Indeks 
 Forrige 
 Næste 
 Fuld tekst 
Procedure : 2018/2036(INI)
Forløb i plenarforsamlingen
Dokumentforløb : A8-0353/2018

Indgivne tekster :

A8-0353/2018

Forhandlinger :

PV 12/11/2018 - 17
CRE 12/11/2018 - 17

Afstemninger :

PV 13/11/2018 - 4.8
Stemmeforklaringer

Vedtagne tekster :

P8_TA(2018)0447

Vedtagne tekster
PDF 344kWORD 65k
Tirsdag den 13. november 2018 - Strasbourg Foreløbig udgave
Minimumsstandarder for mindretal i EU
P8_TA-PROV(2018)0447A8-0353/2018

Europa-Parlamentets beslutning af 13. november 2018 om minimumsstandarder for mindretal i EU (2018/2036(INI))

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til artikel 2 og artikel 3, stk. 3, i traktaten om Den Europæiske Union (TEU) og til artikel 19 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF),

–  der henviser til artikel 10, 21 og 22 i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder,

–  der henviser til Rådets direktiv 2000/43/EF af 29. juni 2000 om gennemførelse af princippet om ligebehandling af alle uanset race eller etnisk oprindelse (direktivet om racelighed)(1),

–  der henviser til Københavnskriterierne og til gældende EU-ret, som et kandidatland skal overholde, hvis det ønsker at tiltræde Unionen,

–  der henviser til FN's erklæring vedrørende rettigheder for personer, der tilhører nationale eller etniske, religiøse og sproglige minoriteter, og FN's erklæring om oprindelige folks rettigheder,

–  der henviser til verdenserklæringen om menneskerettigheder, som blev vedtaget af FN's Generalforsamling i 1948,

–  der henviser til FN's resolution A/RES/60/7 om bevarelse af erindringen om holocaust, som blev vedtaget af FN's Generalforsamling den 1. november 2005,

–  der henviser til den europæiske menneskerettighedskonvention og de dertil knyttede protokoller, særlig protokol nr. 12 om ikkediskrimination,

–  der henviser til 2018-rapporten om grundlæggende rettigheder fra Den Europæiske Unions Agentur for Grundlæggende Rettigheder (FRA) og agenturets "Second European Union Minorities and Discrimination Survey" (anden EU-rundspørge om mindretal og diskrimination) (EU-MIDIS II),

–  der henviser til FN's konvention om rettigheder for personer med handicap og den tilhørende valgfri protokol (A/RES/61/106), som blev vedtaget den 13. december 2006,

–  der henviser til Europarådets rammekonvention om beskyttelse af nationale mindretal og den europæiske pagt om regionale sprog eller mindretalssprog,

–  der henviser til Europarådets Parlamentariske Forsamlings beslutning 1985 (2014) om nationale mindretals situation og rettigheder i Europa,

–  der henviser til Europarådets Parlamentariske Forsamlings beslutning 2153 (2017) om fremme af inklusion af romaer og omrejsende,

–  der henviser til Europarådets Parlamentariske Forsamlings beslutning 2196 (2018) om beskyttelse og fremme af regionale sprog eller mindretalssprog i Europa,

–  der henviser til resolution 424 (2017) fra Europarådets Kongres for Lokale og Regionale Myndigheder om regionale sprog og minoritetssprog i Europa i dag,

–  der henviser til Europarådets Parlamentariske Forsamlings indstilling 1201 (1993) om en tillægsprotokol til den europæiske menneskerettighedskonvention om mindretals rettigheder,

–  der henviser til Europarådets Ministerkomités erklæring om voksende romafjendtlighed og øget racistisk vold mod romaer i Europa, som blev vedtaget den 1. februar 2012,

–  der henviser til retningslinje nr. 5 for forbindelserne mellem Europarådet og Den Europæiske Union, som blev vedtaget på Europarådets tredje topmøde mellem stats- og regeringschefer i Warszawa den 16.-17. maj 2005,

–  der henviser til OSCE's Københavnsdokument fra 1990 og til de adskillige tematiske henstillinger og retningslinjer om mindretalsrettigheder, som er blevet udstedt af OSCE's højkommissær for nationale mindretal og OSCE's Kontor for Demokratiske Institutioner og Menneskerettigheder,

–  der henviser til sin beslutning af 7. februar 2018 om beskyttelse og ikkediskrimination af EU-borgere tilhørende mindretal i EU-medlemsstaterne(2),

–  - der henviser til sin beslutning af 25. oktober 2017 om aspekter vedrørende grundlæggende rettigheder for integrationen af romaer i EU: bekæmpelse af romafjendtlighed(3),

–  der henviser til Rådets rammeafgørelse 2008/913/RIA af 28. november 2008 om bekæmpelse af visse former for og tilkendegivelser af racisme og fremmedhad ved hjælp af straffelovgivningen(4),

–  der henviser til sin beslutning af 13. december 2016 om situationen for grundlæggende rettigheder i Den Europæiske Union(5),

–  der henviser til sin beslutning af 15. april 2015 i anledning af den internationale romadag – romahad i Europa og EU's anerkendelse af mindedagen for folkedrabet på romaerne under Anden Verdenskrig(6),

–  der henviser til sin beslutning af 11. september 2013 om udryddelsestruede europæiske sprog og den sproglige mangfoldighed i Den Europæiske Union(7),

–  der henviser til sin beslutning af 8. juni 2005 om beskyttelse af mindretal og ikke-diskriminationspolitikker i et udvidet Europa(8),

–  der henviser til sin beslutning af 12. december 2017 om 2017-rapporten om unionsborgerskab: Styrkelse af borgernes rettigheder i en Union med demokratiske forandringer(9),

–  der henviser til sin beslutning af 25. oktober 2016 med henstillinger til Kommissionen om oprettelse af en EU-mekanisme for demokrati, retsstatsprincippet og grundlæggende rettigheder(10),

–  der henviser til Den Europæiske Unions Domstols domme og retspraksis, særlig i sag T-646/13 (Minority SafePack - one million signatures for diversity in Europe mod Kommissionen), og til Den Europæiske Menneskerettighedsdomstols retspraksis,

–  der henviser til FRA's rapporter og undersøgelser, som f.eks. rapporten med titlen "Respect for and protection of persons belonging to minorities 2008-2010" (respekt for og beskyttelse af personer, der tilhører mindretal 2008-2010) samt andre relevante rapporter om emnet fra nationale, europæiske og internationale organisationer og NGO'er,

–  der henviser til aktiviteter og konklusioner, som Europa-Parlamentets tværpolitiske gruppe om traditionelle mindretal, nationale fællesskaber og sprog tegner sig for,

–  der henviser til forretningsordenens artikel 52,

–  der henviser til betænkning fra Udvalget om Borgernes Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender og udtalelse fra Kultur- og Uddannelsesudvalget (A8-0353/2018),

A.  der henviser til, at rettighederne for personer, der tilhører mindretal, er en integreret del af menneskerettighederne, som er universelle, udelelige og uafhængige; der henviser til, at beskyttelse og fremme af mindretalsrettigheder er af afgørende betydning for fred, sikkerhed og stabilitet og for fremme af tolerance, gensidig respekt samt forståelse og samarbejde mellem alle personer, der bor i et bestemt område;

B.  der henviser til, at EU er en mosaik af kulturer, sprog, religioner, traditioner og historie, som danner et fællesskab bestående af en mangfoldighed af borgere, der er forenet gennem deres fælles kerneværdier; der henviser til, at denne europæiske rigdom ikke er givet, og at den bør beskyttes og næres;

