Indeks 
 Forrige 
 Næste 
 Fuld tekst 
Procedure : 2018/2046(BUD)
Forløb i plenarforsamlingen
Dokumentforløb : A8-0313/2018

Indgivne tekster :

A8-0313/2018

Forhandlinger :

PV 22/10/2018 - 14
CRE 22/10/2018 - 14

Afstemninger :

PV 24/10/2018 - 11.5
Stemmeforklaringer

Vedtagne tekster :

P8_TA(2018)0404

Vedtagne tekster
PDF 187kWORD 71k
Onsdag den 24. oktober 2018 - Strasbourg Endelig udgave
Den Europæiske Unions almindelige budget 2019 – alle sektioner
P8_TA(2018)0404A8-0313/2018

Europa-Parlamentets beslutning af 24. oktober 2018 om Rådets holdning til forslag til Den Europæiske Unions almindelige budget for regnskabsåret 2019 (11737/2018 – C8-0410/2018 – 2018/2046(BUD))

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til artikel 314 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

–  der henviser til artikel 106A i traktaten om oprettelse af Det Europæiske Atomenergifællesskab,

–  der henviser til Rådets afgørelse 2014/335/EU, Euratom af 26. maj 2014 om ordningen for Den Europæiske Unions egne indtægter(1),

–  der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU, Euratom) nr. 966/2012 af 25. oktober 2012 om de finansielle regler vedrørende Unionens almindelige budget og om ophævelse af Rådets forordning (EF, Euratom) nr. 1605/2002(2),

–  der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU, Euratom) 2018/1046 af 18. juli 2018 om de finansielle regler vedrørende Unionens almindelige budget, om ændring af forordning (EU) nr. 1296/2013, (EU) nr. 1301/2013, (EU) nr. 1303/2013, (EU) nr. 1304/2013, (EU) nr. 1309/2013, (EU) nr. 1316/2013, (EU) nr. 223/2014, (EU) nr. 283/2014 og afgørelse nr. 541/2014/EU og om ophævelse af forordning (EU, Euratom) nr. 966/2012(3),

–  der henviser til Rådets forordning (EU, Euratom) nr. 1311/2013 af 2. december 2013 om fastlæggelse af den flerårige finansielle ramme for årene 2014-2020(4) (FFR-forordningen),

–  der henviser til den interinstitutionelle aftale af 2. december 2013 mellem Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen om budgetdisciplin, om samarbejde på budgetområdet og om forsvarlig økonomisk forvaltning(5),

–  der henviser til sin beslutning af 15. marts 2018 om de generelle retningslinjer for udarbejdelse af budgettet(6),

–  der henviser til sin beslutning af 19. april 2018 om overslag over Europa-Parlamentets indtægter og udgifter for regnskabsåret 2019(7),

–  der henviser til forslag til Den Europæiske Unions almindelige budget for regnskabsåret 2019, vedtaget af Kommissionen den 21. juni 2018 (COM(2018)0600),

–  der henviser til Rådets holdning til forslaget til Den Europæiske Unions almindelige budget for regnskabsåret 2019, vedtaget af Rådet den 4. september 2018 og fremsendt til Europa-Parlamentet den 13. september 2018 (11737/2018 – C8-0410/2018),

–  der henviser til sin beslutning af 5. juli 2018 om mandatet med henblik på trepartsmødet om budgetforslaget for 2019(8),

–  der henviser til ændringsskrivelse nr. 1/2019 (COM(2018)0709) til forslag til Den Europæiske Unions almindelige budget for regnskabsåret 2019,

–  der henviser til forretningsordenens artikel 88,

–  der henviser til betænkning fra Budgetudvalget og udtalelser fra de øvrige berørte udvalg (A8-0313/2018),

Afsnit II

Generelt overblik

1.  understreger, at Parlamentets behandling af budgettet for 2019 fuldt ud afspejler de politiske prioriteringer, som blev vedtaget af et overvældende flertal i ovennævnte beslutninger af 15. marts 2018 om de generelle retningslinjer og af 5. juli 2018 om mandatet med henblik på trepartsmødet; minder om, at kernen i disse prioriteringer er: bæredygtig vækst, innovation, konkurrenceevne, sikkerhed, håndtering af de grundlæggende årsager til flygtninge- og migrationsstrømme, håndtering af flygtninge- og migrationsstrømme, bekæmpelse af klimaforandringer og omstilling til bæredygtig energi samt et særligt fokus på unge;

2.  fremhæver, at Unionen forud for Det Forenede Kongeriges udtræden har brug for de nødvendige finansielle ressourcer til at imødekomme borgernes forventninger, således at Unionen effektivt kan håndtere de mange ovennævnte prioriteter og udfordringer, den står over for, og forbedre borgernes dagligdag;

3.  påpeger, at Europas borgere forventer, at Unionen virkelig anstrenger sig for at sikre økonomisk vækst og fremme jobskabelse ligeligt i alle sine regioner; minder om, at imødekommelsen af disse forventninger kræver investeringer i forskning og innovation, digitalisering, uddannelse, infrastruktur og små og mellemstore virksomheder (SMV'er) og fremme af beskæftigelsen, navnlig blandt Europas unge; udtrykker misbilligelse over, at Rådet endnu en gang foreslår nedskæringer i de selvsamme programmer, der er udformet med henblik på at gøre Unionens økonomi mere konkurrencedygtig og innovativ; understreger endvidere, at mange af disse programmer, f.eks. Horisont 2020, er stærkt overtegnede, hvilket er en dårlig udnyttelse af ressourcerne og betyder, at mange fremragende projekter ikke modtager finansiering; fremhæver desuden, at programmer som Erasmus+, Horisont 2020 og programmet for virksomheders konkurrenceevne og små og mellemstore virksomheder (COSME) klart demonstrerer fordelene ved at arbejde sammen på tværs af Unionen og bidrager til at skabe en følelse af europæisk tilhørsforhold; beslutter derfor at styrke Erasmus+ betydeligt og styrke de programmer, der bidrager til vækst og jobskabelse, herunder Horisont 2020, Connecting Europe-faciliteten (CEF) og COSME;

4.  gentager sit tilsagn om at opfylde sine løfter, der blev givet under forhandlingerne om Den Europæiske Fond for Strategiske Investeringer (EFSI), nemlig at begrænse virkningerne af EFSI-relaterede nedskæringer i Horisont 2020 og CEF inden for rammerne af den årlige budgetprocedure; foreslår derfor at udligne disse nedskæringer ved at genoprette den oprindelige årlige profil for disse to programmer med henblik på at give dem mulighed for fuldt ud at nå de mål, der blev opnået enighed om i forbindelse med vedtagelsen af den relevante lovgivning;

5.  understreger, at ungdomsarbejdsløsheden er uacceptabelt høj i visse medlemsstater, navnlig i de regioner, der økonomisk halter bagefter, og at situationen for unge mennesker, som ikke er i beskæftigelse eller under uddannelse (NEET), og de langtidsledige er særligt bekymrende; understreger, at unge er i størst risiko for fattigdom og social og økonomisk udstødelse; beslutter derfor at styrke ungdomsbeskæftigelsesinitiativet ud over det niveau, som Kommissionen har foreslået; understreger, at en sådan styrkelse på ingen måde bør ses som en fremrykning af den tildeling til ungdomsbeskæftigelsesinitiativet, der blev godkendt i forbindelse med midtvejsrevisionen af FFR'en; og opfordrer indtrængende medlemsstaterne til at øge absorptionen af midlerne og skabe mere ungdomsbeskæftigelse af høj kvalitet;

6.  minder om nødvendigheden af en solid bekæmpelse af fattigdom;

