Indeks 
Vedtagne tekster
Torsdag den 31. maj 2018 - StrasbourgEndelig udgave
Situationen for fængslede personer med dobbelt statsborgerskab (EU/Iran) i Iran
 Kvinderettighedsforkæmpere i Saudi-Arabien
 Sudan, navnlig Naoura Hussein Hammads situation
 Udpegelse af et medlem til udvælgelsespanelet for Den Europæiske Anklagemyndighed
 Manipulation af kilometertæller i motorkøretøjer: revision af EU's retlige ramme
 En EU-civilbeskyttelsesmekanisme ***I
 Connecting Europe-faciliteten efter 2020
 Situationen i Nicaragua
 Ligestilling og styrkelse af kvinders position: ændring af pigers og kvinders liv via EU's eksterne forbindelser 2016-2020
 Rapport om gennemførelsen af EU-ungdomsstrategien
 Gennemførelse af direktivet om miljøvenligt design
 Svar på andragender vedrørende bekæmpelse af usikre ansættelsesvilkår og misbrug af anvendelsen af tidsbegrænsede ansættelseskontrakter

Situationen for fængslede personer med dobbelt statsborgerskab (EU/Iran) i Iran
PDF 122kWORD 52k
Europa-Parlamentets beslutning af 31. maj 2018 om situationen for fængslede personer med dobbelt statsborgerskab (EU/Iran) i Iran (2018/2717(RSP))
P8_TA(2018)0231RC-B8-0254/2018

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til sine tidligere beslutninger om Iran, navnlig af 25. oktober 2016 om EU's strategi over for Iran efter atomaftalen(1), af 3. april 2014 om EU's strategi over for Iran(2), af 17. november 2011 om de seneste tilfælde af menneskerettighedskrænkelser i Iran(3) og af 10. marts 2011 om EU's strategi over for Iran(4),

–  der henviser til sine tidligere beslutninger om EU's årsberetninger om menneskerettighederne,

–  der henviser til EU's retningslinjer vedrørende dødsstraf, tortur, ytringsfrihed og menneskerettighedsforkæmpere,

–  der henviser til EU's nye strategiske ramme og handlingsplan for menneskerettigheder og demokrati, der har til formål at stille beskyttelse og overvågning af menneskerettighedssituationen i centrum for alle EU-politikker,

–  der henviser til Rådets afgørelse (FUSP) 2018/568 af 12. april 2018(5) om forlængelse af de restriktive foranstaltninger vedrørende alvorlige overtrædelser af menneskerettighederne i Iran i et år indtil den 13. april 2019,

–  der henviser til den fælleserklæring, der blev fremsat i Teheran den 16. april 2016 af næstformanden i Kommissionen/Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik (NF/HR), Federica Mogherini, og udenrigsministeren for Den Islamiske Republik Iran, Javad Zarif, hvori det blev aftalt at indlede en menneskerettighedsdialog og arrangere udvekslinger mellem EU og Iran om menneskerettighedsspørgsmål,

–  der henviser til årsberetningen fra FN's højkommissær for menneskerettigheder og rapporterne fra FN's højkommissær og FN's generalsekretær om menneskerettighedssituationen i Den Islamiske Republik Iran af 23. marts 2018,

–  der henviser til verdenserklæringen om menneskerettigheder fra 1948,

–  der henviser til den internationale konvention om borgerlige og politiske rettigheder fra 1966, som Iran er part i,

–  der henviser til forretningsordenens artikel 135, stk. 5, og artikel 123, stk. 4,

A.  der henviser til, at flere personer med dobbelt statsborgerskab (EU/Iran) fra Iran tilbageholdes i iranske fængsler, herunder Ahmadreza Djalali, en svensk-iransk forsker, som er blevet anklaget for spionage og dømt til døden efter en uretfærdig retssag uden adgang til advokatbistand eller til den nødvendige lægebehandling, alt imens han er under trussel om omgående henrettelse og i en dårlig helbredstilstand;

B.  der henviser til, at Kamran Ghaderi, en østrigsk-iransk statsborger, har været på forretningsrejse til Iran, da han blev arresteret og idømt 10 års fængsel, efter at anklagemyndigheden havde tvunget ham til at tilstå; der henviser til, at også Nazanin Zaghari-Ratcliffe, en britisk-iransk statsborger, som arbejdede for en velgørenhedsorganisation og er blevet diagnosticeret som værende ramt af alvorlig depression, i øjeblikket tilbageholdes i Iran; der henviser til, at Abbas Edalat, en britisk-iransk akademiker, blev arresteret i april 2018, og at anklagerne imod endnu ikke er blevet bekendtgjort;

C.  der henviser til, at den fortsatte praksis med arrestationer af personer med dobbelt statsborgerskab (EU/Iran) ledsages af et mønster med langvarig isolationsfængsling og forhør, mangel på retfærdig rettergang, nægtelse af konsulær adgang eller besøg af FN eller humanitære organisationer, hemmelige retssager, hvor de tilbageholdte får begrænset adgang til rådgivning, lange fængselsdomme på grundlag af vage eller uspecificerede anklager i forbindelse med "national sikkerhed" og "spionage" og statsstøttede smædekampagner imod de fængslede personer;

D.  der henviser til, at Iran som en stat, der er part i den internationale konvention om borgerlige og politiske rettigheder (ICCPR), bør respektere tanke-, samvittigheds- og religionsfriheden samt ytringsfriheden, foreningsfriheden og forsamlingsfriheden i overensstemmelse med sine forpligtelser;

E.  der henviser til, at Iran fortsætter med at fængsle og for nylig har optrappet sine anholdelser af civilsamfundsaktivister, menneskerettighedsforkæmpere, miljøaktivister og politiske aktivister; der henviser til, at menneskerettighedsforkæmpere, journalister og politiske aktivister aktivt retsforfølges for deres fredelige aktiviteter;

F.  der henviser til, at personer med dobbelt statsborgerskab, som tilbageholdes i Iran, ikke altid har fået adgang til en advokat og en retfærdig rettergang; der henviser til, at Iran i praksis kun behandler personer med dobbelt statsborgerskab som iranere, hvilket begrænser udenlandske ambassaders adgang til deres statsborgere, der er tilbageholdt i landet, og de tilbageholdte adgang til konsulær beskyttelse;

G.  der henviser til, at en række politiske fanger og enkeltpersoner, der er anklaget for krænkelser af den nationale sikkerhed, har lidt skade som følge af mangel på tilstrækkelig adgang til lægebehandling under tilbageholdelsen, hvilket har haft alvorlige konsekvenser;

1.  fordømmer de iranske myndigheders fortsatte praksis med fængsling i Iran af personer med dobbelt statsborgerskab (EU/Iran) efter uretfærdige retssager; opfordrer til øjeblikkelig og betingelsesløs løsladelse af disse personer, eller til, at de får deres sager genoptaget i overensstemmelse med internationale standarder, og til, at de embedsmænd, der er ansvarlige for krænkelser af deres rettigheder, drages til ansvar;

2.  udtrykker dyb bekymring over anholdelserne af personer med dobbelt statsborgerskab (EU/Iran) ved deres indrejse i Iran, uden at der foreligger umiddelbare beviser for, at de har begået en forbrydelse; understreger, at disse anholdelser hindrer mulighederne for mellemfolkelig kontakt;

3.  beklager, at personer med dobbelt statsborgerskab (EU/Iran) tilbageholdes i Irans fængsler under dårlige forhold, og at de ofte tvinges til at afgive tilståelser efter tortur og umenneskelig behandling;

4.  opfordrer de iranske myndigheder til at sikre, at Djalali får fuld adgang til sin advokat og til lægebehandling, hvis han anmoder herom; opfordrer indtrængende de iranske myndigheder til at annullere hans dødsdom og til omgående at løslade ham, som det internationale samfund har krævet;

5.  opfordrer de iranske myndigheder til at sikre genoptagelsen af Kamran Ghaderis sag for at sikre, at hans ret til en retfærdig rettergang respekteres; til omgående at løslade Nazanin Zaghari-Ratcliffe, der allerede er berettiget til tidlig løsladelse, og til omgående at bekendtgøre anklagerne mod Abbas Edalat;

6.  opfordrer de iranske myndigheder til at respektere tiltaltes grundlæggende ret til at få adgang til en advokat efter eget valg og retten til en retfærdig rettergang i betragtning af Irans internationale forpligtelser som fastlagt i verdenserklæringen om menneskerettigheder;

7.  fordømmer efter troværdige rapporter herom torturhandlinger og anden grusom behandling, der udføres, navnlig under forhør, og opfordrer de iranske myndigheder til at respektere fangernes menneskelige værdighed; beklager de grusomme og umenneskelige forhold i fængslerne og opfordrer Iran til at sikre, at alle indsatte modtager tilstrækkelig lægebehandling;

8.  opfordrer domstolene til at respektere principperne om en retfærdig rettergang og en retfærdig procedure og give mistænkte adgang til juridisk bistand, konsulære besøg og besøg af FN og humanitære organisationer samt fuld adgang til lægebehandling og sundhedspleje i overensstemmelse med Irans internationale forpligtelser; opfordrer Iran til at tage de nødvendige skridt til en revision af loven med henblik på at sikre en retfærdig rettergang og adgang til advokatbistand i efterforskningsfasen og til at sætte en stopper for tvungne tilståelser, der er afgivet som følge af tortur;

9.  opfordrer Tjenesten for EU's Optræden Udadtil og Kommissionen til at oprette en intern taskforce til støtte for EU-borgere, der står over for dødsstraf eller åbenlyst uretfærdige retssager i tredjelande, med henblik på at øge den støtte, der er til rådighed fra deres nationale konsulære eller diplomatiske tjenester;

10.  opfordrer de iranske myndigheder til at samarbejde med EU-medlemsstaternes ambassader i Teheran i Iran om at opstille en liste over personer med dobbelt statsborgerskab (EU/Iran), der i øjeblikket tilbageholdes i iranske fængsler, og til nøje at overvåge hver enkelt sag i betragtning af, at borgernes sikkerhed og beskyttelsen af deres grundlæggende rettigheder er af allerstørste betydning for EU;

11.  opfordrer til løsladelse af alle de menneskerettighedsforkæmpere, der er fængslet i Iran, og til, at alle intimiderende handlinger mod dem bringes til ophør;

12.  glæder sig over, at barren er blevet hævet betydeligt for domme i forbindelse med narkotikarelaterede forbrydelser, for hvilke der gælder dødsstraf, som et første skridt hen imod at indføre et moratorium for dødsstraf i Iran;

13.  opfordrer Iran til at uddybe sit samarbejde med internationale menneskerettighedsmekanismer ved at samarbejde med særlige rapportører og særlige mekanismer, herunder ved at godkende anmodninger fra mandatindehaverne om adgang til landet; opfordrer indtrængende de iranske myndigheder til at sikre, at FN's fremtidige særlige rapportør om menneskerettighedssituationen i Iran får tilladelse til at rejse ind i landet;

14.  støtter de drøftelser om menneskerettigheder, der finder sted i forbindelse med dialogen på højt plan mellem EU og Iran, og som blev indledt efter indgåelsen af den fælles omfattende handlingsplan; understreger, at EU bør forblive fast besluttet på fortsat at rejse sine menneskerettighedsspørgsmål over for Iran, både bilateralt og i multilaterale fora;

15.  slår igen til lyd for Irans engagement i en menneskerettighedsdialog og glæder sig over den åbenhed, de iranske myndigheder har vist med hensyn til at fortsætte denne dialog;

16.  opfordrer næstformanden/den højtstående repræsentant til at rejse spørgsmålene om fængselsforholdene og krænkelser af menneskerettighederne over for myndighederne og navnlig de tilfælde af personer med dobbelt statsborgerskab (EU/Iran), der sidder i fængsel i Iran, med henblik på at sætte en stopper for den grusomme og inhumane behandling i iranske fængsler; opfordrer næstformanden/den højtstående repræsentant og medlemsstaterne til systematisk at tage menneskerettighedsspørgsmål op med de iranske myndigheder, herunder situationen for politiske fanger og menneskerettighedsforkæmpere og ytrings- og forsamlingsfriheden;

17.  pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet, Kommissionen, næstformanden i Kommissionen/Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik, medlemsstaternes regeringer og parlamenter, FN's generalsekretær og Irans regering og parlament.

(1) Vedtagne tekster, P8_TA(2016)0402.
(2) EUT C 408 af 30.11.2017, s. 39.
(3) EUT C 153 E af 31.5.2013, s. 157.
(4) EUT C 199 E af 7.7.2012, s. 163.
(5) EUT L 95 af 13.4.2018, s. 14.


Kvinderettighedsforkæmpere i Saudi-Arabien
PDF 128kWORD 51k
Europa-Parlamentets beslutning af 31. maj 2018 om situationen for kvinderettighedsforkæmpere i Saudi-Arabien (2018/2712(RSP))
P8_TA(2018)0232RC-B8-0259/2018

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til sine tidligere beslutninger om Saudi-Arabien, navnlig af 11. marts 2014 om Saudi-Arabien, dets forbindelser med EU og dets rolle i Mellemøsten og Nordafrika(1), af 12. februar 2015 om Raif Badawi-sagen(2) og af 8. oktober 2015 sagen Ali Mohammed al-Nimr(3),

–  der henviser til tildelingen af Sakharovprisen for tankefrihed og ytringsfrihed til den saudiarabiske blogger Raif Badawi i 2015,

–  der henviser til erklæringen af 29. maj 2018 fra talsmanden for FN's højkommissær for menneskerettigheder om de seneste anholdelser i Saudi-Arabien, herunder den vilkårlige tilbageholdelse og forsvinden uden en retfærdig rettergang af Nawaf Talal Rasheed, som er en fyrste fra al-Rashid-dynastiet og søn af den afdøde digter Nawaf Talal bin Abdul Aziz al-Rashid,

–  der henviser til erklæringen af 18. maj 2018 fra formanden for Saudi-Arabiens statslige sikkerhedstjeneste om anholdelsen af syv mistænkte,

–  der henviser til det nye udkast til lovgivning, der forbyder chikane, og som blev godkendt af det saudiske Shura-råd den 28. maj 2018,

–  der henviser til virkningerne for menneskerettighederne, både på nationalt og regionalt plan, af de sanktioner, som Saudi-Arabien og andre lande har indført over for Qatar, og til rapporten om virkningerne af Golfkrisen på menneskerettighederne, der blev offentliggjort af Kontoret for FN's Højkommissær for Menneskerettigheder (OHCHR) i december 2017,

–  der henviser til Saudi-Arabiens medlemskab af FN's Menneskerettighedsråd og af FN's Kommission for Kvinders Status (CSW) og landets fremtidige medlemskab af Eksekutivrådet for CSW, der begynder i januar 2019,

–  der henviser til talen af kommissær Christos Stylianides på vegne af næstformanden i Kommissionen/Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik (NF/HR) i forbindelse med Europa-Parlamentets drøftelse den 4. juli 2017 af valget af Saudi-Arabien som medlem af CSW,

–  der henviser til de afsluttende bemærkninger af 9. marts 2018 fra Komitéen for Afskaffelse af Diskrimination mod Kvinder om de kombinerede tredje og fjerde periodiske rapporter om Saudi-Arabien(4),

–  der henviser til den fælles udtalelse om Saudi-Arabien på vegne af ALQST, Gulf Centre for Human Rights (GCHR) og Det Internationale Menneskerettighedsforbund (FIDH) fra den 69. samling i FN's Komité for Afskaffelse af Diskrimination mod Kvinder af 7. marts 2018,

–  der henviser til konventionen om afskaffelse af alle former for diskrimination imod kvinder (CEDAW),

–  der henviser til den internationale konvention om borgerlige og politiske rettigheder fra 1966,

–  der henviser til den internationale konvention om økonomiske, sociale og kulturelle rettigheder fra 1966,

–  der henviser til verdenserklæringen om menneskerettigheder fra 1948,

–  der henviser til EU-retningslinjerne vedrørende menneskerettighedsforkæmpere,

–  der henviser til forretningsordenens artikel 135, stk. 5, og artikel 123, stk. 4,

A.  der henviser til, at de saudiarabiske myndigheder siden den 15. maj 2018 har arresteret syv kvinder – Loujain al-Hathloul, Aisha al-Mana, Madeha al-Ajroush, Eman al-Nafjan, Aziza al-Youssef, Hessah al-Sheikh, Walaa al-Shubbar – og fire mænd – Ibrahim Fahad al-Nafjan, Ibrahim al-Modeimigh, Mohammed al-Rabiah og Abdulaziz al-Meshaal – for deres aktivisme for kvinders rettigheder; der henviser til, at de anholdte menneskerettighedsforkæmpere siden er blevet anklaget for at støtte udenlandske kredses aktiviteter, hverve personer, der bestrider følsomme regeringsposter, og give udenlandske kredse penge med henblik på at destabilisere kongeriget; der henviser til, at disse aktivister er kendt for deres bekæmpelse af forbuddet mod, at kvinder må køre bil, og er fortalere for afskaffelsen af det mandlige formynderskab; der henviser til, at de blev arresteret forud for den forventede ophævelse af forbuddet mod, at kvinder må køre bil, den 24. juni 2018;

B.  der henviser til, at Madiha al-Ajroush, Walaa al-Shubbar, Aisha al-Mana og Hessah al-Sheikh angiveligt blev løsladt den 24. maj 2018;

C.  der henviser til, at sagen om Loujain al-Hathloul er særlig foruroligende, da hun blev overført fra Abu Dhabi til Saudi-Arabien mod sin vilje i marts 2018 efter at have deltaget i en regelmæssig gennemgang om Saudi-Arabien i FN's Komité for Afskaffelse af Diskrimination mod Kvinder; der henviser til, at hun indtil sin nylige anholdelse var pålagt rejseforbud og i øjeblikket angiveligt holdes i isolation ligesom andre aktivister;

D.  der henviser til, at kvinder i Saudi-Arabien er underlagt nogle af de strengeste begrænsninger til trods for regeringens nylige reformer, der sigter mod at fremme kvinders rettigheder på arbejdsmarkedet; der henviser til, at det saudiarabiske politiske og sociale system er og bliver udemokratisk og diskriminerende, gør kvinder til andenrangsborgere, ikke tillader nogen religions- og trosfrihed, groft diskriminerer over for landets store udenlandske arbejdsstyrke og slår hårdt ned på alle kritiske røster;

E.  der henviser til, at sagen stadig efterforskes og ikke er færdigbehandlet, og at det er vanskeligt at få oplysninger om anholdelserne på grund af de begrænsede oplysninger fra de saudiarabiske myndigheder;

F.  der henviser til, at de saudiarabiske myndigheder den 25. maj 2018 arresterede den fremtrædende menneskerettighedsforkæmper Mohammed al-Bajadi, som er stiftende medlem af den forbudte saudiarabiske sammenslutning for borgerlige og politiske rettigheder, og som har anklaget sikkerhedsstyrkerne for krænkelser;

G.  der henviser til, at regeringsstyrede medieforetagender og sociale medieplatforme få dage efter anholdelserne iværksatte en smædekampagne mod menneskerettighedsforkæmperne, som udpegede dem som "forrædere" og hævdede, at de udgjorde en trussel mod statens sikkerhed; der henviser til, at eksperter mener, at den smædekampagne, der i øjeblikket føres mod menneskerettighedsforkæmperne, er et tegn på, at der påtænkes at udstede potentielt meget hårde straffe;

H.  der henviser til, at det saudiarabiske samfund langsomt men sikkert ændrer sig, og til, at de saudiarabiske myndigheder har vedtaget en række foranstaltninger til at sikre en bedre anerkendelse af kvinder som ligeværdige borgere såsom at give dem stemmeret ved kommunalvalg, at give dem adgang til Shura-rådet og det nationale menneskerettighedsråd, at ophæve forbuddet mod at køre bil og give dem adgang til offentlige sportsbegivenheder;

I.  der henviser til, at reformdagsordenen Vision 2030, der skaber økonomiske og sociale forandringer i landet baseret på styrkelsen af kvinders status, bør være en mulighed for saudiarabiske kvinder til at sikre deres retlige frigørelse, som er absolut afgørende for en fuld udøvelse af deres rettigheder i henhold til CEDAW; der dog henviser til, at den seneste bølge af arrestationer af kvinderettighedsforkæmpere synes at stride mod dette mål og kan afspore reformdagsordenen;

J.  der henviser til, at den saudiske kronprins Mohammad bin Salman Al Saud har tilbudt retorisk støtte til kvinderettighedsreformer, især under hans besøg i Europa og USA, men at disse reformer hidtil har været begrænsede, og det mandlige værgemålssystem, som udgør den største hindring for kvinders rettigheder, stort set forbliver intakt; der endvidere henviser til, at han har stået bag omfattende og voldelige angreb på fremtrædende aktivister, advokater og menneskerettighedsforkæmpere, som er blevet intensiveret, siden han påbegyndte at konsolidere sin magt over landets sikkerhedsinstitutioner;

K.  der henviser til, at Saudi-Arabien har en række diskriminerende love, navnlig de retlige bestemmelser om personlig status, situationen for kvindelige vandrende arbejdstagere, civilstandsloven, arbejdsloven, den nationale lovgivning om og systemet for mandligt formynderskab, som gør kvinders mulighed for at udøve deres rettigheder i henhold til CEDAW afhængig af tilladelse fra en mandlig værge;

L.  der henviser til, at Saudi-Arabien har et livligt miljø af menneskerettighedsforkæmpere online og det højeste antal Twitter-brugere i Mellemøsten; der henviser til, at Saudi-Arabien står på en liste over internettets fjender, som er udarbejdet af organisationen "Reporters Without Borders" (Journalister uden Grænser), fordi de saudiarabiske medier og internettet er underlagt censur, og personer, der kritiserer regeringen eller religionen, bliver straffet; der henviser til, at ytrings-, presse- og mediefrihed såvel online som offline er en afgørende forudsætning og katalysator for demokratisering og reformer og udgør et væsentligt middel til kontrol med magten; der henviser til, at modtageren af Sakharovprisen i 2015, Raif Badawi, stadig er fængslet, udelukkende fordi han på fredelig vis har givet udtryk for sine synspunkter;

M.  der henviser til, at Saudi-Arabiens score på FN's indeks for menneskelig udvikling for 2015 var 0,847, hvilket rangerer landet som nr. 38 ud af 188 lande og territorier; der henviser til, at Saudi-Arabiens score på FN's indeks for ulighed mellem kønnene var 0,257, hvilket rangerer landet som nr. 50 ud af 159 lande i 2015-indekset; der henviser til, at Saudi-Arabien rangerede som nr. 138 ud af 144 lande i Global Gender Gap-rapporten fra World Economic Forum fra 2017;

N.  der henviser til, at Saudi-Arabiens generelle forbehold over for CEDAW ifølge Komitéen for Afskaffelse af Diskrimination mod Kvinder er uforeneligt med konventionens hensigt og formål og er ulovlig i henhold til dennes artikel 28; der henviser til, at Saudi-Arabien gav tilsagn om "at opretholde de højeste standarder til fremme og beskyttelse af menneskerettigheder", da landet søgte og opnåede medlemskab af FN's Menneskerettighedsråd i 2013;

1.  opfordrer de saudiarabiske myndigheder til at sætte en stopper for alle former for chikane, herunder på retsligt niveau, mod Eman al-Nafjan, Aziza al-Youssef, Loujain al-Hathloul, Aisha al-Mana, Madeha al-Ajroush, Hessah al-Sheikh, Walaa al-Shubbar, Mohammed al-Rabiah og Ibrahim al-Modeimigh og alle andre menneskerettighedsforkæmpere i landet, således at de bliver i stand til at udføre deres arbejde uden uberettigede hindringer og frygt for repressalier;

2.  fordømmer den aktuelle undertrykkelse af menneskerettighedsforkæmpere, herunder kvinderettighedsforkæmpere, i Saudi-Arabien, som underminerer troværdigheden af reformprocessen i landet; opfordrer den saudiarabiske regering til omgående og betingelsesløst at løslade alle menneskerettighedsforkæmpere og andre samvittighedsfanger, der udelukkende er blevet tilbageholdt og dømt for at udøve deres ret til ytringsfrihed og deres fredelige arbejde for menneskerettigheder; fordømmer den vedvarende og systematiske diskrimination mod kvinder og piger i Saudi-Arabien;

3.  hylder de saudiarabiske kvinder og kvinderettighedsforkæmpere, som forsøger at bekæmpe enhver form for uretfærdig og diskriminerende behandling, og dem, der på trods af de vanskeligheder, de møder, forsvarer menneskerettighederne;

4.  glæder sig over, at det som led i Vision 2030-dagsordenen er blevet lovet at ophæve forbuddet mod, at kvinder må køre bil;

5.  understreger, at behandlingen af alle indsatte, herunder menneskerettighedsforkæmpere, under tilbageholdelsen skal opfylde de betingelser, der er fastsat i grundprincipperne for beskyttelse af alle personer under enhver form for tilbageholdelse eller fængsling, som blev vedtaget af FN's Generalforsamling ved resolution 43/173 af 9. december 1988;

6.  noterer sig, at internationale automobilkoncerner, navnlig koncerner, der er baseret i EU, allerede gennemfører kønsspecifikke reklamekampagner forud for ophævelsen af forbuddet mod, at kvinder må køre bil;

7.  er dybt bekymret over udbredelsen af kønsbaseret vold i Saudi-Arabien, som i høj grad er underrapporteret og udokumenteret og bl.a. begrundes med behovet for at disciplinere kvinder under mænds formynderskab; opfordrer indtrængende de saudiarabiske myndigheder til at vedtage omfattende lovgivning, der specifikt definerer og kriminaliserer alle former for kønsbaseret vold mod kvinder, navnlig voldtægt, herunder voldtægt inden for ægteskabet, seksuelle overgreb og seksuel chikane, og til at fjerne alle hindringer for kvinders adgang til retssystemet;

8.  er forfærdet over eksistensen af mandligt formynderskab, hvor der stadig kræves tilladelse fra en mandlig værge på en række områder, herunder i forbindelse med rejser til udlandet, adgang til sundhedsydelser, valg af bopæl, ægteskab, indgivelse af klager i retssystemet, ret til at forlade statsstyrede krisecentre for misbrugte kvinder og løsladelse fra tilbageholdelsescentre; understreger, at dette system afspejler et indgroet patriarkalsk system, som hersker i landet;

9.  opfordrer de saudiarabiske myndigheder til at revidere loven om foreninger og fonde fra december 2015 for at give kvindelige aktivister ret til at organisere sig og arbejde frit og uafhængigt uden unødig indblanding fra myndighedernes side; opfordrer desuden indtrængende til en revision af antiterrorloven, loven om bekæmpelse af cyberkriminalitet og presse- og publikationsloven, som gentagne gange har været anvendt til at anklage menneskerettighedsforkæmpere, samt alle diskriminerende bestemmelser i retssystemet;

10.  opfordrer de saudiarabiske myndigheder til at ratificere den internationale konvention om borgerlige og politiske rettigheder, at ophæve sine forbehold over for CEDAW og at ratificere den valgfrie protokol til CEDAW, så saudiarabiske kvinder fuldt ud kan udøve de rettigheder, der er nedfældet i konventionen, og sætte en stopper for børneægteskaber, tvangsægteskaber og de obligatoriske påklædningsregler for kvinder; opfordrer indtrængende Saudi-Arabien til at fremsende en stående invitation til alle Menneskerettighedsrådets mandatindehavere vedrørende særlige procedurer;

11.  opfordrer de saudiarabiske myndigheder til at tillade en uafhængig presse og uafhængige medier samt sikre ytringsfrihed, foreningsfrihed og retten til at deltage i fredelige forsamlinger for alle indbyggere i Saudi-Arabien; fordømmer undertrykkelsen af menneskerettighedsforkæmpere og demonstranter, som deltager i fredelige demonstrationer; understreger, at det er en ufravigelig ret at foretage fredelig promovering af grundlæggende rettigheder eller fremsætte kritiske bemærkninger på de sociale medier; opfordrer indtrængende de saudiarabiske myndigheder til at fjerne restriktioner for menneskerettighedsforkæmpere, der forbyder dem at udtale sig på de sociale medier og til internationale medieforetagender;

12.  minder om, at Saudi-Arabien blev valgt til medlem af FN's Kommission for Kvinders Status med støtte fra nogle af EU's medlemsstater;

13.  opfordrer NF/HR, Tjenesten for EU's Optræden Udadtil (EU-Udenrigstjenesten) og medlemsstaterne til at sikre fuldstændig gennemførelse af EU's retningslinjer vedrørende menneskerettighedsforkæmpere og til at udvide deres beskyttelse af og støtte til menneskerettighedsforkæmpere, især kvindelige menneskerettighedsforkæmpere;

14.  opfordrer EU til at stille forslag om en resolution om situationen for menneskerettighedsforkæmpere i Saudi-Arabien på det næste møde i FN's Menneskerettighedsråd; opfordrer EU til på den næste samling i Menneskerettighedsrådet og i Kommissionen for Kvinders Status at rejse spørgsmålet om medlemskab af lande med tvivlsomme menneskerettighedsforhold, herunder for så vidt angår respekt for kvinders rettigheder og ligestilling mellem kønnene; opfordrer EU til i FN's Menneskerettighedsråd at foreslå udpegelsen af en særlig rapportør om menneskerettighedssituationen i Saudi-Arabien;

15.  opfordrer EU til at medtage en drøftelse om menneskerettigheder, navnlig situationen for kvindelige menneskerettighedsforkæmpere, som et fast punkt på dagsordenen for det årlige topmøde mellem EU og Golfstaternes Samarbejdsråd samt i andre bilaterale og multilaterale fora; opfordrer Rådet til at overveje at indføre målrettede foranstaltninger mod enkeltpersoner, der er ansvarlige for alvorlige krænkelser af menneskerettighederne; bemærker, at reglerne om tildeling af Chaillotprisen for fremme af menneskerettigheder i regionen for Golfstaternes Samarbejdsråd begrænser ansøgerne til personer eller enheder, der er lovligt registreret og deltager aktivt i en "konstruktiv dialog med myndighederne";

16.  opfordrer EU-Udenrigstjenesten og Kommissionen til aktivt at støtte civilsamfundsgrupper og enkeltpersoner, der forsvarer menneskerettighederne i Saudi-Arabien, bl.a. ved at arrangere fængselsbesøg, overvåge retssager og fremsætte offentlige erklæringer;

17.  opfordrer indtrængende NF/HR, EU-Udenrigstjenesten og medlemsstaterne til fortsat at føre en dialog med Saudi-Arabien om menneskerettigheder og grundlæggende frihedsrettigheder og landets foruroligende rolle i regionen; udtrykker sin vilje til at føre en konstruktiv og åben dialog med de saudiarabiske myndigheder, herunder parlamentarikere, om gennemførelsen af deres internationale forpligtelser på menneskerettighedsområdet; opfordrer til udveksling af ekspertviden om retlige anliggender med henblik på at styrke beskyttelsen af individuelle rettigheder i Saudi-Arabien;

18.  opfordrer de saudiarabiske myndigheder til at afstå fra yderligere piskning af Raif Badawi og til omgående og betingelsesløst at løslade ham, eftersom han må betragtes som en samvittighedsfange, der udelukkende er blevet tilbageholdt og dømt for at udøve sin ret til ytringsfrihed; opfordrer EU til fortsat at rejse spørgsmålet om hans sag i enhver kontakt på højt plan;

19.  opfordrer de saudiarabiske myndigheder til at indføre et øjeblikkeligt moratorium for anvendelsen af dødsstraf som et skridt i retning af afskaffelse; opfordrer til en revision af samtlige dødsdomme for at sikre, at internationale standarder blev overholdt i forbindelse med udstedelsen af disse domme;

20.  opfordrer de saudiarabiske myndigheder til at sætte en stopper for tilskyndelse til had og diskrimination mod religiøse mindretal og mod alle andre personer og grupper, der er udsættes for krænkelser af deres menneskerettigheder af Saudi-Arabien, herunder udenlandske statsborgere fra lande i andre regioner;

21.  pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet, Kommissionen, næstformanden for Kommissionen/Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik, EU-Udenrigstjenesten, FN's generalsekretær, FN's højkommissær for menneskerettigheder, Kommissionen for Kvinders Status, FN's Menneskerettighedsråd, Hans Majestæt Kong Salman bin Abdulaziz Al Saud og Kronprins Mohammad bin Salman Al Saud, Kongeriget Saudi-Arabiens regering og generalsekretæren for Kongeriget Saudi-Arabiens center for national dialog.

(1) EUT C 378 af 9.11.2017, s. 64.
(2) EUT C 310 af 25.8.2016, s. 29.
(3) EUT C 349 af 17.10.2017, s. 34.
(4) CEDAW/C/SAU/CO/3-4.


Sudan, navnlig Naoura Hussein Hammads situation
PDF 123kWORD 53k
Europa-Parlamentets beslutning af 31. maj 2018 om Sudan, især situationen for Noura Hussein Hammad (2018/2713(RSP))
P8_TA(2018)0233RC-B8-0265/2018

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til sine tidligere beslutninger om Sudan,

–  der henviser til den internationale konvention om borgerlige og politiske rettigheder fra 1966, som Republikken Sudan har været part i siden 1986,

–  der henviser til FN's konvention om barnets rettigheder, som Sudan har været part i siden 1990,

–  der henviser til verdenserklæringen om menneskerettigheder fra 1948,

–  der henviser til FN's Generalforsamlings resolution af 19. december 2016 om børneægteskaber, tidlige ægteskaber og tvangsægteskaber,

–  der henviser til konventionen om afskaffelse af alle former for diskrimination imod kvinder (CEDAW), vedtaget af FN's generalforsamling i 1979, og erklæringen om afskaffelse af vold mod kvinder (DEVAW), vedtaget af FN's generalforsamling i 1993,

–  der henviser til FN's Generalforsamlings resolution 62/149 af 18. december 2007, som EU forelagde, og som er blevet bekræftet igen i 2008, 2010, 2012, 2014 og 2016, om et moratorium for dødsstraf,

–  der henviser til den første protokol til det afrikanske charter om menneskers og folks rettigheder, der blev vedtaget i 1981, om kvinders rettigheder i Afrika,

–  der henviser til artiklerne 16 og 21 i det afrikanske charter om børns rettigheder og velfærd, der trådte i kraft den 29. november 1999,

–  der henviser til den presserende skrivelse vedrørende sagen om Noura Hussein Hammad, som den afrikanske ekspertkomité vedrørende børns rettigheder og velfærd (ACERWC) sendte den 17. maj 2018 til Republikken Sudan,

–  der henviser til Sudans forfatning fra 2005,

–  der henviser til artikel 96 (menneskerettighedsklausulen) i Cotonouaftalen, der blev undertegnet af Sudans regering i 2005,

–  der henviser til 2030-dagsordenen for bæredygtig udvikling,

–  der henviser til forretningsordenens artikel 135, stk. 5 og artikel 123, stk. 4,

A.  der henviser til, at Noura Hussein Hammads familie tvang hende til at gifte sig med Abdulrahman Hammad, da hun var et barn på 16 år; der henviser til Noura har udtalt, at hun først blev voldtaget af hendes mand med hjælp fra medlemmer af hans familie; der henviser til, at ifølge hendes udsagn blev Noura Hussein den 2. maj 2017 holdt nede af tre mænd, mens Abdulrahman voldtog hende; der henviser til, at Noura stak sin mand ihjel i nødværge, da han forsøgte at voldtage hende igen den følgende dag; der henviser til, at det fremgår af en efterfølgende lægeundersøgelse, at hun ligeledes er blevet såret i kampen mod sin mand;

B.  der henviser til, at Noura Hussein Hammad blev holdt fanget i fængslet i Omdurman indtil den 29. april 2018, hvor hun blev dømt skyldig i overlagt mord; der henviser til, at Noura Hussein Hammad, der nu er 19 år gammel, er blevet dømt til døden ved den centrale straffedomstol i Omdurman for at dræbe den mand, som hendes far tvang hende til at gifte sig med; der henviser til, at ved strafudmålingen valgte mandens familie dødsstraf som egnet "straf" for Hussein; der henviser til, at en klage er blevet indgivet mod dommen mod hende;

C.  der henviser til, at Højkommissariatet for Menneskerettigheder har samlet oplysninger om, at Husseins tvangsægteskab, voldtægten af hende og andre former for kønsbaseret vold mod hende ikke blev taget i betragtning af Domstolen til at nedsætte dommen mod hende; der henviser til, at FN's ekspert om summariske henrettelser har fremført, at idømmelse af dødsstraf, når der foreligger klare beviser for nødværge, er en form for vilkårligt drab;

D.  der henviser til, at Sudan er placeret som nr. 165 ud af 188 lande på indekset for menneskelig udvikling (HDI) og FN's indeks for ulighed mellem kønnene; der henviser til, at FN's Komité for Barnets Rettigheder (CRC) og FN's Menneskerettighedskomité har udtrykt alvorlig bekymring over situationen for kvinders menneskerettigheder i Sudan; der henviser til, at retsvæsenet i Sudan er baseret på islamiske sharialovgivning; der henviser til, at når kvinder ikke politisk, kulturelt og økonomisk er ligestillet med mænd, vil de blive udsat for kønsbaseret vold uanset deres tro, race eller nationalitet;

E.  der henviser til, at det i den sudanesiske forfatning hedder, at "staten skal beskytte kvinder mod uretfærdighed og fremme ligestilling mellem mænd og kvinder"; der henviser til, at Pramila Patten, FN's særlige repræsentant for seksuel vold i konflikter, efter sit besøg i Sudan fra den 18. til den 25. februar 2018 bemærkede, at der er en dybt rodfæstet kultur af nægtelse af seksuel vold i Sudan; der henviser til, at tvangsægteskab, voldtægt inden for ægteskabet og kønsbaseret vold betragtes som normalt i Sudan, og at alle disse former for vold begrundes med hensynet til tradition, kultur og religion; der henviser til, at indtil i dag har den særlige anklagemyndighed ikke efterforsket en eneste sag om konfliktrelateret seksuel vold;

F.  der henviser til, at Den Internationale Straffedomstols (ICC) beføjelse til at behandle straffrihed for krigsforbrydelser, forbrydelser mod menneskeheden og folkedrab også omfatter grusomheder, som kvinder hyppigt udsættes for, herunder en bred vigte af seksuelle og kønsbaserede forbrydelser; der henviser til, at ICC den 4. marts 2009 udstedte en arrestordre mod præsident Omar Al Bashir fra Republikken Sudan med fem anklagepunkter om forbrydelser mod menneskeheden: mord, udryddelse, tvangsforflyttelser, tortur og voldtægt;

G.  der henviser til, at der er iværksat en verdensomspændende kampagne "Retfærdighed for Noura Hussein Hammad" for at forsøge at få dødsstraffen omgjort; der henviser til, at pr. maj 2018 har næsten en million mennesker underskrevet en underskriftsindsamling med titlen "Retfærdighed for Noura Hussein Hammad"; der henviser til, at intimideringen af forsvarsadvokater udgør et angreb på retten til en retfærdig rettergang, og at Noura Hussein Hammad er blevet voldtaget og derfor har behov for psykologisk støtte;

H.  der henviser til, at sagen om Noura Hussein Hammad har henledt verdens opmærksomhed på kvinders rettigheder og sat lys på tvungne ægteskaber og voldtægt inden for ægteskabet i Sudan, hvor den retlige minimumsalder for ægteskab er på kun 10 år; der henviser til, at voldtægt inden for ægteskabet først er blevet anerkendt i sudansk lov i 2015; der henviser til, at de retslige myndigheder nægter at anerkende det som en forbrydelse;

I.  der henviser til, at aktivister for kvinders og børns rettigheder i stigende grad har protesteret mod tvangsægteskaber af piger og ægteskab med mindreårige piger, der er et udbredt fænomen i Sudan; der henviser til, at forebyggelse og imødegåelse af alle former for vold mod kvinder og piger, herunder tidlige ægteskaber og tvangsægteskaber, er et af målene i EU's handlingsplan for ligestilling 2016-2020;

J.  der henviser til, at Human Rights Watch (HRW) og FN's uafhængige ekspert om Sudan i sin 2017-rapport har oplyst, at de sudanesiske sikkerhedsstyrker har benyttet sig af seksuel vold, intimidering og andre former for overgreb for at bringe kvindelige menneskerettighedsforkæmpere i hele landet til tavshed; der henviser til, at advokaten for Noura Hussein Hammad af den nationale efterretnings- og sikkerhedstjeneste (NISS) blev forbudt at holde en pressekonference i en situation præget af en stadig mere intensiv intimideringskampagne; der henviser til, at Gabralla Nahid Seema, direktør for SEEMA, der er en ikke-statslig organisation, der arbejder med ofre og overlevende efter kønsbaseret vold i Khartoum, der er hovedstaden i Sudan, har været fængslet adskillige gange i løbet af sin kampagne til støtte for Noura Hussein Hammad, idet Sudan indfører restriktioner på ytringsfriheden;

