Indeks 
 Forrige 
 Næste 
 Fuld tekst 
Procedure : 2018/0254(COD)
Forløb i plenarforsamlingen
Dokumentforløb : A8-0412/2018

Indgivne tekster :

A8-0412/2018

Forhandlinger :

PV 11/12/2018 - 22
CRE 11/12/2018 - 22
PV 17/04/2019 - 23
CRE 17/04/2019 - 23

Afstemninger :

PV 12/12/2018 - 19.1
CRE 12/12/2018 - 19.1
PV 18/04/2019 - 10.10
Stemmeforklaringer

Vedtagne tekster :

P8_TA(2018)0516
P8_TA(2019)0430

Vedtagne tekster
PDF 259kWORD 92k
Onsdag den 12. december 2018 - Strasbourg Endelig udgave
Oprettelse af Den Europæiske Forsvarsfond ***I
P8_TA(2018)0516A8-0412/2018
Tekst
 Konsolideret tekst

Ændringer vedtaget af Europa-Parlamentet den 12. december 2018 om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om oprettelse af Den Europæiske Forsvarsfond (COM(2018)0476 – C8-0268/2018 – 2018/0254(COD))(1)
EUROPA-PARLAMENTETS ÆNDRING(2)
til Kommissionens forslag
---------------------------------------------------------

(Almindelig lovgivningsprocedure: førstebehandling)

[Ændring 1 medmindre andet er angivet]

(1) Sagen blev henvist til fornyet behandling i det kompetente udvalg med henblik på interinstitutionelle forhandlinger, jf. forretningsordenens artikel 59, stk. 4, fjerde afsnit (A8-0412/2018).
(2)* Ændringer: Ny eller ændret tekst er markeret med fede typer og kursiv. udgået tekst er markeret med symbolet ▌.


Forslag til
EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING
om oprettelse af Den Europæiske Forsvarsfond

(EØS-relevant tekst)

EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR –

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, særlig artikel 173, stk. 3, artikel 182, stk. 4, artikel 183 og artikel 188, stk. 2,

under henvisning til forslag fra Europa-Kommissionen,

efter fremsendelse af udkast til lovgivningsmæssig retsakt til de nationale parlamenter,

under henvisning til udtalelse fra Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg,

efter den almindelige lovgivningsprocedure, og

ud fra følgende betragtninger:

(-1a)   Forsvar anses for at være et klart eksempel på et område, hvor der kan opnås større effektivitet ved at overføre visse af de kompetencer og tiltag, som medlemsstaterne på nuværende tidspunkt henholdsvis besidder og udfører, og de tilsvarende bevillinger til det europæiske niveau, hvilket ville føre til en demonstration af den europæiske merværdi og gøre det muligt at begrænse den samlede byrde af offentlige udgifter i Unionen.

(-1b)  Unionens geopolitiske kontekst har ændret sig dramatisk i det seneste årti. Situationen i Europas naboregioner er ustabil, og Unionen står over for et komplekst og udfordrende miljø, hvor nye trusler, såsom hybride trusler og cyberangreb, er opstået og mere traditionelle udfordringer er vendt tilbage. Stillet over for denne situation deler såvel de europæiske borgere som deres politiske ledere det synspunkt, at der kollektivt skal gøres mere på forsvarsområdet. 75 % af europæerne støtter en fælles forsvars- og sikkerhedspolitik. I Romerklæringen af 25. marts 2017 fra lederne af 27 medlemsstater og Det Europæiske Råd fastslås det, at Unionen vil styrke sin fælles sikkerhed og sit fælles forsvar samt fremme en mere konkurrencedygtig og integreret forsvarsindustri.

(1)  I sin meddelelse af 30. november 2016 om den europæiske forsvarshandlingsplan, som blev vedtaget den 30. november 2016, forpligtede Kommissionen sig til at supplere, udnytte og konsolidere medlemsstaternes fælles bestræbelser på at udvikle teknologiske og industrielle forsvarskapaciteter, der kan imødekomme de sikkerhedsmæssige udfordringer samt fremme en konkurrencedygtig, innovativ og effektiv europæisk forsvarsindustri og etablere et mere integreret forsvarsmarked i hele Unionen. Den foreslog navnlig at lancere en europæisk forsvarsfond ("fonden"), der skal støtte investeringer i fælles forskning og fælles udvikling af forsvarsprodukter og ‑teknologier, og dermed skabe synergi og omkostningseffektivitet, samt fremme medlemsstaternes fælles indkøb og vedligeholdelse af forsvarsmateriel. Denne fond vil supplere den nationale finansiering, der allerede anvendes til dette formål, og bør fungere som et incitament for medlemsstaterne til at samarbejde på tværs af grænserne og investere mere på forsvarsområdet. Fonden vil støtte samarbejdet gennem hele udviklingscyklussen for forsvarsprodukter og -teknologier.

(1a)   Den 7. juni 2017 vedtog Kommissionen en meddelelse om iværksættelsen af Den Europæiske Forsvarsfond. Der blev foreslået en totrinstilgang: For det første – og med henblik på at afprøve tilgangen – er startfinansiering til såvel forskning som udvikling med vedtagelsen af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 2018/10922 blevet gjort tilgængelig under den flerårige finansielle ramme for 2014-2020 ("FFR"); for det andet vil der blive oprettet en særlig fond under den flerårige finansielle ramme for 2021-2027, som opskalerer finansieringen af forskningssamarbejde om innovative forsvarsprodukter og -teknologier og af de efterfølgende faser i udviklingscyklussen, herunder prototypeudvikling. Der bør være en konsekvent og sammenhængende tilgang mellem disse to trin.

(1b)   Forsvarssektoren er kendetegnet ved stigende udgifter til forsvarsmateriel og høje omkostninger på området forskning og udvikling (FoU), hvilket begrænser lanceringen af nye forsvarsprogrammer og har en direkte indvirkning på EU-industriens konkurrenceevne og innovationskapacitet. I betragtning af omkostningsstigningerne, af omfanget af engangsudgifter til FoU samt af de små serier, der kan indkøbes på nationalt niveau, ligger udviklingen af en ny generation af større forsvarssystemer og nye forsvarsteknologier i stigende grad uden for de enkelte medlemsstaters rækkevidde.

(1c)   I sin beslutning af 14. marts 2018 om ”den næste FFR: forberedelse af Parlamentets holdning til den flerårige finansielle ramme efter 2020” gentog Europa-Parlamentet sin støtte til oprettelsen af en europæisk forsvarsunion med et specifikt forskningsprogram inden for forsvars af Unionen og et industrielt udviklingsprogram, som medlemsstaterne investerer i, med henblik på at eliminere dobbeltarbejde og øge den europæiske forsvarsindustris strategiske autonomi og effektivitet. Parlamentet gentog endvidere, at Unionen kunne blive stærkere og mere ambitiøs, hvis der blev stillet yderligere finansielle midler til rådighed for den, og opfordrede derfor til, at der løbende blev ydet støtte inden for eksisterende politikker, som øger midlerne til Unionens flagskibsprogrammer, og at yderligere ansvarsområder skulle modsvares af supplerende finansielle midler.

1d)  Situationen i forsvarssektoren er blevet yderligere forværret af betydelige nedskæringer i forsvarsbudgetterne hen over Europa i de sidste 10 år, hvilket især påvirker udgifter til FoU og til materiel. I perioden 2006-2013 blev de reelle forsvarsudgifter i de medlemsstater, der deltager i EDA, reduceret med 12 %. I betragtning af at forsvarsrelateret FoU er grundlaget for udviklingen af fremtidens banebrydende forsvarsteknologier, er sådanne tendenser særligt foruroligende og udgør en alvorlig udfordring for evnen til at opretholde Unionens konkurrenceevne på forsvarsområdet på lang sigt.

(1e)   På trods af samspillet mellem stigende omkostninger og faldende udgifter er forsvarsplanlægningen og forsvarsudgifterne for FoU samt indkøb af materiel stort set forblevet på nationalt plan med et meget begrænset samarbejde mellem medlemsstaterne om investeringer i forsvarsmateriel. Dertil kommer, at kun få programmer, når de gennemføres, også er knyttet til Unionens kapacitetsprioriteter – i 2015 blev kun 16 % af materiellet indkøbt gennem europæiske fællesindkøb, hvilket ligger langt fra det aftalte fælles benchmark på 35 %.

(2)  Fonden vil bidrage til opbygningen af en stærk, konkurrencedygtig og innovativ forsvarsrelateret industriel og teknologisk basis og gå hånd i hånd med EU's initiativer i retning af et mere integreret europæisk marked for forsvarsmateriel, og navnlig de to direktiver(1) om offentlige udbud og om overførsel inden for forsvarssektoren i EU, der blev vedtaget i 2009. Derfor er det af afgørende betydning, at centrale lovgivningsmæssige forudsætninger er opfyldt, navnlig den fuldstændige gennemførelse af disse direktiver. Det er meningen, at fonden skal udgøre hjørnestenen i en sund europæisk forsvarsindustripolitik.

(3)  Der bør på grundlag af en integreret tilgang og for at bidrage til forbedring af konkurrenceevnen og innovationskapaciteten i Unionens forsvarsindustri etableres en europæisk forsvarsfond. Fonden bør tage sigte på at fremme Unionens forsvarsindustris konkurrenceevne, innovation, effektivitet og teknologiske og industrielle uafhængighed og derved bidrage til Unionens strategiske autonomi ved at støtte det grænseoverskridende samarbejde mellem medlemsstater og mellem virksomheder, forskningscentre, nationale myndigheder, internationale organisationer og universiteter i hele Unionen, i forskningsfasen og i udviklingsfasen af forsvarsrelaterede produkter og teknologier. For at opnå mere innovative løsninger og et åbent indre marked bør fonden støtte grænseoverskridende deltagelse af små og mellemstore virksomheder (SMV'er) og selskaber med mellemstor markedsværdi (midcapselskaber). For at støtte et åbent indre marked bør fonden lette udvidelsen af grænseoverskridende samarbejde mellem retlige enheder, navnlig grænseoverskridende deltagelse af SMV'er og midcapselskaber.

(3a)   Den europæiske sikkerhed er afhængig af stærke og robuste forbindelser med strategiske partnere over hele verden, og programmet bør styrke det europæiske forsvarsindustrielle markeds konkurrenceevne ved at styrke partnerskaberne yderligere gennem FoU og derved fremme den europæiske strategiske kapacitet og kapabilitet.

(4)  Forskningsfasen er et vigtigt element, som er afgørende for den europæiske industris kapacitet og uafhængighed til at udvikle produkter og for medlemsstaternes uafhængighed som militære slutbrugere. Forskningsfasen i forbindelse med udviklingen af forsvarskapaciteter kan indebære betydelige risici, navnlig med hensyn til den lave grad af modenhed og afbrydelse af teknologier. Udviklingsfasen, som følger efter forsknings- og teknologifasen, er også forbundet med betydelige risici og omkostninger, som hindrer den videre udnyttelse af forskningsresultaterne og har en negativ indvirkning på konkurrence- og innovationsevnen i Unionens forsvarsindustri. Fonden bør styrke forbindelsen mellem FoU-faserne for forsvarsprodukter og -teknologier for at bygge bro over "dødens dal".

(5)  Fonden bør ikke støtte ren grundforskning, som i stedet bør støttes gennem andre ordninger, men kan omfatte forsvarsorienteret grundforskning, der kan danne grundlag for løsninger på kendte eller forventede problemer eller muligheder.

(6)  Fonden kan støtte foranstaltninger i relation til nye og opgradering af eksisterende produkter og teknologier, hvor anvendelsen af allerede eksisterende oplysninger, der er nødvendige for at udføre opgraderingsforanstaltningen ikke er underlagt restriktioner fra ikke-associerede tredjelande eller enheder i ikke-associerede tredjelande. Ved ansøgning om EU-finansiering bør retlige enheder være forpligtet til at give relevante oplysninger med henblik på at fastslå fraværet af restriktioner. I fravær af sådanne oplysninger bør EU-finansiering ikke være mulig.

(6a)   Fonden bør i tilstrækkelig grad støtte FoU-foranstaltninger inden for disruptive forsvarsteknologier. Da disruptive teknologier kan være baseret på begreber eller ideer, der hidrører fra ikke-traditionelle aktører inden for forsvarsforskning og ‑udvikling, skal fonden sikre tilstrækkelig fleksibilitet i forbindelse med høring af interesserede parter og ved finansiering og håndtering af foranstaltninger.

(7)  For at sikre at Unionens og dens medlemsstaters internationale forpligtelser respekteres i forbindelse med gennemførelsen af denne forordning, bør foranstaltninger vedrørende produkter eller teknologier, hvis anvendelse, udvikling eller produktion er forbudt i henhold til international ret, ikke modtage finansiering under fonden. I denne forbindelse bør støtteberettigelsen af foranstaltninger vedrørende nye forsvarsprodukter eller -teknologier såsom dem, der specifikt er udformet til at udføre dødbringende angreb uden menneskelig kontrol over angrebsbeslutningerne, også være underlagt udviklingen i folkeretten.