C.  der henviser til, at omkring 8 % af unionsborgerne tilhører et nationalt mindretal, og at ca. 10 % taler et regionalt sprog eller et minoritetssprog; der henviser til, at vedvarende chikane, diskrimination – herunder forskelligartet og tværgående diskrimination – og vold begrænser mulighederne for, at personer fuldt ud kan nyde godt af deres grundlæggende rettigheder og friheder og underminerer deres lige deltagelse i samfundet;

D.  der henviser til, at beskyttelse af rettighederne for personer, der tilhører mindretal, kan være med til at skabe en bæredygtig fremtid for Europa og bidrage til at sikre overholdelsen af principperne om værdighed, lighed og ikkediskrimination; der henviser til, at fordelene ikke kun berører mindretallene, eftersom beskyttelse og fremme heraf skaber stabilitet, økonomisk udvikling og velstand for alle;

E.  der henviser til, at Lissabontraktaten indførte begrebet "personer, der tilhører mindretal" i EU's primære ret, og at det er første gang i EU-rettens historie, at dette er nævnt udtrykkeligt; der henviser til, at det i artikel 2 i traktaten om Den Europæiske Union (TEU) er fastslået, at Unionen bygger på værdierne respekt for den menneskelige værdighed, frihed, demokrati, ligestilling, retsstaten og respekt for menneskerettighederne, herunder rettigheder for personer, der tilhører mindretal, og at dette er medlemsstaternes fælles værdigrundlag i et samfund præget af pluralisme, ikkeforskelsbehandling, tolerance, retfærdighed, solidaritet og ligestilling mellem kvinder og mænd; der henviser til, at disse værdier er fælles for alle medlemsstaterne og skal respekteres og fremmes aktivt og konsekvent af både EU og de enkelte medlemsstater i alle deres politikker, såvel på internt som på eksternt plan; der henviser til, at disse rettigheder fortjener den samme behandling som de andre rettigheder, der er nedfældet i traktaterne;

F.  der henviser til, at EU-traktaterne, som i denne henseende følger folkerettens tilgang, ikke definerer begrebet "mindretal"; der henviser til, at Kommissionen i overensstemmelse med artikel 17 i TEU skal sikre gennemførelsen af traktaterne;

G.  der henviser til, at det i artikel 19 i TEUF er fastslået, at Rådet, der træffer afgørelse efter en særlig lovgivningsprocedure, med enstemmighed og med Europa-Parlamentets godkendelse, kan træffe hensigtsmæssige foranstaltninger til at bekæmpe forskelsbehandling;

H.  der henviser til, at Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder har gjort begrebet "nationale mindretal" til et EU-retligt begreb; der henviser til, at det i chartrets artikel 21 udtrykkeligt er fastslået, at forskelsbehandling er forbudt; der henviser til, at der bør lægges særlig vægt på beskyttelse af de grundlæggende rettigheder i forhold til de personer, der befinder sig i de mest sårbare situationer;

I.  der henviser til, at det i artikel 9 i TEU, som indeholder en definition af unionsborgerskabet, udtrykkeligt er fastslået, at Unionen skal respektere princippet om lighed mellem dens borgere, der nyder lige stor opmærksomhed fra EU-institutionernes, -organernes, -kontorernes og -agenturernes side;

J.  der henviser til, at FCNM og sprogpagten er vigtige bedrifter for det internationale system til beskyttelse af mindretal og vigtige internationale normsættende værktøjer for deltagerstaterne; der henviser til, at de pågældende aftalers virkning svækkes af en langsom ratificeringsproces, parternes forbehold og manglen på kontrolbeføjelser, der gør dem afhængige af deltagerstaternes velvilje; der henviser til, at systematisk manglende gennemførelse af domme, afgørelser og henstillinger også fører til en normalisering af manglende overholdelse af disse to internationale instrumenter;

K.  der henviser til, at der skal udvikles fælles europæiske minimumsstandarder for beskyttelse af rettighederne for personer, der tilhører mindretal, under hensyntagen til den bedste praksis, der allerede anvendes i medlemsstaterne, f.eks. i Italien (Alto Adige/Sydtyrol) eller Tyskland (Schleswig-Holstein);

L.  der henviser til, at de rettigheder, der tilkommer personer, som tilhører mindretal, er garanteret af både multilaterale og bilaterale internationale aftaler og er anerkendt i mange medlemsstaters forfatninger, og at respekt for disse rettigheder er en væsentlig forudsætning for overholdelsen af retsstatsprincippet;

M.  der henviser til, at direktivet om racelighed udgør en vigtig retlig foranstaltning til bekæmpelse af etnisk og racemæssig diskrimination; der henviser til, at adskillige medlemsstater endnu ikke har gennemført dette direktiv fuldt ud; der henviser til, at princippet om ligebehandling i henhold til artikel 5 i det pågældende direktiv ikke må være til hinder for, at de enkelte medlemsstater opretholder eller vedtager specifikke foranstaltninger, der har til formål at forebygge eller opveje ulemper knyttet til race eller etnisk oprindelse, med henblik på at sikre fuld ligestilling;

N.  der henviser til, at EU's motto, "Forenet i mangfoldighed", som blev vedtaget i 2000, understreger respekten for mangfoldighed som en af EU's grundlæggende værdier;

O.  der henviser til, at Københavnskriterierne udgør en del af EU's tiltrædelseskriterier; der henviser til, at ét af de tre Københavnskriterier klart kræver, at staterne sikrer demokrati, retsstatsprincippet, menneskerettigheder samt respekt for og beskyttelse af mindretal; der henviser til, at der ikke foregår yderligere overvågning af mindretalsrettigheder, når et kandidatland først er blevet medlemsstat;

P.  der henviser til, at erfaringen viser, at førtiltrædelseslande er mere villige til at overholde Københavnskriterierne; der henviser til, at der mangler en tilstrækkelig ramme til at sikre overholdelsen af disse kriterier efter tiltrædelsen, og at der følgelig opleves alvorlige tilbageskridt i visse medlemsstater efter erhvervelsen af EU-medlemsskab; der henviser til, at EU stadig savner fælles standarder på EU-plan til beskyttelse af mindretal i medlemsstaterne;

Q.  der henviser til, at EU i øjeblikket kun har værktøjer med begrænset effektivitet til rådighed til at reagere på systematiske og institutionelle manifestationer af diskrimination, racisme og fremmedhad; der henviser til, at der på trods af talrige opfordringer til Kommissionen kun er blevet truffet begrænsede foranstaltninger til at sikre effektiv beskyttelse af personer, som tilhører mindretal;

R.  der henviser til, at det er nødvendigt at udvikle stærke retsstatsmekanismer og -processer for at sikre, at de traktatfæstede principper og værdier efterleves overalt i EU; der henviser til, at respekten for rettigheder for personer, der tilhører mindretal, er en integrerende del af disse værdier; der henviser til, at der bør udvikles effektive mekanismer til at lukke resterende huller; der henviser til, at sådanne mekanismer bør være evidensbaserede, objektive og uden forskelsbehandling, at de bør tage hensyn til nærhedsprincippet, nødvendighedsprincippet og proportionalitetsprincippet, og at de bør gælde for såvel medlemsstaterne som for EU-institutionerne og bør være baseret på en gradueret tilgang med både en forebyggende og en korrigerende del; der henviser til, at Parlamentet bekræftede sin støtte hertil i sin beslutning af 25. oktober 2016 med henstillinger til Kommissionen om oprettelse af en EU-mekanisme for demokrati, retsstatsprincippet og grundlæggende rettigheder, og at dette kunne være et centralt element i en koordineret europæisk tilgang til samfundsforvaltning, der i øjeblikket savnes;

