraffe i 2018;

12.  opfordrer EU-Udenrigstjenesten og Kommissionen til at fortsætte med at støtte civilsamfundsorganisationerne i Hviderusland og i udlandet; fremhæver i denne forbindelse behovet for at støtte alle uafhængige informationskilder for det hviderussiske samfund, herunder medier, som sender på hviderussisk og fra udlandet;

13.  noterer sig sektordialogerne mellem EU og Hviderusland på det tekniske plan og udvidelsen af samarbejdet på områder som økonomiske reformer, ressourceeffektivitet, grøn økonomi og miljøbeskyttelse; opfordrer EU-Udenrigstjenesten og Kommissionen til at prioritere sikkerheden af det hviderussiske atomkraftværk i Ostrovets og til at sikre, at fremskridt i forbindelserne mellem EU og Hviderusland betinges af øget åbenhed og samarbejde samt af fuld overensstemmelse med internationale nukleare og miljømæssige sikkerhedskrav fra Hvideruslands side;

14.  beklager, at den igangværende menneskerettighedsdialog ikke giver konkrete resultater, og opfordrer EU's særlige repræsentant for menneskerettigheder til at finde måder og midler til at sikre fuld og effektiv beskyttelse af menneskerettighederne i Hviderusland; opfordrer til løsladelse af alle politiske fanger;

15.  noterer sig de igangværende forhandlinger om partnerskabet mellem EU og Hviderusland og ser frem til en hurtig afslutning af forhandlingerne, som vil udvide det bilaterale samarbejde til fordel for borgerne på begge sider og give Hviderusland mulighed for at få adgang til en bredere vifte af finansiel bistand og samarbejde, under forudsætning af at det tager klare og konkrete skridt i retning af demokratisering og åbenhed, herunder prioritering af en omfattende valgreform; glæder sig i denne forbindelse over, at Kommissionen agter at øge tildelingen af den finansielle bistand for perioden 2018-2020; insisterer på klarere reformtilsagn fra den hviderussiske regering og henstiller til, at der etableres en køreplan for tættere forbindelser mellem EU og Hviderusland i form af benchmarks og en tidsplan for gennemførelsen af sådanne forpligtelser;

16.  opfordrer indtrængende til at opretholde EU-støtten til civilsamfundsorganisationer og menneskerettighedsforkæmpere og opfordrer Kommissionen til at arbejde tæt sammen med og følge anbefalingerne fra Det Østlige Partnerskabs civilsamfundsforum; opfordrer indtrængende den hviderussiske regering til at sikre borgernes deltagelse i beslutningsprocessen på lokalt og nationalt plan og til at lade sig inspirere af de retningslinjer, der blev vedtaget af Europarådet den 27. november 2017; noterer sig den stigende interaktion mellem Hviderusland og denne organisation;

17.  opfordrer i denne forbindelse EU-Udenrigstjenesten og Kommissionen til at finde metoder til at informere og høre de hviderussiske civilsamfundsorganisationer om de igangværende forhandlinger og dialogen mellem EU og Hviderusland;

18.  bemærker med tilfredshed starten på gennemførelsen af mobilitetspartnerskabet mellem EU og Hviderusland og ser frem til færdiggørelsen af visumlempelses- og tilbagetagelsesaftalerne mellem EU og Hviderusland som et klart bidrag til udviklingen af mellemfolkelige kontakter og erhvervskontakter;

19.  glæder sig over de hviderussiske myndigheders afgørelse om fra februar 2018 at tillade udenlandske borgere fra 80 lande korte visumfrie ophold i Hviderusland;

20.  glæder sig over de fremskridt, der er gjort med hensyn til at fremme ungdomsudvekslinger og mellemfolkelige kontakter mellem EU og Hviderusland, herunder gennem EU's MOST-mobilitetsordning, Erasmus+, Horisont 2020 og instrumentet for teknisk bistand og informationsudvikling (TAIEX) samt gennem Hvideruslands tiltrædelse af Bolognaprocessen; opfordrer til, at Bolognaprocessen gennemføres i overensstemmelse med den køreplan, der blev aftalt i fællesskab mellem det europæiske område for videregående uddannelse (EHEA) og Hviderusland, som er en foranstaltning, der vil være til gavn for unge hviderussere, og som vil forbedre udvekslinger og mellemfolkelige kontakter med EU yderligere;

21.  opfordrer til at forny mandatet for FN's særlige rapportør for menneskerettighedssituationen i Hviderusland; opfordrer den hviderussiske regering til at samarbejde fuldt ud med den særlige rapportør; opfordrer EU og dets medlemsstater til at fremme og støtte forlængelsen af FN's særlige rapportørs mandat og opfordrer EU's særlige repræsentant for menneskerettigheder til at samarbejde med FN's særlige rapportør med henblik på at forbedre situationen i landet;

22.  pålægger sin formand at sende denne beslutning til Kommissionen, næstformanden i Kommissionen/Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik, Tjenesten for EU's Optræden Udadtil, Rådet, OSCE's Kontor for Demokratiske Institutioner og Menneskerettigheder, Europarådet, regeringerne og parlamenterne i medlemsstaterne samt til myndighederne i Hviderusland.


Filippinerne
PDF 173kWORD 47k
Europa-Parlamentets beslutning af 19. april 2018 om Filippinerne (2018/2662(RSP))
P8_TA(2018)0175RC-B8-0198/2018

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til sine tidligere beslutninger om situationen i Filippinerne, særlig beslutningerne af 15. september 2016(1) og 16. marts 2017(2),

–  der henviser til erklæring fra EU-Udenrigstjenestens talsperson af 16. marts 2018 om Filippinerne og Den Internationale Straffedomstol,

–  der henviser til erklæringerne fra EU-delegationen og talsmanden for næstformanden for Kommissionen/Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik (NF/HR),

–  der henviser til rammeaftalen om partnerskab og samarbejde mellem Den Europæiske Union og dens medlemsstater på den ene side og Republikken Filippinerne på den anden side,

–  der henviser til Kommissionens og NF/HR’s fælles arbejdsdokument af 19. januar 2018 fra Kommissionens tjenestegrene om vurdering af Filippinerne inden for rammerne af EU's særlige ansporende ordning for bæredygtig udvikling og god regeringsførelse (GSP +) for perioden 2016-2017(SWD(2018)0032),

–  der henviser til erklæringer fra FN's højkommissær for menneskerettigheder, Zeid Ra'ad Al Hussein, om den filippinske regerings beskyldninger om, at FN's særlige rapportør om oprindelige folks rettigheder og andre menneskerettighedsforkæmpere har været involveret i terroraktiviteter,

–  der henviser til resultatet af jubilæumstopmødet mellem EU og ASEAN i anledning af 40-året for indførelsen af ASEAN-EU-dialogen og til ASEAN-EU-handlingsplanen (2018-2022),

–  der henviser til erklæring fra formanden for Europa-Parlamentet Underudvalg om Menneskerettigheder af 23. februar 2018 om, at "fængslingen af senator De Lima uden sigtelse er uacceptabel",

–  der henviser til de diplomatiske forbindelser mellem Filippinerne og EU (tidligere Det Europæiske Økonomiske Fællesskab (EØF)), som blev etableret den 12. maj 1964 med udnævnelsen af Filippinernes ambassadør til EØF,

–  der henviser til Filippinernes status som stiftende medlem af Sammenslutningen af Stater i Sydøstasien (ASEAN),

–  der henviser til FN's konvention om barnets rettigheder,

–  der henviser til den internationale konvention om beskyttelse af alle personer mod tvungen forsvinding,

–  der henviser til EU's retningslinjer vedrørende menneskerettigheder,

–  der henviser til Romstatutten,

–  der henviser til verdenserklæringen om menneskerettigheder fra 1948,

–  der henviser til den internationale konvention om borgerlige og politiske rettigheder,

–  der henviser til forretningsordenens artikel 135, stk. 5, og artikel 123, stk. 4,

A.  der henviser til, at Filippinerne og EU har langvarige diplomatiske, økonomiske, kulturelle og politiske forbindelser; der henviser til, at Den Europæiske Union og Filippinerne med ratificeringen af partnerskabs- og samarbejdsaftalen har bekræftet deres fælles engagement i principperne om god regeringsførelse, demokrati, retsstatsforhold, menneskerettigheder, fremme af den sociale og økonomiske udvikling samt fred og sikkerhed i regionen;

B.  der henviser til, at omkring 12 000 mennesker, herunder kvinder og børn, siden den 1. juli 2016 skal være blevet dræbt i Filippinerne i den løbende kampagne mod narkotika, internationalt udnævnt til præsident Dutertes "krig mod narkotika"; der henviser til, at præsident Duterte har lovet at fortsætte sin kampagne for bekæmpelse af narkotika indtil udgangen af sin mandatperiode i 2022; der henviser til, at EU fortsat er dybt bekymret over det høje antal drab i forbindelse med bekæmpelsen af ulovlig narkotikahandel i Filippinerne;

C.  der henviser til, at FN's særlige rapportør om oprindelige folks rettigheder, Victoria Tauli-Corpuz, der er filippinsk statsborger, af den filippinske regering i marts 2018 blev anklaget for terrorisme og sammen med 600 andre, herunder ledere af oprindelige folk og menneskerettighedsforkæmpere, sat på en liste over terrororganisationer; der henviser til, at FN-eksperter nyder retlig immunitet; der henviser til, at anklagerne blev fremsat i kølvandet på Tauli-Corpuz' fordømmelse af hærens angreb på det oprindelige lumad-folk i Mindanao; der henviser til Tauli-Corpuz' kommentarer om brugen af tortur, chikane og arrestationer mod oprindelige folk, som på fredelig vis beskyttede deres ejendom;

D.  der henviser til, at senator Leila De Lima, som er menneskerettighedsforkæmper og den højest profilerede kritiker af præsident Dutertes kampagne mod narkotika, fik frataget sit hverv som formand for Senatets Udvalg om Retlige Anliggender og Menneskerettigheder den 19. september 2016 og arresteret den 23. februar 2017; der påpeger, at senator De Lima stod i spidsen for undersøgelsen af de udenretslige drab, der blev begået i byen Davao, mens præsident Duterte var borgmester; der påpeger, at der er stærk mistanke om, at de lovovertrædelser, senator De Lima er anklaget for at have begået, så godt som fuldstændigt er fabrikerede og politisk motiverede;

E.  der understreger, at de filippinske myndigheders forfølgelse af oprindelige folk er et alvorligt problem; der henviser til, at FN i slutningen af december advarede om de massive menneskerettighedskrænkelser, som lumad-folket på den filippinske ø Mindanao blev udsat for; der henviser til, at mindst 2 500 lumader af FN's eksperter skønnes at være blevet fordrevet siden oktober 2017; der henviser til, at nogle af disse angreb frygtes at være motiveret af en grundløs mistanke om, at lumaderne er involveret i terroraktiviteter, eller af deres modstand mod minedrift på deres nedarvede jorder;

F.  der henviser til, at Filippinerne undertegnede Rom-statutten den 28. december 2000 og ratificerede den den 30. august 2011; der henviser til, at anklagemyndigheden ved Den Internationale Straffedomstol (ICC) har iværksat en indledende undersøgelse af situationen i Filippinerne md henblik på at analysere forbrydelser, der angiveligt er begået i landet siden den 1. juli 2016 som led i den filippinske regerings "krig mod narkotika";

G.  der henviser til, at ICC den 19. marts 2018 officielt blev underrettet af FN om, at Filippinerne den 17. marts 2018 havde deponeret en skriftlig meddelelse om udtrædelse af Romstatutten;

H.  der henviser til, at det filippinske Repræsentanternes Hus den 7. marts 2017 vedtog et lovforslag om genindførelse af dødsstraf; der henviser til, at lovforslaget stadig skal godkendes af senatet, før præsidenten kan ophøje det til lov; der påpeger, at præsident Duterte aktivt har ført kampagne for genindførelse af dødsstraf; der påpeger, at genindførelse af dødsstraf vil udgøre en åbenlys krænkelse af den anden valgfri protokol til den internationale konvention om borgerlige og politiske rettigheder (ICCPR), som Filippinerne har været part i siden 2007;

I.  der henviser til, at Filippinerne er nr. 111 ud af 180 lande i det korruptionsindeks, der hvert år offentliggøres af Transparency International;

J.  der påpeger, at civilsamfundet får stadig mindre plads; der påpeger, at menneskerettighedsforkæmpere angiveligt lever i et stadig mere fjendtligt miljø i Filippinerne; der henviser til, at præsident Duterte i udtalelser har tilkendegivet støtte til politiets angreb mod menneskerettighedsgrupper og -forkæmpere;

K.  der påpeger, at personer, som offentligt udtaler sig mod de udenretslige drab, risikerer at få indrejseforbud i Filippinerne;

L.  der påpeger, at præsident Duterte har afgivet en række nedsættende og fornedrende udtalelser om kvinder og gentagne gange har retfærdiggjort voldtægt og opfordret til at skyde kvinder;

M.  der henviser til, at menneskerettighedsforkæmpere, journalister og aktivister rutinemæssigt udsættes for trusler, chikane, intimidering og vold, når de søger at afdække påstande om udenretslige drab og andre krænkelser af menneskerettighederne i Filippinerne; der henviser til, at LGBTI-samfundet konstant udsættes for chikane;

N.  der henviser til, at Filippinerne er begunstiget af EU's generelle toldpræferenceordning (GSP +);

O.  der henviser til, at partnerskabs- og samarbejdsaftalen mellem EU og Filippinerne, der blev undertegnet i 2012, bl.a. opfordrer til etablering af en meningsfuld menneskerettighedsdialog i form af en arbejdsgruppe vedrørende menneskerettigheder;

1.  opfordrer den filippinske regering til omgående at sætte en stopper for de udenretslige drab, der begås under dække af "krigen mod narkotika"; fordømmer på det kraftigste det høje antal udenretslige drab udført af de væbnede styrker og private vagtværn i forbindelse med kampagnen for bekæmpelse af narkotika; giver udtryk for sin dybe medfølelse med ofrenes familier; udtrykker dyb bekymring over de troværdige rapporter om, at Filippinernes politi fremstiller falske beviser for at retfærdiggøre udenretslige drab, og at det i overvældende grad er de fattige i byerne, som rammes;

2.  bemærker, at regeringen for nylig har taget initiativ til at sikre en mere helhedsorienteret og integreret tilgang til narkotikabekæmpelse baseret på håndhævelse, retfærdighed, fortalervirksomhed samt rehabilitering og integration; hilser det velkommen, at det filippinske senat i sin resolution 516 af 25. september 2017 opfordrede til at "iværksætte de nødvendige foranstaltninger for at standse bølgen af drab, navnlig på vores børn"; opfordrer regeringen til at prioritere bekæmpelsen af narkotikanet og store narkobaroner i stedet for at forfølge småforbrugere; understreger, at de filippinske myndigheder i deres kamp mod ulovlig narkotika skal fokusere på folkesundheden og fuldt ud respektere retten til en retfærdig rettergang i overensstemmelse med national ret og folkeretten; opfordrer regeringen til at vedtage specifikke ikkevoldelige politikker;

3.  opfordrer myndighederne til fuldt ud at samarbejde med FN's uafhængige eksperter (Special Procedures); opfordrer de filippinske myndigheder til øjeblikkeligt at gennemføre uvildige og meningsfulde undersøgelser af disse udenretslige drab og retsforfølge alle gerningsmænd; opfordrer EU og alle dets medlemsstater til at støtte en FN-ledet efterforskning af drabene i Filippinerne og retsforfølgning af de ansvarlige;

4.  gentager sin opfordring til de filippinske myndigheder om at løslade senator Leila De Lima og sørge for, at hun under frihedsberøvelsen har passende sikkerhed og sanitære forhold; gentager desuden sin opfordring til myndighederne om at sikre en retfærdig rettergang og frafalde alle politisk motiverede anklager mod hende; opfordrer EU til fortsat at følge sagen mod senator De Lima nøje;

5.  opfordrer de filippinske myndigheder til at fjerne menneskerettighedsforkæmpere fra terroristlisten, frafalde alle anklager og lade dem udføre deres aktiviteter i fred; minder de filippinske myndigheder om, at Victoria Tauli-Corpuz har immunitet i henhold til konventionen af 1946 om privilegier og immuniteter;

6.  påskønner initiativet til at undersøge påstande om forbrydelser mod menneskeheden begået i forbindelse med drabene i "krigen mod narkotika"; opfordrer den filippinske regering til at samarbejde fuldt ud med anklagemyndigheden ved Den Internationale Straffedomstol under dennes indledende undersøgelse af Filippinerne; beklager dybt den filippinske regering beslutning om at påbegynde sin udtrædelse af Romstatutten; opfordrer regeringen til at omgøre sin beslutning;

7.  udtrykker på ny sin stærke bekymring over Repræsentanternes Hus' beslutning om at genindføre dødsstraf; opfordrer på ny myndighederne i Filippinerne til øjeblikkeligt at standse de igangværende procedurer for genindførelse af dødsstraf; minder om, at EU anser dødsstraf for at være en grusom og umenneskelig straf, der ikke virker afskrækkende på kriminel adfærd; opfordrer den filippinske regering til at afstå fra at nedsætte den kriminelle lavalder;

8.  er foruroliget over de stigende korruptionsniveauer under det nuværende filippinske forvaltning; opfordrer de filippinske myndigheder til at intensivere indsatsen for at bekæmpe korruption effektivt; understreger betydningen af at overholde de grundlæggende principper om demokrati og retsstatsforhold i denne henseende;

9.  fordømmer enhver form for trussel, chikane, intimidering og vold mod dem, der søger at afdække påstande om udenretslige drab og andre krænkelser af menneskerettighederne i Filippinerne, herunder menneskerettighedsforkæmpere, journalister og aktivister; opfordrer indtrængende den filippinske regering til at sikre, at menneskerettighedsforkæmpere, journalister og aktivister kan udføre deres arbejde i et gunstigt miljø og uden frygt for repressalier;

10.  opfordrer Filippinerne til at ophøre med at udstede indrejseforbud mod personer, der opfattes som kritikere af præsident Dutertes politikker;

11.  opfordrer Filippinerne til at overholde sine folkeretlige forpligtelser til at værne om oprindelige folks menneskerettigheder, herunder i forbindelse med væbnede konflikter;

12.  fordømmer alle former for vold mod kvinder og minder om, at en sådan vold udgør en alvorlig krænkelse af kvinders og pigers menneskerettigheder og værdighed; fordømmer på det kraftigste præsident Dutertes nedsættende og misogyne udtalelser om kvindelige krigere; minder præsidenten om, at han ved at tilskynde regeringsstyrker til at begå seksuel vold under væbnede konflikter krænker den humanitære folkeret; opfordrer præsidenten til at behandle kvinder med respekt og til at afholde sig fra at opildne til vold mod kvinder;

13.  opfordrer EU og dets medlemsstater til at overveje at anmode om, at Republikken Filippinerne fratages sin plads i De Forenede Nationers Menneskerettighedsråd, før dens nuværende medlemskab udløber ved udgangen af 2018;

14.  minder de filippinske myndigheder om deres forpligtelser i henhold til folkeretten, GSP +-ordningen og partnerskabs- og samarbejdsaftalen, navnlig med hensyn til menneskerettigheder, og om konsekvenserne af manglende overholdelse heraf; understreger, at selv om udviklingen i gennemførelsen af GSP+- konventionerne overvejende har været positiv, er der fortsat alvorlige betænkeligheder omkring overtrædelser af menneskerettighederne i tilknytning til krigen mod narkotika; minder i den forbindelse om sin tidligere beslutning af 16. marts 2017 om Filippinerne og opfordrer Kommissionen og EU-Udenrigstjenesten til at anvende alle tilgængelige instrumenter, herunder partnerskabs- og samarbejdsaftalen, til at overtale Filippinerne til at sætte en stopper for udenretslige drab i forbindelse med krigen mod narkotika og, såfremt der ikke sker væsentlige fremskridt, at indlede en procedure, der kan føre til en midlertidig tilbagetrækning af GSP +-toldpræferencer; opfordrer indtrængende EU til at anvende alle tilgængelige instrumenter til at bistå regeringen i Filippinerne med at overholde sine internationale forpligtelser på menneskerettighedsområdet;

15.  pålægger sin formand at sende denne beslutning til Filippinernes præsident, regering og parlament, Kommissionens næstformand/Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik, Rådet. Kommissionen, medlemsstaternes parlamenter og regeringer, FN's højkommissær for menneskerettigheder og regeringerne i ASEAN's medlemsstater.

(1) Vedtagne tekster, P8_TA(2016)0349.
(2) Vedtagne tekster, P8_TA(2017)0088.


Situationen i Gazastriben
PDF 167kWORD 46k
Europa-Parlamentets beslutning af 19. april 2018 om situationen i Gazastriben (2018/2663(RSP))
P8_TA(2018)0176RC-B8-0191/2018

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til sine tidligere beslutninger om konflikten mellem Israel og Palæstina og fredsprocessen i Mellemøsten,

–  der henviser til redegørelsen af den 31. marts 2018 fra næstformanden for Kommissionen/Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik, Federica Mogherini, samt fra redegørelserne fra hendes talsmand af 5. april og 7. april og 19. februar 2018,

–  der henviser til erklæringen fra FN's generalsekretær af 5. april 2018, António Guterres, og hans talsmand af 30. marts 2018,

–  der henviser til erklæringen af 8. april 2018 fra Den Internationale Straffedomstols anklager, Fatou Bensouda,

–  der henviser til de relevante resolutioner fra FN's Generalforsamling og Sikkerhedsråd,

–  der henviser til den fjerde Genèvekonvention fra 1949 om beskyttelse af civile personer i krigstid,

–  der henviser til De Forenede Nationers grundprincipper for retshåndhævelsespersonales magtanvendelse af 1990,

–  Der henviser til FN's rapport "Gaza Ten Years Later" fra juli 2017,

–  der henviser til forretningsordenens artikel 135, stk. 5, og artikel 123, stk. 4,

A.  der henviser til, at den store march for tilbagevenden, en ugentlig masseprotest, der finder sted over seks uger, begyndte den 30. marts 2018 i Gazastriben, organiseret af grupper fra civilsamfundet; der henviser til, at Hamas og andre palæstinensiske fraktioner af befolkningen blev opfordret til at deltage i marchen; der henviser til, at de israelske myndigheder rapporterede, at der var blevet kastet sten og brandbomber mod deres forsvarsstyrker, og at nogle demonstranter havde forsøgt at skade og krydse hegnet ind i Israel;

B.  der henviser til, at de israelske forsvarsstyrker åbnede ild mod demonstranterne ved brug af skarp ammunition den 30. marts, den 6. april og den 13. april 2018; der henviser til, at næsten 30 palæstinensere er blevet dræbt og mere end 2 000 er blevet såret, herunder mange kvinder og børn;

C.  der henviser til, at FN's generalsekretær, António Guterres, HR/NF Federica Mogherini og en række andre internationale aktører har opfordret til uafhængige og gennemsigtige undersøgelser af de voldelige begivenheder, med særlig henvisning til brug af skarp ammunition;

D.  der henviser til, at FN's grundprincipper for retshåndhævelsespersonales magtanvendelse og brug af skydevåben muliggør den forsætlige dødbringende brug af skydevåben i de tilfælde, der er omhandlet i princip 9 dertil;

E.  der henviser til, at Hamas er opført på EU's liste over terrororganisationer og opfordrer til Israels udslettelse; der henviser til, at affyring af raketter fra Gazastriben ind på israelsk område fortsætter; der henviser til, at der i løbet af de seneste uger er sket en stigning i terrorangreb mod Israel med den militære optrapning af hændelserne i og omkring Gaza;

F.  der henviser til, at der ifølge data fra FN er 1,3 millioner mennesker i Gaza med behov for humanitær bistand, 47 % af husstandene lider under alvorlig eller moderat fødevareusikkerhed, 97 % af indlagt vand er uegnet som drikkevand, 80 % af energibehov opfyldes ikke og mere end 40 % af befolkningen i området er arbejdsløse;

G.  der henviser til, at Hamas forsat holder befolkning under sin kontrol og påvirkning i Gazastriben, der fortsat er et knudepunkt for internationalt anerkendte terrororganisationer; der henviser til, at grundlæggende frihedsrettigheder, herunder forenings- og ytringsfrihed, er stærkt begrænset af de Hamas-ledede myndigheder; der henviser til, at udover blokaden, mindsker den interne kløft i Palæstina fortsat de lokale institutioners kapacitet til at levere basale tjenester i Gaza; der henviser til, at det seneste mordforsøg på den palæstinensiske premierminister Rami Hamdallahs under hans besøg i området yderligere har forværret den fastlåste situation i den palæstinensiske forsoningsproces;

H.  der henviser til, at Avera Mengistu, der er udvandret til Israel fra Etiopien og Hisham al-Sayed, en palæstinensisk beduin fra Israel, som begge har psykosociale handicap, formodes at være tilbageholdt i ulovlig tilbageholdelse i isolation i Gaza; der henviser til, at de jordiske rester af de israelske soldater Hadar Goldin og Oron Shaul fortsat tilbageholdes af Hamas i Gaza;

1.  opfordrer til den yderste tilbageholdenhed og understreger, at det må være en prioritet at undgå enhver yderligere optrapning af vold og tab af menneskeliv;

2.  udtrykker sin beklagelse over tabet af menneskeliv; fordømmer drabene og skaden på uskyldige palæstinensiske demonstranter i Gazastriben gennem de seneste tre uger og opfordrer indtrængende de israelske forsvarsstyrker til at afstå fra at bruge dødbringende magtanvendelse mod ubevæbnede demonstranter; giver udtryk for sin dybe medfølelse med ofrenes familier; gentager behovet for at muliggøre hurtig levering af medicinsk udstyr til dem, der har behov for det, og at tillade medicinsk bistand til hospitaler uden for Gaza af humanitære årsager;

3.  anerkender Israels udfordringer på sikkerhedsområdet og behovet for at beskytte sit område og grænser ved hjælp af forholdsmæssige midler; fordømmer Hamas’ og andre militante gruppers terrorangreb mod Israel fra Gazastriben, herunder affyring af raketter ind på israelsk territorium, infiltration på israelsk område og bygning af tunneller; udtrykker sin bekymring over, at Hamas synes at sigte mod at øge spændingerne; fordømmer på det kraftigste Hamas’ vedvarende taktik med at benytte civile til at beskytte terroraktiviteter;

4.  understreger, at der ikke kan sættes spørgsmålstegn ved palæstinensernes ret til fredelig protest som en legitim udøvelse af deres grundlæggende ret til ytrings-, forsamlings- og foreningsfrihed; opfordrer lederne af protesterne i Gazastriben til at undgå enhver tilskyndelse til vold, og til at sikre, at alle protester, demonstrationer og forsamlinger forbliver fredelige og ikke kan udnyttes til andre midler; opfordrer Israel til at respektere denne grundlæggende rettighed til fredelig protest;

5.  tilslutter sig opfordringerne til uafhængige og gennemsigtige undersøgelser af de voldelige begivenheder; noterer sig den mekanisme for vurdering af undersøgelse, der er oprettet af de israelske forsvarsstyrker for at gennemgå de israelske forsvarsstyrkers handlinger og de specifikke hændelser, der har fundet sted på grænsen mellem Israel og Gaza siden 30. marts 2018; minder om vigtigheden af ansvarlighed og at den forsætlige dødbringende magtanvendelse mod demonstranter, som ikke udgør en overhængende fare for liv eller alvorlig skade, overtræder international menneskerettighedslovgivning, og i forbindelse med besættelse er det en alvorlig overtrædelse af den fjerde Genèvekonvention;

6.  bemærker med dyb bekymring advarslen i FN's forskellige rapporter om, at Gazastriben inden 2020 kan blive kan blive et sted, hvor det ikke er til at leve; beklager navnlig, at sundhedssektoren er tæt på et sammenbrud med hospitaler, der står over for en alvorlig mangel på medicin, udstyr og elektricitet; opfordrer til en umiddelbar og meningsfuld international indsats for genopbygning og genopretning af Gaza med det formål at lette den humanitære krise; påskønner det arbejde, der udføres af FN's Hjælpeorganisation for Palæstinaflygtninge i Mellemøsten (UNRWA), som yder fødevarehjælp, adgang til uddannelse og sundhedspleje, og andre vitale tjenesteydelser til 1,3 mio. palæstinensiske flygtninge i området;

7.  opfordrer til en øjeblikkelig og betingelsesløs ophævelse af blokaden og lukningen af Gazastriben, der har resulteret i en stadig værre humanitær krise i området;

8.  opfordrer på ny til Den Palæstinensiske Myndigheds tilbagevenden til Gazastriben, således at den kan påtage sig sine offentlige funktioner, som skal behandles som en prioritet; opfordrer alle palæstinensiske fraktioner til at genoptage bestræbelserne på forsoning, hvilket også er afgørende for at forbedre situationen for befolkningen i Gaza; understreger, at den palæstinensiske forsoning, herunder det længe ventede præsident- og parlamentsvalg, er vigtig for at opnå en tostatsløsning og fortsat bør støttes af EU gennem innovative tiltag; opfordrer til afvæbning af alle militante grupper i Gazastriben;

9.  opfordrer til, at Avera Mengistu og Hisham al-Sayed løslades og tilbagesendes til Israel; opfordrer til, at de jordiske rester af Hadar Goldin og Oron Shaul tilbagesendes og udtrykker sin medfølelse med deres familier; opfordrer til, at de jordiske rester af dræbte palæstinensere tilbagesendes;

10.  opfordrer på ny alle involverede parter i konflikten til fuldt ud at respektere tilbageholdtes og fangers rettigheder;

11.  minder om, at situationen i Gazastriben skal ses i lyset af den bredere kontekst for fredsprocessen i Mellemøsten; gentager, at EU's primære mål er at opnå en tostatsløsning af den israelsk-palæstinensiske konflikt baseret på grænsedragningen fra 1967 med Jerusalem som hovedstad for begge stater, hvor Israel som en sikker stat og en uafhængig, demokratisk, sammenhængende og levedygtig palæstinensisk stat lever side om side i fred og sikkerhed på grundlag af retten til selvbestemmelse og fuld respekt for folkeretten;

12.  understreger, at ikkevoldelige midler og respekt for menneskerettighederne og folkeretten af både statslige og ikkestatslige aktører er den eneste vej til at opnå en holdbar løsning og retfærdig og varig fred mellem israelere og palæstinensere; mener ligeledes, at fortsat vold, terrorisme og tilskyndelse til vold er grundlæggende uforeneligt med at fremme en fredelig tostatsløsning; bemærker, at opretholdelse af forpligtelsen til at gøre en effektiv indsats mod vold, terrorisme, hadefulde udtalelser og ansporing til vold er af afgørende betydning for at genskabe tillid og undgå eskalering, der yderligere vil underminere udsigten til fred;

13.  pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet, Kommissionen, næstformanden for Kommissionen/Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik, EU's særlige repræsentant for fredsprocessen i Mellemøsten, medlemsstaternes regeringer og parlamenter, FN's generalsekretær, Knesset, Israels præsident og regering, Det Palæstinensiske Lovgivende Råd og præsidenten for Den Palæstinensiske Myndighed.


Det fælles merværdiafgiftssystem for så vidt angår forpligtelsen til at overholde et minimumsniveau for normalsatsen *
PDF 237kWORD 42k
Europa-Parlamentets lovgivningsmæssige beslutning af 19. april 2018 om forslag til Rådets direktiv om ændring af direktiv 2006/112/EF om det fælles merværdiafgiftssystem for så vidt angår forpligtelsen til at overholde et minimumsniveau for normalsatsen (COM(2017)0783 – C8-0007/2018 – 2017/0349(CNS))
P8_TA(2018)0177A8-0124/2018

(Særlig lovgivningsprocedure – høring)

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til Kommissionens forslag til Rådet (COM(2017)0783),

–  der henviser til artikel 113 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, der danner grundlag for Rådets høring af Parlamentet (C8‑0007/2018),

–  der henviser til forretningsordenens artikel 78c,

–  der henviser til betænkning fra Økonomi- og Valutaudvalget (A8-0124/2018),

1.  godkender Kommissionens forslag;

2.  opfordrer Rådet til at underrette Parlamentet, hvis det ikke agter at følge den tekst, Parlamentet har godkendt;

3.  anmoder Rådet om fornyet høring, hvis det agter at ændre den tekst, Parlamentet har godkendt, i væsentlig grad;

4.  pålægger sin formand at sende Parlamentets holdning til Rådet og Kommissionen samt til de nationale parlamenter.


Forebyggende foranstaltninger mod anvendelse af det finansielle system til hvidvask af penge eller finansiering af terrorisme ***I
PDF 247kWORD 46k
Beslutning
Tekst
Europa-Parlamentets lovgivningsmæssige beslutning af 19. april 2018 om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om ændring af direktiv (EU) 2015/849 om forebyggende foranstaltninger mod anvendelse af det finansielle system til hvidvask af penge eller finansiering af terrorisme og om ændring af direktiv 2009/101/EF (COM(2016)0450 – C8-0265/2016 – 2016/0208(COD))
P8_TA(2018)0178A8-0056/2017

(Almindelig lovgivningsprocedure: førstebehandling)

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til Kommissionens forslag til Europa-Parlamentet og Rådet (COM(2016)0450),

–  der henviser til artikel 294, stk. 2, og artikel 50 og 114 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, på grundlag af hvilke Kommissionen har forelagt forslaget for Parlamentet (C8-0265/2016),

–  der henviser til udtalelse fra Retsudvalget om det foreslåede retsgrundlag,

–  der henviser til artikel 294, stk. 3, og artikel 114 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

–  der henviser til udtalelse af 12. oktober 2016 fra Den Europæiske Centralbank(1),

–  der henviser til udtalelse af 19. oktober 2016 fra Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg(2),

–  der henviser til, at de kompetente udvalg har godkendt den foreløbige aftale i henhold til forretningsordenens artikel 69f, stk. 4, og at Rådets repræsentant ved skrivelse af 20. december 2017 forpligtede sig til at godkende Europa-Parlamentets holdning, jf. artikel 294, stk. 4, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

–  der henviser til forretningsordenens artikel 59 og 39,

–  der henviser til de fælles drøftelser i Økonomi- og Valutaudvalget og Udvalget om Borgernes Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender, jf. forretningsordenens artikel 55,

–  der henviser til betænkning fra Økonomi- og Valutaudvalget og Udvalget om Borgernes Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender og udtalelser fra Udviklingsudvalget og Retsudvalget (A8-0056/2017),

1.  vedtager nedenstående holdning ved førstebehandling;

2.  anmoder om fornyet forelæggelse, hvis Kommissionen erstatter, i væsentlig grad ændrer eller agter i væsentlig grad at ændre sit forslag;

3.  pålægger sin formand at sende Parlamentets holdning til Rådet og Kommissionen samt til de nationale parlamenter.

Europa-Parlamentets holdning fastlagt ved førstebehandlingen den 19. april 2018 med henblik på vedtagelse af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2018/… om ændring af direktiv (EU) 2015/849 om forebyggende foranstaltninger mod anvendelse af det finansielle system til hvidvask af penge eller finansiering af terrorisme og om ændring af direktiv 2009/138/EF og 2013/36/EU

(Eftersom der var indgået en aftale mellem Parlamentet og Rådet, svarer Parlamentets holdning til den endelige retsakt, direktiv (EU) 2018/843.)

(1) EUT C 459 af 9.12.2016, s. 3.
(2) EUT C 34 af 2.2.2017, s. 121.


Godkendelse og markedsovervågning af motorkøretøjer og påhængskøretøjer dertil samt af systemer, komponenter og separate tekniske enheder til sådanne køretøjer ***I
PDF 248kWORD 56k
Beslutning
Tekst
Europa-Parlamentets lovgivningsmæssige beslutning af 19. april 2018 om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om godkendelse og markedsovervågning af motorkøretøjer og påhængskøretøjer dertil samt af systemer, komponenter og separate tekniske enheder til sådanne køretøjer (COM(2016)0031 – C8-0015/2016 – 2016/0014(COD))
P8_TA(2018)0179A8-0048/2017

(Almindelig lovgivningsprocedure: førstebehandling)

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til Kommissionens forslag til Europa-Parlamentet og Rådet (COM(2016)0031),

–  der henviser til artikel 294, stk. 2, og artikel 114 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, på grundlag af hvilke Kommissionen har forelagt forslaget for Parlamentet (C8-0015/2016),

–  der henviser til artikel 294, stk. 3, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

–  der henviser til udtalelse af 25. maj 2016(1) fra Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg,

–  der henviser til, at det kompetente udvalg har godkendt den foreløbige aftale i henhold til forretningsordenens artikel 69f, stk. 4, og at Rådets repræsentant ved skrivelse af 20. december 2017 forpligtede sig til at godkende Europa-Parlamentets holdning, jf. artikel 294, stk. 4, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

–  der henviser til forretningsordenens artikel 59,

–  der henviser til betænkning fra Udvalget om det Indre Marked og Forbrugerbeskyttelse og udtalelser fra Udvalget om Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed og Transport- og Turismeudvalget (A8-0048/2017),

1.  vedtager nedenstående holdning ved førstebehandling(2);

2.  anmoder om fornyet forelæggelse, hvis Kommissionen erstatter sit forslag eller ændrer eller agter at ændre det i væsentlig grad;

3.  pålægger sin formand at sende Parlamentets holdning til Rådet og Kommissionen samt til de nationale parlamenter.

Europa-Parlamentets holdning fastlagt ved førstebehandlingen den 19. april 2018 med henblik på vedtagelse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2018/... om godkendelse og markedsovervågning af motorkøretøjer og påhængskøretøjer dertil samt af systemer, komponenter og separate tekniske enheder til sådanne køretøjer, om ændring af forordning (EF) nr. 715/2007 og (EF) nr. 595/2009 og om ophævelse af direktiv 2007/46/EF

(Eftersom der var indgået en aftale mellem Parlamentet og Rådet, svarer Parlamentets holdning til den endelige retsakt, forordning (EU) 2018/858.)

(1) EUT C 303 af 19.8.2016, s. 86.
(2) Denne holdning erstatter de ændringer, der blev vedtaget den 4. april 2017 (Vedtagne tekster, P8_TA(2017)0097).


Økologisk produktion og mærkning af økologiske produkter ***I
PDF 140kWORD 62k
Beslutning
Tekst
Bilag
Europa-Parlamentets lovgivningsmæssige beslutning af 19. april 2018 om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om økologisk produktion og mærkning af økologiske produkter, om ændring af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. XXX/XXX [forordningen om offentlig kontrol] og om ophævelse af forordning (EF) nr. 834/2007 (COM(2014)0180 – C7-0109/2014 – 2014/0100(COD))
P8_TA(2018)0180A8-0311/2015

(Almindelig lovgivningsprocedure: førstebehandling)

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til Kommissionens forslag til Europa-Parlamentet og Rådet (COM(2014)0180),

–  der henviser til artikel 294, stk. 2, og artikel 42 og 43, stk. 2, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, på grundlag af hvilke Kommissionen har forelagt forslaget for Parlamentet (C7‑0109/2014),

–  der henviser til udtalelse fra Retsudvalget om det foreslåede retsgrundlag,

–  der henviser til artikel 294, stk. 3, og artikel 43, stk. 2, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

–  der henviser til de begrundede udtalelser, som inden for rammerne af protokol nr. 2 om anvendelse af nærhedsprincippet og proportionalitetsprincippet er blevet forelagt af det luxembourgske Deputeretkammer, det østrigske Forbundsråd, om at udkastet til lovgivningsmæssig retsakt ikke overholder nærhedsprincippet,

–  der henviser til udtalelse af 15. oktober 2014(1) fra Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg,

–  der henviser til udtalelse af 4. december 2014 fra Regionsudvalget(2),

–  der henviser til, at det kompetente udvalg har godkendt den foreløbige aftale i henhold til forretningsordenens artikel 69f, stk. 4, og at Rådets repræsentant ved skrivelse af 20. november 2017 forpligtede sig til at godkende Europa-Parlamentets holdning, jf. artikel 294, stk. 4, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

–  der henviser til forretningsordenens artikel 59 og 39,

–  der henviser til betænkning fra Udvalget om Landbrug og Udvikling af Landdistrikter og udtalelse fra Udvalget om Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed (A8-0311/2015),

1.  vedtager nedenstående holdning ved førstebehandling;

2.  tager Kommissionens erklæringer, der er vedføjet som bilag til denne beslutning, til efterretning;

3.  anmoder om fornyet forelæggelse, hvis Kommissionen erstatter, i væsentlig grad ændrer eller agter i væsentlig grad at ændre sit forslag;

4.  pålægger sin formand at sende Parlamentets holdning til Rådet og Kommissionen samt til de nationale parlamenter.

Europa-Parlamentets holdning fastlagt ved førstebehandlingen den 19. april 2018 med henblik på vedtagelse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2018/… om økologisk produktion og mærkning af økologiske produkter ▌og om ophævelse af Rådets forordning (EF) nr. 834/2007

(Eftersom der var indgået en aftale mellem Parlamentet og Rådet, svarer Parlamentets holdning til den endelige retsakt, forordning (EU) 2018/848.)

