Indeks 
 Forrige 
 Næste 
 Fuld tekst 
Procedure : 2018/2083(INI)
Forløb i plenarforsamlingen
Dokumentforløb : A8-0338/2018

Indgivne tekster :

A8-0338/2018

Forhandlinger :

PV 12/11/2018 - 18
CRE 12/11/2018 - 18

Afstemninger :

PV 13/11/2018 - 4.9
CRE 13/11/2018 - 4.9
Stemmeforklaringer

Vedtagne tekster :

P8_TA(2018)0448

Vedtagne tekster
PDF 208kWORD 64k
Tirsdag den 13. november 2018 - Strasbourg Foreløbig udgave
Digitalisering med henblik på udvikling: bekæmpelse af fattigdom via teknologi
P8_TA-PROV(2018)0448A8-0338/2018

Europa-Parlamentets beslutning af 13. november 2018 om digitalisering med henblik på udvikling: bekæmpelse af fattigdom via teknologi (2018/2083(INI))

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til artikel 208, 209, 210, 211 og 214 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF),

–  der henviser til FN-topmødet om bæredygtig udvikling og det slutdokument, som blev vedtaget af FN's generalforsamling den 25. september 2015 med titlen "Ændring af vores samfund: 2030-dagsordenen for bæredygtig udvikling" og de 17 mål for bæredygtig udvikling,

–  der henviser til den europæiske konsensus om udvikling – "Vores verden, vores værdighed, vores fremtid"(1), der blev vedtaget i maj 2017,

–  der henviser til, at Kommissionens meddelelse af 14. oktober 2015 med titlen "Handel for alle: En mere ansvarlig handels- og investeringspolitik"(COM (2015)0497),

–  der henviser til Kommissionens arbejdsdokument af 2. maj 2017 med titlen "Digital4Development: integrering af digitale teknologier og tjenester i EU's udviklingspolitik (SWD (2017)0157),

–  der henviser til strategien for et digitalt indre marked i Europa, som blev vedtaget i maj 2015,

–  der henviser til planen for europæiske eksterne investeringer,

–  der henviser til rapporten fra Kommissionen til Europa-Parlamentet, Rådet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget om gennemførelsen af den handelspolitiske strategi Handel for alle – En progressiv handelspolitik til styring af globaliseringen (COM(2017)0491),

–  der henviser til sin beslutning af 12. december 2017 med titlen "Udvikling af en digital handelsstrategi"(2),

–  der henviser til sin beslutning af 16. december 2015 om forberedelse til det humanitære verdenstopmøde: udfordringer og muligheder for humanitær bistand(3),

–  der henviser til Kommissionens meddelelse af 13. maj 2014 med titlen "Styrkelse af den private sektors rolle i indsatsen for at opnå inklusiv og bæredygtig vækst i udviklingslandene" (COM(2014)0263),

–  der henviser til Rådets konklusioner om digitalisering for udvikling fra november 2017,

–  der henviser til WTO's 11. ministerkonference, der blev afholdt i Buenos Aires (Argentina) fra den 10. til 13. december 2017,

–  der henviser til FN's Internationale Telekommunikationsunions initiativer til støtte af udviklingslande (ITU-D),

–  der henviser til Verdenshandelsorganisationens informationsteknologioverenskomst (ITA),

–  der henviser til den ministererklæring, der blev udfærdiget Cancún i 2016 af Organisationen for Økonomisk Samarbejde og Udvikling (OECD) om den digitale økonomi,

–  der henviser til den fælles erklæring fra mødet mellem G7-landenes IKT-ministre i Takamatsu (Japan) den 29. og 30. april 2016,

–  der henviser til initiativet "e-handel for alle" fra De Forenede Nationers Konference om Handel og Udvikling (UNCTAD),

–  der henviser til konventionen om rettigheder for personer med handicap og den tilhørende valgfri protokol (A/RES/61/106),

–  der henviser til forretningsordenens artikel 52,

–  der henviser til betænkning fra Udviklingsudvalget (A8-0338/2018),

A.  der henviser til den europæiske konsensus om udvikling fra 2017 og fremhæver betydningen af informations- og kommunikationsteknologier og -tjenester som katalysatorer for inklusiv vækst og bæredygtig udvikling;

B.  der henviser til, at Kommissionens strategi for digitalisering for udvikling (D4D) dækker økonomisk vækst og menneskerettigheder, sundhed, uddannelse, landbrug og fødevaresikkerhed, grundlæggende infrastruktur, vand og sanitet, forvaltning, social beskyttelse samt tværgående mål med hensyn til køn og miljø;

