Europa-Parlamentet,

–  der henviser til artikel 26 i verdenserklæringen om menneskerettigheder, ifølge hvilken "Enhver har ret til undervisning. Undervisningen skal være gratis, i det mindste på de elementære og grundlæggende trin",

–  der henviser til dokumentet "Ændring af vores samfund: 2030-dagsordenen for bæredygtig udvikling", der blev vedtaget den 25. september 2015 af FN's Generalforsamling, hvori det anerkendes, at retfærdighed, integration og ligestilling mellem mænd og kvinder er uløseligt forbundet med retten til uddannelse for alle,

–  der henviser til målene for bæredygtig udvikling, særligt mål 4, der går ud på at "sikre alle lige adgang til kvalitetsuddannelse og fremme alles muligheder for livslang læring", samt til Incheonerklæringen og gennemførelsesrammen for mål 4 for bæredygtig udvikling, hvori det hedder, at ligestilling mellem mænd og kvinder er uløseligt forbundet med retten til uddannelse for alle,

–  der henviser til generel henstilling nr. 36 (2017) fra FN's Komité om Bekæmpelse af Diskrimination af Kvinder om pigers og kvinders ret til uddannelse,

–  der henviser til Addis Abeba-handlingsplanen om udviklingsfinansiering, der blev vedtaget af FN's Generalforsamling den 27. juli 2015,

–  der henviser til FN's Menneskerettighedsråds resolution 35/L2 af 22. juni 2017 om retten til uddannelse: opfølgning på Menneskerettighedsrådets resolution 8/4,

–  der henviser til Kommissionens meddelelse fra 2002 "Almen og faglig uddannelse som led i fattigdomsbekæmpelse i udviklingslandene" (COM(2002)0116),

–  der henviser til Kommissionens arbejdsdokument fra 2010 om styrkelse og forbedring af uddannelse i udviklingslandene med titlen "Mere og bedre uddannelse i udviklingslandene" (SEC(2010)0121),

–  der henviser til Kommissionens meddelelse fra 2018 med titlen "Undervisning i nødsituationer og langvarige kriser" (COM(2018)0304),

–  der henviser til Charlevoixtilsagnet om kvalitetsuddannelse for piger, unge piger og kvinder i udviklingslandene, der blev vedtaget af G7 den 9. juni 2018,

–  der henviser til den europæiske konsensus om udvikling og EU's adfærdskodeks om arbejdsdeling i udviklingspolitik (COM(2007)0072),

–  der henviser til sin beslutning af 31. maj 2018 om gennemførelse af det fælles arbejdsdokument fra Kommissionens tjenestegrene (SWD(2015)0182) om ligestilling mellem kønnene og styrkelse af kvinders position: ændring af pigers og kvinders liv via EU's eksterne forbindelser 2016-2020(1)

–  der henviser til sin beslutning af 17. april 2018 om forbedring af udviklingslandenes gældsbæredygtighed(2),

–  der henviser til UNESCO's globale overvågningsrapport om uddannelse fra 2017 med titlen "Accountability in education: Meeting our commitments",

–  der henviser til forretningsordenens artikel 52,

–  der henviser til betænkning fra Udviklingsudvalget (A8-0327/2018),

A.  der henviser til, at uddannelse er en grundlæggende menneskerettighed og er af central betydning for opfyldelsen af alle målene for bæredygtig udvikling, at uddannelse forebygger en videregivelse af fattigdom mellem generationer, og at den spiller en central rolle i at opnå ligestilling mellem kønnene og styrke kvinders indflydelse; der henviser til, at uddannelse som et område med rettigheder betyder, at man går ud over den aritmetiske lighed og søger at fremme reel ligestilling mellem kønnene i og gennem uddannelse;

B.  der henviser til, at Kommissionens seneste meddelelse om uddannelse i udviklingslandene går tilbage til 2002 og først blev ajourført i 2010 ved et arbejdsdokument;

C.  der henviser til, at uddannelsesbistand tegnede sig for 8,3 % af den samlede udviklingsbistand i 2009, at denne andel faldt til 6,2 % i 2015, og at denne andel for Unionen og dens medlemsstater er gået fra 11 til 7,6 % i samme periode;