S.  der henviser til, at sprog er en integreret del af europæisk identitet og det mest direkte udtryk for kultur; der henviser til, at respekten for sproglig mangfoldighed er en grundlæggende værdi i EU, således som det f.eks. er fastslået i artikel 22 i chartret og i præamblen til traktaten om Den Europæiske Union, som taler om at lade sig "inspirere af Europas kulturelle, religiøse og humanistiske arv, der er grundlaget for udviklingen af de universelle værdier: det enkelte menneskes ukrænkelige og umistelige rettigheder samt frihed, demokrati, lighed og retsstaten";

T.  der henviser til, at sproglig mangfoldighed er en vigtig del af en regions kulturelle rigdom; der henviser til, at 40 til 50 millioner personer i EU taler et af dets 60 regionale sprog og mindretalssprog, hvoraf nogle er udsat for alvorlig risiko; der henviser til, at tilbagegangen for mindretalssprog er mærkbar i hele Europa; der henviser til, at sprog, der tales af små samfund og ikke har nogen officiel status, er endnu mere udsatte for risikoen for at uddø;

U.  der henviser til, at det anslås, at én person ud af tusind anvender et nationalt tegnsprog som sit primære sprog; der henviser til, at disse sprog bør have officiel status;

V.  der henviser til, at individuel identitet samt national identitet er vigtige i rummelige samfund, og at det ene ikke udelukker det andet. der henviser til, at medlemsstaternes nationale lovgivning, hvad mindretal angår, indeholder vigtige huller og repræsenterer et lavt niveau for harmonisering og symmetri;

W.  der henviser til, at Europa har en rig og mangfoldig kulturarv; der henviser til, at kulturarv beriger livet for den enkelte borger; der henviser til, at artikel 3 i TEU bekræfter, at Unionen skal "respektere medlemsstaternes rige kulturelle og sproglige mangfoldighed og sikre, at den europæiske kulturarv beskyttes og udvikles"; der henviser til, at personer tilhørende mindretal, som har levet i Europa i århundreder, bidrager til denne rige, enestående og mangfoldige arv og er en integreret del af den europæiske identitet;

X.  der henviser til, at der er store forskelle mellem medlemsstaterne med hensyn til anerkendelse af disse mindretal og respekt for deres rettigheder; der henviser til, at mindretal i Europa fortsat oplever institutionaliseret forskelsbehandling og gøres til genstand for nedsættende stereotyper, ligesom deres erhvervede rettigheder ofte begrænses eller anvendes selektivt;

Y.  der henviser til, at der er forskel på beskyttelse af mindretal og politikker mod diskriminering; der henviser til, at forbud mod forskelsbehandling ikke er nok til at standse assimilering; der henviser til, at reel ligestilling er mere end blot ikke at diskriminere, og at det betyder, at mindretal får garantier for, at de har samme muligheder for at nyde deres rettigheder, såsom retten til identitet, brug af sprog og uddannelse, kulturelle og borgerlige rettigheder osv., som flertallet;

Z.  der henviser til, at væksten i fremmedfjendsk vold og hadske ytringer i EU, der ofte fremmes af kræfter på den yderste højrefløj, rammer og er specifikt målrettet mod personer, der tilhører mindretal;

AA.  der henviser til, at EU-borgere tilhørende mindretal forventer, at der gøres mere for at beskytte deres rettigheder på europæisk plan, hvilket dokumenteres af det store antal andragender, der er indgivet til Europa-Parlamentet i denne forbindelse;

AB.  der henviser til, at andragendet "Minority SafePack" har indsamlet 1 215 879 underskrifter i hele EU, hvilket viser, at disse EU-borgere har viljen til at styrke den juridiske ramme for mindretalspolitikker på EU-plan;

AC.  der henviser til, at der stadig er rigelig plads til forbedringer af den måde, beskyttelsen af mindretals rettigheder effektivt indføres på i EU; der henviser til, at demokratiske institutioners legitimitet er baseret på deltagelse og repræsentation af alle samfundets grupper, inklusive personer tilhørende mindretal;

1.  minder om, at medlemsstaterne er forpligtede til at sikre, at mindretallene fuldt ud kan drage nytte af deres menneskerettigheder både som individer og som samfund;

2.  minder om, at der – selv om beskyttelse af mindretal er en del af Københavnskriterierne for såvel kandidatlandene som for medlemsstaterne – ikke er nogen garanti for, at kandidatlandene overholder de tilsagn, som de har givet i henhold til Københavnskriterierne, når de først er blevet medlemsstater;

3.  noterer sig, at EU stadig mangler effektive redskaber til at overvåge og håndhæve respekten for mindretalsrettigheder; beklager dybt, at EU med hensyn til mindretalsbeskyttelse enten har taget det for givet, at medlemsstaterne respekterer mindretalsrettigheder, eller har baseret sig på eksterne overvågningsinstrumenter, for eksempel fra FN, Europarådet eller OSCE;

4.  bemærker, at staters overholdelse af Københavnskriterierne før og efter deres tiltrædelse til EU skal være underlagt konstant overvågning og konstant dialog i og mellem Parlamentet, Kommissionen og Rådet; understreger behovet for et omfattende EU-beskyttelsessystem for mindretal samt en robust overvågningsmekanisme;

5.  minder om, at Kommissionen i overensstemmelse med EU-traktatens artikel 17, stk.1, som traktaternes vogter har legitimitet og autoritet til at sikre, at alle medlemsstater respekterer retsstatsprincippet og de øvrige værdier, der er anført i artikel 2 i TEU; mener derfor, at de tiltag, Kommissionen iværksætter med henblik på at udføre denne opgave og sikre, at de betingelser, der var gældende ved medlemsstaternes tiltrædelse, stadig er opfyldt, ikke udgør en krænkelse af medlemsstaternes suverænitet;

6.  minder om, at inden for rammerne af de eksisterende internationale standarder har alle medlemsstater ret til at definere personer, der tilhører nationale mindretal;

7.  minder om, at der ikke er nogen fælles EU standarder for mindretalsrettigheder i EU og heller ikke en fælles forståelse af, hvem der kan betragtes som en person, der tilhører et mindretal; bemærker, at der hverken findes en definition af mindretal i FN's erklæring vedrørende rettigheder for personer, der tilhører nationale eller etniske, religiøse og sproglige mindretal, eller i rammekonventionen om beskyttelse af nationale mindretal (FCNM); understreger behovet for at beskytte alle nationale eller etniske, religiøse og sproglige mindretal, uanset definition, og at enhver definition bør anvendes på en fleksibel måde, da en de facto-inklusion af modtagere under beskyttelsen af mindretalsrettigheder ofte er en del af en gradvis proces, der i sidste ende kan føre til formel anerkendelse; henstiller, at en definition af et "nationalt mindretal" under hensyntagen til nærhedsprincippet, proportionalitetsprincippet og princippet om forbud mod forskelsbehandling bør være baseret på den definition, som er fastlagt i Europarådets Parlamentariske Forsamlings henstilling 1201(1993) om en tillægsprotokol til den europæiske menneskerettighedskonvention om mindretals rettigheder, der definerer et "nationalt mindretal" som en gruppe personer i en stat, som:

   er bosat på statens område og er statsborgere i denne stat
   har haft faste og vedvarende bånd til denne stat igennem lang tid
   udviser særlige etniske, kulturelle, religiøse eller sproglige kendetegn
   er tilstrækkeligt repræsentativ, omend mindre i antal end resten af befolkningen i den pågældende stat eller resten af befolkningen i en region i staten
   er motiverede for sammen at bevare det, som udgør deres fælles identitet, herunder deres kultur, deres traditioner, deres religion eller deres sprog;

8.  minder om retningslinje nr. 5 for så vidt angår forbindelserne mellem Europarådet og Den Europæiske Union, som blev vedtaget af stats- og regeringscheferne fra Europarådets medlemsstater på deres møde i Warszawa den 16. og 17. maj 2005, hvori det hedder, at "Unionen skal bestræbe sig på at gennemføre disse aspekter af Europarådets konventioner inden for sit kompetenceområde i EU-retten";

