Indeks 
 Forrige 
 Næste 
 Fuld tekst 
Procedure : 2018/2098(INI)
Forløb i plenarforsamlingen
Dokumentforløb : A8-0373/2018

Indgivne tekster :

A8-0373/2018

Forhandlinger :

PV 11/12/2018 - 17
CRE 11/12/2018 - 17

Afstemninger :

PV 12/12/2018 - 12.17
CRE 12/12/2018 - 12.17
Stemmeforklaringer

Vedtagne tekster :

P8_TA(2018)0515

Vedtagne tekster
PDF 196kWORD 72k
Onsdag den 12. december 2018 - Strasbourg Endelig udgave
Årsberetning 2017 om menneskerettigheder og demokrati i verden og Den Europæiske Unions politik på området
P8_TA(2018)0515A8-0373/2018

Europa-Parlamentets beslutning af 12. december 2018 om årsberetningen om menneskerettigheder og demokrati i verden 2017 og Den Europæiske Unions politik på området (2018/2098(INI))

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til verdenserklæringen om menneskerettigheder og andre FN-traktater og -instrumenter om menneskerettigheder, særlig den internationale konvention om borgerlige og politiske rettigheder (ICCPR) og den internationale konvention om økonomiske, sociale og kulturelle rettigheder (ICESCR), som begge blev vedtaget den 16. december 1966 af FN's Generalforsamling i New York,

–  der henviser til den europæiske menneskerettighedskonvention,

–  der henviser til Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder,

–  der henviser til FN's konvention om barnets rettigheder (UNCRC),

–  der henviser til artikel 2, 3, 8, 21 og 23 i traktaten om Den Europæiske Union (TEU),

–  der henviser til artikel 207 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

–  der henviser til handlingsplanen vedrørende menneskerettigheder og demokrati 2015-2019, som Rådet vedtog den 20. juli 2015, og dens midtvejsevaluering fra juni 2017,

–  der henviser til FN's 17 mål for bæredygtig udvikling og til 2030-dagsordenen for bæredygtig udvikling,

–  der henviser til FN's vejledende principper om erhvervslivet og menneskerettighederne,

–  der henviser til OECD's retningslinjer for multinationale virksomheder, som blev vedtaget i 1976 og revideret i 2011,

–  der henviser til Europarådets konvention af 11. maj 2011 om forebyggelse og bekæmpelse af vold mod kvinder og vold i hjemmet (Istanbulkonventionen), der blev undertegnet af EU den 13. juni 2017,

–  der henviser til FN's konvention af 18. december 1979 om afskaffelse af alle former for diskrimination imod kvinder (CEDAW),

–  der henviser til den valgfri protokol til FN-konventionen om barnets rettigheder vedrørende salg af børn, børneprostitution og børnepornografi, som trådte i kraft den 18. januar 2002,

–  der henviser til det interne arbejdsdokument fra Kommissionen og Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik med titlen "Gender Equality and Women's Empowerment: Transforming the Lives of Girls and Women through EU External Relations 2016-2020", som blev vedtaget i 2015 (SWD(2015)0182),

–  der henviser til FN's konvention om rettigheder for personer med handicap,

–  der henviser til FN's Sikkerhedsråds resolution 1325 (2000), 1820 (2008), 1888 (2009), 1889 (2009), 1960 (2010), 2106 (2013), 2122 (2013) og 2242 (2015) om kvinder, fred og sikkerhed,

–  der henviser til FN's Sikkerhedsråds resolution 2250 (2015) og 2419 (2018) om ungdom, fred og sikkerhed,

–  der henviser til FN's konvention om afskaffelse af alle former for racediskrimination,

–  der henviser til FN's Sikkerhedsråds resolution 1820 (2008) om kvinder, fred og sikkerhed, hvor seksuel vold behandles som krigsforbrydelser,

–  der henviser til den globale strategi for Den Europæiske Unions udenrigs- og sikkerhedspolitik, som næstformanden for Kommissionen/Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik (VP/HR), Federica Mogherini, fremlagde den 28. juni 2016, samt til den første rapport om dens gennemførelse med titlen "From Shared Vision to Common Action: Implementing the EU Global Strategy", der blev offentliggjort i 2017,

–  der henviser til Rådets konklusioner af 15. maj 2017 om oprindelige folk,

–  der henviser til Rådets afgørelse 2011/168/FUSP af 21. marts 2011 om Den Internationale Straffedomstol og om ophævelse af fælles holdning 2003/444/FUSP(1),

–  der henviser til FN's erklæring om oprindelige folks rettigheder og til slutdokumentet af 25. september 2014 fra plenarmødet på højt plan i Generalforsamlingen, den såkaldte verdenskonference om oprindelige folk,

–  der henviser til New York-erklæringen om flygtninge og migranter, der blev vedtaget af De Forenede Nationers Generalforsamling den 19. september 2016,

–  der henviser til FN's Generalforsamlings resolution 69/167 af 18. december 2014, som understreger behovet for at beskytte og fremme menneskerettighederne og de grundlæggende frihedsrettigheder for alle migranter, uanset deres migrantstatus, og til den internationale konvention om beskyttelse af vandrende arbejdstageres og deres familiemedlemmers rettigheder fra 1990;

–  der henviser til FN's Generalforsamlings resolution 67/139 af 20. december 2012, hvorved den åbne arbejdsgruppe vedrørende aldring blev oprettet, som fik til opgave at behandle forslag til et internationalt retligt instrument til fremme og beskyttelse af ældres rettigheder og værdighed,

–  der henviser til FN's uafhængige eksperts rapport om fremme og beskyttelse af ældres menneskerettigheder fra den 33. samling i FN's Menneskerettighedsråd den 8. juli 2016(2),

–  der henviser til rapporten fra det ottende arbejdsmøde den 28. juli 2017 i FN's åbne arbejdsgruppe vedrørende aldring(3),

–  der henviser til ministererklæringen fra Lissabon i 2017 "A Sustainable Society for All Ages: Realizing the potential of living longer", som blev vedtaget på den fjerde ministerkonference om aldring i De Forenede Nationers Økonomiske Kommission for Europa (FN/ECE) den 22. september 2017,

–  der henviser til den europæiske dagsorden for migration af 13. maj 2015 (COM(2015)0240) og til Kommissionens meddelelse af 7. juni 2016 om oprettelsen af en ny ramme for partnerskaber med tredjelande som led i den europæiske dagsorden for migration (COM(2016)0385),

–  der henviser til EU's tematiske retningslinjer om menneskerettigheder, herunder menneskerettighedsforkæmpere,

–  der henviser til EU's retningslinjer vedrørende menneskerettigheder hvad angår ytringsfrihed online og offline, som blev vedtaget af Rådet i 2014,

–  der henviser til EU's retningslinjer for fremme af overholdelsen af den humanitære folkeret (IHL), som blev vedtaget i 2005 og revideret i 2009(4),

–  der henviser til FN's vejledende principper om erhvervslivet og menneskerettighederne,

–  der henviser til EU's retningslinjer for fremme og beskyttelse af børns rettigheder, som blev vedtaget i 2007 og revideret i 2017, samt "EU's og UNICEF's fælles værktøjskasse for integration af børns rettigheder i udviklingssamarbejdet",

–  der henviser til EU's retningslinjer for fremme og beskyttelse af alle menneskerettigheder for lesbiske, bøsser, biseksuelle, transpersoner og interseksuelle (LGBTI-personer), som blev vedtaget af Rådet i 2013,

–  der henviser til Yogyakartaprincipperne (principper og statslige forpligtelser vedrørende anvendelsen af den internationale menneskerettighedslovgivning i forbindelse med seksuel orientering, kønsidentitet, kønsudtryk og kønskarakteristika), der blev vedtaget i november 2006, samt de 10 supplerende principper ("plus 10"), som blev vedtaget den 10. november 2017,

–  der henviser til EU's retningslinjer om fremme og beskyttelse af religions- og trosfrihed, som blev vedtaget af Rådet i 2013,

–  der henviser til fælleserklæringen fra Rådet og repræsentanterne for medlemsstaternes regeringer, forsamlet i Rådet, Europa-Parlamentet og Europa-Kommissionen med titlen "Den nye europæiske konsensus om udvikling: Vores verden, vores værdighed, vores fremtid", som blev vedtaget af Rådet, Parlamentet og Kommissionen den 7. juni 2017,

–  der henviser til EU's retningslinjer for dødsstraf, som blev vedtaget af Rådet i 2013,

–  der henviser til EU's retningslinjer for EU's politik over for tredjelande med hensyn til tortur og anden grusom, umenneskelig eller nedværdigende behandling eller straf, som blev vedtaget i 2001 og revideret i 2012,

–  der henviser til sin beslutning af 4. juli 2018 "Hen imod en ekstern EU-strategi til bekæmpelse af tidlige ægteskaber og tvangsægteskaber – de næste skridt"(5),

–  der henviser til Kommissionens meddelelse af 4. december 2017 om opfølgningen på EU's strategi vedrørende menneskehandel (COM(2017)0728),

–  der henviser til sin beslutning af 3. maj 2018 om beskyttelse af migrantbørn(6),

–  der henviser til FN's erklæring om individers, gruppers og samfundsgruppers ret og pligt til at fremme og beskytte universelt anerkendte menneskerettigheder og grundlæggende frihedsrettigheder (menneskerettighedsforkæmpere) fra december 1998,

–  der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2017/821 af 17. maj 2017 om fastlæggelse af due diligence-forpligtelser i forsyningskæden for EU-importører af tin, tantal, wolfram og deres malme samt guld, der hidrører fra konfliktramte områder og højrisikoområder(7),

–  der henviser til Den Internationale Arbejdsorganisations (ILO) konvention nr. 169 vedrørende oprindelige folk og stammefolk i selvstændige stater, som blev vedtaget den 27. juni 1989,

–  der henviser til sin beslutning af 4. juli 2013 om våbeneksport: gennemførelse af Rådets fælles holdning 2008/944/FUSP(8),

–  der henviser til sin beslutning af 10. oktober 2013 om kastebaseret diskrimination(9) og til rapporten af 28. januar 2016 fra FN's særlige rapportør om mindretalsspørgsmål vedrørende mindretal og kastebaseret diskrimination samt til FN's vejledende redskab om diskrimination på grund af herkomst,

