Indeks 
Vedtagne tekster
Torsdag den 15. november 2018 - Strasbourg 
Vietnam, navnlig situationen for politiske fanger
 Menneskerettighedssituationen i Cuba
 Menneskerettighedssituationen i Bangladesh
 Jernbanepassagerers rettigheder og forpligtelser ***I
 Persistente organiske miljøgifte ***I
 Pasningstilbud i EU til forbedring af ligestillingen mellem kønnene
 Lymes sygdom (borreliose)

Vietnam, navnlig situationen for politiske fanger
PDF 131kWORD 52k
Europa-Parlamentets beslutning af 15. november 2018 om Vietnam, navnlig de politiske fangers situation (2018/2925(RSP))
P8_TA-PROV(2018)0459RC-B8-0526/2018

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til sine tidligere beslutninger, navnlig af 14. december 2017 om ytringsfrihed i Vietnam, navnlig sagen om Nguyen Van Hoa(1), og af 9. juni 2016 om Vietnam(2), navnlig hvad angår ytringsfriheden,

–  der henviser til partnerskabs- og samarbejdsaftalen mellem EU og Vietnam, der blev undertegnet den 27. juni 2012,

–  der henviser til den 7. menneskerettighedsdialog mellem EU og Vietnam af 1. december 2017,

–  der henviser til erklæringerne fra talsmanden for EU-Udenrigstjenesten af 9. februar 2018 om dommene over menneskerettighedsforkæmpere i Vietnam og af 5. april 2018 om dommene over menneskerettighedsaktivister i Vietnam,

–  der henviser til den lokale EU-erklæring af 20. august 2018 om den seneste domsfældelse af Le Dinh Luong,

–  der henviser til EU-retningslinjerne vedrørende menneskerettighedsforkæmpere,

–  der henviser til erklæringerne fra FN's eksperter af 23. februar 2018, der opfordrer til løsladelse af aktivister, der sidder fængslet for at protestere mod et giftigt udslip, og af 12. april 2018, der opfordrer til forandring efter fængslingen af menneskerettighedsforkæmpere,

–  der henviser til verdenserklæringen om menneskerettigheder fra 1948,

–  der henviser til den internationale konvention om borgerlige og politiske rettigheder (ICCPR), som Vietnam tiltrådte i 1982,

–  der henviser til Den Europæiske Ombudsmands beslutning af 26. februar 2016 i sag 1409/2014/MHZ om Europa-Kommissionens manglende gennemførelse af en forudgående konsekvensanalyse vedrørende menneskerettigheder i forbindelse med frihandelsaftalen mellem EU og Vietnam,

–  der henviser til forretningsordenens artikel 135, stk. 5, og artikel 123, stk. 4,

A.  der henviser til, at det anslås, at 160 aktivister ifølge den vietnamesiske Political Prisoner Database, der er samlet af The 88 Project, afsoner fængselsdomme i Vietnam, og at omkring 16 aktivister tilbageholdes i varetægtsfængsling;

B.  der henviser til, at de vietnamesiske myndigheder fortsætter med at fængsle, tilbageholde, chikanere og intimidere menneskerettighedsforkæmpere, journalister, bloggere, menneskerettighedsadvokater og civilsamfundsaktivister i landet; der henviser til, at menneskerettighedsforkæmpere har stået over for lange fængselsstraffe for deres menneskerettighedsarbejde og for udøvelsen af deres grundlæggende ret til ytringsfrihed, enten online eller offline, hvilket er i strid med landets folkeretlige forpligtelser;

C.  der henviser til, at politiske aktivister og menneskerettighedsforkæmpere udsættes for barske vilkår under frihedsberøvelse, herunder nægtelse af adgang til lægehjælp, juridisk rådgivning og familiekontakt;

D.  der henviser til, at religions- og trosfriheden undertrykkes i Vietnam, og at den katolske kirke og ikke-anerkendte religioner såsom Vietnams Forenede Buddhistiske Trossamfund, adskillige protestantiske kirker og andre, herunder den etno-religiøse Montagnard-minoritet, fortsat lider under hårdhændet religiøst motiveret forfølgelse;

E.  der henviser til, at Hoang Duc Binh blev idømt 14 års fængsel for at blogge om protesterne i forbindelse med Formosa-katastrofen; der henviser til, at Nguyen Nam Phong blev idømt to års fængsel for angiveligt at nægte at adlyde ordrer fra offentlige embedsmænd under kørslen til en protest; der henviser til, at deres indsats har været afgørende for at øge bevidstheden og placere ansvaret i forbindelse med udslippet fra Formosa-stålværket;

F.  der henviser til, at medlemmer af broderskabet for demokrati i april 2018 blev idømt fængselsstraffe på mellem syv og 15 år som led i en omfattende håndhævelse af de nationale sikkerhedsbestemmelser i straffeloven; der henviser til, at Nguyen Trung Truc, som er et andet medlem af denne gruppe, i september 2018 blev idømt en fængselsstraf på 12 år for forsøg på statskup;

G.  der henviser til, at Le Dinh Luong, en menneskerettighedsforkæmper, som fredeligt har slået til lyd for fremme og beskyttelse af menneskerettighederne, den 16. august 2018 blev idømt 20 års fængsel og fem års husarrest i henhold til de nationale sikkerhedsbestemmelser i straffeloven; der henviser til, at repræsentanter for EU-delegationen og EU-medlemsstaternes ambassader ikke fik lov til at observere retssagen; der henviser til, at der findes mange andre sager om menneskerettighedsforkæmpere og andre samvittighedsfanger, der lider samme skæbne;

H.  der henviser til, at en gruppe FN-eksperter, den særlige rapportør om situationen for menneskerettighedsforkæmpere, formanden for arbejdsgruppen om vilkårlig tilbageholdelse og den særlige rapportør om fremme og beskyttelse af retten til menings- og ytringsfrihed den 12. april 2018 opfordrede Vietnam til ikke at slå ned på civilsamfundet eller undertrykke meningsforskelle;

I.  der henviser til, at den vietnamesiske straffelov indeholder repressive bestemmelser, der misbruges til at bringe menneskerettighedsaktivister, dissidenter, advokater, fagforeninger, religiøse grupper og ikke-statslige organisationer, navnlig dem, der udtrykker kritiske synspunkter om Vietnams regering til tavshed, eller til anholdelse, tilbageholdelse, straf eller indskrænkning af dem;

J.  der henviser til, at den vietnamesiske regering fortsat forbyder drift af uafhængige eller privatejede medier og fører streng kontrol med radio- og tv-stationer samt trykte publikationer; der henviser til, at nationalforsamlingen i april 2016 vedtog en medielov, der kraftigt begrænser pressefriheden i Vietnam;

K.  der henviser til, at Vietnams Nationalforsamling den 12. juni 2018 vedtog en lov om cybersikkerhed med henblik på at stramme op på online-kontrollerne, hvilket kræver, at udbyderne sletter stillinger, der anses for at være en "trussel" mod den nationale sikkerhed; der henviser til, at denne lov indfører strenge restriktioner for ytringsfriheden på internettet og i høj grad har til formål at true retten til privatlivets fred;

L.  der henviser til, at Vietnams første lov om tro og religion trådte i kraft den 1. januar 2018 og tvang alle religiøse grupper i landet til at lade sig registrere hos myndighederne og informere dem om deres aktiviteter; der henviser til, at myndighederne kan afvise eller hindre ansøgninger om registrering og forbyde religiøse aktiviteter, som de vilkårligt anser for at være i strid med "nationale interesser", "den offentlig orden" eller "national enhed"; der henviser til, at regeringen med denne lov har institutionaliseret sin indblanding i religiøse anliggender og statsligt tilsyn med religiøse grupper;

M.  der henviser til, at Vietnam ligger nr. 175 ud af 180 på Journalister Uden Grænsers pressefrihedsindeks for 2018;

N.  der henviser til, at der fortsat anvendes dødsstraf i Vietnam, men at antallet af henrettelser er ukendt, eftersom de vietnamesiske myndigheder klassificerer dødsstrafsstatistikker som en statshemmelighed; der henviser til, at Vietnam i januar 2018 reducerede antallet af forbrydelser, der straffes med døden, fra 22 til 18;

O.  der henviser til, at Vietnam endnu ikke har ratificeret de grundlæggende ILO-konventioner, nemlig konvention nr. 98 om retten til at organisere sig og føre kollektive forhandlinger, konvention nr. 105 om afskaffelse af tvangsarbejde og konvention nr. 87 om foreningsfrihed og beskyttelse af retten til at organisere sig;

P.  der henviser til, at menneskerettighedsdialogen mellem EU og Vietnam er en vigtig mulighed for en igangværende omfattende drøftelse af spørgsmål af interesse for EU, herunder fuld respekt for de grundlæggende rettigheder til ytringsfrihed, foreningsfrihed og retten til at deltage i fredelige forsamlinger; der henviser til, at forholdet mellem Den Europæiske Union og Vietnam grundlæggende skal baseres på respekt for menneskerettighederne, demokratiet og retsstatsprincippet og på overholdelse af internationale standarder i denne henseende;

Q.  der henviser til, at der er en klar forbindelse mellem partnerskabs- og samarbejdsaftalen (PSA) og frihandelsaftalen mellem EU og Vietnam, hvorved begge parter forpligtede sig til at opfylde deres forpligtelser på menneskerettighedsområdet;

1.  fordømmer de fortsatte krænkelser af menneskerettighederne i Vietnam, herunder domsafsigelse, politisk intimidering, overvågning, chikane, overfald og uretfærdige retssager mod politiske aktivister, journalister, bloggere, dissidenter og menneskerettighedsforkæmpere for at udøve deres ytringsfrihed enten online eller offline, hvilket er i klar strid med Vietnams internationale forpligtelser på menneskerettighedsområdet;

2.  opfordrer de vietnamesiske myndigheder til øjeblikkeligt og betingelsesløst at løslade alle menneskerettighedsforkæmpere og samvittighedsfanger, der er tilbageholdt eller dømt for blot at udøve deres ret til ytringsfrihed, herunder Hoang Duc Binh, Nguyen Nam Phong, Nguyen Trung Truc og Le Dinh Luong, og til at frafalde alle anklager mod dem;

3.  gentager sin opfordring til de vietnamesiske myndigheder om at ophæve alle restriktioner på og al chikane mod menneskerettighedsforkæmpere og til under alle omstændigheder at sikre, at de er i stand til at udføre deres legitime aktiviteter på menneskerettighedsområdet uden frygt for repressalier og uden nogen restriktioner, herunder juridisk chikane; opfordrer Vietnams regering til at fjerne alle begrænsninger af religionsfriheden og sætte en stopper for chikanen af religiøse samfund;

4.  insisterer på, at den vietnamesiske regering skal sikre, at behandlingen af alle tilbageholdte er i overensstemmelse med internationale standarder; understreger, at retten til at få adgang til advokater, sundhedspersonale og familiemedlemmer er en vigtig garanti mod tortur og mishandling og af afgørende betydning for retten til en retfærdig rettergang;

5.  fordømmer misbruget af repressive lovbestemmelser, der begrænser grundlæggende rettigheder og frihedsrettigheder; opfordrer Vietnams myndigheder til at ophæve, revidere eller ændre alle repressive love, navnlig landets straffelov, dets lovgivning om cybersikkerhed og loven om tro og religion, og til at sikre, at al lovgivning er i overensstemmelse med internationale menneskerettighedsstandarder og -forpligtelser, herunder den internationale konvention om borgerlige og politiske rettigheder, som Vietnam er part i; opfordrer regeringen til at bringe lovgivning om offentlige forsamlinger og demonstration i overensstemmelse med retten til forsamlings- og foreningsfrihed;

6.  opfordrer Vietnam til at undertegne og ratificere alle relevante menneskerettighedstraktater fra De Forenede Nationer og Romstatutten for Den Internationale Straffedomstol samt ILO's konvention nr. 87, nr. 98 og nr. 105;

7.  opfordrer Vietnam til at fremsende en stående invitation til alle Menneskerettighedsrådets mandatindehavere vedrørende særlige procedurer, navnlig den særlige rapportør om menings- og ytringsfrihed og den særlige rapportør om menneskerettighedsforkæmpere;

8.  opfordrer Vietnams myndigheder til at anerkende uafhængige fagforeninger;

9.  opfordrer EU til at overvåge og samarbejde med myndighederne og alle relevante interessenter for at forbedre menneskerettighedssituationen i Vietnam;

10.  gentager sin modstand mod dødsstraf under alle omstændigheder; opfordrer de vietnamesiske myndigheder til at indføre et øjeblikkeligt moratorium for anvendelsen af dødsstraf som et skridt i retning af afskaffelse; opfordrer de vietnamesiske myndigheder til at tage alle dødsdomme op til fornyet overvejelse for at sikre, at disse retssager overholder internationale standarder;

11.  opfordrer EU-Udenrigstjenesten og Kommissionen til aktivt at støtte civilsamfundsgrupper og enkeltpersoner, der forsvarer menneskerettighederne i Vietnam, bl.a. ved at opfordre til løsladelse af menneskerettighedsforkæmpere og samvittighedsfanger under al kontakt med vietnamesiske myndigheder; opfordrer indtrængende EU's delegation i Hanoi til at yde passende støtte til fængslede menneskerettighedsforkæmpere og samvittighedsfanger, herunder ved at arrangere fængselsbesøg, overvåge retssager og yde juridisk bistand;

12.  opfordrer EU's medlemsstater til at intensivere deres bestræbelser på at presse på for konkrete forbedringer af menneskerettighedssituationen i Vietnam, herunder i forbindelse med den kommende universelle regelmæssige gennemgang af Vietnam i FN's Menneskerettighedsråd;

13.  gentager sin opfordring til EU-dækkende forbud mod eksport, salg, opdatering og vedligeholdelse af enhver form for sikkerhedsudstyr, der anvendes eller kan anvendes til intern undertrykkelse, herunder teknologi til internetovervågning, til stater med bekymrende menneskerettighedsforhold;

14.  glæder sig over det styrkede partnerskab og menneskerettighedsdialogen mellem EU og Vietnam og minder om betydningen af dialogen som et vigtigt instrument, der bør anvendes på en effektiv måde til at hjælpe og tilskynde Vietnam til at gennemføre de nødvendige reformer; opfordrer på det kraftigste Kommissionen til at overvåge fremskridtene under dialogen gennem indførelse af benchmarks og overvågningsmekanismer;

15.  opfordrer den vietnamesiske regering og EU til som vigtige partnere at forpligte sig til at forbedre respekten for menneskerettighederne og de grundlæggende frihedsrettigheder i landet, da det er en hjørnesten i de bilaterale forbindelser mellem Vietnam og Unionen, navnlig med henblik på ratificeringen af frihandelsaftalen mellem EU og Vietnam og med henblik på partnerskabs- og samarbejdsaftalen mellem EU og Vietnam;

16.  pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet, Kommissionen, næstformanden i Kommissionen/Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik, generalsekretæren i Sammenslutningen af Sydøstasiatiske Nationer (ASEAN), regeringen og nationalforsamlingen i Vietnam, De Forenede Nationers højkommissær for menneskerettigheder og De Forenede Nationers generalsekretær.

(1) EUT L 369 af 11.10.2018, s. 73.
(2) EUT L 86 af 6.3.2018, s. 122.


Menneskerettighedssituationen i Cuba
PDF 138kWORD 54k
Europa-Parlamentets beslutning af 15. november 2018 om menneskerettighedssituationen i Cuba (2018/2926(RSP))
P8_TA-PROV(2018)0460RC-B8-0528/2018

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til sine tidligere beslutninger om Cuba, navnlig beslutning af 17. november 2004 om Cuba(1), af 2. februar 2006 om EU's politik over for den cubanske regering(2), af 21. juni 2007 om Cuba(3), af 11. marts 2010 om samvittighedsfanger i Cuba(4) og af 5. juli 2017 om udkast til Rådets afgørelse om indgåelse på Den Europæiske Unions vegne af aftalen om politisk dialog og samarbejde mellem Den Europæiske Union og dens medlemsstater på den ene side og Republikken Cuba på den anden side(5) og Parlamentets godkendelse heraf,

–  der henviser til, at den cubanske nationalforsamling den 19. april 2018 valgte Miguel Díaz-Canel som ny formand,

–  der henviser til de konklusioner, som FN's Komité om Tvungne Forsvindinger i Cuba offentliggjorde den 17. marts 2017,

–  der henviser til udtalelse 59/2018 fra FN's arbejdsgruppe om vilkårlig tilbageholdelse vedrørende Ariel Ruiz Urquiola, som Amnesty International betragter som samvittighedsfange, vedtaget på dens 82. samling den 20.-24. august 2018,

–  der henviser til FN's Menneskerettighedsråds universelle regelmæssige gennemgange af Cuba, som blev foretaget i maj 2013 og maj 2018,

–  der henviser til Human Rights Watch's rapport for 2017 om Cuba og den erklæring, der blev fremsat den 27. juli 2018 af Erika Guevara-Rosas, direktør for Amerika i Amnesty International, vedrørende den nye cubanske regerings første 100 dage,

–  der henviser til de månedlige erklæringer fra Den Cubanske Kommission for Menneskerettigheder og National Forsoning (CCHRNC),

–  der henviser til den internationale konvention om borgerlige og politiske rettigheder og andre internationale menneskerettighedstraktater og -instrumenter,

–  der henviser til Cubas forfatning,

–  der henviser til EU-retningslinjerne vedrørende menneskerettighedsforkæmpere,

–  der henviser til verdenserklæringen om menneskerettighederne, som Cuba har undertegnet,

–  der henviser til forretningsordenens artikel 135, stk. 5, og artikel 123, stk. 4,

A.  der henviser til, at menneskerettighederne indgår i EU's politiske dialoger og i samarbejds- og handelsaftaler; der henviser til, at menneskerettighedernes udelelighed, herunder borgerlige, politiske, økonomiske, sociale og kulturelle rettigheder, bør være et af Den Europæiske Unions vigtigste mål i dens forbindelser med Cuba;

B.  der henviser til, at Parlamentet den 5. juli 2017 godkendte aftalen om politisk dialog og samarbejde mellem EU og Cuba (PDCA); der henviser til, at PDCA klart giver udtryk for Parlamentets store bekymringer med hensyn til menneskerettighedssituationen i Cuba og indeholder en suspensionsklausul i tilfælde af en overtrædelse af bestemmelserne om menneskerettigheder;

C.  der henviser til, at menneskerettighedsdialogen mellem EU og Cuba under ledelse af EU's særlige repræsentant for menneskerettigheder blev indledt i 2015; der henviser til, at parterne i den fjerde menneskerettighedsdialog mellem EU og Cuba den 9. oktober 2018 bl.a. behandlede spørgsmålet om borgernes deltagelse i offentlige anliggender, herunder i forbindelse med de nylige valgprocesser, samt forenings- og ytringsfrihed og muligheden for, at menneskerettighedsforkæmpere og andre sektorer i civilsamfundet frit kan slutte sig sammen, give udtryk for deres synspunkter og deltage i det offentlige liv; der henviser til, at det er uklart for Parlamentet, hvorvidt dette møde var afgørende på nogen måde; der henviser til, at der ikke er opnået håndgribelige resultater for så vidt angår menneskerettighederne i Cuba på trods af oprettelsen af menneskerettighedsdialogen og Cubas genvalg til FN's Menneskerettighedsråd for perioden 2017-2019; der henviser til, at den politiske dialog skal omfatte direkte og intensiv dialog med civilsamfundet og oppositionen uden nogen begrænsninger;

D.  der henviser til, at den cubanske regering stadig afviser at anerkende overvågning af menneskerettighederne som en lovlig aktivitet og nægter lokale menneskerettighedsgrupper juridisk status;

E.  der henviser til, at der skal afholdes en folkeafstemning om forfatningen den 24. februar 2019; der henviser til, at processen med udarbejdelse af den nye forfatning mangler en behørig landsdækkende høring og sikrer, at kommunistpartiet bevarer sin magtfulde rolle i samfundet uden et flerpartisystem, grundlæggende frihedsrettigheder og politiske og borgerlige rettigheder, og dermed styrker det centraliserede ejerskab over staten og den statskontrollerede økonomi; der henviser til, at det politiske étpartisystem erklæres for "uigenkaldeligt" i artikel 3, og at artikel 224 fastsætter, at det er forbudt for nuværende og fremtidige generationer at ændre socialismens irreversibilitet og det nuværende politiske og sociale system; der henviser til, at der synes at være andre stærkt foruroligende bestemmelser i udkastet;