9.  bemærker, at visse dele af bestemmelserne i FCNM og den europæiske pagt om regionale sprog eller mindretalssprog ("sprogpagten") er omfattet af EU's kompetencer, og minder om FRA's konklusion om, at Unionen – selv om den ikke har overordnet lovgivningsmæssig kompetence til at træffe afgørelse om beskyttelsen af nationale mindretal som sådan – "kan træffe afgørelse om en bred vifte af spørgsmål, der berører personer, der tilhører nationale mindretal";

10.  mener, at der er behov for et lovgivningsforslag om minimumsstandarder for beskyttelse af mindretal i EU med det formål at forbedre situationen for mindretallene og beskytte allerede eksisterende rettigheder i alle medlemsstaterne og samtidig undgå dobbeltstandarder, efter at der er foretaget en egentlig konsekvensanalyse og på linje med nærhedsprincippet og proportionalitetsprincippet; mener under hensyntagen til nærhedsprincippet og proportionalitetsprincippet, at disse standarder bør bygge på de standarder, som allerede er kodificeret i folkeretlige instrumenter, og at de bør være solidt forankrede i et retsgrundlag, der sikrer demokrati og respekt for retsstatsprincippet og grundlæggende rettigheder i hele EU, og som ledsages af en velfungerende overvågningsmekanisme; opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at sørge for, at deres retssystemer sikrer, at de personer, der tilhører et mindretal, ikke udsættes for forskelsbehandling, og til at træffe og gennemføre målrettede beskyttelsesforanstaltninger;

11.  erindrer om, at beskyttelse af mindretalsrettigheder er indeholdt i forslaget om indgåelse af en EU-pagt for demokrati, retsstatsprincippet og grundlæggende rettigheder; minder i denne forbindelse om den anmodning, der blev fremsat i Parlamentets beslutning af 25. oktober 2016 om en EU-mekanisme for demokrati, retsstatsprincippet og grundlæggende rettigheder, og gentager sin opfordring til Kommissionen om at forelægge et forslag om indgåelse af en EU-pagt for demokrati, retsstatsprincippet og grundlæggende rettigheder; opfordrer Kommissionen til at indarbejde mindretalsrettigheder i alle mulige underafdelinger af EU-mekanismen for demokrati, retsstatsprincippet og grundlæggende rettigheder;

12.  opfordrer Kommissionen til at nedsætte et organ på EU-plan (enten inden for de eksisterende strukturer eller som et separat organ) til anerkendelse og beskyttelse af mindretal i EU;

13.  glæder sig over, at der er sket en vellykket registrering og indsamling af underskrifter inden for rammerne af et europæisk borgerinitiativ med titlen "Minority SafePack", som efterlyser en europæisk ramme for beskyttelse af mindretal; tilskynder Kommissionen til at undersøge, hvilke løsninger der kan tages i anvendelse for at sikre, at mindretallenes interesser og behov kan blive bedre repræsenteret på EU-plan;

14.  opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at beskytte personer tilhørende nationale mindretal med hensyn til deres ret til at bevare, beskytte og udvikle deres egen identitet og til at tage de nødvendige skridt til at fremme effektiv inddragelse af de nationale mindretal i det sociale, økonomiske og kulturelle liv og i offentlige anliggender;

15.  minder om, at adgang til unionsborgerskabet går gennem statsborgerskab i en medlemsstat, hvor vilkårene er fastlagt i national lovgivning; minder om, at medlemsstaterne i forbindelse med adgang til statsborgerskab bør lade sig lede af principperne i EU-retten såsom proportionalitetsprincippet og princippet om forbud mod forskelsbehandling, der begge er veldefinerede i EU-Domstolens praksis; henviser til, at det i artikel 20 i TEUF hedder, at unionsborgerskab har enhver, der er statsborger i en medlemsstat, og at unionsborgerne har de rettigheder og er underlagt de pligter, der er indeholdt i traktaterne og chartret; minder om, at alle EU-borgere ifølge traktaterne skal have lige stor opmærksomhed fra EU-institutionerne;

16.  minder om, at Parlamentet er dybt foruroliget over antallet af statsløse romaer i Europa, da disse mennesker befinder sig i en situation, hvor de fuldstændig nægtes adgang til sociale, uddannelsesmæssige og sundhedsmæssige tjenester og bliver skubbet ud på samfundets yderste periferi; opfordrer medlemsstaterne til at afskaffe statsløshed og sikre, at alle nyder godt af de grundlæggende menneskerettigheder;

17.  opfordrer medlemsstaterne til at træffe effektive foranstaltninger til at fjerne enhver hindring for adgang til sundhedsvæsenet i forhold til personer, der tilhører mindretal; bemærker, at mindretalsgrupper har ringere adgang til sundhedstjenester og sundhedsinformation; opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at sikre, at mindretal har adgang til sundhedspleje, både i fysisk og psykisk henseende, uden forskelsbehandling;

18.  opfordrer EU til at tiltræde – og medlemsstaterne til at ratificere – FCNM og sprogpagten og til at overholde de principper, der er fastsat i disse dokumenter; opfordrer medlemsstaterne og Kommissionen til at afholde sig fra at foretage handlinger, der går imod disse principper; understreger, at institutionerne og medlemsstaterne, når de indfører minimumsstandarder for mindretal i EU, skal undlade at vedtage love og administrative foranstaltninger, der svækker eller fraviger rettigheder for personer, der tilhører mindretal;

19.  fastslår atter, at oprindelige folk ved udøvelsen af deres rettigheder bør være fri for enhver form for forskelsbehandling og have ret til at nyde godt af den værdighed og mangfoldighed, der er indeholdt i deres kultur, traditioner, historier og ambitioner, og som skal afspejle sig på passende vis i uddannelse og offentlig information; opfordrer de medlemsstater, der endnu ikke har gjort dette, til at ratificere konventionen vedrørende oprindelige folk og stammefolk i selvstændige stater (ILO-konvention nr. 169) og implementere den i god tro;

20.  mener, at der bør udvikles fælles europæiske minimumsstandarder for beskyttelse af rettighederne for personer, der tilhører mindretal, i EU ud fra de proceduremæssige principper for godt naboskab og venskabelige forbindelser og i et samarbejde både mellem medlemsstaterne og med nabolande, der ikke er medlem af EU, og på grundlag af gennemførelsen af internationale standarder og normer; mener, at vedtagelsen af fælles europæiske minimumsstandarder ikke må forringe de allerede eksisterende rettigheder og standarder, der beskytter de personer, som tilhører mindretal; minder om, at der er behov for at gennemføre de forpligtelser, der er vedtaget, og de principper, der er udviklet, inden for rammerne af OSCE, navnlig i de tematiske henstillinger og retningslinjer; minder om, at Kommissionen allerede har taget højde for disse standarder i forbindelse med Københavnskriterierne under tiltrædelsesforhandlingerne; opfordrer Kommissionen til i denne forbindelse at anvende de samme standarder for alle EU-medlemsstater;

21.  fremhæver, at politikker om forbud mod forskelsbehandling i sig selv ikke løser de problemer, som mindretal står over for, og ikke forhindrer assimilation; bemærker, at personer, der tilhører mindretal, befinder sig i en særlig kategori med hensyn til adgangen til retsmidler og har særlige behov, som skal opfyldes, hvis de skal opnå fuld og effektiv ligestilling, og at det er nødvendigt at respektere og fremme deres rettigheder, herunder retten til frit at udtrykke, bevare og udvikle deres kulturelle eller sproglige identitet med respekt for bopælsstatens identitet, værdier og principper; opfordrer Kommissionen til at fremme en regelmæssig overvågning af sproglig og kulturel mangfoldighed i EU;

