Indeks 
 Forrige 
 Næste 
 Fuld tekst 
Procedure : 2018/2598(RSP)
Forløb i plenarforsamlingen
Dokumentforløb : B8-0477/2018

Indgivne tekster :

B8-0477/2018

Forhandlinger :

Afstemninger :

PV 25/10/2018 - 13.14
Stemmeforklaringer

Vedtagne tekster :

P8_TA(2018)0430

Vedtagne tekster
PDF 306kWORD 71k
Torsdag den 25. oktober 2018 - Strasbourg Foreløbig udgave
FN's konference om klimaændringer 2018 i Katowice, Polen (COP24)
P8_TA-PROV(2018)0430B8-0477/2018

Europa-Parlamentets beslutning af 25. oktober 2018 om FN's konference om klimaændringer 2018 i Katowice, Polen (COP24) (2018/2598(RSP))

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til De Forenede Nationers rammekonvention om klimaændringer (UNFCCC) og den dertil hørende Kyotoprotokol,

–  der henviser til Parisaftalen, afgørelse 1/CP.21, til den 21. partskonference (COP21) under UNFCCC og til den 11. partskonference, der tjener som møde for parterne i Kyotoprotokollen (CMP11), som afholdtes i Paris, Frankrig, fra den 30. november til den 11. december 2015,

–  der henviser til den 18. partskonference (COP18) under UNFCCC og til den 8. partskonference, der tjener som møde for parterne i Kyotoprotokollen (CMP8), som afholdtes i Doha, Qatar, fra den 26. november til 8. december 2012, samt til vedtagelsen af en ændring af protokollen om en anden forpligtelsesperiode under Kyotoprotokollen, der begyndte den 1. januar 2013 og slutter den 31. december 2020,

–  der henviser til, at der var åbent for undertegnelse af Parisaftalen i FN's hovedkvarter i New York fra den 22. april 2016 til den 21. april 2017, og til at 195 stater har undertegnet Parisaftalen, og 175 stater har deponeret deres ratifikationsdokumenter,

–  der henviser til den 23. partskonference (COP23) under UNFCCC, den 13. samling af mødet for parterne i Kyotoprotokollen (CMP13) samt den 2. samling i partskonferencen, der tjener som møde for parterne i Parisaftalen (CMA2), som afholdtes i Bonn, Tyskland, fra den 4. november til den 16. november 2017,

–  der henviser til De Forenede Nationers 2030-dagsorden for bæredygtig udvikling og målene for bæredygtig udvikling,

–  der henviser til sin beslutning af 3. juli 2018 om EU's klimadiplomati(1),

–  der henviser til sin beslutning af 4. oktober 2017 om FN's konference om klimaændringer 2017 i Bonn, Tyskland (COP23)(2),

–  der henviser til Kommissionens meddelelse af 20 juli 2016 med titlen "Fremskyndelse af Europas omstilling til en lavemissionsøkonomi" (COM(2016)0500),

–  der henviser til Rådets konklusioner af 15. februar 2016, 30. september 2016, 23. juni 2017 og 22. marts 2018,

–  der henviser til Rådets konklusioner af 13. oktober 2017, 26. februar 2018 og 9. oktober 2018,

–  der henviser til Rådets afgørelse (EU) 2017/1541 af 17. juli 2017 om indgåelse på Den Europæiske Unions vegne af Kigaliændringen af Montrealprotokollen om stoffer, der nedbryder ozonlaget(3),

–  der henviser til Letlands og Kommissionens forelæggelse af de tilsigtede nationale bidrag (INDC) fra EU og medlemsstaterne den 6. marts 2015,

–  der henviser til den femte vurderingsrapport (AR5) fra Det Mellemstatslige Panel om Klimaændringer (IPPC), til dets sammenfattende rapport og til IPCC's særrapport med titlen "Global opvarmning på 1,5°C",

–  der henviser til den ottende sammenfattende rapport fra november 2017 om emissionskløften fra FN's Miljøprogram (UNEP) med titlen "The Emissions Gap Report 2017" samt til UNEP's tredje rapport om tilpasningskløften "Adaptation Gap Report 2017",

–  der henviser til Det Internationale Energiagenturs "Global Energy & CO2 Status Report 2017",

–  der henviser til Den Meteorologiske Verdensorganisations (WMO's) "Statement on the state of the global climate in 2017" ("erklæring om det globale klimas tilstand i 2017") fra marts 2018 samt til organisationens 13. drivhusgasrapport af 30. oktober 2017,

–  der henviser til Det Verdensøkonomiske Forums "Global Risks Report for 2018" ("globale risikovurderingsrapport for 2018")(4),

–  der henviser til erklæringen fra 5. marts 2018 af "Green Growth Group" (gruppen for grøn vækst), underskrevet af 14 af EU's miljø- og klimaministre, om "Financing EU climate action – reinforcing climate spending and mainstreaming in the next Multiannual Financial Framework (MFF)" (Finansiering af EU's klimaindsats – styrkelse af klimaindsatsen og integrationen i den næste flerårige finansielle ramme (FFR))(5),

–  der henviser til rapporten "CO2 – an operational anthropogenic CO2 emissions monitoring and verification support capacity" (CO2 – En operationel funktion til støtte for overvågning af og kontrol med menneskeskabte CO2-emissioner), som Kommissionens Fælles Forskningscenter offentliggjorde i november 2017(6),

–  der henviser til erklæringen fra Fairbanks vedtaget af udenrigsministrene i de arktiske stater på det 10. ministermøde i Det Arktiske Råd, der blev afholdt i Fairbanks, Alaska, den 10.-11. maj 2017,

–  der henviser til den første udgave af One Planet-topmødet, der blev afholdt i Paris den 12. december 2017 og de 12 tilsagn, der blev vedtaget herpå,

–  der henviser til pave Frans' encyklika Laudato Si’,

–  der henviser til Mesebergerklæringen af 19. juni 2018,

–  der henviser til forretningsordenens artikel 128, stk. 5, og artikel 123, stk. 2,

A.  der henviser til, at Parisaftalen trådte i kraft den 4. november 2016, og at 181 af de 197 parter i konventionen har deponeret deres ratifikations-, accept-, godkendelses- eller tiltrædelsesinstrumenter hos FN (pr. 11. oktober 2018);

B.  der henviser til, at EU den 6. marts 2015 forelagde EU's og dets medlemsstaters tilsigtede nationalt bestemte bidrag for UNFCCC og derved forpligtede sig til et bindende mål om at reducere de indenlandske drivhusgasemissioner med mindst 40 % senest i 2030 i forhold til 1990-niveauerne;

C.  der henviser til, at de forpligtelser, der indtil videre er indgået af underskriverne af Parisaftalen, ikke er tilstrækkelige i forhold til at opfylde de fælles mål; der henviser til, at de nuværende nationalt bestemte bidrag, som EU og dets medlemsstater har forelagt, heller ikke er i overensstemmelse med målene i Parisaftalen og derfor må revideres;

D.  der henviser til, at væsentlige elementer af EU-lovgivningen, der bidrager til opfyldelse af EU's nationalt bestemte bidrag, navnlig direktivet om vedvarende energi og direktivet om energieffektivitet, er gennemført med et forhøjet ambitionsniveau, der betyder, at EU har et mål om at reducere drivhusgasemissionerne med mindst 45 % senest i 2030; der henviser til, at en reduktion på 45 % i EU senest i 2030 endnu ikke er et tilstrækkeligt bidrag i forhold til opfyldelsen af Parisaftalens mål og målet for midten af århundredet om kulstofneutralitet;

