Indeks 
Vedtagne tekster
Torsdag den 3. maj 2018 - BruxellesEndelig udgave
Protokollen til partnerskabs- og samarbejdsaftalen mellem EU og Usbekistan (Kroatiens tiltrædelse) ***
 Rammeaftale mellem EU og Korea (Kroatiens tiltrædelse) ***
 Kontrolforanstaltninger over for det nye psykoaktive stof ADB-CHMINACA*
 Kontrolforanstaltninger over for det nye psykoaktive stof CUMYL-4CN-BINACA *
 Mobilisering af Den Europæiske Fond for Tilpasning til Globaliseringen: EGF/2017/010 BE/Caterpillar
 Årsrapport 2016 om beskyttelse af Den Europæiske Unions finansielle interesser – bekæmpelse af svig
 Genetisk modificeret H7-1-sukkerroe (KM-ØØØH71-4)
 Årlig rapport om kontrol med Den Europæiske Investeringsbanks finansielle aktiviteter for 2016
 Præsidentvalg i Venezuela
 Samhørighedspolitikken og det tematiske mål "fremme af bæredygtig transport og afskaffelse af flaskehalse i vigtige netinfrastrukturer"
 Beskyttelse af migrantbørn
 Et globalt forbud mod dyreforsøg i forbindelse med kosmetik
 Den aktuelle situation og fremtidsudsigterne inden for fåre- og gedesektoren i EU
 Mediepluralisme og mediefrihed i Den Europæiske Union

Protokollen til partnerskabs- og samarbejdsaftalen mellem EU og Usbekistan (Kroatiens tiltrædelse) ***
PDF 239kWORD 41k
Europa-Parlamentets lovgivningsmæssige beslutning af 3. maj 2018 om udkast til Rådets afgørelse om indgåelse på Unionens og medlemsstaternes vegne af protokollen til partnerskabs- og samarbejdsaftalen om oprettelse af et partnerskab mellem De Europæiske Fællesskaber og deres medlemsstater på den ene side og Republikken Usbekistan på den anden side for at tage hensyn til Republikken Kroatiens tiltrædelse af Den Europæiske Union (09021/2017 – C8-0243/2017 – 2017/0083(NLE))
P8_TA(2018)0191A8-0104/2018

(Godkendelse)

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til udkast til Rådets afgørelse (09021/2017),

–  der henviser til udkast til protokol til partnerskabs- og samarbejdsaftalen om oprettelse af et partnerskab mellem De Europæiske Fællesskaber og deres medlemsstater på den ene side og Republikken Usbekistan på den anden side for at tage hensyn til Republikken Kroatiens tiltrædelse af Den Europæiske Union (09079/2017),

–  der henviser til den anmodning om godkendelse, som Rådet har forelagt, jf. artikel 91 og 100, stk. 2, artikel 207 og 209 samt artikel 218, stk. 6, andet afsnit, litra a), i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (C8-0243/2017),

–  der henviser til forretningsordenens artikel 99, stk. 1 og 4, og artikel 108, stk. 7,

–  der henviser til henstilling fra Udenrigsudvalget (A8-0104/2018),

1.  godkender indgåelsen af protokollen;

2.  pålægger sin formand at sende Parlamentets holdning til Rådet og Kommissionen samt til medlemsstaternes regeringer og parlamenter og Republikken Usbekistans regering og parlament.


Rammeaftale mellem EU og Korea (Kroatiens tiltrædelse) ***
PDF 239kWORD 41k
Europa-Parlamentets lovgivningsmæssige beslutning af 3. maj 2018 om udkast til Rådets afgørelse om indgåelse på Den Europæiske Unions og dens medlemsstaters vegne af en protokol til rammeaftalen mellem Den Europæiske Union og dens medlemsstater på den ene side og Republikken Korea på den anden side for at tage hensyn til Republikken Kroatiens tiltrædelse af Den Europæiske Union (07817/2016 – C8-0218/2017 – 2015/0138(NLE))
P8_TA(2018)0192A8-0120/2018

(Godkendelse)

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til udkast til Rådets afgørelse (07817/2016),

–  der henviser til udkast til protokol til rammeaftalen mellem Den Europæiske Union og dens medlemsstater på den ene side og Republikken Korea på den anden side for at tage hensyn til Republikken Kroatiens tiltrædelse af Den Europæiske Union (07730/2016),

–  der henviser til den anmodning om godkendelse, som Rådet har forelagt, jf. artikel 207, 212 og artikel 218, stk. 6, andet afsnit, litra a), i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (C8-0218/2017),

–  der henviser til forretningsordenens artikel 99, stk. 1 og 4, og artikel 108, stk. 7,

–  der henviser til henstilling fra Udenrigsudvalget (A8-0120/2018),

1.  godkender indgåelsen af aftalen;

2.  pålægger sin formand at sende Parlamentets holdning til Rådet og Kommissionen samt til medlemsstaternes regeringer og parlamenter og Republikken Koreas regering og parlament.


Kontrolforanstaltninger over for det nye psykoaktive stof ADB-CHMINACA*
PDF 245kWORD 43k
Europa-Parlamentets lovgivningsmæssige beslutning af 3. maj 2018 om udkast til Rådets gennemførelsesafgørelse om at underkaste det nye psykoaktive stof N-(1-amino-3,3-dimethyl-1-oxobutan-2-yl)-1-(cyclohexylmethyl)-1H-indazol-3-carboxamid (ADB-CHMINACA) kontrolforanstaltninger (05387/2018 – C8-0028/2018 – 2017/0340(NLE))
P8_TA(2018)0193A8-0133/2018

(Høring)

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til Rådets udkast (05387/2018),

–  der henviser til artikel 39, stk. 1, i traktaten om Den Europæiske Union, som ændret ved Amsterdamtraktaten, og artikel 9 i protokol nr. 36 om overgangsbestemmelser, der danner grundlag for Rådets høring af Parlamentet (C8-0028/2018),

–  der henviser til Rådets afgørelse 2005/387/RIA af 10. maj 2005 om udveksling af oplysninger om, risikovurdering af og kontrol med nye psykoaktive stoffer(1), særlig artikel 8, stk. 3,

–  der henviser til forretningsordenens artikel 78c,

–  der henviser til betænkning fra Udvalget om Borgernes Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender (A8-0133/2018),

1.  godkender Rådets udkast;

2.  opfordrer Rådet til at underrette Parlamentet, hvis det ikke agter at følge den tekst, Parlamentet har godkendt;

3.  anmoder Rådet om fornyet høring, hvis det agter at ændre den tekst, Parlamentet har godkendt, i væsentlig grad;

4.  pålægger sin formand at sende Parlamentets holdning til Rådet og Kommissionen.

(1) EUT L 127 af 20.5.2005, s. 32.


Kontrolforanstaltninger over for det nye psykoaktive stof CUMYL-4CN-BINACA *
PDF 245kWORD 42k
Europa-Parlamentets lovgivningsmæssige beslutning af 3. maj 2018 om udkast til Rådets gennemførelsesafgørelse om at underkaste det nye psykoaktive stof 1-(4-cyanobutyl)-N-(2-phenylpropan-2-yl)-1H-indazol-3-carboxamid (CUMYL-4CN-BINACA) kontrolforanstaltninger (05392/2018 – C8-0025/2018 – 2017/0344(NLE))
P8_TA(2018)0194A8-0134/2018

(Høring)

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til Rådets udkast (05392/2018),

–  der henviser til artikel 39, stk. 1, i traktaten om Den Europæiske Union, som ændret ved Amsterdamtraktaten, og artikel 9 i protokol nr. 36 om overgangsbestemmelser, der danner grundlag for Rådets høring af Parlamentet (C8-0025/2018),

–  der henviser til Rådets afgørelse 2005/387/RIA af 10. maj 2005 om udveksling af oplysninger om, risikovurdering af og kontrol med nye psykoaktive stoffer(1), særlig artikel 8, stk. 3,

–  der henviser til forretningsordenens artikel 78c,

–  der henviser til betænkning fra Udvalget om Borgernes Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender (A8-0134/2018),

1.  godkender Rådets udkast;

2.  opfordrer Rådet til at underrette Parlamentet, hvis det ikke agter at følge den tekst, Parlamentet har godkendt;

3.  anmoder Rådet om fornyet høring, hvis det agter at ændre den tekst, Parlamentet har godkendt, i væsentlig grad;

4.  pålægger sin formand at sende Parlamentets holdning til Rådet og Kommissionen.

(1) EUT L 127 af 20.5.2005, s. 32.


Mobilisering af Den Europæiske Fond for Tilpasning til Globaliseringen: EGF/2017/010 BE/Caterpillar
PDF 265kWORD 48k
Beslutning
Bilag
Europa-Parlamentets beslutning af 3. maj 2018 om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse om mobilisering af Den Europæiske Fond for Tilpasning til Globaliseringen (ansøgning fra Belgien – EGF/2017/010 BE/Caterpillar) (COM(2018)0156 – C8-0125/2018 – 2018/2043(BUD))
P8_TA(2018)0195A8-0148/2018

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til Kommissionens forslag til Europa-Parlamentet og Rådet (COM(2018)0156 – C8-0125/2018),

–  der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1309/2013 af 17. december 2013 om Den Europæiske Fond for Tilpasning til Globaliseringen (2014-2020) og ophævelse af forordning (EF) nr. 1927/2006(1) (EGF-forordningen),

–  der henviser til Rådets forordning (EU, Euratom) nr. 1311/2013 af 2. december 2013 om fastlæggelse af den flerårige finansielle ramme for årene 2014-2020(2), særlig artikel 12,

–  der henviser til den interinstitutionelle aftale af 2. december 2013 mellem Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen om budgetdisciplin, om samarbejde på budgetområdet og om forsvarlig økonomisk forvaltning(3) (IIA af 2. december 2013), særlig punkt 13,

–  der henviser til trepartsproceduren, jf. punkt 13 i IIA af 2. december 2013,

–  der henviser til skrivelse fra Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender,

–  der henviser til skrivelse fra Regionaludviklingsudvalget,

–  der henviser til betænkning fra Budgetudvalget (A8-0148/2018),

A.  der henviser til, at Unionen har oprettet lovgivnings- og budgetmæssige instrumenter, der skal yde supplerende støtte til arbejdstagere, der er ramt af konsekvenserne af gennemgribende strukturelle ændringer i verdenshandelsmønstrene eller den globale finansielle og økonomiske krise, og hjælpe dem med at vende tilbage til arbejdsmarkedet;

B.  der henviser til, at Unionens finansielle bistand til arbejdstagere, der er blevet arbejdsløse, bør være dynamisk og tilvejebringes så hurtigt og effektivt som muligt;

C.  der henviser til, at Belgien indgav ansøgning EGF/2017/010 BE/Caterpillar om økonomisk EGF-støtte som følge af 2 287 afskedigelser i den økonomiske sektor, som er klassificeret under NACE rev. 2 hovedgruppe 28 (Fremstilling af maskiner og udstyr) i NUTS 2-regionen i Hainaut (BE32) i Belgien;

D.  der henviser til, at ansøgningen bygger på interventionskriterierne i artikel 4, stk. 1, litra a), i EGF-forordningen, som kræver mindst 500 afskedigelser af arbejdstagere i løbet af en firemåneders referenceperiode i en virksomhed i en medlemsstat, inklusive arbejdstagere, der er blevet afskediget hos leverandører eller producenter i efterfølgende produktionsled, og/eller selvstændige, hvis aktivitet er ophørt;

1.  er enig med Kommissionen i, at betingelserne i artikel 4, stk. 1, i EGF-forordningen er opfyldt, og at Belgien derfor er berettiget til en økonomisk støtte på 4 621 616 EUR i henhold til nævnte forordning, hvilket svarer til 60 % af de samlede omkostninger på 7 702 694 EUR;

2.  bemærker, at de belgiske myndigheder indgav ansøgningen den 18. december 2017, og efter at Belgien havde forelagt yderligere oplysninger, afsluttede Kommissionen den 23. marts 2018 sin vurdering heraf og fremsendte den til Parlamentet den samme dag;

3.  minder om, at denne ansøgning allerede er den anden ansøgning fra Belgien om økonomisk EGF-støtte som følge af afskedigelser hos Caterpillar efter ansøgningen EGF/2014/011 BE/Caterpillar fra juli 2014, som blev imødekommet(4); bemærker, at der ikke findes nogen overlapning mellem de støttede arbejdstagere via denne ansøgning og den nuværende ansøgning;

4.  bemærker, at Belgien anfører, at afskedigelserne hænger sammen med gennemgribende strukturelle ændringer i verdenshandelsmønstrene, som kan tilskrives globaliseringen, konkurrencen på verdensplan i maskiner til bygge- og anlægsindustrien samt minedrift, og det deraf følgende fald i Caterpillar-koncernens andel af markedet for maskiner; bemærker, at afskedigelserne er relateret til omstruktureringer og en global omkostningsbesparende plan, som Caterpillar offentliggjorde i september 2015;

5.  udtrykker bekymring over, at virksomheder, der opererer i tredjelande som følge af mindre strenge miljøregler og lavere arbejdskraftomkostninger, kan være mere konkurrencedygtige end dem, der opererer i Unionen;

6.  er klar over faldet i produktionen i sektoren for minedrift i Europa og den dramatiske tilbagegang i EU-28's eksport i denne sektor siden 2014, stigningen i den europæiske stålpris og de høje produktionsomkostninger for maskiner som følge heraf, navnlig i forhold til Kina; beklager imidlertid, at Caterpillar-koncernen har besluttet at fordele de mængder, der blev produceret på anlægget i Gosselies, til andre produktionsenheder i Frankrig (Grenoble) og til andre fabrikker uden for Europa, f.eks. Kina og Sydkorea, hvilket resulterede i en pludselig lukning af anlægget i Gosselies og afskedigelsen af 2 300 arbejdstagere, hvilket kaster tusindvis af familier ud i et socialt og menneskeligt drama, selv om anlægget i Gosselies var rentabelt, navnlig som følge af de investeringer, der er foretaget i de foregående år;

7.  beklager, at arbejdstagerne på anlægget i Gosselies blev underrettet om lukningen af anlægget ved en simpel erklæring; beklager, at denne brutale beslutning ikke blev foretaget i samråd med de lokale og regionale myndigheder; beklager den totale mangel på oplysninger og respekt for arbejdstagere og fagforeningsrepræsentanter, som ikke modtog nogen oplysninger forud for lukningen af virksomheden; insisterer derfor på vigtigheden af at styrke tilvejebringelsen af information til og høring af arbejdstagere i Unionen;

8.  insisterer på en afbødning af de socioøkonomiske konsekvenser for Charleroi-regionen og en vedvarende indsats for økonomisk genopretning, navnlig ved hjælp af de europæiske struktur- og investeringsfonde;

9.  minder om, at afskedigelserne hos Caterpillar forventes at have en betydelig negativ virkning på den lokale økonomi; understreger denne beslutnings følger for mange arbejdstagere hos leverandører og producenter i efterfølgende produktionsled;

10.  bemærker, at ansøgningen vedrører 2 287 arbejdstagere, der er blevet afskediget hos Caterpillar og virksomhedens fem leverandører, hvoraf de fleste er mellem 30 og 54 år; påpeger endvidere, at mere end 11 % af de afskedigede arbejdstagere er mellem 55 og 64 år med færdigheder, der er specifikke for fremstillingssektoren; understreger, at de jobsøgende i Charleroi hovedsageligt er lavtuddannede (50,6 % har ikke en uddannelse på gymnasialt niveau), og 40 % er langtidsledige (i mere end 24 måneder); beklager, at arbejdsløsheden efter disse afskedigelser ifølge den offentlige arbejdsformidling (FOREM) i Vallonien forventes at stige med 6,1 % i Hainaut-regionen; anerkender i lyset heraf vigtigheden af aktive arbejdsmarkedsforanstaltninger, som er medfinansieret af EGF med henblik på at forbedre chancerne for, at disse grupper kan vende tilbage til arbejdsmarkedet;

11.  glæder sig over, at individualiserede tilbud, der medfinansieres af EGF, også gives til op til 300 unge under 30 år, som ikke er i beskæftigelse eller under uddannelse (NEET'er);

12.  bemærker, at Belgien planlægger fem typer foranstaltninger for de afskedigede arbejdstagere og NEET'ere, der er omfattet af denne ansøgning: i) individuel hjælp til jobsøgning, sagsforvaltning og generelle informationstjenester, ii) efteruddannelse og omskoling, iii) fremme af iværksætteri, iv) tilskud til virksomhedsetablering og v) godtgørelser; understreger, at det skal sikres, at den finansielle bistand er effektiv og målrettet;

13.  glæder sig over beslutningen om at tilbyde kurser, der har til formål at matche de prioriterede udviklingsområder i Charleroi, der er fastsat i CATCH-planen(5);

14.  er tilfreds med, at indkomststøtteforanstaltningerne vil udgøre 13,68 % af den samlede pakke af individualiserede foranstaltninger, hvilket er langt under den maksimale sats på 35 %, der er fastsat i EGF-forordningen, og at disse foranstaltninger er betinget af, at de modtagere, der er tiltænkt støtte, deltager aktivt i jobsøgnings- eller uddannelsesaktiviteter;

15.  glæder sig over, at den samordnede pakke af individualiserede tilbud blev udarbejdet i samråd med en arbejdsgruppe, der omfattede den offentlige arbejdsformidling for Vallonien, investeringsfonden SOGEPA, repræsentanter for fagforeningerne og andre arbejdsmarkedsparter; opfordrer de belgiske og de vallonske myndigheder til aktivt at deltage i denne proces;

16.  minder om sin beslutning af 5. oktober 2016 om behovet for en europæisk genindustrialiseringspolitik i lyset af de nylige tilfælde med Caterpillar og Alstom, som blev vedtaget med et stort flertal, og som går ud på, at Europa skal etablere en reel industripolitik, navnlig baseret på forskning og udvikling og innovation, men som også understreger vigtigheden af at beskytte Unionens industri mod illoyal handelspraksis i tredjelande;

17.  noterer sig, at de belgiske myndigheder har givet garantier for, at de foreslåede foranstaltninger ikke vil modtage økonomisk støtte fra andre af Unionens fonde eller finansieringsinstrumenter, at dobbeltfinansiering vil blive forhindret, og at de vil supplere tiltag, som finansieres af strukturfondene;

18.  gentager, at støtte fra EGF ikke må erstatte foranstaltninger, som det påhviler virksomhederne at gennemføre i henhold til national lovgivning eller kollektive overenskomster, eller foranstaltninger, der er rettet mod omstrukturering af virksomheder eller sektorer;

19.  understreger, at den 15. marts 2018 havde kun 591 af de afskedigede arbejdstagere fundet et job; insisterer derfor på, at der gennemføres en analyse ved udgangen af EGF’s interventionsperiode for at vurdere, hvorvidt der bør ydes yderligere støtte til reintegration; beklager, at den tidligere beslutning om mobilisering af EGF vedrørende denne virksomhed (EGF/2014/011) førte til, at en forholdsvis lille procentdel af støttemodtagerne blev genansat; håber, at det nuværende forslag vil tage hensyn til disse erfaringer;

20.  minder om, at den samordnede pakke af individualiserede tilbud i overensstemmelse med artikel 7 i EGF-forordningen bør udformes på en måde, der tager højde for fremtidige arbejdsmarkedsperspektiver og efterspurgte færdigheder, og bør være forenelig med overgangen til en ressourceeffektiv og bæredygtig økonomi;

21.  opfordrer indtrængende Kommissionen til at anmode de nationale myndigheder om i fremtidige forslag at medtage nærmere oplysninger om de sektorer, der har vækstperspektiver og derfor forventes at ansætte personer, samt til at indsamle velfunderede data om virkningen af EGF-finansieringen, herunder vedrørende kvaliteten af job og den grad af reintegration på arbejdsmarkedet, der er opnået gennem EGF;

22.  gentager sin opfordring til Kommissionen om at sikre offentlig adgang til alle dokumenter vedrørende EGF-sager;

23.  godkender den afgørelse, der er vedføjet denne beslutning;

24.  pålægger sin formand at undertegne denne afgørelse sammen med Rådets formand og drage omsorg for, at den offentliggøres i Den Europæiske Unions Tidende;

25.  pålægger sin formand at sende denne beslutning sammen med bilaget til Rådet og Kommissionen.

BILAG

EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS AFGØRELSE

om mobilisering af Den Europæiske Fond for Tilpasning til Globaliseringen på baggrund af en ansøgning fra Belgien – EGF/2017/010 BE/Caterpillar

(Teksten i bilaget gengives ikke her, eftersom det svarer til den endelige retsakt, afgørelse (EU) 2018/847.)

(1) EUT L 347 af 20.12.2013, s. 855.
(2) EUT L 347 af 20.12.2013, s. 884.
(3) EUT C 373 af 20.12.2013, s. 1.
(4) Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse (EU) 2015/471 af 11. marts 2015 om mobilisering af Den Europæiske Fond for Tilpasning til Globaliseringen (ansøgning EGF/2014/011 BE/Caterpillar, fra Belgien) (EUT L 76 af 20.3.2015, s. 58).
(5) Planen Catalysts for Charleroi (CATCH), Accélérer la Croissance de l'emploi dans la Région de Charleroi, september 2017, http://www.catch-charleroi.be/.


Årsrapport 2016 om beskyttelse af Den Europæiske Unions finansielle interesser – bekæmpelse af svig
PDF 374kWORD 60k
Europa-Parlamentets beslutning af 3. maj 2018 om årsrapport 2016 om beskyttelse af Den Europæiske Unions finansielle interesser - Bekæmpelse af svig (2017/2216(INI))
P8_TA(2018)0196A8-0135/2018

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til artikel 325, stk. 5, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF),

–  der henviser til protokol nr. 1 om de nationale parlamenters rolle i Den Europæiske Union,

–  der henviser til protokol nr. 2 om anvendelse af nærhedsprincippet og proportionalitetsprincippet,

–  der henviser til sine beslutninger om tidligere årsrapporter fra Kommissionen og Det Europæiske Kontor for Bekæmpelse af Svig (OLAF),

–  der henviser til Kommissionens rapport af 20. juli 2017 med titlen "Beskyttelse af Den Europæiske Unions finansielle interesser – Bekæmpelse af svig – Årsrapport 2016" (COM(2017)0383) og de ledsagende arbejdsdokumenter fra Kommissionens tjenestegrene (SWD(2017)0266, SWD(2017)0267, SWD(2017)0268, SWD(2017)0269 og SWD(2017)0270),

–  der henviser til OLAF's rapport for 2016 og til OLAF-Overvågningsudvalgets aktivitetsrapport for 2016,

–  der henviser til Revisionsrettens årsberetning om budgetgennemførelsen i regnskabsåret 2016 med institutionernes svar(1),

–  der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU, Euratom) nr. 883/2013 af 11. september 2013 om undersøgelser, der foretages af Det Europæiske Kontor for Bekæmpelse af Svig (OLAF) og om ophævelse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1073/1999 og Rådets forordning (Euratom) nr. 1074/1999(2) og Kommissionens midtvejsevaluering af den 2. oktober 2017 af den forordning (COM(2017)0589 og SWD(2017)0332),

–  der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2017/1371 af 5. juli 2017 om strafferetlig bekæmpelse af svig rettet mod Den Europæiske Unions finansielle interesser(3),

–  der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU, Euratom) nr. 966/2012 af 25. oktober 2012 om de finansielle regler vedrørende Unionens almindelige budget og om ophævelse af Rådets forordning (EF, Euratom) nr. 1605/2002(4),

–  der henviser til Rådets forordning (EF, Euratom) nr. 2988/95 af 18. december 1995 om beskyttelse af De Europæiske Fællesskabers finansielle interesser(5),

–  der henviser til rapporten fra 2015 om momsgabet, som Kommissionen havde bestilt, og til meddelelsen fra Kommissionen af 7. april 2016 om en handlingsplan for moms (COM(2016)0148),

–  der henviser til Den Europæiske Unions Domstols dom i sag C-105/14 – Taricco m. fl.(6),

–  der henviser til sin beslutning af 14. februar 2017 om whistlebloweres rolle for beskyttelsen af EU's finansielle interesser(7),

–  der henviser til forretningsordenens artikel 52,

–  der henviser til betænkning fra Budgetkontroludvalget og udtalelse fra Udvalget om Borgernes Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender (A8-0135/2018),

A.  der henviser til, at medlemsstaterne og Kommissionen deler ansvaret for gennemførelsen af 74 % af Unionens budget for regnskabsåret 2016; der henviser til, at det først og fremmest er medlemsstaterne, der er ansvarlige for at opkræve egne indtægter, bl.a. i form af moms og told;

B.  der henviser til, at forsvarlig forvaltning af offentlige udgifter og beskyttelse af EU's finansielle interesser bør være centrale elementer i EU's politik for at øge borgernes tillid ved at sikre, at deres penge bruges korrekt og effektivt;

C.  der henviser til, at opnåelse af gode resultater med forenklingsprocesser kræver regelmæssig vurdering af input, output, udfald og virkninger i form af forvaltningsrevisioner;

D.  der henviser til, at der på hensigtsmæssig vis skal tages højde for de mange forskellige retlige og administrative systemer i medlemsstaterne for at få bugt med uregelmæssigheder og bekæmpe svig; der henviser til, at Kommissionen derfor bør øge sine bestræbelser på at sikre, at bekæmpelsen af svig gennemføres på en effektiv måde og giver mere konkrete og tilfredsstillende resultater;

E.  der henviser til, at det fremgår af artikel 325, stk. 2, i TEUF, at "Medlemsstaterne træffer de samme foranstaltninger til bekæmpelse af svig, der skader Unionens finansielle interesser, som til bekæmpelse af svig, der skader deres egne finansielle interesser";

F.  der henviser til, at udsvinget i antallet af uregelmæssigheder kan kædes sammen med progressionen i de flerårige programperioder (med et øget antal afslørede uregelmæssigheder hen imod slutningen af perioden, hvor programmerne afsluttes) samt med sen indberetning fra visse medlemsstater, der har en tendens til at indberette de fleste uregelmæssigheder fra tidligere flerårige programmer på en gang;

G.  der henviser til, at moms er en væsentlig og voksende indtægtskilde for medlemsstaterne, som i 2015 gav en indtægt på næsten 1 035,3 mia. EUR og bidrog med 18,3 mia. EUR til EU's egne indtægter svarende til 13,9 % af EU's samlede indtægter i samme år;

H.  der henviser til, at momssystemer, navnlig som de anvendes i forbindelse med grænseoverskridende transaktioner, er sårbare over for svig og skatteunddragelsestrategier, og at svig i forbindelse med forsvundne forhandlere inden for Fællesskabet (MTIC-svig), ofte kaldet karruselsvig, alene var ansvarlig for tab af momsindtægter til en værdi af omkring 50 mia. EUR i 2015;

I.  der henviser til, at alle medlemsstater er berørt af korruption, navnlig i form af organiseret kriminalitet, og at det ikke kun er en byrde for EU-økonomien, men underminerer demokratiet og retsstatsprincippet overalt i Europa; der henviser til, at de nøjagtige tal imidlertid ikke kendes, fordi Kommissionen har besluttet ikke at offentliggøre oplysningerne i rapporten om EU-politikken til bekæmpelse af korruption;

J.  der henviser til, at svig er et eksempel på en forsætlig forseelse og er en kriminel handling, mens en uregelmæssighed er en manglende overholdelse af reglerne;

K.  der henviser til, at momsgabet i 2015 beløb sig til ca. 151,5 mia. EUR og varierer fra under 3,5 % til over 37,2 % alt efter det pågældende land;

L.  der henviser til, at OLAF, indtil oprettelsen af den europæiske anklagemyndighed (EPPO) og reformen af Eurojust, er det eneste europæiske organ, der er specialiseret i beskyttelsen af Unionens finansielle interesser; der henviser til, at OLAF i flere medlemsstater, selv efter oprettelsen af en europæisk anklagemyndighed, fortsat vil være det eneste organ til beskyttelse af EU's finansielle interesser;

Afsløring og indberetning af uregelmæssigheder

1.  noterer sig med tilfredshed, at det samlede antal af svigagtige og ikke-svigagtige uregelmæssigheder, der blev indberettet i 2016 (19 080 tilfælde), var 15 % lavere end i 2015 (22 349 tilfælde), og at deres værdi var faldet med 8 % (fra 3,21 mia. EUR i 2015 til 2,97 mia. EUR i 2016);

2.  bemærker det beskedne fald på 3,5 % i antallet af uregelmæssigheder indberettet som svig, som fortsatte den nedadgående tendens, der startede i 2014; håber, at faldet i de pågældende beløb fra 637,6 mio. EUR i 2015 til 391 mio. EUR i 2016 afspejler en reel reduktion af forekomsten af svig og ikke mangler med hensyn til afsløring af svig;

3.  påpeger, at ikke alle uregelmæssigheder er svig, og at der skal sondres klart mellem de fejl, der begås;

4.  er af den opfattelse, at samarbejdet mellem Kommissionen og medlemsstaterne i forbindelse med afsløring af svig ikke er effektivt nok; opfordrer derfor indtrængende til, at der træffes foranstaltninger til at sikre et tættere og mere effektivt og produktivt samarbejde;

5.  beklager, at ikke alle medlemsstater har vedtaget nationale strategier til bekæmpelse af svig; opfordrer Kommissionen til aktivt at engagere sig i at hjælpe medlemsstaterne med at opstille deres nationale strategier for bekæmpelse af svig, navnlig i lyset af, at de forvalter ca. 74 % af EU's budget;

6.  gentager sin opfordring til Kommissionen om at etablere et ensartet system til indsamling af sammenlignelige oplysninger om uregelmæssigheder og tilfælde af svig fra medlemsstaterne for at standardisere rapporteringsprocessen og sikre kvaliteten og sammenligneligheden af de data, som forelægges;

7.  udtrykker bekymring over de vedvarende forskelle mellem medlemsstaterne for så vidt angår rapporteringsprocessen, hvilket kan give et forkert billede af kontrollens effektivitet; opfordrer Kommissionen til at fortsætte sine bestræbelser på at hjælpe medlemsstaterne med at øge niveauet og kvaliteten af inspektioner og udveksle bedste praksis med hensyn til bekæmpelse af svig;

Direktiv og EPPO- forordningen(8)

8.  glæder sig over vedtagelsen af direktiv, der fastsætter minimumsregler for definitionen af strafbare handlinger og sanktioner herfor i forbindelse med svig, der skader Unionens finansielle interesser, hvilket omfatter grænseoverskridende momssvig med samlede skader for mindst 10 mio. EUR; minder dog om, at denne tærskel vil blive vurderet af Kommissionen senest den 6. juli 2022; glæder sig over, at anvendelsesområdet for BFI-direktivet omfatter momssvig, hvilket er særlig vigtigt for en optrapning af bekæmpelsen af grænseoverskridende momssvig; betragter direktivet som et første skridt i retning af en harmoniseret europæisk strafferet; bemærker, at direktivet giver en definition af korruption og definerer de former for svigagtig adfærd, der skal være strafbare;

9.  glæder sig over, at 20 medlemsstater har besluttet at gå videre med oprettelsen af Den Europæiske Anklagemyndighed (EPPO) gennem et forstærket samarbejde; opfordrer til et effektivt samarbejde mellem OLAF og EPPO, der er baseret på komplementaritet, effektiv udveksling af oplysninger og støtte fra OLAF til EPPO's aktiviteter og undgåelse af dobbeltstrukturer, modstridende beføjelser og juridiske smuthuller, der opstår på grund af manglende beføjelser; beklager imidlertid, at ikke alle Unions medlemsstater har ønsket at deltage i dette initiativ og understreger, at det er vigtigt, at alle medlemsstater opretholder ensartet effektivitet i forbindelse med afsløring af svig; opfordrer Kommissionen til at tilskynde de medlemsstater, der hidtil har været modvillige, til at deltage i EPPO;

10.  opfordrer de deltagende medlemsstater og Kommissionen til hurtigst muligt at indlede det forberedende arbejde med at iværksætte EPPO og til at inddrage Parlamentet tæt i procedurerne, navnlig udnævnelsen af chefanklageren; opfordrer Kommissionen til snarest muligt at udpege den midlertidige administrerende direktør for EPPO i overensstemmelse med artikel 20 i EPPO-forordningen; insisterer på, at der skal afsættes tilstrækkeligt personale og tilstrækkelige ressourcer til EPPO, allerede inden den officielle iværksættelse; gentager, at EPPO skal være uafhængig;

11.  opfordrer til et effektivt samarbejde mellem medlemsstaterne, EPPO, OLAF og Eurojust; minder om de igangværende forhandlinger om Eurojust-forordningen; understreger, at Eurojusts, OLAF's og EPPO's respektive beføjelser skal defineres klart; understreger, at EPPO, Eurojust og OLAF – for at sikre, at bekæmpelsen af svig er reelt effektiv på EU-plan – skal samarbejde problemfrit med hinanden både politisk og operationelt for at undgå eventuelle overlapninger af arbejdsopgaver; gentager i denne forbindelse, at der hurtigst muligt bør udarbejdes og vedtages samarbejdsordninger mellem de tre organer i overensstemmelse med artikel 99 til 101 i EPPO-forordningen; insisterer på, at EPPO bør have beføjelse til at løse kompetencestridigheder i sager, der er relevante for udførelsen af dens opgaver;

Indtægter – egne indtægter

12.  er bekymret over de tab, som skyldes momsgabet og EU-momssvig, og som beløb sig til 159,5 mia. EUR i 2015;

13.  glæder sig over vedtagelsen af foranstaltninger på kort sigt med henblik på at tackle de momstab, der er nævnt i Kommissionens handlingsplan "Mod et fælles europæisk momsområde", som blev offentliggjort den 7. april 2016; understreger, at problemerne i forbindelse med grænseoverskridende momssvig kræver stærke, koordinerede og hurtige foranstaltninger; opfordrer Kommissionen til at fremskynde sine procedurer med henblik på at fremlægge sine forslag om et endeligt momssystem som fastsat i handlingsplanen for at undgå tab af skatteindtægter i Unionen og medlemsstaterne;

14.  beklager, at selv om det samlede antal tilfælde af svigagtige og ikke-svigagtige uregelmæssigheder i relation til traditionelle egne indtægter er faldet fra 5 514 i 2015 til 4 647 i 2016, er det samlede beløb steget fra 445 mio. EUR til 537 mio. EUR og er 13 % højere end gennemsnittet for årene 2012-2016;

15.  bemærker med stor bekymring, at tobakssmugling til Unionen er blevet intensiveret i de senere år og ifølge skøn repræsenterer et årligt tab på 10 mia. EUR i offentlige indtægter for Unionens og medlemsstaternes budgetter og samtidig er en vigtig kilde til organiseret kriminalitet, herunder terrorisme; finder det nødvendigt, at medlemsstaterne optrapper deres bestræbelser på at bekæmpe disse ulovlige aktiviteter, f.eks. ved at forbedre procedurerne for samarbejde og udveksling af oplysninger mellem medlemsstaterne;

16.  noterer sig resultaterne af de 12 fælles toldoperationer, som OLAF og medlemsstaterne har gennemført i samarbejde med forskellige tjenester i tredjelande og WCO, og som navnlig har ført til beslaglæggelsen af 11 mio. cigaretter, 287 000 cigarer, 250 ton andre tobaksvarer, 8 ton cannabis og 400 kg kokain;

17.  bemærker, at de toldkontroller, der blev foretaget i forbindelse med toldbehandlingen af varer, og de inspektioner, der blev foretaget af tjenester til bekæmpelse af svig, var de mest effektive metoder til afsløring af svig på EU-budgettets indtægtsside;

18.  udtrykker bekymring over toldkontrollen og den dermed forbundne opkrævning af told, som udgør en egen indtægt for EU-budgettet; minder om, at det er op til medlemsstaternes toldmyndigheder at foretage kontrol for at fastslå, om importørerne overholder lovgivningen om told og import;

19.  beklager forskellene i de toldkontroller, som gennemføres inden for Unionen, og de store beløb, som er forbundet med svig, og som påvirker systemet for opkrævning af egne indtægter; opfordrer Kommissionen til at styrke den fælles politik om toldkontrol ved at sørge for reel harmonisering med henblik på at forbedre opkrævningen af traditionelle egne indtægter og at sikre Unionens sikkerhed og økonomiske interesser, idet der navnlig fokuseres på bestræbelserne på at bekæmpe handelen med ulovlige og forfalskede produkter;

20.  beklager, at den kinesiske import af beklædningsgenstande og fodtøj mellem 2013 og 2016 er blevet undervurderet i forbindelse med indførslen i en række europæiske lande, navnlig Det Forenede Kongerige;

21.  understreger, at OLAF anbefalede Kommissionen at inddrive 1,987 mia. EUR i tabte indtægter fra Det Forenede Kongeriges regering – et beløb, der skulle have været opført på Unionens budget;

22.  beklager, at Kommissionen ikke er i stand til at beregne de samlede inddrivelser, som hidrørte fra OLAF's henstillinger om inddrivelse; opfordrer Kommissionen til hvert år at indberette det beløb i Unionens egne indtægter, der er inddrevet som følge af henstillingerne fra OLAF, at indføre en ordning, som gør det muligt at beregne det samlede beløb, at meddele de beløb, der skal inddrives, og at offentliggøre de nærmere bestemmelser for samarbejdet vedrørende henstillinger og de beløb, der rent faktisk inddrives, i OLAF's årlige rapporter;

23.  mener, at Kommissionen bør fremlægge årlige data om forskellen mellem de forventede moms- og toldindtægter og de indtægter, som rent faktisk opkræves;

Udgifter

24.  beklager, at ikke-svigagtige uregelmæssigheder i relation til direkte udgifter er steget med 16 % i forhold til det foregående år, i modsætning til alle andre områder af budgettet, hvor der er registreret et fald i denne henseende;

25.  beklager, at dette er det fjerde år, hvor der er konstateret en stigning både i antallet (16 sager i 2015 og 49 sager i 2016) og i værdien (0,78 mio. EUR i 2015 og 6,25 mio. EUR i 2016) af uregelmæssigheder indberettet som svig i den direkte forvaltning; opfordrer Kommissionen til inden udgangen af 2018 at forelægge en specifik handlingsplan for at mindske svig på dette område;

26.  noterer sig, at antallet af svigagtige og ikke-svigagtige uregelmæssigheder, der indberettes vedrørende Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne (ELFUL), selv om det faldt fra 3 250 tilfælde i 2015 til 2 676 tilfælde i 2016, stadig er dobbelt så højt som i 2012, men ønsker at understrege, at de pågældende beløb i 2016 kun er 8 % højere end i 2012; bemærker også, at selv om det samlede antal af svigagtige og ikke-svigagtige uregelmæssigheder under denne fond faldt med 16 % mellem 2015 og 2016, steg antallet af uregelmæssigheder indberettet som svig med 17 %, glæder sig imidlertid over, at de finansielle beløb, der er berørt af uregelmæssigheder indberettet som svig, faldt med mere end 50 %; bemærker også, at svigagtige uregelmæssigheder i ELFUL i løbet af de sidste fem år har udgjort ca. 0,5 % af betalingerne;

27.  noterer sig, at de 8 497 svigagtige og ikke-svigagtige uregelmæssigheder, der er konstateret i relation til samhørighedspolitikken og fiskeri i 2016, udgør et fald på 22 % i forhold til 2015, men stadig er mere end 25 % højere end gennemsnittet for de seneste fem år; bemærker endvidere, at det beløb, der er berørt af uregelmæssigheder, var 5 % lavere end i 2015; noterer sig, at under programmeringsperioden 2007-2013 var 0,42 % af forpligtelsesbevillingerne berørt af svig og 2,08 % af ikke-svigagtige uregelmæssigheder;