D.  der henviser til, at Unionens og medlemsstaternes uddannelsesbistand til grunduddannelse faldt med 33,9 % mellem 2009 og 2015, hvilket er mere end for uddannelsesbistand generelt (15,2 %);

E.  der henviser til, at 264 millioner børn og unge i skolealderen (primær- eller sekundæruddannelse) i 2015 ikke var indskrevet i skolen;

F.  der henviser til, at der ved udgangen af 2017 var over 25,4 mio. flygtninge i verden, hvoraf 7,4 mio. var børn i grundskolen, og hvoraf 4 mio. ikke havde adgang til nogen som helst form for undervisning på primærtrinnet; der henviser til, at der i de lande, der er ramt af sårbare situationer og konflikter, er 37 % flere piger end drenge, der ikke går i grundskole, og at unge kvinder er næsten 90 % mere tilbøjelige til ikke at gå i skole på sekundærtrinnet end deres mandlige modparter i lande, som ikke er ramt af konflikter;

G.  der henviser til, at rapporten om FN's mål for bæredygtig udvikling fra 2017 viser, at kun omkring en fjerdedel af skolerne i Afrika syd for Sahara i 2011 havde adgang til elektricitet, og at under halvdelen havde adgang til rent drikkevand; der henviser til, at Afrika syd for Sahara har den laveste procentdel af kvalificerede lærere på såvel primær- som sekundærtrinnet;

H.  der henviser til, at støtten til uddannelse i udviklingslandene tidligere har været for fokuseret på antallet af indskrevne elever og ikke på kvaliteten af den udbudte uddannelse; der henviser til, at mål 4 for bæredygtig udvikling har til formål at sikre alle adgang til uddannelse af høj kvalitet inden 2030;

I.  der henviser til de vanskeligheder, som visse virksomheder i udviklingslandene står over for med hensyn til at finde arbejdskraft med kvalifikationer, der opfylder deres behov;

J.  der henviser til, at den indsats, der er gjort siden 2016, og som hilses velkommen, ikke har været tilstrækkelig til at indhente det forsømte og derfor skal videreføres og forstærkes;

K.  der henviser til, at uddannelsesbistanden til lavindkomstlande og mellemindkomstlande i den nederste halvdel ifølge UNESCO bør ganges med seks for at opfylde mål nr. 4 for bæredygtig udvikling inden 2030; der henviser til, at uddannelsesbistanden ifølge den internationale kommission for finansiering af uddannelsesmuligheder i verden (International Commission on Financing Global Education Opportunity) bør komme op på 89 mia. USD i 2030, sammenlignet med 12 mia. i dag;

Uddannelse i centrum for udvikling

1.  er overbevist om, at uddannelsesbistand skal være en prioritet, fordi uddannelse er en grundlæggende rettighed, men også fordi uddannelse er afgørende for opnåelse af de andre mål for bæredygtig udvikling: økonomisk udvikling og mindskelse af uligheder, ligestilling mellem kønnene, styrkelse af pigers og kvinders indflydelse, social inklusion af mennesker med handicap, sundhed, demokrati, retsstaten og konfliktforebyggelse;

2.  beklager derfor, at uddannelsesbistand ikke er en prioritet for internationale donorer; opfordrer indtrængende til, at uddannelse placeres i centrum for Den Europæiske Unions og dens medlemsstaters udviklingspolitikker;

3.  erkender, at opfyldelsen af mål 4 for bæredygtig udvikling kræver massive investeringer i uddannelsessystemer; hævder, at denne investering først og fremmest skal foretages af udviklingslandene, men at den internationale bistand fortsat vil være nødvendig for at udfylde finansieringshullet;

4.  opfordrer Kommissionen til at ajourføre sin meddelelse om almen og faglig uddannelse som led i fattigdomsbekæmpelsen i udviklingslandene, som går tilbage til 2002, og dens arbejdsdokument fra 2010; anfører, at den nye meddelelse bør lægge en plan for, hvordan mål nr. 4 for bæredygtig udvikling kan opfyldes inden 2030;

