Indeks 
Vedtagne tekster
Torsdag den 13. september 2018 - StrasbourgEndelig udgave
Uganda, arrestationer af parlamentarikere tilhørende oppositionen
 Myanmar, især sagerne om journalisterne Wa Lone og Kyaw Soe Oo
 Cambodja, især sagen om Kem Sokha
 Samarbejdsaftale mellem Eurojust og Albanien *
 Beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger i Unionens institutioner, organer, kontorer og agenturer og fri udveksling af sådanne oplysninger ***I
 En fælles digital portal ***I
 Brandene ved Mati i Attika-regionen i Grækenland i juli 2018 og EU's indsats
 Truslen om nedrivning af Khan al-Ahmar og andre beduinlandsbyer
 En EU-strategi for plast i en cirkulær økonomi
 Løsningsmuligheder vedrørende samspillet mellem kemikalie-, produkt- og affaldslovgivningen
 En europæisk One Health-handlingsplan mod antimikrobiel resistens
 Et mobilt Europa: en dagsorden for fremtidens mobilitet i EU
 Gennemførelse af forordningen om plantebeskyttelsesmidler
 To forskellige kvaliteter af produkter i det indre marked

Uganda, arrestationer af parlamentarikere tilhørende oppositionen
PDF 124kWORD 45k
Europa-Parlamentets beslutning af 13. september 2018 om Uganda - anholdelse af parlamentsmedlemmer fra oppositionen (2018/2840(RSP))
P8_TA(2018)0344RC-B8-0364/2018

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til sine tidligere beslutninger om Uganda,

–  der henviser til den fælles lokale erklæring af 17. august 2018 fra EU-delegationen, missionslederne fra Østrig, Belgien, Danmark, Frankrig, Tyskland, Danmark, Frankrig, Tyskland, Irland, Italien, Nederlandene, Sverige og Det Forenede Kongerige og missionslederne fra Norge og Island om suppleringsvalget, der blev holdt i Arua kommune,

–  der henviser til verdenserklæringen om menneskerettighederne af 10. december 1948, som Uganda har undertegnet,

–  der henviser til den internationale konvention fra 1966 om borgerlige og politiske rettigheder, som Uganda ratificerede den 21. juni 1995,

–  der henviser til De Forenede Nationers konvention fra 1984 mod tortur og anden grusom, umenneskelig eller nedværdigende behandling eller straf,

–  der henviser til det afrikanske charter om demokrati, valg og regeringsførelse,

–  der henviser til erklæringen fra Ugandas menneskerettighedskommission om nye menneskerettighedsspørgsmål i landet efter suppleringsvalget, der blev holdt i Arua kommune den 15. august 2018,

–  der henviser til rapporten om Uganda fra Arbejdsgruppen om Universel Regelmæssig Gennemgang under Menneskerettighedsrådet,

–  der henviser til AVS-EU-partnerskabsaftalen (Cotonouaftalen) og særlig artikel 8, stk. 4, om ikkeforskelsbehandling,

–  der henviser til Republikken Ugandas forfatning af 1995, som blev ændret i 2005,

–  der henviser til forretningsordenens artikel 135, stk. 5, og artikel 123, stk. 4,

A.  der henviser til, at ‑suppleringsvalget, der blev holdt den 15. august 2018 i Arua kommune i det nordvestlige Uganda, der resulterede i valget af den uafhængige oppositionskandidat Kassiano Wadri, var præget af voldshandlinger;

B.  der henviser til, at Ugandas præsident, Yoweri Museveni, og det uafhængige parlamentsmedlem Robert Kyagulanyi Ssentamu, også kendt som Bobi Wine, sammen med flere andre politikere førte valgkamp i Arua den 13. august 2018 inden for rammerne af et yderst belastet suppleringsvalg, der blev udløst af mordet på et parlamentsmedlem i juni;

C.  der henviser til, at Bobi Wine, som er en populær musiker, er dukket op som en indflydelsesrig kritiker af præsident af præsident Museveni efter at have vundet en plads i det ugandiske parlament i 2017;

D.  der henviser til, at Yasin Kawuma, Bobi Wines chauffør ved dagens afslutning den 13. august 2018 blev skudt ned under mystiske omstændigheder, og at tilhængere af Kassiano Wadri angiveligt angreb præsidentens bil med stenkast, da præsident Museveni forlod Arua;

E.  der henviser til, at politiet arresterede to journalister fra tv-kanalen NTV Uganda, Herbert Zziwa og Ronald Muwanga, da de var i gang med at rapportere live fra det område, hvor Kawuma blev dræbt;

F.  der henviser til, at både Bobi Wine og Kassiano Wadri sammen med flere andre blev arresteret kort efter; der henviser til, at Bobi Wine blev beskyldt for at være i besiddelse af skydevåben;

G.  der henviser til, at 33 personer, herunder Kassiano Wadri og fire medlemmer af parlamentet (Robert Kyagulanyi, Francis Zaake, Gerald Karuhanga og Paul Mwiru) blev anklaget for forræderi dagen efter valget, og Bobi Wine blev anklaget ved en militærdomstol for at være i besiddelse af ulovlige skydevåben;

H.  der henviser til, at de ugandiske sikkerhedsstyrker slog hårdt ned på de protester, som disse arrestationer udløste i Arua, Kampala og Mityana; der henviser til, at der blev rapporteret om brug af tåregas og skarp ammunition;

I.  der henviser til, at James Akena, en fotograf, der arbejder for Reuters, og som dækkede de politiske protestdemonstrationer #freeBobiWine i Kampala, den 20. august 2018 blev slået af soldater, arresteret og tilbageholdt i flere timer;

J.  der henviser til, at der er beretninger om, at Bobi Wine og andre tilbageholdte personer er blevet udsat for tortur, mens de var i forvaring; der henviser til, at myndighederne efter oprindeligt at have afvist disse påstande, har givet tilsagn om at undersøge dem;

K.  der henviser til, at Bobi Wine senere af en civil domstol blev anklaget for forræderi, efter at militærdomstolen havde besluttet ikke at gå videre med anklagerne for illegal besiddelse af skydevåben;

L.  der henviser til, at Bobi Wine efterfølgende blev løsladt mod kaution og har forladt Uganda for at søge behandling i USA;

M.  der henviser til, at FN's tidligere højkommissær for menneskerettigheder, Zeid Ra’ad al-Hussein, indtrængende har opfordret Ugandas regering til at foretage en grundig, uafhængig og upartisk undersøgelse af de alvorlige påstande om menneskerettighedskrænkelser, herunder udenretlige henrettelser, omfattende brug af tvang og tortur og andre former for mishandling, og til at bringe de ansvarlige for en domstol;

N.  der henviser til, at Kizza Besigye, lederen af Forum for Democratic Change (FDC) og fire gange præsidentkandidat, er blevet tilbageholdt ved adskillige lejligheder af politiet eller militæret mellem 2001 og 2017 og senest den 25. september 2017;

O.  der henviser til, at arrestationer og intimidering af politiske oppositionsfigurer jævnligt forekommer i Uganda;

1.  udtrykker sin dybe bekymring over arrestationerne af oppositionsparlamentarikere i forbindelse med suppleringsvalget i Arua;

2.  understreger, at det er af afgørende betydning for det ugandiske demokrati, at Ugandas præsident og regering respekterer landets parlaments uafhængighed som en institution og uafhængigheden af dets medlemmers mandater og sikrer, at alle medlemmer af parlamentet frit kan udøve de mandater, de er blevet valgt til;

3.  opfordrer de ugandiske myndigheder til at opgive, hvad der tydeligvis er opdigtede anklager imod Bobi Wine og stoppe forfølgelserne af oppositionspolitikere og -tilhængere;

4.  opfordrer indtrængende de ugandiske myndigheder til omgående at indlede en effektiv, upartisk og uafhængig efterforskning af drabet på Yasin Kawuma og de rapporterede dødsfald og den omfattende brug af vold under protesterne; forventer en hurtig og uafhængig undersøgelse af påstandene om tortur og mishandling af dem, der blev arresteret i Arua; understreger nødvendigheden af at bringe de ansvarlige for en domstol;

5.  gentager sin støtte til ytringsfriheden og bekræfter den centrale rolle, som medierne spiller i et demokratisk samfund; bemærker med bekymring, at journalister, der dækker de demonstrationer og optøjer, der er brudt ud, sammen med deltagerne er blevet slået, og at to journalister blev arresteret; opfordrer de ugandiske myndigheder til at skabe et miljø, hvor journalister uden hindring kan udøve deres arbejde med at informere om den politiske udvikling i landet;

6.  minder de ugandiske myndigheder om deres forpligtelse til at garantere, beskytte og fremme de grundlæggende rettigheder, herunder landets indbyggeres civile og politiske rettigheder, heriblandt ytringsfriheden og forsamlingsfriheden;

7.  minder Ugandas regering om dens internationale forpligtelser, navnlig hvad angår respekten for de grundlæggende rettigheder og retsstatsprincipperne samt håndteringen af retssager, især hvad angår retten til retfærdig og upartisk rettergang;

8.  opfordrer indtrængende de retshåndhævende organer til at beskytte frihedsrettigheder uden nogen form for intimidering, hvorved de overholder artikel 24 i den ugandiske forfatning, hvori det hedder, at "ingen person må udsættes for nogen form for tortur eller grusom eller nedværdigende behandling eller straf";

9.  opfordrer de ugandiske sikkerhedsstyrker til at udvise tilbageholdenhed i deres imødegåelse af protester, at afstå fra at skyde med skarpt, at handle i overensstemmelse med loven og med fuld respekt for menneskerettighedslovgivningen og til at tillade journalister frit at udøve deres informationsarbejde;

10.  appellerer samtidig til protestdemonstranter om at handle på lovlig vis og udøve deres rettigheder og friheder i overensstemmelse med lovgivningen;

11.  opfordrer EU til at gøre brug af den politiske indflydelse, som udviklingsbistandsprogrammer, navnlig budgetstøtteprogrammer, giver, med henblik på at styrke beskyttelse og fremme af menneskerettighederne i Uganda;

12.  roser det arbejde, som den ugandiske menneskerettighedskommission har gjort efter de arrestationer, drab og torturhandlinger, der fulgte på suppleringsvalget‑ i Arua, herunder rapportering, besøg i tilbageholdelsescentre, undersøgelse af, hvad der er blevet af forsvundne personer, og interventioner for at garantere fængsledes rettigheder, lægebehandling og familiebesøg;

13.  opfordrer næstformanden for Kommissionen/Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik til nøje at overvåge situationen i Uganda; understreger, at Europa-Parlamentet bør holdes underrettet om eventuelle yderligere tegn på, at medlemmer af oppositionen i det ugandiske parlament hindres eller generes i deres arbejde som lovgivere;

14.  pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet, Kommissionen, næstformanden for Kommissionen/Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik, Republikken Ugandas præsident, formanden for Ugandas parlament samt Den Afrikanske Union og dennes institutioner.


Myanmar, især sagerne om journalisterne Wa Lone og Kyaw Soe Oo
PDF 130kWORD 50k
Europa-Parlamentets beslutning af 13. september 2018 om Myanmar, især sagerne om journalisterne Wa Lone og Kyaw Soe Oo (2018/2841(RSP))
P8_TA(2018)0345RC-B8-0371/2018

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til sine tidligere resolutioner om Myanmar og situationen for rohingyaerne, navnlig dem, der blev vedtaget den 14. juni 2018(1), den 14. december 2017(2), den 14. september 2017(3), den 7. juli 2016(4) og den 15. december 2016(5),

–  der henviser til erklæring fra EU-Udenrigstjenestens talsmand af 3. september 2018 om domfældelse af Wa Lone og Kyaw Soe Oo i Myanmar og af 9. juli 2018 om retsforfølgning af to Reuter-journalister i Myanmar,

–  der henviser til Rådets konklusioner af 16. oktober 2017 og af 26. februar 2018 om Myanmar,

–  der henviser til Rådets afgørelser (FUSP) 2018/655 af 26. april 2018(6) og (FUSP) 2018/900 af 25. juni 2018(7) om yderligere restriktive foranstaltninger over for Myanmar, styrkelse af EU's våbenembargo og foranstaltninger rettet mod embedsmænd i Myanmar hær og grænsepoliti,

–  der henviser til rapporten fra den uafhængige internationale undersøgelsesmission vedrørende Myanmar under De Forenede Nationers Menneskerettighedsråd af 24. august 2018, som vil blive forelagt på det 39. møde i FN's Menneskerettighedsråd den 10.-28. september 2018,

–  der henviser til erklæringen af 3. september 2018 fra FN's højkommissær for menneskerettigheder, Michelle Bachelet,

–  der henviser til den endelige rapport og henstillingerne fra det Kofi Annan-ledede rådgivende udvalg om delstaten Rakhine,

–  der henviser til den internationale konvention om borgerlige og politiske rettigheder fra 1966,

–  der henviser til den humanitære folkeret, Genèvekonventionerne og protokollerne hertil samt Rom-statutten for Den Internationale Straffedomstol (ICC),

–  der henviser til verdenserklæringen om menneskerettigheder fra 1948,

–  der henviser til Sammenslutningen af Sydøstasiatiske Nationers (ASEAN) charter,

–  der henviser til rapporten fra FN's Sikkerhedsråds generalsekretær om konfliktrelateret seksuel vold af 23. marts 2018,

–  der henviser til afgørelsen truffet af ICC's forundersøgelseskammer I af 6. september 2018,

–  der henviser til forretningsordenens artikel 135, stk. 5, og artikel 123, stk. 4,

A.  der henviser til, at to journalister, Wa Lone og Kyaw Soe Oo, den 12. december 2017 blev vilkårligt arresteret og tilbageholdt som følge af påstande om, at de havde rapporteret om alvorlige overtrædelser af menneskerettighederne begået af Tatmadaw (Myanmars væbnede styrker) i delstaten Rakhine;

B.  der henviser til, at journalisterne Wa Lone og Kyaw Soe Oo efterfølgende blev tiltalt for overtrædelse loven om statshemmeligheder fra 1923; der henviser til, at de den 3. september 2018 blev idømt syv års fængsel af en domstol i Myanmar; der henviser til, at denne skelsættende sag yderligere undergraver ytringsfriheden, demokratiet og retsstatsprincippet i Myanmar;

C.  der henviser til, at diplomater fra Den Europæiske Union og EU's medlemsstater har været blandt de mange internationale observatører, der har været til stede under alle retsmøder, siden journalisterne blev anholdt den 12. december 2017, og løbende har rejst sagen med Myanmars regering;

D.  der henviser til, at aktører i civilsamfundet, herunder journalister, advokater og menneskerettighedsforkæmpere, der giver udtryk for kritik over Myanmars myndigheder, navnlig Tatmadaw og andre sikkerhedsstyrker, og de handlinger, de har udført i delstaten Rakhine, angiveligt vilkårligt arresteres tilbageholdes eller chikaneres; der henviser til, at mediedækningen af volden i delstaten Rakhine er underlagt streng kontrol fra militærets og den offentlige regerings side;

E.  der henviser til, at Rohingya-menneskerettighedsaktivisten Wai Nu, som var fængslet fra hun var 18 år til hun var 25 år gammel, er et af de mange eksempler på aktivister, som myndighederne i Myanmar har haft fokus på;

F.  der henviser til, at den tidligere barnesoldat Aung Ko Htwe afsoner en straf på to år og seks måneders fængsel som følge af et interview om sine erfaringer i militæret i Myanmar; der henviser til, at han blev tiltalt i henhold til § 505, litra b), i Myanmars straffelov, der er en vagt formuleret bestemmelse, som ofte har været anvendt til at begrænse ytringsfriheden;

G.  der henviser til, at et tital journalister har været arresteret og tilbageholdt siden 2016; der henviser til, at Myanmars myndigheder anvender en række repressive love, herunder loven om statshemmeligheder, til at anholde, tilbageholde, lukke munden på eller chikanere civilsamfundet, journalister, advokater og menneskerettighedsforkæmpere, der giver udtryk for deres kritik over Myanmars regering eller dens sikkerhedsstyrker, der henviser til, at Myanmar lå som nr. 159 ud af 198 lande i pressefrihedsindekset fra 2017 fra Freedom House;

H.  der henviser til, at rapporten fra den FN-bemyndigede uafhængige internationale undersøgelseskommission om Myanmar (IIFFMM) af 24. august 2018 konkluderer, at de alvorligste overtrædelser af menneskerettighederne og de alvorligste forbrydelser i henhold til folkeretten, herunder folkedrab, forbrydelser mod menneskeheden og krigsforbrydelser, blev begået i delstaterne Kachin, Rakhine og Shan af Tatmadaw, Myanmars politistyrke, NaSaa (det tidligere hovedkvarter for migrationskontrol ved grænseområdet), Myanmars grænsepoliti og de ikke-statslige væbnede grupper; der henviser til, at det i rapporten endvidere anføres, at Arakan Rohingya Salvation Army iværksatte koordinerede angreb på en militær base og flere af sikkerhedsstyrkernes forposter i den nordlige del af delstaten Rakhine for at lægge pres på Rohingya-samfundene; der henviser til, at rapporten endvidere opfordrer til, at højtstående militære ledere i Myanmar og dem, der er ansvarlige for masseforbrydelserne mod rohingyaerne, efterforskes og retsforfølges på internationalt plan; der henviser til, at Myanmar har afvist disse undersøgelsesresultater;

I.  der henviser til, at det af IIFFMM-rapporten fremgår, at Myanmars statsrådgiver, modtager af Nobels fredspris og Sakharov-prisen, Aung San Suu Kyi har undladt at benytte sin faktiske position som regeringschef eller hendes moralske myndighed til at stoppe eller forhindre udfoldelsen af begivenhederne i delstaten Rakhine; der henviser til, at de civile myndigheder også har bidraget til begå masseforbrydelser gennem deres handlinger og undladelser, navnlig ved at udbrede falske fortællinger, bestride Tatmadaw's handlinger, blokere for uafhængige undersøgelser og overvåge tilintetgørelse af bevismateriale;

J.  der henviser til, at ICC den 8. september 2018 fastslog, at den kan udøve jurisdiktion vedrørende den påståede deportation af rohingyaer fra Myanmar til Bangladesh;

K.  der henviser til, at de sociale medieplatforme er blevet anvendt i Myanmar til at sprede smædekampagner og konspirationsteorier rettet mod rohingyaer og muslimer i landet;

L.  der henviser til, at rohingyaerne udgør den største procentdel af muslimer i Myanmar, og at størstedelen af dem bor i delstaten Rakhine; der henviser til, at et forsigtigt skøn anslår dødstallet til 10 000; der henviser til, at mere end 700 000 rohingyaer siden august 2017 er flygtet til sikkerhed i Bangladesh, og at ca. 500 000 heraf er børn, hvoraf mange er rejst alene, efter at deres forældre er blevet dræbt, eller efter at de er blevet adskilt fra deres familier;

1.  fordømmer på det kraftigste de vilkårlige anholdelser og domfældelser af journalisterne Wa Lone og Kyaw Soe Oo for at rapportere om situationen i delstaten Rakhine; opfordrer myndighederne i Myanmar til at løslade dem omgående og uden betingelser og til at frafalde alle anklager mod dem og alle personer, der tilbageholdes vilkårligt, blot fordi de udøver deres rettigheder og friheder, herunder politiske fanger, menneskerettighedsforkæmpere, journalister og mediearbejdere;

2.  fordømmer alle tilfælde af intimidering, chikane eller begrænsning af ytringsfriheden, navnlig fra Myanmars militær- og sikkerhedsstyrkers side; understreger, at mediefrihed og kritisk journalistik er væsentlige støtter for demokratiet, fremme af god regeringsførelse, gennemsigtighed og ansvarlighed, og opfordrer myndighederne i Myanmar til at sikre passende betingelser for journalister og mediearbejdere, så de kan udføre deres arbejde uden frygt for intimidering eller chikane, uberettiget anholdelse eller retsforfølgning;

3.  gentager sin opfordring til regeringen i Myanmar om at ændre sin beslutning om at indstille sit samarbejde med FN's særlige rapportør om menneskerettighedssituationen i Myanmar og til at give nationale og internationale medieorganisationer, menneskerettighedsforkæmpere, uafhængige observatører og humanitære organisationer, navnlig FN's særlige rapportør, fuld og uhindret adgang til delstaten Rakhine og garantere mediepersonalets sikkerhed;

4.  er dybt bekymret over misbruget af repressive retsregler, der begrænser ytringsfriheden; opfordrer myndighederne i Myanmar til at ophæve, revidere eller ændre alle love, herunder loven om statshemmeligheder fra 1923, som ikke er i overensstemmelse med internationale standarder, og som kriminaliserer og krænker retten til ytringsfrihed, forsamlingsfrihed og foreningsfrihed; opfordrer regeringen i Myanmar til at sikre, at al lovgivning overholder internationale standarder og forpligtelser;

5.  fordømmer på det kraftigste de omfattende og systematiske angreb på rohingyafolket, der er blevet begået i delstaten Rakhine af Tatmadaw og andre sikkerhedsstyrker i Myanmar, som ifølge IIFFMM udgør folkedrab, forbrydelser mod menneskeheden og krigsforbrydelser — de alvorligste krænkelser af menneskerettighederne; er dybt bekymret over, at de krænkelser af menneskerettighederne, som regeringen i Myanmar giver plads til, tager til i grovhed og omfang;

6.  gentager sin fortsatte støtte til rohingyafolket; opfordrer endnu en gang regeringen i Myanmar og sikkerhedsstyrkerne til øjeblikkeligt at sætte en stopper for de fortsatte tilfælde af krænkelser, drab, ødelæggelse af ejendom og seksuel vold mod rohingyafolket og etniske minoriteter i den nordlige del af Myanmar og til at sikre, at der hersker sikkerhed og retsstatsforhold i Myanmar, navnlig i delstaterne Rakhine, Kachin og Shan; minder Myanmars myndigheder om deres internationale forpligtelser til at efterforske og retsforfølge de ansvarlige; opfordrer indtrængende regeringen i Myanmar og statsrådgiver Aung San Suu Kyi til utvetydigt at fordømme enhver tilskyndelse til had og til at bekæmpe social diskrimination og fjendtligheder mod rohingyafolket og andre minoritetsgrupper;

7.  noterer sig IIFFMM's konklusioner og støtter dens anbefalinger; glæder sig over den nylige afgørelse om, at ICC har kompetence vedrørende den påståede deportation af rohingyaer fra Myanmar til Bangladesh; anerkender imidlertid, at der fortsat kræves en anmodning fra FN's Sikkerhedsråd til ICC om en undersøgelse af det fulde omfang af menneskerettighedskrænkelserne; opfordrer ICC's chefanklager til at indlede en forundersøgelse i denne henseende; opfordrer FN's Sikkerhedsråd til straks at indbringe situationen i Myanmar for ICC; støtter kravet fra IIFFMM og ASEAN's parlamentarikere for menneskerettigheder (APHR) om, at de ansvarlige militærgeneraler bliver gjort til genstand for efterforskning og retsforfulgt;

8.  opfordrer EU-Udenrigstjenesten og medlemsstaterne til i multilaterale fora at arbejde for, at gerningsmændene til forbrydelserne i Myanmar bliver stillet til ansvar; opfordrer EU og medlemsstaterne til at gå forrest i FN's Sikkerhedsråd hvad angår den reaktion, der anmodes om, med henblik på at få situationen indbragt for ICC, samt til at gå forrest i FN's Generalforsamling og ved den kommende 39. samling i FN's Menneskerettighedsråd og øge deres indsats for hurtigt at etablere en international, upartisk og uafhængig ansvarlighedsmekanisme til støtte for undersøgelserne af påståede masseforbrydelser og retsforfølgningen af de ansvarlige;

9.  gentager sin opfordring til FN's Sikkerhedsråd om at indføre en omfattende global våbenembargo mod Myanmar, suspendere al direkte og indirekte levering, salg eller overførsel, herunder transit og omladning af alle våben, al ammunition og andet militær- og sikkerhedsudstyr, samt tilbud om uddannelse eller anden militær eller sikkerhedsmæssig bistand; opfordrer indtrængende FN's Sikkerhedsråd til at vedtage målrettede individuelle sanktioner, herunder rejseforbud og indefrysning af aktiver, mod dem, der ser ud til at være ansvarlige for alvorlige forbrydelser i henhold til folkeretten;

10.  opfordrer Kommissionen til at overveje en undersøgelse inden for rammerne af de mekanismer, der er fastsat i "alt undtagen våben"-aftalen, med henblik på at revidere de handelspræferencer, Myanmar nyder godt af;

11.  glæder sig over, at Rådet den 26. april 2018 vedtog en retlig ramme for målrettede restriktive foranstaltninger over for embedsmænd, der er ansvarlige for alvorlige menneskerettighedskrænkelser, og styrkelse af EU's våbenembargo og en første liste over udpegelser oprettet den 25. juni 2018; opfordrer indtrængende Rådet til at indføre rejseforbud, målrettede finansielle sanktioner og indefrysning af aktiver over for de embedsmænd i Myanmar, som er udpeget af IIFFMM som ansvarlige for masseforbrydelserne;

12.  minder om, at tusindvis af rohingyaer, hvoraf mange er børn, er internt fordrevne og har et akut behov for humanitær bistand og beskyttelse; kræver øjeblikkelig og uhindret adgang til levering af humanitær bistand i hele landet; insisterer på, at regeringen i Myanmar garanterer en sikker, frivillig og værdig tilbagevenden fuldt overvåget af FN for dem, der ønsker at vende tilbage til deres land;

13.  opfordrer EU, dets medlemsstater og det internationale samfund til at adressere behovet for øget og langsigtet humanitær bistand til rohingyafolket i Bangladesh og deres værtssamfund;

14.  minder om, at voldtægt og seksuel vold har været et tilbagevendende træk ved overgrebene på civilbefolkningen i delstaterne Kachin, Rakhine og Shan; opfordrer EU, navnlig Kommissionens afdeling for civilbeskyttelse og humanitære bistandsforanstaltninger (ECHO), og EU-medlemsstaterne til at sikre forbedringer af beskyttelsen af rohingyapiger og -kvinder mod kønsbaseret vold;

15.  minder om behovet for læge- og psykologbistand i flygtningelejrene, navnlig skræddersyet bistand til udsatte grupper, herunder kvinder og børn; opfordrer til mere omfattende støttetjenester for ofre for voldtægt og seksuelle overgreb;

16.  pålægger sin formand at sende denne beslutning til Myanmars regering og parlament, statsrådgiver Aung San Suu Kyi, Bangladeshs regering og parlament, næstformanden for Kommissionen/Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik, Kommissionen, EU-medlemsstaternes regeringer og parlamenter, ASEAN's generalsekretær, ASEAN's Mellemstatslige Menneskerettighedskommission, FN's særlige rapportør for menneskerettighedssituationen i Myanmar, FN's højkommissær for flygtninge og FN's Menneskerettighedsråd.

(1) Vedtagne tekster, P8_TA(2018)0261.
(2) Vedtagne tekster, P8_TA(2017)0500.
(3) Vedtagne tekster, P8_TA(2017)0351.
(4) EUT C 101 af 16.3.2018, s. 134.
(5) EUT C 238 af 6.7.2018, s. 112.
(6) EUT L 108 af 27.4.2018, s. 29.
(7) EUT L 160 I af 25.6.2018, s. 9.


Cambodja, især sagen om Kem Sokha
PDF 131kWORD 48k
Europa-Parlamentets beslutning af 13. september 2018 om Cambodja, især sagen om Kem Sokha (2018/2842(RSP))
P8_TA(2018)0346RC-B8-0366/2018

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til sine tidligere beslutninger om Cambodja, særligt beslutning af 14. september 2017(1) og 14. december 2017(2),

–  der henviser til Rådets konklusioner af 26. februar 2018 om Cambodja,

–  der henviser til erklæringen fra talsmanden for næstformanden i Kommissionen/Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik (NF/HR) af 30. juli 2018 om parlamentsvalget i Cambodja,

–  der henviser til Kommissionens og Tjenesten for EU's Optræden Udadtils (EU-Udenrigstjenestens) evalueringsmission til Cambodja fra den 5. til den 11. juli 2018,

–  der henviser til EU-retningslinjerne vedrørende menneskerettighedsforkæmpere fra 2008,

–  der henviser til erklæringen fra talspersonen for EU-Udenrigstjenesten af 16. november 2017 om opløsning af Cambodjas nationale redningsparti (National Rescue Party),

–  der henviser til samarbejdsaftalen mellem Det Europæiske Fællesskab og Kongeriget Cambodja fra 1997,

–  der henviser til EU's lokale erklæring af 22. februar 2017 om den politiske situation i Cambodja, og erklæringerne fra talsmanden for EU's delegation af 25. august 2017 og 3. september 2017 om begrænsninger af det politiske rum i Cambodja,

–  der henviser til FN's Menneskerettighedsråds resolution 36/32 af 29. september 2017 og generalsekretærens rapport af 2. februar 2018,

–  der henviser til rapporten fra udvalget om parlamentsmedlemmers menneskerettigheder og beslutningerne fra Den Interparlamentariske Unions bestyrelse fra marts 2018,

–  der henviser til FN's generalforsamlings resolution A/RES/53/144 af 8. marts 1999 om retten for individer og samfundsgrupper til at fremme og beskytte universelt anerkendte menneskerettigheder og grundlæggende frihedsrettigheder,

–  der henviser til Paris-fredsaftalerne fra 1991, hvori der i artikel 15 er nedfældet et tilsagn om at værne om menneskerettighederne og de grundlæggende frihedsrettigheder i Cambodja, herunder fra internationale signatarers side,

–  der henviser til Den Internationale Arbejdsorganisations konvention om foreningsfrihed og beskyttelse af retten til at organisere sig,

–  der henviser til den cambodjanske forfatning, navnlig artikel 41, i hvilken bestemmelserne om retten til ytrings- og forsamlingsfrihed er nedfældet, til artikel 35 om retten til politisk deltagelse og til artikel 80 om parlamentarisk immunitet,

–  der henviser til verdenserklæringen om menneskerettighederne af 10. december 1948,

–  der henviser til den internationale konvention om borgerlige og politiske rettigheder fra 1966,

–  der henviser til forretningsordenens artikel 135, stk. 5, og artikel 123, stk. 4,

A.  der henviser til, at Kem Sokha, der er formand for Cambodja National Rescue Parti (CNRP), blev arresteret den 3. september 2017, og at højesteret den 16. november 2017 meddelte, at partiet var blevet opløst ved afslutningen af en endagshøring; der henviser til, at højesteret også har forbudt 118 CNRP-politikere at være politisk aktive i fem år;

B.  der henviser til, at det siddende cambodjanske folkeparti fik 100 % af pladserne ved valget til nationalforsamlingen, der blev afholdt den 29. juli 2018, og ved senatsvalget, der blev afholdt den 25. februar 2018,

C.  der henviser til, at retten til politisk deltagelse er forankret i artikel 35 i Cambodjas forfatning; der henviser til, at loven om politiske partier, der blev ændret i 2017, indeholder en række restriktioner med hensyn til oppositionspartiers deltagelse, herunder opløsning af partier, hvis ledere ikke har en ren straffeattest;

D.  der henviser til, at der ved valget i Cambodja i 2018 de facto ikke var nogen konkurrence, og at valget ikke opfyldte de internationale minimumsstandarder for afholdelse af demokratiske valg; der henviser til, at Den Europæiske Union og Amerikas Forenede Stater suspenderede deres finansielle bistand til den cambodjanske nationale valgkomité og afslog at observere valget;

E.  der henviser til, at beslutningen om at opløse CNPR var et væsentligt skridt i retning af at skabe en autoritær stat; der henviser til, at Cambodjas politiske struktur ikke længere kan betragtes som et demokrati;

F.  der henviser til, at den cambodjanske regering traf vidtrækkende foranstaltninger for at sikre, at det siddende cambodjanske folkeparti reelt ikke ville møde nogen modstand hverken ved valget til senatet eller nationalforsamlingen;

G.  der henviser til, at Kem Sokha i forbindelse med sin anholdelse den 3. september 2017 blev anklaget for forræderi i henhold til artikel 443 i den cambodjanske straffelov, på trods af hans parlamentariske immunitet; der henviser til, at erklæringer fra den cambodjanske regering satte hans ret til en retfærdig rettergang samt formodningen om uskyld på spil; der henviser til, at han kan se frem til at blive idømt op til 30 års fængsel, hvis han kendes skyldig; der henviser til, at retspræsidenten, Dith Munty, er medlem af regeringspartiets stående udvalg;

H.  der henviser til, at de cambodjanske myndigheder den 28. august 2018 løslod 14 medlemmer af CNRP, efter at de havde fået en kongelig benådning; der henviser til, at denne benådning er knyttet til frigivelsen af en halv snes aktivister og journalister;

I.  der henviser til, at Kem Sokha blev tilbageholdt i mere end et år uden rettergang; der henviser til, at FN's arbejdsgruppe om vilkårlig tilbageholdelse erklærede, at Kem Sokhas varetægtsfængsling var "vilkårlig" og "politisk motiveret"; der henviser til, at han blev løsladt mod kaution den 10. september 2018; der henviser til, at han ikke er i stand til at forlade området omkring sit hus og ikke må kommunikere med andre medlemmer af oppositionen eller medierne;

J.  der henviser til, at anholdelsen og tilbageholdelsen af Kem Sokha skete på baggrund af udbredt og systematisk undertrykkelse af politiske og valgmæssige rettigheder i Cambodja; der henviser til, at der har været en støt stigning i antallet af anholdelser og tilbageholdelser af medlemmer af den politiske opposition og af politiske kommentatorer; der henviser til at den tidligere præsident for CNRP, Sam Rainey, blev dømt for injurier og nu bor i eksil;

K.  der henviser til, at de cambodjanske myndigheder også har slået hårdt ned på journalister og reportere, der dækker angrebene på oppositionspartierne; der henviser til, at den 69‑årige prisvidende filmskaber James Ricketson er et af ofrene for disse angreb på medierne; der henviser til, at James Ricketson blev arresteret for at flyve en drone over et møde afholdt af oppositionspartiet i juni 2017; der henviser til, at James Ricketson er blevet idømt seks års fængsel i hovedstaden Phnom Penh på grund af anklager om spionage;

L.  der henviser til, at der har været en hårdhændet undertrykkelse af de uafhængige medier; der henviser til, at de sociale medier også er blevet udsat for angreb; der henviser til, at regeringen i maj 2018 udstedte en forordning om begrænsning af retten til ytrings-, presse- og trykkefrihed og bemyndigede regeringen til at overvåge netværk af sociale medier for at afsløre og bringe protester på nettet i Cambodja til tavshed;

M.  der henviser til, at fagforeninger, menneskerettighedsaktivister og civilsamfundsorganisationer opererer inden for et stadig mere begrænset spillerum i Cambodja og udsættes for chikane, intimidering og vilkårlige anholdelser; der henviser til, at den ændrede lov fra 2015 om associering og ikke-statslige organisationer i alvorlig grad begrænser forenings- og ytringsfriheden, blandt andet ved at indføre statslig kontrol og censur over NGO'ernes arbejde; der henviser til, at fagforeningsloven begrænser foreningsfriheden og skaber unødvendige hindringer og byrder i relation til registreringsprocedurer og fagforeningernes aktioner;

N.  der henviser til, at fem menneskerettighedsforkæmpere, der er tilknyttet den cambodjanske organisation for menneskerettigheder og udvikling (HADOC), Nay Vanda, Ny Sokha, Yi Soksan, Lim Mony og Ny Chakrya, er anklaget for at bestikke et vidne og for at være medskyldige i at bestikke et vidne; der henviser til, at fem menneskerettighedsforkæmpere tilbragte 14 måneder i varetægtsfængsel forud for deres løsladelse mod kaution;

O.  der henviser til, at Cambodja drager fordel af den gunstigste ordning, der er til rådighed under EU's generelle toldpræferenceordning (GSP), nemlig "alt undtagen våben-ordningen" (EBA); der henviser til, at EU har afsat op til 410 mio. EUR til Cambodja til udviklingssamarbejde for perioden 2014-2020, hvoraf 10 mio. EUR går til at støtte valgreformen i Cambodja, og at udbetalingen heraf i øjeblikket er suspenderet;

P.  der henviser til, at FN's general‑sekretær i juli mindede om, at en inklusiv og pluralistisk politisk proces fortsat er afgørende for at sikre de fremskridt, som Cambodja gør med hensyn til at konsolidere freden;

Q.  der henviser til, at der endnu ikke er fundet en løsning på konflikter vedrørende sukkerplantager; der henviser til, at der fortsat er bekymring med hensyn til tvangsudsættelser fra land, vedvarende straffrihed for sådanne handlinger og den alvorlige situation i de berørte samfund; der henviser til, at den cambodjanske regering ikke har tilsluttet sig EU's mandat for revisionsprocessen for sukkerrør;

1.  bemærker, at Kem Sokha blev løsladt fra fængsel på strenge betingelser; fordømmer det forhold, at Kem Sokha er blevet placeret i husarrest; opfordrer til, at alle anklager mod Kem Sokha frafaldes, og at han øjeblikkeligt løslades uden betingelser; opfordrer endvidere til, at andre politisk motiverede anklager og afgørelser over for oppositionspolitikere, herunder Sam Rainer, straks henlægges;

2.  er bekymret over Kem Sokhas sundhedstilstand og opfordrer de cambodjanske myndigheder til at give ham mulighed for at modtage passende lægebehandling; anmoder regeringen om at give Kem Sokha mulighed for at møde udenlandske diplomater, FN-tjenestemænd og menneskerettighedsobservatører;

3.  udtrykker sin overbevisning om, at valget i Cambodja ikke kan betragtes som frit og retfærdigt; udtrykker alvorlig bekymring over gennemførelsen og resultaterne af valget i Cambodja i 2018, som ikke har ført til en troværdig proces og i vid udstrækning er blevet fordømt af det internationale samfund;

4.  tilskynder den cambodjanske regering til at arbejde hen imod en styrkelse af demokratiet og retsstatsprincippet samt til at respektere menneskerettighederne og de grundlæggende frihedsrettigheder, hvilket indbefatter en fuldstændig overholdelse af de forfatningsmæssige bestemmelser om pluralisme og forenings- og ytringsfrihed; opfordrer endvidere den cambodjanske regering til at ophæve alle de seneste ændringer af forfatningen, straffeloven, loven om politiske partier, fagforeningsloven, loven om NGO'er og alle andre dele af lovgivningen, der begrænser ytringsfriheden og de politiske friheder, der ikke fuldt ud er i overensstemmelse med Cambodjas forpligtelser og de internationale standarder;

5.  understreger, at en troværdig demokratisk proces kræver et miljø, hvor de politiske partier, civilsamfundet og medierne kan udøve deres legitime funktioner uden frygt, trusler eller vilkårlige begrænsninger; opfordrer regeringen til at træffe de nødvendige foranstaltninger for at sikre, at opløsningen af Det Nationale Redningsparti CNRP hurtigt omstødes;

6.  gentager sin opfordring til den cambodjanske regering om at sætte en stopper for alle former for chikane, misbrug og politisk motiverede kriminelle anklager imod medlemmer af den politiske opposition, menneskerettighedsforkæmpere, fagforeningsfolk og forkæmpere for arbejdstagerrettigheder, jordrettigheder og andre civilsamfundsaktivister og journalister m.fl.; opfordrer Cambodjas regering til omgående at løslade samtlige borgere, der er blevet tilbageholdt for at udøve deres menneskerettigheder, herunder James Ricketson, og til at ophæve samtlige anklager mod dem;

7.  støtter afgørelsen om at suspendere EU's valgstøtte til Cambodja; minder om de nationale og de internationale forpligtelser, hvad angår de demokratiske principper og grundlæggende menneskerettigheder, som Cambodja har forpligtet sig til at overholde; opfordrer indtrængende den cambodjanske regering til at indlede reformer med henblik på at fremme demokratiet og anvende internationalt anerkendte minimumsstandarder for fremtidige valgprocedurer, herunder afholdelsen af frie og retfærdige valg med flere partier, oprettelsen af en virkelig uafhængig national valgkomité og inddragelse af NGO'er og de uafhængige medier i valgovervågning og -rapportering;

8.  minder den cambodjanske regering om, at den skal leve op til sine forpligtelser, hvad angår de demokratiske principper og de grundlæggende menneskerettigheder, der er væsentlige elementer i samarbejdsaftalen mellem EU og Cambodja og betingelserne i henhold til EBA;

9.  bifalder den nylige EU/EBA-undersøgelsesmission til Cambodja og opfordrer Kommissionen til snarest muligt at indberette konklusionerne til Parlamentet; opfordrer Kommissionen til at overveje eventuelle konsekvenser i forbindelse med de handelspræferencer, som Cambodja nyder godt af, herunder indledning af en undersøgelse under de mekanismer, der findes inden for rammerne af EBA;

10.  opfordrer EU-Udenrigstjenesten og Kommissionen til at udarbejde en liste over personer, der er ansvarlige for opløsningen af oppositionen og andre alvorlige menneskerettighedskrænkelser i Cambodja med henblik på at indføre mulige visumrestriktioner over for disse personer og indefrysning af deres aktiver;

11.  opfordrer næstformanden for Kommissionen/Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik til nøje at overvåge situationen i Cambodja; opfordrer EU-Udenrigstjenesten og medlemsstaterne til at træffe foranstaltninger og gå i spidsen for indsatsen på den kommende 39. samling i FN's Menneskerettighedsråd med henblik på vedtagelse af en stærk resolution til imødegåelse af menneskerettighedssituationen i Cambodja;

12.  opfordrer den cambodjanske regering til at forny aftalememorandummet med FN's Højkommissariat for Menneskerettigheder (OHCHR) i Cambodja, da det udløber den 31. december 2018;

13.  pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet, Kommissionen, næstformanden for Kommissionen/Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik, EU's Udenrigstjeneste, generalsekretæren for ASEAN, medlemsstaternes regeringer og parlamenter og Cambodjas regering og parlament.