K.  der henviser til, at Sudan er et af syv lande, der stadig ikke er part i konventionen om afskaffelse af alle former for diskrimination imod kvinder (CEDAW);

L.  der henviser til, at EU fortiden finansierer projekter til en værdi af 275 millioner EUR i Sudan, navnlig gennem Den Europæiske Udviklingsfond (EDF), det europæiske instrument for demokrati og menneskerettigheder (EIDHR) og instrumentet, der bidrager til stabilitet og fred (IcSP); der henviser til, at Sudan ikke har ratificeret den reviderede udgave af Cotonouaftalen;

M.  der henviser til, at kvinder i Sudan lider under diskrimination, vilkårlige anholdelser og ydmygende straffe; der henviser til, at ifølge FN's uafhængige ekspert om Sudan udgør anklager om såkaldte forbrydelser mod den offentlige moral, såsom dem, der bruges mod kvinder, der anses for at være "uanstændigt" klædt, og ydmygelser med korporlig afstraffelse en krænkelse af internationale menneskerettighedsnormer; der henviser til, at artiklerne 151, 152, 154 og 156 i Sudans straffelov strammer visse restriktioner for kvinder og for, hvordan de må gå klædt og opføre sig i offentligheden; der henviser til, at overtrædelser af denne lovgivning kan straffes med bøder og endog i visse tilfælde med piskning;

N.  der henviser til, at EU støtter Sudan med en blanding af udviklingsbistand og humanitær bistand, men også yder støtte til landets stærkt kontroversielle operationer vedrørende grænsekontrol og bekæmpelse af menneskesmugling og menneskehandel, bl.a. via det såkaldte ROCK-projekt;

1.  beklager og fordømmer dødsdommen mod Noura Hussein Hammad; opfordrer de sudanesiske myndigheder til at omstøde dødsdommen og til fuldt ud at tage hensyn til den omstændighed, at Noura Hussein handlede i selvforsvar mod et forsøg på voldtægt fra en mand og hans medskyldige;

2.  opfordrer de sudanesiske myndigheder til at overholde de nationale love og internationale menneskerettighedsstandarder, herunder protokollen til det afrikanske charter om menneskers og folks rettigheder om kvinders rettigheder i Afrika, samt protokollen til Den Afrikanske Unions domstol, der blev vedtaget den 11. juli 2003; minder om, at i henhold til de internationale standarder er idømmelse af dødsstraf, når der forelægger klare beviser for nødværge, et vilkårligt drab, navnlig i tilfælde, hvor kvinder er blevet anklaget for mord, når de har forsvaret sig selv;

3.  minder de sudanske myndigheder om deres forpligtelse til at sikre de grundlæggende rettigheder, herunder retten til en retfærdig rettergang; insisterer på, at der skal træffes alle nødvendige foranstaltninger for at sikre, at retssagen mod Noura Hussein Hammad reelt opfylder de højeste standarder for retfærdig rettergang og retfærdig procedure;

4.  gentager, at det er yderst vigtigt, at centrale love i Sudan, herunder loven om national sikkerhed fra 2010 og love til regulering af medierne og civilsamfundet, revideres og reformeres for at bringe dem på linje med internationale standarder, der overholder ytrings-, forsamlings- og foreningsfriheden; udtrykker bekymring over de vide beføjelser, der er tillagt NISS til at arrestere og tilbageholde, idet NISS vilkårligt har anholdt og tilbageholdt personer, der i mange tilfælde er blevet udsat for tortur og anden mishandling, mens NISS's ansatte har immunitet med hensyn til retsforfølgning;

5.  bemærker, at medens denne sag behandles i retssystemet, har de sudanesiske myndigheder stadig en forpligtelse til at vise, at de ikke tolererer voldtægt eller kønsbaseret vold, og derfor til at redde livet for en kvinde, hvis eksistens allerede er blevet ødelagt af forhold, der ligger uden for hendes kontrol; opfordrer de sudanesiske myndigheder til at sikre, at alle tilfælde af seksuel og kønsbaseret vold, herunder voldtægt inden for ægteskabet og vold i hjemmet, retsforfølges, og at gerningsmændene drages til ansvar; opfordrer indtrængende de sudanesiske myndigheder til at bekæmpe børneægteskaber, tvungne ægteskaber og voldtægt inden for ægteskabet;

6.  opfordrer indtrængende de sudanesiske myndigheder til at foretage en øjeblikkelig, uafhængig og uvildig efterforskning af de påstande, der fremsættes mod de sudanesiske sikkerhedsstyrker vedrørende brug af vold, intimidering og andre former for overgreb mod kvinder;

7.  beklager NISS's forbud mod afholdelse af en pressekonference, der var arrangeret af Noura Hussein Hammads forsvar, efter at hun var blevet dømt; fordømmer på det kraftigste chikanen af menneskerettighedsforkæmpere og advokater i forbindelse med sagen mod Noura Hussein Hammad;

8.  opfordrer indtrængende de sudanesiske myndigheder til at sikre fuld beskyttelse af Noura Hussein Hammads fysiske og psykiske integritet under hendes tilbageholdelse, samt af hendes advokaters og familiemedlemmers fysiske og psykiske integritet;

9.  gentager sin stærke modstand mod anvendelse af dødsstraf uanset forbrydelsens art og under alle omstændigheder; mener, at dødsstraf er en krænkelse af den menneskelige værdighed og udgør en form for grusom, umenneskelig og nedværdigende behandling; opfordrer de sudanesiske myndigheder til at overholde FN's moratorium for dødsstraf; opfordrer Sudan til at ratificere konventionen mod tortur (CAT) og CEDAW;

10.  påpeger over for de sudanesiske myndigheder, at bedre beskyttelse af kvinders menneskerettigheder og kriminalisering af voldtægt inden for ægteskabet kan bidrage til at redde mange liv og forhindre ting, som dem, der er sket i Noura Hussein Hammads tilfælde;

11.  fordømmer på det kraftigste tidlige ægteskaber og tvangsægteskaber og vold mod kvinder og piger i Sudan og andre steder; påpeger, at den aktuelle klage over strafudmålingen til Hussein, der er begrænset til de formelle og retlige aspekter af dommen uden nogen vurdering af de faktiske omstændigheder, ikke er tilstrækkelig i henhold til den internationale konvention om borgerlige og politiske rettigheder, som Sudan har ratificeret; opfordrer indtrængende myndighederne til at gennemføre henstillingerne fra FN's Komité for Barnets Rettigheder og til at ændre loven om personlig status med henblik på at forhøje den alder, hvor indgåelse af ægteskab er lovlig;

12.  opfordrer kraftigt til, at EU og dets medlemsstater sikre, at gennemførelsen af projekter med de sudanesiske myndigheder overholder princippet om ikke at gøre skade, hvilket vil udelukke samarbejde med aktører, som er ansvarlige for krænkelser af menneskerettighederne;

13.  pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet, Kommissionen, Sudans præsident, Den Afrikanske Union, FN's generalsekretær, formændene for Den Blandede Parlamentariske Forsamling AVS-EU og Det Panafrikanske Parlament (PAP).


Udpegelse af et medlem til udvælgelsespanelet for Den Europæiske Anklagemyndighed
PDF 111kWORD 47k
Europa-Parlamentets afgørelse af 31. maj 2018 om udpegelse af Antonio Mura til det udvælgelsespanel, der nedsættes i henhold til artikel 14, stk. 3, i Rådets forordning (EU) 2017/1939 af 12. oktober 2017 om gennemførelse af et forstærket samarbejde om oprettelse af Den Europæiske Anklagemyndighed ("EPPO") (2018/2071(INS))
P8_TA(2018)0234B8-0237/2018

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til artikel 14, stk. 3, i Rådets forordning (EU) 2017/1939 af 12. oktober 2017 om gennemførelse af et forstærket samarbejde om oprettelse af Den Europæiske Anklagemyndighed ("EPPO")(1),

–  der henviser til forslaget fra Udvalget om Borgernes Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender (B8-0237/2018),

–  der henviser til sin forretningsorden,

A.  der henviser til, at Antonio Mura opfylder de betingelser, der er fastlagt i artikel 14, stk. 3, i forordning (EU) 2017/1939;

1.  foreslår, at Antonio Mura udpeges til udvælgelsespanelet;

2.  pålægger sin formand at sende denne afgørelse til Rådet og Kommissionen.

(1) EUT L 283 af 31.10.2017, s. 1.


Manipulation af kilometertæller i motorkøretøjer: revision af EU's retlige ramme
PDF 169kWORD 63k
Beslutning
Bilag
Europa-Parlamentets beslutning af 31. maj 2018 med henstillinger til Kommissionen om manipulation af kilometertæller i motorkøretøjer: revision af EU's retlige rammer (2017/2064(INL))
P8_TA(2018)0235A8-0155/2018

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til artikel 225 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

–  der henviser til artikel 91, stk. 1, og artikel 114 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

–  der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/45/EU(1),

–  der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/47/EU(2),

–  der henviser til Kommissionens forordning (EU) 2017/1151(3), Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 661/2009(4), Kommissionens forordning (EF) nr. 692/2008(5) og regulativ nr. 39 fra De Forenede Nationers Økonomiske Kommission for Europa(6),

–  der henviser til sin beslutning af 10. december 2013 om CARS 2020: Handlingsplan for en konkurrencedygtig og bæredygtig bilindustri i Europa(7),

–  der henviser til undersøgelsen fra november 2017 fra Generaldirektoratet for Parlamentarisk Forskning om kilometertællermanipulation og foranstaltninger for at forebygge det(8) og den evaluering af den europæiske merværdi med titlen "Odometer manipulation in motor vehicles in the EU" (manipulation af kilometertæller i motorkøretøjer i EU), der ledsagede den(9),

–  der henviser til den endelige rapport fra sammenslutningen af europæiske køretøjs- og køretøjsførerregistrerende myndigheder om registrering af kilometertal(10),

–  der henviser til Kommissionens undersøgelse af markedet for brugte biler fra et forbrugerperspektiv,

–  der henviser til den skriftlige erklæring nr. 0030/2016 af 11. april 2016 om bekæmpelse af snyd med kilometertællere på brugtbilsmarkedet,

–  der henviser til forretningsordenens artikel 46 og 52,

–  der henviser til betænkning fra Transport- og Turismeudvalget (A8-0155/2018),

Den nuværende situation

A.  der henviser til, at kilometertællermanipulation, dvs. forsætlig uredelig og uautoriseret ændring af et køretøjs kilometerstand på kilometertælleren, er et alvorligt og udbredt problem i Unionen, navnlig ved grænseoverskridende handel, og at det skader tredjelande, der importerer brugte biler fra Unionen;

B.  der henviser til, at den økonomiske fortjeneste af kilometertællermanipulation kan være stor i betragtning af de lave priser på det nødvendige udstyr til at manipulere og den kunstige forhøjelse af den brugte bils værdi; der henviser til, at undersøgelser anslår andelen af kilometertællermanipulerede køretøjer til mellem 5 og 12 % af de brugte biler ved nationale salg og mellem 30 og 50 % ved grænseoverskridende salg, og at det fører til et samlet økonomisk tab på mellem 5,6 og 9,6 mia. EUR i Unionen;

C.  der henviser til, at antallet af kilometer, der er kørt, er en af de vigtigste parametre på grundlag af hvilken køberen kan vurdere et køretøjs tekniske tilstand, og at registrering af kilometertallet har betydelig indflydelse på et køretøjs markedsværdi;

D.  der henviser til, at kilometertallene lagres og vises digitalt, men at det er nemt at tiltvinge sig adgang til enheden for at ændre tallet, da beskyttelsesniveauet for kilometertællere er lavere end for øvrige komponenter i køretøjet;

E.  der henviser til, at kilometertællermanipulation skader forbrugerne, brugtvognsforhandlerne, forsikringsselskaberne og leasingselskaberne, mens de, der begår svig, drager økonomisk fordel heraf, og til at der skal findes tekniske løsninger med henblik på at gøre det mere vanskeligt for privatpersoner at manipulere med kilometertællere;

F.  der henviser til, at den øgede slitage på biler med kilometertællere, der er manipuleret med, har en negativ indvirkning på trafiksikkerheden; der henviser til, at køberne af sådanne biler risikerer at skulle afholde højere omkostninger end forventet til vedligeholdelse og reparation, fordi bilerne ikke synes på grundlag af deres reelle kilometertal;

G.  der henviser til, at biler med manipulerede kilometertællere kan have større brændstofforbrug og udsende større mængder af forurenende emissioner end forventet og dermed ikke leve op til holdbarhedskravene til typegodkendelse;

H.  der henviser til, at det blandt produktmarkederne er markedet for brugte biler i Unionen, som er to til tre gange større end markedet for nye biler, som forbrugerne har mindst tillid til ifølge Kommissionens resultattavle for forbrugermarkederne fra 2014(11), og at kilometertællermanipulation bidrager betydeligt til svækkelsen af forbrugernes tillid til brugtvognsforhandlerne og dermed forvrider det indre markeds funktion og fair konkurrence;

I.  der henviser til, at forbrugerne ikke er tilstrækkeligt informeret om mulige metoder til at forebygge manipulation af kilometertællere i brugte biler, om de eksisterende teknikker til overvågning af kilometertælling og forebyggelse af svig på dette område og mulighederne for at få adgang til disse teknikker;

J.  der henviser til, at mange medlemsstater stadig ikke formår at give forbrugerne de nødvendige værktøjer, som vil gøre det muligt for dem at kontrollere historikken for et brugt køretøj;

K.  der henviser til, at svig med kilometertallet i uforholdsmæssig stor grad påvirker sociale grupper og geografiske områder med lavere indkomst, hvilket udsætter forbrugere i de medlemsstater, der er tiltrådt Unionen i eller efter 2004, og i lande i Unionens umiddelbare nærhed (navnlig vestlige Balkanlande, hvortil der importeres brugte biler fra Unionen enten toldfrit eller uden pålæggelse af nævneværdige beløb i told) for en højere risiko for at købe en bil med manipulerede kilometertællere, hvorved de oftere lider skade som følge af denne uredelige praksis;

L.  der henviser til, at i mangel af et fælles integreret system til udveksling af oplysninger mellem medlemsstaterne er der en øget risiko for legalisering af et kilometertal, der er manipuleret inden første kontrol i det land, hvor bilen i sidste ende vil blive registreret, og hvor der allerede er foranstaltninger til at registrere og kontrollere kilometertallet;

M.  der henviser til, at bekæmpelse af svig med kilometertallet ved hurtigt at indføre ensartede regler for at forhindre manipulation grundlæggende vil øge sikkerheden i forbindelse med grænseoverskridende køb af køretøjer, hvilket vil mindske omfanget af illoyal handelspraksis og også give væsentlige fordele for millioner af forbrugere i Unionen;

De eksisterende foranstaltninger til håndtering af kilometertællermanipulation

N.  der henviser til, at nogle medlemsstater allerede har indført instrumenter, der kan mindske omfanget af manipulation af kilometertællere, såsom Car-Pass i Belgien og Nationale AutoPas (NAP) i Nederlandene; der henviser til, at begge medlemsstater anvender en database, hvori kilometertallet registreres ved hver vedligeholdelse, service, reparation eller periodisk inspektion af køretøjet, uden at der indsamles personoplysninger, og til at begge lande inden for kort tid næsten har udryddet problemet med kilometertællermanipulation;

O.  der henviser til, at det belgiske system drives af en almennyttig organisation på et lovgivningsmæssigt grundlag, mens det nederlandske system administreres af et offentligt organ; der henviser til, at driftsomkostningerne ved begge modeller er fornuftige, at de fungerer fint, at der føres bevidstgørelses- og oplysningskampagner, og at der er indført en stærk lovgivningsramme med klare regler og afskrækkende sanktioner;

P.  der henviser til, at der er et væsentligt højere antal manipulerede biler i lande, hvor der ikke er adgang til sådanne databaser, hvilket viser, at grænseoverskridende dataudveksling og samarbejde mellem medlemsstaterne er afgørende;

Q.  der henviser til, at det europæiske informationssystem vedrørende køretøjer og kørekort (Eucaris), allerede nu omfatter en infrastruktur og et system til udveksling mellem medlemsstaternes myndigheder af harmoniserede data om transport, og at det anvendes af alle medlemsstater til at opfylde forpligtelserne i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2011/82/EU(12), og påpeger, at dets funktioner allerede nu omfatter registreringer af kilometertallene;

R.  der henviser til, at der også findes tekniske løsninger, der omfatter både hardware og software, som fabrikanterne kan integrere i køretøjerne og dermed forhindre kilometertællermanipulation fra begyndelsen; der henviser til, at Hardware Security Modules (HSM) og Secure Hardware Extensions (SHE) allerede nu bruges til at beskytte styreenheder i køretøjer mod uautoriseret adgang, manipulation og tyveri af biler, og at omkostningerne hertil er beregnet til én euro pr. køretøj;

S.  der henviser til, at forordning (EU) 2017/1151 pålægger fabrikanterne at indføre systematiske strategier mod manipulation og udvikle funktionaliteter i enhederne, der sikrer et højt niveau af skrivebeskyttelse med henblik på at forebygge omprogrammering af kilometertællere, samt også at sikre, at tallene ikke ændres ved udvekslingen af fjerndata, hvis de vil opnå typegodkendelse af et køretøj; der henviser til, at forordningen kun kræver, at fabrikanten leverer oplysninger og forklaringer, og ikke foreskriver nogen undersøgelse af, hvorvidt kilometertælleren er manipulationssikret, selv om der findes certificerede og internationalt anerkendte procedurer såsom fælles kriterier for vurdering af informationsteknologiens sikkerhed; der henviser til, at internationalt anerkendte processer som f.eks. de fælles kriterier (ISO/IEC 15408) kan bidrage til at sikre imod manipulation;

Lovgivning og smuthuller

T.  der henviser til, at kilometertællermanipulation er forbudt i 26 medlemsstater, men at det kun er ti medlemsstater, der har indført yderligere foranstaltninger, der gør, at kunden kan kontrollere kilometertallet, og at kun seks lande anser kilometertællermanipulation som en strafbar handling(13); der henviser til, at den hardware og software, der anvendes til at manipulere med en kilometertæller, er frit tilgængelig i Unionen, og at brug heraf ikke er klassificeret som en strafbar handling, og der henviser til, at flere medlemsstater er på vej til at kriminalisere aktiviteter forbundet med ulovlig manipulation af måleraflæsninger;

U.  der henviser til, at svig med kilometertallet udgør en trussel mod trafiksikkerheden, som det også er omhandlet i direktiv 2014/45/EU, hvori det kræves, at medlemsstaterne vedtager effektive, afpassede og afskrækkende sanktioner mod sådanne indgreb; der henviser til, at Kommissionen yderligere bør undersøge muligheden for at forbinde nationale platforme for at muliggøre grænseoverskridende udveksling af oplysninger om teknisk kontrol, som omfatter oplysninger om kilometertal;

V.  der henviser til, at direktiv 2014/45/EU indeholder en forpligtelse til registrering af kilometertallet ved periodisk teknisk kontrol (PTI) og til at gøre disse registreringer tilgængelige ved efterfølgende tekniske kontroller, men at direktivet kun indeholder bestemmelser om lagring af kilometertal fra og med den første tekniske kontrol; der henviser til, at den første tekniske kontrol kan forekomme så sent som fire år efter den første registrering af køretøjet, og at der således er tilstrækkelig tid til at foretage kilometertællermanipulation, før køretøjet underkastes den første kontrol, samt mellem kontrollerne, og at det endda kan føre til en ukorrekt officiel registrering af kilometertallet;

W.  der henviser til, at hverken Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2007/46/EF(14) eller Kommissionens forordning (EF) nr. 692/2008 om typegodkendelse eller regulativ nr. 39 fra De Forenede Nationers Økonomiske Kommission for Europa (FN/ECE-regulativ 39) omhandler kilometertællermanipulation og manipulationssikre kilometertællere; der henviser til, at forordning (EF) nr. 661/2009 henviser til FN/ECE-regulativ 39 om godkendelseskravene til speedometeret, men at det ikke stiller krav vedrørende kilometertælleren eller dens væsentlige kendetegn;

Den fremtidige udvikling i bilsektoren

X.  der henviser til, at bilindustrien har gjort store fremskridt, hvad angår udvikling og fremstilling af køretøjer, der er forbundet, anvender ITS og kommunikerer med deres omgivelser, således at de fleste biler, der kommer på markedet, allerede har konnektivitetsfunktioner, hvilket gradvist fører til en situation med en forbundet bilpark på vejene i Unionen;

Y.  der henviser til, at bilernes gennemsnitlige alder på vejene i Unionen ifølge forskellige undersøgelser er 7-11 år og er konstant stigende, mens bilerne i de medlemsstater, der tiltrådte Unionen i eller efter 2004, er langt over gennemsnitsalderen, hvilket resulterer i en bilpark, der består både af nye og stærkt forbundne biler og ældre biler uden konnektivitetsfunktionaliteter;

Z.  der henviser til, at moderne køretøjer allerede regelmæssigt sender data til fabrikanterne, herunder det faktiske kilometertal og den samlede køretid, og derved giver vigtige data til kontrol af kilometertallet;

AA.  der henviser til, at blockchainteknologien kunne være en løsning for fremtidig lagring af kilometertællerdata;

AB.  der henviser til, at CarTrustChain, der er medfinansieret af Den Europæiske Fond for Regionaludvikling, er et vellykket projekt om, hvordan man kan anvende blockchainteknologi til at forebygge svig med kilometertallet;

1.  anmoder Kommissionen om på grundlag af artikel 91, stk. 1, og artikel 114 traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF) og som opfølgning på henstillingerne i denne beslutning og i dens bilag at fremlægge en lovramme, der pålægger medlemsstaterne at skabe de juridiske, tekniske og operationelle hindringer, der gør manipulation af kilometertæller umulig, inden for en frist på tolv måneder efter Parlamentets vedtagelse af denne beslutning; opfordrer Kommissionen til at revidere de lovmæssige krav i forordning (EU) 2017/1151;

2.  opfordrer Kommissionen til at sikre, at de samme juridiske og tekniske hindringer også anvendes på import fra tredjelande;

3.  glæder sig over tekniske løsninger såsom HSM og SHE, der allerede nu bruges i stort omfang til at beskytte følsomme data i biler, og understreger det faktum, at der bør være samme beskyttelsesniveau vedrørende kilometertal for at forhindre, at der kan manipuleres med kilometertallet;

4.  opfordrer Kommissionen til at styrke typegodkendelsen for sikkerheden i biler, navnlig med hensyn til de tekniske foranstaltninger til bekæmpelse af kilometertællermanipulation, men også i lyset af det stigende antal forbundne biler;

5.  glæder sig over, at Kommissionen har medtaget krav om teknologisk sikkerhed for kilometertællere i forordning (EU) 2017/1151; påpeger dog, at der ikke er bestemmelser om, hvordan disse krav skal overvåges, og opfordrer derfor Kommissionen til at opstille klare kriterier for effektiv kontrol med sikkerheden af kilometertællere og til at justere disse krav, hvis det er nødvendigt, inden for den kortest mulige tidsramme, og til at aflægge rapport til Parlamentet om effektiviteten af denne forordning;

6.  bemærker, at nationale løsninger med databaser over hyppige kilometertal fra periodiske tekniske kontroller, værksteder og andre køretøjsinspektioner har givet gode resultater med hensyn til bekæmpelse af kilometertællermanipulation i de pågældende medlemsstater, og foreslår derfor, at de medlemsstater, der endnu ikke har foretaget det fornødne, indfører passende løsninger så hurtigt som muligt;

7.  understreger i denne forbindelse, at alle medlemsstater bør have nationale registre og foretage grænseoverskridende udveksling af data fra disse registre, eftersom dette er den eneste måde, hvorpå svig med kilometertal kan imødegås effektivt i Unionen; opfordrer derfor Kommissionen til at foreslå en lovgivningsmæssig ramme for, at medlemsstaterne kan indføre sammenlignelige og indbyrdes forenelige dataindsamlingsmekanismer på grundlag af den eksisterende bedste praksis, som vil give hyppig og pålidelig indsamling af kilometertællerdata begyndende fra det tidspunkt, hvor køretøjet indregistreres for første gang, og som muliggør international udveksling;

8.  understreger, at grænseoverskridende adgang til kilometertallet bør være mulig, og at hvis en køber af et brugt køretøj får let adgang til denne information, vil det være et væsentligt bidrag til forbrugerbeskyttelsen; understreger det forhold, at en køber af et brugt køretøj bør være i stand til at kontrollere nøjagtigheden af kilometertællerens stand, uanset den medlemsstat, hvor køretøjet tidligere var registreret; opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til proaktivt at informere forbrugerne og andre interesserede parter om gældende foranstaltninger mod svig med kilometertallet og om metoder til at spore og forhindre manipulation af kilometertællere;

9.  understreger, at Eucaris er en eksisterende infrastruktur for omkostningseffektiv udveksling af kilometertal i hele Unionen, der er baseret på databaser; beklager, at kun Belgien, Nederlandene og Slovakiet i 2017 gjorde brug af Eucaris-platformen for at udveksle oplysninger om kilometertal, og opfordrer derfor medlemsstaterne til at deltage i udnyttelsen af de muligheder, som dette system giver;

10.  opfordrer Kommissionen til at gøre deltagelse i Eucaris obligatorisk og til at udforme den som en køretøjsinformationsplatform og derved lette kontrollen af kilometertal i hele Unionen med henblik på at reducere mulighederne for manipulation af kilometertællere;

11.  beklager, at det elektroniske register, der er fastsat i direktiv 2014/45/EU endnu ikke er oprettet, og at medlemsstaternes sanktioner ikke er tilstrækkeligt afskrækkende, hvorfor dataudvekslingsmålene ikke er blevet nået;

12.  opfordrer Kommissionen til at skabe en juridisk ramme, der giver medlemsstaterne mulighed for at registrere obligatoriske kilometertællerstande ved tekniske kontroller og ved hver inspektion og udført vedligeholdelse og reparation og fra andre værkstedsbesøg begyndende fra køretøjets første registrering;

13.  understreger, at en løsning baseret på blockchain kunne være mere omkostningseffektiv, og opfordrer Kommissionen til at foretage en cost-benefit-analyse af denne løsning senest tolv måneder efter Parlamentets vedtagelse af denne beslutning, herunder om sikkerhed, gennemsigtighed og beskyttelse af data; understreger, at indtil vi ser den potentielle udbredelse af denne teknologi, bør der indføres effektive, hurtige og letanvendelige løsninger, navnlig databaser, så hurtigt som muligt;

14.  understreger, at en bredere anvendelse af avancerede kryptografiske teknologier, såsom løsninger baseret på HSM eller SHE kunne give yderligere beskyttelse mod manipulation af kilometertællere, idet kilometertællere beskyttes imod uautoriseret adgang ved hjælp af sikrede datachips;

15.  understreger, at køretøjerne i stigende grad er forbundne, og at denne udvikling vil fortsætte, hvilket vil muliggøre automatisk registrering af kilometertal i en database eller et blockchainnetværk; udtrykker tilfredshed med bilindustriens bestræbelser på at udvikle en række tekniske beskyttelsesforanstaltninger mod svig med kilometertælleren, herunder datakryptering, databeskyttelse og sikkerhed, men opfordrer også fabrikanterne til at forbedre effektiviteten af deres tekniske løsninger;

16.  understreger, at alle foranstaltninger, som vedrører fremsendelse og lagring af data, bør efterleve den gældende EU-ret om databeskyttelse, kun benyttes til forebyggelse af kilometertællermanipulation og have den højeste grad af cyberbeskyttelse;

17.  opfordrer medlemsstaterne til at indføre eller ændre deres lovgivning om svig med kilometertal og gøre det til en strafbar handling – herunder levering af hardware, software og tilhørende tjenester, der er nødvendige for ulovlig svig – eftersom snyd med resultaterne fører til en forkert vurdering af køretøjers trafiksikkerhed og dermed har negativ indvirkning på trafiksikkerheden på vejene; opfordrer medlemsstaterne til at afsætte tilstrækkelige menneskelige og finansielle ressourcer til effektiv, ikke-diskriminerende og forholdsmæssig håndhævelse af sådan lovgivning;

18.  mener, at udskiftning af en kilometertæller i et køretøj med en anden, der har et lavere kilometertal, bør anses for at være svig med kilometertal, hvis det sker med det formål at skjule det reelle kilometertal og derved opnå økonomisk gevinst;

19.  anmoder Kommissionen om på grundlag af artikel 91, stk. 1, og artikel 114 i TEUF at forelægge et forslag til direktiv om bekæmpelse af kilometertællermanipulation i overensstemmelse med henstillingerne i bilaget;

o
o   o

20.  pålægger sin formand at sende denne beslutning og henstillingerne i bilaget til Kommissionen og Rådet.

BILAG TIL BESLUTNING

HENSTILLINGER VEDRØRENDE INDHOLDET AF DET FORSLAG, DER ANMODES OM

Fremme af tekniske løsninger og typegodkendelse

For at gøre kilometertællermanipulation vanskeligere bør der fastlægges et højere sikkerhedsniveau for køretøjsmonterede kilometertællere. Dette bør gennemføres ved at medtage følgende i forslaget:

—  at overvåge gennemførelsen af artikel 5, stk. 3, litra f), i forordning (EU) 2017/1151 og indberette resultaterne til Parlamentet så hurtigt som muligt,

—  at fastlægge klare krav til sikring af kilometertællere mod manipulation, herunder — hvis det vurderes som positivt — kryptografisk beskyttelse mod manipulation, manipulationsgenkendelsessystemer, separat konstatering af kilometertal og registrering og hardwaresikkerhed,

—  og at indføre en testmetode eller anvende de fælles kriterier for informationsteknologisikkerhedsevaluering vedrørende præventive løsninger, der er omhandlet i forordning (EU) 2017/1151, hvad angår kilometertællermanipulation.

Databasesystemer

Databaser med oplysninger om kilometertal vil i høj grad kunne reducere antallet af manipulerede køretøjer. Det er vigtigt at nå frem til en EU-omfattende løsning, da isolerede nationale initiativer ikke kan forhindre svig med kilometertal ved grænseoverskridende handel med brugte biler. Derfor bør følgende foranstaltninger fastsættes i forslaget:

—  kunderne bør efter anmodning også have adgang til de obligatoriske kilometertalsregistreringer, som fastsat i direktiv 2014/45/EU, via en grænseoverskridende udveksling af data,

—  der bør skabes en retlig ramme for oprettelse af sammenlignelige databaser til registrering af kilometertal i medlemsstaterne, der sikrer international udveksling af og adgang til oplysninger på grundlag af eksisterende bedste praksis og giver en hyppig og pålidelig registrering af kilometertal,

—  de eksisterende kilometertalsdatabaser på medlemsstatsplan bør være indbyrdes forbundne, kompatible, interoperable på EU-plan og muliggøre international udveksling af data, og eksisterende infrastruktur, såsom Eucaris bør anvendes for at sikre en omkostningseffektiv og rettidig gennemførelse heraf,

—  reglerne om databeskyttelse bør overholdes og, hvor det er nødvendigt, tilpasses på en sådan måde, at lagring og udveksling af relevante data og beskyttelse af privatlivets fred sikres, samtidig med at svigagtig brug af de indsamlede data skal forhindres på en effektiv måde,

—  køberne af brugte køretøjer bør før købet have et redskab til at kontrollere nøjagtigheden af kilometertællerens stand i bilen på grundlag af de indsamlede kilometertællerdata fra det pågældende køretøj, uanset i hvilken medlemsstat det tidligere er registreret.

Blockchain og konnektivitet som potentielle og supplerende langsigtede løsninger

Køretøjer bliver i stadig højere grad forbundne, og andelen af forbundne køretøjer i Unionen er konstant stigende. De videregiver allerede nu data såsom det faktiske kilometertal til fabrikanternes servere. Disse data kan anvendes til at opdage svig med kilometertallet.

Blockchainteknologi kunne udgøre et pålideligt redskab til at sikre data i et netværk og bidrage til at forhindre manipulation af data. En kombination af disse udviklinger og teknologier kunne undersøges som en langsigtet løsning på problemet med svig med kilometertallet.

Derfor bør der foreslås følgende foranstaltninger:

—  vurdering af de potentielle omkostninger og fordele ved at oprette et europæisk kilometertællerblockchainnetværk,

—  hvis positivt: skabelse af de retlige og reguleringsmæssige rammer for automatisk indberetning af kilometertal i biler, der er udstyret med konnektivitetsfunktioner, og – uafhængigt af en vurdering af blockchainteknologien – adgang til kilometerstandsdata, der er lagret og indsamlet af fabrikanterne, der supplerer registreringer fra manuelle indlæsninger ved periodisk teknisk kontrol og andre kilder,

—  krav om at oplyse om kilometertallene ved periodiske tekniske kontroller, værkstedsbesøg og syn for dermed at fremme integrationen af disse systemer, samtidig med at de bør udvikles videre end som et databasesystem.

Lovgivning og håndhævelse

Svig med kilometertallet er ikke en strafbar handling i alle medlemsstater, selv om direktiv 2014/45/EU fastsætter dette. Håndhævelse af effektive retlige foranstaltninger, herunder sanktioner, er afgørende for bekæmpelse af svig med kilometertallet. Derfor bør der foreslås følgende foranstaltninger:

—  svig med kilometertallet bør anses for en strafbar handling begået af den person, der anmoder om at få måleraflæsningen ændret (bilens ejer), og af den person, der foretager ændringen af måleraflæsningen, og bør straffes med effektive, forholdsmæssige, afskrækkende og ikke-diskriminerende sanktioner, der følger en høj standard, og som kan sammenlignes i hele Unionen.

(1) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/45/EF af 3. april 2014 om periodisk teknisk kontrol med motorkøretøjer og ophævelse af direktiv 2009/40/EF (EUT L 127 af 29.4.2014, s. 51).
(2) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/47/EU af 3. april 2014 om syn ved vejsiden af erhvervskøretøjer, der kører på Unionens område, og om ophævelse af direktiv 2000/30/EF (EUT L 127 af 29.4.2014, s. 134).
(3) Kommissionens forordning (EU) 2017/1151 af 1. juni 2017 om supplerende regler til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 715/2007 om typegodkendelse af motorkøretøjer med hensyn til emissioner fra lette personbiler og lette erhvervskøretøjer (Euro 5 og Euro 6) og om adgang til reparations- og vedligeholdelsesinformationer om køretøjer, om ændring af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2007/46/EF, Kommissionens forordning (EF) nr. 692/2008 og Kommissionens forordning (EU) nr. 1230/2012 og om ophævelse af Kommissionens forordning (EF) nr. 692/2008 (EUT L 175 af 7.7.2017, s. 1).
(4) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 661/2009 af 13. juli 2009 om krav til typegodkendelse for den generelle sikkerhed af motorkøretøjer, påhængskøretøjer dertil samt systemer, komponenter og separate tekniske enheder til sådanne køretøjer (EUT L 200 af 31.7.2009, s. 1).
(5) Kommissionens forordning (EF) nr. 692/2008 af 18. juli 2008 om gennemførelse og ændring af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 715/2007 om typegodkendelse af motorkøretøjer med hensyn til emissioner fra lette personbiler og lette erhvervskøretøjer (Euro 5 og Euro 6) og om adgang til reparations- og vedligeholdelsesinformationer om køretøjer (EUT L 199 af 28.7.2008, s. 1).
(6) Regulativ nr. 39 fra De Forenede Nationers Økonomiske Kommission (FN/ECE) — Ensartede forskrifter for godkendelsen af køretøjer med hensyn til speedometerudstyr, herunder montering af dette (EUT L 120 af 13.5.2010, s. 40).
(7) EUT C 468 af 15.12.2016, s. 57.
(8) http://www.europarl.europa.eu/RegData/etudes/STUD/2017/602012/IPOL_STU%282017%29602012_EN.pdf
(9) http://www.europarl.europa.eu/RegData/etudes/STUD/2018/615637/EPRS_STU%282018%29615637_EN.pdf
(10) https://www.ereg-association.eu/media/1122/final-report-ereg-topic-group-xiii-vehicle-mileage-registration.pdf
(11) https://ec.europa.eu/info/files/consumer-markets-scoreboard-2014-edition_en.
(12) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2011/82/EU af 25. oktober 2011 om fremme af grænseoverskridende udveksling af oplysninger om trafiksikkerhedsrelaterede færdselslovsovertrædelser (EUT L 288 af 5.11.2011, s. 1).
(13) Jf. Det Europæiske Netværk af Forbrugercentre (ECC-Net, 2015), grænseoverskridende køb af bil: hvad du skal være opmærksom på, når du køber, s. 236.
(14) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2007/46/EF af 5. september 2007 om fastlæggelse af en ramme for godkendelse af motorkøretøjer og påhængskøretøjer dertil samt af systemer, komponenter og separate tekniske enheder til sådanne køretøjer (Rammedirektiv) (EUT L 263 af 9.10.2007, s.1).