(7a)   For så vidt angår eksport af produkter, som ville være resultatet af FoU-foranstaltninger under programmet, bør der lægges særlig vægt på artikel 7, stk. 1, i FN's våbenhandelstraktat fra 2013, der fastsætter, at eksporterende kontraherende stater, selv om eksport ikke er forbudt, på en objektiv og ikke-diskriminerende måde og under hensyntagen til relevante faktorer skal vurdere muligheden for, at konventionelle våben eller konventionelle produkter: a) ville bidrage til eller underminere fred og sikkerhed, eller b) kunne anvendes til at i) begå eller lette en alvorlig overtrædelse af den humanitære folkeret, ii) begå eller lette en alvorlig krænkelse af den internationale menneskerettighedslovgivning, iii) begå eller lette en handling, der udgør en lovovertrædelse i henhold til internationale konventioner eller protokoller, som den eksporterende stat er part i, vedrørende terrorisme, eller iv) begå eller lette en handling, der udgør en lovovertrædelse i henhold til internationale konventioner eller protokoller, som den eksporterende stat er part i, vedrørende grænseoverskridende organiseret kriminalitet.

(8)  Vanskeligheden ved at nå til enighed om konsoliderede forsvarskapacitetsbehov og fælles tekniske specifikationer eller standarder hæmmer det grænseoverskridende samarbejde mellem medlemsstaterne og mellem retlige enheder med hjemsted i forskellige medlemsstater. Fraværet af sådanne krav, specifikationer og standarder har medført øget opsplitning af forsvarssektoren, teknisk kompleksitet, forsinkelser, ▌høje omkostninger, unødvendig overlapning af kapaciteter samt reduceret interoperabilitet. Aftalen om fælles tekniske specifikationer bør være en forudsætning for foranstaltninger, der indebærer en højere grad af teknologisk beredskab. Medlemsstaternes aktiviteter, der fremmer interoperabilitet og fører til fælles forsvarskapacitetsbehov og støtteundersøgelser, såvel som foranstaltninger med henblik på at støtte oprettelsen af en fælles definition af tekniske specifikationer eller standarder, bør også være berettiget til støtte fra fonden for at undgå, at konkurrerende specifikationer og standarder undergraver interoperabiliteten.

(9)  Formålet med fonden er at støtte konkurrenceevne, effektivitet, industriel autonomi og innovation inden for EU's forsvarsindustri ved at udnytte og supplere samarbejdsbaserede teknologi- og forskningsaktiviteter på forsvarsområdet og fjerne den risiko, der er forbundet med samarbejdsprojekters udviklingsfase, hvorfor foranstaltninger vedrørende FoU af et forsvarsprodukt eller en forsvarsteknologi, bør være berettiget til at drage fordel heraf. Dette vil også gælde for opgradering, herunder interoperabilitet heraf, af eksisterende forsvarsprodukter og -teknologi.

(10)  Da fonden navnlig har til formål at styrke samarbejdet mellem retlige enheder og medlemsstater på tværs af Europa, bør en foranstaltning kun være berettiget til finansiering, hvis den udføres gennem et samarbejde i et konsortium bestående af mindst tre retlige enheder, der er hjemmehørende i mindst tre forskellige medlemsstater. Enhver yderligere retlig enhed, der deltager i konsortiet, bør kunne være etableret i et associeret land. I alle former for samarbejde bør de retlige enheder, som er hjemmehørende i medlemsstaterne, udgøre et flertal i konsortiet. Kontrollen af mindst tre af disse støtteberettigede retlige enheder, som er hjemmehørende i mindst to forskellige medlemsstater og/eller associerede lande, må ikke direkte eller indirekte varetages af den samme enhed, og de må ikke kontrollere hinanden. Med henblik på at sætte skub i samarbejdet mellem medlemsstaterne kan fonden støtte fælles prækommercielle udbud.

(11)  I henhold til [henvisningen skal om nødvendigt ajourføres i henhold til en ny afgørelse om OLT'er: artikel 94 i Rådets afgørelse 2013/755/EU(2)] er enheder, som er etableret i oversøiske lande og territorier (OLT'er), berettigede til finansiering under overholdelse af fondens regler og mål og eventuelle ordninger, som finder anvendelse på den medlemsstat, som det pågældende OLT hører under.

(12)  Da fonden har til formål at øge Unionens forsvarsindustris konkurrenceevne, effektivitet og uafhængighed, bør kun de enheder, der er etableret i Unionen eller i associerede lande, og som ikke er underlagt kontrol fra ikke-associerede tredjelande eller enheder i ikke-associerede tredjelande, i princippet være berettiget til støtte. For at sikre beskyttelsen af Unionens og medlemsstaternes væsentlige sikkerheds- og forsvarsinteresser, bør de infrastrukturer, faciliteter, aktiver og ressourcer, der anvendes af støttemodtagere og deres underleverandører i foranstaltninger, der støttes af fonden, ▌befinde sig på Unionens eller associerede tredjelandes område.

(13)  Under visse omstændigheder, hvis det er nødvendigt for at nå foranstaltningens målsætning, bør det være muligt at fravige det princip, at støttemodtagerne og deres underleverandører ikke bør være underlagt kontrol fra ikke-associerede tredjelande eller enheder i ikke-associerede tredjelande. I dette perspektiv kan retlige enheder, der er etableret i Unionen, og som er kontrolleret af et ikke-associeret tredjeland eller en enhed i et ikke-associeret tredjeland, være støtteberettigede, hvis relevante og strenge betingelser vedrørende Unionens og dens medlemsstaters sikkerheds- og forsvarspolitiske interesser er opfyldt. Sådanne enheders deltagelse bør ikke stride mod virkeliggørelsen af fondens målsætninger. Ansøgerne bør fremlægge alle relevante oplysninger om den infrastruktur og de faciliteter, aktiver og ressourcer, der skal anvendes i foranstaltningen. Under alle omstændigheder må der ikke gives dispensation til ansøgere, der kontrolleres af et ikke-associeret tredjeland, der er omfattet af Unionens restriktive foranstaltninger, eller af en enhed i et ikke-associeret tredjeland, der er omfattet af Unionens restriktive foranstaltninger.

(14)  Hvis et konsortium ønsker at deltage i en støtteberettiget foranstaltning, og hvis Unionens finansielle bistand ydes i form af et tilskud, bør konsortiet udpege et af sine medlemmer som koordinator, som skal være hovedkontaktpunktet.

(15)  Såfremt en udviklingsforanstaltning, som støttes af fonden, forvaltes af en projektleder, der udnævnes af medlemsstater eller associerede lande, bør Kommissionen rådfører sig med projektlederen, før der foretages udbetaling til støttemodtageren, så vedkommende kan sikre, at tidsfristerne overholdes af modtagerne. Projektlederen bør forelægge Kommissionen sine bemærkninger om foranstaltningens fremskridt, således at Kommissionen kan efterprøve, hvorvidt betingelserne for at foretage betaling er opfyldt.

(16)  For at sikre, at de finansierede foranstaltninger er økonomisk rentable, er det nødvendigt, at støttemodtagerne dokumenterer, at omkostninger til foranstaltningen, der ikke dækkes af Unionens finansiering, er omfattet af andre former for finansiering.

(17)  Forskellige typer finansielle ordninger bør være til rådighed for medlemsstaternes fælles udvikling og erhvervelse af forsvarskapacitet. Den finansielle værktøjskasse, der er udviklet af Kommissionen, bør give adgang til forskellige typer af ordninger, som medlemsstaterne kan anvende til at tackle udfordringerne i forbindelse med samarbejdsbaserede udviklings- og indkøbsprojekter ud fra et finansieringsperspektiv. Anvendelsen af sådanne finansielle ordninger vil yderligere kunne fremme lanceringen af samarbejdsbaserede og grænseoverskridende forsvarsprojekter, bidrage til at undgå overlapninger og give en mere effektiv anvendelse af forsvarsbudgetterne, herunder projekter, der støttes inden for rammerne af Den Europæiske Forsvarsfond.

(18)  De helt særlige forhold, der gør sig gældende inden for forsvarsindustrien, hvor efterspørgslen næsten udelukkende kommer fra medlemsstaterne og associerede lande, der også kontrollerer alle erhvervelser af forsvarsrelaterede produkter og teknologier, herunder eksport, gør, at forsvarssektoren fungerer på en helt speciel måde, og at den ikke følger de sædvanlige regler og forretningsmodeller, som gælder for mere traditionelle markeder. Industrien kan derfor ikke gennemføre væsentlige selvfinansierede forsvarsrelaterede FoU-projekter, og medlemsstaterne og de associerede lande finansierer normalt fuldt ud alle omkostninger fuldt ud. For at nå fondens målsætning, navnlig for at tilskynde til samarbejde mellem virksomheder fra forskellige medlemsstater og associerede lande, og under hensyntagen til de særlige forhold i forsvarssektoren, bør de samlede støtteberettigede omkostninger være dækket for de foranstaltninger, der finder sted forud for prototypeudviklingsfasen.

(19)  Prototypefasen er en afgørende fase, hvor medlemsstater eller associerede lande normalt beslutter sig for deres konsoliderede investering og indleder processen for erhvervelse af deres fremtidige forsvarsprodukter eller -teknologier. Dette er grunden til, at medlemsstater og associerede lande på dette bestemte tidspunkt enes om de nødvendige forpligtelser, herunder omkostningsdeling og ejendomsret til projektet. For at give deres forpligtelse troværdighed, bør Unionens finansielle bistand fra fonden normalt ikke overstige 20 % af de støtteberettigede omkostninger.

(20)  For foranstaltninger, der rækker ud over prototypefasen, bør der kunne anvendes en finansiering på op til 80 %. Disse foranstaltninger, som er tættere på den endelige produkt- og teknologiudformning, kan stadig indebære betydelige omkostninger.

(21)  De interesserede parter i forsvarssektoren står over for særlige indirekte omkostninger, såsom omkostninger til sikkerhed. Desuden arbejder disse interesserede parter på et specifikt marked, hvor de – uden nogen efterspørgsel på aftagersiden – ikke kan få dækket deres omkostninger til FoU lige som i den civile sektor. Det er derfor berettiget at tillade en fast takst på 25 % samt muligheden for ▌at opkræve indirekte omkostninger beregnet i overensstemmelse med støttemodtagernes sædvanlige regnskabsmæssige praksis, hvis denne praksis accepteres af de nationale myndigheder i forbindelse med tilsvarende nationale finansieringsordninger, som er blevet meddelt til Kommissionen. ▌

(21a)  Projekter med deltagelse af grænseoverskridende SMV'er og midcapselskaber baner vejen for åbning af forsyningskæderne og hjælper med at nå fondens målsætninger. Sådanne foranstaltninger bør derfor være berettiget til en forhøjet finansieringssats, som gavner alle de parter, der deltager i konsortiet.

(22)  For at sikre, at de finansierede foranstaltninger bidrager til den europæiske forsvarsindustris konkurrenceevne og effektivitet, er det vigtigt, at medlemsstaterne allerede har til hensigt i fællesskab at indkøbe det endelige produkt eller at anvende teknologien, navnlig gennem fælles grænseoverskridende offentlige indkøb, hvor medlemsstaterne i fællesskab tilrettelægger deres indkøb, navnlig gennem en indkøbscentral. Da medlemsstaternes forsvarsministerier er eksklusivkunder, og forsvarsindustrierne er eneleverandører af forsvarsprodukter, bør medlemsstaternes forsvarsministerier for at lette indkøb være involveret i projektet i alle faser fra den tekniske specifikation til projektets afslutning.

(22a)  For at imødegå øget ustabilitet og konflikter i deres naboskabsområde samt nye sikkerhedsmæssige og geopolitiske trusler er der behov for, at medlemsstaterne og Unionen koordinerer investeringsbeslutninger, og det kræver derfor en fælles definition af trusler, behov og prioriteter, herunder forventede behov for militær kapacitet, der kunne identificeres ved hjælp af procedurer så som kapacitetsudviklingsplanen (CDP).

(23)  Fremme af innovation og teknologisk udvikling i EU's forsvarsindustri bør foregå i overensstemmelse med EU's sikkerheds- og forsvarsinteresser. Således bør foranstaltningens bidrag til sådanne interesser og til forsvarsrelaterede forsknings- og kapacitetsprioriteter, som medlemsstaterne har aftalt i fællesskab, tjene som tildelingskriterium. I Unionen er manglerne inden for fælles forsvarsforskning og ‑kapacitet identificeret inden for rammerne af den fælles sikkerheds- og forsvarspolitik (FSFP), navnlig gennem en overordnet strategisk forskningsdagsorden og kapacitetsudviklingsplanen (CDP), herunder de strategiske kontekstscenarier iCDP'en. Andre EU-procedurer, såsom den samordnede årlige gennemgang vedrørende forsvar og det permanente strukturerede samarbejde, vil støtte gennemførelsen af relevante prioriteter ved at identificere og fremme mulighederne for forbedret samarbejde med henblik på at opfylde EU's ambitionsniveau på sikkerheds- og forsvarsområdet. Hvis det er relevant, bør regionale og internationale prioriteter, herunder inden for rammerne af Den Nordatlantiske Traktats Organisation, også tages i betragtning, hvis de er i overensstemmelse med EU's prioriteter og ikke forhindrer en medlemsstat eller et associeret land i at deltage, og hvis de samtidig sørger for at undgå enhver form for unødvendig overlapning.