(1) Vedtagne tekster, P8_TA(2017)0348.
(2) Vedtagne tekster, P8_TA(2017)0497.


Samarbejdsaftale mellem Eurojust og Albanien *
PDF 109kWORD 47k
Europa-Parlamentets lovgivningsmæssige beslutning af 13. september 2018 om udkast til Rådets gennemførelsesafgørelse om godkendelse af Eurojusts indgåelse af samarbejdsaftalen mellem Eurojust og Albanien (08688/2018 – C8-0251/2018 – 2018/0807(CNS))
P8_TA(2018)0347A8-0275/2018

(Høring)

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til Rådets udkast (08688/2018),

–  der henviser til artikel 39, stk. 1, i traktaten om Den Europæiske Union, som ændret ved Amsterdamtraktaten, og artikel 9 i protokol nr. 36 om overgangsbestemmelser, der danner grundlag for Rådets høring af Parlamentet (C8-0251/2018),

–  der henviser til forretningsordenens artikel 78c,

–  der henviser til betænkning fra Udvalget om Borgernes Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender (A8-0275/2018),

1.  godkender Rådets udkast;

2.  opfordrer Rådet til at underrette Parlamentet, hvis det ikke agter at følge den tekst, Parlamentet har godkendt;

3.  anmoder Rådet om fornyet høring, hvis det agter at ændre den tekst, Parlamentet har godkendt, i væsentlig grad;

4.  pålægger sin formand at sende Parlamentets holdning til Rådet, Kommissionen samt til de nationale parlamenter.


Beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger i Unionens institutioner, organer, kontorer og agenturer og fri udveksling af sådanne oplysninger ***I
PDF 128kWORD 53k
Beslutning
Tekst
Bilag
Europa-Parlamentets lovgivningsmæssige beslutning af 13. september 2018 om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger i Unionens institutioner, organer, kontorer og agenturer og om fri udveksling af sådanne oplysninger og om ophævelse af forordning (EF) nr. 45/2001 og afgørelse nr. 1247/2002/EF (COM(2017)0008 – C8-0008/2017 – 2017/0002(COD))
P8_TA(2018)0348A8-0313/2017

(Almindelig lovgivningsprocedure: førstebehandling)

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til Kommissionens forslag til Europa-Parlamentet og Rådet (COM(2017)0008),

–  der henviser til artikel 294, stk. 2, og artikel 16, stk. 2, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, på grundlag af hvilke Kommissionen har forelagt forslaget for Parlamentet (C8-0008/2017),

–  der henviser til artikel 294, stk. 3, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

–  der henviser til bidragene fra det tjekkiske Deputeretkammer, det spanske parlament og den portugisiske Nationalforsamling om udkastet til lovgivningsmæssig retsakt,

–  der henviser til, at det kompetente udvalg har godkendt den foreløbige aftale i henhold til forretningsordenens artikel 69f, stk. 4, og at Rådets repræsentant ved skrivelse af 7. juni 2018 forpligtede sig til at godkende Europa-Parlamentets holdning, jf. artikel 294, stk. 4, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

–  der henviser til forretningsordenens artikel 59,

–  der henviser til betænkning fra Udvalget om Borgernes Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender og udtalelse fra Retsudvalget (A8-0313/2017),

1.  vedtager nedenstående holdning ved førstebehandling;

2.  tager Kommissionens erklæringer, der er vedføjet som bilag til denne beslutning, til efterretning;

3.  anmoder om fornyet forelæggelse, hvis Kommissionen erstatter, i væsentlig grad ændrer eller agter i væsentlig grad at ændre sit forslag;

4.  pålægger sin formand at sende Parlamentets holdning til Rådet og Kommissionen samt til de nationale parlamenter.

Europa-Parlamentets holdning fastlagt ved førstebehandlingen den 13. september 2018 med henblik på vedtagelse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2018/… om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger i Unionens institutioner, organer, kontorer og agenturer og om fri udveksling af sådanne oplysninger og om ophævelse af forordning (EF) nr. 45/2001 og afgørelse nr. 1247/2002/EF

(Eftersom der var indgået en aftale mellem Parlamentet og Rådet, svarer Parlamentets holdning til den endelige retsakt, forordning (EU) 2018/1725.)

BILAG TIL DEN LOVGIVNINGSMÆSSIGE BESLUTNING

ERKLÆRINGER FRA KOMMISSIONEN

Kommissionen beklager, at opgaver omhandlet i artikel 42, stk. 1, artikel 43 og artikel 44 i traktaten om Den Europæiske Union er udelukket fra forordningens anvendelsesområde, og bemærker, at der som følge heraf ikke vil være databeskyttelsesregler for sådanne opgaver. Kommissionen bemærker, at en rådsafgørelse baseret på artikel 39 i traktaten om Den Europæiske Union kun kan fastsætte databeskyttelsesregler i forbindelse med medlemsstaternes behandling af personoplysninger under udøvelse af aktiviteter, der er omfattet af den fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik. En sådan rådsafgørelse vil ikke kunne omfatte regler, der finder anvendelse på aktiviteter udført af EU's institutioner, organer, kontorer og agenturer. For at udbedre dette retlige tomrum vil en eventuel rådsafgørelse derfor skulle ledsages af et yderligere, supplerende instrument baseret på artikel 16 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde.

Kommissionen bemærker, at artikel 9, stk. 3, (tidligere artikel 70a i Rådets generelle indstilling) ikke skaber nye forpligtelser for Unionens institutioner og organer for så vidt angår den rette balance mellem beskyttelse af personoplysninger og aktindsigt.


En fælles digital portal ***I
PDF 124kWORD 43k
Beslutning
Tekst
Europa-Parlamentets lovgivningsmæssige beslutning af 13. september 2018 om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om oprettelse af en fælles digital portal, der skal stille oplysninger, procedurer og bistands- og problemløsningstjenester til rådighed, og om ændring af forordning (EU) nr. 1024/2012 (COM(2017)0256 – C8-0141/2017 – 2017/0086(COD))
P8_TA(2018)0349A8-0054/2018

(Almindelig lovgivningsprocedure: førstebehandling)

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til Kommissionens forslag til Europa-Parlamentet og Rådet (COM(2017)0256),

–  der henviser til artikel 294, stk. 2, artikel 21, stk. 2, artikel 48 og artikel 114, stk. 1, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, på grundlag af hvilke Kommissionen har forelagt forslaget for Parlamentet (C8-0141/2017),

–  der henviser til udtalelse fra Retsudvalget om det foreslåede retsgrundlag,

–  der henviser til artikel 294, stk. 3, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

–  der henviser til udtalelse af 18. oktober 2017 fra Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg(1),

–  der henviser til, at det kompetente udvalg har godkendt den foreløbige aftale i henhold til forretningsordenens artikel 69f, stk. 4, og at Rådets repræsentant ved skrivelse af 20. juni 2018 forpligtede sig til at godkende Europa-Parlamentets holdning, jf. artikel 294, stk. 4, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

–  der henviser til forretningsordenens artikel 59 og 39,

–  der henviser til betænkning fra Udvalget om det Indre Marked og Forbrugerbeskyttelse (A8-0054/2018),

1.  vedtager nedenstående holdning ved førstebehandling;

2.  anmoder om fornyet forelæggelse, hvis Kommissionen erstatter, i væsentlig grad ændrer eller agter i væsentlig grad at ændre sit forslag;

3.  pålægger sin formand at sende Parlamentets holdning til Rådet og Kommissionen samt til de nationale parlamenter.

Europa-Parlamentets holdning fastlagt ved førstebehandlingen den 13. september 2018 med henblik på vedtagelse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2018/… om oprettelse af en fælles digital portal, der giver adgang til oplysninger, procedurer og bistands- og problemløsningstjenester, og om ændring af forordning (EU) nr. 1024/2012

(Eftersom der var indgået en aftale mellem Parlamentet og Rådet, svarer Parlamentets holdning til den endelige retsakt, forordning (EU) 2018/1724.)

(1) EUT C 81 af 2.3.2018, s. 88.


Brandene ved Mati i Attika-regionen i Grækenland i juli 2018 og EU's indsats
PDF 121kWORD 44k
Europa-Parlamentets beslutning af 13. september 2018 om brandene ved Mati i Attika-regionen i Grækenland i juli 2018 og EU's indsats (2018/2847(RSP))
P8_TA(2018)0350RC-B8-0388/2018

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til artikel 174 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF),

–  der henviser til Kommissionens forslag til Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse om ændring af afgørelse nr. 1313/2013/EU om en EU-civilbeskyttelsesmekanisme (COM(2017)0772),

–  der henviser til Rådets forordning (EF) nr. 2012/2002 af 11. november 2002 om oprettelse af Den Europæiske Unions Solidaritetsfond(1),

–  der henviser til FN's rammekonvention om klimaændringer (UNFCCC) og Parisaftalen, som blev vedtaget ved afgørelse 1/CP.21 på den 21. partskonference (COP 21) under UNFCCC, samt den 11. samling i den partskonference, der tjener som møde for parterne i Kyotoprotokollen (CMP 11), som afholdtes i Paris, Frankrig, fra den 30. november til den 11. december 2015,

–  der henviser til forretningsordenens artikel 123, stk. 2 og 4,

A.  der henviser til brandene ved Mati i den græske region Attika i juli 2018, der tragisk medførte 99 dødsfald og hundredvis af tilskadekomne;

B.  der henviser til, at de omtalte brande har ødelagt huse, hvilket har betydet, at flere hundrede mennesker skulle evakueres, har forvoldt alvorlig skade på lokal og regional infrastruktur samt miljøet, hvilket har haft konsekvenser for landbruget, og har ramt den erhvervsmæssige aktivitet, bl.a. turisme-, hotel- og restaurationsbranchen;

C.  der henviser til, at situationer med ekstrem tørke og skovbrande er steget i antallet, alvorligheden og kompleksiteten og har konsekvenser overalt i Europa og forværres af klimaændringer;

D.  der henviser til, at investeringer i bekæmpelse af klimaændringer er et vigtigt led i forebyggelsen af katastrofer som tørker og brande;

E.  der henviser til, at Grækenland, Sverige og Letland alle anmodede om EU-støtte gennem EU's civilbeskyttelsesmekanisme i sommeren 2018 på grund af brande;

1.  udtrykker sin dybeste medfølelse med familierne til alle de mennesker, der mistede livet under brandene i Attika-regionen;

2.  udtrykker sin sympati med alle de indbyggere, der er blevet ramt af brandene i Attika-regionen;

3.  hylder den opofrelse, som er blevet udvist af brandfolkene, kystvagterne, frivillige og andre, der satte livet på spil for at slukke ilden og redde deres medborgere;

4.  fremhæver den rolle, som EU's civilbeskyttelsesmekanisme spiller med hensyn til leveringen af fly, køretøjer, lægeligt personale og brandmænd fra hele Den Europæiske Union;

5.  minder om, at midler fra forskellige EU-fonde, eksempelvis EU's Solidaritetsfond, kan anvendes til at genoprette vigtig infrastruktur samt til oprydningsforanstaltninger efter en naturkatastrofe;

6.  gentager betydningen af EU-samhørighedsmidler til brandbekæmpelse og nødberedskab og opfordrer medlemsstaterne til i fuld grad at gøre brug af disse finansieringsmidler og til at oplyse offentligheden om risikoen for skovbrande;

7.  understreger behovet for mere videnskabelig forskning i mekanismer til risikovurdering, forebyggelsessystemer og systemer for tidlig påvisning samt andre midler til bekæmpelse af disse fænomener og behovet for bedre udveksling af erfaringer og bedste praksis blandt regioner og medlemsstater;

8.  fremhæver, at der i et dokument offentliggjort af Den Meteorologiske Verdensorganisation den 1. august 2018(2) fremlægges dokumentation for, at hedebølgen i Europa i 2018 var forbundet med klimaændringer; opfordrer indtrængende Kommissionen og medlemsstaterne til at fastsætte mål og gennemføre klimapolitikker, som opfylder de forpligtelser, der blev indgået i Paris COP 21-aftalen;

9.  understreger nødvendigheden af at sikre forebyggelse af oversvømmelser i de områder, der har været ramt af skovbrande, for at undgå yderligere katastrofer;

10.  opfordrer Kommissionen til at tage hensyn til risikoen for skovbrande og til økosystembaseret skovforvaltning og landskabspleje, når den evaluerer nuværende EU-foranstaltninger såsom EU's skovstrategi og EU's strategi for tilpasning til klimaændringer, og til at justere disse strategier, hvis der identificeres nogen huller;

11.  opfordrer Rådet og Kommissionen til sammen med Parlamentet at afslutte de interinstitutionelle forhandlinger om den nye EU-civilbeskyttelsesmekanisme og oprettelsen af rescEU inden udgangen af 2018;

12.  pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet, Kommissionen, Regionsudvalget, medlemsstaternes regeringer samt de regionale myndigheder i de områder, som er berørt af brandene.

(1) EFT L 311 af 14.11.2002, s. 3.
(2) https://public.wmo.int/en/media/news/july-sees-extreme-weather-high-impacts


Truslen om nedrivning af Khan al-Ahmar og andre beduinlandsbyer
PDF 121kWORD 44k
Europa-Parlamentets beslutning af 13. september 2018 om faren for nedrivning af Khan al-Ahmar og andre beduinlandsbyer (2018/2849(RSP))
P8_TA(2018)0351RC-B8-0384/2018

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til sine tidligere beslutninger om den israelsk-palæstinensiske konflikt,

–  der henviser til redegørelsen af 7. september 2018 fra næstformanden for Kommissionen/Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik, Federica Mogherini, om den seneste udvikling vedrørende den planlagte nedrivning af Khan al-Ahmar,

–  der henviser til EU's retningslinjer om den humanitære folkeret,

–  der henviser til den fælles erklæring af 10. september 2018 fra Frankrig, Tyskland, Italien, Spanien og Det Forenede Kongerige om landsbyen Khan al-Ahmar,

–  der henviser til den fjerde Genèvekonvention af 1949, særlig artikel 49, 50, 51 og 53,

–  der henviser til halvårsrapporten om nedrivninger og konfiskeringer af EU-finansierede opførelser på Vestbredden, herunder i Østjerusalem, januar-juni 2018, offentliggjort af Tjenesten for EU's Optræden Udadtil den 24. august 2018,

–  der henviser til forretningsordenens artikel 123, stk. 2 og 4,

A.  der henviser til, at den israelske Højesteret den 5. september 2018 afviste andragenderne fra indbyggerne i Khan al-Ahmar; der henviser til, at Højesteretten fastslog, at de relevante myndigheder er bemyndiget til at gennemføre planen for forflyttelse af indbyggerne i Jahalin Vest; der henviser til, at Højesteretten gav de israelske myndigheder tilladelse til at gå videre med nedrivningsplanerne for Khan al-Ahmar;

B.  der henviser til, at Khan al-Ahmar er et af de 46 beduinsamfund, som FN anser for at være i fare for at blive tvangsflyttet i den centrale del af Vestbredden; der henviser til, at dette samfund udgøres af 32 familier på i alt 173 personer, herunder 92 mindreårige; der henviser til, at den israelske hær har udstedt nedrivningsordre for samtlige bygninger i landsbyen;

C.  der henviser til, at Højesteretten i 2010 afgjorde, at samtlige bygninger i Khan al-Ahmar var blevet ulovligt opført i strid med planlægningslove og -vedtægter og derfor skulle rives ned; der henviser til, at Højesteretten også understregede, at de israelske myndigheder var nødt til at finde et egnet alternativ til skolen og til beboerne; der henviser til, at staten Israel skriftligt har tilkendegivet, hvad den agter at stille til rådighed for de familier, der vil overgå til Jahalin Vest (Abu Dis), hvilket indebærer opførelse af endnu en tilflytningsbebyggelse øst for Jeriko; der henviser til, at beboerne i Khan al-Ahmar har nægtet at blive flyttet;

D.  der henviser til, at tvangsforflyttelse af indbyggere i et besat område af andre grunde end hensyn til befolkningens sikkerhed eller tungtvejende militære forhold er forbudt i henhold til den Fjerde Genèvekonvention og udgør en alvorlig overtrædelse af den humanitære folkeret;

E.  der henviser til, at de israelske myndigheder håndhæver såre restriktive regler for byggeri udført af de palæstinensiske indbyggere i Område A på Vestbredden; der henviser til, at disse regler gør det nærved umuligt for palæstinenserne at opføre lovligt byggeri i området og anvendes som et middel til at tvangsudsætte palæstinensere og udvide bosættelsesaktiviteterne; der henviser til, at de israelske bosættelser er ulovlige i henhold til folkeretten og udgør en enorm hindring for fredsbestræbelserne; der henviser til, at enhver tredjepart, herunder EU-medlemsstaterne, ifølge folkeretten har pligt til ikke at anerkende, støtte eller hjælpe med bosættelser i et besat område samt pligt til effektivt at modsætte sig dem;

F.  der henviser til, at Khan al-Ahmar ligger i korridorområdet E1 på den besatte Vestbred; der henviser til, at opretholdelse af status quo på dette område er af afgørende betydning for, at tostatsløsningen kan blive levedygtig, og for, at der i fremtiden kan etableres en sammenhængende og levedygtig palæstinensisk stat; der henviser til, at Europa-Parlamentet gentagne gange har gjort indsigelse mod alle foranstaltninger, der underminerer levedygtigheden af en tostatsløsning, og har opfordret begge parter til gennem politikker og handlinger at vise et oprigtigt engagement i en tostatsløsning for at genoprette tilliden;

G.  der henviser til, at ti EU-medlemsstater støtter humanitære programmer i Khan al-Ahmar, herunder opførelse af en grundskole, og at EU-finansieret humanitær bistand til en anslået værdi af 315 000 EUR er nu i fare;

H.  der henviser til, at kontoret for EU's repræsentant i Palæstina oplyser, at destruktionen og overtagelsen af palæstinensisk ejendom på den besatte Vestbred, herunder i Østjerusalem, fortsatte ufortrødent i første halvår af 2018; der henviser til, at nedrivningen af Khan al-Ahmar risikerer at skabe en negativ præcedens for snesevis af andre beduinsamfund på Vestbredden;

1.  tilslutter sig opfordringen fra den højtstående repræsentant, Frankrig, Tyskland, Italien, Spanien og Det Forenede Kongerige til den israelske regering om at opgive forflyttelsesplanen, der vil medføre nedrivning af Khan al-Ahmar og tvangsflytning af dens indbyggere til en anden lokalitet; anser det for at være af største betydning, at EU fortsat taler med én stemme i denne sag;

2.  advarer de israelske myndigheder om, at en nedrivning af Khan al-Ahmar og en tvangsforflyttelse af byens indbyggere vil være en alvorlig overtrædelse af den humanitære folkeret;

3.  udtrykker sin bekymring over indvirkningen af en nedrivning af Khan al-Ahmar, hvad der yderligere vil true tostatsløsningens levedygtighed og undergrave udsigterne til fred; gentager, at beskyttelsen og opretholdelsen af tostatsløsningens levedygtighed er den umiddelbare prioritet i EU-politikker og -foranstaltninger vedrørende den israelsk-palæstinensiske konflikt og fredsprocessen i Mellemøsten;

4.  fastholder, at såfremt nedrivningen af Khan al-Ahmar og udsættelsen af beboerne finder sted, skal EU's svar stå i forhold til alvoren af dette skridt og stå i forlængelse af Unionens mangeårige støtte til lokalsamfundet i Khan al-Ahmar; opfordrer den højtstående repræsentant til at skærpe tonen over for de israelske myndigheder angående fuld respekt for den palæstinensiske befolknings rettigheder i Område C og til at kræve kompensation fra Israel for nedrivningen af EU-finansieret infrastruktur;

5.  opfordrer den israelske regering til at sætte en øjeblikkelig stopper for sin politik vedrørende trusler om nedrivning og tvangsudsættelser mod beduinsamfundene i Negev-ørkenen og i Område C på den besatte Vestbred; understreger, at nedrivningen af boliger, skoler og anden infrastruktur af vital betydning i det besatte palæstinensiske område er illegal i henhold til den humanitære folkeret;

6.  minder om, at Israel bærer det fulde ansvar for at tilsikre de fornødne tjenesteydelser, herunder undervisning, sundhedspleje og velfærd, til mennesker der lever under israelsk besættelse, som fastsat i den Fjerde Genèvekonvention;

7.  er stadig overbevist om, at den eneste varige løsning på konflikten i Mellemøsten er to demokratiske stater, Israel og Palæstina, der lever i fred side om side inden for sikre og anerkendte grænser med udgangspunkt i 1967-græsen og med Jerusalem som hovedstad for begge stater; fordømmer enhver ensidig beslutning eller handling, der kan undergrave mulighederne for denne løsning;

8.  opfordrer de israelske myndigheder til straks at standse og ændre deres bosættelsespolitik; opfordrer EU til at stå fast i relation til dette spørgsmål;

9.  pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet, Kommissionen, næstformanden i Kommissionen/Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik, EU's særlige repræsentant for fredsprocessen i Mellemøsten, medlemsstaternes regeringer og parlamenter, FN's generalsekretær, FN's særlige koordinator for fredsprocessen i Mellemøsten, Knesset og Israels regering, præsidenten for Den Palæstinensiske Myndighed og Det Palæstinensiske Lovgivende Råd.


En EU-strategi for plast i en cirkulær økonomi
PDF 172kWORD 58k
Europa-Parlamentets beslutning af 13. september 2018 om en EU-strategi for plast i en cirkulær økonomi (2018/2035(INI))
P8_TA(2018)0352A8-0262/2018

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til Kommissionens meddelelse af 16. januar 2018 om en EU-strategi for plast i en cirkulær økonomi (COM(2018)0028),

–  der henviser til Kommissionens rapport af 16. januar 2018 om miljøbelastningen fra brugen af oxo-nedbrydeligt plast, herunder oxo-nedbrydelige plastbæreposer (COM(2018)0035),

–  der henviser til Kommissionens meddelelse og arbejdsdokument af 16. januar 2018 om gennemførelsen af pakken om den cirkulære økonomi: løsningsmuligheder vedrørende samspillet mellem kemikalie-, produkt- og affaldslovgivningen (COM(2018)0032),

–  der henviser til Kommissionens arbejdsplan for miljøvenligt design for 2016-2019 (COM(2016)0773), navnlig målsætningen om at opstille mere produktspecifikke og horisontale krav på områder som holdbarhed, reparerbarhed, opgraderbarhed, produktudformning med henblik på demontering og lettere genbrug og genanvendelse,

–  der henviser til Kommissionens meddelelse af 2. december 2015 med titlen "Kredsløbet lukkes – en EU-handlingsplan for den cirkulære økonomi" (COM(2015)0614),

–  der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2018/849 af 30. maj 2018 om ændring af direktiv 2000/53/EF om udrangerede køretøjer, 2006/66/EF om batterier og akkumulatorer og udtjente batterier og akkumulatorer og 2012/19/EU om affald af elektrisk og elektronisk udstyr(1),

–  der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2018/850 af 30. maj 2018 om ændring af direktiv 1999/31/EF om deponering af affald(2),

–  der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2018/851 af 30. maj 2018 om ændring af direktiv 2008/98/EF om affald(3),

–  der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2018/852 af 30. maj 2018 om ændring af direktiv 94/62/EF om emballage og emballageaffald(4),

–  der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2015/720 af 29. april 2015 om ændring af direktiv 94/62/EF med henblik på at mindske forbruget af letvægtsplastbæreposer(5),

–  der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/125/EF af 21. oktober 2009 om rammerne for fastlæggelse af krav til miljøvenligt design af energirelaterede produkter(6) (herefter "direktivet om miljøvenligt design") og de gennemførelsesforordninger og frivillige aftaler, der er vedtaget inden for rammerne af dette direktiv,

–  der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse nr. 1386/2013/EU af 20. november 2013 om et generelt EU-miljøhandlingsprogram frem til 2020(7),

–  der henviser til Rådets konklusioner af 18. december 2017 om miljøinnovation: fremme af omstillingen til en cirkulær økonomi,

–  der henviser til Den særlige Eurobarometer-undersøgelse nr. 468 fra oktober 2017 om europæiske borgeres holdninger til miljøet,

–  der henviser til Parisaftalen om klimaændringer og den 21. partskonference (COP 21) under De Forenede Nationers rammekonvention om klimaændringer,

–  der henviser til De Forenede Nationers resolution med titlen "Ændring af vores samfund: 2030-dagsordenen for bæredygtig udvikling", som blev vedtaget på FN's topmøde om bæredygtig udvikling den 25. september 2015,

–  der henviser til sin beslutning af 9. juli 2015 om ressourceeffektivitet: overgang til en cirkulær økonomi(8),

—  der henviser til sin beslutning af 4. juli 2017 om længere levetid for produkter: fordele for forbrugere og virksomheder(9),

–  der henviser til sin beslutning af 16. januar 2018 om international havforvaltning: en dagsorden for havenes fremtid i forbindelse med de bæredygtige udviklingsmål for 2030(10),

–  der henviser til forretningsordenens artikel 52,

–  der henviser til betænkning fra Udvalget om Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed og til udtalelse fra Fiskeriudvalget (A8-0262/2018),

A.  der henviser til, at plast er et værdifuldt materiale, der finder udbredt anvendelse i alle værdikæder, og som er til nytte for vores samfund og økonomi, hvis det anvendes og håndteres ansvarligt;

B.  der henviser til, at den måde, hvorpå plast fremstilles, anvendes og bortskaffes i dag, har ødelæggende miljømæssige, klimamæssige og økonomiske ulemper og potentielle negative konsekvenser for både menneskers og dyrs sundhed; der henviser til, at den vigtigste udfordring således er at fremstille og anvende plast på en ansvarlig og bæredygtig måde med henblik på at nedbringe produktionen af plastaffald og mindske brugen af farlige stoffer i plast, hvor det er muligt; der henviser til, at forskning og innovation inden for nye teknologier og alternativer spiller en vigtig rolle i denne forbindelse;

C.  der henviser til, at disse ulemper giver anledning til udbredt bekymring i offentligheden, idet 74 % af EU-borgerne giver udtryk for, at de er foruroliget over de sundhedsmæssige konsekvenser af plast, og 87 % siger, at de er bekymrede over dets indvirkning på miljøet;

D.  der henviser til, at det nuværende politiske momentum bør udnyttes til at sikre overgangen til en bæredygtig cirkulær økonomi for plast, hvor det prioriteres at forebygge produktion af plastaffald i overensstemmelse med affaldshierarkiet;

E.  der henviser til, at flere medlemsstater allerede ved hjælp af nationale lovgivningsmæssige foranstaltninger har indført et forbud mod mikroplast, som bevidst tilsættes kosmetik;

F.  der henviser til, at de europæiske lande i mange år har eksporteret plastaffald, bl.a. til lande, hvor utilstrækkelige systemer til affaldshåndtering og genanvendelse forårsager miljøskader og udgør en risiko for sundheden i lokalsamfundet, navnlig blandt affaldsbehandlere;

G.  der henviser til, at plastaffald udgør et globalt problem, og at der er behov for internationalt samarbejde for at tage udfordringen op; der henviser til, at EU er forpligtet til at nå FN's mål for bæredygtig udvikling, hvoraf flere er relevante for bæredygtigt forbrug og bæredygtig fremstilling af plast, så påvirkningen af hav- og landmiljøet fra plast begrænses;

H.  der henviser til, at den globale årlige fremstilling af plast nåede op på 322 mio. tons i 2015 og forventes at blive fordoblet i løbet af de næste 20 år;

I.  der henviser til, at der hvert år i EU produceres 25,8 mio. tons plastaffald;

J.  der henviser til, at kun 30 % af plastaffaldet i EU indsamles med henblik på genanvendelse, og at kun 6 % af den plast, der markedsføres, er fremstillet af genanvendt plast;

K.  der henviser til, at den andel af plastaffald, der henholdsvis deponeres (31 %) og forbrændes (39 %) fortsat er høj;

L.  der henviser til, at omkring 95 % af værdien af plastmateriale til emballageformål på nuværende tidspunkt siver ud af økonomien, hvilket fører til et årligt tab på mellem 70 og 105 mia. EUR;

M.  der henviser til, at EU har et mål for genanvendelse af plastemballage på 55 % i 2030;

N.  der henviser til, at genanvendelse af plast medfører betydelige klimamæssige fordele i form af nedbringelse af CO2-udslip;

O.  der henviser til, at der på verdensplan hvert år ender mellem 5 og 13 mio. tons plast i verdenshavene, og at det til dato skønnes, at der ligger mere end 150 mio. tons plast i havene;

P.  der henviser til, at mellem 150 000 og 500 000 tons plastaffald lander i EU's have hvert år;

Q.  der henviser til, at der ifølge undersøgelser, som FN henviser til, vil være mere plast end fisk i havene i 2050, hvis der ikke gøres noget;

R.  der henviser til, at plast udgør 85 % af henkastet affald på stranden og over 80 % af havaffald;

S.  der henviser til, at stort set alle slags plastmaterialer kan findes i havet lige fra affaldsøen i det Nordlige Stillehav, som indeholder mindst 79 000 tons plast, der flyder rundt i et område på 1,6 mio. kvadratkilometer, til klodens fjerneste områder såsom dybhavsmiljøet og Det Nordlige Ishav;

T.  der henviser til, at havaffald også har en negativ indvirkning på de økonomiske aktiviteter og den menneskelige fødevarekæde;

U.  der henviser til, at 90 % af alle havfugle sluger plastpartikler;

V.  der henviser til, at vi endnu ikke har forstået, hvor alvorlige konsekvenser plastaffald har for flora, fauna og menneskers sundhed; der henviser til, at de katastrofale konsekvenser for livet i havet er blevet dokumenteret, idet mere end 100 mio. havdyr hvert år dør som følge af plastaffald i havet;

W.  der henviser til, at løsningerne til håndtering af plast i havet ikke kan isoleres fra en samlet plaststrategi; der henviser til, at artikel 48 i fiskerikontrolforordningen(11), som indeholder foranstaltninger med henblik på at fremme bjærgning af tabte fiskeredskaber, er et skridt i den rigtige retning, men at dens anvendelsesområde er for begrænset, eftersom medlemsstaterne kan undtage langt størstedelen af fiskerfartøjerne fra denne forpligtelse, og gennemførelsen af rapporteringskravene fortsat er ringe;

X.  der henviser til, at det overvejes at anvende finansiering fra det europæiske territoriale samarbejde på projekter i Adriaterhavet, herunder projekter om forvaltningsredskaber og god praksis, der skal afbøde og om muligt sætte en stopper for efterladelse af fiskeredskaber i Adriaterhavet og tildele fiskerflåder en ny rolle som vagthunde på havet;

Y.  der henviser til, at medlemsstaterne har underskrevet konventionen om forebyggelse af havforurening forårsaget af skibsfartøjer (MARPOL) og bør stræbe efter, at bestemmelserne i den gennemføres fuldt ud;

Z.  der henviser til, at der forekommer spøgelsesfiskeri, når tabte eller efterladte ikke-bionedbrydelige fiskenet, ruser og liner fanger, vikler sig om, sårer, udsulter og dræber livet i havene; der henviser til, at fænomenet "spøgelsesfiskeri" er forårsaget af tab og efterladelse af fiskeredskaber; der henviser til, at fiskerikontrolforordningen indeholder et krav om obligatorisk mærkning af redskaber samt underretning om og bjærgning af tabte redskaber; der henviser til, at nogle fiskere derfor på eget initiativ bringer tabte redskaber, der bjærges fra havet, tilbage til havnen;

AA.  der henviser til, at det er vanskeligt nøjagtigt at vurdere det præcise bidrag fra akvakultur til affaldet i havet, men at det skønnes, at 80 % af havaffaldet består af plast og mikroplast, og at mellem 20 % og 40 % af dette plastaffald i havet er delvis forbundet med menneskelige aktiviteter på havet, herunder handelsskibe og krydstogtskibe, mens resten stammer fra land, og at ca. 10 % ifølge en nylig FAO-undersøgelse(12) stammer fra tabte og kasserede fiskeredskaber; der henviser til, at tabte og kasserede fiskeredskaber er én af plastaffaldets bestanddele, og at omkring 94 % af det plast, som ender i havet, lander på havbunden, hvorfor det er nødvendigt at anvende Den Europæiske Hav- og Fiskerifond (EHFF), således at fiskerne kan deltage direkte i ordningerne vedrørende "fiskeri efter affald i havet", ved at de ydes betaling, eller der tilvejebringes andre finansielle og materielle incitamenter;

AB.  der henviser til, at mellem 75 000 og 300 000 tons mikroplast slipper ud i miljøet i EU hvert år, herunder mikroplast, der bevidst tilsættes til plastprodukter, mikroplast, der frigøres under anvendelsen af produkter, og mikroplast, der opstår ved nedbrydning af plastprodukter;

AC.  der henviser til, at mikroplast og nanopartikler skaber specifikke offentlige politiske udfordringer;

AD.  der henviser til, at der findes mikroplast i 90 % af alt vand på flaske;

AE.  der henviser til, at det påskønnes, at Kommissionen har anmodet Det Europæiske Kemikalieagentur (ECHA) om at undersøge det videnskabelige grundlag for at begrænse brugen af den mikroplast, som bevidst tilsættes produkter til forbrugere og erhvervsmæssig brug;

AF.  der henviser til, at det påskønnes, at Kommissionen har anmodet ECHA om at udarbejde et forslag om en mulig begrænsning af oxo-nedbrydeligt plast;

AG.  der henviser til, at indførelsen af nye egne indtægter i henhold til artikel 311 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF) er underlagt en særlig lovgivningsprocedure, der kræver enstemmighed blandt medlemsstaterne og høring af Parlamentet;

Generelle bemærkninger

1.  glæder sig over Kommissionens meddelelse med titlen "En EU-strategi for plast i en cirkulær økonomi" (COM(2018)0028), der er et skridt fremad i EU's overgang fra en lineær til en cirkulær økonomi; erkender, at plast spiller en nyttig rolle i vores økonomi og hverdag, men samtidig har betydelige ulemper; mener, at den vigtigste udfordring består i at forvalte plast på en bæredygtig måde i hele værdikæden og dermed ændre den måde, hvorpå vi fremstiller og anvender plast, således at værdien bevares i vores økonomi uden at skade miljøet, klimaet og folkesundheden;

2.  understreger, at forebyggelse – som defineret i affaldsrammedirektivet – af plastaffald på forhånd bør have førsteprioritet i overensstemmelse med affaldshierarkiet; mener desuden, at en væsentlig styrkelse af vores genanvendelse af plast er af afgørende betydning for at kunne støtte bæredygtig økonomisk vækst og beskytte miljøet og folkesundheden; opfordrer alle interessenter til at betragte det nylige kinesiske forbud mod import af plastaffald som en mulighed for at investere i forebyggelse af plastaffald, herunder ved at anspore til genanvendelse og cirkulært produktdesign, og investere i avancerede anlæg til indsamling, sortering og genanvendelse i EU; mener, at det i den forbindelse er vigtigt at udveksle bedste praksis, navnlig for SMV'er;

3.  er overbevist om, at strategien for plast også bør fungere som en løftestang, der skal stimulere nye, intelligente, bæredygtige og cirkulære forretnings-, produktions- og forbrugsmodeller, som dækker hele værdikæden i tråd med FN's mål nr. 12 for bæredygtig udvikling om bæredygtigt forbrug og bæredygtig produktion, og ved at internalisere eksterne omkostninger; opfordrer Kommissionen til at fremme en klar sammenhæng mellem Unionens affalds-, kemikalie- og produktpolitikker med henblik herpå, herunder ved at udvikle ugiftige materialekredsløb som fastsat i det syvende miljøhandlingsprogram;

4.  opfordrer Kommissionen til at fastlægge en politik for den cirkulære økonomi og bioøkonomien for tiden efter 2020 på grundlag af en stærk forsknings- og innovationssøjle og til at sikre, at de nødvendige forpligtelser vil være til rådighed i den nye flerårige finansielle ramme (FFR); understreger navnlig, at det er vigtigt at forske i at udvikle innovative løsninger og forstå indvirkningen af makro-, mikro- og nanoplast på økosystemer og menneskers sundhed;

5.  understreger, at der findes forskellige former for plast med forskellige anvendelsesmuligheder, og at der for de forskellige værdikæder følgelig er behov en skræddersyet og ofte produktspecifik tilgang med forskelligartede løsninger, der tager hensyn til indvirkningen på miljøet, de eksisterende alternativer og de lokale og regionale krav, og som sikrer, at forbrugernes funktionelle behov bliver opfyldt;

6.  understreger, at en fælles og koordineret indsats fra alle interessenter på tværs af hele værdikæden, herunder forbrugere, er nødvendig for, at det skal kunne lykkes, og for at opnå et resultat, der er fordelagtigt for både økonomien, miljøet, klimaet og sundheden;

7.  understreger, at det er et fælles ansvar at nedbringe affaldsproduktionen, og at det fortsat er en stor udfordring at omsætte generel bekymring over plastaffald til et ansvar, der påhviler os alle; fremhæver, at det i denne henseende er afgørende at udvikle nye forbrugsmønstre ved at stimulere adfærdsmæssige ændringer hos forbrugerne; opfordrer til øget forbrugeroplysning om følgevirkningerne af forurening fra plastaffald og om betydningen af forebyggelse, korrekt affaldshåndtering og eksisterende alternativer;

Fra udformning med henblik på genanvendelse til udformning med henblik på cirkularitet

8.  opfordrer de kompetente myndigheder i medlemsstaterne til at sikre, at alle regler om produkter og affald gennemføres og håndhæves fuldstændigt og hurtigt; der henviser til, at kun 30 % af plastaffaldet i EU indsamles med henblik på genanvendelse, hvilket fører til et meget stort spild af ressourcer; understreger, at plast ikke længere vil blive accepteret på lossepladser i 2030, og at medlemsstaterne skal forvalte deres plastaffald i henhold til bestemmelserne i direktiv 2008/98/EF; minder om, at medlemsstaterne bør gøre brug af økonomiske instrumenter og andre foranstaltninger for at skabe incitamenter til anvendelse af affaldshierarkiet; understreger betydningen af separate indsamlings- og sorteringsfaciliteter med henblik på at muliggøre genanvendelse af høj kvalitet og fremme anvendelsen af sekundære råstoffer af høj kvalitet;

