Indeks 
Vedtagne tekster
Tirsdag den 29. maj 2018 - StrasbourgEndelig udgave
Intervaller for fiskeridødelighed og beskyttelsesniveauer for visse sildebestande i Østersøen ***I
 Statistik over godstransport ad indre vandveje (kodifikation) ***I
 Aftale mellem EU og Schweiz om oprindelseskumulation mellem EU, Schweiz, Norge og Tyrkiet inden for rammerne af EU's generelle præferenceordning ***
 Aftale mellem EU og Norge om oprindelseskumulation mellem EU, Schweiz, Norge og Tyrkiet inden for rammerne af EU's generelle præferenceordning ***
 Aftale mellem EU og Norge om administrativt samarbejde, bekæmpelse af svig og inddrivelse af fordringer på momsområdet *
 Optimering af værdikæden i EU's fiskerisektor
 Gennemførelsen af den fælles landbrugspolitiks redskaber for unge landbrugere i EU efter 2013-reformen
 Flerårig plan for demersale bestande i Nordsøen og fiskeriet efter disse bestande ***I
 Udstationering af arbejdstagere som led i udveksling af tjenesteydelser ***I
 Forvaltnings-, bevarelses- og kontrolforanstaltninger, der skal anvendes i konventionsområdet for Den Regionale Fiskeriforvaltningsorganisation for det Sydlige Stillehav ***I
 Bæredygtig finansiering
 EU's resultattavle for retsområdet 2017

Intervaller for fiskeridødelighed og beskyttelsesniveauer for visse sildebestande i Østersøen ***I
PDF 246kWORD 45k
Beslutning
Tekst
Europa-Parlamentets lovgivningsmæssige beslutning af 29. maj 2018 om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om ændring af forordning (EU) 2016/1139 for så vidt angår intervaller for fiskeridødelighed og beskyttelsesniveauer for visse sildebestande i Østersøen (COM(2017)0774 – C8–0446/2017 – 2017/0348(COD))
P8_TA(2018)0205A8-0149/2018

(Almindelig lovgivningsprocedure: førstebehandling)

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til Kommissionens forslag til Europa-Parlamentet og Rådet (COM(2017)0774),

–  der henviser til artikel 294, stk. 2, og artikel 43, stk. 2, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, på grundlag af hvilke Kommissionen har forelagt forslaget for Parlamentet (C8-0446/2017),

–  der henviser til artikel 294, stk. 3, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

–  der henviser til udtalelse af 14. februar 2018(1) fra Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg,

–  der henviser til, at Rådets repræsentant ved skrivelse af 8. maj 2018 forpligtede sig til at godkende Europa-Parlamentets holdning, jf. artikel 294, stk. 4, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

–  der henviser til forretningsordenens artikel 59,

–  der henviser til betænkning fra Fiskeriudvalget (A8-0149/2018),

1.  vedtager nedenstående holdning ved førstebehandling;

2.  anmoder om fornyet forelæggelse, hvis Kommissionen erstatter, i væsentlig grad ændrer eller agter i væsentlig grad at ændre sit forslag;

3.  pålægger sin formand at sende Parlamentets holdning til Rådet og Kommissionen samt til de nationale parlamenter.

Europa-Parlamentets holdning fastlagt ved førstebehandlingen den 29. maj 2018 med henblik på vedtagelse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2018/… om ændring af forordning (EU) 2016/1139, for så vidt angår intervaller for fiskeridødelighed og beskyttelsesniveauer for visse sildebestande i Østersøen

(Eftersom der var indgået en aftale mellem Parlamentet og Rådet, svarer Parlamentets holdning til den endelige retsakt, forordning (EU) 2018/976.)

(1) Endnu ikke offentliggjort i EUT.


Statistik over godstransport ad indre vandveje (kodifikation) ***I
PDF 242kWORD 43k
Beslutning
Tekst
Europa-Parlamentets lovgivningsmæssige beslutning af 29. maj 2018 om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om statistik over godstransport ad indre vandveje (kodifikation) (COM(2017)0545 – C8-0337/2017 – 2017/0256(COD))
P8_TA(2018)0206A8-0154/2018

(Almindelig lovgivningsprocedure – kodifikation)

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til Kommissionens forslag til Europa-Parlamentet og Rådet (COM(2017)0545),

–  der henviser til artikel 294, stk. 2, og artikel 338, stk. 1, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, på grundlag af hvilke Kommissionen har forelagt forslaget for Parlamentet (C8-0337/2017),

–  der henviser til artikel 294, stk. 3, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

–  der henviser til den interinstitutionelle aftale af 20. december 1994 om en hurtig arbejdsmetode ved officiel kodifikation af lovtekster(1),

–  der henviser til forretningsordenens artikel 103 og 59,

–  der henviser til betænkning fra Retsudvalget (A8-0154/2018),

A.  der henviser til, at forslaget ifølge udtalelsen fra den rådgivende gruppe bestående af de juridiske tjenester i Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen udelukkende består i en kodifikation af de eksisterende tekster uden indholdsmæssige ændringer;

1.  vedtager nedenstående holdning ved førstebehandling;

2.  pålægger sin formand at sende Parlamentets holdning til Rådet og Kommissionen samt til de nationale parlamenter.

Europa-Parlamentets holdning fastlagt ved førstebehandlingen den 29. maj 2018 med henblik på vedtagelse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2018/… om statistik over godstransport ad indre vandveje (kodifikation)

(Eftersom der var indgået en aftale mellem Parlamentet og Rådet, svarer Parlamentets holdning til den endelige retsakt, forordning (EU) 2018/974.)

(1) EFT C 102 af 4.4.1996, s. 2.


Aftale mellem EU og Schweiz om oprindelseskumulation mellem EU, Schweiz, Norge og Tyrkiet inden for rammerne af EU's generelle præferenceordning ***
PDF 250kWORD 47k
Europa-Parlamentets lovgivningsmæssige beslutning af 29. maj 2018 om udkast til Rådets afgørelse om indgåelse af en aftale i form af brevveksling mellem Den Europæiske Union og Det Schweiziske Forbund om oprindelseskumulation mellem Den Europæiske Union, Det Schweiziske Forbund, Kongeriget Norge og Republikken Tyrkiet inden for rammerne af den generelle præferenceordning (05882/2/2017 – C8-0241/2017 – 2016/0328(NLE))
P8_TA(2018)0207A8-0151/2018

(Godkendelse)

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til udkast til Rådets afgørelse (05882/2/2017),

–  der henviser til udkastet til aftale i form af brevveksling mellem Den Europæiske Union og Det Schweiziske Forbund om oprindelseskumulation mellem Den Europæiske Union, Schweiz, Norge og Tyrkiet inden for rammerne af den generelle præferenceordning (05803/2017),

–  der henviser til den anmodning om godkendelse, som Rådet har forelagt, jf. artikel 207, stk.4 og artikel 218, stk. 6, andet afsnit, litra a), nr. v), i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (C8-0241/2017),

–  der henviser til forretningsordenens artikel 99, stk. 1 og 4, og artikel 108, stk. 7,

–  der henviser til henstilling fra Udvalget om International Handel (A8-0151/2018),

1.  godkender indgåelsen af aftalen;

2.  pålægger sin formand at sende Parlamentets holdning til Rådet og Kommissionen samt til medlemsstaternes regeringer og parlamenter og Det Schweiziske Forbunds regering og parlament.


Aftale mellem EU og Norge om oprindelseskumulation mellem EU, Schweiz, Norge og Tyrkiet inden for rammerne af EU's generelle præferenceordning ***
PDF 249kWORD 47k
Europa-Parlamentets lovgivningsmæssige beslutning af 29. maj 2018 om udkast til Rådets afgørelse om indgåelse af en aftale i form af brevveksling mellem Den Europæiske Union og Kongeriget Norge om oprindelseskumulation mellem Den Europæiske Union, Det Schweiziske Forbund, Kongeriget Norge og Republikken Tyrkiet inden for rammerne af den generelle præferenceordning (05883/2/2017 – C8-0240/2017 – 2016/0329(NLE))
P8_TA(2018)0208A8-0152/2018

(Godkendelse)

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til udkast til Rådets afgørelse (05883/2/2017),

–  der henviser til udkastet til aftale i form af brevveksling mellem Den Europæiske Union og Kongeriget Norge om oprindelseskumulation mellem Den Europæiske Union, Schweiz, Norge og Tyrkiet inden for rammerne af Den Europæiske Unions generelle præferenceordning (05814/2017),

–  der henviser til den anmodning om godkendelse, som Rådet har forelagt, jf. artikel 207, stk. 4, og artikel 218, stk. 6, andet afsnit, litra a), nr. v), i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (C8-0240/2017),

–  der henviser til forretningsordenens artikel 99, stk. 1 og 4, og artikel 108, stk. 7,

–  der henviser til henstilling fra Udvalget om International Handel (A8-0152/2018),

1.  godkender indgåelsen af aftalen;

2.  pålægger sin formand at sende Parlamentets holdning til Rådet og Kommissionen samt til medlemsstaternes regeringer og parlamenter og Kongeriget Norges regering og parlament.


Aftale mellem EU og Norge om administrativt samarbejde, bekæmpelse af svig og inddrivelse af fordringer på momsområdet *
PDF 242kWORD 47k
Europa-Parlamentets lovgivningsmæssige beslutning af 29. maj 2018 om forslag til Rådets afgørelse om indgåelse på Den Europæiske Unions vegne af aftalen mellem Den Europæiske Union og Kongeriget Norge om administrativt samarbejde, bekæmpelse af svig og inddrivelse af fordringer på momsområdet (COM(2017)0621 – C8-0407/2017 – 2017/0272(NLE))
P8_TA(2018)0209A8-0147/2018

(Høring)

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til forslag til Rådets afgørelse (COM(2017)0621),

–  der henviser til aftalen mellem Den Europæiske Union og Kongeriget Norge om administrativt samarbejde, bekæmpelse af svig og inddrivelse af fordringer på momsområdet (14390/2017),

–  der henviser til artikel 113 samt artikel 218, stk. 6, andet afsnit, litra b), og artikel 218, stk. 8, andet afsnit, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, der danner grundlag for Rådets høring af Parlamentet (C8-0407/2017),

–  der henviser til forretningsordenens artikel 78c og artikel 108, stk. 8,

–  der henviser til betænkning fra Økonomi- og Valutaudvalget (A8-0147/2018),

1.  godkender indgåelsen af aftalen;

2.  pålægger sin formand at sende Parlamentets holdning til Rådet og Kommissionen samt til medlemsstaternes regeringer og parlamenter og Kongeriget Norges regering og parlament.


Optimering af værdikæden i EU's fiskerisektor
PDF 258kWORD 57k
Europa-Parlamentets beslutning af 29. maj 2018 om optimering af værdikæden i EU's fiskerisektor (2017/2119(INI))
P8_TA(2018)0210A8-0163/2018

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til artikel 42 og artikel 43, stk. 2, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF), hvorved der oprettes en fælles markedsordning for fiskevarer,

–  der henviser til sin beslutning af 6. juli 2017 om fremme af samhørighed og udvikling i regionerne i EU's yderste periferi: anvendelse af artikel 349 i TEUF(1),

–  der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1380/2013 af 11. december 2013 om den fælles fiskeripolitik, særlig artikel 35 om målsætningerne for den fælles markedsordning,

–  der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1379/2013 af 11. december 2013 om den fælles markedsordning for fiskevarer og akvakulturprodukter,

–  der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 508/2014 af 15. maj 2014 om Den Europæiske Hav- og Fiskerifond og navnlig artikel 11, 13, 41 til 44, 48, 63, 66, 68 og 70 til 73,

–  der henviser til Den Almindelige Kommission for Fiskeri i Middelhavets (GFCM's) midtvejsstrategi (2017-2020), der omhandler bæredygtighed i fiskeriet i Middelhavet og Sortehavet,

–  der henviser til sin beslutning af 13. juni 2017 om status for fiskebestande og fiskerisektorens socioøkonomiske situation i Middelhavsområdet(2),

–  der henviser til Kommissionens nye strategi for et stærkere og fornyet strategisk partnerskab med regionerne i EU's yderste periferi, som blev offentliggjort den 24. oktober 2017 (COM(2017)0623),

–  der henviser til sin beslutning af 12. maj 2016 om sporbarhed for fiskeri- og akvakulturprodukter i restaurant- og detailhandelssektoren(3),

–   der henviser til sin beslutning af 27. april 2017 om forvaltningen af fiskerflåderne i regionerne i EU's yderste periferi(4),

–  der henviser til forretningsordenens artikel 52,

–  der henviser til betænkning fra Fiskeriudvalget (A8-0163/2018),

A.  der henviser til, at EU's fiskerisektor står over for stadig større og mere komplekse udfordringer; der henviser til, at situationen med hensyn til ressourcer og stigende udgifter, navnlig udsving i brændstofprisen, kan påvirke fiskernes indkomster; der i denne forbindelse henviser til, at nedsættelserne af fangstkvoterne betyder, at de lokale samfund står over for situationer, der vanskeliggøres af reduktionen i fangstaktiviteten; der henviser til, at de øgede transportomkostninger, som skyldes dobbeltvirkningen af de højere brændstofpriser, desuden omfatter den konkurrence, som importen af varer fra tredjelande indebærer, og at selv om disse og andre problemer anerkendes, er der i mange tilfælde stadig ikke taget hånd om årsagerne til forværringen af den socioøkonomiske situation i fiskerisektoren, herunder de utilstrækkelige oplysninger om førstesalgspriser for fisk;

B.   der henviser til, at fiskerisektoren er strategisk vigtig for den offentlige forsyning af fisk og for fødevarebalancen i flere medlemsstater og i Unionen, samt for dens betydelige bidrag til kystsamfundenes socioøkonomiske velfærd, til lokal udvikling, beskæftigelsen, bevarelsen og skabelsen af økonomiske aktiviteter både i forudgående og efterfølgende led og bevarelsen af lokale kulturelle traditioner;

C.   der henviser til, at småskalafiskere, ikke-industrielle fiskere og kystfiskere udgør 83 % af EU's aktive fiskerifartøjer og 47 % af den samlede beskæftigelse i EU's fiskerisektor; der henviser til, at det i forordning (EU) nr. 1380/2013 fastlægges, at "Medlemsstaterne bør bestræbe sig på at give præferentiel adgang for småskalafiskere, ikke-industrielle fiskere og kystfiskere", og at denne bestemmelse ikke overholdes;

D.   der henviser til, at de fleste distributører af fiskeri- og akvakulturprodukter såsom supermarkeder har gjort overholdelse af EU's forordninger obligatorisk, men at virkningen af denne overholdelse på fiskeres arbejdsforhold og indtjening varierer, hvilket kan være unfair for små fiskerfartøjer;

E.  der henviser til, at det er nødvendigt at tage hensyn til de betydelige forskelle mellem flåder, flådesegmenter, målarter, fiskeredskaber, produktivitet, forbrugspræferencer og fiskeforbruget pr. indbygger i de forskellige EU-medlemsstater samt fiskeindustriens særlige karakteristika, der skyldes de forskellige fiskeriregioners sociale struktur og markedsføringsmetoder og de strukturelle og naturbestemte forskelle mellem dem;

F.  der henviser til, at traditionelle fiskere for at blive en del af de nye markedssegmenter har brug for økonomisk bistand og støtte;

G.  der henviser til fiskernes usikre indtægter og lønninger, der skyldes den måde, handelen foregår på i sektoren, og prisdannelsen ved det første salg samt fiskeriets uregelmæssige karakter, hvilket bl.a. indebærer, at det er nødvendigt, at sektoren fortsat modtager national og offentlig EU-støtte;

H.  der henviser til, at en analyse af de vigtigste punkter i værdikæden for fiskevarer kan føre til, at lokale fiskere og producenter kan beholde en større del af denne værdi med åbningen af nye lokale markeder og kontakten med lokale interessenter, hvilket kan påvirke lokalsamfundene positivt ved at skabe en dynamisk, rentabel og bæredygtig økonomisk aktivitet på området;

I.  der henviser til, at artikel 349 i TEUF anerkender den særlige økonomiske og sociale situation for regionerne i den yderste periferi, som forværres af strukturelle faktorer (afsides beliggenhed, økarakter, ringe størrelse, vanskelige topografiske og klimatiske forhold, afhængighed af få produkter osv.), der er permanente og tilsammen i alvorlig grad hæmmer deres udvikling og værdikæden i fiskerisektoren;

J.  der henviser til, at primærproducenter, på trods af at de spiller en afgørende rolle i værdikæden, ikke altid drager nytte af den merværdi, der skabes i værdikædens senere faser;

K.  der henviser til, at den fælles fiskeripolitik (FFP) har til formål at styrke bæredygtigheden og konkurrenceevnen i EU's fiskeri- og akvakultursektor;

L.  der henviser til, at en af måderne til at garantere, at fiskevarer fra regionerne i den yderste periferi er konkurrencedygtige, er at sikre, at transportudgifterne ikke tvinger prisen på fiskevarerne i vejret, når de når ud til de vigtigste bestemmelsesmarkeder;

M.   der henviser til, at EU er den største globale aktør hvad angår markedsføring af fiskevarer og akvakulturprodukter;

N.   der henviser til, at mange faktorer påvirker handelsstrømmene for fiskevarer og akvakulturprodukter, f.eks. forbrugernes præferencer i de forskellige geografiske områder;

O.  der henviser til, at den fælles markedsordning for fiskevarer og akvakulturprodukter har til formål at øge gennemsigtigheden og stabiliteten på markederne, navnlig hvad angår økonomisk viden om og forståelse af markederne for fiskevarer og akvakulturprodukter i de forskellige led af forsyningskæden;

P.   der henviser til, at forordning (EU) nr. 1379/2013 om den fælles markedsordning for fiskevarer og akvakulturprodukter i artikel 38 indeholder bestemmelser om obligatorisk angivelse af fangst- eller produktionsområdet og, i forbindelse med fiskevarer fanget på havet, navnet på skrift på underområdet eller afsnittet, der er opført i FAO-området;

Q.   der henviser til, at gennemsigtighed er et middel til at beskytte forbrugernes ret til med størst mulig nøjagtighed at kende egenskaberne ved de produkter, de køber; der henviser til, at dette kræver en bedre mærkning, der skal indeholde de samme nøjagtige oplysninger om oprindelsen af fiskene, både når fisken sælges frisk, og når den sælges i form af forarbejdede produkter;

R.  der henviser til, at den nuværende salgsdynamik ikke tillader, at udsving i produktionsfaktoromkostningerne, herunder brændstof, overføres på fiskepriserne, og til at gennemsnitspriserne ved første salg ikke er fulgt med de endelige forbrugspriser;

S.  der henviser til, at det i et studie, der blev offentliggjort af Temaafdelingen for Struktur- og Samhørighedspolitik i 2016 med titlen "Small-Scale Fisheries Markets: Value Chain, Promotion and Labelling", klart anføres, at mærkningen af fiskevarer i EU kan forvirre forbrugerne;

T.  der henviser til, at producentorganisationerne i fiskeri- og akvakultursektoren spiller en afgørende rolle med hensyn til at opfylde målsætningerne for den fælles fiskeripolitik og den fælles markedsordning og forvalte dem på behørig vis;

U.   der henviser til, at Unionen bestræber sig på at sikre høje kvalitetsstandarder for fiskevarer, navnlig i lyset af handelsforbindelserne med tredjelande;

V.   der henviser til den store betydning, som forarbejdnings- og konserveringssektoren har;

W.  der henviser til, at de lokale aktionsgrupper inden for fiskeriet spiller en vigtig rolle som led i den fælles fiskeripolitik med hensyn til at udforme og gennemføre multisektorale og integrerede lokaludviklingsstrategier, der opfylder behovene i deres lokale fiskeriområder; der henviser til, at det anerkendes, at de har spillet en vigtig rolle med hensyn til at diversificere fiskeriaktiviteterne;

X.  der henviser til, at fiskeriforsyningskæden ikke eksisterer isoleret, og at etablering af forbindelser på tværs af sektorer er af yderste vigtighed for at udvikle nyskabende produkter og få adgang til nye markeder og styrke de salgsfremmende foranstaltninger;

Y.  der henviser til manglen på struktur og sammenslutninger inden for fiskerisektoren i nogle af Unionens medlemsstater;

Z.   der henviser til, at fiskeriet i regionerne i den yderste periferi har specifikke begrænsninger, som anerkendes i artikel 349 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, og som påvirker deres struktur;

AA.  der henviser til, at brancheorganisationerne (som allerede omhandlet i den fælles markedsordning) har potentiale til at bidrage til at styrke koordineringen af afsætningsaktiviteterne i de forskellige led i forsyningskæden og til at fremme foranstaltninger af interesse for hele sektoren;

AB.  der henviser til, at eftersom fiskebestandene er fælles ressourcer, kan de i visse tilfælde udnyttes mest bæredygtigt og effektivt af organisationer, der består af medlemmer fra forskellige stater og regioner i Unionen, og fremgangsmåden og undersøgelserne bør derfor være regionsopdelte;

AC.   der henviser til, at fiskerisektoren spiller en central rolle for den socioøkonomiske situation, beskæftigelsen og for fremme af økonomisk og social sammenhørighed i regionerne i den yderste periferi, hvis økonomier er præget af vedvarende strukturelle begrænsninger, og som kun har få muligheder for økonomisk diversificering;

AD.  der henviser til, at manglen på unge erhvervsdrivende er en hæmsko for moderniseringen og forbedringen af sektoren og udgør en stor trussel for mange kystsamfunds overlevelse;

AE.  der henviser til, at kvindernes rolle i fiskerisektoren ikke er særlig synlig, selv om de kvinder, der ofte udfører det bagvedliggende arbejde såsom logistisk assistance eller administrative funktioner i forbindelse med aktiviteten, også er fiskere og fiskeskippere på nogle fiskerfartøjer;

AF.   der henviser til, at landingsforpligtelsen udgør en reel økonomisk og social begrænsning, som formindsker den finansielle rentabilitet og indvirker på værdikæden, og som bør minimeres;

AG.   der henviser til, at der er behov for at fremme større bevidsthed blandt forbrugerne om betydningen af sund kost og bæredygtig produktion;

AH.   der henviser til, at også mindskelsen af fiskepriserne ved første salg og stigningen i brændstofudgifterne skal anses for at være blandt årsagerne til forværringen af den sociale og økonomiske situation;

1.  opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til sammen med de regionale myndigheder at nedsætte grupper af eksperter, der har til opgave at analysere og foreslå korrigerende foranstaltninger vedrørende brugen af de forskellige konti under Den Europæiske Hav- og Fiskerifond, med henblik på at fastslå årsagerne til manglende gennemførelse og eventuelle tab af midler samt garantere et passende kontrol- og gennemsigtighedsniveau og kræve en bedre forvaltning fra de relevante administrationers side;