F.  der henviser til, at uafhængige journalister, fredelige dissidenter og menneskerettighedsforkæmpere, der dokumenterer menneskerettighedskrænkelser, som for det meste er medlemmer af den demokratiske opposition, forfølges, tilbageholdes vilkårligt eller holdes fængslet i Cuba; der henviser til, at der ifølge CCHRNC i oktober 2018 blev foretaget mindst 202 vilkårlige kortvarige anholdelser af utvivlsomt politiske årsager af fredelige modstandere og uafhængige civilsamfundsaktivister, der udøvede deres grundlæggende ret til ytrings-, forsamlings- og politisk foreningsfrihed;

G.  der henviser til, at en af disse personer er dr. Eduardo Cardet, en national koordinator for den kristne befrielsesbevægelse (MCL), som blev idømt tre års fængsel for fredeligt at have udøvet sin ret til ytringsfrihed; der henviser til, at han i november 2016 blev anholdt, da han vendte hjem fra en tur til Miami; der henviser til, at dr. Cardet, der anses for at være samvittighedsfange, i øjeblikket tilbageholdes i Cuba Si-fængslet i Holguín, hvor han sidder i isolation uden adgang til familiebesøg eller telefonopkald;

H.  der henviser til, at Tomás Núñez Magdariaga, som er medlem af Unión Patriótica de Cuba, (UNPACU), en uofficiel politisk oppositionsgruppe, sultestrejkede i protest i 62 dage og blev løsladt den 15. oktober 2018 takket være internationalt pres; der henviser til, at Magdariaga blev fundet skyldig i angiveligt at have truet en statslig embedsmand, som i sidste ende tilstod at have opdigtet anklagerne mod ham; der henviser til, at hans sag er et andet klart eksempel på forsøg på at bringe afvigende meninger til tavshed;

I.  der henviser til, at Kvinder i Hvidt i oktober 2018 endnu engang var de primære ofre for politisk undertrykkelse, og at en række medlemmer af Det Forenede Antitotalitære Forum (FANTU) var genstand for undertrykkelse i flere af landets provinser;

J.  der henviser til, at alle fængslede i Cuba skal garanteres en human behandling; der henviser til, at den cubanske regering nægter uafhængige menneskerettighedsgrupper adgang til fængslerne; der henviser til, at cubanske borgere ikke nyder godt af garantier om en retfærdig rettergang, såsom retten til en retfærdig og offentlig rettergang ved en kompetent og upartisk domstol; der henviser til, at indsatte på prøveløsladelse ofte udsættes for fortsat chikane fra myndighedernes side;

K.  der henviser til, at FN's arbejdsgruppe om vilkårlig tilbageholdelse klart har anført, at cubanske ofre for vilkårlig tilbageholdelse har ret til at søge erstatning fra regeringen, hvilket omfatter genoprettelse af den tidligere tilstand, godtgørelse, rehabilitering, oprejsning og garanti for, at det ikke gentager sig;

L.  der henviser til, at der er tegn på større respekt for religionsfriheden i Cuba; der henviser til, at de cubanske myndigheder imidlertid stadig er meget restriktive med hensyn til opførelse eller genopbygning af kristne kirker; der henviser til, at kirken gradvis er blevet kendt som den største civilsamfundsaktør og den vigtigste ikke-statslige leverandør af sociale tjenester i Cuba, men at dens aktiviteter fortsat er underlagt streng kontrol fra myndighedernes side;

M.  der henviser til, at EU med sine tættere politiske og økonomiske forbindelser med Cuba har til hensigt at bidrage til at fremme politiske reformer i landet i overensstemmelse med alle borgernes forhåbninger; der henviser til, at den økonomiske og handelsmæssige liberalisering bør sætte landet i stand til gradvis at bevæge sig i retning af de frie sociale rum, sameksistens, teknologi og kommunikation, som den cubanske befolkning værdsætter og efterspørger;

N.  der henviser til, at Parlamentet ved tre lejligheder har tildelt Sakharovprisen for tankefrihed til cubanske aktivister: Oswaldo Payá i 2002, Kvinder i Hvidt i 2005 og Guillermo Fariñas i 2010; der henviser til, at det stadig hænder regelmæssigt, at modtagere af Sakharovprisen forhindres i at forlade landet og deltage i internationale begivenheder;

O.  der henviser til, at Parlamentet ved mange lejligheder har spurgt, om det kunne sende officielle delegationer til Cuba; der henviser til, at de cubanske myndigheder hver gang har nægtet at give adgang til landet, selv efter indgåelsen af aftalen om politisk dialog og samarbejde;

1.  fordømmer på det kraftigste den vilkårlige tilbageholdelse, forfølgelse og chikane af og angreb på fredelige dissidenter, uafhængige journalister, menneskerettighedsforkæmpere og den politiske opposition i Cuba; opfordrer til, at der øjeblikkeligt sættes en stopper disse handlinger, og til øjeblikkelig løsladelse af alle politiske fanger, herunder Eduardo Cardet, og dem, der er vilkårligt tilbageholdt udelukkende for at udøve deres ytrings- og forsamlingsfrihed;

2.  opfordrer indtrængende EU's medlemsstater, EU-Udenrigstjenesten og dens delegation i Cuba til bestemt at respektere deres grundlæggende principper og politikker i forbindelserne med Cuba og til at træffe alle nødvendige foranstaltninger for at få ovennævnte personer løsladt, for at sikre, at chikanen af politiske modstandere og menneskerettighedsforkæmpere omgående ophører, og for at bistå og beskytte sidstnævnte;

3.  opfordrer de cubanske myndigheder til at forbedre fængselsforholdene og behandlingen af de indsatte og gøre det muligt for internationale menneskerettighedsgrupper og uafhængige cubanske organisationer at få adgang til landets fængsler; understreger, at det er i strid med bestemmelserne i verdenserklæringen om menneskerettighederne at forfølge og fængsle dissidenter på grund af deres idealer og deres fredelige politiske aktivitet;

4.  beklager, at situationen med hensyn til menneskerettigheder og demokrati ikke er blevet bedre på trods af aftalen om politisk dialog og samarbejde (PDCA); opfordrer til opfyldelse af de bindende forpligtelser, der er fastlagt i PDCA mellem EU og Cuba, navnlig hvad angår respekt for menneskerettighederne og de grundlæggende frihedsrettigheder; understreger, at denne aftales succes afhænger af, at den gennemføres og overholdes;

5.  minder om, at PDCA indeholder en bestemmelse om suspendering af aftalen, som skal finde anvendelse i tilfælde af, at bestemmelserne om menneskerettigheder overtrædes; insisterer derfor på, at Den Europæiske Union nøje følger og overvåger respekten for menneskerettighederne og de grundlæggende frihedsrettigheder i Cuba i forbindelse med gennemførelsen af PDCA, og at der finder regelmæssig afrapportering til Parlamentet sted; anmoder NF/HR Federica Mogherini om på plenarmødet at informere Parlamentet detaljeret om de konkrete skridt, der tages med henblik på at opfylde ovennævnte krav;

6.  opfordrer indtrængende den cubanske regering til at redefinere sin menneskerettighedspolitik ved at bringe den i overensstemmelse med den internationale menneskerettighedslovgivning og gøre det muligt for alle civilsamfundets og oppositionens politiske aktører at deltage aktivt i det politiske og sociale liv uden at indføre begrænsninger; opfordrer Cuba til at bekræfte, at det agter at "opretholde de højeste standarder for fremme og beskyttelse af menneskerettighederne" ved at ratificere den internationale konvention om borgerlige og politiske rettigheder og den internationale konvention om økonomiske, sociale og kulturelle rettigheder samt de valgfrie protokoller dertil;

7.  minder de cubanske myndigheder om, at den frie bevægelighed og forsamlingsfriheden er sikret i den internationale menneskerettighedslovgivning, og at denne frihed også gælder for aktivister og medlemmer af den demokratiske opposition;

8.  fordømmer på det kraftigste vedtagelsen af dekret 349, som undergraver retten til kunstnerisk frihed i Cuba; opfordrer de cubanske myndigheder til at træffe passende lovgivningsmæssige foranstaltninger til at trække dekret 349 tilbage, inden det træder i kraft i december 2018; understreger, at kunstnerisk ytringsfrihed er afgørende for en levedygtig og dynamisk kultursektor, der kan skabe arbejdspladser, udvikle kulturelle erhverv og puste nyt liv i kulturarven;

9.  opfordrer den cubanske regering til at holde op med at foretage censur på internettet og blokere websteder med det ene formål at begrænse politisk kritik og adgangen til information;

10.  støtter fuldt ud konklusionerne af 17. marts 2017 fra FN's Komité om Tvungne Forsvindinger i Cuba, hvori Cuba indtrængende opfordres til at træffe de nødvendige foranstaltninger til at garantere retsvæsenets fuldstændige uafhængighed og til at oprette en uafhængig national menneskerettighedsinstitution i overensstemmelse med Paris-principperne;

11.  giver udtryk for stor bekymring over det nye forfatningsudkast og folkeafstemningen, der er planlagt til februar 2019; understreger, at hele processen mangler den inklusion, tolerance og respekt for grundlæggende civile og politiske rettigheder, som vil kunne sikre en demokratisk forfatningsproces; gentager i denne henseende, at Parlamentet er fast besluttet på at fremme en overgangsproces til et pluralistisk demokrati og respekten for menneskerettighederne og de grundlæggende frihedsrettigheder under inddragelse af alle aktører, uden at nogen udelukkes, som anført i verdenserklæringen om menneskerettighederne, og et varigt økonomisk opsving med sigte på at forbedre den cubanske befolknings levestandard i overensstemmelse med det cubanske folks forhåbninger; anmoder de relevante cubanske myndigheder om at foreskrive frie og pluralistiske valg i den nye forfatning;

12.  opfordrer indtrængende EU-institutionerne og -medlemsstaterne til at yde hjælp til den økonomiske og politiske overgang i Cuba hen mod et fuldstændigt demokratisk regime, som respekterer alle borgernes grundlæggende rettigheder; støtter anvendelsen af EU's forskellige udenrigspolitiske instrumenter, og navnlig Det Europæiske Instrument for Demokrati og Menneskerettigheder (EIDHR), til at styrke EU's dialog med det cubanske civilsamfund og dem, der støtter en fredelig overgang i Cuba;

13.  opfordrer de cubanske myndigheder til at afskaffe dødsstraffen for alle forbrydelser; opfordrer til et moratorium for dødsstraf, indtil denne juridiske ændring er formelt vedtaget; opfordrer til en gennemgang af alle dødsdomme med henblik på at sikre, at de forudgående retssager var i overensstemmelse med internationale standarder, og at der ikke sker en eneste henrettelse fremover;

14.  opfordrer den cubanske regering til at tillade kirker at udøve deres sociale omsorgsaktiviteter frit i det cubanske samfund; opfordrer til, at religions- og samvittighedsfriheden garanteres fuldt ud;

15.  opfordrer NF/HR Federica Mogherini til at anerkende, at der findes en politisk opposition til den cubanske regering, og til at støtte inddragelsen af denne i den politiske dialog mellem EU og Cuba; minder EU-institutionerne om, at civilsamfundet og dem, der er blevet tildelt Sakharovprisen, er centrale aktører i demokratiseringen af Cuba, og at deres stemme skal høres og tages i betragtning inden for rammerne af de bilaterale forbindelser; opfordrer i denne henseende alle repræsentanter for EU's medlemsstater til at tage menneskerettighedsspørgsmål op under besøg hos de cubanske myndigheder og til at mødes med Sakharovprismodtagerne, når de besøger Cuba, for at sikre den interne og eksterne kohærens i EU's menneskerettighedspolitik;

16.  beklager dybt de cubanske myndigheders afslag på at give Europa-Parlamentets udvalg, delegationer og visse politiske grupper mulighed for at besøge Cuba, til trods for at Parlamentet har godkendt PDCA; opfordrer myndighederne til straks at tillade indrejse i landet, herunder muligheden for at besøge øen, når folkeafstemningen om forfatningen skal finde sted den 24. februar 2019;

17.  pålægger sin formand at sende denne beslutning til Cubas regering og nationalforsamling, næstformanden for Kommissionen/Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik, Kommissionen, EU’s særlige repræsentant for menneskerettigheder, medlemsstaternes regeringer og parlamenter, FN's højkommissær for menneskerettigheder samt til CELAC-landenes regeringer.

(1) EUT C 201 E af 18.8.2005, s. 83.
(2) EUT C 288 E af 24.11.2006, s. 81.
(3) EUT C 146 E af 12.6.2008, s. 377.
(4) EUT C 349 E af 22.12.2010, s. 82.
(5) EUT C 334 af 19.9.2018, s. 99.


Menneskerettighedssituationen i Bangladesh
PDF 135kWORD 53k
Europa-Parlamentets beslutning af 15. november 2018 om menneskerettighedssituationen i Bangladesh (2018/2927(RSP))
P8_TA-PROV(2018)0461RC-B8-0533/2018

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til sine tidligere beslutninger om Bangladesh af 6. april 2017(1) og 26. november 2015(2),

–  der henviser til sin beslutning af 14. juni 2017 om status for gennemførelsen af bæredygtighedsaftalen i Bangladesh(3) og til Kommissionens rapport om den tekniske status af 28. september 2018,

–  der henviser til sin beslutning af 27. april 2017 om EU's flagskibsinitiativ for beklædningssektoren(4),

–  der henviser til samarbejdsaftalen af 2001 mellem Det Europæiske Fællesskab og Folkerepublikken Bangladesh om partnerskab og udvikling(5),

–  der henviser til Den Internationale Arbejdsorganisations konvention om foreningsfrihed og beskyttelse af retten til at organisere sig,

–  der henviser til bæredygtighedsaftalen, som skal give løbende forbedringer inden for arbejdstagerrettigheder og fabrikssikkerhed i industrien for konfektionstøj og strikvarer i Bangladesh,

–  der henviser til Bangladesh-aftalen om brand- og bygningssikkerhed fra 2013 og fornyelsen heraf i 2018,

–  der henviser til den fælles lokale erklæring af 27. september 2018 fra EU-medlemsstaternes missionschefer, EU-delegationen og missionscheferne for Norge og Schweiz om den bangladeshiske lov om digital sikkerhed,

–  der henviser til den nationale rapport for Bangladesh af 26. februar 2018, der er forelagt til FN's Menneskerettighedsråds universelle regelmæssige gennemgang,

–  der henviser til den internationale konvention om beskyttelse af alle personer mod tvungen forsvinding, der blev vedtaget den 20. december 2006 af FN's Generalforsamling, og som trådte i kraft den 23. december 2010,

–  der henviser til FN's vejledende principper om erhvervslivet og menneskerettigheder, som blev godkendt af FN's Menneskerettighedsråd den 16. juni 2011,

–  der henviser til verdenserklæringen om menneskerettighederne fra 1948,

–  der henviser til den internationale konvention om borgerlige og politiske rettigheder fra 1966,

–  der henviser til FN's konvention om barnets rettigheder,

–  der henviser til Bangladeshs nationale handlingsplan for afskaffelse af børneægteskaber 2015-2021,

–  der henviser til henstillingerne fra den 17. samling i FN's Permanente Forum for Oprindelige Folk (UNPFII),

–  der henviser til det internationale pressefrihedsindeks (2018),

–  der henviser til bangladeshiske lov om digital sikkerhed fra 2018,

–  der henviser til den bangladeshiske lov om informations- og kommunikationsteknologi, navnlig afsnit 57,

–  der henviser til EU's retningslinjer vedrørende menneskerettighederne af 12. maj 2014 om ytringsfrihed online og offline,

–  der henviser til forretningsordenens artikel 135, stk. 5, og artikel 123, stk. 4,

A.  der henviser til, at EU har haft mangeårige forbindelser med Bangladesh, bl.a. gennem samarbejdsaftalen om partnerskab og udvikling; der henviser til, at respekt for og fremme af menneskerettighederne og de demokratiske principper udgør grundlaget for parternes interne og internationale politikker og skal være et vigtigt led i EU's optræden udadtil;

B.  der henviser til, at undertrykkelsen af medlemmer af civilsamfundet, herunder politiske aktivister, fagforeningsfolk, journalister, studerende, menneskerettighedsforkæmpere og mindretal er taget til i Bangladesh i de seneste år; der henviser til, at FN's menneskerettighedseksperter og internationale menneskerettighedsgrupper har rapporteret et tydeligt mønster i Bangladesh af udenretslige henrettelser, massevilkårlige anholdelser og tvungne forsvindinger, f.eks. i sagerne Maroof Zaman og Mir Ahmad Bin Quasem;

C.  der henviser til, at Bangladesh indtager en plads som nr. 146 ud af 180 i det internationale pressefrihedsindeks; der henviser til, at krænkelser af grundlæggende frihedsrettigheder og menneskerettigheder, navnlig vold, chikane, intimidering og censur af journalister og bloggere, fortsat er udbredt i Bangladesh; der henviser til, at Bangladeshs IKT-lov, navnlig afsnit 57, i løbet af de seneste år er blevet anvendt til at arrestere og retsforfølge aktivister og journalister, der har kritiseret regeringen;

D.  der henviser til, at loven om digitale sikkerhed, som det bangladeshiske parlamentet vedtog den 19. september 2018, ikke ændrer afsnit 57 i IKT-loven på trods af de talrige kritikpunkter fremsat af bangladeshiske journalister, menneskerettighedsaktivister og det internationale samfund;

E.  der henviser til, at den internationalt anerkendte og prisbelønnede fotojournalist Shahidul Alam, en lærer og aktivist, blev bortført fra sit hjem den 5. august 2018 og fængslet i henhold til IKT-loven efter at have udtalt sig om de seneste studenterprotester i Bangladesh og kritiseret myndighedernes brug af vold; der henviser til, at han fortsat tilbageholdes og er blevet nægtet løsladelse mod kaution flere gange; der henviser til, at han angiveligt er blevet nægtet passende lægebehandling og udsat for tortur;

F.  der henviser til, at regeringen som følge af terrorangreb fører en streng "nultolerancestrategi"; der henviser til, at mobiltelefoni-netværk i Bangladesh er blevet lukket ned, og at bangladeshiske sikkerhedsstyrker angiveligt har forsøgt at købe elektronisk overvågningsudstyr på det internationale marked; der henviser til, at Bangladeshs regering har iværksat en kampagne med intensiv og indgribende overvågning af de sociale medier;

G.  der henviser til, at der afholdes valg i Bangladesh den 30. december 2018; der henviser til, at oppositionsleder og tidligere premierminister Khaleda Zia i øjeblikket afsoner en dom på 10 års fængsel for korruption og derfor er forhindret i at gøre stille op til valget; der henviser til, at hun nægter anklagerne, som hendes tilhængere hævder, var politisk motiverede;

H.  der henviser til, at kvinder og piger i Bangladesh er udsat for et højt niveau af vold; der henviser til, at Bangladesh har den højeste rate for børneægteskaber i Asien og en af de højeste i verden; der henviser til, at Bangladeshs regering i 2017 vedtog loven om begrænsning af børneægteskaber, der indfører undtagelser i "særlige tilfælde" uden at definere sådanne kriterier eller fastsætte en minimumsalder for sådanne ægteskaber;

I.  der henviser til, at der i Bangladesh kan idømmes dødsstraf for en række forbrydelser; der henviser til, at seks personer blev henrettet i 2017;

J.  der henviser til, at der har været en rapporteret stigning i tilfælde af vold i år, navnlig mod kvinder fra oprindelige befolkningsgrupper, samt chikane og anholdelse af menneskerettighedsforkæmpere fra sådanne grupper, i området Chittagong;

K.  der henviser til, at EU er Bangladeshs vigtigste handelspartner, og at Bangladesh som et mindst udviklet land (LDC) nyder godt af den mest favorable ordning under EU's generelle toldpræferenceordning (GSP), nemlig "alt undtagen våben"-ordningen (EBA);

