Indeks 
Vedtagne tekster
Onsdag den 12. september 2018 - StrasbourgEndelig udgave
Nominelle mængder til markedsføring i Unionen af destilleret shochu ***I
 Ændring nr. 1 til samarbejdsmemorandum mellem EU og USA (anvendelse af lufttrafikstyringssystemer) ***
 Aftale om lufttransport mellem Canada og EU (Kroatiens tiltrædelse af EU) ***
 Ophavsret på det digitale indre marked ***I
 Kontrol med likvide midler, der føres ind i eller ud af Unionen ***I
 Strafferetlig forfølgelse af hvidvask af penge ***I
 Situationen i Ungarn
 Automatvåbensystemer
 Status for forbindelserne mellem EU og USA
 Status for forbindelserne mellem EU og Kina

Nominelle mængder til markedsføring i Unionen af destilleret shochu ***I
PDF 121kWORD 48k
Beslutning
Tekst
Europa-Parlamentets lovgivningsmæssige beslutning af 12. september 2018 om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om ændring af forordning (EF) nr. 110/2008 for så vidt angår nominelle mængder til markedsføring i Unionen af destilleret shochu fremstillet ved pot still og aftappet i Japan (COM(2018)0199 – C8–0156/2018 – 2018/0097(COD))
P8_TA(2018)0334A8-0255/2018

(Almindelig lovgivningsprocedure: førstebehandling)

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til Kommissionens forslag til Europa-Parlamentet og Rådet (COM(2018)0199),

–  der henviser til artikel 294, stk. 2, og artikel 114, stk. 1, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, på grundlag af hvilke Kommissionen har forelagt forslaget for Parlamentet (C8-0156/2018),

–  der henviser til artikel 294, stk. 3, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

–  der henviser til udtalelse af 11. juli 2018 fra Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg(1),

–  der henviser til, at Rådets repræsentant ved skrivelse af 10. juli 2018 forpligtede sig til at godkende Europa-Parlamentets holdning, jf. artikel 294, stk. 4, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

–  der henviser til forretningsordenens artikel 59,

–  der henviser til betænkning fra Udvalget om Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed (A8-0255/2018),

1.  vedtager nedenstående holdning ved førstebehandling;

2.  anmoder om fornyet forelæggelse, hvis Kommissionen erstatter, i væsentlig grad ændrer eller agter i væsentlig grad at ændre sit forslag;

3.  pålægger sin formand at sende Parlamentets holdning til Rådet og Kommissionen samt til de nationale parlamenter.

Europa-Parlamentets holdning fastlagt ved førstebehandlingen den 12. september 2018 med henblik på vedtagelse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2018/… om ændring af forordning (EF) nr. 110/2008, for så vidt angår nominelle mængder til markedsføring i Unionen af enkeltdestilleret shochu fremstillet i et destillationsapparat og aftappet i Japan

(Eftersom der var indgået en aftale mellem Parlamentet og Rådet, svarer Parlamentets holdning til den endelige retsakt, forordning (EU) 2018/1670.)

(1) Endnu ikke offentliggjort i EUT.


Ændring nr. 1 til samarbejdsmemorandum mellem EU og USA (anvendelse af lufttrafikstyringssystemer) ***
PDF 112kWORD 48k
Europa-Parlamentets lovgivningsmæssige beslutning af 12. september 2018 om udkast til Rådets afgørelse om indgåelse på Unionens vegne af ændring 1 til samarbejdsmemorandum NAT-I-9406 mellem Amerikas Forenede Stater og Den Europæiske Union (05800/2018 - C8-0122/2018 - 2018/0009(NLE))
P8_TA(2018)0335A8-0214/2018

(Godkendelse)

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til udkast til Rådets afgørelse (05800/2018),

–  der henviser til ændring 1 til samarbejdsmemorandum NAT-I-9406 mellem Amerikas Forenede Stater og Den Europæiske Union (14031/2017),

–  der henviser til den anmodning om godkendelse, som Rådet har forelagt, jf. artikel 100, stk. 2, og artikel 218, stk. 6, andet afsnit, litra a), og artikel 218, stk. 7, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (C8-0122/2018),

–  der henviser til forretningsordenens artikel 99, stk. 1 og 4, og artikel 108, stk. 7,

–  der henviser til henstilling fra Udvalget om Industri, Forskning og Energi (A8‑0214/2018),

1.  godkender indgåelsen af aftalen;

2.  pålægger sin formand at sende Parlamentets holdning til Rådet og Kommissionen samt til medlemsstaternes regeringer og parlamenter og Amerikas Forenede Staters regering og parlament.


Aftale om lufttransport mellem Canada og EU (Kroatiens tiltrædelse af EU) ***
PDF 110kWORD 47k
Europa-Parlamentets lovgivningsmæssige beslutning af 12. september 2018 om udkast til Rådets afgørelse om indgåelse på Unionens og dens medlemsstaters vegne af en protokol om ændring af lufttransportaftalen mellem Canada og Det Europæiske Fællesskab og dets medlemsstater for at tage hensyn til Republikken Kroatiens tiltrædelse af Den Europæiske Union (12256/2014 – C8-0080/2017 – 2014/0023(NLE))
P8_TA(2018)0336A8-0256/2018

(Godkendelse)

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til udkast til Rådets afgørelse (12256/2014),

–  der henviser til udkast til protokol om ændring af lufttransportaftalen mellem Canada og Det Europæiske Fællesskab og dets medlemsstater for at tage hensyn til Republikken Kroatiens tiltrædelse af Den Europæiske Union (12255/2014),

–  der henviser til den anmodning om godkendelse, som Rådet har forelagt, jf. artikel 100, stk. 2, og artikel 218, stk. 6, andet afsnit, litra a), i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (C8-0080/2017),

–  der henviser til forretningsordenens artikel 99, stk. 1 og 4, og artikel 108, stk. 7,

–  der henviser til henstilling fra Transport- og Turismeudvalget (A8-0256/2018),

1.  godkender indgåelsen af protokollen;

2.  pålægger sin formand at sende Parlamentets holdning til Rådet og Kommissionen samt til medlemsstaternes regeringer og parlamenter og Canadas regering og parlament.


Ophavsret på det digitale indre marked ***I
PDF 289kWORD 112k
Ændringer vedtaget af Europa-Parlamentet den 12. september 2018 om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om ophavsret på det digitale indre marked (COM(2016)0593 – C8-0383/2016 – 2016/0280(COD))(1)
P8_TA(2018)0337A8-0245/2018

(Almindelig lovgivningsprocedure: førstebehandling)