22.  opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til efter samråd med repræsentanter for mindretal fortsat at støtte og finansiere indsamling af pålidelige og gedigne ligebehandlingsdata med henblik på at registrere uligheder og forskelsbehandling; efterlyser en effektiv EU-dækkende overvågning af situationen for nationale og sproglige mindretal; mener, at FRA bør gennemføre øget overvågning af diskrimination mod nationale og etniske mindretal i medlemsstaterne;

23.  anerkender den vigtige rolle, som civilsamfundet og ikkestatslige organisationer spiller i forbindelse med beskyttelse af mindretal, bekæmpelse af diskrimination og fremme af mindretals rettigheder; opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at fremme tilstrækkelig finansiering og støtte til disse organisationer;

24.  opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at sikre beskyttelsen af mindretal i mindretal og håndtere uligheder i uligheder, idet personer, der tilhører mindretal, ofte står over for forskelligartede og sammenfaldende former for diskrimination; anmoder Kommissionen og medlemsstaterne om at gennemføre forskning for at håndtere det komplicerede spørgsmål om forskelligartede og sammenfaldende former for diskrimination;

Bekæmpelse af diskrimination, hadforbrydelser og hadefuld tale

25.  er bekymret over den alarmerende stigning i hadforbrydelser og hadefulde udtalelser, der motiveres af racisme, fremmedhad eller religiøs intolerance over for mindretal i Europa; opfordrer EU og medlemsstaterne til at styrke kampen mod hadforbrydelser og diskriminerende holdninger og adfærd; opfordrer Kommissionen og FRA til at fortsætte deres arbejde med overvågning af hadforbrydelser og hadefuld tale i medlemsstaterne rettet mod mindretal og til jævnligt at rapportere om tilfælde og tendenser;

26.  fordømmer utvetydigt alle former for diskrimination, uanset af hvilken grund den finder sted, og alle former for segregation, hadefuld tale, hadforbrydelser og social udelukkelse, og opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til klart at fordømme og sanktionere fornægtelse af grusomheder over for nationale og etniske mindretal; gentager sit standpunkt, der kom til udtryk i Parlamentets beslutning af 25. oktober 2017 om aspekter vedrørende grundlæggende rettigheder for integrationen af romaer i EU: bekæmpelse af romafjendtlighed; erindrer om, at alle EU-borgere bør tilbydes lige stor hjælp og beskyttelse uanset deres etniske eller kulturelle oprindelse; opfordrer Kommissionen til at skabe en europæisk ramme og medlemsstaterne til at udarbejde specifikke nationale planer for håndtering af fremmedfjendsk vold og hadefuld tale over for personer, der tilhører mindretal;

27.  understreger, at medlemsstaterne bør fremme fredelige og stabile indbyrdes forbindelser, og opfordrer dem til at opretholde en åben og konstruktiv dialog med nabolandene, særlig i grænseregioner, hvor flere sprog og kulturer kan være repræsenteret;

28.  opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at indføre opmærksomhedsskabende aktiviteter, der gør EU's befolkning bevidst over for mangfoldighed, og fremme alle fredelige former for manifestationer af mindretalskulturer; opfordrer medlemsstaterne til at belyse nationale og etniske mindretals historie og fremme en kultur med tolerance i skolerne som led i læseplanerne; opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at indlede kulturelle dialoger, herunder, men ikke udelukkende, på skoler, om forskellige former og typer af had mod mindretalsgrupper; opfordrer medlemsstaterne til at sikre, at ikkeforskelsbehandling samt historien og rettighederne for mennesker, der tilhører mindretal, generelt integreres som komponenter i deres nationale uddannelsessystem;

29.  opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at iværksætte kampagner til bekæmpelse af hadefuld tale, til at oprette særlige politienheder til bekæmpelse af hadforbrydelser med udgangspunkt i en bevidstgørelse om de udfordringer, som forskellige mindretalsgrupper står over for, og gennemføre efteruddannelse, samt til at sikre, at personer, som tilhører mindretal, har lighed for loven, og at de har lige adgang til retlig prøvelse og processuelle rettigheder;

30.  mener, at Kommissionen og medlemsstaterne skal sikre, at personer, som tilhører mindretal, kan udøve deres rettigheder frygtløst; opfordrer i den forbindelse medlemsstaterne til at inkludere obligatoriske undervisningskurser inden for menneskerettigheder, demokratisk borgerskab og politisk viden i deres skolepensum på alle niveauer; opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at give obligatorisk undervisning til de ansvarlige, der spiller en afgørende rolle for den korrekte gennemførelse af EU- og medlemsstatslovgivning, og som skal være beredt til at yde service til alle borgere med en menneskerettighedsbaseret tilgang; opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at tackle tværgående former for forskelsbehandling både i deres politikker og gennem deres finansieringsprogrammer;

31.  opfordrer medlemsstaterne til med henblik på at skabe gensidig tillid at nedsætte nationale sandheds- og forsoningskommissioner for at anerkende den forfølgelse, udelukkelse og fornægtelse, som personer fra mindretal har oplevet gennem århundreder, samt for at dokumentere disse problemstillinger; opfordrer medlemsstaterne til klart og tydeligt at fordømme og sanktionere benægtelse af grusomheder, der er begået over for personer fra mindretalsgrupper, og opfordrer dem til at indføre og afholde vigtige mindedage for mindretalsgrupper i statsligt regi, som f.eks. en mindedag for romaofrene for holocaust; opfordrer medlemsstaterne til at etablere institutioner, der viser mindretalsgruppernes historie og kultur og støtter dem både økonomisk og administrativt;

32.  mener, at mindretalsgruppernes aktive og meningsfulde deltagelse i sociale, økonomiske, politiske og kulturelle områder af samfundslivet er af afgørende betydning; opfordrer derfor Kommissionen og medlemsstaterne til at udarbejde strategier med både proaktive og reaktive foranstaltninger baseret på reelle, systematiske høringer af repræsentanter fra mindretalsgrupper og inddrage dem i drift, overvågning og evaluering af hovedprogrammer og -projekter lanceret på alle niveauer med henblik på at sikre inklusion og ikkeforskelsbehandling;

33.  opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at sikre fuld og grundig gennemførelse, anvendelse og håndhævelse af racelighedsdirektivet, og opfordrer dem til at engagere sig i opmærksomhedsskabende kampagner om lovgivning til bekæmpelse af forskelsbehandling; mener, at medlemsstaterne bør sikre, at sanktioner er tilstrækkeligt effektive, står i forhold til overtrædelsens grovhed og har afskrækkende virkning, således som det kræves i racelighedsdirektivet; opfordrer Kommissionen til omhyggeligt at overvåge gennemførelsen af direktivet;

34.  beklager, at det foreslåede direktiv om ligebehandling fra 2008 (COM(2008)0426) stadig afventer Rådets godkendelse; opfordrer endnu en gang Rådet til snarest muligt at vedtage sin holdning til forslaget;

Nationale og etniske mindretal

35.  bemærker, at nationale og etniske mindretal er grupper af personer, der tilhører mindretal, der har levet på det samme sted og har en fælles identitet, i visse tilfælde som følge af grænseflytninger og i andre tilfælde som et resultat af at have levet i lang tid på det samme sted, hvorved de har formået at bevare deres identitet; opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at beskytte nationale og etniske mindretals kulturelle og sproglige identitet og til at skabe betingelserne for fremme af denne identitet; påpeger den vigtige rolle, som regionale og lokale myndigheder i EU kan spille med hensyn til at beskytte mindretal og mener, at administrative omstruktureringer og territoriale omlægninger ikke må have negative følger for dem; opfordrer medlemsstaterne til at bevillige finansielle midler til gennemførelsen af mindretallenes rettigheder fra det centrale budget, sådan at det ikke bliver en byrde for de lokale budgetter;