9.  opfordrer alle interessenter i industrien til at begynde at træffe konkrete foranstaltninger nu med henblik på at sikre, at al plastemballage kan genbruges eller genanvendes på en omkostningseffektiv måde senest i 2030, sammenkoble deres mærkevareidentitet med bæredygtige og cirkulære forretningsmodeller og bruge deres markedsstyrke til at fremme og sætte skub i bæredygtige og cirkulære forbrugsmønstre; opfordrer Kommissionen til at overvåge og evaluere udviklingen, fremme bedste praksis og kontrollere miljøanprisninger for at undgå "grønvask";

10.  mener, at civilsamfundet bør inddrages på passende vis og oplyses, således at det kan få erhvervslivet til at opfylde sine tilsagn og forpligtelser;

11.  opfordrer indtrængende Kommissionen til at opfylde sin forpligtelse til at revidere og styrke de væsentlige krav i direktivet om emballage og emballageaffald inden udgangen af 2020 under hensyntagen til de relative egenskaber hos forskellige emballagematerialer på grundlag af livscyklusvurderinger, navnlig med hensyn til forebyggelse, og udformning med henblik på cirkularitet; opfordrer Kommissionen til at fremlægge klare, gennemførlige og effektive krav, herunder om "plastemballage, der kan genbruges og genanvendes på en omkostningseffektiv måde" og om overdreven emballering;

12.  opfordrer Kommissionen til at gøre ressourceeffektivitet og cirkularitet til overordnede principper, herunder den vigtige rolle, som cirkulære materialer, produkter og systemer kan spille, også for plastprodukter, der ikke er emballage; mener, at dette bl.a. kan opnås ved udvidet producentansvar, ved at udvikle produktstandarder, gennemføre livscyklusvurderinger, udvide den lovgivningsmæssige ramme om miljøvenligt design til at omfatte alle de vigtigste plastproduktgrupper, vedtage bestemmelser om miljømærkning og gennemføre metoden for produkters miljøaftryk;

Etablering af et ægte indre marked for genanvendt plast

13.  bemærker, at der er forskellige årsager til den lave anvendelse af genanvendt plast i EU som følge af bl.a. lave priser på fossile brændstoffer, der delvist skyldes subsidier, manglende tillid og manglende forsyning af høj kvalitet; understreger, at et stabilt indre marked for sekundære råstoffer er en nødvendighed for at sikre overgangen til en cirkulær økonomi; opfordrer Kommissionen til at tackle de hindringer, som dette marked står over for, og skabe lige vilkår;

Kvalitetsstandarder og kontrol

14.  opfordrer Kommissionen til hurtigt at forelægge kvalitetsstandarder med henblik på at opbygge tillid og stimulere markedet for sekundær plast; opfordrer indtrængende Kommissionen til ved udarbejdelsen af disse kvalitetsstandarder at tage højde for forskellige grader af genanvendelse, der er kompatible med de forskellige produkters funktioner, og samtidig beskytte folkesundheden, fødevaresikkerheden og miljøet; opfordrer Kommissionen til at sørge for, at der på en sikker måde anvendes genanvendte materialer i materialer, der har kontakt med fødevarer, og til at anspore til innovation;

15.  opfordrer Kommissionen til at tage hensyn til bedste praksis i forbindelse med certificering, der foretages af en uafhængig tredjepart, og tilskynde til certificering af genanvendte materialer, eftersom kontrol er af afgørende betydning for at fremme både industriens og forbrugernes tillid til genanvendte materialer;

Genanvendt indhold

16.  opfordrer alle aktører i industrien til at ændre deres offentlige tilsagn om at øge anvendelsen af genanvendt plast til formelle løfter og træffe konkrete foranstaltninger;

17.  mener, at obligatoriske regler for genanvendt indhold kan være nødvendige med henblik på at fremme anvendelsen af sekundære råstoffer, idet markederne for genanvendelige materialer endnu ikke fungerer; opfordrer Kommissionen til at overveje at indføre krav om et minimum af genanvendt materiale i specifikke plastprodukter, der markedsføres i EU, samtidig med at kravene til fødevaresikkerheden overholdes;

18.  opfordrer medlemsstaterne til at overveje at indføre en reduceret merværdiafgift (moms) for produkter med genanvendt indhold;

Cirkulære udbudsprocedurer

19.  understreger, at udbudsprocedurer er et væsentligt instrument i overgangen til en cirkulær økonomi, da de er i stand til at sætte skub i innovation inden for forretningsmodeller og fremme ressourceeffektive produkter og tjenesteydelser; fremhæver de lokale og regionale myndigheders rolle i denne henseende; opfordrer Kommissionen til at oprette et EU-læringsnetværk om cirkulære udbudsprocedurer med henblik på at høste erfaringer fra pilotprojekter; mener, at disse frivillige tiltag på grundlag af en grundig konsekvensanalyse kan bane vejen for bindende EU-regler og -kriterier vedrørende offentlige cirkulære udbudsprocedurer;

20.  opfordrer medlemsstaterne til at udfase alle urimelige incitamenter, der modarbejder målet om at sikre den størst mulige genanvendelse af plast;

Samspil mellem affald og kemikalier

21.  opfordrer de kompetente myndigheder i medlemsstaterne til at optimere kontrollen med importerede materialer og produkter for at sikre og håndhæve overholdelsen af EU's lovgivning om kemikalier og produkter;

22.  henviser til Europa-Parlamentets beslutning om gennemførelsen af pakken om den cirkulære økonomi: løsningsmuligheder vedrørende samspillet mellem kemikalie-, produkt- og affaldslovgivningen;

Forebyggelse af plastaffaldsproduktion

Engangsplast

23.  bemærker, at der ikke findes nogen patentløsning, der kan afhjælpe de skadelige virkninger af engangsplast på miljøet, og mener, at en kombination af frivillige og lovgivningsmæssige foranstaltninger samt en ændring af forbrugernes bevidsthed, adfærd og deltagelse derfor er nødvendig for at løse dette komplekse problem;

24.  noterer sig de foranstaltninger, der allerede er truffet i nogle medlemsstater, og påskønner derfor Kommissionens forslag om en særlig lovgivningsmæssig ramme, som skal mindske indvirkningen af visse plastprodukter på miljøet, navnlig engangsplast; mener, at dette forslag bør bidrage til en betydelig nedbringelse af mængden af havaffald, hvoraf over 80 % stammer fra plast, hvilket dermed vil bidrage til at nå målet på 2030-dagsordenen for bæredygtig udvikling om forebyggelse og væsentlig nedbringelse af alle former for havforurening;

25.  mener, at det er vigtigt, at denne ramme tilbyder de kompetente myndigheder i medlemsstaterne et ambitiøst sæt foranstaltninger, som er forenelige med det indre markeds integritet, skaber en konkret og positiv miljømæssig og socioøkonomisk virkning og sikrer forbrugerne den nødvendige funktionalitet;

26.  erkender, at nedbringelse og begrænsning af engangsplast kan skabe muligheder for bæredygtige forretningsmodeller;

27.  henviser til det igangværende arbejde i henhold til den almindelige lovgivningsprocedure om dette forslag;

28.  understreger, at der er forskellige veje til at opnå høje separate indsamlings- og genanvendelsesprocenter og nedbringe mængden af henkastet plastaffald, herunder ordninger for udvidet producentansvar med differentierede gebyrer, pant- og retursystemer og øget offentlig bevidsthed; anerkender fordelene ved etablerede ordninger i forskellige medlemsstater og mulighederne for at udveksle bedste praksis mellem medlemsstaterne; understreger, at valget af en bestemt ordning fortsat henhører under den kompetente myndigheds ansvarsområde i medlemsstaten;

29.  glæder sig over, at det i direktiv 94/62/EF fastsættes, at medlemsstaterne skal etablere obligatoriske ordninger for udvidet producentansvar vedrørende al emballage inden udgangen af 2024, og opfordrer Kommissionen til at vurdere muligheden for også at lade denne forpligtelse gælde for andre plastprodukter i overensstemmelse med artikel 8 og 8a i direktiv 2008/98/EF;

30.  bemærker Kommissionens forslag om ordningen for Den Europæiske Unions egne indtægter (COM(2018)0325) vedrørende et bidrag beregnet på grundlag af mængden af plastemballageaffald, der ikke genanvendes; fremhæver, at styringseffekten af et eventuelt bidrag skal stemme overens med affaldshierarkiet; understreger derfor, at det bør prioriteres at forebygge affaldsproduktion;

31.  opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at tilslutte sig og støtte den internationale koalition til reduktion af forureningen med plastposer, som blev oprettet ved COP 22 i Marrakech i november 2016;

32.  mener, at supermarkeder spiller en central rolle i reduktionen af engangsplast i EU; glæder sig over initiativer som plastfri supermarkedsafdelinger, der gør det muligt at afklare, om komposterbare biomaterialer kan anvendes som alternativer til plastemballage;

33.  glæder sig over Kommissionens forslag til direktiv om modtagefaciliteter i havne (COM(2018)0033), som har til formål at reducere fiskeres byrde og omkostninger betragteligt, når de bringer fiskeredskaber og plastaffald tilbage til havnene; understreger den vigtige rolle, som fiskere kan spille, navnlig ved at indsamle havaffald under fiskeriet og bringe det tilbage til havnen med henblik på korrekt affaldshåndtering; understreger, at Kommissionen og medlemsstaterne bør etablere incitamenter til dette, således at fiskerne ikke opkræves et gebyr for behandling;

34.  beklager, at gennemførelsen af fiskerikontrolforordningens artikel 48, stk. 3, om forpligtelserne med hensyn til bjærgning og indberetning af mistede fiskeredskaber ikke indgik i Kommissionens evaluerings- og gennemførelsesrapport for 2017; understreger behovet for en detaljeret vurdering af gennemførelsen af kravene i fiskerikontrolforordningen med hensyn til fiskeredskaber;

35.  opfordrer Kommissionen, medlemsstaterne og regionerne til at støtte planerne om at indsamle havaffald med deltagelse af fiskerfartøjerne, hvor det er muligt, og indføre havnemodtagelse af og bortskaffelsesanlæg til havaffald samt en genanvendelsesordning for udtjente net; opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at anvende de anbefalinger, der findes i FAO's frivillige retningslinjer om mærkning af fiskeredskaber, i tæt kontakt med fiskerisektoren med henblik på at bekæmpe spøgelsesfiskeri;

36.  opfordrer Kommissionen, medlemsstaterne og regionerne til at styrke dataindsamlingen vedrørende plast i havet ved at fastlægge og gennemføre et EU-dækkende obligatorisk digitalt indberetningssystem for fiskeredskaber, som de enkelte fiskerfartøjer mister, til støtte for bjærgning ved at anvende data fra regionale databaser, så der kan udveksles oplysninger via en europæisk database, der forvaltes af EU-Fiskerikontrolagenturet, eller så SafeSeaNet kan udvikles til et brugervenligt EU-dækkende system, som giver fiskerne mulighed for at melde om tabte redskaber;

37.  understreger, at medlemsstaterne er nødt til at gøre en større indsats for at udvikle strategier og planer, der nedbringer spredningen af fiskeredskaber i havet, bl.a. ved hjælp af tilskud fra EHFF og støtte fra strukturfondene og det europæiske territoriale samarbejde og med den fornødne aktive inddragelse af regionerne;

Biobaseret plast, bionedbrydelighed og komposterbarhed

38.  støtter kraftigt Kommissionens bestræbelser på at fremsætte klare supplerende standarder, harmoniserede regler og definitioner for biobaseret indhold, bionedbrydelighed (en råmaterialeuafhængig egenskab) og komposterbarhed med henblik på at imødegå eksisterende fejlopfattelser og misforståelser og give forbrugerne klare oplysninger;

39.  fremhæver, at fremme af en bæredygtig bioøkonomi kan bidrage til at mindske Europas afhængighed af importerede råstoffer; fremhæver den potentielle rolle for biobaseret og bionedbrydelig plast, hvor det er dokumenteret, at det er fordelagtigt ud fra et livscyklusperspektiv; mener, at bionedbrydelighed skal vurderes under relevante faktiske forhold;

40.  understreger, at bionedbrydelig og komposterbar plast kan medvirke til at støtte overgangen til en cirkulær økonomi, men at de ikke kan betragtes som en løsning på problemet med havaffald, og at de heller ikke bør bruges til at legitimere unødvendig anvendelse af engangsplast; opfordrer derfor Kommissionen til at udarbejde klare kriterier for nyttige produkter og anvendelsesmuligheder, hvori der indgår bionedbrydelig plast, herunder emballage og anvendelsesmuligheder inden for landbruget; opfordrer til yderligere investeringer i forskning og udvikling i dette spørgsmål; understreger, at bionedbrydelig og ikke–bionedbrydelig plast skal behandles forskelligt med henblik på korrekt affaldshåndtering;

41.  understreger, at biobaseret plast udviser potentiale for en delvis differentiering af råmaterialer, og opfordrer til yderligere investeringer i forskning og udvikling i denne henseende; erkender, at der allerede findes innovative biobaserede materialer på markedet; understreger behovet for en neutral og lige behandling af erstatningsmaterialer;

42.  opfordrer til et totalforbud i EU mod oxo-nedbrydeligt plast senest i 2020, eftersom denne type plast ikke bionedbrydes ordentligt, ikke er komposterbar, påvirker genanvendelsen af konventionel plast negativt og ikke leverer en dokumenteret miljømæssig fordel;

Mikroplast

43.  opfordrer Kommissionen til senest i 2020 at indføre et forbud mod mikroplast i kosmetik, personlige plejeprodukter og vaske- og rengøringsmidler; opfordrer endvidere ECHA til at vurdere og udarbejde, hvis det er relevant, et forbud mod mikroplast, som bevidst tilsættes andre produkter, under hensyntagen til om der findes brugbare alternativer;

44.  opfordrer Kommissionen til at fastsætte minimumskrav i produktlovgivningen med henblik på væsentligt at reducere udledningen af mikroplast ved kilden, navnlig for så vidt angår tekstiler, dæk, maling og cigaretskodder;

45.  noterer sig den gode praksis i forbindelse med Operation Clean Sweep og forskellige "zero pellet loss"-initiativer; mener, at der er mulighed for at kopiere disse initiativer på EU-plan og globalt plan;

46.  opfordrer Kommissionen til at undersøge både makro- og mikroplasts kilder, udbredelse, skæbne og virkninger i forbindelse med spildevandsrensning og håndtering af regnvand i den igangværende kvalitetskontrol af vandrammedirektivet og oversvømmelsesdirektivet; opfordrer endvidere medlemsstaternes kompetente myndigheder og Kommissionen til at sikre fuldstændig gennemførelse og håndhævelse af byspildevandsdirektivet og havstrategirammedirektivet; opfordrer desuden Kommissionen til at støtte forskning i teknologier til behandling af kloakslam og vandrensning;

Forskning og innovation

47.  glæder sig over Kommissionens meddelelse om, at yderligere 100 mio. EUR inden for rammerne af Horisont 2020-programmet vil blive investeret i at lede investeringer i retning af ressourceeffektive og cirkulære løsninger såsom forebyggelses- og udformningsløsninger, diversificering af råmaterialer og innovative genanvendelsesteknologier som f.eks. molekylær og kemisk genanvendelse samt forbedring af mekanisk genanvendelse; fremhæver nyoprettede virksomheders innovative potentiale i denne forbindelse; støtter, at der opstilles en strategisk forsknings- og innovationsdagsorden for materialecirkularitet med særligt fokus på plast og materialer indeholdende plast ud over emballage, der skal være vejledende for fremtidens finansieringsbeslutninger inden for rammerne af Horisont Europa; bemærker, at der vil være behov for tilstrækkelig finansiering til at mobilisere private investeringer; fremhæver, at offentlig-private partnerskaber kan bidrage til at fremskynde overgangen til en cirkulær økonomi;

48.  fremhæver, at der er stort potentiale til at forbinde den digitale dagsorden og dagsordenen for den cirkulære økonomi; understreger behovet for at imødegå lovgivningsmæssige hindringer for innovation og opfordrer Kommissionen til at undersøge muligheden for EU-innovationsaftaler, der er i overensstemmelse med opfyldelsen af målene i strategien for plast og den bredere dagsorden for den cirkulære økonomi;

49.  opfordrer Kommissionen, medlemsstaterne og regionerne til at støtte anvendelsen af innovative fiskeredskaber ved at tilskynde fiskerne til at indgive deres gamle net i bytte og indrette deres eksisterende net med netsporingsudstyr og sensorer, der er forbundet til smartphone-applikationer, radiofrekvensidentifikationschips og skibssporingsudstyr, således at skipperne kan spore deres net mere præcist og om nødvendigt bjærge dem; anerkender den rolle, teknologi kan spille med hensyn til at forhindre, at plastaffald ender i havet;

50.  opfordrer Horisont Europa til at medtage en målsætning om et plastfrit hav med henblik på at anvende innovation til at nedbringe udledningen af plast til havmiljøet og indsamle eksisterende plast i havene; gentager sin opfordring til bekæmpelse af havaffald (herunder forebyggelse, forbedring af kendskabet til havene, øget bevidsthed om den miljøudfordring, som plastforurening og andre former for havaffald udgør, og oprydningskampagner såsom fiskeri efter affald og strandrensning) som omhandlet i den fælles meddelelse fra Kommissionen og Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik af 10. november 2016 om "International havforvaltning: En dagsorden for havenes fremtid (JOIN(2016)0049); opfordrer til en EU-politikdialog om havaffald mellem politiske beslutningstagere, interessenter og eksperter;

Global indsats

51.  opfordrer EU til at spille en proaktiv rolle i udviklingen af en global protokol for plast og til at sikre, at de forskellige tilsagn på både EU-plan og globalt plan kan spores på en integreret og gennemsigtig måde; opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at udvise aktivt lederskab i den arbejdsgruppe, der blev nedsat af FN's miljøforsamling i december 2017, med henblik på at arbejde på internationale løsninger til bekæmpelse af plastaffald og mikroplast i havet; understreger, at problemerne vedrørende plastforurening og affaldshåndteringskapacitet skal indgå i EU's eksterne politiske ramme, eftersom en stor del af plastaffaldet i havene stammer fra lande i Asien og Afrika;

52.  opfordrer alle EU-institutioner såvel som EU's ordning for miljøledelse og miljørevision til at fokusere på forebyggelse, granske de interne regler for offentlige udbudsprocedurer og praksisser for håndtering af plastaffald og i væsentlig grad reducere deres produktion af plastaffald, navnlig ved at erstatte, nedbringe og begrænse brugen af engangsplast;

o
o   o

53.  pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet og Kommissionen samt til medlemsstaternes regeringer og parlamenter.

(1) EUT L 150 af 14.6.2018, s. 93.
(2) EUT L 150 af 14.6.2018, s. 100.
(3) EUT L 150 af 14.6.2018, s. 109.
(4) EUT L 150 af 14.6.2018, s. 141.
(5) EUT L 115 af 6.5.2015, s. 11.
(6) EUT L 285 af 31.10.2009, s. 10.
(7) EUT L 354 af 28.12.2013, s. 171.
(8) EUT C 265 af 11.8.2017, s. 65.
(9) Vedtagne tekster, P8_TA(2017)0287.
(10) Vedtagne tekster, P8_TA(2018)0004.
(11) EUT L 343 af 22.12.2009, s. 1.
(12) Efterladte, tabte eller på anden måde kasserede fiskeredskaber.


Løsningsmuligheder vedrørende samspillet mellem kemikalie-, produkt- og affaldslovgivningen
PDF 153kWORD 52k
Europa-Parlamentets beslutning af 13. september 2018 om gennemførelse af pakken om cirkulær økonomi: løsningsmuligheder vedrørende samspillet mellem kemikalie-, produkt- og affaldslovgivningen (2018/2589(RSP))
P8_TA(2018)0353B8-0363/2018

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til artikel 191 og 192 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, som vedrører beskyttelse af menneskers sundhed og bevarelse, beskyttelse og forbedring af miljøkvaliteten,

–  der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2018/851 af 30. maj 2018 om ændring af direktiv 2008/98/EF om affald(1),

–  der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2018/849 af 30. maj 2018 om ændring af direktiv 2000/53/EF om udrangerede køretøjer, 2006/66/EF om batterier og akkumulatorer og udtjente batterier og akkumulatorer og 2012/19/EU om affald af elektrisk og elektronisk udstyr(2),

–  der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2018/850 af 30. maj 2018 om ændring af direktiv 1999/31/EF om deponering af affald(3),

–  der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2018/852 af 30. maj 2018 om ændring af direktiv 94/62/EF om emballage og emballageaffald(4),

–  der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1907/2006 af 18. december 2006 om registrering, vurdering og godkendelse af samt begrænsninger for kemikalier (REACH) og om oprettelse af et europæisk kemikalieagentur(5),

–  der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1272/2008 af 16. december 2008 om klassificering, mærkning og emballering af stoffer og blandinger og om ændring og ophævelse af direktiv 67/548/EØF og 1999/45/EF og om ændring af forordning (EF) nr. 1907/2006(6),

–  der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 850/2004 af 29. april 2004 om persistente organiske miljøgifte og om ændring af direktiv 79/117/EØF(7),

–  der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/125/EF af 21. oktober 2009 om rammerne for fastlæggelse af krav til miljøvenligt design af energirelaterede produkter(8),

–  der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse nr. 1386/2013/EU af 20. november 2013 om et generelt EU-miljøhandlingsprogram frem til 2020 "Et godt liv i en ressourcebegrænset verden"(9),

–  der henviser til Kommissionens meddelelse af 16. januar 2018 om gennemførelse af pakken om cirkulær økonomi: løsningsmuligheder vedrørende samspillet mellem kemikalie-, produkt- og affaldslovgivningen (COM(2018)0032),

–  der henviser til arbejdsdokument fra Kommissionens tjenestegrene, som ledsager Kommissionens meddelelse af 16. januar 2018 om gennemførelse af pakken om cirkulær økonomi: løsningsmuligheder vedrørende samspillet mellem kemikalie-, produkt- og affaldslovgivningen (SWD(2018)0020),

–  der henviser til Kommissionens meddelelse af 16. januar 2018 om en EU-strategi for plast i en cirkulær økonomi (COM(2018)0028),

–  der henviser til Kommissionens meddelelse af 5. marts 2018 om Kommissionens generelle rapport om, hvordan REACH fungerer, og revision af visse elementer – Konklusioner og tiltag (COM(2018)0116),

–  der henviser til Kommissionens meddelelse af 30. november 2016 med titlen "Arbejdsplan for miljøvenligt design for 2016-2019" (COM(2016)0773),

–  der henviser til Kommissionens meddelelse af 2. december 2015 med titlen "Kredsløbet lukkes – en EU-handlingsplan for den cirkulære økonomi" (COM(2015)0614),

–  der henviser til Kommissionens meddelelse af 20. september 2011 med titlen "Køreplan til et ressourceeffektivt Europa" (COM(2011)0571),

–  der henviser til sin beslutning af 4. juli 2017 om længere levetid for produkter: fordele for forbrugere og virksomheder(10),

–  der henviser til sin beslutning af 25. november 2015 om udkast til Kommissionens gennemførelsesafgørelse XXX om godkendelse af anvendelser af bis(2-ethylhexyl)phthalat (DEHP) i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1907/2006(11),

–  der henviser til sin beslutning af 9. juli 2015 om ressourceeffektivitet: overgang til en cirkulær økonomi(12),

–  der henviser til sin beslutning af 17. april 2018 om gennemførelse af det syvende miljøhandlingsprogram(13),

–  der henviser til Baselkonventionen om kontrol med grænseoverskridende transport af farligt affald og bortskaffelse heraf,

–  der henviser til Rotterdamkonventionen om proceduren for forudgående informeret samtykke for visse farlige kemikalier og pesticider i international handel,

–  der henviser til Stockholmkonventionen om persistente organiske miljøgifte,

–  der henviser til forespørgsler til Rådet og til Kommissionen om gennemførelsen af pakken om cirkulær økonomi: løsningsmuligheder vedrørende samspillet mellem kemikalie-, produkt- og affaldslovgivningen (O-000063/2018 – B8-0036/2018 og O-000064/2018 – B8‑0037/2018),

–  der henviser til forslag til beslutning fra Udvalget om Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed,

–  der henviser til forretningsordenens artikel 128, stk. 5, og artikel 123, stk. 2,

A.  der henviser til, at det syvende miljøhandlingsprogram indeholder bestemmelser om udvikling af en EU-strategi for et ugiftigt miljø til at sikre minimering af eksponeringen for kemikalier i produkter, herunder importerede produkter, med det formål at fremme ikke-toksiske materialekredsløb, således at genanvendt affald kan bruges som en omfattende og pålidelig kilde til råstoffer inden for EU;

B.  der henviser til, at artikel 9 i direktiv (EU) 2018/851 fastsætter, at de foranstaltninger, medlemsstaterne træffer for at forebygge affaldsproduktion, skal reducere produktionen af affald, navnlig affald, som ikke er egnet til forberedelse med henblik på genbrug eller genanvendelse;

C.  der henviser til, at artikel 9 i direktiv (EU) 2018/851 også fastsætter, at disse foranstaltninger skal fremme reduktionen af indholdet af farlige stoffer i materialer og produkter og sikre, at enhver leverandør af en artikel, som defineret i artikel 3, nr. 33), i REACH-forordningen, indgiver de oplysninger, der er omhandlet i artikel 33, stk. 1, i nævnte forordning til Det Europæiske Kemikalieagentur (ECHA), og at ECHA skal oprette og vedligeholde en database med de oplysninger, der skal indgives til det i denne forbindelse, og give adgang til denne database til affaldsbehandlingsoperatører og, efter anmodning, til forbrugere;

D.  der henviser til, at artikel 10, stk. 5, i direktiv (EU) 2018/851 fastsætter, at medlemsstaterne – hvis det er nødvendigt for at opfylde forpligtelsen til forberedelse med henblik på genbrug, genanvendelse og andre nyttiggørelsesoperationer og for at lette eller forbedre nyttiggørelsen – træffer de nødvendige foranstaltninger til, før eller under nyttiggørelsen, at fjerne farlige stoffer, blandinger og komponenter fra farligt affald med henblik på behandling heraf i overensstemmelse med artikel 4 og 13 i direktiv 2008/98/EF(14) om affald;

E.  der henviser til, at artikel 7, stk. 3, i forordning (EF) nr. 850/2004 fastsætter, at bortskaffelses- eller nyttiggørelsesmetoder, der kan føre til nyttiggørelse, genanvendelse og genvinding eller genbrug af stoffer, der er opført i bilag IV (persistente organiske miljøgifte (POP-stoffer)) er forbudt;

Generelle betragtninger

1.  glæder sig over Kommissionens meddelelse og arbejdsdokumentet fra Kommissionens tjenestegrene af 16. januar 2018 samt høringsprocessen, men forventer en hurtig indsats for at tackle "grænseflade"-problemerne; støtter den overordnede vision, som Kommissionen har fremlagt, og som er i overensstemmelse med målene i det syvende miljøhandlingsprogram;

2.  mener, at Kommissionens primære mål bør være at undgå, at farlige kemikalier kommer ind i materialekredsløbet, at opnå fuldstændig overensstemmelse mellem retsakterne til gennemførelse af affalds- og kemikaliepolitikkerne samt at sikre en bedre gennemførelse af den eksisterende lovgivning og samtidig lukke de huller i lovgivningen – navnlig for så vidt angår importerede varer – som kan udgøre hindringer for en bæredygtig cirkulær EU-økonomi;

3.  understreger, at en ægte cirkulær økonomi skal være designet til at sikre mulighed for opgradering, holdbarhed, reparation, genbrug og genanvendelse og med minimal brug af problematiske stoffer;

4.  gentager, at en overgang til en cirkulær økonomi kræver en streng anvendelse af affaldshierarkiet og udfasning af problematiske stoffer, hvor det er muligt, navnlig hvis der eksisterer eller vil blive udviklet sikrere alternativer, med henblik på at sikre udviklingen af ugiftige materialekredsløb, hvilket vil gøre genanvendelsen lettere og er afgørende for en sund udvikling af markedet for sekundære råstoffer;

5.  opfordrer Kommissionen til at udvikle en EU-strategi for et ugiftigt miljø uden yderligere forsinkelser, jf. det syvende miljøhandlingsprogram;

6.  opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til i tæt samarbejde med ECHA at intensivere deres indsats for at fremme substitution af særligt problematiske stoffer og begrænse stoffer, der udgør uacceptable risici for menneskers sundhed eller miljøet, i forbindelse med REACH og sektor- eller produktspecifik lovgivning, således at genanvendt affald kan bruges som en omfattende og pålidelig kilde til råstoffer inden for EU;

7.  understreger behovet for at finde lokale, nationale, regionale og europæiske løsninger ved at inddrage alle berørte aktører med henblik på at søge og fjerne de problematiske kemikalier i genanvendelsesstrømme;

8.  opfordrer virksomheder til fuldt ud at tilslutte sig en fremadskuende holistisk strategi for progressiv kemikaliehåndtering ved at gribe lejligheden til at substituere toksiske stoffer i produkter og forsyningskæder samt fremskynde og stå i spidsen for innovation på markedet;

9.  understreger, at gennemførelsen af kemikalie-, produkt- og affaldslovgivningen kan være en udfordring for små og mellemstore virksomheder (SMV'er); understreger, at deres særlige tilfælde bør tages i betragtning, når der træffes foranstaltninger, uden at dette går ud over niveauet for beskyttelse af menneskers sundhed og miljøet; påpeger behovet for klare og let tilgængelige oplysninger til at sikre, at SMV'erne har de nødvendige forudsætninger for fuldt ud at overholde al lovgivning på området;

10.  mener, at det i tilfælde af risiko for overlappende lovgivning er absolut nødvendigt at afklare de indbyrdes sammenhænge for at sikre konsekvens og udnytte mulige synergier;

11.  understreger, at det er af største betydning, at gennemsigtigheden i forbindelse med forekomsten af problematiske stoffer i forbrugerprodukter forbedres med henblik på at skabe offentlig tillid til sikkerheden af sekundære råstoffer; påpeger, at øget gennemsigtighed yderligere vil styrke incitamenterne til at udfase anvendelsen af problematiske stoffer;

Utilstrækkelige oplysninger om problematiske stoffer i produkter og affald

12.  mener, at problematiske stoffer er stoffer, der opfylder kriterierne i artikel 57 i REACH-forordningen som særligt problematiske stoffer, stoffer, der er forbudt i henhold til Stockholmkonventionen (POP-stoffer), specifikke stoffer, hvis anvendelse er begrænset i artikler, der er opført i bilag XVII til REACH, og bestemte stoffer omfattet af sektor- og/eller produktspecifik lovgivning;

13.  gentager sin opfordring til Kommissionen om at opfylde sine forpligtelser til at beskytte borgernes sundhed og miljøet mod hormonforstyrrende kemikalier; forventer, at Kommissionen uden yderligere forsinkelser fremlægger sin strategi om hormonforstyrrende stoffer for at minimere EU-borgernes eksponering for hormonforstyrrende stoffer, foruden pesticider og biocider;

14.  understreger, at alle problematiske stoffer bør spores snarest muligt, og at oplysninger vedrørende disse stoffer, herunder deres sammensætning og koncentration, bør være fuldt tilgængelige for alle aktører i forsyningskæden, for genanvendelsesvirksomheder og for offentligheden, samtidig med at der tages hensyn til eksisterende systemer og muligheden for sektorspecifikke sporingsløsninger; glæder sig som et første skridt på vejen over de nye bestemmelser i artikel 9 i direktiv (EU) 2018/851 om affald;

15.  opfordrer medlemsstaterne og Kommissionen til i denne forbindelse i samarbejde med ECHA at intensivere deres bestræbelser for at sikre, at alle relevante særligt problematiske stoffer, herunder stoffer, der opfylder kriteriet om en tilsvarende grad af betænkelighed, som f.eks. hormonforstyrrende stoffer og sensibilisatorer, senest i 2020 er blevet opført på REACH's kandidatliste, jf. det syvende miljøhandlingsprogram;

16.  mener, at sporingssystemet i overensstemmelse med de gældende krav til import, der er fastsat ved REACH, også bør omfatte alle produkter, der importeres til Unionen, og som kan indeholde problematiske stoffer; præciserer endvidere betydningen af at løse problemet med ikkeregistrerede stoffer i importerede varer; understreger, at der på internationalt plan er behov for et dybere samarbejde om importerede varer med aktører som f.eks. De Forenede Nationers Miljøprogram (UNEP), tredjelande, som står over for lignende udfordringer med importerede varer, og eksporterende lande;

17.  noterer sig, at kvaliteten af oplysninger om kemiske farer, anvendelser og eksponering i REACH-registreringsdossierer bør forbedres på linje med konklusionerne i Kommissionens anden revision af REACH;

18.  mener, at ECHA i overensstemmelse med artikel 20, stk. 2, i REACH (fuldstændighedskontrol af registrering) ikke bør give adgang til markedet for kemikalier, som har ufuldstændige og mangelfulde registreringsdossierer, og at ECHA bør sikre, at de nødvendige oplysninger frembringes så hurtigt som muligt; minder om, at det er af altafgørende betydning, at de oplysninger, der afgives til registreringsdossierer er korrekte, tilstrækkelige, pålidelige, relevante og troværdige; opfordrer ECHA til at intensivere sine bestræbelser inden for rammerne af artikel 41 i REACH (kontrol af registrering) for at fjerne registreringsdossierer, som ikke opfylder kravene, og for at sikre, at der ikke gives adgang til markedet til kemikalier med registreringsdossierer, som ikke opfylder kravene; opfordrer registranter og medlemsstater til at gøre en indsats for at sikre, at REACH-registreringsdossiererne overholder kravene og holdes ajour;

Håndtering af forekomsten af problematiske stoffer i genanvendte materialer

19.  understreger, at Unionen skal sikre samme beskyttelsesniveau for menneskers sundhed og miljøet, uanset om produkterne er fremstillet af primære eller nyttiggjorte materialer;

20.  gentager, at forebyggelse i henhold til affaldshierarkiet prioriteres højere end genanvendelse, og at genanvendelse derfor ikke bør retfærdiggøre fortsat anvendelse af farlige stoffer;

21.  mener, at alle primære og sekundære råstoffer i princippet bør være underlagt de samme regler; påpeger imidlertid, at det ikke altid er muligt at sikre, at materialerne fra genanvendte produkter er helt identiske med primære råstoffer;

22.  påpeger, at EU's regler bør sikre, at genanvendelse af materialer ikke forlænger anvendelsen af farlige stoffer; bemærker med bekymring, at lovgivning, der forhindrer forekomsten af kemikalier i produkter, herunder import, er spredt, er hverken systematisk eller konsekvent og kun gælder for meget få stoffer, produkter og anvendelser, ofte med mange undtagelser; beklager de manglende fremskridt, der er gjort i forbindelse med udarbejdelsen af en EU-strategi for et ugiftigt miljø med det formål bl.a. at mindske eksponeringen for problematiske stoffer i produkter;

23.  understreger, at muligheden for at genanvende materialer, som indeholder problematiske stoffer, kun bør overvejes, hvis der ikke findes alternative materialer uden problematiske stoffer; mener, at en sådan genanvendelse bør finde sted inden for lukkede eller kontrollerede kredsløb uden at bringe folkesundheden, herunder arbejdstagernes sundhed, eller miljøet i fare;

24.  håber, at innovative metoder til genanvendelse vil bidrage til at dekontaminere affald, som indeholder problematiske stoffer;

25.  mener, at problemet med produkter, der indeholder stoffer, der er "gået i arv", bør behandles ved hjælp af et effektivt system til registrering, sporing og bortskaffelse;

26.  mener — da mere end 80 % af et produkts miljøindvirkning bestemmes i designfasen — at direktivet om miljøvenligt design og anden produktspecifik lovgivning bør anvendes sideløbende med REACH til at indføre krav om substitution af problematiske stoffer med alternativer; understreger, at anvendelsen af giftige stoffer eller problematiske stoffer, f.eks. persistente organiske miljøgifte (POP-stoffer) og hormonforstyrrende stoffer, specifikt bør tages op inden for rammerne af de udvidede krav om miljøvenligt design, uden at det påvirker andre harmoniserede lovkrav vedrørende disse stoffer, der er fastsat på EU-plan;

27.  understreger, at det er afgørende at sikre lige konkurrencevilkår mellem EU-producerede og importerede varer; mener, at EU-producerede varer under ingen omstændigheder må stilles dårligere; anmoder derfor Kommissionen om at fremme rettidig anvendelse af restriktioner i REACH og anden produktlovgivning, således at EU-producerede og importerede produkter er underlagt de samme regler; understreger navnlig, at udfasningen eller substitutionen af særligt problematiske stoffer som følge af godkendelsesordningen under REACH bør modsvares af restriktioner, der finder anvendelse samtidig; opfordrer de kompetente myndigheder i medlemsstaterne til at øge kontrollen med importerede materialer for at sikre overensstemmelse med REACH- og produktlovgivningen;

28.  understreger, at håndhævelsen af kemikalie- og produktlovgivningen ved EU's grænser bør forbedres;

29.  mener, at det for at løse problemet med forekomsten af problematiske stoffer i genanvendte materialer vil være tilrådeligt at indføre et produktpas som et redskab til at afsløre, hvilke materialer og stoffer der anvendes i produkterne;

Usikkerhed om, hvordan materialer kan ophøre med at være affald

30.  understreger, at der er behov for klare EU-regler, der præciserer, hvilke betingelser der skal opfyldes, før affaldet kan forlade affaldssystemet, og at det kræver harmoniserede kriterier for affaldsfasens ophør; mener, at sådanne klare EU-regler skal være udformet således, at de også er gennemførlige for SMV'er;

31.  mener, at der bør træffes foranstaltninger på EU-plan til at sikre større harmonisering af medlemsstaternes fortolkning og gennemførelse af de bestemmelser om affaldsfasens ophør, der er fastsat i affaldsdirektivet, med henblik på at gøre det nemmere at anvende genanvendte materialer i EU;

32.  opfordrer medlemsstaterne og Kommissionen til at samarbejde fuldt ud med hensyn til kriterierne for affaldsfasens ophør;

Vanskeligheder i forbindelse med anvendelsen af EU's metoder til affaldsklassificering og konsekvenser for genanvendeligheden af materialer (sekundære råstoffer).

33.  mener, at bestemmelserne om klassificering af affald som farligt eller ikke-farligt bør være i overensstemmelse med bestemmelserne om klassificering af stoffer og blandinger i henhold til CLP-forordningen (om klassificering, mærkning og emballering) under hensyntagen til affaldets egenskaber og den måde, hvorpå det håndteres, og glæder sig endvidere over den nye tekniske vejledning om klassifikation af affald; understreger behovet for yderligere at udvikle klassificeringsrammen for affald og kemikalier til at omfatte særligt farlige egenskaber såsom høj persistens, hormonforstyrrelser, bioakkumulering eller neurotoksicitet;

34.  opfordrer Kommissionen til med hensyn til klassificeringen af affaldsstrømme at præcisere den korrekte fortolkning af CLP-forordningen med henblik på at forebygge ukorrekt klassificering af affald, der indeholder problematiske stoffer;

35.  understreger, at den manglende håndhævelse af EU's affaldslovgivning er uacceptabel og skal behandles som en prioritet, bl.a. gennem landerapporter inden for rammerne af revisionen af gennemførelsen af miljøreglerne, idet der er behov for en mere sammenhængende tilgang i reglerne for klassificering af kemikalier og affald;

36.  opfordrer Kommissionen til at gennemgå den europæiske affaldsliste hurtigst muligt;

o
o   o

37.  pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet og Kommissionen.

(1) EUT L 150 af 14.6.2018, s. 109.
(2) EUT L 150 af 14.6.2018, s. 93.
(3) EUT L 150 af 14.6.2018, s. 100.
(4) EUT L 150 af 14.6.2018, s. 141.
(5) EUT L 396 af 30.12.2006, s. 1.
(6) EUT L 353 af 31.12.2008, s. 1.
(7) EUT L 158 af 30.4.2004, s. 7.
(8) EUT L 285 af 31.10.2009, s. 10.
(9) EUT L 354 af 28.12.2013, s. 171.
(10) Vedtagne tekster, P8_TA(2017)0287.
(11) EUT C 366 af 27.10.2017, s. 96.
(12) EUT C 265 af 11.8.2017, s. 65.
(13) Vedtagne tekster, P8_TA(2018)0100.
(14) EUT L 312 af 22.11.2008, s. 3.