Kommissionens forslag   Ændring
Ændring 1
Forslag til direktiv
Betragtning 2
(2)  De direktiver, der er vedtaget vedrørende ophavsret og beslægtede rettigheder, giver et højt niveau af beskyttelse for rettighedshavere og danner en retlig ramme for udnyttelsen af de værker og andre frembringelser, som er beskyttet af disse rettigheder. Denne harmoniserede retlige ramme bidrager til et velfungerende indre marked; den fremmer innovation, kreativitet, investeringer og produktion af nyt indhold, også i det digitale miljø. Den beskyttelse, som den retlige ramme giver, bidrager også til Unionens mål om at respektere og fremme kulturel mangfoldighed og samtidig fremhæve den fælles europæiske kulturarv. I henhold til artikel 167, stk. 4, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde skal Unionen tage hensyn til de kulturelle aspekter i sin indsats.
(2)  De direktiver, der er vedtaget vedrørende ophavsret og beslægtede rettigheder, bidrager til et velfungerende indre marked, giver et højt niveau af beskyttelse for rettighedshavere, letter processen for clearing af ophavsrettigheder og danner en retlig ramme for udnyttelsen af de værker og andre frembringelser, som er beskyttet af disse rettigheder. Denne harmoniserede retlige ramme bidrager til et velfungerende, virkelig integreret indre marked; den fremmer innovation, kreativitet, investeringer og produktion af nyt indhold, også i det digitale miljø; den har til formål at undgå fragmentering af det indre marked. Den beskyttelse, som den retlige ramme giver, bidrager også til Unionens mål om at respektere og fremme kulturel mangfoldighed og samtidig fremhæve den fælles europæiske kulturarv. I henhold til artikel 167, stk. 4, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde skal Unionen tage hensyn til de kulturelle aspekter i sin indsats.
Ændring 2
Forslag til direktiv
Betragtning 3
(3)  Den hurtige teknologiske udvikling fortsætter med at ændre den måde, hvorpå værker og andre frembringelser skabes, produceres, distribueres og udnyttes. Der dukker hele tiden nye forretningsmodeller og nye aktører op. De mål og principper, der er fastlagt i EU's ophavsretlige rammer, er fortsat velfunderede. Der er imidlertid fortsat retsusikkerhed for både rettighedshavere og brugere med hensyn til visse anvendelser af værker og andre frembringelser i det digitale miljø, herunder grænseoverskridende anvendelser. Som det fremgår af Kommissionens meddelelse "På vej mod en tidssvarende, mere europæisk ramme for ophavsret"26 er det nødvendigt at tilpasse og supplere den nuværende EU-ramme for ophavsret. I dette direktiv fastsættes der regler for tilpasningen af visse undtagelser og indskrænkninger til digitale og grænseoverskridende miljøer samt foranstaltninger til at lette visse licenspraksisser for så vidt angår udbredelsen af værker, der ikke længere forhandles, og tilgængeligheden af audiovisuelle værker online på video on demand-platforme med henblik på at sikre bredere adgang til indhold. For at skabe en velfungerende markedsplads for ophavsret bør der også være regler om rettigheder i publikationer, om udbydere af onlinetjenesters anvendelse af værker og andre frembringelser, når disse udbydere lagrer og giver adgang til indhold uploadet af brugerne, samt om gennemsigtigheden i ophavsmænds og udøvende kunstneres aftaler.
(3)  Den hurtige teknologiske udvikling fortsætter med at ændre den måde, hvorpå værker og andre frembringelser skabes, produceres, distribueres og udnyttes, og den relevante lovgivning skal være fremtidssikret for ikke at hæmme den teknologiske udvikling. Der dukker hele tiden nye forretningsmodeller og nye aktører op. De mål og principper, der er fastlagt i Unionens ophavsretlige rammer, er fortsat velfunderede. Der er imidlertid fortsat retsusikkerhed for både rettighedshavere og brugere med hensyn til visse anvendelser af værker og andre frembringelser i det digitale miljø, herunder grænseoverskridende anvendelser. Som det fremgår af Kommissionens meddelelse "På vej mod en tidssvarende, mere europæisk ramme for ophavsret"26, er det på nogle områder nødvendigt at tilpasse og supplere den nuværende EU-ramme for ophavsret. I dette direktiv fastsættes der regler for tilpasningen af visse undtagelser og indskrænkninger til digitale og grænseoverskridende miljøer samt foranstaltninger til at lette visse licenspraksisser for så vidt angår udbredelsen af værker, der ikke længere forhandles, og tilgængeligheden af audiovisuelle værker online på video on demand-platforme med henblik på at sikre bredere adgang til indhold. For at skabe en velfungerende og retfærdig markedsplads for ophavsret bør der også være regler om udøvelse og håndhævelse af anvendelsen af værker og andre frembringelser på onlinetjenesteudbyderes platforme samt om gennemsigtigheden i ophavsmænds og udøvende kunstneres aftaler og i regnskabsføringen i forbindelse med udnyttelse af beskyttede værker i henhold til disse aftaler.
__________________
__________________
26 COM(2015)0626.
26 COM(2015)0626.
Ændring 3
Forslag til direktiv
Betragtning 4
(4)  Dette direktiv bygger på og supplerer de regler, der er fastsat i de på nuværende tidspunkt gældende direktiver på dette område, særlig Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 96/9/EF27, Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2001/29/EF28, Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2006/115/EF29, Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/24/EF30, Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2012/28/EU31 og Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/26/EU32.
(4)  Dette direktiv bygger på og supplerer de regler, der er fastsat i de på nuværende tidspunkt gældende direktiver på dette område, særlig Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 96/9/EF27, Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2000/31/EF27a, Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2001/29/EF28, Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2006/115/EF29, Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/24/EF30, Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2012/28/EU31 og Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/26/EU32.
_________________
_________________
27 Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 96/9/EF af 11. marts 1996 om retlig beskyttelse af databaser (EFT L 77 af 27.3.1996, s. 20).
27 Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 96/9/EF af 11. marts 1996 om retlig beskyttelse af databaser (EFT L 77 af 27.3.1996, s. 20).
27a Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2000/31/EF af 8. juni 2000 om visse retlige aspekter af informationssamfundstjenester, navnlig elektronisk handel, i det indre marked ("direktivet om elektronisk handel") (EFT L 178 af 17.7.2000, s. 1).
28 Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2001/29/EF af 22. maj 2001 om harmonisering af visse aspekter af ophavsret og beslægtede rettigheder i informationssamfundet (EFT L 167 af 22.6.2001, s. 10).
28 Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2001/29/EF af 22. maj 2001 om harmonisering af visse aspekter af ophavsret og beslægtede rettigheder i informationssamfundet (EFT L 167 af 22.6.2001, s. 10).
29 Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2006/115/EF af 12. december 2006 om udlejnings- og udlånsrettigheder samt om visse andre ophavsretsbeslægtede rettigheder i forbindelse med intellektuel ejendomsret (EUT L 376 af 27.12.2006, s. 28).
29 Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2006/115/EF af 12. december 2006 om udlejnings- og udlånsrettigheder samt om visse andre ophavsretsbeslægtede rettigheder i forbindelse med intellektuel ejendomsret (EUT L 376 af 27.12.2006, s. 28).
30 Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/24/EF af 23. april 2009 om retlig beskyttelse af edb-programmer (EUT L 111 af 5.5.2009, s. 16).
30 Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/24/EF af 23. april 2009 om retlig beskyttelse af edb-programmer (EUT L 111 af 5.5.2009, s. 16).
31 Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2012/28/EU af 25. oktober 2012 om visse tilladte anvendelser af forældreløse værker (EUT L 299 af 27.10.2012, s. 5).
31 Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2012/28/EU af 25. oktober 2012 om visse tilladte anvendelser af forældreløse værker (EUT L 299 af 27.10.2012, s. 5).
32 Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/26/EU af 26. februar 2014 om kollektiv forvaltning af ophavsret og beslægtede rettigheder samt multiterritoriale licenser for rettigheder til musikværker med henblik på onlineanvendelse i det indre marked (EUT L 84 af 20.3.2014, s. 72).
32 Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/26/EU af 26. februar 2014 om kollektiv forvaltning af ophavsret og beslægtede rettigheder samt multiterritoriale licenser for rettigheder til musikværker med henblik på onlineanvendelse i det indre marked (EUT L 84 af 20.3.2014, s. 72).
Ændring 4
Forslag til direktiv
Betragtning 5
(5)  Inden for områderne forskning, uddannelse og bevarelse af kulturarven giver digitale teknologier mulighed for nye former for anvendelse, der ikke klart er omfattet de nuværende EU-regler om undtagelser og indskrænkninger. Derudover kan den frivillige karakter af de undtagelser og indskrænkninger, som er fastlagt i direktiv 2001/29/EF, 96/9/EF og 2009/24/EF på disse områder, have en negativ indvirkning på det indre markeds funktion. Dette er især relevant for grænseoverskridende anvendelser, som bliver stadig vigtigere i det digitale miljø. De eksisterende undtagelser og indskrænkninger i EU-lovgivningen, som vedrører videnskabelig forskning, undervisning og bevarelse af kulturarven, bør derfor vurderes på ny i lyset af disse nye anvendelser. Der bør indføres obligatoriske undtagelser eller indskrænkninger vedrørende anvendelse af teknologier til tekst- og datamining inden for videnskabelig forskning, til undervisningsbrug i det digitale miljø og til bevarelse af kulturarven. For de anvendelser, der ikke er omfattet af undtagelserne eller indskrænkningen i dette direktiv, bør EU-lovgivningens eksisterende undtagelser og indskrænkninger fortsat gælde. Direktiverne 96/9/EF og 2001/29/EF bør tilpasses.
(5)  Inden for områderne forskning, innovation, uddannelse og bevarelse af kulturarven giver digitale teknologier mulighed for nye former for anvendelse, der ikke klart er omfattet de nuværende EU-regler om undtagelser og indskrænkninger. Derudover kan den frivillige karakter af de undtagelser og indskrænkninger, som er fastlagt i direktiv 2001/29/EF, 96/9/EF og 2009/24/EF på disse områder, have en negativ indvirkning på det indre markeds funktion. Dette er især relevant for grænseoverskridende anvendelser, som bliver stadig vigtigere i det digitale miljø. De eksisterende undtagelser og indskrænkninger i EU-lovgivningen, som vedrører innovation, videnskabelig forskning, undervisning og bevarelse af kulturarven, bør derfor vurderes på ny i lyset af disse nye anvendelser. Der bør indføres obligatoriske undtagelser eller indskrænkninger vedrørende anvendelse af teknologier til tekst- og datamining inden for innovation og videnskabelig forskning, til undervisningsbrug i det digitale miljø og til bevarelse af kulturarven. For de anvendelser, der ikke er omfattet af undtagelserne eller indskrænkningen i dette direktiv, bør EU-lovgivningens eksisterende undtagelser og indskrænkninger fortsat gælde. Derfor bør eksisterende velfungerende undtagelser på disse områder fortsat kunne være tilgængelige i medlemsstaterne, så længe de ikke begrænser anvendelsesområdet for undtagelserne eller indskrænkningerne i dette direktiv. Direktiverne 96/9/EF og 2001/29/EF bør tilpasses.
Ændring 5
Forslag til direktiv
Betragtning 6
(6)  De undtagelser og den indskrænkning, der er fastlagt i dette direktiv, har til formål at skabe en rimelig balance mellem ophavsmænds og andre rettighedshaveres rettigheder og interesser på den ene side og brugernes på den anden side. De kan kun anvendes i visse specielle tilfælde, der ikke strider mod den normale udnyttelse af værker eller andre frembringelser og ikke indebærer urimelig skade for rettighedshavernes legitime interesser.
(6)  De undtagelser og indskrænkninger, der er fastlagt i dette direktiv, har til formål at skabe en rimelig balance mellem ophavsmænds og andre rettighedshaveres rettigheder og interesser på den ene side og brugernes på den anden side. De kan kun anvendes i visse specielle tilfælde, der ikke strider mod den normale udnyttelse af værker eller andre frembringelser og ikke indebærer urimelig skade for rettighedshavernes legitime interesser.
Ændring 6
Forslag til direktiv
Betragtning 8
(8)  Nye teknologier muliggør automatisk computeranalyse af oplysninger i digital form, f.eks. tekst, lyd, billeder og data, almindelig kendt som tekst- og datamining. Disse teknologier gør det muligt for forskere at behandle store mænger af oplysninger med henblik på at opnå ny viden og opdage nye tendenser. Tekst- og dataminingteknologier er meget vidt udbredte inden for den digitale økonomi, men det anerkendes bredt, at de især kan være til nytte på forskningsområdet og derved bidrage til innovation. I Unionen oplever forskningsinstitutioner som f.eks. universiteter og forskningsinstitutter imidlertid retsusikkerhed med hensyn til, i hvilket omfang de kan foretage tekst- og datamining af indhold. I visse tilfælde kan tekst- og datamining være forbundet med handlinger, som er underlagt ophavsretlig beskyttelse og/eller sui generis-retten om databaser, hvilket især gælder reproduktion af værker eller andre frembringelser og/eller udtræk af indhold fra en database. Hvis ingen undtagelse eller indskrænkning finder anvendelse, vil der skulle indhentes en tilladelse til at foretage sådanne handlinger fra rettighedshaveren. Tekst- og datamining kan også foretages i forbindelse med rene fakta eller data, som ikke er ophavsretligt beskyttede, og i sådanne tilfælde vil en godkendelse ikke være påkrævet.
(8)  Nye teknologier muliggør automatisk computeranalyse af oplysninger i digital form, f.eks. tekst, lyd, billeder og data, almindelig kendt som tekst- og datamining. Tekst- og datamining giver mulighed for læsning og analyse af store mængder digitalt lagrede oplysninger med henblik på at opnå ny viden og opdage nye tendenser. Tekst- og dataminingteknologier er meget vidt udbredte inden for den digitale økonomi, men det anerkendes bredt, at de især kan være til nytte på forskningsområdet og derved bidrage til innovation. I Unionen oplever forskningsinstitutioner som f.eks. universiteter og forskningsinstitutter imidlertid retsusikkerhed med hensyn til, i hvilket omfang de kan foretage tekst- og datamining af indhold. I visse tilfælde kan tekst- og datamining være forbundet med handlinger, som er underlagt ophavsretlig beskyttelse og/eller sui generis-retten om databaser, hvilket især gælder reproduktion af værker eller andre frembringelser og/eller udtræk af indhold fra en database. Hvis ingen undtagelse eller indskrænkning finder anvendelse, vil der skulle indhentes en tilladelse til at foretage sådanne handlinger fra rettighedshaveren. Tekst- og datamining kan også foretages i forbindelse med rene fakta eller data, som ikke er ophavsretligt beskyttede, og i sådanne tilfælde vil en godkendelse ikke være påkrævet.
Ændring 7
Forslag til direktiv
Betragtning 8 a (ny)
(8a)  For at kunne foretage tekst- og datamining er det i de fleste tilfælde nødvendigt først at tilgå oplysninger og dernæst at reproducere dem. Det er generelt kun efter, at oplysninger er blevet normaliseret, at de kan behandles ved hjælp af tekst- og datamining. Hvis der er lovlig adgang til oplysninger, finder en ophavsretligt beskyttet anvendelse sted, når oplysningerne normaliseres, eftersom dette fører til en reproduktion ved at ændre oplysningernes format eller ved at udtrække dem fra en database til et format, der kan underkastes tekst- og datamining. De ophavsretlige processer i forbindelse med anvendelsen af tekst- og dataminingteknologi er følgelig ikke selve tekst- og dataminingprocessen, som består af læsning og analyse af digitalt lagrede, normaliserede oplysninger, men derimod adgangsprocessen og processen med normalisering af oplysninger, som muliggør automatiseret computerstøttet analyse, for så vidt som denne proces indebærer udtræk fra en database eller reproduktioner. Dette direktivs undtagelser for tekst- og datamining bør forstås således, at de vedrører de ophavsretligt relevante processer, der er nødvendige for at muliggøre tekst- og datamining. I tilfælde hvor den eksisterende ophavsretslovgivning ikke har fundet anvendelse på anvendelser af tekst- og datamining, bør sådanne anvendelser ikke berøres af dette direktiv.
Ændring 8
Forslag til direktiv
Betragtning 10
(10)  Denne retsusikkerhed bør afhjælpes ved at fastlægge en obligatorisk undtagelse for både retten til reproduktion og retten til at forhindre udtræk fra en database. Den nye undtagelsesregel bør ikke berøre den eksisterende obligatoriske undtagelse for midlertidige reproduktionshandlinger, som er fastlagt ved artikel 5, stk. 1, i direktiv 2001/29, idet den pågældende undtagelse fortsat bør finde anvendelse på teknikker til tekst- og datamining, når disse ikke medfører oprettelse af kopier, der falder uden for dens anvendelsesområde. Forskningsinstitutioner bør også være omfattet af undtagelsen, når de deltager i offentlig-private partnerskaber.
(10)  Denne retsusikkerhed bør afhjælpes ved at fastlægge en obligatorisk undtagelse for forskningsinstitutioner for både retten til reproduktion og retten til at forhindre udtræk fra en database. Den nye undtagelsesregel bør ikke berøre den eksisterende obligatoriske undtagelse for midlertidige reproduktionshandlinger, som er fastlagt ved artikel 5, stk. 1, i direktiv 2001/29/EF, idet den pågældende undtagelse fortsat bør finde anvendelse på teknikker til tekst- og datamining, når disse ikke medfører oprettelse af kopier, der falder uden for dens anvendelsesområde. Uddannelsesinstitutioner og kulturarvsinstitutioner, der udfører videnskabelig forskning, bør også være omfattet af undtagelsen for tekst- og datamining, forudsat at forskningsresultaterne ikke kommer en virksomhed til gode, der har afgørende indflydelse på sådanne organisationer i særdeleshed. Hvis der udføres forskning inden for rammerne af et offentligt-privat partnerskab, bør det foretagende, der deltager i det offentligt-private partnerskab, også have lovlig adgang til værkerne og andre frembringelser. Reproduktioner og udtræk, der foretages til tekst- og dataminingformål, bør oplagres på en sikker måde og på en måde, der sikrer, at kopierne kun bruges til videnskabelig forskning.
Ændring 9
Forslag til direktiv
Betragtning 13 a (ny)
(13a)  For også at tilskynde til innovation i den private sektor bør medlemsstaterne have mulighed for at indføre en undtagelse, der går videre end den obligatoriske undtagelse, forudsat at den heri omhandlede anvendelse af værker og andre frembringelser ikke udtrykkeligt er forbeholdt deres rettighedshavere, herunder ved hjælp af maskinlæsning.
Ændring 10
Forslag til direktiv
Betragtning 15
(15)  Mens fjernundervisning og grænseoverskridende uddannelsesprogrammer hovedsagelig udvikles på videregående niveau, anvendes digitale værktøjer og ressourcer i stigende grad på alle uddannelsesniveauer, især for at forbedre og berige undervisningsoplevelsen. Undtagelsen eller indskrænkningen i dette direktiv bør derfor komme alle uddannelsesinstitutioner på det primære og sekundære trin samt de erhvervsfaglige og videregående uddannelser til gode, i det omfang deres uddannelsesaktiviteter har ikkekommercielle formål. En uddannelsesinstitutions organisatoriske struktur og finansiering er ikke afgørende for, om der er tale om aktiviteter af ikkekommerciel karakter.
(15)  Mens fjernundervisning og grænseoverskridende uddannelsesprogrammer hovedsagelig udvikles på videregående niveau, anvendes digitale værktøjer og ressourcer i stigende grad på alle uddannelsesniveauer, især for at forbedre og berige undervisningsoplevelsen. Undtagelsen eller indskrænkningen i dette direktiv bør derfor komme alle uddannelsesinstitutioner på det primære og sekundære trin samt de erhvervsfaglige og videregående uddannelser til gode, i det omfang deres uddannelsesaktiviteter har ikkekommercielle formål. En uddannelsesinstitutions organisatoriske struktur og finansiering er ikke afgørende for, om der er tale om aktiviteter af ikkekommerciel karakter. Hvis kulturarvsinstitutioner forfølger et pædagogisk mål og er involveret i undervisningsaktiviteter, bør det være muligt for medlemsstaterne at betragte disse institutioner som uddannelsesinstitutioner med henblik på denne undtagelse, for så vidt angår deres undervisningsaktiviteter.
Ændring 11
Forslag til direktiv
Betragtning 16
(16)  Undtagelsen eller indskrænkningen bør omfatte digitale værker og andre frembringelser som f.eks. brugen af dele eller uddrag af værker for at understøtte, berige eller supplere undervisningen, herunder de undervisningsrelaterede aktiviteter. Anvendelsen af værker eller andre frembringelser i henhold til undtagelsen eller indskrænkningen bør kun ske i forbindelse med undervisnings- eller uddannelsesaktiviteter, der finder sted under uddannelsesinstitutioners ansvar, herunder ved eksamener, og den bør begrænses til, hvad der er nødvendigt for at gennemføre sådanne aktiviteter. Undtagelsen eller indskrænkningen bør omfatte både anvendelse ved hjælp af digitale hjælpemidler i undervisningslokalet eller onlineanvendelse via uddannelsesinstitutionens sikre elektroniske netværk, hvortil der bør være adgangsbeskyttelse, navnlig i form af godkendelsesprocedurer. Undtagelsen eller indskrænkningen bør forstås således, at den omfatter de specifikke tilgængelighedsbehov for personer med et handicap i forbindelse med undervisningsbrug.
(16)  Undtagelsen eller indskrænkningen bør omfatte digitale anvendelser af værker og andre frembringelser for at understøtte, berige eller supplere undervisningen, herunder de undervisningsrelaterede aktiviteter. Undtagelsen fra eller indskrænkningen af anvendelsen bør indrømmes, såfremt kilden er angivet i værket eller den anden frembringelse, herunder ophavsmandens navn, medmindre dette af praktiske grunde ikke er muligt. Anvendelsen af værker eller andre frembringelser i henhold til undtagelsen eller indskrænkningen bør kun ske i forbindelse med undervisnings- eller uddannelsesaktiviteter, der finder sted under uddannelsesinstitutioners ansvar, herunder ved eksamener, og den bør begrænses til, hvad der er nødvendigt for at gennemføre sådanne aktiviteter. Undtagelsen eller indskrænkningen bør omfatte både anvendelse ved hjælp af digitale hjælpemidler, hvis undervisningsaktiviteten sker fysisk, herunder hvis den finder sted uden for undervisningsinstitutionens lokaler såsom i biblioteker eller kulturarvsinstitutioner, forudsat at anvendelsen finder sted under uddannelsesinstitutionens ansvar, og onlineanvendelse via uddannelsesinstitutionens sikre elektroniske miljø, hvortil der bør være adgangsbeskyttelse, navnlig i form af godkendelsesprocedurer. Undtagelsen eller indskrænkningen bør forstås således, at den omfatter de specifikke tilgængelighedsbehov for personer med et handicap i forbindelse med undervisningsbrug.
Ændring 12
Forslag til direktiv
Betragtning 16 a (ny)
(16a)  Ved sikkert elektronisk miljø bør der forstås et digitalt undervisnings- og læringsmiljø, hvor adgangen via en passende autentifikationsprocedure er begrænset til uddannelsesinstitutionens lærerpersonale og til elever eller studerende, der er indskrevet på en uddannelse.
Ændring 13
Forslag til direktiv
Betragtning 17
(17)  Forskellige ordninger, der bygger på gennemførelsen af den undtagelse, der er fastlagt ved direktiv 2001/29/EF, eller på licensaftaler, der omfatter videre anvendelser, er indført i en række medlemsstater med henblik på at lette den uddannelsesmæssige anvendelse af værker og andre frembringelser. Denne type ordninger er normalt blevet oprettet under hensyntagen til behovene hos uddannelsesinstitutionerne og på de forskellige niveauer i uddannelsessektoren. Det er afgørende at harmonisere omfanget af den nye obligatoriske undtagelse eller indskrænkning i forbindelse med digitale anvendelser og grænseoverskridende undervisningsaktiviteter, men medlemsstaterne kan vælge at gennemføre dette på forskellig vis, så længe de ikke hindrer den effektive anvendelse af undtagelsen eller indskrænkningen eller grænseoverskridende anvendelser. Dette bør gøre det muligt for medlemsstaterne at bygge videre på de eksisterende nationalt indførte ordninger. Medlemsstaterne kan således beslutte at gøre anvendelsen af undtagelsen eller indskrænkningen helt eller delvis afhængig af besiddelsen af tilstrækkelige licenser, der omfatter mindst de samme anvendelser som dem, der tillades i henhold til undtagelsen. Denne ordning vil f.eks. kunne give forrang til licenser til materialer, der primært er beregnet til uddannelsesmarkedet. Med henblik på at undgå, at en sådan ordning fører til retsusikkerhed eller administrative byrder for uddannelsesinstitutionerne, bør de medlemsstater, der vælger denne metode, træffe konkrete foranstaltninger til at sikre, at licensordninger, der tillader digital anvendelse af værker eller andre frembringelser til undervisningsbrug, er let tilgængelige, og at uddannelsesinstitutionerne er klar over eksistensen af sådanne licensordninger.
(17)  Forskellige ordninger, der bygger på gennemførelsen af den undtagelse, der er fastlagt ved direktiv 2001/29/EF, eller på licensaftaler, der omfatter videre anvendelser, er indført i en række medlemsstater med henblik på at lette den uddannelsesmæssige anvendelse af værker og andre frembringelser. Denne type ordninger er normalt blevet oprettet under hensyntagen til behovene hos uddannelsesinstitutionerne og på de forskellige niveauer i uddannelsessektoren. Det er afgørende at harmonisere omfanget af den nye obligatoriske undtagelse eller indskrænkning i forbindelse med digitale anvendelser og grænseoverskridende undervisningsaktiviteter, men medlemsstaterne kan vælge at gennemføre dette på forskellig vis, så længe de ikke hindrer den effektive anvendelse af undtagelsen eller indskrænkningen eller grænseoverskridende anvendelser. Dette bør gøre det muligt for medlemsstaterne at bygge videre på de eksisterende nationalt indførte ordninger. Medlemsstaterne kan således beslutte at gøre anvendelsen af undtagelsen eller indskrænkningen helt eller delvis afhængig af besiddelsen af tilstrækkelige licenser. Sådanne licenser kan tage form af kollektive licensaftaler, udvidede kollektive licensaftaler og licenser, der er forhandlet kollektivt som "generelle tilladelser", således at uddannelsesinstitutionerne undgår at skulle forhandle individuelt med rettighedshaverne. Sådanne licenser bør være prismæssigt overkommelige og omfatte mindst de samme anvendelser som dem, der tillades i henhold til undtagelsen. Denne ordning vil f.eks. kunne give forrang til licenser til materialer, der primært er beregnet til uddannelsesmarkedet, eller til undervisning i uddannelsesinstitutioner eller partiturer. Med henblik på at undgå, at en sådan ordning fører til retsusikkerhed eller administrative byrder for uddannelsesinstitutionerne, bør de medlemsstater, der vælger denne metode, træffe konkrete foranstaltninger til at sikre, at sådanne licensordninger, der tillader digital anvendelse af værker eller andre frembringelser til undervisningsbrug, er let tilgængelige, og at uddannelsesinstitutionerne er klar over eksistensen af sådanne licensordninger. Medlemsstaterne bør have mulighed for at bestemme, at ordningerne skal sikre rettighedshaverne en rimelig kompensation for anvendelser i medfør af disse undtagelser eller indskrænkninger. Medlemsstaterne bør tilskyndes til at anvende ordninger, der ikke skaber administrative byrder, såsom ordninger med engangsbetalinger.
Ændring 14
Forslag til direktiv
Betragtning 17 a (ny)
(17a)   For at garantere retssikkerheden, når en medlemsstat beslutter at betinge anvendelsen af undtagelsen af, at de nødvendige licenser er tilgængelige, er det nødvendigt at specificere, på hvilke betingelser en uddannelsesinstitution kan bruge beskyttede værker eller andre frembringelser, der er omfattet af undtagelsen, og, omvendt, hvornår den skal benytte en licensordning.
Ændring 15
Forslag til direktiv
Betragtning 18
(18)  En handling til bevarelse af et værk eller andre frembringelser, som indgår i en kulturarvsinstitutions samling, kan kræve en reproduktion og dermed tilladelse fra de relevante rettighedshavere. Kulturarvsinstitutioner arbejder for at bevare deres samlinger til fremtidige generationer. De digitale teknologier giver nye muligheder for at bevare kulturarven i disse samlinger, men de skaber også nye udfordringer. I betragtning af disse nye udfordringer er det nødvendigt at tilpasse den nuværende retlige ramme ved at fastlægge en obligatorisk undtagelse fra retten til reproduktion for at tillade denne form for bevarelse.
(18)  En handling til bevarelse af et værk eller andre frembringelser, som indgår i en kulturarvsinstitutions samling, kan kræve en reproduktion og dermed tilladelse fra de relevante rettighedshavere. Kulturarvsinstitutioner arbejder for at bevare deres samlinger til fremtidige generationer. De digitale teknologier giver nye muligheder for at bevare kulturarven i disse samlinger, men de skaber også nye udfordringer. I betragtning af disse nye udfordringer er det nødvendigt at tilpasse den nuværende retlige ramme ved at fastlægge en obligatorisk undtagelse fra retten til reproduktion for at tillade sådanne institutioner at foretage denne form for bevarelse.
Ændring 16
Forslag til direktiv
Betragtning 19
(19)  Medlemsstaternes forskellige tilgange til kulturarvsinstitutionernes handlinger med henblik på bevarelse er til hinder for grænseoverskridende samarbejde og fælles udnyttelse af midler til bevarelse af kulturarven blandt det indre markeds kulturarvsinstitutioner, hvilket fører til ineffektiv anvendelse af ressourcer.
(19)  Medlemsstaternes forskellige tilgange til reproduktionshandlinger med henblik på bevarelse er til hinder for grænseoverskridende samarbejde og fælles udnyttelse af midler til bevarelse af kulturarven og oprettelse af grænseoverskridende bevaringsnetværk i de organisationer på det indre marked, der beskæftiger sig med bevarelse, hvilket fører til ineffektiv anvendelse af ressourcer. Dette kan få negativ indvirkning på bevarelsen af kulturarven.
Ændring 17
Forslag til direktiv
Betragtning 20
(20)  Der bør derfor stilles krav til medlemsstaterne om at tillade en undtagelse, der gør det muligt for kulturarvsinstitutioner at reproducere værker og andre frembringelser, der er en permanent del af deres samlinger, med henblik på bevarelse, f.eks. i forbindelse med forældet teknologi eller nedslidningen af de oprindelige støttestrukturer. I det omfang det er nødvendigt for at fremstille en kopi, der udelukkende er beregnet til bevarelse, bør en sådan undtagelse også gøre det muligt at lave kopier ved hjælp af de korrekte bevaringsværktøjer, midler eller teknologier samt i de korrekte antal og på et hvilket som helst tidspunkt i et værk eller en anden frembringelses levetid.
(20)  Der bør derfor stilles krav til medlemsstaterne om at tillade en undtagelse, der gør det muligt for kulturarvsinstitutioner at reproducere værker og andre frembringelser, der er en permanent del af deres samlinger, med henblik på bevarelse, i forbindelse med forældet teknologi eller nedslidningen af de oprindelige støttestrukturer eller for at forsikre værker. En sådan undtagelse bør gøre det muligt at lave kopier ved hjælp af de korrekte bevaringsværktøjer, midler eller teknologier, i ethvert format og på ethvert medium, i de korrekte antal og på et hvilket som helst tidspunkt i et værks eller en anden frembringelses levetid samt i det omfang, det er nødvendigt for at fremstille en kopi, der udelukkende er beregnet til bevarelse. Forskningsorganisationers eller public service radio- og fjernsynsforetagenders arkiver bør betragtes som kulturarvsinstitutioner og derfor være omfattet af denne undtagelse. Medlemsstaterne bør i forbindelse med denne undtagelse kunne opretholde bestemmelser, der behandler offentligt tilgængelige gallerier som museer.
Ændring 18
Forslag til direktiv
Betragtning 21
(21)  Inden for rammerne af dette direktiv bør værker og andre frembringelser betragtes som en permanent del af en kulturarvsinstitutions samling, når kopier ejes eller opbevares permanent af kulturarvsinstitutionen, f.eks. som følge af en overdragelse af ejendomsret eller licensaftaler.
(21)  Inden for rammerne af dette direktiv bør værker og andre frembringelser betragtes som en permanent del af en kulturarvsinstitutions samling, når kopier af sådanne værker eller andre frembringelser ejes eller opbevares permanent af de pågældende organisationer, f.eks. som følge af en overdragelse af ejendomsret, licensaftaler, en pligtaflevering eller et langtidsudlån. Værker eller andre frembringelser, som kulturarvsinstitutioner midlertidigt får adgang til via en tredjepartsserver, betragtes ikke som en permanent del af deres samlinger.
Ændring 19
Forslag til direktiv
Betragtning 21 a (ny)
(21a)  Som følge af den teknologiske udvikling er der opstået informationssamfundstjenester, der gør det muligt for brugerne at uploade eller stille indhold til rådighed i forskellige formater og til forskellige formål herunder for at illustrere en idé, udøve kritik, lave en parodi eller en efterligning. Dette indhold kan omfatte korte uddrag af allerede eksisterende værker eller andre frembringelser, som sådanne brugere kan have ændret, kombineret eller omarbejdet på anden vis.
Ændring 20
Forslag til direktiv
Betragtning 21 b (ny)
(21b)  Til trods for visse overlapninger med eksisterende undtagelser eller begrænsninger såsom dem, der gælder for citater og parodier, er ikke alt indhold, der uploades eller stilles til rådighed af en bruger, og som i et rimeligt omfang indeholder uddrag af beskyttede værker eller andre frembringelser, omfattet af artikel 5 i direktiv 2001/29/EF. En sådan situation skaber retsusikkerhed for såvel brugerne som rettighedshaverne. Det er således hensigtsmæssigt at indføre en ny specifik undtagelse for at muliggøre lovlig anvendelse af allerede eksisterende værker eller andre frembringelser i indhold, der uploades eller stilles til rådighed af brugerne. Når indhold, der uploades eller stilles til rådighed af en bruger, omfatter en kort og proportional anvendelse til lovlige formål af et citat eller et uddrag af et beskyttet værk eller en anden frembringelse, bør denne anvendelse være omfattet af undtagelsen i dette direktiv. Denne undtagelse bør kun finde anvendelse i visse særlige tilfælde, der ikke strider mod den normale udnyttelse af værket eller de andre frembringelser og ikke i urimeligt omfang skader rettighedsindehaverens legitime interesser. Ved vurderingen af en sådan skade er det afgørende at undersøge graden af det pågældende indholds originalitet, længden eller omfanget af det anvendte citat eller uddrag, det pågældende indholds professionelle karakter og størrelsen af den forårsagede økonomiske skade, hvor det er relevant, uden at dette berører den legitime udøvelse af undtagelsen. Denne undtagelse bør ikke berøre ophavsmændenes ideelle rettigheder til værket eller andre frembringelser.
Ændring 21
Forslag til direktiv
Betragtning 21 c (ny)
(21c)  Leverandører af informationssamfundstjenester, der falder ind under dette direktivs artikel 13, bør ikke kunne påberåbe sig undtagelsen for anvendelse af uddrag af allerede eksisterende værker i henhold til dette direktiv for anvendelse af citater eller uddrag af beskyttede værker eller andre frembringelser i indhold, der uploades eller stilles til rådighed af brugerne på disse informationssamfundstjenester, med det formål at mindske omfanget af deres forpligtelser i henhold til artikel 13 i dette direktiv.
Ændring 22
Forslag til direktiv
Betragtning 22
(22)  Kulturarvsinstitutioner bør nyde godt af en klar ramme for digitalisering og formidling af værker eller andre frembringelser, der ikke længere forhandles, herunder på tværs af grænser. De særlige karakteristika ved værker, der ikke længere forhandles, betyder imidlertid, at det kan være meget vanskeligt at indhente det forudgående samtykke hos de enkelte rettighedshavere. Dette kan eksempelvis skyldes værkernes eller frembringelsernes alder, deres begrænsede kommercielle værdi eller den omstændighed, at de aldrig har været tiltænkt kommerciel brug. Der bør derfor fastlægges foranstaltninger til at lette udstedelsen af licensrettigheder til ikke længere forhandlede værker, som befinder sig i kulturarvsinstitutioners samlinger, for derigennem at tillade indgåelse af aftaler med grænseoverskridende virkning i det indre marked.
(22)  Kulturarvsinstitutioner bør nyde godt af en klar ramme for digitalisering og formidling af værker eller andre frembringelser, der ikke længere forhandles, herunder på tværs af grænser. De særlige karakteristika ved værker, der ikke længere forhandles, betyder imidlertid, at det kan være meget vanskeligt at indhente det forudgående samtykke hos de enkelte rettighedshavere. Dette kan eksempelvis skyldes værkernes eller frembringelsernes alder, deres begrænsede kommercielle værdi eller den omstændighed, at de aldrig har været tiltænkt kommerciel brug eller aldrig har været forhandlet. Der bør derfor fastlægges foranstaltninger til at lette anvendelse af værker, der ikke længere forhandles, og som befinder sig i kulturarvsinstitutioners samlinger, for derigennem at tillade indgåelse af aftaler med grænseoverskridende virkning i det indre marked.
Ændring 23
Forslag til direktiv
Betragtning 22 a (ny)
(22a)  Flere medlemsstater har allerede vedtaget udvidede kollektive licensordninger, lovlige mandater eller juridiske formodninger, der letter udstedelsen af​licenser til værker, der ikke længere forhandles. Men i betragtning af forskelligartetheden af værker og andre frembringelser i kulturinstitutionernes samlinger og forskellene mellem de kollektive forvaltningspraksisser i de enkelte medlemsstater og kulturproduktionssektorer, vil sådanne foranstaltninger ikke nødvendigvis være en løsning i alle tilfælde, f.eks. fordi der ikke er nogen praksis for kollektiv forvaltning af en vis type værk eller andre frembringelser. I sådanne særlige tilfælde er det derfor nødvendigt at tillade, at kulturarvsinstitutioner stiller værker i deres permanente samlinger, der ikke længere forhandles, til rådighed på internettet i henhold til en undtagelse fra ophavsret og beslægtede rettigheder. Selv om det er afgørende at harmonisere rækkevidden af​den nye obligatoriske undtagelse for at muliggøre grænseoverskridende anvendelser af værker, der ikke længere forhandles, bør medlemsstaterne ikke desto mindre have mulighed for at anvende eller fortsætte med at anvende udvidede kollektive licensordninger indgået med kulturarvsinstitutioner på nationalt plan for visse kategorier af værker, der befinder sig i kulturarvsinstitutionernes permanente samlinger. En mangel på enighed om licensbetingelserne bør ikke fortolkes som en mangel på disponible licensbaserede løsninger. Enhver anvendelse i henhold til denne undtagelse bør være underlagt de samme fravalgs- og offentlighedskrav som anvendelse i henhold til en licensordning. For at sikre, at undtagelsen kun gælder, når visse betingelser er opfyldt, og for at skabe retssikkerhed, bør medlemsstaterne i samråd med rettighedshaverne, kollektive forvaltningsorganisationer og kulturarvsorganisationer, og med passende tidsintervaller, bestemme, for hvilke sektorer og hvilke typer værker der ikke findes passende licensbaserede løsninger, i hvilket tilfælde undtagelsen bør finde anvendelse.
Ændring 24
Forslag til direktiv
Betragtning 23
(23)  Medlemsstaterne bør inden for rammerne af dette direktiv og i overensstemmelse med deres retlige traditioner, sædvaner og forhold indrømmes fleksibilitet til at fastlægge den specifikke ordning, hvorved licenser til værker, der ikke længere forhandles, kan udvides til rettigheder, som tilhører rettighedshavere, der ikke repræsenteres af den kollektive forvaltningsorganisation. Sådanne ordninger kan omfatte aftalelicenser og retlige formodninger om repræsentation.
(23)  Medlemsstaterne bør inden for rammerne af dette direktiv og i overensstemmelse med deres retlige traditioner, sædvaner og forhold indrømmes fleksibilitet til at fastlægge den specifikke ordning, hvorved licenser til værker, der ikke længere forhandles, kan udvides til rettigheder, som tilhører rettighedshavere, der ikke repræsenteres af den relevante kollektive forvaltningsorganisation. Sådanne ordninger kan omfatte aftalelicenser og retlige formodninger om repræsentation.
Ændring 25
Forslag til direktiv
Betragtning 24
(24)  Med henblik på disse licensordninger er det vigtigt med et stringent og velfungerende kollektivt forvaltningssystem. Dette system omfatter især regler om god forvaltningsskik, gennemsigtighed og rapportering samt den regelmæssige, omhyggelige og nøjagtige fordeling og betaling af skyldige beløb til individuelle rettighedshavere, jf. direktiv 2014/26/EU. Der bør være adgang til yderligere beskyttelse for alle rettighedshavere, som bør have mulighed for at udelukke anvendelsen af sådanne ordninger på deres værker eller andre frembringelser. De betingelser, der er forbundet med disse ordninger, bør ikke påvirke deres praktiske relevans for kulturarvsinstitutioner.
(24)  Med henblik på disse licensordninger er det vigtigt med et stringent og velfungerende kollektivt forvaltningssystem, og medlemsstaterne bør tilskynde hertil. Dette system omfatter især regler om god forvaltningsskik, gennemsigtighed og rapportering samt den regelmæssige, omhyggelige og nøjagtige fordeling og betaling af skyldige beløb til individuelle rettighedshavere, jf. direktiv 2014/26/EU. Der bør være adgang til yderligere beskyttelse for alle rettighedshavere, som bør have mulighed for at udelukke anvendelsen af sådanne licensordninger eller sådanne undtagelser på deres værker eller andre frembringelser. De betingelser, der er forbundet med disse ordninger, bør ikke påvirke deres praktiske relevans for kulturarvsinstitutioner.
Ændring 26
Forslag til direktiv
Betragtning 25
(25)  I betragtning af forskelligartetheden af værker og andre frembringelser i kulturarvsinstitutionernes samlinger er det vigtigt, at de licensordninger, der indføres med dette direktiv, er tilgængelige og kan anvendes i praksis i forbindelse med forskellige typer værker og andre frembringelser, herunder fotografier, lydoptagelser og audiovisuelle værker. Med henblik på at afspejle de særlige karakteristika ved forskellige kategorier af værker og andre frembringelser for så vidt angår deres udgivelses- og distributionsmåde og for at øge anvendeligheden af disse ordninger, kan det være nødvendigt, at medlemsstaterne opstiller specifikke krav og procedurer vedrørende den praktiske anvendelse af disse licensordninger. Det er hensigtsmæssigt, at medlemsstaterne konsulterer rettighedshavere, brugere og kollektive forvaltningsorganisationer i den forbindelse.
(25)  I betragtning af forskelligartetheden af værker og andre frembringelser i kulturarvsinstitutionernes samlinger er det vigtigt, at de licensordninger, der indføres med dette direktiv, er tilgængelige og kan anvendes i praksis i forbindelse med forskellige typer værker og andre frembringelser, herunder fotografier, lydoptagelser og audiovisuelle værker. Med henblik på at afspejle de særlige karakteristika ved forskellige kategorier af værker og andre frembringelser for så vidt angår deres udgivelses- og distributionsmåde og for at øge anvendeligheden af de løsninger for udnyttelse af værker, der ikke længere forhandles, som indføres ved dette direktiv, kan det være nødvendigt, at medlemsstaterne opstiller specifikke krav og procedurer vedrørende den praktiske anvendelse af disse licensordninger. Det er hensigtsmæssigt, at medlemsstaterne konsulterer rettighedshavere, kulturarvsinstitutioner og kollektive forvaltningsorganisationer i den forbindelse.
Ændring 27
Forslag til direktiv
Betragtning 26
(26)  Af hensyn til venskabelig international sameksistens ("international comity") bør de i dette direktiv fastsatte licensordninger til digitalisering og formidling af ikke længere forhandlede værker, hverken finde anvendelse på værker eller andre frembringelser, der først er udgivet eller, hvis de ikke er udgivet, først er udsendt i et tredjeland, eller på filmværker eller audiovisuelle værker, hvis producent har sit hovedsæde eller opholdssted i et tredjeland. Disse ordninger bør heller ikke finde anvendelse på tredjelandsstatsborgeres værker eller andre frembringelser, undtagen når disse først er udgivet eller, hvis de ikke er udgivet, først er udsendt på en medlemsstats område, eller, for så vidt angår filmværker eller audiovisuelle værker, når producenten har sit hovedsæde eller opholdssted i en medlemsstat.
(26)  Af hensyn til venskabelig international sameksistens ("international comity") bør de licensordninger og den undtagelse for digitalisering og formidling af ikke længere forhandlede værker, som fastlægges ved dette direktiv, hverken finde anvendelse på værker eller andre frembringelser, der først er udgivet eller, hvis de ikke er udgivet, først er udsendt i et tredjeland, eller på filmværker eller audiovisuelle værker, hvis producent har sit hovedsæde eller opholdssted i et tredjeland. Disse ordninger bør heller ikke finde anvendelse på tredjelandsstatsborgeres værker eller andre frembringelser, undtagen når disse først er udgivet eller, hvis de ikke er udgivet, først er udsendt på en medlemsstats område, eller, for så vidt angår filmværker eller audiovisuelle værker, når producenten har sit hovedsæde eller opholdssted i en medlemsstat.
Ændring 28
Forslag til direktiv
Betragtning 27
(27)  Eftersom massedigitaliseringsprojekter kan indebære betydelige investeringer for kulturarvsinstitutioner, bør alle former for licenser, der udstedes under de ordninger, som fastlægges ved dette direktiv, ikke forhindre ordningerne i at generere rimelige indtægter med henblik på at betale omkostningerne til licensen og digitaliseringen og formidlingen af værkerne og de andre frembringelser, der er omfattet af licensen.
(27)  Eftersom massedigitaliseringsprojekter kan indebære betydelige investeringer for kulturarvsinstitutioner, bør alle former for licenser, der udstedes under de ordninger, som fastlægges ved dette direktiv, ikke forhindre ordningerne i at dække omkostningerne til licensen og digitaliseringen og formidlingen af værkerne og de andre frembringelser, der er omfattet af licensen.
Ændring 29
Forslag til direktiv
Betragtning 28
(28)  Oplysninger vedrørende kulturarvsinstitutionernes fremtidige og løbende anvendelse af værker og andre frembringelser, der ikke længere forhandles, på grundlag af de i dette direktiv omhandlede licensordninger og de gældende regler, hvorved rettighedshavere kan udelukke anvendelsen af licenser på deres værker eller andre frembringelser, bør offentliggøres på en passende måde. Det er særlig vigtigt, hvis anvendelsen finder sted på tværs af grænserne i det indre marked. Det er derfor hensigtsmæssigt, at fastsætte bestemmelser om at oprette en central offentligt tilgængelig EU-onlineportal, således at sådanne oplysninger kan gøres tilgængelige for offentligheden i en rimelig periode, inden den grænseoverskridende anvendelse finder sted. I henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 386/2012 bemyndiges Den Europæiske Unions Kontor for Intellektuel Ejendomsret til via egne budgetmæssige foranstaltninger at udføre bestemte opgaver og aktiviteter, der sigter på at fremme og støtte nationale myndigheders, den private sektors og EU-institutionernes aktiviteter til bekæmpelse af krænkelser af intellektuelle ejendomsrettigheder, herunder forebyggelsen deraf. Det er derfor hensigtsmæssigt at lade dette kontor oprette og forvalte den europæiske portal, der skal gøre sådanne oplysninger tilgængelige.
(28)  Oplysninger vedrørende kulturarvsinstitutionernes fremtidige og løbende anvendelse af værker og andre frembringelser, der ikke længere forhandles, på grundlag af de licensordninger og den undtagelse, som omhandles i dette direktiv, og de gældende regler, hvorved rettighedshavere kan udelukke anvendelsen af licenser eller undtagelser på deres værker eller andre frembringelser, bør offentliggøres på en passende måde. Det er særlig vigtigt, hvis anvendelsen finder sted på tværs af grænserne i det indre marked. Det er derfor hensigtsmæssigt, at fastsætte bestemmelser om at oprette en central offentligt tilgængelig EU-onlineportal, således at sådanne oplysninger kan gøres tilgængelige for offentligheden i en rimelig periode, inden den grænseoverskridende anvendelse finder sted. I henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 386/2012 bemyndiges Den Europæiske Unions Kontor for Intellektuel Ejendomsret til via egne budgetmæssige foranstaltninger at udføre bestemte opgaver og aktiviteter, der sigter på at fremme og støtte nationale myndigheders, den private sektors og EU-institutionernes aktiviteter til bekæmpelse af krænkelser af intellektuelle ejendomsrettigheder, herunder forebyggelsen deraf. Det er derfor hensigtsmæssigt at lade dette kontor oprette og forvalte den europæiske portal, der skal gøre sådanne oplysninger tilgængelige.
Ændring 30
Forslag til direktiv
Betragtning 28 a (ny)
(28a)  For at sikre, at de licensordninger, som gælder for værker, der ikke længere forhandles, er relevante og korrekte, at rettighedshaverne er tilstrækkeligt beskyttet af disse ordninger, at licenserne offentliggøres korrekt, og at der sikres juridisk klarhed med hensyn til de kollektive forvaltningsorganisationers repræsentativitet og kategoriseringen af værker, bør medlemsstaterne fremme sektorspecifik dialog blandt interessenterne.
Ændring 31
Forslag til direktiv
Betragtning 30
(30)  Med henblik på at fremme udstedelsen af licensrettigheder til audiovisuelle værker til video on demand-platforme fastsættes der med dette direktiv krav om, at medlemsstaterne opretter en forhandlingsordning, som gør det muligt for parter, der er interesseret i at indgå en aftale, at få bistand af et uafhængigt organ. Organet bør mødes med parterne og fremme forhandlingerne ved at tilbyde professionel og ekstern rådgivning. Medlemsstaterne bør på den baggrund fastlægge betingelserne for forhandlingsordningens funktion, herunder tidspunktet for og varigheden af forhandlingsbistanden og afholdelsen af omkostningerne. Medlemsstaterne bør sørge for, at de administrative og økonomiske byrder forbliver rimelige i forhold til at sikre et effektivt forhandlingsforum.
(30)  Med henblik på at fremme udstedelsen af licensrettigheder til audiovisuelle værker til video on demand-platforme bør medlemsstaterne etablere en forhandlingsordning, der forvaltes af et eksisterende eller nyoprettet nationalt organ, som gør det muligt for parter, der er interesseret i at indgå en aftale, at få bistand af et uafhængigt organ. Deltagelsen i denne forhandlingsordning og den efterfølgende indgåelse af aftaler bør være frivillig. Hvis en forhandling involverer parter fra forskellige medlemsstater, bør de på forhånd blive enige om den kompetente medlemsstat, hvis de vælger at anvende forhandlingsordningen. Organet bør mødes med parterne og fremme forhandlingerne ved at tilbyde professionel, upartisk og ekstern rådgivning. Medlemsstaterne bør på den baggrund fastlægge betingelserne for forhandlingsordningens funktion, herunder tidspunktet for og varigheden af forhandlingsbistanden og delingen af eventuelle omkostninger og sammensætningen af sådanne organer. Medlemsstaterne bør sørge for, at de administrative og økonomiske byrder forbliver rimelige i forhold til at sikre et effektivt forhandlingsforum.
Ændring 32
Forslag til direktiv
Betragtning 30 a (ny)
(30a)  Bevarelsen af Unionens kulturarv er af allerstørste betydning og bør forbedres til gavn for de kommende generationer. Dette bør navnlig opnås gennem beskyttelse af offentliggjort kulturarv. Med henblik herpå bør der indføres lovpligtig aflevering for at sikre, at publikationer, der vedrører Unionen, f.eks. EU-retten, Unionens historie og integration, Unionens politik og Unionens demokrati, institutionelle, parlamentariske anliggender og politik og dermed Unionens intellektuelle resultater og fremtidige udgivelser af kulturarvmæssig værdi, indsamles systematisk. Denne kulturarv bør ikke kun bevares gennem oprettelsen af et EU-arkiv for publikationer om EU-relaterede spørgsmål, men også gøres tilgængelig for Unionens borgere og kommende generationer. Europa-Parlamentets bibliotek, der er bibliotek for den eneste institution i Unionen, der direkte repræsenterer EU-borgerne, bør udpeges til Unionens bibliotek for pligtafleverede udgivelser. For ikke at påføre forlag, trykkerier og importører en alt for stor byrde bør kun elektroniske publikationer såsom e-bøger, e-aviser og e-tidsskrifter afleveres til Europa-Parlamentets bibliotek, som bør stille publikationer, der er omfattet af Unionens pligtaflevering til Europa-Parlamentets bibliotek, til rådighed for læserne med henblik på forskning eller studier og under Europa-Parlamentets biblioteks kontrol. Disse publikationer bør ikke stilles til rådighed på internettet til ekstern brug.
Ændring 33 + 137
Forslag til direktiv
Betragtning 31
(31)  En fri og pluralistisk presse er afgørende for at sikre god journalistik og borgernes adgang oplysninger. Den yder et grundlæggende bidrag til den offentlige debat og et velfungerende demokratisk samfund. I forbindelse med overgangen fra trykte til digitale medier står presseudgivere over for problemer med udstedelsen af licenser til onlineanvendelse af deres publikationer og med at tjene deres investeringer ind igen. Manglende anerkendelse af presseudgivere som rettighedshavere medfører ofte, at udstedelsen af licenser og håndhævelsen deraf er kompleks og ineffektiv i det digitale miljø.
(31)  En fri og pluralistisk presse er afgørende for at sikre god journalistik og borgernes adgang til oplysninger. Den yder et grundlæggende bidrag til den offentlige debat og et velfungerende demokratisk samfund. Den stigende ubalance mellem magtfulde platforme og presseudgivere, som også kan være nyhedsbureauer, har allerede ført til en bemærkelsesværdig tilbagegang af mangfoldigheden i medielandskabet på regionalt plan. I forbindelse med overgangen fra trykte til digitale medier står presseudgivere og nyhedsbureauer over for problemer med udstedelsen af licenser til onlineanvendelse af deres publikationer og med at tjene deres investeringer ind igen. Manglende anerkendelse af presseudgivere som rettighedshavere medfører ofte, at udstedelsen af licenser og håndhævelsen deraf er kompleks og ineffektiv i det digitale miljø.
Ændring 34 + 138
Forslag til direktiv
Betragtning 32
(32)  Udgiveres organisatoriske og finansielle bidrag til produktionen af pressepublikationer bør anerkendes og støttes yderligere for at sikre bæredygtighed inden for udgivelsesvirksomhed. Det er derfor nødvendigt med en harmoniseret retsbeskyttelse af pressepublikationer for så vidt angår deres digitale anvendelse. En sådan beskyttelse bør effektivt garanteres ved, at der i EU-lovgivning i forbindelse med ophavsret indføres rettigheder til reproduktion og tilrådighedsstillelse for offentligheden af pressepublikationer for så vidt angår digitale anvendelser.
(32)  Udgiveres organisatoriske og finansielle bidrag til produktionen af pressepublikationer bør anerkendes og støttes yderligere for at sikre bæredygtighed inden for udgivelsesvirksomhed og dermed garantere tilgængeligheden af pålidelige oplysninger. Det er derfor nødvendigt, at medlemsstaterne sikrer en retsbeskyttelse på EU-plan af pressepublikationer i Unionen for så vidt angår deres digitale anvendelse. En sådan beskyttelse bør effektivt garanteres ved, at der i EU-lovgivning i forbindelse med ophavsret indføres rettigheder til reproduktion og tilrådighedsstillelse for offentligheden af pressepublikationer for så vidt angår digitale anvendelser med henblik på at opnå et rimeligt og passende vederlag for sådanne anvendelser. Privat brug bør udelukkes fra denne ordning. Hertil kommer, at optagelse i en søgemaskine ikke bør betragtes som et rimeligt og passende vederlag.
Ændring 139
Forslag til direktiv
Betragtning 33
(33)  Inden for rammerne af dette direktiv bør begrebet pressepublikation defineres på en måde, som kun omfatter journalistiske publikationer, der udgives af en tjenesteudbyder, og som uanset medie opdateres periodisk eller regelmæssigt med henblik på at oplyse eller underholde. Sådanne publikationer vil f.eks. omfatte dagblade, ugentlige eller månedlige magasiner af almen eller specialiseret karakter og nyhedswebsteder. Periodiske publikationer, som udgives med videnskabeligt eller akademisk formål, f.eks. videnskabelige tidsskrifter, bør ikke omfattes af beskyttelsen af pressepublikationer inden for rammerne af dette direktiv. Denne beskyttelse omfatter ikke brug af hyperlinks, som ikke er at betragte som overføring til offentligheden.
(33)  Inden for rammerne af dette direktiv bør begrebet pressepublikation defineres på en måde, som kun omfatter journalistiske publikationer, der udgives af en tjenesteudbyder, og som uanset medie opdateres periodisk eller regelmæssigt med henblik på at oplyse eller underholde. Sådanne publikationer vil f.eks. omfatte dagblade, ugentlige eller månedlige magasiner af almen eller specialiseret karakter og nyhedswebsteder. Periodiske publikationer, som udgives med videnskabeligt eller akademisk formål, f.eks. videnskabelige tidsskrifter, bør ikke omfattes af beskyttelsen af pressepublikationer inden for rammerne af dette direktiv. Denne beskyttelse omfatter ikke brug af hyperlinks. Beskyttelsen omfatter heller ikke faktuelle oplysninger, som rapporteres i journalistiske artikler fra en pressepublikation og vil derfor ikke forhindre nogen i at indberette sådanne faktuelle oplysninger.
Ændring 36 + 140
Forslag til direktiv
Betragtning 34
(34)  Når der er tale om digitale anvendelser, bør de rettigheder, som indrømmes udgivere af pressepublikationer i henhold til dette direktiv, have samme omfang som den i direktiv 2001/29/EF fastlagte ret til reproduktion og ret til tilrådighedsstillelse for offentligheden. De bør også være underlagt de samme bestemmelser om undtagelser og indskrænkninger, som gælder for de i direktiv 2001/29/EF fastsatte rettigheder, herunder undtagelsen for citater med henblik på formål som kritik eller anmeldelser som fastlagt i direktivets artikel 5, stk. 3, litra d).
(34)  Når der er tale om digitale anvendelser, bør de rettigheder, som indrømmes udgivere af pressepublikationer i henhold til dette direktiv, have samme omfang som den i direktiv 2001/29/EF fastlagte ret til reproduktion og ret til tilrådighedsstillelse for offentligheden. Medlemsstaterne bør kunne underlægge disse rettigheder de samme bestemmelser om undtagelser og indskrænkninger, som gælder for de i direktiv 2001/29/EF fastsatte rettigheder, herunder undtagelsen for citater med henblik på formål som kritik eller anmeldelser som fastlagt i direktivets artikel 5, stk. 3, litra d).
Ændring 37
Forslag til direktiv
Betragtning 35
(35)  Beskyttelsen af udgivere af pressepublikationer inden for rammerne af dette direktiv bør ikke påvirke de rettigheder, som ophavsmænd og andre rettighedshavere har til værker og andre frembringelser, som indgår i publikationerne, herunder i det omfang ophavsmænd og andre rettighedshavere kan udnytte deres værker eller andre frembringelser uafhængigt af den pressepublikation, som de indgår i. Derfor bør udgivere af pressepublikationer ikke kunne påberåbe sig den indrømmede beskyttelse i forhold til ophavsmænd og andre rettighedshavere. Dette berører ikke aftaler, der indgås mellem udgiverne af pressepublikationer på den ene side og ophavsmænd og andre rettighedshavere på den anden side.
(35)  Beskyttelsen af udgivere af pressepublikationer inden for rammerne af dette direktiv bør ikke påvirke de rettigheder, som ophavsmænd og andre rettighedshavere har til værker og andre frembringelser, som indgår i publikationerne, herunder i det omfang ophavsmænd og andre rettighedshavere kan udnytte deres værker eller andre frembringelser uafhængigt af den pressepublikation, som de indgår i. Derfor bør udgivere af pressepublikationer ikke kunne påberåbe sig den indrømmede beskyttelse i forhold til ophavsmænd og andre rettighedshavere. Dette berører ikke aftaler, der indgås mellem udgiverne af pressepublikationer på den ene side og ophavsmænd og andre rettighedshavere på den anden side. Uanset om ophavsmændene til værker, der indgår i en pressepublikation, modtager et passende vederlag for anvendelsen af deres værker på grundlag af de betingelser for licens til deres værker, der er udstedt til presseudgiveren, bør ophavsmænd, hvis værker indgår i en pressepublikation, have ret til en passende andel af de ekstra indtægter, som presseudgiveren modtager for visse typer sekundær anvendelse af deres pressepublikationer af leverandører af informationssamfundstjenester i henhold til de rettigheder, der er fastsat i dette direktivs artikel 11, stk. 1. Størrelsen af kompensationen til ophavsmændene bør tage hensyn til industrispecifikke licensstandarder vedrørende værker, der indgår i en pressepublikation, som er accepteret i den pågældende medlemsstat, og kompensationen til ophavsmændene bør ikke berøre de licensbetingelser, der er aftalt mellem ophavsmanden og presseudgiveren for presseudgiverens brug af ophavsmandens artikel.
Ændring 38
Forslag til direktiv
Betragtning 36
(36)  Udgivere, herunder udgivere af pressepublikationer, bøger eller videnskabelige publikationer, opererer ofte på grundlag af overdragelse af ophavsmændenes rettigheder ved hjælp af aftaler eller retlige regler. I denne sammenhæng foretager udgiverne en investering med henblik på udnyttelse af værkerne i deres publikationer, og de kan i visse tilfælde miste indtægter, hvis sådanne værker anvendes i henhold til de undtagelser eller indskrænkninger som f.eks. gælder for privatkopiering og reprografi. I en række medlemsstater deles erstatningen for anvendelser i medfør af disse undtagelser mellem ophavsmænd og udgivere. For at tage hensyn til denne situation og øge retssikkerheden for alle berørte parter i tilfælde, hvor en ophavsmand har overdraget sine rettigheder eller udstedt licens til dem til en udgiver eller på anden vis bidrager med sine værker til en publikation, og der er oprettet systemer til at kompensere for den skade, som måtte følge af en undtagelse eller en indskrænkning, bør medlemsstaterne kunne fastsætte, at udgivere har krav på en del af en sådan kompensation; den byrde, som udgiveren pålægges med hensyn til at underbygge sit krav, bør ikke gå ud over, hvad der kræves under det gældende system.
(36)  Udgivere, herunder udgivere af pressepublikationer, bøger, videnskabelige publikationer eller musikalske værker, opererer ofte på grundlag af aftaler med ophavsmændene. I denne sammenhæng foretager udgiverne en investering og erhverver rettigheder på visse områder, herunder retten til at kræve en del af kompensationen inden for fælles kollektive forvaltningsorganisationer for ophavsmænd og udgivere med henblik på udnyttelse af værkerne, og de kan således risikere at miste indtægter, hvis sådanne værker anvendes i henhold til de undtagelser eller indskrænkninger som f.eks. gælder for privatkopiering og reprografi. I mange medlemsstater deles erstatningen for anvendelser i medfør af disse undtagelser mellem ophavsmænd og udgivere. For at tage hensyn til denne situation og øge retssikkerheden for alle berørte parter bør medlemsstaterne kunne oprette et tilsvarende kompensationsdelingssystem, hvis et sådant system var i drift i den pågældende medlemsstat før den 12. november 2015. Delingen af en sådan kompensation mellem ophavsmænd og udgivere kan fastsættes i de interne regler for den kollektive forvaltningsorganisation, som handler i fællesskab på vegne af ophavsmænd og udgivere, eller af medlemsstaterne ved lovgivning eller regulering i overensstemmelse med det tilsvarende system, der var i drift i den pågældende medlemsstat før den 12. november 2015. Denne bestemmelse berører ikke medlemsstaternes ordninger vedrørende offentlige udlånsrettigheder, forvaltning af rettigheder, der ikke er baseret på undtagelser fra eller indskrænkninger af ophavsretten, såsom udvidede kollektive licensordninger eller vederlagsrettigheder på grundlag af national ret.
Ændring 39
Forslag til direktiv
Betragtning 36 a (ny)
(36a)   Kulturelle og kreative industrier (KKI'er) spiller en central rolle i genindustrialiseringen af Europa, er en drivkraft for vækst og befinder sig i en strategisk position, hvor de kan udløse innovative afsmittende virkninger i andre industrisektorer. Ydermere er KKI'er en drivkraft for innovation og udvikling af IKT i Europa. Kulturelle og kreative industrier i Europa tegner sig for mere end 12 millioner fuldtidsjob, hvilket svarer til 7,5 % af Unionens arbejdsstyrke og skaber en merværdi i BNP på ca. 509 mia. EUR (5,3 % af Unionens samlede BVT). Beskyttelsen af ophavsret og beslægtede rettigheder er af central betydning for KKI'ers indtægter.
Ændring 40 + 215 rev
Forslag til direktiv
Betragtning 37
(37)  I de seneste år er markedspladsen for onlineindhold blevet stadig mere kompleks. Onlinetjenester med adgang til ophavsretligt beskyttet indhold, som uploades af brugerne uden at inddrage rettighedshaverne, er vokset og er nu blandt de væsentligste adgangskilder til onlineindhold. Derved påvirkes rettighedshavernes muligheder for at bestemme, hvorvidt og under hvilke betingelser deres værker og andre frembringelser anvendes samt deres muligheder for at få et passende vederlag for det.
(37)  I de seneste år er markedet for onlineindhold blevet stadig mere komplekst. Onlinetjenester med adgang til ophavsretligt beskyttet indhold, der uploades af brugerne uden at inddrage rettighedshaverne, er vokset og er nu blandt de væsentligste adgangskilder til ophavsretligt beskyttet onlineindhold. Onlinetjenester er et middel til at sikre bredere adgang til kulturelle og kreative værker og giver de kulturelle og kreative sektorer fremragende muligheder for at udvikle nye forretningsmodeller. Selv om de bidrager til mangfoldighed og let adgang til indhold, skaber disse imidlertid også udfordringer, når ophavsretligt beskyttet indhold uploades uden forudgående tilladelse fra rettighedshaverne. Derved påvirkes rettighedshavernes muligheder for at bestemme, hvorvidt og under hvilke betingelser deres værker og andre frembringelser anvendes samt deres muligheder for at få et passende vederlag for det, eftersom nogle tjenester baseret på bruger-uploadet indhold ikke indgår licensaftaler under henvisning til, at de er omfattet af "safe harbour"-undtagelsen i direktiv 2000/31/EF.
Ændring 143
Forslag til direktiv
Betragtning 37 a (ny)
(37a)   Visse informationssamfundstjenester har som en del af deres normale anvendelse til formål at give offentligheden adgang til ophavsretligt beskyttet indhold eller andre frembringelser, som uploades af deres brugere. Definitionen af en leverandør af tjenester for deling af onlineindhold i henhold til dette direktiv omfatter leverandører af informationssamfundstjenester, der har som et af deres hovedformål at lagre og give offentligheden adgang til betydelige mængder ophavsretligt beskyttet indhold eller til at streame betydelige mængder ophavsretligt beskyttet indhold, som uploades eller stilles til rådighed af brugerne, og at optimere indhold og promovere i erhvervsmæssigt øjemed, herunder bl.a. fremme af visning, tagging, formidling og sekvensering af uploadede værker eller andre frembringelser, uanset hvilke midler der anvendes hertil, og således spiller en aktiv rolle. Som følge heraf kan de ikke drage fordel af ansvarsfritagelsen i artikel 14 i direktiv 2000/31/EF. Definitionen af leverandører af tjenester for deling af onlineindhold i henhold til dette direktiv omfatter ikke mikrovirksomheder og små virksomheder som defineret i afsnit I i bilaget til Kommissionens henstilling 2003/361/EF samt tjenesteydere, der handler i ikkekommercielt øjemed, som f.eks. onlineencyklopædier og udbydere af onlinetjenester, hvor indholdet uploades med godkendelse af alle berørte rettighedshavere, såsom uddannelsesrelaterede eller videnskabelige databanker. Udbydere af cloudtjenester til individuel brug, som ikke giver offentligheden direkte adgang, platforme til udvikling af open source-software og onlinemarkedspladser, hvis primære aktivitet er onlinehandel med fysiske varer, bør ikke betragtes som leverandører af tjenester for deling af onlineindhold i henhold til dette direktiv.
Ændring 144 + 145 + 146
Forslag til direktiv
Artikel 38
(38)  I tilfælde hvor leverandører af informationssamfundstjenester giver offentligheden adgang til ophavsretligt beskyttede værker eller andre frembringelser uploadet af brugerne, og derved går længere end blot at stille de fysiske faciliteter til rådighed og foretager en overføring til offentligheden, er de forpligtede til at indgå licensaftaler med rettighedshaverne, medmindre de er omfattet af ansvarsfritagelsen i artikel 14 i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2000/31/EF34.
(38)  Leverandører af tjenester for deling af onlineindhold foretager en overføring til offentligheden og er derfor ansvarlige for deres indhold og bør derfor indgå rimelige og passende licensaftaler med rettighedshaverne. Hvis der indgås licensaftaler, bør de også – i samme omfang og rækkevidde – omfatte brugernes ansvar, når de handler i ikkekommercielt øjemed. I overensstemmelse med artikel 11, stk. 2a, omfatter ansvaret for udbydere af online-indhold, jf. artikel 13, ikke brug af hyperlinks i forbindelse med pressepublikationer. Dialogen mellem de berørte parter er af afgørende betydning i den digitale verden. De bør fastlægge den bedste praksis for at sikre funktionen af licensaftaler og samarbejdet mellem udbydere af tjenester for deling af onlineindhold og rettighedshavere. Denne bedste praksis bør tage hensyn til omfanget af indhold på tjenesten, der krænker ophavsretten.
Ved anvendelsen af artikel 14 er det nødvendigt at fastslå, om tjenesteyderen spiller en aktiv rolle, f.eks. ved at optimere præsentationen af de uploadede værker eller andre frembringelser eller gøre reklame for dem, uanset hvilke midler der anvendes dertil.
For at sikre, at alle former for licensaftaler fungerer, bør leverandører af informationssamfundstjenester, som lagrer og giver offentlig adgang til store mængder ophavsretligt beskyttede værker og andre frembringelser, der uploades af deres brugere, træffe passende og forholdsmæssige foranstaltninger til at sikre beskyttelsen af værker og andre frembringelser, f.eks. ved at indføre effektive teknologier. Denne forpligtelse bør også gælde, når leverandørerne af informationssamfundstjenester er omfattet af ansvarsfritagelsen i artikel 14 i direktiv 2000/31/EF.
_________________
34 Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2000/31/EF af 8. juni 2000 om visse retlige aspekter af informationssamfundstjenester, navnlig elektronisk handel, i det indre marked, (EFT L 178 af 17.7.2000, s. 1).
Ændring 147
Forslag til direktiv
Betragtning 39
(39)  Det er afgørende for funktionen af teknologier som f.eks. indholdsgenkendelse, at leverandører af informationssamfundstjenester, som lagrer og giver offentligheden adgang til store mængder ophavsretligt beskyttede værker eller andre frembringelser, der uploades af deres brugere, samarbejder med rettighedshaverne. I sådanne tilfælde bør rettighedshaverne stille de nødvendige oplysninger til rådighed for at gøre det muligt for tjenesterne at identificere deres indhold, og tjenesterne bør være gennemsigtige for rettighedshaverne med hensyn til de anvendte teknologier for at gøre det muligt at vurdere, om disse er hensigtsmæssige. Tjenesterne bør især oplyse rettighedshaverne om, hvilken type teknologier der anvendes, hvordan de fungerer, og hvor gode de er til at genkende rettighedshaveres indhold. Disse teknologier bør også gøre det muligt for rettighedshavere at få oplysninger om anvendelsen af deres indhold fra leverandørerne af informationssamfundstjenester, når dette er omfattet af en aftale.
(39)  Medlemsstaterne bør fastsætte, at hvis rettighedshaverne ikke ønsker at indgå licensaftaler, bør leverandører af tjenester for deling af onlineindhold og rettighedshavere samarbejde i god tro for at sikre, at uautoriserede beskyttede værker eller andre frembringelser ikke er tilgængelige på deres tjenester. Samarbejde mellem leverandører af tjenester for deling af onlineindhold og rettighedshavere bør ikke føre til, at tilgængeligheden af ikke-krænkende eller andre beskyttede frembringelser, herunder dem, der er omfattet af en undtagelse fra eller begrænsning af ophavsretsbestemmelserne, hindres.
Ændring 148
Forslag til direktiv
Betragtning 39 a (ny)
(39a)   Medlemsstaterne bør sikre, at de i stk. 1 omhandlede leverandører af tjenester for deling af onlineindhold indfører effektive og hurtige klage- og erstatningsordninger, som skal være tilgængelige for brugerne i tilfælde af at det samarbejde, der er omhandlet i stk. 2a, fører til uberettiget fjernelse af deres indhold. Enhver klage, der indgives under sådanne ordninger, bør behandles uden unødig forsinkelse. Rettighedshaverne bør give en rimelig begrundelse for deres afgørelse for at undgå vilkårlig afvisning af klager. I overensstemmelse med direktiv 95/46/EF, direktiv 2002/58/EF og den generelle forordning om databeskyttelse bør samarbejdet hverken føre til identifikation af individuelle brugere eller behandling af deres personoplysninger. Medlemsstaterne bør desuden sikre, at brugerne har adgang til et uafhængigt organ med henblik på bilæggelse af tvister samt til en domstol eller anden relevant judiciel myndighed til at hævde brugen af en undtagelse fra eller begrænsning af ophavsretsbestemmelserne.
Ændring 149
Forslag til direktiv
Betragtning 39 b (ny)
(39b)   Snarest muligt efter dette direktivs ikrafttræden bør Kommissionen og medlemsstaterne tilrettelægge dialoger mellem de berørte parter for at harmonisere og fastlægge den bedste praksis De bør udstede retningslinjer for at sikre funktionen af licensaftalerne og om samarbejdet mellem leverandører af tjenester for deling af onlineindhold og rettighedshavere, når de anvender deres værker eller andre frembringelser i henhold til dette direktiv. Ved fastlæggelsen af bedste praksis bør der tages særligt hensyn til grundlæggende rettigheder, brugen af undtagelser og begrænsninger. Der bør også lægges særlig vægt på at sikre, at byrden for SMV'er fortsat er forholdsmæssig, og at automatisk blokering af indhold undgås.
Ændring 44 + 219
Forslag til direktiv
Betragtning 39 c (ny)
(39c)   Medlemsstaterne bør sikre, at der findes en midlertidig mekanisme, der gør det muligt for tjenesteydere og rettighedshavere at finde en mindelig løsning på eventuelle tvister i forbindelse med deres samarbejdsaftaler. Medlemsstaterne bør med henblik herpå udpege et uafhængigt organ, der har den tilstrækkelige kompetence og erfaring til at hjælpe parterne med at finde en løsning på deres tvist.
Ændring 46
Forslag til direktiv
Betragtning 39 d (ny)
(39d)   Som et princip bør rettighedshavere altid modtage et rimeligt og passende vederlag. Ophavsmænd og udøvende kunstnere, der har indgået kontrakter med formidlere, f.eks. pladeselskaber og producenter, bør modtage et rimeligt og passende vederlag fra disse, enten gennem individuelle aftaler og/eller kollektive overenskomster, kollektive forvaltningsaftaler eller regler med tilsvarende virkning, f.eks. fælles aflønningsregler. Dette vederlag bør fremgå udtrykkeligt af kontrakterne i henhold til hver enkelt form for udnyttelse, herunder onlineudnyttelse. Medlemsstaterne bør undersøge de særlige forhold i hver enkelt sektor og bør have mulighed for at sikre, at et vederlag kan anses for rimeligt og passende, hvis det er fastsat i henhold til kollektive overenskomster eller fælles aflønningsaftaler.
Ændring 47
Forslag til direktiv
Betragtning 40
(40)  Visse rettighedshavere som f.eks. ophavsmænd og udøvende kunstnere har brug for oplysninger til at vurdere den økonomiske værdi af deres EU-retligt harmoniserede rettigheder. Dette er navnlig tilfældet, når sådanne rettighedshavere udsteder en licens eller overdrager rettigheder mod vederlag. Eftersom ophavsmænd og udøvende kunstnere ofte er i en svagere forhandlingsposition, når de udsteder licenser eller overdrager deres rettigheder, har de behov for adgang til løbende at kunne vurdere den økonomiske værdi af deres rettigheder sammenlignet med det vederlag, som de får for licensen eller overdragelsen, men de oplever ofte en mangel på gennemsigtighed. Derfor er oplysninger fra deres kontraktpartnere eller dem, til hvem retten er overgået, vigtige for gennemsigtigheden og balancen i det system, hvorved vederlag til ophavsmænd og udøvende kunstnere fastlægges.
(40)  Visse rettighedshavere som f.eks. ophavsmænd og udøvende kunstnere har brug for oplysninger til at vurdere den økonomiske værdi af deres EU-retligt harmoniserede rettigheder. Dette er navnlig tilfældet, når sådanne rettighedshavere udsteder en licens eller overdrager rettigheder mod vederlag. Eftersom ophavsmænd og udøvende kunstnere ofte er i en svagere forhandlingsposition, når de udsteder licenser eller overdrager deres rettigheder, har de behov for adgang til løbende at kunne vurdere den økonomiske værdi af deres rettigheder sammenlignet med det vederlag, som de får for licensen eller overdragelsen, men de oplever ofte en mangel på gennemsigtighed. Derfor er omfattende og relevante oplysninger fra deres kontraktpartnere eller dem, til hvem retten er overgået, vigtige for gennemsigtigheden og balancen i det system, hvorved vederlag til ophavsmænd og udøvende kunstnere fastlægges. De oplysninger, som ophavsmænd og udøvende kunstnere har ret til at forvente, bør være forholdsmæssige og omfatte alle former for udnyttelse, direkte og indirekte indtægter, herunder indtægter fra markedsføring, og skyldige vederlag. Oplysninger om udnyttelsen bør også indeholde oplysninger om identiteten af enhver underlicenstager eller undererhverver. Gennemsigtighedsforpligtelsen bør dog kun finde anvendelse, når der er tale om ophavsrettigheder.
Ændring 48
Forslag til direktiv
Betragtning 42
(42)  Visse aftaler om udnyttelse af rettigheder, som er harmoniseret på EU-niveau, har en lang varighed og giver ophavsmænd og udøvende kunstnere få muligheder for at genforhandle dem med aftalepartnere eller med dem, rettighederne er overgået til. Uden at det berører aftalelovgivningen i medlemsstaterne, bør der derfor være en ordning til justering af vederlaget med henblik på tilfælde, hvor den oprindeligt aftalte betaling under en licens eller overdragelse af rettigheder er uforholdsmæssigt lav sammenlignet med de relevante indtægter og fordele, der er ved at udnytte værket eller optagelsen af fremførelsen, bl.a. i lyset af den gennemsigtighed, som sikres ved dette direktiv. Vurderingen af situationen bør tage hensyn til de specifikke omstændigheder i hvert enkelt tilfælde samt de særlige karakteristika og praksisser i de forskellige indholdssektorer. Kan parterne ikke blive enige om at justere vederlaget, bør ophavsmanden eller den udøvende kunstner have ret til at indbringe sagen for retten eller for en anden kompetent myndighed.
(42)  Visse aftaler om udnyttelse af rettigheder, som er harmoniseret på EU-niveau, har en lang varighed og giver ophavsmænd og udøvende kunstnere få muligheder for at genforhandle dem med aftalepartnere eller med dem, rettighederne er overgået til. Uden at det berører aftalelovgivningen i medlemsstaterne, bør der derfor være en ordning til justering af vederlaget med henblik på tilfælde, hvor den oprindeligt aftalte betaling under en licens eller overdragelse af rettigheder er uforholdsmæssigt lav sammenlignet med de relevante direkte og indirekte indtægter og de fordele, der er ved at udnytte værket eller optagelsen af fremførelsen, bl.a. i lyset af den gennemsigtighed, som sikres ved dette direktiv. Vurderingen af situationen bør tage hensyn til de specifikke omstændigheder i hvert enkelt tilfælde, karakteristika og praksisser i de forskellige indholdssektorer samt karakteren og betydningen af ophavsmandens og den udøvende kunstnerens værk. En sådan anmodning om kontraktjustering kan også fremsættes af den organisation, der repræsenterer ophavsmanden eller den udøvende kunstner, på dennes vegne, medmindre anmodningen ville være til skade for ophavsmanden eller den udøvende kunstner. Kan parterne ikke blive enige om at justere vederlaget, bør ophavsmanden eller den udøvende kunstner eller den organisation, de har udpeget til at repræsentere dem, på vegne af ophavsmanden eller den udøvende kunstner have ret til at indbringe sagen for retten eller for en anden kompetent myndighed.
Ændring 49
Forslag til direktiv
Betragtning 43
(43)  Ophavsmænd og udøvende kunstnere er ofte tilbageholdende med at håndhæve deres rettigheder over for deres aftalepartnere ved en domstol eller lignende organer. Medlemsstaterne bør derfor fastsætte bestemmelser om en alternativ procedure til afgørelse af tvister, hvorunder sager vedrørende gennemsigtighedsforpligtelser og ordningen til tilpasning af aftaler kan behandles.
(43)  Ophavsmænd og udøvende kunstnere er ofte tilbageholdende med at håndhæve deres rettigheder over for deres aftalepartnere ved en domstol eller lignende organer. Medlemsstaterne bør derfor fastsætte bestemmelser om en alternativ procedure til afgørelse af tvister, hvorunder sager vedrørende gennemsigtighedsforpligtelser og ordningen til tilpasning af aftaler kan behandles. Repræsentative organisationer for ophavsmænd og udøvende kunstnere, herunder kollektive forvaltningsorganisationer og fagforeninger, bør være i stand til at iværksætte sådanne procedurer på anmodning af ophavsmænd og udøvende kunstnere. Oplysninger om, hvem der har indledt proceduren, bør forblive fortrolige.
Ændring 50
Forslag til direktiv
Betragtning 43 a (ny)
(43a)  Når ophavsmænd og udøvende kunstnere har udstedt licens eller overdraget deres rettigheder, forventer de, at deres værker eller fremførelse udnyttes. Men det hænder, at værker eller fremførelsen, til hvilke der er blevet udstedt licens eller overdraget rettigheder slet ikke udnyttes. Når disse rettigheder er blevet overført på et eksklusivt grundlag, kan ophavsmænd og udøvende kunstnere ikke henvende sig til en anden part med henblik på udnyttelse af deres værker. I et sådant tilfælde og efter en rimelig tidsfrist bør ophavsmænd og udøvende kunstnere have en tilbagekaldelsesret, som giver dem mulighed for at overdrage deres rettigheder eller udstede licens til en anden person. Tilbagekaldelse bør også være mulig, når rettighedserhververen eller licenstageren ikke har overholdt sin rapporterings-/gennemsigtighedsforpligtelse i henhold til artikel 14 i dette direktiv. Tilbagekaldelse bør kun overvejes, efter alle trin i den alternative tvistbilæggelsesprocedure er afsluttet, navnlig med hensyn til rapportering. Eftersom udnyttelsen af værker kan variere afhængigt af sektoren, kan der træffes særlige bestemmelser på nationalt plan for at tage hensyn til de særlige forhold i sektorerne – f.eks. den audiovisuelle sektor – eller værkernes karakteristika og den forventede udnyttelsesperiode, navnlig om tidsfrister for tilbagekaldelsesret. For at forhindre misbrug og tage hensyn til, at der kan gå en vis tid, før et værk faktisk udnyttes, bør ophavsmænd og udøvende kunstnere tidligst kunne udøve deres tilbagekaldelsesret efter en vis periode efter indgåelsen af licensaftalen eller overdragelsesaftalen. National ret bør regulere udøvelsen af tilbagekaldelsesretten i tilfælde af værker med flere ophavsmænd eller udøvende kunstnere, under hensyntagen til den relative betydning af de individuelle bidrag.
Ændring 51
Forslag til direktiv
Betragtning 43 b (ny)
(43b)  For at understøtte den effektive anvendelse i medlemsstaterne af de relevante bestemmelser i dette direktiv bør Kommissionen, i samarbejde med medlemsstaterne, fremme udveksling af bedste praksis og fremme dialog på EU-plan.
Ændring 52
Forslag til direktiv
Betragtning 46
(46)  Eventuel behandling af personoplysninger efter dette direktiv bør respektere de grundlæggende rettigheder, herunder retten til respekt for privatliv og familieliv og retten til beskyttelse af personoplysninger, jf. artikel 7 og 8 i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder, og skal finde sted i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 95/46/EF35 og Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2002/58/EF36.
(46)  Eventuel behandling af personoplysninger efter dette direktiv bør respektere de grundlæggende rettigheder, herunder retten til respekt for privatliv og familieliv og retten til beskyttelse af personoplysninger, jf. artikel 7 og 8 i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder, og skal finde sted i overensstemmelse med forordning (EU) 2016/679 og direktiv 2002/58/EF. Bestemmelserne i den generelle forordning om databeskyttelse, herunder "retten til at blive glemt", bør respekteres.
Ændring 53
Forslag til direktiv
Betragtning 46 a (ny)
(46a)   Det er vigtigt at understrege betydningen af anonymitet, når personoplysninger behandles til kommercielle formål. Herudover bør valget af muligheden for ikke at dele personoplysningerne fremmes som "standard" (default) ved brugen af onlinegrænseflader.
Ændring 54 + 238
Forslag til direktiv
Artikel 1
Artikel 1
Artikel 1
Genstand og anvendelsesområde
Genstand og anvendelsesområde
1.  Dette direktiv indeholder regler, der har til formål at gennemføre en yderligere harmonisering af Unionens lovgivning om ophavsret og beslægtede rettigheder inden for rammerne af det indre marked, under særlig hensyntagen til digitale og grænseoverskridende anvendelser af beskyttet indhold. Det indeholder også regler om undtagelser og indskrænkninger, fremme af licenser samt regler, der har til formål at sikre en velfungerende markedsplads for udnyttelsen af værker og andre frembringelser.
1.  Dette direktiv indeholder regler, der har til formål at gennemføre en yderligere harmonisering af Unionens lovgivning om ophavsret og beslægtede rettigheder inden for rammerne af det indre marked, under særlig hensyntagen til digitale og grænseoverskridende anvendelser af beskyttet indhold. Det indeholder også regler om undtagelser og indskrænkninger, fremme af licenser samt regler, der har til formål at sikre en velfungerende markedsplads for udnyttelsen af værker og andre frembringelser.
2.  Undtagen i de tilfælde, der er nævnt i artikel 6, berører dette direktiv på ingen måde de eksisterende regler, der er fastsat i de gældende direktiver på området, navnlig direktiv 96/9/EF, 2001/29/EF, 2006/115/EF, 2009/24/EF, 2012/28/EU og 2014/26/EU.
2.  Undtagen i de tilfælde, der er nævnt i artikel 6, berører dette direktiv på ingen måde de eksisterende regler, der er fastsat i de gældende direktiver på området, navnlig direktiv 96/9/EF, 2000/31/EF, 2001/29/EF, 2006/115/EF, 2009/24/EF, 2012/28/EU og 2014/26/EU.
Ændring 55
Forslag til direktiv
Artikel 2 – stk. 1 – nr. 1 – indledning
1)  "forskningsinstitution": et universitet, et forskningsinstitut eller enhver anden organisation, hvis primære mål er at udføre videnskabelig forskning eller at udføre videnskabelig forskning og levere uddannelsesydelser, såfremt denne institution:
1)  "forskningsinstitution": et universitet, herunder dets biblioteker, et forskningsinstitut eller enhver anden organisation, hvis primære mål er at udføre videnskabelig forskning eller at udføre forskning og levere uddannelsesydelser, såfremt denne institution:
Ændring 57
Forslag til direktiv
Artikel 2 – stk. 1 – nr. 1 – afsnit 2
på en sådan måde, at adgangen til de resultater, der frembringes af den videnskabelige forskning, ikke kan nydes på et privilegeret grundlag af en virksomhed, som udøver afgørende indflydelse på en sådan institution
på en sådan måde, at adgangen til de resultater, der frembringes af den videnskabelige forskning, ikke kan nydes på et privilegeret grundlag af en virksomhed, som udøver væsentlig indflydelse på en sådan institution
Ændring 58
Forslag til direktiv
Artikel 2 – stk. 1 – nr. 2
2)  "tekst- og datamining": enhver automatiseret analytisk fremgangsmåde, der har til formål at analysere tekst og data i digital form med henblik på at generere oplysninger som f.eks. mønstre, tendenser og korrelationer
2)  "tekst- og datamining": enhver automatiseret analytisk fremgangsmåde, som analyserer værker og andre frembringelser i digital form med henblik på at generere oplysninger, herunder, men ikke begrænset til, mønstre, tendenser og korrelationer
Ændring 59
Forslag til direktiv
Artikel 2 – stk. 1 – nr. 4
4)  "pressepublikation": en konkret samling litterære værker af journalistisk karakter, der også kan bestå af andre værker eller frembringelser, og som udgør en individuel enhed inden for en periodisk eller regelmæssigt opdateret udgivelse under én enkelt titel, f.eks. aviser eller magasiner af almen eller specialiseret karakter, der har til formål at bringe oplysninger i form af aktualitetsstof eller om andre emner, og som udgives i medier på en tjenesteudbyders initiativ og under dennes ansvar og kontrol.
4)  "pressepublikation": en presseudgivers eller et nyhedsbureaus konkrete samling litterære værker af journalistisk karakter, der også kan bestå af andre værker eller frembringelser, og som udgør en individuel enhed inden for en periodisk eller regelmæssigt opdateret udgivelse under én enkelt titel, f.eks. aviser eller magasiner af almen eller specialiseret karakter, der har til formål at bringe oplysninger i form af aktualitetsstof eller om andre emner, og som udgives i medier på en tjenesteudbyders initiativ og under dennes ansvar og kontrol. Tidsskrifter, som udgives med et videnskabeligt eller akademisk formål, f.eks. videnskabelige tidsskrifter, bør ikke være omfattet af denne definition
Ændring 60
Forslag til direktiv
Artikel 2 – stk. 1 – nr. 4 a (nyt)
4a)  "værk, der ikke længere forhandles":
a)  et helt værk eller andre frembringelser i enhver udgave eller udtryk, der ikke længere er tilgængeligt for offentligheden i en medlemsstat via normale handelskanaler
b)  et værk eller andre frembringelser, der aldrig har været i handelen i en medlemsstat, medmindre det på grundlag af omstændighederne i den pågældende sag er klart, at ophavsmanden gjorde indsigelse mod at stille værket eller de andre frembringelser til rådighed for offentligheden
Ændring 150
Forslag til direktiv
Artikel 2 – stk. 1 – nr. 4 b (nyt)
4b)   "leverandør af tjenester for deling af onlineindhold": en leverandør af en informationssamfundstjeneste, der som et sine hovedformål har at lagre og give offentligheden adgang til et betydeligt antal ophavsretligt beskyttede værker eller andre beskyttede frembringelser, som uploades af deres brugere, og som tjenesten optimerer og promoverer i erhvervsmæssigt øjemed. Mikrovirksomheder og små virksomheder som defineret i afsnit I i bilaget til Kommissionens henstilling 2003/361/EF samt tjenesteydere, der handler i ikkekommercielt øjemed, som f.eks. onlineencyklopædier, og udbydere af onlinetjenester, hvor indholdet uploades med godkendelse af alle berørte rettighedshavere, såsom uddannelsesrelaterede eller videnskabelige databanker, betragtes ikke som leverandør af tjenester for deling af onlineindhold i henhold til dette direktiv. Udbydere af cloudtjenester til individuel brug, som ikke giver offentligheden direkte adgang, platforme til udvikling af open source software og onlinemarkedspladser, hvis primære aktivitet er onlinehandel med fysiske varer, bør ikke betragtes som leverandører af tjenester for deling af onlineindhold i henhold til dette direktiv
Ændring 62
Forslag til direktiv
Artikel 2 – stk. 1 – nr. 4 c (nyt)
4c)  "informationssamfundstjeneste": en tjeneste som defineret i artikel 1, stk. 1, litra b), i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2015/15351a
___________
1a Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2015/1535 af 9. september 2015 om en informationsprocedure med hensyn til tekniske forskrifter samt forskrifter for informationssamfundets tjenester (EUT L 241 af 17.9.2015, s. 1).
Ændring 63
Forslag til direktiv
Artikel 2 – stk. 1 – nr. 4 d (nyt)
4d)  "automatiseret billedreferencetjeneste": enhver onlinetjeneste, hvor der reproduceres eller stilles grafiske, plastiske eller fotografiske værker, som er indsamlet gennem en automatiseret proces fra andre onlinetjenester, til rådighed for offentligheden med henblik på indeksering og reference.
Ændring 64
Forslag til direktiv
Artikel 3
Artikel 3
Artikel 3
Tekst- og datamining
Tekst- og datamining
1.  Medlemsstaterne fastsætter en undtagelse fra de rettigheder, der er omhandlet i artikel 2 i direktiv 2001/29/EF, artikel 5, litra a), og artikel 7, stk. 1, i direktiv 96/9/EF og artikel 11, stk. 1, i dette direktiv for reproduktioner og udtræk foretaget af forskningsinstitutioner med henblik på at udføre tekst- og datamining af værker eller andre frembringelser, som de har lovlig adgang til med henblik på videnskabelig forskning.
1.  Medlemsstaterne fastsætter en undtagelse fra de rettigheder, der er omhandlet i artikel 2 i direktiv 2001/29/EF, artikel 5, litra a), og artikel 7, stk. 1, i direktiv 96/9/EF og artikel 11, stk. 1, i dette direktiv for reproduktioner og udtræk af værker eller andre frembringelser, som forskningsinstitutioner har lovlig adgang til, og som foretages for at udføre tekst- og datamining med henblik på disse institutioners videnskabelige forskning.
Medlemsstaterne sørger for, at uddannelsesinstitutioner og kulturarvsinstitutioner, der udfører videnskabelig forskning som omhandlet i artikel 2, nr. 1), litra a) eller b), også kan nyde godt af den undtagelse, der er fastsat i denne artikel, på en sådan måde, at adgangen til de resultater, der frembringes af den videnskabelige forskning, ikke kan nydes på et privilegeret grundlag af en virksomhed, som udøver afgørende indflydelse på en sådan institution.
1a.  Reproduktioner og udtræk foretaget med henblik på tekst- og datamining oplagres på en sikker måde, f.eks. af betroede organer, der udpeges til dette formål.
2.  Alle aftalebestemmelser, der er i strid med undtagelsen i stk. 1, må ikke håndhæves.
2.  Alle aftalebestemmelser, der er i strid med undtagelsen i stk. 1, må ikke håndhæves.
3.  Det er tilladt rettighedshavere at træffe foranstaltninger, der kan garantere sikkerhed og integritet i de netværk og databaser, hvor værkerne eller de andre frembringelser er lagret. Sådanne foranstaltninger må ikke gå videre, end hvad der er nødvendigt for at nå dette mål.
3.  Det er tilladt rettighedshavere at træffe foranstaltninger, der kan garantere sikkerhed og integritet i de netværk og databaser, hvor værkerne eller de andre frembringelser er lagret. Sådanne foranstaltninger må ikke gå videre, end hvad der er nødvendigt for at nå dette mål.
4.  Medlemsstaterne opfordrer rettighedshavere og forskningsinstitutioner til i fællesskab at fastlægge bedste praksis med hensyn til anvendelsen af de foranstaltninger, der omhandles i stk. 3.
4.  Medlemsstaterne kan fortsætte med at fastsætte undtagelser for tekst- og datamining i overensstemmelse med artikel 5, stk. 3, litra a), i direktiv 2001/29/EF.
Ændring 65
Forslag til direktiv
Artikel 3 a (ny)
Artikel 3a
Valgfri undtagelse eller indskrænkning af tekst- og datamining
1.  Uden at det berører artikel 3 i dette direktiv, kan medlemsstaterne fastsætte en undtagelse fra eller en indskrænkning af de rettigheder, der er omhandlet i artikel 2 i direktiv 2001/29/EF, artikel 5, litra a), og artikel 7, stk. 1, i direktiv 96/9/EF og artikel 11, stk. 1, i nærværende direktiv, for reproduktion og udtræk af lovligt tilgængelige værker eller andre frembringelser, som udgør en del af processen med tekst- og datamining, forudsat at den heri omhandlede udnyttelse af værker og andre frembringelser ikke udtrykkeligt er forbeholdt deres rettighedshavere, herunder ved hjælp af maskinlæsning.
2.  Reproduktioner og udtræk foretaget i henhold til stk. 1 må ikke anvendes til andre formål end tekst- og datamining.
3.  Medlemsstaterne kan fortsætte med at fastsætte undtagelser for tekst- og datamining i overensstemmelse med artikel 5, stk. 3, litra a), i direktiv 2001/29/EF.
Ændring 66
Forslag til direktiv
Artikel 4
Artikel 4
Artikel 4
Anvendelsen af værker og andre frembringelser i digital og grænseoverskridende undervisning:
Anvendelsen af værker og andre frembringelser i digital og grænseoverskridende undervisning:
1.  Medlemsstaterne fastsætter en undtagelse fra eller en indskrænkning af de rettigheder, der er omhandlet i artikel 2 og 3 i direktiv 2001/29/EF, artikel 5, litra a), og artikel 7, stk. 1, i direktiv 96/9/EF, artikel 4, stk. 1, i direktiv 2009/24/EF og artikel 11, stk. 1, i dette direktiv, med henblik på at tillade den digitale anvendelse af værker og andre frembringelser, når denne udelukkende finder sted med henblik på undervisningsbrug, og i det omfang det er berettiget i forhold til det ikkekommercielle formål, forudsat at anvendelsen:
1.  Medlemsstaterne fastsætter en undtagelse fra eller en indskrænkning af de rettigheder, der er omhandlet i artikel 2 og 3 i direktiv 2001/29/EF, artikel 5, litra a), og artikel 7, stk. 1, i direktiv 96/9/EF, artikel 4, stk. 1, i direktiv 2009/24/EF og artikel 11, stk. 1, i dette direktiv, med henblik på at tillade den digitale anvendelse af værker og andre frembringelser, når denne udelukkende finder sted med henblik på undervisningsbrug, og i det omfang det er berettiget i forhold til det ikkekommercielle formål, forudsat at anvendelsen:
a)  sker i en uddannelsesinstitutions lokaler eller via et sikkert elektronisk netværk, som kun er tilgængeligt for uddannelsesinstitutionens elever eller studerende og undervisningspersonale
a)  sker i en uddannelsesinstitutions lokaler eller på et andet sted, hvor uddannelsesaktiviteter finder sted under uddannelsesinstitutionens ansvar, eller via et sikkert elektronisk miljø, som kun er tilgængeligt for uddannelsesinstitutionens elever eller studerende og undervisningspersonale
b)  ledsages af angivelse af kilden, herunder ophavsmandens navn, medmindre dette viser sig at være umuligt.
b)  ledsages af angivelse af kilden, herunder ophavsmandens navn, medmindre dette af praktiske grunde viser sig at være umuligt.
2.  Medlemsstaterne kan fastsætte, at undtagelsen vedtaget efter stk. 1 ikke finder generel anvendelse eller anvendelse for særlige typer værker eller frembringelser, hvis der er let adgang til passende licenser, der giver tilladelse til de i stk. 1 beskrevne handlinger.
2.  Medlemsstaterne kan fastsætte, at undtagelsen vedtaget efter stk. 1 ikke finder generel anvendelse eller anvendelse for særlige typer værker eller frembringelser såsom materiale, der primært er beregnet til uddannelsesmarkedet, eller partiturer, hvis der er let adgang til passende licensaftaler, der giver tilladelse til de i stk. 1 beskrevne handlinger, og som er skræddersyet til uddannelsesinstitutionernes behov og særlige forhold.
De medlemsstater, der benytter sig af bestemmelsen i første afsnit, træffer de nødvendige foranstaltninger til at sikre passende tilgængelighed og synlighed for de licenser, hvorved uddannelsesinstitutioner gives tilladelse til de i stk. 1 beskrevne handlinger.
De medlemsstater, der benytter sig af bestemmelsen i første afsnit, træffer de nødvendige foranstaltninger til at sikre passende tilgængelighed og synlighed for de licenser, hvorved uddannelsesinstitutioner gives tilladelse til de i stk. 1 beskrevne handlinger.
3.  Anvendelsen af værker og andre frembringelser, der udelukkende finder sted til undervisningsbrug via sikre elektroniske netværk, må i overensstemmelse med de i medfør af denne artikel vedtagne nationale retsakter kun finde sted i den medlemsstat, hvor uddannelsesinstitutionen er etableret.
3.  Anvendelsen af værker og andre frembringelser, der udelukkende finder sted til undervisningsbrug via sikre elektroniske miljøer, må i overensstemmelse med de i medfør af denne artikel vedtagne nationale retsakter kun finde sted i den medlemsstat, hvor uddannelsesinstitutionen er etableret.
4.  Medlemsstaterne kan fastsætte bestemmelser om rimelig kompensation for den skade, som rettighedshaverne lider som følge af anvendelsen af deres værker eller andre frembringelser i henhold til stk. 1.
4.  Medlemsstaterne kan fastsætte bestemmelser om rimelig kompensation for den skade, som rettighedshaverne lider som følge af anvendelsen af deres værker eller andre frembringelser i henhold til stk. 1.
4a.  Uden at det berører stk. 2, må alle aftalebestemmelser, der er i strid med den i henhold til stk. 1 vedtagne undtagelse eller indskrænkning, ikke håndhæves. Medlemsstaterne sikrer, at rettighedshavere har ret til at udstede vederlagsfri licenser uden de i stk. 1 nævnte handlinger, generelt eller med hensyn til specifikke typer af værker og andre frembringelser efter eget valg.
Ændring 67
Forslag til direktiv
Artikel 5
Artikel 5
Artikel 5
Bevarelse af kulturarven
Bevarelse af kulturarven
Medlemsstaterne fastsætter en undtagelse fra de rettigheder, der er omhandlet i artikel 2 i direktiv 2001/29/EF, artikel 5, litra a), i direktiv 96/9/EF, artikel 4, stk. 1, litra a), i direktiv 2009/24/EF og artikel 11, stk. 1, i dette direktiv, således at kulturarvsinstitutioner får mulighed for at udfærdige kopier af alle de værker eller andre frembringelser, som er en permanent del af deres samlinger, i et hvilket som helst format eller medie, når dette udelukkende sker med henblik på bevarelse af sådanne værker eller frembringelser, og i det omfang det er nødvendigt for en sådan bevarelse.
1.  Medlemsstaterne fastsætter en undtagelse fra de rettigheder, der er omhandlet i artikel 2 i direktiv 2001/29/EF, artikel 5, litra a), i direktiv 96/9/EF, artikel 4, stk. 1, litra a), i direktiv 2009/24/EF og artikel 11, stk. 1, i dette direktiv, således at kulturarvsinstitutioner får mulighed for at udfærdige kopier af alle de værker eller andre frembringelser, som er en permanent del af deres samlinger, i et hvilket som helst format eller medie, når dette sker med henblik på bevarelse af sådanne værker eller frembringelser, og i det omfang det er nødvendigt for en sådan bevarelse.
1a.  Medlemsstaterne sikrer, at ethvert materiale, der hidrører fra reproduktion af offentligt materiale, ikke er omfattet af ophavsret eller beslægtede rettigheder, forudsat at den pågældende reproduktion er en tro gengivelse med henblik på bevarelse af det oprindelige materiale.
1b.  Alle aftalebestemmelser, der er i strid med undtagelsen i stk. 1, må ikke håndhæves.
Ændring 68
Forslag til direktiv
Artikel 6
Artikel 6
Artikel 6
Almindelige bestemmelser
Almindelige bestemmelser
Artikel 5, stk. 5, og artikel 6, stk. 4, første, tredje og femte afsnit, i direktiv 2001/29/EF finder anvendelse på de undtagelser og den indskrænkning, der er fastsat i dette afsnit.
1.  Adgangen til indhold, der er omfattet af en undtagelse i dette direktiv, giver ikke brugeren ret til at anvende det til andre formål i medfør af en anden undtagelse.
2.   Artikel 5, stk. 5, og artikel 6, stk. 4, første, tredje, fjerde og femte afsnit, i direktiv 2001/29/EF finder anvendelse på de undtagelser og den indskrænkning, der er fastsat i dette afsnit.
Ændring 69
Forslag til direktiv
Artikel 7
Artikel 7
Artikel 7
Kulturarvsinstitutioners anvendelse af værker, der ikke længere forhandles
Kulturarvsinstitutioners anvendelse af værker, der ikke længere forhandles
1.  For så vidt angår de tilfælde, hvor kollektive forvaltningsorganisationer på vegne af deres medlemmer indgår en licensaftale med ikkekommercielle formål med en kulturarvsinstitution om digitalisering, overføring til offentligheden eller tilrådighedsstillelse af ikke længere forhandlede værker eller andre frembringelser, som er en permanent del af institutionens samling, fastsætter medlemsstaterne bestemmelser om, at en sådan ikkeeksklusiv licens kan udvides til eller formodes at gælde rettighedshavere, som ikke er repræsenteret af forvaltningsorganisationen, såfremt de tilhører den af licensen omfattede kategori af rettighedshavere, under forudsætning af at:
1.  For så vidt angår de tilfælde, hvor kollektive forvaltningsorganisationer på vegne af deres medlemmer indgår en licensaftale med ikkekommercielle formål med en kulturarvsinstitution om digitalisering, overføring til offentligheden eller tilrådighedsstillelse af ikke længere forhandlede værker eller andre frembringelser, som er en permanent del af institutionens samling, fastsætter medlemsstaterne bestemmelser om, at en sådan ikkeeksklusiv licens kan udvides til eller formodes at gælde rettighedshavere, som ikke er repræsenteret af forvaltningsorganisationen, såfremt de tilhører den af licensen omfattede kategori af rettighedshavere, under forudsætning af at:
a)  den kollektive forvaltningsorganisation på grundlag af mandater fra rettighedshavere i store træk er repræsentativ for rettighedshavere i kategorien af værker eller andre frembringelser og for de rettigheder, som licensen omhandler
a)  den kollektive forvaltningsorganisation på grundlag af mandater fra rettighedshavere i store træk er repræsentativ for rettighedshavere i kategorien af værker eller andre frembringelser og for de rettigheder, som licensen omhandler
b)  ligebehandling er garanteret for alle rettighedshavere i betingelserne for licensen
b)  ligebehandling er garanteret for alle rettighedshavere i betingelserne for licensen
c)  alle rettighedshavere til enhver tid kan gøre indsigelse mod, at deres værker eller andre frembringelser betragtes, som om de ikke længere forhandles, og at de kan udelukke anvendelsen af licensen på deres værker eller andre frembringelser.
c)  alle rettighedshavere til enhver tid kan gøre indsigelse mod, at deres værker eller andre frembringelser betragtes, som om de ikke længere forhandles, og at de kan udelukke anvendelsen af licensen på deres værker eller andre frembringelser.
1a.  Medlemsstaterne fastsætter undtagelser fra eller indskrænkninger af de rettigheder, der er nævnt i artikel 2 og 3 i direktiv 2001/29/EF, artikel 5, litra a), og artikel 7, stk. 1, i direktiv 96/9/EF, artikel 4, stk. 1, i direktiv 2009/24/EF og artikel 11, stk. 1, i dette direktiv, der gør det muligt for kulturarvsinstitutioner at stille kopier af værker, der ikke længere forhandles, og som er en permanent del af deres samlinger, til rådighed via internettet til ikkekommercielle formål, forudsat at:
a)  navnet på ophavsmanden eller enhver anden rettighedshaver er anført, medmindre dette ikke er muligt
b)  alle rettighedshavere til enhver tid kan gøre indsigelse mod, at deres værker eller andre frembringelser betragtes, som om de ikke længere forhandles, og at de kan udelukke anvendelsen af undtagelsen på deres værker eller andre frembringelser.
1b.  Medlemsstaterne fastsætter, at den undtagelse, der vedtages i henhold til stk. 1a, ikke finder anvendelse i sektorer eller på typer af værker, hvor passende licensbaserede løsninger, herunder, men ikke begrænset til de i stk. 1 omhandlede løsninger, er tilgængelige. Medlemsstaterne skal i samråd med ophavsmænd og andre rettighedshavere, kollektive forvaltningsorganisationer og kulturarvsinstitutioner bestemme tilgængeligheden af udvidede kollektive licensbaserede løsninger for specifikke sektorer eller typer af værker.
2.  Værker eller andre frembringelser betragtes, som om de ikke længere forhandles, når hele værket eller frembringelsen i alle dets oversættelser, versioner og udtryk ikke er tilgængeligt for offentligheden via normale handelskanaler og ikke med rimelighed kan forventes at blive det.
2.  Medlemsstaterne kan indføre en skæringsdato med hensyn til fastsættelse af, hvornår et værk, der tidligere er blevet forhandlet, kan anses for at være ude af handelen.
Medlemsstaterne sikrer i samråd med rettighedshavere, kollektive forvaltningsorganisationer og kulturarvsinstitutioner, at de krav, der anvendes til at fastslå, hvorvidt der kan udstedes licenser til værker og andre frembringelser i overensstemmelse med stk. 1, ikke går videre, end hvad der er nødvendigt og rimeligt, og ikke er til hindring for eventuelt at kunne fastslå, at en hel samling ikke længere forhandles, når det er rimeligt at formode, at alle værker eller frembringelser i samlingen ikke længere forhandles.
Medlemsstaterne sikrer i samråd med rettighedshavere, kollektive forvaltningsorganisationer og kulturarvsinstitutioner, at de krav, der anvendes til at fastslå, hvorvidt der kan udstedes licenser til værker og andre frembringelser i overensstemmelse med stk. 1, eller værker, der anvendes i overensstemmelse med stk. 1a, ikke går videre, end hvad der er nødvendigt og rimeligt, og ikke er til hindring for eventuelt at kunne fastslå, at en hel samling ikke længere forhandles, når det er rimeligt at formode, at alle værker eller frembringelser i samlingen ikke længere forhandles.
3.  Medlemsstaterne træffer passende foranstaltninger til bekendtgørelse af følgende:
3.  Medlemsstaterne træffer passende foranstaltninger til bekendtgørelse af følgende:
a)  værker og andre frembringelser, som ikke længere forhandles
a)  værker og andre frembringelser, som ikke længere forhandles
b)  licensen, og især dens anvendelse på rettighedshavere uden repræsentation
b)  enhver licens, og især dens anvendelse på rettighedshavere uden repræsentation
c)  rettighedshavernes mulighed for at gøre indsigelse som omhandlet i stk. 1, litra c)
c)  rettighedshavernes mulighed for at gøre indsigelse som omhandlet i stk. 1, litra c), og stk. 1a, litra b)
hvilket skal ske inden for en rimelig frist, inden værkerne eller frembringelserne digitaliseres, distribueres, overføres til offentligheden eller stilles til rådighed.
hvilket skal ske inden for en frist på mindst seks måneder, inden værkerne eller frembringelserne digitaliseres, distribueres, overføres til offentligheden eller stilles til rådighed.
4.  Medlemsstaterne sikrer, at de i stk. 1 omhandlede licenser indhentes hos en kollektiv forvaltningsorganisation, der er repræsentativ for den medlemsstat, hvor:
4.  Medlemsstaterne sikrer, at de i stk. 1 omhandlede licenser indhentes hos en kollektiv forvaltningsorganisation, der er repræsentativ for den medlemsstat, hvor:
a)  værkerne eller fonogrammerne først blev udgivet, eller, hvis de ikke er udgivet, først blev udsendt, undtagen for filmværker og audiovisuelle værker
a)  værkerne eller fonogrammerne først blev udgivet, eller, hvis de ikke er udgivet, først blev udsendt, undtagen for filmværker og audiovisuelle værker
b)  producenterne af værkerne har deres hovedsæde eller opholdssted, for så vidt angår filmværker og audiovisuelle værker, eller
b)  producenterne af værkerne har deres hovedsæde eller opholdssted, for så vidt angår filmværker og audiovisuelle værker, eller
c)  kulturarvsinstitutionen er etableret, når en medlemsstat eller et tredjeland ikke har kunnet fastlægges med en rimelig indsats i overensstemmelse med litra a) og b).
c)  kulturarvsinstitutionen er etableret, når en medlemsstat eller et tredjeland ikke har kunnet fastlægges med en rimelig indsats i overensstemmelse med litra a) og b).
5.  Stk. 1, 2 og 3 finder ikke anvendelse på tredjelandsstatsborgeres værker eller deres andre frembringelser, undtagen når stk. 4, litra a) og b), finder anvendelse.
5.  Stk. 1, 2 og 3 finder ikke anvendelse på tredjelandsstatsborgeres værker eller deres andre frembringelser, undtagen når stk. 4, litra a) og b), finder anvendelse.
Ændring 70
Forslag til direktiv
Artikel 8
Artikel 8
Artikel 8
Grænseoverskridende anvendelser
Grænseoverskridende anvendelser
1.  Værker eller andre frembringelser, der er omfattet af en licens udstedt i overensstemmelse med artikel 7, kan anvendes af kulturarvsinstitutionen i overensstemmelse med licensbetingelserne i alle medlemsstater.
1.  Værker eller andre frembringelser, der ikke længere forhandles, og som er omfattet af artikel 7, kan anvendes af kulturarvsinstitutionen i overensstemmelse med denne artikel i alle medlemsstater.
2.  Medlemsstaterne sikrer, at oplysninger, som gør det muligt at identificere de værker og andre frembringelser, der er omfattet af en licens udstedt i overensstemmelse med artikel 7, og oplysninger om rettighedshaveres mulighed for at gøre indsigelse, som omhandles i artikel 7, stk. 1, litra c), gøres tilgængelige for offentligheden via en central onlineportal i mindst hele licensperioden og mindst seks måneder før værkerne eller de andre frembringelser digitaliseres, distribueres, overføres til offentligheden eller stilles til rådighed i andre medlemsstater end den medlemsstat, hvor licensen er udstedt.
2.  Medlemsstaterne sikrer, at oplysninger, som gør det muligt at identificere de værker og andre frembringelser, der er omfattet af artikel 7, og oplysninger om rettighedshaveres mulighed for at gøre indsigelse, som omhandles i artikel 7, stk. 1, litra c), og artikel 7, stk. 1a, litra b), gøres permanent, let og effektivt tilgængelige via en central offentlig onlineportal i hele licensperioden og mindst seks måneder før værkerne eller de andre frembringelser digitaliseres, distribueres, overføres til offentligheden eller stilles til rådighed i andre medlemsstater end den medlemsstat, hvor licensen er udstedt, eller i de tilfælde, der er omhandlet i artikel 7, stk. 1a, hvor kulturarvsinstitutionen er etableret.
3.  Portalen, der er nævnt i stk. 2, oprettes og forvaltes af Den Europæiske Unions Kontor for Intellektuel Ejendomsret i overensstemmelse med forordning (EU) nr. 386/2012.
3.  Portalen, der er nævnt i stk. 2, oprettes og forvaltes af Den Europæiske Unions Kontor for Intellektuel Ejendomsret i overensstemmelse med forordning (EU) nr. 386/2012.
Ændring 71
Forslag til direktiv
Artikel 9 – stk. 1
Medlemsstaterne sikrer en regelmæssig dialog mellem de organisationer, der er repræsentative for brugere og rettighedshavere, samt andre eventuelle interessentorganisationer for på et sektorspecifikt grundlag at fremhjælpe relevansen og anvendeligheden af den licensordning, som omhandles i artikel 7, stk. 1, for at sikre effektiviteten af de garantier for rettighedshavere, der omhandles i dette kapitel, især i forbindelse med bekendtgørelsesforanstaltninger, og, hvor det er relevant, for at bistå i fastlæggelsen af de krav, der omhandles i artikel 7, stk. 2, andet afsnit.
Medlemsstaterne sikrer en regelmæssig dialog mellem de organisationer, der er repræsentative for brugere og rettighedshavere, samt andre eventuelle interessentorganisationer for på et sektorspecifikt grundlag at fremhjælpe relevansen og anvendeligheden af den licensordning, som omhandles i artikel 7, stk. 1, og den undtagelse, der er omhandlet i artikel 7, stk. 1a, for at sikre effektiviteten af de garantier for rettighedshavere, der omhandles i dette kapitel, især i forbindelse med bekendtgørelsesforanstaltninger, og, hvor det er relevant, for at bistå i fastlæggelsen af de krav, der omhandles i artikel 7, stk. 2, andet afsnit.
Ændring 72
Forslag til direktiv
Artikel 10
Artikel 10
Artikel 10
Forhandlingsordning
Forhandlingsordning
Medlemsstaterne sikrer, at parter, der ønsker at indgå en aftale med henblik på at stille audiovisuelle værker til rådighed på video on demand-platforme, kan få bistand af et uafhængigt organ med relevant erfaring, såfremt de oplever vanskeligheder i forbindelse med udstedelsen af licensrettigheder. Dette organ skal yde bistand i forhandlingerne og bidrage til indgåelse af aftaler.
Medlemsstaterne sikrer, at parter, der ønsker at indgå en aftale med henblik på at stille audiovisuelle værker til rådighed på video on demand-platforme, kan få bistand af et uafhængigt organ med relevant erfaring, såfremt de oplever vanskeligheder i forbindelse med udstedelsen af audiovisuelle licensrettigheder. Det uafhængige organ, der oprettes eller udpeges af medlemsstaten i medfør af denne artikel, yder bistand til parterne i forhandlingerne og hjælper dem med indgåelse af aftaler.
Medlemsstaterne meddeler senest den [den i artikel 21, stk. 1, nævnte dato] Kommissionen det organ, som omhandles i stk. 1.
Medlemsstaterne meddeler senest den [den i artikel 21, stk. 1, nævnte dato] Kommissionen det organ, de har oprettet eller udpeget i medfør af stk. 1.
Med henblik på at fremme tilgængeligheden af audiovisuelle værker på video on demand-platforme tilskynder medlemsstaterne til dialog mellem organisationer, der repræsenterer ophavsmænd, producenter, video on demand-platforme og andre relevante interessenter.
Ændring 73
Forslag til direktiv
Afsnit III – Kapitel 2 a (nyt) – Artikel 10 a (ny)
KAPITEL 2a
Adgang til EU-publikationer
Artikel 10a
EU-ordning for pligtaflevering
1.  Enhver elektronisk publikation om EU-relaterede spørgsmål såsom EU-ret, Unionens historie og integration, Unionens politik og Unionens demokrati, institutionelle, parlamentariske anliggender og politik, som stilles til rådighed for offentligheden i Unionen, omfattes af en EU-ordning for pligtaflevering.
2.  Europa-Parlamentets bibliotek har krav på vederlagsfrit at få overdraget et eksemplar af alle de i stk. 1 omhandlede publikationer.
3.  Forpligtelsen i stk. 1 gælder for udgivere, trykkerier og importører af publikationer for værker, de offentliggør, trykker eller indfører i Unionen.
4.  Fra datoen for overdragelse til Europa-Parlamentets bibliotek bliver de i stk. 1 omhandlede publikationer en del af Europa-Parlamentets biblioteks permanente samling. De stilles til rådighed for brugere i Europa-Parlamentets biblioteks lokaler udelukkende med henblik på forskning eller studier, der udføres af akkrediterede forskere, og under Europa-Parlamentets biblioteks kontrol.
5.  Kommissionen vedtager retsakter med henblik på at præcisere de nærmere bestemmelser om aflevering til Europa-Parlamentets bibliotek af de i stk. 1 omhandlede publikationer.
Ændring 151 + 152 + 153 + 154 + 155
Forslag til direktiv
Artikel 11
Artikel 11
Artikel 11
Beskyttelse af pressepublikationer med henblik på digital anvendelse
Beskyttelse af pressepublikationer med henblik på digital anvendelse
1.  Medlemsstaterne sørger for, at udgiverne af publikationer indrømmes de i artikel 2 og artikel 3, stk. 2, i direktiv 2001/29/EF fastsatte rettigheder til den digitale anvendelse af deres pressepublikationer.
1.  Medlemsstaterne sørger for, at udgiverne af publikationer indrømmes de i artikel 2 og artikel 3, stk. 2, i direktiv 2001/29/EF fastsatte rettigheder for leverandører af informationssamfundstjenesters digitale anvendelse af deres pressepublikationer, således at udgiverne kan opnå et rimeligt og passende vederlag.
1a.   De i stk. 1 omhandlede rettigheder forhindrer ikke individuelle brugeres lovlige private og ikkekommercielle anvendelse af pressepublikationer.
2.  De i stk. 1 omhandlede rettigheder berører på ingen måde rettigheder, der i henhold til EU-retten er indrømmet ophavsmænd og andre rettighedshavere med hensyn til de værker og andre frembringelser, der indgår i en pressepublikation. Disse rettigheder kan ikke påberåbes over for disse ophavsmænd eller andre rettighedshavere, og de må især ikke fratage dem deres ret til at udnytte deres værker og andre frembringelser uafhængigt af den pressepublikation, som de indgår i.
2.  De i stk. 1 omhandlede rettigheder berører på ingen måde rettigheder, der i henhold til EU-retten er indrømmet ophavsmænd og andre rettighedshavere med hensyn til de værker og andre frembringelser, der indgår i en pressepublikation. Disse rettigheder kan ikke påberåbes over for disse ophavsmænd eller andre rettighedshavere, og de må især ikke fratage dem deres ret til at udnytte deres værker og andre frembringelser uafhængigt af den pressepublikation, som de indgår i.
2a.   De i stk. 1 omhandlede rettigheder omfatter ikke rene hyperlinks, der er ledsaget af enkelte ord.
3.  Artikel 5-8 i direktiv 2001/29/EF og direktiv 2012/28/EU finder tilsvarende anvendelse for så vidt angår de rettigheder, der er omhandlet i stk. 1.
3.  Artikel 5-8 i direktiv 2001/29/EF og direktiv 2012/28/EU finder tilsvarende anvendelse for så vidt angår de rettigheder, der er omhandlet i stk. 1.
4.  De i stk. 1 omhandlede rettigheder udløber 20 år efter udgivelsen af pressepublikationen. Denne frist beregnes fra den 1. januar det påfølgende år efter udgivelsesdatoen.
4.  De i stk. 1 omhandlede rettigheder udløber fem år efter udgivelsen af pressepublikationen. Denne frist beregnes fra den 1. januar det påfølgende år efter udgivelsesdatoen. De i stk. 1 omhandlede rettigheder gælder ikke med tilbagevirkende kraft.
4a.  Medlemsstaterne sikrer, at ophavsmænd modtager en passende andel af de ekstra indtægter, som presseudgiverne modtager for leverandører af informationssamfundstjenesters anvendelse af en pressepublikation.
Ændring 75
Forslag til direktiv
Artikel 12
Artikel 12
Artikel 12
Krav om rimelig kompensation
Krav om rimelig kompensation
I tilfælde hvor ophavsmanden har overdraget en rettighed eller udstedt en licensrettighed til en udgiver, kan medlemsstaterne fastsætte, at en sådan overdragelse eller licens udgør et tilstrækkeligt retsgrundlag for, at udgiveren kan kræve en del af kompensationen for den anvendelse af værket, som har fundet sted i henhold til en undtagelse fra eller indskrænkning af den rettighed, som er blevet overdraget, eller hvortil der er blevet udstedt licens.
Medlemsstater med et kompensationsdelingssystem mellem ophavsmænd og udgivere for undtagelser og indskrænkninger kan, i tilfælde hvor ophavsmanden har overdraget en rettighed eller udstedt en licensrettighed til en udgiver, fastsætte, at en sådan overdragelse eller licens udgør et tilstrækkeligt retsgrundlag for, at udgiveren kan kræve en del af kompensationen for den anvendelse af værket, som har fundet sted i henhold til en undtagelse fra eller indskrænkning af den rettighed, som er blevet overdraget, eller hvortil der er blevet udstedt licens, såfremt et tilsvarende kompensationsdelingssystem var i drift i den pågældende medlemsstat før den 12. november 2015.
Stk. 1 berører ikke medlemsstaternes ordninger vedrørende offentlige udlånsrettigheder, forvaltning af rettigheder, der ikke er baseret på undtagelser fra eller indskrænkninger af ophavsretten, såsom udvidede kollektive licensordninger eller vederlagsrettigheder på grundlag af national ret.
Ændring 76
Forslag til direktiv
Afsnit IV – Kapitel 1 a (nyt) – Artikel 12 a (ny)
Kapitel 1a
Beskyttelse af arrangører af sportsbegivenheder
Artikel 12a
Beskyttelse af arrangører af sportsbegivenheder
Medlemsstaterne sørger for, at arrangører af sportsbegivenheder indrømmes de i artikel 2 og artikel 3, stk. 2, i direktiv 2001/29/EF samt i artikel 7 i direktiv 2006/115/EF fastsatte rettigheder.
Ændring 156 + 157 + 158 + 159 + 160 + 161
Forslag til direktiv
Artikel 13
Artikel 13
Artikel 13
Leverandører af informationssamfundstjenesters anvendelse af beskyttet indhold ved at lagre og give adgang til store mængder af værker og andre frembringelser, som uploades af deres brugere
Anvendelse foretaget af leverandører af tjenester for deling af onlineindhold af beskyttet indhold ved at lagre og give adgang til store mængder af værker og andre frembringelser, som uploades af deres brugere
1.  Leverandører af informationssamfundstjenester, som lagrer og giver offentlig adgang til store mængder af værker og andre frembringelser, der uploades af deres brugere, træffer i samarbejde med rettighedshaverne foranstaltninger til at sikre funktionen af de aftaler, der er indgået med disse om anvendelsen af deres værker eller andre frembringelser, eller til at forhindre tilgængeligheden i deres tjenester af værker eller andre frembringelser, som er blevet identificeret af rettighedshaverne via samarbejdet med disse tjenesteudbydere. Disse foranstaltninger, f.eks. anvendelsen af effektive indholdsgenkendelsesteknologier, skal være passende og forholdsmæssige. Tjenesteudbyderne sørger for, at rettighedshaverne får de nødvendige oplysninger om foranstaltningernes funktion og implementering, samt, hvor det er relevant, tilstrækkelige rapporter om genkendelsen og anvendelsen af værkerne og de andre frembringelser.
1.  Uden at det berører artikel 3, stk. 1, og 2, i direktiv 2001/29/EF, udfører leverandører af tjenester for deling af onlineindhold en overføring til offentligheden. Som følge heraf indgår de rimelige og passende licensaftaler med rettighedshaverne.
2.  Medlemsstaterne sikrer, at de i stk. 1 omhandlede tjenesteudbydere indfører klage- og erstatningsordninger, som skal være tilgængelige for brugerne i tilfælde af uenighed om anvendelsen af de foranstaltninger, der er omhandlet i stk. 1.
2.  Licensaftaler indgået af leverandører af tjenester for deling af onlineindhold med rettighedshavere med henblik på overføring til offentligheden, jf. stk. 1, dækker erstatningsansvar for værker, der uploades af brugerne af deres onlinedelingstjenester i overensstemmelse med de vilkår og betingelser, der er fastsat i licensaftalerne, forudsat at disse brugere ikke handler i kommercielt øjemed.
2a.   Medlemsstaterne fastsætter, at hvis rettighedshaverne ikke ønsker at indgå licensaftaler, samarbejder leverandører af tjenester for deling af onlineindhold og rettighedshavere i god tro for at sikre, at uautoriserede beskyttede værker eller andre frembringelser ikke er tilgængelige på deres tjenester. Samarbejde mellem leverandører af tjenester for deling af onlineindhold og rettighedshavere må ikke føre til, at tilgængeligheden af ikke-krænkende eller andre beskyttede frembringelser, herunder dem, der er omfattet af en undtagelse fra eller begrænsning af ophavsretsbestemmelserne, hindres.
2b.   Medlemsstaterne sikrer, at de i stk. 1 omhandlede leverandører af tjenester for deling af onlineindhold indfører effektive og hurtige klage- og erstatningsordninger, som skal være tilgængelige for brugerne i tilfælde af, at det samarbejde, der er omhandlet i stk. 2a, fører til uberettiget fjernelse af deres indhold. Enhver klage, der indgives under sådanne ordninger, behandles uden unødig forsinkelse og underkastes menneskelig kontrol. Rettighedshaverne skal give en rimelig begrundelse for deres afgørelse for at undgå vilkårlig afvisning af klager. I overensstemmelse med direktiv 95/46/EF, direktiv 2002/58/EF og den generelle forordning om databeskyttelse bør samarbejdet hverken føre til identifikation af individuelle brugere eller behandling af deres personoplysninger. Medlemsstaterne sikrer desuden, at brugerne har adgang til et uafhængigt organ med henblik på bilæggelse af tvister samt til en domstol eller anden relevant judiciel myndighed til at hævde brugen af en undtagelse fra eller begrænsning af ophavsretsbestemmelserne.
3.  Medlemsstaterne fremmer, hvor det er relevant, samarbejdet mellem leverandørerne af informationssamfundstjenester og rettighedshaverne ved hjælp af interessentdialoger for at fastlægge den bedste praksis, f.eks. i form af passende og forholdsmæssige indholdsgenkendelsesteknologier, under hensyntagen til bl.a. tjenesternes karakter, teknologiernes tilgængelighed og deres effektivitet i lyset af den teknologiske udvikling.
3.  Fra den ... [datoen for dette direktivs ikrafttræden] tilrettelægger Kommissionen og medlemsstaterne dialoger mellem de berørte parter for at harmonisere og fastlægge den bedste praksis og udstikker retningslinjer for at sikre funktionen af licensaftaler og om samarbejdet mellem leverandører af tjenester for deling af onlineindhold og rettighedshavere, når de anvender deres værker eller andre frembringelser i henhold til dette direktiv. Ved fastlæggelsen af bedste praksis tages der særligt hensyn til grundlæggende rettigheder, brugen af undtagelser og begrænsninger samt til at sikre, at byrden for SMV'er fortsat er forholdsmæssig, og at automatisk blokering af indhold undgås.
Ændring 78 + 252
Forslag til direktiv
Artikel 13 a (ny)
Artikel 13a
Medlemsstaterne fastsætter bestemmelser om, at tvister mellem retssuccessorer og leverandører af informationssamfundstjenester vedrørende anvendelsen af artikel 13, stk. 1, kan indbringes for et alternativt tvistbilæggelsessystem.
Medlemsstaterne opretter eller udpeger et uafhængigt organ med den fornødne ekspertise med henblik på at bistå parterne med at finde en løsning på deres tvist inden for rammerne af dette system.
Medlemsstaterne underretter senest den ... (den i artikel 21, stk. 1, nævnte dato) Kommissionen om oprettelsen af dette organ.
Ændring 79
Forslag til direktiv
Artikel 13 b (ny)
Artikel 13b
Anvendelse af beskyttet indhold af informationssamfundstjenester, der leverer automatiserede billedreferencetjenester
Medlemsstaterne sikrer, at leverandører af informationssamfundstjenester, som automatisk reproducerer eller refererer til betydelige mængder af ophavsretligt beskyttede visuelle værker og gør dem tilgængelige for offentligheden med henblik på indeksering og reference, indgår retfærdige og afbalancerede licensaftaler med alle rettighedshavere, der anmoder om det, med henblik på at sikre dem et rimeligt vederlag. Dette vederlag kan forvaltes af de berørte rettighedshaveres kollektive forvaltningsorganisation.
Ændring 80
Forslag til direktiv
Kapitel 3 –Artikel - 14 (ny)
Artikel -14
Princippet om rimelige og passende vederlag
1.  Medlemsstaterne sikrer, at ophavsmænd og udøvende kunstnere modtager et rimeligt og passende vederlag for udnyttelsen af deres værker og andre frembringelser, herunder for deres udnyttelse på internettet. Dette kan opnås i hver enkelt sektor gennem en kombination af aftaler, herunder kollektive overenskomster, og lovpligtige aflønningsordninger.
2.  Stk. 1 finder ikke anvendelse, hvis en ophavsmand eller en udøvende kunstner gratis giver alle brugere ikkeeksklusive rettigheder til brug af sit værk.
3.  Medlemsstaterne tager hensyn til de særlige forhold i hver sektor ved at fremme passende vederlag for de rettigheder, der er overdraget af ophavsmænd og udøvende kunstnere.
4.  I kontrakterne skal der angives vederlag for hver form for udnyttelse.
Ændring 81
Forslag til direktiv
Artikel 14
Artikel 14
Artikel 14
Gennemsigtighedsforpligtelse
Gennemsigtighedsforpligtelse
1.  Medlemsstaterne sikrer, at ophavsmænd og udøvende kunstnere regelmæssigt og under hensyntagen til de særlige karakteristika, der er knyttet til hver enkelt sektor, får aktuelle, korrekte og tilstrækkelig oplysninger om udnyttelsen af deres værker og fremførelser fra dem, som de har udstedt licens eller overdraget deres rettigheder til, især med hensyn til udnyttelsesmåden, genererede indtægter og skyldige vederlag.
1.  Medlemsstaterne sikrer, at ophavsmænd og udøvende kunstnere regelmæssigt og mindst én gang om året og under hensyntagen til de særlige karakteristika, der er knyttet til hver enkelt sektor, og den relative betydning af hvert enkelt bidrag får aktuelle, nøjagtige, relevante og omfattende oplysninger om udnyttelsen af deres værker og fremførelser fra dem, som de har udstedt licens eller overdraget deres rettigheder til, især med hensyn til udnyttelsesmåden, direkte og indirekte genererede indtægter og skyldige vederlag.
1a.  Medlemsstaterne sikrer, at i tilfælde hvor licenstageren eller erhververen af rettigheder fra ophavsmænd og udøvende kunstnere efterfølgende udsteder licens for disse rettigheder til en tredjepart, deler denne part alle de i stk. 1 omhandlede oplysninger med licenstageren eller erhververen.
Hovedlicenstageren eller hovederhververen af rettigheder skal videregive alle de i første afsnit omhandlede oplysninger til ophavsmanden eller den udøvende kunstner. Disse oplysninger skal være uændrede, medmindre der er tale om kommercielt følsomme oplysninger som defineret i EU-retten eller national ret, der med henblik på at opretholde loyal konkurrence i givet fald kan gøres til genstand for en fortrolighedsaftale, uden at det berører artikel 15 og 16a. Hvis hovedlicenstageren eller hovederhververen af rettigheder ikke videregiver de i dette afsnit nævnte oplysninger rettidigt, har ophavsmanden eller den udøvende kunstner ret til at anmode om disse oplysninger direkte fra underlicenstageren.
2.  Forpligtelsen i stk. 1, skal være forholdsmæssig og effektiv og sikre passende gennemsigtighed i alle sektorer. I de tilfælde, hvor den administrative byrde som følge af den forpligtelsen er uforholdsmæssigt stor i forhold til indtægterne fra udnyttelsen af værket eller fremførelsen, kan medlemsstaterne imidlertid justere forpligtelsen i stk. 1, under forudsætning af at forpligtelsen bevarer sin virkning og sikrer passende gennemsigtighed.
2.  Forpligtelsen i stk. 1, skal være forholdsmæssig og effektiv og sikre høj gennemsigtighed i alle sektorer. I de tilfælde, hvor den administrative byrde som følge af denne forpligtelse er uforholdsmæssigt stor i forhold til indtægterne fra udnyttelsen af værket eller fremførelsen, kan medlemsstaterne imidlertid justere forpligtelsen i stk. 1, under forudsætning af at forpligtelsen bevarer sin virkning og sikrer et højt niveau af gennemsigtighed.
3.  Medlemsstaterne kan beslutte, at kravet i stk. 1 ikke finder anvendelse, når bidraget fra ophavsmanden eller den udøvende kunstner ikke har væsentlig betydning for værket eller fremførelsen som helhed.
4.  Stk. 1 finder ikke anvendelse på enheder, der er omfattet af de gennemsigtighedsforpligtelser, der er fastsat ved direktiv 2014/26/EU.
4.  Stk. 1 finder ikke anvendelse på enheder, der er omfattet af de gennemsigtighedsforpligtelser, der er fastsat ved direktiv 2014/26/EU, eller på kollektive overenskomster, såfremt disse forpligtelser eller overenskomster indeholder gennemsigtighedskrav, der er sammenlignelige med dem, der er omhandlet i stk. 2.
Ændring 82
Forslag til direktiv
Artikel 15 – stk. 1
Medlemsstaterne sikrer, at ophavsmænd og udøvende kunstnere har ret til at anmode om yderligere, passende vederlag fra den part, med hvem de har indgået en aftale angående udnyttelsen af rettigheder, hvis det oprindeligt aftalte vederlag er uforholdsmæssigt lavt sammenlignet med de efterfølgende relevante indtægter og fordele som følge af udnyttelsen af værkerne eller opførelserne.
Medlemsstaterne sikrer, at ophavsmænd og udøvende kunstnere eller enhver repræsentativ organisation, som handler på deres vegne, i tilfælde hvor der ikke findes nogen kollektive overenskomster med en sammenlignelig ordning, har ret til at kræve et yderligere, passende og rimeligt vederlag fra den part, med hvem de har indgået en aftale angående udnyttelsen af rettigheder, hvis det oprindeligt aftalte vederlag er uforholdsmæssigt lavt sammenlignet med de efterfølgende relevante direkte eller indirekte indtægter og fordele som følge af udnyttelsen af værkerne eller opførelserne.
Ændring 83
Forslag til direktiv
Artikel 16 – stk. 1
Medlemsstaterne fastsætter, at tvister vedrørende gennemsigtighedsforpligtelsen efter artikel 14 og aftalejusteringsordningen efter artikel 15 kan underkastes en frivillig alternativ tvistbilæggelsesprocedure.
Medlemsstaterne fastsætter, at tvister vedrørende gennemsigtighedsforpligtelsen efter artikel 14 og aftalejusteringsordningen efter artikel 15 kan underkastes en frivillig alternativ tvistbilæggelsesprocedure. Medlemsstaterne sikrer, at organisationer, der repræsenterer ophavsmænd og udøvende kunstnere, kan indlede sådanne procedurer på anmodning af en eller flere ophavsmænd eller udøvende kunstnere.
Ændring 84
Forslag til direktiv
Artikel 16 a (ny)
Artikel 16a
Tilbagekaldelsesret
1.  Medlemsstaterne sikrer, at når en ophavsmand eller en udøvende kunstner har udstedt licens eller overdraget sine rettigheder til et værk eller andre beskyttede frembringelser på et eksklusivt grundlag, har ophavsmanden eller den udøvende kunstner ret til tilbagekaldelse, såfremt værket eller de andre beskyttede frembringelser ikke udnyttes, eller såfremt der er en vedvarende mangel på regelmæssig rapportering i overensstemmelse med artikel 14. Medlemsstaterne kan fastsætte særlige bestemmelser under hensyntagen til de særlige forhold i forskellige sektorer og værkernes karakteristika og den forventede udnyttelsesperiode, navnlig fastsætte tidsfrister for tilbagekaldelsesretten.
2.  Den i stk. 1 omhandlede tilbagekaldelsesret må kun udøves efter en rimelig tidsfrist efter indgåelsen af licensaftalen eller overdragelsesaftalen, og kun efter skriftlig meddelelse, hvori der fastsættes en passende tidsfrist, inden for hvilken udnyttelsen af licensen eller de overdragede rettigheder skal ske. Efter udløbet af denne frist kan ophavsmanden eller den udøvende kunstner vælge at ophæve kontraktens eksklusive karakter i stedet for at tilbagekalde sine rettigheder. Hvis et værk eller andre frembringelser indeholder bidrag fra flere ophavsmænd eller udøvende kunstnere, reguleres udøvelsen af ophavsmændenes eller de udøvende kunstneres individuelle tilbagekaldelsesret ved national ret, der fastsætter regler om tilbagekaldelsen af rettigheder til kollektive værker, under hensyntagen til den relative betydning af de individuelle bidrag.
3.  Stk. 1 og 2 finder ikke anvendelse, hvis den manglende udøvelse af rettighederne overvejende skyldes omstændigheder, som ophavsmanden eller den udøvende kunstner med rimelighed kan forventes at afhjælpe.
4.  Kontraktlige eller andre ordninger, der fraviger tilbagekaldelsesretten, er kun lovlige, hvis de indgås ved hjælp af en aftale, der er baseret på en kollektiv overenskomst.
Ændring 85
Forslag til direktiv
Artikel 17 a (ny)
Artikel 17a
Medlemsstaterne kan for anvendelser, der er omfattet af undtagelserne eller indskrænkningerne i dette direktiv, vedtage eller opretholde bredere bestemmelser, der er forenelige med undtagelserne og indskrænkningerne i den gældende EU-retten.
Ændring 86
Forslag til direktiv
Artikel 18 – stk. 2
2.   Bestemmelserne i artikel 11 finder også anvendelse på pressepublikationer udgivet før den [den i artikel 21, stk. 1, nævnte dato].
udgår