–  der henviser til EU's årsberetning om menneskerettigheder og demokrati i verden i 2017,

–  der henviser til sin beslutning af 13. december 2017 om årsberetningen om menneskerettigheder og demokrati i verden i 2016 og Den Europæiske Unions politik på området(10), og til sine tidligere beslutninger om tidligere årsberetninger,

–  der henviser til sine beslutninger om tilfælde af krænkelser af menneskerettighederne, demokratiet og retsstatsprincippet i 2017,

–  der henviser til sin Sakharov-pris for tankefrihed, som i 2017 blev tildelt den demokratiske opposition i Venezuela: Nationalforsamlingen (Julio Borges) og alle politiske fanger, som er oplistet af Foro Penal Venezolano, repræsenteret ved Leopoldo López, Antonio Ledezma, Daniel Ceballos, Yon Goicoechea, Lorent Saleh, Alfredo Ramos og Andrea González,

–  der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/679 af 27. april 2016 om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger og om fri udveksling af sådanne oplysninger og om ophævelse af direktiv 95/46/EF (generel forordning om databeskyttelse)(11),

–  der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2017/541 af 15. marts 2017 om bekæmpelse af terrorisme og om erstatning af Rådets rammeafgørelse 2002/475/RIA og ændring af Rådets afgørelse 2005/671/RIA(12), der henviser til arbejdet i Det Særlige Udvalg om Terrorisme (TERR), som Europa-Parlamentet besluttede at oprette den 6. juli 2017, og som blev udpeget den 14. september 2017,

–  der henviser til forretningsordenens artikel 52,

–  der henviser til betænkning fra Udenrigsudvalget og udtalelse fra Udvalget om Kvinders Rettigheder og Ligestilling (A8-0373/2018),

A.  der henviser til, at respekt for og fremme og beskyttelse af universaliteten og udeleligheden af menneskerettighederne samt fremme af demokratiske principper og værdier, herunder retsstatsprincippet, respekten for den menneskelige værdighed samt princippet om lighed og solidaritet er hjørnestenene i EU's etiske og juridiske regelværk og den fælles sikkerheds- og forsvarspolitik (FUSP) samt dets optræden udadtil; der henviser til, at EU fortsat bør bestræbe sig på at være den førende globale aktør i den verdensomspændende fremme og beskyttelse af menneskerettighederne, herunder i det multilaterale samarbejde, navnlig gennem en aktiv og konstruktiv rolle i forskellige FN-organer, og i overensstemmelse med FN-pagten, Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder og folkeretten samt forpligtelserne på menneskerettighedsområdet og indgåede forpligtelser i henhold til 2030-dagsordenen for bæredygtig udvikling og målene for bæredygtig udvikling;

B.  der henviser til, at civilsamfundet spiller en vigtig rolle med hensyn til at opbygge og styrke demokratiet, kontrollere statens beføjelser og fremme god regeringsførelse, gennemsigtighed og ansvarlighed; der henviser til, at civilsamfundsorganisationer spiller en afgørende rolle som en vital kraft i samfundet; der henviser til, at der er en sammenhæng mellem et svækket civilsamfund, et begrænset politisk og civilt rum, den øgede korruption, sociale og kønsrelaterede uligheder, et lavt niveau af menneskelig og socioøkonomisk udvikling og tilstedeværelsen af sociale konflikter; der henviser til, at der skal afsættes og anvendes tilstrækkelige ressourcer på den mest effektive måde for at styrke indsatsen for at fremme menneskerettigheder og demokrati i tredjelande, og civilsamfundet bør ikke hæmmes af restriktive love, finansieringslofter, begrænsede licensprocedurer eller uforholdsmæssigt høje skatter;

C.  der henviser til, at der i mange af verdens lande hersker straffrihed og uretfærdighed og endvidere ydes utilstrækkelig effektiv behandling, støtte og økonomisk bistand til terrorofre, især i lande, hvor en stor andel af borgerne har været udsat for terror;

D.  der henviser til, at et meget stort antal civilsamfundsaktører i 2017, heriblandt advokater, intellektuelle, journalister, religiøse personer og menneskerettighedsforkæmpere, herunder miljøaktivister, rundt omkring i verden har oplevet, at civilsamfundets spillerum er blevet indskrænket, og har været udsat for stigende angreb, forfølgelse, chikane, vilkårlige anholdelser eller tilbageholdelser og sågar drab; der henviser til, at ProtectDefenders.eu, EU's støttemekanisme til menneskerettighedsforkæmpere, har ydet effektiv bistand til hundredvis af aktivister, men står over for et stigende behov; der henviser til, at EU og dets medlemsstater bør afsætte flere ressourcer til en større deltagelse af civilsamfundet og optrappe deres indsats for at beskytte og støtte menneskerettighedsforkæmpere;

E.  der henviser til, at politikkerne til støtte for menneskerettigheder og demokrati bør integreres i alle andre EU-politikker med en ekstern dimension såsom udvikling, migration, sikkerhed, terrorbekæmpelse, kvinders rettigheder og ligestilling, udvidelse og handel, navnlig ved at der indføres menneskerettighedsbetingelser; der henviser til, at en større sammenhæng mellem EU's interne og eksterne politikker og mellem de eksterne politikker er en grundlæggende forudsætning for en vellykket og effektiv EU-menneskerettighedspolitik;

F.  der henviser til, at ulovlig besættelse af et område eller en del heraf udgør en vedvarende overtrædelse af folkeretten, som i henhold til den internationale humanitære folkeret gør besættelsesmagten ansvarlig for civilbefolkningen;

Generelle betragtninger

1.  giver udtryk for dyb bekymring over det modpres mod demokrati, menneskerettigheder og retsstaten, der har været i hele verden i 2017, og opfordrer indtrængende EU og dets medlemsstater til betingelsesløst at forfølge integreringen af internationale standarder for menneskerettigheder, retsstatsforhold, demokrati og mindretalsrettigheder, som de har forpligtet sig til at følge, og til at sikre øget sammenhæng mellem EU's interne og eksterne menneskerettighedspolitikker og øget koordinering mellem medlemsstaternes eksterne politikker på områder som migration, terrorbekæmpelse og handel eftersom EU's indflydelse som en troværdig og legitim international aktør i høj grad afhænger af dets evne til at fremme respekten for menneskerettighederne og demokratiet både internt og eksternt;

2.  bekræfter, at medlemsstaterne har det endelige ansvar for at beskytte alle menneskerettigheder gennem vedtagelse og gennemførelse af internationale menneskerettighedstraktater og -konventioner, overvågning af menneskerettighedskrænkelser og sikring af effektive retsmidler for ofre; påpeger, at fred, sikkerhed og udvikling gensidigt styrker hinanden og er afhængige af evnen til at imødegå misbrug, forbrydelser mod menneskeheden, krigsforbrydelser og folkedrab; advarer mod begrænsninger af den frie bevægelighed, forsamlingsfriheden og ytringsfriheden;

3.  minder om, at ligestilling mellem mænd og kvinder er et centralt princip i EU og medlemsstaterne, jf. artikel 3, stk. 3, i TEU, og at fremme heraf gennem integration af ligestillingsaspektet, herunder i andre lande rundt omkring i verden gennem eksterne politikker, er en af EU's hovedmålsætninger;

4.  understreger, at EU har forpligtet sig til at fremme ligestilling mellem kønnene og sikre integration af ligestillingsaspektet i alle sine aktiviteter, hvilket er en forpligtelse, der er fastlagt i traktaterne, således at ligestilling bliver en central prioritet i alle EU's retningslinjer, samarbejdsrelationer, politikker og aktioner, herunder eksterne foranstaltninger; støtter derfor den samordnede indsats i forbindelse med de multilaterale dialoger og aktiviteter, som EU-delegationerne gennemfører, f.eks. valgobservationsmissioner; understreger, at det er nødvendigt at styrke det arbejde, som EU-Udenrigstjenestens ledende rådgiver for kønsspørgsmål udfører i tredjelande, og som har til formål at fremme fred, sikkerhed og grundlæggende frihedsrettigheder ved at sikre et særligt budget til hendes kompetenceområde;

5.  mener, at et reelt uafhængigt, pluralistisk og dynamisk civilsamfund bidrager til udvikling og stabilitet, sikrer demokratisk konsolidering, herunder magtadskillelse, social retfærdighed og respekt for menneskerettighederne, og fremmer gennemsigtighed, ansvarlighed og god regeringsførelse, navnlig gennem foranstaltninger til bekæmpelse af korruption og ekstremisme; understreger den afgørende og centrale rolle, som menneskerettighedsforkæmpere og NGO'er spiller med hensyn til at fremme og støtte anvendelsen af de rettigheder, der er nedfældet i de centrale internationale menneskerettighedstraktater, herunder ved at gennemføre uddannelsesprogrammer og øge kendskabet til aktiviteterne i internationale organisationer; understreger vigtigheden af at gennemføre EU's retningslinjer vedrørende menneskerettighedsforkæmpere og dets evne til gennem det europæiske instrument for demokrati og menneskerettigheder (EIDHR) at opretholde tilstrækkelig støtte til menneskerettighedsforkæmpere og NGO'er i de situationer, hvor de er i størst fare, navnlig ved at sikre øget kapacitet til mekanismen ProtectDefenders.eu;

6.  bemærker vigtigheden af at yde nødhjælp til menneskerettighedsforkæmpere, og at behandlingen af alle fanger skal leve op til internationale standarder; understreger sine bekymringer med hensyn til menneskerettighedsforkæmperes sikkerhed, og at gerningsmændene skal retsforfølges; glæder sig over Den Europæiske Demokratifonds konsekvente indsats for at fremme demokrati og respekt for de grundlæggende rettigheder og frihedsrettigheder i EU's østlige og sydlige naboskab; anerkender de risici, som menneskerettighedsforkæmpere står over for, herunder kvindelige menneskerettighedsforkæmpere, som står over for specifikke risici og trusler som følge af deres køn, samt miljøaktivister, og opfordrer EU-Udenrigstjenesten og medlemsstaterne til at lægge særlig vægt på dem i EU's retningslinjer vedrørende menneskerettighedsforkæmpere; understreger behovet for, at EU sikrer en stærk intern koordinering af dialogen med tredjelandsmyndigheder om menneskerettighedsforkæmpere og civilsamfundet og roser medlemsstaternes individuelle initiativer som supplement til EU's foranstaltninger;