L.  der henviser til, at Bangladesh forventes at skulle forlade LDC-kategorien i 2024; der henviser til, at det i de mellemliggende år er nødvendigt at fremskynde reformerne af menneskerettighederne og arbejdstagernes rettigheder, herunder udryddelse af børnearbejde; der henviser til, at der stadig er grund til betænkelighed ved visse bestemmelser i den bangladeshiske arbejdstagerlov og i udkastet til lov om eksportforarbejdningszoner;

M.  der henviser til, at aftalen om brand- og bygningssikkerhed i Bangladesh, inden for rammerne af bæredygtighedsaftalen, blev undertegnet mellem globale tøjmærker, detailhandlere og fagforeninger; der henviser til, at indtil nu har under halvdelen af de fabrikker, der er omfattet af aftalen, gennemført tilstrækkelige sikkerhedsforanstaltninger; der henviser til, at aftalen udløb i oktober 2018, til trods for store mangler i gennemførelsen; der henviser til, at aftalen blev efterfulgt af en overgangsaftale, der skulle gælde i tre år;

N.  der henviser til, at det er nødvendigt at støtte aftalen, og at alle parter skal kunne fortsætte deres arbejde uden problemer, herunder også efter november 2018; der henviser til, at den bangladeshiske regering og dens afhjælpningskoordineringscelle kun én gang har demonstreret i både ord og i handling at have opfyldt betingelserne for beredskab og at disse typer af initiativer vedrørende ansvarlig forretningsskik muligvis ikke længere er nødvendige;

O.  der henviser til, at Bangladesh i 2018 modtog en massiv tilstrømning af over 700 000 rohingyaer, der flygtede fra det burmesiske militærs kampagne med henblik på etnisk udrensning, og som fortsat har akut behov for humanitær bistand; der henviser til, at Bangladesh og Myanmar den 30. oktober 2018 indgik en aftale om at påbegynde hjemsendelsen af rohingyaerne til Myanmar i midten af november uden høring eller inddragelse af FN's Højkommissariat for Flygtninge (UNHCR);

1.  udtrykker alvorlig bekymring over den forværrede menneskerettighedssituation i Bangladesh og navnlig den igangværende undertrykkelse af ytringsfriheden og forsamlingsfriheden rettet mod medierne, studerende, aktivister og oppositionen; fordømmer, at folk bliver anholdt og udsat for vold for at gøre brug af deres ytringsfrihed til at kritisere regeringen; er yderst bekymret over forlydender om, at anvendelsen af tortur er ved at blive endemisk;

2.  bemærker, at FN's universelle regelmæssige gennemgang fra maj 2018 roste Bangladesh for sine "bemærkelsesværdige fremskridt" med at forbedre menneskerettighederne i de seneste år; opfordrer indtrængende regeringen i Bangladesh til at gennemføre henstillingerne i den universelle regelmæssige gennemgang, navnlig på områder såsom domstolenes uafhængighed, borgerlige og politiske rettigheder, mediefrihed, økonomiske, sociale og kulturelle rettigheder samt kvinders og pigers rettigheder;

3.  opfordrer de bangladeshiske myndigheder til at foretage uafhængige undersøgelser af forlydender om udenretslige henrettelser, tvungne forsvindinger og overdreven magtanvendelse, herunder sagerne om Maroof Zaman og Mir Ahmad Bin Quasem, og til at retsforfølge de ansvarlige i overensstemmelse med internationale standarder; opfordrer endvidere Bangladesh til at ratificere den internationale konvention om beskyttelse af alle personer mod tvungen forsvinding og til at indarbejde dens bestemmelser i national ret;

4.  opfordrer de bangladeshiske myndigheder til øjeblikkeligt og betingelsesløst at løslade Shahidul Alam, frafalde alle anklager mod ham og give ham mulighed for at fortsætte sit legitime menneskerettighedsarbejde; insisterer på, at de bangladeshiske myndigheder skal træffe alle nødvendige foranstaltninger for at garantere Shahidul Alams, og hans families, fysiske og psykiske integritet samt sikre, at Shahidul Alam under tilbageholdelsen behandles på en måde, der er i overensstemmelse med internationale principper og standarder; opfordrer de bangladeshiske myndigheder til at iværksætte en øjeblikkelig og offentlig efterforskning af påstandene om, at Shahidul Alam er blevet torteret, og til at retsforfølge gerningsmændene;

5.  udtrykker dyb bekymring over IKT-loven, ikke blot da den allerede har haft en alvorlig indvirkning på journalisters, bloggeres og kommentatorers arbejde, men også fordi den straffer den retmæssige udøvelse af enhver persons ret til ytringsfrihed, herunder på sociale medier; er af den opfattelse, at afsnit 57 i IKT-loven er uforenelig med de grundlæggende rettigheder til ytringsfrihed og til en retfærdig rettergang;

6.  beklager dybt regeringens beslutning om at vedtage loven om digital sikkerhed, som rent faktisk udvider og styrker politiets beføjelser til at slå ned på ytringsfrihed, herunder på de sociale medier, forud for de nationale valg i 2018; opfordrer de bangladeshiske myndigheder til hurtigst muligt at revidere loven om digital sikkerhed og IKT-loven og bringe dem i overensstemmelse med de internationale konventioner om menneskerettigheder, som Bangladesh er part i;

7.  håber, at det næste parlamentsvalg vil være fredeligt, gennemsigtigt og deltagelsesbaseret, således at borgerne kan udtrykke et ægte politisk valg; opfordrer de politiske kræfter til at afstå fra enhver form for vold eller tilskyndelse til vold i valgperioden;

8.  værdsætter den konstruktive rolle, som Bangladesh har spillet under vanskelige omstændigheder i forbindelse med modtagelsen af rohingya-flygtningene; opfordrer indtrængende myndighederne til at stille mere jord til rådighed for at mindske overbelægningen og de usle forhold i lejrene; opfordrer indtrængende myndighederne til at lempe de bureaukratiske restriktioner, de pålægger humanitære organisationer; opfordrer indtrængende regeringerne i Bangladesh og Myanmar til omgående at genoverveje beslutningen om at påbegynde tilbagesendelsen af rohingya-flygtningene, da betingelserne for en sikker, værdig og frivillig tilbagevenden endnu ikke er opfyldt;

9.  opfordrer EU og andre internationale donorer til at intensivere deres bestræbelser på at tilvejebringe den nødvendige finansielle og materielle bistand til rohingya-flygtningelejrene i Bangladesh;

10.  insisterer på, at Bangladesh overholder sine forpligtelser i henhold til EBA-ordningen vedrørende demokrati, menneskerettigheder og retsstatsprincippet;

11.  gentager sin opfordring til afskaffelse af dødsstraffen i Bangladesh;

12.  udtrykker alvorlig bekymring over annulleringen af overgangsaftalen, som skulle træde i kraft den 30. november 2018; bemærker, at afhjælpningskoordineringscellen endnu ikke har kapacitet til at overvåge og håndhæve krav vedrørende sundhed og sikkerhed med de alvorlige konsekvenser for fabriksarbejdstageres sikkerhed og rettigheder, som dette indebærer; opfordrer indtrængende Bangladeshs regering til straks at anerkende og gennemføre overgangsaftalen og udvise større vilje til at overtage alle aftalens funktioner; opfordrer donorerne til at støtte Bangladeshs regering med henblik på at gøre dette muligt; opfordrer endvidere Kommissionen og Tjenesten for EU's Optræden Udadtil (EU-Udenrigstjenesten) til at fortsætte deres kapacitetsopbyggende arbejde med afhjælpningskoordineringscellen;

13.  opfordrer Bangladeshs regering til at vedtage lovgivningsmæssige ændringer til den bangladeshiske arbejdsmarkedslov og dens gennemførelsesbestemmelser for at bringe dem i overensstemmelse med ILO's internationale arbejdsstandarder og for at tillade fuld foreningsfrihed; opfordrer Bangladeshs regering til at tage de nødvendige skridt til effektivt at behandle alle former for diskrimination mod fagforeninger, herunder vold og intimidering;

14.  udtrykker bekymring over, at selv om loven om begrænsning af børneægteskaber fra 2017 indeholder bestemmelser om styrkelse af forebyggelse og om retsforfølgning af gerningsmænd, indeholder den dog en klausul, der tillader ægteskab under 18 år under særlige omstændigheder med forældrenes samtykke og rettens tilladelse; opfordrer til, at dette smuthul hurtigst muligt lukkes af hensyn til beskyttelsen af børn;

15.  opfordrer indtrængende de bangladeshiske myndigheder til fortsat at tage menneskerettighedsspørgsmål op; bemærker, at menneskerettighedsspørgsmål vil blive drøftet yderligere i den fælles kommission mellem EU og Bangladesh, der afholdes i Dhaka i første halvdel af 2019;

16.  pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet, Kommissionen, næstformanden i Kommissionen/Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik, EU's særlige repræsentant for menneskerettigheder samt regeringen og parlamentet i Bangladesh.

(1) Europa-Parlamentets beslutning af 6. april 2017 om Bangladesh, herunder børneægteskaber (EUT C 298 af 23.1.2018, s. 65).
(2) Europa-Parlamentets beslutning af 26. november 2015 om ytringsfrihed i Bangladesh (EUT C 366 af 27.10.2017, s. 135).
(3) EUT L 331 af 18.9.2018, s. 100.
(4) EUT L 298 af 23.8.2018, s. 100.
(5) EFT L 118 af 27.4.2001, s. 48.


Jernbanepassagerers rettigheder og forpligtelser ***I
PDF 346kWORD 123k
Europa-Parlamentets lovgivningsmæssige beslutning af 15. november 2018 om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om jernbanepassagerers rettigheder og forpligtelser (omarbejdning) (COM(2017)0548 – C8-0324/2017 – 2017/0237(COD))
P8_TA(2018)0462A8-0340/2018

Denne tekst er stadig under behandling med henblik på offentliggørelse på dit sprog. PDF- eller Word-udgaven er allerede tilgængelig og kan findes ved at klikke på ikonet øverst til højre.


Persistente organiske miljøgifte ***I
PDF 211kWORD 72k
Ændringer vedtaget af Europa-Parlamentet den 15. november 2018 om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om persistente organiske miljøgifte (omarbejdning) (COM(2018)0144 – C8-0124/2018 – 2018/0070(COD))(1)
P8_TA-PROV(2018)0463A8-0336/2018

(Almindelig lovgivningsprocedure – omarbejdning)