5.  opfordrer Unionen og dens medlemsstater til at afsætte 10 % af deres officielle udviklingsbistand til uddannelse senest i 2024 og 15 % i 2030;

6.  minder om, at den nødvendige intensivering af udviklingslandenes bestræbelser på at fremme retfærdige skattesystemer og bekæmpe ulovlige finansielle strømme samt den nødvendige forøgelse af den offentlige udviklingsbistand ikke vil være tilstrækkeligt til at afhjælpe den manglende finansiering; opfordrer derfor til, at der etableres innovative finansieringsinstrumenter, der har løftestangseffekt og er tilpasset de eksisterende finansieringsmekanismer og -initiativer, med henblik på at styrke de nationale uddannelsessystemer;

7.  følger med interesse den internationale kommission for finansiering af uddannelsesmuligheder i verdens forslag om at oprette en international finansieringsfacilitet for uddannelse, under forudsætning af at den reelt supplerer og ikke erstatter den nuværende indsats; mener, at dette initiativ bør gennemføres i synergi med de foranstaltninger, der gennemføres af Det Globale Partnerskab for Uddannelse; anfører, at der bør rettes særlig opmærksomhed mod de støtteberettigede landes lånekapacitet forud for enhver finansiering;

8.  bemærker, at målet om at 20 % af Unionens officielle udviklingsbistand skal gå til social integration og menneskelig udvikling, der dækker grundlæggende sociale tjenester, herunder sundhed og uddannelse, er upræcist og ikke giver mulighed for passende overvågning af udgifterne; kræver, at der i den næste flerårige finansielle ramme medtages kvantificerede mål;

Opfyldelse af prioriteter

9.  minder om, at beherskelsen af grundlæggende færdigheder, derunder digitale færdigheder, er en forudsætning for udvikling af kompetencer og integration i arbejdslivet, at pigers uddannelse er en vigtig løftestang for opfyldelsen af målene for bæredygtig udvikling, for sundhed og trivsel samt for udviklingen af fredelige samfund, og at de mindst udviklede lande er de lande, der lider mest under manglende finansiering, samtidig med, at de er de lande, hvor investeringerne skaber de største menneskelige, økonomiske og sundhedsmæssige fordele;

10.  minder om, at det for at mindske fattigdom er af afgørende betydning at styrke udsatte grupper; insisterer på, at alle personer uanset køn, etnisk oprindelse, sprog, religion, politisk eller anden overbevisning samt mennesker med handicap, migranter og oprindelige folk skal have inkluderende og retfærdig adgang til almen uddannelse og erhvervsuddannelse gennem hele livet;

11.  mener derfor, at Unionens uddannelsesbistand først og fremmest skal opfylde to prioriteter: have fokus på inklusiv grunduddannelse af høj kvalitet og yde øget støtte til de mindst udviklede lande;

12.  insisterer navnlig på mål 4.1 for bæredygtig udvikling, som sigter mod tolv års gratis kvalitetsundervisning på primær- og sekundærtrinnet for alle; gentager, at dette bør udgøre en central søjle i partnerskabet mellem Afrika og EU i overensstemmelse med de strategiske prioriteter, der blev fastlagt på EU-topmødet mellem Den Europæiske Union og Den Afrikanske Union i 2017; anfører, at ikke blot skolegangen skal være gratis, men også de skjulte omkostninger såsom undervisningsmaterialer, transport og fødevarer; mener, at landene bør overveje stipendieordninger for at sikre, at de mest udsatte børn kommer i skole; minder om, at det er vigtigt at sikre pluralisme og valgfrihed for forældrene; kræver ikke desto mindre, at EU og medlemsstaterne i overensstemmelse med mål for bæredygtig udvikling 4.1 og artikel 26 i FN's menneskerettighedserklæring ikke anvender den officielle udviklingsbistand til at støtte kommercielle uddannelsesinstitutioner, som ikke overholder Unionens principper og værdier;

13.  opfordrer Unionen og dens medlemsstater til at afsætte mindst halvdelen af deres uddannelsesbistand til grunduddannelse senest i 2030;

