Indeks 
Vedtagne tekster
Tirsdag den 12. juni 2018 - StrasbourgEndelig udgave
Status over det rekreative fiskeri i Den Europæiske Union
 Clearingforpligtelsen, indberetningskrav og risikoreduktionsteknikker for OTC-derivater og transaktionsregistre ***I
 Fælles regler for civil luftfart og oprettelse af et europæisk luftfartssikkerhedsagentur ***I
 Nye tunge erhvervskøretøjers CO2-emissioner og brændstofforbrug ***I
 Modernisering af uddannelser i EU
 På vej til en bæredygtig og konkurrencedygtig europæisk akvakultursektor

Status over det rekreative fiskeri i Den Europæiske Union
PDF 142kWORD 46k
Europa-Parlamentets beslutning af 12. juni 2018 om status over det rekreative fiskeri i Den Europæiske Union (2017/2120(INI))
P8_TA(2018)0243A8-0191/2018

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF), særlig artikel 43,

–  der henviser til sin beslutning af 6. juli 2017 om fremme af samhørighed og udvikling i regionerne i EU's yderste periferi: anvendelse af artikel 349 i TEUF(1),

–  der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1380/2013 af 11. december 2013 om den fælles fiskeripolitik, ændring af Rådets forordning (EF) nr. 1954/2003 og (EF) nr. 1224/2009 og ophævelse af Rådets forordning (EF) nr. 2371/2002 og (EF) nr. 639/2004 samt Rådets afgørelse 2004/585/EF(2),

–  der henviser til Rådets forordning (EF) nr. 1224/2009 af 20. november 2009 om oprettelse af en EF-kontrolordning med henblik på at sikre overholdelse af reglerne i den fælles fiskeripolitik, om ændring af forordning (EF) nr. 847/96, (EF) nr. 2371/2002, (EF) nr. 811/2004, (EF) nr. 768/2005, (EF) nr. 2115/2005, (EF) nr. 2166/2005, (EF) nr. 388/2006, (EF) nr. 509/2007, (EF) nr. 676/2007, (EF) nr. 1098/2007, (EF) nr. 1300/2008, (EF) nr. 1342/2008 og om ophævelse af forordning (EØF) nr. 2847/93, (EF) nr. 1627/94 og (EF) nr. 1966/2006(3),

–  der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 508/2014 af 15. maj 2014 om Den Europæiske Hav- og Fiskerifond og om ophævelse af Rådets forordning (EF) nr. 2328/2003, (EF) nr. 861/2006, (EF) nr. 1198/2006 og (EF) nr. 791/2007 samt Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1255/2011(4), særlig artikel 129, stk. 77,

–  der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2017/1004 af 17. maj 2017 om fastlæggelse af en EU-ramme for indsamling, forvaltning og anvendelse af data i fiskerisektoren samt støtte til videnskabelig rådgivning vedrørende den fælles fiskeripolitik og om ophævelse af Rådets forordning (EF) nr. 199/2008(5), navnlig artikel 5,

–  der henviser til forskningsundersøgelsen med titlen "Marine recreational and semi-subsistence fishing - its value and its impact on fish stocks" (rekreativt fiskeri og delvis selvforsynende fiskeri - dets værdi og dets konsekvenser for fiskebestande), som blev offentliggjort af Temaafdelingen for Struktur- og Samhørighedspolitik i juli 2017,

–  der henviser til forretningsordenens artikel 52,

–  der henviser til betænkning fra Fiskeriudvalget (A8-0191/2018),

A.  der henviser til, at den definition, der er fastlagt i Det Internationale Havundersøgelsesråd (ICES) i 2013, beskriver rekreativt fiskeri som fangst eller forsøgt fangst af levende akvatiske ressourcer, hovedsagelig som fritidsbeskæftigelse og/eller til eget forbrug. Dette omfatter aktiv fangstmetoder, herunder fangst med harper og med hånd samt passive fiskemetoder såsom net, fælder og bundsatte liner; der henviser til, at klare definitioner af rekreativt fiskeri og rekreativt havfiskeri er nødvendige under hensyntagen til artikel 55, stk. 2, i forordning (EF) nr. 1224/2009, hvori det hedder "afsætning af fangster fra rekreativt fiskeri er forbudt";

B.  der henviser til, at det er vigtigt at forstå forskellen mellem rekreativt fiskeri og delvis selvforsynende fiskeri, fordi de to bør vurderes og reguleres særskilt, og det bør tydeliggøres, at lystfiskeri ikke er delvis selvforsynende fiskeri; der henviser til, at forordningen om den fælles fiskeripolitik ikke indeholder nogen henvisning til sidstnævnte; der henviser til, at de to derfor bør derfor vurderes og reguleres særskilt;

C.  der henviser til, at EU-lovgivningen kun opererer med et tostrenget system, der omfatter kategorierne rekreativt fiskeri og erhvervsfiskeri, og dermed ikke anerkender delvis selvforsynende fiskeri og halvkommercielt fiskeri;

D.  der henviser til, at fritidsfiskeri, i betragtning af dets omfang, kan have en betydelig indvirkning på fiskebestandene, men at regulering af spørgsmålet primært henhører under medlemsstaternes kompetence;

E.  der henviser til, at FN's Levnedsmiddel- og Landbrugsorganisation har defineret subsistensfiskeri som "fiskeri efter akvatiske dyr, der i væsentlig grad bidrager til at opfylde den enkeltes ernæringsmæssige behov";

F.  der henviser til, at uden en klar retlig sondring mellem rekreativt fiskeri, delvis selvforsynende fiskeri og halvkommercielt fiskeri kan visse former ulovligt, urapporteret og ureguleret (IUU) fiskeri gå uopdaget hen ved ikke at blive optalt eller ordentligt reguleret;

G.  der henviser til, at findes der ikke nogen entydig vedtaget, klar definition af rekreativt fiskeri på EU-plan, og der henviser til, at dette gør det meget vanskeligt at kontrollere, indsamle data om rekreativt fiskeri og vurdere dets indvirkning på fiskebestandene og miljøet eller dets økonomiske betydning;

H.  der henviser til, at en ordentlig forvaltning af fiskeriet, herunder det rekreative fiskeri, og regelmæssige og solide dataindsamlinger og tidsintervaller er påkrævet for at vurdere virkningen på fiskebestandene eller andre marine organismer og miljøet; der henviser til, at sådanne oplysninger mangler eller er ufuldstændige: der henviser til, at foruden den direkte indvirkning på fiskebestande er yderligere miljøindvirkning af rekreativt fiskeri også blevet utilstrækkeligt undersøgt;

I.  der henviser til, at undersøgelser har vist, at en betydelig mængde af det plasticaffald, der kan spores i havet, søer og floder, har oprindelse i vandbaserede fritidsaktiviteter som f.eks. sejlsport, turisme og fiskeri; bemærker, at affald i form af mistet udstyr til rekreativt fiskeri, kan forårsage alvorlige ødelæggelse af levesteder og miljøskader;

J.  der henviser til, at Den Europæiske Hav- og Fiskerifond (EHFF) yder finansiel støtte til dataindsamling, herunder om rekreativt fiskeri;

K.  der henviser til, at målene i artikel 2 i forordning (EU) nr. 1380/2013 henviser til behovet for at opnå økonomiske, sociale og beskæftigelsesmæssige fordele og for at genoprette fiskebestandene og andre marine organismer og opretholde dem over niveauer, der kan give maksimalt bæredygtigt udbytte;

L.  der henviser til, at ifølge en nylig undersøgelse bestilt af Parlamentet kan virkningen af det rekreative fiskeri variere mellem fiskebestande, hvilket svarer til 2 % (makrel) - 43 % (lubbe) af den samlede fangst;

M.  der henviser til, at for at nå målene for den fælles fiskeripolitik, bør fiskebestandene og fiskeriet forvaltes på en afbalanceret måde; der henviser til, at disse mål ikke kan nås, hvis en del af dataene om fangster og om den økonomiske betydning af fiskeaktiviteter, herunder rekreativt fiskeri, mangler;

N.  der henviser til, at medlemsstaterne har en forpligtelse til at indsamle data, herunder skøn over antallet af fangster fra rekreativt fiskeri og genudsættelse af arter, der er opført i forordning (EU) 2017/1004, og som kan være omfattet af flerårige forvaltningsplaner; der i denne forbindelse henviser til, at det kun er nogle medlemsstater, der har omfattende data om rekreativt fiskeri, der udøves på deres område;

O.  der henviser til, at selv om en lang række marine arter fanges ved lystfiskeri, er der kun obligatorisk krav om at indsamle data for nogle få arter, og mere landespecifikke analyser og undersøgelser af flere arter er derfor nødvendig; der henviser til, at rekreative fangster bør medtages i den samlede fiskeridødelighed og skøn over biomassen;

P.  der henviser til, at tilgængeligheden af data om rekreativt fiskeri varierer fra region til region med bedre information om marint rekreativt fiskeri i Nordsøen og Østersøen end i Middelhavet og Sortehavet eller Atlanterhavet;

Q.  der henviser til, at det anslåede antal, af dem, der praktiserer marint rekreativt fiskeri i Europa, ligger på mellem 8,7 og 9 mio. mennesker, dvs. 1,6 % af EU's befolkning, og at disse fisker i skønsmæssigt 77 millioner dage hvert år;

R.  der henviser til, at ifølge artikel 3, stk. 2, nr. 6), i forordning (EU) nr. 508/2014 om EHFF betyder "fisker” en person, der udøver erhvervsfiskeri, som fastsat af medlemsstaten, og der henviser til, at det derfor er nødvendigt at finde en anden definition, der omfatter dem, der er beskæftiget i rekreativt fiskeri, som omhandlet i betragtning A;

S.  der henviser til, at de anslåede økonomiske virkninger af europæisk rekreativt fiskeri (uden værdien af turistfiskeri) er 10,5 mia. EUR, herunder 5,1 mia. EUR direkte og 2,3 mia. EUR indirekte udgifter og 3,2 mia. EUR andre udgifter; der henviser til, at alene i EU, anslås beløbet til at være 8,4 mia. EUR (herunder 4,2 mia. EUR direkte og 1,8 mia. EUR indirekte udgifter og 2,5 mia. EUR andre udgifter);

T.  der henviser til, at der er en direkte forbindelse mellem bestandenes størrelse/struktur, adgang til fiskerimuligheder og de deraf følgende beskæftigelsesmæssige og økonomiske og socioøkonomiske indvirkninger; der henviser til, at det er vigtigt at evaluere virkningen af alt fiskeri på en bestemt bestand, samt dens økonomiske værdi, med henblik på at indføre forvaltningsforanstaltninger, som bidrager til at opfylde både miljømæssige mål og de økonomiske;

U.  der henviser til, at marint rekreativt fiskeri støtter et anslået tal på 99 000 fuldtidsækvivalente job i Europa, herunder 57 000 direkte, 18 000 indirekte og 24 000 andre arbejdspladser og genererer en gennemsnitlig økonomisk værdi på 49 000 EUR pr. år pr. fuldtidsækvivalent job; der henviser til, at alene i EU anslås tallet til at være 84 000 fuldtidsækvivalente job (50 000 direkte, 15 000 indirekte og 20 000 afledte job);

V.  der henviser til, at rekreativt maritimt turismefiskeri samt andre turismerelaterede fiskeriaktiviteter er meget vigtig for økonomien i mange regioner og lande og derfor bør analyseres med henblik på bedre at vurdere dens værdi, indvirkning og udviklingspotentiale;

W.  der henviser til, at alle former for rekreativt fiskeri har større økonomisk og social indvirkning på lokalt og regionalt plan end på nationalt plan ved at støtte lokalsamfundene og kystsamfundene gennem turisme, produktion, detailsalg og leje af udstyr til rekreativt fiskeri og andre relaterede tjenester;

X.  der henviser til, at rekreativt fiskeri i visse tilfælde udgør en betydelig del af den samlede fiskeridødelighed for bestanden og derfor bør tages i betragtning ved fastsættelsen af fiskerimuligheder; der henviser til, at det rekreative fiskeris skønsmæssige procentvise bidrag til de samlede fangster varierer meget afhængigt af målarter - fra 2 % for makrel til 43 % for lubbe, i følge en nylig undersøgelse bestilt af Parlamentet;

Y.  der henviser til, at det er vigtigt at evaluere de forskellige fiskerimetoder individuelt eller segmenter af rekreativt fiskeri, der er beskrevet i definitionen på ICES 2013;

Z.  der henviser til, at evalueringen af virkningen af det rekreative fiskeri på fiskebestande omfatter opbevaring af fangster og dødeligheden blandt genudsatte fisk; der henviser til, at overlevelsesraten for fisk, der fanges med stang og snøre (fangst og genudsætning) i de fleste tilfælde er højere end det tilsvarende tal for fisk fanget med andre fiskeredskaber og andre former for fiskeri, og at dette bør tages i betragtning i disse tilfælde; der henviser til, at der er behov for yderligere oplysninger om de vigtigste redskaber, der anvendes i rekreativt fiskeri, således at der kan foretages en sammenligning mellem overlevelseschancer for udsmid i erhvervsfiskeri og genudsatte fisk i rekreativt fiskeri;

AA.  der henviser til, at rekreativt fiskeri omfatter en lang række redskaber og teknikker med forskellige bestand og miljømæssig indvirkning på miljøet og bør derfor vurderes og reguleres i overensstemmelse hermed;

AB.  der henviser til, at på baggrund af den dårlige tilstand for havbars i Nordsøen og torskebestanden i den vestlige del af Østersøen er rekreative fiskerirestriktioner blevet indført på EU-niveau ved at fastsætte fangstposegrænser eller forbyde at holde fisk tilbage (havbars) for at bidrage til genopretningen af disse bestande; der henviser til, at nødforvaltningsforanstaltninger træffes, når det vurderes, at en bestands tilstand påvirkes af rekreativt fiskeri, der ikke giver sektoren den nødvendige synlighed;

AC.  der henviser til, at visse rekreative fiskere fisker efter diadrome arter såsom laks, ørred og ål; der henviser til, at indsamlingen af data om disse arter bør gennemføres i både ferskvands- og saltvandsområder med henblik på at vurdere, hvordan fiskebestandene ændrer sig over tid;

AD.  der henviser til, at de områder, der er mest tilgængelige for størstedelen af rekreative fiskere er kystområder, hvor ud over fiskearter fanges der ofte hvirvelløse vanddyr og tang; der henviser til, at disse spiller en afgørende rolle for økologi inden for disse områder; der henviser til, at virkningen af fangster af disse arter også vil skulle vurderes, ikke blot med hensyn til de pågældende bestande, men også de økosystemer, som de er en del af;

AE.  der henviser til, at laks vender tilbage til deres oprindelige farvande, og at de ideelt set kun bør være målrettet i flodsystemer, hvor effektiv kontrol og håndhævelse er mulig; der henviser til, at vilkårligt at gå efter laks på havet fjerner laks fra både sunde samt sårbare populationer;

AF.  der henviser til, at rekreativt fiskeri kan udgøre en væsentlig kilde til fiskeridødeligheden, mens de højeste anslåede miljømæssige konsekvenser for rekreativt fiskeri i ferskvand er forbundet med muligheden for indførelse af ikkehjemmehørende arter i økosystemet, mens der kun er en lille sådan indvirkning på rekreativt fiskeri på havet;

AG.  der henviser til, at den fælles fiskeripolitik blev indført for at forvalte erhvervsfiskeri uden at tage hensyn til rekreativt fiskeris særlige situation og behovet for specifikke instrumenter og planlægning;

AH.  der henviser til, at de miljømæssige konsekvenser af det rekreative fiskeri medfører andre former, udover at fisk fjernes, men manglen på klare oplysninger gør det vanskeligt at adskille dem fra andre menneskeskabte kilder;

AI.  der henviser til, at Det Forenede Kongeriges udtrædelse af Unionen bør tages i betragtning i forbindelse med den fremtidige forvaltning af maritimt rekreativt fiskeri i lyset af betydningen af denne aktivitet i Det Forenede Kongerige og dens betydning for de fælles fiskebestande;

AJ.  der henviser til, at rekreativt fiskeri har mange sociale og folkesundhedsmæssige bidrag, som f.eks. øger deltagernes livskvalitet og fremmer samspillet mellem unge og uddannelse, hvad angår miljøet og betydningen af dets bæredygtighed;

1.  understreger, at det er vigtigt at indsamle tilstrækkelige data om rekreativt fiskeri og maritimt rekreativt fiskeri, navnlig med henblik på at vurdere de samlede niveauer for fiskedødelighed for alle bestande;

2.  understreger, at rekreativt fiskeri stiger i de fleste europæiske lande, og at denne type fiskeri udgør en vigtig aktivitet med samfundsmæssige, økonomiske, beskæftigelsesmæssige og miljømæssige virkninger, navnlig den betydelige indvirkning, den kan have på fiskeressourcerne; fremhæver, at medlemsstaterne derfor bør sikre, at sådanne aktiviteter udføres på en bæredygtig måde, der er forenelig med den fælles fiskeripolitiks mål;

3.  fremhæver behovet for at beskytte den ikkeindustrielle flåde og sikre dens overlevelse og generationsskifte i lyset af udvidelsen af rekreative aktiviteter i tilknytning til rekreative havne og sæsonbestemt turisme;

4.  mener, at der bør indsamles data om antallet af lystfiskere, deres fangstmængder og den værditilvækst, som de genererer i kystsamfundene;

5.  opfordrer Kommissionen til at medtage og forbedre de gældende bestemmelser for rekreativt fiskeri i den nye kontrolforordning;

6.   opfordrer indtrængende Kommissionen til at vurdere og, om nødvendigt, udvide dataindsamlingen for rekreativt fiskeri, således at den omfatter flere fiskebestande og andre marine organismer, at udarbejde en gennemførlighedsundersøgelse om ensartet indsamling af data vedrørende rekreativt fiskeris socioøkonomiske virkning og gøre indsamlingen af sådanne oplysninger obligatorisk;

7.  understreger behovet for forbedret rapportering og overvågning af fangster i forbindelse med rekreativt fiskeri; minder om, at Europa-Parlamentet godkendte et pilotprojekt i vedtagelsen af EU's budget for 2018, der tager sigte mod at indføre en ordning for en månedlig indberetning af fangster af havbars, og opfordrer indtrængende Kommissionen og medlemsstaterne til at finansiere yderligere overvågning af projekterne for de arter, der er mest sårbare over for rekreativt fiskeri; minder om vigtigheden af sporbarhed og opfordrer Kommissionen til at medtage og forbedre de gældende bestemmelser for rekreativt fiskeri i den nye kontrolforordning;

8.  opfordrer Kommissionen til at foretage en konsekvensvurdering af rekreativt fiskeri i EU; anser vurderingen af de forvaltningsplaner, der omfatter rekreativt fiskeri, til også at være forankret i Kommissionens endelige rapport om konsekvensanalyse;

9.  opfordrer medlemsstaterne til at træffe de nødvendige tekniske foranstaltninger til gennemførelse af den nuværende forordning om dataindsamling og udvide den til at omfatte flere bestande og aspekter af rekreativt fiskeri;

10.  opfordrer Kommissionen til at sikre, at alle de nødvendige data om rekreativt fiskeri indsamles regelmæssigt med henblik på at give en fuldstændig vurdering af fiskebestandene og andre marine organismer og for at give sektoren større synlighed; advarer om, at uden en sådan samlet evaluering og passende foranstaltninger, der træffes på grundlag af denne evaluering, vil fiskeriforvaltningsplanerne og de tekniske foranstaltninger måske ikke nå målene i forordning (EU) nr. 1380/2013 eller en balance mellem rekreativt fiskeri og erhvervsfiskeri;

11.  mener, at eftersom rekreativt fiskeri har en betydelig indvirkning på bestanden, bør det medtages som en integrerende del af økosystemet og i de sociale og økonomiske aspekter af de flerårige forvaltningsplaner med henblik på at fremme fiskerimuligheder og vedtage relevante tekniske foranstaltninger; opfordrer derfor Kommissionen til, hvor det er nødvendigt, også at omfatte det rekreative fiskeri i de flerårige forvaltningsplaner, der allerede var vedtaget eller er ved at blive vedtaget;

12.  understreger, at indsamling af oplysninger er en forpligtelse for medlemsstaterne; påpeger imidlertid, at en ordentlig definition af rekreativt fiskeri vil forbedre kvaliteten af data; opfordrer Kommissionen til at foreslå en harmoniseret definition af rekreativt fiskeri på EU-plan, som klart adskiller sig fra kommercielt og delvist selvforsynende fiskeri, der bygger på princippet om, at registrering af fangster fra rekreativt fiskeri aldrig bør sælges;

13.  anser, på grundlag af data og konsekvensanalyserapporten og under hensyntagen til medlemsstaternes kompetencer om rekreativt fiskeri, at Kommissionen bør evaluere rekreativt fiskeris rolle i den fremtidige fælles fiskeripolitik, således at begge former for havfiskeri - kommercielt fiskeri og rekreativt fiskeri - kan forvaltes på en afbalanceret, retfærdig og bæredygtig måde med henblik på at nå de ønskede målsætninger;

14.  opfordrer indtrængende Kommissionen til at støtte udviklingen, herunder finansiel støtte, af rekreativt fiskeri i turistsektoren som et vigtigt bidrag til udviklingen af den blå økonomi i små lokalsamfund, kystsamfund og øer, navnlig i regionerne i den yderste periferi; mener, at dette vil have en positiv indvirkning på bestræbelserne for at forlænge turistsæsonen ud over sommermånederne; foreslår, at Kommissionen udråber rekreativt fiskeri som en del af EDEN-projektet om bæredygtig turisme og iværksætter projekter, der skal fremme rekreativ fiskeriturisme i små kystsamfund under COSME-fonden;

15.  påpeger, at uden for rammerne af normal forvaltning af fiskeressourcerne, der er baseret på solide videnskabelige data, må udviklingen af rekreativt fiskeri ikke medføre en nedsættelse af faglige fiskerimuligheder eller en fordeling af knappe ressourcer mellem erhvervsmæssige og rekreative aktiviteter, navnlig i tilfælde af fiskeri i lille målestok og ikkeindustrielt fiskeri;

16.  anerkender, at rekreativt fiskeri er blevet praktiseret i århundreder i hele EU og er en integreret del af kultur, traditioner og kulturarv i mange kyst- og øsamfund; bemærker, at de forskellige former for rekreativt fiskeri er lige så forskelligartede som kulturerne i EU, og at der bør tages hensyn til dette forhold i ethvert forsøg på at lovgive på dette område;

17.  opfordrer Kommissionen til at indføre passende foranstaltninger for at sikre, at fremtidige bestemmelser til regulering af rekreativt fiskeri er hensigtsmæssige og ikke til skade for erhvervsfiskeriaktiviteter;

18.  understreger nødvendigheden af at fastlægge grundlæggende regler for forvaltningen af rekreativt fiskeri og foreslår, at der udarbejdes en fortegnelse over rekreativt fiskeri, som bør omfatte fiskeri med oplysninger om fiskeredskaber og fiskeriaktiviteter, og der bør også udarbejdes en beskrivelse af fangstområder samt af målarter og utilsigtede fangster;

19.  påpeger betydningen af, at EHFF bidrager til at udvikle den videnskabelige kapacitet, der sikrer fuldstændige og pålidelige vurderinger af maritime ressourcer for rekreativt fiskeri; minder om, at EHFF leverer midler til dataindsamling og opfordrer Kommissionen til at udvide anvendelsesområdet for den fremtidige EHFF for at yde finansiel støtte til forskning og analyse af de indsamlede data;

20.  understreger, den store og afgørende nødvendighed af at dele data og påpeger, at EHFF støtter dataindsamling, herunder med hensyn til rekreativt fiskeri; opfordrer derfor medlemsstaterne til at tage de nødvendige skridt til at indsamle data og opfordrer desuden Kommissionen til yderligere at udvikle en fælles database, der indeholder omfattende og pålidelige data, som står til rådighed for forskere for at sætte dem i stand til at overvåge og vurdere fiskeressourcernes tilstand; foreslår, at disse foranstaltninger kan omfatte anvendelsen af støtte fra EHFF;

21.  pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet og Kommissionen.

(1) Vedtagne tekster, P8_TA(2017)0316.
(2) EUT L 354 af 28.12.2013, s. 22.
(3) EUT L 343 af 22.12.2009, s. 1.
(4) EUT L 149 af 20.5.2014, s. 1.
(5) EUT L 157 af 20.6.2017, s. 1.


Clearingforpligtelsen, indberetningskrav og risikoreduktionsteknikker for OTC-derivater og transaktionsregistre ***I
PDF 239kWORD 80k
Tekst
Konsolideret tekst
Ændringer vedtaget af Europa-Parlamentet den 12. juni 2018 om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om ændring af forordning (EU) nr. 648/2012 for så vidt angår clearingforpligtelsen, suspension af clearingforpligtelsen, indberetningskrav, risikoreduktionsteknikker for OTC-derivataftaler, der ikke cleares af en central modpart, registrering af og tilsyn med transaktionsregistre samt krav til transaktionsregistre (COM(2017)0208 – C8-0147/2017 – 2017/0090(COD))(1)
P8_TA(2018)0244A8-0181/2018

(Almindelig lovgivningsprocedure: førstebehandling)

Ændring 1

EUROPA-PARLAMENTETS ÆNDRING(2)
P8_TA(2018)0244A8-0181/2018
til Kommissionens forslag
P8_TA(2018)0244A8-0181/2018
---------------------------------------------------------
P8_TA(2018)0244A8-0181/2018

Forslag til
EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING
om ændring af forordning (EU) nr. 648/2012 for så vidt angår clearingforpligtelsen, suspension af clearingforpligtelsen, indberetningskrav, risikoreduktionsteknikker for OTC-derivataftaler, der ikke cleares af en central modpart, registrering af og tilsyn med transaktionsregistre samt krav til transaktionsregistre

(EØS-relevant tekst)

EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR –

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, særlig artikel 114,

under henvisning til forslag fra Europa-Kommissionen,

efter fremsendelse af udkast til lovgivningsmæssig retsakt til de nationale parlamenter,

under henvisning til udtalelse fra Den Europæiske Centralbank(3),

under henvisning til udtalelse fra Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg(4),

efter den almindelige lovgivningsprocedure(5), og

ud fra følgende betragtninger:

(1)  Europa-Parlamentets og Rådets Forordning (EU) nr. 648/2012(6) blev offentliggjort i Den Europæiske Unions Tidende den 27. juli 2012 og trådte i kraft den 16. august 2012. De krav, den omhandler, nemlig central clearing af standardiserede over-the-counter (OTC)-derivataftaler, marginkrav krav om reduktion af operationel risiko for OTC-derivataftaler, som ikke cleares centralt, indberetningspligt for derivataftaler, krav til centrale modparter (CCP'er) og transaktionsregistre, bidrager til at reducere den systemiske risiko ved at øge gennemsigtigheden på OTC-derivatmarkedet og reducere modpartskreditrisikoen og den operationelle risiko forbundet med OTC-derivater.

(2)  En forenkling af visse af de områder, som er omfattet af forordning (EU) nr. 648/2012, samt en mere hensigtsmæssig tilgang til disse områder er i overensstemmelse med Kommissionens program for målrettet og effektiv regulering (Refit), som understreger behovet for omkostningsreduktion og forenkling, således at de politiske målsætninger i Unionen nås på den mest omkostningseffektive måde, og sigter i særdeleshed mod at reducere den lovgivningsmæssige og administrative byrde, uden at det berører det overordnede mål med at bevare den finansielle stabilitet og reducere systemiske risici.

(3)  Omkostningsffektive og robuste efterhandelssystemer og markeder for sikkerhedsstillelse er væsentlige for en velfungerende kapitalmarkedsunion og styrker indsatsen for at understøtte investeringer, vækst og job i overensstemmelse med Kommissionens politiske prioriteter.

(4)  I 2015 og 2016 gennemførte Kommissionen to offentlige høringer om anvendelsen af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 648/2012. Kommissionen modtog tillige input om anvendelsen af nævnte forordning fra Den Europæiske Værdipapir- og Markedstilsynsmyndighed (ESMA), Det Europæiske Udvalg for Systemiske Risici (ESRB) og Det Europæiske System af Centralbanker (ESCB). Det fremgik af de nævnte offentlige høringer, at målene i forordning (EU) nr. 648/2012 nød opbakning fra interessenterne, og at en større revision af forordningen ikke var nødvendig. Den 23. november 2016 vedtog Kommissionen en rapport om revision i henhold til artikel 85, stk. 1, i forordning (EU) nr. 648/2012. Selv om ikke alle bestemmelserne i forordning (EU) nr. 648/2012 endnu anvendes fuldt ud og en omfattende evaluering af nævnte forordning derfor endnu ikke er mulig, blev der i rapporten identificeret områder, hvor en målrettet indsats er nødvendig for at sikre, at målene i forordning (EU) nr. 648/2012 nås på en mere hensigtsmæssig og effektiv måde.

(5)  Forordning (EU) nr. 648/2012 burde dække alle finansielle modparter, som kan udgøre en væsentlig systemisk risiko for det finansielle system. Definitionen af finansiel modpart bør derfor ændres.

(6)  Visse finansielle modparter har en aktivitet på OTC-derivatmarkederne, som er for lav til at udgøre en væsentlig systemisk risiko for det finansielle system og til, at central clearing er økonomisk levedygtig. Disse modparter, som almindeligvis kaldes små finansielle modparter, bør undtages fra clearingforpligtelsen, men vedblive med at være omfattet af kravet om udveksling af sikkerhedsstillelse for at reducere systemiske risici. En lille finansiel modparts overskridelse af clearinggrænseværdien for mindst én klasse af OTC-derivater bør imidlertid medføre en clearingforpligtelse for alle klasser af OTC-derivater i betragtning af den indbyrdes forbindelse mellem modparter samt den mulige systemiske risiko for det finansielle system, som kan opstå, hvis disse derivataftaler ikke cleares centralt.

(7)  Ikke-finansielle modparter er i mindre grad indbyrdes forbundne end finansielle modparter. Ofte er de endvidere kun aktive i én klasse af OTC-derivater. Deres aktivitet udgør derfor i mindre grad en systemisk risiko for det finansielle system end finansielle modparters aktivitet. Clearingforpligtelsens anvendelsesområde for ikke-finansielle modparter bør derfor indskrænkes, således at disse ikke-finansielle modparter kun omfattes af clearingforpligtelsen for så vidt angår den eller de aktivklasser, som overstiger clearinggrænseværdien ▌.

(7a)  Da finansielle modparter og ikke-finansielle modparter indebærer forskellige risici, er det nødvendigt at udarbejde to særskilte clearinggrænseværdier. For at tage hensyn til udviklingen på de finansielle markeder bør disse tærskler ajourføres regelmæssigt.

(8)  Kravet om clearing af visse OTC-derivataftaler indgået inden clearingforpligtelsen får virkning skaber retsusikkerhed og operationelle komplikationer samt få fordele. Kravet skaber navnlig yderligere omkostninger og besvær for modparterne i sådanne aftaler og kan tillige påvirke markedets gnidningsløse funktion uden at medføre nogen væsentlig forbedring med hensyn til en ensartet og sammenhængende anvendelse af forordning (EU) nr. 648/2012 eller tilvejebringelse af lige vilkår for markedsdeltagerne. Dette krav bør derfor fjernes.

(9)  Modparter med en begrænset aktivitet på OTC-derivatmarkederne står over for problemer med hensyn til adgangen til central clearing, det være sig som kunde hos et clearingmedlem eller gennem indirekte clearingordninger. Kravet til clearingmedlemmer om at fremme indirekte clearingydelser på rimelige forretningsmæssige vilkår er derfor ikke omkostningseffektivt. Clearingmedlemmer og kunder hos clearingmedlemmer, som leverer clearingydelser direkte til andre modparter eller indirekte ved at tillade deres egne kunder at levere disse ydelser til andre modparter, bør derfor udtrykkeligt pålægges at gøre dette på fair, rimelige, ikke-diskriminerende og gennemsigtige forretningsmæssige vilkår.