BILAG TIL DEN LOVGIVNINGSMÆSSIGE BESLUTNING

Erklæring fra Kommissionen om tidsbegrænsede forsøg med økologiske sorter

Kommissionen erkender, at der er behov for at fastsætte betingelser for udvikling af økologiske sorter, der er egnet til økologisk produktion.

Med henblik på fastsættelsen af kriterier for beskrivelse af karakteristika for "økologiske sorter, der er egnet til økologisk produktion", samt definitionen af betingelserne for produktion af "økologiske sorter, der er egnet til økologisk produktion", med henblik på markedsføring, vil Kommissionen senest seks måneder efter datoen for denne forordnings anvendelse foretage et midlertidigt forsøg.

Dette midlertidige forsøg vil opstille kriterier for beskrivelse af selvstændighed, ensartethed, stabilitet og, hvor det er relevant, værdien med henblik på dyrkning og anvendelse af økologiske sorter, der er egnet til økologisk produktion, og adressere de øvrige markedsføringsbetingelser, f.eks. mærkning og emballering. Disse betingelser og kriterier vil tage hensyn til det økologiske landbrugs specifikke behov og formål såsom forbedring af den genetiske mangfoldighed, sygdomsresistens og tilpasning til jord- og klimaforhold. Der vil blive udarbejdet årlige rapporter for at overvåge det midlertidige forsøg.

Inden for rammerne af et sådant forsøg, som skal have en løbetid på syv år og omfatte tilstrækkelige mængder, kan medlemsstaterne fritages fra visse forpligtelser i henhold til direktiv 66/401/EØF, 66/402/EØF, 68/193/EØF, 2002/53/EF, 2002/54/EF, 2002/55/EF, 2002/56/EF, 2002/57/EF, 2008/72/EF og 2008/90/EF.

 Kommissionen vil vurdere resultaterne af dette forsøg med henblik på at foreslå en ændring af kravene i den horisontale lovgivning om markedsføring af frø og andet planteformeringsmateriale til karakteristika for "økologiske sorter, der er egnet til økologisk produktion".

Erklæring fra Kommissionen vedrørende artikel 55

Kommissionen understreger, at det er i modstrid med ordlyden og ånden i forordning (EU) Nr. 182/2011 (EUT L 55 af 28.2.2011, s. 13) at gøre systematisk brug af artikel 5, stk. 4, andet afsnit, litra b). Anvendes denne bestemmelse, skal det ske ud fra et specifikt behov for at fravige den principielle regel, som er, at Kommissionen kan vedtage et udkast til en gennemførelsesretsakt, hvis der ikke afgives en udtalelse. Da artikel 5, stk. 4, fastlægger en undtagelse fra den generelle regel, kan anvendelsen af andet afsnit, litra b), ikke bare anses for at være en "skønsbeføjelse" for lovgiver, men skal derimod fortolkes restriktivt og derfor begrundes.

(1) EUT C 12 af 15.1.2015, s. 75.
(2) EUT C 19 af 21.1.2015, s. 84.


Retningslinjer for medlemsstaternes beskæftigelsespolitikker *
PDF 446kWORD 60k
Europa-Parlamentets lovgivningsmæssige beslutning af 19. april 2018 om forslag til Rådets afgørelse om retningslinjer for medlemsstaternes beskæftigelsespolitikker (COM(2017)0677 – C8-0424/2017 – 2017/0305(NLE))
P8_TA(2018)0181A8-0140/2018

(Høring)

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til Kommissionens forslag til Rådet (COM(2017)0677),

–  der henviser til artikel 148, stk. 2, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, der danner grundlag for Rådets høring af Parlamentet (C8-0424/2017),

–  der henviser til sin beslutning af 15. september 2016 om forslag til Rådets afgørelse om retningslinjer for medlemsstaternes beskæftigelsespolitikker(1),

–  der henviser til sin holdning af 8. juli 2015 om forslag til Rådets afgørelse om retningslinjer for medlemsstaternes beskæftigelsespolitikker(2),

–  der henviser til forretningsordenens artikel 78c,

–  der henviser til betænkning fra Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender (A8-0140/2018),

1.  godkender Kommissionens forslag som ændret;

2.  opfordrer Kommissionen til at ændre sit forslag i overensstemmelse hermed, jf. artikel 293, stk. 2, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde;

3.  opfordrer Rådet til at underrette Parlamentet, hvis det ikke agter at følge den tekst, Parlamentet har godkendt;

4.  anmoder Rådet om fornyet høring, hvis det agter at ændre Kommissionens forslag i væsentlig grad;

5.  pålægger sin formand at sende Parlamentets holdning til Rådet og Kommissionen.

Kommissionens forslag   Ændring
Ændring 1
Forslag til afgørelse
Betragtning 1
(1)  Medlemsstaterne og Unionen skal arbejde hen imod udviklingen af en samordnet strategi for beskæftigelse og særligt for fremme af en velkvalificeret, veluddannet og smidig arbejdsstyrke samt arbejdsmarkeder, der reagerer på økonomiske forandringer, med henblik på at nå de mål om fuld beskæftigelse og fremskridt på det sociale område, der er fastsat i artikel 3 i traktaten om Den Europæiske Union. Under hensyntagen til national praksis, for så vidt angår arbejdsmarkedets parters ansvar, skal medlemsstaterne betragte beskæftigelsesfremme som et spørgsmål af fælles interesse og samordne deres indsats i den henseende i Rådet.
(1)  Medlemsstaterne og Unionen skal udvikle og iværksætte en effektiv og samordnet strategi for beskæftigelse og særligt for fremme af rummelige arbejdsmarkeder, der reagerer på økonomiske, sociale, teknologiske og miljømæssige realiteter og forandringer med en velkvalificeret, veluddannet og smidig arbejdsstyrke, og sikring af velfærd for alle arbejdstagere med henblik på at nå de mål om en social markedsøkonomi, fuld beskæftigelse og fremskridt på det sociale område, der er fastsat i artikel 3 i traktaten om Den Europæiske Union. Under hensyntagen til national praksis, for så vidt angår arbejdsmarkedets parters ansvar, skal medlemsstaterne betragte beskæftigelsesfremme som et spørgsmål af fælles interesse og samordne deres indsats i den henseende i Rådet.
Ændring 2
Forslag til afgørelse
Betragtning 2
(2)  Unionen skal bekæmpe social udstødelse og forskelsbehandling og fremme social retfærdighed og beskyttelse samt ligestilling mellem kvinder og mænd. Ved fastlæggelsen og gennemførelsen af sine politikker og aktiviteter skal Unionen tage hensyn til de krav, der er knyttet til fremme af et højt beskæftigelsesniveau, sikring af passende social beskyttelse, bekæmpelse af fattigdom og social udstødelse samt et højt niveau for uddannelse og erhvervsuddannelse.
(2)  Unionen skal bekæmpe alle former for fattigdom, social udstødelse og forskelsbehandling på alle livets områder og fremme social retfærdighed og beskyttelse samt ligestilling mellem kvinder og mænd. Dette overordnede mål bør også forfølges gennem EU-retsakter og -politikker på andre områder. Ved fastlæggelsen og gennemførelsen af sine politikker og aktiviteter skal Unionen tage hensyn til de krav, der er knyttet til fremme af et højt beskæftigelsesniveau, sikring af passende social beskyttelse, bekæmpelse af fattigdom og social udstødelse samt et højt niveau for uddannelse og erhvervsuddannelse. Unionen skal fremme alle borgeres aktive deltagelse i det økonomiske, sociale og kulturelle liv.
Ændring 3
Forslag til afgørelse
Betragtning 3
(3)  I overensstemmelse med traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF) har Unionen udarbejdet og gennemført politikinstrumenter til samordning af de finanspolitiske, makroøkonomiske og strukturelle politikker. Som led i disse instrumenter udgør nærværende retningslinjer for medlemsstaternes beskæftigelsespolitikker sammen med de overordnede retningslinjer for medlemsstaternes og Unionens økonomiske politikker, der er fastsat i Rådets henstilling (EU) 2015/1184, de integrerede retningslinjer for gennemførelse af Europa 2020-strategien. Disse integrerede retningslinjer skal være retningsgivende for gennemførelsen af politikkerne både i medlemsstaterne og i Unionen, hvilket er udtryk for den indbyrdes afhængighed medlemsstaterne imellem. Det således fremkomne sæt koordinerede nationale og europæiske politikker og reformer skal tilsammen udgøre en passende overordnet sammensætning af økonomiske og sociale politikker, hvilket bør afføde positive afsmittende virkninger.
(3)  I overensstemmelse med traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF) har Unionen udarbejdet og gennemført politikinstrumenter til samordning af de finanspolitiske, makroøkonomiske og strukturelle politikker, som har stor indvirkning på den sociale og beskæftigelsesmæssige situation i EU med potentielt virkninger for usikkerhed, fattigdom og ulighed. Som led i disse instrumenter udgør nærværende retningslinjer for medlemsstaternes beskæftigelsespolitikker sammen med de overordnede retningslinjer for medlemsstaternes og Unionens økonomiske politikker, der er fastsat i Rådets henstilling (EU) 2015/1184, de integrerede retningslinjer for gennemførelse af Europa 2020-strategien. Disse integrerede retningslinjer skal være retningsgivende for gennemførelsen af politikkerne både i medlemsstaterne og i Unionen, hvilket er udtryk for den indbyrdes afhængighed medlemsstaterne imellem. Det således fremkomne sæt koordinerede nationale og europæiske politikker og reformer skal tilsammen udgøre en passende overordnet sammensætning af økonomiske og sociale politikker, hvilket bør afføde positive afsmittende virkninger for alle medlemsstater.
Ændring 4
Forslag til afgørelse
Betragtning 3 a (ny)
(3a)   For at sikre en mere demokratisk beslutningsproces vedrørende de integrerede retningslinjer, som påvirker borgerne og arbejdsmarkederne over hele Unionen, er det vigtigt, at Rådet tager hensyn til Europa-Parlamentets holdning.
Ændring 5
Forslag til afgørelse
Betragtning 4
(4)  Retningslinjerne for beskæftigelsespolitikkerne er forenelige med stabilitets- og vækstpagten, den nugældende EU-lovgivning og forskellige EU-initiativer, heriblandt Rådets henstilling om oprettelsen af en ungdomsgaranti1, Rådets henstilling om integration af langtidsledige på arbejdsmarkedet2, Rådets henstilling om opkvalificeringsforløb3 og forslaget til Rådets henstilling om en europæisk ramme for gode og effektive lærlingeuddannelser4.
(4)  Retningslinjerne for beskæftigelsespolitikkerne er forenelige med stabilitets- og vækstpagten, den nugældende EU-lovgivning og forskellige EU-initiativer, heriblandt den europæiske søjle for sociale rettigheder, Rådets henstilling om oprettelsen af en ungdomsgaranti1, Rådets henstilling om integration af langtidsledige på arbejdsmarkedet2, Rådets henstilling om opkvalificeringsforløb3 og forslaget til Rådets henstilling om en europæisk ramme for gode og effektive lærlingeuddannelser4.
__________________
__________________
1 EUT C 120 af 26.4.2013, s. 1.
1 EUT C 120 af 26.4.2013, s. 1.
2 EUT C 67 af 20.2.2016, s. 1.
2 EUT C 67 af 20.2.2016, s. 1.
3 EUT C 484 af 24.12.2016, s. 1.
3 EUT C 484 af 24.12.2016, s. 1.
4 COM(2017)0563 - 2017/0244 (NLE).
4 COM(2017)0563 - 2017/0244 (NLE).
Ændring 6
Forslag til afgørelse
Betragtning 5
(5)  Under det europæiske semester samles de forskellige instrumenter i en overordnet ramme for integreret multilateralt tilsyn med økonomiske og budgetmæssige politikker samt beskæftigelses-, social- og arbejdsmarkedspolitikker og tager sigte på at nå Europa 2020-målene, navnlig med hensyn til beskæftigelse, uddannelse og fattigdomsnedbringelse, som fastsat i Rådets afgørelse 2010/707/EU5. Siden 2015 er det europæiske semester løbende blevet styrket og strømlinet, navnlig med henblik på at styrke dets beskæftigelsesmæssige og sociale fokus og fremme dialog med medlemsstaterne, arbejdsmarkedets parter og repræsentanter for civilsamfundet.
(5)  Under det europæiske semester samles de forskellige instrumenter i en overordnet ramme for integreret multilateralt tilsyn med økonomiske og budgetmæssige politikker samt beskæftigelses-, social- og arbejdsmarkedspolitikker og tager sigte på at nå Europa 2020-målene, navnlig med hensyn til beskæftigelse, uddannelse og fattigdomsnedbringelse, som fastsat i Rådets afgørelse 2010/707/EU5. Siden 2015 er det europæiske semester løbende blevet styrket og strømlinet, navnlig med henblik på at styrke dets beskæftigelsesmæssige og sociale fokus og fremme dialog med medlemsstaterne, arbejdsmarkedets parter og repræsentanter for civilsamfundet, samtidig med at der fortsat lægges stor vægt på strukturreformer og konkurrenceevne.
_________________
_________________
5EFT L 308 af 24.11.2010, s. 46.
5 EFT L 308 af 24.11.2010, s. 46.
Ændring 7
Forslag til afgørelse
Betragtning 6
(6)  Den Europæiske Unions genopretning efter den økonomiske krise understøtter den positive udvikling på arbejdsmarkedet, men der er fortsat alvorlige udfordringer og skævheder med hensyn til økonomiske og sociale resultater både mellem og inden for medlemsstaterne. Krisen fremhævede den tætte indbyrdes afhængighed mellem medlemsstaternes økonomier og arbejdsmarkeder. Den vigtigste udfordring i dag er at sikre, at Unionen opnår en tilstand med smart, bæredygtig og inklusiv vækst samt jobskabelse. Dette kræver en koordineret, ambitiøs og effektiv politisk indsats både på EU-plan og nationalt plan i overensstemmelse med TEUF's og Unionens bestemmelser om økonomisk styring. Ved at kombinere foranstaltninger på udbuds- og efterspørgselssiden bør denne politiske indsats omfatte fremme af investeringer, et fornyet tilsagn om strukturreformer i en hensigtsmæssig rækkefølge, som øger produktiviteten, væksten, den sociale samhørighed og den økonomiske modstandsdygtighed over for chok og udøvelse af finanspolitisk ansvarlighed, samtidig med at deres beskæftigelsesmæssige og sociale konsekvenser tages med i betragtning.
(6)  Den Europæiske Unions genopretning efter den økonomiske krise understøtter den positive udvikling på arbejdsmarkedet, men der er fortsat alvorlige udfordringer og skævheder med hensyn til økonomiske og sociale resultater både mellem og inden for medlemsstaterne, idet økonomisk vækst ikke automatisk medfører højere beskæftigelse. Krisen fremhævede den tætte indbyrdes afhængighed mellem medlemsstaternes økonomier og arbejdsmarkeder. Den vigtigste udfordring i dag er at sikre, at Unionen opnår en tilstand med smart, bæredygtig og inklusiv vækst ledsaget af skabelse af bæredygtige kvalitetsjob. Dette kræver en koordineret, ambitiøs og effektiv politisk indsats både på EU-plan og nationalt plan i overensstemmelse med TEUF's og Unionens bestemmelser om økonomisk styring. Ved at kombinere foranstaltninger på udbuds- og efterspørgselssiden bør denne politiske indsats omfatte fremme af investeringer, herunder i den cirkulære og den grønne økonomi og for så vidt angår sociale investeringer, et fornyet tilsagn om socialt og økonomisk afbalancerede strukturreformer i en hensigtsmæssig rækkefølge, som øger produktiviteten, væksten, den sociale samhørighed og den økonomiske modstandsdygtighed over for chok og udøvelse af finanspolitisk ansvarlighed, samtidig med, at de pågældende strukturelle reformer har positive beskæftigelsesmæssige og sociale indvirkninger.
Ændring 8
Forslag til afgørelse
Betragtning 7
(7)  Arbejdsmarkedsreformer, heriblandt de nationale lønfastsættelsesmekanismer, bør følge national praksis for arbejdsmarkedsdialog og give tilstrækkelig mulighed for en bred anskuelse af samfundsøkonomiske aspekter, herunder forbedring af konkurrenceevnen, jobskabelse, politikker for livslang læring og uddannelse samt realindkomster.
(7)  Arbejdsmarkedsreformer, heriblandt de nationale lønfastsættelsesmekanismer, bør følge national praksis for arbejdsmarkedsdialog og give tilstrækkelig mulighed for en bred anskuelse af samfundsøkonomiske aspekter, herunder forbedring af levestandarder, ligestilling, konkurrenceevnen, produktivitet, skabelsen af bæredygtige job af høj kvalitet, politikker for livslang læring og uddannelse samt realindkomster.
Ændring 9
Forslag til afgørelse
Betragtning 8
(8)  Medlemsstaterne og Unionen bør også tage fat på de sociale eftervirkninger af den økonomiske og finansielle krise og bestræbe sig på at opbygge et inkluderende samfund, hvor borgerne har mulighed for selv at foregribe og håndtere forandringer og aktivt deltage i samfundet og økonomien, som det også er beskrevet i Kommissionens henstilling om aktiv integration af mennesker, der er udstødt fra arbejdsmarkedet6. Der bør tages fat på ulighederne og sikres adgang og lige muligheder for alle, og fattigdom og social udstødelse bør reduceres (også blandt børn), navnlig ved at sikre velfungerende arbejdsmarkeder og sociale beskyttelsessystemer og fjerne hindringer for uddannelse/praktik og arbejdsmarkedsdeltagelse. I takt med at nye økonomiske modeller og forretningsmodeller vinder indpas på EU's arbejdspladser, er også ansættelsesforholdene under forandring. Medlemsstaterne bør sikre, at nye ansættelsesforhold bevarer og styrker Europas sociale model.
(8)  Medlemsstaterne og Unionen bør også tage fat på de sociale eftervirkninger af den økonomiske og finansielle krise og bestræbe sig på at opbygge et inkluderende og socialt retfærdigt samfund, hvor borgerne har mulighed for selv at foregribe og håndtere forandringer og aktivt deltage i samfundet og økonomien, som det også er beskrevet i Kommissionens henstilling om aktiv integration af mennesker, der er udstødt fra arbejdsmarkedet6. Der bør tages fat på ulighederne og forskelsbehandling, der bør sikres lige muligheder for alle, og fattigdom og social udstødelse (navnlig blandt børn) bør udryddes, navnlig ved at sikre velfungerende arbejdsmarkeder og tilstrækkelige og effektive sociale beskyttelsessystemer og fjerne hindringer for uddannelse, praktik og arbejdsmarkedsdeltagelse. I takt med at nye økonomiske modeller og forretningsmodeller vinder indpas på EU's arbejdspladser, er også ansættelsesforholdene under forandring. Medlemsstaterne bør sikre, at nye ansættelsesforhold bevarer og styrker Europas sociale model, ved at garantere, at personer i nye former for arbejde er omfattet og beskyttet af arbejdsretlige bestemmelser. Medlemsstaterne bør støtte potentialet hos personer med handicap til at bidrage til økonomisk vækst og social udvikling.
__________________
__________________
6 COM(2008)0639.
6 COM(2008)0639.
Ændring 10
Forslag til afgørelse
Betragtning 8 a (ny)
(8a)   Kommissionen og medlemsstaterne bør skabe plads til refleksion og dialog med støtte fra specialiserede ikkestatslige organisationer (NGO'er) og sammenslutninger af personer, der oplever fattigdom, for at sikre, at sidstnævnte kan bidrage til en evaluering af de politikker, der berører dem.
Ændring 11
Forslag til afgørelse
Betragtning 11
(11)  Retningslinjerne bør danne grundlag for landespecifikke henstillinger, som Rådet eventuelt måtte rette til medlemsstaterne. Medlemsstaterne bør fuldt ud gøre brug af Den Europæiske Socialfond og andre EU-fonde for at fremme beskæftigelse, social inklusion, livslang læring og uddannelse og for at forbedre den offentlige forvaltning. Selv om de integrerede retningslinjer er rettet til medlemsstaterne og Unionen, bør de gennemføres i partnerskab med alle nationale, regionale og lokale myndigheder og i tæt samarbejde med parlamenter, arbejdsmarkedets parter og repræsentanter for civilsamfundet.
(11)  Retningslinjerne og den europæiske søjle for sociale rettigheder bør danne grundlag for målrettede landespecifikke henstillinger, som Rådet retter til medlemsstaterne. Medlemsstaterne bør fuldt ud gøre brug af Den Europæiske Socialfond og andre EU-fonde for at fremme beskæftigelse, social inklusion, livslang læring og uddannelse og for at forbedre den offentlige forvaltning. Selv om de integrerede retningslinjer er rettet til medlemsstaterne og Unionen, bør de gennemføres i partnerskab med alle nationale, regionale og lokale myndigheder og i tæt samarbejde med parlamenter, arbejdsmarkedets parter og repræsentanter for civilsamfundet.
Ændring 12
Forslag til afgørelse
Betragtning 12
(12)  Beskæftigelsesudvalget og Udvalget for Social Beskyttelse bør overvåge, hvordan de relevante politikker gennemføres i lyset af retningslinjerne for beskæftigelsespolitikkerne i overensstemmelse med deres respektive traktatbaserede mandater. Disse udvalg og andre af Rådets forberedende organer, der er involveret i samordningen af de økonomiske og sociale politikker, bør arbejde tæt sammen
(12)  Beskæftigelsesudvalget og Udvalget for Social Beskyttelse bør overvåge, hvordan de relevante politikker gennemføres i lyset af retningslinjerne for beskæftigelsespolitikkerne i overensstemmelse med deres respektive traktatbaserede mandater. Disse udvalg og andre af Rådets forberedende organer, der er involveret i samordningen af de økonomiske og sociale politikker, bør arbejde tæt sammen med Europa-Parlamentet, og navnlig Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender, for at sikre demokratisk ansvarlighed —
Ændring 13
Forslag til afgørelse
Bilag – retningslinje 5 – afsnit 1
Medlemsstaterne bør fremme skabelsen af job af høj kvalitet, bl.a. ved at mindske de hindringer for nyansættelse, som virksomhederne møder, ved at fremme iværksætteri og selvstændig erhvervsvirksomhed samt ikke mindst ved at støtte oprettelsen af og væksten i små virksomheder og mikrovirksomheder. Medlemsstaterne bør aktivt fremme den sociale økonomi og støtte social innovation.
Medlemsstaterne bør fremme og investere i skabelsen af bæredygtige job af høj kvalitet på tværs af kvalifikationsniveauer, arbejdsmarkedssektorer og regioner, herunder ved fuldt ud at udvikle potentialet i fremtidsorienterede sektorer såsom den grønne og cirkulære økonomi, plejesektoren og den digitale sektor. Medlemsstaterne bør sætte folk i stand til at skabe balance mellem arbejde og privatliv, sikre at arbejdet er tilpasset til personer med handicap og ældre arbejdstagere, hjælpe virksomhederne i forbindelse med ansættelse af folk og fremme ansvarlig iværksætterkultur og selvstændig virksomhed, navnlig ved at støtte oprettelsen af og væksten i små virksomheder og mikrovirksomheder. Medlemsstaterne bør aktivt fremme den sociale økonomi og støtte social innovation.
Ændring 14
Forslag til afgørelse
Bilag – retningslinje 5 – afsnit 2
Medlemsstaterne bør tilskynde til innovative arbejdsformer, som på forsvarlig vis skaber jobmuligheder for alle.
Medlemsstaterne bør tilskynde til innovative arbejdsformer, som skaber jobmuligheder af høj kvalitet for alle på forsvarlig vis, idet der tages hensyn til udviklingen af nye informations- og kommunikationsteknologier, samtidig med at der sikres fuld overensstemmelse med EU-lovgivningen, national lovgivning og beskæftigelsespraksis samt med systemerne til regulering af arbejdsmarkedsrelationer. Medlemsstaterne og Kommissionen bør fremme god praksis på dette område.
Ændring 15
Forslag til afgørelse
Bilag – retningslinje 5 – afsnit 2 a (nyt)
Medlemsstaterne bør mindske bureaukratiet med henblik på at fjerne enhver unødig byrde for små og mellemstore virksomheder, som yder et væsentligt bidrag til jobskabelsen.
Ændring 16
Forslag til afgørelse
Bilag – retningslinje 5 – afsnit 3
En del af skattebyrden bør flyttes fra arbejdskraftbeskatning til andre beskatningskilder, der er mindre skadelige for beskæftigelse og vækst, under hensyntagen til skattesystemets omfordelende virkning, samtidig med at der værnes om indtægterne til passende social beskyttelse og vækstfremmende udgifter.
Medlemsstaterne bør bestræbe sig på gradvist at reducere skattebyrden på arbejde og flytte den væk fra arbejdskraftbeskatning til andre beskatningskilder, der er mindre skadelige for beskæftigelse og vækst, under hensyntagen til skattesystemets omfordelende virkning, samtidig med at der værnes om indtægterne til passende social beskyttelse og vækstfremmende udgifter, herunder investeringer i offentlige tjenester.
Ændring 17
Forslag til afgørelse
Bilag – retningslinje 5 – afsnit 4
Medlemsstaterne bør fremme gennemsigtige og forudsigelige lønfastsættelsesmekanismer i overensstemmelse med deres nationale praksis og i fuld respekt for arbejdsmarkedsparternes uafhængighed, således at lønningerne kan justeres i forhold til udviklingen i produktivitet, samtidig med at der sikres rimelige lønninger, der sikrer en anstændig levestandard. Disse mekanismer bør tage højde for forskelle i færdighedsniveau og i økonomiske resultater i de forskellige regioner, sektorer og virksomheder. Medlemsstaterne og arbejdsmarkedets parter bør i fuld respekt for den nationale praksis sikre en passende mindsteløn under hensyntagen til den deraf følgende indvirkning på konkurrenceevne, jobskabelse og fattigdom blandt personer i arbejde.
Medlemsstaterne bør fremme gennemsigtige og forudsigelige lønfastsættelsesmekanismer i overensstemmelse med deres nationale praksis og i fuld respekt for arbejdsmarkedsparternes uafhængighed, således at lønningerne kan justeres i forhold til udviklingen i produktivitet, samtidig med at der sikres rimelige lønninger, der på en bæredygtig og ansvarlig måde sikrer en anstændig levestandard. Disse mekanismer bør tage højde for forskelle i færdighedsniveau og i økonomiske resultater i de forskellige regioner, sektorer og virksomheder. Medlemsstaterne og arbejdsmarkedets parter bør i fuld respekt for den nationale praksis sikre en passende mindsteløn under hensyntagen til den deraf følgende indvirkning på konkurrenceevne, jobskabelse og fattigdom blandt personer i arbejde.
Ændring 18
Forslag til afgørelse
Bilag – retningslinje 6 – overskrift
Retningslinje 6: Styrke udbuddet af arbejdskraft, færdigheder og kompetencer
Retningslinje 6: Styrke udbuddet af arbejdskraft og forbedre adgangen til færdigheder og kompetencer
Ændring 19
Forslag til afgørelse
Bilag – retningslinje 6 – afsnit 1
På baggrund af den teknologiske, miljømæssige og demografiske udvikling bør medlemsstaterne i samarbejde med arbejdsmarkedets parter fremme produktivitet og beskæftigelsesegnethed gennem et passende udbud af relevant viden og relevante færdigheder og kompetencer gennem hele arbejdslivet alt efter de aktuelle og fremtidige behov på arbejdsmarkedet. Medlemsstaterne bør foretage de nødvendige investeringer i såvel grunduddannelse som videreuddannelse og erhvervsuddannelse. De bør arbejde sammen med arbejdsmarkedets parter, uddannelsesudbydere og andre interessenter for at afhjælpe strukturelle svagheder i deres uddannelsessystemer med henblik på at kunne levere uddannelse og livslang læring, der er inkluderende og af høj kvalitet. De bør sikre, at retten til uddannelse kan overføres ved erhvervsskift. Herved burde alle få mulighed for bedre at kunne foregribe og tilpasse sig arbejdsmarkedets behov og forvalte erhvervsskift, hvilket styrker økonomiens generelle modstandsdygtighed over for chok.
På baggrund af den teknologiske, miljømæssige og demografiske udvikling bør medlemsstaterne i samarbejde med arbejdsmarkedets parter og civilsamfundet fremme bæredygtighed, produktivitet og beskæftigelsesegnethed gennem et passende udbud af relevant viden og relevante færdigheder og kompetencer gennem hele arbejdslivet alt efter de aktuelle og forventede muligheder på arbejdsmarkedet, herunder gennem målrettet fremme af uddannelse inden for sektorerne videnskab, teknologi, ingeniørvæsen og matematik. Medlemsstaterne bør foretage de nødvendige investeringer i såvel almen som faglig grunduddannelse som videreuddannelse og livslang læring, der ikke kun er rettet mod formel uddannelse, men også ikkeformel og uformel læring, samt sikre lige muligheder og adgang for alle. De bør arbejde sammen med arbejdsmarkedets parter, uddannelsesudbydere, civilsamfundsorganisationer og andre interessenter for at øge kvaliteten af og afhjælpe strukturelle svagheder i deres uddannelsessystemer med henblik på at kunne levere uddannelse og livslang læring, der er inkluderende og af høj kvalitet, idet der tages hensyn til de særlige behov hos personer med handicap, etniske og nationale mindretal, immigranter og flygtninge. De bør sikre, at retten til uddannelse kan overføres under ændringer i arbejdslivet ved hjælp af et pointsystem og akkumuleringen af hertil knyttede rettigheder. Herved burde alle få mulighed for bedre at kunne foregribe og tilpasse sig arbejdsmarkedets behov, undgå misforholdet mellem efterspurgte og udbudte kvalifikationer og forvalte erhvervsskift, hvilket styrker økonomiens generelle modstandsdygtighed over for chok.
Ændring 20
Forslag til afgørelse
Bilag – retningslinje 6 – afsnit 2
Medlemsstaterne bør fremme lige muligheder inden for uddannelse og højne det generelle uddannelsesniveau, især blandt de lavest kvalificerede. De bør sikre læringsresultater af høj kvalitet, styrke grundlæggende færdigheder, nedbringe antallet af unge, der forlader skolen for tidligt, gøre de videregående uddannelser mere arbejdsmarkedsrelevante, forbedre færdighedsovervågning og -prognosticering samt øge voksnes deltagelse i videreuddannelse. Medlemsstaterne bør styrke arbejdsbaseret læring i deres systemer for almen uddannelse og erhvervsuddannelse, bl.a. ved hjælp af gode og effektive lærlingeuddannelser, gøre færdighederne mere synlige og sammenlignelige og øge mulighederne for at få anerkendt og valideret færdigheder og kompetencer, der er erhvervet uden for det formelle uddannelsessystem. De bør opgradere og udvide udbuddet og udnyttelsen af fleksibel efter- og videreuddannelse. Medlemsstaterne bør også hjælpe lavtuddannede voksne til at opretholde eller udvikle deres langsigtede beskæftigelsesegnethed ved at øge adgangen til og udnyttelsen af læringsmuligheder af høj kvalitet gennem oprettelsen af opkvalificeringsforløb, der omfatter en vurdering af færdigheder, et dertil svarende tilbud om uddannelse/erhvervsuddannelse samt validering og anerkendelse af de erhvervede færdigheder.
Medlemsstaterne bør fremme lige muligheder inden for uddannelse, herunder førskoleundervisning, og højne det generelle uddannelsesniveau, især blandt de lavest kvalificerede og lærende fra ugunstigt stillede miljøer. De bør sikre læringsresultater af høj kvalitet, udvikle og styrke grundlæggende færdigheder, fremme udviklingen af iværksætterfærdigheder, nedbringe antallet af unge, der forlader skolen for tidligt, gøre de videregående uddannelser mere arbejdsmarkedsrelevante, forbedre færdighedsovervågning og -prognosticering samt øge voksnes deltagelse i videreuddannelse, herunder gennem politikker, der sikrer orlov i forbindelse med uddannelse samt erhvervsuddannelse og livslang læring under ansættelsen. Medlemsstaterne bør styrke arbejdsbaseret læring i deres systemer for almen uddannelse og erhvervsuddannelse, bl.a. ved hjælp af gode og effektive lærlingeuddannelser, gøre færdighederne mere synlige og sammenlignelige og øge mulighederne for at få anerkendt og valideret færdigheder og kompetencer, der er erhvervet uden for det formelle uddannelsessystem. De bør opgradere og udvide udbuddet og udnyttelsen af fleksibel efter- og videreuddannelse. Medlemsstaterne bør også målrette hjælpen til lavtuddannede voksne til at opretholde eller udvikle deres langsigtede beskæftigelsesegnethed ved at øge adgangen til og udnyttelsen af læringsmuligheder af høj kvalitet gennem oprettelsen af opkvalificeringsforløb, der omfatter en vurdering af færdigheder, et tilbud om uddannelse/erhvervsuddannelse, der modsvarer mulighederne på arbejdsmarkedet, samt validering og anerkendelse af de erhvervede færdigheder.
Ændring 21
Forslag til afgørelse
Bilag – retningslinje 6 – afsnit 2 a (nyt)
Med henblik på at fremme deres arbejdsstyrkes trivsel og produktivitet på lang sigt bør medlemsstaterne sikre, at deres uddannelsessystemer, ud over at håndtere arbejdsmarkedets behov, er rettet mod at fremme personlig udvikling, social samhørighed, interkulturel forståelse og aktivt medborgerskab.
Ændring 22
Forslag til afgørelse
Bilag – retningslinje 6 – afsnit 3
Høj arbejdsløshed og inaktivitet bør imødegås, bl.a. gennem rettidig og skræddersyet bistand primært i form af støtte til jobsøgning, uddannelse og omskoling. Samlede strategier, der omfatter en tilbundsgående individuel vurdering senest efter 18 måneders arbejdsløshed, bør tilstræbes med henblik på at forebygge og væsentligt nedbringe den strukturelle arbejdsløshed. Ungdomsarbejdsløsheden og den høje andel unge, som hverken er i beskæftigelse eller under uddannelse, bør også fremover behandles samlet gennem en strukturel forbedring af overgangen fra skole til arbejdsliv, herunder gennem fuld gennemførelse af ungdomsgarantien1.
Høj arbejdsløshed, langtidsledighed og længerevarende inaktivitet bør imødegås, bl.a. gennem rettidig, integreret og skræddersyet bistand primært i form af støtte til jobsøgning, uddannelse, omskoling og passende opfølgning. Med dette for øje er der behov for en koordineret tilgang til sociale og beskæftigelsesmæssige tjenester, dvs. et tæt samarbejde mellem arbejdsformidlinger, socialforvaltninger, arbejdsmarkedets parter og lokale myndigheder. Samlede strategier, der omfatter en tilbundsgående individuel vurdering så tidligt som muligt, bør tilstræbes med henblik på at forebygge og væsentligt nedbringe langtidsledigheden og den strukturelle arbejdsløshed. Ungdomsarbejdsløsheden og den høje andel unge, som hverken er i beskæftigelse eller under uddannelse, bør også fremover behandles samlet gennem en strukturel forbedring af overgangen fra skole til arbejdsliv, herunder gennem fuld gennemførelse af ungdomsgarantien.
__________________
__________________
1EUT C 120 af 26.4.2013, s. 1.
1EUT C 120 af 26.4.2013, s. 1.
Ændring 23
Forslag til afgørelse
Bilag – retningslinje 6 – afsnit 4
Skattereformer, hvorved en del af skattebyrden flyttes fra arbejdskraftbeskatning til andre beskatningskilder, bør have til formål at fjerne hindringer for og disincitamenter til arbejdsmarkedsdeltagelse, navnlig for de personer, der befinder sig længst væk fra arbejdsmarkedet. Medlemsstaterne bør støtte et handicaptilpasset arbejdsmiljø, herunder målrettede finansielle støttetiltag og tjenester, som sætter personer med handicap i stand til at deltage på arbejdsmarkedet og i samfundet.
Skattereformer, hvorved en del af skattebyrden gradvis flyttes fra arbejdskraftbeskatning til andre beskatningskilder, bør have til formål at fjerne uberettigede hindringer og unødigt bureaukrati for og skabe incitamenter til arbejdsmarkedsdeltagelse, navnlig for de personer, der befinder sig længst væk fra arbejdsmarkedet, samtidig med at det sikres, at skatteomlægninger ikke truer velfærdsstatens overlevelse. Medlemsstaterne bør støtte et arbejdsmiljø, der er tilpasset til personer med handicap og ældre arbejdstagere, herunder målrettede finansielle støttetiltag og tjenester, som sætter dem i stand til at deltage på arbejdsmarkedet og i samfundet som helhed. Medlemsstaterne og Kommissionen bør fremme støttet beskæftigelse på et åbent og rummeligt arbejdsmarked.
Ændring 24
Forslag til afgørelse
Bilag – retningslinje 6 – afsnit 5
Hindringer for arbejdsmarkedsdeltagelse og karriereudvikling bør fjernes for således at sikre ligestilling mellem kønnene og øge kvinders arbejdsmarkedsdeltagelse, bl.a. gennem lige løn for lige arbejde. Forening af arbejds- og familieliv bør fremmes, navnlig gennem adgang til langtidspleje og økonomisk overkommelige dagtilbud af høj kvalitet. Medlemsstaterne bør sikre, at forældre og andre med omsorgsforpligtelser gives mulighed for at benytte sig af passende familieorlovsordninger og fleksible arbejdsordninger med henblik på at forene arbejde og privatliv, og bør fremme en afbalanceret udnyttelse af disse rettigheder mellem kvinder og mænd.
Hindringer for arbejdsmarkedsdeltagelse og karriereudvikling bør fjernes for således at sikre ligestilling mellem kønnene og øge kvinders arbejdsmarkedsdeltagelse, bl.a. gennem lige løn for lige arbejde inden for alle sektorer og erhverv. Medlemsstaterne bør udvikle og gennemføre politikker om løngennemsigtighed og lønrevisioner for at lukke løngabet mellem mænd og kvinder. Medlemsstaterne skal håndhæve Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2006/54/EF1a ved at fastsætte effektive, forholdsmæssige og afskrækkende sanktioner mod arbejdsgivere, der betaler forskellig løn for samme arbejde, afhængig af om det udføres af en mand eller en kvinde. Forening af arbejds-, privat- og familieliv bør sikres for alle. Medlemsstaterne bør sikre, at forældre og andre med omsorgsforpligtelser gives mulighed for at benytte sig af passende familie- og plejeorlovsordninger, økonomisk overkommelig langtidspleje, førskoleundervisning og børnepasning af høj kvalitet og fleksible medarbejderorienterede arbejdsordninger som f.eks. telearbejde og "smart working" med henblik på at forene arbejde og privatliv, og bør fremme en afbalanceret udnyttelse af disse rettigheder mellem kvinder og mænd. Medlemsstaterne bør sikre støtte til plejere, der er tvunget til at begrænse eller indstille deres erhvervsaktivitet for at muliggøre en passende pleje af pårørende.
________________
1a Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2006/54/EF af 5. juli 2006 om gennemførelse af princippet om lige muligheder for og ligebehandling af mænd og kvinder i forbindelse med beskæftigelse og erhverv (EUT L 204 af 26.7.2006, s. 23).
Ændring 25
Forslag til afgørelse
Bilag – retningslinje 7 – afsnit 2
Politikkerne bør sigte mod at forbedre og støtte matchning og overgange på arbejdsmarkedet. Medlemsstaterne bør effektivt aktivere og støtte personer, der kan deltage på arbejdsmarkedet. Medlemsstaterne bør effektivisere de aktive arbejdsmarkedspolitikker ved øge deres målrettethed, rækkevidde, dækning og sammenkædning med indkomststøtte med udgangspunkt i de arbejdsløses ret og forpligtelse til aktivt at søge arbejde. Medlemsstaterne bør tilstræbe mere effektive offentlige arbejdsformidlinger ved at sikre rettidig og skræddersyet bistand til at støtte jobsøgende, understøtte efterspørgslen efter arbejdskraft og gennemføre resultatbaseret forvaltning.
Politikkerne bør sigte mod at forbedre og støtte matchning og overgange på arbejdsmarkedet, så det er muligt for arbejdstagerne at gøre karrieremæssige fremskridt. Medlemsstaterne bør effektivt aktivere og støtte personer, der kan deltage på arbejdsmarkedet, ved hjælp af individuel støtte og integrerede tjenester som del af en bredere tilgang for aktiv inklusion. Medlemsstaterne bør effektivisere de aktive arbejdsmarkedspolitikker ved at øge deres finansiering, målrettethed, rækkevidde og dækning og sikre passende indkomststøtte for arbejdsløse, mens de aktivt søger arbejde, idet der tages hensyn til arbejdsløses rettigheder og ansvar. Dette indbefatter samarbejde med arbejdsmarkedets parter og andre relevante interessenter, herunder civilsamfundsorganisationer, med henblik på at øge effektiviteten og ansvarligheden af disse politikker. Medlemsstaterne bør tilstræbe mere effektive og indbyrdes forbundne offentlige arbejdsformidlinger af høj kvalitet ved at sikre rettidig og skræddersyet bistand til at støtte jobsøgende, så det bliver muligt for disse at søge job i hele EU, understøtte efterspørgslen efter arbejdskraft og gennemføre resultatbaseret forvaltning.
Ændring 26
Forslag til afgørelse
Bilag – retningslinje 7 – afsnit 3
Medlemsstaterne bør give de arbejdsløse passende arbejdsløshedsunderstøttelse af en rimelig varighed i overensstemmelse med deres bidrag og de nationale regler for støtteberettigelse. Understøttelsen bør ikke udgøre et disincitament til hurtigt at vende tilbage til arbejdsmarkedet.
Medlemsstaterne bør give de arbejdsløse passende arbejdsløshedsunderstøttelse af en varighed, der er tilstrækkelig til at give dem den tid, der er nødvendig til, at de med rimelighed kan finde et kvalitetsjob, i overensstemmelse med deres bidrag og de nationale regler for støtteberettigelse. Understøttelsen bør ledsages af aktive arbejdsmarkedspolitikker og foranstaltninger, som indebærer incitamenter til en hurtig tilbagevenden til beskæftigelse af høj kvalitet.
Ændring 27
Forslag til afgørelse
Bilag – retningslinje 7 – afsnit 4
Mobiliteten blandt arbejdstagere og studerende/lærlinge bør fremmes ud fra en målsætning om at forbedre færdigheder, der øger beskæftigelsesegnetheden, og om fuldt ud at udnytte potentialet på det europæiske arbejdsmarked. Hindringer for mobilitet inden for almen uddannelse og erhvervsuddannelse, for overførsel af arbejdsmarkedspensioner og personlige pensioner og for anerkendelse af kvalifikationer bør fjernes. Medlemsstaterne bør træffe foranstaltninger til at sikre, at administrative procedurer ikke udgør en hindring eller komplicerende faktor for, at en arbejdstager kan påbegynde et ansættelsesforhold i en anden medlemsstat. Medlemsstaterne bør desuden forhindre misbrug af de gældende regler og aktivt forholde sig til potentiel "hjerneflugt" fra visse regioner.
Mobiliteten blandt arbejdstagere og studerende/lærlinge bør sikres som en grundlæggende frihedsrettighed ud fra en målsætning om at forbedre færdigheder og om fuldt ud at udnytte potentialet på det europæiske arbejdsmarked. Intern mobilitet bør også fremmes. Hindringer for mobilitet inden for almen uddannelse og erhvervsuddannelse, for overførsel af arbejdsmarkedspensioner og personlige pensioner, for adgang til social beskyttelse, for anerkendelse af kvalifikationer og i form af uforholdsmæssigt høje sprogkrav bør fjernes. Mobile arbejdstagere bør støttes, herunder ved at forbedre deres adgang til og bevidsthed om rettigheder på arbejdspladsen. Medlemsstaterne bør træffe foranstaltninger til at sikre, at administrative procedurer ikke udgør en hindring eller komplicerende faktor for, at en arbejdstager kan påbegynde et ansættelsesforhold i en anden medlemsstat. Medlemsstaterne bør desuden forhindre misbrug af de gældende regler og aktivt forholde sig til potentiel "hjerneflugt" fra visse regioner. Dette bør de gøre ved at øge og støtte investeringer i sektorer, der har et reelt potentiale til at skabe jobmuligheder af høj kvalitet, eksempelvis den grønne og cirkulære økonomi, plejesektoren og den digitale sektor.
Ændring 28
Forslag til afgørelse
Bilag – retningslinje 7 – afsnit 5
Medlemsstaterne bør i overensstemmelse med deres nationale praksis og med henblik på at opnå en mere effektiv social dialog og bedre socioøkonomiske resultater sikre en rettidig og meningsfuld inddragelse af arbejdsmarkedets parter i udformningen og gennemførelsen af økonomiske, beskæftigelsesmæssige og sociale reformer og politikker, bl.a. ved at yde støtte til øget kapacitet hos arbejdsmarkedets parter. Arbejdsmarkedets parter bør tilskyndes til at forhandle og indgå kollektive overenskomster på områder, der er relevante for dem, i fuldt respekt for deres uafhængighed og retten til kollektive skridt.
Medlemsstaterne bør i overensstemmelse med deres nationale praksis og med partnerskabsprincipperne og med henblik på at opnå en mere effektiv social dialog og bedre socioøkonomiske resultater sikre en rettidig, reel og meningsfuld inddragelse af arbejdsmarkedets parter og civilsamfundsorganisationer i udformningen, gennemførelsen og evalueringen af økonomiske, beskæftigelsesmæssige og sociale reformer og politikker og på alle stadier af processen, bl.a. ved at yde støtte til øget kapacitet hos arbejdsmarkedets parter og civilsamfundsorganisationer. En sådan inddragelse bør være mere omfattende end blot en høring af interessenter. Arbejdsmarkedets parter bør tilskyndes til at forhandle og indgå kollektive overenskomster på områder, der er relevante for dem, i fuldt respekt for deres uafhængighed og retten til kollektive skridt. Arbejdstagere med atypiske beskæftigelseskontrakter og selvstændige erhvervsdrivende bør også have mulighed for at udøve deres ret til at organisere sig og føre kollektive forhandlinger. Medlemsstaterne bør træffe foranstaltninger for at styrke arbejdsmarkedsparternes rolle.
Ændring 29
Forslag til afgørelse
Bilag – retningslinje 8 – overskrift
Retningslinje 8: Fremme lige muligheder for alle, støtte social inklusion og bekæmpe fattigdom
Retningslinje 8: Fremme lighed og lige muligheder og ikke-forskelsbehandling for alle, støtte social inklusion og bekæmpe fattigdom
Ændring 30
Forslag til afgørelse
Bilag – retningslinje 8 – afsnit 1
Medlemsstaterne bør fremme rummelige arbejdsmarkeder, der er åbne for alle, ved at iværksætte effektive foranstaltninger til fremme af lige muligheder for underrepræsenterede grupper på arbejdsmarkedet. De bør sikre ligebehandling med hensyn til beskæftigelse, social beskyttelse, uddannelse og adgang til varer og tjenesteydelser, uanset køn, race eller etnisk oprindelse, religion eller tro, handicap, alder eller seksuel orientering.
Medlemsstaterne bør i samarbejde med de lokale og regionale myndigheder indføre effektive foranstaltninger til bekæmpelse af alle former for forskelsbehandling og fremme af lige muligheder for alle mennesker til at deltage i samfundet. Dette bør omfatte foranstaltninger til fremme af rummelige arbejdsmarkeder, der er åbne for alle, herunder gennem foranstaltninger, der modvirker forskelsbehandling i adgangen til og på arbejdsmarkedet, for at støtte dem, der forskelsbehandles, er underrepræsenterede eller befinder sig i en udsat situation. Medlemsstaterne bør sikre ligebehandling og bekæmpelse af alle former for forskelsbehandling med hensyn til beskæftigelse, social beskyttelse, uddannelse og adgang til varer og tjenesteydelser, uanset køn, race eller etnisk oprindelse, religion eller tro, handicap, alder, seksuel orientering eller socioøkonomisk baggrund. Med henblik herpå er der behov for særlige foranstaltninger til støtte for personer i sårbare situationer, og de skal understøttes af tilstrækkelige midler til at forhindre enhver potentiel konkurrence om ressourcer mellem de berørte modtagere.
Ændring 31
Forslag til afgørelse
Bilag – retningslinje 8 – afsnit 2
Medlemsstaterne bør modernisere de sociale beskyttelsessystemer for at yde effektiv og passende social beskyttelse igennem alle faser af en persons liv, idet social inklusion og opadgående social mobilitet fremmes, der gives incitamenter til at deltage på arbejdsmarkedet og tages fat på uligheder, bl.a. gennem udformningen af deres skatte- og socialsikringssystemer. Moderniseringen af de sociale beskyttelsessystemer bør føre til bedre tilgængelighed, bæredygtighed, tilstrækkelighed og kvalitet.
Medlemsstaterne bør forbedre de sociale beskyttelsessystemer for at yde effektiv og passende social beskyttelse igennem alle faser af en persons liv, herunder selvstændige erhvervsdrivende, idet social inklusion og opadgående social mobilitet fremmes, der gives incitamenter til at deltage på arbejdsmarkedet og tages fat på uligheder, bl.a. gennem udformningen af deres skatte- og socialsikringssystemer. Forbedring af og innovation i de sociale beskyttelsessystemer bør føre til bedre adgang, tilgængelighed, bæredygtighed, tilstrækkelighed og kvalitet.
Ændring 32
Forslag til afgørelse
Bilag – retningslinje 8 – afsnit 3
Medlemsstaterne bør udarbejde og gennemføre forebyggende og integrerede strategier ved at kombinere de tre områder af aktiv inklusion: Tilstrækkelig indkomststøtte, rummelige arbejdsmarkeder og adgang til kvalitetstjenester. De sociale beskyttelsessystemer bør sikre retten til tilstrækkelige mindsteindkomstydelser for alle, som ikke har tilstrækkelige ressourcer, og fremme social inklusion ved at tilskynde mennesker til at deltage aktivt på arbejdsmarkedet og i samfundet.
Medlemsstaterne bør udarbejde og gennemføre forebyggende og integrerede strategier ved at kombinere de tre områder af aktiv inklusion: Tilstrækkelig indkomststøtte, rummelige arbejdsmarkeder og adgang til kvalitetstjenester, der er skræddersyet til de individuelle behov. De sociale beskyttelsessystemer bør sikre tilstrækkelige mindsteindkomstydelser for alle, som ikke har tilstrækkelige ressourcer, og fremme social inklusion ved at tilskynde mennesker til at deltage aktivt på arbejdsmarkedet og i samfundet.
Ændring 33
Forslag til afgørelse
Bilag – retningslinje 8 – afsnit 3 a (nyt)
På samme måde bør medlemsstaterne med Kommissionens hjælp fremme den aktive deltagelse af NGO'er, der er specialiserede i bekæmpelse af fattigdom, og sammenslutninger af personer, der er ramt af fattigdom, i udviklingen af politikker til bekæmpelse af fattigdom og social udstødelse.
Ændring 34
Forslag til afgørelse
Bilag – retningslinje 8 – afsnit 4
Tjenesteydelser af høj kvalitet, der er økonomisk overkommelige og tilgængelige, såsom børnepasning, skolefritidsordning, uddannelse, bolig, sundhedsydelser og langtidspleje, er afgørende for at sikre lige muligheder, herunder for børn og unge. Der bør lægges særlig vægt på at bekæmpe fattigdom og social udstødelse, herunder at nedbringe fattigdom blandt personer i arbejde. Medlemsstaterne bør sikre, at alle har adgang til grundlæggende tjenester, herunder vandforsyning, kloakering og affaldshåndtering, energiforsyning, transport, finansielle tjenester og digital kommunikation. Medlemsstaterne bør sikre, at trængende og udsatte mennesker gives adgang til tilstrækkelig boligstøtte og ret til passende bistand og beskyttelse mod tvangsudsættelse. Hjemløshed bør bekæmpes målrettet. Der bør tages højde for de særlige behov, som personer med handicap har.
Adgang til og tilgængelighed af tjenesteydelser af høj kvalitet, der er økonomisk overkommelige og tilgængelige, såsom børnepasning, skolefritidsordning, uddannelse, bolig, sundhedsydelser, rehabilitering og langtidspleje, er afgørende for at sikre lige muligheder, herunder for børn og unge, etniske minoriteter og migranter. Børn, der lever i fattigdom, bør have adgang til gratis sundhedspleje, gratis uddannelse, gratis børnepasning, anstændige boligforhold og passende ernæring. Der bør lægges særlig vægt på at bekæmpe fattigdom og social udstødelse, herunder at nedbringe fattigdom blandt og forskelsbehandling af personer i arbejde. Medlemsstaterne bør sikre, at alle har adgang til grundlæggende tjenester, der er til at betale, herunder uddannelse, sundhedspleje, bolig, rent vand, kloakering, affaldshåndtering, energiforsyning, transport, finansielle tjenester og digital kommunikation. Medlemsstaterne bør sikre, at personer, der er trængende eller befinder sig i en udsat situation, gives adgang til tilstrækkelig boligstøtte og ret til passende bistand og beskyttelse mod tvangsudsættelse. Hjemløshed bør bekæmpes målrettet. Der bør både tages højde for de særlige behov, som personer med handicap har, og deres særlige potentiale. Medlemsstaterne bør med henblik herpå bl.a. foretage en revision af systemerne til vurdering af handicap for at undgå, at der opstår hindringer i adgangen til arbejdsmarkedet.
Ændring 35
Forslag til afgørelse
Bilag – retningslinje 8 – afsnit 4 a (nyt)
Medlemsstaterne bør sikre, at arbejdsgivere, der ansætter personer med handicap, modtager tilstrækkelig støtte og rådgivning. Personlig bistand inden for uddannelse og arbejdsformidling for personer med handicap bør fremmes og støttes.
Ændring 36
Forslag til afgørelse
Bilag – retningslinje 8 – afsnit 5
Medlemsstaterne bør sikre retten til rettidig adgang til sundhedspleje og langtidspleje til overkommelige priser og af god kvalitet, samtidig med at de sikrer bæredygtig drift på lang sigt.
Medlemsstaterne bør sikre retten til rettidig adgang til og tilgængelighed af sundhedspleje og langtidspleje til overkommelige priser og af god kvalitet, samtidig med at de sikrer bæredygtig drift på lang sigt.
Ændring 37
Forslag til afgørelse
Bilag – retningslinje 8 – afsnit 6
I betragtning af den stigende levealder og de demografiske forandringer bør medlemsstaterne sikre pensionssystemernes bæredygtighed og tilstrækkelighed for kvinder og mænd, og samtidig sikre, at selvstændige erhvervsdrivende og arbejdstagere af begge køn har lige muligheder for at optjene pensionsrettigheder, bl.a. gennem tillægsordninger, der sikrer en værdig tilværelse. Pensionsreformer bør understøttes af foranstaltninger til forlængelse af arbejdslivet og forhøjelse af den reelle pensionsalder, f.eks. ved at begrænse muligheden for tidlig tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet og hæve den lovbestemte pensionsalder, så den afspejler stigningen i forventet levealder. Medlemsstaterne bør indgå i en konstruktiv dialog med de relevante interessenter og muliggøre en passende indfasning af reformerne.
Medlemsstaterne bør hurtigst muligt sikre pensionssystemernes bæredygtighed og tilstrækkelighed for kvinder og mænd og samtidig sikre, at alle selvstændige erhvervsdrivende og arbejdstagere har lige muligheder for at optjene tilstrækkelige lovbestemte pensionsrettigheder, der sikrer en værdig tilværelse, samt sikre en tilstrækkelig indtægt for ældre, der som minimum ligger over fattigdomsgrænsen. Der bør sørges for ikke-diskriminatorisk adgang til supplerende pensionsordninger, der kan fungere som et supplement til de faste lovbestemte pensioner. Afhængigt af medlemsstaternes institutionelle ordninger og nationale lovgivning bør pensioner, der er baseret på den første søjle alene eller på en kombination af første og anden søjle, tilvejebringe en tilstrækkelig erstatningsindkomst baseret på arbejdstagerens tidligere løn. Medlemsstaterne bør sikre tilstrækkelige pensionsrettigheder for personer, der har tilbragt tid uden for arbejdsmarkedet med henblik på at yde pleje på uformel basis. Pensionsreformer, herunder en eventuel forhøjelse af den faktiske pensionsalder, bør foregå inden for rammerne af strategier for en aktiv og sund alderdom og understøttes af foranstaltninger til forlængelse af arbejdslivet for dem, der ønsker at arbejde længere. Arbejdstagere, der nærmer sig pensionsalderen, bør have mulighed for at vælge frivilligt at nedsætte arbejdstiden. Medlemsstaterne bør indgå i en konstruktiv dialog med arbejdsmarkedets parter og civilsamfundet og muliggøre en passende indfasning af alle reformer.