C.  der henviser til, at digitale teknologier rummer et potentiale til at sikre bæredygtighed og miljøbeskyttelse; der henviser til, at fremstillingen af digitalt udstyr imidlertid omfatter visse sjældne metaller med lav genvinding og begrænsede tilgængelige reserver, og at elektronisk og elektrisk affald udgør en miljø- og sundhedsmæssig udfordring; der henviser til, at affald fra elektrisk og elektronisk udstyr ifølge en fælles undersøgelse foretaget af De Forenede Nationers Miljøprogram (UNEP) og Interpol(4) er et prioriteret område for miljøkriminalitet;

D.  der henviser til, at der i henhold til 2017-opdateringen af Verdensbankens database for udvikling af globale data (ID4D) skønnes at være 1.1 milliarder mennesker i verden, der ikke officielt kan bevise deres identitet, herunder deres fødselsregistrering, og at 78 % af disse bor i Afrika syd for Sahara og Asien; der henviser til, at dette er en væsentlig hindring for at nå mål 16.9 i målene for bæredygtig udvikling, men også for at være aktør i og drage fordel af det digitale miljø;

E.  der henviser til, at målene for bæredygtig udvikling (SDG'erne) udtrykkeligt nævner digitale teknologier i fem af målene (mål 4 om uddannelse, mål 5 om ligestilling mellem kønnene, mål 8 om anstændigt arbejde og økonomisk vækst, mål 9 om infrastruktur, industrialisering og innovation og mål 17 om partnerskaber);

F.  der henviser til, at SDG'erne understreger, at tilvejebringelse af en universel og økonomisk overkommelig adgang til internettet for personer i de mindst udviklede lande inden 2020 vil være afgørende for at fremme udviklingen, idet udviklingen af en digital økonomi kan være en drivkraft for anstændig beskæftigelse og inklusiv vækst, eksportmængder og diversificering af eksport;

G.  der henviser til, at digitalisering i henhold til UNCTAD i stigende grad giver anledning til monopoler og skaber nye udfordringer for både udviklingslandenes og de udviklede landes antitrust- og konkurrencepolitik(5);

H.  der henviser til, at FN's Generalforsamling i sin overordnede revision af gennemførelsen af resultaterne fra verdenstopmødet om informationssamfundet(6) forpligtede sig til at udnytte informations- og kommunikationsteknologiernes potentiale med henblik på at nå målene i 2030-dagsordenen for bæredygtig udvikling og andre internationalt vedtagne udviklingsmål og bemærkede, at IKT kunne fremme alle 17 mål for bæredygtig udvikling;

I.  der henviser til, at konnektivitet fortsat er en udfordring og stadig anledning til bekymring på grund af de forskellige digitale kløfter både med hensyn til adgangen til og brugen af IKT;

J.  der henviser til den hastighed, hvormed den digitale økonomi udvikler sig, og de betydelige mangler, der eksisterer i udviklingslandene, hvad angår den digitale økonomi med hensyn til udvikling af en sikker national politik, regulering og forbrugerbeskyttelse, idet det påpeges, at der er et presserende behov for at øge kapacitetsopbygningen og den tekniske bistand til udviklingslandene, navnlig til de mindst udviklede lande;

K.  der henviser til, at digitale færdigheder og kompetencer er vigtige katalysatorer for sociale og personlige forbedringer og fremskridt samt for fremme af iværksætteri og opbygning af stærke digitale økonomier;

L.  der henviser til, at digitalisering også bør bidrage til at forbedre leveringen af humanitær bistand og modstandsdygtighed, katastroferisikoforebyggelse og overgangsstøtte ved at sammenkoble humanitær bistand og udviklingsbistand i ustabile og konfliktramte situationer;

M.  der henviser til, at mere end halvdelen af verdens befolkning stadig er offline, og at der er sket få fremskridt i retning af at nå mål for bæredygtig udvikling nr. 9 om væsentlig øget adgang til IKT og indsatsen for at give universel og økonomisk overkommelig adgang til internettet i de mindst udviklede lande senest i 2020;

N.  der henviser til, at der finder en enorm stigning i mobiltjenesterne sted på hele kloden, og at antallet af mobilbrugere nu overstiger antallet af mennesker, der har adgang til elektricitet, sanitet eller rent vand;

O.  der henviser til, at den humanitære innovation skal være i overensstemmelse med de humanitære principper (menneskelighed, upartiskhed, neutralitet og uafhængighed) og princippet om værdighed;

P.  der henviser til, at den humanitære innovation skal gennemføres med henblik på at fremme den modtagende befolknings rettigheder, værdighed og kapacitet, og at det bør være muligt for alle medlemmer af et kriseramt lokalsamfund at nyde godt af innovation uden diskriminerende hindringer for anvendelsen;