Kommissionens forslag   Ændring
Ændring 1
Forslag til forordning
Betragtning 5
(5)  Ved gennemførelsen af konventionens bestemmelser på EU-plan, er det nødvendigt at sikre samordning og sammenhæng med bestemmelserne i Rotterdam konventionen om proceduren for forudgående informeret samtykke for visse farlige kemikalier og pesticider i international handel, som blev godkendt af Unionen den 19. december 200217 og i Baselkonventionen om kontrol med grænseoverskridende transport af farligt affald og dettes bortskaffelse, som blev godkendt af Unionen den 1. februar 199318. Denne samordning og sammenhæng bør også opretholdes i gennemførelsen og den videre udarbejdelse af den strategiske tilgang til international kemikalieforvaltning (SAICM) , som blev vedtaget på den første internationale konference om kemikalieforvaltning i Dubai den 6. februar 2006 i FN-regi.
(5)  Ved gennemførelsen af konventionens bestemmelser på EU-plan, er det nødvendigt at sikre samordning og sammenhæng med bestemmelserne i Rotterdamkonventionen om proceduren for forudgående informeret samtykke for visse farlige kemikalier og pesticider i international handel, som blev godkendt af Unionen den 19. december 200217, i Baselkonventionen om kontrol med grænseoverskridende transport af farligt affald og dettes bortskaffelse, som blev godkendt af Unionen den 1. februar 199318, og i Minamatakonventionen om kviksølv, som blev godkendt af Unionen den 11. maj 201718a. Denne samordning og sammenhæng bør også opretholdes i gennemførelsen og den videre udarbejdelse af den strategiske tilgang til international kemikalieforvaltning (SAICM), som blev vedtaget på den første internationale konference om kemikalieforvaltning i Dubai den 6. februar 2006 i FN-regi.
_________________
_________________
17 EUT L 63 af 6.3.2003, s. 29 .
17 EUT L 63 af 6.3.2003, s. 29.
18 EUT L 39 af 16.2.1993, s. 3 .
18 EUT L 39 af 16.2.1993, s. 3.
18a EUT L 142 af 2.6.2017, s. 4.
Ændring 2
Forslag til forordning
Betragtning 10
(10)  Forældede og lemfældigt håndterede lagre af POP kan indebære alvorlig fare for miljøet og menneskers sundhed, bl.a. gennem forurening af jord og grundvand. Der bør derfor fastsættes strengere regler for så vidt angår forvaltningen af sådanne lagre end, hvad der kræves i konventionen. Lagre af forbudte stoffer bør behandles som affald, mens lagre af stoffer, som det stadig er tilladt at fremstille eller anvende, bør anmeldes til myndighederne og være under behørigt tilsyn. Især bør eksisterende lagre, som består af eller indeholder forbudte POP håndteres som affald så hurtigt som muligt.
(10)  Forældede og lemfældigt håndterede lagre af POP kan indebære alvorlig fare for miljøet og menneskers sundhed, bl.a. gennem forurening af jord og grundvand. Der bør derfor fastsættes strengere regler for så vidt angår forvaltningen af sådanne lagre end, hvad der kræves i konventionen. Lagre af forbudte stoffer bør behandles som affald, mens lagre af stoffer, som det stadig er tilladt at fremstille eller anvende, bør anmeldes til myndighederne og være under behørigt tilsyn. Især bør eksisterende lagre, som består af eller indeholder forbudte POP håndteres som affald så hurtigt som muligt. Hvis andre stoffer forbydes i fremtiden, bør lagrene af disse stoffer også straks destrueres, og der bør ikke opbygges nye lagre. I betragtning af de særlige problemer i visse medlemsstater bør der ydes passende finansiel og teknisk bistand gennem eksisterende EU-finansieringsinstrumenter.
Ændring 3
Forslag til forordning
Betragtning 11
(11)  I overensstemmelse med protokollen og konventionen bør udslip af POP i form af utilsigtede biprodukter fra industrielle processer identificeres og nedbringes så hurtigt som muligt, således at de engang ophører, når det er muligt. Der bør gennemføres og udvikles egnede nationale handlingsplaner, som omfatter alle kilder og foranstaltninger, herunder dem, der foreskrives i gældende EU-lovgivning, således at sådanne udslip til stadighed og på omkostningseffektiv måde bringes ned . I dette øjemed bør der inden for rammerne af konventionen udarbejdes egnede værktøjer.
(11)  I overensstemmelse med protokollen og konventionen bør udslip af POP i form af utilsigtede biprodukter fra industrielle processer identificeres og nedbringes så hurtigt som muligt, således at de engang ophører, når det er muligt. Der bør gennemføres og udvikles egnede nationale handlingsplaner, som omfatter alle kilder og foranstaltninger, herunder dem, der foreskrives i gældende EU-lovgivning, således at sådanne udslip til stadighed og på omkostningseffektiv måde bringes ned så hurtigt som muligt. I dette øjemed bør der inden for rammerne af konventionen udarbejdes egnede værktøjer.
Ændring 4
Forslag til forordning
Betragtning 15
(15)  Der er behov for at sikre effektiv koordinering og forvaltning af denne forordnings tekniske og administrative aspekter på EU-niveau. Det Europæiske Kemikalieagentur ("Agenturet"), som er oprettet ved forordning (EF) nr. 1907/2006, har kompetencen til og erfaringen med at gennemføre EU's kemikalielovgivning og internationale aftaler om kemikalier. Medlemsstaterne og Agenturet bør derfor udføre de opgaver, der har at gøre med de administrative, tekniske og videnskabelige aspekter af gennemførelsen af denne forordning samt informationsudveksling. Agenturets rolle bør omfatte udarbejdelse og gennemgang af teknisk dokumentation, herunder høring af interessenter og udarbejdelse af holdninger, som kan anvendes af Kommissionen til at afgøre, hvorvidt der bør fremlægges et forslag om at opføre et stof som POP i konventionens eller protokollens lister. Derudover bør Kommissionen og medlemsstaterne og Agenturet samarbejde med henblik på at opfylde Unionens internationale forpligtelser i henhold til konventionen på effektiv vis.
(15)  Der er behov for at sikre effektiv koordinering og forvaltning af denne forordnings tekniske og administrative aspekter på EU-niveau. Det Europæiske Kemikalieagentur ("Agenturet"), som er oprettet ved forordning (EF) nr. 1907/2006, har kompetencen til og erfaringen med at gennemføre Unionens kemikalielovgivning og internationale aftaler om kemikalier. Medlemsstaterne og Agenturet bør derfor udføre de opgaver, der har at gøre med de administrative, tekniske og videnskabelige aspekter af gennemførelsen af denne forordning samt informationsudveksling. Det er nødvendigt, at agenturets rolle omfatter udarbejdelse og gennemgang af teknisk dokumentation, herunder høring af interessenter og udarbejdelse af holdninger, som skal anvendes af Kommissionen til at afgøre, hvorvidt der bør fremlægges et forslag om at opføre et stof som POP i konventionens eller protokollens lister. Derudover bør Kommissionen og medlemsstaterne og Agenturet samarbejde med henblik på at opfylde Unionens internationale forpligtelser i henhold til konventionen på effektiv vis.
Ændring 5
Forslag til forordning
Betragtning 16
(16)  Ifølge konventionen skal hver part i konventionen udarbejde og, hvis relevant, bestræbe sig på at gennemføre en plan for gennemførelsen af sine forpligtelser i henhold til konventionen. Medlemsstaterne bør gøre det muligt for offentligheden at deltage i udarbejdelsen , gennemførelsen og ajourføringen af gennemførelsesplanerne. Eftersom kompetencen i denne henseende er delt mellem Unionen og medlemsstaterne, bør der udarbejdes gennemførelsesplaner såvel på nationalt plan som på EU-plan. Samarbejde og informationsudveksling mellem Kommissionen , Agenturet og medlemsstaternes myndigheder bør fremmes.
(16)  Ifølge konventionen skal hver part i konventionen udarbejde og, hvis relevant, bestræbe sig på at gennemføre en plan for gennemførelsen af sine forpligtelser i henhold til konventionen og fremsende den til partskonferencen så hurtigt som muligt og senest den ... [to år efter datoen for denne forordnings ikrafttræden]. Medlemsstaterne bør gøre det muligt for offentligheden at deltage i udarbejdelsen, gennemførelsen og ajourføringen af gennemførelsesplanerne. Eftersom kompetencen i denne henseende er delt mellem Unionen og medlemsstaterne, bør der udarbejdes gennemførelsesplaner såvel på nationalt plan som på EU-plan. Samarbejde og informationsudveksling mellem Kommissionen, Agenturet og medlemsstaternes myndigheder bør fremmes.
Ændring 6
Forslag til forordning
Betragtning 17
(17)  Stoffer, der er opført i del A i bilag I eller i del A i bilag II til denne forordning, bør kun kunne fremstilles og anvendes som mellemprodukt i et lukket system i et afgrænset område, hvis en anmærkning herom udtrykkeligt er opført i det pågældende bilag, og hvis fabrikanten bekræfter over for den pågældende medlemsstat, at stoffet kun fremstilles og anvendes under strengt kontrollerede forhold.
(17)  Stoffer, der er opført i del A i bilag I eller i del A i bilag II til denne forordning, bør kun kunne fremstilles og anvendes som mellemprodukt i et lukket system i et afgrænset område, hvis en anmærkning herom udtrykkeligt er opført i det pågældende bilag, og hvis fabrikanten bekræfter over for den pågældende medlemsstat, at stoffet kun fremstilles og anvendes under strengt kontrollerede forhold, dvs. uden at indebære alvorlig fare for miljøet og menneskers sundhed, og såfremt der ikke foreligger nogen teknisk anvendelige alternativer.
Ændring 7
Forslag til forordning
Betragtning 18
(18)  I overensstemmelse med konventionen og protokollen bør der udleveres oplysninger om POP til de øvrige parter i disse aftaler . Også udveksling af information med tredjelande, der ikke er part i aftalerne, bør fremmes.
(18)  I overensstemmelse med konventionen og protokollen bør der udleveres oplysninger om POP til de øvrige parter i disse aftaler. Også udveksling af information med tredjelande, der ikke er part i aftalerne, bør fremmes. Ligeledes kræves det i henhold til konventionen, at hver af parterne forpligter sig til at udvikle passende strategier til identifikation af områder, der er forurenet af POP, og Unionen og dens medlemsstater er i henhold til Unionens syvende miljøhandlingsprogram frem til og med 2020 forpligtede til at øge indsatsen for at oprense forurenede områder.
Ændring 8
Forslag til forordning
Betragtning 19
(19)  Eftersom offentligheden ofte ikke i tilstrækkelig grad er opmærksom på den trussel, de persistente organiske miljøgifte (POP) udgør mod nulevende og kommende generationers sundhed og mod miljøet, navnlig i udviklingslande, er der behov for omfattende oplysning med henblik på at skabe øget omtanke og offentlig forståelse for begrundelsen for restriktioner og forbud. I overensstemmelse med konventionen bør der udvikles og gennemføres oplysningsprogrammer for offentligheden om disse stoffer især for de mest sårbare grupper, og uddannelsen af arbejdstagere, videnskabsfolk, undervisere, teknisk personale og ledere bør i givet fald fremmes og lettes.
(19)  Eftersom offentligheden ofte ikke i tilstrækkelig grad er opmærksom på den trussel, POP udgør mod nulevende og kommende generationers sundhed og mod miljøet, navnlig i udviklingslande, er der behov for omfattende oplysning med henblik på at skabe øget omtanke og offentlig forståelse for begrundelsen for restriktioner og forbud. I overensstemmelse med konventionen bør der udvikles og gennemføres oplysningsprogrammer for offentligheden om disse stoffer, hvad angår deres sundheds- og miljømæssige virkninger, især for de mest sårbare grupper, og uddannelsen af arbejdstagere, videnskabsfolk, undervisere, teknisk personale og ledere bør i givet fald fremmes og lettes. Unionen bør sikre adgang til oplysninger og offentlig deltagelse, gennemføre FN/ECE-konventionen om adgang til oplysninger, offentlig deltagelse i beslutningsprocesser samt adgang til klage og domstolsprøvelse på miljøområdet (Århuskonventionen), som blev godkendt af Unionen den 17. februar 20051a.
_________________
1a EUT L 124 af 17.5.2005, s. 1.
Ændring 9
Forslag til forordning
Artikel 2 – stk. 1 – litra j
j)  "mellemprodukt i et lukket system i et afgrænset område": et stof fremstillet til og forbrugt i kemiske processer med sigte på at blive omdannet til et eller flere andre stoffer, og hvor fremstillingen af mellemproduktet og dets omdannelse til et eller flere andre stoffer foregår på samme sted under strengt kontrollerede forhold, idet det er strengt indesluttet ved hjælp af tekniske virkemidler i hele sin livscyklus.
j)  "mellemprodukt i et lukket system i et afgrænset område": et stof fremstillet til og forbrugt i kemiske processer med sigte på at blive omdannet til et andet stof, i det følgende "syntese", og hvor fremstillingen af mellemproduktet og dets omdannelse til et eller flere andre stoffer foregår ved hjælp af syntese på samme sted, herunder et sted, der drives af en eller flere juridiske personer, under strengt kontrollerede forhold, idet det er strengt indesluttet ved hjælp af tekniske virkemidler i hele sin livscyklus.
Ændring 10
Forslag til forordning
Artikel 4 – stk. 3 – afsnit 2 – litra b
b)  at fabrikanten påviser, at stoffet under fremstillingsprocessen omdannes til et eller flere andre stoffer, som ikke udviser egenskaber, der er karakteristiske for POP
b)  at fabrikanten påviser, at stoffet under fremstillingsprocessen omdannes til et eller flere andre stoffer, som ikke udviser egenskaber, der er karakteristiske for POP, at det ikke forventes, at mennesker eller miljø vil blive udsat for en signifikant mængde af stoffet i forbindelse med dets fremstilling og anvendelse, således som det er påvist ved vurdering af dette lukkede system i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EF) nr. 1272/20081a, og at der ikke findes teknisk mulige alternativer til anvendelsen af et stof opført i Bilag I, Del A, eller Bilag II, Del A, til denne forordning
_________________
1a Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1272/2008 af 16. december 2008 om klassificering, mærkning og emballering af stoffer og blandinger og om ændring og ophævelse af direktiv 67/548/EØF og 1999/45/EF og om ændring af forordning (EF) nr. 1907/2006 (EUT L 353 af 31.12.2008, s. 1).
Ændring 11
Forslag til forordning
Artikel 5 – stk. 2 – afsnit 2
Indehaveren håndterer lageret på en sikker, effektiv og miljømæssigt forsvarlig måde.
Indehaveren håndterer lageret på en sikker, effektiv og miljømæssigt forsvarlig måde i overensstemmelse med de tærskelværdier og krav, der er fastsat i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2012/18/EU1a og Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2010/75/EU1b, såfremt det er relevant.
_________________
1a Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2012/18/EU af 4. juli 2012 om kontrol med risikoen for større uheld med farlige stoffer og om ændring og efterfølgende ophævelse af Rådets direktiv 96/82/EF (EUT L 197 af 24.7.2012, s. 1).
1b Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2010/75/EU af 24. november 2010 om industrielle emissioner (integreret forebyggelse og bekæmpelse af forurening) (EUT L 334 af 17.12.2010, s. 17).
Ændring 12
Forslag til forordning
Artikel 5 – stk. 3 a (nyt)
3a.   De oplysninger, som omhandles i denne artikel, udtrykkes ved hjælp af koderne, der er fastsat i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 2150/20021a.
_________________
1a Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 2150/2002 af 25. november 2002 om affaldsstatistik (EFT L 332 af 9.12.2002, s. 1).
Ændring 13
Forslag til forordning
Artikel 6 – stk. 3
3.  Ved behandlingen af forslag til opførelse af nye anlæg eller væsentlige ændringer i bestående anlæg, som anvender processer, der udleder kemikalier opført i bilag III, giver medlemsstaterne, , uden at det berører Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2010/75/EU30 forrang til alternative processer, teknikker eller praksis med tilsvarende anvendelighed, men hvor dannelse og udslip af stoffer, der er anført i bilag III, undgås.
3.  Ved behandlingen af forslag til opførelse af nye anlæg eller væsentlige ændringer i bestående anlæg, som anvender processer, der udleder kemikalier opført i bilag III, giver medlemsstaterne forrang til alternative processer29a, teknikker eller praksis med tilsvarende anvendelighed, men hvor dannelse og udslip af stoffer, der er anført i bilag III, undgås, uden at det berører Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2010/EU30.
_________________
_________________
29a Se Stockholmkonventionen om persistente organiske miljøgifte (2008). Guidelines on Best Available Techniques and Provisional Guidance on Best Environmental Practices Relevant to Article 5 and Annex C of the Stockholm Convention on Persistent Organic Pollutants (Retningslinjer for bedste tilgængelige teknik og foreløbig vejledning om bedste praksis på miljøområdet i henhold til artikel 5 og bilag C til Stockholmkonventionen om persistente organiske miljøgifte). Genève, sekretariatet for Stockholmkonventionen om persistente organiske miljøgifte. http://www.pops.int/Implementation/BATandBEP/BATBEPGuidelinesArticle5/tabid/187/Default.aspx
30 Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2010/75/EU af 24. november 2010 om industrielle emissioner (integreret forebyggelse og bekæmpelse af forurening) (EUT L 334 af 17.12.2010, s. 17).
30 Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2010/75/EU af 24. november 2010 om industrielle emissioner (integreret forebyggelse og bekæmpelse af forurening) (EUT L 334 af 17.12.2010, s. 17).
Ændring 14
Forslag til forordning
Artikel 7 – stk. 6
6.  Kommissionen kan i givet fald under hensyntagen til den tekniske udvikling og de relevante internationale retningslinjer og afgørelser samt tilladelser givet af en medlemsstat eller den kompetente myndighed, der er udpeget af medlemsstaten i overensstemmelse med stk. 4 og bilag V, , ved hjælp af gennemførelsesretsakter, indføre supplerende foranstaltninger vedrørende gennemførelsen af denne artikel. Kommissionen kan navnlig, fastlægge, hvilke oplysninger der skal indgives af medlemsstaterne i overensstemmelse med stk. 4, litra b), nr. iii). Disse foranstaltninger vedtages efter rådgivningsproceduren i artikel 20, stk. 2.
6.  Kommissionen kan i givet fald under hensyntagen til den tekniske udvikling og de relevante internationale retningslinjer og afgørelser samt tilladelser givet af en medlemsstat eller af den kompetente myndighed, der er udpeget af medlemsstaten i overensstemmelse med stk. 4 og bilag V, vedtage gennemførelsesretsakter, der bestemmer formatet af de oplysninger, som medlemsstaterne skal indgive i overensstemmelse med stk. 4, litra b, nr. iii). Disse gennemførelsesretsakter vedtages efter rådgivningsproceduren i artikel 20, stk. 2.
Ændring 15
Forslag til forordning
Artikel 8 – stk. 1 – litra c
c)  efter anmodning yde teknisk og videnskabelig bistand og input til Kommissionen vedrørende stoffer, som eventuelt opfylder kriterierne for opførelse på listerne i konventionen eller protokollen
c)  efter anmodning yde solid teknisk og videnskabelig bistand og input til Kommissionen vedrørende stoffer, som eventuelt opfylder kriterierne for opførelse på listerne i konventionen eller protokollen, herunder om forebyggelse af produktion og anvendelse af nye POP og vurdering af pesticider eller industrikemikalier, som benyttes aktuelt
Ændring 16
Forslag til forordning
Artikel 8 – stk. 1 – litra f
f)  for Kommissionen og medlemsstaternes kompetente myndigheder sammenstille, registrere, behandle og tilgængeliggøre alle de oplysninger, der modtages eller foreligger i medfør af artikel 4, stk. 2 og 3, artikel 7, stk. 4, litra b), nr. iii), artikel 9, stk. 2 og artikel 13, stk. 1. Agenturet gør de ikke-fortrolige oplysninger offentligt tilgængelige på sit websted og skal lette udvekslingen af oplysninger med relevante informationsplatforme såsom dem, der er omhandlet i artikel 13, stk. 2
f)  for Kommissionen og medlemsstaternes kompetente myndigheder sammenstille, registrere, behandle og tilgængeliggøre alle de oplysninger, der modtages eller foreligger i medfør af artikel 4, stk. 2 og 3, artikel 5, artikel 7, stk. 4, litra b), nr. iii), artikel 9, stk. 2, og artikel 13, stk. 1. Agenturet gør de ikke-fortrolige oplysninger offentligt tilgængelige på sit websted og skal lette udvekslingen af oplysninger med relevante informationsplatforme såsom dem, der er omhandlet i artikel 13, stk. 2
Ændring 17
Forslag til forordning
Artikel 8 – stk. 1 a (nyt)
1a.  Agenturet begynder at levere den tekniske og videnskabelige vejledning, der er omhandlet i artikel 8, stk. 1, litra a), senest den ... [et år efter datoen for denne forordnings ikrafttræden].
Ændring 18
Forslag til forordning
Artikel 11 – stk. 2 a (nyt)
2a.   Kommissionen tilrettelægger en udveksling af oplysninger med medlemsstaterne vedrørende de foranstaltninger, der er truffet på nationalt plan for at identificere og vurdere områder, der er forurenet af POP, og for at imødegå de mulige alvorlige farer for menneskers sundhed og miljøet ved en sådan forurening.
Ændring 19
Forslag til forordning
Artikel 11 – stk. 3
3.  Oplysninger som omhandlet i stk. 1 og 2 betragtes ikke som fortrolige, medmindre andet er fastsat i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/4/EF32. Når Kommissionen , Agenturet og medlemsstaterne udveksler oplysninger med et tredjeland, beskyttes fortrolige oplysninger i henhold til EU-lovgivningen .
3.  Oplysninger om menneskers sundhed og sikkerhed og om miljøet betragtes ikke som fortrolige, medmindre andet er fastsat i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/4/EF32. Når Kommissionen, Agenturet og medlemsstaterne udveksler andre oplysninger med et tredjeland, beskyttes fortrolige oplysninger i henhold til EU-lovgivningen.
_________________
_________________
32Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/4/EF af 28. januar 2003 om offentlig adgang til miljøoplysninger og om ophævelse af Rådets direktiv 90/313/EØF (EUT L 41 af 14.2.2003, s. 26).
32 Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/4/EF af 28. januar 2003 om offentlig adgang til miljøoplysninger og om ophævelse af Rådets direktiv 90/313/EØF (EUT L 41 af 14.2.2003, s. 26).
Ændring 20
Forslag til forordning
Artikel 1.3 – stk. 1 – afsnit 2 a (ny)
Unionen skal sikre adgang til oplysninger og offentlig deltagelse under overvågningen af gennemførelsen.
Ændring 21
Forslag til forordning
Artikel 13 – stk. 5
5.  Kommissionen kan vedtage gennemførelsesretsakter, som yderligere præciserer de minimumsoplysninger, der skal fremsendes i henhold til stk. 1, herunder definitionen af indikatorer, kort og medlemsstatsoversigter omhandlet i stk. 1, litra f). Disse gennemførelsesretsakter vedtages efter rådgivningsproceduren i artikel 20, stk. 2.
5.  Kommissionen kan vedtage gennemførelsesretsakter, som fastlægger formatet for de oplysninger, der skal fremsendes i henhold til stk. 1, herunder definitionen af indikatorer, kort og medlemsstatsoversigter omhandlet i stk. 1, litra f). Disse gennemførelsesretsakter vedtages efter rådgivningsproceduren i artikel 20, stk. 2.
Ændring 22
Forslag til forordning
Artikel 18 – stk. 2
2.  Beføjelsen til at vedtage delegerede retsakter, jf. artikel 4, stk. 3, artikel 7, stk. 5, og artikel 15, tillægges Kommissionen for en ubegrænset periode fra [...]
2.  Beføjelsen til at vedtage delegerede retsakter, jf. artikel 4, stk. 3, artikel 7, stk. 5, og artikel 15, tillægges Kommissionen for en periode på fem år fra den ... [datoen for denne forordnings ikrafttræden]. Kommissionen udarbejder en rapport vedrørende delegationen af beføjelser senest ni måneder inden udløbet af femårsperioden. Delegationen af beføjelser forlænges stiltiende for perioder af samme varighed, medmindre Europa-Parlamentet eller Rådet modsætter sig en sådan forlængelse senest tre måneder inden udløbet af hver periode.
Ændring 23
Forslag til forordning
Artikel 20 – stk. 1
1.  Kommissionen bistås af det udvalg, der er nedsat ved artikel 133 i forordning (EF) nr. 1907/2006 for så vidt angår alle spørgsmål vedrørende nærværende forordning .
1.   Kommissionen bistås af:
a)  det udvalg, som er oprettet ved artikel 133 i forordning (EF) nr. 1907/2006 med hensyn til gennemførelsen af de spørgsmål, som omhandles i artikel 13, stk. 5, undtagen når der henvises til gennemførelsesretsakter, som fastlægger formatet af de oplysninger, der omtales i artikel 13, stk. 1, litra a), med hensyn til anvendelsen af artikel 7, og artikel 13, stk. 1, litra b), når der henvises til oplysninger, som er modtaget i medfør af artikel 5, stk. 2, og artikel 7, stk. 4, litra b), nr. iii), og
b)  det udvalg, som er oprettet ved artikel 39 i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2008/98/EF1a med hensyn til gennemførelsen af de spørgsmål, som omhandles i artikel 7, stk. 6, og artikel 13, stk. 5, når der henvises til gennemførelsesretsakter, som fastlægger formatet af de oplysninger, der omhandles i artikel 13, stk. 1, litra a), med hensyn til anvendelsen af artikel 7, og artikel 13, stk. 1, litra b), når der henvises til oplysninger, som er modtaget i medfør af artikel 5, stk. 2, og artikel 7, stk. 4, litra b), nr. iii).
_________________
1a Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2008/98/EF af 19. november 2008 om affald og om ophævelse af visse direktiver (EUT L 312 af 22.11.2008, s. 3).
Ændring 24
Forslag til forordning
Bilag I – del A – tabel – række 17

Kommissionens forslag

Polychlorerede biphenyler (PCB)

1336-36-3 og andre

215-648-1 og andre

Med forbehold af direktiv 96/59/EF er det tilladt at anvende artikler, der allerede er i brug på datoen for denne forordnings ikrafttræden.

 

 

 

Medlemsstaterne skal identificere og standse brug af andet udstyr (f.eks. transformatorer, kondensatorer eller andre beholdere indeholdende væskerester), der indeholder mere end 0,005 % PCB og større mængder end 0,05 dm3, snarest muligt og senest den 31. december 2025.

Ændring

Polychlorerede biphenyler (PCB)

1336-36-3 og andre

215-648-1 og andre

Med forbehold af direktiv 96/59/EF er det tilladt at anvende artikler, der allerede er i brug på datoen for denne forordnings ikrafttræden.

 

 

 

Medlemsstaterne skal bestræbe sig på at identificere og standse brug af andet udstyr (f.eks. transformatorer, kondensatorer eller andre beholdere indeholdende væskerester), der indeholder mere end 0,005 % PCB og større mængder end 0,05 dm3, snarest muligt og senest den 31. december 2025.

Ændring 25
Forslag til forordning
Bilag I – del A – række 24 a (ny)

Kommissionens forslag

Ændring

Stof

CAS nr.

Einecs-nr.

Specifik undtagelse vedrørende brug som mellemprodukt eller andre præciseringer

Bis(pentabromphenyl)ether (decabromdiphenylether; decaBDE)

1163-19-5

214-604-9

1.  I denne forbindelse finder artikel 4, stk. 1, litra b), anvendelse på koncentrationer af decaBDE på 10 mg/kg (0,001 vægtprocent) eller derunder, når det forekommer i stoffer, blandinger eller artikler eller som bestanddele i flammehæmmende dele af artikler.

 

 

 

2.  Uanset ovenstående tillades fremstilling, markedsføring og anvendelse af decaBDE:

 

 

 

a)  i fremstillingen af et luftfartøj, for hvilket der inden ikrafttrædelsen er ansøgt om typegodkendelse, og denne er modtaget inden december 2022, inden den 2. marts 2027

 

 

 

b)  i fremstillingen af reservedele til følgende:

 

 

 

i)  et luftfartøj, for hvilket der inden ikrafttrædelsen er ansøgt om typegodkendelse, og denne er modtaget inden december 2022, fremstillet inden den 2. marts 2027, og indtil udløbet af disse luftfartøjers levetid

 

 

 

ii)  motorkøretøjer, der er omfattet af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2007/46/EF, fremstillet inden den ... [datoen for denne forordnings ikrafttræden], enten indtil 2036 eller udløbet af disse motorkøretøjers levetid, alt efter hvilken dato der kommer først.

 

 

 

3.  De specifikke undtagelser for reservedele til brug i motorkøretøjer, der er omhandlet i stk. 2, litra b), nr. ii), finder anvendelse for produktion og brug af kommercielle decaBDE, som falder ind under én eller flere af følgende kategorier:

 

 

 

i)  anordninger til drivaggregater og motorrum, såsom batterimassekabler, batterisammenkoblingskabler, rør til mobile luftkonditioneringsanlæg, drivaggregater, bøsninger til udstødningsmanifold, motorrumsisolering, kabler og ledningsnet i motorrum (motorledningsnet m.v.), hastighedssensorer, slanger, ventilatormoduler og bankefølere

 

 

 

ii)  anordninger til brændstofsystemer, såsom brændstofslanger, brændstofbeholdere og brændstofbeholdere under karosserier

 

 

 

iii)  pyroteknisk udstyr og anordninger med anknytning til pyroteknisk udstyr, såsom udløsningskabler til airbags, sædebetræk/-stof (kun hvis relevant for airbags) samt front- og sideairbags

 

 

 

iv)  suspension og indvendigt udstyr såsom trimkomponenter, akustisk materiale og sikkerhedsseler

 

 

 

v)  forstærket plast (instrumentpaneler og indtræk)

 

 

 

vi)  under motorhjelm eller instrumentbræt (terminal/sikringsdåser, kabler til høj strømstyrke og kabelbeklædning (tændrørskabler))

 

 

 

vii)  elektrisk og elektronisk udstyr (batterikasser og batteribakker, elektriske konnektorer til motorstyring, radiodiskkomponenter, satellitnavigationssystemer, globale positionsbestemmelsessystemer og computersystemer)

 

 

 

viii)  varer såsom baghylder, indtræk, loftsbetræk, bilsæder, nakkestøtter, solskærme, beklædningspaneler, gulvtæpper.