(1) Vedtagne tekster, P8_TA(2016)0355.
(2) EUT C 265 af 11.8.2017, s. 201.


Overslag over indtægter og udgifter for regnskabsåret 2019 - Sektion I - Europa-Parlamentet
PDF 204kWORD 54k
Europa-Parlamentets beslutning af 19. april 2018 om overslag over Europa-Parlamentets indtægter og udgifter for regnskabsåret 2019 (2018/2001(BUD))
P8_TA(2018)0182A8-0146/2018

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til artikel 314 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

–  der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU, Euratom) nr. 966/2012 af 25. oktober 2012 om de finansielle regler vedrørende Unionens almindelige budget og om ophævelse af Rådets forordning (EF, Euratom) nr. 1605/2002(1), særlig artikel 36,

–  der henviser til Rådets forordning (EU, Euratom) nr. 1311/2013 af 2. december 2013 om fastlæggelse af den flerårige finansielle ramme for årene 2014-2020(2),

–  der henviser til den interinstitutionelle aftale af 2. december 2013 mellem Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen om budgetdisciplin, om samarbejde på budgetområdet og om forsvarlig økonomisk forvaltning(3) (IIA af 2. december 2013),

–  der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU, Euratom) nr. 1023/2013 af 22. oktober 2013 om ændring af vedtægten for tjenestemænd i Den Europæiske Union og ansættelsesvilkårene for de øvrige ansatte i Den Europæiske Union(4),

–  der henviser til sin beslutning af 5. april 2017 om overslag over Europa-Parlamentets indtægter og udgifter for regnskabsåret 2018(5),

–  der henviser til sin beslutning af 25. oktober 2017 om Rådets holdning til forslag til Den Europæiske Unions almindelige budget for regnskabsåret 2018(6),

–  der henviser til sin beslutning af 30. november 2017 om Forligsudvalgets fælles udkast til Den Europæiske Unions almindelige budget for regnskabsåret 2018 som led i budgetproceduren(7),

–  der henviser til generalsekretærens beretning til Præsidiet med henblik på opstilling af det foreløbige forslag til Parlamentets budgetoverslag for regnskabsåret 2019,

–  der henviser til det foreløbige forslag til budgetoverslag, opstillet af Præsidiet den 16. april 2018, jf. forretningsordenens artikel 25, stk. 7, og artikel 96, stk. 1,

–  der henviser til forslaget til budgetoverslag, opstillet af Budgetudvalget, jf. forretningsordenens artikel 96, stk. 2,

–  der henviser til forretningsordenens artikel 96,

–  der henviser til betænkning fra Budgetudvalget (A8-0146/2018),

A.  der henviser til, at denne procedure er den fjerde fulde budgetprocedure, som gennemføres i den nye valgperiode, og den sjette i den flerårige finansielle ramme 2014-2020;

B.  der henviser til, at 2019-budgettet, således som det foreslås i generalsekretærens beretning, er udarbejdet på baggrund af en årlig forhøjelse - både en reel og en inflationsbetinget forhøjelse - af loftet for udgiftsområde V, hvilket giver mere plads til vækst og investeringer samt til at fortsætte gennemførelsen af politikker med henblik på at opnå besparelser, forbedre effektiviteten og gå i retning af et resultatbaseret budget;

C.  der henviser til, at der blandt de prioriterede mål, som generalsekretæren har foreslået for budgettet for 2019, er følgende: Europa-Parlamentets kampagne op til valget i 2019, sikkerhedsprojekter, flerårige byggeprojekter, IT-udvikling, forbedret service til medlemmerne og fremme af miljøhensyn inden for transport;

D.  der henviser til, at generalsekretæren har foreslået et budget på 2 016 644 000 EUR i det foreløbige forslag til Parlamentets budgetoverslag for 2019, hvilket udgør en samlet forhøjelse på 3,38 % i forhold til 2018-budgettet (herunder 37,3 mio. EUR til ændring af valgperioden og 34,3 mio. EUR til andre ekstraordinære udgifter) og en andel på 18,79 % af udgiftsområde V i FFR for 2014-2020;

E.  der henviser til, at næsten to tredjedele af budgettet er indeksbundne udgifter, der hovedsagelig vedrører vederlag, pensioner, udgifter til lægebehandling og godtgørelser til erhvervsaktive og pensionerede medlemmer (23 %) og personale (34 %) samt bygninger (13 %), der justeres i henhold til personalevedtægten og statutten for medlemmerne, til sektorspecifik indeksering eller inflationsraten;

F.  der henviser til, at Parlamentet allerede i sin beslutning af 29. april 2015 om overslag over Europa-Parlamentets indtægter og udgifter for regnskabsåret 2016(8) understregede, at 2016-budgettet bør opstilles på et realistisk grundlag og være i overensstemmelse med principperne om budgetdisciplin og forsvarlig økonomisk forvaltning;

G.  der henviser til, at Parlamentets troværdighed som den ene af budgetmyndighedens to parter i en vis udstrækning afhænger af dets evne til at styre sine egne udgifter og på dets evne til at udvikle demokratiet på EU-plan;

H.  der henviser til, at den frivillige pensionsfond blev oprettet i 1990 ved Præsidiets regulativ om den supplerende (frivillige) pensionsordning(9);

Generelle rammer

1.  understreger, at den andel, som modsvarer Parlamentets budget i 2019, bør forblive under 20 % af udgiftsområde V; bemærker, at niveauet for budgetoverslaget for 2019 svarer til 18,53 %, hvilket er lavere end det, der blev opnået i 2018 (18,85 %), og den laveste andel af udgiftsområde V i mere end 15 år;

2.  understreger, at den største del af Parlamentets budget er fastsat af vedtægts- eller kontraktmæssige forpligtelser og er underlagt årlig indeksering;

3.  bemærker, at udgifterne på grund af valget til Europa-Parlamentet i 2019 vil blive væsentligt højere på nogle områder, navnlig for så vidt angår medlemmer, der ikke genvælges og deres assistenter, mens der, om end i mindre omfang, vil blive skabt besparelser på andre områder som følge af nedgangen i omfanget af parlamentarisk arbejde i et valgår;

4.  støtter den aftale, der blev indgået i budgetforliget mellem Præsidiet og Budgetudvalget den 26. marts 2018 og den 10. april 2018, om at fastsætte forhøjelsen af 2018-budgettet til 2,48 %, hvilket svarer til det samlede niveau for overslagene for 2019 på 1 999 144 000 EUR, om at nedbringe omfanget af udgifter i det foreløbige udkast til budgetoverslag, som Præsidiet havde godkendt den 12. marts 2018 med 17,5 mio. EUR, og om tilsvarende at reducere bevillingerne under følgende budgetposter: 1004 - Ordinære rejseudgifter: 105 - Sprog og it-kurser for medlemmer; 1404 – Praktikkurser, tilskud og udveksling af tjenestemænd; 1612 – Efteruddannelse 1631 — Mobilitet; 2000 — Leje; 2007 - Opførelse af bygninger og indretning af lokaler: 2022 - Vedligeholdelse, reparation, drift og rengøring af bygninger; 2024 - Energiforbrug 2100 - IT og telekommunikation 2101 - IT og telekommunikation — regelmæssige aktiviteter under infrastrukturer; 2105 - IT og telekommunikation – investeringer i projekter; 212 - Inventar; 214 - Teknisk materiel og tekniske anlæg 230 - Papir, kontorartikler og diverse hjælpematerialer; 238 - Andre administrationsudgifter; 300 – Udgifter til personalets tjenesterejser og rejser mellem de tre arbejdssteder; 302 - Udgifter til receptioner og repræsentation; 3040 - Diverse udgifter til interne møder; 3042 - Møder, kongresser, konferencer og delegationer; 3049 - Udgifter til rejsebureauydelser; 3243 - Europa-Parlamentets Besøgscentre; 3248 - Udgifter til audiovisuel information; 325 — Udgifter til informationskontorerne; 101 — Reserve til uforudsete udgifter; tildeler konto 1400 — Øvrige ansatte – Generalsekretariatet og politiske grupper 50 000 EUR, konto 320 — Køb af ekspertise 50 000 EUR, og konto 3211 — Europæisk videnskabeligt mediecentrum 800 000 EUR i bevillinger; glæder sig over, at disse ændringer blev vedtaget af Præsidiet den 16. april 2018;

5.  understreger, at Parlamentets centrale funktioner er at være medlovgiver sammen med Rådet og at træffe afgørelse om Unionens budget, repræsentere borgerne og kontrollere arbejdet i andre institutioner;

6.  fremhæver Parlamentets rolle for opbygningen af en europæisk politisk bevidsthed og fremme af Unionens værdier;

7.  bemærker, at det foreløbige forslag til budgetoverslag og ledsagedokumenterne først blev modtaget efter, at de var godkendt af Præsidiet den 12. marts 2018; anmoder om i de kommende år at modtage generalsekretærens beretning til Præsidiet om det foreløbige forslag til budgetoverslag, herunder bilagene hertil, til tiden;

Gennemsigtighed og tilgængelighed

8.  glæder sig over svaret på anmodningen fra Budgetudvalget, der er fremsat i forskellige beslutninger om yderligere oplysninger om mellem- og langsigtet planlægning, investeringer, vedtægtsmæssige forpligtelser, driftsudgifter og en metodologi på grundlag af nuværende behov snarere end koefficienter; bemærker, at anvendelse af faste beløb er et nyttigt og anerkendt værktøj til at give større fleksibilitet og gennemsigtighed;

9.  bemærker, at det foreslås, som det var tilfældet med budgetter for de tidligere år, at afsætte et beløb til "ekstraordinære" investeringer og udgifter, f.eks. investeringer og udgifter, der for Parlamentets vedkommende er usædvanlige eller atypiske og sjældent forekommende; bemærker, at disse investeringer og udgifter i 2019 beløber sig til 71,6 mio. EUR, herunder 37,3 mio. EUR til ændring af valgperioden og 34,3 mio. EUR til andre ekstraordinære udgifter; minder om, at sondringen i budgettet for 2016, som også går igen i de efterfølgende budgetter, mellem ordinære og ekstraordinære udgifter udelukkende blev foretaget for at tage højde for gennemførelsen af hasteforanstaltninger vedrørende sikring af bygninger og cybersikkerhed efter terrorangrebene; mener, at den overdrevne brug af denne sondring, dvs. medtagelse af andre udgifter i ekstraordinære udgifter, giver en fejlagtig indikation af udviklingen i den budgetmæssige margen og derfor er i strid med princippet om gennemsigtighed i Parlamentets udgifter;

10.  forventer, at Parlamentets budget for 2019 er realistisk og nøjagtigt med hensyn til at balancere behov og omkostninger med henblik på så vidt muligt at undgå overbudgettering;

Brexit

11.  bemærker, at Unionens og Det Forenede Kongeriges forhandlere den 8. december 2017 nåede til principiel enighed om den finansielle afvikling af Det Forenede Kongeriges udtræden af Unionen, som omfatter en bestemmelse om, at Det Forenede Kongerige vil deltage i Unionens årlige budgetter for 2019 og 2020, som om det stadig var en medlemsstat i Unionen og vil bidrage med sin andel af finansieringen af Unionens forpligtelser, der er opstået inden den 31. december 2020; noterer sig, at den frivillige pensionsordning for medlemmerne er opført som et passiv på EU's balance, og at et bidrag til de samlede forpligtelser, der skal bruges til dækning af de pensionsforpligtelser, der er indgået før, men strækker sig ud over 2020, vil indgå i forhandlingerne;

12.  bemærker, at Udvalget om Konstitutionelle Anliggender via en afstemning i plenarforsamlingen i februar 2018 bekræftede en initiativbetænkning om Parlamentets sammensætning og især reduktionen til 705 medlemmer efter Det Forenede Kongeriges udtræden af Unionen; bemærker, at formand Donald Tusk efter det uformelle møde mellem de 27 stats- og regeringsoverhoveder den 23. februar 2018 udtrykte en bred støtte til dette forslag; bemærker, at i tilfælde af at Det Forenede Kongerige stadig er en medlemsstat ved begyndelsen af valgperioden 2019-2024, skal antallet af medlemmer være 751, indtil Det Forenede Kongeriges udtræden af Unionen får retskraft; påpeger dog, at der i henhold til proceduren kræves en enstemmig afgørelse af Det Europæiske Råd efter at have opnået Europa-Parlamentets godkendelse; understreger, at Parlamentets overslag for øjeblikket afspejler en situation med status quo med et Parlament, der er sammensat af 678 medlemmer fra 27 medlemsstater, mellem den 30. marts 2019 og udgangen af den 8. valgperiode, og et Parlament, der er sammensat af 705 medlemmer fra 27 medlemsstater, fra starten af den 9. valgperiode og til udgangen af regnskabsåret 2019; noterer sig med tilfredshed de justeringer, som generalsekretæren har foreslået, og som blev vedtaget af Præsidiet den 12. marts 2018;

Valg til Europa-Parlamentet i 2019

13.  hilser oplysningskampagnen velkommen som et nyttigt forsøg på at forklare formålet med Unionen og Parlamentet for borgerne; understreger imidlertid, at denne kampagne bl.a. bør have til formål at redegøre for Unionens rolle, Parlamentets indflydelse og dets funktioner, såsom valget af formanden for Kommissionen og dets indvirkning på borgernes liv;

14.  minder om, at som godkendt under budgetproceduren for 2018 udgør det samlede budget for kampagnen 33,3 mio. EUR for de to år, heraf 25 mio. EUR til 2018 (på grund af den tid, der er nødvendig for at gennemføre udbudsprocedurerne og indgå kontrakterne) og 8,33 mio. EUR til 2019; bemærker, at strategien for kampagnen, der er baseret på en analyse af de erfaringer, der er opnået fra de sidste valg, blev godkendt af Præsidiet i november 2017;

15.  understreger, at kommunikationsprocesserne i forbindelse med valget til Europa-Parlamentet er kendetegnet ved tre niveauer: det mest synlige niveau er de nationale og europæiske politiske partier og deres kandidater, det andet niveau er processen med spidskandidater (Spitzenkandidaten), der blev indført for første gang i 2014, og det tredje niveau er den institutionelle oplysningskampagne, der minder om, hvad Parlamentet er, hvad det beskæftiger sig med, hvordan det påvirker borgernes liv, og hvorfor det er vigtigt at deltage i valget;

16.  fremhæver, at Parlamentet ikke selv har de nødvendige ressourcer til at nå ud til de 400 mio. stemmeberettigede og derfor skal gøre bedst mulig brug af sine egne formidlernetværk for at gøre dette; mener, at kommunikation via de sociale medier også bør spille en vigtig rolle; påpeger, at der på europæisk plan vil blive afholdt en række konferencer med borgere og interessenter i 2018, og at forbindelseskontorernes rolle på nationalt plan vil være af afgørende betydning; vil fortsætte med at inddrage Regionsudvalget og dets lokale og regionale repræsentanter i netværkssamarbejdet; mener, at de europæiske politiske partier og nationale partier i den sidste tid op til valget vil spille en afgørende rolle, navnlig i forbindelse med processen med spidskandidater; foreslår derfor at forhøje bevillingerne navnlig for 2019 for at gøre det muligt for dem at udføre denne opgave;

Sikkerhed og cybersikkerhed

17.  bemærker, at budgettet for 2019 vil indeholde yderligere rater af betydelige investeringer, som blev påbegyndt i 2016 med henblik på at forbedre sikkerheden i Parlamentet væsentligt; påpeger, at disse projekter dækker forskellige områder, hovedsagelig bygninger, dvs. sikkerhedsopgradering af indgange, udstyr og personale, som f.eks. IPACS-projektet, men også forbedringer inden for cybersikkerhed og sikring af kommunikation;

18.  glæder sig over aftalememorandummet, som trådte i kraft i 2017, mellem den belgiske regering og Europa-Parlamentet, Rådet, Kommissionen, Tjenesten for EU's Optræden Udadtil og andre institutioner i Bruxelles om sikkerhedsgodkendelse for alle eksterne kontrahenters personale, som ønsker adgang til Unionens institutioner; minder om sin opfordring i Parlamentets overslag over indtægter og udgifter for 2018 til generalsekretæren om at overveje, om det er hensigtsmæssigt at udvide anvendelsen af dette aftalememorandum til tjenestemænd, parlamentariske assistenter og praktikanter for at muliggøre den nødvendige sikkerhedsverifikation forud for deres ansættelse; anmoder derfor generalsekretæren om at underrette Budgetudvalget om status for denne sag;

19.  mener, at IT-værktøjer er vigtige instrumenter for medlemmer og ansatte i forbindelse med udførelsen af deres arbejde, men de er ikke desto mindre sårbare over for cyberangreb; glæder sig derfor over en begrænset forhøjelse af bevillingerne, hvilket vil give institutionen mulighed for bedre at beskytte sine aktiver og oplysninger ved at forsætte sin handlingsplan for cybersikkerhed;

Bygningspolitik

20.  gentager sin opfordring til at sikre en gennemsigtig beslutningsproces for så vidt angår bygningspolitikken, som skal være baseret på tidlig information og tage behørigt hensyn til finansforordningens artikel 203;

21.  noterer sig forbedringen af medlemmernes og personalets arbejdsmiljø som vedtaget af Præsidiet i december 2017, som vil fortsætte i 2019 med henblik på at etablere fleksible arbejdspladser for medlemmerne for at opfylde de behov, der opstår som følge af skiftende arbejdsmønstre, ved give dem tre kontorer i Bruxelles og to i Strasbourg efter valget i 2019; understreger ikke desto mindre, at det i Strasbourg ville være mere nyttigt at etablere fleksible rum til møder; bemærker udgifterne til vedligeholdelse af Parlamentets bygninger i 2019, herunder sikkerheds- og miljøkrav; sætter spørgsmålstegn ved de meget høje omkostninger i visse foreslåede planer, nemlig: fjernelse af biblioteket og de tilknyttede kontorer, renovering af medlemmernes restaurant (ASP-bygningen) og renovering af restauranten i Churchill-bygningen; opfordrer generalsekretæren til at forelægge Budgetudvalget oplysninger om disse beslutninger inden Parlamentets behandling af budgettet i efteråret 2018; mener, at visse projekter vil blive udsat;

22.  sætter spørgsmålstegn ved de 1,58 mio. EUR, der er planlagt til undersøgelser vedrørende renoveringen af Spaak-bygningen, eftersom der allerede er afsat 14 mio. EUR i budgettet for 2018; opfordrer generalsekretæren til at forelægge Budgetudvalget oplysninger om denne beslutning inden Parlamentets behandling af budgettet i efteråret 2018;

23.  anmoder om yderligere oplysninger om standen af det inventar i ASP-bygningen i Bruxelles, som skal udskiftes, og om den procedure, der skal følges for at vælge det nye inventar, især om forholdet mellem pris og behovet for udskiftning;

24.  noterer sig den ajourførte opgavebeskrivelse for informationskontorerne, som nu er kendt som "forbindelseskontorer" i overensstemmelse med Præsidiets afgørelse fra november 2017; bemærker, at forbindelseskontorernes primære funktion er at informere og kommunikere lokalt på Parlamentets vegne på en politisk neutral måde for at tilvejebringe oplysninger om Unionen og dens politikker gennem eksterne aktørers aktiviteter på lokalt, regionalt og nationalt plan; herunder medlemmerne af Det Europæiske Regionsudvalg;

25.  bemærker, at de første dele af den østlige fløj af den nye KAD-Bygning vil blive overdraget og taget i brug i slutningen af 2018, mens resten af den østlige fløjs kontorer og konferencelokaler gradvist vil blive taget i brug i 2019; bemærker, at arbejdet på den vestlige fløj direkte derefter vil blive påbegyndt;

26.  minder om Revisionsrettens analyse fra 2014, i hvilken man anslog omkostningerne ved Parlamentets geografiske spredning til at være på 114 mio. EUR pr. år; noterer sig endvidere konklusionerne i Parlamentets beslutning af 20. november 2013 om fastlæggelse af hjemstedet for Den Europæiske Unions institutioner(10), hvoraf det fremgår, at 78 % af alle tjenesterejser foretaget af Parlamentets vedtægtsomfattede personale er en direkte følge af Parlamentets geografiske spredning; fremhæver, at det i betænkningen også anslås, at den miljømæssige påvirkning af den geografiske spredning er på mellem 11 000 og 19 000 ton i CO2-emissioner; fremhæver de potentielle besparelser på Parlamentets budget ved at have ét enkelt hjemsted og opfordrer derfor til, at der udarbejdes en køreplan for et enkelt hjemsted;

27.  minder om Parlamentets forpligtelse i direktiv 2012/27/EU om energieffektivitet(11), hvori det hedder, at det "med forbehold af gældende budget- og indkøbsregler vil forpligte sig til at stille de samme krav til de bygninger, det ejer og benytter, som dem, der gælder for medlemsstaternes statslige bygninger i henhold til artikel 5 og 6" i nævnte direktiv, på grund af den store synlighed og den ledende rolle, det bør spille med hensyn til bygningers energimæssige ydeevne; understreger, at der er et presserende behov for, at denne erklæring overholdes, ikke mindst af hensyn til Parlamentets egen troværdighed i den igangværende revision af direktiverne om bygningers energimæssige ydeevne og energieffektivitet;

Spørgsmål vedrørende medlemmer af Parlamentet og akkrediterede parlamentariske assistenter

28.  glæder sig over det arbejde, som Parlamentets Generalsekretariat, de politiske gruppers sekretariater og medlemmernes kontorer har udført for at styrke medlemmerne i udøvelsen af deres mandat; støtter den fortsatte udvikling af de tjenester, der kan fremme medlemmernes mulighed for at føre kontrol med det arbejde, der udføres af Kommissionen og Rådet, og for at repræsentere borgerne;

29.  glæder sig især over den stadig stigende kvalitet af den rådgivning og forskning, som medlemmerne og udvalgene tilbydes gennem Europa-Parlamentets Forskningstjeneste (EPRS) og temaafdelingerne; noterer sig den midtvejsevaluering af samarbejdet mellem disse to tjenester, som generalsekretæren forelagde i oktober 2017; anmoder generalsekretæren om at forelægge yderligere oplysninger om, hvordan de to tjenester samordner deres arbejde for at undgå dobbeltarbejde og imødekomme brugernes behov; glæder sig over de nye og eksisterende specifikke projekter inden for IT-applikationer, som vil blive gennemført fuldstændigt eller delvist i løbet af 2019: e-Parlament-projektet, systemet til elektronisk forvaltning af dokumenter (ERMS), programmet for det åbne digitale bibliotek, det nye projekt om forskning og udvikling inden for maskinindlæring med oversættelseshukommelser og værktøjet til registrering af deltagere i konferencer og arrangementer;

30.  minder om ovennævnte beslutninger af 5. april 2017 om overslag over Europa-Parlamentets indtægter og udgifter for regnskabsåret 2018 og af 25. oktober 2017 om Rådets holdning til forslag til Den Europæiske Unions almindelige budget for regnskabsåret 2018; gentager sin opfordring til gennemsigtighed for så vidt angår godtgørelsen for generelle udgifter til medlemmerne; opfordrer Parlamentets Præsidium til at arbejde for bedre vejledning vedrørende ansvarligheden i forbindelse med de udgifter, der godkendes i henhold til denne godtgørelse, uden at det medfører ekstra omkostninger eller administrative byrder for Parlamentets administration; noterer sig, at et omfattende system til kontrol af medlemmets godtgørelse i forbindelse med det parlamentariske mandat ville nødvendiggøre 40 til 75 nye administrative stillinger(12), hvilket vil være i modstrid med personalenedskæringsplanen;

31.  minder om princippet om mandatets uafhængighed; understreger, at det påhviler valgte medlemmer at anvende udgifter til parlamentariske aktiviteter, og at det er muligt for de medlemmer, som måtte ønske det, at offentliggøre deres udgifter i henhold til godtgørelsen for generelle udgifter på deres personlige websteder; understreger, at anvendelsen af det faste beløb er udbredt og anerkendt som et nyttigt redskab i medlemsstaterne; understreger, at den nuværende anvendelse af faste beløb ikke kræver yderligere personale eller indebærer yderligere omkostninger i Europa-Parlamentets administration og undgår at skabe obligatoriske ekstraomkostninger og en administrativ byrde for medlemmerne og deres medarbejdere; gentager, at øget effektivitet og gennemsigtighed i godtgørelsen for generelle udgifter ikke indebærer en krænkelse af privatlivets fred;

32.  opfordrer indtrængende Præsidiets Arbejdsgruppe om Godtgørelsen for Generelle Udgifter til at færdiggøre deres arbejde for at sikre, at henstillinger baseret på de synspunkter, Parlamentet gav udtryk for i oktober 2017, bliver behandlet før valget til den 9. valgperiode;