Q.  der henviser til, at risikoanalyse og -afbødning skal anvendes til at forebygge utilsigtet skade, herunder skade, som påvirker privatlivets fred og datasikkerhed, og som har indvirkning på de lokale økonomier;

R.  der henviser til, at eksperimenter, pilotforsøg og afprøvninger skal gennemføres i overensstemmelse med internationalt anerkendte etiske standarder;

Behovet for at støtte digitaliseringen i udviklingslandene

1.  glæder sig over Kommissionens D4D-strategi (digitalisering for udvikling), for så vidt som den integrerer digitale teknologier i EU's udviklingspolitik, hvilket bør bidrage til at nå målene for bæredygtig udvikling; fastholder, at det er vigtigt at styrke digitalisering, der er rettet mod realisering af målene for bæredygtig udvikling; minder om, at den digitale revolution stiller samfundene over for en lang række nye udfordringer, der både medfører risici og muligheder;

2.  understreger igen den digitale teknologis og de digitale tjenesters store potentiale i forbindelse med opfyldelsen af målene for bæredygtig udvikling, forudsat at der træffes foranstaltninger til at håndtere de forstyrrende virkninger af disse teknologier, såsom automatisering af arbejdspladser, som har indflydelse på beskæftigelsesegnetheden, digital udelukkelse og ulighed, cybersikkerhed, databeskyttelse og reguleringsspørgsmål; minder om, at enhver digital strategi skal være fuldt ud i overensstemmelse med og bidrage til gennemførelsen af 2030-dagsordenen for bæredygtig udvikling, navnlig under henvisning til mål 4 om kvalitetsuddannelse, mål 5 om ligestilling mellem kønnene og selvbestemmelse for alle kvinder og piger, mål 8 om anstændigt arbejde og økonomisk vækst og mål 9 om industrialisering, innovation og infrastruktur; minder om, at hvis målene for bæredygtig udvikling skal nås inden 2030, er det nødvendigt med et styrket globalt, nationalt, regionalt og lokalt partnerskab mellem de statslige, videnskabelige, økonomiske aktører og civilsamfundets aktører;

3.  påpeger, at mange udviklingslande og nye vækstøkonomier til trods for den øgede internetudbredelse halter bagefter med hensyn til at nyde godt af fordelene ved digitaliseringen, og at mange mennesker stadig ikke har adgang til IKT, og der stadig er store forskelle mellem landene og mellem byområder og landdistrikter; minder om, at digital teknologi fortsat er et redskab og ikke et mål, og mener, at de mest effektive midler til at opfylde målene for bæredygtig udvikling bør prioriteres i betragtning af de finansielle begrænsninger, og at det i nogle lande, selv om digitalisering kan være nyttig, stadig er nødvendigt at sikre opfyldelsen af basale menneskelige behov, navnlig med hensyn til adgang til fødevarer, energi, vand og sanitet, uddannelse og sundhed, som det understreges i FN's rapport om målene for bæredygtig udvikling fra 2017; mener imidlertid, at betingelserne for digital udvikling allerede skal være opfyldt i planlægningsfasen for infrastruktur, selv om gennemførelsen sker på et senere tidspunkt;

4.  understreger, at enhver strategi for digital handel skal være i fuld overensstemmelse med princippet om udviklingsvenlig politikkohærens, hvilket er væsentligt for at opnå de bæredygtige udviklingsmål; understreger, at adgang til internetkonnektivitet og digitale betalingsmetoder, der er pålidelige og i overensstemmelse med de internationale standarder, med lovgivning, der beskytter forbrugere af onlinevarer og -tjenester, intellektuelle ejendomsrettigheder, regler om beskyttelse af personoplysninger og skatte- og toldlovgivning vedrørende elektronisk handel, er afgørende for at muliggøre digital handel, bæredygtig udvikling og inklusiv vækst; bemærker i denne henseende det potentiale, der ligger i aftalen om handelslettelser, for at støtte digitale initiativer i udviklingslandene med henblik på at lette den grænseoverskridende handel;

5.  opfordrer til udarbejdelse af en handlingsplan for teknisk innovation af humanitær bistand for at sikre overholdelse af de retlige og etiske principper, der er fastlagt i dokumenter som f.eks. den nye europæiske konsensus om udvikling — "vores verden, vores værdighed, vores fremtid" og "Ændring af vores samfund: 2030-dagsorden for bæredygtig udvikling";

