Indeks 
Vedtagne tekster
Torsdag den 29. november 2018 - BruxellesForeløbig udgave
Anvendelse af Euro 5-trinnet ved typegodkendelse af to- eller trehjulede køretøjer samt quadricykler ***I
 Handel med visse varer, der kan anvendes til henrettelse, tortur eller anden grusom, umenneskelig eller nedværdigende behandling eller straf ***I
 Asyl-, Migrations- og Integrationsfonden: Indgåelse af forpligtelser på ny for de resterende beløb ***I
 Samoas tiltrædelse af den foreløbige partnerskabsaftale mellem EU og Stillehavslandene ***
 Udnævnelse af formanden for Den Europæiske Centralbanks tilsynsråd
 Mobilisering af Den Europæiske Fond for Tilpasning til Globaliseringen - EGF/2018/003 EL/Attica publishing
 Midlertidig genindførelse af grænsekontrol ved de indre grænser ***I
 Fælles regler for driften af lufttrafiktjenester ***I
 Natriumdichromat
 Cum-Ex-skandalen: økonomisk kriminalitet og huller i den nuværende lovgivning
 Rollen for den tyske Ungdomsvelfærdsforvaltning (Jugendamt) i tværnationale familietvister
 WTO: vejen frem
 Kommissionens 2018-rapport om Serbien
 Kommissionens 2018-rapport om Kosovo
 Kommissionens 2018-rapport om den tidligere jugoslaviske republik Makedonien
 Kommissionens 2018-rapport om Albanien
 Kommissionens 2018-rapport om Montenegro
 Forsvar af den akademiske frihed i EU's optræden udadtil
 Handicappede kvinders situation

Anvendelse af Euro 5-trinnet ved typegodkendelse af to- eller trehjulede køretøjer samt quadricykler ***I
PDF 307kWORD 56k
Beslutning
Konsolideret tekst
Europa-Parlamentets lovgivningsmæssige beslutning af 29. november 2018 om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om ændring af forordning (EU) nr. 168/2013 for så vidt angår anvendelsen af Euro 5-trinnet ved typegodkendelse af to- eller trehjulede køretøjer samt quadricykler (COM(2018)0137 – C8-0120/2018 – 2018/0065(COD))
P8_TA-PROV(2018)0466A8-0346/2018

(Almindelig lovgivningsprocedure: førstebehandling)

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til Kommissionens forslag til Europa-Parlamentet og Rådet (COM(2018)0137),

–  der henviser til artikel 294, stk. 2, og artikel 114 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, på grundlag af hvilke Kommissionen har forelagt forslaget for Parlamentet (C8-0120/2018),

–  der henviser til artikel 294, stk. 3, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

–  der henviser til udtalelse af 11. juli 2018(1) fra Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg,

–  der henviser til, at Rådets repræsentant ved skrivelse af 14. november 2018 forpligtede sig til at godkende Europa-Parlamentets holdning, jf. artikel 294, stk. 4, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

–  der henviser til forretningsordenens artikel 59,

–  der henviser til betænkningen fra Udvalget om det Indre Marked og Forbrugerbeskyttelse og udtalelsen fra Udvalget om Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed (A8-0346/2018),

1.  vedtager nedenstående holdning ved førstebehandling;

2.  anmoder om fornyet forelæggelse, hvis Kommissionen erstatter, i væsentlig grad ændrer eller agter i væsentlig grad at ændre sit forslag;

3.  pålægger sin formand at sende Parlamentets holdning til Rådet og Kommissionen samt til de nationale parlamenter.

Europa-Parlamentets holdning fastlagt ved førstebehandlingen den 29. november 2018 med henblik på vedtagelse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2018/… om ændring af forordning (EU) nr. 168/2013 for så vidt angår anvendelsen af Euro 5-trinnet ved typegodkendelse af to- eller trehjulede køretøjer samt quadricykler

P8_TC1-COD(2018)0065


EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, særlig artikel 114,

under henvisning til forslag fra Europa-Kommissionen,

efter fremsendelse af udkast til lovgivningsmæssig retsakt til de nationale parlamenter,

under henvisning til udtalelse fra Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg(2),

efter den almindelige lovgivningsprocedure(3), og

ud fra følgende betragtninger:

(1)  På grundlag af Kommissionens rapport til Europa-Parlamentet og Rådet om den omfattende undersøgelse af de miljømæssige konsekvenser af Euro 5-trinnet for køretøjer i klasse L (”konsekvensundersøgelsen”) i henhold til artikel 23, stk. 4, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 168/2013(4), og under hensyntagen til de problemer, som de godkendende myndigheder og interessenterne har konstateret ved anvendelsen af nævnte forordning, bør der foretages visse ændringer og præciseringer i forordning (EU) nr. 168/2013 med henblik på at sikre dens problemfri anvendelse.

(2)  Med hensyn til kravet om at installere et egendiagnose (OBD) II-system, som sikrer overvågning og rapportering om svigt og forringelse af emissionsbegrænsningssystemet, konkluderede Kommissionen på grundlag af konsekvensundersøgelsen, at der er tekniske begrænsninger med hensyn til overvågningen af katalysatorer for visse køretøjer, og at yderligere udvikling er påkrævet for at sikre, at denne gennemføres korrekt. Overvågningen af katalysatorer forventes ikke klar i første runde af Euro 5-emissionstrinnet, men forudses til 2025. Artikel 21 i forordning (EU) nr. 168/2013 bør derfor indeholde bestemmelser om den periode, der kræves til sikring af korrekt gennemførelse af kravet om OBD II-system.

(3)  Da køretøjer i klasse L1e og L2e allerede er undtaget fra kravet om at være udstyret med et OBD I-system, bør køretøjerne i klasse L6e, som er konstrueret og bygget op omkring knallertspecifikationer og produceret i forholdsvis små mængder, også undtages fra dette krav.

(4)  Det er nødvendigt at præcisere undtagelsen for køretøjer i klasse L1e og L2e fra kravet om at være udstyret med et OBD II-system og udvide denne undtagelse til at omfatte lette quadricykler (klasse L6e) og motorcykelunderklasserne enduro (L3e-AxE) og trial (L3e-AxT).

(5)  Enduro- og trialmotorcykler har en kort levetid og har med hensyn til karakteristik og anvendelse stor lighed med tunge terrængående quadricykler (L7e-B), som er undtaget fra kravet om at være udstyret med et OBD II-system. Undtagelsen bør derfor udvides til at omfatte enduro- og trialmotorcykler.

(6)  Kommissionen konkluderede i konsekvensundersøgelsen, at proceduren for matematisk varighed i artikel 23, stk. 3, litra c), i forordning (EU) nr. 168/2013, hvor køretøjerne prøves efter 100 km, ikke afspejler den reelle forringelse af det emissionsbegrænsende system i et køretøj i løbet af dets levetid. Denne metode bør ikke længere anvendes og bør være udfaset senest i 2025 for at give interessenterne tilstrækkelig tid til at tilpasse sig. For perioden indtil 2025 bør det krævede antal kørte kilometer for køretøjet, inden det prøves, forhøjes for at sikre, at prøvningsresultaterne er pålidelige.

(7)  Den teknologi, der er nødvendig for at opfylde Euro 5-grænseværdierne, er allerede tilgængelig. Kommissionen konkluderede imidlertid i konsekvensundersøgelsen, at det vil være nødvendigt at udsætte ikrafttrædelsesdatoen for Euro 5-emissionsgrænserne for visse køretøjer i klasse L (L6e-B, L2e-U, L3e-AxT og L3e-AxE) 2020 til 2024 for at øge cost-benefit-ratioen i forhold til basislinjen. Desuden kræver fabrikanterne af disse køretøjer, som hovedsagelig er SMV'er, mere tid til at sikre, at overgangen hen imod emissionsfrie drivaggregater, såsom elektrificering, kan opnås på en omkostningseffektiv måde.

(8)  Artikel 30, stk. 1, i forordning (EU) nr. 168/2013 kræver, at en EU-typegodkendelsesattest indeholder prøvningsresultaterne som bilag. Af hensyn til klarhed bør nævnte bestemmelse ændres, så det gøres klart, at det, der henvises til, er prøvningsresultatarket.

(9)  Visse uoverensstemmelser mellem datoen for anvendelsen af grænseværdierne for støjniveau for Euro 5 i bilag IV til forordning (EU) nr. 168/2013 bør præciseres for at sikre, at de eksisterende grænser (Euro 4) forbliver gældende, indtil de nye grænseværdier for Euro 5 kan etableres.

(10)  Forordning (EU) nr. 168/2013 tillagde Kommissionen beføjelser til at vedtage delegerede retsakter i en periode på fem år, som udløb den 21. marts 2018. Da der er behov for at tilpasse elementer af typegodkendelseslovgivningen til den tekniske udvikling eller indføre andre ændringer i overensstemmelse med beføjelserne, bør nævnte forordning ændres med henblik på at fastsætte bestemmelser om en beføjelsesperiode på endnu fem år med mulighed for stiltiende forlængelse.

(11)  Af hensyn til retssikkerheden bør tillæggelsen af beføjelser til Kommissionen i forordning (EU) nr. 168/2013 til at vedtage delegerede retsakter vedrørende de tekniske krav, der er forbundet med egendiagnosesystemer, gøres klarere og mere præcis.

(12)  Da denne forordning ændrer forordning (EU) nr. 168/2013 uden at udvide dens retlige indhold, og da målene for denne forordning ikke i tilstrækkelig grad kan opfyldes af medlemsstaterne, men på grund af deres omfang og virkninger bedre kan nås på EU-plan, kan Unionen vedtage foranstaltninger i overensstemmelse med nærhedsprincippet, jf. artikel 5 i traktaten om Den Europæiske Union. I overensstemmelse med proportionalitetsprincippet, jf. nævnte artikel, går denne forordning ikke videre, end hvad der er nødvendigt for at nå disse mål.

(13)  Forordning (EU) nr. 168/2013 bør derfor ændres i overensstemmelse hermed —

VEDTAGET DENNE FORORDNING:

Artikel 1

I forordning (EU) nr. 168/2013 foretages følgende ændringer:

1)  Artikel 21 affattes således:"

"Artikel 21

Generelle krav til egendiagnosesystemer

1.  Køretøjer i klasse L skal med undtagelse af L1e-, L2e- og L6e-køretøjer være udstyret med et OBD-system, der opfylder de funktionelle krav og prøvningsprocedurer, der er fastsat i de delegerede retsakter, der er omhandlet i stk. 8, fra de anvendelsesdatoer, som er angivet i bilag IV.

2.  Fra de datoer, der er angivet i punkt 1.8.1 i bilag IV, skal køretøjer i (under)klasse L3e, L4e, L5e-A og L7e-A være udstyret med et OBD I-system, der overvåger enhver fejl i strømkredsene og elektronikken i emissionsbegrænsningssystemet og rapporterer om de fejl, der medfører, at emissionsgrænseværdierne i bilag VI (B1) overskrides.

3.  Fra de datoer, der er angivet i punkt 1.8.2 i bilag IV, skal køretøjer i (under)klasse L3e, L4e, L5e og L7e være udstyret med et OBD I-system, der overvåger enhver fejl i strømkredsene og elektronikken i emissionsbegrænsningssystemet, og som udløser en rapport, når emissionsgrænseværdierne i bilag VI (B1) overskrides. OBD I-systemer for disse klasser og underklasser af køretøjer rapporterer også, hvis der opstår en driftstilstand, der i væsentlig grad reducerer motorens drejningsmoment.

4.  Fra de datoer, der er angivet i punkt 1.8.3 i bilag IV, skal køretøjer i klasse L3e, L4e, L5e og L7e være udstyret med et OBD I-system, der overvåger enhver fejl i strømkredsene og elektronikken i emissionsbegrænsningssystemet, og som udløser en rapport, når emissionsgrænseværdierne i bilag VI (B2) overskrides. OBD I-systemer for disse klasser af køretøjer rapporterer også, hvis der opstår en driftstilstand, der i væsentlig grad reducerer motorens drejningsmoment.

5.  Fra de datoer, der er angivet i punkt 1.8.4 i bilag IV, skal køretøjer i (under)klasse L3e, L4e, L5e-A og L7e-A yderligere være udstyret med et OBD II-system, der overvåger og rapporterer om fejl i og forringelser af emissionsbegrænsningssystemet, med undtagelse af overvågningen af katalysator, der medfører, at de OBD-emissionsgrænseværdier, der er fastlagt i bilag VI (B1), overskrides.

6.  Fra de datoer, der er angivet i punkt 1.8.5 i bilag IV, skal køretøjer i (under)klasse L3e, L4e, L5e-A og L7e-A yderligere være udstyret med et OBD II-system, der overvåger og rapporterer om fejl i og forringelser af emissionsbegrænsningssystemet, der medfører, at de OBD-emissionsgrænseværdier, der er fastlagt i bilag VI (B2), overskrides.

7.  Stk. 5 og 6 finder ikke anvendelse på enduromotorcykler i underklasse L3e-AxE og trialmotorcykler i underklasse L3e-AxT.

8.  Med henblik på at harmonisere OBD-systemet, der rapporterer om fejl i den funktionelle sikkerhed eller emissionsbegrænsningssystemet, og for at fremme en effektiv reparation af et køretøj tillægges Kommissionen beføjelser til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 75, der supplerer denne forordning ved at fastlægge de detaljerede tekniske krav til egendiagnose med hensyn til køretøjer i klasserne og underklasserne i bilag II, C1 – Krav til køretøjskonstruktionen og til generel typegodkendelse, den række, der vedrører nr. 11, herunder funktionelle OBD-krav og prøvningsprocedurer for de emner, der er opført i stk. 1-7 i nærværende artikel, og de detaljerede tekniske krav i forbindelse med prøvningstype VIII som omhandlet i bilag V."

"

2)  Artikel 23, stk. 3, litra c), affattes således:"

"c) procedure for matematisk varighed:

For hver emissionsbestanddel gælder indtil den 31. december 2024, at resultatet af multiplikationen af forringelsesfaktoren som fastsat i bilag VII (B) og resultatet af miljøprøvningen for et køretøj, der har kørt mindst 100 km efter den første start ved produktionslinjens ophør, skal give et resultat, der er lavere end de prøvningsgrænser for miljøpræstationer, der er fastsat i bilag VI (A).

For nye typer køretøjer fra den 1. januar 2020 og for eksisterende typer køretøjer fra den 1. januar 2021 til den 31. december 2024 gælder, uanset første afsnit, at for hver emissionsbestanddel skal resultatet af multiplikationen af forringelsesfaktoren som fastsat i bilag VII (B) og resultatet af miljøprøvningen for et køretøj, som har kørt over 2 500 km for et køretøj med køretøjets maksimale konstruktivt bestemte hastighed på < 130 km/h og over 3 500 km for et køretøj med køretøjets maksimale konstruktivt bestemte hastighed på ≥ 130 km/h, efter den første start ved produktionslinjens ophør, give et resultat, der er lavere end de grænser for udstødningsemissioner, der er fastsat i bilag VI (A)."

"

3)  Artikel 30, stk. 1, litra b), affattes således:"

"b) prøvningsresultatarket"

"

4)  Artikel 44, stk. 1, andet afsnit, affattes således:"

"Første afsnit gælder kun for køretøjer inden for Unionens område, der var omfattet af en gyldig EU-typegodkendelse på fremstillingstidspunktet, men som var hverken registreret eller ibrugtaget, før den pågældende EU-typegodkendelse mistede sin gyldighed."

"

5)  Artikel 75, stk. 2, affattes således:"

"2. Beføjelsen til at vedtage delegerede retsakter jf. artikel 18, stk. 3, artikel 20, stk. 2, artikel 21, stk. 8, artikel 22, stk. 5 og 6, artikel 23, stk. 6 og 12, artikel 24, stk. 3, artikel 25, stk. 8, artikel 32, stk. 6, artikel 33, stk. 6, artikel 50, stk. 4, artikel 54, stk. 3, artikel 57, stk. 12, artikel 65 og artikel 74 tillægges Kommissionen for en periode på fem år fra den 22. marts 2013. Delegationen af beføjelser forlænges stiltiende for perioder af fem år, medmindre Europa-Parlamentet eller Rådet modsætter sig en sådan forlængelse senest tre måneder inden udløbet af hver periode. Kommissionen udarbejder en rapport vedrørende delegationen af beføjelser senest 22. juni 2022 og ni måneder inden udløbet af hver følgende femårsperiode."

"

6)  Bilag II, IV, V og VI ændres som angivet i bilaget til nærværende forordning.

Artikel 2

Denne forordning træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

Udfærdiget i ..., den ... .

På Europa-Parlamentets vegne På Rådets vegne

Formand Formand

BILAG

Bilag II, IV, V og VI ændres således

1)  I bilag II, afsnit C1, den række, der vedrører nr. 11, udgår tegnet "X" for underklasse L6e-A og L6e-B.

2)  I bilag IV ændres tabellen således:

a)  punkt 1.1.2.1, 1.1.2.2 og 1.1.2.3 affattes således:

"1.1.2.1.

Euro 4: Bilag VI A1

L1e, L2e, L6e

1.1.2017

1.1.2018

31.12.2020 for L2e-U og L6e-B: 31.12.2024

1.1.2.2

Euro 4: Bilag VI A1

L3e, L4e, L5e

L7e

1.1.2016

1.1.2017

31.12.2020 for L3e-AxE og L3e-AxT 31.12.2024

1.1.2.3

Euro 5: Bilag VI A2

L1e–L7e

1.1.2020,

for L2e-U, L3e-AxE, L3e-AxT og L6e-B: 1.1.2024

1.1.2021,

for L2e-U, L3e-AxE, L3e-AxT og L6e-B: 1.1.2025

"

b)  punkt 1.8.1, 1.8.2 og 1.8.3 affattes således:

"1.8.1.

OBD I, funktionelle krav

L3e, L4e,

L5e-A, L7e-A

1.1.2016

1.1.2017

31.12.2020

OBD I miljøprøvningsprocedure (prøvningstype VIII)

OBD I grænseværdier for miljøprøvning, bilag VI (B1)

1.8.2.

OBD I funktionelle krav, herunder driftstilstande, der i væsentlig grad reducerer motorens drejningsmoment

L3e, L4e, L5e, L7e

1.1.2020

1.1.2021

31.12.2024

OBD I miljøprøvningsprocedure (prøvningstype VIII)

OBD I grænseværdier for miljøprøvning, bilag VI (B1)

1.8.3.

OBD I funktionelle krav, herunder driftstilstande, der i væsentlig grad reducerer motorens drejningsmoment

L3e, L4e, L5e, L7e

1.1.2024

1.1.2025

"

OBD I miljøprøvningsprocedure (prøvningstype VIII)

OBD I grænseværdier for miljøprøvning, bilag VI (B2)

c)  følgende punkter indsættes:

"1.8.4.

OBD II funktionelle krav

med undtagelse af overvågning af katalysator

L3e, (bortset fra L3e-AxE og L3e-AxT), L4e,

L5e-A, L7e-A

1.1.2020

1.1.2021

31.12.2024

OBD II miljøprøvningsprocedurer (prøvningstype VIII)

OBD II grænseværdier for miljøprøvning, bilag VI (B1)

1.8.5.

OBD II funktionelle krav

L3e, (bortset fra L3e-AxE og L3e-AxT), L4e, L5e-A, L7e-A

1.1.2024

1.1.2025

"

OBD II miljøprøvningsprocedurer (prøvningstype VIII)

OBD II grænseværdier for miljøprøvning, bilag VI (B2)

d)  punkt 1.9.1 og 1.9.2 affattes således:

"1.9.1.

Prøvningsprocedure og grænseværdier for støjniveau, bilag VI (D)

L1e, L2e, L6e

1.1.2017

1.1.2018

 

1.9.2.

Prøvningsprocedure og grænseværdier for støjniveau (3), bilag VI (D)

L3e, L4e, L5e, L7e

1.1.2016

1.1.2017

"

e)  punkt 1.9.4 affattes således:

"1.9.4.

FN/ECE-regulativerne 9, 41, 63 og 92 og tilknyttede nye grænseværdier foreslået af Kommissionen

L1e–L7e

 

 

"

3)  I bilag V, afsnit B, affattes indholdet af cellen i første kolonne, anden række, således:

"Prøvningstype I (19) Partikelmasse (kun Euro 5)".

4)  I bilag VI foretages følgende ændringer:

a)  I afsnit B1 udgår den første række, der henviser til køretøjsklasse "L6e-A"

b)  I afsnit B2, første række:

i)  Ordene "L3e-L7e (6)" udskiftes med følgende:

"L3e, L4e, L5e, L7e"

ii)  Ordene: "Alle køretøjer i klasse L, undtagen klasse L1e and L2e" udskiftes med følgende:

"Alle køretøjer i klasse L, undtagen klasse L1e, L2e og L6e".

(1) EUT C 367 af 10.10.2018, s. 32.
(2) EUT C 367 af 10.10.2018, s. 32.
(3) Europa-Parlamentets holdning af 29.11.2018.
(4)Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 168/2013 af 15. januar 2013 om godkendelse og markedsovervågning af to- og trehjulede køretøjer samt quadricykler (EUT L 60 af 2.3.2013, s. 52).


Handel med visse varer, der kan anvendes til henrettelse, tortur eller anden grusom, umenneskelig eller nedværdigende behandling eller straf ***I
PDF 1172kWORD 848k
Beslutning
Konsolideret tekst
Europa-Parlamentets lovgivningsmæssige beslutning af 29. november 2018 om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om handel med visse varer, der kan anvendes til henrettelse, tortur eller anden grusom, umenneskelig eller nedværdigende behandling eller straf (kodifikation) (COM(2018)0316 – C8-0210/2018 – 2018/0160(COD))
P8_TA-PROV(2018)0467A8-0387/2018

(Almindelig lovgivningsprocedure – kodifikation)

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til Kommissionens forslag til Europa-Parlamentet og Rådet (COM(2018)0316),

–  der henviser til artikel 294, stk. 2, og artikel 207, stk. 2 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, på grundlag af hvilke Kommissionen har forelagt forslaget for Parlamentet (C8-0210/2018),

–  der henviser til artikel 294, stk. 3, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

–  der henviser til den interinstitutionelle aftale af 20. december 1994 om en hurtig arbejdsmetode ved officiel kodifikation af lovtekster(1),

–  der henviser til forretningsordenens artikel 103 og 59,

–  der henviser til betænkning fra Retsudvalget (A8-0387/2018),

A.  der henviser til, at forslaget ifølge udtalelsen fra den rådgivende gruppe bestående af de juridiske tjenester i Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen udelukkende består i en kodifikation af de eksisterende tekster uden indholdsmæssige ændringer,

1.  vedtager nedenstående holdning ved førstebehandling;

2.  pålægger sin formand at sende Parlamentets holdning til Rådet og Kommissionen samt til de nationale parlamenter.

Europa-Parlamentets holdning fastlagt ved førstebehandlingen den 29. november 2018 med henblik på vedtagelse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2018/… om handel med visse varer, der kan anvendes til henrettelse, tortur eller anden grusom, umenneskelig eller nedværdigende behandling eller straf (kodifikation)

P8_TC1-COD(2018)0160


EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, særlig artikel 207, stk. 2,

under henvisning til forslag fra Europa-Kommissionen,

efter fremsendelse af udkast til lovgivningsmæssig retsakt til de nationale parlamenter,

efter den almindelige lovgivningsprocedure(2), og

ud fra følgende betragtninger:

(1)  Rådets forordning (EF) nr. 1236/2005(3) er blevet ændret væsentligt flere gange(4). Forordningen bør af klarheds- og rationaliseringshensyn kodificeres.

(2)  I henhold til artikel 2 i traktaten om Den Europæiske Union er respekt for menneskerettighederne en af de værdier, som medlemsstaterne har til fælles. Det Europæiske Fællesskab besluttede i 1995 at gøre respekten for menneskerettighederne og de grundlæggende frihedsrettigheder til et væsentligt element i sine forbindelser med tredjelande. Det blev besluttet at indsætte en bestemmelse med sigte herpå i alle nye handels-, samarbejds- og associeringsaftaler af generel karakter, som indgås med tredjelande.

(3)  Artikel 5 i verdenserklæringen om menneskerettighederne, artikel 7 i den internationale konvention om borgerlige og politiske rettigheder og artikel 3 i den europæiske konvention til beskyttelse af menneskerettigheder og grundlæggende frihedsrettigheder indeholder alle et ubetinget, altomfattende forbud mod tortur og anden grusom, umenneskelig eller nedværdigende behandling eller straf. Andre bestemmelser, især De Forenede Nationers erklæring til beskyttelse af alle mennesker mod tortur eller anden grusom, umenneskelig eller nedværdigende behandling eller straf (5) og De Forenede Nationers konvention fra 1984 mod tortur og anden grusom, umenneskelig eller nedværdigende behandling eller straf, pålægger landene en pligt til at forhindre tortur.

(4)  Ifølge artikel 2, stk. 2, i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder må ingen idømmes dødsstraf eller henrettes. Den 22. april 2013 vedtog Rådet » EU’s retningslinjer med hensyn til dødsstraf« og besluttede, at Unionen ville arbejde hen imod universel afskaffelse af dødsstraf.

(5)  Ifølge artikel 4 i chartret må ingen underkastes tortur og ej heller umenneskelig eller nedværdigende behandling eller straf. Den 20. marts 2012 vedtog Rådet »Retningslinjer for en EU-politik over for tredjelande med hensyn til tortur og anden grusom, umenneskelig eller nedværdigende behandling eller straf (Ajourføring af retningslinjerne) «. I overensstemmelse med disse retningslinjer bør det også indtrængende henstilles til tredjelandene at forebygge brug og produktion af samt handel med udstyr, der er konstrueret for at blive anvendt til tortur eller anden grusom, umenneskelig eller nedværdigende behandling eller straf, og forebygge misbrug af andet udstyr til dette formål. Endvidere bør forbud mod grusom, umenneskelig eller nedværdigende straf sætte klare grænser for anvendelsen af dødsstraf. Derfor betragtes henrettelse ikke under nogen omstændigheder som en lovlig straf.

(6)  Der bør derfor fastsættes EU-regler for handel med tredjelande med varer, der kan anvendes til henrettelse, og varer, der kan anvendes til tortur og anden grusom, umenneskelig eller nedværdigende behandling eller straf. Disse regler er et middel til at øge respekten for menneskeliv og forbedre respekten for de grundlæggende menneskerettigheder og dermed til at tjene formålet om at beskytte den offentlige moral. Disse regler bør sikre, at erhvervsdrivende i Unionen ikke drager fordele af handel, der fremmer eller på anden vis befordrer gennemførelsen af en politik for dødsstraf eller tortur og anden grusom, umenneskelig eller nedværdigende behandling eller straf, der ikke er forenelig med relevante EU‑retningslinjer, chartret og internationale konventioner og traktater.

(7)  I denne forordning anses det for hensigtsmæssigt at anvende den definition af tortur, der blev fastlagt i De Forenede Nationers konvention fra 1984 mod tortur og anden grusom, umenneskelig eller nedværdigende behandling eller straf og i De Forenede Nationers generalforsamlings resolution 3452 (XXX). Denne definition bør fortolkes under hensyntagen til retspraksis for fortolkningen af de tilsvarende udtryk i den europæiske menneskerettighedskonvention og i relevante tekster vedtaget af Unionen eller dets medlemsstater. Definitionen af »anden grusom, umenneskelig eller nedværdigende behandling eller straf«, som ikke findes i konventionen, bør være på linje med Den Europæiske Menneskerettighedsdomstols retspraksis. Betydningen af termen »lovlige straffe« i definitionerne af »tortur« og »anden grusom, umenneskelig eller nedværdigende behandling eller straf« bør tage hensyn til Unionens politik for henrettelse.

(8)  Det anses for nødvendigt at forbyde eksport og import af varer, der ikke har noget andet konkret anvendelsesformål end henrettelse eller tortur og anden grusom, umenneskelig eller nedværdigende behandling eller straf, og at forbyde levering af teknisk bistand med hensyn til sådanne varer.

(9)  Hvis disse varer befinder sig i tredjelande, er det nødvendigt at forbyde mæglere i Unionen at levere mæglervirksomhed i forbindelse med sådanne varer.

(10)  For at bidrage til at afskaffe dødsstraffen i tredjelande og til at forhindre tortur og anden grusom, umenneskelig eller nedværdigende behandling eller straf anses det for nødvendigt at forbyde levering til tredjelande af teknisk bistand forbundet med varer, der ikke har noget andet konkret anvendelsesformål end henrettelse eller tortur og anden grusom, umenneskelig eller nedværdigende behandling eller straf.

(11)  Det er også hensigtsmæssigt at forbyde mæglere og leverandører af teknisk bistand at tilbyde oplæring i brugen af sådanne varer til tredjelande samt at forbyde både fremme af sådanne varer på handelsmesser og udstillinger i Unionen og salg eller køb af reklameplads i trykte medier eller på internettet og af reklametid på TV eller i radioen for sådanne varer.

(12)  For at forhindre erhvervsdrivende i at drage fordel af transport af varer, som er bestemt til at blive anvendt til henrettelse, tortur eller anden grusom, umenneskelig eller nedværdigende behandling eller straf, og som passerer gennem Unionens toldområde på vej til et tredjeland, er det nødvendigt at forbyde transport inden for Unionen af sådanne varer, hvis de er opført i bilag II til denne forordning.

(13)  Det bør være muligt for medlemsstaterne, at anvende foranstaltninger, der begrænser leveringen af visse tjenester i forbindelse med varer, der ikke har noget andet konkret anvendelsesformål end henrettelse eller tortur og anden grusom, umenneskelig eller nedværdigende behandling eller straf, i overensstemmelse med de gældende EU-regler.

(14)  Denne forordning fastsætter en ordning for eksporttilladelser, som skal forhindre visse varer i at blive anvendt til henrettelse, tortur eller anden grusom, umenneskelig eller nedværdigende behandling eller straf.

(15)  Det er derfor nødvendigt at kræve kontrol med eksport af visse varer, der ikke kun kan anvendes til tortur og anden grusom, umenneskelig eller nedværdigende behandling eller straf, men også til lovlige formål. Denne kontrol bør gælde for varer, der primært anvendes i retshåndhævelsesøjemed og, medmindre en sådan kontrol viser sig uforholdsmæssig, for alt andet udstyr eller alle andre produkter, der i betragtning af udstyrets eller produkternes konstruktion og tekniske kendetegn kan misbruges til tortur eller anden grusom, umenneskelig eller nedværdigende behandling eller straf.

(16)  Med hensyn til retshåndhævelsesudstyr skal det bemærkes, at artikel 3 i adfærdskodeksen for retshåndhævelsespersonale(6) fastsætter, at retshåndhævelsespersonale kun må bruge magt, når det er strengt nødvendigt og i det omfang, der kræves for udførelsen af deres hverv. Ifølge grundprincipperne for retshåndhævelsespersonales magtanvendelse og brug af skydevåben, som i 1990 blev vedtaget på De Forenede Nationers ottende kongres om forebyggelse af forbrydelser og behandling af lovovertrædere, bør retshåndhævelsespersonale under udførelsen af deres hverv så vidt muligt anvende ikkevoldelige midler, før der gribes til magt og våben.

(17)  Med henblik herpå skal der ifølge grundprincipperne udvikles ikkedødbringende, lammende våben til brug i egnede situationer, men samtidig føres omhyggelig kontrol med anvendelsen af sådanne våben. I denne forbindelse er visse former for udstyr, som politiet traditionelt bruger til selvforsvar og bekæmpelse af optøjer, blevet ændret på en sådan måde, at det kan anvendes til at udsende elektriske stød og kemiske stoffer for at lamme personer. Der er indikationer på, at sådanne våben i flere lande misbruges til tortur og anden grusom, umenneskelig eller nedværdigende behandling eller straf.

(18)  Ovennævnte grundprincipper understreger, at retshåndhævelsespersonale bør forsynes med selvforsvarsudstyr. Derfor bør denne forordning ikke finde anvendelse på handel med traditionelt selvforsvarsudstyr som f.eks. skjolde.

(19)  Denne forordning bør finde anvendelse på handel med visse særlige kemiske stoffer, der anvendes til at lamme personer.

(20)  For så vidt angår fodlænker, lænker til sammenkædning af fanger og fod- eller håndlænker samt håndjern bør det bemærkes, at artikel 33 i De Forenede Nationers anbefalede minimumsregler for behandling af fængslede(7) fastsætter, at frihedsindskrænkende instrumenter aldrig må anvendes som strafferedskaber. Endvidere må lænker og kæder ikke bruges som frihedsindskrænkende instrumenter. Det bør også bemærkes, at De Forenede Nationers anbefalede minimumsregler for behandling af fængslede fastsætter, at andre frihedsindskrænkende instrumenter kun må bruges som en forsigtighedsforanstaltning mod flugt under en overførsel eller af medicinske grunde efter anvisning fra lægeligt personale eller, hvis andre kontrolmetoder ikke lykkes, for at forhindre en fængslet i at skade sig selv eller andre eller forårsage materiel skade.

(21)  For at beskytte personale og andre personer mod spytten skal fængslede sommetider benytte en såkaldt spythætte. Da en spythætte dækker mund og ofte også næsen, indebærer den en risiko for kvælning. Hvis den kombineres med frihedsindskrænkende instrumenter, såsom håndjern, er der ligeledes en risiko for skader på halsen. Eksporten af spythætter bør derfor underkastes kontrol.

(22)  Ud over bærbare våben bør anvendelsesområdet for eksportkontrol omfatte faste eller monterbare elektrochokvåben, der dækker et stort område og kan ramme flere personer. Sådanne våben fremstilles ofte som værende såkaldte ikkedødelige våben, men risikoen for, at de forvolder alvorlig smerte eller lidelse, er mindst den samme som ved bærbare elektrochokvåben.

(23)  Da der markedsføres faste anordninger til spredning af irriterende kemiske stoffer til brug inde i bygninger, og indendørs brug af sådanne stoffer udgør en risiko for at forvolde alvorlig smerte eller lidelse, som ikke karakteriserer den traditionelle brug udendørs, bør eksport af sådant udstyr underkastes kontrol.

(24)  Fast eller monterbart udstyr til spredning af lammende eller irriterende stoffer, som dækker et stort område, bør også underkastes eksportkontrol, hvis sådant udstyr ikke allerede er underkastet eksportkontrol ifølge Rådets fælles holdning 2008/944/FUSP(8). Sådant udstyr fremstilles ofte som værende såkaldt ikkedødelig teknologi, men risikoen for, at det forvolder alvorlig smerte eller lidelse, er mindst den samme som ved bærbare våben og anordninger. Selv om vand ikke er et lammende eller irriterende kemisk middel, kan vandkanoner anvendes til at sprede sådanne midler i flydende form, og eksporten af vandkanoner bør derfor underkastes kontrol.

(25)  Eksportkontrol af oleoresin capsicum og N-((4-hydroxy-3-methoxyphenyl)methyl)nonanamid bør suppleres af eksportkontrol på visse blandinger, der indeholder disse stoffer, og som enten kan anvendes umiddelbart som lammende eller irriterende midler eller benyttes til fremstilling af sådanne midler. Hvor det er relevant, bør henvisninger til lammende eller irriterende kemiske midler fortolkes som omfattende oleoresin capsicum og de relevante blandinger, der indeholder dette.

(26)  Det er hensigtsmæssigt at fastsætte særlige undtagelser fra eksportkontrol, så medlemsstaternes politistyrkers arbejde og fredsbevarende operationer eller krisestyringsoperationer ikke hindres.

(27)  Da nogle medlemsstater allerede har forbudt eksport og import af sådanne varer, er det hensigtsmæssigt at give medlemsstaterne ret til at forbyde eksport og import af fodlænker, lænker til sammenkædning af fanger og bærbare elektriske anordninger med undtagelse af elektriske bælter. Medlemsstaterne bør også, hvis de ønsker det, have beføjelse til at kontrollere eksport af håndjern, der inklusive kæden og i aflåst tilstand måler over 240 mm.

(28)  For at begrænse den administrative byrde for eksportører bør de kompetente myndigheder kunne indrømme en eksportør en global tilladelse for varer, der er opført i bilag III til denne forordning, for at forhindre de pågældende varer i at blive anvendt til tortur eller anden grusom, umenneskelig eller nedværdigende behandling eller straf.

(29)  Der har været tilfælde, hvor lægemidler, der har været eksporteret til tredjelande, er blevet omdirigeret og brugt til henrettelser, navnlig ved indsprøjtning af en dødelig overdosis. Unionen tager afstand fra dødsstraf i enhver form og arbejder for, at den helt afskaffes. Eksportørerne har gjort indvendinger mod deres ufrivillige associering med en sådan brug af varer, som de har udviklet til medicinsk brug.

(30)  Det er derfor nødvendigt at kræve kontrol med eksport af visse varer, der kan bruges til henrettelser, for at forhindre, at visse lægemidler bruges til dette formål, og for at sikre, at alle EU-eksportører af lægemidler er underlagt samme betingelser på dette område. De pågældende lægemidler er udviklet bl.a. med henblik på anæstesi og sedering.

(31)  Ordningen for eksporttilladelser bør ikke gå ud over, hvad der er forholdsmæssigt. Den bør derfor ikke forhindre eksport af lægemidler, som skal anvendes til lovlige terapeutiske formål.

(32)  Listen over varer, hvortil der kræves en eksporttilladelse for at forhindre, at disse varer anvendes til henrettelse, bør kun omfatte varer, der er blevet anvendt til henrettelse i et tredjeland, som ikke har afskaffet dødstraffen, og varer, som et sådant tredjeland har godkendt til brug for henrettelse, uden at det endnu har brugt dem til dette formål. Den bør ikke omfatte ikkedødelige varer, som ikke er nødvendige for henrettelsen af en dømt person, såsom standardmøblement, som også kan findes i henrettelseskammeret.

(33)  I betragtning af de forskelle, der er mellem på den ene side henrettelse og på den anden side tortur og anden grusom, umenneskelig eller nedværdigende behandling eller straf, er det hensigtsmæssigt at fastlægge en særlig ordning for eksporttilladelser med henblik på at forhindre, at visse varer anvendes til henrettelser. En sådan ordning bør tage højde for, at en række lande har afskaffet dødsstraf for alle forbrydelser og har afgivet et internationalt tilsagn herom. Da der er en risiko for genudførsel til lande, som ikke har afgivet et sådant tilsagn, bør der gælde visse betingelser og krav, når der gives tilladelse til eksport til lande, som har afskaffet dødsstraffen. Det er derfor hensigtsmæssigt at give en generel tilladelse til eksport til disse lande, som har afskaffet dødsstraf for alle forbrydelser og bekræftet denne afskaffelse med et internationalt tilsagn.

(34)  Hvis et land ikke har afskaffet dødsstraf for alle forbrydelser og bekræftet denne afskaffelse med et internationalt tilsagn, bør de kompetente myndigheder, når de behandler en ansøgning om eksporttilladelse, kontrollere, om der er en risiko for, at slutbrugeren i bestemmelseslandet vil benytte de eksporterede varer til en sådan straf. Der bør indføres hensigtsmæssige betingelser og krav med henblik på at kontrollere slutbrugerens salg eller overførsel til tredjeparter. Hvis der er flere forsendelser mellem samme eksportør og slutbruger, bør de kompetente myndigheder have lov til regelmæssigt at tage stilling til slutbrugerens status, f.eks. hver sjette måned, frem for hver gang der gives en eksporttilladelse til en forsendelse, uden at dette dog berører de kompetente myndigheders ret til at annullere, suspendere, ændre eller tilbagekalde en eksporttilladelse, når dette er berettiget.

(35)  For at begrænse den administrative byrde for eksportører bør de kompetente myndigheder kunne give en eksportør en global tilladelse for alle forsendelser af lægemidler fra eksportøren til en bestemt slutbruger i en bestemt periode, hvori der om nødvendigt angives en mængde svarende til slutbrugerens sædvanlige brug af sådanne varer. En sådan tilladelse bør være gyldig mellem et og tre år med mulighed for en forlængelse med op til to år.

(36)  Det vil også være hensigtsmæssigt at indrømme en global tilladelse i tilfælde, hvor en producent har til hensigt at eksportere lægemidler, der er omfattet af anvendelsesområdet for denne forordning, til en distributør i et land, hvor dødsstraffen ikke er afskaffet, forudsat at eksportøren og distributøren har indgået en juridisk bindende aftale, ifølge hvilken distributøren skal anvende en passende række foranstaltninger, som sikrer, at lægemidlerne ikke vil blive anvendt til henrettelse.

(37)  Lægemidler, der er omfattet af anvendelsesområdet for denne forordning, kan være genstand for kontrol i henhold til internationale konventioner om narkotika og psykotrope stoffer, såsom konventionen om psykotrope stoffer fra 1971. Eftersom en sådan kontrol ikke anvendes for at forhindre de relevante lægemidler i at blive anvendt til henrettelse, men for at forhindre ulovlig narkotikahandel, bør eksportkontrollen i denne forordning anvendes ud over denne internationale kontrol. Medlemsstaterne bør dog opfordres til at anvende én fælles procedure for begge kontrolordninger.

(38)  Kontrol i henhold til denne forordning bør ikke gælde for varer, hvis eksport er kontrolleret i henhold til fælles holdning 2008/944/FUSP, Rådets forordning (EF) nr. 428/2009(9) og Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 258/2012(10).

(39)  Levering af mæglervirksomhed og teknisk bistand med hensyn til de i bilag III eller bilag IV til denne forordning opførte varer bør være underlagt krav om forudgående tilladelse med henblik på at forhindre, at mæglervirksomheden eller den tekniske bistand bidrager til anvendelse af de varer, som de vedrører, til henrettelse, tortur eller anden grusom, umenneskelig eller nedværdigende behandling eller straf.

(40)  Den mæglervirksomhed og tekniske bistand, for hvilken denne forordning kræver forudgående tilladelse, bør være den, der leveres fra Unionen, hvilket vil sige fra områder inden for traktaternes territoriale anvendelsesområde, herunder luftrum og eventuelle fly eller fartøjer under en medlemsstats jurisdiktion.

(41)  De kompetente myndigheder bør, når de udsteder tilladelse til levering af teknisk bistand i forbindelse med varer, der er opført i bilag III til denne forordning, bestræbe sig på at sikre, at den tekniske bistand og eventuel oplæring i brug af sådanne varer, der måtte blive leveret eller tilbudt sammen med den tekniske bistand, for hvilken der ansøges om tilladelse, gives på en sådan måde, at de fremmer retshåndhævelsesstandarder, som respekterer menneskerettighederne og bidrager til forebyggelse af tortur og anden grusom, umenneskelig eller nedværdigende behandling eller straf.

(42)  For at forhindre erhvervsdrivende i at drage fordel af transport af varer, som kunne blive anvendt til henrettelse, tortur eller anden grusom, umenneskelig eller nedværdigende behandling eller straf, og som passerer gennem Unionens toldområde på vej til et tredjeland, er det nødvendigt at forbyde transport inden for Unionen af sådanne varer, hvis de er opført i bilag II, eller, såfremt den erhvervsdrivende har kendskab til den tilsigtede anvendelse, i bilag III eller bilag IV til denne forordning.

(43)  Retningslinjerne for en EU-politik over for tredjelande med hensyn til tortur og anden grusom, umenneskelig eller nedværdigende behandling eller straf fastsætter bl.a., at missionscheferne i tredjelandene i deres periodiske rapporter skal medtage en analyse af forekomsten af tortur og anden grusom, umenneskelig eller nedværdigende behandling eller straf i det land, hvor de er akkrediteret, samt en beskrivelse af de foranstaltninger, der er truffet til imødegåelse heraf. Det er hensigtsmæssigt, at de kompetente myndigheder tager hensyn til disse og lignende rapporter, der udarbejdes af internationale organisationer og organisationer i civilsamfundet, når de træffer beslutning om ansøgninger om tilladelse. Rapporterne bør også beskrive enhver form for udstyr, der i tredjelande anvendes til henrettelse eller til tortur og anden grusom, umenneskelig eller nedværdigende behandling eller straf.

(44)  Mens toldmyndighederne bør udveksle visse oplysninger med andre toldmyndigheder ved hjælp af toldrisikostyringssystemet i henhold til Unionens toldlovgivning, bør de i denne forordning omhandlede kompetente myndigheder udveksle visse oplysninger med andre kompetente myndigheder. Det bør kræves, at de kompetente myndigheder anvender et sikkert og krypteret system til udveksling af oplysninger om afslag. Med henblik herpå bør Kommissionen gøre en ny funktion tilgængelig i det nuværende system, der er oprettet i henhold til artikel 19, stk. 4, i forordning (EF) nr. 428/2009.

(45)  I det omfang, der er tale om personoplysninger, bør behandlingen og udvekslingen af oplysningerne ske efter de gældende regler for behandling og udveksling af personoplysninger i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/679(11) og Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) 2018/1725(12).

(46)  For at vedtage de bestemmelser, der er nødvendige for anvendelsen af denne forordning, bør beføjelsen til at vedtage retsakter delegeres til Kommissionen i overensstemmelse med artikel 290 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde for så vidt angår ændring af bilag I-IX til denne forordning. Det er navnlig vigtigt, at Kommissionen gennemfører relevante høringer under sit forberedende arbejde, herunder på ekspertniveau, og at disse høringer gennemføres i overensstemmelse med principperne i den interinstitutionelle aftale af 13. april 2016 om bedre lovgivning(13). For at sikre lige deltagelse i forberedelsen af delegerede retsakter modtager Europa-Parlamentet og Rådet navnlig alle dokumenter på samme tid som medlemsstaternes eksperter, og deres eksperter har systematisk adgang til møder i Kommissionens ekspertgrupper, der beskæftiger sig med forberedelse af delegerede retsakter.

(47)  For at gøre det muligt for Unionen at reagere hurtigt, når der udvikles nye varer, der kan anvendes til henrettelse, tortur eller anden grusom, umenneskelig eller nedværdigende behandling eller straf, og hvor der er en klar og umiddelbar risiko for, at disse varer vil blive anvendt til formål, der indebærer sådanne menneskerettighedskrænkelser, bør det sikres, at den relevante retsakt fra Kommissionen kan finde anvendelse straks, når det i tilfælde af ændring af bilag II eller III til denne forordning er påkrævet i særligt hastende tilfælde. For at gøre det muligt for Unionen at reagere hurtigt, når et eller flere tredjelande enten godkender visse varer til brug til henrettelse eller accepterer eller krænker en international forpligtelse til at afskaffe dødsstraffen for alle forbrydelser, bør det sikres, at den relevante retsakt fra Kommissionen kan finde anvendelse straks, når det i tilfælde af ændring af bilag IV eller V til denne forordning er påkrævet i særligt hastende tilfælde. Når hasteproceduren følges, er det navnlig vigtigt, at Kommissionen gennemfører relevante høringer under sit forberedende arbejde, herunder på ekspertniveau.

(48)  Der bør oprettes en koordinationsgruppe. Gruppen bør fungere som et forum for eksperter fra medlemsstaterne og Kommissionen til at udveksle oplysninger om administrativ praksis og til at drøfte spørgsmål om fortolkning af denne forordning, tekniske spørgsmål med hensyn til de varer, der er opført, udviklinger i relation til denne forordning og eventuelle andre spørgsmål, der måtte opstå. Gruppen bør navnlig kunne drøfte spørgsmål vedrørende varers karakter og tilsigtede virkning, tilgængeligheden af varer i tredjelande og spørgsmålet om, hvorvidt varer er specifikt designet eller modificeret til henrettelse eller til tortur eller anden grusom, umenneskelig eller nedværdigende behandling eller straf. Hvis Kommissionen beslutter at høre gruppen, når den udarbejder delegerede retsakter, bør det ske i overensstemmelse med principperne i den interinstitutionelle aftale af 13. april 2016 om bedre lovgivning.

(49)  Kommissionen anskaffer ikke udstyr til retshåndhævelsesformål, eftersom den ikke er ansvarlig for at opretholde lov og orden, straffesager eller håndhævelse af retsafgørelser i straffesager. Der bør derfor indføres en procedure til at sikre, at Kommissionen modtager oplysninger om retshåndhævelsesudstyr og -produkter, som ikke er opført på listerne, og som markedsføres i Unionen, således at det sikres, at listerne over de varer, som det er forbudt at handle med, eller som er kontrollerede, ajourføres for at tage højde for ny udvikling. Når en medlemsstat henvender sig med en anmodning til Kommissionen, bør den anmodende medlemsstat fremsende sin anmodning om at opføre varer i bilag II, bilag III eller bilag IV til denne forordning til de andre medlemsstater.

(50)  Foranstaltningerne i denne forordning tager sigte på at forebygge både henrettelse og tortur og anden grusom, umenneskelig eller nedværdigende behandling eller straf i tredjelande. De omfatter restriktioner på handel med tredjelande med varer, der kan anvendes til henrettelse eller tortur og anden grusom, umenneskelig eller nedværdigende behandling eller straf. Det anses ikke for nødvendigt at fastsætte lignende kontrolforanstaltninger for transaktioner inden for Unionen, da dødsstraf ikke eksisterer i medlemsstaterne, og medlemsstaterne formodes at have vedtaget egnede foranstaltninger til at forbyde og forhindre tortur og anden grusom, umenneskelig eller nedværdigende behandling eller straf.

(51)  Ifølge retningslinjerne for en EU-politik over for ikke-EU-lande med hensyn til tortur og anden grusom, umenneskelig eller nedværdigende behandling eller straf bør der træffes foranstaltninger til at forebygge brug og produktion af samt handel med udstyr, der er konstrueret for at blive anvendt til tortur og anden grusom, umenneskelig eller nedværdigende behandling eller straf, med henblik på at opfylde målsætningen om at træffe effektive foranstaltninger mod tortur eller anden grusom, umenneskelig eller nedværdigende behandling eller straf. Det er medlemsstaternes ansvar at pålægge og håndhæve de nødvendige restriktioner vedrørende anvendelse og fremstilling af sådanne anordninger.

(52)  Kommissionen og medlemsstaterne bør underrette hinanden om foranstaltninger, der træffes i henhold til denne forordning, og om andre relevante forhold, de har kendskab til i forbindelse med denne forordning.

(53)  Medlemsstaterne bør fastsætte regler om sanktioner, der skal anvendes i tilfælde af overtrædelse af bestemmelserne i denne forordning, og sikre, at de anvendes. Sanktionerne bør være effektive, stå i et rimeligt forhold til overtrædelsen og have afskrækkende virkning —

VEDTAGET DENNE FORORDNING:

KAPITEL I

Genstand og definitioner

Artikel 1

Genstand

Denne forordning fastsætter EU-regler for handel med tredjelande med varer, der kan anvendes til henrettelse eller tortur eller anden grusom, umenneskelig eller nedværdigende behandling eller straf, og regler for levering af mæglervirksomhed, teknisk bistand, oplæring og reklame i forbindelse med sådanne varer.

Artikel 2

Definitioner

I denne forordning forstås ved:

a)  »tortur«: enhver handling, ved hvilken stærk fysisk eller mental smerte eller lidelse bevidst påføres en person med det formål at fremskaffe oplysninger eller en tilståelse fra denne eller tredjemand, at straffe ham for en handling, som han selv eller tredjemand har begået eller mistænkes for at have begået, eller at skræmme eller lægge tvang på ham eller tredjemand, eller af grunde, der kan henføres til en eller anden form for forskelsbehandling, når en sådan smerte eller lidelse påføres af eller på opfordring af en offentlig ansat eller en anden person, der virker i embeds medfør, eller med en sådan persons samtykke eller indvilligelse. Begrebet omfatter imidlertid ikke smerte eller lidelse, der alene er en naturlig eller tilfældig følge eller del af lovlige straffe. Henrettelse anses under ingen omstændigheder for en lovlig straf

b)  »anden grusom, umenneskelig eller nedværdigende behandling eller straf«: enhver handling, ved hvilken fysisk eller mental smerte eller lidelse med en vis mindste grad af hårdhed påføres en person, når en sådan smerte eller lidelse påføres af eller på opfordring af en offentlig ansat eller en anden person, der virker i embeds medfør, eller med en sådan persons samtykke eller indvilgelse. Begrebet omfatter imidlertid ikke smerte eller lidelse, der alene er en naturlig eller tilfældig følge eller del af lovlige straffe. Henrettelse anses under ingen omstændigheder for en lovlig straf

c)  »retshåndhævende myndighed«: enhver myndighed med ansvar for at forebygge, opdage, efterforske, bekæmpe og straffe kriminelle lovovertrædelser, herunder, men ikke kun, politiet, en anklagemyndighed, judicielle myndigheder, offentlige eller private fængselsmyndigheder og, hvor sådanne findes, statens sikkerhedsstyrker og militære myndigheder

d)  »eksport«: udførsel af varer fra Unionens toldområde, herunder udførsel af varer, der kræver en toldangivelse, og udførsel af varer efter oplagring i en frizone i den i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 952/2013(14) anvendte betydning

e)  »import«: indførsel af varer til Unionens toldområde, herunder midlertidig oplagring, anbringelse i en frizone, anbringelse under en særlig procedure og overgang til fri omsætning i den i forordning (EU) nr. 952/2013 anvendte betydning

f)  »teknisk bistand«: enhver form for teknisk støtte i forbindelse med reparation, udvikling, fremstilling, prøvning, vedligeholdelse, samling eller enhver anden form for teknisk ydelse, uanset om bistanden leveres i form af instruktion, rådgivning, oplæring, overførsel af driftskendskab og færdigheder eller konsulentservice. Teknisk bistand omfatter også mundtlig bistand og bistand ved hjælp af elektroniske midler

g)  »museum«: en permanent institution, der ikke arbejder med gevinst for øje, og som virker for samfundet og dets udvikling, er åben for offentligheden, og forsker i, indsamler, bevarer, formidler og udstiller materielle vidnesbyrd om mennesket og dets omgivelser i studie-, uddannelses- og adspredelsesøjemed

h)  »kompetent myndighed«: en myndighed i en af medlemsstaterne, som opført i bilag I, der i henhold til artikel 20 har beføjelse til at træffe beslutning om en ansøgning om tilladelse eller til at forbyde en eksportør at anvende den generelle EU‑eksporttilladelse

i)  »ansøger«:

1)  i tilfælde af eksporter, jf. artikel 3, 11 eller 16, eksportøren

2)  i tilfælde af transit, jf. artikel 5, de fysiske eller juridiske personer, enheder eller organer, der transporterer varerne inden for Unionens toldområde

3)  i tilfælde af levering af teknisk bistand, jf. artikel 3, leverandøren af den tekniske bistand

4)  i tilfælde af import og levering af teknisk bistand, jf. artikel 4, det museum, der skal udstille varerne

5)  i tilfælde af levering af teknisk bistand, jf. artikel 15, eller mæglervirksomhed, jf. artikel 19, leverandøren af den tekniske bistand eller mægleren

j)  »unionens toldområde«: det område, der er fastsat i artikel 4 i forordning (EU) nr. 952/2013

k)  »mæglervirksomhed«:

1)  forhandling eller tilrettelæggelse af transaktioner med henblik på køb, salg eller levering af relevante varer fra et tredjeland til et andet tredjeland, eller

2)  salg eller køb af relevante varer, der befinder sig i tredjelande, med henblik på overførsel til et andet tredjeland.

I forbindelse med denne forordning er det kun levering af accessoriske tjenester, der er undtaget fra denne definition. Accessoriske tjenester er transport, finansielle tjenester, forsikring eller genforsikring eller almindelig reklame eller salgsfremmende foranstaltninger

l)  »mægler«: en fysisk eller juridisk person eller enhed eller et organ, herunder et partnerskab, der er hjemmehørende eller har hjemsted i en medlemsstat, og som leverer tjenester, der er defineret i litra k), fra Unionen, en fysisk person, der er statsborger i en medlemsstat, uanset bopæl, der leverer sådanne tjenester fra Unionen, og en juridisk person eller enhed eller et organ oprettet eller stiftet i henhold til en medlemsstats nationale ret, uanset hvor den eller det, der leverer sådanne tjenester fra Unionen, har hjemsted

m)  »leverandør af teknisk bistand«: en fysisk eller juridisk person eller enhed eller et organ, herunder et partnerskab, der er hjemmehørende eller har hjemsted i en medlemsstat, og som leverer teknisk bistand, jf. definitionen i litra f), fra Unionen, en fysisk person, der er statsborger i en medlemsstat, uanset bopæl, der leverer sådanne tjenester fra Unionen, og en juridisk person eller enhed eller et organ oprettet eller stiftet i henhold til en medlemsstats nationale ret, uanset hvor den eller det, der leverer sådanne tjenester fra Unionen, har hjemsted

n)  »eksportør«: en fysisk eller juridisk person eller enhed eller et organ, herunder et partnerskab, for hvis regning der foretages en eksportangivelse, dvs. den person eller enhed, eller det organ, der på det tidspunkt, hvor eksportangivelsen antages, har en kontrakt med modtageren i det pågældende tredjeland og har beføjelse til at beslutte, at varerne skal sendes ud af Unionens toldområde. Hvis der ikke er indgået nogen sådan kontrakt, eller hvis indehaveren af kontrakten ikke handler for egen regning, er eksportøren den person eller enhed eller det organ, der har beføjelse til at beslutte, at varerne skal sendes ud af Unionens toldområde. Når det er en person, en enhed eller et organ, der er hjemmehørende eller har hjemsted uden for Unionen, der er indehaver af retten til at disponere over varerne ifølge denne kontrakt, betragtes den kontrahent, der er hjemmehørende eller har hjemsted i Unionen, som eksportør

o)  »generel EU-eksporttilladelse«: en tilladelse til eksport som defineret i litra d) til visse lande, der udstedes til alle eksportører, som overholder betingelserne for og kravene til dens anvendelse som anført i bilag V

p)  »individuel tilladelse«: en tilladelse, der udstedes til:

1.  en bestemt eksportør med henblik på eksport som defineret i litra d) til en slutbruger eller modtager i et tredjeland, og som gælder for en eller flere varer

2.  en bestemt mægler med henblik på levering af mæglervirksomhed som defineret i litra k) til en slutbruger eller modtager i et tredjeland, og som gælder for en eller flere varer, eller

3.  en fysisk eller juridisk person, en enhed eller et organ, der transporterer varer inden for Unionens toldområde i transit som defineret i litra s)

q)  »global tilladelse«: en tilladelse, der udstedes til en bestemt eksportør eller mægler i forbindelse med en type varer opført i bilag III eller i bilag IV, og som kan gælde:

1.  eksporter som defineret i litra d) til en eller flere bestemte slutbrugere i et eller flere bestemte tredjelande

2.  eksporter som defineret i litra d) til en eller flere bestemte distributører i et eller flere bestemte tredjelande, såfremt eksportøren fremstiller varer, der er opført i punkt 3.2 eller 3.3 i bilag III eller i bilag IV, del 1

3.  levering af mæglervirksomhed i forbindelse med overførsler af varer, der befinder sig i et tredjeland, til en eller flere bestemte slutbrugere i et eller flere bestemte tredjelande

4.  levering af mæglervirksomhed i forbindelse med overførsler af varer, der befinder sig i et tredjeland, til en eller flere bestemte distributører i et eller flere angivne tredjelande, såfremt mægleren fremstiller varer, der er opført i punkt 3.2 eller 3.3 i bilag III eller i bilag IV, del 1

r)  »distributør«: en erhvervsdrivende, der forestår engrossalgsaktiviteter i forbindelse med varer, der er opført i punkt 3.2 eller 3.3 i bilag III eller i bilag IV, del 1, såsom at købe sådanne varer fra producenter eller være indehaver af, levere eller eksportere sådanne varer; engrossalgsaktiviteter omfatter ikke hospitalers, apotekeres eller lægefaglige personers køb af sådanne varer med det ene formål at levere sådanne varer til offentligheden

s)  »transit«: transport inden for Unionens toldområde af ikke-EU-varer, som passerer gennem Unionens toldområde, med destination uden for Unionens toldområde.