33.  gentager sin anmodning til Præsidiet om at sikre, at sociale rettigheder og pensionsrettigheder for medlemmer og akkrediterede parlamentariske assistenter respekteres, og at der stilles tilstrækkelige finansielle midler til rådighed; gentager i denne forbindelse sin opfordring til at finde en brugbar løsning for de akkrediterede parlamentariske assistenter, som efter at have arbejdet i to valgperioder uden afbrydelse, ved udgangen af den nuværende valgperiode ikke vil være berettiget til at anvende den europæiske pensionsordning, når de når pensionsalderen, eftersom de vil mangle noget tid i forhold til kravet om ti års tjeneste som følge af det tidlige valg i 2014 og forsinkelserne i godkendelsen af de akkrediterede parlamentariske assistenters nye kontrakter på grund af den store arbejdsbyrde i perioderne efter valget i 2009; minder om, at artikel 27, stk. 2, i statutten for Europa-Parlamentets medlemmer fastsætter, at "De erhvervede rettigheder bevares i fuldt omfang"; bemærker imidlertid de fortsatte problemer med hensyn til den frivillige pensionsordning og anmoder Præsidiet og generalsekretæren om at undersøge alle muligheder med henblik på at minimere byrden for Parlamentets budget;

34.  finder bevillingerne for budgetpost 422 "Udgifter til parlamentarisk assistance" passende;

35.  noterer sig revisionen af godtgørelsessatserne for de akkrediterede parlamentariske assistenter (APA'er) i forbindelse med deres tjenesterejser mellem Parlamentets tre arbejdssteder; minder om sin opfordring til Præsidiet om at foretage fuld ensretning mellem tjenestemænd, andre ansatte og APA’er fra den næste valgperiode;

36.  opfordrer igen Formandskonferencen til med henblik på næste valgperiode at revidere gennemførelsesbestemmelserne for delegationers virksomhed og rejser uden for Den Europæiske Union; understreger, at en sådan revision bør overveje muligheden for, at akkrediterede parlamentariske assistenter på visse betingelser ledsager medlemmerne på Parlamentets officielle delegationsrejser og tjenesterejser;

37.  opfordrer Præsidiet til at ændre sin beslutning af 19. april 2010 om bestemmelserne vedrørende medlemmernes praktikanter for at sikre en passende aflønning af praktikanterne; fremhæver, at aflønningen af praktikanter i medlemmernes kontorer eller politiske grupper mindst bør dække leveomkostningerne i Bruxelles eller i den by, hvor de er praktikanter;

38.  mener, at der bør afsættes tilstrækkelige midler til gennemførelsen af køreplanen for tilpasning af foranstaltningerne til forebyggelse og hurtig støtte for at håndtere konflikter og chikane mellem medlemmer og akkrediterede parlamentariske assistenter eller andet personale;

Personalerelaterede spørgsmål

39.  reducerer stillingsfortegnelsen for sit generalsekretariat for 2019 med 59 stillinger (personalereduktionsmålet på 1 %) i overensstemmelse med aftalen af 14. november 2015, der blev indgået med Rådet om Den Europæiske Unions almindelige budget for regnskabsåret 2016, ifølge hvilken foranstaltningerne vedrørende Parlamentets årlige personalereduktion skal fortsætte indtil 2019;

40.  mener, at det i en periode, hvor de økonomiske og menneskelige ressourcer, der er til rådighed for EU-institutionerne, sandsynligvis vil blive mere og mere begrænsede, er vigtigt, at institutionerne er i stand til at ansætte og fastholde de bedst kvalificerede medarbejdere til at imødegå de komplekse udfordringer, der venter forude, på en måde, som er forenelig med principperne om resultatbaseret budgettering;

41.  mener, at Parlamentet frem til valgpausen vil stå i en unik situation som følge af, at afslutningen af en mandatperiode, hvor lovgivningen normalt skal hastes igennem, falder sammen med den komplekse pakke af FFR-lovforslag, brexit og det stigende antal triloger; mener, at det for at give Parlamentet og dets udvalg mulighed for at udføre deres kerneopgaver er afgørende at sikre et passende niveau af logistiske og menneskelige ressourcer;

42.  bemyndiger generalsekretæren til at bygge videre på de eksisterende samarbejdsaftaler mellem Parlamentet, Det Europæiske Regionsudvalg og Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg; som EPRS er et meget positivt eksempel på; anmoder om, at der identificeres områder, herunder men ikke begrænset til IT-tjenester og -sikkerhed, hvor synergier mellem backoffice-funktioner kan øges ved at anvende erfaringerne fra Parlamentet og de to organer og under fuld hensyntagen til forvaltningsproblemer og forskelle i omfang i forbindelse med etableringen af fair samarbejdsaftaler; opfordrer endvidere generalsekretæren til at iværksætte en undersøgelse af mulige synergier i backoffice-funktioner og -tjenester, som kan opnås med andre institutioner;

43.  anmoder om, at der forelægges en vurdering af de besparelser og fordele, som de enkelte parter har nået som følge af den interinstitutionelle administrative samarbejdsaftale mellem Parlamentet, Det Europæiske Regionsudvalg og Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg, både inden for de områder, der er underlagt fælles tjenester, og inden for de områder, der er underlagt samarbejde, og af de potentielle besparelser og fordele ved eventuelle fremtidige aftaler med andre institutioner og agenturer;

44.  glæder sig over Parlamentets beslutning om bekæmpelse af seksuel chikane og seksuelle overgreb i Unionen(13); mener, at beslutningen er et vigtigt skridt til at sikre en mere effektiv bekæmpelse af seksuel chikane og af enhver form for upassende adfærd i Unionen og dens institutioner, herunder Parlamentet; kræver, at der afsættes tilstrækkelige ressourcer til at gennemføre kravene i beslutningen;

Andre spørgsmål

45.  noterer sig den igangværende praksis med at bruge "opsamlingsoverførsler" ved årets udgang (ramassage) for at bidrage til igangværende byggeprojekter; fremhæver på grundlag af tallene for 2014, 2015, 2016 og 2017, at "opsamlingsoverførslen" ved årets udgang i år systematisk finder sted for samme kapitler og afsnit og, med få undtagelser, nøjagtigt for samme poster; overvejer derfor, hvorvidt der sker en programmeret overvurdering af disse kapitler og poster for at generere midler til finansiering af budgetpolitikken;

46.  sætter spørgsmålstegn ved nødvendigheden af at have hovedtelefoner og webkameraer installeret i kontorerne i Bruxelles og Strasbourg til alle parlamentariske assistenter, selv om de fleste af dem slet ikke har bedt om det; sætter derfor spørgsmålstegn ved omkostningerne ved og baggrunden for en sådan beslutning; opfordrer generalsekretæren til at forelægge Budgetudvalget oplysninger om den beslutning;

47.  bemærker, at begrænsningerne i adgangen til Parlamentets restaurationsområder blev ophævet den 1. januar 2017; accepterer den praksis, at alle, som arbejder i Parlamentets bygninger eller besøger dem til interinstitutionelle møder, kan spise frokost i Parlamentets kantiner og restauranter; noterer sig imidlertid, at det er blevet meget kompliceret at få adgang til selvbetjeningsrestauranten i ASP-Bygningen i Bruxelles og til selvbetjeningsrestauranten i LOW-Bygningen i Strasbourg, fordi der hver dag er grupper af besøgende; anmoder derfor om, at der hurtigt genetableres kontrol ved indgangen til disse to selvbetjeningsrestauranter, ikke for medlemmer og personale fra andre institutioner, men for systematisk at lede grupper af besøgende over til de restaurationsområder, der er forbeholdt dem;

48.  noterer sig den fortsatte dialog mellem Parlamentet og de nationale parlamenter; understreger behovet for at gå videre end den eksisterende Europæiske Parlamentsuge for at give mulighed for permanente synergier i forhold til forbindelserne mellem Parlamentet og de nationale parlamenter; opfordrer til, at denne dialog styrkes for at udvikle en bedre forståelse af bidraget fra Parlamentet og Unionen i medlemsstaterne;

49.  opfordrer til at opgradere det europæiske videnskabelige mediecentrum, som blev vedtaget i 2018-budgettet, og til et samarbejde med TV-stationer, sociale medier og andre partnere med henblik på at etablere uddannelsesforløb for unge journalister, navnlig i relation til nye videnskabelige og teknologiske udviklinger og faktabaserede, peerevaluerede nyheder;

50.  glæder sig over Parlamentets bestræbelser på at fremme bæredygtig mobilitet;

51.  opfordrer Parlamentet til at vedtage en miljømæssigt bæredygtig tilgang og gøre hovedparten af de aktiviteter, der udføres i Parlamentet, miljøvenlige;

52.  noterer sig oprettelsen af en arbejdsgruppe om mobilitet, som bør arbejde inklusivt og have et klart mandat; understreger, at Parlamentet skal overholde alle former for regionalt gældende lovgivning på sine arbejdssteder, inklusive på området om mobilitet; opfordrer til fremme af anvendelsen af den direkte togforbindelse mellem Parlamentet i Bruxelles og lufthavnen; opfordrer de ansvarlige tjenester til på denne baggrund at revurdere sammensætningen og omfanget af dens egen bilpark; opfordrer Præsidiet til hurtigst muligt at oprette en incitamentsordning for at fremme brugen af cykler til strækninger mellem hjem og arbejdssted; bemærker, at der allerede er indført en sådan ordning i andre institutioner, navnlig i Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg;

53.  opfordrer generalsekretæren og Præsidiet til at skabe en kultur med resultatbaseret budgettering i hele Parlamentets administration og en effektiv ledelsestilgang for at øge effektiviteten og reducere papirarbejdet og bureaukratiet i institutionens interne arbejde; understreger, at den effektive ledelsestilgang har vist sig at føre til løbende forbedringer af arbejdsproceduren takket være forenklingen og det administrative personales erfaring;

o
o   o

54.  vedtager budgetoverslaget for regnskabsåret 2019;

55.  pålægger sin formand at sende denne beslutning og budgetoverslaget til Rådet og Kommissionen.

(1) EUT L 298 af 26.10.2012, s. 1.
(2) EUT L 347 af 20.12.2013, s. 884.
(3) EUT C 373 af 20.12.2013, s. 1.
(4) EUT L 287 af 29.10.2013, s. 15.
(5) Vedtagne tekster, P8_TA(2017)0114.
(6) Vedtagne tekster, P8_TA(2017)0408.
(7) Vedtagne tekster, P8_TA(2017)0458.
(8) Vedtagne tekster, P8_TA(2015)0172.
(9) Tekster vedtaget af Præsidiet, PE 113.116/BUR./rev. XXVI/01-04-2009.
(10) Vedtagne tekster, P7_TA(2013)0498.
(11) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2012/27/EU af 25. oktober 2012 om energieffektivitet, om ændring af direktiv 2009/125/EF og 2010/30/EU samt om ophævelse af direktiv 2004/8/EF og 2006/32/EF (EUT L 315 af 14.11.2012, s. 1).
(12) Vedtagne tekster, P8_TA(2016)0150.
(13) Vedtagne tekster, P8_TA(2017)0417.


Beskyttelse af undersøgende journalister i Europa: sagen om den slovakiske journalist Ján Kuciak og Martina Kušnírová
PDF 278kWORD 47k
Europa-Parlamentets beslutning af 19. april 2018 om beskyttelse af undersøgende journalister i Europa: sagen om den slovakiske journalist Ján Kuciak og Martina Kušnírová (2018/2628(RSP))
P8_TA(2018)0183B8-0186/2018

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til artikel 2, 4, 5, 6, 9 og 10 i traktaten om Den Europæiske Union (TEU),

–  der henviser til artikel 20 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF),

–  der henviser til artikel 6, 7, 8, 10, 11, 12 og 47 i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder,

–  der henviser til den europæiske menneskerettighedskonvention (EMRK) og den tilknyttede retspraksis fra Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol,

–  der henviser til den internationale konvention om borgerlige og politiske rettigheder,

–  der henviser til FN-Menneskerettighedskomitéens generelle bemærkning nr. 34 om artikel 19 i den internationale konvention om borgerlige og politiske rettigheder (Menings- og ytringsfrihed)",

–  der henviser til resolution 2141 (2017) fra Europarådets Parlamentariske Forsamling af 24. januar 2017 om angreb på journalister og mediefrihed i Europa,

–  der henviser til erklæring af 30. april 2014 fra Europarådets Ministerkomité om beskyttelse af journalistik og journalister og andre medieaktørers sikkerhed,

–  der henviser til OSCE's tilsagn vedrørende mediefrihed, ytringsfrihed og fri informationsudveksling,

–  der henviser til sin beslutning af 24. oktober 2017 om legitime foranstaltninger til beskyttelse af whistleblowere, der handler i almenhedens interesse, når de afslører fortrolige oplysninger fra virksomheder og offentlige organer(1),

–  der henviser til sin beslutning af 25. oktober 2016 med henstillinger til Kommissionen om oprettelse af en EU-mekanisme for demokrati, retsstatsprincippet og grundlæggende rettigheder(2),

–  der henviser til sin beslutning af 15. november 2017 om retssikkerhed i Malta(3),

–  der henviser til sin beslutning af 25. oktober 2016 om bekæmpelse af korruption og opfølgning af CRIM-beslutningen(4),

–  der henviser til åbent brev af 6. marts 2018 fra 17 mediefrihedsorganisationer til Kommissionens formand, Jean-Claude Juncker,

–  der henviser til Rådets og Kommissionens redegørelser af 14. marts 2018 om beskyttelse af undersøgende journalister i Europa: sagen vedrørende den slovakiske journalist Ján Kuciak og Martina Kušnírová,

–  der henviser til forretningsordenens artikel 123, stk. 2,

A.  der henviser til, at respekten for retsstatsprincippet, demokratiet, menneskerettighederne og de grundlæggende frihedsrettigheder samt de værdier og principper, som er forankret i EU's traktater og internationale menneskerettighedsinstrumenter, er forpligtelser, der påhviler EU og dets medlemsstater, og som skal overholdes;

B.  der henviser til artikel 6, stk. 3, i TEU, der fastslår, at de grundlæggende rettigheder, som er garanteret ved EMRK, og som følger af medlemsstaternes fælles forfatningsmæssige traditioner, udgør generelle principper i EU-retten;

C.  der henviser til, at EU baserer sit virke på en formodning om gensidig tillid til, at medlemsstaterne overholder de demokratiske spilleregler, retsstatsprincippet og de grundlæggende rettigheder, som er nedfældet i EMRK, chartret om grundlæggende rettigheder og den internationale konvention om borgerlige og politiske rettigheder;

D.  der henviser til, at frie og uafhængige medier, der kan arbejde uden hindringer, udgør en hovedhjørnesten i et demokratisk samfund; der henviser til, at medlemsstaterne er forpligtede til at sikre, at pressefriheden og journalisterne bliver beskyttet på deres territorium;

E.  der henviser til, at ytrings- og meningsfriheden er uomgængelige forudsætninger for en fuldstændig gennemførelse af principperne om gennemsigtighed og ansvarlighed;

F.  der henviser til, at EU og dets medlemsstater lægger stor vægt på respekten for mediefrihed og -pluralisme samt retten til information og ytringsfriheden, som er nedfældet i artikel 11 i chartret om grundlæggende rettigheder, artikel 10 i EMRK og artikel 19 i den internationale konvention om borgerlige og politiske rettigheder; der henviser til, at mediernes funktion som offentlig overvågningsinstans er en afgørende forudsætning for at opretholde disse rettigheder og beskytte alle andre grundlæggende rettigheder;

G.  der henviser til, at EU har mulighed for at handle for at beskytte de fælles værdier, som det er grundlagt på; der henviser til, at retsstatsprincippet og de grundlæggende rettigheder bør finde anvendelse med samme vægt i alle medlemsstater;

H.  der henviser til, at den slovakiske undersøgende journalist Ján Kuciak og hans samleverske Martina Kušnírová blev fundet myrdet i deres hjem i Veľká Mača den 25. februar 2018;

I.  der henviser til, at retten til uafhængig og gennemskuelig adgang til domstolsprøvelse er et centralt element i retsstatsprincippet; der henviser til, at gerningsmændene til disse mord, men også gerningsmændene fra tidligere sager, endnu ikke er blevet retsforfulgt, og at der må tages afstand fra en straffrihedskultur;

J.  der henviser til, at dette er det femte tilfælde, hvor en journalist er blevet myrdet i en EU-medlemsstat, inden for de seneste ti år(5) og det andet mord på en undersøgende journalist, der arbejdede med Panama-papirerne inden for EU efter mordet på Daphne Caruana Galizia i Malta i oktober 2017; der henviser til, at angreb på undersøgende journalistik er forbrydelser over for retsstatsprincippet og demokratiet;

K.  der henviser til, at Ján Kuciak specialiserede sig i at undersøge storstilede skatteunddragelsesskandaler, skattesvig, korruption og hvidvask af penge, og at han i sin sidste artikel, der blev offentliggjort posthumt, beskæftigede sig med potentiel afpresning med hensyn til EU-landbrugstilskud begået af den italienske 'Ndrangheta-mafia, som også kan have omfattet statslige embedsmænd med nære forbindelser til højtstående politikere;

L.  der henviser til, at mordet førte til de største fredelige protestaktioner og gadedemonstrationer siden fløjlsrevolutionen i 1989 med krav om retfærdighed, ansvarlighed, retsstatsforhold, respekt for mediefrihed og en indsats til bekæmpelse af korruption; der henviser til, at deltagerne i disse protestaktioner og den slovakiske offentlighed har tilkendegivet, at de nærer alvorlig mistillid til de statslige institutioner og embedsmænd, herunder politiet; der henviser til, at det er nødvendigt at få genoprettet tilliden til de statslige institutioner;

M.  der henviser til, at overgreb og forbrydelser over for journalister har en dybt negativ indvirkning på ytringsfriheden og forstærker fænomenet selvcensur;

N.  der henviser til, at det såkaldte rapporteringsprojekt om organiseret kriminalitet og korruption ("Organised Crime and Corruption Reporting Project") har oplyst, at der muligvis er blevet lækket personoplysninger om Ján Kuciak, efter at han havde indgivet flere aktindsigtsbegæringer til de slovakiske statslige myndigheder; der henviser til, at han indgav en anmeldelse til anklagemyndigheden, efter at han var blevet truet af en slovakisk forretningsmand, og at han efterfølgende konstaterede, at sagen 44 dage efter indgivelsen af anmeldelsen ikke var blevet overgivet til politiet, men var blevet afsluttet uden vidneafhøring;

O.  der henviser til, at beskyttelsesniveauet for journalister og deres kilder, herunder whistleblowere, varierer mellem medlemsstaterne og i de fleste tilfælde ikke omfatter effektiv beskyttelse mod repressalier, anklager om ærekrænkelser, trusler, intimiderende sagsanlæg eller andre negative konsekvenser; der henviser til, at den utilstrækkelige beskyttelse, som visse medlemsstater tilbyder journalister, samt den voksende fjendtlighed over for journalister, som visse personer i offentligheden udviser, fører til, at deres grundlæggende rettigheder undergraves væsentligt;

P.  der henviser til, at 2016-statusrapporten om Slovakiet fra Media Pluralism Monitor peger på et højt risikoniveau med hensyn til politisk uafhængighed, navnlig fordi de lokale medier finansieres og ofte indirekte ejes af kommunerne og bliver udsat for et potentielt politisk tryk; der henviser til, at rapporten også omtaler eksisterende sikkerhedsforanstaltninger til beskyttelse af journalisters kilder såsom domstolsprøvelse og juridiske definitioner;

Q.  der henviser til, at ærekrænkelser ifølge det internationale pressefrihedsindeks (World Press Freedom Index) for 2017 fra Journalister uden Grænser straffes med op til otte års fængsel i Slovakiet, hvilket er den strengeste straffesanktion for denne forseelse i hele EU; der henviser til, at Slovakiet imidlertid indtager en 17.-plads i dette indeks;

R.  der henviser til, at generalsekretæren for Journalister uden Grænser under et besøg i Bratislava den 2. marts 2018 udtrykte sin beklagelse over det "forfærdelige klima for journalister", som er blevet opretholdt og endog i visse medlemsstater skabt af talrige europæiske politikere, herunder regeringsledere;

S.  der henviser til, at der er blevet rapporteret om flere angreb på journalister i Slovakiet siden 2007, og at to journalister stadig er meldt savnet;

T.  der henviser til, at Slovakiet ifølge World Economic Forum (2017) indtager 117.-pladsen med hensyn til korruption blandt de 137 lande, der indgår i den samlede oversigt; der henviser til, at antallet af straffesager vedrørende korruptionsrelaterede forseelser er faldet betragteligt; der henviser til, at 2018-landerapporten om Slovakiet fra det europæiske semester viser, at der ikke er gjort fremskridt med at styrke bekæmpelsen af korruption;

U.  der henviser til, at Parlamentet gennemførte en undersøgelsesmission til Slovakiet den 7.-9. marts 2018 med deltagelse af medlemmer af Udvalget om Borgernes Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender og Budgetkontroludvalget;

V.  der henviser til, at ngo-repræsentanter kom til orde i missionsrapporten fra Parlamentets delegation, hvor de gav udtryk for alvorlige betænkeligheder, navnlig hvad angår mulige interessekonflikter, f.eks. mellem den centrale anklagemyndighed og de organer, som burde kontrollere denne myndigheds aktivitet, og mellem indenrigsministeren og politichefen; der henviser til, at det desuden blev påpeget, at udvælgelsen af de ledende anklagere er særdeles politiseret, og at det blev kritiseret, at der mangler et uafhængigt organ med kompetence til at behandle klager over politiet; der henviser til, at der blev sat spørgsmålstegn ved, om beskyttelsen af mediefriheden er fyldestgørende, og om der hersker gennemsigtighed omkring ejerforhold i medierne;

W.  der henviser til, at det øverste revisionsorgan i Slovakiet har gennemført en undersøgelse af alle myndigheder, som står for forvaltning af EU-midler eller fungerer som mellemled i denne forbindelse, og at der kun blev konstateret problemer med det statslige organ for udbetaling af landbrugsstøtte; der henviser til, at revisionsorganet har videregivet sine undersøgelsesresultater til den slovakiske anklagemyndighed og det nationale strafferetlige agentur;

1.  fordømmer på det skarpeste mordet på den slovakiske undersøgende journalist Ján Kuciak og hans samleverske Martina Kušnírová;

2.  er forfærdet over, at dette er det andet dødbringende angreb på en journalist i EU inden for de seneste seks måneder, efter at journalisten Daphne Caruana Galizia blev myrdet i Malta den 16. oktober 2017;

3.  opfordrer de slovakiske myndigheder til at afsætte alle de nødvendige ressourcer for at sikre en fuldstændig, grundig og uafhængig efterforskning af mordene på Ján Kuciak og Martina Kušnírová, således at de ansvarlige kan blive strafforfulgt; noterer sig med tilfredshed, at de slovakiske myndigheder har til hensigt at samarbejde fuldt ud med de internationale retshåndhævende myndigheder og Mafiaefterforskningskontoret (DIA) i Italien under efterforskningen; henstiller indtrængende, at der oprettes et fælles efterforskningshold under fælles ledelse med Europol, og at dette efterforskningshold får adgang til alle sagens akter;

4.  opfordrer den centrale anklagemyndighed i Slovakiet til at genoptage behandlingen af den anmeldelse, som Ján Kuciak indgav efter at være blevet udsat for trusler, og til at efterforske forlydenderne om, at der blev lækket personlige oplysninger, efter at han havde indgivet flere aktindsigtsbegæringer til de slovakiske myndigheder;

5.  opfordrer indtrængende de slovakiske myndigheder til at sikre, at undersøgende journalister beskyttes mod enhver form for intimidering, anklager om ærekrænkelser, trusler eller fysiske angreb, og til at træffe effektive foranstaltninger for at sikre beskyttelsen af de personer, som udøver retten til ytringsfrihed trods angreb, der har til formål at bringe dem til tavshed;

6.  anerkender den vitale rolle, som undersøgende journalister kan spille som vogtere af demokratiet og retsstatsprincippet; tager afstand fra de nedsættende bemærkninger, som EU-politikere har fremsat over for journalister; konstaterer, at det er i hele samfundets vitale interesse, at undersøgende journalister og whistleblowere nyder godt af det højeste beskyttelsesniveau; opfordrer både Kommissionen og medlemsstaterne til at forelægge lovgivningsmæssige eller ikke-lovgivningsmæssige forslag til beskyttelse af journalister i EU, som regelmæssigt bliver udsat for sagsanlæg, der har til formål at censurere deres arbejde eller intimidere dem, idet denne beskyttelse også bør antage form af fælleseuropæiske bestemmelser rettet mod såkaldte SLAPP-metoder (Strategic Lawsuit Against Public Participation), hvor sagsanlæg anvendes strategisk til at bekæmpe offentligt engagement;

7.  opfordrer Kommissionen til at sikre, fremme og anvende de værdier, der er nedfældet i traktaten om Den Europæiske Union og chartret om grundlæggende rettigheder samt i den internationale konvention om borgerlige og civile rettigheder og i denne forbindelse overvåge og imødegå udfordringer mod mediefrihed og -pluralisme overalt i EU under hensyntagen til nærhedsprincippet; opfordrer Kommissionen til at holde Parlamentet fuldt underrettet om de foranstaltninger, der iværksættes;

8.  konstaterer, at whistleblowere har vist sig at være en uundværlig ressource for den undersøgende journalistik og for en uafhængig presse, og at garanteret kildebeskyttelse er en afgørende forudsætning for pressefriheden; understreger derfor, at whistleblowere bidrager til at fremme demokrati, gennemsigtighed i det politiske og økonomiske liv og en informeret offentlighed; opfordrer de slovakiske myndigheder og samtlige medlemsstater til at sikre, at undersøgende journalister og whistleblowere kan regne med beskyttelse af deres personlige sikkerhed og levevej; opfordrer Kommissionen til at foreslå et effektivt, omfattende og horisontalt EU-direktiv om beskyttelse af whistleblowere ved fuldt ud at støtte Europarådets rekommandationer og Parlamentets beslutninger af 14. februar 2017(6) og 24. oktober 2017;

9.  opfordrer Kommissionen til at indføre en permanent finansiel støtteordning med eget budget ved at foretage en ressourceomfordeling til fordel for afhængig undersøgende journalistik;

10.  opfordrer Formandskonferencen til at forelægge et forslag om, hvordan Parlamentet kan hylde Daphne Caruana Galizia og Ján Kuciak for deres indsats, og til at overveje at omdøbe Parlamentets praktikantordning for journalister for at opkalde denne ordning efter Ján Kuciak;

11.  noterer sig, at 2016-rapporten om mediepluralisme fra centret for mediepluralisme og mediefrihed (Centre for Media Pluralism and Media Freedom, CMPF) fastslår, at der er en mellemstor til høj risiko for en horisontal koncentration af medieejerskab i Slovakiet; mener, at mediepluralismen er truet i en række medlemsstater, fordi medierne kontrolleres af politiske organer eller individer eller af visse kommercielle organisationer; understreger, at regeringer som hovedregel ikke bør misbruge deres position til at påvirke medierne; henstiller, at der medtages mere detaljerede oplysninger om ejerforholdene i medierne i den årlige overvågningsrapport om mediepluralisme (Media Pluralism Monitor);

12.  støtter initiativet med undersøgende journalistik i EU (IJ4EU), som har til formål at fremme og styrke grænseoverskridende samarbejde blandt undersøgende journalister i Europa;

13.  er foruroliget over påstandene om korruption, misbrug af EU-midler, magtmisbrug og interessekonflikter i Slovakiet, som kan virke undergravende på demokratiet; opfordrer de slovakiske tilsynsmyndigheder og retslige myndigheder samt Det Europæiske Kontor for Bekæmpelse af Svig (OLAF) til at undersøge alle påstande om uregelmæssigheder og svig, herunder momskarruselsvindel og svig rettet mod Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne (ELFUL) og andre strukturfonde;

14.  er dybt foruroliget over det faktum, at organiseret kriminalitet muligvis står bag dette mord, og at der er risiko for infiltration i det politiske liv, myndighederne på alle niveauer, økonomi og finans; understreger, at dette fænomen ikke må undervurderes; erindrer om, at de internationale kriminelle netværk er særdeles aktive, og at organiseret kriminalitet vokser i omfang og kompleksitet; opfordrer Slovakiet og alle medlemsstater til at satse på et forbedret samarbejde og en forbedret samordning for at fremme udviklingen af fælles standardprocedurer, der er baseret på de gode praksisser fra de retssystemer, som har udviklet sig til det højeste niveau med hensyn til bekæmpelse af organiseret kriminalitet;

15.  noterer sig, at det øverste revisionsorgan i Slovakiet har udsendt tre kritiske rapporter om det statslige organ for udbetaling af landbrugsstøtte; opfordrer de slovakiske myndigheder til at sikre, at der sker en grundig behandling af undersøgelsesresultaterne fra det øverste revisionsorgan; opfordrer Den Europæiske Revisionsret til at gennemføre en undersøgelse og offentliggøre en særlig rapport om udbetaling af landbrugsstøtte i Slovakiet;

16.  opfordrer Det Særlige Udvalg om Økonomisk Kriminalitet, Skatteunddragelse og Skatteundgåelse, der er nedsat i Europa-Parlamentets regi, til at evaluere påstandene om momssvig, hvidvask af penge og misbrug af EU-midler samt tilstrækkeligheden af de nationale bestemmelser om beslaglæggelse af aktiver som følge af kriminelle aktiviteter i denne kontekst – under særlig henvisning til det arbejde, der er udført af Ján Kuciak og andre undersøgende journalister;

17.  opfordrer Rådet til sammen med de deltagende medlemsstater at oprette en europæisk anklagemyndighed snarest muligt af hensyn til den koordinerede indsats mod svig i EU og andre forbrydelser mod EU's finansielle interesser;

18.  er foruroliget over konklusionerne i den rapport, som Udvalget om Borgernes Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender og Budgetkontroludvalget har udarbejdet efter undersøgelsesmissionen til Slovakiet, og hvoraf det fremgår, at udvælgelsen af de ledende anklagere menes at være stærkt politiseret, og at der har været fremsat flere påstande om korruption blandt topembedsmænd, uden at disse påstande har ført til en egentlig efterforskning; opfordrer de slovakiske myndigheder til at styrke de retshåndhævende myndigheders upartiskhed og til at følge op på de vigtigste konklusioner og henstillinger i rapporten fra Parlamentets undersøgelsesmission; anmoder den slovakiske regering og det slovakiske parlament om at træffe alle nødvendige foranstaltninger for at genoprette offentlighedens tillid til de statslige institutioner, herunder politiet;

19.  beklager atter, at Kommissionen har besluttet ikke at offentliggøre EU's antikorruptionsrapport for 2017, og opfordrer Kommissionen til omgående at genoptage sin årlige overvågning om korruptionsbekæmpelse i alle medlemsstater; opfordrer Kommissionen til at udvikle et system med strenge indikatorer og letanvendelige, ensartede kriterier til måling af korruptionsniveauet i medlemsstaterne og til at evaluere deres politikker til bekæmpelse af korruption, på linje med Parlamentets beslutning af 8. marts 2016 om årsrapporten for 2014 om beskyttelse af Den Europæiske Unions finansielle interesser(7);

20.  understreger, at det er af afgørende betydning at garantere, at de fælleseuropæiske værdier, der er opregnet i artikel 2, bliver opretholdt fuldt ud, og at de grundlæggende rettigheder som fastsat i chartret om grundlæggende rettigheder bliver garanteret;

21.  efterlyser indtrængende en regelmæssig overvågning og dialog, der involverer alle medlemsstater, med henblik på at sikre overholdelsen af EU's grundlæggende værdier som demokrati, grundlæggende rettigheder og retsstatsprincippet, hvor Rådet, Kommissionen og Parlamentet er involveret, således som det fremhæves i Parlamentets beslutning af 25. oktober 2016 om oprettelse af en EU-mekanisme for demokrati, retsstatsprincippet og grundlæggende rettigheder;

22.  pålægger sin formand at sende denne beslutning til Kommissionen, Rådet, medlemsstaternes regeringer og parlamenter og præsidenten for Den Slovakiske Republik.

(1) Vedtagne tekster, P8_TA(2017)0402.
(2) Vedtagne tekster, P8_TA(2016)0409.
(3) Vedtagne tekster, P8_TA(2017)0438.
(4) Vedtagne tekster, P8_TA(2016)0403.
(5) Se også: https://rsf.org/en/journalists-killed
(6) Vedtagne tekster, P8_TA(2017)0022.
(7) EUT C 50 af 9.2.2018, s. 2.


Et instrument for europæiske værdier til støtte for civilsamfundsorganisationer, der fremmer demokrati, retsstatsprincippet og de grundlæggende værdier i Den Europæiske Union
PDF 161kWORD 45k
Europa-Parlamentets beslutning af 19. april 2018 om behovet for at oprette et instrument for europæiske værdier til støtte for civilsamfundsorganisationer, der fremmer de grundlæggende værdier inden for Den Europæiske Union på lokalt og nationalt plan (2018/2619(RSP))
P8_TA(2018)0184B8-0189/2018

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til traktaten om Den Europæiske Union (TEU) og traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF),

–  der henviser til Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder,

–  der henviser til Rådets konklusioner om anvendelsen af Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder,

–  der henviser til sin beslutning af 25. oktober 2016 om oprettelse af en EU-mekanisme for demokrati, retsstatsprincippet og grundlæggende rettigheder(1),

–  der henviser til den europæiske konvention til beskyttelse af menneskerettigheder og grundlæggende frihedsrettigheder (EMRK), Den Europæiske Menneskerettighedsdomstols retspraksis, Europarådets konventioner, henstillinger, resolutioner og rapporter samt til dets Parlamentariske Forsamling, Ministerkomité, menneskerettighedskommissær og Venedigkommission,

–  der henviser til Kommissionens rapport af 24. januar 2017 med titlen "Styrkelse af borgernes rettigheder i en Union med demokratiske forandringer – 2017-rapport om unionsborgerskab" (COM(2017)0030),

–  der henviser til rapporten fra Den Europæiske Unions Agentur for Grundlæggende Rettigheder med titlen "Challenges facing civil society organisations working on human rights in the EU", som blev offentliggjort i januar 2018,

–  der henviser til sin beslutning af 14. marts 2018 med titlen "Den næste FFR: forberedelse af Parlamentets holdning til den flerårige finansielle ramme efter 2020"(2),

–  der henviser til udtalelse fra Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg om "EU's finansiering af civilsamfundsorganisationer", der blev vedtaget den 19. oktober 2017(3),

–  der henviser til forslag til beslutning fra Udvalget om Borgernes Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender,

–  der henviser til forretningsordenens artikel 123, stk. 2,

A.  der henviser til, at de fælles grundlæggende europæiske værdier, der er forankret i artikel 2 i TEU, dvs. respekt for den menneskelige værdighed, frihed, demokrati, ligestilling, retsstaten og menneskerettighederne, herunder rettigheder for personer, der tilhører mindretal, principperne om pluralisme, ikkeforskelsbehandling, tolerance, retfærdighed, solidaritet samt ligestilling mellem kvinder og mænd, ikke kan tages for givet og konstant skal næres og beskyttes, da en forringelse i en hvilken som helst medlemsstat kan have skadelige virkninger for EU som helhed;

B.  der henviser til, at et aktivt og veludviklet civilsamfund i alle EU's medlemsstater udgør den bedste beskyttelse mod en underminering af disse værdier;

C.  der henviser til, at civilsamfundsorganisationer (CSO'er) fortsat fremmer disse værdier til trods for stigende vanskeligheder med at sikre de nødvendige økonomiske midler til at udvikle og varetage deres opgaver uafhængigt og effektivt;

D.  der henviser til, at EU yder direkte støtte til civilsamfundsorganisationer, der opererer i tredjelande, med henblik på at fremme disse værdier, men at finansieringsmulighederne for de civilsamfundsorganisationer, som forfølger dette mål, er meget begrænsede inden for EU, navnlig for så vidt angår de civilsamfundsorganisationer, der opererer på lokalt og nationalt plan;

1.  gentager, at civilsamfundsorganisationer er af vital betydning for at kunne værne om og fremme de værdier, som er nedfældet i artikel 2 i TEU, dvs. respekt for den menneskelige værdighed, frihed, demokrati, ligestilling, retsstaten og menneskerettighederne, herunder rettigheder for personer, der tilhører mindretal, og at de spiller en afgørende rolle i forbindelse med at fremme aktivt medborgerskab i EU samt i forbindelse med at fremme informeret offentlig debat som en del af et pluralistisk demokrati;

2.  understreger nødvendigheden af, at EU udvikler nye og effektive måder, hvorpå disse værdier kan beskyttes og fremmes inden for EU;

3.  mener i denne forbindelse, at EU bør yde målrettet finansiel støtte til civilsamfundsorganisationer, der er aktive på lokalt og nationalt plan med hensyn til at fremme og beskytte disse værdier;

4.  opfordrer EU til at oprette et særligt finansieringsinstrument inden for EU's budget i den næste flerårige finansielle ramme for perioden efter 2020 (FFR) – som kunne benævnes "instrumentet for europæiske værdier" – til fremme og beskyttelse af de værdier, som er nedfældet i artikel 2 i TEU, navnlig demokrati, retsstatsprincippet og de grundlæggende rettigheder, med et finansieringsniveau svarende til minimum det samme niveau som tildeles Det Europæiske Instrument for Demokrati og Menneskerettigheder, der tjener lignende formål uden for Unionens grænser; henstiller, at dette instruments strukturelle prioritet bør være at skabe en sund og bæredygtig sektor for civilsamfundsorganisationer på nationalt og lokalt plan med kapacitet til at opfylde dets rolle for så vidt angår beskyttelsen af disse værdier;

5.  mener, at dette instrument bør yde driftstilskud til civilsamfundsorganisationer, der er engageret i at fremme og beskytte disse værdier inden for EU (såvel basisfinansiering som tilskud til projekter og initiativer);

6.  understreger, at instrumentet bør forvaltes af Kommissionen, og at de tilskudsydende procedurer bør være hurtige og fleksible; henstiller navnlig, at ansøgningsproceduren gøres brugervenlig og let tilgængelig for lokale og nationale civilsamfundsorganisationer;

7.  mener, at instrumentet bør rettes specifikt mod projekter og initiativer, der fremmer europæiske værdier på lokalt og nationalt plan, såsom borgerinddragelsesprojekter, fortaler‑ og andre overvågningsaktiviteter, og at tværnationale projekter og initiativer kun bør spille en underordnet rolle; mener, at der bør lægges særlig vægt på at opbygge civilsamfundsorganisationernes kapacitet til at indgå i dialog med offentligheden med henblik på at øge dens forståelse af pluralistisk og deltagelsesbaseret demokrati, retsstatsprincippet og de grundlæggende rettigheder;

8.  understreger, at instrumentet bør være et supplement til de allerede eksisterende europæiske og nationale instrumenter og aktiviteter, der fremmer og beskytter disse værdier, og derfor ikke bør oprettes på bekostning af andre europæiske eller nationale fonde og aktiviteter på dette område;

9.  understreger, at der i overensstemmelse med finansforordningen skal sikres finansiel ansvarlighed i forbindelse med forvaltningen af det nye instrument, navnlig for så vidt angår overholdelsen af retlige forpligtelser, fuld gennemsigtighed med hensyn til anvendelsen af ressourcer, forsvarlig økonomisk forvaltning og forsigtig anvendelse af ressourcer;

10.  henstiller til Kommissionen at udarbejde en årlig rapport om gennemførelsen af dette instrument og offentliggøre en liste over de organisationer og aktiviteter, den har finansieret;

11.  pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet og Kommissionen samt til medlemsstaternes regeringer og parlamenter og Europarådet.

(1) Vedtagne tekster, P8_TA(2016)0409.
(2) Vedtagne tekster, P8_TA(2018)0075.
(3) EUT C 81 af 2.3.2018, s. 9.