6.  understreger, at alle aspekter af den humanitære innovation bør gøres til genstand for evaluering og overvågning, herunder en vurdering af innovationsprocessens primære og sekundære virkninger; understreger, at der bør foretages en etisk gennemgang og risikoanalyse forud for iværksættelse af humanitære innovations- og digitaliseringsprojekter, idet eksterne eksperter eller tredjepartseksperter bør involveres;

7.  opfordrer til, at principperne i strategien for et digitalt indre marked i Europa gennemføres i EU's indsats udadtil gennem støtte til EU-partnernes lovgivning;

8.  opfordrer til, at der afsættes tilstrækkelige midler under den flerårige finansielle ramme (FFR) for 2021-2027 for at gøre det muligt at strømline de digitale teknologier i alle aspekter af udviklingspolitikken;

9.  bemærker, at indførelsen af digital teknologi i udviklingslandene ofte har overhalet etableringen af statslige institutioner, retsregler og andre mekanismer, som kan bidrage til at håndtere de nye udfordringer, der opstår, navnlig for så vidt angår cybersikkerhed; understreger betydningen af at udbygge samarbejdet mellem forskere og innovatorer på tværregionalt plan og tilskynde til forsknings- og udviklingsaktiviteter, der fremmer videnskabelige fremskridt og overførsel af teknologi og knowhow; kræver, at digitalisering i forbindelse med den fremtidige aftale efter Cotonouaftalen skal have en fremtrædende plads for at fremme en inklusiv og bæredygtig udvikling i overensstemmelse med retningslinjerne for forhandling;

10.  opfordrer til yderligere fælles tiltag inden for samarbejdet om digital infrastruktur, da dette burde blive en af nøgleaktiviteterne i EU's partnerskaber med regionale organisationer, navnlig Den Afrikanske Union; påpeger betydningen af teknisk bistand og overførsel af ekspertise til institutioner, der udvikler digitale politikker på nationalt, regionalt og kontinentalt plan;

11.  opfordrer til, at digitaliseringen indarbejdes i medlemsstaternes nationale udviklingsstrategier;

12.  opfordrer til en mere samordnet og holistisk tværsektoriel indsats fra det internationale samfunds side, herunder ikke-statslige aktører såsom repræsentanter for civilsamfundet, den tredje sektor, private virksomheder og den akademiske verden, for at sikre, at overgangen til en mere digital økonomi ikke lader nogen sakke bagud og bidrager til at nå FN's dagsorden for bæredygtig udvikling, idet alle økonomiske aktører og borgere sikres adgang til digitale teknologier og tjenester, og man undgår alt for mange forskellige tilgange, hvilket kan skabe uforenelighed, overlapninger eller huller i lovgivningen; opfordrer til forbedring af det politiske samspil mellem EU, medlemsstaterne og andre relevante aktører med henblik på at styrke koordineringen, komplementariteten og skabelsen af synergier;

13.  påpeger, at teknologi, kunstig intelligens og automatisering allerede erstatter nogle lavt kvalificerede og mellemkvalificerede job; opfordrer Kommissionen til at fremme digitalisering med sigte på målene for bæredygtig udvikling og understreger, at statsstøttede sociale sikkerhedsnet er af afgørende betydning for håndteringen af visse forstyrrende virkninger af nye teknologier med henblik på at tackle ændringerne på de globale arbejdsmarkeder og den internationale arbejdsdeling, som især rammer lavtuddannede arbejdstagere i udviklingslandene;

14.  opfordrer den private sektor til at bidrage ansvarligt til D4D gennem teknologi og innovation, ekspertise, investeringer, risikostyring, bæredygtige forretningsmodeller og vækst, hvilket bør omfatte forebyggelse, reduktion, reparation, genvinding og genbrug af råvarer;

15.  beklager, at mindre end halvdelen af alle udviklingslande har databeskyttelseslovgivning, og opfordrer EU til at yde teknisk bistand til de relevante myndigheder ved udarbejdelsen af denne lovgivning, idet det navnlig trækker på sine erfaringer og sin egen lovgivning, som er internationalt anerkendt som en model af sin art; understreger behovet for at tage hensyn til de omkostninger, der kan være forbundet med at standardisere lovgivningen, navnlig for SMV'er; bemærker, at lovgivningen om beskyttelse af digital teknologi på grund af den grænseoverskridende karakter ikke bør variere for meget, da dette ville føre til uforenelighed;