En europæisk One Health-handlingsplan mod antimikrobiel resistens
PDF 210kWORD 73k
Europa-Parlamentets beslutning af 13. september 2018 om en europæisk One Health-handlingsplan mod antimikrobiel resistens (2017/2254(INI))
P8_TA(2018)0354A8-0257/2018

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til artikel 168 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF),

–  der henviser til Verdenssundhedsorganisationens (WHO's) retningslinjer fra 2017 for anvendelse af vigtige antimikrobielle stoffer i fødevareproducerende dyr,

–  der henviser til rapporten fra Federation of Veterinarians of Europe af 29. februar 2016, som leverede svar på spørgsmål fra Det Europæiske Lægemiddelagentur (EMA) og Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet (EFSA) om anvendelsen af antimikrobielle stoffer til dyr, der er bestemt til fødevareproduktion(1),

–  der henviser til Rådets konklusioner af 17. juni 2016 om de næste skridt i forbindelse med en One Health-tilgang til bekæmpelse af antimikrobiel resistens,

–  der henviser til Rådets konklusioner af 17. juni 2016 om styrkelse af balancen i lægemiddelsystemerne i Den Europæiske Union og dens medlemsstater,

–  der henviser til Rådets konklusioner af 6. juni 2011 med titlen: "vaccination af børn - succeser og udfordringer i europæisk vaccination af børn og vejen frem", som er vedtaget af EU-medlemsstaternes sundhedsministre,

–  der henviser til Rådets konklusioner af 6. december 2014 om vaccinationer som et effektivt redskab inden for folkesundheden,

–  der henviser til sin beslutning af 19. maj 2015 med titlen "Sikrere sundhedsydelser i Europa: forbedring af patientsikkerheden og bekæmpelse af antimikrobiel resistens"(2),

–  der henviser til sin beslutning af 11. december 2012 om "den mikrobielle udfordring - den voksende trussel fra antimikrobiel resistens”(3),

–  der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse nr. 1082/2013/EU af 22. oktober 2013 om alvorlige grænseoverskridende sundhedstrusler og om ophævelse af beslutning nr. 2119/98/EF(4),

–  der henviser til Kommissionens meddelelse af 29. juni 2017 "En europæisk One Health handlingsplan mod antimikrobiel resistens" (COM(2017)0339),

–  der henviser til Europa-Parlamentets beslutning af 26. november 2015 om en ny dyrevelfærdsstrategi for 2016-2020(5),

–  der henviser til WHO's globale vaccinationshandlingsplan, som blev godkendt af de 194 medlemsstater af Verdenssundhedsforsamlingen i maj 2012,

–  der henviser til WHO's europæiske vaccinationshandlingsplan for 2015-2020,

–  der henviser til det almindelige interessepapir med titlen "The Role of the European Food Safety Authority (EFSA) in the Fight against Antimicrobial Resistance (AMR)", der er offentliggjort i fagtidsskriftet Food Protection Trends i 2018,

–  der henviser til Kommissionens køreplan for en strategisk tilgang til lægemidler i miljøet og det nuværende udkast til en strategisk tilgang(6),

–  der henviser til FN's politiske erklæring om antimikrobiel resistens fra mødet på højt plan i Generalforsamlingen den 21. september 2016,

–  der henviser til Verdensbankens rapport fra marts 2017 med titlen "Drug-Resistant Infections: A Threat to Our Economic Future",

–  der henviser til forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om veterinærlægemidler COM(2014)0558,

–  der henviser til Organisationen for Økonomisk Samarbejde og Udviklings (OECD's) rapport fra september 2015 med titlen: "Antimicrobial Resistance in G7 Countries and Beyond: Economic Issues, Policies and Options for Action",

–  der henviser til den fælles videnskabelige udtalelse fra EMA/EFSA om foranstaltninger, der skal mindske behovet for at anvende antimikrobielle stoffer i husdyrbrug i Den Europæiske Union, og de deraf følgende virkninger for fødevaresikkerheden (udtalelse fra RONMAFA),

–  der henviser til den 70. Verdenssundhedsforsamling den 29. maj 2017 om forbedring af forebyggelse, diagnosticering og klinisk forvaltning af sepsis,

–  der henviser til Det Europæiske Center for Forebyggelse af og Kontrol med Sygdommes og EFSA's samt EMA's første fælles rapport (JIACRA I), offentliggjort i 2015, og den anden fælles rapport (JIACRA II), offentliggjort i 2017, om en integreret analyse af forbruget af antimikrobielle stoffer og antimikrobiel resistens hos bakterier i bakterier fra mennesker og dyr bestemt til fødevareproduktion,

–  der henviser til sin beslutning af 2. marts 2017 om valgmuligheder i EU for at forbedre adgang til medicin(7),

–  der henviser til ECDC's rapport fra 2016 om overvågning af antimikrobiel resistens i Europa,

–  der henviser til Den Europæiske Unions sammenfattende rapport om antimikrobiel resistens hos zoonotiske bakterier og indikatorbakterier fra mennesker, dyr og fødevarer i 2016, udarbejdet af ECDC og EFSA(8),

–  der henviser til forretningsordenens artikel 52,

–  der henviser til betænkning fra Udvalget om Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed og udtalelser fra Udvalget om Industri, Forskning og Energi og Udvalget om Landbrug og Udvikling af Landdistrikter (A8-0257/2018),

A.  der henviser til, at overdreven og ukorrekt brug af antibiotika, navnlig i dyreavl (hvor antibiotika anvendes til profylakse og som antibiotiske vækstfremmere) samt mangelfuld praksis med hensyn til infektionskontrol gradvist har gjort antimikrobiel resistens til en massiv trussel mod mennesker og dyresundhed;

B.  der henviser til, at det skønnes, at mindst 20 % af infektioner erhvervet i sundhedsvæsenet kan forebygges gennem vedvarende og mangesidede programmer for infektionsforebyggelse og -kontrol(9);

C.  der henviser til, at en forsigtig anvendelse af antibiotika samt infektionsforebyggelse og -kontrol inden for alle sundhedssektorer, herunder dyresundhed, er hjørnestenene i en effektiv forebyggelse af udviklingen og overførslen af bakterier med antimikrobiel resistens;

D.  der henviser til, at 50 % af recepterne på antibiotika til mennesker er ineffektive, og at 25 % af det menneskelige indtag ikke gives rigtigt; der henviser til, at 30 % af de hospitalsindlagte patienter bruger antibiotika, og at multiresistente bakterier udgør en særlig trussel på hospitaler, plejehjem og blandt patienter, hvis behandling kræver udstyr såsom respiratorer og blodkatetre;

E.  der henviser til, at antibiotika fortsat anvendes inden for husdyravl til sygdomsforebyggelse og erstatning for dårlig hygiejne snarere end at blive ordineret i tilfælde af behov, hvilket bidrager til, at der dannes antimikrobielle resistente bakterier i dyr, som derpå kan overføres til mennesker;

F.  der henviser til, at eksistensen af en indbyrdes sammenhæng mellem påvist resistens over for antibiotika i dyr bestemt til levnedsmiddelproduktion (f.eks. slagtekyllinger) og en stor andel af bakterieinfektioner hos mennesker, som skyldes håndtering, tilberedning og indtagelse af kød fra disse dyr, også er blevet bekræftet af EU's agenturer(10);

G.  der henviser til, at misbruget af antibiotika undergraver deres effektivitet og fører til spredning af meget resistente mikrober, der især er resistente over for ”last-line”-antibiotika; der henviser til, at der efter skøn ifølge data fra OECD hvert år sker 700 000 dødsfald på verdensplan, der kan skyldes antimikrobiel resistens; 25 000 af disse dødsfald sker i EU og resten uden for EU, hvilket betyder, at samarbejde inden for udviklingspolitik samt koordinering og overvågning af antimikrobiel resistens på internationalt plan er af afgørende betydning;

H.  der henviser til, at antimikrobiel resistens kan forårsage op mod 10 mio. dødsfald om året i 2050, hvis der ikke gribes ind; der henviser til, at 9 mio. af disse anslåede dødsfald vil ske uden for EU, i udviklingslande, navnlig i Asien og Afrika; der henviser til, at infektioner og resistente bakterier spredes let, og der er derfor et presserende behov for en global indsats;

I.  der henviser til, at vaccinationer og hurtige diagnoseredskaber kan begrænse misbrug af antibiotika; der henviser til, at hurtige diagnoseredskaber gør det muligt for sundhedspersoner hurtigt at diagnosticere en bakterie- eller virusinfektion, og dermed nedbringe misbrugen af antibiotika og risikoen for udvikling af resistens(11);

J.  der henviser til, at den fortsatte spredning af meget resistente bakterier vil kunne umuliggøre en god sundhedspleje i fremtiden i forbindelse med invasive operationer eller veletablerede behandlinger for visse grupper af patienter, der har behov for stråleterapi, kemoterapi og transplantationer;

K.  der henviser til, at bakterier udvikler sig konstant, at de forsknings- og udviklingsmæssige samt lovgivningsmæssige rammer er komplekse, at de specifikke infektioner er sjældne, og at de forventede resultater af nye antimikrobielle stoffer fortsat er begrænsede;

L.  der henviser til, at sygehusinfektioner skyldes mangel på forebyggende foranstaltninger, der fører til antibiotikaresistente bakterier og dårlig hygiejnepraksis, navnlig på hospitaler; der henviser til, at Det Europæiske Center for Forebyggelse af og Kontrol med Sygdomme anslår, at omkring 4 mio. patienter hvert år får sygehusinfektioner efter at have været i berøring med sundhedsvæsenet i EU, og at ca. 37 000 dødsfald direkte skyldes disse infektioner; der henviser til, at antallet af dødsfald kan blive endnu højere; der henviser til, at det tidligere tal på 25 000 dødsfald i EU om året har vist sig at være kraftigt undervurderet;

M.  der henviser til, at den manglende adgang til effektive antibiotika i udviklingslande stadig forårsager flere dødsfald end antimikrobiel resistens; der henviser til, at foranstaltninger til bekæmpelse af antimikrobiel resistens, der fokuserer alt for meget på at begrænse adgangen til antibiotika, kan forværre den allerede alvorlige krise, som skyldes den manglende adgang til lægemidler, hvilket i dag forårsager mere end én million dødsfald om året hos børn under fem år; der henviser til, at en indsats med henblik på at håndtere antimikrobiel resistens skal sikre en bæredygtig adgang til medicin for alle, hvilket betyder adgang for dem, der har behov for det, men ikke overdrevent forbrug for nogen;

N.  der henviser til, at adskillige medlemsstater oplever en kraftig vækst i antallet af multiresistente svampe, der forårsager meget længere hospitalsindlæggelser og højere dødelighed blandt de inficerede patienter; der henviser til, at American Center for Disease Control and Prevention har gjort opmærksom på dette spørgsmål; der henviser til, at dette specifikke spørgsmål glimrer ved sit fravær i en europæisk One Health-handlingsplan mod antimikrobiel resistens;

O.  der henviser til, at aktive screeningprogrammer, som anvender hurtige diagnoseredskaber, har vist sig at bidrage væsentligt til forvaltningen af sygehusinfektioner og til at begrænse deres spredning på hospitaler og mellem patienter(12);

P.  der henviser til, at brugen af antibiotiske stoffer i ikke-kliniske forbrugsprodukter har vist sig at øge risikoen for, at der opstår lægemiddelresistente bakteriestammer(13);

Q.  der henviser til, at god håndhygiejne i form af effektiv håndvask og håndtørring kan bidrage til at forebygge overførsel af antimikrobiel resistens og infektionssygdomme;

R.  der henviser til, at brugen af medicinsk udstyr kan forebygge kirurgiske infektioner og kontrollere udviklingen af antimikrobiel resistens(14);

S.  der henviser til vellykkede eksempler på programmer, der har forbedret den globale adgang til lægemidler i HIV, tuberkulose og malaria;

T.  der henviser til, at infektioner, der er erhvervet på hospitaler, udgør en meget stor trussel mod bevarelsen og sikringen af basal sundhedspleje over hele verden;

U.  der henviser til, at antimikrobiel resistens, hvis den nuværende tendens fortsætter, vil kunne forårsage flere dødsfald end kræft inden 2050(15);

V.  der henviser til, at ECDC og EFSA har gentaget, at antimikrobiel resistens udgør en af de største trusler mod folkesundheden(16);

W.  der henviser til, at tuberkulose, som er modstandsdygtig over for lægemidler, er den største årsag til dødsfald som følge af antimikrobiel resistens;

X.  der henviser til, at Verdensbanken i sin rapport fra marts 2017 har advaret om, at lægemiddelresistente infektioner i 2050 vil kunne forårsage globale økonomiske skader i samme størrelsesorden som finanskrisen i 2008;

Y.  der henviser til, at antimikrobiel resistens skal anses for og forstås som en trussel mod både menneskers, dyrs og planetens sundhed samt en direkte trussel mod opfyldelsen af flere af de mål for bæredygtig udvikling, der er beskrevet i dagsorden 2020 om bæredygtig udvikling, herunder, men ikke begrænset til, mål for bæredygtig udvikling 1, 2, 3 og 6;

Z.  der henviser til, at One Health-tilganges mål er at sigte mod at bevare muligheden for en effektiv behandling af infektioner hos mennesker og dyr, reducere fremkomsten og spredningen af antimikrobiel resistens og øge udviklingen og tilgængeligheden af nye effektive antimikrobielle midler i og uden for EU;

AA.  der henviser til, at "Rådets konklusioner om de næste skridt i forbindelse med en One Health-tilgang til bekæmpelse af antimikrobiel resistens(17)” opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at afstemme de strategiske forskningsdagsordener for EU's forsknings- og udviklingsinitiativer vedrørende nye antibiotika, alternativer og diagnosticeringsmetoder inden for rammerne af One Health-netværket om antimikrobiel resistens;

AB.  der henviser til, at Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder anerkender borgernes grundlæggende ret til sundhedsydelser og lægehjælp; retten til sundhedspleje er en økonomisk, social og kulturel ret til universelle minimumsstandarder for sundhedspleje, som alle fysiske personer har ret til;

AC.  der henviser til, at det skal være et nøgleelement for enhver EU-dækkende strategi for antimikrobiel resistens at sikre løbende uddannelse af sundhedspersoner i de seneste udviklinger inden for forskning og bedste praksis hvad angår forebyggelse og spredning af antimikrobiel resistens;

AD.  der henviser til, at Verdenssundhedsforsamlingen anslår, at sepsis - som en dødbringende syndromreaktion på de fleste smitsomme sygdomme - medfører ca. 6 mio. dødsfald hvert eneste år, der for de flestes vedkommende kan forebygges;

AE.  der henviser til, at Det Europæiske Center for Forebyggelse af og Kontrol med Sygdomme, EFSA og EMA i henhold til deres fælles mandat i øjeblikket arbejder på at fremlægge resultatindikatorer for antimikrobiel resistens og forbruget af antimikrobielle stoffer hos dyr, der anvendes i fødevareproduktionen, og hos mennesker;

AF.  der henviser til, at naturen giver os en lang række kraftige antibiotika, en kilde der kan udnyttes i langt højere grad, end det i øjeblikket er tilfældet;

AG.  der henviser til, at de seneste EMA-data viser, at tiltag til at reducere anvendelsen af antimikrobielle stoffer, har været inkonsekvente i hele EU(18); der henviser til, at nogle medlemsstater takket være ambitiøse nationale politikker har opnået markante reduktioner i brugen af antimikrobielle stoffer til veterinærmedicinske formål i løbet kort tid, som illustreret af en række undersøgelsesmissioner udført af Kommissionens direktorat for audit og analyse på sundheds- og fødevareområdet(19);

AH.  der henviser til, at antimikrobiel resistens ifølge sin natur er en grænseoverskridende sundhedstrussel, men at forholdene i medlemsstaterne er meget forskellige; der henviser til, at Kommissionen bør udpege og handle på de områder med høj merværdi for EU under hensyntagen til medlemsstaternes beføjelser, idet de har ansvaret for udformningen af deres sundhedspolitikker;

AI.  der henviser til, at effektive tiltag mod antimikrobiel resistens skal være en del af et bredere internationalt initiativ, der inddrager så mange internationale institutioner, agenturer og eksperter som muligt samt den private sektor;

AJ.  der henviser til, at hovedårsagerne til antimikrobiel resistens bl.a. er forkert brug og misbrug af antimikrobielle stoffer, svagheder i systemer til kvalitetssikring af medicin, anvendelse i husdyr for at fremme vækst og forebygge sygdomme, manglende forebyggelse og bekæmpelse af infektioner og svagheder i overvågningssystemer;

AK.  der henviser til, at patienterne bør have adgang til sundhedspleje og behandlingsmuligheder i henhold til eget valg og præferencer;

AL.  der henviser til, at det anslås, at omkostningerne for den globale indsats mod antimikrobiel resistens er op til 40 mia. USD over en periode på 10 år;

AM.  der henviser til, at antallet af udfordringer med relation til antimikrobiel resistens vil stige i de kommende år, og at en effektiv indsats er afhængig af fortsatte tværsektorielle investeringer i offentlig og privat forskning og innovation (FoI), så der, også på lang sigt, kan blive udviklet bedre redskaber, produkter og apparater, nye behandlinger og alternative tilgange efter en One Health-model;

AN.  der henviser til, at der er blevet investeret over 1 mia. EUR i forskning i antimikrobiel resistens under det femte til syvende rammeprogram (RP5-RP7), og at et samlet budget på over 650 mio. EUR på nuværende tidspunkt allerede er blevet mobiliseret under Horisont 2020 (H2020); der henviser til, at Kommissionen har forpligtet sig til at investere mere end 200 mio. EUR i antimikrobiel resistens i de sidste tre år af Horisont 2020;

AO.  der henviser til, at forskellige finansieringsinstrumenter under Horisont 2020 vil levere forskningsresultater om antimikrobiel resistens, navnlig:

   Initiativet om innovative lægemidler (IMI), med fokus på alle aspekter af antimikrobiel resistens, herunder forskning i forbindelse med udvikling af antibiotika, medicin, narkotika, udvikling og økonomi og forvaltning, med syv igangværende projekter inden for rammerne af ND4BB-programmet med et samlet budget på mere end 600 mio. EUR i støtte fra Kommissionen og bidrag i naturalier fra virksomheder;
   Partnerskabet mellem De Europæiske Lande og Udviklingslande vedrørende Kliniske Forsøg (EDCTP), med fokus på udviklingen af nye og forbedrede lægemidler, vacciner og mikrobicider mod samt diagnostik af hiv/aids, tuberkulose og malaria med 32 igangværende projekter for over 79 mio. EUR;
   Det fælles programlægningsinitiativ om antimikrobiel resistens (JPIAMR), med fokus på konsolidering af ellers fragmenterede nationale forskningsaktiviteter og med igangværende projekter for 55 mio. EUR;
   Det Europæiske Forskningsråd (EFR), med dets "forskerinitierede" projekter eller "bottom-up"-projekter inden for forskning;
   Finansieringsmekanismen ”InnovFin Infectious Diseases Financial Facility" (IDFF), for markedsnære projekter med syv lån på i alt de 125 mio. EUR, der er ydet hidtil;
   SMV-instrumentet og "Den hurtige vej til innovation", som støtter SMV'er på områder som udvikling af nye løsninger og værktøjer til at forhindre, diagnosticere og behandle smitsomme sygdomme og forbedre infektionsbekæmpelse med 36 projekter, der er relateret til antimikrobiel resistens, og et budget på 33 mio. EUR;

AP.  der henviser til, at der er udviklet mere end 20 nye klasser af antibiotika indtil 1960’erne, men kun én ny gruppe antibiotika har udviklet sig siden trods spredning og udvikling af nye, resistente bakterier; der endvidere henviser til, at der er klar dokumentation for modstandsdygtighed over for nye aktører inden for de eksisterende grupper af antibiotika;

AQ.  der henviser til, at der er positive eksterne/afsmittende virkninger af nye antimikrobielle stoffer på den offentlige sundhed og videnskaben;

AR.  der henviser til, at anvendelse af antibiotika som vækstfremmere i husdyrhold er misbrug af disse sundhedsprodukter, som fordømmes af alle internationale sundhedsorganisationer, der anbefaler forbud mod dette som led i bekæmpelsen af antimikrobiel resistens; der henviser til, at anvendelsen af antibiotika som vækstfremmere til dyr, der er bestemt til fødevareproduktion, har været forbudt i EU siden 2006;

AS.  Ed. der henstiller til, at mange sygdomme forårsaget af mikroorganismer kan bekæmpes effektivt uden brug af antibiotika, som giver mulighed for lægemiddelresistens, men at der ved tidlig diagnosticering og behandling med nye og gamle lægemidler og andre godkendte metoder og behandlinger, som er godkendt i EU, kan reddes millioner af menneske- og dyreliv i hele EU;

AT.  der henviser til, at kløften mellem den stigende forekomst af resistens mod antimikrobielle stoffer og udviklingen af nye antimikrobielle stoffer er stadigt voksende; der henviser til, at infektionssygdomme, der er resistente over for lægemidler, inden 2050 kan komme til at forårsage op til 10 mio. dødsfald årligt; der henviser til, at det skønnes, at der hvert år i EU dør mindst 25 000 mennesker af infektioner, der er forårsaget af resistente bakterier, hvilket genererer udgifter i størrelsesordenen 1,5 mia. EUR pr. år, samtidig med at der kun er blevet udviklet én ny gruppe antibiotika i de seneste 40 år;

AU.  der henviser til, at det for at bevare effektiviteten af antibiotika, der udelukkende er forbeholdt human brug, og begrænse risikoen for udvikling af antimikrobiel resistens over for disse kritiske antibiotika er vigtigt at forbyde anvendelse af visse kategorier af antibiotika i veterinærmedicin; der henviser til, at Kommissionen skal udpege antibiotika eller kategorier af antibiotika, der forbeholdes behandling af en række infektioner hos mennesker;

AV.  der henviser til, at den politiske erklæring, der blev godkendt af stats- og regeringscheferne på De Forenede Nationers Generalforsamling i New York i september 2016 og den globale handlingsplan i maj 2015, var et signal om verdens tilsagn om at støtte op om en bred, koordineret tilgang til at sætte ind over for de grundlæggende årsager til antimikrobiel resistens på tværs af flere sektorer;

AW.  der henviser til det ofte citerede tal på 25 000 døde om året i EU, der er forbundet med antimikrobiel resistens, og at de dermed forbundne omkostninger er på over 1,5 mia. EUR, går tilbage til 2007, og at der er løbende behov for ajourførte oplysninger om den reelle byrde i forbindelse med antimikrobiel resistens; betoner, at omfanget af problemet også vil understrege den tydelige europæiske merværdi ved den europæisk One Health-handlingsplan mod antimikrobiel resistens;

EU som en region med den bedste praksis

1.  mener, at "One Health" -princippet bør spille en central rolle i en effektiv indsats mod antimikrobiel resistens, da menneskers og dyrs sundhed og miljøet hænger sammen, og sygdomme overføres fra mennesker til dyr og omvendt; understreger derfor, at sygdomme skal behandles både hos mennesker og dyr, samtidig med at der tages særlig hensyn til fødekæden og miljøet, som kan være endnu en kilde til resistente mikroorganismer; understreger Kommissionens vigtige rolle med hensyn til at koordinere og overvåge medlemsstaternes nationale handlingsplaner og betydningen af samarbejde på tværs af det administrative plan;

2.  understreger behovet for en tidsramme for den europæisk One Health-handlingsplan; opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at inkludere målelige og bindende målsætninger og mål i den europæiske One Health-handlingsplan og i de nationale handlingsplaner for at muliggøre benchmarking;

3.  understreger, at en korrekt og hensigtsmæssig anvendelse af antimikrobielle stoffer er en forudsætning for at begrænse fremkomsten af antimikrobiel resistens på sundhedsområdet og i forbindelse med husdyrhold og fiskeavl; understreger, at der er betydelige forskelle i den måde, hvorpå medlemsstaterne håndterer og behandler antimikrobiel resistens, hvilket gør koordineringen af nationale planer med specifikke mål afgørende; understreger, at Kommissionen spiller en vigtig rolle i forbindelse med koordinering og overvågning af nationale strategier; understreger behovet for en sektoroverskridende aktivitet (navnlig i EU's næste rammeprogram for forskning og innovation (RP9)) og en tværgående gennemførelse af begrebet One Health, som endnu ikke er blevet tilstrækkeligt opfyldt i Kommissionens handlingsplan; insisterer på, at brugen af forebyggende anvendelse af antibiotika i veterinærmedicin i overensstemmelse med bestemmelserne i den nye forordning om veterinærlægemidler bør være strengt reguleret;

4.  anbefaler, at det nyoprettede One Health-netværk samt den europæiske fælles aktion om antimikrobiel resistens og infektioner erhvervet i sundhedsvæsenet (EU-JAMRAI) også bør involvere andre centrale relevante interessenter ud over medlemsstaterne;

5.  opfordrer Kommissionen til at gennemføre og offentliggøre en midtvejsevaluering og efterfølgende evaluering af One Health-handlingsplanen og til at involvere alle relevante interessenter i evalueringsproceduren;

6.  understreger, at en fælles EU-indsats mod den voksende trussel mod menneskers og dyrs sundhed samt miljøet som følge af antibiotikaresistente bakterier kun kan lykkes på grundlag af standardiserede data; opfordrer Kommissionen til at fastsætte indikatorer for måling og sammenligning af fremskridtene i kampen mod antimikrobiel resistens og til at sikre fremlæggelse og evaluering af de standardiserede data;

7.  bemærker, at de nyligt vedtagne EU-indikatorer, der hjælper medlemsstaterne med at overvåge deres fremskridt med bekæmpelse af antimikrobiel resistens, kun fokuserer på forbruget af antibiotika og ikke tager stilling til det hensigtsmæssige i anvendelsen; opfordrer Det Europæiske Center for Forebyggelse af og Kontrol med Sygdomme til at ændre EU-indikatorerne i overensstemmelse hermed;

8.  opfordrer Kommissionen til at indsamle data og rapportere om den mængde af antibiotika, der produceres af producenterne;

9.  opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at harmonisere tilsyn, overvågning og indberetning af antimikrobiel resistens og patogener og sende disse data til WHO's overvågningssystem for antimikrobiel resistens (GLASS); understreger endvidere, at systematisk indsamling af alle relevante og sammenlignelige data om salgsmængden er af allerstørste betydning; opfordrer Kommissionen til sammen med EMA, EFSA og ECDC at udarbejde et udkast til en EU-liste over prioriterede patogener for både mennesker og dyr, hvori WHO's globale PPL tages i betragtning, og således klart fastsættes fremtidige prioriteter for forskning og udvikling; anmoder yderligere Kommissionen om at opfordre medlemsstaterne til og hjælpe dem med at etablere og overvåge nationale mål for overvågning og reduktion af antimikrobiel resistens og infektioner erhvervet i sundhedsvæsenet;

10.  opfordrer Kommissionen til at udvikle standardiserede undersøgelser til indsamling af oplysninger om infektioner erhvervet i sundhedsvæsenet samt risikovurderinger af store populationer af dyr og mennesker under epidemier og pandemier;

11.  understreger, at en bedre deling af lokale, regionale og nationale oplysninger og data om nye problemer vedrørende menneskers og dyrs sundhed sammen med brugen af tidlige varslingssystemer kan hjælpe medlemsstaterne med at begrænse spredningen af resistente organismer;

12.  opfordrer til en udvidelse af de relevante EU-agenturers rolle og menneskelige og finansielle ressourcer i kampen mod antimikrobiel resistens og infektioner erhvervet i sundhedsvæsenet; mener, at det er af afgørende betydning, at EU-agenturer og EU-finansierede projekter samarbejder tæt;

13.  opfordrer indtrængende Kommissionen og medlemsstaterne til regelmæssigt at fremsende nøjagtige rapporter om antallet af bekræftede tilfælde af antimikrobiel resistens hos mennesker sammen med korrekte og ajourførte statistikker over dødeligheden i forbindelse med antimikrobiel resistens;

14.  understreger, at tilsyn med dyreavl inden for landbruget og fødevareindustrien, infektionsforebyggelse, sundhedsuddannelse, biosikkerhedsforanstaltninger, aktive screeningsprogrammer og kontrolpraksis er afgørende for kontrollen med alle smitsomme mikroorganismer, da det begrænser behovet for antimikrobielle stoffer og dermed muligheden for, at mikroorganismerne udvikler og spreder resistens. understreger behovet for obligatoriske indberetninger til de offentlige sundhedsmyndigheder om alle patienter, der er smittet med eller identificeres som bærere af meget resistente bakterier; understreger behovet for retningslinjer om isolation af hospitaliserede bærere og oprettelse af en tværfaglig taskforce, der rapporterer direkte til de nationale sundhedsministerier;

15.  understreger behovet for et dataindsamlingssystem på EU-niveau vedrørende korrekt anvendelse af alle antibiotika; anmoder om, at der udvikles protokoller for ordineringen og brugen af antibiotika på EU-plan, hvori bl.a. dyrlægers og alment praktiserende lægers ansvar anerkendes inden for dette område; anmoder desuden om, at det gøres obligatorisk at indsamle alle recepter på antibiotika på nationalt plan, og at disse registreres i en database, som kontrolleres og koordineres af eksperter i infektioner for at udbrede viden om den bedst mulige anvendelse af antibiotika;

16.  beklager den omstændighed, at Kommissionen i denne forbindelse ikke tidligere har foreslået en strategisk tilgang til vandforurening med farmaceutiske stoffer, som det kræves i vandrammedirektivet(20); opfordrer derfor indtrængende Kommissionen og medlemsstaterne til at udarbejde en europæisk strategi for håndtering af lægemiddelrester i vandet og i miljøet, der i tilstrækkeligt omfang fokuserer på overvågning, dataindsamling og bedre analyser af indvirkningen af antimikrobiel resistens på vandressourcerne og det akvatiske økosystem; henleder opmærksomheden på, at en integreret tilgang vil være meget nyttig i forbindelse med lægemiddelrester og antimikrobiel resistens i miljøet(21);

17.  understreger, at forureningen af vand og jord med human- og veterinærmedicinske restkoncentrationer af antibiotika er et voksende problem, og at miljøet selv er en potentiel kilde til nye resistente mikroorganismer; opfordrer derfor Kommissionen til at lægge langt større vægt på miljøaspektet i forbindelse med One Health-konceptet;

18.  der henviser til det ofte citerede tal på 25 000 døde om året i EU, der er forbundet med antimikrobiel resistens, og at de dermed forbundne omkostninger er på over 1,5 mia. EUR, går tilbage til 2007, og at der er løbende behov for ajourførte oplysninger om den reelle byrde i forbindelse med antimikrobiel resistens;

19.  minder om, at sundhed er en faktor, der påvirker produktivitet og konkurrenceevne, og er et af de spørgsmål, der bekymrer offentligheden mest;

20.  opfordrer Kommissionen til at udvide sin finansiering til EUCAST, der beskæftiger sig med de tekniske aspekter af fænotyper til in vitro-testning af antimikrobiel følsomhed og funktioner som et samlende udvalg for Det Europæiske Lægemiddelagentur og Det Europæiske Center for Forebyggelse af og Kontrol med Sygdomme;

21.  opfordrer Kommissionen til at afsætte yderligere finansiering specifikt til forskning i foderalternativer uden tilsatte lægemidler til anvendelse inden for husdyravl i den flerårige finansielle ramme (FFR) for 2021-2027;

22.  støtter som minimum Rådets svar på udkastet til Codex Alimentarius-adfærdskodeksen om at minimere og dæmme op for antimikrobiel resistens og princip nr. 18 og 19 heri om ansvarlig og forsigtig brug af antimikrobielle stoffer;

23.  tilskynder til, at man fokuserer på overholdelse af retningslinjerne for infektionsbekæmpelse, integrerede mål for nedbringelse af andelen af infektioner og støtte af bedste praksis for at bidrage til at fremme patientsikkerheden i hospitalsmiljøer;

24.  opfordrer Kommissionen, Det Europæiske Center for Forebyggelse af og Kontrol med Sygdomme og medlemsstaterne til at tilskynde til brugen af engangshåndklæder i hygiejnefølsomme omgivelser, såsom sundhedsinstitutioner, faciliteter til fødevareforarbejdning og vuggestuer;

25.  minder om, at fødevarer er et af de mulige medier til overførsel af resistente bakterier fra dyr til mennesker, og endvidere, at resistente bakterier kan cirkulere i populationer af mennesker og dyr via vand og via miljøet; bemærker risikoen for infektioner med resistente organismer fra forurenede afgrøder, der er behandlet med antimikrobielle stoffer, eller fra gødning og landbrugenes afløb til grundvandet; påpeger i denne forbindelse, at spredningen af sådanne bakterier påvirkes af handel, rejseaktivitet og både menneskers og dyrs migration;

26.  opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at iværksætte en offentlige kommunikationskampagne med advarsler for at gøre offentligheden mere bevidst og derved foranledige en ændret adfærd i forhold til en ansvarlig brug og håndtering af antibiotika, navnlig forvaltning af profylaktisk brug; understreger betydningen af at fremme "sundhedskompetence", da det er afgørende, at patienterne forstår sundhedsoplysninger og er i stand til at følge behandlingsinstrukser korrekt; understreger, at forebyggende foranstaltninger, herunder god hygiejne, bør opskaleres for at mindske den menneskelige efterspørgsel efter antibiotika; understreger, at bevidsthed om farerne ved selvmedicinering og overdreven ordinering bør være en central bestanddel af en forebyggelsesstrategi;

27.  opfordrer medlemsstaterne til at udforme folkesundhedsbudskaber for at øge befolkningens bevidsthed om sammenhængen mellem infektioner og personlig hygiejne; understreger, at et effektivt middel til begrænsning af brugen af antibiotika er at forhindre infektionerne i at sprede sig i første omgang; tilskynder til fremme af initiativer inden for egenpleje i den forbindelse;

28.  opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at udvikle strategier, der kan bidrage til, at patienter tilslutter sig og efterlever antibiotikabehandlinger og andre hensigtsmæssige behandlinger som foreskrevet af sundhedspersoner;

29.  opfordrer indtrængende Kommissionen til at foreslå retningslinjer efter One Health-tilgangen, der fastsætter bedste praksis for udvikling af harmoniserede kvalitetsstandarder, som skal gennemføres i EU-dækkende læseplaner med henblik på at fremme tværfaglig uddannelse, infektionsforebyggelse og -uddannelsesprogrammer for sundhedspersoner og offentligheden for at sikre, at sundhedspersoner og praktiserende dyrlæger har god adfærd i forbindelse med ordinering, dosering, anvendelse og bortskaffelse af antimikrobielle stoffer og stoffer, der er forurenet med antimikrobiel resistens(22) og at sikre etablering og udbredelse af tværfaglige antibiotiske forvaltningsteam på hospitaler;

30.  understreger, at en tredjedel af recepterne udskrives inden for den primære plejesektor, så denne sektor bør betragtes som en prioritet i brugsprotokollerne; understreger behovet for specialister i smitsomme sygdomme til udarbejdelse og kontrol samt opfølgning af disse protokoller; opfordrer Kommissionen til at udfærdige retningslinjer for anvendelsen af disse protokoller til sikring af menneskers sundhed; opfordrer medlemsstaterne til at revidere alle eksisterende protokoller, navnlig til profylaktisk brug under kirurgiske indgreb; hilser aktuelle projekter på nationalt plan, f.eks. som PIRASOA-programmet, velkommen som et eksempel på god praksis i rationel brug inden for primær pleje og på hospitaler; opfordrer til udviklingen af mekanismer, der kan dele bedste praksis og protokoller;

31.  er klar over, at læger ofte et tvunget til at træffe hurtige beslutninger om terapeutisk indikation for antibiotisk behandling; bemærker, at hurtige diagnosetests kan understøtte effektiv og præcis beslutningstagning;

32.  opfordrer medlemsstaterne til at forhindre spredningen af infektion med resistente bakterier ved at gennemføre aktive screeningprogrammer med teknologier til hurtig diagnosticering for hurtigt at kunne udpenge patienter, der er inficeret med multiresistente bakterier, og til at indføre hensigtsmæssige foranstaltninger til infektionsbekæmpelse (såsom isolation af patienter, kohorteundersøgelser og forstærkede hygiejneforanstaltninger);

33.  er klar over, at udgifterne til hurtige diagnoseredskaber kan være højere end prisen på antibiotika; opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at foreslå incitamenter for industrien til at udvikle effektive, billige og effektive testmetoder og anvendelsen af hurtige diagnoseredskaber; understreger, at hurtige diagnoseredskaber kun er tilgængelige på landsplan i 40 % af OECD-landene; opfordrer sygekasser og sygesikring til at dække de ekstra udgifter, der skyldes anvendelse af hurtige diagnoseredskaber som følge af de langsigtede fordele ved at forebygge unødig anvendelse af antimikrobielle midler;

34.  opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at begrænse, at fagpersoner med ekspertise i menneskers og dyrs sundhed, som ordinerer antibiotika, også kan sælge det, og til at fjerne eventuelle - finansielle eller andre - incitamenter til ordinering af antibiotika, alt imens en hurtig adgang til veterinærmedicin til nødbrug fortsat sikres; understreger, at mange antimikrobielle stoffer anvendes til både mennesker og dyr, at nogle af disse antimikrobielle stoffer er afgørende for forebyggelse eller behandling af livstruende infektioner hos mennesker, og at det derfor bør forbydes at anvende dem på dyr; understreger, at disse antimikrobielle stoffer kun bør være forbeholdt behandling af mennesker for at bevare deres effektivitet ved behandling af infektioner hos mennesker så længe som muligt; mener, at medlemsstaterne bør have mulighed for at gennemføre eller opretholde strengere foranstaltninger vedrørende begrænsning af salget af antibiotika;

35.  opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at træffe bindende foranstaltninger mod ulovligt salg af antimikrobielle produkter eller salg af antimikrobielle produkter uden lægekonsultation eller receptudskrivning i EU;

36.  fremhæver værdien af vacciner og diagnoseredskaber i kampen mod antimikrobiel resistens og infektioner erhvervet i sundhedsvæsenet ; anbefaler, at mål for livslang vaccination og infektionskontrol i befolkningen, navnlig i sårbare grupper, integreres som et centralt element i de nationale handlingsplaner for antimikrobiel resistens; understreger endvidere betydningen af tilgængelig information og bevidstgørelse af den brede offentlighed med henblik på at øge vaccinationsraten for menneskers og dyrs sundhed og dermed håndtere sygdomme og antimikrobiel resistens på en omkostningseffektiv måde;

37.  understreger, at det i den europæiske One Health-handlingsplan mod antimikrobiel resistens konkluderes, at en immunisering gennem vaccination udgør en omkostningseffektiv sundhedsforanstaltning til bekæmpelse af antimikrobiel resistens(23), og at Kommissionen i handlingsplanen bebuder incitamenter til fremme af brugen af diagnosemetoder, alternativer til antimikrobielle stoffer og vacciner(24), men at de forholdsvis højere udgifter forbundet med diagnosemetoder, alternativer til antimikrobielle stoffer og vacciner sammenlignet med konventionelle antibiotika udgør en hindring for den højere vaccinationsrate i henhold til handlingsplanens målsætning(25); understreger, at flere medlemsstater allerede anser og har indført vaccination som en vigtig politisk foranstaltning til både forebyggelse af udbrud af dyresygdomme over grænser og begrænsning af yderligere risici for spredning for det europæiske landbrugsmarked;

38.  opfordrer medlemsstaterne til at styrke indsatsen for at forebygge og bekæmpe infektioner, som kan medføre sepsis; opfordrer medlemsstaterne til at indføre målrettede foranstaltninger til forbedring af forebyggelse, tidlig påvisning og diagnosticering samt klinisk håndtering af sepsis i deres nationale handlingsplaner for antimikrobiel resistens;

39.  opfordrer Kommissionen til at undersøge, hvordan potentialet hos de europæiske netværk af referencecentre for sjældne sygdomme udnyttes bedst muligt, og til at vurdere deres mulige rolle i forbindelse med forskning i antimikrobiel resistens;