2.  opfordrer indtrængende medlemsstaterne til at overholde bestemmelserne i forordning (EU) nr. 1380/2013 og til at give reel præferentiel adgang til fiskemuligheder for EU's småskalafiskere og ikke-industrielle fiskere;

3.  opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at gøre alt, hvad der er nødvendigt for at lette oprettelsen af producentorganisationer ved at fjerne bureaukratiske hindringer i den fastlagte procedure og sænke kravet om minimumsproduktion for at fremme små producenters adgang; påpeger, at det også er nødvendigt at styrke producentorganisationernes virksomhed ved at give dem større indflydelse og fremme deres adgang til den fornødne finansielle støtte, således at de bliver i stand til at udføre en bredere vifte af opgaver ud over den daglige forvaltning af fiskeri, samtidig med at de rammer, der er opstillet med målene for den fælles fiskeripolitik, respekteres, især for så vidt angår regionerne i den yderste periferi, som skal kunne tilpasse producentorganisationernes og brancheorganisationernes funktionsmåde lokalt i deres områder, som er kendetegnet ved afsides beliggenhed, isolation, beskeden størrelse, overvejende ikke-industrielt fiskeri og stor sårbarhed over for import;

4.  fastholder, at de operationelle programmer – med passende økonomisk støtte – bør fremme producentorganisationernes mulighed for selv at markedsføre deres produkter og således rykke op i værdikæden for derved at øge værdien af deres produktion og merværdien af fiskevarerne;

5.   opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at sikre, at støtte til sikkerheds- og hygiejneforanstaltninger om bord ikke bliver en del af en konkurrenceproces, og at man afsætter et større budget til det ikke-industrielle fiskeri;

6.  anmoder Kommissionen og medlemsstaterne om at gøre det lettere for producentorganisationerne og tilskynde disse til at inddrage værdikæden i produktions- og markedsføringsplaner med henblik på at tilpasse udbuddet til efterspørgslen og sikre fiskerne en rimelig indkomst, således at de europæiske forbrugere kan finde produkter, der tilfredsstiller deres behov, idet der tages hensyn til differentiering; bemærker i denne forbindelse, at de strategier, der er tilpasset specifikke lokale forhold, er et væsentligt redskab, og bør inkludere muligheden for direkte salg og omfatte sektor- eller produktspecifikke kampagner, som bidrager til en bedre oplysning og bevidstgørelse af forbrugerne, herunder en mærkning, der giver forståelig information;

7.  opfordrer Kommissionen, medlemsstaterne, de regionale og lokale regeringer til at styrke ikke-industrielt fiskeri ved at tilskynde til lokalt forbrug via direkte og mere specialiseret markedsføring, 0 km-handelskanaler, herunder forbedret samarbejde mellem den offentlige sektor og fiskerisektoren gennem levering af offentlige institutioner såsom skoler og hospitaler med lokale fiskevarer samt reklamekampagner, der også bør samarbejde med private initiativer til at fremme lokale fødevarer såsom Slowfish-initiativet, og til at respektere sæsonfaktoren i visse fangster; opfordrer samtidig Kommissionen og medlemsstaterne til at støtte samarbejdet mellem fiskeri og turisme og til at udarbejde en liste over god praksis om erfaringer med at fremme nye former for samarbejde;

8.   understreger, at en af forudsætningerne for disse markedsføringsstrategier er den obligatoriske angivelse i mærkningen af fiskeprodukternes oprindelse, både når fisken sælges frisk, og når den sælges i form af forarbejdede produkter;

9.   anmoder om, at der indføres mekanismer til forbedring af prisen ved første salg til gavn for fiskerne, således at aflønningen af deres arbejde forøges, og til fremme af en retfærdig og hensigtsmæssig fordeling af den merværdi, der opnås i sektorens værdikæde, ved at reducere mellemmændenes fortjeneste, øge producenternes priser og lægge begrænsninger på de priser, der betales af den endelige forbruger; mener, at medlemsstaterne i tilfælde af stor ubalance i kæden må kunne benytte interventionsformer såsom fastsættelse af maksimumsgrænser for mellemhandleravancer i forhold til hver aktør i kæden;

10.   opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at hjælpe bevægelsen, der repræsenterer EU's småskalafiskeres organisationer, med at udvikle et dedikeret logo, som garanterer: en frisk fiskevare, førsteklasses kvalitet, kontrollerede sundhedsstandarder, overholdelse af 0 km-kravene (begunstigelse af lokale varer frem for varer, der transporteres langt væk fra), kort afstand til forbrugerne, overensstemmelse med traditioner osv.;

11.   påpeger, at det med hensyn til gennemsigtigheden og beskyttelse af forbrugernes rettigheder er nødvendigt med en revision af bilaget til Rådets forordning (EØF) nr. 1536/92 om markedsføring af konserves;

12.   opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at iværksætte en ordning med mærkning, som klart angiver oprindelseslandet, for både den friske fangst og forarbejdede produkter;

13.  opfordrer kraftigt medlemsstaterne til at lægge stor vægt på at fremme en bedre struktur og mere samarbejde i fiskerisektoren;

14.  opfordrer Kommissionen til i handelsaftalerne med tredjelande at indføje en bestemmelse om EU's kvalitetsstandarder, således at importerede produkter skal overholde de samme normer som EU's fiskevarer;

15.  opfordrer med henblik på at sikre lige vilkår mellem importerede produkter og EU's fiskeri- og akvakulturprodukter Kommissionen og medlemsstaterne til nøje at overvåge overholdelsen af produkter, der indføres i Unionen med de nuværende EU-regler for sikkerhed, hygiejne og kvalitet samt Rådets forordning (EF) nr. 1005/2008(5) om IUU-fiskeri;

16.   insisterer på en strengere gennemførelse af EU-lovgivningen om mærkning og forbrugeroplysning, både på detailmarkeder og i hotel-, restaurant- og cateringsektoren (HORECA); mener, at dette er vigtigt for alle fiskevarer, både importerede og EU-producerede; mener, at gennemførelsen af kontrolforordningen (EF) nr. 1224/2009 bør styrkes til dette formål i alle medlemsstater, og at forordningerne bør tilpasses, således at de omfatter alle stadier af forsyningskæden;

17.   opfordrer indtrængende Kommissionen til at iværksætte en undersøgelse af importens indvirkninger på det lokale fiskeri;

18.  forlanger, at Kommissionen giver mulighed for at gøre passende brug af en regionalisering med særligt fokus på regioner i den yderste periferi og en differentiering af støtteværktøjerne samt for tilpasning af disse værktøjer til de forskellige typer af producentorganisationer og deres specifikke behov;

19.   understreger vigtigheden af at konstruere politikkerne på en sådan måde, at det bliver muligt for de lokale kystkommuner at tilbyde integrerede tjenester, hvor man gør brug af de synergier, der skabes i de forskellige produktionssektorer, som er i stand til at skabe og tilskynde til udvikling på lokalt plan; opfordrer derfor til, at finansieringsmidler hørende under den fælles fiskeripolitik kombineres med andre EU-programmer under Den Europæiske Socialfond eller under den fælles landbrugspolitik; fremhæver, at denne kombination af ressourcer og programmer skal understøtte de lokale samfunds og iværksætteres initiativer med fokus på udvikling af landdistrikterne og forbedring af leveforholdene og bidrage til at konsolidere indtægterne og især diversificere indkomstkilderne;

20.   finder det afgørende, at støtten til transport af fisk fra regionerne i den yderste periferi til det internationale marked opretholdes og om muligt øges med henblik på at sikre lige konkurrencevilkår med produkter fra andre lokaliteter;

21.   opfordrer Kommissionen til at undersøge muligheden for så snart som muligt at skabe et finansielt instrument, der specifikt skal støtte fiskeriet på basis af POSEI for landbrugssektoren i den yderste periferi, som virkelig kan styrke deres fiskeripotentiale; mener, at man bør overveje muligheden for i dette specifikke instrument at samle navnlig bestemmelserne i artikel 8 (statsstøtte), artikel 13, stk. 5 (budgetmidler under delt forvaltning), artikel 70 (godtgørelsesordning), artikel 71 (beregning af godtgørelsen), artikel 72 (godtgørelsesplan) og artikel 73 (statsstøtte til gennemførelse af godtgørelsesplaner) i forordning (EU) nr. 508/2014 om Den Europæiske Hav- og Fiskerifond (EHFF);

22.   mener, at disse lokale udviklingsplaner for kystsamfundene skal understøtte nye aktiviteter og virksomheder, hvor det er muligt at integrere kvalitetsråvarer, specifikke forarbejdningsprocesser og de berørte samfunds kulturarv og historiske arv i værdikæden; påpeger desuden, at de skal skabe grobund for markedsføringsmekanismer som f.eks. den obligatoriske mærkning med specificering af produkternes oprindelse, hvilket synliggør disse kvaliteter på markedet og kan medvirke til, at hovedparten af den genererede indkomst vender tilbage til disse samfund;

23.   fremhæver endvidere betydningen af havet, havressourcer og fiskevarer i forbindelse med fremme af samhørigheden og udviklingen i den yderste periferi og gennemførelsen af artikel 349 i TEUF; opfordrer indtrængende Kommissionen til i denne sammenhæng at overholde artikel 349 i TEUF, også i forbindelse med fiskeri, ved helt at genindføre det uafhængige POSEI-program for fiskeri, som blev afskaffet som led i reformen af det aktuelle EHFF-program;

24.  opfordrer Kommissionen, medlemsstaterne og de regionale og lokale myndigheder til at fremme oprettelsen af brancheorganisationer, producentorganisationer og sammenslutninger af producentorganisationer på tværnationalt niveau (som fastsat allerede i den fælles markedsordning), med udgangspunkt i biogeografiske regioner eller på EU-plan; påpeger, at dette er et vigtigt redskab til at styrke producentorganisationerne og give dem større forhandlingsstyrke;

25.   opfordrer til, at processen fremmes og udvikles med særlig opmærksomhed på kønspolitikkerne for at sikre, at kvinderne bliver passende repræsenteret i disse organisationer; påpeger, at vægten af kvinder i sektoren skal afspejles således, og der skal skabes mulighed for, at kvinder kan spille en større rolle heri;

26.   understreger vigtigheden af at styrke samarbejdet mellem videnskab og fiskeri for at afhjælpe de komplicerede afhængighedsforhold og svagheder i værdikædeprocesserne for at forbedre indsatsen og gavne interessenterne;

27.  opfordrer Kommissionen til at øge, fremme og udbrede brugen af de oplysninger, som tilvejebringes af det europæiske markedsobservatorium for fiskevarer og akvakulturprodukter (EUMOFA), således at alle erhvervsdrivende i kæden kan råde over gennemsigtige, pålidelige og ajourførte oplysninger og dermed træffe effektive afgørelser; anmoder i denne henseende Kommissionen om at tilvejebringe ajourførte data om de nye udfordringer for kommercielle aktører såsom onlinesalg eller ændringer i forbrugsvaner;

28.   mener, at der bør foretages en gennemgribende revision af den fælles markedsordning for fiskevarer for at øge dens bidrag til at sikre indtægtsniveauet inden for sektoren og stabiliteten på markedet samt fremme markedsføringen af fiskevarer og øge merværdien;

29.   anmoder Kommissionen om at inkludere fiskevarer i sit kommende forslag til lovgivning vedrørende kampen mod ufine handelspraksisser, som er et generelt problem i fødevaresektoren;

30.   opfordrer Kommissionen til at revidere systemet for mærkning af fiskevarer, som er fastsat i forordning (EU) nr. 1379/2013 på basis af FAO-fiskeriområderne, som blev fastlagt for over halvfjerds år siden med det formål at informere om fangster, og som ikke er udformet til at orientere forbrugeren, eftersom det nævnte system skaber forvirring og ikke bidrager til at videregive klar, gennemsigtig og forståelig information;

31.  anmoder Kommissionen og medlemsstaterne og de regionale og lokale myndigheder om at undersøge manglen på faglige kvalifikationer i fiskerisektoren, navnlig manglen på unge fagfolk, således at uddannelsesprogrammerne for fagfolk i fiskerisektoren kan garanteres og afpasses efter de reelle behov i sektoren og dermed bidrage til at modernisere og fremme sektoren og fastholde befolkningen i fiskersamfundene samt skabe passende jobmuligheder i akvakulturen, landbrugs- og kystområder, i den yderste periferi samt i regioner, der er afhængige af fiskeriaktiviteter;

32.   påpeger, at det er vigtigt at etablere hjemmemarkeder for traditionelle produkter af en særlig høj kvalitet, der kan promoveres på messer og i forhold til små virksomheder og restaurationsbranchen, med henblik på at fremme lokale fiskevarers merværdi og den lokale udvikling;

33.   påpeger vigtigheden af at udarbejde specifikke uddannelsesstrategier inden for digitale færdigheder rettet mod forvaltningen og især mod markedsføringen som et vigtigt redskab til at forbedre produkternes stilling i værdikæden;

34.   minder om, at disse planer for opkvalificering bør omfatte både de traditionelle fag, der først og fremmest udøves af kvinder i sektoren, og specifikke planer med fokus på at øge kvinders beskæftigelse og antallet af kvindelige iværksættere; understreger, at en medtagelse af disse elementer i de regulære uddannelser desuden vil have logiske juridiske virkninger og forbedre disse erhvervsudøveres status på arbejdsmarkedet;

35.   opfordrer Kommissionen til at undersøge styrkede mekanismer til fremme af forarbejdede fiskevarer med større merværdi, navnlig konserves, i lighed med bestemte landbrugsprodukter, og programmer til at sikre, at EU's fiskevarer promoveres i udlandet, navnlig ved at udbrede kendskabet til dem på internationale udstillinger og messer;

36.  opfordrer indtrængende medlemsstaterne og de regionale myndigheder til at hjælpe fiskerivirksomhederne med at få adgang til viden, netværk og den nødvendige finansiering til at iværksætte innovative aktiviteter og designe nye produkter ("novel foods"), navnlig i værdiansættelsen af arter, der allerede er fanget med ringe økonomisk værdi, og inddrage forskningsinstitutioner og institutter som f.eks. oceanografiske institutter med henblik på at drage fordel af deres omfattende kendskab til de grundlæggende råstoffer og deres biologiske, ernæringsmæssige og organoleptiske egenskaber; i et forsøg på at undgå affald, maksimere værdien af friske produkter og stimulere synergier mellem de forskellige dele af værdikæden og gøre sektoren mere modstandsdygtig;

37.   opfordrer medlemsstaterne og de regionale og lokale forvaltninger til at samarbejde om at udvikle informationskampagner rettet mod forbrugerne, som skal være virkningsfulde og rettet mod konkrete produkter, med henblik på at øge bevidstheden omkring spørgsmål som vigtigheden af at forbruge lokale fiskeriprodukter, synliggøre sektorens indvirkning på den lokale beskæftigelse og på sammenhængskraften i kystsamfundene, fremhæve de ernæringsmæssige kvaliteter af frisk fisk, og skabe bevidsthed omkring behovet for at inkludere fiskevarer i en sund kost osv.;

38.  opfordrer Kommissionen til at foreslå en klar definition og udforme grundlaget for et fremtidigt europæisk program til støtte for det ikke-industrielle fiskeri, som kan bidrage til at forbedre den miljømæssige og socioøkonomiske bæredygtighed i EU's fiskerisektor, og som gør det muligt at identificere, differentiere og bedre fremhæve værdien af produkter fra det ikke-industrielle fiskeri, således at nye generationer tilskyndes til at arbejde i fiskerisektoren, og der dermed sker et generationsskifte, således at ikke-industrielle fiskere af begge køn sikres anstændige kvoter og en større kontrol med ressourcerne, hvilket kan skabe større social samhørighed i kystsamfundene i EU;

39.   opfordrer Kommissionen til at iværksætte specifikke offentlige onlinehøringer på EU-plan for at indsamle data vedrørende forsyningskæder, problemer med markedsgennemsigtighed, værdideling, mærkning og forbrugerbehov fra en bred vifte af interessenter i EU's fiskerisektor;

40.  opfordrer Kommissionen til at undersøge, på hvilken måde de globale værdikæder kan hjælpe det ikke-industrielle fiskeri til lettere at blive integreret i den globale økonomi, idet merværdien af produkterne fra det ikke-industrielle fiskeri øges, og det får mulighed for at opretholde sin virksomhed og aktiviteterne i lokalsamfundene; understreger vigtigheden af uddannelse i digitale færdigheder i denne forbindelse;

41.   mener, at værdikæden af fiskevarer er kompleks, da den går fra producenter via forskellige mellemmænd til detailhandleren eller restauranten; fremhæver, at formidlere og forarbejdningsvirksomheder i fiskerisektoren spiller en vigtig rolle i værdikæden; bemærker, at den gennemsnitlige margen i værdikæden er, at kun 10 % går til producenterne, og de resterende 90 % går til mellemmændene; understreger, at afkortningen af værdikæden, navnlig gennem oprettelse af producentorganisationer, som er nøglespillere via deres produktions- og markedsføringsplaner, er udgangspunktet for at forbedre indkomsten ved småskalafiskeri, men også for at få et bedre produkt (muligvis til en bedre pris) til forbrugeren;

42.   understreger vigtigheden af at investere i unge fagfolk for at engagere og selvstændiggøre den næste generation af fiskere og opfordrer til at skabe muligheder for unge fiskere, således at de udvikler nye færdigheder, opbygger modstandsdygtige forretninger, bliver aktive medlemmer af deres lokalsamfund og bidrager positivt til værdikæden i fiskerisektoren;

43.  anmoder medlemsstaterne og de regionale myndigheder om at gøre brug af de muligheder, som de lokale aktionsgrupper inden for fiskeriets støtte giver for at tilpasse fiskeriet til de lokale behov på mange områder som f.eks. uddannelse og diversificering af aktiviteter, der bygger på innovation, og hjælpe fiskere og medlemmer af lokale myndigheder med at få adgang til eksisterende EU-hjælpeprogrammer og -finansiering;

44.   anmoder Kommissionen om at undersøge muligheden for at etablere en mekanisme for nyttiggørelse af uønskede fangster som følge af landingsforpligtelsen, der er i værdikædens aktørers og især fiskernes, økonomiske og sociale interesse, og støtte lokale initiativer;

45.   opfordrer medlemsstaterne og de regionale instanser til at styrke informationsformidlingen vedrørende eksisterende støtteprogrammer og intensivere den administrative bistand f.eks. ved hjælp af informationsplatforme;

46.   opfordrer Kommissionen til at fremme og støtte initiativer om at øge selektiviteten for at reducere uønskede fangster og i sidste ende forbedre fiskeriets økonomiske bæredygtighed ved at målrette det mod arter, som lever op til forbrugernes forventninger;

47.  opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at inddrage kønsaspektet i fiskeripolitikken for at synliggøre den vigtige rolle, som kvinder spiller i EU's fiskerisektor, og for at styrke deres position;

48.  opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at styrke forbindelsen mellem arbejdsliv og skoler, f.eks. ved at sørge for, at tekniske søfartsskoler i deres uddannelsesplan omfatter fag vedrørende fiskeri og akvakultur;

49.   henstiller til Kommissionen, medlemsstaterne og de regionale myndigheder, at de koordinerer indsatserne for at sætte gang i de tiltag, som foreslås i denne betænkning med henblik på at forbedre rentabiliteten af fiskeriaktiviteterne;

50.  pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet, Kommissionen, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg, Regionsudvalget, medlemsstaternes regeringer og de rådgivende råd.

(1) Vedtagne tekster, P8_TA(2017)0316
(2) Vedtagne tekster, P8_TA(2017)0255.
(3) EUT C 76 af 28.2.2018, s. 40.
(4) Vedtagne tekster, P8_TA(2017)0195.
(5) Rådets forordning (EF) nr. 1005/2008 af 29. september 2008 om en EF-ordning, der skal forebygge, afværge og standse ulovligt, urapporteret og ureguleret fiskeri, om ændring af forordning (EØF) nr. 2847/93, (EF) nr. 1936/2001 og (EF) nr. 601/2004 og om ophævelse af forordning (EF) nr. 1093/94 og (EF) nr. 1447/1999 (EUT L 286 af 29.10.2008, s. 1).