(1) Sagen blev henvist til fornyet behandling i det kompetente udvalg med henblik på interinstitutionelle forhandlinger, jf. forretningsordenens artikel 59, stk. 4, fjerde afsnit (A8-0245/2018).


Kontrol med likvide midler, der føres ind i eller ud af Unionen ***I
PDF 122kWORD 51k
Beslutning
Tekst
Europa-Parlamentets lovgivningsmæssige beslutning af 12. september 2018 om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om kontrol med likvide midler, der føres ind i eller ud af Unionen, og om ophævelse af forordning (EF) nr. 1889/2005 (COM(2016)0825 – C8-0001/2017 – 2016/0413(COD))
P8_TA(2018)0338A8-0394/2017

(Almindelig lovgivningsprocedure: førstebehandling)

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til Kommissionens forslag til Europa-Parlamentet og Rådet (COM(2016)0825),

–  der henviser til artikel 294, stk. 2, artikel 33 og 114 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, på grundlag af hvilke Kommissionen har forelagt forslaget for Parlamentet (C8-0001/2017),

–  der henviser til artikel 294, stk. 3, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

–  der henviser til de bidrag, der er indsendt af det tjekkiske Deputeretkammer og de spanske domstole om udkastet til lovgivningsmæssig retsakt,

–  der henviser til udtalelse af 27. april 2017 fra Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg(1),

–  efter høring af Regionsudvalget,

–  der henviser til, at de kompetente udvalg har godkendt den foreløbige aftale i henhold til forretningsordenens artikel 69f, stk. 4, og at Rådets repræsentant ved skrivelse af 27. juni 2018 forpligtede sig til at godkende Europa-Parlamentets holdning, jf. artikel 294, stk. 4, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

–  der henviser til forretningsordenens artikel 59,

–  der henviser til de fælles drøftelser i Økonomi- og Valutaudvalget og Udvalget om Borgernes Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender, jf. forretningsordenens artikel 55,

–  der henviser til betænkning fra Økonomi- og Valutaudvalget og Udvalget om Borgernes Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender (A8-0394/2017),

1.  vedtager nedenstående holdning ved førstebehandling;

2.  anmoder om fornyet forelæggelse, hvis Kommissionen erstatter, i væsentlig grad ændrer eller agter i væsentlig grad at ændre sit forslag;

3.  pålægger sin formand at sende Parlamentets holdning til Rådet og Kommissionen samt til de nationale parlamenter.

Europa-Parlamentets holdning fastlagt ved førstebehandlingen den 12. september 2018 med henblik på vedtagelse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2018/… om kontrol med likvide midler, der føres ind i eller ud af Unionen, og om ophævelse af forordning (EF) nr. 1889/2005

(Eftersom der var indgået en aftale mellem Parlamentet og Rådet, svarer Parlamentets holdning til den endelige retsakt, forordning (EU) 2018/1672.)

(1) EUT C 246 af 28.7.2017, s. 22.


Strafferetlig forfølgelse af hvidvask af penge ***I
PDF 124kWORD 45k
Beslutning
Tekst
Europa-Parlamentets lovgivningsmæssige beslutning af 12. september 2018 om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om strafferetlig bekæmpelse af hvidvaskning af penge (COM(2016)0826 – C8-0534/2016 – 2016/0414(COD))
P8_TA(2018)0339A8-0405/2017

(Almindelig lovgivningsprocedure: førstebehandling)

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til Kommissionens forslag til Europa-Parlamentet og Rådet (COM(2016)0826),

–  der henviser til artikel 294, stk. 2, og artikel 83, stk. 1, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, på grundlag af hvilke Kommissionen har forelagt forslaget for Parlamentet (C8-0534/2016),

–  der henviser til artikel 294, stk. 3, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

–  der henviser til bidrag fra det tjekkiske Deputeretkammer, det tjekkiske Senat og det spanske parlament om udkastet til lovgivningsmæssig retsakt,

–  der henviser til, at det kompetente udvalg har godkendt den foreløbige aftale i henhold til forretningsordenens artikel 69f, stk. 4, og at Rådets repræsentant ved skrivelse af 7. juni 2018 forpligtede sig til at godkende Europa-Parlamentets holdning, jf. artikel 294, stk. 4, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

–  der henviser til forretningsordenens artikel 59,

–  der henviser til betænkning fra Udvalget om Borgernes Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender og udtalelser fra Udviklingsudvalget, Økonomi- og Valutaudvalget og Retsudvalget (A8-0405/2017),

1.  vedtager nedenstående holdning ved førstebehandling;

2.  anmoder om fornyet forelæggelse, hvis Kommissionen erstatter, i væsentlig grad ændrer eller agter i væsentlig grad at ændre sit forslag;

3.  pålægger sin formand at sende Parlamentets holdning til Rådet og Kommissionen samt til de nationale parlamenter.

Europa-Parlamentets holdning fastlagt ved førstebehandlingen den 12. september 2018 med henblik på vedtagelse af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2018/… om strafferetlig bekæmpelse af hvidvask af penge

(Eftersom der var indgået en aftale mellem Parlamentet og Rådet, svarer Parlamentets holdning til den endelige retsakt, direktiv (EU) 2018/1673.)