40.  understreger, at miljøforureningen med human- og veterinærmedicinske restkoncentrationer af antibiotika, navligt af husdyravl, hospitaler og husholdninger, er et voksende problem, som kræver ensartede politiske foranstaltninger for at undgå spredning af antimikrobiel resistens mellem økosystemer, dyr og mennesker; opfordrer til yderligere forskning i transmissionsdynamik og de relative konsekvenser af denne forurening for antimikrobiel resistens; opfordrer derfor til udviklingen af synergier mellem One Health-tilgangen og data fra eksisterende overvågning på miljøområdet, navnlig i form af kontrollerende observationslister inden for rammerne af vandrammedirektivet, for at forbedre kendskabet til forekomsten og spredningen af antimikrobielle stoffer i miljøet;

41.  noterer sig, at bakterier, der er eksponeret for herbicider, reagerer forskelligt på klinisk relevante antibiotika; noterer sig hyppigheden af ændringer i antibiotikaresistens, der skyldes anvendelsen af godkendte herbicider og antibiotika, og at virkningerne af disse ændringer går ud over det lovpligtige tilsyn;

42.  opfordrer Kommissionen til at tage passende skridt til at løse problemet med frigivelsen af lægemidler, herunder antimikrobielle stoffer, i miljøet gennem rensningsanlæg og rensningsanlæg som en væsentlig faktor i fremkomsten af antimikrobiel resistens;

43.  opfordrer til inddragelse af en miljørisikovurdering i proceduren for udstedelse af markedsføringstilladelser for antimikrobielle stoffer samt for ældre produkter, der allerede er markedsført; opfordrer til streng overholdelse af EU's gode fremstillingspraksis og regler om grønne indkøb, hvad angår fremstilling og distribution af lægemidler og frigivelse af antibiotika til miljøet;

44.  opfordrer indtrængende Kommissionen og medlemsstaterne til at tage hånd om problemet med det kraftigt stigende omfang af multiresistente svampe ved at gennemgå anvendelsen af fungicider i landbrugs- og industrisektoren;

45.  opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at udfase anvendelsen af antimikrobielle forbindelser eller kemikalier i ikkekliniske sammenhænge, såsom i renseprodukter til daglig brug og andre forbrugsvarer;

46.  understreger det presserende behov for en tilbundsgående undersøgelse af den virkning, som tilstedeværelsen af antimikrobielle stoffer på fødevareafgrøder og animalsk foder har på udviklingen af antimikrobiel resistens og på de mikrobielle miljøer i jorden;

47.  understreger i den forbindelse, at der er behov for en omfattende forudgående vurdering af de sociale omkostninger forbundet med slutfasetilgang;

48.  opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at revidere deres principper for god landbrugspraksis og revidere de relevante bedste tilgængelige teknikker i medfør af direktivet om industrielle emissioner(26) for at inkludere bestemmelser vedrørende håndtering af gødning, som indeholder antibiotika/antimikrobielt resistente mikroorganismer;

49.  opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at tilskynde til en udvikling af bæredygtige lægemidler med lav indvirkning på miljøet og vandet og fremme yderligere innovation inden for medicinalindustrien i den henseende;

50.  understreger, at ikke alle medlemsstater har tilstrækkelige ressourcer til at udvikle og implementere omfattende nationale strategier for antimikrobiel resistens; opfordrer indtrængende Kommissionen til at give medlemsstaterne klare oplysninger om de tilgængelige EU-kilder i forhold til håndtering af antimikrobiel resistens og til at stille øremærket finansiering til rådighed til dette formål;

51.  opfordrer Kommissionen til at gennemgå og revidere de referencedokumenter om de bedste tilgængelige teknikker (BREF'er) i medfør af direktivet om industrielle emissioner, der er relevante for udledning af antibiotika fra fabrikationsanlæg;

52.  opfordrer indtrængende Kommissionen til effektivt at anvende den tilgængelige lovgivning på alle områder med relation til antimikrobiel resistens for at sikre, at truslen bekæmpes i alle politikker;

53.  understreger vigtigheden af en tilgang med livscyklusvurdering, fra fremstilling og ordinering til håndtering af lægemiddelaffald; anmoder Kommissionen om at behandle spørgsmålet om bortskaffelse af antibiotika, hvor alternativer til forbrænding, f.eks. forgasning, bør undersøges;

54.  opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at sikre, at miljøhensyn introduceres i lægemiddelovervågningssystemet for lægemidler til mennesker og styrkes for veterinære lægemidler, navnlig i forhold til antimikrobiel resistens;

55.  opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at fastsætte kvalitetsstandarder (grænseværdier) eller krav om risikovurdering for at sikre, at husdyrgødning, renseslam og vandingsvand indeholder sikre koncentrationer af relevante antibiotika og mikroorganismer med antimikrobiel resistens, før de kan spredes på landbrugsarealer;

56.  opfordrer Kommissionen til i samarbejde med medlemsstaterne at indlede en oplysningskampagne i hele EU, der retter sig mod forbrugere og virksomheder, om akvakultur i almindelighed og navnlig om forskellene mellem de strenge og omfattende standarder på det europæiske marked og de standarder, der gælder for importerede produkter fra tredjelande, og gerne med særligt fokus på de problemer, det har skabt for fødevaresikkerheden og folkesundheden, at der er blevet indført særligt resistente mikroorganismer og antimikrobiel resistens til Unionen;

57.  opfordrer til, at der foretages en udfasning af den rutinemæssige profylaktiske og metafylaktiske anvendelse af antimikrobielle stoffer i grupper af husdyr, og opfordrer til, at anvendelse af antibiotika, der anvendes som sidste udvej, forbydes, når det drejer sig om dyr bestemt til fødevareproduktion; understreger, at godt dyrehold, hygiejnepraksis, bedriftsforvaltning og investeringer på disse områder bidrager til forebyggelse af infektioner og dermed til reduktion af anvendelsen af antibiotika; opfordrer indtrængende Kommissionen til at fremlægge en ny EU-strategi for dyrevelfærd, som Europa-Parlamentet har krævet, med det langsigtede mål at indføre en dyrevelfærdslovgivning; opfordrer indtrængende Kommissionen til straks at gennemføre de udestående punkter i EU-strategien for dyrebeskyttelse og dyrevelfærd 2012-2015;

58.  understreger, at god bedriftsforvaltning, biosikkerhed og husdyravlssystemer understøtter sundheden og velfærden for dyr bestemt til fødevareproduktion og ved korrekt anvendelse minimerer modtageligheden over for bakteriesygdomme og behovet for anvendelse af antibiotika til dyr;

59.  mener, at tilstrækkelig finansiering til investeringer på bedrifter, f.eks. i kvalitetsprægede bygninger, ventilation, rengøring, desinfektion, vaccination og biosikkerhed, skal støttes og ikke må undergraves i den fremtidige fælles landbrugspolitik; erkender i denne henseende vigtigheden af, at landbrugerne er bevidste om dyrevelfærd, dyresundhed og fødevaresikkerhed; bemærker betydningen af at fremme og anvende god praksis i alle led i produktionen og forarbejdningen af fødevarer og betydningen af sikre og ernæringsmæssigt afbalancerede foderstoffer, særlige fodringsstrategier, fodersammensætning, foderblandinger og foderforarbejdning;

60.  opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne – herunder i forbindelse med reformen af den fælles landbrugspolitik – til at sikre flere synergieffekter og i henhold til resultaterne i One Health-handlingsplanen mod antimikrobiel resistens at sikre et effektivt finansielt incitament og støtte til husdyravlere, der dokumenterer i betydelig grad at have nedbragt deres brug af antibiotika og sikret en høj vaccinationsrate blandt deres dyr eller kreaturer;

61.  understreger, at god sanitet og hygiejne på bedrifterne er af afgørende betydning; anmoder Kommissionen om at udarbejde retningslinjer for anvendelse af antibiotika på dyr og hygiejneforholdene på bedrifterne; opfordrer medlemsstaterne til at udarbejde konkrete planer og til at styrke tilsynet med de sanitære forhold;

62.  minder om de forebyggende foranstaltninger, som skal anvendes, inden der iværksættes antimikrobiel behandling af hele grupper af dyr bestemt til levnedsmiddelproduktion (metafylakse):

   anvendelse af godt, sundt avlskvæg, som vokser naturligt, med en passende genetisk diversitet
   forhold, der respekterer arternes adfærdsmæssige behov, herunder sociale interaktioner og hierarkier
   en besætningstæthed, der ikke øger risikoen for overførsel af sygdomme
   isolation af syge dyr fra resten af gruppen
   (for så vidt angår kyllinger og mindre dyr) underopdeling af flokkene i mindre, fysisk adskilte, grupper
   gennemførelse af eksisterende dyrevelfærdsregler, der allerede overholdes i krydsoverensstemmelse som fastsat i de lovgivningsbestemte forvaltningskrav nr. 11, 12, 13 i bilag II til forordning (EU) nr. 1306/2013(27);

63.  mener, at krav, der skal sikre, at mærkningen henviser til brug af antibiotika, vil forbedre forbrugernes viden og medvirke til at give forbrugerne mulighed for at foretage mere informerede valg; opfordrer Kommissionen til at etablere et harmoniseret mærkningssystem baseret på dyrevelfærdsstandarder og god praksis inden for husdyrproduktion, således som det allerede var planen i 2009(28);

64.  henleder endvidere opmærksomheden på de seneste forskningsresultater (februar 2018), der viser, at udvidet spektrum beta-lactamase (ESBL'er) kun i begrænset omfang overføres til mennesker fra husdyrbrug og konsum af kød, og at ESBL'er hovedsageligt overføres fra person til person(29);

65.  understreger, at intensivt husdyrbrug kan medføre, at antibiotika gives forkert og rutinemæssigt til husdyr og fjerkræ for at fremme hurtigere vækst, og at det også anvendes i vid udstrækning til profylaktiske formål for at forhindre sygdomsspredning som følge af de trange, begrænsede og psykisk belastende forhold, hvorunder dyrene holdes, og som hæmmer deres immunforsvar, samt til at kompensere for de uhygiejniske forhold, hvorunder de opdrættes;

66.  mener, at vores forståelse af spredningen af AMR fra landbrugsdyr til mennesker allerede er ret solid, og at dette ikke er tilstrækkeligt anerkendt i handlingsplanen; bemærker, at handlingsplanen blot opfordrer til yderligere undersøgelser og til at lukke hullerne i vidensgrundlaget for denne problemstilling, hvilket muligvis vil udskyde de stærkt tiltrængte foranstaltninger;

67.  opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at skelne mellem husdyr og kæledyr, især hvad angår udviklingen af mekanismer til kontrol og vurdering af anvendelsen af antimikrobielle stoffer i veterinærlægemidler, og hvad angår udformningen af tiltag til håndtering af anvendelsen af dem;

68.  understreger, at der er udviklet en omfattende overvågning af anvendelsen af antibiotika inden for landbruget i samarbejde med dyrlægerne, som grundigt dokumenterer anvendelsen af antibiotika og yderligere forbedrer anvendelsen heraf; beklager, at der endnu ikke findes et tilsvarende system i forbindelse med humanmedicin;

69.  bemærker, at eksistensen af en indbyrdes sammenhæng mellem påvist resistens over for antibiotika blandt dyr bestemt til levnedsmiddelproduktion (f.eks. slagtekyllinger) og en stor andel af bakterieinfektioner hos mennesker, som skyldes håndtering, tilberedning og indtagelse af kød fra disse dyr, også er blevet bekræftet af EU's agenturer(30);

70.  understreger, at forskning viser, at interventioner, der begrænser brug af antibiotika i dyr bestemt til levnedsmiddelproduktion, er forbundet med en reduktion i tilstedeværelsen af antibiotikaresistente bakterier i disse dyr(31);

71.  opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til på grundlag af denne seneste forskning(32) at være påpasselige og bevare proportionssansen, når de vedtager foranstaltninger, og til nøje at vurdere og klassificere "antibiotika" og "antimikrobiel resistens" i al relevant lovgivning med henblik på at undgå unødvendige begrænsninger af tilgængeligheden af midler til at bekæmpe bestemte protozoer, såsom coccidia, i europæiske husdyr og dermed utilsigtet forårsage en øget risiko for smitte af mennesker med farlige bakterier som f.eks. salmonella og mikrober fra fødevarer;

72.  beklager, at EU's One Health-handlingsplan mod antimikrobiel resistens mangler fordeling af ressourcer samt en mere ambitiøs anvendelse af lovgivningsmæssige instrumenter; opfordrer Kommissionen til at være mere ambitiøs i en eventuel fremtidig handlingsplan, den udvikler, og til at være mere beslutsom i implementeringen af den i sin helhed;

73.  beklager, at Kommissionens strategiske model, som i princippet er rigtig, alt for ofte kun rummer hensigtserklæringer, og opfordrer Kommissionen til at gøre sin model mere konkret;

74.  opfordrer Kommissionen til at koordinere og overvåge nationale strategier for at muliggøre udveksling af bedste praksis blandt medlemsstaterne;

75.  opfordrer medlemsstaterne til at udvikle ambitiøse nationale strategier til at håndtere antimikrobiel resistens inden for husdyrproduktion, herunder kvantitative reduktionsmål for anvendelsen af veterinære antimikrobielle stoffer, idet man samtidig tager hensyn til lokale omstændigheder; understreger, at alle sektorer i hele fødevarekæden bør deltage i deres gennemførelse;

76.  bemærker, at nogle medlemsstater har retligt definerede og professionelt kvalificerede veterinærlægemiddeleksperter, som er godkendt af de relevante myndigheder til at ordinere visse veterinærlægemidler; understreger, at nationale handlingsplaner for antimikrobiel resistens ikke bør hindre disse personer i at ordinere og udlevere visse veterinærlægemidler, når det er nødvendigt, i betragtning af den afgørende rolle, som disse personer kan spille i afsides beliggende landdistrikter;

77.  understreger betydningen af udveksling af bedste praksis blandt medlemsstaterne og Kommissionens koordinering af sådanne udvekslinger; glæder sig i denne forbindelse over, at anvendelsen af antibiotika inden for husdyrbruget i Nederlandene er blevet nedbragt med 64,4 % i perioden 2009-2016, og det fastsatte nationale mål er at nedbringe anvendelsen yderligere frem mod 2020; opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til også at anvende dette eksempel på offentligt-privat samarbejde mellem de offentlige myndigheder, erhvervslivet, de videnskabelige kredse og dyrlæger i andre dele af EU;

78.  opfordrer indtrængende medlemsstaterne til at overveje implementeringen af positive (afgiftsfritagelser for landmænd) og negative (afgifter på salg af antibiotika, som det med succes praktiseres i Belgien og Danmark) afgiftsmæssige incitamenter vedrørende antibiotika, der anvendes i husdyravl, til ikke-terapeutiske formål;

Fremme af forskning, udvikling og innovation med hensyn til antimikrobiel resistens

79.  påpeger, at Europa med en investering på 1,3 mia. EUR i forskning i antimikrobiel resistens er førende inden for dette område, og at EU's resultater omfatter lanceringen af New Drugs for Bad Bugs-programmet (ND4BB)(33) og det fælles programlægningsinitiativ om antimikrobiel resistens (JPIAMR)(34); understreger, at der er behov for effektivitet og koordinering af forskningstiltag; glæder sig derfor over initiativer som ERA-NET til at skabe synergi mellem JPIAMR og Horisont 2020; fremhæver, at der blev udviklet mere end 20 nye klasser antibiotika frem til 1960'erne; bemærker med bekymring, at der ikke er blevet markedsført virkelig nye antimikrobielle klasser i de senere år;

80.  opfordrer indtrængende Kommissionen til at overveje en ny lovgivningsmæssig ramme for at stimulere udviklingen af nye antimikrobielle stoffer til mennesker, som Parlamentet allerede anmodede om den 10. marts 2016 i dets ændringsforslag til forslaget til en forordning om veterinærlægemidler og i dets beslutning af 19. maj 2015; bemærker, at EU's One Health-handlingsplan mod antimikrobiel resistens også forpligter sig til at "analysere" EU's reguleringsværktøjer og incitamenter - navnlig lovgivningen om lægemidler mod sjældne sygdomme og lægemidler til pædiatrisk brug -for at anvende dem med henblik på nye antimikrobielle stoffer".

81.  bifalder, at EFSA og EMA for nylig har gennemgået og drøftet en række alternativer til brugen af antimikrobielle stoffer på dyr bestemt til fødevareproduktion, hvoraf nogle bevisligt har vist lovende resultater i forhold til forbedring af parametre for dyresundhed i forbindelse med eksperimentelle undersøgelser; anbefaler derfor, at der gives nyt liv til videnskabelig forskning i alternativer og udvikles en EU-lovgivningsramme, som vil stimulere udviklingen deraf og klarlægge vejen til godkendelse deraf;

82.  minder om, at den traditionelle skabelse af antibiotika, der er baseret på en række modifikationsteknikker for antibiotika fra naturen, er udtømt, og at investeringer i forskning og udvikling for at skabe en ny generation af antibiotika bør bryde det traditionelle paradigme for antibiotika; bifalder de nye teknikker, der allerede er blevet udviklet, såsom monoklonale antistoffer, der reducerer bakteriernes virulens uden at dræbe dem, men ved at gøre dem uvirksomme;

83.  henviser til, at videnskab og forskning spiller en afgørende rolle i udviklingen af standarder i kampen mod antimikrobiel resistens;

84.  bifalder de seneste forskningsprojekter i alternativ antibiotikabehandling såsom bakteriofagterapi, f.eks. det EU-finansierede Phagoburn-projekt; bemærker, at der endnu ikke er givet tilladelse til nogen bakteriofagterapi på EU-plan; opfordrer Kommissionen til at foreslå en ramme for bakteriofagterapi, der baserer sig på den seneste videnskabelige udvikling;

85.  bemærker den seneste forskning i udviklingen af næste generation af probiotika til ledsagende brug sammen med antibiotikabehandling i kliniske sammenhænge, som har reduceret infektioner erhvervet i sundhedsvæsenet, der skyldes yderst antibiotikaresistente bakterier(35);

86.  bemærker, at FoU inden for nye tilgange til behandling og forebyggelse af infektioner er af lige stor vigtighed, og at disse tilgange kan omfatte brugen af stoffer til at styrke immunresponsen på bakterielle infektioner, såsom præbiotika og probiotika;

87.  opfordrer EMA til i samarbejde med EFSA og ECDC at gennemgå alle foreliggende oplysninger om fordele og risici ved ældre antimikrobielle stoffer, herunder kombinerede antibiotika, og overveje, om det eventuelt er nødvendigt med ændringer i den godkendte anvendelse i medlemsstaterne; understreger, at der bør opfordres til en tidlig dialog mellem innovatorer og tilsynsmyndigheder, således at den lovgivningsmæssige ramme om nødvendigt kan blive tilpasset for at kunne prioritere og fremskynde udviklingen af antimikrobielle lægemidler og muliggøre en hurtigere adgang;

88.  opfordrer Kommissionen til at indføre en hasteprocedure, der gør det muligt midlertidigt at forbyde anvendelsen af de antimikrobielle stoffer, der er blevet godkendt til industrielle formål eller landbrugsformål, og som mistænkes for at have alvorlige negative følger for den antimikrobielle resistens, indtil der foreligger yderligere undersøgelser af det antimikrobielle stofs effekt;

89.  minder om, at den ringe kvalitet af lægemidler og veterinærprodukter med en lav koncentration af virksomt stof og/eller langtidsbrug heraf fremmer forekomsten af resistente mikrober; opfordrer derfor Kommissionen og medlemsstaterne til at forbedre og udforme lovgivning, der tilsikrer, at lægemidler er af en garanteret kvalitet, sikre og effektive, og at brugen af dem følger strenge principper;

90.  opfordrer Kommissionen til at øge bevillingerne til tidlig tværfaglig FoI i epidemiologi og immunologi i patogener, der har antimikrobiel resistens, og screening af infektioner erhvervet i sundhedsvæsenet, navnlig overførselsveje mellem dyr og mennesker samt miljø; opfordrer Kommissionen til at støtte forskning i håndhygiejne og i konsekvenserne af forskellige metoder til håndvask og -tørring på overførslen af potentielle patogener;

91.  opfordrer Kommissionen til at investere ligeligt i udviklingen af ikkeantibiotiske alternativer til dyresundheden, herunder vækstfremmere, og i udviklingen af nye molekyler til udvikling af nye antibiotika; understreger, at nye antibiotika ikke skal benyttes til at fremme dyresundheden eller til vækstfremme, og at de sektorer, der modtager offentlige midler til udviklingen af disse nye antibiotika, skal stoppe med at distribuere og/eller anvende antibiotika til fremme af dyresundheden og til vækstfremme;

92.  glæder sig over de seneste grænseoverskridende forskningsprojekter inden for antimikrobiel forvaltning samt infektionsforebyggelse, herunder det EU-finansierede Interreg-projekt i-4-1-Health; opfordrer Kommissionen til at øge forskningsmidlerne til foranstaltninger til forebyggelse af infektioner erhvervet i sundhedsvæsenet;

93.  opfordrer Kommissionen til yderligere at støtte FoU-indsatsen inden for antimikrobiel resistens, herunder med hensyn til globale sundhedsinfektioner som defineret i de bæredygtige udviklingsmål, navnlig medicinresistent tuberkulose, malaria, hiv og oversete tropesygdomme som led i EU's næste rammeprogram for forskning og innovation, herunder ved at indføre en specifik mission under programmet for den globale bekæmpelse af antimikrobiel resistens;

94.  opfordrer Kommissionen til at indføre begrænsninger på transport af levende dyr fra områder, hvor det nuværende overvågningssystem har fundet bakteriestammer, der er resistente over for antimikrobielle stoffer;

95.  bemærker, at nogle plantebeskyttelsesprodukter også kan have antimikrobielle egenskaber, som kan påvirke spredningen af antimikrobiel resistens; opfordrer til yderligere forskning i den mulige forbindelse mellem eksponeringen for kommercielle blandinger af pesticider og herbicider samt udviklingen af antimikrobiel resistens; anerkender, at herbicider rutinemæssigt testes for toksicitet, men ikke for ikkedødelige effekter på mikrober, og understreger af ovennævnte grunde vigtigheden af at overveje at foretage sådanne tests rutinemæssigt;

96.  opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at fremme tidlig og løbende dialog med alle interesserede parter om at udarbejde passende incitamenter til FoU inden for antimikrobiel resistens; erkender, at der ikke findes nogen tilgang, som passer til alle situationer; opfordrer indtrængende Kommissionen til formelt at medtage civilsamfundet i One Health-drøftelser, eksempelvis ved at oprette og finansiere et særligt interessentnetværk;

97.  mener, at der er behov for forskellige samarbejdsmodeller som forvaltet af den offentlige sektor og med inddragelse af industrien; anerkender, at kapaciteten i industrien spiller en central rolle i FoU inden for antimikrobiel resistens; understreger, uanset ovenstående, at der er behov for en yderligere offentlig prioritering og koordinering af FoU inden for dette vigtige emne; opfordrer derfor Kommissionen til at oprette en offentlig platform for offentligt finansierede FoU-projekter inden for antimikrobiel resistens samt inden for koordinering af alle tiltag inden for FoU;

98.  understreger derfor, at de nuværende rammer for innovation ikke reelt fremmer FoU i antimikrobiel resistens, og opfordrer til en tilpasning og harmonisering af ordningen for intellektuel ejendomsret på EU-plan, navnlig med henblik på en bedre overensstemmelse mellem beskyttelsesperioden og den periode, der er ansøgt om for det pågældende innovative lægemiddel;

99.  er af den opfattelse, at der allerede mange forskellige steder i EU forskes i spørgsmål vedrørende bekæmpelsen af antimikrobiel resistens, uden at der dog findes et passende overblik over forskningen i EU som helhed; opfordrer derfor til, at der oprettes en særlig platform til dette på EU-niveau, så forskningsressourcerne kan anvendes mere effektivt i fremtiden;

100.  minder om værdien af at oprette koalitioner mellem den akademiske verden og biofarmaceutiske virksomheder, hvad angår udviklingen af nye former for antibiotika, hurtig diagnosticering og nye behandlingsformer;

101.  bifalder konklusionerne fra WHO's, Verdensorganisationen for Intellektuel Ejendomsrets (WIPO) og Verdenshandelsorganisationens (WTO) fælles tekniske symposium med titlen " "Antimicrobial Resistance: How to foster innovation, access and appropriate use of antibiotics"(36), hvor nye FoU-modeller blev drøftet med henblik på at tilskynde til FoU, samtidig med at antibiotikarentabiliteten blev flyttet fra den solgte mængde;

102.  minder om, at forordningen om kliniske forsøg(37) yderligere vil tilskynde til forskning i nye antimikrobielle stoffer i EU; opfordrer Kommissionen og Det Europæiske Lægemiddelagentur til hurtigst muligt at gennemføre forordningen om kliniske forsøg;

103.  opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at støtte etableringen og udnyttelsen af nye økonomiske modeller, pilotprojekter og push og pull-incitamenter for at fremme udviklingen af nye terapier, diagnoser, antibiotika, medicinsk udstyr, vacciner og alternativer til at benytte antimikrobielle stoffer; mener, at disse er meningsfulde, når de på lang sigt er er bæredygtige, bygger på behov og er evidensbaserede samt fokuserer på centrale folkesundhedsprioriteter og støtter passende medicinske anvendelser;

104.  opfordrer Kommissionen til at vurdere effektiviteten af de aktuelle hygiejnepraksisser og sanitetsmetoder på hospitaler og inden for sundhedsplejemiljøer; opfordrer Kommissionen til at undersøge brugen af probiotika og andre bæredygtige hygiejneteknologier som effektive sanitetstilgange til forebyggelse og nedbringelse af antallet af infektioner erhvervet i sundhedsvæsenet, der kan henføres til antimikrobiel resistens;

105.  opfordrer til, at der indføres omkostningseffektive teknologier, der nedbringer den påvirkning, infektioner erhvervet i sundhedsvæsenet har på hospitaler, og er med til at forebygge udbredelsen af multiresistente mikroorganismer;

106.  opfordrer medlemsstaterne til at fremme alternative godtgørelsessystemer, således at udnyttelsen af innovative teknologier inden for nationale sundhedsplejesystemer bliver lettere;

107.  henviser til, at den sædvanlige forretningsmodel for udviklingen af lægemidler ikke passer på udviklingen af antibiotika, idet der med tiden kan opstå resistens, og eftersom det er meningen, at antibiotika skal som en sidste udvej; minder industrien om virksomhedernes sociale ansvar til at arbejde på at bidrage til håndteringen af antimikrobiel resistens ved at finde frem til måder til at forlænge antibiotikas levetid, idet der sikres en bæredygtig forsyning med effektive antibiotika, og opfordrer til støtte til denne forskning og til en definition af det lovgivningsmæssige forløb;

108.  minder om, at både Parlamentet og Rådet har bedt om en revision af de nuværende incitamenter (f.eks. dem, der er i Orphan-forordningen(38)), på grund af misbruget af dem og de høje slutpriser; opfordrer derfor Kommissionen til at analysere de nuværende modeller for incitamenter til FoU, herunder modellen for den overførbare markedseksklusivitet, med henblik på at udarbejde de nye og fastlægge rammebestemmelserne;

109.  opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til i samarbejde med forskere og industrien at udvikle nye incitamentsmodeller, der fjerner sammenkædningen af betalingen fra ordinationsmængden og stimulerer investeringerne i hele produktudviklings- og produktionsperioden; understreger nødvendigheden af, at garanteret tilgængelighed og adgang til antibiotika af høj kvalitet er det endelig mål for FoU-incitamenter;

110.  anerkender apotekernes nøglerolle med hensyn til at øge bevidstheden om hensigtsmæssig anvendelse af antimikrobielle stoffer og forebyggelse af antimikrobiel resistens; opfordrer medlemsstaterne til at udvide deres ansvar ved at tillade nøjagtig mængdedispensering og muliggøre administration af særlige vacciner og af hurtige diagnosemetoder på apotekerne;

111.  opfordrer til, at overførbare eksklusivitetsaftaler eller engangsbeløb som præmie for indtræden på markedet bør betragtes som mulige bæredygtige incitamenter;

112.  opfordrer Kommissionen til at gå foran på globalt plan og foreslå evidensbaserede bedste praksis-modeller til tidlig diagnose i forbindelse med bekæmpelse af antimikrobiel resistens;

Påvirkning af den globale dagsorden

113.  understreger, at uden harmoniserede og øjeblikkelige foranstaltninger på globalt plan er verden på vej mod en post-antibiotisk tid, hvor almindelige infektioner igen kan være dødbringende;

114.  minder om, at det som følge af, at problemet er meget kompliceret, grænseoverskridende, har alvorlige konsekvenser for miljøet, menneskers og dyrs sundhed og medfører store økonomisk omkostninger, er nødvendigt med en omgående og globalt og tværfagligt samordnet indsats mod antimikrobiel resistens; opfordrer derfor til en klar forpligtelse fra EU og medlemsstaterne om at opbygge europæiske og internationale partnerskaber og iværksætte en global, verdensomspændende strategi for bekæmpelse af antimikrobiel resistens, der dækker områder som international handel, udviklings- og landbrugspolitik;

115.  glæder sig over WHO's rangliste over de 20 farligste antibiotikaresistente patogener(39); opfordrer til straks at iværksætte FoU-projekter for denne prioriterede liste af antibiotikaresistente bakterier med henblik på at få skabt lægemidler til at bekæmpe dem; understreger imidlertid, at forskning i nye lægemidler ikke er det eneste tiltag, der er behov for, og at der skal gribes ind over for misbrug og overforbrug i forbindelse med både mennesker og dyr;

116.  anerkender, at antimikrobiel resistens er et grænseoverskridende spørgsmål, og at produkter indføres til Europa fra hele verden; opfordrer Kommissionen til at samarbejde med tredjeparter om at reducere anvendelsen af antibiotika i husdyrhold og tilknyttet miljøforurening; opfordrer yderligere Kommissionen til at gennemføre forskningsprogrammer i samarbejde med tredjelandene for at reducere overforbruget af antibiotika; opfordrer Kommissionen til inden for rammerne af frihandelsaftaler at forbyde import af animalske fødevarer, hvor dyrene ikke er blevet opfostret i overensstemmelse med EU-standarder, navnlig med forbuddet mod antibiotiske vækstfremmere;

117.  fremhæver rapporten med titlen "Tackling drug-resistant infections globally: final report and recommendations",(40) hvori det vurderes, at omkostningerne til en global indsats mod antimikrobiel resistens vil koste 40 mia. USD over en tiårig periode, hvilket er et lille beløb i forhold til omkostningerne ved ikke at agere og en meget lille del af, hvad G20-landene bruger på sundhedspleje (omkring 0,05 %); opfordrer Kommissionen til at analysere muligheden for at pålægge industrien en folkesundhedsafgift inden for rammerne af dens sociale ansvar;

118.  understreger, at dette problem skal adresseres i en eventuel fremtidig handelsaftale med Det Forenede Kongerige efter brexit, og at det skal gøres til en betingelse for aftalen, at alle yderligere fremskridt i EU's indsats til bekæmpelse af antimikrobiel resistens følges op af Det Forenede Kongerige for at beskytte forbrugerne og arbejdstagerne i både EU og Det Forenede Kongerige;

119.  glæder sig over WHO's globale handlingsplan mod antimikrobiel resistens, der blev enstemmigt vedtaget i maj 2015 under den 68. Verdenssundhedsforsamling; understreger nødvendigheden af, at globale, europæiske og nationale handlingsplaner er i overensstemmelse med WHO's globale handlingsplan;

120.  bifalder WHO's nye retningslinjer om anvendelse af medicinsk vigtige antimikrobielle stoffer i fødevareproducerende dyr(41); fremhæver, at i nogle lande forbruges omkring 50-70 % af medicinsk vigtigt antibiotika i husdyrsektoren, i stor udstrækning som vækstfremmere hos raske dyr; anmoder om, inden for rammerne af One Health-tilgangen, at medtage dette emne i EU's handelspolitik og i forhandlinger med internationale organisationer som WTO og associerede lande eller tredjelande og udforme en global politik for at forbyde anvendelse af antibiotika til opfedning af sunde dyr;

121.  konstaterer, at antibakteriel resistens er et alvorligt problem i forbindelse med mange fattigdomsrelaterede og negligerede sygdomme, herunder hiv/aids, malaria og tuberkulose samt sygdomme, der optræder i epidemier og pandemier. fremhæver, at ca. 29 % af alle dødsfald forårsaget af antimikrobiel resistens skyldes medicinresistent tuberkulose; opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til hurtigst muligt at forhøje deres støtte til forskning i og anvendelse af sundhedsredskaber til bekæmpelse af fattigdomsrelaterede og negligerede sygdomme, som er berørt af antimikrobiel resistens; opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at oprette partnerskaber på grundlag af partnerskabet for forskning og innovation i Middelhavsområdet (PRIMA) og partnerskabet mellem de europæiske lande og udviklingslande vedrørende kliniske forsøg (EDCTP) til brug for internationale FoU-projekter, der omfatter forskellige geografiske områder og dækker de mest relevante sundhedsemner, såsom antimikrobiel resistens, vacciner, kræft og adgang til lægemidler;

122.  understreger betydningen af EU-initiativer som ECDC's programmer for smitsomme sygdomme, herunder aids, tuberkulose og malaria; påpeger, at disse initiativer er eksempler på god praksis fra EU's side i form af lydhørhed og effektivitet i lyset af behovet for nye antibiotika, og at ECDC bør spille en central rolle i prioriteringen af FoU-behovene, i koordineringen af foranstaltninger og inddragelsen af alle aktører, i en styrkelse af det tværsektorielle samarbejde og kapacitetsopbygningen gennem forsknings- og udviklingsnetværk;

123.  fremhæver problemet med fremkomsten af multiresistente bakterier, der er resistente over for flere forskellige antibiotika samtidigt, og som i sidste ende kan blive multiresistente over for alle tilgængelige antibiotika, herunder de antibiotikatyper, der bruges som sidste udvej; understreger nødvendigheden af en database over disse multiresistente bakterier, der omfatter aids, tuberkulose, malaria, gonorré, Escherichia coli og andre lægemiddelresistente bakterier;

124.  bemærker, at husdyr, der opdrættes til fødevarer i USA, får fem gange så meget antibiotisk medicin som landbrugsdyr i Det Forenede Kongerige; fremhæver derfor betydningen af at føre kontrol med kød, der importeres til EU;

125.  opfordrer Kommissionen til at slå til lyd for EU's standarder og foranstaltninger til bekæmpelse af antimikrobiel resistens og hensigtsmæssig brug af antibiotika i handelsaftaler, og til gennem WTO at arbejde for at rejse spørgsmålet om antimikrobiel resistens; bemærker, at anvendelsen af antibiotika som vækstfremmere til dyr bestemt til fødevareproduktion har været forbudt i EU siden 2006, men at der i lande uden for EU stadig kan anvendes antibiotika i foder som vækstfremmere; opfordrer Kommissionen til at indføje en klausul i alle frihandelsaftaler, hvori det fastsættes, at fødevarer, der importeres fra tredjelande, ikke må være fremstillet ved anvendelse af antibiotika som vækstfremmere, med henblik på at sikre lige vilkår for EU's husdyrbrug og for akvakultur og for at mindske antimikrobiel resistens; opfordrer Kommissionen til at forbyde import af fødevarer fra tredjelande, såfremt disse produkter stammer fra dyr, som er behandlet med antibiotika eller kategorier af antibiotika, der i EU er forbeholdt behandling af en række infektioner hos mennesker;

126.  opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at styrke foranstaltningerne til bekæmpelse af ulovlig praksis i forbindelse med produktion, salg, anvendelse og bortskaffelse af antimikrobielle stoffer; understreger, at alle aktører, der er involveret i de antimikrobielle stoffers livscykluskæde, skal tage ansvar for deres handlinger;

127.  bemærker virkningerne af universaliteten og prisoverkommeligheden af og bred adgang til eksisterende antibiotika; er af den opfattelse, at målrettet behandling for at forhindre misbrug af uegnede antibiotika og overforbrug af bredspektret antibiotika bør være til rådighed for alle; opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at styrke foranstaltningerne mod salg af store sendinger af antimikrobielle stoffer, navnlig livsvigtig antibiotika til mennesker, til dumpingpriser;

128.  opfordrer til, at der foretages en grundig kontrol af antibiotikaproducenterne for at sikre, at udfasningsperioderne er tilpasset virkeligheden, således at det garanteres, at der ikke er antibiotika til stede i fødevareprodukter;

129.  opfordrer Kommissionen til at gøre en indsats for at opretholde den politiske opmærksomhed på og engagement på højt plan i foranstaltninger til modvirkning af antimikrobiel resistens, bl.a. i FN's fora samt i G7 og G20. fremhæver muligheden for, at de europæiske videnskabelige organer, som ECDC, indtager en global ledelsesrolle. opfordrer Kommissionen til at slå til lyd for samarbejde mellem EU og internationale organisationer, herunder WHO, FN's Levnedsmiddel- og Landbrugsorganisation (FAO) og Verdensorganisationen for Dyresundhed (OIE); bifalder Davos-erklæringen om bekæmpelse af antimikrobiel resistens udstedt på Det Verdensøkonomiske Forum i Davos i januar 2016, hvor industrierne for lægemidler, bioteknologi og diagnostik opfordrer til fælles handling for at skabe et bæredygtigt og forudsigeligt marked for antibiotika, vacciner og diagnosticering, der forbedrer bevaringen af nye og eksisterende behandlinger;

130.  opfordrer til, at man fremmer, styrker og overgår til en produktionsmetode baseret på landbrugsøkologi;

o
o   o

131.  pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet, Kommissionen, Det Europæiske Center for Forebyggelse af og Kontrol med Sygdomme, Det Europæiske Lægemiddelagentur, Det Europæiske Kemikalieagentur, Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet, Det Europæiske Miljøagentur, WHO og Verdensorganisationen for Dyresundhed.