16.  opfordrer alle berørte parter til at indsamle, behandle, analysere og formidle data og statistikker på lokalt, regionalt, nationalt og globalt niveau for at sikre et højt databeskyttelsesniveau i overensstemmelse med de relevante internationale standarder og instrumenter og med henblik på at nå målene i 2030-dagsordenen for bæredygtig udvikling; bemærker, at en nøjagtig og rettidig indsamling af data sikrer en passende overvågning af gennemførelsen, tilpasning af politikker og interventioner, hvor det er nødvendigt, samt evaluering af de opnåede resultater og deres virkning; minder imidlertid om, at selv om "datarevolutionen" gør det nemmere, hurtigere og billigere at producere og analysere data fra en lang række kilder, rejser det også store udfordringer med hensyn til sikkerhed og beskyttelse af privatlivets fred; understreger derfor, at innovationer i dataindsamling i udviklingslandene ikke bør erstatte officielle statistikker, men supplere dem;

17.  beklager de vedvarende digitale opdelinger, der findes i hvert land med hensyn til køn, geografi, alder, indkomst, etnisk oprindelse samt sundhedstilstand eller handicap, som er blandt de faktorer, der har betydning for forskelsbehandling; insisterer derfor på, at der gennem det internationale udviklingssamarbejde bør tilstræbes fremskridt og integration af personer, som er dårligt stillede eller i en sårbar situation, og samtidig fremme ansvarlig brug af digitale værktøjer og en passende bevidsthed om eventuelle risici; opfordrer til, at der ydes støtte til innovation, som er tilpasset de lokale behov og overgangen til en videnbaseret økonomi;

18.  opfordrer derfor til, at der gøres en større indsats for at håndtere udfordringerne i forbindelse med digital udelukkelse gennem uddannelse og erhvervsuddannelse inden for grundlæggende digitale færdigheder, samt at der tages initiativer til at fremme en hensigtsmæssig brug af IKT og anvendelsen af digitale værktøjer ved gennemførelsen af deltagelsesbaserede metoder i overensstemmelse med alder, personlig situation og baggrund, herunder ældre og handicappede; bemærker, at det internationale udviklingssamarbejde kunne bygge på digitale teknologier, der er gearet til bedre integration af dårligt stillede grupper på den betingelse, at de har adgang til digitale teknologier; glæder sig over initiativer som f.eks. "Africa Code Week", som bidrager til at styrke den unge afrikanske generation ved at fremme digitale færdigheder; understreger betydningen af e-læring og fjernundervisning for at nå ud til afsidesliggende områder og mennesker i alle aldre;

19.  opfordrer til indførelse af digitale færdigheder i skolernes læseplaner på alle uddannelsesniveauer fra primærskoler til universiteter i udviklingslandene med henblik på erhvervelse af de færdigheder, der er nødvendige for at forbedre adgangen til information; mener dog, at IKT-værktøjer og nye teknologier ikke bør erstatte egentlige lærere og skoler, men bør anvendes som et middel til at forbedre adgangen til uddannelse og forbedre kvaliteten heraf; understreger, at nye teknologier er et vigtigt redskab til formidling af viden, undervisning af lærere og ledelse af virksomhederne; insisterer også på behovet for at styrke lokale uddannelsescentre (herunder programmeringsskoler), at uddanne udviklere og tilskynde til indførelse af digitale løsninger og applikationer, der svarer til lokale behov og realiteter;

20.  understreger, at lukning af den digitale kløft involverer etablering af og adgang til infrastruktur, navnlig i landdistrikter og fjerntliggende områder, som er tilstrækkelig, hvad angår dækning af høj kvalitet, og som er prisoverkommelig, pålidelig og sikker; bemærker, at de vigtigste årsager, der forhindrer konnektivitet, omfatter fattigdom og mangel på basale tjenester foruden underudviklede jordbaserede net, utilstrækkelige offentlige politikker og lovgivningsmæssige rammer, høj beskatning af digitale produkter og tjenester, lav konkurrence på markedet og fravær af et energinet;

21.  udtrykker bekymring over den teknologiske afhængighed af nogle få operatører, især af GAFA (Google, Apple, Facebook og Amazon), og opfordrer til, at der udvikles alternativer til at fremme konkurrencen; bemærker, at dette mål kan forfølges i et partnerskab mellem EU og Afrika;

22.  minder om, at udviklingslandene langt fra er immune over for cyberangreb, og understreger risikoen for forstyrrelse af den økonomiske, politiske og demokratiske stabilitet, hvis den digitale sikkerhed ikke er garanteret; opfordrer alle aktører i den digitalt forbundne verden til at tage aktivt ansvar ved at vedtage praktiske foranstaltninger for at fremme større bevidsthed om cybersikkerhed og know-how; påpeger i denne forbindelse betydningen af at udvikle menneskelig kapital på alle niveauer for at mindske truslerne mod cybersikkerhed gennem uddannelse, undervisning og øget bevidsthed samt etablering af passende strafferetlige og tværnationale rammer til bekæmpelse af cyberkriminalitet samt af at deltage aktivt i internationale fora såsom OECD's globale forum for digital sikkerhed;