E.  der henviser til, at gennemsigtighed i målingen af emissioner er nøglen til at gøre vigtige fremskridt med hensyn til at reducere drivhusgasserne verden over på fair vis;

F.  der henviser til, at der i 2017 var en stigning i kulstofemissionerne på såvel globalt plan som på EU-plan efter tre års stagnation; der henviser til, at denne stigning er ulige fordelt på verdensplan;

G.  der henviser til, at den høje forekomst af ekstreme vejrforhold og temperaturrekorder i 2017 gør en global klimaindsats endnu mere presserende;

H.  der henviser til, at en ambitiøs politik for afbødning af klimaændringer kan skabe vækst og beskæftigelse; der henviser til, at en række specifikke sektorer dog er sårbare over for kulstoflækage, hvis ambitionen ikke er den samme på andre markeder; der henviser til, at en tilstrækkelig beskyttelse mod kulstoflækage derfor er nødvendig for at beskytte arbejdspladser i disse specifikke sektorer;

I.  der henviser til, at klimaændringer er en multiplikator for en række andre trusler, som i uforholdsmæssig høj grad påvirker udviklingslandene; der henviser til, at tørke og andre ugunstige vejrforhold nedbryder og ødelægger de ressourcer, som fattige mennesker er direkte afhængige af for deres levebrød, og som skaber øget konkurrence om de resterende ressourcer, hvilket bidrager til humanitære kriser og til spændinger, tvangsfordrivelse, radikalisering og konflikter; der henviser til, at der er tegn på, at klimaændringerne har spillet en rolle i uroen og i udbredelsen af vold i Mellemøsten, Sahel og Afrikas Horn, hvilket har haft følger, der rækker langt ud over disse områder;

J.  der henviser til, at IPCC's 1.5°C-rapport endvidere viser, at virkningerne af en sådan temperaturstigning sandsynligvis vil være betydeligt mindre alvorlige end virkningerne af en stigning på 2°C;

K.  der henviser til, at der for at opnå langsigtet succes med hensyn til afbødning af klimaændringer kræves en langt større indsats, navnlig af de udviklede lande, i forhold til at give afkald på den kulstofbaserede økonomi og fremme klimaintelligent vækst, herunder i udviklingslandene; der henviser til, at der fortsat skal gøres en indsats for at styrke den finansielle, teknologiske og kapacitetsopbyggende støtte til udviklingslandene;

L.  der henviser til, at de store udledere ikke har reduceret deres drivhusgasemissioner i overensstemmelse med den indsats, der kræves for at begrænse den globale gennemsnitstemperatur til 1,5°C eller 2°C, hvilket forværrer det allerede enorme omfang og de enorme omkostningerne af den nødvendige tilpasning til klimaændringerne, med særligt alvorlige konsekvenser for de mindst udviklede lande og små udviklingsøstater; der henviser til, at alle initiativer fra de mindst udviklede lande og de små udviklingsøstater med henblik på at udarbejde oplysninger om risici og tidlige varslinger bør støttes;

M.  der henviser til, at den voksende kløft mellem tilpasningsbehov og tilpasningsindsats i største hast skal lukkes ved hjælp af langt mere gennemgribende afbødnings- og tilpasningsforanstaltninger;

N.  der henviser til, at det er uholdbart at bebyrde dem, der bliver ramt med tilpasningsomkostninger, og at de, der har hovedansvaret for drivhusgasemissioner, skal bære størstedelen af den globale byrde;

O.  der henviser til, at artikel 7 i Parisaftalen fastsætter et globalt mål for tilpasning, og at dette mål nu skal gøres operationelt uden yderligere forsinkelse; der henviser til, at de nationale planer for tilpasning bør spille en vigtig rolle;

P.  der henviser til, at skovene bidrager væsentligt til afbødning af og tilpasning til klimaændringer; der henviser til, at skovrydningen tegner sig for næsten 20 % af de globale drivhusgasemissioner og navnlig er drevet af en udvidelse af industriproduktionen af husdyrbestande, soja og palmeolie, herunder til EU-markedet; der henviser til, at EU – eftersom det har et ansvar herfor – bør mindske sit indirekte bidrag til skovrydning ("embodied deforestation");

Q.  der henviser til, at jord er en knap ressource, og at anvendelsen heraf til produktion af råmateriale til konventionelle og førstegenerationsbiobrændstoffer kan forværre fødevareusikkerheden og ødelægge levevilkårene for fattige befolkningsgrupper i udviklingslandene, navnlig i kraft af jordtyveri, tvangsfordrivelse, forurening og krænkelse af de oprindelige folks rettigheder; der henviser til, at CO2-kompensations- og genplantningsprogrammer også kan forårsage en lignende skade, hvis ikke de udformes og gennemføres korrekt;

1.  minder om, at klimaændringerne som årsag til og multiplikator af andre risici udgør en af de mest presserende udfordringer for menneskeheden, og at alle stater og aktører verden over er nødt til at gøre deres yderste for at bekæmpe dem gennem markante individuelle handlinger; understreger endvidere, at rettidigt internationalt samarbejde, solidaritet samt en konsekvent og vedvarende forpligtelse til en fælles indsats er den eneste løsning i forhold til at opfylde det kollektive ansvar om at bevare hele planeten og dens biodiversitet for nuværende og kommende generationer; understreger, at EU er parat til at fortsætte sin førende rolle i denne globale indsats og samtidig sikre en bæredygtig økonomisk udvikling med lave drivhusgasemissioner, der medfører energisikkerhed, giver europæiske industrier en konkurrencemæssig fordel og skaber jobs;

Videnskabeligt grundlag for klimaindsatsen

2.  påpeger, at WMO har bekræftet, at 2015, 2016 og 2017 er de tre hidtil varmeste år, der er målt, og at de har ført til en meget kraftig varme i Arktis, som vil have langvarige konsekvenser for havvandstanden og vejrforholdene på verdensplan;

3.  mener, at de dybtgående og mest sandsynlige irreversible virkninger af en stigning på 2°C i de globale temperaturer kan undgås, hvis det mere ambitiøse mål på 1,5°C forfølges, men at dette vil kræve, at de globale drivhusgasemissioner falder til netto-nul senest i 2050; understreger, at de nødvendige teknologiske løsninger er tilgængelige og bliver stadig mere prismæssigt konkurrencedygtige, og at alle EU-politikker nøje bør tilpasses Parisaftalens langsigtede mål samt reguleres med jævne mellemrum, så de er i overensstemmelse med disse mål; ser derfor frem til resultaterne af IPCC's særlige rapport for 2018 om virkningerne af en global opvarmning på 1,5°C over det førindustrielle niveau;

4.  understreger, at klimaændringerne ifølge WHO påvirker de sociale og miljømæssige sundhedsfaktorer – ren luft, rent drikkevand, tilstrækkelig mad og sikkert husly – og at der i perioden 2030-2050 forventes yderligere 250 000 dødsfald om året grundet fejlernæring, malaria, diarré og varmebelastning; bemærker, at ekstremt høje temperaturer direkte bidrager til dødsfald som følge af hjerte-kar-sygdomme og luftvejssygdomme, især blandt ældre; anerkender, at klimaændringerne er en katalysator for konflikter; mener, at den fulde gennemførelse af forpligtelserne i Parisaftalen ville bidrage stærkt til at styrke den europæiske og internationale sikkerhed og fred;