Gennemførelsen af den fælles landbrugspolitiks redskaber for unge landbrugere i EU efter 2013-reformen
PDF 226kWORD 67k
Europa-Parlamentets beslutning af 29. maj 2018 om gennemførelsen af den fælles landbrugspolitiks redskaber for unge landbrugere i EU efter 2013-reformen (2017/2088(INI))
P8_TA(2018)0211A8-0157/2018

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1305/2013 af 17. december 2013 om støtte til udvikling af landdistrikterne fra Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne (ELFUL) og om ophævelse af Rådets forordning (EF) nr. 1698/2005(1),

–  der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1307/2013 af 17. december 2013 om fastsættelse af regler for direkte betalinger til landbrugere under støtteordninger inden for rammerne af den fælles landsbrugspolitik og om ophævelse af Rådets forordning (EF) nr. 637/2008 og Rådet forordning (EF) nr. 73/2009(2),

–  der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2017/2393 af 13. december 2017 om ændring af forordning (EU) nr. 1305/2013 om støtte til udvikling af landdistrikterne fra Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne (ELFUL), (EU) nr. 1306/2013 om finansiering, forvaltning og overvågning af den fælles landbrugspolitik, (EU) nr. 1307/2013 om fastsættelse af regler for direkte betalinger til landbrugere under støtteordninger inden for rammerne af den fælles landbrugspolitik, (EU) nr. 1308/2013 om en fælles markedsordning for landbrugsprodukter og (EU) nr. 652/2014 om bestemmelser vedrørende forvaltning af udgifter i tilknytning til fødevarekæden, dyresundhed og dyrevelfærd samt til plantesundhed og planteformeringsmateriale(3),

–  der henviser til undersøgelsen om "Unge landbrugere: Gennemførelse af politikken efter reformen af den fælles landbrugspolitik i 2013 ", som var bestilt af Temaafdeling B – Struktur- og Samhørighedspolitik – og forelagt på mødet i Udvalget om Landbrug og Udvikling af Landdistrikter den 23. november 2017,

–  der henviser til sin høring om implementering af politikker omhandlende unge landmænd efter reformen af den fælles landbrugspolitik i 2013, der fandt sted den 23. november 2017,

–  der henviser til Den Europæiske Revisionsrets særberetning nr. 10/2017 om, at EU's støtte til unge landbrugere bør målrettes bedre for at fremme et effektiv generationsskifte,

–  der henviser til sin beslutning af 27. april 2017 om situationen omkring koncentrationen af ejendomsretten til landbrugsjord i EU: hvordan kan landmændene nemmere få adgang til jord?(4),

–  der henviser til undersøgelsen fra Det Europæiske Råd for Unge Landmænd (CEJA) med titlen "Young farmers are key in the future CAP" (unge landbrugere er centrale i den fremtidige fælles landbrugspolitik), som blev offentliggjort den 17. maj 2017,

–  der henviser til Regionsudvalgets udtalelse om "Støtte til unge europæiske landbrugere"(5),

–  der henviser til forretningsordenens artikel 52 og til artikel 1, stk. 1, litra e), og bilag 3 til afgørelse truffet af Formandskonferencen den 12. december 2002 om proceduren for tilladelse til at udarbejde initiativbetænkninger,

–  der henviser til betænkning fra Udvalget om Landbrug og Udvikling af Landdistrikter og udtalelse fra Udvalget om Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed (A8-0157/2018),

A.  der henviser til, at kun 6 % af alle bedriftsledere i EU er under 35 år, og at mere end halvdelen er over 55 år, samt at der er store forskelle mellem medlemsstaterne;

B.  der henviser til, at disse tal ikke har ændret sig væsentligt i løbet af de sidste ti år, og at den faldende andel af unge landbrugere og landbefolkningens aldring er et stort problem; der henviser til, at situationen i forbindelse med generationsskifte i landbruget varierer betydeligt fra den ene medlemsstat til den anden, og opfordrer derfor til en fleksibel og diversificeret tilgang;

C.  der henviser til, at den udvikling af landbruget, der er blevet støttet af den fælles landbrugspolitik, i mere end 50 år overalt har fremmet udvidelser, sammenlægning af bedrifter og en kraftig kapitalisering af produktionsmidlerne, hvilket har gjort det vanskeligt at overdrage visse bedrifter til de unge eller for de unge at overtage bedrifter på grund af den kapitalmængde, der er fornøden;

D.  der henviser til, at landbrugsbefolkningens aldring er særlig akut i husdyrsektoren og ganske særligt inden for fåre- og gedeavlen på grund af de eksisterende begrænsninger i den økonomiske rentabilitet;

E.  der henviser til, at antallet af unge landbrugere i EU som helhed i perioden 2007-2013 faldt fra 3,3 til 2,3 mio., og at det areal, der dyrkes af unge landbrugere, i samme periode faldt fra 57 til 53 mio. hektar;

F.  der henviser til, at det i lyset af de demografiske forandringer såsom affolkning og befolkningernes aldring i landdistrikterne er afgørende, at der skabes fremtidsmuligheder for landbruget som en moderne og tiltrækkende sektor for at kunne tilskynde unge til at forfølge en landbrugskarriere;

G.  der henviser til, at der er skarp konkurrence om adgangen til jord mellem unge, der ønsker at etablere sig, og allerede etablerede landbrugere og i nogle tilfælde også mellem unge og investeringsselskaber, som er begyndt at interessere sig for landbrug;

H.  der henviser til, at en hel landbrugsudviklingsmodel baseret på familiebedrifter i fremtiden vil være truet;

I.  der henviser til, at den fælles landbrugspolitik spiller en afgørende rolle i denne forbindelse;

J.  der henviser til, at generationsskiftet i landbruget på en og samme tid drejer sig om den nye generations problemer med at få adgang og den nuværende generations problemer med at udtræde, og der henviser til, at manglen på unge mennesker, der gør karriere inden for landbruget, bringer landdistrikternes økonomiske og sociale bæredygtighed samt EU's selvforsyning med fødevarer og fødevaresikkerhed i fare; der henviser til, at en tilfredsstillende økonomisk situation er den første forudsætning for at gøre landbrug til et attraktivt erhverv;

K.  der henviser til, at den seneste reform af den fælles landbrugspolitik har bekræftet og indført en række redskaber, der kan kombineres og tilpasses de nationale forhold i medlemsstaterne, bl.a. den obligatoriske betaling til unge landbrugere under første søjle (6,9 mia. EUR til 180 000 unge landbrugere) og under anden søjle foranstaltninger så som etableringsstøtte, finansierings- og kreditmuligheder og muligheden for indførelse af et tematisk delprogram for unge landbrugere (2,6 mia. EUR);

L.  der henviser til, at ikke alle EU's medlemsstater har en egentlig politik for etablering inden for landbrug, og at det heller ikke er alle, der anvender alle de redskaber, som den fælles landbrugspolitik stiller til deres rådighed for at støtte unge landbrugere, navnlig foranstaltningen under anden søjle vedrørende etableringsstøtte til unge landbrugere;

M.  der henviser til, at unge kvinder, der overtager ansvaret for at drive en landbrugsvirksomhed, kun udgør en lille andel af alle unge landbrugere, men de er ikke nogen homogen gruppe og har derfor andre behov, når de påbegynder denne løbebane;

N.  der henviser til, at generationsskifte bør være en af de vigtigste prioriteter for den fremtidige fælles landbrugspolitik, der bør tilbyde en fælles politisk ramme for nationale skræddersyede strategier, og der henviser til, at fremme af generationsskifte er en nødvendig forudsætning for at bevare landbruget i hele EU og for at holde liv i landdistrikterne og gøre dem attraktive, navnlig ved at fremme mangfoldighed i landbruget og bæredygtige familiebrug;

O.  der henviser til, at adgang til jord er blevet identificeret som en af de største hindringer for unge landbrugere og nytilkomne, og at dette har været gældende i årevis og kræver reelle løsninger; der henviser til, at adgang til jord ofte hindres af på den ene side tab af landbrugsjord på grund af arealbefæstelse, byudvikling, turisme, infrastrukturprojekter, ændret arealanvendelse og øget ørkendannelse som følge af klimaændringer, og på den anden side koncentration af ejendomsretten til jord; der henviser til, at spekulationsbetingede prisstigninger skaber alvorlige og i stigende grad alarmerende problemer for nytilkomne og unge landbrugere i mange medlemsstater; der henviser til, at de nuværende former for støtte ganske vist letter adgangen til finansiering eller kapital, men ikke løser det væsentlige problem med at få adgang til jord med henblik på at etablere en ny bedrift;

P.  der henviser til, at nytilkomne som f.eks. unge landmænd er særligt sårbare over for prisudsving, og til, at de desuden har vanskeligheder med at få adgang til finansiering fra banker eller andre kreditprogrammer på grund af mangel på finansielle aktiver, der kan stilles som sikkerhed;

Q.  der henviser til, at EU's støtte til unge landbrugere bør være mere målrettet for at sikre generationsskiftet og imødegå nedgangen i og koncentrationen af bedrifter;

R.  der henviser til, at der på trods af EU's støtteforanstaltninger stadig findes udfordringer at leve op til i forbindelse med unge landbrugeres etablering og med generationsskifte i EU's landbrugssektor;

S.  der henviser til, at der blandt nytilkomne landbrugere er forholdsvis flere kvinder med landbrug som hovederhverv, end der er i landbrugssektoren generelt;

T.  der henviser til, at der i visse af EU's regioner er stor ubalance i befolkningssituationen, idet der kun bor få eller slet ingen unge mennesker der;

U.  der henviser til, at unge og nytilkomne landbrugere er vigtige kilder til innovation og iværksættervirksomhed inden for landbruget og er til gavn for f.eks. indførelsen af ny viden eller teknik, udvikling af nye forretningsmodeller baseret på slutbrugerne, udvikling af mere bæredygtige landbrugssystemer, udvikling af nye organisatoriske modeller (f.eks. delelandbrug, forfinansiering, crowdsourcing), udvidelse af forbindelserne mellem landbrug og lokalsamfund og tilpasning af traditionel viden med henblik på at udvikle virksomhedsinnovation (f.eks. håndværksmæssig fødevareproduktion);

V.  der henviser til, at store dele af bjergområderne har særlige vanskeligheder som følge af lavere investeringskvoter, specifikke forhold og vanskeligt terræn, hvilket afholder unge fra at blive i eller starte virksomhed i disse områder;

W.  der henviser til, at dette gør det nødvendigt at overveje en mere fleksibel tilgang for nationale og/eller regionale myndigheder, når de anvender foranstaltningerne til fordel for unge landbrugere i lande med sådanne områder;

X.  der henviser til, at nytilkomne landbrugere har en tendens til at drive mindre gårde og derfor kæmper for at få rå- og hjælpestoffer til konkurrencedygtige priser og for at producere de mængder, der skal til for at opnå stordriftsfordele;

Y.  der henviser til, at 80 % af støtten fra den fælles landbrugspolitik fordeles til kun 20 % af EU's landbrugsbedrifter, og at den reelle fordeling af støtten måske er endnu mere ulige, fordi de til rådighed værende statistikker ikke gør det muligt at påvise noget om ejerskab til og kontrol med bedrifterne;

Z.  der henviser til, at det i "Young Farmers Manifesto", som blev lanceret i 2015 af Det Europæiske Råd for Unge Landmænd, opfordres til: adgang til jord og lån via offentlige støtteforanstaltninger; foranstaltninger til at bekæmpe illoyal handelspraksis i fødevarekæden; foranstaltninger til at begrænse svingende indkomster for unge landbrugere; og støtte til investeringer og til adgang til jord med henblik på at sikre og beskytte jorden og optimere unge landbrugeres arealanvendelse til fødevareproduktion;

AA.  der henviser til, at unge landbrugere er nøglen til en bæredygtig, diversificeret og inklusiv landbrugssektor, og at fremme af deres adgang til landbrug vil medvirke til at sikre fødevareproduktionen i fremtiden og beskytte miljøet og landskaberne;

AB.  der henviser til, at de ekstreme prisudsving for landbrugsprodukter er en betydelig hindring for dem, der måtte ønske at etablere en landbrugsbedrift, og ofte får dem til at fokusere på nicheprodukter med sikrere fortjenstmargener;

AC.  der henviser til, at EU-retten anerkender begreberne "unge landbrugere" og "landbrugere, der indleder en landbrugsaktivitet";

AD.  der henviser til, at koncentrationen af land bliver stadig mere udtalt; der henviser til, at der fra 2005 til 2015 er blevet 3,8 mio. færre landbrugsbedrifter, mens størrelsen af dem i gennemsnit er øget med 36 %;

AE.  der henviser til, at der i Cork 2.0-erklæringen af 6. september 2016 udtrykkes bekymring med hensyn til affolkningen af landdistrikterne og ungdomsflugten, og enighed om, at der er behov for at sikre, at landdistrikter og landsbysamfund (landområder, bedrifter, landsbyer og mindre byer) forbliver attraktive steder at bo og arbejde i ved at forbedre adgangen til tjenesteydelser såsom skoler, hospitaler med fødeafdelinger, bredbånd og fritidsfaciliteter samt muligheder for borgerne i landdistrikter for at fremme iværksættervirksomhed inden for både traditionelle landbrugsområder og nye økonomiske sektorer;

AF.  der henviser til, at generationsfornyelsen først og fremmest afhænger af en reel vilje blandt de folkevalgte (på EU- og nationalt plan) politikere og de relevante fagfolk og navnlig blandt ældre; der henviser til, at en sådan vilje forudsætter en ambitiøs og sammenhængende overordnet politik - som reelt ikke findes i dag - som både rummer redskaber under den fælles landbrugspolitik og forskellige nationale politiske instrumenter inden for så forskellige områder som jord, finansiering, jordbesiddelsesordninger og bedriftsstrukturpolitikker, beskatning, arveret, pensionsordninger, uddannelse mv.;

AG.  der henviser til, at de unge landbrugere i EU i dag skal gøre sig gældende i en landbrugssektor, der er i hastig udvikling; der henviser til, at innovation, forskning og præcisionslandbrug har potentiale for at forbedre landbrugets udbytte og samtidig kan muliggøre en bedre forvaltning af ressourcerne;

AH.  der henviser til, at antallet af ansøgninger, der er indgivet til foranstaltningen vedrørende etablering af unge landbrugere under den fælles landbrugspolitiks anden søjle, i nogle medlemsstater har overskredet værdien for det samlede antal nyetablerede bedrifter, der er forudset i programmeringsperioden 2014-2020;

AI.  der henviser til, at unge landbrugere, der som alle andre landbrugere i EU fremstiller og bringer deres produkter i omsætning på EU's indre marked, ikke nyder godt af de samme virksomheds- eller lånebetingelser i alle medlemsstater;

AJ.  der henviser til, at der er iværksat initiativer som f.eks. "EU's indsats for intelligente landsbyer";

AK.  der henviser til, at landdistrikterne fortsat bør være befolkede, både med unge i den arbejdsdygtige alder og ældre;

Henstillinger

Budget og adgang til finansiering

1.  går ind for at opretholde en stærk fælles landbrugspolitik med henblik på den kommende reform, fordi det ville være det bedste incitament for unge, der måtte ønske at starte med at arbejde i landbrugssektoren;

2.  anmoder om, at de nylige afgørelser, der er truffet i forordning (EU) 2017/2393, gennemføres, og at støtten til ordningen for unge landmænd fortsættes, og at grænseværdien for finansiering forhøjes til over 2 % for obligatoriske betalinger under første søjle, og at støtteniveauet under anden søjle forhøjes med henblik på at fremme generationsskifte; understreger, at det i en fremtidig fælles landbrugspolitik bør overvejes at styrke etableringsstøtten for unge landbrugere;

3.  glæder sig over, at medlemsstaterne under forordning (EU) 2017/2393 har mulighed for at øge tildelingen til unge landbrugere under første søjle med op til 50 % inden for de eksisterende tærskler (mod tidligere 25 %); anbefaler, at den periode, som en bedrift kan nyde godt af denne støtte i, forlænges for at fremme generationsskifte; glæder sig over beslutningen om gennem forordning (EU) 2017/2393 at ændre begrænsningen af adgang til den støtte, der gives mulighed for under første søjle, og forhøje den fra fem til ti år efter etableringen af en bedrift;

4.  bifalder den mulighed, der i forordning (EU) 2017/2393 gives unge landbrugere for at modtage landdistriktsudviklingsstøtte til deres første landbrugsbedrift, også hvis de etablerer virksomhed sammen med andre landbrugere, uanset om de er over 40 år, med henblik på et større generationsskifte, eller unge, gennem fordobling af støtten;

5.  bemærker, at den fælles landbrugspolitiks instrumenter for unge landbrugere bør målrettes de unge landbrugeres specifikke behov, herunder deres økonomiske og sociale behov;

6.  henstiller, at støtten også justeres i forhold til de unge landbrugeres alder og uddannelsesniveau;

7.  hilser oprettelsen af et garantiinstrument for landbruget, der skulle gøre det lettere for unge landbrugere at få adgang til lån, som foreslået af Kommissionen og Den Europæiske Investeringsbank (EIB) i marts 2015, velkommen; anbefaler, at adgangen til finansiering forbedres gennem subsidierede rentesatser på lån til nytilkomne, også fra private finansielle aktører, navnlig ved gennemførelse af finansielle instrumenter til udstedelse af rentefri lån til investeringer for unge landbrugere; opfordrer til et bedre samarbejde med EIB og Den Europæiske Investeringsfond med hensyn til at fremme oprettelsen af finansielle instrumenter, der afsættes til unge landbrugere i alle medlemsstater;

8.  mener, at det er nødvendigt at fremme nye former for participatorisk finansiering i landbruget og vedrørende bedriftoverdragelse, som allerede er konstateret inden for EU, og som kan kombineres med disse nye finansielle instrumenter;

9.  henstiller til, at bankernes og kreditinstitutternes vurdering af bedrifters kreditværdighed forbedres, bl.a. ved at udvikle af de finansielle instrumenter under den fælles landbrugspolitik;

10.  anbefaler at gøre det lettere for unge landbrugere at få adgang til de muligheder, som de europæiske struktur- og investeringsfonde - som supplement til støtte fra den fælles landbrugspolitik - rummer, til at udvikle og gennemføre de finansielle instrumenter på en måde, der sikrer synergivirkninger, i form af lån, garantier eller aktiefonde; bemærker, at en solid forretningsplan for landbruget normalt er et væsentligt element for at opnå finansiering og mener, at normerne for forsigtig långivning bør finde anvendelse; understreger behovet for mægling for landbrugere og anbefaler derfor, at støtte ledsages af kvalificeret og uafhængig finansiel rådgivning;

11.  understreger, at det er nødvendigt, at medlemsstaterne sørger for at øge kendskabet til ordningen for unge landbrugere, og opfordrer til et udvidet samarbejde mellem nationale, regionale og lokale myndigheder med henblik på at udbrede information om de støtteredskaber, der står til rådighed for unge landbrugere;

12.  opfordrer Kommissionen til at fremsætte forslag om støtteforanstaltninger i forbindelse med investering i intelligent landbrug med henblik på at øge unge landbrugeres adgang til de teknologiske fremskridt;

Forvaltning og forenkling af de gennemførte foranstaltninger

13.  glæder sig over, at der med reformen af den fælles landbrugspolitik for 2014-2020 blev indført nye foranstaltninger til at støtte unge landbrugeres etablering af bedrifter; udtrykker bekymring over, at omfanget af bureaukrati og administrative byrder ofte hæmmer udnyttelsen af disse foranstaltninger; bemærker, at den overordnede forvaltning af direkte betalinger og af foranstaltninger under programmerne for udvikling af landdistrikterne opfattes som meget kompleks og vanskelig, især for nytilkomne, som ikke er fortrolige med betalingsordningen; opfordrer til, at der gøres en større indsats for at forenkle procedurerne og nedbringe fristen for godkendelse af betalinger;

14.  glæder sig over de ændringer, der er foretaget i forordning (EU) 2017/2393 til støtte for unge, der forbedrer deres adgang til de finansielle instrumenter og forhøjer enkeltbetalingen under den første søjle;

15.  opfordrer til at systematisere adgangen til konsulentbistand, navnlig for unge, der ikke stammer fra landdistrikter;

16.  lykønsker Kommissionen med dens hensigt om at udbygge de foranstaltninger, der har til formål at fremme et generationsskifte som led i den kommende reform af den fælles landbrugspolitik, men mener, at disse nye initiativer bør ledsages af et tilstrækkelig stort EU-budget, for i modsat fald vil de ikke få den ønskede virkning;

17.  er skuffet over den manglende koordinering mellem betalinger til unge landbrugere og etableringsstøtteforanstaltningen, som forvaltes af forskellige myndigheder;

18.  opfordrer Kommissionen til at udvikle en mere holistisk tilgang, der giver mulighed for større synergi mellem støtte under søjle I og søjle II, og understreger, at sidstnævnte bør gennemføres af alle medlemsstater;

19.  bemærker, at de fleste nyoprettede bedrifter er placeret i et konkurrencepræget miljø med hurtigt skiftende betingelser; anbefaler, at EU's landmænd får større fleksibilitet med hensyn til at reagere på ændrede vilkår på markederne i deres forretningsplaner; mener, at det bør overvejes at ændre i ratebetalingerne;

20.  bemærker, at medlemsstaterne har mulighed for at anvende yderligere instrumenter under begge søjler i den fælles landbrugspolitik, og tilskynder de medlemsstater, der står over for særlige geografiske udfordringer såsom bjergområder eller i visse tilfælde mindre gunstigt stillede områder, til at overveje at indføre en multiplikationsfaktor (f.eks. 2), der tager hensyn til, hvor mange gange om året der kan høstes, eller hvilke afgrøder der kan dyrkes, når de yder støtte til unge landbrugere, der ønsker at etablere sig i disse områder, med henblik på at skabe incitamenter til at drive virksomhed i de pågældende områder og dermed forsøge at imødegå de demografiske udfordringer der;

21.  påpeger, at illoyal handelspraksis i fødevareforsyningskæden, der sætter køberen og/eller forarbejderen eller forhandleren i stand til at udnytte deres stærke forhandlingsposition i forhold til deres leverandører, udgør en alvorlig trussel mod landbrugsvirksomhedernes stabilitet; opfordrer Kommissionen til at vedtage passende regulering på EU-plan;

22.  opfordrer medlemsstaterne til at foretage de nødvendige lovgivningsmæssige ændringer for at sikre, at støtte til unge til etablering og forbedring af landbrugsbedrifter klassificeres som kapitaltilskud og ikke almindelig støtte i al national lovgivning;

23.  anerkender, at landbrugerne skal være i stand til at bevare kontrollen over deres jord, og at en bedrift for at kunne fungere godt bør være fri og fleksibel som alle andre typer virksomhed;

24.  understreger, at betalinger til unge landbrugere ikke bør forsinkes, men foretages regelmæssigt og på en forudsigelig måde for at undgå, at de unge landbrugere bliver tvunget til at stifte gæld, og at deres projekter dermed vanskeliggøres;

25.  opfordrer indtrængende til, at der anvendes en resultatorienteret tilgang, der stimulerer udviklingen af nye innovationer og en bedre ressourceforvaltning og dermed styrker motiverede unge landbrugeres stilling;

26.  understreger, at en landbrugsbedrift for at være økonomisk rentabel skal kunne vokse med henblik på at nå en kritisk størrelse i forhold til den økonomiske virkelighed på markedet;

27.  understreger behovet for at tage hensyn til mangfoldigheden af territorier og navnlig til de vanskelige territorier, som kræver skræddersyet støtte;

Adgang til jord og bekæmpelse af "land grabbing"

28.  bemærker, at adgang til jord er en af de største hindringer for unge landbrugere og nytilkomne til landbrugserhvervet i EU og begrænses af det ringe udbud af jord til salg eller leje i mange regioner samt af konkurrencen fra andre landbrugere og investorer og anvendelsen til beboelse foruden problemerne med at opnå finansiering; mener, at der bør foretages yderligere undersøgelser af de forhold, der virker begrænsende på adgangen til jord i de enkelte medlemsstater; mener, at adgang til jord er et problem, der forværres af den nuværende struktur med direkte betalinger, som kan føre til højere forpagtningsomkostninger og jordpriser, kræver minimal aktiv brug af jorden og tildeler støtte hovedsageligt på grundlag af ejendomsretten til jord; mener, at nogle landbrugere, uanset om de er ejere eller lejere, er tilbøjelige til at fortsætte deres virksomhed for fortsat at kunne modtage støtte ved at bruge tjenesteudbydere til at dyrke deres jord eller ved selv blot at udføre et minimum af arbejde på deres jord; anbefaler at øge det krævede aktivitetsniveauet under hensyntagen til nye landbrugsmodeller, når der tildeles støtte, der er målrettet opnåelsen af specifikke resultater (f.eks. den faktiske arbejdstid, der anvendes på bedriften, hensyntagen til ny innovation, fremstilling af specifikke miljømæssige eller sociale goder), og at forbyde en urimelig akkumulering af støtte og udbetaling af alderspension;

29.  minder om, at unge landbrugere for at kunne drive bæredygtigt landbrug skal have mulighed for at investere i og erhverve landbrugsjord og for at anskaffe nye eller brugte maskiner og optimere deres landbrugsteknik;

30.  understreger, at ejerne skal have frihed til at sælge til hvem de vil, og opfordrer Kommissionen til at lette overdragelsen af jord og navnlig arv for at gøre det lettere for unge at etablere sig;

31.  opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at træffe foranstaltninger til at bekæmpe spekulation i landbrugsjord, eftersom adgang til jord er det største problem for unge og nye landbrugere;