7.  glæder sig over EU's aktive deltagelse i FN's Menneskerettighedsråd (UNHRC), hvor det har fremsat forslag til og været medforslagsstiller til resolutioner, udstedt erklæringer, deltaget i interaktive dialoger og debatter, og opfordrer til ekstraordinære samlinger om situationen med hensyn til menneskerettigheder; anerkender EU's forpligtelser til at tage landesituationer op til behandling i UNHRC; understreger vigtigheden af EU's engagement i dialoger og samarbejdet om menneskerettigheder på multilateralt plan; støtter fuldt ud UNHRC's aktiviteter og engagement for at forsvare menneskerettighederne på verdensplan; roser det arbejde, som kontoret for FN's højkommissær for menneskerettigheder har udført under Zeid al-Husseins ledelse; ser frem til en tæt dialog og et aktivt samarbejde med den nyudnævnte højkommissær, Michelle Bachelet; opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at øge deres støtte til driften af OHCHR og de særlige procedurer;

8.  udtrykker påskønnelse af det arbejde, som Kommissionens og EU-Udenrigstjenestens menneskerettighedstjenester har udført i hovedsædet og EU-delegationerne, og som EU's særlige repræsentant for menneskerettigheder, Stavros Lambrinidis, har udført, med henblik på at øge effektiviteten, sammenhængen og synligheden af menneskerettighederne i EU's udenrigspolitik, og minder om sin anmodning om, at dette mandat gøres permanent og mere ansvarligt; glæder sig over den nye tilgang repræsenteret af EU-initiativet "positive menneskerettighedshistorier" ("Good Human Rights Stories"), der fokuserer på bedste praksis fra forskellige lande; opfordrer endnu en gang til en revision af mandatet, således at den særlige repræsentant får beføjelse til at handle på eget initiativ, tilstrækkelige ressourcer og mulighed for at udtale sig offentligt om opnåede resultater af besøg i tredjelande og om EU's holdninger til menneskerettighedsemner;

9.  glæder sig over EU's årsberetning om menneskerettigheder og demokrati i verden 2017 og noterer sig, at den blev vedtaget meget tidligere i år, i overensstemmelse med Parlamentets anmodninger, som blev tilkendegivet i dets tidligere beretninger; anmoder Rådet om at fortsætte sine bestræbelser på at afslutte disse årlige beretninger tidligere på året; opfordrer Rådet til at sikre, at vedtagelsen af den næste årsberetning er baseret på en passende høringsproces; mener, at årsberetningen er et uundværligt redskab for kontrollen med, formidlingen af og debatten om EU's politik for menneskerettigheder og demokrati i verden og anmoder om, at den fremmes offentligt i hele verden;

10.  anerkender de fremskridt, der er gjort med hensyn til proceduren for udarbejdelse af beretningen og dens format, men forventer samtidig, at Rådet og NF/HR i endnu højere grad tager hensyn til Parlamentets relevante beslutninger og/eller henstillinger for at sikre en stærkere og mere effektiv interaktion mellem EU's institutioner om menneskerettighedsspørgsmål;

11.  gentager betydningen af en oversigt over de vigtigste positive og negative tendenser med henblik på at evaluere effektiviteten af EU's indsats; mener i denne sammenhæng, at en mere omfattende rapportering, hvor det er relevant, til offentligheden, der især er baseret på prioriteterne og indikatorerne i EU's landestrategier for menneskerettigheder blandt andet ville tilskynde til større ensartethed i gennemførelsen af menneskerettighedsklausuler samt i vurderingen og tilpasningen af virkningerne af EU's politikker på menneskerettighedsområdet; understreger behovet for at overvåge og fuldt ud gennemføre EU's eksisterende retningslinjer;

12.  erkender, at EU's menneskerettighedsdialoger udgør et værdifuldt blandet diplomatisk værktøj til fremme af menneskerettigheder og demokrati i bilaterale forbindelser med tredjelande; bemærker dog de vedvarende hindringer med hensyn til at opnå konkrete resultater via menneskerettighedsdialoger såsom forekomsten af dobbeltstandarder og opfordrer i denne forbindelse til en mere forenet holdning blandt medlemsstaterne; opfordrer Kommissionen og EU-udenrigstjenesten til at søge metoder til at gøre menneskerettighedsdialogerne mere effektive og meningsfulde og til at reagere hurtigt og supplere dem, når de ikke er konstruktive, ved at udnytte den politiske dialog eller det offentlige diplomati; opfordrer Kommissionen og EU-udenrigstjenesten til at øge gennemsigtigheden i dialogerne, herunder gennem øget deltagelse af civilsamfundsaktører, og anvende klare benchmarks ved vurderingen af resultaterne af hver enkel dialog; understreger betydningen af, at EU i forbindelse med menneskerettighedsdialogerne sætter fokus på specifikt truede menneskerettighedsforkæmpere og presser på for at få løsladt fængslede forkæmpere og sikre beskyttelse af dem, der er i fare; anbefaler endvidere EU-institutionerne til at tilvejebringe tilstrækkelige midler til og passende uddannelse i menneskerettigheder og demokrati for EU-delegationernes tjenestemænd og ansatte på alle niveauer;

13.  gentager, at handlingsplanen vedrørende menneskerettigheder og demokrati 2015-2019 og dens midtvejsevaluering af 2017 skal være de ledende instrumenter for menneskerettighedsaktioner, og understreger i denne forbindelse, at det er nødvendigt at afsætte tilstrækkelige ressourcer og tilstrækkelig ekspertise med henblik på korrekt at gennemføre EU's vigtigste prioriteter; opfordrer EU-institutionerne og medlemsstaterne til at sikre en effektiv og sammenhængende gennemførelse af den nuværende handlingsplan, herunder gennem et reelt samarbejde med civilsamfundsorganisationer;

14.  opfordrer EU til at styrke sine instrumenter og politikker vedrørende institutionel udvikling og retsstatsprincippet og til at medtage benchmarks for at sikre ansvarlighed og søge at forhindre straffrihed for menneskerettighedskrænkelser; opfordrer til en effektiv anvendelse af tilstrækkelige ressourcer til yderligere at fremme menneskerettigheder og demokrati;

15.  minder i denne forbindelse om den afgørende støtte, som EIDHR har ydet i forbindelse med gennemførelsen af EU's strategiske ramme og handlingsplan vedrørende menneskerettigheder og demokrati og EU's retningslinjer vedrørende menneskerettigheder og landestrategier, og som har gjort det muligt for EU at handle mere strategisk på dette område og har sikret ansvarlighed, synlighed og effektivitet; opfordrer indtrængende til, at EIDHR medtages som et særskilt og uafhængigt instrument i arkitekturen af den flerårige finansielle ramme for 2021-2027, således at dens klare mangfoldighed ikke udvandes i en større fond for eksterne foranstaltninger; opfordrer kraftigt til samarbejde mellem EU's eksterne finansieringsinstrumenter for at undgå dobbeltarbejde og overlapning og bidrage til at identificere mulige mangler og finansieringsbehov;

16.  minder om, at de indhøstede erfaringer fra overgangen til demokrati inden for rammerne af udvidelses- og naboskabspolitikken vil kunne bidrage positivt til at kortlægge bedste praksis, der kan anvendes til at støtte og konsolidere demokratiseringsprocesser andre steder i verden; er overbevist om, at den reviderede europæiske naboskabspolitik bør støtte økonomiske, sociale og politiske reformer, beskytte menneskerettighederne og bidrage til at etablere retsstatsprincippet, samtidig med at EU's forpligtelser over for dets partnere bevares; gentager, at fremme af menneskerettigheder og demokrati både er i partnerlandenes og EU's interesse; fremhæver behovet for at udvikle de interparlamentariske forbindelser mellem EU og dets partnerlande inden for en ramme af ærlig dialog baseret på gensidig forståelse og tillid med det sigte at fremme menneskerettighederne effektivt;

17.  fremhæver arbejdet i Underudvalget om Menneskerettigheder (DROI), der har et tæt samarbejde med EU's øvrige institutioner, EU's særlige repræsentant, EU-Udenrigstjenesten, civilsamfundet – herunder NGO'er – og multilaterale menneskerettighedsinstitutioner; bemærker, at DROI i 2017 udarbejdede tre betænkninger, der blev vedtaget som beslutninger på plenarmødet, om statsløshed i Syd- og Sydøstasien(13), om bekæmpelse af overtrædelser af menneskerettighederne i forbindelse med krigsforbrydelser og forbrydelser mod menneskeheden, herunder folkedrab(14) og om korruption og menneskerettigheder i tredjelande(15);

18.  foreslår, at der inden for første kvartal af 2019 oprettes en intern taskforce, som skal foretage en gennemgang af, hvordan menneskerettighederne er blevet fremmet og integreret af dets udvalg med et eksternt mandat og delegationer for forbindelserne med tredjelande i valgperioden 2014-2019; agter at fremsætte henstillinger på baggrund af denne gennemgang til en forbedret parlamentarisk indsats på menneskerettighedsområdet i den næste valgperiode, herunder med hensyn til kontrol af EU-Udenrigstjenesten og Kommissionens aktiviteter, interne institutionelle rammer og integration af menneskerettighederne inden for dets organer;

19.  mener, at de uopsættelige beslutningers rolle, som er baseret på forretningsordenens artikel 135, kan udvikles til at styrke menneskerettighederne og demokratiet yderligere gennem øget rettidig overvejelse, målretning og effektivitet;