(10)  Det bør være muligt at suspendere clearingforpligtelsen i visse situationer. For det første bør en sådan suspension være mulig, hvis de kriterier, som har dannet grundlag for, at en bestemt OTC-derivatklasse er blevet omfattet af clearingforpligtelsen, ikke længere er opfyldt. Dette kunne være tilfældet, hvis en OTC-derivatklasse bliver uegnet til obligatorisk central clearing, eller hvis en af disse kriterier er ændret væsentligt for så vidt angår en bestemt OTC-derivatklasse. En suspension af clearingforpligtelsen bør også være mulig, hvis en CCP ophører med at levere clearingydelser for en bestemt OTC-derivatklasse eller en bestemt type modpart og en anden CCP ikke er i stand til tilstrækkelig hurtigt at overtage disse clearingydelser. Endelig bør suspensionen af clearingforpligtelsen også være mulig, hvor dette anses for nødvendigt for at undgå en alvorlig trussel mod den finansielle stabilitet i Unionen.

(11)  Indberetning af historiske transaktioner har vist sig at være vanskelig på grund af manglen på visse oplysninger, som ikke skulle indberettes, før forordning (EU) nr. 648/2012 trådte i kraft, men som skal indberettes nu. Dette har medført en høj fejlprocent i indberetningen og en ringe kvalitet af de indberettede oplysninger, samtidig med at indberetningsbyrden for disse oplysninger er væsentlig. Der er derfor stor sandsynlighed for, at disse historiske oplysninger vil forblive uudnyttede. Tilmed vil en række historiske transaktioner, og dermed de tilsvarende eksponeringer og risici, allerede være afsluttet ved udløb af indberetningsfristen for historiske transaktioner. For at afhjælpe denne situation bør kravet om indberetning af historiske transaktioner fjernes.

(12)  Koncerninterne transaktioner, som involverer ikke-finansielle modparter, udgør en relativt lille andel af alle OTC-derivattransaktioner og anvendes først og fremmest til intern afdækning inden for koncerner. Sådanne transaktioner bidrager derfor ikke væsentligt til systemisk risiko og indbyrdes forbundethed; ikke desto mindre medfører indberetningspligten for disse transaktioner betydelige omkostninger og byrder for ikke-finansielle modparter. Alle transaktioner mellem tilknyttede virksomheder i koncernen, hvor mindst en af modparterne er en ikke-finansiel modpart, bør derfor undtages fra indberetningspligten, uanset hvor den ikke-finansielle modpart er etableret.

(13)  Med kravet om at indberette børshandlede derivataftaler (ETD'er) pålægges modparter en væsentlig byrde, eftersom det volumen af ETD'er, der indgås på dagsbasis, er betydeligt. Kommissionens offentlige høring om kvalitetskontrol af tilsynsrapportering, som blev offentliggjort den 1. december 2017, har til formål at indhente dokumentation om omkostningerne ved overholdelse af eksisterende krav om tilsynsrapportering på EU-niveau og om sammenhængen, konsekvensen, effektiviteten og EU-merværdien ved disse krav. Høringen giver myndighederne mulighed for at vurdere EDT-rapportering ud fra et helhedsperspektiv sammen med alle eksisterende og fremtidige tilsynsrapporteringsregler, lader dem tage højde for de nye rapporteringsregler efter gennemførelsen af forordning (EU) nr. 600/2014 (7) og giver mulighed for at fremsætte forslag om at reducere byrden for de markedsdeltagere, som skal indberette ETD-transaktioner. Kommissionen bør tage højde for disse resultater, når den foreslår fremtidige ændringer til rapporteringskravene i artikel 9, stk. 1, i forhold til ETD-rapportering.

(14)  For at reducere indberetningsbyrden for små ikke-finansielle modparter, som ikke er omfattet af clearingforpligtelsen, bør den finansielle modpart være eneansvarlig — og juridisk ansvarlig — for indberetning af et enkelt datasæt for så vidt angår OTC-derivataftaler, som indgås med en ikke-finansiel modpart, som ikke er omfattet af clearingforpligtelsen, ▌ samt for at sikre de indberettede oplysningers nøjagtighed. For at sikre, at den finansielle modpart har de nødvendige oplysninger til at kunne opfylde sin indberetningspligt, bør den ikke-finansielle modpart fremlægge de detailoplysninger om OTC-derivattransaktionerne, som den finansielle modpart ikke med rimelighed kan forventes at ligge inde med. Det bør dog være muligt for en ikke-finansiel modpart at vælge at indberette sine OTC-derivataftaler. I så fald bør den ikke-finansielle modpart underrette den finansielle modpart derom og være ansvarlig og juridisk ansvarlig for indberetningen af de pågældende oplysninger og for at sikre deres nøjagtighed.

(15)  Ansvaret for indberetning af andre derivataftaler bør også fastlægges. Det bør derfor præciseres, at administrationsselskabet for et institut for kollektiv investering i værdipapirer (investeringsinstitut) er ansvarlig — og juridisk ansvarlig — for indberetning på vegne af det pågældende investeringsinstitut for så vidt angår OTC-derivataftaler, som det pågældende investeringsinstitut har indgået, samt for at sikre de indberettede oplysningers nøjagtighed. På samme måde bør forvalteren af en alternativ investeringsfond (AIF) være ansvarlig — og juridisk ansvarlig — for indberetning på vegne af den pågældende AIF for så vidt angår OTC-derivataftaler, som den pågældende AIF har indgået, samt for at sikre de indberettede oplysningers nøjagtighed.

(16)  For at undgå uoverensstemmelser i Unionen med hensyn til anvendelsen af risikoreduktionsteknikker, bør tilsynsmyndighederne godkende risikostyringsprocedurer hos modparter, der kræver rettidig, præcis og passende adskilt udveksling af sikkerhedsstillelse, eller enhver væsentlig ændring i disse procedurer, inden de anvendes.

(16a)  For at undgå international lovgivningsmæssig divergens, og idet der mindes om sådanne derivattransaktioners særlige art, bør den obligatoriske udveksling af varierende marginer for fysisk afregnede valutaterminsforretninger og fysisk afregnede valutaswapderivater kun gælde for transaktioner mellem de mest systemiske modparter, nemlig kreditinstitutter og investeringsfirmaer.

(16b)  Efterhandelstjenesteydelser til risikoreduktion som f.eks. porteføljekomprimering kan føre til en reduktion af den systemiske risiko. Ved at reducere risici i eksisterende porteføljer af derivater uden at ændre porteføljens samlede markedsposition kan de sænke modpartseksponeringer og modpartsrisikoen i forbindelse med en opbygning af udestående bruttopositioner. "Porteføljekomprimering" er defineret i artikel 2, stk. 1, i forordning (EU) nr. 600/2014 og er ikke omfattet af EU-handelsforpligtelsen som fastsat i artikel 28 i forordning (EU) nr. 600/2014. For at tilpasse denne forordning til forordning (EU) nr. 600/2014, hvor dette er nødvendigt, under hensyn til forskellene mellem disse to forordninger og muligheden for at omgå clearingforpligtelsen, bør Kommissionen i samarbejde med ESMA og ESRB vurdere, hvilke efterhandelstjenesteydelser til risikoreduktion der kan indrømmes en undtagelse fra clearingforpligtelsen.

(17)  For at øge initialmarginernes gennemsigtighed og forudsigelighed og afskære CCP'er fra at ændre deres initialmarginmodeller på en måde, som kunne fremstå som procyklisk, bør CCP'er give deres clearingmedlemmer redskaber, således at de kan simulere deres initialmarginkrav, samt en detaljeret oversigt over de initialmarginmodeller, som de anvender. Dette er i overensstemmelse med de internationale standarder, som Udvalget om Betalings- og Markedsinfrastrukturer ("Committee on Payments and Market Infrastructures") og bestyrelsen for Den Internationale Børstilsynsorganisation har offentliggjort, særlig offentliggørelsesrammen fra december 2012(8) og de offentlige kvantitative oplysningskrav for centrale modparter fra 2015(9), som er relevante for at skabe en nøjagtig forståelse af de risici og omkostninger, som er forbundet med enhver form for deltagelse i en CCP fra clearingmedlemmers side, og for at fremme CCP'ers gennemsigtighed over for markedsdeltagere.

(18)  Der består fortsat usikkerhed med hensyn til, i hvilken udstrækning aktiver på konti af "omnibus segregated"- eller "individual segregated"-typen er insolvensbeskyttede. Det er derfor uklart, hvornår CCP'er med tilstrækkelig retssikkerhed kan overføre kundepositioner i tilfælde af misligholdelse fra et clearingmedlems side, eller hvornår CCP'er med tilstrækkelig retssikkerhed kan udbetale et likvidationsprovenu direkte til kunderne. For at tilskynde til clearing og forbedre adgangen hertil, bør reglerne vedrørende insolvensbeskyttelse af sådanne aktiver og positioner præciseres.

(19)  De bøder, ESMA kan pålægge transaktionsregistre underlagt dens direkte tilsyn bør være effektive, forholdsmæssige og tilstrækkeligt afskrækkende til at sikre måleffektiviteten af ESMA's tilsynsbeføjelser og øge OTC-derivatpositioners og OTC-derivateksponeringers gennemsigtighed. De oprindelige bestemmelser om bødebeløb i forordning (EU) nr. 648/2012 har vist sig ikke at være tilstrækkeligt afskrækkende set i lyset af transaktionsregistrenes nuværende omsætning, hvilket muligvis kan begrænse måleffektiviteten af ESMA's tilsynsbeføjelser over for transaktionsregistre i henhold til nævnte forordning. Den øvre grænse for bødernes grundbeløb bør derfor øges.

(20)  Tredjelandes myndigheder bør have adgang til oplysninger, som er indberettet til transaktionsregistre i Unionen, hvis det pågældende tredjeland opfylder visse betingelser vedrørende behandlingen af oplysningerne og indfører en retligt bindende forpligtelse, som kan håndhæves, til at give myndigheder i Unionen direkte adgang til oplysninger, som er indberettet til transaktionsregistre i det omhandlede tredjeland.

(21)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2015/2365(10) giver mulighed for en forenklet registreringsprocedure for transaktionsregistre, som allerede er registreret i henhold til forordning (EU) nr. 648/2012 og ønsker at udvide denne registrering til at levere deres ydelser i forbindelse med værdipapirfinansieringstransaktioner. En lignende forenklet registreringsprocedure bør indføres med henblik på registrering af transaktionsregistre, som allerede er registreret i henhold til forordning (EU) 2015/2365 og ønsker at udvide denne registrering til at levere deres ydelser i forbindelse med derivataftaler.

(22)  Den utilstrækkelige kvalitet og gennemsigtighed af transaktionsregisteroplysninger gør det vanskeligt for enheder, som har fået adgang til disse oplysninger, at anvende dem til overvågning af derivatmarkederne og forhindrer regulerings- og tilsynsmyndigheder i rettidigt at identificere risici for den finansielle stabilitet. For at forbedre oplysningernes kvalitet og gennemsigtighed og bringe indberetningskravene i henhold til forordning (EU) nr. 648/2012 i overensstemmelse med kravene i forordning (EU) 2015/2365 og (EU) nr. 600/2014 er en yderligere harmonisering af indberetningsregler og -krav nødvendig, og særlig en yderligere harmonisering af datastandarder og metoder og ordninger i forbindelse med indberetningen samt af de procedurer, som transaktionsregistre skal anvende ved validering af indberettede oplysningers fuldstændighed og nøjagtighed og ved afstemning af oplysninger med andre transaktionsregistre. Transaktionsregistre bør endvidere på anmodning give modparter adgang til alle oplysninger, som er indberettet på deres vegne, for at gøre det muligt for modparterne at kontrollere nøjagtigheden af disse oplysninger.

(22a)   For at reducere den administrative byrde og øge matchingen af transaktioner bør ESMA indføre en fælles standard i Unionen for indberetning til transaktionsregistre. Eftersom CCP'er og andre finansielle modparter påtager sig delegerede indberetningsforpligtelser, vil et fælles format øge effektiviteten for alle deltagere.

(23)  For så vidt angår de ydelser, som transaktionsregistre leverer, er der ved forordning (EU) nr. 648/2012 etableret et konkurrencepræget miljø. Modparter bør derfor være i stand til at vælge det transaktionsregister, som de ønsker at indberette til, og bør kunne skifte transaktionsregister, hvis de ønsker det. For at lette dette skift og sikre fortsat tilgængelighed af oplysninger uden duplikationer bør transaktionsregistre etablere passende politikker, således at de er i stand til at foretage korrekt overførsel af indberettede oplysninger til andre transaktionsregistre, hvis et selskab omfattet af indberetningspligten anmoder herom.

(24)  I henhold til forordning (EU) nr. 648/2012 skal clearingforpligtelsen ikke finde anvendelse på pensionsordninger, før CCP'erne har udviklet en egnet teknisk løsning til overførsel af ikke-kontant sikkerhed som variationsmarginer. Da der indtil videre ikke er udviklet nogen levedygtig løsning, som kan lette pensionsordningers deltagelse i central clearing, bør denne midlertidige undtagelse forlænges med yderligere to år for langt de fleste pensionsordningers vedkommende. Central clearing bør imidlertid forblive det endelige mål, eftersom den nuværende lovgivnings- og markedsmæssige udvikling gør det muligt for markedsdeltagerne at udvikle egnede tekniske løsninger inden for denne periode. Kommissionen bør med bistand fra ESMA, EBA, Den Europæiske Tilsynsmyndighed for Forsikrings- og Arbejdsmarkedspensionsordninger (EIOPA) og ESRB overvåge udviklingen hos CCP'er, clearingmedlemmer og pensionsordninger hen imod levedygtige løsninger, som kan lette pensionsordningers deltagelse i central clearing, og udarbejde en rapport om denne udvikling. Rapporten bør også omfatte løsninger og hermed forbundne omkostninger for pensionsordningerne under hensyntagen til den lovgivnings- og markedsmæssige udvikling, herunder ændringer for så vidt angår den type modpart, der er omfattet af clearingforpligtelsen. ▌Kommissionen bør tillægges beføjelse til at forlænge nævnte undtagelse med yderligere et år, hvis den vurderer, at interessenterne er blevet enige om en løsning, og der er behov for yderligere tid til gennemførelsen heraf.

(24a)  Små pensionsordninger ud over dem, der er klassificeret som små finansielle modparter, indebærer ikke samme risici som større pensionsordninger, og det er på sin plads at give dem en længere undtagelse fra clearingforpligtelsen. For sådanne pensionsordninger bør Kommissionen udvide undtagelsen fra den pågældende forpligtelse til tre år. Hvis Kommissionen ved udgangen af denne periode skønner, at de små pensionsordninger har gjort de fornødne bestræbelser på at udvikle hensigtsmæssige tekniske løsninger til at deltage i central clearing, og at de skadelige virkninger af central clearing af derivataftaler for pensionisters pensionsydelser er uforandrede, bør Kommissionen have mulighed for at forlænge undtagelsen i yderligere to år. Efter undtagelsens udløb bør små pensionsordninger være omfattet af denne forordning på samme måde som alle andre enheder inden for dens anvendelsesområde. På grund af de lavere volumener af derivataftaler, der indgås af små pensionsordninger, må det forventes, at de ikke vil overstige de tærskelværdier, der udløser clearingsforpligtelsen. Selv efter undtagelsens udløb vil de fleste små pensionsordninger derfor stadig ikke være omfattet af clearingforpligtelsen.

(24b)  Undtagelsen for pensionsordninger bør fortsat finde anvendelse fra datoen for denne forordnings ikrafttræden, og hvis denne forordning træder i kraft efter den 16. august 2018, bør undtagelsen også finde anvendelse med tilbagevirkende kraft for alle OTC-derivataftaler, der gennemføres efter denne dato. Det er nødvendigt at anvende denne bestemmelse med tilbagevirkende kraft for at undgå et tomrum mellem udløbet af anvendelsen af den eksisterende undtagelse og den nye undtagelse, da begge tjener samme formål.

(25)  Beføjelsen til at vedtage retsakter i overensstemmelse med artikel 290 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde bør delegeres til Kommissionen for så vidt angår præciseringen af, under hvilke betingelser de forretningsmæssige vilkår vedrørende leveringen af clearingydelser anses for at være fair, rimelige, gennemsigtige og ikke-diskriminerende, og for så vidt angår forlængelsen af den periode, hvor clearingforpligtelsen ikke finder anvendelse på pensionsordninger.

(26)  For at sikre ensartede betingelser for gennemførelsen af denne forordning og særlig med hensyn til tilgængeligheden for de relevante myndigheder i tredjelande af oplysninger i Unionens transaktionsregistre bør Kommissionen tillægges gennemførelsesbeføjelser. Disse beføjelser bør udøves i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 182/2011(11).

(27)  For at sikre en ensartet harmonisering af regler om risikoreduktionsprocedurer, registrering af transaktionsregistre og indberetningskrav bør Kommissionen vedtage udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder udarbejdet af EBA, EIOPA og ESMA vedrørende på den ene side tilsynsprocedurerne til sikring af indledende og løbende validering af de risikostyringsprocedurer, der kræver rettidig, præcis og passende adskilt sikkerhedsstillelse, og på den anden side oplysningerne i en forenklet ansøgning om udvidelse af registreringen af et transaktionsregister, som allerede er registreret i henhold til forordning (EU) 2015/2365, vedrørende de procedurer, som transaktionsregistret skal anvende for at kontrollere den indberettende modparts eller indgivende enheds overholdelse af indberetningskravene og fuldstændigheden og nøjagtigheden af de indberettede oplysninger og vedrørende procedurerne for afstemning af oplysninger mellem transaktionsregistre. Kommissionen bør vedtage disse udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder ved hjælp af delegerede retsakter, jf. artikel 290 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde og i overensstemmelse med artikel 10-14 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1093/2010(12), (EU) nr. 1094/2010(13) og (EU) nr. 1094/2010(14).

(28)  Kommissionen bør også tillægges beføjelse til at vedtage gennemførelsesmæssige tekniske standarder udarbejdet af ESMA ved hjælp af gennemførelsesretsakter i henhold til artikel 291 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde og i overensstemmelse med artikel 15 i forordning (EU) 1095/2010 for så vidt angår datastandarderne for de oplysninger, der skal indberettes for de forskellige klasser af derivater, samt metoderne og ordningerne i forbindelse med indberetningen.

(29)  Målene for denne forordning, nemlig at sikre forholdsmæssigheden af regler, som medfører unødvendige administrative byrder og overholdelsesomkostninger, uden at den finansielle stabilitet bringes i fare, og at øge OTC-derivatpositioners og OTC-derivateksponeringers gennemsigtighed, kan ikke i tilstrækkelig grad opfyldes af medlemsstaterne og kan derfor på grund af deres omfang og virkninger bedre nås på EU-plan; Unionen kan derfor træffe foranstaltninger i overensstemmelse med nærhedsprincippet, jf. artikel 5 i traktaten om Den Europæiske Union. I overensstemmelse med proportionalitetsprincippet, jf. nævnte artikel, går denne forordning ikke videre, end hvad der er nødvendigt for at nå disse mål.

(30)  Anvendelsen af visse bestemmelser i denne forordning bør udskydes, således at alle væsentlige gennemførelsesforanstaltninger kan træffes, og for at give markedsdeltagerene mulighed for at iværksætte de nødvendige overholdelsestiltag.

(31)  Den Europæiske Tilsynsførende for Databeskyttelse er blevet hørt i overensstemmelse med artikel 28, stk. 2, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 45/2001(15) og har afgivet en udtalelse om […].

(32)  Forordning (EU) nr. 648/2012 bør derfor ændres.

(32a)  Clearingforpligtelsen for derivater i henhold til forordning (EU) nr. 648/2012 og handelsforpligtelsen for derivater i henhold til forordning (EU) nr. 600/2014 bør tilpasses hinanden, når det er nødvendigt og hensigtsmæssigt. Kommissionen bør derfor udarbejde en rapport om, hvilke af de ændringer, der foretages for clearingforpligtelsen for derivater gennem denne forordning, navnlig vedrørende omfanget af de enheder, som er underlagt clearingforpligtelsen, samt suspensionsmekanismen, der også bør foretages for handelsforpligtelsen for derivater som fastlagt i forordning (EU) nr. 600/2014

VEDTAGET DENNE FORORDNING:

Artikel 1

I forordning (EU) nr. 648/2012 foretages følgende ændringer:

-1)  Artikel 1, stk. 4, affattes således:"

"4. Denne forordning finder ikke anvendelse på:

   a) centralbanker og andre offentlige organer, der har ansvar for forvaltningen af den offentlige gæld, eller som deltager heri
   b) Den Internationale Betalingsbank
   c) multilaterale udviklingsbanker, der er opført i artikel 117, stk. 2, i forordning (EU) nr. 575/2013."

"

-1a)  Artikel 1, stk. 5, litra a), udgår.

1)  Artikel 2, nr. 8), affattes således:"

8) "finansiel modpart": et investeringsselskab godkendt i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/65/EU(16), et kreditinstitut godkendt i overensstemmelse med direktiv 2013/36/EU, et forsikringsselskab eller et genforsikringsselskab godkendt i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/138/EF(17), et investeringsinstitut godkendt i overensstemmelse med direktiv 2009/65/EF, undtagen hvis dette investeringsinstitut er knyttet til en medarbejderaktiekøbsordning, en arbejdsmarkedsrelateret pensionskasse som omhandlet i artikel 6, litra a), i direktiv 2003/41/EF, en AIF som defineret i artikel 4, stk. 1, litra a), i direktiv 2011/61/EU, som enten er etableret i Unionen eller forvaltet af en forvalter af alternative investeringsfonde (FAIF), som er godkendt eller registreret i henhold til direktiv 2011/61/EU, undtagen hvis denne AIF er knyttet til en medarbejderaktiekøbsordning, og som i givet fald etableret i Unionen, og en værdipapircentral, der er meddelt tilladelse i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 909/2014(18) ▌".

"

2)  I artikel 4 foretages følgende ændringer:

a)  I stk. 1, litra a), foretages følgende ændringer:

i)  Nr. i)-iv) affattes således:"

"i) mellem to finansielle modparter, som er omfattet af betingelserne i artikel 4a, stk. 1, andet afsnit

   ii) mellem en finansiel modpart, som er omfattet af betingelserne i artikel 4a, stk. 1, andet afsnit, og en ikke-finansiel modpart, som er omfattet af betingelserne i artikel 10, stk. 1, andet afsnit
   iii) mellem to ikke-finansielle modparter, som er omfattet af betingelserne i artikel 10, stk. 1, andet afsnit
   iv) mellem på den ene side en finansiel modpart, som er omfattet af betingelserne i artikel 4a, stk. 1, andet afsnit, eller en ikke-finansiel modpart, som er omfattet af betingelserne i artikel 10, stk. 1, andet afsnit, og på den anden side en enhed, der er etableret i et tredjeland, som ville være omfattet af clearingforpligtelsen, hvis den var etableret i Unionen".

"

b)  Stk. 1, litra b), affattes således:"

"b) de er indgået eller nyordnet enten:

   i) på eller efter den dato, hvor clearingforpligtelsen får virkning, eller
   ii) på eller efter den dato, hvor begge modparter opfylder betingelserne i litra a)."

"

c)  Følgende stykker indsættes:"

"3a. Clearingmedlemmer og kunder, som direkte eller indirekte leverer clearingydelser, leverer disse ydelser på fair, rimelige, ikke-diskriminerende og gennemsigtige forretningsmæssige vilkår. Disse clearingmedlemmer og kunder træffer alle rimelige forholdsregler til identificering, forebyggelse, forvaltning og overvågning af interessekonflikter inden for en gruppe af tilknyttede enheder, navnlig mellem handelsenheden og clearingenheden, der kan skade den fair, rimelige, ikke-diskriminerende og gennemsigtige levering af clearingydelser.

Clearingmedlemmer og kunder har tilladelse til at kontrollere de risici, der er forbundet med de tilbudte clearingydelser.

3b.  For at sikre en ensartet anvendelse af denne artikel udarbejder ESMA udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder, som præciserer, under hvilke omstændigheder de i stk. 3a omhandlede forretningsmæssige vilkår anses for fair, rimelige, ikke-diskriminerende og gennemsigtige.

ESMA forelægger det i første afsnit omhandlede udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder for Kommissionen senest den ... [seks måneder efter datoen for denne ændringsforordnings ikrafttræden].

Kommissionen tillægges beføjelse til at supplere denne forordning ved at vedtage de i første afsnit omhandlede reguleringsmæssige tekniske standarder i overensstemmelse med artikel 10-14 i forordning (EU) nr. 1095/2010."

"

3)  Som artikel 4a tilføjes:"

"Artikel 4a

Finansielle modparter omfattet af en clearingforpligtelse

1.  En finansiel modpart, som tager positioner i OTC-derivataftaler, kan årligt beregne sin samlede gennemsnitlige position for de foregående 12 måneder i overensstemmelse med stk. 3.

Hvis den finansielle modpart ikke beregner sin position, eller resultatet af denne beregning overstiger de clearinggrænseværdier, der er omhandlet i artikel 10, stk. 4, litra b), skal den finansielle modpart:

   a) straks underrette ESMA og den relevante kompetente myndighed herom
   b) være omfattet af den clearingforpligtelse for fremtidige OTC-derivataftaler, der er omhandlet i artikel 4, uanset for hvilken eller hvilke aktivklasser clearinggrænseværdien er overskredet, og
   c) cleare de aftaler, der er omhandlet i litra b), inden for fire måneder efter at være blevet omfattet af clearingforpligtelsen.

2.  En finansiel modpart, der er blevet omfattet af clearingforpligtelsen i overensstemmelse med stk. 1, og som efterfølgende over for den relevante kompetente myndighed godtgør, at dens samlede gennemsnitlige position ved månedens udgang for de foregående 12 måneder ikke længere overstiger den clearinggrænseværdi, der er omhandlet i stk. 1, er ikke længere omfattet af clearingforpligtelsen i henhold til artikel 4.

2a.  Hvis en finansiel modpart, der hidtil har været undtaget fra clearingforpligtelsen, bliver omfattet deraf i henhold til stk. 1, clearer den sine OTC-derivataftaler inden for fire måneder efter at være blevet omfattet af clearingforpligtelsen.

3.  Ved beregningen af de positioner, der er omhandlet i stk. 1, medtager den finansielle modpart alle OTC-derivataftaler, der er indgået af den pågældende finansielle modpart eller af andre enheder inden for den koncern, som den finansielle modpart tilhører."

"

4)  Artikel 5, stk. 2, litra c), udgår.

4a)   I artikel 6, stk. 2, tilføjes følgende litra efter litra d):"

"da) inden for hver klasse af OTC-derivater, der er omhandlet i litra d), oplysninger om de aftaletyper, for hvilke relevante CCP'er er meddelt clearingtilladelse, og datoen for, hvornår de pågældende CCP'er er meddelt tilladelse til at cleare de pågældende aftaler".

"

5)  Artikel 6, stk. 2, litra e), udgår.

6)  Som artikel 6b tilføjes:"

"Artikel 6b

Suspension af clearingforpligtelsen i andre situationer end afvikling

1.  I andre situationer end dem, der er omhandlet i artikel 6a, stk. 1, kan ESMA anmode om, at Kommissionen midlertidigt suspenderer den i artikel 4, stk. 1, omhandlede clearingforpligtelse for en bestemt OTC-derivatklasse eller en bestemt type modpart, hvis en af følgende betingelser er opfyldt:

   a) OTC-derivatklassen er ikke længere egnet til clearing på baggrund af de kriterier, der er omhandlet i artikel 5, stk. 4, første afsnit, og stk. 5.
   b) En CCP vil kunne ophøre med at cleare den pågældende OTC-derivatklasse, og denne vil ikke uden afbrydelse kunne cleares af nogen anden CCP.
   c) Suspensionen af clearingforpligtelsen for en bestemt OTC-derivatklasse eller en bestemt type modpart er nødvendig for at undgå eller kunne håndtere en alvorlig trussel mod den finansielle stabilitet i Unionen, og den pågældende suspension står i rimeligt forhold til dette mål.

Med henblik på første afsnit, litra c), hører ESMA forud for den heri omhandlede anmodning ESRB.

Hvis ESMA anmoder om, at Kommissionen midlertidigt suspenderer den clearingforpligtelse, der er omhandlet i artikel 4, stk. 1, skal myndigheden fremlægge en begrundelse samt dokumentation for, at mindst én af betingelserne i første afsnit er opfyldt. Kommissionen underretter straks Europa-Parlamentet og Rådet om ESMA's anmodning.

1a.  En kompetent myndighed udpeget i henhold til artikel 22 kan anmode om, at ESMA fremsætter en anmodning om suspension som omhandlet i nærværende artikels stk. 1. Hvis den kompetente myndighed anmoder om, at ESMA fremsætter en anmodning om suspension, skal den fremlægge en begrundelse samt dokumentation for, at mindst én af betingelserne i stk. 1, første afsnit, er opfyldt.

ESMA skal senest 48 timer efter modtagelsen af en anmodning fra den kompetente myndighed og på baggrund af den begrundelse samt den dokumentation, som den kompetente myndighed har fremlagt, enten anmode om, at Kommissionen suspenderer clearingforpligtelsen for den bestemte OTC-derivatklasse eller for den bestemte type modpart, der er omhandlet i stk. 1, eller afvise den kompetente myndigheds anmodning. ESMA underretter den kompetente myndighed om sin afgørelse og giver en detaljeret begrundelse som forklaring herfor.

2.  Den anmodning, der er omhandlet i stk. 1, offentliggøres ikke.

3.  På baggrund af den begrundelse samt den dokumentation, som ESMA har fremlagt, skal Kommissionen senest 48 timer efter den anmodning, der er omhandlet i stk. 1, enten suspendere den i stk. 1 omhandlede clearingforpligtelse for den bestemte OTC-derivatklasse eller den bestemte type modpart eller afvise suspensionsanmodningen. Kommissionen underretter ESMA om sin afgørelse og giver en detaljeret begrundelse som forklaring herfor. Kommissionen sender derefter straks de pågældende oplysninger til Europa-Parlamentet og Rådet.

4.  Kommissionens afgørelse om at suspendere clearingforpligtelsen ▌offentliggøres i Den Europæiske Unions Tidende, på Kommissionens websted og i det offentlige register, der er omhandlet i artikel 6.

5.  Suspensionen af clearingforpligtelsen i henhold til denne artikel er gyldig i en periode på højst en måned fra datoen for suspensionens offentliggørelse i Den Europæiske Unions Tidende.

6.  Hvis begrundelsen for suspensionen fortsat er gældende, kan Kommissionen efter høring af ESMA og ESRB forlænge den i stk. 5 omhandlede suspension med en eller flere perioder af en måneds varighed, der kumulativt ikke må overstige 12 måneder fra udløbet af den indledende suspensionsperiode. En forlængelse af suspensionen offentliggøres i overensstemmelse med artikel 4.

Med henblik på første afsnit underretter Kommissionen ESMA og Europa-Parlamentet og Rådet om sin hensigt om at forlænge en suspension af clearingforpligtelsen. ESMA afgiver udtalelse om forlængelsen af suspensionen senest 48 timer efter underretningen."

"

7)  I artikel 9 foretages følgende ændringer:

a)  Stk. 1 affattes således:"

"1. Finansielle modparter, ikke-finansielle modparter, som opfylder betingelserne i artikel 10, stk. 1, andet afsnit, og CCP'er sikrer, at oplysningerne om enhver derivataftale, som de har indgået, og om enhver ændring eller ophævelse af aftalen indberettes til et transaktionsregister, der er registreret i henhold til artikel 55 eller anerkendt i henhold til artikel 77. Oplysningerne indberettes senest den første arbejdsdag efter aftalens indgåelse, ændring eller ophævelse.