7.  minder om, at samhørighedspolitikken spiller en vigtig rolle i Unionens udvikling og vækst og i konvergensen i medlemsstaterne og regionerne; understreger Parlamentets vilje til at sikre tilstrækkelige bevillinger til disse programmer, som repræsenterer en af Unionens centrale politikker;

8.  understreger, at fondene under samhørighedspolitikken hverken direkte eller indirekte bør støtte flytning som defineret i artikel 2, stk. 61a, i Kommissionens forordning (EU) nr. 651/2014; opfordrer indtrængende medlemsstaternes forvaltningsmyndigheder til at sikre, at der ikke ydes bidrag fra fondene til støttemodtagere, der har foretaget en flytning inden for fem år forud for ansøgningen om et bidrag, og at sikre, at bidrag tilbagebetales fuldt ud fra støttemodtagere, der foretager en flytning inden for fem år efter at have modtaget bidraget;

9.  beklager, at der ifølge de aktuelle prognoser kun vil blive afsat 19,3 % af Unionens budget for 2014-2020 til klimarelaterede foranstaltninger, og at målet om 20 % – et mål, der var fastsat før klimaaftalen fra Paris – dermed ikke nås; forstår, at dette i høj grad skyldes forsinkelser i samhørighedspolitikken og programmerne for udvikling af landdistrikterne; opfordrer indtrængende medlemsstaterne, som forvalter dem, til at fremskynde deres gennemførelse og sætte fokus på klimarelaterede udgifter for at opveje de lavere bevillinger i FFR'ens første år; opfordrer Kommissionen til at udarbejde en handlingsplan inden for programmer, der har et enormt potentiale til at bidrage til at nå det klimarelaterede udgiftsmål; opfordrer desuden til en solid årlig konsolideringsmanøvre for at gøre fremskridt i retning af målet om klimamainstreaming, med konkrete og sammenhængende sikkerhedsforanstaltninger, som garanterer, at klimasikre budgetbeslutninger er i overensstemmelse med Unionens forpligtelser i henhold til Parisaftalen, og med omfattende rapportering med henblik på iværksættelse af initiativer, hvis målene ikke nås;

10.  understreger, at udgiftsområde 3 i vid udstrækning i de seneste år er blevet anvendt til at tackle migrations- og flygtningeudfordringen, og at sådanne foranstaltninger bør videreføres og styrkes, så meget og så længe det er nødvendigt; opfordrer Kommissionen til aktivt at overvåge, om bevillingerne under udgiftsområde 3 er tilstrækkelige, og fuldt ud anvende alle disponible instrumenter til at reagere rettidigt på eventuelle uforudsete begivenheder, der kan kræve yderligere finansiering på migrationsområdet, med særlig vægt på øregioner, der er omfattet af artikel 174 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde; beslutter at styrke Asyl-, Migrations- og Integrationsfonden (AMIF) for fuldt ud at dække Unionens behov på migrationsområdet, navnlig for at støtte medlemsstaterne i at forbedre modtagelsesforhold, integrationsforanstaltninger og -praksisser for asylansøgere og migranter og øge solidariteten og ansvarsdelingen mellem medlemsstaterne samt retfærdige og effektive tilbagesendelsesstrategier; bemærker endnu en gang, at loftet for udgiftsområde 3 er utilstrækkeligt til at sikre, at der er tilstrækkelige midler til den interne dimension af disse prioriteter samt til andre prioriterede programmer, f.eks. inden for områderne sundhed, fødevaresikkerhed, sikkerhed, retlige anliggender, medborgerskab og kultur; mener, at lokale myndigheder, der er villige til at støtte Unionens genbosættelsesprogram, bør støttes yderligere gennem den del af AMIF, der gennemføres under delt forvaltning;

11.  fastholder, at midlerne under udgiftsområde 3 i lyset af de seneste sikkerhedsproblemer i hele Unionen også bør lægge særlig vægt på foranstaltninger, der vil føre til øget sikkerhed for EU-borgerne; beslutter derfor at styrke agenturerne på området retlige og indre anliggender såsom Den Europæiske Unions Agentur for Retshåndhævelsessamarbejde (Europol), Den Europæiske Unions Agentur for Uddannelse inden for Retshåndhævelse (Cepol), Den Europæiske Unions Agentur for den Operationelle Forvaltning af Store It-systemer (eu-LISA), Den Europæiske Enhed for Retligt Samarbejde (Eurojust) og Den Europæiske Anklagemyndighed (EPPO) , der som følge af den øgede arbejdsbyrde og de ekstra opgaver har oplevet mangel på personale og finansiering i de senere år;

12.  gentager, at en del af løsningen på migrations- og flygtningeudfordringerne samt på EU-borgernes sikkerhedsmæssige bekymringer ligger i at tackle de grundlæggende årsager til migration og afsætte tilstrækkelige finansielle midler til interne og eksterne instrumenter, der tager sigte på at tackle problemer som f.eks. fattigdom og mangel på beskæftigelse, uddannelse og økonomiske muligheder, ustabilitet, konflikter og klimaforandringer i de europæiske naboskabsområde og i Afrika; er af den opfattelse, at Unionen bør gøre optimal brug af de finansielle midler under udgiftsområde 4, som har vist sig at være utilstrækkelige til at imødegå alle eksterne udfordringer;

13.  anerkender de udfordringer, som nogle medlemsstater står over for som følge af den store tilstrømning af migranter og asylansøgere; beklager, at alle bestræbelser på at etablere en fair og medmenneskelig migrantordning på EU-plan hidtil ikke har givet resultat;

14.  beklager, at Parlamentet ikke er blevet behørigt inddraget i drøftelserne om udvidelsen af faciliteten for flygtninge i Tyrkiet; gentager sit mangeårige synspunkt om, at nye initiativer ikke må finansieres på bekostning af Unionens eksisterende eksterne projekter; fastholder under henvisning til sin støtte til videreførelsen af faciliteten for flygtninge i Tyrkiet, at Unionens budget – i betragtning af det pres, der er på udgiftsområde 4 med henblik på at imødegå eksterne udfordringer, herunder migration – bør bidrage til finansieringen af den anden tranche i samme størrelsesorden som til den første, dvs. 1 mia. EUR, mens medlemsstaterne bør bidrage med 2 mia. EUR til finansieringen heraf;

15.  minder om Tyrkiets betydning som naboland, herunder for stabiliteten i regionen, og understreger, at Tyrkiet skal overholde folkeretten i regionen og vende tilbage til en reformkurs, der sikrer borgernes velfærd og fuld respekt for alle deres rettigheder;

16.  genopfører alle de nedskæringer, som Rådet har foreslået til budgetforslaget for 2019 (BF 2019), på tværs af alle udgiftsområder, med begrænsede undtagelser under udgiftsområde 4 og underudgiftsområde 1b; nægter at acceptere de foreslåede nedskæringer af de programmer med størst EU-merværdi, f.eks. af Horisont 2020 og CEF – to programmer, som allerede er berørt af omfordelinger til EFSI – eller størstedelen af nedskæringerne på de eksterne politikker; understreger, at logikken bag Rådets nedskæringer ikke er underbygget af de faktiske gennemførelsestal og ikke tager hensyn til de forskellige gennemførelsesmønstre for visse programmer;

17.  konkluderer, at det med henblik på at sikre tilstrækkelig finansiering af alle presserende behov og i lyset af de meget snævre eller ikkeeksisterende margener under visse udgiftsområder i 2019 vil være nødvendigt at anvende alle disponible fleksibilitetsrelaterede midler i FFR-forordningen; forventer, at Rådet vil tilslutte sig denne tilgang, og at man nemt vil kunne nå frem til en aftale under forligsmødet, som vil gøre det muligt for Unionen at komme på højde med situationen og tage de fremtidige udfordringer op på effektiv vis, navnlig i betragtning af at dette års forligsmøde vil være det sidste forud for valget til Europa-Parlamentet i maj 2019;

