Indeks 
 Forrige 
 Næste 
 Fuld tekst 
Procedure : 2018/2079(INL)
Forløb i plenarforsamlingen
Dokumentforløb : A8-0396/2018

Indgivne tekster :

A8-0396/2018

Forhandlinger :

PV 12/12/2018 - 24
CRE 12/12/2018 - 24

Afstemninger :

PV 13/12/2018 - 9.2

Vedtagne tekster :

P8_TA(2018)0519

Vedtagne tekster
PDF 144kWORD 56k
Torsdag den 13. december 2018 - Strasbourg Endelig udgave
Hurtig bilæggelse af handelstvister
P8_TA(2018)0519A8-0396/2018
Beslutning
 Bilag

Europa-Parlamentets beslutning af 13. december 2018 med henstillinger til Kommissionen om hurtig bilæggelse af handelstvister (2018/2079(INL))

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til artikel 225 i traktaten om den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF),

–  der henviser til artikel 67, stk. 4, og artikel 81, stk. 2, i TEUF,

–  der henviser til artikel 19, stk. 1, i traktaten om Den Europæiske Union (TEU) og artikel 47 i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder (chartret),

–  der henviser til studiet fra Generaldirektoratet for Unionens Interne Politikker med titlen "Building competence in commercial law in the Member States",

–  der henviser til Unionens resultattavle for retlige anliggender 2018,

–  der henviser til Det Europæiske Netværk for Uddannelse af Dommere og Anklageres (EJTN) "Judicial Training Principles" (principper for retsuddannelse) fra 2016(1),

–  der henviser til den gældende EU-ret inden for civilretligt samarbejde,

–  der henviser til forretningsordenens artikel 46 og 52,

–  der henviser til betænkning fra Retsudvalget (A8-0396/2018),

A.  der henviser til, at retten til en retfærdig og offentlig rettergang inden for rimelig tid, som fastsat i artikel 47 i chartret og i artikel 6 i den europæiske menneskerettighedskonvention, udgør en af de grundlæggende garantier for retsstatsprincippet og demokrati og er en væsentlig del af civile retssager som helhed;

B.  der henviser til, at indførelsen af en europæisk fremskyndet civilretlig procedure vil kunne bidrage til modernisering af den nationale retspleje, ens spilleregler for virksomheder og øget økonomisk vækst takket være effektive retssystemer, samtidig med at de gør det lettere at få adgang til domstolsprøvelse i Unionen og bidrager til at opretholde Unionens grundlæggende frihedsrettigheder;

C.  der henviser til, at resultattavlen for retlige anliggender 2018 viste, at adgangen til retshjælp og retsafgifternes størrelse har afgørende betydning for adgangen til domstolsprøvelse, navnlig for borgere, der lever i fattigdom;

D.  der henviser til, at det retlige samarbejde er blevet fremmet, understøttet og tilskyndet til ved flere processuelle afledte EU-retsakter, herunder forordningen om småkrav, direktivet om retshjælp, forordningen om bevisoptagelse og forordningen om forkyndelse af dokumenter;

E.  der henviser til , at målene for det retlige samarbejde mellem medlemsstaterne bl.a. er at sikre fuld overholdelse af retten til effektive retsmidler og en retfærdig rettergang i grænseoverskridende sager, at sikre effektive og problemfri retslige procedurer også i disse situationer og at skabe gensidig tillid til retssystemerne, hvilket er grundlaget for yderligere gensidig anerkendelse af retsafgørelser i hele Unionen;

F.  der henviser til, at mange spørgsmål angående procesret på det civilretlige område er reguleret på nationalt plan, og at procesretten på dette område således er forskellig fra den ene medlemsstat til den anden, hvilket er i overensstemmelse med nærhedsprincippet og proportionalitetsprincippet; der henviser til, at en fremskyndet procedure kan føre til den nødvendige tilnærmelse af retsplejereglerne i Unionen;

G.  der henviser til, at det er nødvendigt at styrke samarbejdet mellem medlemsstaternes myndigheder og retssystemer på EU-plan med henblik på at fjerne eventuelle hindringer, der måtte opstå som følge af uoverensstemmelser mellem de forskellige retssystemer og administrative systemer;