Situationen i Ungarn
PDF 224kWORD 88k
Beslutning
Bilag
Europa-Parlamentets beslutning af 12. september 2018 om et forslag om at opfordre Rådet til i henhold til artikel 7, stk. 1, i traktaten om Den Europæiske Union, at fastslå, der er en klar fare for, at Ungarn groft overtræder de værdier, som Unionen bygger på (2017/2131(INL))
P8_TA(2018)0340A8-0250/2018

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til traktaten om Den Europæiske Union, særlig artikel 2 og artikel 7, stk. 1,

–  der henviser til Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder,

–  der henviser til den europæiske konvention til beskyttelse af menneskerettigheder og grundlæggende frihedsrettigheder og protokollerne hertil,

–  der henviser til verdenserklæringen om menneskerettigheder,

–  der henviser til De Forenede Nationers og Europarådets internationale traktater om menneskerettigheder, såsom den europæiske socialpagt og konventionen om forebyggelse og bekæmpelse af vold mod kvinder og vold i hjemmet (Istanbulkonventionen),

–  der henviser til sin beslutning af 17. maj 2017 om situationen i Ungarn(1),

–  der henviser til sine beslutninger af 16. december 2015(2) og 10. juni 2015(3) om situationen i Irak,

–  der henviser til sin beslutning af 3. juli 2013 om situationen for grundlæggende rettigheder: standarder og praksis i Ungarn (jf. Europa-Parlamentets beslutning af 16. februar 2012)(4),

–  der henviser til sine beslutninger af 16. februar 2012 om den seneste politiske udvikling i Ungarn(5) og af 10. marts 2011 om medieloven i Ungarn(6),

–  der henviser til sin beslutning af 25. oktober 2016 med henstillinger til Kommissionen om oprettelse af en EU-mekanisme for demokrati, retsstatsprincippet og grundlæggende rettigheder(7),

–  der henviser til sin lovgivningsmæssige beslutning af 20. april 2004 om meddelelse fra Kommissionen om artikel 7 i traktaten om Den Europæiske Union: Respekt for og fremme af de værdier, som EU bygger på(8),

–  der henviser til meddelelse fra Kommissionen af 15. oktober 2003 til Rådet og Europa-Parlamentet om artikel 7 i traktaten om Den Europæiske Union – Respekt for og fremme af de værdier, som EU bygger på(9),

–  der henviser til årsrapporterne fra Den Europæiske Unions Agentur for Grundlæggende Rettigheder (FRA) og Det Europæiske Kontor for Bekæmpelse af Svig (OLAF),

–  der henviser til forretningsordenens artikel 45, 52 og 83,

–  der henviser til betænkning fra Udvalget om Borgernes Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender og udtalelser fra Budgetkontroludvalget, Kultur- og Uddannelsesudvalget, Udvalget om Konstitutionelle Anliggender og Udvalget om Kvinders Rettigheder og Ligestilling (A8–0250/2018),

A.  der henviser til, at Unionen bygger på værdierne respekt for den menneskelige værdighed, frihed, demokrati, ligestilling, retsstaten og respekt for menneskerettighederne, herunder rettigheder for personer, der tilhører mindretal, som fastsat i artikel 2 i traktaten om Den Europæiske Union (TEU) og som afspejlet i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder og stadfæstet i internationale traktater om menneskerettigheder, og til, at disse værdier, som er fælles for medlemsstaterne, og som alle medlemsstaterne har tiltrådt frivilligt, er grundlaget for de rettigheder, der gælder for alle, der er bosat i Unionen;

B.  der henviser til, at en klar fare for, at en medlemsstat groft overtræder de værdier, der er omhandlet i artikel 2 i TEU, ikke kun vedrører den medlemsstat, hvor denne fare er til stede, men indvirker på de øvrige medlemsstater, på den gensidige indbyrdes tillid mellem dem og på selve Unionens grundsubstans og dens borgeres grundlæggende rettigheder i henhold til EU-retten;

C.  der henviser til, at anvendelsesområdet for artikel 7 i TEU som anført i Kommissionens meddelelse fra 2003 om artikel 7 i traktaten om Den Europæiske Union ikke er begrænset til de forpligtelser, der påhviler medlemsstaterne i henhold til traktaterne, jf. artikel 258 i traktaten om den Europæiske Unions funktionsmåde, og til, at Unionen kan vurdere, om der er tale om en klar fare for en grov overtrædelse af de fælles værdier på områder, der henhører under medlemsstaternes beføjelser;

D.  der henviser til, at artikel 7, stk. 1, i TEU udgør en forebyggende fase, hvor Unionen har mulighed for at gribe ind i tilfælde af en klar fare for grov overtrædelse af de fælles værdier; der henviser til, at denne forebyggende foranstaltning omfatter dialog med den berørte medlemsstat og har til formål at undgå eventuelle sanktioner;

E.  der henviser til, at selv om de ungarske myndigheder konsekvent har været rede til at drøfte lovligheden af enhver specifik foranstaltning, er situationen ikke blevet bedre, og mange forhold giver stadig anledning til bekymring, hvilket har en negativ indvirkning på Unionens image og dets effektivitet og troværdighed for så vidt angår forsvaret af de grundlæggende rettigheder, menneskerettighederne og demokratiet på verdensplan, og hvilket beviser, at der er behov for en samordnet indsats fra Unionens side;

1.  erklærer, at Europa-Parlamentets bekymringer vedrører følgende spørgsmål:

   forfatningsordningens og valgsystemets funktionsmåde
   retsvæsenets og andre institutioners uafhængighed samt dommeres rettigheder
   korruption og interessekonflikter
   privatlivets fred og databeskyttelse
   ytringsfrihed
   akademisk frihed
   religionsfrihed
   foreningsfrihed
   ret til ligebehandling
   de rettigheder, der tilkommer personer, som tilhører mindretal, herunder romaer og jøder, og beskyttelse mod hadefulde udtaleler mod sådanne mindretal
   grundlæggende rettigheder for migranter, asylansøgere og flygtninge
   økonomiske og sociale rettigheder;

2.  mener, at de kendsgerninger og tendenser, der er nævnt i bilaget til denne beslutning, set under ét udgør en systemisk trussel mod værdierne i artikel 2 i TEU og udgør en klar fare for grov overtrædelse af disse værdier;

3.  noterer sig resultatet af parlamentsvalget i Ungarn den 8. april 2018; fremhæver, at enhver ungarsk regering er ansvarlig for at fjerne faren for grov overtrædelse af værdierne i artikel 2 i TEU, selv om denne fare er en blivende følge af politiske afgørelser, der er foreslået eller godkendt af tidligere regeringer;

4.  forelægger derfor i overensstemmelse med artikel 7, stk. 1, i TEU Rådet det i bilaget begrundede forslag, hvormed Rådet opfordres til at fastslå, om der er en klar fare for, at Ungarn groft overtræder de værdier, der er nævnt i artikel 2 i TEU, og til at rette passende henstillinger til Ungarn;

5.  pålægger sin formand at sende denne beslutning og det begrundede forslag til Rådets afgørelse i bilaget til Rådet, Kommissionen og medlemsstaternes regeringer og parlamenter.

BILAG TIL BESLUTNINGEN

Forslag til Rådets afgørelse om fastslåelse i henhold til artikel 7, stk. 1, i traktaten om Den Europæiske Union af, at der er en klar fare for, at Ungarn groft overtræder de værdier, som Unionen bygger på

RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Union, særlig artikel 7, stk. 1,

under henvisning til begrundet forslag fra Europa-Parlamentet,

under henvisning til godkendelse fra Europa-Parlamentet, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)  Unionen bygger på de værdier, der er fastsat i artikel 2 i traktaten om Den Europæiske Union (TEU), som er fælles for medlemsstaterne, og som omfatter respekt for demokrati, retsstaten og menneskerettighederne. Ifølge artikel 49 i TEU forudsætter tiltrædelse af Unionen respekt for og fremme af værdierne i artikel 2.

(2)  Ungarns tiltrædelse var en frivillig handling baseret på en suveræn afgørelse med en bred konsensus på tværs af det politiske spektrum i Ungarn.

(3)  I sit begrundede forslag redegjorde Europa-Parlamentet for sine bekymringer vedrørende situationen i Ungarn. De største bekymringer drejede sig om forfatningsordningens og valgsystemets funktionsmåde, retsvæsenets og andre institutioners uafhængighed, dommeres rettigheder, korruption og interessekonflikter, privatlivets fred og databeskyttelse, ytringsfrihed, akademisk frihed, religionsfrihed, foreningsfrihed, retten til ligebehandling, rettigheder for personer, der tilhører mindretal, herunder romaer og jøder, og beskyttelse mod hadefulde udtalelser mod sådanne mindretal, grundlæggende rettigheder for migranter, asylansøgere og flygtninge samt økonomiske og sociale rettigheder.

(4)  Europa-Parlamentet bemærkede desuden, at de ungarske myndigheder konsekvent har været rede til at drøfte lovligheden af enhver specifik foranstaltning, men har undladt at træffe de foranstaltninger, Parlamentet har henstillet til i sine tidligere beslutninger.

(5)  I sin beslutning af 17. maj 2017 om situationen i Ungarn fastslog Europa-Parlamentet, at den nuværende situation i Ungarn udgør en klar fare for en grov overtrædelse af de værdier, der er nævnt i artikel 2 i TEU, og berettiger iværksættelsen af proceduren i artikel 7, stk. 1, i TEU.

(6)  Kommissionen har i sin meddelelse fra 2003 om artikel 7 i traktaten om Den Europæiske Union opregnet mange informationskilder, der skal tages hensyn til i forbindelse med overvågning af, at de fælles værdier respekteres og fremmes, såsom rapporter fra internationale organisationer, rapporter fra NGO'er og retspraksis ved regionale og internationale domstole. En bred vifte af aktører på nationalt, europæisk og internationalt plan har udtrykt deres dybe bekymring over situationen for demokratiet, retsstatsprincippet og de grundlæggende rettigheder i Ungarn, herunder Unionens institutioner og organer, Europarådet, Organisationen for Sikkerhed og Samarbejde i Europa (OSCE), De Forenede Nationer (FN) samt en lang række civilsamfundsorganisationer, men juridisk set må disse betragtes som ikkebindende udtalelser, da kun Den Europæiske Unions Domstol kan fortolke traktaternes bestemmelser.

Forfatningsordningens og valgsystemets funktionsmåde

(7)  Venedigkommissionen har givet udtryk for bekymringer med hensyn til forfatningsprocessen i Ungarn ved flere lejligheder, både hvad angår selve grundloven og ændringerne heraf. Den bifaldt, at der med grundloven indføres en forfatningsorden baseret på demokrati, retsstat og beskyttelse af grundlæggende rettigheder som underliggende principper, og anerkendte bestræbelserne på at indføre en forfatningsorden i tråd med de fælles europæiske demokratiske værdier og normer og at regulere grundlæggende rettigheder og frihedsrettigheder i overensstemmelse med bindende internationale instrumenter. Kritikken fokuserede på den manglende gennemsigtighed i processen, den utilstrækkelige inddragelse af civilsamfundet, fraværet af egentlig høring, truslen mod magtens tredeling og svækkelsen af de nationale kontrolmekanismer.

(8)  Den ungarske forfatningsdomstol fik begrænset sine beføjelser i forbindelse med forfatningsreformen, bl.a. med hensyn til budgetspørgsmål, afskaffelsen af actio popularis, dens mulighed for at henvise til sin retspraksis fra før den 1. januar 2012 og begrænsningen af domstolens mulighed for at prøve forfatningsmæssigheden af eventuelle grundlovsændringer med undtagelse af ændringer af ren proceduremæssig karakter. Venedigkommissionen gav udtryk for alvorlige bekymringer over disse begrænsninger og over proceduren for udnævnelse af dommere og rettede henstillinger til de ungarske myndigheder om at sikre de nødvendige kontrolmekanismer i sin udtalelse af 19. juni 2012 om lov CLI af 2011 om den ungarske forfatningsdomstol og i sin udtalelse af 17. juni 2013 om den fjerde ændring af Ungarns grundlov. I sine udtalelser pegede Venedigkommissionen også på en række positive elementer i reformerne, bl.a. bestemmelserne om budgetgarantier, udelukkelse af genvalg af dommere og tildeling af beføjelser til kommissæren for grundlæggende rettigheder til at indlede procedurer for efterfølgende prøvelse.

(9)  I sine afsluttende bemærkninger af 5. april 2018 gav FN's Menneskerettighedskomité udtryk for bekymringer over, at den nuværende forfatningsmæssige klageprocedure begrænser adgangen til forfatningsdomstolen, ikke fastsætter en tidsfrist for en forfatningsmæssig prøvelse og ikke har opsættende virkning på anfægtet lovgivning. Den nævnte desuden, at bestemmelserne i den nye lov om forfatningsdomstolen svækker sikkerheden omkring dommeres embede og øger regeringens indflydelse på forfatningsdomstolens sammensætning og virksomhed ved at ændre proceduren for udnævnelse af dommere, antallet af dommere ved domstolen og deres pensionsalder. Menneskerettighedskomitéen var desuden bekymret over begrænsningen af forfatningsdomstolens kompetence og beføjelser til prøvelse af lovgivning, der indvirker på budgetforhold.

(10)  I sin rapport af 27. juni 2018 erklærede den begrænsede valgobservationsmission under OSCE's Kontor for Demokratiske Institutioner og Menneskerettigheder, at den tekniske forvaltning af valget var professionel og gennemsigtig, at de grundlæggende rettigheder og frihedsrettigheder generelt blev respekteret, men at valget blev gennemført i et ugunstigt klima. Valgadministrationen opfyldte sit mandat på en professionel og gennemsigtig måde og nød generel tillid blandt interessenterne og blev generelt anset som upartisk. Valgkampen var livlig, men fjendtlig og intimiderende sprogbrug begrænsede muligheden for en dybdegående debat og vælgernes mulighed for at træffe et informeret valg. Kampagnefinansieringen og udgiftslofterne havde til formål at sikre lige muligheder for alle kandidater. Kandidaternes mulighed for at konkurrere på lige vilkår blev dog i betydelig grad forringet af regeringens uforholdsmæssigt store udgifter til en offentlig kampagne, som udbredte regeringskoalitionens budskab. Da der ikke var nogen rapporteringskrav før efter valget, blev vælgerne reelt frataget oplysninger om kampagnefinansiering, hvilket er centralt for at træffe et informeret valg. Valgobservationsmissionen gav også udtryk for bekymringer over afgrænsningen af enkeltmandskredse. Lignende bekymringer blev fremsat i den fælles udtalelse af 18. juni 2012 om loven om valg af medlemmer til det ungarske parlament, der blev vedtaget af Venedigkommissionen og Rådet for Demokratiske Valg, hvori det nævnes, at afgrænsningen af valgdistrikter skal foretages på en gennemsigtig og professionel måde ved hjælp af en upartisk procedure, så man undgår kortsigtede politiske mål (valggeometri).

(11)  I de seneste år har den ungarske regering i vid udstrækning anvendt nationale høringer og således udvidet det direkte demokrati på nationalt plan. Den 27. april 2017 understregede Kommissionen, at den nationale høring "Lad os standse Bruxelles" indeholdt adskillige påstande, som var faktuelt ukorrekte eller stærkt vildledende. Den ungarske regering gennemførte også høringer om migration og terrorisme i maj 2015 og mod en såkaldt Sorosplan i oktober 2017. Ved disse høringer blev der trukket en lige linje mellem terrorisme og migration, der blev ansporet til had mod migranter, og der blev især rettet beskyldninger mod George Soros og Unionen.

Retsvæsenets og andre institutioners uafhængighed samt dommeres rettigheder

(12)  Som følge af de omfattende ændringer af de retlige rammer, der blev vedtaget i 2011, er formanden for den nyoprettede nationale domstolsmyndighed blevet tildelt vidtrækkende beføjelser. Venedigkommissionen kritiserede disse vidtrækkende beføjelser i sin udtalelse af 19. marts 2012 om lov CLXII af 2011 om dommeres retsstilling og aflønning og lov CLXI af 2011 om domstolenes opbygning og forvaltning i Ungarn samt i sin udtalelse af 15. oktober 2012 om forfatningslovene om domstolene. Lignende bekymringer blev påpeget af FN's særlige rapportør om dommeres og advokaters uafhængighed den 29. februar 2012 og den 3. juli 2013 samt af Sammenslutningen af Stater mod Korruption (Greco) i dens rapport af 27. marts 2015. Alle disse aktører understregede behovet for at styrke den rolle, som det kollektive organ – det nationale domstolsråd – varetager som tilsynsmyndighed, eftersom domstolsmyndighedens formand, der vælges af det ungarske parlament, ikke kan betragtes som et organ for retslig selvforvaltning. På baggrund af de internationale henstillinger blev domstolsmyndighedens formands status ændret og dennes beføjelser begrænset for at sikre en bedre balance mellem formanden og det nationale domstolsråd.

(13)  Ungarn har siden 2012 taget positive skridt til at overdrage visse opgaver fra domstolsmyndighedens formand til domstolsrådet for at skabe en bedre balance mellem disse to organer. Der er imidlertid stadig behov for yderligere forbedringer. I sin rapport af 27. marts 2015 opfordrede Greco til at mindske risiciene for, at domstolsmyndighedens formand kan træffe skønsmæssige afgørelser. Domstolsmyndighedens formand kan bl.a. forflytte og udpege dommere og spiller en rolle i disciplinærsager inden for retsvæsenet. Domstolsmyndighedens formand fremsætter også henstillinger til Ungarns præsident om udnævnelse og fjernelse af domstolsformænd, herunder formænd og næstformænd for appelretterne. Greco udtrykte tilfredshed med den nyligt vedtagne etiske kodeks for dommere, men fandt, at den kunne gøres mere eksplicit og følges op med efteruddannelse. Greco anerkendte ligeledes de ændringer, der blev foretaget af reglerne for domstolenes rekrutterings- og udvælgelsesprocedurer i perioden 2012-2014 i Ungarn, hvorved det nationale domstolsråd fik tillagt en stærkere tilsynsmæssig rolle i udvælgelsesprocessen. Den 2. maj 2018 holdt domstolsrådet et møde, hvor det enstemmigt vedtog beslutninger vedrørende domstolsmyndighedens formands praksis med hensyn til at erklære indkaldelser af ansøgninger til retlige stillinger og ledende stillinger resultatløse. I henhold til beslutningerne var formandens praksis ulovlig.

(14)  Den 29. maj 2018 fremlagde den ungarske regering et udkast til den syvende ændring af grundloven (T/332), som blev vedtaget den 20. juni 2018. Ændringen indførte et nyt system af forvaltningsdomstole.

(15)  Efter Den Europæiske Unions Domstols ("Domstolens") dom af 6. november 2012 i sag C-286/12, Kommissionen mod Ungarn(10), som fastslog, at Ungarn tilsidesatte sine forpligtelser i henhold til EU-retten ved at vedtage en national ordning, der fastsætter tvungen pensionering af dommere, offentlige anklagere og notarer, der er fyldt 62 år, vedtog det ungarske parlament lov XX af 2013, som fastsatte, at pensionsalderen i retsvæsenet gradvist nedsættes til 65 år over en periode på ti år, og opstillede kriterier for genansættelse eller erstatning. Loven gav mulighed for, at pensionerede dommere kunne vende tilbage til deres tidligere stillinger ved samme domstol på samme betingelser som forud for kravet om pensionering, eller, såfremt de ikke ønskede at vende tilbage, at de modtog et engangsbeløb over 12 måneder som erstatning for deres tabte løn og kunne søge om yderligere erstatning ved domstolen, men der var ingen garanti for at blive genindsat i ledende administrative stillinger. Kommissionen anerkendte imidlertid Ungarns foranstaltninger til at bringe sin pensionslovgivning i overensstemmelse med EU-retten. I sin rapport fra oktober 2015 konstaterede Det Internationale Advokatforbunds menneskerettighedsinstitut (International Bar Association's Human Rights Institute), at flertallet af de afskedigede dommere ikke var vendt tilbage til deres oprindelige stillinger, delvis fordi deres tidligere stillinger allerede var blevet besat til anden side. Det anføres også, at det ungarske retsvæsens uafhængighed og upartiskhed ikke kan garanteres, og at retsstatsprincippet fortsat er svækket.

(16)  I sin dom af 16. juli 2015, Gazsó mod Ungarn, fastslog Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol, at retten til en retfærdig rettergang og til effektive retsmidler var blevet tilsidesat. Menneskerettighedsdomstolen konkluderede, at overtrædelserne skyldtes en praksis, som bestod i Ungarn gentagne undladelser af at sikre, at procedurer vedrørende borgerlige rettigheder og forpligtelser afsluttes inden for en rimelig frist, og at træffe foranstaltninger, der giver ansøgerne mulighed for at kræve erstatning for urimeligt lange civile retssager på nationalt plan. Denne dom er stadig ikke fuldbyrdet. En ny civil retsplejelov, der blev vedtaget i 2016, giver mulighed for at fremskynde civile retssager ved at indføre en tostrenget procedure. Ungarn har behørigt underrettet Europarådets ministerkomité om, at den nye lov, som er et effektivt retsmiddel i forbindelse med langvarige procedurer, vil blive vedtaget i oktober 2018.

(17)  I sin dom af 23. juni 2016, Baka mod Ungarn, fastslog Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol, at retten til domstolsprøvelse og til ytringsfrihed var blevet tilsidesat over for András Baka, som var blevet valgt til formand for den ungarske højesteret for en seksårig periode i juni 2009, men ophørte med at have denne stilling i overensstemmelse med overgangsbestemmelserne i grundloven, der fastsatte, at Curiaen ville være den retlige efterfølger til højesteretten. Denne dom er stadig ikke fuldbyrdet. Den 10. marts 2017 krævede Europarådets Ministerkomité yderligere foranstaltninger for at forhindre yderligere tilfælde, hvor dommere opsiges i utide på et lignende grundlag, og undgå ethvert misbrug i denne henseende. Den ungarske regering bemærkede, at disse foranstaltninger ikke er knyttet til gennemførelsen af dommen.

(18)  Den 29. september 2008 blev András Jóri udnævnt til tilsynsførende for databeskyttelse for en periode på seks år. Med virkning fra den 1. januar 2012 besluttede det ungarske parlament imidlertid at reformere databeskyttelsesordningen og erstatte den tilsynsførende med en national myndighed for databeskyttelse og informationsfrihed. András Jóri måtte fratræde sin stilling, inden hans embedsperiode var udløbet. Den 8. april 2014 fastslog Domstolen, at tilsynsmyndighedernes uafhængighed nødvendigvis omfatter en forpligtelse til at respektere mandats varighed indtil dettes udløb, og at Ungarn har tilsidesat sine forpligtelser i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 95/46/EF(11). Ungarn ændrede reglerne om udnævnelse af den tilsynsførende, fremlagde en undskyldning og betalte den aftalte erstatning.

(19)  Venedigkommissionen konstaterede en række mangler i sin udtalelse af 19. juni 2012 om lov CLXIII fra 2011 om anklagemyndigheden og lov CLXIV fra 2011 om status for den offentlige anklager, anklagere og andre ansatte hos anklagemyndigheden og om anklageres karriere i Ungarn. I sin rapport af 27. marts 2015 opfordrede Greco indtrængende de ungarske myndigheder til at tage yderligere skridt til at forhindre misbrug og øge anklagemyndighedens uafhængighed, bl.a. ved at fjerne muligheden for, at den offentlige anklager kan genvælges. Greco henstillede desuden til mere gennemsigtighed i disciplinærsager mod almindelige anklagere, og at beslutninger om at flytte sager fra én anklager til en anden underkastes strenge retlige kriterier og begrundelser. Ifølge den ungarske regering blev Ungarns fremskridt med hensyn til offentlige anklagere anerkendt i Grecos overensstemmelsesrapport fra 2017 (offentliggørelsen af rapporten er endnu ikke godkendt af de ungarske myndigheder til trods for flere opfordringer fremsat på Grecos plenarmøder). Den anden overensstemmelsesrapport er endnu ikke færdig.

Korruption og interessekonflikter

(20)  I sin rapport af 27. marts 2015 opfordrede Greco til, at der fastlægges adfærdskodekser for medlemmer af det ungarske parlament vedrørende retningslinjer for tilfælde af interessekonflikter. Medlemmer af parlamentet bør også forpligtes til at indberette interessekonflikter, der opstår ad hoc, og dette bør ledsages af en strengere forpligtelse til at indgive formueangivelser. Det bør også ledsages af bestemmelser, der giver mulighed for sanktioner for afgivelse af urigtige formueangivelser. Desuden bør formueangivelserne offentliggøres på internettet for at muliggøre egentligt folkeligt tilsyn. Der bør indføres en elektronisk standarddatabase, så alle formueangivelser og ændringer heraf kan tilgås på gennemsigtig vis.

(21)  I sin rapport af 27. juni 2018 konkluderede den begrænsede valgobservationsmission under OSCE's Kontor for Demokratiske Institutioner og Menneskerettigheder, at den begrænsede overvågning af kampagneudgifter og den omstændighed, at kampagnemidler ikke blev indrapporteret konsekvent, undergraver gennemsigtighed i kampagnefinansieringen og vælgernes mulighed for at træffe et informeret valg, hvilket går imod internationale forpligtelser og god praksis. Det statslige revisionskontor har kompetence til at overvåge og kontrollere, om de lovgivningsmæssige krav er blevet overholdt. Rapporten omhandlede ikke den officielle revisionsrapport fra det statslige revisionskontor om parlamentsvalget i 2018, da den på daværende tidspunkt endnu ikke var færdiggjort.

(22)  Den 7. december 2016 modtog styringsudvalget for Open Government Partnership (OGP) en skrivelse fra Ungarns regering, der meddelte, at landet omgående trak sig ud af partnerskabet, der er et frivilligt samarbejde mellem 75 lande og hundredvis af civilsamfundsorganisationer. Den ungarske regering var blevet undersøgt af OGP siden juli 2015, efter at civilsamfundsorganisationer havde klaget over deres muligheder for at virke i landet. Ikke alle Unionens medlemsstater er medlemmer af OGP.

(23)  Ungarn modtager EU-finansiering svarende til 4,4 % af dets BNP eller mere end halvdelen af de offentlige investeringer. Andelen af kontrakter, som blev tildelt efter offentlige udbudsprocedurer, der kun modtog et enkelt tilbud, forblev højt på 36 % i 2016. Ungarn har den højeste procentdel i Unionen af finansielle henstillinger fra OLAF vedrørende strukturfonde og landbrug for perioden 2013-2017. I 2016 afsluttede OLAF en undersøgelse af et transportprojekt til 1,7 mia. EUR i Ungarn, hvor flere internationale specialiserede byggefirmaer var hovedaktørerne. Undersøgelsen viste meget alvorlige uregelmæssigheder samt mulig svig og korruption i gennemførelsen af projektet. I 2017 konstaterede OLAF i forbindelse med sin undersøgelse "alvorlige uregelmæssigheder" og "interessekonflikter" i 35 kontrakter vedrørende gadebelysning, der var blevet tildelt en virksomhed, der på daværende tidspunkt blev ledet af den ungarske premierministers svigersøn. OLAF sendte sin endelige rapport med finansielle henstillinger til Kommissionens Generaldirektorat for Regionalpolitik og Bypolitik til inddrivelse af 43,7 mio. EUR og retlige henstillinger til den ungarske anklagemyndighed. En grænseoverskridende undersøgelse, som OLAF afsluttede i 2017, vedrørte påstande om potentielt misbrug af EU-midler i 31 forsknings- og udviklingsprojekter. Undersøgelsen, der blev gennemført i Ungarn, Letland og Serbien, afslørede en underleverandøraftale, der blev anvendt til kunstigt at øge projektomkostningerne og skjule, at de endelige leverandører var forbundne selskaber. OLAF afsluttede derfor undersøgelsen med en finansiel henstilling til Kommissionen om at inddrive 28,3 mio. EUR og en retlig henstilling til de retslige myndigheder i Ungarn. Ungarn har besluttet ikke at deltage i oprettelsen af en europæisk anklagemyndighed (EPPO), der skal være ansvarlig for efterforskning og retsforfølgning af gerningsmænd og medvirkende til strafbare handlinger, der skader Unionens finansielle interesser, og for, at de stilles for en domstol.

(24)  Ifølge den syvende rapport om økonomisk, social og territorial samhørighed er forvaltningens effektivitet i Ungarn faldet siden 1996, og Ungarn en af de medlemsstaterne, der har den mindst effektive forvaltning. Alle ungarske regioner ligger et godt stykke under EU-gennemsnittet for så vidt angår kvaliteten af forvaltningspraksis. Ifølge Kommissionens rapport om bekæmpelse af korruption i EU fra 2014 anses korruption for at være udbredt (89 %) i Ungarn. Ifølge rapporten om den globale konkurrenceevne 2017-2018, der offentliggøres af Det Verdensøkonomiske Forum, var det høje korruptionsniveau en af de faktorer, der volder flest problemer i forbindelse med erhvervsvirksomhed i Ungarn.

Beskyttelse af privatlivets fred og databeskyttelse

(25)  I sin dom af 12. januar 2016, Szabó og Vissy mod Ungarn, fandt Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol, at retten til respekt for privatlivet var blevet krænket på grund af utilstrækkelige retsgarantier mod ulovlig, hemmelig overvågning til nationale sikkerhedsformål, herunder vedrørende anvendelsen af telekommunikation. Appellanterne hævdede ikke, at de havde været genstand for hemmelige overvågningsforanstaltninger, hvorfor der ikke var behov for yderligere individuelle foranstaltninger. En ændring af den relevante lovgivning er nødvendig som en generel foranstaltning. Forslag om ændring af loven om nationale sikkerhedstjenester drøftes i øjeblikket af eksperter i de kompetente ministerier i Ungarn. Denne dom er således stadig ikke fuldbyrdet.

(26)  I sine afsluttende bemærkninger af 5. april 2018 udtrykte FN's Menneskerettighedskomité bekymringer over, at Ungarns lovgivning om hemmelig overvågning til nationale sikkerhedsformål giver mulighed for omfattende aflytning af kommunikation og mangler tilstrækkelige garantier mod vilkårlig indblanding i retten til privatlivets fred. Den var også bekymret over, at der mangler bestemmelser, der sikrer effektive retsmidler i tilfælde af overtrædelser og underretning af den berørte person så hurtigt som muligt, uden at det går ud over formålet med restriktionen, efter afslutningen af en overvågningsforanstaltning.

Ytringsfrihed

(27)  Den 22. juni 2015 vedtog Venedigkommissionen sin udtalelse om medielovgivningen (lov CLXXXV om medietjenester og massemedier, lov CIV om pressefrihed og lovgivningen om beskatning af reklameindtægter fra massemedier) i Ungarn, som opfordrede til flere ændringer af presse- og medielovene, navnlig vedrørende definitionen af "ulovligt indhold", afsløring af journalistiske kilder og sanktioner mod medieforetagender. Lignende bekymringer var blevet udtrykt i den analyse, som kontoret for OSCE's repræsentant for frie medier bestilte i februar 2011, af Europarådets tidligere kommissær for menneskerettigheder i hans udtalelse af 25. februar 2011 om Ungarns medielovgivning i lyset af Europarådets standarder for mediefrihed samt af Europarådets eksperter i deres rapport af 11. maj 2012 om den ungarske medielovgivning. Europarådets generalsekretær glædede sig i sin erklæring af 29. januar 2013 over, at drøftelserne på medieområdet har ført til en række vigtige ændringer. De resterende problemer blev imidlertid påpeget igen af Europarådets menneskerettighedskommissær i rapporten af 16. december 2014 på baggrund af hans besøg i Ungarn. Menneskerettighedskommissæren nævnte også spørgsmålene om koncentration af medieejerskab og selvcensur og tilkendegav, at den retlige ramme, der kriminaliserer ærekrænkelse, bør ophæves.

(28)  I sin udtalelse af 22. juni 2015 om medielovgivningen anerkendte Venedigkommissionen den ungarske regerings bestræbelser på i årenes løb at forbedre medielovgivningens oprindelige tekst i overensstemmelse med bemærkninger fra forskellige observatører, herunder Europarådet, og bemærkede, at det var positivt, at de ungarske myndigheder var villige til at fortsætte dialogen. Ikke desto mindre insisterede Venedigkommissionen på behovet for at ændre reglerne for valg af medlemmer af medierådet for at sikre en retfærdig repræsentation af samfundsmæssigt betydningsfulde politiske og andre grupper, og at proceduren for udnævnelse af formanden for medierådet og formanden for mediemyndigheden samt disses kompetencer bør tages op til fornyet overvejelse for at begrænse koncentrationen af beføjelser og sikre politisk neutralitet; bestyrelsen bør også ændres i overensstemmelse hermed. Venedigkommissionen henstillede desuden, at forvaltningen af public service-medieudbydere decentraliseres, og at det nationale nyhedsagentur ikke bør være eneleverandør af nyheder til public service-medieudbydere. Lignende bekymringer var blevet udtrykt i den analyse, som kontoret for OSCE's repræsentant for frie medier bestilte i februar 2011, af Europarådets tidligere kommissær for menneskerettigheder i hans udtalelse af 25. februar 2011 om Ungarns medielovgivning i lyset af Europarådets standarder for mediefrihed samt af Europarådets eksperter i deres rapport af 11. maj 2012 om den ungarske medielovgivning. Europarådets generalsekretær glædede sig i sin erklæring af 29. januar 2013 over, at drøftelserne på medieområdet har ført til en række vigtige ændringer. De resterende problemer blev imidlertid påpeget igen af Europarådets menneskerettighedskommissær i rapporten af 16. december 2014 på baggrund af hans besøg i Ungarn.

(29)  Den 18. oktober 2012 vedtog Venedigkommissionen sin udtalelse om lov CXII fra 2011 om informationsmæssig selvbestemmelse og informationsfrihed i Ungarn. Uanset en generelt positiv vurdering konstaterede Venedigkommissionen, at der er behov for yderligere forbedringer. Efter nogle efterfølgende ændringer af denne lov er retten til adgang til information fra myndighederne imidlertid blevet begrænset yderligere. Disse ændringer blev kritiseret i en undersøgelse, som OSCE's repræsentant for mediefrihed bestilte i marts 2016. Heri anførtes det, at de gebyrer, der skal betales for direkte omkostninger, synes at være fuldstændig rimelige, men at det ikke kan accepteres, at man skal betale for den tid, som offentlige tjenestemænd skal bruge til at svare på anmodninger. Som anerkendt i Kommissionens landerapport fra 2018 har datatilsynsmyndigheden og domstolene, herunder forfatningsdomstolen, en progressiv holdning til sager vedrørende gennemsigtighed.

(30)  I sin rapport af 27. juni 2018 konkluderede den begrænsede valgobservationsmission for det ungarske parlamentsvalg i 2018 under OSCE's Kontor for Demokratiske Institutioner og Menneskerettigheder, at adgangen til oplysninger samt mediefriheden og foreningsfriheden var blevet begrænset, bl.a. af nylige lovændringer, og at mediedækningen af valgkampen var omfattende, men stærkt polariseret og manglede kritisk analyse på grund af politiseringen af medieejerskab og strømmen af regeringens reklamekampagner. Det offentlige radio- og tv-selskab opfyldte sit mandat om at stille gratis sendetid til rådighed for deltagerne, men dets nyhedsudsendelser og redaktionelle indhold viste en klar præference for regeringskoalitionen, hvilket er i strid med internationale standarder. De fleste kommercielle radio- og tv-selskaber var partiske i deres dækning, og var enten for de regerende partier eller for oppositionspartierne. Onlinemedier gav en platform for en pluralistisk og emneorienteret politisk debat. Desuden blev det bemærket, at politiseringen af ejerskabet samt den strenge retlige ramme og fraværet af et uafhængigt regulerende organ for medierne havde en afdæmpende virkning på den redaktionelle frihed og hæmmede vælgernes adgang til pluralistisk information. Det blev også nævnt, at ændringerne indebar urimelige begrænsninger i adgangen til information, eftersom definitionen af information omfattet af oplysningspligten blev udvidet, og gebyret for behandling af anmodninger om information blev forhøjet.

(31)  I sine afsluttende bemærkninger af 5. april 2018 udtrykte FN's Menneskerettighedskomité bekymring over Ungarns medielove og -praksis, som begrænser menings- og ytringsfriheden. Den var bekymret over, at den nuværende lovramme efter flere på hinanden følgende ændringer ikke fuldt ud sikrer en ucensureret og fri presse. Den noterede med bekymring, at mediemyndigheden og medierådet ikke er tilstrækkeligt uafhængige til at varetage deres funktioner og har alt for omfattende beføjelser til at fastsætte regler og sanktioner.

(32)  Den 13. april 2018 fordømte OSCE's repræsentant for frie medier i stærke vendinger en ungarsk medieudbyders offentliggørelse af en liste over mere end 200 personer, idet udbyderen hævdede, at over 2 000 personer, herunder de på listen opførte, angiveligt arbejder på at "vælte regeringen". Listen blev offentliggjort af det ungarske magasin Figyelő den 11. april og omfatter mange journalister og andre borgere. Den 7. maj 2018 udtrykte OSCE's repræsentant for frie medier stor bekymring over afvisningen af at akkreditere flere uafhængige journalister, hvilket forhindrede dem i at rapportere fra det indledende møde i Ungarns nye parlament. Det blev yderligere bemærket, at en sådan handling ikke må bruges som et redskab til at bremse kritisk journalistik, og at en sådan praksis er et dårligt udgangspunkt for Ungarns nye parlament.

Akademisk frihed

(33)  Den 6. oktober 2017 vedtog Venedigkommissionen sin udtalelse om lov XXV af 4. april 2017 om ændringen af lov CCIV fra 2011 om det videregående uddannelsessystem. Den konkluderede, at det med henvisning til principperne om retsstaten og grundlæggende rettigheder og garantier forekommer yderst problematisk, at der uden meget tvingende grunde er blevet indført strengere regler samt strenge frister og alvorlige retlige konsekvenser for udenlandske universiteter, som allerede har været etableret i Ungarn i mange år og lovligt har drevet virksomhed der. Disse universiteter og deres studerende er beskyttet af nationale og internationale regler om akademisk frihed, ytringsfrihed og forsamlingsfrihed, retten til uddannelse og uddannelsesfrihed. Venedigkommissionen opfordrede de ungarske myndigheder til især at sikre, at de nye regler, der stiller krav om arbejdstilladelse, ikke på uforholdsmæssig vis berører den akademiske frihed, og at de anvendes på en ikkediskriminerende og fleksibel måde, således at det ikke går ud over kvaliteten og den internationale karakter af de uddannelser, der allerede udbydes af eksisterende universiteter. Bekymringerne med hensyn til ændringen af lov CCIV fra 2011 om det videregående uddannelsessystem er også blevet delt af FN's særlige rapportør om menings- og ytringsfrihed, FN's særlige rapportør om retten til frit at deltage i fredelige forsamlinger og til foreningsfrihed og FN's særlige rapportør om kulturelle rettigheder i deres erklæring af 11. april 2017. I sine afsluttende bemærkninger af 5. april 2018 bemærkede FN's Menneskerettighedskomité, at der ikke var en tilstrækkelig begrundelse for indførelsen af disse begrænsninger af tanke-, ytrings- og foreningsfriheden samt den akademiske frihed.

(34)  Den 17. oktober 2017 forlængede det ungarske parlament fristen for opfyldelse af de nye krav for udenlandske universiteter, der driver virksomhed i landet, til den 1. januar 2019 efter anmodning fra de berørte institutioner og efter anbefaling fra formanden for konferencen af ungarske rektorer. Venedigkommissionen har udtrykt tilfredshed med denne forlængelse. Den ungarske regering og de berørte udenlandske videregående uddannelsesinstitutioner, navnlig Det Centraleuropæiske Universitet, forhandler stadig, mens de udenlandske universiteter fortsat befinder sig i et juridisk limbo, selv om Det Centraleuropæiske Universitet opfyldte de nye krav inden for tidsfristen.

(35)  Den 7. december 2017 besluttede Kommissionen at indbringe Ungarn for Den Europæiske Unions Domstol med den begrundelse, at ændringen af lov CCIV fra 2011 om det videregående uddannelsessystem i uforholdsmæssig grad begrænser EU-universiteters og tredjelandsuniversiteters aktiviteter, og med krav om, at denne lov bringes i overensstemmelse med EU-retten. Kommissionen mente, at den nye lovgivning strider mod retten til akademisk frihed, retten til uddannelse og friheden til at drive egen virksomhed, der er fastsat i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder ("charteret") og Unionens retlige forpligtelser i henhold til international handelsret.

(36)  Den 9. august 2018 blev det bekendtgjort, at den ungarske regering har planer om at nedlægge masterprogrammet for kønsstudier på det offentlige Eötvös Loránd-universitet (ELTE) og at give afslag på anerkendelsen af mastergraden i kønsstudier fra det private centraleuropæiske universitet. Europa-Parlamentet påpeger, at en fejlfortolkning af begrebet køn har domineret den offentlige diskurs i Ungarn, og beklager dybt denne forsætlige fejlfortolkning af begreberne "køn" og "ligestilling af kønnene". Europa-Parlamentet fordømmer angrebene på gratis undervisning og forskning, navnlig i kønsstudier, hvis formål er at analysere magtforhold, forskelsbehandling og kønsrelaterede forhold i samfundet og finde løsninger på uligheder, og som har været mål for injuriekampagner. Europa-Parlamentet opfordrer til, at det grundlæggende demokratisk princip om uddannelsesfrihed genindføres og beskyttes fuldt ud.

Religionsfrihed

(37)  Den 30. december 2011 vedtog det ungarske parlament lov CCVI af 2011 om retten til tanke- og religionsfrihed og ungarske kirkers, trosretningers og religiøse samfunds juridiske status, som trådte i kraft den 1. januar 2012. Loven reviderede mange religiøse organisationers status som juridiske personer og reducerede antallet af retligt anerkendte kirker i Ungarn til 14. Den 16. december 2011 delte Europarådets menneskerettighedskommissær sine betænkeligheder med hensyn til denne lov i en skrivelse til de ungarske myndigheder. I februar 2012 udvidede det ungarske parlament efter internationalt pres antallet af anerkendte kirker til 31. Den 19. marts 2012 vedtog Venedigkommissionen sin udtalelse om lov CCVI af 2011 om retten til tanke- og religionsfrihed og ungarske kirkers, trosretningers og religiøse samfunds juridiske status, hvori den anførte, at loven indeholder en række krav, der er urimelige og baseret på vilkårlige kriterier med hensyn til anerkendelsen af en kirke. Desuden blev det bemærket, at loven har ført til afregistrering af hundredvis af tidligere lovligt anerkendte kirker, og at loven til en vis grad fører til en ulige og endda diskriminerende behandling af trosretninger og religiøse samfund afhængigt af, om de er anerkendte eller ej.

(38)  I februar 2013 fastslog Ungarns forfatningsdomstol, at afregistreringen af anerkendte kirker var forfatningsstridig. Som reaktion på forfatningsdomstolens dom ændrede det ungarske parlament i marts 2013 grundloven. I juni og september 2013 ændrede det ungarske parlament lov CCVI af 2011 og skabte en todelt klassificering som henholdsvis "religiøst samfund" og "registreret kirke". I september 2013 tildelte det ungarske parlament ved en grundlovsændring desuden sig selv myndighed til at udpege religiøse samfund med henblik på "samarbejde" med staten om "samfundsnyttige opgaver" og gav således sig selv skønsbeføjelser til at anerkende en religiøs organisation med to tredjedeles flertal.

(39)  I dom af 8. april 2014, Magyar Keresztény Mennonita Egyház og andre mod Ungarn, fastslog Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol, at Ungarn havde overtrådt foreningsfriheden i sammenhæng med tanke- og religionsfriheden. Den ungarske forfatningsdomstol kendte visse regler vedrørende betingelserne for anerkendelse som en kirke for forfatningsstridige og krævede, at lovgiveren bragte de relevante regler i overensstemmelse med kravene i den europæiske menneskerettighedskonvention. Det relevante lovforslag blev dernæst forelagt parlamentet i december 2015, men opnåede ikke det nødvendige flertal. Denne dom er stadig ikke fuldbyrdet.

Foreningsfrihed

(40)  Den 9. juli 2014 tilkendegav Europarådets menneskerettighedskommissær i en skrivelse til de ungarske myndigheder, at han var bekymret over den stigmatiserende sprogbrug blandt politikere, der satte spørgsmålstegn ved lovligheden af NGO'ers arbejde, efter at de ungarske kontrolmyndigheder havde foretaget revisioner af NGO'er, som havde modtaget støtte fra EØS' NGO-fond/norske tilskud. Den ungarske regering har underskrevet en aftale med fonden, og betalingerne af tilskuddene kan således fortsætte. Den 8.-16. februar 2016 besøgte FN's særlige rapportør om situationen for menneskerettighedsforkæmpere Ungarn. I sin rapport anførte han, at der er betydelige udfordringer forbundet med den eksisterende lovramme for udøvelsen af grundlæggende frihedsrettigheder såsom retten til menings- og ytringsfrihed og retten til at deltage i fredelige forsamlinger og til foreningsfrihed, og at lovgivningen vedrørende den nationale sikkerhed og migration også kan have en restriktiv indvirkning på civilsamfundet.

(41)  I april 2017 blev der forelagt et lovforslag om gennemsigtighed i organisationer, der modtager støtte fra udlandet, for det ungarske parlament med det erklærede formål at indføre krav vedrørende forebyggelse af hvidvask af penge og terrorisme. Venedigkommissionen erkendte i 2013, at der kan være forskellige grunde til at begrænse udenlandsk finansiering, herunder forebyggelse af hvidvask af penge og finansiering af terrorisme, men disse legitime mål bør ikke anvendes som et påskud for at kontrollere NGO'er eller begrænse deres evne til at udføre deres legitime arbejde, navnlig for at forsvare menneskerettighederne. Den 26. april 2017 sendte Europarådets menneskerettighedskommissær en skrivelse til formanden for den ungarske nationalforsamling, hvori han bemærkede, at lovforslaget var blevet forelagt på baggrund af en vedvarende fjendtlig retorik fra visse medlemmer af regeringskoalitionen, der offentligt stemplede nogle NGO'er som "udenlandske agenter" på grundlag af deres finansieringskilde og satte spørgsmålstegn ved deres lovlighed. Begrebet "udenlandske agenter" fandtes dog ikke i lovforslaget. Lignende bekymringer blev nævnt i en erklæring af 7. marts 2017 fra formanden for Europarådets INGO-konference og formanden for ekspertrådet om NGO-lovgivning, i en udtalelse af 24. april 2017 fra ekspertrådet om NGO-lovgivning samt i en erklæring af 15. maj 2017 fra FN's særlige rapportør om situationen for menneskerettighedsforkæmpere og om fremme og beskyttelse af retten til menings- og ytringsfrihed.

(42)  Den 13. juni 2017 vedtog det ungarske parlament lovforslaget med en række ændringer. I sin udtalelse af 20. juni 2017 påpegede Venedigkommissionen, at udtrykket "organisationer, der modtager støtte fra udlandet", er neutralt og beskrivende, og at nogle af ændringerne udgjorde en betydelig forbedring, men fremhævede samtidig, at der ikke var taget hensyn til visse andre bekymringer, og at ændringerne ikke var tilstrækkelige til at fjerne bekymringerne for, at loven ville forårsage en uforholdsmæssig og unødvendig indblanding i forenings- og ytringsfriheden, retten til privatlivets fred og forbuddet mod forskelsbehandling. I sine afsluttende bemærkninger af 5. april 2018 bemærkede FN's Menneskerettighedskomité, at der ikke var tilstrækkelig begrundelse for at indføre disse krav, og at de syntes at indgå i et forsøg på at miskreditere visse NGO'er, herunder NGO'er, der beskæftiger sig med beskyttelsen af menneskerettighederne i Ungarn.

(43)  Den 7. december 2017 besluttede Kommissionen at anlægge sag mod Ungarn for at have tilsidesat sine forpligtelser i henhold til traktatens bestemmelser om frie kapitalbevægelser på grund af bestemmelserne i loven om NGO'er, der, efter Kommissionens opfattelse, indirekte diskriminerer og uforholdsmæssigt begrænser donationer fra udlandet til civilsamfundsorganisationer. Desuden gjorde Kommissionen gældende, at Ungarn havde tilsidesat retten til foreningsfrihed og retten til beskyttelse af privatlivets fred og personoplysninger, der er fastsat i chartret, sammenholdt med traktatens bestemmelser om frie kapitalbevægelser som defineret i artikel 26, stk. 2, og artikel 56 og 63 i traktaten om den Europæiske Unions funktionsmåde.

(44)  I februar 2018 forelagde den ungarske regering en lovpakke bestående af tre lovforslag (T/19776, T/19775, T/19774). Den 14. februar 2018 udsendte formanden for Europarådets INGO-konference og formanden for ekspertrådet om NGO-lovgivning en erklæring, hvori de fastslog, at pakken ikke er i overensstemmelse med foreningsfriheden, navnlig for NGO'er, der beskæftiger sig med indvandrere. Den 15. februar 2018 gav Europarådets menneskerettighedskommissær udtryk for lignende bekymringer. Den 8. marts 2018 advarede FN's særlige rapportør om fremme og beskyttelse af retten til menings- og ytringsfrihed, FN's særlige rapportør for situationen for menneskerettighedsforkæmpere, FN's uafhængige ekspert om menneskerettigheder og international solidaritet, FN's særlige rapportør om migranters menneskerettigheder og FN's særlige rapportør om nutidige former for racisme, racediskrimination, fremmedhad og hermed beslægtet intolerance om, at lovforslaget ville føre til upassende indskrænkninger af foreningsfriheden og ytringsfriheden i Ungarn. I sine afsluttende bemærkninger af 5. april 2018 gav FN's Menneskerettighedskomité udtryk for bekymringer over, at lovpakken ved at henvise til "nationens overlevelse" og beskyttelse af borgerne og kulturen og ved at kæde NGO'ernes arbejde sammen med en påstået international sammensværgelse ville stigmatisere NGO'erne og begrænse deres evne til at udføre deres vigtige aktiviteter til støtte af menneskerettighederne og navnlig af flygtninges, asylansøgeres og migranters rettigheder. Den var endvidere bekymret for, at indførelsen af restriktioner på udenlandsk finansiering til NGO'er ville kunne udnyttes til at lægge et urimeligt pres på dem og til grundløst at blande sig i deres aktiviteter. Et af lovforslagene havde til formål at beskatte NGO-midler, der modtages fra lande uden for Ungarn, herunder finansiering fra Unionen, med 25 %. Lovpakken vil desuden fratage NGO'er et retsmiddel til at klage over vilkårlige afgørelser. Den 22. marts 2018 bad Udvalget om Retlige Anliggender og Menneskerettigheder under Europarådets Parlamentariske Forsamling Venedigkommissionen om en udtalelse om lovforslagene.

(45)  Den 29. maj 2018 fremlagde den ungarske regering et lovforslag om ændring af visse love om foranstaltninger til bekæmpelse af ulovlig indvandring (T/333). Forslaget er en revideret udgave af den tidligere lovpakke, og der foreslås strafferetlige sanktioner for at "lette ulovlig indvandring". Samme dag opfordrede FN's flygtningehøjkommissær til, at forslaget trækkes tilbage, og udtrykte bekymring for, at disse forslag, hvis de blev vedtaget, ville fratage folk, der er tvunget til at flygte fra deres hjem, nødvendig hjælp og ydelser og yderligere polarisere den offentlige debat og forstærke de tiltagende fremmedfjendske holdninger. Den 1. juni 2018 gav Europarådets menneskerettighedskommissær udtryk for lignende bekymringer. Den 31. maj 2018 bekræftede formanden for Udvalget om Retlige Anliggender og Menneskerettigheder under Europarådets Parlamentariske Forsamling sin anmodning om en udtalelse fra Venedigkommissionen om det nye lovforslag. Forslaget blev vedtaget den 20. juni 2018, inden Venedigkommissionen havde afgivet sin udtalelse. Den 21. juni 2018 fordømte FN's højkommissær for menneskerettigheder den afgørelse, som det ungarske parlament havde truffet. Den 22. juni 2018 anførte Venedigkommissionen og OSCE's Kontor for Demokratiske Institutioner og Menneskerettigheder, at bestemmelsen om strafferetligt ansvar kan bremse beskyttede organisatoriske og ekspressive aktiviteter og krænke retten til foreningsfrihed og ytringsfrihed, og at den bør derfor ophæves. Den 19. juli 2018 sendte Kommissionen en formel åbningsskrivelse til Ungarn omkring den nye lovgivning, der gør aktiviteter, der støtter ansøgninger om asyl og opholdstilladelse, kriminelle og i endnu større grad begrænser retten til at anmode om asyl.

