Indeks 
 Forrige 
 Næste 
 Fuld tekst 
Procedure : 2018/2006(INI)
Forløb i plenarforsamlingen
Dokumentforløb : A8-0298/2018

Indgivne tekster :

A8-0298/2018

Forhandlinger :

PV 25/10/2018 - 10
CRE 25/10/2018 - 10

Afstemninger :

PV 25/10/2018 - 13.2

Vedtagne tekster :

P8_TA(2018)0419

Vedtagne tekster
PDF 124kWORD 48k
Torsdag den 25. oktober 2018 - Strasbourg Endelig udgave
Beskyttelse af EU's finansielle interesser - Inddrivelse af penge og aktiver fra tredjelande i tilfælde af svig
P8_TA(2018)0419A8-0298/2018

Europa-Parlamentets beslutning af 25. oktober 2018 om beskyttelse af EU's finansielle interesser – inddrivelse af penge og aktiver fra tredjelande i tilfælde af svig (2018/2006(INI))

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til den attende rapport fra Det Europæiske Kontor for Bekæmpelse af Svig (OLAF) for 2017,

–  der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2017/1371 af 5. juli 2017 om strafferetlig bekæmpelse af svig rettet mod Den Europæiske Unions finansielle interesser(1),

–  der henviser til Rådets forordning (EU) 2017/1939 af 12. oktober 2017 om gennemførelse af et forstærket samarbejde om oprettelse af Den Europæiske Anklagemyndighed ("EPPO")(2),

–  der henviser til Kommissionens meddelelse af 7. april 2016 om en handlingsplan for moms: Mod et fælles europæisk momsområde - De svære valg (COM(2016)0148),

–  der henviser til Kommissionens rapport af 3. september 2018 med titlen "29. årsrapport om beskyttelse af Den Europæiske Unions finansielle interesser og bekæmpelse af svig (2017)" (COM(2018)0553) og de ledsagende arbejdsdokumenter fra tjenestegrenene (SWD(2018)0381-0386),

–  der henviser til Rådets afgørelse 2014/335/EU, Euratom af 26. maj 2014 om ordningen for Den Europæiske Unions egne indtægter(3),

–  der henviser til Rådets forordning (EF, Euratom) nr. 2988/95 af 18. december 1995 om beskyttelse af De Europæiske Fællesskabers finansielle interesser(4),

–  der henviser til sin beslutning af 23. oktober 2013 om organiseret kriminalitet, korruption og hvidvaskning af penge: henstillinger om foranstaltninger og initiativer (endelig betænkning)(5) (CRIM-beslutningen) og sin beslutning af 25. oktober 2016 om bekæmpelse af korruption og opfølgning af CRIM-beslutningen(6),

–  der henviser til den særlige Eurobarometer 470-rapport,

–  der henviser til forespørgsel til Kommissionen om bekæmpelse af toldsvig og beskyttelse af EU's egne indtægter (O-000066/2018),

–  der henviser til forretningsordenens artikel 52,

–  der henviser til betænkning fra Budgetkontroludvalget (A8-0298/2018),

A.  der henviser til, at beskyttelsen af EU's finansielle interesser bør være et centralt element i EU's politik med henblik på at øge borgernes tillid ved at sikre, at deres penge bruges korrekt og effektivt;

B.  der henviser til, at forskellene i de retlige og administrative systemer i medlemsstaterne og manglen på en ensartet EU-lovgivning til bekæmpelse af organiseret kriminalitet er udfordrende forhold at bekæmpe svig under;

C.  der henviser til, at det i artikel 325, stk. 2, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde hedder, at "Medlemsstaterne træffer de samme foranstaltninger til bekæmpelse af svig, der skader Unionens finansielle interesser, som til bekæmpelse af svig, der skader deres egne finansielle interesser";

D.  der henviser til, at der med Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/42/EU af 3. april 2014 om indefrysning og konfiskation af redskaber og udbytte fra strafbart forhold i Den Europæiske Union(7) indføres EU-minimumsstandarder for indefrysning af formuegoder med henblik på eventuel efterfølgende konfiskation og for konfiskation af formuegoder i forbindelse med straffesager;