 

 

 

3.  Fremstilling af decaBDE og dets anvendelse i produktion og markedsføring af følgende er tilladt:

 

 

 

a)  artikler, der bringes på markedet inden [datoen for denne forordnings ikrafttræden].

 

 

 

b)  luftfartøjer, der er fremstillet i overensstemmelse med stk. 2, litra a)

 

 

 

c)  reservedele til luftfartøjer, der er fremstillet i overensstemmelse med stk. 2, litra b)

 

 

 

d)  elektrisk og elektronisk udstyr, som falder ind under Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2011/65/EU.

 

 

 

4.  Ved anvendelsen af dette punkt forstås ved "luftfartøj" et af følgende:

 

 

 

a)  et civilt luftfartøj, der er fremstillet i overensstemmelse med et typecertifikat udstedt i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 2018/11391c eller i overensstemmelse med en konstruktionsgodkendelse udstedt i henhold til de nationale bestemmelser i en kontraherende stat i Organisationen for International Civil Luftfart (ICAO), eller for hvilket der er udstedt et luftdygtighedsbevis af en kontraherende stat i ICAO i henhold til bilag 8 til konventionen angående international civil luftfart

 

 

 

b)  et militært luftfartøj.

 

 

 

___________

 

 

 

1a Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2007/46/EF af 5. september 2007 om fastlæggelse af en ramme for godkendelse af motorkøretøjer og påhængskøretøjer dertil samt af systemer, komponenter og separate tekniske enheder til sådanne køretøjer (rammedirektiv) (EUT L 263 af 9.10.2007, s. 1).

 

 

 

1b Europa-Parlamentet og Rådets direktiv 2011/65/EU af 8. juni 2011 om begrænsning af anvendelsen af visse farlige stoffer i elektrisk og elektronisk udstyr (EUT L 174 af 1.7.2011, s. 88).".

 

 

 

1c Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2018/1139 af 4. juli 2018 om fælles regler for civil luftfart og oprettelse af Den Europæiske Unions Luftfartssikkerhedsagentur og om ændring af forordning (EF) nr. 2111/2005, (EF) nr. 1008/2008, (EU) nr. 996/2010, (EU) nr. 376/2014 og direktiv 2014/30/EU og 2014/53/EU og om ophævelse af forordning (EF) nr. 552/2004 og (EF) nr. 216/2008 og Rådets forordning (EØF) nr. 3922/91 (EUT L 212 af 22.8.2018, s. 1).«

Ændring 26
Forslag til forordning
Bilag I – del A – række 24 b (ny)

Kommissionens forslag

Ændring

Stof

CAS nr.

Einecs-nr.

Specifik undtagelse vedrørende brug som mellemprodukt eller andre præciseringer

Alkaner C10-C13, chlor (korte chlorparaffiner) (SCCP)

85535-84-8

287-476-5

1.  Som en undtagelse er fremstilling, markedsføring og anvendelse af stoffer eller præparater, der indeholder SCCP i koncentrationer på under 1 vægtprocent, eller artikler, der indeholder SCCP i koncentrationer på under 0,15 vægtprocent, tilladt.

 

 

 

2.  Anvendelse er tilladt for så vidt angår:

 

 

 

a)  transportbånd i mineindustrien og fugemasser til dæmninger og diger, som indeholder SCCP, og som allerede var i brug senest den 4. december 2015, og

 

 

 

b)  andre artikler end de i litra a) omhandlede, som indeholder SCCP, og som allerede var i brug senest den 10. juli 2012.

 

 

 

3.  Artikel 4, stk. 2, tredje og fjerde afsnit, finder anvendelse på de i stk. 2 nævnte artikler.

Ændring 27
Forslag til forordning
Bilag I – del B

Kommissionens forslag

Stof

CAS nr.

Einecs-nr.

Specifik undtagelse vedrørende brug som mellemprodukt eller andre præciseringer

4

4

4

4

4

 

 

4

5 Alkaner C10-C13, chlor (korte chlorparaffiner) (SCCP)

5 85535-84-8

5 287-476-5

5 1.  Som en undtagelse er fremstilling, markedsføring og anvendelse af stoffer eller blandinger, der indeholder SCCP i koncentrationer på under 1 vægtprocent, eller artikler, der indeholder SCCP i koncentrationer på under 0,15 vægtprocent, tilladt.

 

 

 

2.  Anvendelse er tilladt for så vidt angår:

 

 

 

a)  transportbånd i mineindustrien og fugemasser til dæmninger og diger, som indeholder SCCP, og som allerede var i brug senest den 4. december 2015, og

 

 

 

b)  andre artikler end de i litra a) omhandlede, som indeholder SCCP, og som allerede var i brug senest den 10. juli 2012.

 

 

 

3.  Artikel 4, stk. 2, tredje og fjerde afsnit, finder anvendelse på de i stk. 2 nævnte artikler.

Ændring

udgår

Ændring 28
Forslag til forordning
Bilag III
LISTE OVER STOFFER, DER ER OMFATTET AF BESTEMMELSER OM BEGRÆNSNING AF UDSLIP
LISTE OVER STOFFER, DER ER OMFATTET AF BESTEMMELSER OM BEGRÆNSNING AF UDSLIP
STOF (CAS NR.)
Stof (CAS nr.)
Polychlorerede dibenzo-p-dioxiner og dibenzofuraner (PCDD/PCDF)
Polychlorerede dibenzo-p-dioxiner og dibenzofuraner (PCDD/PCDF)
Hexachlorbenzen (HCB) (CAS nr. 118-74-1)
Hexachlorbenzen (HCB) (CAS nr. 118-74-1)
Polychlorerede biphenyler (PCB)
Polychlorerede biphenyler (PCB)
Polycykliske aromatiske kulbrinter (PAH)
Polycykliske aromatiske kulbrinter (PAH) 37
37.  For emissionsopgørelser anvendes følgende fire sammensatte indikatorer: benzo(a)pyren, benzo(b)fluoranthen, benzo(k)fluoranthen og indeno(1,2,3-cd)pyren.
37.  For emissionsopgørelser anvendes følgende fire sammensatte indikatorer: benzo(a)pyren, benzo(b)fluoranthen, benzo(k)fluoranthen og indeno(1,2,3-cd)pyren.
Pentachlorbenzen (CAS nr. 608-93-5)
Pentachlorbenzen (CAS nr. 608-93-5)
Polychlorerede naphthalener37a
37a.   Polychlorerede naphthalener: kemiske forbindelser baseret på en naphthalenringstruktur, hvor en eller flere brintatomer er erstattet med chloratomer.
Hexachlorbutadien (CAS nr. 87-68-3)
Ændring 37
Forslag til forordning
Bilag IV – række 5 – 8

Kommissionens forslag

Stof

CAS nr.

Einecs-nr.

Koncentrationsgrænse i artikel 7, stk. 4, litra a)

 

 

 

tetrabromdifenylether EC-nr.

C12H6Br4O

40088-47-9 og andre

254-787-2 og andre

Summen af koncentrationerne af tetrabromdipenylether, pentabromdiphenylether, hexabromdiphenylether og heptabromdiphenylether: 1000 μg/kg

pentabromdiphenylether EC-nr.

C12H5Br5O

32534-81-9 og andre

251-084-2 og andre

hexabromdiphenylether

C12H4Br6O

36483-60-0 og andre

253-058-6 og andre

heptabromdiphenylether

C12H3Br7O

68928-80-3 og andre

273-031-2 og andre

 

 

 

Ændring

Stof

CAS nr.

Einecs-nr.

Koncentrationsgrænse i artikel 7, stk. 4, litra a)

 

 

 

tetrabromdifenylether EC-nr.

C12H6Br4O

40088-47-9 og andre

254-787-2 og andre

Summen af koncentrationerne af tetrabromdipenylether, pentabromdiphenylether, hexabromdiphenylether og heptabromdiphenylether og decabromodiphenylether: 500 μg/kg

pentabromdiphenylether EC-nr.

C12H5Br5O

32534-81-9 og andre

251-084-2 og andre

hexabromdiphenylether

C12H4Br6O

36483-60-0 og andre

253-058-6 og andre

heptabromdiphenylether

C12H3Br7O

68928-80-3 og andre

273-031-2 og andre

decabromdiphenylether

C12Br10O

1163-19-5 og andre

214-604-9 og andre

 

 

 

 

Ændring 29
Forslag til forordning
Bilag IV – tabel 1 – kolonne ”Koncentrationsgrænse i artikel 7, stk. 4, litra a)” – række ”Polychlorerede” – fodnote 7

Kommissionens forslag

7.  Grænseværdierne er beregnet som PCDD og PCDF ifølge nedenstående toksicitetsækvivalensfaktorer (TEF):

PCDD

TEF

PCDF

TEF

PCDD

TEF

2,3,7,8-TeCDD

1

1,2,3,7,8-PeCDD

1

1,2,3,4,7,8-HxCDD

0,1

1,2,3,6,7,8-HxCDD

0,1

1,2,3,7,8,9-HxCDD

0,1

1,2,3,4,6,7,8-HpCDD

0,01

OCDD

0,0003

2,3,7,8-TeCDF

0,1

1,2,3,7,8-PeCDF

0,03

2,3,4,7,8-PeCDF

0,3

1,2,3,4,7,8-HxCDF

0,1

1,2,3,6,7,8-HxCDF

0,1

1,2,3,7,8,9-HxCDF

0,1

2,3,4,6,7,8-HxCDF

0,1

1,2,3,4,6,7,8-HpCDF

0,01

1,2,3,4,7,8,9-HpCDF

0,01

OCDF

0,0003

Ændring

7.  Grænseværdierne er beregnet som PCDD og PCDF ifølge nedenstående toksicitetsækvivalensfaktorer (TEF):

 

PCDD

TEF

 

2,3,7,8-TeCDD

1

 

1,2,3,7,8-PeCDD

1

 

1,2,3,4,7,8-HxCDD

0,1

 

1,2,3,6,7,8-HxCDD

0,1

 

1,2,3,7,8,9-HxCDD

0,1

 

1,2,3,4,6,7,8-HpCDD

0,01

 

OCDD

0,0003

 

PCDF

TEF

 

2,3,7,8-TeCDF

0,1

 

1,2,3,7,8-PeCDF

0,03

 

2,3,4,7,8-PeCDF

0,3

 

1,2,3,4,7,8-HxCDF

0,1

 

PCDD

TEF

 

1,2,3,6,7,8-HxCDF

0,1

 

1,2,3,7,8,9-HxCDF

0,1

 

2,3,4,6,7,8-HxCDF

0,1

 

1,2,3,4,6,7,8-HpCDF

0,01

 

1,2,3,4,7,8,9-HpCDF

0,01

 

OCDF

0,0003

(1) Sagen blev henvist til fornyet behandling i det kompetente udvalg med henblik på interinstitutionelle forhandlinger, jf. forretningsordenens artikel 59, stk. 4, fjerde afsnit (A8-0336/2018).


Pasningstilbud i EU til forbedring af ligestillingen mellem kønnene
PDF 189kWORD 67k
Europa-Parlamentets beslutning af 15. november 2018 om pasningstilbud i EU til forbedring af ligestillingen mellem kønnene (2018/2077(INI))
P8_TA-PROV(2018)0464A8-0352/2018

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til Kommissionens meddelelse af 26. april 2017 med titlen "Et initiativ til støtte for balance mellem arbejdsliv og privatliv for erhvervsaktive forældre og omsorgspersoner" (COM(2017)0252),

–  der henviser til Kommissionens forslag af 26. april 2017 til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om balance mellem arbejds- og privatliv for forældre og omsorgspersoner og om ophævelse af Rådets direktiv 2010/18/EU (COM(2017)0253),

–  der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2006/54/EF af 5. juli 2006 om gennemførelse af princippet om lige muligheder for og ligebehandling af mænd og kvinder i forbindelse med beskæftigelse og erhverv(1),

–  der henviser til Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder, særlig artikel 1, 3, 5, 27, 31, 32, 33 og 47,

–  der henviser til FN's konvention om afskaffelse af alle former for diskrimination imod kvinder vedtaget i New York den 18. december 1979,

–  der henviser til FN's konvention om rettigheder for personer med handicap, som Den Europæiske Union og alle dens medlemsstater har ratificeret,

–  der henviser til mål 5 i målene for bæredygtig udvikling, der går ud på at opnå ligestilling mellem kønnene og styrke kvinders og pigers rettigheder og muligheder, og navnlig til delmål 5.4: at anerkende og sætte pris på ubetalt arbejde i hjemmet og inden for omsorg gennem offentlige tjenesteydelser, infrastruktur og politikker for social beskyttelse og ved at fremme delt ansvarlighed i hjemmet og familien, som det er nationalt passende,

–  der henviser til FN's generalsekretærs rapport af 10. maj 2018 med titlen "Fremskridt hen imod målene for bæredygtig udvikling",

–  der henviser til Rådets konklusioner af 7. december 2017 om styrkelse af lokalsamfundsbaseret støtte og pleje med henblik på et selvstændigt liv,

–  der henviser til Rådets konklusioner om førskolepædagogik: hvordan vi giver alle vores børn den bedste begyndelse i fremtidens verden(2),

–  der henviser til formandskabets konklusioner fra Det Europæiske Råds møde i Barcelona den 15. og 16. marts 2002,

–  der henviser til Kommissionens meddelelse af 20. november 2017 med titlen "EU's handlingsplan 2017-2019 – Bekæmpelse af kønsbestemte lønforskelle" (COM(2017)0678),

–  der henviser til arbejdsdokument fra Kommissionens tjenestegrene af 3. december 2015 med titlen "Strategic engagement for gender equality 2016-2019" (strategisk indsats for ligestilling mellem kvinder og mænd 2016-2019) og navnlig kapitel 3.1 om forøgelse af kvinders erhvervsfrekvens og ligestilling mellem mænd og kvinder med hensyn til økonomisk uafhængighed (SWD(2015)0278),

–  der henviser til Kommissionens rapport af 8. maj 2018 om udvikling af børnepasningsfaciliteter for små børn for at øge kvindernes deltagelse på arbejdsmarkedet, skabe en balance mellem arbejdsliv og privatliv for arbejdende forældre samt skabe bæredygtig og inkluderende vækst i Europa ("Barcelonamålene") (COM(2018)0273),

–  der henviser til Kommissionens meddelelse af 29. maj 2013 om Barcelonamålene – Udvikling af pasningsmuligheder for små børn i Europa med henblik på bæredygtig og inklusiv vækst (COM(2013)0322),

–  der henviser til Kommissionens meddelelse af 17. februar 2011 med titlen "Førskolepædagogik: hvordan vi giver alle vores børn den bedste begyndelse i fremtidens verden" (COM(2011)0066),

–  der henviser til Kommissionens køreplan for kvalitet i førskoleundervisning og børnepasningsordninger (Ares(2018)1505951),

–  der henviser til Kommissionens henstilling af 20. februar 2013 med titlen "Investering i børn: Hvordan man bryder den onde cirkel for de socialt udsatte(3)",

–  der henviser til Kommissionens henstilling af 3. marts 2010 med titlen "Europa 2020: En strategi for intelligent, bæredygtig og inklusiv vækst", af 20. februar 2013 med titlen "Sociale investeringer i vækst og samhørighed, herunder gennem anvendelse af Den Europæiske Socialfond 2014-2020" (COM(2013)0083) og af 26. april 2017 med titlen "En europæisk søjle for sociale rettigheder" (COM(2017)0250),

–  der henviser til Kommissionens meddelelse af 6. juni 2014 om en EU-strategiramme for sundhed og sikkerhed på arbejdspladsen 2014-2020 (COM(2014)0332),

–  der henviser til sin beslutning af 3. oktober 2017 om styrkelse af kvinders økonomiske indflydelse og status i den private og offentlige sektor i EU(4),

–  der henviser til sin beslutning af 14. juni 2017 om behovet for en EU-strategi til at gøre en ende på og forebygge kønsbestemt pensionsforskel(5),

–  der henviser til sin beslutning af 13. september 2016 om skabelse af arbejdsmarkedsvilkår, som er mere fordelagtige for at skabe balance mellem arbejds- og privatliv(6),

–  der henviser til sin beslutning af 26. maj 2016 om fattigdom: et kønsperspektiv(7),

–  der henviser til sin beslutning af 28. april 2016 om kvindelige husarbejdere og omsorgspersoner i EU(8),

–  der henviser til sin beslutning af 8. marts 2016 om integrering af kønsaspektet i Europa-Parlamentets arbejde(9),

–  der henviser til sin beslutning af 7. september 2010 om kvindernes rolle i et aldrende samfund(10),

–  der henviser til sin beslutning af 6. juli 2010 om atypiske arbejdskontrakter, jobsikkerhed, flexicurity og nye former for arbejdsmarkedsdialog(11),

–  der henviser til den europæiske ligestillingspagt (2011-2020),

–  der henviser til Kommissionens forslag til Rådets henstilling af 22. maj 2018 om førskoleundervisning og børnepasningsordninger af høj kvalitet (COM(2018)0271) og det ledsagende arbejdsdokument fra Kommissionens tjenestegrene af samme dato (SWD(2018)0173),

–  der henviser til kønsligestillingsindekset 2015 fra Det Europæiske Institut for Ligestilling mellem Mænd og Kvinder og instituttets rapport fra 2015 med titlen "Reconciliation of work, family and private life in the European Union: Policy review" (Balance mellem arbejde, familie og privatliv i EU: politikgennemgang),

–  der henviser til Eurofounds rapport af 7. december 2011 med titlen "Company initiatives for workers with care responsibilities for disabled children or adults" (Virksomhedsinitiativer for ansatte med plejeansvar for handicappede børn eller voksne),

–  Der henviser til Eurofounds baggrundsdokument af 14. juli 2013 med titlen "Caring for children and dependants: effect on careers of young workers" (Pasning af børn og andre afhængige: konsekvenserne for unge arbejdstageres karriere),

–  der henviser til Eurofounds rapport af 17. juni 2014 med titlen "Residential care sector: Working conditions and job quality" (Hjemmeplejesektoren: arbejdsvilkår og jobkvalitet",

–  der henviser til Eurofounds rapport af 22. oktober 2015 med titlen "Working and caring: Reconciliation measures in times of demographic change" (Arbejde og omsorg: foranstaltninger til forening af arbejds- og familieliv i tider med demografiske forandringer),

–  der henviser til Eurofounds oversigtsrapport af 22. oktober 2015 om den sjette europæiske undersøgelse af arbejdsvilkår),

–  der henviser til Eurofounds undersøgelse af 28. november 2017 med titlen "Care homes for older Europeans: Public, for-profit and non-profit providers" (Plejehjem for ældre europæere: offentlige, kommercielle og ikkekommercielle udbydere),

–  der henviser til Eurofounds undersøgelse af 23. januar 2018 med titlen "European Quality of Life Survey 2016: Quality of life, quality of public services and quality of society" (Den europæiske livskvalitetsundersøgelse 2016: livskvalitet, de offentlige tjenesters kvalitet og samfundets kvalitet),

–  der henviser til fælles rapport af 10. oktober 2014 fra Udvalget for Social Beskyttelse og Europa-Kommissionen med titlen "Adequate social protection for long-term care needs in an ageing society" (Tilstrækkelig social beskyttelse med henblik på langtidsplejebehov i et aldrende samfund),