Krænkelse af menneskerettighederne og retsstatsprincippet i forbindelse med, at to græske soldater er blevet anholdt og tilbageholdt i Tyrkiet
PDF 152kWORD 43k
Europa-Parlamentets beslutning af 19. april 2018 om krænkelsen af menneskerettighederne og retsstatsprincippet i forbindelse med, at to græske soldater er blevet anholdt og tilbageholdt i Tyrkiet (2018/2670(RSP))
P8_TA(2018)0185B8-0194/2018

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til anholdelsen den 1. marts 2018 og de tyrkiske myndigheders fortsatte tilbageholdelse af to græske soldater, der hævder, at de var faret vild i dårligt vejr,

–  der henviser til, at denne del af grænsen, i skovområdet Kastanies langs floden Evros/Meriç, er et vigtigt overgangssted for migranter, flygtninge og menneskehandlere, og at den pågældende løjtnant og sergent var på regelmæssig patrulje ved grænsen,

–  der henviser til opfordringerne fra tjenestemænd fra EU og NATO om, at soldaterne frigives, ikke mindst fra Det Europæiske Råd den 22. marts 2018 og under topmødet mellem EU og Tyrkiet den 26. marts 2018,

–  der henviser til den græske regerings bestræbelser på at sikre soldaternes frigivelse og tilbagevenden,

–  der henviser til artikel 5, stk. 2, i den europæiske menneskerettighedskonvention, hvori det fastslås, at "enhver, der anholdes, ufortøvet på et sprog, som han forstår, [skal] underrettes om grundene til anholdelsen og om enhver mod ham rettet anklage",

–  der henviser til forretningsordenens artikel 123, stk. 2,

A.  der henviser til, at en tyrkisk domstol i Edirne den 4. marts 2018 afsagde kendelse om, at de to soldater, som i øjeblikket tilbageholdes i et stærkt sikret fængsel og er under anklage for ulovlig indrejse i Tyrkiet, fortsat tilbageholdes;

B.  der henviser til, at to græske soldater er blevet tilbageholdt i et tyrkisk fængsel i mere end én måned, uden at der er rejst tiltale mod dem, og uden at de er blevet underrettet om, hvilke forbrydelser de er sigtet for;

C.  der henviser til, at tidligere tilfælde af lignende utilsigtet krydsning af grænsen af enten græske eller tyrkiske soldater hidtil er blevet løst på stedet af begge parters lokale militærmyndigheder;

1.  opfordrer de tyrkiske myndigheder til hurtigt at afslutte de retslige procedurer og løslade de to græske soldater og tilbagesende dem til Grækenland;

2.  opfordrer Rådet, Kommissionen, Tjenesten for EU's Optræden Udadtil og alle EU's medlemsstater til at udvise solidaritet med Grækenland og opfordre til omgående frigivelse af de to græske soldater i enhver kontakt eller kommunikation med Tyrkiets ledere og myndigheder i overensstemmelse med folkeretten og gode naboskabsforbindelser;

3.  opfordrer de tyrkiske myndigheder til omhyggeligt at følge retslige procedurer og over for alle berørte fuldt ud at respektere menneskerettighederne, der er nedfældet i folkeretten, herunder Genèvekonventionen;

4.  pålægger sin formand at sende denne beslutning til Tyrkiets og Grækenlands præsidenter, regeringer og parlamenter, Tjenesten for EU's Optræden Udadtil, Kommissionen, medlemsstaternes kompetente myndigheder og NATO.


Gennemførelse af traktatens bestemmelser om de nationale parlamenter
PDF 269kWORD 48k
Europa-Parlamentets beslutning af 19. april 2018 om gennemførelsen af traktatens bestemmelser om de nationale parlamenter (2016/2149(INI))
P8_TA(2018)0186A8-0127/2018

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til traktaten om Den Europæiske Union (TEU), særlig artikel 5 om kompetencetildeling og nærhedsprincippet, artikel 10, stk. 1, om det repræsentative demokrati, artikel 10, stk. 2, om repræsentationen af EU's borgere, artikel 10, stk. 3, om EU-borgernes ret til deltagelse i EU's demokratiske liv, artikel 11 om deltagelsesdemokrati, artikel 12 om de nationale parlamenters rolle, artikel 48, stk. 3, om den almindelige revisionsprocedure og artikel 48, stk. 7 (passerellebestemmelsen),

–  der henviser til protokol nr. 1 om de nationale parlamenters rolle i Den Europæiske Union, og protokol nr. 2 om anvendelse af nærhedsprincippet og proportionalitetsprincippet,

–  der henviser til artikel 15 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF) og artikel 41 og 42 i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder,

–  der henviser til sin beslutning af 12. juni 1997 om forbindelserne mellem Europa-Parlamentet og nationale parlamenter(1), sin beslutning af 7. februar 2002 om forbindelserne mellem Europa-Parlamentet og de nationale parlamenter i den europæiske integration(2), sin beslutning af 7. maj 2009 om udviklingen af forbindelserne mellem Europa-Parlamentet og de nationale parlamenter under Lissabontraktaten(3) og sin beslutning af 16. april 2014 om forbindelserne mellem Europa-Parlamentet og de nationale parlamenter(4),

–  der henviser til sine beslutninger af 16. februar 2017 om forbedring af Den Europæiske Unions funktionsmåde ved at drage fordel af Lissabontraktatens potentiale(5), om budgetmæssig kapacitet for euroområdet(6) og om mulige udviklingstendenser og justeringer i Den Europæiske Unions nuværende institutionelle struktur(7),

–  der henviser til Kommissionens årsrapporter om forbindelserne mellem Europa-Kommissionen og de nationale parlamenter, særlig rapporten for 2014 af 2. juli 2015 (COM(2015)0316) og rapporten for 2015 af 15. juli 2016 (COM(2016)0471), og dens årsrapporter om nærhedsprincippet og proportionalitetsprincippet, særlig rapporterne for 2015 af 15. juli 2016 (COM(2016)0469) og for 2016 af 30. juni 2017 (COM(2017)0600),

–  der henviser til de årlige rapporter fra Europa-Parlamentets Direktorat for Forbindelser med De Nationale Parlamenter, navnlig midtvejsrapporten for 2016 om forbindelserne mellem Europa-Parlamentet og de nationale parlamenter,

–  der henviser til sin beslutning af 26. oktober 2017 om tilsyn med anvendelsen af EU-retten (2015)(8),

–  der henviser til Kommissionens hvidbog om Europas fremtid af 1. marts 2017 og kommissionsformand Jean-Claude Junckers tale om Unionens tilstand den 13. september 2017, hvor der blev fremlagt en køreplan,

–  der henviser til erklæringen "Greater European Integration: The Way Forward" ("Mere europæisk integration: vejen frem") fra formændene for det italienske Deputeretkammer, den franske Nationalforsamling, den tyske Forbundsdag og det luxembourgske Deputeretkammer, der blev underskrevet den 14. september 2015 og for indeværende støttes af 15 nationale parlamentariske forsamlinger i EU,

–  der henviser til de konklusioner, der er blevet vedtaget af konferencen af parlamentsformænd i EU (EU-parlamentsformandskonferencen) på dennes samlinger siden Lissabontraktatens ikrafttræden, navnlig konferencerne i Luxembourg i 2016 og Bratislava i 2017,

–  der henviser til bidragene til og konklusionerne fra Konferencen af de Europæiske Parlamenters Europaudvalg (COSAC) siden Lissabontraktatens ikrafttræden, navnlig møderne i Valletta og Tallinn i 2017, samt COSAC's halvårsrapporter,

–  der henviser til artikel 13 i traktaten om stabilitet, samordning og styring i Den Økonomiske og Monetære Union (TSSS), der har indført afholdelse af interparlamentariske konferencer for at drøfte finanspolitik og andre spørgsmål, der henhører under traktaten,

–  der henviser til beslutning af 30. november 2016 fra Tjekkiets Senát (26. beslutning fra 11. valgperiode), beslutning af 19. oktober 2016 fra Italiens Senato della Repubblica(Doc. XVIII n. 164) og bidragene fra dets udvalg for EU-politik af 2. maj 2017 (Prot. 573) samt bidragene fra den franske Assemblée Nationale's Europaudvalg af 31. maj 2017 (reference 2017/058) og det stående Europaudvalg under Nederlandenes Tweede Kamer der Staten-Generaal (Andetkammeret) af 22. december 2017 (skrivelse A(2018)1067),

–  der henviser til forretningsordenens artikel 52 og til artikel 1, stk. 1, litra e), i samt bilag 3 til Formandskonferencens afgørelse af 12. december 2002 om proceduren for tilladelse til at udarbejde initiativbetænkninger,

–  der henviser til betænkning fra Udvalget om Konstitutionelle Anliggender (A8-0127/2018),

A.  der henviser til, at nationale parlamenter bidrager aktivt til Den Europæiske Unions tilfredsstillende forfatningsmæssige funktion (artikel 12 i TEU) og derved spiller en vigtig rolle for dens demokratiske legitimitet og realiseringen heraf i videst mulige omfang;

B.  der henviser til, at de nationale regeringers parlamentariske ansvar inden for rammerne af europæiske anliggender, der afhænger af den enkelte nationale praksis, er hjørnestenen i de nationale parlamenters rolle i de gældende EU-traktater;

C.  der henviser til, at de nationale parlamenter for at forbedre ejerskabet bør kontrollere de nationale regeringer, ligesom Europa-Parlamentet kontrollerer den udøvende EU-myndighed; der imidlertid henviser til, at de nationale parlamenters indflydelse over for de nationale regeringer varierer betydeligt på medlemsstatsniveau;

D.  der henviser til, at de nationale parlamenter ofte klager over deres begrænsede involvering i EU-anliggender og ønsker at blive mere inddraget i udviklingen af den europæiske integrationsproces;

E.  der henviser til, at en manglende gennemsigtighed i EU's lovgivnings- og beslutningsprocesser risikerer at underminere både de nationale parlamenters beføjelser i henhold til traktaterne og de relevante protokoller og navnlig deres rolle som deres regeringers vagthunde;

F.  der henviser til, at de nationale parlamenters pluralisme er yderst gavnlig for Unionen, idet tilpasningen af de forskellige politiske holdninger i medlemsstaterne kan styrke og udvide den tværgående debat på EU-plan;

G.  der henviser til, at der bør dannes en modvægt mod de parlamentariske mindretals underrepræsentation i europæiske anliggender med fuld respekt for flertallene i de enkelte nationale parlamenter og i overensstemmelse med princippet om forholdsmæssig repræsentation;

H.  der henviser til, at de nationale parlamenter spiller en rolle i enhver revision af EU-traktaterne og for nylig er blevet opfordret til at deltage i en række demokratiske EU-fora;

I.  der henviser til, at man kunne fremme en europæisk offentlig sfære gennem en række fora om Europas fremtid, der skal organiseres af de nationale parlamenter og Europa-Parlamentet som naturlige repræsentanter for det europæiske folk; der henviser til, at disse fora kunne godkendes gennem en fælles europæisk uge, hvor medlemmer af de nationale parlamentariske forsamlinger samtidigt ville diskutere europæiske anliggender med deltagelse af kommissærer og medlemmer af Europa-Parlamentet;

J.  der henviser til, at den økonomiske, finansielle og sociale krise har øget EU-borgernes mistillid til og desillusion over for den nuværende demokratiske repræsentationsmodel, både på europæisk og nationalt plan, som det fremgår af tendenserne ved de seneste valg;

K.  der henviser til, at gennemførelsen af retten for de nationale parlamenter til at føre kontrol med overholdelsen af nærhedsprincippet, på grundlag af det såkaldte system for tidlig varsling (varslingssystemet), delvis har forbedret forbindelserne mellem EU-institutionerne og de nationale parlamenter;

L.  der henviser til, at de nationale parlamenter til tider er kritiske over for varslingssystemet, idet de hævder, at bestemmelserne herom ikke er lette at gennemføre i praksis og mangler et bredt anvendelsesområde;

M.  der henviser til, at der er gjort fremskridt med gennemførelsen af varslingssystemet, som det fremgår af de seneste tal for det samlede antal udtalelser fra de nationale parlamenter inden for rammerne af den politiske dialog; der henviser til, at den begrænsede brug af proceduren med gult kort og ineffektiviteten af proceduren med orange kort viser, at der stadig er plads til forbedringer, og at en bedre koordinering mellem de nationale parlamenter er mulig i denne henseende;

N.  der henviser til, at perioden på otte uger i artikel 4 i protokol nr. 1 har vist sig at være utilstrækkelig til en rettidig overvågning af overholdelsen af nærhedsprincippet;

O.  der henviser til, at varslingssystemet kan suppleres med det system, der i dag giver de nationale parlamenter mulighed for at fremsætte konstruktive forslag, som Kommissionen kan overveje, under behørig hensyntagen til dens initiativret;

P.  der henviser til, at flere nationale parlamenter har udtrykt deres interesse i et instrument til at forbedre den politiske dialog, som ville give dem mulighed for at komme med konstruktive forslag, som Kommissionen kan overveje, under behørig hensyntagen til Kommissionens initiativret;

Q.  der henviser til, at de nationale parlamenter til enhver tid kan fremsætte udtalelser inden for rammerne af den politiske dialog, give deres nationale regeringer mandat til at kræve udarbejdelse af lovgivningsforslag via Rådet eller i overensstemmelse med artikel 225 i TEUF bare opfordre Parlamentet til at fremsætte forslag til Kommissionen;

R.  der henviser til, at det er utænkeligt, at der kan gennemføres en procedure med rødt kort på dette trin i den europæiske integrationsproces;

S.  der henviser til, at de omfattende informationsrettigheder, der er fastlagt i Lissabontraktaten, kunne styrkes, hvis der blev givet de nationale parlamenter flere ressourcer og mere tid til at håndtere de dokumenter, der sendes til dem af EU-institutionerne;

T.  der henviser til, at IPEX, som er en platform for løbende informationsudveksling mellem de nationale parlamenter og mellem de nationale parlamenter og EU-institutionerne, bør udvikles yderligere i overensstemmelse med dens digitale strategi, hvor Europa-Parlamentet spiller en vigtig støttende rolle;

U.  der henviser til, at det interinstitutionelle samarbejde er blevet bedre efter ikrafttrædelsen af Lissabontraktaten og det såkaldte Barroso-initiativ – den politiske dialog, som Kommissionen lancerede i september 2006, og som giver de nationale parlamenter lejligheder til at kommentere, komme med positiv feedback eller kritisere Kommissionens forslag;

V.  der henviser til, at de nationale parlamenter lejlighedsvis beklager sig over deres forbindelser med Den Europæiske Union, idet de hævder, at de er for komplekse;

W.  der henviser til, at de nationale parlamenter har relevante kompetencer på områderne frihed, sikkerhed og retfærdighed i henhold til artikel 70, 85 og 88 i TEUF og derfor bør spille en vigtig rolle angående fremtiden for Unionens sikkerheds- og forsvarspolitik;

X.  der henviser til, at der bør være større national og europæisk parlamentarisk kontrol af finanspolitikken og den økonomiske politik, de trufne beslutninger og forvaltningen på EU-plan;

Y.  der henviser til, at Domstolens afgørelse af 16. maj 2017 om den blandede karakter af handelsaftalen mellem EU og Singapore har ændret den måde, hvorpå de nationale parlamenter vil blive involveret i handelsaftaler i fremtiden;

Z.  der henviser til, at et bedre samspil og en forbedret udveksling af oplysninger mellem MEP'er og nationale parlamentsmedlemmer og også mellem de nationale parlamenters embedsmænd kunne bidrage til at forbedre kontrollen med den europæiske debat på nationalt plan og således fremme en ægte europæisk parlamentarisk og politisk kultur;

Kontrollen med regeringernes aktiviteter i europæiske anliggender

1.  mener, at gennemførelsen af de nationale parlamenters rettigheder og forpligtelser som følge af Lissabontraktaten har styrket deres rolle, inden for de europæiske konstitutionelle rammer og dermed giver Unionen mere pluralisme, demokratisk legitimitet og evnen til at fungere bedre;

2.  anerkender, at de nationale regeringer er demokratisk ansvarlige over for de nationale parlamenter, som anerkendt i artikel 10, stk. 2, i TEU, i overensstemmelse med deres respektive nationale forfatningsmæssige ordener; er af den opfattelse, at dette ansvar er kernen i de nationale parlamentariske forsamlingers rolle i Den Europæiske Union; opfordrer de nationale parlamenter til at udøve deres europæiske funktioner fuldt ud for at øve direkte indflydelse på og kontrollere EU-politikkernes indhold, navnlig gennem overvågningen af deres nationale regeringer i deres egenskab af medlemmer af Det Europæiske Råd og Rådet;

3.  opfordrer medlemsstaterne til at sikre, at de nationale parlamenter får tilstrækkelig tid, kapaciteten og den nødvendige adgang til information til at opfylde deres forfatningsmæssige rolle med at føre kontrol med og dermed legitimere de nationale regeringers aktiviteter, når disse regeringer handler på EU-plan, det være sig i Rådet eller i Det Europæiske Råd; anerkender, at denne europæiske funktion bør finde sted i fuld overensstemmelse med medlemsstaternes forfatningsmæssige traditioner; mener, at man med henblik på at bevare og forstærke denne rolle bør styrke og fremme den eksisterende udveksling af bedste praksis og samspillet mellem de nationale parlamenter;

4.  mener, at gennemsigtighed i EU-institutionernes arbejdsmetoder og beslutningsprocesser er en forudsætning for, at de nationale parlamenter effektivt kan udføre deres institutionelle rolle i medfør af traktaterne; opfordrer endvidere de nationale parlamenter til at gøre fuld brug af deres respektive beføjelser med henblik på at udøve kontrol med regeringernes handlinger på EU-plan, bl.a. ved at tilpasse deres interne organisation, tidsplaner og forretningsorden, så de bliver i stand hertil; foreslår også en udveksling af bedste praksis mellem nationale parlamenter, regelmæssige debatter mellem de respektive ministre og fagudvalgene i de nationale parlamenter før og efter rådssamlingerne og Det Europæiske Råds møder og regelmæssige møder mellem medlemmer af de nationale parlamenter, kommissærer og MEP'er;

5.  mener, at det er vigtigt at undgå enhver form for overdreven gennemførelse af EU-lovgivningen fra medlemsstaternes side, og at de nationale parlamenter spiller en nøglerolle i den sammenhæng; minder samtidig om, at dette ikke berører medlemsstaternes ret til at anvende klausuler om garanti mod forringelser og til f.eks. at fastsætte højere sociale og miljømæssige standarder på nationalt plan;

6.  minder om, at beslutningerne skal træffes i overensstemmelse med de forfatningsmæssige kompetencer og under hensyntagen til den klare afgrænsning mellem de respektive beslutningskompetencer hos de nationale organer og EU-organerne, idet det samtidig opfordrer til en styrket politisk dialog med de nationale parlamenter og anerkender det klare behov for at styrke den parlamentariske deltagelse;

7.  bemærker, at Europa-Parlamentet og de nationale parlamenter i højere grad bør involveres i det europæiske semester, og anbefaler, at budgetkalenderne på nationalt plan og på EU-plan bliver koordineret bedre gennem hele processen med henblik på at tilskynde til en mere effektiv anvendelse af dette instrument; minder desuden om, at en tilpasning af det europæiske semester til de nationale parlamenters dagsordener kunne bidrage yderligere til koordineringen af de økonomiske politikker, men understreger, at en sådan tilpasning ikke må tilsidesætte de enkelte parlamentariske forsamlingers selvstyrebeføjelser og særlige procedureregler;

8.  foreslår, at der indføres en national periode for budgetdialog, hvor de nationale parlamenter vil kunne drøfte og bidrage til det europæiske semester ved at give deres egne regeringer et mandat i deres forbindelser med Kommissionen og Rådet;

9.  understreger, at det under Konferencen af de Europæiske Parlamenters Europaudvalgs (COSAC) sidste plenarmøde i Tallin blev anerkendt, at de fleste nationale parlamenter deltager aktivt i plenarmøder for at debattere EU-spørgsmål, enten med jævne mellemrum eller på ad hoc-basis, og at flere plenarmødedebatter om EU-spørgsmål gør Unionen mere synlig og giver borgerne mulighed for at få mere at vide om EU's dagsorden og de politiske partiers holdninger til disse spørgsmål;

Skabelse af en europæisk offentlig sfære

10.  bemærker, at en tilpasning af de forskellige politiske holdninger i medlemsstaterne kan styrke og udvide de tværgående debatter på EU-plan; anbefaler derfor, at de nationale parlamentariske delegationer, der agerer i EU-institutionerne, afspejler den politiske mangfoldighed; påpeger relevansen af princippet om forholdsmæssig repræsentation af medlemmer fra forskellige politiske partier i denne henseende;

11.  bemærker, at de parlamentariske flertals bindende vilje kan komme til udtryk i udtalelserne fra de nationale parlamenter, inden for eller uden for rammerne af varslingssystemet; tilslutter sig imidlertid idéen om, at de nationale parlamentariske politiske mindretal får mulighed for at udtrykke afvigende synspunkter, som så kan blive indarbejdet i bilagene til de pågældende udtalelser; mener, at udtalelserne bør afgives under fuld overholdelse af proportionalitetsprincippet og i overensstemmelse med de enkelte parlamentariske forsamlingers procedureregler;

12.  noterer sig den seneste opfordring til en række demokratiske konventer i hele Europa; mener i denne forbindelse, at indførelse af en årlig europæisk uge vil gøre det muligt for MEP'er og kommissærer, navnlig næstformændene med ansvar for klynger, at være til stede i alle de nationale parlamentariske forsamlinger for at drøfte og forklare den europæiske dagsorden sammen med nationale parlamentsmedlemmer og repræsentanter for civilsamfundet; foreslår at revidere sin forretningsorden med henblik på at kunne godkende initiativet, og opfordrer de nationale parlamenter til at gøre det samme; mener endvidere, at møder mellem nationale og europæiske politiske grupper inden for rammerne af det interparlamentariske samarbejde i EU kan tilføre merværdi i form af en ægte europæisk politisk debat;

Støtte til en reform af varslingssystemet

13.   understreger, at varslingssystemet sjældent er blevet anvendt siden Lissabontraktatens ikrafttræden, og mener, at det kunne reformeres inden for de nuværende konstitutionelle rammer;

14.  bemærker, at eksempler som udløsningen af proceduren med "gult kort" i forhold til Kommissionens forslag om en revision af "direktivet om udstationering af arbejdstagere" i 2016 viser, at varslingssystemet fungerer; understreger, at den begrænsede anvendelse af proceduren med "gult kort" kunne tyde på, at nærhedsprincippet i det store og hele bliver overholdt inden for EU; mener derfor, at de proceduremæssige mangler ved varslingssystemet ikke bør betragtes som et afgørende bevis på en manglende overholdelse af nærhedsprincippet; minder desuden om, at de nationale parlamenter kan gribe ind og undersøge spørgsmålet om overholdelse af nærhedsprincippet forud for Kommissionens fremsættelse af et lovgivningsforslag i form af grøn- og hvidbøger eller den årlige fremlæggelse af Kommissionens arbejdsprogram;

15.  minder om, at Kommissionen i relation til ethvert nyt lovgivningsinitiativ er forpligtet til at undersøge, om EU har ret til at træffe foranstaltninger, og om de pågældende foranstaltninger er berettigede; understreger desuden, at de tidligere erfaringer har vist, at det somme tider er vanskeligt og problematisk at trække grænsen mellem nærhedsprincippets politiske dimension og proportionalitetsprincippets juridiske dimension; opfordrer derfor Kommissionen til i sine svar på begrundede udtalelser inden for eller uden for rammerne af varslingssystemet også at adressere proportionalitetsprincippet og, hvor det er relevant, enhver bekymring over de foreslåede politiske løsningsmodeller, ud over sin fortolkning af nærhedsprincippet;

16.  anerkender den anmodning, som nationale parlamenter har fremsat, om at udvide den periode på otte uger, som de har til at afgive begrundede udtalelser i henhold til artikel 3 i protokol nr. 1; understreger imidlertid, at der inden for de nuværende traktatrammer ikke findes bestemmelser om en sådan udvidelse; mener derfor, at Kommissionen bør indføre en teknisk meddelelsesfrist inden for varslingssystemet for at give ekstra tid mellem den dato, hvor udkastene til lovgivningsmæssige retsakter teknisk modtages af de nationale parlamentariske forsamlinger, og den dato, hvor perioden på otte uger begynder; minder i denne forbindelse om, at Kommissionen i 2009 iværksatte andre praktiske ordninger for mekanismen til kontrol af nærhedsprincippet;

17.  noterer sig den anmodning, som visse nationale parlamenter har fremsat, om at udvide den periode på otte uger, som de har til at afgive en begrundet udtalelse i henhold til artikel 6 i protokol nr. 2;

18.  foreslår i overensstemmelse med den politiske dialog, som Kommissionen lancerede i 2016, at der gøres fuld brug af det system, hvorved de nationale parlamenter kan sende konstruktive forslag til Kommissionen med det formål at øve en positiv indflydelse på EU-debatten og Kommissionens initiativret; foreslår i denne forbindelse, at Kommissionen kunne have skønsbeføjelse til enten at acceptere det pågældende forslag eller give et formelt svar med fremhævelse af grundene til ikke at gøre det; påpeger, at en sådan procedure ikke kan bestå i en initiativret eller retten til at trække lovgivning tilbage eller ændre lovgivning, da den ellers ville underminere "EU-metoden" og kompetencefordelingen mellem det nationale og det europæiske niveau og derfor stride mod traktaterne; anbefaler samtidig, at lovgivningsinitiativretten i tilfælde af en fremtidig revision af traktaterne tildeles Europa-Parlamentet som den direkte repræsentant for EU-borgerne;

Gennemførelse af retten til information

19.  bekræfter, at artikel 12 i TEU og protokol nr. 1 giver de nationale parlamenter ret til at modtage information direkte fra EU-institutionerne;

20.  understreger, at de nationale parlamenter bedre kunne håndtere den information, der sendes til dem som følge af varslingssystemet eller i medfør af deres ret til information, hvis IPEX- platformen fik status af en agora eller et forum for en uformel permanent dialog mellem de nationale parlamenter og mellem disse og EU- institutionerne; beslutter derfor at fremme anvendelsen af platformen til en styrkelse af den politiske dialog; anbefaler de nationale parlamenter at anvende IPEX-platformen i god tid med henblik på at sikre, at den nationale kontrolmekanisme indledes på et tidligt stadium; anbefaler, at man benytter IPEX som en kanal til systematisk udveksling af oplysninger og til tidligt at gøre opmærksom på problemer vedrørende nærhedsprincippet; ser potentialet til at udvikle IPEX som den vigtigste kanal for kommunikation og fremsendelse af relevante dokumenter fra EU-institutionerne til de nationale parlamenter og omvendt, og påtager sig i denne forbindelse at tilbyde bistand til de nationale parlamentariske forsamlingers forvaltninger i, hvordan man arbejder med platformen; opfordrer endvidere til, at der indføres mere udveksling mellem institutionernes og de politiske gruppers tjenestemænd inden for Europa-Parlamentets og de nationale parlamenters forvaltninger;

Bedre interinstitutionelt samarbejde

21.  noterer sig det eksisterende samarbejde mellem Europa-Parlamentet og de nationale parlamenter i COSAC, i den interparlamentariske konference om den fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik (CFSP-IPC) og inden for rammerne af artikel 13 i TSSS; understreger, at dette samarbejde bør udvikles på grundlag af principperne om konsensus, informationsudveksling og høring, så de nationale parlamenter kan udøve kontrol med deres respektive regeringer og administrationer;

22.  gentager, at de nuværende rammer for forbindelserne mellem EU og de nationale parlamenter kan forenkles og harmoniseres med henblik på at gøre dem mere effektive; opfordrer i denne sammenhæng til en revision af samarbejdet mellem EU og dets nationale parlamenter på tværs af de eksisterende platforme og fora med henblik på at styrke disse forbindelser og tilpasse dem til de aktuelle behov; insisterer imidlertid på en klar afgrænsning af de nationale parlamenters og Europa-Parlamentets beslutningskompetencer, hvor de førstnævnte bør udøve deres europæiske funktion på grundlag af deres nationale forfatninger, navnlig ved at udøve kontrol med medlemmerne af deres nationale regeringer som medlemmer af Det Europæiske Råd og Rådet, som er det plan, hvor de er bedst i stand til at overvåge den europæiske lovgivningsproces; forkaster derfor idéen om at oprette fælles parlamentariske beslutningstagende organer af hensyn til gennemsigtighed, ansvarlighed og handleevne;

23.  påpeger, at en styrkelse af den politiske og tekniske dialog mellem de parlamentariske udvalg, både på nationalt og på EU-plan, ville være et meget produktivt skridt hen imod et fuldt interparlamentarisk samarbejde; overvejer muligheden af at tildele ekstra ressourcer til at nå dette mål og anvendelse af videokonferencer, når det er muligt;

24.  anerkender relevansen af de interparlamentariske udvalgsmøder i henhold til artikel 9 og 10 i protokol nr. 1; mener, at der kunne opnås et bedre interinstitutionelt samarbejde, hvis Europa-Parlamentets og de nationale parlamenters medlemmer tillagde de interparlamentariske udvalgsmøder større betydning, og hvis de blev forberedt i et tættere samarbejde;

25.  anbefaler, at de nationale parlamenter bliver fuldt inddraget i den fortsatte udvikling af den fælles sikkerheds- og forsvarspolitik; mener, at denne inddragelse bør fremmes i et tæt samarbejde med Europa-Parlamentet og under fuld overholdelse af bestemmelserne i de nationale forfatninger vedrørende sikkerheds- og forsvarspolitik, herunder gennem fælles interparlamentariske møder mellem repræsentanter for de nationale parlamenter og medlemmer af Europa-Parlamentet og via en politisk dialog mellem et fuldgyldigt sikkerheds- og forsvarsudvalg i Europa-Parlamentet og de tilsvarende nationale parlamentsudvalg; noterer sig potentialet heri for neutrale EU-medlemsstater til at udøve en konstruktiv kontrol på dette område;

26.  er af den opfattelse, at en øget politisk og lovgivningsmæssig dialog mellem og med de nationale parlamenter vil fremme overholdelsen af målene i den interinstitutionelle aftale om bedre lovgivning;

o
o   o

27.  pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet og Kommissionen samt medlemsstaternes regeringer og parlamenter.

(1) EFT C 200 af 30.6.1997, s. 153.
(2) EFT C 284 E af 21.11.2002, s. 322.
(3) EUT C 212 E af 5.8.2010, s. 94.
(4) EUT C 443 af 22.12.2017, s. 40.
(5) Vedtagne tekster, P8_TA(2017)0049.
(6) Vedtagne tekster, P8_TA(2017)0050.
(7) Vedtagne tekster, P8_TA(2017)0048.
(8) Vedtagne tekster, P8_TA(2017)0421.


Årlig beretning om EU's konkurrencepolitik
PDF 293kWORD 62k
Europa-Parlamentets beslutning af 19. april 2018 om den årlige beretning om EU's konkurrencepolitik (2017/2191(INI))
P8_TA(2018)0187A8-0049/2018

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF), særlig artikel 39, 42, 101-109 og 174,

–  der henviser til Kommissionens beretning af 31. maj 2017 om konkurrencepolitikken 2016 (COM(2017)0285) og til det ledsagende arbejdsdokument fra Kommissionens tjenestegrene af samme dato (SWD(2017)0175),

–  der henviser til Kommissionens forordning (EU) nr. 651/2014 af 17. juni 2014 om visse kategorier af støttes forenelighed med det indre marked i henhold til traktatens artikel 107 og 108(1),

–  der henviser til Kommissionens hvidbog af 9. juli 2014 med titlen "En mere effektiv fusionskontrol i EU" (COM(2014)0449),

–  der henviser til Kommissionens forordning (EU) 2017/1084 af 14. juni 2017 om ændring af forordning (EU) nr. 651/2014 for så vidt angår støtte til havne- og lufthavnsinfrastruktur, anmeldelsestærskler for støtte til kultur og bevarelse af kulturarv samt støtte til sportsinfrastruktur og multifunktionel infrastruktur til rekreative aktiviteter samt regionale driftsstøtteordninger for regionerne i den yderste periferi og om ændring af forordning (EU) nr. 702/2014 for så vidt angår beregning af støtteberettigede omkostninger(2),

–  der henviser til forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om styrkelse af de nationale konkurrencemyndigheders forudsætninger for at håndhæve konkurrencereglerne effektivt og sikring af et velfungerende indre marked (COM(2017)0142),

–  der henviser til Kommissionens meddelelse af 19. juli 2016 om begrebet statsstøtte som omhandlet i artikel 107, stk. 1, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde(3),

–  der henviser til sin beslutning af 5. februar 2014 om EU-samarbejdsaftaler om håndhævelse af konkurrencepolitikken – vejen frem(4),

–  der henviser til sin beslutning af 4. februar 2016 om øers særlige situation(5),

–   der henviser til sin beslutning af 22. november 2016 om grønbogen om finansielle tjenesteydelser i detailleddet(6),

–  der henviser til sine betænkninger af 14. februar 2017 om den årlige beretning om EU's konkurrencepolitik(7) og sine beretninger fra tidligere år om emnet,

–  der henviser til sin beslutning af 14. november 2017 om handlingsplanen for finansielle tjenesteydelser i detailleddet(8),

–  der henviser til de relevante regler, retningslinjer, afgørelser, beslutninger, meddelelser og arbejdsdokumenter om konkurrence fra Kommissionen,

–  der henviser til udtalelsen fra Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg om beretningen om konkurrencepolitikken 2016,

–  der henviser til den interinstitutionelle aftale af 13. april 2016 om bedre lovgivning(9),

–  der henviser til forretningsordenens artikel 52,

–  der henviser til betænkningen fra Økonomi- og Valutaudvalget og udtalelserne fra Udvalget om International Handel, Udvalget om Det Indre Marked og Forbrugerbeskyttelse og Udvalget om Landbrug og Udvikling af Landdistrikter (A8-0049/2018),

1.  glæder sig over Kommissionens rapport af 31. maj 2017 om konkurrencepolitikken 2016, der viser, at det i et fair konkurrencemiljø er afgørende for Europas fremtid med investering og innovation;

2.  støtter kraftigt Kommissionens uafhængighed og de nationale konkurrencemyndigheder i deres opgave med at udforme og på effektiv vis håndhæve EU's konkurrenceregler til gavn for alle EU-borgere og alle virksomheder, der er aktive i EU;

3.  glæder sig over og opfordrer yderligere til, at Kommissionen bestræber sig på at opretholde regelmæssig kontakt med medlemmerne af Parlamentets kompetente udvalg og Arbejdsgruppen om Konkurrencepolitik i tillæg til den strukturerede dialog med kommissæren med ansvar for konkurrence, Margrethe Vestager; er overbevist om, at Kommissionens årlige beretning om konkurrencepolitikken er af central betydning for så vidt angår demokratisk kontrol, og glæder sig over Kommissionens feedback vedrørende alle de specifikke anmodninger, som Parlamentet har vedtaget;

4.  opfordrer Kommissionen til at sikre regelmæssige oplysninger og udveksling med Parlamentet vedrørende forberedelsen og gennemførelsen af EU-lovgivning, internationale aftaler og anden "blød lovgivning" vedrørende konkurrencepolitikken i overensstemmelse med den interinstitutionelle aftale (IIA) mellem Kommissionen og Parlamentet; fastslår, at dette ikke sker på tilfredsstillende vis som f.eks. i forbindelse med konsultationerne om aftalen mellem EU og Canada om udveksling af oplysninger i konkurrencesager; opfordrer Rådet til at ratificere aftalen mellem EU og Canada hurtigst muligt; agter at fremme regelmæssig udveksling af synspunkter i det kompetente udvalg med Det Europæiske Konkurrencenetværk og de nationale konkurrencemyndigheder;

5.  opfordrer Kommissionen til at overvåge gennemførelsen af lovgivning, der er knyttet til fuldførelsen af det indre marked, f.eks. inden for energisektoren (herunder egetforbrug) og transportsektoren samt i forbindelse med det digitale marked og finansielle tjenesteydelser i detailleddet, for at forbedre håndhævelsen af EU's konkurrenceregler og opnå ensartet anvendelse heraf i medlemsstaterne;

6.  bemærker, at statsstøtte kan være et uundværligt redskab til at sikre den fornødne infrastruktur og de fornødne forsyninger til både energi- og transportsektoren, navnlig i Europa, hvor der er en omstilling i gang til en renere og mere klimavenlig energiforsyning og tilsvarende transportsystemer;

7.  bemærker, at statsstøtte kan være nødvendig for at sikre leveringen af tjenesteydelser af almen økonomisk interesse, herunder på områder som energi, transport og telekommunikation; fremhæver, at statslig intervention ofte er det bedste politiske redskab til at levere tjenesteydelser, der er afgørende for at støtte isolerede, fjerntliggende eller perifere områder og øer i Unionen;

8.  mener, at det er vigtigt at sikre konkurrence, hvilket indebærer sikring af muligheden for grænseoverskridende erhvervelser på det intraeuropæiske marked for finansielle tjenesteydelser, herunder forsikringer;

9.  understreger, at forbindelsesmulighederne til fjerntliggende regioner og øer er af afgørende betydning for at opretholde og udvikle acceptable niveauer for økonomiske og sociale initiativer ved at fastholde vigtige erhvervsforbindelser;

10.  understreger, at adgang til kontanter fra hæveautomater er en grundlæggende offentlig tjenesteydelse, som skal ydes uden nogen form for diskriminerende, konkurrencehæmmende eller unfair praksis, og derfor ikke må påføre nogen uforholdsmæssige omkostninger;

11.  glæder sig over den indsats, som GD for Konkurrence har gjort for fortsat at opbygge en stabil og afbalanceret arbejdsstyrke i løbet af 2016; glæder sig desuden over, at der er sket en forbedring af forvaltningen af menneskelige ressourcer i GD for Konkurrence, og at personaleomsætningen er faldet til det laveste niveau, siden registreringen heraf begyndte (fra 13,9 % i 2015 til 10,8 % i 2016(10)); opfordrer Kommissionen til at omfordele tilstrækkelige finansielle og menneskelige ressourcer til GD for Konkurrence og sikre stabil finansiering til modernisering af direktoratets elektroniske værktøjer og IT-værktøjer, så det bliver muligt at holde trit med den stigende arbejdsbyrde og følge de teknologiske fremskridt; opfordrer atter til en skarp adskillelse mellem de tjenestegrene, der udarbejder retningslinjerne, og de tjenestegrene, der har ansvaret for at anvende dem;

12.  glæder sig over de fremskridt, som GD for Konkurrence har gjort på ligestillingsområdet, herunder at 36 % af mellemlederne er kvinder;

13.  fremhæver atter, at korruption i forbindelse med offentlige udbud har alvorlige markedsforvridende virkninger på den europæiske konkurrenceevne; gentager, at offentlige udbud er en af de statslige aktiviteter, der er mest sårbare over for korruption; fremhæver, at der i nogle medlemsstater er større risiko for korruption i forbindelse med EU-finansierede offentlige udbud end i forbindelse med nationalt finansierede udbud; opfordrer Kommissionen til at fortsætte sine bestræbelser på at forebygge misbrug af EU-midler og fremme ansvarlighed inden for offentlige udbud; glæder sig ligeledes over oprettelsen af Den Europæiske Anklagemyndighed;

14.  bemærker, at der i EU-reglerne ikke er fastsat mål for kartelundersøgelsers varighed, hvilket indebærer, at afgørelser undertiden træffes for sent, efter at konkurrenter har været nødt til at forlade markedet;

15.  opfordrer Kommissionen til at indføre vejledende retningslinjer for forkortelse af varigheden af kartelundersøgelser og procedurer vedrørende misbrug af en dominerende stilling på markedet med henblik på at forhindre usikkerhed og overdrevne byrder for erhvervslivet og skabe et konkurrencedygtigt marked, som er til gavn for forbrugerne; advarer om, at der kun bør gives mulighed for mere fleksible tidsrammer i komplicerede tilfælde, hvor undersøgelserne skal udvides med henblik på andre virksomheder;

16.  understreger, at undersøgelsernes hastighed ganske vist skal afvejes mod behovet for på passende vis at beskytte retten til forsvar og kvaliteten af undersøgelserne, men at vejledende frister kan hjælpe kartelmyndighederne til at gøre mere effektiv brug af deres ressourcer; bemærker, at Kommissionen og interesseparterne med henblik på at forbedre hastigheden af større kartelundersøgelser kan øge anvendelsen af strømlinede kartelprocedurer og forbedre adgangen til de relevante sagsakter;

17.  noterer sig, at de fleste afgørelser om kartelanliggender træffes på nationalt niveau; opfordrer derfor Kommissionen til med støtte fra Det Europæiske Konkurrencenetværk – og under hensyntagen til principperne om subsidiaritet og proportionalitet – at overvåge konkurrencepolitikkens globale sammenhæng og uafhængighed samt håndhævelsen af den på det indre marked; understreger, at de nationale konkurrencemyndigheders uafhængighed er yderst vigtig, og bifalder derfor Kommissionens forslag om Det Europæiske Konkurrencenetværk (ECN+), der har til formål at styrke de nationale konkurrencemyndigheders kapacitet for at sikre en mere effektiv håndhævelse af EU's konkurrencelovgivning;

18.  mener, at Kommissionen bør kontrollere, at de nationale konkurrencemyndigheder er passende udstyret med finansielle, menneskelige og tekniske ressourcer, så de kan udføre deres arbejde fuldstændig uafhængigt, og at deres direktører og øverste ledelse vælges eller udnævnes på gennemsigtig vis uden politisk indflydelse; understreger, at det er afgørende, at de nationale konkurrencemyndigheder er uafhængige, bl.a. hvad angår deres budget, med henblik på at sikre en effektiv håndhævelse af EU's konkurrenceregler; opfordrer medlemsstaterne til at sikre, at de nationale konkurrencemyndigheder offentliggør årlige beretninger med statistikker og en begrundet sammenfatning af deres aktiviteter, og anmoder Kommissionen om at indsende en årlig beretning til Parlamentet med disse hovedpunkter; mener, at de nationale konkurrencemyndigheder skal have procedurer, der sikrer, at deres medarbejdere og direktører i en rimelig periode, efter at de har forladt deres stilling, afstår fra at beskæftige sig med arbejde, der kan medføre en interessekonflikt i forbindelse med en bestemt sag, som de var involveret i, mens de var hos den nationale konkurrencemyndighed; understreger betydningen af Det Europæiske Konkurrencenetværk, der udgør en platform for regelmæssige udvekslinger mellem Kommissionen og de nationale konkurrencemyndigheder, med henblik på at sikre effektiv og konsekvent anvendelse af konkurrencereglerne; opfordrer Kommissionen til at tage hensyn til de nationale konkurrencemyndigheders udtalelser;