(1) Federation of Veterinarians of Europe, "Antimicrobial use in food-producing animals: Replies to EFSA/EMA questions on the use of antimicrobials in food-producing animals in EU and possible measures to reduce antimicrobial use", 2016.
(2) EUT C 353 af 27.9.2016, s. 12.
(3) EUT C 434 af 23.12.2015, s. 49.
(4) EUT L 293 af 5.11.2013, s. 1.
(5) EUT C 366 af 27.10.2017, s. 149.
(6) https://ec.europa.eu/info/consultations/public-consultation-pharmaceuticals-environment_en#add-info
(7) Vedtagne tekster, P8_TA(2017)0061.
(8) http://www.efsa.europa.eu/en/press/news/180227
(9) https://ecdc.europa.eu/sites/portal/files/media/en/publications/Publications/healthcare-associated-infections-antimicrobial-use-PPS.pdf
(10) EFSA, ECDC, "The European Union Summary report on antimicrobial resistance in zoonotic and indicator bacteria from human, animal and food in 2014", 2016.
(11) Verdenssundhedsorganisationen, Global guidelines on the prevention of surgical site infection" (2016). Findes på: http://www.who.int/gpsc/ssi-guidelines/en/
(12) Celsus Academie voor Betaalbar Zorg, "omkostningseffektivitet af politikker til begrænsning af antimikrobiel resistens i nederlandske sundhedsorganisationer", januar 2016. Rapporten kan ses på: https://goo.gl/wAeN3L
(13) http://ec.europa.eu/health/ph_risk/committees/04_scenihr/docs/scenihr_o_021.pdf
(14) Verdenssundhedsorganisationen, Global guidelines on the prevention of surgical site infection" (2016). Findes på: http://www.who.int/gpsc/ssi-guidelines/en/
(15) https://amr-review.org/sites/default/files/160525_Final%20paper_with%20cover.pdf
(16) http://onlinelibrary.wiley.com/doi/10.2903/j.efsa.2018.5182/epdf
(17) http://www.consilium.europa.eu/en/press/press-releases/2016/06/17/epsco-conclusions-antimicrobial-resistance/
(18) http://www.ema.europa.eu/ema/index.jsp?curl=pages/news_and_events/news/2017/10/news_detail_002827.jsp&mid=WC0b01ac058004d5c1
(19) http://ec.europa.eu/food/audits-analysis/audit_reports/index.cfm
(20) Artikel 8, litra c) i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2013/39/EU af 12. august 2013 om ændring af direktiv 2000/60/EF og 2008/105/EF for så vidt angår prioriterede stoffer inden for vandpolitikken (EUT L 226 af 24.8.2013, s. 1).
(21) Som formuleret i Nederlandene af ministeret for infrastruktur og offentlige bygge- og anlægsarbejder, det nationale institut for folkesundhed og miljø (RIVM), vandindustrien og vandværkerne.
(22) Artikel 78 i den kommende forordning om veterinærlægemidler.
(23) Europa-Kommissionen: En europæisk One Health-handlingsplan mod antimikrobiel resistens, juni 2017, s. 10.
(24) Ibid, s. 12.
(25) Ibid, s. 15.
(26) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2010/75/EU af 24. november 2010 om industrielle emissioner (integreret forebyggelse og bekæmpelse af forurening) (EUT L 334 af 17.12.2010, s. 17).
(27) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1306/2013 af 17. december 2013 om finansiering, forvaltning og overvågning af den fælles landbrugspolitik og om ophævelse af Rådets forordning (EØF) nr. 352/78, (EF) nr. 165/94, (EF) nr. 2799/98, (EF) nr. 814/2000, (EF) nr. 1290/2005 og (EF) nr. 485/2008 (EUT L 347 af 20.12.2013, s. 549), som anvender bestemmelser fastsat i Rådets direktiv 98/58/EF af 20. juli 1998 om beskyttelse af dyr, der holdes til landbrugsformål, EFT L 221 af 8.8.1998, s. 23); Rådets direktiv 91/630/EØF af 19. november 1991 om fastsættelse af mindstekrav med hensyn til beskyttelse af svin, EFT L 340 af 11.12.1991, s. 33. Rådets direktiv 91/629/EØF af 19. november 1991 om fastsættelse af mindstekrav med hensyn til beskyttelse af kalve, EFT L 340 af 11.12.1991, s. 28.
(28) https://ec.europa.eu/food/sites/food/files/animals/docs/aw_other_aspects_labelling_ip-09-1610_en.pdf
(29) Mevius, D. et al., "ESBL-Attribution-Analysis (ESBLAT). Searching for the sources of antimicrobial resistance in humans", 2018. Tilgængelig på: http://www.1health4food.nl/esblat
(30) Det Europæiske Center for Forebyggelse af og Kontrol med Sygdomme og Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet: https://ecdc.europa.eu/sites/portal/files/media/en/publications/Publications/antimicrobial-resistance-zoonotic-bacteria-humans-animals-food-EU-summary-report-2014.pdf
(31) http://www.thelancet.com/pdfs/journals/lanplh/PIIS2542-5196(17)30141-9.pdf
(32) Mevius, D. et al., "ESBL-Attribution-Analysis (ESBLAT). Searching for the sources of antimicrobial resistance in humans’, 2018. Tilgængelig på: http://www.1health4food.nl/esblat
(33) http://www.imi.europa.eu/content/nd4bb
(34) http://www.jpiamr.eu
(35) Pamer, E. G., "Resurrecting the intestinal microbiota to combat antibiotic-resistant pathogens", Science, Vol. 352(6285), 2016, s. 535-538.
(36) http://www.wipo.int/publications/en/details.jsp?id=4197
(37) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 536/2014 af 16. april 2014 om kliniske forsøg med humanmedicinske lægemidler og om ophævelse af direktiv 2001/20/EF (EUT L 158 af 27.5.2014, s. 1).
(38) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 141/2000 af 16. december 1999 om lægemidler til sjældne sygdomme (EFT L 18 af 22.1.2000, s. 1).
(39) http://www.who.int/mediacentre/news/releases/2017/bacteria-antibiotics-needed/en/
(40) https://amr-review.org/sites/default/files/160518_Final%20paper_with%20cover.pdf
(41) http://www.who.int/foodsafety/areas_work/antimicrobial-resistance/cia_guidelines/en/


Et mobilt Europa: en dagsorden for fremtidens mobilitet i EU
PDF 171kWORD 55k
Europa-Parlamentets beslutning af 13. september 2018 om et mobilt Europa: en dagsorden for fremtidens mobilitet i EU (2017/2257(INI))
P8_TA(2018)0355A8-0241/2018

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til Kommissionens meddelelse med titlen "Et mobilt Europa: en dagsorden for en socialt retfærdig omstilling til ren, konkurrencedygtig og sammenbundet mobilitet for alle (COM(2017)0283),

–  der henviser til Parisaftalen, som blev ratificeret af Europa-Parlamentet og Rådet den 4. oktober 2016(1),

–  der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/679 af 27. april 2016 om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger og om fri udveksling af sådanne oplysninger og om ophævelse af direktiv 95/46/EF (generel forordning om databeskyttelse)(2),

–  der henviser til Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalgs udtalelse af 18. oktober 2017 om ren, konkurrencedygtig og sammenbundet mobilitet for alle(3),

–  der henviser til Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalgs udtalelse af 5. juli 2017 om følger af digitaliseringen og robotiseringen af transportsektoren for EU's politikudformning(4),

–  der henviser til sin beslutning af 23. april 2009 om en handlingsplan for intelligente transportsystemer(5),

–   der henviser til sin beslutning af 10. december 2013 om CARS 2020: handlingsplan for en konkurrencedygtig og bæredygtig bilindustri i Europa(6),

–   der henviser til sin beslutning af 7. juli 2015 om opstilling af multimodal integreret billetudstedelse i EU(7),

–  der henviser til sin beslutning af 9. september 2015 om gennemførelse af hvidbogen om transport fra 2011: status og vejen frem mod bæredygtig mobilitet(8),

–   der henviser til Vallettaerklæringen om trafiksikkerhed af 29. marts 2017,

–  der henviser til Kommissionens hvidbog med titlen "En køreplan for et fælles europæisk transportområde - mod et konkurrencedygtigt og ressourceeffektivt transportsystem" (COM(2011)0144),

–  der henviser til sin undersøgelse fra 2016 med titlen "Selvkørende biler: vejtransportens fremtid?",

–  der henviser til sin undersøgelse fra 2017 med titlen "Udfordringer med finansiering af infrastruktur i deleøkonomien",

–  der henviser til Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalgs undersøgelse fra 2017 med titlen "Undersøgelse af digitaliseringens og on-demand-økonomiens indvirkning på arbejdsmarkederne og konsekvenserne for beskæftigelsen og arbejdsmarkedsrelationerne",

–  der henviser til forretningsordenens artikel 52,

–  der henviser til betænkning fra Transport- og Turismeudvalget og udtalelse fra Udvalget om Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed (A8-0241/2018),

A.  der henviser til, at der er strukturelle ændringer undervejs inden for transportsektoren, og at transportens fremtid i EU er i skæringspunktet mellem de overordnede prioriteringer i EU's klima- og energiramme for 2030, programmet ren luft i Europa og EU's retningslinjer for trafiksikkerhed 2011-2020;

B.  der henviser til, at dekarbonisering af transportsektoren og anvendelsen af lavemissionsteknologier frembyder muligheder for fremtidens mobilitet og bæredygtige økonomiske vækst;

C.  der henviser til, at den kollaborative økonomi og deleøkonomien er ved at transformere transportindustrien på verdensplan; der henviser til at værdien af transaktioner inden for den kollaborative økonomi i transportsektoren i Europa i 2015 er blevet anslået til 5,1 milliarder EUR, hvilket er en stigning på 77 % i forhold til det foregående år, mens den ikke-monetære deleøkonomis transaktioner langt overskrider dette scenarie, hvilket belyser betydningen af dette fænomen;

D.  der henviser til, at det skønnes, at passagertransporten vil stige med ca. 42 % mellem 2010 og 2050, og at godstransporten forventes at stige med 60 % i løbet af den samme periode;

E.  der henviser til, at hvidbogen om transport fra 2011 opfordrede til, at 30 % af godstransporten ad store korridorer blev flyttet fra vejtransport til mere bæredygtige transportformer som f.eks. jernbaner i 2030 og 50 % i 2050, samtidig med at den indeholdt krav om, at der blev udviklet en passende grøn infrastruktur;

F.  der henviser til, at anvendelsen af princippet om, at brugeren og forureneren betaler, inden for alle transportformer, herunder vej-, jernbane-, sø- og flytransport, vil bidrage til at skabe lige konkurrencevilkår mellem alle transportformer;

G.  der henviser til, at nye mobilitetstjenester i væsentlig grad har til formål at forbedre transporten i byområder og har mulighed for at gøre dette ved at mindske trafikoverbelastning og emissioner og dermed skabe et alternativ til privatbiler, da privatbilen stadigvæk er hovedtransportmidlet, når der foretages rejser; der endvidere henviser til, at de kan muliggøre overgang til multimodal og fælles transport, som dermed også er mere bæredygtig og kan supplere offentlige og aktive transportformer;

H.  der henviser til, at transportsektoren spiller en afgørende rolle for en velfungerende EU-økonomi fungerer, der udgør ca. 4 % af EU's BNP og mere end 5 % af den samlede beskæftigelse i EU(9); der henviser til, at kvinder kun udgør 22 % af arbejdskraften i denne sektor, og at en tredjedel af det samlede antal ansatte i sektoren er over 50 år gamle;

I.  der henviser til, at forbundne og selvkørende køretøjer forventes at gøre den fremtidige vejtransport mere effektiv, sikrere og mere ufarlig, eftersom menneskelige fejl er den vigtigste årsag til alle trafikuheld på vejene i Europa;

J.  der henviser til, at der er opnået store fremskridt i de seneste årtier, hvilket gør EU til verdens sikreste vejtransportregion; der henviser til, at det høje antal ulykkesofre med 25 500 dødsfald, og 135 000 mennesker, der kom alvorligt til skade på vejene i Europa sidste år, stadig forårsager store menneskelige lidelser og uacceptable økonomiske omkostninger, som anslås til 100 mia. EUR årligt; der henviser til, at 2020-målene for nedbringelse af antallet af ofre for trafikulykker med halvdelen i forhold til 2010 ikke opfyldes, og at andelen af alvorlige kvæstelser og dødsfald for sårbare trafikanter som f.eks. fodgængere, cyklister eller førere af mindre tohjulede motorkøretøjer er markant stigende;

K.  der henviser til, at transport er den største kilde til luftforurening i byområder og er ansvarlig for over 25 % af drivhusgasemissionerne i EU, hvoraf vejtransporten tegner sig for over 70 % - en andel, som fortsætter med at vokse;

L.  der henviser til, at de seneste undersøgelser og vurderinger viser en tættere sammenhæng mellem eksponering for luftforurening og højere risici for folkesundheden, herunder hjerte-kar-sygdomme såsom slagtilfælde og iskæmiske hjertesygdomme samt kræft; der henviser til, at det anslås, at partikler er årsag til 399 000 for tidlige dødsfald om året, og det tilsvarende tal er 75 000 for nitrogenoxider og 13 600 for ozon; der henviser til, at mennesker, der bor i byområder, er særlig udsatte for denne fare;

M.  der henviser til, at der i øjeblikket gøres en stor indsats for at skabe en mere inklusiv, sikker og retfærdig transportsektor på verdensplan, bl.a. ved at indføre ambitiøse mål og bindende standarder, og der henviser til, at EU ikke bør gå glip af muligheden for at stå i spidsen for disse sociale innovationer;

Transportskifts indvirkning på færdigheder og arbejdsmetoder

1.  glæder sig over Kommissionens meddelelse med titlen "Et mobilt Europa: en dagsorden for en socialt retfærdig omstilling til ren, konkurrencedygtig og sammenbundet mobilitet for alle", som anerkender, at transportsektoren undergår gennemgribende forandringer, og understreger, at revolutionen inden for digital mobilitet bør føre til en mere sikker, innovativ, integreret, bæredygtig, retfærdig og mere konkurrencedygtig vejtransportsektor, som er forbundet med andre mere bæredygtige transportformer; glæder sig over meddelelsens strategiske tilgang med hensyn til at opstille et sammenhængende regelsæt for det stadig mere komplekse vejtransportområde;

2.  påpeger, at EU's mobilitetssektor skal udnytte de muligheder, som de digitale teknologier skaber; mener, at der bør udvikles og fremmes nye forretningsmodeller, der resulterer i innovative fælles mobilitetstjenester, herunder nye onlineplatforme for godstransport, samkørsel, delebil-eller delecykelordninger eller applikationer til smartphones, der giver mulighed for analyser i realtid og data om trafikforhold;

3.  opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at foreslå og anvende C-ITS-foranstaltninger sammen med de mål og initiativer, der er angivet i hvidbogen om transport fra 2011, og Parisaftalen om klimaændringer fra december 2015;

4.  fremhæver, at EU's bilindustri beskæftiger 8 millioner personer og står for 4 % af EU's bruttoværditilvækst, hvilket skaber et handelsoverskud på 120 mia. EUR;

5.  understreger, at digitaliseringsrelaterede ændringer i bilindustrien, automatisering eller renere biler vil kræve ny ekspertise og arbejdsmetoder; understreger, at disse ændringer bør føre til nye muligheder, der kan gøre transportsektoren mere attraktiv og afhjælpe manglen på arbejdskraft i sektoren; understreger, at produktion af renere, bedre opkoblede og mere automatiserede biler vil have indvirkning på fremstillingsindustrien, udvikling, vedligeholdelse og service og vil kræve nye færdigheder, f.eks. til samling af elektriske motorer eller fremstilling af anden generations batterier samt computer- eller detektionsudstyr; fremhæver, at industrien allerede i dag står over for enorme udfordringer med at ansætte personale med passende færdigheder, og at selvom væksten inden for beskæftigelsen inden for ingeniørfag forventes at fortsætte, er softwarefærdigheder et nyt krav, som virksomhederne skal søge at få opfyldt; opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at skræddersy europæiske transportarbejderes praktikkurser og udvikling af færdigheder til disse nye udfordringer;

6.  understreger, at lige muligheder for kvinder og mænd bør være en prioritet på dagsordenen for fremtidens transportsektor; understreger, at transportsektoren domineres af mænd, der udgør en tredjedel af den samlede arbejdsstyrke, og at det er nødvendigt at fremme en mere lige fordeling af kønnene; glæder sig over oprettelsen af "Kvinder og transport – EU-Platform for forandringer", der har til formål at fremme kvinders beskæftigelse og lige muligheder i transportsektoren; opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at samarbejde om denne platform for at sikre, at jobskabelsen for kvinder og digitaliseringen af transportsektoren går hånd i hånd;

7.  påpeger, at den digitale revolution vil ændre bilindustriens værdikæde, forsknings- og investeringsprioriteringer og teknologiske valg, som skal være gennemsigtige, sammenhængende og i tråd med retlige standarder, hvilket har konsekvenser for dens globale konkurrenceevne;

8.  minder om, at automatiseret kørsel vil have en betydelig indvirkning på arbejdsstyrken i transportsektoren og kræve nye kvalifikationer inden for de erhverv, der er berørt; opfordrer medlemsstaterne til at træffe passende foranstaltninger for at foregribe dette skift på arbejdsmarkedet, hvilket bør ledsages af en styrket social dialog; opfordrer Kommissionen til at udarbejde en EU-strategi, der omfatter de nye muligheder, som digitaliseringen af transportsektoren vil skabe for beskæftigelsen, og til at tage hensyn til medlemsstaternes bedste praksis med det endelige formål at fremme skabelsen af arbejdspladser i transportsektoren, herunder som en prioritet for retfærdige overgangsordninger for beskæftigede, hvis job bliver forældet, efterhånden som transportsektoren digitaliseres;

9.  understreger, at automatiseret kørsel i sidste ende vil rejse spørgsmål om fortolkningen af den eksisterende EU-lovgivning om køretid og hvileperioder; opfordrer Kommissionen til løbende at overvåge, om der er behov for lovgivningsmæssige foranstaltninger;

10.  henleder opmærksomheden på de positive virkninger af digitaliseringen i transportsektoren, da det vil bidrage til at mindske bureaukratiet og forenkle procedurerne både for myndigheder og virksomheder og vil gøre det lettere at kontrollere overholdelsen af lovgivningen om køre- og hviletider og cabotagereglerne med indførelsen af digitale fartskrivere og således forbedre betingelserne for erhvervschauffører og bidrage til at skabe lige vilkår for alle operatører;

11.  glæder sig over Kommissionens nye dagsorden for færdigheder for Europa og initiativer som f.eks. planen for sektorsamarbejde om færdigheder og koalitionen for digitale færdigheder og job, som fremmer samarbejde mellem fagforeninger, uddannelsesinstitutioner og aktører i den private sektor med henblik på at opfange, identificere og tackle misforhold mellem udbudte og efterspurgte kvalifikationer;

12.  glæder sig over, at bilindustrien er en af de seks pilotsektorer, til hvilke der er blevet afsat finansiering via alliancen for sektorkvalifikationer inden for Erasmus+-programmet;

13.  opfordrer Kommissionen til at forelægge en midtvejsevaluering af de igangsatte projekter om færdigheder i bilindustrien, herunder det treårige SKILLFULL-forskningsprojekt og anbefalingerne fra gruppen på højt plan, GEAR 2030; mener, at det på grundlag af resultatet af SKILLFUL-projektet vil være muligt at vurdere, om de eksisterende krav til uddannelse af og kvalifikationer for vejtransportchauffører er passende, særlig i lyset af de nye erhverv/kvalifikationer;

14.  opfordrer medlemsstaterne til i stedet for at reagere på specifikke udfordringer at være proaktive i forbindelse med digitaliseringen og træffe omfattende og strategiske beslutninger på grundlag af teknologineutralitet, der har til formål at maksimere potentielle fordele, og til at arbejde hen imod at nå til enighed om EU's tilgang til centrale spørgsmål;

15.  fremhæver den grundlæggende rolle, som brugere og forbrugere kan spille med hensyn til at fremme transportovergangen, og opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at øge gennemsigtigheden og den offentlige tilgængelighed af relevante data med henblik på at øge borgernes bevidsthed og gøre det muligt for forbrugerne at træffe velinformerede valg;

Omstilling gennem udvikling inden for forskning og innovation

16.  understreger, at Europa er førende i verden inden for både fremstilling og transportoperationer, og understreger, at det er af afgørende betydning, at den europæiske transportsektor fortsat udvikler sig, investerer, foretager innovationer og fornyer sig selv på bæredygtig vis med henblik på at fastholde sit teknologiske lederskab og konkurrencestilling;

17.  minder om den vigtige målsætning om at skabe et fælles europæisk transportområde uden barrierer, med effektiv samordnet modalitet, hvor hvert transportmiddel har sin egen plads, og samspillet mellem transportmidlerne øges; opfordrer derfor medlemsstaterne til at skabe et miljø baseret på velegnede incitamenter for at gøre transportmidlerne mere effektive og fjerne eksisterende barrierer såsom unødvendigt bureaukrati;

18.  minder om, at bæredygtige og innovative transportteknologier og mobilitetsløsninger vil være nødvendige for at forbedre færdselssikkerheden samt begrænse klimaændring og CO2-emissioner, luftforurening og trafikbelastning, og at en europæisk forskriftsmæssig ramme, der stimulerer innovation, er nødvendig; slår i denne forbindelse til lyd for mere investering i indbyrdes forbundet tværsektoriel forskning og udvikling, hvad angår opkoblede og førerløse biler, elektrificering af jernbaner og vejinfrastrukturer, alternative brændstoffer, køretøjernes konstruktion og fremstilling, netværk og trafikstyring samt intelligente tjenester og infrastruktur, uden at se bort fra eksisterende systemer inden for andre sektorer; bemærker, at disse vigtige innovationer vil nødvendiggøre anvendelsen af mange former for industriel knowhow, hvis de udvikles effektivt; påpeger i den forbindelse, at samarbejdende, opkoblede og automatiserede køretøjer kan gøre den europæiske industri mere konkurrencedygtig og mindske energiforbruget og transportemissioner samt bidrage til at reducere antallet af dødsfald på grund af trafikuheld på vejene; understreger derfor, at der bør fastsættes krav til infrastruktur med henblik på at sikre, at disse systemer kan fungere på sikker vis;

19.  påpeger, at Europa for at holde trit med den teknologiske udvikling og give de europæiske borgere de bedst mulige transport- og mobilitetsløsninger og samtidig sikre, at de europæiske virksomheder kan bevare og øge deres konkurrenceevne, har behov for en bedre ramme for en fælles indsats inden for forskning og innovation i transportsektoren; mener, at ambitiøse mål for vores fremtidige transportsystem kun kan realiseres, hvis der kan udvikles, afprøves og gennemføres nye idéer og koncepter i tæt samarbejde med den politiske og lovgivningsmæssige dagsorden;

20.  opfordrer til yderligere gennemsigtig finansiel støtte til forskning, innovation og uddannelse, som det er sket inden for rammerne af strategierne for intelligent specialisering, som Den Europæiske Fond for Regionaludvikling ved medfinansiering har ydet støtte til på områder såsom drivaggregater eller intelligente transportsystemer;

21.  minder om, at europæisk finansiering under den kommende flerårige finansielle ramme (FFR) 2021-2027 vil være afgørende for fuldførelsen af grænseoverskridende infrastrukturer og for fjernelsen af flaskehalse langs Det Transeuropæiske Transportnets (TEN-T) hovedkorridorer, og bemærker, at finansiering af infrastruktur af høj kvalitet fremmer private og offentlige investeringer i bæredygtige transportordninger og -teknologier af høj kvalitet; efterlyser derfor finansieringsmidler inden for rammerne af næste FFR til støtte af hurtig udvikling og udbredelse af digitale systemer, tjenester og løsninger til fremtidig transport;

22.  understreger, at de finansielle barrierer bør sænkes, og at adgangen til finansiering bør forenkles, eftersom omkostningerne til bureaukrati og administration vejer forholdsvis tungere på SMV'erne på grund af deres mangel på kvalifikationer og kapacitet; anmoder Kommissionen om at sikre, at det offentlige udbud i medlemsstaterne i forbindelse med intelligente transportinfrastrukturer lever op til bestemmelserne om fremme af SMV'ers adgang til offentlige kontrakter i henhold til direktiv 2014/24/EU;

23.  påpeger, at Europa skal forbedre innovationsøkosystemet fra teknologisk grundforskning til forskning i nye tjenester og forretningsmodeller, der fører til social innovation (der engang var vidt udbredt på markedet); fremhæver, at offentlig støtte til innovationsøkosystemet bør fokusere på markedssvigt i forbindelse med forskning og innovation samt innovationsvenlige politikker, der gør det muligt for europæisk standardisering og regulering og finansielle instrumenter at sætte skub i den private sektors investeringer i innovation;

24.  bemærker, at forskning på EU-plan, navnlig gennem Horisont 2020, vil være afgørende for at opnå resultater, som det fremgår af offentlig-private partnerskaber såsom fællesforetagendet for brændselsceller og brint og initiativet vedrørende europæiske grønne køretøjer, og opfordrer til et specifikt offentlig-privat partnerskab for opkoblet og automatiseret kørsel; støtter Kommissionens arbejde for oprettelse af den europæiske batterialliance og opfordrer til yderligere finansiel støtte til udvikling af bæredygtige batterier og battericeller samt genanvendelse i EU for fremtidige lav- og nulemissionskøretøjer og for en global tilgang med fair trade i forbindelse med import af materialer såsom lithium og kobolt, eftersom udviklingen af disse teknologier i fremtiden vil spille en central rolle i ren og bæredygtig mobilitet;

25.  fremhæver betydningen af at fremkomme med sammenhængende strategier til økonomisk og industriel udvikling, inden for hvilke mål såsom yderligere fremme af produktionen og anvendelsen af lavemissionskøretøjer modsvares af anvendelsen af ressourcer til at nå disse mål, med hensyn til infrastruktur og komponenter i tilknytning til anvendelsen, f.eks. batterier, hvilket er et aspekt, som Kommissionen og medlemsstaterne også bør sætte fokus på med henblik på at udforme en strategi for produktion af batterier i EU; understreger betydningen af at skabe incitamenter for fabrikanter og for udbredelse på markedet med henblik på at nedbringe omkostningerne;

26.  glæder sig over, at Kommissionen også har skabt en forbindelse til den cirkulære økonomi med særlig fokus på knappe materialer og batterier; opfordrer i denne forbindelse Kommissionen til nøjere at vurdere miljøaftrykket af produktionen og genanvendelsen af batterier for at få et fuldstændigt billede af de miljømæssige konsekvenser af batteridrevne elkøretøjer for at lette sammenligningen af de forskellige fremdriftssystemers levetidsbæredygtighed;

27.  understreger de potentielle fordele ved genanvendelse af batterier til køretøjer, for eksempel i intelligente net og intelligente løsninger for lagring af energi i hjemmet, og opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at støtte forskning og pilotprojekter på dette område gennem finansieringsordninger;

28.  støtter den øgede brug af digitale teknologier i forbindelse med gennemførelsen af princippet om at "forureneren betaler", som f.eks. elektroniske vejafgifter og elektronisk billettering baseret på køretøjers miljøpræstation; glæder sig over Kommissionens retningslinjer for byer om regulering af køretøjers adgang til byer (UVAR'er); understreger imidlertid, at der skal gøres mere på europæisk plan for at undgå fragmenteringen af det indre transportområde; påpeger i denne forbindelse vigtigheden af finansiering til transportinfrastrukturprojekter og væsentlige investeringer i de mest miljøvenligt ansvarlige brændstoffer med lave kulstofemissioner for at fremme omlægningen af transportsystemet og sikre integrationen af energi- og transportaktiver som en metode til at fremme overgangen til en mere bæredygtig brændstofkombination; mener, at egnethed med hensyn til at nå klimamålene bør være et af udvælgelseskriterierne for projekter i forbindelse med EU-finansiering til transport;

29.  gentager EU's tilsagn om bekæmpelse af klimaændringer i henhold til Parisaftalen, FN's 2030-dagsorden og klima- og energirammen for 2030; glæder sig over de allerede vedtagne foranstaltninger såsom den globalt harmoniserede prøvningsprocedure for lette køretøjer (Worldwide Harmonized Light Vehicle Test Procedure — WLTP) samt pakkerne om emissioner ved faktisk kørsel (RDE-pakkerne), som har til formål at mindske kløften mellem de erklærede mål for dekarbonisering og de reelle emissioner under kørsel; anmoder Kommissionen om at overvåge effektiviteten af disse foranstaltninger og om nødvendigt at foreslå yderligere forbedringer; anser WLTP for at være et skridt i den rigtige retning med hensyn til måling af personbilers brændstofforbrug og CO2-emissioner;

30.  bemærker, at bestemmelser om forbrugeroplysning om personbiler er bydende nødvendige for at fremskynde dekarboniseringen i transportsektoren, og opfordrer derfor til bedre, mere pålidelig og mere tilgængelig information om emissioner og brændstofforbrug for køretøjer, herunder standardiseret, synlig og tydelig mærkning af køretøjer, for at give forbrugerne mulighed for at foretage informerede valg og fremme adfærdsændringer blandt virksomheder og privatpersoner og renere mobilitet; understreger, at mere præcise oplysninger også vil fremme og gøre det muligt for de offentlige myndigheder i medlemsstaterne, regionerne og byerne at anvende "grønne" offentlige indkøb; glæder sig over Kommissionens henstilling (EU) 2017/948(10), men opfordrer også Kommissionen til at overveje en revision af direktiv 1999/94/EF(11) om mærkning af personbiler;

31.  noterer sig både de nuværende finansielle og ikke-finansielle hindringer, som forbrugerne står over, når de skal købe et lavemissionskøretøj; minder om, at slutbrugernes accept af lavemissionskøretøjer i høj grad afhænger af tilgængeligheden af og adgangen til omfattende og grænseoverskridende infrastruktur; glæder sig i denne forbindelse over de eksisterende private og offentlige initiativer, der skal muliggøre roaming mellem operatører af opladningsinfrastruktur; opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at tage alle nødvendige skridt til at lette roaming og adgangen til opladningsinfrastruktur i Europa; opfordrer Kommissionen til at yde større støtte til medlemsstaternes bestræbelser på at udvide deres alternative brændstofinfrastruktur med henblik på snarest muligt at opnå central dækning på EU-plan;

32.  er af den opfattelse, at det for at fremskynde udbredelsen af kulstoffattige brændstoffer på markedet og fuldt ud udnytte deres klimamæssige fordele er nødvendigt at skabe incitamenter for deres anvendelse og for udviklingen af kompatible køretøjer; gentager dog, at drivhusgasemissionerne fra transport for at overholde Parisaftalen skal være godt på vej mod nul senest i midten af århundredet; understreger, at den europæiske vejtransportsektor ikke kan ændres i retning af miljømæssig og økonomisk bæredygtighed ved fortsat at anvende en teknologisk "one-size-fits-all"-tilgang, og mener derfor, at det er nødvendigt med et skifte i retning af en ægte teknologineutral vurdering af fremdriftssystemer i relation til udviklingen af fremtidige køretøjer, som svarer til forskellige behov med hensyn til mobilitet; understreger, at der er behov for en tværsektoriel indsats for at fremskynde investeringer i infrastruktur for kulstoffattige brændstoffer, som er en forudsætning for større udbredelse og anvendelse af køretøjer, som anvender alternative brændstoffer;

33.  understreger, at direktivet(12) om renere køretøjer skal tage hensyn til behovene og de disponible ressourcer hos kommuner og regionale myndigheder for at nå sit fulde potentiale, navnlig med hensyn til kompleksitet og administrative byrder;

34.  glæder sig over Kommissionens tilsagn om senest den 2. maj 2018 at fremsætte et lovforslag om CO2-emissioner og standarder for brændstofforbrug for tunge køretøjer, som bør være ambitiøst, realistisk og baseret på data, der er indsamlet ved hjælp af værktøjet til beregning af køretøjers energiforbrug (Vehicle Energy Consumption Calculation Tool - VECTO), med henblik på at sikre en overordnet sammenhængende lovgivning for tunge køretøjer; understreger, at VECTO skal ajourføres hurtigt og regelmæssigt med henblik på korrekt registrering af nye teknologier til rettidig forbedring af køretøjernes effektivitet;

35.  understreger, at ambitionsniveauet for CO2-mål for tunge køretøjer skal svare til de fremtidige ambitioner om at reducere forurenende emissioner, for eksempel under EURO 7, samt til kravene i henhold til direktiv (EU) 2015/719 om vægt og dimensioner(13);

36.  minder om de forfærdelige eksperimenter med eksponering af røg på mennesker og halvaber, der blev foretaget af European Research Group of Environment and Health in the Transport Sector (EUGT), et organ finansieret af store virksomheder inden for bilindustrien; minder om, at dette ikke er den første skandale af denne art i bilindustrien; opfordrer til, at al forskning, der informerer EU's politik, er fuldstændig uafhængig af bilindustrien, også med hensyn til finansiering og underleverancer;

Transportomstilling, der fungerer for alle brugere

37.  understreger, at konnektivitet mellem autonome køretøjer, mellem køretøjer og infrastruktur, mellem køretøjer, cykler og fodgængere samt netværket i sig selv, bør være et vigtigt mål på lang sigt, og at køretøjer og infrastruktur vil være af afgørende betydning på lang sigt for at sikre en uhindret trafik; opfordrer derfor Kommissionen til at tage fat på spørgsmål om databrug og -forvaltning med fokus på databeskyttelse og til at vurdere alle de sandsynlige programmer indeholdt i CAD-teknologien, der omfatter et højt niveau af autonomi og udbud af tjenesteydelser med merværdi; understreger behovet for at udvikle bedre infrastruktur til telekommunikation og satellitbaseret positionsbestemmelse og kommunikationstjenester mellem køretøjer og infrastruktur og opfordrer Kommissionen til at fastsætte, hvor og hvornår den eksisterende transportinfrastruktur skal bringes i overensstemmelse med standarder for intelligent transportinfrastruktur;

38.  påpeger, at automatiserede biler og renere køretøjer vil kræve integreret planlægning af infrastruktur og investeringer for at udstyre vejene med den nødvendige telekommunikations- og betalingsinfrastruktur, f.eks. til elbiler, samt til at levere vejdata af høj kvalitet, f.eks. digitale kort i høj opløsning og fuldstændig interoperabelt køretøjsmonteret udstyr; opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at sætte skub i investeringerne med henblik på finansiering af innovative og bæredygtige opdateringer af transportinfrastrukturen;

39.  minder Kommissionen om, at en fuld 5G-dækning af TEN-T korridorer for jernbaner, veje og indre vandveje skal sikres snarest muligt for at fuldføre passende transportforbindelser og en ordentlig håndtering af sikkerhed, signaler, automatisering, digitale løsninger for forbrugerne og en sikker forvaltning af data; opfordrer til, at der udvikles intelligente motorvejsprojekter og etableres intelligente transportkorridorer; mener, at de største veje bør have fiberforbindelser, trådløse stationer og 5G-basisstationer;

40.  minder om, at nul dødsfald på de europæiske veje bør være det overordnede mål, og fremhæver behovet for at garantere en sikker sameksistens af gamle og nye transportformer, idet obligatorisk montering af visse kørselsassistentsystemer og sikringen af passende infrastruktur vil lette denne overgang; opfordrer Kommissionen til at foretage en grundig og teknologisk neutral vurdering af de sikkerhedsmæssige følger af brugen af automatiserede systemer i transportsektoren med et holistisk fokus på analyse af de sikkerhedsmæssige virkninger på alle intermodale transportsystemer;

41.  understreger, at målene for nedbringelse af antallet af dødsfald og alvorligt kvæstede i trafikulykker stadig ikke er nået, og at den europæiske transportpolitik derfor bør fokusere på at nedbringe dette tal; understreger vigtigheden af passende sikkerhedslovgivning for at opnå en mere sikker vejtransportsektor; minder Kommissionen og medlemsstaterne om, at der med henblik på at nedbringe antallet af trafikulykker og ofre på Europas veje bør sikres passende parkerings- og hvileforhold i hele EU;

42.  minder om, at udviklingen af forbundne og automatiserede køretøjer stort set er drevet af teknologi; opfordrer derfor til, at denne udviklings samfundsmæssige påvirkninger undersøges, og mener, at det skal sikres, at indførelsen af forbundne og automatiserede køretøjer er fuldt forenelig med de samfundsmæssige, menneskelige og miljømæssige værdier og målsætninger; understreger, at det i tilfælde af en ulykke med en eller flere automatiserede biler tydeligt bør fremgå, hvem der er ansvarlig, dvs. hvorvidt det er softwarevirksomheden/softwarevirksomhederne, bilproducenten/bilproducenterne, føreren/førerne af bilen eller forsikringsselskabet/forsikringsselskaberne;

43.  understreger, at disse kommende ændringer ikke bør ske på bekostning af den sociale inklusion og tilslutningsmuligheder for medlemsstaterne og områder, hvor der er huller i mobiliteten; bemærker, at det er nødvendigt at opgradere netkapaciteten ved at udnytte netværkenes eksisterende infrastruktur og fremtidige vigtige innovationer for at muliggøre en dybere integration af digitale teknologier og imødegå de store forskelle i forbindelserne mellem medlemsstaterne og også mellem byområder, landdistrikter og afsidesliggende områder, og til dette formål bør der udvikles en række relevante løsninger understøttet af og ved hjælp af koordinering mellem den offentlige og private sektor; understreger, at traditionelle transportformer såsom busser stadig har en central rolle at spille i fjerntliggende og bjergrige områder og ikke bør ikke lades ude af betragtning i denne proces; minder om, at erfaringen i adskillige EU-lande viser, at strukturering af den kollektive og offentlige vejtransport transportnet under kontrakter om offentlig service-forpligtelse (PSO), der kombinerer rentable og urentable strækninger, kan give optimale resultater for borgerne, de offentlige finanser og konkurrencen på markedet;

44.  minder om behovet for at fremme kollektive og sikre transportformer for gods og passagerer i vigtige grænseoverskridende korridorer og metropolområder med henblik på at nedbringe forurening, trafikpropper og antallet af ofre og beskytte borgernes og trafikanters sundhed;

45.  opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at fremme bæredygtige mobilitetsplaner for byområder og bæredygtige mobilitetsplaner for landdistrikter, som er begrundet i offentlighedens interesse, og integrere alle nye transportformer, der støtter udbredelsen af et multimodalt transportsystem for passagerer, som øger mobiliteten og kvaliteten af tjenesterne for borgerne, herunder for de ældre og borgere med handicap, idet de forsynes med alternativer, og internaliserer eller nedbringer de sundhedsmæssige og eksterne miljømæssige omkostninger for byerne, samtidig med at turismen fremmes; bemærker, at disse planer bør fremme integration, deltagelse og beskæftigelse for borgere, der bor i mere afsidesliggende områder, for at bekæmpe faren for affolkning af landdistrikterne, forbedre adgangen til og kommunikationen med fjerntliggende områder og grænseoverskridende regioner; understreger, at mobilitet i landdistrikter afviger væsentligt fra mobilitet i byområder ikke alene med hensyn til afstande og tilgængeligheden af offentlig transport, men også med hensyn til miljømæssige og økonomiske faktorer, f.eks. lavere miljøbelastning fra forurenende emissioner, lavere gennemsnitlig indkomst og højere barrierer for investering i infrastruktur;

46.  noterer sig, at de erfaringer, der kan drages af tidligere og igangværende projekter – f.eks. arbejdsprogrammet for transport, Connecting Europe-faciliteten og bæredygtig fælles mobilitet forbundet med offentlig transport i Europas landdistrikter (SMARTA), bidrager til at skabe intelligente landsbyer, herunder mere effektive og intelligente dør-til-dør-logistikydelser, innovative koncepter for mobilitet som en tjenesteydelse (MaaS), næste generation af intelligent transportinfrastruktur, opkoblet og automatiseret transport og intelligent mobilitet i byer (transport til og fra byer);

47.  understreger, at mobilitet i stigende grad betragtes som en tjenesteydelse, og at der derfor bør skabes mulighed for en mere gnidningsløs og multimodal dør-til-dør-befordring på tværs af grænserne; opfordrer derfor alle medlemsstater til at stille multimodale rejseinformations- og bookingtjenester til rådighed med oplysninger i realtid; opfordrer Kommissionen til inden udgangen af 2018 at fremsætte et lovforslag om multimodale passagerrettigheder; fastholder, at sådanne nye transporttjenester for eksempel i forbindelse med vejafgiftssystemer bør behandles som transportformer, der mindst er lige så gode omend måske ikke bedre end privatbilisme, og at deres gennemførelse ikke forsinkes af lovgivningsmæssige hindringer;

48.  opfordrer Kommissionen til at fremme den eksisterende nationale og lokale bedste reguleringspraksis, at integrere nye og traditionelle former for mobilitet, der støtter forbrugernes valg, gør multimodale informations- og billetteringstjenester tilgængelige for forbrugerne og tilskynder til brugen af offentlig transport frem for privat, eller som støtter tilbud hidrørende fra initiativer inden for den kollaborative økonomi i transportsektoren, der giver fremdrift og den nødvendige støtte til fremme af den bæredygtige turismen og af miljø- og kulturarven, idet den navnlig tilgodeser SMV'er og fokuserer på medlemsstaterne og områder, hvor der er huller i mobiliteten;

49.  gentager, at rejser er en af de sektorer, der er mest påvirket af digitalisering, og at dette nye og mere indflydelsesrige digitale miljø sætter forbrugerne i stand til at spille en mere aktiv rolle, når de søger, indkøber, reserverer og betaler for deres rejser; understreger, at det er nødvendigt at håndhæve de eksisterende regler, der opretholder gennemsigtighed og neutralitet, så forbrugerne kan træffe velinformerede valg på grundlag af pålidelig information;

50.  påpeger betydningen af vejledning i forbindelse med mobilitet; finder det vigtigt, at folk tilskyndes til at indføre bæredygtige mobilitetsvaner gennem økonomiske incitamenter samt gennem bevidstgørelse om de miljømæssige virkninger af individuelle transportformer og gennem koordinering og udvikling af kulstoffattige transporttjenester såsom offentlig transport og oprettelse eller forbedring af infrastruktur til blød mobilitet (gang til fods, cykling, osv.) med henblik på at give folk et alternativ til vejtransport; understreger behovet for at finansiere projekter, der fremmer lavemissionsmobilitet på lokalt og regionalt plan, som f.eks. ordninger for bycykler;

51.  opfordrer Kommissionen til at fremme effektiv og grøn logistik for bedre at kunne klare den forventede stigning i efterspørgslen efter godstransport gennem bedre optimering af lastning af lastvogne og til at reducere antallet af tomme eller delvist lastede lastbiler; opfordrer endvidere Kommissionen til at styrke indsatsen for at øge det multimodale skift og til at fremme grøn logistik gennem bedre udnyttelse af kapaciteten i tomme eller delvis lastede lastbiler samt at fremme multimodale platforme til koordinering af transportforespørgsler; opfordrer medlemsstaterne til at anvende elektroniske fragtpapirer som standard i hele Europa for at nedbringe de administrative byrder og øge effektiviteten;

52.  understreger det vigtige bidrag, som konvojkørsel og anvendelsen af lange lastbiler kan yde med henblik på at øge effektiviteten og brændstofbesparelsen inden for godstrafik på vejene; opfordrer derfor Kommissionen og medlemsstaterne til at gennemføre målene fra Amsterdamerklæringen og indføre incitamenter til øget anvendelse af lange lastbiler;

53.  opfordrer Kommissionen til at støtte initiativer, der bidrager til at nedbringe og undgå overbelastning af vejnettet uden at overføre store transportmængder til alternative vejafsnit, som f.eks. eksempler på bedste praksis i forbindelse med "trængselsafgift" samt vellykkede foranstaltninger med henblik på trafikoverflytning;

54.  opfordrer Kommissionen til at foretage en tilbundsgående vurdering af spørgsmål i forbindelse med beskyttelse af persondata og erstatningsansvar, som kan opstå i forbindelse med udviklingen af automatiserede biler;

55.  understreger deleøkonomiske modellers potentiale for at forbedre transportsystemets effektivitet og begrænse uønskede eksterne virkninger ved trafik, såsom trængsel og emissioner; opfordrer myndighederne til i overensstemmelse med nærhedsprincippet at overveje fuldt ud at integrere de reelt deleøkonomiske transportformer i det konventionelle transportsystem med henblik på at fremme skabelsen af komplette og velfungerende transportkæder og tilbyde nye former for bæredygtig mobilitet;

56.  understreger, at de mest presserende spørgsmål i forbindelse med deleøkonomien drejer sig om forbrugerbeskyttelse, ansvarsfordeling, beskatning, forsikringsordninger, social beskyttelse af arbejdstagere (både ansatte og selvstændige) og databeskyttelse, og forventer et reguleringsmæssigt indgreb i denne henseende; opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at sikre, at deleøkonomien ikke giver anledning til illoyal konkurrence, social og skattemæssig dumping og erstatter den regulerede offentlige transport;

57.  henviser til, at der i lyset af EU-Domstolens dom i sag C-434/15 af 20. december 2017(14) tydeligt bør fastsættes en grænse, der adskiller den blotte formidling via onlineplatforme i forhold til udbydelse af en transportydelse; anser en tjenesteydelse for ikke at være knyttet til informationssamfundet, hvis aktiviteten dækker en væsentlig andel af udbydelsen af professionelle tjenesteydelser, og under alle omstændigheder hvis den teknologiske platform på direkte vis eller tilnærmelsesvist fastsætter priser, mængde eller kvalitet af den tjenesteydelse, der tilbydes;

58.  anmoder medlemsstaterne om at vedtage foranstaltninger til at mindske risikoen og muligheden for skatteunddragelse i forbindelse med deleøkonomi ved at kræve, at der skal betales skat det sted, hvor indtægten genereres, og hvor tjenesteydelserne reelt tilbydes;

o
o   o

59.  pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet og Kommissionen.