Retten til ligebehandling

(46)  Den 17.-27. maj 2016 besøgte FN's arbejdsgruppe om diskrimination mod kvinder i lovgivningen og i praksis Ungarn. I sin rapport advarede arbejdsgruppen om, at en konservativ familiestruktur, som sikres beskyttelse, da den betragtes som afgørende for nationens overlevelse, ikke bør medføre ubalance i forhold til kvinders politiske, økonomiske og sociale rettigheder og styrkelsen af kvinders stilling. Arbejdsgruppen påpegede også, at kvinders ret til ligestilling ikke blot kan anskues i sammenhæng med beskyttelsen af sårbare grupper som børn, ældre og handicappede, da de er en integreret del af alle disse grupper. Nye skolebøger indeholder stadig kønsstereotyper, hvor kvinder hovedsageligt afbildes som mødre og hustruer og i visse tilfælde også mødre, der er mindre intelligente end fædre. På den anden side anerkendte arbejdsgruppen den ungarske regerings bestræbelser på at styrke foreningen af arbejdsliv og familieliv gennem indførelse af generøse bestemmelser i systemet for familieydelser og i forbindelse med dagtilbud. I sin rapport af 27. juni 2018 anførte den begrænsede valgobservationsmission for det ungarske parlamentsvalg i 2018 under OSCE's Kontor for Demokratiske Institutioner og Menneskerettigheder, at kvinder er underrepræsenterede i det politiske liv, og at der ikke er retlige krav til fremme af ligestilling mellem kønnene ved valg. Selv om et af de største partier har en kvinde som topkandidat på den nationale liste, og flere partier behandler kønsrelaterede spørgsmål i deres programmer, var der under valgkampen, herunder i medierne, kun ringe opmærksomhed omkring kvinders indflydelse.

(47)  I sine afsluttende bemærkninger af 5. april 2018 glædede FN's Menneskerettighedskomité sig over undertegnelsen af Istanbulkonventionen, men beklagede, at stereotype patriarkalske holdninger stadig er fremherskende i Ungarn med hensyn til kvinders stilling i samfundet, og den bemærkede med bekymring fremtrædende politikeres diskriminerende bemærkninger om kvinder. Den bemærkede også, at den ungarske straffelov ikke fuldt ud beskytter kvindelige ofre for vold i hjemmet. Den udtrykte bekymring over, at kvinder er underrepræsenterede i beslutningstagende stillinger i den offentlige sektor, navnlig i ministerier og i det ungarske parlament. Istanbulkonventionen er endnu ikke ratificeret.

(48)  Den ungarske grundlov indeholder obligatoriske bestemmelser om beskyttelse af forældre på arbejdspladsen og overholdelse af princippet om ligebehandling; som konsekvens heraf findes der særlige arbejdsmarkedsbestemmelser for kvinder og for mødre og fædre, der opfostrer børn. Den 27. april 2017 sendte Kommissionen en begrundet udtalelse, hvori den opfordrede Ungarn til at gennemføre Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2006/54/EF(12) korrekt, idet ungarsk ret muliggør en undtagelse fra forbuddet mod forskelsbehandling på grund af køn, der er langt bredere end den undtagelse, der er indeholdt i direktivet. Samme dag sendte Kommissionen en begrundet udtalelse til Ungarn for manglende overholdelse af direktiv 92/85/EØF(13), hvori den påpegede, at arbejdsgivere har pligt til at tilpasse arbejdsvilkårene for gravide og ammende arbejdstagere for at undgå risiko for deres sikkerhed eller sundhed. Den ungarske regering har forpligtet sig til at ændre de nødvendige bestemmelser i lov CXXV af 2003 om ligebehandling og fremme af lige muligheder samt lov I af 2012 om arbejdsloven. Sagen blev derfor afsluttet den 7. juni 2018.

(49)  I sine afsluttende bemærkninger af 5. april 2018 gav FN's Menneskerettighedskomité udtryk for betænkeligheder ved, at grundlovens forbud mod forskelsbehandling ikke udtrykkeligt nævner seksuel orientering og kønsidentitet som grunde til forskelsbehandling, og at dens begrænsede definition af familie kan give anledning til forskelsbehandling, da visse familietyper ikke er omfattet, herunder par af samme køn. Menneskerettighedskomitéen var også bekymret over voldshandlinger og de fremherskende negative stereotyper og fordomme mod lesbiske, bøsser, biseksuelle og transpersoner, navnlig på beskæftigelses- og uddannelsesområdet.

(50)  I sine afsluttende bemærkninger af 5. april 2018 udtrykte FN's Menneskerettighedskomité også bekymring over tvangsanbringelse i sundhedsinstitutioner, isolation og tvungen behandling af et stort antal personer med mentale og psykosociale handicap samt indberettede tilfælde af vold og grusom, umenneskelig og nedværdigende behandling og påstande om et stort antal dødsfald i lukkede institutioner, som ikke er blevet efterforsket.

Rettigheder, der tilkommer personer, som tilhører mindretal, herunder romaer og jøder, og beskyttelse mod hadefulde udtaleler mod sådanne mindretal

(51)  Europarådets kommissær for menneskerettigheder tilkendegav i rapporten fra sit besøg i Ungarn, som blev offentliggjort den 16. december 2014, at han var bekymret over den forværrede situation hvad angår racisme og intolerance i Ungarn, og at romafjendtligheden, der blev omtalt som særlig barsk, var den mest åbenlyse form for intolerance og omfattede vold mod romabefolkningen og paramilitære optog og patruljering i landsbyer med romabefolkning. Han påpegede også, at selv om de ungarske myndigheder har indtaget holdninger, der fordømmer antisemitiske ytringer, er antisemitisme et tilbagevendende problem, som viser sig i form af hadefuld tale og tilfælde af vold mod jøder eller hærværk mod jødisk ejendom. Desuden nævnte han en genopblussen af fremmedhad rettet mod indvandrere, herunder asylansøgere og flygtninge, og intolerance, der påvirker andre sociale grupper som LGBTI-personer, fattige og hjemløse. Den Europæiske Kommission mod Racisme og Fremmedhad (ECRI) nævnte lignende problemer i sin rapport om Ungarn af 9. juni 2015.

(52)  I sin fjerde udtalelse om Ungarn af 25. februar 2016 bemærkede det rådgivende udvalg for rammekonventionen om beskyttelse af nationale mindretal, at romaer fortsat udsættes for systematisk forskelsbehandling og ulighed inden for alle livets områder, herunder adgang til bolig, beskæftigelse, uddannelse og sundhedspleje og deltagelse i det sociale og politiske liv. I sin resolution af 5. juli 2017 opfordrede Europarådets Ministerkomité de ungarske myndigheder til at gøre en vedvarende og effektiv indsats for at forebygge, bekæmpe og straffe ulighed og forskelsbehandling af romaer, til i tæt samråd med repræsentanter for romaer at forbedre deres levevilkår og adgang til sundhedspleje og beskæftigelse, til at træffe effektive foranstaltninger til at sætte en stopper for praksis, der fører til den fortsatte segregering af romabørn i skolerne, og forstærke indsatsen for at afhjælpe de svigt, som romabørn oplever inden for uddannelse, sikre, at romabørn får lige muligheder for adgang til kvalitetsuddannelse på alle niveauer, og fortsætte med at træffe foranstaltninger til at forhindre, at børn med urette anbringes i specialskoler og -klasser. Den ungarske regering har truffet adskillige betydelige foranstaltninger for at fremme inklusionen af romaer. Den 4. juli 2012 vedtog regeringen handlingsplanen for jobsikring for at finde job til ugunstigt stillede arbejdstagere og fremme beskæftigelsen for langtidsledige. Den har ligeledes vedtaget sektorstrategien på sundhedsområdet "Et sundt Ungarn 2014-2020" for at mindske uligheden på sundhedsområdet. I 2014 vedtog den en strategi for perioden 2014-2020 for håndtering af slumlignende boligforhold i segregerede boligområder. Ikke desto mindre er andelen af unge romaer, som hverken er i beskæftigelse eller under uddannelse, steget fra 38 % i 2011 til 51 % i 2016, jf. Den Europæiske Unions Agentur for Grundlæggende Rettigheder’s rapport om grundlæggende rettigheder 2018.

(53)  I sin dom af 29. januar 2013, Horváth og Kiss mod Ungarn, fandt Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol, at den relevante ungarske lovgivning, således som den anvendes i praksis, manglede passende garantier og resulterede i overrepræsentation og segregering af romabørn i specialskoler på grund af den systematiske fejldiagnosticering af psykiske handicap, hvilket udgør en krænkelse af retten til uddannelse uden forskelsbehandling. Denne dom er stadig ikke fuldbyrdet.

(54)  Den 26. maj 2016 fremsendte Kommissionen en åbningsskrivelse til de ungarske myndigheder angående både ungarsk lovgivning og administrativ praksis, der resulterer i, at romabørn er uforholdsmæssigt overrepræsenteret i specialskoler for psykisk handicappede børn og udsat for en betydelig grad af segregeret undervisning i almindelige skoler, og at dette forhindrer social inklusion. Den ungarske regering gik aktivt ind i en dialog med Kommissionen. Den ungarske inklusionsstrategi fokuserer på at fremme integreret undervisning, mindske segregering, bryde overførslen af ugunstige sociale vilkår fra generation til generation og etablere et inklusivt skolemiljø. Desuden blev loven om det nationale uddannelsessystem udvidet med yderligere garantier fra januar 2017, og den ungarske regering iværksatte officielle revisioner i 2011-2015 efterfulgt af foranstaltninger gennemført af offentlige instanser.

(55)  I sin dom af 20. oktober 2015, Balázs mod Ungarn, fastslog Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol, at forbuddet mod forskelsbehandling var blevet tilsidesat, da der ikke var blevet taget hensyn til en påstand om, at årsagen til et overfald var romafjendtlighed. I sin dom af 12. april 2016, R.B. mod Ungarn, og sin dom af 17. januar 2017, Király og Dömötör mod Ungarn, fandt Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol, at retten til privatlivets fred var blevet tilsidesat, da påstande om racistisk begrundede overgreb ikke var blevet undersøgt tilstrækkeligt. I sin dom af 31. oktober 2017, M.F. mod Ungarn, fandt Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol, at forbuddet mod forskelsbehandling var blevet tilsidesat sammenholdt med forbuddet mod umenneskelig eller nedværdigende behandling, da myndighederne ikke havde undersøgt de mulige racistiske motiver bag den pågældende hændelse. Disse domme er stadig ikke fuldbyrdede. Efter sagerne Balázs mod Ungarn og R.B. mod Ungarn er ændringen af de faktiske omstændigheder omkring forbrydelsen "opfordring til vold eller had over for samfundet" imidlertid trådt i kraft i straffeloven den 28. oktober 2016 med henblik på gennemførelse af Rådets rammeafgørelse 2008/913/RIA(14). I 2011 var straffeloven blevet ændret for at forhindre kampagner fra yderligtgående, højreorienterede, paramilitære grupper ved at indføre betegnelsen "forbrydelse i uniform", som betyder, at enhver provokerende og usocial adfærd, der skaber frygt hos et medlem af en national, etnisk eller religiøs gruppe, kan straffes med tre års fængsel.

(56)  OSCE's Kontor for Demokratiske Institutioner og Menneskerettigheder besøgte fra den 29. juni til den 1. juli 2015 Ungarn for at foretage en vurdering på stedet på baggrund af rapporter om foranstaltninger, der var truffet af de lokale myndigheder i byen Miskolc i form af tvangsudsættelser af romaer. De lokale myndigheder havde allerede inden ændringen af den lokale bekendtgørelse i 2014 indført en model for romafjendtlige foranstaltninger, og offentlige personer i byen fremsatte ofte romafjendtlige udtalelser. Der blev rapporteret, at Miskolcs borgmester i februar 2013 havde udtalt, at han ønskede at rense byen for "antisociale, perverse romaer", som efter sigende ulovligt modtog støtte fra Nest-programmet (Fészekrakó-programmet) til boligsikring og for personer, der bor i sociale boliger med husleje- og vedligeholdelsestilskud. Hans udtalelser markerede begyndelsen på en række udsættelser, og i løbet af den måned blev 50 af de 273 lejligheder i den relevante kategori revet ned – herunder for at skabe plads til renovering af et stadion. På grundlag af en appel fra det ansvarlige regeringskontor ophævede højesteret de relevante bestemmelser i sin beslutning af 28. april 2015. Kommissæren for grundlæggende rettigheder og vicekommissæren for nationale mindretals rettigheder udsendte den 5. juni 2015 en fælles erklæring om krænkelserne af de grundlæggende rettigheder for romaerne i Miskolc, men de lokale myndigheder undlod at følge henstillingerne heri. Ligebehandlingsmyndigheden i Ungarn foretog også en undersøgelse og kom med sin afgørelse i juli 2015, hvori den opfordrede de lokale myndigheder til at indstille alle udsættelser og udarbejde en handlingsplan for, hvordan man kunne tilbyde boliger, der var i overensstemmelse med den menneskelige værdighed. Den 26. januar 2016 sendte Europarådets kommissær for menneskerettigheder en skrivelse til regeringerne i Albanien, Bulgarien, Frankrig, Ungarn, Italien, Serbien og Sverige om tvangsudsættelser af romaer. I skrivelsen til de ungarske myndigheder blev der givet udtryk for bekymring med hensyn til behandlingen af romaer i Miskolc. Handlingsplanen blev vedtaget den 21. april 2016, og i mellemtiden oprettede man også et agentur for sociale boliger. I sin afgørelse af 14. oktober 2016 fandt ligestillingsmyndigheden, at kommunen opfyldte sine forpligtelser. Ikke desto mindre nævnte ECRI i sine konklusioner om gennemførelsen af henstillingerne vedrørende Ungarn, der blev offentliggjort den 15. maj 2018, at henstillingen ikke var blevet gennemført, selv om der var sket en vis positiv udvikling med hensyn til at forbedre romaernes boligforhold.

(57)  I sin resolution af 5. juli 2017 opfordrede Europarådets Ministerkomité de ungarske myndigheder til at fortsætte med at forbedre dialogen med det jødiske samfund og gøre den permanent, til at give bekæmpelse af antisemitisme i det offentlige rum højeste prioritet, til at gøre en vedvarende indsats for effektivt at forebygge, udpege, efterforske, retsforfølge og straffe alle racistisk og etnisk motiverede eller antisemitiske handlinger, herunder hærværk og hadefuld tale, og til at overveje en lovændring med henblik på at sikre den videst mulige retsbeskyttelse mod racistiske forbrydelser.

(58)  Den ungarske regering beordrede, at livrenten for holocaustoverlevere skal hæves med 50 % i 2012, oprettede en ungarsk holocaustmindekomité for året 2014 i 2013, udnævnte 2014 til mindeår for holocaust, iværksatte renoverings- og restaurationsprogrammer for adskillige ungarske synagoger og jødiske kirkegårde og er i øjeblikket i gang med forberedelserne til de europæiske Maccabi Lege, der skal afholdes i Budapest i 2019. I ungarsk lovgivning identificeres en række lovovertrædelser, der vedrører had eller tilskyndelse til had, herunder antisemitiske eller holocaustfornægtende handlinger eller ringeagtsytringer. Ungarn fik i 2015-2016 overdraget formandskabet for International Holocaust Remembrance Alliance (IHRA). Ikke desto mindre fremførte Ungarns premierminister i en tale 15. marts 2018 i Budapest polemiske angreb, der omfattede klart antisemitiske stereotyper, imod George Soros, der kunne anses for at være strafbare.

(59)  I sine afsluttende bemærkninger af 5. april 2018 udtrykte FN's Menneskerettighedskomité bekymring over beretninger om, at romabefolkningen fortsat udsættes for udbredt forskelsbehandling og udstødelse, arbejdsløshed samt bolig- og uddannelsesmæssig segregering. Den er særlig bekymret over, at segregering i skolen, navnlig i skoler, der er drevet af kirker, og privatskoler, til trods for bestemmelserne i uddannelsesloven fortsat er udbredt, og at antallet af romabørn, der anbringes i skoler for børn med milde handicap, er uforholdsmæssigt højt. Den nævnte også bekymringer over udbredelsen af hadforbrydelser og hadefuld tale i den politiske debat, i medierne og på internettet, der er rettet mod mindretal, især romaer, muslimer, migranter og flygtninge, herunder i forbindelse med statsfinansierede oplysningskampagner. Menneskerettighedskomitéen udtrykte bekymring over udbredelsen af antisemitiske stereotyper. Den bemærkede desuden med bekymring påstande om, at antallet af registrerede hadforbrydelser er ekstremt lavt, fordi politiet ofte undlader at efterforske og retsforfølge troværdige påstande om hadforbrydelser og hadefuld tale. Endelig var Menneskerettighedskomitéen bekymret over rapporter om politiets vedvarende brug af racemæssig profilering af romaer.

(60)  I en sag vedrørende landsbyen Gyöngyöspata, hvor det lokale politi kun pålagde romaer bøder for mindre trafikforseelser, fandt dommen i første instans, at denne praksis udgjorde chikane og direkte forskelsbehandling af romaer, selv om de enkelte foranstaltninger var lovlige. Retten i anden instans og højesteret afgjorde, at den ungarske borgerrettighedsforening (HCLU), som havde indbragt sagen actio popularis, ikke kunne godtgøre forskelsbehandling. Sagen blev indbragt for Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol.

(61)  I henhold til den fjerde ændring af grundloven må "ytringsfriheden ikke anvendes med det formål at krænke den ungarske nations eller andre nationale etniske, racemæssige eller religiøse samfunds værdighed". Den ungarske straffelov straffer tilskyndelses til vold eller had mod et medlem af et samfund. Regeringen har nedsat en arbejdsgruppe mod hadforbrydelser, der tilbyder uddannelse til politifolk og hjælper ofre med at samarbejde med politiet og indberette hændelser.

Grundlæggende rettigheder for migranter, asylansøgere og flygtninge

(62)  Den 3. juli 2015 udtrykte FN's flygtningehøjkommissær bekymring vedrørende hasteproceduren for ændring af asyllovgivningen. Den 17. september 2015 meddelte FN's højkommissær for menneskerettigheder, at Ungarn med sin behandling af flygtninge og migranter efter hans opfattelse krænker folkeretten. Den 27. november 2015 fremsatte Europarådets menneskerettighedskommissær en erklæring om, at Ungarns reaktion på flygtningeudfordringen ikke overholder menneskerettighederne. Den 21. december 2015 opfordrede FN's flygtningehøjkommissær, Europarådet og OSCE's Kontor for Demokratiske Institutioner og Menneskerettigheder indtrængende Ungarn til at afstå fra politikker og praksis, der fremmer intolerance og frygt og giver næring til fremmedhad mod flygtninge og migranter. Den 6. juni 2016 udtrykte FN's flygtningehøjkommissær bekymring over det stigende antal påstande om grænsemyndigheders overgreb mod asylansøgere og migranter i Ungarn, og over de mere restriktive grænse- og lovforanstaltninger, herunder vedrørende adgangen til asylprocedurer. Den 10. april 2017 anmodede FN's flygtningehøjkommissær om omgående suspension af Dublinoverførsler til Ungarn. I 2017 blev 2 880 ud af 3 397 indgivne ansøgninger om international beskyttelse i Ungarn afvist, hvilket svarer til en afslagsrate på 69,1 %. I 2015 blev der truffet 40 positive afgørelser, dvs. 9 %, i 480 appelsager om ansøgninger om tildeling af international beskyttelse. I 2016 blev der truffet 5 positive afgørelser, dvs. 1 %, i 775 appelsager, mens der i 2017 slet ikke var nogen appelsager.

(63)  Den ansvarlige for grundlæggende rettigheder i Det Europæiske Agentur for Grænse- og Kystbevogtning besøgte Ungarn i oktober 2016 og i marts 2017, da vedkommende var bekymret for, om Agenturet opererer under betingelser, som ikke er i overensstemmelse med respekt for og beskyttelse og overholdelse af rettighederne for personer, der krydser grænsen mellem Serbien og Ungarn, hvilket kunne sætte Agenturet i en situation, der indebærer faktiske overtrædelser af Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder. Den ansvarlige for grundlæggende rettigheder konkluderede i marts 2017, at risikoen for, at Agenturet har et medansvar for krænkelser af grundlæggende rettigheder i henhold til artikel 34 i forordningen om den europæiske grænse- og kystvagt, fortsat er meget stor.

(64)  Den 3. juli 2014 tilkendegav FN's arbejdsgruppe om vilkårlig tilbageholdelse, at situationen for asylansøgere og irregulære migranter kræver betydelige forbedringer og opmærksomhed for at undgå vilkårlige frihedsberøvelser. Lignende bekymringer om tilbageholdelser, navnlig af uledsagede mindreårige, er blevet delt af Europarådets menneskerettighedskommissær i rapporten af 16. december 2014 på baggrund af hans besøg i Ungarn. Den Europæiske Komité til Forebyggelse af Tortur og Umenneskelig eller Vanærende Behandling eller Straf (CPT), der besøgte Ungarn den 21.-27. oktober 2015, anførte i sin rapport, at et stort antal udenlandske statsborgere (herunder uledsagede mindreårige) hævder, at de var blevet fysisk mishandlet af politibetjente og bevæbnede vagter, der arbejdede i interneringscentre for indvandrere og asylansøgere. Den 7. marts 2017 gav FN's flygtningehøjkommissær udtryk for bekymring over, at Ungarns parlament havde vedtaget en ny lov, som stiller krav om, at alle asylansøgere, herunder børn, skal frihedsberøves i al den tid, deres asylprocedure pågår. Den 8. marts 2017 udsendte Europarådets menneskerettighedskommissær en erklæring, der hav udtryk for lignende bekymringer. Den 31. marts 2017 opfordrede FN's Underkomité til Forebyggelse af Tortur indtrængende Ungarn til omgående at tage hånd om den overdrevne brug af frihedsberøvelse og undersøge alternativer.

(65)  I sin dom af 5. juli 2016, O.M. mod Ungarn, fandt Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol, at retten til frihed og sikkerhed var blevet tilsidesat i form af frihedsberøvelser, der synes vilkårlige. Navnlig udviste myndighederne manglende omhu, når de beordrede tilbageholdelse af ansøgere uden at tage hensyn til, om sårbare personer – f.eks. når ansøgeren var en LGBT-person – var sikre eller usikre i interneringscentre blandt andre frihedsberøvede personer, hvoraf mange var kommet fra lande med udbredte kulturelle og religiøse fordomme mod sådanne personer. Denne dom er stadig ikke fuldbyrdet.

(66)  Den 12.-16. juni 2017 besøgte Europarådets generalsekretærs særlige repræsentant om migration og flygtninge Serbien og to transitområder i Ungarn. I sin rapport anførte den særlige repræsentant, at tilbagevisning af migranter og flygtninge fra Ungarn til Serbien med magt giver anledning til bekymring med hensyn til artikel 2 (retten til liv) og artikel 3 (forbud mod tortur) i den europæiske menneskerettighedskonvention. Den særlige repræsentant konstaterede også, at den restriktive praksis for asylansøgeres adgang til transitområderne i Röszke og Tompa ofte får asylansøgerne til at søge efter ulovlige måder at krydse grænsen på, hvor de er henvist til menneskesmuglere og menneskehandlere med alle de risici, som det indebærer. Han anførte, at de asylprocedurer, der gennemføres i transitområderne, ikke er tilstrækkelige til at beskytte asylansøgere mod tilbagesendelse til lande, hvor de risikerer at blive udsat for en behandling, der er i strid med artikel 2 og 3 i den europæiske menneskerettighedskonvention. Den særlige repræsentant konkluderede, at det er nødvendigt, at Ungarns lovgivning og praksis bringes i overensstemmelse med kravene i den europæiske menneskerettighedskonvention. Den særlige repræsentant fremsatte adskillige henstillinger, bl.a. en opfordring til de ungarske myndigheder til at træffe de nødvendige foranstaltninger, herunder ved at gennemgå den relevante lovramme og ændre relevant praksis, for at sikre, at ingen udenlandske statsborgere, der ankommer til grænsen, eller som befinder sig på ungarsk område, afskrækkes fra at ansøge om international beskyttelse. Den 5.-7. juli 2017 besøgte en delegation fra Europarådets Lanzarotekomité (Komitéen af Kontraherende parter i Europarådets konvention om beskyttelse af børn mod seksuel udnyttelse og seksuelt misbrug) ligeledes to transitområder og fremsatte en række henstillinger, herunder en opfordring til at behandle alle personer under 18 år som børn uden forskelsbehandling på grundlag af deres alder, sikre, at alle børn under ungarsk jurisdiktion beskyttes mod seksuel udnyttelse og misbrug af børn, og systematisk at anbringe dem i almindelige institutioner til beskyttelse af børn for at undgå mulig seksuel udnyttelse og seksuelt misbrug af dem begået af voksne og unge i transitområderne. Den 18.-20. december 2017 besøgte en delegation fra Europarådets ekspertgruppe til bekæmpelse af menneskehandel (Greta) Ungarn, herunder to transitområder, og konkluderede, at et transitområde, som i praksis er et sted, hvor mennesker berøves deres frihed, ikke kan betragtes som passende og sikre opholdssteder for ofre for menneskehandel. Den opfordrede de ungarske myndigheder til at vedtage en retlig ramme med henblik på identifikation af ofre for menneskehandel blandt tredjelandsstatsborgere uden lovligt ophold og styrke procedurerne for identifikation af ofre for menneskehandel blandt asylansøgere og ulovlige migranter. Desuden indførtes der fra 1. januar 2018 yderligere bestemmelser til gavn for mindreårige i almindelighed og uledsagede mindreårige i særdeleshed. Der blev bl.a. udviklet en særlig undervisningsplan for mindreårige asylansøgere. ECRI nævnte i sine konklusioner om gennemførelsen af henstillingerne vedrørende Ungarn, der blev offentliggjort den 15. maj 2018, at den, samtidig med at den erkender, at Ungarn har stået over for enorme udfordringer som følge af den massive tilstrømning af migranter og flygtninge, er forfærdet over de foranstaltninger, der er blevet truffet som reaktion herpå, og den alvorlige forværring af situationen siden dens femte rapport. Myndighederne bør hurtigst muligt sætte en stopper for frihedsberøvelser i transitområderne, navnlig af familier med børn og alle uledsagede mindreårige.

(67)  I midten af august 2018 ophørte indvandringsmyndighederne med at give fødevarer til voksne asylansøgere, som indbragte afgørelser om afvisning af ansøgninger for retten. Flere asylansøgere måtte anmode om foreløbige forholdsregler fra ECHR's side for at begynde at modtage fødevarer. Menneskerettighedsdomstolen pålagde i to sager den 10. august 2018 og i et tredje tilfælde den 16. august 2018 foreløbige forholdsregler og beordrede levering af fødevarer til ansøgerne. De ungarske myndigheder har efterkommet afgørelserne.

(68)  I sin dom af 14. marts 2017, Ilias og Ahmed mod Ungarn, fastslog Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol, at sagsøgernes ret til frihed og sikkerhed var blevet tilsidesat. Menneskerettighedsdomstolen fandt også, at forbuddet mod umenneskelig eller nedværdigende behandling var blevet tilsidesat i forbindelse med sagsøgernes udvisning til Serbien, samt at retten til effektive retsmidler var blevet tilsidesat i forbindelse med deres frihedsberøvelse i transitområdet i Röszke. Sagen verserer i øjeblikket ved Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol Store Afdeling.

(69)  Den 14. marts 2018 idømte en ungarsk domstol Ahmed H., der er syrer med bopæl i Cypern, og som forsøgte at hjælpe sin familie med at flygte fra Syrien og krydse den serbisk-ungarske grænse i september 2015, syv års fængsel og 10 års udvisning af landet på grundlag af beskyldninger om "terrorhandlinger", hvilket rejser spørgsmål om den korrekte anvendelse af terrorlovene i Ungarn samt om retten til en retfærdig rettergang.

(70)  I sin dom af 6. september 2017 i sag C-643/15 og C-647/15 afviste Den Europæiske Unions Domstol alle Slovakiets og Ungarns påstande i søgsmålene imod den midlertidige ordning til obligatorisk flytning af asylansøgere i henhold til Rådets afgørelse (EU) 2015/1601. Efter denne dom har Ungarn imidlertid ikke efterkommet afgørelsen. Den 7. december 2017 besluttede Kommissionen at anlægge sag mod Den Tjekkiske Republik, Ungarn og Polen ved Den Europæiske Unions Domstol for manglende overholdelse af deres retlige forpligtelser vedrørende flytning.

(71)  Den 7. december 2017 besluttede Kommissionen at gå videre med traktatbrudsproceduren mod Ungarn vedrørende landets asyllovgivning og sende en begrundet udtalelse. Kommissionen mener, at den ungarske lovgivning ikke er i overensstemmelse med EU-lovgivningen, navnlig Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2013/32/EU(15), 2008/115/EF(16) og 2013/33/EU(17) og flere af chartrets bestemmelser. Den 19. juli 2018 besluttede Kommissionen at indbringe Ungarn for Domstolen for manglende overensstemmelse mellem landets asyl- og tilbagesendelseslovgivning og EU-retten.

(72)  I sine afsluttende bemærkninger af 5. april 2018 udtrykte FN's Menneskerettighedskomité bekymring for, at den ungarske lov fra marts 2017, som fastsætter, at alle asylansøgere med undtagelse af uledsagede børn, der identificeres som værende under 14 år, automatisk skal anbringes i transitområder i den tid, deres asylprocedure pågår, ikke opfylder de retlige standarder, fordi den giver mulighed for langvarig frihedsberøvelse på ubestemt tid, mangler retlige krav om hurtig undersøgelse af hver enkelt asylansøgers specifikke forhold og ikke indeholder proceduremæssige garantier for, at anbringelse i transitområder på meningsfuld måde kan anfægtes. Menneskerettighedskomitéen var især bekymret over rapporter om den udbredte brug af automatisk frihedsberøvelse af migranter i interneringscentre i Ungarn og var bekymret over, at begrænsninger af den personlige frihed er blevet anvendt som et generelt afskrækkende middel mod ulovlig indrejse frem for i forbindelse med en konkret individuel risikovurdering. Desuden var Menneskerettighedskomitéen bekymret over påstande om de meget ringe forhold i visse interneringscentre. Den bemærkede med bekymring den lov om tilbagedrivelse, der blev indført i juni 2016, og som giver politiet mulighed for uden videre at udsende personer, der har krydset grænsen ulovligt og er tilbageholdt på ungarsk territorium inden for 8 km fra grænsen, og som efterfølgende udvidet til at gælde for hele Ungarns territorium, samt bekendtgørelse nr. 191/2015, der udpeger Serbien som et "sikkert tredjeland" og giver mulighed for at foretage tilbagedrivelser på grænsen mellem Ungarn og Serbien. Menneskerettighedskomitéen bemærkede med bekymring rapporter om, at tilbagedrivelser er blevet anvendt uden forskel, og at personer, der udsættes for denne foranstaltning, har meget begrænset mulighed for at indgive en asylansøgning eller ret til at klage. Den bemærkede ligeledes med bekymring rapporter om kollektive og voldelige udvisninger, herunder påstande om gennembankninger, angreb fra politihunde og beskydning med gummikugler, der gav alvorlige skader og i mindst et tilfælde kostede en asylansøger livet. Den var også bekymret over rapporter om mangelfulde aldersvurderinger af mindreårige asylansøgere og uledsagede mindreårige i transitområderne, idet vurderingerne i vid udstrækning består i en eksperts undersøgelse af personens udseende og ikke er nøjagtige, og over rapporter om, at disse asylansøgere ikke har tilstrækkelig adgang til undervisning, sociale og psykologiske tjenester og retshjælp. I henhold til det nye forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om en fælles procedure for international beskyttelse i Unionen og om ophævelse af direktiv 2013/32/EU skal en lægelig vurdering af alder være en foranstaltning i sidste udvej.

Økonomiske og sociale rettigheder

(73)  Den 15. februar 2012 og den 11. december 2012 opfordrede FN's særlige rapportør om ekstrem fattigdom og menneskerettigheder og FN's særlige rapportør om retten til en passende bolig Ungarn til at genoverveje lovgivning, der giver de lokale myndigheder mulighed for at straffe hjemløshed, og at håndhæve forfatningsdomstolens afgørelse om at afkriminalisere hjemløshed. Europarådets menneskerettighedskommissær gav i rapporten fra sit besøg i Ungarn, som blev offentliggjort den 16. december 2014, udtryk for bekymring over foranstaltninger, der er truffet for at forbyde overnatning i det fri og opførelse af skure og hytter, hvilket i vid udstrækning er blevet beskrevet som foranstaltninger, der i praksis kriminaliserer hjemløshed. Menneskerettighedskommissæren opfordrede de ungarske myndigheder til at undersøge indberettede tilfælde af tvangsudsættelser uden alternative løsninger og tilfælde, hvor børn er blevet fjernet fra deres familie på grund af dårlige socioøkonomiske forhold. I sine afsluttende bemærkninger af 5. april 2018 udtrykte FN's Menneskerettighedskomité bekymring over statslig og lokal lovgivning baseret på den fjerde ændring af grundloven, der forbyder overnatning i det fri på mange offentlige områder og reelt straffer hjemløshed. Den 20. juni 2018 vedtog det ungarske parlament den syvende ændring af grundloven, som forbyder sædvanligt opholdssted i offentlige rum. Samme dag kaldte FN's særlige rapportør om retten til en passende bolig Ungarns skridt til at gøre hjemløshed til en forbrydelse for grusomme og uforenelige med den internationale menneskerettighedslovgivning.

(74)  Den Europæiske Komité for Sociale Rettigheder konstaterede i sine konklusioner fra 2017, at Ungarn ikke overholder den europæiske socialpagt, med den begrundelse, at selvstændige og husarbejdere samt andre kategorier af arbejdstagere ikke er beskyttet af regler for sundhed og sikkerhed på arbejdspladsen, at foranstaltningerne til nedbringelse af mødredødeligheden har været utilstrækkelige, at mindstebeløbet for alderspension er utilstrækkeligt, at mindstebeløbet for arbejdsløshedsunderstøttelse er utilstrækkeligt, at den maksimale varighed af udbetalingen af arbejdsløshedsdagpenge er for kort, og at mindstebeløbet for genoptrænings- og invaliditetsydelser i visse tilfælde er utilstrækkeligt. Komitéen konkluderede desuden, at Ungarn ikke overholder den europæiske socialpagt, med den begrundelse, at den sociale bistand, der udbetales til en enkelt person uden ressourcer, herunder ældre, ikke er tilstrækkelig, at der ikke er sikret lige adgang til sociale tjenester for lovligt bosatte borgere fra alle medlemsstater, og at det ikke er påvist, at der er et tilstrækkeligt udbud af boliger til sårbare familier. Hvad angår fagforeningsrettigheder, anførte komitéen, at arbejdstagernes ret til årlig betalt ferie ikke er sikret tilstrækkeligt, at der ikke er truffet foranstaltninger, som fremmer og tilskynder til indgåelse af kollektive overenskomster, selv om beskyttelse af arbejdstagerne i kraft af sådanne overenskomster er særdeles beskeden i Ungarn, og at retten til at iværksætte en strejke i det offentlige er forbeholdt fagforeninger, som er parter i aftaler med regeringen. Kriterierne for, hvilke offentligt ansatte der ikke har ret til at strejke, ligger uden for charterets anvendelsesområde. Fagforeningerne for offentligt ansatte kan kun opfordre til at strejke efter godkendelse af flertallet af de berørte medarbejdere.

(75)  Siden december 2010 har strejker i Ungarn i princippet været ulovlige, efter at Victor Orbans regering vedtog en ændring af den såkaldte lov om strejker. Ændringerne betyder, at strejker i princippet vil være tilladt i virksomheder, der er knyttet til den offentlige administration gennem offentlige tjenesteydelseskontrakter. Ændringerne gælder ikke for faggrupper, der ganske enkelt ikke har en sådan ret såsom lokomotivførere, politibetjente, sundhedspersonale og flyveledere. Problemet ligger et andet sted, nemlig i den andel af de ansatte, der skal deltage i urafstemningen om strejke for at gøre den gyldig, som er op til 70 %. Herefter træffes afgørelsen om strejkens lovlighed af en arbejdsret, der er fuldstændig underlagt staten. I 2011 blev der indgivet ni anmodninger om tilladelse til at strejke. I syv tilfælde blev de afvist uden begrundelse. To af dem blev behandlet, men det viste sig umuligt at udstede en afgørelse.

(76)  I rapporten fra FN's Komité for Barnets Rettigheder om de konkluderende bemærkninger om den kombinerede tredje, fjerde og femte periodiske rapport om Ungarn, der blev offentliggjort den 14. oktober 2014, blev der udtrykt bekymring over det stigende antal tilfælde, hvor børn fjernes fra deres familie på grund af dårlige socioøkonomiske forhold. Forældre kan få fjernet deres barn på grund af arbejdsløshed, mangel på sociale boliger og pladsmangel på midlertidige indkvarteringsinstitutioner. Ifølge en undersøgelse fra det europæiske center for romaers rettigheder påvirker denne praksis romafamilier og -børn i uforholdsmæssig grad.

(77)  I sin henstilling af 23. maj 2018 med henblik på Rådets henstilling om Ungarns nationale reformprogram for 2018 og med Rådets udtalelse om Ungarns konvergensprogram for 2018 anførte Kommissionen, at andelen af personer, der er truet af fattigdom og social udstødelse, er faldet til 26,3 % i 2016, men stadig ligger over EU-gennemsnittet. Børn er generelt mere udsat for fattigdom end andre aldersgrupper. Niveauet for mindsteindkomstydelser ligger mere end 50 % under fattigdomsgrænsen for en enkelt husholdning, hvilket placerer det blandt de laveste i Unionen. Arbejdsløshedsunderstøttelsen er langt fra tilstrækkelig: den maksimale dagpengeperiode på tre måneder er den korteste i EU og udgør kun ca. en fjerdedel af den gennemsnitlige tid, som jobsøgende har brug for til at finde arbejde. Derudover er betalingsniveauet blandt de laveste i Unionen. Kommissionen anbefalede, at de sociale ydelsers og arbejdsløshedsunderstøttelsens dækning og tilstrækkelighed forbedres.

(78)  Den […] 2018 hørte Rådet Ungarn , jf. artikel 7, stk. 1, i TEU.

(79)  Af disse årsager bør det i henhold til artikel 7, stk. 1, i TEU fastslås, at der er en klar fare, at Ungarn overtræder de værdier, der er nævnt i artikel 2 i TEU,

VEDTAGET DENNE AFGØRELSE:

Artikel 1

Der er en klar fare for, at Ungarn groft overtræder de værdier, som Unionen bygger på.

Artikel 2

Rådet henstiller, at Ungarn træffer følgende foranstaltninger inden tre måneder efter meddelelsen af denne afgørelse: [...]

Artikel 3

Denne afgørelse træder i kraft dagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Artikel 4

Denne afgørelse er rettet til Ungarn.

Udfærdiget i Bruxelles, den […].

På Rådets vegne

Formanden

(1) Vedtagne tekster, P8_TA(2017)0216.
(2) EUT C 399 af 24.11.2017, s. 127.
(3) EUT C 407 af 4.11.2016, s. 46.
(4) EUT C 75 af 26.2.2016, s. 52.
(5) EUT C 249 E af 30.8.2013, s. 27.
(6) EUT C 199 E af 7.7.2012, s. 154.
(7) EUT C 215 af 19.6.2018, s. 162.
(8) EUT C 104 E af 30.4.2004, s. 408.
(9) COM(2003)0606.
(10) Domstolens dom af 6. november 2012, Kommissionen mod Ungarn, sag C-286/12, ECLI:EU:C:2012:687.
(11) Europa-Parlamentet og Rådets direktiv 95/46/EF af 24. oktober 1995 om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger og om fri udveksling af sådanne oplysninger (EFT L 281 af 23.11.1995, s. 31).
(12) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2006/54/EF af 5. juli 2006 om gennemførelse af princippet om lige muligheder for og ligebehandling af mænd og kvinder i forbindelse med beskæftigelse og erhverv (EUT L 204 af 26.7.2006, s. 23).
(13) Rådets direktiv 92/85/EØF af 19. oktober 1992 om iværksættelse af foranstaltninger til forbedring af sikkerheden og sundheden under arbejdet for arbejdstagere, som er gravide, som lige har født, eller som ammer (tiende særdirektiv i henhold til artikel 16, stk. 1, i direktiv 89/391/EØF) (EFT L 348 af 28.11.1992, s. 1).
(14) Rådets rammeafgørelse 2008/913/RIA af 28. november 2008 om bekæmpelse af visse former for og tilkendegivelser af racisme og fremmedhad ved hjælp af straffelovgivningen (EUT L 328 af 6.12.2008, s. 55).
(15) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2013/32/EU af 26. juni 2013 om fælles procedurer for tildeling og fratagelse af international beskyttelse (EUT L 180 af 29.6.2013, s. 60).
(16) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2008/115/EF af 16. december 2008 om fælles standarder og procedurer i medlemsstaterne for tilbagesendelse af tredjelandsstatsborgere med ulovligt ophold (EUT L 348 af 24.12.2008, s. 98).
(17) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2013/33/EU af 26. juni 2013 om fastlæggelse af standarder for modtagelse af ansøgere om international beskyttelse (EUT L 180 af 29.6.2013, s. 96).


Automatvåbensystemer
PDF 123kWORD 46k
Europa-Parlamentets beslutning af 12. september 2018 om autonome våbensystemer (2018/2752(RSP))
P8_TA(2018)0341RC-B8-0308/2018

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til afsnit V, artikel 21 og 21, stk. 2, litra c), i traktaten om Den Europæiske Union,

–  der henviser til Martens-klausulen i tillægsprotokol 1 til Genèvekonventionerne fra 1977,

–  der henviser til del IV i FN's dagsorden for nedrustning fra 2018 med titlen "Securing Our Common Future",

–  der henviser til sin undersøgelse af 3. maj 2013 om de menneskerettighedsmæssige implikationer af anvendelsen af droner og førerløse robotter i krig,

–  der henviser til sine holdninger, henstillinger og beslutninger med opfordring til et internationalt forbud mod dødbringende autonome våbensystemer (også kaldet LAWS), herunder sin henstilling til Rådet af 5. juli 2018 om den 73. samling i FN's Generalforsamling(1), mandatet til at indlede forhandlinger vedtaget på plenarmødet den 13. marts 2018 med henblik på vedtagelse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning om oprettelse af programmet for udvikling af den europæiske forsvarsindustri, sin beslutning af 13. december 2017 om den årlige rapport om menneskerettigheder og demokrati i verden 2016 og Den Europæiske Unions politik på området(2), henstillingen til Rådet af 7. juli 2016 om den 71. samling i FN's Generalforsamling(3) og sin beslutning af 27. februar 2014 om væbnede droner(4),

–  der henviser til årsberetningen af 9. april 2013 af Christof Heyns, FN's særlige rapportør om udenretlige, summariske eller vilkårlige henrettelser (A/HRC/23/47),

–  der henviser til de EU-erklæringer om dødbringende autonome våbensystemer, som blev fremsat til Gruppen af Regeringseksperter nedsat af parterne i konventionen om visse konventionelle våben i Genève på Gruppens møder af hhv. den 13.-17. november 2017, den 9.-13. april 2018 og den 27.-31. august 2018,

–  der henviser til bidragene fra forskellige stater, herunder EU-medlemsstater, forud for Gruppen af Regeringseksperters møder i 2017 og 2018,

–  der henviser til udtalelse af 31. maj 2017 fra Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg, hvori der opfordres til en menneskestyret tilgang til kunstig intelligens og et forbud mod dødbringende autonome våbensystemer,

–  der henviser til opfordringen fra Pavestolen til et forbud mod dødbringende autonome våbensystemer,

–  der henviser til det åbne brev af juli 2015 underskrevet af mere end 3000 forskere i kunstig intelligens og robotteknologi, til det åbne brev af 21. august 2017 underskrevet af 116 grundlæggere af førende robot- og kunstig intelligens-virksomheder, der advarer mod dødbringende autonome våbensystemer, og til brevet fra 240 teknologiorganisationer og 3089 enkeltpersoner der afgiver løfte om aldrig at udvikle, fremstille eller anvende dødbringende autonome våbensystemer,

–  der henviser til erklæringerne fra Den Internationale Røde Kors Komité og initiativer fra civilsamfundet såsom "Kampagnen for at standse dræberrobotter", der repræsenterer 70 organisationer i 30 lande, herunder Human Rights Watch, Article 36, PAX og Amnesty International,

–  der henviser til forretningsordenens artikel 123, stk. 2 og 4,

A.  der henviser til, at EU's politikker og tiltag tager udgangspunkt i principperne om menneskerettigheder og respekt for den menneskelige værdighed, principperne i FN's charter og folkeretten; der henviser til, at disse principper bør finde anvendelse for at bevare freden, forebygge konflikter og styrke den internationale sikkerhed;

B.  der henviser til, at udtrykket "dødbringende autonome våbensystemer" henviser til våbensystemer uden nævneværdig menneskelig kontrol over essentielle funktioner vedrørende udvælgelse af og angreb på individuelle mål;

C.  der henviser til, at et ukendt antal lande og offentligt finansierede, private industriforetagender ifølge forlydender er i færd med at forske i og udvikle dødbringende våbensystemer med autonome funktioner, lige fra missiler der selv kan udvælge deres mål, til indlæringsmaskiner med tankefunktioner der sætter dem i stand til at bestemme hvem, hvornår og hvor de skal angribe;

D.  der henviser til, at ikke-autonome systemer, som f.eks. automatiske, fjernstyrede og telestyrede systemer ikke bør betragtes som dødbringende autonome våbensystemer;

E.  der henviser til, at dødbringende autonome våbensystemer har potentiale til at ændre krigsførelse ved at udløse et hidtil uset og ukontrolleret våbenkapløb;

F.  der henviser til, at anvendelsen af dødbringende autonome våbensystemer rejser grundlæggende etiske og retlige spørgsmål om menneskelig kontrol, navnlig for så vidt angår kritiske funktioner, som f.eks. måludvælgelse og kamphandlinger; der henviser til, at maskiner og robotter ikke kan tage menneskelignende beslutninger, som omfatter juridiske principper om distinktion, proportionalitet og forsigtighed;

G.  der henviser til, at menneskelig inddragelse og menneskeligt opsyn er centralt for beslutninger med dødelige konsekvenser, eftersom det stadig er mennesker, der er ansvarlige for beslutninger vedrørende liv og død;

H.  der henviser til, at folkeretten, herunder den humanitære folkeret og den internationale menneskerettighedslovgivning, gælder fuldt ud for alle våbensystemer og deres operatører, og til, at overholdelse af folkeretten er et centralt krav, som stater skal opfylde, navnlig når det handler om at værne om principper som beskyttelse af civilbefolkningen eller at træffe forholdsregler i forbindelse med et angreb;

I.  der henviser til, at anvendelsen af dødbringende autonome våbensystemer rejser centrale spørgsmål om implementeringen af den internationale menneskerettighedslovgivning, den humanitære folkeret og EU-normer og -værdier for så vidt angår fremtidige militære aktioner;

J.  der henviser til, at 116 stiftere af førende internationale virksomheder inden for robotteknologi og kunstig intelligens i august 2017 sendte et åbent brev til FN, hvori de opfordrede regeringer til at "forhindre et våbenkapløb med denne type våben" og "undgå de destabiliserende konsekvenser af disse teknologier";

K.  der henviser til, at et hvilket som helst dødbringende autonomt våbensystem kan rammes af funktionsforstyrrelser på grund af en dårligt skrevet kode eller et cyberangreb fra en fjendtlig stats eller en ikke-statslig aktørs side;

L.  der henviser til, at Parlamentet gentagne gange har opfordret til, at der snarest muligt formuleres og vedtages en fælles holdning til dødbringende autonome våbensystemer, indføres et forbud mod udvikling, fremstilling og anvendelse af sådanne våbensystemer, der muliggør angreb uden nævneværdig menneskelig kontrol, samt til at der snarest indledes reelle forhandlinger om et forbud mod dem;

1.  minder om EU's ambition om at være en global fredsaktør og opfordrer til en udvidelse af EU's rolle inden for global nedrustning og ikke-spredningsbestræbelser og til, at Unionens tiltag og politikker skal stræbe efter opretholdelse af international fred og sikkerhed, sikre respekt for den humanitære folkeret og internationale menneskerettighedslovgivning og for beskyttelse af civile og civil infrastruktur;

2.  opfordrer næstformanden for Kommissionen/Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik, medlemsstaterne og Det Europæiske Råd til hurtigt og inden mødet mellem De Høje Kontraherende Parter i konventionen om visse konventionelle våben i november 2018 at formulere og vedtage en fælles holdning om dødbringende autonome våbensystemer, der sikrer nævneværdig menneskelig kontrol over systemernes kritiske funktioner, samt til at tale med én stemme i relevante fora og handle i overensstemmelse hermed; opfordrer i denne forbindelse den højtstående repræsentant, medlemsstaterne og Rådet til at udveksle bedste praksis og indhente input fra eksperter, videnskabsfolk og civilsamfundet;

3.  opfordrer indtrængende den højtstående repræsentant, medlemsstaterne og Rådet til at arbejde hen imod en påbegyndelse af internationale forhandlinger om et juridisk bindende instrument til forbud mod dødbringende autonome våbensystemer;

4.  understreger i denne forbindelse, at det er af afgørende betydning at forhindre forskning i, udvikling og fremstilling af dødbringende autonome våbensystemer, der ikke er underlagt menneskelig kontrol af de kritiske funktioner for udvælgelse af mål og iværksættelse af angreb;

5.  minder om sin holdning af 13. marts 2018 om forordning om et program for udvikling af den europæiske forsvarsindustri (EDIDP), navnlig artikel 6, stk. 4 (støtteberettigede foranstaltninger), og understreger sin vilje til at vedtage en tilsvarende holdning i forbindelse med det kommende forsvarsforskningsprogram og andre relevante dele af Den Europæiske Forsvarsfond i perioden efter 2020;

6.  understreger den omstændighed, at ingen af de våben eller våbensystemer, som EU-landenes eller deres allieredes styrker i øjeblikket benytter, er dødbringende autonome våbensystemer; minder om, at våben og våbensystemer, som specifikt er udformet med henblik på at forsvare egne stillinger, styrker og befolkninger imod stærkt dynamiske trusler som fjendtlige missiler, krigsmateriel og fly ikke anses for at være dødbringende autonome våbensystemer; understreger, at beslutninger om angreb på flyvemaskiner med mennesker ombord bør træffes af menneskelige operatører;

7.  pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet, Kommissionen, EU-Udenrigstjenesten, medlemsstaternes regeringer og parlamenter, De Forenede Nationer og NATO3s generalsekretær.

(1) Vedtagne tekster, P8_TA(2018)0312.
(2) Vedtagne tekster, P8_TA(2017)0494.
(3) EUT C 101 af 16.3.2018, s. 166.
(4) EUT C 285 af 29.8.2017, s. 110.