32.  opfordrer Kommissionen til at fastsætte anbefalinger på EU-niveau om fremme af mere aktive nationale politikker om adgang til jord, der er baseret på bedste praksis;

33.  opfordrer medlemsstaterne til at give nytilkomne og unge landbrugere prioritet i forbindelse med adgangen til landbrugsjord ved at gøre fuldt brug af lovgivningsmæssige instrumenter, der allerede med held er blevet taget i anvendelse i nogle medlemsstater, på linje med Kommissionens fortolkningsmeddelelse om erhvervelse af landbrugsjord og EU-retten(6); mener i denne forbindelse, at medlemsstaterne kan udvikle redskaber så som jordbanker for yderligere at lette unge landbrugeres adgang til jord og for at kortlægge de uudnyttede arealer, der til rådighed for unge landbrugere;

34.  finder det vigtigt, at der indføres en undtagelse for unge landmænd fra den nuværende grænse på 10 % for investeringer i jord, der er fastsat i Kommissionens delegerede forordning (EU) nr. 480/2014 af 3. marts 2014 om strukturfondene og retningslinjer for statsstøtte;

35.  opfordrer til, at støtten i højere grad rettes mod isolerede og tyndt befolkede områder eller områder, som i særlig grad er mærket af et utilstrækkeligt generationsskifte;

36.  opfordrer Kommissionen til at støtte udveksling af bedste praksis vedrørende adgang til jord i medlemsstaterne;

37.  opfordrer Kommissionen til at udarbejde en vurdering af de direkte og indirekte virkninger af tredjelandsstatsborgeres opkøb af jord og landbrugsarealer på adgangen til og prisen på jord;

38.  foreslår, at medlemsstaterne som led i deres nationale politikker bør fremme landbrugsrådgivnings- og bedriftforvaltningstjenester med henblik på at støtte og fremme jordmobilitet og overdragelsesplanlægningstjenester;

39.  opfordrer alle medlemsstater til at indføre bistandsprogrammer for overdragelse af bedrifter for at støtte landbrugere på over 55 år uden arvtagere, som kan befinde sig i en vanskelig situation, når det er tid til at gå på pension, på den betingelse, at de overdrager hele eller en del af deres bedrift til én eller flere unge;

40.  opfordrer indtrængende medlemsstaterne til at indføre mekanismer, der garanterer delt ejendomsret til landbrugsbedrifter, idet der især fokuseres på unge kvinder med henblik på at sikre, at deres rettigheder respekteres;

41.  mener, at denne definition af en aktiv landbruger ikke må medføre administrative byrder ud over dem, der følger af den seneste reform, eller begrænse adgangen til landbrugssektoren for unge ved at stille urimelige betingelser;

42.  bemærker, at i mange medlemsstater hindres et generationsskifte og unges adgang til landbrugsjord af for sen overdragelse; mener, at den nuværende fælles landbrugspolitik ikke længere mangler incitamenter for ældre landbrugere til at videregive deres virksomheder til yngre generationer; anbefaler at genoverveje gennemførelsen af foranstaltninger, der kan motivere ældre indehavere til at overdrage deres bedrifter til unge landbrugere, såsom "farm-exit ordning" og andre incitamenter til pensionering for at undgå, at jorden koncentreres hos nabobedrifter; påpeger, at der er behov for retlige strukturer som f.eks. "Groupements Agricoles d'Exploitation en Commun"(GAEC), som kan hjælpe unge med at etablere virksomhed sammen og lette generationsskiftet;

43.  opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at fremme anvendelsen af mulighederne i programmerne for udvikling af landdistrikterne til at støtte nye foranstaltninger med henblik på at fremme jordmobilitet, som f.eks. jordbanker, initiativer til matchning af landbrugsjord og andre initiativer på lokalt plan til at fremme adgang til jord for nytilkomne;

44.  mener, at unge landbrugere i hele Unionen bør have adgang til lån på samme betingelser og til de samme rentesatser, og at disse ikke bør variere; opfordrer i denne forbindelse Kommissionen til sammen med Den Europæiske Investeringsbank at indføre passende støtteforanstaltninger og långivningsfaciliteter for unge landbrugere;

45.  opfordrer til fremme af nye samarbejdsmodeller mellem generationer af landbrugere gennem partnerskaber, landbrugsmaskinekooperativer, langsigtet leasing og andre langsigtede ordninger, farm-to-farm ordninger og midler til nationale og regionale organisationer, der beskæftiger sig med at fremme og lette matchningen mellem unge og ældre landbrugere (såsom jordmobilitetstjenester);

46.  påpeger, at større og stærkere organisering af landbrugerne gennem etablering af kooperativer og producentorganisationer (PO'er) i sektorer, der er reguleret på EU-plan via forordningen om den fælles markedsordning, kan bidrage til at gøre landbrug mere rentable og bidrage til beskyttelse af landbrugernes indkomst, navnlig for unge landbrugere, ved at yde bistand i forbindelse med produktionsvalg og optimal udnyttelse af landdistrikternes karakteristika; mener, at en strukturel reform af producentorganisationer med henblik på at gøre dem stærkere, mere ansvarlige og mere effektive samt øget sammenlægning kan være et effektivt bidrag til først og fremmest at beskytte og øge sektorens rentabilitet over tid;

47.  bemærker, at der er forskel på situationen med et generationsskifte inden for familien og med nytilkomne; mener, at erhvervsuddannelser og faglige kurser skal tilpasses behovet hos dem, der planlægger at overtage familievirksomheden, eller hos dem, der planlægger at starte en ny virksomhed, at efter deres respektive behov;

48.  understreger, at unge kvinder bør tilskyndes til at tage ansvar for ledelsen af landbrugsbedrifter og bør modtage passende støtte i form af adgang til jord, kredit og detaljeret kendskab til regler og bestemmelser;

49.  mener, at det er op til medlemsstaterne at vælge, om de vil regulere adgangen til landbrugsjorden og indføre incitamenter eller begrænsninger i denne henseende, navnlig med henblik på at tackle fænomenet land grabbing i EU og opmuntre unge landbrugere til at starte deres egen bedrift;

50.  opfordrer Kommissionen til sammen med medlemsstaterne og interesserede parter yderligere at udvikle den nyligt vedtagne meddelelse om systemet med kriterier for handel med jord for at sikre, at EU-retten reelt giver lige vilkår for alle potentielle købere af jord - herunder positiv særbehandling af EU-landbrugere - og således at det, i forbindelse med de fire grundlæggende frihedsrettigheder, bliver fuldstændig klart for medlemsstaterne, hvilke regulerende foranstaltninger det er tilladt at træffe på markedet for jord for således at give landbrugere mulighed for lettere at erhverve jord til landbrugs- og skovbrugsformål; opfordrer Kommissionen til at indstille de igangværende traktatbrudsprocedurer, der har til formål at vurdere, om medlemsstaternes love om salg af landbrugsjord er forenelig med EU-retten, indtil den endelige meddelelse med de ovennævnte kriterier bliver offentliggjort;

51.  mener, at de nationale politikker for jord-, by- og fysisk planlægning (f.eks. transportinfrastruktur) bør tage fat på problemerne med jordspild og opgivelse af jord med henblik på genopdyrkning for at tilvejebringe flere opdyrkelige arealer til unge landbrugere, der ønsker at etablere sig;

52.  glæder sig over Kommissionens fortolkningsmeddelelse om erhvervelse af landbrugsjord og EU-retten, men påpeger, at det ikke af denne meddelelse tydeligt nok fremgår, hvordan køb af andele i landbrugsselskaber foretaget af koncerner, som ofte opererer tværnationalt, skal behandles; opfordrer Kommissionen til at opdatere meddelelsen i denne henseende;

53.  understreger betydningen af sammenhæng mellem lokale, nationale og europæiske foranstaltninger for unge landbrugere; opfordrer medlemsstaterne til at lette generationsskifte ved hjælp af f.eks. arve- og beskatningslovgivning, regler om adgang til jord, fysisk planlægning og strategier for generationsskifte i landbruget;

54.  opfordrer medlemsstaterne til at giver kvinder fair adgang til jord med henblik på at anspore dem til at etablere sig i landdistrikter og spille en aktiv rolle i landbrugssektoren;

55.  opfordrer Kommissionen til at finansiere en undersøgelse af den nuværende situation vedrørende koncentration af jordbesiddelser i EU, der behandler fænomenet koncerner med datterselskaber, som erhverver og kontrollerer jord via køb af andele, og analyserer de risici, som koncentrationen af jordbesiddelser indebærer, ikke kun med hensyn til unge og nytilkomne landbrugeres adgang til jord, men også med hensyn til fødevareforsyning, beskæftigelse, miljø, jordbundskvalitet og udvikling af landdistrikterne i almindelighed;

56.  mener, at EU bør have en lovgivning om jordkvalitet, eftersom jordkvaliteten løbende forringes som følge af en uhensigtsmæssig udvikling i landbruget; påpeger, at denne jordforringelse påvirker markedet for og prisen på jord, men også reducerer produktionsevnen på den jord, der videregives til de kommende generationer af landbrugere;

57.  bemærker, at det nuværende betalingssystem under den fælles landbrugspolitik og navnlig de afkoblede betalinger ikke fremmer overførsel af landbrugsjord og ikke i tilstrækkelig grad beskytter unge landbrugere fra udsving i landbrugspriserne, som de er mere udsatte for af klare grunde, fordi de netop starter op og mangler praktiske erfaringer eller kun har et begrænset antal finansielle instrumenter til rådighed;

Uddannelse, innovation og kommunikation

58.  bemærker, at der er behov for at modernisere erhvervsuddannelsesudbuddet og i landdistrikterne og forbedre nyttigheden af dem ved aktivt at inddrage nationale rådgivningstjenester; mener, at adgangen til Den Europæiske Socialfond bør lettes, og at budgettet til erhvervsuddannelse i landdistrikterne bør øges;

59.  fremhæver det seneste EU-initiativ - det europæiske solidaritetskorps - som giver unge mulighed for at arbejde frivilligt eller med projekter vedrørende naturressourcer og inden for forskellige områder såsom landbrug, skovbrug og fiskeri;

60.  anbefaler at fremme inddragelsen af disse unge i kooperativer, hvor de automatisk vil få adgang til vigtig rådgivning om markedsføring, produktion og andre aspekter i forbindelse med deres landbrugsbedrift;

61.  understreger, at det er nødvendigt at revidere kriterierne for at støtte unges inddragelse i et selskab, som de ikke kontrollerer, således at den modtagne støtte bliver proportional med den unges betydning i det pågældende selskab;

62.  opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at tilbyde flere muligheder for uddannelse og rådgivning for potentielle og bekræftede unge landbrugere, herunder færdigheder i opstart af landbrugsbedrift og landbrug, teknologiske færdigheder og nye teknologier og iværksætterfærdigheder såsom markedsføring, etablering af netværk, kommunikation, innovation, multifunktionalitet og diversificering og finansiel ekspertise;

63.  opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at tilbyde flere uddannelsesmuligheder og flere muligheder for og tilskyndelser til international mobilitet; opfordrer til, at der indføres en ordning i stil med Erasmus sammen med erhvervsuddannelsen med henblik på at styrke unge landbrugeres færdigheder og erfaringer, også med hensyn til nye teknologier og nye forretningsmodeller, og på at muliggøre en effektiv overførsel af viden;

64.  mener, at det er vigtigt at fremme udvidelsen af netværket af forskere, akademikere, forvaltere og unge europæiske landbrugere, som er interesseret i at indkredse nye modeller for økonomisk udvikling med henblik på at finde innovative løsninger på de sociale og markedsrelaterede behov, der opstår i de nye virksomheder i landdistrikterne;

65.  opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til stille information til rådighed for unge og nytilkomne landbrugere om innovative og ikke-konventionelle fremgangsmåder, som passer bedst til opstart af en ny landbrugsbedrift, såsom udvikling af nye forretningsmodeller baseret på slutbrugerne, udvikling af mere bæredygtige landbrugssystemer, udvikling af nye organisatoriske modeller (f.eks. delelandbrug, forfinansiering, crowdsourcing), forøgelse af forbindelserne mellem landbrug og lokalsamfund og tilpasning af traditionel viden med henblik på nye forretningsmodeller (f.eks. håndværksmæssig fødevareproduktion);

66.  opfordrer med henblik på i videst muligt omfang at sikre virksomhedernes overlevelse til, at der anvendes en mekanisme til overvågning eller rådgivning af virksomheder med henblik på fortsat at støtte de unge i forbindelse med beslutningstagning, i hvert fald de tre først år af deres virksomheds aktiviteter;

67.  opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at tilskynde til initiativer som f.eks. det franske "Demain je serai paysan", som sigter mod at fremme landbruget som erhverv blandt unge og give dem alle de oplysninger, de behøver om uddannelse og etablering af bedrift;

68.  mener, at der bør skabes et positivt miljø for modtagelse af unge i landbruget via kollektive og solidariske strukturer såsom bedriftsfællesskaber (landbrugsselskaber), kooperativer for fælles anvendelse af landbrugsredskaber, kooperativer for forarbejdning og afsætning af landbrugsprodukter, grupper for deling af arbejdskraft, vikartjenester, grupper for gensidig bistand, grupper for rådgivning og innovation i landbruget, foreninger for landbrugere og forbrugere, netværk mellem aktører i og uden for landbruget (LEADER), osv.; understreger, at disse organisationsformer bidrager til at dele erfaringer, rådgivning og visse udgifter, hvilket er vigtigt for budgettet og indtægterne for unge, som ofte må betale betydelige startomkostninger;

69.  påpeger vigtigheden af, at unge i landdistrikter ikke diskrimineres med hensyn til adgang til tjenester og infrastruktur (f.eks. adgang til højhastighedsbredbånd, skoler og førskoleundervisning, veje osv.) i forhold til unge i byområder; mener, at det er af afgørende betydning at sikre, at unge landbrugere i landdistrikterne er i stand til at udvikle deres landbrug og forsørge deres familier;

70.  opfordrer til at fremme kvinders iværksætterånd og -initiativer, navnlig ved at understøtte kvindeligt ejerskab, netværk af unge kvindelige landbrugere, nytilkomne og iværksættere, og ved at der i finanssektoren gives lettere adgang til investering og lån for kvindelige erhvervsdrivende i landdistrikterne, således at de bliver i stand til at opbygge en erhvervsvirksomhed, som kan give dem en stabil økonomisk tilværelse;

71.  mener, at generationsskifte er afhængigt af landbrugserhvervets tiltrækningskraft, men især af dets evne til at generere en indkomst for dem, der ønsker at leve af det; understreger, at hvis landbrug skal være økonomisk bæredygtigt, er det nødvendigt at den fælles landbrugspolitik tillader et minimum af markedsregulering, navnlig hvis markederne fungerer dårligt eller bevirker kriser; påpeger, at den nuværende afregulering af markederne har en negativ indvirkning på udviklingen af landbruget, vender de unge væk fra landbruget og påvirker generelt særlig voldsomt unge nyetablerede, som har en betydelig gæld på grund af deres opstartsinvesteringer;

Offentlige tjenester

72.  mener, at udviklingen af moderne former for agroøkologisk landbrugspraksis og nye forretningsmodeller vil gøre landbruget mere attraktivt for unge landbrugere; understreger, at unge landbrugere skal uddannes og oplæres i de nyeste teknologier for navnlig at kunne imødegå nuværende og fremtidige miljøudfordringer; understreger behovet for at støtte innovative og ikke-konventionelle fremgangsmåder såsom agroøkologi, nye forretningsmodeller baseret på slutbrugerne, digitale landbrugsteknologier og intelligente løsninger og opfordrer Kommissionen til at sikre, at enhver fremtidig fælles landbrugspolitik afspejler dette;

73.  bemærker, at unge landbrugere udgør et stort potentiale for innovation og diversificering, idet de ofte har flere færdigheder og større ledelsesmæssige evner og er mere tilbøjelige til at komme ind på nye markeder, udvikle nye produktionsmetoder og gøre bedst mulig brug af teknologiske fremskridt og innovation i landbrugssektoren, hvilket navnlig kan bidrage til at håndtere de miljømæssige udfordringer, som landbruget står overfor; mener derfor, at det er nødvendigt at yde en afgørende støtte til unge, der ønsker at indføre innovative produktionsteknikker og -processer, såsom systemer med præcisionsdyrkning og jordbundsbevarende teknikker, der har til formål at forbedre rentabiliteten og miljøbæredygtigheden i landbrugssektoren; opfordrer Kommissionen til at intensivere forskningen i anvendelse af teknologier og landbrugsmetoder, der gør det muligt at drive bæredygtigt landbrug med lav miljøpåvirkning; fremhæver, det er af afgørende betydning at skabe og fastholde nye arbejdspladser og fremme innovation og digitalisering inden for den landbrugsfaglige uddannelse for at sikre konkurrenceevnen for landbrug i EU;

74.  understreger, at landbrugerne skal have adgang til infrastruktur, prismæssigt overkommelige og kvalitetsbetonede offentlige faciliteter og tjenesteydelser, herunder sundhedspleje, uddannelse, højhastighedsbredbånd, bistand, uddannelse, kultur, posthuse, offentlig transport og bedre veje; bemærker, at der bør sikres de samme betingelser og samme levestandard for unge, der bor i landdistrikterne, som for dem, der bor i byområder, så vi ikke øger affolkning af landdistrikterne og den regionale kløft yderligere;

75.  opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at engagere sig målrettet i etableringen af direkte afsætningskanaler, der vil sætte unge landbrugere i stand til at sælge deres produkter på lokale markeder på en mere bæredygtig måde og med større fortjeneste;

76.  påpeger, at det er nødvendigt med et generationsskifte for at mindre landbrugsbedrifter og landdistrikter kan videreudvikle sig på en bæredygtig måde;

77.  opfordrer Kommissionen til at udvikle en "dagsorden for landdistrikterne", som skal rumme koordinerede foranstaltninger under de forskellige europæiske, nationale, regionale og lokale politikker for udvikling af landdistrikterne;

78.  påpeger, at den fælles landbrugspolitik har brug for intelligente fremgangsmåder, fordi disse nye løsninger gør livet på landet og i landsbyerne attraktivt for unge;

Foranstaltninger til at standse affolkningen af landdistrikterne

79.  finder det nødvendigt at tilbyde unge landmænd langsigtede perspektiver for at standse afvandringen fra landbruget og opfordrer derfor Kommissionen og medlemsstaterne til at undersøge mulighederne for nye initiativer, der kan garantere etablering af den nødvendige infrastruktur til støtte for nye iværksættere og deres familier i landdistrikterne;

80.  anbefaler i denne forbindelse, at det overvejes at harmonisere foranstaltningerne under programmerne for udvikling af landdistrikter og første søjle i den fælles landbrugspolitik, foranstaltninger under den europæiske samhørighedspolitik og foranstaltninger på nationalt, regionalt og lokalt plan for at gøre dem mere effektive;

81.  påpeger, at innovation ikke kun er et spørgsmål om landbrugsmetoder og nye maskiner, men også omfatter udvikling af nye forretningsmodeller, herunder salgs- og markedsføringsinstrumenter, efteruddannelse og indsamling af data og oplysninger;

82.  opfordrer Kommissionen til i forbindelse med den kommende reform af den fælles landbrugspolitik at rette de direkte betalinger mod små landbrugsbedrifter og agroøkologiske landbrug, da dette i højere grad vil gavne unge og nytilkomne landbrugere;

83.  påpeger, at landdistrikterne også bør have tjenester til rådighed, der kan lette presset på landbrugsvirksomheden, såsom faglig og finansiel rådgivning og rådgivning om driftsledelse;

84.  understreger behovet for bredbåndsforbindelser i landdistrikterne og fjerntliggende områder; glæder sig over de forskellige initiativer i tilknytning til "intelligente landsbyer", hvis endelige mål skal være at skabe nye jobmuligheder og beskæftigelse for unge i landdistrikterne, enten i form af supplerende aktiviteter i landbrug eller inden for ikke-landbrugsmæssige aktiviteter (social omsorg, mobilitet, sundhedspleje, turisme, energi); mener, at den stadig stigende produktivitet i landbruget og de faldende priser på landbrugsprodukter vil gøre det stadigt vanskeligere at opnå en tilstrækkelig indkomst fra det basale landbrug, navnlig på små landbrugsbedrifter;

85.  mener, at en vellykket strategi for generationsskifte og støtte til unge landbrugere bør tage udgangspunkt i en holistisk tilgang med henblik på at fremme unge landbrugeres adgang til jord, finansieringstjenester, rådgivning og uddannelse og tage hensyn til fornyelsen på tværs af generationerne til gavn for både unge og ældre landbrugere; understreger, at dette bør gøre landbruget, der er af afgørende betydning for menneskeheden, til et attraktivt erhverv for unge landbrugere og samfundet som helhed;

86.  fastslår, at det er absolut nødvendigt med kraftig støtte til unge landbrugere og udvikling af nye erhvervsaktiviteter i EU's landbrugssektor for at sikre landdistrikternes fremtid, og at dette må fremmes inden for rammerne af den nye fælles landbrugspolitik efter 2020;

Miljø og bæredygtighed

87.  opfordrer Kommissionen til at sikre større sammenhæng mellem miljøforanstaltninger og sikre, at disse foranstaltninger er harmoniserede; gentager, at unge landbrugere har behov for foranstaltninger, som er klare og lette at omsætte til praksis;

88.  mener, at der for at opretholde bosætningen i landdistrikterne og sikre samme levestandard i landdistrikterne som i byområder er et presserende behov for at få fjernet lovgivningsmæssige og administrative hindringer, således at landbrugere får mulighed for at påtage sig supplerende landbrugsmæssige og ikke-landbrugsmæssige aktiviteter, navnlig inden for social omsorg, sundhedspleje, turisme, mobilitet for ældre og energisektorer, hvilket vil kunne give landbrugerne og deres familier en rimelig indkomst og mindske risikoen for affolkning af landdistrikterne;

89.  forlanger en ny dialog med samfundet om landbrugsfødevaresektorens fremtid med henblik på at formidle et realistisk billede af landbrugserhvervet og forbedre kendskabet til, hvad det vil sige at være landmand, og hvordan fødevarer produceres;

Andet

90.  opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at træffe foranstaltninger til at sikre landbrugernes indkomster i lyset af de forskellige klimatiske, sundhedsmæssige og økonomiske risici, navnlig ved at indføre nye og styrke eksisterende redskaber til risikostyring, og dermed gøre bedrifterne mere modstandsdygtige;

91.  minder om de særlige karakteristika, der kendetegner regionerne i EU's yderste periferi, som har unikke miljø-, klima- og sundhedsforhold, der afviger meget fra forholdene på det europæiske kontinent, og opfordrer derfor til, at der i overensstemmelse med artikel 349 i TEUF tages større hensyn til disse regioner samt til deres særlige behov og værdier i forbindelse med gennemførelsen og udviklingen af den fælles landbrugspolitiks instrumenter for unge landbrugere, herunder for så vidt angår adgang til finansiering;

92.  fremhæver, at små og familiedrevne bedrifter, der arbejder under vanskelige betingelser og søger supplerende indtægtskilder, bør støttes endnu mere, for eksempel gennem finansiering af rådgivningstjenester eller innovative forretningsmodeller;

93.  henstiller, at et generationsskifte også skal tage højde for fornyelse på tværs af generationer til gavn for både unge og ældre landbrugere; bemærker, at det er vigtigt, at landbrugere udarbejder en plan for generationsskifte i landbruget, og bemærker behovet for en overgangsbetaling for at lette dette skifte;

o
o   o

94.  pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet, Kommissionen, Revisionsretten samt medlemsstaternes regeringer og parlamenter.