(1) EUT L 282 af 19.10.2016, s. 1.
(2) EUT L 119 af 4.5.2016, s. 1.
(3) EUT C 81 af 2.3.2018, s. 195.
(4) EUT C 345 af 13.10.2017, s. 52.
(5) EUT C 184 E af 8.7.2010, s. 50.
(6) EUT C 468 af 15.12.2016, s. 57.
(7) EUT C 265 af 11.8.2017, s. 2.
(8) EUT C 316 af 22.9.2017, s. 155.
(9) EU Transport in Figures: Statistical Pocketbook 2015, Den Europæiske Unions publikationskontor, Luxembourg, 2015.
(10) EUT L 142 af 2.6.2017, s. 100.
(11) EFT L 12 af 18.1.2000, s. 16.
(12) EUT L 120 af 15.5.2009, s. 5.
(13) EUT L 115 af 6.5.2015, s. 1.
(14) Domstolens dom (Store Afdeling) af 20. december 2017 — Asociación Profesional Elite Taxi mod Uber Systems Spanien, SL, C-434/15, ECLI:EU:C:2017:981.


Gennemførelse af forordningen om plantebeskyttelsesmidler
PDF 163kWORD 55k
Europa-Parlamentets beslutning af 13. september 2018 om gennemførelse af forordning (EF) nr. 1107/2009 om plantebeskyttelsesmidler (2017/2128(INI))
P8_TA(2018)0356A8-0268/2018

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1107/2009 af 21. oktober 2009 om markedsføring af plantebeskyttelsesmidler og om ophævelse af Rådets direktiv 79/117/EØF og 91/414/EØF(1),

–  der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 396/2005 af 23. februar 2005 om maksimalgrænseværdier for pesticidrester i eller på vegetabilske og animalske fødevarer og foderstoffer og om ændring af Rådets direktiv 91/414/EØF(2),

–  der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1272/2008 af 16. december 2008 om klassificering, mærkning og emballering af stoffer og blandinger og om ændring og ophævelse af direktiv 67/548/EØF og 1999/45/EF og om ændring af forordning (EF) nr. 1907/2006(3),

–  der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/128/EF af 21. oktober 2009 om en ramme for Fællesskabets indsats for en bæredygtig anvendelse af pesticider(4),

–  der henviser til sin beslutning af 15. februar 2017 om lavrisikopesticider af biologisk oprindelse(5),

–  der henviser til Den Europæiske Ombudsmands afgørelse af 18. februar 2016 i sag 12/2013/MDC om Kommissionens praksis med hensyn til godkendelse og markedsføring af plantebeskyttelsesmidler (pesticider)(6),

–  der henviser til den europæiske gennemførelsesvurdering af forordning (EF) nr. 1107/2009 om markedsføring af plantebeskyttelsesmidler og de relevante bilag dertil som offentliggjort af Europa-Parlamentets Forskningstjeneste (GD EPRS)(7) i april 2018,

–  der henviser til Den Europæiske Unions Domstols domme af 23. november 2016 i sag C-673/13 P, Kommissionen mod Stichting Greenpeace Nederland og PAN Europe, og C-442/14, Bayer CropScience mod Board for the authorisation of plant protection products and biocides,

–  der henviser til Kommissionens forslag af 11. april 2018 til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om åbenhed og bæredygtighed i EU's risikovurdering i fødevarekæden og om ændring af forordning (EF) nr. 178/2002 [om generel fødevarelovgivning], direktiv 2001/18/EF [om udsætning i miljøet af genetisk modificerede organismer], forordning (EF) nr. 1829/2003 [om genetisk modificerede fødevarer og foderstoffer], forordning (EF) nr. 1831/2003 [om fodertilsætningsstoffer], forordning (EF) nr. 2065/2003 [om røgaromaer], forordning (EF) nr. 1935/2004 [om materialer i kontakt med fødevarer], forordning (EF) nr. 1331/2008 [om den fælles godkendelsesprocedure for fødevaretilsætningsstoffer, fødevareenzymer og fødevarearomaer], forordning (EF) nr. 1107/2009 [om plantebeskyttelsesmidler] og forordning (EU) 2015/2283 [om nye fødevarer](8),

–  der henviser til kommissoriet for og arbejdet i Europa-Parlamentets Særlige Udvalg om Unionens Godkendelsesprocedure for Pesticider (PEST),

–  der henviser til forretningsordenens artikel 52 og til artikel 1, stk. 1, litra e), og bilag 3 til afgørelse truffet af Formandskonferencen den 12. december 2002 om proceduren for tilladelse til at udarbejde initiativbetænkninger,

–  der henviser til betænkning fra Udvalget om Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed og udtalelse fra Udvalget om Landbrug og Udvikling af Landdistrikter (A8-0268/2018),

A.  der henviser til, at evalueringen af gennemførelsen af forordning (EF) nr. 1107/2009 (i det følgende benævnt "forordningen") har vist, at målsætningerne om at beskytte menneskers og dyrs sundhed og miljøet ikke er blevet opfyldt fuldt ud, og at der bør foretages forbedringer med henblik på at opfylde alle målsætningerne i forordningen;

B.  der henviser til, at evalueringen af gennemførelsen af forordningen bør ses i sammenhæng med EU's overordnede politik for pesticider, herunder bestemmelserne i direktiv 2009/128/EF [direktivet om bæredygtig anvendelse], forordning (EU) nr. 528/2012 [biocidforordningen], forordning (EF) nr. 396/2005 [forordningen om maksimalgrænseværdier] og forordning (EF) nr. 178/2002 [den generelle fødevarelovgivning];

C.  der henviser til, at gennemførelsen af forordningen ikke er tilfredsstillende og bør være i overensstemmelse med EU-politikker inden for relaterede områder, herunder pesticidområdet;

D.  der henviser til, at den foreliggende dokumentation viser, at den praktiske gennemførelse af forordningens tre vigtigste områder – de to typer godkendelse og håndhævelsen af reguleringsmæssige afgørelser – giver anledning til forbedring og ikke sikrer en fuldstændig opfyldelse af målsætningerne i forordningen;

E.  der henviser til, at Kommissionen slet ikke har anvendt visse af forordningens bestemmelser, navnlig artikel 25 om godkendelse af safenere og synergister samt artikel 27 om en negativliste over uacceptable hjælpestoffer;

F.  der henviser til, at andre centrale bestemmelser såsom anvendelsen af udelukkelseskriterier for hormonforstyrrende aktivstoffer er blevet væsentligt forsinket som følge af Kommissionens ulovlige adfærd;

G.  der henviser til, at interessenter har givet udtryk for bekymring vedrørende evalueringsmetoden, som den er fastsat ved lov, navnlig for så vidt angår hvem der skal foretage videnskabelige undersøgelser og fremlægge dokumentation for evalueringer af aktivstoffer og anvendelse af den farebaserede tilgang i forbindelse med disse evalueringer;

H.  der henviser til, at bevisbyrden fortsat skal være pålagt ansøgeren for at sikre, at der ikke anvendes offentlige midler ved undersøgelser, som i sidste ende kan gavne private interesser; der henviser til, at der samtidig skal sikres gennemsigtighed i samtlige af godkendelsesprocedurens faser i fuld overensstemmelse med intellektuelle ejendomsrettigheder, og at det ligeledes skal sikres, at principperne for god laboratoriepraksis overholdes i hele Unionen;

I.  der henviser til, at den praktiske gennemførelse af den fastlagte evalueringsmetode giver anledning til bekymring; der henviser til, at der navnlig er betydelig bekymring over den ufuldstændige harmonisering af datakrav og metoder, der anvendes, og som kan være til hinder for evalueringsprocessen;

J.  der henviser til, at man fandt, at de nationale kompetente myndigheders arbejde er en særdeles vigtig faktor, der påvirker vurderingen af aktivstoffer; der henviser til, at der er væsentlige forskelle fra medlemsstat til medlemsstat for så vidt angår tilgængelig ekspertise og personale; der henviser til, at forordningen og de relevante understøttende lovkrav ikke gennemføres på en ensartet måde i alle medlemsstater, og at dette har betydelige konsekvenser for sundhed og miljø;

K.  der henviser til, at gennemsigtigheden bør forbedres i alle faser af godkendelsesproceduren, og at øget gennemsigtighed kan bidrage til at vinde befolkningens tillid til det system, der regulerer plantebeskyttelsesmidler; der henviser til, at gennemsigtigheden i de kompetente myndigheders aktiviteter i forbindelse med godkendelsen i mange tilfælde også er utilfredsstillende; der endvidere henviser til, at Kommissionen har foreslået ændringer til den generelle fødevarelovgivning med henblik på at øge gennemsigtigheden og imødekomme bekymringerne vedrørende de data og den dokumentation, der fremlægges under evalueringsprocessen;

L.  der henviser til, at godkendelse af plantebeskyttelsesmidler, som udelukkende finder sted på nationalt plan, ofte udsættes for forsinkelser i risikostyringsmæssige afgørelser; der henviser til, at dette medfører, at der i nogle tilfælde sker en stigning i antallet af godkendelser, som medlemsstaterne giver efter undtagelsesordningen, hvor der gøres brug af forordningens artikel 53; der henviser til, at der er tilfælde, hvor en sådan undtagelse anvendes stik imod, hvad der var lovgiverens oprindelige hensigt;

M.  der henviser til, at forordningen indfører en bestemmelse om, at integreret bekæmpelse af skadegørere skal indgå i de lovbestemte forvaltningskrav i henhold til den fælles landbrugspolitiks regler for krydsoverensstemmelse, men at dette endnu ikke er sket;

N.  der henviser til, at den foreliggende dokumentation viser, at denne lovgivning på EU-plan øger værdien af og tilfører værdi til de nationale bestræbelser og aktioner;

O.  der henviser til, at der som regel først tænkes i alternativer, når der er gennemført lovændringer; der henviser til, at det fremgår af de seneste vurderinger (30/5/2018)(9), f.eks. i forbindelse med det udvidede forbud mod neonicotinoider, at der i 78 % af de tilfælde, hvor der bruges neonicotinoider, findes ikke-kemiske alternativer;

P.  der henviser til, at der ikke er indgivet ansøgning om godkendelse af nye aktivstoffer siden den 31. maj 2016; og at innovation og udvikling af nye produkter, især lavrisikoprodukter, er afgørende;

Q.   der henviser til, at tilgængeligheden af forfalskede pesticider er meget bekymrende; der henviser til, at de kan skade både miljøet og forordningens effektivitet;

De vigtigste konklusioner

1.  mener, at EU er det rette niveau, hvor reguleringsmæssige tiltag på området pesticider fortsat bør finde sted;

2.  påpeger, at miljømæssige foranstaltninger med henblik på at forebygge, begrænse og inddæmme spredningen af patogener og skadedyr skal forblive fokus for alle nuværende og yderligere foranstaltninger;

3.  mener, at forordningens vedtagelse og gennemførelse er et vigtigt fremskridt i behandlingen af plantebeskyttelsesmidler i EU sammenlignet med tidligere;

4.  fremhæver, at der bør lægges særlig vægt på små og mellemstore virksomheders rolle ved udviklingen af nye produkter, da små og mellemstore virksomheder ofte mangler de betydelige ressourcer, der er nødvendige i processen for udvikling og godkendelse af nye stoffer;

5.  er bekymret over, at forordningen ikke er blevet gennemført effektivt, og at dens målsætninger for så vidt angår landbrugsproduktion og innovation som følge heraf ikke bliver opfyldt i praksis; fremhæver, at antallet af pesticidaktive stoffer er faldende, til dels som følge af et lavt innovationsniveau;

6.  minder om, at der er et stort behov for en integreret tilgang, og at forordning (EF) nr. 1185/2009 om statistik over pesticider(10) skal indgå i vurderingen, idet resultaterne skal bruges til at reducere mængder og derved minimere risiciene og deres negative indvirkning på sundhed og miljø;

7.  bemærker, at forordningens formål og instrumenter og gennemførelsen af den ikke altid er tilstrækkelig strømlinet med EU's politikker inden for landbrug, sundhed, dyrevelfærd, fødevaresikkerhed, vandkvalitet, klimaændringer, bæredygtig brug af pesticider og maksimalgrænseværdier for pesticidrester i fødevarer og foder;

8.  er bekymret over, at gennemførelsen af forordningen for så vidt angår brug af dyr ved tests med henblik på fareidentificering og risikovurdering ikke er i overensstemmelse med principperne om erstatning, begrænsning og forfinelse i direktiv 2010/63/EU vedrørende dyreforsøg, og at den toårige biotest for kræftfremkaldende egenskaber kan føre til kontroversielle resultater(11);

9.  minder om, at forsigtighedsprincippet er et generelt princip i EU, der er nedfældet i artikel 191 i TEUF, at det tager sigte på at sikre et højt beskyttelsesniveau på miljøområdet i kraft af forebyggende beslutninger;

10.  finder det uacceptabelt, at godkendelseskravene for safenere og synergister stik mod forordningens artikel 25 endnu ikke er blevet anvendt;

11.  finder det uacceptabelt, at negativlisten over hjælpestoffer endnu ikke er blevet vedtaget, især efter forbuddet mod kombinationen af POE-tallowamin og glyphosat, som har understreget, at visse hjælpestoffer kan have skadelige virkninger;

12.  bemærker Kommissionens løbende Refit-evaluering af forordning (EF) nr. 1107/2009 og dens planlagte gennemførelse inden november 2018; har tillid til, at disse resultater vil være et passende grundlag for medlovgiverne til at diskutere den fremtidige udvikling af forordningen;

13.  er bekymret over den støt stigende brug og de konstaterede tilfælde af misbrug af godkendelser i nødsituationer, som gives under henvisning til artikel 53 i nogle medlemsstater; bemærker, at nogle medlemsstater benytter artikel 53 væsentligt oftere end andre; bemærker den tekniske bistand, der ydes af Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet (EFSA) i overensstemmelse med artikel 53, stk. 2, i forordningen i forbindelse med undersøgelsen af brugen af godkendelser i nødsituationer; bemærker resultaterne af EFSA's undersøgelse af brugen af godkendelser i nødsituationer i 2017 for tre neonicotinoider, som viste, at mens nogle godkendelser i nødsituationer var nødvendige og inden for rammerne af de parametre, der er fastlagt i lovgivningen, var andre uberettigede; finder det væsentligt, at medlemsstaterne leverer de data, der er nødvendige for at gøre EFSA i stand til reelt at opfylde sit mandat;

14.  understreger betydningen af, at den politiske beslutningstagning hviler på et videnskabeligt grundlag, dvs. verificer- og reproducerbar dokumentation produceret efter internationalt anerkendte videnskabelige principper, med hensyn til aspekter såsom retningslinjer, god laboratoriepraksis og peer-reviewed forskning;

15.  er bekymret for, at den ufuldstændige harmonisering af data- og testkrav inden for visse videnskabelige områder fører til ineffektive arbejdsmetoder, manglende tillid mellem nationale myndigheder og unødige forsinkelser i tildelingen af godkendelser, hvilket kan have negative konsekvenser for menneskers og dyrs sundhed, miljøet og landbrugsproduktionen;

16.  beklager de begrænsede offentligt tilgængelige oplysninger om evaluerings- og godkendelsesproceduren samt den begrænsede adgang til oplysninger; beklager, at der er en ringe grad af gennemsigtighed hos de rapporterende medlemsstater (når de agerer inden for rammerne af godkendelsesproceduren); mener, at oplysningernes tilgængelighed og brugervenlighed i fasen hos Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet (EFSA) kan forbedres, og at gennemsigtighed i risikostyringsfasen synes at mangle og også anses for problematisk af aktører; glæder sig over Det Europæiske Kemikalieagenturs bestræbelser på via agenturets websted at øge gennemsigtigheden og brugervenligheden og mener, at denne model også fremover kan anvendes til at forbedre gennemsigtigheden;

17.  fremhæver, at troværdigheden ved systemet til godkendelse af plantebeskyttelsesmidler afhænger stærkt af offentlighedens tillid til EU's agenturer, som leverer de videnskabelige udtalelser, der ligger til grund for godkendelse og risikostyring; understreger, at gennemsigtighed i den videnskabelige vurderingsproces er vigtig for at opretholde offentlighedens tillid; opfordrer derfor til, at relevante agenturer finansieres tilstrækkeligt og råder over det nødvendige personale til at sikre en uafhængig, gennemsigtig og rettidig godkendelsesproces; glæder sig desuden over EFSA's løbende bestræbelser på at forbedre sit system for at sikre uafhængighed og håndtering af potentielle interessekonflikter, der blev rost af Revisionsretten som det mest avancerede system blandt de reviderede agenturer i 2012, og som for nylig er blevet opdateret i juni 2017; opfordrer Kommissionen til at foreslå forbedringer for yderligere at forbedre reguleringsprocessens gennemsigtighed, herunder adgang til data i sikkerhedsundersøgelser, der indsendes af producenter i forbindelse med deres ansøgninger om markedsgodkendelse af plantebeskyttelsesmidler i EU; anerkender nødvendigheden af at revidere proceduren for at forbedre vurderingerne, øge uafhængigheden af de myndigheder, der har til opgave at foretage undersøgelserne, undgå interessekonflikter og gøre proceduren mere gennemsigtig;

18.  opfordrer Kommissionen til at indføre et anvendelseskatalog på europæisk plan for at forbedre harmoniseringen af forordningen;

19.  er bekymret over, at de plantebeskyttelsesmidler, der er til rådighed på markedet, og deres anvendelse fra brugernes side i nogle tilfælde ikke nødvendigvis er i overensstemmelse med de relevante godkendelsesbetingelser for så vidt angår deres sammensætning og brug, fremhæver, at ikke-professionel brug så vidt muligt bør begrænses for at forebygge misbrug;

20.  understreger vigtigheden af uddannelse for professionelle brugere for at sikre en korrekt og hensigtsmæssig anvendelse af plantebeskyttelsesmidler; finder det passende at skelne mellem professionelle og ikke-professionelle brugere; bemærker, at plantebeskyttelsesmidler bruges i private haver, på jernbaner og i offentlige parker;

21.  fastslår, at medlemsstaternes ret til at nægte godkendte plantebeskyttelsesmidler forbliver upåvirket;

22.  understreger, at forordningen bør afspejle behovet for at fremme landbrugsmetoder baseret på integreret skadedyrsbekæmpelse bedre, herunder ved at fremme udvikling af lavrisikostoffer; fremhæver, at det manglende udbud af lavrisikoplantebeskyttelsesmidler hindrer udviklingen af integreret skadedyrsbekæmpelse; bemærker med bekymring, at kun ti ud af de 500 stoffer, der findes på EU's marked, er godkendt som lavrisikoplantebeskyttelsesmidler;

23.  understreger, at godkendelse og fremme af lavrisikopesticider, som ikke er kemiske, er en vigtig foranstaltning til fremme af bekæmpelse af skadegørere med lav pesticidanvendelse; anerkender, at der er behov for yderligere forskning i disse midler, da de i deres sammensætning og funktion adskiller sig radikalt fra konventionelle midler; understreger, at dette også kræver større ekspertise hos EFSA og de nationale myndigheder med henblik på vurdering af de biologiske aktivstoffer; understreger, at plantebeskyttelsesmidler af biologisk oprindelse bør underkastes samme strenge vurderinger som andre stoffer; opfordrer Kommissionen til, i tråd med sin beslutning af 15. februar 2017 om lavrisikopesticider af biologisk oprindelse, at fremsætte et særligt lovforslag om ændring af forordning (EF) nr. 1107/2009, uden for den generelle revision i forbindelse med Refit-initiativet, med henblik på at indføre en forenklet evaluerings-, godkendelses- og registreringsprocedure for lavrisikopesticider;

24.   finder, at forordning (EF) nr. 1107/2009 også skal tilpasses for i højere grad at medtage stoffer, der ikke betragtes som plantebeskyttelsesmidler, og som, når de anvendes til plantebeskyttelse, er underlagt denne forordning; bemærker, at sådanne stoffer er interessante alternativer med hensyn til integrerede produktionsmetoder og visse biokontrolprodukter;

25.  understreger, at der navnlig bør lægges vægt på og ydes støtte til plantebeskyttelsesmidler til mindre udbredte anvendelser, da virksomhedernes økonomiske incitament til at udvikle sådanne produkter aktuelt er begrænset; glæder sig over oprettelsen af koordineringsfaciliteten for mindre udbredte anvendelser som et forum for forbedring af koordineringen mellem medlemsstaterne, produktionsorganisationer og industrien i udviklingen af løsninger til mindre udbredte anvendelser;

26.  fremhæver, at mange godkendte plantebeskyttelsesmidler ikke er blevet evalueret i forhold til EU's standarder i mere end 15 år som følge af forsinkelser i godkendelsesprocedurerne;

27.  understreger betydningen af at skabe et innovationsvenligt regelsæt, der gør det muligt at erstatte ældre kemi med nye og bedre plantebeskyttelsesmidler; understreger betydningen af tilgængeligheden af et bredt spektrum af plantebeskyttelsesmidler med forskellige virkemåder for at undgå udvikling af resistens og opretholde en effektiv anvendelse af plantebeskyttelsesmidler;

28.  er bekymret over, at harmoniseringen af retningslinjer endnu ikke er konsolideret;

29.  understreger, at manglende eller ufuldstændige retningslinjer er alvorlige mangler, som har negative konsekvenser for gennemførelsen af forordningen og dermed for opfyldelsen af dens mål;

30.  fremhæver, at de tilgængelige vejledninger ikke er juridisk bindende, hvilket skaber reguleringsmæssig usikkerhed for ansøgere og rejser tvivl om resultaterne af de evalueringer, der foretages inden for rammerne af godkendelsesprocedurerne;

31.  bifalder zonesystemet og dets mål om at sikre en effektiv godkendelse af plantebeskyttelsesmidler; betragter proceduren for gensidig anerkendelse som et vigtigt redskab til at øge arbejdsdelingen og sikre overholdelse af frister; beklager gennemførelsesproblemerne i forbindelse med princippet om gensidig anerkendelse; opfordrer Kommissionen til at samarbejde med medlemsstaterne om at forbedre den måde, hvorpå zonesystemet fungerer; understreger, at den fulde gennemførelse af den eksisterende lovgivning bør have til formål at undgå dobbeltarbejde og gøre nye stoffer tilgængelige for landbrugere uden unødige forsinkelser;

32.  understreger behovet for videndeling og erhvervelse af kompetencer i forbindelse med alternativer til kemiske pesticider og integreret bekæmpelse af skadegørere, herunder at finde det optimale sædskifte for landbrugsmarkeder og klimatiske forhold; bemærker endvidere, at dette allerede er blevet fastlagt i den horisontale regulering af den fælles landbrugspolitik – også i bedriftsrådgivningstjenesterne, der er finansieret under udvikling af landdistrikterne;

33.  udtrykker bekymring over den lille mængde af nye stoffer, der er blevet godkendt; understreger betydningen af en passende værktøjskasse med plantebeskyttelsesmidler for at landbrugerne kan sikre EU's fødevareforsyning;

34.  udtrykker bekymring over, at EU's nuværende videnbaserede evalueringssystem for plantebeskyttelsesmidler i nyere debatter i stadig højere grad er blevet draget i tvivl; understreger betydningen af bevarelse og yderligere styrkelse af et system, der er videnskabeligt velfunderet, objektivt og baseret på dokumentation, der har gennemgået peer review og er indhentet via en åben og uafhængig, holistisk og tværfaglig videnskabelig tilgang i forbindelse med godkendelse af et aktivstof i overensstemmelse med EU's principper om fareanalyse og forsigtighedsprincippet som fastsat i den generelle fødevarelovgivning; insisterer på, at proceduren for den fornyede godkendelse af aktivstoffer skal tage hensyn til den faktiske anvendelse af plantebeskyttelsesmidler samt videnskabelige og teknologiske fremskridt på dette område; påpeger, at kompleksiteten i den nuværende evaluerings- og godkendelsesordning fører til, at fristerne overskrides, og kan betyde, at hele systemet ikke kan fungere ordentligt; påpeger derfor behovet for at revidere og forenkle ordningen;

35.  fremhæver ubalancen i antallet af ansøgninger mellem nogle medlemsstater i samme zone, som er af tilsvarende størrelse og har tilsvarende landbrugsbetingelser;

36.  mener, at produkter, som importeres fra lande uden for EU, og som er dyrket med brug af plantebeskyttelsesmidler, bør underlægges de samme strenge kriterier som produkter, der produceres i EU; er bekymret over, at plantebeskyttelsesmidler, der ikke er registreret i EU, kan anvendes ved produktionen af importerede produkter;

Henstillinger

37.  opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at sikre en effektiv gennemførelse af forordningen i hver deres rolle i de to godkendelsesprocedurer;

38.  opfordrer medlemsstaterne til at afhjælpe den alvorlige og vedvarende underbemanding af de nationale kompetente myndigheder, som forsinker både fareidentifikationen og den indledende risikovurdering, der udføres af medlemsstaterne;

39.  opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at sikre, at den proceduremæssige forlængelse af godkendelsesperioden indtil procedurens afslutning, jf. artikel 17 i forordningen, ikke bliver anvendt på aktivstoffer, som er mutagene, kræftfremkaldende eller reproduktionstoksiske og derfor hører til i kategori 1A eller 1B, og heller ikke på aktivstoffer, der har hormonforstyrrende egenskaber og er skadelige for mennesker eller dyr, således som det i øjeblikket er tilfældet med stoffer såsom flumioxazin, thiacloprid, chlorotoluron og dimoxystrobin(12);

40.  anvendelsen af aktivstoffer, som er mutagene, kræftfremkaldende eller reproduktionstoksiske og derfor hører til i kategori 1A eller 1B, såvel som af aktivstoffer, der har hormonforstyrrende egenskaber og er skadelige for mennesker eller dyr, og for hvilke der allerede er foretaget en eller flere forlængelser af godkendelsesperioden i overensstemmelse med artikel 17, skal forbydes omgående;

41.  opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at anerkende, at beskyttelsen af menneskers og dyrs sundhed samt miljøet er lovgivningens vigtigste målsætninger, samtidig med at landbrugsproduktionen forbedres og landbrugssektorens konkurrenceevne sikres;

42.  opfordrer industrien til at indsende alle data og videnskabelige undersøgelser til de rapporterende medlemsstater og EU's agenturer i et ensartet elektronisk og maskinlæsbart format; opfordrer Kommissionen til at udarbejde en harmoniseret model for datainput for at lette dataudvekslingen mellem medlemsstaterne i alle processens faser; anerkender, at disse data skal håndteres inden for rammerne af EU's lovgivning om databeskyttelse og intellektuel ejendomsret;

43.  opfordrer medlemsstaterne til at anvende forordningens artikel 9 om ansøgningers antagelighed stringent og kun acceptere fuldstændige ansøgninger om vurdering af aktivstoffer;

44.  opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at sikre fuld og ensartet anvendelse af de faremæssige udelukkelseskriterier, jf. eksisterende harmoniserede retningslinjer, og til at sikre, at stoffer kun vurderes med hensyn til deres risiko, hvis det er godtgjort, at de ikke har farlige (udelukkelses-) egenskaber, således som det kræves i forordningen;

45.  opfordrer Kommissionen til omsider at gennemføre bestemmelserne om hjælpestoffer, safenere og synergister og til at opstille en liste over uacceptable hjælpestoffer og regler, så safenere og synergister afprøves på EU-plan, og for at sikre, at det kun er de kemikalier, der opfylder EU's godkendelseskriterier, der kan markedsføres;

46.  glæder sig over Kommissionens fortolkning af forsigtighedsprincippet som udtrykt i Refit-evalueringen af den generelle fødevarelovgivning(13) gående ud på, at det ikke er et alternativ til en risikohåndteringstilgang, men snarere en specifik form for risikostyring; minder om, at dette synspunkt også støttes af EU-Domstolens afgørelser(14);

47.  opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til, når de fungerer som ansvarlige for risikostyringen i godkendelsesprocedurerne, at anvende forsigtighedsprincippet på behørig vis og til at være særlig opmærksomme på beskyttelsen af sårbare befolkningsgrupper som defineret i forordningens artikel 3, stk. 14;

48.  opfordrer Kommissionen, agenturerne og de kompetente myndigheder til at revidere og forbedre kommunikationen om risikovurderingsprocedurer og risikostyringsbeslutninger for at øge befolkningens tillid til godkendelsessystemet;

49.  opfordrer medlemsstaterne til at sikre en bedre gennemførelse af godkendelsesprocedurerne på nationalt plan med henblik på at begrænse undtagelserne og forlængelserne i henhold til forordningens artikel 53 til at gælde i reelle nødsituationer; opfordrer Kommissionen til fuldt ud at udøve sine kontrolbeføjelser i henhold til artikel 53, stk. 2 og 3; opfordrer desuden medlemsstaterne til fuldt ud at overholde forpligtelsen i henhold til artikel 53, stk. 1, til at oplyse de øvrige medlemsstater og Kommissionen, navnlig vedrørende foranstaltninger, der er truffet for at beskytte brugernes, sårbare gruppers og forbrugernes sikkerhed;

50.  opfordrer Kommissionen til at færdiggøre metoder til afgørelse af, hvornår visse undtagelser bør tages i brug, især for så vidt angår "ubetydelig eksponering" og "alvorlig fare for plantesundheden", uden at ændre lovens bogstav eller ånd; advarer Kommissionen om, at enhver genfortolkning af begrebet "ubetydelig eksponering" som "ubetydelig risiko" ville være i modstrid med lovens bogstav og ånd;

51.  opfordrer til flere investeringer fra Kommissionens og medlemsstaternes side for at fremme forskningsinitiativer vedrørende aktivstoffer, herunder biologiske lavrisikostoffer, og plantebeskyttelsesmidler inden for Horisont Europa og den flerårige finansielle ramme 2021-2027; understreger vigtigheden af et regelsæt på EU-plan om plantebeskyttelsesmidler, der beskytter miljøet og menneskers sundhed, og som desuden fremmer forskning og innovation med henblik på udvikling af effektive og sikre plantebeskyttelsesmidler og samtidig sikrer bæredygtige landbrugsmetoder og integreret skadedyrsbekæmpelse; fremhæver, at der er behov for en lang række sikre og effektive værktøjer til beskyttelse af plantesundheden; påpeger det potentiale, som teknikker til præcisionslandbrug og teknologisk innovation kan have med hensyn til at hjælpe de europæiske landmænd med at optimere skadedyrsbekæmpelse på en mere målrettet og bæredygtig måde;

52.  opfordrer Kommissionen til strengt at begrænse anvendelsen af proceduren med bekræftende data til det formål, der er fastsat i forordningens artikel 6, litra f), dvs. hvor der fastsættes nye krav under evalueringsprocessen eller som et resultat af ny videnskabelig og teknisk viden; understreger vigtigheden af fuldstændige dossierer i forbindelse med godkendelse af aktivstoffer; beklager, at proceduren med undtagelse ud fra bekræftende data har gjort, at visse plantebeskyttelsesmidler, der ellers ville være blevet forbudt, er blevet på markedet i længere tid;

53.  opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at øge gennemsigtigheden generelt i procedurerne, herunder ved at tilvejebringe udtømmende referater af komitologidrøftelserne og de respektive holdninger, især ved at forklare og begrunde beslutninger truffet af Den Stående Komité for Planter, Dyr, Fødevarer og Foder;

54.  opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at sikre bedre sammenhæng mellem på den ene side forordningen og dens gennemførelse og på den anden side relateret EU-lovgivning og relaterede EU-politikker, navnlig direktivet om bæredygtig anvendelse af pesticider, og til at skabe incitamenter, herunder ved at stille tilstrækkelige ressourcer til rådighed, som på kort sigt fremmer og stimulerer udviklingen og anvendelsen af sikre og ikke-giftige alternativer til plantebeskyttelsesmidler; bemærker, at regelsættet ikke tager højde for uundgåelige indvirkninger på arter uden for målgruppen, især på bier og andre bestøvere og insekter, der er gunstige for landbruget som rovdyr over for skadedyr; noterer sig den nylige videnskabelige undersøgelse, som understreger det "insect Armageddon", hvorved 75 % vingede insekter er uddøde regionalt over hele Tyskland, selv i naturreservater, hvor der ikke er blevet brugt pesticider til landbrug; opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at sikre sammenhæng mellem den fælles landbrugspolitik og lovgivningen om plantebeskyttelsesmidler, navnlig ved at opretholde forpligtelserne i forordning (EF) nr. 1107/2009 og direktiv 2009/128/EF om listen over lovbestemte forvaltningskrav (SMR 12 og SMR 13) som foreslået af Kommissionen i sit forslag til forordningen om de strategiske planer(15);

55.  opfordrer medlemsstaterne til at sikre effektiv håndhævelse af forordningen, navnlig med hensyn til kontrol af de plantebeskyttelsesmidler, der markedsføres i EU, uanset om de er produceret i EU eller importeret fra tredjelande;

o
o   o

56.  pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet og Kommissionen.

(1) EUT L 309 af 24.11.2009, s. 1.
(2) EUT L 70 af 16.03.2005, s. 1.
(3) EUT L 353 af 31.12.2008, s. 1.
(4) EUT L 309 af 24.11.2009, s. 71.
(5) Vedtagne tekster, P8_TA(2017)0042.
(6) https://www.ombudsman.europa.eu/en/decision/en/64069
(7) http://www.europarl.europa.eu/RegData/etudes/STUD/2018/615668/EPRS_STU(2018)615668_EN.pdf
(8) COM(2018)0179.
(9) ANSES – det nationale agentur for fødevaresikkerhed, miljøsikkerhed og sundhed og sikkerhed på arbejdspladsen (Frankrig) – konklusioner, 2018.
(10) EUT L 324 af 10.12.2009, s. 1.
(11) Kilde: På grundlag af oplysninger og resultater i European Implementation Assessment (europæisk gennemførelsesvurdering), EPRS Study, april 2018, s. 36 og II-33.
(12) Kilde: https://www.foodwatch.org/fileadmin/foodwatch.nl/Onze_campagnes/Schadelijke_stoffen/Documents/Rapport_foodwatch_Ten_minste_onhoudbaar_tot.pdf
(13) SWD(2018)0038.
(14) For eksempel Rettens dom af 9. september 2011, Frankrig mod Kommissionen, T-257/07, ECLI:EU:T:2011:444.
(15) Forslag til forordning vedrørende strategiske planer under den fælles landbrugspolitik COM(2018)0392.