Status for forbindelserne mellem EU og USA
PDF 182kWORD 63k
Europa-Parlamentets beslutning af 12. september 2018 om status for forbindelserne mellem EU og USA (2017/2271(INI))
P8_TA(2018)0342A8-0251/2018

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til dokumentet "Shared Vision, Common Action: A Stronger Europe – A Global Strategy for the European Union's Foreign and Security Policy" ("Fælles vision, fælles aktion: Et stærkere Europa – En global strategi for EU's udenrigs- og sikkerhedspolitik"), som blev fremlagt af næstformanden for Kommissionen/Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik (NF/HR) den 28. juni 2016, og til Kommissionens og EU-Udenrigstjenestens fælles meddelelse af 7. juni 2017 om en strategisk tilgang til resiliens i forbindelse med EU's indsats udadtil (JOIN(2017)0021),

–  der henviser til resultaterne af topmøderne mellem EU og USA, der blev afholdt den 28. november 2011 i Washington D.C. og den 26. marts 2014 i Bruxelles,

–  der henviser til de fælles erklæringer fra det 79. interparlamentariske møde for Den Transatlantiske Dialog mellem Lovgivere (TLD), der blev afholdt den 28. og 29. november 2016 i Washington, D.C., den 80. TLD, der blev afholdt den 2. og 3. juni 2017 i Valletta, den 81. TLD, der blev afholdt den 5. december 2017 i Washington D.C. og den 82. TLD, der blev afholdt den 30. juni 2018 i Sofia, Bulgarien,

–  der henviser til Kommissionens meddelelse af 28. april 2015 med titlen "Den europæiske dagsorden om sikkerhed" (COM(2015)0185),

–  der henviser til den fælles meddelelse af 6. april 2016 fra Kommissionen og den højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik til Europa-Parlamentet og Rådet med titlen "Fælles ramme for imødegåelse af hybride trusler - Den Europæiske Unions indsats" (JOIN(2016)0018),

–  der henviser til den fælles erklæring af 8. juli 2016 afgivet af formændene for Det Europæiske Råd og Kommissionen og NATO's generalsekretær om det fælles sæt af forslag, som blev godkendt af Det Europæiske Råd og NATO-Rådet den 5. og 6. december 2016 og statusrapporten om gennemførelsen af disse af 14. juni og 5. december 2017,

–  der henviser til den fælles EU-NATO-erklæring fra 2016,

–  der henviser til USA's nationale sikkerhedsstrategi af 18. december 2017 og USA's nationale forsvarsstrategi af 19. januar 2018,

–  der henviser til ERI-initiativet (European Reassurance Initiative),

–  der henviser til EU's handlingsplan for klimadiplomati, der blev vedtaget af Rådet for Udenrigsanliggender i 2015,

–  der henviser til Parisaftalen, afgørelse 1/CP.21, den 21. partskonference (COP 21) under De Forenede Nationers rammekonvention om klimaændringer (UNFCCC) og den 11. partskonference, der tjener som møde for parterne i Kyotoprotokollen (CMP11), som afholdtes i Paris fra den 30. november til den 11. december 2015,

–  der henviser til Rådets forordning (EF) nr. 2271/96 af 22. november 1996 om beskyttelse mod virkningerne af den ekstraterritoriale anvendelse af lovgivning vedtaget af et tredjeland og af foranstaltninger, som er baseret herpå eller er en følge heraf(1),

–  der henviser til sin beslutning af 13. marts 2018 om rollen for EU's regioner og byer i gennemførelsen af Parisaftalen om klimaændringer, der blev indgået på COP21, navnlig aftalens punkt 13(2),

–  der henviser til sine tidligere beslutninger om transatlantiske forbindelser, særlig sin beslutning af 1. juni 2006 om forbedring af forbindelserne mellem EU og USA inden for rammerne af en transatlantisk partnerskabsaftale(3), sin beslutning af 26. marts 2009 om de transatlantiske forbindelser efter valget i USA(4), sin beslutning af 17. november 2011 om topmødet mellem EU og USA den 28. november 2011(5) og sin beslutning af 13. juni 2013 om EU's rolle i fremme af et bredere transatlantisk partnerskab(6),

–  der henviser til sin beslutning af 22. november 2016 om en europæisk forsvarsunion(7),

–  der henviser til sin beslutning af 13. december 2017 om gennemførelsen af den fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik (FUSP)(8),

–  der henviser til sin beslutning af 13. december 2017 om gennemførelsen af den fælles sikkerheds- og forsvarspolitik (FSFP)(9),

–  der henviser til sin beslutning af 8. februar 2018 om situationen for UNRWA(10),

–  der henviser til forretningsordenens artikel 52,

–  der henviser til betænkning fra Udenrigsudvalget og udtalelse fra Udvalget om International Handel (A8-0251/2018),

A.  der henviser til, at partnerskabet mellem EU og USA er baseret på stærke politiske, kulturelle, økonomiske og historiske forbindelser, på fælles værdier, som f.eks. frihed, demokrati, fremme af fred og stabilitet, menneskerettigheder og retsstatsprincippet, og på fælles mål som f.eks. velstand, sikkerhed, åbne og integrerede økonomier, sociale fremskridt og social inddragelse, bæredygtig udvikling og fredelig konfliktløsning, og der henviser til, at både USA og EU er demokratier i henhold til retsstatsprincippet med velfungerende systemer til kontrol og tilsyn; der henviser til, at dette partnerskab står over for en lang række udfordringer og opbrud på kort sigt, men at de langsigtede grundprincipper stadig er solidt forankrede, og samarbejdet mellem EU og USA som ligesindede partnere fortsat er af afgørende betydning;

B.  der henviser til, at EU og USA på baggrund af deres stærke fundament af fælles værdier og principper bør søge alternative veje til at styrke de transatlantiske forbindelser og til at reagere effektivt på de store udfordringer, vi står over for, ved at benytte alle tilgængelige kommunikationskanaler; der henviser til, at den amerikanske Kongres og Europa-Parlamentet som lovgivere har en central og betydningsfuld rolle i vores respektive demokratier og bør udnytte det fulde potentiale i det indbyrdes samarbejde til at opretholde den demokratiske, liberale og multilaterale orden og fremme stabilitet og kontinuitet på både vores kontinent og i verden;

C.  der henviser til, at EU og USA i en global, kompleks og stadigt mere multipolær verden skal spille konstruktive nøgleroller ved at styrke og opretholde folkeretten, fremme og beskytte grundlæggende rettigheder og principper og ved fælles indsats at løse regionale konflikter og globale udfordringer;

D.  der henviser til, at EU og USA står foran en periode med geopolitiske forandringer og skal håndtere en række lignende komplekse trusler, både konventionelle og hybride, fra statslige og ikkestatslige aktører fra syd såvel som fra øst; der henviser til, at cyberangreb bliver stadigt mere almindelige og sofistikerede, og at samarbejde mellem EU og USA gennem NATO kan supplere de to parters bestræbelser på at beskytte kritisk forsvarsmæssig og anden informationsinfrastruktur; der henviser til, at der er behov for internationalt samarbejde for at kunne håndtere disse trusler;

E.  der henviser til, at EU anerkender USA's fortsatte militære støtte til at garantere EU's sikkerhed og forsvar, og der henviser til, at EU står i taknemlighedsgæld til alle de amerikanere, der ofrede deres liv for at garantere Europas sikkerhed under konflikterne i Kosovo og Bosnien; der henviser til, at EU aktuelt søger at garantere sin egen sikkerhed ved at skabe større strategisk autonomi;

F.  der henviser til, at USA har besluttet at skære ned i sit budget til fredsbevarende FN-operationer med 600 mio. USD;

G.  der henviser til, at den mere uforudsigelige amerikanske udenrigspolitik øger usikkerheden i de internationale forbindelser og kan give plads til andre aktører såsom Kina, hvis politiske og økonomiske indflydelse er stigende på verdensplan; der henviser til, at mange centrale lande i Asien, som førhen var tættere knyttet til USA, nu orienterer sig mod Kina;

H.  der henviser til, at EU fortsat fuldt ud støtter multilateralisme og fremme af fælles kerneværdier, herunder demokrati og menneskerettighederne; der henviser til, at den regelbaserede verdensorden gavner både USA og EU; der i denne forbindelse henviser til, at det er helt afgørende, at EU og USA i fællesskab og i synergi aktivt bakker op om en regelbaseret orden, som garanteres af stærke, troværdige og effektive overnationale organisationer og internationale institutioner;

I.  der henviser til, at partnerskabet mellem USA og Europa har været af afgørende betydning for den globale økonomiske, politiske og sikkerhedsmæssige orden i over syv årtier; der henviser til, at de transatlantiske forbindelser står over for mange udfordringer og på mange områder er blevet sat under et stigende pres siden valget af præsident Trump;

J.  der henviser til, at klimapolitikken som led i EU's globale strategi er blevet integreret i udenrigs- og sikkerhedspolitikken, og at forbindelsen mellem energi og klima, sikkerhed og udviklingsmål og migration samt fair og fri handel er blevet styrket;

K.  der henviser til, at EU fortsat fuldt ud støtter et regelbaseret, åben og ikkediskriminerende multilateralt handelssystem; der henviser til, at WTO som den eneste institution, der reelt kan sikre lige vilkår, er kernen i det globale handelssystem;

L.  der henviser til, at både USA og EU bør støtte landene i det vestlige Balkans ambitioner om at blive en del af det transatlantiske samfund; der henviser til, at såvel en øget støtte fra EU's side som et fortsat engagement fra USA's side er afgørende i denne henseende;

M.  der henviser til EU's voksende ansvar med hensyn til at varetage sin egen sikkerhed i et strategisk klima, som er væsentligt forringet i de senere år;

N.  der henviser til, at den europæiske sikkerhed hviler på ambitionen om en fælles strategisk autonomi, der knæsattes i juni 2016 af de 28 stats- og regeringschefer i EU's globale strategi;

En overordnet ramme, der bygger på fælles værdier

1.  minder om og understreger, at det langvarige partnerskab og den langvarige alliance mellem EU og USA er og bør være baseret på udveksling og fremme af fælles værdier, herunder frihed, retsstatsprincippet, fred, demokrati, ligestilling, regelbaseret multilateralt samarbejde, markedsøkonomi, social retfærdighed, bæredygtig udvikling og respekt for menneskerettighederne, herunder mindretallenes rettigheder, samt kollektiv sikkerhed med fredelig bilæggelse af konflikter som en prioritet; understreger betydningen af at styrke forholdet mellem EU og USA for at nå disse målsætninger, da dette forhold udgør en af hovedakserne for samarbejde i en globaliseret verden;

2.  glæder sig over mødet mellem Kommissionens formand, Jean-Claude Juncker, og den amerikanske præsident Trump i Washington den 25. juli 2018, der markerede en forbedring af de bilaterale forbindelser; noterer sig deres erklæring og deres villighed til at arbejde hen imod en nedtrapning af de transatlantiske spændinger på handelsområdet; minder i denne forbindelse om den ødelæggende virkning af straftoldsatser; gentager samtidig sin støtte til en bred og omfattende tilgang til handelsaftaler og multilateralisme;

3.  understreger, at forbindelserne mellem EU og USA er den grundlæggende garant for global stabilitet og har sammen med opbygningen af et multilateralt politisk og økonomi samarbejde og handelssystem baseret på regler og værdier været hjørnestenen i vores indsats for at sikre fred, velstand og stabilitet i vores samfund siden slutningen af Anden Verdenskrig; gentager, at forbindelserne mellem EU og USA er strategiske og oprigtige, og at et stærkt transatlantisk bånd er i begge parters og resten af verdens interesse; mener, at den aktuelle meget ensidede Amerika først-politik skader både EU's og USA's interesser, undergraver den gensidige tillid og også kan få mere omfattende konsekvenser for den globale stabilitet og fremgang; minder om, at det er i EU's interesse at indgå langvarige, gensidigt fordelagtige partnerskaber, der er baseret på fælles værdier og principper, der har forrang i forhold til kortsigtede økonomiske gevinster;

4.  understreger, at partnerskabet rækker langt ud over udenrigspolitik og handelsspørgsmål i snæver forstand og også omfatter andre emner, så som (cyber-)sikkerhed, økonomiske, digitale og finansielle spørgsmål, klimaforandringer, energi, kultur samt videnskab og teknologi; understreger, at disse spørgsmål er nært forbundne og bør behandles under den samme overordnede ramme;

5.  er bekymret over den tilgang, som USA har anvendt til at håndtere globale spørgsmål og regionale konflikter siden valget af præsident Trump; understreger betydningen for EU af de transatlantiske forbindelser og af den fortsatte dialog og understreger vigtigheden af de spørgsmål, som bringer EU og USA sammen; ønsker klarhed over, om de transatlantiske forbindelser, som er blevet fastlagt over årtier, stadig har samme betydning for vores amerikanske partnere i dag; understreger, at den værdibaserede overordnede ramme for vores partnerskab er afgørende for at opretholde og yderligere styrke strukturen i den globale økonomi og sikkerhed; understreger, at de spørgsmål, der samler USA og EU, i sidste ende bør veje tungere end dem, der skiller dem;

6.  understreger, at Europa i et internationalt system præget af vedvarende ustabilitet og usikkerhed har et ansvar for at opbygge sin strategiske autonomi for at imødegå de voksende fælles udfordringer; insisterer følgelig på nødvendigheden af, at de europæiske lande fastholder deres kapacitet med hensyn til at beslutte og handle alene til forsvar af deres interesser; minder om, at strategisk autonomi både er en legitim ambition for Europa og et prioriteret mål, der bør forfølges i industriel, kapacitetsmæssig og operationel sammenhæng;

Styrkelse af partnerskabet

7.  minder om det store potentiale og den strategiske betydning, som partnerskabet har for både USA og EU for så vidt angår at opnå gensidig velstand og sikkerhed og styrke en regel- og værdibaseret orden, støtte internationale institutioner og give dem midlerne til at kunne forbedre styringen af det internationale samfund; opfordrer til, at vores dialog og engagement om alle aspekter af dette partnerskab fremmes og på alle niveauer i samarbejdet, herunder med civilsamfundsorganisationer; fremhæver, at vores beslutninger og handlinger har en indvirkning på den globale økonomi og sikkerhedsstruktur, hvorfor vi bør foregå med et godt eksempel og handle i begge parters interesser;

8.  understreger USA's ansvar som verdensmagt og opfordrer den amerikanske administration til at værne om de fælles kerneværdier, som de transatlantiske forbindelser hviler på, og til under alle omstændigheder at sikre respekt for folkeretten, demokrati, menneskerettighederne og de grundlæggende frihedsrettigheder i overensstemmelse med FN-pagten og andre internationale instrumenter, som er undertegnet eller ratificeret af USA;

9.  understreger, at EU og USA er hinandens vigtigste partnere i en multipolær verden, og at ensidige tiltag kun svækker det transatlantiske partnerskab, der skal være et partnerskab mellem ligestillede, der er baseret på dialog og har til formål at genopbygge den gensidige tillid;

10.  beklager, at det har taget så lang tid at udnævne en ny amerikansk EU-ambassadør, men glæder sig over, at udnævnelsen af den nye ambassadør og den efterfølgende godkendelse af ham af det amerikanske senat den 29. juni 2018;

11.  kritiserer på det kraftigste, at den nye amerikanske ambassadør i Tyskland, Richard Grenell, har givet udtryk for at ville styrke nationalistiske populister i hele Europa, og minder om, at det ikke er diplomaters opgave at støtte individuelle politiske kræfter, men at fremme gensidig forståelse og partnerskab; betragter endvidere erklæringer fra tjenestemænd ved Trump-administrationen, der giver udtryk for foragt for EU og støtte til fremmedfjendske og populistiske kræfter, der søger at ødelægge det europæiske projekt, som fjendtlige og uforenelige med ånden i det transatlantiske partnerskab;

12.  opfordrer næstformanden/den højtstående repræsentant, Rådet, Kommissionen og medlemsstaterne til at styrke samarbejdet, samordningen, konsekvensen og effektiviteten af EU's politik over for USA og dermed sikre, at EU fremtræder som en samlet og effektiv international aktør med et sammenhængende budskab;

13.  minder om, at USA er en vigtig partner på grund af interessesammenfald på forsvars- og sikkerhedsområdet og stærke bilaterale forbindelser; opfordrer til, at der snarest muligt afholdes et topmøde mellem EU og USA med henblik på at løse de aktuelle udfordringer og fortsætte samarbejdet om spørgsmål af gensidig, global og regional interesse;

14.  fremhæver betydningen af de amerikanske styrkers tilstedeværelse i relevante europæiske lande og i tråd med den fortsatte opfyldelse af aftalte forpligtelser;

15.  understreger, at en struktureret og strategisk dialog om udenrigspolitik på transatlantisk plan, som også inddrager Europa-Parlamentet og den amerikanske Kongres, er afgørende for at styrke strukturen i det transatlantiske samarbejde, herunder sikkerhedssamarbejde, og opfordrer til, at det udenrigspolitiske aspekt af dialogen mellem EU og USA udvides;

16.  minder om sit forslag om at oprette et transatlantisk politisk råd (TPC), der skal fungere som et organ for systematisk konsultation og koordination vedrørende udenrigs- og sikkerhedspolitik, som vil skulle ledes af EU's højtstående repræsentant og USA's udenrigsminister og understøttes af regelmæssige kontakter mellem politiske direktører;

17.  glæder sig over TLD's igangværende og uafbrudte arbejde for at fremme forbindelserne mellem EU og USA gennem parlamentarisk dialog og koordinering af spørgsmål af fælles interesse; gentager, at mellemmenneskelig kontakt og dialog er afgørende for at styrke de transatlantiske forbindelser; opfordrer derfor til et forstærket engagement fra både Senatets, Repræsentanternes Hus' og Europa-Parlamentets side; bifalder relanceringen af den tværpolitiske Congressional EU Caucus for the 115th Congress og opfordrer Europa-Parlamentets Forbindelseskontor og EU-delegationen i Washington til at arbejde tættere sammen med dem;

18.  minder om, at det både for EU og USA gælder, at vores samfund er stærke, forankrede i det liberale demokrati og retsstatsprincippet og bygger på en mangfoldighed af aktører, herunder bl.a. vores regeringer, parlamenter, decentraliserede organer og aktører, forskellige politiske institutioner, virksomheder og fagforeninger, civilsamfundsorganisationer, frie og uafhængige medier, religiøse grupper og universitets- og forskningsverdenen; understreger, at vi bør styrke forbindelser over Atlanten med henblik på at formidle viden om værdien og betydningen af vores transatlantiske partnerskab på forskellige niveauer både i hele EU og USA og ikke kun fokusere på øst- og vestkysten; opfordrer til, at der iværksættes forbedrede og målrettede programmer med passende finansiering til dette formål;

19.  glæder sig over, at forbindelserne mellem de europæiske institutioner og de amerikanske forbundsstater og storbyområder spiller en væsentlig rolle i de samlede transatlantiske forbindelser, navnlig hvad angår venskabsbyforbindelserne; fremhæver i denne forbindelse det samarbejde, der foregår på grundlag af Under2 MOU; opfordrer de amerikanske forbundsstater til at styrke kontakten med EU-institutionerne;

20.  understreger, at kulturel udveksling gennem uddannelsesprogrammer er afgørende for at fremme og opbygge fælles værdier og dermed bygge bro mellem de transatlantiske partnerne; opfordrer derfor til en styrkelse, udvidelse og lettelse af adgangen til mobilitetsprogrammer for studerende mellem USA og EU inden for rammerne af Erasmus+;

21.  er især imponeret over, hvordan amerikanske skoleelever som reaktion på de mange tragedier med skydevåben på skoler nu samarbejder for strengere våbenlove og imod National Rifle Associations indflydelse på lovgivningsprocessen;

Fælles indsats mod globale udfordringer

22.  insisterer på, at EU og USA bør fortsætte med at spille konstruktive nøgleroller ved i fællesskab at løse regionale konflikter og globale udfordringer i overensstemmelse med folkerettens principper; understreger, at multilateralismen, som Europa lægger stor vægt på, i stigende grad drages i tvivl som følge af USA og andre store verdensmagters holdning; minder om multilateralismens betydning for opretholdelsen af fred og stabilitet, som et middel til at fremme retsstatsprincipperne og til at håndtere globale problemer og insisterer på, at disse bør behandles i de relevante internationale fora; er derfor bekymret for, om de nylige ensidige beslutninger, der er truffet af USA - om at trække sig fra centrale internationale aftaler, ophæve visse forpligtelser, underminere internationale regler, trække sig fra internationale fora og fremkalde diplomatiske spændinger og handelsspændinger - afviger fra disse fælles værdier og risikerer at belaste og undergrave vores forbindelser; opfordrer EU til at udvise sammenhold, fasthed og proportionalitet i sine svar på sådanne beslutninger; opfordrer derfor EU's medlemsstater til at afholde sig fra at træffe foranstaltninger eller tage initiativer med henblik på at opnå bilaterale fordele og derved modarbejde en sammenhængende og fælles europæisk tilgang;

23.  noterer sig, at andre stormagter som f.eks. Rusland og Kina har stærke politiske og økonomiske strategier, hvoraf mange går imod og udgør en risiko for vores fælles værdier, internationale forpligtelser og det transatlantiske partnerskab som sådan; minder om, at denne udvikling gør samarbejdet mellem EU og USA så meget mere vigtigt, så vi fortsat kan opretholde åbne samfund og fremme og beskytte vores fælles rettigheder, principper og værdier, herunder overholdelse af folkeretten; opfordrer i denne forbindelse til øget koordinering mellem EU og USA med hensyn til tilpasning og indførelse af en fælles sanktionspolitik for at øge dens effektivitet;

24.  mener, at det kræver en fælles transatlantisk reaktion at imødegå Ruslands forsøg på at lægge pres på, øve indflydelse på, destabilisere og udnytte de vestlige samfunds svagheder og demokratiske valg; mener derfor, at USA og EU bør prioritere koordinerede aktioner over for Rusland eventuelt med inddragelse af NATO; noterer sig i denne forbindelse med bekymring erklæringerne fra den amerikanske og den russiske præsident i forbindelse med deres møde den 16. juli 2018 i Helsingfors; minder om, at falske nyheder, misinformation og især den ondsindede indblanding fra kilders side udgør en klar risiko for vores demokratier; opfordrer til, at der fastsættes krav om en politisk og samfundsmæssig dialog med balance mellem anonymitet og ansvarlighed på de sociale medier;

25.  understreger, at sikkerhedsområdet er mangesidet og indbyrdes forbundet, og at definitionen heraf ikke kun omfatter militær, men også aspekter som miljø, energi, handel, cybersikkerhed og kommunikation, sundhed, udvikling, ansvarlighed, humanitære aspekter, osv.; understreger, at sikkerhedsspørgsmål bør tackles gennem en bred tilgang; beklager i denne forbindelse med bekymring USA's foreslåede betydelige nedskæringer i budgettet, bl.a. til statsopbygning i Afghanistan, udviklingsbistand til Afrika, humanitær bistand og bidrag til diverse FN-programmer, -operationer og -organer;

26.  understreger, at en afbalanceret transatlantisk handelsaftale til gensidig gavn ville have en virkning, som går langt ud over de handelsmæssige og økonomiske aspekter;

27.  fastslår, at NATO stadig er den vigtigste garant for Europas fælles sikkerhed; glæder sig over, at USA på ny har bekræftet sit engagement i NATO og i Europas sikkerhed, og understreger, at en intensivering af samarbejdet mellem EU og NATO også styrker det transatlantiske partnerskab;

28.  understreger vigtigheden af samarbejde, samordning og synergieffekter inden for sikkerhed og forsvar; understreger vigtigheden af en klogere brug af forsvarsudgifterne, og insisterer i denne forbindelse på, at fordelingen af byrder ikke udelukkende bør være koncentreret om inputtet (målet om at afsætte 2 % af BNP til forsvar), men også om outputtet (kapaciteter målt i bæredygtige styrker, som er klar til indsættelse); minder om, at dette kvantitative mål for input imidlertid viser, at europæerne i stigende grad påtager sig ansvaret for egen sikkerhed, hvilket er blevet uomgængeligt nødvendigt som følge af det forringede strategiske klima; glæder sig over, at forsvar bliver et højere prioriteret område for EU og dets medlemsstater, hvilket medfører større militær effektivitet til gavn for både EU og NATO, og glæder sig over tilstedeværelsen på EU's territorium af amerikanske tropper; fastslår, at NATO stadig har en afgørende betydning for Europas og dets allieredes fælles sikkerhed (artikel 5 i Washingtontraktaten); understreger, at NATO's kapacitet med hensyn til at varetage sine opgaver nøje afhænger af styrken af de transatlantiske forbindelser;

29.  opfordrer EU til at styrke den europæiske forsvarsunion med henblik på at opbygge kapaciteter, der kan sikre EU's strategiske relevans inden for forsvar og sikkerhed, f.eks. ved at skabe flere synergier og effektivitetsgevinster mellem medlemsstaterne inden for forsvarsudgifter, forskning, offentlige indkøb, vedligeholdelse og uddannelse; insisterer på, at et øget forsvarssamarbejde på EU-plan styrker det europæiske bidrag til fred, sikkerhed og stabilitet på såvel regionalt som internationalt plan og dermed også fremmer NATO-alliancens mål og forstærker vores transatlantiske bånd; støtter derfor de seneste bestræbelser på at styrke den europæiske forsvarsarkitektur, herunder forøge den europæiske forsvarsfond og det nyligt etablerede permanente strukturerede samarbejde (PESCO);

30.  glæder sig over lanceringen af PESCO og støtter de første projekter som f.eks. militær mobilitet; understreger, at PESCO er af fælles interesse for såvel EU som NATO og bør fungere som en drivkraft bag yderligere samarbejde mellem de to organisationer om kapacitetsudvikling og konsolidering af en EU-søjle i NATO inden for rammerne af hver national forfatning;

31.  gentager behovet for, at EU og USA styrker deres samarbejde inden for cybersikkerhed og -forsvar, især via specialiserede agenturer og taskforcer såsom ENISA, Europol og Interpol og PESCO's og Den Europæiske Forsvarsfonds fremtidige strukturer, og navnlig med hensyn til at imødegå cyberangreb og i fællesskab intensivere bestræbelserne på at udvikle en detaljeret og gennemsigtig international ramme, der fastsætter minimumsstandarder for cybersikkerhedspolitikker, samtidig med at de grundlæggende frihedsrettigheder opretholdes; mener, at det er afgørende, at EU og NATO øger deres udveksling af efterretninger for at sikre formel fastlæggelse af ansvaret for cyberangreb og dermed vedtagelse af restriktive sanktioner mod de ansvarlige; understreger, at USA-ERI-initiativet (European Reassurance Initiative) har stor betydning for og er et positivt bidrag til sikkerheden i EU's medlemsstater;

32.  understreger, at den voksende betydning af kunstig intelligens og maskinindlæring kræver et øget samarbejde mellem EU og USA, og at der bør træffes foranstaltninger til at fremme samarbejdet mellem amerikanske og europæiske teknologivirksomheder med henblik på at sikre den bedst mulige udnyttelse af partnerskaber inden for udvikling og anvendelse;

33.  opfordrer den amerikanske kongres til at inddrage Europa-Parlamentet i dets informationsudvekslingsprogram om cybertrusler med parlamenterne i Australien, Canada, New Zealand og Storbritannien;

34.  understreger behovet for en fælles tilgang til regulering af digitale platforme og for at øge deres ansvarlighed for at drøfte spørgsmål som censur på nettet, ophavsrettigheder og rettighedshavernes rettigheder, persondata og begrebet netneutralitet; gentager behovet for samarbejde med henblik på at fremme et åbent, interoperabelt og sikkert internet, som styres af en flerpartsmodel, der fremmer menneskerettigheder, demokrati, retsstatsprincipperne og ytringsfrihed og fremmer økonomisk velstand og innovation, samtidig med at privatlivets fred sikres, og der ydes beskyttelse mod svig, svindel og tyveri; opfordrer til, at der gøres en fælles indsats for at udvikle standarder og regler, og til fremme af anvendelsen af folkeretten i cyberspace;

35.  understreger endnu en gang, at netneutralitet er sikret i EU-retten; beklager Federal Communications Commissions beslutning om at vende op og ned på reglerne for netneutralitet; glæder sig over den seneste afstemning i det amerikanske senat om at omstøde denne beslutning; opfordrer den amerikanske kongres til at følge senatets beslutning for at opretholde et åbent og sikkert internet, der ikke tillader diskriminerende behandling af internetindhold;

36.  understreger behovet for egentlige forhandlinger om standardisering, særlig i forbindelse med den stadig hurtigere teknologiske udvikling, navnlig på IT-området;

37.  understreger, at en vigtig del af at styrke EU's og USA's indsats til bekæmpelse af terrorisme omfatter beskyttelse af kritisk infrastruktur, herunder at fremme fælles standarder, forenelighed og interoperabilitet, samt en omfattende tilgang til bekæmpelse af terrorisme, herunder via samordning i regionale, multilaterale og globale fora og samarbejde om udveksling af data vedrørende terrorvirksomhed; gentager, at der er behov for støttemekanismer som f.eks. EU-systemet vedrørende rejseinformation og rejsetilladelse (ETIAS) og andre fælles foranstaltninger, der kan bidrage væsentligt og gøre forskellen i bekæmpelsen af terrorisme og ekstremisme; minder begge parter om, at bekæmpelsen af terrorisme skal ske i overensstemmelse med folkeretten og de demokratiske værdier med fuld respekt for de civile frihedsrettigheder og grundlæggende menneskerettigheder;

38.  giver udtryk for sin bekymring over udpegelsen for nylig af Gina Haspel som direktør for Central Intelligence Agency (CIA) på grund af de holdninger til menneskerettigheder, som hun tidligere har givet udtryk for, herunder hendes medvirken i CIA's ulovlige overførsel af fanger og hemmelige tilbageholdelsesprogrammer;

39.  er meget foruroliget over den amerikanske forvaltnings angivelige fjernelse af de begrænsede restriktioner på droneprogrammet, der øger risikoen for civile dødsfald og ulovlige drab, samt den manglende gennemsigtighed, der omgiver det amerikanske droneprogram og den bistand, som nogle EU-medlemsstater yder; opfordrer USA og EU's medlemsstater til at sikre, at brugen af bevæbnede droner er i overensstemmelse med deres forpligtelser i henhold til folkeretten, herunder den internationale menneskerettighedslovgivning og den internationale humanitære folkeret, og til, at der fastsættes solide bindende standarder for leveringen af alle former for bistand til dødbringende droneangreb;

40.  understreger behovet for, at EU og USA bekæmper skatteunddragelse og anden økonomisk kriminalitet og sikrer gennemsigtighed;

41.  tilskynder til et yderligere forstærket samarbejde for så vidt angår bekæmpelse af skatteunddragelse, skatteundgåelse, hvidvaskning af penge og finansiering af terrorisme, især inden for rammerne af EU-USA-TFTP-aftalen (program til sporing af finansiering af terrorisme), der bør styrkes, så den omfatter data om finansielle strømme i tilknytning til udenlandsk indgriben eller ulovlige efterretningstransaktioner; opfordrer endvidere EU og USA til at samarbejde inden for OECD om bekæmpelse af skatteunddragelse og aggressiv skatteplanlægning ved at fastsætte internationale regler og normer for håndtering af dette globale problem; understreger, at det fortsatte samarbejde om retshåndhævelse er afgørende for at styrke vores fælles sikkerhed, og opfordrer USA til at deltage i bilateralt og multilateralt samarbejde på dette område; beklager, at Dodd-Frank-loven er blevet delvist ophævet, og at tilsynet med amerikanske banker som følge her er reduceret betydeligt;

42.  henviser til de vedvarende svagheder i værnet om privatlivets fred for så vidt angår overholdelse af de registreredes grundlæggende rettigheder; glæder sig over og støtter opfordringen til, at den amerikanske lovgiver vedtager en samlet lov om privatlivets fred og databeskyttelse; henviser til, at beskyttelsen af personoplysninger er en grundlæggende rettighed i Europa, og at der i USA ikke findes en ordning, som kan sammenlignes med EU's nye persondataforordning;

43.  minder om den omfattende transatlantiske solidaritet i reaktionen på forgiftningen af Sergei Skripal i Salisbury, der resulterede i udvisningen af russiske diplomater fra 20 EU-medlemsstater, Canada, USA, Norge og fem ansøgerlande til EU;

44.  gentager sin bekymring over Kongressens afvisning i marts 2017 af den regel, der blev forelagt af Federal Communications Commission vedrørende "Beskyttelse af privatlivets fred for kunder til bredbånd og andre telekommunikationstjenesteydelser", hvilket i praksis eliminerer regler om privatlivets fred for bredbånd, som ville have krævet, at internetudbydere indhentede forbrugernes udtrykkelige godkendelse til, at websøgningshistorik og andre private oplysninger blev solgt til eller delt med annoncører og andre virksomheder; mener, at dette udgør endnu en trussel mod privatlivets fred i USA;

45.  minder om, at USA fortsat er det eneste tredjeland på EU's liste over lande, hvis borgere kan indrejse i EU uden visum, der ikke giver visumfri indrejse til borgere fra alle EU-medlemsstater; opfordrer indtrængende USA til snarest muligt at medtage de fem pågældende EU-medlemsstater (Bulgarien, Kroatien, Cypern, Polen og Rumænien) i USA's visumfritagelsesprogram; minder om, at Kommissionen er juridisk forpligtet til at vedtage en delegeret retsakt – der midlertidigt ophæver fritagelsen fra visumkravet for borgere fra tredjelande, der ikke har fjernet visumkravet for borgere fra visse medlemsstater – inden for en periode på 24 måneder fra datoen for offentliggørelse af opfordringen hertil, som udløb den 12. april 2016; opfordrer Kommissionen til at vedtage den krævede retsakt i henhold til artikel 265 TEUF;

46.  understreger, at EU er fast besluttet på at styrke demokrati, menneskerettigheder, retsstatsforhold, velstand, stabilitet, modstandskraft og sikkerhed for dets naboer direkte gennem ikke-militære midler, navnlig ved gennemførelsen af associeringsaftaler; opfordrer EU og USA til at styrke deres samarbejde og til at sikre en bedre koordination af deres aktioner, projekter og holdninger i EU's nabolande, både mod øst og mod syd; minder om, at EU's udviklingspolitik og humanitære politik rundt omkring i verden også bidrager til den globale sikkerhed;

47.  roser USA's strategiske fokus og åbenhed over for regionen og minder om, at Balkan udgør en stor udfordring for Europa og for sikkerheden på hele kontinentet; opfordrer derfor USA til at involvere sig i fremtidige fælles indsatser i det vestlige Balkan, særlig inden for styrkelse af retsstatsprincippet, demokrati, ytringsfrihed og samarbejde på sikkerhedsområdet; anbefaler flere fælles foranstaltninger så som korruptionsbekæmpelsesmekanismer og institutionsopbygning med henblik på at skabe mere stikkerhed og større stabilitet, modstandskraft og økonomisk velstand i landene i regionen, og på at spille en rolle i løsningen af mangeårige problemer; er af den opfattelse, at EU og USA bør tage initiativ til en ny dialog på højt plan om det vestlige Balkan for at sikre, at de politiske mål og bistandsprogrammerne er i overensstemmelse med hinanden samt for at træffe relevante foranstaltninger;

48.  opfordrer EU og USA til at spille en mere aktiv og effektiv rolle i løsningen af konflikten på ukrainsk territorium og til at støtte alle bestræbelser på at finde en varig og fredelig løsning, der respekterer Ukraines enhed, suverænitet og territoriale integritet og omfatter tilbagegivelsen af Krimhalvøen til Ukraine, og til at fremskynde og støtte reformprocesserne og den økonomiske udvikling i Ukraine, der skal være fuldt på linje med de forpligtelser, som Ukraine har indgået, og de henstillinger, som internationale organisationer har fremsat; giver udtryk for sin dybeste skuffelse over de fortsatte manglende fremskridt med gennemførelsen af Minsk-aftalerne og over forringelsen af sikkerhedssituationen og den humanitære situation i det østlige Ukraine; mener derfor, at der fortsat er behov for sanktioner mod Rusland, og at USA bør koordinere sin indsats med EU; opfordrer til et tættere samarbejde om dette spørgsmål mellem den højtstående repræsentant/næstformanden og USA's særlige repræsentant for Ukraine;

49.  minder også om den betydning, det har for EU og USA at finde en løsning på de fastlåste konflikter i Georgien og Moldova;

50.  minder om, at den internationale orden er baseret på overholdelsen af internationale aftaler; beklager i denne forbindelse USA's beslutning om ikke at godkende konklusionerne fra G7-topmødet i Canada; gentager sin tilslutning til folkeretten og til de universelle værdier, særlig ansvarlighed, nuklear ikke-spredning og fredelig bilæggelse af tvister; understreger, at sammenhæng i vores strategi for nuklear ikke-spredning er af afgørende betydning for vores troværdighed som global aktør og forhandler; opfordrer EU og USA til at samarbejde om at lette atomnedrustning og om effektive foranstaltninger til nedbringelse af de nukleare risici;

51.  understreger, at den fælles omfattende handlingsplan (JCPOA) med Iran er en betydelig multilateral aftale og en bemærkelsesværdig diplomatisk præstation for multilateralt diplomati og EU-diplomati med henblik på at fremme stabiliteten i området; minder om, at EU er fast besluttet på at gøre sit yderste for at bevare JCPOA med Iran som en central søjle i den internationale ikke-spredningsarkitektur, der også har relevans for Nordkorea, og som en afgørende faktor for sikkerhed og stabilitet i regionen; gentager, at det er nødvendigt mere kritisk at tackle Irans aktiviteter vedrørende ballistiske missiler og regional stabilitet, navnlig Irans deltagelse i forskellige konflikter i regionen og situationen med menneskerettigheder og minoritetsrettigheder i Iran, der er adskilt fra JCPOA, i alle relevante formater og fora; understreger, at det transatlantiske samarbejde på disse områder er af afgørende betydning; understreger, at Iran ifølge flere rapporter fra Det Internationale Atomenergiagentur opfylder sine forpligtelser i henhold til JCPOA; kritiserer på det kraftigste præsident Trumps beslutning om ensidigt at forlade JCPOA og pålægge EU-virksomheder, der opererer i Iran, ekstraterritoriale foranstaltninger; understreger, at EU er fast besluttet på at beskytte sine egne samt europæiske virksomheders og investorers interesser over for de ekstraterritoriale virkninger af de amerikanske sanktioner; glæder sig over beslutningen om at aktivere "reglen om spærring", som har til formål at beskytte EU's handelsinteresser i Iran mod virkningerne af USA's ekstraterritoriale sanktioner, og opfordrer Rådet, Kommissionen og EU-Udenrigstjenesten til at træffe yderligere foranstaltninger, som anses for at være nødvendige for at sikre JCPOA;

52.  er bekymret over USA's sikkerheds- og handelspolitik i Øst- og Sydøstasien, herunder over det politiske tomrum, der er opstået som følge af USA's udtrædelse af Stillehavspartnerskabet (TPP); gentager betydningen af EU's konstruktive deltagelse i Øst- og Sydøstasien og Stillehavsområdet, og glæder sig i den forbindelse over EU's aktive handelspolitik i denne del af verden og de sikkerhedsrelaterede EU-initiativer, især som udtrykt i Rådets konklusioner om bedre EU-sikkerhedssamarbejde i og med Asien, også af hensyn til den politiske balance;

53.  glæder sig over indledningen af nye dialoger på højt plan med Nordkorea (DPRK) og over det nylige topmøde, der blev af holdt i Singapore den 12. juni 2018, og minder om, at disse drøftelser, som endnu ikke har vist nogen konkrete og kontrollerbare resultater, sigter mod en fredelig løsning af spændingerne og dermed mod at fremme regional og global fred, sikkerhed og stabilitet; understreger, at det internationale samfund, herunder EU og USA, samtidig må fastholde presset på Nordkorea, indtil landet på troværdig vis fjerner sine atomvåben ved at ratificere traktaten om et altomfattende forbud mod atomprøvesprængninger (CTBT) og tillader, at Den Forberedende Kommission for Organisationen for Traktaten om et Altomfattende Forbud mod Atomprøvesprængninger (CTBTO) og IAEA dokumenterer denne fjernelse af atomvåben; udtrykker bekymring over de utilstrækkelige fremskridt i retning af atomafrustning i Den Demokratiske Folkerepublik Korea, som den 24. august 2018 fik præsident Trump til at aflyse planlagte forhandlinger i Den Demokratiske Folkerepublik Koreas med den amerikanske udenrigsminister Mike Pompeo;

54.  minder USA om, at landet stadig ikke har ratificeret CTBT, på trods af at det er en bilag II-stat, hvis underskrift er nødvendig for, at traktaten kan træde i kraft; gentager opfordringen fra den højtstående repræsentant/næstformand i Kommissionen, der indtrængende opfordrer verdens lederne til at ratificere denne traktat; opfordrer USA til hurtigst muligt at ratificere CTBT og til at støtte CTBTO yderligere ved at overtale de resterende bilag II-stater til at ratificere traktaten;

55.  insisterer på at opretholde international søret, herunder i Det Sydkinesiske Hav; opfordrer i den forbindelse USA til at ratificere FN's havretskonvention (UNCLOS);

56.  opfordrer til øget samarbejde mellem EU og USA om fredelig bilæggelse af regionale konflikter og stedfortræderkrigen i Syrien, idet fravær af en fælles strategi underminerer en fredelig konfliktløsning, og opfordrer alle involverede parter og regionale aktører til at afstå fra voldshandlinger og andre handlinger, der risikerer at forværre situationen; bekræfter, at den FN-ledede Genèveproces i overensstemmelse med FN's Sikkerhedsråds resolution 2254 har forrang i løsningen af konflikten i Syrien, hvor der forhandles mellem parterne i konflikten og med støtte fra centrale internationale og regionale aktører; opfordrer til fuld gennemførelse og overholdelse af FN's Sikkerhedsråds resolutioner, som krænkes af deltagerlandene i Astana-forhandlingerne; opfordrer til en fælles indsats med henblik på at garantere fuld humanitær adgang til dem, der har behov for det, og sikre en uafhængig, upartisk, grundig og troværdig undersøgelse og retsforfølgning af de ansvarlige; anmoder også om støtte til bl.a. det arbejde, der udføres af den internationale, upartiske og uafhængige mekanisme (IIIM) om internationale forbrydelser, der er begået i Den Syriske Arabiske Republik siden marts 2012;

57.  minder om, at EU støtter genoptagelsen af en meningsfuld fredsproces i Mellemøsten hen imod en tostatsløsning på grundlag af 1967-grænserne med en uafhængig, demokratisk, levedygtig og tilgrænsende palæstinensisk stat, der lever fredeligt side om side i fred og sikkerhed med Israel og andre nabolande, og insisterer på, at enhver handling, der kan underminere denne indsats, skal undgås; beklager i denne forbindelse dybt den amerikanske regerings ensidige beslutning om at flytte sin ambassade fra Tel Aviv til Jerusalem og formelt anerkende byen som Israels hovedstad; understreger, at spørgsmålet om Jerusalem skal være en del af en endelig fredsaftale mellem israelere og palæstinensere; understreger, at den fælles køreplan bør styrkes, og påpeger, at det er nødvendigt, at USA koordinerer sin fredsindsats i Mellemøsten med sine europæiske partnere;

58.  anerkender UNRWA og dets engagerede personale for deres bemærkelsesværdige og uundværlige humanitære arbejde og udviklingsarbejde for palæstinensiske flygtninge (på Vestbredden, herunder Østjerusalem, Gazastriben, Jordan, Libanon og Syrien), som er afgørende for sikkerheden og stabiliteten i regionen; beklager dybt den amerikanske regerings beslutning om at indstille sin støtte til UNRWA, og anmoder USA om at tage denne beslutning op til fornyet overvejelse; understreger den fortsatte støtte fra Europa-Parlamentet og Den Europæiske Union til organisationen og opfordrer EU-medlemsstaterne til at yde supplerende finansiering for at sikre bæredygtigheden af UNRWA's aktiviteter på lang sigt;

59.  tilskynder til yderligere samarbejde mellem EU's og USA's programmer på globalt plan for fremme af demokrati, mediefrihed, frie og retfærdige valg og overholdelse af menneskerettighederne, herunder rettigheder for flygtninge og migranter, kvinder og etniske og religiøse mindretal; understreger betydningen af værdierne god regeringsførelse, ansvarlighed, gennemsigtighed og retsstatsprincippet, som understøtter forsvaret af menneskerettigheder; gentager EU's stærke og principielle modstand mod dødsstraf og opbakning til et universelt moratorium om dødsstraf med henblik på dens afskaffelse på globalt plan; understreger behovet for at samarbejde om kriseforebyggelse og fredsskabelse samt reagere på humanitære nødsituationer;

60.  gentager, at EU og USA har fælles interesser i Afrika, hvor begge parter skal koordinere og intensivere deres indsats på lokalt, regionalt og multinationalt plan med henblik på at sikre god regeringsførelse, demokrati, menneskerettigheder, bæredygtig social udvikling, miljøbeskyttelse, migrationsstyring, økonomisk styring og sikkerhedsspørgsmål samt en fredelig løsning af regionale konflikter, bekæmpelse af korruption, ulovlige finansielle transaktioner samt vold og terrorisme; mener, at bedre koordinering mellem EU og USA, herunder gennem en styrket politisk dialog og udtænkning af fælles strategier om Afrika, mens der samtidig tages højde for regionale organisationers og subregionale gruppers holdninger, vil føre til mere effektive foranstaltninger og en bedre udnyttelse af ressourcer;

61.  understreger betydningen af EU's og USA's fælles politiske, økonomiske og sikkerhedsmæssige interesser med hensyn til de økonomiske politikker i lande som Kina og Rusland og minder om, at fælles bestræbelser, herunder i WTO, kunne være nyttige for at adressere spørgsmål som den aktuelle ubalance i den globale handel og situationen i Ukraine; opfordrer den amerikanske regering til ikke at blokere for yderligere udnævnelser af dommere til WTO's appelorgan; understreger behovet for et tættere samarbejde om Kinas OBOR-strategi ("One Belt One Road"), herunder ved at udvikle samarbejdet i denne henseende mellem EU og QUAD (Quadrilateral Security Dialogue mellem USA, Indien, Japan og Australien);

62.  påpeger behovet for et bedre samarbejde om den arktiske politik, navnlig i forbindelse med Det Arktiske Råd, især i takt med, at der som følge af klimaforandringer bliver adgang til nye navigationsveje og naturressourcer;

63.  insisterer på, at migration er et globalt fænomen og derfor bør tackles gennem samarbejde, partnerskab og beskyttelse af menneskerettighederne, men også ved at forvalte migrationsruter og forfølge en global tilgang på FN-plan, baseret på overholdelse af folkeretten, navnlig Genèvekonventionen af 1951 og protokollen af 1967; glæder sig over de bestræbelser, der hidtil er gjort i FN for at opnå en global aftale om sikker, velordnet og regulær migration samt en global aftale om flygtninge, og beklager den amerikanske beslutning fra december 2017 om at trække sig ud af drøftelserne; opfordrer til en fælles politik til bekæmpelse af de underliggende årsager til migration;

64.  slår til lyd for et forstærket samarbejde mellem EU og USA om energispørgsmål, herunder vedvarende energi, på grundlag af rammerne for Energirådet EU-USA; gentager derfor sin opfordring til at fortsætte disse møder; opfordrer endvidere til mere samarbejde om energiforskning og nye teknologier samt til et tættere samarbejde om beskyttelse af energiinfrastrukturen mod cyberangreb; fastholder behovet for at samarbejde om sikker energiforsyning og understreger, at det er nødvendigt yderligere at præcisere, hvordan Ukraines transitrolle skal fortsætte;

65.  understreger sin bekymring over Nord Stream 2-gasledningen og dens potentielt splittende rolle i forhold til medlemsstaternes energisikkerhed og -solidaritet og glæder sig over USA's støtte til at garantere energisikkerheden i Europa;

66.  beklager USA's tilbagetrækning fra Parisaftalen, men roser de fortsatte bestræbelser fra enkeltpersoner, virksomheder, byer og stater i USA, der stadig arbejder hen imod opfyldelse af Parisaftalen og bekæmpelse af klimaændringer, og understreger behovet for yderligere engagement fra EU's side med disse aktører; noterer sig, at klimaændringer ikke længere er en del af USA's nationale sikkerhedsstrategi; bekræfter EU's engagement i Parisaftalen og FN's 2030-dagsorden og understreger behovet for at gennemføre dem for at garantere global sikkerhed og udvikle en mere bæredygtig økonomi og et mere bæredygtigt samfund, og minder om, at en omlægning til en grøn økonomi medfører mange muligheder for beskæftigelse og vækst;

67.  opfordrer til yderligere samarbejde inden for innovation, videnskab og teknologi og opfordrer til at forny videnskabs- og teknologiaftalen mellem USA og EU;

Forsvar af en regelbaseret handelsorden i en urolig tid

68.  noterer sig, at USA i 2017 var det største marked for EU's eksport og den næst vigtigste kilde til EU's import; bemærker, at der er forskelle i underskud og overskud mellem EU og USA hvad angår handel med varer, handel med tjenesteydelser, digital handel og direkte udenlandske investeringer; understreger, at handels- og investeringsforbindelserne mellem EU og USA – som er de mest omfattende i verden, og som altid har været baseret på fælles værdier – er nogle af de vigtigste drivkræfter bag den globale økonomiske vækst, handel og fremgang; bemærker endvidere, at EU har et overskud på varebalancen på 147 mia. USD over for USA; bemærker, at EU-virksomheder beskæftiger 4,3 millioner arbejdstagere i USA;

69.  understreger, at EU og USA er to vigtige aktører i en globaliseret verden, der udvikler sig med en hidtil uset hastighed og intensitet, og at EU og USA i lyset af de fælles udfordringer har en fælles interesse i at samarbejde om og koordinere handelspolitiske spørgsmål med henblik på at udforme det fremtidige multilaterale handelssystem og fastsætte globale standarder;

70.  påpeger den centrale rolle, som WTO spiller i det multilaterale system som den bedste mulighed for at sikre et åbent, fair og regelbaseret system, der tager højde for og skaber balance mellem dets medlemmers mange forskellige interesser; gentager sin støtte til en yderligere styrkelse af det multilaterale handelssystem; støtter det arbejde, som Kommissionen har udført for at styrke samarbejdet med USA om et positivt svar på de nuværende institutionelle og systemiske udfordringer;

71.  understreger WTO's rolle i bilæggelse af handelsrelaterede tvister; opfordrer alle medlemmer af WTO til at sikre, at WTO's tvistbilæggelsesordning fungerer korrekt; beklager i denne forbindelse USA's blokering af nye indstillinger til besættelsen af de ledige stillinger i appelorganet, hvilket udgør en trussel for selve den måde, WTO's tvistbilæggelsesordning fungerer på; opfordrer Kommissionen og alle medlemmer af WTO til at undersøge, hvordan man kan komme ud af dette dødvande om fornyelse af dommere i WTO's appelorgan, om nødvendigt ved at reformere tvistbilæggelsesordningen; mener, at sådanne reformer kan have til mål at sikre den højest mulige grad af effektivitet og uafhængighed i systemet, samtidig med at det stadig er i overensstemmelse med de værdier og den generelle tilgang, som EU hele tiden har forsvaret siden oprettelsen af WTO, navnlig fremme af fri og fair handel på verdensplan i henhold til retsstatsprincippet og behovet for, at alle medlemmer af WTO overholder alle WTO-forpligtelser;