(24)  Støtteberettigede foranstaltninger, der er udviklet i forbindelse med det permanente strukturerede samarbejde (PESCO) inden for Unionens institutionelle rammer, vil sikre et forbedret løbende samarbejde mellem retlige enheder i de forskellige medlemsstater og dermed bidrage direkte til at opfylde fondens mål. Hvis de udvælges, bør sådanne projekter derfor være berettigede til en forhøjet finansieringssats.

(24a)  Fonden bør tage hensyn til handlingsplanen for militær mobilitet som led i den næste Connecting Europe-facilitet, den europæiske fredsfacilitet til at støtte blandt andet den fælles udenrigs- og sikkerhedspolitiks FUSP/FSFP-missioner samt indsatsen til bekæmpelse af hybride trusler, som sammen med CDP, CARD og PESCO bidrager til at koordinere kapacitetsplanlægning, udvikling, indkøb og operationer.

(25)  Kommissionen vil tage hensyn til de andre foranstaltninger, der finansieres under rammeprogrammet Horisont Europa med henblik på at undgå unødig overlapning, sikre gensidig inspiration og synergi mellem civil forskning og forsvarsforskning samt sikre, at Horisont Europa forbliver et rent civilt forskningsprogram.

(26)  Cybersikkerhed og cyberforsvar bliver stadig mere vigtige udfordringer, og Kommissionen og den højtstående repræsentant anerkendte behovet for at skabe synergier mellem cyberforsvarsforanstaltninger inden for fondens anvendelsesområde og EU-initiativer inden for cybersikkerhed, såsom dem, der er omhandlet i den fælles meddelelse om cybersikkerhed. Navnlig bør kompetencecentret for cybersikkerhed, der skal oprettes, søge at opnå synergier mellem de civile og forsvarsrelaterede dimensioner af cybersikkerhed. Det kan aktivt støtte medlemsstaterne og andre relevante aktører ved at yde rådgivning, udveksle ekspertise og fremme samarbejde med hensyn til projekter og foranstaltninger samt efter anmodning fra en medlemsstat, der fungerer som projektleder i forbindelse med Den Europæiske Forsvarsfond.

(27)  Der bør sikres en integreret tilgang ved at samle de foranstaltninger, der er omfattet af den forberedende foranstaltning vedrørende forsvarsforskning, som Kommissionen har iværksat i henhold til artikel [58, stk. 2, litra b),] i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU, Euratom) 2018/... ("finansforordningen") og programmet for udvikling af den europæiske forsvarsindustri, som blev oprettet ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr…/..., med henblik på at harmonisere betingelserne for deltagelse, skabe mere sammenhængende instrumenter samt øge den innovative, samarbejdsorienterede og økonomiske virkning og samtidig undgå overlapning og fragmentering. Med denne integrerede tilgang vil fonden også bidrage til en bedre udnyttelse af forsvarsforskningsresultaterne og dække hullet mellem FoU under hensyntagen til de særlige forhold inden for forsvarssektoren samt fremme alle former for innovation, herunder disruptiv innovation, hvor man skal acceptere en vis risiko for fiasko, idet der, hvor det er relevant, kan forventes positive afsmittende virkninger på det civile område.

(28)  Fondens politiske målsætning vil blive gennemført ved brug af finansieringsinstrumenter og budgetgarantier under politikvinduet eller ‑vinduerne) [...] inden for rammene af InvestEU-fonden.

(29)  Finansiel støtte bør anvendes til at imødegå markedssvigt eller suboptimale investeringsforhold på en forholdsmæssig måde, og foranstaltningerne bør hverken overlappe med eller fortrænge privat finansiering eller fordreje konkurrencen på det indre marked. Foranstaltningerne bør have en tydelig EU-merværdi.

(30)  Finansieringstyperne og gennemførelsesmetoderne i denne forordning bør vælges ud fra, om de giver mulighed for at nå de specifikke målsætninger for foranstaltningerne og giver resultater, idet der navnlig tages hensyn til kontrolomkostninger, den administrative byrde og den forventede risiko for manglende overholdelse. Dette bør omfatte overvejelser om anvendelse af faste beløb, faste takster og enhedsomkostninger samt ikke-omkostningsbetinget finansiering som omhandlet i finansforordningens artikel [125, stk. 1].

(31)  Kommissionen bør etablere et årligt eller flerårigt arbejdsprogram i overensstemmelse med fondens målsætninger. Arbejdsprogrammerne bør tage hensyn til de indledende erfaringer fra programmet for udvikling af den europæiske forsvarsindustri, pilotprojektet og den forberedende foranstaltning for forsvarsforskning.

(32)  For at sikre ensartede betingelser for gennemførelsen af denne forordning bør Kommissionen tillægges gennemførelsesbeføjelser for så vidt angår vedtagelsen af arbejdsprogrammet samt tildelingen af finansiering til udvalgte udviklingsforanstaltninger. Navnlig i forbindelse med gennemførelsen af udviklingsforanstaltninger skal de særlige forhold i forsvarssektoren, navnlig medlemsstaternes og/eller associerede landes ansvar for planlægning og salgsproces, tages i betragtning. Disse gennemførelsesbeføjelser bør udøves i overensstemmelse med [Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 182/2011](3).

(33)  For at støtte et åbent indre marked bør man opfordre til grænseoverskridende deltagelse blandt SMV'er og midcapselskaber, enten som medlemmer af et konsortium eller som underleverandører. Arbejdsprogrammet bør sikre, at en troværdig del af det samlede budget tilgodeser foranstaltninger, der gør det muligt for SMV'er og midcapselskaber at deltage på tværs af grænserne.

(34)  Kommissionen bør tilstræbe at opretholde en dialog med Europa-Parlamentet, medlemsstaterne og industrien for at sikre en vellykket gennemførelse af fonden gennem den indvirkning, den har på forsvarsindustrien.

(35)  Denne forordning fastlægger en finansieringsramme for Den Europæiske Forsvarsfond, som skal udgøre det primære referencebeløb i henhold til [den nye interinstitutionelle aftale] mellem Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen om budgetdisciplin, om samarbejde på budgetområdet og om forsvarlig økonomisk forvaltning(4), for Europa-Parlamentet og Rådet i løbet af den årlige budgetprocedure. Kommissionen sikrer, at administrative procedurer er så enkle som muligt og medfører et minimalt omfang af yderligere udgifter.

(36)  Fonden er omfattet af finansforordningen, medmindre andet er angivet. Den fastsætter regler for gennemførelsen af Unionens budget, herunder for tilskud, priser, udbud, finansiel bistand, finansielle instrumenter og budgetgarantier.

(37)  Horisontale finansielle bestemmelser vedtaget af Europa-Parlamentet og Rådet med hjemmel i artikel 322 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde finder anvendelse på denne forordning. Disse bestemmelser er fastsat i finansforordningen og regulerer navnlig proceduren for opstilling og gennemførelse af budgettet ved hjælp af tilskud, udbud, priser og indirekte gennemførelse, og de sikrer kontrol med de finansielle aktørers ansvar. Regler, der vedtages med hjemmel i artikel 322 i TEUF, vedrører også beskyttelsen af Unionens budget i tilfælde af generaliserede mangler i medlemsstaterne for så vidt angår retsstatsprincippet, idet overholdelsen heraf er en væsentlig forudsætning for sund økonomisk forvaltning og effektiv EU-finansiering.

(38)  Unionens finansielle interesser bør beskyttes ved hjælp af forholdsmæssigt afpassede foranstaltninger, herunder ved forebyggelse, påvisning, korrektion og undersøgelse af uregelmæssigheder og svig, tilbagesøgning af midler, der er gået tabt, udbetalt uretmæssigt eller anvendt forkert, og efter omstændighederne ved anvendelse af administrative sanktioner, jf. finansforordningen, Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU, Euratom) nr. 883/2013(5), Rådets forordning (Euratom, EF) nr. 2988/95(6), Rådets forordning (Euratom, EF) nr. 2185/96(7) og Rådets forordning (EU) 2017/1939(8). Navnlig kan Det Europæiske Kontor for Bekæmpelse af Svig (OLAF), jf. forordning (EU, Euratom) nr. 883/2013 og forordning (Euratom, EF) nr. 2185/96, foretage administrative undersøgelser, herunder kontrol og inspektion på stedet for at fastslå, om der foreligger svig, korruption eller andre ulovlige forhold, der skader Unionens finansielle interesser. Den Europæiske Anklagemyndighed (EPPO) kan, jf. forordning (EU) 2017/1939, efterforske og retsforfølge svig og andre kriminelle handlinger, der skader Unionens finansielle interesser, som fastsat i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2017/1371(9). I henhold til finansforordningen skal personer eller enheder, som modtager EU-midler, samarbejde fuldt ud om at beskytte Unionens finansielle interesser, give Kommissionen, OLAF, EPPO og Den Europæiske Revisionsret (Revisionsretten) de fornødne rettigheder og den fornødne adgang og sikre, at tredjeparter, der er involveret i gennemførelsen af EU-midler, giver tilsvarende rettigheder.

(39)  Tredjelande, der indgår i Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde (EØS), kan deltage i Unionens programmer inden for rammerne af det samarbejde, der er etableret ved EØS-aftalen, hvori det bestemmes, at programmerne kan gennemføres ved en afgørelse, der træffes i henhold til denne aftale. Der bør indsættes en særlig bestemmelse i denne forordning for at tildele de fornødne rettigheder og den fornødne adgang til den ansvarlige anvisningsberettigede, Det Europæiske Kontor for Bekæmpelse af Svig (OLAF) og Den Europæiske Revisionsret, således at de i fuld udstrækning kan udøve deres respektive beføjelser.

(40)  Der er i henhold til punkt 22 og 23 i den interinstitutionelle aftale om bedre lovgivning af 13. april 2016 behov for at evaluere denne forordning på grundlag af oplysninger, der er tilvejebragt som følge af specifikke overvågningskrav, samtidig med at overregulering og administrative byrder undgås, navnlig for medlemsstaterne. Disse krav kan, når det er hensigtsmæssigt, omfatte målbare indikatorer, der kan danne grundlag for en evaluering af forordningens virkninger i praksis. Kommissionen bør foretage en foreløbig evaluering senest fire år efter begyndelsen af fondens gennemførelse og en endelig evaluering ved udgangen af gennemførelsesperioden for fonden med det formål at undersøge de finansielle foranstaltninger, for så vidt angår de finansielle gennemførelsesresultater og så vidt muligt på dette tidspunkt også resultater og virkninger. Disse rapporter bør også indeholde en analyse af SMV'ers og midcapselskabers grænseoverskridende deltagelse i projekter, der støttes af fonden, samt SMV'ers og midcapselskabers bidrag til den globale værdikæde og bør desuden indeholde oplysninger om støttemodtagernes oprindelsesland, det antal lande, der deltager i de enkelte projekter, og, hvor det er muligt, fordelingen af de frembragte intellektuelle ejendomsrettigheder. Kommissionen kan også foreslå ændringer til denne forordning for at reagere på en eventuel udvikling i løbet af fondens gennemførelse.

(41)  For at understrege vigtigheden af at bekæmpe klimaændringer i overensstemmelse med Unionens forpligtelser til at gennemføre Parisaftalen og for at nå FN's mål for bæredygtig udvikling bør fonden ▌bidrage til indarbejdelsen af klimatiltag i Unionens politikker og til opnåelsen af det overordnede mål, nemlig at 25 % af udgifterne i EU-budgettet skal bidrage til opfyldelsen af klimamål. Relevante foranstaltninger vil blive identificeret under forberedelserne og gennemførelsen af fonden og revurderet som led i midtvejsevalueringen.

(42)  Da fonden kun støtter FoU-faserne for forsvarsprodukter og -teknologier, bør Unionen ikke have nogen ejendomsret til eller intellektuelle ejendomsrettigheder (IPR) over de produkter eller teknologier, der følger af de støttede foranstaltninger, medmindre EU-bistanden ydes gennem offentlige udbud. For forskningsaktiviteter bør interesserede medlemsstater og associerede lande dog have mulighed for at anvende resultaterne af de finansierede foranstaltninger og deltage i opfølgende udviklingssamarbejde, hvorfor det bør være tilladt at indrømme undtagelser fra dette princip.