18.  fastsætter de samlede bevillinger for 2019 til 166 340 936 313 EUR i forpligtelsesbevillinger og 149 349 039 847 EUR i betalingsbevillinger, hvilket er en stigning på 721 061 034 EUR i forpligtelsesbevillinger i forhold til BF 2019;

Underudgiftsområde 1a – Konkurrenceevne for vækst og beskæftigelse

19.  afviser Rådets uberettigede nedskæringer på 794 mio. EUR i underudgiftsområde 1a, som udgør lidt over halvdelen af Rådets samlede nedskæringer i forpligtelsesbevillinger i FFR'ens udgiftsområder; bemærker, at disse nedskæringer er i modstrid med Rådets erklærede politiske prioriteringer; er endvidere bekymret for, at de kan hæmme gennemførelsen af programmer, som spiller en afgørende rolle i skabelsen af arbejdspladser og vækst, hvilket kan have en negativ indvirkning på økonomien;

20.  peger i den forbindelse på programmer som Horisont 2020 og CEF og flagskibsprogrammerne, som f.eks. Copernicus, der tilvejebringer meget stor EU-merværdi; beklager Rådets betydelige nedskæringer i den fælles strategiske ramme for forskning og innovation, som vil have en voldsom negativ indvirkning på Horisont 2020, og beklager især nedskæringer i relevante budgetposter som posterne til styrkelse af forskning i fremtidige og fremspirende teknologier og til styrkelse af den europæiske forskningsinfrastruktur; bemærker ligeledes, at mange af disse programmer yder et vigtigt bidrag til bekæmpelsen af klimaforandringer, og mener, at det bidrag bør styrkes; beslutter derfor at annullere alle Rådets nedskæringer og desuden fuldt ud at genopføre den oprindelige profil for budgetposterne for Horisont 2020 og CEF, som blev beskåret med henblik på tilførsler til EFSI-garantifonden;

21.  minder om, at Erasmus+ fortsat er et meget værdsat og meget populært program til fremme af læringsmobilitet blandt unge og erhvervsuddannelse, hvilket fremgår af mængden af modtagne ansøgninger, som langt overstiger de disponible midler, og bemærker endvidere, at det bidrager til at fremme en stærk europæisk identitetsfølelse og et incitament for unge til at tage del i det europæiske demokrati; beklager dybt, at BF 2019 for Erasmus+ ligger et godt stykke under Parlamentets forventninger, idet det ikke overstiger de programmerede beløb under den nuværende FFR; mener derfor, at det er afgørende at styrke uddannelses- og ungdomsdelene af Erasmus+ som en logisk konsekvens af styrkelsen af ungdomsbeskæftigelsesinitiativet under underudgiftsområde 1b;

22.  beklager, at Kommissionen efter offentliggørelsen den 3. februar 2014 af sin første rapport om bekæmpelse af korruption i EU nægtede at videreføre denne praksis med årsrapporter og i stedet integrerede korruptionsbekæmpelsespolitikker i det økonomiske semester; bemærker, at de landespecifikke rapporter i forbindelse med det økonomiske semester ikke indeholder en klar redegørelse for den aktuelle situation, og at de heller ikke indeholder henstillinger til alle medlemsstater om foranstaltninger til bekæmpelse af korruption; opfordrer endnu engang indtrængende Kommissionen til at forelægge Parlamentet endnu en rapport om bekæmpelse af korruption i EU og i denne forbindelse ikke kun at evaluere korruptionsbekæmpelsesindsatsen med hensyn til økonomiske tab, men også at analysere de skadelige virkninger af korruption for EU-borgernes grundlæggende rettigheder;

23.  minder om vigtigheden af at fremme omfattende synergier mellem CEF-transport og CEF-digital med henblik på at maksimere den finansielle løftestang til projekter, som har til formål at fremme digitaliseringen af TEN-T-korridorerne;

24.  fremhæver endnu en gang, at SMV'er er en meget væsentlig del af Unionens økonomi og spiller en afgørende rolle for jobskabelsen i hele Unionen; mener, at der er behov for at skabe et SMV-venligt erhvervsklima samt for at støtte SMV-klynger og -netværk og også yde støtte til kooperative virksomheder med sociale, solidariske og etiske praksisser; bemærker imidlertid med dyb bekymring Rådets nedskæring af SMV-instrumentet, som sender et modstridende signal til virksomheder i Unionen; mener, at Unionens budget og adgang til finansiering støttet af det for nystartede virksomheder og mikrovirksomheder kan være et vigtigt redskab til at gøre SMV'erne mere konkurrencedygtige og innovative og til at fremme iværksætterånden i Unionen; minder i denne forbindelse om COSME og Horisont 2020;

25.  beslutter derfor at forhøje bevillingerne – ud over BF 2019 og niveauet forud for EFSI – til de programmer, som er afgørende for fremme af vækst og beskæftigelse og bekæmpelse af klimaforandringer, og som afspejler EU-prioriteter, om hvilke der er bred enighed, nemlig Erasmus+, Horisont 2020 (herunder Marie Curie, Førerposition i rummet, Det Europæiske Forskningsråd, SMV-instrumentet), COSME, CEF og programmet for beskæftigelse og social innovation (EaSI);

26.  forhøjer derfor niveauet af forpligtelsesbevillinger til underudgiftsområde 1a over niveauet i BF 2019 med 566 773 112 EUR (eksklusive genopførelsen til niveauet forud for EFSI, kompensation for forslaget om Den Europæiske Arbejdsmarkedsmyndighed, pilotprojekter og forberedende foranstaltninger), som skal finansieres inden for den disponible margen og gennem en yderligere mobilisering af den samlede margen for forpligtelser;

27.  glæder sig over engagementet i en ny EU-forsvarsdagsorden, nemlig gennem aftalen om programmet for udvikling af den europæiske forsvarsindustri (EDIDP); udtrykker sin intention om at være særligt opmærksom på Kommissionens gennemførelse af de aftaler, som er indgået med hensyn til EDIDP og det europæiske solidaritetskorps, og som der redegøres for i ændringsskrivelsen fra Kommissionen af 16. oktober 2018;

Underudgiftsområde 1b – Økonomisk, social og territorial samhørighed

28.  glæder sig over den faldende ungdomsarbejdsløshed på EU-plan med 14,8 % (pr. 1. oktober 2018), men beklager, at niveauet stadig er uacceptabelt højt i visse medlemsstater; understreger, at det for at løse dette problem er vigtigt at sikre tilstrækkelig finansiering af ungdomsgarantiordningerne gennem ungdomsbeskæftigelsesinitiativet og Den Europæiske Socialfond (ESF); glæder sig over aftalen om behovet for at tilføre nye midler til ungdomsbeskæftigelsesinitiativet og medtagelsen af de tilsvarende bevillinger i BF 2019; mener ikke desto mindre, at ungdomsbeskæftigelsesinitiativet i betragtning af de udfordringer og risici, der er forbundet med ungdomsarbejdsløshed, bør have fordel af øgede bevillinger, og beslutter derfor at bringe ungdomsbeskæftigelsesinitiativet op på 580 mio. EUR i forpligtelsesbevillinger i 2019; betragter denne forhøjelse som et supplement til det beløb til ungdomsbeskæftigelsesinitiativet, som i øjeblikket er programmeret for perioden 2014-2020;

29.  opfordrer medlemsstaterne til at sikre, at gennemførelsen af samhørighedspolitikkens programmer fremskyndes for at indhente forsinkelserne; bemærker, at selv om Rådet ikke har sat spørgsmålstegn ved det niveau af betalingsbevillinger, som Kommissionen har foreslået, agter Parlamentet nøje at granske Kommissionens ajourførte prognoser med henblik på at justere betalingsbevillingerne til de reelle behov for at undgå, at der oparbejdes et betalingsefterslæb ved udgangen af den nuværende FFR;