Indberetningspligten gælder for derivataftaler, der ▌var indgået inden den 12. februar 2014.

Uanset artikel 3 finder indberetningspligten ikke anvendelse på OTC-derivataftaler inden for samme koncern, hvor mindst en af modparterne er en ikke-finansiel modpart eller ville være kategoriseret som en ikke-finansiel modpart, hvis den havde været etableret i Unionen, forudsat at:

   a) begge modparter er inkluderet i samme konsolidering på fuldt grundlag
   b) begge modparter er underlagt passende, centraliserede risikovurderings-, målings- og kontrolprocedurer, og
   c) moderselskabet ikke er en finansiel modpart."

"

b)  Som stk. 1a og 1b indsættes:"

"1a. Oplysningerne om derivataftaler som omhandlet i stk. 1 indberettes på følgende måde:

   b) ▌Oplysninger i OTC-derivataftaler, som er indgået mellem en finansiel modpart og en ikke-finansiel modpart, som ikke opfylder de betingelser, der er omhandlet i artikel 10, stk. 1, indberettes som følger:
   i) Finansielle modparter er eneansvarlige og juridisk ansvarlige for indberetning af et enkelt datasæt samt for at sikre nøjagtigheden af de indberettede oplysninger. For at sikre, at den finansielle modpart har alle de nødvendige data til at opfylde indberetningspligten, giver den ikke-finansielle modpart den finansielle modpart de oplysninger om de OTC-derivataftaler, som er indgået mellem dem, som den finansielle modpart ikke med rimelighed kan forventes at være i besiddelse af. Den ikke-finansielle modpart er ansvarlig for at sikre, at de pågældende oplysninger er nøjagtige.
   ii) Uanset nr. i) kan ikke-finansielle modparter, der allerede har investeret i et indberetningssystem, vælge selv at indberette oplysningerne om deres OTC-derivataftaler med finansielle modparter til et transaktionsregister. I så fald underretter de ikke-finansielle modparter på forhånd de finansielle modparter, med hvilke de har indgået OTC-derivataftalerne, om deres beslutning. Ansvaret og det juridiske ansvar for indberetning og for at sikre nøjagtigheden af de pågældende oplysninger forbliver i denne situation hos de ikke-finansielle modparter.
   ba) Såfremt OTC-derivataftaler indgås af en ikke-finansiel modpart, der ikke er omfattet af de betingelser, der er omhandlet i artikel 10, stk. 1, andet afsnit, med en enhed, der er etableret i et tredjeland, men som ville være en finansiel modpart, hvis den var etableret i Unionen, hvis en ikke-finansiel modpart, der er etableret i Unionen, behøver den pågældende ikke-finansielle modpart ikke at indberette i henhold til artikel 9 og er ikke juridisk ansvarlig for indberetning eller for at sikre nøjagtigheden af oplysningerne om sådanne OTC-derivataftaler, hvis:
   i) det pågældende tredjelands retlige ordning for indberetning er blevet anset for at være ækvivalent i henhold til artikel 13, og den finansielle modpart fra tredjelandet har indberettet sådanne oplysninger i henhold til tredjelandes retlige ordning for indberetning
   ii) det pågældende tredjelands retlige ordning for indberetning ikke er blevet erklæret for ækvivalent i henhold til artikel 13, og den finansielle modpart fra tredjelandet vælger at være underlagt kravene i denne artikel, som om den var en finansiel modpart, der er etableret i Unionen, og lader sig registrere hos ESMA.

ESMA offentliggør et EU-dækkende register, som er offentligt tilgængeligt på dets websted, over finansielle modparter fra tredjelande, der vælger at være omfattet af denne artikel i overensstemmelse med nr. ii).

   c) Administrationsselskabet for et investeringsinstitut er ansvarligt for at indberette de oplysninger om OTC-derivataftaler, som det pågældende investeringsinstitut er modpart i, samt for at sikre nøjagtigheden af de indberettede oplysninger.
   d) Forvalteren af en AIF er ansvarlig for at indberette de oplysninger om OTC-derivataftaler, som den pågældende AIF er modpart i, samt for at sikre nøjagtigheden af de indberettede oplysninger.
   e) Modparter og CCP'er, der indberetter OTC-derivataftaler til et transaktionsregister, sikrer, at oplysningerne om deres derivataftaler indberettes nøjagtigt og uden duplikationer.

Modparter og CCP'er, som er omfattet af den i stk. 1 omhandlede indberetningspligt, kan delegere denne indberetningspligt.

1b.  ESMA udarbejder udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder, som præciserer, hvilke oplysninger der skal gives af en finansiel modpart fra et tredjeland for at blive registreret hos ESMA som omhandlet i stk. 1a, første afsnit, litra ba), nr. ii).

ESMA forelægger disse udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder for Kommissionen senest den ... [12 måneder efter datoen for denne ændringsforordnings ikrafttræden].

Kommissionen tillægges beføjelse til at supplere denne forordning ved at vedtage de i første afsnit omhandlede reguleringsmæssige tekniske standarder i overensstemmelse med artikel 10-14 i forordning (EU) nr. 1095/2010."

"

c)  Stk. 6 affattes således:"

"6. For at sikre ensartede betingelser for anvendelsen af stk. 1 og 3 udarbejder ESMA i tæt samarbejde med ESCB udkast til gennemførelsesmæssige tekniske standarder, som præciserer:

   a) datastandarder og -formater for de oplysninger, der skal indberettes, som mindst skal omfatte:
   i) globale identifikatorer for juridiske enheder (LEI-koder)
   ii) internationale identifikationsnumre for værdipapirer (ISIN-koder)
   iii) unikke handelsidentifikatorer (UTI-koder)
   b) metoder og ordninger i forbindelse med indberetningen
   c) indberetningshyppighed
   d) den dato, inden udgangen af hvilken derivataftalerne skal indberettes, herunder en eventuel indfasning for aftaler, der er indgået, inden indberetningspligten gælder.

Ved udarbejdelsen af disse udkast til tekniske standarder skal ESMA tage hensyn til den internationale udvikling og standarder, der er blevet vedtaget på EU-plan eller globalt plan samt deres overensstemmelse med indberetningskravene i artikel 4 i forordning (EU) 2015/2365* og artikel 26 i forordning (EU) nr. 600/2014.

ESMA forelægger disse udkast til gennemførelsesmæssige tekniske standarder for Kommissionen senest den [12 måneder efter denne ændringsforordnings ikrafttræden].

Kommissionen tillægges beføjelse til at vedtage de i første afsnit omhandlede gennemførelsesmæssige tekniske standarder i overensstemmelse med artikel 15 i forordning (EU) nr. 1095/2010.

__________________________________________________________________

* Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2015/2365 af 25. november 2015 om gennemsigtighed af værdipapirfinansieringstransaktioner og vedrørende genanvendelse samt om ændring af forordning (EU) nr. 648/2012 (EUT L 337 af 23.12.2015, s. 1)."

"

8)  Artikel 10, stk. 1-4, affattes således:"

"1. En ikke-finansiel modpart, som tager positioner i OTC-derivataftaler, kan årligt beregne sin samlede gennemsnitlige position for de foregående 12 måneder i overensstemmelse med stk. 3.

Hvis den ikke-finansielle modpart ikke beregner sin position, eller resultatet af den i første afsnit omhandlede beregning overstiger de clearinggrænseværdier, der er omhandlet i artikel 10, stk. 4, litra b), skal den ikke-finansielle modpart:

   a) straks underrette ESMA og den myndighed, der er udpeget i overensstemmelse med stk. 5, herom
   b) hvis den ikke har beregnet sin position, være omfattet af den clearingforpligtelse, der er omhandlet i artikel 4, for fremtidige OTC-derivataftaler i alle aktivklasser og kravene i artikel 11, stk. 3
   ba) hvis resultatet af den i første afsnit omhandlede beregning overstiger de clearinggrænseværdier, der er omhandlet i stk. 4, litra b), være omfattet af den clearingforpligtelse, der er omhandlet i artikel 4, for fremtidige OTC-derivataftaler i den eller de aktivklasser, for hvilke clearinggrænseværdien er overskredet, og fritaget for kravene i artikel 11, stk. 3, i den eller de andre aktivklasser, for hvilke clearinggrænseværdien ikke er overskredet
   c) cleare de aftaler, der er omhandlet i litra b), inden for fire måneder efter at være blevet omfattet af clearingforpligtelsen.

2.  En ikke-finansiel modpart, der er blevet omfattet af clearingforpligtelsen i overensstemmelse med stk. 1, andet afsnit, og som efterfølgende over for den myndighed, der er udpeget i overensstemmelse med stk. 5, godtgør, at dens samlede gennemsnitlige position for de foregående 12 måneder ikke længere overstiger den clearinggrænseværdi, der er omhandlet i stk. 1, er ikke længere omfattet af clearingforpligtelsen i henhold til artikel 4.

3.  Ved beregningen af de positioner, der er omhandlet i stk. 1, medtager den ikke-finansielle modpart alle OTC-derivataftaler, der er indgået af den ikke-finansielle modpart eller af andre ikke-finansielle enheder inden for den koncern, som den ikke-finansielle modpart tilhører, og som ikke objektivt kan måles til at reducere risici direkte knyttet til den ikke-finansielle modparts eller den pågældende koncerns forretningsmæssige aktivitet eller likviditetsfinansiering.

4.  For at sikre ensartet anvendelse af denne artikel udarbejder ESMA udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder efter høring af ESRB og andre relevante myndigheder, som præciserer:

   a) kriterierne for, hvilke OTC-derivataftaler der er objektivt kan måles til at reducere risici direkte tilknyttet forretningsmæssige aktiviteter eller likviditetsfinansieringen, der er omhandlet i stk. 3, og
   b) tærskler for clearinggrænseværdierne, der fastsættes under hensyntagen til den systemiske relevans af summen af nettopositioner og eksponeringer for hver modpart og for hver OTC-derivatklasse.

ESMA kan udvikle bestemte clearinggrænseværdier for finansielle og ikke-finansielle modparter under hensyntagen til den indbyrdes forbindelse mellem finansielle modparter og deres højere systemiske risiko.

ESMA forelægger efter at have gennemført en åben offentlig høring Kommissionen disse udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder senest den 30. september 2012 og ajourfører dem regelmæssigt.

Kommissionen tillægges beføjelse til at vedtage de i første afsnit omhandlede reguleringsmæssige tekniske standarder i overensstemmelse med artikel 10-14 i forordning (EU) nr. 1095/2010.

ESMA tager efter høring af ESRB og andre relevante myndigheder løbende de i litra b) omhandlede grænseværdier op til fornyet overvejelse, navnlig for at sikre øget deltagelse i central clearing, og foreslår, hvis det er nødvendigt, reguleringsmæssige tekniske standarder til at ændre dem."

"

8a)  I artikel 11 indsættes følgende stykke:"

"1a. Kravene i stk. 1 finder ikke anvendelse på de i artikel 3 omhandlede koncerninterne transaktioner, hvor en af modparterne er en ikke-finansiel modpart, som ikke er omfattet af clearingforpligtelsen i henhold til artikel 10, stk. 1, andet afsnit."

"

8b)  Artikel 11, stk. 3, affattes således:"

"3. Finansielle modparter skal have risikostyringsprocedurer, der kræver rettidig, præcis og passende adskilt udveksling af sikkerhedsstillelse med hensyn til OTC-derivataftaler, der er indgået den eller efter den 16. august 2012. Ikke-finansielle modparter som omhandlet i artikel 10 må ikke anvende risikostyringsprocedurer, der kræver rettidig, præcis og passende adskilt udveksling af sikkerhedsstillelse med hensyn til OTC-derivataftaler, der er i den eller de aktivklasser, for hvilke clearinggrænseværdien ikke er overskredet."

"

9)  I artikel 11, stk. 15, foretages følgende ændringer:

a)  Litra a) affattes således:"

"a) risikostyringsprocedurerne, herunder de niveauer og typen af sikkerhedsstillelse og adskillelsesordninger, der er omhandlet i stk. 3, samt hermed forbundne tilsynsprocedurer til sikring af indledende og løbende validering af de pågældende risikostyringsprocedurer".

"

b)  Andet afsnit, første punktum, affattes således:"

"ESMA forelægger disse udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder for Kommissionen senest den [12 måneder efter denne ændringsforordnings ikrafttræden]."

"

10)  I artikel 38 tilføjes følgende stk. 6 og 7:"

"6. En CCP skal stille et simuleringsredskab til rådighed for sine clearingmedlemmer, som giver dem mulighed for på bruttobasis at bestemme den supplerende initialmargen, som CCP'en kan kræve efter clearing af en ny transaktion. Adgang til redskabet må kun foregå via en beskyttet adgang, og resultaterne af simuleringen er ikke bindende.

7.  En CCP skal oplyse sine clearingmedlemmer om, hvilke initialmargenmodeller denne benytter. Oplysningerne skal opfylde samtlige følgende betingelser:

   a) Der skal gives en tydelig redegørelse for initialmargenmodellens struktur og virkemåde.
   b) Der skal gives en tydelig beskrivelse af de vigtigste antagelser bag initialmargenmodellen, dennes begrænsninger samt de omstændigheder, under hvilke de pågældende antagelser ikke længere er gyldige.
   c) Oplysningerne skal være dokumenterede."

"

11)  I artikel 39 tilføjes følgende stk. 11:"

"11. Medlemsstaternes nationale insolvenslove forhindrer ikke en CCP i at handle i overensstemmelse med artikel 48, stk. 5-7, for så vidt angår de aktiver og positioner, som er registreret på de konti, der er omhandlet i stk. 2-5 i denne artikel."

"

12)  I artikel 56 foretages følgende ændringer:

a)  Stk. 1 affattes således:"

"1. Med henblik på artikel 55, stk. 1, indgiver et transaktionsregister én af følgende ansøgninger til ESMA:

   a) en ansøgning om registrering
   b) en ansøgning om udvidelse af registreringen, hvis transaktionsregistret allerede er registreret i henhold til kapitel III i forordning (EU) 2015/2365."

"

b)  Stk. 3 affattes således:"

"3. For at sikre ensartet anvendelse af denne artikel udarbejder ESMA udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder, som præciserer:

   a) oplysningerne i ansøgningen om registrering, jf. stk. 1, litra a)
   b) oplysningerne i en forenklet ansøgning om udvidelse af registreringen, jf. stk. 1, litra b).

ESMA forelægger disse udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder for Kommissionen senest den [12 måneder efter denne ændringsforordnings ikrafttræden].

Kommissionen tillægges beføjelse til at vedtage de i første afsnit omhandlede reguleringsmæssige tekniske standarder i overensstemmelse med artikel 10-14 i forordning (EU) nr. 1095/2010."

"

c)  Stk. 4 affattes således:"

"4. For at sikre ensartede betingelser for anvendelsen af stk. 1 udarbejder ESMA udkast til gennemførelsesmæssige tekniske standarder, som præciserer:

   a) formatet for ansøgningen om registrering, jf. stk. 1, litra a)
   b) formatet for ansøgningen om udvidelse af registreringen, jf. stk. 1, litra b).

Med henblik på første afsnit, litra b), udarbejder ESMA et forenklet format.

ESMA forelægger disse udkast til gennemførelsesmæssige tekniske standarder for Kommissionen senest den [9 måneder efter datoen for denne ændringsforordnings ikrafttræden].

Kommissionen tillægges beføjelse til at vedtage de i første afsnit omhandlede gennemførelsesmæssige tekniske standarder i overensstemmelse med artikel 15 i forordning (EU) nr. 1095/2010."

"

12a)   I artikel 62 udgår stk. 5.

12b)   Artikel 63, stk. 1, affattes således:"

"1. ESMA kan med henblik på varetagelse af sine opgaver i henhold til denne forordning foretage alle nødvendige kontrolbesøg på stedet i ethvert forretningslokale eller på enhver ejendom tilhørende de juridiske personer, der er omhandlet i artikel 61, stk. 1. ESMA kan, i det omfang det er nødvendigt for at udføre kontrolbesøget på stedet korrekt og effektivt, foretage besøget uvarslet."

"

12c)   Artikel 63, stk. 2, affattes således:"

"2. De embedsmænd og andre personer, som ESMA har bemyndiget til at foretage kontrolbesøg på stedet, kan betræde forretningslokaler eller ejendom, som tilhører de juridiske personer, der er genstand for ESMA's afgørelse om undersøgelse, og udøve alle de beføjelser, der er omhandlet i artikel 62, stk. 1. De har også beføjelse til at forsegle alle forretningslokaler og bøger eller registre i det for kontrolbesøget nødvendige tidsrum og omfang."

"

12d)  I artikel 63 udgår stk. 8.

12e)  Artikel 64, stk. 4, affattes således:"

"4. Ved indsendelse af dossieret med resultaterne til ESMA underretter efterforskningsembedsmanden de personer, der er genstand for undersøgelserne, herom. De pågældende personer har ret til aktindsigt i sagsakterne med forbehold af andre personers berettigede interesse i, at deres forretningshemmeligheder ikke afsløres. Retten til aktindsigt omfatter ikke fortrolige oplysninger eller ESMA's interne forberedende dokumenter."

"

12f)   Artikel 64, stk. 8 affattes således:"

"8. ESMA henviser sager til strafferetlig behandling til de relevante nationale myndigheder til undersøgelse og eventuel strafferetlig forfølgelse, hvis ESMA i forbindelse med varetagelsen af sine opgaver i henhold til denne forordning fastslår, at der er betydelig grund til at antage, at der muligvis gør sig forhold gældende, der vides at kunne betragtes som en overtrædelse af straffeloven ifølge gældende lovgivning. Endvidere afholder ESMA sig fra at pålægge bøder eller tvangsbøder, hvis det vides, at en allerede truffet afgørelse om frifindelse eller idømmelse af straf på baggrund af et eller flere identiske forhold, eller forhold som i det væsentlige er ens, allerede har antaget retskraft som følge af en straffesag i henhold til national ret."

"

12g)   I artikel 65, stk. 1, udgår andet afsnit.

13)  I artikel 65, stk. 2, foretages følgende ændringer:

a)  I litra a) ændres "20 000 EUR" til "200 000 EUR".

b)  I litra b) ændres "10 000 EUR" til "100 000 EUR".

c)  Følgende litra c) tilføjes:"

"c) for så vidt angår de overtrædelser, der er omhandlet i afsnit IV i bilag I, er bøden på mindst 5 000 EUR og højst 10 000 EUR."

"

13a)   I artikel 67, stk. 1, tilføjes følgende afsnit:"

"Første afsnit anvendes ikke, hvis der er behov for en hurtig indsats for at undgå betydelig og overhængende skade på det finansielle system eller betydelig og overhængende skade på de finansielle markeders integritet, gennemsigtighed, effektivitet og ordnede funktion, herunder stabiliteten eller nøjagtigheden af data, der er indberettet til transaktionsregisteret. I et sådant tilfælde kan ESMA vedtage en foreløbig afgørelse og skal give de berørte personer mulighed for at blive hørt så hurtigt som muligt, efter denne afgørelse er truffet."

"

14)  Artikel 72, stk. 2, affattes således:"

"2. De gebyrer, der pålægges et transaktionsregister, skal dække alle ESMA's rimelige administrative omkostninger i forbindelse med dens registrerings- og tilsynsaktiviteter og skal stå i et rimeligt forhold til det berørte transaktionsregisters omsætning samt typen af registrering og det gennemførte tilsyn."

"

15)  Som artikel 76a indsættes:"

"Artikel 76a

Gensidig direkte adgang til oplysninger

1.  Relevante myndigheder i tredjelande, hvor der er etableret et eller flere transaktionsregistre, skal, hvis det er nødvendigt for udførelsen af deres opgaver, have direkte adgang til oplysninger i transaktionsregistre etableret i Unionen, forudsat at Kommissionen har vedtaget en gennemførelsesretsakt i overensstemmelse med stk. 2 med henblik herpå.

2.  Kommissionen kan på anmodning af de i stk. 1 omhandlede myndigheder vedtage gennemførelsesretsakter i overensstemmelse med undersøgelsesproceduren i artikel 86, stk. 2, til fastsættelse af, om den retlige ramme i den anmodende myndigheds tredjeland opfylder samtlige følgende betingelser:

   a) at transaktionsregistre etableret i det pågældende tredjeland er behørigt godkendt
   b) at der i det pågældende tredjeland løbende føres effektivt tilsyn med transaktionsregistre og foretages effektiv håndhævelse af deres forpligtelser
   c) at der er tavshedspligt, og at denne som minimum svarer til den i denne forordning omhandlede, herunder beskyttelse af forretningshemmeligheder, som myndighederne deler med tredjeparter
   d) at transaktionsregistre, som er godkendt i det pågældende tredjeland, er underlagt en retligt bindende forpligtelse, som kan håndhæves, til at give de enheder, der er omhandlet i artikel 81, stk. 3, direkte og øjeblikkelig adgang til oplysningerne."

"

16)  I artikel 78 tilføjes følgende stk. 9 og 10:"

"9. Et transaktionsregister skal opstille følgende regler og procedurer:

   a) procedurer for effektiv afstemning af oplysninger mellem transaktionsregistre
   b) procedurer, der skal sikre fuldstændigheden og nøjagtigheden af de indberettede oplysninger
   c) regler for korrekt overførsel af oplysninger til andre transaktionsregistre, hvis de modparter eller CCP'er, der er omhandlet i artikel 9, anmoder herom, eller det af andre årsager er nødvendigt.

10.  For at sikre ensartet anvendelse af denne artikel udarbejder ESMA udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder, som præciserer:

   a) procedurerne for effektiv afstemning af oplysninger mellem transaktionsregistre
   b) de procedurer, som transaktionsregistret skal anvende for at kontrollere den indberettende modparts eller indgivende enheds overholdelse af indberetningskravene samt fuldstændigheden og nøjagtigheden af de oplysninger, der indberettes i henhold til stk. 9.

ESMA forelægger disse udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder for Kommissionen senest den [12 måneder efter datoen for denne ændringsforordnings ikrafttræden].

Kommissionen tillægges beføjelse til at vedtage de i første afsnit omhandlede reguleringsmæssige tekniske standarder i overensstemmelse med artikel 10-14 i forordning (EU) nr. 1095/2010."

"

17)  I artikel 81 foretages følgende ændringer:

a)  I stk. 3 tilføjes følgende litra q):"

"q) de relevante myndigheder i et tredjeland, for hvilket der er vedtaget en gennemførelsesretsakt i henhold til artikel 76a."

"

b)  Som stk. 3a indsættes:"

"3a. Et transaktionsregister skal give de modparter og CCP'er, der er omhandlet i artikel 9, stk. 1a, andet afsnit, de oplysninger, der er indberettet på deres vegne."

"

c)  Stk. 5 affattes således:"

"5. For at sikre ensartet anvendelse af denne artikel udarbejder ESMA efter høring af ESCB's medlemmer udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder, som præciserer:

   a) de oplysninger, der skal offentliggøres eller gøres tilgængelige i henhold til stk. 1 og 3
   b) offentliggørelseshyppigheden for de oplysninger, der er omhandlet i stk. 1
   c) de operationelle standarder, der er nødvendige for at aggregere og sammenligne data på tværs af registre, og for at de i stk. 3 omhandlede enheder kan have adgang til disse oplysninger
   d) de vilkår og betingelser samt ordninger, i henhold til hvilke transaktionsregistre giver de enheder, der er omhandlet i stk. 3, adgang, samt den krævede dokumentation.

ESMA forelægger disse udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder for Kommissionen senest den [12 måneder efter datoen for denne ændringsforordnings ikrafttræden].

Ved udarbejdelsen af disse udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder sikrer ESMA, at offentliggørelsen af de oplysninger, der er omhandlet i stk. 1, ikke afslører identiteten af nogen part i en aftale.

Kommissionen tillægges beføjelse til at vedtage de i første afsnit omhandlede reguleringsmæssige tekniske standarder i overensstemmelse med artikel 10-14 i forordning (EU) nr. 1095/2010."

"

18)  Artikel 82, stk. 2, affattes således:"

"2. Beføjelsen til at vedtage delegerede retsakter, jf. artikel 1, stk. 6, artikel 4, stk. 3, artikel 64, stk. 7, artikel 70, artikel 72, stk. 3, artikel 76a og artikel 85, stk. 2, tillægges Kommissionen for en ubegrænset periode."

"

19)  I artikel 85 foretages følgende ændringer:

a)  Stk. 1 affattes således:"

"1. Senest den ... [tre år efter datoen for denne ændringsforordnings ikrafttræden] vurderer Kommissionen anvendelsen af denne forordning og udarbejder en generel rapport. Kommissionen fremsender rapporten til Europa-Parlamentet og Rådet sammen med eventuelle forslag."

"

aa)  Følgende stykke indsættes:"

"1a. Senest den ... [tre år efter datoen for denne ændringsforordnings ikrafttræden] forelægger ESMA Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen en rapport med analyse af virkningerne af de ændringer af indberetningsordningen, der indføres med forordning (EU) 2018/... [nærværende ændringsforordning], på markedsaktørerne. Rapporten skal navnlig vurdere anvendelse og gennemførelse af de respektive bestemmelser, der giver mulighed for at uddelegere indberetning til finansielle modparter og kræver indberetning af aftaler for CCP'er, samt undersøge, hvorvidt disse nye bestemmelser har haft den tilsigtede virkning og reduceret indberetningsbyrden for mindre modparter. Rapporten skal ligeledes undersøge, hvordan disse nye bestemmelser har påvirket konkurrencen mellem transaktionsregistre, og hvorvidt og i hvilket omfang de har ført til et mindre konkurrencepræget miljø og mindre valgfrihed for clearingmedlemmer og deres kunder."

"

b)  Stk. 2 affattes således:"

"2. Senest den [et år efter datoen for denne ændringsforordnings ikrafttræden] og hvert år herefter indtil [to år efter datoen for denne ændringsforordnings ikrafttræden] udarbejder Kommissionen en rapport om, hvorvidt der er udviklet levedygtige tekniske løsninger til pensionsordningers overførsel af kontant og ikke-kontant sikkerhed som variationsmarginer samt om behovet for eventuelle foranstaltninger, der kan lette sådanne løsninger.

Senest den [seks måneder efter datoen for denne ændringsforordnings ikrafttræden] og hvert år herefter indtil ... [to år måneder efter datoen for denne ændringsforordnings ikrafttræden] fremsender ESMA sammen med EIOPA, EBA og ESRB en rapport til Kommissionen om:

   a) hvorvidt CCP'er, clearingmedlemmer og pensionsordninger har ydet en passende indsats og udviklet levedygtige tekniske løsninger, som kan lette pensionsordningers deltagelse i central clearing gennem stillelse af kontant og ikke-kontant sikkerhed som variationsmarginer, herunder sådanne løsningers konsekvenser for markedslikviditet og procyklikalitet samt deres potentielle juridiske eller andre konsekvenser
   b) omfanget og arten af pensionsordningers aktivitet på markeder for clearede og ikke-clearede OTC-derivater efter aktivklasse samt hermed forbundne systemiske risici for det finansielle system
   c) konsekvenserne af pensionsordningernes opfyldelse af clearingforpligtelsen for ordningernes investeringsstrategier, herunder ændringer i fordelingen på likvide og ikke-likvide aktiver
   d) konsekvenserne for pensionsordninger af de clearinggrænseværdier, der er omhandlet i artikel 10, stk. 4
   e) virkningen af andre retlige krav på omkostningsforskellen mellem clearede og ikke-clearede OTC-derivattransaktioner, herunder marginkrav for ikke-clearede derivater og beregningen af gearingsgrad i henhold til forordning (EU) nr. 575/2013
   f) hvorvidt yderligere foranstaltninger er nødvendige for at tilvejebringe en clearingløsning for pensionsordninger.

Kommissionen vedtager en delegeret retsakt, jf. artikel 82, for at forlænge den i artikel 89, stk. 1, omhandlede treårige periode én gang med to år, hvis den konkluderer, at der ikke er udviklet nogen levedygtig teknisk løsning, og at de skadelige virkninger af central clearing af derivataftaler for fremtidige pensionisters pensionsydelser er uforandret."

"

c)  Stk. 3 affattes således:"

"3. Senest den [to år efter datoen for denne ændringsforordnings ikrafttræden] skal Kommissionen enten:

   a) forelægge et forslag om en anden bindende løsning end permanente eller yderligere midlertidige undtagelser fra clearingforpligtelsen for pensionsordninger, hvis den vurderer, at interessenterne ikke har fundet en løsning, eller
   b) vedtage en delegeret retsakt i overensstemmelse med artikel 82 for at forlænge den toårsperiode, der er omhandlet i artikel 89, stk. 1, en gang med et år, men kun hvis den vurderer, at interessenterne er blevet enige om en løsning, og der er behov for yderligere tid til gennemførelsen af denne løsning, eller
   c) lade undtagelsen udløbe og samtidig opfordre interessenterne til at gennemføre deres løsning på forhånd, hvis den vurderer, at der er fundet en løsning.

"

ca)  Følgende stykker indsættes:"

"3a. Senest den … [tre år efter datoen for denne ændringsforordnings ikrafttræden] vedtager Kommissionen en delegeret retsakt, jf. artikel 82, for at forlænge den i artikel 89, stk. 1a, omhandlede treårige periode én gang med to år, men kun hvis den vurderer, at de i artikel 89, stk. 1a, omhandlede små pensionsordninger har gjort de fornødne bestræbelser på at udvikle hensigtsmæssige tekniske løsninger, og at de skadelige virkninger af central clearing af derivataftaler for pensionisters pensionsydelser er uforandrede.

3b.   ESMA forelægger senest den ... [12 måneder efter datoen for denne ændringsforordnings ikrafttræden] en rapport for Kommissionen, hvori det vurderes, hvorvidt listen over finansielle instrumenter, der anses som højlikvide med minimal kredit- og markedsrisiko, i overensstemmelse med artikel 47, kan udvides, og om listen kan inkludere en eller flere pengemarkedsforeninger, der er godkendt i henhold til forordning (EU) nr. 2017/1131."

"

e)  Følgende stykker tilføjes:"

"6. Senest den … [seks måneder efter datoen for denne ændringsforordnings ikrafttræden] forelægger Kommissionen efter høring af ESMA en rapport for Europa-Parlamentet og Rådet om tilpasning af handelsforpligtelsen for derivater i henhold til forordning (EU) nr. 600/2014 til de ændringer, der foretages i henhold til forordning (EU) 2018/... [nærværende ændringsforordning] af clearingforpligtelsen for derivater, navnlig vedrørende omfanget af de enheder, som er underlagt clearingforpligtelsen, samt suspensionsmekanismen. Hvis en sådan tilpasning findes nødvendig, ledsages rapporten af et lovgivningsforslag om indførelse af de nødvendige ændringer.

7.  ESMA forelægger senest den … [18 måneder efter datoen for denne ændringsforordnings ikrafttræden] i samarbejde med EIOPA, EBA og ESRB Kommissionen en rapport, hvori det vurderes, hvorvidt princippet om fair, rimelige, ikke-diskriminerende og gennemsigtige forretningsmæssige vilkår som omhandlet i artikel 4, stk. 3a, effektivt har bidraget til at lette adgangen til clearing.

Kommissionen forelægger senest den ... [to år efter datoen for denne ændringsforordnings ikrafttræden] Europa-Parlamentet og Rådet en rapport, hvori den vurderer, hvorvidt princippet om fair, rimelige, ikke-diskriminerende og gennemsigtige forretningsmæssige vilkår effektivt har bidraget til at lette adgangen til clearing, og om nødvendigt foreslår forbedringer til det pågældende princip. Rapporten tager højde for konklusionerne i den rapport, der er omhandlet i første afsnit, og ledsages af et lovgivningsforslag, hvis det er relevant.