72.  beklager de manglende resultater af WTO's 11. ministerkonference (MC11), men bifalder USA's, EU's og Japans undertegnelse af den fælles erklæring om afskaffelse af urimelig markedsforvridende og protektionistisk praksis, hvilket også blev understreget i G20-erklæringen fra juli 2017; opfordrer til yderligere samarbejde med USA og Japan om dette spørgsmål med henblik på at tackle illoyal handelspraksis såsom forskelsbehandling, begrænsning af markedsadgangen, dumping og subsidier;

73.  opfordrer Kommissionen til at udarbejde en arbejdsplan med USA og andre medlemmer af WTO om afskaffelse af markedsforvridende subsidier i bomuldssektoren og i fiskerisektoren (navnlig med hensyn til ulovligt, urapporteret og ureguleret fiskeri (IUU-fiskeri)); opfordrer til samarbejde om at fremme den multilaterale dagsorden om nye spørgsmål såsom e-handel, digital handel, herunder digital udvikling, investeringsfremme, handel og miljøet samt handel og køn og om at fremme specifikke politikker, der gør det lettere for mikrovirksomheder og små og mellemstore virksomheder at deltage i den globale økonomi;

74.  opfordrer EU og USA til at fremme samarbejde på internationalt plan med henblik på at styrke internationale aftaler på området offentlige indkøb, navnlig aftalen om offentlige udbud (GPA);

75.  opfordrer Kommissionen til at indlede en dialog med USA med henblik på at genoptage forhandlingerne om den plurilaterale aftale om miljøvarer (EGA) og aftalen om handel med tjenesteydelser (TISA);

76.  opfordrer EU og USA til at samle ressourcerne med henblik på at bekæmpe illoyale handelspolitikker og -praksisser under iagttagelse af multilaterale regler og proceduren for tvistbilæggelse i WTO og undgå ensidige tiltag, da de er skadelige for alle globale værdikæder, hvor EU-virksomheder og amerikanske virksomheder opererer; beklager dybt usikkerheden i det internationale handelssystem som følge af USA's anvendelse af instrumenter og politikredskaber (f.eks. sektion 232 fra 1962, sektion 301 fra 1974), der blev skabt før oprettelsen af WTO og dens tvistbilæggelsesordning; bemærker i denne forbindelse, at USA's beslutning om at indføre told på stål og aluminium i henhold til sektion 232 ikke kan begrundes med hensynet til national sikkerhed, og opfordrer USA til at indrømme EU og andre allierede en fuldstændig og permanent undtagelse for foranstaltningerne; opfordrer Kommissionen til at reagere beslutsomt, hvis disse toldsatser anvendes som et middel til at begrænse EU's eksport; understreger også, at alle sanktioner, der måtte træffes af USA i form af modforanstaltninger over for europæiske varer efter offentliggørelsen af appelorganets rapport i forlængelse af den amerikanske klage over EU's foranstaltninger, som påvirker handelen med store civile fly, ikke vil være berettigede, da 204 af de 218 krav, der var fremsat af USA, blev afvist af WTO, og da der fortsat forventes en yderligere rapport om den tilknyttede sag om USA's ulovlige subsidier;

77.  noterer sig det fortsatte bilaterale samarbejde mellem EU og USA om en lang række lovgivningsmæssige spørgsmål, hvilket den nyligt indgåede bilaterale aftale om tilsynsregler vedrørende forsikring og genforsikring og aftalen om gensidig anerkendelse af inspektioner hos lægemiddelproducenter vidner om; opfordrer Kommissionen og Rådet til fuldt ud at respektere Europa-Parlamentets rolle i denne proces;

78.  understreger den afgørende betydning af intellektuel ejendomsret for EU's og USA's økonomier; opfordrer begge parter til at støtte forskning og innovation på begge sider af Atlanten og garantere et højt niveau for beskyttelsen af intellektuel ejendomsret og sikre, at dem, der skaber innovative produkter af høj kvalitet, kan blive ved med at gøre dette;

79.  opfordrer EU og USA til at forbedre markedsadgangen for SMV'er, der eksporterer til USA og til EU, ved at øge gennemsigtigheden af de gældende regler og markedsåbninger på begge sider af Atlanten, f.eks. ved hjælp af en SMV-portal;

80.  fremhæver betydningen af det amerikanske marked for EU's SMV'er; opfordrer EU og USA til at tackle den uforholdsmæssigt store indvirkning af toldsatser, ikketoldmæssige hindringer og tekniske handelshindringer på SMV'er på begge sider af Atlanten, idet der ikke blot fokuseres på nedsættelse af toldsatserne, men på en forenkling af toldprocedurerne og potentielt nye mekanismer, som har til formål at hjælpe SMV'er med at udveksle erfaringer og bedste praksis om køb og salg på EU's og USA's markeder;

81.  opfordrer EU og USA til inden for rammerne af deres bilaterale samarbejde at afstå fra at føre skattekonkurrence med hinanden, da dette kun vil medføre et fald i investeringerne i begge økonomier;

82.  opfordrer EU og USA til at nå til enighed om en fælles ramme for digital handel, der overholder begge parters eksisterende retlige rammer og aftaler samt regler for beskyttelse af privatlivets fred og databeskyttelse, hvilket er særligt vigtigt for tjenesteydelsessektoren; understreger i denne forbindelse, at EU og USA bør arbejde sammen om at tilskynde tredjelande til at vedtage lignende høje databeskyttelsesstandarder;

83.  opfordrer EU og USA til at øge samarbejdet om klimaændringer; opfordrer EU og USA til at bruge de igangværende og kommende handelsforhandlinger på alle niveauer til at sikre anvendelsen af internationalt vedtagne standarder såsom Parisaftalen, at fremme handelen med miljøvenlige varer, herunder teknologi, samt at sikre global energiomstilling med en klar og koordineret international handelsdagsorden, både for at beskytte miljøet og skabe vækst og beskæftigelsesmuligheder;

84.  mener, at en eventuel ny aftale om EU's og USA's handels- og investeringsforbindelser hverken kan forhandles under pres eller under trusler, og at kun en bred, ambitiøs, afbalanceret og omfattende aftale, der dækker alle handelsområder, vil være i EU's interesse; bemærker i denne forbindelse, at det kunne være hensigtsmæssigt at oprette en specifik og permanent mekanisme for regulerings- og høringssamarbejde; opfordrer Kommissionen til at genoptage forhandlingerne med USA under de rette omstændigheder;

85.  fremhæver, at handelsstrømmene i stigende grad kræver nye, hurtigere og mere sikre måder til at flytte varer og tjenesteydelser på tværs af grænserne; opfordrer EU og USA til som vigtige handelspartnere at samarbejde om handelsrelaterede digitale løsninger med henblik på at lette handelen;

86.  minder om betydningen af den eksisterende dialog mellem EU og USA og af samarbejde på det videnskabelige og teknologiske område; anerkender EU's og USA's bestræbelser inden for forskning og innovation som vigtige drivkræfter for viden og økonomisk vækst og støtter videreførelsen og udvidelsen af videnskabs- og teknologiaftalen mellem EU og USA efter 2018 med henblik på at fremme forskning, innovation, nye teknologier samt beskyttelsen af intellektuelle ejendomsrettigheder, og for at skabe flere og bedre arbejdspladser, bæredygtig handel og inklusiv vækst;

87.  deler USA's bekymringer med hensyn til den globale overkapacitet af stål; påpeger samtidig med beklagelse, at ensidige WTO-stridige tiltag kun vil undergrave integriteten af en regelbaseret handelsorden; understreger, at selv en permanent undtagelse for EU fra de amerikanske toldsatser ikke kan legitimere denne fremgangsmåde; opfordrer Kommissionen til at samarbejde med USA om at styrke bestræbelserne på at bekæmpe overkapacitet af stål inden for rammerne af G20's globale forum med henblik på at udnytte det enorme potentiale, der ligger i en multilateral indsats; gentager sin overbevisning om, at fælles og samordnede aktioner inden for de regelbaserede handelssystemer er den bedste måde at løse sådanne globale problemer på;

88.  fremhæver betydningen af, at EU og USA på en koordineret og konstruktiv måde sørger for den nødvendige modernisering af WTO med henblik på at gøre organisationen mere effektiv, gennemsigtig og ansvarlig, samt for at sikre, at kønsmæssige, sociale, miljømæssige og menneskerettighedsrelaterede aspekter integreres tilstrækkeligt i processen med udarbejdelse af internationale handelsregler og politikker;

89.  minder om, at EU står for en fri markedsøkonomi samt åben værdi- og regelbaseret fair handel; gentager sin støtte til Kommissionens strategi som reaktion på USA's aktuelle handelspolitik under overholdelse af reglerne i det multilaterale handelssystem; opfordrer til sammenhold blandt alle EU's medlemsstater og opfordrer Kommissionen til at udvikle en fælles tilgang til håndtering af denne situation; understreger betydningen af at bevare EU-medlemsstaternes enhed i denne sammenhæng, idet EU's fælles aktioner som led i den fælles handelspolitik og EU's toldunion på internationalt plan samt bilateralt med USA har vist sig at være langt mere effektive end ethvert initiativ, der iværksættes af enkelte medlemsstater; gentager, at EU er parat til at samarbejde med USA om handelsrelaterede spørgsmål af gensidig interesse inden for rammerne af det multilaterale handelssystem;

90.  beklager præsident Trumps afgørelse om at trække USA fra JCPOA og den virkning, som denne afgørelse vil få for EU-virksomheder, der opererer i Iran; støtter alle EU's bestræbelser på at bevare de interesser, som EU-virksomheder, der investerer i Iran, har, navnlig Kommissionens afgørelse om at aktivere statutten om spærring, hvilket beviser EU's engagement med hensyn til JPOA; mener, at samme statut kan anvendes i alle tilfælde, hvor det er hensigtsmæssigt;

91.  opfordrer EU og USA til at styrke samarbejdet og bestræbelserne på at gennemføre og udvide due diligence-ordninger for virksomheder med henblik på at styrke beskyttelsen af menneskerettighederne på internationalt plan, herunder inden for handel med mineraler og metaller fra konfliktramte områder;

92.  beklager USA's retræte fra miljøbeskyttelse; beklager i denne forbindelse præsident Trumps beslutning om at fjerne restriktioner for import af jagttrofæer fra elefanter fra visse afrikanske lande, herunder Zimbabwe og Zambia, i betragtning af at USA er den største importør af sådanne trofæer;

93.  opfordrer EU og USA til at fortsætte og styrke det transatlantiske parlamentariske samarbejde, som bør føre til en bredere og styrket politisk ramme og forbedre handels- og investeringsforbindelserne mellem EU og USA;

94.  udtrykker sin bekymring over, at USA og Kina kan indgå en aftale, der ikke er fuldt forenelig med WTO, hvilket også risikerer at underminere vores interesser og lægge en dæmper på de transatlantiske handelsforbindelser; insisterer derfor på, at der er behov for en mere omfattende aftale med vore vigtigste handelspartnere, med hvem vi deler interesser på verdensplan;

o
o   o

95.  pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet, EU-Udenrigstjenesten, Kommissionen, medlemsstaternes, tiltrædelseslandenes og kandidatlandenes regeringer og parlamenter, USA's præsident, USA's Senat og Repræsentanternes Hus.

(1) EFT L 309 af 29.11.1996, s. 1.
(2) Vedtagne tekster, P8_TA(2018)0068.
(3) EUT C 298 E af 8.12.2006, s. 226.
(4) EUT C 117 E af 6.5.2010, s. 198.
(5) EUT C 153 E af 31.5.2013, s. 124.
(6) EUT C 65 af 19.2.2016, s. 120.
(7) Vedtagne tekster, P8_TA(2016)0435.
(8) Vedtagne tekster, P8_TA(2017)0493.
(9) Vedtagne tekster, P8_TA(2017)0492.
(10) Vedtagne tekster, P8_TA(2018)0042.


Status for forbindelserne mellem EU og Kina
PDF 190kWORD 74k
Europa-Parlamentets beslutning af 12. september 2018 om status for forbindelserne mellem EU og Kina (2017/2274(INI))
P8_TA(2018)0343A8-0252/2018

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til, at der har været diplomatiske forbindelser mellem EU og Kina siden den 6. maj 1975,

–  der henviser til det strategiske partnerskab mellem EU og Kina, der blev indledt i 2003,

–  der henviser til det primære retlige grundlag for forbindelserne med Kina, nemlig aftalen om handelsmæssigt og økonomisk samarbejde mellem EØF og Kina(1), der blev undertegnet i maj 1985, og som dækker de økonomiske og handelsmæssige forbindelser og samarbejdsprogrammet mellem EU og Kina,

–  der henviser til den strategiske EU-Kina-samarbejdsdagsorden 2020, der blev vedtaget den 21. november 2013,

–  der henviser til den strukturerede politiske dialog mellem EU og Kina, der formelt blev indledt i 1994, og til den strategiske dialog på højt plan om strategiske og udenrigspolitiske spørgsmål, der blev indledt i 2010, navnlig den 5. strategiske og 7. dialog på højt plan mellem EU og Kina, der blev afholdt i Beijing henholdsvis den 6. maj 2015 og den 19. april 2017,

–  der henviser til forhandlingerne om en ny partnerskabs- og samarbejdsaftale, som påbegyndtes i 2007,

–  der henviser til forhandlingerne om en bilateral investeringsaftale, der blev indledt i januar 2014,

–  der henviser til det 19. topmøde mellem EU og Kina i Bruxelles den 1. og 2. juni 2017,

–  der henviser til den fælles meddelelse fra Kommissionen og den højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik af 22. juni 2016 med titlen "Byggesten til en ny EU-strategi for forbindelserne med Kina" (JOIN(2016)0030),

–  der henviser til Rådets konklusioner af 18. juli 2016 om en EU-strategi for Kina,

–  der henviser til den fælles rapport af 24. april 2018 fra Kommissionen og Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik om "Det Særlige Administrative Område Hongkong", Årsrapport for 2017 "(JOIN(2018)0007),

–  der henviser til Rådets retningslinjer af 15. juni 2012 vedrørende EU's udenrigs- og sikkerhedspolitik i Østasien,

–  der henviser til den kinesiske Nationale Folkekongres' stående udvalgs vedtagelse af den nye lov om national sikkerhed den 1. juli 2015,

–  der henviser til hvidbogen om Kinas militære strategi af 26. maj 2015,

–  der henviser til dialogen mellem EU og Kina om menneskerettighederne, der blev lanceret i 1995, og til den 35. runde i Bruxelles den 22. og 23. juni 2017,

–  der henviser til de mere end 60 sektordialoger mellem EU og Kina,

–  der henviser til den i februar 2012 iværksatte mellemfolkelige dialog på højt plan mellem EU og Kina, som omfatter alle fælles initiativer mellem EU og Kina på dette område,

–  der henviser til aftalen om videnskabeligt og teknologisk samarbejde mellem Det Europæiske Fællesskab og Kina, som trådte i kraft i 2000(2), og til aftalen om videnskabeligt og teknologisk partnerskab, der blev undertegnet den 20. maj 2009,

–  der henviser til FN's rammekonvention om klimaændringer (UNFCCC) og klimaaftalen fra Paris, som trådte i kraft den 4. november 2016,

–  der henviser til den energidialog mellem Det Europæiske Fællesskab og Kina,

–  der henviser til rundbordsmøderne mellem EU og Kina,

–  der henviser til Kinas kommunistiske partis 19. nationale kongres, der fandt sted den 18.-24. november 2017,

–  der henviser til den miljøafgiftslov, som Den Nationale Folkekongres bekendtgjorde i december 2016, og som trådte i kraft den 1. januar 2018,

–  der henviser til, at Den Internationale Organisation for Migration har anført, at miljøfaktorer har indvirkning på de nationale og internationale migrationsstrømme, eftersom folk forlader steder med barske eller forringede vilkår som følge af de stadig hurtigere klimaændringer(3);

–  der henviser til turismeåret EU-Kina 2018, der blev lanceret den 19. januar 2018 i Venedig,

–  der henviser til rapporten om arbejdsvilkår af 30. januar 2018 fra foreningen af udenrigskorrespondenter i Kina (FCCC) med titlen "Access Denied – Surveillance, harassment and intimidation as reporting conditions in China deteriorate",

–  der henviser til punkt 4 i EU's erklæring, der blev udarbejdet på den 37. samling i FN's Menneskerettighedsråd den 13. marts 2018 med titlen "Human rights situation that requires the Council’s attention",

–  der henviser til det 41. interparlamentariske møde mellem EP og Kina, som fandt sted i maj 2018 i Beijing,

–  der henviser til sine beslutninger om Kina, navnlig beslutningerne af 2. februar 2012 om EU's eksterne politik over for BRICS-landene og andre nye stormagter: målsætninger og strategier(4), af 23. maj 2012 om EU og Kina: handelmæssig uligevægt(5), af 14. marts 2013 om atomtrusler og menneskerettighedssituationen i Den Demokratiske Folkerepublik Korea(6), af 5. februar 2014 om en ramme for klima- og energipolitikkerne frem til 2030(7), af 17. april 2014 om situationen i Nordkorea(8), af 21. januar 2016 om Nordkorea(9) og af 13. december 2017 om årsrapport om gennemførelsen af den fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik(10),

–  der henviser til sine beslutninger af 7. september 2006 om forbindelserne mellem EU og Kina(11), af 5. februar 2009 om handelsmæssige og økonomiske forbindelser med Kina(12), af 14. marts 2013 om forbindelserne mellem EU og Kina(13), af 9. oktober 2013 om forhandlinger mellem EU og Kina om en bilateral investeringsaftale(14) og om handelsforbindelserne mellem EU og Taiwan(15), og af 16. december 2015 om forbindelserne mellem EU og Kina(16), og til sin henstilling af 13. december 2017 til Rådet, Kommissionen og næstformanden for Kommissionen/Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik om Hongkong, 20 år efter overdragelsen(17),

–  der henviser til sin beslutning på menneskerettighedsområdet af 27. oktober 2011 om Tibet, især om nonners og munkes selvafbrænding(18), og af 14. juni 2012 om menneskerettighedssituationen i Tibet(19), af 12. december 2013 om organhøst i Kina(20), af 15. december 2016 om tilfældet med det tibetanske buddhistakademi Larung Gar og med Ilham Tohti(21), af 16. marts 2017 om EU's prioriteter for samlingerne i FN's Menneskerettighedsråd i 2017(22), af 6. juli 2017 om sagerne vedrørende nobelprismodtageren Liu Xiaobo og Lee Ming-che(23) og af 18. januar 2018 om sagerne vedrørende menneskerettighedsaktivisterne Wu Gan, Xie Yang, Lee Ming-che, Tashi Wangchuk og den tibetanske munk Choekyi(24),

–  der henviser til den våbenembargo, som EU indførte efter urolighederne på Tiananmen-pladsen i juni 1989, og som Parlamentet støttede i sin beslutning af 2. februar 2006 om årsrapporten fra Rådet til Europa-Parlamentet om de vigtigste aspekter og de principielle valg inden for FUSP(25),

–  der henviser til de ni forhandlingsrunder, der fandt sted fra 2002 til 2010 mellem højtstående repræsentanter for den kinesiske regering og Dalai Lama, til Kinas hvidbog om Tibet med titlen "Tibet's Path of Development Is Driven by an Irresistible Historical Tide", som blev offentliggjort af det kinesiske statsråds informationskontor den 15. april 2015, og til memorandummet af 2008 og notatet om ægte autonomi fra 2009, som begge blev fremlagt af repræsentanterne for den 14. Dalai Lama,

–  der henviser til forretningsordenens artikel 52,

–  der henviser til betænkning fra Udenrigsudvalget og udtalelser fra Udvalget om International Handel og Udvalget om Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed (A8‑0252/2018),

A.  der henviser til, at der på det 19. topmøde mellem EU og Kina i 2017 udvikledes et bilateralt strategisk partnerskab, som har global indvirkning, og blev understreget fælles tilsagn om at imødegå globale udfordringer, fælles sikkerhedstrusler og fremme multilateralisme; der henviser til, at der findes mange områder, hvor et konstruktivt samarbejde kan føre til gensidige fordele, herunder i internationale fora som FN og G20; der henviser til, at EU og Kina har bekræftet deres hensigt om at intensivere samarbejdet om gennemførelsen af Parisaftalen fra 2015 om bekæmpelse af klimaændringer, reduktion af fossile brændstoffer, fremme af ren energi og reduktion af forurening; der henviser til, at der er behov for yderligere samarbejde og koordinering mellem de to sider i denne sektor, herunder inden for forskning og udveksling af bedste praksis; der henviser til, at Kina har indført et CO2-handelssystem baseret på EU's emissionshandelssystem; der henviser til, at EU's vision for multilateral forvaltning omfatter et regelbaseret system baseret på universelle værdier som demokrati, menneskerettigheder, retsstatsprincippet, gennemsigtighed og ansvarlighed; der henviser til, at det i den aktuelle geopolitiske sammenhæng er vigtigere end nogensinde at fremme multilateralisme og et regelbaseret system; der henviser til, at EU forventer, at forholdet til Kina er til gensidig gavn i såvel politisk som økonomisk henseende; der henviser til, at det forventer, at Kina påtager sig et ansvar i tråd med sin globale indvirkning og støtter den regelbaserede verdensorden, som også kommer det til gode;

B.  der henviser til, at samarbejdet mellem EU og Kina om udenrigspolitik, sikkerhed og forsvar samt kampen mod terror er utroligt vigtigt; der henviser til, at samarbejdet mellem de to parter var vigtigt for at sikre indgåelsen af atomaftalen med Iran; der henviser til, at Kinas holdning spillede en central rolle for skabelsen af forhandlingsmuligheder i krisen med Nordkorea;

C.  der henviser til, at den kinesiske ledelse lidt efter lidt og stort set ubemærket i Europa hurtigt og systematisk har styrket bestræbelserne på at omsætte sin økonomiske betydning til politisk indflydelse, navnlig gennem strategiske investeringer i infrastruktur og nye transportforbindelser og strategisk kommunikation rettet mod påvirkning af de europæiske politiske og økonomiske beslutningstagere, medierne, universiteter og akademiske forlag og den brede offentlighed for at forme opfattelsen af Kina og give et positivt billede af landet ved at opbygge "netværk" af europæiske støtteorganisationer og -personer på tværs af samfund; der henviser til, at Kinas overvågning af det store antal kinesiske studerende, der i dag læser i Europa, vækker bekymring, og det samme gælder landets forsøg på at kontrollere kinesiske flygtninge i Europa;

D.  der henviser til, at 16+1-formatet mellem Kina på den ene side og de 11 central- og østeuropæiske lande og fem Balkanlande på den anden side blev oprettet i 2012 i kølvandet på den finansielle krise og som en del af kinesisk subregionalt diplomati for at udvikle store infrastrukturprojekter og styrke det økonomiske samarbejde og handelssamarbejdet; der henviser til, at planlagte kinesiske investeringer og finansieringsydelser i disse lande er betydelige, men ikke så omfattende som EU's investeringer og engagement; der henviser til, at de europæiske lande, der deltager i dette format, bør overveje at lægge større vægt på at understøtte, at EU taler med én stemme i sine forbindelser med Kina;

E.  der henviser til, at Kina er det hurtigst voksende marked for fødevarer fra EU;

F.  der henviser til, at Kinas "ét bælte, én vej"-initiativ, herunder Kinas politik for Arktis. er det mest ambitiøse udenrigspolitiske initiativ, som landet nogensinde har vedtaget, og omfatter geopolitiske og sikkerhedsrelaterede dimensioner og derfor er mere vidtrækkende end de påståede økonomiske og handelspolitiske mål; der henviser til, at "ét bælte, én vej"-initiativet blev yderligere styrket gennem etableringen af Den Asiatiske Infrastrukturinvesteringsbank (AIIB) i 2015; der henviser til, at EU insisterer på en multilateral forvaltningsstruktur og på en gennemførelse uden forskelsbehandling; der henviser til, at den europæiske side ønsker at garantere, at alle konnektivitetsprojekter under "ét bælte, én vej"-initiativet vil overholde forpligtelserne i Parisaftalen samt sikre overholdelsen af andre internationale standarder på miljøområdet samt på arbejdsmarkedsområdet og det sociale område og indfødte befolkningers rettigheder; der henviser til, at de kinesiske infrastrukturprojekter risikerer at skabe stor gæld for de europæiske regeringer til kinesiske statsejede banker, der tilbyder lån på uigennemsigtige vilkår og skaber få job i Europa; der henviser til, at nogle infrastrukturprojekter inden for "ét bælte, én vej"-initiativet allerede har givet regeringer i tredjelande en uforholdsmæssigt stor gæld; der henviser til, at broderparten af alle kontrakter i forbindelse med "ét bælte, én vej"-initiativet hidtil er tildelt kinesiske virksomheder; der henviser til, at Kina anvender nogle af sine industristandarder på en diskriminerende måde i projekter i forbindelse med "ét bælte, én vej"-initiativet; der henviser til, at projekter i forbindelse med "ét bælte, én vej"-initiativet ikke må tildeles ved en uigennemsigtig udbudsprocedure; der henviser til, at Kina i forbindelse med "ét bælte, én vej"-initiativet benytter en række forskellige kanaler; der henviser til, at 27 nationale EU-ambassadører i Beijing har udarbejdet en rapport, der indeholder skarp kritik af "ét bælte, én vej"-initiativet og beskylder det for at have til formål at hæmme frihandel og sikre kinesiske virksomheder en fordel; der henviser til, at "ét bælte, én vej"-initiativet savner enhver form for beskyttelse af menneskerettigheder;

G.  der henviser til, at Kinas diplomati i stadig større grad har udviklet sig til en stærkere aktør fra den 19. partikongres og dette års Nationale Folkekongres (NPC) med mindst fem højtstående embedsmænd med ansvar for landets udenrigspolitik og en væsentlig styrkelse af udenrigsministeriets budget; der henviser til, at en nyoprettet statslig styrelse for internationalt udviklingssamarbejde bliver ansvarlig for koordineringen af Kinas voksende budget for udenlandsk bistand;

H.  der henviser til, at Kina i 1980'erne indførte begrænsninger på embedsperioder som reaktion på kulturrevolutionens overmål; der henviser til, at NPC den 11. marts 2018 næsten enstemmigt stemte for at ophæve grænsen på to på hinanden følgende mandatperioder for posterne som formand og næstformand for Folkerepublikken Kina;

I.  der henviser til, at den kinesiske topledelse ganske vist hævder, at man ikke griber ind i andre landes indre anliggender, men alligevel regelmæssigt sætter spørgsmålstegn ved vestlige landes politiske system i sine officielle meddelelser;

J.  der henviser til, at NPC den 11. marts 2018 vedtog oprettelsen af en national tilsynskommission, et nyt partikontrolleret organ der har til formål at institutionalisere og udvide kontrollen med alle embedsmænd i Kina, som et statsligt organ inden for rammerne af Kinas forfatning;

K.  der henviser til, at det kinesiske statsråd i 2014 bebudede detaljerede planer om at skabe et socialt meritoverførselssystem med det formål at belønne adfærd, som partiet betragter som finansielt, økonomisk og socialpolitisk ansvarlig, og samtidig sanktionere manglende overholdelse af sine politikker; der henviser til, at projektet med social kreditvurdering sandsynligvis også vil få konsekvenser for udlændinge, der bor og arbejder i Kina, herunder EU-borgere, og få konsekvenser for EU's og andre udenlandske virksomheder, der er aktive i landet;

L.  der henviser til, at det står klart, at i nogle regioner i Kina vil livsgrundlaget for befolkningen i landdistrikterne blive forværret på grund af ændringer i temperatur og nedbør og andre ekstreme klimaforhold; der henviser til, at planlægning af flytninger er blevet en effektiv tilpasningspolitisk foranstaltning for at mindske klimaskabt sårbarhed og fattigdom(26);

M.  der henviser til, at menneskerettighedssituationen i Kina er blevet stadig værre, idet regeringen har optrappet sin fjendtlighed over for fredelige systemkritikere, ytringsfrihed og religionsfrihed samt retsstatsprincippet; der henviser til, at aktivister fra civilsamfundet og menneskerettighedsaktivister fængsles, retsforfølges og dømmes på grundlag af vage anklager som "undergravelse af statsmagten" og "fremprovokering af skærmydsler og uro" og ofte tilbageholdes uden mulighed for kontakt udadtil og på hemmelige placeringer uden adgang til lægehjælp eller advokatbistand; der henviser til, at tilbageholdte menneskerettighedsaktivister undertiden tilbageholdes i "husarrest på en nærmere bestemt placering", en metode, som bruges til at afskære de fængslede fra kontakt, og hvor der ofte meldes om tortur og mishandling; der henviser til, at Kina fortsat nægter ytringsfrihed og frihed til at informere, og at et stort antal journalister, bloggere og uafhængige stemmer er blevet fængslet; der henviser til, at EU i sin strategiramme om menneskerettigheder og demokrati har givet tilsagn om, at EU vil fremme menneskerettigheder, demokrati og retsstatsprincippet "på alle områder af sin optræden udadtil uden undtagelse", og at EU "vil sætte menneskerettighederne i centrum for sit forhold til alle tredjelande, herunder dets strategiske partnere"; der henviser til, at topmøderne mellem EU og Kina skal bruges til at skabe konkrete resultater inden for menneskerettigheder, navnlig løsladelsen af fængslede menneskerettighedsforkæmpere, advokater og aktivister;

N.  der henviser til, at de kinesiske myndigheder undertiden har forhindret EU-diplomater i at overvære retssager eller besøge menneskerettighedsaktivister, et arbejde, der er i overensstemmelse med EU's retningslinjer for menneskerettighedsaktivister;

O.  der henviser til, at Kina har oprettet omfattende statslig arkitektur af digital overvågning, der strækker sig fra foregribende kontrol til vilkårlig indsamling af biometriske data i et miljø, der er ribbet for privatlivsrettigheder;

P.  der henviser til, at den kinesiske regering har vedtaget en række nye love, navnlig om statens sikkerhed, der blev vedtaget den 1. juli 2015, om terrorbekæmpelse, om cybersikkerhed og om udenlandske NGO'er, som stempler offentlig aktivisme og fredelig kritik af regeringen som trusler mod statens sikkerhed, udbygger censuren over for, overvågningen af og kontrollen med personer og sociale grupper og afskrækker personer, der kæmper for menneskerettighederne;

Q.  der henviser til, at loven om forvaltning af udenlandske NGO'er, der trådte i kraft den 1. januar 2017, udgør en af de største udfordringer for internationale NGO'er, fordi denne lov regulerer alle aktiviteter i Kina, der finansieres af internationale NGO'er, og at det især er provinsernes sikkerhedsansvarlige, der har ansvaret for at gennemføre loven om forvaltning af udenlandske NGO'er;

R.  der henviser til, at de nye bestemmelser om religiøse anliggender, der trådte i kraft den 1. februar 2018, er mere restriktive over for religiøse grupper og aktiviteter og tvinger dem til at knytte sig dem mere tæt til partiets politik; der henviser til, at de nye bestemmelser truer personer med tilknytning til religiøse samfund, som ikke har nogen lovlig status i landet, og pålægger bødestraf for udlandsrejser, som disse personer foretager som led i en religiøs uddannelse i bred forstand, og endda pilgrimsrejser med en bøde, der er mange gange større end den gældende mindsteløn; der henviser til, at religions- og samvittighedsfrihed har nået et nyt lavpunkt siden begyndelsen af de økonomiske reformer og åbningen af Kina i slutningen af 1970'erne; der henviser til, at kristne står over for stigende undertrykkelse i Kina, idet både hemmelige kirker og kirker med statslig godkendelse rammes af chikane og fængsling af troende, nedrivning af kirker og overgreb på kristne menigheder;

S.  der henviser til, at situationen i Xinjiang, hvor der bor 10 millioner muslimske uygurer og etniske kasakhere, er blevet hastigt forværret, især siden præsident Xi kom til magten, eftersom den absolutte kontrol med Xinjiang er blevet gjort til en topprioritet, både på grund af periodiske terrorangreb begået af uygurer i Xinjiang, eller som påstås af have forbindelse til Xinjiang, og den strategiske placering af Den Selvstyrende Uyguriske Region Xinjiang for "ét bælte, én vej"-initiativet; der henviser til, at der er etableret et udenretligt fængslingsprogram, hvor titusinder af personer tilbageholdes og tvinges til at modtage politisk "genopdragelse", samt udviklet et avanceret netværk af invasiv digital overvågning, der anvender ansigtsgenkendelsesteknologi og dataindsamling, masseindsættelse af politi og skrappe restriktioner på religiøs praksis samt uygurernes sprog og skikke;

T.  der henviser til, at situationen i Tibet er blevet forværret i løbet af de seneste år trods den økonomiske vækst og infrastrukturudviklingen, idet den kinesiske regering har begrænset en lang række menneskerettigheder under påskud af sikkerheds- og stabilitetshensyn og har udført ubarmhjertige angreb mod den tibetanske identitet og kultur; der henviser til, at overvågnings- og kontrolforanstaltningerne er blevet skærpet inden for de seneste par år, og det samme gælder vilkårlige arrestationer samt tortur og mishandling; der henviser til, at den kinesiske regering har skabt en situation i Tibet, hvor der ikke findes nogen grænser for statens myndighed, hvor frygten er fremherskende, og hvor alle aspekter af det offentlige liv og privatlivet holdes i stramme tøjler og reguleres stramt; der henviser til, at ethvert udtryk for ikkevoldelig utilfredshed eller kritik af statens politikker med hensyn til etniske eller religiøse mindretal kan betragtes som "splidskabende" og derfor kriminaliseres; der henviser til, at adgangen til den autonome region Tibet i dag er mere begrænset end nogensinde for udlændinge, herunder EU-borgere, især for journalister og diplomater og andre uafhængige observatører, og endnu vanskeligere for EU-borgere af tibetansk baggrund; der henviser til, at der ikke er sket fremskridt med hensyn til at finde en løsning på den tibetanske krise i de seneste år, eftersom den sidste fredsforhandlingsrunde fandt sted i 2010; der henviser til, at forværringen i den humanitære situation i Tibet har ført til et stigende antal tilfælde af selvafbrændinger, så det samlede tal siden 2009 nu er 156;

U.  der henviser til, at Folkerepublikken Kinas Statsråd den 10. juni 2014 udsendte en hvidbog om praksis med hensyn til "ét land, to systemer"-politikken i Hongkong og understregede, at selvstyret i Det Særlige Administrative Område Hongkong i sidste instans er underlagt den kinesiske regerings godkendelse; der henviser til, at befolkningen i Hongkong i årenes løb har været vidne til massedemonstrationer til fordel for demokrati, mediefrihed og fuldstændig gennemførelse af grundloven; der henviser til, at Hongkongs traditionelt åbne samfund har banet vejen for udviklingen af et ægte og uafhængigt civilsamfund, der deltager aktivt og konstruktivt i det offentlige liv i Det Særlige Administrative Område Hongkong;

V.  der henviser til, at de modstridende politiske udviklinger i Folkerepublikken Kina og Taiwan med et stadig mere autoritært og nationalistisk etpartistyre på den ene side og på den anden side et demokratisk flerpartisystem øger risikoen for en eskalering af forbindelserne hen over Taiwanstrædet; der henviser til, at EU holder fast i sin "ét Kina"-politik vedrørende Taiwan og støtter "ét land, to systemer"-politikken vedrørende Hongkong;

W.  der henviser til, at Kina og Sammenslutningen af Sydøstasiatiske Nationer (ASEAN) efter mere end tre års samtaler i august 2017 blev enige om en ramme på en enkelt side som grundlag for fremtidige drøftelser om en adfærdskodeks for alle parter i Det Sydkinesiske Hav; der henviser til, at Kinas anfægtede territorialkrav stort set er blevet opgivet på Spratlyøerne, men fortsatte sidste år på Paracelsøerne længere mod nord;

X.  der henviser til, at Kina også er ved at blive en mere aktiv og betydningsfuld ekstern aktør i Mellemøsten på grund af landets åbenlyse økonomiske, sikkerhedsmæssige og geopolitiske interesser;

Y.  der henviser til, at Kina i stigende grad yder officiel udviklingsbistand og fremstår som en vigtig aktør inden for udviklingspolitikken, hvilket giver udviklingspolitikken et meget tiltrængt skub, men samtidig skaber bekymring vedrørende det lokale ejerskab til projekterne;

Z.  der henviser til, at Kinas tilstedeværelse og investeringer i Afrika er vokset kraftigt, og at dette har ført til udnyttelse af naturressourcer, ofte uden samråd med de lokale befolkninger;

1.  gentager, at det omfattende strategiske partnerskab mellem EU og Kina er et af de vigtigste partnerskaber for EU, og at der stadig er langt mere potentiale til at uddybe dette forhold og til yderligere samarbejde på den internationale scene; understreger betydningen af at styrke samarbejde og koordinering inden for global styring og internationale organisationer, navnlig på FN- og G20-niveau; understreger, at i en kompleks, globaliseret og multipolar verden, hvor Kina er blevet en betydelig økonomisk aktør, må EU opretholde en konstruktiv dialog og et konstruktivt samarbejde og fremme alle nødvendige reformer på områder af fælles interesse; minder Kina om de internationale forpligtelser og ansvar med hensyn til at bidrage til at skabe fred og global sikkerhed, som påhviler Kina som et permanent medlem af FN's Sikkerhedsråd;

2.  minder om, at det omfattende strategiske partnerskab mellem EU og Kina er baseret på et fælles engagement i åbenhed og samarbejde som led i et regelbaseret internationalt system; understreger, at begge sider forpligtede sig til at indføre et gennemsigtigt, retfærdigt og ligeligt system for global styring, hvor man i fællesskab har ansvaret for at fremme fred, fremgang og bæredygtig udvikling; minder om, at EU's engagement med Kina bør være principbaseret, praktisk og pragmatisk, idet man forbliver tro over for sine interesser og værdier; er bekymret over, at Kinas voksende globale økonomiske og politisk betydning gennem det seneste årti har sat det fælles engagement, der er kernen i forbindelserne mellem EU og Kina, på en prøve; understreger Kinas ansvar som verdensmagt og opfordrer myndighederne i Kina til under alle omstændigheder at sikre respekt for folkeretten, demokrati, menneskerettighederne og de grundlæggende frihedsrettigheder i overensstemmelse med FN's pagt og verdenserklæringen om menneskerettigheder samt andre internationale instrumenter, som er undertegnet eller ratificeret af Kina; opfordrer Rådet, EU-Udenrigstjenesten og Kommissionen til at sikre, at samarbejdet mellem EU og Kina tager udgangspunkt i retsstatsprincippet, de universelle menneskerettigheder, de internationale menneskerettighedsforpligtelser, som begge sider har indgået, og forpligtelsen til at arbejde hen imod indførelsen af den højeste standard for beskyttelse af menneskerettigheder; understreger, at gensidighed, ensartede regler og retfærdig konkurrence inden for alle samarbejdsområder skal styrkes;

3.  understreger, at håndteringen af globale udfordringer såsom sikkerhed, afrustning, ikkespredning af våben, terrorbekæmpelse og cyberspace, samarbejde om fred, klimaforandringer, energi, have og ressourceeffektivitet, skovfældning, ulovlig handel med vilde dyr, migration, global sundhed, udvikling og bekæmpelse af ødelæggelse af kulturarven og plyndring og ulovlig handel med antikviteter alt sammen kræver et reelt partnerskab mellem EU og Kina; opfordrer indtrængende til, at EU udnytter Kinas engagement til at løse globale problemer som klimaforandringer og yderligere udvider det vellykkede samarbejde om fredsbevarende operationer med Kina som en af de største bidragydere til FN-budgettet og som et land, der stiller stadig flere tropper til rådighed for FN's fredsbevarende operationer, til andre områder af fælles interesse, samtidig med at man fremmer multilateralisme og global styring baseret på respekt for folkeretten, herunder humanitær folkeret og menneskerettighedslovgivning; glæder sig i denne forbindelse over det vellykkede samarbejde om bekæmpelse af pirater i Adenbugten siden 2011; opfordrer EU og medlemsstaterne til proaktivt at fremme EU's økonomiske og politiske interesser og til at forsvare EU's værdier og principper; understreger, at multilateralisme er en af EU's centrale værdier i forbindelse med global styring, og at denne skal sikres aktivt i forholdet til Kina;

4.  bemærker, at den højtstående repræsentants og Kommissionens fælles meddelelse "Byggesten til en ny EU-strategi for forbindelserne med Kina" sammen med Rådets konklusioner af 18. juli 2016 udgør politikrammen for EU's forbindelser med Kina i de kommende år;

5.  understreger, at Rådet har konkluderet, at medlemsstaterne, den højtstående repræsentant og Kommissionen i deres forbindelser med Kina skal samarbejde om at sikre konsekvens i forhold til EU-retten og EU's regler og politikker, og at det samlede resultat skal gavne EU som helhed;

6.  minder om, at mens Kina fortsat vokser og integrerer sig i den globale økonomi gennem sin "udadvendte" politik, som blev annonceret i 2001, søger landet også at øge sin adgang til det europæiske marked med kinesiske varer og tjenester og til teknologi og knowhow for at understøtte planer som "Made in China 2025" og at styrke sin politiske og diplomatiske indflydelse i Europa; understreger, at disse ambitioner navnlig er blevet intensiveret i kølvandet på den globale finanskrise i 2008, der skabte en ny dynamik i forholdet mellem EU og Kina;

7.  opfordrer de medlemsstater, der deltager i 16+1-formatet, til at sikre, at deres deltagelse i dette format giver EU mulighed for at tale med én stemme i forbindelserne med Kina; opfordrer medlemsstaterne til at foretage en solid analyse og kontrol af foreslåede infrastrukturprojekter, der involverer alle interessenter, og sørge for ikke at gå på kompromis med nationale og europæiske interesser for kortsigtet finansiel støtte og langsigtede forpligtelser til kinesisk involvering i strategiske infrastrukturprojekter og potentielt større politisk indflydelse, hvilket ville undergrave EU's fælles holdninger vedrørende Kina; er opmærksom på Kinas voksende indflydelse på infrastrukturen og markederne i EU's ansøgerlande; understreger nødvendigheden af et gennemsigtigt format ved at indbyde EU-institutionerne til dets møder og holde dem fuldt underrettet om dets aktiviteter for at sikre, at de relevante aspekter er i overensstemmelse med EU's politik og lovgivning og give alle parter gensidige fordele og muligheder;

8.  bemærker Kinas interesse i strategiske infrastrukturinvesteringer i Europa; konkluderer, at den kinesiske regering bruger "ét bælte, én vej"-initiativet som et meget effektivt narrativ for elementer af sin udenrigspolitik, og at EU's offentlige diplomatiske indsats skal styrkes i lyset af denne udvikling; støtter opfordringen til Kina om at overholde princippet om gennemsigtighed ved offentlige udbud samt miljømæssige og sociale og arbejdsmarkedsmæssige standarder; opfordrer alle EU's medlemsstater til at støtte EU's officielle diplomatiske svar; foreslår, at data vedrørende kinesiske investeringer i infrastruktur i EU's medlemsstater og lande, der er i gang med tiltrædelsesforhandlinger med EU, deles med EU-institutionerne og andre medlemsstater; minder om, at disse investeringer er led i en overordnet strategi med henblik på, at kinesiske statsejede eller -finansierede selskaber skal tage kontrol over bankvæsenet og energisektoren samt andre forsyningskæder; understreger seks overordnede udfordringer ved "ét bælte, én vej"-initiativet: en multilateral tilgang til styring af "ét bælte, én vej"-initiativet, meget begrænset brug af lokal arbejdskraft, yderst begrænset inddragelse af kontrahenter fra modtagerlande og tredjelande —omkring 86 procent af projekterne inden for "ét bælte, én vej"-initiativet omfatter kinesiske kontrahenter, byggematerialer og udstyr importeret fra Kina, manglende gennemsigtighed af udbud og den potentielle brug af kinesiske standarder i stedet for internationale standarder; insisterer på, at "ét bælte, én vej"-initiativet skal omfatte sikring af menneskerettighederne, og mener, at det er af allerstørste betydning at udvikle synergier og projekter i fuld åbenhed og under inddragelse af alle berørte parter og i overensstemmelse med EU-lovgivningen og samtidig supplere EU's politikker og projekter for at skabe fordele for alle lande langs de planlagte ruter; understreger oprettelsen af konnektivitetsplatformen for EU og Kina, der fremmer samarbejde om transportinfrastruktur over hele det eurasiske kontinent; bemærker med tilfredshed, at man har identificeret adskillige infrastrukturprojekter, og understreger, at der bør gennemføres projekter i henhold til nøgleprincipper som fremme af økonomisk, socialt og miljømæssigt bæredygtige projekter, geografisk balance, ens regler for investorer og projektudviklere samt gennemsigtighed;

9.  ser positivt på, at EU's politik over for Kina er en del af en velafbalanceret tilgang til Asien-Stillehavsområdet, der fuldt ud udnytter og tager hensyn til EU's nære forbindelser med partnere som f.eks. USA, Japan, Sydkorea, ASEAN-landene, Australien og New Zealand;

10.  understreger, at samarbejdet mellem EU og Kina bør være mere orienteret mod befolkningerne og sikre flere reelle fordele for borgerne med henblik på at opbygge gensidig tillid og forståelse; opfordrer EU og Kina til at leve op til løfterne fra den fjerde mellemfolkelige dialog mellem EU og Kina i 2017 og til at fremme et større samspil mellem befolkningerne, f.eks. ved at intensivere det kulturelle samarbejde inden for almen og faglig uddannelse, ungdom og ligestilling samt fælles initiativer inden for rammerne af udveksling fra folk til folk;

11.  henleder opmærksomheden på behovet for øget støtte til studerende og akademikere fra Kina, der opholder sig i Europa, så de er mindre sårbare over for pres fra kinesiske myndigheder, der søger at få dem til at overvåge hinanden og blive redskaber for den kinesiske stat, og på betydningen af at kigge nøje på Kinas finansiering af akademiske institutioner over hele Europa;

12.  glæder sig over resultatet af den fjerde mellemfolkelige dialog på højt plan mellem EU og Kina, der fandt sted den 13.-14. november 2017 i Shanghai; understreger, at den mellemfolkelige dialog på højt plan skal bidrage til at skabe gensidig tillid og konsolidere den interkulturelle forståelse mellem EU og Kina;

13.  glæder sig over turismeåret EU-Kina 2018; fremhæver, at ud over den økonomiske betydning er dette et glimrende eksempel på EU's kulturdiplomati inden for rammerne af det strategiske partnerskab mellem EU og Kina samt en metode til at udvikle en bedre forståelse mellem de europæiske og de kinesiske folk; understreger, at EU-Kina turismeåret 2018 falder sammen med det europæiske år for kulturarv, og at et stigende antal kinesiske turister sætter stor pris på Europas kulturrigdom;

14.  opfordrer EU's medlemsstater til hurtigt og beslutsomt at intensivere samarbejdet og enigheden om deres politikker over for Kina, herunder i FN-fora, i lyset af at EU for første gang nogensinde ikke formåede at fremsætte en fælles udtalelse om menneskerettighedssituationen i Kina på FN's Råd for menneskerettigheder i Genève i juni 2017; og opfordrer kraftigt til at udnytte Europas meget stærkere fælles forhandlingsposition med Kina, og til, at Europa forsvarer sine demokratier med henblik på bedre at imødegå Kinas systematiske bestræbelser på at påvirke sine politikere og civilsamfundet med henblik på at danne en opinion, der bedre gavner for Kinas strategiske interesser; opfordrer i denne forbindelse de større medlemsstater til at udnytte deres politiske og økonomiske pondus over for Kina til at fremme EU's interesser; er bekymret over, at Kina også forsøger på at påvirke uddannelsesinstitutioner og akademiske institutioner og deres læseplaner; foreslår, at EU og medlemsstaterne fremmer europæiske tænketanke af høj kvalitet vedrørende Kina for at sikre tilgængeligheden af uafhængig ekspertrådgivning til strategiske retningslinjer og beslutningstagning;

15.  understreger, at fremme af menneskerettigheder og retsstaten fortsat skal have en central placering i EU's samarbejde med Kina; fordømmer på det kraftigste den fortsatte chikane mod samt de vilkårlige anholdelser og forfølgelsen af menneskerettighedsforkæmpere, advokater, journalister, bloggere, akademikere og arbejdsretsforkæmpere uden ordentlig rettergang, herunder udenlandske statsborgere både i selve Kina og i udlandet; understreger, at et levende civilsamfund og menneskerettighedsforkæmperes arbejde er nøglen til et åbent og fremgangsrigt samfund; understreger betydningen af, at EU handler resolut for at fremme fuld respekt for menneskerettigheder i forbindelse med sit forhold til Kina, idet man fokuserer både på umiddelbare resultater. f.eks. at sætte en stopper for den statslige undertrykkelse af menneskerettighedsforkæmpere, civilsamfundsaktører og systemkritikere, at standse al juridisk chikane og intimidering af dem, øjeblikkeligt og betingelsesløst at løslade alle politiske fanger, herunder EU-borgere, og mål på mellemlang og lang sigt, såsom juridiske og politiske reformer i henhold til den internationale menneskerettighedslovgivning, og at udvikle, gennemføre og løbende tilpasse en strategi for at bevare synligheden af EU-foranstaltninger vedrørende menneskerettigheder i Kina, inklusive en strategi for offentlig kommunikation; insisterer på, at diplomater fra EU og medlemsstaterne ikke må forhindres eller bremses i at gennemføre EU's retningslinjer for menneskerettighedsforkæmpere; giver tilsagn om, at EU skal prioritere beskyttelse af og støtte til udsatte menneskerettighedsforkæmpere;

16.  opfordrer EU og medlemsstaterne til at forfølge en mere ambitiøs, forenet og gennemsigtig politik vedrørende menneskerettigheder i Kina og til i vid udstrækning at høre og samarbejde med civilsamfundet, navnlig forud for møder på højt plan og menneskerettighedsdialoger; understreger, at EU ved den 35. dialogrunde om menneskerettigheder mellem EU og Kina fremhævede den forværrede situation med hensyn til borgerlige og politiske rettigheder i Kina, herunder begrænsninger på ytringsfriheden; opfordrer Kina til at afhjælpe de problemer, der blev taget op ved dialogen om menneskerettigheder, opfylde sine internationale forpligtelser og respektere sin egen forfatningsmæssige forpligtelse til at bevare retsstaten; insisterer på at opretholde en regelmæssig og resultatorienteret dialog på højt niveau om menneskerettigheder; er bekymret over, at menneskerettighedsdialogerne med Kina aldrig har været offentlige og aldrig har være åbne for uafhængige grupper fra Kina; opfordrer EU til at opstille tydelige benchmarks for fremskridt, sikre større gennemsigtighed og inddrage uafhængige kinesiske stemmer i diskussionen; opfordrer EU og dets medlemsstater til at offentliggøre, indsamle og bekæmpe alle former for chikane (forsinket eller nægtet udstedelse af visa/adgang til visa uden begrundelse og pres fra de kinesiske myndigheders side under ansøgningsproceduren i form af "interviews" med kinesiske samtalepartnere, der ikke ønsker at identificere sig) mod akademikere, journalister eller medlemmer af civilsamfundsorganisationer;