E.  der henviser til, at Kommissionens forslag af 21. december 2016 til en forordning om gensidig anerkendelse af afgørelser om indefrysning og konfiskation (2016/0412(COD)) indfører standardiserede samarbejdsmetoder mellem medlemsstaterne;

F.  der henviser til, at ingen af disse instrumenter kan anvendes på tredjelande;

G.  der henviser til, at Rådets forordning (EU) 2017/1939, navnlig artikel 104, indeholder bestemmelser om samarbejde med tredjelande;

H.  der henviser til artikel 3, stk. 4, i Europarådets konvention om hvidvaskning, efterforskning samt beslaglæggelse og konfiskation af udbyttet fra strafbare forhold og om finansiering af terrorisme (CETS nr. 198), hvori det hedder: "hver part vedtager sådanne lovgivningsmæssige eller andre foranstaltninger, som måtte være nødvendige for at kræve, at en lovovertræder i forbindelse med en alvorlig overtrædelse eller alvorlige overtrædelser i henhold til national ret redegør for oprindelsen af påstået udbytte eller anden ejendom, der kan konfiskeres, for så vidt som et sådant krav er i overensstemmelse med principperne i dens nationale lovgivning";

I.  der henviser til, at FN og Europarådet på regionalt og globalt plan har udviklet flere konventioner og mekanismer, nemlig De Forenede Nationers konvention mod korruption af 31. oktober 2003, De Forenede Nationers konvention om bekæmpelse af grænseoverskridende organiseret kriminalitet af 15. november 2000, Europarådets konvention om hvidvaskning, efterforskning samt beslaglæggelse og konfiskation af udbyttet fra strafbare forhold og om finansiering af terrorisme af 16. maj 2005, Europarådets konvention om hvidvaskning, efterforskning samt beslaglæggelse og konfiskation af udbyttet fra strafbart forhold af 8. november 1990; der henviser til, at disse instrumenter af forskellige årsager imidlertid ikke altid muliggør en effektiv og rettidig inddrivelse af stjålne aktiver;

J.  der henviser til, at dette spørgsmål af EU er blevet udpeget som en af prioriteterne for den fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik, der henviser til, at man er i færd med at gennemføre pilotprojekter og forberedende projekter med hensyn hertil;

K.  der henviser til, at OLAF i henhold til artikel 1, 3 og 14 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU, Euratom) nr. 883/2013 af 11. september 2013 om undersøgelser, der foretages af Det Europæiske Kontor for Bekæmpelse af Svig(8) har mandat til at efterforske overalt, hvor der anvendes EU-midler, herunder i tredjelande, der modtager EU-bistand;

L.  der henviser til, at OLAF i henhold til artikel 14 i forordning (EU, Euratom) nr. 883/2013 kan indgå administrative samarbejdsordninger med kompetente myndigheder i tredjelande efter forudgående koordinering med de kompetente tjenestegrene i Kommissionen og Tjenesten for EU's Optræden Udadtil;

1.  fremhæver det vedvarende problem med EU-midler, som går tabt på grund af tilfælde af svig, hvor midler overføres til tredjelande;

2.  understreger behovet for med henblik på forebyggelse at undgå overførsler af midler gennem finansielle formidlere, der opererer i ikkegennemsigtige og ikkesamarbejdsvillige jurisdiktioner;

3.  understreger med bekymring, at midler fra tredjelande også kan overføres til EU på svigagtig vis; understreger, at resultatet af den EU-finansierede forberedende foranstaltning til at støtte de lande, der er berørt af det arabiske forår, med at gennemføre inddrivelsen af aktiver, som De Forenede Nationers Institut for Interregional Kriminalitets- og Retsforskning (UNICRI) står bag, bør føre til et permanent og bredere EU-program til gennemførelse af inddrivelse af aktiver;

4.  understreger behovet for at kæde udbetalingen af midler sammen med offentliggørelsen af data om reelt ejerskab med henblik på at lette inddrivelsen af aktiver i tilfælde af svig;