(43)  Unionens finansielle støtte bør ledsages af en fuldstændig og korrekt gennemførelse af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/43/EF(10) om overførsel af forsvarsrelaterede produkter inden for Unionen og bør ikke have indflydelse på eksport af produkter, udstyr eller teknologier.

(43a)   Enheder, som ved en domstol er fundet skyldige i en strafbar handling, som f.eks., men ikke begrænset til, bestikkelse af en tjenestemand eller overtrædelse af EU's restriktive foranstaltninger, bør ikke være støtteberettigede. Kommissionen kan beslutte, at en sådan enhed eller en enhed, hvor ledende medarbejdere er fundet skyldige, skal udelukkes fra at kunne ansøge om finansiering i en periode på ikke mindre end 36 måneder efter dommen. Kommissionen skal føre en offentligt tilgængelig database over alle udelukkede enheder. Hvis en enhed er underlagt en troværdig og relevant efterforskning af en strafbar handling, bør Kommissionen forbeholde sig ret til at afvente resultatet af undersøgelsen, før den tildeler støtte. [Ændring 4]

(43b)   Fonden bør støtte industriens bedste praksis inden for virksomhedsledelse og praksis i forbindelse med offentlige indkøb. Dette bør omfatte muligheden for anonym og fortrolig whistleblowing ved brug af hotlines, der drives af tredjeparter, samt etablerede procedurer til at forhindre repressalier. Tildelingsproceduren bør afspejle disse standarder for virksomhedsledelse med det formål at højne virksomhedernes standarder for ansvarlighed inden for den europæiske forsvarssektor. [Ændring 5]

(44)  Anvendelsen af følsomme baggrundsoplysninger eller uautoriserede personers adgang til følsomme resultater, der frembringes via forskningsprojekter, kan skade Unionens eller en eller flere af medlemsstaternes interesser. Behandlingen af fortrolige data og klassificerede informationer er derfor omfattet af al relevant EU-ret, herunder institutionernes interne bestemmelser såsom Kommissionens afgørelse (EU, Euratom) 2015/444(11).

(45)  For at supplere eller ændre denne forordning bør beføjelsen til at vedtage retsakter i overensstemmelse med artikel 290 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde delegeres til Kommissionen, for så vidt angår tildeling af midler til udviklingsforanstaltninger, vedtagelse af arbejdsprogrammerne og indikatorerne for virkningsveje. Det er navnlig vigtigt, at Kommissionen gennemfører relevante høringer under sit forberedende arbejde, herunder på ekspertniveau, og at disse høringer gennemføres i overensstemmelse med principperne i den interinstitutionelle aftale om bedre lovgivning af 13. april 2016. For at sikre lige deltagelse i forberedelsen af delegerede retsakter bør Europa-Parlamentet og Rådet navnlig modtage alle dokumenter på samme tid som medlemsstaternes eksperter, og deres eksperter bør have systematisk adgang til møder i Kommissionens ekspertgrupper, der beskæftiger sig med forberedelse af delegerede retsakter.

(46)  Kommissionen bør forvalte fonden under behørig hensyntagen til kravene om fortrolighed og sikkerhed, især klassificerede informationer og følsomme oplysninger.

(46a)  Virksomheder er, når de foreslår nye forsvarsprodukter eller -teknologier eller foreslår at give eksisterende produkter et nyt formål, bundet af den gældende lovgivning. Findes der ikke nogen umiddelbart anvendelig lovgivning, bør de forpligte sig til at overholde en række universelle etiske principper vedrørende menneskers grundlæggende rettigheder og velfærd, beskyttelse af det menneskelige genom, behandling af dyr, bevarelse af det naturlige miljø, beskyttelse af kulturarven og lige adgang til globale fællesgoder, herunder rummet og cyberspace. Kommissionen bør sikre, at forslagene undersøges systematisk med henblik på at identificere de foranstaltninger, som giver anledning til alvorlige etiske spørgsmål, og gøre dem til genstand for en etisk vurdering. Foranstaltninger, der ikke er etisk acceptable, bør ikke modtage EU-støtte.

(46b)  Rådet bør bestræbe sig på at træffe en afgørelse om anvendelsen af væbnede ubemandede luftfartøjer inden den [31. december 2020]. Før denne afgørelse er trådt i kraft, bør der ikke stilles midler til rådighed til udvikling af væbnede ubemandede luftfartøjer —

VEDTAGET DENNE FORORDNING:

AFSNIT I

FÆLLES BESTEMMELSER OM FORSKNING OG UDVIKLING

KAPITEL I

GENERELLE BESTEMMELSER

Artikel 1

Genstand

Ved denne forordning oprettes Den Europæiske Forsvarsfond ("fonden").

Heri fastsættes fondes målsætninger, budgettet for perioden 2021-2027, de forskellige former for EU-finansiering samt reglerne for ydelsen heraf.

Artikel 2

Definitioner

I denne forordning forstås ved:

2)  "kontrol": mulighed for at udøve afgørende indflydelse på en retlig enhed direkte eller indirekte gennem en eller flere mellemliggende retlige enheder

3)  "udviklingsforanstaltning": en foranstaltning, der hovedsagelig består af forsvarsorienterede foranstaltninger i udviklingsfasen, omfattende nye produkter eller teknologier eller opgradering af eksisterende produkter eller teknologier, undtagen produktion eller brug af våben

4)  "disruptiv forsvarsteknologi": en teknologi, hvis anvendelse på radikal vis kan ændre forsvarsrelaterede begreber og gennemførelsen af forsvarsanliggender

5)  "ledelsesstrukturer": et organ eller organer, der er udpeget i overensstemmelse med national lovgivning, der har beføjelse til at fastlægge en retlig enheds strategi, mål og generelle ledelse, og som fører tilsyn med og overvåger ledelsens beslutningstagning

6)  "retlig enhed": en fysisk person eller en efter national ret, EU-retten eller international ret oprettet og anerkendt juridisk person, der har status som juridisk person og i eget navn kan udøve rettigheder og være pålagt pligter, eller en enhed, der ikke er en juridisk person, jf. finansforordningens artikel [197, stk. 2, litra c)]

7)  "midcapselskab": en virksomhed, som hverken er en mikrovirksomhed eller en lille eller mellemstor virksomhed (SMV) som defineret i Kommissionens henstilling 2003/361/EF(12), og som har op til 3 000 ansatte, idet antallet af beskæftigede beregnes i henhold til afsnit I, artikel 3, 4, 5 og 6, i bilaget til nævnte henstilling

8)  "prækommercielle udbud": udbud af forsknings- og udviklingstjenester, der omfatter risiko- og resultatdeling på markedsvilkår og konkurrencepræget udvikling i faser, hvor udbudte forsknings- og udviklingstjenester adskiller sig klart fra indførslen af slutprodukter i kommerciel målestok

9)  "projektleder": enhver ordregivende myndighed, der er etableret i en medlemsstat eller et associeret land, der er etableret af en medlemsstat eller et associeret land, eller af en gruppe af medlemsstater og/eller associerede lande til at forvalte multinationale forsvarsprojekter permanent eller på ad hoc-basis

10)  "støttemodtager": en retlig enhed, der modtager finansiering under denne fond

11)  "forskning": enhver handling i form af forskningsaktiviteter med fokus udelukkende på forsvarsmæssige anvendelsesformål

12)  "resultater": enhver materiel eller immateriel effekt af foranstaltningen såsom data, knowhow eller oplysninger, uanset form eller natur, og uanset om den kan beskyttes eller ej, samt alle rettigheder knyttet hertil, herunder intellektuelle ejendomsrettigheder

13)  "særberetning": et specifikt resultat af en forskningsforanstaltning, der sammenfatter dens resultater, giver omfattende information om de grundlæggende principper, mål, faktiske resultater, grundlæggende egenskaber, udførte test, potentielle fordele, potentielle forsvarsanvendelser og den forventede udnyttelse af forskningen

14)  "systemprototype": en model af et produkt eller en teknologi, der kan præstere i et operationelt miljø

15)  "tredjeland": et land, der ikke er en EU-medlemsstat

16)  "ikke-associeret tredjeland": et tredjeland, som ikke er et associeret land i overensstemmelse med artikel 5

17)  "enhed i et ikke-associeret tredjeland": en retlig enhed, der er etableret i et ikke-associeret tredjeland, eller hvis ledelsesstrukturer befinder sig i et ikke-associeret tredjeland

17a)  "kvalificering": hele processen med at påvise, at udformningen af et forsvarsprodukt, en materiel eller immateriel komponent eller en teknologi opfylder de specificerede krav. Denne proces sikrer, at der anvendes objektiv evidens i forbindelse med påvisningen af, at særlige krav til udformning er overholdt

17b)  "konsortium": en samarbejdsgruppe af retlige enheder, der er dannet for at iværksætte en foranstaltning under fonden

17c)  "certificering": den proces, hvorefter en national myndighed attesterer, at et forsvarsprodukt, en materiel eller immateriel komponent eller en teknologi er i overensstemmelse med de gældende bestemmelser

17d)  "koordinator": en juridisk person, som indgår i et konsortium, og som er udpeget af alle medlemmerne af konsortiet til at være hovedkontaktpunktet for Kommissionen med hensyn til at indgå aftalen.

Artikel 3

Fondens målsætninger

1.  Fondens overordnede målsætning er at fremme konkurrenceevnen, effektiviteten og innovationskapaciteten inden for den europæiske forsvarsindustri ved at støtte samarbejdsforanstaltninger og grænseoverskridende samarbejde mellem retlige enheder i hele Unionen, herunder SMV'er og midcapselskaber, samt styrke og forbedre smidigheden i både forsvarsforsynings- og forsvarsværdikæder, udvide det grænseoverskridende samarbejde mellem retlige enheder og fremme en bedre udnyttelse af det industrielle potentiale forbundet med innovation, forskning og teknologisk udvikling i alle led af livscyklussen for forsvarsprodukter og ‑teknologier. Fonden bidrager til Unionens handlefrihed og strategiske autonomi, navnlig i industriel og teknologisk henseende.

2.  Fonden skal have følgende specifikke målsætninger:

a)  at støtte højeffektive samarbejdsbaserede forskningsprojekter, der i væsentlig grad kan fremme præstationsevnen for fremtidige europæiske kapaciteter, som sigter mod at maksimere innovation og indførelse af nye produkter og teknologier, herunder disruptive teknologier

b)  at støtte samarbejdsbaserede europæiske udviklingsprojekter af forsvarsprodukter og -teknologier i overensstemmelse med forsvarskapacitetsprioriteter, der vedtages i fællesskab af medlemsstaterne inden for rammerne af den fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik, navnlig i forbindelse med kapacitetsudviklingsplanen under den fælles sikkerheds- og forsvarspolitik, og derved bidrage til større effektivitet i forsvarsudgifterne i Unionen, opnå større stordriftsfordele, mindske risikoen for ▌overlapning og den for store afhængighed af import fra tredjelande, og derved øge medlemsstaternes erhvervelse af europæisk materiel og således mindske fragmenteringen af markedet for forsvarsprodukter og -teknologier i hele Unionen samt søge at øge standardiseringen af forsvarssystemer og interoperabiliteten mellem medlemsstaternes kapaciteter.

Artikel 4

Budget

l.  Finansieringsrammen for Den Europæiske Forsvarsfonds gennemførelse i perioden 2021-2027 fastsættes til 11 453 260 000 EUR i 2018-priser (13 000 000 000 EUR i løbende priser).

2.  Fordelingen af det beløb, der er omhandlet i stk. 1, er som følger:

a)  3 612 182 000 EUR i 2018-priser til forskningsforanstaltninger (4 100 000 000 EUR i løbende priser)

b)  7 841 078 000 EUR i 2018-priser (8 900 000 000 EUR i løbende priser) til udviklingsforanstaltninger.

2a.  For at reagere på uforudsete situationer eller nye udviklingstendenser og behov kan Kommissionen som led i den årlige budgetprocedure afvige fra de i stk. 2 omhandlede beløb op til maksimalt 10 %.

3.  Det beløb, der er omhandlet i stk. 1, kan anvendes til teknisk og administrativ bistand i forbindelse med fondens gennemførelse, eksempelvis forberedelses-, overvågnings-, kontrol-, revisions- og evalueringsaktiviteter, herunder institutionelle IT-systemer. Dette beløb må ikke overstige 5 % af værdien af den i stk. 1 omhandlede finansieringsramme.

4.  Mindst 5 % og op til 10 % af den finansieringsramme, der er omhandlet i stk. 1, skal afsættes til støtte til disruptive forsvarsteknologier.

Artikel 5

Associerede lande

Fonden er åben for de medlemmer af Den Europæiske Frihandelssammenslutning (EFTA), som også er medlemmer af Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde (EØS), jf. betingelserne i EØS-aftalen. Ethvert finansielt bidrag til fonden baseret på denne artikel udgør formålsbestemte indtægter i overensstemmelse med artikel [21, stk. 5] i finansforordningen.