KAPITEL II

Varer, der ikke har noget andet konkret anvendelsesformål end henrettelse, tortur og anden grusom, umenneskelig eller nedværdigende behandling eller straf

Artikel 3

Eksportforbud

1.  Enhver eksport af varer, som er opført i bilag II, er forbudt uanset varernes oprindelse.

Bilag II omfatter varer, der ikke har noget andet konkret anvendelsesformål end henrettelse eller tortur og anden grusom, umenneskelig eller nedværdigende behandling eller straf.

Det er forbudt for en leverandør af teknisk bistand at levere teknisk bistand i forbindelse med varer, der er opført i bilag II, til personer, enheder eller organer i et tredjeland, hvad enten der er en modydelse involveret eller ej.

2.  Som en undtagelse fra stk. 1 kan den kompetente myndighed give tilladelse til en eksport af varer, der er opført i bilag II, og levering af dermed forbunden teknisk bistand, hvis det godtgøres, at de pågældende varer i det tredjeland, hvortil de eksporteres, udelukkende vil blive anvendt til offentlig udstilling på et museum på grund af deres historiske betydning.

Artikel 4

Importforbud

1.  Enhver import af varer, som er opført i bilag II, er forbudt uanset varernes oprindelse.

Det er forbudt for personer, enheder eller organer i Unionen at modtage teknisk bistand i forbindelse med varer, der er opført i bilag II, som leveres fra et tredjeland, hvad enten der er en modydelse involveret eller ej.

2.  Som en undtagelse fra stk. 1 kan den kompetente myndighed give tilladelse til import af varer, der er opført i bilag II, og levering af dermed forbunden teknisk bistand, hvis det godtgøres, at de pågældende varer i bestemmelsesmedlemsstaten udelukkende vil blive anvendt til offentlig udstilling på et museum på grund af deres historiske betydning.

Artikel 5

Transitforbud

1.  Enhver form for transit af varer, der er opført i bilag II, er forbudt.

2.  Som en undtagelse fra stk. 1 kan den kompetente myndighed give tilladelse til transit af varer, der er opført i bilag II, hvis det godtgøres, at de pågældende varer i bestemmelseslandet udelukkende vil blive anvendt til offentlig udstilling på et museum på grund af deres historiske betydning.

Artikel 6

Forbud mod mæglervirksomhed

Det er forbudt for en mægler at levere mæglervirksomhed til personer, enheder eller organer i et tredjeland i forbindelse med varer, der er opført i bilag II, uanset sådanne varers oprindelse.

Artikel 7

Forbud mod oplæring

Det er forbudt for en leverandør af teknisk bistand eller en mægler at levere eller tilbyde personer, enheder eller organer i et tredjeland oplæring i brug af varer, der er opført i bilag II.

Artikel 8

Handelsmesser

Det er forbudt for alle fysiske eller juridiske personer, enheder eller organer, herunder partnerskaber, uanset om de er hjemmehørende eller har hjemsted i en medlemsstat eller ej, at fremvise eller udbyde varer, der er opført i bilag II, til salg på en udstilling eller messe, der finder sted i Unionen, medmindre det kan godtgøres, at fremvisning eller udbud til salg i kraft af udstillingens eller messens karakter hverken er medvirkende til eller fremmer salg eller levering af de pågældende varer til personer, enheder eller organer i et tredjeland.

Artikel 9

Reklame

Det er forbudt for fysiske eller juridiske personer, enheder eller organer, herunder partnerskaber, hjemmehørende eller med hjemsted i en medlemsstat, som sælger eller køber reklameplads eller reklametid i Unionen, for en fysisk person, der er statsborger i en medlemsstat, og som sælger eller køber reklameplads eller reklametid i Unionen, og for juridiske personer, enheder eller organer, oprettet eller stiftet i henhold til en medlemsstats nationale ret, som sælger eller køber reklameplads eller reklametid i Unionen, at sælge reklameplads i trykte medier eller på internettet eller reklamer på TV eller radio i forbindelse med varer, der er opført i bilag II, til en person, en enhed eller et organ i et tredjeland, eller at købe sådanne hos en person, en enhed eller et organ i et tredjeland.

Artikel 10

Nationale foranstaltninger

1.  Med forbehold af de gældende EU-regler, herunder forbuddet mod forskelsbehandling på grundlag af nationalitet, kan medlemsstater vedtage eller opretholde nationale foranstaltninger, der begrænser transport, finansielle tjenester, forsikring eller genforsikring eller almindelig reklame eller salgsfremmende foranstaltninger i forbindelse med varer, der er opført i bilag II.

2.  Medlemsstaterne meddeler Kommissionen foranstaltninger, der vedtages i medfør af stk. 1, eller ændringer og ophævelser deraf, inden deres ikrafttræden.

KAPITEL III

Varer, der kan anvendes til tortur eller anden grusom, umenneskelig eller nedværdigende behandling eller straf

Artikel 11

Krav om eksporttilladelse

1.  Der kræves tilladelse til al eksport af varer, der er opført i bilag III, uanset disse varers oprindelse. Der kræves imidlertid ikke tilladelse for varer, der kun passerer gennem Unionens toldområde, nemlig varer, der ikke er angivet til en toldmæssig bestemmelse eller anvendelse bortset fra proceduren for ekstern forsendelse, jf. artikel 226 i forordning (EU) nr. 952/2013, herunder oplagring af ikke-EU-varer i en frizone.

Bilag III omfatter kun følgende varer, der kan anvendes til tortur eller anden grusom, umenneskelig eller nedværdigende behandling eller straf:

a)  varer, som primært anvendes til retshåndhævelsesformål

b)  varer, som i betragtning af deres udformning og tekniske karakteristika udgør en væsentlig risiko for at blive anvendt til tortur eller anden grusom, umenneskelig eller nedværdigende behandling eller straf.

Bilag III omfatter ikke:

a)  skydevåben, der er omfattet af kontrol, jf. forordning (EU) nr. 258/2012

b)  produkter med dobbelt anvendelse, der er omfattet af kontrol, jf. forordning (EF) nr. 428/2009

c)  varer, der er omfattet af kontrol, jf. fælles holdning 2008/944/FUSP.

2.  Stk. 1 finder ikke anvendelse på eksport til de medlemsstaters territorier, som både er opført i bilag VI og ikke er en del af Unionens toldområde, hvis varerne anvendes af en myndighed, der har ansvaret for retshåndhævelsen i både bestemmelseslandet eller bestemmelsesområdet og det moderland, som det pågældende territorium tilhører. Toldvæsenet eller andre relevante myndigheder har ret til at kontrollere, om denne betingelse er opfyldt, og kan beslutte, at eksporten ikke må finde sted, før kontrollen er foretaget.

3.  Stk. 1 finder ikke anvendelse på eksport til tredjelande, hvis varerne anvendes af en medlemsstats militære eller civile personel, hvis dette personel deltager i en fredsbevarende mission eller en krisestyringsmission under EU eller FN i det pågældende tredjeland eller i en operation på grundlag af forsvarsrelaterede aftaler mellem medlemsstaterne og tredjelande. Toldvæsenet eller andre relevante myndigheder har ret til at kontrollere, om denne betingelse er opfyldt. Eksporten må ikke finde sted, før denne kontrol er foretaget.

Artikel 12

Kriterier for tildeling af eksporttilladelser

1.  Afgørelser om ansøgninger om tilladelse til eksport af varer, der er opført i bilag III, træffes af de kompetente myndigheder under hensyntagen til alle relevante overvejelser, herunder navnlig om, hvorvidt en anden medlemsstat i løbet af de foregående tre år har afslået en ansøgning om tilladelse til en eksport, der i alt væsentligt er identisk, og overvejelser om den tilsigtede slutanvendelse og risikoen for omdirigering.

2.  Den kompetente myndighed giver ikke tilladelse, når der er rimelig grund til at antage, at en retshåndhævende myndighed eller en fysisk eller juridisk person i et tredjeland kan anvende varer, der er opført i bilag III, til tortur eller anden grusom, umenneskelig, nedværdigende behandling eller straf, herunder korporlig straf inden for retssystemets rammer.

Den kompetente myndighed tager hensyn til:

a)  foreliggende domme fra internationale domstole

b)  resultater af undersøgelser foretaget af de kompetente organer i FN, Europarådet og EU, og rapporter fra Europarådets Europæiske Komité til Forebyggelse af Tortur og Umenneskelig eller Vanærende Behandling eller Straf samt fra FN’s særlige rapportør om tortur og anden grusom, umenneskelig eller nedværdigende behandling eller straf.

Der kan tages hensyn til andre relevante oplysninger, herunder foreliggende domme fra nationale domstole, rapporter eller anden information udarbejdet af organisationer i civilsamfundet og oplysninger om restriktioner vedrørende varer, der er opført i bilag II og III, der anvendes af bestemmelseslandet.

3.  Reglerne fastsat i andet og tredje afsnit gælder for kontrol af den tilsigtede slutanvendelse og risikoen for omdirigering.

Hvis producenten af varer, der er opført i punkt 3.2 eller 3.3 i bilag III, anmoder om en tilladelse til at eksportere sådanne varer til en distributør, skal den kompetente myndighed foretage en vurdering af de kontraktlige aftaler, som producenten og distributøren har indgået, og af de foranstaltninger, de træffer for at sikre, at disse varer og i påkommende tilfælde de produkter, som de inkorporeres i, ikke vil blive anvendt til tortur eller anden grusom, nedværdigende eller umenneskelig behandling eller straf.

Hvis der anmodes om en tilladelse til at eksportere varer, der er opført i punkt 3.2 eller 3.3 i bilag III, til en slutbruger, kan den kompetente myndighed, når den vurderer risikoen for omdirigering, tage højde for de gældende kontraktlige aftaler og for den erklæring om slutanvendelse, som slutbrugeren har undertegnet, hvis en sådan erklæring foreligger. Foreligger der ingen erklæring om slutanvendelse, er det op til eksportøren at påvise, hvem der er slutbruger, og hvordan varerne vil blive anvendt. Hvis eksportøren ikke kan fremlægge tilstrækkelige oplysninger om slutbrugeren og slutanvendelsen, skal den kompetente myndighed anses for at have rimelig grund til at antage, at varerne kan blive anvendt til henrettelse, tortur eller anden grusom, nedværdigende eller umenneskelig behandling eller straf.

4.  Når den kompetente myndighed behandler en ansøgning om en global tilladelse, tager den ud over de i stk. 1 omhandlede kriterier hensyn til, om eksportøren anvender midler og procedurer, der er egnede og står i rimeligt forhold til formålet, for at sikre, at denne forordnings bestemmelser og mål og tilladelsens vilkår og betingelser overholdes.

Artikel 13

Forbud mod transit

Fysiske eller juridiske personer, enheder eller organer, herunder partnerskaber, uanset om de er hjemmehørende eller har hjemsted i en medlemsstat eller ej, forbydes at udføre transit af varer, der er opført i bilag III, hvis disse er vidende om, at dele af en forsendelse af sådanne varer er bestemt til anvendelse til tortur eller anden grusom, umenneskelig eller nedværdigende behandling eller straf i et tredjeland.

Artikel 14

Nationale foranstaltninger

1.  Uanset artikel 11 og 12 kan en medlemsstat vedtage eller opretholde et forbud mod eksport og import af fodlænker, lænker til sammenkædning af fanger og bærbare elektriske anordninger.

2.  En medlemsstat kan kræve, at eksport af håndjern, der inklusive kæden og i aflåst tilstand fra det ene til det andet jerns yderkant ikke måler over 240 mm, kun må ske efter indhentet tilladelse. Den pågældende medlemsstat anvender kapitel III og V på sådanne håndjern.

3.  Medlemsstaterne meddeler Kommissionen foranstaltninger, der vedtages i medfør af stk. 1 og 2, inden deres ikrafttræden.

Artikel 15

Krav om tilladelse for visse tjenester

1.  Der kræves tilladelse til al levering fra henholdsvis en leverandør af teknisk bistand eller fra en mægler af en af følgende tjenester til personer, enheder eller organer i et tredjeland, hvad enten der er en modydelse involveret eller ej:

a)  teknisk bistand i forbindelse med varer, der er opført i bilag III, uanset disse varers oprindelse, og

b)  mæglervirksomhed i forbindelse med varer, der er opført i bilag III, uanset disse varers oprindelse.

2.  Når der træffes afgørelse om ansøgninger om tilladelse til mæglervirksomhed i forbindelse med varer, der er opført i bilag III, finder artikel 12 tilsvarende anvendelse.

Når der træffes afgørelse om ansøgninger om tilladelse til levering af teknisk bistand i forbindelse med varer, der er opført i bilag III, skal de kriterier, der er fastsat i artikel 12, tages i betragtning for at vurdere:

a)  om den tekniske bistand vil blive givet til en person, en enhed eller et organ, der kan benytte de varer, som den tekniske bistand vedrører, til tortur eller anden grusom, umenneskelig eller nedværdigende behandling eller straf, og

b)  om den tekniske bistand vil blive brugt i forbindelse med reparation, udvikling, fremstilling, prøvning, vedligeholdelse eller samling af varer, der er opført i bilag III, eller til at levere teknisk bistand til en person, en enhed eller et organ, der kan benytte varerne til tortur eller anden grusom, umenneskelig eller nedværdigende behandling eller straf.

3.  Stk. 1 finder ikke anvendelse på teknisk bistand, hvis

a)  den tekniske bistand leveres til en retshåndhævende myndighed i en medlemsstat eller til militært eller civilt personel i en medlemsstat som beskrevet i artikel 11, stk. 3, første punktum

b)  den tekniske bistand består i at tilvejebringe oplysninger, som er frit offentligt tilgængelige, eller

c)  den tekniske bistand er det minimum, der kræves til installation, drift, vedligeholdelse eller reparation af de varer, der er opført i bilag III, hvis eksport er blevet godkendt af en kompetent myndighed i overensstemmelse med denne forordning.

4.  Uanset stk. 1 kan en medlemsstat opretholde et forbud mod at levere mæglervirksomhed i tilknytning til fodlænker, lænker til sammenkædning af fanger og bærbare stødgivende anordninger. Hvis en medlemsstat opretholder et sådant forbud, skal den underrette Kommissionen, hvis foranstaltninger, tidligere vedtaget og meddelt i henhold til artikel 7a, stk. 4, i forordning (EF) nr. 1236/2005, ændres eller ophæves.

KAPITEL IV

Varer, der kan anvendes til henrettelse

Artikel 16

Krav om eksporttilladelse

1.  Der kræves tilladelse til al eksport af varer, der er opført i bilag IV, uanset disse varers oprindelse. Der kræves imidlertid ikke tilladelse for varer, der kun passerer gennem Unionens toldområde, nemlig varer, der ikke er angivet til en toldmæssig bestemmelse eller anvendelse bortset fra proceduren for ekstern forsendelse, jf. artikel 226 i forordning (EU) nr. 952/2013, herunder oplagring af ikke-EU-varer i en frizone.

Bilag IV omfatter kun varer, der kan anvendes til henrettelse, og som er blevet godkendt til eller rent faktisk anvendt til henrettelse i et eller flere tredjelande, som ikke har afskaffet dødsstraffen. Det omfatter ikke:

a)  skydevåben, der er omfattet af kontrol, jf. forordning (EU) nr. 258/2012

b)  produkter med dobbelt anvendelse, der er omfattet af kontrol, jf. forordning (EF) nr. 428/2009, og

c)  varer, der er omfattet af kontrol, jf. fælles holdning 2008/944/FUSP.

2.  Hvis eksport af lægemidler forudsætter en eksporttilladelse i henhold til denne forordning, og eksporten også er omfattet af krav om tilladelse i henhold til internationale konventioner om bekæmpelse af narkotika og psykotrope stoffer, såsom konventionen om psykotrope stoffer fra 1971, kan medlemsstaterne anvende én fælles procedure, når de skal opfylde deres forpligtelser i henhold til denne forordning og den relevante konvention.

Artikel 17

Kriterier for tildeling af eksporttilladelser

1.  Afgørelser om ansøgninger om tilladelse til eksport af varer, der er opført i bilag IV, træffes af de kompetente myndigheder under hensyntagen til alle relevante overvejelser, herunder navnlig, hvorvidt en anden medlemsstat i løbet af de foregående tre år har afslået en ansøgning om tilladelse til en eksport, der i alt væsentligt er identisk, og overvejelser om den tilsigtede slutanvendelse og risikoen for omdirigering.

2.  Den kompetente myndighed giver ingen tilladelse, hvis der er rimelig grund til at antage, at varerne i bilag IV kan anvendes til henrettelse i et tredjeland.

3.  Reglerne i andet, tredje og fjerde afsnit gælder for kontrol af den tilsigtede slutanvendelse og risikoen for omdirigering:

Hvis producenten af varer, der er opført i bilag IV, del 1, anmoder om en tilladelse til at eksportere sådanne produkter til en distributør, skal den kompetente myndighed foretage en vurdering af de kontraktlige aftaler, som producenten og distributøren har indgået, og af de foranstaltninger, de træffer for at sikre, at varerne ikke vil blive anvendt til henrettelse.

Hvis der anmodes om en tilladelse til at eksportere varer, der er opført i bilag IV, del 1, til en slutbruger, kan den kompetente myndighed, når den vurderer risikoen for omdirigering, tage højde for de gældende kontraktlige aftaler og for den erklæring om slutanvendelse, som slutbrugeren har undertegnet, hvis en sådan erklæring foreligger. Foreligger der ingen erklæring om slutanvendelse, er det op til eksportøren at påvise, hvem der er slutbruger, og hvordan varerne vil blive anvendt. Hvis eksportøren ikke kan fremlægge tilstrækkelige oplysninger om slutbrugeren og slutanvendelsen, skal den kompetente myndighed anses for at have rimelig grund til at antage, at varerne kan blive anvendt til henrettelse.

Kommissionen kan i samarbejde med medlemsstaternes kompetente myndigheder vedtage retningslinjer for bedste praksis vedrørende vurdering af slutanvendelse og af det formål, til hvilket den tekniske bistand vil blive anvendt.

4.  Når de kompetente myndigheder behandler en ansøgning om en global tilladelse, tager de ud over de i stk. 1 omhandlede kriterier hensyn til, om eksportøren anvender midler og procedurer, der er egnede og står i rimeligt forhold til formålet, for at sikre, at denne forordnings bestemmelser og mål og tilladelsens vilkår og betingelser overholdes.

Artikel 18

Forbud mod transit

Fysiske eller juridiske personer, enheder eller organer, herunder partnerskaber, uanset om de er hjemmehørende eller har hjemsted i en medlemsstat eller ej, forbydes at udføre transit af varer, der er opført i bilag IV, hvis disse er vidende om, at dele af en forsendelse af sådanne varer er bestemt til anvendelse til henrettelse i et tredjeland.

Artikel 19

Krav om tilladelse for visse tjenester

1.  Der kræves tilladelse til al levering fra henholdsvis en leverandør af teknisk bistand eller fra en mægler af en af følgende tjenester til personer, enheder eller organer i et tredjeland, hvad enten der er en modydelse involveret eller ej:

a)  teknisk bistand i forbindelse med varer, der er opført i bilag IV, uanset disse varers oprindelse, og

b)  mæglervirksomhed i forbindelse med varer, der er opført i bilag IV, uanset disse varers oprindelse.

2.  Når der træffes afgørelse om ansøgninger om tilladelse til mæglervirksomhed i forbindelse med varer, der er opført i bilag IV, finder artikel 17 tilsvarende anvendelse.

Når der træffes afgørelse om ansøgninger om tilladelse til levering af teknisk bistand i forbindelse med varer, der er opført i bilag IV, skal de kriterier, der er fastsat i artikel 17, tages i betragtning for at vurdere:

a)  om den tekniske bistand vil blive givet til en person, en enhed eller et organ, der kan benytte de varer, som den tekniske bistand vedrører, til henrettelse, og

b)  om den tekniske bistand vil blive brugt i forbindelse med reparation, udvikling, fremstilling, prøvning, vedligeholdelse eller samling af varer, der er opført i bilag IV, eller til at levere teknisk bistand til personer, enheder eller organer, der kan benytte de varer, som den tekniske bistand vedrører, til henrettelse.

3.  Stk. 1 finder ikke anvendelse på teknisk bistand, hvis

a)  den tekniske bistand består i at tilvejebringe oplysninger, som er frit offentligt tilgængelige, eller

b)  den tekniske bistand er det minimum, der kræves til installation, drift, vedligeholdelse eller reparation af de varer, der er opført i bilag IV, hvis eksport er blevet godkendt af en kompetent myndighed i overensstemmelse med denne forordning.

KAPITEL V

Tilladelsesprocedurer

Artikel 20

Tilladelsestyper og udstedende myndigheder

1.  Ved denne forordning indføres en generel EU-eksporttilladelse for visse former for eksport, jf. bilag V.

Den kompetente myndighed i den medlemsstat, hvor eksportøren er hjemmehørende eller har hjemsted, kan forbyde eksportøren at anvende denne tilladelse, hvis der er begrundet mistanke om eksportørens evne til at overholde en sådan tilladelse eller en bestemmelse i eksportkontrollovgivningen.

De kompetente myndigheder i medlemsstaterne udveksler oplysninger om alle eksportører, der er frataget retten til at anvende en generel EU-eksporttilladelse, medmindre de fastslår, at en bestemt eksportør ikke vil forsøge at udføre varer, der er opført i bilag IV, via en anden medlemsstat. Der skal anvendes et sikkert og krypteret system til denne udveksling af oplysninger.

2.  En tilladelse til anden eksport end den, der er omhandlet i stk. 1, for hvilke der kræves en tilladelse i henhold til denne forordning, udstedes af den kompetente myndighed i den medlemsstat, hvor eksportøren er hjemmehørende eller har hjemsted, jf. bilag I. En sådan tilladelse kan være en individuel eller en global tilladelse, hvis den vedrører varer, der er opført i bilag III eller bilag IV. Tilladelser, der vedrører varer, der er opført i bilag II, skal være individuelle tilladelser.

3.  En tilladelse til transit af varer, der er opført i bilag II, udstedes af den kompetente myndighed i den medlemsstat, hvor den fysiske eller juridiske person eller enhed eller det organ, der transporterer varerne inden for Unionens toldområde, er hjemmehørende eller har hjemsted, jf. bilag I. Hvis denne person eller enhed eller dette organ ikke er hjemmehørende eller har hjemsted i en medlemsstat, udstedes en tilladelse af den kompetente myndighed i den medlemsstat, i hvilken indførslen af varerne til Unionens toldområde finder sted. En sådan tilladelse skal være en individuel tilladelse.

4.  En tilladelse til import, som kræver en tilladelse i henhold til denne forordning, udstedes af den kompetente myndighed i den medlemsstat, hvor museet er beliggende, jf. bilag I. Tilladelser, der vedrører varer, der er opført i bilag II, skal være individuelle tilladelser.

5.  Tilladelser til levering af teknisk bistand i forbindelse med varer, der er opført i bilag II, udstedes af:

a)  den kompetente myndighed i den medlemsstat, hvor leverandøren af den tekniske bistand er hjemmehørende eller har hjemsted, jf. bilag I, eller, hvis der ikke foreligger en sådan medlemsstat, den kompetente myndighed i den medlemsstat, hvor leverandøren af teknisk bistand er statsborger, eller i henhold til hvis nationale ret virksomheden er stiftet eller oprettet, hvis bistanden skal leveres til et museum i et tredjeland, eller

b)  den kompetente myndighed i den medlemsstat, hvor museet er beliggende, jf. bilag I, hvis bistanden skal leveres til et museum i Unionen.

6.  En tilladelse til levering af teknisk bistand i forbindelse med varer, der er opført i bilag III eller i bilag IV, udstedes af den kompetente myndighed i den medlemsstat, hvor leverandøren af den tekniske bistand er hjemmehørende eller har hjemsted, jf. bilag I, eller, hvis der ikke foreligger en sådan medlemsstat, den kompetente myndighed i den medlemsstat, hvor leverandøren af teknisk bistand er statsborger, eller i henhold til hvis nationale ret virksomheden er stiftet eller oprettet.

7.  En tilladelse til levering af mæglervirksomhed i forbindelse med varer, der er opført i bilag III eller i bilag IV, udstedes af den kompetente myndighed i den medlemsstat, hvor mægleren er hjemmehørende eller har hjemsted, jf. bilag I, eller, hvis der ikke foreligger en sådan medlemsstat, den kompetente myndighed i den medlemsstat, hvor mægleren er statsborger, eller i henhold til hvis nationale ret virksomheden er stiftet eller oprettet. En sådan tilladelse udstedes for en bestemt mængde af specifikke produkter, der transporteres mellem to eller flere tredjelande. Det skal klart angives, hvor produkterne befinder sig i oprindelsestredjelandet, hvem der er slutbrugeren og dennes nøjagtige placering.

8.  Ansøgere skal meddele den kompetente myndighed alle relevante oplysninger, som kræves til deres ansøgning om en individuel eller global tilladelse til eksport eller mæglervirksomhed, teknisk bistand, en individuel importtilladelse, eller en individuel transittilladelse.

For vidt angår eksport, skal de kompetente myndigheder modtage fuldstændige oplysninger, navnlig om slutbrugeren, bestemmelseslandet og varernes slutanvendelse.

For mæglervirksomheds vedkommende bør de kompetente myndigheder navnlig modtage detaljer om, hvor i oprindelsestredjelandet varerne befinder sig, en klar beskrivelse af varerne og hvilken mængde, der er tale om, tredjeparter, der er involveret i transaktionen, bestemmelsestredjelandet, slutbrugeren i dette land og dennes nøjagtige placering.

Udstedelse af en tilladelse kan om nødvendigt være betinget af en erklæring om slutanvendelsen.

9.  Hvis en producent eller en producents repræsentant skal udføre, sælge eller overføre varer i punkt 3.2 eller 3.3 i bilag III eller i bilag IV, del 1, til en distributør i et tredjeland, skal producenten uanset stk. 8 meddele oplysninger om de aftaler, der er indgået, og de foranstaltninger, der er truffet for at forhindre, at varerne i punkt 3.2 eller 3.3 i bilag III anvendes til tortur eller anden grusom, umenneskelig eller nedværdigende behandling eller straf, eller for at forhindre, at varerne i bilag IV, del 1, anvendes til henrettelse i bestemmelseslandet, samt oplysninger om varernes slutanvendelse og slutbrugere, hvis sådanne oplysninger foreligger.

10.  Efter anmodning fra en national forebyggende mekanisme, der er oprettet i henhold til den valgfri protokol til De Forenede Nationers konvention fra 1984 mod tortur og anden grusom, umenneskelig eller nedværdigende behandling eller straf, kan de kompetente myndigheder beslutte at gøre de oplysninger, de har modtaget fra en ansøger, om bestemmelseslandet, modtageren, slutanvendelsen og slutbrugeren eller, hvor det er relevant, distributøren og de ordninger og foranstaltninger, der er omhandlet i stk. 9, tilgængelige for den anmodende nationale forebyggende mekanisme. De kompetente myndigheder skal høre ansøgeren, før oplysningerne gøres tilgængelige, og kan fastsætte begrænsninger for den brug, der kan gøres af oplysningerne. De kompetente myndigheder skal træffe deres beslutninger i overensstemmelse med national lovgivning og praksis.

11.  Medlemsstaterne behandler ansøgninger om individuelle eller globale tilladelser inden for en frist, der fastsættes i henhold til national ret eller praksis.

Artikel 21

Tilladelser

1.  Tilladelser til eksport, import eller transit udstedes på en formular svarende til modellen i bilag VII. Tilladelser vedrørende mæglervirksomhed udstedes på en formular svarende til modellen i bilag VIII. Tilladelser vedrørende teknisk bistand udstedes på en formular svarende til modellen i bilag IX. Sådanne tilladelser er gyldige i hele Unionen. Gyldighedsperioden for en tilladelse er fra tre til 12 måneder og kan forlænges med op til 12 måneder. En global tilladelses gyldighedsperiode er fra et til tre år og kan forlænges med op til to år.

2.  En tilladelse til eksport, der er givet i overensstemmelse med artikel 12 eller med artikel 17, indebærer en tilladelse til, at eksportøren må levere teknisk bistand til slutbrugeren, i det omfang denne bistand er nødvendig for installation, drift, vedligeholdelse eller reparation af de varer, hvis eksport er godkendt.

3.  Tilladelser kan udstedes elektronisk. De specifikke procedurer etableres på nationalt plan. Hvis medlemsstaterne benytter sig af denne mulighed, underretter de Kommissionen herom.

4.  I forbindelse med tilladelser til eksport, import, transit, levering af teknisk bistand eller levering af mæglervirksomhed kan den kompetente myndighed stille sådanne krav og betingelser, som den anser for hensigtsmæssige.

5.  De kompetente myndigheder kan, idet de handler i overensstemmelse med denne forordning, nægte at give tilladelse og kan annullere, suspendere, ændre eller tilbagekalde en tilladelse, som de allerede har givet.

Artikel 22

Toldformaliteter

1.  Eksportøren eller importøren skal ved opfyldelsen af toldformaliteterne forelægge en formular som fastlagt i bilag VII, behørigt udfyldt, som bevis på, at den nødvendige tilladelse til den pågældende eksport eller import er indhentet. Hvis dokumentet ikke er udfyldt på det eller de officielle sprog, der anvendes i den medlemsstat, hvor toldformaliteterne opfyldes, kan eksportøren eller importøren blive bedt om at forelægge en oversættelse på et sådant officielt sprog.

2.  Hvis der foretages toldangivelse af varer, der er opført i bilag II, III eller IV, og det bekræftes, at der ikke er givet tilladelse til den planlagte eksport eller import i henhold til denne forordning, tilbageholder toldmyndighederne de angivne varer og gør eksportøren eller importøren opmærksom på, at der kan ansøges om tilladelse i henhold til denne forordning. Hvis der ikke er indgivet ansøgning om tilladelse inden for seks måneder efter tilbageholdelsen, eller hvis den kompetente myndighed afslår en sådan ansøgning, disponerer toldmyndighederne over de beslaglagte varer i overensstemmelse med gældende national ret.

Artikel 23

Krav om underretning og høring

1.  En medlemsstat skal meddele alle de øvrige medlemsstater og Kommissionen, hvis dens kompetente myndigheder, jf. bilag I, træffer beslutning om afslag på en ansøgning om tilladelse i henhold til denne forordning, eller hvis de tilbagekalder en tilladelse, de har givet. Sådan meddelelse skal ske senest 30 dage efter datoen for beslutningen eller tilbagekaldelsen.

2.  Den kompetente myndighed konsulterer, hvor dette er nødvendigt eller relevant, den eller de myndigheder, der i løbet af de foregående tre år har afslået en ansøgning om tilladelse til eksport, transit, levering af teknisk bistand til en person, en enhed eller et organ i et tredjeland eller levering af mæglervirksomhed i henhold til denne forordning, hvis den modtager en ansøgning vedrørende eksport, transit, levering af teknisk bistand til en person, en enhed eller et organ i et tredjeland eller levering af mæglervirksomhed, der involverer en i alt væsentligt identisk transaktion, der er omhandlet i en sådan tidligere ansøgning, og finder, at der alligevel bør gives tilladelse.

3.  Hvis den kompetente myndighed efter de i stk. 2 omhandlede konsultationer beslutter at give tilladelse, underretter den relevante medlemsstat øjeblikkeligt de andre medlemsstater og Kommissionen om sin beslutning og gør rede for årsagerne til beslutningen, med angivelse af støttende oplysninger i relevant omfang.

4.  Hvis et afslag på at give tilladelse er baseret på et nationalt forbud i henhold til artikel 14, stk. 1, eller artikel 15, stk. 4, udgør det ikke en beslutning om afslag på en ansøgning som omhandlet i nærværende artikels stk. 1.

5.  Alle underretninger, som kræves i henhold til denne artikel, skal foretages ved hjælp af et sikkert og krypteret informationsudvekslingssystem.

KAPITEL VI

Almindelige og afsluttende bestemmelser

Artikel 24

Ændring af bilag

Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 29 med henblik på at ændre bilag I, II, III, IV, V, VI, VII, VIII og IX. Oplysningerne i bilag I vedrørende medlemsstaternes kompetente myndigheder ændres på grundlag af oplysninger fra medlemsstaterne.

Hvis det i forbindelse med en ændring af bilag II, III, IV eller V er påkrævet i særligt hastende tilfælde, anvendes proceduren i artikel 30 på delegerede retsakter, som vedtages i henhold til nærværende artikel.

Artikel 25

Anmodninger om tilføjelse af varer til en af listerne over varer

1.  Alle medlemsstater kan sende en behørigt begrundet anmodning til Kommissionen om at tilføje varer, der er udformet eller markedsført med henblik på retshåndhævelse, til bilag II, bilag III eller bilag IV. En sådan anmodning skal indeholde oplysninger om:

a)  varernes udformning og karakteristika

b)  samtlige anvendelsesformål for varerne, og

c)  de internationale og nationale regler, der ville blive overtrådt, såfremt varerne anvendes til retshåndhævelse.

I forbindelse med sin anmodning til Kommissionen skal den anmodende medlemsstat også sende denne anmodning til de øvrige medlemsstater.

2.  Kommissionen kan inden for tre måneder efter modtagelsen af anmodningen bede den anmodende medlemsstat om yderligere oplysninger, hvis den mener, at anmodningen ikke belyser et eller flere relevante punkter, eller at der er behov for yderligere oplysninger om et eller flere af de relevante punkter. Den meddeler, på hvilke punkter der ønskes yderligere oplysninger. Kommissionen fremsender sine spørgsmål til de øvrige medlemsstater. De øvrige medlemsstater kan også give Kommissionen yderligere oplysninger med henblik på vurdering af anmodningen.

3.  Hvis Kommissionen mener, at der ikke er behov for yderligere oplysninger, eller hvis den har modtaget de yderligere oplysninger, den har anmodet om, skal den inden for 20 uger efter henholdsvis modtagelsen af anmodningen eller modtagelsen af de yderligere oplysninger indlede proceduren for vedtagelse af den ønskede ændring eller meddele den anmodende medlemsstat, hvorfor denne ikke indledes.

Artikel 26

Udveksling af oplysninger mellem medlemsstaternes myndigheder og Kommissionen

1.  Kommissionen og medlemsstaterne underretter efter anmodning hinanden om, hvilke foranstaltninger der træffes i medfør af denne forordning, og udveksler andre relevante oplysninger, de måtte råde over i forbindelse med denne forordning, især oplysninger om meddelte tilladelser og afslag, jf. dog artikel 23.

2.  Relevante oplysninger om tilladelser, der gives og afslås, omfatter mindst afgørelsens art, begrundelsen for afgørelsen eller et sammendrag heraf, modtagerens navne, og hvis de ikke er de samme, slutbrugernes navne samt de pågældende varer.

3.  Medlemsstaterne udarbejder om muligt sammen med Kommissionen en offentlig, årlig aktivitetsrapport med oplysninger om antallet af modtagne ansøgninger, om de af disse ansøgninger berørte varer og lande, og om de afgørelser, de har truffet om disse ansøgninger. Rapporten indeholder ikke oplysninger, hvis videregivelse medlemsstaten betragter som stridende mod dens vitale sikkerhedsinteresser.

4.  Kommissionen udarbejder en årlig rapport sammensat af de årlige aktivitetsrapporter, der er omhandlet i stk. 3. Denne årlige rapport gøres offentligt tilgængelig.

5.  Bortset fra indgivelse af oplysningerne i stk. 2 til myndighederne i de øvrige medlemsstater og til Kommissionen berører denne artikel ikke gældende nationale regler om fortrolighed og tavshedspligt.

6.  Hvis et afslag på at give tilladelse er baseret på et nationalt forbud vedtaget i henhold til artikel 14, stk. 1, udgør det ikke et afslag på tilladelse som omhandlet i nærværende artikels stk. 1, 2 og 3.

Artikel 27

Behandling af personoplysninger

Personoplysninger skal behandles og udveksles i overensstemmelse med reglerne i forordning (EU) 2016/679 og forordning (EU) 2018/1725.

Artikel 28

Oplysningernes anvendelse

Oplysninger, der modtages i henhold til denne forordning, anvendes kun til det formål, de indhentes til, jf. dog Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1049/2001(15) og national lovgivning om aktindsigt.

Artikel 29

Udøvelse af de delegerede beføjelser

1.  Beføjelsen til at vedtage delegerede retsakter tillægges Kommissionen på de i denne artikel fastlagte betingelser.

2.  Beføjelsen til at vedtage delegerede retsakter, jf. artikel 24, tillægges Kommissionen for en periode på fem år fra den 16. december 2016. Kommissionen udarbejder en rapport vedrørende delegationen af beføjelser senest ni måneder inden udløbet af femårsperioden. Delegationen af beføjelser forlænges stiltiende for perioder af samme varighed, medmindre Europa-Parlamentet eller Rådet modsætter sig en sådan forlængelse senest tre måneder inden udløbet af hver periode.

3.  Den i artikel 24 omhandlede delegation af beføjelser kan til enhver tid tilbagekaldes af Europa-Parlamentet eller Rådet. En afgørelse om tilbagekaldelse bringer delegationen af de beføjelser, der er angivet i den pågældende afgørelse, til ophør. Den får virkning dagen efter offentliggørelsen af afgørelsen i Den Europæiske Unions Tidende eller på et senere tidspunkt, der angives i afgørelsen. Den berører ikke gyldigheden af delegerede retsakter, der allerede er i kraft.

4.  Inden vedtagelsen af en delegeret retsakt hører Kommissionen eksperter, som er udpeget af hver enkelt medlemsstat, i overensstemmelse med principperne i den interinstitutionelle aftale af 13. april 2016 om bedre lovgivning.

5.  Så snart Kommissionen vedtager en delegeret retsakt, giver den samtidigt Europa-Parlamentet og Rådet meddelelse herom.

6.  En delegeret retsakt vedtaget i henhold til artikel 24 træder kun i kraft, hvis hverken Europa-Parlamentet eller Rådet har gjort indsigelse inden for en frist på to måneder fra meddelelsen af den pågældende retsakt til Europa-Parlamentet og Rådet, eller hvis Europa‑Parlamentet og Rådet inden udløbet af denne frist begge har underrettet Kommissionen om, at de ikke agter at gøre indsigelse. Fristen forlænges med to måneder på Europa‑Parlamentets eller Rådets initiativ.

Artikel 30

Hasteprocedure

1.  Delegerede retsakter vedtaget i henhold til denne artikel træder i kraft straks og finder anvendelse, så længe der ikke er gjort indsigelse i henhold til stk. 2. I meddelelsen til Europa-Parlamentet og Rådet af en delegeret retsakt anføres begrundelsen for anvendelse af hasteproceduren.

2.  Europa-Parlamentet eller Rådet kan efter proceduren i artikel 29, stk. 6, gøre indsigelse mod en delegeret retsakt. I så fald skal Kommissionen ophæve retsakten straks efter Europa‑Parlamentets eller Rådets meddelelse af afgørelsen om at gøre indsigelse.

Artikel 31

Koordinationsgruppen for torturbekæmpelse

1.  Der oprettes en koordinationsgruppe for torturbekæmpelse med en repræsentant for Kommissionen som formand. Hver medlemsstat udpeger en repræsentant til denne gruppe.

2.  Koordinationsgruppen for torturbekæmpelse skal undersøge alle spørgsmål vedrørende denne forordnings anvendelse, herunder og uden begrænsning udveksle oplysninger om administrative praksisser og eventuelle spørgsmål, som rejses af formanden eller af en repræsentant for en medlemsstat.

3.  Koordinationsgruppen for torturbekæmpelse kan, når som helst den finder det nødvendigt, høre eksportører, mæglere, leverandører af teknisk bistand og andre relevante aktører, der er berørt af denne forordning.

4.  Kommissionen forelægger Europa-Parlamentet en årlig skriftlig rapport om de aktiviteter, undersøgelser og høringer, som koordinationsgruppen for torturbekæmpelse har foretaget.

Den årlige rapport udarbejdes under behørig hensyntagen til nødvendigheden af ikke at underminere fysiske eller juridiske personers forretningsmæssige interesser. Drøftelserne i koordinationsgruppen for torturbekæmpelse er fortrolige.

Artikel 32

Evaluering

1.  Senest den 31. juli 2020 og derefter hvert femte år evaluerer Kommissionen gennemførelsen af denne forordning og forelægger Europa-Parlamentet og Rådet en rapport med en omfattende gennemførelses- og konsekvensanalyse, eventuelt ledsaget af forslag til ændringer. Med analysen vil behovet for at inddrage aktiviteter blandt unionsborgere i udlandet blive vurderet. Medlemsstaterne giver Kommissionen alle relevante oplysninger med henblik på udarbejdelsen af denne rapport.

2.  Særlige afsnit i rapporten skal behandle:

a)  koordinationsgruppen for torturbekæmpelse og dens aktiviteter. Rapporten skal udarbejdes under behørig hensyntagen til nødvendigheden af ikke at underminere fysiske eller juridiske personers forretningsmæssige interesser. Drøftelserne i gruppen er fortrolige

b)  oplysninger om de foranstaltninger, der er truffet af medlemsstaterne i henhold til artikel 33, stk. 1, og meddelt til Kommissionen i henhold til artikel 33, stk. 2.

Artikel 33

Sanktioner

1.  Medlemsstaterne fastsætter regler om sanktioner, der skal anvendes i tilfælde af overtrædelser af bestemmelserne i denne forordning, og træffer alle nødvendige foranstaltninger til at sikre, at de anvendes. Sanktionerne skal være effektive, stå i et rimeligt forhold til overtrædelsen og have afskrækkende virkning.

2.  Medlemsstaterne giver hurtigst muligt Kommissionen meddelelse om enhver ændring, der berører regler om sanktioner, der er meddelt i henhold til artikel 17, stk. 2, i forordning (EF) nr. 1236/2005.

Artikel 34

Territorialt anvendelsesområde

1.  Denne forordning har samme territoriale anvendelsesområde som traktaterne, bortset fra artikel 3, stk. 1, første afsnit, artikel 4, stk. 1, første afsnit, artikel 5, 11, 13, 14, 16 og 18, artikel 20, stk. 1-4, og artikel 22, som finder anvendelse på:

—  Unionens toldområde

—  de spanske territorier Ceuta og Melilla

—  det tyske territorium Helgoland.

2.  Med henblik på denne forordning behandles Ceuta, Helgoland og Melilla som en del af Unionens toldområde.

Artikel 35

Ophævelse

Forordning (EF) nr. 1236/2005 ophæves.

Henvisninger til den ophævede forordning gælder som henvisninger til nærværende forordning og læses efter sammenligningstabellen i bilag XI.

Artikel 36

Ikrafttræden

Denne forordning træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

Udfærdiget i …

På Europa-Parlamentets vegne På Rådets vegne

Formand Formand

BILAG I

Liste over kompetente myndigheder, jf. artikel 20 og 23, og adresse, hvortil meddelelser til Europa-Kommissionen sendes

A.  Myndigheder i medlemsstaterne

BELGIEN

Federale Overheidsdienst Economie, K.M.O., Middenstand en Energie

Algemene Directie Economische Analyses en Internationale Economie

Dienst Vergunningen

Vooruitgangstraat 50

B-1210 Brussel

BELGIË

Service public fédéral économie, PME, classes moyennes et énergie

Direction générale des Analyses économiques et de l'Economie internationale

Service licences

Rue du Progrès 50

B-1210 Bruxelles

BELGIQUE

Tlf. +32 22776713, +32 22775459

Fax +32 22775063

E-mail: frieda.coosemans@economie.fgov.be

johan.debontridder@economie.fgov.be

BULGARIEN

Министерство на икономиката

ул.»Славянска« № 8

1052 София/Sofia

БЪЛГАРИЯ/BULGARIA

Ministry of Economy

8, Slavyanska Str.

1052 Sofia

BULGARIA

Tlf. +359 29407771

Fax +359 29880727

E-mail: exportcontrol@mi.government.bg

DEN TJEKKISKE REPUBLIK

Ministerstvo průmyslu a obchodu

Licenční správa

Na Františku 32

110 15 Praha 1

ČESKÁ REPUBLIKA

Tlf. +420 224907638

Fax +420 224214558

E-mail: dual@mpo.cz

DANMARK

Bilag III, nr. 2 og 3

Justitsministeriet

Slotsholmsgade 10

DK-1216 København K

DANMARK

Tlf. +45 72268400

Fax +45 33933510

E-mail: jm@jm.dk

Bilag II og bilag III, nr. 1

Erhvervs- og Vækstministeriet

Erhvervsstyrelsen

Eksportkontrol

Langelinie Allé 17

DK-2100 København Ø

DANMARK

Tlf. +45 35291000

Fax +45 35291001

E-mail: eksportkontrol@erst.dk

TYSKLAND

Bundesamt für Wirtschaft und Ausfuhrkontrolle (BAFA)

Frankfurter Straße 29-35

D-65760 Eschborn

DEUTSCHLAND

Tlf. +49 6196 908 2217

Fax +49 6196 908 1800

E-mail: ausfuhrkontrolle@bafa.bund.de

ESTLAND

Strateegilise kauba komisjon

Islandi väljak 1

15049 Tallinn

EESTI/ESTONIA

Tlf. +372 6377192

Fax +372 6377199

E-mail: stratkom@vm.ee

IRLAND

An tAonad Ceadúnúcháin

An Roinn Gnó, Fiontar agus Nuálaíochta

23 Sráid Chill Dara

Baile Átha Cliath 2

ÉIRE

Tel. +353 16312121

Fax +353 16312562

E-mail:

Licensing Unit

Department of Jobs, Enterprise and Innovation

23 Kildare Street

Dublin 2

ÉIRE

Tlf. +353 16312121

Fax +353 16312562

E-mail: exportcontrol@djei.ie

GRÆKENLAND

Υπουργείο Ανάπτυξης, Ανταγωνιστικότητας, Υποδομών, Μεταφορών και Δικτύων

Γενική Διεύθυνση Διεθνούς Οικονομικής Πολιτικής

Διεύθυνση Καθεστώτων Εισαγωγών-Εξαγωγών, Εμπορικής Άμυνας

Ερμού και Κορνάρου 1,

GR-105 63 Αθήνα/Athens

ΕΛΛΑΔΑ/GREECE

Ministry of Development, Competitiveness, Infrastructure, Transport and Networks

General Directorate for International Economic Policy

Directorate of Import-Export Regimes, Trade Defence Instruments

Ermou and Kornarou 1,

GR-105 63 Athens

GREECE

Tlf. +30 2103286021-22, +30 2103286051-47

Fax +30 2103286094

E-mail: e3a@mnec.gr, e3c@mnec.gr

SPANIEN

Subdirección General de Comercio Internacional de Material de Defensa y Doble Uso

Secretaría de Estado de Comercio

Ministerio de Economía y Competitividad

Paseo de la Castellana 162, planta 7

E-28046 Madrid

ESPAÑA

Tlf.: +34 913492587

Fax: +34 913492470

E-mail: sgdefensa.sscc@comercio.mineco.es

FRANKRIG

Ministère des finances et des comptes publics

Direction générale des douanes et droits indirects

Bureau E2

11 Rue des Deux Communes

F-93558 Montreuil Cedex

FRANCE

Tlf.: +33 1 57 53 43 98

Fax: + 33 1 57 53 48 32

E-mail: dg-e2@douane.finances.gouv.fr

KROATIEN

Ministarstvo vanjskih i europskih poslova

Samostalni sektor za trgovinsku politiku i gospodarsku multilateralu

Trg Nikole Šubića Zrinskog 7-8

10 000 Zagreb

Republika Hrvatska

Tlf. +385 1 6444 625 (626)

Fax +385 1 6444 601

ITALIEN

Ministero dello Sviluppo Economico

Direzione Generale per la Politica Commerciale Internazionale

Divisione IV

Viale Boston, 25

00144 Roma

ITALIA

Tlf. +39 0659932439

Fax +39 0659647506

E-mail: polcom4@mise.gov.it

CYPERN

Υπουργείο Ενέργειας, Εμπορίου, Βιομηχανίας και Τουρισμού

Υπηρεσία Εμπορίου

Κλάδος Έκδοσης Αδειών Εισαγωγών/Εξαγωγών

Ανδρέα Αραούζου 6

CY-1421 Λευκωσία

ΚΥΠΡΟΣ/CYPRUS

Ministry of Energy, Commerce, Industry and Tourism

Trade Service

Import/Export Licensing Section

6 Andreas Araouzos Street

CY-1421 Nicosia

CYPRUS

Tel. +357 22867100, +357 22867197, +357 22867332

Fax +357 22375443

E-mail: ts@mcit.gov.cy, pevgeniou@mcit.gov.cy

LETLAND

Ārlietu ministrija

K.  Valdemāra iela 3

LV-1395 Rīga

LATVIJA

Tlf. +371 67016426

Fax +371 67828121

E-mail: mfa.cha@mfa.gov.lv

LITAUEN

Policijos departamento prie Vidaus reikalų ministerijos

Viešosios policijos valdybos Licencijavimo skyrius

Saltoniškių g. 19

LT-08105 Vilnius

LIETUVA/LITHUANIA

Tlf.: +370 82719767

Fax: +370 52719976

E-mail: leidimai.pd@policija.lt

LUXEMBOURG

Ministère de l'Economie

Office des Licences

19-21, boulevard Royal

L-2449 Luxembourg

BP 113/L-2011 Luxembourg

Luxembourg

Tlf.: +352 22 61 62

Fax: +352 46 61 38

E-mail: office.licences@eco.etat.lu

UNGARN

Magyar Kereskedelmi Engedélyezési Hivatal

Németvölgyi út 37-39

H-1124 Budapest

MAGYARORSZÁG/HUNGARY

Tlf. +36 14585599

Fax +36 14585885

E-mail: armstrade@mkeh.gov.hu

MALTA

Dipartiment tal-Kummerċ

Servizzi ta' Kummerċ

Lascaris

Valletta VLT2000

MALTA

Commerce Department

Trade Services

Lascaris

Valletta VLT2000

MALTA

Tlf. +356 21242270

Fax +356 25690286

NEDERLANDENE

Ministerie van Buitenlandse Zaken

Directoraat-Generaal Buitenlandse Economische Betrekkingen

Directie Internationale Marktordening en Handelspolitiek

Bezuidenhoutseweg 67

Postbus 20061

2500 EB Den Haag

NEDERLAND

Tlf. +31 703485954, +31 703484652

ØSTRIG

Bundesministerium für Wissenschaft, Forschung und Wirtschaft

Abteilung »Außenwirtschaftskontrolle« C2/9

Stubenring 1

A-1011 Wien

ÖSTERREICH

Tlf. +43 1711008341

Fax +43 1711008366

E-mail: post.c29@bmwfw.gv.at

POLEN

Ministerstwo Gospodarki

Departament Handlu i Usług

Plac Trzech Krzyży 3/5

00-507 Warszawa

POLSKA/POLAND

Tlf. +48 226935553

Fax +48 226934021

E-mail: SekretariatDHU@mg.gov.pl

PORTUGAL

Ministério das Finanças

AT- Autoridade Tributária e Aduaneira

Direcção de Serviços de Licenciamento

Rua da Alfândega, n.5, r/c

P-1149-006 Lisboa

PORTUGAL

Tlf. +351 218813843

Fax +351 218813986

E-mail: dsl@at.gov.pt

RUMÆNIEN

Ministerul Economiei, Comerțului și Turismului

Departamentul pentru Comerț Exterior și Relații Internaționale

Direcția Politici Comerciale

Calea Victoriei nr. 152

București, sector 1

Cod poștal 010096

ROMÂNIA

Tlf. +40 214010552, +40 214010504, +40 214010507

Fax +40 214010568, +40 213150454

E-mail: adrian.berezintu@dce.gov.ro

SLOVENIEN

Ministrstvo za gospodarski razvoj in tehnologijo

Direktorat za notranji trg, Sektor za trgovinsko politiko

Kotnikova 5

1000 Ljubljana

Republika Slovenija

Tel. +386 1 400 3564;

Fax. +386 1 400 3588

Ministry for Economic Development and Technology

Directorate for Internal Market, Trade Policy Division

Kotnikova 5

1000 Ljubljana

The Republic of Slovenia

Tel. +386 1 400 3564;

Fax. +386 1 400 3588

SLOVAKIET

Ministerstvo hospodárstva Slovenskej republiky

Odbor výkonu obchodných opatrení

Mierová 19

827 15 Bratislava

SLOVENSKO

Tlf. +421 248542163

Fax +421 243423915

E-mail: lucia.filipkova@economy.gov.sk

FINLAND

Sisäministeriö

Poliisiosasto

PL 26

FI-00023 VALTIONEUVOSTO

SUOMI/FINLAND

Inrikesministeriet

Polisavdelningen

PB 26

FI-00023 STATSRÅDET

SUOMI/FINLAND

Tlf. +358 295 480 171

Fax +358 9 160 44635

E-mail: kirjaamo@intermin.fi

SVERIGE

Kommerskollegium

PO Box 6803

SE-113 86 Stockholm

SVERIGE

Tlf. +46 86904800

Fax +46 8306759

E-mail: registrator@kommers.se

DET FORENEDE KONGERIGE

Import af varer, der er opført i bilag II:

Department for Business, Innovation and Skills (BIS)

Import Licensing Branch (ILB)

E-mail: enquiries.ilb@bis.gsi.gov.uk

Eksport af varer, der er opført i bilag II eller III, og levering af teknisk bistand i forbindelse med varer, der er opført i bilag II, som omhandlet i artikel 3, stk. 1, og artikel 4, stk. 1:

Department for Business, Innovation and Skills (BIS)

Export Control Organisation

1 Victoria Street

London

SW1H 0ET

UNITED KINGDOM

Tlf.: +44 2072154594

Fax: +44 2072152635

E-mail: eco.help@bis.gsi.gov.uk

B.  Meddelelser til Kommissionen sendes til følgende adresse

Europa-Kommissionen

Tjenesten for Udenrigspolitiske Instrumenter

Kontor EEAS 7/99

B-1049 Bruxelles/Brussel

BELGIEN

E-mail: relex-sanctions@ec.europa.eu

_____________

BILAG II

Liste over varer som omhandlet i artikel 3 og 4

Indledende note:

»KN-koderne« i dette bilag henviser til de koder, der er anført i II. del i bilag I til Rådets forordning (EØF) nr. 2658/87(16).

Hvor udtrykket »ex« er angivet før KN-koden, udgør varerne i denne forordning kun en del af KN-koden og bestemmes både ved beskrivelsen i dette bilag og ved KN-koden.

Noter:

1.  Punkt 1.3 og 1.4 i afsnit 1 vedrørende varer konstrueret til henrettelse af mennesker omfatter ikke medicinsk-tekniske varer.

2.  Kontrolforanstaltningerne i dette bilag gælder også ved eksport af et ikkekontrolleret produkt (herunder samlede anlæg), der indeholder en eller flere kontrollerede komponenter, hvis den kontrollerede komponent/de kontrollerede komponenter er hovedbestanddelen af produktet og let kan fjernes eller bruges til andre formål.

NB: Ved vurderingen af, om den kontrollerede komponent/de kontrollerede komponenter skal betragtes som hovedbestanddel, er det nødvendigt at afveje faktorer såsom kvantitet, værdi og teknologisk knowhow samt andre særlige omstændigheder, der kan betyde, at den kontrollerede komponent/de kontrollerede komponenter må betragtes som hovedbestanddel af produktet.