28.  glæder sig over, at beløbene i relation til uregelmæssigheder indberettet som svig inden for samhørigheds- og fiskeripolitikken faldt med næsten 50 % fra 469 mio. EUR i 2015 til 235 mio. EUR i 2016;

29.  bemærker med beklagelse, at beløbene i relation til uregelmæssigheder under Samhørighedsfonden i programmeringsperioden 2007-2013 fortsætter med at stige (fra 277 mio. EUR i 2015 til 480 mio. EUR i 2016), i modsætning til andre fonde (EFRU, ESF og EFF), hvor der er en tendens til stabilisering og i visse tilfælde til et fald;

30.  er overrasket over, at der for næsten en tredjedel af de uregelmæssigheder, der blev indberettet som svig under samhørighedspolitikken i 2016, ikke er givet oplysninger om det berørte prioriterede område, eftersom dette fordrejer sammenligningen med tidligere år; opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at ændre denne situation;

31.  udtrykker bekymring over kontrollen vedrørende finansielle instrumenter, der forvaltes af finansielle formidlere, og de svagheder, der er konstateret i kontrollen af modtagernes vedtægtsmæssige hjemsted; understreger behovet for at gøre ydelsen af direkte og indirekte lån betinget af offentliggørelse af landeopdelte skatte- og regnskabsmæssige data samt oplysninger om det reelle ejerforhold for de modtagere og finansielle formidlere, der er involveret i finansieringstransaktionerne;

32.  forventer, at den forenkling af de administrative regler, som ønskes i de fælles bestemmelser for perioden 2014-2020, vil gøre det muligt at mindske antallet af ikke-svigagtige uregelmæssigheder, identificere svigagtige tilfælde og lette modtagernes adgang til EU-midler;

33.  noterer sig den fortsat nedadgående tendens i antallet af uregelmæssigheder, der indberettes vedrørende førtiltrædelsesbistand (PAA), hvilket skyldes den gradvise udfasning af førtiltrædelsesprogrammerne; bemærker imidlertid, at Tyrkiet fortsat er det land med det højeste antal uregelmæssigheder (både svigagtige og ikke-svigagtige), idet det tegner sig for mere end 50 % af de indberettede tilfælde;

34.  afventer med interesse resultaterne af systemet for tidlig opdagelse og udelukkelse (EDES), som Kommissionen har anvendt siden den 1. januar 2016;

35.  slår til lyd for et tættere samarbejde mellem medlemsstaterne med hensyn til udveksling af oplysninger; påpeger, at mange medlemsstater ikke har specifikke love mod den organiserede kriminalitet, selv om den er i konstant vækst i grænseoverskridende aktiviteter og sektorer, som berører Unionens finansielle interesser, herunder smugling og falskmøntneri; finder det vigtigt, at medlemsstaterne anvender effektive midler til at imødegå den voksende internationalisering af svig og opfordrer Kommissionen til at indføre fælles standarder for foranstaltninger til at hjælpe med at bekæmpe svig;

Offentlige udbud

36.  minder om, at offentlige indkøb var en af de vigtigste kilder til fejl i den sidste programmeringsperiode, og bemærker, at omfanget af uregelmæssigheder som følge af manglende overholdelse af reglerne for offentlige indkøb fortsat er højt; gentager sin opfordring til Kommissionen om at udvikle en database over uregelmæssigheder, der kan give et grundlag for en meningsfuld og omfattende analyse af hyppigheden, alvoren og årsagerne til fejl i offentlige indkøbsprocedurer; opfordrer de relevante myndigheder i medlemsstaterne til at udvikle og analysere deres egne databaser over uregelmæssigheder, herunder dem, der opstår i forbindelse med offentlige indkøb, og til at samarbejde med Kommissionen om at præsentere sådanne data i en form og på et tidspunkt, der letter Kommissionens arbejde; opfordrer Kommissionen til at overvåge og evaluere gennemførelsen af direktiverne 2014/24/EU og 2014/25/EU om offentlige indkøb i national ret så hurtigt som muligt;

37.  opfordrer igen Kommissionen og medlemsstaterne til at overholde bestemmelserne om forhåndsbetingelser i samhørighedspolitikken, navnlig på området for offentlige indkøb; opfordrer medlemsstaterne til at optrappe deres indsats på de områder, der er fremhævet i Kommissionens årsrapport, navnlig for så vidt angår offentlige udbud, finansiel kriminalitet, interessekonflikter, korruption, whistleblowere og definitionen af svig;

Konstaterede problemer og nødvendige foranstaltninger

Bedre kontroller

38.  opfordrer indtrængende Kommissionen og medlemsstaterne til at gribe mere resolut ind over for svigagtige uregelmæssigheder; mener, at ikke-svigagtige uregelmæssigheder bør elimineres med administrative foranstaltninger og især med mere gennemsigtige og enklere krav;

39.  understreger, at et system, der ville gøre det muligt for myndighederne at udveksle oplysninger, ville lette krydskontrollen af bogføringen af transaktioner mellem to eller flere medlemsstater med henblik på at undgå grænseoverskridende svig med hensyn til struktur- og investeringsfondene, således at der sikres en horisontal og fuldstændig tilgang til beskyttelse af medlemsstaternes finansielle interesser; gentager sin anmodning til Kommissionen om at fremsætte et lovgivningsforslag om gensidig administrativ bistand inden for de områder af EU-finansiering, hvor der ikke er fastsat en sådan bestemmelse;

40.  støtter Hercule III-programmet, som er et godt eksempel på princippet om, at hver euro skal bruges så effektivt som muligt; understreger vigtigheden af dette program og dets bidrag til at styrke toldmyndighedernes kapacitet til at bekæmpe grænseoverskridende organiseret kriminalitet og til at forhindre, at forfalskede og indsmuglede kommer ind i medlemsstaterne;

41.  glæder sig over den uafhængige midtvejsevaluering af Hercule III-programmet, som blev forelagt for Europa-Parlamentet og Rådet den 11. januar 2018;

42.  udtrykker bekymring over væksten i omfanget af momsrelateret svig, navnlig den såkaldte karruselsvig; støtter Kommissionens forslag til Rådets direktiv, som vil gøre det muligt for medlemsstaterne at anvende en generel ordning for omvendt betalingspligt under visse strenge betingelser; noterer sig Kommissionens forslag til en momsforenklingspakke og til en nedbringelse af efterlevelsesomkostningerne for SMV'er med henblik på at skabe et miljø, der er fremmende for SMV'ernes vækst og gunstigt for den grænseoverskridende handel; opfordrer Kommissionen til at fremlægge en omfattende, langsigtet og EU-dækkende løsning på problemet med momssvig; opfordrer alle medlemsstaterne til at deltage i alle Eurofiscs aktivitetsområder for at lette udvekslingen af information og koordinere politikker med henblik på at bidrage til bekæmpelsen af denne form for svig, som er til skade for EU og de nationale budgetter;

43.  opfordrer Kommissionen til at udgive en årlig offentlig rapport om brugen af EU-midler og om pengeoverførsler fra Den Europæiske Investeringsbank (EIB) og Den Europæiske Bank for Genopbygning og Udvikling (EBRD) til offshorestrukturer, herunder om antallet og arten af blokerede projekter, begrundelserne for blokeringen af projekter og opfølgende foranstaltninger til sikring af, at ingen EU-midler direkte eller indirekte bidrager til at skade EU's finansielle interesser;

44.  påpeger, at fuld gennemsigtighed i bogføringen af udgifter er af afgørende betydning, navnlig hvad angår infrastrukturarbejder, der finansieres direkte via Unionens fonde eller finansielle instrumenter; opfordrer Kommissionen til at sikre, at Unionens borgere får fuld adgang til oplysninger om de medfinansierede projekter;

Forebyggelse

45.  mener, at forebyggelse er meget vigtig for at mindske svig i forbindelse med anvendelsen af EU-midler;

46.  bifalder Kommissionens og OLAF's forebyggende aktiviteter og opfordrer til styrkelse af gennemførelsen af systemet for tidlig opdagelse og udelukkelse (EDES) og informationssystemet til bekæmpelse af svig (AFIS) og til gennemførelsen af de nationale strategier til bekæmpelse af svig;

47.  opfordrer Kommissionen til at fortsætte forenklingen af finansforordningen og alle andre administrative regler; anmoder Kommissionen om nøje at vurdere klarheden og merværdien af finansieringsretningslinjerne for medlemsstaternes operationelle programmer;

48.  opfordrer Kommissionen til at udarbejde en ramme for digitalisering af alle processer i gennemførelsen af Unionens politikker (indkaldelser af forslag, anvendelse, evaluering, gennemførelse, betalinger), der skal anvendes i alle medlemsstater;

49.  mener, at gennemsigtighed er et vigtigt redskab i kampen mod svig; opfordrer Kommissionen til at udarbejde et regelsæt, der skal anvendes af medlemsstaterne til at offentliggøre alle trin i gennemførelsen af projekter, der finansieres med EU-midler, herunder betalinger;

Whistleblowere

50.  understreger den vigtige rolle, som whistleblowere spiller i forbindelse med forebyggelse, afsløring og indberetning af svig, og behovet for at beskytte dem; opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at sikre et minimumsniveau for beskyttelse af whistleblowere i Unionen;

51.  minder om sine beslutninger af 14. februar 2017 og af 24. oktober 2017(9) om beskyttelse af whistleblowere og opfordrer medlemsstaterne og Kommissionen til hurtigt at gennemføre henstillingerne heri;

52.  gentager sin opfordring til Kommissionen om snarest muligt at fremsætte et horisontalt lovgivningsforslag om beskyttelse af whistleblowere med henblik på effektivt at forebygge og bekæmpe svig, der skader Den Europæiske Unions finansielle interesser;

53.  noterer sig den åbne offentlige høring, som blev afholdt af Kommissionen mellem marts og maj 2017 for at indsamle synspunkter vedrørende spørgsmålet om beskyttelse af whistleblowere på nationalt plan og EU-plan; afventer Kommissionens planlagte initiativ til at styrke beskyttelsen af whistleblowere i Unionen i de kommende måneder; minder om sin beslutning af 14. februar 2017 om whistlebloweres rolle for beskyttelsen af Unionens finansielle interesser;

54.  opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at træffe foranstaltninger til at beskytte fortroligheden af informationskilderne med henblik på at imødegå enhver form for diskriminerende handlinger eller trusler;

Bekæmpelse af korruption

55.  beklager, at Kommissionen ikke længere finder det nødvendigt at udgive rapporter om bekæmpelse af korruption, hvilket har gjort det vanskeligt at foretage en korrekt evaluering af korruptionens omfang; minder om sin henstilling af 13. december 2017 til Rådet og Kommissionen på baggrund af undersøgelsen af hvidvaskning af penge, skatteundgåelse og skatteunddragelse(10), hvori Parlamentet noterede sig, at Kommissionens overvågning af bekæmpelsen af korruption fremover skulle ske inden for rammerne af det europæiske semester; var af den opfattelse, at korruptionsbekæmpelse risikerede at blive overskygget af andre økonomiske og finansielle spørgsmål i denne proces; og opfordrede Kommissionen til at foregå med et godt eksempel, genoptage udgivelsen af rapporten og forpligte sig til en meget mere troværdig og omfattende strategi for korruptionsbekæmpelse; påpeger, at bekæmpelse af korruption er et spørgsmål om samarbejde mellem politi og retsvæsen, som er et politikområde, hvor Parlamentet er medlovgiver og har fulde kontrolbeføjelser;

56.  understreger, at korruption er en kæmpe udfordring for Unionen og dens medlemsstater, og at korruption uden effektive foranstaltninger til bekæmpelse heraf underminerer de økonomiske resultater, retsstatsprincippet og troværdigheden af de demokratiske institutioner og tiltroen til disse institutioner i Unionen; minder om sin beslutning af 25. oktober 2016 med henstillinger til Kommissionen om oprettelse af en EU-mekanisme for demokrati, retsstatsprincippet og grundlæggende rettigheder(11), der specifikt opfordrer til udarbejdelsen af en årsberetning om demokrati, retsstatsprincippet og grundlæggende rettigheder med landespecifikke henstillinger, herunder særlig fokus på korruption;

57.  beklager, at det nye direktiv om offentlige indkøb endnu ikke har ført til nogen mærkbar forbedring med hensyn til afsløring af korruption i Unionen, og opfordrer Kommissionen til at tilvejebringe effektive instrumenter til forbedring af gennemsigtigheden af procedurer for indgåelse af kontrakter og underentrepriser;

58.  opfordrer medlemsstaterne til fuldt ud at gennemføre EU-direktivet om hvidvaskning af penge med indførelsen af et offentligt register med oplysninger om selskabers og trusters reelle ejerskab;

59.  opfordrer endnu en gang Kommissionen til at udvikle et system med nøjagtige indikatorer og let anvendelige fælles kriterier på grundlag af de krav, der er fastsat i Stockholmprogrammet til måling af korruptionsniveauet i medlemsstaterne, og til at evaluere deres korruptionsbekæmpelsespolitikker; opfordrer Kommissionen til at udarbejde et korruptionsindeks med henblik på at opstille en liste over medlemsstaterne i rangorden; er af den opfattelse, at et korruptionsindeks kunne udgøre et solidt grundlag for Kommissionens fastlæggelse af sin landespecifikke kontrolmekanisme i forbindelse med kontrollen af anvendelsen af Unionens midler;

60.  understreger, at forebyggelse bør omfatte konstant uddannelse af og støtte til personale med ansvar for forvaltning af og kontrol med midler inden for de kompetente myndigheder samt udveksling af oplysninger og bedste praksis mellem medlemsstaterne; peger på den afgørende rolle, som lokale og regionale myndigheder spiller i bekæmpelsen af svig;

61.  minder om, at Kommissionen ikke har adgang til de oplysninger, der udveksles mellem medlemsstaterne med henblik på at forebygge og bekæmpe MTIC-svig, ofte kaldet karruselsvig; er af den opfattelse, at Kommissionen bør have adgang til Eurofisc for bedre at kunne kontrollere, vurdere og forbedre udvekslingen af data mellem medlemsstaterne; opfordrer samtlige medlemsstater til at deltage inden for alle Eurofiscs aktivitetsområder for at lette og fremskynde udvekslingen af oplysninger med retlige og retshåndhævende myndigheder såsom Europol og OLAF, som det anbefales af Revisionsretten; opfordrer medlemsstaterne og Rådet til at give Kommissionen adgang til disse data med henblik på at fremme samarbejde, styrke dataenes pålidelighed og bekæmpe grænseoverskridende kriminalitet;

Undersøgende journalistik

62.  er af den opfattelse, at den undersøgende journalistik spiller en central rolle med hensyn til at fremme den nødvendige grad af gennemsigtighed i Unionen og medlemsstaterne, og at den skal fremmes og støttes gennem retsmidler, både i medlemsstaterne og i EU;

Tobak

63.  minder om Kommissionens afgørelse om ikke at forny aftalen med Philip Morris International (PMI), der udløb den 9. juli 2016(12); minder om, at Parlamentet den 9. marts 2016 anmodede Kommissionen om ikke at forny, forlænge eller genforhandle PMI-aftalen ud over dens udløbsdato; mener, at de tre andre aftaler (British American Tobacco (BAT), Japan Tobacco International (JTI) og Imperial Tobacco Limited (ITL)) bør afsluttes med virkning fra 20. maj 2019; opfordrer Kommissionen til at fremlægge en rapport ved udgangen af 2018 om mulighederne for at standse de tre tilbageværende aftaler;

64.  opfordrer indtrængende Kommissionen til på EU-plan at træffe alle de foranstaltninger, der er nødvendige for at følge og spore PMI-tobaksvarer, og til at tage retlige skridt i tilfælde af eventuelle ulovlige beslaglæggelser af denne producents produkter, indtil alle tobaksvaredirektivets bestemmelser håndhæves fuldt ud, så der er ikke bliver et lovgivningsmæssigt tomrum mellem udløbet af PMI-aftalen og ikrafttrædelsen af tobaksvaredirektivet og protokollen til rammekonventionen om tobakskontrol (FCTC);

65.  glæder sig over Kommissionens støtte til en hurtig ratificering af WHO's protokol om eliminering af ulovlig handel med tobaksvarer, da denne protokol er det første multilaterale retlige instrument, der tager fat på problemet med cigaretsmugling på dækkende vis og globalt plan;

66.  minder om, at 32 parter indtil videre har ratificeret WHO-protokollen om eliminering af ulovlig handel med tobaksvarer, herunder kun otte medlemsstater og Unionen som helhed; opfordrer indtrængende de 10 medlemsstater (Tyskland, Belgien, Danmark, Finland, Grækenland, Irland, Nederlandene, Slovenien, Sverige og Det Forenede Kongerige) og Norge, som har undertegnet, men endnu ikke ratificeret protokollen om eliminering af ulovlig handel med tobaksvarer, om at ratificere protokollen;

67.  ser frem til snart at modtage Kommissionens endelige statusrapport efter dens meddelelse fra 2013 med titlen "Intensivering af kampen mod cigaretsmugling og andre former for ulovlig handel med tobaksvarer – En samlet EU-strategi" (COM(2013)0324), som efter planen kommer i 2018;

68.  glæder sig over, at Unionens laboratorium for tobakskontrol i Det Fælles Forskningscenter i Geel (Belgien), siden det blev operationelt i april 2016, har været i stand til at bestemme beslaglagte tobaksvarers kemiske profil og særlige kendetegn, hvilket gør det muligt at kontrollere deres ægthed;

OLAF's undersøgelser og rolle

69.  bemærker, at OLAF's henstillinger om retslige skridt kun i begrænset omfang er blevet gennemført i medlemsstaterne; mener, at denne situation er uacceptabel, og opfordrer Kommissionen til at sikre, at OLAF's henstillinger gennemføres fuldt ud i medlemsstaterne;

70.  beklager, at satsen for retsforfølgninger trods OLAF's utallige henstillinger og efterforskning kun er på 30 % i medlemsstaterne, og at de retslige myndigheder i nogle medlemsstater ikke anser OLAF's henstillinger vedrørende misbrug af EU-midler som en prioritet, og at selv OLAF ikke følger behørigt op på sine egne henstillinger; opfordrer Kommissionen til at indføre regler for opfølgning af OLAF's henstillinger;

71.  beklager, at omkring 50 % af OLAF's sager afvises af de nationale retslige myndigheder; opfordrer medlemsstaterne, Kommissionen og OLAF til at fastsætte betingelser for antageligheden af bevismidler, der fremlægges af OLAF; opfordrer OLAF til at forbedre kvaliteten af sine endelige rapporter for at øge deres anvendelighed for de nationale myndigheder;

72.  opfordrer OLAF til at anlægge en mere realistisk tilgang til sine henstillinger om inddrivelse og også til at rapportere de beløb, der reelt inddrives;

73.  minder om, at OLAF-forordningen giver generaldirektøren en vigtig rolle i klageprocedurer vedrørende undersøgelser; minder om, at generaldirektørens direkte deltagelse i OLAF's undersøgelser underminerer hans rolle og dermed forordningen;

74.  opfordrer Kommissionen til ved revisionen af forordning (EU, Euratom) nr. 883/2013 at skabe en passende balance mellem EPPO's og OLAF's beføjelser, at styrke de proceduremæssige garantier, at præcisere og styrke OLAF's undersøgelsesbeføjelser og fastlægge et vist niveau af gennemsigtighed for OLAF's henstillinger og rapporter, og at afklare reglerne for samarbejde og adgang til oplysninger mellem OLAF og dets Overvågningsudvalg;

o
o   o

75.  pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet, Kommissionen, Den Europæiske Unions Domstol, Den Europæiske Revisionsret, Det Europæiske Kontor for Bekæmpelse af Svig og OLAF-Overvågningsudvalget.

(1) EUT C 322 af 28.9.2017, s. 1.
(2) EUT L 248 af 18.9.2013, s. 1.
(3) EUT L 198 af 28.7.2017, s. 29.
(4) EUT L 298 af 26.10.2012, s. 1.
(5) EFT L 312 af 23.12.1995, s. 1.
(6) Domstolens dom (Store Afdeling) af 8. september 2015, Taricco m.fl., C-105/14, ECLI:EU:C:2015:555.
(7) Vedtagne tekster, P8_TA(2017)0022.
(8) Rådets forordning (EU) 2017/1939 af 12. oktober 2017 om gennemførelse af et forstærket samarbejde om oprettelse af Den Europæiske Anklagemyndighed (»EPPO«) (EUT L 283 af 31.10.2017, s. 1).
(9) Vedtagne tekster, P8_TA(2017)0402.
(10) Vedtagne tekster, P8_TA(2017)0491.
(11) Vedtagne tekster, P8_TA(2016)0409.
(12) Europa-Parlamentets beslutning af 9. marts 2016 om tobaksaftalen (PMI-aftalen) (EUT C 50 af 9.2.2018, s. 35).


Genetisk modificeret H7-1-sukkerroe (KM-ØØØH71-4)
PDF 290kWORD 55k
Europa-Parlamentets beslutning af 3. maj 2018 om udkast til Kommissionens gennemførelsesafgørelse om forlængelse af tilladelsen til markedsføring af fødevarer og foderstoffer, der er fremstillet af genetisk modificeret H7-1-sukkerroe (KM-ØØØH71-4), i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1829/2003 om genetisk modificerede fødevarer og foderstoffer (D055630–01 – 2018/2651(RSP))
P8_TA(2018)0197B8-0220/2018

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til udkast til Kommissionens gennemførelsesafgørelse om forlængelse af tilladelsen til markedsføring af fødevarer og foderstoffer, der er fremstillet af genetisk modificeret H7-1-sukkerroe (KM-ØØØH71-4), i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1829/2003 om genetisk modificerede fødevarer og foderstoffer (D055630-01),

–  der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1829/2003 af 22. september 2003 om genetisk modificerede fødevarer og foderstoffer(1), særligt artikel 11, stk. 3, og artikel 23, stk. 3,

–  der henviser til afstemningen i Den Stående Komité for Fødevarekæden og Dyresundhed, jf. artikel 35 i forordning (EF) nr. 1829/2003, den 19. marts 2018, som ikke mundede ud i en udtalelse,

–  der henviser til artikel 11 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 182/2011 af 16. februar 2011 om de generelle regler og principper for, hvordan medlemsstaterne skal kontrollere Kommissionens udøvelse af gennemførelsesbeføjelser(2),

–  der henviser til udtalelse vedtaget af Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet den 26. oktober 2017 og offentliggjort den 16. november 2017(3),

–  der henviser til forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om ændring af forordning (EU) nr. 182/2011 om de generelle regler og principper for, hvordan medlemsstaterne skal kontrollere Kommissionens udøvelse af gennemførelsesbeføjelser (COM(2017)0085, COD(2017)0035),

–  der henviser til sine tidligere beslutninger, hvori der gøres indsigelse mod godkendelsen af genetisk modificerede organismer(4),

–  der henviser til forslag til beslutning fra Udvalget om Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed,

–  der henviser til forretningsordenens artikel 106, stk. 2 og 3,

A.  der henviser til, at KWS SAAT AG og Monsanto Europe S.A. den 12. november 2004 indgav en ansøgning i henhold til artikel 5 og 17 i forordning (EF) nr. 1829/2003 til Det Forenede Kongeriges kompetente myndigheder om tilladelse til markedsføring af fødevarer, fødevareingredienser og foder, der er fremstillet af H7-1-sukkerroe ("genetisk modificeret (GM) H7-1-sukkerroe");

B.  der henviser til, at Kommissionens afgørelse 2007/692/EF(5) godkendte markedsføring af fødevarer, fødevareingredienser og foder, der er fremstillet af genetisk modificeret H7-1-sukkerroe; der henviser til, at Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet (EFSA) forud for Kommissionens afgørelse i overensstemmelse med artikel 6 og 18 i forordning (EF) nr. 1829/2003 den 5. december 2006 vedtog en positiv udtalelse, som blev offentliggjort den 14. december 2006(6) ("EFSA 2006");

C.  der henviser til, at KWS SAAT SE og Monsanto Europe S.A./N.V. den 20. oktober 2016 i fællesskab indgav en ansøgning om forlængelse af tilladelsen givet i overensstemmelse med beslutning 2007/692/EF;

D.  der henviser til, at Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet (EFSA) den 26. oktober 2017 i overensstemmelse med artikel 6 og 18 i forordning (EF) nr. 1829/2003 vedtog en positiv udtalelse, som blev offentliggjort den 16. november 2017(7) ("EFSA 2017");

E.  der henviser til, at anvendelsesområdet for ansøgningen om forlængelse vedrører fødevarer og foderstoffer, der er fremstillet af eller indeholder ingredienser fremstillet af genetisk modificeret H7-1-sukkerroe, til import og forarbejdning(8); der henviser til, at eksempler på sådanne produkter inkluderer sukker, sirup, tørret pulp og melasse, der alle hidrører fra sukkerroeplantens rod; der henviser til, at pulp og melasse bl.a. bruges til dyrefoder(9);

F.  der henviser til, at forordning (EF) nr. 1829/2003 fastsætter, at genetisk modificerede fødevarer eller foderstoffer ikke må have negative virkninger for menneskers eller dyrs sundhed eller for miljøet, og at Kommissionen skal tage hensyn til de relevante bestemmelser i EU-retten og andre faktorer af relevans for det spørgsmål, der er under overvejelse, når den udarbejder sin afgørelse;

G.  der henviser til, at medlemsstaterne har indsendt mange kritiske bemærkninger i løbet af den tre måneder lange høringsperiode til både EFSA 2006(10) og EFSA 2007(11); der henviser til, at medlemsstaterne bl.a. kritiserer, at der ikke er blevet foretaget forsøg med delmængder af rødder, der ofte blandes med melasse og gives som foderpiller, at den tre uger lange foderresultatundersøgelse på får ikke kan anses for at være repræsentativ, fordi det ikke tydeligt fremgår, hvorvidt toksikologisk relevante parametre blev bedømt, at der ikke foreligger videnskabeligt belæg til understøttelse af påstanden om, at menneskers eksponering for proteinet vil være ubetydelig, at der ikke er blevet foretaget eksperimentelle forsøg med selve den genetisk modificerede organisme (GMO) for så vidt angår allergenicitet, at undersøgelser foretaget med et isoleret protein ikke er overbevisende dokumentation for uskadelighed, og at der i sammensætningsanalysen mangler de data om fosfor og magnesium, som Organisationen for Økonomisk Samarbejde og Udvikling anbefaler;

H.  der henviser til, at genetisk modificeret H7-1-sukkerroe udtrykker CP4 EPSPS-proteinet, der giver tolerance over for glyphosat; der henviser til, at det derfor må forventes, at genetisk modificerede H7-1-sukkerroeplanter vil blive udsat for højere og også gentagne doser af glyphosat, hvilket ikke blot vil medføre større restkoncentrationer i høsten, men også kan påvirke planternes sammensætning og deres agronomiske egenskaber;

I.  der henviser til, at selv om glyphosat typisk sprøjtes på planteløv, kan stoffet hobe sig op i rødderne grundet stofvandring gennem planten eller optagelse gennem jorden; der henviser til, at optagelse af glyphosat gennem rødderne er blevet påvist i adskillige afgrødearter, heriblandt roer; der henviser til, at denne eksponeringsvej er betydningsfuld, fordi det hovedsageligt er rødder, der opfanger glyphosat ved afstrømning fra marker(12);

J.  der henviser til, at information om grænseværdier for restkoncentrationer af herbicider og deres metabolitter samt om disses fordeling i hele planten er afgørende for en tilbundsgående risikovurdering af herbicidtolerante genetisk modificerede planter; der henviser til, at grænseværdier for restkoncentrationer af glyphosat ifølge EFSA's GMO-ekspertpanel ikke hører under dets ansvarsområde; der henviser til, at restkoncentrationer af glyphosat på genmodificerede H7-1-sukkerroer og enhver mulig ændring i deres sammensætning og agronomiske egenskaber som følge af glyphosateksponering ikke blev vurderet af EFSA;

K.  der henviser til, at der ifølge EFSA's pesticidudvalg generelt ikke kan drages konklusioner vedrørende sikkerheden af restkoncentrationer fra sprøjtning af genetisk modificerede afgrøder med glyphosatblandinger(13); der henviser til, at tilsætningsstoffer og blandinger heraf, som anvendes i kommercielle blandinger til sprøjtning med glyphosat, kan have en større toksicitet end det aktive stof alene(14); der henviser til, at Unionen allerede har fjernet et tilsætningsstof kaldet POE-tallowamin fra markedet på grund af bekymringer vedrørende dets toksicitet; der henviser til, at problematiske tilsætningsstoffer og blandinger imidlertid stadig kan være tilladt i de lande, hvor der dyrkes genetisk modificerede H7-1-sukkerroer (USA, Canada og Japan);

L.  der henviser til, at det stadig er uvist, om glyphosat er kræftfremkaldende; der henviser til, at EFSA i november 2015 konkluderede, at glyphosat sandsynligvis ikke er kræftfremkaldende, og at Det Europæiske Kemikalieagentur (ECHA) i marts 2017 konkluderede, at en klassificering ikke var berettiget; der henviser til, at WHO's Internationale Kræftforskningscenter på den anden side i 2015 klassificerede glyphosat som et stof, der sandsynligvis er kræftfremkaldende hos mennesker; der henviser til, at Parlamentet har nedsat et særligt udvalg om EU's godkendelsesprocedure for pesticider, som kan bidrage til at afklare, om EFSA og ECHA levede op til relevante internationale videnskabelige standarder, og om industrien udøvede nogen form for urimelig indflydelse på EU-agenturernes konklusioner med hensyn til, om glyphosat er kræftfremkaldende;

M.  der henviser til, at Kommissionen i øjeblikket ikke stiller krav til medlemsstaterne om at vurdere restkoncentrationer af glyphosat på sukkerroer med henblik på at sikre overholdelse af maksimalgrænseværdierne for restkoncentration som led i det samordnede flerårige kontrolprogram for 2018, 2019 og 2020 i henhold til Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2017/660(15); der henviser til, at restkoncentrationer af glyphosat på sukkerroer ligeledes ikke vil blive vurderet af medlemsstaterne for at sikre overholdelse af maksimalgrænseværdierne for restkoncentration i henhold til Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2018/555(16); der henviser til, at det derfor er uvist, hvorvidt restkoncentrationer af glyphosat på importerede genmodificerede H7-1-sukkerroer overholder Unionens maksimalgrænseværdier for restkoncentration;

N.  der henviser til, at EFSA har konkluderet, at alle med undtagelse af en af de repræsentative anvendelser af glyphosat til konventionelle afgrøder (dvs. ikke-genetisk modificerede afgrøder) udgjorde en risiko for vildtlevende ikke-målarter blandt landlevende hvirveldyr, ligesom det også konstaterede en høj langsigtet risiko for pattedyr ved nogle af de primære anvendelsesområder på konventionelle afgrøder(17); der henviser til, at ECHA har klassificeret glyphosat som et stof, der er giftigt for vandlevende organismer med langvarige virkninger; der henviser til, at den negative indvirkning af anvendelse af glyphosat på biodiversiteten og miljøet er veldokumenteret; der henviser til, at en amerikansk undersøgelse fra 2017 påviser en negativ korrelation mellem anvendelse af glyphosat og talrigheden af voksne monarksommerfugle, særligt i områder med koncentreret landbrug(18);

O.  der henviser til, at en fornyelse af tilladelsen til markedsføring af genmodificerede H7-1-sukkerroer vil blive ved med at skabe efterspørgsel efter dyrkningen af dem i tredjelande; der henviser til, at der, som nævnt ovenfor, anvendes højere og gentagne doser af herbicid på herbicidtolerante genetisk modificerede planter (i sammenligning med ikke-genetisk modificerede planter), eftersom de bevidst er udformet til dette formål;

P.  der henviser til, at Unionen er part i FN's konvention om den biologiske mangfoldighed, der påbyder parterne at sikre, at aktiviteter under deres jurisdiktion eller kontrol ikke forårsager skade på miljøet i andre stater eller i områder uden for grænserne for deres jurisdiktion(19); der henviser til, at afgørelsen om at forny tilladelsen af genetisk modificerede H7-1-sukkerroer eller ej hører under Unionens jurisdiktion;

Q.  der henviser til, at udviklingen af genetisk modificerede afgrøder, der er er tolerante over for flere selektive herbicider, primært skyldes den hastige udvikling af ukrudts resistens over for glyphosat i lande, som har været stærkt afhængige af genetisk modificerede afgrøder; der henviser til, at der på globalt plan fandtes mindst 29 glyphosatresistente ukrudtsarter i 2015(20);

R.  der henviser til, at Den Stående Komité for Fødevarekæden og Dyresundhed, som er omhandlet i artikel 35 i forordning (EF) nr. 1829/2003, den 19. marts 2018 stemte for ikke at udtale sig;

S.  der henviser til, at Kommissionen ved flere lejligheder har beklaget, at afgørelser om tilladelse siden ikrafttrædelsen af forordning (EF) nr. 1829/2003 er blevet vedtaget af Kommissionen uden støtte fra Den Stående Komité for Fødevarekæden og Dyresundhed, og at tilbagegivelse af sager til Kommissionen med henblik på en endelig afgørelse – hvilket i høj grad er en undtagelse fra den generelle procedure – er blevet normen for beslutningstagningen i forbindelse med tilladelser til genetisk modificerede fødevarer og foderstoffer; der henviser til, at kommissionsformand Jean-Claude Juncker ligeledes har beklaget, at denne praksis er udemokratisk(21);

T.  der henviser til, at Parlamentet forkastede det lovgivningsmæssige forslag af 22. april 2015 om ændring af forordning (EF) nr. 1829/2003 ved førstebehandlingen(22) den 28. oktober 2015 og opfordrede Kommissionen til at trække forslaget tilbage og forelægge et nyt;

U.  der henviser til, at det i betragtning 14 i forordning (EU) nr. 182/2011 anføres, at Kommissionen så vidt muligt bør handle med henblik på at undgå at gå imod den fremherskende holdning, som måtte opstå i appeludvalget, mod det hensigtsmæssige i en gennemførelsesretsakt, navnlig ved retsakter om følsomme emner såsom forbrugersundhed, fødevaresikkerhed og miljøet;

1.  mener, at udkastet til Kommissionens gennemførelsesafgørelse indebærer en overskridelse af de gennemførelsesbeføjelser, der er fastsat i forordning (EF) nr. 1829/2003;

2.  mener, at Kommissionens udkast til gennemførelsesafgørelse ikke er i overensstemmelse med EU-retten, fordi den ikke er forenelig med målet for forordning (EF) nr. 1829/2003, som i overensstemmelse med de generelle principper, der er fastlagt i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 178/2002(23), er at sikre et højt niveau for beskyttelsen af menneskers liv og sundhed, af dyrs sundhed og velfærd, af miljøet og af forbrugernes interesser i relation til genetisk modificerede fødevarer og foderstoffer, samtidig med at det sikres, at det indre marked fungerer tilfredsstillende;

3.  anmoder Kommissionen om at trække udkastet til gennemførelsesafgørelse tilbage;

4.  opfordrer Kommissionen til at suspendere enhver gennemførelsesafgørelse vedrørende ansøgninger om godkendelse af genetisk modificerede organismer, indtil godkendelsesproceduren er blevet ændret på en sådan måde, at manglerne ved den nuværende procedure, som har vist sig at være utilstrækkelig, er afhjulpet;

5.  opfordrer i særdeleshed Kommissionen til at opretholde sine forpligtelser i forbindelse med FN's konvention om den biologiske mangfoldighed ved at afbryde al import af genetisk modificerede planter, der er tolerante over for glyphosat;

6.  opfordrer Kommissionen til ikke at give tilladelse til nogen herbicidtolerante genetisk modificerede planter uden en fuldstændig vurdering af restkoncentrationerne fra sprøjtning med supplerende herbicider og kommercielle blandinger heraf, sådan som de anvendes i dyrkningslandene;

7.  opfordrer Kommissionen til fuldt ud at integrere risikovurderingen af anvendelsen af supplerende herbicider og deres restkoncentrationer i risikovurderingen af herbicidtolerante genetisk modificerede planter, uanset om den pågældende genetisk modificerede plante er bestemt til dyrkning i Unionen eller til import af fødevarer og foderstoffer;

8.  gentager sit engagement til fremskyndelse af arbejdet med Kommissionens forslag om ændring af forordning (EU) nr. 182/2011 for bl.a. at sikre, at Kommissionen, såfremt Den Stående Komité for Fødevarekæden og Dyresundhed ikke afgiver en udtalelse med hensyn til GMO-godkendelser, hvad enten det er til dyrkning eller til fødevarer og foderstoffer, trækker forslaget tilbage; opfordrer Rådet til hurtigst muligt at fortsætte sit arbejde med Kommissionens forslag;

9.  pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet og Kommissionen samt til medlemsstaternes regeringer og parlamenter.