Ratificeringen og gennemførelsen af Parisaftalens forpligtelser

5.  glæder sig over de uhørt hurtige ratifikationer af Parisaftalen samt såvel statslige som ikkestatslige aktørers globale mobilisering og målbevidsthed i forhold til dens fulde og hastige gennemførelse som udtrykt i de tilsagn, der blev afgivet under større globale begivenheder som f.eks. det nordamerikanske 2017-klimatopmøde, der blev afholdt i Chicago den 4.-6. december 2017, One Planet-topmødet, der blev afholdt i Paris den 12. december 2017 samt topmødet for den globale klimaindsats i San Francisco den 12.-14. september 2018;

6.  understreger, at de nuværende nationalt bestemte bidrag kun vil begrænse den globale opvarmning til en temperaturstigning på ca. 3,2°C(7) og ikke engang ville være tæt på 2°C; opfordrer alle parter til at bidrage konstruktivt til den proces, der skal iværksættes frem til 2020, når de nationalt bestemte bidrag skal opgraderes, og til at sikre, at disse nationalt bestemte bidrag er i overensstemmelse med Parisaftalens langsigtede temperaturmål om at holde den globale temperaturstigning til et godt stykke under 2°C over de førindustrielle niveauer samt til at fortsætte bestræbelserne på yderligere at begrænse stigningen til 1,5°C; anerkender, at de nuværende tilsagn, herunder tilsagnet afgivet af EU og dets medlemsstater, endnu ikke er tilstrækkelige til at nå Parisaftalens mål; understreger derfor, at globale drivhusgasemissioner skal toppe så hurtigt som muligt, og at alle parter, især EU og alle G20-landene, bør øge deres indsats og opgradere deres nationalt bestemte bidrag senest i 2020 inden for rammerne af Talanoadialogen fra 2018 med det formål at dække det resterende hul i retning af dette mål;

7.  mener, at det, såfremt andre større økonomier ikke indgår forpligtelser svarende til EU's med hensyn til reduktion af drivhusgasemissioner, vil være nødvendigt at opretholde bestemmelser om kulstoflækage, navnlig bestemmelser, der tager sigte på sektorer med en høj risiko for kulstoflækage, med henblik på at sikre europæisk industris konkurrenceevne på globalt plan;

8.  beklager, at debatten om øgede bidrag kun meget langsomt er ved at komme i gang i de fleste af de tredjelande, der har indgået forpligtelser i henhold til Parisaftalen; anmoder derfor Kommissionen om at strømline EU's overvejelser om at styrke forpligtelsen med øgede bestræbelser på at motivere andre partnere til at gøre det samme;

9.  understreger vigtigheden af en ambitiøs EU-klimapolitik med henblik på at optræde som en troværdig og pålidelig partner på verdensplan samt vigtigheden af at fastholde EU's globale lederskab på klimaområdet og af at overholde Parisaftalen; glæder sig over Europa-Parlamentets og Rådets aftale om at hæve målene for vedvarende energi og energieffektivitet med henholdsvis 32 % og 32,5 % senest i 2030, hvilket vil resultere i en reduktion af drivhusgasemissionerne på over 45 % senest i 2030; glæder sig derfor over Kommissionens bemærkninger om ajourføring af EU's nationalt bestemte bidrag for at tage højde for den øgede ambition og forhøje sit emissionsreduktionsmål for 2030; opfordrer Kommissionen til inden udgangen af 2018 at forberede en ambitiøs nulemissionsstrategi for midten af århundredet for EU og til at sikre en omkostningseffektiv vej hen imod opfyldelsen af det i Parisaftalen aftalte mål om at opnå nettoemissioner på nul og en kulstofneutral økonomi i EU senest i 2050 på linje med EU's rimelige andel af det resterende globale kulstofbudget; støtter en ajourføring af EU's nationalt bestemte bidrag med et mål for hele økonomien, der sigter mod at reducere de nationale drivhusgasemissioner med 55 % senest i 2030 i forhold til 1990-niveauerne;

10.  glæder sig over FN-generalsekretærens meddelelse om afholdelse af et klimatopmøde i september 2019 sideløbende med Generalforsamlingens 74. samling med henblik på at fremskynde klimaindsatsen for at opfylde målene i Parisaftalen og navnlig fremme en øget ambition med hensyn til klimaforpligtelser; opfordrer EU og dets medlemsstater til at støtte disse bestræbelser ved at udvise engagement og politisk vilje i forhold til at stramme egne forpligtelser og til at slå til lyd for vægtige bidrag fra andre parter;

11.  beklager meddelelsen fra USA's præsident Donald Trump om dennes hensigt om at trække USA fra Parisaftalen, og mener at dette er et tilbageskridt; udtrykker sin tilfredshed med, at alle større parter har bekræftet deres engagement i Parisaftalen efter meddelelsen fra præsident Trump; bifalder kraftigt den fortsatte mobilisering for en klimaindsats, som iværksættes af amerikanske stater, byer, universiteter og andre ikkestatslige aktører under kampagnen "we are still in";

12.  fastholder, at det navnlig efter præsident Trumps erklæring er vigtigt at have egnede bestemmelser på plads mod kulstoflækage og at sikre, at de, der yder den største indsats, får gratis kvoter som aftalt i ETS-direktivet; opfordrer Kommissionen til at undersøge effektiviteten og lovligheden af supplerende foranstaltninger til beskyttelse af industrier med risiko for kulstoflækage, f.eks. CO2-afgiftsjustering ved grænsen og forbrugsafgifter, navnlig for varer fra lande, der ikke opfylder deres forpligtelser i henhold til Parisaftalen;

13.  glæder sig over ikrafttrædelsen af Kigaliændringen af Montrealprotokollen den 1. januar 2019 hvortil 27 parter, herunder syv medlemsstater, indtil videre har deponeret deres ratifikationsinstrumenter; opfordrer alle parterne i Montrealprotokollen, specielt de medlemsstater, der endnu ikke har deponeret deres ratifikationsinstrumenter, til at tage alle nødvendige skridt hen imod dens hurtige ratificering som en nødvendig del af gennemførelsen af Parisaftalen og til at opfylde de mellemlange og langsigtede klima- og energimål;

14.  glæder sig over alle medlemsstaternes ratifikation af Doha-ændringen til Kyotoprotokollen og deponeringen af Unionens fælles ratifikation den 21. december 2017; mener, at dette skridt vil udgøre en vigtig forhandlingsposition med henblik på en vellykket afslutning af klimaforhandlingerne i 2018, og at det i kraft af fælles bestræbelser effektivt vil reducere drivhusgasemissionerne;

15.  understreger, at gennemførelsen og ambitionen før 2020 var et centralt punkt under COP23-forhandlingerne; glæder sig over beslutningen om at afholde to statusopgørelser i løbet af COP-konferencerne i 2018 og 2019; opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at forberede bidrag til reduktion af emissionerne frem til 2020, der skal fremlægges ved præ-2020-statusopgørelsen på COP24; betragter disse som vigtige skridt hen imod målet om at øge alle parters ambitioner for perioden efter 2020 og ser dermed frem til resultatet af den første statusopgørelse i Katowice, der bør tage form af en COP-beslutning, som bekræfter forpligtelsen til senest i 2020 at øge ambitionen med hensyn til parternes nationalt bestemte bidrag for 2030 med det sigte at afstemme dem med de langsigtede mål i Parisaftalen;