–  der henviser til fælles rapport af 7. oktober 2016 fra Udvalget for Økonomisk Politik og Europa-Kommissionen om sundhedspleje- og langtidsplejesystemer og finanspolitisk bæredygtighed,

–  der henviser til udtalelse fra Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg af 21. september 2016 om rettigheder for indeboende plejere(12),

–  der henviser til Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalgs udtalelse af 16. oktober 2014 om udvikling af familierelaterede tjenesteydelser for at øge beskæftigelsen og fremme ligestillingen mellem mænd og kvinder på arbejdsmarkedet(13),

–  der henviser til Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalgs udtalelse af 26. maj 2010 om professionalisering af husligt arbejde(14),

–  der henviser til kønsligestillingsindekset for 2017 fra Det Europæiske Institut for Ligestilling mellem Mænd og Kvinder: måling af ligestillingen mellem kønnene i Den Europæiske Union 2005-2015,

–  der henviser til undersøgelserne fra Europa-Parlamentets Generaldirektorat for Interne Politikker fra marts 2016 med titlen "Differences in men's and women's work, care and leisure time" (forskelle mellem mænds og kvinders arbejds-, pleje- og pasningsopgaver og fritid") og november 2016 med titlen "The use of funds for gender equality in selected Member States" (anvendelse af midler til ligestilling i udvalgte medlemsstater),

–  Der henviser til offentliggørelsen af WeDO-projektet om ældres trivsel og værdighed i 2012 med titlen "European Quality Framework for long-term care services: Principles and guidelines for the wellbeing and dignity of older people in need of care and assistance" (Principper og retningslinjer for trivsel og værdighed hos ældre med behov for omsorg og hjælp),

–  der henviser til forretningsordenens artikel 52,

–  der henviser til betænkning fra Udvalget om Kvinders Rettigheder og Ligestilling (A8-0352/2018),

A.  der henviser til, at ligestilling mellem kvinder og mænd i henhold til artikel 2 og artikel 3, stk. 3, i traktaten om Den Europæiske Union og artikel 21 i chartret om grundlæggende rettigheder er en af de grundlæggende værdier, som EU bygger på; der henviser til, at Unionen i henhold til artikel 8 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde i alle sine aktiviteter skal tilstræbe at fjerne uligheder og fremme ligestilling mellem mænd og kvinder; der henviser til, at det til trods herfor er gået langsomt med at opnå ligestilling mellem mænd og kvinder;

B.  der henviser til, at den europæiske søjle for sociale rettigheder, som blev proklameret af Parlamentet, Rådet og Kommissionen i fællesskab den 17. november 2017, fastsætter væsentlige principper og sigter mod at give unionsborgerne nye rettigheder, heriblandt ligestilling mellem kønnene, lige muligheder, støtte til børn og integration af personer med handicap, hvilket nyder EU-institutionernes og medlemsstaternes udelte støtte; der henviser til, at det i søjlens princip 9 om balance mellem arbejdsliv og privatliv slås fast, at "forældre og mennesker med omsorgsforpligtelser har ret til passende orlov, fleksible arbejdsformer og adgang til omsorgstjenester";

C.  der henviser til, at den samlede beskæftigelsesfrekvens for kvinder i hele EU er næsten 12 % lavere end for mænd, og at 31,5 % af de erhvervsaktive kvinder arbejder på deltid sammenlignet med 8,2 % af de erhvervsaktive mænd; der henviser til, at den kønsbetingede forskel i beskæftigelsesfrekvensen i EU fortsat ligger på 12 %; der henviser til, at der er belæg for, at en af de primære årsager hertil er kvinders uforholdsmæssigt store omsorgsforpligtelser; der henviser til, at den kumulative virkning af de gentagne karriereafbrydelser, som kvinder rammes af som følge af deres omsorgsforpligtelser, bidrager væsentligt til lavere lønninger, kortere karriereforløb og kønsbestemte løn- og pensionsforskelle på henholdsvis 16 % og 37 %; der henviser til, at dette resulterer i en større risiko for fattigdom og social udstødelse for kvinder, hvilket har negative konsekvenser, som også omfatter deres børn og familier; der henviser til, at det er vigtigt at udligne forskellen i mænds og kvinders beskæftigelsesfrekvens og de kønsbestemte løn- og pensionsforskelle, eftersom de økonomiske tab som følge af den kønsbetingede forskel i beskæftigelsesfrekvensen beløber sig til 370 mia. EUR om året; der henviser til, at leveringen af plejeydelser kan være afgørende for en effektiv reaktion på arbejdskraftmangel;

D.  der henviser til, at "pleje" bør forstås som arbejde, der udføres personligt i offentlige eller private institutioner eller i en privat husstand eller husstande for at yde omsorg til børn, ældre, syge eller personer med handicap; der henviser til, at omsorgsarbejde ideelt set bør udføres af professionelle omsorgspersoner, som kan være ansat af offentlige eller private enheder eller familier eller være selvstændige, men uformelt også udføres – ulønnet – af ikke-professionelle omsorgspersoner, sædvanligvis familiemedlemmer;

E.  der henviser til, at den gennemsnitlige tid, der bruges på ubetalt hus- og omsorgsarbejde, er mere end tre gange højere for kvinder end for mænd, hvilket især er iøjnefaldende hos par, hvis yngste barn er under syv år, idet kvinder i gennemsnit bruger 32 timer om ugen på lønnet arbejde, men 39 timer på ulønnet arbejde, mens mænd har 41 timers lønnet og 19 timers ulønnet arbejde ugentligt;

F.  der henviser til, at sektoren for hus- og omsorgsarbejde ifølge tal fra Den Internationale Arbejdsorganisation i 2010 beskæftigede omkring 52 millioner mennesker verden over og yderligere 7,4 millioner husarbejdere under 15 år, svarende til mellem 5 % og 9 % af al beskæftigelse i de industrialiserede lande;

G.  der henviser til, at job i omsorgssektoren i mange medlemsstater er dårligt lønnet, ofte ikke er omfattet af formelle kontrakter og andre grundlæggende arbejdstagerrettigheder og er lidet attraktive på grund af den høje risiko for fysisk og psykisk stress, faren for udbrændthed og manglende muligheder for karriereudvikling; der henviser til, at sektoren rummer ringe muligheder for uddannelse, og at de ansatte i overvejende grad er ældre mennesker, kvinder og migrantarbejdere;

H.  der henviser til, at visse støtteforanstaltninger, såsom den svenske skattefradragsordning for husarbejde, den franske servicejobcheck og den belgiske servicecheck, har vist sig effektive med hensyn til at begrænse omfanget af sort arbejde, forbedre arbejdsbetingelserne og sikre husarbejderes og omsorgspersoners almindelige arbejdsrettigheder;

I.  der henviser til, at 80 % af al pleje i EU udføres af ulønnede uformelle omsorgspersoner, hvoraf 75 % er kvinder; der henviser til, at 27,4 % af alle kvinder arbejder på deltid for at passe børn eller voksne med plejebehov, sammenlignet med 4,6 % af alle mænd(15); der henviser til, at leveringen af omsorg ikke bør tvinge uformelle omsorgspersoner til at indgå kompromiser mellem deres omsorgsforpligtelser og fritid, da personer, der forbliver erhvervsaktive, allerede i forvejen er nødt til at foretage en afvejning mellem forskellige ansvar og anvendelsen af deres tid;

J.  der henviser til, at det af visse nationale statistikker fremgår, at ca. 6-7 % af omsorgspersonerne i medlemsstaterne er unge under 17 år, og at der i aldersgruppen 15-24 år er fem gange flere unge kvinder end mænd, der deltager i omsorgsarbejde; der henviser til, at unge omsorgspersoner kan varetage et stort voksenansvar med hensyn til at yde pleje, bistand og støtte til forældre, søskende, bedsteforældre eller andre slægtninge, der er handicappede, lider af en kronisk sygdom eller er mentalt syge; der henviser til, at unge omsorgspersoner oplever særlige forhindringer med hensyn til adgang til uddannelse og med hensyn til at forene uddannelse med omsorgsforpligtelser, hvilket også har konsekvenser for deres sundhed og levebrød;

K.  der henviser til, at der i en række medlemsstater er mangel på professionelle omsorgstjenester af høj kvalitet, som er tilgængelige for alle uanset indkomst;

L.  der henviser til, at mange plejekrævende familiemedlemmer bor i områder med vedvarende mangel på tjenester, og at isolation eller andre forhold gør det vanskeligt for dem at få adgang til professionelle omsorgstjenester; der henviser til, at de i mange tilfælde kun bliver passet af ikke-professionelle omsorgspersoner, som hyppigt er kvindelige familiemedlemmer;

M.  der henviser til, at Europa slås med demografiske forandringer, der fører til en stigende forekomst af aldersrelaterede sygdomme og en aldrende befolkning og dermed et større behov for pleje; der henviser til, at der i en tid med stigende plejebehov er en uforholdsmæssig fordeling af omsorgsforpligtelser mellem kønnene, hvor kvinder bærer størstedelen af byrden på grund af de stereotype kønsroller, som stadig er fremherskende i det europæiske samfund; der henviser til, at det voksende antal ældre, det svindende antal personer i den erhvervsaktive alder og de offentlige budgetbegrænsninger har en kraftig indvirkning på de sociale tjenesteydelser, og til, at dette også vil få konsekvenser for mennesker, som må kombinere arbejde og omsorgsopgaver, ofte under vanskelige forhold;

N.  der henviser til, at befolkningen i EU-27 forventes at ældes, således at andelen af borgere på 65 år og derover vil vokse fra 17,1 % i 2008 til 30 % i 2060, mens andelen af borgere på 80 år og derover i samme periode vil vokse fra 4,4 % til 12,1 %;

O.  der henviser til, at ældre i højere grad end befolkningen som helhed er i risiko for fattigdom, idet omkring 19 % af alle personer på 65 år og derover i 2008 var i risiko for fattigdom, mens det i 2000 var 17 %; der henviser til, at tallet er fem procentpoint højere for kvinder end for mænd;

P.  der henviser til, at ældre til tider lider under aldersdiskrimination og sexisme, mens mishandling af ældre, der forekommer i en række forskellige plejesituationer, er et socialt problem i alle medlemsstater;

Q.  der henviser til, at størstedelen af de nationale politiske modeller for indretning af omsorgstjenester på nuværende tidspunkt egner sig dårligt til at imødekomme behovene i EU's aldrende samfund, og til, at de fleste medlemsstater til dato ikke har taget fat på de demografiske udfordringer i deres respektive politikker, initiativer og systemer med hensyn til social omsorg;

R.  der henviser til, at antallet af plejehjem for ældre i løbet af de seneste ti år er steget i næsten alle medlemsstater, men at efterspørgslen efter selvstændige boliger og omsorgstjenester fortsat er større end udbuddet; der henviser til, at der er et presserende behov for flere investeringer i langtidspleje i lokalsamfundet eller i hjemmet, da alle har ret til et uafhængigt liv, støtte og inklusion i samfundet; der henviser til, at manglen på kønsopdelte data på nationalt plan, herunder om finansielle investeringer, samt en mangel på kvalitetsindikatorer gør denne vigtige del af plejeinfrastrukturen vanskelig at kontrollere og vurdere og samtidig gør det vanskeligt at fremkomme med anbefalinger til beslutningstagningen;

S.  der henviser til, at Barcelonamålene om at levere pasning til mindst 33 % af alle børn under tre år (mål 1) og mindst 90 % af alle børn i alderen mellem tre år og den skolepligtige alder (mål 2) kun er blevet nået i 12 medlemsstater siden 2002, og at gennemførelsesgraden i nogle medlemsstater er foruroligende lav;

T.  der henviser til, at kvinders stigende deltagelse på arbejdsmarkedet øger behovet for økonomisk overkommelig børnepasning af høj kvalitet, og at efterspørgslen efter pladser i dagtilbudsordninger for børn i hele Europa overstiger udbuddet; der henviser til, at der er dokumentation for, at pasning for børn i alderen nul til tre år primært benyttes på deltidsbasis (færre end 30 timer om ugen) i mere end halvdelen af alle medlemsstater; der henviser til, at fuld deltagelse på arbejdsmarkedet for kvinder kræver, at der er mulighed for børnepasning på fuld tid, samt at efterspørgslen inden for forældrenes arbejdstid imødekommes;

U.  der henviser til, at der er mangel på tilstrækkelig infrastruktur, der tilbyder børnepasning af høj kvalitet, som er tilgængelig for alle indkomstniveauer, hvilket fremgår af, at det blandt de mere end 32 millioner børn under den skolepligtige alder i EU kun er ca. 15 millioner, der har adgang til førskoleundervisning og pasningsordninger(16), og de fleste af medlemsstaternes offentlige udgifter til børnepasning går til børn i alderen mellem tre år og den skolepligtige alder; der henviser til, at investeringer fra alle sektorer bør øges, da dokumentation i OECD-landene viser, at en øget investering af BNP i pasningsordninger ville føre til en stigning i beskæftigelsen blandt kvinder; der henviser til, at virkningerne af at investere i børnepasning udelukkende er positive og ville tilvejebringe ekstra skatteindtægter som følge af den øgede deltagelse af forældre på arbejdsmarkedet; der henviser til, at dagtilbud af høj kvalitet udover at udgøre et supplement til familiens centrale rolle også giver mange fordele på kort og langt sigt for enkeltpersoner og for samfundet som helhed, herunder for personer med en svag socioøkonomisk baggrund eller særlige uddannelsesmæssige behov, og er effektive med hensyn til at bekæmpe ulighed, der rammer børn fra en tidlig alder, samt med hensyn til at forebygge skolefrafald;

V.  der henviser til, at levering af dagtilbud af høj kvalitet er en effektiv investering, der tilvejebringer grundlaget for vellykket livslang læring og håndterer de uligheder og udfordringer, som dårligt stillede børn står over for;

W.  der henviser til, at der er over 80 millioner mennesker med handicap i EU, et tal som er stigende, og at hver fjerde europæer har et familiemedlem med et handicap; der henviser til, at EU, da det i 2011 blev part i FN's konvention om rettigheder for personer med handicap, forpligtede sig til at fremme og beskytte rettigheder for personer med handicap; der henviser til, at der i lyset af disse rettigheder og behovene hos personer med handicap i alle aldre i den seneste tid er sket en overgang fra institutionel pleje til pleje i nærområdet for personer med handicap;

X.  der henviser til, at alle i henhold til artikel 19 i konventionen om rettigheder for personer med handicap har ret til et uafhængigt liv og inklusion i samfundet, hvilket ikke kun kræver tilrådighedsstillelse af selvstændige boliger, men også af støttetjenester, der afspejler behovene hos personer med handicap;

Y.  der henviser til, at børn og voksne med lavtfungerende autisme sandsynligvis finder det svært at udføre daglige gøremål på egen hånd og generelt har brug for hjælp til de fleste gøremål;

Z.  der henviser til, at langtidsomsorgstjenester og børnepasning ofte undervurderes, og at dette erhverv i mange medlemsstater er forbundet med en temmelig lav profil og status, hvilket kommer til udtryk i et lavt lønniveau, ulige repræsentation af kvinder og mænd i arbejdsstyrken og dårlige arbejdsforhold;

AA.  der henviser til, at job inden for formel pleje, herunder hjemmepleje, kræver kvalificeret personale, som skal have en passende løn(17); der henviser til, at det er nødvendigt at sørge for tilstrækkeligt mange kvalificerede omsorgspersoner, eftersom udviklingen af formelle pasningsordninger af høj kvalitet for børn, ældre og personer med handicap hænger sammen med ansættelsesforhold af høj kvalitet, anstændige lønninger og investering i de arbejdstagere, der leverer disse ydelser, herunder investeringer i uddannelse af arbejdstagere inden for børnepasning; der henviser til, at professionelle ansættelsesforhold for omsorgspersoner har en gavnlig indvirkning på deres evne til at skabe balance mellem arbejde og privatliv;

AB.  der henviser til, at personer, som har brug for langtidspleje, kan have svært ved at betale private plejeydelser, der normalt er dyrere end de plejeydelser, der leveres af den offentlige sektor; der henviser til, at kvinder på grund af de kønsbestemte løn- og pensionsforskelle altid rammes hårdere end mænd og må bruge en større del af deres indkomst på langtidspleje;

AC.  der henviser til rapporter om, at dårligt stillede personer, herunder medlemmer af familier med lav indkomst, personer, der bor i landdistrikter, og børn med etnisk minoritetsbaggrund eller migrantbaggrund, oplever særligt store udfordringer, når der er et begrænset udbud af omsorgstjenester af høj kvalitet;

Sammenhæng i balancen mellem arbejdsliv og privatliv

1.  bemærker, at den kønsbetingede forskel i beskæftigelsesfrekvensen øges betydeligt, når familierne får børn, hvilket afspejler kvinders vanskeligheder med at forene børnepasning og omsorgsforpligtelser med deres arbejde, noget som skal tilskrives manglen på tilstrækkelig offentlig plejeinfrastruktur og den vedvarende kønsafhængige arbejdsopdeling, som medfører, at langt den overvejende del af omsorgsforpligtelserne varetages af kvinder, der bruger mellem dobbelt så meget og ti gange så meget tid på ulønnede omsorgsopgaver som mænd(18);

2.  bemærker, at en fjerdedel af alle kvinder stadig er ulønnede medarbejdende familiemedlemmer, som ikke modtager nogen direkte løn, og at der er en klar overrepræsentation af kvinder i sektorer, der generelt er kendetegnet ved lave lønninger, lange arbejdstider og ofte uformelle arbejdsordninger, hvilket fører til færre monetære, sociale og strukturelle fordele for kvinder;

3.  understreger, at feminiseringen af fattigdom er et resultat af en række faktorer, herunder den kønsbestemte lønforskel, pensionsforskellen, omsorgsforpligtelser og hermed forbundne afbrydelser i arbejdslivet; understreger, at de mange former for forskelsbehandling, som kvinder er udsat for på baggrund af bl.a. deres kønsidentitet, kønsudtryk og kønskarakteristika, bidrager til feminiseringen af fattigdom;

4.  glæder sig over EU-institutionernes nylige proklamation af den europæiske søjle for sociale rettigheder og minder om dens principper, som omfatter:

   lige behandling og lige muligheder for kvinder og mænd, navnlig for så vidt angår deltagelse på arbejdsmarkedet
   retten til ligebehandling og lige muligheder for så vidt angår beskæftigelse uanset alder eller handicap
   retten til passende orlov, fleksible arbejdsformer og adgang til omsorgstjenester for forældre og personer med omsorgsforpligtelser
   retten til prismæssigt overkommelig langtidspleje af god kvalitet;

5.  udtrykker bekymring over den ugunstige udvikling inden for forældreorlov og de rettigheder, der er knyttet til forældrerollen, såsom tilbagetrækningen af forslaget til direktiv om forlængelse af barselsorloven og den seneste dom fra Domstolen, hvori det fastslås, at det er lovligt at afskedige en gravid arbejdstager som led i kollektive afskedigelser; opfordrer Kommissionen til meget hurtigt at lukke hullerne i EU-lovgivningen;

6.  glæder sig over Kommissionens forslag til et direktiv om balance mellem arbejdsliv og privatliv for arbejdstagere og omsorgspersoner og understreger i denne forbindelse betydningen af individuel ret til orlov og fleksible arbejdsformer for at hjælpe erhvervsaktive personer med at håndtere deres privatliv og arbejdsliv; minder om, at politikker vedrørende balance mellem arbejdsliv og privatliv bør tilskynde mænd til at påtage sig omsorgsforpligtelser på lige fod med kvinder; mener, at det med henblik på den fremtidige udvikling bør være et mål gradvist at udvide fædre- og plejeorlov(19) og hæve niveauet for godtgørelse herfor, som bør være tilstrækkeligt højt, sikre forældreorlov, som ikke kan overdrages, garantier i forbindelse med afskedigelse, tilbagevenden til samme eller en tilsvarende stilling og beskyttelse mod forskelsbehandling af personer på grund af deres beslutninger med hensyn til orlov samt udvidelse af rettighederne, så de også omfatter selvstændige arbejdstagere og personer, der har behov for at tage orlov, som er tilstrækkeligt godt betalt, for at passe andre afhængige personer end børn;