(1) EUT L 268 af 18.10.2003, s. 1.
(2) EUT L 55 af 28.2.2011, s. 13.
(3) http://www.efsa.europa.eu/en/efsajournal/pub/5065
(4)–––––––––––––––––––––– – Beslutning af 16. januar 2014 om forslag til Rådets afgørelse om markedsføring med henblik på dyrkning i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2001/18/EF af et majsprodukt (Zea mays L., linje 1507), der er genetisk modificeret med henblik på resistens over for visse skadelige sommerfuglearter (EUT C 482 af 23.12.2016, s. 110).Beslutning af 16. december 2015 om Kommissionens gennemførelsesafgørelse (EU) 2015/2279 af 4. december 2015 om tilladelse til markedsføring af produkter, der indeholder, består af eller er fremstillet af genetisk modificeret majs NK603 × T25 (EUT C 399 af 24.11.2017, s. 71).Beslutning af 3. februar 2016 om udkast til Kommissionens gennemførelsesafgørelse om tilladelse til markedsføring af produkter, der indeholder, består af eller er fremstillet af den genetisk modificerede sojabønne MON 87705 × MON 89788 (EUT C 35 af 31.1.2018, s. 19).Beslutning af 3. februar 2016 om udkast til Kommissionens gennemførelsesafgørelse om tilladelse til markedsføring af produkter, der indeholder, består af eller er fremstillet af den genetisk modificerede sojabønne MON 87708 × MON 89788 (EUT C 35 af 31.1.2018, s. 17).Beslutning af 3. februar 2016 om udkast til Kommissionens gennemførelsesafgørelse om tilladelse til markedsføring af produkter, der indeholder, består af eller er fremstillet af genetisk modificeret sojabønne FG72 (MST-FGØ72-2) (EUT C 35 af 31.1.2018, s. 15).Beslutning af 8. juni 2016 om udkast til Kommissionens gennemførelsesafgørelse om tilladelse til markedsføring af produkter, der indeholder, består af eller er fremstillet af genetisk modificeret Bt11 × MIR162 × MIR604 × GA21-majs, og genetisk modificeret majs, der kombinerer to eller tre af transformationsbegivenhederne Bt11, MIR162, MIR604 og GA21 (EUT C 86 af 6.3.2018, s. 108).Beslutning af 8. juni 2016 om udkast til Kommissionens gennemførelsesafgørelse om markedsføring af en genetisk modificeret nellike (Dianthus caryophyllus L., linje SHD-27531-4) (EUT C 86 af 6.3.2018, s. 111).Beslutning af 6. oktober 2016 om udkast til Kommissionens gennemførelsesafgørelse om forlængelse af tilladelsen til markedsføring af genetisk modificerede frø af majs MON 810 til dyrkning (Vedtagne tekster, P8_TA(2016)0388).Beslutning af 6. oktober 2016 om udkast til Kommissionens gennemførelsesafgørelse om tilladelse til markedsføring af produkter af genetisk modificeret majs MON 810 (Vedtagne tekster, P8_TA(2016)0389).Beslutning af 6. oktober 2016 om udkast til Kommissionens gennemførelsesafgørelse om markedsføring af genetisk modificerede frø af majs Bt11 til dyrkning (Vedtagne tekster, P8_TA(2016)0386).Beslutning af 6. oktober 2016 om udkast til Kommissionens gennemførelsesafgørelse om markedsføring af genetisk modificerede frø af majs 1507 til dyrkning (Vedtagne tekster, P8_TA(2016)0387).Beslutning af 6. oktober 2016 om udkast til Kommissionens gennemførelsesafgørelse om tilladelse til markedsføring af produkter, der indeholder, består af eller er fremstillet af genetisk modificeret bomuld 281-24-236 × 3006-210-23 × MON 88913 (Vedtagne tekster, P8_TA(2016)0390).Beslutning af 5. april 2017 om udkast til Kommissionens gennemførelsesafgørelse om tilladelse til markedsføring af produkter, der indeholder, består af eller er fremstillet af genetisk modificeret Bt11 × 59122 × MIR604 × 1507 × GA21-majs, og genetisk modificeret majs, der kombinerer to, tre eller fire af transformationsbegivenhederne Bt11, 59122, MIR604, 1507 og GA21, i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1829/2003 om genetisk modificerede fødevarer og foderstoffer (Vedtagne tekster, P8_TA(2017)0123).Beslutning af 17. maj 2017 om udkast til Kommissionens gennemførelsesafgørelse om tilladelse til markedsføring af produkter, der indeholder, består af eller er fremstillet af genetisk modificeret majs DAS-40278-9, i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1829/2003 om genetisk modificerede fødevarer og foderstoffer (Vedtagne tekster, P8_TA(2017)0215).Beslutning af 17. maj 2017 om udkast til Kommissionens gennemførelsesafgørelse om tilladelse til markedsføring af produkter, der indeholder, består af eller er fremstillet af genetisk modificeret bomuld GHB119 (BCS-GHØØ5-8), i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1829/2003 (Vedtagne tekster, P8_TA(2017)0214).Beslutning af 13. september 2017 om udkast til Kommissionens gennemførelsesafgørelse om tilladelse til markedsføring af produkter, der indeholder, består af eller er fremstillet af den genetisk modificerede sojabønne DAS-68416-4, i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1829/2003 om genetisk modificerede fødevarer og foderstoffer (Vedtagne tekster, P8_TA(2017)0341).Beslutning af 4. oktober 2017 om udkast til Kommissionens gennemførelsesafgørelse om tilladelse til markedsføring af produkter, der indeholder, består af eller er fremstillet af genetisk modificeret sojabønne FG72 × A5547-127, i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1829/2003 om genetisk modificerede fødevarer og foderstoffer (Vedtagne tekster, P8_TA(2017)0377).Beslutning af 4. oktober 2017 om udkast til Kommissionens gennemførelsesafgørelse om tilladelse til markedsføring af produkter, der indeholder, består af eller er fremstillet af den genetisk modificerede sojabønne DAS-44406-6, i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1829/2003 om genetisk modificerede fødevarer og foderstoffer (Vedtagne tekster, P8_TA(2017)0378).Beslutning af 24. oktober 2017 om udkast til Kommissionens gennemførelsesafgørelse om tilladelse til markedsføring af produkter, der indeholder, består af eller er fremstillet af genetisk modificeret majs 1507 (DAS-Ø15Ø7-1), i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1829/2003 om genetisk modificerede fødevarer og foderstoffer (Vedtagne tekster, P8_TA(2017)0396).Beslutning af 24. oktober 2017 om udkast til Kommissionens gennemførelsesafgørelse om tilladelse til markedsføring af produkter, der indeholder, består af eller er fremstillet af genetisk modificeret sojabønne 305423 × 40-3-2 (DP-3Ø5423-1 × MON-Ø4Ø32-6), i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1829/2003 om genetisk modificerede fødevarer og foderstoffer (Vedtagne tekster, P8_TA(2017)0397).Beslutning af 24. oktober 2017 om udkast til Kommissionens gennemførelsesafgørelse om tilladelse til markedsføring af produkter, der indeholder, består af eller er fremstillet af genetisk modificerede MON 88302 × Ms8 × Rf3-raps (MON-883Ø2-9 × ACSBNØØ5-8 × ACS-BNØØ3-6), MON 88302 × Ms8-raps (MON-883Ø2-9 × ACSBNØØ5-8) og MON 88302 × Rf3-raps (MON-883Ø2-9 × ACS-BNØØ3-6), i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1829/2003 om genetisk modificerede fødevarer og foderstoffer (Vedtagne tekster, P8_TA(2017)0398).Beslutning af 1. marts 2018 om udkast til Kommissionens gennemførelsesafgørelse om tilladelse til markedsføring af produkter, der indeholder, består af eller er fremstillet af genetisk modificeret majs 59122 (DAS-59122-7), i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1829/2003 om genetisk modificerede fødevarer og foderstoffer (Vedtagne tekster, P8_TA(2018)0051).Beslutning af 1. marts 2018 om udkast til Kommissionens gennemførelsesafgørelse om tilladelse til markedsføring af produkter, der indeholder, består af eller er fremstillet af genetisk modificeret majs MON 87427 × MON 89034 × NK603 (MON-87427-7 × MON-89Ø34-3 × MON-ØØ6Ø3-6 og genetisk modificeret majs, der kombinerer to af transformationsbegivenhederne MON 87427, MON 89034 og NK603, og om ophævelse af afgørelse 2010/420/EU (Vedtagne tekster, P8_TA(2018)0052).
(5) Kommissionens beslutning 2007/692/EF af 24. oktober 2007 om tilladelse til markedsføring af fødevarer og foderstoffer, der er fremstillet af genetisk modificeret H7-1-sukkerroe (KM-ØØØH71-4), i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1829/2003 (EUT L 283 af 27.10.2007, s. 69).
(6) http://www.efsa.europa.eu/en/efsajournal/pub/431
(7) http://www.efsa.europa.eu/en/efsajournal/pub/5065
(8) EFSA 2017, s. 3: http://www.efsa.europa.eu/en/efsajournal/pub/5065
(9) EFSA 2006, s. 1 og s. 7: http://www.efsa.europa.eu/en/efsajournal/pub/431
(10) Bilag G – Medlemsstaternes bemærkninger: http://registerofquestions.efsa.europa.eu/roqFrontend/questionLoader?question=EFSA-Q-2004-164
(11) Bilag E – Medlemsstaternes bemærkninger: http://registerofquestions.efsa.europa.eu/roqFrontend/questionLoader?question=EFSA-Q-2017-00026
(12) https://www.ncbi.nlm.nih.gov/pmc/articles/PMC5606642/
(13) EFSA's konklusion om peerevalueringen af vurderingen af pesticidrisikoen ved aktivstoffet glyphosat. EFSA Journal 2015, 13(11):4302: http://onlinelibrary.wiley.com/doi/10.2903/j.efsa.2015.4302/epdf.
(14) https://www.ncbi.nlm.nih.gov/pmc/articles/PMC3955666.
(15) Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2017/660 af 6. april 2017 om et samordnet flerårigt EU-kontrolprogram for 2018, 2019 og 2020 med det formål at sikre overholdelse af maksimalgrænseværdierne for pesticidrester i og på vegetabilske og animalske fødevarer og at vurdere forbrugernes eksponering for disse rester (EUT L 94 af 7.4.2017, s. 12).
(16) Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2018/555 af 9. april 2018 om et samordnet flerårigt EU-kontrolprogram for 2019, 2020 og 2021 med det formål at sikre overholdelse af maksimalgrænseværdierne for pesticidrester i og på vegetabilske og animalske fødevarer og at vurdere forbrugernes eksponering for disse rester (EUT L 92 af 10.4.2018, s. 6).
(17) https://efsa.onlinelibrary.wiley.com/doi/epdf/10.2903/j.efsa.2015.4302
(18) https://onlinelibrary.wiley.com/doi/abs/10.1111/ecog.02719
(19) FN's konvention om den biologiske mangfoldighed, artikel 3: https://www.cbd.int/convention/articles/default.shtml?a=cbd-03
(20) https://www.ncbi.nlm.nih.gov/pmc/articles/PMC5606642/
(21) F.eks. i åbningstalen til Europa-Parlamentets plenarmøde, der er medtaget i de politiske retningslinjer for den næste Europa-Kommission (Strasbourg, den 15. juli 2014), eller i talen om Unionens tilstand i 2016 (Strasbourg, den 14. september 2016).
(22) EUT C 355 af 20.10.2017, s. 165.
(23) EFT L 31 af 1.2.2002, s. 1.


Årlig rapport om kontrol med Den Europæiske Investeringsbanks finansielle aktiviteter for 2016
PDF 245kWORD 69k
Europa-Parlamentets beslutning af 3. maj 2018 om den årlige rapport om kontrol med EIB's finansielle aktiviteter for 2016 (2017/2190(INI))
P8_TA(2018)0198A8-0139/2018

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til Den Europæiske Investeringsbanks (EIB's) aktivitetsberetning for 2016,

–  der henviser til EIB's finansielle beretning for 2016 og statistiske beretning for 2016,

–  der henviser til bæredygtighedsrapporten for 2016, rapporten for 2016 om vurdering af de tre søjler i forbindelse med EIB's aktiviteter i EU og rapporten for 2016 om resultaterne af Den Europæiske Investeringsbanks virksomhed uden for EU,

–  der henviser til de årlige rapporter fra EIB's Revisionsudvalg for 2016,

–  der henviser til EIB-Gruppens aktivitetsberetning vedrørende bekæmpelse af svig for 2016,

–  der henviser til rapporten om gennemførelsen af EIB’s politik for gennemsigtighed i 2016 og til rapporten om corporate governance for 2016,

–  der henviser til aktivitetsrapporten for 2016 fra EIB's kontor for regelefterlevelse,

–  der henviser til EIB-Gruppens operationelle planer for 2015-2017 og 2016-2018,

–  der henviser til artikel 3 og 9 i traktaten om Den Europæiske Union (TEU),

–  der henviser til artikel 15, 126, 174, 175, 208, 209, 271, 308 og 309 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF) og dens protokol nr. 5 vedrørende vedtægterne for Den Europæiske Investeringsbank og protokol nr. 28 om økonomisk, social og territorial samhørighed,

–  der henviser til protokol nr. 1 om de nationale parlamenters rolle i Den Europæiske Union,

–  der henviser til Den Europæiske Investeringsbanks forretningsorden,

–  der henviser til sin beslutning af 11. marts 2014 om EIB – Årsberetning 2012(1), af 30. april 2015 om EIB – Årsberetning 2013(2), af 28. april 2016 om EIB – Årsberetning 2014(3) og af 27. april 2017 om årlig rapport om kontrol med EIB's finansielle aktiviteter for 2015(4),

–  der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse nr. 1080/2011/EU af 25. oktober 2011(5) om EIB's eksterne mandat for 2007-2013 og Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse nr. 466/2014/EU af 16. april 2014 om en EU-garanti til Den Europæiske Investeringsbank mod tab i forbindelse med finansieringstransaktioner til støtte for investeringsprojekter uden for Unionen(6),

–  der henviser til Kommissionens meddelelse af 26. november 2014 om en investeringsplan for Europa (COM(2014)0903),

–  der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2015/1017 af 25. juni 2015 om Den Europæiske Fond for Strategiske Investeringer, Det Europæiske Centrum for Investeringsrådgivning og Den Europæiske Portal for Investeringsprojekter og om ændring af forordning (EU) nr. 1291/2013 og (EU) nr. 1316/2013 – Den Europæiske Fond for Strategiske Investeringer(7),

–  der henviser til Kommissionens meddelelse af 22. juli 2015 med titlen "Arbejde sammen for at skabe beskæftigelse og vækst: Nationale erhvervsfremmende bankers rolle i forbindelse med investeringsplanen for Europa" (COM(2015)0361),

–  der henviser til Kommissionens meddelelse af 1. juni 2016 med titlen "Europa investerer igen – Status over investeringsplanen for Europa og videre tiltag" (COM(2016)0359),

–  der henviser til Kommissionens meddelelse og de ledsagende arbejdsdokumenter af 14. september 2016 om forlængelse af Den Europæiske Fond for Strategiske Investeringer og indførelse af tekniske forbedringer i fonden og i Det Europæiske Centrum for Investeringsrådgivning (COM(2016)0597, SWD(2016)0297 og SWD(2016)0298),

–  der henviser til EIB's projektevaluering i forbindelse med EFSI's funktion fra september 2016,

–  der henviser til Revisionsrettens udtalelse nr. 2/2016 om forslag til en forordning om forhøjelse og forlængelse af EFSI,

–  der henviser til Revisionsrettens særberetning nr. 19/2016 "Gennemførelse af EU's budget gennem finansielle instrumenter - hvad man kan lære af programperioden 2007-2013",

–  der henviser til Ernst & Youngs ad-hoc-revision af 8. november 2016 om anvendelsen af forordning (EU) nr. 2015/1017 ("EFSI-forordningen"),

–  der henviser til Kommissionens rapport af 16. juni 2017 om forvaltningen af garantifonden for Den Europæiske Fond for Strategiske Investeringer i 2016 (COM(2017)0326 og SWD(2017)0235),

–  der henviser til trepartsaftalen fra september 2016 mellem Europa-Kommissionen, Den Europæiske Revisionsret og Den Europæiske Investeringsbank,

–  der henviser til skrivelse af 22. juli 2016 fra Den Europæiske Ombudsmand til formanden for Den Europæiske Investeringsbank,

–  der henviser til forretningsordenens artikel 52,

–  der henviser til betænkning fra Budgetkontroludvalget og udtalelse fra Udvalget om International Handel (A8-0139/2018),

A.  der henviser til, at EIB er EU's bank, jf. definitionen i artikel 308 og 309 i TEUF, og den største multilaterale bank og offentlige långiver i verden, der opererer på de internationale kapitalmarkeder;

B.  der henviser til, at EIB er bundet af traktaterne til at bidrage til EU-integration, økonomisk og social samhørighed samt regional udvikling gennem målrettede investeringsinstrumenter såsom lån, egenkapital, garantier, risikodelingsfaciliteter og rådgivningstjenester;

C.  der henviser til, at udfordringerne vedrørende bæredygtighed tiltager, især i forbindelse med 2030-dagsordenen for bæredygtig udvikling, som skal omsættes i en række EIB-resultater;

D.  der henviser til, at EIB spiller en central rolle for gennemførelsen af et stigende antal finansielle instrumenter, der vil kunne skabe en løftestangseffekt for EU's budgetmidler;

E.  der henviser til, at investering i innovation og færdigheder er afgørende for at udvikle Europas videnbaserede økonomi og nå Europa 2020-målene;

F.  der henviser til, at EIB's vigtigste opgave i henhold til artikel 309 i TEUF er at bidrage til en afbalanceret og gnidningsløs udvikling af det indre marked ved at yde finansiering til projekter i mindre udviklede regioner og til projekter, der ikke fuldt ud kan finansieres af enkelte medlemsstater;

G.  der henviser til, at moderne, bæredygtig infrastruktur spiller en afgørende rolle i kampen mod klimaændringer og i forbindelse med sammenknytningen af de indre markeder og europæiske økonomier; der henviser til, at alle dermed forbundne investeringer fra EIB bør sikre, at EU har den bæredygtige, effektive, miljøvenlige og velintegrerede infrastruktur, der skal til for at skabe et "intelligent Europa" og støtte en virkelig bæredygtig og inklusiv vækst på lang sigt;

H.  der henviser til, at EIB er en referencebank, der sigter mod at fremme nystartede og innovative virksomheders vækst;

I.  der henviser til, at EIB's långivning til klimaforanstaltninger bør støtte overgangen til en kulstoffri, miljøvenlig, klimarobust økonomi, navnlig gennem projekter, som fremmer effektiv anvendelse af naturressourcer, vedvarende energi og energieffektivitet;

J.  der henviser til, at investeringsplanen for Europa består af tre søjler: mobilisering af finansielle midler til investeringer, sikring af, at investeringerne når ud i realøkonomien og forbedring af investeringsklimaet i Unionen;

K.  der henviser til, at EIB's investeringer ikke kun bør være solide transaktioner, men også bør leve op til bæredygtighedskriterier og forvaltningsmæssige standarder i overensstemmelse med traktatens krav om, at EIB skal varetage sine opgaver uden sigte på fortjeneste i Unionens interesse;

L.  der henviser til, at den gennemsigtighedspolitik, der er udviklet i EIB, udfordres af bankens dobbelte karakter, idet den både er et offentligt organ – EU-banken – og en forretningsbank, der forvalter og opbevarer oplysninger om EIB's kunder;

M.  der henviser til, at EIB bør opretholde sin AAA-rating, som er et grundlæggende aktiv for dens forretningsmodel, der består af kapitalrejsning og udlån på fordelagtige vilkår samt solide aktivporteføljer;

N.  der henviser til, at EIB – i sagens natur – undertiden er nødt til at involvere sig med private profitorienterede virksomheder, men at dens primære rolle er at tjene EU-borgernes interesser frem for private virksomheders eller selskabers;

Fremme af økonomisk bæredygtige aktiviteter med henblik på en solid langsigtet virkning af EIB's investeringer

1.  noterer sig, at EIB-Gruppens samlede finansiering i 2016 på 83,8 mia. EUR samme år mobiliserede 280 mia. EUR i samlede investeringer;

2.  noterer sig EIB's årsberetninger for 2016, som redegør for de forskellige investeringsaktiviteter og deres forventede virkninger; gentager sin anmodning om, at EIB fremlægger en mere omfattende, detaljeret og harmoniseret årlig aktivitetsrapport og væsentlig forbedrer præsentationen af oplysningerne ved at inkludere detaljerede og pålidelige opdelte oplysninger om de investeringer, som er godkendt, undertegnet og udbetalt for det pågældende år, og om de anvendte finansieringskilder (egne indtægter, EFSI, programmer, der forvaltes centralt af EU osv.), samt oplysninger om modtagerne (medlemsstater, den offentlige eller private sektor, formidlere eller direkte modtagere), de sektorer, der støttes, og resultaterne af de efterfølgende evalueringer;

3.  opfordrer EIB til at fortsætte bestræbelserne i denne retning ved at give de politiske beslutningstagere fuldstændige og udtømmende oplysninger om de konkrete og opnåede økonomiske, sociale og miljømæssige virkninger, om merværdien og om resultaterne af dens transaktioner i medlemsstaterne og uden for EU i form af henholdsvis 3PA-rapporter og rapporter over resultatmålinger (REM); understreger, at det er vigtigt, at der for hvert projekt gennemføres en uafhængig forudgående og efterfølgende evaluering; opfordrer EIB til ved rapportering af investeringernes virkninger at give detaljerede eksempler på tværnational merværdi samt nøgleindikatorer for sektorielle og tværsektorielle succeser; opfordrer EIB til at forelægge resultaterne af den efterfølgende evaluering for Parlamentet;

4.  minder om, at aktiviteter, der modtager støtte fra EIB, skal være forenelige med bankens vigtigste opgave i henhold til TEUF, med principperne bag EU's politiske mål som beskrevet i Europa 2020-strategien og med COP21-aftalen; understreger derfor, at det er EIB's opgave at puste nyt liv i den europæiske økonomi med henblik på at fremme job af høj kvalitet og understøtte en intelligent, inklusiv og bæredygtig vækst i Unionen samt større samhørighed, hvilket er nødvendigt for sætte en stopper for den øgede ulighed både inden for og mellem medlemsstater; håber i denne forbindelse, at der kan etableres et stadigt tættere samarbejde mellem EIB, Kommissionen og medlemsstaterne med henblik på at forbedre planlægningen og definitionen af mål, der fører til en omprioritering af finansieringsmål;

5.  understreger, at investeringer i SMV'er, nystartede virksomheder, forskning, innovation, den digitale økonomi og energieffektivitet som følge af deres indvirkning på og betydning for økonomien på både lokalt og nationalt plan er den vigtigste faktor for den økonomiske genopretning i EU og for fremme af skabelsen af job af høj kvalitet;

6.  påpeger det tilbagevendende behov for, at EIB bidrager til at begrænse det vedvarende investeringsunderskud på grundlag af solide økonomiske kriterier; understreger, at der i vurderingen af de støttede projekter også bør tages hensyn til sociale, økonomiske og miljømæssige eksterne indvirkninger (både positive og negative), navnlig indvirkninger på lokalsamfundene, så det kan blive klarlagt, om de giver EU-borgerne en reel merværdi;

7.  mener, at godkendelsen af investeringsprojekter bør være baseret på solide, uafhængige analyser, der vurderer den finansielle bæredygtighed og risiciene forbundet med projekterne med henblik på at undgå risikoen for, at tabene væltes over på samfundet, og afkastene privatiseres, når der er offentlige midler involveret; understreger, at ydelse af offentlige tilskud kun bør overvejes i forbindelse med gennemførelse af opgaver af almen interesse, og hvor markedet ikke kan levere de nødvendige offentlige politiske resultater;

8.  gentager Parlamentets bekymring med hensyn til fastlæggelsen af en afbalanceret strategi med en dynamisk og gennemsigtig geografisk fordeling af projekter og investeringer mellem EU's medlemsstater under hensyntagen til det særlige fokus på de mindre udviklede lande og regioner; bemærker, at 70 % af EIB's samlede udlån i 2016 (46,8 mia. EUR) er koncentreret i et begrænset antal lande med de mest udviklede finansielle markeder, hvilket er udtryk for, at ikke alle medlemsstater eller regioner er i stand til at følge med og udnytte investeringsmulighederne i samme udstrækning;

9.  udtrykker sin støtte til EIB's fire offentlige politiske mål og de to horisontale målsætninger, der går på tværs af de nævnte mål, nemlig økonomisk og social samhørighed samt klimaforanstaltninger, og dækker mange forskellige problemstillinger: fra at afhjælpe regionale ubalancer til at hjælpe de svagere regioner med at blive mere tiltrækkende med henblik på at udvikle et gunstigt miljø for bæredygtig og inklusiv vækst; gentager imidlertid sin opfordring til EIB til at genindføre økonomisk, social og territorial samhørighed som det primære politiske mål;

10.  opfordrer EIB til i forbindelse med store infrastrukturprojekter at tage hensyn til alle risici, der sandsynligvis kan have indvirkning på miljøet, og til først og fremmest at finansiere de projekter, for hvilke der er godtgjort en reel merværdi for miljøet, økonomien eller den lokale befolkning; understreger, at det er vigtigt nøje at overvåge mulige risici for korruption og svig, og anmoder EIB om at standse lån til projekter, når en officiel OLAF-undersøgelse eller en national undersøgelse kræver det;

11.  beklager, at mange medlemsstater ikke har kapacitet til at gennemføre finansielle instrumenter, etablere offentlig-private partnerskaber (OPP'er) og opnå synergier mellem forskellige typer af finansiering, hvilket indvirker negativt på de samlede fremskridt med hensyn til investeringerne;

12.  understreger, at det er nødvendigt at optimere anvendelsen af EU-midler og -tilskud sammen med EIB's tilgang til at levere teknisk bistand og finansiel rådgivning til medlemsstaterne på en let tilgængelig måde baseret på en kombination af långivning (projektlån, formidlede lån, mikrofinansiering, venturekapital, investeringer i egenkapital og fonde), blandet finansiering (direkte finansiering, som understøttes af supplerende investeringskilder såsom garantier, projektobligationer) og rådgivning (finansiel og teknisk ekspertise); opfordrer derfor EIB til i samarbejde med Kommissionen at yde mere teknisk bistand inden for rådgivnings- og analysetjenester, projektstyring og kapacitetsopbygning til de medlemsstater, der modtager en lav andel af EIB's finansiering; minder om, at finansielle instrumenter såsom projektobligationer bør vurderes strengt med hensyn til deres økonomiske, sociale og miljømæssige virkninger for at undgå, at hele risikobyrden væltes over på offentligheden;

13.  erkender, at der kan være forskelle mellem en banks vurdering af gennemførligheden af projekter og en traditionel sektorvurdering, som anvendes i forbindelse med strukturfondene; mener endvidere, at interventionernes effektivitet bør vurderes ud fra de finansielle instrumenters potentiale og bæredygtighed, idet der også tages højde for de kvantificerbare resultater, der kan opnås;

14.  opfordrer EIB til i betragtning af det store antal mandater, som banken forvalter, at være opmærksom på omkostningseffektiviteten i forbindelse med dens driftsaktiviteter ved nøje at overvåge og rapportere administrationsomkostninger og -gebyrer; anser det for afgørende, at der udvikles aktiviteter med forholdsmæssige omkostninger; opfordrer EIB til i sin rapportering at medtage omfattende oplysninger om strukturen af (direkte, indirekte og kumulative) administrationsomkostninger og -gebyrer, afhængigt af hvilken type mandat der forvaltes, projekternes størrelse og de anvendte finansielle instrumenter, dvs. lån, garantier eller egenkapital;

15.  mener, at AAA-ratingen er et vigtigt aktiv for udviklingen af EIB's investeringsstrategi og langsigtede udlånsprioriteringer; minder imidlertid om, at EIB's instrumenter og interventioner – især dem, der er baseret på risikooverførsler – ikke kan være risikofri, hvis de skal bidrage til den økonomiske udvikling i EU;

16.  bemærker, at Det Forenede Kongerige deltog med 16,1 % af EIB's kapital og dermed tegnede sig for 3,5 mia. EUR i indbetalt kapital og 35,7 mia. EUR af den del af bankens kapital, der kan kræves indbetalt; anmoder EIB's ledelse til hurtigt at udpege og underrette Parlamentet om konsekvenserne af brexit for EIB med henblik på at sikre, at EIB fortsat vil være i stand til at nå sine politiske mål;

17.  opfordrer i lyset af den presserende udfordring, som Det Forenede Kongeriges beslutning om at aktivere artikel 50 har skabt, og i erkendelse af, at de nærmere betingelser for udtrædelsen ikke kan foregribes, EIB til at forelægge Parlamentet en detaljeret oversigt over projekterne og stadierne af gennemførelsen indtil udgangen af 2017 sammen med en foreløbig vurdering af eventuelle risici;

Forbedring af overvågningen af merværdi og additionalitet inden for EIB's finansielle forvaltning

18.  bemærker, at EIB's portefølje af lån, garantier og investeringer mobiliserede 280 mia. EUR i samlede investeringer i 2016; bemærker, at 67,7 mia. EUR af investeringerne var knyttet til EFSI-godkendelser i 2016, som primært var afsat til mindre virksomheder (31 %), energisektoren (22 %), og forskning, udvikling og innovation (22 %); beklager imidlertid, at en stor del af investeringerne under EFSI-porteføljen var øremærket til projekter, der var knyttet til fossile brændstoffer; gentager behovet for en tilbundsgående analyse og evaluering af de miljømæssige indvirkninger af hvert projekt;

19.  mener, at det er afgørende at styrke løftestangseffekten og sikre additionaliteten; noterer sig modelleringen og den anslåede virkning af EIB's aktiviteter, hvilket burde bidrage til en yderligere BNP-vækst på 1,1 % og skabe yderligere 1,4 mio. arbejdspladser frem mod 2030; glæder sig over, at 385 000 SMV'er vil drage fordel af EIF's finansiering, og minder om, at SMV'erne er rygraden i EU's økonomi og drivkraften bag beskæftigelse og bæredygtig vækst; anmoder EIB om regelmæssigt at rapportere om ajourførte løftestangseffekter; forstår imidlertid, at løftestangseffekten varierer mellem sektorer, og at et projekt med en lavere selvfinansieringsgrad ikke nødvendigvis er ensbetydende med lav merværdi;

20.  understreger, at EIB's aktiviteter i den nuværende træge opsvingsperiode skal være nøje rettet mod projekter af høj kvalitet, der sikrer en styrket additionalitet i forhold til andre eksisterende EU-instrumenter og EIB's primære transaktioner; håber i denne forbindelse, at der kan etableres et tættere samarbejde mellem EIB, Kommissionen og medlemsstaterne med henblik på større fleksibilitet på markedet og forbedring af digitale og transportmæssige infrastrukturer, idet manglen herpå ofte opfattes som en hindring for investering;

21.  er af den opfattelse, at der bør angives relevante kvalitative forvaltningsoplysninger for alle berørte projekter på grundlag af kontrol- eller additionalitetsindikatorer og risikoeksponering med det formål at muliggøre en korrekt vurdering af projektets merværdi, potentielle rolle som drivkraft for effektivitet eller dets bidrag til EU's økonomi;

22.  opfordrer EIB til, når EU's løftestangseffekt på offentlige midler står på spil, at forelægge præcise oplysninger om de minimale og gennemsnitlige løftestangseffekter, der er opnået og kanaliseret til støttemodtagere eller projekter, og om omfanget af den private finansiering, der er blevet tiltrukket; anmoder om, at det tydeligt anføres, hvilken andel af løftestangseffekten der stammer fra offentlige midler, og hvilken der stammer fra privat kapital; mener, at der er en risiko for, at multiplikatoreffekten overvurderes, og at de opstillede mål og resultater blot var vurderinger og ikke bekræftet af konkrete, præcise, klare og ajourførte statistikker;

EFSI's hidtidige resultater

23.  bemærker, at EFSI ved udgangen af 2016 forventede at mobilisere støtteberettigede investeringer på i alt 163,9 mia. EUR; bemærker imidlertid også, at i henhold til EIB-Gruppens forretningsplan for 2018 androg det faktiske omfang af investeringer, der var mobiliseret under infrastruktur- og innovationsvinduet (IIW) og SMV-vinduet (SMEW), sig i 2016 til 85,5 mia. EUR, som sammen med 37 mia. EUR for 2015, resulterer i et samlet beløb på 122,5 mia. EUR i investeringer mobiliseret af EFSI;

24.  stiller spørgsmålstegn ved, om målet på 500 mia. EUR kan nås i forbindelse med gennemførelsen af EFSI 2.0, og opfordrer EIB til at bevise merværdien af EFSI som et finansielt instrument til at stimulere private investeringer;

25.  minder om, at det grundlæggende formål med EFSI, som støttes af EU-budgettet i modsætning til andre af EIB's nuværende finansieringsinstrumenter, er at skabe additionalitet ved at udpege reelt supplerende, innovative og fremtidsorienterede sektorer og projekter med højere risici sammen med nye partnere fra den private sektor;

26.  bemærker, at komplementariteten mellem de forskellige søjler i investeringsplanen for Europa stadig er i sin startfase; anerkender, at EIB-Gruppen ganske vist har stor indflydelse på Det Europæiske Centrum for Investeringsrådgivning (EIAH) under søjle 2, men at den har meget begrænset indflydelse på resten af søjle 2 (sikring af, at investeringerne når ud i realøkonomien) og søjle 3 (forbedring af investeringsklimaet - reguleringsreform);

27.  understreger betydningen af additionalitetskriterierne, som indebærer, at der skal støttes transaktioner, der kun er berettiget til EFSI-støtte, når der er tale om klart identificerede markedssvigt eller suboptimale investeringssituationer, og som ikke kunne være blevet gennemført i samme omfang eller inden for samme tidsramme uden EFSI; anmoder om, at EIB-Gruppen drager fuld fordel af sin risikobærende kapacitet med henblik på at udvælge virksomheder, der er innovative, men som samtidig udviser potentiale til at skabe reel merværdi, f.eks. i form af stabile job af god kvalitet;

28.  minder om, at vurderingen af alle EFSI-støttede projekters additionalitet skal være behørigt dokumenteret; beklager, at resultattavlerne for de godkendte transaktioner ikke offentliggøres under EFSI 1.0; minder om, at denne manglende offentliggørelse skaber både ansvarligheds- og gennemsigtighedsproblemer; understreger vigtigheden af gennemsigtighed i forbindelse med EFSI's resultattavle med indikatorer, hvilket også er nødvendigt i betragtning af behovet for at holde EFSI's investeringskomité ansvarlig, og noterer sig derfor med tilfredshed, at resultattavlen med indikatorer vil blive offentliggjort under EFSI 2.0; fremhæver ligeledes nødvendigheden af en mere klar definition af princippet om additionalitet i forhold til aktiviteter med en højere risiko end normale EIB-foranstaltninger for at sikre større sammenhæng og gennemsigtighed i udvælgelsen af projekter;

29.  opfordrer EIB til at fremlægge fuldstændige og relevante kvalitative forvaltningsoplysninger om gennemførelsen af EFSI's erklærede mål, idet deres reelle additionalitet og indvirkning i forhold til benchmarks angives;

30.  opfordrer banken til at redegøre for EFSI-projekter, der kunne omfatte infrastrukturanlæg med en høj indvirkning på miljøet og tvivlsom additionalitet, herunder bioraffinaderier, stålværker, anlæg til forgasning og oplagring af gas samt motorveje; opfordrer banken til seriøst at tage hensyn til erklæringer fra lokale myndigheder, interessentgrupper og civilsamfundsgrupper i henhold til due diligence-procedurerne; anbefaler EIB til med henvisning til forsigtighedsprincippet at standse og om nødvendigt tilbagetrække finansiering, såfremt der er videnskabelig dokumentation eller alvorlig risiko for overtrædelser af miljølovgivningen og skader på samfundet eller lokalsamfundene;

31.  insisterer af hensyn til ansvarliggørelse på, at der udvikles resultatorienterede investeringer, som investeringskomitéen regelmæssigt skal vurdere ved hjælp af resultattavlen med indikatorer med henblik på at identificere projekter, der er målrettede med hensyn til deres makroøkonomiske indvirkning eller stimulerende bidrag til bæredygtig vækst og jobskabelse; opfordrer til, at der udarbejdes en objektiv oversigt over disse projekters additionalitet og merværdi samt deres overensstemmelse med Unionens politikker eller andre klassiske EIB-aktiviteter;

32.  beklager, at kun 20 % af EFSI-finansieringen har støttet projekter, der bidrager til afbødning af og tilpasning til klimaforandringer, mens EIB's normale portefølje har nået tærsklen på 25 %; opfordrer EIB til at sikre, at dens maksimumstandarder overholdes i alle forhold med det formål at beskytte miljøet og opfylde COP21-kriterierne;

33.  er bekymret over, at EFSI's investeringer i sociale infrastrukturer (menneskelig kapital, kultur og sundhed) ved udgangen af 2016 kun udgjorde 4 % (mindre end 900 mio. EUR), hvilket indebærer, at det er den sektor, der modtager mindst støtte fra EFSI som helhed og inden for de to individuelle vinduer (infrastruktur- og innovationsvinduet og SMV-vinduet); understreger, at der er et klart og presserende behov for væsentligt at øge andelen og omfanget af sådanne investeringer;

34.  beklager, at de eksisterende støttetjenester ikke er til stede lokalt i de enkelte medlemsstater til at imødegå kapacitetssvagheder; mener, at der bør stilles passende præciseringer eller strategiske retningslinjer til rådighed for de lokale og regionale aktører, navnlig med hensyn til EFSI's stilling og mulige kombination med andre EU- eller EIB-midler; bemærker, at samarbejdet mellem EFSI og andre kilder til EU-støtte (Cosme, Horisont 2020) bør styrkes for at give bedre synergier; understreger, at EFSI ikke bør betragtes som blot endnu en finansieringskilde, og at der bør udvises behørig omhu for at undgå overlapning med hensyn til mål og finansiering;

35.  noterer sig stigningen i omfanget af EIB's særlige aktiviteter som følge af det første halvandet år af EFSI; mener, at EIB's særlige aktiviteter, der støttes af EFSI, bør medføre additionalitet sammenlignet med andre af EIB's, EIF's eller EU's finansielle instrumenter;

36.  anmoder indtrængende om, at der foretages en forbedring af gennemsigtigheden i processen til udvælgelse af transaktioner, og at alle operationelle oplysninger om de undertegnede transaktioner offentliggøres via resultattavlen med indikatorer, og at det samme skal gælde for ansvarlighed i transaktionerne;

37.  anmoder om, at forvaltningsordningerne strømlines, så man bedre kan fastlægge det ansvar, der påhviler henholdsvis Kommissionen og EIB, sikre uafhængighed og forebygge interessekonflikter hos de forskellige aktører, der deltager i beslutningsprocessen, navnlig medlemmerne af EFSI's investeringskomité;

38.  glæder sig over EFSI 2.0's øgede ansvarlighed over for Europa-Parlamentet (bl.a. gennem regelmæssige rapporter og en repræsentant for Europa-Parlamentet i EFSI's styringsråd) samt øget gennemsigtighed i EFSI's resultattavle med indikatorer; forventer derfor, at offentliggørelsen af projektvurderingerne gennemføres ud fra resultattavlen med indikatorer i overensstemmelse med EFSI 2.0-forordningen, så det sikres, at EU-budgetmidler kun anvendes som garanti for projekter, hvis karakter retfærdiggør en sådan ekstra offentlig støtte; beklager imidlertid, at forslaget om forlængelse af EFSI hverken blev ledsaget af en konsekvensanalyse som omhandlet i retningslinjerne for bedre regulering eller af en forhåndsevaluering som krævet i artikel 30 og 140 i finansforordningen for udgiftsprogrammer og finansielle instrumenter;

39.  anbefaler, at de årlige rapporter viser, hvordan EIB har integreret de henstillinger, som er fremsat i Europa-Parlamentets beslutninger, da dette er en praksis for ansvarlighed, som bør formaliseres;

Kortlægning af løftestænger for forandring og værdiskabelse i gennemførelsen af EU's offentlige politiske mål

40.  noterer sig rapporten om EIB's transaktioner inden for EU i 2016, der opridser den finansiering, som den ydede på fire grundlæggende offentlige politikområder, nemlig innovation og færdigheder (19,6 % af EIB's undertegnede tilsagn i 2016 - 13,1 mia. EUR), finansiering af SMV'er og midcapselskaber (31,7 % - 21,3 mia. EUR), infrastruktur (27,1 % - 18,1 mia. EUR) og miljø (21,6 % - 14,5 mia. EUR);

41.  beklager, at der i rapporten om EIB's transaktioner inden for EU i 2016 ikke gives nogen strukturerede oplysninger om en af EIB's tværgående politikker, dvs. økonomisk og social samhørighed; udtrykker sin bekymring over, at EIB i 2016 for andet år i træk ikke nåede det planlagte mål på 30 % for så vidt angår investeringer i samhørighed (26,8 % i 2016 og 25,2 % i 2015 inden for EU);

42.  understreger behovet for, at der i EIB's årsberetninger indgår en mere detaljeret analyse af investeringsbehovene pr. sektor i EU med henblik på at gøre det muligt at udpege områder, hvor investeringer ikke lever op til, hvad der er nødvendigt for at virkeliggøre EU's prioriteter; mener, at EIB bør evaluere sine investeringsinstrumenters evne til at afhjælpe sådanne mangler;

43.  mener, at en forøgelse af EIB's långivningsaktiviteter kan opnås gennem en mere effektiv og strategisk tildeling af ressourcer, der er målrettet mod produktive og bæredygtige investeringsprojekter med en dokumenteret merværdi samt bedre synergier med offentlige midler med henblik på at øge de offentlige investeringer og stimulere den interne efterspørgsel; understreger, at denne forøgelse bør ledsages af en tilsvarende diversificering af EIB's produktsortiment, herunder en mere effektiv og gennemsigtig anvendelse af offentlig-private partnerskaber - samtidig med at balancen mellem offentlige og private fordele fastholdes - og andre innovative løsninger for bedre at kunne imødekomme behovene i realøkonomien;

44.  henleder opmærksomheden på de talrige opfordringer, der er blevet rettet til EIB om at katalysere og fremme udbredelsen af bedste praksis i alle medlemsstater, særligt gennem de relevante nationale erhvervsfremmende banker, investeringsplatforme og institutioner, som udgør et vigtigt redskab for at sikre et samordnet EU-svar på det lave investeringsniveau;