En EU-civilbeskyttelsesmekanisme ***I
PDF 208kWORD 86k
Ændringer vedtaget af Europa-Parlamentet den 31. maj 2018 om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse om ændring af afgørelse nr. 1313/2013/EU om en EU-civilbeskyttelsesmekanisme (COM(2017)0772/2) – C8-0409/2017 – 2017/0309(COD))(1)
P8_TA(2018)0236A8-0180/2018

(Almindelig lovgivningsprocedure: førstebehandling)

Kommissionens forslag   Ændring
Ændring 1
Forslag til afgørelse
Betragtning 1
(1)  EU-civilbeskyttelsesmekanismen ("EU-mekanismen"), der er fastlagt ved Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse nr. 1313/2013/EU12, styrker samarbejdet mellem Unionen og medlemsstaterne og letter koordinationen på civilbeskyttelsesområdet for at forbedre Unionens indsats i tilfælde af naturkatastrofer og menneskeskabte katastrofer.
(1)  EU-civilbeskyttelsesmekanismen ("EU-mekanismen"), der er fastlagt ved Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse nr. 1313/2013/EU12, styrker samarbejdet mellem Unionen, medlemsstaterne og deres regioner og letter koordinationen på civilbeskyttelsesområdet for at forbedre Unionens indsats i tilfælde af naturkatastrofer og menneskeskabte katastrofer.
_________________
_________________
12Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse nr. 1313/2013/EU af 17. december 2013 om en EU-civilbeskyttelsesmekanisme (EUT L 347 af 20.12.2013, s. 924).
12 Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse nr. 1313/2013/EU af 17. december 2013 om en EU-civilbeskyttelsesmekanisme (EUT L 347 af 20.12.2013, s. 924).
Ændring 2
Forslag til afgørelse
Betragtning 3
(3)  Naturkatastrofer og menneskeskabte katastrofer kan indtræffe hvor som helst i verden, ofte uden varsel. Katastrofer er, uanset om der er tale om naturkatastrofer eller menneskeskabte katastrofer, i færd med at blive stadig hyppigere og mere ekstreme og komplekse, hvilket forværres yderligere af virkningerne af klimaændringerne, og rammer på tværs af nationale grænser. De menneskelige, miljømæssige og økonomiske konsekvenser af katastrofer kan være enorme.
(3)  Naturkatastrofer og menneskeskabte katastrofer kan indtræffe hvor som helst i verden, ofte uden varsel. Katastrofer er, uanset om der er tale om naturkatastrofer eller menneskeskabte katastrofer, i færd med at blive stadig hyppigere og mere ekstreme og komplekse, hvilket forværres yderligere af virkningerne af klimaændringerne, og rammer på tværs af nationale grænser. De menneskelige, miljømæssige, sociale og økonomiske konsekvenser af katastrofer kan være af hidtil ukendt omgang. Desværre er disse katastrofer undertiden forsætlige, som det for eksempel er tilfældet med terrorangreb.
Ændring 3
Forslag til afgørelse
Betragtning 4
(4)  Nyere erfaringer har vist, at der med et system, der er baseret på frivillige tilbud om gensidig bistand, som koordineres og fremmes via EU-mekanismen, ikke altid er tilstrækkelig kapacitet til rådighed til at imødekomme katastroferamte menneskers basale behov på en tilfredsstillende måde eller til at sikre, at miljøet og ejendom beskyttes på passende vis. Det er især tilfældet, når medlemsstaterne rammes samtidig af katastrofer, der ofte gentager sig, og den kollektive kapacitet er utilstrækkelig.
(4)  Nyere erfaringer har vist, at der med et system, der er baseret på frivillige tilbud om gensidig bistand, som koordineres og fremmes via EU-mekanismen, ikke altid er tilstrækkelig kapacitet til rådighed til at imødekomme katastroferamte menneskers basale behov på en tilfredsstillende måde eller til at sikre, at miljøet og ejendom beskyttes på passende vis. Det er især tilfældet, når medlemsstaterne rammes samtidig af katastrofer, der ofte gentager sig eller er uventede, naturkatastrofer eller menneskeskabte katastrofer, og den kollektive kapacitet er utilstrækkelig. Med henblik på at imødegå disse mangler og nyfremkomne farer bør alle EU-instrumenter anvendes på en fleksibel måde, herunder fremme af civilsamfundets aktive deltagelse. Medlemsstaterne bør ikke desto mindre træffe passende forebyggende foranstaltninger med henblik på at bevare nationale kapaciteter, der er tilstrækkelige til at kunne håndtere katastrofer korrekt.
Ændring 4
Forslag til afgørelse
Betragtning 4 a (ny)
(4a)  Forebyggelsen af skovbrande er et afgørende element i den globale indsats for at reducere CO2-emissioner. Afbrændingen af træer og jordbund med et højt tørveindhold under skovbrande forårsager nemlig emission af CO2. Undersøgelser har navnlig vist, at 20 % af CO2-emissionerne på verdensplan – dvs. mere end emissionerne fra alle transportsystemer tilsammen (køretøjer, skibe og fly) – skyldes brande.
Ændring 5
Forslag til afgørelse
Betragtning 5
(5)  Forebyggelse er af stor betydning for beskyttelsen mod katastrofer og kræver en yderligere indsats. Med henblik herpå bør medlemsstaterne regelmæssigt udveksle risikovurderinger og resuméer af deres planlægning af katastroferisikostyring, således at der sikres en integreret tilgang til katastrofehåndtering med sammenkædning af risikominimering, beredskab og indsatsforanstaltninger. Desuden bør Kommissionen kunne kræve, at medlemsstaterne fremlægger specifikke forebyggelses- og beredskabsplaner i forbindelse med specifikke katastrofer, navnlig for at maksimere den samlede EU-støtte til katastroferisikostyring. Den administrative byrde bør mindskes, og forebyggelsespolitikkerne bør styrkes, hvilket bl.a. skal opnås ved at sikre de nødvendige sammenkædninger med andre centrale EU-politikker og -instrumenter, navnlig de europæiske struktur- og investeringsfonde, således som det er anført i betragtning 2 i forordning (EU) nr. 1303/201313.
(5)  Forebyggelse er af stor betydning for beskyttelsen mod katastrofer og kræver en yderligere indsats. Med henblik herpå bør medlemsstaterne regelmæssigt udveksle risikovurderinger om deres nationale sikkerhedsrisici og resuméer af deres planlægning af katastroferisikostyring, således at der sikres en integreret tilgang til håndtering af naturlige og menneskeskabte katastrofer med sammenkædning af risikominimering, beredskab og indsatsforanstaltninger. Desuden bør Kommissionen kunne kræve, at medlemsstaterne fremlægger specifikke forebyggelses- og beredskabsplaner i forbindelse med specifikke katastrofer, herunder menneskeskabte katastrofer, navnlig for at maksimere den samlede EU-støtte, især fra Det Europæiske Miljøagentur (EEA), til katastroferisikostyring. Det er afgørende at mindske den administrative byrde og styrke forebyggelsespolitikkerne, bl.a. ved at styrke sammenkædningen og samarbejdet med andre centrale EU-politikker og -instrumenter, navnlig de europæiske struktur- og investeringsfonde, således som det er anført i betragtning 2 i forordning (EU) nr. 1303/201313.
Ændring 6
Forslag til afgørelse
Betragtning 5 a (ny)
(5a)   Risikoforanstaltninger udgør et negativt incitament for udviklingen af regioner. Risikoforebyggelse og risikostyring indebærer omformulering af politikker og institutionelle rammer og en styrkelse af lokale, nationale og regionale kapaciteter til at udforme og gennemføre risikostyringsforanstaltninger, der koordinerer en lang række aktører. Det er afgørende, at regioner og/eller medlemsstater udarbejder risikokort og styrker deres beredskabskapaciteter og forebyggelsesforanstaltninger med særlig vægt på risici ved klimaændringerne. Det er afgørende, at risikokortene både tager hensyn til risici, der skyldes de aktuelle klimaændringer og fremskrivningerne af den fremtidige udvikling i klimaændringerne.
Ændring 7
Forslag til afgørelse
Betragtning 5 b (ny)
(5b)   I forbindelse med udarbejdelsen af deres risikovurderinger og risikostyringsplanlægning bør medlemsstaterne tage højde for de særlige risici for vilde dyr og dyrevelfærd. Kommissionen bør i hele Europa opmuntre til udbredelse af oplysninger om dyr, der rammes i forbindelse med katastrofer. Der bør videreudvikles uddannelsesprogrammer og kurser i denne henseende.
Ændring 8
Forslag til afgørelse
Betragtning 5 c (ny)
(5c)   Skovbrandsæsonen i 2017 var særligt lang og intens i mange medlemsstater, hvilket medførte mere end 100 dødsfald i én medlemsstat alene. Manglen på disponible aktiver, som beskrevet i rapporten om mangler i katastrofeberedskabskapaciteten1a, og den europæiske katastrofeberedskabskapacitets ("EERC's" eller"den frivillige puljes") manglende evne til at reagere i tide på alle 17 anmodninger om bistand til skovbrande viste, at den frivillige karakter af medlemsstaternes bidrag er utilstrækkelig i forbindelse med store katastrofer, der berører flere medlemsstater på samme tid.
_________________
1a Rapport fra Kommissionen til Europa-Parlamentet og Rådet om opnåede fremskridt og tilbageværende mangler i den europæiske katastrofeberedskabskapacitet (17.2.2017).
Ændring 9
Forslag til afgørelse
Betragtning 5 d (ny)
(5d)   De mest naturlige partnere for uddybning af samarbejdet er nabomedlemsstater, der deler den samme ekspertise og strukturer og er mest tilbøjelige til at være udsat for de samme risici og katastrofer.
Ændring 68
Forslag til afgørelse
Betragtning 5 e (ny)
(5e)  Sikring af vandressourcer er afgørende for modstandsdygtighed over for klimaændringer. Medlemsstaterne bør kortlægge eksisterende vandressourcer med henblik på at lette tilpasningen til klimaændringer og øge befolkningens modstandsdygtighed over for klimatrusler såsom tørke, skovbrande eller oversvømmelser. Formålet med kortlægningen bør være at støtte udviklingen af foranstaltninger til at reducere befolkningens sårbarhed.
Ændring 10
Forslag til afgørelse
Betragtning 6
(6)  Der er behov for at styrke den kollektive evne til at berede sig og reagere på katastrofer, navnlig via gensidig støtte i Europa. Ud over at styrke de muligheder, der allerede findes under den europæiske katastrofeberedskabskapacitet ("EERC" eller "den frivillige pulje"), som der herefter henvises til som "den europæiske civilbeskyttelsespulje", bør Kommissionen også oprette rescEU. RescEU' bør omfatte katastrofeberedskabskapacitet til imødegåelse af naturbrande, omfattende oversvømmelser og jordskælv samt et felthospital og lægehold i overensstemmelse med Verdenssundhedsorganisationens normer, der hurtigt kan sættes ind.
(6)  Der er behov for at styrke den kollektive evne til at berede sig og reagere på katastrofer, navnlig via gensidig støtte i Europa. Ud over at styrke de muligheder, der allerede findes under den europæiske katastrofeberedskabskapacitet ("EERC" eller "den frivillige pulje"), som der herefter henvises til som "den europæiske civilbeskyttelsespulje", bør Kommissionen også oprette rescEU. RescEU' bør omfatte katastrofeberedskabskapacitet til imødegåelse af naturbrande, omfattende oversvømmelser og jordskælv, terroranslag og kemiske, biologiske, radiologiske og nukleare angreb samt et felthospital og lægehold i overensstemmelse med Verdenssundhedsorganisationens normer, der hurtigt kan sættes ind. I denne sammenhæng understreges betydningen af at styrke og inkludere lokale og regionale myndigheders specifikke kapaciteter, eftersom de er de første, der griber ind efter en katastrofe. Disse myndigheder bør udvikle samarbejdsmodeller, inden for hvilke lokalsamfundene kan udveksle bedste praksis, for på den måde at give dem mulighed for at deltage i udviklingen af deres modstandsdygtighed over for naturkatastrofer.
Ændring 11
Forslag til afgørelse
Betragtning 6 a (ny)
(6a)   De lokale og regionale myndigheders rolle i forbindelse med forebyggelse og håndtering af katastrofer er af stor betydning og deres beredskabskapacitet skal på passende vis inddrages i alle koordinerings- og udsendelsesaktiviteter, der gennemføres i henhold til denne afgørelse i overensstemmelse med medlemsstaternes institutionelle og retlige rammer med henblik på at minimere overlapninger og fremme interoperabilitet. Disse myndigheder kan spille en vigtig forebyggende rolle, og de er også de første til at reagere i kølvandet på en katastrofe og har desuden deres frivillige kapacitet. Der er derfor et klart behov for løbende samarbejde på lokalt, regionalt og grænseoverskridende plan med henblik på at etablere fælles varslingssystemer for hurtig intervention inden mobilisering af rescEU samt regelmæssige offentlige informationskampagner om indledende beredskabsforanstaltninger.
Ændring 12
Forslag til afgørelse
Betragtning 7
(7)  Unionen bør være i stand til at støtte medlemsstaterne i de tilfælde, hvor den disponible kapacitet er utilstrækkelig til at sikre en effektiv katastrofeindsats, ved at bidrage til finansieringen af leasing- eller lejeordninger for at sikre hurtig adgang til sådan kapacitet eller ved at finansiere erhvervelsen deraf. Dette vil øge EU-mekanismens effektivitet betragteligt, i og med at der sikres disponibel kapacitet i de tilfælde, hvor der ellers ikke kan sikres en effektiv katastrofeindsats, navnlig ved katastrofer med vidtrækkende konsekvenser, der berører et betydeligt antal medlemsstater. Anskaffelsen af kapacitet på EU-niveau vil kunne give stordriftsfordele og bedre koordination, når der skal reageres på katastrofer.
(7)  Unionen bør være i stand til at støtte medlemsstaterne i de tilfælde, hvor den disponible materielle og tekniske kapacitet er utilstrækkelig til at sikre en effektiv katastrofeindsats, herunder i tilfælde af grænseoverskridende begivenheder, ved at bidrage til finansieringen af leasing- eller lejeordninger for at sikre hurtig adgang til sådan kapacitet eller ved at finansiere erhvervelsen deraf. Dette vil øge EU-mekanismens effektivitet og anvendelighed betragteligt, i og med at der sikres materiel og teknisk kapacitet, der hurtigt kan stilles til rådighed, herunder til redning af ældre mennesker og personer med handicap, i de tilfælde, hvor der ellers ikke kan sikres en effektiv katastrofeindsats, navnlig ved katastrofer med vidtrækkende konsekvenser, der berører et betydeligt antal medlemsstater, såsom epidemier på tværs af grænserne. Det forudforpligtede egnede udstyr og anskaffelsen af kapacitet på EU-niveau vil kunne give stordriftsfordele og bedre koordination, når der skal reageres på katastrofer. Der bør sikres en optimal og gennemsigtig anvendelse af de finansielle ressourcer.
Ændring 13
Forslag til afgørelse
Betragtning 7 a (ny)
(7a)   Mange medlemsstater oplever mangel på materiel og udstyr, når der opstår uforudsete katastrofer. EU-mekanismen bør derfor gøre det muligt at udvide omfanget af materiel og udstyr, hvor det er nødvendigt, navnlig med henblik på at redde personer med handicap, ældre eller syge.
Ændring 14
Forslag til afgørelse
Betragtning 9
(9)  For at styrke effektiviteten og gennemslagskraften af uddannelse og øvelser samt øge samarbejdet mellem medlemsstaternes nationale civilbeskyttelsesmyndigheder og -tjenester er det nødvendigt at etablere et EU-netværk om viden inden for civilbeskyttelse, der bygger på de eksisterende strukturer.
(9)  Uddannelse, forskning og innovation er vigtige aspekter af samarbejdet på civilbeskyttelsesområdet. Effektiviteten og gennemslagskraften af uddannelse og øvelser, fremme af innovation og dialogen og samarbejdet mellem medlemsstaternes nationale civilbeskyttelsesmyndigheder og -tjenester bør styrkes på grundlag af eksisterende strukturer, idet man inddrager og udveksler oplysninger med ekspertcentre, universiteter, forskere og anden fagkundskab, der er til rådighed i medlemsstaterne.
Ændring 15
Forslag til afgørelse
Betragtning 9 a (ny)
(9a)   Selv om styrkelse af civilbeskyttelseskapaciteten i lyset af katastrofetendenser, både klimarelaterede og dem, der vedrører den interne sikkerhed, er en af de vigtigste prioriteter i hele Union, er det afgørende at supplere EU's instrumenter med en stærkere territorial og lokal dimension, da foranstaltninger truffet på lokalt plan er den hurtigste og mest effektive måde at begrænse skader forvoldt af en katastrofe på.
Ændring 16
Forslag til afgørelse
Betragtning 10
(10)  For at sikre, at rescEU-kapaciteten er velfungerende, bør der stilles supplerende finansielle bevillinger til rådighed til at finansiere tiltag under EU-mekanismen.
(10)  For at sikre, at rescEU-kapaciteten er velfungerende, bør der stilles supplerende finansielle bevillinger til rådighed til at finansiere tiltag under EU-mekanismen, men ikke på bekostning af de rammebeløb, der er afsat til andre vigtige EU-politikker.
Ændring 17
Forslag til afgørelse
Betragtning 10 a (ny)
(10a)  Der bør sikres separat finansiering og separate budgetbevillinger til den reviderede EU-mekanisme. I betragtning af at det er nødvendigt at undgå enhver negativ indvirkning på finansieringen af eksisterende multinationale programmer, bør den øgede finansiering med henblik på den målrettede revision af EU-mekanismen i årene 2018, 2019 og 2020 udelukkende hidrøre fra alle tilgængelige midler under Rådets forordning (EU, Euratom) nr. 1311/20131a og med særlig brug af fleksibilitetsinstrumentet.
___________________
1a Rådets forordning (EU, Euratom) nr. 1311/2013 af 2. december 2013 om fastlæggelse af den flerårige finansielle ramme for årene 2014-2020 (EUT L 347 af 20.12.2013, s. 884).
Ændring 18
Forslag til afgørelse
Betragtning 11
(11)  Der er behov for at forenkle procedurerne for EU-mekanismen for at sikre, at medlemsstaterne kan få adgang til den bistand og kapacitet, der er nødvendig for at reagere på naturkatastrofer eller menneskeskabte katastrofer hurtigst muligt.
(11)  Der er behov for at forenkle og strømline procedurerne for EU-mekanismen og gøre dem mere fleksible for at sikre, at medlemsstaterne hurtigt kan få adgang til den bistand og kapacitet, der er nødvendig for at reagere på naturkatastrofer eller menneskeskabte katastrofer så hurtigt og så effektivt som muligt.
Ændring 19
Forslag til afgørelse
Betragtning 12
(12)  For at maksimere udnyttelsen af de eksisterende finansieringsinstrumenter og støtte medlemsstaternes bestræbelser for at yde bistand, navnlig ved katastrofeindsatser uden for Unionen, bør der fastsættes bestemmelser om en undtagelse til artikel 129, stk. 1, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU, Euratom) nr. 966/201214, hvis der ydes finansiering i henhold til artikel 21, 22 og 23 i afgørelse nr. 1313/2013/EU.
(12)  For at maksimere udnyttelsen af de eksisterende finansieringsinstrumenter og støtte medlemsstaternes bestræbelser for at yde bistand, herunder ved katastrofeindsatser uden for Unionen, bør der fastsættes bestemmelser om en undtagelse til artikel 129, stk. 1, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU, Euratom) nr. 966/201214, hvis der ydes finansiering i henhold til artikel 21, 22 og 23 i afgørelse nr. 1313/2013/EU. Uanset den undtagelse bør finansieringen af især civilbeskyttelsesaktiviteter og humanitær bistand være klart adskilt i enhver fremtidig struktur for EU-finansiering og være i fuld overensstemmelse med denne strukturs forskellige målsætninger og juridiske krav.
__________________
__________________
14Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU, Euratom) nr. 966/2012 af 25. oktober 2012 om de finansielle regler vedrørende Unionens almindelige budget og om ophævelse af Rådets forordning (EF, Euratom) nr. 1605/2002 (EUT L 298 af 26.10.2012, s. 1).
14 Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU, Euratom) nr. 966/2012 af 25. oktober 2012 om de finansielle regler vedrørende Unionens almindelige budget og om ophævelse af Rådets forordning (EF, Euratom) nr. 1605/2002 (EUT L 298 af 26.10.2012, s. 1).
Ændring 20
Forslag til afgørelse
Betragtning 13
(13)  Det er vigtigt at sikre, at medlemsstaterne træffer alle nødvendige foranstaltninger for effektivt at forebygge naturkatastrofer og menneskeskabte katastrofer og afbøde virkningerne deraf. Der bør fastlægges bestemmelser med henblik på at styrke forbindelserne mellem forebyggelses-, beredskabs- og indsatsforanstaltninger under EU-mekanismen. Der bør også sikres kohærens med anden relevant EU-lovgivning om forebyggelse og katastroferisikostyring, herunder grænseoverskridende forebyggelsestiltag og indsats over for trusler som f.eks. alvorlige grænseoverskridende sundhedstrusler15. På samme måde bør der sikres kohærens med internationale forpligtelser som f.eks. Sendairammen for katastroferisikobegrænsning 2015-2030, Parisaftalen og 2030-dagsordenen for bæredygtig udvikling.
(13)  Det er vigtigt at sikre, at medlemsstaterne træffer alle nødvendige foranstaltninger for effektivt at forebygge naturkatastrofer og menneskeskabte katastrofer og afbøde virkningerne deraf. Der bør fastlægges bestemmelser med henblik på at styrke forbindelserne mellem forebyggelses-, beredskabs- og indsatsforanstaltninger under EU-mekanismen. Der bør også sikres kohærens med anden relevant EU-lovgivning om forebyggelse og katastroferisikostyring, herunder grænseoverskridende forebyggelsestiltag og indsats over for trusler som f.eks. alvorlige grænseoverskridende sundhedstrusler15. I programmerne for territorialt samarbejde med udgangspunkt i samhørighedspolitikken er der fastsat særlige foranstaltninger med henblik på at tage hensyn til modstandskraften over for katastrofer, risikoforebyggelse og -styring samt yderligere bestræbelser på en stærkere integration og et større mål af synergi. Derudover bør alle foranstaltninger være i overensstemmelse med og aktivt bidrage til at opfylde internationale forpligtelser, som f.eks. Sendairammen for katastroferisikobegrænsning 2015-2030, Parisaftalen og 2030-dagsordenen for bæredygtig udvikling.
__________________
__________________
15Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse nr. 1082/2013/EU af 22. oktober 2013 om alvorlige grænseoverskridende sundhedstrusler og om ophævelse af beslutning nr. 2119/98/EF (EUT L 293 af 5.11.2013, s. 1).
15 Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse nr. 1082/2013/EU af 22. oktober 2013 om alvorlige grænseoverskridende sundhedstrusler og om ophævelse af beslutning nr. 2119/98/EF (EUT L 293 af 5.11.2013, s. 1).
Ændring 21
Forslag til afgørelse
Betragtning 13 a (ny)
(13a)   Det er afgørende, at de moduler, der tidligere er registreret i det fælles varslings- og informationssystem (CECIS), opretholdes for at besvare anmodninger om bistand og deltage i uddannelsessystemet på sædvanlig vis.
Ændring 22
Forslag til afgørelse
Betragtning 13 b (ny)
(13b)   Det er også vigtigt at forbinde EU-mekanismen, hvis indsats er begrænset til perioden umiddelbart efter katastrofen, til andre EU-instrumenter, der fokuserer på at udbedre skader, såsom f.eks. Solidaritetsfonden.
Ændring 23
Forslag til afgørelse
Betragtning 13 c (ny)
(13c)   Det er vigtigt, at Solidaritetsfonden ændres ved at indføre en forpligtelse til at afhjælpe miljøskader og ved at anvende BNP pr. indbygger i regionen eller medlemsstaten i stedet for det samlede BNP som indikator for godkendelsen for at undgå, at store befolkede regioner med lave velstandsniveauer ikke kan komme i betragtning for tilskud fra fonden. Det er meget vigtigt at værdsætte miljø, der er blevet ramt af en katastrofe, på en økonomisk måde, navnlig områder af høj natur- og landskabsværdi som beskyttede områder, eller som er omfattet af Natura 2000-nettet, for at afhjælpe miljøskader.
Ændring 24
Forslag til afgørelse
Betragtning 13 d (ny)
(13d)   Der er behov for handling fra Unionens side til også at fokusere på at yde teknisk uddannelsesbistand, således at lokalsamfundenes kapacitet til selvhjælp kan forbedres, hvilket gør dem bedre forberedt på at komme med en første reaktion og begrænse en katastrofe. Målrettet uddannelse af fagfolk inden for offentlig sikkerhed såsom lokale ledere, socialarbejdere og læger, redningstjenester og brandvæsen samt frivillige lokale indsatsgrupper, der bør råde over hurtigt tilgængeligt interventionsudstyr, kan medvirke til at begrænse en katastrofe og reducere dødsfald under og i kølvandet på krisen.
Ændring 25
Forslag til afgørelse
Artikel 1 – stk. 1 – afsnit 1 – litra a
Afgørelse Nr. 1313/2013/EU
Artikel 3 – stk. 1 – litra e
e)  at øge tilgængeligheden og brugen af videnskabelig viden om katastrofer.
e)  at øge tilgængeligheden og brugen af videnskabelig viden om katastrofer, herunder i regionerne i den yderste periferi og de oversøiske lande og territorier (OLT);
Ændring 26
Forslag til afgørelse
Artikel 1 – stk. 1 – litra a a (nyt)
Afgørelse Nr. 1313/2013/EU
Artikel 3 – stk. 1 – litra e a (nyt)
aa)  Følgende litra tilføjes i stk. 1:
"ea) at begrænse de umiddelbare konsekvenser, som katastrofer kan have for menneskers liv og for kultur- og naturarv".
Ændring 27
Forslag til afgørelse
Artikel 1 – stk. 1 – afsnit 1 – litra a b (nyt)
Afgørelse Nr. 1313/2013/EU
Artikel 3 – stk. 1 – litra e b (nyt)
ab)  Følgende litra tilføjes i stk. 1:
"eb) at intensivere samarbejde og koordination på tværs af grænserne"
Ændring 28
Forslag til afgørelse
Artikel 1 – stk. 1 – nr. 3
Afgørelse Nr. 1313/2013/EU
Artikel 5 – stk. 1 – litra a
a)  træffe foranstaltninger til at forbedre vidensbasen om katastroferisici og fremme udvekslingen af viden, resultaterne af den videnskabelige forskning, bedste praksis og oplysninger, herunder blandt medlemsstater, der har fælles risici
a)  træffe foranstaltninger til at forbedre vidensbasen om katastroferisici og bedre at lette og fremme samarbejdet og udvekslingen af viden, resultaterne af den videnskabelige forskning og innovation, bedste praksis og oplysninger, herunder blandt medlemsstater, der har fælles risici"
Ændring 29
Forslag til afgørelse
Artikel 1 – stk. 1 – nr. 3 a (ny)
Afgørelse Nr. 1313/2013/EU
Artikel 5 – stk. 1 – litra a a (nyt)
3a)  I artikel 5, stk. 1, indsættes følgende litra:
"aa) koordinere harmoniseringen af oplysninger og vejledning om varslingssystemer, herunder på grænseoverskridende plan"
Ændring 30
Forslag til afgørelse
Artikel 1 – stk. 1 – nr. 1 b (ny)
Afgørelse Nr. 1313/2013/EU
Artikel 5 – stk. 1 – litra f
3b)   Artikel 5, stk. 1, litra f), affattes således:
f)  indsamle og formidle de oplysninger, som medlemsstaterne stiller til rådighed organisere udveksling af erfaringer med vurdering af risikostyringskapaciteten i samarbejde med medlemsstaterne og senest 22. december 2014 udarbejde retningslinjer om indhold, metode og struktur i disse vurderinger og lette udvekslingen af bedste praksis med hensyn til planlægning af forebyggelse og beredskab, herunder gennem frivillige peerevalueringer
"f) indsamle og formidle de oplysninger, som medlemsstaterne stiller til rådighed, organisere udveksling af erfaringer med vurdering af risikovurderingskapaciteten, i samarbejde med medlemsstaterne og senest 22. december 2019 udarbejde nye retningslinjer om indhold, metode og struktur i disse vurderinger og lette udvekslingen af bedste praksis med hensyn til planlægning af forebyggelse og beredskab, herunder gennem frivillige peerevalueringer"
Ændring 31
Forslag til afgørelse
Artikel 1 – stk. 1 – afsnit 4 – litra a
Afgørelse Nr. 1313/2013/EU
Artikel 6 – stk. 1 – litra a
a)  udarbejde risikovurderinger på nationalt eller relevant subnationalt niveau og stille dem til rådighed for Kommissionen senest 22. december 2018 og derefter hvert tredje år
a)  udarbejde risikovurderinger på nationalt eller relevant subnationalt plan i samråd med de relevante lokale og regionale myndigheder og i overensstemmelse med Sendairammen for katastrofeforebyggelse og stille dem til rådighed for Kommissionen senest den 22. december 2018 og derefter hvert tredje år på grundlag af en model, der er vedtaget sammen med Kommissionen, og i denne forbindelse gøres der brug af de eksisterende nationale informationssystemer
Ændring 32
Forslag til afgørelse
Artikel 1 – stk. 1 – litra a a (nyt)
Afgørelse Nr. 1313/2013/EU
Artikel 6 – stk. 1 – litra d
aa)  litra d) affattes således:
d)   frivillig basis deltage i peerevalueringer af vurderingen af risikostyringskapaciteten.
"d) frivillig basis deltage i peerevalueringer af risikostyringskapaciteten med henblik på at identificere tiltag, der kan råde bod på manglerne."
Ændring 33
Forslag til afgørelse
Artikel 1 – stk. 1 – afsnit 4 – litra b
Afgørelse Nr. 1313/2013/EU
Artikel 6 – stk. 1
En sammenfatning af de relevante dele af risikostyringsplanlægningen fremsendes til Kommissionen, herunder oplysninger om de udvalgte forebyggelses- og beredskabsforanstaltninger, senest den 31. januar 2019 og derefter hvert tredje år. Desuden kan Kommissionen kræve, at medlemsstaterne fremsender særlige forebyggelses- og beredskabsplaner, som skal omfatte indsatsen på både kort og lang sigt. Unionen tager behørigt hensyn til medlemsstaternes fremskridt hvad angår katastrofeforebyggelse og -beredskab som led i en eventuel fremtidig mekanisme med forhåndsbetingelser under de europæiske struktur- og investeringsfonde.
En sammenfatning af de relevante dele af risikostyringsplanlægningen fremsendes til Kommissionen, herunder oplysninger om de udvalgte forebyggelses- og beredskabsforanstaltninger i henhold til en model, der skal udvikles ved hjælp af en gennemførelsesretsakt senest den 31. januar 2019 og derefter hvert tredje år. Den pågældende gennemførelsesretsakt vedtages efter undersøgelsesproceduren i artikel 33, stk. 2. Desuden kan Kommissionen kræve, at medlemsstaterne fremsender særlige forebyggelses- og beredskabsplaner, som skal omfatte indsatsen på både kort og lang sigt. I denne indsats kan der indgå et engagement fra medlemsstaternes side til at tilskynde til investeringer for så vidt angår risikovurderinger og bedre genopbygning efter katastrofer. Den ekstra administrative byrde på nationalt og subnationalt plan skal holdes så lavt som muligt.
Ændring 34
Forslag til afgørelse
Artikel 1 – stk. 1 – afsnit 4 – litra b
Afgørelse Nr. 1313/2013/EU
Artikel 6 – stk. 1
Kommissionen kan ligeledes fastlægge specifikke høringsmekanismer til at fremme en passende forebyggelses- og beredskabsplanlægning og -koordinering mellem medlemsstater, som er udsat for samme type katastrofer.
Kommissionen kan ligeledes i forståelse med medlemsstaterne fastlægge specifikke høringsmekanismer til at fremme en passende forebyggelses- og beredskabsplanlægning og -koordinering mellem medlemsstater, som er udsat for samme type katastrofer. Kommissionen og medlemsstaterne sørger desuden så vidt muligt for kohærens mellem katastroferisikostyring og strategier for tilpasning til klimaændringerne."
Ændring 36
Forslag til afgørelse
Artikel 1 – stk. 1 – nr. 4 a (ny)
Afgørelse Nr. 1313/2013/EU
Artikel 8 – stk. 1 – litra k
4a)  Artikel 8, stk. 1, litra k), affattes således:
k)  i tæt samråd med medlemsstaterne træffe yderligere nødvendige understøttende og supplerende beredskabsforanstaltninger med henblik på at opfylde det mål, der er anført i artikel 3, stk. 1, litra b).
"k) i tæt samråd med medlemsstaterne træffe yderligere nødvendige understøttende og supplerende beredskabsforanstaltninger, herunder gennem samarbejde med andre EU-instrumenter, med henblik på at opfylde det mål, der er anført i artikel 3, stk. 1, litra b)."
Ændring 37
Forslag til afgørelse
Artikel 1 – stk. 1 – nr. 1 b (ny)
Afgørelse Nr. 1313/2013/EU
Artikel 9 – stk. 1 a (nyt)
4b)   I artikel 9 indføjes følgende stykke:
"1a. Medlemsstaterne skal styrke den relevante administrative kapacitet hos de kompetente regionale og lokale myndigheder i overensstemmelse med deres institutionelle og retlige rammer."
Ændring 38
Forslag til afgørelse
Artikel 1 – stk. 1 – nr. 5
Afgørelse Nr. 1313/2013/EU
Artikel 10 – stk. 1
1.  Kommissionen og medlemsstaterne arbejder sammen om at forbedre planlægningen af katastrofeindsatsforanstaltninger under EU-mekanismen, bl.a. gennem opstilling af scenarier for katastrofeindsatsen baseret på de risikovurderinger, der er omhandlet i artikel 6, litra a), og den oversigt over risici, der er omhandlet i artikel 5, stk. 1, litra c), kortlægning af aktiver og udarbejdelse af planer for indsættelsen af indsatskapaciteter.
1.  Kommissionen og medlemsstaterne arbejder sammen om at forbedre planlægningen af katastrofeindsatsforanstaltninger, både for naturkatastrofer og menneskeforårsagede katastrofer, under EU-mekanismen, bl.a. gennem opstilling af scenarier for katastrofeindsatsen baseret på de risikovurderinger, der er omhandlet i artikel 6, litra a), og den oversigt over risici, der er omhandlet i artikel 5, stk. 1, litra c), kortlægning af aktiver, herunder også jordbearbejdningsmaskiner, mobile elgeneratorer og mobilt brandslukningsudstyr, og udarbejdelse af planer for indsættelsen af indsatskapaciteter."
Ændring 39
Forslag til afgørelse
Artikel 1 – stk. 1 – afsnit 6 – litra b
Afgørelse Nr. 1313/2013/EU
Artikel 11 – stk. 1
1.  Der oprettes en europæisk civilbeskyttelsespulje. Den består af en pulje af medlemsstaternes indsatskapaciteter, der på forhånd er stillet til rådighed, og omfatter moduler, andre indsatskapaciteter og eksperter.
1.   Der oprettes en europæisk civilbeskyttelsespulje. Den består af en frivillig pulje af medlemsstaternes indsatskapaciteter, der på forhånd er stillet til rådighed, og omfatter moduler, andre indsatskapaciteter og eksperter.
Ændring 40
Forslag til afgørelse
Artikel 1 – stk. 1 – afsnit 6 – litra b
Afgørelse Nr. 1313/2013/EU
Artikel 11 – stk. 1 a (nyt)
1a.   Eftersom national forebyggelse bør være førsteprioritet for medlemsstaterne med henblik på at mindske sikkerhedsrisici, skal EU's civilbeskyttelsespulje supplere de eksisterende nationale kapaciteter.
Ændring 41
Forslag til afgørelse
Artikel 1 – stk. 1 – afsnit 6 – litra b
Afgørelse Nr. 1313/2013/EU
Artikel 11 – stk. 2
2.  På grundlag af identificerede risici fastlægger Kommissionen, hvor mange og hvilke typer centrale indsatskapaciteter den europæiske civilbeskyttelsespulje har brug for ("kapacitetsmål"). Kommissionen overvåger de fremskridt, der gøres med at nå kapacitetsmålene, og hvilke mangler der fortsat består, og tilskynder medlemsstaterne til at afhjælpe sådanne mangler. Kommissionen kan støtte medlemsstaterne i overensstemmelse med artikel 20, artikel 21, stk. 1, litra i), og artikel 21, stk. 2.
2.  På grundlag af de på stedet identificerede behov og risici fastlægger Kommissionen i samarbejde med medlemsstaternes kompetente myndigheder, hvor mange og hvilke typer centrale indsatskapaciteter den europæiske civilbeskyttelsespulje har brug for ("kapacitetsmål"). Kommissionen overvåger de fremskridt, der gøres med at nå kapacitetsmålene, og hvilke mangler der fortsat består, og tilskynder medlemsstaterne til at afhjælpe sådanne mangler. Kommissionen kan støtte medlemsstaterne i overensstemmelse med artikel 20, artikel 21, stk. 1, litra i), og artikel 21, stk. 2.
Ændring 42
Forslag til afgørelse
Artikel 1 – stk. 1 – afsnit 6 – litra c
Afgørelse Nr. 1313/2013/EU
Artikel 11 – stk. 7
7.  Indsatskapaciteter, som medlemsstaterne stiller til rådighed for den europæiske civilbeskyttelsespulje, skal stå til rådighed for indsatsforanstaltninger under EU-mekanismen, når der anmodes om assistance via den europæiske civilbeskyttelsespulje, medmindre medlemsstaterne står i en ekstraordinær situation, der i væsentlig grad berører udførelsen af nationale opgaver.
7.   Indsatskapaciteter, som medlemsstaterne stiller til rådighed for den europæiske civilbeskyttelsespulje, skal stå til rådighed for indsatsforanstaltninger under EU-mekanismen, når der anmodes om assistance via den europæiske civilbeskyttelsespulje, undtagen i tilfælde af nationale katastrofer, force majeure, eller hvis medlemsstaterne står i en ekstraordinær situation, der i væsentlig grad berører udførelsen af nationale opgaver. Den endelige afgørelse om at indsætte dem træffes af de medlemsstater, der har registreret den pågældende indsatskapacitet.
Ændring 43
Forslag til afgørelse
Artikel 1 – stk. 1 – afsnit 6 – litra c
Afgørelse Nr. 1313/2013/EU
Artikel 11 – stk. 8 – afsnit 1
Når sådanne indsatskapaciteter indsættes, bevarer de medlemsstater, som har stillet dem til rådighed, kommandoen over og kontrollen med dem, og de kan trækkes tilbage, hvis medlemsstaterne står i en ekstraordinær situation, der i væsentlig grad berører udførelsen af nationale opgaver, som forhindrer dem i fortsat at stille disse indsatskapaciteter til rådighed. I sådanne tilfælde høres Kommissionen.
Når sådanne indsatskapaciteter indsættes, bevarer de medlemsstater, som har stillet dem til rådighed, kommandoen over og kontrollen med dem, og de kan trækkes tilbage, hvis disse medlemsstater står over for nationale katastrofer eller force majeure, eller hvis en ekstraordinær situation forhindrer dem i fortsat at stille disse indsatskapaciteter til rådighed. I sådanne tilfælde høres Kommissionen.
Ændring 44
Forslag til afgørelse
Artikel 1 – stk. 1 – nr. 7
Afgørelse Nr. 1313/2013/EU
Artikel 12 – stk. 1
1.  RescEU oprettes med henblik på at yde hjælp, hvis det med de eksisterende kapaciteter ikke er muligt at reagere effektivt på katastrofer.
1.  RescEU oprettes med henblik på at yde hjælp under ekstraordinære omstændigheder, hvis der ikke er kapacitet til rådighed på nationalt niveau, og hvis det med de eksisterende kapaciteter ikke er muligt at reagere effektivt på katastrofer. RescEU anvendes ikke til at erstatte medlemsstaternes egne kapaciteter og relevante ansvarsområder.
Ændring 45
Forslag til afgørelse
Artikel 1 – stk. 1 – nr. 7
Afgørelse Nr. 1313/2013/EU
Artikel 12 – stk. 2
2.  RescEU omfatter følgende kapaciteter:
2.  RescEU skal bestå af kapaciteter, der supplerer dem, der allerede findes i medlemsstaterne, med henblik på at udbygge og styrke disse, og den har til hensigt at tackle nuværende og fremtidige risici. Kapaciteterne skal fastsættes ud fra eventuel mangel på indsatskapaciteter til brug ved sundhedskatastrofer, industrielle katastrofer, miljøkatastrofer, jordskælv, vulkanudbrud, oversvømmelser, brande, herunder skovbrande, terroranslag samt kemiske, biologiske, radiologiske og nukleare katastrofer.
På grundlag af de konstaterede mangler skal rescEU mindst indeholde følgende muligheder:
a)  bekæmpelse af skovbrande fra luften
a)  bekæmpelse af skovbrande fra luften
b)  højkapacitetspumpning
b)  højkapacitetspumpning
c)  eftersøgning og redning i byområder
c)  eftersøgning og redning i byområder
d)  felthospitaler og medicinske nødshjælpshold.
d)  felthospitaler og medicinske nødshjælpshold.
Ændring 46
Forslag til afgørelse
Artikel 1 – stk. 1 – nr. 7
Afgørelse Nr. 1313/2013/EU
Artikel 12 – stk. 2 a (nyt)
2a.   Karakteren af disse kapaciteter skal forblive fleksible og kan ændres med henblik på at tackle nye udviklingstendenser og fremtidige udfordringer såsom følgerne af klimaændringer.
Ændring 47
Forslag til afgørelse
Artikel 1 – stk. 1 – nr. 7
Afgørelse Nr. 1313/2013/EU
Artikel 12 – stk. 4
4.  På grundlag af identificerede risici og under hensyntagen til en samlet risikotilgang tillægges Kommissionen beføjelse til at vedtage delegerede retsakter i henhold til artikel 30 med henblik på at fastlægge de nødvendige typer indsatskapaciteter ud over dem, der er anført i stk. 2 i nærværende artikel, og ændre sammensætningen af rescEU i overensstemmelse hermed. Der skal sikres kohærens med andre EU-politikker.
4.  På grundlag af identificerede risici og kapaciteter og risikostyringsplanlægningen i henhold til artikel 6 og under hensyntagen til en samlet risikotilgang tillægges Kommissionen beføjelse til at vedtage delegerede retsakter i henhold til artikel 30 med henblik på at fastlægge de nødvendige typer indsatskapaciteter ud over dem, der er anført i stk. 2 i nærværende artikel, og ændre sammensætningen af rescEU i overensstemmelse hermed. Der skal sikres kohærens med andre EU-politikker.
Hvis det i tilfælde af en katastrofe eller overhængendende fare for katastrofe af særligt hastende årsager er påkrævet, finder proceduren i artikel 31 anvendelse på delegerede retsakter vedtaget i henhold til denne artikel.
Hvis det i tilfælde af en katastrofe eller overhængendende fare for katastrofe af særligt hastende årsager er påkrævet, finder proceduren i artikel 31 anvendelse på delegerede retsakter vedtaget i henhold til denne artikel.
Ændring 48
Forslag til afgørelse
Artikel 1 – stk. 1 – nr. 7
Afgørelse Nr. 1313/2013/EU
Artikel 12 – stk. 5
5.  Kommissionen fastlægger kvalitetskravene for de indsatskapaciteter, der indgår i rescEU. Kvalitetskravene baseres på etablerede internationale standarder, hvis sådanne standarder allerede eksisterer.
5.  Kommissionen fastlægger i samarbejde med medlemsstaterne kvalitetskravene for de indsatskapaciteter, der indgår i rescEU. Kvalitetskravene baseres på etablerede internationale standarder, hvis sådanne standarder allerede eksisterer.
Ændring 49
Forslag til afgørelse
Artikel 1 – stk. 1 – nr. 7
Afgørelse Nr. 1313/2013/EU
Artikel 12 – stk. 7
7.   RescEU-kapaciteter skal stå til rådighed for indsatsforanstaltninger under EU-mekanismen, når der anmodes om assistance via ERCC. Afgørelsen om at indsætte dem træffes af Kommissionen, som bevarer kommandoen over og kontrollen med rescEU-kapaciteter.
7.  RescEU-kapaciteter skal stå til rådighed for indsatsforanstaltninger under EU-mekanismen, når der anmodes om assistance via ERCC. Afgørelsen om at indsætte dem træffes af Kommissionen, som bevarer ansvaret for den strategiske koordination af rescEU-kapaciteterne og er ansvarlig for indsatsen, mens den operationelle kommando og kontrol fortsat skal påhvile de embedsmænd, der er ansvarlige i modtagermedlemsstaterne.
Ændring 50
Forslag til afgørelse
Artikel 1 – stk. 1 – nr. 7
Afgørelse Nr. 1313/2013/EU
Artikel 12 – stk. 8
8.  Ved indsættelse aftaler Kommissionen den operationelle indsættelse af rescEU-kapaciteter med den anmodende medlemsstat. Den anmodende medlemsstat skal lette den operationelle koordinering af sine egne kapaciteter og rescEU-aktiviteterne under operationerne.
8.  Ved indsættelse aftaler Kommissionen via ERCC den operationelle indsættelse af rescEU-kapaciteter med den anmodende medlemsstat. Den anmodende medlemsstat skal lette den operationelle koordinering af sine egne kapaciteter og rescEU-aktiviteterne under operationerne.
Ændring 51
Forslag til afgørelse
Artikel 1 – stk. 1 – nr. 7
Afgørelse Nr. 1313/2013/EU
Artikel 12 – stk. 10
10.  Når Kommissionen anskaffer udstyr såsom udstyr til bekæmpelse af skovbrande fra luften ved hjælp af erhvervelse, leasing eller leje sikres følgende:
10.  Når Kommissionen anskaffer udstyr såsom udstyr til bekæmpelse af skovbrande fra luften ved hjælp af erhvervelse, leasing eller leje sikres følgende:
a)  ved erhvervelse af udstyr skal der foreligge en aftale mellem Kommissionen og en medlemsstat med bestemmelser om registrering heraf i den pågældende medlemsstat
a)  ved erhvervelse af udstyr skal der foreligge en aftale mellem Kommissionen og en medlemsstat med bestemmelser om registrering heraf i den pågældende medlemsstat
b)  ved leasing og leje skal udstyr være registreret i en medlemsstat.
b)  ved leasing og leje skal udstyr ikke obligatorisk være registreret i en medlemsstat."
ba)  forvaltningen af luftfartøjerne skal varetages af operatører, som er certificeret af EASA."
Ændring 52
Forslag til afgørelse
Artikel 1 – stk. 1 – nr. 8
Afgørelse Nr. 1313/2013/EU
Artikel 12a – stk. 1
Kommissionen underretter hvert andet år Europa-Parlamentet og Rådet om, hvilke operationer der er udført, og hvilke fremskridt der er gjort i henhold til artikel 11 og 12.
Kommissionen underretter hvert år Europa-Parlamentet og Rådet om, hvilke operationer der er udført, og hvilke fremskridt der er gjort i henhold til artikel 11 og 12."
Ændring 53
Forslag til afgørelse
Artikel 1 – stk. 1 – nr. 8
Afgørelse Nr. 1313/2013/EU
Artikel 12a – stk. 1 a (nyt)
Disse oplysninger skal omfatte en oversigt over budget- og udgiftsudviklingen med en detaljeret teknisk og økonomisk vurdering, præcise informationer om omkostningsstigninger og ændringer i typer af nødvendige beredskabskapaciteter og eventuelle kvalitetskrav til disse kapaciteter samt årsagerne til sådanne stigninger eller ændringer.
Ændring 54
Forslag til afgørelse
Artikel 1 – stk. 1 – nr. 9
Afgørelse Nr. 1313/2013/EU
Artikel 13 – stk. 1 – afsnit 1
Kommissionen opretter et netværk af relevante civilbeskyttelses- og katastrofehåndteringsaktører og -institutioner, der sammen med Kommissionen udgør EU-vidensnetværk om civilbeskyttelse.
Kommissionen opretter et netværk af relevante civilbeskyttelses- og katastrofehåndteringsaktører og -institutioner, herunder videnscentre, universiteter og forskere, der sammen med Kommissionen udgør EU-vidensnetværk om civilbeskyttelse. Kommissionen skal tage behørigt hensyn til den ekspertise, der er til rådighed i medlemsstaterne og i indsatsorganisationerne.
Ændring 55
Forslag til afgørelse
Artikel 1 – stk. 1 – nr. 9
Afgørelse Nr. 1313/2013/EU
Artikel 13 – stk. 1 – afsnit 2 – indledning
Netværket varetager følgende opgaver inden for uddannelse, øvelser, erfaringsudveksling og formidling af viden i tæt samarbejde med relevante videncentre, hvis det er relevant:
Netværket varetager, idet der tilstræbes en kønsafbalanceret sammensætning, følgende opgaver inden for uddannelse, øvelser, erfaringsudveksling og formidling af viden i tæt samarbejde med relevante videncentre, hvis det er relevant:
Ændring 56
Forslag til afgørelse
Artikel 1 – stk. 1 – nr. 9 a (ny)
Afgørelse Nr. 1313/2013/EU
Artikel 13 – stk. 1 – afsnit 2 – litra a
9a)  Artikel 13, stk. 1, litra a), affattes således:
a)  udarbejdelse og forvaltning af et uddannelsesprogram for civilbeskyttelsespersonel og andet katastrofeberedskabspersonel vedrørende katastrofeforebyggelse, -beredskab og -indsats. Programmet skal omfatte fælles kurser og en udvekslingsordning, hvorved sagkyndige kan udlånes til andre medlemsstater.
"a) udarbejdelse og forvaltning af et uddannelsesprogram for civilbeskyttelsespersonel og andet katastrofeberedskabspersonel vedrørende katastrofeforebyggelse, -beredskab og -indsats. Programmet skal omfatte fælles kurser og en udvekslingsordning, hvorved sagkyndige kan udlånes til andre medlemsstater. I overensstemmelse med reglerne og principperne i forordning (EU) nr. 1288/2013* etableres der et nyt Erasmusprogram for civilbeskyttelse;
Uddannelsesprogrammet skal sigte mod at forbedre koordineringen, kompatibiliteten og komplementariteten mellem de kapaciteter, der er omhandlet i artikel 9 og 11, og at forbedre kompetencerne hos de eksperter, der er omhandlet i artikel 8, litra d) og f).
Erasmusprogrammet for civilbeskyttelse skal også sigte mod at forbedre koordineringen, kompatibiliteten og komplementariteten mellem de kapaciteter, der er omhandlet i artikel 9, 11 og 12, og at forbedre kompetencerne hos de eksperter, der er omhandlet i artikel 8, litra d) og f).
Erasmusprogrammet for civilbeskyttelse indeholder en international dimension, hvis formål er at støtte Unionens optræden udadtil, herunder dens udviklingsmål, gennem et samarbejde mellem medlemsstaterne og mellem partnerlandene."
_______________
*Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1288/2013 af 11. december 2013 om oprettelse af "Erasmus+": EU-programmet for uddannelse, ungdom og idræt og om ophævelse af afgørelse nr. 1719/2006/EF, 1720/2006/EF og 1298/2008/EF (EUT L 347 af 20.12.2013, s. 50).
Ændring 57
Forslag til afgørelse
Artikel 1 – stk. 1 – nr. 9b (ny)
Afgørelse Nr. 1313/2013/EU
Artikel 13 – stk. 1 – litra f
9b)   Artikel 13, stk. 1, litra f), affattes således:
f)  stimulering og fremme af indførelsen og anvendelsen af relevante nye teknologier til brug for EU-mekanismen.
"f) stimulering af forskning og innovation samt fremme af indførelsen og anvendelsen af relevante nye teknologier til brug for EU-mekanismen.
Ændring 58
Forslag til afgørelse
Artikel 1 – stk. 1 – nr. 9c (ny)
Afgørelse Nr. 1313/2013/EU
Artikel 13 – stk. 3 a (nyt)
9c)  I artikel 13 tilføjes følgende stykke:
"3a. Kommissionen udvider uddannelseskapaciteten og øger udvekslingen af viden og erfaringer mellem Unionens netværk om viden inden for civilbeskyttelse og internationale organisationer og tredjelande med henblik på at bidrage til opfyldelsen af internationale forpligtelser med hensyn til katastroferisikobegrænsning, navnlig dem inden for Sendairammen."
Ændring 59
Forslag til afgørelse
Artikel 1 – stk. 1 – nr. 11 a (ny)
Afgørelse Nr. 1313/2013/EU
Artikel 16 – stk. 2
11a)  Artikel 16, stk. 2, affattes således:
2.   Indsatser i henhold til denne artikel kan gennemføres enten som en selvstændig bistand eller som et bidrag til en indsats, der ledes af en international organisation. EU-koordineringen integreres fuldt ud i den overordnede koordinering, som varetages af De Forenede Nationers Kontor for Koordination af Humanitære Anliggender (OCHA) og respekterer dets ledende rolle.
"2. Indsatser i henhold til denne artikel kan gennemføres enten som en selvstændig bistand eller som et bidrag til en indsats, der ledes af en international organisation. EU-koordineringen integreres fuldt ud i den overordnede koordinering, som varetages af De Forenede Nationers Kontor for Koordination af Humanitære Anliggender (OCHA) og respekterer dets ledende rolle. I tilfælde af menneskeskabte katastrofer eller komplekse nødsituationer skal Kommissionen – i samråd med humanitære aktører – tydeligt definere omfanget af indsatsen og forbindelsen med de aktører, der er involverede i den bredere humanitære indsats, og sikre sammenhæng med den europæiske konsensus om humanitær bistand og respekt for humanitære principper."
Ændring 60
Forslag til afgørelse
Artikel 1 – stk. 1 – nr. 12
Afgørelse Nr. 1313/2013/EU
Artikel 19 – stk. 1 – afsnit 2 a (ny)
De nødvendige bevillinger til EU-mekanismen godkendes løbende af Europa-Parlamentet og Rådet inden for rammerne af den årlige budgetprocedure under behørig hensyntagen til alle tilgængelige midler under Rådets forordning (EU, Euratom) nr. 1311/2013* og med særlig brug af fleksibilitetsinstrumentet, jf. bilag I.
____________________
* Rådets forordning (EU, Euratom) nr. 1311/2013 af 2. december 2013 om fastlæggelse af den flerårige finansielle ramme for årene 2014-2020 (EUT L 347 af 20.12.2013, s. 884).
Ændring 61
Forslag til afgørelse
Artikel 1 – stk. 1 – nr. 13
Afgørelse Nr. 1313/2013/EU
Artikel 20 a – stk. 1
Enhver form for bistand eller finansiering i henhold til denne afgørelse skal på passende vis synliggøre Unionen, bl.a. ved at give EU-symbolet en fremtrædende plads i forhold til de kapaciteter, der er omhandlet i artikel 11, 12 og 21, stk. 2, litra c).
Enhver form for bistand eller finansiering i henhold til denne afgørelse skal på passende vis synliggøre Unionen, bl.a. ved at give EU-symbolet en fremtrædende plads i forhold til de kapaciteter, der er omhandlet i artikel 11, 12 og 21, stk. 2, litra c). " Der skal udvikles en kommunikationsstrategi for at gøre de håndgribelige resultater af de foranstaltninger, der er truffet under EU-mekanismen, synlige for borgerne.
Ændring 62
Forslag til afgørelse
Artikel 1 – stk. 1 – afsnit 15 – litra b
Afgørelse Nr. 1313/2013/EU
Artikel 23 – stk. 2 a (nyt)
2a.  For så vidt angår kapaciteter tilhørende medlemsstaterne, der ikke allerede indgår i den europæiske civilbeskyttelsespulje, må Unionens samlede finansielle støtte til transportressourcer ikke overstige 55 % af de samlede støtteberettigede omkostninger. For at være berettigede til at modtage denne finansiering forpligter medlemsstaterne sig til at udarbejde et register over alle deres indsatskapaciteter sammen med de relevante administrative strukturer, som er til brug ved sanitære og industrielle katastrofer, jordskælv, vulkanudbrud, oversvømmelser, skovbrande, terroranslag samt kemiske, biologiske, radiologiske og nukleare katastrofer, som de råder over, ud over dem, der allerede indgår i den europæiske pulje."
Ændring 63
Forslag til afgørelse
Artikel 1 – stk. 1 – nr. 16
Afgørelse Nr. 1313/2013/EU
Artikel 26 – stk. 2
2.  Der tilstræbes synergi og komplementaritet med Unionens øvrige instrumenter såsom instrumenter, der støtter samhørighed, udvikling af landdistrikter, forskning, sundhed, samt migration og sikkerhedspolitikker. I tilfælde af en indsats i forbindelse med humanitære kriser i tredjelande sørger Kommissionen for, at der er komplementaritet og sammenhæng med de foranstaltninger, der finansieres i henhold til denne afgørelse og de foranstaltninger, der finansieres i henhold til forordning (EF) nr. 1257/96.
2.  Der udvikles synergi, komplementaritet og øget koordinering med Unionens øvrige instrumenter såsom instrumenter, der støtter samhørighed, herunder Den Europæiske Unions Solidaritetsfond, udvikling af landdistrikter, forskning, sundhed, samt migration og sikkerhedspolitikker, uden at det medfører en omfordeling af midlerne fra disse områder. I tilfælde af en indsats i forbindelse med humanitære kriser i tredjelande sørger Kommissionen for, at der er komplementaritet og sammenhæng med de foranstaltninger, der finansieres i henhold til denne afgørelse og de foranstaltninger, der finansieres i henhold til forordning (EF) nr. 1257/96, samtidig med at den respekterer den særskilte og uafhængige karakter af foranstaltningerne og finansieringen heraf, og sikrer, at de er i overensstemmelse med den europæiske konsensus om humanitær bistand.
Ændring 64
Forslag til afgørelse
Artikel 1 – stk. 1 – nr. 18
Afgørelse Nr. 1313/2013/EU
Artikel 32 – stk. 1 – litra g
g)  oprettelse, forvaltning og vedligeholdelse af rescEU, jf. artikel 12, herunder kriterier for afgørelser om indsættelse og operationelle procedurer
g)  oprettelse, forvaltning og vedligeholdelse af rescEU, jf. artikel 12, herunder kriterier for afgørelser om indsættelse, operationelle procedurer og betingelserne for indsættelse af rescEU-kapaciteter på nationalt plan af en medlemsstat og finansielle og andre ordninger i forbindelse hermed
Ændring 65
Forslag til afgørelse
Bilag I a (nyt)