8.  Senest den ... [12 måneder efter datoen for denne ændringsforordnings ikrafttræden] udarbejder Kommissionen en rapport, hvori det vurderes, hvorvidt handler, der er et direkte resultat af efterhandelstjenesteydelser til risikoreduktion, herunder porteføljekomprimering, bør være undtaget fra den clearingforpligtelse, der er omhandlet i artikel 4, stk. 1. I denne rapport tager Kommissionen navnlig hensyn til, i hvilket omfang de reducerer risici, navnlig modpartskreditrisikoen og den operationelle risiko, samt muligheden for at omgå clearingforpligtelsen og muligheden for et incitament til at undlade central clearing. Kommissionen forelægger Europa-Parlamentet og Rådet denne rapport, eventuelt ledsaget af passende lovgivningsforslag.

Men henblik på at bistå Kommissionen med udarbejdelsen af den rapport, der er omhandlet i første afsnit, skal ESMA senest den … [seks måneder efter datoen for denne ændringsforordnings ikrafttræden] i samarbejde med ESRB forelægge Kommissionen en rapport, hvori det vurderes, hvorvidt handler, der er et direkte resultat af efterhandelstjenesteydelser til risikoreduktion, herunder porteføljekomprimering, bør være undtaget fra clearingforpligtelsen. Rapporten skal undersøge porteføljekomprimering og andre tilgængelige efterhandelstjenesteydelser til risikoreduktion, som reducerer ikke-markedsmæssige risici i derivatporteføljer uden at ændre porteføljernes markedsrisiko, såsom transaktioner til genskabelse af balance. Den skal også forklare formålet med og funktionen af sådanne efterhandelstjenesteydelser til risikoreduktion, i hvilket omfang de reducerer risici, navnlig modpartskreditrisikoen og den operationelle risiko, og vurdere behovet for at cleare sådanne handler eller undtage dem fra clearing for at håndtere systemiske risici. Den skal desuden vurdere, i hvilket omfang sådanne tjenesters eventuelle undtagelse fra clearingforpligtelsen virker som et incitament til at undlade central clearing og kan medføre, at modparter omgår clearingforpligtelsen.

9.  Med udgangspunkt i bl.a. konklusionerne fra Kommissionens offentlige høring om kvalitetskontrol af tilsynsrapportering, som blev offentliggjort den 1. december 2017, og den rapport, ESMA har forelagt i henhold til andet afsnit, evaluerer Kommissionen anvendelsen af artikel 9, stk. 1a, og offentliggør en rapport herom senest [12 måneder efter datoen for denne ændringsforordnings ikrafttræden]. Kommissionen forelægger Europa-Parlamentet og Rådet denne rapport, eventuelt ledsaget af passende lovgivningsforslag. I forbindelse med evalueringen af anvendelsen af artikel 9, stk. 1a, vurderer Kommissionen, hvorvidt forpligtelsen til at indberette handler i henhold til artikel 26 i forordning (EU) nr. 600/2014 fører til unødvendig overlappende transaktionsindberetning for ikke-OTC-derivater, og hvorvidt kravet om at indberette ikke-OTC-transaktioner i henhold til artikel 9, stk. 1a, vil kunne lempes uden urimeligt tab af information med henblik på en forenkling af indberetningskæden for ikke-OTC-derivater for alle modparter, navnlig for ikke-finansielle modparter, der ikke er omfattet af den clearingforpligtelse, der er omhandlet i artikel 10, stk. 1, andet afsnit.

ESMA forelægger senest ... [seks måneder efter datoen for denne ændringsforordnings ikrafttræden] i samarbejde med ESRB Kommissionen en rapport, hvori følgende vurderes:

   a) sammenhængen mellem indberetningskravene for ikke-OTC-derivater i henhold til forordning (EU) nr. 600/2014 og i henhold til artikel 9 i nærværende forordning for så vidt angår både oplysninger om den indberettede derivataftale og de relevante enheders adgang til data
   b) hvorvidt det er muligt at tilpasse indberetningskravene for ikke-OTC-derivater i henhold til forordning (EU) nr. 600/2014 og i henhold til artikel 9 i nærværende forordning for så vidt angår både oplysninger om den indberettede derivataftale og de relevante enheders adgang til data, og
   c) gennemførligheden af en forenkling af indberetningskæden for alle modparter, herunder alle indirekte kunder, idet der tages højde for behovet for rettidig indberetning og de retsakter og foranstaltninger, der er vedtaget i henhold til artikel 4, stk. 4, i nærværende forordning og artikel 30, stk. 2, i forordning (EU) nr. 600/2014."

"

20)  Artikel 89, stk. 1, første afsnit, affattes således:"

"1. Indtil den … [to år efter datoen for denne ændringsforordnings ikrafttræden] finder den i artikel 4 fastsatte clearingforpligtelse ikke anvendelse på OTC-derivataftaler, der ved objektiv måling kan godtgøres at reducere investeringsrisici, der er direkte forbundet med den finansielle solvens for pensionsordninger, samt på enheder, der er etableret med det formål at yde kompensation til medlemmer af pensionsordninger i tilfælde af misligholdelse fra en pensionsordnings side.

Pensionsordninger, CCP'er og clearingmedlemmer gør deres yderste for at bidrage til udviklingen af tekniske løsninger, der letter pensionsordningernes clearing af sådanne OTC-derivataftaler.

Kommissionen nedsætter en ekspertgruppe bestående af repræsentanter fra pensionsordninger, CCP'er, clearingmedlemmer og andre relevante parter i sådanne tekniske løsninger med henblik på at overvåge deres indsats og vurdere de fremskridt, der er sket i udviklingen af tekniske løsninger, der letter pensionsordningernes clearing af sådanne OTC-derivataftaler. Ekspertgruppen mødes mindst én gang hvert halve år. Kommissionen tager højde for indsatsen fra pensionsordninger, CCP'er og clearingmedlemmer, når den udarbejder sine rapporter i henhold til artikel 85, stk. 2, første afsnit."

"

20a)  I artikel 89 indsættes følgende stykke:"

"1a. Indtil den [tre år efter datoen for denne ændringsforordnings ikrafttræden] finder den i artikel 4 fastsatte clearingforpligtelse uanset stk. 1 ikke anvendelse på OTC-derivataftaler, der ved objektiv måling kan godtgøres at reducere investeringsrisici, der er direkte forbundet med den finansielle solvens for pensionsordninger i kategorien små pensionsordninger, samt på enheder, der er etableret med det formål at yde kompensation til medlemmer af de pågældende pensionsordninger i tilfælde af misligholdelse fra en sådan pensionsordnings side.

Kommissionen vedtager en delegeret retsakt i overensstemmelse med artikel 82 for at supplere denne forordning ved at fastlægge, hvilke pensionsordninger der kan anses for at være små pensionsordninger i overensstemmelse med første afsnit, under hensyntagen til at kategorien små pensionsordninger ikke må stå for mere end 5 % af de OTC-derivataftaler, der er indgået af pensionsordninger."

"

21)  Bilag I ændres som angivet i bilaget til nærværende forordning.

Artikel 2

Denne forordning træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Denne forordning anvendes fra ... [fem måneder efter datoen for denne ændringsforordnings ikrafttræden].

Uanset nærværende artikels stk. 2 anvendes artikel 1, stk. 7, litra d), samt stk. 8, 10 og 11, fra den [seks måneder efter datoen for denne ændringsforordnings ikrafttræden], og artikel 1, stk. 2, litra c), og stk. 7, litra e), samt stk. 9, stk. 12, litra b) og c), og stk. 16 anvendes fra den [18 måneder efter datoen for denne ændringsforordnings ikrafttræden].

Hvis denne forordning træder i kraft senere end den 16. august 2018, anvendes artikel 89, stk. 1, med tilbagevirkende kraft for alle OTC-derivataftaler, som gennemføres af pensionsordninger efter den 16. august 2018 og inden forordningens ikrafttrædelsesdato.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

Udfærdiget i … , den.

På Europa-Parlamentets vegne På Rådets vegne

Formand Formand

BILAG

I bilag I foretages følgende ændringer:

1)   I afsnit I tilføjes følgende som litra i), j) og k):

"i) et transaktionsregister overtræder artikel 78, stk. 9, litra a), ved ikke at opstille passende procedurer for afstemning af oplysninger mellem transaktionsregistre

j)  et transaktionsregister overtræder artikel 78, stk. 9, litra b), ved ikke at opstille passende procedurer til sikring af fuldstændigheden og nøjagtigheden af de indberettede oplysninger

k)  et transaktionsregister overtræder artikel 78, stk. 9, litra c), ved ikke at opstille passende politikker til korrekt overførsel af oplysninger til andre transaktionsregistre, hvis de modparter og CCP'er, der er omhandlet i artikel 9, anmoder herom, eller det af andre årsager er nødvendigt."

2)   I afsnit IV tilføjes som litra d):

"d) et transaktionsregister overtræder artikel 55, stk. 4, ved ikke rettidigt at underrette ESMA om væsentlige ændringer i betingelserne for dets registrering."

(1) Sagen blev henvist til fornyet behandling i det kompetente udvalg med henblik på interinstitutionelle forhandlinger, jf. forretningsordenens artikel 59, stk. 4, fjerde afsnit (A8-0181/2018).
(2)* Ændringer: Ny eller ændret tekst er markeret med fede typer og kursiv. Udgået tekst er markeret med symbolet ▌.
(3) EUT C […] af […], s. […].
(4) EUT C […] af […], s. […].
(5) Europa-Parlamentets udtalelse af ... (EUT ...) og Rådets afgørelse af …
(6) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 648/2012 af 4. juli 2012 om OTC-derivater, centrale modparter og transaktionsregistre (EUT L 201 af 27.7.2012, s. 1).
(7) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 600/2014 af 15. maj 2014 om markeder for finansielle instrumenter og om ændring af forordning (EU) nr. 648/2012 (EUT L 173 af 12.6.2014, s. 84).
(8) http://www.bis.org/cpmi/publ/d106.pdf
(9) http://www.bis.org/cpmi/publ/d125.pdf
(10) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2015/2365 af 25. november 2015 om gennemsigtighed af værdipapirfinansieringstransaktioner og vedrørende genanvendelse samt om ændring af forordning (EU) nr. 648/2012 (EUT L 337 af 23.12.2015, s. 1).
(11) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 182/2011 af 16. februar 2011 om de generelle regler og principper for, hvordan medlemsstaterne skal kontrollere Kommissionens udøvelse af gennemførelsesbeføjelser (EUT L 55 af 28.2.2011, s. 13).
(12) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1093/2010 af 24. november 2010 om oprettelse af en europæisk tilsynsmyndighed (Den Europæiske Banktilsynsmyndighed), om ændring af afgørelse nr. 716/2009/EF og om ophævelse af Kommissionens afgørelse 2009/78/EF (EUT L 331 af 15.12.2010, s. 12).
(13) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1094/2010 af 24. november 2010 om oprettelse af en europæisk tilsynsmyndighed (Den Europæiske Tilsynsmyndighed for Forsikrings- og Arbejdsmarkedspensionsordninger), om ændring af afgørelse nr. 716/2009/EF og om ophævelse af Kommissionens afgørelse 2009/79/EF (EUT L 331 af 15.12.2010, s. 48).
(14) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1095/2010 af 24. november 2010 om oprettelse af en europæisk tilsynsmyndighed (Den Europæiske Værdipapir- og Markedstilsynsmyndighed), om ændring af afgørelse nr. 716/2009/EF og om ophævelse af Kommissionens afgørelse 2009/77/EF (EUT L 331 af 15.12.2010, s. 84).
(15) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 45/2001 af 18. december 2000 om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger i fællesskabsinstitutionerne og -organerne og om fri udveksling af sådanne oplysninger (EFT L 8 af 12.1.2001, s. 1).
(16) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/65/EU af 15. maj 2014 om markeder for finansielle instrumenter og om ændring af direktiv 2002/92/EF og direktiv 2011/61/EU (EUT L 173 af 12.6.2014, s. 349).
(17) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/138/EF af 25. november 2009 om adgang til og udøvelse af forsikrings- og genforsikringsvirksomhed (Solvens II) (EUT L 335 af 17.12.2009, s. 1).
(18) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 909/2014 af 23. juli 2014 om forbedring af værdipapirafviklingen i Den Europæiske Union og om værdipapircentraler samt om ændring af direktiv 98/26/EF og 2014/65/EU samt forordning (EU) nr. 236/2012 (EUT L 257 af 28.8.2014, s. 1).


Fælles regler for civil luftfart og oprettelse af et europæisk luftfartssikkerhedsagentur ***I
PDF 124kWORD 56k
Beslutning
Tekst
Europa-Parlamentets lovgivningsmæssige beslutning af 12. juni 2018 om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om fælles regler for civil luftfart og oprettelse af Den Europæiske Unions Luftfartssikkerhedsagentur og om ophævelse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 216/2008 (COM(2015)0613 – C8-0389/2015 – 2015/0277(COD))
P8_TA(2018)0245A8-0364/2016

(Almindelig lovgivningsprocedure: førstebehandling)

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til Kommissionens forslag til Europa-Parlamentet og Rådet (COM(2015)0613),

–  der henviser til artikel 294, stk. 2, og artikel 100, stk. 2, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, på grundlag af hvilke Kommissionen har forelagt forslaget for Parlamentet (C8-0389/2015),

–  der henviser til artikel 294, stk. 3, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

–  der henviser til de begrundede udtalelser, som inden for rammerne af protokol nr. 2 om anvendelse af nærhedsprincippet og proportionalitetsprincippet er blevet forelagt af det italienske senat og det maltesiske parlament, om, at udkastet til lovgivningsmæssig retsakt ikke overholder nærhedsprincippet,

–  der henviser til udtalelse af 14. december 2016(1) fra Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg,

–  der henviser til udtalelse af 12. oktober 2016(2) fra Regionsudvalget,

–  der henviser til, at det kompetente udvalg har godkendt den foreløbige aftale i henhold til forretningsordenens artikel 69f, stk. 4, og at Rådets repræsentant ved skrivelse af 22. december 2017 forpligtede sig til at godkende Europa-Parlamentets holdning, jf. artikel 294, stk. 4, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

–  der henviser til forretningsordenens artikel 59,

–  der henviser til betænkning fra Transport- og Turismeudvalget (A8-0364/2016),

1.  vedtager nedenstående holdning ved førstebehandling;

2.  anmoder om fornyet forelæggelse, hvis Kommissionen erstatter, i væsentlig grad ændrer eller agter i væsentlig grad at ændre sit forslag;

3.  pålægger sin formand at sende Parlamentets holdning til Rådet og Kommissionen samt til de nationale parlamenter.

Europa-Parlamentets holdning fastlagt ved førstebehandlingen den 12. juni 2018 med henblik på vedtagelse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2018/... om fælles regler for civil luftfart og oprettelse af Den Europæiske Unions Luftfartssikkerhedsagentur og om ændring af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 2111/2005, (EF) nr. 1008/2008, (EU) nr. 996/2010, (EU) nr. 376/2014 og direktiv 2014/30/EU og 2014/53/EU og om ophævelse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 552/2004 og (EF) nr. 216/2008 og Rådets forordning (EØF) nr. 3922/91

(Eftersom der var indgået en aftale mellem Parlamentet og Rådet, svarer Parlamentets holdning til den endelige retsakt, forordning (EU) 2018/1139.)

(1) EUT C 75 af 10.3.2017, s. 111.
(2) EUT C 88 af 21.3.2017, s. 69.


Nye tunge erhvervskøretøjers CO2-emissioner og brændstofforbrug ***I
PDF 133kWORD 54k
Beslutning
Tekst
Bilag
Europa-Parlamentets lovgivningsmæssige beslutning af 12. juni 2018 om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om overvågning og indberetning af nye tunge køretøjers CO2-emissioner og brændstofforbrug (COM(2017)0279 – C8-0168/2017 – 2017/0111(COD))
P8_TA(2018)0246A8-0010/2018

(Almindelig lovgivningsprocedure: førstebehandling)

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til Kommissionens forslag til Europa-Parlamentet og Rådet (COM(2017)0279),

–  der henviser til artikel 294, stk. 2, og artikel 192, stk. 1, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, på grundlag af hvilke Kommissionen har forelagt forslaget for Parlamentet (C8-0168/2017),

–  der henviser til artikel 294, stk. 3, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

–  der henviser til udtalelse af 18. oktober 2017(1) fra Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg,

–  efter høring af Regionsudvalget,

–  der henviser til, at det kompetente udvalg har godkendt den foreløbige aftale i henhold til forretningsordenens artikel 69f, stk. 4, og at Rådets repræsentant ved skrivelse af 20. april 2018 forpligtede sig til at godkende Europa-Parlamentets holdning, jf. artikel 294, stk. 4, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

–  der henviser til forretningsordenens artikel 59,

–  der henviser til betænkning fra Udvalget om Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed og udtalelse fra Transport- og Turismeudvalget (A8-0010/2018),

1.  vedtager nedenstående holdning ved førstebehandling;

2.  tager Kommissionens erklæringer, der er vedføjet som bilag til denne beslutning, til efterretning;

3.  anmoder om fornyet forelæggelse, hvis Kommissionen erstatter, i væsentlig grad ændrer eller agter i væsentlig grad at ændre sit forslag;

4.  pålægger sin formand at sende Parlamentets holdning til Rådet og Kommissionen samt til de nationale parlamenter.

Europa-Parlamentets holdning fastlagt ved førstebehandlingen den 12. juni 2018 med henblik på vedtagelse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2018/… om overvågning og indberetning af nye tunge køretøjers CO2-emissioner og brændstofforbrug

(Eftersom der var indgået en aftale mellem Parlamentet og Rådet, svarer Parlamentets holdning til den endelige retsakt, forordning (EU) 2018/956.)

BILAG TIL DEN LOVGIVNINGSMÆSSIGE BESLUTNING

ERKLÆRINGER FRA KOMMISSIONEN

Forslag om CO2-standarder for tunge erhvervskøretøjer

Som bebudet i meddelelsen af 8. november 2017 "Fremme af lavemissionsmobilitet – En Europæisk Union, der beskytter planeten, styrker forbrugernes rettigheder og forsvarer industrien og arbejdstagerne" (COM(2017)0675) har Kommissionen til hensigt at fremlægge den tredje mobilitetspakke i første halvdel af maj 2018, herunder et forslag om fastsættelse af præstationsnormer for lastvognes CO2-emissioner.

Kalender for udviklingen af VECTO/certificeringsforordningen

Kommissionen følger den tekniske udvikling af værktøjet til beregning af køretøjers energiforbrug (VECTO) med henblik på at inkludere nye kendte teknologier fra 2020 og andre typer af køretøjer, dvs. de tilbageværende lastvogne og busser fra 2020 og påhængskøretøjer fra 2021.

Yderligere oplysninger om udviklingen af VECTO såvel som ændringen af forordning (EU) 2017/2400 vil blive offentliggjort på de af Kommissionens websteder, der er relevante, for at sikre, at interessenter og økonomiske operatører bliver regelmæssigt orienteret.

Udvikling af en vejverificeringstest under certificeringsforordningen

Kommissionen anerkender vigtigheden af at have solide og repræsentative data om tunge erhvervskøretøjers CO2-emissioner og brændstofforbrug.

Det er derfor meningen, at forordning (EU) 2017/2400 skal suppleres med en procedure for verificering og sikring af overensstemmelsen ved VECTO's funktion såvel som de CO2- og brændstofforbrugsrelaterede egenskaber ved de relevante komponenter, særskilte tekniske enheder og systemer. Verificeringsproceduren, der bør omfatte test på vejen af tunge erhvervskøretøjer i produktion, skal efter planen vedtages af Det Tekniske Udvalg for Motorkøretøjer inden udgangen af 2018.

Verificeringsproceduren skal ligeledes danne grundlag for en fremtidig test til verificering af ibrugtagne køretøjers præstationer, der skal foretages af producenter og typegodkendende myndigheder eller af uafhængige tredjeparter.

(1) EUT C 81 af 2.3.2018, s. 95.


Modernisering af uddannelser i EU
PDF 205kWORD 76k
Europa-Parlamentets beslutning af 12. juni 2018 om modernisering af uddannelser i EU (2017/2224(INI))
P8_TA(2018)0247A8-0173/2018

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til Kommissionens meddelelse af 20. september 2011 med titlen "Fremme af vækst og beskæftigelse - en dagsorden for moderniseringen af Europas videregående uddannelser" (COM(2011)0567),

–  der henviser til retten til uddannelse, som defineret i artikel 14 i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder,

–  der henviser til Rådets konklusioner af 20. maj 2014 om effektiv læreruddannelse(1),

–  der henviser til artikel 2 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF),

–  der henviser til Rådets konklusioner af 20. maj 2014 om kvalitetssikring til støtte for uddannelse(2),

–  der henviser til Rådets henstilling af 20. december 2012 om validering af ikkeformel og uformel læring(3),

–  der henviser til Rådets konklusioner af 18. og 19. maj 2015 om, hvilken rolle førskoleundervisningen og primæruddannelsen spiller i skabelsen af kreativitet, innovation og digital kompetence(4),

–  der henviser til Kommissionens meddelelse af 10. juni 2016 om "En ny dagsorden for færdigheder i Europa – En fælles indsats for at styrke den menneskelige kapital, beskæftigelsesegnethed og konkurrenceevnen" (COM(2016)0381) og Europa-Parlamentets beslutning af 14. september 2017 om "En ny dagsorden for færdigheder for Europa"(5),

–  der henviser til artikel 2 i tillægsprotokollen til Europarådets konvention til beskyttelse af menneskerettigheder og grundlæggende frihedsrettigheder, som omhandler retten til uddannelse,

–  der henviser til Europarådets resolution nr. 1904 (2012) om retten til et frit uddannelsesvalg,

–  der henviser til Rådets og Kommissionens fælles rapport fra 2015 om gennemførelse af strategirammen for det europæiske samarbejde på uddannelsesområdet (ET 2020) med titlen "Nye prioritetsområder for det europæiske samarbejde på uddannelsesområdet "(6),

–  der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1288/2013 af 11. december 2013 om oprettelse af "Erasmus+": EU-programmet for uddannelse, ungdom og idræt og om ophævelse af afgørelse nr. 1719/2006/EF, 1720/2006/EF og 1298/2008/EF(7),

–  der henviser til Pariserklæringen af 17. marts 2015 om fremme af medborgerskab og de fælles værdier frihed, tolerance og ikkediskrimination ved hjælp af uddannelse,

–  der henviser til sin beslutning af 28. april 2015 om opfølgning på implementeringen af Bolognaprocessen(8),

–  der henviser til arbejdsdokumentet fra Kommissionens tjenestegrene af 10. juni 2016 om "En ny dagsorden for færdigheder i Europa – En fælles indsats for at styrke den menneskelige kapital, beskæftigelsesegnethed og konkurrenceevnen" (SWD(2016)0195),

–  der henviser til sin beslutning af 2. februar 2017 om gennemførelsen af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1288/2013 af 11. december 2013 om oprettelse af "Erasmus+": EU-programmet for uddannelse, ungdom og idræt og om ophævelse af afgørelse nr. 1719/2006/EF, nr. 1720/2006/EF og nr. 1298/2008/EF(9),

–  der henviser til Rådets henstilling af 19. december 2016 om opkvalificeringsforløb og nye muligheder for voksne(10),

–  der henviser til Kommissionens meddelelse af 7. december 2016 med titlen "Forbedret og moderniseret uddannelse" (COM(2016)0941),

–  der henviser til Kommissionens meddelelse af 30. maj 2017 med titlen "Skoleudvikling og fremragende undervisning for en god begyndelse i livet" (COM(2017)0248),

–  der henviser til Kommissionens meddelelse af 30. maj 2017 om en ny EU-dagsorden for videregående uddannelse (COM(2017)0247),

–  der henviser til Kommissionens forslag af 30. maj 2017 til Rådets henstilling om sporing af færdiguddannede (COM(2017)0249),

–  der henviser til Kommissionens forslag af 5. oktober 2017 til Rådets henstilling om en europæisk ramme for gode og effektive lærlingeuddannelser (COM(2017)0563 – SWD (2017)0322),

–  der henviser til Regionsudvalgets udtalelse af 30. november 2017 om modernisering af skoler og videregående uddannelser,

–  der henviser til udtalelse af 19. oktober 2017 fra Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg om en ny EU-strategi for uddannelse,

–  der henviser til Kommissionens forslag af 17. januar 2018 til Rådets henstilling om fremme af fælles værdier, inklusiv uddannelse og den europæiske dimension i undervisningen (COM(2018)0023),

–  der henviser til Kommissionens forslag af 17. januar 2018 til Rådets henstilling om nøglekompetencer for livslang læring (COM(2018)0024),

–  der henviser til Rådets henstilling af 20. december 2012 om validering af ikkeformel og uformel læring(11),

–  der henviser til Kommissionens meddelelse af 17. januar 2018 om handlingsplanen for digital uddannelse (COM(2018)0022),

–  der henviser til den endelige rapport fra det sociale topmøde om fair job og vækst, der blev afholdt i Göteborg, Sverige, den 17. november 2017(12),

–  der henviser til Rådets konklusioner om førskolepædagogik: hvordan vi giver alle vores børn den bedste begyndelse i fremtidens verden – den 3090. samling i Rådet for Uddannelse, Ungdom, Kultur og Sport(13) afholdt den 19. og 20. maj 2011,

–  der henviser til sin beslutning af 14. marts 1984 om det frie valg af undervisning i Det europæiske Fællesskab (14),

–  der henviser til Rådets konklusioner af 11. maj 2010 om internationalisering af højere uddannelse(15),

–  der henviser til den fælles meddelelse fra Kommissionen og Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik til Europa-Parlamentet og Rådet af 8. juni 2016 "En EU-strategi for internationale kulturelle forbindelser" JOIN(2016)0029 og til Parlamentets beslutning af 5. juli 2017 herom(16),

–  der henviser til artikel 26 i verdenserklæringen om menneskerettighederne,

–  der henviser til Europarådets charter om uddannelse i demokratisk medborgerskab og menneskerettighedsuddannelse, der blev vedtaget inden for rammerne af henstilling CM/Rec(2010)7,

–  der henviser til artikel 10 i konventionen fra 1979 om afskaffelse af alle former for diskrimination imod kvinder,

–  der henviser til det strategiske mål B i Beijingerklæringen og -handlingsprogrammet (1995),

–  der henviser til artikel 6, 28 og 29 i FN's konvention om barnets rettigheder,

–  der henviser til 2030-dagsordenen for bæredygtig udvikling, der blev vedtaget i september 2015, og som trådte i kraft den 1. januar 2016, og navnlig målene for bæredygtig udvikling 4 og 5,

–  der henviser til forretningsordenes artikel 52,

–  der henviser til betænkning fra Kultur- og Uddannelsesudvalget og udtalelsen fra Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender og Udvalget om Kvinders Rettigheder og Ligestilling (A8-0173/2018),

A.  der henviser til, at i henhold til artikel 6e i TEUF ligger kompetencen for uddannelse og erhvervsuddannelse hos medlemsstaterne, men Den Europæiske Union spiller en vigtig støttende rolle med hensyn til fastlæggelse af udfordringer og mål og fremme og udveksling af bedste praksis;

B.  der henviser til, at retten til uddannelse er en grundlæggende menneskeret, og uddannelse i alle dens former og på alle niveauer skal have følgende indbyrdes forbundne og væsentlige kendetegn: a) tilgængelighed b) adgang c) accept og d) tilpasning;

C.  der henviser til, at den vigtigste prioritet for den europæiske søjle for sociale rettigheder er sikring af inklusiv almen og faglig uddannelse samt livslang læring af høj kvalitet;

D.  der henviser til, at lige muligheder er et af hovedformålene med uddannelse, og adgang til uddannelse skal derfor være ikke-diskriminerende; der henviser til, at med henblik herpå skal der gøres en yderligere indsats for at sikre, at alle og især de mest sårbare grupper, personer med handicap og særlige behov samt dårligt stillede grupper har de samme muligheder for at få adgang til og afslutte en uddannelse og erhvervsuddannelse og erhverve færdigheder på alle niveauer;

E.  der henviser til, at de europæiske uddannelsessystemer repræsenterer en enorm rigdom af kulturel, social og sproglig mangfoldighed, samtidig med at medlemsstaterne har sammenfaldende mål og udfordringer, såsom sikring af lige adgang til uddannelse for alle, hvilket kan tages op på europæisk plan;

F.  der henviser til, at uddannelsessystemernes mulighed for at imødekomme samfundsmæssige, økonomiske og personlige behov afhænger af deres kvalitet, tilgængelighed, diversitet, effektivitet og lighed samt af tilstrækkelige menneskelige, finansielle og materielle ressourcer;

G.  der henviser til, at det er vigtigt at huske på, at uddannelsessystemerne, herunder læreruddannelserne, er blevet påvirket den økonomiske og finansielle krise, og at offentlige midler til uddannelse spiller en grundlæggende rolle i EU's uddannelsessystemer; der henviser til, at løbende og øget finansiel støtte til uddannelse, herunder til uddannelse af lærere og deres arbejdsvilkår samt til forskning derfor er afgørende for at sikre fri, inklusiv og tilgængelig offentlig uddannelse;

H.  der henviser til, at almen og faglig uddannelse bør bidrage til unges personlige udvikling og vækst for at gøre dem til proaktive og ansvarlige borgere, der er klædt på til at leve og arbejde i en teknologisk avanceret og globaliseret verden, og give dem det grundlæggende sæt af kompetencer til livslang læring, der er defineret som en kombination af den viden, de færdigheder og de holdninger, som er nødvendige for personlig udfoldelse og udvikling, aktivt medborgerskab og beskæftigelse;

I.  der henviser til, at kvaliteten af undervisningen er en vigtig faktor for elevernes og de studerendes resultater, og at stærk støtte til fremme af kvaliteten i undervisningen og kvalifikationerne hos underviserne derfor er blandt prioriteterne i EU-samarbejdet på uddannelsesområdet;

J.  der henviser til, at retten til uddannelse omfatter friheden til at grundlægge uddannelsesinstitutioner under overholdelse af de demokratiske principper samt forældres ret til at sikre, at deres børn undervises i henhold til deres religiøse, filosofiske og pædagogiske overbevisning;

K.  der henviser til, at den åbne koordinationsmetode, der benyttes inden for uddannelse, giver medlemsstaterne mulighed for at udforme og gennemføre en fælles strategi for almen og faglig uddannelse, herunder onlineplatformen ET 2020 (2020-rammen for almen og faglig uddannelse); der henviser til, at benchmarks for denne strategi årligt analyseres og evalueres i Uddannelsesovervågningsrapporten, der både behandler situationerne i medlemsstaterne og i hele EU;

L.  der henviser til, at i den seneste Uddannelsesovervågningsrapport, som blev offentliggjort i 2017, anerkender Kommissionen, at på trods af vedvarende fremskridt i nedbringelsen af antallet af unge, der forlader uddannelsessystemet tidligt, er antallet af dem fortsat meget højt i hele EU;

M.  der henviser til, at det fremgår af de seneste PISA-tests, at 20,6 % af EU's skoleelever har problemer med erhvervelsen af grundlæggende færdigheder inden for læsning, matematik og naturvidenskab, og at et betydeligt antal europæiske borgere mangler læse- og skrivefærdigheder; der henviser til, at dette giver anledning til alvorlig bekymring med hensyn til videre læring, personlig udvikling og passende deltagelse i det offentlige liv og på arbejdsmarkedet;

N.  der henviser til, at sikring af adgang til førskoleundervisning og pasningsordninger af høj kvalitet for alle børn er nøglen til en god start på livet og et godt uddannelsesforløb;

O.  der henviser til, at velkvalificeret personale er en grundlæggende faktor i førskoleundervisnings- og pasningsordningstjenester;

P.  der henviser til, at fremme af mobilitet for studerende og personale er en vigtig del af Europas videregående uddannelsessystemer, og at mobilitet bidrager til unges udvikling og kan fremme økonomiske og sociale fremskridt; der henviser til, at der er behov for en kvalitativ forbedring og øget finansiel støtte for at øge mobiliteten for studerende og ansatte under Erasmus +;