(1) EUT L 347 af 20.12.2013, s. 487.
(2) EUT L 347 af 20.12.2013, s. 608.
(3) EUT L 350 af 29.12.2017, s. 15.
(4) Vedtagne tekster, P8_TA(2017)0197.
(5) EUT C 207 af 30.6.2017, s. 57.
(6) EUT C 350 af 18.10.2017, s. 5.


Flerårig plan for demersale bestande i Nordsøen og fiskeriet efter disse bestande ***I
PDF 127kWORD 55k
Beslutning
Tekst
Bilag
Europa-Parlamentets lovgivningsmæssige beslutning af 29. maj 2018 om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om en flerårig plan for demersale bestande i Nordsøen og fiskeriet efter disse bestande og om ophævelse af Rådets forordning (EF) nr. 676/2007 og Rådets forordning (EF) nr. 1342/2008 (COM(2016)0493 – C8-0336/2016 – 2016/0238(COD))
P8_TA(2018)0212A8-0263/2017

(Almindelig lovgivningsprocedure: førstebehandling)

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til Kommissionens forslag til Europa-Parlamentet og Rådet (COM(2016)0493),

–  der henviser til artikel 294, stk. 2, og artikel 192, stk. 1, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, på grundlag af hvilke Kommissionen har forelagt forslaget for Parlamentet (C8-0336/2016),

–  der henviser til artikel 294, stk. 3, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

–  der henviser til den officielle meddelelse fra Det Forenede Kongeriges regering af 29. marts 2017 vedrørende artikel 50 i Traktaten om Den Europæiske Union, om at landet forlader Den Europæiske Union,

–  der henviser til udtalelse af 14. december 2016fra Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg(1),

–  der henviser til, at det kompetente udvalg har godkendt den foreløbige aftale i henhold til forretningsordenens artikel 69f, stk. 4, og at Rådets repræsentant ved skrivelse af 7. marts 2018 forpligtede sig til at godkende Europa-Parlamentets holdning, jf. artikel 294, stk. 4, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

–  der henviser til forretningsordenens artikel 59,

–  der henviser til betænkning fra Fiskeriudvalget (A8-0263/2017),

1.  vedtager nedenstående holdning ved førstebehandling(2);

2.  godkender Europa-Parlamentets og Rådets fælles erklæringer, der er vedføjet som bilag til denne beslutning, og som vil blive offentliggjort i L-udgaven af Den Europæiske Unions Tidende sammen med den endelige lovgivningsmæssige retsakt;

3.  anmoder om fornyet forelæggelse, hvis Kommissionen erstatter, i væsentlig grad ændrer eller agter i væsentlig grad at ændre sit forslag;

4.  pålægger sin formand at sende Parlamentets holdning til Rådet og Kommissionen samt til de nationale parlamenter.

Europa-Parlamentets holdning fastlagt ved førstebehandlingen den 29. maj 2018 med henblik på vedtagelse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2018/... om en flerårig plan for demersale bestande i Nordsøen og fiskeriet efter disse bestande med nærmere bestemmelser for gennemførelsen af landingsforpligtelsen i Nordsøen og om ophævelse af Rådets forordning (EF) nr. 676/2007 og (EF) nr. 1342/2008

(Eftersom der var indgået en aftale mellem Parlamentet og Rådet, svarer Parlamentets holdning til den endelige retsakt, forordning (EU) 2018/973.)

BILAG TIL DEN LOVGIVNINGSMÆSSIGE BESLUTNING

FÆLLES ERKLÆRINGER

Fælles erklæring fra Europa-Parlamentet og Rådet om forbudte arter

Den forordning, som skal vedtages på grundlag af Kommissionens forslag om bevarelse af fiskeressourcerne og beskyttelse af havets økosystemer ved hjælp af tekniske foranstaltninger (2016/0074 (COD)), bør indeholde bestemmelser bl.a. om de arter, efter hvilke det er forbudt at fiske. Af denne grund har de to institutioner aftalt ikke at medtage en liste vedrørende Nordsøen i denne forordning (2016/0238 (COD)).

Fælles erklæring fra Europa-Parlamentet og Rådet om kontrol

Europa-Parlamentet og Rådet vil indføre følgende kontrolbestemmelser i den kommende revision af kontrolforordningen (forordning (EF) nr. 1224/2009), hvor det er relevant for Nordsøen: forhåndsmeddelelser, logbogskrav, udpegede havne og andre kontrolbestemmelser.

(1) EUT C 75 af 10.3.2017, s. 109.
(2) Denne holdning erstatter de ændringer, der blev vedtaget den 14. september 2017 (Vedtagne tekster, P8_TA(2017)0357).


Udstationering af arbejdstagere som led i udveksling af tjenesteydelser ***I
PDF 128kWORD 51k
Beslutning
Tekst
Bilag
Europa-Parlamentets lovgivningsmæssige beslutning af 29. maj 2018 om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om ændring af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 96/71/EF af 16. december 1996 om udstationering af arbejdstagere som led i udveksling af tjenesteydelser (COM(2016)0128 – C8-0114/2016 – 2016/0070(COD))
P8_TA(2018)0213A8-0319/2017

(Almindelig lovgivningsprocedure: førstebehandling)

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til Kommissionens forslag til Europa-Parlamentet og Rådet (COM(2016)0128),

–  der henviser til artikel 294, stk. 2, artikel 53, stk. 1, og artikel 62 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, på grundlag af hvilke Kommissionen har forelagt forslaget for Parlamentet (C8-0114/2016),

–  der henviser til artikel 294, stk. 3, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

–  der henviser til de begrundede udtalelser, som inden for rammerne af protokol nr. 2 om anvendelse af nærhedsprincippet og proportionalitetsprincippet er blevet forelagt af den bulgarske Nationalforsamling, det tjekkiske Deputeretkammer og det tjekkiske Senat, Folketinget, det estiske parlament, det kroatiske parlament, det lettiske parlament, det litauiske parlament, den ungarske Nationalforsamling, den polske Sejm og det polske Senat, det rumænske Deputeretkammer og det rumænske Senat og det slovakiske Nationalråd, om at udkastet til lovgivningsmæssig retsakt ikke overholder nærhedsprincippet,

–  der henviser til udtalelse af 14. december 2016(1) fra Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg,

–  der henviser til udtalelse af 7. december 2016(2) fra Regionsudvalget,

–  der henviser til, at det kompetente udvalg har godkendt den foreløbige aftale i henhold til forretningsordenens artikel 69f, stk. 4, og at Rådets repræsentant ved skrivelse af 11. april 2018 forpligtede sig til at godkende Europa-Parlamentets holdning, jf. artikel 294, stk. 4, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

–  der henviser til forretningsordenens artikel 59,

–  der henviser til betænkning fra Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender og udtalelser fra Udvalget om det Indre Marked og Forbrugerbeskyttelse og Retsudvalget (A8-0319/2017),

1.  vedtager nedenstående holdning ved førstebehandling;

2.  tager Kommissionens erklæring, der er vedføjet som bilag til denne beslutning, til efterretning;

3.  anmoder om fornyet forelæggelse, hvis Kommissionen erstatter, i væsentlig grad ændrer eller agter i væsentlig grad at ændre sit forslag;

4.  pålægger sin formand at sende Parlamentets holdning til Rådet og Kommissionen samt til de nationale parlamenter.

Europa-Parlamentets holdning fastlagt ved førstebehandlingen den 29. maj 2018 med henblik på vedtagelse af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2018/... om ændring af direktiv 96/71/EF om udstationering af arbejdstagere som led i udveksling af tjenesteydelser

(Eftersom der var indgået en aftale mellem Parlamentet og Rådet, svarer Parlamentets holdning til den endelige retsakt, forordning (EU) 2018/957.)

BILAG TIL DEN LOVGIVNINGSMÆSSIGE BESLUTNING

ERKLÆRING FRA KOMMISSIONEN

Artikel 3, stk. 7, andet afsnit, i direktiv 96/71/EF, som ændret ved det direktiv, der er blevet vedtaget i dag, fastsætter, at ydelser, der specifikt vedrører udstationeringen, betragtes som en del af aflønningen, hvis de ikke udbetales som godtgørelse af udgifter, der reelt er afholdt i forbindelse med udstationeringen, såsom udgifter til rejse, kost og logi. Det fastsættes også, at en arbejdsgiver, uden at dette berører stk. 1, første afsnit, litra h), godtgør den udstationerede arbejdstager sådanne udgifter i overensstemmelse med national lovgivning og/eller praksis, der finder anvendelse på ansættelsesforholdet.

Som Kommissionen forstår det, er national lovgivning og/eller praksis, der finder anvendelse på ansættelsesforholdet, i princippet den nationale lovgivning og/eller praksis i hjemlandet, medmindre andet fastsættes i overensstemmelse med EU-reglerne om international privatret. I lyset af Domstolens dom i sag C-396/13 (præmis 59) omfatter godtgørelse også den situation, hvor arbejdsgiveren afholder udgifterne til arbejdstagerne, uden at sidstnævnte først betaler dem og derefter anmoder om at få dem godtgjort.

Kommissionen bemærker, at det i det direktiv, som er blevet vedtaget i dag, fastsættes, at eftersom international vejtransport er kendetegnet ved høj mobilitet, vil de reviderede regler om udstationering først finde anvendelse på denne sektor fra datoen for anvendelsen af den lovgivningsmæssige retsakt om ændring af direktiv 2006/22/EF for så vidt angår håndhævelseskravene og om fastsættelse af særlige regler med hensyn til direktiv 96/71/EF og direktiv 2014/67/EF om udstationering af førere i vejtransportsektoren.

Kommissionen opfordrer Europa-Parlamentet og Rådet til hurtigst muligt at vedtage retsakten for at tilpasse reglerne til de udstationerede arbejdstageres specifikke behov i sektoren og samtidig sørge for, at det indre marked for vejtransport fungerer hensigtsmæssigt.

Indtil datoen for anvendelsen af den sektorspecifikke retsakt forbliver direktiv 96/71/EF og direktiv 2014/67/EU i kraft inden for vejtransport. Disse lovgivningsmæssige retsakter finder ikke anvendelse på vejtransport, der ikke udgør udstationering.

Kommissionen vil fortsat nøje overvåge, at de gældende regler, navnlig i vejtransportsektoren, håndhæves korrekt, og i givet fald træffe foranstaltninger."

(1) EUT C 75 af 10.3.2017, s. 81.
(2) EUT C 185 af 9.6.2017, s. 75.


Forvaltnings-, bevarelses- og kontrolforanstaltninger, der skal anvendes i konventionsområdet for Den Regionale Fiskeriforvaltningsorganisation for det Sydlige Stillehav ***I
PDF 246kWORD 57k
Beslutning
Tekst
Europa-Parlamentets lovgivningsmæssige beslutning af 29. maj 2018 om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om fastsættelse af de forvaltnings-, bevarelses- og kontrolforanstaltninger, der skal anvendes i konventionsområdet for Den Regionale Fiskeriforvaltningsorganisation for det Sydlige Stillehav (SPRFMO) (COM(2017)0128 – C8-0121/2017 – 2017/0056(COD))
P8_TA(2018)0214A8-0377/2017

(Almindelig lovgivningsprocedure: førstebehandling)

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til Kommissionens forslag til Europa-Parlamentet og Rådet (COM(2017)0128),

–  der henviser til artikel 294, stk. 2, og artikel 43, stk.2 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, på grundlag af hvilke Kommissionen har forelagt forslaget for Parlamentet (C8-0121/2017),

–  der henviser til artikel 294, stk. 3, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

–  der henviser til udtalelse af 31. maj 2017 fra Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg(1),

–  der henviser til, at det kompetente udvalg har godkendt den foreløbige aftale i henhold til forretningsordenens artikel 69f, stk. 4, og at Rådets repræsentant ved skrivelse af 21. marts 2018 forpligtede sig til at godkende Europa-Parlamentets holdning, jf. artikel 294, stk. 4, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

–  der henviser til forretningsordenens artikel 59,

–  der henviser til betænkning fra Fiskeriudvalget (A8-0377/2017),

1.  vedtager nedenstående holdning ved førstebehandling(2);

2.  anmoder om fornyet forelæggelse, hvis Kommissionen erstatter, i væsentlig grad ændrer eller agter i væsentlig grad at ændre sit forslag;

3.  pålægger sin formand at sende Parlamentets holdning til Rådet og Kommissionen samt til de nationale parlamenter.

Europa-Parlamentets holdning fastlagt ved førstebehandlingen den 29. maj 2018 med henblik på vedtagelse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2018/... om fastsættelse af de forvaltnings-, bevarelses- og kontrolforanstaltninger, der skal anvendes i konventionsområdet for Den Regionale Fiskeriforvaltningsorganisation for det Sydlige Stillehav (SPRFMO)

(Eftersom der var indgået en aftale mellem Parlamentet og Rådet, svarer Parlamentets holdning til den endelige retsakt, forordning (EU) 2018/975.)

(1) EUT C 288 af 31.8.2017, s. 129.
(2) Denne holdning erstatter de ændringer, der blev vedtaget den 16. januar 2018 (Vedtagne tekster, P8_TA(2018)0001.


Bæredygtig finansiering
PDF 314kWORD 66k
Europa-Parlamentets beslutning af 29. maj 2018 om bæredygtig finansiering (2018/2007(INI))
P8_TA(2018)0215A8-0164/2018

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til G20-tilsagnet om bæredygtig vækst under det tyske formandskab fra 1. december 2016 til 30. november 2017 med særlig henvisning til erklæringen: "vi vil blive ved med hver for sig og kollektivt at gøre brug af alle politiske virkemidler – pengepolitiske, finanspolitiske og strukturpolitiske – for at nå det fælles mål om stærk, bæredygtig, afbalanceret og inklusiv vækst, samtidig med at den økonomiske og finansielle robusthed øges",

–  der henviser til FN's mål for bæredygtig udvikling, navnlig forpligtelsen til at bekæmpe klimaforandringer og virkningerne heraf og sikre bæredygtigt forbrug og bæredygtig produktion,

–  der henviser til Kommissionens tilsagn om bæredygtig investering i denne henseende i EU's plan for kapitalmarkedsunionen og navnlig til resultaterne af Ekspertgruppen på Højt Niveau (HLEG) om bæredygtig finansiering,

–  der henviser til HLEG's foreløbige rapport fra juli 2017 med titlen "Finansiering af en bæredygtig europæisk økonomi", som skitserer spændingerne mellem kortsigtet profitsøgende adfærd og behovet for langsigtede investeringer med henblik på at opfylde de miljømæssige, sociale og ledelsesmæssige kriterier (ESG-kriterier), særlig punkt 5 "The financial system and policy framework risks succumbing to the ‘tragedy of the horizon" (det finansielle system og de politiske rammer er i fare for at blive offer for "tragedien i horisonten") på side 16,

–  der henviser til Kommissionens meddelelse af 8. juni 2017 om midtvejsevalueringen af handlingsplanen for kapitalmarkedsunionen (COM(2017)0292),

–  der henviser til HLEG's endelige rapport fra januar 2018 med titlen "Finansiering af en bæredygtig europæisk økonomi",

–  der henviser til side 14 i HLEG's foreløbige rapport, hvori det hedder, at EU's investorer samlet set har en andel på ca. 45 % investeret i kulstofintensive sektorer, og at færre end 1 % af de globale institutionelle investorers porteføljer indeholder grønne infrastrukturaktiver,

–  der henviser til, at tilsynsmæssige rammer, særlig Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/138/EF af 25. november 2009 om adgang til og udøvelse af forsikrings- og genforsikringsvirksomhed (Solvens II)(1), og regnskabsregler for investorer modvirker en langsigtet tilgang, og til at tilsynsreglerne kræver et kapitalniveau, der står i et rimeligt forhold til risikoen over en etårig periode og kun tager højde for finansielle risici i forbindelse med beregningen af kapitalkrav,

–  der henviser til artikel 173 i den franske lov nr. 2015-992 af 17. august 2015 om energiomstilling til grøn vækst,

–  der henviser til talen af 22. september 2016 fra Mark Carney, nationalbankdirektør i Bank of England og formand for Rådet for Finansiel Stabilitet, og til rapporten "Carbon Trackers Initiative" fra 2015 med særlig henvisning til det faktum, at de fire vigtigste amerikanske kulproducenters samlede markedsværdi var faldet med over 99 % siden slutningen af 2010,

–  der henviser til Luxembourg-EIB Climate Finance Platform (klimafinansieringsplatform), som blev lanceret i september 2016,

–  der henviser til side 9 i E3G's debatoplæg fra maj 2016 med titlen "Clean Energy Lift Off – Capitalising Europe’s Energy Union" med særlig henvisning til det forhold, at de 20 største energiselskaber i Europa i perioden 2008 til 2013 så mere end halvdelen af deres markedsværdi på 1 billion EUR tilintetgjort,

–  der henviser til "Carbon Trackers Initiative"-rapporterne fra 2015 og 2016, som anfører, at yderligere investeringer i størrelsesordenen 1,1 til 2 bio. USD i fossilt brændsel er i risiko for at strande med 500 mia. USD alene i den kinesiske elsektor,

–  der henviser til OECD's henstilling om fælles fremgangsmåder for offentligt støttede eksportkreditter og miljømæssig og social forsvarlighed (de "fælles tilgange"), som anerkender, at de parter, der har tilsluttet sig henstillingen, er ansvarlige for at opfylde de forpligtelser, som parterne i De Forenede Nationers rammekonvention om klimaændringer har påtaget sig, og at de parter, der har tilsluttet sig henstillingen, skal tage højde for projekters positive og negative miljømæssige og sociale virkninger, især i følsomme sektorer eller i eller i nærheden af følsomme områder, og de miljømæssige og sociale risici, der er forbundet med eksisterende operationer, i deres beslutninger om at yde officiel støtte til eksportkreditter,

–  der henviser til OECD's retningslinjer for ansvarlig forretningsskik for institutionelle investorer fra 2017, navnlig side 13, hvor det anføres, at investorer, også dem med minoritetsandele, kan berøres direkte af de skadevirkninger, som forårsages eller medforårsages af investeringsmodtagende selskaber som følge af disse selskabers ejerskab eller forvaltning af andele i det selskab, der forårsager eller bidrager til bestemte sociale eller miljømæssige indvirkninger,

–  der henviser til Green Economy Transition-tilgangen (GET – omstilling til en grøn økonomi) hos Den Europæiske Bank for Genopbygning og Udvikling (EBRD), der skal afbøde og/eller opbygge modstandsdygtighed over for virkningerne af klimaforandringer og andre former for miljøødelæggelse, idet der navnlig henvises til EBRD-dokumenter, der beskriver omstillingens indvirkning på miljøet, herunder, når det er relevant, ændringer i metoden til konsekvensanalyse af projekter,

–  der henviser til OECD's dokument fra 2017 med titlen "Responsible Business Conduct for Institutional Investors: Key Considerations for Due Diligence under the OECD Guidelines for Multinational Enterprises",

–  der henviser til rapporten fra 2018 fra High-Level Task Force on Investing in Social Infrastructure in Europe (taskforce på højt niveau vedrørende investeringer i social infrastruktur i Europa) med titlen "Boosting Investment in Social Infrastructure in Europe" (fremme af investeringer i social infrastruktur i Europa),

–  der henviser til den franske lov om virksomheders pligt til at beskytte menneskerettighederne og miljøet i forbindelse med deres virksomhed af 27. marts 2017, navnlig artikel 1 og 2,

–  der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/95/EU af 22. oktober 2014 om ændring af direktiv 2013/34/EU for så vidt angår offentliggørelse af ikkefinansielle oplysninger og oplysninger om mangfoldighed for visse store virksomheder og koncerner(2) (direktivet om ikkefinansiel rapportering – NFRD), især artikel 19 og 19a i direktiv 2013/34/EU samt betragtning 3, 6, 7 og 8 i direktiv 2014/95/EU,

–  der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2017/828 af 17. maj 2017 om ændring af direktiv 2007/36/EF for så vidt angår tilskyndelse til langsigtet aktivt ejerskab(3) (direktivet om aktionærrettigheder),

–  der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2016/2341 af 14. december 2016 om arbejdsmarkedsrelaterede pensionskassers (IORP'ers) aktiviteter og tilsynet hermed(4) (pensionsfondsdirektivet),

–  der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2013/34/EU af 26. juni 2013 om årsregnskaber, konsoliderede regnskaber og tilhørende beretninger for visse virksomhedsformer, om ændring af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2006/43/EF og om ophævelse af Rådets direktiv 78/660/EØF og 83/349/EØF(5),

–  der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2017/2402 af 12. december 2017 om en generel ramme for securitisering og om oprettelse af en specifik ramme for simpel, transparent og standardiseret securitisering og om ændring af direktiv 2009/65/EF, 2009/138/EF og 2011/61/EU og forordning (EF) nr. 1060/2009 og (EU) nr. 648/2012(6) (STS-forordningen),

–  der henviser til artikel 8, stk. 4, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1286/2014 af 26. november 2014 om dokumenter med central information om sammensatte og forsikringsbaserede investeringsprodukter (PRIIP) til detailinvestorer(7) (PRIIP-forordningen), hvoraf det fremgår, at en PRIIP-producent, når et PRIIP har dokumenterede miljømæssige eller sociale mål, skal godtgøre over for den potentielle detailinvestor og en bredere kreds af interessenter, hvordan disse mål opfyldes i hele investeringsprocessen,

–  der henviser til forslaget fra Triodos Bank vedrørende "modelmandater", som omfatter kravet om fuld integration af ESG-faktorer i dens investeringsbeslutninger, aktivt engagement og afstemning om disse spørgsmål, valget af bæredygtige benchmarks, sjældnere, men mere hensigtsmæssig rapportering fra formueforvalteres side samt en langsigtet gebyr- og betalingsstruktur,

–  der henviser til den britiske regerings genfortolkning af begrebet "tillidsforpligtelse" (fiduciary duty), der svækker koblingen til maksimale afkast og gør det muligt at overveje etiske og miljømæssige spørgsmål,