30.  understreger med beklagelse, at katastrofer generelt rammer dem, der har færrest ressourcer til at beskytte sig selv; bemærker, at reaktionen på naturkatastrofer eller menneskeskabte katastrofer bør være så hurtig som mulig, således at skaderne bliver minimale, og personer og ejendom kan reddes; fremhæver behovet for en yderligere forøgelse af midlerne, navnlig på de budgetposter, der er knyttet til katastrofeforebyggelse og -beredskab i Unionen, idet der navnlig tages hensyn til brandene i Grækenland, Spanien og Portugal (der har resulteret i tragiske tab af menneskeliv), som har dramatiske og betydelige konsekvenser for folk;

31.  tilslutter sig – i overensstemmelse med den aftale, der er indgået om revisionen af støtteprogrammet for strukturreformer (SRSP) – overførslen af 40 mio. EUR i forpligtelsesbevillinger og 17,2 mio. EUR i betalingsbevillinger fra underudgiftsområde 1b til udgiftsområde 2;

Udgiftsområde 2 – Bæredygtig vækst: naturressourcer

32.  minder om, at Kommissionens forslag om at forhøje bevillingerne til finansiering af behovene under Den Europæiske Garantifond for Landbruget (EGFL) primært skyldes, at der forventes at være et betydeligt mindre beløb til rådighed i form af formålsbestemte indtægter i 2019;

33.  bemærker Rådets nedskæringer på 310 mio. EUR i forpligtelsesbevillingerne (-0,52 % i forhold til BF 2019) og -328,13 mio. EUR i betalingsbevillingerne (-0,57 % i forhold til BF 2019), men mener, at Kommissionens ændringsskrivelse fortsat bør danne grundlag for enhver troværdig revision af EGFL's bevillinger, og genopfører i overensstemmelse hermed niveauet fra BF 2019, indtil denne ændringsskrivelse behandles på forligsmødet;

34.  beslutter at øge finansieringen til nødhjælp, navnlig til svinekød, mod den afrikanske svinepest, for at mindske de negative virkninger for landbrugere og ansatte i de regioner, der er hårdest ramt af sygdommen; beslutter at give udtryk for sin stærke støtte til landbrugssektoren i Unionen ved at øge bevillingerne til frugt og grøntsager for at imødegå virkningerne af krisen i sektoren og virkningerne af den russiske embargo samt til foranstaltninger med henblik på at imødegå virkningerne af plaques xiella fastidiosa og udsvingene i priserne på olivenolie;

35.  påpeger den vigtige rolle, som Unionens decentraliserede agenturer spiller på miljø-, folkesundheds- og fødevaresikkerhedsområdet ved at hjælpe Unionen og medlemsstaterne med at træffe informerede og videnskabeligt baserede beslutninger om beskyttelse og forbedring af miljøet og folkesundheden og samtidig styrke samarbejdet mellem medlemsstaterne for at tage hensyn til EU-borgernes bekymringer;

36.  beslutter at foreslå en forhøjelse på 20 mio. EUR over niveauet i BF 2019 af bevillingerne til Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne (ELFUL) med henblik på at fremme innovation i landbrugs- og skovbrugssektoren og sikre, at disse levebrød er rentable og bæredygtige i fremtiden;

37.  beslutter i overensstemmelse med EU's Europa 2020-mål og dets internationale forpligtelser til at tackle klimaforandringer at foreslå en forhøjelse på 15,6 mio. EUR over niveauet i BF 2019 til klimarelaterede foranstaltninger; minder endvidere om EU's tilsagn om at standse og vende tilbagegangen i biodiversiteten og understreger, at denne forhøjelse også bidrager til beskyttelsen af biodiversitet;

38.  beslutter på baggrund af den vellykkede afslutning af forhandlingerne om revisionen af støtteprogrammet for strukturreformer (SRSP) at frigive den af Rådet indførte reserve vedrørende de beløb, der er overført fra underudgiftsområde 1b;

39.  peger på virkningerne af den ekstreme tørke, der har påvirket medlemsstaterne i de seneste måneder og forårsaget betydelige tab for landbruget og bragt et stort antal virksomheder i fare, og fremhæver i den forbindelse behovet for at sikre støtteforanstaltninger med henblik på at hjælpe de værst ramte landbrugere;

40.  beslutter at anvende de maksimale bevillinger til POSEI-programmerne, der er fastsat i den relevante forordning(9), og dermed understrege relevansen af disse programmer for landbrugsproducenternes modstandsdygtighed, og fremhæver den skrøbelige økonomiske situation i regionerne i den yderste periferi, som stadig er hårdt ramt af krisen;

41.  forhøjer derfor forpligtelsesbevillingerne med 154,1 mio. EUR, eksklusive pilotprojekter og forberedende foranstaltninger, hvilket giver en margen på 190,8 mio. EUR under loftet for forpligtelsesbevillinger under udgiftsområde 2;

42.  understreger, at de vedvarende ubalancer i fødevareforsyningskæden, i hvilken primærproducenternes situation er betydeligt ringere end andre aktørers, burde foranledige Kommissionen til at tage skridt til at forbedre gennemsigtigheden af priser og margener i fødevareforsyningskæden og dermed sikre en rimelig produktionspris og garantere små og mellemstore landbrugere en højere indkomst;

43.  henleder opmærksomheden på de trusselsfaktorer, der tynger en lang række skovøkosystemer, herunder bl.a. spredningen af invasive, ikkehjemmehørende arter, sygdomme (såsom rundorm i fyrretræer m.fl.) og skovbrande; mener, at der bør tilvejebringes tilstrækkelige finansielle midler gennem EU's støtteprogrammer og ‑foranstaltninger til at evaluere skovenes miljø- og plantesundhedsmæssige tilstand og deres rehabilitering, herunder genplantning af skove; bemærker, at sådanne midler er særligt vigtige og presserende for nogle medlemsstater, navnlig Portugal, Grækenland og Spanien efter en række tidligere brande på deres territorier;

Udgiftsområde 3 – Sikkerhed og medborgerskab

44.  gentager sin mangeårige overbevisning om, at loftet for udgiftsområde 3 har vist sig at være helt utilstrækkeligt til i passende grad at finansiere den interne dimension af væsentlige udfordringer, som på den ene side er relateret til indre sikkerhed og på den anden side til migration;

45.  forventer, at presset på de medlemsstaters migrations- og asylsystemer og på deres grænser fortsat vil være højt i 2019 og i de kommende år, og mener derfor, at der er behov for yderligere midler på flygtninge- og migrationsområdet, også med henblik på eventuelle fremtidige uforudsigelige behov på dette område; styrker derfor AMIF med henblik på at støtte lovlig migration til Unionen og fremme en effektiv integration af tredjelandsstatsborgere og styrke retfærdige og effektive tilbagesendelsesstrategier, navnlig for at støtte medlemsstaterne i at forbedre integrationsforanstaltninger for flygtninge og migranter, navnlig børn og uledsagede mindreårige;

46.  glæder sig over forhøjelsen af forpligtelsesbevillingerne til AMIF med henblik på at finansiere den nye Dublin II-lovgivning (forudsat at den vedtages ved udgangen af 2018) og forkaster Rådets beslutning om at flytte de tilhørende bevillinger til en reserve;