16.  opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at anvende kommunikationsstrategier og -aktiviteter med henblik på at øge den offentlige og politiske støtte til klimaindsatsen og for at skærpe opmærksomheden omkring sidegevinsterne ved bekæmpelsen af klimaændringer, som f.eks. forbedret luftkvalitet og offentlig sundhed, bevaring af naturressourcerne, økonomisk og beskæftigelsesmæssig vækst, øget energisikkerhed og reducerede omkostninger til energiimport samt fordele i den internationale konkurrence gennem innovation og teknologisk udvikling; understreger, at opmærksomheden også bør rettes mod forbindelserne mellem klimaændringer og social uretfærdighed, migration, ustabilitet og fattigdom og mod det forhold, at en global klimaindsats kan yde et vægtigt bidrag til løsningen af disse udfordringer;

17.  understreger de synergier, der eksisterer mellem Parisaftalen, 2030-dagsordenen for bæredygtig udvikling, Sendairammen og Addis Abeba-handlingsdagsordenen (udviklingsfinansiering) samt andre Rio-konventioner, da disse er vigtige og indbyrdes forbundne fremskridt til sikring af, at fattigdomsudryddelse og bæredygtig udvikling kan afhjælpes sideløbende;

COP24 i Katowice

18.  anerkender resultaterne fra formandskaberne for COP22 og COP23, der i fællesskab udarbejdede Talanoadialogen fra 2018, som i stort omfang blev godkendt af parterne og lanceret i januar 2018; ser frem til dens første resultater under COP24 og de efterfølgende politiske konklusioner for at bringe global kollektiv ambition på linje med de langsigtede mål i Parisaftalen senest i 2020; påskønner, at Talanoadialogen ikke er begrænset til drøftelser mellem nationale regeringer, men tillader en række interessenter, herunder regioner og byer og deres valgte repræsentanter, at henlede nationale og globale politiske beslutningstageres opmærksomhed på centrale spørgsmål omkring klimaindsatsen; glæder sig over byers og regioners Talanoadialoger og ser frem til afholdelse af yderligere dialoger i Europa; ser frem til de ikkestatslige aktørers bidrag og opfordrer alle parter til at indsende deres bidrag i tide med henblik på at lette den politiske diskussion i Katowice;

19.  anerkender endvidere, at der på trods af alle de fremskridt, der er gjort med Parisaftalens arbejdsprogram (det fælles regelsæt) under COP23, stadig ligger betydelige udfordringer forude, før det kan fuldføres, og før der kan træffes konkrete afgørelser på COP24; opfordrer til, at alt det nødvendige forberedende arbejde udføres forud for topmødet med henblik på at færdiggøre det fælles regelsæt, som er afgørende for en rettidig gennemførelse af Parisaftalen;

20.  støtter et regelsæt, der kræver et højt niveau af gennemsigtighed med robuste bindende regler for alle parter med henblik på at sikre en nøjagtig måling af fremskridtet og skabe yderligere tillid mellem de parter, der er involveret i den internationale proces; er bekymret over, at visse parter fortsat tøver med at arbejde hen imod fuld gennemsigtighed i målingen af emissioner; opfordrer alle større økonomier til at gå i spidsen i forhandlingerne om regelsættet og fremme bindende krav til overvågnings- og verifikationssystemer, herunder rettidige og pålidelige data og skøn vedrørende drivhusgasemissionerne;

21.  understreger vigtigheden af at supplere regelsættet med observationsbaserede atmosfæriske data for at øge pålideligheden og nøjagtigheden af indberetningerne; opfordrer Kommissionen, Den Europæiske Rumorganisation (ESA), Den Europæiske Organisation til Udnyttelse af Meteorologiske Satellitter (EUMETSAT), Det Europæiske Center for Mellemfristede Vejrprognoser (ECMWF), den europæiske forskningsinfrastruktur under Integrated Carbon Observation System (ICOS), de nationale instanser, der forestår emissionsopgørelsen, og forskningscentre og andre centrale aktører til at udvikle operationel kapacitet, der kan tilvejebringe information om menneskeskabt emission under anvendelse af satellitdata, og som opfylder de nødvendige krav, herunder en konstellation af satellitter;

22.  understreger vigtigheden af, at EU for at sikre sin politiske styrke og troværdighed taler med én fælles stemme på COP24 i Katowice; opfordrer alle medlemsstater til at støtte EU's mandat i forhandlingerne og i bilaterale møder med andre aktører;

23.  opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at sætte klimaindsatsen på dagsordenen for vigtige internationale fora under FN og for organer som f.eks. G7 og G20 og at søge multilaterale partnerskaber vedrørende specifikke spørgsmål omkring gennemførelsen af Parisaftalen og af målene for bæredygtig udvikling;

Åbenhed, rummelighed og gennemsigtighed

24.  opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at opretholde og styrke strategiske partnerskaber med udviklede lande samt med nye vækstøkonomier med det formål at danne en gruppe af klimaledere inden for de næste få år, og til at udvise større solidaritet med sårbare stater; støtter et vedvarende og aktivt EU-engagement i den højtambitiøse koalition (HAC) og i dialogen med medlemslandene med henblik på at synliggøre deres beslutsomhed i forhold til at sikre en meningsfuld gennemførelse af Parisaftalen gennem udarbejdelsen af et robust regelsæt i 2018 og en vellykket Talanoadialog inden for rammerne af COP24;

25.  understreger, at der for fortsat at begrænse stigningen i den globale gennemsnitstemperatur til 1,5°C er behov for en effektiv deltagelse af alle parter, hvilket på sin side kræver, at problemet med erhvervede og modstridende interesser løses; gentager i denne forbindelse sin støtte til det initiativ, som regeringer, der repræsenterer et flertal af verdens befolkning, har taget med henblik på at indføre en specifik politik om interessekonflikter i UNFCCC- regi; opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at engagere sig konstruktivt i denne proces uden at bringe målene fra UNFCCC og Parisaftalen i fare;

26.  understreger, at 80 % af de mennesker, der er fordrevet på grund af klimaændringer, er kvinder, som generelt er mere berørt af klimaændringer end mænd, men ikke desto mindre bærer en større byrde uden at være ligeså involveret i den centrale beslutningsproces vedrørende klimaindsatsen; understreger derfor, at kvinders indflydelse samt deres fulde og lige deltagelse og lederskab i internationale fora som f.eks. UNFCCC og nationale, regionale og lokale klimatiltag er af afgørende betydning for en vellykket og effektiv indsats; opfordrer EU og medlemsstaterne til at inkorporere kønsaspektet i klimapolitikken og at fremme indfødte kvinders og kvinderettighedsforkæmperes deltagelse inden for rammerne af UNFCCC;

27.  glæder sig over COP23-beslutningen om, at Tilpasningsfonden fortsat skal tjene Parisaftalen; anerkender betydningen af fonden for de samfund, der er mest sårbare over for klimaændringerne og glæder sig derfor over de nye tilsagn på 93 mio. USD fra medlemsstaterne til fonden;