H.  der henviser til, at Bruxelles I-forordningen indeholder grundlæggende regler om retternes kompetence og om anerkendelse og fuldbyrdelse i grænseoverskridende sager på det civil- og handelsretlige område i Unionen; der henviser til, at den omarbejdede udgave, som har fundet anvendelse fra 2015 (Bruxelles Ia), indførte en række vigtige justeringer for løsningen af grænseoverskridende tvister i Unionen, der sparer tid og penge for virksomheder og enkeltpersoner;

I.  der henviser til, at Rom I-forordningen fastsætter lovvalgsregler for kontraktlige forpligtelser på det civil- og handelsretlige område;

J.  der henviser til, at procesregler både bør sikre beskyttelse af parternes rettigheder og en hurtig bilæggelse af tvister;

K.  der henviser til, at behandlingen af handelssager ved de offentlige domstole i medlemsstaterne generelt er langsom og ikke lever op til forventningerne hos parterne i handelstvister, hvilket sættes i relief af indførelsen af den europæiske småkravsprocedure, som derimod har ført til en væsentlig hurtigere bilæggelse af tvister på forbrugerområdet; der henviser til, at korrekt anvendelse af informations- og kommunikationsteknologi i domstolene bidrager til at fremskynde procedurerne og reducere omkostningerne;

L.  der henviser til, at den langsomme bilæggelse af handelstvister i Unionen kan føre til, at handelsparterne søger alternativ tvistbilæggelse eller tvistbilæggelse i tredjelande og vælger at lade et tredjelands nationale lovgivning finde anvendelse på aftaler;

M.  der henviser til, at bilæggelse af handelstvister af høj kvalitet forudsætter et højt kompetence- og erfaringsniveau på de pågældende områder ved domstole, hos dommere og advokater og andre aktører i retsvæsenet;

N.  der henviser til, at adgang til en hurtig og omkostningseffektiv procedure, der støttes af meget erfarne og kompetente dommere og advokater i medlemsstaterne, vil gøre en beslutning om at vælge en medlemsstats nationale ret mere sandsynlig og dermed berige kompetencen på det civil- og handelsretlige område i medlemsstaterne;

O.  der henviser til, at det synes nødvendigt at finde en passende løsning hvad angår de forskellige sprogordninger, som kunne bestå af harmoniserede formularer, der findes på alle Unionens officielle sprog;

P.  der henviser til, at domstole og domstolsafdelinger, der er specialiseret i handelssager, vil sikre et højere kompetence- og uafhængighedsniveau i sådanne sager og derved tiltrække sådanne sager til medlemsstaternes domstole;

1.  bemærker, at behandlingen af handelssager er meget langsommere, end den kunne være, idet den i gennemsnit tager mellem tre og fire år, og at dette fører til betydelige tab for erhvervslivet, ikke kun i økonomisk henseende, men også hvad angår tid, energi og andre ressourcer, som i stedet kunne bruges på at forfølge andre muligheder;

2.  understreger behovet for at sikre fuld respekt for parternes ret til adgang til effektive retsmidler og til en retfærdig rettergang som fastsat i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder og for at sikre retslige procedurer af høj kvalitet i handelssager;

3.  fremhæver den vellykkede gennemførelse af den europæiske småkravsprocedure, som gjorde det muligt at få løst forbrugertvister og andre grænseoverskridende tvister vedrørende små beløb inden for Unionen på en hurtig og omkostningseffektiv måde, samtidig med at beskyttelsen af parternes rettigheder bevares;

4.  fremhæver, at gensidig tillid er et komplekst begreb, og at mange faktorer spiller ind i opbygningen af tillid såsom retsuddannelse og opkvalificering, grænseoverskridende retssamarbejde og udveksling af erfaringer og bedste praksis mellem dommere;

5.  understreger, at hvad angår retfærdig rettergang og adgang til domstolene bør samarbejdsnetværk og databaser, der øger det retlige samarbejde og udvekslingen af oplysninger, opretholdes og udvides, herunder Det Europæiske Retlige Netværk og den europæiske e-justiceportal, som skal blive en kvikskranke inden for retsvæsenet i Unionen;