5.  understreger, at EU – på trods af mistanken om, at der også overføres midler til andre jurisdiktioner – indtil videre desværre kun har indgået aftaler om gensidig juridisk bistand med nogle få tredjelande, f.eks. Japan, Liechtenstein, Norge og USA; opfordrer Kommissionen til at fremme bestræbelserne på at nå til enighed med tredjelande, der modtager EU-støtte;

6.  beklager, at mange medlemsstater i øjeblikket er afhængige af bilaterale aftaler, og at der ikke findes nogen EU-tilgang til dette alvorlige problem; opfordrer derfor til en mere samlet tilgang;

7.  opfordrer EU til så hurtigt som muligt at gå videre med sin ansøgning om medlemskab af Europarådets Sammenslutning af Stater mod Korruption (GRECO) og holde Parlamentet orienteret herom;

8.  opfordrer Kommissionen til at indtage et fastere standpunkt i aftaler, der er indgås med tredjelande, ved at tilføje bestemmelser om bekæmpelse af svig; beklager, at der ikke findes nogen data om, hvor stor en del af EU-midlerne der hvert år går tabt som følge af tilfælde af svig i forbindelse med pengeoverførsler til tredjelande; opfordrer Kommissionen til at beregne, hvor stor en andel af EU-midlerne der går tabt;

9.  opfordrer Kommissionen til at foretage en risikovurdering af EU-love, der gør det lettere at foretage ulovlig overførsel af penge ud af EU, og fjerne de følsomme punkter i disse love;

10.  opfordrer Kommissionen til at indføre en standardiseret dataindsamlingsmetode, som skulle være identisk for alle medlemsstater, med henblik på at gøre det muligt at afsløre overførsel af aktiver, som er opnået på svigagtig vis, til tredjelande, med henblik på hurtigst muligt at oprette en central EU-database; understreger, at der allerede findes en sådan mekanisme til bekæmpelse af hvidvaskning af penge, og at denne mekanisme kunne udvides;

11.  understreger, at Europarådets konvention om hvidvaskning, efterforskning samt beslaglæggelse og konfiskation af udbyttet fra strafbare forhold og om finansiering af terrorisme af 16. maj 2005 og Europarådets konvention om hvidvaskning, efterforskning samt beslaglæggelse og konfiskation af udbyttet fra strafbart forhold af 8. november 1990 er vigtige instrumenter, der letter samarbejdet med tredjelande om indefrysning og inddrivelse af aktiver; glæder sig over den vellykkede afslutning på forhandlingerne om forslaget til forordning om gensidig anerkendelse af afgørelser om indefrysning og konfiskation og bemærker, at hovedelementerne heri kunne udgøre et nyttigt grundlag for samarbejde med tredjelande inden for rammerne af internationale konventioner og bilaterale aftaler, som EU er part i;

12.  beklager, at ikke alle EU-medlemsstater har indvilget i at være en del af EPPO; understreger vigtigheden af, at EPPO bliver den centrale aktør i enhver fremtidig inddrivelsesmekanisme i tredjelande, og at dette kræver, at den i overensstemmelse med artikel 104 i EPPO-forordningen anerkendes som kompetent myndighed i eksisterende og fremtidige traktater om gensidig juridisk bistand og inddrivelse af aktiver, navnlig Europaråds- og FN-konventioner;

13.  pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet, Kommissionen og Det Europæiske Kontor for Bekæmpelse af Svig.

(1) EUT L 198 af 28.7.2017, s. 29.
(2) EUT L 283 af 31.10.2017, s. 1.
(3) EUT L 168 af 7.6.2014, s. 105.
(4) EFT L 312 af 23.12.1995, s. 1.
(5) EUT C 208 af 10.6.2016, s. 89.
(6) EUT C 215 af 19.6.2018, s. 96.
(7) EUT L 127 af 29.4.2014, s. 39.
(8) EUT L 248 af 18.9.2013, s. 1.

Seneste opdatering: 10. december 2019Juridisk meddelelse