45.  beklager, at de sociale investeringer beløber sig til mindre end 6 % af EIB's årlige portefølje; understreger, at social samhørighed er et centralt horisontalt prioriterede mål for EIB, og insisterer på, at banken bør tage hensyn til behovet for at reducere uligheder og skævheder inden for EU og for at investere i den sociale sektor og på en bredere geografisk skala;

Støtte til SMV'er og midcapselskaber

46.  erkender, at tendensen til at udvikle flere finansielle instrumenter til støtte af SMV'er (i sammenligning med klassiske tilskud) udgør en politisk udfordring og et skifte i form af overvågning af transaktioner, forvaltning af midler og niveauet eller hastigheden for udbetalinger til SMV'er; påpeger, at SMV'er og midcapselskaber spiller en afgørende rolle for den europæiske økonomi ved at skabe arbejdspladser og velstand samt fremme innovation; understreger, at SMV'er udgør mere end 90 % af virksomhederne i EU og beskæftiger to tredjedele af den erhvervsaktive befolkning, hvorfor det fortsat skal være en hovedprioritet for EIB at støtte SMV'ers og midcapselskabers adgang til finansiering; minder om, at EIB bør være en af de institutioner, der bidrager til at reducere det finansieringsunderskud, som SMV'er står over for;

47.  bemærker, at EIB's støtte til SMV'er tegnede sig for omkring 33,6 % af dens finansiering i 2016 via Den Europæiske Investeringsfond, idet den mobiliserede 36,2 mia. EUR i investeringer gennem finansielle formidlere med det formål at opretholde 3,8 mio. arbejdspladser;

48.  bemærker den udvidede vifte af InnovFin-produkter, eftersom to nye finansieringsfaciliteter, der er rettet mod demonstrationsprojekter inden for vedvarende energi og smitsomme sygdomme, er blevet oprettet; glæder sig over den nye foranstaltning på 140 mio. EUR, der indebærer en peer-to-peer-långivningsplatform, som sætter investorer og SMV'er, der søger finansiering, i forbindelse med hinanden;

49.  opfordrer EIB til at arbejde tættere sammen med dens finansielle formidlere i medlemsstaterne for at udbrede relevante oplysninger til potentielle støttemodtagere med henblik på at skabe et iværksættervenligt miljø, der giver SMV'er lettere adgang til finansiering; understreger, at EIB spiller en betydningsfuld rolle i forbindelse med at lette indgåelsen af partnerskaber og styrke støtteinstrumenterne til finansiering af aktiviteterne i mikro-, små- og mellemstore virksomheder samt innovative opstartsvirksomheder; opfordrer endvidere EIB til at arbejde tættere sammen med regionale offentlige institutioner med henblik på at optimere SMV'ers finansieringsmuligheder;

50.  understreger, at EIB er nødt til yderligere at udvikle sin risikokultur med henblik på at forbedre sin effektivitet og komplementariteten mellem sine interventioner og de forskellige EU-politikker, navnlig i økonomisk dårligt stillede regioner eller regioner, der er præget af manglende stabilitet, i overensstemmelse med det tilbagevendende og langvarige mål om at give SMV'er lettere adgang til finansiering, men uden at det går ud over principperne om forsvarlig økonomisk forvaltning;

51.  understreger behovet for at skræddersy investeringsprogrammer til mindre projekter for at sikre SMV'ernes deltagelse; mener, at EIB bør bidrage til at afhjælpe mulige finansieringskløfter for mikrovirksomheder gennem en øget brug af finansielle instrumenter og produkter som mikrofinansieringsfaciliteter og -garantier;

52.  understreger, at adgang til finansiering og internationalisering er nogle af de største hindringer, som SMV'erne står overfor; understreger, at SMV'erne udgør rygraden i den europæiske økonomi; mener, at EIB bevæger sig i den rigtige retning, men bør gøre mere for at sikre nemmere og mere effektiv adgang til finansiering for SMV'er, så disse kan integreres i globale værdikæder; mener, at EIB skal støtte EU-virksomheder, der ønsker at gøre forretninger i tredjelande, også via handelsfinansieringsfaciliteten;

Innovation og færdigheder

53.  understreger, at investeringer i innovation og færdigheder er afgørende for udviklingen af Europas videnbaserede økonomi og for virkeliggørelsen af Europa 2020-målene, herunder at 3 % af BNP skal bruges på forskning og udvikling; håber navnlig, at EIB i samarbejde med Kommissionen og medlemsstaterne vil finansiere projekter, som på kort til mellemlang sigt kan gøre det muligt at dække manglen på kvalificeret arbejdskraft, hvilket er en stor hindring for investeringer;

54.  bemærker, at lån til innovative projekter i 2016 beløb sig til i alt 13,5 mia. EUR, hvoraf 12,2 mia. EUR vedrørte førstegangsundertegnelser, mens de samlede projektinvesteringsomkostninger til nye transaktioner beløb sig til 50,2 mia. EUR;

55.  opfordrer indtrængende EIB til at sikre sin støtte til innovative virksomheder i deres udvikling og markedsføring af nye produkter, processer og tjenesteydelser, eftersom de har problemer med at opnå finansiel støtte fra forretningsbanker; understreger EIB's rolle i bestræbelserne på at fuldføre Europas digitale netværk (f.eks. hurtigt bredbånd) og oprette et digitalt indre marked, herunder digitale tjenester; tilskynder EIB til at udvikle incitamenter med henblik på at fremme den offentlige og private sektors investeringer i forskning og udvikling inden for informations- og kommunikationsteknologi, biovidenskab, fødevarer, bæredygtigt landbrug, skovbrug og teknologier med lavt kulstofforbrug;

56.  glæder sig over revisionen af videnøkonomiens låneprogram på uddannelsesområdet, som har ført til, at finansieringen er blevet udvidet til andre initiativer end dem, der er rettet mod unge, således at det også omfatter erhvervsuddannelse og livslang læring for alle aldersgrupper;

Investering i infrastruktur

57.  mener, at det bør være en prioritet for Unionen at gennemføre projekter med reel europæisk merværdi; er overbevist om, at en innovativ og effektiv økonomi har brug for et avanceret, miljøvenligt transportsystem af høj kvalitet og en infrastruktur med samme kvaliteter, og at disse bør være blandt EU's prioriteter med særligt fokus på innovative multimodale løsninger inden for infrastruktur og transport i tyndt befolkede områder;

58.  opfordrer EIB til at være mere opmærksom på gennemførelsen af infrastrukturprojekter, især i svagere regioner, for at undgå en afmatning af den økonomiske konvergensproces; opfordrer derfor til overvejelser på EU-plan om offentlig finansiering til foranstaltninger, selv af midlertidig karakter, der kan føre til en reel genoplivning af offentlige investeringer i infrastrukturer;

59.  understreger behovet for en europæisk investeringspolitik, der tager større hensyn til horisontale spørgsmål, især hvad angår fremtidige bæredygtige transportmidler og -tjenesteydelser, hvilket vil kræve, at der samtidig sker en sammenhængende udvikling af alternative energi- og kommunikationsnetværk; understreger, at EIB derfor spiller en afgørende rolle i forbindelse med at yde den langsigtede finansiering på konkurrencedygtige vilkår, der er nødvendig for sådanne projekter;

60.  noterer sig EIB's finansieringsaktiviteter på området for infrastruktur og transport, der i 2016 beløb sig til i alt 18,1 mia. EUR, og minder om betydningen af at skabe en reel økonomisk, miljømæssig og social merværdi for EU's-borgerne samt af både at udføre en detaljeret forhåndsevaluering af de udvalgte projekter og en efterfølgende evaluering af de opnåede resultater;

61.  opfordrer EIB til med hensyn til infrastrukturoperationer inden for EU at afsætte langt flere ressourcer til omfattende rådgivningsbistand til lokale myndigheder og mindre kommuner på et tidligere tidspunkt i forbindelse med udvælgelse og forudgående vurdering af projekter;

62.  giver udtryk for bekymring med hensyn til EIB's lån på 1,5 mia. EUR til det transadriatiske rørledningsprojekt, som - i varierende omfang i transitlandene, dvs. Albanien, Grækenland og Italien - ikke efterlever de miljømæssige og sociale minimumsstandarder fastlagt i ækvatorprincipperne; beklager, at EBRD allerede har bevilget 500 mio. EUR i finansiering, og er af den opfattelse, at dette projekt ikke er en passende investering for EIB og ikke bør komme i betragtning til finansiering fra nogen bank, der stræber efter at foretage socialt og miljømæssigt ansvarlige investeringer;

Miljø og klimaindsats

63.  noterer sig EIB's forpligtelse til, at mindst 25 % af EU's låneportefølje går til kulstoffattig og klimaresistent vækst; bemærker, at den samlede værdi af investeringer relateret til miljø i 2016 beløb sig til 14,4 mia. EUR, hvoraf de, der relaterede til bæredygtig transport tegnede sig for 4,9 mia. EUR, de, der relaterede til miljøbeskyttelse og naturressourceeffektivitet tegnede sig for 5 mia. EUR, og investeringer relateret til vedvarende energi og energieffektivitet tegnede sig for 4,6 mia. EUR; bemærker endvidere, at undertegnelserne for de tværgående mål for klimaindsatsen beløb sig til 17,5 mia. EUR;

64.  fremhæver betydningen af de mål, der er fastlagt i COP21 vedrørende transport med henblik på at bekæmpe klimaændringer; udtrykker sin bekymring over, at transport udgør næsten en fjerdedel af Europas drivhusgasemissioner og er den primære årsag til luftforurening i byerne, og at emissionerne i denne sektor er højere end i 1990; bemærker, at EIB i perioden 2014-2016 finansierede fossile energiprojekter i medlemsstaterne til et samlet beløb på 5,3 mia. EUR, navnlig to olieprojekter, et kulprojekt og 27 gasrelaterede projekter, og at EIB via den eksterne garanti finansierede seks projekter uden for EU til 976 mio. EUR, hvoraf det ene projekt vedrørte kul og fem af dem fossil gas; understreger, at finansieringen bør skabe gode betingelser for en omlægning fra vejtransport til mere bæredygtige transportformer;

65.  understreger, at det er vigtigt, at de planlagte projekter, der finansieres eller samfinansieres af EIB, er forenelige med de nationale klimapolitiske mål, der er knyttet til gennemførelsen af COP21;

66.  opfordrer EIB til at fremme finansieringen af projekter i overensstemmelse med sin klimastrategi og Parisaftalen og udfase støtten til fossile brændstoffer med henblik på at blive et centralt instrument i EU i den globale fælles indsats for at bekæmpe klimaforandringer, og til at støtte bæredygtig udvikling og opnåelsen af et mere konkurrencedygtigt, sikkert og bæredygtigt energisystem i overensstemmelse med energistrategien for 2030; opfordrer med henblik herpå EIB til at afholde sig fra at finansiere projekter, der omfatter stærkt forurenende og forældede teknologier, navnlig i forbindelse med fremme af investeringer i energisektoren; opfordrer EIB til at øge sine udlån til offentlige infrastrukturprojekter, som har til formål at mindske konsekvenserne af klimaforandringerne (såsom oversvømmelser) og til små projekter om vedvarende energi;

67.  opfordrer EIB til yderligere at øge sin støtte til sektoren for vedvarende energi, navnlig til decentraliserede og mindre projekter;

Håndtering af globale udfordringer

68.  minder om, at 10 % af EIB's samlede udlånsaktivitet er afsat til aktiviteter uden for Unionen, og noterer sig, at det samlede bevillingsbeløb, som EIB har tildelt initiativtagere til projekter uden for Unionen, er steget i forhold til 2015; understreger af denne grund vigtigheden af EIB's årlige rapportering af sine transaktioner uden for EU med hensyn til overholdelse af de generelle principper, som ligger bag EU's optræden udadtil, og af, at EIB spiller en passende rolle inden for rammerne af EU's fornyede engagement i udviklingsvenlig politikkohærens og i overensstemmelse med EU's andre politikker, FN's 2030-dagsorden og Parisaftalen støtter uddannelse og skabelse af ordentlige jobs, sikrer fuld respekt for menneskerettighederne og for arbejdstagerrettigheder og miljømæssige rettigheder samt fremmer ligestillingen mellem kønnene; understreger, at EIB bør tage behørigt hensyn til EU's handelsstrategi, herunder eksisterende og fremtidige handelsaftaler, når EU's virksomheder i tredjelande støttes;

69.  opfordrer EIB til at udvikle en metodologi i samarbejde med EU-Udenrigstjenesten og Kommissionens GD DEVCO til at måle virkningen af sine långivningstransaktioner uden for EU om EU's samlede udviklingssamarbejde, særligt med hensyn til 2030-dagsorden og indvirkningen på menneskerettighederne;

70.  bemærker de af EIB's initiativer, der har til formål at styrke den økonomiske modstandskraft i de lande, hvor migranterne kommer fra, og især bestræbelserne på at udvikle en stærk multiplikatoreffekt for EU's eksterne politik i Afrika;

71.  mener, at det er afgørende, at EIB styrker sin kapacitet til at påtage sig risici og dække risici, navnlig i forbindelse med projekter til fremme af udvikling og styrkelse af den private sektor og projekter inden for rammerne af initiativet med henblik på økonomisk modstandsdygtighed;

72.  gentager behovet for, at Revisionsretten skærper sine evalueringer af de EIB-transaktioner, der får tilskud fra EU's budget, og skærper kontrollen af transaktionerne under EIB's eksterne lånemandat (ELM);

73.  understreger, at EIB's eksterne transaktioner bør fungere som en støtte for politikområder af stor betydning for EU;

74.  noterer sig, at EIB er ved at øge effektfinansieringsrammens kapacitet i AVS-landene og omdanne den til en revolverende fond, hvoraf 300 mio. EUR er afsat til direkte håndtering af migration ved at støtte initiativer i den private sektor; bemærker, at EIB under AVS-investeringsfaciliteten vil stille 500 mio. EUR til rådighed, som skal målrettes offentlige projekter med fokus på migration; understreger betydningen af ikke at bruge EIB-midler med henblik på sikkerhed og grænsekontrol; mener, at der i stedet bør fokuseres på bæredygtig udvikling af tredjelande; gentager betydningen af at gennemføre detaljerede menneskerettighedsrelaterede due diligence-kontroller med hensyn til de gennemførte projekter; opfordrer EIB til, når den gennemfører sine projekter, at tage eventuelle krænkelser af menneskerettighederne i betragtning og til at afbryde alle lån i sådanne tilfælde; anbefaler, at EIB accepterer at overholde de relevante FN-menneskerettighedskonventioner inden udgangen af 2018 for at strømline due diligence i forbindelse med menneskerettigheder i alle projektfaser; opfordrer til udvikling af en praktisk vejledning om vurdering af aspekter i relation til alle grundlæggende menneskerettigheder og berørte grupper, som skal anvendes i forbindelse med den forudgående vurdering og løbende overvågning på projektbasis; kræver en vurdering fra Kommissionen med henblik på at udpege risiciene for krænkelser af menneskerettighederne under EU-garantien;

75.  gør opmærksom på effektiviteten af investeringsfaciliteten, der blev lanceret i 2003 inden for rammerne af Cotonouaftalen, og opfordrer til, at der bibeholdes et instrument af denne type efter genforhandlingen i 2020 af de aftaler, som binder EU til dens AVS-partnere;

76.  opfordrer EIB til med henvisning til sit nye eksterne lånemandat at sikre, at reel merværdi og additionalitet tilknyttes til den nye prioritet om migration, der er tilføjet til de tidligere prioriteter, nemlig klima, SMV'er og den socioøkonomiske infrastruktur; understreger derfor behovet for på en hensigtsmæssig måde at gennemføre det nyligt oprettede initiativ med henblik på økonomisk modstandsdygtighed, således at projekter, som er forskellige fra dem, der tidligere er blevet finansieret, får støtte;

77.  glæder sig over EIB's rolle i udviklingen af den lokale private sektor og bankens støtte til mikrofinansiering, og erkender, at bankens aktiviteter giver nye økonomiske muligheder og handelsmuligheder; understreger behovet for en korrekt og effektiv tilpasning af EIB's aktiviteter til de aktuelle internationale udfordringer; opfordrer til en udvidelse af EIB's eksterne lånemandat med henblik på at øge dets rolle i opnåelsen af bæredygtig udvikling og yde et bidrag til strategiske løsninger til at tackle de underliggende årsager til migration og til at tage mere aktivt del i den nye strategi for den private sektor; opfordrer i denne forbindelse EIB til at intensivere sin involvering i projekter for den infrastruktur, transport og digitalisering, der er nødvendig for at fremme lokale og regionale handelsruter, og til at støtte SMV'ernes internationalisering og derved aktivt at bidrage til gennemførelsen af WTO's aftale om handelslettelser; gentager, at EIB bør bringe sine aktiviteter i overensstemmelse med FN's mål for bæredygtig udvikling;

78.  bemærker, at EIB i 2016 godkendte nye faciliteter for mikrofinansiering, én for Caribien, én for Stillehavet og to for Afrika, til et samlet beløb af 110 millioner EUR, og én for det sydlige naboskabsområde med 75 millioner EUR; minder om, at EIB's mikrofinansieringsinstrumenter og tekniske bistand har tilført mere end 1,5 millioner modtagere 300 millioner EUR; opfordrer EIB til i sin næste rapport at medtage løftestangseffekterne af disse faciliteter sammen med de midler, der tildeles gennem de finansielle instrumenter for EU's optræden udadtil;

79.  noterer sig, at halvdelen af alle EIB's udlånsaktiviteter i 2016 under det eksterne långivningsmandat gik til lokale finansielle formidlere med det formål at fremme mikrokreditter; opfordrer EIB til at gennemføre en evaluering af kønsaspektet i de finansielle formidleres videreudlån, eftersom mikrokreditter oftest er rettet mod kvindelige iværksættere;

80.  bemærker, at EIB planlægger at oprette et datterselskab for udvikling inden for EIB-Gruppen med det formål at blive EU's udviklingsbank; opfordrer EIB og Kommissionen til at gå videre med disse forberedelser på en så gennemsigtig og inklusiv måde som mulig, herunder en offentlig høringsproces;

81.  bemærker, at EIB gennem sine låneinstrumenter kan være en vigtig løftestang for EU's nye økonomiske diplomati; understreger i denne forbindelse, at EIB skal tage hensyn til økonomisk diplomati i sine aktiviteter;

82.  støtter et intensiveret partnerskab mellem EIB og medlemsstaternes udviklingsagenturer og projekter, der gennemføres af EIB og andre multilaterale udviklingsbanker i fællesskab, navnlig når de er rettet mod opfyldelsen af FN's 2030-mål for bæredygtig udvikling;

83.  bemærker, at der i de seneste år har været mangel på støtteoperationer i form af udenlandske direkte investeringer (FDI) rettet mod Asien; understreger, at EU's investorer, og navnlig SMV'er, bør have en større tilstedeværelse på det kinesiske marked, det indiske marked og ASEAN-landenes markeder og bør drage nytte af lige konkurrencevilkår; opfordrer EIB til at yde direkte finansiering til EU-virksomheder til støtte for investeringer i tredjelande, herunder gennem det eksterne lånemandat;

Forbedring af EIB's standarder inden for selskabsledelse, forretningspraksis, gennemsigtighed og ansvarlighed

84.  mener, at forbindelsen mellem indvirkning og resultatkontrol på den ene side og større ansvarlighed og synlighed på den anden bør fremmes på grundlag af en sikkerhedsproces, der er bindende for alle interessenter (finansielle formidlere, projektledere og endelige støttemodtagere, idet der foretages grundig kontrol med integriteten og kundens baggrund); opfordrer EIB til at fremlægge oplysninger om delprojekter med høj risiko og til at udveksle erfaringer med andre internationale multilaterale udviklingsbanker, navnlig udveksling af oplysninger om resultaterne af due diligence-kontroller på virksomheds- eller skatteområdet eller undersøgelser af kundens baggrund;

85.  anerkender betydningen af øget bevidsthed på lokalt og regionalt plan om mulighederne for at opnå finansiering og teknisk bistand i hele EU; anerkender endvidere, at det er afgørende, at de forskellige interessenter er tilstrækkeligt bekendte med EIB's deltagelse i finansieringen af projekter, hvis borgerne på lokalt plan skal få kendskab til deres ret til at indgive klager til bankens interne klageinstans og til Den Europæiske Ombudsmand; bemærker, at der i 2016 blev registreret 89 klager, hvoraf 84 opfyldte kravene for behandling, og at der i sammenligning blev modtaget 56 klager i 2015;

86.  udtrykker sin bekymring over den foreslåede politikrevision vedrørende EIB's klagemekanisme (EIB-CM) og opfordrer navnlig EIB til at sikre, at lederen af EIB's klagemekanisme registrerer alle klager behørigt og underretter klagerne om modtagelsen af deres klager, inden der træffes en afgørelse om, hvorvidt klagen opfylder betingelserne for behandling; til at sikre, at chefen for EIB's klagemekanisme er uafhængig af andre dele af bankens ledelsesstruktur og er i stand til at træffe alle afgørelser vedrørende klagers antagelse til behandling uden at høre EIB-Gruppens tjenester, og også til at træffe afgørelser om en klages antagelse til undersøgelse/gennemgang af overholdelse eller mægling, selv om der ikke er indgået en aftale med EIB's tjenester, generalinspektøren eller direktionen; til at følge Den Europæiske Ombudsmands eksempler til definition af dårlig forvaltning, så de også omfatter former for mangelfuld eller undladt administration såsom administrative uregelmæssigheder, urimelig behandling, forskelsbehandling, magtmisbrug, manglende svar, afvisning af at give oplysninger og unødige forsinkelser; og til at sikre, at proceduren er så gennemsigtig som mulig, hvilket indebærer, at klagemekanismen proaktivt videregiver oplysninger om sine procedurer, operationer og sager, og at ansættelsesprocedurerne for chefen og personalet i klagemekanismen gøres mere gennemsigtige;

87.  henleder opmærksomheden på de betænkeligheder, der blev rejst under de offentlige høringer i forbindelse med visse forslag til revision af EIB's interne klageinstans, nemlig udelukkelse af klagemekanismen fra sager vedrørende offentlige indkøb samt spørgsmål vedrørende lovligheden af EIB's politik, og begrænsningen af den interne klageinstans' uafhængighed ved et foreslået krav om, at andre tjenester skal konsulteres, før det vurderes, om en klage kan antages til behandling, og ved at begrænse instansens mulighed for at fremsætte henstillinger; opfordrer indtrængende direktionen til at tage hensyn til disse betænkeligheder;

88.  understreger betydningen af, at Den Europæiske Ombudsmand fører offentlig kontrol med EIB;

89.  glæder sig over offentliggørelsen af protokollerne fra møderne i EIB's bestyrelse og anbefaler, at EIB også overvejer at offentliggøre ikke-fortrolige oplysninger fra møderne i direktionen; gentager sin anmodning om på projektniveau systematisk at offentliggøre gennemførelsesrapporter om EIB's aktiviteter uden for Europa samt 3PA- og REM-bladene for EIB's projekter; mener, at praksissen med at offentliggøre resultattavlen med indikatorer, sådan som det er planlagt for EFSI 2.0, bør gælde for alle projekter, der gennemføres af EIB; bemærker, at en sådan offentliggørelse ville være et vigtigt gennembrud med hensyn til gennemsigtigheden af EIB's operationer;

90.  er dybt bekymret over, at bankens ledelse hidtil ikke har givet nogen svar til de specifikke bestemmelser i punkt 75 og 76 i Parlamentets beslutning af 27. april 2017 om kontrol med EIB's finansielle aktiviteter for 2015, og minder om, at der er behov for strengere regler om interessekonflikter og klare, strenge og gennemsigtige kriterier for at forhindre enhver form for korruption; gentager, at EIB er nødt til at revidere sin adfærdskodeks med henblik på at sikre, at dens næstformænd ikke er ansvarlige for transaktioner i deres hjemlande, da dette udgør en risiko for institutionens uafhængighed; er dybt bekymret over de konstaterede mangler i EIB's eksisterende mekanismer til forebyggelse af eventuelle interessekonflikter i de ledende organer; opfordrer EIB til i den forbindelse at tage hensyn til ombudsmandens henstillinger og ændre sin adfærdskodeks så hurtigt som muligt for bedre at kunne forhindre interessekonflikter i de ledende organer og mulige "svingdørsproblemer"; opfordrer EIB til at tilslutte sig den interinstitutionelle aftale om EU's åbenhedsregister, så snart forhandlingerne mellem Kommissionen, Parlamentet og Rådet er blevet afsluttet;

91.  understreger, at det bør forblive en vigtig prioritet for EIB at bekæmpe af alle former for skadelig skattepraksis; opfordrer EIB til hurtigt at anvende EU's relevante lovgivning og standarder om skatteunddragelse, skattely og andre relaterede emner og til at kræve, at dens kunder overholder disse regler; udtrykker sin bekymring over manglen på oplysninger fra EIB om reelt ejerskab, navnlig når finansieringen er baseret på private equity-fonde; opfordrer indtrængende EIB til at træffe proaktive foranstaltninger og øge sine due diligence-foranstaltninger, hvor det konstateres, at EIB's projekter har forbindelse til jurisdiktioner, der giver anledning til skattemæssig bekymring;

92.  fastholder, at det er nødvendigt for EIB at udarbejde en fyldestgørende offentlig liste over udvælgelseskriterierne for finansielle formidlere, således at EU's engagement i bekæmpelsen af skattemisbrug styrkes, og risikoen for korruption og infiltration af organiseret kriminalitet og terrorisme forebygges mere effektivt; understreger, at det er nødvendigt at forbedre kriterierne for evaluering af projekter for at sikre, at EU-midlerne ikke investeres gennem enheder i tredjelande, der ikke overholder internationale skattestandarder;

93.  understreger, at standarder for gennemsigtighed og god forvaltningspraksis på skatteområdet skal styrkes, navnlig for så vidt angår bestemmelser om skatteundgåelse; noterer sig, at der ved udgangen af 2017 blev vedtaget en EU-liste over ikkesamarbejdsvillige skattejurisdiktioner; opfordrer i denne henseende EIB til at styrke sin politik over for ikkegennemsigtige og ikkesamarbejdsvillige jurisdiktioner i sin igangværende undersøgelse, således at der udvikles en bredere ansvarlig skattepolitik; opfordrer EIB til at påvise gennemførligheden af højere standarder for skattemæssig gennemsigtighed ved at vedtage en politik, som rækker ud over de lovpligtige minimumskrav, og hvor EIB er udpeget som vejleder på området for fair beskatning; understreger navnlig, at der er behov for at gøre tildelingen af direkte eller indirekte lån afhængig af, at skattemæssige og økonomiske oplysninger offentliggøres for hvert land, og af at oplysninger om det reelle ejerskab bag støttemodtagerne og de finansielle formidlere, som er involveret i finansieringstransaktionerne, offentliggøres uden undtagelse;

94.  glæder sig over den betydning, som EIB tillægger sin politik om nultolerance over for svig, korruption og hemmelige aftaler; opfordrer EIB til at træffe alle passende foranstaltninger, herunder suspension af betalinger og udbetalinger af lån, med henblik på at beskytte EIB's og EU's finansielle interesser, når OLAF eller strafferetlige undersøgelser kræver det, og opfordrer desuden EIB til at tilpasse sine interne bestemmelser i overensstemmelse hermed; understreger behovet for at udbrede oplysninger om systemet for kontraktindgåelse og underentrepriser for at undgå enhver risiko for svig og korruption; understreger, at EIB's websted bør have et målrettet og synligt område, hvor udelukkede enheder står offentligt opført, så der sikres en afskrækkende virkning; understreger betydningen af, at EIB indgår i et gensidigt udelukkelsesnetværk med andre multilaterale långivere; opfordrer EIB til at harmonisere sin udelukkelsespolitik med andre multilaterale långivere såsom Verdensbanken, som har en liste på mere end 800 enkeltpersoner og virksomheder, som er "udelukket", til trods for at omfanget af Verdensbankens finansiering er ca. halvdelen af EIB's;

95.  håber, at EIB i overensstemmelse med Kommissionens meddelelse fra 2016 vil fortsætte med at gennemføre og forbedre en ekstern strategi for effektiv beskatning for at sikre overholdelse af internationale standarder for gennemsigtighed på skatteområdet og fremme landeopdelt rapportering på internationalt plan; opfordrer EIB til at sikre en høj kvalitet af oplysningerne om de endelige modtagere og til effektivt at forhindre transaktioner med finansielle formidlere, der har negative konsekvenser med hensyn til gennemsigtighed, svig, korruption, organiseret kriminalitet og hvidvaskning af penge eller skadelige sociale og miljømæssige konsekvenser;

96.  beklager, at "Dieselgate"-sagen gav anledning til en række spørgsmål vedrørende den omstændighed, at Volkswagen havde modtaget lån fra EIB på grundlag af svig og bedrag; anmoder EIB om at følge OLAF's henstillinger om at tage aktive skridt i gennemførelsen af sin politik for bekæmpelse af svig; fremhæver hemmelighedskræmmeriet omkring EIB's håndtering af sagen og opfordrer indtrængende banken til at fremlægge OLAF's rapport om lånet til Volkswagen og til som minimum at offentliggøre et fyldestgørende resumé af rapporten;

97.  påpeger, at den langvarige efterforskning af korruption i forbindelse med skandalen omkring MOSE-systemet blev afsluttet den 14. september 2017 med en dom fra Domstolen i Venedig, som idømte to fremtrædende personer, der var direkte involveret i skandalen, fire års fængsel, og konfiskerede 9 575 000 EUR; beklager, at EIB mellem 2011 og 2013 udstedte tre lån til en værdi af 1,2 mia. EUR til gennemførelse af MOSE-projektet, hvoraf det sidste lån blev udstedt, efter at de nationale myndigheder havde indledt korruptionsundersøgelser; opfordrer EIB til at sikre, at dens nultolerancepolitik over for svig gennemføres så strengt som muligt, og til at trække hele sin finansiering tilbage både for MOSE-projektet og projekterne, der er knyttet dertil via det system af virksomheder og støttemodtagere, der var involveret i gennemførelsen af projekter i regionen Veneto, med særlig henvisning til den strækning af A4-motorvejen, der er kendt som Passante di Mestre, i forbindelse med hvilken, der stadig er igangværende undersøgelser af skattesvig, korruption og infiltrationer fra organiseret kriminalitet, og til den tredje kørebane for motorvej A4 på strækningen mellem Venedig og Trieste; opfordrer indtrængende EIB til at gennemføre passende interne undersøgelser vedrørende udvælgelsen af støttemodtagere og udbetaling og forvaltning af dens midler samt til at offentliggøre resultaterne;

98.  glæder sig over den regelmæssige gennemgang af de bedste rammer og bedste praksis for bankvirksomhed i EIB-Gruppen, som gennemføres for at påpege manglende overholdelse af reglerne; mener, at EIB's og EIF's mandater kræver en omfattende og regelmæssig ordning for risikovurdering og tilsyn på EIB-Gruppeniveau, hvilket gør, at det er afgørende for EIB's overordnede ansvarlighed at foretage en finpudsning af de centrale forretningsprocesser og udveksle oplysninger vedrørende forvaltningen af mandater;

99.  glæder sig over forslagene om selskabsledelse og gennemsigtighed fra EIB's udvalg vedrørende deontologi og compliance, herunder forslaget om indførelse af etiske spørgsmål i dens ansvarsområde, mekanismer til bedre at forhindre interessekonflikter i de ledende organer og mulige "svingdørsproblemer", indførelse af en suspenderingsprocedure for medlemmer af forvaltningsudvalget og oprettelse af det nye rådgivende udvalg, der vil få mulighed for at afgive udtalelser, før medlemmer af direktionen formelt udnævnes;

100.  understreger betydningen af at styrke integritetsforpligtelserne efter en jobfratrædelse og indføre konkrete sanktioner over for mulige "svingdørsproblemer" mellem EIB's øverste ledelse og den private sektor; mener derfor, at den "karensperiode", i hvilken tidligere medlemmer af bestyrelsen ikke må udøve lobbyvirksomhed over for EIB's styrende organer eller medarbejdere, bør være på mindst 12 måneder;

101.  glæder sig over, at der er iværksat en gennemgang af EIB's politik om whistleblowing samt ajourføringer af gennemførelsen af AML-CFT-rammen (bekæmpelse af hvidvaskning af penge og af finansiering af terrorisme), efter at EIB vedtog den i 2014, i tæt tilknytning til EIB's krav om, at man i eksisterende porteføljer og ved nye forretningsaktiviteter skal kende kundens baggrund;

Opfølgning på Parlamentets henstillinger

102.  gentager sin opfordring til EIB om at aflægge beretning om situationen omkring og status for de henstillinger, som Parlamentet tidligere har fremsat i sine årlige beslutninger, navnlig med hensyn til virkningerne af dens udlånsaktiviteter;

o
o   o

103.  pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet, Kommissionen og Den Europæiske Investeringsbank samt til medlemsstaternes regeringer og parlamenter.

(1) EUT C 378 af 9.11.2017, s. 2.
(2) EUT C 346 af 21.9.2016, s. 77.
(3) EUT C 66 af 21.2.2018, s. 6.
(4) Vedtagne tekster, P8_TA(2017)0138.
(5) EUT L 280 af 27.10.2011, s. 1.
(6) EUT L 135 af 8.5.2014, s. 1.
(7) EUT L 169 af 1.7.2015, s. 1.


Præsidentvalg i Venezuela
PDF 160kWORD 44k
Europa-Parlamentets beslutning af 3. maj 2018 om valget i Venezuela (2018/2695(RSP))
P8_TA(2018)0199RC-B8-0225/2018

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til sine talrige beslutninger om Venezuela, navnlig beslutning af 27. februar 2014 om situationen i Venezuela(1), af 18. december 2014 om forfølgelse af den demokratiske opposition i Venezuela(2) og af 12. marts 2015(3), 8. juni 2016(4), 27. april 2017(5) og 8. februar 2018(6) om situationen i Venezuela,

–  der henviser til verdenserklæringen om menneskerettigheder fra 1948,

–  der henviser til den internationale konvention om borgerlige og politiske rettigheder,

–  der henviser til Romstatutten for Den Internationale Straffedomstol,

–  der henviser til erklæringen fra "El Grupo de Lima" af 23. januar 2018 og 14. februar 2018,

–  der henviser til Rådets konklusioner af 13. november 2017 og 22. januar 2018,

–  der henviser til erklæringen af 26. januar 2018 fra næstformanden for Kommissionen/Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik (NF/HR), Federica Mogherini, om den seneste udvikling i Venezuela,

–  der henviser til erklæringen af 8. februar 2018 fra Den Internationale Straffedomstols anklager, Fatou Bensouda,

–  der henviser til erklæringen af 19. april 2018 fra NF/HR om situationen i Venezuela,

–  der henviser til erklæringen af 20. april 2018 fra Organisationen af Amerikanske Stater (OAS) om den forværrede humanitære situation i Venezuela,

–  der henviser til erklæringen af 23. april 2018 fra sin Gruppe for Demokratistøtte og Valgkoordinering,

–  der henviser til forretningsordenens artikel 123, stk. 2 og 4,

A.  der henviser til, at det fremrykkede præsidentvalg, som blev udskrevet af den internationalt ikkeanerkendte Nationale Forfatningsgivende Forsamling og godkendt af Det Nationale Valgråd (CNE), nu skal afholdes den 20. maj 2018; der henviser til, at CNE har besluttet at begrænse deltagelsen i samtidige lokale og regionale valg til de partier, der opstiller kandidater til præsidentvalget;

B.  der henviser til, at den venezuelanske højesteret den 25. januar 2018 besluttede at udelukke Mesa de la Unidad Democrática (MUD), en koalition af oppositionspartier, fra at stille op til præsidentvalget, hvilket udgør en alvorlig tilsidesættelse af princippet om retfærdige valg, idet det forbyder oppositionens kandidater at konkurrere frit og på lige vilkår i valget;

C.  der henviser til, at betingelserne for troværdige, gennemsigtige og inklusive valg ikke er opfyldt, som det viste sig under drøftelserne i Santo Domingo, hvor der ikke blev nået frem til en aftale mellem den venezuelanske regering og oppositionen; der henviser til, at internationale demokratiske organer, herunder Den Europæiske Union, afslog indbydelsen til at overvåge en sådan ulovlig valgproces;

D.  der henviser til, at Rådet for Den Europæiske Union den 13. november 2017 besluttede at indføre en våbenembargo mod Venezuela og et forbud mod dertil knyttet materiel, som kan anvendes til intern undertrykkelse; der henviser til, at Rådet for Den Europæiske Union den 22. januar 2018 enstemmigt vedtog at indføre sanktioner mod syv venezuelanske enkeltpersoner, der besad officielle poster, i form af restriktive foranstaltninger såsom rejseforbud og indefrysning af aktiver som reaktion på den manglende overholdelse af demokratiske principper;

E.  der henviser til, at den seneste udvikling i Venezuela skaber yderligere polarisering og forværring af situationen med hensyn til menneskerettigheder, demokrati og retsstatsprincippet; der henviser til, at Venezuela står over for en hidtil uset politisk, social, økonomisk og humanitær krise, der har resulteret i mange dødsfald;

1.  afviser på det kraftigste den internationalt ikkeanerkendte Nationale Forfatningsgivende Forsamlings afgørelse, som er godkendt af det nationale valgråd, om at afholde et fremrykket præsidentvalg, som for øjeblikket er berammet til den 20. maj 2018; opfordrer til, at dette valg straks udsættes, indtil de nødvendige betingelser for troværdige, gennemsigtige og inklusive valg er opfyldt;

2.  fastholder, at kun valg baseret på en realistisk tidsplan, der er aftalt inden for rammerne af den nationale dialog med alle relevante aktører og politiske partier, og med lige, fair og gennemsigtige betingelser for deltagelse – herunder ophævelse af forbud rettet mod politiske modstandere, frigivelse af politiske fanger, en afbalanceret sammensætning af et upartisk nationalt valgråd og eksistensen af tilstrækkelige garantier, herunder tilsyn fra uafhængige internationale observatørers side – vil blive anerkendt af EU;

3.  opfordrer til, at der omgående indkaldes til valg, der lever op til internationale standarder og fuldt ud er i overensstemmelse med OAS' kriterier; understreger, at den legitime regering, der bliver resultatet af et sådant valg, omgående må tage fat på problemet med den nuværende økonomiske og sociale krise i Venezuela og arbejde hen imod national forsoning i landet;

4.  opfordrer både regeringen og oppositionen til uden yderligere forsinkelse at vedtage en makroøkonomisk stabiliseringsplan sammen med de internationale finansielle institutioner for at imødegå de mange udfordringer, som landet står over for, såsom den humanitære krise, der er forårsaget af hyperinflation og mangel på basale varer og lægemidler; gentager sin opfordring til den venezuelanske regering om at give adgang for humanitær bistand til landet;

5.  minder om, at Europa-Parlamentet under de nuværende omstændigheder ikke kan anerkende det valg, der er et resultat af denne illegitime proces; opfordrer i denne forbindelse Den Europæiske Union, OAS og "El Grupo de Lima" til at optræde med samlet og koordineret stemme;

6.  pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet, Kommissionen, næstformanden for Kommissionen/Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik, Den Bolivariske Republik Venezuelas regering og Nationalforsamling, Den Euro-Latinamerikanske Parlamentariske Forsamling og generalsekretæren for Organisationen af Amerikanske Stater.

(1) EUT C 285 af 29.8.2017, s. 145.
(2) EUT C 294 af 12.8.2016, s. 21.
(3) EUT C 316 af 30.8.2016, s. 190.
(4) EUT C 86 af 6.3.2018, s. 101.
(5) Vedtagne tekster, P8_TA(2017)0200.
(6) Vedtagne tekster, P8_TA(2018)0041.