KN-kode

Beskrivelse

 

1.  Varer konstrueret til henrettelse af mennesker:

1 ex44219097

ex82089000

1 1.1. Galger, guillotiner og blade til guillotiner.

ex85437090

ex94017900

ex94018000

ex94021000

ex94029000

1.2.  Elektriske stole til henrettelse af mennesker

ex94060038

ex94060080

1.3.  Lufttætte kamre, der er fremstillet af f.eks. stål og glas og konstrueret med henblik på henrettelse af mennesker ved indgivelse af dødelige gasarter eller stoffer

ex84138100

ex90189050

ex90189060

ex90189084

1.4.  Automatiske indsprøjtningssystemer, der er konstrueret med henblik på henrettelse af mennesker ved indgivelse af dødelige kemiske stoffer

 

2.  Varer, der ikke er egnede til brug for retshåndhævende myndigheder:

ex85437090

2.1.  Elektrochokanordninger, som bæres af en frihedsberøvet person, såsom bælter og lange og korte manchetter, og som er konstrueret med det formål at indskrænke personens frihed ved indgivelse af elektriske chok

ex73269098

ex76169990

ex83015000

ex39269097

ex42033000

ex42034000

ex42050090

2.2.  Tommeljern, fingerjern, tommelskruer og fingerskruer

Note:

Dette punkt omfatter jern og skruer med og uden takker

ex73269098

ex76169990

ex83015000

ex39269097

ex42033000

ex42034000

ex42050090

ex62171000

ex63079098

2.3.  Bøjler forbundet med en barre, fodlænker med ekstra vægt og lænker til sammenkædning af fanger, som omfatter bøjler forbundet med en barre eller fodlænker med ekstra vægt

Noter:

1.  Bøjler forbundet med en barre er bøjler eller ankelringe, som er udstyret med en låsemekanisme, og som er forbundet med en stiv stang typisk af metal

2.  Dette punkt omfatter bøjler forbundet med en barre og fodlænker med ekstra vægt, som er forbundet til almindelige håndjern ved hjælp af en kæde

ex73269098

ex76169990

ex83015000

ex39269097

ex42033000

ex42034000

ex42050090

ex62171000

ex63079098

2.4.  Jern, der skal fastgøres til væggen, gulvet eller loftet, til fastgørelse af mennesker

ex94016100

ex94016900

ex94017100

ex94017900

ex94018000

ex94021000

2.5.  Fikseringsstole: stole med bøjler eller andre anordninger til at fastspænde et menneske

Note:

Dette punkt forbyder ikke brugen af stole, der kun er udstyret med stropper eller bælter

ex94029000

ex94032020

ex94032080

ex94035000

ex94037000

ex94038100

ex94038900

2.6.  Brætter med bøjler og senge med bøjler: brætter og senge, der er udstyret med bøjler eller andre anordninger til at fastspænde et menneske

Note:

Dette punkt forbyder ikke brugen af brætter og senge udstyret med stropper eller bælter

ex94029000

ex94032020

ex94035000

ex94037000

ex94038100

ex94038900

2.7.  Sengebure med tremmer: senge i form af et bur (fire sider og et loft) eller en lignende struktur, der holder et menneske indespærret inden for sengens rammer, og hvor loftet eller en eller flere sider er udstyret med metalbarer eller andre tremmer og kun kan åbnes udefra

ex94029000

ex94032020

ex94035000

ex94037000

ex94038100

ex94038900

2.8.  Sengebure med net: senge i form af et bur (fire sider og et loft) eller en lignende struktur, der holder et menneske indespærret inden for sengens rammer, og hvor loftet og én eller flere sider er udstyret med net og kun kan åbnes udefra

 

3.  Bærbare anordninger, der ikke er egnede til brug for retshåndhævende myndigheder til bekæmpelse af optøjer eller selvforsvar:

ex93040000

3.1.  Stave eller knipler af metal eller andet materiale forsynet med pigge

ex39269097

ex73269098

3.2.  Skjolde med metalpigge

 

4.  Piske:

ex66020000

4.1.  Piske med en eller flere snore eller remme, såsom en knut eller ni-halet kat

ex66020000

4.2.  Piske med en eller flere snore eller remme med hager, kroge, pigge, metaltråd eller lignende genstande, der øger virkningen af snorene eller remmene

_____________

BILAG III

Liste over varer som omhandlet i artikel 11

Indledende note:

»KN-koderne« i dette bilag henviser til de koder, der er anført i II. del i bilag I til forordning (EØF) nr. 2658/87.

Hvor udtrykket »ex« er angivet før KN-koden, udgør varerne i denne forordning kun en del af KN-koden og bestemmes både ved beskrivelsen i dette bilag og ved KN-koden.

Noter:

1.  Kontrolforanstaltningerne i dette bilag gælder også ved eksport af et ikkekontrolleret produkt (herunder samlede anlæg), der indeholder en eller flere kontrollerede komponenter, hvis den kontrollerede komponent/de kontrollerede komponenter er hovedbestanddelen af produktet og let kan fjernes eller bruges til andre formål.

NB: Ved vurderingen af, om den kontrollerede komponent/de kontrollerede komponenter skal betragtes som hovedbestanddel, er det nødvendigt at afveje faktorer såsom kvantitet, værdi og teknologisk knowhow samt andre særlige omstændigheder, der kan betyde, at den kontrollerede komponent/de kontrollerede komponenter må betragtes som hovedbestanddel af produktet.

2.  I nogle tilfælde opføres kemiske stoffer ved navn og CAS-nummer. Listen omfatter kemiske stoffer med samme konstitutionsformel (herunder hydrater) uanset navn eller CAS-nummer. CAS-numrene anføres for at gøre det lettere at identificere et bestemt kemisk stof eller en bestemt blanding uanset nomenklatur. CAS-numrene kan ikke anvendes som de eneste identifikatorer, fordi nogle former af de opførte kemiske stoffer har forskellige CAS-numre, og blandinger, der indeholder et kemisk stof, der er opført på listen, også kan have forskellige CAS-numre.

KN-kode

Beskrivelse

 

1.  Varer konstrueret til at indskrænke menneskers frihed:

ex73269098

ex76169990

ex83015000

ex39269097

ex42033000

ex42034000

ex42050090

ex62171000

ex63079098

1.1.  Lænker og lænker til sammenkædning af fanger

Noter:

1.  Lænker er frihedsindskrænkende instrumenter bestående af to jern eller ringe udstyret med en låsemekanisme og forbundet af en kæde eller en barre

2.  Kontrol ifølge dette punkt gælder ikke fodlænker og lænker til sammenkædning af fanger, som er forbudt ved punkt 2.3 i bilag II

3.  Kontrol ifølge dette punkt gælder ikke »almindelige håndjern«. Ved almindelige håndjern forstås håndjern, der opfylder alle følgende betingelser:

—  de måler inklusive kæden og i aflåst tilstand mellem 150 og 280 mm i alt fra det ene til det andet jerns yderkant

—  hvert jerns indvendige omkreds er højst 165 mm, når palen er i indgreb i låsemekanismens inderste hak

—  hvert jerns indvendige omkreds er mindst 200 mm, når palen er i indgreb i låsemekanismens yderste hak og

—  der er ikke foretaget ændringer af håndjernene med henblik på at forårsage smerte eller lidelse

ex73269098

ex76169990

ex83015000

ex39269097

ex42033000

ex42034000

ex42050090

ex62171000

ex63079098

1.2.  Individuelle jern eller ringe udstyret med en låsemekanisme og med en indvendig omkreds på over 165 mm, når palen er i indgreb i låsemekanismens yderste hak

Note:

Dette punkt omfatter halslænker og andre individuelle jern eller ringe, som er udstyret med en låsemekanisme, og som er forbundet til almindelige håndjern ved hjælp af en kæde

ex65050010

ex65050090

ex65069100

ex65069910

ex65069990

1.3.  Spythætter: hætter, herunder af net, som dækker munden og derved forhindrer, at der spyttes

Note:

Dette punkt omfatter spythætter, som er forbundet til almindelige håndjern ved hjælp af en kæde

 

2.  Våben og anordninger konstrueret med henblik på bekæmpelse af optøjer eller selvforsvar:

ex85437090

ex93040000

2.1.  Bærbare elektrochokvåben, som kun kan ramme én person, hver gang der gives elektrisk stød, herunder men ikke begrænset til elektriske stave, elektriske skjolde og elektriske pilepistoler

Noter:

1.  Kontrol ifølge dette punkt gælder ikke elektriske bælter og andre anordninger som er omfattet af punkt 2.1 i bilag II

2.  Kontrol ifølge dette punkt gælder ikke særskilte elektrochokanordninger, der følger brugeren med henblik på brugerens egen personlige beskyttelse

ex85439000

ex93059900

2.2.  Sæt, der indeholder alle væsentlige komponenter til at samle bærbare elektrochokvåben, som er underkastet af kontrol ifølge punkt 2.1

Note:

Følgende varer anses for at udgøre væsentlige komponenter:

—  enheden, der producerer et elektrisk stød

—  udløseren, uanset at denne er placeret på en fjernkontrol, og

—  elektroder eller eventuelt ledninger, som det elektriske chok indgives med

ex85437090

ex93040000

2.3.  Faste eller monterbare elektrochokvåben, som dækker er stort område og kan give flere personer elektrisk stød

 

3.  Våben og udstyr til bekæmpelse af optøjer eller til selvforsvar ved spredning af kemiske midler, der forårsager lammelse eller irritation, og beslægtede stoffer:

ex84242000

ex84248900

ex93040000

3.1.  Bærbare våben og udstyr, der enten indgiver en dosis af et kemisk stof, som forårsager lammelse eller irritation af én person, eller spreder en dosis af det pågældende middel på et mindre område i form af en tåge eller en sky ved indgivelse eller spredning det kemiske stof

Noter:

1.  Kontrol ifølge dette punkt gælder ikke udstyr, der er underkastet kontrol ifølge punkt ML7e på Den Europæiske Unions fælles liste over militært udstyr(17)

2.  Kontrol ifølge dette punkt gælder ikke særskilt bærbart udstyr, selv hvis det indeholder et kemisk stof, når det følger brugeren med henblik på brugerens egen personlige beskyttelse

3.  Ud over relevante kemiske stoffer, såsom midler til opretholdelse af ro og orden eller N-((4-hydroxy-3-methoxyphenyl)methyl)nonanamid, skal de varer, der er underkastet kontrol ifølge punkt 3.3 og 3.4, anses for at være kemiske stoffer, der forårsager lammelse eller irritation

ex29242998

3.2.  N-((4-hydroxy-3-methoxyphenyl)methyl)nonanamid (CAS‑nr. 444-46-4)

ex33019030

3.3.  Oleoresin capsicum CAS-nr. 8023-77-6)

ex29242998

ex29399900

ex33019030

ex33021090

ex33029010

ex33029090

ex38249097

3.4.  Blandinger med et indhold af N-((4-hydroxy-3-methoxyphenyl)methyl)nonanamid eller oleoresin capsicum på mindst 0,3 vægtprocent og et opløsningsmiddel (så som ethanol, 1-propanol eller hexan), som kan indgives i denne form som midler, der forårsager lammelse eller irritation, navnlig i form af aerosoler og eller i flydende form, eller som anvendes til fremstilling af midler, der forårsager lammelse eller irritation

Noter:

1.  Kontrol ifølge dette punkt gælder dog ikke saucer og tilberedninger til fremstilling deraf, supper eller tilberedninger til fremstilling deraf og sammensatte smagspræparater, forudsat at N-((4-hydroxy-3-methoxyphenyl)methyl)nonanamid eller oleoresin capsicum ikke er den eneste smagskomponent i dem

2.  Kontrol ifølge dette punkt gælder dog ikke lægemidler, for hvilke der er udstedt en markedsføringstilladelse i overensstemmelse med EU-retten(18)

ex84242000

ex84248900

3.5.  Fast udstyr til spredning af kemiske stoffer, der forårsager lammelse eller irritation, og som kan fastgøres til væggen eller loftet inde i en bygning, omfatter en beholder med kemiske midler, der forårsager lammelse eller irritation, og kan aktiveres ved hjælp af et fjernbetjeningssystem

Note:

Ud over relevante kemiske stoffer, såsom midler til opretholdelse af ro og orden eller N-((4-hydroxy-3-methoxyphenyl)methyl)nonanamid, skal de varer, der er underkastet kontrol ifølge punkt 3.3 og 3.4, anses for at være kemiske stoffer, der forårsager lammelse eller irritation

ex84242000

ex84248900

ex93040000

3.6.  Fast eller monterbart udstyr til spredning af kemiske midler, der forårsager lammelse eller irritation, som dækker et stort område, og som ikke er udformet til at blive fastgjort til væggen eller loftet inde i en bygning

Noter:

1.  Kontrol ifølge dette punkt gælder ikke udstyr, der er underkastet kontrol ifølge punkt ML7e på Den Europæiske Unions fælles liste over militært udstyr

2.  Kontrol ifølge dette punkt gælder også vandkanoner

3.  Ud over relevante kemiske stoffer, såsom stoffer til opretholdelse af ro og orden eller N-((4-hydroxy-3-methoxyphenyl)methyl)nonanamid, skal de varer, der er underkastet kontrol ifølge punkt 3.3 og 3.4, anses for at være kemiske stoffer, der forårsager lammelse eller irritation

_____________

BILAG IV

Varer, der kan anvendes til henrettelse, som omhandlet i artikel 16

KN-kode

Beskrivelse

 

1.  Varer, der kan bruges til henrettelser af mennesker ved brug af dødssprøjter:

 

1.1.  Barbituratnarkosemidler med kort eller længere tids virkning, herunder, men ikke begrænset til:

ex29335390 [a) til f)]

ex29335995 [g) og h)]

a)  amobarbital (CAS-nr. 57-43-2)

b)  amobarbitalnatriumsalt

(CAS-nr. 64-43-7)

c)  pentobarbital (CAS-nr. 76-74-4)

d)  pentobarbitalnatriumsalt

(CAS-nr. 57-33-0)

e)  secobarbital (CAS-nr. 76-73-3)

f)  secobarbitalnatriumsalt

(CAS-nr. 309-43-3)

g)  thiopental (CAS-nr. 76-75-5)

h)  thiopentalnatriumsalt (CAS-nr. 71-73-8), også kendt som thiopentonnatrium

ex30039000

ex30049000

ex38249096

Note:

Dette punkt omfatter også varer, der indeholder et af de narkosemidler, der er opført under barbituratnarkosemidler med kort- eller længerevarende virkning.

_____________

BILAG V

Generel EU-eksporttilladelse EU GEA [EUT: Indsæt venligst EUT-nummer på denne forordning…]

Del 1 — Varer

Denne generelle eksporttilladelse dækker de varer, der er opført i punkterne i bilag IV til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) [...EUT: Indsæt venligst EUT-nummer på denne forordning og udfyld fodnoten](19).

Den dækker også levering af teknisk bistand til slutbrugeren, i det omfang denne bistand er nødvendig for installation, drift, vedligeholdelse eller reparation af de varer, hvis eksport tillades, hvis en sådan bistand leveres af eksportøren.

Del 2 — Bestemmelsessteder

Der kræves ikke eksporttilladelse efter forordning (EU) [...EUT: Indsæt venligst EUT-nummer på denne forordning] til leveringer til et land eller et territorium, som er en del af Unionens toldområde, hvilket med henblik på denne forordning omfatter Ceuta, Helgoland og Melilla (artikel 34, stk. 2).

Denne generelle eksporttilladelse gælder i hele Unionen for eksport til følgende bestemmelsessteder:

Danske territorier, som ikke er en del af toldområdet:

—  Færøerne

—  Grønland

Franske territorier, som ikke er en del af toldområdet:

—  Fransk Polynesien

—  Ny Kaledonien med tilhørende områder

—  Saint-Barthélemy

—  Saint-Pierre og Miquelon

—  De franske besiddelser i det sydlige Indiske Ocean og Antarktis

—  Wallis og Futuna

Nederlandske territorier, som ikke er en del af toldområdet:

—  Aruba

—  Bonaire

—  Curaçao

—  Saba

—  Sint-Eustatius

—  Sint-Maarten

Britiske territorier, som ikke er en del af toldområdet:

—  Anguilla

—  Bermuda

—  Falklandsøerne

—  Gibraltar

—  Montserrat

—  Saint Helene med tilhørende områder

—  Sydgeorgien og Sydsandwichøerne

—  Turks- og Caicosøerne

Albanien

Andorra

Argentina

Australien

Benin

Bolivia

Bosnien-Hercegovina

Canada

Columbia

Costa Rica

Djibouti

Den Dominikanske Republik

Ecuador

Filippinerne

Gabon

Georgien

Guinea-Bissau

Honduras

Island

Kap Verde

Kirgisistan

Liberia

Liechtenstein

Mexico

Moldova

Mongoliet

Montenegro

Mozambique

Namibia

Nepal

New Zealand

Nicaragua

Norge

Panama

Paraguay

Rwanda

San Marino

São Tomé og Príncipe

Schweiz (inklusive Büsingen og Campione d'Italia)

Serbien

Seychellerne

Sydafrika

Den tidligere jugoslaviske republik Makedonien

Timor-Leste

Togo

Turkmenistan

Tyrkiet

Ukraine

Uruguay

Usbekistan

Venezuela

Del 3 — Betingelser for og krav til anvendelsen af denne generelle eksporttilladelse

1)  Denne eksporttilladelse må ikke anvendes, hvis:

a)  eksportøren er blevet forbudt at anvende denne generelle eksporttilladelse i overensstemmelse med artikel 20, stk. 1, i forordning (EU) [EUT: Indsæt venligst EUT-nummer på denne forordning]

b)  de kompetente myndigheder i den medlemsstat, hvor eksportøren er hjemmehørende eller har hjemsted, har informeret eksportøren om, at de pågældende varer helt eller delvis er eller kan være beregnet til genudførsel til et tredjeland eller til henrettelse i et tredjeland

c)  eksportøren ved eller har rimelig grund til at antage, at de pågældende varer helt eller delvis er beregnet til genudførsel til et tredjeland eller til henrettelse i et tredjeland

d)  de pågældende varer udføres til en frizone eller et frilager, som er beliggende på et bestemmelsessted, der er omfattet af denne generelle eksporttilladelse

e)  eksportøren er producent af de pågældende lægemidler og ikke har indgået en juridisk bindende aftale med distributøren om, at sidstnævnte skal gøre alle leveringer og overførsler betinget af indgåelsen af en juridisk bindende aftale, som, helst ledsaget af en afskrækkende kontraktmæssig sanktion, pålægger kunden

i)  ikke at anvende nogle af de varer, vedkommende modtager fra distributøren, til henrettelse

ii)  ikke at levere eller overføre nogle af disse varer til en tredjepart, hvis kunden ved eller har rimelig grund til at antage, at varerne er beregnet til henrettelse, og

iii)  at pålægge en tredjepart, til hvem kunden måtte levere eller overføre disse varer, samme krav

f)  eksportøren ikke er producent af de pågældende lægemidler og ikke har erhvervet en undertegnet erklæring om slutanvendelsen fra slutbrugeren i bestemmelseslandet

g)  eksportøren af lægemidler ikke har indgået en juridisk bindende aftale med distributøren eller slutbrugeren, ifølge hvilken det, helst ledsaget af en afskrækkende kontraktmæssig sanktion, kræves af distributøren eller, såfremt aftalen er indgået med en slutbruger, af slutbrugeren, at vedkommende indhenter forudgående tilladelse fra eksportøren til:

i)  enhver overførsel eller levering af dele af forsendelsen til en retshåndhævende myndighed i et land eller et territorium, som ikke har afskaffet dødsstraffen

ii)  enhver overførsel eller levering af dele af forsendelsen til fysiske eller juridiske personer, enheder eller organer, som indkøber relevante varer for eller leverer tjenester, der involverer brugen af sådanne varer, til en sådan retshåndhævende myndighed, og

iii)  enhver genudførsel eller overførsel af dele af forsendelsen til et land eller et territorium, som ikke har afskaffet dødsstraffen, eller

h)  eksportøren af andre varer end lægemidler ikke har indgået en retligt bindende aftale som omhandlet i litra g) med slutbrugeren.

2)  Eksportører, der anvender denne generelle eksporttilladelse EU GEA [...EUT: indsæt venligst EUT-nummer på denne forordning], skal give de kompetente myndigheder i den medlemsstat, hvor de er hjemmehørende eller har hjemsted, meddelelse om deres første anvendelse af denne generelle eksporttilladelse senest 30 dage efter den dato, hvor den første eksport fandt sted.

Eksportører skal i tolddeklarationen også meddele, at de anvender denne generelle eksporttilladelse EU GEA [EUT: indsæt venligst EUT-nummer på denne forordning] ved i rubrik 44 at anføre den relevante kode, som findes i Taric-databasen.

3)  De rapporteringskrav, der er knyttet til anvendelsen af denne generelle eksporttilladelse, og de yderligere oplysninger, som den medlemsstat, hvorfra eksporten finder sted, kan kræve om produkter, der udføres i henhold til denne generelle eksport tilladelse, fastsættes af medlemsstaterne.

En medlemsstat kan kræve, at de eksportører, der er hjemmehørende eller har hjemsted i denne medlemsstat, registreres forud for den første anvendelse af denne generelle eksporttilladelse. Registreringen skal være automatisk og skal anerkendes af de kompetente myndigheder overfor eksportøren straks og under alle omstændigheder inden for ti arbejdsdage efter modtagelsen, jf. dog artikel 20, stk. 1, i forordning (EU) [...[EUT: Indsæt venligst EUT-nummer på denne forordning].

_____________

BILAG VI

Liste over medlemsstaternes territorier som omhandlet i artikel 11, stk. 2

DANMARK:

—  Grønland

FRANKRIG:

—  Ny Kaledonien med tilhørende områder

—  Fransk Polynesien

—  De franske besiddelser i det sydlige Indiske Ocean og Antarktis

—  Wallis og Futuna

—  Saint Pierre og Miquelon

TYSKLAND:

—  Büsingen

_____________

BILAG VII

Formular til ansøgning om eksport- eller importtilladelse som omhandlet i artikel 21, stk. 1

Tekniske specifikationer:

Følgende formular skal have dimensionerne 210 × 297 mm, idet den størst tilladte afvigelse er på 5 mm mindre og 8 mm større. Rubrikkerne er baseret på en måleenhed på 1/10 tomme horisontalt og på 1/6 tomme vertikalt. Underinddelingerne er baseret på en måleenhed på en tiendedel tomme horisontalt.

20181129-P8_TA-PROV(2018)0467_DA-p0000002.png

20181129-P8_TA-PROV(2018)0467_DA-p0000003.png

[EUT: indsæt venligst EUT-nummer på denne forordning alle steder, hvor der henvises til forordning 1236/2005: rubrikken i højre side af rubrik 1 og rubrik 15]

Forklarende bemærkninger vedrørende formularen

»Tilladelse til eksport eller import af varer, der kan anvendes til tortur (forordning (EU) [...EUT: Indsæt venligst EUT-nummer på denne forordning])«

Denne formular til tilladelse anvendes til at udstede en tilladelse til eksport eller import af varer i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) [...EUT: Indsæt venligst EUT-nummer på denne forordning og udfyld fodnoten](20). Den bør ikke anvendes til at tillade levering af teknisk bistand.

Den udstedende myndighed er den myndighed, der er defineret i artikel 2, litra h), i forordning […EUT: Indsæt venligst EUT-nummer på denne forordning], som er gengivet i bilag I til nævnte forordning.

Tilladelserne udstedes på en formular (ét enkelt ark), der trykkes på begge sider. Det kompetente toldsted fratrækker de eksporterede mængder fra den samlede disponible mængde. Det skal derfor sikre sig, at de forskellige varer, der er omfattet af tilladelsen, er tydeligt adskilt.

Hvis medlemsstaternes nationale procedurer kræver yderligere kopier af formularen (svarende til f.eks. hvad der gælder for ansøgningen), kan tilladelsesformularen indgå i et formularsæt, der indeholder de nødvendige kopier i overensstemmelse med gældende nationale regler. I rubrikken over rubrik 3 og i margenen til venstre skal det for hvert eksemplar klart angives, til hvilket formål (f.eks. ansøgning, kopi til ansøger) de pågældende kopier er beregnet. Kun ét eksemplar må udgøre den tilladelsesformular, der er gengivet i bilag VII til forordning (EU) [...EUT: Indsæt venligst EUT-nummer på denne forordning].

Rubrik 1

Ansøger

Ansøgerens navn og fulde adresse angives.

Ansøgerens toldnummer kan også angives (valgfrit i de fleste tilfælde).

Ansøgerens type angives (valgfrit) i den relevante rubrik med numrene 1, 2 og 4, der henviser til numrene i artikel 2, litra i), i forordning (EU) [...EUT: Indsæt venligst EUT-nummer på denne forordning].

Rubrik 3

Tilladelse nr.

Nummeret angives, og der sættes kryds i enten eksport- eller importrubrikken. 1 Jf. definition af udtrykkene »eksport« og »import« i artikel 2, litra d) og e), samt artikel 34 i forordning (EU) […EUT: indsæt venligst EUT-nummer på denne forordning] .

Rubrik 4

Udløbsdato

Angiv venligst dag (to tal), måned (to tal) og år (fire tal).

Rubrik 5

Agent/repræsentant

Navnet anføres på den behørigt bemyndigede repræsentant eller (toldklarerer) agent, der handler på ansøgers vegne, hvis ansøgningen ikke indgives af ansøgeren. Jf. også artikel 18 i forordning (EU) nr. 952/2013.

Rubrik 6

Land, hvor varerne befinder sig

Navnet på både det pågældende land og den relevante landekode angives, jf. koderne i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 471/2009(21). 1 Jf. Kommissionens forordning (EU) nr. 1106/2012(22).

Rubrik 7

Bestemmelsesland

Navnet på både det pågældende land og den relevante landekode angives, jf. koderne fastsat i henhold til forordning (EF) nr. 471/2009. 1 Jf. forordning (EU) nr. 1106/2012.

Rubrik 10

Beskrivelse af varen

Oplysninger om emballering af de pågældende varer eventuelt medtages. Bemærk at varernes værdi også kan angives i rubrik 10.

Hvis der ikke er tilstrækkelig plads i rubrik 10, fortsættes der på et vedhæftet blankoark med en henvisning til tilladelsens nummer. Antal bilag angives i rubrik 16.

Formularen er udformet til at kunne bruges til op til tre forskellige typer varer (jf. bilag II og III til forordning (EU) [...EUT: indsæt venligst EUT-nummer på denne forordning]). Hvis det er nødvendigt at tillade eksport eller import af mere end tre typer varer, anvendes to tilladelser.

Rubrik 11

Vare nr.

Denne rubrik udfyldes kun på formularens bagside. Varenummeret skal svare til det trykte varenummer i rubrik 11 ved siden af beskrivelsen af den pågældende vare på forsiden.

Rubrik 14

Særlige krav og betingelser

Hvis der ikke er plads nok i rubrik 14, fortsættes der på et vedhæftet blankoark, idet der henvises til tilladelsens nummer. Antal bilag angives i rubrik 16.

Rubrik 16

Antal bilag

Antal bilag angives eventuelt (jf. forklaringerne til rubrik 10 og 14).

_____________

BILAG VIII

Tilladelsesblanket for levering af mæglervirksomhed som omhandlet i artikel 21, stk. 1

Tekniske specifikationer:

Følgende blanket skal have dimensionerne 210 × 297 mm, idet den størst tilladte afvigelse er på 5 mm mindre og 8 mm større. Rubrikkerne er baseret på en måleenhed på 1/10 tomme horisontalt og på 1/6 tomme vertikalt. Underinddelingerne er baseret på en måleenhed på en tiendedel tomme horisontalt.

20181129-P8_TA-PROV(2018)0467_DA-p0000004.png

20181129-P8_TA-PROV(2018)0467_DA-p0000005.png

[EUT: indsæt venligst EUT-nummer på denne forordning alle steder, hvor der henvises til forordning 1236/2005: rubrikken i højre side af rubrik 1 og rubrik 15 (lodret tekst), rubrik 19 samt rubrikken i højre side af rubrikken ”Rapport om anvendelse af godkendte mængder”]

Forklarende bemærkninger vedrørende blanketten

»Tilladelse til levering af mæglervirksomhed i forbindelse med varer, der kan anvendes til henrettelse eller tortur (Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) [...EUT: Indsæt venligst EUT-nummer på denne forordning og udfyld fodnoten](23)

Denne tilladelsesblanket anvendes til at udstede en tilladelse til mæglervirksomhed i henhold til forordning (EU) [...EUT: Indsæt venligst EUT-nummer på denne forordning].

Den udstedende myndighed er den myndighed, der er defineret i artikel 2, litra h), i forordning (EU) [...EUT: Indsæt venligst EUT-nummer på denne forordning]. Det er en myndighed, der findes på listen over kompetente myndigheder i bilag I til nævnte forordning.

Rubrik 1

Ansøgende mægler

Den ansøgende mæglers navn og fulde adresse angives. Mægler er defineret i artikel 2, litra l), i forordning (EU) [...EUT: Indsæt venligst EUT-nummer på denne forordning].

Rubrik 3

Tilladelse nr.

Nummeret angives, og der sættes kryds i den relevante rubrik om der er tale om en individuel eller en global tilladelse (jf. definitionerne i artikel 2, litra p) og q), i forordning (EU) [...EUT: Indsæt venligst EUT-nummer på denne forordning]).

Rubrik 4

Udløbsdato

Angiv venligst dag (to tal), måned (to tal) og år (fire tal). Gyldighedsperioden for en individuel tilladelse er fra tre måneder til tolv måneder og for en global tilladelse fra ét år til tre år. Når gyldighedsperioden udløber, kan der om nødvendigt anmodes om en forlængelse.

Rubrik 5

Modtager

Foruden navn og adresse angives det, om modtageren i bestemmelsestredjelandet er en slutbruger, en distributør som omhandlet i artikel 2, litra r), i forordning (EU) [...EUT: Indsæt venligst EUT-nummer på denne forordning] eller en part, der har en anden rolle i transaktionen.

Hvis modtageren er distributør, men også bruger en del af leveringen til et særligt slutformål, sættes kryds i både »distributør« og »slutbruger«, og slutanvendelsen angives i rubrik 11.

Rubrik 6

Tredjeland, hvor varerne befinder sig

Både navnet på det pågældende land og den relevante landekode angives, jf. koderne i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 471/2009(24). Jf. Kommissionens forordning (EU) nr. 1106/2012(25).

Rubrik 7

Bestemmelsestredjeland

Både navnet på det pågældende land og den relevante landekode angives, jf. koderne i henhold til forordning (EF) nr. 471/2009. Jf. forordning (EU) nr. 1106/2012.

Rubrik 9

Udstedende medlemsstat

Både navnet på det pågældende land og den relevante landekode angives, jf. koderne i henhold til forordning (EF) nr. 471/2009. Jf. forordning (EU) nr. 1106/2012.

Rubrik 11

Slutanvendelse

Der gives en præcis beskrivelse af, hvad varerne skal anvendes til, og det angives også, om slutbrugeren er en retshåndhævende myndighed som defineret i artikel 2, litra c), i forordning (EU) [...EUT: Indsæt venligst EUT-nummer på denne forordning] eller en leverandør af oplæring i anvendelsen af de varer, der er omfattet af mæglervirksomheden.

Lad rubrikken stå tom, hvis mæglervirksomheden leveres til en distributør, medmindre denne selv anvender en del af varerne til en særligt slutanvendelse.

Rubrik 12

Præcis lokalisering af varerne i det tredjeland, hvorfra de eksporteres

Det beskrives, hvor varerne befinder sig i det tredjeland, hvorfra de sendes til den person, den enhed eller det organ, der er anført i rubrik 2. Der skal angives en adresse i det land, der er nævnt i rubrik 6, eller lignende oplysninger, der beskriver varens opholdssted. Bemærk, at det ikke er tilladt at anføre et postboksnummer eller en lignende postadresse.

Rubrik 13

Beskrivelse af genstanden

Beskrivelsen af varerne bør omfatte en henvisning til et specifikt punkt i bilag III eller IV til forordning (EU) [...EUT: Indsæt venligst EUT-nummer på denne forordning]. Oplysninger om emballering af de pågældende varer kan eventuelt medtages.

Hvis der ikke er plads nok i rubrik 13, fortsættes der på et vedhæftet blankoark, hvorpå der henvises til tilladelsens nummer. Antallet af bilag angives i rubrik 20.

Rubrik 14

Genstandsnummer

Denne rubrik udfyldes kun på formularens bagside. Genstandsnummereret skal svare til det trykte nummer i rubrik 14 ved siden af beskrivelsen af den pågældende genstand på forsiden.

Rubrik 15

HS-kode

HS-koden er en toldkode, som tildeles varerne i det harmoniserede system. Hvis koden fra EU's kombinerede nomenklatur er kendt, kan den kode anvendes i stedet. Jf. Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2016/1821(26) for den gældende udgave af den kombinerede nomenklatur.

Rubrik 17

Valuta og værdi

Angiv værdi og valuta ved anvendelse af den pris, der skal betales (uden at omregne den). Hvis prisen ikke er kendt, angives den anslåede værdi efterfulgt af angivelsen AV. Valutaen skal angives ved hjælp af den alfabetiske kode (ISO 4217:2015).

Rubrik 18

Særlige krav og betingelser

Rubrik 18 vedrører genstand 1, 2 eller 3 (angives, hvis det er relevant), der er beskrevet i de forudgående rubrikker 14-16. Hvis der ikke er plads nok i rubrik 18, fortsættes der på et blankoark, hvorpå der henvises til tilladelsens nummer. Antallet af bilag angives i rubrik 20.

Rubrik 20

Antal bilag

Det angives, hvor mange bilag der er, hvis der er nogen (jf. forklaringerne til rubrik 13 og 18).

_____________

BILAG IX

Tilladelsesblanket til levering af teknisk bistand som omhandlet i artikel 21, stk. 1

Tekniske specifikationer:

Følgende blanket skal have dimensionerne 210 × 297 mm, idet den størst tilladte afvigelse er på 5 mm mindre og 8 mm større. Rubrikkerne er baseret på en måleenhed på 1/10 tomme horisontalt og på 1/6 tomme vertikalt. Underinddelingerne er baseret på en måleenhed på en tiendedel tomme horisontalt.

20181129-P8_TA-PROV(2018)0467_DA-p0000006.png

[EUT: indsæt venligst EUT-nummer på denne forordning alle steder, hvor der henvises til forordning 1236/2005: rubrik i højre side af rubrik 1, rubrik i venstre side af rubrik 1 (lodret tekst) og rubrik 15

Forklarende bemærkninger vedrørende blanketten

»Tilladelse til levering af teknisk bistand i forbindelse med varer, der kan anvendes til henrettelse eller tortur (Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) [...EUT: Indsæt venligst EUT-nummer på denne forordning og udfyld fodnoten](27)

Denne tilladelsesblanket anvendes til at tillade levering af teknisk bistand i overensstemmelse med forordning (EU) [...EUT: Indsæt venligst EUT-nummer på denne forordning]. Hvis den tekniske bistand ledsager en eksport, for hvilken der er udstedt en tilladelse med eller i henhold til forordning (EU) [...EUT: Indsæt venligst EUT-nummer på denne forordning], skal denne blanket ikke anvendes, undtagen i følgende tilfælde:

—  den tekniske bistand vedrører varer, der er opført i bilag II til forordning (EU) [...EUT: Indsæt venligst EUT-nummer på denne forordning] (jf. artikel 3, stk. 2), eller

—  den teknisk bistand i forbindelse med varer, der er opført i bilag III eller bilag IV til forordning (EU) [...EUT: Indsæt venligst EUT-nummer på denne forordning], går ud over, hvad der er nødvendigt for installation, drift, vedligeholdelse eller reparation af de eksporterede varer (jf. artikel 21, stk. 2), og, for så vidt angår varer , der er opført i bilag IV, del 1, i den generelle EU-eksporttilladelse EU GEA [...EUT: Indsæt venligst EUT-nummer på denne forordning] i bilag V til forordning (EU) [...EUT: Indsæt venligst EUT-nummer på denne forordning]).

Den udstedende myndighed er den myndighed, der er defineret i artikel 2, litra h), i forordning (EU) [...EUT: Indsæt venligst EUT-nummer på denne forordning]. Det er en myndighed, der findes på listen over kompetente myndigheder i bilag I til nævnte forordning.

Tilladelserne udstedes på denne etsides blanket med eventuelle bilag.

Rubrik 1

Ansøgende leverandør af teknisk bistand

Ansøgerens navn og fulde adresse angives. Leverandør af teknisk bistand er defineret i artikel 2, litra m), i forordning (EU) [...EUT: Indsæt venligst EUT-nummer på denne forordning].

Hvis den tekniske bistand ledsager en eksport, for hvilken der er udstedt en tilladelse, skal også ansøgerens toldnummer angives, hvis dette er muligt, ligesom nummeret på den tilknyttede eksporttilladelse anføres i rubrik 14.

Rubrik 3

Tilladelse nr.

Nummeret angives, og der sættes kryds i den relevante rubrik med angivelse af den artikel i forordning EU) [...EUT: Indsæt venligst EUT-nummer på denne forordning], som tilladelsen er baseret på.

Rubrik 4

Udløbsdato

Angiv venligst dag (to tal), måned (to tal) og år (fire tal). Gyldighedsperioden for en tilladelse er fra tre måneder til tolv måneder. Når gyldighedsperioden udløber, kan der om nødvendigt anmodes om en forlængelse.

Rubrik 5

Den eller det i rubrik 2 anførte fysiske eller juridiske persons eller enheds eller organs aktivitet

Angiv hovedaktiviteten for personen, enheden eller organet, som den tekniske bistand leveres til. Udtrykket retshåndhævende myndighed er defineret i artikel 2, litra c), i forordning (EU) [...EUT: Indsæt venligst EUT-nummer på denne forordning].

Hvis den vigtigste aktivitet ikke er på listen, sættes kryds ved »Ingen af ovennævnte« og hovedaktiviteten beskrives ved hjælp af generiske ord (f.eks. grossist, detailhandler, hospital).

Rubrik 6

Tredjeland eller medlemsstat, hvor den tekniske bistand vil blive leveret

Både navnet på det pågældende land og den relevante landekode angives, jf. koderne i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 471/2009(28). Se Kommissionens forordning (EU) nr. 1106/2012(29).

Bemærk, at en medlemsstat kun skal angives i rubrik 6, hvis tilladelsen er baseret på artikel 4 i forordning (EU) [...EUT: Indsæt venligst EUT-nummer på denne forordning].

Rubrik 7

Tilladelsestype

Det angives, om leveringen af teknisk bistand leveres i en bestemt periode, og i bekræftende fald angives perioden i dage, uger eller måneder, i løbet af hvilke leverandøren af teknisk bistand skal besvare anmodninger om rådgivning, bistand eller oplæring. En enkelt levering af teknisk bistand vedrører en specifik anmodning om rådgivning eller støtte eller en specifik oplæring (selv om det drejer sig om et kursus over flere dage).

Rubrik 8

Udstedende medlemsstat

Både navnet på den pågældende medlemsstat og den relevante landekode angives, jf. koderne i henhold til forordning (EF) nr. 471/2009. Jf. forordning (EU) nr. 1106/2012.

Rubrik 9

Beskrivelse af den type vare, som den tekniske bistand vedrører

Den varetype, som den tekniske bistand vedrører, beskrives. Beskrivelsen bør omfatte en henvisning til et specifikt punkt i bilag II, III eller IV til forordning (EU) [...EUT: Indsæt venligst EUT-nummer på denne forordning].

Rubrik 10

Beskrivelse af den tekniske bistand, som tillades

Den tekniske bistand beskrives på en klar og præcis måde. Der indsættes en henvisning til datoen og nummeret på en aftale, der er indgået af leverandøren af teknisk bistand, eller en sådan aftale vedhæftes, hvis det er relevant.

Rubrik 11

Leveringsmåder

Rubrik 11 skal ikke udfyldes, hvis tilladelsen er baseret på artikel 4 forordning (EU) [...EUT: Indsæt venligst EUT-nummer på denne forordning].

Hvis den tekniske bistand leveres fra et andet tredjeland end det tredjeland, hvor modtageren er hjemmehørende eller har hjemsted, angives både navnet og den relevante landekode på det pågældende land, jf. koderne i henhold til forordning (EF) nr. 471/2009. Jf. forordning (EU) nr. 1106/2012.

Rubrik 12

Beskrivelse af den oplæring i brugen af varerne, som den tekniske bistand vedrører

Det angives, om den tekniske bistand eller tekniske service, der er omfattet af definitionen af teknisk bistand i henhold til artikel 2, litra f), i forordning (EU) [...EUT: Indsæt venligst EUT-nummer på denne forordning], ledsages af oplæring for brugere af den pågældende vare. Det angives, hvilken type brugere, der vil modtage denne oplæring, og målene med og indholdet af oplæringsprogrammet præciseres.

Rubrik 14

Særlige krav og betingelser

Hvis der ikke er plads nok i rubrik 14, fortsættes der på et vedhæftet blankoark, hvorpå der henvises til tilladelsens nummer. Antallet af bilag angives i rubrik 16.

Rubrik 16

Antal bilag

Det angives, hvor mange bilag der er, hvis der er nogen (jf. forklaringerne til rubrik 10 og 14).

_____________

BILAG X

Ophævet forordning med oversigt over ændringer

Rådets forordning (EF) nr. 1236/2005

(EUT L 200 af 30.7.2005, s. 1)

 

 

Kommissionens forordning (EF) nr. 1377/2006

(EUT L 255 af 19.9.2006, s. 3)

 

 

Rådets forordning (EF) nr. 1791/2006

(EUT L 363 af 20.12.2006, s. 1)

Kun artikel 1, stk. 1, trettende led, for så vidt angår forordning (EF) nr. 1236/2005 og punkt 13, stk. 5, i bilaget

 

Kommissionens forordning (EF) nr. 675/2008

(EUT L 189 af 17.7.2008, s. 14)

 

 

Kommissionens forordning (EU) nr. 1226/2010

(EUT L 336 af 21.12.2010, s. 13)

 

 

Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) nr. 1352/2011

(EUT L 338 af 21.12.2011, s. 31)

 

 

Rådets forordning (EU) nr. 517/2013

(EUT L 158 af 10.6.2013, s. 1)

Kun artikel 1, stk. 1, litra n), fjerde led, og punkt 16, stk. 4, i bilaget

 

Kommissionens forordning (EU) nr. 585/2013

(EUT L 169 af 21.6.2013, s. 46)

 

 

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 37/2014

(EUT L 18 af 21.1.2014, s. 1)

Kun punkt 12 i bilaget

 

Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) nr. 775/2014

(EUT L 210 af 17.7.2014, s. 1)

 

 

Kommissionens delegerede forordning (EU) 2015/1113

(EUT L 182 af 10.7.2015, s. 10)

 

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/2134

(EUT L 338 af 13.12.2016, s. 1)

 

Kommissionens delegerede forordning (EU) 2018/181

(EUT L 40 af 13.2.2018, s. 1)

 

_____________

BILAG XI

Sammenligningstabel

Forordning (EF) nr. 1236/2005

Nærværende forordning

Artikel 1

Artikel 1

Artikel 2

Artikel 2

Artikel 3

Artikel 3

Artikel 4

Artikel 4

Artikel 4a

Artikel 5

Artikel 4b

Artikel 6

Artikel 4c

Artikel 7

Artikel 4d

Artikel 8

Artikel 4e

Artikel 9

Artikel 4f

Artikel 10

Artikel 5

Artikel 11

Artikel 6, stk. 1

Artikel 12, stk. 1

Artikel 6, stk. 2, første afsnit

Artikel 12, stk. 2, første afsnit

Artikel 6, stk. 2, andet afsnit, indledende tekst

Artikel 12, stk. 2, andet afsnit, indledende tekst

Artikel 6, stk. 2, andet afsnit, første led

Artikel 12, stk. 2, andet afsnit, litra a)

Artikel 6, stk. 2, andet afsnit, andet led

Artikel 12, stk. 2, andet afsnit, litra b)

Artikel 6, stk. 2, tredje afsnit

Artikel 12, stk. 2, tredje afsnit

Artikel 6, stk. 3, indledende tekst

Artikel 12, stk. 3, første afsnit

Artikel 6, stk. 3, punkt 3.1

Artikel 12, stk. 3, andet afsnit

Artikel 6, stk. 3, punkt 3.2

Artikel 12, stk. 3, tredje afsnit

Artikel 6a

Artikel 13

Artikel 7

Artikel 14

Artikel 7a

Artikel 15

Artikel 7b

Artikel 16

Artikel 7c, stk. 1

Artikel 17, stk. 1

Artikel 7c, stk. 2

Artikel 17, stk. 2

Artikel 7c, stk. 3, indledende tekst

Artikel 17, stk. 3, første afsnit

Artikel 7c, stk. 3, punkt 3.1

Artikel 17, stk. 3, andet afsnit

Artikel 7c, stk. 3, punkt 3.2

Artikel 17, stk. 3, tredje afsnit

Artikel 7c, stk. 3, punkt 3.3

Artikel 17, stk. 3, fjerde afsnit

Artikel 7c, stk. 4

Artikel 17, stk. 4

Artikel 7d

Artikel 18

Artikel 7e

Artikel 19

Artikel 8

Artikel 20

Artikel 9

Artikel 21

Artikel 10

Artikel 22

Artikel 11

Artikel 23

Artikel 12

Artikel 24

Artikel 12a

Artikel 25

Artikel 13, stk. 1, 2 og 3

Artikel 26, stk. 1, 2 og 3

Artikel 13, stk. 3a

Artikel 26, stk. 4

Artikel 13, stk. 4

Artikel 26, stk. 5

Artikel 13, stk. 5

Artikel 26, stk. 6

Artikel 13a

Artikel 27

Artikel 14

Artikel 28

Artikel 15a

Artikel 29

Artikel 15b

Artikel 30

Artikel 15c

Artikel 31

Artikel 15d

Artikel 32

Artikel 17

Artikel 33

Artikel 18

Artikel 34

-

Artikel 35

Artikel 19

Artikel 36

Bilag I

Bilag I

Bilag II

Bilag II

Bilag III

Bilag III

Bilag IIIa

Bilag IV

Bilag IIIb

Bilag V

Bilag IV

Bilag VI

Bilag V

Bilag VII

Bilag VI

Bilag VIII

Bilag VII

Bilag IX

Bilag X

Bilag XI

(1) EFT C 102 af 4.4.1996, s. 2.
(2) Europa-Parlamentets holdning af 29.11.2018.
(3)Rådets forordning (EF) nr. 1236/2005 af 27. juni 2005 om handel med visse varer, der kan anvendes til henrettelse, tortur eller anden grusom, umenneskelig eller nedværdigende behandling eller straf (EUT L 200 af 30.7.2005, s. 1).
(4)Se bilag X.
(5)De Forenede Nationers generalforsamlings resolution 3452 (XXX) af 9. december 1975.
(6)De Forenede Nationers Generalforsamlings resolution 34/169 af 17. december 1979.
(7)Vedtaget af De Forenede Nationers Økonomiske og Sociale Råd ved resolution 663 C (XXIV) af 31. juli 1957 og 2076 (LXII) af 13. maj 1977.
(8)Rådets fælles holdning 2008/944/FUSP af 8. december 2008 om fælles regler for kontrol med eksport af militærteknologi og -udstyr (EUT L 335 af 13.12.2008, s. 99).
(9)Rådets forordning (EF) nr. 428/2009 af 5. maj 2009 om en fællesskabsordning for kontrol med udførsel, overførsel, mæglervirksomhed og transit i forbindelse med produkter med dobbelt anvendelse (EUT L 134 af 29.5.2009, s. 1).
(10)Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 258/2012 af 14. marts 2012 om gennemførelse af artikel 10 i De Forenede Nationers protokol om bekæmpelse af ulovlig fremstilling af og handel med skydevåben og dele, komponenter samt ammunition hertil, der supplerer De Forenede Nationers konvention om bekæmpelse af grænseoverskridende organiseret kriminalitet (»FN's våbenprotokol«), og om fastsættelse af udførselstilladelse og indførsels- og transitforanstaltninger for skydevåben og dele, komponenter samt ammunition hertil (EUT L 94 af 30.3.2012, s. 1).
(11)Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/679 af 27. april 2016 om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger og om fri udveksling af sådanne oplysninger og om ophævelse af direktiv 95/46/EF (generel forordning om databeskyttelse) (EUT L 119 af 4.5.2016, s. 1).
(12) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2018/1725 af 23. oktober 2018 om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger i Unionens institutioner, organer, kontorer og agenturer og om fri udveksling af sådanne oplysninger og om ophævelse af forordning (EF) nr. 45/2001 og afgørelse nr. 1247/2002/EF (EUT L 295 af 21.11.2018, s. 39).
(13)EUT L 123 af 12.5.2016, s. 1.
(14)Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 952/2013 af 9. oktober 2013 om EU-toldkodeksen (EUT L 269 af 10.10.2013, s. 1).
(15)Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1049/2001 af 30. maj 2001 om aktindsigt i Europa‑Parlamentets, Rådets og Kommissionens dokumenter (EFT L 145 af 31.5.2001, s. 43).
(16)Rådets forordning (EØF) nr. 2658/87 af 23. juli 1987 om told- og statistiknomenklaturen og Den Fælles Toldtarif (EFT L 256 af 7.9.1987, s. 1).
(17)Den seneste udgave blev vedtaget af Rådet den 26. februar 2018 (EUT C 98 af 15.3.2018, s. 1).
(18)Se især Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 726/2004 af 31. marts 2004 om fastlæggelse af fællesskabsprocedurer for godkendelse og overvågning af human- og veterinærmedicinske lægemidler og om oprettelse af et europæisk lægemiddelagentur (EUT L 136 af 30.4.2004, s. 1) og Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2001/83/EF af 6. november 2001 om oprettelse af en fællesskabskodeks for humanmedicinske lægemidler (EFT L 311 af 28.11.2001, s. 67).
(19)Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) [...] af [...] om handel med visse varer, der kan anvendes til henrettelse, tortur eller anden grusom, umenneskelig eller nedværdigende behandling eller straf (EUT L [...] af [...], s. [...]).
(20)Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. […] af […] om handel med visse varer, der kan anvendes til henrettelse, tortur eller anden grusom, umenneskelig eller nedværdigende behandling eller straf (EUT L [...] af [...], s. [...]).
(21)Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 471/2009 af 6. maj 2009 om fællesskabsstatistikker over varehandelen med tredjelande og om ophævelse af Rådets forordning (EF) nr. 1172/95 (EUT L 152 af 16.6.2009, s. 23).
(22)Kommissionens forordning (EU) nr. 1106/2012 af 27. november 2012 om gennemførelse af Europa‑Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 471/2009 om fællesskabsstatistikker over varehandelen med tredjelande for så vidt angår ajourføring af den statistiske lande- og områdefortegnelse (EUT L 328 af 28.11.2012, s. 7).
(23)Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) [...] af […] om handel med visse varer, der kan anvendes til henrettelse, tortur eller anden grusom, umenneskelig eller nedværdigende behandling eller straf (EUT L [...] af [...], s. [...]).
(24)Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 471/2009 af 6. maj 2009 om fællesskabsstatistikker over varehandelen med tredjelande og om ophævelse af Rådets forordning (EF) nr. 1172/95 (EUT L 152 af 16.6.2009, s. 23).
(25)Kommissionens forordning (EU) nr. 1106/2012 af 27. november 2012 om gennemførelse af Europa‑Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 471/2009 om fællesskabsstatistikker over varehandelen med tredjelande for så vidt angår ajourføring af den statistiske lande- og områdefortegnelse (EUT L 328 af 28.11.2012, s. 7).
(26)Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2016/1821 af 6. oktober 2016 om ændring af bilag I til Rådets forordning (EØF) nr. 2658/87 om told- og statistiknomenklaturen og den fælles toldtarif (EUT L 294 af 28.10.2016, s. 1).
(27)Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) [...] af […] om handel med visse varer, der kan anvendes til henrettelse, tortur eller anden grusom, umenneskelig eller nedværdigende behandling eller straf (EUT L [...] af [...], s. [...]).
(28)Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 471/2009 af 6. maj 2009 om fællesskabsstatistikker over varehandelen med tredjelande og om ophævelse af Rådets forordning (EF) nr. 1172/95 (EUT L 152 af 16.6.2009, s. 23).
(29)Kommissionens forordning (EU) nr. 1106/2012 af 27. november 2012 om gennemførelse af Europa‑Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 471/2009 om fællesskabsstatistikker over varehandelen med tredjelande for så vidt angår ajourføring af den statistiske lande- og områdefortegnelse (EUT L 328 af 28.11.2012, s. 7).