Kommissionens forslag

Ændring

BILAG I

VEJLEDENDE SUPPLERENDE FINANSIELLE BEVILLINGER FOR PERIODEN 2018-2020

 

 

2018

2019

2020

I ALT

Samlede supplerende bevillinger under udgiftsområde 3*

FB

19.157

115,2

122.497

256.854

 

BB

11

56,56

115.395

182.955

Samlede supplerende bevillinger under udgiftsområde 4*

FB

2

2

2.284

6.284

 

BB

0,8

1,8

2.014

4.614

Samlede supplerende bevillinger under udgiftsområde 3* og 4* samlet

FB

21.157

117,2

124.781

263.138

 

BB

11,8

58,36

117.409

187.569

(Alle tal er i mio. EUR)

* Det fulde beløb skal stilles til rådighed gennem fleksibilitetsinstrumentet.

(1) Sagen blev henvist til fornyet behandling i det kompetente udvalg med henblik på interinstitutionelle forhandlinger, jf. forretningsordenens artikel 59, stk. 4, fjerde afsnit (A8-0180/2018).


Connecting Europe-faciliteten efter 2020
PDF 127kWORD 55k
Europa-Parlamentets beslutning af 31. maj 2018 om Connecting Europe-facilitetens transportsøjle efter 2020 (2018/2718(RSP))
P8_TA(2018)0237RC-B8-0242/2018

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til artikel 311, 312 og 323 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF),

–  der henviser til Rådets forordning (EU, Euratom) nr. 1311/2013 af 2. december 2013 om fastlæggelse af den flerårige finansielle ramme for årene 2014-2020(1) og dens senere ændring ved Rådets forordning (EU, Euratom) 2017/1123 af 20. juni 2017(2),

–  der henviser til den interinstitutionelle aftale af 2. december 2013 mellem Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen om budgetdisciplin, om samarbejde på budgetområdet og om forsvarlig økonomisk forvaltning(3),

–  der henviser til sin beslutning af 6. juli 2016 om forberedelse af revisionen af den flerårige finansielle ramme 2014-2020 efter valget: Parlamentets input forud for Kommissionens forslag(4),

–  der henviser til Kommissionens oplæg af 28. juni 2017 om fremtiden for EU's finanser (COM(2017)0358),

–  der henviser til sin beslutning af 24. oktober 2017 om oplægget om fremtiden for EU's finanser(5),

–  der henviser til Kommissionens af 14. september 2016 om forslag til Rådets forordning om ændring af forordning (EU, Euratom) nr. 1311/2013 om fastlæggelse af den flerårige finansielle ramme for årene 2014-2020 (COM(2016)0604), Kommissionens meddelelse (COM(2016)0603) og det ledsagende arbejdsdokument (SWD(2016)0299),

–  der henviser til Kommissionens forslag af 14. september 2016 om ændring af den interinstitutionelle aftale af 2. december 2013 mellem Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen om budgetdisciplin, om samarbejde på budgetområdet og om forsvarlig økonomisk forvaltning (COM(2016)0606),

–  der henviser til Europa-Parlamentets ratificering af Parisaftalen den 4. oktober 2016 og Rådets ratificering af Parisaftalen den 5. oktober 2016,

–  der henviser til sin beslutning af 26. oktober 2016 om midtvejsrevision af FFR for 2014-2020(6),

–  der henviser til udtalelse fra Regionsudvalget af 15. juni 2016 – Midtvejsrevision af den flerårige finansielle ramme (FFR)(7),

–  der henviser til Kommissionens meddelelse af 2. maj 2018 med titlen "Et moderne budget for en Union, der beskytter, styrker og forsvarer: Den flerårige finansielle ramme for 2021-2027"(COM(2018)0321),

–  der henviser til den fælles meddelelse fra Kommissionen og den højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik af 28. marts 2018 om handlingsplanen for militær mobilitet (JOIN(2018)0005),

–  der henviser til Kommissionens rapport af 14. februar 2018 om midtvejsevalueringen af Connecting Europe-faciliteten (COM(2018)0066),

–  der henviser til forretningsordenens artikel 123, stk. 2 og 4,

A.  der henviser til, at udviklingen og genopbygningen af transportinfrastrukturer i EU stadig er temmelig fragmenteret og udgør en stor udfordring med hensyn til kapacitet og finansiering, men er afgørende for at sikre såvel bæredygtig vækst, beskæftigelse og konkurrenceevne som social og territorial samhørighed i EU og modvirker derved uligheder mellem regioner;

B.  der henviser til, at Connecting Europe-faciliteten (CEF) er et fælles centralt forvaltet finansieringsprogram, der har til formål at fremme udviklingen af et højtydende, bæredygtigt og sammenkoblet transeuropæisk net (TEN) inden for infrastruktur for transport, energi og digitale tjenester;

C.  der henviser til, at en hurtig færdiggørelse af det transeuropæiske transportnet (TEN-T) vil bidrage væsentligt til EU's opfyldelse af dens emissionsmål i henhold til Parisaftalen om klimaændringer og dekarboniseringen af den europæiske økonomi og EU's 20-20-20-mål inden for energi- og klimapolitik; der henviser til, at hovednettet bør være færdiggjort senest inden udgangen af 2030 og det samlede net senest inden udgangen af 2050;

D.  der henviser til, at én ud af 10 europæere arbejder i den bredere transportsektor, og at investering i transportinfrastruktur vil føre til skabelse af nye job, idet det skønnes, at hver milliard euro, der investeres i TEN-T-hovednettet, vil skabe op til 20 000 nye job;

E.  der henviser til, at CEF har fokus på at fremme grænseoverskridende forbindelser, etablere multimodale og urbane knudepunkter, imødegå markedssvigt og fjerne flaskehalse; der henviser til, at CEF har sikret gennemførelsen af projekter, der ellers ikke ville være blevet gennemført, hvilket har givet en klar europæisk merværdi med hensyn til at fremme tværnationalt samarbejde og koordinering;

F.  der henviser til, at transportsektoren har tegnet sig for den største del af CEF-budgettet i perioden 2014-2020; der henviser til, at den transportrelaterede andel var opdelt i en generel bevillingsramme for alle medlemsstater og en bevillingsramme til samhørighed, som er til rådighed for samhørighedsmedlemsstaterne, og som overføres direkte fra Samhørighedsfonden;

G.  der henviser til, at CEF er et af de mest succesrige EU-programmer, idet indkaldelserne af forslag i vid udstrækning har været overtegnede; der henviser til, at CEF-Transport ved udgangen af 2017 allerede havde tildelt 21,3 mia. EUR i tilskud til TEN-T-projekter, hvilket samlet førte til investeringer for 41,6 mia. EUR; der henviser til, at der i løbet af 2018 vil blive undertegnet yderligere tilskudsaftaler med henblik på en udbudsrunde med blandet finansiering, der kombinerer CEF-tilskud med privat finansiering, bl.a. fra Den Europæiske Fond for Strategiske Investeringer (EFSI); der henviser til, at det oprindelige budget på 1 mia. EUR for denne udbudsrunde i november 2017 blev forhøjet med 350 mio. EUR for at støtte prioriteten "Innovation og nye teknologier" i overensstemmelse med målsætningerne i handlingsplanen for alternative brændstoffer;

H.  der henviser til, at indførelsen af princippet "use it or lose it" i høj grad har bidraget til CEF's succes; der henviser til, at inddrivelsen af budgettet for ikke-gennemførte projekter bør fremskyndes;

I.  der henviser til, at Connecting Europe-faciliteten har til formål at fremskynde investeringer i transportinfrastruktur og innovation og mobilisere midler fra både den offentlige og den private sektor, samtidig med at retssikkerheden øges, og princippet om teknologineutralitet respekteres;

J.  der henviser til, at Kommissionen forventes at offentliggøre sine lovgivningsmæssige forslag om europæiske strategiske investeringer, herunder en opdateret Connecting Europe-facilitet (CEF) i juni 2018;

1.  understreger, at investering i transportinfrastruktur betyder investering i langsigtet bæredygtig vækst, samhørighed, konkurrenceevne og beskæftigelse; understreger derfor den strategiske betydning af CEF-programmet for så vidt angår integrationen af det indre marked, intelligent mobilitet og EU's mulighed for at levere konkret merværdi for borgerne gennem dette program;

2.  understreger, at CEF har været, er og skal forblive et effektivt og målrettet instrument til investering i transeuropæisk infrastruktur (TEN) i transportsektoren, energisektoren og de digitale servicesektorer og til at bidrage til EU's prioriteter for job, vækst og investeringer, det indre marked, energiunionen, klimaet og det digitale indre marked;

3.  fremhæver, at det er lykkedes CEF-programmet for perioden 2014-2020 at opnå høj europæisk merværdi ved at støtte konnektivitetsprojekter med en grænseoverskridende, interoperabel og multimodal dimension og projekter, der fremmer konnektivitet i alle transportformer, herunder på havet, i indlandshavne og på indre vandveje, prioritere projekter, der retter op på manglende forbindelser, og fjerne flaskehalse med henblik på at skabe et fælles europæisk transportområde, der er tilgængeligt for alle, og en innovativ transportsektor; opfordrer Kommissionen til at øge den grænseoverskridende merværdi af knudepunkter, såsom søhavne, og til at støtte projekter, der øger forbindelser med partnerlande uden for EU;

4.  anerkender, at det fulde udbytte og potentiale af EU's investeringer i TEN-T-nettet kun kan realiseres efter færdiggørelse af hovednettet og det samlede net; opfordrer Kommissionen til at tage højde for, at færdiggørelsen af det transeuropæiske net som defineret i EU's politiske prioriteringer vil kræve betydelige investeringer, hvoraf en del vil afhænge af EU's fortsatte støtte, eller de risikerer at gå i stå uden denne; insisterer på, at presset skal opretholdes for at sikre, at disse net færdiggøres senest i henholdsvis 2030 og 2050 og i overensstemmelse med det 21. århundredes standarder igennem hele processen;

5.  opfordrer Kommissionen til at sikre, at CEF-programmet under FFR-forslaget for 2021-2027 følger op på det nuværende program med endnu større ambitioner med hensyn til politiske målsætninger og finansielle ressourcer; understreger, at investeringer i digitale, innovative og bæredygtige transportprojekter skal fremskyndes i retning af et en grønnere, fuldt integreret, moderne, sikkert og effektivt transportsystem, der er tilgængeligt for alle;

6.  anerkender, at CEF's intervention var afgørende for lanceringen af de fleste projekter, især for konnektivitetsprojekter på grænseoverskridende, nationalt, regionalt og lokalt plan; understreger, at CEF har vist sig at være en vigtig katalysator for offentlige og private investeringer; mener imidlertid, at der bør træffes yderligere foranstaltninger for at udnytte dens fulde potentiale;

7.  opfordrer Kommissionen til at overveje yderligere metoder til fremme af CEF som et politisk instrument med sektorspecifikke mål til håndtering af komplekse projekter med en grænseoverskridende dimension eller EU-dækkende interoperabilitet;

8.  mener, at Kommissionen i den næste FFR på baggrund af en grundig gennemgang af perioden 2014-2020 og følgerne af det komplekse forhold mellem CEF og andre finansielle programmer og instrumenter, såsom Horisont 2020, ESI-fondene og EFSI, og navnlig substitutionseffekten mellem CEF og EFSI, yderligere bør styrke og sikre komplementaritet mellem CEF og andre programmer som f.eks. Horisont Europa og InvestEU-fonden med henblik på at bevare og fremme de klare målsætninger for programmet, undgå overlapning og optimere budgetmidler;

9.  understreger, at enhver nedskæring i CEF til fordel for andre programmer, således som det skete under CEF 2014-2020 til fordel for EFSI og programmet for udvikling af den europæiske forsvarsindustri (EDIDP), ville blive anset for at være uacceptabel; opfordrer indtrængende Kommissionen til at bevare CEF's finansielle kapacitet, idet hovedparten af CEF-finansieringen vedrører projekter med større fordele på regionalt plan og i EU, men hvortil den nationale finansiering er utilstrækkelig, eller der mangler markedsbaseret finansiering;

10.  anerkender de positive første af resultater af indkaldelsen af forslag med blandet finansiering, som blev iværksat under det nuværende CEF-program; tilskynder derfor indtrængende Kommissionen til at gentage sådanne indkaldelser af forslag i fremtiden og fortsætte med at bruge en styrket CEF i form af tilskud, som kombineres med finansielle instrumenter inden for og uden for EU, hvor det er muligt; opfordrer endvidere Kommissionen til at finde måder til mere effektivt at fremme private medinvestorers deltagelse og til at tilskynde medlemsstaterne til at fjerne lovgivningsmæssige og administrative hindringer for en sådan proces;

11.  opfordrer Kommissionen til yderligere at fremme synergier på projektniveau mellem de tre sektorer, hvilket i øjeblikket er begrænset på grund af manglende fleksibilitet i de budgetmæssige rammer for så vidt angår projekters og omkostningers støtteberettigelse; opfordrer indtrængende Kommissionen til at tilpasse infrastrukturen til de kommende behov for ren og intelligent mobilitet; forventer, at de kommende sektorspecifikke retningslinjer og CEF-instrumentet gøres mere fleksible for at fremme synergier og en højere grad af reaktionsdygtighed over for nye teknologiske udviklinger og prioriteter, eksempelvis digitalisering, samtidig med at man fremskynder etableringen af en lavemissionsøkonomi og tackler fælles samfundsmæssige udfordringer såsom cybersikkerhed;

12.  fremhæver betydningen af direkte forvaltning for at sikre fælles procedurer på tværs af de tre sektorer, en hurtig tildeling af midler og en særdeles forsvarlig budgetgennemførelse; påpeger, at den direkte forvaltning af CEF-tilskud har vist sig meget effektiv med en stærk projektplanlægning og en konkurrencepræget udvælgelsesproces, fokus på EU's politiske målsætninger, koordineret gennemførelse og fuld inddragelse af medlemsstaterne; anerkender den afgørende rolle, som Forvaltningsorganet for Innovation og Netværk (INEA) spiller for CEF's succes, med optimering af budgettet, navnlig takket være dets fleksibilitet med hurtigt at omdirigere ubrugte midler til visse foranstaltninger til finansiering af nye; insisterer på at styrke INEA for at sikre, at EU's midler anvendes hensigtsmæssigt;

13.  støtter anvendelsen af princippet "use it or lose it" i den direkte forvaltning af CEF; insisterer samtidig på at bevare muligheden for at genanvende forpligtelser i tilfælde, hvor projekterne er ikke så effektive som forventet, med henblik på at øge effektiviteten af CEF;

14.  anerkender kompleksiteten forbundet med at forelægge et projekt, især for store transportinfrastrukturer, og relevansen af den tekniske bistand, der ydes, f.eks. gennem CEF-programstøtteforanstaltningen, navnlig til samhørighedslandene, for at fremme støtteberettigelsen af modne projekter af høj kvalitet; opfordrer Kommissionen til at fortsætte med at yde denne form for bistand og til at genoverveje evalueringskriterier, der favoriserer en klarere identifikation af projekternes merværdi; opfordrer endvidere Kommissionen til at tage yderligere skridt til væsentligt at forenkle de administrative krav og ikke kun for små tilskud og tilpasse den tekniske bistand, der ydes til mindre projektansøgere;

15.  glæder sig over, at der i programmet for 2014-2020 blev overført 11,3 mia. EUR fra Samhørighedsfonden til CEF-Transports bevillingsramme til samhørighed og fremhæver den enestående succes af indkaldelserne af forslag vedrørende samhørighed;

16.  noterer sig Kommissionens forslag om at afsætte 42 265 mio. EUR til CEF for perioden 2021-2027, herunder 7 675 mio. EUR til energiprojekter og 2 662 mio. EUR (begge i faste priser) til telekommunikationsprojekter og digitale projekter; beklager imidlertid, at tildelingen til CEF-Transport i faste priser beløber sig til 11 384 mio. EUR, og at støtten fra Samhørighedsfonden beløber sig til 10 000 mio. EUR, hvilket svarer til en nedskæring på henholdsvis 12 % og 13 %; noterer sig og kan ikke acceptere, at de midler, der er afsat til transportsøjlen, er de eneste, som er blevet reduceret; understreger, at de udfordringer, som transportsektoren står over for i det indre marked, og CEF's succes, er i modstrid med en nedsættelse af bevillingsrammen til transport, og anmoder Kommissionen om at genoverveje det foreslåede beløb;

17.  mener, at CEF-programmet for at opretholde sin høje troværdighed og tiltrækningskraft for investorer bør have øget finansiel kapacitet i løbet af den næste FFR; understreger, at et utilstrækkeligt budget til transport ville bringe færdiggørelsen af TEN-T-nettet i fare, og at dette i realiteten ville reducere værdien af de investeringer, der allerede er foretaget med offentlige midler;

18.  understreger desuden, at samhørighedsmidlerne har en stærk regional dimension, der tager hensyn til lokale behov, og er afgørende for færdiggørelsen af de dele af hovednettet, der befinder sig i samhørighedsmedlemsstaterne og dermed for den territoriale samhørighed i EU; noterer sig, at investeringer i EU's transportinfrastruktur, når de er gennemført med et bidrag til transport fra Samhørighedsfonden, fortsat bør være et velafbalanceret system af kilder, der forvaltes centralt og ved hjælp af delt forvaltning; understreger, at det beløb, der øremærkes under den direkte forvaltning i forbindelse med CEF fra Samhørighedsfonden i den næste FFR for 2021-2027, mindst skal ligge på samme niveau som under den foregående FFR for 2014-2020, og at dette beløb under alle omstændigheder skal være tilstrækkeligt til, at man i løbet af den næste FFR for 2021-2027 kan afslutte de projekter, der finansieres ved hjælp af de øremærkede midler fra Samhørighedsfonden under den nuværende CEF;

19.  minder om, at færdiggørelsen af hovednettet i EU og opfyldelsen af de politiske prioriteringer fortsat vil kræve deltagelse af de berørte borgere og interessenter i beslutningstagningen, gennemsigtighed i vurderingen og overvågningen af den miljømæssige og finansielle gennemførelse af projekterne, forbedring af modal integration og fremme af sammodale transportoperationer;

20.  opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at fortsat at have fokus på CEF's vigtigste politiske målsætninger i transportsektoren: inden udgangen af 2030 – færdiggørelse af TEN-T-hovednettet, herunder ibrugtagning af ATM-forskning i det fælles europæiske luftrum (SESAR), motorveje til søs og European Rail Traffic Management System (ERTMS) og overgang til ren, konkurrencedygtig, innovativ og forbundet mobilitet, herunder en EU-rygrad af ladeinfrastruktur for alternative brændstoffer inden udgangen af 2025; fremskridt i retning af færdiggørelse af det samlede TEN-T-net senest i 2050;

21.  understreger behovet for et stærkere fokus på intelligente horisontale projekter; anmoder derfor Kommissionen om at overveje at indføre specifikke, målrettede og tværnationale initiativer med henblik på at fremme og sikre korrekt gennemførelse af horisontale prioriteringer som f.eks. ERTMS ved at mobilisere private investeringer, delvis ved at kombinere tilskud og finansielle instrumenter;

22.  minder om i forbindelse med transportsektoren vigtigheden af at fokusere på multimodale og grænseoverskridende forbindelser, digitale løsninger, trafikoverflytning og mere bæredygtig transport; mener, at den opdaterede CEF også bør prioritere mere direkte forbindelser mellem hovednettet og det samlede net; mener, at disse målsætninger bør afspejles i oversigterne over forhåndsudpegede projekter, som skal medtages i den næste CEF-forordning;

23.  anerkender, at transportsektoren bør drage fuld fordel af de muligheder, som digitale og innovative teknologier giver, og erkender, at nye innovative transportinfrastrukturer altid er mere attraktive for investeringer, især fra den private sektor; påpeger imidlertid, at de eksisterende infrastrukturer er rygraden i EU's net, og fremhæver det presserende behov for at investere mere i vedligeholdelse af eksisterende infrastruktur; opfordrer derfor Kommissionen til at sørge for, at det er attraktivt at modernisere eller opgradere eksisterende infrastruktur med høje innovationsambitioner;

24.  opfordrer Kommissionen til at være særlig opmærksom på regionerne i den yderste periferi som fastsat i artikel 349 i TEUF ved at udvide hovednettet af havne med henblik på at forbedre forbindelserne i deres geografiske områder, mellem de pågældende regioner, med fastlandet og med tredjelande; mener, at regionerne i den yderste periferi bør modtage op til 85 % i samfinansiering inden for alle transportformer med henblik på at forbedre deres adgang til indkaldelser af forslag, og at der bør oprettes regelmæssige maritime forbindelser mellem regionerne i den yderste periferi og områderne på fastlandet; opfordrer Kommissionen til at overveje at oprette en særlig indkaldelse af forslag for regionerne i den yderste periferi og desuden at overveje tildelingen af midler til innovativ teknologi til regionale lufthavne i regionerne i den yderste periferi med henblik på at garantere sikkerheden og vedligeholdelsen af lufthavnsinfrastrukturen;

25.  glæder sig over de mål, der er opstillet i den fælles meddelelse om handlingsplanen for militær mobilitet, både med hensyn til at forbedre infrastruktur og muliggøre synergier; opfordrer Kommissionen til at bruge CEF til at støtte udviklingen af infrastruktur med dobbelt anvendelse (civilt og forsvarsmæssigt) sideløbende med TEN-T-nettet;

26.  pålægger sin formand at sende denne beslutning til Kommissionen og medlemsstaterne.

(1) EUT L 347 af 20.12.2013, s. 884.
(2) EUT L 163 af 24.6.2017, s. 1.
(3) EUT C 373 af 20.12.2013, s. 1.
(4) EUT C 101 af 16.3.2018, s. 64.
(5) Vedtagne tekster, P8_TA(2017)0401.
(6) Vedtagne tekster, P8_TA(2016)0412.
(7) EUT C 17 af 18.1.2017, s. 20.