47.  understreger, at intern sikkerhed fortsat skal være en af Unionens topprioriteter, og understreger den rolle, som Fonden for Intern Sikkerhed (ISF) spiller som det vigtigste finansielle instrument til støtte for medlemsstaterne på sikkerhedsområdet, herunder bekæmpelse af terrorisme og radikalisering, alvorlig og organiseret kriminalitet og cyberkriminalitet; beslutter derfor at øge budgetbevillingerne til Fonden for Intern Sikkerhed, også for at styrke støtten til grænseforvaltning og yde bistand til ofre for terrorhandlinger;

48.  påpeger den vigtige rolle, som Unionens agenturer spiller på området retlige og indre anliggender med hensyn til at styrke samarbejdet mellem medlemsstaterne for at imødekomme EU-borgernes bekymringer; beslutter at øge budgetbevillingerne og personalenormeringen for så vidt angår Europol, Cepol, eu-LISA, Eurojust og EPPO;

49.  insisterer i denne forbindelse på, at der tildeles tilstrækkelige midler og personale til EPPO; bemærker, at EU's bidrag i BF 2019 beløber sig til 4 911 000 EUR i alt; påpeger, at denne bevilling er bestemt til at dække EPPO's personaleudgifter, infrastruktur, andre administrative udgifter og driftsudgifter; bemærker, at der kun er afsat midler til 35 stillinger, hvilket indebærer, at der efter fradrag af stillingerne til de 23 europæiske anklagere kun er 12 stillinger til varetagelse af administrative opgaver; mener ikke, at dette er realistisk, navnlig med henblik på de to yderligere medlemsstater, der for nylig har besluttet at tilslutte sig EPPO; beslutter derfor at fremrykke den forøgelse af personalet, der var planlagt til at finde sted i 2020, og tilpasse lønindplaceringen af chefanklageren og de europæiske anklagere til chefniveauet i OLAF og Europol;

50.  beklager Rådets vilkårlige nedskæringer på mere end 35 mio. EUR i forpligtelsesbevillinger i adskillige programmer på områderne kultur, medborgerskab, retlige anliggender og folkesundhed på trods af disse programmers fremragende udnyttelsesgrader og den allerede utilstrækkelige finansiering, der bevirker, at mange projekter af høj kvalitet forbliver ufinansierede; genopfører alle disse budgetposter til som minimum niveauet i budgetforslaget og foreslår samtidig yderligere midler til relevante poster;

51.  fremhæver værdien af Et Kreativt Europa med hensyn til at støtte til Unionens audiovisuelle og kulturelle sektorer, og insisterer på, at finansieringsniveauet skal svare til ambitionerne i programmet; opfordrer til en forøgelse af udvalgenes bevillinger til underprogrammerne Media og Kultur, bl.a. for at løse problemet med de lave succesrater for ansøgningerne; øger ligeledes bevillingerne til multimedieaktiviteter og til at styrke SMV'ers finansielle kapacitet i de europæiske kulturelle og kreative erhverv;

52.  minder om sin støtte til programmerne for rettigheder, ligestilling, medborgerskab og retlige anliggender; beslutter at øge forpligtelsesbevillingerne til instrumenter vedrørende ikke-forskelsbehandling og ligestilling i almindelighed, navnlig Daphne-programmet, og til at bekæmpe kønsbaseret vold og håndhæve kvinders rettigheder og LGBTQI+-rettigheder;

53.  minder om, at kultur- og uddannelsesrelaterede projekter støttes gennem en række forskellige EU-programmer og -instrumenter, navnlig ESI-fondene, EFSI og Horisont 2020; opfordrer indtrængende Kommissionen til at forbedre synergierne på tværs af programmerne for at opnå en effektiv udnyttelse af midlerne; opfordrer navnlig Kommissionen til fuldt ud at udnytte de potentielle synergieffekter mellem forskellige EU-programmer – såsom Horisont 2020, CEF, Erasmus+, EaSI, Et Kreativt Europa og COSME, EFSI og ESI-fondene – til at støtte flere projekter inden for de kulturelle og kreative erhverv;

54.  styrker udgiftsområde 3 med 127,75 mio. EUR i forpligtelsesbevillinger i forhold til budgetforslaget, eksklusive pilotprojekter og forberedende foranstaltninger, og foreslår at finansiere disse forhøjelser med en yderligere mobilisering af særlige instrumenter;

Udgiftsområde 4 – Et globalt Europa

55.  understreger, at de komplekse geopolitiske udfordringer, som Unionen står over for, kræver en stærkere EU-tilstedeværelse udadtil hurtigst muligt; understreger endnu en gang, at Unionens optræden udadtil kun kan være troværdig, hvis den understøttes af tilstrækkelige finansielle ressourcer; minder om, at finansieringsbehovet markant overstiger den nuværende størrelse af udgiftsområde 4, og opfordrer til et passende råderum i tilfælde af uforudsete eksterne kriser;

56.  minder om, at implementeringen af FN's mål for bæredygtig udvikling (SDG) skal gå på tværs af Unionens interne og eksterne politikker, idet der skal sættes særligt fokus på tilvejebringelse af en tilstrækkelig mængde fødevarer af god kvalitet, rent vand og anlæggelse af yderligere spildevandsanlæg med henblik på at opfylde SDG-mål 2 og 6; henleder endvidere opmærksomheden på omfanget og implikationerne af energifattigdommen i udviklingslandene og kræver yderligere tiltag til reduktion af energifattigdom i tråd med SDG-mål 7, navnlig i fjerntliggende landdistrikter i regioner, der ikke er tilsluttet el-nettet;

57.  bekræfter i denne forbindelse på ny – i overensstemmelse med sin holdning som udtrykt i beslutning af 5. juli 2018 – at den nuværende andel af bidraget til faciliteten for flygtninge i Tyrkiet fra Unionens budget (1 mia. EUR) og medlemsstaterne (2 mia. EUR) bør fastholdes ved finansieringen af anden tranche af faciliteten for flygtninge i Tyrkiet; beslutter derfor at reducere bidragene fra Unionens budget fra 1,45 mia. EUR til 450 mio. EUR; mener, at forskellen i stedet bør finansieres af medlemsstaternes bilaterale bidrag;

58.  mener, at fremme af fred, sikkerhed og retfærdighed i udviklingslandene er af afgørende betydning for at afhjælpe de grundlæggende årsager til migration og de tilsvarende humanitære udfordringer i det sydlige naboskabsområde, f.eks. i Libyen; understreger vigtigheden af at støtte god regeringsførelse, demokrati, retsstatsprincippet og et aktivt civilsamfund for effektivt at bekæmpe fattigdom på lang sigt og håndtere udfordringerne i forbindelse med klimaforandringer i udviklingslandene; beslutter derfor at øge ressourcerne til udviklings- og samarbejdsinstrumentet (DCI) og den sydlige del af Det Europæiske Naboskabsinstrument (ENI) under de forskellige indsatsområder for også at afspejle det betydelige pres, som ENI fortsat vil være under i 2019;

59.  minder om, at Unionen i sin eksterne politik har forpligtet sig til i vidt omfang at beskytte og fremme børns, pigers og kvinders rettigheder såvel som personer med handicap og særlige behov; fremhæver, at det er vigtigt at gennemføre EU's retningslinjer for fremme og beskyttelse af børns rettigheder i Den Europæiske Union, Den Europæiske Unions ligestillingshandlingsplan og den europæiske handicappolitik i de eksterne forbindelser; finder det i denne ånd passende at afsætte 10 % af de midler, der er til rådighed inden for rammerne af den humanitære bistand, til adgang til uddannelse i kriseområder;

60.  understreger den strategiske betydning af at yde tilstrækkelig finansiering til landene på Vestbalkan for at konsolidere deres vej mod tiltrædelse; forstår ikke Rådets forslag om at nedskære bevillingen til politiske reformer, da disse udgør rygraden i enhver demokratisk omstilling; understreger, at der er behov for passende finansiel støtte til handlingsplanen for 2018-2020 til strategien for landene på Vestbalkan, og beslutter derfor at øge bevillingen til instrumentet til førtiltrædelsesbistand (IPA II) for regionen;