23.  minder om det potentiale, der ligger i digitaliseringen for at mindske forskellene i social integration, for adgang til oplysninger og for begrænsning af den økonomiske marginalisering i yderområderne;

Digitalisering: et redskab til bæredygtig udvikling

24.  glæder sig over EU's plan for eksterne investeringer, som fremmer investeringer i innovative digitale løsninger til lokale behov, finansiel inklusion og skabelse af anstændige job; påpeger, at digitaliseringen er en vigtig investeringsmulighed, og at en blanding baseret på samarbejde med europæiske og internationale finansielle institutioner og den private sektor derfor vil være et vigtigt redskab til at mobilisere finansielle ressourcer;

25.  opfordrer Kommissionen til at iværksætte nye initiativer med særlig fokus på at udvikle den digitale infrastruktur, fremme e-governance og digitale færdigheder, styrke den digitale økonomi og fremme etablering af økosystemer for nyopstartede virksomheder, der er fokuseret på målene for bæredygtig udvikling, herunder finansieringsmuligheder for mikrovirksomheder, små og mellemstore virksomheder (MSMV'er), for at sætte dem i stand til at indgå i et digitalt samspil med multinationale virksomheder og få adgang til globale værdikæder;

26.  opfordrer Kommissionen til yderligere at integrere digitale teknologier og tjenester i EU's udviklingspolitik, som det bl.a. er beskrevet i D4D-dagsordenen; understreger behovet for at fremme anvendelsen af digitale teknologier inden for specifikke politikområder, herunder e-forvaltning, landbrug, uddannelse, vandforvaltning, sundhed og energi;

27.  opfordrer Kommissionen til at øge investeringerne i digital infrastruktur i udviklingslandene med henblik på at slå bro over den betydelige digitale kløft på en udviklingseffektiv og principbaseret måde;

28.  minder om, at MSMV'er i udviklingslandene udgør hovedparten af virksomhederne og beskæftiger flertallet af arbejdstagere inden for fremstillings- og servicesektoren; minder om, at fremme af velreguleret grænseoverskridende e-handel kan have en direkte indvirkning ved at forbedre eksistensgrundlaget, bidrage til en højere levestandarder og fremme beskæftigelsen og den økonomiske udvikling; bekræfter det bidrag, som sådanne bestræbelser kan yde til ligestilling mellem mænd og kvinder, da et stort antal af disse virksomheder ejes og drives af kvinder; understreger nødvendigheden af at mindske de retlige, administrative og sociale hindringer for iværksættervirksomhed, navnlig for kvinder; opfordrer til, at digitaliseringen også anvendes til at fremme uddannelse og kapacitetsopbygning til fremme af iværksættervirksomhed i udviklingslandene, samtidig med at der skabes et gunstigt miljø for nystartede og innovative virksomheder;

29.  understreger behovet for at dæmme op for mineraler, hvis udnyttelse finansierer væbnede konflikter eller indebærer tvangsarbejde; minder om, at coltan er det grundlæggende råmateriale til mange elektroniske anordninger (f.eks. smartphones), og at den borgerkrig, der har hærget De Store Søers Område i Afrika, navnlig Den Demokratiske Republik Congo, som skyldes udnyttelse og udvinding og ulovlig handel med coltan, har ført til mere end otte millioner dødsfald; opfordrer til, at der sættes en stopper for udnyttelsen af børn i coltanminer og ulovlig handel med coltan med henblik på at skabe en situation, hvor det udvindes og markedsføres på en acceptabel måde, som også kommer lokalbefolkningen til gode;

30.  påpeger, at landbruget som den største sektor i den afrikanske økonomi potentielt kan drage fordel af digitale teknologier; fremhæver, at digitale platforme kan anvendes i udviklingslandene til at informere landbrugerne om markedspriser og knytte dem til potentielle købere samt til at give praktiske oplysninger om dyrkningsmetoder og markedstendenser, vejrinformation og advarsler og rådgivning om plante- og dyresygdomme; understreger dog i en situation, hvor landbruget bliver mere og mere videnintensivt og højteknologisk, at det digitale landbrug også kan have en enorm social og miljømæssigt forstyrrende virkning i udviklingslandene, idet adgangen til den seneste teknologi kan forblive begrænset til store og industrialiserede landbrug, der er aktive på eksportmarkedet og sælger afgrøder, mens begrænset viden og færdigheder yderligere vil kunne marginalisere mindre landbrug i udviklingslandene;