28.  anerkender, at EU og dets medlemsstater er de største bidragydere af offentlig klimafinansiering; udtrykker bekymring over, at de nuværende tilsagn fra de udviklede lande er langt fra at nå deres kollektive mål om 100 mia. USD om året; understreger vigtigheden af, at alle de udviklede parter yder deres bidrag til dette mål, eftersom langsigtet finansiering er afgørende for, at udviklingslandene kan opfylde deres tilpasnings- og afbødningsmål;

29.  understreger, at EU's budget bør være i overensstemmelse med dets internationale forpligtelser om bæredygtig udvikling og med dets mellem- og langsigtede klima- og energimål, og at det ikke bør være kontraproduktivt i forhold til at opnå disse mål eller hindre deres gennemførelse; bemærker med bekymring, at målet om, at 20 % af Unionens samlede udgifter øremærkes til klimatiltag sandsynligvis vil glippe og opfordrer derfor til korrigerende foranstaltninger; understreger endvidere, at de politiske drøftelser om den flerårige finansielle ramme efter 2020 bør have klima- og energimålene i centrum fra starten og sikre, at de nødvendige ressourcer til at opnå dem vil være på plads; minder om sin holdning om at øge de nuværende klimarelaterede udgifter fra 20 % til 30 % så hurtigt som muligt og senest i 2027; mener, at alle resterende udgifter under den flerårige finansielle ramme bør være i overensstemmelse med reglerne og ikke bør modvirke klimaindsatsen;

30.  opfordrer til oprettelse af en dedikeret og automatisk offentlig EU-finansieringsmekanisme, der sikrer supplerende og tilstrækkelig støtte til EU's rimelige andel i opfyldelsen af det internationale klimafinansieringsmål på 100 mia. USD;

Ikkestatslige aktørers rolle

31.  minder om, at der i Parisaftalen udtrykkes anerkendelse af den vigtige rolle, som flerniveaustyring spiller i klimapolitikken, og af nødvendigheden af at indgå i en dialog med regioner, byer og ikkestatslige aktører;

32.  udtrykker sin tilfredshed med den voksende globale mobilisering af stadig flere ikkestatslige aktører, der engagerer sig til fordel for klimatiltag med konkrete og målbare resultater; fremhæver den afgørende rolle som civilsamfundet, den private sektor og de subnationale regeringer spiller i forhold til stimuleringen og ansporingen af den offentlige mening; opfordrer EU, medlemsstaterne og alle parterne til at anspore til, bistå og gå i en fuldstændig gennemsigtig dialog med ikkestatslige aktører, som i stigende grad bliver førende i kampen mod klimaændringerne, samt med subnationale aktører, navnlig hvor EU's relationer med de nationale regeringer i forbindelse med klimapolitikken er blevet forværret; roser på denne baggrund det tilsagn, der blev afgivet under COP23 af 25 banebrydende byer, som repræsenterer 150 millioner borgere, om at blive byer med nettoemissioner på nul senest i 2050;

33.  opfordrer Kommissionen til yderligere at intensivere sine forbindelser med de lokale og regionale myndigheder med henblik på at styrke det tematiske og sektorspecifikke samarbejde mellem byer og regioner både inden og uden for EU, til at udvikle initiativer til tilpasning og modstandsdygtighed og til at styrke bæredygtige udviklingsmodeller og emissionsreduktionsplaner i vigtige sektorer som energi, industri, teknologi, landbrug og transport i både by- og landområder, f.eks. gennem venskabsbyprogrammer, gennem det internationale program om bysamarbejde, gennem støtte fra platforme såsom borgmesteraftalen og ved at opbygge nye fora til udveksling af bedste praksis; opfordrer EU og medlemsstaterne til at støtte regionale og lokale aktørers bestræbelser på at indføre regionalt og lokalt bestemte bidrag (svarende til de nationalt bestemte bidrag), idet klimaambitionen vil kunne øges gennem denne proces;

34.  opfordrer Kommissionen til i sit forslag om EU's langsigtede strategi for kulstofneutralitet i midten af århundredet at fastsætte konkrete mål for reduktion af drivhusgasemissionerne inden udgangen af 2050 for alle sektorer og til at udstikke et klart forløb for, hvordan disse mål skal nås, herunder konkrete milepæle for 2035, 2040 og 2045; opfordrer Kommissionen til at medtage forslag til, hvordan man forbedrer optag gennem dræn i overensstemmelse med Parisaftalen og dermed opnår nulemissioner af drivhusgasser i EU senest i 2050 og overgår til negative emissioner kort tid herefter; opfordrer til, at denne strategi sikrer en rimelig fordeling af arbejdet mellem sektorerne, omfatter en mekanisme til at indarbejde resultaterne af den globale statusopgørelse hvert femte år og tager højde for resultaterne af IPCC's kommende særrapport, Europa-Parlamentets anbefalinger og holdninger samt synspunkter fra ikkestatslige aktører som f.eks. lokale og regionale myndigheder, civilsamfundet og den private sektor;

35.  understreger, at den langsigtede EU-strategi bør betragtes som en mulighed for at fastlægge strategiske fremtidige prioriteringer for en moderne, grøn EU-økonomi, der til fulde udnytter det teknologiske fremskridts potentiale, og som fastholder et højt niveau af social sikring samt høje forbrugerstandarder og vil være gavnlig for industrien og civilsamfundet, navnlig i det lange løb;

36.  opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at udvikle strategier og programmer, der tackler overgangen inden for sektorerne som følge af dekarboniseringen og den teknologiske udvikling, og til at muliggøre udveksling af viden og god praksis mellem de pågældende regioner, arbejdstagere og virksomheder samt til at yde støtte til regionerne og arbejdstagerne for at hjælpe dem med at forberede sig på de strukturelle ændringer, aktivt lede efter nye økonomiske muligheder og udarbejde strategiske placeringspolitikker med henblik på at sikre en retfærdig overgang til en kulstofneutral økonomi i Europa;

37.  mener, at parterne for at sikre, at de nationalt bestemte bidrag er i overensstemmelse med de forpligtelser for hele økonomien, der kræves i Parisaftalen, bør opfordres til at medtage emissioner fra international skibsfart og luftfart samt vedtage og gennemføre foranstaltninger på internationalt, regionalt og nationalt plan for at sætte ind over for emissionerne fra disse sektorer;

Samlet indsats fra alle sektorer

38.  glæder sig over den fortsatte udvikling af emissionshandelssystemer på globalt plan og navnlig lanceringen af den indledende fase af den kinesiske landsdækkende emissionshandelsordning for energisektoren i december 2017; glæder sig også over aftalen om sammenkædningen af EU's emissionshandelssystem og det schweiziske ditto, der blev underskrevet ved udgangen af 2017, og tilskynder Kommissionen til at se nærmere på mulighederne for sådanne netværk og andre former for samarbejde med kvotemarkeder i tredjelande og regioner samt til at stimulere oprettelsen af yderligere kvotemarkeder og andre CO2-prissætningsmekanismer, der vil bidrage til at reducere de globale emissioner, medføre yderligere effektivitetsgevinster og omkostningsbesparelser samt mindske risikoen for kulstoflækage ved at skabe lige vilkår på globalt plan; opfordrer Kommissionen til at iværksætte foranstaltninger med henblik på at sikre, at enhver forbindelse med EU's emissionshandelssystem fortsat vil give supplerende og permanente afbødningsbidrag og ikke vil underminere Unionens interne forpligtelser med hensyn til drivhusgasemissioner;