19.  mener, at det kunne være nyttigt med en undersøgelse af virksomheders, navnlig SMV'ers, opmærksomhed på og forståelse af EU's konkurrenceregler og regler for statsstøtte med henblik på at styrke EU's konkurrenceregler, og at en sådan undersøgelse samtidig kunne fungere som nyttig vejledning;

20.  mener, at foreløbige foranstaltninger kan være et vigtigt redskab, navnlig i den digitale økonomi, til at sikre, at overtrædelser under en igangværende undersøgelse ikke medfører alvorlig og uoprettelig skade på konkurrencen; opfordrer Kommissionen til at undersøge de til rådighed værende muligheder for enten at fremskynde konkurrencemyndighedernes sagsbehandling i forbindelse med anvendelsen af artikel 101 og 102 i TEUF eller forenkle vedtagelsen af foreløbige foranstaltninger; opfordrer i denne forbindelse Kommissionen til at foretage en undersøgelse og forelægge konklusionerne samt et eventuelt lovgivningsmæssigt forslag for Parlamentet og Rådet;

21.  opfordrer Kommissionen til i forbindelse med en eventuelt reform af fusionsforordningen grundigt at kontrollere, om den nuværende kontrolpraksis i tilstrækkeligt omfang tager højde for forholdene på de digitale markeder; mener, at det kunne være nødvendigt med en tilpasning af vurderingskriterierne i forbindelse med fusioner i den digitale økonomi; understreger desuden, at de nationale konkurrencemyndigheders uafhængighed bør garanteres ikke kun i forbindelse med anvendelsen af artikel 101 og 102 i TEUF, men også i forbindelse med håndhævelsen af de europæiske fusionsregler; understreger derfor behovet for tilsvarende EU-regler på dette område;

22.  glæder sig over Kommissionens vedholdende bestræbelser på at præcisere de forskellige aspekter ved definitionen af statsstøtte, sådan som det fremgår af dens meddelelse om begrebet statsstøtte i artikel 107, stk. 1, i TEUF, som udgør en vigtig del af initiativet til modernisering af statsstøttereglerne; noterer sig navnlig Kommissionens bestræbelser på at præcisere begreberne "virksomhed" og "økonomisk aktivitet"; bemærker dog, at det stadig er svært at trække grænsen mellem økonomiske og ikke-økonomiske aktiviteter, især på det sociale område; påpeger endvidere, at det er EU-Domstolens opgave at sikre den korrekte fortolkning af traktaten;

23.  gentager, at det er vigtigt med fair konkurrence på skatteområdet af hensyn til det indre marks integritet, og at alle markedsaktører, herunder digitale virksomheder, bør betale deres rimelige andel af skatten der, hvor deres overskud skabes, og konkurrere på lige vilkår; bifalder Kommissionens grundige undersøgelser i denne forbindelse og understreger, at bekæmpelse af skattesvig og aggressiv skatteplanlægning er nødvendig for at sikre lige vilkår på det indre marked og konsolidere forsvarlige offentlige budgetter; understreger, at statsstøttereglerne også finder anvendelse på skattefritagelser, og at det er afgørende at fjerne forvridende konkurrencebegrænsende praksisser såsom selektive skattefordele; opfordrer medlemsstaterne til at sikre, at Kommissionen har adgang til alle de relevante oplysninger, der udveksles mellem medlemsstaternes skattemyndigheder, med henblik på at vurdere, om deres skattemæssige forhåndstilsagn og ordninger er forenelige med EU's konkurrenceregler;

24.  udtrykker bekymring over konkurrencemyndighedernes undladelse af at skride ind mod retroaktiv ophævelse af støtteordninger for vedvarende energi; understreger, at denne manglende indsats yderligere har forvredet konkurrencen, fordi internationale investorer i modsætning til lokale investorer har kunnet opnå godtgørelse; opfordrer Kommissionen til at undersøge de forvridende virkninger af de eksisterende kapacitetsbetalinger og betalinger i forbindelse med moratorier for atomkraftværker på el-markederne;

25.  opfordrer til at revidere retningslinjerne om statsstøtte i forbindelse med beskatning, så de dækker andre former for unfair konkurrence end skattemæssige forhåndstilsagn og interne afregningspriser;

26.  understreger behovet for enkle og gennemsigtige skattepolitikker og -regler;

27.  glæder sig meget over Kommissionens afgørelse om ulovlige skattefordele til Amazon samt dens tidligere skelsættende afgørelser om ulovlige selektive skattefordele og understreger, at hurtig tilbagebetaling af ulovlig støtte er af afgørende betydning; bemærker, at Luxembourg har meddelt, at landet agter at påklage afgørelsen om Amazon, ligesom Irland gjorde i sagen om Apple; opfordrer Kommissionen til fortsat at overvåge situationen i alle medlemsstater og træffe afgørelser om al ulovlig statsstøtte i alle sammenlignelige sager med henblik på at garantere ligebehandling og genoprette lige konkurrencevilkår;

28.  understreger, at det er nødvendigt at beskatte digitale virksomheder på grundlag af deres virkelige aktiviteter i medlemsstaterne ved at registrere den omsætning, der skabes via digitale platforme, og dermed forhindre, at virksomheder, der driver forretning i kraft af vedvarende fysisk tilstedeværelse, stilles dårligere i konkurrencemæssig henseende;

29.  mener, at loyal konkurrence på det indre marked kan vanskeliggøres af skatteplanlægning, fordi nye markedsdeltagere og SMV’er, der kun driver forretning i ét land, straffes i forhold til multinationale koncerner, der kan overføre overskud eller gennemføre andre former for aggressiv skatteplanlægning via en række beslutninger og instrumenter, der kun er til rådighed for dem; bemærker med bekymring, at de heraf resulterende lavere skatteforpligtelser giver de multinationale koncerner en højere fortjeneste efter skat og skaber ulige konkurrencevilkår på det indre marked for deres konkurrenter, som ikke har adgang til aggressiv skatteplanlægning og beskattes på samme sted, som de genererer overskud;

30.  anmoder Kommissionen om at indlede forhandlinger med alle stater og områder, der har privilegeret adgang til det indre marked, men mangler effektiv kontrol mod illoyal skattekonkurrence;

31.  noterer sig muligheden for at anvende offentlige midler til bail-out af banker, der er vigtige i deres region; opfordrer Kommissionen til at redegøre for, under hvilke betingelser dette er muligt, navnlig med hensyn til EU-reglerne om statsstøtte og bail-in; mener, at den nuværende retlige ramme er uklar, og opfordrer Kommissionen til at forbedre den;

32.  minder om, at anvendelsen af indskudsgarantiordningerne med henblik på at forhindre et kreditinstituts krak i henhold til direktivet om indskudsgarantiordninger bør ske inden for en klart defineret ramme og under alle omstændigheder bør være i overensstemmelse med statsstøttereglerne;

33.  opfordrer Kommissionen til på årlig basis at revurdere, om kravene for anvendelse af artikel 107, stk. 3, litra b), i TEUF, i finanssektoren fortsat overholdes;

34.  mener, at koncentrationen i banksektoren er vokset efter finanskrisen, og at de europæiske og nationale tilsynsmyndigheder i nogle tilfælde har tilskyndet hertil; opfordrer Kommissionen til at overvåge dette fænomen og foretage en landeopdelt undersøgelse med henblik på at undersøge indvirkningen heraf på konkurrencen;

35.  glæder sig over det tilsagn, som kommissær Margrethe Vestager gav under den strukturerede dialog med Økonomi- og Valutaudvalget den 21. november 2017, om at undersøge, om Den Europæiske Centralbanks program til opkøb af virksomhedsobligationer eventuelt medfører konkurrenceforvridning, og rapportere tilbage med et kvalitativt svar; understreger i denne forbindelse, at begrebet selektivitet i statsstøtte er et væsentligt kriterium, der skal undersøges grundigt; henviser i denne forbindelse desuden til artikel 4, stk. 3, i traktaten om Den Europæiske Union, der indeholder det såkaldte princip om loyalt samarbejde;

36.  opfordrer Kommissionen til nøje at overvåge aktiviteterne i detailbanksektoren og sektoren for finansielle tjenesteydelser med henblik på afsløring af overtrædelser af kartel- og monopolregler og karteldannelse og til at arbejde tæt sammen med nationale konkurrencemyndigheder om at håndhæve EU's kartel- og monopolregler;

37.  mener, at det er en prioritet at sikre, at statsstøttereglerne overholdes nøje og upartisk i håndteringen af fremtidige bankkriser, således at skatteyderne beskyttes mod at skulle bære byrden i form af bankredningspakker;

38.  støtter konklusionen i Kommissionens undersøgelse af e-handelssektoren, som var, at e-handel på tværs af grænserne kan bidrage til yderligere integration på det indre marked, give virksomhederne konkurrencefordele og udvide forbrugernes valgmuligheder, men at dette i væsentlig grad kan indskrænkes af foranstaltninger til geografisk blokering; gentager, at dette kan anses for at være i strid med artikel 101 under visse omstændigheder; glæder sig over Kommissionens tilsagn om at fokusere på håndhævelsen af de af EU's konkurrenceregler, som enten blev etableret eller blev mere udbredt som følge af den digitale økonomis fremkomst og voksende betydning; glæder sig ligeledes over Kommissionens hensigt om at udvide dialogen med de nationale konkurrencemyndigheder for at sikre en konsekvent anvendelse af EU's konkurrenceregler med hensyn til praksisser inden for e-handel;

39.  opfordrer EU's brexitchefforhandler til i samarbejde med kommissær Margrethe Vestager hurtigst muligt at indlede en fair og gennemsigtig drøftelse af de fremtidige forbindelser mellem EU og Det Forenede Kongerige, for så vidt angår konkurrence;

40.  mener, at alle igangværende undersøgelser(11) af potentielle overtrædelser af EU's konkurrencelovgivning begået af Det Forenede Kongerige eller virksomheder med hjemsted i Det Forenede Kongerige ikke bør trues af brexit-dagsordenen, og at enhver endelig afgørelse, der træffes af Kommissionen efter den 29. marts 2019, stadig bør være bindende;

41.  noterer sig Kommissionens klagepunktsmeddelelse og dens foreløbige konklusion, at Google har misbrugt sin dominerende stilling på markedet som søgemaskine ved at give en ulovlig fordel til et af Googles andre produkter, nemlig dens prissammenligningstjeneste; opfordrer Kommissionen til at sikre, at selskabet afhjælper forholdet effektivt og omgående, således at yderligere misbrug af dominerende stilling forhindres; understreger, at det er nødvendigt, at Kommissionen foretager en dybdegående analyse og overvåger, hvordan Googles afhjælpningsforslag fungerer i praksis, med henblik på at genskabe de lige konkurrencevilkår, der skal til, for at konkurrence og innovation kan blomstre; bemærker, at en auktionsbaseret tilgang måske ikke kan levere ligebehandling, uden at der gennemføres en fuldstændig strukturel adskillelse mellem virksomhedens almindelige og specialiserede søgetjenester; indbyder Kommissionen og Googles CEO til at deltage i en offentlig høring i Økonomi- og Valutaudvalget og i Udvalget om det Indre Marked og Forbrugerbeskyttelse; mener, at alle virksomheder, herunder i den digitale sektor, bør arbejde tæt sammen med Parlamentet, herunder ved at deltage i offentlige høringer;

42.  opfordrer Kommissionen til at tage mere ambitiøse skridt for at fjerne ulovlige hindringer for online-konkurrence med henblik på at sikre barrierefri internethandel for EU’s forbrugere, der køber fra sælgere, som er baseret i en anden medlemsstat, uden dermed at skabe nye hindringer, der skyldes eksisterende forskelle i forbrugerlovgivningen;

43.  opfordrer Kommissionen til omhyggeligt at gennemføre og afslutte snarest muligt alle andre verserende kartelundersøgelser, f.eks. Android, AdSense og undersøgelser inden for sektorer for rejsesøgninger og lokale søgninger, hvor Google angiveligt misbruger sin dominerende stilling på bekostning af eksisterende og potentielle konkurrenter, som er blevet forhindret i at komme ind på dette område og udvikle herindenfor; understreger nødvendigheden af, at Kommissionen er velforberedt og udstyret til den første big data-sag, som udgør omkring 5,2 terabytes data; understreger i denne forbindelse, at store teknologivirksomheders anvendelse af personoplysninger er uden fortilfælde, og at forbrugerne ofte ikke har kendskab til eller er oplyst om, i hvilket omfang deres oplysninger anvendes, f.eks. i forbindelse med profilering eller målrettet reklame; mener, at de digitale virksomheder udgør en særlig udfordring for konkurrence- og skattemyndighederne, især i forbindelse med algoritmer, kunstig intelligens eller datas værdi; opfordrer Kommissionen til at udvikle politiske instrumenter og håndhævelsesredskaber til den fremvoksende digitale økonomi, idet den sikrer, at den har en komplet vifte af højteknologiske interne ingeniører og specialister inden for avancerede teknologier til rådighed til at overvåge og bekæmpe kartelsituationer i forbindelse med internet- og platformøkonomien;

44.  understreger betydningen af de igangværende undersøgelser i lægemiddelsektoren i betragtning af den voksende dokumentation for markedsforvridning på området, herunder mængdemæssige begrænsninger, manipulerede priser og hindringer for adgangen til generiske lægemidler;

45.  glæder sig over Kommissionens faktablad af 6. oktober 2017, der bekræfter, at Kommissionen har gennemført uanmeldte inspektioner vedrørende konkurrerende tjenesters adgang til bankkontooplysninger; opfordrer Kommissionen til fortsat at overvåge denne sag, især når de reguleringsmæssige tekniske standarder for stærk kundeautentifikation og sikker kommunikation træder i kraft;

46.  glæder sig over Kommissionens undersøgelse af lastvognskartellet og konklusionerne heri;

47.  anmoder Kommissionen om at tydeliggøre statsstøttereglerne for europæiske og ikke-europæiske flyselskaber med henblik på at skabe lige konkurrencevilkår for deres operationer, der er målrettet de europæiske og ikke-europæiske markeder; mener, at omstruktureringsstøtte kan være konkurrenceforvridende under visse omstændigheder; mener, at der bør anvendes de samme konkurrenceregler for alle flyselskaber, der flyver til eller fra Europa, og for både nationale selskaber og lavprisselskaber, samtidig med at der tages hensyn til situationen for de flyselskaber, hvis operationer ikke har nogen betydelig indvirkning på markedet; bemærker, at Kommissionen godkendte Lufthansas erhvervelse af Air Berlins datterselskab LGW, forudsat at visse tilsagn blev overholdt for at undgå konkurrenceforvridninger; opfordrer Kommissionen til at overvåge situationen på mellemlang og lang sigt og bekæmpe alle former for konkurrencebegrænsende praksis i luftfartsindustrien, der underminerer forbrugerbeskyttelseslovgivningen;

48.  anmoder Kommissionen om at undersøge den dominerende stilling, som lavprisflyselskaber har på forskellige flyruter i Europa, og prismønstrene for disse ruter; bemærker, at en sådan stilling ofte opnås ved hjælp af en aggressiv eller endog glubsk markedsadfærd, som fjerner konkurrencen og ender med at belaste forbrugerne med højere takster og udgifter;

49.  anmoder Kommissionen om omhyggeligt at vurdere alle aftaler om fusion af flyselskaber i overensstemmelse med EU's fusionskontrolprocedure, herunder deres indflydelse på konkurrencen på markedet og den potentielle skade for forbrugerne, først og fremmest på grund af højere priser og begrænsninger i den direkte adgang til flydestinationer;

50.  opfordrer indtrængende Kommissionen til at fuldføre gennemførelsen af det fælles europæiske jernbaneområde, sikre fuld gennemsigtighed i pengestrømmen mellem infrastrukturadministratorer og jernbanevirksomheder og kontrollere, at hver medlemsstat har en stærk og uafhængig national karteltilsynsmyndighed;

51.  er bekymret over de konkurrencebegrænsende virkninger af store institutionelle investorers fælles ejerskab; mener, at den kendsgerning, at disse investorer besidder store aktieposter i virksomheder, som er direkte konkurrenter inden for samme sektor, f.eks. flyselskaber, skaber en oligopollignende situation og medfører negative konsekvenser for forbrugerne og økonomien som helhed ved at begrænse konkurrencen; opfordrer Kommissionen til at træffe alle nødvendige foranstaltninger til at bekæmpe mulige konkurrencebegrænsende virkninger af fælles ejerskab; opfordrer desuden Kommissionen til at undersøge fælles ejerskab og udarbejde en rapport til Parlamentet om virkningerne af fælles ejerskab på EU's markeder, især vedrørende priser og innovation;

52.  glæder sig over revisionen af forordning (EF) nr. 868/2004 med henblik på at sikre fair konkurrence, sikre gensidighed og afskaffe urimelig praksis, herunder påstået statsstøtte til luftfartsselskaber fra visse tredjelande, og tage hånd om lovgivningsmæssige spørgsmål såsom arbejdsvilkår og miljøspørgsmål; er enig med Kommissionen i, at den bedste fremgangsmåde vil være at vedtage en ny omfattende retsakt til bekæmpelse af markedsforvridning inden for international transport, tilskynde til inddragelse af Organisationen for International Civil Luftfart (ICAO) i den regionale luftfartskonkurrence og sikre fair konkurrence baseret på luftfartsaftaler; er af den overbevisning, at gennemsigtighed i klausulen om fair konkurrence er et afgørende element for at garantere lige konkurrencevilkår; mener, at denne forordning eller andre passende lovgivningsinstrumenter bør forhindre konkurrencebegrænsende adfærd i forbindelse med salg af billetter, f.eks. visse flyselskabers opkrævning af ekstra gebyrer eller begrænset adgang til information for personer, der bestiller rejser ad andre kanaler end flyselskabernes egne;

53.  gentager, at luftfarten bidrager afgørende til EU's konnektivitet, både medlemsstaterne imellem og med tredjelande, spiller en afgørende rolle for EU's integration og konkurrenceevne og yder et afgørende bidrag til økonomisk vækst og beskæftigelse; bemærker, at EU's overordnede konnektivitet i vidt omfang er afhængig af de luftfartstjenester, der ydes af EU-flyselskaber;

54.  glæder sig over Kommissionens forenkling af reglerne for offentlig investering i havne og lufthavne, kultur og regionerne i den yderste periferi; understreger, at alle lufthavne, der er finansieret af EU's budget eller af Den Europæiske Investeringsbank, bør under hensyntagen til behovet for konnektivitet i fjern- og yderområder og i overensstemmelse med Kommissionens nuværende retningslinjer være baseret på en positiv cost-benefit-analyse og operationel og økonomisk levedygtighed på mellemlang eller lang sigt for at undgå finansiering af spøgelseslufthavne i Europa;

55.  understreger betydningen af at garantere gennemsigtig og neutral flyinformation, sikre lige konkurrencevilkår på markedet og i sidste ende beskytte de europæiske forbrugeres mulighed for at træffe informerede valg; opfordrer derfor Kommissionen til at overholde disse principper, når den reviderer adfærdskodeksen for edb-reservationssystemer og forordningen om luftfartstjenester;

56.  opfordrer Kommissionen til at sikre fair konkurrence i transportsektoren med henblik på at fuldføre det indre marked, idet der tages hensyn til den offentlige interesse og miljøet, og konnektiviteten af øer og yderområder sikres; opfordrer Kommissionen til at overvåge tilfælde, hvor offentlige havne og lufthavne forvaltes gennem et monopol;

57.  understreger, at internationalt samarbejde er afgørende for at opnå en effektiv håndhævelse af de konkurrenceretlige principper i en global tidsalder; støtter i denne forbindelse den permanente inddragelse af Kommissionen og de nationale konkurrencemyndigheder i multilaterale fora som f.eks. Det Internationale Konkurrencenetværk, konkurrencekomitéen i Organisationen for Økonomisk Samarbejde og Udvikling (OECD), Verdensbanken og FN's konference om handel og udvikling (UNCTAD); anmoder Kommissionen om at medtage afsnit om konkurrence i internationale handels- og investeringsaftaler; opfordrer Kommissionen til fortsat at fremme konvergens mellem konkurrencepolitiske værktøjer og praksisser, herunder gennem bilateralt samarbejde med tredjelande, i tråd med samarbejdsaftalen af anden generation fra 2013 mellem EU og Schweiz; glæder sig over indledningen af dialogen mellem Kommissionen og Kina om statsstøttekontrol og følger nøje med i Kinas indførelse af et konkurrencekontrolsystem, der skal sikre, at statslige foranstaltninger ikke får skadelig indflydelse på markedsindtræden og -udtræden, og sikre den frie bevægelighed for varer; gentager sin anmodning til kommissær Margrethe Vestager om effektivt at sikre, at Kommissionen informerer og regelmæssigt ajourfører Parlamentets kompetente udvalg om sine eksterne aktiviteter på det konkurrencepolitiske område;

58.  påpeger, at velfungerende konkurrence på EU's indre marked først og fremmest kommer forbrugerne til gode; mener, at streng og upartisk håndhævelse af konkurrencepolitikken kan yde et væsentligt bidrag til vigtige politiske prioriteringer såsom et mere udbygget og mere fair indre marked, et forbundet digitalt indre marked og en integreret og klimavenlig energiunion; gentager, at konkurrencepolitikkens traditionelle markedsmodeller måske ikke altid passer til det digitale marked, der bl.a. er præget af platformsbaserede forretningsmodeller og mangesidige markeder;

59.  påpeger, at et enkelt sæt regler til beregning af selskabsskattegrundlaget kan fjerne illoyal skattekonkurrence som f.eks. indgåelse af skatteaftaler mellem visse multinationale selskaber og medlemsstater; noterer sig de igangværende forhandlinger om det fælles konsoliderede selskabsskattegrundlag (FKSSG);

60.  bemærker betydningen af en gunstig retlig ramme for lufthavne for at kunne tiltrække og mobilisere private investeringer; mener, at Kommissionens evaluering af direktivet om lufthavnsafgifter og effektive konsultationer med flyselskaber/lufthavne bør bidrage til at afklare, om de nuværende bestemmelser er et effektivt redskab til at fremme konkurrence og befordre europæiske forbrugeres interesser, eller om der er brug for en reform;

61.  glæder sig over, at den spanske regering er rede til at åbne op for luftfartsaftalen mellem Spanien og Rusland, hvilket giver mulighed for direkte flyvninger mellem Barcelona og Tokyo;

62.  opfordrer Kommissionen til at undersøge de bilaterale luftfartsaftaler mellem medlemsstaterne og tredjelande med henblik på at sikre loyal konkurrence;

63.  opfordrer Kommissionen til at overveje og behandle de potentielle virkninger af brexit på konkurrencen i luftfartssektoren, især hvis det skulle få indflydelse på Det Forenede Kongeriges medlemskab af aftalen om det fælles europæiske luftfartsområde (FELO), hvilket kan medføre begrænsninger i adgangen til og fra alle EU-destinationer;

64.  mener, at sikring af lige konkurrencevilkår for virksomheder på det indre marked også afhænger af, om der gøres en indsats for beslutsomt at bekæmpe social dumping;

65.  opfordrer Kommissionen til yderligere at gøre noget ved de langsigtede virkninger af de afbrudte drøftelser om den fremtidige lovgivning inden for rammerne af EU's luftfartsstrategi;

66.  glæder sig over Kommissionens indledende konsekvensanalyse og offentlige høring om fødevareforsyningskæden; erindrer om, at Parlamentet allerede har opfordret Kommissionen og de nationale konkurrencemyndigheder til reagere på betænkelighederne i forbindelse med den samlede indvirkning både opstrøms i fødevareforsyningskæden og på distributører og forbrugere, hvilket forårsages dels af den hurtige koncentration i distributionssektoren på nationalt plan og dels af de alliancer, der dannes mellem store distributører på europæisk og internationalt niveau; mener, at denne strukturelle ændring giver anledning til betænkeligheder med hensyn til mulige strategiske tilpasninger, mindre konkurrence og reducerede marginer for investeringer i innovation inden for fødevareforsyningskæden, velfungerende producentorganisationer, navnlig små landbrugere, og valget af sorter, der er tilpasset til agroøkologiske forhold; opfordrer Kommissionen til at indføre en bindende lovramme på EU-niveau for at bekæmpe illoyal handelspraksis i fødevareforsyningskæden, som er til skade for landbrugerne;

67.  glæder sig over Kommissionens tilbundsgående undersøgelse af Monsanto-Bayer fusionen; er dybt chokeret over, at tre selskaber (Chem China-Syngenta, Du Pont-Dow og Bayer-Monsanto) vil eje og sælge op til 60 % af verdens patenterede frø og 64 % af verdens pesticider og herbicider, hvis fusionen mellem Monsanto og Bayer godkendes; påpeger, at et sådant koncentrationsniveau uden tvivl vil føre til prisstigninger, øge landbrugernes teknologiske og økonomiske afhængighed af nogle få globale integrerede fælles kontaktpunktplatforme, føre til begrænset mangfoldighed af frø og lede innovationsaktiviteten væk fra indførelse af en produktionsmodel, der respekterer miljøet og den biologiske mangfoldighed, og i sidste instans føre til mindre innovation som følge af nedsat konkurrence; opfordrer derfor Kommissionen til at tage omhyggeligt hensyn til den kendsgerning, at der sker flere fusioner samtidigt i sektoren, når den undersøger koncentrationsniveauet og fusionens konkurrencemæssige virkninger på de forskellige berørte markeder;

68.  er dybt bekymret over Kommissionens godkendelse af fusionen mellem Bayer og Monsanto, eftersom fusionen på trods af det foreslåede frasalg af Bayer-aktiver forstærker den allerede omfattende koncentration af agroindustrien og reelt forhindrer et skift væk fra et landbrug, der er afhængigt af kemikalier, hen imod et virkelig bæredygtigt landbrug; opfordrer til en revision af konkurrencelovgivningen for at gøre det muligt effektivt at forhindre fusioner af denne art i fremtiden; opfordrer derfor kraftigt Kommissionen til at vurdere, hvorvidt fusioner i landbrugssektoren kan medføre "en væsentlig hindring for effektiv konkurrence", ikke ved hjælp af en test med et snævert anvendelsesområde, der kun fokuserer på fusionens indvirkning på priser, output og innovation, men ved at vurdere alle de sociale omkostninger ved sådanne fusioner, idet der tages hensyn til deres bredere indvirkning på miljøbeskyttelse og de internationale forpligtelser vedrørende biodiversitet i henhold til artikel 11 i TEUF;

69.  mener, at handelssubsidier og -præferencer såsom GSP og GSP+, der gives til tredjelande med henblik på at fremme menneskerettigheder og arbejdstagerrettigheder, men som også har vist sig at være et middel til at fremme EU's konkurrenceevne på internationalt plan, skal overvåges på passende vis og anvendes under hensyntagen til deres indvirkning på EU's industrier; opfordrer derfor Kommissionen til at suspendere lån eller præferencer, hvis de misbruges af tredjelande;

70.  erindrer om, at Kommissionen har undersøgt Luxembourgs skattemæssige behandling af McDonald's siden juni 2014, og at Kommissionen traf afgørelse om at indlede en formel undersøgelsesprocedure i december 2015, men at der endnu ikke er blevet truffet en endelig afgørelse; anmoder Kommissionen om at gøre alt, hvad den kan, for snart at nå frem til en endelig afgørelse i denne sag;

71.  opfordrer Kommissionen til regelmæssigt at vurdere, om medlemsstaternes beskyttelse af intellektuelle ejendomsrettigheder er effektiv, hvilket er et væsentligt element i en sund konkurrencepolitik; påpeger, at beskyttelse af varemærker er af afgørende betydning for at identificere og skelne mellem produkter på markedet, og at det bliver meget vanskeligt, hvis ikke umuligt, for fabrikanter at komme ind på nye markeder, hvis der ikke findes varemærker, og folk ikke er i stand til at differentiere mellem produkterne; mener desuden, at det også bliver vanskeligt for fabrikanter med små markedsandele at styrke deres markedsstilling, hvis konkurrencen fokuseres på prisen; understreger derfor, at afskaffelse af varemærker eller begrænsning af brugen af dem skaber betydelige hindringer for markedsindtræden og underminerer et afgørende aspekt ved den frie og loyale konkurrence i EU;

72.  tilslutter sig i høj grad Kommissionens erklæring i den årlige beretning om konkurrencepolitikken 2016, hvori der udtales, at "efterhånden som virksomhederne bliver mere globale, må konkurrencemyndighederne også blive det"; mener, at de globale konkurrenceregler, gennemsigtighed og den højeste grad af koordinering mellem konkurrencemyndigheder, herunder med hensyn til udveksling af oplysninger i forbindelse med konkurrencesager, er en forudsætning for udviklingen af global fair handel; minder om, at bekæmpelse af urimelig handelspraksis, herunder gennem konkurrencepolitik, er nødvendig for at sikre lige vilkår på globalt plan til gavn for arbejdstagere, forbrugere og erhvervslivet og er blandt prioriteterne i EU's handelsstrategi; understreger, at arbejdsdokumentet om styring af globaliseringen viser, at Unionen skal træffe foranstaltninger for at genskabe lige konkurrencevilkår, og anmoder Kommissionen om at foreslå konkrete politikker i denne henseende;

73.  opfordrer til modernisering af de handelspolitiske beskyttelsesinstrumenter for at gøre dem stærkere, hurtigere og mere effektive; bifalder den nye metode til beregning af antidumpingtold ved at vurdere markedsforvridninger i tredjelande, en metode, som skal sikre mindst det samme niveau af effektivitet som tidligere antidumpingforanstaltninger i fuld overensstemmelse med vores WTO-forpligtelser; minder om vigtigheden af at overvåge dens effektive gennemførelse; understreger endvidere den særlige betydning af antisubsidieinstrumentet i bekæmpelsen af unfair konkurrence på verdensplan og i etableringen af lige vilkår med EU's statsstøtteregler;

74.  betoner, at gensidighed skal være en af grundpillerne i Unionens handelspolitik med henblik på at sikre lige vilkår for EU's virksomheder, navnlig i forbindelse med offentlige indkøb; understreger, at bestræbelser på at sikre større adgang til udenlandske markeder for offentlige indkøb ikke må undergrave udviklingen af EU-reglerne i forbindelse med sociale og miljømæssige kriterier; understreger vigtigheden af, at Den Europæiske Union har et internationalt instrument for offentlige udbud, som fastlægger den nødvendige gensidighed i tilfælde, hvor handelspartnere begrænser adgangen til deres markeder for offentlige indkøb; minder om fordelene ved direkte udenlandske investeringer og mener, at Kommissionens forslag om kontrol med udenlandske investeringer bør muliggøre en større grad af gensidighed i adgangen til markederne;

75.  opfordrer Kommissionen til at tage hensyn til SMV'ers behov i forbindelse med forhandlinger og samhandel med henblik på at sikre bedre adgang til markeder og styrke de pågældende virksomheders konkurrenceevne; anerkender i denne forbindelse Kommissionens indsats for at bekæmpe illoyal konkurrence i højtprofilerede sager, men understreger, at håndhævelsen af retfærdige konkurrencevilkår for SMV'er også er af allerstørste betydning;

76.  understreger, at EU's handelspolitik og handelsaftaler kan bidrage til kampen mod korruption;

77.  gentager vigtigheden af en effektiv og harmoniseret europæisk toldkontrol for at bekæmpe illoyal konkurrence;

78.  opfordrer Kommissionen til at redegøre yderligere for, hvordan illoyal handelspraksis kan behandles under den nuværende konkurrencepolitik;

79.  glæder sig derfor over Kommissionens forslag om Det Europæiske Konkurrencenetværk (ECN +), herunder betydningen af afskrækkende bøder inden for konkurrencepolitikken; understreger desuden, at en anmodet myndigheds afvisning af at håndhæve en afgørelse om at pålægge bøder altid bør være behørigt begrundet, og at der bør indføres et system, hvorved potentielle tvister mellem myndigheder i sådanne sager kan løses;

80.  noterer sig undersøgelsen af sektoren for e-handel og den endelige rapport, som viser, at der i sektoren for e-handel findes nogle handelspraksisser, som har en negativ indvirkning på fair konkurrence og begrænser forbrugernes valgmuligheder; mener, at undersøgelsen inden for rammerne af strategien for det digitale indre marked bør være en del af en større håndhævelsesindsats fra Kommissionens side med henblik på at anvende konkurrencepolitikken i fuldt omfang for e-detailhandlere;

81.  støtter Kommissionens hensigt om at målrette håndhævelsen af EU's konkurrenceregler mod udbredte former for forretningspraksis, der er opstået eller har udviklet sig som et resultat af væksten inden for e-handel, og understreger, at Kommissionen skal gøre en øget indsats for at sikre en ensartet anvendelse af EU's konkurrenceregler i alle medlemsstaterne, også med hensyn til e-handelsrelateret forretningspraksis; understreger, at Kommissionen og de nationale konkurrencemyndigheder grundet det asymmetriske forhold mellem de store online-detailhandlere og deres leverandører aktivt bør håndhæve konkurrencereglerne, da leverandører, især SMV'er, ikke nødvendigvis altid har omkostningseffektiv adgang til klagemuligheder;

82.  opfordrer til en styrkelse af valgfrihed for forbrugerne i det digitale indre marked; mener, at den ret til dataportabilitet, som er indeholdt i den generelle forordning om databeskyttelse (forordning (EU) 2016/679), udgør en god tilgang til styrkelsen af både forbrugernes rettigheder og konkurrencen;

83.  er af den opfattelse, at en effektiv konkurrencepolitik kan supplere lovgivningsmæssige initiativer inden for det digitale indre marked, og mener, at hvis fremdrift for lovgivningsmæssige foranstaltninger primært sker som reaktion på markedsforanstaltninger fra visse aktørers side, kan skader imødegås gennem konkurrenceforanstaltninger, der bekæmper konkurrencebegrænsende praksisser uden at bremse dem, der forsøger at konkurrere;

84.  er bekymret over producenters stigende anvendelse af kontraktlige restriktioner på onlinesalg, hvilket er bekræftet af undersøgelsen om e-handel, og opfordrer Kommissionen til yderligere at revidere sådanne bestemmelser for at sikre, at de ikke skaber ubegrundede restriktioner for konkurrencen; anmoder samtidig Kommissionen om at revidere retningslinjerne for vertikale begrænsninger og Kommissionens forordning (EU) nr. 330/2010 i lyset af disse ændringer;

85.  noterer sig forslag til afgørelse fra generaladvokat Wahl fremsat den 26. juli 2017 i sag C-230/16 Coty Germany GmbH mod Parfümerie Akzente GmbH, hvoraf det fremgår, at restriktioner på onlinesalg i en distributionsaftale ikke bør betragtes som en alvorlig begrænsning som omhandlet i Kommissionens forordning (EU) nr. 330/2010;

86.  understreger, at adgang til domstolsprøvelse, som også kan omfatte muligheden for kollektive søgsmål, er afgørende for, at målene for EU's konkurrencepolitik kan nås; understreger, at fraværet af sådanne muligheder svækker konkurrencen, driften af det indre marked og forbrugerrettighederne;

87.  minder om, at det er en forudsætning for effektiv bekæmpelse af konkurrencebegrænsende adfærd, at medlemsstaterne vedtager en økonomisk politik, der er i overensstemmelse med principperne for en åben markedsøkonomi baseret på fair konkurrence, da rent protektionistiske foranstaltninger skader det indre markeds funktion; minder om, at alle aspekter af illoyal konkurrence skal udryddes, herunder sort arbejde og omgåelse af reglerne om udstationering af arbejdstagere, uden at dette berører arbejdstagernes frie bevægelighed, som er en af de grundlæggende friheder på det indre marked;

88.  mener, at de høringer, som Kommissionen har foretaget vedrørende de mulige forbedringer af EU's fusionskontrol, er meget vigtige; mener, at der må træffes foranstaltninger, navnlig på det digitale område, for at sikre, at fusioner ikke begrænser konkurrencen på det indre marked; opfordrer derfor igen Kommissionen til grundigt at undersøge, om den nuværende kontrolpraksis i tilstrækkeligt omfang tager højde for forholdene på de digitale markeder og internationaliseringen af markederne; opfordrer endvidere Kommissionen til at tage hensyn til den rolle, som adgang til data og oplysninger spiller, når markedsstyrke vurderes, om sammenlægning af data og kundeoplysninger i en fusion fordrejer konkurrencen, og i hvilket omfang en virksomheds adgang til eksklusive analysemetoder og patenter udelukker konkurrenter; gentager sin anmodning til Kommissionen om at forklare, hvordan den definerer det mindste antal markedsdeltagere, der er nødvendige for fair konkurrence, og hvordan den bevarer muligheden for, at nye virksomheder, navnlig nystartede virksomheder, kan trænge ind på stærkt koncentrerede markeder;

89.  opfordrer medlemsstaterne til at sikre behørig håndhævelse af EU's bestemmelser om offentlige indkøb med henblik på at gribe ind over for konkurrenceforvridninger, herunder ved hjælp af sociale, miljømæssige og forbrugerbeskyttelsesrelaterede kriterier, hvor det er hensigtsmæssigt, og fremme god praksis i offentlige myndigheders processer; mener, at udvikling af elektronisk baserede offentlige indkøbsprocedurer vil gøre det lettere for SMV'er at få adgang til offentlige indkøb, øge gennemsigtigheden og sikre, at overtrædelser af konkurrencereglerne overvåges mere effektivt; opfordrer desuden Kommissionen til at fremme SMV'ers muligheder for at få adgang til markedet gennem mindre kontrakter, hvor dette er kompatibelt med de centrale målsætninger for det offentlige indkøb, og til nøje at overvåge håndhævelsen af reglerne om centralisering af indkøb på markedet for offentlige indkøb;

90.  glæder sig over vedtagelsen af regler om overførsel af forudbetalte tjenester under strategien for det digitale indre marked, som vil forbedre konkurrencen på det indre marked og sikre større forbrugerrettigheder;

91.  mener, at kriterierne for at tilslutte sig et selektivt distributions- og franchisingnetværk bør være gennemsigtige med henblik på at sikre, at sådanne kriterier ikke er i strid med den frie konkurrence og det indre markeds funktion; understreger, at disse kriterier skal være objektive, kvalitative samt ikke-diskriminerende og ikke må gå ud over, hvad der er strengt nødvendigt; opfordrer Kommissionen til at træffe foranstaltninger til at sikre denne gennemsigtighed;

92.  bemærker den øgede risiko for ulovlig samordning mellem konkurrenter på grund af bl.a. prisovervågningssoftware; mener, at samordnet praksis kan opstå, selv om kontakten mellem konkurrenter ikke overskrider, hvad der er tilladt i henhold til gældende regler, og måske endda er automatiseret, da algoritmer interagerer med hinanden uafhængigt af, i hvilken retning en eller flere markedsaktører bevæger sig; opfordrer Kommissionen til at være på vagt over for disse nye udfordringer for den frie konkurrence;

93.  bifalder Kommissionens bestræbelser på at skabe forbindelser til sine internationale partnere og multilaterale fora på det konkurrencepolitiske område; mener, at internationalt samarbejde bliver stadig vigtigere, når virksomheder, der er underlagt håndhævelsesforanstaltninger, opererer på tværs af flere jurisdiktioner;

94.  mener, at en udvidelse af netværket af frihandelsaftaler med Den Europæiske Union vil gavne håndhævelsen af konkurrencereglerne på globalt plan; opfordrer i denne forbindelse Kommissionen til at søge yderligere muligheder for handelsaftaler og medtage stærke kartel- og statsstøtteregler i sådanne fremtidige aftaler;

95.  mener, at landbrugets særlige karakter skal tages i betragtning i konkurrencepolitikken; minder om, at artikel 42 i TEUF giver landbrugssektoren særlig status, hvad angår konkurrenceret, hvilket blev slået fast i den sidste reform af den fælles landbrugspolitik ved, at der blev indrømmet en række undtagelser og fritagelser fra artikel 101 i TEUF; bemærker, at den fælles landbrugspolitik har til formål at sikre en rimelig levestandard for landbrugsbefolkningen i lyset af de vedvarende økonomiske og klimarelaterede risici; minder om, at konkurrencepolitikken hovedsagelig forsvarer forbrugernes interesser og tager utilstrækkeligt hensyn til landbrugsproducenternes særlige interesser og problemer; understreger, at konkurrencepolitikken skal forsvare landbrugsproducenternes og forbrugernes interesser ligeligt ved at sikre rimelige konkurrencevilkår og rimelige betingelser for adgang til det indre marked med henblik på at fremme investeringer og innovation, beskæftigelse, landbrugsbedrifters levedygtighed og en ligevægtig udvikling af landdistrikterne i EU, samtidig med at gennemsigtigheden for markedsdeltagerne fremmes;