Q.  der henviser til, at innovationer inden for metodologi og digital teknologi har potentiale til at udvide adgangen til indhold og viden, men at de ikke kan erstatte den personlige kontakt og informationsudvekslingen, hverken blandt de studerende eller mellem de studerende og lærerne, og ikke bør blive prioriteret af uddannelsessystemerne;

R.  der henviser til, at ligestilling mellem kønnene er et grundlæggende princip i Den Europæiske Union, som er fastsat i traktaterne, og som bør afspejles i alle EU's politikker, ikke mindst inden for uddannelse og kultur;

S.  der henviser til, at uddannelse er et stærkt instrument til at imødegå kønsbestemt ulighed og diskrimination, men det kan også ofte videreføre eller forværre eksisterende forskelsbehandling; der henviser til, at uligheden mellem mænd og kvinder i uddannelsessystemet både hindrer den personlige udvikling og beskæftigelse og påvirker en lang række sociokulturelle områder;

T.  der henviser til, at den kønsbetingede forskel i beskæftigelsesfrekvens var 11,6 procentpoint i 2015, selv om tre femtedele (57,6 %) af alle kandidater fra videregående uddannelser var kvinder(17);

Viden er en vigtig økonomisk ressource samt en kilde til borgernes velfærd

1.  erklærer, at almen uddannelse af høj kvalitet er et afgørende element i den personlige, kulturelle, samfundsmæssige og erhvervsmæssige udvikling i et videnbaseret samfund;

2.  mener, at beskyttelsen af de europæiske fælles værdier og opfyldelsen af EU's økonomiske og sociale målsætninger for konkurrenceevne og bæredygtig vækst er knyttet til uddannelse af høj kvalitet gennem fremme af demokratiske værdier, menneskerettigheder, social samhørighed, integration og individuel fremgang;

3.  understreger den afgørende rolle, som uddannelse spiller i udformningen af fremtidens Europa både økonomisk og socialt, samtidig med at de europæiske borgeres behov imødekommes, og der opbygges et samfund, hvor forskellige borgere forenes gennem deres fælles grundlæggende værdier;

4.  understreger, at uddannelses- og videreuddannelsessystemer af høj kvalitet fremmer aktivt borgerskab og fælles værdier og dermed medvirker til at skabe et åbent, inklusivt, pluralistisk, demokratisk og tolerant samfund;

5.  understreger den rolle, som uddannelse spiller i at hjælpe de studerende med at udvikle etiske og borgerretlige værdier og blive til aktive, ansvarlige og fordomsfrie samfundsborgere, der er i stand til at udøve og forsvare deres demokratiske rettigheder og påtage sig deres ansvar i samfundet, værdsætte diversitet, spille en aktiv rolle i det demokratiske liv og tage ansvar for sig selv og for deres fællesskaber; understreger i denne forbindelse betydningen af uddannelse i medborgerskab, samfundsforhold, etik og miljø;

6.  understreger, at for at de unge kan imødegå udfordringer og blive aktive europæiske borgere og have fremgang i deres liv og på arbejdsmarkedet og samtidig skabe verdens fremtid skal kvalitetsfuld og inklusiv uddannelse give dem den viden, de færdigheder, det mediekendskab og den kritiske og selvstændig tænkning, der er nødvendig, samt demokratiske holdninger;

7.  understreger, at sikring af lige adgang til inklusiv uddannelse af høj kvalitet er nøglen til at opnå fortsat social samhørighed gennem bekæmpelse af fattigdom, social udelukkelse af personer, der er dårligt stillede og fra udsatte miljøer, og kønsstereotyper, og derfor stadig udgør den største hjælp til social mobilitet;

8.  bemærker, at uddannelse af høj kvalitet kan fremme forskning og innovation i Europa, som både er relevant og til gavn for samfundet;

9.  anerkender betydningen af uddannelse i at udvikle kulturelle kompetencer og tilskynde til kulturel udvikling; opfordrer til et tættere samspil mellem den uddannelsesmæssige og kulturelle sektor ved at give kunst og kultur en aktiv rolle i formelle, uformelle og ikkeformelle uddannelsesmæssige sammenhænge;

10.  bemærker den rolle, som uddannelse spiller i udviklingen af en positiv holdning til livslang læring, som sætter mennesker i stand til at tilpasse sig de ændrede krav i den moderne verden;

11.  minder om, at skoler og uddannelsesinstitutioner spiller en central rolle med hensyn til at fostre og fremme en positiv holdning til læring, herunder livslang læring;

Ændringerne i den uddannelsesmæssige virkelighed og de dermed forbundne udfordringer

12.   mener, at en altomfattende tilgang til uddannelsespolitikken, der nyder stærk politisk og offentlig støtte, er afgørende for den uddannelsesmæssige reformproces, og at det for at nå disse mål er afgørende at inddrage både samfundet som helhed og alle relevante og interesserede aktører, herunder forældre;

13.  mener, at en effektiv forvaltning og en tilstrækkelig finansiering af alle uddannelsessystemer, uddannelsesressourcer og undervisning, der er moderne og af høj kvalitet, samt motiverede og kompetente lærere og livslang læring er afgørende for at opnå både lighed, mangfoldighed og topkvalitet i uddannelserne;

14.  understreger de muligheder, som nye informations- og kommunikationsteknologier (IKT) og innovation kan give som instrumenter til at tilbyde nye muligheder inden for uddannelse, opfylde de enkelte elevers behov mere effektivt (herunder særlige uddannelsesmæssige behov) og øge fleksibiliteten i lærings- og undervisningsformer, individualisering og ansvarsforhold samt fremme interaktive former for samarbejde og kommunikation;

15.  understreger de muligheder, som digitalisering og oprettelse af fælles uddannelsesplatforme giver for moderne uddannelse, specielt med hensyn til fjernundervisning og blandet læring, hvilket skulle give mulighed for mere fleksibilitet i uddannelsesformerne ved at skræddersy dem bedre til de lærendes individuelle livsvilkår og dermed fremme livslang læring, uddannelse af høj kvalitet, tilgængelighed og udvikling af fremtidige kvalifikationer; understreger behovet for alderspassende IKT og medielæseplaner, som respekterer barnets udvikling og trivsel, og fremhæver vigtigheden af både ansvarligt brug og kritisk tænkning;

16.  bemærker, at effektiv undervisning og læring ved hjælp af digitale teknologier kræver lige adgang, et godt niveau af digitale færdigheder, læringsressourcer af høj kvalitet, uddannelse i at tilpasse teknologien til pædagogiske formål samt fremme af de holdninger og den motivation, der kræves for meningsfyldt digital deltagelse; mener, at digitale færdigheder og mediekendskab bør være en væsentlig del af uddannelsespolitikker og bl.a. omfatte medborgerlige kompetencer og kritisk tænkning; understreger i denne henseende vigtigheden af at kunne foretage en kritisk vurdering af kilder og deres pålidelighed og af mediekendskabsprojekter;

17.  erkender, at i en stadig mere globaliseret og digitaliseret verden er innovative og relevante former for læring, undervisning og evaluering nødvendige sammen med en tilstrækkelig uddannelsesinfrastruktur, som muliggør gruppearbejde og gruppeundervisning og stimulerer kreativ tænkning og problemløsning sammen med andre progressive uddannelsesmetoder; minder om betydningen af at inddrage studerende, lærere og andet skolepersonale i evalueringen af om og hvordan, læringsmålene er blevet opfyldt;

18.  bemærker, at der skal gøres en ekstra indsats for at tilpasse det uddannelsesmæssige paradigme, således, at der bliver bedre balance mellem en tilgang, der fokuserer på lærer og indhold, og som individuelt og specifikt er tilpasset de lærende og deres livsbetingelser, og en forståelsesbaseret tilgang, der kombinerer læringsmetoder, der er tilpasset både traditionelle og internetbaserede læringsmoduler, hvilket vil styrke individualiseringen af uddannelsesprocessen og øge fastholdelsesprocenten og beståelsesprocenten;

19.  understreger, at uddannelsessystemerne bør fremme og udvikle tværfaglige, samarbejdsfokuserede og kreative tilgange og teamwork, der har til formål at give eleverne og de studerende viden og færdigheder herunder tværfaglige og bløde kompetencer samt professionelle tværfaglige, sociale og medborgerskabsmæssige kompetencer;

20.  minder om, at undervisning og læring af høj kvalitet er en kontinuerlig proces, som omfatter dialog, en evne til at dele og til at stille spørgsmål, og at det bør gives forrang, når uddannelsessystemerne moderniseres;

21.  understreger, at fremme af lige adgang til inklusiv uddannelse af høj kvalitet er afgørende for integration i samfundet af elever med handicap og for deres autonomi; opfordrer medlemsstaterne til at lette adgangen til almen inkluderende kvalitetsuddannelse under hensyntagen til behovene hos alle elever med alle former for handicap, hvilket eksempelvis vil sige at give døve børn tosproget inklusiv uddannelse, der tager højde for deres særlige sproglige behov; opfordrer skolerne til at tilbyde både formelle og uformelle differentierede tjenester og ekstra støtte, bl.a. ved at udnytte potentialet i nye teknologier, således at de individuelle behov hos alle lærende kan opfyldes; opfordrer Kommissionen til at overvåge skolerne med hensyn til deres ikkeafvisningspolitik og opstille handicapspecifikke indikatorer i Europa 2020-strategien;

22.  fastholder, at de europæiske uddannelsessystemer først og fremmest skal tage sigte på at udvikle ræsonnement, refleksion og videnskabelige nysgerrighed, at de skal kunne bygge på grundlagene af en kunstnerisk, videnskabelig og teknisk humanistiske kultur, og at de med udgangspunkt i den konkrete lokale, regionale, nationale og europæiske virkelighed skal kunne give den uddannelse, der er nødvendig for at løse de nationale og europæiske problemer og øge bevidstheden om problemer i det internationale samfund;

23.  anerkender tilstedeværelsen af individuelle forskelle i kognitive evner og personlighedstræk, som i samspil med sociale og miljømæssige faktorer har betydning for uddannelsesresultaterne; fremhæver i denne sammenhæng, at uddannelse er mere effektiv, egalitær og retfærdig, når der tages højde for disse forskelle;

24.  anerkender, at det i en konkurrencepræget verden er afgørende at opdage og fremme europæiske talenter så tidligt som muligt;

25.  understreger, at det er muligt at forbedre de gennemsnitlige uddannelsesresultater og samtidig stimulere talentfulde studerende til at opnå topresultater; bemærker i denne forbindelse betydningen af at udforme passende interventionsprogrammer til at styrke de psykologiske træk, der er relevante for at maksimere folks potentiale;

26.  fremhæver behovet for at lægge vægt på visuelle færdigheder som en ny livskompetence i erkendelse af, at mennesker nu om dage i langt højere grad kommunikerer via billeder end via traditionelle kommunikationsformer;

27.  bemærker forslaget om at oprette et europæisk uddannelsesområde, som det blev fremlagt på det sociale topmøde om fair job og vækst, der blev afholdt i Göteborg i 2017; minder om, at dette initiativ bør fremme samarbejde, gensidig anerkendelse af eksamensbeviser og kvalifikationer og øget mobilitet og vækst;

28.  støtter Rådets konklusioner af 14. december 2017, hvori der opfordres til at fremme studerendes mobilitet og deltagelse i uddannelsesmæssige og kulturelle aktiviteter, bl.a. gennem et "europæisk studiekort", der skal lette anerkendelsen af beståede eksamener på videregående uddannelser i andre medlemsstater;

29.  mener, at Erasmus+ er EU's flagskibsprogram inden for uddannelse, og at dets virkninger og popularitet er blevet fuldt ud bekræftet gennem årene; opfordrer derfor til, at der bevilliges væsentlig flere midler til dette program i den kommende flerårige finansielle ramme for 2021-2027 med henblik på at gøre det mere tilgængeligt og inklusivt og nå ud til flere studerende og lærere;

30.  understreger, at ungdomsarbejdsløshed er et fælleseuropæisk fænomen, som ifølge indberetningerne er dobbelt så høj som den gennemsnitlige samlede arbejdsløshedsprocent; udtrykker sin bekymring med hensyn til de alarmerende høje tal (Eurostat) for ungdomsarbejdsløsheden i medlemsstaterne i Middelhavsområdet i Spanien (44,4 %), Italien (37,8 %) og Grækenland (47,3 % og for tallet på 30,5 % af unge, der ikke er i beskæftigelse eller under uddannelse (NEET'er));

31.  påpeger, at uagtet at der er to millioner ledige stillinger i EU, sidder 30 % af de kvalificerede unge med eksamensbeviser i job, der ikke svarer til deres kvalifikationer og ambitioner, mens 40 % af de europæiske arbejdsgivere har svært ved at finde folk med de nødvendige færdigheder(18);

32.  fastholder, at der på alle niveauer i uddannelsessystemerne er behov for at holde sig kønsaspektet for øje og derfor tage hensyn til behovet hos personer, der er udsat for forskellige former for forskelsbehandling, herunder personer med handicap, LGBTI-personer og personer fra marginaliserede samfundsgrupper;

Førskoleundervisning og børnepasning

33.  understreger, at adgang til førskoleundervisning og børnepasning af høj kvalitet skaber et grundlag for mere retfærdige og effektive uddannelsessystemer samt sikrer den enkeltes personlige udvikling og trivsel og lægger grunden til effektiv læring senere i skolen;

34.  understreger de store fordele for alle børn ved at deltage i førskoleundervisning, navnlig børn fra dårligt stillede grupper og understreger i denne forbindelse vigtigheden af at sikre, at alle børn har adgang til førskoleundervisning og børnepasningsordninger; noterer sig med bekymring, at efterspørgslen efter førskoleundervisning og børnepasning i flere lande er højere end udbuddet, navnlig for småbørn;

35.  understreger betydningen af at overvåge kvaliteten af førskoleundervisning og børnepasning for at give børn mulighed for at udvikle deres kognitive færdigheder og for at afgøre, om der tages hensyn til barnets tarv;

Skoleuddannelse

36.  betragter skoler som selvstændige centre, der fremmer kritisk og kreativ tænkning, demokratiske værdier og aktivt borgerskab; mener, at skoler bør fokusere på at hjælpe unge med at erhverve de kvalifikationer, der er nødvendige for at forstå og anvende de tilgængelige oplysninger, og på at udvikle deres læringsautonomi og sprogfærdigheder;

37.  påpeger, at alle skoleelevers specifikke behov bør være i fokus i et effektivt skolesystem, hvilket kræver fastsættelse af fælles mål og en klar dagsorden for gennemførelsen af disse samt et nært samarbejde mellem hele skolesamfundet og interessenterne, hvor det er relevant;

38.  mener, at moderne læseplaner bør være kompetencedrevne, forbedre personlige færdigheder og sundheds- og fremtidsorienterede livsfærdigheder og fokusere på formativ evaluering og elevernes fysiske og følelsesmæssige trivsel; mener, at enhver elev skal have mulighed for at udnytte sit fulde intellektuelle potentiale; understreger, at udvikling og styrkelse af færdigheder er en kontinuerlig proces, som er nyttig på alle uddannelsesniveauer og på arbejdsmarkedet, og at færdigheder og kompetencer bør tages i betragtning både i uddannelsesprocessen og i anerkendelsen af uddannelsesmæssige kvalifikationer;

39.  understreger, at beherskelse af grundlæggende skrive-, læse- og regnefærdigheder er afgørende for eleverne for at sikre deres videre læring, personlige udvikling og erhvervelse af digitale kompetencer; understreger, at strategirammen for det europæiske samarbejde på uddannelsesområdet (ET2020) og Kommissionens dagsorden for nye kvalifikationer bør supplere nationale foranstaltninger og støtte medlemsstaterne i denne henseende; opfordrer medlemsstaterne og uddannelsesinstitutionerne til at styrke de grundlæggende færdigheder via blandt andre løsninger projekt- og problembaseret undervisning;

40.  mener, at medlemsstaterne bør sikre, at ingen forlader skolen uden grundlæggende færdigheder, herunder grundlæggende digitale færdigheder; understreger, at de fleste job nu kræver større læse- og regnefærdigheder, digitale færdigheder og andre centrale færdigheder, og at moderne uddannelsessystemer derfor bør kombinere alle de otte nøglekompetencer, der er skitseret i Kommissionens forslag til Rådets henstilling om nøglekompetencer for livslang læring, som også omfatter viden og holdninger; glæder sig over, at også digitale færdigheder defineres som grundlæggende færdigheder i forslaget;

41.  mener, at uanset den nye teknologis indvirkning på uddannelse bør skolen fortsat være en grundlæggende læringsmiljø, hvor potentialer udvikles, og hvor den enkelte kan finde plads og tid til personlig og social udvikling;

42.  henleder opmærksomheden på, at det at give skoler mere autonomi med hensyn til læseplaner, evaluering og finansiering har vist sig at øge elevernes præstationer, forudsat at der udøves en effektiv skolestyring og skolebaseret ansvarlighed for elevernes læring;

43.  fremhæver den positive virkning af kulturel mangfoldighed og flersprogethed i skolerne på elevernes sproglige og kognitive udvikling og på fremme af interkulturel bevidsthed, respekt og pluralisme;

44.  understreger behovet for at styrke sprogindlæringen med henblik på at beherske to sprog ud over modersmålet og på gymnasieniveau at fremme undervisning på et ikke-modersmål i mindst to fag;

45.  understreger, at udveksling af elever mellem gymnasier skaber et stærkt incitament hos eleverne til at tilegne sig færdigheder, kompetencer, holdninger og værdier, der hører til et dynamisk EU-borgerskab, og udvikle en konstruktiv og kritisk tankegang;

46.  understreger behovet for at gøre skolerne mere åbne med henblik på at fremme anerkendelsen af ikke-formel og uformel læring og sikre en mere gnidningsfri overgang mellem forskellige uddannelsesveje, såsom tekniske og akademiske;

47.  understreger, at elever skal tilskyndes til at bruge selvvurderingsteknikker til at måle deres læringsfremskridt; opfordrer uddannelsesinstitutionerne til at sikre, at feedbackværktøjer giver nyttige informationer gennem brug af forskellige instrumenter, såsom elevspørgeskemaer, fokusgrupper og forslagskasser;

48.  understreger betydningen af at føre et aktivt liv med sport; understreger i denne sammenhæng behovet for at fremme fysiske aktiviteter og idræt og give dem større betydning i læseplanerne på alle niveauer samt styrke mulighederne for at indgå samarbejder mellem uddannelsesinstitutioner og lokale idrætsforeninger; tilskynder også til uddannelsesinitiativer og aktiviteter uden for den almindelige skolegang med henblik på at støtte opfyldelsen af elevernes individuelle behov og interesser, samtidig med at der bygges bro til lokalsamfund;

49.  understreger, at uddannelse, erhvervsuddannelse samt frivilligt og lokalt samfundsarbejde af høj kvalitet spiller en vigtig rolle med henblik på at øge status for de arbejdsbaserede erhverv;

50.  bemærker, at der skabes et betydeligt antal nye job i brancher, som beskæftiger sig med vedvarende energi, og at de grønne sektorer og erhverv bør afspejles i skolernes undervisningsplaner i overensstemmelse hermed;

51.  understreger, at informationshåndteringsfærdigheder, kritisk tænkning og evnen til at anvende erhvervet viden er vigtige mål for den akademiske uddannelse;

52.  anerkender nødvendigheden af at styrke videntrekanten og forbedre forbindelserne mellem forskning og undervisning ved at afsætte tilstrækkelige ressourcer til relevante programmer og ved at sikre, at studerende, der er involveret i forskningsprogrammer, bevilges tilstrækkelige finansielle midler til at udføre deres forskning;

53.  mener, at de videregående uddannelsessystemer bør være mere fleksible og åbne, at vekseluddannelsesforløb på universiteter og højere læreanstalter bør fremmes, navnlig ved at fremme lærlingeuddannelser, at der bør gives mulighed for anerkendelse af uformel og ikke-formel læring, at der bør sikres en mere gnidningsfri overgang mellem de forskellige uddannelsesniveauer, herunder mellem erhvervsuddannelse og videregående uddannelser, og at forskellige former for programgennemførelse bør fremmes; fremhæver, at ovennævnte bør være baseret på en bedre forståelse af de færdiguddannedes kunnen;

Videregående uddannelse

54.  understreger med henblik på at skabe et europæisk uddannelsesområde betydningen af at støtte samarbejde og af at tage udgangspunkt i alle de europæiske universiteters potentiale og de studerende for at stimulere netværkssamarbejde, internationalt samarbejde og konkurrence;

55.  er af den opfattelse, at en altomfattende tilgang til internationalisering, herunder øget mobilitet for personale og studerende (også praktikanter og lærlinge), og en international dimension i læseplanen samt inden for undervisning, forskning, samarbejde og yderligere aktiviteter bør være et væsentligt element af Europas videregående uddannelsesinstitutioner;

56.  går ind for mere fokus på tværdisciplinære studieprogrammer og opfordrer til, at man samtidig fremmer STEAM-fag (naturvidenskab, teknologi, ingeniørvirksomhed, kunst, matematik), humaniora og samfundsvidenskab; understreger nødvendigheden af at støtte kvinders og andre underrepræsenterede gruppers interesse for STEAM-fag og de relevante erhverv;

57.  er fortaler for et samspil mellem højere uddannelse og samfundet i bred forstand med henblik på at fremme innovativ vækst og social velfærd; mener, at samarbejde mellem højere uddannelsesinstitutioner og eksterne aktører er ønskeligt, da eksterne aktører kan bidrage med viden og ekspertise vedrørende udformningen og gennemførelsen af programmer for videregående uddannelser; understreger dog, at ansvaret for beslutningstagningen altid skal ligge hos de studerende og de pædagogiske eksperter;

58.  anerkender den centrale rolle, som akademikere og studerende spiller, når det gælder udbredelsen af viden, empiriske fund og fakta til den bredere offentlighed; tilskynder i denne forbindelse til økonomisk og politisk uafhængig forskning, som er relevant og gavnlig for samfundet;

59.  fremhæver den rolle, som forskningsbaseret uddannelse og pædagogisk forskning spiller som et værktøj til at fremme aktiv læring, styrke udviklingen af færdigheder og forbedre undervisningsmetoderne;

60.  understreger, at elever skal opmuntres til at bruge selvvurderingsteknikker til at måle deres læringsfremskridt;

Læreren som garant for undervisningens kvalitet

61.  mener, at lærerne og deres færdigheder, engagement og effektivitet er grundlaget for uddannelsessystemerne;

62.  understreger behovet for at tiltrække flere motiverede ansøgere med en sund akademisk eller erhvervsmæssig baggrund og pædagogiske kompetencer til lærererhvervet; ser gerne, at der indføres egnede udvælgelsesprocedurerne og specifikke foranstaltninger og initiativer til at forbedre lærernes status, uddannelse, faglige muligheder, arbejdsforhold, herunder aflønning, der undgår usikre former for beskæftigelse, sociale rettigheder, sikkerhed og beskyttelse, og at lærerne tilbydes støttemateriale, herunder i form af mentorprogrammer, peer-to-peer-undervisning og udveksling af bedste praksis; opfordrer Kommissionen til at fremme større ligestilling mellem kønnene i lærerfaget;

63.  understreger betydningen af at reformere og investere i læreuddannelse helt fra de første faser og gennem hele lærernes faglige udvikling for at give dem solid og opdateret viden, færdigheder og kompetencer, der er grundlæggende for at sikre høje undervisningsstandard, hvilket omfatter forskelligartede undervisningsmetoder såsom fjernundervisning, som de digitale undervisningsteknologier har gjort mulig; understreger betydningen af løbende faglig udvikling af lærere, herunder programmer for livslang læring, efter- og videreuddannelse, omskoling og opkvalificering gennem hele deres karriere, der giver praktiske løsningsmuligheder på de udfordringer, som lærere står over for i klasseværelset, samt af, at lærerne har mulighed for at deltage i internationale udvekslinger, således at en institutionel læringskultur fremmes;

64.  er enig i, at pædagogisk, psykologisk og metodisk uddannelse af høj kvalitet af lærere og undervisere i skoler og på videregående uddannelser er en central forudsætning for en vellykket uddannelse af de kommende generationer; understreger i denne forbindelse betydningen af udveksling af bedste praksis og udvikling af færdigheder og kompetencer gennem internationalt samarbejde og mobilitetsprogrammer såsom Erasmus+ og lønnede praktikophold i andre medlemsstater;

65.  understreger lærerens vigtige rolle, når det gælder om at skabe et rummeligt læringsmiljø, som forudsætter anvendelse af en række metoder og tilgange, der opfylder forskellige behov og dermed giver alle elever mulighed for at blive inddraget i tilrettelæggelsen, opnåelsen og vurderingen af deres læringsresultater; anerkender lærernes afgørende funktion som proaktive vejledere og mentorer, der lærer eleverne, hvordan de skal evaluere informationer, har en støttende rolle i forhold til udfordringer og ruster eleverne til livet;

66.  mener, at inddragelsen af lærere og skoleledere i moderniseringen af uddannelsessystemerne er af afgørende betydning for effektive reformprocesser og for at motivere uddannelsespersonalet til at foretage yderligere forbedringer af skolepolitikkerne;

67.  er af den opfattelse, at en samlet skolepolitik skal sikre effektiv støtte til lærerne, således at uddannelsesmålene nås, der skabes et gunstigt skolemiljø, skolerne bliver velfungerende og udvikles effektivt og styringen bliver præget af samarbejde;

68.  anerkender betydningen af undervisere samt af samarbejdet mellem forældre, lærere og skolemyndigheder inden for formel, ikkeformel eller uformel uddannelse i støtten til nuværende og kommende generationer; opfordrer i den forbindelse til et styrket samarbejde mellem alle relevante aktører inden for formel, ikke-formel og uformel læring;

69.  er af den opfattelse, at et styrket samarbejde mellem skolelærere, forskere og akademikere er gavnligt for alle berørte parter og medfører en forbedring og ajourføring af undervisningsindhold, læringspraksis og pædagogik, ligesom det fremmer innovation, kreativitet og nye færdigheder;

Henstillinger

70.  mener, at det europæiske uddannelsesområde bør fokusere på at nå fælles mål, herunder sikring af undervisning af høj kvalitet for alle og bør udformes i overensstemmelse med eksisterende politikker og bygge på en kritisk vurdering af disse samt på uddannelsesmæssige tendenser og tal i EU og uden for EU for at sikre sammenhæng, konsekvens og opnåelige resultater, samtidig med at der sikres en udvikling af disse politikker, og samtidig med at princippet om kompetencefordeling, nærhedsprincippet og frihedsprincippet overholdes, og den institutionelle og uddannelsesmæssige autonomi sikres;

71.  mener, at det europæiske uddannelsesområde ikke må bringe Bolognaprocessen i fare eller træde i stedet for den, og at Bolognaprocessen snarere bør udvikles og styrkes; understreger vigtigheden af gensidige forbindelser og komplementaritet mellem det europæiske uddannelsesområde og det europæiske område for videregående uddannelse;

72.  opfordrer medlemsstaterne til at støtte oprettelsen af et europæisk uddannelsesområde og styrke samarbejdet om at udvikle og gennemføre målene for det; opfordrer i denne henseende Kommissionen til at sørge for, at idéer og god praksis deles med henblik på at nå disse mål;

73.  støtter som et grundlag for øget samarbejde, der omfatter institutioner for videregående uddannelse både i og uden for EU, oprettelsen af et europæisk netværk af universiteter, der er baseret på en bottom-up-tilgang og universiteternes egne initiativer, og som bl.a. bør bidrage til, at det europæiske uddannelsesområde bliver til et mere innovativt, vitalt og tiltrækkende lærings- og forskningsområde;

74.  opfordrer medlemsstaterne til at anerkende uddannelse som en investering i menneskelig kapital og til at sikre større offentlig finansiering på en gennemsigtig måde af initiativer, der tager sigte på at forbedre kvalitet, inklusivitet og lighed i undervisning og læring;

75.  understreger, at større investeringer i uddannelsessystemer såvel som en modernisering og tilpasning af disse er en afgørende forudsætning for social og økonomisk fremgang; understreger derfor betydningen af at sikre, at sociale investeringer, især i almen uddannelse og erhvervsuddannelse for alle, prioriteres i den kommende programmeringsperiode for den flerårige finansielle ramme for 2020-2026;

76.  opfordrer med hensyn til øget inklusion og uddannelsesvalg til, at der ydes passende finansiel støtte til skoler af alle kategorier og på alle niveauer, dvs. både statslige skoler og almennyttige private skoler, forudsat at det uddannelsesprogram, der tilbydes, er baseret på de principper, der er nedfældet i chartret om Den Europæiske Unions grundlæggende rettigheder, og overholder de retlige systemer og regler og forskrifter vedrørende kvaliteten af uddannelse og anvendelsen af sådanne midler i den pågældende medlemsstat;

77.  mener, at det er på høje tid at foretage de nødvendige investeringer i uddannelsesinfrastruktur i mindre udviklede regioner, idet den koordinerede investering dog altid skal tilpasses de særlige kendetegn i den relevante region; understreger, at det i denne forbindelse navnlig er vigtigt at tillade større støtte fra Den Europæiske Investeringsbank og de europæiske fonde for regionale initiativer, som er rettet mod udvikling af uddannelse;

78.  opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at udveksle erfaringer og bedste praksis om offentlige finansieringsmekanismer og -metoder, herunder resultatbaseret finansiering og konkurrencemæssig forskningsfinansiering med henblik på at opnå bæredygtig og gennemsigtig diversificering af finansieringen;

79.  opfordrer til øget samarbejde mellem medlemsstaterne i forbindelse med moderniseringen af uddannelse; opfordrer medlemsstaterne til at begynde at gennemføre principperne under den europæiske søjle for sociale rettigheder, der omfatter metoder til at reducere ulighed i Europa gennem uddannelse, efteruddannelse og livslang læring;

80.  understreger det europæiske semesters rolle med hensyn til at fremme nationale reformer, nemlig ved at fastlægge de uddannelsesrelaterede landespecifikke henstillinger;

81.  forventer, at handlingsplanen for digital uddannelse vil støtte medlemsstaterne og uddannelsesinstitutionerne med hensyn til i højere og mere effektiv grad at gøre brug af den nyeste teknologi inden for læring, undervisning og evaluering, som opfylder standarder for kvalitetssikring; er af den opfattelse, at enhver digital uddannelsesplan regelmæssigt bør foretage en vurdering af forbindelsen mellem digitale undervisningsmidler og kvalifikationsrammer, der baserer sig på læringsresultater;

82.  anbefaler, at medlemsstaterne og uddannelsesinstitutionerne fremmer elevcentrerede og individuelle læringsmetoder, herunder skræddersyede kurser, der er baseret på og som kombinerer den akademiske og faglige erfaring hos den lærende, samt fremmer innovative metoder og interaktion mellem undervisere og studerende med henblik på at støtte videreuddannelse og fremme realiseringen af de forventede læringsresultater, hvor eleverne deltager aktivt i deres egen læringsproces;

83.  opfordrer medlemsstaterne til at følge en helhedsmodel på uddannelsesområdet og også tilbyde de lærende specifikke, fleksible læringstilbud, som kan give dem de nødvendige kernekompetencer til en vellykket indtræden på arbejdsmarkedet;

84.  opfordrer til øget brug af undersøgende, aktiv, projekt- og problembaseret læring i uddannelsesprogrammerne på alle niveauer med henblik på at fremme samarbejde og teamwork; anbefaler, at uddannelsessystemerne bestræber sig på at styrke tværgående og bløde færdigheder og livskompetencer;

85.  understreger, at retten til uddannelse skal sikres for alle handicappede, lige fra førskoleundervisning til universitetet; understreger endvidere vigtigheden af at råde over tilstrækkelige didaktiske og tekniske bevillinger, vurderingsforanstaltninger og kvalificeret personale for at sikre, at handicappede reelt sikres denne ret;