39.  beklager, at transportsektoren er den eneste sektor, hvor emissionerne er steget siden 1990; understreger, at dette ikke er foreneligt med en bæredygtig udvikling på længere sigt, hvilket i stedet kræver, at udslippene fra samtlige sektorer i samfundet reduceres i et større omfang og i et højere tempo; minder om, at transportsektoren skal være fuldstændigt dekarboniseret inden udgangen af 2050;

40.  giver udtryk for sin store skuffelse over Kommissionens forslag om CO2-emissionsstandarderne efter 2020 for personbiler og lette erhvervskøretøjer, da dette ikke er i tråd med de langsigtede mål i Parisaftalen;

41.  udtrykker bekymring over ambitionsniveauet for ICAO's kulstofreduktionsprogram for international luftfart (CORSIA) i betragtning af det igangværende arbejde om standarder og anbefalet praksis (SARP), der har til formål at gennemføre ordningen fra 2019; er stærk modstander af at gøre CORSIA obligatorisk for flyvninger i Europa, da dette tilsidesætter EU-lovgivningen og den uafhængige beslutningstagning; understreger, at en yderligere udvanding af udkastet til SARP for CORSIA er uacceptabel; opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at gøre deres yderste for at styrke CORSIA's bestemmelser og dermed også dets fremtidige virkning;

42.  minder om Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2017/2392 af 13. december 2017 om ændring af direktiv 2003/87/EF for at videreføre de nuværende begrænsninger af anvendelsesområdet for luftfartsaktiviteter og forberede gennemførelsen af en global markedsbaseret foranstaltning fra 2021(8) og navnlig artikel 1, stk. 7, hvori det tydeligt fremgår, at Europa-Parlamentet og Rådet som medlovgivere er de eneste institutioner, der kan træffe afgørelse om eventuelle fremtidige ændringer af ETS-direktivet; opfordrer i tråd med den interinstitutionelle aftale om bedre lovgivning medlemsstaterne til at fremsætte et formelt forbehold med hensyn til SARP for CORSIA, hvori det angives, at gennemførelsen af CORSIA og deltagelsen i dets frivillige faser kræver forudgående godkendelse fra Rådet og Europa-Parlamentet;

43.  minder om, at endnu en forlængelse af undtagelsen for flyvninger til destinationer uden for EØS, der skal fritages fra EU's emissionshandelssystem, er blevet bevilget af Unionen frem til 2024 med henblik på at lette ICAO-processen for en global løsning på luftfartsemissioner; understreger imidlertid, at enhver yderligere ændring af lovgivningen kun bør ske, hvis den er i overensstemmelse med Unionens forpligtelse til at reducere drivhusgasemissionerne for hele økonomien, hvor der ikke er taget højde for brugen af kompensationskreditter efter 2020;

44.  glæder sig over, at EU's emissionshandelssystem allerede har givet reduktioner/kompensationer på ca. 100 mio. ton CO2 inden for luftfart;

45.  minder om, at CO2-emissionerne fra skibsfart forventes at stige med 50 % til 250 % i perioden frem til 2050, og at der allerede findes eksisterende tekniske løsninger, der kan sikre en kraftig reduktion af udslip fra skibe; glæder sig over aftalen om den første IMO-strategi for reduktion af drivhusgasemissioner fra skibe under det 72. møde i IMO's Komité til Beskyttelse af Havmiljøet i april 2018 som sektorens første skridt hen imod at bidrage til virkeliggørelsen af Parisaftalens temperaturmål; opfordrer IMO til hurtigt at opnå enighed om nye obligatoriske foranstaltninger vedrørende emissionsreduktion, der er nødvendige for at opfylde målene, og understreger, at det er vigtigt og haster med at gennemføre disse inden 2023; understreger, at der er behov for yderligere foranstaltninger til at håndtere maritime emissioner og opfordrer derfor EU og medlemsstaterne til nøje at overvåge konsekvenserne og gennemførelsen af IMO's aftale og til at overveje yderligere tiltag på EU-plan for at sikre, at drivhusgasemissioner fra skibsfart ligger på linje med temperaturmålet i Parisaftalen; opfordrer indtrængende Kommissionen til at medtage international skibsfart i sin kommende dekarboniseringsstrategi for 2050 for at styre EU's investeringsbeslutninger i retning af kulstoffrie brændstof- og fremdriftsteknologier til skibsfart;

46.  bemærker, at skovrydning og skovforringelse står for næsten 20 % af de globale CO2-emissioner; understreger den vigtige rolle, som skove og vådområder spiller i afbødningen af klimaændringerne, da de har et højt kulstofopsamlingspotentiale; påpeger, at de naturlige kulstofdræn og -reservoirer i EU og på globalt plan bør bevares og styrkes på lang sigt, og at såvel de globale skoves samlede størrelse som deres tilpasningsevne og modstandsdygtighed over for klimaændringer skal øges yderligere, således at det langsigtede temperaturmål i Parisaftalen nås; understreger behovet for en afbødningsindsats rettet mod den tropiske skovsektor, hvor man starter med at tage fat på de underliggende årsager til skovtab og klimaændringer;

Modstandsdygtighed over for klimaændringer gennem tilpasning

47.  opfordrer Kommissionen til at revidere EU's tilpasningsstrategi, eftersom tilpasningstiltag er en uundgåelig nødvendighed for alle lande, hvis de skal mindske de negative virkninger af klimaændringerne og fuldt ud udnytte mulighederne for klimarobust vækst og bæredygtig udvikling;

48.  ser operationaliseringen af lokalsamfundenes og de indfødte folks platform som et af de positive resultater af COP23 og endnu et vigtigt skridt i realiseringen af beslutningerne fra Paris; mener, at platformen vil fremme den effektive udveksling af erfaringer og bedste praksisser i forbindelse med tilpasningsbestræbelser og -strategier;

49.  understreger, at der er behov for at udvikle offentlige, gennemsigtige og brugervenlige systemer og værktøjer for at følge fremskridtene i og effektiviteten af nationale tilpasningsplaner og -tiltag;

Klimadiplomati

50.  støtter kraftigt fortsættelsen og den yderligere styrkelse af EU's politiske rækkevidde og klimadiplomati, der er af afgørende betydning for at øge opmærksomheden omkring klimaforanstaltninger i partnerlande og i den globale offentlighed; opfordrer til en allokering af menneskelige og økonomiske ressourcer i EU-Udenrigstjenesten og Kommissionen, som bedre afspejler det stærke og øgede engagement i klimadiplomatiet; insisterer på, at der er brug for at udvikle en omfattende strategi for EU's klimadiplomati og integrere klimahensyn i alle områder af EU's optræden udadtil, herunder handel, udviklingssamarbejde, humanitær bistand samt sikkerhed og forsvar;

51.  understreger de stadig dybere konsekvenser af klimaændringerne for den internationale sikkerhed og den regionale stabilitet som følge af miljøforringelser, tab af levebrød, klimaforanlediget fordrivelse af mennesker og dermed forbundne former for uroligheder, hvor klimaændringerne ofte kan betragtes som en trusselsmultiplikator; opfordrer derfor indtrængende EU og medlemsstaterne til at samarbejde med deres partnere rundt om i verden for bedre at forstå, integrere, foregribe og håndtere klimaændringernes destabiliserende virkninger; understreger derfor betydningen af at integrere klimadiplomati i EU's konfliktforebyggelsespolitikker;