Artikel 6

Støtte til disruptive forsvarsteknologier

1.  Kommissionen tildeler finansiering efter åbne og offentlige høringer om disruptive teknologier udelukkende med fokus på forsvarsmæssige anvendelsesformål på de interventionsområder, der er fastlagt i arbejdsprogrammerne i overensstemmelse med proceduren fastsat i artikel 27.

2.  Kommissionen finder fra sag til sag ▌den mest passende form for finansiering til disruptive teknologier.

Artikel 7

Etik

1.  Foranstaltninger, der gennemføres under fonden, skal være i overensstemmelse med:

–  etiske principper og den relevante nationale lovgivning, EU-lovgivning og international lovgivning, herunder Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder og den europæiske menneskerettighedskonvention, inklusive tillægsprotokoller og international humanitær ret

–  regler og initiativer til bekæmpelse af korruption og hvidvaskning af penge. [Ændring 6/rev + 13]

2.  Forslagene bliver systematisk screenet på forhånd af Kommissionen med henblik på at indkredse de foranstaltninger, som rejser komplekse eller alvorlige etiske spørgsmål, og i givet fald underkaste dem en etisk vurdering. Etisk screening og vurdering skal foretages af Kommissionen med støtte fra uafhængige eksperter med forskellig baggrund. Kommissionen skal så vidt muligt sikre gennemsigtighed i de etiske procedurer og aflægger rapport herom inden for rammerne af sine rapporterings- og evalueringsforpligtelser i henhold til artikel 31 og 32. Alle eksperterne skal være statsborgere i Unionen og stamme fra et så bredt udvalg af medlemsstater som muligt.

3.  Enheder, som deltager i en foranstaltning, skal indhente alle godkendelser eller andre obligatoriske dokumenter fra de relevante nationale eller lokale etiske råd eller andre organer såsom databeskyttelsesmyndigheder, inden de pågældende foranstaltninger påbegyndes. Disse dokumenter arkiveres og fremlægges for Kommissionen.

5.  Foranstaltninger, der ikke er etisk forsvarlige, afvises.

KAPITEL II

FINANSIELLE BESTEMMELSER

Artikel 8

EU-finansieringens gennemførelse og former

1.  Fonden gennemføres af Kommissionen ved direkte forvaltning i overensstemmelse med finansforordningen.

2.  Fonden kan yde finansiering i enhver af de former, der er fastsat i finansforordningen, særligt tilskud, priser og udbud. ▌

Artikel 9

Kumuleret, supplerende og kombineret finansiering

1.  En foranstaltning, som har modtaget et bidrag fra et andet EU-program, kan også modtage et bidrag fra fonden, forudsat at bidragene ikke dækker de samme omkostninger. Reglerne for hvert af de bidragende EU-programmer/fonden skal gælde for deres respektive bidrag til foranstaltningen. Den kumulerede finansiering må ikke overstige de samlede støtteberettigede omkostninger til foranstaltningen, og støtte fra forskellige EU-programmer kan beregnes på et pro-rata-grundlag i overensstemmelse med de dokumenter, hvori støttevilkårene er fastsat.

KAPITEL III

BETINGELSER FOR STØTTEBERETTIGELSE, TILDELINGSKRITERIER OG FINANSERING

Artikel 10

Støtteberettigede enheder

1.  Ansøgerne og deres underleverandører, der er involveret i foranstaltningen, skal være støtteberettigede, forudsat at de er etableret i Unionen eller i et associeret land, har deres ledelsesstrukturer i Unionen eller i et associeret land, som omhandlet i artikel 5, og ikke kontrolleres af et ikke-associeret tredjeland eller en enhed i et ikke-associeret tredjeland.

2.  Uanset stk. 1 kan en ansøger eller en underleverandør involveret i tiltaget, der er etableret i Unionen eller i et associeret land, og som kontrolleres af et ikke-associeret tredjeland eller en enhed i et ikke-associeret tredjeland, udgøre en støtteberettiget enhed, hvis dette er nødvendigt for at nå de opstillede mål for foranstaltningen, og hvis deltagelsen ikke vil udgøre en risiko for Unionens og dens medlemsstaters sikkerheds- og forsvarsinteresser eller målsætningen i artikel 3. For at sikre beskyttelse af Unionens og dens medlemsstaters sikkerhedsinteresser skal det kræves i indkaldelsen af forslag, at ansøgeren forpligter sig til at gennemføre tiltag forud for foranstaltningens påbegyndelse, der sikrer, at:

a)  ▌kontrol over virksomheden ikke udøves på en måde, som begrænser dens evne til at gennemføre ▌foranstaltningen og levere resultater, pålægger begrænsninger vedrørende den infrastruktur, de faciliteter, aktiver og ressourcer samt den intellektuelle ejendomsret eller knowhow, der er nødvendig med henblik på foranstaltningen, eller undergraver de kapaciteter og standarder, der er nødvendige for at gennemføre tiltaget

b)  ▌adgangen for ikke-associerede tredjelande eller enheder i ikke-associerede tredjelande til klassificerede og ikke-klassificerede følsomme oplysninger vedrørende foranstaltningen forhindres, og at de ansatte eller andre personer, der deltager i foranstaltningen, har en national sikkerhedsgodkendelse, der er udstedt af en medlemsstat eller et associeret land

c)  ejendomsretten til intellektuelle ejendomsrettigheder i forbindelse med og resultaterne af foranstaltningen forbliver hos støttemodtageren og er ikke underlagt kontrol eller restriktioner fra ikke-associerede tredjelande eller enheder i andre ikke-associerede tredjelande ▌og er ikke eksporteret til eller gjort tilgængelige fra et tredjeland eller en enhed i et tredjeland uden samtykke fra de medlemsstater, hvor støttemodtageren er etableret, og er i overensstemmelse med målsætningerne i artikel 3 under foranstaltningen og for en bestemt periode efter dens afslutning, idet en sådan periode fastsættes i tilskudsaftalen.

En ansøger eller en underleverandør, der er involveret i foranstaltningen, og som har sin ledelsesstruktur i Unionen eller i et associeret land, og som kontrolleres af et ikke-associeret tredjeland, der er omfattet af Unionens restriktive foranstaltninger, eller af en enhed i et tredjeland, der er omfattet af Unionens restriktive foranstaltninger, må ikke indrømmes en undtagelse i henhold til dette stykke.

3.  Alle infrastrukturer, faciliteter, aktiver og ressourcer, der anvendes i foranstaltninger, som finansieres af fonden, skal være placeret på Unionens område eller associerede landes område og må ikke underlægges nogen form for kontrol eller begrænsning af et ikke-associeret tredjeland eller en ikke-associeret tredjepart. Endvidere må modtagerne og deres underleverandører, når de er involveret i tiltaget, kun samarbejde med retlige enheder, der er etableret i Unionen eller i et associeret land, og som ikke er underlagt ikke-associerede tredjelande eller enheder i ikke-associerede tredjelande.

4.  Uanset stk. 3 kan støttemodtagere og underleverandører, der deltager i foranstaltningen, bruge deres aktiver, infrastrukturer, faciliteter og ressourcer, der befinder sig eller opbevares på et ikke-associeret tredjelands område, hvis der ikke umiddelbart findes konkurrencedygtige alternativer i Unionen, og såfremt dette er nødvendigt for at nå foranstaltningens mål, og forudsat at dette ikke vil true Unionens og dens medlemsstaters sikkerheds- og forsvarsinteresser eller målsætningerne i artikel 3. På samme betingelser kan støttemodtagere og deres underleverandører, når de er involveret i foranstaltningen, samarbejde med en enhed, der er etableret i et ikke-associeret tredjeland. Omkostninger ved brug af sådanne infrastrukturer, faciliteter, aktiver eller ressourcer og et sådant samarbejde vil ikke kunne finansieres under fonden. Under alle omstændigheder indrømmes der ikke en sådan undtagelse, hvis disse aktiver, infrastrukturer, faciliteter og ressourcer befinder sig eller opbevares på et område tilhørende et ikke-associeret tredjeland, der er omfattet af Unionens restriktive foranstaltninger.

5.  For at sikre beskyttelse af Unionens og dens medlemsstaters sikkerhedsinteresser skal ▌indkaldelsen af forslag eller tilskudsaftalen fastsætte alle betingelser, herunder dem, som er omhandlet i denne artikels stk. 2. Disse betingelser skal navnlig vedrøre bestemmelser om ejendomsret til resultaterne af foranstaltningen og adgang til klassificerede og ikke-klassificerede følsomme oplysninger og garantier om forsyningssikkerhed.

6.  Ansøgere skal fremlægge alle relevante oplysninger, der er nødvendige for vurderingen af kriterierne for støtteberettigelse og de betingelser, der er omhandlet i stk. 1-4.

7.  Ansøgninger, der er underlagt den i stk. 2 eller 4 omhandlede kontrol, kan kun indgives efter aftale med den medlemsstat eller det associerede land, hvor ansøgeren er etableret.

8.  Hvis der under gennemførelsen af foranstaltningen sker en ændring, der kan rejse tvivl om opfyldelsen af disse kriterier og betingelser, skal støttemodtageren underrette Kommissionen, der vurderer, om disse kriterier og betingelser fortsat er opfyldt, og bedømmer den potentielle indvirkning (suspension, annullering) på foranstaltningens finansiering.

9.  Med henblik på denne artikel skal der ved "underleverandør" forstås underleverandører med et direkte kontraktforhold til støttemodtageren, andre underleverandører, hvortil mindst 10 % af de samlede støtteberettigede omkostninger til foranstaltningen er tildelt, og underleverandører, som kan anmode om adgang til klassificerede oplysninger i henhold til Kommissionens afgørelse (EU, Euratom) 2015/444 for at gennemføre foranstaltningen.

Artikel 11

Støtteberettigede foranstaltninger

1.  Der kan kun ydes finansiering til foranstaltninger til gennemførelse af de i artikel 3 omhandlede målsætninger.

2.  Fonden kan støtte foranstaltninger i relation til nye og opgradering af eksisterende produkter og teknologier, hvor anvendelsen af allerede eksisterende oplysninger, der er nødvendige for at foretage opgradering, ikke direkte eller indirekte er underlagt restriktioner fra ikke-associerede tredjelande eller enheder i ikke-associerede tredjelande.

3.  En støtteberettiget foranstaltning skal vedrøre ét eller flere af følgende aspekter:

a)  aktiviteter, der sigter mod at skabe, styrke og forbedre ▌viden og forsvarsprodukter eller -teknologier, herunder disruptive teknologier, som kan tilvejebringe betydelige virkninger på forsvarsområdet

b)  aktiviteter, der sigter mod at øge interoperabilitet og modstandsdygtighed, herunder sikker produktion og udveksling af data, forvalte kritiske forsvarsteknologier, øge forsyningssikkerheden eller muliggøre effektiv udnyttelse af resultaterne for forsvarsprodukter og -teknologier

c)  undersøgelser som f.eks. gennemførlighedsundersøgelser af ny eller forbedret teknologi, et produkt, en proces, en tjenesteydelse, en løsning ▌

d)  udformningen af et forsvarsprodukt, en materiel eller immateriel komponent eller teknologi samt udarbejdelsen af tekniske specifikationer, som ligger til grund for udformningen, hvilket kan omfatte delprøvning med henblik på risikominimering i et industrielt eller repræsentativt miljø

e)  udvikling af en model af et forsvarsprodukt, en materiel eller immateriel komponent eller teknologi, der kan påvise elementets præstation i et operationelt miljø (systemprototype)

f)  prøvning af et forsvarsprodukt, en materiel eller immateriel komponent eller teknologi

g)  kvalificering af et forsvarsprodukt, en materiel eller immateriel komponent eller teknologi ▌

h)  certificering af et forsvarsprodukt, en materiel eller immateriel komponent eller teknologi ▌

i)  udvikling af teknologier eller aktiver, der øger effektiviteten gennem forsvarsprodukters og -teknologiers livscyklus

4.  ▌Foranstaltningen gennemføres i et samarbejde inden for et konsortium med mindst tre retlige enheder, der er etableret i mindst tre forskellige medlemsstater og/eller associerede lande. Enhver yderligere retlig enhed, som deltager i konsortiet, kan være etableret i et associeret land som omhandlet i artikel 5. Kontrollen af mindst tre af disse støtteberettigede retlige enheder, som er etableret i mindst to forskellige medlemsstater og/eller associerede lande, må ikke direkte eller indirekte under hele foranstaltningens gennemførelse varetages af den samme enhed, og de må ikke kontrollere hinanden.