31.  fastholder, at EU-finansiering til landbrug i udviklingslandene skal være i overensstemmelse med den transformerende karakter af 2030-dagsordenen og Parisaftalen om klimaændringer og følgelig med konklusionerne fra International Assessment of Agricultural Knowledge, Science and Technology for Developments (IAASTD's) og henstillingerne fra FN's særlige rapportør om retten til fødevarer; understreger, at dette indebærer anerkendelse af landbrugets multifunktionalitet og en hurtig overgang fra monokulturplanter baseret på intensiv anvendelse af kemiske materialer i retning af et varieret og bæredygtigt landbrug baseret på landbrugsøkologiske landbrugsmetoder og styrkelse af lokale fødevaresystemer og mindre landbrug;

32.  påpeger, at IKT-værktøjer kan anvendes til informationsformidling, der kan være afgørende både i forbindelse med naturkatastrofer og teknologiske katastrofer og i nødsituationer samt i skrøbelige og konfliktramte områder; fremhæver, at digitale teknologier kan gøre lavindkomstgrupper og andre sårbare samfund i stand til at få adgang til basale tjenester af høj kvalitet (f.eks. sundhed, uddannelse, vand og sanitet) samt til humanitær nødhjælp og andre offentlige og private tjenester; understreger betydningen af at bekæmpe misinformation på nettet (falske nyheder) og understreger behovet for specifikke programmer, der fokuserer på mediekendskab som et redskab til at tackle disse udfordringer;

33.  understreger, at teknologisk innovation inden for humanitær bistand er en prioritet, navnlig i forbindelse med tvangsfordrivelser, for at bidrage til bæredygtige løsninger, der skaber stabilitet og værdighed for menneskers liv, og som kan lette sammenhængen mellem humanitær bistand og udviklingsbistand; glæder sig over globale initiativer, der skal fremme den humanitære innovation, såsom Den Globale Alliance for Humanitær Innovation (GAHI), Den Humanitære Innovationsfond (HIF) og FN's Global Puls, og opfordrer EU til at fremme åbne data og kraftigt støtte de globale samfund af softwareudviklere og -designere, der er ved at opbygge en praktisk, åben teknologi med henblik på at løse internationale udviklingsmæssige og humanitære problemer;

34.  understreger, at digitale teknologier såsom SMS og applikationer på mobiltelefonen kan give nye redskaber til en overkommelig pris til at udbrede vigtige oplysninger, der vil kunne bruges af fattige og isolerede mennesker og personer med handicap; bemærker det potentiale, der ligger i mobiltelefoniteknologien, som kan have fordele, herunder lavere adgangsomkostninger som følge af øget netdækning, brugervenlighed og faldende omkostninger til opkald og tekstbeskeder; minder imidlertid om, at mobiltelefoner skaber sundheds- og miljømæssige risici, navnlig som følge af udvinding af mineralressourcer og stigende mængder af elektronisk og elektrisk affald; understreger, at digitalisering har potentiale til enten at styrke eller underminere demokratiet, og opfordrer EU til på behørig vis at overveje disse risici med henblik på at kontrollere forkert anvendelse af digitale teknologier, når de fremmer anvendelsen af teknologisk innovation i forbindelse med udviklingsbistand, og også til at fremme forvaltningen af internettet;

35.  understreger betydningen af at opbygge et bæredygtigt økosystem for den digitale økonomi for at mindske de miljømæssige virkninger, der er forbundet med digitaliseringen, ved at udvikle en effektiv udnyttelse af ressourcerne i både den digitale sektor og energisektoren, navnlig ved at prioritere den cirkulære økonomi; opfordrer til, at planen for eksterne investeringer (EIP) støtter producentansvar i praksis ved at støtte SMV'er, der udvikler genbrugs-, reparations- og moderniseringsaktiviteter, og indarbejder tilbagetagningsordninger i deres forretningsaktiviteter med det formål at fjerne de farlige komponenter, der anvendes i elektrisk og elektronisk udstyr; opfordrer til forbedring af forbrugernes bevidsthed om e-udstyrs miljøvirkninger og til en effektiv fastholdelse af virksomhedernes ansvar i forbindelse med produktionen af elektrisk og elektronisk udstyr; understreger ligeledes behovet for at støtte nationale politikker angående statistikker over elektrisk og elektronisk affald i udviklingslandene med henblik på at minimere produktionen af e-affald, forhindre ulovlig dumping og uhensigtsmæssig behandling af e-affald, fremme genanvendelse og skabe arbejdspladser i renoverings- og genanvendelsessektoren;