Samhørighedspolitikken og det tematiske mål "fremme af bæredygtig transport og afskaffelse af flaskehalse i vigtige netinfrastrukturer"
PDF 279kWORD 53k
Europa-Parlamentets beslutning af 3. maj 2018 om gennemførelsen af samhørighedspolitikken og det tematiske mål "fremme af bæredygtig transport og afskaffelse af flaskehalse i vigtige netinfrastrukturer" – artikel 9, stk. 7, i forordningen om fælles bestemmelser (2017/2285(INI))
P8_TA(2018)0200A8-0136/2018

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til samhørighedspolitikken og det tematiske mål "fremme af bæredygtig transport og afskaffelse af flaskehalse i vigtige netinfrastrukturer" – artikel 9, stk. 7, i forordningen om fælles bestemmelser (EU) nr. 1303/2013(1),

–  der henviser til artikel 37 i forordningen om fælles bestemmelser om støtte til finansielle instrumenter fra ESI-fondene,

–  der henviser til artikel 5, stk. 7, i forordning (EU) nr. 1301/2013 om Den Europæiske Fond for Regionaludvikling, der omhandler fremme af bæredygtig transport og afskaffelse af flaskehalsproblemer i vigtige netinfrastrukturer(2),

–  der henviser til artikel 4, litra d), i forordning (EU) nr. 1300/2013 om Samhørighedsfonden, der omhandler fremme af bæredygtig transport og afskaffelse af flaskehalsproblemer i vigtige netinfrastrukturer(3),

–  der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1315/2013 af 11. december 2013 om Unionens retningslinjer for udvikling af det transeuropæiske transportnet og om ophævelse af afgørelse nr. 661/2010/EU(4),

–  der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1316/2013 af 11. december 2013 om oprettelse af Connecting Europe-faciliteten, om ændring af forordning (EU) nr. 913/2010 og om ophævelse af forordning (EF) nr. 680/2007 og (EF) nr. 67/2010(5),

–  der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse nr. 1386/2013/EU af 20. november 2013 om et generelt EU-miljøhandlingsprogram frem til 2020 "Et godt liv i en ressourcebegrænset verden"(6),

–  der henviser til sin beslutning af 13. marts 2018 om mindre udviklede regioner i EU(7),

–  der henviser til sin beslutning af 6. juli 2017 om fremme af samhørighed og udvikling i regionerne i EU's yderste periferi: anvendelse af artikel 349 i TEUF(8),

–  der henviser til sin beslutning af 18. maj 2017 om det rette finansieringsmiks for Europas regioner: afbalancering af finansielle instrumenter og tilskud i EU's samhørighedspolitik(9),

–  der henviser til sin beslutning af 9. september 2015 om gennemførelse af hvidbogen om transport fra 2011: status og vejen frem mod bæredygtig mobilitet(10),

–  der henviser til sin beslutning af 22. april 2009 om grønbog om TEN-T-politikkens fremtid(11),

–  der henviser til Kommissionens syvende rapport om økonomisk, social og territorial samhørighed af 9. oktober 2017 med titlen "Min region, mit Europa, vores fremtid" (COM(2017)0583),

–  der henviser til Kommissionens meddelelse af 6. februar 2018 med titlen "Et troværdigt udvidelsesperspektiv for landene på Vestbalkan og et øget engagement heri fra Den Europæiske Unions side" (COM(2018)0065),

–  der henviser til Kommissionens meddelelse af 24. oktober 2017 om et stærkere og fornyet strategisk partnerskab med regionerne i EU's yderste periferi (COM(2017)0623),

–  der henviser til meddelelse fra Kommissionen af 20. september 2017 med titlen "Fremme af vækst og samhørighed i EU's grænseregioner" (COM(2017)0534),

–  der henviser til Kommissionens meddelelse af 17. december 2013 med titlen "En fælles indsats for konkurrencedygtig og ressourceeffektiv bytrafik", COM(2013)0913),

–  der henviser til Kommissionens meddelelse af 8. marts 2011 med titlen "Køreplan for omstilling til en konkurrencedygtig lavemissionsøkonomi i 2050" (COM(2011)0112),

–  der henviser til Kommissionens hvidbog af 28. marts 2011 med titlen "En køreplan for et fælles europæisk transportområde – mod et konkurrencedygtigt og ressourceeffektivt transportsystem" (COM(2011)0144),

–  der henviser til Kommissionens grønbog af 4. februar 2009 med titlen "TEN-T: en gennemgang af politikken – på vej mod større integration i det transeuropæiske transportnet til gavn for den fælles transportpolitik" (COM(2009)0044),

–  der henviser til Kommissionens sammenfattende rapport fra august 2016 med titlen "Work Package 1: Ex post evaluation of Cohesion Policy programmes 2007-2013" (Arbejdspakke 1: Efterfølgende evaluering af programmerne under Samhørighedspolitikken 2007-2013) med fokus på Den Europæiske Fond for Regionaludvikling (EFRU) og Samhørighedsfonden,

–  der henviser til Kommissionens sammenfattende rapport fra juni 2016 med titlen ”Regional development trends in the EU – Work Package 1: Ex post evaluation of Cohesion Policy programmes 2007-2013” (Regionaludviklingstendenser i EU – Arbejdspakke 1: Efterfølgende evaluering af programmerne under Samhørighedspolitikken 2007-2013) med fokus på Den Europæiske Fond for Regionaludvikling (EFRU) og Samhørighedsfonden,

–  der henviser til Kommissionens endelige rapport fra maj 2016 med titlen "Work Package 5: Ex post evaluation of Cohesion Policy programmes 2007-2013" (Arbejdspakke 5: Efterfølgende evaluering af programmerne under Samhørighedspolitikken 2007-2013) med fokus på Den Europæiske Fond for Regionaludvikling (EFRU) og Samhørighedsfonden,

–  der henviser til Kommissionens arbejdsdokument af 10. april 2017 om konkurrenceevnen i lavindkomst- og lavvækstregioner: rapport om de mindre udviklede regioner (SWD(2017)0132),

–  der henviser til Kommissionens meddelelse af 4. maj 2010 med titlen "Høring om fremtidens politik for det transeuropæiske transportnet" (COM(2010)0212),

–  der henviser til Det Europæiske Miljøagenturs rapport med titlen "Approximated European Union greenhouse gas inventory: Proxy GHG emission estimates for 2016" (Omtrentlig drivhusgasopgørelse for Den Europæiske Union: Skøn over drivhusgasemissionerne i 2016),

–  der henviser til undersøgelsen med titlen "The world is changing, transport, too" (Verden er i forandring, også på transportområdet), bestilt af Parlamentets Generaldirektorat for Interne Politikker, Temaafdeling B: Struktur- og Samhørighedspolitik, marts 2016,

–  der henviser til undersøgelsen med titlen "Fremtiden for EU's transportinfrastruktur", bestilt af Parlamentets Generaldirektorat for Interne Politikker, Temaafdeling B: Struktur- og Samhørighedspolitik, januar 2010,

–  der henviser til Eurostats statistiske årbog fra 2016 med titlen "Energy, transport and environment indicators" (Indikatorerne for energi, transport og miljø) – 2016-udgaven,

–  der henviser til forretningsordenens artikel 52 og til artikel 1, stk. 1, litra e), i samt bilag 3 til Formandskonferencens afgørelse af 12. december 2002 om proceduren for tilladelse til at udarbejde initiativbetænkninger,

–  der henviser til betænkning fra Regionaludviklingsudvalget og udtalelse fra Transport- og Turismeudvalget (A8-0136/2018),

A.  der henviser til, at den tematiske koncentration med henblik på at øge effektiviteten af de europæiske struktur- og investeringsfonde (ESI-fonde) og støtte regionernes indsats i forbindelse med gennemførelsen af Europa 2020-strategien helt bevidst har målrettet investeringerne under det tematiske mål 7 mod forbedring af kvaliteten af transportinfrastruktur, herunder effektiv udnyttelse af eksisterende infrastruktur;

B.  der henviser til, at Samhørighedsfonden og Den Europæiske Fond for Regionaludvikling (EFRU) yder støtte til udviklingen af både TEN-T og den regionale og lokale transportinfrastruktur, der ikke er placeret på TEN-T, navnlig i mindre udviklede medlemsstater og regioner, hvor der stadig er behov for en betydelig indsats for at etablere manglende forbindelser, fjerne flaskehalse og modernisere det rullende materiel;

C.  der henviser til, at transportsektoren og infrastrukturen for denne sektor er central og afgørende for ethvert lands udvikling og for velfærden for medlemsstaternes befolkninger, og at transportsektoren derfor vedbliver at være et centralt investeringsområde, der bidrager til vækst, konkurrenceevne og udvikling ved at styrke det økonomiske potentiale i alle EU's regioner, hvilket fremmer den økonomiske og sociale samhørighed, støtte det indre marked og herved lette samhørighed, integration og social og økonomisk inklusion, modvirke uligheder mellem regionerne ved at lette adgangen til tjenesteydelser og uddannelse i de mest afsidesliggende regioner, der i øjeblikket trues af affolkning, samt styrke netværk for opstart og udvikling af virksomheder;

D.  der henviser til, at 81 mia. EUR, eller næsten en tredjedel (31 %) af ESI-midlerne, i perioden 2007-2013 blev investeret i transportinfrastruktur; der henviser til, at de største positive virkninger af EU's investeringer i transportinfrastruktur er særligt tydelige at se i Central- og Østeuropa, som har modtaget 69 % af den samlede støtte til transport;

E.  der henviser til, at den flerårige finansielle ramme for 2014-2020 er kendetegnet ved forhøjelse af budgetterne for ESI-fondene og Connecting Europe-faciliteten (CEF); der henviser til, at den nylige økonomiske og finansielle krise og den forsinkede gennemførelse af programmeringsperioden ikke har haft nogen nævneværdige konsekvenser for transportinvesteringerne; der henviser til, at EU's investeringer i transportinfrastruktur er en af de politikker, der giver den største EU-merværdi på grund af de afledte virkninger, bl.a. på det indre marked, hvilket gør, at alle medlemsstaterne reelt er nettomodtagere af investeringer;

F.  der henviser til, at succeshistorier med hensyn til vej-, jernbane- og havneprojekter, der støttes via EU's budget, bidrager til økonomien, vækst, industri, eksport, turisme, handel og jobskabelse, får regioner til at blomstre på ny og vender tendenser til affolkning; der henviser til, at der findes en række eksempler på EU-merværdi, eksempelvis moderniseringen af jernbanelinjen E30/C-E30 fra Kraków til Rzeszów i Polen, jernbanen fra Sofia til Plovdiv i Bulgarien, jernbanetunnelen i Leipzig (modul 5 og 6 af City-Tunnel) i Tyskland, moderniseringen af sporet fra Votice til Benešov u Prahy i Tjekkiet, genopbygning af Ülemiste-knudepunktet i Tallinn, Estland, istandsættelsen af hovedvej DN6 fra Alexandria til Craiova i Rumænien, højhastighedsjernbanen Madrid-Valencia-Murcia i Spanien, færdiggørelsen af Trakia-motorvejen fra Sofia til havnebyen Burgas ved Sortehavet, metrolinje 4 i Budapest i Ungarn, metrolinjer i Sofia i Bulgarien og mange flere;

G.  der henviser til, at TEN-T og transportinfrastruktur såsom veje, investeringer i (højhastigheds)jernbaner, vandveje og lufttransport har høj prioritet for EU, og at øgede udenlandske direkte investeringer kunne udfylde tomrummet, såfremt der blev foretaget færre EU-investeringer, hvilket ville betyde, at profitter, skatteindtægter og jobmuligheder derved ville vandre ud af EU og måske øge regionernes afhængighed og makroøkonomiske ustabilitet; der henviser til, at en sådan proces ville undergrave Unionens regionale tilstedeværelse og politikker på langt sigt og føre til opsplitning og divergens;

H.  der henviser til, at udviklingen af hovednetkorridorer omfatter en række integrerede komponenter, eksempelvis infrastruktur til alternative brændstoffer (opladningsudstyr) og intelligente og innovative transportsystemer, og spiller en afgørende rolle som katalysator for dekarboniseringen af transportsystemet som helhed;

I.  der henviser til, at intelligente, fremtidssikrede og fuldt sammenkoblede transportnet, energinet og digitale net er en nødvendig forudsætning for gennemførelsen af et velfungerende europæisk indre marked og for at forbinde Europa med verdensmarkedet; der henviser til, at disse netværk reelt er hovedpulsårerne i Europas økonomiske vækst, territorale samhørighed og dets borgeres velfærd;

J.  der henviser til, at en mere integreret tilgang til investeringer i transportinfrastruktur vil fjerne flaskehalse, forbedre den multimodale konnektivitet og øge investeringerne i skift fra vejtransport til jernbanetransport og i miljøvenlige køretøjer, eksempelvis elbiler, jernbaner og vandveje; der henviser til, at dette vil føre til diversificering af transportenergikilderne og grønnere transportnetværk og dermed til mindskede drivhusgasemissioner og forbedret luftkvalitet samt stimulere yderligere tiltag til bekæmpelse af klimaændringer;

K.  der henviser til, at transportpolitikken er en vigtig brik i EU's energi- og klimapolitik; der henviser til, at EU-målene for mindsteandelen af energi, som skal komme fra vedvarende kilder, og for nedbringelse af drivhusgasemissionerne ikke vil kunne indfries uden et væsentligt bidrag fra transportsektoren;

1.  understreger, at CEF, Samhørighedsfonden og Den Europæiske Fond for Regionaludvikling (EFRU) fortsat bør være de vigtigste kilder til EU's investeringer i transportinfrastruktur under det tematiske mål "fremme af bæredygtig transport og afskaffelse af flaskehalsproblemer i vigtige netinfrastrukturer" i den næste programmeringsperiode; foreslår, at disse finansieringskilder på grund af den store europæiske merværdi og de omfattende afledte virkninger, der skabes, fortsat bør være til rådighed og give afbalanceret dækning til alle EU's medlemsstater og regioner for at bidrage til gennemførelsen af EU's samhørighedpolitik;

2.  bemærker, at interventionslogikken bag EU's investeringer i transportinfrastruktur fortsat bør være en velafbalanceret konstruktion af centralt forvaltede og delte forvaltningskilder med henblik på at håndtere behovene inden for politik og finansiering; minder om, at CEF har til formål centralt at beskæftige sig med TEN-T-korridorerne som EU-dækkende prioritet, herunder sikkerhed, teknologisk innovation og miljømæssige aspekter forbundet hermed; minder også om, at EFRU og Samhørighedsfonden har en stærk regional dimension, der imødekommer lokale behov (byområder og bynære områder) og særlige regionale forhold; påpeger, at de støtter konnektiviteten med TEN-T og mobilitet ved hjælp af sekundære og tertiære knudepunkter og multimodale terminaler (omfattende TEN-T-net); understreger i denne forbindelse, at de relevante budgetbevillinger for de tre finansieringskilder skal styrkes på en afbalanceret måde med henblik på at undgå en asymmetrisk fordeling af investeringerne mellem niveauerne; opfordrer Kommissionen til at fremme forenklede, hurtige og fleksible procedurer for overførsel af midler mellem regioner, operationelle programmer og programakser under ESI-fondene for i passende omfang at kunne reagere på skiftende økonomiske realiteter og regionale behov;

3.  mener, at den rolle, som supplerende kilder – såsom Den Europæiske Fond for Strategiske Investeringer (EFSI) og finansieringsinstrumenter – skal spille, bør defineres ud fra deres komplementaritet med EFRU og Samhørighedsfonden og disses additionalitet i forhold til EIB's långivning; bemærker, at 2017-udbudsrunden med blandet finansiering under Connecting Europe-faciliteten blev udformet med henblik på at styrke disse synergier, men også udveksling af bedste praksis mellem medlemsstaterne, og at der er behov for yderligere kapacitetsstøtte; bemærker i denne forbindelse, at EFSI bør tjene som en platform for offentlig-private partnerskaber (OPP'er) med hensyn til at matche finansielle instrumenter med private investeringer og national/regional finansiering på projektniveau; bemærker, at finansielt solide infrastrukturprojekter primært bør støttes af lån, EU-garantier eller blandet finansiering som supplement til finansiering via EFRU, Samhørighedsfonden eller Connecting Europe-faciliteten; mener dog, at tilskud fortsat bør være den vigtigste finansieringskilde til investeringer i bæredygtig offentlig transport;

4.  bemærker, at infrastruktur kræver objektiv forudgående kvantificering af efterspørgslen og fremtidige behov, inden budgettet og leveringsmetoderne fastlægges; understreger, at det inden for disse vigtige netinfrastrukturer via EFRU's og Samhørighedsfondens udvælgelseskriterier bør være muligt at tage hensyn til det eksisterende behov på et passende territorielt niveau; bemærker desuden, at anvendelse af modeller for transportnet på tværeuropæisk plan, regionalt og lokalt kan være effektivt med hensyn til at vise, hvor der med investeringer bedst kan skabes europæisk merværdi;

5.  opfordrer Kommissionen til med henblik på at fremme bæredygtig transport og fjerne flaskehalse i vigtige netinfrastrukturer at udarbejde en tjekliste over udvælgelseskriterier, som bedre afspejler lokale og regionale behov med hensyn til transportinfrastruktur, som en hjælp til at fastsætte den samlede bevillingsramme for transport, investeringsbehovet samt prioriteringer; bemærker, at det er vigtigt at basere sig på data fra EU's resultattavle for transport, der er af høj kvalitet, troværdige, ajourførte, strukturerede og tilgængelige; bemærker endvidere, at der i denne tjekliste kan indgå punkter som f.eks. multimodal konnektivitet, særlige lokale og regionale forhold, tilgængeligheden af alternative transportformer, sikkerhed i forbindelse med vej- og jernbanetransport og indvirkningen på miljøet;

6.  noterer sig behovet for, at EFRU, Connecting Europe-faciliteten og Samhørighedsfonden i højere grad retter flere integrerede investeringer i grundlæggende transportinfrastruktur mod mindre udviklede regioner samt bjergområder, fjerntliggende områder, affolkede eller afsidesliggende regioner med dårlig tilgængelighed, når der ved hjælp af en passende cost-benefit-analyse er konstateret en EU-merværdi, samt behovet for at forbedre arbejdet med multimodale forbindelser; understreger, at forbedring af tilgængeligheden i disse regioner er en forudsætning for økonomisk udvikling; opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til – via en offentlig høring forud for projektgennemførelsen – at tilskynde til mere aktiv deltagelse fra den offentlige sektor i transportløsninger på nationalt og regionalt niveau, men også lokalt i by og på land, med henblik på at udvikle optimale transportinvesteringer;

7.  bemærker, at bæredygtige innovationer inden for transport fordrer synergier og komplementaritet mellem de tre vigtigste instrumenter – ESI-fondene, Connecting Europe-faciliteten og Horisont 2020 samt efterfølgeren til dette program;

8.  opfordrer til at styrke EFRU's støtte til europæisk territorialt samarbejde med yderligere ressourcer, idet der fokuseres på centrale investeringer i bæredygtig transportinfrastruktur (eksempelvis grænseoverskridende vandveje, havne, broer, jernbaner, sammenkobling af transportformer og terminaler osv.); er af den opfattelse, at der bør sættes fokus på konnektivitet i grænseoverskridende regioner, herunder ved EU's eksterne grænser, samt rådgivning og kapacitetsopbygning på projektniveau; opfordrer til, at handelshindringer fjernes for at lette investeringer, navnlig grænseoverskridende investeringer (i vandveje, jernbane- og vejtransport), og adgang til eksterne markeder;

9.  opfordrer til en øjeblikkelig lukning af hullerne i transportinfrastrukturen med Vestbalkan i forbindelse med integrerede transportprojekter ved at fokusere på yderligere investeringer i konnektivitet og afhjælpning af transportmæssige flaskehalse, navnlig på baggrund af Kommissionens meddelelse om det europæiske perspektiv for Vestbalkan; minder i denne forbindelse om betydningen af det europæiske territoriale samarbejde og de makroregionale strategier for integrerede transportprojekter, og noterer sig samtidig behovet for bedre koordinering af transportplaner og -projekter med henblik på at lukke huller i transportinfrastrukturen, eksempelvis med Vestbalkan; minder endvidere i denne forbindelse om, at søhavne og vandveje meget ofte er grænseoverskridende enheder og bør nyde godt af den samme medfinansieringssats som grænseoverskridende jernbane- og vejprojekter;

10.  understreger, at det er nødvendigt at integrere miljøbeskyttelse i samhørighedspolitikken for så vidt angår målsætningen om bæredygtig transport for på denne måde at forfølge EU's mål om at mindske CO2-emissionerne; opfordrer Kommissionen til at forpligte medlemsstaterne til at integrere EU's miljølovgivning i processen med at vedtage og planlægge projekter, som kan modtage støtte, navnlig Natura 2000, strategiske miljøvurderinger, miljøkonsekvensvurderinger, luftkvalitet, vandrammedirektivet, habitatdirektivet og fugledirektivet samt Det Europæiske Miljøagenturs transport- og miljørapporteringsmekanisme (TERM);

11.  understreger, at der bør ydes mere støtte til fremme af intelligent trafikstyring, herunder gennem digitalisering, ved at gøre mere effektiv brug af den eksisterende infrastruktur og ved at omdirigere trafikken til tidspunkter, hvor trafikken er mindre intensiv;

12.  opfordrer til en målrettet og ambitiøs fælles europæisk transportpolitik baseret på en finansieringsramme, der er integreret i og koordineret med EU's transportinstrumenter; mener, at den tematiske koncentration bør bibeholdes med henblik på at tillade forenklinger og synergier mellem forskellige finansieringskilder på projektniveau; foreslår, at der udarbejdes et fælles regelsæt for alle finansieringskilder i forbindelse med alle tematiske mål; finder det nødvendigt at strømline, standardisere og fremskynde procedurerne i forbindelse med offentlige udbud og statsstøtte;

13.  opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til fortsat medfinansiering af projekter i næste programmeringsperiode og til at følge princippet om, at midler, som ikke anvendes, mistes;

14.  glæder sig over arbejdet i Jaspersfaciliteten (fælles assistance til projekter i de europæiske regioner), Det Europæiske Ekspertcenter for Offentligt-private Partnerskaber (EPEC) og Det Europæiske Centrum for Investeringsrådgivning (EIAH); forventer dog, at EIB-gruppens transportinfrastrukturoperationer inden for EU vil afsætte væsentligt flere midler til omfattende rådgivningsbistand til lokale, regionale og nationale myndigheder på et tidligere tidspunkt i forbindelse med udvælgelsen og den forudgående vurdering af projekter med EU-merværdi;

15.  opfordrer Kommissionen til inden for rammerne af den nye forordning/de nye forordninger om samhørighedspolitikken efter 2020 at foreslå, at flere af de midler, der er til rådighed, øremærkes til fælles infrastruktur eller teknologier i byerne, som kan bidrage til dekarbonisering af transporten i byområder og mindskelse af luftforureningen fra motorkøretøjer;

16.  støtter tildelingen af tilstrækkelige ressourcer til forskning, programmer og projekter, der fremmer trafiksikkerheden i Europa, i overensstemmelse med Vallettaerklæringen om trafiksikkerhed;

17.  understreger behovet for at sikre, at der stilles ressourcer til rådighed til støtte for bæredygtig bytrafik, udvikling af intelligente transportsystemer, projekter for cyklister og fodgængere og bedre adgang til transport for personer med handicap;

18.  pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet, Kommissionen, Det Europæiske Regionsudvalg, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg, medlemsstaternes regeringer samt de nationale og regionale parlamenter i medlemsstaterne.

(1) EUT L 347 af 20.12.2013, s. 320.
(2) EUT L 347 af 20.12.2013, s. 289.
(3) EUT L 347 af 20.12.2013, s. 281.
(4) EUT L 348 af 20.12.2013, s. 1.
(5) EUT L 348 af 20.12.2013, s. 129.
(6) EUT L 354 af 28.12.2013, s. 171.
(7) Vedtagne tekster, P8_TA(2018)0067.
(8) Vedtagne tekster, P8_TA(2017)0316.
(9) Vedtagne tekster, P8_TA(2017)0222.
(10) EUT C 316 af 22.9.2017, s. 155.
(11) EUT C 184 E af 8.7.2010, s. 35.


Beskyttelse af migrantbørn
PDF 178kWORD 50k
Europa-Parlamentets beslutning af 3. maj 2018 om beskyttelse af migrantbørn (2018/2666(RSP))
P8_TA(2018)0201B8-0218/2018

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til Kommissionens meddelelse af 12. april 2017 om beskyttelse af migrantbørn (COM(2017)0211),

–  der henviser til Rådets konklusioner af 8. juni 2017 om beskyttelse af migrantbørn,

–  der henviser til FN's konvention om barnets rettigheder,

–  der henviser til den resolution, som FN's Generalforsamling vedtog den 19. september 2016 med titlen "New York Declaration for Refugees and Migrants" (New York-erklæringen om flygtninge og migranter)(1),

–  der henviser til punkt 44 i generel bemærkning nr. 21 (2017) fra FN's Komité for Barnets Rettigheder om børn på gaden af 21. juni 2017(2),

–  der henviser til EU's retningslinjer for fremme og beskyttelse af børns rettigheder "Intet barn må lades i stikken" af 6. marts 2017,

–  der henviser til sin beslutning af 27. november 2014 om 25-årsdagen for FN's konvention om barnets rettigheder(3),

–  der henviser til sin beslutning af 12. april 2016 om situationen i Middelhavet og behovet for en holistisk EU-tilgang til migration(4),

–  der henviser til sin beslutning af 12. september 2017 om forslag til Rådets afgørelse om Den Europæiske Unions indgåelse af Europarådets konvention til forebyggelse og bekæmpelse af vold mod kvinder og vold i hjemmet(5),

–  der henviser til EU-Domstolens dom af 12. april 2018 i sag C-550/16, A og S mod Staatssecretaris van Veiligheid en Justitie(6),

–  der henviser til forespørgsel til Kommissionen om beskyttelse af migrantbørn (O-000031/2018–B8‑0016/2018),

–  der henviser til forretningsordenens artikel 128, stk. 5, og artikel 123, stk. 2,

A.  der henviser til, at der ifølge Unicef anslås at være 5,4 mio. migrantbørn i Europa(7); der henviser til, at der ifølge de seneste tal fra FN's flygtningehøjkommissær (UNHCR) ankom 32 039 børn til Grækenland, Italien, Spanien og Bulgarien i 2017; der henviser til, at 46 % af dem var uledsagede eller var blevet adskilt fra deres familier, mens de resterende 54 % var ledsaget af deres forældre eller andre omsorgspersoner; der henviser til, at der pr. 1. september 2016 var indberetninger om 821 børn, der var frihedsberøvet i ni medlemsstater; der henviser til, at de fleste medlemsstater hverken fremlægger eller systematisk indsamler data om børn, der er frihedsberøvet i forbindelse med immigration(8);

B.  der henviser til, at medlemsstaterne et år efter offentliggørelsen den 12. april 2017 af henstillingerne i Kommissionens meddelelse om beskyttelse af migrantbørn stadig står over for udfordringer i forbindelse med gennemførelsen af dem;

C.  der henviser til, at manglen på pålidelige oplysninger og de langvarige procedurer for familiesammenføring og udpegning af værger såvel som frygten for at blive tilbageholdt, sendt tilbage eller overført, fører til, at børn vælger at forsvinde, hvilket gør dem udsatte dem for menneskehandel, vold og seksuel udnyttelse;

D.  der henviser til, at manglen på børnebeskyttelsestjenester og aktiviteter for børn på modtagelsescentrene har en skadelig indvirkning på børns mentale sundhed;

E.  der henviser til, at Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder og FN-konventionen om barnets rettigheder kræver, at barnets tarv skal komme i første række i forbindelse med alle foranstaltninger, der vedrører børn;

F.  der henviser til, at medlemsstaterne ifølge nyere sammenlignende forskning(9) integrerer asylsøgende børn i skolerne i forskellige tempi, og i nogle tilfælde først efter mere end tre måneder efter tidspunktet for indgivelsen af asylansøgningen, hvilket giver ældre børn særlige problemer;

G.  der henviser til, at adgangen til asylprocedurer ifølge rapporterne fra Asylum Information Database i 2016 ofte er problematisk og kan føre til yderligere væsentlige forsinkelser(10);

H.  der henviser til, at nogle medlemsstater stadig står over for udfordringer i forbindelse med aldersvurderinger og med beskyttelse af børn, der ikke ansøger om asyl;

I.  der henviser til, at det i en nylig rapport fra Den Internationale Organisation for Migration (IOM) om ankomst af seksuelt udnyttede migranter anslås, at 80 % af de piger, der ankommer fra Nigeria via den centrale Middelhavsrute – hvis antal er steget markant fra 1 454 i 2014 til 11 009 i 2016 – er potentielle ofre for menneskehandel med henblik på seksuel udnyttelse; der henviser til, at medlemsstaterne oplever vanskeligheder med at udpege og støtte piger, der er ofre for menneskehandel og seksuel udnyttelse;

J.  der henviser til, at statsløshed fra barnsben giver alvorlige menneskerettighedsrelaterede udfordringer og dermed forsinker processen med at fastslå børns status i Den Europæiske Union, hvilket fratager børn adgangen til basale ydelser og rettigheder;

1.  understreger, at alle børn uanset deres migrantstatus eller flygtningestatus først og fremmest er berettiget til alle de rettigheder, der er nedfældet i FN's konvention om barnets rettigheder;

2.  er af den faste overbevisning, at Kommissionen bør bistå medlemsstaterne med at indføre og reelt at gennemføre en holistisk, rettighedsbaseret tilgang i alle politikker, der vedrører børn;

3.  understreger, at det er vigtigt at opbygge en individuel plan baseret på det enkelte barns behov og andre specifikke sårbarheder under hensyntagen til, at børns livskvalitet og trivsel også kræver tidlig integration, et lokalsamfundsbaseret støttesystem og mulighed for at udnytte deres fulde potentiale; er af den opfattelse, at en sådan tilgang også har vist sig at være effektiv i forhold til at forhindre, at børn forsvinder;

4.  opfordrer medlemsstaterne til at virkeliggøre princippet om barnets tarv i forbindelse med alle afgørelser, der vedrører børn, uanset deres status;

5.  understreger, at al nødvendig information om børns rettigheder, processer og muligheder for beskyttelse bør være tilgængelig for børn på en børnevenlig og kønssensitiv måde og på et sprog, de forstår; opfordrer Det Europæiske Asylstøttekontor til at hjælpe medlemsstaterne med at fremstille passende modtagelsesmateriale til at informere børn;

6.  opfordrer indtrængende medlemsstaterne til at fremskynde procedurerne for udpegelse af værger eller midlertidige værger for uledsagede børn efter deres ankomst;

7.  opfordrer indtrængende medlemsstaterne til at sikre, at alle børn, så snart de ankommer, har adgang til specialiserede medarbejdere, der arbejder med beskyttelse af børn, herunder i hotspots og faciliteter, der huser børn, og ved grænsesteder;

8.  opfordrer medlemsstaterne til at sikre, at alle børn, og navnlig uledsagede børn, har adgang til værdig indkvartering og sundhedsydelser, samt til at sikre fuld adgang til formel og inkluderende uddannelse på samme vilkår som børn fra EU-værtslandene, herunder forberedende foranstaltninger, som f.eks. sprogundervisning, for at sikre, at børnene bliver integreret i værtssamfundet under hele deres ophold på medlemsstatens område;

9.  minder om, at uledsagede børn skal placeres i andre faciliteter end voksne for at undgå enhver risiko for vold og seksuelt misbrug;

10.  opfordrer til, at flytningen af de resterende uledsagede børn fra Grækenland og Italien, som er berettigede i henhold til EU's afgørelser om omfordeling, prioriteres; opfordrer til, at der etableres strukturer til fortsat at flytte børn fra ankomstmedlemsstaterne, når dette er i deres bedste interesse;

11.  anerkender den afgørende rolle, der spilles af de lokale og regionale myndigheder, som er i frontlinjen med hensyn til modtagelse og integration af migrantbørn på trods af begrænsede ressourcer; opfordrer medlemsstaterne til at opbygge kapacitet og afsætte tilstrækkelige ressourcer til modtagelse af migrantbørn, navnlig uledsagede børn;

12.  opfordrer medlemsstaterne til at afsætte tilstrækkelig og vedvarende finansiering og støtte til lokale og regionale myndigheder og sikre adgang til EU-midler som f.eks. Asyl-, Migrations- og Integrationsfonden (AMIF);

13.  opfordrer indtrængende medlemsstaterne til uden yderligere forsinkelse at gå videre med alle udestående familiesammenføringsprocedurer;

14.  understreger, at børn ikke skal tilbageholdes i forbindelse med immigration, og opfordrer medlemsstaterne til at indkvartere alle børn og familier med børn på lokalsamfundsbaserede steder, hvor de ikke er frihedsberøvet, mens deres indvandrerstatus behandles;

15.  mener, at Kommissionen bør iværksætte traktatbrudsprocedurer mod medlemsstaterne i tilfælde af langvarig og systematisk tilbageholdelse af børn og deres familier i forbindelse med immigration med henblik på at sikre overholdelsen af børns grundlæggende rettigheder;

16.  fremhæver behovet for, at medlemsstaterne hurtigst muligt investerer i psykologisk og psykiatrisk bistand og rehabilitering for at behandle børns mentale sundhedsproblemer;

17.  fremhæver vigtigheden af, at der etableres et solidt identifikations- og registreringssystem med udgangspunkt i barnets tarv for at sikre, at børn kommer ind under og forbliver i de nationale beskyttelsesordninger, med en tilgang der har fokus på børn hele vejen igennem proceduren, i fuld overensstemmelse med FN's konvention om barnets rettigheder; understreger, at medlemsstaterne ikke må anvende tvang med henblik på at indsamle børns biometriske data;

18.  opfordrer medlemsstaterne til at udveksle bedste praksis om aldersvurderingsprocedurer med henblik på at få fastsat høje standarder for aldersvurderingsprocessen i hele EU; understreger, at lægeundersøgelser af børn bør gennemføres på en måde, der ikke er krænkende, og som respekterer børns værdighed;

19.  opfordrer desuden medlemsstaterne til at optrappe indsatsen og det grænseoverskridende samarbejde mellem retshåndhævende myndigheder og børnebeskyttelsesmyndigheder om at finde og beskytte forsvundne børn, samtidig med at det sikres, at barnets tarv altid komme i første række;

20.  beklager dybt det fortsatte og udbredte fænomen med statsløse børn; opfordrer EU og dets medlemsstater til at sikre, at børns statsløshed tackles på passende vis i nationale love i fuld overensstemmelse med artikel 7 i FN's konvention om barnets rettigheder;

21.  anerkender de fremskridt, som medlemsstaterne og Kommissionen har gjort med EU's værgemålsnet, og opfordrer medlemsstaterne til at støtte dette;

22.  understreger, at alle aktører, som arbejder med børn skal have en ren straffeattest, især for så vidt angår alle former for børnerelaterede forbrydelser eller lovovertrædelser; opfordrer medlemsstaterne til at sørge for løbende og passende uddannelse i uledsagede mindreåriges rettigheder og behov, herunder alle gældende standarder for beskyttelse af børn;

23.  opfordrer medlemsstaterne til at øge indsatsen, herunder det grænseoverskridende samarbejde, for at identificere børn, der er ofre for menneskehandel, misbrug og enhver form for udnyttelse, og til at sikre, at alle børn, der er ofre, har lige adgang til offerstøttetjenester; erkender, at der er et særligt problem, hvad angår udnyttelse af piger til prostitution;

24.  understreger, at etableringen af nye sikre og lovlige ruter ville sætte Unionen og medlemsstaterne i stand til bedre at håndtere beskyttelsesbehovene, navnlig for børn, og underminere smuglernes forretningsmodel;

25.  anerkender det humanitære bidrag, som en række nationale og europæiske NGO'er, blandt andre dem, der udfører eftersøgnings- og redningsoperationer, har ydet i retning af varetagelse af barnets tarv;

26.  opfordrer medlemsstaterne til hurtigst muligt at optrappe indsatsen for sammen at tackle forskellige former for organiseret kriminalitet, herunder handel med børn, bekæmpe straffrihed og sikre, at gerningsmændene bag sådanne forbrydelser, hvad enten de er EU- eller ikke-EU-statsborgere, hurtigt bliver retsforfulgt;

27.  mener, at migrantbørns rettigheder bør prioriteres i budgettet for perioden efter 2020 i overensstemmelse med ånden i Kommissionens meddelelse fra 2017 om beskyttelse af migrantbørn, målene for bæredygtig udvikling og Kommissionen værktøjskasse vedrørende anvendelsen af EU-midler til integration af personer med migrantbaggrund;

28.  opfordrer medlemsstaterne til at øge det grænseoverskridende samarbejde, informationsudveksling og koordinering mellem de forskellige tjenester i medlemsstaterne med henblik på at lukke hullerne og sikre, at ordningerne for beskyttelse af børn er hensigtsmæssige og ikke fragmenterede;

29.  pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet, Kommissionen og næstformanden for Kommissionen/Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik.

(1) UN Resolution A/RES/71/1, http://www.un.org/en/ga/search/view_doc.asp?symbol=A/RES/71/1
(2) https://www.streetchildrenresources.org/resources/general-comment-no-21-2017-on-children-in-street-situations/
(3) EUT C 289 af 9.8.2016, s. 57.
(4) EUT C 58 af 15.2.2018, s. 9.
(5) Vedtagne tekster, P8_TA(2017)0329.
(6) ECLI:EU:C:2018:248.
(7) https://www.unicef.org/publications/files/Uprooted_growing_crisis_for_refugee_and_migrant_children.pdf
(8) http://fra.europa.eu/en/publication/2017/child-migrant-detention
(9) #Backtoschool’ by the Global Progressive Forum, Migration Policy Group and the SIRIUS European Policy network, www.globalprogressiveforum.org/backtoschool
(10) AIDA-rapport fra 2016 (s. 3).