14.  opfordrer også til, at mindst 40 % af Unionens og medlemsstaternes uddannelsesbistand rettes mod de mindst udviklede lande;

15.  anmoder om, at der lægges særlig vægt på ligestilling mellem piger og drenge i skolen, hvilket er vigtig for en bæredygtig udvikling og for princippet om ikke at lade nogen i stikken; opfordrer Unionen til at fremme inklusiv uddannelse af høj kvalitet for at fjerne hindringerne for pigers adgang til uddannelse og for deres deltagelse i og afslutning af deres uddannelse; minder om målet om, at 85 % af Unionens nye programmer bør have ligestilling mellem kønnene som deres primære eller væsentlige mål inden 2020; opfordrer endelig til, at der ydes støtte til udvikling af uddannelsessystemer, som imødekommer behovene hos handicappede studerende og andre minoriteter og sårbare grupper under hensyntagen til særlige lokale forhold;

16.  glæder sig over vedtagelsen af Kommissionens meddelelse om uddannelse i nødsituationer og langvarige kriser og målet om at afsætte 10 % af EU's humanitære støtte til uddannelse fra og med 2019;

17.  minder om, at uddannelse af flygtningebørn og fordrevne børn fra starten af skal betragtes som en prioritet; understreger betydningen af at støtte lande i skrøbelige situationer og konfliktsituationer med henblik på at styrke deres systemers modstandsdygtighed og sikre adgang til uddannelse af høj kvalitet, herunder undervisning på sekundærtrinnet, til børn og unge flygtninge, internt fordrevne samt til deres værtssamfund;

18.  understreger behovet for en mere integreret, systematisk og effektiv indsats, der samler alle interessenter, til at afhjælpe undervisningsbehov i nødsituationer i overensstemmelse med princippet om sammenkobling af nødhjælp, rehabilitering og udvikling;

19.  konstaterer, at visse mållande ikke kan eller ikke ønsker at opfylde befolkningens basale behov, herunder deres uddannelsesmæssige behov; opfordrer til, at den mest hensigtsmæssige civilsamfundspartner identificeres, og at NGO'ers og andre aktørers bedste praksis styrkes og udbredes på dette område;

20.  minder om vigtigheden af den sekundære, tekniske og erhvervsfaglige uddannelse for unges beskæftigelsesegnethed og for en bæredygtig udvikling; er af den opfattelse, at de to sidstnævnte bør føre til anstændig beskæftigelse, være rettet mod landets udviklingsmæssige behov og virksomhedernes behov, og at de bør koordineres med og så vidt muligt finansieres af virksomhederne; henleder opmærksomheden på projekter, der involverer den private sektor i uddannelsescentre, og opfordrer Kommissionen til at undersøge, hvordan udviklingen af sådanne initiativer kan støttes; bemærker, at Unionens plan for eksterne investeringer kunne mobiliseres med henblik på at nå disse mål, og opfordrer til en strategisk inddragelse af civilsamfundsorganisationer i planlægningen og gennemførelsen på dette område;

21.  er bekymret over fænomenet "hjerneflugt"; bemærker, at nogle medlemsstater afsætter mere end halvdelen af deres uddannelsesstøtte til uddannelsesomkostningerne på deres område; angiver, at stigningen i uddannelsesstøtten bør få denne andel til at falde; opfordrer medlemsstaterne til at undersøge og anvende bedste praksis og erfaringer såsom akademiske og erhvervsmæssige udvekslinger; mener, at visa til flere indrejser ville give disse studerende mulighed for at ajourføre deres viden og ville fremme cirkulær mobilitet; anmoder samtidig om, at der indføres incitamenter eller foranstaltninger der tilskynder studerende til at arbejde i den økonomiske eller offentlige sektor i deres oprindelsesland efter deres tilbagevenden i en minimumsperiode, således at den viden, som de har tilegnet sig, fortrinsvist kommer partnerlandene til gode;