36.  opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at garantere lige muligheder for nationale og etniske mindretal for at deltage i det politiske og sociale liv; opfordrer medlemsstaterne til at vedtage valgsystemer og -love, der fremmer repræsentationen af nationale og etniske mindretal; opfordrer medlemsstaterne til at træffe øjeblikkelige afhjælpende foranstaltninger for at standse diskriminerende fødselsregistrering, udføre fødselsregistrering af medlemmer af mindretalsgrupper uden forskelsbehandling og sikre, at de udstedte ID-kort ikke er diskriminerende;

37.  opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at udarbejde en sammenhængende analyse af de aktuelle mindretalspolitikker med henblik på at klarlægge styrker og udfordringer og sikre overholdelsen af nationale og etniske mindretals rettigheder;

38.  opfordrer FRA til at afgive en udtalelse om, hvordan man skaber instrumenter til beskyttelse og promovering af rettigheder for personer, der tilhører nationale mindretal, i overensstemmelse med Den Europæiske Unions Domstols dom i sag T-646/13;

Kulturelle rettigheder

39.  understreger, at kulturelle aktiviteter er en afgørende forudsætning for at bevare nationale og etniske mindretals identitet, og at bevarelsen af mindretallenes traditioner og kunstneriske udtryksformer og værdier på modersmålet er særlig vigtigt med henblik på at bevare den europæiske mangfoldighed; bemærker, at bevarelsen af mindretallenes kulturarv er i EU's og medlemsstaternes fælles interesse; opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at støtte, styrke og fremme mindretals kulturelle rettigheder;

40.  minder om, at en forståelse af, hvad der opfattes som "kultur", er en afgørende forudsætning for at fastlægge, hvor langt mindretals rettigheder rækker på dette punkt; påpeger, at kultur i bred forstand er lig den samlede sum af alle materielle og ikke-materielle aktiviteter og præstationer i et givent samfund, og lig med det, der adskiller det pågældende samfund fra andre samfund; understreger, at kulturelle rettigheder bør omfatte retten til at deltage i kulturlivet, retten til at nyde godt af kulturtilbud, retten til at vælge at tilhøre en bestemt gruppe, sproglige rettigheder samt beskyttelse af den kulturelle og videnskabelige arv;

41.  opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at anerkende de nationale og etniske mindretals bidrag til Unionens kulturarv, styrke dialogen med repræsentanterne for og personer tilhørende mindretal samt identificere og gennemføre samordnede politikker og foranstaltninger med henblik på at forvalte bevarelsen og udviklingen af deres kultur på en bæredygtig måde; opfordrer medlemsstaterne til at sikre en passende grad af institutionalisering af praksis på nationalt niveau for at beskytte de kulturelle rettigheder;

42.  opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at inddrage og støtte nationale og etniske mindretal og personer tilhørende disse mindretal i at fremme den nødvendige viden og de nødvendige færdigheder til at beskytte og sikre bæredygtig forvaltning og udvikling af kulturarven, som bør gives videre til fremtidige generationer; opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at tilvejebringe og opretholde væsentlige kulturmidler til personer tilhørende mindretal på såvel horisontalt som vertikalt plan med henblik på at sikre effektiv, gennemsigtig og rimelig støtte til mindretalssamfundenes kulturliv;

43.  fremhæver, at medierne spiller en central rolle med hensyn til kulturelle og sproglige rettigheder; minder om, at det at være i stand til at få adgang til, modtage og offentliggøre information og indhold på et sprog, som man forstår fuldt ud og kan kommunikere fuldt ud på, er en forudsætning for lige og effektiv deltagelse i det offentlige, økonomiske, sociale og kulturelle liv; bemærker i denne forbindelse, at der bør rettes særlig opmærksomhed mod behovene hos personer, der tilhører nationale og etniske mindretal i grænseområder, landdistrikter og fjerntliggende områder; udtrykker bekymring over underfinansieringen af medieudbydere, der offentliggør eller udsender på regionale sprog eller mindretalssprog; opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at sikre passende finansiering til organisationer eller medieudbydere, der repræsenterer mindretal, for at bidrage til at bevare disse mindretals kulturelle identiteter og sætte dem i stand til at dele deres holdninger, sprog og kultur med flertallet;

44.  opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at sikre, at medierne kan arbejde uafhængigt, til at fremme anvendelsen af mindretalssprog i medierne og til at tage højde for nationale og etniske mindretal i forbindelse med registrering af medietjenester, herunder ved tildeling af frekvenser til radio- og TV-selskaber; opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at tilvejebringe tilstrækkelige midler til organisationer, der repræsenterer mindretal, med henblik på at fremme deres følelse af tilhørsforhold og identifikation med deres respektive mindretal og for at udbrede kendskabet til deres identitet, sprog, historie og kultur blandt flertallet;

45.  minder om den fundamentale rolle, som de offentlige medier spiller med hensyn til at fremme dette indhold, navnlig i forbindelse med demokratisk kontrol fra lokale eller regionale myndigheders side; opfordrer Kommissionen til at fastlægge de rette lovgivningsmæssige betingelser for at sikre fri levering, passage og modtagelse for audiovisuelt indhold i de regioner, hvor der bor mindretal, sådan at de kan se og lytte til indhold på deres modersmål, idet sådant indhold udsendes på tværs af grænserne uden geoblokering;

46.  opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til ved hjælp af de rette midler at sikre, at audiovisuelle medietjenester ikke indeholder opfordringer til vold eller had, der er rettet mod personer tilhørende mindretal; understreger, at medierne spiller en vigtig rolle i forbindelse med dækning af krænkelser af mindretals rettigheder, og at hvis de ikke dækkes, vil mindretallenes daglige virkelighed forblive usynlig;

47.  opfordrer medlemsstaterne til at afholde sig fra at gennemføre politiske og retlige handlinger, der har til formål at indføre restriktive foranstaltninger, såsom tekstning og/eller krav om oversættelse og obligatoriske kvoter for programmer på officielle sprog; opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at tillade og fremme tilstedeværelsen af regionale medier eller medier på mindretalssprog, også på onlinegrænseflader; opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at sikre passende finansiering eller tilskud til organisationer og medier, der repræsenterer nationale og etniske mindretal, i betragtning af deres særlige regionale forhold og behov;

48.  opfordrer i kølvandet på det europæiske år for kulturarv medlemsstaterne til at værdsætte og fremme deres mindretalskulturer og således udbrede kendskabet til deres historie og traditioner og sikre, at de pågældende kulturer ikke forbliver isolerede;

49.  understreger, at udviklingen af enhver kulturarvspolitik bør være inklusiv, baseret på lokalsamfund og åben for deltagelse og bør omfatte høring af og dialog med de pågældende mindretalssamfund;

Ret til uddannelse

50.  bemærker, at uddannelse spiller en vigtig rolle for socialisering og identitetsudvikling og fortsat er det vigtigste værktøj til at genoplive og bevare truede mindretalssprog; understreger, at ethvert menneske, der tilhører et nationalt mindretal, har ret til uddannelse på et mindretalssprog; understreger, at kontinuiteten af undervisning på modersmålet er af afgørende betydning for bevarelsen af den kulturelle og sproglige identitet; bemærker, at der i forbindelse med mindretalssprogundervisning ikke findes én enkelt model for bedste praksis, som egner sig til alle nationale og etniske mindretal; bemærker, at opmærksomheden særlig skal rettes mod mennesker, der anvender tegnsprog;