Et globalt forbud mod dyreforsøg i forbindelse med kosmetik
PDF 176kWORD 47k
Europa-Parlamentets beslutning af 3. maj 2018 om et globalt stop for dyreforsøg i forbindelse med kosmetik (2017/2922(RSP))
P8_TA(2018)0202B8-0217/2018

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1223/2009 af 30. november 2009 om kosmetiske produkter(1) (herefter "kosmetikforordningen"),

–  der henviser til artikel 13 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF),

–  der henviser til Kommissionens meddelelse af 11. marts 2013 om testning på dyr og markedsføringsforbud og om situationen vedrørende alternative metoder inden for kosmetik (COM(2013)0135),

–  der henviser til Kommissionens rapport af 19. september 2016 om udvikling, validering og juridisk godkendelse af alternative metoder til dyreforsøg inden for kosmetik (2013-2015) (COM(2016)0599),

–  der henviser til Kommissionens meddelelse af 3. juni 2015 om det europæiske borgerinitiativ "Stop vivisektion" (C(2015)3773),

–  der henviser til Den Europæiske Unions Domstols dom af 21. september 2016 i sag C-592/14(2),

–  der henviser til den særlige Eurobarometerundersøgelse nr. 442 af marts 2016 med titlen "Europæernes holdninger til dyrevelfærd",

–  der henviser til undersøgelsen fra januar 2017 med titlen "Animal Welfare in the European Union" (Dyrevelfærd i Den Europæiske Union), der blev bestilt efter anmodning fra Udvalget for Andragender,

–  der henviser til forespørgsel til Rådet om et globalt forbud mod dyreforsøg i forbindelse med kosmetik (O-000040/2018 – B8-0017/2018),

–  der henviser til forespørgsel til Kommissionen om et globalt forbud mod dyreforsøg i forbindelse med kosmetik (O-000041/2018 – B8-0018/2018),

–  der henviser til forslag til beslutning fra Udvalget om Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed,

–  der henviser til forretningsordenens artikel 128, stk. 5, og artikel 123, stk. 2,

A.  der henviser til, at kosmetikforordningen fastsætter betingelserne for markedsføringen af kosmetiske produkter og ingredienser i EU og sigter mod at skabe et indre marked for kosmetiske produkter og samtidig sikre et højt niveau for beskyttelse af menneskers sundhed;

B.  der henviser til, at artikel 13 i TEUF fastsætter, at der i forbindelse med udformning og gennemførelse af Unionens politikker, navnlig vedrørende det indre marked, bør tages fuldt hensyn til velfærden hos dyr som følende væsener;

C.  der henviser til, at kosmetik er en integreret del af EU-borgernes dagligdag og omfatter en bred vifte af produkter, der spænder fra sminke og deodoranter til produkter til badning, brusebadning og solbadning, hårpleje og hudpleje, neglepleje, barbering samt produkter til mundhygiejne;

D.  der henviser til, at EU har forpligtet sig til at fremme dyrevelfærd og samtidig beskytte folkesundheden og miljøet;

E.  der henviser til, at kosmetikforordningens artikel 10 for at garantere sikkerheden i forbindelse med kosmetik foreskriver, at der skal gennemføres en sikkerhedsvurdering og udarbejdes en sikkerhedsrapport for hvert produkt;

F.  der henviser til, at kosmetikforordningens artikel 11 kræver, at der opbevares et dossier med produktinformationer for ethvert produkt, der bringes i omsætning, som skal indeholde oplysninger om ethvert dyreforsøg, der er udført i forbindelse med udviklingen eller sikkerhedsvurderingen af det kosmetiske produkt eller dets ingredienser;

G.  der henviser til, at afprøvning af færdige kosmetiske produkter og kosmetiske ingredienser på dyr har været forbudt i EU siden henholdsvis september 2004 og marts 2009 ("dyreforsøgsforbuddet");

H.  der henviser til, at markedsføring af færdige kosmetiske produkter og kosmetiske ingredienser, der er blevet afprøvet på dyr, har været forbudt i EU siden marts 2009, bortset fra toksicitet efter gentagne doser, reproduktionstoksicitet og toksikokinetik; der henviser til, at markedsføringsforbuddet for disse specifikke komplekse sundhedsmæssige virkningers vedkommende har fundet anvendelse siden marts 2013, uanset om der findes alternative forsøgsmetoder uden anvendelse af dyr ("markedsføringsforbuddet");

I.  der henviser til, at de fleste af ingredienserne i kosmetiske produkter også anvendes i mange andre forbruger- og industriprodukter, såsom lægemidler, vaske- og rengøringsmidler og andre kemikalier samt fødevarer; der henviser til, at disse ingredienser kan have været afprøvet på dyr under de relevante retlige rammer, f.eks. REACH-forordningen(3), hvor der ikke var noget alternativ;

J.  der henviser til, at den særlige Eurobarometerundersøgelse nr. 442 fra marts 2016 viser, at 89 % af EU's borgere er enige i, at EU bør gøre mere for at fremme en større bevidsthed om betydningen af dyrevelfærd på internationalt plan, og at 90 % af EU's borgere er enige i, at det er vigtigt at opstille høje standarder for dyrevelfærd, der er anerkendt i hele verden;

K.  der henviser til, at Parlamentet modtager mange andragender fra borgere, der gør brug af deres ret i henhold til artikel 24 og 227 i TEUF og artikel 44 i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder, hvori de opfordrer til at sætte en stopper for dyreforsøg i Europa og på verdensplan og taler for fastlæggelsen af internationale standarder for dyrevelfærd;

L.  der henviser til, at offentligheden kræver, at der vedtages en ny lovgivningsramme, som gradvist eliminerer dyreforsøg;

M.  der henviser til, at EU-Domstolen i sin dom af 21. september 2016 i sag C-592/14 bekræftede, at markedsføring af kosmetiske produkter, hvor visse bestanddele har været genstand for dyreforsøg uden for EU med henblik på at kunne markedsføre disse kosmetiske produkter i tredjelande, kan forbydes, såfremt dataene fra disse forsøg anvendes til at dokumentere de nævnte produkters sikkerhed med henblik på deres markedsføring i EU;

N.  der henviser til, at smuthuller har muliggjort, at kosmetiske produkter, der har været genstand for dyreforsøg, bringes i omsætning i EU, når disse forsøg er blevet udført uden for EU, og produkterne er blevet testet igen i EU ved hjælp af alternativer til dyreforsøg, hvilket er i modstrid med ånden i EU-lovgivningen;

O.  der henviser til, at EU er en central aktør i FN; der henviser til, at EU’s institutioner og medlemsstater fortsat skal arbejde for at skabe en verdensorden baseret på folkeretten og på det multilaterale samarbejde;

P.  der henviser til, at EU bør gøre en større indsats for at fremme høje dyrevelfærdsstandarder i sine forbindelser udadtil;

Erfaringerne fra det skelsættende EU-forbud mod dyreforsøg i forbindelse med kosmetik

1.  bemærker, at Europa har en blomstrende og innovativ kosmetiksektor, som tegner sig for ca. to millioner arbejdspladser og er det største marked for kosmetiske produkter i verden; understreger, at EU's forbud mod dyreforsøg ikke har bragt sektorens udvikling i fare;

2.  bemærker, at graden af overholdelse af forsøgs- og markedsføringsforbuddene i Europa er meget høj; understreger imidlertid, at manglen på fuldstændig og pålidelig dokumentation i produktinformationsdossieret for kosmetik importeret til EU fra tredjelande, hvor der stadig kræves dyreforsøg, fortsat er et alvorligt problem, der skal prioriteres højt;

3.  mener, at EU's forbud mod dyreforsøg i forbindelse med kosmetik har sendt et stærkt signal til verden om den værdi, EU tillægger beskyttelsen af dyr, og har vist, at en udfasning af dyreforsøg i forbindelse med kosmetik er mulig;

4.  minder om, at der er truffet et politisk valg i Europa om at gennemføre forbuddet, uanset om der findes fuld adgang til alternative metoder til dyreforsøg; mener, at det europæiske eksempel viser, at manglen på alternativer til dyreforsøg for visse effektmål ikke er et argument mod indførelse af et globalt forbud mod dyreforsøg i forbindelse med kosmetik;

5.  gentager, at dyreforsøg ikke længere kan begrundes for kosmetik, og opfordrer EU og de nationale offentlige myndigheder til at bakke op om offentlighedens modstand mod dyreforsøg til kosmetiske formål og støtte udviklingen af innovative, humane forsøgsmetoder;

6.  anmoder de regulerende myndigheder og virksomhederne om at etablere et overvågningssystem, der er åbent for regelmæssige uafhængige revisioner, for at sikre, at industriens leverandører overholder et fuldstændigt forbud;

Forbuddets konsekvenser for udviklingen af alternative metoder

7.  minder om, at forbuddet mod dyreforsøg har ført til en øget forskningsindsats med henblik på at udvikle alternative forsøgsmetoder med virkninger, der rækker langt ud over kosmetiksektoren; bemærker, at der også er gjort betydelige fremskridt med hensyn til validering og anerkendelse i lovgivningen af alternative metoder;

8.  opfordrer Kommissionen, Rådet og medlemsstaterne til at afsætte tilstrækkelig mellem- til langfristet finansiering til hurtig udvikling, validering og indførelse af alternative testmetoder med henblik på at sikre, at der opnås fuld erstatning for vigtige toksikologiske effektparametre, som f.eks. kræftfremkaldende egenskaber, reproduktionstoksicitet og toksicitet ved gentagen dosering(4);

9.  understreger behovet for en vedvarende uddannelsesindsats for at sikre, at laboratorier og kompetente myndigheder har den nødvendige viden om alternativer og procedurer;

10.  påpeger, at akademiske institutioner spiller en vigtig rolle med hensyn til at fremme alternativer til dyreforsøg i videnskabelige discipliner og formidle ny viden og praksis, der er tilgængelig, men ikke altid vidt udbredt;

11.  understreger behovet for at arbejde inden for rammerne af internationale strukturer med henblik på at fremskynde validering og godkendelse af alternative metoder og sikre overførsel af viden og finansiel støtte til tredjelande, hvor forskere kan være uvidende om alternative metoder, og hvor testfaciliteter kan mangle den nødvendige forskningsinfrastruktur;

12.  påpeger, at EU har fremmet det internationale samarbejde om alternative metoder under det europæiske partnerskab til fremme af alternativer til dyreforsøg (EPAA) og har været involveret i en række andre relevante internationale processer, som f.eks. i det internationale samarbejde om kosmetikregulering (ICCR) og det internationale samarbejde om alternative testmetoder (ICATM); bemærker, at et sådant samarbejde er af afgørende betydning;

Den internationale situation

13.  fremhæver, at Guatemala, Island, Indien, Israel, New Zealand, Norge, Serbien, Schweiz og Tyrkiet har indført forbud mod dyreforsøg i forbindelse med kosmetik; bemærker, at andre lande såsom Sydkorea og Australien har gjort store fremskridt hen imod et sådant forbud;

14.  bemærker, at omkring 80 % af verdens lande stadig tillader dyreforsøg og markedsføring af kosmetiske produkter afprøvet på dyr på trods af nogle vigtige lovgivningsmæssige fremskridt rundt omkring i verden;

Etablering af et globalt forbud mod dyreforsøg i forbindelse med kosmetik

15.  opfordrer til, at kosmetikforordningen anvendes som model for indførelse på internationalt plan af et forbud mod dyreforsøg i forbindelse med kosmetik og et forbud mod international handel med kosmetiske ingredienser og produkter, der er blevet afprøvet på dyr, som skal træde i kraft inden 2023;

16.  opfordrer EU-institutionerne til at sikre lige vilkår for alle produkter, der markedsføres i EU, og til at sikre, at ingen af disse er blevet testet på dyr i et tredjeland;

17.  opfordrer formændene for EU-institutionerne til at fremme, arbejde for og lette vedtagelsen af et globalt forbud mod dyreforsøg i forbindelse med kosmetik i forbindelse med møder med deres modparter, navnlig med FN's generalsekretær;

18.  opfordrer Kommissionen, Rådet og medlemsstaterne til at gøre brug af deres diplomatiske netværk og til at arbejde beslutsomt i alle mulige forhandlingsrammer, både bilaterale og multilaterale, for at opbygge en bred og stærk koalition til støtte for et globalt forbud mod dyreforsøg i kosmetiksektoren;

19.  opfordrer Kommissionen, Rådet og medlemsstaterne til at lette, fremme og støtte indgåelsen af en international konvention mod dyreforsøg i forbindelse med kosmetik i FN-regi; opfordrer EU-institutionerne og medlemsstaterne til at opføre et globalt forbud mod dyreforsøg i forbindelse med kosmetik som et punkt på dagsordenen for det næste møde i FN's Generalforsamling;

20.  opfordrer Kommissionen til at samarbejde proaktivt med alle interessenter, begyndende med fortalere for kampagnen for et globalt forbud mod anvendelse af dyr i forbindelse med testning af kosmetik, NGO'er og repræsentanter for civilsamfundet, med henblik på at fremme sideløbende arrangementer på FN's næste generalforsamling og tilskynde til dialog om fordelene ved og nytten af en international konvention mod dyreforsøg i forbindelse med kosmetik;

21.  opfordrer Kommissionen og Rådet til at sikre, at EU's forbud mod dyreforsøg i forbindelse med kosmetik ikke svækkes af nogen igangværende handelsforhandlinger eller af Verdenshandelsorganisationens regler; opfordrer Kommissionen til at udelukke kosmetik testet på dyr fra alle frihandelsaftaler, der allerede er indgået eller er under forhandling;

o
o   o

22.  pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet, Kommissionen, formanden for Det Europæiske Råd, næstformanden for Kommissionen/Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik, medlemsstaternes regeringer og parlamenter samt FN's generalsekretær.

(1) EUT L 342 af 22.12.2009, s. 59.
(2) ECLI:EU:C:2016:703.
(3) EUT L 396 af 30.12.2006, s. 1.
(4) Den Videnskabelige Komité for Forbrugersikkerhed, "Notes of Guidance for the Testing of Cosmetic Ingredients and their Safety Evaluation", 9. udgave, SCCS/1564/15.


Den aktuelle situation og fremtidsudsigterne inden for fåre- og gedesektoren i EU
PDF 236kWORD 64k
Europa-Parlamentets beslutning af 3. maj 2018 om den aktuelle situation og fremtidsperspektiverne for fåre- og gedesektoren i EU (2017/2117(INI))
P8_TA(2018)0203A8-0064/2018

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til henstillingerne fra EU's Sheep Meat Forum, der på Kommissionens foranledning blev afholdt i 2015 og 2016,

–  der henviser til undersøgelsen "Fremtiden for fåre- og gedekødssektoren i Europa", som Europa-Parlamentets temaafdeling B på anmodning fra Udvalget om Landbrug og Udvikling af Landdistrikter havde bestilt,

–  der henviser til sin beslutning af 19. juni 2008 om fremtiden for fåre-, lamme- og gedesektoren i Europa(1),

–  der henviser til konklusionerne af den undersøgelse, der blev gennemført af Kommissionen i 2011 om evaluering af den fælles landbrugspolitiks foranstaltninger i fåre- og gedesektoren,

–  der henviser til Rådets konklusioner af 19. juni 2017 om en EU-handlingsplan for naturen, mennesker og økonomien,

–  der henviser til sin beslutning af 15. november 2017 om en Handlingsplan for naturen, mennesker og økonomien(2),

–  der henviser til Kommissionens meddelelse af 29. juni 2017 "En europæisk One Health handlingsplan mod antimikrobiel resistens" (COM(2017)0339),

–  der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1069/2009 om sundhedsbestemmelser for animalske biprodukter og afledte produkter, som ikke er bestemt til konsum,

–  der henviser til konklusionerne fra den nederlandske ombudsmands rapport fra 2012 om regeringens holdning til Q-feber(3) samt fra hans undersøgelse fra 2017 om den nederlandske regerings erfaringer på baggrund af Q-feberepidemien(4),

–  der henviser til forretningsordenens artikel 52,

–  der henviser til betænkning fra Udvalget om Landbrug og Udvikling af Landdistrikter (A8-0064/2018),

A.  der henviser til, at fåre- og gedesektoren i de fleste lande i EU er karakteriseret ved lav rentabilitet med indkomster, som er blandt de laveste i EU, hovedsageligt på grund af høje drifts- og reguleringsmæssige omkostninger, som undertiden overstiger salgspriserne, og en stor administrativ byrde, hvilket fører til, at mange i stadigt stigende grad opgiver denne form for produktion;

B.  der henviser til, at ubalancer i fødevarekæden forværrer disse sektorers sårbarhed, og at Kommissionen hidtil ikke har været i stand til at iværksætte de nødvendige reguleringsmæssige tiltag, som Parlamentet har efterspurgt;

C.  der henviser til, at oprettelsen og bevarelsen af fåre- og gedeproduktion er umulig, hvis avlerne ikke sikres stabile indtægter;

D.  der henviser til, at fåre- og gedeavl i Europa er sæsonpræget modsat visse andre områder i verden, hvor det er muligt at opretholde en avls- og produktionscyklus året rundt; der henviser til, at denne høje grad af sæsonbetingethed kan efterlade landbrugere og producenter i en uvis økonomisk situation;

E.  der henviser til, at begge sektorer har potentiale til at skabe og fastholde beskæftigelse i udsatte områder, såsom i fjerntliggende regioner og bjergregioner;

F.  der henviser til, at fåre- og gedesektoren tilbyder et betydeligt udviklings- og beskæftigelsespotentiale for mange skrøbelige landdistrikter og bynære område, især med hensyn til salg af fåre- og gedekød og mejeriprodukter af høj kvalitet, der kan bringes på markedet ved hjælp af korte og lokale forsyningskæder;

G.  der henviser til, at fåreavlere har vanskeligt ved at finde kvalificeret, eller nogen gange endda ufaglært arbejdskraft;

H.  der henviser til, at fåre- og gedesektoren er en del af kulturarven i mange medlemsstater og leverer traditionelle produkter af høj kvalitet;

I.  der henviser til, at fåre- og gedesektoren samlet set har en interesse i at sikre, at fåre- og gedehold opretholder de højeste standarder i verden med hensyn til fødevaresikkerhed, dyresundhed og -velfærd samt miljøhensyn;

J.  der henviser til, at avl af får og geder spiller en vigtig rolle med hensyn til at sikre økologisk bæredygtighed, navnlig der hvor den er baseret på græsning, idet der findes får og geder på 70 % af de geografiske områder i Unionen, der er berørt af naturbetingede ulemper, hvilket omfatter isolerede og forholdsvist utilgængelige områder, og de bidrager til at bevare landskabet ved at bevare biodiversiteten (herunder oprindelige racer) og bekæmpe erosion, uønsket ophobning af biomasse, skader på dæmninger, laviner og skovbrande;

K.  der henviser til, at fåre- og gedesektoren udgør et vigtigt socioøkonomisk bidrag til Europas landdistrikter ved at fastholde landbrug og beskæftigelse i ugunstigt stillede områder og levere traditionelle produkter af høj kvalitet;

L.  der henviser til, at generationsfornyelsen af landbrugere skal forbedres for at sikre overlevelsen af denne form for husdyrbrug og bidrage til at bremse en hurtig affolkning i mange landdistrikter, hvor de basale tjenesteydelser og tjenesteydelser til støtte for familierne er knappe, især for kvinder, som udfører et betydeligt og ofte usynligt arbejde i sektoren;

M.  der henviser til, at disse sektorer skaber et gunstigt miljø og muligheder for unge, der ønsker at etablere sig som landbrugere i strukturer af fornuftige størrelser med en lav kapitalisering, en veludviklet kollektiv organisering, gensidig bistand og kooperativer med udstyr til fælles brug eller ønsker at oprette selskaber;

N.  der henviser til, at gennemsnitsalderen for landbrugere, der holder får og geder, er stigende, og at der er mangel på overførsel af viden mellem generationerne, som hindrer den gnidningsløse funktion af de to sektorer og gør dem sårbare over for en mangel på færdigheder og viden i fremtiden; der henviser til, at fåre- og gedeavlere og producenter af forarbejde kvalitetsprodukter ofte mangler de markedsførings- og salgskompetencer, der er nødvendige for at placere deres produkter på markedet på en attraktiv måde;

O.  der henviser til, at størstedelen af får og geder i EU opdrættes i ekstensive driftssystemer, såsom på græsningsarealer; der henviser til, at sektorerne i nogle medlemsstater er afhængige af den intensive landbrugsmodel for får og geder;

P.  der henviser til, at disse sektorer kan bidrage til at bevare områder med stor økologisk værdi eller høj natur- og landskabsværdi, som naturlige græsgange, græsningsskove og andre skovlandbrugssystemer og dehesa-græsningssystemer og mindre frugtbare jorde, og de udfylder en vigtig funktion med hensyn til at tynde ud i underskoven;

Q.  der henviser til, at definitionen af permanente græsarealer i forordning (EU) 2017/2393(5) ikke omfatter græsarealer i Middelhavsområdet med træagtige arter, såsom dehesa-græsningssystemer og andre økosystemer, der er forbundet med skovlandbrug, hvilket medfører en indskrænkning af det areal, der er berettiget til direkte støtte, og dermed at husdyravlerne i disse områder stilles dårligere;

R.  der henviser til, at pastoralt landbrug er en traditionel aktivitet for ekstensiv dyreavl, der praktiseres navnlig i bjergområder, der muliggør udvikling i vanskeligt tilgængelige områder og af former, der er svære at automatisere og af lav agronomiske værdi, og derved giver dem mulighed for at bevare en økonomisk aktivitet;

S.  der henviser til, at græsningsskifte er et led i visse medlemsstaters landbrugspraksis;

T.  der henviser til, at den nuværende fælles landbrugspolitik planlægger støtte til forskellige oprindelige fåre- og gedekødkvægracer;

U.  der henviser til, at disse racer er veltilpasset det lokale miljø og spiller en væsentlig rolle i bevaringen af biodiversiteten og den naturlige balance i deres habitater;

V.  der henviser til, at oprindelige racer er meget bedre tilpasset lokalområders beskaffenhed og karakteristika;

W.  der henviser til, at der siden 1980'erne er forsvundet over 25 millioner får, og at produktionen i løbet af de sidste 17 år er faldet med mere end 20 procent;

X.  der henviser til, at forbruget af fåre- og gedekød er faldet betydeligt i de seneste år, idet forbruget af fårekød er faldet fra 3,5 kg pr. person i 2001 til 2 kg på nuværende tidspunkt, og at man igen har kunnet iagttage denne nedadgående tendens i 2017, især blandt de unge;

Y.  der henviser til, at gedekødsmarkedet i Europa er unikt, i og med at produktionen hovedsageligt er koncentreret i Grækenland, Spanien og Frankrig, mens forbruget er særlig markant i Portugal, Italien og Grækenland;

Z.  der henviser til, at produktionen af gedekød fra gedekid eller voksne udsætterdyr er sæsonpræget og et biprodukt af mælkeproduktionen, der kontrolleres af få aktører, og hvis salgspris ikke gør det muligt at aflønne landbrugerne;

AA.  der henviser til, at den beskedne forekomst af gedekød i butikkerne resulterer i tab af produktsynlighed og dermed et fald i forbruget;

AB.  der henviser til, at 3 % af EU's mælkeproduktion og 9 % af EU's osteproduktion stammer fra fåre- og gedekødssektorerne, som tilsammen beskæftiger 1,5 millioner mennesker i EU;

AC.  der henviser til, at forbruget af gedemælk og gedeost er steget betydeligt i flere medlemsstater i de senere år;

AD.  der henviser til, at fåreproduktionen i EU ikke dækker mere end ca. 87 % af behovet, og at import fra tredjelande, først og fremmest New Zealand, påvirker konkurrenceevnen for EU's produktion ikke kun i de mest følsomme perioder af året (påske og jul), men også i resten af året, da New Zealand og Australien er meget store eksportører af fårekød;

AE.  der henviser til, at New Zealand i de seneste år har forøget sine sendinger af fersk eller kølet kød og har reduceret sin traditionelle eksport af frosset kød, hvilket forstærker indvirkningen på EU's marked for friske produkter og medfører et fald i de priser, der betales til EU-producenterne; mener, at dette skal tages i betragtning i forbindelse med den kommende frihandelsaftale med New Zealand;

AF.  der henviser til, at EU-producenterne i mange tilfælde ikke konkurrerer på lige vilkår med importen fra tredjelande, som ofte har lavere kvalitetsstandarder, er omfattet af lempeligere lovkrav og skal overholde færre miljøstandarder;

AG.  der henviser til, at fåre- og gedekødssektorerne, der er følsomme sektorer, enten bør beskyttes eller fuldstændig udelukkes fra de igangværende forhandlinger om handelsaftaler mellem Den Europæiske Union og New Zealand og Australien;

AH.  der henviser til, at visse regioner i EU’s nabolande har vist interesse for fåre- og gedeprodukter fra EU, hvilket repræsenterer en mulighed for EU-producenter, som desværre ikke er blevet udnyttet til fulde;

AI.  der henviser til, at Det Forenede Kongeriges udtræden af EU vil kunne resultere i betydelige ændringer i handelen med fårekød inden for EU, fordi det er den største producent og den vigtigste indgangsportal for import fra tredjelande;

AJ.  der henviser til, at Det Forenede Kongerige importerer ca. halvdelen af kontingentet for fårekød fra New Zealand og ca. to tredjedele af kontingentet for fårekød fra Australien, og at EU ikke fra den ene dag til den anden kan løse sig fra sine internationale forpligtelser, hvilket forstærker den usikkerhed, som brexit har fremkaldt;

AK.  der henviser til, at fåre- og gedeuld er en bæredygtig, vedvarende og bionedbrydelig ressource for tekstilindustrien;

AL.  der henviser til, at uld ikke anerkendes som et landbrugsprodukt i bilag I til TEUF, men kun er klassificeret som et animalsk biprodukt i forordning (EU) nr 142/2011;

AM.  der henviser til, at denne manglende anerkendelse er en ulempe for fåreavlerne i forhold til andre landbrugere, fordi uld er underlagt strengere krav end anerkendte landbrugsprodukter, når det fragtes, og fordi det for fåreulds vedkommende ikke er muligt at foretage markedsintervention ved hjælp af en delt markedsordning;

AN.  der henviser til, at fåre- og gedeavl hovedsageligt er af ekstensiv karakter, hvilket bringer dem i direkte kontakt med vilde dyr, hvis sundhedstilstand ikke kan garanteres;

AO.  der henviser til, at planen for scrapie i henhold til forordning (EF) nr. 999/2001 har medført en nedgang i udskiftningen af avlsdyr på 100 %, og at genotypebestemmelsen af scrapie har medført en nedgang i bestanden af avlsdyr af hankøn på op til 50 % for små, oprindelige racer;

AP.  der henviser til, at de seneste udbrud af dyresygdomme har vist, at et udbrud i en medlemsstat kan udgøre en trussel mod hele det europæiske landbrugsmarked, og minder om de adskillige epidemier, der har ramt Den Europæiske Union, og at nogle af disse — såsom den mest omfattende Q-feber epidemien nogensinde, der fandt sted i gedeopdrætsbedrifter mellem 2007 og 2011 — har konsekvenser for menneskers sundhed;

AQ.  der henviser til, at vaccination af får og geder beskytter medlemsstaternes flokke mod grænseoverskridende sygdomme, hvilket begrænser risikoen for smitte mellem medlemsstaterne og hjælper med at afbøde effekterne af antimikrobiel resistens;

AR.  der henviser til, at det i den europæiske One Health-handlingsplan mod antimikrobiel resistens bemærkes, at immunisering ved hjælp af vaccination er en omkostningseffektiv offentlig sundhedsindsats i kampen mod antimikrobiel resistens, på trods af, at antibiotika er billigere på kort sigt, og planen indeholder også incitamenter til øget anvendelse af diagnosemetoder, alternativer til antimikrobielle stoffer og vacciner;

AS.  der henviser til, at den elektroniske identifikationsordning for fåre- og gedebestande effektivt sikrer dyrenes sporbarhed, men at utilsigtede fejl i aflæsning af øremærker eller tab af dem til tider kan føre til uforholdsmæssige sanktioner;

AT.  der henviser til, at avlerne også har svært ved at anvende de eksisterende regler om identifikation for kategorien gedekid;

AU.  der henviser til, at beskyttelsen af visse dyrearter, navnlig store rovdyr i henhold til habitatdirektivet (92/43/EØF), en forringelse af naturtyper og en reduktion i antallet og kvaliteten af deres naturlige byttedyr, kombineret med affolkning og mangel på investeringer i forebyggende foranstaltninger i medlemsstaterne, alle har bidraget til en betydelig stigning i antallet af rovdyr af fåre- og gedebesætninger i alle regioner, hvilket forværrer den i forvejen prekære situation, som nogle bedrifter befinder sig i og en trussel for traditionelt landbrug og græsmarksbrug i mange områder;

AV.  der henviser til, at rovdyr og store kødædende dyr har nået en god bevaringsstatus i nogle regioner i Den Europæiske Union;

AW.  der henviser til, at der skal tages højde for indførelsen af muligheden for at ændre dyrearters beskyttelsesstatus i bestemte områder, så snart den ønskede bevaringsstatus er opnået;

AX.  der henviser til, at fåre- og gedeavlere er nødsaget til at håndtere et omfattende bureaukrati og administrative forpligtigelser, ikke kun som følge af den fælles landbrugspolitik, men også som følge af andre EU-regler, såsom reglerne vedrørende behandling af animalske biprodukter, som ikke er beregnet til konsum;

AY.  der henviser til, at markedet for fåre- og gedekød lider under stærk fragmentering og manglende gennemsigtighed i dannelsen af markedspriser;

AZ.  der henviser til, at der i visse medlemsstater kun er meget få slagterier, hvilket bremser udviklingen af disse sektorer i disse medlemsstater;

BA.  der henviser til, at omstruktureringen af slagteriindustrien, overholdelsen af sundhedsstandarder og reduktionen af slagtninger som følge af nedgangen i landbrugsaktiviteter i mange regioner har ført til, at mange af de økonomiske instrumenter, der er nødvendige for at tilføje merværdi og sikre bæredygtigheden af lokale forsyningskæder, er forsvundet;

BB.  der henviser til, at strukturomlægningen af slagteriindustrien og de foranstaltninger, der blev iværksat som følge af bl.a. udbruddet af kogalskabskrisen og hygiejne- og sanitetspakken i mange medlemsstater har ført til, at forskellige instrumenter, som er vigtige for opretholdelsen af direkte salg i nærområderne, er forsvundet, og at omkostninger til slagtning er steget;

BC.  der henviser til, at mobile malkefaciliteter og slagterier eller opsætning af sådanne faciliteter på stedet er vigtige og nødvendige for at gøre produktionen af produkter fra fåre- og gedehold lettere;

BD.  der henviser til, at udvalget af slutprodukter fra fåre- og gedekødsprodukter ofte er begrænset sammenlignet med andre typer kød, hvilket gør dem mindre attraktive og derfor mindre efterspurgte af forbrugerne;

BE.  der henviser til, at det er nødvendigt at forbedre kødproduktionens merværdi og at indføre nye tiltag, der er bedre tilpasset de unges forbrugsvaner;

BF.  der henviser til, at ud over at tilbyde forbrugerne i hele EU en bred vifte af kød, mejeriprodukter og produkter spiller fåre- og gedeopdræt en afgørende kulturel rolle i mange samfund, som bl.a. fejres i den bulgarske tradition kukeri og den rumænske tradition capra;

BG.  der henviser til, at der i mange EU-medlemsstater er et voksende marked for lokalt producerede og økologiske landbrugsvarer, der imødekommer forbrugernes efterspørgsel efter gennemsigtighed og kvalitet;

BH.  der henviser til, at i henhold til forordning (EU) nr. 1151/2012 og den delegerede forordning (EU) nr. 665/2014 kan medlemsstaterne anvende det fakultative kvalitetsudtryk "bjergprodukt" til at give produkter af opdræt af får og geder med oprindelse i bjergområder større synlighed;

BI.  der henviser til, at EU-kvalitetsordningerne og specielt BGB-(beskyttet geografisk betegnelse) og BOP-(beskyttet oprindelsesbetegnelse)-ordningerne omfatter værktøjer til at øge synligheden og dermed chancerne for markedsføring af produkter fra fåre- og gedehold;

BJ.  der henviser til, at visse medlemsstater mangler strukturelle politikker for udviklingen af én af eller begge sektorer, hvilket hindrer deres udvikling;

BK.  der henviser til, at sådanne politikker kunne indeholde anbefalinger for forskellige stadier, såsom avl (valg af race, vædderproduktion osv.) samt markedsrealisering;

Bedre støtte

1.  støtter de henstillinger, der i 2016 blev offentliggjort af EU's Sheep Meat Forum, som blev afholdt på Kommissionens initiativ, navnlig med hensyn til behovet for at indføre en betaling for miljøvenligt landbrug i erkendelse af den rolle, som fåre- og gedekødssektorerne spiller i forbindelse med jordforbedring, bevarelse af biodiversitet, økosystemer, miljømæssigt værdifulde arealer og vandkvalitet, bekæmpelse af klimaændringer, oversvømmelser, laviner, skovbrande og dertil knyttede erosion, vedligeholdelsen af landskabet og beskæftigelse; understreger, at disse henstillinger også gælde for gedekød og for mælkeproduktionen i begge sektorer;

2.  opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at overveje at tilbyde incitamenter til husdyravlere, som praktiserer græsningsskifte;

3.  går ind for at opretholde eller i givet fald styrke den frivilligt koblede støtte til fåre- og gedesektoren og de andre respektive foranstaltninger, der er målrettet begge sektorer, med differentieret støtte for græssende flokke, i forbindelse med den kommende reform af den fælles landbrugspolitik med henblik på at bremse nedlæggelsen af bedrifter inden for denne produktion i EU, idet der tages hensyn til, at fåre- og gedeavlere i høj grad er afhængige af direkte betalinger;

4.  understreger, at i den aftale, man nåede frem til under forhandlingerne om forordning (EU) 2017/2393, er den frivilligt koblede støtteordning forenklet og præciseret, og henvisningerne til de kvantitative begrænsninger og til opretholdelsen af produktionen udgår, og der er en bestemmelse om, at visse støtteberettigelseskriterier og den samlede finansiering kan revideres årligt af medlemsstaterne;

5.  opfordrer medlemsstaterne til at udvide landbrugsmiljøstøtte til græsningsarealer, der anvendes til græsning for får og geder, og til at støtte landbrugere, der giver en forbedret dyrevelfærd;

6.  glæder sig over den aftale, der blev indgået i forbindelse med forhandlingerne om forordning (EU) 2017/2393, vedrørende anerkendelse af de særlige forhold, der gælder for græsarealer i Middelhavsområdet, som f.eks. "dehesas", med henblik på at finde frem til mere rimelige ordninger om de arealer, der er berettiget til direkte betalinger, og for at rette op på den indirekte forskelsbehandling mod systemer, der er baseret på naturlige græsgange og skovgræsning;

7.  understreger betydningen af denne type af græsningsarealer til brandforebyggelse, men bemærker dog, at disse forbedringer stadig er fakultative for medlemsstaterne;

8.  mener, at andre økosystemer, der er tilknyttet skovlandbrug, ikke bør udsættes for forskelsbehandling i denne henseende, og opfordrer til, at tærsklen på 50 % græs i skovbevoksede områder, hvilket er nødvendigt for at udløse en direkte betaling pr. hektar, opgives for fåre- og gedeproducenter;

9.  anbefaler at give tilladelse til græsning på miljømæssige fokusområder, herunder i tørre og dårlige græsarealer i visse ugunstigt stillede områder;

10.  understreger, at græsning ikke bør være tilladt, hvis der er risiko for at skade økologisk følsomme områder; understreger i denne forbindelse drøvtyggernes store betydning for udnyttelsen af rå fibre;

11.  finder det nødvendigt at øge støtten til unge landbrugere og nytilkomne, både ved hjælp af direkte støtte og støtte, der gives som led i politikken for udvikling af landdistrikter, med henblik på at indføre incitamenter til etablering eller overtagelse af fåre- og gedebedrifter, da den betydelige aldring hos landbrugerne i denne sektor, som oven i købet er klart højere end i andre landbrugssektorer på grund af sektorens lave rentabilitet, er blandt hovedudfordringerne i at holde landdistrikter i live og opretholde fødevaresikkerhed i Unionen;

12.  anmoder Kommissionen og medlemsstaterne om at tage hensyn til de specifikke problemer, som organisationerne for kvinder, som er ansat i denne sektor, har gjort opmærksom på, og at der iværksættes foranstaltninger, som blandt andet forbedrer kvindernes synlighed og fremmer ejerskab og medejerskab samt indfører nødvendige støtteordninger til familierne;

13.  opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at udvikle specifikke programmer, som gør det muligt for kvinder at finde deres plads i disse særlige sektorer, hvilket virkeligt kan bidrage til den nødvendige generationsfornyelse af sektoren og hjælpe med til at opretholde fåre- og gedeavl som familieforetagender;

14.  opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at lægge større vægt på mangfoldigheden af fåre- og gedesektorenes genetiske ressourcer på grund af deres betydning for produktiviteten (frugtbarhed, udbredelse osv.), kvaliteten af produkterne og dyrenes tilpasning til deres miljø;

15.  bifalder de nuværende budgetposter til fremme af lokale kvalitetsracer, såsom den vedrørende certificering af økologisk drift;

16.  understreger i denne forbindelse, at bevarelsen af lokal og hårdføre racer bør tages i betragtning i dyreavlsplaner;

17.  understreger de oprindelige fåre- og gederacers betydning for græsningen i Alpeområder, idet disse områder ikke kan udnyttes af andre dyrearter;

18.  opfordrer Kommissionen til at træffe foranstaltninger til at øge støtten til opdræt af disse får og geder;

19.  efterlyser øget støtte til producentorganisationer inden for fåre- og gedesektoren;

20.  tager udviklingen af tilskud i sektoren i betragtning, hvilket er yderst vigtigt for bestræbelserne på at øge effektiviteten og konkurrenceevnen i produktionen, forbedre produktkvaliteten og øge selvforsyningen af EU-fårekød, tilskud, hvis målsætninger alle er i overensstemmelse med EU’s målsætninger om effektivitetsudvikling og kvalitetsforbedring;

Fremme og innovation

21.  opfordrer Kommissionen til at øge støtten til innovative produktionsmetoder og -teknologier med det formål at styrke fåre- og gedesektorernes konkurrenceevne og fremme fåre- og gedekød og mejeriprodukter og uld på det indre marked, idet der ikke kun skal fokuseres på traditionelle produkter som ost, men også tilbydes nye udskæringer med henblik på at tilbyde produkter, der imødekommer forbrugernes forventninger og markedsefterspørgslen; opfordrer ligeledes Kommissionen til at tilskynde til et mere regelmæssigt forbrug gennem oplysningskampagner om madlavning og tilberedningsmetoder, der passer til nye forbrugere, herunder i de nye nabolande og på de østlige markeder ved at understrege de ernærings- og sundhedsmæssige fordele af fåre- og gedekød;

22.  mener, at det er nødvendigt at modvirke opfattelsen af, at lam er vanskeligt at tilberede, og at modvirke den nuværende tendens til at undgå rødt kød;

23.  understreger, at bestræbelser på at øge forbruget af fåre- og gedekød er afgørende, hvis produktionen skal øges i EU;

24.  glæder sig over Kommissionens planer om at afsætte en særskilt budgetpost til fåre- og gedekød og mejeriprodukter fra får og geder under de kommende reklamekampagner, der medfinansieres af EU;

25.  understreger behovet for at sikre tilstrækkelig finansiering til kampagner, der sigter mod at øge forbruget af fåre- og gedekødsprodukter i hele EU;

26.  opfordrer til, at skind og uld indgår blandt de støttede produkter;

27.  opfordrer Kommissionen til at koordinere reklamekampagner for BGB- og BOB-mærkning af fåre- og gedekødsprodukter for at øge deres tiltrækningskraft; opfordrer til, at der gennemføres en tilbundsgående undersøgelse af afsætningsmulighederne for uld med henblik på at sikre producenterne større økonomiske gevinster;

28.  opfordrer flere medlemsstater til at implementere den valgfrie kvalitetsbetegnelse "bjergprodukt", som fastlagt i den gældende EU-lovgivning, der er et værktøj til at sikre bedre produktsynlighed og give forbrugerne bedre mulighed for at træffe et oplyst valg;

29.  understreger behovet for at indføre garantimærkninger for lammekød og gedekidkød, både for individuelle producenter og producentsammenslutninger som potentielle modtagere af støtte til differentierede kvaliteter; understreger, at sådanne mærker skal godkendes af den kompetente lokale myndighed i overensstemmelse med relevante forskrifter og bestemmelser om anvendelsen af disse mærker;

30.  opfordrer til støtte til kampagnetiltag i hele EU, som er dedikeret til fåre- og gedesektoren, som f.eks. festivaler og lignende årlige begivenheder som et værktøj til at styrke den offentlige bevidsthed om de fordele, som disse sektorer giver EU, miljøet og EU's borgere;

31.  opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at støtte udnyttelsen af det høje potentiale i traditionel fåre- og gedeavlspraksis gennem landbrugsturisme;