22.  bemærker, at kvaliteten af undervisningen er afgørende for læringen; bemærker med bekymring, at kvaliteten og tilgængeligheden af læreruddannelsen fortsat er et alvorligt problem, navnlig i Afrika syd for Sahara; fastholder, at der skal gøres en indsats for læreruddannelsens grund- og videreuddannelse, hvor der fokuseres på viden og pædagogiske kvalifikationer, samt i forbindelse med deres ansættelse, løn og arbejdsvilkår, bl.a. for at tilskynde dem til at forblive i lærerfaget og videregive deres viden til de kommende generationer; opfordrer til, at der gennemføres flere udvekslingsprogrammer mellem lærere fra udviklingslande og lærere fra EU-medlemsstater, f.eks. gennem Erasmus+;

23.  bemærker, at der er behov for massive investeringer i uddannelsesinfrastruktur, -materiel og -udstyr, navnlig i landdistrikter og tyndtbefolkede områder, for at sikre lige adgang til uddannelse for alle uden forskelsbehandling;

24.  understreger betydningen af nye teknologier for at forbedre adgangen til og kvaliteten af uddannelse, navnlig for formidling af viden, uddannelse, pædagogik og udvikling af lærere samt forvaltning af uddannelsesinstitutioner; understreger behovet for at udnytte den digitale overgang til at sikre, at der udvikles og anvendes moderne viden- og undervisningsmetoder i udviklingslandene; henleder opmærksomheden på, at disse nye teknologier skal støtte uddannelsesmæssige bestræbelser, og ikke fungere som en erstatning ved at sænke de pædagogiske standarder; opfordrer til, at der sikres en bedre vurdering af de teknologiske investeringers indvirkning på læringsresultaterne; insisterer på at styrke de digitale færdigheder for at fremme kvinders og pigers indflydelse;

25.  opfordrer til en øget indsats med henblik på at tackle udfordringerne i forbindelse med digital udelukkelse gennem uddannelse og erhvervsuddannelse inden for vigtige digitale færdigheder og gennem initiativer rettet mod at lette brugen af IKT; opfordrer desuden til indførelse af digitale færdigheder i skolernes læseplaner på alle uddannelsesniveauer i udviklingslandene med henblik på at sikre, at eleverne erhverver de færdigheder, der er nødvendige for at forbedre adgangen til information;

26.  påpeger, at uddannelse bør bane vejen for, at næste generation bliver i stand til at leve fuldt produktive liv i en verden, som vil blive ændret af robotisering og automatisering; mener, at de tilgængelige uddannelser skal være mere erhvervsorienterede for at imødekomme forventningerne både hos dem, der søger arbejde, og hos virksomhederne, og at partnerskaber med den private sektor på erhvervsuddannelsesområdet derfor ikke bør udelukkes; understreger i denne forbindelse betydningen af fleksibilitet og færdigheder, men også af livsfærdigheder og sociale færdigheder i forbindelse med uddannelse; er overbevist om, at det ud over, at skolerne underviser i akademisk viden, også er nødvendigt, at børnene erhverver færdigheder i kritisk tænkning, så de bliver i stand til at stille de rigtige spørgsmål, samt kreative færdigheder, så de bliver i stand til at omsætte idéer til handling, og at livslang læring må virkeliggøres gennem livslang handlen;

27.  insisterer på forbindelsen mellem uddannelse og sundhed; anfører, at skolemedicin og sundhedsundervisning ud over at fremme læring også er et middel til at nå ud til store dele af samfundet; opfordrer til, at der etableres en global og integreret tilgang til seksualundervisning for piger og drenge, der behandler sundhedsspørgsmål som f.eks. hiv, familieplanlægning og graviditet, hvilket også bidrager til at nå bredere mål, såsom forbedring af pigers adgang til uddannelse; påpeger betydningen af sundhedstjenesteydere for psykosocial støtte, navnlig i konfliktramte lande, for at forbedre de unges modstandsdygtighed;

28.  opfordrer staterne til at indføre mindst et år med gratis førskoleundervisning i overensstemmelse med mål 4.2 for bæredygtig udvikling;