Situationen i Nicaragua
PDF 128kWORD 54k
Europa-Parlamentets beslutning af 31. maj 2018 om situationen i Nicaragua (2018/2711(RSP))
P8_TA(2018)0238RC-B8-0244/2018

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til sine tidligere beslutninger om Nicaragua, navnlig beslutning af 18. december 2008(1), 26. november 2009(2) og 16. februar 2017(3),

–  der henviser til associeringsaftalen mellem EU og Mellemamerika fra 2012,

–  der henviser til EU's landestrategidokument og flerårige vejledende program 2014-2020 for Nicaragua,

–  der henviser til den internationale konvention om borgerlige og politiske rettigheder fra 1966,

–  der henviser til verdenserklæringen om menneskerettigheder fra 1948,

–  der henviser til EU's retningslinjer vedrørende menneskerettighedsforkæmpere fra juni 2004,

–   der henviser til Nicaraguas forfatning,

–  der henviser til erklæring af 19. november 2016 fra talsmanden for næstformanden for Kommissionen/Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik om de endelige resultater af valget i Nicaragua,

–  der henviser til erklæring af 22. april 2018 og 15. maj 2018 fra talsmanden for NF/HR om Nicaragua,

–  der henviser til pressemeddelelse af 27. april 2018 fra Kontoret for FN's Højkommissær for Menneskerettigheder (OHCHR) om menneskerettighedssituationen i Nicaragua,

–  der henviser til det besøg, som Den Interamerikanske Kommission for Menneskerettigheder (IACHR) aflagde fra den 17. til den 21. maj 2018 med henblik på at undersøge situationen i Nicaragua, og dens foreløbige erklæring af 21. maj 2018,

–  der henviser til erklæring af 20. april 2018 fra Liz Throssell, talsmand for FN's Menneskerettighedskontor, om vold under demonstrationer i Nicaragua,

–  der henviser til pressemeddelelse af 14. maj 2018 fra Organisationen af Amerikanske Stater (OAS) om besøget for at undersøge situationen i Nicaragua,

–  der henviser til rapport af 20. januar 2017 fra Generalsekretariatet for OAS om Nicaragua og dets erklæring af 22. april 2018, der fordømte volden i Nicaragua,

–  der henviser til kommunikéer fra Den Episkopale Konference i Nicaragua og især det seneste af 23. maj 2018,

–  der henviser til forretningsordenens artikel 123, stk. 2 og 4,

A.  der henviser til, at det forlyder, at mindst 84 personer er blevet dræbt, over 860 personer er blevet såret, og over 400 er blevet anholdt som følge af de fredelige demonstrationer anført af studerende, der blev indledt den 18. april 2018 som protest mod de reformer af socialsikringen, som blev bebudet af præsident Daniel Ortega; der henviser til, at de fleste ofre havde skudsår i hovedet, halsen, brystet eller maven, hvilket peger kraftigt i retning af udenretslige henrettelser; der henviser til, at de nicaraguanske myndigheder åbent har stigmatiseret demonstranterne ved at kalde dem "vandaler" og anklage dem for "politisk manipulation";

B.  der henviser til, at Daniel Ortega den 23. april 2018 meddelte, at reformen af socialsikringen blev aflyst, men at demonstrationerne udviklede sig til bredere vedvarende uro samt krav om en midlertidig regering og genetablering af den demokratiske orden; der henviser til, at endnu en kilde til utilfredshed og åben konflikt er den kraftige stigning i eksportorienterede "udvindingsaktiviteter";

C.  der henviser til, at 600 studerende den 20. april 2018 blev angrebet i den metropolitanske katedral i Managua af urostyrker og en gruppe medlemmer af Den Nationale Sandinistiske Befrielsesfront, som handlede med fuldstændig straffrihed og med politiets medvirken og samtykke; der henviser til, at IACHR har dokumenteret angreb på fire universiteter (UCA, UPOLI, UNA og UNAN);

D.   der henviser til, at det høje antal ofre beviser den brutale undertrykkelse fra de statslige myndigheders side, som er en krænkelse af de principper om nødvendighed og proportionalitet, der gælder i henhold til folkeretten og internationale standarder om begrænsninger for magtanvendelse; der henviser til, at chefen for Nicaraguas nationale politikorps, Aminta Granera, er trådt tilbage som følge af den overdrevne brug af vold;

E.  der henviser til, at medieforetagender, som dækkede demonstrationerne, vilkårligt blev lukket af regeringen, og at journalister, der gav udtryk for den mindste form for modstand, blev truet og tilbageholdt; der henviser til, at de nicaraguanske myndigheders hårde kurs over for ytringsfriheden og deres chikane af oppositionsledere er blevet fordømt som et angreb på de grundlæggende frihedsrettigheder; der henviser til, at journalisten Angel Gahona blev skudt og dræbt under en liveudsendelse;

F.  der henviser til, at menneskerettighedsorganisationer har registreret adskillige påstande om manglende bistand til og behandling af sårede demonstranter på offentlige hospitaler;

G.  der henviser til, at formanden for Nationalforsamlingen, Gustavo Porras, den 27. april 2018 bebudede nedsættelse af en sandhedskommission, der skulle undersøge, hvad der skete under demonstrationerne; der henviser til, at et panel af syv lovgivere – hvoraf fem tilhørte præsident Ortegas parti – den 6. maj 2018 udnævnte kommissionens fem medlemmer, og at Nationalforsamlingen godkendte udnævnelserne;

H.  der henviser til, at IACHR besøgte Nicaragua fra den 17. til den 21. maj 2018; der henviser til, at IACHR dokumenterede ulovlige og vilkårlige anholdelser, tortur og grusom, umenneskelig og nedværdigende behandling, censurering af og angreb på pressen og andre former for intimidering såsom trusler, chikane og forfølgelse med henblik på at opløse demonstrationerne og hæmme borgernes deltagelse deri;

I.  der henviser til, at den nationale dialog mellem Daniel Ortega og den nicaraguanske opposition og nicaraguanske borgergrupper, med den katolske kirke som mægler, blev indledt den 16. maj 2018, men mislykkedes med hensyn til at finde en løsning på krisen og blev suspenderet, eftersom regeringens forhandlere nægtede at drøfte en 40-punkts dagsorden forelagt af mæglerne, der indeholdt en køreplan for demokratiske valg, herunder reformer af valgloven, fremskyndelse af næste valg og forbud mod genvalg af præsidenten; der henviser til, at det blev foreslået at nedsætte et blandet udvalg bestående af seks personer – tre fra regeringen og tre fra platformen "Alianza Cívica por la Justicia y la Democracia";

J.  der henviser til, at Daniel Ortega siden 2007 er blevet genvalgt til embedet som præsident i tre på hinanden følgende valg, på trods af at den nicaraguanske forfatning forbød fortløbende genvalg, hvilket påviser den korruption og de autoritære principper, som staten gør anvendelse af; der henviser til, at valgene i 2011 og 2016 blev stærkt kritiseret for deres uregelmæssigheder af EU-institutionerne og OAS, eftersom de blev afholdt uden tilstedeværelsen af observatører fra disse organisationer eller andre troværdige internationale observatører;

K.  der henviser til, at korruption i den offentlige sektor, herunder korruption, der involverer Daniel Ortegas slægtninge, fortsat er en af de største udfordringer; der henviser til, at bestikkelse af embedsmænd, ulovlig beslaglæggelse og vilkårlige vurderinger fra told- og skattemyndighedernes side er meget udbredt; der henviser til, at der er givet udtryk for legitime bekymringer angående nepotisme inden for den nicaraguanske regering; der henviser til, at menneskerettighedsgrupper har fordømt den gradvise magtkoncentration, som etpartistyret og svækkelsen af institutionerne medfører;

L.  der henviser til, at der i Nicaragua er sket tilbageskridt med hensyn til demokrati og retsstatsprincippet i de seneste ti år; der henviser til, at udvikling og befæstelse af demokratiet og retsstaten og respekten for menneskerettighederne og de grundlæggende frihedsrettigheder skal være en integreret del af EU's eksterne politikker, herunder associeringsaftalen mellem Den Europæiske Union og landene i Mellemamerika fra 2012;

1.  fordømmer, at fredelige demonstranter, der er imod reformen af socialsikringen i Nicaragua, er blevet undertrykt og truet på brutal vis, hvilket har ført til tab af adskillige menneskeliv, forsvindinger og vilkårlige anholdelser, som de nicaraguanske myndigheder, de væbnede styrker, politiet og voldelige grupper, der støtter regeringen, er skyld i; minder alle nicaraguanske sikkerhedsstyrker om deres pligt til frem for alt at beskytte borgerne mod skader;

2.  udtrykker sin medfølelse og sympati med familierne til alle ofre, som blev dræbt og såret under demonstrationerne;

3.  opfordrer de nicaraguanske myndigheder til at standse alle voldshandlinger mod personer, der udøver retten til ytringsfrihed og retten til forsamlingsfrihed; opfordrer desuden de demonstranter og civilsamfundsorganisationer, der står i spidsen for demonstrationerne, til at afstå fra brugen af vold, når de udøver deres rettigheder; opfordrer indtrængende de nicaraguanske myndigheder til at løslade alle vilkårligt fængslede personer, yde kompensation til alle berørte familiemedlemmer og garantere, at der ikke vil blive truffet strafferetlige foranstaltninger mod dem; opfordrer indtrængende de statslige myndigheder til at afholde sig fra at fremsætte offentlige udtalelser, der stigmatiserer demonstranter, menneskerettighedsforkæmpere eller journalister, samt fra at anvende de statslige medier til offentlige kampagner, der kunne tilskynde til vold;

4.  opfordrer de nicaraguanske myndigheder til omgående at tillade en international, uafhængig og gennemsigtig efterforskning med henblik på at retsforfølge de personer, der er ansvarlige for undertrykkelsen og dødsfaldene under demonstrationerne; glæder sig i denne forbindelse over IACHR's besøg i Nicaragua og udtrykker bekymring over den foreløbige rapports konklusioner; opfordrer indtrængende det internationale samfund til at spille en aktiv rolle med hensyn til at stille de ansvarlige til regnskab;

5.  anmoder den nicaraguanske regering om at anerkende og styrke bemyndigelsen for udvalget for overvågning af gennemførelsen af henstillingerne fra IACHR og fastlægge en tidsplan for dets nye besøg; anmoder om, at der oprettes et offentligt tilstedeværelsesregister på hospitaler som ønsket af IACHR;

6.  opfordrer indtrængende de nicaraguanske myndigheder til at give alle samfundets aktører, bl.a. oppositionen, journalister og menneskerettighedsforkæmpere, herunder miljøaktivister og civilsamfundet, tilstrækkelig plads til at handle frit i henhold til folkeretten med henblik på at bane vejen for, at alle parter kan drøfte situationen i Nicaragua og værne om menneskerettighederne i landet; minder om, at fuld deltagelse af oppositionen, afpolarisering af retsvæsenet, afskaffelse af straffrihed og mediemangfoldighed er afgørende faktorer for at genetablere den demokratiske orden i landet;

7.  beklager krænkelsen af mediefriheden i Nicaragua, både før og under demonstrationerne; mener, at myndighedernes beslaglæggelse af medieforetagender under demonstrationerne er uacceptabel; opfordrer regeringen til at genoprette fuld mediefrihed og ytringsfrihed i landet og til at ophøre med at chikanere journalister;

8.   noterer sig den nylige indledning af en national dialog og nedsættelsen af en sandhedskommission, der skal indebære inddragelsen af uafhængige nationale aktører såvel som internationale aktører i alle sektorer; beklager, at den første runde af den nationale dialog er slået fejl som følge af de begrænsninger, som den nicaraguanske regering har indført, og udtrykker håb om, at den nylige genoptagelse af dialogen giver mulighed for at løse krisen og standse volden; understreger, at enhver dialog bør finde sted uden vold og undertrykkelse og med respekt for loven og forfatningen samt princippet om, at eventuelle ændringer i lovgivningen bør foretages i overensstemmelse med de procedurer, der er fastsat deri;

9.  fordømmer de ulovlige skridt, som er taget i modstrid med retssystemet, og som har ført til forfatningsmæssige ændringer, der har fjernet begrænsningerne af præsidentens mandatperiode og dermed givet Daniel Ortega mulighed for at fortsætte som præsident i klar modstrid med retten til demokratiske valg; understreger behovet for stærke demokratiske institutioner, forsamlingsfrihed og politisk pluralisme; opfordrer i denne forbindelse til en valgreform, som skal sikre retfærdige, gennemsigtige og troværdige valg, der overholder de internationale standarder, med henblik på at løse den politiske krise;

10.  opfordrer myndighederne til at bekæmpe den omsiggribende korruption inden for Nicaraguas politiske kredse, der hindrer alle statslige institutioners funktion og begrænser udenlandske investeringer; opfordrer til gennemførelse af Nicaraguas lovgivning om bekæmpelse af korruption, herunder lovgivningen om bestikkelse, embedsmisbrug og smørepenge; er bekymret over sammenhængen mellem præsident Ortega og andre konflikter i regionen; opfordrer de nicaraguanske myndigheder til at undertegne og ratificere Romstatutten for Den Internationale Straffedomstol;

11.  påpeger, at Nicaragua i lyset af associeringsaftalen mellem EU og landene i Mellemamerika skal mindes om nødvendigheden af at respektere principperne om retsstatsforhold, demokrati og menneskerettigheder som fastlagt i aftalens menneskerettighedsklausul; opfordrer indtrængende EU til at overvåge situationen og om nødvendigt overveje potentielle foranstaltninger; advarer mod de alvorlige politiske, økonomiske og investeringsmæssige konsekvenser, der kan følge af krænkelser af menneskerettighederne;

12.  pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet, Kommissionen, medlemsstaternes regeringer og parlamenter, generalsekretæren for Organisationen af Amerikanske Stater, Den Euro-Latinamerikanske Parlamentariske Forsamling, Det Centralamerikanske Parlament, Lima-gruppen og til regeringen og parlamentet i Republikken Nicaragua.

(1) EUT C 45 E af 23.2.2010, s. 89.
(2) EUT C 285 E af 21.10.2010, s. 74.
(3) Vedtagne tekster, P8_TA(2017)0043.


Ligestilling og styrkelse af kvinders position: ændring af pigers og kvinders liv via EU's eksterne forbindelser 2016-2020
PDF 174kWORD 63k
Europa-Parlamentets beslutning af 31. maj 2018 om gennemførelse af det fælles arbejdsdokument fra Kommissionens tjenestegrene (SWD(2015)0182) om ligestilling mellem kønnene og styrkelse af kvinders position: ændring af pigers og kvinders liv via EU's eksterne forbindelser 2016-2020 (2017/2012(INI))
P8_TA(2018)0239A8-0167/2018

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til FN's konvention af 18. december 1979 om afskaffelse af alle former for diskrimination imod kvinder (CEDAW),

–  der henviser til konventionen om indsatsen mod menneskehandel (CETS nr. 197) og konventionen om beskyttelse af børn mod seksuel udnyttelse og seksuelt misbrug (CETS nr. 201),

–  der henviser til Europarådets konvention af maj 2011 til forebyggelse og bekæmpelse af vold mod kvinder og vold i hjemmet (Istanbulkonventionen),

–  der henviser til FN's Befolkningsfonds (UNFPA's) rapport fra 2012 med titlen "Marrying Too Young – End Child Marriage" ("Gift for tidligt - Gør en ende på børneægteskaber"),

–  der henviser til Beijingerklæringen fra 1995 og Beijinghandlingsprogrammet fra den fjerde verdenskonference og resultatet af revisionskonferencerne,

–  der henviser til handlingsprogrammet fra den internationale konference om befolkning og udvikling og resultatet af revisionskonferencerne,

–  der henviser til FN's Sikkerhedsråds resolution 1325 (2000) om kvinder, fred og sikkerhed samt resolution nr. 1820 (2009), 1888 (2009), 1889 (2010), 1960 (2011), 2106 (2013), 2122 (2013) og 2242 (2015),

–  der henviser til Addis Abeba-handlingsplanen fra juli 2015 fra den tredje internationale konference om udviklingsfinansiering,

–  der henviser til 2030-dagsordenen for bæredygtig udvikling, der blev vedtaget i september 2015, og som trådte i kraft den 1. januar 2016, og navnlig målene for bæredygtig udvikling 1, 5, 8 og 10,

–  der henviser til Spotlight-Initiativet mellem EU og FN,

–  der henviser til artikel 2 og artikel 3, stk. 3, i traktaten om Den Europæiske Union,

–  der henviser til artikel 8 og 208 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF),

–  der henviser til EU’s kønshandlingsplan 2010-2015 (GAP I),

–  der henviser til den europæiske ligestillingspagt (2011-2020), som blev vedtaget af Rådet den 7. marts 2011,

–  der henviser til Kommissionens meddelelse af 21. september 2010 med titlen "Strategi for ligestilling mellem kvinder og mænd 2010-2015" (COM(2010)0491),

–  der henviser til den fælles meddelelse af 28. april 2015 fra Kommissionen og Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik til Europa-Parlamentet og Rådet om EU-handlingsplanen om menneskerettigheder og demokrati (2015-2019) med titlen ”Menneskerettigheder skal fortsat stå højt på EU’s dagsorden” (JOIN(2015)0016),

–  der henviser til Rådets konklusioner af 26. maj 2015 om kønsaspektet på udviklingsområdet,

–  der henviser til EU’s kønshandlingsplan 2016-2020 (GAP II), der blev vedtaget af Rådet den 26. oktober 2015, og til den årlige gennemførelsesrapport herfor, der blev offentliggjort den 29. august 2017 af Kommissionen og EU's højtstående repræsentant,

–  der henviser til Kommissionens strategiske indsats for ligestilling mellem kønnene 2016-2019 af 3. december 2015,

–  der henviser til EU's globale strategi for Den Europæiske Unions udenrigs- og sikkerhedspolitik fra juni 2016,

–  der henviser til artikel 208 i TEUF, der fastsætter princippet om udviklingsvenlig politikkohærens, som kræver, at der tages hensyn til målene for udviklingssamarbejdet i forbindelse med politikker, som kan forventes at berøre udviklingslandene,

–  der henviser til den nye europæiske konsensus om udvikling,

–  der henviser til sin beslutning af 8. oktober 2015 om fornyelsen af EU's handlingsplan for ligestilling og styrkelse af kvinders position i udviklingssamarbejdet(1),

–  der henviser til sin beslutning af 14. februar 2017 om revisionen af den europæiske konsensus om udvikling(2),

–  der henviser til vurderingen af gennemførelsen af EU's kønshandlingsplan for 2016-2020 på EU-plan, der blev offentliggjort i oktober 2017 af Europa-Parlamentets Forskningstjeneste,

–  der henviser til COC-rapporten om gennemførelsen af EU's LGBTI-retningslinjer(3),

–  der henviser til forretningsordenens artikel 52,

–  der henviser til de fælles drøftelser mellem Udviklingsudvalget og Udvalget om Kvinders Rettigheder og Ligestilling, jf. forretningsordenens artikel 55,

–  der henviser til den fælles betænkning fra Udviklingsudvalget og Udvalget om Kvinders Rettigheder og Ligestilling og til udtalelsen fra Udenrigsudvalget (A8-0167/2018),

A.  der henviser til, at princippet om ligestilling mellem kvinder og mænd er en af EU's centrale værdier og er forankret i EU-traktaterne og charteret om grundlæggende rettigheder, og at kønsmainstreaming derfor skal gennemføres og integreres i alle EU's aktiviteter og politikker for at sikre ligestilling i praksis og opnå en bæredygtig udvikling; der henviser til, at ligestilling og styrkelse af kvinders position er en forudsætning for at nå målene for bæredygtig udvikling i perioden efter 2015 og samtidig er et selvstændigt menneskerettighedsspørgsmål, der bør efterstræbes uanset dets fordele for udvikling og vækst;

B.  der henviser til, at mål nr. 5 for bæredygtig udvikling (SDG5) består i at opnå ligestilling mellem kønnene og styrke alle kvinders og pigers position på verdensplan, og der henviser til, at SDG5 skal integreres i hele 2030-dagsordenen for at opnå fremskridt på tværs af alle mål for bæredygtig udvikling;

C.  der henviser til, at ingen udviklingsstrategi kan være effektiv, medmindre kvinder og piger spiller en central rolle;

D.  der henviser til, at den oprindelige kønshandlingsplan I (2010-2015) (GAP I) førte til visse fremskridt, men at den også var præget af en række mangler: snævert anvendelsesområde, manglende kønsorienteret budgettering, EU-delegationernes begrænsede forståelse af rammerne for ligestilling, manglende engagement blandt EU's lederskab og manglende institutionel struktur og incitamenter til at motivere og støtte personalet tilstrækkeligt;

E.  der henviser til, at Europa-Parlamentet i sin beslutning af 8. oktober 2015 opfordrede til at afhjælpe disse mangler og vedtage en række andre ændringer, herunder en udvidelse af kønshandlingsplanen og et større ansvar for ligestilling på ledelsesniveau;

F.  der henviser til, at 2018 markerer 70-årsdagen for vedtagelsen af verdenserklæringen om menneskerettigheder, og at lighedsgrundsætningen står i centrum for visionen om menneskerettighederne i FN-pagten fra 1945, hvori det hedder, at menneskerettigheder og fundamentale frihedsrettigheder bør gælde for alle mennesker "uden forskel med hensyn til race, køn, sprog eller religion";

G.  der henviser til, at den nye kønshandlingsplan II (2016-2020) (GAP II) er et resultat af parlamentets anbefalinger med fokus på at ændre EU's institutionelle kultur i hovedkvartererne og i delegationerne med henblik på at skabe en systemisk ændring i EU's tilgang til ligestilling mellem kønnene samt på forvandling af kvinders og pigers liv ved hjælp af fire centrale indsatsområder;

H.  der henviser til, at de fire centrale indsatsområder, der indgår i GAP II, er: sikring af pigers og kvinders fysiske og psykiske integritet; fremme af pigers og kvinders økonomiske og sociale rettigheder og af deres myndiggørelse; styrkelse af pigers og kvinders stemme og deltagelse samt en horisontal søjle, der består i at ændre den institutionelle kultur i Kommissionens tjenestegrene og EU-Udenrigstjenesten med henblik på at opfylde EU's forpligtelser på en mere effektiv måde;

I.  der henviser til, at Parlamentet i sin beslutning af 3. oktober 2017 om indskrænkning af civilsamfundets spillerum i udviklingslandene(4) understreger, at det er yderst vigtigt at prioritere ligestilling og styrkelse af kvinders indflydelse og stilling via EU's eksterne forbindelser;

J.  der henviser til, at det er vanskeligt at fastlægge det budget, der er afsat til foranstaltninger, som tilstræber ligestilling mellem kønnene, da integration af kønsaspektet endnu ikke er internaliseret i alle budgetbevillinger og udgiftsbeslutninger som en del af en kønsbudgetteringsmetode; der henviser til, at EU's finansielle forpligtelser til ligestilling ifølge Kommissionen er øget, men at Kommissionens og EU-Udenrigstjenestens personalekapacitet til forvaltning af denne stigende arbejdsmængde ikke er øget;

K.  der henviser til, at kvinders deltagelse i økonomiske aktiviteter er afgørende for bæredygtig udvikling og økonomisk vækst;

L.  der henviser til, at ligestilling mellem kønnene lader til at være fraværende fra program- og projektovervågningssystemer og evalueringsprocesser, og der henviser til, at kønsspecifik analyse næsten ikke anvendes til at oplyse om landes strategiske mål, programmer, projekter og dialog;

M.  der henviser til, at et år efter vedtagelsen af GAP II er det for tidligt at foretage en fuldstændig vurdering af dens virkning; der henviser til, at et interval på mindst tre år med politisk indgriben eller gennemførelse anbefales, inden der foretages en evaluering af en EU-indsats; der henviser til, at formålet med denne beslutning derfor ikke er at drøfte formålet med GAP II, men at behandle, hvordan de erklærede mål er blevet gennemført i det første år, og anbefale tiltag for at forbedre gennemførelsen i de kommende år;

N.  der henviser til, at konventionen om barnets rettigheder er blevet undertegnet af 195 lande, er juridisk bindende og er et væsentligt redskab til at imødegå pigers sårbare situation og deres behov for særlig beskyttelse og omsorg;

O.  der henviser til, at genindførelse og udvidelse af Mexico City-politikken eller den såkaldte Global Gag-regel ("global mundkurv"), der skærer amerikansk global sundhedsbistand væk fra organisationer, som hjælper piger og kvinder med familieplanlægning og sundhedsydelser, hvad angår det seksuelle og reproduktive aspekt, skaber alvorlig bekymring; der henviser til, at programmer vedrørende hiv/aids, moder- og børnesundhed, Zika-indsats og andre sundheds- og sygdomsområder vil blive berørt, samt organisationer, der yder, rådgiver om, henviser til eller er fortalere for aborttjenester – selv hvis de gør det med deres egne, ikke-amerikanske midler, og selv om abort er lovligt i deres land;

P.  der henviser til, at EU's delegationer og repræsentationer er i forreste linje med hensyn til gennemførelse af ​GAP II i partnerlandene, og at lederskab og viden hos delegations- og missionschefer og personalet spiller en vigtig rolle for at sikre en vellykket gennemførelse af GAP II; der henviser til, at der fortsat er en kønsbarriere for kvinder, hvad angår opnåelse af adgang til leder- og mellemlederstillinger i EU's delegationer;

Q.  der henviser til, at kun en tredjedel af alle EU-delegationer arbejder på LGBTI-menneskerettigheder; der henviser til, at EU's LGBTI-retningslinjer anvendes uensartet; der henviser til, at gennemførelsen af retningslinjerne i høj grad afhænger af de enkelte ambassadørers viden og interesse i stedet for en strukturel tilgang;

R.  der henviser til, at mænd og kvinder påvirkes forskelligt i konflikter, efter konflikter og i skrøbelige situationer; der henviser til, at kvinder ikke blot er ofre, men også er drivkraft for positive forandringer, som kan bidrage til konfliktforebyggelse og -løsning, fredsopbygning, fredsforhandlinger og genopbygning efter konflikter; der henviser til, at kvinder og piger kan opleve forskellige former for diskrimination og være mere udsat for fattigdom; der henviser til, at én ud af tre kvinder på verdensplan sandsynligvis vil blive udsat for fysisk og seksuel vold på et tidspunkt i sit liv; der henviser til, at 14 millioner piger hvert år tvinges til at indgå ægteskab;

1.  noterer sig offentliggørelsen i august 2017 af den første årlige gennemførelsesrapport for 2016, som viser et klart momentum hen imod gennemførelsen af GAP II;

2.  understreger, at det et år efter vedtagelsen af GAP II endnu er tidligt, men den generelle retning hilses velkommen, og der er blevet noteret en række positive tendenser; noterer sig imidlertid også, at der er en række udfordringer, for så vidt angår rapportering og gennemførelse af nøgleprioriteter og kønsrelaterede mål for bæredygtig udvikling og overvågning af fremskridt for alle målsætninger, samt hvad angår integration af kønsaspektet i sektorpolitisk dialog;

3.  bemærker, at GAP II er blevet udarbejdet i form af et fælles arbejdsdokument; anmoder Kommissionen om at vise sit stærke engagement ved at opgradere den til en fremtidig meddelelse om ligestilling mellem kønnene;

4.  bemærker, at anvendelsen af banebrydende politisk forskning og solid dokumentation er afgørende metoder til opbygning af viden om ligestilling mellem kønnene og styrkelse af kvinders indflydelse og stilling med henblik på at udvikle politikker og strategier for at styrke Unionens muligheder for at gøre ligestilling mellem kønnene til en oplevet virkelighed; opfordrer EU-Udenrigstjenesten og Kommissionen til at lægge særlig vægt på deres mål om at sikre, at der foretages en uafhængig evaluering af gennemførelsen af foranstaltningerne i bilag 1 i GAP II;

5.  bemærker, at GAP II indeholder en omfattende dagsorden, der spænder over hele EU's udenrigspolitiske dagsorden og bifalder i denne forbindelse valget af tre tematiske søjler, nemlig sikring af piger og kvinders fysiske og psykiske integritet, fremme af pigers og kvinders økonomiske og sociale rettigheder samt styrkelse af pigers og kvinders position, styrkelse af pigers og kvinders stemme og deltagelse; understreger, at disse søjler er beregnet til at tackle de vigtigste faktorer og årsager, der medvirker til diskrimination og marginalisering; noterer sig ligeledes den horisontale søjle, der består i at ændre den institutionelle kultur i Kommissionens tjenestegrene og EU-Udenrigstjenesten med henblik på at opfylde EU's forpligtelser vedrørende ligestilling og kvinders myndiggørelse på en mere effektiv måde via EU's eksterne forbindelser;

6.  påpeger, at de vigtigste medvirkende faktorer og årsager til diskrimination og marginalisering bl.a. omfatter: seksuel og kønsbaseret vold mod piger og kvinder, herunder skadelige traditioner såsom børneægteskaber og kvindelig kønslemlæstelse, utilstrækkelig adgang til basale sektorer og sociale tjenester, f.eks. sundhed, uddannelse, vand, sanitet og ernæring, problemer med at få adgang til seksuel og reproduktiv sundhed og ulige deltagelse i offentlige og private institutioner samt i den politiske beslutningsproces og i fredsprocesser;

7.  minder om, at kønsforskelle overlapper og øger andre former for ulighed, og at denne forståelse bør danne grundlag for valg af prioriteringer og forpligtelser til handling;

8.  opfordrer til i højere grad at fokusere på gennemførelsen af GAP II for piger og kvinder, der lider under yderligere diskrimination baseret på etnicitet, seksualitet, handicap, kaste eller alder, og til, at data opdeles på en dertil svarende måde;

9.  understreger, at større inddragelse af kvinder på arbejdsmarkedet, forbedring af støtten til kvindelige iværksættere, sikring af lige muligheder og lige løn til mænd og kvinder og fremme af balancen mellem arbejdsliv og privatliv er afgørende faktorer for opnåelsen af en inklusiv og langsigtet økonomisk vækst, bekæmpelse af uligheder og fremme af kvinders økonomiske uafhængighed;

10.  bifalder den stærke tilsyns- og ansvarlighedsramme, der skal måle og spore fremskridtet i forbindelse med GAP II og anerkender, at de øgede ambitioner giver EU en reel mulighed for at fremme ligestilling mellem kvinder og mænd og styrke pigers og kvinders position på området for eksterne forbindelser; erkender dog behovet for en dybere forståelse for og harmonisering af denne ramme for at vurdere virkningerne af EU-aktioner ordentligt;

11.  anerkender betydningen af at styrke politikker og foranstaltninger til fremme af pigers uddannelse og dens virkninger med hensyn til deres sundhed og styrkelse af deres økonomiske position; påpeger, at piger og unge kvinder er specielt sårbare, og at der er behov for et særligt fokus for at sikre deres adgang til alle uddannelsesniveauer; opfordrer i denne sammenhæng til at overveje en række muligheder inden for naturvidenskab, teknologi, ingeniørvirksomhed og matematik (STEM);

12.  påpeger, at større inddragelse af både den offentlige og den private sektor er afgørende for at fremme kvinders rettigheder og deres økonomiske bemyndigelse på tværs af forskellige økonomiske sektorer; fremhæver behovet for kvinders integration og repræsentation på nye økonomiske områder, der er vigtige for den bæredygtige udvikling, herunder IKT; understreger, at erhvervslivet spiller en vigtig rolle for styrkelsen af kvinders rettigheder; opfordrer i denne forbindelse til, at der gives øget støtte til lokale SMV'er, specielt til kvindelige iværksættere, således at de bliver i stand til at drage nytte af den vækst, der drives frem af den private sektor;

13.  understreger behovet for at styrke kvinder i landdistrikter ved at forbedre deres adgang til jord, vand samt uddannelse, markeder og finansielle tjenesteydelser;

14.  opfordrer EU til at fremme øget deltagelse af kvinder i fredsbevarende og fredsskabende processer samt i EU's militære og civile krisestyringsmissioner;

Resultater af GAP II

15.  bifalder udvidelsen af kønshandlingsplanen til alle EU's eksterne tjenester og til medlemsstaterne og noterer sig fremskridtene med hensyn til at ændre EU's institutionelle kultur i hovedkvartererne og i delegationerne, som er af afgørende betydning for effektiviteten af EU's initiativer og deres indvirkning på kønsligestillingen; glæder sig også over de obligatoriske krav, som GAP II indfører for alle aktører i EU til årligt at aflægge rapport om de fremskridt, der er gjort, på mindst ét tematisk område; gentager imidlertid behovet for styrket lederskab og for fortsatte forbedringer af sammenhængen og koordinationen mellem EU's institutioner og medlemsstaterne under anvendelse af de eksisterende strukturer og budgetter;

16.  glæder sig over, at Kommissionens tjenestegrene og EU-Udenrigstjenesten samt 81 % af EU's delegationer og 22 medlemsstater har indsendt ligestillingsrapporter for 2016; er klar over, at der muligvis findes ekstraordinære omstændigheder, der forklarer, hvorfor delegationerne ikke rapporterer, forventer, at delegationerne og medlemsstaterne øger deres indsats, og ønsker at se vedvarende fremskridt fra år til år, indtil alle delegationerne indgiver rapporter; bemærker, at der fortsat er store forskelle mellem medlemsstaterne; minder om, at fuldstændig overholdelse af GAP-rapportering og gennemførelse vil være afgørende for at nå GAP II-målet om at integrere kønsaspektet i 85 % af alle nye initiativer inden 2020;

17.  glæder sig over de praktiske skridt hen imod en kulturændring og indførelsen af en obligatorisk kønsspecifik analyse for alle nye eksterne aktioner, der iværksættes, således at det overordnede ansvar for rapportering om GAP placeres hos lederne af EU's delegationer, samt over det øgede antal højtstående medarbejdere, der er involveret i gennemførelse af GAP II, og udpegelsen af et stigende antal ligestillingsfortalere og kontaktpunkter for ligestillingsspørgsmål i EU's delegationer, selv om der i øjeblikket kun findes kontaktpunkter for ligestillingsspørgsmål i halvdelen af EU's delegationer; opfordrer til, at der afsættes mere tid til ligestillingsspørgsmål, og at de delegationer, der endnu ikke har gjort det, opretter deres kontaktpunkter for ligestillingsspørgsmål; understreger, at alle kontaktpunkter for ligestillingsspørgsmål bør have tilstrækkelig tid og kapacitet til at udføre deres opgaver;

18.  beklager, at en rapport fra EU-Udenrigstjenesten fra november 2016 viser, at kun nogle få missioner under FSFP har træningsforløb vedrørende seksuel eller kønsbestemt chikane, og bemærker, at der i 2015 ikke blev indberettet tilfælde af seksuel eller kønsbestemt chikane, misbrug eller vold fra FSFP-missioner; understreger, at det er vigtigt at føre en nultolerancepolitik i sager vedrørende seksuel eller kønsbestemt chikane og at støtte institutionelle strukturer, som fokuserer på at forebygge seksuel eller kønsbaseret vold; opfordrer EU-Udenrigstjenesten og EU-medlemsstaterne til at støtte alle bestræbelser på at bekæmpe seksuel eller kønsbaseret vold i internationale fredsbevarende operationer og til at sikre, at whistleblowere og ofre får effektiv beskyttelse;

19.  bifalder det øgede antal foranstaltninger med et kønsligestillingsfokus (kønsmarkører G1 og G2) og kravet til delegationerne om at begrunde projekter, der ikke har et sådant fokus; understreger, at en generel stigning i sådanne projekter ikke bør ske på bekostning af specifikke målrettede projekter (kønsmarkør G2), og anbefaler derfor et specifikt mål for G2-projekter; bemærker, at det er uklart, hvordan målrettede (G2) og integrerede aktioner (G1) skulle supplere hinanden; opfordrer til yderligere bestræbelser på at klarlægge integration af kønsaspektet og til at øge de målrettede foranstaltninger;

20.  bemærker, at kun nogle få tilbagevendende komponenter af ligestilling mellem kønnene anvendes i program- og projektvalg; opfordrer de aktører, der står for gennemførelsen, til at udnytte hele anvendelsesområdet for ligestilling mellem kønnene;

21.  fordømmer alle former for vold mod kvinder og piger og alle former for kønsbaseret vold, herunder menneskehandel, seksuel udnyttelse, tvangsægteskab, æresforbrydelser, kvindelig kønslemlæstelse og brugen af seksuel vold som krigsvåben; opfordrer EU og alle medlemsstater til at ratificere Istanbulkonventionen som det første juridisk bindende internationale instrument til forebyggelse og bekæmpelse af vold mod kvinder;

22.  beklager, at kvinder, der har oplevet eller oplever vold, støttes på uensartet måde mod mandlig vold med hensyn til information om, adgang til og tilrådighedsstillelse af tilflugtssteder, støtteydelser og rettigheder, hjælpelinjer, voldtægtskrisecentre osv.; understreger, at Istanbulkonventionen bør placere mænds vold mod kvinder som et centralt fokus i konventionen, samtidig med at man tager fat på al kønsbaseret vold ved at tackle vold motiveret af uoverensstemmelser af forskellige årsager, herunder seksuel orientering, kønsidentitet og kønsudtryk; understreger vigtigheden af at træffe strategiske foranstaltninger til proaktivt at bekæmpe kønsstereotyper og modvirke mønstre, der er præget af patriarki, racisme, sexisme, homofobi og transfobi samt kønsnormativitet og heteronormativitet;

23.  beklager dybt, at den nuværende programmering synes at tilsidesætte kønsdimensionen i krisesituationer eller vanskelige konflikter, hvilket blandt andet har betydet, at piger og kvinder, som er ofre for voldtægt i forbindelse med krig, ikke har adgang til behandling, der ikke virker diskriminerende, og navnlig til fyldestgørende lægebehandling; opfordrer Kommissionen til systematisk at gennemføre GAP II i humanitære sammenhænge, hvor den skal give adgang til medicinske ydelser uden forskelsbehandling, og til aktivt at informere sine humanitære partnere om, at det er Kommissionens opfattelse, at den humanitære folkeret i situationer, hvor en graviditet er en trussel mod en kvindes eller piges liv eller medfører lidelse, kan berettige tilbud om en sikker abort; opfordrer indtrængende til, at leveringen af humanitær bistand fra EU og medlemsstaterne ikke bør være genstand for restriktioner, der pålægges af andre partnerdonorer, hvad angår nødvendig lægehjælp, herunder adgang til sikre aborter for kvinder og piger, der er ofre for voldtægt under væbnede konflikter; glæder sig over, at mange EU-delegationer har fokuseret på bekæmpelse af vold mod kvinder; insisterer i denne forbindelse på behovet for at sikre beskyttelsen af alle kvinders og pigers ret til liv og værdighed ved aktivt at bekæmpe skadelig praksis som kønsdrab; fremhæver, at brugen af voldtægt som krigsvåben og undertrykkelsesform skal udryddes, og at EU skal lægge pres på tredjelandes regeringer og alle implicerede aktører i de regioner, hvor denne form for kønsbaseret vold finder sted, for at få sat en stopper for denne praksis og bringe gerningsmændene for en domstol, og arbejde med de overlevende og berørte kvinder og lokalsamfund for at hjælpe dem med at heles og komme på fode igen;

24.  understreger, at universel respekt for og adgang til seksuel og reproduktiv sundhed og rettigheder (SRSR) bidrager til opfyldelsen af alle de mål for bæredygtig udvikling, der har med sundhed at gøre, såsom svangerskabsrådgivning og foranstaltninger for at undgå højrisikofødsler og mindske dødeligheden blandt spædbørn og børn; påpeger, at adgang til familieplanlægning, sundhedstjenester for mødre og sikre og lovlige aborttjenester er elementer, der bidrager afgørende til at redde kvinders liv; beklager imidlertid, at prioriteter i forbindelse med familieplanlægning og reproduktiv sundhed forsømmes både med hensyn til finansiering og programmer; er foruroliget over, at ingen af EU-delegationerne i Mellemøsten og Nordafrika eller i regionerne Europa og Centralasien har valgt nogen indikator knyttet til seksuel og reproduktiv sundhed og rettigheder (SRHR) trods det store behov for SRHR i disse regioner; opfordrer Unionens delegationer i disse regioner til at revurdere disse bekymrende tal for at afgøre, om de kan være knyttet til fejlrapportering, eller om der er behov for at supplere de nuværende programmer med målrettede aktioner mod SRHR ved at udnytte midtvejsevalueringen af programmet; understreger, at det særlige kapitel om SRHR skal bibeholdes i årsrapporten for at sikre, at GAP II's transformerende indflydelse vurderes korrekt, og for at sikre, at fremskridt med hensyn til SRHR afspejles på passende måde ved hjælp af rapportens metodiske tilgang;

25.  bemærker, at rapporten viser, at der er behov for en stærkere indsats til støtte for seksuel og reproduktiv sundhed og rettigheder (SRHR) som en forudsætning for ligestilling mellem kønnene og myndiggørelse af kvinder, og at der er behov for passende redskaber til at måle fremskridt med hensyn til at sikre universel adgang til SRHR, som aftalt i overensstemmelse med EU's engagement i den internationale konference om befolkning og udvikling ICPD's handlingsprogram og Beijinghandlingsprogrammet og slutdokumenterne fra deres revisionskonferencer i henhold til mål 5.6 for bæredygtig udvikling; minder i denne forbindelse også om mål 3.7 og 5.3;

26.  beklager, at mål nr. 18 med fokus på kvinderettighedsorganisationer og kvindelige menneskerettighedsforkæmpere får for lidt opmærksomhed i en situation, hvor civilsamfundets spillerum indskrænkes; er bekymret over den tematiske prioritering i forbindelse med politiske og borgerlige rettigheder og især over, at der ikke er blevet lagt vægt på kvinders og pigers deltagelse i politiske og borgerlige rettigheder i gennemførelsen af GAP II;

Vigtigste anbefalinger til Kommissionen/EU-Udenrigstjenesten

27.  opfordrer Kommissionen og EU-Udenrigstjenesten til at tage yderligere skridt til at lette udvekslingen af bedste praksis til forbedring af kønsligestilling og integration af kønsaspektet mellem delegationer og enheder, f.eks. gennem oprettelse og fremme af et netværk af kontaktpunkter for kønsspørgsmål og udveksling af flere positive eksempler på vellykket praksis, herunder, men ikke udelukkende programformulering, gennemførelse og systemisk kønsspecifik analyse, og til at sikre, at kønsspecifikke analyser effektivt påvirker de programmer, som gennemføres af Unionens delegationer;

28.  påpeger, at der er sket betydelige fremskridt inden for forskellige prioritetsområder, men nogle med langsommere fremgang, end man kunne have forventet; opfordrer Kommissionen til at undersøge årsagerne til, at visse tematiske mål og prioritetsområder oftere tages i betragtning af EU-delegationerne, hvorved der opnås større fremskridt;

29.  opfordrer til at styrke de menneskelige ressourcer, der afsættes til integration af kønsaspektet inden for Kommissionens tjenestegrene, gennem målrettet uddannelse og omlægning af eksisterende strukturer og ansættelse af yderligere personale; mener, at øget uddannelse af personalet, især for højtstående og ledende embedsmænd, og indeholdende specifik uddannelse i kønsspørgsmål for de mest sårbare grupper samt et kontaktpunkt for kønsspørgsmål pr. enhed og en koordineringsgruppe på tværs af enheder i GD DEVCO, GD NEAR, GD ECHO og EU-Udenrigstjenesten vil bidrage til bedre at integrere kønsaspektet i enhederne for eksterne politikker; mener, at forbedringer og yderligere specialisering i uddannelse i ligestillingsspørgsmål også bør stilles til rådighed for lokale partnere til inden for statslige rammer og blandt ikke-statslige aktører, herunder NGO'er;

30.  understreger behovet for at sikre sammenhæng og komplementaritet blandt alle EU's eksisterende eksterne instrumenter og politikker med hensyn til integration af kønsaspektet, herunder den nye konsensus om udvikling, EU-ressourcepakken om integration af kønsaspektet i udviklingssamarbejde og EU's handlingsplan vedrørende menneskerettigheder og demokrati;

31.  glæder sig over retningslinjerne af marts 2016, der omhandler de ressourcer og redskaber til gennemførelse af GAP II, der gælder for GD DEVCO og EU-Udenrigstjenesten, og opfordrer til, at der udarbejdes en vejledning til alle europæiske tjenester, der er involveret i gennemførelsen af GAP II;

32.  glæder sig over lanceringen af det fælles ligestillingsinitiativ fra EU og FN ("Spotlight-initiativ"), i overensstemmelse med målet i GAP II om at bekæmpe seksuel og kønsbaseret vold og skadelig praksis såsom kvindelig kønslemlæstelse, tidligt tvangsægteskab og menneskehandel; bemærker imidlertid, at Spotlight-initiativet hovedsageligt behandler elementer på dagsordenen, der allerede er en fælles bekymring globalt, som dokumenteret af gennemførelsesrapporten, og understreger derfor behovet for at fremme ligestilling mellem kønnene på en mere samlet måde gennem en passende blanding af programmer og behandlingsmetoder; opfordrer til, at Spotlight-initiativet udstyres med flere midler, der ikke allerede er øremærket til ligestilling mellem kønnene; opfordrer Kommissionen til at benytte midtvejsevalueringen af dens internationale samarbejdsprogrammer til at øge finansieringen til kønsressourcepakken med henblik på at gennemføre de ambitiøse mål i GAP, herunder ved integration af ligestilling mellem kønnene i det bilaterale samarbejde og ved hjælp af tematiske programmer;