God praksis

32.  opfordrer Kommissionen til at skabe betingelserne for udvikling af mælkesektoren for får og geder ved at gøre det muligt at skabe størst mulig merværdi på bedrifterne ved hjælp af kvalitetspolitikker, der favoriserer produktionen af mælkeprodukter på bedriften, som især sælges gennem korte eller lokale forsyningskæder; fremhæver i denne sammenhæng, at det er vigtigt, at Kommissionen sikrer en bedre gennemførelse af hygiejnebestemmelserne i alle medlemsstaterne, ikke mindst gennem anvendelse af retningslinjerne i "European Guide for Good Hygiene Practices in the production of artisanal cheese and dairy products", som det europæiske netværk af ostemagere og primærproducenter af mejerivarer (FACE) har udarbejdet i samarbejde med Kommissionen;

33.  opfordrer Kommissionen til at oprette en onlineplatform, som fokuserer på fåre- og gedesektorer, med det primære formål at udveksle bedste praksis og data mellem medlemsstaterne;

34.  opfordrer indtrængende Kommissionen til at udarbejde et udkast til retningslinjer for god praksis for markedsføring af produkter fra fåre- og gedesektorerne, som kan sendes til medlemsstaterne og til de faglige organisationer;

35.  opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at rette øget opmærksomhed mod sektoren for fremstilling og forarbejdning af uld ved at støtte gennemførelsen af programmer for information og udveksling af god praksis blandt aktørerne i uldforarbejdningskæden;

36.  opfordrer indtrængende Kommissionen til at undersøge muligheden for, at uld kan blive en undtagelse i gennemførelsen af forordning (EF) nr. 1069/2009 og forordning (EU) nr. 142/2011 om sundhedsbestemmelser for animalske biprodukter og afledte produkter heraf, da det ikke er et produkt, som er bestemt til konsum;

Forbedring af markederne

37.  opfordrer Kommissionen til at fremsætte forslag om prisgennemskuelighed inden for sektoren med henblik på at skaffe forbrugere og producenter oplysninger om produktpriserne;

38.  anmoder Kommissionen og medlemsstaterne til at overveje at harmonisere foranstaltninger om slagtekroppe, så de afspejler de virkelige omkostninger, uden at skade den biodiversitet, der sikres af de lokale racer, og at oprette et europæisk observatorium, der overvåger priser og produktionsomkostninger i fåre- og gedesektoren; understreger vigtigheden af at overvåge margener i hele fødevarekæden, herunder engrospriser;

39.  advarer om, at statisk og faldende efterspørgsel og højere produktion kan føre til lavere priser for producenter;

40.  minder om, at producenter af fåremælk eller gedemælk, der er grupperet i en producentorganisation, i henhold til artikel 149 i forordning (EU) nr. 1308/2013 har mulighed for at føre fælles kontraktforhandlinger om op til højst 33 % af den nationale produktion og 3,5 % af EU's produktion; understreger, at disse tærskler primært er blevet fastsat til produktionen af rå komælk og derfor er restriktive og dårligt tilpasset produktioner af små drøvtyggere, især når avlerne ønsker at organisere sig i sammenslutninger af produktområdeorganisationer, i producentorganisationer med fælles indkøb eller over for en stor industrikoncern;

41.  opfordrer til udarbejdelse af specifikke indikatorer til yderligere opfølgning af produktionen, forbruget og handlen med gedekød, idet der skelnes mellem voksne dyr og gedekid;

42.  mener, at det er nødvendigt at forbedre producenternes forhandlingsposition i fødevarekæden og deres markedsstyrke, ved at udvide bestemmelserne om kontraktforhold til at gælde for fåre- og gedeproducenter og for kød- og mejeriprodukter gennem oprettelse af producentorganisationer og brancheorganisationer i lighed med de, der allerede findes i andre plante- og husdyravlssektorer, i overensstemmelse med den aftale, der blev indgået i forbindelse med forordning (EU) 2017/2393, for at forbedre den lave konkurrenceevne og den nuværende lave produktivitet i sektorerne;

43.  opfordrer til, at BOB- og BGB- fårekød bliver omfattet af ordningen for BOB- og BGB-skinke, jf. artikel 172 i forordning (EU) nr. 1308/2013, som omhandler udbudsregulerende foranstaltninger til at øge mulighederne for at skabe balance mellem udbud og efterspørgsel;

44.  bemærker, at producentorganisationerne eller sammenslutningerne af organisationer for fåre- og gedemælksproducenter således kan fritages for de restriktive lofter i artikel 149 i forordning (EU) nr. 1308/2013, så længe de i fællesskab udøver økonomisk virksomhed (reklame, kvalitetskontrol, emballering, mærkning eller forarbejdning) i henhold til artikel 152 som ændret ved forordning (EU) 2017/2393;

45.  opfordrer alle medlemsstater, der endnu ikke yder økonomiske støtte under mælkepakken til fåre- og gedemælkssektorerne, til at gøre dette;

46.  mener, at produkter fra får og geder skal forhindres i at blive solgt under producentpriser;

47.  anmoder Kommissionen om i samarbejde med medlemsstaterne at undersøge forsyningskæden for fåre- og gedekød (f.eks. ved at skelne mellem kød fra voksne dyr og kid) med henblik på at sikre opdrætterne et rimeligt afkast fra markedet;

48.  understreger i denne forbindelse den store betydning af direkte markedsføring af fåre- og gedeprodukter;

49.  opfordrer Kommissionen til at fremme betingelserne for direkte salg fra producenter og producentorganisationer for at begrænse kunstige prisstigninger;

50.  støtter udviklingen af lokale forsyningskæder i fåresektoren som en måde at øge fåreavlernes indkomst og forbedre balancen mellem udbud og efterspørgsel og opfordrer medlemsstaterne og Kommissionen til at være særlig opmærksomme på deres offentlige politikker vedrørende lokale slagterier, som er afgørende for udviklingen af disse lokale forsyningskæder;

51.  minder om, at producenterne kan indføre foranstaltninger til regulering af udbuddet af ost, herunder fra fåre- eller gedemælk med BOB- eller BGB-mærker i overensstemmelse med artikel 150 forordning (EU) nr. 1308/2013;

52.  glæder sig over, at disse instrumenter er blevet forlænget efter 2020 som en del af den indgåede aftale efter forhandlingerne om forordning (EU) 2017/2393;

53.  mener, at det er nødvendigt at fremme koncentrationen af udbuddet fra husdyrsavlerne i virksomheder på samme måde som i kooperativerne for at styrke deres forhandlingsposition i fødekæden, tilføre værdi til husdyravlermedlemmernes produktion og iværksætte initiativer, som fører til reduktion af omkostningerne eller til fremme af andre vanskeligt gennemførlige resultater på individuelt plan, blandt andet innovation eller husdyravlsorienteret rådgivning;

54.  tilskynder myndighederne i de medlemsstater, hvor erhvervsorganisationer i fåre- og gedesektoren har vist en dokumenteret interesse, til at udarbejde mellem- og langfristede strategier for udviklingen af disse sektorer med forslag til, hvordan man kan forbedre valget af race og markedsrealisering af produkter;

55.  opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at iværksætte programmer, der skal stimulere producenterne til at organisere sig i producent- og markedsføringsgrupper, til at engagere sig i direkte markedsføring og produktfremme og til at vise den særlige kvalitet af deres produkter fremstillet af fåre- og gedekød og -mælk (f.eks. økologiske produkter eller regionale specialiteter);

56.  anmoder Kommissionen om at forenkle de administrative krav til åbning af små ostemejerier for fåre- og gedemælk på landbrug, således at husdyravlerne kan forøge merværdien af deres besætning;

57.  opfordrer indtrængende Kommissionen til at overveje yderligere værktøjer og instrumenter, som kan hjælpe sektorerne, når de står over for kriser og globale udfordringer, og som kan bane vejen for bæredygtig udvikling i sektorerne;

58.  anser det for nødvendigt at have kriseforebyggelses- og styringsinstrumenter klar i fåre- og gedesektoren for at begrænse prisudsving og sikre producenterne rimelige priser samt et gunstigt miljø for investeringer og ved unges overtagelse af landbrugsbedrifter;

59.  peger på, at kvaliteten af fåre- og gedekød i høj grad afhænger af næringsgrundlaget, og at konkurrencebetingelserne i fåre- og gedesektoren i EU derfor er regionalt meget forskellige;

60.  opfordrer de nationale myndigheder til at sikre, at producenterne har adgang til markederne, og at specialiserede forretninger er etableret;

Brexit og handelsaftaler

61.  anmoder Kommissionen om at undersøge, hvordan markedssituation for får vil se ud efter Det Forenede Kongeriges udtræden af EU, og til at indføre de nødvendige foranstaltninger for at forhindre alvorlige markedsforstyrrelser, herunder etablering af et sikkerhedsnet på priser og markeder for at beskytte sektoren mod virkninger af Det Forenede Kongeriges udtræden af EU;

62.  opfordrer indtrængende Kommissionen til fortsat at udvise forsigtighed under forhandlingerne om den nye frihandelsaftale med New Zealand og Australien, medens resultaterne af konsekvenserne af brexit for Unionens fåresektor analyseres, og navnlig vedrørende fremtiden for kontingentet på 287 000 ton slagtekropsækvivalent for fårekød, som Den Europæiske Union har tildelt New Zealand, der i gennemsnit er opfyldt med cirka 75 %, hvoraf omkring 48 % går til Det Forenede Kongerige, og for kontingentet på 19 200 ton slagtekropækvivalent for fårekød, som Den Europæiske Union har tildelt Australien, og som i gennemsnit er opfyldt med cirka 100 %, og hvoraf næsten 75 % går til Det Forenede Kongerige;

63.  mener, at den nye frihandelsaftale bør indeholde en bestemmelse om, at det kontingent, der gives New Zealand og Australien for eksport af lammekød til Unionen, splittes op på forskellige kategorier mellem hhv. fersk og kølet kød og frosset kød; minder om, at mens lam meget ofte markedsføres i en alder af 6 eller 9 måneder i EU, markedsføres de ofte i en alder af 12 måneder i New Zealand; understreger, at fortrinsvis markedsadgang ikke skal overstige eksisterende toldkontingenter;

64.  minder om, at Parlamentet har udpeget fårekød som særligt følsomt i forhandlingerne om en frihandelsaftale med New Zealand og har støttet eventuel ekskludering fra de mest følsomme sektorer i Parlamentets beslutning af 26. oktober 2017 om forhandlingsmandatet for handelsforhandlingerne med New Zealand(6);

65.  gentager, at enhver frihandelsaftale fuldt ud skal respektere EU’s høje standarder for dyrevelfærd, miljø og fødevaresikkerhed; noterer sig, at de nuværende toldkontingenter for New Zealand påvirker fårekødproduktionen i EU;

66.  er bekymret over den skrivelse, som USA og seks andre store landbrugseksportører (Argentina, Brasilien, Canada, New Zealand, Thailand og Uruguay) den 26. september 2017 sendte til Det Forenede Kongeriges og EU's repræsentanter ved Verdenshandelsorganisationen (WTO) i anledning af de interne drøftelser om en mulig omfordeling af importtoldkontingenter mellem Det Forenede Kongerige og de øvrige medlemsstater;

67.  understreger betydningen af, at Det Forenede Kongerige efter sin udtræden af Unionen overtager sin nuværende del af toldkontingenterne, og at man opnår en aftale, hvor hverken markedet i Det Forenede Kongerige eller EU bliver overforsynet med importeret fårekød, for at forebygge en negativ påvirkning af producenter i Det Forenede Kongerige og EU;

68.  forstår i hvor høj grad Det Forenede Kongeriges fårekødssektor er afhængighed af EU-markedet, men mener, at denne situation indebærer både udfordringer og muligheder;

69.  mener, at Brexit bør være en mulighed for at videreudvikle den europæiske fåre- og gedesektor med henblik på at gøre Unionen mindre afhængig af importen af fåre- og gedekød fra New Zealand;

70.  beklager, at de mere end 1 400 europæiske landbrugsprodukter, der er beskyttet af en geografisk betegnelse, ikke automatisk får gavn af tilsvarende beskyttelse på markederne i tredjelande, der åbnes i henhold til de internationale handelsaftaler, som forhandles af EU;

71.  opfordrer til, at der tages hensyn til fåre- og gedeproducenternes vanskelige situation i forbindelse med indgåelse af andre aftaler med tredjelande ved at inddrage dem i kategorien for følsomme sektorer og eventuelt helt udelukke dem fra forhandlinger for at undgå at kompromittere den europæiske produktionsmodel og områdernes økonomi på en hvilken som helst måde;

72.  understreger, at produktionsomkostningerne og -standarder for de vigtigste fåre- og gedekødseksporterende lande er betydeligt lavere end i Europa;

73.  understreger, at disse sektorer bør behandles hensigtsmæssigt, navnlig gennem indførelse af toldkontingenter eller passende overgangsperioder, under behørig hensyntagen til handelsaftalernes kumulative indvirkning på landbruget eller i givet fald ved at udelukke dem fra forhandlingerne;

74.  understreger i denne forbindelse navnlig også de alvorlige problemer for dyrenes velfærd og miljøkonsekvenserne af de lange transportveje fra eller i fjerntliggende lande;

75.  opfordrer Kommissionen til at indføre en EU-ordning for obligatorisk mærkning får kødprodukter, eventuelt med et EU-dækkende logo, således at forbrugerne kan skelne mellem EU-varer og varer fra tredjelande; foreslår, at et sådant mærke kan attesteres ved hjælp af en række kriterier, herunder en landbrugskvalitetssikringsordning og en angivelse af oprindelsesland for at sikre, at forbrugerne er fuldt bevidste om oprindelsen af det produkt;

76.  mener, at sådanne systemer skal udformes på en sådan måde, at det ikke modarbejder eksisterende markedsfremmende mærkningssystemer inden for medlemsstaterne eller på regionalt plan;

77.  opfordrer Kommissionen til at yde bistand til at åbne eksportmarkeder for fårekød og -indmad fra EU i de lande, hvor der i øjeblikket er unødvendige restriktioner;

78.  opfordrer Kommissionen til at overveje at øge EU's eksport til Nordafrika, som er et voksende marked, og som værdsætter den kvalitet og fødevaresikkerhed, der garanteres af EU;

79.  opfordrer Kommissionen til at udarbejde rapporter om de mulige målmarkeder for gede- og fårekød og mælkeprodukter fra EU;

80.  opfordrer Kommissionen til at fremme kvaliteten af de produkter, der eksporteres af EU, navnlig ved hjælp af strenge sundhedsstandarder og regler for sporbarhed, som sikrer en højere fåre- og gedekødskvalitet i forhold til kød eksporteret af New Zealand og Australien; påpeger, at EU's særlige betoning af kvalitet bør fremhæves med henblik på at fremme forbruget af europæisk fåre- og gedekød;

Elektronisk identifikationssystem

81.  opfordrer indtrængende medlemsstaterne og Kommissionen til at undersøge mulighederne for at harmonisere toleranceniveauer ved at indføre sanktioner over for landbrugere for utilsigtede fejl i anvendelsen af fåremærkning og den elektroniske identifikationsordning under den udtrykkelige forudsætning, at dette ikke fører til accept af en højere fejlhyppighed end for forebyggende dyrlægepraksis og begrundes i lyset af One Health-tilgangen;

82.  anerkender det vigtige i en samlet tilgang og en forbedring af forebyggende dyrlægepraksis i Unionen;

83.  understreger, at medlemsstaterne bør gennemføre lovgivning uden undtagelse;

84.  påpeger, at tabsraten for øremærker er højere for græssende får i områder med naturlig begrænsning end for andre husdyr i lavlandssystemer og anmoder Kommissionen om at anerkende dette;

85.  anmoder Kommissionen og medlemsstaterne om at undersøge mulighederne for at indføre en forenklet identifikationsordning for mindre bestande i ekstensive landbrug til dækning af lokale behov, uden at det går ud over den effektive sporing af produkter, og indføre mere fleksible og vækstfremmende bestemmelser vedrørende elektroniske øremærker;

86.  påpeger, at identifikationsordninger skal udformes på en måde, der minimerer bureaukrati; understreger, at lavtlønnede producenter har behov for finansiel bistand, hvis de skal montere dyre og obligatoriske elektroniske identifikationssystemer;

Sundhedsaspekter

87.  bemærker, at udbrud af dyresygdomme har katastrofale konsekvenser for dyrevelfærd, landbrugere og lokale beboere;

88.  understreger, at menneskers og dyrs sundhed skal have prioritet på alle tidspunkter;

89.  mener, at der er behov for en større indsats for at forebygge grænseoverskridende udbrud af dyresygdomme og mindske virkningerne af antibiotikaresistens, og fremme vaccination til bekæmpelse af spredningen af infektioner i får og geder;

90.  opfordrer Kommissionen til at tilvejebringe incitamenter og støtte til fåre- og gedeproducenter, der godtgør at have nået en høj vaccinationsdækning blandt deres dyr, i overensstemmelse med den europæiske "One Health" handlingsplan mod antimikrobiel resistens, idet der kun er et begrænset kommercielt incitament for landbrugere til at gøre dette;

91.  opfordrer Kommissionen til at forbedre sin mulighed for at reagere i tilfælde af udbrud af dyresygdomme, såsom bluetongue, ved hjælp af en ny EU-dyresundhedsstrategi, finansiering af forskning, kompensation for tab, forskudsbetalinger osv.;

92.  opfordrer til, at der udarbejdes en plan til at forhindre sygdom og mindske dødeligheden blandt gedebukkekid på basis af dyrets reelle værdi og til at prioritere velfærd for såvel gedebukkekid som for geder;

93.  opfordrer Kommissionen til at fremme brugen af immunoprecise vacciner som en første foranstaltning til at bekæmpe mulige sygdomsudbrud i sektoren;

94.  understreger nødvendigheden af at forbedre tilgængeligheden af lægemidler og veterinærlægemidler til fåre- og gedesektoren på EU-plan via støtte til farmaceutisk forskning og en forenkling af markedsføringstilladelser;

95.  opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at revurdere opfølgningsniveauet for vilde dyrs sundhedstilstand, navnlig i områder med ekstensivt drevne besætninger;

Rovdyr

96.  minder om, at udbredelsen af rovdyr er et resultat af bl.a. EU's nuværende lovgivning med henblik på bevaring af hjemmehørende vilde dyrearter;

97.  støtter en revision af bilagene til habitatdirektivet med det formål at styre og forvalte udbredelsen af rovdyr på bestemte græsningsarealer;

98.  opfordrer Kommissionen til at tage hensyn til den fleksibilitet, der er fastsat i dette direktiv for at løse disse problemer, således at den ikke modarbejder en bæredygtig udvikling af landdistrikterne;

99.  understreger behovet for en objektiv, videnbaseret tilgang, der tager dyreadfærd, relationer mellem rovdyr og byttedyr, nøjagtig regionalspecifik kvantificering af jagtrisiko af dyrearter angivet i habitatdirektivet, krydsning, dynamik af rækkevidde og andre økologiske anliggender i andre forslag i betragtning;

100.  understreger, at angrebene på besætninger fra ulve og ikkefredede hybriddyr, der er resultatet af krydsninger mellem ulv og hund, bliver stadig flere, på trods af at man mobiliserer stadig flere og dyrere midler for opdrætterne og samfundet;

101.  bemærker, at de beskyttelsesforanstaltninger, der er blevet anbefalet og gennemført for at beskytte besætningerne, nu viser deres begrænsning i lyset af den betydelige stigning i tab af dyr;

102.  henviser til, at denne ineffektivitet påvirker udviklingen af avlsmetoder, der er positive for miljøet, såsom avl i åbne systemer, som pastoralismen er, og at nogle landmænd nu begynder at lukke deres dyr inde, hvilket på lang sigt vil føre ikke kun til opgivelse af meget store områder og skabe risici for brande og laviner, men også omdirigere bedrifterne i retning af mere intensive landbrugsformer;

103.  opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne samt de lokale og regionale myndigheder til i samarbejde med landbrugere og andre aktører at overveje foranstaltninger til udvikling af landdistrikterne for at beskytte besætninger, sørge for passende kompensation for tab forårsaget af angreb fra store rovdyr, herunder rovdyr, der ikke er beskyttet i henhold til habitatdirektivet, og at tilpasse støtten for at genoprette besætningerne;

104.  mener, at det er nødvendigt at tage skridt til at revidere rovdyrs beskyttelsesstatus i forbindelse med Bernerkonventionen;

105.  opfordrer indtrængende medlemsstaterne til at gennemføre denne konventions henstillinger for at forhindre udbredelsen af hybrider mellem ulv og hund, der truer bevarelsen af Canis lupus-arten, og som bærer ansvaret for en meget stor del af angrebene på fåre- og gedebesætningerne;

106.  noterer sig den delvise succes af ordninger til genindførelse af visse hyrdehunderacer som et middel til at skræmme ulve eller i det mindste krydsninger væk;

107.  foreslår, at der vælges "ulveombudsmænd" til at mægle mellem de forskellige interesser og også mellem tvister over beskyttelsesstatus og behovet for at kompensere for tab ved ulvedrab efter den succesfuld model for bjørneombudsmand, der findes i nogle medlemsstater;

108.  opfordrer Kommissionen til at tage hensyn til de henstillinger, som Parlamentet fremsatte i sin beslutning af 15. november 2017 om Handlingsplan for naturen, mennesket og økonomien;

109.  opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til — med henblik på at forbedre beskæftigelsessituationen i sektorerne — at udvikle programmer til at forbedre uddannelsen af vagt- og hyrdehunde og til at tilbyde uddannelse i den korrekte anvendelse heraf i husdyrbrug og til med henblik herpå omgående at forbedre det grænseoverskridende samarbejde og udveksling af ideer og vellykkede tilgange mellem myndigheder, opdrættere og miljøforkæmpere for så vidt angår store rovdyr;

110.  opfordrer til at etablere beskyttede græsningsarealer, hvor det er muligt at kontrollere bestanden af store rovdyr, således at deres tilbagevenden ikke medfører en forringelse af dyrenes velfærd (græsningsskifte, åbne stalde) og en nedgang i traditionelt landbrug og græsdrift (sæterdrift);

Slagterier

111.  gør opmærksom på, at koncentrationsprocesserne i slagterier er tiltagende, hvilket kommer til udtryk i de kødforarbejdende industrigrupper, der kontrollerer hele kødsektoren fra levende dyr til emballeret frisk kød, hvilket ikke blot medfører længere transport for de levende dyr, men også højere omkostninger og lavere rentabilitet for producenterne;

112.  opfordrer Kommissionen til at udpege foranstaltninger til støtte for etablering af slagtesteder og forenkling af godkendelsesprocedurerne;

113.  opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at udvikle lokale netværk, der kan virke som løftestange til at øge indkomsterne ved at lette etableringen af lokale og mobile slagterier, som er afgørende for struktureringen af disse sektorer;

Uddannelse

114.  opfordrer medlemsstater til at arrangere uddannelse af repræsentanter i sektoren i, hvordan man kan fremme produkterne, så disse kan blive konkurrencedygtige overfor andre kød- og mælkeprodukter;

115.  finder det nødvendigt, at medlemsstater med et stort antal husdyrbrug af denne type opretter skoler for hyrder med græsningsskifte som hovedtema med henblik på at skabe et arbejdsmæssigt alternativ til husdyrsopdræt, som letter generationsskiftet, og samtidig tage skridt i retning af at skabe større respekt og social anerkendelse af et traditionelt erhverv som kvægvogtning;

116.  mener, at det er nødvendigt at lette ikke kun innovation (landbrugspraksis, nye produkter osv.), men at der også er behov for rådgivning og grundlæggende uddannelse samt efter- og videreuddannelse i fåre- og gedesektoren;

Andre poster

117.  opfordrer Kommissionen til at gennemføre og håndhæve den relevante EU-lovgivning, navnlig Rådets direktiv (EF) nr. 1/2005 af 22. december 2004 om beskyttelse af dyr under transport;

118.  anser det for nødvendigt at overholde dommen fra Den Europæiske Unions Domstol, hvori det fastslås, at beskyttelse af dyrevelfærd ikke ophører ved EU's ydre grænser, og at transporter af dyr, som eksporteres fra Den Europæiske Union, således skal overholde EU's dyrevelfærdsbestemmelser, herunder også uden for EU;

119.  henleder opmærksomheden på vandmanglen, som kan konstateres i mange områder med fåre- og gedehold og især i Middelhavsområdet, og som kun vil blive forværret af fænomenet global opvarmning;

120.  mener derfor, at det er nødvendigt at sikre en bedre forvaltning af vandressourcerne gennem passende ordninger under hensyntagen til fordelingen af nedbør i løbet af året og til bæredygtigheden;

o
o   o

121.  pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet og Kommissionen.

(1) EUT C 286 E af 27.11.2009, s. 41.
(2) Vedtagne tekster, P8_TA(2017)0441.
(3) https://www.nationaleombudsman.nl/onderzoeken/2012/100
(4) https://www.nationaleombudsman.nl/onderzoeken/2017030-onderzoek-naar-de-lessen-die-de-overheid-uit-de-qkoorts-epidemie-heeft
(5) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2017/2393 af 13. december 2017 om ændring af forordning (EU) nr. 1305/2013 om støtte til udvikling af landdistrikterne fra Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne (ELFUL), (EU) nr. 1306/2013 om finansiering, forvaltning og overvågning af den fælles landbrugspolitik, (EU) nr. 1307/2013 om fastsættelse af regler for direkte betalinger til landbrugere under støtteordninger inden for rammerne af den fælles landbrugspolitik, (EU) nr. 1308/2013 om en fælles markedsordning for landbrugsprodukter og (EU) nr. 652/2014 om bestemmelser vedrørende forvaltning af udgifter i tilknytning til fødevarekæden, dyresundhed og dyrevelfærd samt til plantesundhed og planteformeringsmateriale (EUT L 350 af 29.12.2017, s. 15).
(6) Vedtagne tekster, P8_TA(2017)0420.


Mediepluralisme og mediefrihed i Den Europæiske Union
PDF 228kWORD 59k
Europa-Parlamentets beslutning af 3. maj 2018 om mediepluralisme og mediefrihed i Den Europæiske Union (2017/2209(INI))
P8_TA(2018)0204A8-0144/2018

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til artikel 2, 3, 6, 7, 9, 10, 11 og 49 i traktaten om Den Europæiske Union (TEU) og artikel 9, 10 og 16 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF),

–  der henviser til artikel 11 i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder,

–  der henviser til artikel 10 i den europæiske menneskerettighedskonvention, retspraksis fra Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol og den europæiske socialpagt,

–  der henviser til den internationale konvention om afskaffelse af alle former for racediskrimination (ICERD), der blev vedtaget og åbnet for undertegnelse og ratificering ved FN's Generalforsamlings resolution 2106 af 21. december 1965,

–  der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1049/2001 af 30. maj 2001 om aktindsigt i Europa-Parlamentets, Rådets og Kommissionens dokumenter(1),

–  der henviser til protokol nr. 29 om offentlig radio- og tv-virksomhed i medlemsstaterne,

–  der henviser til det europæiske charter om pressefrihed,

–  der henviser til Europarådets konvention om forebyggelse og bekæmpelse af vold mod kvinder og vold i hjemmet,

–  der henviser til erklæringer, anbefalinger og resolutioner fra Europarådets Ministerkomité og Parlamentariske Forsamling og Venedigkommissionens udtalelser og dens liste over retsstatskriterier,

–  der henviser til Europarådets undersøgelse med titlen "Journalists under pressure – Unwarranted interference, fear and self-censorship in Europe" (Journalister under pres – uberettiget indblanding, frygt og selvcensur i Europa),

–  der henviser til verdenserklæringen om menneskerettigheder, den internationale konvention om borgerlige og politiske rettigheder, FN's konvention mod korruption og UNESCO's konvention om beskyttelse og fremme af de kulturelle udtryksformers mangfoldighed,

–  der henviser til generel bemærkning nr. 34 fra FN's Menneskerettighedsråd,

–  der henviser til FN's vejledende principper om erhvervslivet og menneskerettigheder,

–  der henviser til de relevante resolutioner fra FN's Generalforsamling og FN's Menneskerettighedsråd og rapporterne fra FN's særlige rapportør om fremme og beskyttelse af retten til menings- og ytringsfrihed,

–  der henviser til FN's handlingsplan om journalisters sikkerhed og spørgsmålet om straffrihed,

–  der henviser til det arbejde, Organisationen for Sikkerhed og Samarbejde i Europa (OSCE), navnlig dens repræsentant om mediefrihed, har udført på området for mediefrihed,

–  der henviser til det arbejde, der udføres af Europarådets platform til fremme af beskyttelse af journalistik og journalisters sikkerhed,

–  der henviser til den fælles erklæring om ytringsfrihed og falske nyheder, misinformation og propaganda, der blev udstedt den 3. marts 2017 af FN's særlige rapportør om fremme og beskyttelse af retten til menings- og ytringsfrihed, OSCE's repræsentant for mediefrihed, Organisationen af Amerikanske Staters (OAS') særlige rapportør om ytringsfrihed og Den Afrikanske Kommission for Menneskerettigheder og Befolkningers Rettigheders (Den Afrikanske Menneskerettighedskommissions) særlige rapportør om ytringsfrihed og adgang til oplysninger,

–  der henviser til resultaterne af det internationale pressefrihedsindeks (World Press Freedom Index), som offentliggøres af Journalister uden Grænser, og til resultaterne fra Observatoriet for Mediepluralisme under Center for Mediepluralisme og Mediefrihed ved Det Europæiske Universitetsinstitut,

–  der henviser til den politiske briefing med titlen "Defining Defamation: Principles on Freedom of Expression and Protection of Reputation" (Definition af ærekrænkelse: principper for ytringsfrihed og beskyttelse af omdømme), der er offentliggjort af ARTICLE 19,

–  der henviser til sin beslutning af 21. maj 2013 om EU-chartret: standarder for mediefrihed i EU(2),

–  der henviser til sine beslutninger af 12. marts 2014 om USA's NSA-overvågningsprogram, overvågningsorganer i forskellige medlemsstater og deres indvirkning på EU-borgeres grundlæggende rettigheder samt om det transatlantiske samarbejde inden for retlige og indre anliggender(3) og af 29. oktober 2015 om opfølgning på Europa-Parlamentets beslutning af 12. marts 2014 om elektronisk masseovervågning af EU-borgere(4),

–  der henviser til sin beslutning af 16. marts 2017 om e-demokrati i Den Europæiske Union: potentiale og udfordringer(5),

–  der henviser til sin beslutning af 25. oktober 2016 med henstillinger til Kommissionen om oprettelse af en EU-mekanisme for demokrati, retsstatsprincippet og grundlæggende rettigheder(6),

–  der henviser til sine beslutninger af 14. februar 2017 om whistlebloweres rolle for beskyttelsen af EU's finansielle interesser(7) og af 24. oktober 2017 om legitime foranstaltninger til beskyttelse af whistleblowere, der handler i almenhedens interesse, når de afslører fortrolige oplysninger fra virksomheder og offentlige organer(8),

–  der henviser til konklusionerne fra Rådet og repræsentanterne for medlemsstaternes regeringer, forsamlet i Rådet, om mediefrihed og -pluralisme i det digitale miljø(9),

–  der henviser til EU's retningslinjer for menneskerettigheder vedrørende ytringsfrihed online og offline og til Kommissionens retningslinjer for EU-støtte til mediefrihed og integritet i medierne i udvidelseslandene 2014-2020,

–  der henviser til Kommissionens årlige kollokvium om grundlæggende rettigheder 2016 med titlen "Mediepluralisme og demokrati" og de relevante bidrag offentliggjort af Den Europæiske Unions Agentur for Grundlæggende Rettigheder,

–  der henviser til arbejdet i ekspertgruppen på højt plan om falske nyheder og misinformation på internettet, der er nedsat af Kommissionen for at rådgive om omfanget af fænomenet falske nyheder samt definere de relevante interessenters roller og ansvarsområder,

–  der henviser til udtalelse 5/2016 fra Den Europæiske Tilsynsførende for Databeskyttelse (EDPS) om revisionen af e-databeskyttelsesdirektivet (2002/58/EF),

–  der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2017/541 af 15. marts 2017 om bekæmpelse af terrorisme og om erstatning af Rådets rammeafgørelse 2002/475/RIA og ændring af Rådets afgørelse 2005/671/RIA(10),

–  der henviser til Det Europæiske Råds konklusioner af 22. juni 2017 om sikkerhed og forsvar,

–  der henviser til forretningsordenens artikel 52,

–  der henviser til betænkning fra Udvalget om Borgernes Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender og udtalelser fra Kultur- og Uddannelsesudvalget og Retsudvalget (A8-0144/2018),

A.  der henviser til, at retten til menings- og ytringsfrihed er en grundlæggende menneskerettighed og en ufravigelig betingelse for den enkeltes fulde udvikling og enkeltpersoners aktive deltagelse i et demokratisk samfund, for gennemførelsen af principperne om gennemsigtighed og ansvarlighed og for opfyldelsen af andre menneskerettigheder og grundlæggende frihedsrettigheder;

B.  der henviser til, at pluralisme er uløseligt forbundet med frihed, demokrati og retsstatsprincippet;

C.  der henviser til, at retten til at informere og retten til at blive informeret er blandt de centrale grundlæggende demokratiske værdier, som Den Europæiske Union bygger på;

D.  der henviser til, at betydningen af pluralistiske, uafhængige og troværdige medier som demokratiets og retsstatsprincippets vogter og vagthund ikke kan undervurderes;

E.  der henviser til, at mediefrihed, mediepluralisme og mediernes uafhængighed er en vigtig del af retten til ytringsfrihed; der henviser til, at medierne spiller en afgørende rolle i demokratiske samfund ved at fungere som offentlighedens vagthund, og at de samtidig bidrager til at oplyse og styrke borgerne ved at udvide deres forståelse af den aktuelle politiske og sociale situation og fremme deres reflekterede deltagelse i det demokratiske liv; der henviser til, at rækkevidden af denne rolle bør udvides til at omfatte onlinejournalistik og borgerjournalistik samt det arbejde, der udføres af bloggere, internetbrugere, aktivister på sociale medier og menneskerettighedsforkæmpere, for at afspejle vore dages helt nye medielandskab, samtidig med at retten til privatlivets fred respekteres; der henviser til, at netneutralitet er et afgørende princip for et åbent internet;

F.  der henviser til, at falske nyheder, cybermobning og hævnporno giver anledning til stigende bekymring i vore samfund, især blandt unge;

G.  der henviser til, at udbredelsen af falske nyheder og misinformation på de sociale medier og søgemaskiner har svækket de traditionelle mediers troværdighed kraftigt, hvilket hæmmer deres evne til at fungere som vagthunde;

H.  der henviser til, at de offentlige myndigheder har pligt til ikke blot at afstå fra at indføre begrænsninger af ytringsfriheden, men også har en positiv forpligtelse til at vedtage en retlig og lovgivningsmæssig ramme, der fremmer udviklingen af frie, uafhængige og pluralistiske medier;

I.  der henviser til, at i henhold til artikel 2 og 4 i ICERD og artikel 30 i verdenserklæringen om menneskerettigheder må ytringsfrihed aldrig anvendes til at forsvare udtryk, der krænker konventionen og erklæringen, såsom hadefuld tale eller propaganda baseret på ideer eller teorier om overlegenhed hos en enkelt race eller en persongruppe af en bestemt hudfarve eller etnisk oprindelse, eller som søger at forsvare eller fremme nogen form for racehad og racediskrimination;

J.  der henviser til, at de offentlige myndigheder har pligt til at beskytte de offentlige mediers uafhængighed og upartiskhed, især som aktører, der tjener det demokratiske samfund og ikke varetager den siddende regerings interesse;

K.  der henviser til, at myndighederne også skal sikre, at medierne overholder gældende love og bestemmelser;

L.  der henviser til, at den seneste politiske udvikling i forskellige medlemsstater, hvor nationalisme og populisme er tiltagende, har ført til øget pres på og trusler mod journalister, hvilket viser, at Den Europæiske Union er nødt til at sikre, fremme og forsvare mediefrihed og mediepluralisme;

M.  der henviser til, at overgreb og forbrydelser, der begås imod journalister af både statslige og ikkestatslige aktører, ifølge Europarådet har en negativ indvirkning på ytringsfriheden; der henviser til, at risikoen for og hyppigheden af uberettiget indblanding forstærker følelsen af frygt blandt journalister, borgerjournalister, bloggere og andre informationsformidlere, hvilket kan føre til en omfattende grad af selvcensur, som undergraver borgernes ret til information og deltagelse;

N.  der henviser til, at FN's særlige rapportør om fremme og beskyttelse af retten til menings- og ytringsfrihed i september 2016 mindede om, at regeringer har et ansvar for ikke blot at respektere journalistik, men også for at sikre, at journalister og deres kilder er beskyttet af en stærk lovgivning, retsforfølgning af gerningsmænd og omfattende sikkerhed, hvor det er nødvendigt;

O.  der henviser til, at journalister og andre medieaktører stadig udsættes for vold, trusler, chikane eller offentlig kritik i Den Europæiske Union, navnlig på grund af deres undersøgende arbejde med henblik på at beskytte almenhedens interesse mod magtmisbrug, korruption, overtrædelser af menneskerettighederne eller kriminelle aktiviteter;

P.  der henviser til, at garanti for journalisters og andre medieaktørers sikkerhed er en forudsætning for, at de fuldt ud kan opfylde deres rolle og udøve deres hverv, som er på korrekt vis at informere borgerne og effektivt at deltage i den offentlige debat;

Q.  der henviser til, at ifølge Europarådets platform for journalistik og beskyttelse af journalisters sikkerhed begås mere end halvdelen af tilfældene af overgreb mod mediefolk af statslige aktører;

R.  der henviser til, at undersøgende journalistik bør fremmes som en form for borgerengagement og en borgerlig dydshandling, som bør støttes af kommunikation, læring og uddannelse;

S.  der henviser til, at den radikale forandring af medierne, den hurtige vækst i onlinedimensionen af mediepluralisme og fremkomsten af søgemaskiner og sociale medieplatforme som kilde til nyheder udgør både en udfordring og en mulighed for fremme af ytringsfriheden, for demokratisering af nyhedsproduktionen gennem inddragelse af borgerne i den offentlige debat og for omdannelsen af et stigende antal informationsbrugere til informationsskabere; der dog henviser til, at koncentrationen af magt hos mediekoncerner, platformsoperatører og formidlere på internettet og private selskabers og politiske aktørers kontrol over medierne risikerer at have negative konsekvenser for pluralismen i den offentlige debat og adgangen til informationer og kan have en indvirkning på journalisters og radio- og tv-selskabers frihed, integritet, kvalitet og redaktionelle uafhængighed; der henviser til, at det er nødvendigt med lige betingelser på europæisk plan for at sikre, at søgemaskiner, sociale medieplatforme og andre teknologigiganter overholder reglerne i EU's digitale indre marked på områder såsom privatlivets fred på internettet og konkurrence;

T.  der henviser til, at journalister har brug for direkte, øjeblikkelig og ubesværet adgang til oplysninger fra den offentlige forvaltning for at holde myndighederne ordentligt ansvarlige;

U.  der henviser til, at oplysninger opnået på grundlag af undersøgelsesbeføjelsen samt oplysninger indhentet via whistleblowere supplerer hinanden, og at begge er væsentlige for journalisters mulighed for at udføre deres opgaver og handle i almenhedens interesse;

V.  der henviser til, at journalister har behov for den bedst mulige retsbeskyttelse for at anvende og udbrede sådanne oplysninger af offentlig interesse som led i deres arbejde;

W.  der henviser til, at retten til at anmode om og modtage oplysninger fra den offentlige forvaltning stadig er mangelfuld og usammenhængende i Den Europæiske Union;