17.  er alvorligt bekymret over resultaterne af FCCC's rapport fra 2017, hvoraf det fremgår, at den kinesiske regering har intensiveret sine forsøg på at nægte eller begrænse adgangen for udenlandske journalister til store dele af landet og samtidig i højere grad anvender visumfornyelsesprocessen til at lægge pres på uønskede korrespondenter og nyhedsbureauer; opfordrer indtrængende EU og dets medlemsstater til at kræve gensidighed fra de kinesiske myndigheder med hensyn til pressefrihed og advarer mod det pres, som udenlandske korrespondenter oplever hjemme, når kinesiske diplomater kontakter deres mediehovedkvarterer for at kritisere journalisters arbejde på området;

18.  noterer sig, at Folkerepublikken Kina er EU's næststørste handelspartner, og at EU er Folkerepublikken Kinas største handelspartner; understreger, at samhandelen mellem de to er i konstant vækst, men mener, at handelsbalancen i varer er skævvredet til fordel for Folkerepublikken Kina; opfordrer til en samarbejdsorienteret tilgang og en konstruktiv holdning med henblik på at effektivt at behandle problemer og udnytte det store potentiale, der ligger i handelen mellem EU og Folkerepublikken Kina; opfordrer Kommissionen til at intensivere samarbejdet og dialogen med Folkerepublikken Kina;

19.  noterer sig resultaterne af nylige undersøgelser, der viser, at Kina siden 2008 har erhvervet aktiver i Europa til en værdi af 318 mia. USD; bemærker, at mange fusioner, investeringer og joint ventures ikke er omfattet af dette tal;

20.  bemærker, at Folkerepublikken Kina er en vigtig global handelsaktør, og at landets store marked i princippet især i forbindelse med den nuværende globale handel kan være en god mulighed for EU's virksomheder; minder om, at kinesiske virksomheder, inklusive statsejede virksomheder, nyder godt af de vidt åbne markeder i EU; anerkender Folkerepublikken Kinas bemærkelsesværdige resultater med at løfte flere hundrede millioner borgere ud af fattigdom i løbet af de sidste fire årtier;

21.  bemærker, at EU's udenlandske direkte investeringer (FDI) i Folkerepublikken Kina er faldet støt siden 2012, navnlig i den traditionelle fremstillingssektor, idet der samtidig er sket en stigning i investeringerne i højteknologiske tjenesteydelser, offentlige tjenesteydelser og landbrug og byggeri, mens Folkerepublikken Kinas investeringer i EU er vokset eksponentielt i løbet af de seneste år; anerkender, at Folkerepublikken Kina siden 2016 har været nettoinvestor i EU; bemærker, at 68 % af de kinesiske investeringer i Europa i 2017 kom fra statsejede virksomheder; er bekymret over, at staten står bag overtagelser, der kan hæmme europæiske strategiske interesser, målsætninger vedrørende offentlig sikkerhed, konkurrenceevne og beskæftigelse;

22.  glæder sig over Kommissionens forslag om en screeningmekanismen for direkte udenlandske investeringer inden for sikkerhed og den offentlige orden, som udgør et af EU's indsatser for at tilpasse sig til et foranderligt globalt miljø uden specifikt at være rettet mod en af EU's internationale handelspartnere; advarer om, at mekanismen ikke bør føre til skjult protektionisme; efterlyser ikke desto mindre en hurtig vedtagelse heraf;

23.  glæder sig over præsident Xi Jinpings tilsagn om yderligere at åbne op for det kinesiske marked for udenlandske investorer og forbedre investeringsklimaet, at færdiggøre revisionen af negativlisten for udenlandske investeringer og ophæve begrænsningerne for europæiske virksomheder samt at styrke beskyttelsen af intellektuelle ejendomsrettigheder og skabe lige konkurrencevilkår ved at gøre Folkerepublikken Kinas marked mere gennemsigtigt og bedre reguleret; opfordrer til gennemførelse af disse forpligtelser;

24.  understreger igen betydningen af at ophøre med al diskriminerende praksis over for udenlandske investorer; minder i denne forbindelse om, at sådanne reformer vil være til gavn for både kinesiske og europæiske virksomheder, navnlig mikrovirksomheder samt små og mellemstore virksomheder (MSMV'er);

25.  opfordrer Kommissionen til at fremme EU's nye generelle forordning om databeskyttelse som den førende standard i dets handelsforbindelser med Kina; påpeger, at der er behov for en systematisk dialog med Kina og andre WTO-partnere vedrørende lovgivningsmæssige krav til digitaliseringen af vores økonomier og dens mangeartede konsekvenser: handel og produktionskæder, grænseoverskridende digitale tjenester, 3D-printning, forbrugsmønstre, betalinger, skatter, beskyttelse af personoplysninger, ejendomsret og beskyttelse af audiovisuelle tjenesteydelser, medier og mellemfolkelige kontakter;

26.  opfordrer Folkerepublikken Kina til at fremskynde processen med tiltrædelse af WTO's aftale om offentlige udbud og til at fremsætte et tilbud med henblik på tiltrædelse for at give europæiske virksomheder adgang til dets marked på et grundlag, der svarer til den adgang, som kinesiske virksomheder allerede nyder godt af i EU; beklager, at det kinesiske marked for offentlige udbud fortsat i vid udstrækning er lukket for udenlandske leverandører, idet europæiske virksomheder lider under forskelsbehandling og manglende adgang til det kinesiske marked; opfordrer Folkerepublikken Kina til at tillade, at europæiske virksomheder og arbejdstagere kan få adgang til offentlige udbud uden forskelsbehandling; opfordrer Rådet til hurtigt at vedtage det internationale instrument for offentlige udbud; opfordrer Kommissionen til at være på vagt over for kontrakter, der gives til udenlandske virksomheder, der mistænkes for dumpingpraksis, og til at træffe foranstaltninger, hvis det er nødvendigt;

27.  opfordrer til koordineret samarbejde med Folkerepublikken Kina om "ét bælte, én vej"-initiativet på grundlag af gensidighed, bæredygtig udvikling, god forvaltningspraksis samt åbne og gennemsigtige regler, især med hensyn til offentlige udbud; beklager i denne forbindelse, at aftalememorandummet, som blev undertegnet af Den Europæiske Investeringsfond og Folkerepublikken Kinas Silk Road Fund (SRF), og det aftalememorandum, som blev undertegnet af Den Europæiske Investeringsbank (EIB), Den Asiatiske Udviklingsbank, Den Asiatiske Infrastrukturinvesteringsbank, Den Europæiske Bank for Genopbygning og Udvikling, Den Nye Udviklingsbank og Verdensbanken endnu ikke har forbedret erhvervsmiljøet for europæiske virksomheder og arbejdstagere; beklager manglen på faglige bæredygtighedsvurderinger i forskellige projekter vedrørende "ét bælte, én vej" og understreger betydningen af investeringer af høj kvalitet, navnlig hvad angår positive virkninger på beskæftigelsen, arbejdstagerrettigheder, miljøvenlig produktion og modvirkning af klimaændringer i overensstemmelse med multilateral styring og internationale standarder;

28.  støtter de igangværende forhandlinger om en omfattende investeringsaftale EU-Folkerepublikken Kina, der blev iværksat i 2013, og opfordrer Folkerepublikken Kina til at engagere sig mere i denne proces; opfordrer begge parter til at styrke deres indsats for at fremme forhandlingerne med henblik på reelt at opnå ens regler for europæiske virksomheder og arbejdstagere og for at sikre gensidighed, når det gælder markedsadgang, idet de tilstræber særlige bestemmelser for SMV'er og offentlige udbud; opfordrer desuden begge parter til at gribe den mulighed, som investeringsaftalen giver for at øge deres samarbejde på området for miljømæssige og sociale og arbejdsmarkedsmæssige rettigheder og til at inkludere et kapitel om bæredygtig udvikling i teksten;

29.  erindrer om, at EU-virksomheder rammes af et stigende antal markedsbegrænsende foranstaltninger i Folkerepublikken Kina på grund af obligatoriske joint ventures inden for adskillige industrisektorer samt yderligere diskriminerende tekniske krav, herunder tvungen datalokalisering og offentliggørelse af kildekode og lovgivningsbestemmelser for udenlandsk ejede virksomheder; glæder sig i denne forbindelse over meddelelsen om adskillige foranstaltninger til fremme af yderligere åbenhed og aktiv brug af udenlandske investeringer, som det kinesiske statsråd udsendte i 2017, men beklager den manglende tidsplan for gennemførelsen af målene heri; opfordrer de kinesiske myndigheder til at hurtigt at virkeliggøre disse forpligtelser;

30.  opfordrer både EU, EU's medlemsstater og Kina til at intensivere samarbejdet om opbygning af cirkulære økonomier, eftersom dette tvingende behov er blevet endnu mere synligt efter Kinas legitime beslutning om at forbyde import af plastaffald fra Europa; opfordrer begge parter til at intensivere det økonomiske og teknologiske samarbejde for at forhindre, at globale produktionskæder, handel og transport samt turisttjenester fører til en uacceptabel ansamling af plastforurening af vores oceaner;

31.  opfordrer Folkerepublikken Kina til at bestræbe sig på at spille en ansvarlig rolle på den globale scene, i fuld bevidsthed om det ansvar, der følger af dets økonomiske tilstedeværelse og resultater i tredjelande og på de globale markeder, herunder ved at yde aktiv støtte til handelssystemet, der bygger på multilaterale regler, og WTO; mener i den nuværende kontekst af globale værdikæder, at de tiltagende spændinger inden for international handel bør løses gennem forhandlinger, idet behovet for at søge multilaterale løsninger atter understreges; opfordrer i denne forbindelse til opfyldelse af de forpligtelser, der er nedfældet i Folkerepublikken Kinas tiltrædelsesprotokol til WTO, og beskyttelsen af dens operative mekanismer; understreger meddelelsen og gennemsigtighedskravene indeholdt i WTO-aftaler, for så vidt angår subsidier, og udtrykker bekymring over den nuværende praksis med direkte eller indirekte subsidiering af kinesiske virksomheder; opfordrer til koordinering med EU's vigtigste handelspartnere om fælles bestræbelser og tiltag til at bekæmpe og udrydde statsligt indførte forvridninger af markedet, som påvirker den globale handel;

32.  beklager, at Folkerepublikken Kina trods fuldendelsen af proceduren for reformen af den europæiske beregningsmetode for antidumpingtold endnu ikke har opgivet sin sag mod EU ved WTO's appelinstans;

33.  udtrykker bekymring over de stadig voldsommere toldforanstaltninger, som Kina og USA indfører;

34.  udtrykker bekymring over antallet af begrænsninger, som europæiske virksomheder, især mikrovirksomheder og små og mellemstore virksomheder, fortsat oplever i Folkerepublikken Kina, herunder 2017-kataloget for udenlandske investeringer og negativlisten for frihandelsområdet fra 2017, samt i sektorer, der er omfattet af "Made in China 2025"-planen; opfordrer til en hurtig fjernelse af alle disse restriktioner for at høste det fulde potentiale i form af samarbejde og synergi mellem Industri 4.0-ordningerne i Europa og "Made in China 2025"-strategien i lyset af behovet for omstrukturering af vores produktionssektorer i retning af intelligent produktion, herunder samarbejde om udvikling og definition af de respektive industristandarder i multilaterale fora; minder om vigtigheden af at reducere statstilskud i Folkerepublikken Kina;

35.  opfordrer Folkerepublikken Kina til at ophøre med i stigende grad at gøre markedsadgangen betinget af teknologioverførsel, som EU's handelskammer har anført i sit holdningsdokument om Kina fra 2017;

36.  opfordrer til genoptagelse af forhandlingerne om aftalen om miljøvarer, idet der bygges videre på et frugtbart samarbejde mellem UE og Folkerepublikken Kina i kampen mod klimaændringer og det stærke fælles engagement i gennemførelsen af Parisaftalen; understreger det handelspotentiale, der ligger i det teknologiske samarbejde om rene teknologier;

37.  bemærker med bekymring konklusionerne i Kommissionens rapport om beskyttelse og håndhævelse af intellektuelle ejendomsrettigheder i tredjelande, hvor Folkerepublikken Kina er udnævnt til at være det største problem; gentager, at det er nødvendigt at sikre beskyttelsen af den europæiske videnbaserede økonomi; opfordrer Folkerepublikken Kina til at bekæmpe kinesiske virksomheders ulovlige brug af europæiske licenser;

38.  opfordrer Kommissionen til at sikre, at EU er til stede på China International Import Expo, der afholdes i Shanghai i november 2018, og til navnlig at give SMV'er mulighed for at fremvise deres arbejde; opfordrer Kommissionen til at henvende sig til handelskamre især i medlemsstater, der i dag kun i begrænset omfang deltager i samhandelen med Kina, for at gøre reklame for denne mulighed;

39.  udtrykker bekymring over Folkerepublikken Kinas statslige foranstaltninger, der har medført forvridning af samhandelen, herunder industriel overkapacitet i råvaresektorerne, såsom blandt andet stål- og aluminiumsektorerne; minder om de tilsagn, der blev givet på det første ministermøde i det globale forum for overkapacitet på stålområdet i 2017 til at afholde sig fra markedsforvridende støtteformer, men beklager, at den kinesiske delegation ikke gav nogen oplysninger om kapaciteten; opfordrer Folkerepublikken Kina til at opfylde sine forpligtelser til at identificere og offentliggøre data om sine tilskuds- og støtteordninger for stål- og aluminiumindustrien; anerkender sammenhængen mellem den globale industrielle overkapacitet og den kraftige stigning i handelsprotektionistiske foranstaltninger og fortsætter med at opfordre kraftigt til multilateralt samarbejde for at løse de strukturelle problemer, der ligger til grund for overkapacitet; hilser den foreslåede trepartsforanstaltning fra USA, Japan og EU på WTO-niveau velkommen;

40.  fremhæver betydningen af en ambitiøs aftale mellem EU og Folkerepublikken Kina om geografiske betegnelser på grundlag af de højeste internationale standarder og glæder sig over EU's og Folkerepublikken Kinas fælles meddelelse fra 2017 om listen over de 200 kinesiske og europæiske geografiske betegnelser, hvis beskyttelse vil blive genstand for forhandlinger; mener dog, at listen er et meget beskedent resultat, eftersom forhandlingerne blev indledt i 2010, og beklager de manglende fremskridt i denne forbindelse; opfordrer til en hurtig afslutning af forhandlingerne, og opfordrer indtrængende begge parter til at overveje muligheden for at udnytte det kommende topmøde mellem EU og Folkerepublikken Kina som en god lejlighed til at opnå effektive fremskridt i denne retning; gentager, at det er nødvendigt at samarbejde yderligere om sundhedsmæssige og plantesundhedsmæssige foranstaltninger (SPS-foranstaltninger) med henblik på at reducere byrderne for EU-eksportører;

41.  glæder sig over Kinas beslutning om at udskyde nye certificeringer af importerede fødevarer og drikkevarer, som kunne have reduceret importen af fødevarer fra EU dramatisk; glæder sig ligeledes over udsættelsen af indførelsen af de nye standarder for elektriske køretøjer og opfordrer til en omfattende dialog og øget koordinering vedrørende sådanne initiativer;

42.  anbefaler, at EU og den kinesiske regering indleder et fælles initiativ i G20 for at etablere et globalt forum for overskudskapacitet for aluminium, der har mandat til at undersøge hele værdikæden i bauxit-, aluminat- og aluminiumindustrien, herunder råvarepriser og miljøaspekter;

43.  opfordrer Kommissionen til aktivt at overvåge Kinas handelsforvridende foranstaltninger, der påvirker EU-virksomhedernes position på de globale markeder, og til at træffe hensigtsmæssige forholdsregler i WTO og andre fora, herunder i form af tvistbilæggelse;

44.  bemærker, at der arbejdes på en ny kinesisk lov om udenlandske investeringer; opfordrer indtrængende de berørte kinesiske parter til at tilstræbe gennemsigtighed, ansvarlighed, forudsigelighed og retssikkerhed og til at tage hensyn til forslagene og forventningerne i forbindelse med den igangværende dialog mellem EU og Kina om forholdet mellem handel og investeringer;

45.  udtrykker bekymring over den nye lov om cybersikkerhed, der blandt andet omfatter nye lovgivningsmæssige hindringer for udenlandske virksomheder, der sælger telekommunikations- og IT-udstyr og -tjenester; beklager, at disse nyligt vedtagne foranstaltninger sammen med oprettelsen af grupper under det kinesiske kommunistparti inden for private virksomheder, herunder udenlandske virksomheder, og foranstaltninger såsom loven om NGO'er, gør det generelle erhvervsmiljø i Folkerepublikken Kina mere fjendtligt for udenlandske og private økonomiske aktører;

46.  bemærker, at Folkerepublikken Kinas banksystem i 2016 overhalede euroområdet som verdens største banksystem; opfordrer Folkerepublikken Kina til at give udenlandske bankvirksomheder tilladelse til at konkurrere på lige fod med indenlandske institutter og til at samarbejde med EU om regulering af finansmarkedet; glæder sig over Folkerepublikken Kinas beslutning om at sænke tolden på 187 forbrugervarer og afskaffelsen af loftet over udenlandske ejerandele af banker;

47.  minder om sin betænkning fra 2015 om forbindelserne mellem EU og Folkerepublikken Kina, hvori det opfordrede til forhandlinger om en bilateral investeringsaftale mellem EU og Taiwan; påpeger, at Kommissionen ved mere end én lejlighed har annonceret indledningen af forhandlinger om investering med Hongkong og Taiwan, men beklager, at der reelt ikke er indledt forhandlinger; gentager sin støtte til en bilateral investeringsaftale mellem EU og Taiwan og mellem EU og Hong Kong; anerkender, at begge parter også kan fungere som et springbræt til det kinesiske fastland for EU's virksomheder;

48.  opfordrer Kommissionen til at koordinere med EU's medlemsstater og i samråd med Europa-Parlamentet at formulere en fælles europæisk holdning og en fælles økonomisk strategi over for Folkerepublikken Kina; opfordrer medlemsstaterne til konsekvent at holde sig til denne strategi;

49.  understreger de potentielle konsekvenser af det foreslåede sociale meritoverførselssystem for erhvervsklimaet og opfordrer til, at det gennemføres på en gennemsigtig, retfærdig og rimelig måde;

50.  glæder sig over de lovgivningsmæssige fremskridt i EU med hensyn til forordning (EU) 2017/821 om due diligence-forpligtelser i forsyningskæden for EU-importører af tin, tantal, wolfram og deres malme samt guld, der hidrører fra konfliktramte områder og højrisikoområder, og over, at lignende lovgivning om konfliktmineraler i Kina tager sigte på at sikre, at handel med disse mineraler ikke finansierer væbnede konflikter; understreger nødvendigheden af at forhindre, at konfliktmineraler bruges ved fremstilling af vores mobiltelefoner, biler og smykker; opfordrer både Kommissionen og den kinesiske regering til at etablere et struktureret samarbejde med henblik på at støtte gennemførelsen af den nye lovgivning og til effektivt at forhindre globale, kinesiske og europæiske smelterier og forædlingsvirksomheder i at anvende konfliktmineraler, til at beskytte minearbejdere, herunder beskytte børn imod at blive misbrugt, og til at kræve, at de europæiske og kinesiske virksomheder sikrer, at de kun indfører disse mineraler og metaller fra ansvarlige kilder;

51.  bemærker, at generalsekretær og præsident Xi Jinping på den 19. partikongres, der blev afholdt i oktober 2017, og på det sidste møde i NPC styrkede sin magtposition i Partiet, banede vejen for den ubegrænsede forlængelse af hans valgperiode og øgede partiorganernes kontrol over statsapparatet og økonomien, herunder etablering af particeller i udenlandske virksomheder; bemærker, at denne omstrukturering af Folkerepublikken Kinas politiske system er ledsaget af en forskydning af det politiske fokus i retning af en politik, der er baseret på nøje overvågning på alle områder;

52.  understreger, at oprettelsen af den nationale tilsynskommission med en retlig status svarende til domstole og anklagemyndighed er et drastisk skridt hen imod en sammenlægning af parti- og statsfunktioner, da det skaber et statsligt tilsynsorgan, der får ordrer fra og deler kontorer og medarbejdere med Partiets centrale kommission for disciplinær inspektion; er bekymret over de vidtrækkende personlige konsekvenser af denne udvidelse af Partiets tilsyn til et stort antal personer, da det betyder, at Kinas Kommunistiske Partis kampagne til bekæmpelse af korruption kan udvides ikke blot til at retsforfølge medlemmer, men ligeledes embedsmænd lige fra ledere af statsejede virksomheder til universitetsprofessorer og ledere af landsbyskoler;

53.  bemærker, at mens det sociale meritoverførselssystem stadig er under opbygning, udgør sorte lister over enkeltpersoner og juridiske enheder, der ikke opfylder kravene, samt "røde lister" over enkeltpersoner og virksomheder kernen i den nuværende fase af gennemførelsen, idet der primært fokuseres på at straffe lovovertrædere på de sorte lister og belønne dem, der står på de røde lister; bemærker, at i begyndelsen af 2017 erklærede Kinas højesteret, at mere end seks millioner kinesiske statsborgere havde fået forbud mod at flyve på grund af forbrydelser mod samfundet; afviser på det kraftigste den offentlige sortlistning af personer som en integrerende del af det sociale meritoverførselssystem; understreger vigtigheden og nødvendigheden af en dialog mellem EU-institutionerne og deres kinesiske modparter om alle alvorlige samfundsmæssige konsekvenser af den nuværende centrale planlægning og lokale eksperimenter med det sociale meritoverførselssystem;

54.  udtrykker bekymring over Kinas massive systemer til overvågning af cyberspace og kræver, at der vedtages lovgivning om privatlivsrettigheder, der kan håndhæves; fordømmer de kinesiske myndigheders igangværende angreb på internetfriheden, navnlig friheden til at besøge udenlandske websteder, og beklager den politik med selvcensur, som vestlige virksomheder, der opererer i Kina har indført; minder om, at otte ud af verdens 25 mest populære websteder er blokeret i Kina, herunder websteder fra store IT-virksomheder;

55.  bemærker, at Xis erklæring om, at "langsigtet stabilitet" i Xinjiang er af vital betydning for successen for "ét bælte, én vej"-initiativet, har ført til en intensivering af langvarige kontrolstrategier forstærket med en række teknologiske nyskabelser og en hurtig stigning i udgifterne til indre sikkerhed og brug af terrorbekæmpelsesforanstaltninger for at kriminalisere systemkritik og systemkritikere gennem anvendelse af en bred definition på terrorisme; er bekymret over statens gennemførelse af foranstaltninger til sikring af det "omfattende tilsyn" med regionen gennem installation af Kinas elektroniske overvågningssystem "Skynet" i større byområder, montering af GPS-sporingsanordninger i alle motorkøretøjer, brug af scannere til ansigtsgenkendelse på kontrolposter, i tog og på tankstationer og et program for indsamling af blod, der gennemføres af Xinjangs politi for at udvide Kinas DNA-register yderligere; udtrykker sin dybeste bekymring over, at tusindvis af uygurer og etniske kasakhere er blevet sendt til politiske "genopdragelseslejre" baseret på analyser af data, der er indhentet via et system af "foregribende politiarbejde", herunder for at have rejst eller være vurderet til at være for stærke i deres religiøse tro; vurderer, at Xis erklæring om, at "ét bælte, én vej"-initiativet vil "gavne mennesker i hele verden", idet det vil være baseret på "Silkevejsånden" med "fred og samarbejde, åbenhed og inklusion", ligger langt fra de den virkelighed, som uygurerne og de etniske kasakhere i Xinjiang oplever; opfordrer kraftigt de kinesiske myndigheder til at løslade personer, der efter sigende tilbageholdes på grund af deres tro eller kulturelle praksis og identitet;

56.  understreger, at den institutionelle og finansielle styrkelse af Kinas diplomati afspejler den høje prioritet, som præsident Xi Jinping giver udenrigspolitik som en del af sin vision om at gøre Kina til en global magtfaktor inden 2049; bemærker, at overførslen af ansvaret for udenrigsanliggender, der blev foretaget på det sidste møde i NPC, er et tegn på udenrigspolitikkens voksende rolle i Partiets beslutningsproces,; understreger, at oprettelsen af den statslige styrelse for internationalt udviklingssamarbejde er et udtryk for den store vægt, som Xi's lederskab lægger på at styrke sine globale sikkerhedsinteresser ved hjælp af økonomiske midler, f.eks. ved at "tjene ét bælte, én vej-initiativet bedre"; konkluderer derfor, at Kina inden for de næste fem år vil være mere til stede og mere involveret i udlandet med diplomatiske og økonomiske initiativer, over for hvilke EU og medlemsstaterne skal finde fælles svar og strategier;

57.  understreger betydningen af at sikre fred og sikkerhed i Det Sydkinesiske Hav og Det Østkinesiske Hav for at skabe stabilitet i regionen; understreger betydningen af at sikre skibsfarten frie og sikre forhold i regionen for mange asiatiske og europæiske stater; bemærker, at strukturer, der er blevet færdiggjort i løbet af det seneste år på land på både Spratlyøerne og Paraceløerne i Det Sydkinesiske Hav, omfatter store hangarer langs 3 km lange startbaner, forstærkede skjul til missilplatforme, store, underjordiske lagerområder, mange administrationsbygninger, militære støjsendere, store netværk af højfrekvente radar- og sensorgrupper over horisonten, og at dette tyder på en fase med konsolidering og yderligere opbygning af langtrækkende overvågnings- og militærkapacitet, mens en yderligere militarisering af øerne gennem etablering af endnu mere avancerede militære platforme muligvis forbeholdes som reaktion på nye sagsanlæg eller udvidet flådetilstedeværelse fra international side; opfordrer Kina og ASEAN til at fremskynde høringerne om en adfærdskodeks til fredelig bilæggelse af tvister og uenighed i dette område; insisterer på, at problemet bør løses i henhold til folkeretten under De Forenede Nationers Havretskonvention (UNCLOS); understreger, at EU og medlemsstaterne som kontraherende parter til UNCLOS anerkender kendelsen fra voldgiftsretten; gentager sin opfordring til Kina om at acceptere voldgiftsrettens kendelse; understreger, at EU gerne vil bevare den international orden baseret på retsstatsprincippet;

58.  er stærkt bekymret over den stadig mindre plads til civilsamfundet, siden Xi Jinping kom til magten i 2012, navnlig i lyset af loven om forvaltning af udenlandske NGO'er, der trådte i kraft den 1. januar 2017, og som underlægger alle udenlandske NGO'er, inklusive tænketanke og akademiske institutioner, en øget administrativ byrde og økonomisk pres og underkaster den streng kontrol fra en tilsynsenhed, der opererer under ministeriet for offentlig sikkerhed, hvilket har meget negativ indflydelse på deres arbejde og finansiering; forventer, at europæiske NGO'er kan nyde godt at de samme friheder i Kina, som kinesiske NGO'er har i EU; opfordrer de kinesiske myndigheder til at ophæve restriktiv lovgivning såsom loven om udenlandske NGO'er, der strider mod retten til foreningsfrihed, meningsfrihed og ytringsfrihed;

59.  insisterer på, at de kinesiske myndigheder skal garantere, at alle fængslede behandles i overensstemmelse med internationale standarder og får adgang til en advokat og lægebehandling i henhold til FN's grundprincipper for beskyttelse af alle personer under enhver form for tilbageholdelse eller fængsling;

60.  tilskynder Kina til, nu hvor 20-året for landets underskrivelse af den internationale konvention om borgerlige og politiske rettigheder nærmer sig, at ratificere den og sikre dens fuldstændige overholdelse, herunder ved at bringe alle former for ulovlig praksis til ophør og tilpasse sin lovgivning, hvor det er nødvendigt;

61.  fordømmer brugen af dødsstraf og minder om, at Kina har henrettet flere mennesker end alle andre lande tilsammen, og i 2016 eksekverede landet omkring 2 000 dødsdomme; opfordrer Kina til at kaste lys over omfanget af henrettelser i landet og til at sikre gennemsigtighed på det retlige område; opfordrer EU til at øge sin diplomatiske indsats og kræve overholdelse af menneskerettighederne og afskaffelse af dødsstraffen;

62.  er stærkt bekymret over, at hovedindholdet af de nye religiøse forskrifter vil resultere i, at den kinesiske regering sætter visse etiketter på alle religioner og ikkereligiøse etiske sammenslutninger, såvel godkendte som ikkegodkendte; understreger, at der er mange husmenigheder i Kina, som nægter at tilslutte sig den parti-/statssanktionerede patriotiske Tre-selv-bevægelse og Kinas kristne råd af teologiske årsager; opfordrer den kinesiske regering til at tillade de mange husmenigheder, der er villige til at registrere sig, at gøre dette direkte hos det statslige departement for civile anliggender, således at deres rettigheder og interesser som sociale organisationer beskyttes;

63.  opfordrer indtrængende Kina til at revidere sin politik i Tibet; opfordrer Kina til at revidere og ændre love, bestemmelser og foranstaltninger, der er vedtaget i de senere år, og som kraftigt begrænser udøvelsen af tibetaneres borgerlige og politiske rettigheder, herunder deres ytringsfrihed og deres religionsfrihed; opfordrer den kinesiske ledelse til at forfølge udviklings- og miljøpolitikker, der respekterer tibetanernes økonomiske, sociale og kulturelle rettigheder, og som inkluderer lokalbefolkningerne i overensstemmelse med FN's mål for bæredygtig udvikling; opfordrer den kinesiske regering til at undersøge de fortsatte tilfælde af tvungne forsvindinger, tortur og mishandling af tibetanere og til at respektere deres ret til foreningsfrihed, fredelige forsamlinger samt religions- og trosfrihed i overensstemmelse med internationale menneskerettighedsstandarder; understreger, at forværringen af menneskerettighedssituationen i Tibet systematisk skal tages op på alle topmøder mellem EU og Kina; opfordrer til genoptagelse af en konstruktiv dialog mellem de kinesiske myndigheder og det tibetanske folks repræsentanter; opfordrer indtrængende Kina til at give EU's borgere, journalister og diplomater uhindret adgang til Tibet på samme måde, som kinesiske rejsende nyder godt af, gratis og åben adgang til hele på EU-medlemsstaternes område; opfordrer de kinesiske myndigheder til at lade tibetanere i Tibet rejse frit og til at respektere deres ret til bevægelsesfrihed; tilskynder de kinesiske myndigheder til at give uafhængige observatører, herunder FN's Højkommissariat for Menneskerettigheder, adgang til Tibet; opfordrer indtrængende EU-institutionerne til at tage spørgsmålet om adgang til Tibet op til seriøs overvejelse i drøftelserne om visumlempelsesaftalen mellem EU og Kina;

64.  bemærker, at man i den årlige rapport for 2017 om Det Særlige Administrative Område Hongkong fra Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik og Europa-Kommissionen konkluderer, at på trods af visse udfordringer fungerede "ét land, to systemer"-princippet udmærket, at retsstaten var gældende, og at ytringsfrihed og informationsfrihed generelt respekteres, men rapporten indeholder også bekymring over den gradvise udhuling af "ét land, to systemer"-princippet, der giver anledning til legitime spørgsmål om dets gennemførelse og Hongkongs høje grad af selvstyre på lang sigt; understreger, at man i den årlige rapport bemærker, at to negative tendenser vedrørende ytringsfrihed og informationsfrihed blev mere udtalte, nemlig selvcensur i forbindelse med rapporter om udviklingen i Kinas indenrigspolitik og udenrigspolitik og pres på journalister; støtter fuldt ud EU's opmuntring til Det Særlige Administrative Område Hongkong og centralregeringens myndigheder om at genoptage reformen af valgsystemet i henhold til grundloven for at nå til enighed om et valgsystem, der er demokratisk, retfærdigt, åbent og gennemsigtigt; understreger, at Hongkongs befolkning har en legitim ret til fortsat at have tillid til deres retsvæsen, til at retsstatsprincipperne finder anvendelse og til lave korruptionsniveauer, gennemsigtighed, menneskerettigheder, meningsfrihed og høje standarder for folkesundhed og sikkerhed; understreger, at fuld respekt for Hongkongs selvstændighed kan tjene som model for en proces med dybtgående, demokratiske politiske reformer i Kina og for en gradvis liberalisering og åbning af det kinesiske samfund;

65.  opfordrer EU og dets medlemsstater til at gøre deres yderste for at tilskynde Folkerepublikken Kina til at afstå fra yderligere militær provokation over for Taiwan og trusler mod freden og stabiliteten i Taiwanstrædet; understreger, at alle tvister hen over Taiwanstrædet bør løses med fredelige midler på grundlag af folkeretten; udtrykker sin bekymring over Kinas ensidige beslutning om at begynde at benytte nye flyruter over Taiwanstrædet; opfordrer til at genoptage den officielle dialog mellem Beijing og Taipei; gentager sin faste støtte til Taiwans meningsfulde deltagelse i internationale organisationer, som f.eks. Verdenssundhedsorganisationen (WHO) og Organisationen for International Civil Luftfart (ICAO), hvor Taiwans vedvarende udstødelse ikke er i overensstemmelse med EU's interesser;

66.  minder om, at Kina som Nordkoreas største handelsparter og hovedkilde til fødevarer og energi fortsat spiller en central rolle for løsningen på Nordkoreas truende provokationer mod hele verden sammen med det internationale samfund; glæder sig derfor over Kinas seneste indikationer om, at man vil opretholde nogle af de internationale sanktioner mod Pyongyang, herunder suspendering af kulimport fra Nordkorea og begrænsning af nordkoreanske statsborgeres og virksomheders finansielle aktiviteter samt handelsrestriktioner på tekstiler og fisk og skaldyr; glæder sig også over Beijings bestræbelser på at skabe en dialog med Pyongyang; opfordrer EU til at tale med én stemme om, at Kina bør spille en konstruktiv rolle med at støtte det kommende topmøde mellem de to Koreaer og det kommende topmøde mellem Nordkorea og USA med henblik på at yde aktiv bistand med en kontrollerbar fjernelse af atomvåben fra Nordkorea og skabelse af permanent fred på Den Koreanske Halvø;

67.  roser Kina for at tilslutte sig sanktionerne mod Nordkorea; opfordrer Kina til at bidrage konstruktivt til at løse situationen på Den Koreanske Halvø og til at fortsat at anvende sanktioner over for Nordkorea, indtil landet har gjort betydelige fremskridt med fjernelsen af sine atomvåben, ændret retorikken over for Sydkorea og Japan og begynder at overholde menneskerettighederne;

68.  understreger betydningen af Kinas bestræbelser på at opnå fred, sikkerhed og stabilitet på Den Koreanske Halvø;

69.  glæder sig over Kinas bidrag til FN's og Den Afrikanske Unions fredsbevarende indsats; bemærker, at EU sigter mod at styrke sit engagement med Kina vedrørende udenrigspolitik og sikkerhedsspørgsmål ved at tilskynde Kina til at mobilisere sine diplomatiske og andre ressourcer for at understøtte den internationale sikkerhed og bidrage til fred og sikkerhed i EU's naboområder baseret på folkeretten; bemærker, at samarbejdet med Kina vedrørende eksportkontrol, afrustning, ikkespredning og fjernelse af atomvåben fra Den Koreanske Halvø er vigtigt for at sikre stabilitet i den østasiatiske region;

70.  glæder sig over Kinas målsætning om at udvikle sig til en bæredygtig økonomi; understreger, at EU kan støtte Kinas økonomiske reformprogram med sin knowhow; understreger, at Kina er en central parter for EU med hensyn til bekæmpelse af klimaforandringer og globale miljøudfordringer; sigter mod at arbejde sammen med Kina om at fremskynde gennemførelsen af Parisaftalen om klimaet;

71.  glæder sig over de reformer, der er blevet gennemført i Kina, efter at landets strategi for en "økologisk civilisation" er blevet indledt; betragter den særlige status, som gives til miljø-NGO'er ved domstole, kontroller af de miljømæssige konsekvenser ved tjenestemænds arbejde og de store investeringer i elektromobilitet og ren energi som reformer, der bevæger sig i den rigtige retning;

72.  glæder sig over Kinas handlingsplan fra 2016 om at håndtere antimikrobiel resistens; understreger vigtigheden af samarbejde mellem Kina, som står for halvdelen af det årlige globale forbrug af antimikrobielle lægemidler, og EU for at håndtere denne globale trussel; insisterer på, at der bør medtages bestemmelser om dyrevelfærd i bilaterale handelsaftaler mellem EU og Kina;

73.  noterer sig, at Kina har besluttet at forbyde import af fast affald, hvilket understreger vigtigheden af at designe, producere, reparere, genanvende og genbruge produkter, med særlig vægt på fremstillingen og anvendelsen af plast; erindrer Kinas seneste forsøg på at forbyde eksport af sjældne jordarter og anmoder Kommissionen om at tage den indbyrdes afhængighed i betragtning, som findes mellem de globale økonomier, når den prioriterer EU-politikker;

74.  mener, at der ville være rammer, interesse og behov for, at EU og ASEAN samarbejder om at udvikle en fælles strategi for cirkulær økonomi; mener, at Kina kan spille en central rolle i at fremme dette initiativ i ASEAN;

75.  mener, at Kina og Den Europæiske Union vil drage fordel af at fremme bæredygtighed i deres økonomier og at udvikle en tværsektoriel bæredygtig og cirkulær bioøkonomi;

76.  glæder sig over aftalen om at øge samarbejdet om forskning og innovation i forbindelse med flagskibsinitiativer såsom fødevarer, landbrug og bioteknologi, miljø og bæredygtig urbanisering, sikrere og grønnere luftfart og bioteknologi for miljøet og menneskers sundhed, som det blev vedtaget under den 3. dialog mellem EU og Kina om innovationssamarbejde i juni 2017 og den tilsvarende køreplan for EU's og Kinas samarbejde om videnskab og teknologi (V&T) fra oktober 2017; opfordrer EU og Kina til at fortsætte disse bestræbelser og omsætte resultaterne af forsknings- og udviklingsprojekterne i praksis;

77.  påpeger, at EU og Kina er stærkt afhængige af fossile brændstoffer og tilsammen tegner sig for ca. en tredjedel af verdens samlede forbrug, hvilket placerer Kina øverst på Verdenssundhedsorganisationens (WHO's) liste over livsfarlig udendørs luftforurening; understreger, at øget handel med bioøkonomiske produkter fremstillet af fornyelige råstoffer kan bidrage til at mindske Kinas og Unionens økonomiers afhængighed af fossile brændsler; opfordrer EU og Kina til at uddybe deres forbindelser på andre områder for afbødning af drivhusgasemissioner såsom elektrisk mobilitet, vedvarende energi og energieffektivitet, til at fortsætte og udvide EU-Kina-køreplanen for energisamarbejde til efter 2020 og intensivere de fælles bestræbelser på at udvikle instrumenter til miljørigtig finansiering, især klimafinansiering; opfordrer Kina og EU til at udforske og engagere sig i planlægningen og udviklingen af grænseoverskridende eltransmissionsledninger med højspændingsjævnstrømsteknologi for at gøre vedvarende energikilder mere tilgængelige;

78.  opfordrer EU og Kina til at fortsætte deres partnerskab om bæredygtig urbanisering, herunder på områder som ren transport, forbedring af luftkvaliteten, den cirkulære økonomi og miljøvenligt design; understreger, at der er behov for at vedtage yderligere miljøbeskyttelsesforanstaltninger, i betragtning af at mere end 90 % af byerne ikke overholder den nationale standard for luftforureningskoncentration på PM 2,5, og at over en million mennesker hvert år dør af forureningsrelaterede sygdomme i Kina;

79.  understreger EU's og Kinas gensidige interesse i at fremme lavemissionsudvikling og i at håndtere drivhusemissioner i gennemskuelige offentlige og velregulerede energimarkeder; er overbevist om værdien af strategiske partnerskaber mellem EU og Kina, som er nødvendige for gennemførelsen af Parisaftalen og for en effektiv bekæmpelse af klimaændringerne; opfordrer EU og Kina til at udnytte deres politiske vægt til at fremme gennemførelsen af Parisaftalen og 2030-dagsordenen for bæredygtig udvikling samt målene for bæredygtig udvikling (SDG) og opfordrer til en samarbejdsorienteret tilgang på partskonferencen under De Forenede Nationers rammekonvention om klimaændringer og i FN's Politiske Forum på Højt Niveau; opfordrer begge parter til at vedtage en fælles erklæring om klimaindsatsen for at vise, at de sammen er engageret i en stærk gennemførelse af Parisaftalen og en aktiv deltagelse i Talanoadialogen i 2018 samt på COP24; opfordrer begge parter til at spille en ansvarlig rolle i de internationale forhandlinger ved at bidrage til målet om at begrænse den globale opvarmning gennem deres respektive interne klimapolitikker samt gennem finansielle bidrag til at nå målet om at afsætte 100 mia. USD om året senest i 2020 til modvirkning og tilpasning;

80.  glæder sig over lanceringen af den landsdækkende emissionshandelsordning i Kina i december 2017; noterer sig det vellykkede samarbejde under forberedelsesfasen mellem Kina og EU, som muliggjorde denne lancering; anerkender de kinesiske lederes vilje til at reducere drivhusgasemissioner og ser frem til resultaterne af det igangværende arbejde vedrørende overvågning, rapportering og verifikation, der er nøglen til et velfungerende system; understreger vigtigheden af, at der inden for hele økonomien sættes ind over for klimaændringer, og hilser det velkommen, at man agter at udvide dens anvendelsesområde til også at omfatte industrisektorer og forbedre systemets handelsordninger; opfordrer EU og Kina til at fortsætte deres partnerskab inden for samarbejdsprojektet for udvikling af Kinas kulstofmarked, således at det bliver et effektivt instrument, der skaber hensigtsmæssige incitamenter til emissionsreduktion, og yderligere tilpasse det til EU's emissionshandelsordning; opfordrer begge parter til yderligere at fremme CO2-prissætningsmekanismer i andre lande og regioner ved hjælp af deres egne erfaringer, egen ekspertise og udveksling af bedste praksis samt deltage i bestræbelserne på at opbygge samarbejde mellem eksisterende kulstofmarkeder for at arbejde hen imod lige vilkår på verdensplan;

81.  håber, at Kina vil afkoble økonomisk vækst fra økologisk nedbrydning ved at inkorporere biodiversitetsbeskyttelse i dets nuværende globale strategier, lette opnåelsen af resultater i FN's 2030-dagsorden for bæredygtig udvikling og målene for bæredygtig udvikling (SDG) og effektivt gennemføre forbuddet mod handel med elfenben; anerkender det arbejde, der udføres af EU's og Kinas bilaterale koordineringsmekanisme om retshåndhævelse og god forvaltningspraksis på skovbrugsområdet (FLEG) med henblik på at bekæmpe den ulovlige skovhugst på verdensplan; opfordrer imidlertid indtrængende Kina til at undersøge den betydelige udokumenterede handel med tømmer mellem de stater, der har undertegnet den frivillige partnerskabsaftale om FLEGT, og Kina;

82.  anbefaler, at Kina vedtager obligatoriske politiske retningslinjer om ansvarlige oversøiske skovbrugsinvesteringer, der skal gennemføres sammen med leverandørlandene, for at inddrage kinesiske virksomheder i bekæmpelsen af ulovlig handel med træ;

83.  glæder sig over, at EU og Kina har undertegnet et aftalememorandum om vandpolitik med det formål at styrke dialogen om udarbejdelse og håndhævelse af lovgivning til beskyttelse af vand; støtter kraftigt Åboerklæringen fra september 2017, som blev undertegnet af EU og Kina, og som understregede, at god forvaltning af vandressourcerne bør prioritere økologi og grøn udvikling, give bevaring af vandressourcerne en fremtrædende position og genoprette vandøkosystemerne; understreger desuden, at aftalememorandummet om indledning af en dialog mellem EU og Kina om vandpolitik ikke kun beriger indholdet af det strategiske partnerskab mellem EU og Kina, men også fastsætter retningslinjer, omfang, metode og finansielle ordninger for samarbejdet;

84.  anerkender den vigtige betydning af det af Kommissionen finansierede samarbejdsprojekt mellem europæiske og kinesiske organisationer, der blev gennemført i perioden 2014-2017 inden for rammerne af instrumentet for samarbejde om sikkerhed på det nukleare område, i forbindelse med vurderingen af standarderne og ordningerne for radiologisk og nukleart katastrofeberedskab i Kina og styrkelsen af kapaciteten hos det kinesiske institut for forskning i kernekraftteknologi, når det gælder retningslinjer for håndtering af alvorlige ulykker;

85.  opfordrer kinesiske og europæiske investorer til at vedtage bedre globale standarder for social og miljømæssig ansvarlighed og til at forbedre sikkerhedsstandarderne for deres udvindingsindustri i hele verden; gentager, at med hensyn til forhandlinger om en omfattende investeringsaftale med Kina bør Den Europæiske Union støtte initiativer vedrørende bæredygtig udvikling ved at tilskynde til ansvarlig investering og fremme grundlæggende miljø- og arbejdsstandarder; anmoder de kinesiske og europæiske myndigheder om at skabe incitamenter for at tilskynde kinesiske og europæiske mineselskaber til at gennemføre deres aktiviteter i udviklingslandene i overensstemmelse med de internationale menneskerettighedsstandarder og for at tilskynde til at investere i kapacitetsopbygning for viden- og teknologioverførsel og lokalt rekrutteret arbejdskraft;

86.  glæder sig over meddelelsen fra Kina i forbindelse med One Planet-topmødet i december 2017 om, at de miljømæssige indvirkninger af virksomheder i Kina og kinesiske investeringer i udlandet skal gøres mere gennemskuelige; er bekymret over, at infrastrukturprojekter såsom Kinas initiativ "ét bælte, én vej"-initiativ kan have en negativ indvirkning på miljøet og klimaet og kunne føre til øget anvendelse af fossile brændstoffer i andre lande, der er involveret i eller berørt af infrastrukturudvikling; opfordrer EU's institutioner og medlemsstaterne til at udføre miljøkonsekvensvurderinger og til at inddrage bestemmelser om bæredygtighed i ethvert samarbejdsprojekt inden for rammerne af "ét bælte, én vej"-initiativ; insisterer på, at der nedsættes et fælles udvalg bestående af repræsentanter fra involverede lande og tredjeparter med henblik på at overvåge indvirkningerne på miljøet og klimaet; glæder sig over initiativet fra Kommissionen og EU-Udenrigstjenesten til at udarbejde en strategi for forbindelserne mellem EU og Asien i første halvdel af 2018; insisterer på, at denne strategi bør omfatte stærke løfter i retning af bæredygtighed, miljøbeskyttelse og klimaindsats;

87.  glæder sig over Kinas fremskridt med hensyn til fremme af standarder for fødevaresikkerhed, hvilket er grundlæggende for beskyttelsen af kinesiske forbrugere og forebyggelsen af fødevaresvindel; understreger, at forbedringen af forbrugernes indflydelse er et vigtigt skridt i retning af en forbrugerkultur i Kina;

88.  opfordrer de kinesiske og europæiske politi- og retshåndhævende myndigheder til at træffe fælles foranstaltninger for at kontrollere eksporten af ulovlig narkotika og til at udveksle efterretninger om narkotikahandel ved at udveksle oplysninger for at identificere enkeltpersoner og kriminelle netværk; bemærker, at ifølge undersøgelsen med titlen "den europæiske narkotikarapport 2017: Tendenser og udvikling", som er offentliggjort af Det Europæiske Overvågningscenter for Narkotika og Narkotikamisbrug (EMCDDA), har en stor del af udbuddet af nye psykoaktive stoffer til Europa oprindelse i Kina, idet nye stoffer masseproduceres af kemiske og farmaceutiske virksomheder i Kina, hvorfra de afsendes til Europa, hvor de forarbejdes til produkter, pakkes og sælges;

89.  konstaterer, at familier og enkeltpersoner er migreret som reaktion på tørke og andre naturkatastrofer, og at de kinesiske myndigheder som reaktion herpå har planlagt en række omfattende projekter til genhusning; er bekymret over beretninger fra regionen Ningxia, hvori der gøres opmærksom på en række problemer med de nye byer og repressalier for personer, der har nægtet at flytte; udtrykker sin bekymring over den kendsgerning, at miljøforkæmpere tilbageholdes, retsforfølges og dømmes, og at de kinesiske tilsynsmyndigheder i stigende grad udsætter registrerede indenlandske miljø-NGO'er for kontrol;

90.  anmoder Kina om at udvide sin retshåndhævelsesindsats yderligere for at stoppe ulovligt fiskeri, da kinesiske fiskerfartøjer fortsætter med at drive ulovligt fiskeri i fremmede farvande, herunder Koreas Vesthav, Det Østkinesiske Hav, Det Sydkinesiske Hav og Det Indiske Ocean samt endog Sydamerika;

91.  anmoder kinesiske eksportører og europæiske importører om at mindske giftige rester i tøj fremstillet i Kina ved at fastsætte bestemmelser om korrekt kemikalieforvaltning og ved at udfase anvendelsen af bly, nonylphenoletoxylater, phthalater, perfluorerede kemikalier, formaldehyd og andre giftige stoffer i tekstiler;

92.  pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet, EU-Udenrigstjenesten, Kommissionen, medlemsstaternes, tiltrædelseslandenes og kandidatlandenes regeringer og parlamenter samt regeringen i Folkerepublikken Kina, den kinesiske Nationale Folkekongres samt Taiwans regering og lovgivende forsamling, Yuan.

(1) EFT L 250 af 19.9.1985, s. 2.
(2) EUT L 6 af 11.1.2000, s. 40.
(3) https://www.iom.int/migration-and-climate-change
(4) EUT C 239 E af 20.8.2013, s. 1.
(5) EUT C 264 E af 13.9.2013, s. 33.
(6) EUT C 36 af 29.1.2016, s. 123.
(7) EUT C 93 af 24.3.2017, s. 93.
(8) EUT C 443 af 22.12.2017, s. 83.
(9) Vedtagne tekster, P8_TA(2016)0024.
(10) Vedtagne tekster, P8_TA(2017)0493.
(11) EUT C 305 E af 14.12.2006, s. 219.
(12) EUT C 67 E af 18.3.2010, s. 132.
(13) EUT C 36 af 29.1.2016, s. 126.
(14) EUT C 181 af 19.5.2016, s. 45.
(15) EUT C 181 af 19.5.2016, s. 52.
(16) EUT C 399 af 24.11.2017, s. 92.
(17) Vedtagne tekster, P8_TA(2017)0495.
(18) EUT C 131 E af 8.5.2013, s. 121.
(19) EUT C 332 E af 15.11.2013, s. 69.
(20) EUT C 468 af 15.12.2016, s. 208.
(21) Vedtagne tekster, P8_TA(2016)0505.
(22) Vedtagne tekster, P8_TA(2017)0089.
(23) Vedtagne tekster, P8_TA(2017)0308.
(24) Vedtagne tekster, P8_TA(2018)0014.
(25) EUT C 288 E af 25.11.2006, s. 59.
(26) Y. Zhen, J. Pan, X. Zhang, "Relocation as a policy response to climate change vulnerability in Northern China", ISSC og UNESCO 2013, World Social Science Report 2013, Changing Global Environments, s. 234-241.

Juridisk meddelelse