36.  erkender, at den digitale teknologi giver energisektoren innovative værktøjer til at optimere udnyttelsen af ressourcer; minder dog om, at digitale teknologier har betydelige økologiske fodaftryk som forbrugere af energiressourcer (digitale CO2-emissioner skønnes at udgøre 2-5 % af de samlede emissioner) og metaller (såsom sølv, cobalt, kobber og tantalum), hvilket sætter spørgsmålstegn ved deres bæredygtighed på lang sigt; understreger igen nødvendigheden af at ændre produktions- og forbrugsmønstrene for at bekæmpe klimaændringerne;

37.  anerkender den digitale teknologis potentielle rolle i forbindelse med fremme af demokrati og borgernes deltagelse i beslutningsprocessen;

38.  understreger betydningen af at oprette og gennemføre statslige digitale informationsplatforme, som øger mulighederne for, at borgerne fuldt ud kan informere sig om deres rettigheder og de tjenester, som staten stiller til rådighed for borgerne;

39.  understreger, at e-forvaltningsapplikationer bidrager til at gøre de offentlige tjenester hurtigere og billigere at få adgang til, forbedrer sammenhængen og øger borgernes tilfredshed, fremmer samspillet og aktiviteterne i civilsamfundet og øger gennemsigtigheden, idet de dermed bidrager væsentligt til at fremme demokratisering og bekæmpe korruption; understreger, at teknologi og digitalisering er af afgørende betydning for en effektiv finanspolitik og skatteforvaltning, hvilket muliggør en effektiv forøgelse af mobiliseringen af indenlandske ressourcer og hjælper med at bekæmpe skattesvig og skatteundgåelse; insisterer på, at det er absolut nødvendigt at skabe sikre digitale identiteter, da dette kunne være med til at bestemme antallet af personer med behov for visse basale tjenester;

40.  opfordrer til udnyttelse af den digitale teknologis muligheder som middel til at forbedre registreringen af børn i registre over fødsler, dødsfald og ægteskaber; understreger, at UNICEF skønner, at 95 millioner børn alene i Afrika syd for Sahara ikke registreres ved fødslen(7) og derfor ikke har nogen fødselsattest, og at dette hindrer de pågældende børn i at blive lovligt anerkendt, således at deres eksistens som medlemmer af samfundet forbliver uanmeldt fra fødslen og videre ind i voksenlivet, hvilket fordrejer landenes demografiske data med betydelige følger for vurderingen af befolkningernes behov, navnlig hvad angår adgang til uddannelse og sundhedspleje;

41.  anerkender den digitale teknologis centrale rolle i forvaltningen af sundhedstjenester, beredskab over for epidemier, udbredelse af folkesundhedskampagner, offentlig adgang til sundhedstjenester samt uddannelse af sundhedspersonale, støtte til og fremme af grundforskning samt udvikling af sundheds- og e-sundhedstjenester; opfordrer derfor de politiske beslutningstagere til at indføre passende politiske og lovgivningsmæssige rammer for at fremskynde e-sundhedsprojekter; anmoder Kommissionen i denne forbindelse om at stille de nødvendige finansielle midler til rådighed;

42.  glæder sig over onlineprogrammet "DEVCO Academy", som gør det muligt at uddanne folk fra EU's partnerlande online; opfordrer til en yderligere udvikling af uddannelsesprogrammer for lokale ledere og etablering af procedurer for ansøgning om EU-tilskud, således at disse partnere kan få et klarere billede af forventninger, mål og betingelser og dermed forbedre udsigterne til at opnå accept for deres projekter; understreger, at sådanne initiativer, forudsat at de er let tilgængelige, effektive og relevante, vil have en positiv indvirkning på absorptionen af støtten og på EU's image blandt sine partnere;

43.  pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet, Kommissionen og Kommissionens næstformand/Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik samt EU-Udenrigstjenesten.

(1) EUT C 210 af 30.6.2017, s. 1.
(2) Vedtagne tekster, P8_TA(2017)0488.
(3) Vedtagne tekster, P8_TA(2015)0459.
(4) UNEP-Interpol study, "The Rise of Environmental Crime: a growing Threat to Natural Resources, Peace, Development and Security", 2016.
(5) UNCTAD, "South-South Digital Cooperation for Industrialisation: A Regional Integration Agenda" (2017).
(6) FN’s Generalforsamling 2005, A/RES/70/125.
(7) https://www.unicef.org/french/publications/files/UNICEF_SOWC_2016_French_LAST.pdf

Seneste opdatering: 14. november 2018Juridisk meddelelse