Specifikke udfordringer på menneskerettighedsområdet

20.  udtrykker sin dybe bekymring over den gradvise indskrænkning af civilsamfundets spillerum i 2017 og beklager dybt, at menneskerettighedsforkæmpere, journalister og NGO'er alt for ofte er mål for chikane, intimidering og vold, herunder drab; er bekymret over den fortsatte opretholdelse af rejseforbud for menneskerettighedsaktivister, som ønsker at deltage i samlinger i FN's Menneskerettighedsråd i Genève og andre internationale institutioner, og fordømmer på det kraftigste sådanne forbud og opfordrer de berørte regeringer til at ophæve dem; understreger, at det er uacceptabelt, at repræsentanter for civilsamfundet og medierne hindres i at deltage i arbejdet i internationale organer, og insisterer på, at de grundlæggende menneskerettigheder og politiske rettigheder for repræsentanter fra civilsamfundet overholdes; er bekymret over, at visse menneskerettighedsaktivister er blevet tilbageholdt, når de er vendt tilbage til deres lande efter at være blevet hørt i internationale institutioner;

21.  beklager, at det voksende globale fænomen med indskrænkningen af civilsamfundets spillerum også kan forekomme i etablerede demokratier og mellem- og højindkomstlande; opfordrer EU og dets medlemsstater til at gå foran med et godt eksempel; fordømmer lovgivning, der begrænser civilsamfundets aktiviteter, f.eks. lukning af NGO'er eller indefrysning af deres aktiver; opfordrer til ophævelse af lovgivning, der pålægger NGO'ers aktiviteter vilkårlige eller indgribende krav, herunder bestemmelser om restriktioner for udenlandsk finansiering; fordømmer udbredelsen af offentlige fortællinger, som i stigende omfang undergraver civilsamfundsorganisationernes rolle; opfordrer EU-delegationerne og medlemsstaternes diplomatiske repræsentationer til fortsat at føre tilsyn med og rejse sager om krænkelser af forsamlings- og foreningsfriheden, herunder de forskellige former for forbud mod civilsamfundsorganisationer og indskrænkninger i deres virksomhed eller fremme af fup-NGO'er, der sponsoreres af visse regeringer; opfordrer dem til fortsat at støtte menneskerettighedsforkæmperne aktivt, f.eks. ved systematisk at overvåge retssagerne, besøge menneskerettighedsforkæmperne i fængslet og udsende offentlige erklæringer om individuelle sager, når dette er hensigtsmæssigt;

22.  klager over, at mediefriheden er blevet kraftigt truet i 2017, idet angreb på pressen i henhold til det årlige indeks fra Journalister uden Grænser i 2017 nåede op på et hidtil uset niveau i 2017; understreger behovet for at opretholde principperne om menings- og ytringsfrihed som fastsat i artikel 19 i verdenserklæringen om menneskerettigheder; gentager, at betydningen af ytringsfrihed, både online og offline, er afgørende for velfungerende demokratiske samfund, da den fremmer en kultur præget af pluralisme, som styrker civilsamfundets og borgernes muligheder for at holde deres regeringer og beslutningstagere ansvarlige, og styrker respekten for retsstatsprincippet; fordømmer på det kraftigste truslerne mod, intimideringen af og angrebene på journalister, uafhængige medier, bloggere og whistleblowere samt hadefulde udtalelser, injurielove og opfordringer til vold, da de udgør en trussel mod retsstaten og værdierne i menneskerettighederne; understreger, at flere hundrede fredelige demonstranter og journalister er blevet anholdt i 2017, hvoraf flere er blevet behandlet dårligt, er blevet vilkårligt tilbageholdt og har måttet betale store bøder i retssager, hvor de proceduremæssige minimumsstandarder ikke blev garanteret; opfordrer indtrængende EU til at øge sin indsats for at beskytte menings- og ytringsfriheden i alle sine forbindelser med tredjelandene; understreger betydningen af at sikre en effektiv og systematisk gennemførelse af EU's retningslinjer vedrørende ytringsfrihed online og offline og af regelmæssigt at kontrollere deres virkninger;

23.  understreger den store betydning af akademisk frihed som en menneskerettighed, der er beskyttet i de internationale traktater; fordømmer kraftigt ethvert angreb på den akademiske frihed såsom drab, tvungne forsvindinger, vold, fængsling, arbejdsophør, angreb på omdømmet og uretmæssig retsforfølgelse; understreger alvoren af alle angreb på den akademiske frihed, da det er afgørende for skabelsen af et pluralistisk og demokratisk samfund;

24.  fordømmer kraftigt, at så mange menneskerettighedsforkæmpere blev udsat for digitale trusler i 2017, herunder beskadigelse af data gennem beslaglæggelse af udstyr, fjernovervågning og datalækager; fordømmer brugen af onlineovervågning og hacking til indsamling af information, som kan bruges i retssager eller i smædekampagner; udtrykker dyb bekymring over den stadig stigende brug af visse cyberovervågningsteknologier med dobbelt anvendelse mod politikere, aktivister, bloggere og journalister; opfordrer i denne forbindelse kraftigt EU-institutionerne til hurtigt og effektivt at opdatere forordningen om eksportkontrol af produkter med dobbelt anvendelse;

25.  bekræfter på ny, at den dømmende magts uafhængighed samt krystalklarhed, hvad angår systemet til forvaltning af retsvæsenet, hvor alle operatører stilles lige med hensyn til en uafhængig og redelig varetagelse af deres rolle, udgør forudsætninger for udviklingen af en demokratisk retsstat og den retslige beskyttelse af menneskerettighederne; fordømmer helhjertet forsøg på at begrænse dommeres, offentlige anklageres og advokaters frihed og alle former for direkte og indirekte vold mod disse; opfordrer EU til at tillægge dette punkt den største opmærksomhed inden for rammerne af de diplomatiske forbindelser med tredjelande;

26.  anerkender, at det åbne internet og teknologiske fremskridt har gjort det muligt at indberette menneskerettighedskrænkelser hurtigere; kritiserer visse regeringers forsøg på at kontrollere massekommunikationsværktøjer, herunder internettet; er bekymret over udbredelsen af falske nyheder og misinformation fra statslige og ikke-statslige aktører i 2017, som har bidraget til spredning af antimenneskerettighedsfortællinger, begrænset adgang til gratis, præcise og upartiske oplysninger, opfordringer til vold, had eller forskelsbehandling af bestemte grupper eller enkeltpersoner og påvirket resultaterne af valg, hvilket dermed underminerer demokratierne; understreger i den henseende, at det er nødvendigt, at EU skaber en stærkere positiv fortælling om menneskerettighederne for at stå fast over for regeringer, der støtter misinformation eller drager menneskerettighedernes universalitet og udelelighed i tvivl, og at EU øger sin indsats for at støtte frie og uafhængige medier i hele verden; fremhæver den centrale betydning af uddannelse, kultur, viden og kritisk tænkning i bekæmpelsen af falske nyheder og udbredelsen heraf;

27.  opfordrer NF/HR til at udpege en EU-cyberudsending, som koordinerer EU's diplomatiske indsats for i dets eksterne politikker at fremme et åbent, interoperabelt, sikkert og pålideligt internet inden for eksterne politikker, hvori menneskerettighederne overholdes, og standarder for ansvarlig national onlineadfærd fremmes;

28.  gentager, at tanke-, samvittigheds- og religionsfriheden, herunder friheden til at tro eller til ikke at tro, til at praktisere eller til ikke at praktisere en religion efter eget valg, til at bekende sig til, opgive eller ændre religion samt retten til apostasi og til ateistiske synspunkter skal styrkes betingelsesløst gennem tværreligiøs og tværkulturel dialog; fordømmer forskelsbehandling på grund af tanke, samvittighed, religion eller tro og forfølgelsen af og angreb mod etniske og religiøse grupper i 2017; opfordrer til at undgå instrumentalisering af religion til politiske formål; beklager statslige og ikkestatslige aktørers forsøg på at begrænse tanke-, samvittigheds-, religions- og trosfrihed, forsamlingsfrihed og ytringsfrihed ved blandt andet at vedtage og gennemføre blasfemilovgivning; anmoder om, at der træffes foranstaltninger til at beskytte religiøse mindretal, ikke-troende og ateister, herunder ofre for blasfemilove; opfordrer EU og medlemsstaterne til at øge deres engagement i politiske drøftelser for at ophæve sådanne love, styrke deres indsats for at fremme respekten for tanke-, samvittigheds-, religions- og trosfriheden og til at fremme den tværreligiøse og intrareligiøse dialog i forbindelserne med tredjelande; opfordrer Kommissionen og EU-Udenrigstjenesten til at spille en aktiv rolle med hensyn til på frivillig basis at bidrage til en sikker tilbagesendelse af personer, der er blevet tvunget til at flygte fra deres hjem som følge af forfølgelse på grund af religion eller tro; anmoder om, at der træffes konkrete foranstaltninger med henblik på en effektiv gennemførelse af EU's retningslinjer om fremme og beskyttelse af religions- og trosfrihed; støtter EU's praksis med at stille sig i spidsen for tematiske resolutioner om tanke-, samvittigheds-, religions- og trosfrihed i UNHRC og FN's Generalforsamling; støtter det arbejde, som EU's særlige udsending til fremme af religions- og trosfrihed uden for EU, Ján Figel, udfører;

29.  finder det dybt beklageligt, at der fortsat findes tortur, umenneskelig eller nedværdigende behandling og dødsstraf i mange lande over alt i verden, og opfordrer EU til at styrke sin indsats for at udrydde disse praksisser; mener, at tilbageholdelses- og fængselsforholdene, herunder adgang til sundspleje og lægemidler, i en række lande giver anledning til alvorlig bekymring; glæder sig over den formelle lancering af alliancen for torturfri handel den 18. september 2017 og oprettelsen af koordinationsgruppen for torturbekæmpelse, som har til opgave at følge dens gennemførelse; glæder sig i denne forbindelse over ajourføringen af EU's lovgivning om handel med visse varer, der kan anvendes til henrettelse, tortur eller anden umenneskelig behandling eller straf; bemærker, at antallet af henrettelser på verdensplan i 2017 var faldet med 4 % i forhold til det foregående år; opfordrer de lande, der ikke allerede har gjort det, til at indføre et øjeblikkeligt moratorium for dødsstraf som et skridt i retning af afskaffelse heraf; finder det af afgørende betydning at bekæmpe alle former for tortur og mishandling af tilbageholdte, herunder psykisk tortur, og at forstærke indsatsen for at sikre overholdelsen af folkeretten på området og sikre erstatning til ofrene;