Asyl-, Migrations- og Integrationsfonden: Indgåelse af forpligtelser på ny for de resterende beløb ***I
PDF 281kWORD 50k
Ændringer vedtaget af Europa-Parlamentet den 29. november 2018 om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om ændring af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 516/2014 for så vidt angår indgåelse af forpligtelser på ny for de resterende beløb, der blev indgået forpligtelser for til støtte for gennemførelsen af Rådets afgørelse (EU) 2015/1523 og (EU) 2015/1601 eller tildelingen heraf til andre foranstaltninger under de nationale programmer (COM(2018)0719 – C8-0448/2018 – 2018/0371(COD))(1)
P8_TA-PROV(2018)0468A8-0370/2018

(Almindelig lovgivningsprocedure: førstebehandling)

Kommissionens forslag   Ændring
Ændring 1
Forslag til forordning
Betragtning 1
(1)  Formålet med denne forordning er at gøre det muligt at indgå forpligtelser på ny for de resterende beløb, der blev indgået forpligtelser for til støtte for gennemførelsen af Rådets afgørelse (EU) 2015/1523 og (EU) 2015/1601 som fastsat i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 516/20148, eller at tildele dem til andre foranstaltninger inden for rammerne af de nationale programmer i overensstemmelse med EU's prioriteter og medlemsstaternes behov på migrations- og asylområdet.
(1)  Formålet med denne forordning er at gøre det muligt at indgå forpligtelser på ny for de resterende beløb, der blev indgået forpligtelser for til støtte for gennemførelsen af Rådets afgørelse (EU) 2015/1523 og (EU) 2015/1601 som fastsat i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 516/20148, eller at tildele dem til andre foranstaltninger inden for rammerne af de nationale programmer i overensstemmelse med Unionens prioriteter og medlemsstaternes behov på bestemte migrations- og asylområder. Det skal også sikres, at en sådan indgåelse af forpligtelser på ny eller tildeling sker på en gennemsigtig måde.
_____________
__________________
8 Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 516/2014 af 16. april 2014 om oprettelse af asyl-, migrations- og integrationsfonden, om ændring af Rådets beslutning 2008/381/EF og om ophævelse af Europa-Parlamentets og Rådets beslutning nr. 573/2007/EF og nr. 575/2007/EF og Rådets beslutning 2007/435/EF (EUT L 150 af 20.5.2014, s. 168).
8 Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 516/2014 af 16. april 2014 om oprettelse af asyl-, migrations- og integrationsfonden, om ændring af Rådets beslutning 2008/381/EF og om ophævelse af Europa-Parlamentets og Rådets beslutning nr. 573/2007/EF og nr. 575/2007/EF og Rådets beslutning 2007/435/EF (EUT L 150 af 20.5.2014, s. 168).
Ændring 2
Forslag til forordning
Betragtning 4
(4)  Medlemsstaterne bør have mulighed for at anvende ovennævnte beløb til at fortsætte gennemførelsen af omfordelingen ved at indgå forpligtelser på ny for beløbene til samme foranstaltning i de nationale programmer. Derudover bør det i overensstemmelse med forordningen om Asyl-, Migrations- og Integrationsfonden være muligt at anvende disse midler til at klare andre udfordringer på migrations- og asylområdet, hvis det er behørigt begrundet i revisionen af medlemsstaternes nationale programmer. Medlemsstaternes behov på disse områder er stadig betydelige. Det bør kun være muligt én gang og med Kommissionens godkendelse at indgå forpligtelser på ny for ovennævnte beløb til samme foranstaltning eller at overføre beløbene inden for rammerne af det nationale program.
(4)  Medlemsstaterne bør have mulighed for at anvende ovennævnte beløb til at fortsætte gennemførelsen af omfordelingen ved at indgå forpligtelser på ny for beløbene til samme foranstaltning i de nationale programmer. Medlemsstaterne bør som minimum indgå forpligtelser på ny for 20 % af disse beløb til foranstaltninger i nationale programmer, til omfordeling af ansøgere om international beskyttelse eller omfordeling af personer med international beskyttelse eller til genbosættelse og anden ad hoc-indrejse af humanitære årsager. For den resterende del af disse beløb bør det i overensstemmelse med forordningen om Asyl-, Migrations- og Integrationsfonden, navnlig for så vidt angår udviklingen af aspekter af det fælles europæiske asylsystem, især hvad angår familiesammenføring eller støtte af lovlig migration til medlemsstaterne og fremme af en effektiv integration af tredjelandsstatsborgere, være muligt at finansiere de særlige foranstaltninger, der er fastsat i kapitel II og III, på migrations- og asylområdet, hvis det er behørigt begrundet i revisionen af medlemsstaternes nationale programmer. Medlemsstaternes behov på disse områder er stadig betydelige. Det bør kun være muligt én gang og med Kommissionens godkendelse at indgå forpligtelser på ny for ovennævnte beløb til samme foranstaltning eller at overføre beløbene inden for rammerne af det nationale program. Medlemsstaterne bør sikre, at tildelingen af midler sker under fuld overholdelse af principperne i finansforordningen, navnlig med hensyn til effektivitet og gennemsigtighed.
Ændring 3
Forslag til forordning
Betragtning 5
(5)  Den målgruppe, der kan komme i betragtning til omfordeling, bør udvides for at give medlemsstaterne større fleksibilitet, når de foretager omfordelinger.
(5)  Den målgruppe, der kan komme i betragtning til omfordeling, og de lande, hvorfra omfordelingen finder sted, bør udvides for at give medlemsstaterne større fleksibilitet, når de foretager omfordelinger. Der bør gives fortrinsret til omfordelingen af uledsagede mindreårige, andre sårbare ansøgere og familiemedlemmer til personer med international beskyttelse.
Ændring 4
Forslag til forordning
Betragtning 7
(7)  Medlemsstaterne bør også have tilstrækkelig tid til at anvende de beløb, for hvilke der indgås forpligtelser på ny til samme foranstaltning, eller som overføres til andre foranstaltninger, inden disse beløb frigøres. Når indgåelsen af sådanne forpligtelser på ny eller overførslen af beløb inden for rammerne af det nationale program er godkendt af Kommissionen, bør forpligtelserne for de pågældende beløb derfor anses for at være indgået i året for revisionen af det nationale program, hvori den pågældende indgåelse af forpligtelser på ny eller den pågældende overførsel blev godkendt.
(7)  Medlemsstaterne bør også have tilstrækkelig tid til at anvende de beløb, for hvilke der indgås forpligtelser på ny til samme foranstaltning, eller som overføres til andre bestemte foranstaltninger, inden disse beløb frigøres. Når indgåelsen af sådanne forpligtelser på ny eller overførslen af beløb inden for rammerne af det nationale program er godkendt af Kommissionen, bør forpligtelserne for de pågældende beløb derfor anses for at være indgået i året for revisionen af det nationale program, hvori den pågældende indgåelse af forpligtelser på ny eller den pågældende overførsel blev godkendt.
Ændring 5
Forslag til forordning
Betragtning 7 a (ny)
(7a)  Kommissionen bør hvert år aflægge rapport til Parlamentet og Rådet om anvendelsen af ressourcer til overførelse af ansøgere om international beskyttelse og personer med international beskyttelse, navnlig hvad angår overførelser til andre foranstaltninger under det nationale program og indgåelse af forpligtelser på ny.
Ændring 6
Forslag til forordning
Betragtning 12 a (ny)
(12a)  Hvis forordning (EU) nr. 516/2014 ikke ændres inden udgangen af 2018, vil den relevante finansiering ikke længere være til rådighed til medlemsstaternes anvendelse under de nationale programmer, der støttes af Asyl-, Migrations- og Integrationsfonden. I betragtning af at det haster med at ændre forordning (EU) nr. 516/2014, bør der ske fravigelse af den periode på otte uger, der er omhandlet i artikel 4 i protokol nr. 1 om de nationale parlamenters rolle i Den Europæiske Union, der er knyttet som bilag til traktaten om Den Europæiske Union, traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde og traktaten om oprettelse af Det Europæiske Atomenergifællesskab.
Ændring 7
Forslag til forordning
Artikel 1 – stk. 1 – nr. -1 (ny)
Forordning (EU) nr. 516/2014
Artikel 18 – titel
-1)  Titlen affattes således:
Midler til overførelse af personer med international beskyttelse
"Midler til overførelse af ansøgere om international beskyttelse eller personer med international beskyttelse"
Ændring 8
Forslag til forordning
Artikel 1 – stk. 1 – nr. 1
Forordning (EU) nr. 516/2014
Artikel 18 – stk. 1
1)  I stk. 1 erstattes ordene "person med international beskyttelse" af ordene "ansøger om international beskyttelse eller person med international beskyttelse"
udgår
Ændring 9
Forslag til forordning
Artikel 1 – stk. 1 – nr. 1 a (ny)
Forordning (EU) nr. 516/2014
Artikel 18 – stk. 1
1a)  Stk. 1 affattes således:
"1. Med henblik på gennemførelse af princippet om solidaritet og rimelig ansvarsfordeling og i lyset af politikudviklingen i Unionen inden for fondens gennemførelsesperiode modtager medlemsstaterne ud over deres tildeling beregnet i overensstemmelse med artikel 15, stk. 1, litra a), et yderligere beløb i overensstemmelse med artikel 15, stk. 2, litra b), som et fast beløb på 6 000 EUR for hver person med international beskyttelse, der overføres fra en anden medlemsstat."
"1. Med henblik på gennemførelse af princippet om solidaritet og rimelig ansvarsfordeling og i lyset af politikudviklingen i Unionen inden for fondens gennemførelsesperiode modtager medlemsstaterne ud over deres tildeling beregnet i overensstemmelse med artikel 15, stk. 1, litra a), et yderligere beløb i overensstemmelse med artikel 15, stk. 2, litra b), som et fast beløb på 10 000 EUR for hver ansøger om international beskyttelse og hver person med international beskyttelse, der overføres fra en anden medlemsstat."
Ændring 10
Forslag til forordning
Artikel 1 – stk. 1 – nr. 2
Forordning (EU) nr. 516/2014
Artikel 18 – stk. 3
3.  De yderligere beløb, der er nævnt i denne artikels stk. 1, tildeles medlemsstaterne første gang i de individuelle finansieringsafgørelser, der godkender deres nationale program efter proceduren i artikel 14 i forordning (EU) nr. 514/2014, og efterfølgende i en finansieringsafgørelse, der vedlægges som bilag til den afgørelse, der godkender deres nationale program. Det er muligt at indgå forpligtelser på ny for disse beløb til samme foranstaltning inden for rammerne af det nationale program eller at overføre disse beløb til andre foranstaltninger inden for rammerne af det nationale program, hvis det er behørigt begrundet i revisionen af de respektive nationale programmer. Der kan kun én gang indgås forpligtelser på ny for et beløb, eller det kan kun overføres én gang. Kommissionen godkender indgåelsen af forpligtelser på ny eller overførslen via revisionen af det nationale program.
3.  De yderligere beløb, der er nævnt i denne artikels stk. 1, tildeles medlemsstaterne første gang i de individuelle finansieringsafgørelser, der godkender deres nationale program efter proceduren i artikel 14 i forordning (EU) nr. 514/2014, og efterfølgende i en finansieringsafgørelse, der vedlægges som bilag til den afgørelse, der godkender deres nationale program. Det er muligt at indgå forpligtelser på ny for disse beløb til samme foranstaltning inden for rammerne af det nationale program eller at overføre disse beløb til andre bestemte foranstaltninger fastsat i kapitel II og III i denne forordning inden for rammerne af det nationale program, hvis det er behørigt begrundet i revisionen af de respektive nationale programmer. Der kan kun én gang indgås forpligtelser på ny for et beløb, eller det kan kun overføres én gang. Kommissionen godkender indgåelsen af forpligtelser på ny eller overførslen via revisionen af det nationale program. Finansieringen tildeles på en gennemsigtig og effektiv måde i overensstemmelse med det nationale programs mål.
For beløb, der hidrører fra de midlertidige foranstaltninger, som er fastsat ved afgørelse (EU) 2015/1523 og (EU) 2015/1601, indgås der til foranstaltninger under de nationale programmer for omfordeling af ansøgere om international beskyttelse eller omfordeling af personer med international beskyttelse eller til genbosætning og anden ad hoc-indrejse af humanitære årsager forpligtelser på ny for mindst 20 % af de beløb, der skal indgås forpligtelser om på ny.
Ændring 11
Forslag til forordning
Artikel 1 – stk. 1 – nr. 3
Forordning (EU) nr. 516/2014
Artikel 18 – stk. 3a
3a.  Såfremt der indgås forpligtelser på ny for beløb, der stammer fra de foreløbige foranstaltninger, der er truffet ved afgørelse (EU) 2015/1523 og (EU) 2015/1601, med henblik på samme foranstaltning inden for rammerne af det nationale program, eller beløbene overføres til andre foranstaltninger inden for rammerne af det nationale program, jf. stk. 3, anses forpligtelserne for de pågældende beløb med henblik på artikel 50, stk. 1, i forordning (EU) nr. 514/2014 for at være indgået i året for revisionen af det nationale program, hvori den pågældende indgåelse af forpligtelser på ny eller den pågældende overførsel blev godkendt.
3a.  Såfremt der indgås forpligtelser på ny for beløb, der stammer fra de foreløbige foranstaltninger, der er truffet ved afgørelse (EU) 2015/1523 og (EU) 2015/1601, med henblik på samme foranstaltning inden for rammerne af det nationale program, eller beløbene overføres til andre bestemte foranstaltninger inden for rammerne af det nationale program, jf. stk. 3, anses forpligtelserne for de pågældende beløb med henblik på artikel 50, stk. 1, i forordning (EU) nr. 514/2014 for at være indgået i året for revisionen af det nationale program, hvori den pågældende indgåelse af forpligtelser på ny eller den pågældende overførsel blev godkendt.
Ændring 12
Forslag til forordning
Artikel 1 – stk. 1 – nr. 3
Forordning (EU) nr. 516/2014
Artikel 18 – stk. 3 c (nyt)
3c.  Kommissionen aflægger årligt rapport til Europa-Parlamentet og Rådet om anvendelsen af denne artikel, navnlig hvad angår overførsler af beløb til andre foranstaltninger under nationale programmer og indgåelse af forpligtelser på ny.
Ændring 13
Forslag til forordning
Artikel 1 – stk. 1 – nr. 4
Forordning (EU) nr. 516/2014
Artikel 18 – stk. 4
4)  I stk. 4 erstattes ordene "personer med international beskyttelse" af ordene "ansøgere om international beskyttelse eller personer med international beskyttelse".
udgår
Ændring 14
Forslag til forordning
Artikel 1 – stk. 1 – nr. 4 a (ny)
Forordning (EU) nr. 516/2014
Artikel 18 – stk. 4
4a)  Stk. 4 affattes således:
4.  For effektivt at forfølge målene om solidaritet og ansvarsfordeling mellem medlemsstaterne, jf. artikel 80 i TEUF, og inden for rammerne af de disponible midler bemyndiges Kommissionen til at vedtage delegerede retsakter efter nærværende forordnings artikel 26 med henblik på at justere det faste beløb, der er nævnt i denne artikels stk. 1, navnlig under hensyntagen til den aktuelle inflation, relevant udvikling inden for overførsel af personer med international beskyttelse fra én medlemsstat til en anden samt faktorer, som kan optimere anvendelsen af det finansielle incitament, som de faste beløb indebærer.
4.  For effektivt at forfølge målene om solidaritet og ansvarsfordeling mellem medlemsstaterne, jf. artikel 80 i TEUF, og inden for rammerne af de disponible midler bemyndiges Kommissionen til at vedtage delegerede retsakter efter nærværende forordnings artikel 26 med henblik på at justere det faste beløb, der er nævnt i denne artikels stk. 1, navnlig under hensyntagen til den aktuelle inflation, til relevant udvikling inden for overførsel af ansøgere om international beskyttelse og personer med international beskyttelse fra én medlemsstat til en anden og til genbosætning og anden ad hoc-indrejse af humanitære årsager samt faktorer, som kan optimere anvendelsen af det finansielle incitament, som de faste beløb indebærer.

(1) Sagen blev henvist til fornyet behandling i det kompetente udvalg med henblik på interinstitutionelle forhandlinger, jf. forretningsordenens artikel 59, stk. 4, fjerde afsnit (A8-0370/2018).


Samoas tiltrædelse af den foreløbige partnerskabsaftale mellem EU og Stillehavslandene ***
PDF 246kWORD 49k
Europa-Parlamentets lovgivningsmæssige beslutning af 29. november 2018 om udkast til Rådets afgørelse om Samoas tiltrædelse af den foreløbige partnerskabsaftale mellem Det Europæiske Fællesskab på den ene side og Stillehavslandene på den anden side (12281/2018 – C8-0434/2018 – 2018/0291(NLE))
P8_TA-PROV(2018)0469A8-0376/2018

(Godkendelse)

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til udkast til Rådets afgørelse (12281/2018),

–  der henviser til den anmodning om godkendelse, som Rådet har forelagt, jf. artikel 207 og artikel 218, stk. 6, andet afsnit, litra a), nr. v), i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (C8-0434/2018),

–  der henviser til sin beslutning af 4. oktober 2016 om fremtiden for forbindelserne AVS-EU efter 2020(1),

–  der henviser til sin beslutning af 19. januar 2011 om den foreløbige partnerskabsaftale mellem Det Europæiske Fællesskab på den ene side og Stillehavslandene på den anden side(2),

–  der henviser til partnerskabsaftalen mellem på den ene side medlemmerne af gruppen af stater i Afrika, Vestindien og Stillehavet (AVS) og på den anden side Det Europæiske Fællesskab og dets medlemsstater undertegnet i Cotonou den 23. juni 2000 (i det følgende benævnt Cotonouaftalen)(3),

–  der henviser til forretningsordenens artikel 99, stk. 1 og 4, og artikel 108, stk. 7,

–  der henviser til henstilling fra Udvalget om International Handel og udtalelse fra Udviklingsudvalget (A8-0376/2018),

1.  godkender Samoas tiltrædelse af aftalen;

2.  pålægger sin formand at sende Parlamentets holdning til Rådet og Kommissionen samt til medlemsstaternes regeringer og parlamenter og Samoas regering og parlament.

(1) EUT C 215 af 19.6.2018, s. 2.
(2) EUT C 136E af 11.5.2012, s. 19.
(3) EFT L 317 af 15.12.2000, s. 3.


Udnævnelse af formanden for Den Europæiske Centralbanks tilsynsråd
PDF 246kWORD 48k
Europa-Parlamentets afgørelse af 29. november 2018 om forslag om udnævnelse af formanden for Den Europæiske Centralbanks tilsynsråd (N8-0120/2018 – C8-0466/2018 – 2018/0905(NLE))
P8_TA-PROV(2018)0470A8-0380/2018

(Godkendelse)

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til Den Europæiske Centralbanks forslag af 7. november 2018 om udnævnelse af formanden for Den Europæiske Centralbanks tilsynsråd (C8-0466/2018),

–  der henviser til artikel 26, stk. 3, i Rådets forordning (EU) nr. 1024/2013 af 15. oktober 2013 om overdragelse af specifikke opgaver til Den Europæiske Centralbank i forbindelse med politikker vedrørende tilsyn med kreditinstitutter(1),

–  der henviser til den interinstitutionelle aftale mellem Europa-Parlamentet og Den Europæiske Centralbank om de praktiske betingelser for udøvelsen af demokratisk ansvarlighed og tilsyn i forbindelse med udførelsen af de opgaver, som overdrages til ECB inden for rammerne af den fælles tilsynsmekanisme(2),

–  der henviser til forretningsordenens artikel 122a,

–  der henviser til betænkning fra Økonomi- og Valutaudvalget (A8-0380/2018),

A.  der henviser til, at artikel 26, stk. 3, i Rådets forordning (EU) nr. 1024/2013 fastsætter, at Den Europæiske Centralbank skal forelægge Europa-Parlamentet en indstilling til udpegelse af formanden for Den Europæiske Centralbanks tilsynsråd, og at formanden skal udvælges på grundlag af en åben udvælgelsesprocedure blandt personer, som er værdige i almindeligt omdømme, som har erfaring inden for bankvæsen og finansielle anliggender, og som ikke er medlemmer af Styrelsesrådet;

B.  der henviser til, at 26, stk. 2, i forordning (EU) nr. 1024/2013 fastsætter, at udpegelserne til tilsynsrådet i henhold til den pågældende forordning skal overholde principperne om kønsmæssig balance, erfaring og kvalifikationer;

C.  der henviser til, at Den Europæiske Centralbank i en skrivelse af 7. november 2018 forelagde Parlamentet et forslag om udnævnelse af Andrea Enria til formand for tilsynsrådet;

D.  der henviser til, at Europa-Parlamentets Økonomi- og Valutaudvalg efterfølgende foretog en bedømmelse af den indstillede kandidats kvalifikationer, navnlig på baggrund af kravene i artikel 26, stk. 2 og 3, i Rådets forordning (EU) nr. 1024/2013; der henviser til, at udvalget i forbindelse med denne evaluering modtog et CV fra den indstillede kandidat;

E.  der henviser til, at udvalget den 20. november 2018 afholdt en høring med den indstillede kandidat, hvor han efter en indledende redegørelse besvarede spørgsmål fra udvalgets medlemmer;

1.  godkender Den Europæiske Centralbanks forslag til udnævnelse af Andrea Enria som formand for Den Europæiske Centralbanks tilsynsråd;

2.  pålægger sin formand at sende denne afgørelse til Den Europæiske Centralbank, Rådet og medlemsstaternes regeringer.

(1) EUT L 287 af 29.10.2013, s. 63.
(2) EUT L 320 af 30.11.2013, s. 1.


Mobilisering af Den Europæiske Fond for Tilpasning til Globaliseringen - EGF/2018/003 EL/Attica publishing
PDF 285kWORD 54k
Beslutning
Bilag
Europa-Parlamentets beslutning af 29. november 2018 om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse om mobilisering af Den Europæiske Fond for Tilpasning til Globaliseringen på baggrund af en ansøgning fra Grækenland - EGF/2018/003 EL/Attica publishing (COM(2018)0667 – C8-0430/2018 – 2018/2240(BUD))
P8_TA-PROV(2018)0471A8-0377/2018

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til Kommissionens forslag til Europa-Parlamentet og Rådet (COM(2018)0667 – C8-0430/2018),

–  der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1309/2013 af 17. december 2013 om Den Europæiske Fond for Tilpasning til Globaliseringen (2014-2020) og ophævelse af forordning (EF) nr. 1927/2006(1) (EGF-forordningen),

–  der henviser til Rådets forordning (EU, Euratom) nr. 1311/2013 af 2. december 2013 om fastlæggelse af den flerårige finansielle ramme for årene 2014-2020(2), særlig artikel 12,

–  der henviser til den interinstitutionelle aftale af 2. december 2013 mellem Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen om budgetdisciplin, om samarbejde på budgetområdet og om forsvarlig økonomisk forvaltning(3) (IIA af e. december 2013), særlig punkt 13,

–  der henviser til trepartsproceduren, jf. punkt 13 i den interinstitutionelle aftale af 2. december 2013,

–  der henviser til skrivelse fra Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender,

–  der henviser til skrivelse fra Regionaludviklingsudvalget,

–  der henviser til betænkning fra Budgetudvalget (A8-0377/2018),

A.  der henviser til, at Unionen har oprettet lovgivnings- og budgetmæssige instrumenter, der skal yde supplerende støtte til arbejdstagere, der er ramt af konsekvenserne af gennemgribende strukturelle ændringer i verdenshandelsmønstrene eller den globale finansielle og økonomiske krise, og hjælpe dem med at vende tilbage til arbejdsmarkedet;

B.  der henviser til, at Unionens finansielle bistand til arbejdstagere, der er blevet arbejdsløse, bør være dynamisk og tilvejebringes så hurtigt og effektivt som muligt;

C.  der henviser til, at Grækenland har indgivet ansøgning EGF/2018/003 EL/Attica publishing - om økonomisk EGF-støtte som følge af 550 afskedigelser i den økonomiske sektor, som er klassificeret under NACE (rev. 2) hovedgruppe 58 (Udgivervirksomhed) i NUTS 2-regionen Attika (EL 30) i Grækenland;

D.  der henviser til, at ansøgningen er baseret på interventionskriteriet i artikel 4, stk. 1, litra b), i EGF-forordningen, som forudsætter, at mindst 500 arbejdstagere afskediges over en periode på ni måneder, i virksomheder, der er aktive inden for den samme økonomiske sektor i en hovedgruppe i NACE (rev. 2), og som befinder sig i en region eller to sammenhængende regioner på NUTS 2-niveau, eller mere end to sammenhængende regioner på NUTS 2-niveau, under forudsætning af at over 500 arbejdstagere er berørt i to af de kombinerede regioner i en medlemsstat;

1.  er enig med Kommissionen i, at betingelserne i artikel 4, stk. 1, litra b), i EGF-forordningen er opfyldt, og at Grækenland er berettiget til en økonomisk støtte på 2 308 500 EUR i henhold til nævnte forordning, hvilket svarer til 60 % af de samlede omkostninger på 3 847 500 EUR;

2.  bemærker, at de græske myndigheder indgav ansøgningen den 22. maj 2018, og at Kommissionen, efter at Grækenland havde forelagt yderligere oplysninger, den 4. oktober 2018 afsluttede sin vurdering heraf og fremsendte den til Parlamentet den samme dag og således overholdt fristen på 12 uger;

3.  bemærker, at de græske myndigheder hævder, at afskedigelserne er forbundet med den globale finansielle og økonomiske krise, navnlig dens indvirkning på den græske økonomi, herunder et fald i BNP pr. indbygger, stigende arbejdsløshed, faldende lønninger og lavere husstandsindkomster kombineret med den hurtige digitale udvikling, som kombineret med nedskæringer i reklameudgifterne hos vigtige annoncører er ved at ændre forlagssektoren; bemærker, at sektoren står over for et fald i både reklame- og salgsindtægter;

4.  minder om, at afskedigelserne, som fandt sted i tre virksomheder i den græske forlagssektor, forventes at have en betydelig negativ indvirkning på den lokale økonomi, og at virkningerne af afskedigelserne er knyttet til vanskelighederne ved omplacering af arbejdstagerne på grund af manglen på arbejdspladser, manglen på erhvervsuddannelseskurser, der svarer til anerkendte behov på arbejdsmarkedet, og det høje antal jobsøgende;

5.  understreger med bekymring, at regionen Attika tegner sig for en stor del af de arbejdsløse og langtidsledige i Grækenland, hvor arbejdsløsheden stadig er høj;

6.  minder om, at denne ansøgning allerede er den anden ansøgning fra Grækenland om økonomisk EGF-støtte som følge af afskedigelser i forlagssektoren i Attika efter ansøgning EGF/2014/018 fra juli 2014, som blev imødekommet(4);

7.  bemærker, at ansøgningen vedrører 550 arbejdstagere, der blev afskediget, hvoraf et stort antal er kvinder (41,82 %); bemærker endvidere, at 14,73 % af de afskedigede arbejdstagere er 55 år eller derover, og at 1,6 % er under 30 år; anerkender i lyset heraf vigtigheden af aktive arbejdsmarkedsforanstaltninger, som EGF yder støtte til, med henblik på at forbedre chancerne for, at disse sårbare grupper kan vende tilbage til arbejdsmarkedet;

8.  glæder sig over, at det planlagte uddannelsestilbud afspejler erfaringerne fra ansøgning EGF/2014/018 GR/Attika, der har opnået gode integrationssatser ifølge den løbende evaluering;

9.  bemærker, at der ikke er planlagt nogen foranstaltninger for unge, der ikke er i beskæftigelse eller under uddannelse (NEET), selv om andelen af NEET'er fortsat er høj i Grækenland;

10.  understreger, at økonomisk støtte er betinget af, at de personer, der er tiltænkt støtte, deltager aktivt, og kan tjene som et reelt incitament i Grækenlands specifikke økonomiske situation;

11.  bemærker, at finansielle tilskud og incitamenter, dvs. ansættelsesincitamenter, jobsøgningstilskud og uddannelsesydelse, ligger tæt på det maksimum på 35 %, der er fastsat i EGF-forordningen;

12.  bemærker, at Grækenland planlægger fem typer foranstaltninger for de afskedigede arbejdstagere, der er omfattet af denne ansøgning: i) erhvervsvejledning og hjælp til jobsøgning; ii) uddannelse, omskoling og erhvervsuddannelse i overensstemmelse med arbejdsmarkedets behov; iii) støtte til virksomhedsopstart; iv) tilskud til jobsøgning og uddannelsesydelse samt v) ansættelsesincitamenter;

13.  noterer sig, at den samordnede pakke af individualiserede tilbud er blevet udarbejdet i samråd med repræsentanter for journalistforbundet hos dagbladene i Athen (ΕΣΗΕΑ), arbejdstagersammenslutningen hos dagbladene i Athen (ΕΠΗΕΑ) og beskæftigelsesministeriet;

14.  understreger, at de græske myndigheder har bekræftet, at de støtteberettigede foranstaltninger ikke vil modtage økonomisk støtte fra andre EU-fonde eller finansielle instrumenter, og at dobbeltfinansiering vil blive forhindret;

15.  minder om, at den samordnede pakke af individualiserede tilbud i overensstemmelse med artikel 7 i EGF-forordningen bør udformes på en måde, der tager højde for fremtidige arbejdsmarkedsperspektiver og efterspurgte færdigheder og være forenelig med overgangen til en ressourceeffektiv og bæredygtig økonomi;

16.  gentager, at støtte fra EGF ikke må erstatte foranstaltninger, som det påhviler virksomhederne at gennemføre i henhold til national lovgivning eller kollektive overenskomster, eller foranstaltninger, der er rettet mod omlægning af virksomheder eller sektorer, og bifalder Grækenlands bekræftelse heraf;

17.  opfordrer Kommissionen til at anmode de nationale myndigheder om i fremtidige forslag at medtage nærmere oplysninger om de sektorer, der har vækstperspektiver og derfor forventes at ansætte personer, samt til at indsamle velfunderede data om virkningen af EGF-finansieringen, herunder vedrørende kvaliteten af job og den grad af reintegration på arbejdsmarkedet, der er opnået gennem EGF;

18.  gentager sin opfordring til Kommissionen om at sikre offentlig adgang til alle dokumenter vedrørende EGF-sager;

19.  godkender den afgørelse, der er vedføjet denne beslutning;

20.  pålægger sin formand at undertegne denne afgørelse sammen med Rådets formand og drage omsorg for, at den offentliggøres i Den Europæiske Unions Tidende;

21.  pålægger sin formand at sende denne beslutning sammen med bilaget til Rådet og Kommissionen.

BILAG: EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS AFGØRELSE

om mobilisering af Den Europæiske Fond for Tilpasning til Globaliseringen på baggrund af en ansøgning fra Grækenland – EGF/2018/003 EL/Attica publishing

EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR –

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

under henvisning til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1309/2013 af 17. december 2013 om Den Europæiske Fond for Tilpasning til Globaliseringen (2014-2020) og ophævelse af forordning (EF) nr. 1927/2006(5), særlig artikel 15, stk. 4,

under henvisning til den interinstitutionelle aftale af 2. december 2013 mellem Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen om budgetdisciplin, om samarbejde på budgetområdet og om forsvarlig økonomisk forvaltning(6), særlig punkt 13,

under henvisning til forslag fra Europa-Kommissionen, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)  Den Europæiske Fond for Tilpasning til Globaliseringen (EGF) har til formål at yde støtte til arbejdstagere, der er blevet afskediget, og selvstændige erhvervsdrivende, hvis aktivitet er ophørt på grund af gennemgribende strukturelle ændringer i verdenshandelsmønstrene, der kan tilskrives globaliseringen, som følge af en fortsættelse af den globale finansielle og økonomiske krise, eller som følge af nye globale finansielle og økonomiske kriser, og hjælpe disse med at vende tilbage til arbejdsmarkedet.

(2)  EGF må ikke overstige et årligt beløb på 150 mio. EUR (i 2011-priser), jf. artikel 12 i Rådets forordning (EU, Euratom) nr. 1311/2013(7).

(3)  Den 22. maj 2018 indgav de græske myndigheder en ansøgning om anvendelse af EGF i forbindelse med afskedigelser i sektoren for forlagsvirksomhed i regionen Attika. Den blev suppleret med yderligere oplysninger i henhold til artikel 8, stk. 3, i forordning (EU) nr. 1309/2013. Den pågældende ansøgning opfylder kravene til fastlæggelse af størrelsen på et økonomisk støttebeløb fra EGF, jf. artikel 13 i forordning (EU) nr. 1309/2013.

(4)  Som følge af de græske myndigheders ansøgning bør EGF derfor mobiliseres til at yde en økonomisk støtte på 2 308 500 EUR.

(5)  For at minimere den tid, som det tager at mobilisere EGF-midlerne, bør denne afgørelse anvendes fra vedtagelsesdatoen —

VEDTAGET DENNE AFGØRELSE:

Artikel 1

Inden for rammerne af Den Europæiske Unions almindelige budget for regnskabsåret 2018 stilles der et beløb til rådighed fra Den Europæiske Fond for Tilpasning til Globaliseringen på 2 308 500 EUR i forpligtelses- og betalingsbevillinger.

Artikel 2

Denne afgørelse træder i kraft på dagen for sin offentliggørelse i Den Europæiske Unions Tidende. Den anvendes fra den ... [vedtagelsesdatoen](8).

Udfærdiget i […], den

På Europa-Parlamentets vegne På Rådets vegne

Formand Formand

(1) EUT L 347 af 20.12.2013, s. 855.
(2) EUT L 347 af 20.12.2013, s. 884.
(3) EUT C 373 af 20.12.2013, s. 1.
(4) Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse (EU) 2015/644 af 15. april 2015 om mobilisering af Den Europæiske Fond for Tilpasning til Globaliseringen (ansøgning EGF/2014/018 GR/Attika (Radio- og TV-virksomhed) fra Grækenland) (EUT L 106 af 24.4.2015, s. 29-30).
(5) EUT L 347 af 20.12.2013, s. 855.
(6) EUT C 373 af 20.12.2013, s. 1.
(7) Rådets forordning (EU, Euratom) nr. 1311/2013 af 2. december 2013 om fastlæggelse af den flerårige finansielle ramme for årene 2014-2020 (EUT L 347 af 20.12.2013, s. 884).
(8)* Datoen for vedtagelsen indsættes af Europa-Parlamentet inden offentliggørelsen i EUT.


Midlertidig genindførelse af grænsekontrol ved de indre grænser ***I
PDF 466kWORD 76k
Ændringer vedtaget af Europa-Parlamentet den 29. november 2018 om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om ændring af forordning (EU) 2016/399 for så vidt angår reglerne for midlertidig genindførelse af grænsekontrol ved de indre grænser (COM(2017)0571 – C8-0326/2017 – 2017/0245(COD))(1)
P8_TA-PROV(2018)0472A8-0356/2018

(Almindelig lovgivningsprocedure: førstebehandling)

Kommissionens forslag   Ændring
Ændring 1
Forslag til forordning
Betragtning -1 (ny)
(-1)  Skabelsen af et område, hvor personer er sikret fri bevægelighed på tværs af de indre grænser, udgør et af Unionens vigtigste resultater. Normal funktion og styrkelse af dette område, som er baseret på tillid og solidaritet, bør være et fælles mål for Unionen og de medlemsstater, som har accepteret at deltage i det. Samtidig er det nødvendigt at sikre en fælles reaktion på situationer, der i alvorlig grad påvirker den offentlige orden eller den indre sikkerhed i dette område eller i dele af dette område ved at gøre det muligt midlertidigt at genindføre grænsekontrol ved de indre grænser under ekstraordinære omstændigheder og som en sidste udvej, samtidig med at samarbejdet mellem de berørte medlemsstater styrkes.
Ændring 2
Forslag til forordning
Betragtning 1
(1)  I et område med fri bevægelighed for personer bør der kun undtagelsesvis genindføres grænsekontrol ved de indre grænser. Genindførelsen af kontrol ved de indre grænser bør kun ske som en sidste udvej, i et begrænset tidsrum og i det omfang kontrollen er nødvendig og står i et rimeligt forhold til de konstaterede alvorlige trusler mod den offentlige orden eller den indre sikkerhed.
(1)  I et område med fri bevægelighed for personer bør der kun undtagelsesvis genindføres grænsekontrol ved de indre grænser. Eftersom den frie bevægelighed for personer påvirkes af den midlertidige genindførelse af kontrol ved de indre grænser, bør den kun genindføres som en sidste udvej, i et begrænset tidsrum og i det omfang kontrollen er nødvendig og står i et rimeligt forhold til de konstaterede alvorlige trusler mod den offentlige orden eller den indre sikkerhed. Enhver foranstaltning af denne art bør ophæves, så snart de bagvedliggende årsager til den ophører med at eksistere.
Ændring 3
Forslag til forordning
Betragtning 1 a (ny)
(1a)  Migration og det forhold, at et stort antal tredjelandsstatsborgere passerer de ydre grænser, bør ikke i sig selv betragtes som en trussel mod den offentlige orden eller den indre sikkerhed.
Ændring 4
Forslag til forordning
Betragtning 2
(2)  De konstaterede alvorlige trusler kan afhængigt af deres art og omfang imødegås ved hjælp af forskellige foranstaltninger. Medlemsstaterne har også politimæssige beføjelser, jf. artikel 23 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/399 af 9. marts 2016 om en EU-kodeks for personers grænsepassage (Schengengrænsekodeks)8, som på visse betingelser kan anvendes i grænseområderne. Kommissionens henstilling om forholdsmæssigt afpasset politikontrol og politisamarbejde i Schengenområdet9 indeholder retningslinjer til medlemsstaterne med henblik herpå.
(2)  De konstaterede alvorlige trusler kan afhængigt af deres art og omfang imødegås ved hjælp af forskellige foranstaltninger. Selv om det fortsat står klart, at politimæssige beføjelser i deres karakter og formål adskiller sig fra grænsekontrol, har medlemsstaterne sådanne politimæssige beføjelser, jf. artikel 23 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/399 af 9. marts 2016 om en EU-kodeks for personers grænsepassage (Schengengrænsekodeks)8, som på visse betingelser kan anvendes i grænseområder. Kommissionens henstilling om forholdsmæssigt afpasset politikontrol og politisamarbejde i Schengenområdet9 indeholder retningslinjer til medlemsstaterne med henblik herpå.
__________________
__________________
8 EUT L 77 af 23.3.2016, s. 1.
8 EUT L 77 af 23.3.2016, s. 1.
9 C(2017)3349 final af 12.5.2017.
9 C(2017)3349 final af 12.5.2017.
Ændring 5
Forslag til forordning
Betragtning 2 a (ny)
(2a)  Inden medlemsstaterne griber til genindførelse af grænsekontrol ved indre grænser, bør de give forrang til alternative foranstaltninger. Navnlig bør den berørte medlemsstat, når det er nødvendigt og berettiget, overveje en mere effektiv anvendelse eller intensivering af politikontrollen på sit område, herunder i grænseområder og på de vigtigste transportruter, på grundlag af en risikovurdering og samtidig sikre, at formålet med denne politikontrol ikke er at udøve grænsekontrol. Moderne teknologi tjener som redskab til at imødegå trusler mod den offentlige orden eller indre sikkerhed. Medlemsstaterne bør vurdere, om situationen kan håndteres på passende vis ved hjælp af et øget grænseoverskridende samarbejde, både set fra et operativt synspunkt og hvad angår udveksling af oplysninger mellem politi og efterretningstjenester.
Ændring 6
Forslag til forordning
Betragtning 4
(4)  Visse alvorlige trusler mod den offentlige orden og den indre sikkerhed, som har begrundet genindførelsen af grænsekontrol, f.eks. grænseoverskridende terrortrusler eller specifikke tilfælde af irregulære migranters sekundære bevægelser inden for Unionen, har imidlertid vist sig at være af meget længere varighed end ovennævnte tidsrum. Det er derfor nødvendigt og begrundet at justere tidsbegrænsningerne for den midlertidige genindførelse af grænsekontrol i forhold til de aktuelle behov, samtidig med at det sikres, at foranstaltningen ikke misbruges og kun anvendes undtagelsesvis som en sidste udvej. Med henblik herpå bør den generelle tidsbegrænsning i henhold til Schengengrænsekodeksens artikel 25 forlænges til et år.
(4)  Erfaringen har imidlertid vist, at der sjældent er behov for at genindføre grænsekontrol ved indre grænser i tidsrum på mere end to måneder. Rent undtagelsesvis kan visse alvorlige trusler mod den offentlige orden eller den indre sikkerhed vare ved længere end de maksimale tidsrum på seks måneder, der i øjeblikket er tilladt for genindførelse af grænsekontrol ved de indre grænser. Det er derfor nødvendigt at justere tidsbegrænsningerne for den midlertidige genindførelse af grænsekontrol, samtidig med at det sikres, at foranstaltningen ikke misbruges og kun anvendes undtagelsesvis som en sidste udvej.
Ændring 7
Forslag til forordning
Betragtning 4 a (ny)
(4a)  Enhver undtagelse fra det grundlæggende princip om fri bevægelighed for personer bør fortolkes snævert, og begrebet "offentlig orden" forudsætter, at der foreligger en reel, tilstedeværende og tilstrækkeligt alvorlig trussel, som påvirker en af samfundets grundlæggende interesser.
Ændring 8
Forslag til forordning
Betragtning 5
(5)  For at sikre, at disse kontroller ved de indre grænser forbliver en undtagelse, bør medlemsstaterne forelægge en risikovurdering vedrørende den planlagte genindførelse af grænsekontrol eller forlængelse heraf. I risikovurderingen bør det navnlig vurderes, hvor længe den konstaterede trussel forventes at vare, og hvilke afsnit af den indre grænse der er berørt, det bør dokumenteres, at forlængelsen af grænsekontrollen er en sidste udvej, og der bør redegøres for, hvordan kontrollen bidrager til at imødegå den konstaterede trussel. I tilfælde af kontrol ved de indre grænser af længere varighed end seks måneder bør det i risikovurderingen ligeledes retrospektivt dokumenteres, at den genindførte grænsekontrol har været et effektivt middel til at håndtere den konstaterede trussel, og der bør redegøres udførligt for, hvordan hver enkelt nabomedlemsstat, der har været berørt af en sådan forlængelse, er blevet hørt og inddraget med henblik på at finde frem til de mindst byrdefulde operationelle ordninger.
(5)  For at sikre, at disse kontroller ved de indre grænser er en sidste udvej og forbliver en undtagelse, bør medlemsstaterne forelægge en risikovurdering vedrørende den planlagte forlængelse af grænsekontrol ud over to måneder. I risikovurderingen bør det navnlig vurderes, hvor længe den konstaterede trussel forventes at vare, og hvilke afsnit af den indre grænse der er berørt, det bør dokumenteres, at forlængelsen af grænsekontrollen er en sidste udvej, navnlig ved at det påvises, at eventuelle alternative foranstaltninger har vist sig eller anses for at være utilstrækkelige, og der bør redegøres for, hvordan kontrollen bidrager til at imødegå den konstaterede trussel. Risikovurderingen bør ligeledes retrospektivt dokumentere, at den genindførte grænsekontrol har været et effektivt og virkningsfuldt middel til at håndtere den konstaterede trussel, og der bør redegøres udførligt for, hvordan hver enkelt nabomedlemsstat, der har været berørt af en sådan forlængelse, er blevet hørt og inddraget med henblik på at finde frem til de mindst byrdefulde operationelle ordninger. Medlemsstaterne bør fortsat have mulighed for om nødvendigt at klassificere alle eller dele af de fremlagte oplysninger.
Ændring 9
Forslag til forordning
Betragtning 5 a (ny)
(5a)   Såfremt forslaget om genindførelse af kontrol ved de indre grænser hænger sammen med særlige planlagte begivenheder af ekstraordinær karakter og varighed, såsom sportsbegivenheder, bør kontrollens varighed være meget præcis, begrænset og knyttet til begivenhedens reelle varighed.
Ændring 10
Forslag til forordning
Betragtning 6
(6)  Kvaliteten af den risikovurdering, der forelægges af medlemsstaten, vil være meget vigtig for vurderingen af nødvendigheden og proportionaliteten af den planlagte genindførelse eller forlængelse af grænsekontrol. Det Europæiske Agentur for Grænse- og Kystbevogtning og Europol bør inddrages i denne vurdering.
(6)  Kvaliteten af den risikovurdering, der forelægges af medlemsstaten, vil være meget vigtig for vurderingen af nødvendigheden og proportionaliteten af den planlagte genindførelse eller forlængelse af grænsekontrol. Det Europæiske Agentur for Grænse- og Kystbevogtning, Europol, Det Europæiske Asylstøttekontor, Det Europæiske Agentur for den Operationelle Forvaltning af Store IT-systemer inden for Området med Frihed, Sikkerhed og Retfærdighed og Den Europæiske Unions Agentur for Grundlæggende Rettigheder bør inddrages i denne vurdering.
Ændring 11
Forslag til forordning
Betragtning 7
(7)  Kommissionens beføjelse til at afgive udtalelse i henhold til Schengengrænsekodeksens artikel 27, stk. 4, bør ændres med henblik på at afspejle medlemsstaternes nye forpligtelser med hensyn til risikovurdering, herunder samarbejdet med de berørte medlemsstater. Når der foretages grænsekontrol ved de indre grænser i mere end seks måneder, bør Kommissionen være forpligtet til at afgive en udtalelse. Høringsproceduren, som er omhandlet i Schengengrænsekodeksens artikel 27, stk. 5, bør ligeledes ændres med henblik på at afspejle agenturernes rolle (Det Europæiske Agentur for Grænse- og Kystbevogtning og Europol) og rette fokus mod den praktiske gennemførelse af forskellige aspekter af samarbejdet mellem medlemsstaterne, herunder koordineringen af forskellige foranstaltninger på begge sider af grænsen, når det er relevant.
(7)  Høringsproceduren, som er omhandlet i Schengengrænsekodeksens artikel 27, stk. 5, bør ændres med henblik på at afspejle EU-agenturernes rolle og rette fokus mod den praktiske gennemførelse af forskellige aspekter af samarbejdet mellem medlemsstaterne.
Ændring 12
Forslag til forordning
Betragtning 8
(8)  Med henblik på en bedre tilpasning af de reviderede regler til de udfordringer, der er forbundet med vedvarende alvorlige trusler mod den offentlige orden og den indre sikkerhed, bør der gives en særlig mulighed for at forlænge kontrollen ved de indre grænser ud over et år. En sådan forlængelse bør ledsage modsvarende ekstraordinære nationale foranstaltninger, der ligeledes træffes inden for den pågældende medlemsstats område for at imødegå truslen, f.eks. undtagelsestilstand. Under alle omstændigheder bør denne mulighed ikke medføre yderligere forlængelse af den midlertidige kontrol ved de indre grænser ud over to år.
(8)  Med henblik på en bedre tilpasning af de reviderede regler til de udfordringer, der er forbundet med vedvarende alvorlige trusler mod den offentlige orden og den indre sikkerhed, bør der gives en særlig mulighed for at forlænge kontrollen ved de indre grænser ud over seks måneder under ekstraordinære omstændigheder. En sådan forlængelse bør ledsage modsvarende ekstraordinære nationale foranstaltninger, der ligeledes træffes inden for den pågældende medlemsstats område for at imødegå truslen, f.eks. undtagelsestilstand. Under alle omstændigheder bør denne mulighed ikke medføre yderligere forlængelse af den midlertidige kontrol ved de indre grænser ud over et år.
Ændring 13
Forslag til forordning
Betragtning 8 a (ny)
(8a)   Nødvendigheden og proportionaliteten af genindførelse af kontrol ved de indre grænser bør vejes op imod den trussel mod den offentlige orden eller den indre sikkerhed, der udløser behovet for denne genindførelse, såvel som alternative foranstaltninger, der kunne træffes på nationalt plan eller EU-plan, eller begge, samt virkningen af en sådan kontrol på den frie bevægelighed for personer inden for området uden kontrol ved de indre grænser.
Ændring 14
Forslag til forordning
Betragtning 9
(9)  Henvisningen til artikel 29 i artikel 25, stk. 4, bør ændres med henblik på at præcisere forholdet mellem de tidsbegrænsninger, der finder anvendelse i henhold til Schengengrænsekodeksens artikel 29 og 25.
udgår
Ændring 15
Forslag til forordning
Betragtning 10
(10)  Muligheden for at foretage midlertidig kontrol ved de indre grænser som reaktion på en konkret trussel mod den offentlige orden eller den indre sikkerhed, som består i mere end et år, bør være underlagt en særlig procedure.
(10)  Muligheden for at foretage midlertidig kontrol ved de indre grænser som reaktion på en konkret trussel mod den offentlige orden eller den indre sikkerhed, som består i mere end seks måneder, bør være underlagt en særlig procedure og kræve en henstilling fra Rådet.
Ændring 16
Forslag til forordning
Betragtning 11
(11)  Med henblik herpå bør Kommissionen afgive en udtalelse om nødvendigheden og proportionaliteten af en sådan forlængelse og, når det er relevant, om samarbejdet med nabomedlemsstaterne.
(11)  Med henblik herpå bør Kommissionen afgive en udtalelse om nødvendigheden og proportionaliteten af en sådan forlængelse. Europa-Parlamentet bør omgående underrettes om den foreslåede forlængelse. De berørte medlemsstater bør have mulighed for at fremsætte bemærkninger til Kommissionen, inden den afgiver sin udtalelse.
Ændring 17
Forslag til forordning
Betragtning 13
(13)  Rådet kan under hensyntagen til Kommissionens udtalelse henstille til en sådan ekstraordinær yderligere forlængelse og, når det er relevant, fastsætte betingelserne for samarbejdet mellem de berørte medlemsstater, således at det sikres, at foranstaltningen er af ekstraordinær karakter og kun opretholdes så længe, det er nødvendigt og begrundet, og at den er i overensstemmelse med de foranstaltninger, der ligeledes er truffet på nationalt niveau inden for medlemsstatens område med henblik på at imødegå den samme konkrete trussel mod den offentlige orden eller den indre sikkerhed. At Rådet har fremsat en henstilling, bør være en forudsætning for enhver yderligere forlængelse ud over et år, og henstillingen bør derfor være af samme karakter som den, der allerede er fastsat bestemmelse om i artikel 29.
(13)  Rådet kan under hensyntagen til Kommissionens udtalelse henstille til en sådan ekstraordinær yderligere forlængelse og, når det er relevant, fastsætte betingelserne for samarbejdet mellem de berørte medlemsstater, således at det sikres, at foranstaltningen er af ekstraordinær karakter og kun opretholdes så længe, det er nødvendigt og begrundet, og at den er i overensstemmelse med de foranstaltninger, der ligeledes er truffet på nationalt niveau inden for medlemsstatens område med henblik på at imødegå den samme konkrete trussel mod den offentlige orden eller den indre sikkerhed. At Rådet har fremsat en henstilling, bør være en forudsætning for enhver yderligere forlængelse ud over seks måneder. Rådets henstilling bør omgående fremsendes til Europa-Parlamentet.
Ændring 18
Forslag til forordning
Betragtning 13 a (ny)
(13a)  Foranstaltninger, der træffes efter den særlige procedure, hvor ekstraordinære omstændigheder truer den overordnede funktion af området uden kontrol ved de indre grænser, bør ikke forlænges i kraft af eller kombineres med foranstaltninger, der træffes i henhold til en anden procedure for genindførelse eller forlængelse af kontrol ved de indre grænser som fastsat i forordning (EU) 2016/399.
Ændring 19
Forslag til forordning
Betragtning 13 b (ny)
(13b)  Kommissionen bør, når den finder, at en medlemsstat ikke har opfyldt sine forpligtelser i henhold til traktaterne, i sin egenskab af traktaternes vogter, der fører tilsyn med anvendelsen af EU-retten, træffe passende foranstaltninger i overensstemmelse med artikel 258 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, herunder ved at indbringe sagen for Den Europæiske Unions Domstol.
Ændring 20
Forslag til forordning
Artikel 1 – stk. 1 – nr. 1
Forordning (EU) 2016/399
Artikel 25 – stk. 1
1.  Hvis der i området uden kontrol ved de indre grænser foreligger en alvorlig trussel mod den offentlige orden eller den indre sikkerhed i en medlemsstat, kan denne medlemsstat undtagelsesvis genindføre grænsekontrol ved alle sine indre grænser eller ved bestemte dele heraf i et begrænset tidsrum på højst 30 dage eller i det tidsrum, hvor den alvorlige trussel forventes at bestå, hvis dette tidsrum overstiger 30 dage, dog højst i seks måneder. Omfanget og varigheden af den midlertidige genindførelse af grænsekontrol ved de indre grænser må ikke overstige det, som er strengt nødvendigt for at imødegå den alvorlige trussel.
1.  Hvis der i området uden kontrol ved de indre grænser foreligger en alvorlig trussel mod den offentlige orden eller den indre sikkerhed i en medlemsstat, kan denne medlemsstat undtagelsesvis genindføre grænsekontrol ved alle sine indre grænser eller ved bestemte dele heraf som en sidste udvej i et begrænset tidsrum. Omfanget og varigheden af den midlertidige genindførelse af grænsekontrol ved de indre grænser må ikke overstige det, som er strengt nødvendigt for at imødegå den alvorlige trussel.
Ændring 21
Forslag til forordning
Artikel 1 – stk. 1 – nr. 1
Forordning (EU) 2016/399
Artikel 25 – stk. 2
2.  Der må kun genindføres grænsekontrol ved de indre grænser som en sidste udvej og i overensstemmelse med artikel 27, 27a, 28 og 29. Der tages hensyn til de i henholdsvis artikel 26 og 30 omhandlede kriterier i hvert enkelt tilfælde, hvor det overvejes at træffe afgørelse om at genindføre grænsekontrol ved de indre grænser i henhold til henholdsvis artikel 27, 27a, 28 eller 29.
udgår
Ændring 22 + 52
Forslag til forordning
Artikel 1 – stk. 1 – nr. 1
Forordning (EU) 2016/399
Artikel 25 – stk. 3
3.  Hvis den alvorlige trussel mod den offentlige orden eller den indre sikkerhed i den berørte medlemsstat varer ved længere end det i nærværende artikels stk. 1 nævnte tidsrum, kan medlemsstaten forlænge grænsekontrollen ved sine indre grænser under hensyntagen til de i artikel 26 omhandlede kriterier og i overensstemmelse med artikel 27 af de samme grunde som dem, der er nævnt i nærværende artikels stk. 1, og under hensyntagen til eventuelle nye forhold, i yderligere tidsrum, som kan forlænges, svarende til den forventelige varighed af den alvorlige trussel, men dog højst med en varighed af seks måneder.
udgår
Ændring 23
Forslag til forordning
Artikel 1 – stk. 1 – nr. 1
Forordning (EU) 2016/399
Artikel 25 – stk. 4
Det samlede tidsrum, hvori der genindføres grænsekontrol ved de indre grænser, herunder medregnet forlængelser i henhold til nærværende artikels stk. 3, må ikke overstige et år.
udgår
I de ekstraordinære tilfælde, som er omhandlet i artikel 27a, kan det samlede tidsrum forlænges yderligere med højst to år i henhold til nævnte artikel.
Hvis der foreligger ekstraordinære omstændigheder som omhandlet i artikel 29, kan det samlede tidsrum forlænges til højst to år i henhold til nævnte artikels stk. 1.
Ændring 24
Forslag til forordning
Artikel 1 – stk. 1 – nr. 1 a (ny)
Forordning (EU) 2016/399
Artikel 26
1a)  Artikel 26 affattes således:
Artikel 26
"Artikel 26
Kriterier for midlertidig genindførelse af grænsekontrol ved de indre grænser
Kriterier for midlertidig genindførelse af grænsekontrol ved de indre grænser
Når en medlemsstat som en sidste udvej træffer afgørelse om at genindføre midlertidig grænsekontrol ved en eller flere af sine indre grænser eller ved dele heraf eller træffer afgørelse om at forlænge en sådan genindførelse i overensstemmelse med artikel 25 eller artikel 28, stk. 1, vurderer den, i hvilket omfang en sådan foranstaltning udgør en passende reaktion på truslen mod den offentlige orden eller den indre sikkerhed, og om foranstaltningen står i et rimeligt forhold til truslen. Ved en sådan vurdering tager medlemsstaten navnlig hensyn til følgende:
Inden en medlemsstat som en sidste udvej træffer afgørelse om at genindføre midlertidig grænsekontrol ved en eller flere af sine indre grænser eller ved dele heraf eller træffer afgørelse om at forlænge en sådan midlertidig genindførelse, vurderer den:
a)  om den midlertidige genindførelse af grænsekontrol ved de indre grænser med sandsynlighed kan formodes at udgøre en passende reaktion på truslen mod den offentlige orden eller den indre sikkerhed
b)  om andre foranstaltninger end den midlertidige genindførelse af grænsekontrol ved de indre grænser, som f.eks. øget grænseoverskridende politisamarbejde eller intensiveret politikontrol, kan formodes at udgøre en passende reaktion på truslen mod den offentlige orden eller den indre sikkerhed
c)  om den midlertidige genindførelse af grænsekontrol ved de indre grænser står i et rimeligt forhold til truslen mod den offentlige orden eller den indre sikkerhed, navnlig ved at tage hensyn til følgende:
a)   de sandsynlige virkninger af truslen mod den offentlige orden eller den indre sikkerhed i den pågældende medlemsstat, bl.a. efter terrorhandlinger eller -trusler samt trusler som følge af organiseret kriminalitet
i)   de sandsynlige virkninger af truslen mod den offentlige orden eller den indre sikkerhed i den pågældende medlemsstat, bl.a. efter terrorhandlinger eller -trusler samt trusler som følge af organiseret kriminalitet og
b)   foranstaltningens sandsynlige virkninger for den frie bevægelighed for personer inden for området uden kontrol ved de indre grænser.
ii)   de sandsynlige virkninger af den midlertidige genindførelse af grænsekontrol ved de indre grænser for den frie bevægelighed for personer inden for området uden kontrol ved de indre grænser.
Hvis en medlemsstat i henhold til første afsnit, litra a), vurderer, at den midlertidige genindførelse af kontrol ved de indre grænser ikke kan formodes at udgøre en passende reaktion på truslen mod den offentlige orden eller den indre sikkerhed, må den ikke genindføre kontrol ved de indre grænser.
Hvis en medlemsstat i henhold til første afsnit, litra b), vurderer, at andre foranstaltninger end en midlertidig genindførelse af kontrol ved de indre grænser kan formodes at udgøre en passende reaktion på truslen mod den offentlige orden eller den indre sikkerhed, må den ikke genindføre eller forlænge kontrol ved de indre grænser og skal træffe disse andre foranstaltninger.
Hvis en medlemsstat i henhold til første afsnit, litra c), vurderer, at den foreslåede midlertidige genindførelse af kontrol ved de indre grænser ikke står i et rimeligt forhold til truslen, må den ikke genindføre eller forlænge kontrol ved de indre grænser.";
Ændring 25
Forslag til forordning
Artikel 1 – stk. 1 – nr. 2 – nr. -i (nyt)
Forordning (EU) 2016/399
Artikel 27 – overskrift
-i)  Overskriften affattes således:
Proceduren for midlertidig genindførelse af grænsekontrol ved de indre grænser i henhold til artikel 25
"Procedure for midlertidig genindførelse af grænsekontrol ved de indre grænser i tilfælde af en forudsigelig alvorlig trussel mod den offentlige orden eller den indre sikkerhed";
Ændring 26
Forslag til forordning
Artikel 1 – stk. 1 – nr. 2 – nr. -i a (nyt)
Forordning (EU) 2016/399
Artikel 27 – stk. -1 (nyt)
-ia)  I artikel 27 indsættes følgende nye stykke før stk. 1:
"-1. Hvis der i et område uden kontrol ved de indre grænser foreligger en alvorlig trussel mod den offentlige orden eller den indre sikkerhed i en medlemsstat, kan den pågældende medlemsstat som en sidste udvej og i overensstemmelse med de kriterier, der er fastsat i artikel 26, genindføre grænsekontrol ved alle eller enkelte dele af sine indre grænser i et begrænset tidsrum på højst 30 dage eller, hvis den alvorlige trussel varer ved i over 30 dage, den forventede varighed af den alvorlige trussel, men under ingen omstændigheder længere end to måneder.";
Ændring 27
Forslag til forordning
Artikel 1 – stk. 1 – nr. 2 – nr. i b (nyt)
Forordning (EU) 2016/399
Artikel 27 – stk. 1 – indledning
-ib)  I stk. 1 affattes indledningen således:
1.  Hvis en medlemsstat planlægger at genindføre grænsekontrol ved de indre grænser i medfør af artikel 25, underretter den de øvrige medlemsstater og Kommissionen senest fire uger før den planlagte genindførelse eller inden for et kortere tidsrum, hvis de omstændigheder, der gør det nødvendigt at genindføre grænsekontrol ved de indre grænser, først bliver kendt mindre end fire uger før den planlagte genindførelse. Med henblik herpå fremlægger medlemsstaten følgende oplysninger:
"1. Med henblik på stk. -1 underretter den pågældende medlemsstat de øvrige medlemsstater og Kommissionen senest fire uger før den planlagte genindførelse eller inden for et kortere tidsrum, hvis de omstændigheder, der gør det nødvendigt at genindføre grænsekontrol ved de indre grænser, først bliver kendt mindre end fire uger før den planlagte genindførelse. Med henblik herpå fremlægger medlemsstaten følgende oplysninger:";
Ændring 28 + 57
Forslag til forordning
Artikel 1 – stk. 1 – nr. 2 – nr. i
Forordning (EU) 2016/399
Artikel 27 – stk. 1 – litra aa
i)  i stk. 1 tilføjes et nyt litra aa):
udgår
aa)  en risikovurdering, hvori det vurderes, hvor længe den konstaterede trussel forventes at vare, og hvilke afsnit af den indre grænse der er berørt, hvori det dokumenteres, at forlængelsen af grænsekontrollen er en sidste udvej, og hvori der redegøres for, hvordan kontrollen bidrager til at imødegå den konstaterede trussel. Hvis grænsekontrollen allerede har været genindført i mere end seks måneder, skal der i risikovurderingen ligeledes redegøres for, hvordan den tidligere genindførelse af grænsekontrol har bidraget til at imødegå den konstaterede trussel.
Risikovurderingen skal tillige indeholde en udførlig redegørelse for den koordinering, der har fundet sted imellem den berørte medlemsstat og den medlemsstat eller de medlemsstater, som den deler den indre grænse med, hvor grænsekontrollen er blevet udført.
Kommissionen videregiver risikovurderingen til Det Europæiske Agentur for Grænse- og Kystbevogtning og Europol, alt efter omstændighederne.
Ændring 29
Forslag til forordning
Artikel 1 – stk. 1 – nr. 2 – nr. -i a (nyt)
Forordning (EU) 2016/399
Artikel 27 – stk. 1 – litra a b (nyt)
ia)  I stk. 1 indsættes følgende litra ab):
"ab) andre foranstaltninger end den foreslåede genindførelse, som medlemsstaten har truffet eller påtænker for at imødegå truslen mod den offentlige orden eller den indre sikkerhed, samt den evidensbaserede begrundelse for, at alternative foranstaltninger, såsom øget grænseoverskridende politisamarbejde og politikontrol, blev anset for at være utilstrækkelige"
Ændring 30
Forslag til forordning
Artikel 1 – stk. 1 – nr. 2 – nr. ii
Forordning (EU) 2016/399
Artikel 27 – stk. 1 – litra e
e)  i givet fald de foranstaltninger, som de øvrige medlemsstater skal træffe, således som det er aftalt forud for den midlertidige genindførelse af grænsekontrol ved de berørte indre grænser.
e)  i givet fald de foranstaltninger, som de øvrige medlemsstater skal træffe, således som det er aftalt forud for den midlertidige genindførelse af grænsekontrol ved de relevante indre grænser."
Ændring 31
Forslag til forordning
Artikel 1 – stk. 1 – nr. 2 – nr. iii
Forordning (EU) 2016/399
Artikel 27 – stk. 1 – sidste punktum
Kommissionen kan om nødvendigt anmode den eller de pågældende medlemsstater om yderligere oplysninger, herunder vedrørende samarbejdet med de medlemsstater, der er berørt af den planlagte forlængelse af grænsekontrollen ved de indre grænser, samt yderligere oplysninger med henblik på at vurdere, om foranstaltningen er den sidste udvej.
Kommissionen kan om nødvendigt anmode den eller de pågældende medlemsstater om yderligere oplysninger, herunder vedrørende samarbejdet med de medlemsstater, der er berørt af den planlagte genindførelse eller forlængelse af grænsekontrollen ved de indre grænser, samt yderligere oplysninger med henblik på at vurdere, om denne foranstaltning er den sidste udvej.
Ændring 32
Forslag til forordning
Artikel 1 – stk. 1 – nr. 2 – nr. -iii a (nyt)
Forordning (EU) 2016/399
Artikel 27 – stk. 1 a (nyt)
iiia) Følgende indsættes som stk. 1a:
"1a. Hvis den alvorlige trussel mod den offentlige orden eller den indre sikkerhed i den berørte medlemsstat varer ved længere end to måneder, kan medlemsstaten forlænge grænsekontrollen ved sine indre grænser under hensyntagen til de i artikel 26 fastsatte kriterier af de samme grunde som dem, der er nævnt i nærværende artikels stk. -1, og under hensyntagen til eventuelle nye forhold, for et tidsrum, der skal svare til den forventelige varighed af den alvorlige trussel og under ingen omstændigheder må overstige fire måneder. Den pågældende medlemsstat underretter de øvrige medlemsstater og Kommissionen inden for den frist, der er omhandlet i stk. 1."
Ændring 33
Forslag til forordning
Artikel 1 – stk. 1 – nr. 2 – nr. iii b (nyt)
Forordning (EU) 2016/399
Artikel 27 – stk. 1 b (nyt)
iiib) Følgende indsættes som stk. 1b:
"1b. Med henblik på stk. 1a skal den pågældende medlemsstat ud over de oplysninger, der fremlægges i henhold til stk. 1, fremlægge en risikovurdering, som skal:
i)  vurdere, hvor længe den konstaterede trussel forventes at bestå, og hvilken del af de indre grænser, der er berørt
ii)  skitsere de alternative foranstaltninger eller tiltag, der tidligere er blevet iværksat for at imødegå den konstaterede trussel
iii)  forklare, hvorfor de alternative foranstaltninger eller tiltag, der er omhandlet i nr. ii), ikke var en passende reaktion på den konstaterede trussel
iv)  dokumentere, at forlængelsen af grænsekontrollen er en sidste udvej, og
v)  redegøre for, hvordan grænsekontrol i højere grad vil bidrage til at imødegå den konstaterede trussel.
Den i første afsnit omhandlede risikovurdering skal desuden indeholde en udførlig redegørelse for det samarbejde, der har fundet sted mellem den pågældende medlemsstat og den eller de medlemsstater, som berøres direkte af genindførelsen af grænsekontrol, herunder de medlemsstater, med hvilke den pågældende medlemsstat deler de indre grænser, hvor der gennemføres grænsekontrol.
Kommissionen deler risikovurderingen med agenturet og Europol og kan, hvis det er relevant, anmode om deres synspunkter om denne.
Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 37 som supplement til denne forordning ved at fastlægge metoden for risikovurderingen.";
Ændring 34
Forslag til forordning
Artikel 1 – stk. 1 – nr. 2 – nr. iii c (nyt)
Forordning (EU) 2016/399
Artikel 27 – stk. 2
iiic) Stk. 2 affattes således:
2.  De i stk. 1 omhandlede oplysninger forelægges Europa-Parlamentet og Rådet samtidig med, at der foretages underretning af de andre medlemsstater og Kommissionen i henhold til nævnte stykke.
2.  De i stk. 1 og 1b omhandlede oplysninger forelægges Europa-Parlamentet og Rådet samtidig med, at der foretages underretning af de andre medlemsstater og Kommissionen i henhold til disse stykker.
Ændring 35
Forslag til forordning
Artikel 1 – stk. 1 – nr. 2 – iii d (nyt)
Forordning (EU) 2016/399
Artikel 27 – stk. 3
iiid) Stk. 3 affattes således:
3.  Medlemsstater, der sender en underretning efter stk. 1, kan om nødvendigt og i overensstemmelse med national ret beslutte at klassificere dele af oplysningerne. Sådan klassificering udelukker ikke, at Kommissionen stiller oplysningerne til rådighed for Europa-Parlamentet. Fremsendelse og håndtering af oplysninger og dokumenter fremsendt til Europa-Parlamentet efter denne artikel behandles i overensstemmelse med regler om fremsendelse og håndtering af klassificerede informationer, der finder anvendelse mellem Europa-Parlamentet og Kommissionen.
"3. Medlemsstater, der sender en underretning, kan om nødvendigt og i overensstemmelse med national ret klassificere alle eller dele af de i stk. 1 og 1b omhandlede oplysninger. En sådan klassificering udelukker ikke adgang til oplysninger for de andre medlemsstater, der er berørt af den midlertidige genindførelse af grænsekontrol ved de indre grænser, gennem passende og sikre kanaler for politisamarbejde og udelukker ikke, at Kommissionen stiller oplysninger til rådighed for Europa-Parlamentet. Fremsendelse og håndtering af oplysninger og dokumenter fremsendt til Europa-Parlamentet efter denne artikel behandles i overensstemmelse med regler om fremsendelse og håndtering af klassificerede informationer, der finder anvendelse mellem Europa-Parlamentet og Kommissionen.";
Ændring 36
Forslag til forordning
Artikel 1 – stk. 1 – nr. 2 – nr. iv
Forordning (EU) 2016/399
Artikel 27 – stk. 4 – afsnit 1
Når en medlemsstat har foretaget en underretning efter stk. 1, kan Kommissionen eller en af de øvrige medlemsstater afgive udtalelse med henblik på den høring, der er nævnt i stk. 5, uden at det berører artikel 72 i TEUF.
Når en medlemsstat har foretaget en underretning efter stk. 1 og 1a, kan Kommissionen eller en af de øvrige medlemsstater afgive udtalelse med henblik på den høring, der er nævnt i stk. 5, uden at det berører artikel 72 i TEUF.
Ændring 37
Forslag til forordning
Artikel 1 – stk. 1 – nr. 2 – nr. iv
Forordning (EU) 2016/399
Artikel 27 – stk. 4 – afsnit 2
Såfremt Kommissionen har betænkeligheder med hensyn til, hvorvidt den planlagte genindførelse af grænsekontrol ved de indre grænser er nødvendig og står i et rimeligt forhold til truslen, eller såfremt den er af den opfattelse, at en høring om visse aspekter ved underretningen er hensigtsmæssig, afgiver den udtalelse herom.
Såfremt Kommissionen på grundlag af oplysningerne i underretningen eller af andre yderligere oplysninger, den har modtaget, har betænkeligheder med hensyn til, hvorvidt den planlagte genindførelse af grænsekontrol ved de indre grænser er nødvendig og står i et rimeligt forhold til truslen, eller såfremt den er af den opfattelse, at en høring om visse aspekter ved underretningen er hensigtsmæssig, afgiver den straks udtalelse herom.
Ændring 38
Forslag til forordning
Artikel 1 – stk. 1 – nr. 2 – nr. iv
Forordning (EU) 2016/399
Artikel 27 – stk. 4 – afsnit 3
Kommissionen afgiver en udtalelse, hvis grænsekontrollen ved de indre grænser allerede har været genindført i seks måneder.
udgår
Ændring 39
Forslag til forordning
Artikel 1 – stk. 1 – nr. 2 – nr. v
Forordning (EU) 2016/399
Artikel 27 – stk. 5
Oplysningerne omhandlet i stk. 1 og enhver udtalelse fra Kommissionen eller en medlemsstat efter stk. 4 gøres til genstand for en høring under Kommissionens ledelse. Når det er relevant, skal høringen omfatte fælles møder mellem den medlemsstat, der planlægger at genindføre grænsekontrol ved de indre grænser, de øvrige medlemsstater, navnlig dem, der er direkte berørt af disse foranstaltninger, og de relevante agenturer. Der foretages en undersøgelse af proportionaliteten af de planlagte foranstaltninger, den konstaterede trussel mod den offentlige orden eller den indre sikkerhed og metoderne til sikring af det gensidige samarbejde mellem medlemsstaterne. Den medlemsstat, der planlægger at genindføre grænsekontrol ved de indre grænser eller forlænge denne kontrol, tager størst muligt hensyn til resultaterne af denne høring i forbindelse med gennemførelsen af grænsekontrol.
Oplysningerne omhandlet i stk. 1 og 1b og enhver udtalelse fra Kommissionen eller en medlemsstat efter stk. 4 gøres til genstand for en høring. Høringen skal omfatte:
i)  fælles møder mellem den medlemsstat, der planlægger at genindføre grænsekontrol ved de indre grænser, de øvrige medlemsstater, navnlig dem, der er direkte berørt af disse foranstaltninger, og Kommissionen, som skal afholdes for at organisere gensidigt samarbejde mellem medlemsstaterne, hvor det er relevant, og undersøge proportionaliteten af foranstaltningerne i forhold til de begivenheder, der giver anledning til genindførelsen af grænsekontrol, herunder eventuelle alternative foranstaltninger, og truslen mod den offentlige orden eller den indre sikkerhed
ii)  hvor det er relevant, uanmeldte kontrolbesøg fra Kommissionens side ved de relevante indre grænser, eventuelt med støtte fra eksperter fra medlemsstater og fra agenturet, Europol eller andre relevante EU-organer, -kontorer eller agenturer, for at vurdere effektiviteten af grænsekontrollen ved disse indre grænser og overholdelsen af denne forordning; rapporterne fra sådanne uanmeldte kontrolbesøg skal sendes til Europa-Parlamentet.
Ændring 40
Forslag til forordning
Artikel 1 – stk. 1 – nr. 3
Forordning (EU) 2016/399
Artikel 27a – overskrift
Særlig procedure, hvis en alvorlig trussel mod den offentlige orden eller den indre sikkerhed varer mere end et år.
Særlig procedure, hvis en alvorlig trussel mod den offentlige orden eller den indre sikkerhed varer mere end seks måneder.
Ændring 41
Forslag til forordning
Artikel 1 – stk. 1 – nr. 3
Forordning (EU) 2016/399
Artikel 27a – stk. 1
1.  I ekstraordinære tilfælde, hvor medlemsstaten står over for den samme alvorlige trussel mod den offentlige orden eller den indre sikkerhed i længere tid end det tidsrum, der er nævnt i artikel 25, stk. 4, første punktum, og hvor der ligeledes træffes modsvarende ekstraordinære nationale foranstaltninger inden for medlemsstatens område for at imødegå truslen, kan den grænsekontrol, der midlertidigt er blevet genindført for at reagere på truslen, forlænges yderligere i overensstemmelse med denne artikel.
1.  Under ekstraordinære omstændigheder, hvor medlemsstaten står over for den samme alvorlige trussel mod den offentlige orden eller den indre sikkerhed i længere tid end det tidsrum, der er nævnt i artikel 27, stk. 1a, og hvor der ligeledes træffes modsvarende ekstraordinære nationale foranstaltninger inden for medlemsstatens område for at imødegå truslen, kan den grænsekontrol, der midlertidigt er blevet genindført for at reagere på truslen, forlænges yderligere i overensstemmelse med denne artikel.
Ændring 42
Forslag til forordning
Artikel 1 – stk. 1 – nr. 3
Forordning (EU) 2016/399
Artikel 27a – stk. 2
2.  Senest seks uger før udløbet af det tidsrum, der er omhandlet i artikel 25, stk. 4, første punktum, underretter medlemsstaten de øvrige medlemsstater og Kommissionen om, at den ønsker en yderligere forlængelse i overensstemmelse med den særlige procedure, der er fastlagt i nærværende artikel. Underretningen skal indeholde de oplysninger, som kræves i artikel 27, stk. 1, litra a)-e). Artikel 27 stk. 2 og 3, finder anvendelse.
2.  Senest tre uger før udløbet af det tidsrum, der er omhandlet i artikel 27, stk. 1a, underretter medlemsstaten de øvrige medlemsstater og Kommissionen om, at den ønsker en yderligere forlængelse i overensstemmelse med den særlige procedure, der er fastlagt i nærværende artikel. Denne underretning skal indeholde alle de oplysninger, som kræves i henhold til artikel 27, stk. 1 og 1b. Artikel 27, stk. 2 og 3, finder anvendelse.
Ændring 43
Forslag til forordning
Artikel 1 – stk. 1 – nr. 3
Forordning (EU) 2016/399
Artikel 27a – stk. 3
3.  Kommissionen afgiver en udtalelse.
3.  Kommissionen afgiver en udtalelse om, hvorvidt den foreslåede forlængelse opfylder de krav, der er fastsat i stk. 1 og 2, samt om nødvendigheden og proportionaliteten af den foreslåede forlængelse. De berørte medlemsstater kan fremsætte bemærkninger til Kommissionen, inden den afgiver denne udtalelse.
Ændring 44
Forslag til forordning
Artikel 1 – stk. 1 – nr. 3
Forordning (EU) 2016/399
Artikel 27a – stk. 4
4.  Rådet kan under behørig hensyntagen til Kommissionens udtalelse henstille til, at medlemsstaten træffer afgørelse om yderligere at forlænge grænsekontrollen ved de indre grænser med op til seks måneder. Dette tidsrum kan forlænges op til tre gange med yderligere tidsrum på hver højst seks måneder. Rådet angiver i sin henstilling som minimum de oplysninger der er omhandlet i artikel 27, stk. 1, litra a)-e). Når det er relevant, fastsætter det betingelserne for samarbejdet mellem de berørte medlemsstater.
4.  Rådet kan, når det har taget Kommissionens udtalelse i betragtning, som en sidste udvej henstille, at den berørte medlemsstat yderligere forlænger grænsekontrollen ved sine indre grænser med op til seks måneder. Rådet angiver i sin henstilling de oplysninger der er omhandlet i artikel 27, stk. 1 og 1b, og fastsætter betingelserne for samarbejdet mellem de berørte medlemsstater.
Ændring 45 + 66
Forslag til forordning
Artikel 1 – stk. 1 – nr. 3 a (nyt)
Forordning (EU) 2016/399
Artikel 28 – stk. 4
3a)  Artikel 28, stk. 4, affattes således:
4.  Med forbehold af artikel 25, stk. 4, må det samlede tidsrum, hvori der genindføres grænsekontrol ved de indre grænser på grundlag af det oprindelige tidsrum efter nærværende artikels stk. 1 og forlængelserne efter nærværende artikels stk. 3, ikke overstige to måneder.
"4. Det samlede tidsrum, hvori der genindføres grænsekontrol ved de indre grænser på grundlag af det oprindelige tidsrum efter nærværende artikels stk. 1 og forlængelserne efter nærværende artikels stk. 3, ikke overstige to måneder.";
Ændring 46
Forslag til forordning
Artikel 1 – stk. 1 – nr. 3 b (nyt)
Forordning (EU) 2016/399
Artikel 28a (ny)
3b)  Som artikel 28a indsættes:
"Artikel 28a
Beregningen af det tidsrum, i hvilket grænsekontrollen genindføres eller forlænges som følge af en forventet trussel mod den offentlige orden eller den indre sikkerhed, hvor den alvorlige trussel mod den offentlige orden eller den indre sikkerhed overstiger seks måneder og i nogle tilfælde kræver øjeblikkelig handling.
Enhver genindførelse eller forlængelse af grænsekontrollen ved de indre grænser, som blev foretaget inden den ... [datoen for denne forordnings ikrafttræden] skal medtages i beregningen af de tidsrum, der er omhandlet i artikel 27, 27a og 28."
Ændring 67
Forslag til forordning
Artikel 1 – stk. 1 – nr. 3 c (nyt)
Forordning (EU) 2016/399
Artikel 29 – stk. 1 – afsnit 1 a (nyt)
3c)  I artikel 29, stk. 1, tilføjes følgende afsnit:
”Der tages hensyn til de i artikel 30 omhandlede kriterier i hvert enkelt tilfælde, hvor en midlertidig genindførelse eller forlængelse af grænsekontrol ved de indre grænser i henhold til nærværende artikel overvejes.”
Ændring 47
Forslag til forordning
Artikel 1 – stk. 1 – nr. 3 d (nyt)
Forordning (EU) 2016/399
Artikel 29 – stk. 5
3d)  Artikel 29, stk. 5, affattes således:
5.  Nærværende artikel berører ikke foranstaltninger, som medlemsstaterne eventuelt vedtager i tilfælde af en alvorlig trussel mod den offentlige orden eller den indre sikkerhed i medfør af artikel 25, 27 og 28.
"5. Nærværende artikel berører ikke foranstaltninger, som medlemsstaterne eventuelt vedtager i tilfælde af en alvorlig trussel mod den offentlige orden eller den indre sikkerhed i medfør af artikel 27, 27a og 28. Det samlede tidsrum, i hvilket grænsekontrol ved de indre grænser genindføres eller forlænges i henhold til denne artikel, må dog ikke forlænges i kraft af eller kombineres med foranstaltninger, der træffes i henhold til artikel 27, 27a eller 28.".
Ændring 69
Forslag til forordning
Artikel 1 a (ny)
Artikel 1a
Denne forordning finder anvendelse på meddelelser fra medlemsstaterne i henhold til artikel 27 i Schengengrænsekodeksen fra den ... [datoen for denne forordnings ikrafttræden].
Enhver periode med løbende meddelelser om genindførelse eller forlængelse af grænsekontrollen ved de indre grænser, som er gået forud for den ... [datoen for denne forordnings ikrafttræden] skal tages i betragtning i forbindelse med beregningen af det tidsrum, der er omhandlet i artikel 28, stk. 4.