61.  fremhæver, at situationen i landene i Det Østlige Partnerskab også udgør en væsentlig udfordring for Unionen; er overbevist om, at det er vigtigt at tilvejebringe yderligere midler til støtte for vore nabolandes reformbestræbelser, bidrage til at øge modstandsdygtigheden, fremme fred og forbedre dagligdagen for borgerne i disse lande;

62.  opfordrer til øget EU-støtte til UNRWA i overensstemmelse med sin beslutning af 8. februar 2018(10) i betragtning af den stadig værre situation på stedet og USA's beslutning om at standse sit årlige bidrag til organet; præciserer, at den foreslåede forhøjelse udelukkende er forbeholdt UNRWA for at kompensere for det pågældende tab;

63.  er overbevist om potentialet i mellemfolkelige kontakter og ungdomsmobilitet, også som en af de centrale strategier til at forbedre gennemslagskraften af Unionens optræden udadtil og synligheden heraf blandt befolkningen i partnerlandene; har derfor besluttet at styrke bidragene fra DCI, ENI, IPA II og partnerskabsinstrumentet til Erasmus+;

64.  støtter i overensstemmelse med konditionalitetsprincippet en nedskæring på alle budgetposter af de beløb, der er afsat til Tyrkiet, i betragtning af de vedvarende tilbageskridt med hensyn til retsstatsprincippet, demokratiet og menneskerettighederne; finder det samtidig nødvendigt yderligere at styrke den direkte støtte til civilsamfundet og de mellemfolkelige kontakter;

65.  finder det nødvendigt at forhøje bevillingerne til budgetposten vedrørende det tyrkisk-cypriotiske samfund med det formål resolut at bidrage til en fortsættelse og intensivering af arbejdet i Komitéen for Forsvundne Personer på Cypern, at fremme velfærden for maronitter, der ønsker at blive genbosat, og for alle isolerede personer som aftalt i den tredje Wien-aftale, og at støtte det fælles Tekniske Udvalg om Kulturarv og derved fremme tillid og forsoning mellem de to samfund;

66.  anerkender den moderate forhøjelse af midlerne til den fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik (FUSP), som Kommissionen har foreslået, men bemærker samtidig, at FUSP-budgettet stadig er under hårdt pres, også i betragtning af udvidelsen af en række missioner inden for rammerne af den fælles sikkerheds- og forsvarspolitik, som risikerer at forværre problemet i 2019; annullerer den af Rådet foreslåede nedskæring af midlerne til andre krisestyringsforanstaltninger og -operationer, der ville give mindre fleksibilitet over for håndteringen af uventede kriser;

67.  beslutter som følge heraf at annullere næsten alle Rådets nedskæringer for at styrke udgiftsområde 4 med 425,4 mio. EUR over BF 2019 (eksklusive pilotprojekter og forberedende foranstaltninger), samtidig med at budgetposten for faciliteten for flygtninge i Tyrkiet og andre Tyrkiet-relaterede budgetposter skæres ned, og Rådets nedskæringer med en samlet virkning på -1,24 mia. EUR ikke genopføres, hvilket medfører en nettoforskel på -819,1 mio. EUR under BF 2019 for udgiftsområde 4;

Udgiftsområde 5 – Administration: andre budgetposter – administrations- og støtteudgifter til forskning

68.  mener, at Rådets nedskæringer er uberettigede og ikke afspejler de reelle behov; genopfører derfor BF 2019 for alle Kommissionens administrationsudgifter, herunder administrations- og støtteudgifter til forskning under udgiftsområde 1-4;

Decentraliserede agenturer

69.  støtter som et generelt princip Kommissionens overslag over agenturernes budgetbehov; mener derfor, at enhver yderligere nedskæring, som Rådet har foreslået, vil bringe agenturernes tilfredsstillende funktion i fare og ikke give dem mulighed for at udføre de opgaver, som de er blevet pålagt; bemærker med særlig irritation den vilkårlige nedskæring på blot 10 000 EUR til Cepol, og opfordrer Rådet til at give Parlamentet nærmere oplysninger om, hvorfor det anser sådanne nedskæringer for at være nødvendige og rimelige;

70.  bemærker, at gebyrfinansieringen af agenturer mindsker byrden for Unionens budget med 1 mia. EUR om året; understreger, at offentlige opgaver, som f.eks. sundhed, miljø eller sikkerhed og retlige anliggender, altid bør holdes inden for Unionens budget; mener dog, at Kommissionen fortsat bør adressere risikoen for interessekonflikter, der potentielt kan opstå i gebyrfinansierede agenturer, og træffe passende foranstaltninger for at undgå sådanne konflikter;

71.  minder om betydningen for Unionen af at fokusere på konkurrenceevne for vækst og beskæftigelse; mener i denne forbindelse, at der er behov for yderligere bevillinger og personale til Det Europæiske GNSS-agentur (GSA) og Agenturet for Samarbejde mellem Energireguleringsmyndigheder (ACER); noterer sig oprettelsen af Den Europæiske Arbejdsmarkedsmyndighed (ELA) og fremhæver behovet for at mobilisere nye ressourcer til den; genopfører Rådets betydelige nedskæringer i bevillingerne til de europæiske tilsynsmyndigheder (ESA'er), samtidig med at dele af deres bevillinger opføres i reserven, indtil der er gjort fremskridt med revisionen af ESA'erne;

72.  beslutter i forbindelse med de udfordringer, som Unionen stadig står over for med hensyn til sikkerhed, og i betragtning af behovet for en koordineret europæisk reaktion, at styrke bevillingerne til Europol, eu-LISA, Cepol, Eurojust, Cepol, Eurojust, EPPO og Den Europæiske Unions Agentur for Net- og Informationssikkerhed (ENISA);

73.  forventer, at presset på nogle medlemsstaters migrations- og asylsystemer og på deres grænser fortsat vil være højt i 2019 og eventuelt vil stige, og understreger, at det fremtidige behov i Det Europæiske Agentur for Grænse- og Kystbevogtning (Frontex) og Det Europæiske Asylstøttekontor (EASO) med hensyn til operationelle ressourcer og personale skal overvåges nøje og eventuelt ajourføres i forbindelse med budgettet for 2019; anmoder Kommissionen om hurtigst muligt at fremlægge en oversigt over budgetbehovet i 2019-budgettet til de foreslåede reformer af disse agenturer;

74.  understreger, at der er behov for et tilstrækkeligt niveau af finansielle bevillinger til agenturer, som skal håndtere nye ekstra opgaver;

75.  gentager sit standpunkt om, at målet om en personalereduktion på 5 % er nået; giver udtryk for sin intention om at vedlægge en fælles erklæring fra alle institutioner, som bekræfter, at denne engangsøvelse er afsluttet; mener, at de nye stillinger, som Parlamentet har godkendt i sin holdning, er nødvendige for at udføre ekstra opgaver som følge af ny politikudvikling og ny lovgivning;

76.  minder om, at den interinstitutionelle arbejdsgruppe om decentrale agenturers ressourcer (gruppe 2) afsluttede sit arbejde med at vedtage anbefalinger om de erfaringer, der er indsamlet i forbindelse med tilgangen til at nå målet om 5 % reduktion af personalet, behandlingen af nye opgaver, evalueringer af agenturer, deling af tjenester, evalueringen af agenturer med flere placeringer og modellen for gebyrfinansiering af agenturer; glæder sig over institutionernes godkendelse af disse anbefalinger; giver udtryk for sin intention om fortsat at kontrollere Kommissionens arbejde med disse anbefalinger fremover;