52.  opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at iværksætte alliancer med høje ambitioner, der skal gå foran med et godt eksempel, når det gælder om at integrere klimaindsatsen i de forskellige udenrigspolitiske spørgsmål, herunder handel, international migration, reformen af de internationale finansielle institutioner samt fred og sikkerhed;

53.  opfordrer Kommissionen til at integrere klimaændringsdimensionen i internationale handels- og investeringsaftaler ved at gøre ratifikation og gennemførelse af Parisaftalen til en betingelse for fremtidige handelsaftaler; opfordrer Kommissionen til at foretage en omfattende vurdering af de eksisterende aftalers forenelighed med Parisaftalen;

Industri og konkurrenceevne

54.  understreger, at klimaændringerne frem for alt er en samfundsmæssig udfordring, og at bekæmpelsen heraf derfor fortsat bør være et af de vejledende principper for EU's politikker og foranstaltninger, herunder inden for industri, energi, forskning og digitale teknologier;

55.  glæder sig over de bestræbelser, som borgere, virksomheder og industrier i Europa hidtil har gjort for at opfylde Parisaftalens forpligtelser; tilskynder dem til at være mere ambitiøse og til fuldt ud at udnytte de muligheder, der følger af Parisaftalen, samt til at holde trit med den teknologiske udvikling;

56.  understreger, at en stabil og forudsigelig retlig ramme og klare politiske signaler på såvel EU-plan som på globalt plan vil lette og øge de klimarelaterede investeringer; understreger i den forbindelse betydningen af lovgivningsforslagene under pakken "Ren energi til alle europæere" med henblik på at styrke EU's konkurrenceevne og borgere samt sætte mål, der er i overensstemmelse med EU's forpligtelser i henhold til Parisaftalen og dens femårige revisionsmekanisme;

57.  glæder sig over, at adskillige lande og andre store konkurrenter til EU's energiintensive industrier har indført emissionshandelsmekanismer eller andre prisfastsættelsesmekanismer; tilskynder andre lande til at følge trop;

58.  understreger betydningen af at øge antallet af kvalitetsjob og faglærte arbejdstagere i EU's industri med henblik på at fremme innovation og bæredygtig omstilling; opfordrer til en holistisk og inklusiv proces med henblik på at udvikle en vision for en alternativ forretningsmodel i kul- og kulstofintensive regioner med en høj andel af arbejdstagere inden for kulstofafhængige sektorer med det formål at fremme en bæredygtig omstilling for blomstrende industrier og tjenester, samtidig med at kulturarven og den tilgængelige arbejdsstyrkes færdigheder anerkendes; understreger den vigtige rolle, som medlemsstaterne spiller med hensyn til at fremskynde reformer, der kan føre til en retfærdig omstilling af arbejdsstyrken i disse regioner; minder om, at supplerende finansiel støtte fra EU spiller en afgørende rolle i denne henseende;

Energipolitik

59.  minder om, at investeringer i vedvarende energi i EU er faldende; understreger derfor vigtigheden af den rolle, som vedvarende energi og energieffektivitet spiller med hensyn til at reducere emissioner, sikre energiforsyningen samt forebygge og afbøde energifattigdom med henblik på at beskytte og hjælpe sårbare og fattige husholdninger; opfordrer til global fremme af energieffektivitet og energisparetiltag og udvikling af vedvarende energi (f.eks. ved at stimulere egenproduktion og forbrug af vedvarende energikilder) samt deres effektive indførelse;

60.  minder om, at prioritering af energieffektivitet, herunder gennem princippet om "energieffektivitet først", og globalt lederskab inden for vedvarende energi er to af EU's energiunions vigtigste mål; understreger betydningen af en ambitiøs lovgivning inden for rammerne af pakken om ren energi med henblik på at nå disse mål samt af den kommende strategi for midten af århundredet for en effektiv gennemførelse i EU-politikkerne af forpligtelserne i henhold til Parisaftalen i forhold til at begrænse stigningen i de gennemsnitlige globale temperaturer til et godt stykke under 2°C med det yderligere mål at holde den under 1,5°C;

61.  understreger betydningen af at udvikle energioplagringsteknologier, intelligente net og en styring af efterspørgslen, som vil bidrage til at styrke en effektiv anvendelse af vedvarende energi i elproduktion og opvarmning og køling af husholdninger;

62.  opfordrer EU til at lægge pres på det internationale samfund for hurtigst muligt af få vedtaget konkrete foranstaltninger, herunder en tidsplan, for gradvis udfasning af miljøskadelige subsidier, der forvrider konkurrencen, modvirker internationalt samarbejde og forhindrer innovation;

Forskning, innovation, digitale teknologier og rumpolitik

63.  understreger, at vedvarende og styrket forskning og innovation inden for afbødning af klimaændringer, tilpasningspolitikker, ressourceeffektivitet, bæredygtige lavemissions- og nulemissionsteknologier, bæredygtig anvendelse af sekundære råstoffer ("den cirkulære økonomi") og indsamling af data om klimaændringer er nøglen til at bekæmpe klimaændringer på en omkostningseffektiv måde og bidrager til at mindske afhængigheden af fossile brændstoffer; opfordrer derfor til et globalt engagement for at fremme og koncentrere investeringerne på dette område; understreger behovet for at prioritere finansieringen af bæredygtige energiprojekter under det nye Horisont Europa og under hensyntagen til Unionens forpligtelser inden for energiunionen og i henhold til Parisaftalen;

64.  understreger, at de bæredygtige udviklingsmål udgør en radikal ændring af de internationale politikker for udviklingssamarbejde, og at EU har forpligtet sig til at gennemføre dem i både sine interne og eksterne politikker; fremhæver i overensstemmelse med den eksterne dimension af de bæredygtige udviklingsmål behovet for at undersøge forskellige metoder til at bistå udviklingslande og vækstøkonomier i energiomstillingen gennem bl.a. kapacitetsopbyggende foranstaltninger, hjælp til nedbringelse af kapitalomkostningerne i forbindelse med vedvarende energikilder og energieffektivitetsprojekter, teknologioverførsel og løsninger til udvikling af intelligente byer og fjerntliggende samfund og landdistrikter, således at de kan opfylde deres forpligtelser i henhold til Parisaftalen; bifalder i denne forbindelse den nyoprettede Europæiske Fond for Bæredygtig Udvikling;

65.  minder om, at forskning, innovation og konkurrenceevne er blandt de fem søjler i EU's energiunions strategi; bemærker, at EU er fast besluttet på fortsat at være førende på verdensplan på disse områder, idet det samtidig udvikler et tæt videnskabeligt samarbejde med internationale partnere; understreger betydningen af at opbygge og fastholde en stærk innovationskapacitet i såvel udviklede lande som i nye vækstlande til udvikling af rene og bæredygtige energiteknologier;

66.  minder om den grundlæggende rolle, som digitale teknologier spiller med hensyn til at støtte energiomstillingen og navnlig med hensyn til at forbedre energieffektiviteten og øge energibesparelserne; understreger de klimamæssige fordele, som digitaliseringen af den europæiske industri kan medføre ved den effektive udnyttelse af ressourcerne og reduktionen af materialeintensiteten samt ved at øge den nuværende arbejdsstyrke;