5.  Stk. 4 finder ikke anvendelse på de foranstaltninger, der er nævnt i stk. 3, litra c), ▌og artikel 6.

6.  Foranstaltninger til udvikling af produkter og teknologier, hvis brug, udvikling eller produktion er forbudt i henhold til gældende international lovgivning, må ikke finansieres. Programmet må navnlig ikke finansiere brandvåben, herunder hvidt fosfor, ammunition med forarmet uran, dødbringende autonome våben, herunder ubemandede luftfartøjer, uden meningsfuld menneskelig kontrol over afgørende funktioner med hensyn til udvælgelse af og angreb på individuelle mål, håndvåben og lette våben, der hovedsageligt er udviklet med henblik på eksport, dvs. hvor ingen medlemsstat har fremsat ønske om gennemførelse af foranstaltningen. [Ændring 29/rev]

6a.   Foranstaltninger til udvikling af produkter og teknologier, som kan forøve eller fremme nedenstående, er ikke støtteberettigede under programmet:

i)  en alvorlig overtrædelse af den humanitære folkeret

ii)  en alvorlig overtrædelse af internationale menneskerettigheder

iii)  en handling, der udgør en lovovertrædelse i henhold til internationale konventioner eller protokoller vedrørende terrorisme

iv)  en handling, der udgør en lovovertrædelse i henhold til internationale konventioner eller protokoller vedrørende organiseret kriminalitet.

6b.   Foranstaltninger, der helt eller delvist, direkte eller indirekte bidrager til udvikling af masseødelæggelsesvåben og dertil knyttede sprænghoved- og missilteknologier, er ikke støtteberettigede. [Ændring 21]

Artikel 12

Udvælgelses- og tildelingsprocedure

[Ændring 30]

2.  Kommissionen tildeler finansiering til udvalgte foranstaltninger efter hver indkaldelse eller efter anvendelse af finansforordningens artikel [195, litra e)].

3.  For tildeling af finansiering til udviklingsforanstaltninger træffer Kommissionen afgørelse ved delegerede retsakter, der vedtages i overensstemmelse med proceduren i artikel 28a.

Artikel 13

Tildelingskriterier

1.  Hvert forslag evalueres på grundlag af følgende kriterier:

a)  bidrag til topkvalitet eller disruptivt potentiale på forsvarsområdet, navnlig ved at påvise, at de forventede resultater af den foreslåede foranstaltning indebærer væsentlige fordele i forhold til eksisterende produkter eller teknologier

b)  bidrag til innovation og teknologisk udvikling af den europæiske forsvarsindustri, navnlig ved at påvise, at den foreslåede foranstaltning omfatter banebrydende eller nye koncepter og tilgange, nye lovende fremtidige teknologiske forbedringer eller anvendelsen af teknologier eller begreber, der ikke tidligere har været anvendt i forsvarssektoren

c)  bidrag til den europæiske forsvarsindustris konkurrenceevne, navnlig ved at skabe nye markedsmuligheder og fremme virksomheders vækst i hele Unionen

ca)   bidrag til Unionens industrielle og teknologiske autonomi ved at styrke forsvarsteknologier eller -produkter i overensstemmelse med de prioriteter for forsvarsmæssige kapaciteter, som medlemsstaterne har vedtaget inden for rammerne af FSFP, og navnlig i forbindelse med dennes kapacitetsudviklingsplan

d)  bidrag til Unionens sikkerheds- og forsvarspolitiske interesser i overensstemmelse med de prioriteringer, der er omhandlet i artikel 3 stk. 2, og, hvis det er relevant, regionale og internationale samarbejdsaftaler

e)  bidrag til oprettelsen af nyt grænseoverskridende samarbejde mellem retlige enheder, navnlig for SMV'er og midcapselskaber, som er etableret i andre medlemsstater og/eller associerede lande end dem, hvor de enheder i konsortiet, som ikke er SMV'er og midcapselskaber, er etableret

f)  kvaliteten og effektiviteten af foranstaltningens gennemførelse.

2.  Under stk. 1, litra d), kan internationale og regionale prioriteter tages i betragtning, navnlig for at undgå unødvendige overlapninger, forudsat at de tjener Unionens sikkerheds- og forsvarsinteresser og ikke udelukker deltagelse af nogen medlemsstat.

Artikel 14

Medfinansieringssats

1.  Fonden dækker 100 % af de støtteberettigede omkostninger ved en foranstaltning, uden at dette berører medfinansieringsprincippet.

2.  Uanset stk. 1 gælder følgende:

a)  for foranstaltninger, der er defineret i artikel 11, stk. 3, litra e), må fondens finansielle støtte ikke overstige 20 % af foranstaltningens støtteberettigede omkostninger

b)  for foranstaltninger, der er defineret i artikel 11, stk. 3, litra f)-h), må fondens finansielle støtte ikke overstige 80 % af foranstaltningens støtteberettigede omkostninger.

3.  For udviklingsforanstaltninger skal finansieringssatsen forhøjes, uden dog at måtte overstige den samlede støtteberettigede omkostning, i følgende tilfælde:

a)  en foranstaltning, der gennemføres inden for rammerne af det permanente strukturerede samarbejde, som fastsat ved Rådets afgørelse (FUSP) 2017/2315 af 11. december 2017, opnår en finansieringssats forhøjet med yderligere 10 procentpoint

b)  et tiltag skal drage fordel af en finansieringssats, der forhøjes i procentpoint svarende til den procentdel af de samlede støtteberettigede omkostninger, der er tildelt SMV'er, som er etableret i en medlemsstat eller et associeret land, bortset fra dem, hvor medlemmerne af konsortiet, som ikke er SMV'er eller midcapselskaber, er etableret

c)  et tiltag skal drage fordel af en finansieringssats, der forhøjes i procentpoint svarende til en fjerdedel af procentdelen af de samlede støtteberettigede omkostninger, der er tildelt midcapselskaber, som er etableret i en medlemsstat eller et associeret land, bortset fra dem, hvor de øvrige medlemmer af konsortiet, som ikke er SMV'er eller midcapselskaber, er etableret

d)  den samlede stigning i finansieringssatsen for en foranstaltning må ikke overstige 30 procentpoint.

Artikel 15

Finansiel kapacitet

Uanset finansforordningens artikel [198]:

a)  kontrolleres den finansielle kapacitet kun for så vidt angår koordinatoren og kun, hvis den EU-finansiering, der anmodes om, er lig med eller større end 500 000 EUR. Hvis der imidlertid er grund til at betvivle den finansielle kapacitet, skal Kommissionen også kontrollere den finansielle kapacitet hos andre ansøgere eller koordinatorer under den tærskel, der er omhandlet i første punktum

b)  den finansielle kapacitet kontrolleres ikke for retlige enheder, hvis levedygtighed er garanteret af en medlemsstat og på universiteter og offentlige forskningscentre

c)  hvis den finansielle kapacitet er strukturelt garanteret af en anden retlig enhed, kontrolleres sidstnævntes finansielle kapacitet.

Artikel 16

Indirekte omkostninger

1.  Indirekte støtteberettigede omkostninger fastsættes ved at anvende en fast takst på 25 % af de samlede direkte støtteberettigede omkostninger, eksklusive direkte støtteberettigede omkostninger til underleverance, finansiel støtte til tredjeparter og enhver enhedsomkostning eller faste beløb, som omfatter indirekte omkostninger.

2.  Alternativt kan indirekte støtteberettigede omkostninger ▌fastsættes i overensstemmelse med støttemodtagerens sædvanlige praksis for omkostningsberegning på grundlag af de faktiske indirekte omkostninger, forudsat at denne praksis for omkostningsberegning accepteres af de nationale myndigheder i forbindelse med tilsvarende finansieringsordninger i overensstemmelse med finansforordningens artikel [185] og meddeles Kommissionen.

Artikel 17

Anvendelse af faste engangsbeløb eller ikke-omkostningsbetinget tildeling

1.  For tilskud til foranstaltninger, der er omhandlet i artikel 11, stk. 3, litra e), og andre foranstaltninger, hvor medlemsstaterne og/eller associerede lande finansierer over 50 % af budgettet, kan Kommissionen anvende:

a)  et bidrag, der ikke er omkostningsbetinget som omhandlet i finansforordningens artikel [180, stk. 3),] og baseret på opnåelsen af resultater målt i forhold til tidligere fastsatte delmål eller ved hjælp af resultatindikatorer eller

b)  et fast engangsbeløb, jf. finansforordningens artikel [182] og baseret på det foreløbige budget for foranstaltningen, som allerede er blevet godkendt af de nationale myndigheder i de samfinansierende medlemsstater og associerede lande.

2.  Indirekte omkostninger skal inkluderes i det faste beløb.

Artikel 18

Prækommercielle udbud

1.  Unionen kan støtte prækommercielle udbud gennem tildeling af et tilskud til ordregivende myndigheder eller ordregivende enheder som fastsat i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/24/EU(13), 2014/25/EU(14) og 2009/81/EF(15), som i fællesskab foretager indkøb af forsvarsforskning og -udvikling ▌eller koordinerer deres udbudsprocedurer.

2.  Procedurerne for offentlige udbud:

a)  skal være i overensstemmelse med bestemmelserne i denne forordning

b)  kan tillade flere kontrakttildelinger inden for samme procedure (valg af flere leverandører)

c)  skal give mulighed for kontrakttildeling til den eller de bydende, der har afgivet det bud, som giver mest værdi for pengene.

Artikel 19

Garantifond

Bidrag til en gensidig forsikringsmekanisme kan dække den risiko, der er forbundet med tilbagesøgning af midler, der skyldes af støttemodtagere, og kan betragtes som en tilstrækkelig garanti i henhold til finansforordningen. Bestemmelserne i artikel [X] i forordning XXX [efterfølger til forordningen om garantifonden] finder anvendelse.

Artikel 21

Adgang til finansielle instrumenter

Fondens støttemodtagere er berettiget til adgang til de særlige finansieringsprodukter, der fordeles under InvestEU i overensstemmelse med ▌finansforordningens afsnit X.

AFSNIT II

SPECIFIKKE BESTEMMELSER OM FORSKNING

Artikel 22

Ejendomsret til resultater

1.  Resultaterne af foranstaltningerne skal ejes af de støttemodtagere, der har skabt dem. Hvis resultaterne frembringes af flere retlige enheder i fællesskab, og deres respektive bidrag ikke kan fastslås, eller hvis det ikke er muligt at opdele sådanne fælles resultater, skal de retlige enheder have fælles ejendomsret til resultaterne. De fælles ejere indgår en aftale om, hvordan den fælles ejendomsret skal fordeles og forvaltes i overensstemmelse med deres forpligtelser i tilskudsaftalen.

2.  Hvis Unionen yder bistand i form af offentlige udbud, ejes resultaterne af Unionen. Medlemsstater og associerede lande skal på skriftlig anmodning herom have ret til gratis adgang til resultaterne.

3.  ▌Resultaterne af de foranstaltninger, der modtager støtte fra fonden, må ikke være underlagt nogen form for kontrol eller begrænsning, hverken direkte eller indirekte gennem en eller flere retlige enheder, herunder i form af teknologioverførsel fra et ikke-associeret tredjeland eller en enhed i et ikke-associeret tredjeland.

4.  Tilskudsaftalen skal, hvis det er begrundet, fastsætte Kommissionens ret til at blive underrettet om og til at gøre indsigelse mod overførslen af ejendomsretten til resultaterne eller udstedelse af licens vedrørende resultaterne til et ikke-associeret tredjeland eller en enhed i et ikke-associeret tredjeland. Sådanne overførsler må ikke være i strid med Unionens og dens medlemsstaters forsvars- og sikkerhedsinteresser eller målene i denne forordning som fastsat i artikel 3.

5.  De nationale myndigheder i medlemsstaterne og i de associerede lande har ret til at få adgang til særberetningen om et tiltag, der har modtaget EU-finansiering. En sådan adgangsret gives royaltyfrit og overføres fra Kommissionen til medlemsstaterne og de associerede lande, efter at den har sikret sig, at der forefindes passende tavshedspligt. Under alle omstændigheder pålægges deltagere ikke at fremlægge data eller oplysninger, som udgør en del af intellektuel ejendomsret, i særberetningen.

6.  De nationale myndigheder i medlemsstaterne og de associerede lande må kun anvende særberetningen til formål i forbindelse med en anvendelse for eller af deres væbnede styrker eller sikkerheds- eller efterretningstjenester, herunder inden for rammerne af deres samarbejdsprogrammer. Denne anvendelse skal omfatte, men ikke være begrænset til, undersøgelse, evaluering, vurdering, forskning, design, udvikling, fremstilling, forbedring, ombygning, vedligeholdelse, reparation, istandsættelse samt produktgodkendelse og -certificering, drift, uddannelse, bortskaffelse og andre design- og produkttjenesteydelser samt vurdering og udarbejdelse af tekniske krav til udbud.

7.  Modtagerne skal tildele adgangsrettigheder til deres resultater royaltyfrit til Unionens institutioner, organer eller agenturer, til behørigt begrundede formål i forbindelse med udvikling, gennemførelse og overvågning af Unionens politikker eller programmer. Sådan anvendelsesrettigheder begrænses til ikke-kommerciel og ikke-konkurrencemæssig anvendelse.