Pilotprojekter og forberedende foranstaltninger (PP'er og FF'er)

77.  minder om vigtigheden af pilotprojekter (PP'er) og forberedende foranstaltninger (FF'er) som redskaber til fastlæggelse af politiske prioriteringer og til lancering af nye initiativer, som har potentiale til at udvikle sig til at blive faste EU-aktiviteter og -programmer; beslutter efter at have foretaget en omhyggelig analyse af alle de indsendte forslag og under hensyntagen til Kommissionens vurdering af deres overholdelse af de retlige krav og deres gennemførlighed, at godkende en afbalanceret pakke af PP'er og FF'er, der afspejler Parlamentets politiske prioriteter;

78.  glæder sig over lanceringen af Discover EU, uddelingen af 15 000 interrailbilletter til 18-årige europæere i 2018 samt Kommissionens forslag om 700 mio. EUR til FFR 2021-2027, hvilket stemmer godt overens med Unionens ambitioner om at fremme læringsmobilitet, aktivt medborgerskab, social inklusion og solidaritet blandt alle unge mennesker; beslutter at videreføre den relevante forberedende foranstaltning i 2019 og er fast besluttet på også at videreføre den i 2020;

Særlige instrumenter

79.  minder om nytteværdien af særlige instrumenter med hensyn til at skabe fleksibilitet ud over de meget stramme lofter i den nuværende FFR og ser med tilfredshed på de forbedringer, som er opnået via midtvejsrevisionen af FFR-forordningen; opfordrer til en omfattende udnyttelse af fleksibilitetsinstrumentet og den samlede margen for forpligtelser i 2019-budgettet for at finansiere en lang række nye udfordringer og ekstra ansvarsområder, som Unionens budget står over for; minder også om betydningen af Den Europæiske Fond for Tilpasning til Globaliseringen (EGF), nødhjælpsreserven og Den Europæiske Unions Solidaritetsfond (EUSF);

Betalinger

80.  gentager sin bekymring over, at underudnyttelsen af betalingsbevillingerne, til trods for det der er indhentet på det seneste, har været historisk lav i de sidste tre år, navnlig inden for underudgiftsområde 1b; beklager, at sådanne forsinkelser forhindrer, at Unionens prioriteter og projekter kan levere deres fulde potentiale til borgerne på rettidig vis; påpeger, at BF 2019 derfor har en hidtil uset margen på 19,3 mia. EUR under betalingsloftet; styrker betalingsbevillingerne på de budgetposter, hvor der er foretaget ændringer i forpligtelsesbevillingerne;

Øvrige sektioner

Sektion I - Europa-Parlamentet

81.  bibeholder i overensstemmelse med sin ovennævnte beslutning sit overslag over indtægter og udgifter, som blev vedtaget på plenarmødet den 19. april 2018, det samlede niveau for sit budget for 2019 uændret på 1 999 144 000 EUR; indarbejder budgetneutrale tekniske tilpasninger for at afspejle ajourførte oplysninger, der ikke var tilgængelige tidligere på året;

82.  bemærker, at niveauet for budgetoverslaget for 2019 svarer til 18,53 %, hvilket er lavere end det, der blev opnået i 2018 (18,85 %), og den laveste andel af udgiftsområde 5 i mere end 15 år;

83.  bemærker, at udgifterne på grund af valget til Europa-Parlamentet i 2019 vil blive højere på nogle områder, navnlig for så vidt angår medlemmer, der ikke genvælges og deres assistenter, mens der – om end i mindre omfang – vil blive skabt besparelser på andre områder som følge af nedgangen i omfanget af parlamentarisk arbejde i et valgår;

84.  glæder sig over, at budgettet for 2019 vil omfatte yderligere rater af betydelige investeringer, som blev påbegyndt i 2016 med henblik på at forbedre sikkerheden i Parlamentet væsentligt; påpeger, at disse projekter dækker forskellige områder, hovedsagelig bygninger, såsom sikkerhedsopgradering af indgange, udstyr og personale, som f.eks. iPACS-projektet, men også forbedringer inden for cybersikkerhed og sikring af kommunikation;

85.  noterer sig Præsidiets afgørelse om at overveje to muligheder for PHS-bygningen: renovering eller genopbygningen; opfordrer indtrængende generalsekretæren og Præsidiet til at forelægge budgetmyndigheden et detaljeret budget for hver af disse muligheder såvel som alle de tekniske specifikationer;

86.  reducerer stillingsfortegnelsen for sit generalsekretariat for 2019 med 59 stillinger (personalereduktionsmålet på 1 %) i overensstemmelse med aftalen af 14. november 2015, der blev indgået med Rådet om Den Europæiske Unions almindelige budget for regnskabsåret 2016, ifølge hvilken foranstaltningerne vedrørende Parlamentets årlige personalereduktion skal fortsætte indtil 2019;

87.  er af den opfattelse, at Parlamentet i sin beslutning af 18. april 2018 om Kommissionens integritetspolitik gav udtryk for sine betænkeligheder med hensyn til udnævnelsesprocedurerne for dens højtstående embedsmænd, og gentager sin opfordring til Kommissionen om inden udgangen af 2018 at revidere sin administrative procedure for udnævnelse af højtstående embedsmænd for fuldt ud at sikre, at de bedste kandidater udvælges inden for en ramme af maksimal gennemsigtighed og lige muligheder;

88.  tager Rettens afgørelse af 25. september 2018, hvori den bekræftede Parlamentets afvisning af at give aktindsigt i dokumenter vedrørende MEP'ers dagpenge, rejseudgifter og godtgørelse til parlamentarisk assistance (dom i sag T-639/15 til T-666/15 Maria Psara m.fl. mod Parlamentet og T-94/16 Gavin Sherdan mod Parlamentet), til underretning; minder Præsidiet om, at plenarforsamlingen har anmodet om større gennemsigtighed, og at der er presserende behov for at revidere godtgørelsen for generelle udgifter (GEA); glæder sig i denne forbindelse over, at der blev nedsat en ad hoc-arbejdsgruppe til at fastlægge og offentliggøre regler om anvendelsen af GEA; beklager imidlertid, at Præsidiet på grundlag af rapporten fra sin arbejdsgruppe kun kunne nå til enighed om en ikke-udtømmende liste over godtgørelsesberettigede udgifter og om behovet for, at hvert enkelt medlem af Parlamentet skal have en særskilt bankkonto, der er øremærket til midler, som er modtaget inden for rammerne af GEA; gentager sin opfordring til Præsidiet om at foretage følgende yderligere ændringer i forbindelse med GEA:

   at pålægge medlemmerne at gemme alle kvitteringer, der vedrører GEA
   at pålægge medlemmerne at returnere den ubrugte del af GEA ved afslutningen af deres mandat;

89.  minder om artikel 62 i Præsidiets afgørelse af 19. maj og 9. juli 2008 om gennemførelsesbestemmelserne til statutten for Europa-Parlamentets medlemmer, hvori det hedder, at "de beløb, der udbetales,", herunder godtgørelsen for generelle udgifter, "udelukkende [er] forbeholdt finansieringen af aktiviteter, der er forbundet med udførelsen af parlamentariske opgaver og ikke [kan] anvendes til dækning af personlige udgifter eller til finansiering af støtte eller gaver af politisk karakter", og at "medlemmerne tilbagebetaler ikke-anvendte beløb til Parlamentet"; opfordrer generalsekretæren og Europa-Parlamentets Præsidium til at sikre, at disse bestemmelser gennemføres og overholdes fuldt ud;