–  der henviser til Den Europæiske Investeringsbanks (EIB's) banebrydende rolle som udsteder af verdens første grønne obligation og som verdens største udsteder af grønne obligationer (januar 2018),

–  der henviser til principperne for "Positive Impact Finance" udarbejdet inden for rammerne af FN's miljødeklaration for finansielle virksomheder (UNEP FI),

–  der henviser til Regionsudvalgets udtalelse af 10. oktober 2017 "Climate finance: an essential tool for the implementation of the Paris Agreement" (klimafinansiering: et vigtigt redskab til gennemførelse af Parisaftalen), som fremhæver de lokale og regionale myndigheders rolle i at øge investeringsgrundlaget for at nå målene i Parisaftalen,

–  der henviser til UNEP's undersøgelse af udformningen af et bæredygtigt finansielt system,

–  der henviser til rapporten "Climate Bonds Initiative" fra 2017, der viser, hvordan obligationer anvendes i forbindelse med overgangen til en kulstoffattig global økonomi,

–  der henviser til UNEP's undersøgelsesrapport fra 2016, som fastslår, at adskillige nationale finansielle reguleringsmyndigheder gennemfører eller forbereder bæredygtighedsvurderinger, og til, at sådanne initiativer hurtigt bør integreres på EU-plan med henvisning til, at sådanne analyser bør bygge på standardiserede klimascenarier, herunder et scenarie, hvor stigningen i de globale temperaturer holdes et godt stykke under 2 °C,

—  der henviser til henstillingen i HLEG's endelige rapport fra januar 2018 om, at Kommissionen bør foretage en bæredygtighedstest af alle lovgivningsmæssige forslag på det finansielle område,

–  der henviser til midtvejsevalueringen af kapitalmarkedsunionen (COM(2017)0292) og til Kommissionens klare meddelelse om, at den "støtter tilpasningen af private investeringer til klimaforhold, ressourceeffektivitet og andre miljømål, både gennem politikforanstaltninger og offentlige investeringer" (COM(2016)0601),

–  der henviser til rapporten fra april 2017 fra Deutsche Bundesbank og til Quarterly Bulletin (Q4) fra Bank of England fra 2014, som anfører, at de fleste penge i omløb er skabt af den private banksektor, når banker yder lån,

–  der henviser til, at artikel 2, stk. 1, litra c), i Parisaftalen understreger behovet for at bringe "finansieringsstrømmene i overensstemmelse med en tilgang hen imod lave drivhusgasemissioner og en klimarobust udvikling",

–   der henviser til rapporten fra UNISDR og CRED med titlen "The Human Cost of Weather related Disasters" (de menneskelige omkostninger ved vejrrelaterede katastrofer), hvori det angives, at 90 % af de større katastrofer forårsaget af naturkatastrofer, der blev registreret i perioden 1995-2015, skyldtes klima og vejr, og at katastrofer globalt giver anledning til økonomiske tab for et beløb på 300 mia. USD hvert år(8),

–  der henviser til Sendairammen for katastrofeforebyggelse 2015-2030 og dens tredje prioritet: investering i katastrofeforebyggelse for at opbygge modstandsdygtighed, herunder artikel 30, i henhold til hvilken det er nødvendigt i passende omfang at inddrage overvejelser og foranstaltninger vedrørende katastrofeforebyggelse i finansielle og finanspolitiske instrumenter,

–  der henviser til Rådet for Finansiel Stabilitets rapport fra juni 2017 med titlen "Recommendations of the Task Force on Climate-related Financial Disclosure",

–  der henviser til arbejdet i Det Europæiske Udvalg for Systemiske Risici (ESRB) om risikoen for strandede aktiver og behovet for europæiske "CO2-stresstest",

–  der henviser til Den Europæiske Revisionsrets særberetning nr. 31/2016, hvori den fastslog, at EU på trods af sit politiske tilsagn om i den nuværende budgetperiode 2014-2020 at bruge én ud af fem euro (20 %) på klimarelaterede formål, ikke var på vej til at opfylde denne forpligtelse, eftersom den nuværende programmering kun ville tegne sig for ca. 18 %,

–  der henviser til EIB's statistiske rapport af 27. april 2017, hvoraf det fremgår, at EIB's støtte til klimaindsatsen fortsat afspejler de forskellige markedssituationer i EU og ikke nåede niveauet på 20 % i 16 EU-medlemsstater i 2016, og at investeringerne i klimaindsats i 2016 hovedsageligt blev foretaget i EU's stærkere økonomier, men at EIB finansierede projekter vedvarende energi i 11 medlemsstater og inden for energieffektivitet i 18 medlemsstater i 2016,

–  der henviser til rapporten fra High-Level Task Force on Investing in Social Infrastructure in Europe (taskforce på højt niveau vedrørende investeringer i social infrastruktur i Europa), der vurderer manglen på investeringer i social infrastruktur i EU til mindst 100-150 mia. EUR om året og i alt over 1,5 billioner EUR i perioden 2018-2030,

–  der henviser til sin beslutning af 8. februar 2018 om årsberetning om Den Europæiske Investeringsbanks finansielle aktiviteter(9),

–  der henviser til sin beslutning af 6. februar 2018 om Den Europæiske Centralbanks årsberetning for 2016(10),

–  der henviser til sin beslutning af 14. november 2017 om handlingsplanen for finansielle tjenesteydelser i detailleddet(11),

–  der henviser til EIB's investeringsrapport for perioden 2017/2018,

–  der henviser til sin beslutning af 2. juli 2013 om nye veje til bæredygtig vækst: Bioøkonomi i Europa(12),

–  der henviser til Kommissionens pakke om cirkulær økonomi fra 2015 og Parlamentets beslutning af 9. juli 2015 om ressourceeffektivitet: overgang til en cirkulær økonomi(13),

–  der henviser til FN's vejledende principper om erhvervslivet og menneskerettigheder og ansvaret for beskyttelse, overholdelse og afhjælpning,

–  der henviser til FN’s 2030-dagsorden for bæredygtig udvikling og de bæredygtige udviklingsmål (SDG),

–  der henviser til forretningsordenens artikel 52,

–  der henviser til betænkning fra Økonomi- og Valutaudvalget (A8-0164/2018),

A.  der henviser til, at finansielle markeder kan og bør spille en vigtig rolle i at lette overgangen til en bæredygtig økonomi i EU, som rækker ud over klimaovergangen og miljøspørgsmål og desuden vedrører sociale og ledelsesmæssige spørgsmål; der henviser til, at der er et presserende behov for at afhjælpe hermed forbundne markedssvigt; der henviser til, at miljømæssige, økonomiske og sociale udfordringer er tæt forbundne; der henviser til, at det i HLEG's rapport fra juli 2017 anføres, at manglen på finansiering til at opfylde Europas dekarboniseringsindsats næsten beløber sig til 180 mia. EUR, eksklusive andre mål for bæredygtig udvikling;

B.  der henviser til, at grøn omstilling skal være en vektor for sameksistens og samhørighed; der henviser til, at bæredygtig finansiering kan bidrage til at løfte samfundsmæssige udfordringer med henblik på at sikre langsigtet inklusiv vækst og fremme borgernes velfærd; der henviser til at kriterierne for investeringer i tiltag til begrænsning af klimaforandringer synes mest lovende og kan være et godt udgangspunkt; der henviser til, at bæredygtig finansiering ikke blot handler om klimainvesteringer og grønne investeringer, men også hurtigt bør opfylde sociale og ledelsesmæssige kriterier;

C.  der henviser til, at et forudsigeligt og stabilt tilsynssystem for klimaforandringsrelaterede investeringer er helt afgørende for at fremme den private sektors deltagelse i klimafinansiering; der henviser til, at EU kan sætte standarden for et bæredygtigt finansielt system ved at indføre pålidelige og omfattende rammer, hvis detaljer bør indfases gennem specifikke lovgivningsinitiativer;

D.  der henviser til, at der er brug for en ændring af tankegangen hos alle aktører, hvilket kræver tværgående lovgivning fra Kommissionens side; der henviser til, at institutionelle investorer og detailinvestorer i stigende grad viser interesse for at investere i produkter, der opfylder ESG-kriterier;

E.  der henviser til, at det er nødvendigt at sikre mere gennemsigtige oplysninger om ESG-faktorer i virksomheder for at forhindre "grønvaskning";

F.  der henviser til, at konsekvensvurdering bør være en del af klassificeringen af bæredygtige finansielle produkter; der henviser til, at kendskabet til beregning af investeringers konsekvenser for ESG-mål bliver større og større;

Behovet for at sikre en passende politisk ramme for at mobilisere den kapital, der kræves til en bæredygtig omstilling

1.  understreger potentialet ved en hurtigere bæredygtig omstilling som en mulighed for at dirigere kapitalmarkederne og finansielle formidlere i retning af langsigtede, innovative, socialt forsvarlige, miljømæssige og effektive investeringer; anerkender den aktuelle tendens til færre investeringer i kul, men påpeger, at der er brug for yderligere bestræbelser på at afvikle investeringerne i andre fossile brændstoffer; understreger, at det er vigtigt, at europæiske banker og kapitalmarkeder drager fordel af innovation inden for dette område; bemærker, at ESG-fordele og -risici ofte ikke integreres tilstrækkeligt i priserne, og at dette indebærer markedsincitamenter til ikkebæredygtig og kortsigtet gearet finansiering for visse markedsdeltagere, der fokuserer på hurtige afkast; understreger, at der er behov for at indføre en veludformet politisk og lovgivningsmæssig tilsynsramme for bæredygtig finansiering, under hensyntagen til de forskellige muligheder i EU's regioner; bemærker, at en sådan ramme kan bidrage til at rejse omfattende kapital til bæredygtig udvikling og styrke markedets evne til at kanalisere kapitalstrømme mod aktiver, der bidrager til bæredygtig udvikling; opfordrer Kommissionen til at forelægge en ambitiøs lovgivningsramme, som anerkender forslagene i Kommissionens handlingsplan om bæredygtig finansiering;

Den finansielle sektors rolle for så vidt angår bæredygtighed og de politikker, der er nødvendige for at korrigere markedssvigt

2.  understreger, at den finansielle sektor som helhed og dens centrale funktion med at tildele kapital så effektivt som muligt til gavn for samfundet i overensstemmelse med EU's mål bør være styret af værdierne lighed og inklusion og princippet om bæredygtighed og bør inddrage ESG-indikatorer og omkostningerne ved manglende handling i investeringsanalyser og investeringsbeslutninger; bemærker, at unøjagtig vurdering eller vildledende fremlæggelse af klimamæssige og andre miljømæssige risici ved finansielle produkter kan udgøre en risiko for markedsstabiliteten; understreger den afgørende rolle, som økonomisk, finanspolitisk og monetær politik spiller med hensyn til at fremme bæredygtig finansiering ved at lette kapitaltildelingen og omdirigeringen af investeringerne mod mere bæredygtige teknologier og virksomheder og mod kulstoffrie, katastrofemodstandsdygtige og ressourceeffektive økonomiske aktiviteter, som er i stand til at mindske det nuværende behov for fremtidige ressourcer og dermed er i stand til at opfylde EU's mål for bæredygtighed og Parisaftalen; anerkender, at en passende og stigende pris for drivhusgasemissioner er en vigtig komponent i en velfungerende og effektiv miljømæssig og social markedsøkonomi, som retter op på aktuelle markedssvigt; bemærker, at prisen på det europæiske kulmarked er ustabil; opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at arbejde hen imod en udfasning af direkte og indirekte tilskud til fossile brændstoffer;

Strandede aktiver og relaterede systemiske risici

3.  understreger, at selv om kulstofaktiver stadig fremgår af virksomhedsregnskaberne, kan situationen i fremtiden være en anden, når der overgås til et kulstoffattigt samfund; understreger derfor de betydelige systemiske risici, som strandet kul og miljøskadelige kulstofaktiver kan udgøre for den finansielle stabilitet, hvis disse aktiver prissættes behørigt og rettidigt forhold til deres langsigtede risikoprofil; understreger behovet for identifikation, vurdering og forsvarlig forvaltning af eksponering og, efter en overgangsperiode, forholdsmæssig obligatorisk indberetning og gradvis afvikling af disse aktiver som afgørende for en velordnet afbalanceret og stabil overgang til klimapositive og ressourceeffektive investeringer; anbefaler at udvide begrebet "strandede aktiver" til at omfatte grundlæggende økosystemer og -tjenester;

4.  opfordrer til at indføre europæiske "CO2-stresstests" – som foreslået af Det Europæisk Udvalg for Systemiske Risici (ESRB) i 2016 – af banker og andre finansielle formidlere med henblik på at kunne vurdere de risici, som er forbundet med sådanne strandede aktiver; bifalder ESRB's forslag til udvikling af klimarobuste tilsynspolitikker, såsom specifik kapitalregulering baseret på individuelle eksponeringers kulstofintensitet, der vurderes at anvendes urimeligt på den samlede investering i aktiver, der betragtes som særligt sårbare over for en hurtig omstilling til en kulstoffattig økonomi; påpeger, at den igangværende revision af forordningerne om oprettelse af de europæiske tilsynsmyndigheder (ESA'er) som en mulighed for at overveje ESA'ernes rolle i forbindelse med undersøgelse og udarbejdelse af standarder for vurdering af kulstof- og andre miljørelaterede risici, deres offentliggørelse og inddragelse i den interne risikovurderingsproces i bankerne, idet der tages højde for institutioners eksisterende krav om bæredygtighedsrapportering; opfordrer Kommissionen til at fremsætte lovforslag om på dette område;

Finansiering af offentlige investeringer, der er nødvendige for omstillingen

5.  understreger, a en reform af det finansielle system, som gør, at det aktivt fremskynder den økologiske omstilling, forudsætter et samarbejde mellem den offentlige og den private sektor; understreger i denne forbindelse, at finanspolitikken og den økonomiske politik spiller en vigtig rolle i at sende de rette signaler og tilvejebringe de rette incitamenter; opfordrer medlemsstaterne til i samråd med Kommissionen og EIB at vurdere deres nationale og kollektive behov for offentlige investeringer og til at afhjælpe eventuelle mangler med henblik på at sikre, at EU er på vej til at opfylde sine klimamål inden for de næste fem år og FN's mål for bæredygtig udvikling inden 2030; understreger den rolle, som nationale erhvervsfremmende banker og institutioner kan spille i denne forbindelse; opfordrer til koordinering af processen på europæisk niveau og til etablering af et system til sporing af reelle finansielle strømme hen imod bæredygtige offentlige investeringer inden for rammerne af et EU-observatorium for bæredygtig finansiering; glæder sig over indikatorer for integration af bæredygtige innovative finansielle værktøjer, der kan fremme denne proces, såsom offentligt udstedte grønne obligationer; glæder sig over Eurostats præcisering af behandlingen af kontrakter om energiydelser i nationale regnskaber, eftersom denne præcisering kan frigøre betydelige offentlige kapitalstrømme mod en sektor, der på nuværende tidspunkt tegner sig for tre fjerdedele af de manglende investeringer i forbindelse med EU's klima- og energipakke for 2030; opfordrer Kommissionen til yderligere at undersøge idéen om en specifik behandling af offentlige investeringer i forbindelse med ESG-mål nærmere med henblik på at fordele udgifterne til disse projekter hen over de relaterede offentlige investeringers livscyklus;

Bæredygtighedsindikatorer og klassificering som et incitament til bæredygtige investeringer

6.  opfordrer Kommissionen til at lede en proces med flere aktører, herunder både eksperter inden for klimaforskning og aktører i den finansielle sektor, som senest ved udgangen af 2019 skal etablere en robust, pålidelig og teknologisk neutral bæredygtighedsklassificering baseret på indikatorer, der giver oplysninger om investeringers fulde indvirkning på bæredygtigheden og tillader sammenligninger af investeringsprojekter og virksomheder; understreger, at det er nødvendigt at udarbejde sådanne bæredygtighedsindikatorer som et første skridt i processen med at udarbejde en europæisk bæredygtighedsklassificering og inddrage disse indikatorer i den integrerede rapportering; påpeger, at udviklingen af bæredygtighedsklassificeringen bør efterfølges af følgende supplerende lovgivningsforslag: en overordnet, obligatorisk due diligence-ordning, som omfatter en pligt til at udvise rettidig omhu og være fuldt indfaset inden for en overgangsperiode og tager hensyn til proportionalitetsprincippet, en ansvarlig investeringsklassificering og et forslag om integration af ESG-risici og -faktorer i de finansielle institutioners tilsynsregler;

7.  bemærker, at der allerede findes bæredygtighedsindikatorer, men at de nuværende frivillige rapporteringsrammer bør harmoniseres; opfordrer derfor Kommissionen til at basere sin bæredygtighedsklassificering på en harmoniseret liste over bæredygtighedsindikatorer baseret på det arbejde, der allerede er udført af bl.a. Global Reporting Initiative (GRI), FN's principper for ansvarlige investeringer (UN PRI), Kommissionen selv, OECD og den private sektor, især Eurostats eksisterende indikatorer for ressourceeffektivitet; anbefaler, at disse indikatorer skal indgå i klassificeringen på en dynamisk måde og med klare retningslinjer for investorer om frister for, hvornår visse standarder skal nås; anbefaler, at Kommissionen også overvejer at vægte indikatorer i henhold til, hvor presserende det er at behandle dem på et givet tidspunkt; understreger, at klassificeringen bør sikre den rette balance mellem forpligtelse og fleksibilitet, hvilket indebærer, at rammen inden for en overgangsperiode bør være obligatorisk og standardiseret, men også skal betragtes som et redskab i udvikling, som kan tage højde for nye risici og/eller risici, der endnu ikke er tilstrækkeligt kortlagt;

8.  mener, at medtagelsen af færdigfremstillede kvantitative indikatorer og kvalitative skøn vedrørende klimamæssige og andre miljømæssige risici er et vigtigt skridt hen imod en ansvarlig investeringsklassificering, der er i overensstemmelse med FN's mål for bæredygtig udvikling, den internationale menneskerettighedslovgivning, den humanitære folkeret og international arbejdsmarkedslovgivning; understreger, at minimumsstandarder for ESG-risici og -faktorer bør omfatte sociale minimumsstandarder for sådanne investeringer, herunder arbejdstagernes rettigheder, sundheds- og sikkerhedsstandarder og udelukkelsen af ressourcer, der stammer fra konfliktramte regioner eller er udvundet uden forudgående informeret samtykke fra de berørte lokalsamfund, samt et minimum af forvaltningsstandarder, der omfatter EU's krav til virksomhedsledelse og rapportering og opfylder EU-standarderne for regnskabsaflæggelse, og EU-standarder for indsatsen mod hvidvaskning af penge, korruption og gennemsigtighed på skatteområdet;

Mærke for grøn finansiering

9.  opfordrer Kommissionen til at lede en proces med flere aktører, som senest ved udgangen af 2019 skal udarbejde et "mærke for grøn finansiering" gennem et lovgivningsinitiativ, der skal gives til investeringer, egenkapital og pensionsprodukter, der allerede har opnået de højeste standarder for bæredygtig klassificering, for at vejlede dem, der prioriterer bæredygtighed over alle andre faktorer, i deres investeringsbeslutning; anbefaler, at dette "mærke for grøn finansiering" bør omfatte minimumsstandarder for ESG-risici og -faktorer i tråd med Parisaftalen og "gør ikke skade"-princippet i overensstemmelse med ESG-risikoanalysen, og aktiviteter, med hvilke der påviseligt opnås "positive nettovirkninger" som defineret af FN's miljødeklaration for finansielle virksomheder (UNEP FI); bemærker, at et af hovedformålene med klassificeringen og mærket for grøn finansiering er at forbedre finansmarkedsdeltagernes risikovurdering gennem en skaleret, markedsbaseret vurdering; glæder sig over innovationer af markedsaktører, såsom kreditvurderingsbureauer, udvikling og forvaltning af et sådant markedsbaseret rating;

Integration af bæredygtige finansieringskriterier i al lovgivning, der vedrører den finansielle sektor

10.  bemærker den nylige integration af bæredygtighed i PRIIP'er (sammensatte og forsikringsbaserede investeringsprodukter til detailinvestorer) og STS-forordninger (simple, transparente og standardiserede forordninger) samt i direktivet om aktionærrettigheder og direktivet om ikkefinansiel rapportering; understreger behovet for at sikre en passende lovgivningsmæssig behandling af de risici, der er forbundet med grønne og bæredygtige aktiver; bifalder, at anerkendelsen af strandede aktiver er indarbejdet i direktivet om arbejdsmarkedsrelaterede pensionskasser, at bonus pater-princippet er blevet udvidet, og at der er indarbejdet en henvisning til FN's principper for ansvarlige investeringer; anmoder om en passende og forholdsmæssig integration af bæredygtige finansieringsindikatorer i al ny og revideret lovgivning, der vedrører den finansielle sektor, via et omnibusforslag eller specifikke forslag; opfordrer Kommissionen til at indføre fælles retningslinjer med henblik på at harmonisere definitionen af ESG-faktorer og inddragelsen heraf i al ny og revideret lovgivning;

11.  opfordrer i denne henseende Kommissionen til, hurtigst muligt og inden bæredygtighedsklassificeringen udarbejdes, at bruge sine beføjelser i henhold til forordning (EU) nr. 1286/2014 til at vedtage delegerede retsakter om de nærmere bestemmelser om de procedurer, der anvendes til at fastlægge, hvorvidt et sammensat og forsikringsbaseret investeringsprodukt til detailinvestorer har specifikke miljømæssige eller sociale mål; opfordrer også til at indføre en forholdsmæssig obligatorisk due diligence-ramme baseret på OECD's retningslinjer for ansvarlig forretningsskik for institutionelle investorer fra 2017, hvori det kræves, at investorer skal identificere, forhindre, afhjælpe og stå til regnskab for ESG-faktorer efter en overgangsperiode; fastholder, at denne fælleseuropæiske ramme bør baseres på den franske lov om overvågningspligt for virksomheder og investorer, herunder banker; opfordrer ligeledes til en direkte henvisning til ESG-kriterier i "produkttilsyn og styringskrav" i al ny og revideret lovgivning, herunder lovgivning, der i øjeblikket er til forhandling; bifalder anbefalingen fra Kommissionens ekspertgruppe på højt plan vedrørende bæredygtig finansiering om at integrere "Think Sustainability First"-princippet i alle EU's beslutningstagnings- og gennemførelsesprocesser samt håndhævelsesprocesser;

Bæredygtighedsrisici inden for den tilsynsmæssige ramme for kapitalgrundlagsreglerne