(1) Sagen blev henvist til fornyet behandling i det kompetente udvalg med henblik på interinstitutionelle forhandlinger, jf. forretningsordenens artikel 59, stk. 4, fjerde afsnit (A8-0356/2018).


Fælles regler for driften af lufttrafiktjenester ***I
PDF 260kWORD 45k
Beslutning
Konsolideret tekst
Europa-Parlamentets lovgivningsmæssige beslutning af 29. november 2018 om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om ændring af forordning (EF) nr. 1008/2008 om fælles regler for driften af lufttrafiktjenester i Fællesskabet (COM(2016)0818 – C8-0531/2016 – 2016/0411(COD))
P8_TA-PROV(2018)0473A8-0150/2018

(Almindelig lovgivningsprocedure: førstebehandling)

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til Kommissionens forslag til Europa-Parlamentet og Rådet (COM(2016)0818),

–  der henviser til artikel 294, stk. 2, og artikel 100, stk. 2, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, på grundlag af hvilke Kommissionen har forelagt forslaget for Parlamentet (C8-0531/2016),

–  der henviser til artikel 294, stk. 3, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

–  der henviser til udtalelse af 5. juli 2017 fra Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg(1),

–  efter høring af Regionsudvalget,

–  der henviser til, at det kompetente udvalg har godkendt den foreløbige aftale i henhold til forretningsordenens artikel 69f, stk. 4, og at Rådets repræsentant ved skrivelse af 23. oktober 2018 forpligtede sig til at godkende Europa-Parlamentets holdning, jf. artikel 294, stk. 4, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

–  der henviser til forretningsordenens artikel 59,

–  der henviser til betænkning fra Transport- og Turismeudvalget (A8-0150/2018),

1.  vedtager nedenstående holdning ved førstebehandling;

2.  anmoder om fornyet forelæggelse, hvis Kommissionen erstatter, i væsentlig grad ændrer eller agter i væsentlig grad at ændre sit forslag;

3.  pålægger sin formand at sende Parlamentets holdning til Rådet og Kommissionen samt til de nationale parlamenter.

Europa-Parlamentets holdning fastlagt ved førstebehandlingen den 29. november 2018 med henblik på vedtagelse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2018/… om ændring af forordning (EF) nr. 1008/2008 om fælles regler for driften af lufttrafiktjenester i Fællesskabet

P8_TC1-COD(2016)0411


EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR –

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, særlig artikel 100, stk. 2,

under henvisning til forslag fra Europa-Kommissionen,

efter fremsendelse af udkast til lovgivningsmæssig retsakt til de nationale parlamenter,

under henvisning til udtalelse fra Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg(2),

efter høring af Regionsudvalget,

efter den almindelige lovgivningsprocedure(3), og

ud fra følgende betragtninger:

(1)  Forordning (EU) nr. 1008/2008 indeholder bestemmelser, i henhold til hvilke leasingaftaler for luftfartøjer registreret i tredjelande er tilladt, særlig når det drejer sig om wet lease-aftaler.

(2)  Disse aftaler tillades under ekstraordinære omstændigheder, f.eks. i tilfælde af mangel på egnede luftfartøjer på Unionens marked. De bør begrænses tidsmæssigt og bør opfylde sikkerhedsnormer svarende til sikkerhedsreglerne i EU-retten og national ret.

(3)  Lufttransportaftalen mellem Det Europæiske Fællesskab og dets medlemsstater på den ene side og Amerikas Forenede Stater på den anden side(4) (lufttransportaftalen) blev undertegnet den 25. april 2007 og efterfølgende ændret ved en protokol af 24. juni 2010. Lufttransportaftalen afspejler, at dens parter forpligter sig til et fælles mål om fortsat at fjerne hindringer for markedsadgang for at skabe flest muligt fordele for forbrugere, luftfartsselskaber, arbejdskraft og befolkninger på begge sider af Atlanterhavet.

(4)  Lufttransportaftalen omfatter en åben ordning for wet lease mellem dens parter. De relevante bestemmelser, som er omfattet af artikel 10 i lufttransportaftalen, tillader wet lease-aftaler for international lufttransport under forudsætning af, at alle parter i sådanne aftaler har de fornødne bemyndigelser og opfylder betingelserne fastsat i de love og forskrifter, som lufttransportaftalens parter normalt anvender.

(5)  Relevant udvikling og tidligere drøftelser i Det Fælles Udvalg, der er nedsat i henhold til lufttransportaftalen, har vist, at lufttransportaftalens parter ville have fordel af en specifik wet lease-aftale, hvori lufttransportaftalens bestemmelser præciseres.

(6)  Da en sådan wet lease-aftale ville omfatte en lempelse af de gældende tidsbegrænsninger, ville den indvirke på forordning (EF) nr. 1008/2008, hvori der er fastsat tidsbegrænsninger, i de tilfælde, hvor EU-luftfartsselskaber wetleaser fra luftfartsselskaber fra tredjelande.

(7)  Forordning (EF) nr. 1008/2008 bør derfor ændres for at gøre det muligt at lempe tidsbegrænsningerne for wetleasing, der skal fastsættes i internationale aftaler, som Unionen indgår med tredjelande.

(8)  I betragtning af at Kommissionen i øjeblikket er ved at gennemgå forordning (EF) nr. 1008/2008, herunder dens bestemmelser om wetleasing og disses mulige indvirkning på arbejdstagere og forbrugere, og at Kommissionens gennemgang kan føre til en generel revision af forordning (EF) nr. 1008/2008, er nærværende forordning begrænset til at bringe forordning (EF) nr. 1008/2008 i overensstemmelse med de relevante internationale forpligtelser. Den internationale aftale om wetleasing bør omfatte gensidige rettigheder og forpligtelser for begge parter og bør være baseret på en eksisterende lufttransportaftale.

(9)  Forordning (EF) nr. 1008/2008 bør derfor ændres i overensstemmelse hermed —

VEDTAGET DENNE FORORDNING:

Artikel 1

I artikel 13, stk. 3, litra b), i forordning (EF) nr. 1008/2008 affattes indledningen således:"

"en af følgende betingelser er opfyldt, medmindre andet er fastsat i en international aftale om wetleasing, som Unionen har undertegnet, og som bygger på en lufttransportaftale, som Unionen er part i, og som blev undertegnet inden den 1. januar 2008:".

"

Artikel 2

Denne forordning træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

Udfærdiget i ...,

På Europa-Parlamentets vegne På Rådets vegne

Formand Formand

(1) EUT C 345 af 13.10.2017, s. 126.
(2)EUT C 345 af 13.10.2017, s. 126.
(3) Europa-Parlamentets holdning af 29.11.2018.
(4) EUT L 134 af 25.5.2007, s. 4.


Natriumdichromat
PDF 288kWORD 58k
Europa-Parlamentets beslutning af 29. november 2018 om udkast til Kommissionens gennemførelsesafgørelse om udstedelse af godkendelse til visse anvendelser af natriumdichromat i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1907/2006 (Ilario Ormezzano Sai S.R.L.) (D058762/01 – 2018/2929(RSP))
P8_TA-PROV(2018)0474B8-0548/2018

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til udkast til Kommissionens gennemførelsesafgørelse om udstedelse af godkendelse til visse anvendelser af natriumdichromat i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1907/2006 (Ilario Ormezzano Sai S.R.L.) (D058762/01),

–  der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1907/2006 af 18. december 2006 om registrering, vurdering og godkendelse af samt begrænsninger for kemikalier (REACH), om oprettelse af et europæisk kemikalieagentur og om ændring af direktiv 1999/45/EF og ophævelse af Rådets forordning (EØF) nr. 793/93 og Kommissionens forordning (EF) nr. 1488/94 samt Rådets direktiv 76/769/EØF og Kommissionens direktiv 91/155/EØF, 93/67/EØF, 93/105/EF og 2000/21/EF(1) (REACH-forordningen), særlig artikel 64, stk. 8,

–  der henviser til udtalelser fra Udvalget for Risikovurdering (RAC) og Udvalget for Socioøkonomisk Analyse (SEAC)(2), jf. artikel 64, stk. 5, tredje afsnit, i REACH-forordningen,

–  der henviser til artikel 11 og 13 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 182/2011 af 16. februar 2011 om de generelle regler og principper for, hvordan medlemsstaterne skal kontrollere Kommissionens udøvelse af gennemførelsesbeføjelser(3),

–  der henviser til forslag til beslutning fra Udvalget om Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed,

–  der henviser til forretningsordenens artikel 106, stk. 2 og 3,

A.  der henviser til, at natriumdichromat er medtaget i bilag XIV til REACH-forordningen på grund af tre iboende egenskaber: carcinogenicitet, mutagenicitet og reproduktionstoksicitet (kategori 1B); der henviser til, at natriumdichromat blev tilføjet til REACH-forordningens kandidatliste i 2008(4) på grund af dets klassificering som kræftfremkaldende, mutagent og reproduktionstoksisk (kategori 1B) i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1272/2008(5);

B.  der henviser til, at den molekylære enhed, der er kræftfremkaldende for natriumdichromat, er chrom (VI) indeholdende ion, som frigives, når natriumdichromat opløses og dissocierer; der henviser til, at chrom (VI) forårsager lungesvulster hos mennesker og dyr ved indånding og tumorer i mave-tarmkanalen hos dyr ad oral vej;

C.  der henviser til, at natriumdichromat allerede i 1997 blev udpeget som prioriteret stof i forbindelse med Rådets forordning (EØF) nr. 793/93(6) i overensstemmelse med Kommissionens forordning (EF) nr. 143/97(7); der henviser til, at Kommissionen i 2008 fremsatte en henstilling om at reducere risikoen ved eksponering for natriumdichromat(8);

D.  der henviser til, at Ilario Ormezzano Sai S.R.L ("ansøgeren") indgav en ansøgning om godkendelse til at anvende natriumdichromat til farvning af uld; der henviser til, at ansøgningen er beskrevet i udtalelserne fra RAC og SEAC som en "forudgående led"-ansøgning; der henviser til, at ansøgeren er leverandør af natriumdichromat til 11 brugere i efterfølgende produktionsled, som enten fremstiller farvestofferne eller selv er farvere;

E.  der henviser til, at formålet med REACH-forordningen er at sikre et højt beskyttelsesniveau for menneskers sundhed og miljøet, herunder fremme af alternative metoder til vurdering af stoffers farlighed, fri bevægelighed for stoffer på det indre marked og samtidig at styrke konkurrenceevne og innovation; der henviser til, at REACH-forordningens primære formål er det første af disse tre formål, som det fremgår af forordningens betragtning 16 i lyset af Domstolens fortolkning(9);

F.  der henviser til, at REACH-forordningen ikke indeholder bestemmelser om en særlig godkendelsesordning for såkaldte "forudgående led"-ansøgninger; der henviser til, at enhver, der ansøger om godkendelse, uanset deres rolle eller niveau i forsyningskæden, skal fremlægge de oplysninger, der er anført i artikel 62 i REACH-forordningen;

G.  der henviser til, at RAC bekræftede, at det ikke er muligt at fastsætte en DNEL-værdi for de kræftfremkaldende egenskaber af natriumdichromat, hvorfor stoffet betragtes som et stof uden nedre grænse i henhold til artikel 60, stk. 3, litra a), i REACH-forordningen; der henviser til, at dette betyder, at der ikke kan fastsættes et teoretisk "sikkert niveau for eksponering" for dette stof , som vil kunne anvendes som benchmark til at vurdere, om risikoen ved at anvende det er tilstrækkeligt kontrolleret;

H.  der henviser til, at det i betragtning 70 til REACH-forordningen hedder, at "for ethvert andet stof, for hvilket det ikke er muligt at fastlægge et sikkert eksponeringsniveau, bør der altid træffes foranstaltninger til, så vidt det er teknisk og praktisk muligt, at minimere eksponering og emissioner og nedbringe risikoen for negative virkninger til den lavest mulige";

I.  der henviser til, at RAC konkluderede, at de driftsmæssige betingelser og de risikostyringsforanstaltninger, der er beskrevet i ansøgningen, ikke var hensigtsmæssige og effektive med hensyn til at begrænse risikoen(10);

J.  der henviser til, at det i artikel 55 i REACH-forordningen fastsættes, at substitution af særligt problematiske stoffer med sikrere alternative stoffer eller teknologier udgør kernemålet med autorisationskapitlet;

K.  der henviser til, at artikel 64, stk. 4, i REACH-forordningen definerer SEAC's mandat som at vurdere "om der findes disponible, hensigtsmæssige og teknisk gennemførlige alternativer i forbindelse med anvendelsen/anvendelserne af stoffet som beskrevet i ansøgningen (...) og af eventuelle oplysninger indsendt af tredjepart i henhold til denne artikels stk. 2";

L.  der henviser til, at ansøgeren om godkendelse i henhold til artikel 62, stk. 4, litra e), i REACH-forordning er forpligtet til at fremlægge "en analyse af alternativer, der tager hensyn til risiciene i forbindelse hermed, samt til de tekniske og økonomiske muligheder for en substitution";

M.  der henviser til, at artikel 60, stk. 4, i REACH-forordningen foreskriver, at der kun kan gives godkendelse til at anvende et stof, for hvilket risici ikke er tilstrækkeligt kontrolleret, hvis der ikke findes egnede alternative stoffer eller teknologier;

N.  der henviser til, at SEAC konstaterede mange mangler ved ansøgningen om godkendelse for så vidt angår analyse af alternativer; der henviser til, at ansøgeren ifølge SEAC havde forsømt at behandle centrale spørgsmål i en sådan grad, at dette var "hindrende for udvalgets vurdering af den tekniske gennemførlighed", og at visse aspekter af så central betydning som den økonomiske gennemførlighed af alternativer kun blev "berørt i korthed" af ansøgeren(11);

O.  der henviser til, at ansøgerens primære argument til støtte for sin konklusion om, at der ikke var nogen passende alternativer, var, at kunderne (dvs. producenter/forhandlere af tøj) ikke ville acceptere kvaliteten af tekstilets farvning, når det farves med et alternativ;

P.  der imidlertid henviser til, at disse angivelige krav fra kundernes side ikke var underbygget af nogen form for dokumentation, og det ikke fremgår klart, om henvisningen til "kundernes præferencer" blev gjort med fuldt kendskab til risiciene ved natriumdichromat(12);

Q.  der henviser til, at SEAC til trods for yderligere forespørgsler hos ansøgeren desuden konstaterede, at "hvorvidt et alternativt produkt i sidste ende vil blive accepteret af brugere i efterfølgende produktionsled fortsat er et temmelig subjektivt og usikkert"(13), og at SEAC i sin konklusion skriver, at "efter en tiltrængt afklaring fra ansøgerens side finder udvalget stadig, at analysen er behæftet med en række usikkerhedsmomenter";

R.  der henviser til, at SEAC på trods af disse mangler og usikkerheder i ansøgningen ikke desto mindre konkluderede, at der ikke fandtes egnede alternativer, og blot fremsatte en generel erklæring om, at disse usikkerhedsmomenter "er uløseligt forbundet med denne form for brug (idet overvejelser om produktkvalitet kan blive skæmmet af den subjektivitet, der er forbundet med modeluner og forbrugernes æstetiske smag)"(14);

S.  der henviser til, at SEAC's udtalelse i denne forbindelse viser, at ansøgeren ikke har fremlagt en omfattende analyse af alternativer tilgængelige på markedet til substitution for anvendelse af natriumdichromat til de formål, der er ansøgt om, men undlader at drage de heraf følgende konklusioner;

T.  der henviser til, at et sådant resultat ikke kan forenes med, at der i mange år har fandtes velkendte, tilgængelige alternativer(15), at førende modemærker bidrager til ZDHC-programmet Roadmap to Zero, der ikke tillader anvendelse af chrom (VI) i tekstilfremstilling(16), og at individuelle tekstilvirksomheder har indført eksplicitte politikker om forbud mod anvendelse af chrom (VI) (f.eks. H&M)(17), herunder også virksomheder der forhandler eksklusive mærkevarer (Armani(18) og Lanficio Ermenegildo Zegna(19));

U.  der henviser til, at Gruppo Colle og Ormezzano kun har ansøgt om godkendelse i henhold til REACH-forordningen for chromfarvestoffer;

V.  der henviser til, at REACH-forordningen placerer bevisbyrden for påvisning af, at betingelserne for godkendelse er opfyldt, på ansøgeren; der henviser til, at SEAC har pligt til at yde "videnskabelig rådgivning, der er baseret på principperne om kompetence, åbenhed og uafhængighed", der "udgør en vigtig garanti for sagsbehandlingen med henblik på at sikre, at foranstaltningerne er videnskabeligt objektive, og undgå, at der træffes vilkårlige foranstaltninger"(20);

W.  der henviser til, at det ikke står klart, hvorfor SEAC trods de konstaterede mangler eller usikkerhedsmomenter vedrørende analysen af alternativer konkluderede, at der forelå tilstrækkelige oplysninger til at nå frem til en konklusion om egnetheden af alternativer; der henviser til, at det heller ikke står klart, hvorfor påstande om subjektive præferencer ikke blev afvist, selv om der ikke forelå detaljerede, objektive og verificerbare beviser, eller hvorfor disse påstande ikke blev vurderet i forhold til bedste markedspraksis;

X.  der henviser til, at det er uacceptabelt at skulle tolerere potentielt talrige tilfælde af sterilitet, kræft og mutagene virkninger, selv om der findes alternativer til natriumchromat, ud fra en antagelse om at tøjfabrikanter ikke vil acceptere alternativer på grund af deres subjektive "smag";

Y.  der henviser til, at en sådan fortolkning af begrebet alternativer og det niveau af bevisførelse, der kræves af ansøgeren, hverken stemmer overens med målsætningen om at erstatte særligt problematiske stoffer med alternativer eller med REACH-forordningens primære formål om at tilsikre et højt niveau af beskyttelse af menneskers sundhed og miljøet;

Z.  der henviser til, at Kommissionen er velunderrettet om tilgængeligheden af egnede alternativer, navnlig takket være oplysninger fremlagt under den offentlige høring og trilog(21), der blev organiseret af Det Europæiske Kemikalieagentur i forbindelse med Gruppo Colle-sagen(22);

AA.  der henviser til, at det ikke er hensigtsmæssigt, at Kommissionen ignorerer væsentlige oplysninger fra denne parallelle sag, som viser, at der skam findes egnede alternativer;

AB.  der henviser til, at REACH-forordningens artikel 61, stk. 2, litra b), tillægger Kommissionen beføjelse til på ethvert tidspunkt at tage en godkendelse op til revision, hvis "der fremkommer nye oplysninger om mulige substitutter";

AC.  der henviser til, at det ikke er i overensstemmelse med de betingelser, der er fastsat i REACH-forordningen, at der gives godkendelse til anvendelse af et ikke-tærskelstof til formål, hvor almindeligt kendte alternativer er til rådighed, og at en sådan fremgangsmåde ville betyde en urimelig honorering af "smølehoveder" blandt producenter og skabe en farlig præcedens for fremtidige godkendelsesbeslutninger under REACH-forordningen;

1.  mener, at udkastet til Kommissionens gennemførelsesafgørelse indebærer en overskridelse af de gennemførelsesbeføjelser, der er fastsat i forordning (EU) nr. 1907/2006, idet de ikke overholder de betingelser for udstedelse af godkendelse, der er opstillet i denne forordning;

2.  opfordrer Kommissionen til at trække udkastet til gennemførelsesafgørelse tilbage og til at forelægge et nyt udkast, der giver afslag på ansøgningen om godkendelse af visse anvendelser af natriumdichromat (Ilario Ormezzano Sai S.R.L.);

3.  pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet og Kommissionen samt til medlemsstaternes regeringer og parlamenter.

(1) EUT L 396 af 30.12.2006, s. 1.
(2) Udtalelse om anvendelse af natriumdichromat som bejdsemiddel til farvning af uld som sliver og/eller garn med mørke farver i industrimiljøer (EF-nr. 234-190-3);Udtalelse om Ompakning af natriumdichromat som bejdsemiddel til farvning af uld som sliver og/eller garn med mørke farver i industrimiljøer (EF-nr. 234-190-3).
(3) EUT L 55 af 28.2.2011, s. 13.
(4) Det Europæiske Kemikalieagentur Afgørelse af den administrerende direktør af 28. oktober 2008 om medtagelse af særligt problematiske stoffer på kandidatlisten.
(5) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1272/2008 af 16. december 2008 om klassificering, mærkning og emballering af stoffer og blandinger og om ændring og ophævelse af direktiv 67/548/EØF og 1999/45/EF og om ændring af forordning (EF) nr. 1907/2006 (EUT L 353 af 31.12.2008, s. 1).
(6) Rådets forordning (EØF) nr. 793/93 af 23. marts 1993 om vurdering af og kontrol med risikoen ved eksisterende stoffer (EFT L 84 af 5.4.1993, s. 1).
(7) Kommissionens forordning (EF) nr. 143/97 af 27. januar 1997 om tredje liste over prioriterede stoffer i medfør af Rådets forordning (EØF) nr. 793/93 (EFT L 25 af 28.1.1997, s. 13).
(8) Kommissionens henstilling af 30. maj 2008 om risikobegrænsende foranstaltninger for stofferne natriumchromat, natriumdichromat og 2,2′,6,6′-tetrabrom-4,4′-isopropylidendiphenol (tetrabrombisphenol A) (EUT L 158 af 18.6.2008, s. 62).
(9) Sag C-558/07, S.P.C.M. SA m.fl. mod Secretary of State for the Environment, Food and Rural Affairs, ECLI:EU:C:2009:430, præmis 45.
(10) Udtalelse om Anvendelse af natriumdichromat som bejdsemiddel til farvning af uld som sliver og/eller garn med mørke farver i industrimiljøer (EF-nr. 234-190-3), s. 19, spørgsmål 6.
(11) Udtalelse om Anvendelse af natriumdichromat som bejdsemiddel til farvning af uld som sliver og/eller garn med mørke farver i industrimiljøer (EF-nr. 234-190-3), s. 24-25.
(12) Ansøgerens analyse af alternativer kan findes på: https://echa.europa.eu/documents/10162/88b2f393-17cf-465e-95eb-ba07282ba400
(13) Udtalelse om Anvendelse af natriumdichromat som bejdsemiddel til farvning af uld som sliver og/eller garn med mørke farver i industrimiljøer (EF-nr. 234-190-3), s. 24.
(14) Udtalelse om Anvendelse af natriumdichromat som bejdsemiddel til farvning af uld som sliver og/eller garn med mørke farver i industrimiljøer (EF-nr. 234-190-3), s. 26.
(15) Se https://marketplace.chemsec.org/Alternative/LANASOL-CE-pioneering-replacement-of-chrome-dyes-since-20-years-44
(16) Se https://www.roadmaptozero.com/mrsl_online/
(17) Se H&M Group Chemical Restrictions 2018 Manufacturing Restricted Substances List (MRSL).
(18) Se Armani’s Restricted Substances List Version 9 - Effective as of the Season SS 18.
(19) Se Huntsman's præsentation "Turning risks into opportunities - How to dye wool sustainably", (s. 18).
(20) Dom afsagt af Retten i Første Instans (Tredje Afdeling) den 11. september 2002.Pfizer Animal Health SA mod Rådet for Den Europæiske Union, sag T-13/99, ECLI:EU:T:2002:209.
(21) Som det fremgår af udtalelsen fra RAC og SEAC i Gruppo Colle-sagen: Anvendelse af natriumdichromat som bejdsemiddel til farvning af uld (EF-nr. 234-190-3) (s. 21, der henviser til to alternative stoffer: Lanasol og Realan).
(22) ECHA's vedtagne udtalelser og tidligere høringer om ansøgninger om godkendelse – Gruppo Colle S.r.l. – Anvendelse af natriumdichromat som bejdsemiddel til farvning af uld (EF-nr. 234-190-3).


Cum-Ex-skandalen: økonomisk kriminalitet og huller i den nuværende lovgivning
PDF 183kWORD 51k
Europa-Parlamentets beslutning af 29. november 2018 om Cum-Ex-skandalen: økonomisk kriminalitet og huller i den nuværende lovgivning (2018/2900(RSP))
P8_TA-PROV(2018)0475RC-B8-0551/2018

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til Cum-Ex-afsløringerne den 18. oktober 2018, der er foretaget af en sammenslutning af undersøgende journalister ledet af den tyske nonprofit-medieorganisation CORRECTIV,

–  der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1095/2010 af 24. november 2010 om oprettelse af en europæisk tilsynsmyndighed (Den Europæiske Værdipapir- og Markedstilsynsmyndighed), om ændring af afgørelse nr. 716/2009/EF og om ophævelse af Kommissionens afgørelse 2009/77/EF(1) ("ESMA-forordningen"),

–  der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1093/2010 af 24. november 2010 om oprettelse af en europæisk tilsynsmyndighed (Den Europæiske Banktilsynsmyndighed), om ændring af afgørelse nr. 716/2009/EF og om ophævelse af Kommissionens afgørelse 2009/78/EF(2) ("EBA-forordningen"),

–  der henviser til Rådets direktiv 2014/107/EU af 9. december 2014 om ændring af direktiv 2011/16/EU for så vidt angår obligatorisk automatisk udveksling af oplysninger på beskatningsområdet (DAC2)(3),

–  der henviser til Rådets direktiv (EU) 2018/822 af 25. maj 2018 om ændring af direktiv 2011/16/EU for så vidt angår obligatorisk automatisk udveksling af oplysninger på beskatningsområdet i forbindelse med indberetningspligtige grænseoverskridende ordninger (DAC6)(4),

–  der henviser til det fjerde undersøgelsesudvalg i den tyske Forbundsdag om skandalen, som kulminerede i en rapport(5) i juni 2017,

–  der henviser til sine beslutninger af 25. november 2015(6) og af 6. juli 2016(7) om afgørelser i skattespørgsmål og andre foranstaltninger af lignende art eller med lignende virkning,

–  der henviser til sin beslutning af 16. december 2015 med henstillinger til Kommissionen om større gennemsigtighed, samordning og konvergens i EU's selskabsbeskatningspolitik(8),

–  der henviser til sin henstilling af 13. december 2017 til Rådet og Kommissionen på baggrund af undersøgelsen vedrørende hvidvaskning af penge, skatteundgåelse og skatteunddragelse(9),

–  der henviser til sin afgørelse af 1. marts 2018 om nedsættelse af et særligt udvalg om økonomisk kriminalitet, skatteunddragelse og skatteundgåelse og fastsættelse af dets ansvarsområder, medlemstal og funktionsperiode (TAX3)(10),

–  der henviser til sin forhandling på plenarmødet den 23. oktober 2018 om Cum-Ex-skandalen;

–  der henviser til konklusionerne fra det fælles udvalgsmøde ECON/TAX3 den 26. november 2018,

–  der henviser til forretningsordenens artikel 123, stk. 2,

A.  der henviser til, at "Cum-Ex" og "Cum-Cum" eller udbyttearbitragehandelsordninger henviser til handel med aktier på en måde, som skjuler den faktiske ejers identitet og giver begge involverede parter mulighed for at gøre krav på skatterefusioner i forbindelse med kapitalvindingsskat, som kun er blevet betalt én gang;

B.  der henviser til, at Cum-Ex-skandalen blev afsløret for offentligheden af 19 europæiske nyhedsmedier ved et samarbejde, som involverede 12 lande og 38 journalister;

C.  der henviser til, at 11 medlemsstater har mistet op til 55,2 mia. EUR i skatteindtægter som følge af Cum-Ex- og Cum-Cum-ordningerne;

D.  der henviser til, at det er vanskeligt at beregne den maksimale størrelse af den lidte skade, da mange handler startede i 1990'erne og har været forældet længe;

E.  der henviser til, at den undersøgelse, der er foretaget af konsortiet af europæiske journalister, identificerer Tyskland, Danmark, Spanien, Italien og Frankrig som angiveligt de vigtigste målmarkeder for Cum-Ex-handel efterfulgt af Norge, Finland, Polen, Danmark, Nederlandene, Østrig og Den Tjekkiske Republik, og at denne praksis potentielt omfatter et ukendt antal EU-medlemsstater samt lande i Den Europæiske Frihandelssammenslutning (f.eks. Schweiz);

F.  der henviser til, at undersøgelserne i de hårdest ramte EU-medlemsstater er i gang;

G.  der henviser til, at Cum-Ex- og Cum-Cum-ordninger har nogle af de kendetegn, som er karakteristiske for skattesvig, men at det skal vurderes, hvorvidt der er sket en overtrædelse af national lovgivning eller EU-lovgivningen;

H.  der henviser til, at det er blevet rapporteret, at denne praksis omfatter EU-medlemsstaters finansielle institutioner, herunder adskillige store velkendte forretningsbanker;

I.  der henviser til, at i nogle tilfælde foretog de relevante myndigheder ikke dybdegående undersøgelser om de oplysninger, der blev delt med andre medlemsstater vedrørende Cum-Ex-afsløringerne;

J.  der henviser til, at det forhold, at udenlandske investorer har ret til at kræve tilbagebetaling af skat af udbytte, spiller en central rolle i afsløringerne;

K.  der henviser til, at det andet direktiv om administrativt samarbejde på beskatningsområdet (DAC2) siden september 2017 har fastlagt, at EU-medlemsstaterne skal indhente oplysninger fra deres finansielle institutioner og udveksle disse oplysninger med skatteydernes bopælsmedlemsstat på årsbasis;

L.  der henviser til, at det sjette direktiv om administrativt samarbejde på beskatningsområdet (DAC6) kræver, at enhver person, der udformer, markedsfører, tilrettelægger eller stiller en indberetningspligtig grænseoverskridende ordning, som indeholder foruddefinerede kendetegn, til rådighed med henblik på gennemførelsen eller forvalter gennemførelsen heraf, skal indberette disse ordninger til de nationale skattemyndigheder;

M.  der henviser til, at mandatet for Det Særlige Udvalg om Økonomisk Kriminalitet, Skatteunddragelse og Skatteundgåelse (TAX3) udtrykkeligt dækker enhver relevant udvikling inden for rammerne af udvalgets ansvarsområde, der måtte finde sted;

N.  der henviser til, at whistlebloweres rolle i de seneste 25 år har vist sig at være væsentlig, når det drejer sig om at afsløre følsomme oplysninger, der har stor offentlig interesse, hvilket også er tilfældet med Cum-Ex-afsløringerne(11);

1.  fordømmer stærkt den afslørede skattesvig og skatteundgåelse, der har ført til offentligt rapporterede tab af medlemsstaternes skatteindtægter, der beløber sig til helt op til 55,2 mia. EUR ifølge visse medieskøn, hvilket er et slag for den europæiske sociale markedsøkonomi;

2.  fremhæver, at "skattemæssige overtrædelser" i forbindelse med direkte og indirekte skatter i henhold til EU's direktiv om bekæmpelse af hvidvaskning af penge(12) er omfattet af den brede definition af "kriminel handling" og betragtes som prædikatforbrydelser for hvidvaskning af penge; minder om, at både kredit- og finansieringsinstitutter samt skatterådgivere, revisorer og advokater betragtes som "forpligtede enheder" i henhold til direktivet om bekæmpelse af hvidvaskning af penge og derfor skal efterleve en række forpligtelser til at forebygge, afsløre og indberette hvidvaskning af penge;

3.  bemærker med bekymring, at Cum-Ex-skandalen har rystet borgernes tillid til skattesystemerne, og understreger, hvor afgørende det er at genskabe offentlighedens tillid og sikre, at eventuelle skader ikke gentager sig;

4.  beklager, at kommissæren med ansvar for beskatning ikke anerkender behovet for at udvide den eksisterende ordning for udveksling af oplysninger mellem skattemyndigheder;

5.  anmoder Den Europæiske Værdipapir- og Markedstilsynsmyndighed og Den Europæiske Banktilsynsmyndighed om at foretage en undersøgelse af udbyttearbitrageordninger som f.eks. cum-ex eller cum-cum med henblik på at vurdere potentielle trusler mod de finansielle markeders integritet og mod de nationale budgetter, fastslå arten og omfanget af de aktører, der deltager i disse ordninger, vurdere, om der var tale om overtrædelser af enten national ret eller EU-retten, vurdere de foranstaltninger, der er truffet af de finansielle tilsynsmyndigheder i medlemsstaterne, og fremsætte passende reformhenstillinger om foranstaltninger til de berørte kompetente myndigheder;

6.  understreger, at de indberettede afsløringer ikke påvirker stabiliteten af Unionens finansielle system;

7.  anbefaler, at undersøgelsen fastslår, hvor koordineringen og overvågningen af finansielle tilsynsmyndigheder, børser og skattemyndigheder på tværs af medlemsstaterne har svigtet og har gjort det muligt for disse skattetyveriordninger at fortsætte i årevis, selv om de er blevet dokumenteret;

8.  opfordrer til, at de nationale og europæiske tilsynsmyndigheder får mandat til at undersøge metoder til skatteundgåelse, da de kan udgøre en risiko for det indre markeds integritet;

9.  understreger, at disse nye afsløringer synes at pege på mulige mangler i de nationale skattelovgivninger og i de nuværende systemer til udveksling af oplysninger og samarbejde mellem medlemsstaternes myndigheder; opfordrer medlemsstaterne til rent faktisk at gennemføre den obligatoriske automatiske udveksling af oplysninger på beskatningsområdet;

10.  opfordrer til, at udvekslingen af oplysninger mellem skattemyndigheder styrkes for at undgå de problemer med fortroligheden af skatteoplysninger, som er forekommet i andre medlemsstater;

11.  opfordrer indtrængende alle medlemsstaternes skattemyndigheder til at udpege kvikskranker på linje med OECD's fælles internationale taskforce for fælles efterretningsvirksomhed og samarbejde og opfordrer Kommissionen til at sikre og lette samarbejdet mellem dem for at sikre, at oplysninger om sager med grænseoverskridende relevans hurtigt og effektivt udveksles mellem medlemsstaterne;

12.  opfordrer de nationale kompetente myndigheder til, hvor det er relevant, at indlede strafferetlige efterforskninger, bruge retlige værktøjer til at fastfryse aktiver, indlede undersøgelser af bestyrelser, der potentielt er involveret i denne skandale, samt pålægge passende og afskrækkende sanktioner mod de involverede parter; er af den opfattelse, at både gerningsmænd og dem, der letter udførelsen af disse forbrydelser, herunder ikke alene skatterådgivere, men også advokater, revisorer og banker, bør stilles for retten; understreger, at det haster med at sætte en stopper for straffrihed for banditter i habitter og sikre bedre håndhævelse af den finansielle regulering;

13.  opfordrer EU og medlemsstaternes myndigheder til at undersøge den rolle, forsikringsmidler og forsikringstilsynsførende har spillet i skandalen;

14.  opfordrer de nationale skattemyndigheder til at udnytte det fulde potentiale af DAC6 for så vidt angår obligatorisk automatisk udveksling af oplysninger på beskatningsområdet i forbindelse med indberetningspligtige grænseoverskridende ordninger, herunder brugen af gruppeanmodninger; opfordrer endvidere til, at DAC6 styrkes, så der kræves obligatorisk offentliggørelse af ordninger for udbyttearbitrage og alle oplysninger om kapitalgevinster, herunder udbetaling af skatterefusioner for udbytte og kapitalgevinster;

15.  opfordrer indtrængende alle medlemsstater, der er blevet identificeret som de vigtigste mål for udbyttearbitragehandelsordninger til grundigt at undersøge og analysere betalingspraksis i deres jurisdiktioner, identificere smuthuller i deres skattelovgivning, der skaber muligheder for udnyttelse af skattesvig og skatteunddragelse, analysere den potentielle grænseoverskridende dimension af denne praksis og sætte en stopper for alle disse skadelige skattepraksisser;

16.  understreger behovet for at sikre en koordineret indsats mellem de nationale myndigheder for at sikre inddrivelse af alle aktiver, der er blevet erhvervet ulovligt fra offentlige regnskaber;

17.  opfordrer indtrængende Kommissionen til at vurdere og medlemsstaterne til at revidere og ajourføre bilaterale beskatningsaftaler mellem medlemsstaterne og tredjelande for at lukke smuthuller, der tilskynder til skattereguleret handelspraksis med henblik på skatteundgåelse;

18.  opfordrer Kommissionen til omgående at påbegynde udarbejdelsen af et forslag til et europæisk finanspoliti inden for rammerne af Europol med egne efterforskningskapaciteter samt en europæisk ramme for grænseoverskridende efterforskning af skattesager;

19.  opfordrer Kommissionen til at revidere direktivet om beskatning, der finder anvendelse på moderselskaber og datterselskaber i forskellige medlemsstater for at imødegå udbyttearbitragepraksis;

20.  opfordrer Kommissionen til at undersøge den rolle, som special purpose vehicles (SPV'er) og special purpose entities (SPE'er) spiller, sådan som den er afsløret af Cum-Ex-papirerne, og, hvor det er relevant at foreslå en begrænset brug af disse instrumenter;

21.  opfordrer Kommissionen til at overveje behovet for en europæisk ramme for beskatning af kapitalindkomster, der reducerer de incitamenter, der destabiliserer de grænseoverskridende finansielle strømme, skaber skattemæssig konkurrence mellem medlemsstaterne og undergraver de skattegrundlag, der sikrer de europæiske velfærdsstaters bæredygtighed;

22.  anmoder Kommissionen om at overveje et forslag til retsakt om en finansiel efterretningsenhed under EU, som skal være et europæisk knudepunkt for fælles efterforskningsarbejde og en mekanisme for tidlig varsling;

23.  beklager, at den finansielle krise i 2008 har resulteret i generaliserede ressource- og personalenedskæringer i EU's skatteforvaltninger; opfordrer medlemsstaterne til at investere i og modernisere de værktøjer, der er til rådighed for skattemyndigheder, og at afsætte de nødvendige menneskelige ressourcer med henblik på at forbedre overvågningen og reducere tids- og informationshuller; opfordrer medlemsstaterne til at forbedre deres finansielle myndigheders kapaciteter og evner for at sikre, at de fuldt ud kan opdage skattesvig;

24.  understreger behovet for at beskytte whistleblowere, der afslører oplysninger om skattesvig og skatteunddragelse på nationalt plan og EU-plan; opfordrer alle, der har værdifulde oplysninger af offentlige interesse til i at indberette dem enten internt, eksternt til de nationale myndigheder eller, hvor det er nødvendigt, til offentligheden; opfordrer til at et direktiv fra Europa-Parlamentet og Rådet om beskyttelse af personer, der indberetter overtrædelser af EU-retten, vedtages hurtigt under hensyntagen til de udtalelser, som de relevante udvalg i Europa-Parlamentet har vedtaget;

25.  glæder sig over Kommissionens forslag af 12. september 2018 om blandt andre forordninger at ændre forordningen om oprettelse af Den Europæiske Banktilsynsmyndighed (EBA) med henblik på at styrke EBA's rolle i tilsynet med bekæmpelse af hvidvaskning af penge i den finansielle sektor (COM(2018)0646); understreger, at Den Europæiske Centralbank i overensstemmelse med den fælles tilsynsmekanisme har til opgave at gennemføre foranstaltninger til tidlig indgriben som fastsat i den relevante EU-lovgivning; mener, at ECB bør spille en rolle med hensyn til at advare de nationale kompetente myndigheder og bør koordinere indsatser vedrørende mistanker om manglende overholdelse af reglerne til bekæmpelse af hvidvaskning af penge i banker eller koncerner, der føres tilsyn med;

26.  er af den opfattelse, at arbejdet i TAXE-, TAXE 2-, PANA- og TAX3-udvalgene bør videreføres i den kommende valgperiode inden for en permanent struktur i Parlamentet, f.eks. et underudvalg til Økonomi- og Valutaudvalget (ECON);

27.  opfordrer det særlige udvalg TAX3 til at foretage sin egen vurdering af Cum-Ex-afsløringerne og til at medtage resultaterne af denne såvel som relevante anbefalinger i sin endelige rapport;

28.  pålægger sin formand at sende sin holdning til Rådet, Kommissionen, Den Europæiske Banktilsynsmyndighed og Den Europæiske Værdipapir- og Markedstilsynsmyndighed.