33.  understreger, at princippet om ligestilling mellem kvinder og mænd bør fremmes og integreres i EU's eksterne forbindelser; bemærker imidlertid, at forbindelsen mellem handel og kønsspørgsmål ikke behandles i GAP II i tilstrækkeligt omfang og mere generelt, at integration af kønsaspektet fortsat er en multidimensional udfordring; minder i denne forbindelse om, at forhandlinger om handelsaftaler, navnlig for kapitlerne om handel og bæredygtig udvikling, som omfatter arbejdstagerrettigheder, udgør et vigtigt redskab til at fremme ligestilling mellem mænd og kvinder og styrke kvinders indflydelse i tredjelande; opfordrer derfor GD TRADE til tage skridt til at gennemføre GAP II i sit arbejde og til at sørge for, at alle EU-handelsaftaler omhandler pigers og kvinders rettigheder og ligestilling, som drivkraft for økonomisk vækst, og til at respektere ILO's grundlæggende konventioner om køns- og arbejdstagerrettigheder; minder om behovet for at overvåge EU's handelspolitiks indvirkning på styrkelsen af kvinders position og ligestillingen mellem kønnene under dens gennemførelse;

34.  bemærker, at styrkelse af pigers og kvinders indflydelse og stilling er et af de erklærede mål for EU's optræden udadtil via den globale strategi for den fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik; bemærker, at der ikke i tilstrækkelig grad bliver taget hensyn til kvinders rolle i fredsforhandlinger og mægling inden for rammerne af GAP II; fremhæver den vigtige rolle, som kvinder spiller med hensyn til at fremme dialog og opbygge tillid, skabe tilslutning til fred og samle forskellige syn på, hvad fred og sikkerhed betyder, navnlig i forbindelse med konfliktforebyggelse og konfliktløsning samt genopbygning efter konflikter; påpeger, at fremme af kvinders rettigheder i krise- eller konfliktramte lande resulterer i stærkere og mere modstandsdygtige samfund; glæder sig over, at der i EU-Udenrigstjenesten er blevet udpeget en ledende konsulent i ligestillingsspørgsmål og for gennemførelsen af FN's Sikkerhedsråds resolution 1325 om kvinder, fred og sikkerhed; går ind for at styrke de foranstaltninger, der bliver gennemført af EU-medlemsstaterne og på internationalt plan, via FN, for mere effektivt at imødegå konsekvenserne af konflikter og postkonfliktsituationer for kvinder og piger; opfordrer Kommissionen til at støtte det nye globale netværk af kontaktpunkter for kvinder, fred og sikkerhed; bemærker, at det er vigtigt, at FN's Sikkerhedsråd har vedtaget resolution 2250 om ungdom, fred og sikkerhed, og at EU finder de bedst tænkelige måder til at gennemføre denne resolution;

35.  minder om sin anmodning i forbindelse med handelsforhandlingerne med Chile om medtagelse af et specifikt kapitel om handel, ligestilling mellem kønnene og styrkelse af kvinders position; understreger, at forslaget om at medtage et sådant målrettet kapitel i en handelsaftale nu for første gang bliver til virkelighed; understreger behovet for at blive informeret om indholdet af dette kapitel og evaluere det med henblik på senere at træffe beslutninger på et mere generelt plan; opfordrer indtrængende EU til at indføre tværgående foranstaltninger i handelsaftaler med henblik på at fremme ligestilling mellem kønnene, udveksle bedste praksis og gøre det muligt for kvinder at få større gavn af handelsaftaler;

36.  opfordrer til indsamling af kønsopdelte data i de nøglesektorer, der er mest berørt af handelsaftaler, hvilket vil være et nyttigt redskab til så præcist som muligt at forudsige deres virkning på kvinders liv og modvirke eventuelle negative virkninger; opfordrer også til oprettelse af en mekanisme, der er målrettet tilsyn med og styrkelse af kønspolitikken inden for rammerne af handelsaftaler;

37.  glæder sig over den tematiske prioritering af økonomisk og social styrkelse og analysen af hindringer for adgang til produktive ressourcer, herunder jord og de dermed forbundne aktiviteter; gentager, at selv om EU har forpligtet sig til at investere i ligestilling i landbruget, er kvindelige landmænd ikke det primære mål for den officielle udviklingsbistand (ODA) til landbruget, og opfordrer EU og dets medlemsstater til at tildele kvindelige landmænd flere ressourcer i overensstemmelse med målsætning nr. 5 i GAP II;

38.  opfordrer på det kraftigste institutionerne til i væsentlig grad at forbedre andelen af kvinder med hensyn til ansættelse i og navnlig ledere af EU-delegationerne, hvor der i øjeblikket findes 28 kvindelige delegationsledere ud af 138, samt af kvindelige missionschefer (der er i øjeblikket 5 ud af 17); opfordrer derfor Kommissionen og EU-Udenrigstjenesten til effektivt at gennemføre målrettede politikker for at gøre kvinders adgang til leder- og mellemlederstillinger lettere; påpeger den lave repræsentation af kvinder i beslutningstagningen, som tyder på, at der er usynlige barrierer, der forhindrer dem i at beklæde ansvarsfulde poster med større ansvar;

39.  understreger, at en vellykket GAP II i sidste ende vil afhænge af et langsigtet og konsekvent engagement på højt politisk plan og hos den øverste ledelse ved alle EU-aktører såvel som af rådigheden over tilstrækkelige menneskelige og finansielle ressourcer til dens gennemførelse samt af, at EU's indsats tilpasses de lokale realiteter i modtagerlandene; glæder sig i denne forbindelse over, at kommissæren med ansvar for internationalt samarbejde og udvikling har engageret sig positivt og tilskynder til større engagement fra de andre kommissærers side; noterer sig, at mere politisk lederskab fra den højtstående repræsentant og ledere er nødvendigt for at øge ressourcer og ansvarlighed og for at koordinere og styrke dette engagement i de kommende år; opfordrer alle EU-aktører til at gøre brug af kønsressourcepakken for at sikre, at integrering af kønsaspektet anvendes konsekvent med henblik på at realisere de ambitiøse mål i GAP II;

40.  fordømmer på det kraftigste USA's genoptagelse og udvidelse af Mexico City-politikken (den såkaldte Global Gag-regel ("globale mundkurv")) i januar 2017 og dens indvirkning på kvinders og pigers globale sundhedsydelser og rettigheder; gentager sin opfordring til EU og dets medlemsstater til proaktivt at støtte kvinders rettigheder verden over og til i væsentlig grad at øge både den nationale og EU's udviklingsfinansiering til fremme af seksuel og reproduktiv sundhed og rettigheder, herunder adgang til familieplanlægning samt sikker og lovlig abort uden forskelsbehandling, med henblik på at mindske det finansieringsunderskud, som USA har efterladt på dette område;

41.  opfordrer EU-Udenrigstjenesten til at forbedre gennemførelsen af EU's LGBTI-retningslinjer og sikre, at Unionens delegationer regelmæssigt konsulterer LGBTI-organisationer og informerer dem om, hvad der gøres for LGBTI-rettigheder, for at sikre, at indsatsniveauet og de trufne foranstaltninger er betinget af behovene hos LGBTI-samfundet i et land og ikke af delegationspersonalets personlige engagement, og til at koordinere strategi og foranstaltninger ikke kun med nationale ambassader i EU-medlemsstater, men også med ambassader i tredjelande og med internationale organisationer såsom FN;

42.  bemærker, at det er nødvendigt med tilstrækkelig finansiering til ligestilling mellem kønnene i eksterne forbindelser for at opretholde det politiske engagement i forbindelse med dette mål; understreger, at den nuværende finansiering til ligestilling mellem kønnene og styrkelse af kvinders position fortsat er utilstrækkelig, og opfordrer indtrængende til, at der gøres en indsats for at rette op på denne situation i den næste FFR;

Vigtigste anbefalinger til EU's delegationer

43.  bifalder den fleksibilitet, som GAP II giver delegationerne til at vælge deres prioriteter i overensstemmelse med deres nationale forhold, eftersom dette muliggør analyse og vurdering af de specifikke behov fra sag til sag i hvert land eller område; anbefaler ikke desto mindre, at delegationerne bør tilskyndes til at have udvist fremskridt på mindst én prioritet pr. tematisk søjle ved udgangen af GAP II for at sikre en mere jævn dækning af forskellige tematiske områder såsom styrkelse af politikker og foranstaltninger til fremme af uddannelse for piger og deres virkninger med hensyn til sundhed og økonomisk selvstændiggørelse; opfordrer indtrængende til at fokusere på kvinders og pigers situation i konfliktramte områder samt på kønsbestemt vold og især brugen af voldtægt som krigsvåben; minder endvidere om, at EU-finansierede aktioner og projekter systematisk skal sigte mod at bekæmpe uligheder mellem kønnene og forskelsbehandling;

44.  minder om forpligtelsen til at anvende integrering af kønsaspektet i alle EU's aktiviteter, herunder politiske dialoger og i alle sektorspecifikke politiske dialoger og inden for områder som energi, landbrug, transport, uddannelse og offentlig administration, der hidtil har fået mindre opmærksomhed; insisterer på, at integration af kønsaspektet bør indføres i nationale planer og politiske rammer for at sikre partnerlandenes ejerskab og ansvar og erindrer på denne måde om betydningen af at støtte udviklingsprojekter, der fremmes af kvinder fra de pågældende lande; understreger betydningen af at arbejde med partnerlande om indførelse af kønsspecifikke nationale budgetter;

45.  opfordrer til, at der oprettes en særlig budgetpost for ligestilling, for at spørgsmålet om kvinders deltagelse i politik og repræsentation i EU's nabolande og i EU kan behandles på en mere fremtrædende måde; understreger, at disse programmer også bør integreres fuldt ud i UN Women og bør opstille målbare mål for regelmæssig overvågning af fremskridt på ligestillingsområdet i de østlige og sydlige nabolande, styrke samarbejdet og engagere sig mere med regeringerne i partnerlandene med henblik på at opnå bedre resultater hurtigere, inden for rammerne af bilaterale partnerskaber og associeringsaftaler;

46.  bemærker, at undervisning i integration af kønsaspektet kun finder sted i nogle delegationer, og at en stor del af det uddannede personale havde kontraktlig status med midlertidige opgaver; opfordrer EU-delegationerne til at løse dette problem;

47.  understreger betydningen af, via politisk dialog, at forbedre kvinders deltagelse i uddannelse, økonomiske aktiviteter, beskæftigelse og erhverv som en væsentlig måde til at forbedre hvorpå kvinders position i samfundet;

48.  understreger betydningen af at gennemføre systematiske og evidensbaserede kønsspecifikke analyser, der så vidt muligt anvender data, der er opdelt efter køn og alder, i samråd med og med deltagelse af lokale civilsamfundsorganisationer og kvindegrupper, menneskerettighedsorganisationer og lokale og regionale myndigheder til udvælgelse og vurdering af valg af mål, midler til gennemførelse og kilder til kontrol samt af resultaternes effektivitet og bæredygtighed; glæder sig over den kendsgerning, at 42 landes kønsspecifikke analyser er afsluttet, opfordrer til hurtig afslutning for alle andre lande og til en langt større anvendelse af ligestillingskriterier i program- og projektovervågningssystemer og evalueringsprocesser samt til, at kønsspecifik analyse spiller en rolle i definitionen af landes strategiske mål, programmer, projekter og dialog; opfordrer EU til at undersøge mulighederne for at udveksle, styre og ajourføre kønsspecifikke analyser på en mere systematisk måde med henblik på at forbedre koordineringen og ikke at begrænse kønsspecifikke analyser til oplagte politiske områder som uddannelse og mødres sundhed, men også at overveje politiske områder, der for øjeblikket fejlagtigt anses for at være kønsneutrale, især landbrug, klima og energi;

49.  noterer sig, at Kommissionen i det fælles arbejdsdokument fra tjenestegrenene om den flerårige finansielle ramme 2016-2020 har erkendt, at EU's finansielle investeringer i ligestilling mellem kønnene ikke er blevet målt systematisk; opfordrer Kommissionen til at vedtage en klar og resultatorienteret tilgang, der opstiller høje standarder for rapporterings-, evaluerings- og ansvarliggørelsesmekanismer, og til at fremme evidensbaseret beslutningstagning for at udnytte de til rådighed værende finansielle ressourcer mere effektivt og hensigtsmæssigt; anmoder om, at der udarbejdes en rapport for nøjagtigt at fastslå, hvor mange midler der specifikt er blevet afsat til at integrere ligestillingsaspektet, og påvise de mest bemærkelsesværdige mål, der er nået;

50.  understreger behovet for yderligere at forbedre dataindsamlingen på nationalt plan og udvikle specifikke indikatorer med mål baseret på disse indikatorer samt betydningen af at føre tilsyn med dem i overensstemmelse med målene for bæredygtig udvikling;

51.  minder om, at kvinders rettigheder er menneskerettigheder, og opfordrer til, at der arbejdes videre med hensyn til at tackle sociale og kulturelle normer og kønsstereotyper i samfundet ved hjælp af et tættere samarbejde med civilsamfundet og græsrodsorganisationer, der fremmer kvinders rettigheder og styrkelse af deres position, især i sammenhænge med statsskrøbelighed, konflikter og nødsituationer; mener, at det er væsentligt at oprette nye netværk eller udvikle de eksisterende samt at inddrage alle vigtige aktører, herunder den private sektor, såvel som at udvikle offentlig-private partnerskaber, så vidt det er muligt; understreger behovet for, at kvinder får en voksende rolle i lokalsamfund og NGO'er for så vidt angår overvågning og ansvarliggørelse af lokale myndigheder; understreger behovet for at undgå at beskrive kvinder og piger som "sårbare", men snarere understrege deres rolle som drivkraft for forandring og udvikling og som agenter for fred ved konfliktløsninger; understreger, at inddragelsen af drenge og mænd og deres aktive deltagelse er nødvendig for at sikre reel ligestilling mellem kvinder og mænd; tilskynder derfor til en bredt baseret undervisning med henblik på adfærdsændring vedrørende kønsbaseret vold, hvor alle mænd og drenge samt lokalsamfund inddrages; understreger, at sociale normer med hensyn til kvinders og mænds roller sætter kvinder i en situation med større sårbarhed, især i forhold til deres seksuelle og reproduktive sundhed, og fører til skadelige former for praksis såsom kvindelig kønslemlæstelse eller børneægteskaber, tidlige ægteskaber og tvangsægteskaber;

52.  opfordrer EU til at fremme lovrammer og strategier, der tilskynder til en større og mere effektiv deltagelse af kvinder i fredsbevaring, fredsopbygning og mæglingsprocesser samt EU's militære og civile krisestyringsmissioner i overensstemmelse med FN's Sikkerhedsråds resolution 1325 om kvinder, fred og sikkerhed, med særligt fokus på konfliktrelateret seksuel vold; mener i den forbindelse, at kønssensitiv konfliktanalyse i samråd med samfundsbaserede aktører og kvindeorganisationer kan skabe mulighed for bedre at forstå kvinders rolle i konflikter;

53.  understreger behovet for budgetbevillinger til programmer til forebyggelse af børneægteskaber, som tager sigte på at skabe et miljø, hvor piger kan udnytte deres fulde potentiale, bl.a. ved hjælp af uddannelse, sociale og økonomiske programmer for piger uden skolegang, beskyttelse af børn, krisecentre for piger og kvinder, juridisk rådgivning og psykologisk støtte;

54.  understreger betydningen af ved regelmæssig dialog og koordinering at øge engagementet hos civilsamfundsorganisationer og andre interessenter såsom menneskerettigheds-, sundheds- og miljøaktører i samarbejde med Unionens delegationer, da et sådant samarbejde vil bidrage til at forbedre synligheden og gennemførelsen af GAP II og derved øge offentlighedens ansvarlighed i forbindelse med fremskridt på området for ligestilling mellem kønnene;

55.  er bekymret over, at der ikke gives tilstrækkelig opmærksomhed til beskyttelsen af kvinderettighedsforkæmpere og kvinderettighedsorganisationer, da de i øjeblikket er under enormt pres på grund af det svindende civile spillerum i mange regioner; er ligeledes bekymret over den tematiske prioritering af politiske og borgerlige rettigheder og især over, at der ikke er blevet lagt vægt på kvinders og pigers deltagelse i politiske og borgerlige rettigheder i gennemførelsen af GAP II;

56.  opfordrer EU-delegationerne til at sikre en effektiv og regelmæssig dataindsamling om vold mod kvinder og piger, til at udarbejde landespecifikke henstillinger og fremme oprettelsen af beskyttelsesmekanismer og passende støttestrukturer for ofre;

Vigtigste anbefalinger til Europa-Parlamentet

57.  opfordrer Parlamentets delegationer til i deres arbejde med deres partnerlandene systematisk at spørge om kønsprogrammering, resultaterne af kønsspecifikke analyser og arbejde med fremme af ligestilling mellem kvinder og mænd og styrkelse af kvinders position samt til at indføje møder med kvindeorganisationer i deres missionsprogrammer; opfordrer Parlamentet til at sikre en bedre balance mellem kønnene i sammensætningen af sine delegationer;

58.  opfordrer til, at Kommissionen offentliggør rapporter om landes kønsspecifikke analyser, og at disse rapporter indgår i baggrundsorienteringerne for alle Parlamentets delegationer til tredjelande;

59.  anbefaler, at Parlamentet regelmæssigt og eventuelt hvert andet år bør undersøge fremtidige GAP II-gennemførelsesrapporter;

Vigtigste anbefalinger til fremtidige rapporteringer

60.  understreger behovet for en forenklet rapporteringsmetode, som begrænser bureaukratiet til et minimum; opfordrer til, at fremtidige gennemførelsesrapporter afsluttes og offentliggøres inden for en kortere tidsramme; opfordrer til udvikling af onlinerapportering, klare modeller og til udstedelse af en vejledning for at lette delegationernes arbejde;

61.  understreger, at der er behov for at sikre inddragelse og inklusion af kvinder på samfundsøkonomiske områder, der er vigtige for en bæredygtig udvikling; understreger, at erhvervslivet har en vigtig rolle at spille i bestræbelserne på at fremme kvinders rettigheder; opfordrer i denne forbindelse til, at der gives øget støtte til lokale SMV'er og specielt til kvindelige iværksættere via mikrolån, således at de bliver i stand til at drage nytte af den vækst, der drives frem af den private sektor;

62.  understreger behovet for at støtte styrkelse af den nationale statistiske kapacitet og statistiske mekanismer i partnerlandene, effektiv koordinering af finansiel og teknisk bistand for at muliggøre bedre måling, såvel som overvågning og forvaltning af resultater, der opnås med hensyn til integration af kønsaspektet;

63.  opfordrer Kommissionen til at indsamle kønsopdelte data om gennemførelsen af EU-finansieringsprogrammer for styrkelse af kvinders position;

64.  fremhæver behovet for ikke kun robuste politikker og integrering af ligestillingsaspektet, men også for rapporter om specifikke konkrete tiltag, især på følsomme områder som seksuel og reproduktiv sundhed, for overvågning af den reelle indvirkning på kvinders og pigers liv såvel som på mænds og drenges liv;

65.  minder imidlertid om, at medtagelse af kønsaspektet i data omfatter mere end indsamling af kønsopdelte data, og opfordrer til forbedring af dataindsamlingen for at muliggøre en kvalitativ analyse af kvinders situation, f.eks. vedrørende arbejdsvilkår;

66.  understreger behovet for at forbedre pålideligheden af den kønsspecifikke analyse ved at harmonisere oplysninger, som er indsamlet af EU-delegationer på en måde, der gør dem sammenlignelige;

67.  påpeger, at det er nødvendigt ikke blot at høre internationale og nationale partnere, akademikere, tænketanke og kvindeorganisationer, men også at sikre, at deres input og ekspertise kan inddrages i tilsynet med EU-finansierede aktiviteter og programmer for ligestilling mellem kønnene;

68.  minder om, at EU og medlemsstaterne er forpligtede til at respektere pigers og kvinders rettigheder som migranter, flygtninge og asylansøgere i forbindelse med gennemførelsen og udviklingen af EU's migrationspolitik; opfordrer i denne forbindelse til, at der foretages en nyvurdering af EUNAVFOR MED operation SOPHIA med den libyske kystvagt i betragtning af rapporterne om systematisk seksuel vold mod kvinder i interneringscentre på libysk territorium;

69.  bemærker, at begrebet integrering af ligestillingsaspektet stadig ofte støder på manglende forståelse, og at der er behov for en bedre kvalitativ rapportering, der vil muliggøre en evaluering af gennemførelsen af GAP inden for de eksisterende politikker og projekter; understreger behovet for konkrete mål og aktiviteter i forbindelse med klare, konkrete referencepunkter og en streng tidsplan samt en kvalitativ vurdering af de data, der viser den faktiske indvirkning af de foranstaltninger, der er gennemført i modtagerlandene, således at GAP II kan være en reel mekanisme til prioritering og gennemførelse af politikker snarere end blot et værktøj til intern rapportering;

o
o   o

70.  pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet og Kommissionen.

(1) EUT C 349 af 17.10.2017, s. 50.
(2) Vedtagne tekster, P8_TA(2017)0026.
(3) https://www.ilga-europe.org/sites/default/files/Attachments/report_on_the_implementation_of_the_eu_lgbti_guidelines_2016.pdf
(4) Vedtagne tekster, P8_TA(2017)0365.


Rapport om gennemførelsen af EU-ungdomsstrategien
PDF 173kWORD 67k
Europa-Parlamentets beslutning af 31. maj 2018 om gennemførelsen af EU-ungdomsstrategien (2017/2259(INI))
P8_TA(2018)0240A8-0162/2018

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til artikel 9, 165 og 166 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF),

–  der henviser til Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder, særlig artikel 14, 15, 21, 24 og 32,

–  der henviser til FN's konvention om rettigheder for personer med handicap, som blev ratificeret af EU i 2010,

–  der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1288/2013 af 11. december 2013 om oprettelse af "Erasmus+": EU-programmet for uddannelse, ungdom og idræt og om ophævelse af afgørelse nr. 1719/2006/EF, nr. 1720/2006/EF og nr. 1298/2008/EF(1),

–  der henviser til Rådets resolution om en EU-arbejdsplan for ungdom for 2016-2018(2),

–  der henviser til Rådets henstilling af 22. april 2013 om oprettelsen af en ungdomsgaranti(3),

–  der henviser til Rådets konklusioner af 7.-8. februar 2013 om et ungdomsbeskæftigelsesinitiativ(4),

–  der henviser til Rådets resolution af 27. november 2009 om nye rammer for det europæiske samarbejde på ungdomsområdet (2010-2018)(5),

–  der henviser til Kommissionens evaluering af EU-ungdomsstrategien(6),

–  der henviser til Rådets konklusioner af 12. maj 2009 om en strategiramme for det europæiske samarbejde på uddannelsesområdet ("ET 2020")(7),

–  der henviser til sin beslutning af 14. september 2017 om fremtiden for programmet Erasmus+(8),

–  der henviser til sin beslutning af 2. februar 2017 om gennemførelsen af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1288/2013 af 11. december 2013 om oprettelse af "Erasmus+": EU-programmet for uddannelse, ungdom og idræt og om ophævelse af afgørelse nr. 1719/2006/EF, nr. 1720/2006/EF og nr. 1298/2008/EF(9),

–  der henviser til Paris-erklæringen om fremme af medborgerskab og de fælles værdier frihed, tolerance og ikke-diskrimination ved hjælp af uddannelse, som blev vedtaget på det uformelle møde mellem EU’s undervisningsministre den 17. marts 2015 i Paris,

–  der henviser til fælles rapport 2015 fra Rådet og Kommissionen om gennemførelse af nye rammer for det europæiske samarbejde på ungdomsområdet, som blev vedtaget af Rådet den 23. november 2015(10),

–  der henviser til Rådets henstilling af 20. december 2012 om validering af ikkeformel og uformel læring(11),

–  der henviser til Kommissionens meddelelse af 26. august 2015 med titlen "Udkast til Rådets og Kommissionens fælles rapport for 2015 om gennemførelse af den strategiske ramme for europæisk samarbejde inden for uddannelse (ET2020) – Nye prioriteter for europæisk samarbejde inden for uddannelse" (COM(2015)0408),

–  der henviser til Kommissionens meddelelse af 3. marts 2010 med titlen "Europa 2020: En strategi for intelligent, bæredygtig og inklusiv vækst" (COM(2010)2020),

–  der henviser til Kommissionens meddelelse af 17. januar 2018 om handlingsplanen for digital uddannelse (COM(2018)0022),

–  der henviser til sin beslutning af 27. oktober 2016 om vurdering af EU-strategien for unge 2013-2015(12),

–  der henviser til Rådets henstilling af 10. marts 2014 om en kvalitetsramme for praktikophold(13),

–  der henviser til De Forenede Nationers konvention om barnets rettigheder,

–  der henviser til Europarådets resolution af 25. november 2008 om Europarådets ungdomspolitik (CM/Res(2008)23),

–  der henviser til Europarådets henstilling af 31. maj 2017 om ungdomsarbejde (CM/Res(2017)4),

–  der henviser til sin beslutning af 12. april 2016 om EU-undervisning i skolen(14),

–  der henviser til sin beslutning af 8. september 2015 om fremme af unges iværksættervirksomhed via uddannelse og erhvervsuddannelse(15),

–  der henviser til Det Europæiske Regionsudvalgs udtalelse om europæisk samarbejde på ungdomsområdet (2010-2018)(16),

–  der henviser til sin beslutning af 19. januar 2016 om betydningen af interkulturel dialog, kulturel mangfoldighed og uddannelse for fremme af EU's grundlæggende værdier(17),

–  der henviser til skyggerapporten om ungdomspolitik, som er offentliggjort af Det Europæiske Ungdomsforum,

–  der henviser til Det Europæiske Ungdomsforums beslutning om EU-ungdomsstrategien(18),

–  der henviser til oplægget med titlen "Engage. Inform. Empower" fra Det Europæiske Ungdomsinformations- og Rådgivningsagentur (ERYICA),

–  der henviser til forretningsordenens artikel 52 og til artikel 1, stk. 1, litra e), samt bilag 3 til Formandskonferencens afgørelse af 12. december 2002 om proceduren for tilladelse til at udarbejde initiativbetænkninger,

–  der henviser til betænkning fra Kultur- og Uddannelsesudvalget og udtalelse fra Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender (A8-0162/2018),

A.  der henviser til, at krisens negative konsekvenser for unge menneskers muligheder for at udvikle deres fulde potentiale fortsat kan mærkes overalt i Den Europæiske Union;

B.  der henviser til, at mange medlemsstater, navnlig i det sydlige Europa, fortsat er et stykke fra at nå op på det niveau, hvor de befandt sig før krisen for så vidt angår en række ungdomsrelaterede indikatorer som beskæftigelse, velfærd og social beskyttelse;

C.  der henviser til, at der er en tydelig indskrænkning af forskellene på regionalt plan i hele EU; der henviser til, at mange regioner stadig har en lavere beskæftigelsesfrekvens, end de havde før krisen;

D.  der henviser til, at ungdomsarbejdsløsheden gradvis er blevet mindre i de seneste år, selv om den ifølge Eurostat lå på 16,1 % i januar 2018 og endog var over 34 % i nogle medlemsstater; der henviser til, at der sammenlignet med tallene fra 2008 (15,6 %) kan konstateres en stigning i arbejdsløsheden; der henviser til, at disse tal hindrer en universalløsning, hvis de unges potentiale skal udnyttes fuldt ud; der henviser til, at der er foruroligende høje ungdomsarbejdsløshedstal i regionerne i den yderste periferi, og at tallet i nogle af disse regioner kommer op over 50 %, som det er tilfældet på Mayotte;

E.  der henviser til, at dårligt stillede befolkningsgrupper som f.eks. etniske mindretal, mennesker med særlige behov, kvinder, LGBTIQ-personer, migranter og flygtninge – som oplever forhindringer, når det drejer sig om at komme ud på arbejdsmarkedet og om at få adgang til kultur, sociale tjenesteydelser og uddannelse – er de grupper, der er hårdest ramt af den samfundsøkonomiske krise;

F.  der henviser til, at uddannelse hjælper med at minimere virkningerne af socioøkonomiske uligheder og sikrer de færdigheder og kompetencer, der er nødvendige for at reducere risikoen for, at ugunstige vilkår går i arv fra generation til generation;

G.  der henviser til, at den generelle mangel på investeringer i unge og unges rettigheder vil forhindre disse i at gøre krav på, udøve og forsvare deres rettigheder og vil bidrage til en forværring af fænomener som et faldende befolkningstal, skolefrafald, manglende faglige og erhvervsmæssige kvalifikationer, sen indtræden på arbejdsmarkedet, manglende økonomisk uafhængighed, potentielt dårligt fungerende socialsikringsordninger, udbredt usikkerhed i ansættelsen og social udstødelse;

H.  der henviser til, at de problemer, som unge står over for i forbindelse med beskæftigelse, uddannelse og erhvervsuddannelse såvel som i forbindelse med social og politisk deltagelse ikke er ensartede, og at nogle grupper er uforholdsmæssigt hårdere ramt end andre; der henviser til, at der er behov for en yderligere indsats for at støtte dem, der er længst væk fra arbejdsmarkedet eller slet ikke har nogen forbindelse med det;

I.  der henviser til, at det er af afgørende betydning at bevare lokale skoler og uddannelsesinstitutioner i alle Europas regioner, hvis målet er at forbedre uddannelserne for unge og gøre det muligt for EU at tilbyde sin fulde støtte til regionerne i forbindelse med at imødegå denne udfordring;

J.  der henviser til, at uddannelse, interkulturel dialog, strategisk kommunikation og navnlig tættere samarbejde mellem medlemsstaterne spiller en central rolle i bestræbelserne på at forhindre marginalisering og radikalisering af unge mennesker og styrke deres modstandskraft;

K.  der henviser til, at unge aktivt bør inddrages i planlægningen, udviklingen, gennemførelsen, overvågningen og vurderingen af alle politikker, der påvirker unge; der henviser til, at 57 % af ungdomsorganisationerne i EU mener, at der ikke tages hensyn til deres ekspertise ved udformningen af ungdomspolitikker(19);

L.   der henviser til, at det er vigtigt, at ungdomsorganisationer sikrer en passende grad af repræsentation og inkludering af unge for at være fuldt legitime;

M.  der henviser til, at EU-ungdomsstrategien ganske vist er en igangværende strategi, som til stadighed udvikles, men dens målsætninger fortsat er meget brede og ambitiøse; der henviser til, at der mangler behørigt fastlagte referenceparametre;

N.  der henviser til, at EU-ungdomsstrategien for 2010-2018 understreger behovet for en struktureret dialog mellem unge mennesker og beslutningstagere;

O.  der henviser til, at det endelige mål for EU-ungdomsstrategien er at skabe flere og lige muligheder for alle unge europæere;

P.  der henviser til, at unge bør have hjælp og sættes i stand til at håndtere de alvorlige problemer, som de for øjeblikket står over for, og klare de udfordringer, som de vil møde i fremtiden, gennem mere relevante, effektive og bedre koordinerede ungdomspolitikker, bedre og tilgængelig uddannelse og målrettet brug af økonomiske, beskæftigelsesmæssige og sociale politikker på lokalt, regionalt og nationalt plan samt på EU-plan;

Q.  der henviser til EU i de senere år har iværksat en række initiativer som f.eks. ungdomsbeskæftigelsesinitiativet og ungdomsgarantiordningen inden for rammerne af sin ungdomsstrategi med det formål at skabe flere og lige muligheder for alle unge på uddannelsesområdet og på arbejdsmarkedet og med henblik på at fremme unges integration, selvstændiggørelse og aktive deltagelse i samfundet;

R.  der henviser til, at der er behov for at integrere EU's indsats på ungdomsområdet gennem inddragelse af ungdomsdimensionen overalt i nuværende og fremtidige politikker og finansieringsprogrammer, navnlig i alle væsentlige politiske områder som f.eks. økonomi, beskæftigelse og sociale anliggender, samhørighed, sundhed, kvinder, medbestemmelse, migration, kultur, medier og uddannelse;

S.  der henviser til, at der er behov for at koordinere gennemførelsen af den fremtidige EU-ungdomsstrategi på tværs af forskellige politiske sektorer og institutioner;

T.  der henviser til, at det er nødvendigt at inddrage et kønsperspektiv i beslutningstagningen om ungdomspolitikker for at tage hensyn til de særlige udfordringer og omstændigheder, som navnlig unge kvinder og piger fra forskellige kulturelle og religiøse miljøer bliver konfronteret med; der henviser til, at ungdomspolitikken bør omfatte særlige kønssensitive foranstaltninger, f.eks. forebyggelse af vold mod kvinder og piger, undervisning i ligestilling og seksualundervisning; der henviser til, at kvinder i gennemsnit har 1,4 gange større sandsynlighed for ikke at være i beskæftigelse eller under uddannelse (at være NEET'er) end mænd(20), og at der er behov for en fortsat indsats for at øge deltagelsen på arbejdsmarkedet blandt unge kvinder – navnlig efter barselsorlov og for enlige mødre – samt blandt personer, der forlader skolen tidligt, lavtuddannede, unge med handicap og alle unge, der risikerer at blive udsat for forskelsbehandling;

U.  der henviser til, at der er behov for en vedvarende indsats for at øge unge menneskers deltagelse i samfundslivet, navnlig hvad angår personer med handicap, migranter, flygtninge, NEET'er, og de personer, der risikerer social udstødelse;

V.  der henviser til, at uddannelse er en central faktor i bekæmpelsen af social udstødelse, og at investering i færdigheder og kompetencer derfor er afgørende for at bekæmpe den høje arbejdsløshed, især blandt NEET'er;

W.  der henviser til, at Unionen i henhold til artikel 9 i TEUF ved fastlæggelsen og gennemførelsen af sine politikker og aktiviteter tager hensyn til de krav, der er knyttet til fremme af et højt beskæftigelsesniveau, sikring af passende social beskyttelse, bekæmpelse af social udstødelse samt et højt niveau for uddannelse, erhvervsuddannelse og beskyttelse af menneskers sundhed;

X.  der henviser til, at EU-ungdomsstrategien har skabt et godt grundlag for et frugtbart og meningsfyldt samarbejde på ungdomsområdet;

Y.  der henviser til, at opnåelsen af målsætningerne for den sidste treårige cyklus i EU-ungdomsstrategien (2010-2018) ikke kan vurderes behørigt og præcist, og at det er meget vanskeligt at vurdere en sammenligning af situationen i de forskellige medlemsstater, fordi der mangler benchmarks og indikatorer, og fordi der opereres med overlappende gennemførelsesinstrumenter;

Z.  der henviser til, at erhvervsvejledning og adgang til oplysninger om beskæftigelsesmuligheder og uddannelsesforløb er afgørende for den fremtidige uddannelsesmæssige udvikling og overgangen til arbejdsmarkedet;

AA.  der henviser til, at EU i forbindelse med fastsættelsen af målene for denne strategi og gennemførelsen og evalueringen af den skal arbejde i tæt partnerskab med de nationale, regionale og lokale myndigheder;

Udfordringer for de unge og erfaringer fra EU's nuværende ungdomsrelaterede beslutningsproces

1.  noterer sig med beklagelse, at langsigtede økonomiske stramninger, navnlig nedskæringer inden for uddannelse, kultur og ungdomspolitikker, har haft en negativ indvirkning på unge mennesker og deres levevilkår; advarer om, at unge, og navnlig de dårligst stillede grupper som f.eks. unge med handicap, unge kvinder, mindretal og personer med særlige behov, er hårdt ramt af voksende ulighed, risikoen for udelukkelse, usikkerhed og forskelsbehandling;

2.  glæder sig over resultaterne af det europæiske samarbejde på ungdomsområdet, som har vist sig egnet til at håndtere de problemer, som de fleste europæere står over for, og støtte de nationale politiske beslutningstagere ved at forsyne dem med ekspertise, anbefalinger og legitimitet og ved med held at mobilisere flere EU-midler;

3.  anser den åbne koordinationsmetode for at være relevant, men stadig et utilstrækkeligt middel til at skabe en ramme for ungdomspolitikker, der skal suppleres af andre foranstaltninger; gentager sin opfordring til tættere samarbejde og udveksling af bedste praksis om ungdomsspørgsmål på lokalt, regionalt og nationalt plan samt EU-plan; opfordrer indtrængende medlemsstaterne til at enes om klare indikatorer og benchmarks for at gøre det muligt at overvåge de opnåede fremskridt;

4.  anerkender de positive resultater, som EU-ungdomsstrategien har opnået gennem udvikling af et tværsektorielt arbejde og gennemførelse af en struktureret dialog for at sikre unge menneskers deltagelse, og mener, at de relevante aktørers og interesseparters generelle kendskab til EU-ungdomsstrategiens mål og instrumenter skal forbedres; bemærker navnlig, at den bottom-up-tilgang, der anvendes for den strukturerede dialog, udgør en merværdi og bør bevares; opfordrer derfor Kommissionen og medlemsstaterne til at tage hensyn til resultaterne af den sjette cyklus i den strukturerede dialog, der fokuserer på den fremtidige EU-ungdomsstrategi i forbindelse med udarbejdelsen af den nye strategi;

5.  foreslår, at lokale og regionale myndigheder inddrages i ungdomspolitikken, især i de medlemsstater, hvor de har kompetence på dette område;

6.  glæder sig over de politiske initiativer, der tager sigte på at støtte de unge i EU, navnlig initiativet "Investering i Europas unge", det europæiske solidaritetskorps og ungdomsbeskæftigelsesinitiativet; mener imidlertid, at disse instrumenter bør være bedre forbundet med EU-ungdomsstrategien og følge en bottom-up-tilgang; opfordrer derfor Kommissionen til systematisk at sammenkæde alle politiske forslag vedrørende unge med den overordnede strategi og til at inddrage alle relevante parter som f.eks. arbejdsmarkedsparterne og civilsamfundet ved at anlægge en holistisk, langsigtet strategi med veldefinerede horisontale mål;

7.  opfordrer indtrængende Kommissionen til at oprette en tværsektoriel arbejdsgruppe til koordinering af den fremtidige gennemførelse af EU-ungdomsstrategien med deltagelse af EU's institutioner, herunder Europa-Parlamentet, medlemsstaterne og civilsamfundet, navnlig fagforeninger og ungdomsorganisationer;

8.  opfordrer Kommissionen til at skabe effektive redskaber til koordinering mellem de forskellige tjenester og overdrage ansvaret for mainstreamingen af ungdomspolitikken samlet set til en næstformand i Kommissionen;

9.  opfordrer medlemsstaterne til at anvende den europæiske søjle for sociale rettigheder som grundlag for udarbejdelsen af lovgivning for unge;

10.  understreger betydningen af at fremme en sund livsstil for at forebygge sygdomme og finder det nødvendigt at give de unge den rette information og assistance i forbindelse med alvorlige psykiske sundhedsproblemer såsom tobaks-, alkohol-, narkotika- og stofmisbrug og -afhængighed;

11.  fremhæver vigtigheden af, at Kommissionen evaluerer gennemførelsen af EU-strategien for unge i medlemsstaterne med henblik på at muliggøre en øget kontrol og skærpet tilsyn på stedet; opfordrer indtrængende Kommissionen til at fastsætte mål for EU-ungdomsstrategien, som kan vurderes kvalitativt og kvantitativt, under hensyntagen til de særlige forhold i hver enkelt medlemsstat eller region; opfordrer Kommissionen til at øge finansieringen til programmer og foranstaltninger, der har til formål at forberede unge på arbejdslivet;

En stemme til de unge i EU-ungdomsstrategien

12.  anbefaler, at den fremtidige EU-ungdomsstrategi bliver deltagerorienteret og centreret omkring unge mennesker, således at den forbedrer alle unge europæeres velfærd, afspejler deres behov, ambitioner og diversitet samt giver dem bedre adgang til kreative værktøjer, der involverer nye teknologier;