90.  minder om, at Parlamentet den 23. oktober 1997 i sin beslutning om det almindelige budget for 1998 opfordrede sit Præsidium til at anmode Revisionsretten om at undersøge Parlamentets frivillige pensionsordning, hvilket førte til afgivelse af Revisionsrettens udtalelse nr. 5/99 af 16. juni 1999 om pensionsfonden og ordningen for medlemmer af Europa-Parlamentet; opfordrer nu Præsidiet til hurtigst muligt at anmode Revisionsretten om at afgive en ny udtalelse om pensionsordningen og fonden i 2019;

91.  minder om, at Parlamentets generalsekretær i et notat af 8. marts 2018 til Præsidiet accepterede, at den pensionsfond, der er knyttet til medlemmernes frivillige pensionsordning, vil opbruge sin kapital, længe inden pensionsforpligtelserne udløber og muligvis allerede i 2024; opfordrer derfor generalsekretæren og Præsidiet til hurtigst muligt, samtidig med at de til fulde respekterer statutten for medlemmerne, at fastlægge en klar plan med pensionsfonden, således at Parlamentet påtager sig sine forpligtelser og sit ansvar for sine medlemmers frivillige pensionsordning umiddelbart efter valget i 2019;

92.  kræver yderligere EU-opbakning til den parlamentariske dimension af WTO, navnlig gennem en øget finansiel og personalemæssig støtte til det ansvarlige sekretariat;

93.  opfordrer til at opgradere det europæiske videnskabelige mediecentrum, som blev vedtaget i 2018-budgettet, og til et samarbejde med TV-stationer, sociale medier og andre partnere med henblik på at etablere uddannelsesforløb for unge journalister, navnlig i relation til nye videnskabelige og teknologiske udviklinger og faktabaserede, peerevaluerede nyheder;

94.  kræver med henblik på gennemførelse af henstillingerne i Parlamentets beslutning af 26. oktober 2017 om bekæmpelse af sexchikane og misbrug i Unionen, yderligere støtte til dækning af omkostningerne ved den eksterne ekspertise, der er nødvendig for at udvide den eksterne revision, der er blevet gennemført af det rådgivende udvalg til behandling af klager vedrørende medlemmer, til også at omfatte "det rådgivende udvalg for Parlamentets personale" om forebyggelse af chikane; kræver endvidere til samme formål yderligere støtte til dækning af udgifterne til mere personale, som er kompetent til at håndtere sager om chikane i Parlamentet, således at medarbejdere med medicinsk, psykologisk, juridisk og HR-relateret baggrund og særlig ekspertise på dette område samles i en særlig tjeneste;

95.  minder om Revisionsrettens analyse fra 2014, i hvilken omkostningerne ved Parlamentets geografiske spredning blev anslået til at være 114 mio. EUR om året; noterer sig endvidere konklusionen i sin betænkning af 20. november 2013 om placeringen af arbejdsstederne for den Europæiske Unions institutioner(11) om, at 78 % af alle tjenesterejser, der foretages af Parlamentets vedtægtsomfattede personale er en direkte følge af dets geografiske spredning; fremhæver, at det i betænkningen også anslås, at den miljømæssige påvirkning af den geografiske spredning er på mellem 11 000 og 19 000 ton i CO2-emissioner; gør på ny opmærksom på offentlighedens negative opfattelse, som skyldes denne spredning, og opfordrer derfor til en køreplan for ét enkelt hjemsted og en nedskæring af de relevante budgetposter;

96.  opfordrer indtrængende generalsekretæren til at udtænke detaljerede ordninger for, hvordan Parlamentet, Regionsudvalget og Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg i højere grad kan dele backoffice-funktioner og tjenesteydelser;

Sektion IV – Domstolen

97.  genopfører BF 2019 for alle de konti, som Rådet har nedskåret, og som er af afgørende betydning for Domstolens funktion, og genopfører overslagene for to budgetposter med henblik på at forbedre Domstolens evne til at håndtere en stadig højere efterspørgsel efter oversættelsesydelser;

98.  genopretter de 16 stillinger og de dermed forbundne bevillinger, som Kommissionen har nedskåret i BF 2019, for at undgå flaskehalse, som kan være til skade for domstolenes produktivitet i forbindelse med nye aktiviteter, der er blevet iværksat af Domstolen, og den fortsatte stigning i arbejdsbyrden; mener, at oprettelsen af 16 nye faste stillinger til støttetjenesterne, som oprindeligt blev foreslået af Domstolen og afvist af Kommissionen, bør tildeles;

Sektion V – Revisionsretten

99.  genopfører BF 2019 for alle de konti, som Rådet har nedskåret, for at muliggøre gennemførelsen af Revisionsrettens arbejdsprogram og udarbejdelsen af de planlagte revisionsberetninger;

Sektion VI – Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg

100.  genopfører BF 2019 for alle de konti, som Rådet har nedskåret;

101.  forhøjer bevillingerne for en række budgetposter over BF 2019 i overensstemmelse med Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalgs egne overslag;

Sektion VII – Regionsudvalget

102.  genopfører BF 2019 for alle de konti, som Rådet har nedskåret;

103.  forhøjer bevillingerne for en række budgetposter over BF 2019 i overensstemmelse med Regionsudvalgets egne overslag;

Sektion VIII – Den Europæiske Ombudsmand

104.  bibeholder det overordnede niveau af Ombudsmandens budget for 2019 uændret som foreslået af Kommissionen i BF 2019;

Sektion IX – Den Europæiske Tilsynsførende for Databeskyttelse

105.  beslutter ikke at genopføre BF 2019 på den af Rådet nedskårede budgetpost på grund af en kraftig stigning i det samlede budget i forhold til det foregående år;

Sektion X – Tjenesten for EU's Optræden Udadtil

106.  genopfører BF 2019 for alle de poster, som Rådet har nedskåret;

107.  forhøjer bevillingerne for en række budgetposter over BF 2019 i overensstemmelse med EU-Udenrigstjenestens egne overslag;

108.  gentager sin støtte til den strategiske kommunikationskapacitet og styrker den med henblik på at tilvejebringe en stærkere koordineret EU-reaktion på problemet med disinformation;

109.  genopretter de 28 stillinger og genopfører de dertil knyttede bevillinger, som Rådet har nedskåret, og tilføjer yderligere fem stillinger, som udgør en moderat personaleforøgelse, som er begrundet i EU-Udenrigstjenestens væsentlige nye ansvarsområder, navnlig dem der er forbundet med Det Forenede Kongeriges udtrædelse af Unionen, dvs. oprettelse af en ny EU-delegation i London og en ny enhed i hovedkvarteret, og vedtagelsen af en række initiativer på sikkerheds- og forsvarsområdet i de seneste måneder;

o
o   o

110.  pålægger sin formand at sende denne beslutning, ledsaget af ændringerne til budgetforslaget, til Rådet, Kommissionen, de øvrige institutioner og de berørte organer samt til de nationale parlamenter.

(1) EUT L 168 af 7.6.2014, s. 105.
(2) EUT L 298 af 26.10.2012, s. 1.
(3) EUT L 193 af 30.7.2018, s. 1.
(4) EUT L 347 af 20.12.2013, s. 884.
(5) EUT C 373 af 20.12.2013, s. 1.
(6) Vedtagne tekster, P8_TA(2018)0089.
(7) Vedtagne tekster, P8_TA(2018)0182.
(8) Vedtagne tekster, P8_TA(2018)0311.
(9) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 228/2013 af 13. marts 2013 om særlige foranstaltninger på landbrugsområdet i Unionens fjernområder og om ophævelse af Rådets forordning (EF) nr. 247/2006 (EUT L 78 af 20.3.2013, s. 23).
(10) Vedtagne tekster, P8_TA(2018)0042.
(11) EUT C 436 af 24.11.2016, s. 2.

Seneste opdatering: 10. december 2019Juridisk meddelelse