7.  opfordrer alle medlemsstater til at tilskynde fædre til at få mest muligt ud af fædreorlov, hvilket er en effektiv måde til at tilskynde dem til at påtage sig ansvaret for at drage omsorg for deres børn og deres familier og et nyttigt middel til at opnå reel ligestilling mellem kvinder og mænd;

8.  mener, at varetagelse af omsorgsopgaver ikke må få negative konsekvenser for omsorgspersonens lønniveau, sociale rettigheder eller pensionsrettigheder; opfordrer i denne forbindelse til at fremme ligestilling mellem kønnene ved gennemførelsen af politikker vedrørende balancen mellem arbejdsliv og familieliv;

9.  henleder opmærksomheden på den vanskelige situation for familier, der passer et barn eller en slægtning med et handicap, eftersom omsorgsbehovet i sådanne tilfælde er livslangt;

10.  henleder opmærksomheden på manglen på aflastningstjenester for forældre til børn med et handicap; påpeger, at denne mangel på støtte meget ofte gør det helt umuligt for forældrene at arbejde; bemærker i denne forbindelse den alarmerende mangel på tilbud til personer med en svær grad af autisme;

11.  mener, at alle personer med plejebehov bør have en subjektiv ret til at vælge de kvalitetsomsorgstjenester, som bedst opfylder deres behov for pleje, og som passer til og er tilgængelige for både dem selv og deres omsorgspersoner; er af den opfattelse, at omsorgstjenester uanset forskellene mellem brugerne og disses behov bør udvikles på en personorienteret, individualiseret og omfattende måde; bemærker, at familier ikke er ens, og at politikkerne og planlægningen bør tage højde for forskellene;

12.  er af den opfattelse, at den videre udvikling af plejetjenester bør afspejle arbejdsmarkedets foranderlighed;

13.  mener, at langtidspleje i overensstemmelse med den ret til langtidspleje, der er nedfældet i den europæiske søjle for sociale rettigheder, bør betragtes som en gren af den sociale beskyttelse, og at alle borgeres ret til kvalitetspleje og persontilpasset pleje bør slås fast; mener desuden, at der er et presserende behov for yderligere investeringer i økonomisk overkommelige langtidsplejetjenester af høj kvalitet, ikke mindst hjemmepleje og lokalsamfundsbaserede tjenester, i overensstemmelse med den europæiske sociale søjle for sociale rettigheder og FN's konvention om rettigheder for personer med handicap; opfordrer i denne forbindelse medlemsstaterne til at sikre lige adgang til og rimelig behandling i plejetjenester for ældre, børn og personer med handicap og/eller kroniske sygdomme, der har behov for langtidspleje, og til at udvise særlig opmærksomhed over for personer fra en vanskelig sociale baggrund;

14.  understreger, at adgangen til forskelligartede, kvalitetsprægede, tilgængelige og prismæssigt overkommelige offentlige og private plejeinfrastrukturer, -tjenester og støttetilbud til børn, ældre, personer med handicap og personer, som er kronisk syge eller har behov for langtidspleje, enten i hjemmet eller i lokalsamfundet i hjemlige rammer, har vist sig at være et afgørende aspekt af politikkerne vedrørende balance mellem arbejdsliv og privatliv og en vigtig faktor, der øger tilbøjeligheden blandt forældre og uformelle omsorgspersoner til at tage orlov, som led i bestræbelserne på at hjælpe kvinder med hurtigt at vende tilbage til og forblive på arbejdsmarkedet; glæder sig over overgangen til lokalsamfundsbaserede tjenester i overensstemmelse med den europæiske søjle for sociale rettigheder og FN's konvention om rettigheder for personer med handicap, men bemærker samtidig, at det er nødvendigt at overvåge disse tjenester for at sikre deres kvalitet; mener, at pleje af høj kvalitet afhænger af, at de tjenesteydelser, der leveres, er af høj kvalitet, af deres evne til at sikre, at brugernes værdighed og menneskerettigheder bevares, og at disse inkluderes i samfundet;

15.  minder om, at manglen på plejetjenester spiller en vigtig rolle i kvinders underrepræsentation på arbejdsmarkedet, da den gør det vanskeligere at afbalancere arbejds- og familiemæssige forpligtelser, hvilket fører til, at nogle kvinder helt forlader arbejdsmarkedet, har færre timers lønarbejde og tilbringer mere tid med at varetage ulønnede omsorgsforpligtelser, noget som har negative konsekvenser for deres ret til social sikring, navnlig pensioner, og som medfører en større risiko for fattigdom og social udstødelse, navnlig i alderdommen;

Typer af pasning og pleje

16.  bemærker, at der findes en række forskellige former for omsorgstjenester, herunder dagtilbud for børn, plejetjenester for ældre og pleje- eller støttetilbud til personer med handicap og/eller kroniske sygdomme, som har langvarige behov for sundhedsydelser og pleje, og bemærker, at der som følge heraf er blevet udviklet forskellige politiske tilgange; er af den opfattelse, at pleje kan ydes af formelle og uformelle omsorgspersoner;

17.  mener, at tilgangen til udviklingen af plejetjenester bør tage hensyn til alle kategorier af brugere og deres forskelle og forskellige præferencer med hensyn til, hvilke typer af omsorgstjenester, de behøver, herunder personer fra vanskelige sociale baggrunde såsom etniske minoriteter eller migrantfamilier, personer, der bor i afsidesliggende områder og landdistrikter, og familier med lav indkomst; minder om, at det familiebegreb, der anvendes i lovgivning og politikker, bør fortolkes bredt;

18.  erkender, at lav socioøkonomisk status og et lavt uddannelsesniveau for mange mennesker udgør barrierer for omsorgstjenester, som yderligere skærper de udfordringer, de står over for med hensyn til at opnå balance mellem arbejdsliv og privatliv; mener, at dette kræver eksplicit planlægning og politiske tiltag;

19.  bemærker, at den private sektor spiller en vigtig rolle i leveringen af langtidsplejeydelser til personer med handicap og ældre, og at der i hele EU er blevet rejst spørgsmål for så vidt angår tilgængeligheden og kvaliteten af sådanne ydelser; opfordrer Kommissionen til at vurdere situationen på markedet for plejetjenester og til at tage de nødvendige lovgivningsmæssige initiativer til at kontrollere og overvåge kvaliteten af de tjenester, der udbydes i denne sammenhæng;

Kvaliteten og den økonomiske overkommelighed af samt adgangen til pasning

20.  mener, at pasningstilbud bør udformes på en sådan måde, at de giver alle brugere, deres familiemedlemmer og omsorgspersoner, hvad enten de er fuldtids- eller deltidsbeskæftigede, selvstændige eller ledige, reelle valgmuligheder;

21.  mener, at de personer, som tilrettelægger, programlægger og leverer pasnings- og plejeydelser, har et ansvar for at sætte sig ind i brugernes behov, og at plejeydelser til ældre og personer med handicap skal planlægges og udvikles med brugernes aktive og meningsfulde deltagelse og bør udformes og gennemføres under anvendelse af en rettighedsbaseret tilgang; noterer sig de positive erfaringer, som personer med psykiske og intellektuelle handicap har haft med at deltage i udviklingen af infrastruktur og tjenester, som øger deres uafhængighed og livskvalitet;

22.  påpeger, at udbuddet af kvalitetsomsorgsydelser i EU varierer meget både inden for og mellem medlemsstaterne, mellem private og offentlige miljøer, byer og landdistrikter og forskellige aldersgrupper; noterer sig, at en stor del af ansvaret for børnepasning og langtidspleje varetages af familier, for så vidt angår det første navnlig bedsteforældre, noget som er særligt tydeligt i Syd- og Østeuropa(20);

23.  opfordrer medlemsstaterne til at sikre et godt udbud af plejetjenester både i by- og landområder med henblik på at forbedre adgangen til og tilgængeligheden af pleje for personer fra vanskelige sociale baggrunde, herunder dem, der bor i landdistrikter og afsidesliggende områder;

24.  mener, at tilgængelighed er et resultat af en kombination af omkostninger og fleksibilitet, og at der derfor bør være en vifte af omsorgstilbud, både offentlige og private, og mulighed for pleje i hjemmet eller under lignende forhold; mener endvidere, at det bør være muligt for familiemedlemmer enten frivilligt at yde pleje eller modtage tilskud til køb af plejeydelser;

25.  understreger, at kvaliteten af omsorgstjenester skal ses fra en række forskellige synsvinkler, herunder kvaliteten af tilbud og tjenester, kvaliteten af undervisningsprogrammer for børn, professionalismen hos omsorgspersonerne, kvaliteten af lokalerne og miljøet, omsorgspersonalets uddannelsesniveau og arbejdsvilkår;

26.  bemærker, at der bør ske en udvikling af plejetjenesterne med henblik på at fremme kontinuiteten inden for pleje, forebyggende sundhedsmæssige og sociale ydelser, rehabilitering og muligheden for at leve et uafhængigt liv; mener, at ordninger for direkte pleje i hjemmet bør tilskyndes, således at personer med plejebehov kan modtage pleje fra kvalificeret plejepersonale i deres egne hjem og så vidt muligt leve uafhængigt; er af den opfattelse, at plejetjenester, hvor det er relevant, bør sigte mod omfattende familiestøtte, såsom hjælp i husholdningen, vejledning og børnepasning;

27.  understreger, at oplysninger om tilgængelige omsorgstjenester og tjenesteudbydere bør være tilgængelige for forældre, ældre, personer med handicap og/eller med kroniske sygdomme, der har behov for langtidspleje, samt for uformelle omsorgspersoner;

28.  understreger, at den manglende tilgængelighed af tjenester og de høje priser på børnepasning indvirker negativt på børn fra lavindkomstfamilier og gør, at de fra en tidlig alder stilles ringere; understreger, at alle børn har ret til pasning af høj kvalitet og til udvikling i den tidlige barndom, herunder en fuld vifte af sociale stimuli; bemærker, at de uforholdsmæssigt høje priser på omsorgstjenester også påvirker plejeafhængige personer fra lavindkomstfamilier og stiller dem ugunstigt;

29.  er af den opfattelse, at manglen på investeringer i børnepasningtilbud af høj kvalitet til børn under tre år vil forlænge kvinders karriereafbrydelser og skabe vanskeligheder, når de vender tilbage til arbejdsmarkedet;

30.  mener, at de nationale programmer bør styrkes for at forbedre livskvaliteten for ældre kvinder, navnlig dem med hukommelsesnedsættende sygdomme, og de personer, der passer dem, og som ofte selv er ældre kvinder; foreslår at tage alzheimerforeninger med på råd med henblik på planlægning og gennemførsel af disse foranstaltninger;

31.  opfordrer Kommissionen til i overensstemmelse med forslagene i denne betænkning at udarbejde retningslinjer for medlemsstaterne om udvikling af omfattende beskæftigelsesvenlige, persontilpassede, lokalsamfundsbaserede og tilgængelige omsorgstjenester, der omfatter børnepasning, plejetjenester til ældre og plejetjenester til personer med handicap og/eller kroniske sygdomme, og som er baseret på deltagelse af høring af de tilsigtede brugere af tjenesterne med henblik på at sikre, at de er tilgængelige og opfylder de tilsigtede brugeres behov;

32.  noterer sig de forskellige praksisser i medlemsstaterne og understreger, at samarbejde og udveksling af bedste praksis på europæisk plan kan støtte peerlæring og peerrådgivning blandt medlemsstaterne og bidrage til udviklingen af kvalitetsomsorgstjenester ved at støtte og supplere de foranstaltninger, der træffes på regionalt og nationalt plan, og desuden hjælpe medlemsstaterne med at løse fælles udfordringer; opfordrer Kommissionen til at fungere som platform og lette denne udveksling af erfaringer og god praksis med hensyn til kvaliteten, tilgængeligheden og den prismæssige overkommelighed af omsorgstjenester samt de forskellige modeller for levering af omsorgstjenester, der er skræddersyet til den enkeltes forhold og finansielle formåen, og på den måde håndtere udfordringerne med hensyn til pasning og pleje;

33.  er bekymret over arbejdsforholdene i mange omsorgstjenester som lang arbejdstid, dårlige lønvilkår, manglende uddannelse og dårlige politikker for sundhed og sikkerhed på arbejdspladsen; er bekymret over, at job i omsorgssektoren betragtes som uattraktive og hovedsageligt tiltrækker kvinder og vandrende arbejdstagere; understreger, at disse betingelser også har en indvirkning på kvaliteten af de tjenester, der ydes; opfordrer derfor medlemsstaterne til at opvurdere omsorgsopgaver som et karrierevalg og opfordrer Kommissionen til i samarbejde med arbejdsmarkedets parter at etablere en retlig ramme med minimumsstandarder for arbejdstagere i sektoren og til at iværksætte et initiativ om kvalitet inden for langtidspleje med inspiration fra de tilgængelige frivillige redskaber og initiativer i civilsamfundet såsom den europæiske ramme for kvalitetssikring af langtidspleje og Kommissionens nylige forslag til Rådets henstilling om førskoleundervisning og børnepasningsordninger af høj kvalitet;

34.  opfordrer medlemsstaterne til at overvåge og sikre, at institutioner og andre steder, der yder pleje, er sikre og motiverende arbejdssteder, og at der foretages tilstrækkelige investeringer i omsorgspersonalets velfærd og sundhed; mener, at det er afgørende at sikre omsorgspersoners trivsel med henblik på at forhindre mishandling af de personer, der modtager pleje; støtter i denne forbindelse de lovgivningsmæssige initiativer vedrørende certificering og anerkendelse af faglærte omsorgspersoner og opfordrer medlemsstaterne til at træffe foranstaltninger til at forbedre omsorgspersoners arbejdsvilkår, såsom at sikre deres ret til en formel ansættelseskontrakt og betalt orlov; opfordrer endvidere Kommissionen og medlemsstaterne til at øge bevidstheden i offentligheden om værdien af omsorgstjenester for at højne omsorgssektorens status og fremme mænds deltagelse i omsorgsaktiviteter;

35.  opfordrer indtrængende Kommissionen til at forelægge Rådet et EU-program for omsorgspersoner til godkendelse med henblik på at identificere og anerkende de forskellige typer af pasning og pleje, som findes i Europa, garantere finansiel støtte til omsorgspersoner og gradvist forbedre balancen mellem deres arbejds- og privatliv;

36.  minder om, at Parlamentet i sin betænkning af 4. juli 2013 om krisens konsekvenser for sårbare gruppers adgang til pleje(21) udtrykkeligt opfordrede Kommissionen til at fremlægge et forslag til et direktiv om plejeorlov; bemærker, at uformelle omsorgspersoner, der vælger at yde uformel pleje til deres familiemedlemmer, bør modtage passende kompensation og adgang til sociale rettigheder på et sammenligneligt grundlag med andre personer, der udfører plejeopgaver; opfordrer derfor endvidere til en samlet tilgang til håndtering af udfordringerne i forbindelse med uformelle omsorgspersoner, der går videre end beskæftigelseslovgivningen, eksempelvis fortsat indkomststøtte, adgang til sundhedspleje, mulighed for årlig ferie og akkumulering af pensionsrettigheder, således at disse er tilstrækkelige, selv om omsorgspersoner midlertidigt har et lavere indkomstniveau, fordi de yder uformel pleje, en situation, der hovedsageligt vedrører kvinder; mener, at varetagelsen af plejeopgaver ikke må få negative konsekvenser for den uformelle omsorgspersons helbred og velfærd; opfordrer i denne forbindelse medlemsstaterne til at sørge for passende tilbud om aflastning og rådgivning, peerrådgivning, psykologisk støtte, dagpleje og aflastningspleje for uformelle omsorgspersoner, hvilket ville bidrage til at øge deres deltagelse på arbejdsmarkedet;

37.  opfordrer medlemsstaterne til gennem arbejds- og socialsikringslovgivningen at indføre "plejekreditter" for både kvinder og mænd som perioder, der på lige fod berettiger til optjening af pensionsrettigheder for at beskytte personer, der tager en pause fra arbejdsmarkedet for at yde uformel og ubetalt pleje til en pårørende eller et familiemedlem, og til at anerkende værdien af det arbejde, som disse omsorgspersoner udfører for samfundet som helhed;

38.  opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at sikre, at uformelle omsorgspersoner anerkendes som ligeværdige aktører med hensyn til levering af sundhedsydelser og til desuden som en del af programmer for livslang læring at udvikle uddannelse om og anerkendelse af uformelle omsorgspersoners erhvervede færdigheder; opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til i samarbejde med NGO'er og uddannelsesinstitutioner at yde støtte til unge omsorgspersoner; anmoder Kommissionen om at foreslå en handlingsplan, der indeholder disse og andre foranstaltninger med henblik på at sikre kvaliteten af plejeydelser samt omsorgspersonernes livskvalitet;

39.  opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at gennemføre forskning i antallet af unge omsorgspersoner og indvirkningen af denne rolle på deres trivsel og levebrød og til på grundlag af denne forskning at yde støtte til og imødekomme de særlige behov hos unge omsorgspersoner i samarbejde med NGO'er og uddannelsesinstitutioner;

40.  opfordrer Kommissionen til i højere grad at tage hensyn til omsorgstjenester og -personer, når den udvikler forskning og politikker, navnlig for så vidt angår Den Europæiske Socialfond (ESF), handicapstrategien og sundhedsprogrammet;

Plejemål

41.  understreger, at den aktuelle udfordring med hensyn til at nå Barcelonamålene består i at øge udbuddet af børnepasning til børn i alderen 3-4 år; glæder sig over Kommissionens henstilling om at udvide målet for strategien for uddannelse og erhvervsuddannelse 2020, så mindst 95 % af alle børn i alderen mellem tre år og den skolepligtige alder skal tilbydes pasning; opfordrer Kommissionen til i samråd med de relevante aktører, herunder medlemsstaterne, at opjustere Barcelonamålene og målene for førskoleundervisning; opfordrer medlemsstaterne til at intensivere deres bestræbelser på at nå målene og til at sætte leveringen af pasningstjenester højt på deres politiske dagsorden; opfordrer medlemsstaterne til at forbedre de nationale kvalitetsrammer for førskoleundervisnings- og pasningsordningstjenester ved at tage hensyn til Kommissionens forslag til Rådets henstilling om førskoleundervisning og børnepasningsordninger af høj kvalitet og opfordrer medlemsstaterne til at gennemgå fem centrale områder inden for førskoleundervisnings- og pasningsordningstjenester, som der henvises til i forslaget: adgang, arbejdsstyrke, læseplaner, evaluering og overvågning samt styring og finansiering; opfordrer medlemsstaterne til i forbindelse med tilvejebringelsen af børnepasning i førskolealderen ikke blot at lægge vægt på adgangen til, men også på kvaliteten af pasningen, navnlig hvad angår børn fra ugunstige sociale baggrunde og børn med handicap;

42.  opfordrer Kommissionen til at opstille indikatorer og tilsvarende kvalitetsmål for plejetjenester for ældre og personer med handicap og/eller kroniske sygdomme, som har behov for pleje, i lighed med Barcelonamålene, med overvågningsredskaber til måling af kvaliteten, tilgængeligheden og prisoverkommeligheden af disse tjenesteydelser;

43.  opfordrer Kommissionen til at medtage ældrepleje og pleje af personer med handicap og/eller kroniske sygdomme i sin overvågning og gennemgang af data i forbindelse med det europæiske semester og årsberetningen om ligestilling mellem kønnene; opfordrer medlemsstaterne til at overveje at medtage vurderinger af plejetjenester for ældre og personer med handicap og/eller kroniske sygdomme i deres landerapporter og herunder tage hensyn til feedback fra plejepersonale og personer, som modtager pleje; opfordrer Kommissionen til at medtage data om denne pleje i et sæt af indikatorer for sociale fremskridt, som bør overvåges inden for rammerne af det europæiske semester; opfordrer Kommissionen og Rådet til at medtage disse sociale indikatorer blandt reglerne for det europæiske semester; tilskynder medlemsstaterne til at vedtage og anvende korrigerende foranstaltninger, hvis det skulle vise sig, at udviklingen kommer til at gå langsomt;