30.  fordømmer på det kraftigste alle de grufulde forbrydelser og krænkelser af menneskerettighederne, der begås af statslige såvel som ikkestatslige aktører, herunder imod borgere, der på fredelig vis udøver deres menneskerettigheder; er rystet over den lange række af forbrydelser, herunder drab, tortur, voldtægt, slaveri og seksuelt slaveri, rekruttering af børnesoldater, tvangskonvertering og systematiske drab på religiøse og etniske mindretal; opfordrer indtrængende EU og dets medlemsstater til at bekæmpe folkedrabsforbrydelser, forbrydelser mod menneskeheden og krigsforbrydelser, og til at sikre, at gerningsmændene bliver retsforfulgt; opfordrer EU til at yde støtte til organisationer og FN's efterforskningshold, der indsamler, opbevarer og beskytter beviser – digitalt eller på anden måde – af de forbrydelser, der begås af alle parter i disse konflikter, med henblik på at lette retsforfølgningen heraf på internationalt plan; udtrykker bekymring over, at internetplatforme her slettet videodokumentation vedrørende potentielle krigsforbrydelser som led i arbejdet med at fjerne terrorrelateret indhold og propaganda;

31.  støtter den centrale rolle, som Den Internationale Straffedomstol (ICC) spiller i de tilfælde, hvor de pågældende stater ikke kan eller ikke vil udøve deres kompetence; opfordrer EU og dets medlemsstater til at yde diplomatisk og finansiel støtte til ICC; opfordrer EU og medlemsstaterne til at tilskynde alle FN's medlemsstater til at ratificere og anvende Romstatutten for Den Internationale Straffedomstol og er rystet over, at nogle stater har trukket sig ud af statutten eller truer med at gøre det; anmoder ligeledes alle stater, der har undertegnet Romstatutten om at koordinere og samarbejde med ICC; opfordrer alle medlemsstater til at ratificere Kampala-ændringerne om aggressionsforbrydelser og til at tilføje "masseforbrydelser" til listen over forbrydelser, for hvilke EU har kompetence; understreger vigtigheden af andre nøglemekanismer, der tager sigte på at bringe straffriheden til ophør, herunder brugen af universel jurisdiktion, og opfordrer EU's medlemsstater til at vedtage den nødvendige lovgivning; minder i den forbindelse om, at ofrenes rettigheder skal være i fokus i enhver indsats; gentager sin opfordring til næstformanden/den højtstående repræsentant til at udnævne en særlig EU-repræsentant for humanitær folkeret og international retfærdighed med mandat til at fremme, integrere og repræsentere EU's engagement i kampen mod straffrihed;

32.  glæder sig over EU's indsats for at støtte FN's Internationale Upartiske Uafhængige Mekanisme (IIIM) i Syrien, der skal bistå efterforskningen af alvorlige forbrydelser; understreger nødvendigheden af at oprette en lignende uafhængig mekanisme i andre lande; opfordrer EU og de medlemsstater, der ikke allerede har gjort det, til at støtte IIIM økonomisk;

33.  gentager, at stater kan indbringe andre stater for Den Internationale Domstol for krænkelser af internationale traktater, såsom De Forenede Nationers konvention fra 1984 mod tortur, med henblik på at få fastslået statens ansvar som et indirekte middel til domstolenes afgørelse af individuelt strafferetligt ansvar på et senere tidspunkt;

34.  beklager dybt den manglende respekt for den humanitære folkeret og udtrykker sin stærke fordømmelse af de dødbringende angreb, der blev udført med alarmerende hyppighed mod hospitaler, skoler og andre civile mål i væbnede konflikter rundt om i verden i 2017; mener, at den internationale fordømmelse af angrebene skal følges op af uafhængige efterforskninger og reel ansvarliggørelse; roser det arbejde, som udføres af hjælpearbejdere, når de leverer humanitær bistand; opfordrer medlemsstaterne, EU-institutionerne og næstformanden/den højtstående repræsentant til at sikre, at EU-politikker og -tiltag vedrørende humanitær folkeret udarbejdes på en sammenhængende og effektiv måde, og til at benytte alle de instrumenter, de har til rådighed, for at tage fat på dette spørgsmål; konkluderer, at der skulle have været stillet mere detaljeret indberetning fra EU og dets medlemsstater om gennemførelsen af retningslinjerne for fremme af overholdelse af den humanitære ret i konkrete konfliktsituationer til rådighed, herunder og ikke mindst EU's årsberetning om menneskerettigheder og demokrati; opfordrer det internationale samfund til at indføre instrumenter, der kan mindske tidsrummet mellem varsling og indsats mest muligt, for at forhindre opblussen, genopblussen eller eskalering af voldelige konflikter, såsom f.eks. EU's system for tidlig varsling; anmoder EU og medlemsstaterne om at øge den finansielle støtte til humanitær bistand og udviklingsbistand; bemærker nedskæringen på 2,4 % i den officielle udviklingsbistand (ODA) fra 2016 til 2017, og at ODA ikke opfylder målet på 0,7 % af BNI;

35.  minder om sin beslutning af 27. februar 2014 om anvendelsen af bevæbnede droner(16); giver udtryk for sin alvorlige bekymring over anvendelsen af bevæbnede droner uden for de internationale retlige rammer; opfordrer endnu en gang EU til omgående at udarbejde retligt bindende rammer for anvendelsen af væbnede droner for at sikre, at medlemsstaterne i overensstemmelse med deres retlige forpligtelser ikke begår lovløse, målrettede drab eller fremmer sådanne drab i andre stater; opfordrer endvidere Kommissionen til at holde Parlamentet behørigt orienteret om anvendelse af EU-midler til alle forsknings- og udviklingsprojekter i forbindelse med konstruktion af droner; opfordrer til, at der foretages analyser af indvirkningen på menneskerettighederne i forbindelse med fremtidige droneudviklingsprojekter;

36.  opfordrer næstformanden/den højtstående repræsentant og medlemsstaterne til at udvide EU's ordning for restriktive foranstaltninger til at omfatte en EU-ordning for menneskerettighedssanktioner, efter hvilken FUSP-beslutninger om sanktioner kan baseres på alvorlige krænkelser af menneskerettighederne, på samme måde som Magnitskij-loven;

37.  opfordrer indtrængende næstformanden/den højtstående repræsentant og medlemsstaterne til at arbejde hen imod et internationalt forbud mod våbensystemer, i hvilke der ikke er menneskelig styring af magtanvendelsen, hvilket Parlamentet ved flere lejligheder har bedt om, og til - som forberedelse til de relevante møder på FN-plan - snarest muligt at formulere og vedtage en fælles holdning til autonome våbensystemer og i de relevante fora at tale med én stemme og handle i overensstemmelse dermed;

38.  understreger, at korruption undergraver retsstaten, demokrati og økonomiernes konkurrenceevne og sætter menneskerettighederne i fare; understreger behovet for støtte til menneskerettighedsforkæmpere og whistleblowere, der bekæmper korruption; opfordrer til forbedringer af mekanismer og praksis til bekæmpelse af korruption, som f.eks. indførelsen af sanktioner mod de enkeltpersoner og lande, der gør sig skyldig i alvorlig korruption; opfordrer EU-Udenrigstjenesten og Kommissionen til at udvikle fælles programmering vedrørende menneskerettigheder og bekæmpelse af korruption, særligt initiativer, der tager sigte på at forbedre gennemsigtigheden, bekæmpe straffrihed, styrke antikorruptionsagenturer og sikre øget gennemsigtighed og sporbarhed i anvendelsen af de europæiske midler; opfordrer Kommissionen til at forhandle om bestemmelser om bekæmpelse af korruption i kommende handelsaftaler; minder om anbefalingerne om korruption og menneskerettigheder i Parlamentets beslutning af 13. september 2017 om korruption og menneskerettigheder i tredjelande(17), og opfordrer til en opfølgning fra EU-institutionernes og medlemsstaternes side;

39.  giver udtryk for sin bekymring over ødelæggelse, plyndring og vandalisme af kulturarvssteder, og støtter kraftigt undersøgelses-, kulturarvsbeskyttelses- og redningsinitiativer;

40.  understreger den betydning, som frie og retfærdige valg har for de demokratiske processer, og er bekymret over det voksende antal illegitime valg i hele verden; minder om, at uafhængige medier og meningsmangfoldighed er afgørende for at sikre frie og retfærdige valg; opfordrer EU til ikke at anerkende resultaterne af manipulerede eller forfalskede valg og til at bruge alle de diplomatiske, økonomiske og politiske værktøjer, der er til rådighed, til at sikre troværdige valg i hele verden og tvinge landene til at opfylde kriterierne for frie og retfærdige valg; finder, at den støtte, EU yder til valgprocesser og demokrati rundt omkring i verden – dets valgmissioner og efterfølgende opfølgning, dets valgbistand og navnlig den aktive rolle, som Parlamentet spiller i denne henseende – er af afgørende betydning; understreger betydningen af valgovervågning i forbindelse med fredelig overgang til demokrati, styrkelse af retsstaten, politisk pluralisme og øget deltagelse af kvinder i valgprocesser, samt af gennemsigtighed og respekt for menneskerettighederne; minder om betydningen af at inddrage lokale civilsamfundsorganisationer i valgobservationsprocessen og i gennemførelsen af henstillingerne fra valgobservationsmissioner; mener, at indblanding i andre landes valg gennem cyberoperationer krænker folks ret til frit at vælge deres repræsentanter;