51.  minder om, at det i artikel 14 i Europarådets rammekonvention om beskyttelse af nationale mindretal henstilles, at de deltagende stater så vidt muligt og inden for rammerne af deres uddannelsessystemer søger at sikre, at personer, der tilhører nationale mindretal, har passende muligheder for at få undervisning i mindretalssproget eller for at blive undervist på dette sprog, uden at det er til skade for indlæringen af det officielle sprog eller for undervisningen på det pågældende sprog;

52.  opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til som led i kommende tiltag at indføre passende værktøjer, der kan fremme og støtte officiel brug af sprog, som tales af nationale og etniske mindretal i de områder, hvor de bor, på lokalt eller regionalt plan og i overensstemmelse med principperne i FCNM og sprogpagten, samtidig med at der tages højde for, at beskyttelse og fremme af brugen af regionale sprog og mindretalssprog ikke bør ske på bekostning af de officielle sprog og forpligtelsen til at lære disse;

53.  beklager, at visse medlemsstater endnu ikke har ratificeret sprogpagten, og at nogle af de lande, hvor den er ratificeret, ikke gennemfører den effektivt; er skuffet over, at de eksisterende rettigheder i visse medlemsstater enten ikke er gennemført eller direkte ignoreres;

54.  opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at sikre, at personer, der tilhører nationale eller etniske mindretal, i overensstemmelse med internationale standarder har ret til og passende muligheder for at modtage undervisning på et mindretalssprog og til undervisning på deres modersmål i både offentlige og private uddannelsesinstitutioner; opfordrer medlemsstaterne til at formulere passende uddannelsespolitikker og til at implementere de politikker, der er bedst egnede til at dække de nationale og etniske mindretals behov, herunder gennem specifikke uddannelsesprogrammer eller gennem særlige pensa og lærebøger, opfordrer medlemsstaterne til at tilvejebringe finansiering til læreruddannelserne for at sikre en effektiv undervisning i mindretalssprog og til at indarbejde bedste praksis inden for fremmedsprogsundervisning i metodologien for, hvordan man underviser i officielle sprog, når der er tale om læseplaner for skoler, der tilbyder uddannelse på et mindretalssprog; understreger, at medlemsstaterne bør fremme undervisning i regionale sprog, mindretalssprog og officielle sprog ved hjælp af hensigtsmæssige metoder;

55.  opfordrer medlemsstaterne til at sikre, at personer med et regionalt sprog eller mindretalssprog som modersmål har mulighed for at lære det officielle sprog i tilstrækkelig grad, ved at indarbejde god praksis fra undervisningen i fremmedsprog og andetsprog i den metodiske tilgang, der anvendes til undervisning i medlemsstatens officielle sprog;

56.  fremhæver dog, at personer, der tilhører mindretal, også bør lære flertalsbefolkningens sprog, historie og kultur, og at skoleelever, der tilhører flertalsbefolkningen, samt offentligheden generelt bør gøres fortrolige med mindretallenes historie og kultur og have mulighed for at lære mindretalssprog;

57.  opfordrer medlemsstaterne til at fremme udarbejdelsen af lærebøger, der opfylder behovene hos personer, som taler regionale sprog eller mindretalssprog, eller – hvis dette er umuligt – til at lette brugen af lærebøger fra andre lande på de pågældende sprog i samarbejde med uddannelsesmyndighederne i de lande, hvor de pågældende sprog benyttes;

58.  understreger vigtigheden af at tilbyde videregående uddannelse på modersmålet og at uddanne specialister med viden om specialiseret terminologi, navnlig i områder med et højt antal personer, der taler det pågældende sprog; understreger det kritiske behov for at undervise læger i mindretalssprog;

59.  opfordrer medlemsstaternes regeringer til at inddrage repræsentanter for mindretal i overvejelserne om, hvordan deres uddannelsessystemer skal organiseres;

60.  opfordrer medlemsstaterne til at fastlægge præferencetærskler i forbindelse med undervisningen i regionale sprog eller mindretalssprog for at sikre rimelighed i uddannelsessystemet; opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at sikre, at personer, der tilhører nationale eller etniske mindretal i områder, hvor disse mindretal er talstærkt repræsenteret, herunder landdistrikter eller områder med meget spredte bebyggelser, har ret til at modtage uddannelse på et mindretalssprog, navnlig deres modersmål, hvis der er tilstrækkelig efterspørgsel; opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at sikre, at uddannelsesreformer og -politikker ikke begrænser retten til at modtage undervisning på et mindretalssprog;

61.  opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at fremme adgangen til integreret støtte på et vertikalt niveau for regionale sprog og mindretalssprog i uddannelsessystemerne, navnlig ved i medlemsstaternes undervisningsministerier samt inden for Kommissionen at oprette enheder med ansvar for, at mindretalssprog og regionale sprog indarbejdes i skolernes læseplaner; opfordrer medlemsstaterne til at sørge for et vedvarende undervisningsforløb inden for mindretalssprog fra førskoleundervisning til de videregående uddannelser;

62.  understreger, at uddannelse af lærere og adgang til lærebøger og undervisningsmateriale af god kvalitet er afgørende forudsætninger for at sikre uddannelse af høj kvalitet for studerende; mener, at læseplaner, undervisningsmaterialer og historiebøger bør afbilde mindretalsgruppers samfund og kulturer på en rimelig, præcis og informativ måde; bemærker, at et bredt anerkendt problem i forbindelse med uddannelse på mindretalssprog, der skal løses, er det utilstrækkelige udbud af undervisningsmateriale af høj kvalitet og velkvalificerede mindretalssproglærere; bemærker, at flerdimensionel undervisning i historie bør være et krav på alle skoler, uanset om der er tale om mindretals- eller flertalssamfund; bemærker betydningen af at udvikle læreruddannelserne for at tilpasse dem til behovet for undervisning på forskellige niveauer og i forskellige skoleformer;

63.  understreger, at undervisning i mindretalssprog bidrager til den gensidige forståelse mellem flertallet og mindretallet og bringer samfundsgrupperne tættere på hinanden; opfordrer medlemsstaterne til at anvende positive foranstaltninger for at sikre en ordentlig repræsentation af mindretal inden for uddannelser og inden for den offentlige administration samt forvaltningsorganer på nationalt, regionalt og kommunalt niveau;

64.  ansporer Kommissionen til at fremme programmer, der har fokus på udveksling af erfaringer og bedste praksis med hensyn til undervisning i regionale sprog og mindretalssprog i Europa; opfordrer EU og Kommissionen til at lægge større vægt på regionale sprog og mindretalssprog i de kommende Erasmus+-, Et Kreativt Europa- og Europa for Borgerne-programmer under den nye flerårige finansielle ramme (FFR);

65.  beklager dybt, at elever, der tilhører mindretal, i visse EU-medlemsstater ikke går i de almindelige skoler, men anbringes på specialskoler med den begrundelse, at de ikke behersker undervisningssproget godt nok; minder om, at undervisning i mindretalssprog eller tilhørsforhold til et bestemt mindretal ikke må bruges som undskyldning for at adskille børn ud fra et identitetskriterium; opfordrer medlemsstaterne til at undgå denne form for segregering og træffe tilstrækkelige foranstaltninger til at gøre det muligt for disse elever at deltage i undervisningen i de almindelige skoler; opfordrer medlemsstaterne til at overveje at indføre fag om grundlæggende menneskerettigheder og navnlig mindretalsrettigheder på skolernes læseplaner med henblik på at fremme kulturel mangfoldighed og tolerance gennem uddannelse;