44.  opfordrer endvidere Kommissionen til at forbedre indsamlingen af kønsopdelte data og til at udvikle sektorspecifikke statistikker, sammenlignelige definitioner og indikatorer med henblik på at vurdere kønsbestemte aspekter af adgangen til samt kvaliteten, tilgængeligheden og effektiviteten af pasnings- og plejetilbud til børn, personer med handicap og kroniske sygdomme og ældre på EU-plan og samtidig finde metoder til at forhindre, at overvågningen af sundhedspersonale øges; opfordrer Kommissionen til at overvåge plejetjenesternes udvikling og om nødvendigt udarbejde anbefalinger til korrigerende foranstaltninger;

45.  opfordrer medlemsstaterne til at indsamle kvalitetsdata om leveringen af tilgængelige omsorgstjenester gennem offentlig og privat finansiering til børn, ældre og personer med handicap med henblik på at overvåge situationen generelt og forbedre omsorgstjenesterne, idet der ikke blot tages hensyn til brugernes behov, men også til balancen mellem arbejdsliv og privatliv hos og arbejdsbetingelserne for det store antal omsorgspersoner; opfordrer medlemsstaterne til at vedtage effektive politiske instrumenter og korrigerende foranstaltninger, såfremt det er nødvendigt;

Finansiering af pleje

46.  opfordrer medlemsstaterne til – herunder med henblik på at tackle de eksisterende investeringsunderskud – at øge de offentlige investeringer i pasningstilbud og infrastruktur til børn, navnlig i den tidlige barndom, og pleje af andre afhængige personer, sikre universel adgang til disse tjenester, forbedre plejens kvalitet og øge investeringerne i særlige foranstaltninger, der sætter personer, som yder pleje, i stand til at opretholde et aktivt arbejdsliv;

47.  bemærker den uforholdsmæssige virkning, som utilstrækkelige investeringer i plejestrukturer og -tjenester har på eneforsørgende forældre, der for langt størstedelens vedkommende er kvinder, og på familier, der lever i fattigdom og risikerer social udstødelse;

48.  bemærker, at det er vigtigt at tage hensyn til kønsaspektet i alle faser af gennemførelsen af de forskellige politikker og frem for alt i programmeringsfasen; opfordrer medlemsstaterne til at sikre, at kønsdimensionen integreres fuldt ud i de nationale reformprogrammer med støtte fra ikke blot Den Europæiske Socialfond, men også andre EU-fonde, der stiller ressourcer til rådighed til almen social infrastruktur, som medlemsstaterne bør anvende til udvikling af omsorgstjenester;

49.  opfordrer Kommissionen til at sikre, at processen med det europæiske semester bidrager til at virkeliggøre den europæiske søjle for sociale rettigheder, således at medlemsstaterne får tilstrækkelig plads til at finansiere og styrke deres finansiering af plejetjenester;

50.  støtter, at der i Kommissionens landespecifikke henstillinger medtages foranstaltninger med fokus på investeringer i børnepasningsfaciliteter og negative skattemæssige incitamenter, der forhindrer sekundære forsørgere – hovedsageligt kvinder – i at arbejde mere eller i at arbejde overhovedet, og på andre foranstaltninger til at fjerne den kønsbestemte lønforskel;

51.  opfordrer Kommissionen til at styrke tilvejebringelsen af finansiering til alle typer af plejetjenester og til, hvis det er relevant, navnlig at tilgodese overgangen fra institutionelle til lokalsamfundsbaserede tjenester gennem Den Europæiske Socialfond+ og andre finansielle instrumenter, som har til formål at finansiere social infrastruktur; opfordrer Kommissionen til på samme måde at øge bevillingerne til Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne (ELFUL) med henblik på at støtte udbuddet af børnepasningsfaciliteter i landdistrikterne og til yderligere anvendelse af midler fra Den Europæiske Fond for Strategiske Investeringer (EFSI) til at finansiere projekter vedrørende dagtilbud til børn; opfordrer endvidere Kommissionen til nøje at overvåge anvendelsen af EU-midler, navnlig under de europæiske struktur- og investeringsfonde (ESI-fondene) inden for sociale plejetjenester og langtidspleje, og sikre, at investeringerne er i overensstemmelse med menneskerettighedsforpligtelserne i medfør af FN's konvention om rettigheder for personer med handicap og chartret om grundlæggende rettigheder;

52.  opfordrer Kommissionen til at overveje at gøre det muligt at tage bidrag til sociale sikringsordninger med over grænserne, således at en persons oprindelsesmedlemsstat kan finansiere anbringelsen af denne borger i en social servicefacilitet i en anden medlemsstat (i tilfælde, hvor der ikke findes en sådan facilitet i oprindelsesmedlemsstaten);

53.  påpeger behovet for en bedre analyse af potentialet for offentlig-private investeringer i leveringen af omsorgstjenester for så vidt angår eksisterende virksomhedsinitiativer for arbejdstagere med plejeansvar for personer med handicap og voksne;

54.  opfordrer medlemsstaterne til at anlægge en samlet tilgang til alle typer af omsorgstjenester og til at styrke bestemmelserne om en effektiv og synergistisk anvendelse af de relevante EU-finansinstrumenter inden for livslang læring, forskning og infrastrukturudvikling; opfordrer medlemsstaterne til at prioritere finansiering af børnepasning og langtidspleje ved hjælp af de finansielle instrumenter, der er til rådighed inden for den næste flerårige finansielle ramme, ikke mindst den eksisterende EFSI-fond, ESI-fondene – eksempelvis ESFog Den Europæiske Fond for Regionaludvikling – samt ELFUL; opfordrer endvidere medlemsstaterne til at fordele deres ressourcer mere effektivt med henblik på at gøre plejetjenester bedre tilgængelige og mere prisoverkommelige for dårligt stillede og sårbare grupper og til at udforme effektive finansieringsmodeller, herunder målrettet finansiering, med den rette balance mellem offentlige og private investeringer i overensstemmelse med nationale og lokale forhold;

55.  opfordrer Kommissionen til at sikre, at Det Europæiske Institut for Ligestilling mellem Mænd og Kvinder råder over tilstrækkelige ressourcer til at overvåge udviklingen af plejeinfrastruktur og gennemførelsen af politikker til opnåelse af balance mellem arbejdsliv og privatliv, og til at analysere, hvorvidt og hvorledes politikkerne fører til de ønskede forbedringer med hensyn til ligestilling mellem kønnene;

56.  glæder sig over, at nogle medlemsstater har besluttet at indføre skatteincitamenter for virksomheder, der tilbyder deres ansatte børnepasning med henblik på at forbedre balancen mellem arbejdsliv og privatliv;

o
o   o

57.  pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet og Kommissionen.

(1) EUT L 204 af 26.7.2006, s. 23.
(2) EUT C 175 af 15.6.2011, s. 8.
(3) EUT L 59 af 2.3.2013, s. 59.
(4) EUT C 346 af 27.9.2018, s. 6.
(5) EUT C 331 af 18.9.2018, s. 60.
(6) EUT C 204 af 13.6.2018, s. 76.
(7) EUT C 76 af 28.2.2018, s. 93.
(8) EUT C 66 af 21.2.2018, s. 30.
(9) EUT C 50 af 9.2.2018, s. 15.
(10) EUT C 308 E af 20.10.2011, s. 49.
(11) EUT C 351 E af 2.12.2011, s. 39.
(12) EUT C 487 af 28.12.2016, s. 7.
(13) EUT C 12 af 15.1.2015, s. 16.
(14) EUT C 21 af 21.1.2011, s. 39.
(15) Kommissionens beretning om ligestilling mellem kvinder og mænd for 2018.
(16) Europa-Kommissionens køreplan 2018, Det Europæiske Center for Politisk Strategi (2017): "10 Trends Transforming Education as We Know It" (10 tendenser, der ændrer uddannelse som vi kender den).
(17) Eurofound, "Caring for children and dependants: Effect on careers of young workers" (pasning af børn og andre afhængige: konsekvenserne for unge arbejdstageres karriere).
(18) Oplysninger fra Eurostat (2010); Kommissionens rapport fra 2015 om ligestilling mellem kvinder og mænd i Den Europæiske Union (2016).
(19) Jævnfør Europa-Parlamentets lovgivningsmæssige beslutning af 20. oktober 2010 om Europa-Parlamentets og Rådets forslag til et direktiv om ændring af Rådets direktiv 92/85/EØF om iværksættelse af foranstaltninger til forbedring af sikkerheden og sundheden under arbejdet for arbejdstagere, som er gravide, som lige har født, eller som ammer (EUT C 70 E af 8.3.2012, s. 162).
(20) Eurofounds europæiske undersøgelse af livskvalitet 2016, oversigtsrapport.
(21) EUT C 75 af 26.2.2016, s. 130.


Lymes sygdom (borreliose)
PDF 131kWORD 51k
Europa-Parlamentets beslutning af 15. november 2018 om Lymes sygdom (borreliose) (2018/2774(RSP))
P8_TA-PROV(2018)0465B8-0514/2018

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til forespørgsel til Kommissionen om Lymes sygdom (borreliose) (O-000088/2018 – B8-0417/2018),

–  der henviser til forslag til beslutning fra Udvalget om Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed,

–  der henviser til rapport fra Det Europæiske Center for Forebyggelse af og Kontrol med Sygdomme vedrørende en systematisk litteraturgennemgang af den diagnosticeringsmæssige nøjagtighed af serologiske tests for borreliose,

–  der henviser til det møde med høring af ekspertnettet om overvågning af borreliose i Den Europæiske Union, som blev afholdt i januar 2016 i Stockholm,

–  der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets beslutning nr. 2119/98/EF af 24. september 1998 om oprettelse af et net til epidemiologisk overvågning af og kontrol med overførbare sygdomme i Fællesskabet(1),

–  der henviser til forretningsordenens artikel 128, stk. 5, og artikel 123, stk. 2,

A.  der henviser til, at retten til sundhed er en grundlæggende rettighed, som er anerkendt i EU-traktaterne, navnlig artikel 168 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF);

B.  der henviser til, at Lymes sygdom, også kaldet borreliose, er en bakteriel sygdom forårsaget af bakterien Borrelia burgdorferi, og at den overføres til mennesker ved bid af en flåt, som selv bærer bakterien; der henviser til, at Lymes sygdom er en smitsom sygdom hos mennesker og forskellige arter af husdyr og vilde dyr;

C.  der henviser til, at borreliose er den mest almindelige zoonotiske sygdom i Europa med anslåede 650 000-850 000 tilfælde og en højere forekomst i Centraleuropa; der henviser til, at infektionen forekommer i forårs- og sommermånederne (april-oktober), og at borreliose anerkendes som en erhvervssygdom for landbrugere, skovarbejdere og forskere, der arbejder i felten, i de lande, hvor denne sygdom forekommer;

D.  der henviser til, at smittede flåter og sygdommen synes at sprede sig geografisk, og at tilfælde nu også registreres ved større højder og højere breddegrader såvel som i byer; der henviser til, at årsagerne hertil bl.a. mistænkes at være ændringer i arealanvendelse, navnlig skovrejsning på mindre frugtbare arealer eller invasive planters spredning, klimaændringer, global opvarmning, for høj fugtighed og andre aktiviteter med tilknytning til menneskers adfærd;

E.  der henviser til, at der ikke er europæisk konsensus om behandling af, diagnosticering af og screening for Lymes sygdom, og at national praksis varierer;

F.  der henviser til, at et bid af en smittet flåt og symptomerne på Lymes sygdom kan blive overset og endda i nogle tilfælde være asymptomatiske, hvilket somme tider kan føre til alvorlige komplikationer og permanente skader svarende til en kronisk sygdom, især når patienten ikke bliver diagnosticeret hurtigt;

G.  der henviser til, at en mere pålidelig tidlig diagnosticering af Lymes sygdom vil reducere antallet af sygdomstilfælde på senere stadier betydeligt og dermed forbedre patienternes livskvalitet; der henviser til, at det ifølge lederne af EU's forskningsprojekt DualDur også vil reducere den økonomiske byrde i forbindelse med sygdommen og føre til besparelser på ca. 330 mio. EUR i sundhedsudgifter allerede i de første fem år;

H.  der henviser til, at mange patienter hverken diagnosticeres hurtigt eller får adgang til passende behandling; der henviser til, at de føler sig ugunstigt stillede og ignoreret af de offentlige myndigheder, og at nogle af dem fortsat har vedvarende symptomer, der kan føre til kroniske sygdomme;

I.  der henviser til, at der i øjeblikket ikke findes en vaccine mod Lymes sygdom;

J.  der henviser til, at den sande belastning på grund af Lymes sygdom i EU er ukendt som følge af manglende statistikker over denne sygdom og de mange forskellige anvendte case-definitioner, laboratoriemetoder og overvågningssystemer;

K.  der henviser til, at der med ICD-koden ikke skelnes mellem tidlige og sene stadier i Lymes sygdom; der henviser til, at der ikke er nogen særskilt ICD-kode til de forskellige symptomer, der forekommer på de sene stadier i Lymes sygdom;

L.  der henviser til, at retningslinjerne for behandlingspraksis fra ILADS (International Lyme and Associated Diseases Society) og fra IDSA (Infectious Diseases Society of America) er forskellige, og at disse forskelle mellem de to tilgange til sygdommen også påvirker behandlingspraksisser i EU;

M.  der henviser til, at man mangler indgående forståelse af den mekanisme, som gør Lymes sygdom til en kronisk sygdom;

N.  der henviser til, at fagfolk i sundhedssektoren har slået alarm over dette sundhedsmæssige problem hen over næsten et årti, og at patientsammenslutninger og whistleblowere har gjort det samme;

O.  der henviser til, at Lymes sygdom på trods af at være velkendt inden for lægevidenskaben fortsat er underdiagnosticeret, især på grund af vanskelighederne med at opdage symptomerne og manglen på egnede diagnosticeringstests;

P.  der henviser til, at de screeningtests, der anvendes til Lymes sygdom, ikke altid kan give nøjagtige resultater, f.eks. Elisa-testen, som kun opdager én infektion ad gangen;

Q.  der henviser til, at mange europæere fortsat konstant udsættes for Lymes sygdom via deres erhverv (landbrugere, skovarbejdere, forskere og studerende, der udfører forskningsarbejde i felten, f.eks. biologer, geologer, landmålere eller arkæologer);

R.  der henviser til, at læger og lignende fagfolk ofte følger forældede henstillinger om Lymes sygdom, som ikke tager tilstrækkeligt højde for udviklingen inden for forskningen;

1.  udtrykker bekymring over den alarmerende udbredelse af Lymes sygdom i den europæiske befolkning, hvoraf omkring 1 million borgere lider af denne sygdom ifølge de anvendte tællingsmetoder;

2.  minder om, at alle medlemsstater i forskellig grad oplever en kraftig stigning i Lymes sygdom, hvilket gør den til et europæisk sundhedsproblem;

3.  glæder sig over de midler, som Unionen hidtil har afsat til at finde metoder til tidlig opdagelse og efterfølgende behandling af Lymes sygdom (omkring 16 mio. EUR via projekter såsom ANTIDotE, ID-LYME og LYMEDIADEX);

4.  opfordrer til, at der afsættes yderligere midler til metoder til diagnosticering og behandling af Lymes sygdom; tilskynder med henblik herpå til at fremme forskningsindsatsen, både i form af en øget tildeling af midler og udveksling af epidemiologiske data, herunder data om fordeling og forekomst af patogene og ikkepatogene genoarter;

5.  efterlyser øget internationalt samarbejde om forskning i Lymes sygdom;

6.  tilskynder Kommissionen til at indsamle mest mulig information om de metoder til screening for og behandlinger af Lymes sygdom, der anvendes i medlemsstaterne;

7.  efterlyser obligatorisk indberetning i alle medlemsstater, hvor der forekommer tilfælde af Lymes sygdom;

8.  opfordrer Kommissionen til at gøre det nemmere at samarbejde og udveksle bedste praksis medlemsstaterne imellem for så vidt angår overvågning, diagnosticering og behandling af Lymes sygdom;

9.  glæder sig over, at visse medlemsstater har medtaget Lymes sygdom i deres nationale overvågningssystemer på grundlag af en specifik metode;

10.  opfordrer Kommissionen til at indføre ensartede overvågningsprogrammer og arbejde sammen med medlemsstaterne for at lette standardiseringen af diagnosetests og behandlinger; opfordrer Kommissionen til at anerkende borreliose som en erhvervssygdom for personer, der arbejder i landbrug og skovbrug, og for forskere, der arbejder i felten (f.eks. biologer, geologer, landmålere eller arkæologer);

11.  efterlyser individuelle flåtforebyggelses- og -kontrolforanstaltninger i medlemsstaterne for at begrænse spredningen af borreliosebakterien;

12.  efterlyser udvikling af evidensbaserede retningslinjer for klinisk og laboratoriemæssig diagnosticering af Lymes sygdom; opfordrer til, at der med ICD-koden skelnes mellem tidlige og sene stadier i Lymes sygdom; opfordrer også til indførelse af særskilte ICD-koder til de forskellige symptomer på sene stadier i Lymes sygdom;

13.  anmoder Kommissionen om at offentliggøre retningslinjer baseret på bedste praksis i EU for uddannelse af alment praktiserende læger med sigte på at lette diagnosticering af og screening for Lymes sygdom;

14.  opfordrer medlemsstaterne til at udvide brugen af kliniske undersøgelser, således at lægerne kan diagnosticere Lymes sygdom, selv om de serologiske tests er negative, for at hjælpe patienterne med at komme ud af det behandlingsmæssige dødvande;

15.  opfordrer Kommissionen til at vurdere omfanget af fænomenet med patienter, der i lang tid leder efter en fyldestgørende diagnose og behandling af Lymes sygdom, især fænomenet med patienter, der bevæger sig på tværs af grænser i deres søgen efter behandling, og de økonomiske konsekvenser heraf;

16.  opfordrer til, at der planlægges og skabes innovative projekter, som kan bidrage til bedre dataindsamling og øget effektivitet af oplysnings- og bevidstgørelseskampagner;

17.  bifalder Kommissionens gennemførelsesafgørelse (EU) 2018/945 af 22. juni 2018 om overførbare sygdomme og relaterede særlige sundhedsproblemer, der skal omfattes af epidemiologisk overvågning, samt relevante case-definitioner(2), hvori Lyme-neuroborreliose nævnes på listen over overførbare sygdomme;

18.  understreger, at medtagelse af Lymes sygdom i det europæiske epidemiologiske overvågningsnetværk sætter patienter i stand til at nyde godt af fordelene ved et solidt og struktureret sundhedssystem, der giver mulighed for permanent kommunikation mellem de kompetente nationale myndigheder, hurtig og pålidelig identifikation af tilfælde af Lymes sygdom i Unionen, gensidig bistand inden for analyse og fortolkning af indsamlede overvågningsdata og iværksættelse af de mekanismer, der er nødvendige for at standse spredningen af denne sygdom til mennesker;

19.  opfordrer de medlemsstater, som vil kunne sætte deres lid til Kommissionens logistiske støtte, til at udvikle oplysnings- og bevidstgørelseskampagner om Lymes sygdom rettet mod befolkningen og alle interesserede aktører, først og fremmest i de regioner, der er mest berørt af, at sygdommen breder sig;

20.  opfordrer Kommissionen til at udarbejde en europæisk plan for bekæmpelse af Lymes sygdom, der står i forhold til denne tavse epidemi; tilskynder til, at der etableres et europæisk netværk for Lymes sygdom med de relevante aktører;

21.  opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at offentliggøre fælles forebyggelsesretningslinjer til dem, der har en høj risiko for at få Lymes sygdom, f.eks. personer med udendørs arbejde, såvel som standardiserede retningslinjer for diagnosticering og behandling;

22.  opfordrer Kommissionen til at indføre forebyggende sundhedstjek og en metode til hurtig behandling og til overvågning af forløbet ved en infektion med borreliose hos erhvervsudøvende i landbrugs- og skovbrugssektoren og hos forskere, der indsamler data i felten;

23.  pålægger sin formand at sende denne beslutning til Kommissionen.

(1) EFT L 268 af 3.10.1998, s. 1.
(2) EUT L 170 af 6.7.2018, s. 1.

Juridisk meddelelse