86.  støtter og anerkender gennemførelsen af foranstaltninger vedrørende udvikling af mediekendskab og kritisk tankegang gennem uddannelse og efteruddannelse; minder om de eksisterende forpligtelser på dette område, som er beskrevet i Rådets konklusioner af 30. maj 2016; opfordrer i denne forbindelse Kommissionen til at samordne de politiske udviklinger på EU-plan inden for mediekendskab med henblik på at formidle den nyeste viden og bedste praksis på dette område; opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at udvikle specifikke foranstaltninger for at fremme og støtte medie- og IT-kompetenceprojekter, f.eks. pilotprojektet Media Literacy for All (mediekendskab for alle) og at udvikle en omfattende politik for mediekendskab og IT-kompetence med særligt fokus på skoleuddannelse;

87.  opfordrer medlemsstaterne til at sikre, at der findes muligheder for at udvikle nøglekompetencer med henblik på at bevare og tilegne sig færdigheder med særligt fokus på grundlæggende færdigheder, STEAM-fag, sproglige kompetencer, iværksætterfærdigheder, digitale færdigheder, kreativitet, kritisk tænkning og teamwork; opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at fremme brugen af EU's ramme for nøglekompetencer i forbindelse med alle uddannelser og gøre det muligt at anvende den til formel, ikke-formel og uformel læring og dermed højne dens potentiale som et vigtigt værktøj til livslang læring;

88.  opfordrer medlemsstaterne til at øge offentlighedens kendskab til livslang læring og til at integrere et kønsperspektiv i udviklingen af relevante politikker og programmer med særligt fokus på kvinder, der har et lavere uddannelsesniveau, både i byer og landdistrikter for på at give dem muligheder for opkvalificering;

89.  støtter det styrkede EU-benchmark for deltagelse i livslang læring; opfordrer i denne henseende Kommissionen til at foreslå former for bedste praksis med henblik på at nå dette ambitiøse mål; opfordrer til, at der lægges større vægt på livslang læring på alle uddannelsesniveauer; understreger i denne forbindelse de videregående uddannelsesinstitutioners rolle i gennemførelsen af en strategi for livslang læring, uddannelsen af erhvervsaktive personer, udviklingen af kompetencer og skabelsen af en læringskultur for folk i alle aldre og med forskellig baggrund;

90.  opfordrer Kommissionen til at støtte medlemsstaterne i at udvikle, fremme og styrke efteruddannelses- og uddannelsesprogrammer, der fremmer voksenlæring og aktiv inklusion af voksne i uddannelsessystemet; minder om, at voksenlæring og -uddannelse bør tilbyde en række forskellige læringsveje og fleksible læringsmuligheder, herunder støtte til mennesker til selv at forvalte deres livslange læring og programmer for at give en ny chance til personer, som aldrig har gået i skole, er gået tidligt ud af skolen eller er droppet ud af skolen; opfordrer Kommissionen til at virkeliggøre indgåede forpligtelser, såsom færdighedsgarantien, som er omhandlet i EU's nye dagsorden for færdigheder, og til at gøre en indsats for at forbedre beskæftigelsesmulighederne for lavt kvalificerede voksne i EU;

91.  opfordrer medlemsstaterne til at udvikle projekter på tværs af generationer, der fremmer forståelsen for de udfordringer, som ældre personer står over for, samt giver dem mulighed for at dele deres kvalifikationer, viden og erfaring;

92.  opfordrer til udvikling af synergier og samarbejde mellem formelle, ikke-formelle og uformelle uddannelsesformer; glæder sig over fremskridtene i de seneste år i gennemførelsen af Rådets henstilling om validering af ikke-formel og uformel læring inden udgangen af 2018; opfordrer imidlertid medlemsstaterne til at fortsætte deres bestræbelser ud over 2018 for yderligere at forbedre gennemførelsen af disse henstillinger og til at etablere relevante juridiske rammer og udforme omfattende valideringsstrategier for at muliggøre validering; fremhæver, at anerkendelse af uformel og ikke-formel læring, herunder gennem gratis onlinekurser er af central betydning for idéen om at gøre uddannelse tilgængelig for de dårligere stillede personer;

93.  understreger den vigtige rolle, som forældre spiller som led i uddannelsestrekanten med hensyn til at støtte børns læring; fremhæver fordelene ved forældrenes deltagelse i børns uddannelse med hensyn til at forbedre elevernes præstationer og sikre deres trivsel og skolemæssige udvikling;

94.  opfordrer Kommissionen til at støtte grænseoverskridende initiativer inden for åben læring på internettet;

95.  understreger, at uddannelseskvaliteten bør måles på, i hvor høj grad en elev har tilegnet sig ikke blot viden og kompetencer, men også på evnen til at forfølge og udvikle livslang læring og kreative bestræbelser;

96.  bakker op om Kommissionens indsats for at udarbejde en resultattavle, der skal støtte udvikling af nøglekompetencer samt kompetencebaseret uddannelse, læring og efteruddannelse;

97.  opfordrer medlemsstaterne til at bekæmpe kønsstereotyper inden for uddannelse for at sikre, at kvinder har de samme muligheder og den samme valgfrihed med hensyn til den karriere, de ønsker at forfølge; er i denne forbindelse bekymret over de stereotyper, der stadig eksisterer i undervisningsmaterialet i nogle medlemsstater, og lærernes forskellige adfærdsmæssige forventninger til piger og drenge; påpeger, at det er nødvendigt at indarbejde princippet om kønsligestilling både i lærernes grund- og videreuddannelse samt i undervisningspraksisser med henblik på at fjerne alle hindringer for, at eleverne kan indfri deres fulde potentiale uanset deres køn; opfordrer medlemsstaterne til ved gennemførelsen af ligestillingsforanstaltninger i regionale uddannelsessystemers uddannelsesprogrammer og læseplaner at tage særligt hensyn til regionerne i den yderste periferi i betragtning af den omfattende vold mod kvinder, som registreres der; understreger, at uddannelsessystemer på alle niveauer skal omfatte et kønsaspekt og tage hensyn til behovet hos personer, der udsættes for forskelsbehandling;

98.  opfordrer medlemsstaterne til at fremme principperne om lighed og ikke-diskrimination i uddannelsesinstitutionerne gennem både formel og uformel læring;

99.  anbefaler, at Kommissionen og/eller medlemsstaterne indfører og fremmer en europæisk/national pris, der har fokus på spørgsmålet om kønsligestilling i uddannelsesinstitutionerne, med henblik på at fremme bedste praksis på området;

100.  understreger, at uddannelse er et vigtigt redskab til social integration og forbedring af færdigheder og kvalifikationer blandt indvandrere og flygtninge, både mindreårige og voksne; tilskynder i den forbindelse til at udveksle bedste praksis om integration gennem uddannelse og formidling af fælles værdier, til at forbedre og lette anerkendelsen af eksamensbeviser og kvalifikationer og til at tilbyde stipendier og etablere partnerskaber med universiteter i oprindelseslande samt til at bygge videre på de værdifulde erfaringer med uddannelseskorridorerne;

101.  understreger, at der bør gøres en større indsats for at sikre adgang til uddannelse og erhvervsuddannelse på alle niveauer for elever fra indfødte mindretal og for at støtte uddannelsesinstitutioner, der underviser på modersmålet blandt indfødte etniske eller sproglige mindretal; opfordrer Kommissionen til at fremme programmer, der har fokus på udveksling af erfaringer og bedste praksis med hensyn til undervisning i regionale sprog og mindretalssprog i Europa opfordrer medlemsstaterne til at fremme udviklingen af undervisning i elevers og studerendes modersmål;

102.  opfordrer medlemsstaterne til at øge niveauerne af sproglige kompetencer ved at gøre brug af god praksis såsom officiel certificering af fremmedsproglige færdigheder, der er erhvervet før en vis alder;

103.  opfordrer medlemsstaterne og Kommissionen til at indføre et system af innovative og fleksible tilskud til fremme af talenter, kunstneriske evner og sportstalenter på uddannelsesområdet; støtter de medlemsstater, som søger at indføre stipendieordninger for studerende med dokumenterede sportslige eller kunstneriske evner;

104.  glæder sig i denne forbindelse over Kommissionens meddelelse om en ny dagsorden for færdigheder i Europa 8COM(2016)0381), som indeholder bud på løsninger på problemerne med kvalifikationsmismatch og manglende kvalifikationer og på måder til at finde frem til det rigtige system til anerkendelse af kvalifikationer; opfordrer i denne forbindelse medlemsstaterne til at etablere kvalitetsbaserede tosporede uddannelsessystemer (med den største værdi, hvad angår holistisk personlig vækst og udvikling af kvalifikationer for livslang læring) og erhvervsuddannelsessystemer i samarbejde med lokale og regionale aktører og i overensstemmelse med de enkelte uddannelsessystemers specifikke natur; bemærker fordelene ved og den stigende tiltrækningskraft af hybride erhvervsuddannelsessystemer, der i lige høj grad kombinerer skolebaserede og arbejdspladsbaserede forløb;

105.  anbefaler en styrkelse af uddannelsesvejledningssystemerne, som er et vigtigt instrument til på en fleksibel måde at gennemgå de forskellige uddannelsessystemer, samtidig med at viden og færdigheder øges og ajourføres;

106.  giver sin fulde støtte til uddannelses- og erhvervsvejledning, der er en vigtig uddannelsesmæssig opgave med henblik på at sikre de unge generationers individuelle og sociale udvikling;

107.  mener, at iværksætterånd er en drivkraft for vækst og jobskabelse og en måde til at gøre økonomierne mere konkurrencedygtige og innovative, hvilket bidrager til at styrke kvinders stilling;

108.  fremhæver, at socialt iværksætteri er et område i vækst, som kan sætte skub i økonomien og samtidig afhjælpe afsavn, social udstødelse og andre samfundsproblemer; mener derfor, at iværksætteruddannelser bør indeholde en social dimension og behandle emner såsom fairtrade, sociale virksomheder, virksomhedernes sociale ansvar og alternative forretningsmodeller såsom kooperativer med henblik på at tilstræbe virkeliggørelsen af en mere social, inklusiv og bæredygtig økonomi;

109.  opfordrer medlemsstaterne til at fokusere på uddannelse i iværksætteri og finansielle forhold, frivilligt arbejde og fremmedsprogsfærdigheder i uddannelsen og til også at prioritere disse færdigheder inden for erhvervsuddannelser;

110.  opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at fremme kendskabet til de konkrete beskæftigelsesmuligheder, som erhvervsuddannelser giver adgang til, samt til deres relevans for arbejdsmarkedet;

111.  opfordrer medlemsstaterne til at udvikle former for karrierevejledning, der kan fremme indkredsningen af elevers og studerendes evner og tilbøjeligheder og styrker processen med individualiseret undervisning;

112.  understreger den særlige uddannelsessituation for børn og unge, hvis forældre rejser i Europa i medfør af deres arbejde, og opfordrer Kommissionen til at gennemføre en undersøgelse af disse børn og unges særlige situation med hensyn til de udfordringer, de oplever i forbindelse med førskole- og skolegang;

113.  anbefaler Kommissionen, at den i medfør af artikel 349 i TEUF yder større hjælp til medlemsstater, som har ultraperifære regioner, for at forbedre deres uddannelsessystemer på alle uddannelsesniveauer;

114.  opfordrer medlemsstaterne og de regionale myndigheder til regelmæssigt at vurdere og overvåge relevansen af uddannelsespolitikkerne, -strategierne, og -programmerne og heri også tage hensyn til tilbagemeldinger fra lærere og lærende for at sikre, at uddannelsessystemerne fortsat imødekommer de skiftende behov og den skiftende samfundsøkonomiske situation i det pårørende land; anbefaler at styrke de indbyrdes forbindelser blandt uddannelsespolitikker og andre politikker med henblik på at fremme og vurdere effektiviteten og resultaterne af uddannelsesreformer;

115.  gentager, at det er vigtigt at overvåge resultaterne og konsekvensanalyserne af de EU- programmer, der sigter mod ungdomsbeskæftigelse; bemærker vigtigheden af effektive og bæredygtige investeringer;

116.  sætter pris på Kommissionens aktiviteter inden for modernisering af uddannelsessystemerne og opfordrer i denne forbindelse medlemsstaterne til i højere grad at involvere og engagere sig i gennemførelsen af de foreslåede forbedringer;

117.  opfordrer medlemsstaterne til i samarbejde med Kommissionen at støtte uddannelsesinstitutionerne i at modernisere reformprocesser ved at oprette særlige kontaktpunkter på nationalt og/eller regionalt plan, der kan give relevante oplysninger, vejledning og bistand;

118.  fremhæver atter nødvendigheden af at skabe rettighedsbaserede læringsmiljøer, hvor der tages hensyn til kønsaspektet, så de studerende bliver i stand til at lære om og kæmpe for menneskerettigheder, herunder kvinders og børns rettigheder, de grundlæggende værdier og aktivt medborgerskab, borgeres rettigheder og forpligtelser, demokrati og retsstatsprincippet, så de bliver mere identitetsbevidste, bliver bevidste om, at deres stemme bliver hørt, og føler sig værdsat af de fællesskaber, de hører til;

Førskoleundervisning og børnepasning

119.  opfordrer medlemsstaterne til at sikre fri og fair adgang til førskoleundervisning og børnepasningsordninger af høj kvalitet, opfordrer dem til at træffe de nødvendige foranstaltninger for at sikre, at de materielle og finansielle betingelser er opfyldt for, at alle børn uden forskelsbehandling har adgang til førskoleundervisning, og opfordrer dem til at oprette flere pladser i vuggestuer og børnehaver;

120.  opfordrer Kommissionen til at overveje at indføre en fælles europæisk ramme for førskoleundervisning og børnepasning, der bygger på de principper, som foreslås i kvalitetsrammen; støtter fastlæggelsen af et europæisk benchmarkssystem over kvaliteten af førskoleundervisning og børnepasning, der bør udformes i samarbejde med lærere og fagfolk på området og på linje med nationale eller regionale kvalitetsindikatorer;

121.  mener, at medlemsstaterne bør gøre en større indsats for at tilskynde ledelsesorganerne i førskole- og børnehaveinstitutioner til at undersøge muligheden for at gennemføre EU-dækkende projekter; understeger, at fagfolk dermed vil kunne følge de pædagogiske innovationer og gøre førskoleundervisningen mere meningsfuld;

122.  understreger vigtigheden af, at man ikke ekskluderer børnehaver fra det europæiske uddannelsesområde; mener, at disse institutioner også bør fremme vidensudvekslingen mellem medlemsstaterne, især hvad angår deling af information om implementering af innovationsprojekter;

123.  anbefaler, at samarbejdet mellem børnepasningspersonale og lærerne inden for førskoleundervisning styrkes med henblik på at forbedre kvaliteten af undervisningen og forbindelsen mellem uddannelsesniveauer, forberede børn i førskolealderen på overgangen til grundskolen og sætte fokus på børns udvikling; fremhæver betydningen af relationer mellem førskoleundervisnings- og børnepasningsinstitutioner og børnenes forældre og værger samt mellem skolepersonale og børn og blandt børnene selv;

124.  opfordrer medlemsstaterne til at øge finansieringen af førskoleundervisning, yde mere støtte og iværksætte initiativer (såsom skattelettelser og tilskud og nedsat betaling) til forældre og værger, navnlig over for personer med en svag socioøkonomisk baggrund for at gøre det muligt for dem at gøre brug af førskoleundervisnings- og børnepasningstilbud;

125.  opfordrer medlemsstaterne til at investere yderligere i personale for at tilskynde flere personer til at vælge denne karriere og således sikre, at der er højt kvalificeret personale til rådighed for førskoleundervisning og børnepasning;

126.  opfordrer medlemsstaterne til at reformere og forbedre deres systemer med henblik på at nå Barcelonamålet om, at mindst 33 % af børn under tre år skal deltage i førskoleundervisnings- og børnepasningsprogrammer;

Skoleuddannelse

127.  anbefaler gennemførelsen af en samlet tilgang for hele skolen med henblik på at øge social inklusion, tilgængelighed, demokratisk styring og kvalitet og diversitet inden for uddannelse såvel som for at løse problemet med skolefrafald og med NEET'er (unge, der hverken er i beskæftigelse eller under uddannelse), samtidig med at det bør tilstræbes at sætte læringsresultater, de lærendes behov, trivsel og engagement i skolelivet i centrum for alle aktiviteter; opfordrer til fremme af og støtte til demokratiske repræsentative strukturer for skoleelever;

128.  understreger, at det store antal NEET'er – næsten 6,3 millioner unge i aldersgruppen 15-24 år – kan nedbringes ved at forebygge tidligt skolefrafald og ved at gøre skoler mere praktisk orienterede og forbundet med deres nærmiljø og ved at udvikle forbindelser til lokale virksomheder, lokale myndigheder, sociale institutioner og NGO'er; er af den opfattelse, at tidligt skolefrafald, der er en af grundene til, at unge senere bliver NEET'er, kunne bekæmpes ved at tackle fattigdom og social udstødelse; mener, at det også er vigtigt at give elever støtte til at finde frem til deres egne læringsmetoder, herunder onlinekurser og blandet læring; glæder sig over indførelsen af relevante og engagerende læseplaner og stærke og veludviklede vejledningssystemer med rådgivnings- og vejledningstjenester af høj kvalitet for alle studerende;

129.  understreger behovet for at styrke mulighederne og strukturerne for internt og eksternt samarbejde på skoleniveau, herunder tværfagligt samarbejde, gruppeundervisning, skoleklynger og interaktion med aktører, der beskæftiger sig med udformning og gennemførelse af læringsveje, herunder forældre; bemærker betydningen af international udveksling og partnerskaber mellem skoler via programmer såsom Erasmus+ og eTwinning;

130.  understreger, at skoleuddannelsen også bør udformes mere fleksibelt for at passe bedre til elevernes faktiske livsbetingelser, f.eks. ved øget brug af online-tilbud, således at f.eks. også mulighederne for blandet læring kan forbedres;

131.  mener, at jo tidligere personer tilegner sig STEAM-færdigheder, jo større vil deres chance være for fremtidig uddannelsesmæssig og erhvervsmæssig succes; ser gerne flere STEAM-initiativer på skoleniveau og opfordrer til, at humaniora og samfundsvidenskab samtidig fremmes gennem bl.a. styrket og differentieret samarbejde med videregående uddannelsesinstitutioner og videnskabelige forskningsinstitutioner;

132.  opfordrer Kommissionen til at støtte udviklingen af sprogkundskaber blandt unge europæere inden for både formelle og ikke-formelle uddannelsesrammer ved at udvikle innovative flersproglige pædagogikker, dele former for bedste praksis inden for flersproglig pædagogik og styrke lærernes sprogkompetencer;

133.  opfordrer medlemsstaterne og Kommissionen til at støtte igangværende initiativer og til at udvikle og implementere altomfattende politikker om inkluderende uddannelse og strategier, der retter sig mod imødekommelse af specifikke behov, fremme af rettighederne for de mest sårbare grupper, skabelse af mere inkluderende læringsmiljøer og fremme af åbenhed og engagement; opfordrer Kommission til sammen med Det Europæiske Agentur for Inklusion og Specialundervisning at udvikle innovative metoder og undervisningsredskaber til at fremme inklusion og til at imødekomme de enkelte elevers behov;

134.  anbefaler, at medlemsstaterne integrerer undervisning om EU i gymnasiernes læseplaner for at gøre eleverne bekendt med Unionens funktionsmåde, dens historie og værdien af europæisk medborgerskab;

135.  understreger betydningen af, at der i skolernes undervisningsplaner og i det uddannelsesmæssige indhold medtages og fremmes viden om kvinders historiske løsrivelse og især kvinders valgret, herunder i forbindelse med symbolske årsdage (f.eks. 100-års dagen for kvinders valgret i Polen og Tyskland i 2018) med henblik på at øge kendskabet hertil og således, at kvinders rettigheder fremmes inden for en uddannelsesmæssig ramme;

136.  understreger vigtigheden af undervisning i sundhed og relationer, der skal omfatte, at børn og unge lærer om relationer baseret på lighed, samtykke, respekt og gensidighed samt om kvinders og pigers rettigheder, herunder den reproduktive og seksuelle sundhed og de reproduktive og seksuelle rettigheder, hvilket vil være et værktøj til at bekæmpe stereotyper og kønsbaseret vold og fremme trivsel;

137.  tilskynder til Røde Kors-undervisning på skoler for elever, lærere og andet personale som hjælp til at lære om grundlæggende førstehjælpsfærdigheder og til at kunne reagere i nødsituationer;

138.  opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at udvikle en pilotordning for at støtte udvekslinger af elever på gymnasialt niveau med ophold på mindst et halvt studieår i en anden medlemsstat;

139.  opfordrer medlemsstaterne til at begrænse brugen af standardiserede prøver som instrumenter til at bedømme niveauet af de erhvervede kundskaber og færdigheder til det nødvendige minimum;

140.  opfordrer medlemsstaterne til at overveje at træffe foranstaltninger til at sikre anerkendelse af skoleperioder i udlandet, der ikke resulterer i et eksamensbevis eller en kvalifikation; opfordrer i denne forbindelse Kommissionen til at foreslå retningslinjer for anerkendelse af uddannelsesperioder i udlandet, der tager hensyn til medlemsstaternes eksisterende bedste praksis, princippet om gensidig anerkendelse mellem uddannelsessystemer, den nøglekompetencebaserede tilgang samt de særlige kendetegn ved de nationale uddannelsessystemer og kulturer;

141.  opfordrer Kommissionen, medlemsstaterne og de regionale myndigheder til at håndtere mobning, cybermobning, chikane, afhængighed og vold gennem udvikling af forebyggelsesprogrammer og oplysningskampagner på skolerne og i samarbejde med alle de direkte modtagere og alle berørte parter (navnlig lærere, forældreorganisationer og specialiserede NGO'er);

142.  anbefaler, at medlemsstaterne, deres uddannelsesinstitutioner og Kommissionen engagerer sig mere aktivt i at fremme sportsudøvelse blandt eleverne;

Videregående uddannelse

143.  opfordrer til, der er oprettes et europæisk uddannelsesområde, der bygger på potentialet i de eksisterende rammer, f.eks. det europæiske forskningsrum og "Innovation i EU" og det europæiske område for videregående uddannelse, således at de styrker og supplerer hinanden;

144.  opfordrer medlemsstaterne til at investere mindst 2 % af deres BNP i højere uddannelse og til at opfylde EU's mål om at investere 3 % af EU's BNP i FoU senest i 2020;

145.  foreslår, at medlemsstaterne og de regionale myndigheder ved anvendelsen af de nationale og regionale midler og ved tildelingen af midler fra europæiske struktur- og investeringsfonde prioriterer uddannelsesprogrammer samt fremmer samarbejdet mellem højere uddannelsesinstitutioner, arbejdsmarkedet, industrien, forskningssamfund og samfundet som helhed;

146.  opfordrer medlemsstaterne til at fremme mere inklusiv og tilgængelig mobilitet for studerende, undervisere, forskere og administrativt personale, da dette både bidrager til deres personlige og faglige udvikling og til øget kvalitet i læring, undervisning, forskning og administration; går ind for at fremme mobilitet for alle ved hjælp af blandt andre foranstaltninger smidig anerkendelse af meritter og eksamensbeviser og faglige kvalifikationer, der er opnået i udlandet, tilstrækkelig finansiering og personlig bistand, garanti for sociale rettigheder og, hvis det er relevant, integrering af uddannelsesmæssig mobilitet som en del af uddannelsesprogrammerne; bemærker i denne forbindelse de nye initiativer fra Kommissionens side, herunder eCard-systemet til at lette studerendes mobilitet på tværs af grænserne;

147.  anser det for nødvendigt at øge finansieringen til læreres og forskeres mobilitet ved at indføre stipendier til studier/forskning foruden godtgørelse af udgifter, forlængelse af opholdsperioderne i udlandet, forenkling af godkendelsesprocedurerne og fremme af forskellige former for lærer/forsker-vejledning i fællesskab;

148.  opfordrer Kommissionen til at tilskynde medlemsstaterne til at fremme mobilitet i forbindelse med voksenundervisning, hvilket allerede er en del af Erasmus+;

149.  understreger vigtigheden af at garantere gensidig anerkendelse på tværs af grænserne samt sikre kvalifikationers og akademiske graders kompatibilitet med henblik på at styrke et system, der sikrer kvalitet på europæisk plan og i alle lande, der har tilsluttet sig det europæiske område for videregående uddannelse;

150.  understreger behovet for at udvikle omfattende strategier og egnede redskaber til at bestemme kvaliteten af nye former for undervisning og indlæring, f.eks. e-læring, MOOC'er (massive open online course) og ressourcer med åben adgang; anerkender i denne sammenhæng ENQA's (Den Europæiske Sammenslutning for Kvalitetssikringsorganisationer inden for Videregående Uddannelse og de relevante europæiske netværks rolle med hensyn til at bidrage til indførelsen af kvalitetssikring;

151.  opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at fremme den fornyede EU-dagsorden for videregående uddannelse blandt højere uddannelsesinstitutioner, regionale og lokale myndigheder og arbejdsgivere med henblik på at tackle højere uddannelsesinstitutioners og studerende behov og udfordringer, skabe forbindelser med lokale og regionale aktører og nå ud til lokalsamfundene, fremme lokal og regional udvikling og innovation, opbygge inkluderende og forbundne videregående uddannelsessystemer, styrke samarbejdet med arbejdsmarkedet og tackle de regionale behov for færdigheder; opfordrer ligeledes de højere læreanstalter til at involvere sig mere i den lokale og regionale udvikling ved blandt andre foranstaltninger at deltage i lokale kooperative projekter;

152.  opfordrer til opfyldelse af forpligtelsen i den nye dagsorden for færdigheder, der bl.a. består i at hjælpe medlemsstaterne med at give flere oplysninger om, hvordan nyuddannede kommer videre på arbejdsmarkedet; glæder sig i denne forbindelse over forslaget om at oprette et europæisk system til sporing af færdiguddannede inden 2020; mener, at oplysninger og indsamling af nøjagtige og relevante oplysninger om færdiguddannede (ikke kun på nationalt, men også på EU-plan) er afgørende for kvalitetssikringen og udviklingen af uddannelser af høj kvalitet;

153.  opfordrer Kommissionen til at øge sin indsats for at mindske forsknings- og innovationskløften blandt medlemsstater og regioner ved at foreslå nye initiativer inden for rammerne af Marie Skłodowska-Curie-aktiviteterne og til at støtte kombinationen af forsknings- og undervisningsaktiviteter for de modtagere af Marie Skłodowska-Curie-aktiviteter, der forbereder en akademisk karriere;

154.  ser gerne, at EU-STE(A)M-koalitionen inkluderer en lang række discipliner for at forberede de studerende til at leve og arbejde i en dynamisk foranderlig virkelighed;

155.  støtter tildeling af ECTS-meritpoint (det europæiske meritoverførselssystem) til studerende for udført frivilligt samfundsarbejde som et middel til at bidrage til de studerendes faglige og personlige udvikling;

156.  understreger, at de internationale samarbejdsprogrammer, det kulturelle diplomati og de politiske dialoger med tredjelande angående videregående uddannelse ikke blot gør det muligt, at viden udbredes mere frit, men de bidrager også til forbedret kvalitet og international status af de videregående uddannelser i Europa og øger samtidig forskning og innovation, fremmer mobilitet og interkulturel dialog og tilgodeser den internationale udvikling i overensstemmelse med målene for EU's optræden udadtil;

157.  er af den opfattelse, at fremtidssikrede uddannelsessystemer bør omfatte undervisning i bæredygtighed og fredsopbygning, og dette bør blive en del af en bredere overvejelse om erhvervsfærdigheder set i lyset af en stigende digitalisering og robotisering af de europæiske samfund, idet der ikke blot skal fokuseres på økonomisk vækst, men også på de studerendes personlige udvikling, sundhed og trivsel;

158.  opfordrer medlemsstaterne til at fremme samarbejdet mellem uddannelsesinstitutioner og arbejdsverdenen med henblik på bedre at forberede de studerende til at komme ind på arbejdsmarkedet samt til at træffe foranstaltninger om behovet for at tackle misforhold mellem efterspurgte og udbudte kvalifikationer og manglen på kvalifikationer; tilskynder i denne forbindelse til inddragelse af relevante praktikophold af høj kvalitet, som anerkendes gennem ECTS-meritpoint, i programmer for videregående uddannelse og erhvervsuddannelse, til samarbejde mellem højere uddannelsesinstitutioner, arbejdslivet, forskningssektoren og lokale og regionale økonomiske aktører i skabelsen af kvalitetsbaserede tosporede uddannelses- og erhvervsuddannelsessystemer, erhvervsvejledning, lærepladser, praktikophold og også til virkelighedsbaseret praktik, der bør være en del af de erhvervsfaglige og videregående uddannelsers læseplaner; opfordrer endvidere medlemsstaterne til at sikre retten for alle unge i EU til at blive tilbudt et job, en læreplads, efteruddannelse eller en kombination af arbejde og uddannelse;

159.  mener, at det med henblik på at sikre, at der tilbydes lærepladser og praktikpladser af høj kvalitet, er afgørende, at der eksisterer kontrakter, som skitserer roller og ansvarsområder for alle parter og fastsætter varighed, læringsmål og opgaver svarende til klart identificerede målfærdigheder, beskæftigelsesstatus, passende løn/godtgørelse, herunder for overarbejde, social beskyttelse og socialsikringsordninger i henhold til gældende national ret, gældende overenskomster eller begge;

160.  understreger, at det er nødvendigt at tilbyde passende lærings- og uddannelsesindhold og anstændige arbejdsvilkår under praktikophold og lærlingeuddannelser for at sikre, at de fortsat spiller en vigtig rolle i overgangen fra uddannelse til arbejdsliv; understreger, at praktikophold og lærlingeuddannelser aldrig bør anvendes som en erstatning for arbejdspladser, ligesom praktikanter og lærlinge ikke bør betragtes som billig eller sågar gratis arbejdskraft;

161.  foreslår, at universiteter og uddannelsescentre tilbyder grunduddannelse og videregående uddannelse af lærerne på erhvervsuddannelserne med bidrag fra specialister på de arbejdsområder, der svarer til erhvervsuddannelsernes kurser;

Læreren som garant for undervisningens kvalitet

162.  opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at støtte lærere i at indarbejde innovation og teknologi i undervisningen via styrkelse af lærernes digitale færdigheder samt ved at give dem relevante ressourcer og støtte ved f.eks. at tilbyde opfriskningskurser og ved at udvikle onlinefællesskaber, åbne uddannelsesressourcer og kurser;

163.  støtter oprettelsen af et akademi for undervisning og læring som en supplerende facilitet, der kan give lærere mulighed for at øve og udveksle god praksis på europæisk plan, og som kan være et centrum for onlineudveksling af bedste praksis, deling af erfaringer og gensidig læring samt et sted for regelmæssige møder i form af workshopper, seminarer og konferencer for at fremme samarbejde mellem lærere, forbedre undervisningens kvalitet og fremme lærernes faglige udvikling; opfordrer Kommissionen til at foreslå et projekt til etablering af et sådant akademi, som også er baseret på knowhow fra European Schoolnet Academy;

164.  minder om vigtigheden af, at lærere på videregående uddannelsesinstitutioner undervises i pædagogik, og af at betragte pædagogiske kompetencer som mindst lige så vigtige som forskningskompetencer i forbindelse med ansættelsen; fremhæver, at forskningsbaseret undervisning og pædagogisk forskning kan fungere som middel til at stimulere en tilgang til læring og undervisning, der har den studerende i centrum, og som et middel til aktiv læring og til at øge udviklingen af færdigheder og forbedre undervisningsmetoderne;

165.  opfordrer medlemsstaterne til at indføre incitamenter for at tiltrække og motivere unge og kvalificerede undervisere til at indgå i og arbejde i uddannelsessystemet;

166.  understreger behovet for at anerkende den erhvervsmæssige status for ansatte inden for førskolepædagogik;

167.  opfordrer til at støtte lærere, der giver flersprogede timer, eftersom disse er en vigtig faktor for internationalisering af uddannelse;

168.  fremhæver den tværkulturelle lærings store rolle i læreruddannelsen, der har til formål at øge lærernes interkulturelle kompetencer og fremme europæisk kultur og fælles værdier og en europæisk dimension i undervisningen; bemærker, at tværkulturelle kompetencer er grundlæggende for at kunne arbejde i stadigt mere forskelligartede samfund og for at fremme internationaliseringen på skoleniveau;

169.  erkender nødvendigheden af at skabe synergier mellem lærernes viden og elevernes teknologiske potentiale for at maksimere læringsresultaterne;

170.  anbefaler, at praktikpladser for lærere under vejledning af uddannede mentorer bliver en del af hele læreruddannelsen;

171.  opfordrer lærere og skoleledere til at fremme og indtage en førende rolle med hensyn til at gennemføre innovation i skolemiljøet og fremme udvikling af det;

172.  opfordrer videregående uddannelsesinstitutioner til at prioritere, støtte og belønne forbedring og opdatering af den pædagogiske viden hos undervisere og forskere ved videregående uddannelser, inklusive de uddannelsesmuligheder, der tilbydes af den moderne teknologi, som et middel til at forbedre de studerendes resultater og undervisningens effektivitet;

173.  støtter udviklingen af nye, innovative og ambitiøse undervisningsteknikker og uddannelsesstandarder for bedre at reagere på de studerendes og de videregående uddannelsesinstitutioners behov og på udfordringerne i en verden i hastig udvikling;

o
o   o

174.  pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet og Kommissionen.