8.  Særbestemmelser vedrørende ejendomsret, adgangsret og licensudstedelse fastsættes i tilskudsaftalerne og kontrakterne om prækommercielle udbud for at sikre den bedste nyttiggørelse af resultaterne og for at undgå urimelig forskelsbehandling. ▌Hvis en kontrahent ikke udnytter resultaterne kommercielt inden for en vis periode efter det prækommercielle udbud som fastsat i kontrakten, skal denne kontrahent, hvor det er muligt, overdrage enhver ejendomsret til resultaterne til de ordregivende myndigheder.

8a.   Tre eller flere medlemsstater eller associerede lande, der multilateralt eller inden for rammerne af en EU-organisation i fællesskab har indgået en eller flere kontrakter med en eller flere deltagere med henblik på sammen at videreudvikle de resultater, der er opnået inden for rammerne af et specifikt tiltag, som har modtaget finansiering i henhold til en aftale om tilskud til en forskningsforanstaltning på forsvarsområdet, har ret til adgang til de resultater af foranstaltningen, som ejes af den eller de pågældende deltagere, og som er nødvendige for gennemførelsen af kontrakten. En sådan adgangsret gives royaltyfrit og på særlige betingelser, der har til formål at sikre, at denne ret kun bruges til kontraktens formål, og at der forefindes passende tavshedspligt.

AFSNIT III

SPECIFIKKE BESTEMMELSER OM UDVIKLING

Artikel 23

Supplerende kriterier for støtteberettigelse

1.  Når det er relevant, skal konsortiet påvise, at de resterende omkostninger til en støtteberettiget foranstaltning, der ikke er omfattet af EU-støtte, vil være dækket ved andre former for finansiering, f.eks. medlemsstaternes og/eller associerede landes bidrag eller medfinansiering fra retlige enheder.

2.  Når det drejer sig om de i artikel 11, stk. 3, litra d), omhandlede foranstaltninger, skal foranstaltningen være baseret på de harmoniserede kapacitetskrav, der er aftalt i fællesskab af de relevante medlemsstater og/eller associerede lande.

3.  For de i artikel 11, stk. 3, litra e)-h), omhandlede foranstaltninger skal konsortiet ved hjælp af dokumenter, der er udstedt af de nationale myndigheder, påvise:

a)  at mindst to medlemsstater eller mindst én medlemsstat med associerede lande giver garanti for at købe det færdige produkt eller anvende teknologien på en koordineret måde ▌. Dette kan omfatte fælles indkøb

b)  at foranstaltningen er baseret på fælles tekniske specifikationer, der er aftalt i fællesskab af medlemsstaterne og/eller associerede lande, som medfinansierer foranstaltningen.

Artikel 24

Supplerende kriterier for støttetildeling

Ud over de kriterier for støttetildeling, der er omhandlet i artikel 13, kan der i arbejdsprogrammet også tages hensyn til:

a)  bidraget til at øge effektiviteten i løbet af forsvarsprodukters og -teknologiers livscyklus, herunder omkostningseffektiviteten og de potentielle synergier i indkøbs- og vedligeholdelsesfaserne samt bortskaffelsesfasen

b)  graden af samarbejde mellem de medlemsstater, der er involveret i den støtteberettigede foranstaltning

ba)  den påtænkte indkøbsmængde og den forventede virkning på medlemsstaternes forsvarskapaciteter og -udgifter samt Unionens strategiske autonomi.

Artikel 25

Ejendomsret til resultater

1.  Unionen skal ikke have ejendomsret til produkter eller teknologier, som er et resultat af udviklingsforanstaltninger, ligesom den ikke skal have nogen intellektuelle ejendomsrettigheder til foranstaltningernes resultater.

1a.   Resultaterne af foranstaltningerne ejes af de støttemodtagere, der har frembragt dem. Hvis resultaterne frembringes af flere retlige enheder i fællesskab, og deres respektive bidrag ikke kan fastslås, eller hvis det ikke er muligt at opdele sådanne fælles resultater, har de retlige enheder fælles ejendomsret til resultaterne. Medejerne indgår en aftale om, hvordan den fælles ejendomsret fordeles og forvaltes i overensstemmelse med deres forpligtelser i tilskudsaftalen.

2.  Resultaterne af de foranstaltninger, der modtager støtte fra fonden, må ikke være underlagt nogen form for kontrol eller begrænsning af ikke-associerede tredjelande eller retlige enheder i ikke-associerede tredjelande, enten direkte eller indirekte gennem en eller flere retlige enheder, herunder i form af teknologioverførsel.

3.  Hvad angår resultater frembragt af støttemodtagere i henhold til denne forordning og med forbehold af denne artikels stk. 2, underrettes Kommissionen på forhånd og mindst seks uger før om enhver overførsel af ejendomsret eller udstedelsen af en licens til ikke-associerede tredjelande eller til ikke-associerede tredjelandes enheder. Hvis sådanne overdragelser af ejendomsret eller udstedelsen af en licens er i strid med Unionens og dens medlemsstaters forsvars- og sikkerhedsinteresser eller målene i denne forordning som fastsat i artikel 3, skal der ske tilbagebetaling af den finansiering, der stilles til rådighed under fonden.

4.  Som en undtagelse fra stk. 1, når Unionens bistand ydes i form af offentlige udbud, skal Unionen have ejendomsret til resultaterne, og medlemsstater og/eller associerede lande skal have ret til gratis, ikke-eksklusiv licens til anvendelse af resultaterne efter skriftlig anmodning herom.

Artikel 26

Underretning af projektlederen

Hvis medlemsstaterne og de associerede lande udnævner en projektleder, rådfører Kommissionen sig med projektlederen om status for foranstaltningen, inden der foretages udbetaling til modtageren for den støtteberettigede foranstaltning.

AFSNIT IV

FORVALTNING, OVERVÅGNING, EVALUERING OG KONTROL

Artikel 27

Arbejdsprogrammer

1.  Fonden gennemføres ved årlige eller flerårige arbejdsprogrammer, der er fastlagt i overensstemmelse med finansforordningens artikel [110]. ▌

1a.   Arbejdsprogrammerne kan navnlig tage højde for de strategier, som er udarbejdet i den overordnede strategiske forskningsdagsorden (OSRA) ogde strategiske kontekstscenarier (SCC'er) i CDP'en).

1b.  Kommissionen sikrer sammenhængen i arbejdsprogrammerne hele vejen igennem livscyklusforvaltningen af forsvarsprodukter og -teknologier.

2.  Kommissionen vedtager arbejdsprogrammerne ved hjælp af delegerede retsakter efter proceduren i artikel 28a.

2a.   Arbejdsprogrammerne skal indeholde en detaljeret angivelse af de kategorier af projekter, der finansieres af fonden. Disse arbejdsprogrammer skal være i overensstemmelse med målsætningerne i artikel 3.

2b.   Kommissionen foretager på grundlag af udarbejdelsen af arbejdsprogrammerne en forudgående vurdering af eventuelle tilfælde af overlappende eksisterende kapaciteter eller allerede finansierede forsknings- eller udviklingsprojekter i Unionen.

Artikel 28a

Udøvelse af delegerede beføjelser

1.  Beføjelsen til at vedtage delegerede retsakter tillægges Kommissionen på de i denne artikel fastlagte betingelser.

2.  Beføjelsen til at vedtage delegerede retsakter, jf. artikel 27, tillægges Kommissionen for en periode på syv år fra [ikrafttrædelsesdatoen].

3.  Den i artikel 27 omhandlede delegation af beføjelser kan til enhver tid tilbagekaldes af Europa-Parlamentet eller Rådet. En afgørelse om tilbagekaldelse bringer delegationen af de beføjelser, der er angivet i den pågældende afgørelse, til ophør. Den får virkning dagen efter offentliggørelsen af afgørelsen i Den Europæiske Unions Tidende eller på et senere tidspunkt, der angives i afgørelsen. Den berører ikke gyldigheden af delegerede retsakter, der allerede er i kraft.

4.  Inden vedtagelsen af en delegeret retsakt hører Kommissionen eksperter, som er udpeget af hver enkelt medlemsstat, i overensstemmelse med principperne i den interinstitutionelle aftale af 13. april 2016 om bedre lovgivning(16).

Artikel 29

Uafhængige eksperter

1.  Kommissionen udnævner uafhængige eksperter til at bistå med evalueringen af forslag i overensstemmelse med finansforordningens artikel [237]. ▌

2.  De uafhængige eksperter skal være EU-borgere fra et så bredt udvalg af medlemsstater som muligt, som udpeges og udvælges på grundlag af indkaldelser af interessetilkendegivelser ▌med henblik på at opstille en liste over eksperter. Uanset finansforordningens artikel [237] offentliggøres denne liste ikke, hverken helt eller delvist, hvis det er påkrævet af hensyn til beskyttelsen af den offentlige sikkerhed.

3.  De uafhængige eksperter skal have den fornødne sikkerhedsgodkendelse udstedt af en medlemsstat.

5.  Uafhængige eksperter udvælges på grundlag af deres færdigheder, erfaring og viden, som skal være afpasset de opgaver, de skal løse.

5a.  Kommissionen sikrer, at en ekspert, der står over for en interessekonflikt i forbindelse med et spørgsmål, som vedkommende skal udtale sig om, ikke bedømmer, rådgiver om eller bistår med det pågældende spørgsmål.

Artikel 30

Anvendelse af reglerne om klassificerede informationer

1.  Inden for denne forordnings anvendelsesområde:

a)  skal hver medlemsstat eller associeret land sikre, at deres nationale sikkerhedsbestemmelser giver en grad af beskyttelse af EU's klassificerede informationer, der svarer til den, der sikres ved de sikkerhedsforskrifter, der er fastsat i Kommissionens afgørelse (EU, Euratom) 2015/444 af 13. marts 2015 om reglerne for sikkerhedsbeskyttelse af EU's klassificerede informationer(17) og ved Rådets sikkerhedsforskrifter som fastsat i bilagene til afgørelse 2013/488/EU(18)

b)  skal medlemsstater og associerede lande straks underrette Kommissionen om de i litra a) nævnte nationale sikkerhedsforskrifter

c)  må fysiske personer, der har bopæl i tredjelande, og juridiske personer, der er etableret i tredjelande, kun behandle EU's klassificerede informationer vedrørende fonden, såfremt de i disse lande er omfattet af sikkerhedsforskrifter, der sikrer en grad af beskyttelse, som mindst svarer til den, der sikres ved Kommissionens sikkerhedsforskrifter som fastsat i Kommissionens afgørelse (EU, Euratom) 2015/444 og ved Rådets sikkerhedsforskrifter som fastsat i bilagene til afgørelse 2013/488/EU. Ækvivalensen af sikkerhedsforskrifter, der anvendes i et tredjeland eller en international organisation, fastslås i en informationssikkerhedsaftale, herunder, når der er relevant, spørgsmål vedrørende industrisikkerhed, der indgås mellem Unionen og det pågældende tredjeland eller den pågældende internationale organisation i overensstemmelse med den i artikel 218 i TEUF fastsatte procedure og under hensyntagen til artikel 13 i afgørelse 2013/488/EU

d)  uden at foregribe artikel 13 i afgørelse 2013/488/EU og forskrifterne for industriel sikkerhed som fastsat i Kommissionens afgørelse (EU, Euratom) 2015/444, kan en fysisk person eller en juridisk person, et tredjeland eller en international organisation få adgang til EU's klassificerede informationer, når det på enkeltsagsbasis skønnes nødvendigt afhængigt af disse oplysningers art og indhold, princippet om, at modtageren ikke skal gives flere oplysninger end højst nødvendigt (need-to-know) og omfanget af Unionens interesse i videregivelsen.

2.  I forbindelse med foranstaltninger, der omfatter, kræver og/eller indeholder klassificerede informationer, skal det relevante finansieringsorgan i indkaldelsen af forslag/udbudsdokumenterne specificere alle de foranstaltninger og krav, der er nødvendige for at sikre disse oplysningers sikkerhed på det krævede niveau.

3.  For at lette udvekslingen af følsomme oplysninger mellem Kommissionen, støttemodtagerne og, hvor det er relevant, medlemsstaterne opretter Kommissionen et sikkert elektronisk informationsudvekslingssystem.

Artikel 31

Overvågning og rapportering

1.  Indikatorer til overvågning af fondens gennemførelse og udvikling hen imod opfyldelsen af de generelle og specifikke målsætninger i artikel 3 er anført i bilaget.

2.  For at sikre en effektiv vurdering af fondens udvikling hen imod opfyldelsen af dens målsætninger tillægges Kommissionen beføjelse til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 36 med henblik på at ændre bilaget for om nødvendigt at gennemgå eller supplere indikatorerne, og med henblik på at supplere denne forordning med bestemmelser vedrørende oprettelsen af en overvågnings- og evalueringsramme.