6.  gør gældende, at vedtagelsen et sæt regler i stil med den europæiske småkravsprocedure, en europæisk fremskyndet civilretlig procedure, som finder anvendelse på grænseoverskridende handelstvister, vil være den bedste metode til at løse de lange ventetider for handelstvister i Unionen, hvilket muligvis vil medføre store besparelser for de europæiske virksomheder og mobilisere uudnyttet kapital;

7.  gør gældende, at handelsparterne vil være bedre rustet til at betale for blive repræsenteret og forberede sig på en retssag, hvilket betyder, at de får bedre udsigter til at beskytte deres rettigheder, hvilket vil muliggøre en hurtigere procedure;

8.  bemærker, at en sådan procedure kan bygge på krav om grundige forberedelser fra parternes side, inden proceduren iværksættes, strenge frister, begrænsede muligheder for at tilføje faktiske oplysninger eller beviser under proceduren og manglende adgang til særskilt appel af proceduremæssige afgørelser, således at en hurtig procedure opnås;

9.  er af den opfattelse, at en sådan streng procesordning er forenelig med beskyttelsen af parternes rettigheder, på betingelse af at den europæiske fremskyndede civilretlige procedure er frivillig og kun bør finde anvendelse:

   hvor parterne har aftalt at anvende proceduren, efter at tvisten er opstået, eller
   hvor sagsøgte accepterer at deltage i proceduren, efter at sagsøger har anlagt sag i henhold til den europæiske fremskyndede civilretlige procedure, forudsat at sagsøgte har tid nok til at forberede sig på passende vis, inden proceduren indledes;

10.  mener, at den europæiske fremskyndede civilretlige procedure under alle omstændigheder kun bør være gyldig, hvis parterne på forhånd er blevet behørigt underrettet om konsekvenserne af at give samtykke til at anvende proceduren; mener, at omkostningerne i forbindelse med den europæiske fremskyndede civilretlige procedure ikke bør være uforholdsmæssigt høje for parterne med henblik på at sikre respekten for retten til adgang til domstolsprøvelse;

11.  understreger, at parterne i en tvist ofte først når frem til en mindelig løsning, når omstændighederne og argumenterne er fuldt udviklet, hvilket betyder, at flere tvister vil blive løst i mindelighed på et tidligere tidspunkt i en procesordning, hvor det kræves af parterne, at de undersøger omstændighederne og udvikler deres argumenter yderligere, inden de går til domstolene;

12.  bemærker, at målet om at sikre en hurtig og mere omkostningseffektiv bilæggelse af handelstvister i Unionen ikke bare kan opnås ved at indføre en harmoniseret hurtig procesordning; der vil til dette formål være behov for domstole, dommere, advokater og andre aktører i retsvæsenet med betydelige kompetencer og betydelig erfaring inden for handelsret og international privatret for at gøre en sådan procesordning effektiv;

13.  understreger, at den nuværende fordeling med hensyn til lovvalget i handelskontrakter mellem de forskellige europæiske jurisdiktioner ikke er ligelig blandt medlemsstaterne;

14.  bemærker, at lovvalg ofte er baseret på komplekse hensyn, men at kombinationen af en udenlandsk lovgivning og domstol ofte udsætter en part for betydelige økonomiske risici, og at sådanne bestemmelser er særligt tvivlsomme, hvis de er aftalt som en del af standardkontrakter eller i situationer, hvor den ene af parterne kun i ringe grad eller slet ikke har mulighed for at påvirke aftalen i denne henseende;

15.  forstår, at sprogbarrierer kan udgøre en yderligere hindring og dermed endnu en grund til at vælge én lovgivning frem for en anden;

16.  understreger, at ensartede standardformularer, der findes på alle Unionens officielle sprog, vil lette adgangen til den europæiske fremskyndede civilretlige procedure;

17.  foreslår, at der med henblik på at sikre ensartede standardformularer tillægges Kommissionen gennemførelsesbeføjelser, der udøves i overensstemmelse med den interinstitutionelle aftale af 13. april 2016 om bedre lovgivning;