(1) EUT C 183 af 14.6.2014, s. 22.
(2) EUT C 183 af 14.6.2014, s. 30.
(3) EUT C 398 af 22.12.2012, s. 1.
(4) EUT C 172 af 27.5.2015, s. 17.
(5) Vedtagne tekster, P8_TA(2017)0360.
(6) EUT C 417 af 15.12.2015, s. 25.
(7) EUT L 347 af 20.12.2013, s. 50.
(8) EUT C 346 af 21.9.2016, s. 2.
(9) Vedtagne tekster, P8_TA(2017)0018.
(10) EUT C 484 af 24.12.2016, s. 1.
(11) EUT C 398 af 22.12.2012, s. 1.
(12) http://www.socialsummit17.se/wp-content/uploads/2017/11/Concluding-report-Gothenburg-summit.pdf
(13) https://www.consilium.europa.eu/uedocs/cms_data/docs/pressdata/en/educ/122123.pdf
(14) EFT C 104 af 16.4.1984, s. 69.
(15) EUT C 135 af 26.5.2010, s. 12.
(16) Vedtagne tekster, P8_TA(2017)0303.
(17) http://ec.europa.eu/eurostat/statistics-explained/index.php/Gender_statistics
(18) http://www.cedefop.europa.eu/en/publications-and-resources/publications/3072, https://www.eurofound.europa.eu/sites/default/files/ef_publication/field_ef_document/ef1502en_0.pdf


På vej til en bæredygtig og konkurrencedygtig europæisk akvakultursektor
PDF 185kWORD 61k
Europa-Parlamentets beslutning af 12. juni 2018 om På vej til en bæredygtig og konkurrencedygtig europæisk akvakultursektor: status og fremtidige udfordringer (2017/2118(INI))
P8_TA(2018)0248A8-0186/2018

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til Kommissionens meddelelse med titlen "Strategiske retningslinjer for en bæredygtig udvikling af akvakultursektoren i EU" (COM(2013)0229),

–  der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 304/2011 af 9. marts 2011 om ændring af Rådets forordning (EF) nr. 708/2007 om brug af fremmede og lokalt fraværende arter i akvakultur(1),

–  der henviser til Rådets direktiv 98/58/EF af 20. juli 1998 om beskyttelse af dyr, der holdes til landbrugsformål(2),

–  der henviser til Kommissionens forordning (EF) nr. 710/2009 af 5. august 2009 om ændring af forordning (EF) nr. 889/2008 om gennemførelsesbestemmelser til Rådets forordning (EF) nr. 834/2007, for så vidt angår fastsættelse af gennemførelsesbestemmelser for økologisk produktion af akvakulturdyr og tang(3),

–  der henviser til Rådets forordning (EF) nr. 1/2005 af 22. december 2004 om beskyttelse af dyr under transport og dermed forbundne aktiviteter og om ændring af direktiv 64/432/EØF og 93/119/EF og forordning (EF) nr. 1255/97(4),

–  der henviser til Kommissionens forordning (EF) nr. 889/2008 af 5. september 2008 om gennemførelsesbestemmelser til Rådets forordning (EF) nr. 834/2007 om økologisk produktion og mærkning af økologiske produkter, for så vidt angår økologisk produktion, mærkning og kontrol(5),

–  der henviser til Rådets forordning (EF) nr. 834/2007 af 28. juni 2007 om økologisk produktion og mærkning af økologiske produkter og om ophævelse af forordning (EØF) nr. 2092/91(6),

–  der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1380/2013 af 11. december 2013 om den fælles fiskeripolitik, ændring af Rådets forordning (EF) nr. 1954/2003 og (EF) nr. 1224/2009 og ophævelse af Rådets forordning (EF) nr. 2371/2002 og (EF) nr. 639/2004 samt Rådets afgørelse 2004/585/EF(7),

–  der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1379/2013 af 11. december 2013 om den fælles markedsordning for fiskevarer og akvakulturprodukter, om ændring af Rådets forordning (EF) nr. 1184/2006 og (EF) nr. 1224/2009 og om ophævelse af Rådets forordning (EF) nr. 104/2000(8),

–  der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 508/2014 af 15. maj 2014 om Den Europæiske Hav- og Fiskerifond og om ophævelse af Rådets forordning (EF) nr. 2328/2003, (EF) nr. 861/2006, (EF) nr. 1198/2006 og (EF) nr. 791/2007 samt Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1255/2011(9),

–  der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2017/1004 af 17. maj 2017 om fastlæggelse af en EU-ramme for indsamling, forvaltning og anvendelse af data i fiskerisektoren samt støtte til videnskabelig rådgivning vedrørende den fælles fiskeripolitik og om ophævelse af Rådets forordning (EF) nr. 199/2008(10),

–  der henviser til sin beslutning af 4. december 2008 om udarbejdelse af en europæisk plan for forvaltning af skarver med henblik på at minimere skarvernes stigende indvirkning på fiskebestande, fiskeri og akvakultur(11),

–  der henviser til sin beslutning af 17. juni 2010 om ny fremdrift til strategien for bæredygtig udvikling af europæisk akvakultur(12),

–  der henviser til sin beslutning af 8. juli 2010 om EU's importordning for fiskerivarer og akvakulturprodukter i lyset af reformen af den fælles fiskeripolitik(13),

–  der henviser til sin holdning fastlagt ved førstebehandlingen den 23. november 2010 med henblik på vedtagelse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. .../2011 om ændring af Rådets forordning (EF) nr. 708/2007 om brug af fremmede og lokalt fraværende arter i akvakultur(14),

–  der henviser til sin beslutning af 8. september 2015 om udnyttelse af potentialet i forskning og innovation i den blå økonomi til at skabe vækst og beskæftigelse(15),

–  der henviser til sin beslutning af 12. maj 2016 om sporbarhed for fiske- og akvakulturprodukter i restaurant- og detailhandelsektoren(16),

–  der henviser til arbejdsdokument fra Kommissionens tjenestegrene om anvendelsen af vandrammedirektivet og havstrategirammedirektivet i relation til akvakultur (SWD(2016)0178),

–  der henviser til Kommissionens dokument af 2015 med titlen "Oversigtsrapport: Gennemførelse af reglerne for akvakultur (fisk)" (GD(SANTE) 2015-7406 – MR),

–  der henviser til Kommissionens meddelelse af 29. juni 2017 om en europæisk One Health-handlingsplan mod antimikrobiel resistens (COM(2017)0339),

–  der henviser til den økonomiske rapport om EU's akvakultursektor af 2016 fra Den Videnskabelige, Tekniske og Økonomiske Komité for Fiskeri (STECF),

–  der henviser til Eurobarometerrapporten om "EU's forbrugsvaner vedrørende fiskevarer og akvakulturprodukter" (2017) og den supplerende analyse fra Det Europæiske Markedsobservatorium for Fiskevarer og Akvakulturprodukter (EUMOFA),

–  der henviser til den videnskabelige udtalelse med titlen "Mad fra havet", som er udarbejdet af gruppen på højt niveau af videnskabelige rådgivere i november 2017,

–  der henviser til FAO's adfærdskodeks for ansvarligt fiskeri,

–  der henviser til Verdensorganisationen for Dyresundheds (OIE) sundhedskodeks for akvatiske dyr,

–  der henviser til artikel 42 og 43, stk. 2, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF),

–  der henviser til sin beslutning af 6. juli 2017 om fremme af samhørighed og udvikling i regionerne i EU's yderste periferi: anvendelse af artikel 349 i TEUF(17),

–  der henviser til forretningsordenens artikel 52,

–  der henviser til betænkning fra Fiskeriudvalget og udtalelse fra Udvalget om Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed (A8-0186/2018),

A.  der henviser til, at akvakultursektoren, herunder havbrug og dambrug samt opdræt af bløddyr, skaldyr, tang og pighuder, er en innovativ økonomisk sektor, der udgør den hurtigst voksende fødevareproduktionsaktivitet, og potentielt en højteknologisk sektor, der kræver strukturelle investeringer og forskningsinvesteringer samt langsigtet driftsmæssig og finansiel planlægning;

B.  der henviser til, at fiskeopdræts- og skaldyrsindustrien spiller en vigtig og værdifuld rolle inden for økonomi, beskæftigelse og sociale og miljømæssige spørgsmål med hensyn til at forbedre livskvaliteten i Unionens kyst- og indlandsområder og i regionerne i den yderste periferi samt med hensyn til at bidrage til EU-borgernes ernærings- og fødevaresikkerhed; der henviser til, at der er visse faktorer, som indvirker negativt på akvakulturproduktion, herunder miljømæssige og klimarelaterede faktorer, men først og fremmest rovdyr; der henviser til, at disse problemer med rovdyroverfald, som det fremgår af en række undersøgelser, har en væsentlig indvirkning på produktionen;

C.  der henviser til, at der i Kommissionens meddelelse "Strategiske retningslinjer for en bæredygtig udvikling af akvakultursektoren i EU" fremhæves fire prioriterede områder, der skal tages op med henblik på at frigøre potentialet i EU's akvakultur: administrative procedurer, koordineret fysisk planlægning, konkurrencedygtighed, i særdeleshed ved at knytte sektoren sammen med forskning, og lige vilkår;

D.  der henviser til, at det i samme meddelelse anbefales medlemsstaterne at udarbejde flerårige nationale strategiske planer for akvakultursektoren med analyse af de væsentligste mangler og problemer, som der skal findes en løsning på, fastlæggelse af fælles mål og, om muligt, indikatorer til vurdering af fremskridtene hen imod disse mål;

E.  der henviser til, at opretholdelse af de lokale økosystemer og fiskebestande skal være et højt prioriteret mål, der skal forebygge fortrængning og nedbrydning af det lokale fiskeri og fiskeopdræt;

F.  der henviser til, at EU's akvakultur trods gode hensigter og bestræbelser er stagnerende, hvilket står i kontrast til den stigende vækst, som kan iagttages i andre dele af verden;

G.  der henviser til, at det anslås, at akvakulturproduktionen i EU kun dækker 10 % af den indenlandske efterspørgsel efter fisk, og at mere end halvdelen af efterspørgslen efter fiskevarer stammer fra import fra tredjelande;

H.  der henviser til, at akvakultur bør betragtes og behandles som en form for landbrug, navnlig i tilfælde af dambrugsvirksomhed;

I.  der henviser til, at underudviklingen i regionerne i den yderste periferi med hensyn til udvikling af akvakultur er særlig udpræget;

J.  der henviser til, at den nylige udtalelse fra gruppen på højt niveau af videnskabelige rådgivere på kommissær Karmenu Vellas forespørgsel til gruppen, nemlig: "Hvordan kan der opnås flere fødevarer og mere biomasse fra havet, uden at kommende generationer berøves deres udbytte?", indeholder følgende anbefalinger: "Integrere et paradigme for ansvarlig kultur for så vidt angår fødevarer fra havet i EU's generelle politiske dagsordener samt i de globale systemer" og "Bringe udviklingen af havbrug i Europa op på et højere og mere strategisk plan ved hjælp af en omfattende og samordnet politisk ramme – dette omfatter udstedelse af retningslinjer om medtagelse af krav vedrørende havbrug i gennemførelsen af EU-direktivet om maritim fysisk planlægning fra 2014 og udvidelse af det teknologiske samarbejde til havbrug inden for rammerne af partnerskabsaftaler om bæredygtigt fiskeri mellem EU og de sydlige partnerlande";

K.  der henviser til, at der for at starte eller udvide et akvakulturbrug i EU kræves forskellige tilladelser og godkendelser, og at proceduren for opnåelse af disse officielle dokumenter ikke er harmoniseret på EU-plan og generelt er langsommelig, kompliceret og mangler retssikkerhed og økonomisk forudsigelighed; der henviser til, at denne situation risikerer at hæmme udviklingen i sektoren og kan modvirke erhvervsinvesteringer og medføre uforholdsmæssigt store udgifter for sektoren, ud over at det indirekte kan anspore til import fra tredjelande;

L.  der henviser til, at de mest komplekse procedurer for akvakulturdrift er dem, der knytter sig til miljøkrav (miljøkonsekvensvurderinger, strategiske miljøvurderinger og overvågningsprocedurer), men at langsommeligheden og kompleksiteten af disse administrative procedurer paradoksalt nok ikke altid sikrer miljøbeskyttelse, men undertiden faktisk gør det vanskeligt at etablere socioøkonomiske, miljømæssigt bæredygtige akvakulturbrug af høj kvalitet; der henviser til, at der er forskelle mellem ferskvandsakvakultur og marin akvakultur; der henviser til, at forskellene i akvakulturens delsektorer kræver forskellige praksisser med hensyn til forvaltning af bestande, fodring og avl; der henviser til, at der skal tages behørigt hensyn til disse forskelle ved udarbejdelsen af regler for EU's akvakultur og især af bæredygtige miljøstandarder;

M.  der henviser til, at bureaukratisk kompleksitet og forsinkelser, navnlig dem, der vedrører udstedelse af tilladelser og planlægning, udgør passivitet, som uvægerligt medfører økonomiske og sociale og arbejdsmarkedsmæssige omkostninger for potentielle investorer i de områder, hvor akvakulturbrugene er etableret, med særlig indvirkning på kvinders og unges beskæftigelse;

N.  der henviser til, at der med henblik på fyldestgørende fysisk planlægning skal tages højde for de forskellige behov hos de forskellige brugere samt for behovet for at beskytte naturen, og at der skal gøres en indsats for at få dem til at stemme overens; der henviser til, at manglen på lokaliteter, manglen på fyldestgørende fysisk planlægning og sammenstødet med andre økonomiske aktiviteter har en betydelig indvirkning på udviklingen af EU's akvakultur i visse regioner, da akvakultursektoren kan have mindre vægt end andre "magtfulde" sektorer;

O.  der henviser til, at fysisk planlægning er en af forudsætningerne for den langsigtede udvikling af akvakultur og et nødvendigt middel til at sikre passende planlægning af lokaliteter til akvakultur, under hensyntagen til andre aktiviteter i de pågældende områder;

P.  der henviser til, at EU's miljølovgivning er baseret på direktiver (havstrategidirektivet, fugle- og habitatdirektivet), og at det derfor er op til medlemsstaterne og de lokale og regionale myndigheder at gennemføre og anvende dem med en vis skønsmargen; der henviser til, at gennemførelsen af lovgivningen derfor ikke er ensartet i hele EU, og at dette fører til juridisk usikkerhed for virksomheder og landbrugsbedrifter og en mangel på forudsigelighed for investorerne, samt at det skaber ulige vilkår;

Q.  der henviser til, at den eneste måde, hvorpå der på kort tid fås betydeligt flere fødevarer og mere biomasse ud af havet, ifølge den videnskabelige udtalelse "Mad fra havet" er at høste organismer i bunden af fødekæden, som f.eks. makroalger og toskallede bløddyr;

R.  der henviser til, at de forskellige nationale eller regionale retlige rammer for akvakultur kan føre til, at virksomhederne bliver udsat for forskellige retskrav, selv om de er aktive i det samme havområde, hvilket på sin side risikerer at fordreje konkurrencen;

S.  der henviser til, at eksemplerne på godt samarbejde på basis af frivillige aftaler og andre aftaler mellem miljøforkæmpere og sektoren bør hilses velkommen; der henviser til, at selv om man bør glæde sig over eksemplerne på, at akvakulturen har bidraget til bevaring af en god vandkvalitet og akvatiske økosystemtjenester, er det vigtigt også at erkende den negative indvirkning, akvakultur kan have på det lokale miljø og på vandkvaliteten og behovet for at begrænse denne virkning; tilskynder derfor til yderligere innovation og initiativer med henblik på at sikre en bæredygtig og profitabel sektor på lang sigt;

T.  der henviser til, at opdræt af toskallede bløddyr og dyrkning af makroalger kræver en afbalanceret tilførsel af næringssalte i miljøet;

U.  der henviser til, at denne type ferskvandsakvakulturbrug i lyset af ovenstående også kan betragtes som en miljøbeskyttelsestjeneste, der sikrer vandkvaliteten og -mængden og fortjener langt mere anerkendelse og støtte fra EU's beslutningstagere, end det er tilfældet i øjeblikket;

V.  der henviser til, at EU-produkter skal opfylde en række strenge regler for miljø, dyresundhed, dyrevelfærd og forbrugerbeskyttelse samt standarder vedrørende produktionsprocesser, foder, dyrevelfærd, transport, forarbejdning og sociale vilkår for beskæftigelse, der direkte berører produktionsomkostningerne; der henviser til, at resultatet er fremragende kvalitet og bæredygtige varer, som kan være dyrere og dermed ofte mindre konkurrencedygtige end importvarer, der – på grund af praksisser, som ud fra et miljømæssigt, socialt og arbejdsmarkedsmæssigt synspunkt ikke er bæredygtige – ofte markedsføres i EU til lave priser, og hvis produktion er forbundet med dårlige standarder for dyrevelfærd og -sundhed;

W.  der henviser til, at nogle akvakulturbrug er meget afhængige af energiressourcer, hvilket lægger yderligere omkostninger over på akvakulturproduktionen;

X.  der henviser til, at forbruget af fisk – en fødevare, der indeholder proteiner, fedtsyrer, vitaminer, mineraler og essentielle mikronæringsstoffer, som er til gavn for menneskers sundhed – bør øges, og at den fremragende kvalitet af fisk og skaldyr fra EU bør udgøre en væsentlig konkurrencefordel for EU's akvakultursektor;

Y.  der henviser til, at det globale forbrug af fisk er støt stigende sideløbende med den globale befolkningstilvækst;

Z.  der henviser til, at der desuden ikke altid er sammenhæng mellem EU's handels-, social- og miljøpolitikker: således giver EU eksempelvis generelle toldpræferenceordninger (GSP og GSP+) til sårbare udviklingslande med henblik på at give dem mulighed for at betale lavere eller slet ingen told på eksport til EU, hvilket giver dem en vigtig adgang til EU-markedet og bidrager til deres vækst; der samtidig henviser til, at nogle af disse lande, f.eks. visse asiatiske lande, fremstiller akvakulturprodukter, der ikke opfylder de standarder for miljø, dyrevelfærd og sundhed samt de sociale og arbejdsmarkedsmæssige standarder, som EU's aktører skal opfylde, og som i nogle tilfælde er i strid med menneskerettighederne;

AA.  der henviser til, at EU endvidere er stærkt afhængig af import af fiskerivarer fra tredjelande for så vidt angår akvakulturfoder, og at mere bæredygtigt, alternativt foder hidtil ikke er blevet tilstrækkeligt udforsket og promoveret;

AB.  der henviser til, at EU's udenrigshandel inden for akvakultur er i underskud, og at der finder illoyal konkurrence sted mellem akvakulturprodukter, der importeres fra tredjelande, og EU-produkter på bekostning af fødevarekvaliteten og forbrugernes sundhed;

AC.  der henviser til, at akvakultur i tredjelande giver mulighed for EU-investeringer;

AD.  der henviser til, at forskellene mellem europæiske akvakulturprodukter og dem fra tredjelande med hensyn til kvalitet, miljøpåvirkning, social adfærd og respekt for dyrs velfærd ikke kan opfanges af europæiske forbrugere, når de oplysninger, de får herom, er utilstrækkelige eller unøjagtige (navnlig med hensyn til oprindelsesland, optøning eller identifikation af arter);

AE.  der henviser til, at EU-lovgivningen om informationer om akvatiske produkter til forbrugerne er klar, og at myndighederne i medlemsstaterne er ansvarlige for kontrollen heraf; der imidlertid henviser til, at det er velkendt, at såvel fiskehandlere som restauranter undlader at give disse vigtige informationer; der henviser til, at denne situation med utilstrækkelig gennemførelse undergraver konkurrenceevnen for EU's akvakultur;

AF.  der henviser til, at bæredygtigt fiskeopdræt er baseret på opdræt af sunde dyr, og at det er af afgørende betydning at udvikle specifikke og nyskabende veterinære værktøjer, navnlig vacciner og antibiotika, som bør benyttes på en ansvarlig og begrænset måde, der sikrer dyrenes og forbrugernes sundhed og velfærd og giver sikre og ernæringsrigtige akvakulturprodukter uden at være til skade for miljøet og de vilde arter; der henviser til, at der i EU's dyresundhedsmæssige bestemmelser også skal tages hensyn til de særlige forhold, der gør sig gældende inden for akvakultur, og til fiskearternes specificiteter i forbindelse med behandling af infektioner og sygdomme og deres indvirkning på produktkvaliteten;

AG.  der henviser til, at det i den europæiske One Health-handlingsplan mod antimikrobiel resistens (AMR) bemærkes, at immunisering ved hjælp af vaccination er en omkostningseffektiv offentlig sundhedsindsats i kampen mod antimikrobiel resistens(18), hvilket gælder tilsvarende for akvakultur;

AH.  der henviser til, at det billede, det europæiske samfund og forbrugerne har af akvakultur, varierer fra den ene medlemsstat til den anden, men at det generelt helt klart kan blive bedre;

AI.  der henviser til, at skønt det altid er muligt at foretage forbedringer i form af bedre praksisser, skyldes det dårlige image, som er knyttet til denne aktivitet, ikke altid reelle problemer (af miljø-, kvalitets- eller sikkerhedsmæssig art), men forbrugernes forudfattede mening om akvakultur; der henviser til, at denne situation i væsentlig grad skyldes opfattelsen af, at de reelle indvirkninger af akvakultur i visse tredjelande (udviklingslande) også gør sig gældende i EU, hvilket ikke er tilfældet;

AJ.  der henviser til, at de meget forskellige praksisser med hensyn til akvakultur fører til betydelige forskelle inden for bl.a. kvalitet, miljøbelastning og sanitære forhold, hvilket ofte efterlader forbrugeren uafklaret om det endelige produkt;

AK.  der henviser til, at akvakultursektorens dårlige omdømme påvirker de offentlige myndigheders forvaltning (udstedelse af tilladelser, planlægning osv.), men også sektorens afsætningsvilkår;

AL.  der henviser til, at det er vigtigt at notere sig potentialet for ferskvandsakvakultur, landbaseret akvakultur med inddæmmet vand, integreret multitrofisk akvakultur og recirkulationsanlæg eller akvaponi i byområder med henblik på forbedring af fødevaresikkerheden og udvikling af landdistrikterne;

AM.  der henviser til, at krebsdyr, bløddyr og vandplanter, f.eks. alger, også er en vigtig ressource for akvakultur;

AN.  der henviser til, at forskning og innovation har en afgørende rolle at spille med hensyn til at frigøre potentialet for bæredygtig akvakultur; der henviser til, at produktionen kan øges på bæredygtig vis ved hjælp af innovationsbaseret ekspansion, genvinding og rensning af vand, anvendelse af vedvarende energi samt energi- og ressourceeffektivitet, samtidig med at miljøpåvirkningerne mindskes og der ydes miljøtjenester;

AO.  der henviser til, at de standardprotokoller på EU-plan for videnskabelige data, som muliggør tilsyn med og forbedring af forvaltnings- og produktionsmetoderne såvel som deres miljømæssige og sundhedsmæssige virkninger, er af stor betydning;

AP.  der henviser til, at opdræt af hjemmehørende eller endemiske arter bør prioriteres for at mindske miljøbelastningen og gøre akvakulturen mere bæredygtig;

AQ.  der henviser til, at vanskelighederne ved at få adgang til kredit og en betydelig tidsafstand mellem investering og første salg (generelt tre år eller mere) risikerer at afskrække investorerne;

AR.  der henviser til, at de forfinansieringsbetingelser, som banker og finansielle institutioner tilbyder, er stadigt mere stramme;

AS.  der henviser til, at procedurerne, der i de fleste tilfælde ikke er tilstrækkeligt overskuelige for brugerne, og den voldsomme mængde af dokumenter, der skal fremlægges med henblik på at opnå finansiering fra Den Europæiske Hav- og Fiskerifond (EHFF), er demotiverende for ansøgeren; der henviser til, at de ca. 1 280 mio. EUR, der er til rådighed i den nuværende programperiode (2014-2020), ikke er tilstrækkelige til at udvikle den europæiske akvakultursektor; der henviser til, at medlemsstaterne desuden har en ekstremt lav absorptionsgrad;

AT.  der henviser til, at bæredygtig akvakultur skal tage hensyn til den potentielle indvirkning på de vildtlevende fiskebestande og vandkvaliteten, men omvendt også har behov for sunde fiskebestande og fremragende vandkvalitet;

AU.  der henviser til, at de foreliggende oplysninger viser en voksende kløft på anslået 8 mio. tons mellem forbruget af fisk og skaldyr i EU og fiskerisektorens samlede fangster; der henviser til, at bæredygtig akvakultur sammen med bæredygtigt fiskeri kan bidrage til at sikre fødevare- og ernæringssikkerhed på langt sigt, herunder fødevareforsyning, samt vækst og beskæftigelse for EU's borgere, og dække den stigende globale efterspørgsel efter akvatiske fødevarer, under forudsætning af at de bæredygtige foderkilder anvendes til akvakulturvirksomhed, og at det undgås at ødelægge miljøet; der henviser til, at bæredygtig akvakultur således kan bidrage til det overordnede mål om at fjerne kløften mellem forbrug og produktion af fisk og skaldyr i EU;

AV.  der henviser til, at et kilo fisk af lav værdi inden for akvakultur kan omdannes til et kilo fisk af høj værdi (f.eks. i tilfældet lodde til pighvar, hvor værdien stiger fra 0,10 EUR til 7 EUR pr. kg);

AW.  der henviser til, at unge er mindre interesserede i at arbejde inden for akvakultursektoren eller i at investere i og udvikle den, hvilket skyldes dårlig kommunikation og manglende økonomiske udsigter og stabilitet, hvilket ikke gør det attraktivt for de yngre generationer;

AX.  der henviser til, at bæredygtig akvakultur, der ejes og forvaltes af lokalsamfundet, kan være til socioøkonomisk gavn for de perifere kystområder og spille en positiv rolle i den blå økonomi;

AY.  der henviser til, at ferskvandsakvakultur tegner sig for 20 % af sektorens resultater i EU som helhed, og at EU's støtte bør svare til denne andel; der henviser til, at den forskelligartede karakter af ferskvandsakvakultur betyder, at der er behov for særlige regler og et særskilt kapitel i lovgivningen om EU's fælles fiskeripolitik;

AZ.  der henviser til, at forskning og innovation er afgørende for at opnå større bæredygtighed og konkurrenceevne for akvakultursektoren på EU-markedet;

BA.  der henviser til, at ferskvandsakvakulturprojekter også kan gennemføres med efterfølgende finansiering, og at dette ofte kræver en uforholdsmæssig stor indsats fra investorerne med det resultat, at fiskeopdrætterne i mange tilfælde ikke tør iværksætte sådanne projekter; der henviser til, at støtteintensiteten i de fleste tilfælde er utilstrækkelig;

Frigørelse af potentialet for EU's akvakultur

1.  anerkender de positive virkninger, som bæredygtig akvakultur, herunder både hav- og ferskvandssektoren, generelt kan have på Unionens beskæftigelse og økonomi, hvilket forbedrer produktiviteten og livskvaliteten i kystområderne og de indre landområder; understreger behovet for at sætte gang i dens udvikling, diversificering og innovation ved at fremme højere produktionsniveauer for fisk, krebsdyr, bløddyr, alger og pighuder fra akvakultur og forbedre konkurrenceevnen for disse produkter (med henblik på forbedring af EU's akvakulturproduktion, således at den mindst når den nuværende globale vækstrate for akvakultur inden for fem år, og tilskyndelse til investeringer i mere energieffektivt og rentabelt udstyr) samt ved at øge deres forbrug og deres bidrag til EU-borgernes fødevare- og ernæringssikkerhed; insisterer på, at dette skal ske, samtidig med at selve den måde, hvorpå de marine økosystemer fungerer, bevares, hvorved der gives mulighed for fortsat praksis med rentabel akvakultur, kommercielt fiskeri og andre bæredygtige anvendelser af havmiljøet;

2.  mener, at EU er nødt til at øge sin produktion i akvakultursektoren, navnlig med henblik på at mindske presset på de naturlige fangstområder; er af den opfattelse, at fiskebaseret foder bør have en bæredygtig oprindelse og ikke bør bringe den fælles fiskeripolitiks mål om et maksimalt bæredygtigt udbytte i fare, samt at næringsstofbelastningen bør kontrolleres; fremhæver betydningen af samarbejde mellem forskere, akvakulturindustrien, foderproducenter og miljøorganisationer og -forvaltninger; understreger, at EU's akvakultur bør tage hensyn til kvalitet, bæredygtighed, fødevaresikkerhed, miljøaspekter og dyrs og menneskers sundhed og bør være et forbillede i denne henseende; bemærker med tilfredshed de nye initiativer med landbaseret akvakultur, navnlig i følsomme havområder og EU-områder med lukkede farvande, og mener, at der er brug for stærkere foranstaltninger for at gøre akvakultur til en mere effektiv, økonomisk rentabel, socialt ansvarlig og miljøvenlig sektor, som dækker en større andel af den europæiske efterspørgsel efter fisk og mindsker EU's afhængighed af import;

3.  glæder sig over Kommissionens meddelelse om "Strategiske retningslinjer for en bæredygtig udvikling af akvakultursektoren i EU" og dens udpegelse af områder, hvor indsatsen bør koncentreres for at frigøre potentialet i EU's akvakultur, så den sammen med det bæredygtige fiskeri kan bidrage til at udligne kløften mellem forbrug og produktion af fisk og skaldyr i EU på en miljømæssigt, socialt og økonomisk bæredygtig måde;

4.  fremhæver, at ferskvandsakvakultur stadig er en utilstrækkeligt udforsket mulighed for at forbedre fødevaresikkerheden og udvikle landdistrikterne;

5.  understreger, at bæredygtig vækst skal bygge på: forudsigelighed i henseende til erhvervsinvesteringer og retssikkerhed, hvilket kan opnås ved at skabe mere effektive administrative rammer, forbedret gennemsigtighed i forvaltningen, klare, ensartede og forenklede kriterier for tildeling af tilladelser i hele EU, fælles procedurer for håndtering af sygdom og adgang til passende dyrlægebehandling, der ikke er skadelig for dyrs og menneskers sundhed, effektiv fysisk planlægning, tilgængelighed af vejledende dokumenter, udveksling af bedste praksis, støtte fra Det Rådgivende Råd for Akvakultur samt passende finansiel støtte; påpeger, at alle disse faktorer kan bidrage til bæredygtig vækst;