(1) EUT L 331 af 15.12.2010, s. 84.
(2) EUT L 331 af 15.12.2010, s. 12.
(3) EUT L 359 af 16.12.2014, s. 1.
(4) EUT L 139 af 5.6.2018, s. 1.
(5) Deutscher Bundestag, Drucksache 18/12700, 20.6.2017.
(6) EUT C 366 af 27.10.2010, s. 51.
(7) EUT C 101 af 16.3.2018, s. 79.
(8) EUT C 399 af 24.11.2017, s. 74.
(9) EUT C 369 af 11.10.2018, s. 132.
(10) Vedtagne tekster, P8_TA(2018)0048.
(11) Europa-Parlamentet ECON/TAX3, Høring af 26. november 2018, "Cum-Ex-skandalen: økonomisk kriminalitet og huller i den nuværende lovgivning".
(12) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2015/849 af 20. maj 2015 om forebyggende foranstaltninger mod anvendelse af det finansielle system til hvidvaskning af penge eller finansiering af terrorisme, om ændring af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 648/2012 og om ophævelse af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2005/60/EF samt Kommissionens direktiv 2006/70/EF (EUT L 141 af 5.6.2015, s. 73).


Rollen for den tyske Ungdomsvelfærdsforvaltning (Jugendamt) i tværnationale familietvister
PDF 187kWORD 57k
Europa-Parlamentets beslutning af 29. november 2018 om den tyske børne- og ungdomsforsorgs (Jugendamt) rolle i grænseoverskridende familietvister (2018/2856(RSP))
P8_TA-PROV(2018)0476B8-0546/2018

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til artikel 227 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF),

–  der henviser til artikel 81, stk. 3, i TEUF,

–  der henviser til artikel 3, stk. 3, i traktaten om Den Europæiske Union,

–  der henviser til Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder, særlig artikel 24 heri,

–  der henviser til artikel 8 og 20 i FN's konvention om barnets rettigheder, hvori det understreges, at regeringerne er forpligtet til at beskytte børns identitet, herunder deres familieforhold,

–  der henviser til Wienerkonventionen af 1963 om konsulære forbindelser, særlig artikel 37, litra b), heri,

–  der henviser til Haagerkonventionen af 29. maj 1993 om beskyttelse af børn og om samarbejde med hensyn til internationale adoptioner,

–  der henviser til Rådets forordning (EF) nr. 2201/2003 af 27. november 2003 om kompetence og om anerkendelse og fuldbyrdelse af retsafgørelser i ægteskabssager og i sager vedrørende forældreansvar og om ophævelse af forordning (EF) nr. 1347/2000 (Bruxelles IIa-forordningen)(1), særlig artikel 8, 10, 15, 16, 21, 41, 55 og 57 heri,

–  der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1393/2007 af 13. november 2007 om forkyndelse i medlemsstaterne af retslige og udenretslige dokumenter i civile og kommercielle sager (forkyndelse af dokumenter) og om ophævelse af Rådets forordning (EF) nr. 1348/2000(2),

–  der henviser til Kommissionens meddelelse af 15. februar 2011 om en EU-dagsorden for børns rettigheder (COM(2011)0060),

–  der henviser til Den Europæiske Unions Domstols (EU-Domstolen) retspraksis, navnlig dens afgørelser af 22. december 2010 i sag C-497/10 PPU, Mercredi mod Chaffe(3), og af 2. april 2009 i sag C-523/07 anlagt af A(4),

–  der henviser til den kortlægning af børnebeskyttelsesordninger, som EU-Agenturet for Grundlæggende Rettigheder har gennemført,

–  der henviser til det meget store antal andragender, der er modtaget om den tyske børne- og ungdomsforsorgs (Jugendamt) rolle i grænseoverskridende familietvister,

–  der henviser til anbefalingerne i rapporten om undersøgelsesrejsen til Tyskland (23.-24. november 2011) med henblik på at undersøge andragenderne om den tyske børne- og ungdomsforsorgs (Jugendamt) rolle,

–  der henviser til sin beslutning af 28. april 2016 om beskyttelse af barnets tarv i EU på grundlag af andragender indgivet til Europa-Parlamentet(5),

–  der henviser til henstillingerne af 3. maj 2017 fra Udvalget for Andragenders Arbejdsgruppe om Børns Velfærd,

–  der henviser til forretningsordenens artikel 123, stk. 2,

A.  der henviser til, at Parlamentets Udvalg for Andragender i over 10 år har modtaget andragender, hvori et meget stort antal ikketyske forældre klager over systematisk forskelsbehandling og vilkårlige foranstaltninger truffet over for dem af den tyske børne- og ungdomsforsorg (Jugendamt) i familietvister med grænseoverskridende virkninger, der involverer børn, og som bl.a. vedrører forældreansvar og forældremyndighed;

B.  der henviser til, at Udvalget for Andragender hovedsageligt støtter sig til andragerens subjektive redegørelse og generelt ikke har adgang til retsafgørelser, der giver en fuldstændig og objektiv beskrivelse af situationen, herunder vidneudsagn fra både forældre, børn og vidner;

C.  der henviser til, at Jugendamt spiller en central rolle i det tyske familieretssystem, da det er en af parterne i alle familietvister, der involverer børn;

D.  der henviser til, at Jugendamt i familietvister, der involverer børn, afgiver en anbefaling til dommerne, som praktisk talt er bindende, og kan vedtage midlertidige foranstaltninger såsom "Beistandschaft" (værgemål), som ikke kan anfægtes;

E.  der henviser til, at Jugendamt er ansvarlig for gennemførelsen af de afgørelser, der træffes af de tyske domstole; der henviser til, at Jugendamts brede fortolkning af disse afgørelser ifølge andragerne ofte har været til skade for den effektive beskyttelse af ikketyske forældres rettigheder;

F.  der henviser til, at de kompetente tyske myndigheders manglende anerkendelse og manglende fuldbyrdelse af afgørelser og domme, der er truffet af andre EU-medlemsstaters retslige myndigheder i familieretlige tvister med grænseoverskridende virkninger, kan udgøre en krænkelse af princippet om gensidig anerkendelse og gensidig tillid mellem medlemsstaterne og dermed bringe den effektive beskyttelse af barnets tarv i fare;

G.  der henviser til, at andragerne har klaget over, at beskyttelsen af barnets tarv i familietvister, der har grænseoverskridende virkninger, systematisk fortolkes af de kompetente tyske myndigheder på en måde, der sikrer, at børnene forbliver på tysk område, selv i tilfælde, hvor der er rapporteret om misbrug og vold i hjemmet mod den ikketyske forælder;

H.  der henviser til, at ikketyske forældre i deres andragender har klaget over utilstrækkelig rådgivning og juridisk bistand, eller mangel herpå, fra de nationale myndigheder i deres hjemland i tilfælde, hvor de tyske myndigheder, herunder Jugendamt, har vedtaget angiveligt diskriminerende eller ufordelagtige retlige og administrative procedurer mod dem i familietvister, der involverer børn;

I.  der henviser til, at der ifølge oplysninger fra Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol er blevet indbragt 17 sager for Domstolen mod Tyskland af ikketyske andragere om forældreansvar eller forældremyndighed i grænseoverskridende familietvister, der alle er blevet vurderet til ikke at opfylde betingelserne for behandling;

J.  der henviser til, at alle EU's institutioner og medlemsstater fuldt ud skal garantere beskyttelsen af børns rettigheder som nedfældet i EU's charter om grundlæggende rettigheder; der henviser til, at barnets tarv, der først og fremmest og bedst varetages i barnets egen familie, er et grundlæggende princip, som bør respekteres som overordnet regel for alle afgørelser angående børneforsorg på alle niveauer;

K.  der henviser til, at øget mobilitet inden for EU har ført til et stigende antal grænseoverskridende tvister om forældreansvar og forældremyndighed; der henviser til, at Kommissionen skal intensivere sine bestræbelser på i alle medlemsstater, herunder Tyskland, at fremme en konsekvent og konkret gennemførelse af principperne i FN's konvention om barnets rettigheder, der er ratificeret af alle EU's medlemsstater;

L.  der henviser til, at Bruxelles IIa-forordningens anvendelsesområde og formål er baseret på princippet om ikkeforskelsbehandling af unionsborgerne på grundlag af nationalitet og på princippet om medlemsstaternes gensidige tillid til hinandens retssystemer;

M.  der henviser til, at bestemmelserne i Bruxelles IIa-forordningen ikke på nogen måde bør gøre det muligt at misbruge de underliggende mål, der består i at sikre gensidig respekt og anerkendelse, undgå forskelsbehandling på grundlag af nationalitet og først og fremmest sikre en reel beskyttelse af barnets tarv på en objektiv måde;

N.  der henviser til, at det kan have en skadelig indvirkning på børns trivsel og føre til en øget krænkelse af ikketyske forældres rettigheder, at der mangler en nøjagtig og detaljeret kontrol af, om de procedurer og den praksis, der anvendes af de kompetente tyske myndigheder i familietvister med grænseoverskridende virkninger, der involverer børn, er af en ikkediskriminerende karakter;

O.  der henviser til, at nærhedsprincippet finder anvendelse i alle anliggender vedrørende materielle familieretlige spørgsmål;

P.  der henviser til, at den tyske forfatningsdomstol har afgjort, at en domstol kan anmode om at høre et barn, der ikke er fyldt tre år på tidspunktet for afgørelsen; der henviser til, at børn i denne alder i andre EU-medlemsstater anses for at være for unge og ikke modne nok til at blive hørt i tvister, der involverer deres forældre;

Q.  der henviser til, at barnets ret til familieliv ikke bør være truet af udøvelsen af en grundlæggende rettighed som retten til fri bevægelse og frit ophold;

R.  der henviser til, at EU-Domstolens retspraksis fastsætter, at det "sædvanlige opholdssted" for barnet er et selvstændigt begreb i EU-retten, og at de nationale domstole skal anvende flere kriterier til at bestemme det sædvanlige opholdssted;

S.  der henviser til, at det af artikel 24 i EU's charter om grundlæggende rettigheder følger, at børn, medmindre det er i modstrid med barnets tarv, har ret til regelmæssigt at have personlig forbindelse og direkte kontakt med deres forældre, når disse udøver deres ret til fri bevægelighed;

1.  bemærker med stor bekymring, at problemerne vedrørende det tyske familieretssystem, herunder Jugendamts kontroversielle rolle, som der er taget stærkt afstand fra i andragender fra ikketyske forældre, stadig ikke er løst; understreger, at Udvalget for Andragender løbende modtager andragender fra ikketyske forældre, hvor der rapporteres om alvorlig forskelsbehandling som følge af de procedurer og den praksis, som de kompetente tyske myndigheder konkret har anvendt i grænseoverskridende familietvister, der involverer børn;

2.  bemærker med bekymring alle tilfælde af påstået forskelsbehandling af ikketyske forældre fra Jugendamts side;

3.  henviser til det mangeårige arbejde i Udvalget for Andragender vedrørende behandling af andragender om den rolle, Jugendamt spiller; noterer sig svarene fra det kompetente tyske ministerium om, hvordan det tyske familieretlige system fungerer, men understreger, at Udvalget for Andragender fortsat modtager andragender om påstået forskelsbehandling af den ikketyske forælder;

4.  understreger, at de nationale myndigheder, som fastsat i Bruxelles IIa-forordningen, er forpligtet til at anerkende og fuldbyrde domme i sager om børn, der er afsagt i en anden medlemsstat; er bekymret over, at de tyske myndigheder i forbindelse med familieretlige tvister med grænseoverskridende virkninger angiveligt systematisk kan nægte at anerkende retsafgørelser, der er truffet i andre medlemsstater, i sager, hvor børn, der endnu ikke er fyldt tre år, ikke er blevet hørt; understreger, at dette forhold underminerer princippet om gensidig tillid til andre medlemsstater, hvis retssystemer fastsætter forskellige aldersgrænser for høring af et barn;

5.  beklager, at Kommissionen i en årrække ikke har gennemført en nøjagtig kontrol af de procedurer og den praksis, der anvendes i det tyske familieretssystem, herunder Jugendamt, i forbindelse med familietvister med grænseoverskridende virkninger, og at den således har svigtet med hensyn til effektivt at beskytte barnets tarv og alle andre beslægtede rettigheder;

6.  minder om Kommissionens svar for så vidt angår andragenderne om Jugendamts rolle i grænseoverskridende familietvister; gentager, at EU ikke har nogen generel kompetence til at handle på det familieretlige område, at den materielle familieret forbliver medlemsstaternes eneansvar og ikke kan overvåges af Kommissionen, at der i tilfælde af bekymring om Jugendamts funktion skal søges oprejsning på nationalt plan, og at hvis forældrene mener, at en hvilken som helst af deres grundlæggende rettigheder er blevet krænket, kan de indgive en klage til Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol i Strasbourg, når de nationale retsmidler er udtømt;

7.  insisterer på vigtigheden af, at medlemsstaterne indsamler statistiske data om de administrative og retlige procedurer vedrørende forældremyndighed og inddragelse af udenlandske forældre, navnlig om udfaldet af dommene, med henblik på at muliggøre en detaljeret analyse af eksisterende tendenser over tid og fastlægge benchmarks;

8.  lægger i overensstemmelse med EU-Domstolens retspraksis vægt på det selvstændige begreb i EU-retten "sædvanligt opholdssted" for barnet og de forskellige kriterier, der skal anvendes af de nationale domstole til at bestemme det sædvanlige opholdssted;

9.  opfordrer Kommissionen til at sikre, at barnets sædvanlige opholdssted er blevet korrekt fastlagt af de tyske domstole i de sager, der henvises til i de andragender, som Udvalget for Andragender har modtaget;

10.  kritiserer på det kraftigste, at der ikke foreligger statistiske oplysninger om antallet af sager i Tyskland, hvor domstolsafgørelserne ikke var i overensstemmelse med Jugendamts henstillinger, og om udfaldene af de familietvister, der involverer børn af par med forskellige nationaliteter, på trods af gentagne anmodninger gennem mange år om, at sådanne oplysninger indsamles og gøres offentligt tilgængelige;

11.  opfordrer Kommissionen til i de pågældende andragender at vurdere, om de tyske domstole på behørig vis har overholdt bestemmelserne i Bruxelles IIa-forordningen, når de fastlægger deres beføjelser, og om de har taget hensyn til domme eller afgørelser, der er afsagt af domstole i andre medlemsstater;

12.  fordømmer, at det har ført til en afbrydelse af samtaler og et forbud mod kontakt mellem de ikketyske forældre og deres børn, når ikketyske forældre under overvåget samvær ikke har kunnet overholde Jugendamt-embedsmændenes procedure med hensyn til at anvende tysk som sprog under samtaler med deres børn; mener, at denne procedure, der er indført af Jugendamts embedsmænd, udgør en klar forskelsbehandling på grund af oprindelse og sprog af ikketyske forældre;

13.  understreger, at Jugendamt generelt tillader brug af et fælles modersmål, og at Jugendamt, hvis det er nødvendigt for barnets trivsel og sikkerhed som f.eks. i eventuelle bortførelsessager, bestræber sig på at stille en tolk til rådighed for at sikre, at Jugendamts embedsmænd forstår indholdet af samtalen;

14.  er af den faste overbevisning, at de tyske myndigheder i tilfælde af overvåget samvær skal tillade alle forældresprog under samtaler mellem forældre og deres børn; anmoder om, at der indføres mekanismer for at sikre, at ikketyske forældre og deres børn kan kommunikere på deres fælles sprog, da brugen af dette sprog spiller en afgørende rolle med hensyn til at bevare stærke følelsesmæssige bånd mellem forældre og deres børn og sikrer en effektiv beskyttelse af børns kulturelle arv og trivsel;

15.  er af den faste overbevisning, at der skal følges konsekvent og effektivt op på henstillingerne i den endelige rapport af 3. maj 2017 fra Udvalget for Andragenders Arbejdsgruppe om Børns Velfærd, navnlig dem, der direkte eller indirekte vedrører Jugendamts rolle og det tyske familieretssystem;

16.  minder Tyskland om sine internationale forpligtelser i henhold til FN's konvention om barnets rettigheder, herunder artikel 8 heri; mener, at alle tyske kompetente myndigheder skal foretage væsentlige forbedringer for på passende vis at sikre, at børn af par af forskellig nationalitet har ret til at bevare deres identitet, herunder familierelationer, som anerkendt ved lov og uden ulovlig indblanding;

17.  mener, at Kommissionen i lyset af artikel 81 i TEUF kan og skal spille en aktiv rolle med hensyn til at sikre retfærdig og konsekvent ikkediskriminerende praksis over for forældre i behandlingen af grænseoverskridende sager om forældremyndighed i hele Unionen;

18.  opfordrer Kommissionen til at sikre, at der udføres nøjagtig kontrol af den ikkediskriminerende karakter af de procedurer og den praksis, der anvendes i det tyske familieretlige system, herunder Jugendamt, for så vidt angår grænseoverskridende familietvister;

19.  gentager, at nærhedsprincippet finder anvendelse inden for materielle familieretlige anliggender;

20.  opfordrer Kommissionen til at øge antallet af kurser og internationale udvekslinger af embedsmænd fra de sociale myndigheder for at øge bevidstheden om, hvordan deres modparter i andre medlemsstater fungerer, og for at udveksle god praksis;

21.  understreger betydningen af et tæt samarbejde og en effektiv kommunikation mellem de forskellige nationale og lokale myndigheder, der er involveret i retssager om forældremyndighed, fra de sociale tjenester til de retslige og centrale myndigheder;

22.  understreger behovet for at forbedre det gensidige retlige og administrative samarbejde mellem de tyske myndigheder og myndighederne i de andre EU-medlemsstater for at sikre gensidig tillid for så vidt angår anerkendelse og fuldbyrdelse af retsafgørelser og domme, som andre EU-medlemsstaters myndigheder har vedtaget i forbindelse med familietvister med grænseoverskridende elementer, der involverer børn;

23.  minder om, at det er vigtigt, at ikketyske forældre straks fra begyndelsen og på alle stadier af de børnerelaterede sager modtager fuldstændige og klare oplysninger om procedurerne og de mulige konsekvenser heraf på et sprog, som de pågældende forældre fuldt ud forstår, for at undgå tilfælde, hvor forældrene giver deres samtykke uden fuldt ud at forstå konsekvenserne af deres forpligtelser; opfordrer medlemsstaterne til at gennemføre målrettede foranstaltninger med henblik på at forbedre juridisk bistand, støtte, rådgivning og information til deres statsborgere i tilfælde, hvor de klager over diskriminerende eller ufordelagtige retlige og administrative procedurer, som de tyske myndigheder har indledt mod dem i forbindelse med grænseoverskridende familietvister, der involverer børn;

24.  understreger, at de anførte tilfælde, hvor ikketyske forældre under samvær forhindres i at kommunikere med deres børn på deres fælles modersmål, udgør forskelsbehandling på grund af sprog og endvidere er i strid med målet om at fremme flersprogethed og kulturelle baggrunde inden for Unionen og krænker de grundlæggende rettigheder vedrørende tanke-, samvittigheds- og religionsfrihed;

25.  opfordrer Tyskland til at intensivere sine bestræbelser på at sikre, at forældre har lov til at anvende et fælles modersmål med deres børn under overvåget samvær;

26.  giver udtryk for sin bekymring over de sager, som andragerne har rejst vedrørende de korte frister, som de kompetente tyske myndigheder har fastsat, og de dokumenter, som de kompetente myndigheder har sendt, og som ikke er blevet stillet til rådighed på den ikketyske andragers sprog; understreger borgernes ret til at afvise at modtage dokumenter, der ikke er skrevet på eller oversat til et sprog, som de forstår, jf. artikel 8, stk. 1, i forordning (EF) nr. 1393/2007 om forkyndelse af dokumenter; opfordrer Kommissionen til at foretage en grundig vurdering af gennemførelsen i Tyskland af bestemmelserne i denne forordning for behørigt at imødegå alle mulige overtrædelser;

27.  opfordrer Kommissionen til at kontrollere overholdelsen af sprogkravene under retssager ved de tyske domstole i de sager, der er nævnt i de til Parlamentet indgivne andragender;

28.  opfordrer medlemsstaterne til at gennemføre målrettede foranstaltninger med henblik på at forbedre juridisk bistand, støtte, rådgivning og information til deres statsborgere i forbindelse med grænseoverskridende familietvister, der involverer børn; bemærker i denne sammenhæng, at de kompetente tyske ministerier på forbundsplan har oprettet et tysk centralt kontaktpunkt for grænseoverskridende familietvister med henblik på at yde rådgivning og information i grænseoverskridende familietvister, der indebærer forældreansvar;

29.  gentager sin opfordring til Kommissionen og medlemsstaterne om at medfinansiere og fremme etableringen af en platform, der yder bistand til udenlandske unionsborgere i familiesager;

30.  minder medlemsstaterne om vigtigheden af systematisk at gennemføre bestemmelserne i Wienerkonventionen af 1963 og sikre, at medlemslandenes ambassader eller konsulære repræsentationer informeres fra begyndelsen af alle retssager om forældremyndighed, der involverer deres statsborgere, og at de får fuld adgang til de relevante dokumenter; understreger betydningen af pålideligt konsulært samarbejde på dette område og foreslår, at konsulære myndigheder får mulighed for at deltage i alle faser af retssagerne;

31.  minder medlemsstaterne om behovet for at give børn enhver nødvendig og berettiget omsorg i overensstemmelse med ordlyden i artikel 8 og 20 i FN's konvention om barnets rettigheder og navnlig for at muliggøre vedvarende børneforsorg, der tager hensyn til barnets etniske, religiøse, sproglige og kulturelle identitet;

32.  pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet og Kommissionen samt til medlemsstaternes regeringer og parlamenter.

(1) EUT L 338 af 23.12.2003, s. 1.
(2) EUT L 324 af 10.12.2007, s. 79.
(3) Domstolens dom (Første Afdeling) af 22. december 2010, Barbara Mercredi mod Richard Chaffe, C-497/10 PPU, ECLI:EU:C:2010:829.
(4) Domstolens dom (Tredje Afdeling) af 2. april 2009, A, C-523/07, ECLI:EU:C:2009:225.
(5) EUT C 66 af 21.2.2018, s. 2.


WTO: vejen frem
PDF 192kWORD 54k
Europa-Parlamentets beslutning af 29. november 2018 om WTO: vejen frem (2018/2084(INI))
P8_TA-PROV(2018)0477A8-0379/2018

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til Marrakeshoverenskomsten af 15. april 1994 om oprettelse af Verdenshandelsorganisationen (WTO),

–  der henviser til erklæringen fra WTO's ministerkonference i Doha af 14. november 2001(1),

–  der henviser til sine tidligere beslutninger om WTO, navnlig beslutningen af 24. april 2008 med titlen "Mod en reformeret Verdenshandelsorganisation"(2) og beslutningen af 15. november 2017 om multilaterale forhandlinger med henblik på WTO's 11. ministerkonference(3),

–  der henviser til det slutdokument, der blev vedtaget ved konsensus den 10. december 2017 under den årlige samling i Den Parlamentariske Konference om WTO i Buenos Aires(4),

–  der henviser til resultaterne, som omfatter en række ministerielle afgørelser, af den 11. ministerkonference i Buenos Aires i december 2017, hvor det ikke var muligt at vedtage en ministererklæring(5),

–  der henviser til den sjette globale evaluering af bistand til handel (Aid for Trade), som fandt sted i Genève den 11.-13. juli 2017(6),

–  der henviser til FN's mål for bæredygtig udvikling(7),

–  der henviser til Parisaftalen inden for De Forenede Nationers rammekonvention om klimaændringer (UNFCCC), som trådte i kraft i november 2016,

–  der henviser til, at det af den seneste rapport fra Det Mellemstatslige Panel om Klimaændringer af 8. oktober 2018 fremgår, at det stadig er muligt at begrænse den globale opvarmning til 1,5 °C, hvis landene hæver deres nationalt bestemte bidrag inden 2020,

–  der henviser til stk. 16 i Det Europæiske Råds konklusioner af 28. juni 2018(8),

–  der henviser til den fælles erklæring om trepartsmødet mellem handelsministrene fra USA, Japan og Den Europæiske Union, som blev vedtaget den 31. maj 2018(9),

–  der henviser til den fælles erklæring fra det 20. topmøde mellem EU og Kina, hvorved der nedsættes en fælles arbejdsgruppe om reform af WTO, som ledes på viceministerniveau(10),

–  der henviser til Kommissionens idéoplæg af 18. september 2018 om modernisering af WTO(11),

–  der henviser til forretningsordenens artikel 52,

–  der henviser til betænkning fra Udvalget om International Handel og udtalelse fra Udviklingsudvalget (A8-0379/2018),

A.  der henviser til, at WTO siden sin oprettelse har spillet en afgørende rolle i styrkelsen af multilateralisme, fremme af en inkluderende økonomisk verdensorden og fremme af et åbent, regelbaseret og ikkediskriminerende multilateralt handelssystem; der henviser til, at udviklingslandene nu tegner sig for omkring halvdelen af verdenshandelen, hvilket er en stigning fra 33 % i 2000, og at antallet af personer, der lever i ekstrem fattigdom, er blevet halveret siden 1990 til lige under en milliard mennesker; der henviser til, at WTO bygger på et system med rettigheder og pligter, som forpligter medlemmerne til at åbne deres egne markeder og til ikke at forskelsbehandle;

B.  der henviser til, at WTO fortsat bør være det vigtigste referencepunkt for myndigheder og virksomheder i forbindelse med regelfastsættelse og handelstvister;

C.  der henviser til, at EU konsekvent har slået til lyd for en stærk multilateral, regelbaseret tilgang til handel, idet EU's økonomi samt arbejdstagerne og forbrugerne i EU og dets partnere bliver stadig mere integrerede i globale værdikæder og afhængige af en forudsigelig udvikling med hensyn til international handel på både import- og eksportsiden samt sociale og miljømæssige forhold;

D.  der henviser til, at resultaterne af den 11. WTO-ministerkonference i Buenos Aires i december 2017 var skuffende og tydeligt viste, at organisationens forhandlingsfunktion er lammet;

E.  der henviser til, at det regelbaserede multilaterale handelssystem står over for sin dybeste krise siden oprettelsen af WTO, hvilket truer organisationens grundlæggende funktioner, nemlig at fastlægge væsentlige regler og strukturer for den internationale handel og levere den mest effektive og udviklede tvistbilæggelsesmekanisme i nogen multilateral organisation;

F.  der henviser til, at der med få væsentlige undtagelser, såsom aftalen om handelslettelser, har været behov for at reformere WTO's handelssystem siden 00'erne;

G.  der henviser til, at appelorganet er "kronjuvelen" i WTO, dels fordi dets afgørelser er bindende, og dels fordi det er uafhængigt og upartisk; der henviser til, at WTO's appelorgan nærmede sig det mindste antal dommere, det skal have for at kunne fungere, efter afslutningen af dommer Shree Baboo Chekitan Servansings mandatperiode, hvorefter der kun var tre udpegede dommere tilbage; der henviser til, at denne fastlåste situation. som er skabt af USA's regering, kan føre til, at et system, der er af afgørende betydning for håndteringen af tvister mellem alle WTO's medlemmer, bryder sammen;

1.  gentager sin fulde støtte til multilateralismens vedvarende værdi og opfordrer til en handelsdagsorden, som er baseret på retfærdig og regelbaseret handel til gavn for alle, hvilket bidrager til fred, sikkerhed og dagsordenen for bæredygtig udvikling ved at inkludere sociale og miljømæssige rettighedsaspekter og menneskerettighedsaspekter, og som sikrer, at harmoniserede fælles regler anvendes ens over for alle og effektivt opretholdes; understreger, at WTO også skal bidrage til at fremme retfærdig handel og bekæmpe illoyal praksis; understreger, at handel ikke er et mål i sig selv, men et redskab til at nå globalt definerede udviklingsmål;

2.  mener, at det nu haster med at komme i gang med moderniseringen af WTO i lyset af såvel den seneste udvikling men også på grund af de stadig manglende fremskridt i forbindelse med Doha-udviklingsdagsordenen og med grundlæggende at revidere flere aspekter af WTO's funktionsmåde med henblik på at øge både dens effektivitet og dens legitimitet; mener ud fra det perspektiv, at det er helt afgørende, at WTO-sekretariatet giver alle WTO-medlemmer mulighed for at deltage i debatten fra begyndelsen; opfordrer Kommissionen og EU-medlemmerne af WTO til at rette henvendelse til andre WTO-medlemmer, navnlig vores vigtigste handelspartnere som UAS, Japan, Kina, Canada, Brasilien og Indien med henblik på at nå til enighed om fælles holdninger; ser med tilfredshed på de indledende erklæringer fra topmødet mellem EU og Kina om reformen af WTO;

3.  glæder sig i denne forbindelse over det mandat, som Det Europæiske Råd gav Kommissionen den 28.-29. juni 2018, og noterer sig den fremgangsmåde, der er beskrevet i konklusionerne, samt Kommissionens idéoplæg om modernisering af WTO af 18. september 2018 og Canadas forslag til reform af WTO den 25. september 2018; ser frem til offentliggørelsen af flere forslag, navnlig fra udviklingslande, samt fra arbejdsgrupper, der allerede er etableret mellem WTO's medlemsstater;

4.  giver udtryk for den største bekymring over, at der kun er tre besatte stillinger i appelorganet, hvilket i alvorlig grad underminerer tvistbilæggelsesprocessens nuværende og korrekte funktion, og opfordrer kraftigt USA til at løse denne situation på en måde, som giver mulighed for en hurtig genbesættelse af de ledige pladser i appelorganet; glæder sig over de indledende forslag, som Kommissionen har fremsat i sit idéoplæg om modernisering af WTO, til, hvordan den fastlåste situation kan løses ved at tage fat på nogle af de bekymringer, der er blevet rejst, herunder ved hjælp af overgangsbestemmelser for afgående medlemmer, ændring af varigheden af mandatperioderne i appelorganet eller af det maksimalt tilladte tidsrum inden offentliggørelsen af en rapport samt over appelorganets fastsættelse af ny retspraksis; bemærker, at USA's bekymringer vedrørende appelorganet rækker videre end proceduremæssige ændringer og indebærer væsentlige reformer af afgørelserne fra organets dommere;

5.  mener, at USA's beslutning af 31. maj 2018 om i henhold til Sektion 232 i Trade Expansion Act fra 1962 at indføre told på stål- og aluminiumprodukter af hensyn til "den nationale sikkerhed" er uberettiget, og mener, at den ikke imødegår udfordringen med overskydende stål på de globale markeder og er i strid med WTO-reglerne; opfordrer kraftigt Kommissionen til at samarbejde med USA om at løse handelsstridigheder og fjerne handelshindringer inden for WTO's regelbaserede tvistbilæggelsessystem;

6.   er af den opfattelse, at det som et middel til at tackle de grundlæggende årsager til den nuværende krise er nødvendigt, at WTO tilpasser sig en verden i forandring og samtidig giver svar på nogle af de udestående spørgsmål vedrørende DDA, navnlig hvad angår fødevaresikkerhed; mener, at det derfor er nødvendigt:

   a) at afhjælpe de nuværende huller i regelsættet med henblik på at skabe lige vilkår, hvad angår markedsforvridende subsidier og statsejede virksomheder, samt at bevare beskyttelsen af den intellektuelle ejendomsret og adgangen til investeringer på markedet; også at behandle spørgsmål om beskyttelse og tvungen offentliggørelse af kildekode og andre statslige aktiviteter, der giver anledning til overkapacitet, samt lovgivningsmæssige hindringer for tjenesteydelser og investeringer, herunder teknologioverførsel, krav om joint ventures og krav om lokalt indhold; at overvåge gennemførelsen, forvaltningen og driften af eksisterende aftaler
   b) at skabe de nødvendige lovgivningsmæssige rammer til at håndtere den teknologiske udvikling ved at dække e-handel, globale værdikæder, offentlige indkøb, ajourført indenlandsk regulering af tjenesteydelser og mikrovirksomheder samt små og mellemstore virksomheder (MSMV'er)
   c) at håndtere de mest presserende globale miljømæssige og sociale udfordringer ved at sikre systemisk politisk sammenhæng mellem dagsordener for handel, arbejde og miljø
   d) at glæde sig over de fælles erklæringer, der blev vedtaget i Buenos Aires vedrørende e-handel, indenlandsk regulering, investeringsfremme og styrkelse af kvinders økonomiske indflydelse, samt det arbejde, der er blevet gjort på disse områder siden da;

7.  understreger, at EU har mulighed for at fremhæve sine regler om beskyttelse af privatliv og personoplysninger med henblik på at fremme disse regler på internationalt niveau og gøre dem til en reference i udformningen af internationale og multilaterale standarder;

8.  påpeger, at adgangen til offentlige udbud er en af prioriteterne i EU's handelsforhandlinger, og i denne henseende forventes det, at WTO-medlemmernes tilsagn om at tiltræde aftalen om offentlige udbud og forbedre denne aftales funktionsmåde og overholdelsen af dens bestemmelser virkeliggøres i fælles forståelse og bevidsthed om gensidige fordele; bemærker, at den fulde effektivitet af de potentielle forbedringer af rammebestemmelserne for statsstøtte og de offentlige virksomheders rolle delvis afhænger af fremskridt på dette område; opfordrer Kommissionen til at hjælpe kommende GPA-medlemmer med at fremskynde tiltrædelsen, så flere af WTO's medlemmer får gavn af liberaliseringen;

9.  er af den overbevisning, at den nuværende sondring mellem udviklede lande og udviklingslande ikke afspejler den økonomiske virkelighed og den faktiske situation i WTO, og at dette har været en hindring for at fremme Doha-runden til skade for de lande med de største behov; opfordrer indtrængende de udviklede udviklingslande til at påtage sig deres del af ansvaret og yde bidrag, som svarer til deres udviklingsniveau og (sektormæssige) konkurrenceevne; bemærker, at Kommissionen i sit idéoplæg efterspørger regler, hvorunder udviklingslandene gradvist kommer ud af deres lavindkomststatus, efterhånden som de bliver rigere; mener, at mekanismen for særlig og differentieret behandling bør tages op til overvejelse, så den i højere grad afspejler den menneskelige udvikling og fungerer som et politisk redskab, der giver udviklingslandene mulighed for at knytte gennemførelsen af multilaterale aftaler sammen med modtagelse af bistand fra rigere lande og donororganisationer;

10.  glæder sig over, at to tredjedele af WTO's medlemmer i februar 2017 ratificerede aftalen om handelslettelser (TFA); er overbevist om, at aftalen om handelslettelser er et vigtigt eksempel og kan danne grundlag for fremtidige WTO-aftaler under hensyntagen til medlemmernes forskellige udviklingsstatus og behov; opfordrer WTO's medlemmer til at tage ansvar og overholde deres forpligtelser i overensstemmelse med deres faktiske økonomiske styrke og kapaciteter; mener, at de næste udfordringer vil bestå i at sikre en fuld ratificering af aftalen, nemlig blandt medlemmerne i Afrika, der forventes at få størst udbytte af aftalen, en effektiv gennemførelse af aftalen om handelslettelser og indberetning af udviklingsbistanden i henhold til aftalen;

11.  anerkender, at Kinas tiltrædelse af WTO i 2001 generelt har øget adgangen til landets hjemmemarked, hvilket har været til gavn for den globale økonomi; udtrykker bekymring over, at Kina ikke følger ånden og principperne i WTO's grundsætninger for national behandling;

12.  er af den opfattelse, at det er nødvendigt at revidere den måde, forhandlingsprocessen fungerer på, ved at indføre mere fleksibilitet end det hidtil har været tilfældet i forbindelse med konsensusreglen, samtidig med at det anerkendes, at tilgangen med, at intet er aftalt, før alt er aftalt, har begrænset effektiviteten af den multilaterale handelsstyring; udtrykker sin støtte til begrebet fleksibel multilateralisme, hvorved WTO-medlemmer, der ønsker at forfølge et bestemt spørgsmål, hvorom der endnu ikke er opnået fuld konsensus, bør have mulighed for at fremme og indgå plurilaterale aftaler, enten gennem de såkaldte WTO bilag 4-aftaler, i overensstemmelse med artikel II: 3, artikel III:1 og artikel X:9 i Marrakeshoverenskomsten eller gennem aftaler om "kritisk masse", der giver forhandlede indrømmelser til WTO-medlemmer på et mestbegunstigelsesgrundlag; opfordrer Kommissionen til ikke at benytte disse artikler som et alternativ til at indlede en konstruktiv dialog med alle WTO's medlemmer om imødegåelse af handelshindringer og gennemførelse af reformer af WTO og dets funktioner; mener i denne forbindelse, at dens medlemmer bør styrke WTO's kapacitetsopbygning for at sikre, at den råder over finansielle og menneskelige ressourcer i overensstemmelse med de udvidede behov for således at bevare den samme kvalitet i arbejdet; mener, at de nye medlemmers monetære bidrag generelt bør øge WTO's budget og ikke føre til lavere medlemsgebyrer for eksisterende medlemmer;

13.  anerkender, at mens regelbaseret multilateralisme fortsat er den centrale del af WTO's struktur, er der muligheder for et dybere og mere fleksibelt plurilateralt samarbejde mellem interesserede stater på områder, hvor det har vist sig vanskeligt at opnå konsensus; bemærker, at sådanne aftaler skal supplere og ikke må undergrave den multilaterale dagsorden og ikke må anvendes som alternative fora til imødegåelse af handelshindringer, men som et trin på vejen til opnåelse af fremskridt på multilateralt plan; opfordrer til genoptagelse af de plurilaterale forhandlinger om aftalen om miljøvarer (EGA) og aftalen om handel med tjenesteydelser (TiSA) og anmoder om særlige regler for SMV'er i plurilaterale og multilaterale aftaler; understreger betydningen af, at WTO fortsætter og uddyber sit arbejde i internationalt samarbejde med andre internationale organisationer som f.eks., men ikke begrænset til, FN, OECD, WCO og ILO;

14.   understreger den rolle, som handel kan og skal spille med hensyn til at bidrage til udviklingen og opnåelsen af 2030-målene for bæredygtig udvikling og Parisaftalens forpligtelser i kampen mod klimaændringer; beklager, at aftalen om miljøvarer blev blokeret i 2016, og minder om dens potentiale til at øge adgangen til grønne teknologier og bidrage til indfrielsen af ovennævnte forpligtelser; understreger, at WTO ud over forhandlingerne om fiskerisubsidier nu skal fastlægge de mere konkrete foranstaltninger, der skal træffes i den forbindelse for at beskytte havets flora og fauna; minder om, at WTO's koncept om produktionsprocesser og -metoder (PPM) gør det muligt at holde miljøpåvirkningen fra såkaldte "samme varer" adskilt; foreslår at give WTO-Komitéen for Handel og Miljø (CTE) mandat til at fastlægge kriterier til bekæmpelse af miljømæssigt snylteri og etablere tættere bånd til UNFCCC's sekretariat;

15.  bekræfter på ny forbindelserne mellem ligestilling mellem kønnene og inkluderende udvikling, som også kommer til udtryk i mål 5 for bæredygtig udvikling, og understreger, at styrkelse af kvinders status er nøglen til at udrydde fattigdom, og at det er afgørende for den økonomiske udvikling at fjerne hindringer for kvinders deltagelse i handelen; glæder sig over WTO's øgede fokus på spørgsmål vedrørende handel og køn og opfordrer alle 121 signatarstater til Buenos Aires-erklæringen fra 2017 om handel og kvinders økonomiske status til at opfylde deres forpligtelser; understreger behovet for en systematisk kønsstrategi på alle områder af WTO's regelfastsættelse i form af kønsspecifikke konsekvensanalyser; noterer sig betydningen af initiativer som SheTrades, der fremhæver den positive rolle, som kvinder spiller i forbindelse med handel, og som tilskynder kvinder til at deltage i international handel verden over;

16.  henleder opmærksomheden på konklusionerne fra den sjette globale evaluering af bistand til handel, som fandt sted i Genève i juli 2017, med titlen "Promoting trade, Inclusiveness and Connectivity for Sustainable Development"; støtter det synspunkt, at dette dokument bør omsættes til konkret handling for at fremme e-handel og gøre digitale muligheder såsom blockchain til handelsrealiteter, også for udviklingslandene; bemærker i denne forbindelse, at investeringer i både fysisk infrastruktur og digital infrastruktur, som er afgørende for fremskridt på dette område, fortsat er en stor udfordring; opfordrer derfor WTO's medlemmer til at fremme investeringer i både fysisk infrastruktur og digital infrastruktur og, blandt andre initiativer, tilskynde til offentlig-private partnerskaber;

17.  gentager sit krav til EU om at sikre, at dets aktiviteter med udviklingslandene både på udviklings- og handelsområdet bygger på en afbalanceret ramme mellem ligeværdige partnere, tilpasses princippet om udviklingsvenlig politikkohærens som fastlagt i artikel 208 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde og sigter mod at fremme og respektere menneskerettighederne;

18.  beklager, at WTO's 11. ministerkonference ikke sikrede fremskridt med hensyn til spørgsmål af afgørende betydning for udviklingslandene; glæder sig imidlertid over den udvidede præferencebehandling, der tidligere var sikret i WTO for de mindst udviklede lande (LDC'er), herunder præferenceoprindelsesregler og behandling af tjenesteydere, og understreger behovet for at iværksætte kapacitetsopbyggende foranstaltninger, der ville give leverandører fra LDC'er mulighed for at drage fordel af fritagelsen for tjenesteydelser fra LDC'er;

19.  understreger, at gennemsigtighed er et centralt element i sikringen af et stabilt og forudsigeligt handels- og investeringsklima; mener, at det er vigtigt at øge gennemsigtigheden i kontrolprocedurerne ved at øge incitamenterne for WTO-medlemmerne til at overholde indberetningskravene, mindske deres kompleksitet og byrderne forbundet med dem og ved om nødvendigt at tilvejebringe kapacitetsopbygning, samtidig med at bevidst undladelse af overholdelse bør modvirkes og anfægtes;

20.  understreger, at WTO-sekretariatets rolle med hensyn til at muliggøre og sikre en bottom-up-tilgang til aktiv inddragelse af alle medlemmer er af afgørende betydning, og at det bør styrkes yderligere og gøres mere fleksibelt for at understøtte forskellige forhandlingsprocesser samt gennemførelses- og overvågningsfunktioner; finder det nødvendigt at styrke WTO-sekretariatets finansielle midler og menneskelige ressourcer og opfordrer indtrængende WTO's medlemmer til gensidigt at leve op til deres forpligtelser i denne henseende; mener, at også WTO's komitéers almindelige funktion bør styrkes ved at tildele formændene en mere aktiv rolle i udformningen og fremlæggelsen af løsninger og kompromiser ud over deres ordstyrerrolle, og at denne udvidede rolle bør støttes af sekretariatet;

21.  opfordrer indtrængende WTO-medlemmerne til at sikre demokratisk legitimitet og gennemsigtighed ved at styrke WTO's parlamentariske dimension og til at støtte et aftalememorandum om etablering af en formel samarbejdsforbindelse med Den Parlamentariske Konference om WTO; understreger i denne forbindelse, at det er nødvendigt at sikre, at parlamentarikere får fuld adgang til handelsforhandlinger og inddrages i udformningen og gennemførelsen af WTO-afgørelser, samt at der føres ordentlig kontrol med handelspolitikkerne i borgernes interesse;

22.  pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet, Kommissionen, medlemsstaternes regeringer og parlamenter og generaldirektøren for WTO.

(1) Erklæring fra ministerkonferencen i Doha WT/MIN(01)/DEC/1 af 14. november 2001 https://www.wto.org/english/thewto_e/minist_e/min01_e/mindecl_e.htm
(2) EUT C 259 E af 29.10.2009, s. 77.
(3) Vedtagne tekster, P8_TA(2017)0439.
(4) http://www.europarl.europa.eu/pcwto/en/sessions/2017.html
(5) https://www.wto.org/english/news_e/news17_e/mc11_10dec17_e.htm
(6) https://www.wto.org/english/tratop_e/devel_e/a4t_e/gr17_e/gr17programme_e.htm
(7) http://www.un.org/sustainabledevelopment/sustainable-development-goals/
(8) http://www.consilium.europa.eu/en/press/press-releases/2018/06/29/20180628-euco-conclusions-final/
(9) http://trade.ec.europa.eu/doclib/docs/2018/may/tradoc_156906.pdf
(10) https://www.consilium.europa.eu/media/36165/final-eu-cn-joint-statement-consolidated-text-with-climate-change-clean-energy-annex.pdf
(11) http://trade.ec.europa.eu/doclib/docs/2018/september/tradoc_157331.pdf


Kommissionens 2018-rapport om Serbien
PDF 207kWORD 62k
Europa-Parlamentets beslutning af 29. november 2018 om Kommissionens 2018-rapport om Serbien (2018/2146(INI))
P8_TA-PROV(2018)0478A8-0331/2018

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til formandskabets konklusioner fra Det Europæiske Råds møde i Thessaloniki, den 19.-20. juni 2003,

–  der henviser til Sofia-erklæringen fra topmødet mellem EU og det vestlige Balkan af 17. maj 2018 og "den prioriterede Sofiadagsorden" herfra,

–  der henviser til Rådets afgørelse 2008/213/EF(1) af 18. februar 2008 om principperne, prioriteterne og betingelserne for det europæiske partnerskab med Serbien, og om ophævelse af afgørelse 2006/56/EF,

–  der henviser til Kommissionens udtalelse af 12. oktober 2011 om Serbiens ansøgning om medlemsskab af Den Europæiske Union (SEC(2011)1208), Det Europæiske Råds afgørelse af 2. marts 2012 om at give Serbien status som kandidatland og Det Europæiske Råds afgørelse af 27.-28. juni 2013 om at indlede forhandlinger med Serbien om tiltrædelse af EU,

–  der henviser til stabiliserings- og associeringsaftalen mellem De Europæiske Fællesskaber og deres medlemsstater og Republikken Serbien, som trådte i kraft den 1. september 2013,

–  der henviser til FN's Sikkerhedsråds resolution 1244 (1999), den rådgivende udtalelse fra Den Internationale Domstol af 22. juli 2010 om Kosovos ensidige uafhængighedserklærings overensstemmelse med folkeretten samt til FN's Generalforsamlings resolution 64/298 af 9. september 2010, hvori Den Internationale Domstols udtalelse anerkendtes, og der blev udtrykt tilfredshed med EU's vilje til at fremme dialogen mellem Serbien og Kosovo,

–  der henviser til Berlinprocessen, som blev igangsat den 28. august 2014,

–  der henviser til erklæringen og henstillingerne, som blev vedtaget på det ottende møde i Det Parlamentariske Stabiliserings- og Associeringsudvalg EU-Serbien den 13.-14. juni 2018,

–  der henviser til den endelige rapport fra Kontoret for Demokratiske Institutioner og Menneskerettigheder under Organisationen for Sikkerhed og Samarbejde i Europa (OSCE/ODIHR) om dets begrænsede valgobservationsmission i forbindelse med det tidlige parlamentsvalg i Serbien den 29. juli 2016,

–  der henviser til OSCE/ODIHR's rapport om valgobservationsmissionen i forbindelse med præsidentvalget i Serbien den 2. april 2017,

–  der henviser til Kommissionens 2018-rapport om Serbien af 17. april 2018 (SWD(2018)0152),

–  der henviser til Kommissionens meddelelse af 6. februar 2018 med titlen "Et troværdigt udvidelsesperspektiv for landene på Vestbalkan og et øget engagement heri fra Den Europæiske Unions side" (COM(2018)0065),

–  der henviser til de fælles konklusioner fra den økonomiske og finansielle dialog mellem EU og det vestlige Balkan og Tyrkiet af 23. maj 2017 (9655/17),

–  der henviser til det fjerde møde i Stabiliserings- og Associeringsrådet EU-Serbien den 16. november 2017,

–  der henviser til det ottende møde på ministerplan under tiltrædelseskonferencen med Serbien den 25. juni 2018,

–  der henviser til rapporten fra juli 2015 fra Europa-Rådets antikorruptionsorgan, GRECO, om Serbien og rapporten af 20. oktober 2017 fra GRECO's fjerde evalueringsrunde om forebyggelse af korruption blandt parlamentsmedlemmer, dommere og anklagere,

–  der henviser til Kommissionens vurdering af 17. april 2018 af Serbiens økonomiske reformprogram for 2018-2020 (SWD(2018)0132) og til de fælles konklusioner fra den økonomiske og finansielle dialog mellem EU, det vestlige Balkan og Tyrkiet, som blev vedtaget af Rådet den 25. maj 2018,

–  der henviser til Venedigkommissionens udtalelse om udkast til ændringer til forfatningsbestemmelserne om domstolene af 25. juni 2018,

–  der henviser til resultatet af 2017-undersøgelsen om marginaliserede romaer på Vestbalkan, som blev støttet af Kommissionen og udført af Verdensbanken og FN's udviklingsprogram,

–  der henviser til tjenestegrenenes fælles arbejdsdokument med titlen "Gender Equality and Women's Empowerment: Transforming the Lives of Girls and Women through EU External Relations 2016-2020",

–  der henviser til sin beslutning af 14. juni 2017 om Kommissionens 2016-rapport om Serbien(2),

–  der henviser til forretningsordenens artikel 52,

–  der henviser til betænkning fra Udenrigsudvalget (A8-0331/2018),

A.  der henviser til, at Serbien som ethvert andet land, der ønsker at blive medlem af EU, skal vurderes på grundlag af dets egne resultater med hensyn til opfyldelse, gennemførelse og overholdelse af det samme sæt af kriterier, og til, at kvaliteten af og engagementet i gennemførelsen af de nødvendige reformer afgør tidsplanen for tiltrædelsen; der henviser til, at tiltrædelse er – og fortsat vil være – en meritbaseret proces, som fuldstændigt afhænger af de objektive fremskridt, som det enkelte land, herunder Serbien, gør;

B.  der henviser til, at der, siden forhandlingerne med Serbien blev indledt, er blevet åbnet 14 forhandlingskapitler, hvoraf de to er blevet foreløbigt lukket;

C.  der henviser til, at Serbien løbende har engageret sig i normaliseringen af forbindelserne med Kosovo, hvilket har givet sig udslag i den første aftale om principperne for en normalisering af forbindelserne af 19. april 2013 og i aftalerne fra august 2015; der henviser til, at Serbien til stadighed har været engageret i dialogen;

D.  der henviser til, at Serbien har bidraget til at styrke regionalt samarbejde, gode naboskabsforbindelser samt fred og stabilitet, forsoning og en atmosfære, der er fremmende for behandlingen af udestående bilaterale spørgsmål fra fortiden;

E.  der henviser til, at Serbien til stadighed har været opsat på at skabe en fungerende markedsøkonomi og har fortsat arbejdet med at opbygge en resultatliste i forbindelse med gennemførelsen af forpligtelserne i stabiliserings- og associeringsaftalen;

F.  der henviser til, at retsstatsprincippet er en grundlæggende værdi, som EU bygger på, og som står i centrum for både udvidelsesprocessen og stabiliserings- og associeringsprocessen; der henviser til, at der er behov for reformer for at tackle de vigtige udfordringer, der fortsat findes på dette område, navnlig ved at sikre et uafhængigt, upartisk, ansvarligt og effektivt retsvæsen og i forbindelse med bekæmpelsen af korruption og organiseret kriminalitet samt beskyttelsen af de grundlæggende rettigheder;

G.  der henviser til, at Serbien har ratificeret alle Den Internationale Arbejdsorganisations grundlæggende konventioner, herunder navnlig konventionen om foreningsfrihed og beskyttelse af retten til at organisere sig fra 1948 (nr. 87), konventionen om retten til at organisere sig og føre kollektive forhandlinger fra 1949 (nr. 98) og konventionen om tvangsarbejde fra 1930 (nr. 29);

H.  der henviser til, at situationen med hensyn til ytringsfrihed og mediernes uafhængighed fortsat er et særlig alvorligt problem, der skal behandles som en prioritet på en resolut og effektiv måde;

I.  der henviser til, at Serbien drager fordel af førtiltrædelsesbistand under instrumentet til førtiltrædelsesbistand (IPA II), med et samlet vejledende beløb på 1,5 mia. EUR for perioden 2014-2020; der henviser til, at en revideret vejledende tildeling af IPA II-midler til Serbien for perioden 2018-2020 beløber sig til 722 mio. EUR; der henviser til, at Serbien har fået en belønning på grundlag af midtvejsresultaterne;

1.  glæder sig over Serbiens fortsatte engagement på vejen mod integration i Den Europæiske Union; opfordrer Serbien til med støtte fra Kommissionen aktivt at fremme denne strategiske beslutning i den serbiske befolkning og yderligere at øge mængden af rettidig og gennemsigtig information og synligheden af EU og dets finansierede projekter og programmer;

2.  understreger, at en omhyggelig gennemførelse af reformer og politikker er en vigtig indikator for en vellykket integrationsproces; opfordrer Serbien til at forbedre planlægningen, koordineringen og overvågningen af gennemførelsen af ny lovgivning og nye politikker; glæder sig over vedtagelsen af en tredje revision af det nationale program for indførelse af gældende EU-ret og advarer mod følgerne af en utilstrækkelig gennemførelse af vigtige EU-love om tilpasning til EU-retten; glæder sig over Kommissionens vurdering i dens meddelelse "Et troværdigt udvidelsesperspektiv for landene på Vestbalkan og et øget engagement heri fra Den Europæiske Unions side", at Serbien med stærk politisk vilje – og forudsat at der gennemføres reelle og vedvarende reformer og findes endelige løsninger på tvister med nabolande – kan blive medlem af EU; opfordrer Rådet og Kommissionen til, forudsat at de nødvendige fremskridt, navnlig på det afgørende retsstatsområde, berettiger det, at støtte åbningen af de teknisk forberedte kapitler og at fremskynde den samlede tiltrædelsesforhandlingsproces;

3.  glæder sig over den vellykkede afslutning af IPA 2018-programmeringsprocessen og undertegnelsen af finansieringsaftalen til IPARD II; opfordrer Kommissionen til i forbindelse med udformningen af det nye instrument til førtiltrædelsesbistand (IPA III) at indføre passende bestemmelser for at tage højde for Serbiens eventuelle tiltrædelse af EU;

4.  glæder sig over de fremskridt, Serbien har gjort med hensyn til at udvikle en fungerende markedsøkonomi, sikre økonomisk vækst og fastholde makroøkonomisk og monetær stabilitet; understreger, at Serbien har gjort gode fremskridt med hensyn til at tackle nogle af de politiske svagheder, der tidligere har været et problem, særlig gennem budgetkonsolidering; understreger dog, at arbejdsløsheden, hjerneflugten og graden af økonomisk inaktivitet stadig er høj; opfordrer Serbien til at udvikle en holdbar plan for de statsejede virksomheders fremtid; fremhæver de små og mellemstore virksomheders (SMV'ernes) altafgørende betydning for Serbiens økonomi og opfordrer til et mere gennemsigtigt og mindre besværligt erhvervsmiljø; støtter Serbiens tiltrædelse af Verdenshandelsorganisationen (WTO);

5.  giver udtryk for bekymring over den vedvarende arbejdsløshed og fremhæver betydningen af uddannelse og udvikling af iværksætterfærdigheder blandt unge; opfordrer Serbien til at forbedre kvindernes stilling på arbejdsmarkedet; opfordrer Serbien til at styrke trepartsdialogen; opfordrer til, at loven om bidrag til tvungen social sikring og loven om sygeforsikring ændres for at forhindre forskelsbehandling af mindre landbrugsproducenter;