X.  der henviser til, at medierne spiller en vigtig rolle i ethvert demokratisk samfund; der henviser til, at den økonomiske krise kombineret med den samtidige stigning i antallet af sociale medieplatforme og andre teknologigiganter og disses meget selektive reklameindtægter på dramatisk vis har øget usikkerheden i arbejdsvilkårene og den sociale usikkerhed for medieaktører, herunder uafhængige journalister, hvilket har ført til et dramatisk fald i de faglige, sociale og kvalitetsmæssige standarder for journalistikken, hvilket kan have en negativ indflydelse på deres redaktionelle uafhængighed;

Y.  der henviser til, at Det Europæiske Audiovisuelle Observatorium under Europarådet har fordømt fremkomsten af en digital duopol med Google og Facebook, som i 2016 tegnede sig for op mod 85 % af væksten på det digitale reklamemarked, og som truer fremtiden for traditionelle reklamefinansierede medievirksomheder såsom kommercielle tv-kanaler, aviser og tidsskrifter, der har et langt mere begrænset seer- og læsertal;

Z.  der henviser til, at Kommissionen i forbindelse med udvidelsespolitikken har pligt til at kræve fuld overholdelse af Københavnskriterierne, herunder ytrings- og mediefriheden, og at EU derfor bør foregå med et godt eksempel for de højeste standarder på dette område; der henviser til, at stater, når de først er blevet medlem af EU, fortsat og utvetydigt er bundet af deres forpligtelser på menneskerettighedsområdet i medfør af EU-traktaterne og EU's charter om grundlæggende rettigheder, og til, at respekten for ytringsfriheden og medierne i medlemsstaterne bør være underlagt regelmæssig kontrol; der henviser til, at EU kun kan være troværdig på den globale scene, når presse- og mediefriheden beskyttes og respekteres i Unionen selv;

AA.  der henviser til, at undersøgelser konsekvent viser, at kvinder er i mindretal i mediesektoren, især i kreative roller, og er stærkt underrepræsenterede på ledende, beslutningstagende niveauer; der henviser til, at undersøgelser af kvinders deltagelse i journalistik tyder på, at selv om der er en relativt god kønsbalance blandt nyansatte journalister, er fordelingen af ansvaret for beslutningstagning kendetegnet ved en betydelig ubalance mellem kønnene;

AB.  der henviser til, at bestemmelserne i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder og i EU-traktaten, som sikrer overholdelse af disse principper, skal realiseres gennem positive tiltag til fremme af mediefrihed og mediepluralisme og fremme af kvaliteten, adgangen til og tilgængeligheden af oplysninger (positiv frihed), men også kræver fravær af indblanding fra de offentlige myndigheders side for at undgå skadelige overgreb (negativ frihed);

AC.  der henviser til, at ulovlig og arbitrær overvågning, navnlig når den udføres i stort omfang, er i strid med menneskerettighederne og de grundlæggende frihedsrettigheder, bl.a. ytringsfrihed – herunder pressefrihed og beskyttelse af fortrolige journalistiske kilder – retten til privatlivets fred og databeskyttelse; der henviser til, at internettet og de sociale medier spiller en rolle i spredningen af hadefuld tale og radikalisering, der fører til voldelig ekstremisme, ved at rundsende ulovligt indhold, navnlig på bekostning af unge; der henviser til, at bekæmpelsen af disse problemer kræver et tæt og koordineret samarbejde mellem alle relevante aktører på alle forvaltningsniveauer (lokalt, regionalt og nationalt plan) samt med civilsamfundet og den private sektor; der henviser til, at effektive sikkerhedsbestemmelser og terrorbekæmpelseslove og -tiltag samt foranstaltninger, der tager sigte på at bekæmpe og forebygge hadefuld tale og voldelig ekstremisme, altid bør være omfattet af forpligtelser vedrørende grundlæggende rettigheder, så man undgår enhver konflikt med beskyttelse af ytringsfriheden;

AD.  der – idet der mindes om Europarådets henstillinger – henviser til, at whistleblowing er et grundlæggende aspekt af ytringsfrihed og spiller en central rolle for at opdage og indberette uregelmæssigheder og forseelser og styrke den demokratiske ansvarlighed og gennemsigtighed; der henviser til, at whistleblowing er en afgørende kilde til information i forbindelse med bekæmpelse af organiseret kriminalitet, opdagelse og offentliggørelse af tilfælde af korruption i den offentlige og private sektor samt i forbindelse med afsløring af skatteundgåelsesordninger, der er oprettet af private virksomheder; der henviser til, at passende beskyttelse af whistleblowere på EU-plan, nationalt og internationalt plan samt fremme af en kultur, der anerkender den vigtige rolle, whistleblowere spiller i samfundet, er en forudsætning for at sikre, at en sådan rolle fungerer effektivt;

AE.  der henviser til, at undersøgende journalistik i forbindelse med bekæmpelse af korruption og dårlig forvaltning i EU bør have særlig opmærksomhed og finansiel støtte som et redskab, der tjener almenvellet;

AF.  der henviser til, at ifølge resultaterne fra Observatoriet for Mediepluralisme er medieejerskabet stærkt koncentreret, og dette udgør en betydelig risiko for den mangfoldighed af informationer og synspunkter, der kommer til udtryk i medieindholdet;

AG.  der henviser til, at dækningen af EU-anliggender og EU-institutionernes og -agenturernes arbejde bør være underlagt de samme kriterier for mediepluralisme og mediefrihed som dækningen af nationale nyheder og bør modtage flersproget støtte for at nå ud til det størst mulige antal EU-borgere;

1.  opfordrer medlemsstaterne til at træffe passende foranstaltninger, herunder sikre tilstrækkelig offentlig finansiering, til at sikre og fremme et frit, uafhængigt og pluralistisk medielandskab, som tjener et demokratisk samfund, herunder public service-mediers og lokale og ikkekommercielle mediers uafhængighed og levedygtighed, hvilket er afgørende for at fremme et gunstigt miljø for de grundlæggende rettigheder ytrings- og informationsfrihed;

2.  fremhæver det fælles ansvar, der påhviler lovgivere, journalister, forlæggere og internetformidlere, men også borgerne som forbrugere af oplysninger;

3.  opfordrer EU's institutioner til at sikre fuld gennemførelse af EU's charter om grundlæggende rettigheder i alle deres afgørelser, foranstaltninger og politikker som et middel til at bevare mediepluralisme og mediefrihed på alle områder og beskytte medierne mod uberettiget indblanding fra de nationale myndigheders side; opfordrer i denne henseende Kommissionen til at indføre konsekvensanalyser vedrørende menneskerettigheder med henblik på at evaluere sine lovforslag og at fremsætte et forslag om oprettelse af en EU-mekanisme for demokrati, retsstatsprincippet og grundlæggende rettigheder i overensstemmelse med den relevante parlamentsbeslutning af 25. oktober 2016;

4.  understreger, at det er nødvendigt at indføre uafhængige overvågningsordninger til at vurdere situationen med hensyn til mediefrihed og mediepluralisme i EU som et middel til at fremme og beskytte de rettigheder og friheder, der er nedfældet i artikel 11 i chartret om grundlæggende rettigheder i Den Europæiske Union og artikel 10 i den europæiske menneskerettighedskonvention, og til omgående at reagere på eventuelle trusler mod og krænkelser af disse; opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til fuldt ud at støtte og styrke de redskaber, der allerede er udviklet i den forbindelse, såsom Observatoriet for Mediepluralisme og Europarådets platform for journalistik og beskyttelse af journalisters sikkerhed;

5.  opfordrer Kommissionen til som traktaternes vogter at behandle forsøg fra medlemsstaternes regeringer på at skade mediefriheden og mediepluralismen som alvorlig og systematisk magtmisbrug og handlinger, der strider mod Den Europæiske Unions grundlæggende værdier, som er nedfældet i artikel 2 i TEU, henset til den omstændighed, at retten til menings- og ytringsfrihed er grundlæggende menneskerettigheder, og at mediefrihed, mediepluralisme og mediernes uafhængighed spiller en væsentlig rolle i et demokratisk samfund, herunder ved at fungere som en kontrol af regeringens og statens magt;

6.  opfordrer medlemsstaterne til at foretage en uafhængig gennemgang af deres relevante love og praksisser med henblik på at beskytte ytringsfriheden og pressefriheden og mediepluralismen;

7.  udtrykker dyb bekymring over de krænkelser, forbrydelser og dødbringende angreb, der stadig begås mod journalister og mediearbejdere i medlemsstaterne på grund af deres aktiviteter; opfordrer indtrængende medlemsstaterne til at gøre deres yderste for at forhindre denne vold, sikre ansvarlighed og undgå straffrihed samt sikre, at ofrene og deres familier får adgang til passende retsmidler; opfordrer medlemsstaterne til at oprette et uafhængigt og upartisk tilsynsorgan i samarbejde med journalistorganisationer, der skal overvåge, dokumentere og rapportere om vold og trusler mod journalister og sørge for beskyttelsen af journalisters sikkerhed på nationalt plan; opfordrer desuden medlemsstaterne til fuldt ud at gennemføre Europarådets rekommandation CM/Rec(2016)4 om beskyttelse af journalistik og sikkerheden for journalister og andre medieaktører;

8.  udtrykker sin bekymring over de forværrede arbejdsvilkår for journalister og omfanget af psykisk vold, som journalister oplever; opfordrer derfor medlemsstaterne til at udarbejde nationale handlingsplaner i tæt samarbejde med journalistorganisationer med henblik på at forbedre journalisters arbejdsvilkår og sikre, at journalister ikke bliver ofre for psykisk vold;

9.  er bekymret over situationen med hensyn til mediefrihed i Malta efter drabet i oktober 2017 på journalisten Daphne Caruana Galizia, der bekæmpede korruption, og som desuden var udsat for chikane, herunder indefrysning af hendes bankkonti ved en retskendelse og trusler fra multinationale selskaber;

10.  fordømmer på det skarpeste mordet på den slovakiske undersøgende journalist Jan Kuciak og hans samleverske Martina Kušnírová;

11.  glæder sig over beslutningen om at opkalde Europa-Parlamentets presserum efter den myrdede journalist Daphne Caruana Galizia; gentager i denne sammenhæng sin opfordring til at indstifte en årlig pris fra Europa-Parlamentet til undersøgende journalister, som bør opkaldes efter hende;

12.  opfordrer Formandskonferencen til at forelægge et forslag om, hvordan Parlamentet kan anerkende Jan Kuciaks arbejde, og til at overveje at opkalde Parlamentets praktikantordning for journalister efter Jan Kuciak;

13.  opfordrer medlemsstaterne til fuldt ud at støtte initiativet iværksat af Journalister uden Grænser for oprettelse af en særlig repræsentant for FN's generalsekretær for journalisters sikkerhed;

14.  opfordrer medlemsstaterne til både i lovgivningen og i praksis at skabe og vedligeholde et sikkert miljø for journalister og andre medieaktører, herunder udenlandske journalister, der udøver deres virke i medlemsstaterne, så de kan udføre deres arbejde i fuld uafhængighed og uden unødig indblanding – såsom trusler om vold, chikane, økonomisk og politisk pres, pres for at videregive fortrolige kilder og materialer og målrettet overvågning; understreger behovet for, at medlemsstaterne sikrer effektive klageprocedurer for så vidt angår ovennævnte handlinger for journalister, hvis frihed til at udøve deres hverv er blevet truet, således at man undgår selvcensur; understreger betydningen af at anvende en kønssensitiv tilgang, når der overvejes foranstaltninger til at håndtere journalisters sikkerhed;

15.  understreger betydningen af at sikre passende arbejdsvilkår for journalister og mediearbejdere, der er i fuld overensstemmelse med kravene i EU's charter om grundlæggende rettigheder og den europæiske socialpagt, som et middel til at undgå unødigt internt og eksternt pres, afhængighed, sårbarhed og ustabilitet og dermed risikoen for selvcensur; understreger, at uafhængig journalistik ikke kan garanteres og fremmes af markedet alene; anmoder derfor Kommissionen og medlemsstaterne om at fremme og udvikle nye, socialt bæredygtige økonomiske modeller, der tager sigte på at finansiere og støtte journalistik af høj kvalitet og uafhængig journalistik, og at sikre, at offentligheden får korrekte oplysninger; anmoder medlemsstaterne om at styrke den økonomiske støtte til public service-udbydere og undersøgende journalistik, men at afstå fra indblanding i redaktionelle beslutninger;

16.  fordømmer forsøg fra regeringer på at lukke munden på kritiske medier og ødelægge mediefriheden og mediepluralismen, herunder med mere avancerede midler, der typisk ikke medfører en varsling af Europarådets platform for journalistik og beskyttelse af journalisters sikkerhed, såsom regeringsmedlemmers eller deres venners opkøb af kommercielle medieforetagender og kapring af public service-medier med henblik på at fremme partipolitiske interesser;

17.  understreger nødvendigheden af at støtte og udvide anvendelsesområdet for Det Europæiske Center for Presse- og Mediefriheds aktiviteter, navnlig dets juridiske bistand til truede journalister;

18.  understreger, at professionelle mediefolk ofte arbejder under usikre ansættelsesforhold hvad angår deres kontrakter, lønninger og social sikring, hvilket har en negativ indflydelse på deres evne til at udføre deres arbejde ordentligt og dermed begrænser mediefriheden;

19.  erkender, at ytringsfriheden kan underkastes begrænsninger – forudsat at disse er i overensstemmelse med lovgivningen, forfølger et legitimt formål og er nødvendige i et demokratisk samfund – med henblik på bl.a. at beskytte andres rettigheder og omdømme; giver imidlertid udtryk for bekymring over de negative og afdæmpende virkninger, som injurielovgivning kan have på retten til ytringsfrihed, pressefrihed og offentlig debat; opfordrer medlemsstaterne til at afholde sig fra ethvert misbrug af injurielovgivning ved at sikre en rimelig balance mellem retten til ytringsfrihed og retten til respekt for privatliv og familieliv, herunder omdømme, samtidig med at retten til adgang til effektive retsmidler og undgåelse af alt for store og uforholdsmæssige bøder og sanktioner sikres i overensstemmelse med de kriterier, der er fastlagt af Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol;

20.  opfordrer Kommissionen til at foreslå et direktiv mod såkaldte SLAPP-metoder (Strategic Lawsuit Against Public Participation – strategiske retssager mod offentligt engagement), som skal beskytte uafhængige medier mod chikanerende søgsmål, der har til formål at lukke munden på eller intimidere dem i EU;

21.  mener, at deltagelsen i demokratiske processer først og fremmest bygger på effektiv og ikkediskriminerende adgang til oplysninger og viden; opfordrer EU og medlemsstaterne til at udforme formålstjenlige politikker, der sikrer adgang til internettet for alle, og til at anerkende internetadgang – herunder netneutralitet – som en grundlæggende rettighed;

22.  beklager den beslutning, der er truffet af USA's Federal Communications Commission om at ophæve 2015-reglerne om netneutralitet, og fremhæver de negative følger, som denne beslutning kan have i en globalt forbundet digital verden for retten til adgang til oplysninger uden forskelsbehandling; opfordrer EU og medlemsstaterne til at fortsætte bestræbelserne på at styrke princippet om netneutralitet ved at bygge på og videreudvikle retningslinjerne fra Sammenslutningen af Europæiske Tilsynsmyndigheder inden for Elektronisk Kommunikation (BEREC) om de nationale tilsynsmyndigheders gennemførelse af de europæiske netneutralitetbestemmelser;

23.  fremhæver den vigtige rolle, som uafhængige og pluralistiske medier spiller i den politiske debat og for retten til pluralistisk information, både i valgperioder og i de mellemliggende perioder; understreger behovet for at sikre fuld ytringsfrihed for alle politiske aktører i overensstemmelse med bestemmelserne om afskaffelse af alle former for racediskrimination og basere den andel af sendetiden, som tildeles public service radio- og tv-kanaler på journalistiske og professionelle kriterier og ikke på graden af deres institutionelle repræsentativitet eller politiske holdninger;

24.  opfordrer medlemsstaterne og Kommissionen til at afholde sig fra at træffe unødvendige foranstaltninger, der sigter mod vilkårligt at begrænse adgangen til internettet og udøvelsen af grundlæggende menneskerettigheder eller mod at kontrollere offentlige meddelelser, såsom vedtagelsen af repressive bestemmelser om oprettelse og drift af medieforetagender og/eller websteder, en vilkårlig indførelse af nødsituationer, teknisk kontrol med digitale teknologier – dvs. blokering, filtrering, jamming og lukning af digitale mødesteder – eller de facto-privatisering af kontrolforanstaltninger ved at presse formidlere til at træffe foranstaltninger for at begrænse eller fjerne internetindhold; opfordrer desuden EU og medlemsstaterne til at forhindre, at private aktører vedtager sådanne foranstaltninger;

25.  opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at sikre fuld gennemsigtighed fra private virksomheders og regeringers side i forbindelse med anvendelsen af algoritmer, kunstig intelligens og automatisk beslutningstagning, som ikke bør indføres og udvikles på en måde, så de medfører eller har til formål at opnå vilkårlig blokering, filtrering og fjernelse af internetindhold, og at sikre, at alle EU's politikker og strategier på det digitale område udfærdiges med en menneskerettighedsbaseret tilgang, der sørger for passende retsmidler og garantier og er i fuld overensstemmelse med de relevante bestemmelser i chartret om Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder og den europæiske menneskerettighedskonvention;

26.  gentager, at cybermobning, hævnporno og materiale om seksuelt misbrug af mindreårige giver anledning til stigende bekymring i vore samfund og kan have meget alvorlige virkninger, navnlig for unge og børn, og understreger, at mindreåriges interesser og rettigheder skal respekteres fuldt ud i forbindelse med massemedier; opfordrer alle medlemsstaterne til at udarbejde fremadrettet lovgivning til håndtering af disse fænomener, herunder bestemmelser til opdagelse, mærkning og fjernelse af indhold fra sociale medier, som er åbenlyst skadeligt for den menneskelige værdighed; tilskynder Kommissionen og medlemsstaterne til at styrke deres bestræbelser på at opbygge effektive modfortællinger og give klare retningslinjer for at sikre retssikkerhed og forudsigelighed for brugere og tjenesteudbydere og internetsektoren som helhed, samtidig med at der sikres mulighed for domstolsprøvelse i overensstemmelse med national ret for at kunne reagere mod misbrug af sociale medier til terrorformål; understreger imidlertid, at der i overensstemmelse med internationale standarder, Den Europæiske Menneskerettighedsdomstols retspraksis og artikel 52 i EU's charter om grundlæggende rettigheder kun under nøje definerede og legitime omstændigheder og under streng retslig kontrol må vedtages foranstaltninger, der begrænser eller fjerner internetindhold;

27.  noterer sig den adfærdskodeks om bekæmpelse af ulovlige hadefulde udtalelser på internettet, der fremmes af Kommissionen; påpeger, at der overlades et vidt skøn til private virksomheder med hensyn til at bestemme, hvad der udgør "ulovlighed", og opfordrer til, at denne skønsmargen begrænses for at undgå risici for censur og vilkårlige begrænsninger af ytringsfriheden;

28.  bekræfter, at kryptering og anonymitet er essentielle redskaber til udøvelsen af demokratiske rettigheder og frihedsrettigheder, til fremme af tilliden til den digitale infrastruktur og digital kommunikation og til beskyttelse af fortrolige journalistiske kilder; anerkender, at kryptering og anonymitet sikrer den beskyttelse af privatlivets fred og sikkerhed, som er nødvendig for udøvelsen af retten til menings- og ytringsfrihed i den digitale tidsalder, og minder om, at fri adgang til oplysninger nødvendigvis indebærer beskyttelse af de personlige oplysninger, som borgerne efterlader sig, når de færdes på internettet; noterer sig, at kryptering og anonymitet også kan give anledning til misbrug og forseelser og gøre det vanskeligt at forhindre kriminelle aktiviteter og foretage undersøgelser, som påpeget af de retshåndhævende myndigheder og de embedsmænd, der arbejder med terrorbekæmpelse; minder om, at restriktioner med hensyn til kryptering og anonymitet skal være begrænset i overensstemmelse med principperne om lovlighed, nødvendighed og proportionalitet; opfordrer EU's institutioner og medlemsstaterne til fuldt ud at støtte og gennemføre henstillingerne i rapporten af 22. maj 2015 fra FN's særlige rapportør om fremme og beskyttelse af retten til menings- og ytringsfrihed, som behandler brugen af kryptering og anonymitet i forbindelse med digital kommunikation;

29.  opfordrer til udvikling af etiske kodekser for journalister og medievirksomheder for at sikre journalisters og mediers fulde uafhængighed;

30.  understreger, at de retshåndhævende og retlige myndigheder støder på mange hindringer, når de vil efterforske og retsforfølge lovovertrædelser online, også på grund af forskelle mellem medlemsstaternes lovgivning;

31.  noterer sig, at der i forbindelse med udviklingen af det digitale økosystem er dukket nye formidlere op, som har evnen til at påvirke og kontrollere oplysninger og ideer online ved at erhverve "gatekeeper"-funktioner og -beføjelser; understreger, at der skal være tilstrækkeligt uafhængige og autonome onlinekanaler, -tjenester og -kilder med kapacitet til at levere en mangfoldighed af meninger og demokratiske ideer til offentligheden vedrørende spørgsmål af almen interesse; opfordrer medlemsstaterne til at udvikle nye eller eksisterende nationale politikker og foranstaltninger i denne henseende;

32.  erkender, at det nye digitale miljø har forværret problemet med spredning af misinformation eller såkaldte "falske" nyheder; minder imidlertid om, at dette ikke er et nyt fænomen, og at det heller ikke er begrænset til onlinemiljøet; understreger, at det er vigtigt at sikre retten til oplysninger af høj kvalitet ved at forbedre borgernes adgang til pålidelige oplysninger og undgå udbredelse af misinformation, online såvel som offline; minder om, at anvendelsen af udtrykket "falske nyheder" aldrig bør tage sigte på at undergrave offentlighedens tillid til medierne eller at miskreditere og kriminalisere kritiske røster; udtrykker sin bekymring over den potentielle trussel, som begrebet falske nyheder kan indebære for tale- og ytringsfriheden og for mediernes uafhængighed, men understreger samtidig de negative følger, som spredning af falske nyheder kan have på kvaliteten af den politiske debat og på deltagelsen af velinformerede borgere i det demokratiske samfund; understreger vigtigheden af at sikre effektive selvregulerende mekanismer baseret på principperne om nøjagtighed og gennemsigtighed og sørge for passende forpligtelser og instrumenter i forbindelse med kildeverificering og kontrol af fakta foretaget af uafhængige, upartiske og certificerede faktatjekkende tredjepartsorganer for at sikre oplysningernes objektivitet og beskyttelse;

33.  tilskynder udbydere af sociale medier og onlineplatforme til at udvikle redskaber, der gør det muligt for brugerne at anmelde og mærke potentielle falske nyheder, for at fremme en hurtig rettelse og for at muliggøre en evaluering fra uafhængige, upartiske og certificerede faktatjekkende tredjepartsorganer, der har til opgave at give præcise definitioner af falske nyheder og misinformation med henblik på at reducere den skønsmargen, der er overladt til private aktører, og til fortsat at vise oplysninger, der har vist sig at være "falske nyheder", og mærke disse som sådanne med henblik på at stimulere den offentlige debat og forhindre genopdukken af samme misinformation i en anden form;

34.  glæder sig over Kommissionens beslutning om at nedsætte en ekspertgruppe på højt plan om falske nyheder og misinformation på internettet bestående af repræsentanter for civilsamfundet, sociale medieplatforme, nyhedsmedier, journalister og akademikere for at analysere disse nye trusler og foreslå operative foranstaltninger, der skal træffes både på europæisk og nationalt plan;

35.  understreger, at aktørerne på internettet har ansvar for at undgå at udbrede ubekræftede eller usande oplysninger med det ene formål at øge onlinetrafikken gennem brugen af f.eks. såkaldte clickbait;

36.  erkender, at pressens rolle og investeringer i undersøgende, professionel og uafhængig journalistik er afgørende for at bekæmpe spredningen af "falske nyheder", og understreger behovet for at sikre levedygtigheden af pluralistisk indhold fra redigerede medier; opfordrer både Kommissionen og medlemsstaterne til at investere tilstrækkelige finansielle ressourcer i udviklingen af mediekompetencer og digitale færdigheder og i udviklingen af kommunikationsstrategier sammen med internationale organisationer og civilsamfundsorganisationer med henblik på at styrke borgernes og internetbrugernes evne til at genkende og være opmærksomme på tvivlsomme informationskilder og til at opdage og afsløre falsk indhold og propaganda, der spredes bevidst; tilskynder med dette for øje desuden medlemsstaterne til at integrere mediekompetencer og IT-færdigheder i de nationale uddannelsessystemer; opfordrer Kommissionen til at undersøge bedste praksis på nationalt plan med henblik på at sikre journalistikkens kvalitet og troværdigheden af de offentliggjorte oplysninger;

37.  minder om den enkeltes ret til at bestemme, hvad der skal ske med hans eller hendes personlige data, især eneretten til at kontrollere brug og videregivelse af personlige oplysninger samt retten til at blive glemt, defineret som muligheden for hurtig fjernelse af indhold, som kan være skadeligt for den pågældendes værdighed, fra sociale medier og søgemaskiner;

38.  anerkender, at internettet og mere generelt udviklingen af det digitale miljø har udvidet omfanget af flere menneskerettigheder, hvilket bl.a. blev bevist ved Den Europæiske Unions Domstols dom af 13. maj 2014 i sag C-131/12, Google Spain SL og Google Inc. mod Agencia Española de Protección de Datos (AEPD) og Mario Costeja González(11); opfordrer i denne henseende EU's institutionerne til at iværksætte en deltagerbaseret proces med henblik på at udarbejde et europæisk charter om internetrettigheder under hensyntagen til bedste praksis i medlemsstaterne – især den italienske erklæring om internetrettigheder – der skal bruges som referencepunkt, sammen med de relevante europæiske og internationale instrumenter på menneskerettighedsområdet med henblik på at indføre regulering på det digitale område;

39.  understreger, at whistleblowere er afgørende for at beskytte almenhedens interesse og for at fremme en kultur med offentlig ansvarlighed og integritet i både offentlige og private institutioner; gentager sin opfordring til Kommissionen og medlemsstaterne om at opstille og implementere en passende, avanceret og omfattende ramme for en fælles europæisk lovgivning til beskyttelse af whistleblowere ved fuldt ud at tilslutte sig Europarådets henstillinger og Parlamentets beslutninger af 14. februar og 24. oktober 2017; anser det for nødvendigt at sikre, at rapporteringsmekanismer er tilgængelige, trygge og sikre, og at whistlebloweres og undersøgende journalisters påstande undersøges på en kompetent måde;

40.  understreger, at den retlige beskyttelse af whistleblowere i forbindelse med offentliggørelse af oplysninger navnlig er baseret på offentlighedens ret til at modtage disse oplysninger; understreger, at ingen bør miste retten til beskyttelse alene ud fra den begrundelse, at den pågældende har fejlbedømt de faktiske omstændigheder, eller at den formodede trussel mod almenhedens interesse ikke bliver en realitet, forudsat at den pågældende på indberetningstidspunktet har haft rimelig grund til at nære tillid til troværdigheden af sit udsagn; minder om, at personer, som bevidst indberetter forkerte eller vildledende oplysninger til de kompetente myndigheder, ikke bør betragtes som whistleblowere og derfor ikke bør være omfattet af beskyttelsesmekanismerne; fremhæver desuden, at enhver person, der lider skade, direkte eller indirekte, på grund af indberetning eller afsløring af unøjagtige eller vildledende oplysninger, bør have ret til at anvende effektive retsmidler;

41.  opfordrer både Kommissionen og medlemsstaterne til at træffe foranstaltninger til at beskytte fortroligheden af informationskilder med henblik på at imødegå enhver form for diskriminerende handlinger eller trusler;

42.  opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at sikre, at journalister får de korrekte redskaber til at foretage undersøgelser og modtage oplysninger fra EU's og medlemsstaternes offentlige forvaltninger, jf. forordning (EF) nr. 1049/2001 om aktindsigt i Europa-Parlamentets, Rådets og Kommissionens dokumenter, uden at blive udsat for vilkårlige afgørelser, som nægter dem ret til aktindsigt; noterer sig, at oplysninger, der er indhentet i kraft af journalisters eller borgeres undersøgelsesbeføjelse, heriblandt oplysninger fra whistleblowere, både supplerer hinanden og er væsentlige for journalisters evne til at varetage deres opgaver i almenhedens interesse; gentager, at adgang til offentlige kilder og begivenheder bør afhænge af objektive, ikkediskriminerende og gennemsigtige kriterier;

43.  understreger, at pressefrihed kræver uafhængighed fra politisk og økonomisk magt, hvilket indebærer ligebehandling uanset redaktionel orientering; gentager betydningen af at bevare journalistik, der drager fordel af mekanismer, som forebygger koncentration hos enkeltstående, monopolitiske eller monopollignende grupper, således at der sikres fri konkurrence og redaktionel mangfoldighed; opfordrer medlemsstaterne til at vedtage og gennemføre lovgivning om medieejerskab for at undgå horisontal koncentration af ejerskab i mediesektoren, indirekte ejerskab og ejerskab på tværs af medier og for at sikre gennemsigtighed og offentliggørelse af og let adgang for borgerne til information om mediernes ejerskabsforhold, finansieringskilder og ledelsesstruktur; understreger betydningen af at anvende relevante begrænsninger vedrørende medieejerskab på personer, der bestrider et offentligt hverv, samt af at sikre et uafhængigt tilsyn og effektive håndhævelsesmekanismer for at forhindre interessekonflikter og svingdørsproblemer; finder det afgørende at have uafhængige og upartiske nationale myndigheder for at sikre en effektiv kontrol af den audiovisuelle mediesektor;

44.  opfordrer indtrængende medlemsstaterne til at udvikle deres egen strategiske kapacitet og indgå i dialog med lokalsamfund i EU og i EU's nabolande for at fremme et pluralistisk mediemiljø og formidle EU's politikker på en sammenhængende og effektiv måde;

45.  opfordrer medlemsstaterne til fuldt ud at støtte og tilslutte sig de henstillinger fra Europarådets Ministerkomité til medlemsstaterne om mediepluralisme og gennemsigtighed med hensyn til medieejerskab, der blev vedtaget den 7. marts 2018;

46.  minder om den vigtige rolle, som offentlig radio- og tv-virksomhed spiller for bevarelsen af mediepluralisme, som det fremhæves i protokol nr. 29 til traktaterne; opfordrer medlemsstaterne til at tildele disse virksomheder tilstrækkelige finansielle og tekniske midler, så de kan varetage deres sociale opgaver og tjene almenhedens interesse; opfordrer medlemsstaterne til i denne henseende at sikre deres redaktionelle uafhængighed ved at beskytte dem – ved hjælp af klart fastlagte forskriftsmæssige rammer – mod enhver form for statslig, politisk eller forretningsmæssig indblanding og påvirkning, samtidig med at det sikres, at alle offentlige organer og enheder, der udøver deres beføjelser inden for radio-/tv-spredning og telekommunikation, nyder fuld ledelsesautonomi og uafhængighed;

47.  opfordrer medlemsstaterne til at tilpasse deres politik for udstedelse af sendetilladelser til national radio- og tv-virksomhed til princippet om respekt for mediepluralisme; understreger, at de opkrævede gebyrer og strengheden af de forpligtelser, der er forbundet med udstedelsen af sendetilladelser, bør være underlagt kontrol og ikke bør true mediefriheden;

48.  opfordrer Kommissionen til at undersøge, om medlemsstaterne udsteder deres sendetilladelser til radio- og tv-virksomhed på grundlag af objektive, gennemskuelige, upartiske og proportionelle kriterier;

49.  foreslår, med henblik på effektivt at beskytte mediefrihed og mediepluralisme, at deltagelse i offentlige udbudsprocedurer bliver forbudt for selskaber, hvis egentlige ejer også ejer en medievirksomhed, eller at der i hvert fald skal herske fuld åbenhed omkring en sådan deltagelse; foreslår, at medlemsstaterne bør være forpligtet til regelmæssigt at rapportere om al offentlig finansiering af medievirksomheder, og at al offentlig finansiering til medieejere bør overvåges regelmæssigt; understreger, at medieejere ikke bør være dømt eller fundet skyldige i strafbare forhold;

50.  understreger, at enhver form for offentlig finansiering af medieorganisationer bør foregå på grundlag af ikkediskriminerende, objektive og gennemsigtige kriterier, som alle medier bør informeres om på forhånd;

51.  minder om, at medlemsstaterne bør finde måder at støtte medier på ved f.eks. at sikre momsneutralitet som anbefalet i Europa-Parlamentets beslutning af 13. oktober 2011 om momssystemets fremtid(12) og ved at støtte initiativer relateret til medier;

52.  opfordrer Kommissionen til at yde permanent og tilstrækkelig finansiering i EU's budget til at støtte Observatoriet for Mediepluralisme ved Centret for Mediepluralisme og Mediefrihed og til at oprette en årlig overvågningsmekanisme med henblik på vurdering af risici for mediepluralismen i medlemsstaterne; understreger, at den samme mekanisme bør anvendes til vurdering af mediepluralismen i kandidatlandene, og at resultaterne fra Observatoriet for Mediepluralisme bør have en reel indflydelse på udviklingen i forhandlingsprocessen;

53.  opfordrer Kommissionen til at overvåge og indsamle oplysninger og statistikker om mediefrihed og mediepluralisme i alle medlemsstater og til nøje at analysere tilfælde af overtrædelser af journalisters grundlæggende rettigheder under hensyntagen til nærhedsprincippet;

54.  understreger behovet for at styrke udvekslingen af bedste praksis mellem medlemsstaternes audiovisuelle reguleringsmyndigheder;

55.  opfordrer Kommissionen til at tage hensyn til henstillingerne i Parlamentets beslutning af 25. oktober 2016 om oprettelse af en EU-mekanisme for demokrati, retsstatsprincippet og grundlæggende rettigheder; opfordrer i denne forbindelse Kommissionen til at medtage resultaterne og henstillingerne fra Observatoriet for Mediepluralisme om risici for mediepluralismen og mediefriheden i EU ved udarbejdelsen af sin årlige rapport om demokrati, retsstatsprincippet og grundlæggende rettigheder;

56.  tilskynder medlemsstaterne til at øge deres bestræbelser på at styrke mediekendskabet og fremme uddannelsesinitiativer blandt alle borgere gennem formel, ikkeformel og uformel uddannelse fra et livslangt læringsperspektiv, også ved at være opmærksom på indledende uddannelse og videreuddannelse af undervisere og undervisningsstøtte og ved at opfordre til dialog og samarbejde mellem uddannelsessektoren og alle relevante interessenter, inklusive mediefolk, civilsamfundet og ungdomsorganisationer; bekræfter behovet for at støtte alderssvarende innovative redskaber til fremme af selvstændighed og onlinesikkerhed som obligatoriske fag i skolen samt at bygge bro over den digitale kløft gennem projekter rettet mod udviklingen af teknologiske færdigheder og med tilstrækkelige investeringer i infrastruktur for at sikre universel adgang til information;

57.  understreger, at udviklingen af en sans for kritisk vurdering og analyse, hvad angår brug af medieindhold, er af afgørende betydning for borgernes forståelse af aktuelle spørgsmål og bidrag til det offentlige liv, samt deres viden om både det forandringspotentiale og de trusler, der er forbundet med det stadig mere komplekse og indbyrdes forbundne mediemiljø; understreger, at mediekendskab er en vigtig demokratisk færdighed, der styrker borgere; opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at træffe specifikke foranstaltninger med henblik på at fremme og støtte mediekendskabsprojekter såsom pilotprojektet om mediekendskab for alle og at udvikle en omfattende politik for mediekendskab rettet mod borgere i alle aldersgrupper og alle medietyper som en integrerende del af EU's uddannelsespolitik, støttet af EU's finansieringsmuligheder såsom ESI-fondene og Horisont 2020;

58.  bemærker med bekymring, at mindretals, lokale og regionale samfunds, kvinders og personer med handicaps adgang til medierne, som fremhævet af 2016-rapporten fra Observatoriet for Mediepluralisme, er i fare; understreger, at et inkluderende medielandskab er afgørende i et åbent, frit og pluralistisk medielandskab, og at alle borgere har ret til adgang til uafhængig information på deres modersmål, det være sig et nationalt sprog eller et mindretalssprog; understreger nødvendigheden af at tilbyde europæiske journalister, især dem der arbejder med mindre anvendte sprog og mindretalssprog, tilstrækkelige uddannelses- og efteruddannelsesmuligheder; opfordrer derfor Kommissionen og medlemsstaterne til at tilskynde til og støtte forskning, projekter og politikker, der forbedrer adgangen til medier samt relevante initiativer rettet mod sårbare mindretalsgrupper (f.eks. pilotprojektet om praktikmuligheder i medier, der benytter mindretalssprog), og til at sikre alle borgere mulighed for deltagelse og ytringsfrihed;

59.  tilskynder mediesektoren til at sikre ligestilling mellem kønnene i mediepolitik og -praksis gennem samreguleringsmekanismer, interne adfærdskodekser og andre frivillige foranstaltninger;

60.  opfordrer indtrængende Kommissionen og medlemsstaterne til at iværksætte sociale kampagner, uddannelsesprogrammer og mere målrettede uddannelses- og oplysningsaktiviteter (herunder for beslutningstagere i sektoren) for at fremme værdier og praksis, der er baseret på ligebehandling, gennem finansiering og fremme på både nationalt og europæisk plan med henblik på at imødegå kønsskævheder i mediesektoren mere effektivt;

61.  anbefaler, at Kommissionen udvikler en sektorspecifik strategi for den europæiske mediesektor for at fremme mediernes innovation og bæredygtighed; mener, at en sådan strategi bør styrke samarbejdet på tværs af grænserne og samproduktioner mellem medieaktører i EU for at fremhæve deres mangfoldighed og fremme interkulturel dialog, styrke samarbejdet med individuelle nyhedsredaktioner og audiovisuelle tjenester i alle europæiske institutioner, navnlig med Parlamentet, og at fremme synlighed og mediedækning af EU-spørgsmål;

62.  understreger vigtigheden af at udvikle yderligere modeller for oprettelsen af en europæisk offentlig radio- og tv-spredningsplatform, der fremmer EU-dækkende politiske debatter baseret på fakta, afvigende holdninger og respekt, bidrager til et væld af mangfoldige holdninger i det nye konvergerende mediemiljø og fremmer synligheden af EU i sine relationer udadtil;

63.  anmoder Kommissionen og medlemsstaterne om at beskytte mediefriheden og ytringsfriheden i moderne kunst ved at stimulere tilblivelsen af kunstværker, der giver udtryk for sociale bekymringer, fremmer kritisk debat og inspirerer til modargumenter;

64.  understreger nødvendigheden af at afskaffe geografisk blokering af medieindhold og dermed give EU's borgere onlineadgang til on-demand streaming af andre medlemsstaters tv-kanaler;

65.  pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet, Kommissionen, medlemsstaternes regeringer og parlamenter samt til Europarådets generalsekretær.

(1) EFT L 145 af 31.5.2001, s. 43.
(2) EUT C 55 af 12.2.2016, s. 33.
(3) EUT C 378 af 9.11.2017, s. 104.
(4) EUT C 355 af 20.10.2017, s. 51.
(5) Vedtagne tekster, P8_TA(2017)0095.
(6) Vedtagne tekster, P8_TA(2016)0409.
(7) Vedtagne tekster, P8_TA(2017)0022.
(8) Vedtagne tekster, P8_TA(2017)0402.
(9) EUT C 32 af 4.2.2014, s. 6.
(10) EUT L 88 af 31.3.2017, s. 6.
(11) ECLI:EU:C:2014:317.
(12) EUT C 94 E af 3.4.2013, s. 5.

Juridisk meddelelse