6.  glæder sig over konklusionerne og anbefalingerne i den videnskabelige udtalelse om "Mad fra havet" fra november 2017 vedrørende udvikling og gennemførelse af hav-, fiskeri- og akvakulturpolitikkerne i de kommende år for at bidrage til at øge mængden af bæredygtige fødevarer fra havet;

7.  opfordrer Kommissionen til at støtte industrien i dens bestræbelser på at reducere sin afhængighed af vilde fiskebestande til fremstilling af fiskefoder, herunder gennem øget brug af tang og andre alger;

8.  opfordrer Kommissionen til at tilskynde til fortsat udvikling af den nye tangakvakultursektor;

9.  anerkender potentialet for, at akvakultur kan bidrage til fødevare- og ernæringssikkerhed for EU's borgere, og behovet for en bæredygtig og sund kost, klimasmarte, dyrevelfærdsvenlige og miljømæssigt bæredygtige fødevaresystemer samt cirkularitet og ressourceeffektivitet i fødevaresystemerne, så der tilskyndes til innovation og styrkelse af lokalsamfundene;

10.  gentager, at udviklingen af europæisk akvakultur skal være knyttet til de grundlæggende og vitale behov for selvforsynende, sikker, ernæringsrigtig og bæredygtig fødevareproduktion og bør placeres højere på EU's overordnede dagsorden;

11.  opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at investere i forskning, undersøgelser og pilotprojekter vedrørende innovative, fremtidsorienterede, miljømæssigt ansvarlige metoder for akvakultur, herunder integrerede multitrofiske akvakultursystemer (IMTA), akvaponi og akvakultursystemer med recirkulation, som mindsker akvakulturanlæggenes indvirkning på levesteder, vilde dyrepopulationer og vandkvaliteten og dermed bidrager til en økosystembaseret tilgang;

12.  opfordrer Kommissionen til at foretage en grundig analyse og sikre en passende opfølgning vedrørende hver af anbefalingerne fra gruppen på højt niveau af videnskabelige rådgivere;

13.  understreger, at enhver bæredygtig europæisk politik for akvakultur skal tage hensyn til de særlige karakteristika ved og forskellige behov og udfordringer for de forskellige former for akvakulturproduktion og udvikle skræddersyede foranstaltninger, der også tager højde for geografiske forskelle og de potentielle virkninger af klimaændringerne; opfordrer derfor Kommissionen til i den fælles fiskeripolitik efter 2020 at fastsætte særlige regler, der er skræddersyet til forholdene i hver enkelt delsektor;

14.  fremhæver potentialet i ferskvandsakvakultur og landbaseret akvakultur med inddæmmet vand, integreret multitrofisk akvakultur og recirkulationsanlæg samt akvaponi i byområder; understreger, at ferskvandsakvakultur stadig udgør en utilstrækkeligt udforsket mulighed for at forbedre fødevaresikkerheden og udvikle landdistrikterne, men at den spiller en vigtig social rolle ved at skabe beskæftigelse på landet i de fattigste områder og spiller en miljømæssig rolle ved at bevare værdifulde vådområder og levere en bred vifte af økosystemtjenester, der rækker langt ud over dens økonomiske værdi;

15.  understreger betydningen af at iværksætte samordningsinstrumenter, studiegrupper og EU-aktiviteter for at fastlægge de tilfælde, hvor bløddyrsproduktion bringes betydeligt i fare på grund af rovdyrsaktivitet fra guldbrasen (Sparus aurata), og for at finde bæredygtige og miljøvenlige løsninger;

16.  anerkender akvakultursektorens potentiale og den supplerende forarbejdning og eksport af fiskevarer som en indenlandsk industri, der skaber beskæftigelse og økonomisk udbytte, navnlig i landlige kyst- og øsamfund;

17.  understreger, hvor vigtigt det er, at vandrammedirektivet og havstrategirammedirektivet yder beskyttelse af områder med bløddyrsproduktion, jf. det nu ophævede "bløddyrsdirektiv";

18.  påpeger, at der ved mindskning af næringsstoftilførslen for at opnå en god miljøtilstand i et miljø, hvor der skal produceres makroalger eller toskallede bløddyr, skal tages hensyn til de opdrættede eller fremavlede organismers naturlige evne til at nedbryde stoffer;

Forenkling af de administrative procedurer

19.  fremhæver den afgørende rolle, som de lokale og regionale myndigheder spiller for udviklingen af europæisk akvakultur, herunder gennemførelsen af de flerårige strategiske planer, som medlemsstaterne har fastlagt;

20.  understreger, at bæredygtig vækst inden for akvakultur skal være baseret på forudsigelighed for erhvervsinvesteringer og retssikkerhed, som kan opnås gennem:

   a) en forenkling og fremskyndelse af de administrative procedurer - mindre bureaukrati - på EU-plan og nationalt og regionalt plan og ved at gøre størst mulig brug af informations- og kommunikationsteknologier, samtidig med at det sikres, at havmiljøet ikke yderligere forringes
   b) forbedret gennemsigtighed og god planlægning
   c) bedre koordinering for så vidt angår de delte kompetencer mellem EU, medlemsstaterne og, hvor det er relevant, regionale og lokale myndigheder
   d) hurtige, klare og gennemsigtige tilladelsesprocedurer med tidsfrister for tildeling af godkendelser, så investorer ikke afskrækkes
   e) nøje overvågning fra Kommissionens side af medlemsstaternes flerårige nationale strategiske planer
   f) retningslinjer fra Kommissionens side for nationale strategiske planer med henblik på at sikre en ensartet anvendelse af EU-lovgivningen (især med hensyn til miljøet og sundhedsbeskyttelse og for at sikre, at hverken økosystemer eller fiskeriet skades)
   g) en koordineret lovgivningsramme mellem regioner og medlemsstater, der deler de samme farvande, for at sikre loyal konkurrence og effektive miljøpolitikker
   h) tæt samarbejde mellem Kommissionen og de kompetente myndigheder (nationale, men også lokale og regionale) ved gennemførelsen af EU's lovgivning (hovedsageligt sundheds- og miljølovgivningen) samt støtte til samordning af national eller regional lovgivning, hvor det er nødvendigt
   i) mekanismer til udveksling af oplysninger og bedste praksis mellem medlemsstaterne ved hjælp af en åben metode til koordinering af nationale foranstaltninger vedrørende forretningssikkerhed, adgang til EU-farvande og -områder og forenkling af procedurerne for tildeling af tilladelser
   j) tilstrækkelig offentlig finansiel støtte på EU-plan og på nationalt plan til bæredygtig og ansvarlig akvakulturproduktion, -innovation og -udvikling
   k) bedre indarbejdelse af akvakultur- og fiskeridimensionen i EU's handelsaftaler;

21.  foreslår, for så vidt angår det administrative system, at der hurtigst muligt etableres en kvikskranke, hvor alle beføjelser samles, således at relevante dokumenter kan indgives til ét enkelt administrativt organ; mener, at dette vil forbedre forholdet mellem slutbrugeren og forskellige niveauer i den offentlige administration;

22.  foreslår, at der etableres et forenklet system eller et "fast-track"-system for tildeling af tilladelser, hvor den kompetente forvaltning giver en foreløbig tilladelse, som gør det muligt for aktører, der opfylder visse forud fastsatte kriterier, at påbegynde aktiviteterne; påpeger, at disse kriterier kunne baseres på ansøgerens tidligere virksomhed, på, at det fremlagte akvakulturprojekt er banebrydende med hensyn til innovation og/eller bæredygtighed, eller på udlægning af områder til akvakultur, hvor de anvendelser, der er uforenelige med akvakultur, er fastlagt på forhånd;

Fairness i samspillet med andre sektorer

23.  understreger, at der i forbindelse med en passende fysisk planlægning bør tages hensyn til alle sektorer (holistisk tilgang), bæredygtighed og fødevaresikkerhed uden at begunstige magtfulde økonomiske sektorer på bekostning af akvakultur; understreger, at fysisk planlægning ikke nødvendigvis skal indebære adskillelse af aktiviteter på visse områder, men snarere afbalanceret kompatibilitet mellem dem, og at dette kan give fordele til alle;

24.  foreslår at støtte en mere aktiv og vigtig rolle til og større inddragelse af akvakulturorganisationer og lokale aktionsgrupper inden for fiskeriet i beslutningsprocessen, ved hjælp af regionalisering, for at sikre den bedste tilgang for hver enkelt region;

25.  påpeger, at der skal tages behørigt hensyn til akvakultursektorens interesser, og at den skal behandles retfærdigt, når den interagerer med andre sektorer, f.eks. i forbindelse med fysisk planlægning;

26.  opfordrer indtrængende Kommissionen og medlemsstaterne til at udarbejde fysisk planlægningskort med henblik på at identificere mulige områder, hvor akvakultur og andre aktiviteter kan eksistere side om side;

27.  påpeger, at fysisk planlægning og betingelserne for at opnå tilladelser er de mest sandsynlige årsager til den manglende vilje hos andre vigtige eller magtfulde sektorer til at dele områder;

28.  påpeger, at for at sikre lige vilkår hvad angår adgangen til marine ressourcer, bør de socioøkonomiske og miljømæssige konsekvensanalyser, som der er krav om for akvakultur, også kræves af de sektorer, akvakultur konkurrerer med, som f.eks. turisme eller råstofudvinding;

29.  opfordrer indtrængende medlemsstaterne og de nationale myndigheder til at overholde EU's lovgivning om havområder og om regenerering og rensning af forurenede områder;

30.  understreger, at lovgivningen bør vedtages efter høring af alle berørte aktører på lige fod;

Tilpasning af lovgivningen til akvakultursektorens behov

31.  understreger, at miljømæssig bæredygtighed skal gå hånd i hånd med social og økonomisk bæredygtighed (bæredygtig udvikling omfatter tre søjler), og at der skal tages behørigt hensyn til de nuværende og potentielle bidrag fra akvakultur til fødevaresikkerheden i EU;

32.  glæder sig over bedste praksis i sektoren og over eksemplerne på godt samarbejde på basis af frivillige aftaler og andre aftaler mellem miljøforkæmpere og sektoren, herunder i Natura 2000-områder; glæder sig over de mange eksempler på, at akvakulturen har bidraget til bevaring af en god vandkvalitet; anerkender de akvatiske økosystemtjenester, der leveres af sektoren, og efterlyser incitamenter til at styrke dem; understreger, at indførelsen af yderligere juridiske komplikationer, der rammer akvakulturerhvervet, er uønsket ud fra hensyn til bæredygtighed og socioøkonomisk udvikling;

33.  understreger, at EU's lovgivning i højere grad bør tilpasses realiteterne for akvakultur og dens særlige forhold og behov inden for rammerne af den fælles fiskeripolitik og i sammenhæng med bl.a. EU's miljølovgivning, i overensstemmelse med målet om at opnå en god miljøtilstand for alle havområder inden 2020 og under hensyntagen til betydningen af kvinders og unges beskæftigelse i sektoren;

34.  understreger, at der, når gennemførelsen af EU's lovgivning er problematisk eller inkonsekvent, bør udstedes retningslinjer for fortolkningen heraf og for bedste praksis;

35.  gentager, at sektoren i højere grad bør inddrages i beslutningsprocessen;

36.  opfordrer indtrængende Kommissionen til at forbedre akvakulturproduktionens begrænsede bidrag til den indenlandske efterspørgsel efter fisk, der anslås til 10 %, og vende tendensen til, at mere end halvdelen af efterspørgsel i EU efter fisk kommer fra importerede produkter;

Forbedring af konkurrenceevnen for EU’s akvakultur inden for og uden for vores grænser

37.  opfordrer til, at der stilles krav om, at importerede akvakulturprodukter opfylder de samme miljø-, fødevaresikkerheds- og sociale og arbejdsmarkedsmæssige standarder og respekt for menneskerettighederne, som EU-producenter skal opfylde, og beklager, at der stadig ikke er lige vilkår på dette område, og at farlige konkurrencefordrejninger er et alvorligt problem for erhvervsdrivende i EU;

38.  fremhæver den aktuelle situation for de europæiske dambrugere, da de kæmper med betydelige tab, der berører hele bestande, på grund af rovdyr som oddere, hejrer og skarv; understreger, at disse rovdyr også dræber yngel af sandart og karpe og dermed i betydelig grad begrænser opdræt og reproduktion af ferskvandsfisk; opfordrer derfor medlemsstaterne til at anvende de eksisterende undtagelsesbestemmelser for så vidt angår hejrer og skarv og opfordrer Kommissionen til at foretage en revision af odderens bevaringsstatus og give tilladelse til at fjerne og kontrollere disse rovdyr, hvor det er nødvendigt;

39.  opfordrer til mere og bedre oprindelses- og grænsekontrol for importerede produkter og - på internt plan - til foranstaltninger til bekæmpelse af ulovligt eller "skjult" akvakultur, der påvirker udviklingen af sektoren internt;

40.  påpeger, at EU bør eksportere sine bæredygtighedsstandarder og -knowhow; mener, at dette navnlig er relevant i forhold til naboregioner, der producerer arter, som svarer til dem, der produceres i EU, og navnlig tredjelande, som EU deler farvande med;

41.  opfordrer Kommissionen til at sikre, at handelsaftaler, der omfatter præferentiel markedsadgang for tredjelande, gør denne markedsadgang betinget af respekt for bæredygtighed og dyrevelfærdsstandarder svarende til dem, der gælder i EU;

42.  opfordrer Kommissionen til som led i EU's politik for samarbejde med udviklingslande at sponsorere støtte- og uddannelsesforanstaltninger, som har til mål at bidrage til at fremme bæredygtig akvakultur og lede bevidstheden hos akvakulturproducenterne i disse lande i retning af en politik for kvalitet og højere produktionsstandarder, navnlig for så vidt angår miljø, hygiejne samt sociale standarder;

43.  opfordrer indtrængende til, at der tages skridt til at fremme EU-investeringer i akvakulturprojekter i tredjelande;

44.  opfordrer Kommissionen til fortsat at sikre, at EU's importregler overholdes, herunder for så vidt angår at sikre, at dambrugsmetoder i eksporterende tredjelande er i overensstemmelser med miljømæssige, hygiejniske og sociale standarder, således at der sikres lige konkurrencevilkår på internationalt plan; mener samtidig, at resultaterne af overvågningen af fremgangsmåderne inden for akvakultur i tredjelande bør have afgørende indflydelse på fornyelsen af tilladelsen til eksport af produkter til EU;

45.  anmoder Kommissionen om at vurdere virkningerne af brexit på akvakultur;

Forbedring af forbrugeroplysninger

46.  insisterer på fuldstændig og komplet gennemførelse af EU-lovgivningen om mærkning og forbrugeroplysning, både på fiskemarkeder og i hotel-, restaurant- og cateringsektoren (HORECA); mener, at dette er vigtigt for alle fiskevarer (og ikke kun akvakulturprodukter), både de importerede og dem, der er produceret i EU; mener, at kontrolforordningen bør tilpasses og styrkes med henblik herpå;

47.  opfordrer til, at der indføres et specifikt mærke til genkendelse af produkter fra bæredygtig akvakultur i EU og understreger behovet for gennemsigtighed for forbrugerne, også i forbindelse med akvakulturprodukter importeret fra tredjelande, ved at styrke sporbarhed;

Sikring af dyrevelfærd

48.  er af den opfattelse, at strategien om slagtning bør indeholde forslag til at sikre processer til udvikling af effektive parametre til humane metoder til aflivning af fisk i overensstemmelse med OIE's og EFSA's retningslinjer og til at sikre, at det udstyr, der anvendes til aflivning af fisk, fungerer i overensstemmelse med disse parametre, og at en effektiv human aflivning af opdrættede fisk gennemføres, vurderes, evalueres og certificeres i hele EU;

Tilgængelighed af veterinærlægemidler

49.  påpeger, at der er behov for en bedre tilpasning af EU's veterinære lovgivning til akvakultursektorens virkelighed og behov under hensyntagen til forskellige arter og driftsmæssige forskelle;

50.  understreger, at der er behov for et egentligt fælles EU-marked for vacciner og andre veterinærlægemidler, der beskytter dyrs og menneskers sundhed, navnlig til "mindre" arter;

51.  bemærker, at de relativt højere omkostninger forbundet med diagnosticering, antimikrobielle alternativer og vaccination i forhold til almindeligt anvendte antibiotika desværre udgør en hindring for at opnå øget anvendelse af vaccination og en øget vaccinationsrate, hvilket tilstræbes i handlingsplanen(19); glæder sig over, at Kommissionen i handlingsplanen bebuder incitamenter til at øge anvendelsen af diagnosticering, antimikrobielle alternativer og vaccination(20);

52.  opfordrer indtrængende Kommissionen til at fastsætte en forpligtelse til at give oplysninger om anvendelsen af vacciner og antibiotika i akvakultur i betragtning af de mulige risici for menneskets sundhed og for økosystemet;

53.  mener, at Kommissionen og medlemsstaterne bør udtænke praktiske incitamenter og tiltag, herunder en forbedret gennemførelse af, og om nødvendigt ændringsforslag til, direktiv 2006/88/EF, for at fremme en integreret tilgang i hele kæden til antimikrobiel resistens og øge anvendelsen af alternativer til antimikrobielle stoffer, af diagnosticering og af vacciner i akvakultur og derved forebygge, kontrollere og udrydde sygdomme og antibiotikaresistens hos akvatiske dyr på en omkostningseffektiv måde og maksimere overlevelse, vækst og produktionseffektivitet for akvatiske dyr;

54.  understreger behovet for at fremme videnskabelig forskning i europæiske og nationale programmer for skaldyrs og fisks sundhed og udvikle nye veterinærlægemidler til akvatiske arter;

55.  bemærker i denne forbindelse, at antibiotikaresistens er et alvorligt problem i human- og veterinærmedicin, og opfordrer Kommissionen til at begrænse brugen af antibiotika til situationer, hvor der er en risiko for en epidemisk sygdom i akvakulturanlægget og ikke blot som en forebyggende foranstaltning, og til at vurdere deres indvirkning på risikoen for overførsel af resistens til forbrugerne;

Bedre oplysningskampagner og kommunikation

56.  påpeger, at der er behov for bedre oplysningskampagner og kommunikation på EU-plan om fordelene ved akvakultur og forbrug af fisk;

57.  opfordrer Kommissionen til at tilskynde til omfattende og langvarige generiske EU-kampagner, der forklarer bæredygtigheden af EU's akvakulturprodukter og fokuserer på deres høje kvalitet, dyrevelfærd og miljøstandarder i forhold til produkter, der importeres fra tredjelande, som i tilfældet med "Farmed in the EU"-mærket;

58.  understreger behovet for at tilskynde til og finansiere oplysningskampagner for regionale kvalitetsordninger, der er omfattet af forordning (EU) nr. 1151/2012, såsom beskyttede oprindelsesbetegnelser; opfordrer Kommissionen til i samarbejde med medlemsstaterne at iværksætte en oplysningskampagne i hele EU, der retter sig mod forbrugere og virksomheder, om akvakultur i almindelighed og navnlig om forskellene mellem de strenge og omfattende standarder på det europæiske marked og de lavere standarder, der gælder for importerede produkter fra tredjelande, og gerne med særligt fokus på de problemer, det har skabt for fødevaresikkerheden og folkesundheden, at der er blevet indført særligt resistente mikroorganismer og antimikrobiel resistens til Unionen; understreger værdien af EU's lovgivning om opdrættede fisks velfærd i forbindelse med opdræt, transport og aflivning med hensyn til at opfylde forbrugernes forventninger samt af at reklamere for den produktkvalitet, der er sikret ved EU's standarder, i sammenligning med importerede produkter fra tredjelande;

59.  opfordrer Kommissionen til at afsætte et passende beløb fra EU's reklamebudget til at gøre reklame for fisk og fiskeriprodukter og akvakulturprodukter; mener, at der bør iværksættes en omfattende markedsføringskampagne baseret på fælles principper, og som omfatter alle medlemsstater og iværksættes som en kollektiv foranstaltning og med 80-100 % støtteintensitet, med henblik på at øge borgernes bevidsthed om og accept af EU's akvakulturprodukter;

60.  støtter FARNET-netværkets lokale akvakultur-fiskeriaktionsgrupper i at fremme deres aktiviteter på lokalt, nationalt og europæisk plan;

Støtte til forskning og innovation

61.  påpeger, at EHFF, som afsætter 1,2 mia. EUR til bæredygtig udvikling af EU's akvakultur, og andre finansieringskilder, såsom Horisont 2020, giver mulighed for innovation;

62.  påpeger betydningen af lokale aktionsgrupper inden for fiskeriet, der bidrager til udviklingen af fiskeri og akvakultur i bestemte områder ved at styrke de lokale fiskeressourcer og tilskynde til innovation og diversificering inden for fiskeri og akvakultur;

63.  opfordrer Kommissionen til at støtte forskning i bekæmpelse af ostreid herpesvirus;

64.  er bekymret over den virkning, som visse invasive ikkehjemmehørende arter har på europæisk akvakultur; fremhæver betydningen af en videnskabeligt baseret, effektiv og forholdsmæssig gennemførelse af forordning (EU) nr. 1143/2014 om forebyggelse og håndtering af introduktion og spredning af invasive ikkehjemmehørende arter for at beskytte både akvakultursektoren i EU og hjemmehørende arter og økosystemer; opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at støtte forskning og innovation med henblik på at bekæmpe de mest problematiske invasive ikkehjemmehørende arter;

65.  opfordrer indtrængende Kommissionen og medlemsstaterne til at støtte kampen mod de japanske østersborer;

66.  understreger, at Horisont 2020 og det niende rammeprogram (RP9) fortsat bør støtte forskningsaktiviteter inden for akvakultur, som forbedrer sektorens konkurrenceevne og leverer løsninger på de spørgsmål, der blev fremhævet på Kommissionens "FOOD2030"-konference i 2016 samt i udtalelsen fra gruppen på højt niveau af videnskabelige rådgivere, "Food from the Oceans";

67.  mener, at Kommissionen bør rådføre sig med den europæiske teknologi- og innovationsplatform og Det Rådgivende Råd for Akvakultur med hensyn til prioriterede emner, som skal inddrages i de nationale strategiske planer;

68.  opfordrer indtrængende til, at der foretages investeringer i forskning, undersøgelser og pilotprojekter vedrørende akvakulturpraksisser baseret på økosystemet, navnlig for regioner i den yderste periferi og regioner med demografiske ulemper;

69.  påpeger, at samarbejdet mellem det videnskabelige samfund på den ene side og akvakulturproducenter og andre aktører - både opstrøms og nedstrøms - på den anden side bør styrkes;

70.  anmoder om, at der på grundlag af de bedste videnskabelige henstillinger etableres standardprotokoller på EU-plan for indsamling af data med henblik på at kontrollere og forbedre akvakulturforvaltning og -produktionsmetoder og de sociale, sundhedsmæssige, økonomiske og miljømæssige indvirkninger af sådanne produktionsmetoder for både havbrug og dambrug;

71.  opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at fremme innovative og miljøvenlige teknologier inden for akvakultur, som f.eks. akvaponi, med henblik på at fremstille fødevarer på en bæredygtig og ressourceeffektiv måde og undgå negative virkninger på miljøet;

72.  opfordrer Kommissionen til at undersøge mulighederne for at videreudvikle tangdyrkning, som er en sektor med økologisk og økonomisk værdi, hvor der tages behørigt hensyn til social og miljømæssige bæredygtighed;

Tilskyndelse til uddannelse og beskæftigelse

73.  opfordrer medlemsstaterne til, når det er fordelagtigt med bistand fra Kommissionen, at sikre, at der findes relevant erhvervsuddannelse inden for akvakultur og noterer sig muligheden for at omskole erhvervsfiskere til alternative metoder til forvaltning af vandmiljøer og dermed desuden bidrage til at skabe arbejdspladser for kvinder og unge i land- og kystområderne og i regioner i den yderste periferi, på øer og generelt i regioner, der i vidt omfang er afhængige af fiskeri- og akvakulturaktiviteter;

Øge bæredygtigheden af EU's akvakultursektor

74.  fremhæver den vigtige rolle, som kvinder spiller i akvakultursektoren, og behovet for at tilpasse lovgivningen til denne realitet samt behovet for at tage behørigt hensyn til de øvrige aktiviteter, der er knyttet til akvakultur, som har udviklet sig, bl.a. fiskegarnsvæveri og pakkeriarbejde;

75.  bemærker, at innovative systemer, hvis formål er opdræt af fisk så tæt som muligt men i overensstemmelse med økosystemet, og som anvender naturligt foder, har hidtil ikke haft en tilstrækkelig tilstedeværelse på det europæiske marked; opfordrer til, at rammevilkårene for sådanne systemer forbedres;

76.  mener, at det er nødvendigt at foretage investeringer for at udnytte potentialet og sikre bæredygtigheden i akvakultursektoren og for beskyttelsen af miljøet og leveringen af offentlige goder, og opfordrer derfor til at øge bevillingerne til forskning, innovation og kvalitetsorienterede projekter om bæredygtig produktion; opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til yderligere at forenkle og mindske den bureaukratiske byrde for akvakultursektoren, herunder for dambrugerne;

77.  understreger, at fremme af samarbejdet mellem forskning og innovation inden for akvakultursektoren og specifikke universitetsprogrammer vil bibringe nye idéer til og stimulere interessen for denne økonomiske sektor;

Sikring af tilstrækkelig finansiering gennem EHFF og andre strukturfonde

78.  glæder sig over, at fremme af en bæredygtig og konkurrencedygtig akvakultur er blandt EHFF's prioriteter; udtrykker imidlertid bekymring over, at forgængeren, Den Europæiske Fiskerifond (EFF), i henhold til konklusionerne af den undersøgelse, der blev offentliggjort i 2014 af Den Europæiske Revisionsret, ikke støttede den bæredygtige udvikling af akvakultur effektivt; bemærker, at støtteforanstaltningerne på europæisk plan blev anset for at være dårligt udformet og overvåget og for ikke at have udgjort en tilstrækkeligt klar ramme for udvikling af akvakultur; bemærker endvidere, at støtteforanstaltningerne på nationalt plan hverken blev korrekt udformet eller gennemført, at de nationale strategiplaner og operationelle programmer ikke udgjorde et tilstrækkelig klart grundlag for fremme af akvakultur, og at situationen reelt set ikke er blevet forbedret af EHFF's støtte;

79.  påpeger, at uddannelse og god kommunikation vil tiltrække unge til denne sektor, sikre dens fremtid og dens konkurrenceevne og bringe ny teknologi og innovation ind i udviklingen heraf;

80.  opfordrer Kommissionen, Parlamentet og Rådet til at øge støtteintensiteten for investeringsstøtte til ferskvandsakvakultur til 75 % i fiskeripolitikken efter 2020 med henblik på at øge viljen til at investere og yde meget nødvendig hjælp til akvakulturbrugere; opfordrer desuden Kommissionen til sammen med Den Europæiske Investeringsbank at udarbejde en rentestøtteordning på EU-plan til investering i akvakultur og finansiering af likvide aktiver;

81.  foreslår endvidere at øge den fremtidige EU-støtte til akvakulturrelateret forskning, udvikling og innovation, navnlig med hensyn til områder, der berører den økonomiske bæredygtighed og den internationale konkurrenceevne, som f.eks. energi- og ressourceeffektivitet, finansiering af udvikling af biologiske materialer, der reducerer presset på miljøet og giver bedre miljømæssige tjenester, osv.;

82.  bemærker, at forsinkelsen i vedtagelsen af EHFF-forordningen og i godkendelsen af medlemsstaternes operationelle programmer betød, at aktørerne ikke reelt var i stand til at begynde at udnytte EHFF-midlerne før tidligst i slutningen af 2016, dvs. med en forsinkelse på næsten tre år;

83.  opfordrer til en forenkling for så vidt angår procedurerne og de dokumenter, der skal forelægges for at opnå støtte fra EHFF;

84.  opfordrer til at alle ordninger, der forhindrer fremme af akvakultur, herunder gennem EU's øvrige finansielle instrumenter (såsom EFRU), revurderet for så vidt angår tilskud;

85.  opfordrer Kommissionen til at gøre en yderligere indsats og yde den supplerende bistand, der er nødvendig for at give brugerne af EHFF adgang til finansiering;

86.  understreger, at der er behov for stærkere støtte til producent- og brancheorganisationerne, således at de kan blive til søjler af den fælles markedsordning;

Harmonisk symbiose med fiskeri

87.  påpeger, at der ikke bør være et modsætningsforhold mellem fiskeri og akvakultur, og at begge sektorer sagtens kan forenes og supplere hinanden, navnlig i kystområder eller på øer, der er stærkt afhængige af disse aktiviteter, og hvor der drives ikkeindustrielt fiskeri; opfordrer derfor til at udvikle offshore akvakulturanlæg yderligere;

88.  understreger, at akvakultur i havområder er forenelig med og et supplement til kystfiskeri i regionerne i den yderste periferi, og opfordrer Kommissionen til at støtte udviklingen af opdræt og forædlingsteknikker i de varme farvande i tropiske og subtropiske områder; opfordrer Kommissionen til at fremhæve den rolle, som kvinder spiller i forbindelse med ikke-industrielt kystfiskeri og alle dertil knyttede aktiviteter;

89.  opfordrer Kommissionen til at afsætte flere midler til miljøvenlige produktionsmetoder inden for akvakultur såsom lukkede indeslutningssystemer for akvakultur i havet og landbaserede recirkulationssystemer med henblik på at reducere de negative virkninger af akvakultur på habitater, vilde fiskebestande og vandkvaliteten;

90.  bekræfter de synspunkter, det gav udtryk for i sin beslutning om vedtagelse af en europæisk forvaltningsplan for skarver, og erindrer om, at begrænsning af de skader, som skarver og andre rovfugle forvolder på akvakulturbrug, spiller en stor rolle for produktionsomkostningerne og dermed for sektorens overlevelse og konkurrenceevne; opfordrer medlemsstaterne til at anvende de eksisterende undtagelser for hejrer og skarver og Kommissionen til at gøre status over odderens bevaringsstatus;

91.  opfordrer Kommissionen til sammen med medlemsstaterne at træffe foranstaltninger til kraftigt at skære ned på bestandene af skarver ved hjælp af alle metoder, således at bestanden af skarver på den ene side sikres, at der på den anden side ikke skabes nogen trusler mod andre arter, og at skader på de pågældende akvakulturer afværges;

o
o   o

92.  pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet og Kommissionen.

(1) EUT L 88 af 4.4.2011, s. 1.
(2) EFT L 221 af 8.8.1998, s. 23.
(3) EUT L 204 af 6.8.2009, s. 15.
(4) EUT L 3 af 5.1.2005, s. 1.
(5) EUT L 250 af 18.9.2008, s. 1.
(6) EUT L 189 af 20.7.2007, s. 1.
(7) EUT L 354 af 28.12.2013, s. 22.
(8) EUT L 354 af 28.12.2013, s. 1.
(9) EUT L 149 af 20.5.2014, s. 1.
(10) EUT L 157 af 20.6.2017, s. 1.
(11) EUT C 21 E af 28.1.2010, s. 11.
(12) EUT C 236 E af 12.8.2011, s. 132.
(13) EUT C 351 E af 2.12.2011, s. 119.
(14) EUT C 99 E af 3.4.2012, s. 177.
(15) EUT C 316 af 22.9.2017, s. 64.
(16) EUT C 76 af 28.2.2018, s. 40.
(17) Vedtagne tekster, P8_TA(2017)0316.
(18) Europa-Kommissionen (29. juni 2017): En europæisk One Health-handlingsplan mod antimikrobiel resistens, s. 10.
(19) "A European One Health Action Plan against antimicrobial resistance (AMR)", s. 15.
(20) Ibid, s. 12.

Juridisk meddelelse