18.  opfordrer Kommissionen til at vurdere behovet for at revidere Rom I-, Rom II- og Bruxelles Ia-forordningerne for at styrke forbindelsen mellem formålet med og genstanden for kontrakter og lovvalget, samtidig med at det sikres, at de svage parter i relationer mellem virksomheder og kontrakter beskyttes, og for at bevare parternes autonomi i forhold til lovvalget;

19.  understreger, at lovgivningsmæssige foranstaltninger ikke kan løse disse problemer alene, og at det også er nødvendigt at træffe praktiske foranstaltninger til at løfte ekspertisen hos både domstole og advokater, såsom forbedret uddannelse i handelssager og bedre adgang til EU-retten og medlemsstaternes nationale lovgivning, navnlig retspraksis;

20.  bemærker, at handelsret og international privatret er områder, der er mindre kodificerede end andre retsområder, hvilket betyder, at der er en vigtigere rolle for akademisk forskning, og at en af de foranstaltninger, der skal styrke kompetencen i handelssager i medlemsstaterne, derfor er at stille flere ressourcer til rådighed for forskning på dette område;

21.  glæder sig derfor over EJTN's ni principper for retsuddannelse, som blev vedtaget på generalforsamlingen i 2016, idet de giver et fælles grundlag og en fælles ramme for Europas retsinstitutioner og retsuddannelsescentre;

22.  understreger, at også kvaliteten af den lovgivning, der finder anvendelse på handelsretlige spørgsmål, og hvor godt den er tilpasset til praksis og udvikling i handelssektoren, er af stor betydning;

23.  anmoder derfor i henhold til artikel 225 i TEUF Kommissionen om senest den 1. januar 2020 på grundlag af artikel 81, stk. 2, i TEUF at forelægge et forslag til en retsakt om en europæisk fremskyndet civilretlig procedure og, i overensstemmelse med henstillingerne i bilaget, efter Kommissionens vurdering af et sådant behov, et muligt forslag til ændringer af Rom I- og Rom II- og Bruxelles Ia-forordningerne;

24.  opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at supplere disse forslag med andre støtteforanstaltninger, der tager sigte på at øge ekspertisen i medlemsstaterne inden for handelsret og international privatret;

25.  erklærer, at henstillingerne i bilaget til denne beslutning respekterer de grundlæggende rettigheder, princippet om national procesautonomi samt nærhedsprincippet og proportionalitetsprincippet;

26.  mener, at alle forslagets finansielle følgevirkninger, særligt omkostningerne til procedurer under den europæiske fremskyndede civilretlige procedure, vil blive opvejet af tilsvarende besparelser, da den europæiske fremskyndede civilretlige procedure sandsynligvis vil være væsentligt mere omkostningseffektiv end de almindelige procedurer i medlemsstaterne, og da de pågældende tvister ikke vil blive indbragt under den pågældende medlemsstats generelle procesordning;

27.  understreger, at handelsretten kun er et af de områder, hvor der er behov for yderligere tiltag på EU-plan for at sikre bedre adgang til domstolsprøvelse, højere kvalitet af procedurerne, stærkere garantier for parterne og hurtigere bilæggelse af tvister;

28.  pålægger sin formand at sende denne beslutning og de ledsagende henstillinger i bilaget til Kommissionen og Rådet samt til medlemsstaternes parlamenter og regeringer.

(1) http://www.ejtn.eu/PageFiles/15756/Judicial%20Training%20Principles_EN.pdf


BILAG TIL BESLUTNINGEN:

HENSTILLINGER OM FORANSTALTNINGER TIL AT INDFØRE OG STØTTE EN EUROPÆISK FREMSKYNDET CIVILRETLIG PROCEDURE

PRINCIPPER OG FORMÅL MED DE FORSLAG, DER ANMODES OM

I.  En europæisk fremskyndet civilretlig procedure

Hovedformålet med det følgende forslag er at indføre en frivillig europæisk fremskyndet civilretlig procedure for at give europæiske virksomheder mulighed for at bilægge grænseoverskridende tvister, der udelukkende vedrører handel, mellem virksomheder inden for rimelig tid.

En europæisk fremskyndet civilretlig procedure kunne bygge på følgende principper:

1.  Den bør gælde for grænseoverskridende handelstvister, som den europæiske småkravsprocedure ikke finder anvendelse på.