12.  bemærker, at bæredygtighedsrisici også kan indebære finansielle risici, og at de derfor, hvor det er vigtigt, bør afspejles i kapitalkrav og i tilsynet af banker; anmoder derfor Kommissionen om at vedtage en lovgivningsmæssig strategi og en køreplan, som bl.a. tager sigte på at måle bæredygtighedsrisici inden for den tilsynsmæssige ramme og at fremme inddragelse af bæredygtighedsrisici i Basel IV-rammen for at sikre tilstrækkelige kapitalreserver; understreger, at kapitalgrundlagsregler skal være baseret på og fuldt ud skal afspejle påviste risici; sigter mod at iværksætte et EU-pilotprojekt inden for rammerne af det næste årlige budget med henblik på at begynde at udvikle metodologiske benchmarks til dette formål;

Offentliggørelse

13.  understreger, at offentliggørelse er en vigtig forudsætning for bæredygtig finansiering; bifalder det arbejde, som udføres af taskforcen om klimarelaterede finansielle oplysninger, og opfordrer Kommissionen og Rådet til at godkende dennes henstillinger; opfordrer til, at omkostningerne ved manglende handling på klimamæssige og miljømæssige risici samt andre bæredygtighedsrisici indføres i rammer for offentliggørelse; foreslår, at Kommissionen medtager forholdsmæssig og obligatorisk offentliggørelse inden for rammerne af revisionen af regnskabsdirektivet, NFRD, kapitalkravsdirektivet og kapitalkravsforordningen fra 2020, hvilket vil omfatte en overgangsperiode, hvor virksomhederne kan forberede sig på gennemførelsen; fastholder, at artikel 173 i den franske energiomstillingslov indeholder en mulig skabelon for regulering af investorers obligatoriske offentliggørelse af klimarisici; opfordrer til, at man overvejer en udvidelse af anvendelsesområdet for NFRD; understreger i den forbindelse, at rapporteringsrammen skal stå i rimeligt forhold til de forbundne risici for institutionen, dens størrelse og graden af kompleksitet; anbefaler, at typen af offentliggørelse, der for nuværende kræves i henhold til PRIIP-forordningen og via dokumentet med central information, skal udvidet til alle finansielle detailprodukter;

Betroede opgaver

14.  bemærker, at tillidsforpligtelser allerede er en del af EU's finanslovgivningsramme, men insisterer på, at de bør afklares med henblik på at definere, etablere og teste en robust og troværdig bæredygtig klassificering, der omfatter nøgleinvesteringsaktiviteter, herunder investeringsstrategi, risikostyring, allokering, ledelse og forvaltning af aktiver for alle aktører på tværs af investeringskæden, herunder formueforvaltere og uafhængige investeringsrådgivere eller andre investeringsmæglere; anbefaler, at tillidsforpligtelsen bør udvides til også at omfatte en obligatorisk "tovejs"-integrationsproces, hvor alle aktører på tværs af investeringskæden, herunder formueforvaltere og uafhængige investeringsrådgivere eller andre investeringsmæglere er forpligtet til at integrere finansielle materielle ESG-faktorer i deres beslutninger, herunder omkostninger for manglende handling, samt tage hensyn til ikke-finansielt materielle ESG-præferencer for kunder og modtagere eller de endelige slutinvestorer, som proaktivt adspørges om deres tidsramme og bæredygtighedspræferencer; opfordrer til at inkorporere omkostningerne til manglende handling på klimamæssige, miljømæssige og andre bæredygtighedsrisici bliver en del af risikoforvaltningen og due diligence-vurderingen af virksomhedsbestyrelser og offentlige myndigheder samt som en del af investorernes tillidsforpligtelse;

Standardkontrakter for identifikation af ESG-risici

15.  opfordrer de europæiske tilsynsmyndigheder (ESA'er) til at udvikle retningslinjer for standardkontrakter mellem kapitalejere og kapitalforvaltere, uafhængige investeringsrådgivere og andre investeringsmæglere, som klart inkorporerer støttemodtagerinteresser samt forventninger med hensyn til identifikationen og integrationen af ESG-risici med henblik på at undgå, mindske, afhjælpe og kompensere for disse risici; opfordrer EU-institutionerne til at sikre tildeling af tilstrækkelige ressourcer til ESA'erne i forbindelse med den igangværende revision af ESA-forordningerne; opfordrer til, at omkostningerne ved manglende handling på klima og andre bæredygtighedsrisici medtages i al fremtidig EU-lovgivning og lovgivningsmæssige revisioner samt konsekvensvurderinger af finansiering;

Forvaltning

16.  opfordrer til at gøre aktiv og ansvarlig forvaltning til en integreret del af en investors retlige forpligtelser, og at en konto for forvaltningsaktiviteter gøres tilgængelig for støttemodtagere og offentligheden, som blandt andet skal afspejles gennem obligatorisk offentliggørelse af større besiddelser, engagementer, anvendelsen af rådgivende stedfortrædere og brugen af passive investeringsinstrumenter; anbefaler, at passive fonde med indeksbaseret investering skal opfordres til at offentliggøre deres forvaltningsaktiviteter og i hvilket omfang brugen af passiv indeksering og benchmarking tillader korrekt identifikation af ESG-risici i investeringsmodtagende selskaber; mener, at indeksudbydere skal anmodes om at gøre detaljeret rede for eksponeringen af almindeligt anvendte og angivne benchmarks på klima- og bæredygtighedsparametre;

Behovet for at udvikle yderligere krav om ESG-rapportering inden for rammerne af NFRD

17.  noterer sig en utilstrækkelig grad af konvergens i ESG-rapporteringen inden for rammerne af NFRD og behovet for harmonisering med henblik på at opnå større ensartethed og for at fastlægge de mest hensigtsmæssige ESG-parametre for offentliggørelse ved hjælp af indikatorer for ressourceeffektivitet og bæredygtighed; opfordrer Kommissionen til at oprette en EU-dækkende interessentgruppe med flere aktører, herunder repræsentanter for sektoren for finansielle tjenesteydelser, den akademiske verden og civilsamfundet, for at vurdere og foreslå en passende liste over parametre, herunder en liste over indikatorer, der måler indvirkningen på bæredygtighed, og som omfatter de største bæredygtighedsrisici; er af den opfattelse, at en sådan reform bør omfatte et krav om tredjeparts revision af rapporteringen;

Grønne obligationer

18.  bemærker, at grønne obligationer kun udgør en brøkdel af investeringsmarkedet, og at dette marked er utilstrækkeligt reguleret og som følge heraf er en del af det marked, der er sårbart over for risikoen for vildledende markedsføring, og at EU på nuværende tidspunkt mangler en fælles standard for grønne obligationer, som bør bygge på en kommende bæredygtig EU-klassificering; insisterer på, at sådanne grønne obligationer skal verificeres og overvåges af offentlige myndigheder og bør omfatte regelmæssig rapportering om de miljømæssige virkninger af de underliggende aktiver; understreger, at grønne obligationer også bør omfatte omvendte miljømæssige indvirkninger og støtte en reduktion i brugen af fossile brændstoffer; understreger, at grønne obligationer bør udelukke visse sektorer – navnlig i relation til aktiviteter, som har en betydelig negativ indvirkning på klimaet – og ikke må være i strid med grundlæggende sociale standarder og menneskerettighedsstandarder; foreslår, at udarbejdelsen af standarden for grønne EU-obligationer skal ske med fuld gennemsigtighed i form af en specifik Kommission-arbejdsgruppe, der er underlagt regelmæssig kontrol af Europa-Parlamentet; opfordrer Kommissionen til regelmæssigt at vurdere indvirkning, effektivitet og overvågning af de grønne obligationer; anmoder i denne forbindelse om en lovforslag til at skabe incitament til, fremme og markedsføre europæisk offentlig udstedelse af grønne obligationer fra eksisterende og fremtidige EU-institutioner, såsom EIB, for at finansiere nye bæredygtige investeringer;

Kreditvurderingsbureauer

19.  bemærker, at kreditvurderingsbureauer ikke i tilstrækkelig grad integrerer den indflydelse, som forstyrrende miljømæssige, sociale og ledelsesmæssige risici og faktorer vil have på udstederens fremtidige kreditværdighed; opfordrer til at vedtage EU-standarder og tilsyn vedrørende integrationen af miljømæssige, sociale og ledelsesmæssige indikatorer i alle de vurderinger, som foretages i de kreditvurderingsbureauer, der opererer i EU; påpeger, at den underliggende utilstrækkelige konkurrence mellem disse virksomheder og deres snævre økonomiske fokus dog stadig ikke er blevet afhjulpet fuldt ud; opfordrer til at indføre en akkrediteringsprocedure for et "mærke for grøn finansiering" ved at certificere agenser, der overvåges af Den Europæiske Værdipapir- og Markedstilsynsmyndighed (ESMA); anbefaler, at give ESMA beføjelse til at kræve, at kreditvurderingsbureauer indarbejder bæredygtighedsrisici i deres metoder; anmoder om, at Kommissionen, hvis det er sandsynligt, at de vil komme til udtryk i fremtiden, fremsætter forslag om en revision af forordningen om kreditvurderingsbureauer; understreger betydningen af forskning inden for bæredygtighed som sikret gennem bæredygtighedsindekser og ESG-vurderingsbureauer, idet alle finansielle aktører får adgang til de nødvendige oplysninger til opfyldelse af deres indberetnings- og tillidsforpligtelse, således at overgangen til en mere bæredygtig finansielt system bliver en realitet;

Mærkningsordninger for finansielle tjenesteydelser

20.  foreslår, at Kommissionen etablerer en bindende og forholdsmæssig mærkningsordning, der bør være frivillig i en overgangsperiode, for institutioner, der tilbyder personlige bankkonti, investeringsfonde, forsikringer og finansielle produkter, som angiver, i hvor høj grad de underliggende aktiver er i overensstemmelse med Parisaftalen og ESG-målene;

ESA'ernes mandat

21.  agter yderligere at præcisere mandatet for ESA'erne og de nationale kompetente myndigheder i forbindelse med den igangværende revision af ESA-forordningerne med henblik på at medtage og overvåge ESG-risici og -faktorer og derigennem gøre aktiviteter på finansmarkedet i bedre overensstemmelse med målene for bæredygtighed; mener i denne forbindelse, at ESMA bør:

   medtage bæredygtige præferencer som led i dens retningslinjer for vurdering af "egnethed", som Kommissionen har foreslået i sin handlingsplan for bæredygtig finansiering, og mere generelt til at vejlede i, hvordan det er muligt rent faktisk at inddrage bæredygtighedsaspektet i den relevante finansielle EU-lovgivning og fremme en sammenhængende gennemførelse af bestemmelserne efter deres vedtagelse
   indføre et forholdsmæssigt og – efter en overgangsperiode – obligatorisk overvågningssystem til vurdering af væsentlige ESG-risici og -faktorer, som skal indledes i 2018 og omfatte en fremadrettet analyse af bæredygtighedsscenariet
   have beføjelse til at kontrollere en porteføljes overensstemmelse med Parisaftalens ESG-risici og -faktorer samt til at sikre overensstemmelse med henstillingerne fra taskforcen om klimarelaterede finansielle oplysninger;

understreger i denne forbindelse, at ESA'erne bør have tilstrækkelige finansielle ressourcer til at udføre deres opgaver; opfordrer ESA'erne til at samarbejde om disse spørgsmål med de relevante agenturer og internationale organisationer;

EIB's rolle for så vidt angår bæredygtig finansiering

22.  understreger, at EU-institutionerne bør være foregangseksempel i forhold til bæredygtig finansiering; bemærker, at selv om 26 % af hele EIB's finansiering er målrettet klimaindsats, og selv om EIB har været pioner for markedet for grønne obligationer i 2007 og er på vej til at nå sin erklærede forpligtelse i den henseende, finansierer den stadig kulstofintensive projekter, og der er således stadig plads til forbedringer; opfordrer derfor EIB til at tilpasse og prioritere sine fremtidige lån, således at de bliver forenelige med Parisaftalen og en klimagrænse på højst 1,5 °C; opfordrer til, at EIB's långivning og forordningen om Den Europæiske Fond for Strategiske Investeringer (EFSI) styrkes og afbalanceres, således at de ophører med at investere i kulstofintensive projekter og prioriterer ressourceeffektive projekter og dekarboniseringsprojekter på linje med andre innovative sektorer og immaterielle virksomheder; tilråder, at EIB er i stand til at tilvejebringe mere risikovillig kapital til støtte for en grøn overgang på en regionalt afbalanceret måde; mener, at der bør træffes yderligere foranstaltninger med dette mål, herunder blandt andet i samarbejde med EU's finansieringsinstrumenter i næste flerårige finansielle ramme;

ECB's rolle for så vidt angår bæredygtig finansiering

23.  anerkender ECB's uafhængighed, og at dens primære opgave er at opretholde prisstabilitet, men minder om, at ECB som en EU-institution også er bundet af Parisaftalen; er derfor bekymret over, at 62,1 % af ECB's opkøb af virksomhedsobligationer finder sted i sektorer, der er ansvarlige for 58,5 % af drivhusgasemissionerne i euroområdet(14), og minder om, at dette program hovedsageligt direkte gavner store selskaber; anbefaler, at ECB udtrykkeligt tager hensyn til Parisaftalen og ESG-mål i sine retningslinjer, der orienterer dens indkøbsprogrammer; understreger, at sådanne retningslinjer kan fungere som et pilotprojekt med henblik på at udarbejde en fremtidig ESG-orienteret investeringspolitik i overensstemmelse med høje standarder for en bæredygtig EU-klassificering;

Andre spørgsmål

24.  understreger, at et passende udbud af bæredygtige finansielle produkter måske også kan få positiv indvirkning på forbedringen af den europæiske sociale infrastruktur forstået som den række af initiativer og projekter, der skal skabe offentlig værdi ved at fremme investeringer og innovation i sektorer, der er strategiske og afgørende for befolkningers og samfunds velfærd og modstandsdygtighed, såsom uddannelse, sundhedspleje og boliger;

25.  bifalder HLEG's arbejde, der udgør en værdifuld byggesten i arbejdet hen imod en ny standard for en bæredygtig finansiel sektor; fastholder dog, at det er nødvendigt aktivt at inddrage banksektoren, der på grund af sin dominans i det europæiske finansielle landskab stadig har nøglen til at sikre mere bæredygtig finansiering;

26.  understreger, at den metode, der anvendes til at registrere de klimarelaterede udgifter, giver anledning til manglende konsekvens på tværs af programmer, hvilket giver mulighed for, at projekter med tvivlsomme miljø- og klimafordele kan kvalificeres som klimarelaterede udgifter (f.eks. den grønne komponent af den fælles landbrugspolitik);

27.  understreger, at ikke alle almindeligt udbredte finansielle benchmarks tager højde for ESG-faktorer i deres metoder; opfordrer til, ved hjælp af den europæiske bæredygtighedsklassificering, at udvikle et eller flere europæiske bæredygtighedsbenchmarks til måling af europæiske udstederes resultater på grundlag af ESG-risici og -faktorer;

28.  opfordrer til analyse og fremme af private initiativer, såsom EeMAP-projektet vedrørende "grøn realkredit", med henblik på at vurdere og dokumentere, under hvilke betingelser grønne aktiver kan indebære begrænsede investeringsrisici og samtidig fremme den miljømæssige bæredygtighed;

29.  opfordrer EU til aktivt at fremme inklusionen af indikatorerne for bæredygtighed i rammen for internationale finansielle rapporteringsstandarder på internationalt niveau;

30.  understreger, at virksomhedsledelse skal fremme langsigtet bæredygtig værdiskabelse, eksempelvis gennem loyalitetsaktier for langsigtede aktionærer, og inkludere ESG i lønpakker for direktører og bestyrelsen; bemærker, at afklaringen af direktørernes pligter i den forbindelse skal understøtte bæredygtige investorer i deres engagement med bestyrelsen;

31.  opfordrer til, at der indføres en obligatorisk miljøansvarsforsikring for alle erhvervsrelaterede og offentlige aktiviteter som en forudsætning for autorisationstilladelser;

32.  understreger, at bæredygtig finansiering kræver en afklaring af de europæiske virksomhedsdirektørers forpligtelser vedrørende langsigtet, bæredygtig værdiskabelse, det miljømæssige, sociale og ledelsesmæssige område og systemiske risici som en del af direktørernes overordnede pligt til at fremhæve virksomhedens succes; opfordrer Kommissionen til at integrere disse aspekter af direktørernes forpligtelser i den europæiske ramme for virksomhedsledelse;

33.  opfordrer de europæiske tilsynsmyndigheder til at udvikle vejledninger for indsamling af statistikker vedrørende identifikation og integration af ESG-risici, og opfordrer til at publicere statistikker alle steder, hvor det er muligt;

34.  opfordrer nationale bank- og finansielle markedsmyndigheder til at udvikle enkle og klare vejledninger for, hvordan den nye klassificering og andre ændringer vedrørende denne lovgivning kan implementeres, uden at det skaber omkostninger og forsinkelser, der kunne være undgået;

35.  fastholder, at prisfastsættelsesforanstaltninger kan yde et vigtigt bidrag til at lukke finansieringshullet på 180 mia. EUR, der mangler for at kunne nå EU's dekarboniseringsmål, ved at flytte investeringerne mod langsigtede, bæredygtige mål;

36.  bemærker, at SMV'er ofte glemmes i drøftelser vedrørende bæredygtig finansiering, på trods af deres innovative natur; bemærker i den forbindelse digitaliseringen og den grønne Fintechs enorme potentiale; anbefaler Kommissionen at overveje mekanismer, der gør det muligt for SMV'er at samle projekter med henblik på at give dem adgang til markedet for grønne obligationer;

37.  understreger betydningen af den sociale komponent ved bæredygtig finansiering; bemærker det potentiale, der ligger i at udvikle nye finansieringsinstrumenter, som specifikt vedrører de sociale infrastrukturer, herunder sociale obligationer som understøttet gennem principperne om sociale obligationer fra 2017;

38.  fremhæver, at identificering, forvaltning og offentliggørelse af ESG-risici er en integreret del af forbrugerbeskyttelsen og den finansielle stabilitet og derfor bør henhøre under ESA'ernes tilsynsbeføjelser; opfordrer ESRB til aktivt at forske i samspillet mellem ESG-faktorerne og den systemiske risiko, der går ud over klimaforandringerne;

39.  minder om, at Europa-Parlamentet i sin beslutning af 14. november 2017 om en handlingsplan for finansielle tjenesteydelser i detailleddet har opfordret til, at der indføres en EU-opsparingskonto til finansiering af den grønne økonomi;

40.  opfordrer til, at alle EU's udgifter fremover er i overensstemmelse med Parisaftalen, således at målene om dekarbonisering af økonomien indgår i de retlige instrumenter til regulering af driften af de europæiske struktur- og investeringsfonde (herunder samhørighedsfonde), fondene for foranstaltninger udadtil og udviklingssamarbejde samt andre instrumenter uden for den flerårige finansielle ramme såsom EFSI;

41.  opfordrer Kommissionen til at gennemføre en feasibility-undersøgelse af, hvordan tilsynsmyndigheder og lovgivere kan blive bedre til at sikre et mandat med langsigtet perspektiv;

42.  opfordrer Den Europæiske Tilsynsmyndighed for Forsikrings- og Arbejdsmarkedspensionsordninger (EIOPA) til at udbrede bedste praksis og retningslinjer vedrørende arbejdsmarkedspensionsordnings- og privatpensionsproduktudbyderes dialog med modtagerne forud for aftaleindgåelsen og gennem hele investeringsløbetiden; opfordrer EIOPA til at offentliggøre retningslinjer om bedste praksis, sådan som miljøagenturfonden i Storbritannien har gjort det, for dialogen med modtagerne og kunderne i detailleddet og sikre deres finansielle og ikkefinansielle interesser;

43.  bemærker anbefalingen fra HLEG om et EU-observatorium for bæredygtig finansiering, som bør etableres for at undersøge, indberette og offentliggøre oplysninger om EU's bæredygtige investeringer og bør oprettes af Det Europæiske Miljøagentur i samarbejde med ESA'erne; anbefaler med henblik på at udbygge EU's rolle som foregangseksempel, at dette observatorium ligeledes spiller en rolle i forbindelse med undersøgelsen, understøttelsen og offentliggørelsen af oplysninger om EU-fondenes og EU-institutionernes bæredygtige investeringer, herunder EFSI, EIB og ECB; opfordrer til, at observatoriet oplyser Europa-Parlamentet om sine aktiviteter;

44.  anbefaler, at EIB samarbejder med små markedsaktører og lokale kooperativer for at samle mindre projekter inden for vedvarende energi, således at de bliver støtteberettigede til EIB-midler og i henhold til programmet til opkøb af virksomhedsobligationer;

45.  er enig med HLEG i, at det er af afgørende betydning, at Europas borgere får beføjelser inden for og sættes ind i aspekter forbundet med bæredygtig finansiering; understreger behovet for at forbedre adgangen til information om bæredygtighed og styrke finansielle færdigheder;

46.  opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at sikre politisk sammenhæng mellem de finansielle og ikkefinansielle sektorer; minder om, at den bæredygtige finansieringspolitik skal ledsages af sammenhængende politiske valg inden for andre sektorer, herunder energi, transport, industri og landbrug;

47.  opfordrer Kommissionen til at offentliggøre en reel statusrapport om de komponenter, der er omhandlet i denne beslutning;

48.  opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at gøre EU's indflydelse gældende for at udvise lederskab inden for bæredygtig finansiering og hæve standarderne på bæredygtighedsområdet inden for finansiering på globalt plan, herunder gennem bilaterale aftaler med tredjelande, i multilaterale politiske fora såsom FN, G7 og G20 og i internationale standardiseringsorganer, herunder Den Internationale Børstilsynsorganisation (IOSCO);

o
o   o

49.  pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet og Kommissionen.

(1) EUT L 335 af 17.12.2009, s. 1.
(2) EUT L 330 af 15.11.2014, s. 1.
(3) EUT L 132 af 20.5.2017, s. 1.
(4) EUT L 354 af 23.12.2016, s. 37.
(5) EUT L 182 af 29.6.2013, s. 19.
(6) EUT L 347 af 28.12.2017, s. 35.
(7) EUT L 352 af 9.12.2014, s. 1.
(8) FN's Sekretariat for Katastrofeforebyggelse, https://www.unisdr.org/files/46796_cop21weatherdisastersreport2015.pdf.
(9) Vedtagne tekster, P8_TA(2018)0039.
(10) Vedtagne tekster, P8_TA(2018)0025.
(11) Vedtagne tekster, P8_TA(2017)0428.
(12) EUT C 75 af 26.2.2016, s. 41.
(13) EUT C 265 af 11.8.2017, s. 65.
(14) Sini Matikainen, Emanuele Campiglio og Dimitri Zenghelis, "The climate impact of quantitative easing", Grantham Institute on climate change and the environment, maj 2017.