41.  glæder sig over EU's undertegnelse af Istanbulkonventionen og understreger behovet for med alle midler at forebygge og bekæmpe vold mod kvinder, herunder vold i hjemmet; opfordrer de medlemsstater, som endnu ikke har gjort dette, til straks at ratificere og anvende denne konvention; støtter i denne forbindelse EU's og FN's fælles "spotlightinitiativ"; opfordrer indtrængende lande til at styrke deres lovgivning med henblik på hurtigst muligt at tackle kønsbaseret vold; minder om, at vold mod kvinder er dybt rodfæstet i kønsulighed og derfor skal imødegås over en bred front, og understreger betydningen af sociale tjenesteydelser og beskyttelse; understreger, at pålidelige statistikker om forekomst, årsager og konsekvenser af alle typer vold mod kvinder er vigtige for at udarbejde effektive lovgivninger og strategier med henblik på at bekæmpe kønsbaseret vold; opfordrer derfor EU til at hjælpe landene med at forbedre dataindsamlingen på dette område og opfylde de internationale retlige forpligtelser; anmoder EU om at samarbejde med andre lande om at øge finansieringen og programmeringen for at forebygge og tackle seksuel og kønsbaseret vold på verdensplan; fordømmer alle former for fysisk, seksuel og psykisk vold og udnyttelse, massevoldtægt, menneskehandel og krænkelse af kvinders seksuelle og reproduktive rettigheder; understreger, at der bør sikres ordentlig og økonomisk overkommelig sundhedspleje og universel respekt for og adgang til seksuelle og reproduktive rettigheder og uddannelse for alle kvinder, og at de bør være i stand til at træffe gratis og ansvarlige beslutninger om deres sundhed, krop og seksuelle og reproduktive rettigheder; understreger, at uddannelse er et vigtigt redskab til at bekæmpe diskrimination og vold mod kvinder og børn; fordømmer genindførelsen af den såkaldte "global gag-regel" ("den globale mundkurv");

42.  understreger nødvendigheden af, at EU fortsat er engageret i den fuldstændige gennemførelse af forpligtelser og tilsagn vedrørende kvinders rettigheder i CEDAW, Beijinghandlingsprogrammet og handlingsprogrammet fra den internationale konference om befolkning og udvikling og respekterer resultaterne af deres revisionskonferencer;

43.  minder om offentliggørelsen i august 2017 af den første årlige gennemførelsesrapport for 2016 om EU's kønshandlingsplan 2016-2020 (GAP II), som gør opmærksom på en række positive tendenser i ændringen af pigers og kvinders liv ved at sikre deres fysiske og psykiske integritet, fremme deres økonomiske og sociale rettigheder og styrke deres stemme og deltagelse; mener, at EU bør fortsætte med at integrere støtte til kvinder i operationer under den fælles sikkerheds- og forsvarspolitik (FSFP), i konfliktforebyggelse og i genopbygningen efter konflikter; gentager betydningen af FN's Sikkerhedsråds resolution 1325 (2000) af 31. oktober 2000 om kvinder, fred og sikkerhed; understreger, at større inddragelse af den offentlige og den private sektor er afgørende for opretholdelsen af kvinders rettigheder og deres deltagelse i offentlige og private institutioner, politisk beslutningstagning, det økonomiske liv og fredsprocesser; understreger, at virksomheder spiller en vigtig rolle i at styrke kvinders rettigheder; opfordrer indtrængende Kommissionen til at gå i spidsen for bekæmpelsen af seksuel udnyttelse og misbrug inden for humanitær bistand og udviklingsbistand, da disse sektorer bør have de højeste standarder for ansvar og ansvarlighed i deres arbejde; understreger betydningen af at revidere og styrke beskyttelsesprocedurer og -regler for engagementet;

44.  opfordrer EU-Udenrigstjenesten til at sikre, at resultaterne af det 62. møde i FN's Kommission for Kvinders Status (CSW) medtages i dens politikker og vil sætte fornyet skub i indsatsen for at opnå ligestilling mellem kønnene og styrke kvinders og pigers rettigheder og muligheder i landdistrikter;

45.  understreger betydningen af, at gøre uddannelser inden for naturvidenskab, teknologi, ingeniørvirksomhed og matematik (STEM-fagene) samt de humanistiske fag tilgængelige for kvinder og piger med særlig vægt på at udvikle deres talenter og kompetencer og øge deres antal i STEM-sektoren;

46.  opfordrer Kommissionen til at undersøge, hvordan EU unilateralt kan tiltræde FN's konvention om barnets rettigheder i betragtning af, at alle EU's medlemsstater har ratificeret UNCRC, i betragtning af at alle medlemsstater har ratificeret den, og at den primære og sekundære EU-lovgivning indeholder materielle bestemmelser om beskyttelse af børns rettigheder; opfordrer de lande, der endnu ikke har ratificeret UNCRC, til hurtigst muligt at gøre det; noterer sig med tilfredshed vedtagelsen af de reviderede EU-retningslinjer for fremme og beskyttelse af børns rettigheder, og understreger nødvendigheden af at sikre, at alle børn er omfattet, også de mest marginaliserede børn og børn i sårbare situationer; understreger, at børn ofte er udsat for særlige former for krænkelse som f.eks. børneægteskaber, børneprostitution, brug af børnesoldater, kønslemlæstelse, børnearbejde og handel med børn, især i humanitære kriser og væbnede konflikter, og derfor har brug for særlig beskyttelse; opfordrer EU til at samarbejde med tredjelande om at sætte en stopper for tidlige ægteskaber, børneægteskaber og tvangsægteskaber ved at gøre 18 år til den lovbestemte minimumsalder for indgåelse af ægteskab, kræve verifikation af begge ægtefællers alder og af deres fulde og frie samtykke, indføre obligatorisk registrering af ægteskaber og sikre overholdelse af disse regler; understreger behovet for at øge EU's engagement med hensyn til at beskytte børn, især uledsagede mindreårige, og til at lægge særlig vægt på uddannelse og psykosocial støtte; opfordrer til korrekt gennemførelse af retningslinjerne for beskyttelse af skoler og universiteter mod militær anvendelse under væbnede konflikter; opfordrer til, at der findes en hurtig løsning på problemet med statsløse børn både i og uden for EU, navnlig børn, der er født uden for forældrenes oprindelsesland, og migrantbørn i overensstemmelse med folkeretten; opfordrer indtrængende EU og dets medlemsstater til at udarbejde en handlingsplan for at forhindre, at børn tilbageholdes som følge af deres migrationsstatus i overensstemmelse med New York-erklæringen om flygtninge og migranter; minder om retten til særlig beskyttelse, som er i barnets tarv;

47.  opfordrer EU og dets medlemsstater til at indføre gennemsigtighed og overvågning for så vidt angår de midler, der er afsat til tredjelande til samarbejde om migration, og til at sikre, at et sådant samarbejde hverken direkte eller indirekte gavner sikkerheds-, politi- og retssystemer, der er involveret i krænkelser af menneskerettighederne i denne forbindelse; understreger muligheden af at adskille udviklingssamarbejdet fra samarbejdet om tilbagetagelse eller migrationsstyring; er bekymret over den mulige instrumentalisering af EU's udenrigspolitik som "migrationsstyring" og understreger, at alle forsøg på at samarbejde med tredjelande, herunder oprindelses- og transitlande, om migration må gå hånd i hånd med forbedringen af menneskerettighederne i disse lande og opfylde den internationale menneskerettigheds- og flygtningelovgivning; giver udtryk for dyb bekymring over og solidaritet med det store antal flygtninge, migranter og internt fordrevne, der udsættes for alvorlige krænkelser af menneskerettighederne som ofre for konflikter, forfølgelse, forvaltningsproblemer og menneskehandel og smuglernetværk; understreger det presserende behov for at tackle de grundlæggende årsager til migrationsstrømmene og derfor at tage fat på den eksterne dimension af migrationsfænomenet, herunder ved at finde bæredygtige løsninger på konflikter og økonomisk underudvikling, i naboskabsområdet og på verdensplan, ved at udvikle samarbejde og partnerskaber med de berørte tredjelande, der overholder folkeretten, sikrer respekt for menneskerettighederne og bevarer EU's troværdighed både i og uden for EU; opfordrer EU og dets medlemsstater til at yde humanitær bistand på uddannelses-, bolig- og sundhedsområdet samt på andre områder, hvor migranter og flygtninge behøver støtte, og til at sikre, at tilbagesendelsespolitikker gennemføres korrekt; påpeger, at EU skal tilskynde de pågældende lande til at undertegne protokollen om bekæmpelse af smugling af migranter til lands, ad søvejen og ad luftvejen; noterer sig, at omkring 258 mio. personer, ifølge FN levede i et andet land end deres fødeland i 2017; opfordrer Kommissionen til fortsat at betragte beskyttelse og fremme af migranters og flygtninges rettigheder som en prioritet i sine politikker; insisterer på behovet for at udvikle og sikre en bedre gennemførelse af beskyttelsesrammer for migranter og flygtninge, navnlig gennem sikre og lovlige migrationsruter og ved tildeling af humanitære visa; opfordrer til, at Parlamentet kommer til at føre tilsyn med migrationsaftaler; beklager ethvert forsøg på at belaste, stille i et dårligt lys eller sågar kriminalisere den humanitære bistand, og insisterer på nødvendigheden af en større eftersøgnings- og redningskapacitet til personer, der er i havsnød eller i nød på landjorden, så de primære juridiske forpligtelser i henhold til international ret er opfyldt; understreger, at antallet af personer, der har bopæl i en medlemsstat og er statsborgere i et tredjeland, den 1. januar 2017 var på 21,6 mio., hvilket udgør 4,2 % af befolkningen i EU-28; opfordrer medlemsstaterne til at gå ind i en seriøs dialog for at nå frem til en fælles forståelse, et delt ansvar og et fælles formål med hensyn til migration; glæder sig over FN's globale aftale om sikker, velordnet og regulær migration og over UNHCR's globale aftale om flygtninge og den centrale rolle, som menneskerettighederne tildeles i disse aftaler;