6.  tager præsidentvalget den 2. april 2017 til efterretning; glæder sig over den generelle afvikling af valget og opfordrer myndighederne til at sikre, at der anvendes internationale standarder; opfordrer myndighederne til fuldt ud at adressere og gennemføre henstillingerne i rapporten fra OSCE/ODIHR's valgobservationsmission, navnlig til at sørge for lige konkurrencevilkår under valgkampe, og til at indgå i en dialog med uafhængige nationale valgobservationsmissioner; opfordrer myndighederne til grundigt at efterforske de påstande om uregelmæssigheder, vold og intimidering, der opstod i forbindelse med tidligere valgprocesser; bemærker med bekymring den manglende gennemsigtighed i finansieringen af politiske partier og valgkampagner; påpeger, at finansieringen af politiske partier skal være gennemsigtig og i overensstemmelse med internationale standarder;

7.  opfordrer Serbien til at øge dets tilpasning til EU's udenrigs- og sikkerhedspolitik, herunder politikken vedrørende Rusland, også i FN-regi; glæder sig over Serbiens vigtige bidrag til og fortsatte deltagelse i flere af EU's missioner og operationer under den fælles sikkerheds- og forsvarspolitik (FSFP) – (EUTM Mali, EUTM Somalia, EUNAVFOR Atalanta, EUTM RCA) – idet Serbien deltager i fire ud af de seks militære missioner eller operationer, som Unionen gennemfører på nuværende tidspunkt; er imidlertid bekymret over Serbiens fortsatte militære samarbejde med Rusland og Hviderusland;

8.  roser Serbien for dets konstruktive tilgang til håndtering af konsekvenserne af migrations- og flygtningekrisen, og den store indsats, landet har gjort for at stille husly og humanitære forsyninger til rådighed, primært med støtte fra EU; glæder sig over Serbiens vedtagelse af den nye asyllov, udlændingeloven og loven om grænsekontrol; opfordrer indtrængende Serbien til gradvist at tilpasse dets visumpolitik til EU's; bemærker med bekymring, at Serbiens visumpolitik åbnede en mulighed for ulovlig migration og smugling til EU-lande samt til nabolande uden for EU; opfordrer indtrængende Serbien til at oprette en tilbagesendelsesmekanisme for irregulære migranter, som er i overensstemmelse med gældende EU-ret, og til yderligere at forbedre dets kapacitet til at imødekomme uledsagede mindreåriges behov; opfordrer Serbien til at finde en holdbar løsning for flygtninge fra nabolandene, bl.a. hvad angår deres boligbehov og adgang til arbejde og uddannelse;

Retsstaten

9.  opfordrer indtrængende Serbien til at intensivere dets reformbestræbelser på retsstatsområdet, og navnlig at sikre retssystemets uafhængighed og generelle effektivitet; understreger, at der bør sættes særligt fokus på at gennemføre effektive reformer på dette område; bemærker, at retsvæsenets uafhængighed i Serbien ikke er sikret fuldt ud, og at muligheden for politisk påvirkning af domstolene fortsat er en bekymring, selv om der er gjort visse fremskridt med at reducere puklen af gamle håndhævelsessager og indføre foranstaltninger til harmonisering af domstolspraksis; opfordrer Serbien til at styrke domstolenes ansvarlighed, upartiskhed, professionalisme og generelle effektivitet og til at etablere en ordning med gratis retshjælp, som sikrer et bredt udvalg af leverandører af gratis retshjælp; kræver, at alle Den Europæiske Menneskerettighedsdomstols domme gennemføres i praksis;

10.  gør på ny opmærksom på vigtigheden af at optrappe bekæmpelsen af korruption og opfordrer indtrængende Serbien til at vise et tydeligt engagement i at tackle dette problem; glæder sig over gennemførelsen af loven om nationale myndigheders organisering og jurisdiktion med hensyn til afskaffelse af organiseret kriminalitet, terrorisme og korruption; glæder sig over vedtagelsen af ændringerne i afsnittet om økonomiske forbrydelser i landets straffelov og tilskynder Serbien til at gennemføre dem fuldt ud, inklusive ændringen om embedsmisbrug, for at forhindre fejlagtig anvendelse; opfordrer til fortsat gennemførelse af den nationale strategi og handlingsplanen for bekæmpelse af korruption; gentager sin opfordring til, at Serbien hurtigt vedtager en ny lov om dets Korruptionsbekæmpelsesagentur for at forbedre planlægningen og samordningen af og tilsynet med gennemførelsen af ny og eksisterende lovgivning og nye og eksisterende politikker; understreger, at det er afgørende, at agenturet modtager og bevarer de menneskelige og økonomiske ressourcer, det har brug for for at kunne gennemføre sit mandat på uafhængig vis; understreger, at medlemmerne af Korruptionsbekæmpelsesagenturet skal vælges ud fra principperne om gennemsigtighed og fravær af interessekonflikter eller politisk tilhørsforhold; opfordrer myndighederne til at besætte alle ledige stillinger i agenturet; opfordrer Serbien til yderligere at forbedre dets resultatliste for så vidt angår efterforskning, tiltale og endelig domfældelse i korruptionssager på højt niveau og til regelmæssigt at offentliggøre statistikker og oplysninger om resultaterne af efterforskningen i alle sager om offentlige embedsmænds påståede korruption;

11.  opfordrer de serbiske myndigheder til at gennemføre henstillingerne fra Sammenslutningen af Stater mod Korruption (GRECO); opfordrer det serbiske parlament til navnlig at imødekomme henstillingerne vedrørende forebyggelse af korruption og interessekonflikter, og til at vedtage adfærdskodeksen;

12.  anerkender, at der er gjort visse fremskridt med bekæmpelsen af korruption og organiseret kriminalitet, og glæder sig over Serbiens aktive rolle i internationalt og regionalt politi- og retssamarbejde; opfordrer Serbien til at udvise yderligere engagement og levere konkrete resultater i denne kamp, navnlig gennem en overbevisende resultatliste over efterforskning, retsforfølgelse og domfældelse i sager om organiseret kriminalitet, herunder ulovlig handel med og smugling af migranter fra Serbien til EU og til lande uden for EU, drab i forbindelse med organiseret kriminalitet, cyberkriminalitet, finansielle strømme, der støtter terroraktiviteter og hvidvask af penge; opfordrer Serbien til at fortsætte med den fuldstændige gennemførelse af den handlingsplan, der er aftalt med Den Finansielle Aktionsgruppe (FATF); henleder opmærksomheden på det stigende antal overfald og opfordrer til, at der findes en løsning i fuldt samarbejde med de retslige myndigheder;

Demokrati og social dialog

13.  understreger, at det serbiske parlament stadig ikke udøver effektiv kontrol med den udøvende magt, og at gennemsigtigheden i, inddragelsen i og kvaliteten af lovgivningsprocessen skal forbedres yderligere; glæder sig over, at anvendelsen af hasteprocedurer til vedtagelse af lovgivning er aftagende; understreger dog, at den stadig hyppige anvendelse af hasteprocedurer undergraver parlamentets og offentlighedens kontrol; understreger, at alle foranstaltninger, der begrænser det serbiske parlaments mulighed for at gennemføre en reel debat om og kontrol af lovgivningen, bør undgås; fremhæver vigtigheden af oppositionens arbejde i et demokrati og understreger, at dens politikere ikke bør udsættes for bagvaskelse og injurier; udtrykker bekymring over, at nogle politikere misbruger den offentlige debat til at give næring til radikalismens fremmarch; opfordrer til yderligere foranstaltninger for at sikre dialog på tværs af partierne og reel inddragelse af civilsamfundet; opfordrer det serbiske parlament til at kigge nærmere på udøvelsen af politisk obstruktion, og hvorvidt det virker hæmmende for den demokratiske debat; glæder sig over det serbiske parlaments fortsatte bestræbelser på at forbedre gennemsigtigheden gennem debatter om Serbiens forhandlingspositioner i forbindelse med EU-tiltrædelseskapitler og gennem udveksling af synspunkter med den centrale forhandlingsgruppe og med Det Nationale Konvent om Den Europæiske Union; understreger, at de uafhængige tilsynsmyndigheders rolle, herunder landets Ombudsmand, Korruptionsbekæmpelsesagenturet, Statsrevisorerne og kommissæren med ansvar for information af offentlig betydning og beskyttelse af personoplysninger, skal anerkendes og støttes fuldt ud; opfordrer det serbiske parlament til at engagere sig i gennemførelsen af uafhængige reguleringsorganers konklusioner og henstillinger, navnlig dem fra Ombudsmanden; minder om, at en af søjlerne i den europæiske sociale model er social dialog, og at regelmæssige høringer mellem regeringen og arbejdsmarkedets parter bidrager til at forebygge sociale spændinger og konflikter; understreger, at det er afgørende for den sociale dialog, at man går videre end til udveksling af oplysninger, og at interessenter bør høres om vigtige love, inden disse gøres til genstand for den parlamentariske procedure;

14.  glæder sig over fremlæggelsen af udkastet til en forfatningsmæssig reform af landets retsvæsen, som er forelagt Venedigkommissionen til udtalelse; understreger vigtigheden af, at Venedigkommissionens henstillinger gennemføres fuldt ud; tilskynder de serbiske myndigheder til at indlede en inkluderende og meningsfuld offentlig debat, som skal føres på en konstruktiv måde, med henblik på at øge opmærksomheden omkring forfatningsreformprocessen i landet; opfordrer til en omfattende offentlig høring, inden det endelige udkast forelægges det serbiske parlament;

15.  bemærker Serbiens fremskridt med reformen af den offentlige forvaltning, navnlig gennem vedtagelsen af en række nye love om offentlige lønninger og arbejdsmarkedsforhold, om lokale myndigheder og lønninger i selvstyrende provinser samt om det nationale uddannelsesakademi; understreger, at politisk indflydelse på udnævnelser til topledelsesposter fortsat giver anledning til bekymring; opfordrer Serbien til at ændre tjenestemandsloven for at sikre den offentlige forvaltnings neutralitet; bemærker, at en styrkelse af den administrative kapacitet på alle niveauer er vigtig for en vellykket gennemførelse af centrale reformer; glæder sig over oprettelsen af Ministeriet for Europæisk Integration, der indbefatter strukturerne fra det tidligere Serbiske Kontor for Europæisk Integration, som løbende har udstukket politiske retningslinjer for den europæiske integration;

Menneskerettigheder

16.  understreger, at de lovgivningsmæssige og institutionelle rammer til at værne om menneskerettighederne er på plads; understreger, at det er nødvendigt at håndhæve dem konsekvent og effektivt i hele landet; opfordrer Serbien til at vedtage den nye lov om databeskyttelse og sikre, at den er helt i overensstemmelse med EU's standarder og bedste praksis; bemærker, at der er behov for en vedvarende indsats for at forbedre situationen for personer, der tilhører udsatte befolkningsgrupper, herunder børn, personer med handicap, personer med HIV/AIDS og LGBTI-personer; fordømmer den vedvarende forekomst af hadforbrydelser mod romaer og LGBTI-personer; opfordrer Serbien til aktivt at fortsætte med efterforskninger, retsforfølgelser og domfældelser i forbindelse med hadmotiverede forbrydelser; opfordrer de serbiske myndigheder til at fremme en atmosfære af tolerance og fordømme alle former for hadefuld tale, offentlig billigelse og fornægtelse af folkedrab, forbrydelser mod menneskeheden og krigsforbrydelser;

17.  opfordrer indtrængende Serbien til at styrke dets myndigheders rolle og kapacitet med hensyn til beskyttelse af udsatte grupper, herunder kvinder, børn og personer med handicap, og til at sikre et bedre samarbejde mellem politiet, anklagemyndigheden og de sociale tjenester i denne henseende; glæder sig over Serbiens ratifikation af Istanbulkonventionen og den seneste udvikling hvad angår foranstaltninger til beskyttelse af børn mod vold, herunder regeringens meddelelse om oprettelsen af en ombudsmand for børn, og opfordrer myndighederne til at overvåge virkningen af lovgivning og andre foranstaltninger; understreger, at der stadig er mangler med hensyn til at værne om menneskerettighederne for personer med handicap, og opfordrer indtrængende regeringen til at vedtage en national strategi for personer med handicap;

18.  opfordrer kraftigt de serbiske myndigheder til at forbedre deres indsats med hensyn til forbedring af pressefriheden og mediernes situation; glæder sig over oprettelsen af den nye arbejdsgruppe, der skal tage sig af udarbejdelsen af udkastet til en mediestrategi; understreger, at trusler, vold og skræmmekampagner over for journalister og medieforetagender, herunder administrativ chikane og intimidering via retssager, fortsat giver anledning til bekymring; opfordrer embedsmændene til at være konsekvente med offentligt at fordømme enhver form for intimidering af journalister og til at afstå fra at gribe ind i mediers og journalisters aktiviteter, herunder i forbindelse med valg; bemærker i denne forbindelse, at domfældelse stadig er en sjældenhed, selv om flere sager er blevet opklaret, og der er rejst nogle strafferetlige tiltaler; glæder sig over indsatsen fra den stående arbejdsgruppe, som blev oprettet gennem en aftale om samarbejde og foranstaltninger til forøgelse af sikkerheden for journalister, og opfordrer myndighederne til at vise deres fulde engagement i at efterforske og retsforfølge alle tilfælde af angreb på journalister og medieforetagender; opfordrer til, at medielovgivningen gennemføres fuldt ud, og landets tilsynsorgan for elektroniske medier får styrket sin uafhængighed; glæder sig over de fornyede bestræbelser på at vedtage en strategi med henblik på at skabe et pluralistisk mediemiljø, og understreger i denne forbindelse betydningen af en åben og inkluderende høring af interessenterne; fremhæver behovet for fuldstændig åbenhed omkring medieejerskab og finansiering af medierne; opfordrer til, at der vedtages politikker, som vil beskytte medier og programmer på sprog, der tales af de nationale mindretal, som bor i Serbien;

19.  opfordrer myndighederne i Serbien til at forbedre samarbejdet med civilsamfundsorganisationer, herunder kvindeorganisationer og menneskerettighedsgrupper, som spiller en central rolle for et velfungerende demokrati; fordømmer de negative kampagner mod og restriktioner over for visse CSO'er; opfordrer til, at der vedtages en national strategi og tilhørende handlingsplan for at regulere det miljø, som CSO'erne opererer i; mener, at der er behov for en yderligere indsats for at sikre et systematisk samarbejde mellem regeringen og civilsamfundet og kræver øget opmærksomhed i forbindelse med udarbejdelsen og gennemførelsen af lovgivning på områder, der berører civilsamfundet;

20.  bemærker visse fremskridt i sagen om ulovlig nedrivning af privat ejendom og fratagelse af retten til fri bevægelighed i Beograd-bydelen Savamala i april 2016; opfordrer til, at den løses, og at der samarbejdes fuldt ud med de retslige myndigheder i efterforskningen med henblik på at få bragt gerningsmændene for en domstol;

Respekt for og beskyttelse af mindretal

21.  glæder sig over vedtagelsen af en handlingsplan for virkeliggørelsen af mindretalsrettigheder og vedtagelsen af et dekret om etablering af en fond for nationale mindretal; anmoder den serbiske regering om at gennemføre alle internationale traktater, der vedrører mindretalsrettigheder, fuldt ud; understreger, at fremskridtene med hensyn til at garantere nationale mindretals rettigheder ikke er tilfredsstillende, og opfordrer til en fuldstændig gennemførelse af handlingsplanen og til bedre koordination og inddragelse af interessenterne, herunder nabolandene hvad angår transport- og kommunikationsbehov; bemærker, at fonden for nationale mindretal er i funktion, og at finansieringen er blevet øget; glæder sig over vedtagelsen af afgørende love om rammerne for mindretals rettigheder; gentager sin opfordring til Serbien om at sikre en konsekvent anvendelse af lovgivningen om beskyttelse af mindretal, bl.a. i forbindelse med uddannelse og kultur, brugen af mindretalssprog, repræsentation i den offentlige forvaltning og retsvæsenet samt uafbrudt adgang til medier og gudstjenester og anden religiøs forkyndelse på mindretalssprog; anerkender landets nationale mindretals aktive deltagelse i valgcyklusserne, og opfordrer til, at der vedtages politikker, som sikrer, at de opnår en retfærdig politisk repræsentation i Nationalforsamlingen i Serbien; kræver, at retten til rettidig registrering af fødsler gennemføres fuldt ud; understreger, at fremme og beskyttelse af menneskerettighederne, herunder nationale mindretals rettigheder, er en forudsætning for at blive medlem af EU;

22.  bemærker, at Vojvodinas kulturelle mangfoldighed bidrager til Serbiens identitet; understreger, at Vojvodinas autonomi bør bevares, og at loven om Vojvodinas finansielle ressourcer bør vedtages straks, som det er foreskrevet i forfatningen;

23.  glæder sig over vedtagelsen af den nye strategi for social inklusion af romaerne for perioden 2016-2025 såvel som en handlingsplan, der omfatter uddannelse, sundhed, bolig og beskæftigelse; glæder sig over strategiens anerkendelse af, at romakvinder forskelsbehandles i særlig grad; opfordrer indtrængende Serbien til at opstille klare mål og indikatorer med henblik på at overvåge gennemførelsen af den nye strategi; er bekymret over den høje andel af romapiger, der dropper ud af skolen; bemærker, at størstedelen af romaerne lider under social udstødelse og oplever systematiske krænkelser af deres rettigheder; opfordrer til, at den nye strategi for inklusion af romaerne og handlingsplanen gennemføres fuldt ud; fremhæver betydningen af at formulere politikker, som bekæmper forskelsbehandling af romaer og romafjendtlighed; opfordrer til, at romaernes meningsfulde deltagelse i det offentlige og politiske liv fremmes på alle niveauer;

Regionalt samarbejde og gode naboskabsforbindelser

24.  glæder sig over, at Serbien stadig engagerer sig i at have konstruktive bilaterale forbindelser med andre kandidatlande og omkringliggende medlemsstater; glæder sig over, at Serbien har opretholdt sit engagement i en række regionale samarbejdsinitiativer såsom den sydøsteuropæiske samarbejdsproces, det regionale samarbejdsråd, den centraleuropæiske frihandelsaftale (CEFTA), det adriatisk-joniske initiativ, EU's makroregionale strategier for Donauområdet (EUSDR), EU-strategien for området omkring Adriaterhavet og Det Joniske Hav (EUSAIR), Brdo-Brijuni-processen, initiativet "Western Balkans Six" og den tilhørende dagsorden for konnektivitet samt Berlinprocessen; glæder sig over de hidtidige resultater af initiativet "Western Balkans Six" og opfordrer til, at det regionale økonomiske område videreudvikles; gentager sin opfordring til Serbien om at gennemføre de konnektivitetsreformforanstaltninger, som er knyttet til konnektivitetsdagsordenen; glæder sig over Serbiens bestræbelser på at prioritere infrastrukturinvesteringer og fremhæver betydningen af øget konnektivitet i regionen; bemærker, at der skal gøres en større indsats for den økonomiske og sociale udvikling i grænseregionerne for at forhindre, at de affolkes; støtter forslaget om at reducere roaminggebyrerne på Vestbalkan; understreger, at udestående bilaterale tvister ikke bør få negative konsekvenser for tiltrædelsesprocessen; støtter i høj grad partnerne på Vestbalkans tilsagn om fortsat at styrke gode naboskabsforbindelser, regional stabilitet og indbyrdes samarbejde; minder om, at EU er fast besluttet på at styrke og intensivere sin indsats for at støtte regionens omstilling;

25.  glæder sig over vedtagelsen af en national strategi for efterforskning og retsforfølgelse af krigsforbrydelser; noterer sig vedtagelsen af en anklagestrategi for efterforskning og retsforfølgelse af krigsforbrydelser og opfordrer indtrængende Serbien til at gennemføre alle de planlagte aktiviteter; glæder sig over udnævnelsen i maj 2017 af en ny anklager for krigsforbrydelser; gentager sin opfordring til at gennemføre ovennævnte strategi, navnlig ved at fremrykke tiltaler, og til at vedtage en operationel anklagestrategi; opfordrer Serbien til effektivt at undersøge alle sager om krigsforbrydelser, navnlig højt profilerede sager, og til at samarbejde med landets regionale partnere i disse sager; opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at gøre en yderligere indsats for at få løst disse problemer i forhandlingsprocessen mellem EU og Serbien; opfordrer indtrængende myndighederne til fortsat at tage sig af problemet med personer, der forsvandt under krigene i 1990'erne; opfordrer Serbien til endnu en gang at samarbejde fuldt ud med den igangværende internationale residualmekanisme for krigsforbryderdomstole (International Residual Mechanism for Criminal Tribunals); opfordrer indtrængende de serbiske myndigheder til at fortsætte arbejdet med at klarlægge de forsvundne personers skæbne, herunder at åbne statslige arkiver vedrørende krigsperioden; opfordrer indtrængende Serbien til at udarbejde en kompensationsordning for ofre og deres familier; gentager sin støtte til initiativet om at oprette den regionale kommission for fastlæggelse af fakta om krigsforbrydelser og andre alvorlige menneskerettighedskrænkelser, som blev begået i det tidligere Jugoslavien; fremhæver betydningen af det arbejde, der udføres af Det Regionale kontor for Ungdomssamarbejde (RYCO) og dets lokalafdelinger med hensyn til at fremme forsoning blandt unge; opfordrer til yderligere ændringer af loven om tilbagegivelse og understreger betydningen af ikkeforskelsbehandling af ansøgere om tilbagegivelse i forhold til andre begunstigede, navnlig inden for registrering af offentlig ejendom;

26.  beklager visse serbiske myndigheders gentagne benægtelser af folkedrabet i Srebrenica; minder dem om, at et fuldstændigt samarbejde med Det Internationale Krigsforbrydertribunal vedrørende det Tidligere Jugoslavien og dets efterfølger, den internationale residualmekanisme for krigsforbrydertribunaler, også indebærer fuld accept og gennemførelse af deres domme og afgørelser; understreger, at anerkendelse af folkedrabet i Srebrenica er et afgørende skridt på Serbiens vej mod tiltrædelse af Den Europæiske Union;

27.  glæder sig over Serbiens fortsatte engagement i normaliseringsprocessen med Kosovo og dets tilsagn om at gennemføre den aftale, der blev indgået under den EU-faciliterede dialog; glæder sig over, at den serbiske præsident har igangsat en intern dialog om Kosovo; gentager sin opfordring til, at man i god tro og rettidigt går videre med den fuldstændige gennemførelse af alle hidtil indgåede aftaler, herunder dem om energi, og tilskynder begge parter til beslutsomt at gå videre med normaliseringsprocessen; fremhæver betydningen af, at der oprettes en sammenslutning/et fællesskab af kommuner med serbisk flertal; understreger, at det er nødvendigt at fremskynde arbejdet med en ny fase af dialogen med henblik på en omfattende normalisering af forbindelserne mellem Serbien og Kosovo, som skal fastlægges i en retligt bindende aftale; gentager sin opfordring til EU-Udenrigstjenesten om at foretage en evaluering af begge parters efterlevelse af deres tilsagn; fordømmer entydigt drabet på den kosovoserbiske politiker, Oliver Ivanović, og understreger, at der er behov for et reelt samarbejde mellem kosovoske og serbiske efterforskere og for international støtte, således at gerningsmændene bliver stillet for en domstol;

28.  bemærker den igangværende debat og de offentlige udtalelser om mulige tilpasninger af grænsen mellem Serbien og Kosovo, herunder udveksling af territorier; fremhæver både Kosovos og Serbiens multietniske karakter, og at etnisk homogene stater ikke bør være målet i regionen; støtter den dialog, som EU fremmer som en ramme for at nå frem til en omfattende normaliseringsaftale mellem Serbien og Kosovo; mener, at en hvilken som helst aftale kun vil kunne accepteres, hvis den er aftalt i fællesskab under hensyntagen til den generelle stabilitet i regionen og til folkeretten;

29.  udtrykker bekymring over gentagne erklæringer fra højtstående politikere, som sætter spørgsmålstegn ved Bosnien-Hercegovinas territoriale integritet, og fordømmer enhver form for nationalistisk retorik, som har til formål at tilskynde til opløsning;

Energi og transport

30.  opfordrer Serbien til at gennemføre konnektivitetsreformforanstaltningerne inden for energisektoren fuldt ud; tilskynder Serbien til at udvikle konkurrence på gasmarkedet og opfylde de tilsvarende forpligtelser vedrørende opsplitning som fastsat i den tredje energipakke; opfordrer Serbien til at udvikle dets energipolitik med henblik på at reducere afhængigheden af russisk gasimport; glæder sig over landets indsats for at fremme investeringer på områderne energieffektivitet og vedvarende energi; minder om, at lovgivningen om effektiv anvendelse af energi ikke er fuldt ud overensstemmende med de tilsvarende EU-direktiver; opfordrer Serbien til at diversificere sine energikilder til andre vedvarende energikilder;

31.  opfordrer den serbiske regering til at indføre de nødvendige foranstaltninger for at bevare beskyttede områder, navnlig i forbindelse med udviklingen af vandkraftværker i miljømæssigt følsomme områder som naturparken Stara Planina; opfordrer i denne forbindelse til, at der foretages grundige miljøkonsekvensvurderinger på grundlag af EU's standarder som fastsat i fugle- og habitatdirektivet og i vandrammedirektivet; opfordrer den serbiske regering til at øge gennemsigtigheden i planlagte projekter gennem offentlig deltagelse og høring, som inddrager alle interessenter;

32.  glæder sig over det fælles tilsagn, der blev undertegnet af Serbien og Bulgarien den 17. maj 2018 i forbindelse med topmødet mellem Vestbalkans ledere i Sofia, om at bygge gassammenkoblingen mellem de to lande og vedtagelsen af IPA-pakken for 2018, som omfatter det strategisk vigtige infrastrukturprojekt "Nis-Merdare-Pristina-motorvejen for fred", som vil sikre en bedre transportforbindelse mellem det centrale Serbien og Kosovo, og som har symbolsk betydning for forbindelserne i regionen;

33.  udtrykker sin dybe bekymring over det alarmerende luftforureningsniveau i Serbien, som ifølge Verdenssundhedsorganisationens data var årsag til, at omkring 6 500 mennesker døde af luftvejslidelser i 2016; opfordrer i denne forbindelse de serbiske myndigheder til at vedtage de nødvendige kortsigtede foranstaltninger til at imødegå denne situation og foretage en effektiv reform på mellemlang og lang sigt af transport- og mobilitetspolitikkerne i de store byer;

o
o   o

34.  pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet, Kommissionen og Serbiens regering og parlament.

(1) EUT L 80 af 19.3.2008, s. 46.
(2) EUT C 331 af 18.9.2018, s. 71.


Kommissionens 2018-rapport om Kosovo
PDF 201kWORD 55k
Europa-Parlamentets beslutning af 29. november 2018 om Kommissionens 2018-rapport om Kosovo (2018/2149(INI))
P8_TA-PROV(2018)0479A8-0332/2018

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til formandskabets konklusioner fra Det Europæiske Råds møde den 19. og 20. juni 2003 i Thessaloniki om udsigterne for de vestlige balkanlandes tiltrædelse af Den Europæiske Union,

–  der henviser til Sofia-erklæringen fra topmødet mellem EU og det vestlige Balkan af 17. maj 2018 og "den prioriterede Sofiadagsorden", der var vedføjet denne,

–  der henviser til stabiliserings- og associeringsaftalen mellem EU og Kosovo, som har været i kraft siden den 1. april 2016,

–  der henviser til den europæiske reformdagsorden for Kosovo, som blev lanceret i Pristina den 11. november 2016,

–  der henviser til rammeaftalen med Kosovo om deltagelse i Unionens programmer, som har været i kraft siden den 1. august 2017,

–  der henviser til Kommissionens meddelelse af 6. februar 2018 "Et troværdigt udvidelsesperspektiv for landene på Vestbalkan og et øget engagement heri fra Den Europæiske Unions side" (COM(2018)0065),

–  der henviser til Kommissionens meddelelse af 17. april 2018 om EU's udvidelsespolitik (COM(2018)0450) og det ledsagende arbejdsdokument fra Kommissionens tjenestegrene, 2018-rapporten om Kosovo (SWD(2018)0156),

–  der henviser til den første aftale om principperne for en normalisering af forholdet mellem regeringerne i Serbien og Kosovo af 19. april 2013 og til andre aftaler fra Bruxelles i forbindelse med den EU-støttede dialog med henblik på en normalisering af forholdet, herunder protokollen om den integrerede grænseforvaltning, de retlige rammer for sammenslutningen af kommuner med serbisk flertal samt aftalerne om Mitrovica-broen og om energi,

–  der henviser til integrationen af kosovoserbiske dommere, offentlige anklagere og administrativt personale i Kosovos retsvæsen i overensstemmelse med den aftale, der blev indgået i februar 2015,

–  der henviser til Rådets afgørelse (FUSP) 2018/856 af 8. juni 2018 om ændring af fælles aktion 2008/124/FUSP om Den Europæiske Unions retsstatsmission i Kosovo (EULEX Kosovo)(1), som desuden udvidede missionens varighed indtil den 14. juni 2020,

–  der henviser til årsrapporten om missioner og operationer under den fælles sikkerheds- og forsvarspolitik (FSFP) 2017 og til statusrapporten om EULEX Compact 2017,

–  der henviser til rapporterne fra FN's generalsekretær om de igangværende aktiviteter under FN's midlertidige administrative mission i Kosovo (UNMIK), herunder den seneste rapport af 1. maj 2018, og til rapporten om de operationer, der udføres af Kosovostyrken (KFOR) af 7. februar 2018,

–  der henviser til Kommissionens vurdering af 17. april 2018 af Kosovos økonomiske reformprogram for 2018-2020 (SWD(2018)0133) og Rådets fælles konklusioner fra den økonomiske og finansielle dialog mellem EU, det vestlige Balkan og Tyrkiet af 25. maj 2018,

–  der henviser til de endelige rapporter fra EU's valgobservationsmission (EUEOM) af 11. juni 2017 om parlamentsvalget i Kosovo og af 22. oktober 2017 om borgmester- og kommunalbestyrelsesvalget i Kosovo i 2017,

–  der henviser til det fjerde møde i Det Parlamentariske Stabiliserings- og Associeringsudvalg EU-Kosovo, som blev afholdt i Strasbourg den 17.-18. januar 2018,

–  der henviser til Kommissionens forslag af 4. maj 2016 til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om ændring af forordning (EF) nr. 539/2001 om fastlæggelse af listen over de tredjelande, hvis statsborgere skal være i besiddelse af visum ved passage af de ydre grænser, og listen over de tredjelande, hvis statsborgere er fritaget for dette krav (Kosovo) (COM(2016)0277) og til Kommissionens fjerde rapport af 4. maj 2016 om Kosovos fremskridt med at opfylde kravene i køreplanen for visumliberalisering (COM(2016)0276),

–  der henviser til Montenegros og Kosovos parlamenters ratificering af grænsedragningsaftalen mellem Kosovo og Montenegro,

–  der henviser til FN's Sikkerhedsråds resolution 1244 (1999), den rådgivende udtalelse fra Den Internationale Domstol af 22. juli 2010 om Kosovos ensidige uafhængighedserklærings overensstemmelse med folkeretten samt til FN's Generalforsamlings resolution 64/298 af 9. september 2010, hvori Den Internationale Domstols udtalelse anerkendtes, og der blev udtrykt tilfredshed med EU's vilje til at fremme dialogen mellem Serbien og Kosovo,

–  der henviser til resultatet af 2017-undersøgelsen om marginaliserede romaer på Vestbalkan, der blev gennemført af Kommissionen, Verdensbanken og FN's udviklingsprogram,

–  der henviser til det fælles arbejdsdokument fra Kommissionen og Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik af 21. september 2015 med titlen "Gender Equality and Women's Empowerment: Transforming the Lives of Girls and Women through EU External Relations 2016-2020" (SWD(2015)0182),

–  der henviser til sine tidligere beslutninger om Kosovo,

–  der henviser til forretningsordenens artikel 52,

–  der henviser til betænkning fra Udenrigsudvalget (A8-0332/2018),

A.  der henviser til, at en fortsat betydelig indsats, understøttet af en konstruktiv dialog mellem de politiske kræfter og med nabolandene, er nødvendig for at gøre landet klar til udfordringerne ved et EU-medlemskab;

B.  der henviser til, at hvert kandidatland vurderes individuelt på grundlag af dets egne resultater, og at hastigheden og kvaliteten af reformer afgør tidsplanen for tiltrædelsen;

C.  der henviser til, at 114 lande, herunder 23 af de 28 EU-medlemsstater, har anerkendt Kosovos uafhængighed;

D.  der henviser til, at EU gentagne gange har vist sin villighed til at bistå med den økonomiske og politiske udvikling af Kosovo gennem et klart europæisk perspektiv, mens Kosovo har vist sine bestræbelser i retning af at nærme sig europæisk integration;

E.  der henviser til, at Kosovo som følge af den vedholdende polarisering mellem dets politiske partier har vist begrænsede fremskridt med EU-relaterede reformer, som er afgørende for at gøre yderligere fremskridt med EU-tiltrædelsesprocessen;

F.  der henviser til, at Kosovos blomstrende uformelle økonomi hæmmer udviklingen af en levedygtig økonomi for landet som helhed;

G.  der henviser til, at Kosovos specialiserede afdelinger og specialiserede anklagemyndighed i Haag har været fuld ud retsligt operationelle siden den 5. juli 2017;

H.  der henviser til, at Rådet den 8. juni 2018 besluttede at nyorientere og udvide mandatet for EU's retsstatsmission (EULEX) i Kosovo og dermed bragte den retslige udøvende del af missionens mandat til ophør; der henviser til, at mandatets nye udløbsdato blev sat til den 14. juni 2020;

I.  der henviser til, at Kosovo stadig er det eneste land på Vestbalkan, hvis statsborgere skal have visum for at rejse ind i Schengenområdet;

1.  glæder sig over de vigtige love, der er vedtaget inden for rammerne af den europæiske reformdagsorden, og opfordrer til, at de gennemføres fuldt ud; mener, at der bør skabes konsensus på tværs af partierne for at få vedtaget centrale EU-relaterede reformer; ser frem til vedtagelsen af en ny europæisk reformdagsorden i 2019;

2.  påpeger dog det langsomme tempo i gennemførelsen af de grundlæggende reformer, som følge af manglende konsensus på tværs af partierne og den fortsatte politiske polarisering; bemærker, at dette har haft negativ indvirkning på Nationalforsamlingens og regeringens mulighed for at levere varige og bæredygtige reformer; fordømmer visse parlamentsmedlemmers obstruerende adfærd; opfordrer alle politiske partier til at etablere en inkluderende politisk dialog; understreger nødvendigheden af at forbedre Nationalforsamlingens effektive overvågning af den udøvende magt og af lovgivningens gennemsigtighed og kvalitet, herunder ved at sikre aktiv og konstruktiv deltagelse og begrænse anvendelsen af hasteprocedurer til vedtagelse af love; opfordrer til konsensus om EU-tiltrædelsesrelaterede reformer;

3.  glæder sig over, at der er sket visse fremskridt inden for den offentlige forvaltning, men understreger, at der er behov for yderligere reformer; opfordrer især til, at den statslige forvaltning afpolitiseres og omstruktureres;

4.  glæder sig over den længe ventede ratifikation i marts 2018 af grænsedragningsaftalen med Montenegro fra august 2015, som markerer et skridt fremad i det gode naboskabs ånd; fremhæver betydningen af dette skridt hen imod en liberalisering af visumreglerne;

5.  opfordrer indtrængende Kosovos myndigheder til på omfattende vis at gøre noget ved tidligere konstaterede mangler i forbindelse med valg, herunder den manglende gennemsigtighed og ansvarlighed med hensyn til finansieringen af politiske partier og kampagner, og påstande om udbredte trusler mod vælgere, navnlig i mange kosovoserbiske lokalsamfund, ved at iværksætte rettidige lovgivningsmæssige og administrative foranstaltninger for at imødekomme de udestående henstillinger fra EU's og Europa-Parlamentets valgobservationsmissioner og fra Venedigkommissionen i god tid inden næste valg for at sikre, at det er i fuld overensstemmelse med internationale standarder; glæder sig over de fremskridt, der er gjort i valgadministrationen med hensyn til ligestilling mellem mænd og kvinder, og opfordrer Kosovo til yderligere at intensivere bestræbelserne på at øge kvinders politiske deltagelse og styrke de overordnede retlige rammer;

6.  giver udtryk for sin bekymring over Kosovos underfinansierede retsvæsen, den udbredte korruption, elementer af erobring af staten, utilbørlig politisk indflydelse og problemer med manglende respekt for retfærdig rettergang og retfærdig proces, bl.a. i udleveringssager; fremhæver betydningen af reformprocesser på retsstatsområdet med særligt fokus på uafhængighed og effektivitet og behovet for at styrke vidnebeskyttelsen yderligere;

7.  understreger, at et repræsentativt retsvæsen og en ensartet gennemførelse af Kosovos lovgivning er forudsætninger for at tackle den inkonsekvente, langsommelige og ineffektive behandling af sager ved domstolene; glæder sig over integrationen af kosovoserbiske dommere, offentlige anklagere og administrativt personale i Kosovos retsvæsen i overensstemmelse med aftalen fra 2015 mellem Serbien og Kosovo om retsvæsenet; mener, at retsvæsenet stadig er sårbart over for utilbørlig politisk indflydelse, og at der er behov for en yderligere indsats for at opbygge kapacitet og sikre dommeres og anklageres disciplinære ansvar, herunder gennem en omfattende domstolsprøvelse af retsvæsenets funktion for alle dommere, anklagere, højtstående polititjenestemænd og kriminalefterforskere; glæder sig over oprettelsen i november 2017 af regeringskommissionen for anerkendelse og verifikation af status for ofre for seksuel vold under konflikten i Kosovo;

8.  bemærker, at korruption og organiseret kriminalitet, herunder narkotikasmugling og menneskehandel, og cyberkriminalitet fortsat er problemer, som giver anledning til bekymring, og som kræver en samordnet indsats; glæder sig over de indledende fremskridt, der er gjort med at styrke resultatlisten over efterforskning og retsforfølgelse af korruption på højt niveau og sager om organiseret kriminalitet; forventer en beslutsom og vedvarende indsats i henhold til forpligtelserne i EU-tiltrædelsesprocessen; glæder sig over Ombudsmandens fortsatte indsats for at styrke sin kapacitet til at behandle sager;

9.  opfordrer til, at der skabes en forbedret retlig ramme, og til øget effektivitet og kapacitet hos anklagemyndigheden med henblik på at muliggøre en samlet tilgang til efterforskning og retsforfølgelse, som bør dokumenteres gennem indefrysning, beslaglæggelse og inddrivelse af aktiver, og endelig domfældelse i sager om korruption på højt niveau, organiseret og økonomisk kriminalitet, hvidvask af penge og finansiering af terrorisme; efterlyser sikkerhedsmekanismer, der sikrer uafhængighed i forbindelse med retshåndhævelse og retsforfølgelse og forebyggende foranstaltninger mod korruption på tværs af forskellige sektorer; mener, at der er behov for yderligere foranstaltninger for at sikre bedre samarbejde og koordinering mellem de retshåndhævende institutioner og for at maksimere domstolenes uafhængighed og ansvarlighed; opfordrer Kosovo til at overholde internationale procedurer og regler for udlevering af udenlandske statsborgere og til at træffe de nødvendige foranstaltninger til at forhindre sager som den med de seks tyrkiske statsborgere, der blev deporteret fra Kosovo til Tyrkiet i slutningen af marts 2018; glæder sig i denne forbindelse over, at Kosovos parlament besluttede at nedsætte et undersøgelsesudvalg til at undersøge denne sag;

10.  opfordrer til et reelt og konstruktivt retsligt og politimæssigt samarbejde mellem Kosovos og Serbiens myndigheder; mener, at Kosovos medlemskab af Interpol og øgede samarbejde med Europol yderligere vil forbedre effektiviteten af foranstaltninger rettet mod tværnational kriminalitet; tilskynder i mellemtiden til yderligere samarbejde om bekæmpelse af terrorisme;

11.  anser det for afgørende, at henstillingerne fra Kosovos Ombudsmand, Statsrevisoren, Korruptionsbekæmpelsesagenturet og Kontrolkommissionen for Offentlige Udbud gennemføres rettidigt og udførligt; understreger, at det er nødvendigt at rette op på mangler i systemet for offentlige udbud og forbedre det interinstitutionelle samarbejde og udvekslingen af oplysninger; henstiller kraftigt, at overvågnings-, evaluerings- og revisionskapaciteten øges, og at der vedtages og gennemføres en strategi til bekæmpelse af svig for at beskytte Kosovos og EU's finansielle interesser;

12.  glæder sig over, at Kommissionen den 18. juli 2018 har bekræftet, at benchmarkene for visumliberalisering er opfyldt; finder det yderst vigtigt, at Kosovo indrømmes visumliberalisering uden unødig forsinkelse; mener, at visumliberalisering vil forbedre stabiliteten og bringe Kosovo tættere på EU ved at gøre det nemmere at rejse og drive virksomhed, samtidig med at den bidrager til at modvirke menneskesmugling og korruption; opfordrer Rådet til hurtigt at vedtage sit mandat til at gå videre i retning af indførelsen af en visumfri ordning;

13.  bemærker, at der ud over de fremskridt, der er gjort med hensyn til opfyldelse af kravene om visumliberalisering, fortsat skal gøres en vedvarende indsats for at bekæmpe organiseret kriminalitet, narkotikasmugling, menneskesmugling og korruption, foruden konkrete bestræbelser på at håndtere strømme af irregulære migranter og nedbringe antallet af grundløse asylansøgninger;

14.  bemærker med tilfredshed det kraftige fald i antallet af asylansøgninger fra og tilbagetagelser af Kosovos borgere og i ansøgninger om tilbagetagelsesaftaler; ser med tilfredshed på den nye reintegrationsstrategi og opfordrer til, at den gennemføres fuldt ud;

15.  roser Kosovos indsats for at dæmme op for den udadgående strøm af udenlandske krigere, som næsten alle er jihadistkrigere, og for at bekæmpe terrortruslerne; opfordrer til et aktivt regionalt samarbejde om bekæmpelse af potentiel terrorvirksomhed og afbrydelse af de finansielle strømme, der er bestemt til finansiering af terrorisme; opfordrer indtrængende Kosovo til at sætte ind over for radikalisering via internettet og ekstremistisk påvirkning udefra; fremhæver betydningen af at forebygge terrorisme og af at retsforfølge formodede krigere samt af rehabilitering, uddannelse og social reintegration af dem og deres familier; understreger, at det er nødvendigt at forebygge radikalisering af indsatte, og navnlig sårbare unge, og arbejde aktivt med deres afradikalisering;

16.  fordømmer utvetydigt drabet på den kosovoserbiske politiker Oliver Ivanović; anser drabet på ham for at være et alvorligt tilbageslag for de konstruktive og moderate stemmer i det kosovoserbiske samfund; fremhæver som et presserende anliggende behovet for et reelt samarbejde mellem efterforskere fra Kosovo og Serbien og for international støtte, så både gerningsmændene bag drabet og dem, som gav ordre til det, bringes for en domstol hurtigst muligt;

17.  beklager modviljen mod at behandle sager om krigsforbrydelser og understreger vigtigheden af et klart politisk tilsagn om, at de vil blive ført til ende; opfordrer indtrængende Kosovos myndigheder til at vise deres resolutte og vedholdende engagement med hensyn til deres internationale forpligtelser i forbindelse med Kosovos specialiserede afdelinger og specialiserede anklagemyndighed i Haag; giver udtryk for dyb bekymring over, at medlemmer af Kosovos Nationalforsamling i december 2017 forsøgte at få ophævet loven om Kosovos specialiserede afdelinger og specialiserede anklagemyndighed; beklager dybt, at disse bestræbelser førte til, at det ikke lykkedes at få vedtaget fælles henstillinger efter udsættelsen af det fjerde møde i Det Parlamentariske Stabiliserings- og Associeringsudvalg EU-Kosovo til den 17.-18. januar 2018; opfordrer til en konstruktiv tilgang til Det Parlamentariske Stabiliserings- og Associeringsudvalg EU-Kosovo og til et forbedret parlamentarisk samarbejde i denne henseende;

18.  opfordrer indtrængende myndighederne til at øge det gensidige retlige samarbejde mellem Kosovos og Serbiens anklagemyndigheder og til at støtte oprettelsen af en regional kommission til at fastslå fakta vedrørende krigsforbrydelser og andre alvorlige menneskerettighedskrænkelser, som blev begået i det tidligere Jugoslavien mellem 1991 og 2001;

19.  bemærker, at EULEX har spillet en vigtig rolle med hensyn til at styrke det uafhængige retsvæsen, politi og toldvæsen; anerkender endvidere EULEX' forebyggende og forsonende rolle i forbindelse med retsforfølgelse og domfældelse i sager om krigsforbrydelser, korruption og organiseret kriminalitet og dens vedvarende indsats for at identificere savnede personer og afdække gravpladser med henblik på at få løst sager fuldstændigt; anbefaler, at der foretages en vurdering af missionens styrker og svagheder;

20.  gentager sin opfordring til EULEX om at øge dens effektivitet og opretholde de højeste standarder for gennemsigtighed og en nultolerancetilgang til korruption, dårlig forvaltning, embedsmisbrug og politisk pres og indblanding;

21.  fremhæver, at det er nødvendigt straks at informere Kosovos Nationalforsamling om EULEX' aktiviteter og om eventuelle ændringer af dens retlige status;

22.  tager EULEX' nye mandat og slutdato til efterretning; understreger imidlertid, at opnåelse af konkrete fremskridt i Kosovo er vigtigere end en fast tidsplan;

23.  opfordrer til, at håndhævelsen af menneskerettighedsrammen gøres til en topprioritet og understøttes af passende og tilstrækkelig koordination og finansiering, navnlig inden for områderne ligestilling mellem kønnene, beskyttelse af børn og arbejdstagere, social udstødelse og forskelsbehandling af personer med handicap, etniske og sproglige mindretal og lokalsamfund samt af LGBTI-personer; fremhæver behovet for at styrke Agenturet for Ligestilling og den nationale koordinator for beskyttelse mod vold i hjemmet samt for at styrke forebyggelse og retsforfølgelse af denne type lovovertrædelser; gentager, at det er nødvendigt, at lovforslaget om religionsfrihed vedtages;

24.  giver udtryk for sin dybe bekymring over uligheden mellem mænd og kvinder og kønsbaseret vold; opfordrer indtrængende Kosovo til at sikre fuldstændig og rettidig gennemførelse af ligestillingslovgivning og lovgivning om ikkeforskelsbehandling; udtrykker sin dybe bekymring over, at der ikke er gjort fremskridt med gennemførelsen af strategien og handlingsplanen til bekæmpelse af vold i hjemmet, og opfordrer myndighederne til at indføre strengere og virkningsfulde foranstaltninger til bekæmpelse af kønsbaseret vold, bl.a. gennem en styrkelse af Agenturet for Ligestilling og den nationale koordinator for beskyttelse mod vold i hjemmet; giver udtryk for sin bekymring over underrepræsentationen af kvinder i beslutningstagende stillinger; opfordrer Kosovos myndigheder til at prioritere at gøre noget ved integrering af kønsaspektet, bl.a. i forbindelse med den europæiske reformdagsorden og med civilsamfundet, herunder kvindeorganisationer; tilskynder Kosovo til i højere grad at tage fat på spørgsmålet om retfærdighed og støtte til kvinder, der blev udsat for seksuel vold under krigen; opfordrer indtrængende Kosovo til at gennemføre bestemmelserne i Istanbulkonventionen;

25.  opfordrer Kosovos Nationalforsamling til at tage det fælles holdningsdokument, som EU, UNICEF, Koalitionen af NGO'er for Beskyttelse af Børn i Kosovo (KOMF) og Red Barnet har underskrevet, med i betragtning ved udarbejdelsen af loven om beskyttelse af børn;

26.  bemærker med bekymring, at Kosovo har gjort begrænsede fremskridt hvad angår rettigheder for personer med handicap; opfordrer Kosovo til at sikre ikkeforskelsbehandling og lige muligheder for personer med handicap;

27.  opfordrer Kosovos myndigheder til at prioritere at tage sig af mindretalsanliggender, herunder deres rettigheder, både kulturelle og sproglige, og deres muligheder; beklager, at mindretal, såsom romaer, ashkalier og egyptere, fortsat har problemer med at erhverve personlige dokumenter, hvilket har indflydelse på deres mulighed for at få adgang til statsborgerskab, uddannelse, sundhedspleje og social bistand, og opfordrer myndighederne i Kosovo til at gøre noget ved disse problemer; glæder sig over myndighedernes vilje til at anerkende rettighederne for personer med historisk bulgarsk etnicitet i regionerne Gora og Zhupa; glæder sig over vedtagelsen af den nye strategi og handlingsplan for inklusion af romaer og ashkalier i Kosovos samfund 2017-2021 og opfordrer Kosovo til at spille en aktiv rolle i det regionale samarbejde om integration af romaer 2020, som gennemføres af det regionale samarbejdsråd;

28.  beklager den vedvarende forskelsbehandling af LGBTI-personer og stigningen i hadefulde ytringer på internettet i forbindelse med Gay Pride i Pristina;

29.  understreger, at det er nødvendigt at vedtage det nye udkast til lov om foreningsfrihed for NGO'er; opfordrer til større opmærksomhed i forbindelse med udarbejdelse og gennemførelse af lovgivning på områder, der har indvirkning på civilsamfundets spillerum, så det sikres, at lovgivningen ikke medfører en uforholdsmæssig stor byrde eller får en diskriminerende virkning for civilsamfundsorganisationer eller mindsker civilsamfundets spillerum; fremhæver, at det er nødvendigt, at der er offentlig finansiering til rådighed for civilsamfundsorganisationer;

30.  understreger, at det er nødvendigt at sikre den redaktionelle frihed, den finansielle bæredygtighed og uafhængigheden for Kosovos offentlige radio- og tv-selskab og at sikre gennemsigtighed med hensyn til privat medieejerskab i overensstemmelse med henstillingerne i Kommissionens årsrapport; opfordrer indtrængende til, at al relevant lovgivning i denne henseende bliver gennemført; efterlyser forbedringer med hensyn til flersprogede radio- og tv-udsendelser og til kvaliteten af den information, der tilbydes alle befolkningsgrupper i Kosovo; giver udtryk for sin bekymring over stigningen i antallet af trusler og angreb mod journalister og opfordrer indtrængende Kosovos myndigheder til omgående at efterforske og retsforfølge de ansvarlige; glæder sig over, at Kosovos regering har godkendt lovforslaget om beskyttelse af whistleblowere;

31.  opfordrer til fortsatte bestræbelser på en vidtstrakt normalisering af forbindelserne mellem Serbien og Kosovo; mener, at en fuldstændig normalisering af forbindelserne med Serbien i henhold til en retligt bindende aftale og gennemførelsesordninger hertil ikke vil være mulig uden en udstrakt og gensidig anvendelse af de eksisterende aftaler og er et centralt element i begge parters vej mod europæisk integration;

32.  bemærker den igangværende debat og de offentlige udtalelser om mulige tilpasninger af grænsen mellem Serbien og Kosovo, herunder udveksling af territorier; fremhæver både Kosovos og Serbiens multietniske karakter, og at etnisk homogene stater ikke bør være målet i regionen; støtter den dialog, som EU fremmer som en ramme for at nå frem til en omfattende normaliseringsaftale mellem Serbien og Kosovo; mener, at en hvilken som helst aftale kun vil kunne accepteres, hvis den er aftalt i fællesskab under hensyntagen til den generelle stabilitet i regionen og til folkeretten;

33.  bemærker, at fem EU-medlemsstater endnu ikke har anerkendt Kosovo, og anmoder dem om at gøre det; understreger, at anerkendelse vil være til gavn for normaliseringen af forbindelserne mellem Kosovo og Serbien;

34.  er af den opfattelse, at gennemførelsen af dialogen mellem Beograd og Pristina skal foregå åbent og gennemsigtigt, og at de ansvarlige for den regelmæssigt bør høre Kosovos Nationalforsamling om udviklingen i dialogen;

35.  beklager, at mange af de aftaler, der er indgået indtil nu, ikke er blevet gennemført eller er blevet forsinket, f.eks. dem om energi og om sammenslutningen af kommuner med serbisk flertal; opfordrer indtrængende begge parter til at gennemføre alle aftalerne i god tro; gentager sin opfordring til Tjenesten for EU's Optræden Udadtil (EU-Udenrigstjenesten) om at gennemføre en evaluering af begge parters resultater med overholdelsen af deres forpligtelser med henblik på at imødegå alle de udfordringer, man støder på i forbindelse med gennemførelsen; opfordrer indtrængende Serbiens og Kosovos regering til at afholde sig fra enhver handling, der kan undergrave tilliden mellem parterne og bringe den konstruktive videreførelse af dialogen i fare;

36.  giver udtryk for sin dybe bekymring over det stigende antal sammenstød mellem etniske grupper; fordømmer på det kraftigste alle tilfælde af intimidering og vold; forventer, at Kosovos myndigheder omgående tager afstand fra sådanne handlinger, og opfordrer til, at gerningsmændene identificeres og stilles for en domstol; opfordrer de nationale og lokale myndigheder til at gøre en yderligere indsats for at gennemføre vedtagne love med henblik på at videreudvikle et multietnisk samfund; beklager den tiltagende nationalistiske og ekstreme retorik i regionen og anmoder Kommissionen om yderligere at støtte forsoning gennem kulturelle projekter;

37.  opfordrer endnu en gang til øjeblikkelig og uhindret åbning af Mitrovica-broen, hvilket udgør et vigtigt skridt i retning af en genforening af byen; opfordrer til, at den frie bevægelighed gennemføres fuldt ud; opfordrer de serbiske og kosovoske myndigheder til at fremme mellemfolkelig kontakt mellem lokalsamfundene med henblik på at styrke dialogen, også på ikke-statsligt niveau; glæder sig i denne forbindelse over Peja/Sac-programmet for gensidigt samarbejde og opfordrer Kommissionen til at støtte lignende initiativer; glæder sig over udviklingen af infrastrukturprojekter, der giver mulighed for øget kontakt, såsom Nis-Merdare-Pristina-motorvejen;

38.  ser med tilfredshed på Kosovos bestræbelser på at opretholde konstruktive naboskabsforbindelser i hele regionen og proaktivt tilpasse sig EU's fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik (FUSP), og opfordrer til yderligere fremskridt på dette område; mener, at Kosovos medlemskab af internationale organer ville give rettigheder og forpligtelser, som indebærer anvendelse af internationale normer og standarder; opfordrer til, at der anlægges en positiv tilgang til Kosovos deltagelse i internationale organisationer;

39.  fremhæver det presserende behov for, at der vedtages og gennemføres foranstaltninger, som sikrer gennemsigtige og konkurrencedygtige privatiseringsprocedurer, og for at de påståede uregelmæssigheder undersøges; er bekymret over, at pengeoverførsler fra migranter udgør en betydelig drivkraft for den nationale efterspørgsel; giver udtryk for bekymring over forskelsbehandlingen af kvinder på arbejdsmarkedet, navnlig under ansættelsesprocessen;

40.  giver udtryk for sin bekymring over de skrækkelige procedurer for registrering af lægemidler og over kvaliteten af lægemidler og korruptionen i sundhedssektoren generelt; opfordrer indtrængende Kosovos sundhedsministerium til at fremskynde sit arbejde med at undersøge sådanne forbrydelser og hurtigst muligt gøre noget ved problemerne med registrering og kvalitet; opfordrer til en gennemgribende reform af sundhedssektoren, herunder indførelse af universel sygesikring, for at sikre adgang til sundhedsydelser for alle; understreger, at der er behov for tilstrækkelig finansiering af det offentlige sundhedssystem;

41.  opfordrer Kommissionen til at udvikle en regional strategi til bekæmpelse af den vedvarende ungdomsarbejdsløshed og hjerneflugt ved at tackle den manglende kompetencemæssige overensstemmelse mellem uddannelsessystemet og arbejdsmarkedet, forbedre kvaliteten af undervisningen og sikre tilstrækkelig finansiering af aktive arbejdsmarkedsforanstaltninger og erhvervsuddannelsesordninger såvel som tilstrækkelige børnepasningsordninger og førskoleundervisningsfaciliteter; beklager de manglende fremskridt med hensyn til at forbedre uddannelseskvaliteten; opfordrer de relevante aktører til at medtage personer, der tilhører minoritetsgrupper, i udformningen og gennemførelsen af beskæftigelsesforanstaltninger;

42.  opfordrer indtrængende Kosovo til fuldt ud at udnytte de muligheder, som findes i EU's programmer; glæder sig over undertegnelsen af aftalen om Kosovos deltagelse i programmerne Erasmus+ og Et Kreativt Europa; opfordrer Kosovos myndigheder og Kommissionen til yderligere at støtte SMV'er med henblik på at udvikle en bæredygtig økonomi for Kosovo; støtter forslaget om at sænke roamingtaksterne på Vestbalkan;

43.  henleder opmærksomheden på den ekstremt dårlige luftkvalitet i Pristina og andre stærkt forurenede byer; efterlyser effektive systemer til overvågning af luft- og vandkvaliteten, forbedring af infrastrukturen til spildevandsbehandling samt pålidelige og lettilgængelige realtidsdata om forurening; udtrykker bekymring over dårlig affaldsforvaltning, ikke-bæredygtig deponering og udbredt ulovlig affaldsudtømningspraksis; opfordrer indtrængende myndighederne til at vedtage mål for sortering og genanvendelse af affald, forbedre de lokale faciliteter til indsamling og genanvendelse af affald og drage dem, der forurener, til ansvar; opfordrer FN til hurtigt at yde den nødvendige støtte til ofrene for blyforgiftning i visse flygtningelejre i Kosovo, herunder gennem den imødesete trustfond;

44.  bemærker, at de fleste henstillinger vedrørende energipolitikken fra sidste års rapport ikke er blevet gennemført; understreger, at det er nødvendigt at gå væk fra anvendelsen af brunkul til ikke-bæredygtig produktion af energi, og at det haster med lukke kraftværket Kosovo A ned og sikre yderligere produktions- og importkapacitet til bæredygtig energi; bemærker de delvise fremskridt med den tredje energipakke og understreger, at det er nødvendigt at sikre, at Kosovos energireguleringsmyndighed er uafhængig; opfordrer til en øget indsats med hensyn til energieffektivitet og energibesparelser, navnlig i byggesektoren; bemærker, at selv om lovforslaget om energieffektivitet blev vedtaget ved førstebehandlingen, hæmmes energieffektiviseringen af de manglende fremskridt med gennemførelsen af energiaftalen mellem Kosovo og Serbien; opfordrer myndighederne til at oprette en energieffektivitetsfond;

45.  understreger, at de planlagte vandkraftværker bør opfylde EU's miljøstandarder; glæder sig i denne forbindelse over miljøministerens beslutning om at vurdere og suspendere de tilladelser, der er udstedt til vandkraftprojekter;

46.  beklager de manglende fremskridt med hensyn til at udnytte potentialet for vedvarende energi; opfordrer myndighederne til at vedtage handlingsplanen til energistrategien 2017-2026 for at nå det obligatoriske mål for vedvarende energi på 25 % i 2020; opfordrer indtrængende Kommissionen til at optrappe bistanden i denne henseende;

47.  opfordrer indtrængende Kosovos myndigheder til at vedtage troværdige og bæredygtige politikker for offentlig transport og mobilitet for at tackle mangeårige infrastrukturmangler;

48.  pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet, Kommissionen, Tjenesten for EU's Optræden Udadtil og Kosovos regering og Nationalforsamling.