13.  mener, at EU bør udtrykke solidaritet med de unge og fortsætte med at give dem styrke til at deltage i samfundslivet ved at udvikle særlige foranstaltninger som f.eks. integrering af frivilligt arbejde, støtte til ungdomsarbejde, udvikling af nye værktøjer – især værktøjer, der involverer nye teknologier – og fremme af udvekslinger baseret på solidaritet, samfundsengagement, frirum og demokratisk dialog; anerkender derfor vigtigheden af ungdomsorganisationer som et sted, hvor unge kan vokse og udvikle en fornemmelse af aktivt medborgerskab; opfordrer medlemsstaterne til at fremme aktiv inddragelse af unge i frivillige organisationer; understreger, at en øget samfundsdeltagelse blandt de unge, ud over at være et vigtigt resultat i sig selv, kan fungere som et springbræt til øget politisk deltagelse;

14.  fremhæver i denne forbindelse den vigtige rolle, som ikkeformel og uformel læring samt deltagelse i sportsaktiviteter og frivilligt arbejde spiller med hensyn til at fremme udviklingen af medborgerlige, sociale og interkulturelle kompetencer og færdigheder hos unge europæere;

15.  opfordrer medlemsstaterne til at sørge for nationale lovgivningsmæssige rammer og tilstrækkelige finansielle midler til frivilligt arbejde;

16.  opfordrer indtrængende Kommissionen og medlemsstaterne til at tilskynde unge – navnlig dem med begrænsede muligheder og dem uden for de formelle strukturer – til at spille en aktiv og afgørende rolle i det offentlige liv og til at indføre en participatorisk tilgang til politikudformning for at give de unge mulighed for at få indflydelse på beslutninger, der påvirker deres liv, ved at tilbyde dem online- og offline-demokratiredskaber, idet der tages hensyn til begrænsninger og risici ved de sociale medier, og ved at inddrage de relevante interessenter som f.eks. arbejdsmarkedets parter, civilsamfundet og ungdomsorganisationer i udarbejdelsen, gennemførelsen, overvågningen og vurderingen af ungdomspolitikker;

17.  opfordrer medlemsstaterne til at tilskynde unge til at deltage fuldt ud i valgprocesser;

18.  påpeger, at det er nødvendigt at fortsætte den strukturerede dialog mellem unge og beslutningstagere i forbindelse med den næste europæiske samarbejdsramme på ungdomsområdet; mener, at den strukturerede dialogproces systematisk bør øge antallet og forskelligartetheden af de grupper af unge, den rækker ud efter, og bemærker, at der for at sikre dette bør stilles tilstrækkelig finansiel støtte til rådighed for nationale og europæiske arbejdsgrupper; opfordrer medlemsstaterne til at fremme de nationale, regionale og lokale beslutningstageres deltagelse i den strukturerede dialog med unge;

19.  opfordrer indtrængende medlemsstaterne til at sørge for gennemsigtighed, når de indgiver deres regnskaber og anvender midler, der er øremærket til fremme af bæredygtige beskæftigelsesmuligheder for unge; gentager derfor, at det er vigtigt, at medlemsstaterne indgiver detaljerede oplysninger om deres unges situation, når de bliver bedt om det;

20.  fremhæver manglen på systematiske opdateringer og pålidelige data om gennemførelsen af ungdomsstrategien; opfordrer derfor indtrængende medlemsstaterne og Kommissionen til at fremme et tættere samarbejde mellem nationale og regionale statistiktjenester, når det drejer sig om at forelægge relevante og ajourførte statistikker over unge, som er vigtige for vurderingen af, i hvilket omfang det lykkes at gennemføre strategien; mener, at de treårlige rapporter, der forelægges, skal ledsages af sådanne statistikker;

21.  minder om, at der er en tendens til faldende deltagelse blandt unge ved nationale og lokale valg, og at unge har behov for politisk engagement og for at kunne se resultatet af deres bidrag; minder om, at unges mulighed for at få erfaring med at deltage politisk i deres eget miljø og egne lokalsamfund fra en tidlig alder er et afgørende skridt i retning af en øget følelse af et EU-borgerskab og i retning af, at de unge bliver aktive borgere; opfordrer derfor Kommissionen og medlemsstaterne til at anspore de regionale og lokale myndigheder til at sikre, at unge mennesker og ungdomsorganisationer effektivt og fuldt ud kan deltage og engagere sig i beslutningstagnings- og valgprocesser;

22.  opfordrer medlemsstaterne til at inddrage de nationale ungdomsråd i overvågningen og gennemførelsen af EU-ungdomsstrategien;

23.  understreger teknologis potentiale til at skabe kontakt med de unge og opfordrer EU til at styrke deres muligheder for at deltage i samfundet via e-platforme;

24.  bemærker med beklagelse, at Kommissionen ganske vist har gjort sig vedvarende anstrengelser for at oplyse om de muligheder, som forskellige EU-programmer byder på for unge, men at der stadig er mange unge, der mener, at de har begrænset adgang til dem; opfordrer indtrængende Kommissionen til at forbedre sine kommunikationsredskaber;

Lige muligheder for at sikre bæredygtig inklusion på arbejdsmarkedet

25.  er dybt foruroliget over, at der fortsat er høj ungdomsarbejdsløshed overalt i EU, især i det sydlige Europa; erindrer om, at der bør være garanti for jobskabelse og beskæftigelse af høj kvalitet, og at dette fortsat må betragtes som centrale forpligtelser over for unge, og efterlyser i denne forbindelse foranstaltninger, der kan lette de unges overgang fra uddannelse til arbejde ved at sikre praktikophold og lærlingeuddannelser af høj kvalitet; opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at fremme strukturreformer på arbejdsmarkedet, rimelige arbejdsvilkår og aflønning med henblik på at sikre, at unge ikke forskelsbehandles i forbindelse med deres adgang til arbejdsmarkedet; understreger, at det er vigtigt at definere sociale rettigheder i forbindelse med nye former for beskæftigelse og rimelige praktikophold og at sikre social dialog;

26.  understreger, at det er vigtigt, at nationale, regionale og lokale myndigheder vedtager skræddersyede foranstaltninger og yder individualiseret støtte med henblik på at nå ud til alle NEET'er; minder om behovet for at inddrage lokale interesseparter såsom arbejdsmarkedets parter, fagforeninger, civilsamfundet og ungdomsorganisationer;

27.  mener, at der bør træffes særlige foranstaltninger til at tackle den vanskelige situation, som unge kvindelige arbejdstagere på arbejdsmarkedet befinder sig i, og at der bør sættes særligt fokus på den kønsbestemte lønforskel og kvindernes overrepræsentation i atypiske former for beskæftigelse, der ikke omfatter social beskyttelse;

28.  understreger, at der er behov for at fremme rimelige arbejdsvilkår og passende social beskyttelse for arbejdstagere i de såkaldte nye beskæftigelsesformer, hvor unge er overrepræsenteret;

29.  mener, at der desuden bør træffes foranstaltninger for at integrere unge migranter på arbejdsmarkedet under fuld overholdelse af princippet om ligebehandling;

30.  understreger, at en inklusiv ungdomspolitik bør beskytte og befordre sociale programmer, som fremmer politisk og kulturel deltagelse; mener endvidere, at anstændigt og reguleret arbejde baseret på kollektive overenskomster med stabile ansættelsesforhold, passende lønninger og universelle offentlige tjenester af høj kvalitet er af stor betydning for de unges sociale velfærd; opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at fremme rimelige arbejdsvilkår og en passende social beskyttelse, bl.a. i forbindelse med nye former for beskæftigelse;

31.  minder om, at beskæftigelse og iværksætterånd udgør en af de otte prioriteringer i EU-ungdomsstrategien (2010-2018); understreger, at ungdomsarbejde og ikkeformel læring, navnlig som det er udviklet i ungdomsorganisationer, spiller en afgørende rolle i udviklingen af de unges potentiale, herunder iværksætterfærdigheder, idet de får mulighed for at udvikle et bredt kompetencespektrum, der kan være med til at forbedre deres muligheder på arbejdsmarkedet;

32.  opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at fremme grænseoverskridende professionelle og faglige muligheder, udvide og øge investeringerne i erhvervsuddannelsessektoren og fremstille denne som et attraktivt uddannelsesvalg;

33.  opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at støtte de regionale og lokale myndigheder og til at investere i nye livsudfoldelsesmuligheder for unge for at udvikle deres kreativitet og fulde potentiale, støtte iværksætterånd blandt unge og fremme social inklusion af unge til gavn for deres lokalsamfund;

34.  opfordrer indtrængende Kommissionen og medlemsstaterne til at vedtage en rettighedsbaseret tilgang til ungdom og beskæftigelse; opfordrer medlemsstaterne til at sikre, at unge har adgang til gode praktikpladser og jobs, hvor deres rettigheder respekteres, bl.a. retten til et stabilt arbejde, der giver en ordentlig løn, social beskyttelse og sikrer et værdigt og selvstændigt liv;

35.  opfordrer indtrængende Kommissionen og medlemsstaterne til at føre tilsyn med virksomheder, der gentagne gange tilbyder praktikpladser uden at følge dem op med jobs, for at sikre, at jobs ikke erstattes med såkaldte praktikophold;

36.  glæder sig over, at foranstaltninger inden for rammerne af ungdomsbeskæftigelsesinitiativet har givet støtte til over 1,6 mio. unge(21); understreger, at der er behov for en større indsats og flere finansielle forpligtelser; understreger, at det er nødvendigt at nå bedre ud til de unge i NEET-gruppen, der står over for adskillige barrierer på samme tid, og forbedre kvaliteten af tilbud under ungdomsgarantien ved at definere klare kvalitetskriterier og -standarder, herunder adgang til social beskyttelse, minimumsindkomst og beskæftigelsesmæssige rettigheder; opfordrer medlemsstaterne til effektivt at forbedre deres kontrol-, rapporterings- og resultatsystemer og sikre, at ungdomsbeskæftigelsesinitiativets midler anvendes som supplement til de nationale midler og ikke som en erstatning herfor;

37.  understreger endvidere behovet for at gøre noget ved kvaliteten i form af mentor- og coachingordninger, kvaliteten og tilstrækkeligheden af de faktiske individuelle uddannelser, praktikophold eller job og kvaliteten af resultaterne i forhold til de fastsatte målsætninger; understreger i denne henseende behovet for at sikre anvendelsen af eksisterende kvalitetsrammer som f.eks. den europæiske kvalitetsramme under ungdomsbeskæftigelsesinitiativet; er af den opfattelse, at unge ligeledes bør inddrages i kontrollen med tilbuddenes kvalitet;

38.  erindrer om, at foranstaltninger, som fremmer integration af unge, der ikke er i beskæftigelse eller under uddannelse, på arbejdsmarkedet, herunder i form af betalte praktikophold af god kvalitet, skal modtage økonomisk støtte fra ungdomsbeskæftigelsesinitiativet eller fremtidige EU-værktøjer, men ikke må anvendes som erstatning for et egentligt ansættelsesforhold eller udgøre et misbrug af unge arbejdstagere;

39.  bemærker, at det er en prioritet at fremme en iværksættertankegang blandt unge, og at de formelle og ikkeformelle uddannelsessystemer er de mest effektive tiltag til at fremme iværksætteri blandt unge; understreger, at iværksætteri er et redskab til at bekæmpe ungdomsarbejdsløshed og social udstødelse og fremme innovation; mener derfor, at EU-ungdomsstrategien bør støtte etableringen af et passende miljø for iværksætteri blandt unge.

40.  minder om, at hovedformålet med ungdomsbeskæftigelsesinitiativet er at nå ud til NEET'er, og opfordrer derfor indtrængende medlemsstaterne til at yde en større indsats for at udpege og målrette tiltag til hele NEET-segmentet i befolkningen, især de mest sårbare unge som f.eks. unge med handicap, og tage hensyn til deres særlige behov;

41.  opfordrer medlemsstaterne og Kommissionen til at indføre innovative og fleksible stipendier til at nære talenter og kunstneriske og sportslige evner inden for uddannelsesområdet; støtter de medlemsstater, der søger at indføre stipendieordninger for studerende, der har bevist deres uddannelsesmæssige, sportslige eller kunstneriske evner;

42.  understreger, at 38 % af de unge har svært ved at få adgang til oplysninger; fremhæver betydningen af at sikre en kollektiv tilgang til at vejlede, støtte og oplyse unge om deres rettigheder og muligheder;

43.  understreger endvidere nødvendigheden af, at ungdomsbeskæftigelsesinitiativet ikke kun fokuserer på de højtuddannede unge NEET'er, men også på dem, som er lavtuddannede, ikkeerhvervsaktive og ikke registreret ved de offentlige arbejdsformidlinger;

44.  understreger, at arbejdskraftens mobilitet inden for EU stadig er begrænset på trods af den høje arbejdsløshed; henleder derfor opmærksomheden på vigtigheden af arbejdstagernes mobilitet for et konkurrencedygtigt arbejdsmarked; opfordrer derfor Kommissionen og medlemsstaterne til at fremme grænseoverskridende arbejdsrelaterede muligheder med dette for øje;

45.  gentager, at det er vigtigt, at voksne over 55 år deltager i uddannelsen af de unge på arbejdspladsen; går derfor sammen med Kommissionen ind for at oprette programmer, der muliggør en gradvis afgang fra arbejdsmarkedet for disse folk op til pensionsalderen, nærmere bestemt således at de først går over til deltidsarbejde og i forbindelse hermed også uddanner unge og hjælper dem til gradvis at integrere sig på arbejdspladsen;

46.  påpeger den vigtige rolle, som virksomhederne spiller i anliggender vedrørende kompetenceudvikling og jobskabelse for unge; bemærker, at uddannelse og erhvervsuddannelse inden for områder med relation til fremme af iværksættervirksomhed kan bidrage til opfyldelse af den langsigtede udvikling, fremme af Europas konkurrenceevne og bekæmpelse af arbejdsløsheden;

47.  opfordrer indtrængende medlemsstaterne til at angive de forventede virkninger af de foranstaltninger, der skal træffes, i deres handlingsplaner; understreger derfor betydningen af, at medlemsstaterne giver garanti for, at de iværksatte foranstaltninger faktisk har øget beskæftigelsen; gentager, at det er nødvendigt at vurdere bæredygtigheden af de politikker, der gennemføres;

Bæredygtig udvikling: fremtiden for unge mennesker

48.  er af den overbevisning, at det er en grundlæggende rettighed at få adgang til formel, ikkeformel og uformel uddannelse af høj kvalitet; mener derfor, at der skal sikres adgang til kvalitetsuddannelse på alle niveauer for alle europæere, uanset samfundsøkonomisk status, etnicitet eller køn, fysiske eller kognitive handicap; understreger, at formel, ikkeformel og uformel uddannelse spiller en vigtig rolle ved at give unge mennesker den nødvendige viden og de nødvendige færdigheder og kompetencer til at blive engagerede borgere og deltage i det europæiske projekt; opfordrer derfor medlemsstaterne til at udvikle særlige politikker og opfordrer i denne forbindelse til at behandle kunstneriske og kreative uddannelser på lige fod med videnskabelige og teknologiske fag (STEM-fag) i skolernes læseplaner;

49.  understreger vigtigheden af at modernisere undervisningen; opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at fremme inddragelsen af nye kvalifikationer og kompetencer i undervisningen, f.eks. medborgerskab, kritisk tænkning og iværksætterånd, samt at fremme udviklingen af nye pædagogiske værktøjer, der øger deltagelsen i og adgangen til uddannelse;

50.  er dybt foruroliget over det særligt presserende problem med børnefattigdom, som berører op mod 25 millioner børn i EU (over 26,4 % af alle europæere i aldersgruppen under 18 år) fra familier, som hver dag lider under manglende indkomst og grundlæggende tjenester; mener, at ungdomspolitikker kan bidrage til områder som børne- og familiepolitikker;

51.  er dybt bekymret over fænomenet med tidligt skolefrafald og opfordrer derfor til passende løsninger til at håndtere problemet med henblik på at nå Europa 2020-målene;

52.  opfordrer Kommissionen til at støtte initiativer, som sigter mod at fremme aktivt og kritisk medborgerskab, respekt, tolerance, værdier og interkulturel læring og fremhæver i denne henseende den afgørende rolle, som EU-programmer såsom Erasmus+, Et Kreativt Europa og Europa for Borgerne spiller; opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at fremme dialogrum for unge mennesker om en række forskellige temaer som f.eks. sex, kønsroller, politik og miljø, lovgivning, historie og kultur;

53.  er overbevist om, at det at kunne læse og skrive samt at have digitale færdigheder og mediekendskab, talfærdigheder og grundlæggende færdigheder er et centralt redskab til at sikre unge mennesker autonomi og en lovende fremtid, og at disse færdigheder derfor må prioriteres på europæisk, nationalt og lokalt plan; opfordrer derfor indtrængende Kommissionen og medlemsstaterne til at intensivere deres bestræbelser på at sikre alle indlæring af grundlæggende færdigheder og kompetencer;

54.  opfordrer Kommissionen til at fremme initiativer med formel uddannelse og uformel læring med henblik på at støtte unges innovation, kreativitet og iværksætterånd og til at fremme samhørighed og forståelse mellem unge fra forskellige grupper;

55.  bemærker i denne forbindelse med stor bekymring, at et stort antal EU-borgere stadig har ringe læse- og skrivefærdigheder eller problemer med at læse og skrive, herunder funktionel, digital og medierelateret analfabetisme, hvilket giver anledning til alvorlige bekymringer med hensyn til tilstrækkelig deltagelse i det offentlige liv og på arbejdsmarkedet;

56.  minder om, at det første princip i den europæiske søjle for sociale rettigheder fastsætter, at alle har ret til god og inkluderende undervisning og livslang læring for at opnå og vedligeholde færdigheder, der sætter dem i stand til at deltage fuldt ud i samfundslivet og håndtere skift på arbejdsmarkedet med succes; understreger derfor betydningen af at prioritere og sikre sociale investeringer i almen uddannelse og erhvervsuddannelse i den nye programmeringsperiode for den flerårige finansielle ramme for 2021-2027;

57.  er af den overbevisning, at den sociale resultattavle, som blev indført inden for rammerne af den europæiske søjle for sociale rettigheder, bør anvendes til at overvåge EU-ungdomsstrategien; opfordrer Kommissionen til at vedtage et særligt sæt af indikatorer til overvågning af EU-ungdomsstrategien som f.eks. uddannelse, færdigheder og livslang læring, ligestilling mellem kønnene på arbejdsmarkedet, sundhedspleje, digital adgang, levevilkår og fattigdom;

58.  understreger, at familien og lærerne spiller en central rolle, når det drejer sig om at støtte unge mennesker, der udsættes for mobning i skolen og for internetmobning; opfordrer indtrængende Kommissionen og medlemsstaterne til at træffe foranstaltninger til at bekæmpe disse former for adfærd, som påvirker unge menneskers psykiske velbefindende, navnlig ved at udvikle tilstrækkelige digitale kompetencer allerede fra det primære undervisningstrin som forudset i handlingsplanen for digital uddannelse;

59.  mener, at der med henblik på at gøre foranstaltningerne på områderne uddannelse, ungdom og idræt mere effektive må udvikles fælles mål og instrumenter til at måle virkningen af de forskellige politikker på grundlag af internationale studier;

60.  understreger, at stress har skadelige konsekvenser for unge menneskers velfærd, både i skolen, i løbet af deres uddannelse og på arbejdsmarkedet samt i deres privatliv; opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at investere i programmer for mental sundhed og til at anspore de relevante aktører til at hjælpe unge mennesker på dette punkt;

61.  understreger, at det er vigtigt at sikre unge europæeres mentale og fysiske velbefindende; opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at fremme sportsaktiviteter uden for skoletiden og bevidstgøre de unge om sund ernæring gennem kampagner;

62.  understreger betydningen af at fremme interkulturel dialog inden for sport, herunder ved at skabe platforme, der involverer unge, flygtninge og migranter;

63.  mener, at det i betragtning af ungdomspolitikkers kompleksitet og konsekvenser er nødvendigt at stimulere forskningssamarbejdet med henblik på at udvikle empirisk begrundede svar og indgreb samt forebyggende løsninger, der yderligere kan fremme de unges trivsel og modstandsdygtighed;

64.  påpeger, at kultur spiller en vigtig rolle ikke blot for bekæmpelsen af vold, racisme, radikalisering og intolerance, men også for udviklingen af en europæisk identitet; opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at fremme og investere i kultur og til at sikre lige adgang;

65.  understreger, at ungdomsorganisationer spiller en afgørende rolle for unges deltagelse og inddragelse i samfundet; opfordrer derfor medlemsstaterne til at støtte ungdomsorganisationer og anerkende deres rolle i udviklingen af kompetencer og social inklusion og til at støtte oprettelsen af ungdomsråd på alle niveauer, der samarbejder med unge;

66.  understreger vigtigheden af at validere ikkeformel og uformel læring for at styrke de lærende, da dette er af afgørende betydning for udviklingen af et samfund, som er baseret på social retfærdighed og lige muligheder og bidrager til udviklingen af medborgerskabskompetencer og individuel selvrealisering; beklager, at arbejdsgivere og udbydere af formel uddannelse ikke i tilstrækkelig grad anerkender værdien og relevansen af færdigheder, kompetencer og viden, der er erhvervet gennem ikkeformel og uformel læring; påpeger, at den manglende sammenlignelighed og sammenhæng mellem tilgangene til validering i EU-landene udgør en yderligere hindring; opfordrer medlemsstaterne til at fortsætte indsatsen for at gennemføre et nationalt system for anerkendelse og validering og sikre tilstrækkelig finansiering heraf for så vidt angår kompetencer, der er erhvervet gennem ikkeformel uddannelse, under henvisning til Rådets henstilling af 20. december 2012 om validering af ikkeformel og uformel læring;

Større overensstemmelse og støtte fra finansieringsinstrumenter til EU-ungdomsstrategien

67.  mener, at EU-ungdomsstrategien bør følge den flerårige finansielle ramme og overholde målene for bæredygtig udvikling og alle relevante flagskibsinitiativer, programmer og politiske strategier, således at der etableres en systematisk dialog mellem de respektive organer, opstilles klare mål og målsætninger og indføres en relevant koordineringsmekanisme;

68.  minder om, at EU på ungeområdet kun kan gennemføre tiltag til at støtte, koordinere og supplere medlemsstaternes tiltag i tråd med nærhedsprincippet, bemærker vigtigheden af, at der er sammenhæng mellem EU's og den nationale finansiering, og opfordrer derfor Kommissionen til at fremme synergier med nationale, regionale og lokale initiativer for at undgå dobbeltarbejde, overlapning eller gentagelse af aktiviteter;

69.  opfordrer indtrængende medlemsstaterne og Kommissionen til at øge de offentlige investeringer i uddannelses- og ungdomsrelaterede anliggender;

70.  er overbevist om, at midlerne til at støtte diverse ungdomsrelaterede initiativer og politikker som f.eks. programmet Erasmus+, ungdomsbeskæftigelsesinitiativet og programmet Europa for Borgerne bør øges betydeligt i den næste flerårige finansielle ramme med henblik på at give unge flere muligheder og undgå udstødelse;

71.  glæder sig over det europæiske solidaritetskorps – et program til fremme af solidariteten blandt unge europæere, frivilligt arbejde og udvikling af et medborgerskab, der bygger på solidaritet; erindrer om Parlamentets holdning om, at det nye initiativ skal finansieres ordentligt af ved hjælp af nye ressourcer, og at programmet ikke skal anvendes som en løsning til at tackle ungdomsarbejdsløshed;

72.  mener bestemt, at programmet "Europa for Borgerne" bør fortsættes for at fremme aktivt medborgerskab, folkeoplysning og dialog og fremme en europæisk identitetsfølelse; noterer sig programmets lave succesrate, der skyldes manglende finansiering; slår til lyd for en væsentlig forøgelse af de midler, der bevilges til programmet;

73.  opfordrer indtrængende Kommissionen til at bevare Erasmusprogrammet for unge iværksættere; opfordrer medlemsstaterne og Kommissionen til i fællesskab at investere i foranstaltninger til fremme af dette program sammen med handelskamre, virksomheder og unge, uden at disse dermed forsømmer deres hovedaktivitetsområder;

74.  gentager, at det støtter en styrkelse af programmet "Et Kreativt Europa", som opererer med særlige mobilitetsordninger for unge kunstnere og fagfolk, der arbejder i den kulturelle og kreative sektor;

75.  fremhæver vigtigheden af Erasmus +: et uundværligt redskab til at skabe aktive og målrettede unge medborgere; mener bestemt, at Erasmus+ bør rette sig mod alle unge mennesker, også dem med begrænsede muligheder, og at et højere ambitionsniveau for den næste programperiode for Erasmus+ skal modsvares af en betydelig supplerende finansiering for at frigøre programmets fulde potentiale og muliggøre en forenkling af procedurerne gennem indførelse af elektroniske systemer for adgang til grænseoverskridende tjenester og til data om studerende såsom e-kortprojektet;

76.  opfordrer til en bedre overensstemmelse mellem EU-ungdomsstrategien og Erasmus+ ved at koordinere gennemførelsesfristerne og ændre forordningen om Erasmus+, så den entydigt understøtter strategiens målsætninger gennem fælles "ungdomsmål", og til at fastsætte nøgleaktion 3 som strategiens vigtigste gennemførelsesredskab;

77.  understreger, at budgettet for ungdomsbeskæftigelsesinitiativet ikke er tilstrækkelig stort til at sikre, at programmet når sine mål; opfordrer derfor til en betydelig forhøjelse af midlerne til ungdomsbeskæftigelsesinitiativet under den næste flerårige finansielle ramme og til, at medlemsstaterne afsætter midler til ungdomsbeskæftigelsesordninger i deres nationale budgetter; understreger desuden, at det er nødvendigt at hæve den støtteberettigede aldersgrænse op fra 25 år til 29 år med henblik på bedre at afspejle det faktum, at mange nyuddannede og nyansatte på arbejdsmarkedet er sidst i tyverne;

78.  går, med forbehold af subsidiaritetsprincippet, ind for en harmonisering af begrebet "unge", således at der fastsættes en aldersgrænse, som skal gælder overalt i EU; opfordrer alle medlemsstaterne til at bidrage til denne harmonisering ved at fjerne hindringer for målingen af resultater og fastsættelsen af, hvilke foranstaltninger der skal indføres;

79.  opfordrer til at anvendelsen af EU's fremtidige rammeprogram for forskning og innovation fremmes med henblik på at udvikle integrerede, evidensbaserede tiltag samt indgribende og forebyggende løsninger, der fremmer unges trivsel og modstandsdygtighed;

80.  noterer sig de resultater og risici, der tyder på, at de foranstaltninger, som forvaltes af Kommissionen (herunder udvekslingsprogrammer for studerende), efter de nationale myndigheders opfattelse opfylder kravene i ungdomsstrategien, og at nogle medlemsstater trækker deres ressourcer fra politikområder, der modtager støtte fra EU's budget, tilbage(22);

o
o   o

81.  pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet og Kommissionen samt til medlemsstaternes regeringer og parlamenter.

(1) EUT L 347 af 20.12.2013, s. 50.
(2) EUT C 417 af 15.12.2015, s. 1.
(3) EUT C 120 af 26.4.2013, s. 1.
(4) EUCO 37/13.
(5) EUT C 311 af 19.12.2009, s. 1.
(6) http://ec.europa.eu/assets/eac/dgs/education_culture/more_info/evaluations/docs/youth/youth-strategy-2016_en.pdf
(7) EUT C 119 af 28.5.2009, s. 2.
(8) Vedtagne tekster, P8_TA(2017)0359.
(9) Vedtagne tekster, P8_TA(2017)0018.
(10) EUT C 417 af 15.12.2015, s. 17.
(11) EUT C 398 af 22.12.2012, s. 1.
(12) Vedtagne tekster, P8_TA(2016)0426.
(13) EUT C 88 af 27.3.2014, s. 1.
(14) EUT C 58 af 15.2.2018, s. 57.
(15) EUT C 316 af 22.9.2017, s. 76.
(16) EUT C 120 af 5.4.2016, s. 22.
(17) EUT C 11 af 12.1.2018, s. 16.
(18) https://www.youthforum.org/resolution-eu-youth-strategy-0
(19) Skyggerapport om ungdomspolitik offentliggjort af Det Europæiske Ungdomsforum.
(20) Society at a Glance 2016 – OECD Social Indicators.
(21) Europa-Parlamentets beslutning af 18. januar 2018 om gennemførelse af ungdomsbeskæftigelsesinitiativet i medlemsstaterne (P8_TA(2018)0018).
(22) http://www.europarl.europa.eu/RegData/etudes/STUD/2018/615645/EPRS_STU(2018)615645_EN.pdf


Gennemførelse af direktivet om miljøvenligt design
PDF 157kWORD 59k
Europa-Parlamentets beslutning af 31. maj 2018 om gennemførelsen af direktivet om miljøvenligt design (2009/125/EF) (2017/2087(INI))
P8_TA(2018)0241A8-0165/2018

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, særlig artikel 114,

–  der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/125/EF af 21. oktober 2009 om rammerne for fastlæggelse af krav til miljøvenligt design af energirelaterede produkter(1) ("direktivet om miljøvenligt design") samt gennemførelsesbestemmelserne og de frivillige aftaler, der er vedtaget under dette direktiv,

–  der henviser til Kommissionens arbejdsplan for miljøvenligt design 2016-2019 (COM(2016)0773), der er vedtaget i overensstemmelse med direktiv 2009/125/EF,

–  der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2017/1369 af 4. juli 2017 om opstilling af rammer for energimærkning og om ophævelse af direktiv 2010/30/EU(2) (herefter ”direktivet om energimærkning”)

–  der henviser til Unionens målsætninger for reduktion af drivhusgasemissioner og energieffektivitet,

–  der henviser til Parisaftalen om klimaændringer og den 21. partskonference under De Forenede Nationers rammekonvention om klimaændringer (COP 21),

–  der henviser til EU's og medlemsstaternes ratificering af Parisaftalen,

–  der henviser til det langsigtede mål, der er fastsat i ovennævnte aftale, nemlig at holde stigningen i den gennemsnitlige globale temperatur godt under 2 °C i forhold til de førindustrielle niveauer og at udfolde bestræbelser på at begrænse stigningen til 1,5 °C,

–  der henviser til det generelle EU-miljøhandlingsprogram frem til 2020 (Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse nr. 1386/2013/EU af 20. november 2013)(3),

–  der henviser til Kommissionens meddelelse af 2. december 2015 med titlen "En EU-handlingsplan for den cirkulære økonomi" (COM(2015)0614),

–  der henviser til Kommissionens meddelelse af 16. januar 2018 med titlen "En EU-strategi for plast i en cirkulær økonomi" (COM(2018)0028),

–  der henviser til Kommissionens meddelelse og arbejdsdokumentet fra Kommissionens tjenestegrene af 16. januar 2018 om gennemførelse af pakken om cirkulær økonomi: løsningsmuligheder vedrørende samspillet mellem kemikalie-, produkt- og affaldslovgivningen (COM(2018)0032 – SWD(2018)0020)),

–  der henviser til Kommissionens meddelelse af 13. september 2017 om 2017-listen over råstoffer af kritisk betydning for EU (COM(2017)0490),

–  der henviser til Rådets konklusioner om miljøinnovation: fremme af omstillingen til en cirkulær økonomi, vedtaget den 18. december 2017(4),

–  der henviser til Emissions Gap Report 2017 fra FN's miljøprogram i november 2017,

–  der henviser til sin beslutning af 9. juli 2015 om ressourceeffektivitet: overgang til en cirkulær økonomi(5),

–  der henviser til EU’s affaldslovgivning,

–  der henviser til sin beslutning af 4. juli 2017 om længere levetid for produkter: fordele for forbrugere og virksomheder(6),

–  der henviser til den EU-gennemførelsesvurdering, der er udarbejdet af Parlamentets Generaldirektorat for Parlamentarisk Forskning som supplement til undersøgelsen af gennemførelsen af direktivet om miljøvenligt design,

–  der henviser til forretningsordenens artikel 52 og til artikel 1, stk. 1, litra e), i samt bilag 3 til Formandskonferencens afgørelse af 12. december 2002 om proceduren for tilladelse til at udarbejde initiativbetænkninger,

–  der henviser til betænkning fra Udvalget om Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed og udtalelse fra Udvalget om Industri, Forskning og Energi (A8-0165/2018),

A.  der henviser til, at formålet med direktivet om miljøvenligt design er at øge energieffektiviteten og miljøbeskyttelsesniveauet gennem harmoniserede krav, som sikrer det indre markeds funktion og fremmer en løbende reduktion af den samlede miljøindvirkning af energirelaterede projekter; der henviser til, at disse foranstaltninger også har en positiv indvirkning på energiforsyningssikkerheden gennem reduktion af energiforbruget;

B.  der henviser til, at direktivet om miljøvenligt design foreskriver foranstaltninger, der skal træffes for at begrænse energirelaterede produkters miljøindvirkning gennem hele deres livscyklus, der henviser til, at de beslutninger, der er truffet i medfør af direktivet, hidtil hovedsagelig har været koncentreret om at nedbringe energiforbruget på forbrugsstadiet;

C.  der henviser til, at anvendelsen af direktivet i høj grad kan bidrage til EU's bestræbelser på at forbedre energieffektiviteten og medvirke til virkeliggørelsen af de mål, der forfølges gennem klimaaktionen;

D.  der henviser til, at reduktionen af miljøindvirkningen fra energiprodukter i fasen for miljøvenligt design gennem fastsættelse af mindstekriterier vedrørende nævnte produkters holdbarhed og opdateringspotentiale, reparationsegnethed, genvinding og genanvendelse kan skabe betragtelige muligheder med hensyn til oprettelse af arbejdspladser;

E.  der henviser til, at der ved begyndelsen af 2018 var vedtaget 29 specifikke retsakter, der dækker forskellige produktgrupper, og at tre frivillige aftaler desuden var indgået under direktivet;

F.  Der henviser til, at direktivet om miljøvenligt design anerkender frivillige aftaler eller andre selvreguleringsforanstaltninger som alternativer til gennemførelsesforanstaltninger, når visse kriterier er opfyldt; Der henviser til, at ikke alle nuværende frivillige aftaler har vist sig at være mere effektive end regulerende foranstaltninger;

G.  der henviser til, at miljøvenligt design medfører økonomiske fordele for erhvervslivet og forbrugerne og bidrager betydeligt til Unionens klima- og energipolitikker og politikker for en cirkulær økonomi;

H.  der henviser til, at lovgivningen om miljøvenligt design er tæt knyttet til EU-lovgivningen om energimærkning, og at de foranstaltninger, der er truffet under disse to direktiver inden 2020, forventes at generere en yderligere årlig indtægt på 55 mia. EUR om året for industrien samt engros- og detailsektorerne og anslås at ville give primære energibesparelser på 175 Mtoe om året fra 2020 og dermed vil bidrage med op til halvdelen af Unionens energibesparelsesmål i 2020 samt nedbringe afhængigheden af energiimport; der henviser til, at lovgivningen også bidrager væsentligt til EU’s klimamål ved at reducere drivhusgasemissionerne med 320 ton CO2-ækvivalenter om året; Der henviser til, at potentialet for energibesparelser er endnu større på længere sigt;

I.  der henviser til, at det i Kommissionens rapport fra 2016 om beregninger af virkningerne af miljøvenligt design anslås, at EU-forbrugerne i 2020 under ét vil spare op til 112 mia. EUR eller ca. 490 EUR om året pr. husstand;

J.  der henviser til, at mere end 80 % af miljøindvirkningen fra energirelaterede produkter kortlægges i designfasen;

K.  der henviser til, at der for flertallet af interessenter kan identificeres tre overordnede hindringer for lovgivningens fulde gennemførelse: fraværet af klar politisk støtte og retning, langsommelighed i lovgivningsprocessen og utilstrækkeligt markedstilsyn i medlemsstaterne;

L.  der henviser til, at det anslås, at 10-25 % af produkterne på markedet ikke er i overensstemmelse med direktiverne om miljøvenligt design og energimærkning, og at dette fører til at tab på ca. 10 % af de forventede energibesparelser og unfair konkurrence;

M.  der henviser til, at den eksisterende undtagelse for faser af belysning i Kommissionens forordning (EF) nr. 244/2009(7) og (EU) nr. 1194/2012(8) har været en passende og effektiv måde at imødekomme de særlige behov og omstændigheder i teatre og hele underholdningsindustrien og bør fortsætte;

N.  der henviser til, at mens anvendelsesområdet for direktivet om miljøvenligt design i 2009 blev udvidet til at dække alle energirelaterede produkter (undtagen transportmidler), er ingen ikkeenergiforbrugende produkter endnu blevet omfattet af krav om miljøvenligt design;

O.  der henviser til, at alle produkter i EU bør designes, fremstilles og markedsføres under anvendelse af et minimum af farlige stoffer, idet produktets sikkerhed garanteres for at fremme dets recycling og genudnyttelse og samtidig bevare høje niveauer for beskyttelse af menneskers sundhed og miljøet;

P.  der henviser til, at det i direktivet om miljøvenligt design anføres, at det faktum, at det supplerer REACH-forordningen om kemikalier, bør bidrage til at øge retsakternes respektive virkninger og til at opbygge en sammenhængende lovgivningsramme for producenterne; der henviser til, at kravene til anvendelse af farlige kemikalier og genvinding af dem hidtil har været begrænsede;

Q.  der henviser til, at der i forbindelse med den nye forordning om energimærkning oprettes en ny database, og at databasen for informations- og kommunikationssystemet for markedsovervågning (ICSMS) anvendes i nogle, men ikke alle medlemsstaterne;

R.  der henviser til, at et af de prioriterede mål for EU's overordnede miljøhandlingsprogram frem mod 2020 (det syvende miljøhandlingsprogram) består i at gøre EU til en ressourceeffektiv, grøn og konkurrencedygtig lavemissionsøkonomi; der henviser til, at det af miljøhandlingsprogrammet fremgår, at EU's politiske rammer bør sikre, at prioriterede produkter, der markedsføres i EU, har et "miljøvenligt design" med henblik på at optimere ressource- og materialeeffektiviteten;

S.  der henviser til, at EU's handlingsplan for den cirkulære økonomi omfatter en forpligtelse til at lægge vægt på aspekter vedrørende den cirkulære økonomi i fremtidige krav til produktdesign i henhold til direktivet om miljøvenligt design, idet der skal foretages en systematisk analyse af bl.a. reparerbarhed, holdbarhed, opgraderbarhed og genanvendelighed og udpegelse af bestemte materialer og stoffer;

T.  der henviser til, at Parisaftalen fastsætter et langsigtet mål i overensstemmelse med målsætningen om at holde den globale temperaturstigning godt under 2 °C over det førindustrielle niveau og om fortsat at gøre en indsats for at begrænse den til 1,5 °C over det førindustrielle niveau; der henviser til, at EU er forpligtet til at yde et rimeligt bidrag til opnåelsen af disse mål i kraft af en nedbringelse af emissionerne inden for alle sektorer;

U.  der henviser til, at foranstaltninger vedrørende miljøvenligt design bør omfatte hele produkternes livscyklus med henblik på at forbedre ressourceeffektiviteten i Unionen, under hensyntagen til, at mere end 80 % af et produkts miljøindvirkning bestemmes i designfasen, som derfor spiller en meget vigtig rolle for så vidt angår at fremme aspekter vedrørende den cirkulære økonomi samt et produkts holdbarhed, opgraderingsmuligheder, reparationsmuligheder, genbrug og genanvendelse;

V.  der henviser til, at det ikke er nok at skabe mere bæredygtige og ressourceeffektive produkter, men at principperne om deleøkonomi og tjenestebaseret økonomi bør styrkes, samtidig med at medlemsstaterne bør rette særlig opmærksomhed mod lavindkomsthusstande, herunder dem, der er truet af energifattigdom, når de fremlægger programmer til fremme af udbredelsen af de mest ressourceeffektive produkter og tjenester;

W.  der henviser til, at Unionen er medundertegner af Stockholmkonventionen om resistente organiske miljøgifte (POP'er) og dermed forpligtet til at træffe foranstaltninger om udfasning af disse farlige stoffer, herunder ved at begrænse brugen heraf på produktdesignstadiet;

Et effektivt redskab til omkostningseffektive besparelser

1.  mener, at direktivet om miljøvenligt design har været et succesrigt instrument til forbedring af energieffektivitet og har ført til en betydelig reduktion af drivhusgasemissioner og har ført til besparelser for forbrugerne;

2.   henstiller, at Kommissionen fortsat inkluderer flere produktgrupper, som udvælges på grundlag af deres potentielle miljøvenlige design, herunder både energi- og materialeeffektivitetspotentiale og andre miljømæssige aspekter ved hjælp af den metode, der er fastsat i direktivets artikel 15, og at den holder de nuværende standarder opdaterede for at udnytte det fulde potentiale af direktivets anvendelsesområde og mål;