EU's resultattavle for retsområdet 2017
PDF 196kWORD 54k
Europa-Parlamentets beslutning af 29. maj 2018 om EU's resultattavle for retsområdet 2017 (2018/2009(INI))
P8_TA(2018)0216A8-0161/2018

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til traktaten om Den Europæiske Union, særlig artikel 2, 6, og 7,

–  der henviser til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, særlig artikel 70, 85, 86, 258, 259 og 260,

–  der henviser til Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder,

–  der henviser til sine relevante beslutninger vedrørende retsstatsprincippet og retsvæsenet,

–  der henviser til Kommissionens meddelelse til Europa-Parlamentet, Rådet, Den Europæiske Centralbank, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget af 10. april 2017 med titlen "EU's resultattavle for retsområdet 2017" (COM(2017)0167),

–  der henviser til Kommissionens Fælles Forskningscenters undersøgelse fra 2017 med titlen "Retssystemet og den økonomiske udvikling i EU's medlemsstater"(1),

–  der henviser til en undersøgelse fra US Chamber Institute for Legal Reform fra 2017 med titlen "Stigningen i kollektive søgsmål i EU"(2),

–  der henviser til databasen for ligestillingsstatistik fra Det Europæiske Ligestillingsinstitut (EIGE)(3),

–  der henviser til Den Europæiske Kommission for Demokrati gennem Rets (Venedigkommissionens) rapporter, særlig dens tjekliste for retsstatsprincippet(4),

–  der henviser til sin beslutning af 12. marts 2014 om evaluering af retsplejen med hensyn til strafferetsplejen og retsstatsprincippet(5),

–  der henviser til Milieus sammenlignende undersøgelse fra 2011 med titlen "Comparative study on access to justice in gender equality and anti-discrimination law"(6),

–  der henviser til Europarådets henstilling om dommere: uafhængighed, effektivitet og ansvar (CM/Rec(2010)12)(7),

–  der henviser til undersøgelse fra Europa-Parlamentets Temaafdeling for Borgernes Rettigheder og Konstitutionelle Anliggender fra 2017 med titlen "Mapping the Representation of Women and Men in Legal Professions Across the EU"(8),

–  der henviser til de årlige evalueringsrapporter om de europæiske retssystemer, der er udarbejdet af Europarådets Kommission for et Effektivt Retsvæsen (CEPEJ)(9);

–  der henviser til forretningsordenens artikel 52,

–  der henviser til betænkning fra Retsudvalget og udtalelse fra Udvalget om Borgernes Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender (A8-0161/2018),

A.  der henviser til, at uafhængige og effektive retssystemer af høj kvalitet er af afgørende betydning for at opretholde retsstatsprincippet, en retfærdig rettergang og borgernes og virksomhedernes tillid til retssystemet, idet de sikrer, at borgere og virksomheder fuldt ud kan nyde godt af deres rettigheder; der henviser til, at et effektivt retssystem er uadskilleligt fra domstolenes uafhængighed, idet det fremmer den økonomiske vækst, forsvarer de grundlæggende rettigheder og understøtter den korrekte anvendelse af EU-retten; der henviser til, at retfærdighed er en værdi i sig selv, navnlig hvad angår adgang til klage og domstolsprøvelse for borgerne og respekt for retten til en retfærdig rettergang;

B.  der henviser til, at Kommissionen har offentliggjort EU's resultattavle for retsområdet 2017, som er et informativt, ikke-bindende sammenligningsværktøj, der i princippet har til formål at vurdere de nationale retssystemers effektivitet, uafhængighed og kvalitet og bedre finde frem til mangler, identificere god praksis og fremskridt, og som med henblik herpå fokuserer på de parametre ved et retssystem, der medvirker til at forbedre erhvervs-, investerings og forbrugerklimaet i Den Europæiske Union;

C.  der henviser til, at EU's femte resultattavle for retsområdet analyserer især spørgsmål vedrørende offentlig adgang til retssager, retsvæsenets uafhængighed, sådan som det opfattes af borgerne og erhvervslivet, den nuværende brug af informations- og kommunikationsteknologi (IKT) i retssystemet og funktionen af de nationale retssystemer på specifikke områder vedrørende det indre marked og erhvervslivet, samtidig med at det også præsenterer en indledende oversigt over de nationale strafferetlige systemers funktion i forbindelse med håndhævelsen af EU's lovgivning om bekæmpelse af hvidvaskning af penge;

D.  der henviser til, at EU's resultattavle for retsområdet 2017 ikke opstiller en samlet rangorden over de nationale retssystemer og ikke har til hensigt at fremhæve en ordning frem for en anden;

E.  der henviser til, at resultattavlen for retsområdet derimod bør være en nyttig håndbog, der giver en oversigt over bedste praksis, der skal anvendes af medlemsstaterne på området civil-, handels- og forvaltningsret;

F.  der henviser til, at der stadig mangler mange data vedrørende visse medlemsstater; der henviser til, at der er forskelle i mængden og det specifikke indhold af data fra visse medlemsstater;

G.  der henviser til, at EU's resultattavle for retsområdet 2017 hovedsagelig fokuserer på civil-, handels- og forvaltningsret, men også indeholder en første oversigt over de nationale systemers funktion ved anvendelsen af EU's lovgivning om bekæmpelse af hvidvaskning af penge på det strafferetlige område;

H.  der henviser til, at denne ikke-bindende undersøgelse har den fordel, at den kan påvise både positive og negative tendenser og tilbyde et forum for peerlæring og udveksling af bedste praksis overalt i Unionen til at fremme og sikre overholdelsen af retsstatsprincippet;

I.  der henviser til, at oplysninger om retssystemet i et brugervenligt format er en forudsætning for adgang til domstolene;

J.  der henviser til, at retssystemerne skal tilpasses for at imødegå de nye udfordringer, som EU står over for;

Almindelige bemærkninger

1.  understreger, at retsvæsenet bekræfter retsstatsprincippet i samfundet og sikrer enhvers ret til en retfærdig rettergang ved en uafhængig og upartisk domstol; opfordrer medlemsstaterne til at sikre, at enhver retsreform opretholder retsstatsprincippet og overholder EU's standarder for retsvæsenets uafhængighed; opfordrer i denne henseende Kommissionen til fortsat at overvåge de nationale retsreformer inden for rammerne af det europæiske semester, der også trækker på oplysninger fra EU's resultattavle for retsområdet; opfordrer endvidere Kommissionen til at udvikle nogle nye kriterier for bedre at vurdere retssystemernes overensstemmelse med retsstatsprincippet, bl.a. med udgangspunkt i den af Venedigkommissionen udarbejdede tjekliste for retsstatsprincippet;

2.  opfordrer Kommissionen til at indsamle mere præcise oplysninger om behandlingen af overtrædelser af retsstatsprincippet og trusler mod de grundlæggende frihedsrettigheder, herunder korruption, diskrimination og krænkelser af privatlivets fred, tanke-, samvittigheds- og religionsfriheden, ytringsfriheden, forsamlings- og foreningsfriheden;

3.  minder om den anmodning, det fremsatte i sin beslutning af 25. oktober 2016 om en EU-mekanisme for demokrati, retsstatsprincippet og grundlæggende rettigheder, og gentager sin anmodning til Kommissionen om at forelægge et forslag til indgåelse af en EU-pagt for demokrati, retsstatsprincippet og grundlæggende rettigheder; opfordrer Kommissionen til at samle de eksisterende rapporter, herunder resultattavlen for retsområdet, indtil pagten for demokrati, retsstatsprincippet og grundlæggende rettigheder er på plads;

4.  noterer sig EU's resultattavle for retsområdet for 2017 med stor interesse og opfordrer Kommissionen til yderligere at fremme dette arbejde i overensstemmelse med traktaterne og i samråd med medlemsstaterne;

5.  understreger, at oprettelsen af en særskilt resultattavle for det strafferetlige område vil yde et grundlæggende bidrag til at skabe en fælles forståelse for EU-lovgivningen på det strafferetlige område blandt dommere og anklagere og således styrke den gensidige tillid;

6.  opfordrer Kommissionen til at tage hensyn til bekæmpelsen af korruption og anser medtagelsen af dette spørgsmål i resultattavlen for retsområdet for være en prioritet;

7.  støtter formålet med denne udveksling og understreger, at et uafhængigt og effektivt retssystem af høj kvalitet kan give virksomhederne incitamenter til at udvikle og investere nationalt og på tværs af grænserne, samtidig med at det beskytter borgernes grundlæggende rettigheder og håndhæver arbejdstagernes og forbrugernes rettigheder, hvilket vil øge deres økonomiske bidrag;

8.  gør opmærksom på, hvor vigtig retlig benchmarking er for gensidig tillid på tværs af grænserne, for effektivt samarbejde imellem retsvæsenets institutioner og for udviklingen af et fælles retligt område og en europæisk retskultur; opfordrer derfor Kommissionen til fortsat at udvikle konkrete indikatorer til at vurdere håndhævelsen i praksis af EU's værdier, som f.eks. retsstaten og respekten for grundlæggende rettigheder;

9.  mener, at en sådan sammenligning skal være baseret på objektive kriterier og dokumentation, som er indsamlet, sammenlignet og analyseret på en nøjagtig måde, under hensyntagen til individuelle forfatningsmæssige og retlige rammer; understreger betydningen af at sikre lige behandling af alle medlemsstater, når deres retssystemer upartisk vurderes;

10.  glæder sig over, at Kommissionen gør en indsats for, for første gang, at evaluere visse aspekter af strafferetsplejen i relation til bekæmpelse af hvidvaskning af penge, og henstiller til, at Kommissionen træffer de nødvendige foranstaltninger til at tilskynde medlemsstaterne til at tilvejebringe data om varigheden af de retslige procedurer på dette område, i lyset af ikrafttrædelsen af det fjerde og senere af det femte direktiv om bekæmpelse af hvidvaskning af penge;

11.  glæder sig over Kommissionens bestræbelser på at præsentere målbare data og drage konkrete konklusioner om, hvordan medlemsstaterne har forbedret eller kan forbedre kvaliteten og effektiviteten i deres retssystemer, især hvad angår status og udnævnelse af dommere, deres uafhængighed og kønsbalance; bemærker, at datamanglen stadig er blevet mindre, især for indikatorer for retssystemernes effektivitet; beklager, at der stadig er tilfælde, hvor nogle medlemsstater ikke har givet visse data for visse kategorier, selvom disse data foreligger; opfordrer derfor medlemsstaterne til at intensivere deres indsats for at gøre dataene sammenlignelige og til fuldt ud at samarbejde med Kommissionen ved at levere de ønskede oplysninger; understreger, at medlemsstaterne fortsat skal reducere datamanglen for at opfylde deres prioriteter for effektive retssystemer; opfordrer medlemsstaterne til at indgå i et nært samarbejde med CEPEJ og Kommissionen, især via den uformelle gruppe af nationale eksperter fra ministerier og deres respektive retssystemer, for at rette op på de resterende datamangler for visse kategorier i resultattavlen for retsområdet;

12.  opfordrer medlemsstaterne til nøje at undersøge resultaterne fra resultattavlen for retsområdet 2017 og afgøre, hvilke konklusioner der skal drages heraf, og overveje, om der skal vedtages nationale foranstaltninger for at afhjælpe eventuelle uregelmæssigheder med hensyn til deres nationale retssystemers kvalitet, effektivitet og uafhængighed;

13.  bemærker, at mange medlemsstater har fortsat deres bestræbelser på at forbedre effektiviteten af deres nationale retssystemer gennem indførelse af reformer; glæder sig over, at der er blevet bebudet et betragteligt antal nye reformer med hensyn til retshjælp, alternative metoder til tvistbilæggelse, domstolenes specialisering og køreplanen for retsvæsenet;

Effektivitet

14.  understreger betydningen af effektive og rettidige procedurer i overensstemmelse med artikel 6 i den europæiske menneskerettighedskonvention og artikel 47 i EU's charter om grundlæggende rettigheder; understreger endvidere betydningen af hurtige og effektive procedurer i sager om forbrugerbeskyttelse, intellektuel ejendomsret og databeskyttelsesrettigheder; bemærker med bekymring, at sådanne procedurer stadig tager for lang tid i nogle medlemsstater; påpeger, at et stort efterslæb af verserende sager også gør, at borgerne og virksomhederne er mindre tilbøjelige til at have tillid til retssystemet, og svækker retssikkerheden, idet tillid udgør hjørnestenen for respekten for retsstatsprincippet;

15.  opfordrer medlemsstaterne til at investere i anvendelsen og den fortsatte udvikling af IKT-værktøjer i deres retssystemer i et forsøg på at gøre dem mere tilgængelige og mere forståelige og lettere at bruge for alle EU-borgere, navnlig dem med en hvilken som helst form for handicap, og sårbare grupper, herunder nationale mindretal og/eller migranter; fremhæver fordelen ved IKT-systemer for det grænseoverskridende samarbejde mellem medlemsstaternes retsmyndigheder og på nationalt plan ved at reducere omkostningerne for alle berørte parter og også ved at forbedre retssystemernes generelle effektivitet og kvalitet, f.eks. gennem elektronisk indsendelse af krav, muligheden for overvågning og gennemførelse af procedurer online og elektronisk kommunikation mellem domstole og advokater; beklager, at man endnu ikke har udnyttet IKT-systemers fulde potentiale i hele EU; glæder sig over gennemsigtigheden i de fleste medlemsstater med hensyn til offentliggørelse af domstolsafgørelser; understreger, at tilgængeligheden af onlineoplysninger på en brugervenlig måde bidrager væsentligt til adgangen til domstolsprøvelse for borgere og virksomheder; opfordrer medlemsstaterne til at offentliggøre alle domstolsafgørelser online, da dette vil bidrage til, at borgere og virksomheder bliver mere fortrolige med retssystemet, og gøre det mere gennemsigtigt; bemærker endvidere, at dette kan fremme en konsekvent retspraksis;

16.  fremhæver behovet for at intensivere og diversificere omfanget af den uddannelse, der tilbydes til dommere, da dette også er et grundlag for et effektivt, uafhængigt og upartisk retssystem; understreger navnlig behovet for uddannelse inden for områderne kønsroller, -normer og -stereotyper, retsetik, IT-færdigheder, retslig forvaltning, mægling og kommunikation med parterne og med pressen; understreger endvidere betydningen af at tilbyde tilstrækkelig undervisning i EU-retten og EU's forskellige samarbejdsstrukturer, som f.eks. Eurojust; bemærker, at det inden for specifikke områder af EU-retten, såsom ophavsret og lovgivning om privatlivets fred, kan være nødvendigt at forstå ikke blot lovgivningen, men også den teknologiske udvikling; bemærker, at specialisering af dommere og domstole synes at have en positiv virkning på effektiviteten og kvaliteten af retssystemerne; anmoder Kommissionen om at undersøge dette spørgsmål nærmere i næste års undersøgelse; understreger, at en fortsat og systematisk uddannelse af dommere og andre juridiske eksperter er nødvendig for at sikre, at lovgivningen anvendes sammenhængende og med høj kvalitet samt håndhæves effektivt; opfordrer medlemsstaterne til at investere mere i udviklingen af uddannelse af retsvæsenets aktører og videreuddannelse af jurister, såsom dommere, herunder i andre medlemsstater, med henblik på at udveksle erfaringer og bedste praksis;

17.  opfordrer medlemsstaterne og EU-institutionerne til at støtte den videre udvikling af mægling på EU-plan; opfordrer Kommissionen til systematisk at vurdere virkningerne af mægling i EU's retssystemer;

Kvalitet

18.  opfordrer Kommissionen til at tilføje kollektive søgsmålsprocedurer til næste års sammenlignende undersøgelse om retssystemers tilgængelighed, da det mener, at adgangen til domstolene og en effektiv tvistbilæggelse er af afgørende betydning; anser disse procedurer for at være et meget vigtigt instrument til at styrke forbruger-, miljø- og sundhedsbeskyttelsen i EU som helhed inden for de områder, hvor et stort antal sagsøgere er direkte berørt; mener, at kollektive søgsmålprocedurer letter borgernes adgang til domstolsprøvelse og effektiv tvistbilæggelse og dermed fjerner urimelige hindringer, navnlig for borgere, der lever under fattigdomsgrænsen eller er involveret i sager med en grænseoverskridende dimension;

19.  bemærker, at de fleste medlemsstater kræver, at parterne betaler en retsafgift, når en retssag indledes; understreger, at tilgængeligheden af retshjælp og retsafgifternes størrelse er afgørende for adgang til domstolsprøvelse, som er en grundlæggende rettighed i EU, især for fattige borgere, og understreger betydningen af retshjælp med henblik på at garantere, at svagere parter på lige vilkår kan få adgang til domstolsprøvelse; understreger, at retshjælp til forbrugere under fattigdomsgrænsen fortsat er en vigtig afbalancerende faktor; påpeger, at vanskeligheder med at få retshjælp kan være en særdeles afskrækkende, hvor retsafgifterne og/eller andre sagsomkostninger udgør en betydelig andel af kravets værdi; mener, at retshjælp bør være knyttet til fattigdomsgrænsen i medlemsstaterne; fastholder, at retsomkostningerne generelt bør reduceres yderligere, f.eks. ved at gøre brug af nationale elektroniske e-justice-portaler; opfordrer medlemsstaterne til at forbedre brugervenligheden af den onlineinformation, der giver borgerne mulighed for at finde ud af, om de er berettiget til retshjælp, herunder tilgængelig onlineinformation for personer, der er synshæmmede;

20.  opfordrer Kommissionen til før afslutningen af næste års undersøgelse at indføre en ny indikator vedrørende adgang til domstolene for alle grupper, der eventuelt kunne blive ugunstigt stillet, med henblik på at identificere mulige hindringer;

21.  understreger behovet for at tage fat på de stadig eksisterende betydelige forskelle i kønsbalancen blandt dommere, navnlig i højere retsinstanser/højesteretter, både på nationalt og EU-plan; noterer sig med beklagelse den nylige negative udvikling for så vidt angår andelen af kvindelige professionelle dommere i nogle medlemsstater;

22.  understreger, at der stadig er meget at gøre i forhold til ligestilling mellem kønnene i embeder inden for retsvæsenet i Europa, ikke mindst med hensyn til dommerembedet, og hvad angår kønsstereotyper, åbenhed omkring udnævnelser, bedre muligheder for at forene arbejdet med andre forpligtelser eller eksistensen af mentorordninger; understreger den klare uoverensstemmelse mellem andelene af kvinder på lavere niveauer i retsvæsenet (herunder personale, der ikke er dommere) og i de højere retsinstanser og ved anklagemyndighederne; opfordrer indtrængende medlemsstaterne til navnlig inden for videregående uddannelser at rette deres indsats mod kvinder i de juridiske erhverv og at fremme en positiv holdning til kvindelige dommere;

23.  minder om den fælles erklæring fra 2015 fra Europa-Parlamentet og Rådet(10), hvoraf det fremgår, at medlemsstaterne i videst muligt omfang og i lyset af målet om at opnå ligestilling mellem mænd og kvinder i overensstemmelse med artikel 3 traktaten om Den Europæiske Union bør sikre en ligelig repræsentation af mænd og kvinder ved udnævnelse af kandidater til dommere ved Retten, den ene af Den Europæiske Unions Domstols retsinstanser; opfordrer indtrængende medlemsstaterne til at foregå med et godt eksempel i den henseende;

24.  understreger, at selv om over halvdelen af medlemsstaterne øgede udgifterne til retssystemet pr. indbygger i 2015, er fastlæggelsen af de finansielle ressourcer stadig i overvejende grad baseret på historiske omkostninger i stedet for den faktiske arbejdsbyrde eller antallet af retsanmodninger;

25.  bifalder den øgede anvendelse af alternative tvistbilæggelsesmekanismer i de fleste medlemsstater, navnlig anvendelsen af den europæiske onlinetvistbilæggelsesplatform for forbrugere og erhvervsdrivende;

26.  noterer sig den manglende datatilgængelighed inden for ægteskabssager og sager vedrørende forældreansvar; opfordrer Kommissionen til at medtage sådanne data i EU's resultattavle for retsområdet, der stilles til rådighed af medlemsstaterne, eventuelt som et midtvejsmål, der skal indføres efter afslutning af revisionen af Rådets forordning (EF) nr. 2201/2003 om kompetence og om anerkendelse og fuldbyrdelse af retsafgørelser i ægteskabssager og i sager vedrørende forældreansvar;

Uafhængighed

27.  understreger, at uafhængighed, kvalitet og effektivitet er centrale elementer i et velfungerende retssystem, som igen er af afgørende betydning for at opretholde retsstatsprincippet, en retfærdig rettergang og borgernes og virksomhedernes tillid til retssystemet; understreger endvidere, at retsvæsenets uafhængighed er en integrerende del af demokratiet; mener, at et uafhængigt retsvæsen på den ene side er baseret på manglende indblanding eller pres fra regeringen og politikere eller fra parter med traditionsbetingede økonomiske interesser og på den anden side på effektive garantier i kraft af dommernes status og position og deres finansielle situation; understreger, at der skal sikres tilstrækkelig autonomi for at afskærme retsforfølgende myndigheder fra utilbørlig politisk indblanding; opfordrer derfor Kommissionen til at medtage et afsnit om de offentlige anklageres status og deres autonomi i resultattavlen; opfordrer endvidere Kommissionen til fortsat at vurdere retsgarantierne for retsvæsenets uafhængighed, herunder i samarbejde med netværkene af de øverste domstole og domstolsadministrationer;

28.  påpeger vigtigheden af upartiske, dvs. fri for vilkårlige skønsbeføjelser, og omfattende mekanismer i forbindelse med udnævnelse, evaluering, forflyttelse eller afskedigelse af dommere;

o
o   o

29.  pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet og Kommissionen.

(1) http://publications.jrc.ec.europa.eu/repository/bitstream/JRC104594/jrc104594__2017_the_judicial_system_and_economic_development_across_eu_member_states.pdf
(2) http://www.instituteforlegalreform.com/uploads/sites/1/The_Growth_of_Collective_Redress_in_the_EU_A_Survey_of_Developments_in_10_Member_States_April_2017.pdf
(3) http://eige.europa.eu/gender-statistics/dgs
(4) http://www.venice.coe.int/webforms/documents/default.aspx?pdffile=CDL-AD(2016)007-e
(5) EUT C 378 af 9.11.2017, s. 136.
(6) Milieu Ltd (2011), "Comparative study on access to justice in gender equality and anti-discrimination law", sammenfattende rapport, GD for Retlige Anliggender, Kommissionen, Bruxelles.
(7) https://wcd.coe.int/ViewDoc.jsp?p=&Ref=CM/Rec(2010)12&Language=lanEnglish&Ver=original&BackColorInternet=C3C3C3&BackColorIntranet=EDB021&BackColorLogged=F5D383&direct=true
(8) http://www.europarl.europa.eu/RegData/etudes/STUD/2017/596804/IPOL_STU(2017)596804_EN.pdf
(9) https://www.coe.int/t/dghl/cooperation/cepej/evaluation/default_en.asp
(10) EUT C 436 af 24.12.2015, s. 1.

Juridisk meddelelse