3.  Kommissionen skal regelmæssigt overvåge og evaluere gennemførelsen af fonden og årligt rapportere til Europa-Parlamentet og Rådet om de fremskridt, der gøres. Årsrapporten skal indeholde et afsnit om gennemførelsen af artikel 7. Kommissionen skal til dette formål etablere de nødvendige overvågningsordninger.

4.  Performancerapporteringssystemet skal sikre, at data til overvågning af fondens gennemførelse og resultater indsamles effektivt, virkningsfuldt og rettidigt. Til det formål pålægges modtagere af EU-midler forholdsmæssige rapporteringskrav.

Artikel 32

Evaluering af fonden

1.  Evalueringer gennemføres i så god tid, at resultaterne kan indgå i beslutningsprocessen.

2.  Den foreløbige evaluering af fonden foretages, når der foreligger tilstrækkelige oplysninger om fondens gennemførelse, dog senest fire år efter påbegyndelsen af fondens gennemførelse. Den foreløbige evalueringsrapport omfatter navnlig ▌en vurdering af fondens forvaltning, indhøstede erfaringer fra programmet for udvikling af den europæiske forsvarsindustri og den forberedende foranstaltning vedrørende forsvarsforskning, en vurdering af gennemførelsen af de etiske procedurer som omhandlet i artikel 7, gennemførelsesgrader, projekttildelingsresultater, herunder SMV'ers og midcapselskabers inddragelse og graden af deres grænseoverskridende deltagelse, fordelingen af finansieringen mellem forskellige kategorier af underleverandører, som defineret i artikel 10, nr. 9), det allokerede budget til disruptive teknologier samt finansiering i overensstemmelse med finansforordningens artikel [195] pr. 31. juli 2024. Den foreløbige evaluering indeholder desuden oplysninger om støttemodtagernes oprindelsesland, antal involverede lande og, hvis det er muligt, fordelingen af de frembragte intellektuelle ejendomsrettigheder. Kommissionen kan forelægge forslag til passende ændringer af denne forordning.

3.  Ved udgangen af gennemførelsesperioden, dog senest fire år efter den 31. december 2027, skal Kommissionen udarbejde en endelig evalueringsrapport om fondens gennemførelse. Den endelige evalueringsrapport skal indeholde resultaterne af gennemførelsen, så vidt det er muligt i betragtning af fondens tidsmæssige virkninger. Rapporten skal - på baggrund af relevante høringer af medlemsstater, associerede lande og centrale interesserede parter - navnlig evaluere fremskridtene i retning af opfyldelsen af de målsætninger, der er fastsat i artikel 3. Rapporten skal også indeholde en analyse af SMV'ers og midcapselskabers deltagelse i projekter, der gennemføres under fonden, såvel som af SMV'ers og midcapselskabers integration i den globale værdikæde. Evalueringen skal desuden indeholde oplysninger om støttemodtagernes oprindelsesland og, hvis det er muligt, fordelingen af de frembragte intellektuelle ejendomsrettigheder.

4.  Kommissionen skal meddele Europa-Parlamentet, Rådet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget konklusionerne af evalueringerne og sine bemærkninger hertil.

Artikel 33

Revision

Revisioner af anvendelsen af EU-bidrag, der foretages af personer eller enheder, herunder andre end dem, som er pålagt denne opgave af EU's institutioner eller organer, skal danne grundlag for den generelle sikkerhed, jf. finansforordningens artikel [127]. Den Europæiske Revisionsret skal revidere regnskaberne for alle Unionens indtægter og udgifter i henhold til artikel 287 i TEUF.

Artikel 34

Beskyttelse af Unionens finansielle interesser

Hvis et tredjeland deltager i fonden i kraft af en afgørelse, der træffes i henhold til en international aftale, eller med hjemmel i enhver anden retsforskrift, skal tredjelandet give den ansvarlige anvisningsberettigede, Det Europæiske Kontor for Bekæmpelse af Svig (OLAF) og Den Europæiske Revisionsret de nødvendige rettigheder og den nødvendige adgang, således at de kan udøve deres respektive beføjelser fuldt ud. Hvad angår OLAF omfatter sådanne rettigheder retten til at foretage undersøgelser, herunder kontrol på stedet og inspektioner, som omhandlet i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU, Euratom) nr. 883/2013 om undersøgelser, der foretages af Det Europæiske Kontor for Bekæmpelse af Svig (OLAF).

Artikel 35

Information, kommunikation og PR-virksomhed

1.  Modtagere af EU-finansiering skal anerkende EU-finansieringens oprindelse og sikre dens synlighed (navnlig ved fremstød for foranstaltningerne og disses resultater) gennem sammenhængende, virkningsfulde og målrettede oplysninger, som er afpasset forholdsmæssigt efter forskellige modtagergrupper, herunder medierne og offentligheden.

2.  Kommissionen skal gennemføre informations- og kommunikationstiltag vedrørende fonden og dens foranstaltninger og resultater. De finansielle midler, der er afsat til fonden, skal også bidrage til Kommissionens formidling af EU's politiske prioriteter, for så vidt som de vedrører målsætningerne i artikel 3. Disse finansielle midler kan anvendes til projekter vedrørende statistikker om forsvarsindustrien og projekter til pilotindsamling af data.

AFSNIT V

DELEGEREDE RETSAKTER, OVERGANGSBESTEMMELSER OG AFSLUTTENDE BESTEMMELSER

Artikel 36

Delegerede retsakter

1.  Beføjelsen til at vedtage delegerede retsakter, jf. artikel 31, tillægges Kommissionen for en ubegrænset periode fra datoen for denne forordnings ikrafttræden.

2.  Den i artikel 31 omhandlede delegation af beføjelser kan til enhver tid tilbagekaldes af Europa-Parlamentet eller Rådet. En afgørelse om tilbagekaldelse bringer delegationen af de beføjelser, der er angivet i den pågældende afgørelse, til ophør. Den får virkning dagen efter offentliggørelsen af afgørelsen i Den Europæiske Unions Tidende eller på et senere tidspunkt, der angives i afgørelsen. Den berører ikke gyldigheden af delegerede retsakter, der allerede er i kraft.

3.  Inden vedtagelsen af en delegeret retsakt hører Kommissionen eksperter, som er udpeget af hver enkelt medlemsstat, i overensstemmelse med principperne i den interinstitutionelle aftale om bedre lovgivning af 13. april 2016.

4.  Så snart Kommissionen vedtager en delegeret retsakt, giver den samtidigt Europa-Parlamentet og Rådet meddelelse herom.

5.  En delegeret retsakt vedtaget i henhold til artikel 31 træder kun i kraft, hvis hverken Europa-Parlamentet eller Rådet har gjort indsigelse inden for en frist på to måneder fra meddelelsen af den pågældende retsakt til Europa-Parlamentet og Rådet, eller hvis Europa-Parlamentet og Rådet inden udløbet af denne frist begge har underrettet Kommissionen om, at de ikke agter at gøre indsigelse. Fristen forlænges med to måneder på Europa-Parlamentets eller Rådets initiativ.

Artikel 37

Ophævelse

Forordning (EU) …/… (program for udvikling af den europæiske forsvarsindustri) ophæves med virkning fra den 1. januar 2021.

Artikel 38

Overgangsbestemmelser

1.  Denne forordning påvirker ikke videreførelsen eller ændringen af de pågældende foranstaltninger frem til deres afslutning, under [forordningen om et program for udvikling af den europæiske forsvarsindustri] eller den forberedende foranstaltning vedrørende forsvarsforskning, som fortsat finder anvendelse på de pågældende foranstaltninger, indtil de afsluttes.

2.  Finansieringsrammen for fonden kan også dække udgifter til teknisk og administrativ bistand, som er påkrævet for at sikre overgangen mellem fonden og de foranstaltninger, der er vedtaget i henhold til dens forgængere, [forordningen om et program for udvikling af den europæiske forsvarsindustri] samt den forberedende foranstaltning vedrørende forsvarsforskning.

3.  Om nødvendigt kan der opføres bevillinger på budgettet ud over 2027 til dækning af udgifter som nævnt i artikel 4, stk. 4, til forvaltning af foranstaltninger, som ikke er afsluttet senest den 31. december 2027.

Artikel 39

Ikrafttrædelse

Denne forordning træder i kraft på tredjedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende. Den anvendes fra den 1. januar 2021.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i alle medlemsstater.

Udfærdiget i ..., den […].

På Europa-Parlamentets vegne På Rådets vegne

Formand Formand

(1) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/43/EF af 6. maj 2009 om forenkling af vilkår og betingelser for overførsel af forsvarsrelaterede produkter inden for Fællesskabet (EUT L 146 af 10.6.2009, s. 1); Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/81/EF af 13. juli 2009 om samordning af fremgangsmåderne ved ordregivende myndigheders eller ordregiveres indgåelse af visse bygge- og anlægs-, vareindkøbs- og tjenesteydelseskontrakter på forsvars- og sikkerhedsområdet og om ændring af direktiv 2004/17/EF og 2004/18/EF (EUT L 216 af 20.8.2009, s. 76).2 Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 2018/1092 af 18. juli 2018 om oprettelse af programmet for udvikling af den europæiske forsvarsindustri med henblik på at støtte konkurrenceevnen og innovationskapaciteten i Unionens forsvarsindustri (EUT L 200 af 7.8.2018, s. 30).
(2) Rådets afgørelse 2013/755/EU af 25. november 2013 om de oversøiske landes og territoriers associering med Den Europæiske Union ("associeringsafgørelse") (EUT L 344 af 19.12.2013, s. 1).
(3) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 182/2011 af 16. februar 2011 om de generelle regler og principper for, hvordan medlemsstaterne skal kontrollere Kommissionens udøvelse af gennemførelsesbeføjelser (EUT L 55 af 28.2.2011, s. 13).
(4) Henvisningen skal opdateres: EUT C 373 af 20.12.2013, s. 1. Aftalen findes på: http://eur-lex.europa.eu/legal-content/DA/TXT/?uri=CELEX:32013Q1220(01)
(5) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU, Euratom) nr. 883/2013 af 11. september 2013 om undersøgelser, der foretages af Det Europæiske Kontor for Bekæmpelse af Svig (OLAF) og om ophævelse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1073/1999 og Rådets forordning (Euratom) nr. 1074/1999 (EUT L 248 af 18.9.2013, s. 1).
(6) Rådets forordning (EF, Euratom) nr. 2988/95 af 18. december 1995 om beskyttelse af De Europæiske Fællesskabers finansielle interesser (EFT L 312 af 23.12.1995, s. 1).
(7) Rådets forordning (Euratom, EF) nr. 2185/96 af 11. november 1996 om Kommissionens kontrol og inspektion på stedet med henblik på beskyttelse af De Europæiske Fællesskabers finansielle interesser mod svig og andre uregelmæssigheder (EFT L 292 af 15.11.1996, s. 2).
(8) Rådets forordning (EU) 2017/1939 af 12. oktober 2017 om gennemførelse af et forstærket samarbejde om oprettelse af en europæisk anklagemyndighed (EPPO) (EUT L 283 af 31.10.2017, s. 1).
(9) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2017/1371 af 5. juli 2017 om strafferetlig bekæmpelse af svig rettet mod Den Europæiske Unions finansielle interesser (EUT L 198 af 28.7.2017, s. 29).
(10) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/43/EF af 6. maj 2009 om forenkling af vilkår og betingelser for overførsel af forsvarsrelaterede produkter inden for Fællesskabet (EUT L 146 af 10.6.2009, s. 1).
(11) Kommissionens afgørelse (EU, Euratom) 2015/444 af 13. marts 2015 om reglerne for sikkerhedsbeskyttelse af EU's klassificerede informationer (EUT L 72 af 17.3.2015, s. 53).
(12) Kommissionens henstilling 2003/361/EF af 6. maj 2003 om definitionen af mikrovirksomheder, små og mellemstore virksomheder (EUT L 124 af 20.5.2003, s. 36).
(13) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/24/EU af 26. februar 2014 om offentlige udbud og om ophævelse af direktiv 2004/18/EF (EUT L 94 af 28.3.2014, s. 65).
(14) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/25/EU af 26. februar 2014 om fremgangsmåderne ved indgåelse af kontrakter inden for vand- og energiforsyning, transport samt posttjenester og om ophævelse af direktiv 2004/17/EF (EUT L 94 af 28.3.2014, s. 243).
(15) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/81/EF af 13. juli 2009 om samordning af fremgangsmåderne ved ordregivende myndigheders eller ordregiveres indgåelse af visse bygge- og anlægs-, vareindkøbs- og tjenesteydelseskontrakter på forsvars- og sikkerhedsområdet og om ændring af direktiv 2004/17/EF og 2004/18/EF (EUT L 216 af 20.8.2009, s. 76).
(16) EUT L 123 af 12.5.2016, s. 1.
(17) EUT L 72 af 17.3.2015, s. 53.
(18) EUT L 274 af 15.10.2013, s. 1.

Seneste opdatering: 7. oktober 2019Juridisk meddelelse