48.  beklager dybt den fortsatte menneskehandel; understreger, at menneskehandel gør mennesker til varer og udgør en af de værste former for menneskerettighedskrænkelser; understreger i denne forbindelse betydningen af en konsekvent tilgang til de interne og eksterne dimensioner ved EU's politikker til bekæmpelse af menneskehandel på alle niveauer; opfordrer EU og medlemsstaterne til at øge samarbejdet med tredjelande med henblik på at undersøge alle faser i menneskehandel, herunder alle former for udnyttelse af mennesker, navnlig kvinder og børn, bl.a. handel med organer, tvangsarbejde og seksuel udnyttelse, og til at samarbejde med FN og civilsamfundet på dette område; opfordrer til, at der indføres klare principper og retlige instrumenter, der tager fat på menneskerettighedskrænkelser i forbindelse med surrogatmoderskab; udtrykker sin dybeste bekymring over migranters og flygtninges – navnlig kvinders og børns – ekstreme sårbarhed over for udnyttelse, menneskesmugling og menneskehandel, herunder på migrationshotspots; understreger, at det er nødvendigt at fremme politikker med fokus på ofre, forebygge og mindske denne form for kriminalitet og slå ned på fortjenester, der hidrører fra menneskehandel;

49.  opfordrer alle lande, herunder medlemsstaterne og EU, til at deltage i forhandlingerne om vedtagelse af et retligt bindende internationalt menneskerettighedsinstrument for transnationale selskaber og andre virksomheder gennem aktiv deltagelse i den åbne mellemstatslige arbejdsgruppe, der er oprettet af FN; fastholder endnu en gang behovet for en hurtig gennemførelse af FN's vejledende principper vedrørende erhvervslivet og menneskerettigheder, navnlig hvad angår den tredje søjle om adgang til retsmidler; anerkender den store betydning af FN's Global Compact-initiativ og de nationale handlingsplaner om erhvervslivet og menneskerettighederne; understreger betydningen af en EU-handlingsplan om erhvervslivet og menneskerettighederne og opfordrer indtrængende Kommissionen til at fremskynde udviklingen af en sådan handlingsplan med henblik på at opnå fuld gennemførelse af FN's vejledende principper; tilskynder alle virksomheder, herunder virksomheder, der er baseret i EU, til at udvise behørig omhu, og gentager betydningen af at fremme virksomhedernes sociale ansvar og af, at europæiske virksomheder indtager en fremtrædende rolle med hensyn til fremme af internationale standarder for erhvervslivet og menneskerettighederne; opfordrer alle lande til effektivt og hurtigt at gennemføre FN's vejledende principper og overholde menneskerettighedsstandarderne og de sociale arbejdsstandarder inden for deres jurisdiktioner; opfordrer alle lande til at tackle virksomheder, der anvender råvarer eller andre produkter med oprindelse i konfliktområder; gentager sin opfordring til at medtage regler om virksomheders ansvar for krænkelser af menneskerettighederne i aftaler mellem EU og tredjelande; understreger, at ofre for erhvervsrelaterede krænkelser af menneskerettigheder bør sikres passende og effektiv adgang til retsmidler; gentager det presserende behov for at tage hånd om virksomheders menneskerettighedskrænkelser og korruptionsforbrydelser, når disse opstår, og at sikre, at virksomhederne holdes ansvarlige; beklager, at Kommissionen ikke har handlet i overensstemmelse med de opfordringer, der er indeholdt i Parlamentets beslutning af 25. oktober 2016 om virksomheders ansvar for alvorlige krænkelser af menneskerettighederne i tredjelande(18); opfordrer til, at der træffes foranstaltninger, som forpligter industrisektoren til at udrydde børnearbejde og forebygge krænkelser af menneskerettighederne; opfordrer Kommissionen til at udarbejde en interinstitutionel taskforce om menneskerettigheder og erhvervsliv og til at undersøge mulighederne for et initiativ om diligenspligt på EU-plan;

50.  minder om, at EU har forpligtet sig til at sætte menneskerettigheder og demokrati i centrum for sine forbindelser med tredjelande; understreger derfor, at menneskerettigheder og demokratiske principper, herunder konditionalitetsklausuler om menneskerettigheder i internationale aftaler, skal fremmes gennem alle EU's politikker med en ekstern dimension, herunder handelspolitik; gør opmærksom på den rolle, handelsforbindelserne kan spille i udviklingslandenes udvikling og i bevarelsen af deres lokale markeder; bemærker, at støtten til demokratiske systemer og til folkets ønske om frihed fortsat bør udgøre retningslinjerne for EU's økonomiske interesser, minder om forpligtelsen til en sammenhængende udviklingspolitik og understreger vigtigheden af at integrere menneskerettighederne i handels- og udviklingspolitikkerne i samtlige faser; opfordrer EU til at sikre, at varer, der cirkulerer på dets område under etiske certificeringsordninger, er frie for tvangsarbejde og børnearbejde; samt oprettelsen af en eksplicit mekanisme til overvågning og fremme af kønspolitikken i handelsaftalerne; glæder sig over EU's programmer, projekter og finansiering i tredjelande og understreger behovet for at vurdere og forebygge eventuelle overtrædelser ved at oprette en klagemekanisme for enkeltpersoner og grupper;

51.  anser handelsordninger for bæredygtig udvikling og god regeringsførelse (GSP+) for at være et af EU's vigtigste handelspolitiske instrumenter til at fremme demokrati, menneskerettigheder, bæredygtig udvikling og miljøstandarder over for tredjelande; opfordrer Kommissionen til at revidere og forbedre overvågningen af GSP+-ordninger for at sikre, at modtagerlandene overholder menneskerettighedsstandarderne; understreger, at Kommissionen inden for rammerne af en revideret GSP+ bør sigte mod at øge gennemsigtigheden og ansvarligheden i forbindelse med denne mekanisme ved at indføre klare procedurer for en meningsfuld og øget deltagelse af civilsamfundsorganisationer, og gennemføre effektive vurderinger af virkningerne for menneskerettighederne, inden der indrømmes handelspræferencer, og under gennemførelsen; opfordrer til, at Romstatutten for Den Internationale Straffedomstol medtages på den liste over konventioner, der kræves for at opnå GSP+-status; opfordrer indtrængende Kommissionen til fortsat at finansiere civilsamfundsinitiativer, der overvåger gennemførelsen af denne ordning; understreger betydningen af at gennemføre samarbejdsformer for at lette den økonomiske og sociale udvikling i tredjelande med særlig fokus på deres befolkningers behov;

52.  opfordrer alle medlemsstater til nøje at overholde EU's adfærdskodeks for våbeneksport og navnlig til at standse alle overførsler af våben, overvågnings- og efterretningsudstyr og -materiale, der kan bruges af regeringer i overgreb på menneskerettighederne og til angreb på civile; påpeger, at den globale handel med våben og krigsmateriel bidrager til deres anvendelse i talrige konflikter i tredjelande; bemærker, at EU-medlemsstaterne er blandt de største våbeneksportører på globalt plan, og mener, at det er af afgørende betydning, at internationale standarder for våbensalg håndhæves og styrkes på globalt plan;

53.  fordømmer på det kraftigste alle former for forskelsbehandling, bl.a. på grundlag af race, kaste og lignende systemer med arvet status, køn, seksuel orientering, handicap eller anden status; er foruroliget over de mange udtryk for racisme, fremmedhad og andre former for intolerance og den manglende politisk repræsentation for de mest sårbare grupper, såsom etniske, sproglige og religiøse mindretal, personer med handicap, LGBTI-samfundet, kvinder og børn; opfordrer EU til at styrke sin indsats for uden sondring at udrydde alle former for forskelsbehandling og fremme bevidsthed, en kultur præget af tolerance og inklusion og særlig beskyttelse af de mest sårbare grupper gennem menneskerettighedsdialoger og politiske dialoger, EU-delegationernes arbejde og offentligt diplomati; opfordrer alle lande til at sikre, at deres respektive institutioner yder effektiv retsbeskyttelse inden for deres jurisdiktioner; understreger betydningen af at udvikle uddannelsesstrategier i skolerne for at øge bevidstheden blandt børn og give dem de nødvendige redskaber til at identificere alle former for forskelsbehandling;

54.  understreger behovet for på troværdig vis at integrere princippet om universel adgang og andre handicaprettigheder i alle relevante EU-politikker, bl.a. udviklingssamarbejdet, og understreger dette spørgsmåls præskriptive og horisontale karakter; opfordrer EU til at indarbejde kampen mod forskelsbehandling på grundlag af handicap i sin optræden udadtil og i udviklingsbistandspolitikkerne; opfordrer tredjelandenes regeringer til at gennemgå hele lovgivningen med henblik på harmonisering i overensstemmelse med De Forenede Nationers konvention om handicappedes rettigheder (CRPD); opfordrer alle lande til at ratificere konventionen om rettigheder for personer med handicap og gentager, at det er vigtigt, at den gennemføres effektivt;

55.  glæder sig over EU's og medlemsstaternes deltagelse i det 8. møde i FN's åbne arbejdsgruppe vedrørende aldring, navnlig deres forelæggelse af fælleserklæringer om ligestilling, ikke-diskrimination, vold, misbrug og forsømmelse af ældre; er bekymret over den udbredte forekomst af aldersdiskrimination og andre hindringer for overholdelsen af ældres menneskerettigheder; opfordrer EU og medlemsstaterne til fuldt ud at støtte arbejdet i arbejdsgruppen, herunder ved at tildele og/eller støtte tildelingen af tilstrækkelige ressourcer til dens funktion, og til at reagere på kommende indkaldelser af forslag, høre og inddrage ældre mennesker i udarbejdelsen af dem og inddrage ældre i deres respektive delegationer;

56.  glæder sig over EU's aktive deltagelse i mødet til revision af den regionale gennemførelsesstrategi for Europa under den internationale Madridhandlingsplan for ældre (MIPAA), der fandt sted i Lissabon i 2017; understreger, at MIPAA kan bidrage væsentligt til en bedre udøvelse af ældres rettigheder;