96.  fastholder, at begrebet "rimelig pris" ikke bør betragtes som den lavest mulige pris for forbrugeren, men i stedet skal være rimelig og give mulighed for et rimeligt vederlag til alle parter i fødevareforsyningskæden;

97.  mener, at de kollektive aktiviteter, som udføres af producentorganisationerne og deres sammenslutninger – herunder planlægning af produktionen og salgsforhandlinger og forhandlinger om kontraktvilkår – er nødvendige for at nå målene i den fælles landbrugspolitik som fastlagt i artikel 39 i TEUF, og at de følgelig bør undtages fra anvendelsen af artikel 101 i TEUF, når disse fælles aktiviteter virkelig udføres og derved bidrager til at forbedre landbrugernes konkurrenceevne; bemærker, at undtagelserne i henhold til forordning (EU) nr. 1308/2013 (forordningen om fusionsmarkedsordningen) ikke er blevet udnyttet i deres fulde udstrækning, og at disse undtagelsers manglende klarhed, vanskelighederne med hensyn til at gennemføre dem og manglen på ensartet anvendelse af dem fra de nationale konkurrencemyndigheders side ikke har givet landbrugerne og deres organisationer tilstrækkelig retssikkerhed; glæder sig over, at forordning (EU) 2017/2393(12) vil forenkle bestemmelserne om landbrugernes kollektive organisering og præcisere rollen og beføjelserne for de producentorganisationer, der udøver økonomiske aktiviteter i tilknytning til konkurrencereglerne, således at deres forhandlingsposition styrkes, samtidig med at princippet i artikel 39 i TEUF sikres;

98.  konstaterer med tilfredshed – i betragtning af de opmuntrende gennemførelsesvurderinger(13) og den måde, hvorpå dette bidrager til at styrke mælkeproducenternes stilling inden for fødevareforsyningskæden – at "mælkepakken 2012" forventes at blive forlænget i tide under forordning (EU) 2017/2393; opfordrer imidlertid Kommissionen til at gennemføre en konsekvensanalyse for at afgøre, om bestemmelserne om kontraktforhandlinger i mælke- og mejerisektoren bør udvides til at omfatte andre landbrugssektorer, idet landbrugere og producentorganisationer ville få større frihed til at planlægge produktionen, få ret til kollektive forhandlinger og forhandling af salg og kontraktvilkår, der klart og tydeligt fastsætter priser og mængder;

99.  opfordrer til en automatisk udtrykkelig undtagelse fra artikel 101 i TEUF, forudsat at den er underkastet principperne om nødvendighed og forholdsmæssighed, for at give brancheorganisationer inden for landbruget mulighed for at udføre de opgaver, der pålægges dem ved forordningen om fusionsmarkedsordningen med henblik på at fremme målsætningerne i artikel 39 i TEUF;

100.  foreslår, at bestemmelserne i forordningen om fusionsmarkedsordningen, der gør det muligt at vedtage foranstaltninger til regulering af udbuddet af ost med beskyttet oprindelsesbetegnelse eller beskyttet geografisk betegnelse (artikel 150), af skinke med beskyttet oprindelsesbetegnelse eller beskyttet geografisk betegnelse (artikel 172) eller af vin (artikel 167), udvides til også at omfatte kvalitetsmærkede produkter med henblik på at øge mulighederne for at matche udbud og efterspørgsel;

101.  glæder sig over, at forordning (EU) 2017/2393 fastsætter en procedure, hvorefter en gruppe landbrugere kan anmode Kommissionen om en ikke-bindende udtalelse for at fastslå, om en given kollektiv tilgang er forenelig med den generelle undtagelse fra konkurrencereglerne i henhold til artikel 209 i forordningen om fusionsmarkedsordningen; opfordrer ikke desto mindre Kommissionen til i lyset af henstillingerne fra taskforcen vedrørende landbrugsmarkederne at præcisere den generelle undtagelse for landbrug på en sådan måde, at den manglende anvendelse af artikel 101 i TEUF, når dette er fastsat, bliver anvendelig og gennemførlig;

102.  påpeger, at en markedsorienteret fælles landbrugspolitik i perioder med alvorlige ubalancer på markedet, hvor landbrugssektoren er truet, og alle borgere berøres af de potentielle skader på væsentlige fødevareforsyninger, skal yde støtte til landbrugere og tilvejebringe yderligere tidsbegrænsede og fuldt begrundede undtagelser fra konkurrencereglerne; glæder sig over, at det med ændringerne som følge af forordning (EU) 2017/2393 vil blive nemmere at iværksætte bestemmelserne i artikel 222 i forordningen om fusionsmarkedsordningen, som tillader sådanne midlertidige undtagelser fra konkurrencereglerne;

103.  opfordrer til yderligere udvikling af det europæiske værktøj til overvågning af fødevarepriser for bedre at kunne påvise kriser i landbrugsfødevaresektoren ved hjælp af bedre og mere opdelte data; fremhæver i denne forbindelse, at det er nødvendigt at involvere landbrugsorganisationerne i definitionen og indsamlingen af data;

104.  henleder opmærksomheden på Kommissionens erkendelse af, at landbrugsproducenter udgør det mindst koncentrerede niveau i fødevareforsyningskæden, hvorimod deres råvareleverandører og kunder ofte er meget større og mere koncentrerede, hvilket resulterer i et ulige forhold samt negative og urimelig praksisser (illoyale handelspraksisser) fra nogle af de store distributionskæder, forarbejdningsvirksomheder og detailhandlere, praksisser, som ikke kan bekæmpes af konkurrencepolitikken alene, hvorfor sammenhæng med andre politikker er nødvendig; opfordrer derfor Kommissionen til at præcisere definitionen af begrebet "dominerende stilling" og misbruget af en sådan stilling under hensyntagen til koncentrationsgraden og forhandlingsstyrken i råstof-, forarbejdnings- og detailhandelssektorerne; bemærker endvidere, at forordning (EU) 2017/2393 fastlægger visse bestemmelser om retten til skriftlige kontrakter og til at forhandle kontraktbetingelser for forbedret værdifordeling i forsyningskæden, bidrage til at stabilisere forholdet mellem interesseparter, bekæmpe illoyale handelspraksisser, gøre landbrugerne mere lydhøre over for markedets signaler, forbedre prisindberetningen og -transmissionen og afpasse udbuddet bedre til efterspørgslen; opfordrer endvidere Kommissionen og de nationale konkurrencemyndigheder til at sikre, at råvarer er nøje klassificeret og prissat, og at misbrug og illoyal handelspraksis, der påvirker landbrugere, overvåges og bekæmpes gennem bindende foranstaltninger samt straffes; mener, at de eksisterende nationale ordninger bør undersøges med henblik på at fastlægge den bedste praksis, der bør anvendes;

105.  anerkender, at konkurrenceretten indtil nu ikke er blevet anvendt til at bekæmpe illoyal handelspraksis i fødevarekæden, hverken på europæisk eller nationalt plan; noterer sig, at der er blevet gennemført specifikke nationale bestemmelser i denne henseende, men at de ikke har været fuldt ud effektive til at bekæmpe det endemiske problem med illoyal handelspraksis og skæv magtfordeling i fødevareforsyningskæden; opfordrer Kommissionen til hurtigst muligt at offentliggøre og godkende det bebudede forslag til EU-lovgivning om illoyal handelspraksis og tilvejebringe en harmoniseret retlig ramme, der bedre vil kunne beskytte producenter og landbrugere imod illoyal handelspraksis, og sikre yderligere konsolidering af det indre marked;

106.  påpeger, at Parlamentet allerede har opfordret Kommissionen og de nationale konkurrencemyndigheder til at reagere effektivt på bekymringerne forårsaget af den kumulative virkning, som den hurtige koncentration af distributionssektoren på nationalt plan og dannelsen af alliancer mellem store distributører på europæisk og internationalt plan har både opstrøms i fødevareforsyningskæden og blandt distributører og forbrugere; mener, at denne strukturelle ændring giver anledning til betænkeligheder med hensyn til mulige strategiske tilpasninger, mindre konkurrence og reducerede marginer for investeringer og innovation inden for fødevareforsyningskæden;

107.  opfordrer medlemsstaterne og EU-institutionerne til at prioritere styrkelsen af det indre marked efter brexit ved at sikre fuld overholdelse af EU's konkurrencelovgivning og dens undtagelser samt andre standarder med henblik på at sikre retssikkerhed og lige konkurrencevilkår mellem medlemsstaterne;

108.  bemærker, at det individuelle loft for de minimis-støtte i landbrugssektoren blev fordoblet i 2013 (fra 7 500 EUR til 15 000 EUR) for at klare den kraftige stigning i klimaskabte, sundhedsmæssige og økonomiske kriser; påpeger, at det nationale de minimis-loft på det tidspunkt kun blev marginalt tilpasset (fra 0,75 % til 1 % af værdien af den nationale landbrugsproduktion), hvilket reducerede medlemsstaternes handlefrihed til at hjælpe de bedrifter, der er i vanskeligheder; opfordrer derfor til, at det nationale de minimis-loft forhøjes til 1,25 % af den nationale landbrugsproduktion for at afbøde den vanskelige økonomiske situation for landbrugere; bemærker, at sammenhængende regler om de minimis-støtte bør bidrage til at forbedre situationen for landbrugerne uden at medføre en renationalisering af landbrugspolitikken;

109.  understreger betydningen af økonomiske midler, der har til formål at muliggøre adgang til højhastighedsbredbåndsnet med henblik på at holde trit med de teknologiske fremskridt og fremme konkurrencen, især i landdistrikter og fjerntliggende områder;

110.  understreger, at det kan udgøre en risiko for de mest følsomme landbrugssektorer i EU at åbne EU's marked for meget konkurrencedygtige handelspartnere og store eksportører af landbrugsprodukter, der er omfattet af mange forskellige standarder; opfordrer Kommissionen til fuldt ud at tage højde for virkningen af eventuelle markedsforvridninger, som handelsaftaler med tredjelande kan resultere i for landbrugsproducenterne i Europa i betragtning af deres vanskelige økonomiske situation og deres afgørende rolle i vores samfund;

111.  pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet, Kommissionen og de nationale og, hvor dette er relevant, regionale konkurrencemyndigheder.

(1) EUT L 187 af 26.6.2014, s. 1.
(2) EUT L 156 af 20.6.2017, s. 1.
(3) EUT C 262 af 19.7.2016, s. 1.
(4) EUT C 93 af 24.3.2017, s. 71.
(5) EUT C 35 af 31.1.2018, s. 71.
(6) Vedtagne tekster, P8_TA(2016)0434.
(7) Vedtagne tekster, P8_TA(2017)0027.
(8) Vedtagne tekster, P8_TA(2017)0428.
(9) EUT L 123 af 12.5.2016, s. 1.
(10) https://ec.europa.eu/info/sites/info/files/file_import/aar-comp-2016_en_0.pdf
(11) Som for eksempel Kommissionens grundige undersøgelse af en potentiel statsstøtteordning vedrørende en skattefritagelse for koncernintern finansiering for kontrollerede udenlandske selskaber i Det Forenede Kongerige (CFC Group Financing Exemption (SA.44896)).
(12) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2017/2393 af 13. december 2017 om ændring af forordning (EU) nr. 1305/2013 om støtte til udvikling af landdistrikterne fra Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne (ELFUL), (EU) nr. 1306/2013 om finansiering, forvaltning og overvågning af den fælles landbrugspolitik, (EU) nr. 1307/2013 om fastsættelse af regler for direkte betalinger til landbrugere under støtteordninger inden for rammerne af den fælles landbrugspolitik, (EU) nr. 1308/2013 om en fælles markedsordning for landbrugsprodukter og (EU) nr. 652/2014 om bestemmelser vedrørende forvaltning af udgifter i tilknytning til fødevarekæden, dyresundhed og dyrevelfærd samt til plantesundhed og planteformeringsmateriale (EUT L 350 af 29.12.2017, s. 15).
(13) Rapporter om "Markedsudviklingen i mælke- og mejerisektoren og anvendelsen af bestemmelserne i "mælkepakken""(COM(2016)0724 og COM(2014)0354).


Vaccinationsmodstand og nedgang i vaccinationsraterne i Europa
PDF 182kWORD 51k
Europa-Parlamentets beslutning af 19. april 2018 om vaccineskepsis og faldende vaccinationsrater i Europa (2017/2951(RSP))
P8_TA(2018)0188B8-0188/2018

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til artikel 168 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF),

–  der henviser til Rådets konklusioner om "vaccination af børn - succeser og udfordringer i europæisk vaccination af børn og vejen frem"(1), som vedtoges af EU-medlemsstaternes sundhedsministre den 6. juni 2011,

–  der henviser til Rådets konklusioner af 1. december 2014 om vaccinationer som et effektivt redskab inden for folkesundheden(2),

–  der henviser til Kommissionens meddelelse af 29. juni 2017 "En europæisk One Health-handlingsplan mod antimikrobiel resistens" (COM(2017)0339),

–  der henviser til Verdenssundhedsorganisationens (WHO) globale vaccinationshandlingsplan, som blev godkendt af de 194 medlemsstater af Verdenssundhedsforsamlingen i maj 2012,

–  der henviser til WHO-resolution 68.6, vedtaget af de 194 medlemsstater af Verdenssundhedsforsamlingen den 26. maj 2015,

–  der henviser til WHO's europæiske vaccinationshandlingsplan 2015-2020, vedtaget den 18. september 2014,

–  der henviser til den tekniske rapport af 27. april 2017 fra Det Europæiske Center for Forebyggelse af og Kontrol med Sygdomme (ECDC) med titlen "Immunisation information systems in the EU and EEA",

–  der henviser til ECDC's tekniske rapport af 14. juni 2017 med titlen "Vaccine-preventable diseases and immunisation: Core competencies",

–  der henviser til den politiske erklæring om antimikrobiel resistens fra højniveaumødet i FN's Generalforsamling den 21. september 2016 i New York,

–  der henviser til Verdensbankens rapport fra marts 2017 med titlen "Drug-Resistant Infections: A Threat to Our Economic Future",

–  der henviser til Rådets henstilling 2009/1019/EU af 22. december 2009 om vaccination mod sæsoninfluenza(3),

–  der henviser til det stigende antal interkontinentale rejsende;

–  der henviser til mundtlige forespørgsler til Rådet og Kommissionen om vaccinationsmodstand og nedgang i vaccinationsraterne i Europa (O-000008/2018 – B8‑0011/2018 og O-000009/2018 – B8‑0012/2018),

–  der henviser til forslag til beslutning fra Udvalget om Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed,

–  der henviser til forretningsordenens artikel 128, stk. 5, og artikel 123, stk. 2,

A.  der henviser til, at globale ledere på sundhedsområdet i december 2010 forpligtede sig til at arbejde for opdagelse, udvikling og global forsyning af livsvigtige vacciner, især til de fattigste lande, og udråbte de følgende 10 år (2011-2020) til "vaccinernes årti";

B.  der henviser til, at udgifterne til en fuld vaccinationspakke for ét barn, selv til de laveste priser på verdensmarkedet, er blevet 68 gange højere fra 2001 til 2014; der anser denne prisstigning for urimelig og uforenelig med bæredygtighedsmålet om at sikre sunde liv og fremme trivsel i alle aldre;

C.  der henviser til, at der er betydelige forskelle mellem landene i EU og Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde (EØS), med hensyn til de vacciner, der anbefales, og de sundhedstjenester, der udbydes;

D.  der henviser til, at EU's medlemsstater alle har godkendt WHO's europæiske vaccinationshandlingsplan 2015-2020;

E.  der henviser til, at høje vaccinationsrater beskytter borgerne mod vaccineforebyggelige sygdomme (VPD), som er meget udbredte i lande med lave vaccinations- og immuniseringsrater;

F.  der henviser til, at Europa ifølge en global undersøgelse foretaget af Vaccine Confidence Project er den region i verden, hvor negative holdninger til spørgsmålet om vacciners vigtighed, sikkerhed og effektivitet er mest udbredt, og dermed også regionen med den højeste grad af vaccineskepsis i befolkningen(4);

G.  der henviser til, at den faldende vaccinationstilslutning i Europa har medført væsentlige udbrud af mæslinger og heraf følgende dødsfald i flere europæiske lande;

H.  der henviser til, at adskillige medlemsstater på grundlag af "One Health"-tilgangen betragter vaccination af husdyr som en vigtig foranstaltning, såvel for at forebygge udbrud af grænseoverskridende dyresygdomme som for at begrænse risikoen for yderligere spredning, og bl.a. har indført vaccination mod infektion med Coxiella burnetii og andre bakterielle og virale sygdomme, der også udgør en risiko for folkesundheden;

I.  der henviser til, at der i perioden 2008-2015 var 215 000 tilfælde af vaccineforebyggelige sygdomme, eksklusive influenza, i Europa(5);

1.  anerkender den rolle, som vacciner potentielt kan spille med hensyn til at bekæmpe antimikrobiel resistens (AMR), og som bør undersøges yderligere;

2.  anerkender den rolle, som vacciner potentielt kan spille med hensyn til at mindske behovet for antibiotika og dermed bidrage til at begrænse udbredelsen afAMR, og som bør udforskes yderligere; understreger imidlertid, at det fortsat skal have topprioritet hurtigst muligt at reducere overforbruget og misbruget af samt den utilsigtede eksponering for antibiotika;

3.  påpeger, at vaccination forhindrer anslået 2,5 millioner dødsfald hvert år verden over og nedsætter de sygdomsspecifikke, herunder antimikrobielle, behandlingsudgifter;

4.  konstaterer med tilfredshed, at indførelsen af omfattende forebyggende vaccinationer i Europa har bidraget væsentligt til udryddelse af eller tilbagegang i mange smitsomme sygdomme; påpeger imidlertid det foruroligende fænomen med vaccineskepsis samt manglen på nationale retningslinjer med hensyn til at tage højde for befolkningens aldring og opfordrer til at sikre større gennemsigtighed i produktionen af vacciner og træffe foranstaltninger til at berolige EU-borgerne;

5.  påpeger, at vacciner afprøves grundigt gennem flere forskellige forsøgsfaser, inden de prækvalificeres af WHO og godkendes til brug af Det Europæiske Lægemiddelagentur (EMA), og at de regelmæssigt tages op til fornyet vurdering; påpeger, at forskere skal oplyse om eventuelle interessekonflikter;

6.  foreslår, at forskere, der befinder sig i en interessekonflikt, udelukkes fra bedømmelsesudvalg; opfordrer til ophævelse af fortrolighedskravet for drøftelser i EMA's bedømmelsesudvalg; foreslår, at de videnskabelige og kliniske data, som ligger til grund for udvalgets konklusioner, og som hidtil har været garanteret hemmeligholdelse, offentliggøres;

7.  erindrer om, at det i den europæiske One Health-handlingsplan mod AMR bemærkes, at immunisering ved hjælp af vaccination er en omkostningseffektiv folkesundhedsforanstaltning mod antimikrobiel resistens(6);

8.  påskønner Kommissionens aktive engagement i spørgsmålet om vaccination og dens indføjelse af et vaccinationsinitiativ i sit arbejdsprogram for 2018; påskønner offentliggørelsen af køreplanen for en henstilling fra Rådet om styrkelse af samarbejdet om bekæmpelse af vaccineforebyggelige sygdomme;

9.  konstaterer med tilfredshed, at Kommissionen i sin AMR-handlingsplan bebuder incitamenter til øget anvendelse af diagnosemetoder, alternativer til antimikrobielle stoffer og af vacciner(7);

10.  glæder sig over den kommende lancering af en fælles aktion til forøgelse af vaccinationsdækningen, som medfinansieres af EU's sundhedsprogram;

11.  opfordrer medlemsstaterne og Kommissionen til at styrke retsgrundlaget for immuniseringsdækning; påpeger, at indførelse og gennemførelse af et passende lovgrundlag i henhold til mål 1 i den europæiske vaccinehandlingsplan 2015-2020 er afgørende for at fastsætte nationale prioriteter og tage konkrete skridt i retning af et bæredygtigt engagement i immunisering;

12.  støtter kraftigt aftalen om fælles indkøb, som giver medlemsstaterne og Kommissionen en ramme til i fællesskab at indkøbe vacciner og dermed samle medlemsstaternes købekraft og sikre, at der er pandemi- og andre vacciner til rådighed i tilstrækkelige mængder til at kunne garanteret adgangen til vacciner, og at alle deltagende medlemsstater behandles ens;

13.  konstaterer med tilfredshed, at 24 medlemsstater har undertegnet aftalen om fælles indkøb, hvilket betyder, at den omfatter 447,8 millioner af de 508,2 millioner EU-borgere; opfordrer de medlemsstater, som endnu ikke har undertegnet aftalen, til at gøre det, så det sikres, at alle EU-borgere er dækket af den;

14.  minder om vigtigheden af gennemsigtighed i opbygningen og fastholdelsen af befolkningens tillid til lægemidler;

15.  minder om betydningen af forordningen om kliniske forsøg(8) i forhold til at stimulere og fremme forskning i nye vaccinationer og sikre gennemsigtigheden af resultaterne af kliniske forsøg; opfordrer Kommissionen og Det Europæiske Lægemiddelagentur til at gennemføre forordningen om kliniske forsøg uden yderligere forsinkelse, navnlig ved at oprette den europæiske portal og database (EUPD), hvis gennemførelse er blevet udsat for betydelige forsinkelser på over to år; opfordrer endvidere alle involverede parter til at sikre, at den aktuelle proces med flytning af EMA fra London ikke medfører yderligere forstyrrelse eller forsinkelse af agenturets arbejde;

16.  opfordrer medlemsstaterne til at sikre, at alt sundhedspersonale selv er tilstrækkeligt vaccineret; opfordrer Kommissionen til at adressere spørgsmålet om vaccinationsrater blandt sundhedspersonale i sit forslag til en henstilling fra Rådet om et styrket samarbejde mod vaccineforebyggelige sygdomme;

17.  mener, at Kommissionens initiativ til et forslag til Rådets henstilling om styrkelse af samarbejdet om bekæmpelse af vaccineforebyggelige sygdomme, som skal fremlægges i andet kvartal af 2018 og sigte på at yde støtte til medlemsstaternes indsats for at gennemføre vaccinationsprogrammer, reducere vaccineskepsis, øge forsyningerne med vacciner og i det hele taget forbedre vaccinationsdækningen, er et positivt skridt; opfordrer Kommissionen og Rådet til at tage hensyn til Europa-Parlamentets holdning ved udarbejdelsen af henstillingerne;

18.  bemærker med bekymring, at epidemiologiske data om den nuværende vaccinationsstatus i medlemsstaterne viser, at der er store lakuner i accepten af vacciner, og at vaccinationsdækningen er for lav til at sikre tilstrækkelig beskyttelse; finder, at det stadig mere udbredte fænomen med vaccineskepsis har antaget foruroligende proportioner på grund af den række af sundhedsmæssige konsekvenser, det har i medlemsstaterne; opfordrer medlemsstaterne til i betragtning af nytten af vaccinationer som forebyggende redskab at sikre, at vaccinationsdækningen udvides ud over den tidlige barndom, og at alle befolkningsgrupper kan inddrages i en livslang vaccinationstilgang;

19.  understreger, at befolkningens svindende tillid til vaccination verden over er en kilde til bekymring og en stor udfordring for folkesundhedseksperter; påpeger, at Europa som følge af vaccineskepsis for tiden oplever mæslingeudbrud, som kunne være undgået, i en række lande; opfordrer Kommissionen til at fortsætte med at forstærke sin støtte til de nationale bestræbelser på at øge vaccinationsdækningen;

20.  understreger, at øget gennemsigtighed omkring vurderingen af vacciner og deres hjælpestoffer og finansiering af uafhængige programmer for forskning i eventuelle bivirkninger ville bidrage til at genoprette tilliden til vaccination;

21.  opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at styrke infrastrukturen for indsamling af data til sporing af sygdomsmønstre for smitsomme sygdomme og vacciners virkning i det virkelige liv til støtte for gennemførelsen af immuniseringsprogrammer;

22.  er bekymret over den store variation i de vaccinationer, der anbefales, tilbydes og/eller påbydes af forskellige medlemsstater; er bekymret over, at denne variation i vaccinationsdækningen forværrer ulighederne på sundhedsområdet medlemsstaterne imellem og undergraver bestræbelserne på at mindske og udrydde forebyggelige sygdomme;

23.  fordømmer udbredelsen af upålidelig, vildledende og uvidenskabelig information om vaccination, forværret af polemik, sensationsjagt og dårlig journalistik i medierne; opfordrer medlemsstaterne og Kommissionen til at træffe effektive foranstaltninger mod spredning af en sådan misinformation, yderligere at udvikle bevidstgørelses- og oplysningskampagner med henblik på at genskabe tilliden til vacciner og at forbedre uddannelse og dialog, navnlig for forældre, herunder ved at oprette en europæisk platform, der sigter mod at øge vaccinationsdækningen og forhindre vildledende information i at få effekt;

24.  understreger nødvendigheden af at give borgerne omfattende, faktuel og videnskabeligt baseret information; opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at fremme dialogen med interessenter fra civilsamfund, græsrodsbevægelser, den akademiske verden, medierne og de nationale sundhedsmyndigheder med henblik på at bekæmpe upålidelig, vildledende og uvidenskabelig information om vaccination;

25.  er bekymret over det begrænsede budget, der er øremærket til vaccination i visse medlemsstater, samt de høje og stærkt varierende priser på visse livsvigtige vacciner, som risikerer at forværre de eksisterende uligheder på sundhedsområdet yderligere; opfordrer indtrængende Kommissionen og medlemsstaterne til snarest muligt at gennemføre de foranstaltninger, som det opfordrede til i sin beslutning af 2. marts 2017 om EU's muligheder for forbedring af adgangen til lægemidler(9), og understreger samtidig, at vaccination er en af de mest omkostningseffektive foranstaltninger, sundhedssystemerne kan træffe til gavn for folkesundheden på lang sigt;

26.  er bekymret over, at høje vaccinepriser i uforholdsmæssig høj grad rammer lav- og mellemindkomstlande, herunder lande, der er ved at miste de donorstøtte, de hidtil har modtaget gennem GAVI, vaccinealliancen; opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at træffe foranstaltninger til at lette adgangen til vacciner i de lande pågældende lande;

27.  glæder sig over de opmuntrende fremskridt, der er gjort i kampen mod sygdomme og kræftformer relateret til human papillomavirus (HPV) takket være vaccinationsprogrammer mod HPV-virusset; opfordrer medlemsstaterne til at videreudvikle disse programmer og se på mulighederne for at øge dækningsgraden og forebygge andre former for kræft, f.eks. ved at medtage drenge i vaccinationsprogrammerne;

28.  mener, at det er af afgørende betydning at sørge for vaccinationsscreening af migranter og flygtninge, der indrejser i EU; opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at kortlægge de konkrete vaccinationstiltag, der gennemføres for migranter og flygtninge, som indrejser i EU-lande, og arbejde målrettet på at afhjælpe de konstaterede mangler;

29.  er bekymret over vaccinemanglen og opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at udvikle løsninger til at øge forsyningen med og tilgængeligheden af vacciner, herunder ordninger for oplagring af vacciner;

30.  opfordrer medlemsstaterne og Kommissionen til at fremme oplysningskampagner blandt sundhedspersoner, som foretager vaccinationer, med henblik på at understrege, at de er såvel moralsk som etisk forpligtede til at beskytte folkesundheden ved at forsyne patienterne (eller disses værger) med tilstrækkelige oplysninger om anbefalede vacciner, så de kan træffe en informeret beslutning;

31.  påpeger, at sundhedspersoner spiller en afgørende rolle for befolkningens accept af vaccination, og at deres anbefalinger konsekvent angives som hovedbegrundelsen for vaccination(10);

32.  opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at udarbejde en omfattende EU-handlingsplan, der adresserer vaccineskepsis som samfundsproblem, styrker medlemsstaternes engagement i immunisering som en prioriteret foranstaltning inden for folkesundhed, herunder prioriterede og regionsspecifikke foranstaltninger, og tager hensyn til de forskellige omstændigheder og specifikke udfordringer, som medlemsstaterne står over for;

33.  opfordrer Kommissionen til at fremme en mere harmoniseret og bedre afstemt plan for vaccinationer i hele EU, udveksle bedste praksis og sammen med medlemsstaterne undersøge mulighederne for at etablere en EU-platform for overvågning af vacciners sikkerhed og effektivitet, sikre en ensartet dækning i hele Europa, reducere ulighederne på sundhedsområdet og bidrage til at styrke tilliden til vaccinationsprogrammer og vacciner; opfordrer Kommissionen til at udarbejde målrettede vaccinationsinitiativer, såsom en "europæisk dag for influenzavaccination", som hvert år kan bruges til at igangsætte vaccinationskampagnen i overensstemmelse med målet om en dækningsgrad på 75 %, der er fastsat i Rådets henstillinger om sæsoninfluenza;

34.  opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at vedtage konkrete "One Health"-foranstaltninger for at forøge vaccinationsraterne hos både mennesker og, i nødvendigt omfang, dyr ved hjælp af finansielle og politiske incitamenter og derigennem bekæmpe smitsomme sygdomme og antibiotikaresistens mere effektivt, bl.a. i forbindelse med den fremtidige fælles landbrugspolitik efter 2020;

35.  opfordrer medlemsstaterne til at fremlægge data om vaccination og vaccineforebyggelige sygdomme rettidigt for Kommissionen, ECDC og WHO;

36.  pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet, Kommissionen, Verdenssundhedsorganisationen og medlemsstaternes regeringer.

(1) EUT C 202 af 8.7.2011, s. 4.
(2) EUT C 438 af 6.12.2014, s. 3.
(3) EUT L 348 af 29.12.2009, s. 71.
(4) Larson, Heidi J. et al. (2016), "The State of Vaccine Confidence 2016: Global Insights Through a 67-Country Survey", EBioMedicine; Volume 12, 2016, pp. 295‑301.
(5) Council on Foreign Relations, "Vaccine-Preventable Outbreak Maps" 2015.
(6) Se Handlingsplan, s. 10.
(7) Se Handlingsplan, s. 12.
(8) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 536/2014 af 16. april 2014 om kliniske forsøg med humanmedicinske lægemidler og om ophævelse af direktiv 2001/20/EF (EUT L 158 af 27.5.2014, s. 1).
(9) Vedtagne tekster, P8_TA(2017)0061.
(10) Leask J., Kinnersley P., Jackson C., Cheater F., Bedford H., Rowles G., "Communicating with parents about vaccination: a framework for health professionals", BMC Pediatrics, 2012, Volume 12, pp.12-154.


Gennemførelse af direktiv om den europæiske beskyttelsesordre
PDF 185kWORD 53k
Europa-Parlamentets beslutning af 19. april 2018 om gennemførelsen af direktiv 2011/99/EU om den europæiske beskyttelsesordre (2016/2329(INI))
P8_TA(2018)0189A8-0065/2018

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til artikel 2 og 3 i traktaten om Den Europæiske Union (TEU) og artikel 8, 10, 18, 19, 21, 79 og 82 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF),

–  der henviser til artikel 3, 6, 20, 21, 23, 24, 41 og 47 i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder,

–  der henviser til den europæiske konvention til beskyttelse af menneskerettigheder og grundlæggende frihedsrettigheder (EMRK),

–  der henviser til FN's verdenserklæring om menneskerettigheder, som blev vedtaget af FN's Generalforsamling i 1948,

–  der henviser til FN's konvention fra 1979 om afskaffelse af alle former for diskrimination imod kvinder (CEDAW),

–  der henviser til De Forenede Nationers erklæring om afskaffelse af vold mod kvinder, som blev vedtaget den 20. december 1993,

–  der henviser til FN's konvention om barnets rettigheder, som blev vedtaget i New York den 20. november 1989,

–  der henviser til Beijing-erklæringen og den tilhørende handlingsplan, som blev vedtaget på den fjerde verdenskvindekonference den 15. september 1995, og til de efterfølgende slutdokumenter, som blev vedtaget på de ekstraordinære FN-samlinger Beijing+5 (2000), Beijing+10 (2005), Beijing+15 (2010) og Beijing+20 (2015),

–  der henviser til den generelle bemærkning, som blev vedtaget den 26. august 2016 af FN's komité for rettigheder for personer med handicap, om artikel 6 ("kvinder og piger med handicap") i FN's konvention om rettigheder for personer med handicap,

–  der henviser til Europarådets konvention til forebyggelse og bekæmpelse af vold mod kvinder og vold i hjemmet (Istanbulkonventionen) og til Rådets afgørelse (EU) 2017/865(1) og (EU) 2017/866 af 11. maj 2017(2) om undertegnelse på Den Europæiske Unions vegne af Europarådets konvention til forebyggelse og bekæmpelse af vold mod kvinder og vold i hjemmet,

–  der henviser til alle medlemsstaternes undertegnelse af Europarådets konvention til forebyggelse og bekæmpelse af vold mod kvinder og vold i hjemmet (Istanbulkonventionen),

–  der henviser til sin beslutning af 12. september 2017 om forslag til Rådets afgørelse om Den Europæiske Unions indgåelse af Europarådets konvention til forebyggelse og bekæmpelse af vold mod kvinder og vold i hjemmet(3),

–  der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2012/29/EU af 25. oktober 2012 om minimumsstandarder for ofre for kriminalitet med hensyn til rettigheder, støtte og beskyttelse og om erstatning af Rådets rammeafgørelse 2001/220/RIA(4),

–  der henviser til Rådets direktiv 2004/80/EF af 29. april 2004 om erstatning til ofre for forbrydelser(5),

–  der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2011/36/EU af 5. april 2011 om forebyggelse og bekæmpelse af menneskehandel og beskyttelse af ofrene herfor, og om erstatning af Rådets rammeafgørelse 2002/629/RIA(6)og til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2011/93/EU af 13. december 2011 om bekæmpelse af seksuelt misbrug og seksuel udnyttelse af børn og børnepornografi og om erstatning af Rådets rammeafgørelse 2004/68/RIA(7),

–  der henviser til Kommissionens meddelelse af 19. juni 2012 med titlen "EU's strategi for bekæmpelse af menneskehandel 2012-2016" (COM(2012)0286),

–  der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2011/99/EU af 13. december 2011 om den europæiske beskyttelsesordre(8) (EPO),

–  der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 606/2013 af 12. juni 2013 om gensidig anerkendelse af beskyttelsesforanstaltninger i civilretlige spørgsmål(9),

–  der henviser til Rådets rammeafgørelse 2008/947/RIA af 27. november 2008 om anvendelse af princippet om gensidig anerkendelse på domme og afgørelser om prøvetid med tilsyn med henblik på tilsyn med tilsynsforanstaltninger og alternative sanktioner(10),

–  der henviser til Rådets rammeafgørelse 2009/829/RIA af 23. oktober 2009 om anvendelse mellem Den Europæiske Unions medlemsstater af princippet om gensidig anerkendelse på afgørelser om tilsynsforanstaltninger som et alternativ til varetægtsfængsling(11),

–  der henviser til Rådets rammeafgørelse 2008/977/RIA af 27. november 2008 om beskyttelse af personoplysninger i forbindelse med politisamarbejde og retligt samarbejde i kriminalsager(12),

–  der henviser til Rådets resolution af 10. juni 2011 om en køreplan for styrkelse af ofres rettigheder og beskyttelse, særlig i straffesager(13),

–  der henviser til Stockholmprogrammet – Et åbent og sikkert Europa i borgernes tjeneste og til deres beskyttelse(14),

–  der henviser til programmet for rettigheder, ligestilling og unionsborgerskab for perioden 2014-2020,

–  der henviser til arbejdsdokument fra Kommissionens tjenestegrene af 3. december 2015 med titlen "Strategic engagement for gender equality 2016-2019" (strategisk indsats for ligestilling mellem kvinder og mænd 2016-2019) (SWD(2015)0278),

–  der henviser til rapporten fra Den Europæiske Unions Agentur for Grundlæggende Rettigheder (FRA) med titlen "Violence against women – an EU-wide survey",

–  der henviser til sin beslutning af 26. november 2009 om bekæmpelse af vold mod kvinder(15),

–  der henviser til sin beslutning af 10. februar 2010 om ligestilling mellem mænd og kvinder i Den Europæiske Union – 2009(16),

–  der henviser til sin beslutning af 25. februar 2014 med henstillinger til Kommissionen om bekæmpelse af vold mod kvinder(17),

–  der henviser til sin beslutning af 9. juni 2015 om EU's strategi for ligestilling mellem kvinder og mænd efter 2015(18),

–  der henviser til Europa-Parlamentets Forskningstjenestes vurdering af gennemførelsen på europæisk plan (PE603.272) af direktiv 2011/99/EU, udarbejdet af Enheden for Efterfølgende Evaluering,

–  der henviser til forretningsordenens artikel 52 og artikel 1, stk. 1, litra e), i og bilag 3 til Formandskonferencens afgørelse af 12. december 2002 om proceduren for tilladelse til at udarbejde initiativbetænkninger,

–  der henviser til de fælles drøftelser i Udvalget om Borgernes Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender og Udvalget om Kvinders Rettigheder og Ligestilling, jf. forretningsordenens artikel 55,

–  der henviser til betænkning fra Udvalget om Borgernes Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender og Udvalget om Kvinders Rettigheder og Ligestilling (A8-0065/2018),

A.  der henviser til, at alle former for vold mod et menneske er en direkte krænkelse af den menneskelige værdighed, som er selve grundlaget for alle grundlæggende menneskerettigheder og derfor skal respekteres og beskyttes; der henviser til, at vold mod kvinder er en brutal form for forskelsbehandling og en overtrædelse af menneskerettighederne og de grundlæggende rettigheder;

B.  der henviser til, at ofre for vold og misbrug risikerer at blive udsat for sekundær og gentagen viktimisering, gengældelse og intimidering; der henviser til, at mulighederne for at yde dem den nødvendige beskyttelse, herunder på tværs af grænserne, derfor i vid udstrækning afhænger af bevidstheden herom hos ofre, samfundet som helhed og alle fagfolk, som kommer i kontakt med dem, herunder relevante aktører såsom krisecentre;

C.  der henviser til, at manglen på passende beskyttelse af et menneske mod kønsbaseret vold har en skadelig indvirkning på samfundet som helhed;

D.  der henviser til, at et af de vigtigste sikkerhedsaspekter af ethvert samfund er beskyttelse af den enkeltes personlige integritet og frihed; der henviser til, at den europæiske dagsorden om sikkerhed bør omfatte beskyttelse af den personlige sikkerhed og beskyttelse af alle personer mod kønsbaseret vold som et prioriteret spørgsmål;

E.  der henviser til, at vold og fysiske, psykiske og seksuelle overgreb i uforholdsmæssig høj grad berører kvinder(19); der henviser til, at en ud af tre kvinder i EU har været udsat for fysisk og/eller seksuel vold efter det fyldte 15. år; der henviser til, at omfanget og alvoren af vold mod kvinder ofte ignoreres og bagatelliseres i nogle medlemsstater, og at der stadig er en bekymrende og udbredt tendens til at give ofrene skylden; der henviser til, at kun ca. en tredjedel af de kvinder, der bliver fysisk eller seksuelt misbrugt af deres partnere, kontakter myndighederne;

F.  der henviser til, at sikring af ligestilling mellem kønnene på alle politikområder er et grundlæggende princip i Den Europæiske Union og et grundlæggende element for bekæmpelsen af kønsbaseret vold;

G.  der henviser til, at det i Istanbulkonventionen, som er blevet underskrevet, men ikke ratificeret af EU og alle medlemsstaterne(20), foreskrives, at alle dens bestemmelser, især foranstaltningerne til beskyttelse af ofres rettigheder, skal sikres uden nogen form for diskrimination, og at de kontraherende parter udtrykkeligt opfordres til at anerkende forfølgelse som en strafbar handling; der henviser til, at ratificeringen og den fulde gennemførelse af Istanbulkonventionen vil bidrage til at overvinde de udfordringer, som følger af den europæiske beskyttelsesordre, ved at tilvejebringe sammenhængende europæiske retlige rammer til at forebygge og bekæmpe vold mod kvinder;

H.  der henviser til, at medlemsstaterne for at nedbringe det skønnede antal urapporterede tilfælde af vold skal indføre og styrke instrumenter for tidlig varsling og til beskyttelse af kvinder, så de kan føle sig sikre og bliver i stand til at indberette kønsbaseret vold; der henviser til, at det betydeligt høje antal uregistrerede tilfælde af kønsbaseret vold kan hænge sammen med manglen på offentlige midler; der henviser til, at de relevante myndigheder skal have strukturer såsom centre, som yder lægelig og retsmedicinsk støtte, psykologisk rådgivning og juridisk bistand, og som skaber et trygt sted for kvinder, der er ofre for kønsbaseret vold;