2.  Den bør finde anvendelse, hvis parterne aftaler det, efter at tvisten opstår, eller hvis sagsøgeren fremsætter et krav i henhold til proceduren, og sagsøgte accepterer den.

3.  Den bør kun finde anvendelse, hvis parterne på forhånd er blevet behørigt underrettet om konsekvenserne af at give samtykke til at anvende denne procedure.

4.  Den bør kræve, at parterne forbereder deres krav i høj grad, inden de går til domstolene, kombineret med tidlig præklusion af muligheden for at fremlægge nye faktiske oplysninger eller nye beviser for retten.

5.  Den bør ikke give mulighed for en særskilt appel af proceduremæssige afgørelser.

6.  Den kan i princippet være en skriftlig procedure, med mulighed for mundtlig forhandling, hvis mindst én af parterne anmoder herom.

7.  Der bør som udgangspunkt gælde meget korte frister for proceduren, idet retten efter aftale med parterne kan anvende længere frister i mere komplekse sager.

8.  Der bør tilskyndes til inden- og udenretslige forlig i grænseoverskridende handelstvister, bl.a. ved mægling.

9.  Der bør tilskyndes til anvendelse af moderne teknologi til mundtlig forhandling, bevisoptagelse og forkyndelse af dokumenter.

10.  Omkostningerne i forbindelse med proceduren bør begrænses for at sikre respekten for retten til adgang til domstolsprøvelse.

11.  Den endelige dom i henhold til proceduren bør kunne anerkendes og fuldbyrdes på den enkleste og mest brugervenlige måde i henhold til EU-retten.

II.  Mulige ændringer af Rom I- og Rom II- og Bruxelles Ia-forordningerne

Forslaget om en europæisk fremskyndet civilretlig procedure kunne støttes af et forslag om at ændre Rom I-, Rom II- og Bruxelles Ia-forordningerne for at skabe en stærkere forbindelse mellem formålet med aftalerne og lovvalget inden for Unionen, også for at give parterne i rent handelsretlige aftaler yderligere autonomi, samtidig med at de svagere parter i relationer mellem virksomheder beskyttes.

Ændringerne af Rom I-forordningen kunne omfatte:

1.  Overvejelser om styrkelse af forbindelsen mellem lovvalget og aftalens indhold og formål og af parterne.

2.  Revurdering af de gældende regler angående gyldigheden af et lovvalg, hvilket bør overvejes i henhold til den lovgivning, der som hovedregel finder anvendelse på aftalen.

III.  Andre foranstaltninger til at opbygge kompetence i handelssager i medlemsstaterne

1.  Disse forslag bør støttes yderligere af foranstaltninger fra Kommissionens og medlemsstaternes side til at opbygge kompetence i handelssager, f.eks.:

a)  uddannelse af dommere og advokater og andre aktører i retsvæsenet i handelssager

b)  forenklet og forbedret adgang til EU-retten og medlemsstaternes nationale ret, herunder retspraksis

c)  yderligere fokus på handelsret og international privatret i jurauddannelsen

d)  yderligere ressourcer til akademisk forskning inden for handelsret og international privatret og

e)  beherskelse af et fremmedsprog og dets juridiske terminologi.

2.  Medlemsstaterne opfordres endvidere til at sikre, at de domstole, der anvender den europæiske fremskyndede civilretlige procedure, har særlig kompetence på det handelsretlige område, f.eks. ved at udpege eller styrke eksisterende handelsretter eller handelsretsafdelinger.

3.  Kommissionen opfordres desuden til yderligere at undersøge muligheden for at oprette en europæisk handelsret, der kan supplere medlemsstaternes domstole og give parterne et yderligere, internationalt forum, der er specialiseret i bilæggelse af handelstvister.

4.  Som en sidste foranstaltning opfordres medlemsstaterne til at overveje at revidere deres lovgivning, der finder anvendelse på handelsretlige spørgsmål i relationer mellem virksomheder, da en af de vigtige faktorer for lovvalg er effektiviteten og kvaliteten af et lands handelslovgivning.

Seneste opdatering: 7. oktober 2019Juridisk meddelelse