67.  er overbevist om, at Unionens rumprogrammer bør udformes på en sådan måde, at de bidrager til strategier for afbødning og til at bekæmpe klimaændringer; minder i denne forbindelse om Copernicus-systemets særlige rolle og behovet for at sikre, at den omfatter en CO2-overvågningstjeneste; understreger betydningen af at opretholde fri, fuldstændig og åben datapolitik, da dette er af afgørende betydning for det videnskabelige samfund og for det internationale samarbejde på dette område;

Klimaindsats i udviklingslande

68.  insisterer på behovet for at bevare muligheden for at begrænse den globale opvarmning til 1,5°C og på forpligtelsen for de største udledere, herunder EU, til hurtigt at optrappe deres afbødningsindsats, hvilket kan skabe betydelige sidegevinster for bæredygtig udvikling samt til at øge deres støtte til klimaindsatsen i udviklingslandene betydeligt;

69.  understreger betydningen af klimaorienteret beslutningstagning og at støtte dette gennem forbedring af klimatjenester af særlig relevans for udviklingslandene; opfordrer til, at dette gøres til et væsentligt mål for EU-finansieret forskning og til, at der ydes en stærk indsats fra EU's side i forhold til at lette teknologioverførsel til udviklingslande; opfordrer til, at der afgives en WTO-erklæring om intellektuelle ejendomsrettigheder og klimaændringer, der kan sammenlignes med den, der findes for TRIPS-aftalen og folkesundhed, der blev vedtaget i Doha i 2001;

70.  minder om de udviklede landes tilsagn om at yde ny og supplerende finansiering til klimaindsatsen i udviklingslandene med det formål at nå op på 100 mia. USD om året senest i 2020; erkender, at der er behov for en fortsat stigning i og en skærpet regnskabsføring med den finansielle indsats, herunder ved at være opmærksom på kravet om, at finansieringen skal være ny og supplerende og ved kun at medtage subventionsækvivalenten for lån, som beregnes efter den metode, der er aftalt i OECD's Komité for Udviklingsbistand; anbefaler, at EU's medlemsstater følger den praksis, som Kommissionen har udviklet med henblik på anvendelse af Rio-markører til officiel udviklingsbistand med et klimamål;

71.  opfordrer EU til at overholde princippet om udviklingsvenlig politikkohærens som fastsat i artikel 208 i TEUF, da det udgør et grundlæggende aspekt af EU's bidrag til Parisaftalen; opfordrer derfor EU til at sikre sammenhæng mellem dets udviklings-, handels-, landbrugs-, energi- og klimapolitik;

72.  minder om, at klimaændringer har både direkte og indirekte virkninger for landbrugets produktivitet; gentager sin opfordring til en transformativ forandring i den måde, hvorpå vi producerer og forbruger mad hen imod agroøkologiske praksisser i overensstemmelse med International Assessment of Agricultural Knowledge, Science and Technology for Developments (IAASTD's) konklusioner og henstillingerne fra FN's særlige rapportør om retten til fødevarer; roser de initiativer, som FN's Levnedsmiddel- og Landbrugsorganisation (FAO) har taget for at optrappe agroøkologi med henblik på at nå målene for bæredygtig udvikling; opfordrer indtrængende EU og dets medlemsstater til at opstille deres udviklingspolitik efter disse retningslinjer, herunder i EFSD's landbrugsinvesteringsvindue;

73.  understreger, at den igangværende stigning i CO2-emissioner fra transport og handel undergraver virkningen af EU's klimaændringsstrategi; bemærker, at fremme af eksportdrevet udvikling, herunder gennem eksportorienteret industrielt landbrug, er vanskeligt at forene med nødvendigheden af at afbøde klimaændringer;

74.  mener, at EU bør undersøge, hvordan der kan indføres kontrol med europæisk handel med og forbrug af varer, der udgør en fare for skovene, såsom soja, palmeolie, eukalyptus, oksekød, læder og kakao, idet der tages hensyn til erfaringerne fra FLEGT-handlingsplanen og træforordningen og fra EU's foranstaltninger til at regulere andre forsyningskæder med henblik på at stoppe eller forhindre alvorlig skade; bemærker, at håndhævelse af sporbarhed og obligatoriske krav om rettidig omhu i hele forsyningskæden er nøglen til, at sådan en indsats bliver en succes;

75.  opfordrer Den Europæiske Investeringsbank til hurtigt at sætte en stopper for långivningen til projekter vedrørende fossile brændstoffer og opfordrer EU's medlemsstater til at sætte en stopper for alle eksportkreditgarantier, der ydes til projekter vedrørende fossile brændstoffer; opfordrer til særlige offentlige garantier til fordel for grønne investeringer, mærker og skattefordele for grønne investeringsfonde og i forbindelse med udstedelse af grønne obligationer;

76.  understreger betydningen af at operationalisere det globale mål om tilpasning og mobilisering af større nye midler til tilpasning i udviklingslandene; opfordrer EU og dets medlemsstater til at forpligte sig til en betydelig stigning i de tilpasningsmidler, de yder; erkender, at der også er behov for fremskridt med hensyn til tab og skade, og at der bør tilvejebringes yderligere ressourcer gennem innovative offentlige finansieringskilder under anvendelse af den internationale Warszawamekanisme;

77.  understreger behovet for bottom-up-baserede, lokalt ledede projekter, der når ud til særligt sårbare personer og lokalsamfund; bemærker, at den nuværende fokus på blandingsoperationer og garantier til fremme af private investeringer begunstiger større projekter og opfordrer til en passende balance i anvendelsen af bistandsmidlerne;

78.  bemærker, at luftfartsindustrien er stærkt afhængig af udligning af kulstofemissioner, og at udligning af kulstofemissioner fra skove er vanskelige at måle og umulige at garantere; understreger behovet for at sikre, at kulstofreduktionsprogrammet for international luftfart (CORSIA) og andre projekter på ingen måde er til skade for fødevaresikkerheden, jordrettigheder, oprindelige folks rettigheder eller for biodiversiteten, og at princippet om frit forudgående informeret samtykke overholdes;

Europa-Parlamentets rolle

79.  mener, at Parlamentet skal være godt integreret i EU's delegation, eftersom det skal godkende internationale aftaler og som medlovgiver spiller en central rolle i den interne gennemførelse af Parisaftalen; forventer derfor at få lov til at deltage i EU-samordningsmøder i Katowice og blive sikret adgang til alle forberedende dokumenter fra det øjeblik, forhandlingerne begynder;

o
o   o

80.  pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet og Kommissionen, medlemsstaternes regeringer og parlamenter og UNFCCC's sekretariat med anmodning om, at den bliver fremsendt til alle parter uden for EU.

(1) Vedtagne tekster, P8_TA(2018)0280.
(2) EUT C 346 af 27.9.2018, s. 70.
(3) EUT L 236 af 14.9.2017, s. 1.
(4) http://www3.weforum.org/docs/WEF_GRR18_Report.pdf
(5) http://www.bmub.bund.de/fileadmin/Daten_BMU/Download_PDF/Europa___International/green_growth_group_financing_climate_action_bf.pdf
(6) http://copernicus.eu/news/report-operational-anthropogenic-co2-emissions-monitoring
(7) UNEP, "The Emissions Gap Report 2017 – The emissions gap and its implications", s. 18.
(8) EUT L 350 af 29.12.2017, s. 7.

Seneste opdatering: 26. oktober 2018Juridisk meddelelse