To forskellige kvaliteter af produkter i det indre marked
PDF 166kWORD 54k
Europa-Parlamentets beslutning af 13. september 2018 om to forskellige kvaliteter af produkter i det indre marked (2018/2008(INI))
P8_TA(2018)0357A8-0267/2018

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2005/29/EF af 11. maj 2005 om virksomheders urimelige handelspraksis over for forbrugerne på det indre marked og om ændring af Rådets direktiv 84/450/EØF og Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 97/7/EF, 98/27/EF og 2002/65/EF og Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 2006/2004(1),

–  der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2017/2394 af 12. december 2017 om samarbejde mellem nationale myndigheder med ansvar for håndhævelse af lovgivning om forbrugerbeskyttelse og om ophævelse af forordning (EF) nr. 2006/2004(2),

–  der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1169/2011 af 25. oktober 2011 om fødevareinformation til forbrugerne, om ændring af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1924/2006 og (EF) nr. 1925/2006 og om ophævelse af Kommissionens direktiv 87/250/EØF, Rådets direktiv 90/496/EØF, Kommissionens direktiv 1999/10/EF, Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2000/13/EF, Kommissionens direktiv 2002/67/EF og 2008/5/EF og Kommissionens forordning (EF) nr. 608/2004(3),

–  der henviser til Kommissionens meddelelse af 26. september 2017 om anvendelse af EU's fødevare- og forbrugerbeskyttelseslovgivning i spørgsmål om to forskellige kvaliteter af produkter — specifikt i forbindelse med fødevarer,

–  der henviser til arbejdsdokumentet fra Kommissionens tjenestegrene af 25. maj 2016 om vejledningen om gennemførelse/anvendelse af direktiv 2005/29/EF om urimelig handelspraksis (SWD(2016)0163),

–  der henviser til Kommissionens meddelelse af 25. maj 2016 om en omfattende tilgang til stimulering af grænseoverskridende e-handel for europæiske borgere og virksomheder (COM(2016)0320),

–  der henviser til Kommissionens meddelelse af 24. oktober 2017 med titlen "Kommissionens arbejdsprogram for 2018: En dagsorden for en mere forenet, stærkere og mere demokratisk Union (COM(2017)0650),

–  der henviser til Kommissionens formand, Jean-Claude Junckers tale om Unionens tilstand den 13. september 2017,

–  der henviser til konklusionerne fra Det Europæiske Råd den 9. marts 2017, navnlig punkt 3,

–  der henviser til konklusionerne fra det 3 524. møde i Rådet for Landbrug og Fiskeri den 6. marts 2017,

–  der henviser til konklusionerne fra det 2 203. møde i Rådet den 8. marts 2017,

–  der henviser til briefingdokumentet om vildledende emballagepraksis udarbejdet af Temaafdeling A i januar 2012,

–  der henviser til sin beslutning af 11. juni 2013 om en ny dagsorden for den europæiske forbrugerpolitik(4),

–  der henviser til sin beslutning af 22. maj 2012 om en strategi for styrkelse af sårbare forbrugeres rettigheder(5), navnlig punkt 6,

–  der henviser til sin beslutning af 4. februar 2014 om anvendelsen af direktivet om urimelig handelspraksis 2005/29/EF(6),

–  der henviser til sin beslutning af 7. juni 2016 om illoyal handelspraksis i fødevarekæden(7),

–  der henviser til sin beslutning af 19. januar 2016 om årsberetning om EU's konkurrencepolitik(8), navnlig punkt 14,

–  der henviser til sin beslutning af 14. februar 2017 om årlig beretning om EU's konkurrencepolitik(9), navnlig punkt 178,

–  der henviser til sin større forespørgsel af 15. marts 2017 om forskelle i produkters indholdsdeklaration, sammensætning og smag på markederne i central-/østeuropæiske og vesteuropæiske EU-medlemsstater(10),

–  der henviser til Europa-Parlamentets Forskningstjenestes briefing fra juni 2017 med titlen "Dual quality of branded food products: Addressing a possible east-west divide",

–  der henviser til den undersøgelse om fødevarer og de tjekkiske forbrugere, som den tjekkiske fødevarekontrol gennemførte i februar 2016,

–  der henviser til den særlige undersøgelse af spørgsmålet om to forskellige kvaliteter og sammensætningen af produkter, som markedsføres på EU's indre marked, set i lyset af lovgivningen om forbrugerbeskyttelse (især om urimelig handelspraksis), konkurrencelovgivningen (navnlig om illoyal konkurrence) og industrielle ejendomsrettigheder, udarbejdet ved det juridiske fakultet ved Palacký-universitetet i Olomouc i 2017,

–  der henviser til de forskellige undersøgelser, analyser og test, der er gennemført i de seneste år af fødevaremyndighederne i en række medlemsstater i Central- og Østeuropa,

–  der henviser til Nielsen-rapporten fra november 2014 om "The state of private label around the world",

–  der henviser til meddelelse fra Kommissionen af 11. april 2018 om en ny aftale for forbrugerne (COM(2018)0183),

–  der henviser til Kommissionens forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv af 11. april 2018 om bedre håndhævelse og modernisering af EU's forbrugerbeskyttelsesregler (COM(2018)0185),

–  der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 178/2002 af 28. januar 2002 om generelle principper og krav i fødevarelovgivningen, om oprettelse af Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet og om procedurer vedrørende fødevaresikkerhed(11),

–  der henviser til artikel 17, stk. 2, i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder om beskyttelse af intellektuelle ejendomsrettigheder,

–  der henviser til den fælles skrivelse af 23. marts 2018 fra Republikken Kroatien, Den Tjekkiske Republik, Ungarn, Republikken Litauen, Republikken Polen og Den Slovakiske Republik til Kommissionen vedrørende spørgsmålet om to forskellige kvaliteter af produkter i forbindelse med den nye aftale for forbrugerne,

–  der henviser til resultaterne af de komparative undersøgelser, der er udført af forbrugerbeskyttelsesmyndigheder og -organisationer i flere EU-medlemsstater,

–  der henviser til Kommissionens forslag om at ajourføre direktiv 2005/29/EF om virksomheders urimelige handelspraksis med henblik på at gøre udtrykkeligt opmærksom på, at de nationale myndigheder kan vurdere og imødegå vildledende handelspraksis, der omfatter markedsføring af produkter som værende identiske i flere EU-lande, når deres sammensætning eller egenskaber er væsentligt forskellige,

–  der henviser til forretningsordenens artikel 52,

–  der henviser til betænkning fra Udvalget om det Indre Marked og Forbrugerbeskyttelse og udtalelser fra Udvalget om Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed og Udvalget om Landbrug og Udvikling af Landdistrikter (A8-0267/2018),

A.  der henviser til, at virksomheder, når de reklamerer for, sælger eller leverer varer, bør give forbrugerne nøjagtige og letforståelige oplysninger om den eksakte produktsammensætning, også om lokale produkter og opskrifter, således at de bliver i stand til at træffe et informeret valg;

B.  der henviser til, at et centralt princip for varemærker bør være, at forbrugerne har tillid til et produkts sammensætning, værdi og kvalitet; der henviser til, at det derfor er fabrikanternes ansvar at sikre, at disse forventninger opfyldes;

C.  der henviser til, at forbrugerne ikke er opmærksomme på, at produkter af samme fabrikat og med samme emballage er tilpasset til lokale præferencer og lokal smag, og til, at den varierende produktkvalitet giver anledning til bekymring over, at nogle medlemsstater behandles anderledes end andre; der henviser til, at EU allerede har udviklet mærker med henblik på at imødekomme særlige forventninger hos forbrugerne og tage højde for særlige forhold i forbindelse med fremstillingen, som anerkendes gennem anvendelse af kvalitetsbetegnelser;

D.  der henviser til, at direktiv 2005/29/EF om urimelig handelspraksis (UCPD) er Unionens primære lovgivningsmæssige instrument til at sikre, at forbrugerne ikke udsættes for vildledende reklame og anden urimelig praksis i forbindelse med transaktioner mellem virksomheder og forbrugere, herunder markedsføring af produkter med identiske varemærker på en måde, der eventuelt kan vildlede forbrugerne;

E.  der henviser til, at urimelig handelspraksis i UCPD kan være formuleret således at den er forbudt under alle omstændigheder eller blot under visse omstændigheder; der henviser til, at Kommissionens konklusioner tilsiger, at opførelse af en praksis på listen i bilag I til direktivet om urimelig handelspraksis, hvor dette er relevant, fører til større retssikkerhed og dermed mere fair konkurrence mellem producenterne på markedet;

F.  der henviser til, at forbrugerne foretager en associativ forbindelse mellem mærke, produkt og kvalitet og således forventer, at produkter af samme mærke og/eller med identisk udseende også er af identisk kvalitet, hvad enten de bliver solgt i deres eget land eller i en anden medlemsstat;

G.  der henviser til, at forbrugerne også foretager en associativ forbindelse mellem et landbrugs- eller fødevareprodukts fabrikat og varemærke/emballage og produktets kvalitet og således forventer, at produkter af samme fabrikat, som markedsføres med samme varemærke eller er identiske af udseende, også er identiske både med hensyn til kvalitet og sammensætning, hvad enten de bliver solgt i deres eget land eller i en anden medlemsstat; der henviser til, at alle landbrugere i Den Europæiske Union producerer varer med samme høje standard, og at kunderne forventer, at denne ensartede kvalitet også gælder andre produkter i fødevarekæden, uanset hvilken medlemsstat de er bosiddende i;

H.  der henviser til, at alle EU-borgere fortjener ligebehandling for så vidt angår fødevarer og nonfoodprodukter, der sælges på det indre marked;

I.  der henviser til, at urimelig handelspraksis i denne henseende skal bringes til ophør for at forhindre, at forbrugerne vildledes, og til, at kun en stærk synergi på EU-niveau kan løse dette grænseoverskridende problem;

J.  der henviser til, at vurderingen af, om en handelspraksis er urimelig i henhold til direktivet om urimelig handelspraksis, skal foretages på individuelt grundlag af medlemsstaterne, undtagen for så vidt angår de former, der er anført i bilag I;

K.  der henviser til, at Kommissionens formand Juncker i sin tale om Unionens tilstand 2017 understregede, at det ikke er acceptabelt, at folk i visse dele af Europa sælges fødevarer af lavere kvalitet end i andre lande, selv om emballagen og mærkningen er identiske;

L.  der henviser til, at der har været væsentlige forskelle i gennemførelsen af direktivet om urimelig handelspraksis fra den ene medlemsstat til den anden, og at de metodologiske tilgange til og effektiviteten af gennemførelsen og håndhævelsen af direktivet om urimelig handelspraksis varierer betydeligt mellem medlemsstaterne;

M.  der henviser til, at varemærket ofte spiller den største rolle ved bestemmelsen af et produkts værdi;

N.  der henviser til, at en styrket og mere effektiv samarbejdsramme for håndhævelse ville styrke forbrugernes tillid og begrænse skaden for forbrugerne;

O.  der henviser til, at alle forbrugere i EU har de samme rettigheder; der henviser til, at analyser viser, at visse producenter og fabrikanter har solgt produkter af forskellige kvalitetsstandarder under samme varemærke og med et vildledende identisk udseende, og at visse produkter i nogle lande indeholder mindre af hovedingrediensen, eller at ingredienser af ringere kvalitet erstatter ingredienser af højere kvalitet; der henviser til, at dette problem er mere udbredt i de medlemsstater, der er tiltrådt EU siden 2004; der henviser til, at der i analyserne blev fundet tilfælde, hvor de samme produkter eller produkter med vildledende identisk udseende og af ringere kvalitet eller med en anden smag, konsistens eller andre sensoriske egenskaber blev solgt til priser, der varierede betydeligt fra ét land til et andet; der henviser til, at dette – om end det ikke er et brud på principperne for den frie markedsøkonomi eller overtræder de gældende regler om mærkning eller anden lovgivning vedrørende fødevarer – stadig er et misbrug af et varemærkes identitet og derfor udgør en hindring for princippet om ligebehandling af alle forbrugere;

P.  der henviser til, at der er set tilfælde af væsentlige forskelle på produkter såsom babymad, hvilket sår tvivl om producenternes principper og påstande, når de hævder, at de tilpasser deres produkter med henblik på at imødekomme lokale præferencer; der henviser til, at visse laboratorieresultater bekræfter, at produkter af ringere kvalitet kan indeholde mindre sunde kombinationer af ingredienser og dermed står i vejen for princippet om ligebehandling af alle forbrugere; der henviser til, at nogle repræsentanter for producenter og fabrikanter har indvilget i at ændre deres produktopskrifter i visse lande, således at der udbydes identiske produkter på det indre marked;

Q.  der henviser til, at denne uacceptable praksis benyttes af velkendte multinationale landbrugsfødevarevirksomheder med henblik på at maksimere deres fortjeneste ved at udnytte forskellene i købekraft mellem de enkelte medlemsstater;

R.  der henviser til, at Kommissionen i sit forslag til nye aftalebetingelser for forbrugerne, en målrettet gennemgang af EU's direktiver på forbrugerområdet som opfølgning på kvalitetskontrollen af EU's forbruger- og markedsføringslovgivning, har foreslået at ajourføre direktivet om urimelig handelspraksis med henblik på at tydeliggøre, at nationale myndigheder er i stand til at vurdere og sætte ind over for vildledende handelspraksis, der involverer markedsføring af produkter som værende identiske i forskellige EU-lande, når deres sammensætning eller egenskaber i realiteten er væsentligt forskellig(e);

S.  der henviser til, at forbrugerne ikke bør vildledes, men at produktdifferentiering og innovation ikke bør begrænses som sådan;

T.  der henviser til, at det indre marked har givet aktører i fødevareforsyningskæden omfattende fordele, og at fødevarehandelen i stigende grad har en grænseoverskridende dimension og er af særlig betydning for det indre markeds funktion;

U.  der henviser til, at det for at udnytte alle fordelene ved det indre marked er af afgørende betydning at sikre en bedre anvendelse af den eksisterende EU-lovgivning på fødevare- og forbrugerområdet for at identificere og sætte ind over for uberettigede dobbelte standarder og dermed beskytte forbrugerne mod vildledende oplysninger og handelspraksis;

V.  der henviser til, at der er et løbende behov for at styrke forbrugersammenslutningers rolle i denne forbindelse; der henviser til, at forbrugersammenslutninger spiller en enestående rolle med hensyn til at sikre forbrugernes tillid og bør støttes yderligere gennem supplerende retlige og økonomiske foranstaltninger og kapacitetsopbygning;

W.  der henviser til, at dokumenterede forskelle i ingredienserne i sammenlignelige produkter på lang sigt kan udgøre en risiko for forbrugernes sundhed, især for sårbare forbrugere som børn og personer med kostmæssige og/eller sundhedsmæssige problemer, og dermed bidrage til en forringelse af borgernes velfærd; der henviser til, at dette f.eks. er tilfældet, hvis indholdet af fedt og/eller sukker er højere end forventet, hvis animalske fedtstoffer erstattes med fedtstoffer af vegetabilsk oprindelse eller omvendt, hvis sukker erstattes med kunstige sødestoffer, eller hvis saltindholdet er øget; der henviser til, at mærkning, som ikke giver et nøjagtigt billede af de anvendte tilsætningsstoffer eller mængden af erstatningsstoffer for basisingredienser, vildleder forbrugerne og kan udgøre en sundhedsrisiko;

X.  der henviser til, at der ikke findes nogen lovgivningsmæssige bestemmelser på området "to forskellige kvaliteter" på EU-plan, hvilket gør det umuligt at sammenligne kvaliteten eller udpege tilfælde af to forskellige kvaliteter, ligesom det betyder, at der ikke findes instrumenter, som kan anvendes til at afhjælpe situationen; der henviser til, at Kommissionens tjeneste for audit og analyse på sundheds- og fødevareområdet jævnligt har rapporteret om mangler vedrørende gennemførelse og håndhævelse af gældende krav i EU-fødevarelovgivningen, eksempelvis med hensyn til mærkning af maskinsepareret kød(12) eller anvendelsen af fødevaretilsætningsstoffer(13);

Y.  der henviser til, at forskelle i sammensætningen, der potentielt kan være sundhedsskadelige for forbrugere, ikke blot findes i fødevarer, men også i kosmetik, hygiejneprodukter og rengøringsprodukter;

Z.  der henviser til, at foranstaltninger til at reducere indholdet af fedt, sukker og salt i fødevarer halter bagud i mange central-, øst- og sydøsteuropæiske lande;

1.  understreger, at resultaterne af talrige test og undersøgelser udført i flere medlemsstater, fortrinsvis i Central- og Østeuropa, med forskellige laboratorieprøvningsmetoder har vist, at der er forskelle af større eller mindre målestok – bl.a. i sammensætning og anvendte ingredienser – mellem produkter, der markedsføres og distribueres på det indre marked under samme varemærke og i en tilsyneladende identisk emballage, hvilket er til skade for forbrugerne; noterer sig, at langt de fleste forbrugere ifølge en undersøgelse, der er gennemført på vegne af en national kompetent myndighed, er bekymrede over sådanne forskelle; konkluderer derfor på grundlag af resultaterne af disse test og undersøgelser, at forbrugerne er bekymrede over forskelsbehandling mellem forskellige markeder i medlemsstaterne; understreger, at en sådan forskelsbehandling i enhver form er uacceptabel, og at alle EU-forbrugere bør have adgang til samme produktkvalitetsniveau;

2.  understreger, at sager med sådanne væsentlige forskelle ikke kun vedrører fødevarer, men ofte også nonfoodprodukter, herunder rengøringsmidler, kosmetik, toiletartikler og produkter beregnet til spædbørn;

3.  minder om, at Parlamentet i 2013 opfordrede Kommissionen til at gennemføre en meningsfuld undersøgelse for at vurdere, om der var behov for en tilpasning af den eksisterende EU-lovgivning, og til at underrette Parlamentet og forbrugerne om resultaterne;

4.  glæder sig over de seneste initiativer, som Kommissionen har bebudet til at løse dette problem, navnlig dens tilsagn om at få indført en fælles prøvningsmetode og afsætte et budget til udarbejdelse og håndhævelse heraf, samt til indsamling af yderligere pålidelig og sammenlignelig dokumentation, og til at få ajourført direktivet om urimelig handelspraksis og oprettet videnscentret for fødevaresvindel og -kvalitet;

5.  noterer sig det mandat, som Forummet på Højt Plan for en Bedre Fungerende Fødevareforsyningskæde har fået af Det Europæiske Råd til at behandle spørgsmålet om to forskellige kvaliteter; opfordrer medlemsstaterne og deres kompetente myndigheder til aktivt at deltage i igangværende initiativer, herunder udviklingen og inddragelsen i deres arbejdsgang af en fælles testmetode og indsamlingen af yderligere dokumentation; understreger, at det er nødvendigt, at de parter, der repræsenterer forbrugernes interesser, inddrages aktivt, og at de får lov til at afgive udtalelser på deres vegne, herunder repræsentanter for forbrugerorganisationer, fabrikanter og forskningsinstitutioner, der har gennemført produkttest i medlemsstaterne; mener, at Parlamentet bør inddrages i alle igangværende initiativer, der kan have indvirkning på forsøg på at løse problemet med to forskellige kvaliteter;

6.  anbefaler, at de berørte medlemsstater foretager deres egen vurdering af håndhævelsesmetoden og effektiviteten af håndhævelsen af direktivet om urimelig handelspraksis og anden eksisterende lovgivning om spørgsmålet om to forskellige kvaliteter af fødevarer og andre produkter og sender dem til Kommissionen, som foretager en objektiv vurdering af problemets alvor;

7.  glæder sig over Parlamentets vedtagelse af et pilotprojekt for 2018, som omfatter en række markedsundersøgelser af flere kategorier af forbrugerprodukter med henblik på at vurdere forskellige aspekter af problemet med to forskellige kvaliteter; forventer, at projektet gennemføres og offentliggøres til tiden som oprindelig planlagt; mener også, at projektet bør forlænges ind i 2019 for at sikre en bredere viden, og at det bør omfatte nonfoodsektoren; opfordrer til, at medlemmerne af Europa-Parlamentet inddrages i højere grad i overvågningen af projektet; tilskynder Europa-Parlamentet, Kommissionen og medlemsstaterne til at tage alle tilgængelige værktøjer i anvendelse, herunder pilotprojekter og nationale projekter for at vurdere forskellige aspekter af spørgsmålet om to forskellige kvaliteter nærmere;

8.  understreger, at detaljerede oplysninger om den offentlige myndighed, der har ansvaret for at træffe foranstaltninger, og om den relevante administrative eller retlige procedure, herunder muligheden for at medlemmer af offentligheden kan indgive klager online, er af afgørende betydning for en effektiv håndhævelse af direktivet om urimelig handelspraksis; finder det derfor negativt, at der mangler oplysninger i de berørte medlemsstater, der, på trods af at de har givet udtryk for, at der er behov for at løse problemet med to forskellige kvaliteter af produkter, ikke gør disse oplysninger tilgængelige på de ansvarlige myndigheders websteder;

9.  understreger, at Kommissionen allerede har modtaget underretning om en ny national mærkningsforanstaltning, som har til formål at advare forbrugerne om forskelle i sammensætningen af fødevarer;

10.  glæder sig over, at Kommissionen med henblik på at forbedre forbrugerbeskyttelsen i EU yderligere har lanceret et onlineuddannelsesprogram, som skal hjælpe virksomhederne til bedre at forstå og håndhæve forbrugerrettighederne i EU;

Meddelelse fra Kommissionen om anvendelse af EU's fødevare- og forbrugerbeskyttelseslovgivning i spørgsmål om to forskellige kvaliteter af produkter

11.  noterer sig Kommissionens meddelelse om anvendelsen af EU's fødevare- og forbrugerlovgivning på produkter med to forskellige kvaliteter; påpeger, at denne meddelelse har til formål at bistå de nationale myndigheder i at fastslå, om en virksomhed overtræder EU's fødevare- og forbrugerlovgivning, når den sælger produkter med to forskellige kvaliteter i forskellige lande, og rådgive dem om, hvordan de kan samarbejde indbyrdes; er bekymret over, at den trinvise strategi, som de nationale myndigheder ifølge meddelelsen skal anvende til identifikation af, om producenterne overtræder EU-retten, ikke anvendes af myndighederne i praksis i øjeblikket, hvilket kan betyde, at forbrugerrettighederne overtrædes;

12.  er enig med Kommissionen i, at forbrugerne i det indre marked, hvor man har en generel forståelse af principperne om fri bevægelighed for og lige adgang til varer, som udgangspunkt ikke forventer, at mærkevarer, der sælges i forskellige lande, er forskelligartede; minder om, at undersøgelser om varemærkeloyalitet ifølge Kommissionen viser, at varemærker i forbrugernes bevidsthed anses for at være en garanti for kontrolleret og konstant kvalitet; er endvidere enig med Kommissionen i, at dette forklarer, hvorfor nogle forbrugere kan forvente, at mærkevarer er af ensartet kvalitet om ikke nøjagtig samme kvalitet, uanset hvor og hvornår de købes, og at varemærkeejerne informerer dem, når de beslutter at ændre i deres produkters sammensætning;

13.  mener derfor ikke, at det er tilstrækkeligt med supplerende oplysninger – selv ikke hvis de er anbragt på et meget synligt sted på emballagen – medmindre forbrugeren klart forstår, at det pågældende produkt er anderledes end tilsyneladende identiske produkter af samme mærke, der sælges i en anden medlemsstat;

14.  er i denne sammenhæng endvidere enig med Kommissionen i, at producenterne ikke nødvendigvis behøver at tilbyde identiske produkter på tværs af forskellige geografiske områder, og at den fri bevægelighed for varer ikke indebærer, at alle produkter skal være identiske overalt i det indre marked; fremhæver, at de erhvervsdrivende har lov til at markedsføre og sælge varer med en anden sammensætning og andre egenskaber på grundlag af legitime faktorer, forudsat at de overholder EU-lovgivningen fuldt ud; understreger dog, at disse produkter ikke bør være af forskellig kvalitet, når de tilbydes til forbrugerne på forskellige markeder;

15.  mener, at det er af afgørende betydning at give forbrugerne nøjagtige og letforståelige oplysninger, når det gælder om at tackle produkters forskellige kvalitet; har den klare holdning, at produkter – i tilfælde, hvor en virksomhed ønsker at markedsføre et produkt, hvor visse egenskaber er forskellige, i forskellige medlemsstater – ikke må mærkes ens og bære et tilsyneladende identisk varemærke;

16.  bemærker, at der kan være acceptable forskelle i sammensætningen af et enkelt varemærkes produkter, og at produkterne kan være forskellige på grund af regionale forbrugerpræferencer, indkøb af lokale ingredienser, krav i den nationale lovgivning eller målsætninger vedrørende ændringer af fødevarers sammensætning; understreger, at det ikke er hensigten at fastsætte eller harmonisere krav vedrørende fødevarekvalitet, og at det ikke er ønskeligt, at producenterne foreskrives den nøjagtige sammensætning af de forskellige produkter; mener dog ikke, at forbrugerpræferencer bør bruges som en undskyldning for at forringe kvaliteten eller tilbyde forskellige kvaliteter på forskellige markeder; understreger, at forbrugerne skal informeres klart og gøres bevidste om denne tilpasning for de enkelte produkters vedkommende, og ikke bare generelt om, at denne "faste praksis" eksisterer;

17.  mener, at meddelelsen primært opfattes som relateret til fødevarer; mener, at bestemmelser om anvendelsen af forbrugerbeskyttelseslovgivningen bør gælde for alle fødevarer og nonfoodprodukter, der er tilgængelige på det indre marked i almindelighed, og at etiketten skal være læselig for forbrugerne og fuldt informativ;

18.  henleder opmærksomheden på Kommissionens vejledning fra 2016 om anvendelsen af direktivet om urimelig handelspraksis, der fastslår følgende: "Varer af samme mærke og med samme eller lignende emballage kan adskille sig med hensyn til sammensætning afhængigt af produktionsstedet og destinationsmarkedet, dvs. at de kan variere fra medlemsstat til medlemsstat", og "I henhold til direktivet om urimelig handelspraksis er en handelspraksis, hvor produkter markedsføres med forskellige sammensætninger, ikke i sig selv urimelig"; understreger betydningen af de vejledninger, Kommissionen har udarbejdet for at fremme en korrekt og konsekvent anvendelse af direktivet om urimelig handelspraksis; opfordrer derfor Kommissionen til at præcisere forholdet mellem meddelelsen, vejledningen og det dokument, der er udarbejdet af undergruppen vedrørende det indre marked under Forummet på Højt Plan for en Bedre Fungerende Fødevareforsyningskæde;

19.  bemærker, at der kan være forskellige krav til de nationale kompetente myndigheders kontrolmetoder; understreger, at der allerede er gennemført forskellige analyser, der kan tjene som grundlag for udformningen og gennemførelsen af den fælles prøvningsmetodologi, om end deres metoder varierede, og resultaterne ikke blev vurderet på samme måde; mener, at formålet med arbejdet med at udvikle en metode, som ledes af Kommissionens Fælles Forskningscenter (JRC), klart bør angives, med henblik på at sikre en ensartet fortolkning af den metode, der kommer ud af det, herunder en definition af "væsentlig forskel", og således at de kompetente myndigheder kan anvende den; påpeger, at en bestemmelse af, hvilket af de forskellige produkter, der er det mest almindelige, og dermed "referenceproduktet", faktisk vil kunne hindre den overordnede vurdering, da det kan være for vanskelig at afgøre;

20.  glæder sig over Kommissionens bestræbelser på at bistå de nationale håndhævelsesmyndigheder med at finde frem til urimelig handelspraksis i forbindelse med markedsføring af produkter; opfordrer Kommissionen til at koordinere de nationale kompetente myndigheder i denne henseende; understreger, at målet med en sådan metode er at sikre, at medlemsstaterne indsamler pålidelig og sammenlignelig dokumentation på et fælles grundlag og at bidrage til en samlet vurdering af, hvor alvorligt og udbredt problemet med to forskellige kvaliteter på det indre marked er; minder om, at den faktuelle karakter af urimelig praksis formentlig fortsat kun vil blive bedømt fra sag til sag, da omfanget af vildledning af forbrugerne altid beror på en subjektiv vurdering fra den kompetente myndigheds eller domstols side;

21.  glæder sig over, at Kommissionen opfordrer kompetente myndigheder til at gennemføre markedstest inden for medlemsstater, der indebærer produktsammenligninger på tværs af forskellige regioner og lande; påpeger, imidlertid, at sådanne test ifølge Kommissionen bør gennemføres med en fælles testtilgang, som endnu ikke er udviklet fuldt ud; understreger, at der er behov for at overholde tidsplanen, således at resultaterne af de test, der udføres i henhold til en fælles fremgangsmåde gennemføres, offentliggøres på alle officielle EU-sprog i en offentligt tilgængelig database og analyseres så tidligt som muligt, men senest inden udgangen af 2018; understreger desuden, at det er nødvendigt omgående at offentliggøre disse resultater med henblik på at informere forbrugere og producenter for at øge bevidstheden herom og dermed bidrage til at mindske antallet af tilfælde af to forskellige kvaliteter af produkter;

Andre aspekter af spørgsmålet om to forskellige kvaliteter

22.  understreger, at egne mærker er blevet en essentiel del af indholdet i forbrugernes indkøbskurve, og at deres markedsandel er vokset inden for de fleste produktkategorier i de fleste medlemsstater i løbet af det seneste årti; har den holdning, at egne mærker ikke bør give indtryk af at være en mærkevare, for at undgå forvirring blandt forbrugerne; fastholder, at spørgsmålet om egne mærker kræver særlig opmærksomhed fra Kommissionens side, for at sætte en stopper for sammenblandingen af private handelsmærker og mærkevarer; henviser til, at det indre marked er tilgængeligt for producenter og fabrikanter, men at det også er præget af en skarp konkurrence, og at visse varemærker er velkendte og velanskrevne i hele Unionen;

23.  minder om, at Europa-Parlamentet gentagne gange har opfordret Kommissionen til at fastslå, om to forskellige kvaliteter af produkter har negative følger for lokale og regionale produkter, navnlig SMV'ers; beklager, at Kommissionen indtil videre ikke har fremlagt nogen data;

24.  understreger, at forfalskning af mærkevarer udsætter forbrugerne for sundheds- og sikkerhedsrisici, undergraver forbrugernes tillid til varemærker og medfører indtægtstab for producenterne; noterer sig, at sortimentet af forfalskede varer, der beslaglægges i EU, fortsat er bredt og omfatter næsten alle typer af varer;

25.  er bekymret over de restriktioner, som erhvervsdrivende pålægges, når de køber varer, og som kan have en negativ indvirkning på forbrugernes valg; opfordrer indtrængende Kommissionen til at udpege de faktorer, der bidrager til en fragmentering af det indre marked for varer og uretmæssigt begrænser forbrugernes mulighed for at drage fuld fordel af det indre marked, med særlig fokus på territoriale forsyningsbegrænsninger og deres konsekvenser; opfordrer Kommissionen til i relevant omfang at gøre brug af konkurrencelovgivningen med henblik på at bekæmpe denne praksis;

26.  påpeger, at de nationale kompetente myndigheder kun kan udtage prøver og foretage prøvninger på deres medlemsstats område; understreger, at der er behov for et styrket, effektivt, gennemsigtigt og hurtigt grænseoverskridende samarbejde og udveksling af data, herunder udveksling vedrørende potentielt ikke-overensstemmende produkter og oplysninger om mulige former for urimelig praksis, mellem nationale forbrugerbeskyttelsesmyndigheder og fødevaremyndigheder, forbrugersammenslutninger og Kommissionen med henblik på at håndtere problemet med to forskellige kvaliteter og forbedre og tilnærme håndhævelsen af lovgivningen; opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at engagere sig mere intensivt i dette samarbejde; glæder sig over vedtagelsen af den reviderede forordning om forbrugerbeskyttelsessamarbejde (CPC-forordningen) som styrker undersøgelses- og håndhævelsesbeføjelserne, forbedrer informations- og dataudvekslingen samt adgangen til alle relevante oplysninger og fastlægger harmoniserede regler for procedurerne for koordinering af undersøgelses- og håndhævelsesforanstaltninger med dette for øje;

27.  anerkender nytten af kontrolaktioner, der tjener som en vigtig form for håndhævelseskoordinering inden for rammerne af CPC-forordningen, og opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at styrke dem yderligere og udvide deres anvendelsesområde;

Anbefalinger og yderligere tiltag

28.  understreger værdien af en bred og rettidig offentlig debat, der fører til øget forbrugerbevidsthed om produkter og deres egenskaber; bemærker, at nogle producenter og ejere af egne mærker allerede har bebudet ændringer til opskrifter eller brugen af en fælles produktionsstandard på EU-plan; fremhæver vigtigheden af industriens rolle i at forbedre gennemsigtighed og klarhed med hensyn til varers sammensætning, kvalitet og eventuelle ændringer dertil; glæder sig over Kommissionens initiativ til at udarbejde en adfærdskodeks i denne henseende; opfordrer til, en endnu større inddragelse af både producenter og forhandlere af hensyn til deres egne interesser, for at bidrage til at finde et effektivt middel til at afhjælpe den nuværende situation så hurtigt som muligt uden anvendelse af håndhævelsesprocedurer, og for at give europæiske forbrugere mulighed for at få adgang til produkter af samme kvalitet i hele det indre marked; opfordrer producenter til at overveje at påføre emballagen et logo som indikation af, at indholdet og kvaliteten af et varemærke er den samme i alle medlemsstater;

29.  opfordrer forbrugerorganisationer, civilsamfundsorganisationer og bemyndigede nationale organer med ansvar for håndhævelse af direktivet om urimelig handelspraksis og anden relevant lovgivning til at spille en mere aktiv rolle i den offentlige debat og i at informere forbrugerne; er overbevist om, at forbrugerorganisationerne kan yde et væsentligt bidrag til at løse problemet med to forskellige kvaliteter; opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at styrke deres støtte til nationale forbrugerorganisationer gennem finansielle og retlige mekanismer, så de kan opbygge kapacitet, udvikle deres testaktiviteter, udføre sammenlignende undersøgelser og, sammen med de kompetente myndigheder, bidrage til at opspore og afsløre tilfælde af urimelig produktdifferentiering; mener endvidere, at der bør fremmes en forbedret grænseoverskridende informationsudveksling mellem forbrugerorganisationer;

30.  mener ud fra tidligere erfaringer, at de kompetente myndigheder har været ude af stand til effektivt at håndtere specifikke tilfælde af to forskellige kvaliteter på nationalt plan alene eller håndhæve eksisterende lovgivning, eller at de kun har forsøgt at gøre det i begrænset omfang, hvilket til dels skyldes, at der ikke findes en eksplicit juridisk bestemmelse på EU-plan; minder om, at medlemsstaterne er ansvarlige for at håndhæve direktivet om urimelig handelspraksis, og at de derfor bør gøre det for at sikre, at forbrugerne ikke vildledes af urimelig markedsføringspraksis; understreger, at medlemsstaterne bør sikre, at de kompetente nationale myndigheder er i besiddelse af tilstrækkelig teknisk, finansiel og menneskelig kapacitet til at sikre en effektiv håndhævelse; opfordrer medlemsstaterne til at forsyne forbrugerne med et forum til indgivelse af klager og efterfølgende behandling af disse og så vidt muligt at oplyse forbrugerne om deres rettigheder og muligheder i forbindelse med håndhævelse af eksisterende lovgivning og sælgernes forpligtelser til at oplyse dem om sammensætningen af deres produkter og – hvor det er relevant – deres oprindelse;

31.  henleder opmærksomheden på, at spørgsmålet om to forskellige kvaliteter af produkter er direkte knyttet til det indre markeds funktion og forbrugernes tillid, som begge står på spil, og kræver derfor bl.a. en løsning på EU-plan via direkte bindende foranstaltninger; er overbevist om, at handling på EU-plan set på baggrund af muligheden for tiltag på nationalt plan vil sikre det indre markeds integritet; opfordrer Kommissionen til at kortlægge eksisterende nationale standarder for fødevarer og nonfoodprodukter i EU og vurdere deres relevans i tilfælde af to forskellige kvaliteter i det indre marked;

32.  opfordrer til hurtig udvikling af kapaciteter og mekanismer på EU-plan i en specialiseret overvågnings- og tilsynsenhed i et eksisterende EU-organ (JRC, Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet (EFSA) eller et andet organ), til at begrænse bureaukratiet til et minimum, overvåge sammenhængen i sammensætningen og den proportionale anvendelse af ingredienser i fødevarer, som er ens mærket og emballeret, og vurdere komparative laboratorieanalyser med henblik på at identificere denne uredelige handelspraksis ved markedsføring af fødevarer;

33.  glæder sig over Kommissionens forslag til nye aftalebetingelser for forbrugerne, der tager sigte på at gribe ind over for to forskellige kvaliteter af produkter ved at ændre artikel 6 i direktivet om urimelig handelspraksis med henblik på at udpege markedsføring af et produkt som værende identisk med den samme vare, der markedsføres i flere andre medlemsstater, som vildledende handelspraksis, når de pågældende produkter har en forskellig sammensætning eller forskellige egenskaber; bemærker imidlertid, at forslaget også indeholder visse uklare bestemmelser, som kræver præcisering for at sikre korrekt fortolkning og anvendelse;

34.  er imidlertid stærkt overbevist om, at den mest effektive måde at gribe ind over for uberettigede tilfælde af to forskellige kvaliteter af produkter vil være en ændring af bilag I til direktivet om urimelig handelspraksis ved indførelse af endnu et punkt på den "sorte liste", der definerer, hvad der udgør forbudt praksis under alle omstændigheder, og hvor der udtrykkeligt nævnes to kvaliteter af produkter med samme varemærke, når dette er diskriminerende og ikke stemmer overens med forbrugernes forventninger;

35.  understreger, at resultatet af lovgivningsprocessen bør være en klar definition af, hvad der kan betragtes som to forskellige kvaliteter af produkter, og hvordan de kompetente myndigheder bør vurdere og håndtere de enkelte tilfælde; understreger dog i denne forbindelse, at den åbne liste over såkaldte "legitime faktorer" kan stå i vejen for de kompetente myndigheders evne til at foretage en vurdering og anvende lovgivningen; er bekymret over, at brugen af begrebet "definerede forbrugerpræferencer" ved en vurdering af, om en differentiering i produktsammensætningen er berettiget eller ej, kan føre til modstridende fortolkninger hos de kompetente myndigheder;

36.  opfordrer Kommissionen til at udvide mandatet til JRC til at arbejde på en harmoniseret metode for hele Europa til at sammenligne egenskaber af nonfoodprodukter og på retningslinjer til at forbedre produktgennemsigtigheden inden der er gået et år, og til at evaluere resultaterne af prøverne; påpeger, at JRC også med henblik på udveksling af bedste praksis inden for området bør bestræbe sig på at samarbejde med de myndigheder i medlemsstaterne, der allerede har foretaget deres egen produktafprøvning, men endnu ikke har meddelt resultaterne til de nationale myndigheder i andre medlemsstater;

37.  påpeger, at fødevaresikkerheden og -kvaliteten samt beskyttelsen af forbrugerne mod vildledning har allerhøjeste prioritet; minder Kommissionen om dens forpligtelse til at sikre en bedre overvågning og styrke den korrekte anvendelse af EU-lovgivningen; er af den opfattelse, at de kompetente nationale myndigheder bør overvåge overholdelsen af de gældende regler på disse områder effektivt;

38.  glæder sig over Kommissionens forslag om at øge gennemsigtigheden af videnskabelige undersøgelser inden for fødevaresikkerhed som et svar på den offentlige bekymring og således fremme adgangen til den information, der er nødvendig for at træffe købsbeslutninger, som er baseret på en pålidelig, videnskabeligt baseret risikovurdering;

39.  opfordrer de nationale fødevaremyndigheder til i hver enkelt sag at slå fast, om den formodede diskriminerende praksis rent faktisk er ulovlig på grundlag af bestemmelserne i direktivet om urimelig handelspraksis og deres samspil med kravene om fair oplysning i forordning (EU) nr. 1169/2011 om fødevareinformation til forbrugerne;

40.  bemærker, at alle EU-borgere påvirkes af denne praksis med to forskellige kvaliteter, bl.a. når de rejser mellem medlemsstater;

41.  understreger dog, at betydelige forskelle i produkter til spædbørn, f.eks. babymad og småbørnsføde, ikke kan retfærdiggøres af regionale smagsmæssige præferencer alene;

42.  afviser på det kraftigste visse producenters påstand om, at ændringer i sammensætningen og/eller kvaliteten foretages, således at priserne er i overensstemmelse med forbrugernes forventninger; understreger, at flere undersøgelser har vist, at produkter af lavere kvalitet ofte er dyrere end deres modstykke af højere kvalitet andre steder i EU;

43.  opfordrer stærkt til anvendelse af princippet om den cirkulære økonomi i forbindelse med produktemballage og understreger, at producenten, hvis et produkts emballage i én medlemsstat følger dette princip, skal yde en koordineret indsats for at sikre, at dette også gælder for alle vedkommendes produkter, der markedsføres under samme varemærke og i samme type emballage i og uden for EU;

44.  understreger, at to forskellige kvaliteter af et produkt i nogle tilfælde skyldes manglende håndhævelse af EU-lovgivningen; opfordrer medlemsstaternes myndigheder til hurtigst muligt at håndhæve allerede gældende EU-regler om mærkning af fødevarer, herunder eksempelvis i forbindelse med maskinsepareret kød;

o
o   o

45.  pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet og Kommissionen.

(1) EUT L 149 af 11.6.2005, s. 22.
(2) EUT L 345 af 27.12.2017, s. 1.
(3) EUT L 304 af 22.11.2011, s. 18.
(4) EUT C 65 af 19.2.2016, s. 2.
(5) EUT C 264 E af 13.9.2013, s. 11,
(6) EUT C 93 af 24.3.2017, s. 27.
(7) EUT C 86 af 6.3.2018, s. 40.
(8) EUT C 11 af 12.1.2018, s. 2.
(9) Vedtagne tekster, P8_TA(2017)0027.
(10) O-000019/2017.
(11) EFT L 31 af 1.2.2002, s. 1.
(12) http://ec.europa.eu/food/audits-analysis/overview_reports/details.cfm?rep_id=76
(13) http://ec.europa.eu/food/audits-analysis/overview_reports/details.cfm?rep_id=115

Juridisk meddelelse