29.  gentager, at kun et gunstigt miljø giver mulighed for kvalitetsuddannelse, herunder inddragelse af forældrene, ernæringsmæssige aspekter, sikkerhed samt adgang til elektricitet, vand og passende sanitære installationer, for at gøre det muligt for drengene og pigerne reelt at få noget ud af skolen og øge gennemførelsesprocenten, navnlig i grundskolen;

Bedre bistandskvalitet

30.  er af den opfattelse, at vurderinger af uddannelsessystemerne, herunder oplysninger fra ikke-statslige institutioner, om undervisningens kvalitet og læringsresultaterne er en forudsætning for, at bistanden kan gøres mere effektiv; opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at finansiere forskning, aggregering af data og pålidelige, tekniske, ikkediskriminerende og uafhængige evalueringsværktøjer;

31.  mener, at det er af afgørende betydning, at donorerne i højere grad koordinerer deres indsats inden for undervisning i de lokale uddannelsesgrupper for at undgå dobbeltarbejde eller endog situationer, hvor bistandsindsatsen kommer i konflikt; opfordrer medlemsstaterne til at gøre mere systematisk brug af fælles programmering og delegerede beføjelser; minder om, at udviklingsbistand ikke bør have til hensigt at opnå strategisk indflydelse;

32.  understreger regeringers forpligtelse til at sikre deres borgere retten til uddannelse; påpeger derfor behovet for at sikre, at de ansvarlige på alle niveauer har kapacitet til at levere tjenester til alle og til at etablere uddannelsesinstitutioner og -strategier og nationale planer for retfærdig, tilgængelig og ikkediskriminerende uddannelse, der er baseret på en omfattende høring af centrale interessenter, herunder civilsamfundet, med specifikke mål og overvågningsmekanismer, løbende vurderinger og inspektioner, klar og gennemsigtig afgrænsning af ansvar og tildeling af ressourcer, der er underlagt uafhængig overvågning; tilskynder til vedtagelsen af nationale lovrammer for etablering og drift af uddannelsestjenester;

33.  lægger vægt på bistandens forudsigelighed og partnerlandenes ejerskab; anfører i denne forbindelse, at budgetstøtte og bistand fra multilaterale organisationer er de bedste redskaber til at opfylde disse krav;

34.  opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at give forrang til sektorbudgetstøtte, når det er muligt, med strenge kriterier, herunder god forvaltning, og omfattende kontrol, navnlig for at undgå korruption; minder om, at de begunstigede tredjelande forpligter sig til at tilbagebetale betalinger i tilfælde af alvorlige uregelmæssigheder; anbefaler kraftigt, at civilsamfundet inddrages i overvågningen af finansieringsaftaler; understreger behovet for at indføre en overvågningsmekanisme til kontrol af, om udviklingsbistanden er blevet misbrugt, og for at iværksætte sanktioner i overensstemmelse hermed, herunder gennem omfordeling af finansielle ressourcer med henblik på at øge støtten til lande, der anvender bedste praksis på dette område;

35.  tilskynder Kommissionen og medlemsstaterne til at fremme de lokale myndigheders og civilsamfundsorganisationers rolle i udarbejdelsen og gennemførelsen af uddannelsesstøtteprogrammer, herunder inden for rammerne af budgetstøtten;

36.  bemærker, at kun en tredjedel af bistanden inden for uddannelse kanaliseres gennem multilaterale organer, mod to tredjedele på sundhedsområdet; opfordrer derfor Kommissionen og medlemsstaterne til at øge deres støtte til Det Globale Partnerskab for Uddannelse og fonden "Education Cannot wait"; mener, at Det Globale Partnerskab bør sættes i stand til i sin næste strategiske plan efter 2020 at udvide programmeringsperioden fra 3 til 6 år for at give mulighed for en mere stabil og forudsigelig finansiering, som navnlig er nødvendig for at styrke de nationale uddannelsessystemer;

o
o   o

37.  pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet og Kommissionen samt til medlemsstaternes regeringer og parlamenter.

(1) Vedtagne tekster, P8_TA(2018)0239. (2) Vedtagne tekster, P8_TA(2018)0104.