57.  fordømmer vilkårlig tilbageholdelse, tortur, forfølgelse og drab på LGBTI-personer; anerkender, at seksuel orientering og kønsidentitet kan øge risiciene for forskelsbehandling, vold og forfølgelse; bemærker, at LGBTI-personer i en række lande rundt om i verden stadig oplever forfølgelse og vold på grund af deres seksuelle orientering; fordømmer krænkelserne af kvinder og minoritetsgrupper, som er i strid med den grundlæggende ret til kropslig integritet og identitet, såsom kvindelig kønslemlæstelse og interkønnede kønslemlæstelser; bemærker, at forhold mellem personer af samme køn i 72 lande stadig betragtes som en lovovertrædelse, herunder 13 lande, hvor sådanne forhold straffes med dødsstraf; opfordrer indtrængende disse stater til øjeblikkeligt at ændre deres lovgivning; glæder sig over EU's bestræbelser på at forbedre rettighederne for og den juridiske beskyttelse af LGBTI-personer; opfordrer indtrængende EU-delegationerne og medlemsstaternes ambassader til fuldt ud at gennemføre EU's LGBTI-retningslinjer; opfordrer Kommissionen til at foretage en årlig rapportering om gennemførelsen af Rådets konklusioner med henblik herpå; bemærker, at ifølge vurderingen af det første år af ligestillingshandlingsplanen 2016-2020 (GAP II) gjorde en tredjedel af delegationerne en indsats for at fremme LGBTI-rettigheder;

58.  fordømmer de menneskerettighedskrænkelser, som fortsat begås mod mennesker, der lider under kastehierarkier og kastebaseret diskrimination, segregation og kastebegrundede hindringer, herunder nægtelse af adgang til arbejde og retsvæsenet og til andre grundlæggende menneskerettigheder; er dybt bekymret over den heraf følgende institutionaliserede diskrimination og det alarmerende antal kastebaserede voldelige overfald; opfordrer EU og medlemsstaterne til at intensivere bestræbelserne og støtte initiativer i FN og i delegationerne med henblik på at eliminere kastediskrimination;

59.  understreger vigtigheden af at forfølge ligestillingspolitikker, der gør det muligt for alle nationale, etniske, religiøse eller sproglige mindretal, og for oprindelige folk, at nyde deres grundlæggende rettigheder; glæder sig over FN's Generalforsamlings resolution 71/178 af 19. december 2016 om oprindelige folks rettigheder, som udnævner 2019 til at være Det Internationale År for Oprindelige Sprog; minder om, at der ifølge den særlige rapportør om oprindelige folks rettigheder i de seneste år har kunnet konstateres en foruroligende stigning i forekomsten af diskrimination, angreb og trusler mod oprindelige folk samt kriminalisering af og drab på dem, der forsvarer deres landområder, territorier og ressourcer, navnlig kvinder; understreger, at det er nødvendigt, at EU sikrer beskyttelsen af disse forsvarere, og at enhver form for kriminalitet efterforskes og gerningsmændene drages til ansvar; anmoder EU og medlemsstaterne om øjeblikkeligt at sikre fuld anerkendelse, beskyttelse og fremme af oprindelige folks rettigheder; opfordrer landene til at ratificere bestemmelserne i ILO-konvention nr. 169 om oprindelige folk og stammefolk;

60.  noterer sig de mange fordele ved internettet; er imidlertid bekymret over, at store kommercielle operatører med henblik på markedsføring, og uden at brugerne er klar over det og/eller har givet deres samtykke til brugen af deres data, masseindsamler brugernes personoplysninger, som derefter kan anvendes på potentielt skadelige måder, bl.a. ved at bidrage til undertrykkelse af menneskerettighedsforkæmpere ved at lægge hindringer for deres ytringsfrihed og forvanske valgresultater og den politiske beslutningstagning; opfordrer datavirksomheder til at gennemføre menneskerettighedsvurderinger; beklager forretningsmodeller, der er baseret på krænkelser af menneskerettighederne, og opfordrer til, at personoplysninger indsamles i overensstemmelse med databeskyttelsesreglerne og menneskerettighederne; opfordrer det internationale samfund, herunder EU og dets medlemsstater, til hurtigt at styrke og gennemføre effektiv lovgivning på dette områder;

61.  anerkender, at terrorisme og radikalisering udgør akutte trusler mod demokrati og menneskerettighederne og derved skader samfundet og beklager, at de angreb, der blev begået i 2017, meget ofte var rettet mod individer eller grupper, der repræsenterer disse værdier; fordømmer på det kraftigste, at der i 2017 skete mere end 1 000 terrorangreb på verdensplan, hvilket har medført omkring 6 123 dødsfald; støtter EU's bestræbelser på at forebygge og bekæmpe terrorisme og radikalisering, herunder EU-dækkende initiativer og netværk, såsom netværket til bevidstgørelse omkring radikalisering, men gentager, at alle tiltag skal overholde den internationale menneskerettighedslovgivning; minder om, at uddannelse er det bedste middel til at modvirke radikalisering; understreger behovet for, at ofre for terrorisme får særlig opmærksomhed og støtte, herunder psykologisk støtte, individuelle vurderinger for de enkelte ofre, retshjælp, adgang til domstole, oversættelse og tolkning samt effektive hjælpetjenester for ofre i almindelighed; understreger behovet for strategier til bekæmpelse af terrorisme for at overholde retsstatsprincippet og sikre respekt for menneskerettighederne; slår til lyd for, at samarbejde med tredjelande om terrorbekæmpelse omfatter grundig vurdering af risici for de grundlæggende frihedsrettigheder og menneskerettighederne og beskyttelsesforanstaltninger i tilfælde af overtrædelser; opfordrer Kommissionen til at forbedre udvekslingen og koordineringen af oplysninger via dens kanaler og agenturer for hurtigt at kunne forebygge og identificere terrortrusler og sikre, at de ansvarlige stilles for en domstol;

62.  minder om, at sanktioner er et vigtigt redskab i FUSP; opfordrer indtrængende Rådet til at vedtage de sanktioner, der er fastsat i EU-lovgivningen, når det skønnes nødvendigt for at opnå målene for FUSP, navnlig for at beskytte menneskerettighederne, konsolidere og støtte demokratiet og undgå konsekvenser for civilbefolkningen; anmoder om, at disse sanktioner rettes mod de embedsmænd, der identificeres som ansvarlige for menneskerettighedskrænkelser, med henblik på at straffe dem for de forbrydelser og misbrugshandlinger, de har begået;

63.  er af den opfattelse, at sport kan spille en positiv rolle i forbindelse med fremme af menneskerettighederne; beklager imidlertid, at der er en særlig sammenhæng mellem visse krænkelser af menneskerettighederne og store sportsbegivenheder i de lande, der er vært for sådanne begivenheder, eller som er kandidater til at blive værter for den slags begivenheder; minder om, at disse former for misbrug omfatter udsættelser, svækkelse af civilsamfundet og menneskerettighedsforkæmpere og udnyttelse af arbejdstagere til opførelse af store sportsfaciliteter; opfordrer EU til at udvikle en rammepolitik på EU-plan for sport og menneskerettigheder og til at samarbejde med nationale idrætsforbund, virksomheder og civilsamfundsorganisationer om vilkårene for deres deltagelse i sådanne arrangementer; opfordrer internationale og nationale sportslige organer og organisationer og værtslandene for større arrangementer til at forpligte sig til god regeringsførelse og beskyttelse af menneskerettighederne, herunder arbejdstagerrettigheder, mediefrihed og miljøbeskyttelse, til at gennemføre foranstaltninger til bekæmpelse af korruption op til og under større sportsbegivenheder samt at stille retsmidler til rådighed i tilfælde af menneskerettighedskrænkelser; glæder sig over den afgørelse, Den Internationale Arbejdsorganisation har truffet i november 2017, om at afslutte en sag om behandlingen af vandrende arbejdstagere som led i forberedelserne til VM i 2022; bemærker, at der er opnået enighed om reformer, som, hvis de gennemføres effektivt, vil sikre arbejdstagerne en bedre beskyttelse;

64.  opfordrer indtrængende EU til at indføre effektive og holdbare politikker til at modvirke de globale klimaændringer; understreger, at klimaændringer er en af de vigtigste årsager til øget intern fordrivelse og tvungen migration; opfordrer det internationale samfund til at udvikle foranstaltninger til bekæmpelse heraf og til at beskytte de berørte; bemærker, at der inden for rammerne af EU's udenrigspolitik bør udvikles kapaciteter til overvågning af risici i forbindelse med klimaændringer, herunder kriseforebyggelse og konfliktsensitivitet; mener, at en omfattende og hurtig klimaindsats bidrager væsentligt til at forhindre sociale og økonomiske, men også sikkerhedsmæssige risici, konflikter og ustabilitet og i sidste ende større politiske, sociale og økonomiske omkostninger; understreger derfor betydningen af at integrere klimadiplomatiet i EU's konfliktforebyggelsespolitikker og udvide og tilpasse rækkevidden af EU's missioner og programmer i tredjelande og konfliktområder; understreger derfor behovet for hurtigt at gennemføre politikker til at mindske virkningerne af klimaændringer i overensstemmelse med Parisaftalen;

o
o   o

65.  pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet, Kommissionen, næstformanden i Kommissionen/Unionens højtstående repræsentant for Unionens udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik, EU's særlige repræsentant for menneskerettigheder, medlemsstaternes regeringer og parlamenter, FN's Sikkerhedsråd, FN's generalsekretær, formanden for FN's 70. Generalforsamling, formanden for FN's Menneskerettighedsråd, FN's Højkommissariat for Menneskerettigheder og lederne af EU-delegationerne.

(1) EUT L 76 af 22.3.2011, s. 56.
(2) A/HRC/33/44.
(3) A/AC.278/2017/2.
(4) EUT C 303 af 15.12.2009, s. 12.
(5) Vedtagne tekster, P8_TA(2018)0292.
(6) Vedtagne tekster, P8_TA(2018)0201.
(7) EUT L 130 af 19.5.2017, s. 1.
(8) EUT C 75 af 26.2.2016, s. 111.
(9) EUT C 181 af 19.5.2016, s. 69.
(10) Vedtagne tekster, P8_TA(2017)0494.
(11) EUT L 119 af 4.5.2016, s. 1.
(12) EUT L 88 af 31.3.2017, s. 6.
(13) Vedtagne tekster, P8_TA(2017)0247.
(14) Vedtagne tekster, P8_TA(2017)0288.
(15) Vedtagne tekster, P8_TA(2017)0346.
(16) EUT C 285 af 29.8.2017, s. 110.
(17) Vedtagne tekster, P8_TA(2017)0346.
(18) Vedtagne tekster, P8_TA(2016)0405.

Seneste opdatering: 7. oktober 2019Juridisk meddelelse