I.  der henviser til, at arbejdskraftens frie bevægelighed i EU indebærer, at folk ofte bevæger sig fra et land til et andet; der henviser til, at den europæiske beskyttelsesordre er baseret på behovet for at beskytte ofrenes rettigheder og frihedsrettigheder, og navnlig for at respektere ofrenes og de potentielle ofres ret til at nyde fri bevægelighed og for at sikre, at de fortsat beskyttes, når de udøver denne ret;

J.  der henviser til, at forebyggelse af vold ved at investere i bevidstgørelseskampagner med effektiv mediedækning, uddannelse og uddannelse af fagfolk er afgørende elementer i bekæmpelsen af kønsbaseret vold; der henviser til, at Istanbulkonventionen forpligter parterne til at forebygge kønsbaseret vold og kønsbaserede stereotyper ved at tage mediernes rolle op; der henviser til, at den generelle mangel på forståelse blandt ofre, der er omfattet af nationale beskyttelsesforanstaltninger om, at den europæiske beskyttelsesordre findes, har en negativ indvirkning på dens gennemførelse; der henviser til, at bevidstgørelseskampagner og oplysningsprogrammer med henblik på at bekæmpe banalisering af vold i hjemmet og kønsbaseret vold bidrager til, at ofrene i højere grad bliver parat til at indberette overgreb og anmode om nationale og europæiske beskyttelsesordrer samt opbygge tillid til de relevante myndigheder;

K.  der henviser til, at der i 2010, da den europæiske beskyttelsesordre blev foreslået af Det Europæiske Råd, var mere end 118 000 kvinder med bopæl i EU, der var omfattet af beskyttelsesforanstaltninger vedrørende kønsbaseret vold; der henviser til, at det i 2011 blev anslået, at 1 180 personer i gennemsnit ville have behov for permanente grænseoverskridende beskyttelsesforanstaltninger i EU;

L.  der henviser til, at NGO'er i mange medlemsstater ofte spiller en vigtig rolle med hensyn til at støtte ofre;

M.  der henviser til, at europæiske beskyttelsesordrer er instrumenter til gensidig anerkendelse og samarbejde, som hverken kan fungere korrekt eller beskytte ofrene, før de er gennemført fuldt ud af alle medlemsstater;

N.  der henviser til, at der navnlig i tilfælde af vold er nogle medlemsstater, der udsteder beskyttelsesforanstaltninger på grundlag af straffesager, mens andre udsteder beskyttelsesordrer baseret på civile sager;

O.  der henviser til, at der findes en bred vifte af beskyttelsesordrer i EU's medlemsstater, og at gennemførelsen af europæiske beskyttelsesordrer – på grund af de forskellige retssystemer i medlemsstaterne – står over for mange vanskeligheder og dermed kan underminere en korrekt anvendelse af europæiske beskyttelsesordrer for offeret og begrænse det antal europæiske beskyttelsesordrer, der udstedes;

P.  der henviser til, at de fleste medlemsstater ikke har noget registreringssystem til indsamling af data om europæiske beskyttelsesordrer, og at der heller ikke er et centralt europæisk registreringssystem til indsamling af alle relevante EU-data; der henviser til, at utilstrækkelige data gør det svært at vurdere gennemførelsen af europæiske beskyttelsesordrer og at rette op på manglerne i lovgivningen eller gennemførelsen;

Q.  der henviser til, at den europæiske beskyttelsesordre finder anvendelse på ofre for alle former for kriminalitet, herunder ofre for terrorisme, menneskehandel, kønsbaseret vold og organiseret kriminalitet; der henviser til, at mennesker i sårbare situationer, der har været udsat for kriminalitet, skal behandles med særlig opmærksomhed, når de ansøger om en europæisk beskyttelsesordre;

R.  der henviser til, at der er en solid forbindelse mellem den europæiske beskyttelsesordres funktion og minimumsstandarderne for ofre for kriminalitet med hensyn til deres rettigheder, støtte og beskyttelse som etableret ved direktiv 2012/29/EU;

1.  opfordrer medlemsstaterne til klart at fordømme og til at forpligte sig til at udrydde alle former for kønsbaseret vold og vold mod kvinder, og til at sikre nultolerance over for disse former for vold;

2.  opfordrer medlemsstaterne og Kommissionen til at indarbejde kønsaspektet i alle deres politikker, navnlig dem, der kan være forbundet med bevidstgørelse og afsløring af vold mod kvinder såvel som beskyttelse og sikring af ofrenes integritet;

Generel vurdering af gennemførelsen af direktivet og anbefalinger til forbedring af situationen med hensyn til gennemførelsen og den europæiske beskyttelsesordres funktion

3.  anerkender, at alle medlemsstater, der er bundet af direktivet om den europæiske beskyttelsesordre, har givet Kommissionen meddelelse om gennemførelse af direktivet i national ret;

4.  er opmærksom på den positive effekt, som oprettelsen af området med frihed, sikkerhed og retfærdighed kan have på den grænseoverskridende beskyttelse af ofre; mener, at den europæiske beskyttelsesordre har potentiale til at blive et effektivt instrument til at beskytte ofre i en moderne verden, der kendetegnes ved stor mobilitet og fravær af indre grænser; noterer sig dog med bekymring, at der siden gennemførelsen af direktivet om den europæiske beskyttelsesordre kun er blevet identificeret syv europæiske beskyttelsesordrer af medlemsstaterne, selv om der er blevet anmodet om og udstedt tusindvis af nationale beskyttelsesordrer i medlemsstaterne i de seneste år(21);

5.  beklager, at Kommissionen ikke forelagde Europa-Parlamentet og Rådet en rapport om anvendelsen af direktivet om den europæiske beskyttelsesordre inden den 11. januar 2016; opfordrer Kommissionen til at opfylde sine rapporteringsforpligtelser som fastsat i direktivet og til i sin rapport at medtage en kortlægning af nationale beskyttelsesforanstaltninger, en oversigt over uddannelsesaktiviteter, en analyse af medlemsstaternes overholdelse af ofrenes ret til gratis retshjælp, herunder oplysninger om, hvorvidt eventuelle omkostninger afholdes af ofrene i forbindelse med en beskyttelsesordre, og en kortlægning af de oplysningskampagner, der finder sted i medlemsstaterne;

6.  minder om fuldbyrdelsesstatens forpligtelse til at anerkende den europæiske beskyttelsesordre med den samme prioritet som udstedelsesstaten på trods af de forskellige vanskeligheder og juridiske udfordringer, der er forbundet hermed;

7.  er bekymret over, at der er en stor kløft mellem koordinering og kommunikation mellem medlemsstaterne, når en europæisk beskyttelsesordre fuldbyrdes; opfordrer medlemsstaterne til at forbedre og styrke samarbejdet og kommunikationen i forbindelse med den europæiske beskyttelsesordre, da dette ville sætte gang i langt mere effektive procedurer og samtidige grænseoverskridende foranstaltninger mellem medlemsstaterne;

8.  fastholder, at indsamlingen af statistiske data skal forbedres for at vurdere omfanget af problemet og resultaterne af foranstaltninger til at mindske kønsbaseret vold; opfordrer medlemsstaterne til at standardisere og digitalisere formularer og procedurer for europæiske beskyttelsesordrer og oprette et nationalt registreringssystem for europæiske beskyttelsesordrer med henblik på at indsamle data og forbedre udvekslingen af oplysninger med Kommissionen og medlemsstaterne; opfordrer medlemsstaterne til at indsamle og regelmæssigt give Kommissionen kønsopdelte oplysninger og oplysninger om antallet af europæiske beskyttelsesordrer, der anmodes om, udstedes og fuldbyrdes, samt oplysninger om de forskellige former for kriminalitet;

9.  opfordrer Kommissionen til at oprette et europæisk registreringssystem til indsamling af oplysninger om europæiske beskyttelsesordrer fra alle medlemsstater;

10.  opfordrer til, at der udformes en standardformular, som gælder i såvel strafferetlige som civilretlige sager og i alle medlemsstater, og at den anvendes ved ansøgning om og anerkendelse af beskyttelsesordrer; anmoder om et digitalt administrationssystem, der letter koordineringen, standardiserer de indsamlede data og effektiviserer såvel forvaltningen af ordrer som udarbejdelsen af operationel statistik på EU-plan;

11.  opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at offentliggøre den fuldstændige liste over de kompetente myndigheder, der er ansvarlige for at udstede og anerkende europæiske beskyttelsesordrer, og de centrale myndigheder, der fremsender og modtager europæiske beskyttelsesordrer i medlemsstaterne, og til at gøre listen let tilgængelig for at gøre det muligt for beskyttede personer og støtteorganisationer for ofre at anmode om europæiske beskyttelsesordrer eller at løse de hermed forbundne problemer; opfordrer medlemsstaterne til at styrke deres nationale og lokale institutioner og kompetente myndigheder for at gøre den europæiske beskyttelsesordre mere tilgængelig og anvendelig, således at der bliver udstedt europæiske beskyttelsesordrer;

12.  opfordrer Kommissionen til at fremme alle former for udveksling af god praksis og samarbejde mellem medlemsstaterne og mellem medlemsstaterne og civilsamfundet for at sikre, at de europæiske beskyttelsesordrer fungerer efter hensigten;

13.  understreger, at en særlig ansvarlig myndighed automatisk bør orientere og minde ofre for kriminalitet, som har fået eller ville overveje at få udstedt en national beskyttelsesordre, om muligheden for at anmode om en europæisk beskyttelsesordre under straffesager; understreger, at en person, der er omfattet af en beskyttelsesforanstaltning, ikke bør pålægges økonomiske omkostninger, når vedkommende anmoder om en europæisk beskyttelsesordre;

14.  opfordrer medlemsstaterne til at foretage en individuel vurdering og anlægge en kønssensitiv tilgang hvad angår levering af bistand og støtte i forbindelse med anmodninger om europæiske beskyttelsesordrer;

15.  beklager den manglende adgang til domstolene og retshjælp til ofre for alle former for kriminalitet i visse medlemsstater, hvilket fører til ringe information til ofrene om muligheden for at anmode om en europæisk beskyttelsesordre; mener, at leveringen af gratis retshjælp, administrativ støtte og passende oplysninger til beskyttede personer om den europæiske beskyttelsesordre bør sikres af medlemsstaterne, da den er afgørende for brugen og effektiviteten af instrumentet, både i udstedelses- og håndhævelsesfasen; opfordrer medlemsstaterne til at øge de ressourcer, der afsættes til overvågning og forebyggelse af vold mod kvinder i landdistrikterne;

16.  opfordrer medlemsstaterne til at informere beskyttede personer om de supplerende sociale ydelser, der er tilgængelige i modtagelsesstaten, såsom familieydelse, indkvartering osv., eftersom disse foranstaltninger ligger uden for den europæiske beskyttelsesordres anvendelsesområde;

17.  understreger, at man som en del af beskyttelsen og det supplerende sociale arbejde bør være særligt opmærksom på børneofre og på børn af ofre for kriminelle handlinger, navnlig dem, som er i risiko for seksuelle overgreb;

18.  beklager, at medlemsstaterne ikke garanterer oversættelse og tolkning til et sprog, som offeret forstår, før, under og efter udstedelsen af en europæisk beskyttelsesordre;

19.  understreger, at ofrene altid bør have ret til at blive hørt under procedurerne for den europæiske beskyttelsesordre; understreger, at oversættelses- og tolketjenester skal være tilgængelige og gratis under hele processen for den europæiske beskyttelsesordre; understreger derfor, at alle relevante dokumenter bør oversættes til et sprog, der forstås af offeret;

20.  beklager manglen på særlige foranstaltninger, der gennemføres af medlemsstaterne for ofre i sårbare situationer eller ofre med særlige behov; mener, at nedskæringerne i de offentlige udgifter i mange tilfælde har negativ indvirkning på de ressourcer, der er tilgængelige til at gennemføre disse særlige foranstaltninger; opfordrer derfor medlemsstaterne til i samarbejde med Kommissionen og de relevante organisationer, der arbejder med beskyttelse af ofre, at indføre særlige retningslinjer og foranstaltninger, som vil gøre det lettere for ofre i sårbare situationer eller ofre med særlige behov at anmode om en europæisk beskyttelsesordre;

21.  fremhæver, at den europæiske beskyttelsesordre – i lyset af den stigende og farlige udvikling inden for menneskehandel – kan blive et meget nyttigt instrument for ofre for menneskehandel; opfordrer derfor Kommissionen til at indarbejde den europæiske beskyttelsesordre i en EU-strategi for bekæmpelse af menneskehandel;

22.  mener, at udstedelsen af beskyttelsesordren – for at kunne opfylde sit potentiale og sikre tilsvarende beskyttelsesforanstaltninger i både den udstedende og fuldbyrdende stat – skal være så hurtig, effektiv og automatisk som muligt og indebære mindst muligt bureaukrati; opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at fastsætte en klar og kort frist på to uger for medlemsstaternes kompetente myndigheder i forbindelse med udstedelse af og meddelelse om europæiske beskyttelsesordrer for at undgå at skabe endnu større usikkerhed hos de beskyttede personer og øge det pres, de er under, og til i samme øjemed at instruere de kompetente myndigheder om at give tilstrækkelige oplysninger til ofrene under beslutningsprocessen angående deres anmodninger om europæiske beskyttelsesordrer, herunder oplyse dem om hændelser, der opstår under denne procedure; opfordrer indtrængende medlemsstaterne til i denne forbindelse at afsætte tilstrækkelige ressourcer til myndigheder, der arbejder med europæiske beskyttelsesordrer, for at fremme et effektivt system, som tager hensyn til offerets situation;

23.  opfordrer medlemsstaterne til at tage behørigt hensyn til den beskyttede persons interesse og til at være et trygt sted for mennesker, der anmelder vold, ved i fuldt omfang at respektere forpligtelsen til ikke at underrette den person, der forårsager fare, om den beskyttede persons opholdssted og andre oplysninger – medmindre det er strengt nødvendigt for at opfylde formålene med beskyttelsesordren; understreger, at offeret, når situationen kræver, at gerningsmanden informeres om detaljer angående den europæiske beskyttelsesordre, skal orienteres herom;

24.  opfordrer medlemsstaterne til at planlægge særlige procedurer til at lette udstedelsen af europæiske beskyttelsesordrer for at beskytte familiemedlemmer, der bor sammen med et offer, der allerede er omfattet af en europæisk beskyttelsesordre;

25.  fremhæver den stigende effektivitet af nye teknologier som f.eks. GPS-overvågningssystemer og applikationer til smartphones, som udløser en alarm, når der er overhængende fare, som et middel til at gøre europæiske beskyttelsesordrer mere effektive og nemmere at tilpasse omstændighederne, både i udstedelsesstaten og i fuldbyrdelsesstaten; er bekymret over, at kun et begrænset antal medlemsstater benytter sådanne nye teknologier;

26.  fremhæver betydningen af at overvåge europæiske beskyttelsesordrer i fuldbyrdelsesstaten i relation til den trussel, som ofret er udsat for, med henblik på at få fastslået, om de trufne beskyttelsesforanstaltninger er blevet gennemført korrekt, og om de skal revideres;

27.  opfordrer Kommissionen til at overvåge gennemførelsen af dette direktiv og straks indlede traktatbrudsprocedurer mod alle medlemsstater, som overtræder det;

28.  tilskynder, i overensstemmelse med det synspunkt, som foreninger for ofre for kønsbaseret vold flere gange ofte har givet udtryk for, til afprøvning af procedurer, som ændrer den traditionelle tilgang til beskyttelseskonceptet, der er gældende i de fleste medlemsstater; understreger, at i stedet for at fokusere på foranstaltninger for ofre, hvilket ofte er tilfældet, bør de metoder, der anvendes til at undgå risici, omfatte forebyggelse, tilsyn, kontrol og overvågning af de personer, der forvolder skade, og at obligatorisk omskoling af voldsudøvere bør indgå som en prioritet i de anvendte forebyggelsesforanstaltninger;

29.  opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at foretage en grundig undersøgelse af, hvordan man eventuelt kan forbedre lovgivningen vedrørende den europæiske beskyttelsesordre og dens effektive gennemførelse i alle EU-medlemsstater og den praktiske støtte med henblik på at garantere retten til international beskyttelse og retten til bistand og støtte for ofre for vold, der er beskyttet på nationalt plan;

30.  opfordrer EU-agenturer som FRA og Det Europæiske Institut for Ligestilling mellem Mænd og Kvinder til regelmæssigt at overvåge gennemførelsen af direktivet;

31.  opfordrer Kommissionen til at komme med en opfordring til civilsamfundet om overvågning og rapportering med henblik på at få den europæiske beskyttelsesordre til at fungere bedre i medlemsstaterne og til at gøre EU-midler tilgængelige for NGO'er til dette formål;

32.  opfordrer Kommissionen til at iværksætte indkaldelser af forslag til fremme af forskning i brugen af nationale og europæiske beskyttelsesordrer og koordinere programmer til iværksættelse af oplysningskampagner i medlemsstaterne med henblik på at informere ofrene for kriminalitet om muligheden for at anmode om en europæisk beskyttelsesordre og om grænseoverskridende beskyttelsesforanstaltninger;

33.  opfordrer medlemsstaterne til at intensivere deres samarbejde med NGO'er og til at sørge for obligatoriske menneskerettighedsbaserede serviceorienterede, praktiske og tværsektorielle kurser for alle offentligt ansatte, som arbejder professionelt med ofre i relation til den europæiske beskyttelsesordre, og som er afgørende for en korrekt gennemførelse af dette direktiv; understreger, at der i alle medlemsstaterne bør indføres specifik og regelmæssig uddannelse vedrørende de europæiske beskyttelsesordrer for politiet, personalet hos de kompetente nationale myndigheder og for retsvæsenets aktører, socialarbejdere og foreninger og NGO'er, der beskæftiger sig med ofre for vold; opfordrer til, at personale, der beskæftiger sig med kønsbaseret vold, får passende uddannelse med hensyn til de specifikke behov hos kvinder, som har været ofre for vold, og at de tildeles tilstrækkelige ressourcer med henblik på at prioritere kønsbaseret vold;

34.  opfordrer medlemsstaterne til i lyset af den dybt rodfæstede misogyni og sexisme i vores samfund og den øgede eksponering af børn og teenagere for vold på internettet at medtage undervisning i ligestilling mellem kønnene og ikkevold i læseplanerne på skolernes grundtrin og sekundærtrin ved at inddrage eleverne i diskussioner og ved at udnytte alle tilgængelige undervisningsmuligheder;

35.  fremhæver, at nye kommunikationsteknikker, f.eks. via digitale platforme, anvendes som en ny form for kønsbaseret vold, der også omfatter trusler og chikane; opfordrer derfor medlemsstaterne til at medtænke disse aspekter, når en europæisk beskyttelsesordre udstedes og/eller fuldbyrdes;

Generelle anbefalinger vedrørende kønsbaseret vold

36.  opfordrer Kommissionen til at medtage beskyttelse af alle borgere, især de mest sårbare, i den europæiske dagsorden om sikkerhed, med fokus på ofre for forbrydelser såsom menneskehandel eller kønsbaseret vold, herunder terrorofre, der også kræver særlig opmærksomhed, støtte og social anerkendelse;

37.  opfordrer Kommissionen til at iværksætte kampagner for at tilskynde kvinder til at indberette alle former for vold baseret på køn, således at de kan beskyttes, og nøjagtigheden af dataene om kønsbaseret vold kan forbedres;

38.  understreger, at den primære årsag til den varierende brug af nationale og europæiske beskyttelsesordrer ifølge evalueringsrapporten fra Europa-Parlamentets Forskningstjeneste er, at ofre og mange fagfolk ikke har kendskab til de muligheder, som dette direktiv giver; opfordrer derfor medlemsstaterne til at tage fuldt ansvar for deres borgere og – med inddragelse af relevante NGO'er – til at iværksætte langsigtede oplysningskampagner og tværsektorielle bevidstgørelseskampagner om de tilgængelige beskyttelsesinstrumenter og deres anvendelse, der er rettet mod a) hele samfundet, b) potentielle ofre, især kvinder med gældende nationale beskyttelsesordrer og c) fagpersoner såsom retshåndhævende embedsmænd, tjenestemænd i retssystemet og udbydere af retshjælp, sociale tjenester og beredskabstjenester, som er de første til at tage sig af ofre; opfordrer derfor Kommissionen til at tilvejebringe finansiering til at iværksætte informationsprogrammer;

39.  anerkender e-justice-portalen, der drives af Kommissionen med bidrag fra medlemsstaterne; glæder sig over Kommissionens initiativ til at udvide det eksisterende område for ofre på e-justice-portalen og til at medtage alle relevante oplysninger angående ofres rettigheder, herunder landespecifikke retningslinjer om anmeldelse om voldssager; fremhæver behovet for at udforme "ofrenes område" som et letanvendeligt praktisk værktøj og en informationskilde, der bør være tilgængelig på alle EU's officielle sprog; opfordrer medlemsstaterne til at oprette et brugervenligt websted, der er dedikeret til ofres rettigheder, som også omfatter den europæiske beskyttelsesordre og en digital rapporteringsplatform til at lette identificeringen af kønsbaseret vold, og hvortil der er let adgang via f.eks. de nationale retsinformationsportaler;

40.  opfordrer indtrængende medlemsstaterne til at intensivere deres samarbejde med NGO'er, der beskytter ofre for vold, med henblik på at udforme strategier med både proaktive og reaktive foranstaltninger i relation til kønsbaseret vold, den europæiske beskyttelsesordres funktion og de nødvendige ændringer i lovgivningen og støtten;

41.  opfordrer Kommissionen til at fremlægge en retsakt, der skal støtte medlemsstaterne i at forebygge og bekæmpe alle former for vold mod kvinder og piger og kønsbaseret vold;

42.  opfordrer Rådet til at aktivere passerellebestemmelsen og vedtage en enstemmig afgørelse, der identificerer vold mod kvinder og piger (og andre former for kønsbaseret vold) som en strafbar handling som omhandlet i artikel 83, stk. 1, i TEUF;

43.  opfordrer indtrængende til, at der arbejdes på at fremme en gradvis harmonisering af lovgivningen vedrørende den voldelige adfærd, som ligger til grund for beskyttelsesordrer; understreger, at overfald og overgreb, som navnlig går ud over kvinder, er et alvorligt anliggende og bør underkastes strafferetlig behandling i alle medlemsstater, og beskyttelsesforanstaltninger mod kønsbaseret vold bør ligeledes udstedes af retten;

En sammenhængende EU-retlig ramme for beskyttelse af ofre

44.  glæder sig over undertegnelsen den 13. juni 2017 af EU's tiltrædelse af Istanbulkonventionen, som følger en holistisk, omfattende og koordineret tilgang, som sætter ofrenes rettigheder i centrum, og som bør knyttes fuldt ud til den europæiske beskyttelsesordre; opfordrer EU til at indgå en bred tiltrædelse af konventionen for at forebygge vold mod kvinder, bekæmpe straffrihed og beskytte ofre; understreger dette instruments betydning for bestræbelserne på at overvinde en af hindringerne for anvendelsen af europæiske beskyttelsesordrer, nemlig den manglende anerkendelse af forfølgelse som en strafbar handling i alle medlemsstaterne; anmoder i overensstemmelse med sin beslutning af 12. september 2017 om EU's tiltrædelse af Istanbulkonventionen Kommissionen om at udpege en EU-koordinator for vold mod kvinder, der skal være ansvarlig for koordinering, gennemførelse, overvågning og evaluering af EU-politikker, -instrumenter og -foranstaltninger til at forebygge og bekæmpe alle former for vold mod kvinder og piger og fungere som repræsentant for EU i partsudvalget for konventionen;

45.  opfordrer alle medlemsstater, som endnu ikke har gjort det, til at ratificere og fuldt ud håndhæve Istanbulkonventionen og afsætte tilstrækkelige økonomiske og menneskelige ressourcer til forebyggelse og bekæmpelse af vold mod kvinder og kønsbaseret vold, herunder ved at stille kvinder og piger stærkere, beskytte ofrene og give dem mulighed for at få erstatning;

46.  opfordrer medlemsstaterne til at sikre passende uddannelser, procedurer og retningslinjer for alle fagfolk, der beskæftiger sig med ofre for alle former for vold, der er omfattet af Istanbulkonventionens anvendelsesområde, for at undgå forskelsbehandling eller sekundær viktimisering under retslige, medicinske og politimæssige procedurer;

47.  glæder sig over forpligtelsen i Istanbulkonventionen til at oprette landsdækkende døgnåben, gratis telefonrådgivning i forbindelse med alle former for vold under konventionens anvendelsesområde; opfordrer medlemsstaterne til i relevante sager også at bruge dette værktøj til at oplyse ofrene om den europæiske beskyttelsesordre;

48.  understreger, at de retslige og praktiske mangler ved gennemførelsen af dette direktiv kan modvirkes gennem et passende samspil og samordning mellem EU's forskellige instrumenter til beskyttelse af ofre såsom rammeafgørelsen 2009/829/RIA om tilsynsforanstaltninger som et alternativ til varetægtsfængsling og rammeafgørelsen om tilsynsforanstaltninger, forordning (EU) nr. 606/2013 om gensidig anerkendelse af beskyttelsesforanstaltninger i civilretlige spørgsmål og direktiv 2012/29/EU af 25. oktober 2012 om minimumsstandarder for ofre for kriminalitet med hensyn til rettigheder, støtte og beskyttelse, der har fastlagt retten til at modtage oplysninger, til gratis at modtage oversættelse og tolkning, og som anvender en altomfattende tilgang til ofre med særlige behov, herunder ofre for kønsbaseret vold;

49.  opfordrer medlemsstaterne til at oplyse ofrene om andre beskyttelsesforanstaltninger, hvis fuldbyrdelsesstaten ophører med at være omfattet af dette direktiv;

50.  opfordrer Kommissionen til at træffe foranstaltninger med henblik på at revidere de eksisterende instrumenter til retlig beskyttelse af ofre for kriminalitet og etablere en sammenhængende EU-retlig ramme herfor;

51.  opfordrer Kommissionen til at vurdere, hvordan dette direktiv anvendes i forbindelse med det beslægtede instrument på det civilretlige område, nemlig forordning (EU) nr. 606/2013, og til at foreslå retningslinjer for, hvordan disse to EU-retsakter, der skal beskytte ofre gennem anerkendelse af beskyttelsesforanstaltninger truffet under nationale civile sager eller straffesager, kunne anvendes mere effektivt af medlemsstaterne;

o
o   o

52.  pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet, Kommissionen, medlemsstaternes regeringer og parlamenter, Den Europæiske Unions Agentur for Grundlæggende Rettigheder og Det Europæiske Institut for Ligestilling mellem Mænd og Kvinder.

(1) EUT L 131 af 20.5.2017, s. 11.
(2) EUT L 131 af 20.5.2017, s. 13.
(3) Vedtagne tekster, P8_TA(2017)0329.
(4) EUT L 315 af 14.11.2012, s. 57.
(5) EUT L 261 af 6.8.2004, s. 15.
(6) EUT L 101 af 15.4.2011, s. 1.
(7) EUT L 335 af 17.12.2011, s. 1.
(8) EUT L 338 af 21.12.2011, s. 2.
(9) EUT L 181 af 29.6.2013, s. 4.
(10) EUT L 337 af 16.12.2008, s. 102.
(11) EUT L 294 af 11.11.2009, s. 20.
(12) EUT L 350 af 30.12.2008, s. 60.
(13) EUT C 187 af 28.6.2011, s. 1.
(14) EUT C 115 af 4.5.2010, s. 1.
(15) EUT C 285 E af 21.10.2010, s. 53.
(16) EUT C 341 E af 16.12.2010, s. 35.
(17) EUT C 285 af 29.8.2017, s. 2.
(18) EUT C 407 af 4.11.2016, s. 2.
(19) FRA's rapport med titlen "Violence against women: an EU-wide survey. Main results report" viser, at én ud af tre kvinder (33 %) har været udsat for fysisk og/eller seksuel vold, siden de var 15 år, én ud af fem kvinder (18 %) har været udsat for forfølgelse, og hver anden kvinde (55 %) har været udsat for en eller flere former for seksuel chikane. I betragtning heraf kan vold mod kvinder ikke ses som et marginalt problem, der kun berører nogle kvinders liv.
(20) https://www.coe.int/en/web/conventions/full-list/-/conventions/treaty/210/signatures?desktop=true
(21) Ifølge studiet fra Parlamentets Forskningstjeneste om "European Protection Order Directive 2011/99/EU – European Implementation Assessment" er det blevet anslået, at der i 2010 var mere end 100 000 kvinder med bopæl i EU, der var omfattet af beskyttelsesforanstaltninger vedrørende kønsbaseret vold.


Gennemførelsen af Bolognaprocessen — status og opfølgning
PDF 254kWORD 49k
Europa-Parlamentets beslutning af 19. april 2018 om gennemførelsen af Bolognaprocessen – status og opfølgning (2018/2571(RSP))
P8_TA(2018)0190B8-0190/2018

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til artikel 14 i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder,

–  der henviser til sin beslutning af 13. marts 2012 om EU-institutionernes bidrag til konsolidering og udvikling af Bolognaprocessen(1),

–  der henviser til Rådets konklusioner af 25. og 26. november 2013 om den globale dimension af europæisk videregående uddannelse(2),

–  der henviser til Kommissionens meddelelse af 20. september 2011 med titlen "Fremme af vækst og beskæftigelse – en dagsorden for moderniseringen af Europas videregående uddannelser " (COM(2011)0567),

–  der henviser til Rådets konklusioner af 28. og 29. november 2011 om moderniseringen af videregående uddannelser(3),

–  der henviser til Kommissionens meddelelse af 20. november 2012 med titlen "Nytænkning på uddannelsesområdet: investering i kvalifikationer for bedre socioøkonomiske resultater" (COM(2012)0669),

–  der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets henstilling 2006/143/EF af 15. februar 2006 om yderligere europæisk samarbejde vedrørende kvalitetssikring inden for videregående uddannelser(4),

–  der henviser til den fælleserklæring, som 29 europæiske landes undervisningsministre undertegnede i Bologna den 19. juni 1999 (Bolognaerklæringen),

–  der henviser til sin beslutning af 28. april 2015 om opfølgning på implementeringen af Bolognaprocessen(5),

–  der henviser til Kommissionens meddelelse af 14. november 2017 med titlen: "Styrkelse af den europæiske identitet gennem uddannelse og kultur" (COM(2017)0673),

–  der henviser til forespørgsel til Kommissionen om gennemførelsen af Bolognaprocessen – status og opfølgning (O-000020/2018 – B8‑0014/2018),

–  der henviser til forslag til beslutning fra Kultur- og Uddannelsesudvalget,

–  der henviser til forretningsordenens artikel 128, stk. 5, og artikel 123, stk. 2,

A.  der henviser til, at Bolognaprocessen er et mellemstatsligt initiativ, hvormed landene med en åben og samarbejdsorienteret dialog tilstræber at nå fælles mål gennem internationalt aftalte forpligtelser og således bidrage til opbygningen af det europæiske område for videregående uddannelse (EHEA); der henviser til, at videregående uddannelse af høj kvalitet er et centralt element i udviklingen af et bredt og avanceret videnbaseret samfund, hvilket i sidste ende bidrager til opbygningen af et stabilt, fredeligt og tolerant samfund ved at sikre lige muligheder og uddannelse af høj kvalitet, som er tilgængelig for alle;;

B.  der henviser til, at Bolognaprocessen har fremmet mobilitet ved at øge internationaliseringen af videregående uddannelser og forbedre kompatibiliteten og sammenligneligheden af standarder for forskellige systemer for videregående uddannelse, idet principperne om akademiske frihed og institutionel autonomi respekteres, og der fokuseres på at styrke de videregående uddannelsers kvalitet og tilbyde lige muligheder for borgerne;

C.  der henviser til, at det europæiske område for videregående uddannelse blev iværksat med det formål at etablere et trecyklussystem (bachelor/master/ph.d.) og gøre de europæiske videregående uddannelsessystemer mere sammenlignelige og mere attraktive på verdensplan;

D.  der henviser til, at uddannelse er en af de primære søjler, som vort samfund hviler på, og der henviser til, at videregående uddannelse har en vigtig rolle at spille med hensyn til at fremme personlig udvikling og udvikling af kvalifikationer, fremme beskæftigelsesegnetheden og konkurrenceevnen, styrke civilt engagement, aktivt medborgerskab og interkulturel forståelse, fremme fælles værdier og tackle udfordringerne i en verden i hastig forandring;

E.  der henviser til, at Kommissionen har lanceret en ny EU-dagsorden for videregående uddannelse med henblik på at støtte højere læreanstalter og nationale myndigheder med ansvar for videregående uddannelse; der henviser til, at andre lande i EHEA gradvist kunne inddrages i denne proces gennem høringer og udveksling af bedste praksis;

F.  der henviser til, at ønsket om et åbent og inklusivt europæisk område for videregående uddannelse baseret på kvalitet og gensidig tillid er grundlaget for Bolognaprocessen;

G.  der henviser til, at Bolognaprocessen og EHEA omfatter 48 lande, herunder mange vigtige naboer og partnere til EU; der henviser til, at Bolognaprocessen styrker effektiviteten af partnerskaber med tredjelande inden for de videregående uddannelser og giver incitamenter til reform inden for uddannelse og andre områder i de respektive lande;

H.  der henviser til, at de vellykkede bestræbelser på at øge og fremme mobiliteten for studerende samt udstedelsen af fælles eksamensbeviser i betragtning af de ujævne fremskridt med gennemførelsen af Bolognaprocessen i hele EHEA og de vanskeligheder, der i mange tilfælde har været med at gennemføre de aftalte strukturreformer, hidtil er de to største landvindinger som led i Bolognaprocessen;

I.  der henviser til, at Hviderusland i 2015 blev optaget i EHEA på betingelse af, at det opfylder de krav, der er fastlagt i Hvideruslands køreplan for reform af de videregående uddannelser; der henviser til, at de hviderussiske myndigheder ikke havde opfyldt deres forpligtelser ved udgangen af 2017, og at de bør bringe deres reformer tilbage på rette spor;

1.  opfordrer de deltagende lande til at øge det politiske engagement og fremme det gensidige samarbejde om gennemførelsen af fælles aftalte mål i hele det europæiske område for videregående uddannelse, idet de, når det er nødvendigt, udvikler passende lovgivningsmæssige rammer med henblik på at konsolidere deres udvikling, styrke deres troværdighed og blive et referencepunkt for akademisk topkvalitet på verdensplan, idet de samtidig styrker mulighederne for mobilitet med henblik på at sikre, at så mange studerende som muligt inddrages;

2.  opfordrer de deltagende lande til at sikre gennemsigtige, tilgængelige og retfærdige mekanismer for tildeling af mobilitetsstipendier og studiestøtte; opfordrer EU og medlemsstaterne til at øge deres uddannelsesbudgetter for at sikre, at videregående uddannelse er gratis og tilgængelig for alle, med henblik på at fremme livslang læring (LLL);

3.  opfordrer Kommissionen og de deltagende lande til at lette anerkendelsen af studieforløb og meritter erhvervet i udlandet samt akademiske og erhvervsmæssige kvalifikationer og tidligere uddannelse og til at udvikle kvalitetssikringssystemer; understreger, at EU, medlemsstaterne og universiteterne bør fastlægge ordninger til ydelse af finansiel og administrativ støtte til studerende, akademikere og personale fra ugunstigt stillede miljøer gennem passende finansiering, herunder med henblik på deltagelse i mobilitetsordninger, og om yderligere at åbne for adgang til videregående uddannelser ved at udvide mulighederne for livslang læring på akademisk niveau, at fremme supplerende former for læring såsom ikkeformel og uformel uddannelse, og at udvikle mere åbne veje til læring ved at fjerne de eksisterende hindringer mellem de forskellige uddannelsesniveauer;

4.  opfordrer de relevante aktører og institutioner til at finde en løsning på problemet med korte kredsløb, hvor der kræves en kvalifikationseksamen for at komme ind på universitetet, hvis man ønsker adgang til og optagelse på et bachelorprogram;

5.  opfordrer EHEA-landene til at fremme mere inklusiv mobilitet for studerende, undervisere, forskere og administrativt personale, da mobilitet både bidrager til deres personlige og faglige udvikling samt til øget kvalitet i læring, undervisning, forskning og administration; anbefaler, at mobilitet optages i uddannelsesprogrammerne, og at fremmedsprogsundervisningen forbedres; opfordrer medlemsstaterne til at yde tilstrækkelig offentlig finansiering og gøre mere effektiv brug af denne finansiering for at sikre, at studerende og forskere har de nødvendige midler til at studere i udlandet, og at deres sociale og økonomiske baggrund ikke udgør en barriere;

6.  understreger, at udbredelsen af viden, forskning og videnskab på tværs af EHEA-landene er en vigtig del af EU's strategi for tiden efter 2020 og i høj grad bidrager til at fremme europæisk medborgerskab;

7.  opfordrer Kommissionen til at vurdere gennemførelsen af de mål, der blev fastsat på ministerkonferencen i Jerevan 2015, vedrørende kvaliteten af undervisning og læring og at fremme kandidaternes beskæftigelsesegnethed i hele deres arbejdsliv;

8.  understreger betydningen af at forbedre den sociale dimension af videregående uddannelse; opfordrer EHEA-landene til effektivt at implementere den sociale dimension af EHEA og til at levere konkrete muligheder for adgang til og afslutning af videregående uddannelse for studerende med handicap og fra ugunstigt stillede miljøer;

9.  opfordrer EHEA-landene til at sikre, at høringer og kritiske vurderinger af deres højere uddannelsesinstitutioner gennemføres på internationalt niveau, og til at arbejde hen imod en bedre koordineret tilgang til at gennemføre aftalte reformer for at nå målene i Bolognaprocessen samt til at sikre effektiv anerkendelse af ikke-formel uddannelse og uformel læring med henblik på at forbedre de studerendes beskæftigelsesegnethed og aktivt medborgerskab;

10.  understreger behovet for øget adgang til underrepræsenterede grupper, navnlig ved at fastsætte definerede kvantitative mål vedrørende adgang og gennemførelsesprocenter; understreger vigtigheden af at sikre og fremme flygtninges og asylansøgeres adgang til alle institutioner inden for det europæiske område for videregående uddannelse (EHEA) og minder om, at "tiltrækningskraften" ved videregående uddannelse i Europa også afhænger af dets evne til at tage imod studerende uden nogen form for forskelsbehandling;

11.  opfordrer Kommissionen til at overvåge fremskridtet med den sociale dimension af Bolognaprocessens mål samt målene med hensyn til bredere inddragelse;

12.  opfordrer til, at der på den ministerkonference, som vil finde sted dette år i Paris, rapporteres om gennemførelsen af det mål, der blev fastsat ved den seneste ministerkonference (Jerevan, maj 2015) om at fuldføre dannelsen af EHEA;

13.  anmoder om, at den næste EHEA-ministerkonferencen i 2018 i Paris giver en kritisk vurdering af Bolognaprocessen med henblik på at a) identificere de tilbageværende hindringer og mulige løsninger og sikre korrekt gennemførelse af forpligtelser, b) yde støtte til lande, der halter bagud i gennemførelsen af de vigtigste forpligtelser som led i Bolognaprocessen, gennem forbedret kapacitetsopbygning og udvikle specifikke mekanismer og procedurer for håndtering af tilfælde af manglende overholdelse og c) at undersøge nye EHEA mål efter 2020 og styrke dialogen mellem regeringer, højere læreanstalter og forskningsinstitutioner og således bidrage til opbygningen af et EHEA, der er mere integreret, af høj kvalitet, inklusivt, tiltrækkende og konkurrencedygtigt;

14.  opfordrer EHEA-landene til at fastholde Hviderusland på EHEA's dagsorden; opfordrer Kommissionen til at tilvejebringe midler til de transaktioner, der er nødvendige for gennemførelsen af Hvideruslands køreplan for reform af de videregående uddannelser;

15.  opfordrer Bolognaprocessens opfølgningsgruppes sekretariat til at overvåge rapporteringen af, at de samme retningslinjer er blevet gennemført forskelligt i de enkelte EHEA-lande, og at forskellige baggrunde og mængder af ressourcer har ført til betydelige forskelle mellem EHEA institutioner;

16.  understreger betydningen af at styrke og skabe muligheder for samfundsmæssig debat om de videregående uddannelser og de udfordringer, som interessenterne står over for; understreger betydningen af at fremme deltagelse af studerende, forskere, undervisere og andet personale i forvaltningen af de videregående uddannelser;

17.  understreger behovet for at øge den offentlige finansiering af uddannelse og for at respektere EU's overordnede mål om at investere 3 % af Unionens BNP i F&U inden 2020;

18.  pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet, Kommissionen samt til medlemsstaternes regeringer og parlamenter.

(1) EUT C 251 E af 31.8.2013, s. 24.
(2) EUT C 28 af 31.1.2014, s. 2.
(3) EUT C 372 af 20.12.2011, s. 36.
(4) EUT L 64 af 4.3.2006, s. 60.
(5) EUT C 346 af 21.9.2016, s. 2.

Juridisk meddelelse