3.   understreger, at direktivet om miljøvenligt design fremmer et velfungerende indre EU-marked ved at fastlægge fælles produktstandarder; understreger, at den fortsatte vedtagelse af harmoniserede produktkrav på EU-plan understøtter innovation, forskning og EU-producenternes konkurrenceevne og sikrer fair konkurrence, samtidig med at man undgår unødvendigt bureaukrati;

4.  erindrer om, at det i direktivet kræves, at Kommissionen fremlægger gennemførelsesforanstaltninger, som omfatter produkter, der opfylder kriterierne vedrørende betydelige salgsmængder, væsentlige miljøpåvirkninger og et betydeligt potentiale med hensyn til at mindske disse påvirkninger; understreger Kommissionens ansvar for at respektere dette mandat og sikre, at fordelene for forbrugerne, den cirkulære økonomi og miljøet gennemføres effektivt, idet det erkendes, at sådanne produktstandarder kun kan anvendes på EU-plan, og at medlemsstaterne derfor sætter sin lid til, at Kommissionen træffer de nødvendige foranstaltninger;

5.  mener, at koordinering med initiativer, der er forbundet med den cirkulære økonomi, vil kunne gøre direktivet endnu mere effektivt; opfordrer derfor til en ambitiøs plan for miljøvenligt design og den cirkulære økonomi, som rummer både miljømæssige fordele og muligheder for bæredygtig vækst og beskæftigelse, bl.a. i SMV-sektoren samt fordele for forbrugerne; bemærker, at højere ressourceeffektivitet og anvendelse af sekundære råstoffer til fremstilling rummer et betragteligt potentiale med hensyn til mindre affald og ressourcebesparelser;

6.  understreger, at direktivet om miljømæssigt design er et element i en større værktøjskasse, og at dets effektivitet afhænger af synergier med andre instrumenter, navnlig energimærkning; mener, at overlappende lovgivning bør undgås;

Styrkelse af beslutningsprocessen

7.  understreger, at konsultationsforummet spiller en central rolle ved at samle industrien, civilsamfundet og andre interessenter i beslutningsprocessen, og mener, at det fungerer godt;

8.  er bekymret over de nogle gange betydelige forsinkelser i udviklingen og vedtagelsen af gennemførelsesforanstaltninger, idet forsinkelser skaber usikkerhed for erhvervsdrivende, har ført til tab af store muligheder for energibesparelser for forbrugerne og de dermed forbundne nedbringelser af drivhusgasudledningerne og kan bevirke, at de vedtagne foranstaltninger er bagud i forhold til den teknologiske udvikling;

9.  bemærker, at forsinkelser i gennemførelsen delvis skyldes de begrænsede midler, der er til rådighed hos Kommissionen; opfordrer Kommissionen til at afsætte tilstrækkelige ressourcer til processen med miljøvenligt design i betragtning af direktivets store merværdi for EU;

10.  opfordrer indtrængende Kommissionen til at undgå forsinkelser i forbindelse med vedtagelsen og offentliggørelsen af gennemførelsesforanstaltninger og anbefaler, at der opstilles klare frister og milepæle for deres færdiggørelse og for revisionen af eksisterende bestemmelser; mener, at foranstaltninger på området for miljøvenligt design bør vedtages enkeltvis og offentliggøres, så snart de er afsluttede;

11.  understreger, at det er nødvendigt at holde sig til den tidsplan, der er fastsat i arbejdsplanen for miljøvenligt design 2016-2019;

12.  understreger behovet for at basere kravene om miljøvenligt design på velfunderede tekniske analyser og konsekvensanalyser, idet man som reference anvender de mest effektive produkter og teknologier på markedet og den teknologiske udvikling i de enkelte sektorer; opfordrer Kommissionen til at prioritere iværksættelsen og gennemgangen af foranstaltninger vedrørende produkter, der samtidig har det største besparelsespotentiale med hensyn til såvel primærenergi som cirkulær økonomi;

13.  anerkender, at direktivet om miljøvenligt design giver mulighed for at anvende frivillige aftaler; understreger, at frivillige aftaler kan anvendes i stedet for gennemførelsesforanstaltninger, når de dækker størstedelen af markedet og er fundet egnet til at sikre mindst samme niveau for miljøvenlighed, og at de bør sikre en hurtigere beslutningsproces; mener, at effektiviteten af overvågningen af frivillige aftaler bør styrkes, og at der bør sikres en passende inddragelse af civilsamfundet; glæder sig i denne forbindelse over Kommissionens henstilling (EU) 2016/2125 om retningslinjer for selvregulerende foranstaltninger, der er vedtaget af branchen, og anmoder Kommissionen om at holde et skarpt øje med alle frivillige aftaler, der godkendes i henhold til direktivet om miljøvenligt design;

14.  tilskynder til integration af teknologimæssige læringskurver i metodologien for miljøvenligt design af energirelaterede produkter (MEERP) for at være på forkant med de teknologiske forbedringer, når bestemmelserne træder i kraft, og sikre, at bestemmelserne er up to date;

15.  opfordrer Kommissionen til at medtage vurderinger af udslippet af mikroplast i vandmiljøet i foranstaltningerne vedrørende miljøvenligt design, hvis det er hensigtsmæssigt; opfordrer Kommissionen til at indføre obligatoriske krav om mikroplastfiltre ved gennemgangen af foranstaltningerne vedrørende miljøvenligt design på området for vaskemaskiner og vaske-/tørremaskiner til husholdninger;

Fra energibesparelser til ressourceeffektivitet

16.  gentager sin opfordring til en ny indsats rettet mod aspekter af den cirkulære økonomi i forbindelse med produkter og mener, at direktivet om miljøvenligt design rummer betydeligt potentiale for forbedring af ressourceeffektivitet, som stadigvæk ikke udnyttes fuldt ud;

17.  mener derfor, at gennemførelsen af direktivet om miljøvenligt design - som supplement til de fortsatte bestræbelser på at forbedre energieffektiviteten - nu systematisk bør rettes mod den fulde livscyklus for hvert enkelt produktgruppe, der er omfattet af direktivets anvendelsesområde ved, at der fastlægges mindstekriterier for ressourceeffektivitet, som bl.a. skal omfatte holdbarhed, modstandsdygtighed, reparationsegnethed og opgraderingsmuligheder, men også delingspotentiale, genbrug, skalerbarhed, genanvendelighed og mulighed for genfremstilling, indholdet af genvundne eller sekundære råstoffer og brugen af kritiske råvarer;

18.  mener, at valget af kriterier for cirkulær økonomi for hver produktgruppe skal være nøje angivet og defineret på en klar og objektiv måde, idet de skal være let målbare og kunne erhverves til rimelige omkostninger, for at sikre, at direktivet fortsat er gennemførligt;

19.  kræver, at der systematisk foretages dybtgående analyser af potentialet med hensyn til aspekter vedrørende cirkulær økonomi i fasen for forberedende undersøgelser af specifikke foranstaltninger vedrørende miljøvenligt design for de enkelte produktgrupper;

20.  fremhæver vigtigheden af, at producenterne giver klare og objektive anvisninger, som sætter brugere og uafhængige reparatører i stand til lettere at reparere produkterne uden brug af specifikt udstyr; understreger ligeledes vigtigheden af at oplyse om reservedelenes tilgængelighed og produkternes levetid, når det er muligt;

21.  påpeger de mulige fordele ved at fokusere på andre miljøaspekter end energiforbrug, f.eks. farlige kemiske produkter, udslip af mikroplast, affaldsproduktion og materialeinput, og opfordrer til, at de værktøjer, der er omhandlet i direktivet, bruges til at øge gennemsigtigheden for forbrugerne;

22.  mener, at stoffer, der kan være problematiske, i vid udstrækning kan undgås, erstattes eller begrænses på designstadiet, da mere end 80 % af et produkts miljøpåvirkning afhænger af forhold på dette stadie; understreger, at anvendelse af materialer og stoffer af kritisk betydning såsom sjældne jordarter eller stoffer, der er giftige eller giver anledning til bekymring, f.eks. POP’er og hormonforstyrrende stoffer, specifikt skal tages i betragtning i forbindelse med de udvidede krav om miljøvenligt design for at begrænse brugen heraf eller erstatte dem, hvor det er relevant, eller i det mindste sikre muligheden for at udvinde/udskille dem, når de er udtjente, uden at dette får indvirkning på andre harmoniserede juridiske krav vedrørende disse stoffer, der er fastlagt på EU-plan;

23.  opfordrer til, at krav til miljøvenligt design for energirelaterede produkter ikke skaber målsætninger, der fører til vanskeligheder med opfyldelse af disse målsætninger for EU-producenter, i særdeleshed små og mellemstore virksomheder, hvis potentiale i forhold til patenterede teknologier er betragteligt mindre end virksomheder, der indtager en førende position på markedet;

24.  påskønner i denne forbindelse arbejdsprogrammet for miljøvenligt design 2016-2019, som indeholder tilsagn om formulering af krav til og standarder for materialeeffektivitet og støtter anvendelsen af sekundære råstoffer, og opfordrer Kommissionen til at prioritere færdiggørelsen af dette arbejde; mener, at disse kriterier bør være produktspecifikke, baseres på solide undersøgelser og fokusere på områder med et klart potentiale for forbedringer, og at de bør håndhæves og kontrolleres af markedstilsynsmyndigheder; mener, at brugen af resultater fra tidligere og igangværende forskningsaktiviteter og avancerede nyskabelser inden for genvinding af affaldsprodukter i form af elektrisk og elektronisk udstyr bør fremmes, når bedste praksis udpeges;

25.  mener, at det at anlægge en "systembaseret tilgang", hvor ikke blot produktet, men hele det system, som er nødvendigt for, at det virker, tages i betragtning i processen med miljøvenligt design, bliver en stadig mere afgørende succesfaktor for at øge ressourceeffektiviteten; opfordrer indtrængende Kommissionen til at medtage flere af denne slags muligheder på systemniveau i det næste arbejdsprogram for miljøvenligt design;

26.  mener, at der skal rettes særlig opmærksomhed mod vandforbrugende produkter, som er et område, hvor der kan opnås væsentlige miljømæssige fordele og store besparelser for forbrugerne;

27.  opfordrer Kommissionen til også at tilskynde til genvinding af råstoffer af kritisk betydning fra mineaffald;

28.  bemærker, at Kommissionen har udsat foranstaltninger om informations- og kommunikationsteknologier (IKT) såsom mobiltelefoner og smartphones, idet den afventer yderligere vurderinger og på grund af den hurtige teknologiske udvikling i denne produktgruppe; mener imidlertid, at disse produkter, der sælges i stort antal og hyppigt udskiftes, har et klart potentiale for forbedringer, navnlig med hensyn til ressourceeffektivitet, og de derfor bør omfattes af kriterier vedrørende miljøvenligt design, og at der bør gøres en indsats for at strømline reguleringsprocessen; understreger behovet for nøje at undersøge, hvordan man kan forbedre miljøvenligt design af produktgrupper, for hvilke mulighed for reparation og udskiftning af reservedele er vigtige parametre for miljøvenligt design;

29.  understreger behovet for, at muligheden for reparation fremmes gennem tilgængeligheden af reservedele i hele et produkts levetid til en rimelig pris i forhold til produktets samlede pris

30.  minder om sit krav om en omfattende revision af EU's ramme for produktpolitik for at kunne drage omsorg for ressourceeffektivitet; anmoder i denne forbindelse Kommissionen om at undersøge, om de nuværende metoder for miljøvenligt design kan anvendes for andre produktkategorier i tillæg til energirelaterede produkter, og til at fremsætte forslag til ny lovgivning, hvis det er relevant;

31.  understreger, at det for at sikre anvendelsen af genanvendte/sekundære materialer er afgørende at have tilgængelighed af genanvendte/sekundære materialer af høj kvalitet, og at der derfor bør etableres et velorganiseret marked for disse materialer;

32.  understreger vigtigheden af at pålægge producenter ansvar og udvide garantiperioder og -betingelser, forpligte producenter til at tage ansvar for affaldsfasen af et produkts livscyklus i overensstemmelse med den relevante EU-lovgivning, fremme reparationsmuligheder, opgraderingsmuligheder, modularitet og genanvendelighed og sikre, at råmaterialer og affaldshåndtering forbliver inden for Den Europæiske Union;

33.  efterlyser en forlængelse af minimumsgarantien for varige forbrugsgoder;

Bedre markedsovervågning

34.  understreger behovet for at styrke overvågningen af produkter, der markedsføres i det indre marked gennem bedre samarbejde og koordination mellem medlemsstaterne og mellem Kommissionen og de nationale myndigheder og ved, at der stilles tilstrækkelige finansielle midler til rådighed for markedsovervågningsmyndighederne;

35.  opfordrer Kommissionen til at undersøge mulighederne for at oprette et digitalt produktfaktablad ("produktpas"), som anført i Rådets konklusioner af 18. december 2017 om økoinnovation, som et redskab til at afsløre materialer og stoffer, der anvendes i produkter, som ville også lette markedsovervågningen;

36.  opfordrer til en mere kohærent og omkostningseffektiv markedsovervågningsordning i Unionen for at sikre overensstemmelse med direktivet om miljøvenligt design og fremsætter følgende henstillinger:

   krav til de nationale myndigheder om at anvende ICSMS-databasen til deling af alle resultaterne af produktoverensstemmelseskontrol og forsøg med alle produkter, der er omfattet af bestemmelser om miljøvenligt design; denne database bør indeholde alle relevante oplysninger om overensstemmende og ikke-overensstemmende produkter for at undgå unødvendig afprøvning i andre medlemsstater og bør være brugervenlig og let tilgængelig;
   den generelle produktregistreringsdatabase for energimærkede produkter bør udvides til alle produkter, der er omfattet af bestemmelserne om miljøvenligt design;
   krav til de nationale myndigheder om at udarbejde konkrete planer for deres markedsovervågningsaktiviteter på området for miljøvenligt design, som de øvrige medlemsstater og Kommissionen skal informeres om som foreskrevet i forordning (EF) nr. 765/2008(9); medlemsstaterne bør inkludere tilfældig kontrol på disse planer;
   der bør anvendes hurtige screeningsmetoder til at afsløre produkter, som ikke overholder bestemmelserne, og disse metoder bør udvikles i samarbejde med sagkyndige fra industrien og deles med de offentlige instanser;
   Kommissionen overvejer at fastsætte en minimumsprocentdel af produkterne på markedet samt udvikler et mandat til at udføre sin egen uafhængige markedsovervågning og fremsætte relevante forslag;
   der bør vedtages afskrækkende foranstaltninger, bl.a.: sanktioner mod producenter, der ikke overholder bestemmelserne, idet disse sanktioner skal stå i forhold til følgerne af overtrædelsen for hele det europæiske marked, og kompensation til forbrugere, der har erhvervet ikke-overensstemmende produkter, også efter udløbet af den lovfastsatte garantiperiode, herunder gennem kollektive retsmidler;
   at der lægges særlig vægt på at importen fra ikke EU-lande og produkter, der sælges online;
   der sikres sammenhæng med Kommissionens forslag til en forordning om fastsættelse af bestemmelser og procedurer for overholdelse og håndhævelse af Unionens harmoniseringslovgivning for produkter (COM(2017)0795), hvis anvendelsesområde omfatter produkter, der er reguleret i henhold til direktivet om miljøvenligt design; støtter i denne forbindelse fremme af fælles afprøvning på EU-plan;

37.  fremhæver betydningen af passende og klart definerede harmoniserede afprøvningsstandarder og understreger, at der bør udvikles forsøgsprotokoller, der er så tæt som muligt på de virkelige forhold; understreger, at afprøvningsmetoderne bør være solide, og at de bør udformes og udføres på en sådan måde, at tilsigtet eller utilsigtet manipulation og forbedring af resultaterne umuliggøres; mener, at afprøvningerne ikke bør give anledning til en urimelig byrde for virksomhederne, navnlig med hensyn til SMV'er, som ikke har samme kapacitet som deres større konkurrenter; glæder sig over Kommissionens forordning (EU) 2016/2282 om brug af tolerancer i verifikationsprocedurer;

38.  opfordrer Kommissionen til at støtte medlemsstaterne i deres håndhævelse og for øget samarbejde, når der konstateres, at et produkt ikke opfylder kravene; understreger behovet for vejledning til fabrikanter og importører om de detaljerede krav om de dokumenter, der er nødvendige for markedsovervågningsmyndighederne;

Yderligere henstillinger

39.  understreger behovet for at sikre overensstemmelse og konvergens mellem bestemmelserne om miljøvenligt design og horisontale bestemmelser såsom Unionens lovgivning om kemikalier og affald, herunder REACH-, WEEE- og RoHS-direktiverne, og fremhæver behovet for at styrke synergier med grønne offentlige indkøb og EU's miljømærke;

40.  understreger desuden sammenhængen mellem direktivet om miljøvenligt design og direktivet om bygningers energimæssige ydeevne; opfordrer medlemsstaterne til at fremme udbredelsen på markedet af energieffektive produkter og tjenester og til at optrappe deres kontrol- og rådgivningsaktiviteter; mener, at et forbedret miljøvenligt design for energirelaterede produkter på sin side kan indvirke positivt på bygningers energimæssige ydeevne;

41.  understreger behovet for at give offentligheden og navnlig medierne klare oplysninger om fordelene ved miljøvenligt design, inden en foranstaltning frigives, og opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at kommunikere proaktivt om fordelene ved foranstaltninger for miljøvenligt design som en integreret del af processen med vedtagelse af disse foranstaltninger og til sammen med interessenterne at gøre en mere aktiv indsats for at forbedre den almene forståelse af lovgivningen;

42.  understreger, at overgangen til en bæredygtig og cirkulær økonomi ikke alene vil byde på mange muligheder, men også sociale udfordringer; mener, at ingen bør overlades til sig selv, og at Kommissionen og medlemsstaterne bør lægge særlig vægt på lavindkomsthusstande, der risikerer energifattigdom, når de fremlægger programmer for at fremme udbredelsen af de mest ressourceeffektive produkter; mener, at sådanne programmer ikke bør forhindre innovation, men fortsat bør give fabrikanterne mulighed for at tilbyde forbrugerne en bred vifte af produkter af høj kvalitet, og at de også burde fremme udbredelsen på markedet af energi- og vandforbrugende produkter, der er i stand til at opnå større ressourceeffektivitet og besparelser for forbrugere;

43.  opfordrer EU's institutioner og medlemsstaterne til at gå foran som et godt eksempel ved at indføre og gøre fuld brug af den cirkulære økonomi og grønne offentlige indkøbsstrategier for at prioritere produkter, der er dokumenteret bæredygtige, f.eks. produkter med miljømærket og de højeste standarder for ressourceeffektivitet, i alle investeringer og fremme en udbredt anvendelse af grønne offentlige indkøb, også i den private sektor;

o
o   o

44.  pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet, Kommissionen og medlemsstaternes regeringer og parlamenter.

(1) EUT L 285 af 31.10.2009, s. 10.
(2) EUT L 198 af 28.7.2017, s. 1.
(3) EUT L 354 af 28.12.2013, s. 171.
(4) http://www.consilium.europa.eu/media/32274/eco-innovation-conclusions.pdf
(5) EUT C 265 af 11.8.2017, s. 65.
(6) Vedtagne tekster, P8_TA(2017)0287.
(7) Kommissionens forordning (EF) nr. 244/2009 af 18. marts 2009 om gennemførelse af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2005/32/EF for så vidt angår krav til miljøvenligt design af ikke-retningsbestemte lyskilder i boliger (EUT L 76 af 24.3.2009, s. 3).
(8) Kommissionens forordning (EU) nr. 1194/2012 af 12. december 2012 om gennemførelse af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/125/EF for så vidt angår krav til miljøvenligt design af retningsbestemte lyskilder, LED-lyskilder og dertil hørende udstyr (EUT L 342 af 14.12.2012, s. 1).
(9) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 765/2008 af 9. juli 2008 om kravene til akkreditering og markedsovervågning i forbindelse med markedsføring af produkter (EUT L 218 af 13.8.2008, s. 30).


Svar på andragender vedrørende bekæmpelse af usikre ansættelsesvilkår og misbrug af anvendelsen af tidsbegrænsede ansættelseskontrakter
PDF 130kWORD 57k
Europa-Parlamentets beslutning af 31. maj 2018 om svar på andragender om bekæmpelse af usikre ansættelsesforhold og misbrug af tidsbegrænsede ansættelseskontrakter (2018/2600(RSP))
P8_TA(2018)0242B8-0238/2018

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til artikel 153, stk. 1, litra a) og b), og artikel 352 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

–   der henviser til artikel 4 og 30 i den europæiske socialpagt samt artikel 31 og 32 i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder i Den Europæiske Union,

–  der henviser til foranstaltningerne til bekæmpelse af forskelsbehandling‑ og bekæmpelse af misbrug i Rådets direktiv 97/81/EF af 15. december 1997 om rammeaftalen vedrørende deltidsarbejde, der er indgået af UNICE, CEEP og EFS -Bilag: Rammeaftale om deltidsarbejde(1) (direktivet om deltidsarbejde),

–  der henviser til Rådets direktiv 1999/70/EF af 28. juni 1999 om rammeaftalen vedrørende tidsbegrænset ansættelse, der er indgået af EFS, UNICE og CEEP(2) (direktivet om tidsbegrænset ansættelse),

–  der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/88/EF af 4. november 2003 om visse aspekter i forbindelse med tilrettelæggelse af arbejdstiden(3) (arbejdstidsdirektivet),

–  der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2008/104/EF af 19. november 2008 om vikararbejde(4),

–  der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/38/EF af 6. maj 2009 om indførelse af europæiske samarbejdsudvalg eller en procedure i fællesskabsvirksomheder og fællesskabskoncerner med henblik på at informere og høre arbejdstagerne(5) (direktivet om europæiske samarbejdsudvalg),

–  der henviser til Den Internationale Arbejdsorganisations (ILO) konvention 98 om retten til at organisere sig og føre kollektive forhandlinger og konvention 175 om deltidsarbejde,

–  der henviser til sin beslutning af 4. juli 2017 om arbejdsvilkår og usikker ansættelse(6),

–  der henviser til undersøgelsen med titlen "Temporary contracts, precarious employment, employees’ fundamental rights and EU employment law" (Midlertidige kontrakter, usikre ansættelseskontrakter, arbejdstagernes grundlæggende rettigheder og EU's lovgivning på det arbejdsretlige område), som blev offentliggjort af Parlamentets Generaldirektorat for Unionens Interne Politikker i november 2017(7),

–  der henviser til de talrige andragender om overtrædelser af direktivet om tidsbegrænset ansættelse i den offentlige sektor(8), de usikre arbejdsvilkår for arbejdstagere på kontrakter uden et fast timeantal‑ i den private sektor(9), om fagforeningsrepræsentation og forskellene i de sociale sikringsordninger(10) og imødegåelse af den stigende anvendelse af midlertidige kontrakter(11),

–  der henviser til de nye forslag fra Kommissionen om Europa-Parlamentets og Rådets forordning om en europæisk arbejdsmarkedsmyndighed (COM(2018)0131) og om Rådets henstilling om adgang til social beskyttelse for arbejdstagere og selvstændige (COM(2018)0132),

–  der henviser til resultatet af høringen, som er organiseret af Udvalget for Andragender den 22. november 2017 om "beskyttelse af midlertidigt ansattes og løsarbejderes rettigheder på grundlag af modtagne andragender",

–  der henviser til Rådets direktiv 91/533/EØF af 14. oktober 1991 om arbejdsgiverens pligt til at underrette arbejdstageren om vilkårene for arbejdskontrakten eller ansættelsesforholdet(12),

–  der henviser til Kommissionens forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om gennemsigtige og forudsigelige arbejdsvilkår i Den Europæiske Union, ophævelse af Rådets direktiv 91/533/EØF (COM(2017)0797),

–  der henviser til forespørgsel til Kommissionen om "Svar på andragender om bekæmpelse af usikre ansættelsesforhold og misbrug af tidsbegrænsede ansættelseskontrakter" (O-000054/2018 – B8‑0022/2018),

–  der henviser til forslag til beslutning fra Udvalget for Andragender,

–  der henviser til forretningsordenens artikel 128, stk. 5, og artikel 123, stk. 2,

A.  der henviser til, at antallet af arbejdstagere med tidsbegrænsede kontrakter og deltidskontrakter er vokset i EU gennem de sidste 15 år som et resultat af de sparepolitikker og nedskæringer af arbejdstagerrettigheder, som blev gennemført, hvilket har ført til øget usikkerhed og ustabile arbejdsforhold; der henviser til, at der er behov for effektive politikker for at rumme de mange forskellige ansættelsesformer og samtidig beskytte arbejdstagerne tilstrækkeligt;

B.  der henviser til, at de usikre arbejdsvilkår skyldes forekomsten af væsentlige mangler i en effektiv beskyttelse af arbejdstagernes rettigheder på forskellige niveauer af reguleringen, herunder EU's primære og afledte ret og medlemsstaternes lovgivning; der henviser til, at andragender om forskellige former for beskæftigelse bør anses for at være i fuld overensstemmelse med den nationale lovgivning i den respektive medlemsstat, som de stammer fra og med den relevante EU-lovgivning; der henviser til, at EU's social- og arbejdsmarkedspolitik bygger på nærhedsprincippet;

C.  der henviser til, at der er et behov for at tilpasse politiske tiltag for at afspejle, at usikkerhed er et dynamisk element, der påvirker alle deres personlige arbejdsrelationer; der henviser til, at bekæmpelse af usikre ansættelsesforhold skal forfølges gennem en integreret politik på flere niveauer, som fremmer inklusive og effektive arbejdstagerrettigheder, sammen med effektive foranstaltninger med henblik på at sikre overholdelse af princippet om ligebehandling;

D.  der henviser til, at målet med effektivt at bekæmpe urimelige ansættelsesforhold, der fører til usikre ansættelsesforhold, også bør forfølges på grundlag af ILO's dagsorden vedrørende anstændigt arbejde, som ser på jobskabelse, rettigheder på arbejdet, social beskyttelse og social dialog, med ligestilling mellem kønnene som et tværgående‑ mål;

E.  der henviser til, at data fra Eurostat og Eurofound om forekomsten af ufrivillig tidsbegrænset ansættelse, om køns- og aldersuoverensstemmelser i midlertidig beskæftigelse samt om underbeskæftigelse af en betydelig andel af deltidsansatte viser et voksende antal atypiske former for beskæftigelse; der henviser til, at data om arbejdsløshed efter køn og alder viser, at deres satser er på sit laveste siden 2009;

F.  der henviser til, at adskillige medlemsstater gennem årene har oplevet en betydelig stigning i atypiske og midlertidige ansættelseskontrakter i både den offentlige og den private sektor i en lovgivningsmæssig ramme, hvor et misbrug af tidsbegrænsede kontrakter hverken kunne forhindres ej heller straffes på grund af manglen på effektive og forholdsmæssigt afpassede retsmidler; der henviser til, at dette har undergravet integriteten af europæisk arbejdsmarkedslovgivning og Den Europæiske Unions Domstols retspraksis;

G.  der henviser til, at der er en omfattende ramme af gældende EU-lovgivning, der bør begrænse risikoen for usikkerhed af visse typer af ansættelsesforhold, såsom direktivet om tidsbegrænsede kontrakter, direktivet om deltidsarbejde, direktivet om midlertidigt arbejde, arbejdstidsdirektivet, direktivet om ligebehandling med hensyn til beskæftigelse og erhverv, direktivet om ligebehandling mellem personer og direktivet om lige muligheder og ligebehandling;

H.  der henviser til, at Kommissionens akkumulerede forsinkelser i behandlingen af overtrædelsesprocedurer vedrørende overtrædelse af EU's arbejdsmarkedslovgivning i visse medlemsstater, der tillader, at misbrug af tidsbegrænsede ansættelseskontrakter og krænkelser af arbejdstagernes rettigheder fortsætter i årevis;

I.  der henviser til, at de seneste oplysninger i forbindelse med andragender om misbrug af tidsbegrænsede kontrakter i den offentlige sektor har understreget situationen for visse midlertidige arbejdstagere, som var blevet afskediget af det offentlige organ, som de arbejdede for, ifølge afgørelser, hvori det erklæredes, at de havde været udsat for en urimelig brug af tidsbegrænsede kontrakter, i strid med direktiv 1999/70/EF om rammeaftalen vedrørende tidsbegrænset ansættelse, der er indgået af ETUC, UNICE and CEEP;

J.  der henviser til, at arbejdsvilkårene varierer fra en medlemsstat til en anden, som hver har sin egen specifikke lovgivning vedrørende ansættelseskontrakter;

K.  der henviser til, at Udvalget for Andragender har solid dokumentation for stigningen i usikre ansættelsesforhold;

L.  der henviser til, at arbejdstagere med kontrakter uden fast timeantal skal betragtes som arbejdstagere i henhold til EU-lovgivningen, eftersom de arbejder under ledelse af en anden og modtager vederlag for dette arbejde, og derfor skal EU's sociale bestemmelser finder anvendelse;

M.  der henviser til, at usikre ansættelsesforhold, herunder kontrakter uden et fast timeantal‑ resulterer i en utilstrækkelig adgang til social beskyttelse og undergraver retten til kollektive forhandlinger, navnlig i form af ydelser og beskyttelse mod urimelig afskedigelse, samtidig med, at de også indvirker på karriereudvikling og uddannelse; der henviser til, at usikre ansættelsesforhold fører til overordnet usikkerhed i livet;

N.  der henviser til, at kvinder er mere tilbøjelige til at arbejde på deltid eller på tidsbegrænsede eller lavtlønnede kontrakter, og derfor er mere udsatte for usikkerhed, der skyldes forskelsbehandling på arbejdsmarkedet, og det bremser fremskridt i bekæmpelse og eliminering af kønsbestemte løn- og pensionsforskelle;

1.  forstår ved usikker beskæftigelse en ansættelsesform, som opstår som følge af bl.a. misbrug af tidsbegrænsede ansættelseskontrakter i strid med internationale standarder vedrørende arbejdsvilkår, arbejdstagerrettigheder og EU-ret; understreger, at usikre ansættelsesforhold medfører større eksponering for socioøkonomisk sårbarhed, utilstrækkelige ressourcer til et anstændigt liv og utilstrækkelig social beskyttelse;

2.  fremhæver, at det er vigtigt at skelne mellem atypisk arbejde og usikre ansættelsesforhold; understreger, at begreberne ”atypisk” og ”usikker” ikke kan anvendes som synonymer;

3.  noterer sig Parlamentets beslutning af 4. juli 2017 om arbejdsvilkår og usikker ansættelse og de modtagne andragender, og understreger, at risikoen for usikker beskæftigelse afhænger af kontraktens art, men også af følgende faktorer:

   lille eller ingen sikkerhed i ansættelsen på grund af arbejdets ikke-permanente karakter, som f.eks. i forbindelse med ufrivillige og ofte marginale deltidskontrakter og - i visse medlemsstater - ikke nærmere angivne arbejdstider og opgaver, der varierer med kravene på arbejdspladsen
   ringe beskyttelse mod afskedigelse og utilstrækkelig social sikring i tilfælde af afskedigelse
   utilstrækkelig aflønning til sikring af en anstændig levestandard
   ingen eller kun begrænset ret til social beskyttelse eller sociale ydelser
   ingen eller kun begrænset beskyttelse imod forskelsbehandling
   begrænsede eller ingen udsigter til udvikling på arbejdsmarkedet eller til forfremmelser eller kompetenceudvikling
   få kollektive rettigheder og kun begrænset ret til kollektiv repræsentation
   et arbejdsmiljø, som ikke opfylder mindstekravene for sundhed og sikkerhed;

4.  opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at bekæmpe usikre ansættelsesforhold såsom kontrakter uden fast timeantal‑ ved at sikre udviklingen af nye instrumenter og sammenhængende overholdelse af Den Europæiske Unions Domstols retspraksis samt den konkrete håndhævelse af EU-lovgivning og national lovgivning på nationalt plan med henblik på at løse det anstændige arbejdsunderskud og gennemføre en rettighedsbaseret tilgang; opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at samarbejde med alle arbejdsmarkedets parter, navnlig fagforeningerne - og relevante interesseparter, fremme kvalitativ, sikker og vellønnet beskæftigelse, bl.a. at styrke arbejdsinspektoraterne;

5.  opfordrer indtrængende Kommissionen til omgående at skride til handling i sin lovgivning for effektivt at imødegå de praksisser, der fører til usikre ansættelsesforhold;

6.  opfordrer Kommissionen til at intensivere sin indsats for at sætte en stopper for urimelige kontraktvilkår i ansættelseskontrakter ved at håndtere al misbrug og alle smuthuller; anerkender det nye forslag til et direktiv om gennemsigtige og forudsigelige arbejdsvilkår, der har til formål at skabe nye rettigheder for alle arbejdstagere, navnlig for at forbedre arbejdsvilkårene for arbejdstagere inden for nye beskæftigelsesformer og atypisk beskæftigelse, samtidig med at den begrænser byrderne for arbejdsgiverne og arbejdsmarkedets tilpasningsevne;

7.  bifalder specifikt bestemmelserne om retten til at ansøge om en supplerende beskæftigelse, med et forbud mod eneretsklausuler og begrænsninger uforenelighedsklausuler og en ret til at blive underrettet om datoen for påbegyndelse af arbejdet med en rimelig frist forud for denne dato;

8.  understreger, at arbejdstidsdirektivet kan og skal anvendes på arbejdstagere med kontrakter uden fast timeantal, og at de derfor er omfattet af reglerne om minimumshvileperioder og et loft for arbejdstid;

9.  opfordrer medlemsstaterne til at tage hensyn til ILO's indikatorer, når de afgør, om der findes et ansættelsesforhold, som et middel til at håndtere den manglende beskyttelse af usikre ansættelsesforhold;

10.  bemærker, at adgang til social beskyttelse er afgørende både for den økonomiske og sociale sikkerhed hos arbejdsstyrken og for at kunne have velfungerende arbejdsmarkeder, der skaber arbejdspladser og bæredygtig vækst;

11.  understreger, at inspektioner skal sikres, således at personer, der er omfattet af midlertidige eller fleksible kontraktordninger, nyder mindst samme beskyttelse som alle andre arbejdstagere; påpeger, at en målrettet indsats for at anvende eksisterende ILO-instrumenter i en særlig kampagne mod usikre ansættelsesforhold er nødvendig, og at man alvorligt bør overveje behovet for nye bindende instrumenter og retlige foranstaltninger, der vil begrænse og reducere usikre ansættelsesforhold og gøre usikre arbejdskontrakter mindre attraktive for arbejdsgiverne;

12.  er fast overbevist om, at en samlet vurdering af omstændighederne omkring fornyelsen af tidsbegrænsede ansættelseskontrakter skal udføres, at de tjenesteydelser, der kræves af arbejdstageren, ikke blot i stand til at opfylde midlertidige behov, hvilket er ensbetydende med, at der foreligger et misbrug i strid med klausul 5 i rammeaftalen i direktiv 1999/70/EF;

13.  opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til fuldt ud at sikre lige løn for lige arbejde på den samme arbejdsplads;

14.  insisterer på, at Kommissionen og medlemsstaterne vurderer lovgivning om usikre ansættelsesforhold i forhold til indvirkningen på kønsfordelingen; mener, at det er nødvendigt at fokusere på de forskellige eksisterende foranstaltninger vedrørende behovene hos kvinder i usikre ansættelsesforhold, som allerede er en overrepræsenteret gruppe, der fortsat vil blive berørt i for høj grad;

15.  minder om, at direktiv 1999/70/EF om den forudsætning, hvorpå rammeaftalen om tidsbegrænsede kontrakter hviller, er, at tidsubegrænsede ansættelseskontrakter er den ansættelsesform, der sædvanligvis anvendes, mens tidsbegrænsede ansættelseskontrakter kun er et element i visse sektorer eller visse erhverv og aktiviteter;

16.  fordømmer fornyelsen af tidsbegrænsede ansættelseskontrakter med henblik på at dække behov, der ikke har midlertidig karakter, men som er faste og varige, da dette udgør en overtrædelse af direktiv 1999/70/EF;

17.  noterer sig, at Den Europæiske Unions Domstol har fastslået, at konvertering af en tidsbegrænset kontrakt til en tidsubegrænset kontrakt, udgør en foranstaltning, der er forenelig med de krav, der følger af EU-retten, idet den forhindrer misbrug af tidsbegrænsede kontrakter og resulterer i en endelig fjernelse af følgerne af misbrug(13);

18.  fremhæver, at konvertering af en tidsbegrænset kontrakt til en tidsubegrænset kontrakt skal betragtes som en foranstaltning for effektivt at forhindre og sanktionere misbrug af tidsbegrænsede kontrakter i både den offentlige og den private sektor og tydeligt og konsekvent skal medtages af alle medlemsstater i deres relevante retlige rammer for arbejdsretten;

19.  fremhæver, at konvertering af en tidsbegrænset kontrakt til en tidsubegrænset kontrakt for en arbejdstager, der har været udsat for misbrug af tidsbegrænsede kontrakter, hvilket er en overtrædelse af direktiv 1999/70/EF, ikke fritager en medlemsstat fra forpligtelsen til at straffe misbrug, herunder desuden den berørte arbejdstagers mulighed for at opnå erstatning for skader, der er lidt tidligere;

20.  understreger, at hvis en medlemsstat vælger at sanktionere forskelsbehandling eller overgreb mod en midlertidigt ansat i strid med EU-retten ved at yde kompensation til den berørte arbejdstager, skal denne i hvert fald være passende og effektiv og fuldt ud yde erstatning for alle lidte skader;

21.  understreger, at de budgetmæssige overvejelser, der ligger bag en medlemsstats socialpolitiske valg, ikke kan begrunde manglende effektive foranstaltninger med henblik på at forebygge og straffe misbrug af flere på hinanden følgende tidsbegrænsede ansættelseskontrakter; understreger, at vedtagelsen af sådanne foranstaltninger, der er i fuld overensstemmelse med EU-retten, er nødvendig for at eliminere følgerne af et brud på arbejdstagernes rettigheder;

22.  fordømmer den omstændighed, at arbejdstagere, som var blevet anerkendt af de kompetente retslige myndigheder som ofre for misbrug af tidsbegrænsede kontrakter, der er en overtrædelse af direktiv 1999/70/EF, er blevet afskediget; er fast overbevist om, at hvis et misbrug af tidsbegrænsede ansættelseskontrakter har fundet sted, skal en foranstaltning, der på effektiv og tilsvarende vis sikrer beskyttelsen af arbejdstagerne, anvendes for at straffe misbrug og ophæve konsekvenserne af tilsidesættelsen af overtrædelsen af EU-retten samt for at beskytte de berørte arbejdstageres stillinger;

23.  opfordrer medlemsstaterne til at forbedre jobstandarderne i ikkestandardmæssige job ved i det mindste at fastsætte en række minimumsstandarder for socialsikring, mindsteløn og adgang til uddannelse og kompetenceudvikling;

24.  opfordrer medlemsstaterne til at træffe foranstaltninger til at overholde, fremme og konkretisere de grundlæggende principper og rettigheder på arbejdspladsen, der vedrører dem, der arbejder i den uformelle økonomi, samt til at indføre passende mekanismer eller revidere eksisterende standarder med henblik på at sikre overholdelse af nationale love og bestemmelser og til at anerkende og fuldbyrde ansættelsesforhold med henblik på at lette arbejdstagernes overgang til den formelle økonomi;

25.  pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet, Kommissionen og medlemsstaternes regeringer.

(1) EFT L 14 af 20.1.1998, s. 9.
(2) EFT L 175 af 10.7.1999, s. 43.
(3) EUT L 299 af 18.11.2003, s. 9.
(4) EUT L 327 af 5.12.2008, s. 9.
(5) EUT L 122 af 16.5.2009, s. 28.
(6) Vedtagne tekster, P8_TA(2017)0290.
(7) http://www.europarl.europa.eu/RegData/etudes/STUD/2017/596823/IPOL_STU(2017)596823_EN.pdf
(8) Andragende nr. 0389/2015, 1328/2015, 0044/2016, 0988/2016, 1108/2016, 1202/2016, 1310/2016, 0188/2017, 0268/2017, 0283/2017, 0640/2017, 0701/2017.
(9) Andragende nr. 0019/2016, 0020/2016, 0021/2016, 0099/2017, 1162/2017.
(10) Andragende nr. 0019/2016, 0442/2017.
(11) Andragende nr. 1043/2017.
(12) EFT L 288 af 18.10.1991, s. 32.
(13) Domstolens dom af 26. november 2014, Mascolo, C-22/13, ECLI:EU:C:2014:2401, præmis 55.

Juridisk meddelelse