Sprogrettigheder

66.  bemærker, at sproget er et væsentligt aspekt af den kulturelle identitet og menneskerettighederne for mindretal; understreger, at det er nødvendigt at fremme retten til at anvende mindretalssprog både i privat og i offentligt regi og uden nogen form for forskelsbehandling i områder, hvor mindretal er talstærkt repræsenteret, for at sikre, at sprogene kan gives videre fra den ene generation til den næste, samt for at beskytte den sproglige mangfoldighed i EU; opfordrer Kommissionen til at styrke sin plan om at fremme undervisning i og brug af regionale sprog som en mulig løsning på problemerne med sprogdiskrimination i EU samt til at fremme sproglig mangfoldighed; minder om, at man ved at fremme kendskabet til mindretalssprog hos personer, der ikke er medlemmer af mindretallet, kan fremme gensidig forståelse og anerkendelse;

67.  understreger, at Parlamentet i sin beslutning af 11. september 2013 om udryddelsestruede europæiske sprog og den sproglige mangfoldighed i Den Europæiske Union(11) mindede om, at Kommissionen skal være opmærksom på, at nogle medlemsstater og regioner gennem deres politikker truer sprogs overlevelse inden for deres grænser, også selv om de pågældende sprog ikke er truet i europæisk sammenhæng; opfordrer Kommissionen til at undersøge de administrative og lovgivningsmæssige hindringer for brugen af disse sprog;

68.  bemærker, at der i tillæg til de 24 officielle sprog i EU findes yderligere 60 andre sprog, som også udgør en del af EU's kulturelle og sproglige arv, og som tales af 40 millioner mennesker i bestemte regioner eller i bestemte grupper; bemærker, at Den Europæiske Unions flersprogethed er enestående for en international organisation; bemærker, at princippet om flersprogethed er nedfældet i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder, der forpligter EU til at respektere den sproglige mangfoldighed og fremme Europas rige sproglige og kulturelle arv ved at fremme sprogindlæring og sproglig mangfoldighed;

69.  opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til for så vidt angår administrative myndigheder og public service-organisationer at tillade og fremme brugen af regionale sprog eller mindretalssprog i praksis i overensstemmelse med proportionalitetsprincippet, f.eks. i forholdet mellem privatpersoner og private organisationer på den ene side og offentlige myndigheder på den anden side; ansporer medlemsstaterne til at stille oplysninger og offentlige tjenesteydelser til rådighed på disse sprog, også på internettet, i områder, hvor de nationale og etniske mindretal er talstærkt repræsenteret;

70.  opfordrer medlemsstaterne til at fremme adgangen til mindretalssprog og regionale sprog ved at yde finansiering og støtte til oversættelse, synkronisering og tekstning samt registrering af en passende og ikkediskriminerende administrativ, merkantil, økonomisk, social, teknisk og juridisk terminologi;

71.  tilskynder kommunale myndigheder til at sikre anvendelsen af regionale sprog og mindretalssprog i disse områder; tilskynder medlemsstaterne til at anvende de gode praksisser, som allerede findes på nationalt plan, som retningslinjer;

72.  ansporer Kommissionen og medlemsstaterne til at fremme anvendelsen af regionale sprog eller mindretalssprog på lokalt og regionalt plan; tilskynder med henblik herpå de kommunale myndigheder til aktivt at sikre, at disse sprog anvendes i praksis;

73.  tilskynder Kommissionen og medlemsstaterne til – i områder, hvor nationale mindretal er talstærkt repræsenteret blandt indbyggerne – at sikre, at sikkerhedsskiltning og ‑mærkning, sikkerhedsetiketter, obligatoriske instrukser og offentlige meddelelser til borgerne – uanset om disse leveres af myndighederne eller af den private sektor – samt stednavne og topografiske betegnelser er skrevet i den korrekte form og på de sprog, der almindeligvis anvendes i en given region, også på skilte, der angiver, at man er på vej ind i eller ud af et byområde, samt på alle andre informationsformidlende vejskilte;

74.  bemærker, at den visuelle repræsentation af regionale sprog og mindretalssprog – vejskilte, gadenavne, navnene på de administrative, offentlige og kommercielle institutioner osv. – er af afgørende betydning for at fremme og beskytte nationale og etniske mindretals rettigheder, da det afspejler og bidrager til den afgørende brug af regionale sprog og mindretalssprog, tilskynder personer, der tilhører nationale og etniske mindretal, til at bevare og udvikle deres særegne sproglige identitet og sprogrettigheder, udtrykke deres multietniske lokale identitet og styrke deres følelse af ejerskab som medlemmer af grupper, der lever i et lokalt eller regionalt samfund;

75.  opfordrer medlemsstaterne til at afholde sig fra eller afskaffe juridisk praksis, der hindrer mindretal i at få adgang til alle de erhverv, der udøves i en given stat; opfordrer medlemsstaterne til at sikre passende adgang til juridiske tjenester; understreger, at repræsentanter for mindretal skal informeres udtrykkeligt om de procedurer, der skal følges i henhold til den nationale lovgivning, hvis deres rettigheder som medlemmer af et mindretal er blevet krænket;

76.  opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at anerkende, at enhver, der tilhører et nationalt mindretal, har ret til at bruge sit efternavn (patronym) og sine fornavne på mindretalssproget og ret til at få disse officielt anerkendt, herunder i forbindelse med den fri bevægelighed inden for EU;

77.  tilskynder Kommissionen og medlemsstaterne til at træffe foranstaltninger til at fjerne administrative og finansielle hindringer, som kan stå i vejen for den sproglige mangfoldighed på europæisk og nationalt niveau, og som kan hindre brugen og anvendelsen af sproglige rettigheder for personer, der tilhører nationale og etniske mindretal; opfordrer indtrængende medlemsstaterne til at indstille enhver praksis med forskelsbehandling af sprog;

Konklusion

78.  opfordrer Kommissionen til at udarbejde en fælles ramme med EU-minimumsstandarder for beskyttelse af mindretal; henstiller, at denne ramme kommer til at omfatte målbare milepæle med regelmæssig rapportering og som minimum bør bestå af:

   udarbejdelse af retningslinjer, der afspejler god praksis i medlemsstaterne, i samarbejde med forskellige aktører, der beskæftiger sig med beskyttelse af mindretalsrettigheder
   en henstilling fra Kommissionen, der tager højde for eksisterende nationale foranstaltninger, nærhedsprincippet og proportionalitetsprincippet
   et lovgivningsforslag til et direktiv om minimumsstandarder for beskyttelse af mindretal i EU med klare benchmarks og sanktioner, som skal udarbejdes, efter at der er foretaget en egentlig konsekvensanalyse, og på linje med nærhedsprincippet og proportionalitetsprincippet, således som de finder anvendelse i medlemsstaterne, og på grundlag af de ovennævnte punkter;

79.  opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at sikre, at denne ramme omfatter dataindsamling samt finansielle og kvalitetsorienterede overvågnings- og rapporteringsmetoder, der er baseret på feltarbejde, da disse elementer understøtter effektive evidensbaserede politikker og kan bidrage til at forbedre effektiviteten af de strategier, tiltag og foranstaltninger, der er iværksat;

o
o   o

80.  pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet, Kommissionen, Den Europæiske Unions Agentur for Grundlæggende Rettigheder, medlemsstaternes og kandidatlandenes regeringer og parlamenter, OSCE, OECD, Europarådet og De Forenede Nationer.

(1) EFT L 180 af 19.7.2000, s. 22.
(2) Vedtagne tekster, P8_TA(2018)0032.
(3) EUT C 346 af 27.9.2018, s. 171.
(4) EUT L 328 af 6.12.2008, s. 55.
(5) EUT C 238 af 6.7.2018, s. 2.
(6) EUT C 328 af 6.9.2016, s. 4.
(7) EUT C 93 af 9.3.2016, s. 52.
(8) EUT C 124 E af 25.5.2006, s. 405.
(9) EUT C 369 af 11.10.2018, s. 11.
(10) EUT C 215 af 19.6.2018, s. 162.
(11) EUT C 93 af 9.3.2016, s. 52.

Seneste opdatering: 14. november 2018Juridisk meddelelse