(1) EUT L 146 af 11.6.2018, s. 5.


Kommissionens 2018-rapport om den tidligere jugoslaviske republik Makedonien
PDF 212kWORD 59k
Europa-Parlamentets beslutning af 29. november 2018 om Kommissionens 2018-rapport om den tidligere jugoslaviske republik Makedonien (2018/2145(INI))
P8_TA-PROV(2018)0480A8-0341/2018

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til Det Europæiske Råds beslutning af 16. december 2005 om at give landet status som kandidat til EU-medlemsskab;

–  der henviser til stabiliserings- og associeringsaftalen (SAA) mellem De Europæiske Fællesskaber og deres medlemsstater på den ene side og den tidligere jugoslaviske republik Makedonien på den anden side,

–  der henviser til den endelige aftale om løsning af uoverensstemmelserne som beskrevet i FN's Sikkerhedsråds resolution 817 (1993) og 845 (1993), ophævelsen af interimsaftalen af 1995 og etableringen af et strategisk partnerskab mellem Grækenland og den tidligere jugoslaviske republik Makedonien af 17. juni 2018, også kendt som Prespa-aftalen,

–  der henviser til den rammeaftale, der blev indgået i Ohrid og undertegnet i Skopje den 13. august 2001 (Ohridrammeaftalen, "ORA"),

–  der henviser til Kommissionens hastende reformprioriteter for den tidligere jugoslaviske republik Makedonien fra juni 2015,

–  der henviser til den politiske aftale (den såkaldte Pržino-aftale), der blev indgået mellem de fire vigtigste politiske partier i Skopje den 2. juni og den 15. juli 2015, og til firepartiaftalen om dens gennemførelse af 20. juli og 31. august 2016,

–  der henviser til henstillingerne fra den højtstående ekspertgruppe vedrørende systematiske retsstatsspørgsmål af 14. september 2017,

–  der henviser til Berlinprocessen, som blev igangsat den 28. august 2014,

–  der henviser til OSCE/ODIHR's endelige rapporter om det tidlige parlamentsvalg den 11. december 2016, som også blev fulgt af Europa-Parlamentet, samt kommunalvalget den 15. oktober og den 29. oktober 2017,

–  der henviser til erklæringen fra topmødet mellem EU og Vestbalkan den 17. maj 2018 og dets prioriterede "Sofiadagsorden",

–  der henviser til Det Europæiske Råds konklusioner af 28. juni 2018 om godkendelse af konklusionerne om udvidelsen og den stabiliserings- og associeringsproces, der blev vedtaget af Rådet den 26. juni 2018,

–  der henviser til den afgørelse, som stats- og regeringscheferne traf på NATO-mødet den 11.-12. juli 2018, som opfordrede landet til at indlede forhandlinger om tiltrædelse til NATO,

–  der henviser til det 14. møde i Stabiliserings- og Associeringsrådet mellem den tidligere jugoslaviske republik Makedonien og EU den 13. juli 2018,

–  der henviser til Kommissionens meddelelse af 6. februar 2018 med titlen "Et troværdigt udvidelsesperspektiv for landene på Vestbalkan og et øget engagement heri fra Den Europæiske Unions side" (COM(2018)0065),

–  der henviser til Kommissionens meddelelse af 17. april 2018 med titlen "Meddelelse af 2018 om EU's udvidelsespolitik" (COM(2018)0450), som er ledsaget af et arbejdsdokument fra Kommissionens tjenestegrene om 2018-rapporten om Bosnien-Hercegovina (SWD(2018)0155), der anbefaler, at der indledes tiltrædelsesforhandlinger på baggrund af de fremskridt, der er gjort, og med henblik på en fortsat forpligtelse til at gennemføre reformer,

–  der henviser til Kommissionens arbejdsdokument om dens vurdering af den tidligere jugoslaviske republik Makedoniens økonomiske reformprogram (SWD(2018)0134) og de fælles konklusioner fra den økonomiske og finansielle dialog mellem EU, det vestlige Balkan og Tyrkiet af 25. maj 2018,

–  der henviser til de henstillinger, der blev vedtaget på det 14. møde i Det Blandede Parlamentariske Udvalg EU-den tidligere jugoslaviske republik Makedonien i Strasbourg den 7.-8. februar 2018,

–  der henviser til Jean Monnet-dialogprocessen under ledelse af landets parlament (Sobranie) og dets politiske partier, der blev lanceret i Ohrid den 17.-18. maj 2018,

–  der henviser til sine tidligere beslutninger om landet,

–  der henviser til forretningsordenens artikel 52,

–  der henviser til betænkning fra Udenrigsudvalget (A8-0341/2018),

A.  der henviser til, at den nye regering ved at gennemføre robuste og omfattende demokratiske reformer og aktivt forbedre sine naboforbindelser udviser et kontinuerligt engagement i landets europæiske og euro-atlantiske kurs; der henviser til, at reformindsatsen bør kombineres med fortsat EU-støtte til gennemførelse af de hastende reformprioriteter og målbare resultater; der henviser til, at udsigten til EU-medlemskab er et godt incitament for reformer i den tidligere jugoslaviske republik Makedonien, navnlig med hensyn til retsstatsprincippet, domstolenes uafhængighed og bekæmpelse af korruption; der henviser til, at den tidligere jugoslaviske republik Makedonien anses for at være det kandidatland, der har gjort størst fremskridt med hensyn til at tilpasse sin lovgivning til EU-lovgivningen;

B.  der henviser til, at Prespa-aftalen af 17. juni 2018 om bilæggelse af tvister og om etablering af et strategisk partnerskab mellem den tidligere jugoslaviske republik Makedonien og Grækenland sender et stærkt tiltrængt positivt signal om stabilitet og forsoning i hele den vestlige Balkanregion, fremmer det gode naboskabs ånd og det regionale samarbejde og baner vejen for landets integration i Europa;

C.  der henviser til, at der blev aftalt 11 tillidsskabende foranstaltninger mellem Grækenland og den tidligere jugoslaviske republik Makedonien, primært med hensyn til politiske anliggender og EU-anliggender, uddannelse og kultur, handel og økonomisk samarbejde, konnektivitet, retlige og indre anliggender samt sundhedssamarbejde; der henviser til, at disse tillidsskabende foranstaltninger allerede har ført til håndgribelige resultater;

D.  der henviser til, at alle politiske partier og statsinstitutioner har pligt til at bidrage til en mere inklusiv og åben politisk atmosfære, således at der kan gøres yderligere fremskridt i EU-tiltrædelsesprocessen;

E.  der henviser til, at landet yderligere skal styrke bl.a. den parlamentariske lovgivnings- og tilsynskapacitet, retsvæsenet, respekten for retsstatsprincippet, mediefriheden og bekæmpelsen af organiseret kriminalitet og korruption; der henviser til, at der er behov for en vedholdende reformindsats inden for den offentlige forvaltning, økonomien og beskæftigelsen, og at der også er behov for en omfattende revision af Ohridrammeaftalen.

F.  der henviser til, at den tidligere jugoslaviske republik Makedoniens tiltrædelse til NATO vil bidrage til fred og stabilitet i hele regionen;

G.  der henviser til, at Det Europæiske Råd den 28. juni 2018 godkendte Rådets konklusioner af 26. juni 2018 om vejen frem mod indledningen af tiltrædelsesforhandlinger i juni 2019;

H.  der henviser til, at Kommissionen den 18. juli 2018 paraferede en statusaftale med den tidligere jugoslaviske republik Makedonien for at give Det Europæiske Agentur for Grænse- og Kystbevogtnings (Frontex) teams adgang til at gennemføre fælles operationer med og inden for landet med henblik på migrations- og grænseforvaltning som et af hovedelementerne i Kommissionens strategi for det vestlige Balkan;

I.  der henviser til, at luftforurening er et alvorligt problem i de makedonske byer, og ifølge den seneste undersøgelse fra Finlands meteorologiske institut og det makedonske offentlige sundhedsinstitut har Skopje og Tetovo den højeste koncentration af småpartikler i luften (PM 2,5) blandt alle europæiske byer;

J.  der henviser til, at Balkanregionen er strategisk vigtig;

K.  der henviser til, at hvert kandidatland vurderes individuelt på grundlag af dets egne resultater, og at hastigheden og kvaliteten af reformer afgør tidsplanen for tiltrædelsen og hastigheden af forhandlingerne;

L.  der henviser til, at Nikola Gruevski efter en grundig og gennemsigtig retssag blev dømt for magtmisbrug og idømt to års fængsel; der henviser til, at flere domstole fastholdt denne dom, og at afgørelsen trådte i kraft, efter at alle appelmuligheder var udtømt; der henviser til, at han også er blevet tiltalt i fire yderligere verserende straffesager og er involveret i yderligere fem igangværende strafferetlige efterforskninger;

Overordnede reformer og gode naboskabsforbindelser

1.  glæder sig over regeringens stærke politiske tilsagn til at gennemføre Pržino-aftalen og de hastende reformprioriteter fuldt ud, hvilket har ført til en intensiveret indsats for EU-relaterede reformer, baseret på samarbejde mellem parterne og mellem etniske grupper og høringer af civilsamfundet¸ og understreger vigtigheden af at fortsætte denne indsats for landets europæiske fremtid; tilskynder den nye regering til at opretholde den positive fremdrift og sikre fremskridt, sætte skub i og fuldt ud gennemføre EU-relaterede reformer på en gennemsigtig og inkluderende måde; opfordrer til, at den tidligere jugoslaviske republik Makedoniens tiltrædelse til de euro-atlantiske organisationer støttes med henblik på at styrke den regionale sikkerhed;

2.  roser kraftigt de positive diplomatiske og aktive tillidsskabende bestræbelser, der har ført til et kompromis, løsning af udestående bilaterale spørgsmål og fremme af det gode naboskab; understreger, at bilaterale spørgsmål ikke må stå i vejen for tiltrædelsesprocessen; glæder sig meget over ikrafttrædelsen den 14. februar 2018 af venskabstraktaten med Bulgarien¸ som bør bane vejen for et langvarigt og forsonligt naboskab mellem de to lande;

3.  glæder sig over Prespa-aftalen af 17. juni 2018 mellem Grækenland og den tidligere jugoslaviske republik Makedonien og roser begge sider for deres store indsats for at nå frem til en gensidigt tilfredsstillende løsning på navnespørgsmålet; glæder sig over, at den tidligere jugoslaviske republik Makedoniens parlament ratificerede aftalen den 20. juni og den 5. juli 2018; mener, at det er i landets borgeres interesse, at alle politiske aktører og civilsamfundet handler på en konstruktiv måde og påtager sig deres historiske ansvar; opfordrer indtrængende parterne til at prioritere deres lands interesser over partipolitiske interesser, på behørig vis at underrette deres borgere om aftalens indhold og konsekvenser og omhyggeligt afslutte alle interne procedurer for ratificering og gennemførelse af denne strategisk vigtige aftale, hvorved der bringes en ende på en langvarig geopolitisk usikkerhed, og man foregår med et godt eksempel for fred og stabilitet i regionen; understreger vigtigheden af folkeafstemningen den 30. september 2018 om den tidligere jugoslaviske republik Makedoniens tiltrædelse til EU og NATO;

4.  noterer sig resultatet af folkeafstemningen den 30. september 2018; understreger behovet for yderligere støtte til landets euroatlantiske fremtid og til gennemførelsen af Prespa-aftalen af 17. juni 2018; opfordrer regeringen i Skopje til at træffe alle nødvendige og mulige foranstaltninger for at opfylde bestemmelserne i Prespa-aftalen, som åbner døren til forhandlinger om tiltrædelse af EU og NATO;

5.  glæder sig over afstemningen den 19. oktober 2018 i Sobranie, der indledte processen for en forfatningsændring med henblik på at gennemføre bestemmelserne i Prespa-aftalen; opfordrer alle politiske partier til at fortsætte samarbejdet i en ånd af fælles ansvar i de næste faser af ændringsproceduren; gentager sin stærke støtte til landets europæiske og euroatlantiske fremtid og opfordrer indtrængende regeringen og parlamentet til at fortsætte deres arbejde med reformer, som vil bane vejen for EU-tiltrædelse; tilskynder den særlige offentlige anklagemyndighed og domstolene til at gennemføre deres uafhængige undersøgelser af alle verserende sager om politiske og strafferetlige forseelser og retsforfølge de ansvarlige;

6.  glæder sig over landets diplomatiske bestræbelser på at fremme det bilaterale og regionale samarbejde med Albanien og opbygge nye kvalitative forbindelser på områder som handel, retshåndhævelse, bekæmpelse af svig og bekæmpelse af terrorisme;

7.  minder om, at landet allerede har opnået en høj grad af tilpasning til den gældende EU-ret; beklager ikke desto mindre det forhold, at noget af denne lovgivning endnu ikke er blevet gennemført; bemærker forbedringerne i tilpasningen til EU's erklæringer og Rådets afgørelser om den fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik og fremhæver vigtigheden af gradvis at opnå en fuldstændig tilpasning, som er en forudsætning for landets euroatlantiske fremtid;

8.  anerkender det fremskridt, der er gjort i den offentlige sektor med vedtagelsen af en strategien for reform af den offentlige forvaltning og programmet for reform af forvaltning af offentlige finanser; opfordrer regeringen til at sikre fuld gennemførelse af disse reformer; tilskynder landet til at styrke professionalismen yderligere ved at forbedre gennemsigtigheden og lige repræsentation samt sikre fuld respekt for meritbaseret ansættelse til offentlige stillinger;

9.  fordømmer på det kraftigste angrebet den 27. april 2017 på landets parlament, som udgør et angreb på demokratiet, og hvor flere parlamentsmedlemmer og journalister led alvorlige kvæstelser, og opfordrer til, at initiativtagerne og gerningsmændene bliver retsforfulgt; glæder sig over den pågående efterforskning og retsforfølgelse i denne sag; understreger, at fastlæggelse af ansvarlighed for disse voldshandlinger fortsat bør ske i overensstemmelse med loven og på en gennemsigtig, uafhængig og proportional måde; fordømmer yderligere enhver form for obstruktion og ethvert misbrug af parlamentets procedurer eller af præsidentens beføjelser, som er i strid med forfatningen;

10.  tilslutter sig fuldt ud Kommissionens henstilling og den deraf følgende afgørelse fra Rådet, der fastsætter juni 2019 som datoen for indledning af tiltrædelsesforhandlinger i anerkendelse af den opmuntrende reformindsats; mener, at en hurtig åbning af screeningprocessen og tiltrædelsesforhandlingerne vil understøtte og uddybe reformarbejdet; mener, at indledningen af forhandlinger vil give yderligere incitamenter til demokratisering og styrke kontrollen og ansvarligheden;

11.  glæder sig over, at NATO den 11. juli 2018 formelt inviterede landet til at indlede forhandlinger om tiltrædelse til organisationen;

12.  mener, at den tidligere jugoslaviske republik Makedoniens medlemskab af NATO kan bidrage til at opnå større sikkerhed og politisk stabilitet i Sydøsteuropa; opfordrer alle de af EU's medlemsstater, som er NATO-medlemmer, til aktivt at støtte landets tiltrædelse til NATO;

13.  glæder sig over, at landet snart går ind i anden fase af stabiliserings- og associeringsaftalen, og at det er blevet en del af initiativet for området omkring Adriaterhavet og Det Joniske Hav, og opfordrer Rådet til at tage landet med ind under EU-strategien for området omkring Adriaterhavet og Det Joniske Hav;

Demokratisering

14.  glæder sig over de indledende skridt, der er taget til at genindføre kontrolforanstaltninger og øge inklusionen gennem foranstaltninger til forbedring af det miljø, hvori uafhængige tilsynsinstitutioner, medier og civilsamfundsorganisationer (CSO'er) virker; glæder sig over den konstruktive dialog mellem regeringen og CSO'er samt den rolle, som sidstnævnte har spillet med hensyn til at sikre bedre kontrolforanstaltninger; understreger, at de igangværende grundlæggende ændringer bør gennemføres i en inklusiv og åben politisk atmosfære;

15.  sætter pris på regeringens bestræbelser på at forebygge tilbageskridt og eliminere de resterende elementer af erobring af staten og opfordrer til, at denne indsats intensiveres; minder om, at landet var frontløber i tiltrædelsesprocessen i 2000'erne;

16.  glæder sig over forbedringer i valglovgivningen, men understreger behovet for en rettidig revision af valgloven, hvor de resterende anbefalinger fra OSCE/ODIHR, Venedigkommissionen og GRECO om kampagnefinansiering og politiske partier behandles i dybden; understreger, at der skal gøres mere for at forhindre og foretage tilbundsgående efterforskning af enhver form for intimidering af vælgerne; opfordrer indtrængende de politiske partier til at demokratisere deres interne beslutningsprocesser;

17.  tilskynder myndighederne til at færdiggøre den afbrudte folketælling, der kunne give nøjagtige statistikker over befolkningstal, som kunne danne grundlag for regeringens udviklingsprogrammer og passende budgetplanlægning samt bruges ved tilrettelæggelsen af valg og optælling af valgresultater;

18.  glæder sig over genoptagelsen af møderne i Det Blandede Parlamentariske Udvalg EU-den tidligere jugoslaviske republik Makedonien og tilskynder til fortsat konstruktivt arbejde inden for denne interparlamentariske ramme;

19.  glæder sig over lanceringen af Jean Monnet-dialogprocessen i Ohrid den 17. og 18. maj 2018 og den deraf følgende vedtagelse ved enstemmig støtte på tværs af partierne af den etiske kodeks; tilskynder Sobranies arbejdsgruppe om reformer og funktionsmåde til at revidere parlamentets forretningsorden og fremsætte forslag til ændringer og tidsfrister for vedtagelse på de prioriterede områder, der er beskrevet i Ohrid-konklusionerne; opfordrer alle interessenter, der er involveret i den politiske proces, til fortsat at styrke kompromiskulturen og den konstruktive politiske dialog, navnlig blandt Parlamentets medlemmer, og til at afstå fra på nogen måde at stå i vejen for, at Parlamentet fungerer effektivt;

20.  anbefaler, at landets parlament udnytter sine tilsyns- og lovgivningsfunktioner fuldt ud, mens det stærkt begrænser brugen af hasteprocedurer, som undergraver parlamentets og offentlighedens kontrol; opfordrer til, at der skabes troværdige resultater med hensyn til tilsynet med efterretningstjenesterne samt overvågningen af menneskerettighederne og de grundlæggende rettigheder i landet;

21.  glæder sig over de store skridt, regeringen har taget med hensyn til gradvist at genskabe en kompromiskultur, ved at række ud til alle aktører, herunder oppositionen, med henblik på at styrke demokratiet og retsstatsprincippet og den ægte vilje til at gennemføre reformer på en inklusiv og gennemsigtig måde;

22.  opfordrer til at påbegynde en effektiv gennemførelse af reformstrategien for den offentlige forvaltning, og til, at der foretages en klar ansvarsfordeling; understreger vigtigheden af meritbaseret ansættelse og åben konkurrence i alle ansættelsesprocedurer og opfordrer til, at kapaciteten til forvaltning af de menneskelige ressourcer styrkes; opfordrer til, at der træffes styrkede tiltag til at højne sektorens kapacitet og kapaciteten til finansiel planlægning i hele den offentlige forvaltning;

23.  glæder sig over, at regeringen har styrket decentraliseringsprocesserne ved at vedtage handlingsplanen for decentralisering og udvikling 2018-2020 som et vigtigt skridt i retning af at løse problemet med manglende finansiering og tjenester i kommunerne;

24.  glæder sig over den igangværende indsats for at fremme god forvaltning, ansvarlighed og et frit mediemiljø, at øge gennemsigtigheden og forbedre adgangen til offentlige oplysninger, herunder ved at offentliggøre de offentlige institutioners udgifter; opfordrer til, at der tages yderligere skridt til at sikre borgernes ret til at få adgang til offentlige oplysninger; opfordrer til en vedholdende indsats for at øge inklusionen i beslutningsprocessen og forbedre den interinstitutionelle koordinering;

25.  opfordrer til yderligere fremskridt med at digitalisere offentlige oplysninger med henblik på at gøre dem mere tilgængelige og opfordrer myndighederne til at finde innovative e-løsninger for yderligere at styrke gennemsigtigheden og den nemme adgang til offentlige oplysninger og reducere det dermed forbundne bureaukrati;

Retsstatsprincippet

26.  minder om, at retsvæsenets funktion og effektive foranstaltninger til bekæmpelse af korruption har meget stor betydning for EU-tiltrædelsesprocessen;

27.  glæder sig over strategien for reform af retsvæsenet, der tager sigte på at genoprette retsvæsenets uafhængighed, ansvarlighed og professionalisme og standse politisk indblanding og selektiv retfærdighed, og opfordrer landets regering og andre interessenter til at intensivere bestræbelserne på at få gennemført strategien for reform af retsvæsenet korrekt ved at sikre, at der indføres solide overvågnings- og evalueringsmekanismer; understreger behovet for at fuldende tilpasningen af lovgivningen i overensstemmelse med Venedigkommissionens anbefalinger; opfordrer til løbende vedtagelse og gennemførelse af de foranstaltninger, der indgår i strategien for reform af retsvæsenet; understreger, at der er yderligere behov for at skærme retsvæsenet mod politisk indblanding;

28.  glæder sig over, at der i januar 2018 blev nedsat et retsetisk råd, samt at akademiet for uddannelse af dommere og anklagere har afholdt kurser om etisk adfærd for dommere med henblik på forebyggelse af interessekonflikter og iværksættelse af foranstaltninger til bekæmpelse af korruption;

29.  er fortsat bekymret over den udbredte korruption og glæder sig over de første resultater med hensyn til forebyggelse og retsforfølgelse heraf; er bekymret over den begrænsede endelige domfældelse, der er sket i sager om korruption på højt niveau, men bemærker de første domfældelser i sager om korruption og magtmisbrug samt i sager om hændelserne den 27. april 2017; opfordrer til, at der gøres en vedvarende indsats for at opnå resultater inden for efterforskning, retsforfølgelse og endelig domfældelse i sager om korruption på højt niveau og organiseret kriminalitet; roser det arbejde, som den særlige anklagemyndighed har udført under vanskelige omstændigheder, og er stadig bekymret over anslagene mod og hindringen af den særlige anklagemyndigheds arbejde og det manglende samarbejde fra andre institutioners side;

30.  opfordrer myndighederne til at intensivere bekæmpelsen af hvidvaskning af penge og interessekonflikter ved at oprette og styrke kapaciteten hos celler til korruptionsbekæmpelse, bekæmpelse af kriminalitet og finansielle undersøgelser samt gennem indefrysning, konfiskation, inddrivelse og forvaltning af aktiver; opfordrer indtrængende myndighederne til at sikre, at der opnås resultater med hensyn til efterforskning og retsforfølgelse, samt til at øge antallet af domfældelser i sager om hvidvaskning af penge og økonomisk kriminalitet på højt niveau; glæder sig over vedtagelsen af loven om beskyttelse af whistleblowere, som sikrer bedre beskyttelse af whistleblowere og styrker regeringens politikker på korruptionsområdet; opfordrer til en hurtig gennemgang af love om bekæmpelse af korruption, finanskontrol og offentlige indkøb; tilskynder til, at der gennemføres en reform af den generelle lovramme, således at den statslige kommission for forebyggelse af korruption har klare beføjelser og arbejder fuldstændig uafhængigt, samt at anklagemyndigheden for organiseret kriminalitet og korruption kan foretage regelmæssig efterforskning;

31.  påpeger, at korruption og organiseret kriminalitet er udbredt i regionen og udgør en hindring for landets demokratiske, sociale og økonomiske udvikling; mener, at en regional strategi og forbedret samarbejde mellem alle lande i regionen er afgørende for at løse disse problemer på en mere effektiv måde;

32.  opfordrer til nøje at sikre politisk og retlig ansvarlighed i forbindelse med strafbare handlinger, herunder for lovovertrædelser i forbindelse med aflytningsskandalen; opfordrer indtrængende parlamentet til at fuldføre reformen af efterretningstjenesterne og sikre passende eksternt tilsyn med sikkerheds- og efterretningstjenesterne;

33.  opfordrer indtrængende myndighederne til at tage afgørende skridt til at opløse kriminelle netværk, der er involveret i handel med mennesker, våben og narkotika, og til at øge såvel den institutionelle kapacitet hos og det interinstitutionelle samarbejde mellem de retshåndhævende myndigheder og forbedre resultaterne med hensyn til efterforskninger, retsforfølgninger og endelige domfældelser;

34.  anerkender bestræbelserne og den konstruktive rolle, som landet har spillet med hensyn til at tackle udfordringerne i forbindelse med den europæiske migrations- og flygtningekrise; bemærker den vedvarende indsats og opfordrer til yderligere forbedringer af asylsystemet og forvaltningen af migration; tilskynder landet til at intensivere og yderligere uddybe det gensidigt fordelagtige regionale samarbejde og partnerskab med Frontex inden for rammerne af en ny statusaftale med henblik på at optrævle netværk for menneskehandel;

35.  fremhæver behovet for at sikre, at migranter og flygtninge, herunder især kvinder og børn, der søger om asyl i landet eller rejser gennem landets område, behandles i overensstemmelse med folkeretten og EU-retten;

36.  finder det nødvendigt, at myndighederne fortsætter og intensiverer indsatsen for at bekæmpe islamisk radikalisering og fremmedkrigere; opfordrer til at gennemføre dette gennem øget samarbejde mellem sikkerhedsorganer og CSO'er, religiøse ledere, lokalsamfund og andre statslige institutioner på uddannelses- og sundheds- og socialsektoren; opfordrer til, at sikkerhedstjenesterne fortsætter overvågningen af hjemvendte fremmedkrigere, til, at de reintegreres ordentligt i samfundet, og til en vedvarende udveksling af oplysninger med myndighederne i EU og nabolandene;

37.  opfordrer til, at systemet for retfærdighed for børn forbedres yderligere; opfordrer de kompetente myndigheder til at afsætte tilstrækkelige midler i budgettet til gennemførelse af loven om retfærdighed for børn samt til at forbedre støttetjenesterne for piger og drenge, som er ofre for vold og misbrug, samt børn, der er på kant med loven;

38.  opfordrer de ungarske myndigheder til at give alle relevante oplysninger og de nødvendige forklaringer vedrørende sagen om den tidligere makedonske premierminister Gruevski, der flygtede fra landet med hemmelig diplomatisk assistance fra Ungarn for at undgå fængselsdom; betragter dette som et indgreb i den tidligere jugoslaviske republik Makedoniens indre anliggender, og navnlig et udtryk for foragt over for retsvæsenet og retsstatsprincippet i landet; noterer sig den udleveringsanmodning, der er udstedt af myndighederne i Skopje, og forventer, at Ungarn handler i nøje overensstemmelse med de relevante nationale og internationale love ved at reagere positivt på denne anmodning;

Grundlæggende rettigheder og civilsamfundet

39.  glæder sig over foranstaltninger til at forbedre tilliden mellem de etniske grupper og opfordrer til en inklusiv og gennemsigtig gennemgang af udestående aspekter af gennemførelsen af Ohridrammeaftalen; finder det vigtigt at sikre en fuld bekræftelse af etniske mindretal i det offentlige liv; opfordrer til, at der træffes yderligere foranstaltninger for at fremme mindretallenes uddannelsesmæssige integration med henblik på at puste nyt liv i den sociale samhørighed og integration af lokalsamfund;

40.  mener, at den makedonske retssag skal fortsætte i overensstemmelse med landets procedurer, og at Nikola Gruevski skal holdes ansvarlig i det makedonske retssystem; opfordrer Ungarn til at respektere det makedonske retssystems uafhængighed og retsstatsprincippet i landet, genevaluere det politiske asyl, som Nikola Gruevski har fået, og gå videre med hans udlevering til Skopje; forventer, at alle berørte parter handler i nøje overensstemmelse med de relevante nationale og internationale love; understreger, at disse retslige procedurer ikke bør politiseres;

41.  glæder sig over reformerne og indsatsen for gradvist at tilpasse den retlige ramme til EU-standarder, landets beslutning om at blive observatør i Den Europæiske Unions Agentur for Grundlæggende Rettigheder og ratificeringen af de fleste af de internationale menneskerettighedsinstrumenter; opfordrer til fuld gennemførelse af standarderne for og politikdokumenterne om menneskerettigheder, herunder Den Europæiske Menneskerettighedskonvention (EMRK), med særligt fokus på retten til retfærdig rettergang, forsamlings- og foreningsfriheden, retten til livet, ytringsfriheden og retten til respekt for privatliv og familieliv;

42.  bemærker, at vedtagelsen af loven om anvendelse af sprog er et vigtigt resultat, og beklager den nedbrydende taktik, der har til formål at underminere dens vedtagelse i fuld overensstemmelse med standardprocedurerne;

43.  glæder sig over landets ratifikation den 23. marts 2018 af Istanbulkonventionen og opfordrer det indtrængende til at gennemføre retlige reformer for at bekæmpe forskelsbehandling og vold mod kvinder, piger og alle børn og til fortsat at udrydde vold i hjemmet og kønsbaseret vold, som stadig er udbredt;

44.  understreger behovet for at sikre uafhængighed og tilstrækkelige menneskelige og finansielle ressourcer for uafhængige tilsynsorganer; roser den rolle, som Den Europæiske Ombudsmands kontor spiller i håndhævelsen af menneskerettighederne, og understreger behovet for at sikre en systematisk opfølgning på Ombudsmandens afgørelser;

45.  er stadig bekymret over den vanskelige situation for handicappede og den vedvarende forskelsbehandling af dem; opfordrer til, at de eksisterende instrumenter og strategier gennemføres på en effektiv måde;

46.  glæder sig over de indledende skridt, der er taget for at fremme forebyggelse af forskelsbehandling, og opfordrer indtrængende myndighederne til i loven om forebyggelse af og beskyttelse mod forskelsbehandling at medtage seksuel orientering og kønsidentitet som grunde til forskelsbehandling; opfordrer myndighederne til at afsætte et passende budget til gennemførelsen af den nationale strategi for ligestilling og ikkeforskelsbehandling 2016-2020; opfordrer indtrængende myndighederne til effektivt at bekæmpe hadforbrydelser og hadefuld tale rettet mod mindretal, herunder udsatte grupper såsom romaerne og LGBTI-samfundet, og til at straffe homofobisk og transfobisk vold og tilskyndelse til vold; er stadig bekymret over, at fordommene i samfundet fortsætter, og at hadtale er normalt mod LGBTI-personer i medierne og på internettet og de sociale medier; opfordrer myndighederne til at sikre effektiv beskyttelse og vedtage afskrækkende og forholdsmæssige sanktioner mod hadtale, homofobiske/transfobiske handlinger og homofobisk/transfobisk vold; understreger behovet for at give transkønnede adgang til sundhedspleje; beklager de vedvarende mangler i arbejdet i kommissionen for beskyttelse mod forskelsbehandling; glæder sig over oprettelsen af den tværpolitiske parlamentariske gruppe for LGBTI-samfundets rettigheder samt den tværpolitiske parlamentariske gruppe for romaernes rettigheder;

47.  opfordrer til, at strategier og lovgivning om rettighederne for personer, der tilhører mindretalsgrupper, og beskyttelsen af dem gennemføres fuldt ud med støtte fra offentlige midler; fastholder, at der skal træffes foranstaltninger til at forbedre deres uddannelse, beskæftigelsesfrekvens, sundhed, boliger, adgang til varer og tjenesteydelser samt levevilkår, og fordømmer adskillelse i skolerne og andre former for forskelsbehandling;

48.  glæder sig over den betydelige forbedring af det operationelle miljø for og høringerne af CSO'er, herunder oprettelsen af rådet for samarbejde med civilsamfundet; understreger behovet for at styrke de retlige, finansielle, administrative og politiske rammer, herunder gennem lovgivning om stiftelser og donationer; fremhæver betydningen af en struktureret inddragelse af CSO'er gennem en mere regelmæssig, omfattende, ikkediskriminerende og forudsigelig høringsproces;

49.  gentager sin støtte til RECOM-initiativet til oprettelse af den regionale kommission for påvisning af kendsgerninger vedrørende alle ofre for krigsforbrydelser og andre alvorlige menneskerettighedskrænkelser begået i det tidligere Jugoslavien; opfordrer regeringen til at tage føringen i etableringen heraf; understreger betydningen af denne proces og af alle regionale politiske lederes aktive engagement heri, således at RECOM kan indlede sit arbejde uden yderligere forsinkelser; henleder opmærksomheden på Coalition for RECOM's forslag til en handlingsplan for RECOM med faste datoer og benchmarks;

50.  glæder sig over regeringens øgede bestræbelser på at fremskynde processen for afinstitutionalisering og reformen af den sociale sektor; roser løftet om at afskaffe anbringelsen af børn på store offentlige institutioner og i stedet oprette tilbud til familiepleje og pleje i lokalsamfundet; opfordrer myndighederne til hurtigt at træffe foranstaltninger til at standse den stigende hyppighed for fosterdødelighed og oprette et system til analyse af årsagerne til denne foruroligende tendens;

51.  glæder sig over partnerskabet mellem regeringen og landets nationale ungdomsråd om gennemførelsen af ungdomsgarantiordningen som en god mekanisme til samarbejde mellem unge og beslutningstagerne om at formulere og gennemføre ungdomspolitikker; opfordrer regeringen til at hæve den økonomiske støtte til ungdomsorganisationer og unge for at løse problemet med hjerneflugt;

Medier

52.  understreger den afgørende rolle, som de uafhængige medier spiller for et demokratisk og gunstigt miljø; bemærker beskedne forbedringer i mediemiljøet og betingelserne for uafhængig rapportering; opfordrer til, at der tages initiativer til at skabe et gunstigt klima for alle medieaktørers faglige hæderlighed, uden nogen form for interne og eksterne påvirkninger, samt undersøgende journalistik; glæder sig over ophøret af offentligt støttede reklamer i medierne baseret på politisk favoritisme som en vigtig foranstaltning til at skabe lige vilkår i sektoren og opfordrer til yderligere beskyttelse mod politisering af medierne; understreger behovet for at styrke mediereguleringsmyndighedens og den offentlige radio- og TV-virksomheds uafhængighed og kapacitet; opfordrer til, at der træffes foranstaltninger med henblik på at styrke beskyttelsen af journalisters arbejdsmæssige og sociale rettigheder, samt til at der ikke er straffrihed i sager om vold, misbrug eller trusler mod journalister, hvilket også ville bidrage til at minimere den fremherskende selvcensur i medierne;

53.  glæder sig over forbedringer med hensyn til at sikre adgang til oplysninger; understreger behovet for at ajourføre bestemmelserne om medietjenester og adgangen til offentlig information; understreger behovet for at udvise nultolerance over for og effektivt at følge op på trusler, intimidering og angreb over for journalister gennem en passende registrering og grundig efterforskning af sådanne hændelser; fordømmer enhver form for hadefuld tale og provokerende sprogbrug; opfordrer til, at der træffes effektive foranstaltninger til at modvirke dette og modvirke krænkelser af det journalistiske etiske kodeks online; påpeger endvidere, at der er behov for straks at gennemføre en reform af medierne for at styrke agenturet for audio- og audiovisuelle medietjenester og garantere objektiv og professionel journalistik;

Økonomi

54.  understreger behovet for at forbedre erhvervsklimaet ved at sikre finanspolitisk konsolidering og lovgivningsmæssig gennemsigtighed og pålidelighed, samtidig med at der tages hånd om resterende svagheder i lovgivningen, besværlige forskriftsmæssige procedurer og vilkårlige inspektioner;

55.  opfordrer indtrængende myndighederne til at gribe ind over for den store uformelle økonomi og de vedvarende problemer med skatteunddragelse og svag håndhævelse af kontrakter, der fortsat virker afskrækkende på udenlandske direkte investeringer; understreger behovet for at gennemføre foranstaltninger vedrørende offentlige indkøb og intern finanskontrol; bemærker, at der er behov for at forbedre gennemsigtigheden af data om offentlige udgifter, indkøb, statsstøtte og anvendelsen af EU-midler; opfordrer til, at der træffes foranstaltninger til forbedring af planlægnings-, programmerings- og forvaltningskapaciteten i de nationale strukturer under instrumentet til førtiltrædelsesbistand (IPA);

56.  opfordrer regeringen til at gøre digitalisering til en af sine tværgående hovedprioriteter; opfordrer indtrængende til, at der straks udarbejdes en langsigtet digital dagsorden, herunder blandt andet en e-governance-strategi, en IKT-strategi og en national cybersikkerhedsstrategi; understreger, at en omfattende digital dagsorden vil styrke det økonomiske miljø og de økonomiske resultater samt øge gennemsigtigheden og effektiviteten i den offentlige forvaltning og de offentlige tjenester;

57.  værdsætter regeringens bestræbelser på at forbedre betingelserne for unge og styrke de unges deltagelse i politik, f.eks. i den nationale ungdomsstrategi (2016-2015); opfordrer regeringen til at løse problemet med den store ungdomsarbejdsløshed ved at bygge bro mellem unge nyuddannedes færdigheder og private virksomheders behov;

58.  opfordrer indtrængende regeringen til at løse problemet med langtidsledighed, unges arbejdsløshed og den lave deltagelse på arbejdsmarkedet for kvinder på en omfattende og innovativ måde; opfordrer til, at der hurtigt gennemføres reformer på uddannelsesområdet for at sikre, at de kompetencer, der opnås, matcher arbejdsmarkedets behov, og derigennem forhindre hjerneflugt; opfordrer regeringen til at vedtage en strategi for digitale kompetencer samt til at højne befolkningens digitale færdigheder;

59.  minder om, at den tidligere jugoslaviske republik Makedonien gennemførte sin sidste folketælling i 2003; understreger, at det er vigtigt at gennemføre en ny og stærkt forsinket folketælling for at få opdaterede og realistiske statistikker i overensstemmelse med EU's standarder;

60.  glæder sig over det makedonske parlaments vedtagelse af den nye energilov, som gennemfører EU's tredje energipakke og er i fuld overensstemmelse med energifællesskabstraktaten; opfordrer myndighederne til at fokusere på energimarkedsreformer, samtidig med at forsyningssikkerheden og diversificeringen af energikilder sikres, navnlig gennem vedvarende energikilder;

61.  noterer sig en række planlagte infrastrukturprojekter i beskyttede områder, som sandsynligvis vil få stor indvirkning på fremtidige Natura 2000-områder; opfordrer i denne forbindelse til, at anbefaling nr. 184(2015) fra Den Stående Komité under Bernkonventionen respekteres ved at suspendere gennemførelsen af projekterne i Mavrovo-nationalparken, indtil der er gennemført en strategisk miljøvurdering i fuld overensstemmelse med EU's miljølovgivning; opfordrer endvidere til, at UNESCO's Verdensarvskomité afgørelse (40 COM 7B.68) om Ohrid-regionens natur- og kulturarv respekteres, og at der gennemføres en overordnet strategisk miljøvurdering (SMV) og en vurdering af virkningerne på kulturarven, inden der arbejdes videre; opfordrer indtrængende til, at der udvikles en national vandkraftstrategi i overensstemmelse med EU's miljølovgivning;

62.  opfordrer landet til at udvikle konkurrence på gas- og energimarkedet med henblik på en fuldstændig opsplitning af forsyninger i overensstemmelse med EU's tredje energipakke; opfordrer til massive forbedringer med hensyn til energieffektivitet, produktion af vedvarende energi og bekæmpelse af klimaforandringer;

63.  roser den tidligere jugoslaviske republik Makedonien for at have ratificeret Parisaftalen den 9. januar 2018, da det kun er muligt at bekæmpe klimaændringerne ved en fælles indsats;

64.  glæder sig over regeringens positive tilgang til regionalt samarbejde og godt naboskab samt dens aktive deltagelse i regionale initiativer som f.eks. den sydøsteuropæiske samarbejdsproces, det regionale samarbejdsråd, CEFTA, "Western Balkan Six"-initiativet, energifællesskabstraktaten, aftalen om oprettelse af et fælles europæisk luftfartsområde, Det Centraleuropæiske Initiativ, det regionale initiativ for migration, asyl og flygtninge (MARRI) samt Brdo-Brijuni-processen;

65.  glæder sig over landets vilje til at gennemføre konnektivitetsprojekter inden for rammerne af Berlinprocessen; bemærker, at det er nødvendigt at diversificere vejtransporten ved at gennemføre foranstaltninger til at reformere jernbanen, herunder ved at opgradere eller anlægge en jernbaneforbindelse fra Skopje til nabolandenes hovedstæder; opfordrer til, at der gøres en større indsats for at færdiggøre jernbane- og vejforbindelserne i korridor VIII og X;

66.  opfordrer til yderligere at fremme samhandel og told og til at diversificere eksporten, bl.a. ved at udnytte det intraregionale handelspotentiale; opfordrer Kommissionen til at fritage landet for stål- og aluminiumsbeskyttelsesforanstaltningerne;

67.  udtrykker bekymring over det alarmerende niveau for luftforureningen i Skopje og andre stærkt forurenede byer, og opfordrer staten og de lokale myndigheder til hurtigst muligt at træffe passende foranstaltninger for at imødegå denne nødsituation gennem effektive, målrettede foranstaltninger til overvågning og forbedring af luftkvaliteten, bl.a. ved at forbedre de offentlige transportplaner og effektive mobilitetsplaner; opfordrer indtrængende landet til hurtigst muligt at harmonisere sin lovgivning med gældende EU-ret inden for miljø, natur og klimabeskyttelse; opfordrer til, at der udvikles affaldshåndteringssystemer;

o
o   o

68.  pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet, Kommissionen og den tidligere jugoslaviske republik Makedoniens regering og parlament.


Kommissionens 2018-rapport om Albanien
PDF 204kWORD 57k
Europa-Parlamentets beslutning af 29. november 2018 om Kommissionens 2018-rapport om Albanien (2018/2147(INI))
P8_TA-PROV(2018)0481A8-0334/2018

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til stabiliserings- og associeringsaftalen mellem EU og Albanien,

–  der henviser til Det Europæiske Råds konklusioner af 19. og 20. juni 2003 samt Thessalonikidagsordenen for Vestbalkan,

–  der henviser til Det Europæiske Råds afgørelse af 26. og 27. juni 2014 om at give Albanien status som kandidatland til EU-medlemskab,

–  der henviser til Rådet for Almindelige Anliggenders afgørelse af 26. juni 2018,

–  der henviser til Det Europæiske Råds afgørelse af 28. og 29. juni 2018,

–  der henviser til anbefalingerne fra højkommissæren for nationale mindretal under Organisationen for Sikkerhed og Samarbejde i Europa (OSCE) vedrørende udkastet til sekundær lovgivning om beskyttelse af nationale mindretal i Albanien,

–  der henviser til erklæringen fra topmødet mellem EU og Vestbalkan den 17. maj 2018 og dets prioriterede "Sofiadagsorden",

–  der henviser til det niende møde i Stabiliserings- og Associeringsrådet mellem Albanien og EU, som blev afholdt den 15. november 2017,

–  der henviser til Kommissionens meddelelse af 6. februar 2018 med titlen "Et troværdigt udvidelsesperspektiv for landene på Vestbalkan og et øget engagement heri fra Den Europæiske Unions side" (COM(2018)0065),

–  der henviser til Kommissionens meddelelse af 17. april 2018 med titlen "2018-meddelelse om EU's udvidelsesstrategi" (COM(2018)0450), som blev ledsaget af et arbejdsdokument fra Kommissionens tjenestegrene med titlen "Albania 2018 Report" (SWD(2018)0151),

–  der henviser til de henstillinger, der blev vedtaget på det tolvte møde i Det Parlamentariske Stabiliserings- og Associeringsudvalg EU-Albanien, som blev afholdt i Tirana den 12. og 13. februar 2018,

–  der henviser til resultatet af 2017-undersøgelsen om marginaliserede romaer på Vestbalkan, der blev støttet af Kommissionen og udført af Verdensbanken og FN's udviklingsprogram,

–  der henviser til det fælles arbejdsdokument fra Kommissionens tjenestegrene med titlen "Gender Equality and Women’s Empowerment: Transforming the Lives of Girls and Women through EU External Relations 2016-2020",

–  der henviser til sine tidligere beslutninger om Albanien,

–  der henviser til forretningsordenens artikel 52,

–  der henviser til Udenrigsudvalgets betænkning (A8-0334/2018),

A.  der henviser til, at EU's udvidelsesproces fortsat udgør en strategisk investering i fred, demokrati, velstand, sikkerhed og stabilitet i Europa;

B.  der henviser til, at Albanien er fortsat med at gøre stabile fremskridt i retning af at opfylde de politiske kriterier og de fem centrale prioriteter for, at der kan indledes tiltrædelsesforhandlinger, samt i konsolideringen af demokratiske institutioner og praksisser;

C.  der henviser til, at Kommissionen har anbefalet at indlede tiltrædelsesforhandlinger med Albanien på grund af de gode fremskridt, landet har gjort med hensyn til opfyldelsen af de fem centrale prioriteter; der henviser til, at tiltrædelsesforhandlinger vil tillade en skærpet EU-kontrol og er en stærk katalysator for gennemførelsen af yderligere reformer og konsolideringen af demokratiske institutioner og praksisser;

D.  der henviser til, at Det Europæiske Råd den 28. juni 2018 godkendte Rådets konklusioner af 26. juni 2018 om vejen frem mod indledningen af tiltrædelsesforhandlinger i juni 2019;

E.  der henviser til, at der stadig er udfordringer, som skal behandles hurtigt og effektivt ved hjælp af dialog og samarbejde;

F.  der henviser til, at en konstruktiv dialog mellem regeringen og oppositionen om EU-relaterede reformer forbliver altafgørende i forhold til at gøre fremskridt med dagsordenen for reformer til fordel for statsborgerne og for at bringe landet tættere på EU;

G.  der henviser til, at der i Albanien er bred opbakning fra befolkningens side til landets tiltrædelse af EU;

H.  der henviser til, at retsstatsprincippet er en grundlæggende værdi, som EU bygger på, og som står i centrum for både udvidelsesprocessen og stabiliserings- og associeringsprocessen; der henviser til, at det er nødvendigt med reformer i forhold til at tackle de vigtige tilbageværende udfordringer inden for dette område, navnlig hvad angår sikringen af et uafhængigt, upartisk, ansvarligt og effektivt retsvæsen og i kampen mod korruption og organiseret kriminalitet samt beskyttelsen af grundlæggende rettigheder;

I.  der henviser til, at beskyttelsen af religionsfrihed, kulturarv og rettigheder for personer, der tilhører mindretal, er blandt Den Europæiske Unions grundlæggende værdier;

J.  der henviser til, at Albanien har ratificeret alle Den Internationale Arbejdsorganisations grundlæggende konventioner, herunder navnlig konventionen om foreningsfrihed og beskyttelse af retten til at organisere sig fra 1948 (nr. 87) og konventionen om retten til at organisere sig og føre kollektive forhandlinger fra 1949 (nr. 98),

K.  der henviser til, at hvert udvidelsesland vurderes individuelt på grundlag af sine egne resultater, og at hastigheden og kvaliteten af reformer afgør tidsplanen for tiltrædelsen;

L.  der henviser til, at regionalt samarbejde og gode naboskabsforbindelser er af afgørende betydning for Albaniens fremskridt på sin vej mod tiltrædelse af EU;

1.  glæder sig over Albaniens intensiverede bestræbelser i denne henseende, der fører til konstante fremskridt med gennemførelsen af EU-relaterede reformer, navnlig med den omfattende reform af retsvæsenet; opfordrer Albanien til at konsolidere de opnåede reformer og til fortsat at forberede sig på at opfylde EU-medlemskabsforpligtelserne inden for alle kapitler;

2.  støtter fuldt ud Kommissionens henstilling om, at der indledes tiltrædelsesforhandlinger i anerkendelse af Albaniens reformbestræbelser; noterer sig Rådets afgørelse om at revurdere situationen i juni 2019; glæder sig over den klart skitserede kurs frem mod starten på tiltrædelsesforhandlinger i 2019 og understreger den kendsgerning, at den forberedende screeningsproces er påbegyndt; minder om, at afgørelsen om at indlede tiltrædelsesforhandlinger vil afhænge af yderligere fremskridt i reformprocessen; opfordrer Rådet til på objektiv og retfærdig vis at evaluere de fremskridt, som landet har gjort, og til at indkalde til den første regeringskonference inden det pågældende års udgang og opfordrer Albanien til at opretholde reformtempoet med dette for øje; mener, at indledningen af forhandlinger ville bidrage til at styrke demokratiet og retsstatsprincippet på en positiv måde ved at give yderligere incitamenter til reformprocessen og styrke dets kontrol;

3.  opfordrer Kommissionen til at anvende den styrkede tilgang til forhandlingerne om kapitel 23 (retsvæsen og grundlæggende rettigheder) og kapitel 24 (retfærdighed, frihed og sikkerhed);

4.  minder om behovet for at styrke det albanske parlaments tilsynskapacitet, herunder inden for rammerne af EU-tiltrædelsesprocessen; opfordrer til en mere effektiv anvendelse af forskellige tilsynsmekanismer og -institutioner, herunder undersøgelsesudvalg; glæder sig over vedtagelsen af det albanske parlaments adfærdskodeks, der vil øge integriteten og gennemsigtigheden af den parlamentariske proces og offentlighedens tillid til institutionen; understreger behovet for en håndhævelsesmekanisme, herunder sanktioner, med henblik på at gøre kodekset effektivt; understreger den centrale rolle, som Udvalget om EU-integration spiller, og at Det Nationale Råd for Europæisk Integration har et ansvar som konsultationsforum for tiltrædelsesforberedelserne; opfordrer til øget samarbejde med Albaniens parlament inden for rammerne af Europa-Parlamentets støtteprogram for udvidelseslandenes parlamenter med det formål at forbedre dets kapacitet for at producere kvalitetslove på linje med den gældende EU-ret og udøve dets tilsynsrolle;

5.  fremhæver betydningen af at øge den brede befolknings opmærksomhed om EU-tiltrædelsesprocessen og den rolle, som de involverede EU- og albanske institutioner spiller;

6.  opfordrer indtrængende til, at der gøres en indsats, herunder iværksættes lovgivningsmæssige og administrative foranstaltninger til imødekommelse af de udestående henstillinger fra Kontoret for Demokratiske Institutioner og Menneskerettigheder under Organisationen for Sikkerhed og Samarbejde i Europa (OSCE/ODIHR); understreger, at en omfattende og rettidig valgreform er nødvendig med henblik på at øge offentlighedens tillid til valgprocessen; minder om behovet for behørig hensyntagen til påstande om ulovlig og ikke-angivet finansiering af politiske partier; glæder sig over ad hoc-udvalgets arbejde i forbindelse med det albanske parlaments valgreform med hensyn til uafhængighed og afpolitisering af valgadministrationen, gennemsigtighed af kampagnefinansiering, vælgerregistrering, køb af stemmer, anvendelse af nye afstemningsteknologier samt stemmeafgivning i udlandet, og opfordrer det indtrængende til at nå til enighed om og vedtage de nødvendige reformer i god tid inden lokalvalgene i 2019;

7.  glæder sig over Albaniens ændrede lov om finansiering af politiske partier; gentager sin opfordring til landets politiske partier om at opfylde deres forpligtelse til at sikre, at kriminelle udelukkes fra offentlige embeder i alle grene og niveauer af regeringen;

8.  gentager, at konstruktiv politisk dialog, vilje til at gå på kompromis, varigt samarbejde på tværs af partier og opretholdelsen af urokkelige tilsagn om gennemførelse og konsolidering af reformer på tværs af alle fem centrale prioriteter er afgørende for bestræbelserne på at gøre fremskridt med EU-tiltrædelsesprocessen og for et velfungerende demokratisk styre; glæder sig over det voksende samarbejde mellem de to fløje og den brede enighed på tværs af partierne opnået i behandlingen af visse nøglereformer; tilskynder alle politiske kræfter til at gøre en yderligere indsats i forhold til at skabe en reel politisk dialog og opnå et konstruktivt samarbejde og dermed støtte reformprocessen; gentager sin faste overbevisning om, at politisk dialog bør finde sted inden for de demokratiske institutioner; er stærkt bekymret over oppositionens de facto-boykot af den parlamentariske proces efter sommerferien i 2018;

9.  understreger, at en reform af retsvæsenet i høj grad efterspørges af Albaniens borgere, og at det er en forudsætning for at genoprette tiltroen til retsstaten, de offentlige institutioner og de politiske repræsentanter; gentager, at troværdigheden og effektiviteten af den samlede reformproces – navnlig bekæmpelsen af korruption og organiseret kriminalitet – samt håndhævelsen af ejendomsrettigheder afhænger af, om man lykkes med screeningsprocessen og den fortsatte og målbevidste gennemførelse af reformen af retsvæsenet;

10.  glæder sig over de fremskridt, landet har gjort med reform af retsvæsenet, som sigter mod at styrke retsinstansernes uafhængighed, ansvarlighed, professionalisme og effektivitet samt mod at forbedre borgernes tillid til retsvæsenet; beklager, at administrationen af retsvæsenet fortsat er langsom og ineffektiv; bemærker, at revurderingen af alle dommere og anklagere har leveret de første konkrete resultater; glæder sig over, at størstedelen af de prioriterede sager allerede er blevet behandlet; opfordrer dog de albanske myndigheder til at fremskynde den upartiske screeningsproces yderligere uden at gå på kompromis med kvalitet eller retfærdighed; understreger vigtigheden af, at screeningsprocessen gennemføres på linje med de højeste internationale standarder, og opfordrer Albanien til at fortsætte sit tætte samarbejde med den internationale overvågningsoperation; noterer sig kandidaters første afskedigelser og frivillige fratrædelser forud for deres høringer; mener i lyset af dette, at forberedelsen af den næste generation af dommere og anklagere er endnu vigtigere, og beklager derfor, at de politiske partier i Albanien endnu ikke har opnået en aftale vedrørende de nødvendige ændringer af loven om dommeres og anklageres status med henblik på at sikre en større kapacitet i ansættelse og uddannelse; tilskynder til, at der til stadighed stilles tilstrækkelige finansielle og menneskelige ressourcer til rådighed for undersøgelsesinstitutionerne;

11.  opfordrer indtrængende de albanske myndigheder til så hurtigt som muligt at afslutte etableringen af de nye retslige organer og genoprette forfatningsdomstolens og højesterets funktionsdygtighed; understreger nødvendigheden af at støtte disse institutioners effektive funktion ved hjælp af tilstrækkelige menneskelige ressourcer og finansiering;

12.  glæder sig over de fortsatte fremskridt i retning af at etablere en mere borgervenlig, gennemsigtig, professionel og afpolitiseret offentlig forvaltning, herunder på lokalt plan; opfordrer indtrængende til den fuldstændige gennemførelse af anbefalingerne fra den tilsynsførende institution samt fra Ombudsmanden; bemærker ligeledes de fremskridt, der er gjort med hensyn til den territoriale reform og den fortsatte økonomiske og administrative konsolidering af de nyligt etablerede kommuner samt oprettelsen af et rådgivende råd til at forbedre samordningen mellem de centrale og lokale myndigheder; glæder sig over oprettelsen af lokale EU-kontorer og EU-koordinatorer;

13.  opfordrer til en yderligere styrkelse af den administrative kapacitet i de institutioner og organer, der er ansvarlige for gennemførelsen af tiltrædelsesrelaterede reformer, for gennemførelsen af EU-lovgivning i national ret og for, at der gøres forberedelser med henblik på EU-tiltrædelsesforhandlingerne;

14.  glæder sig over de væsentlige forbedringer, der er gjort i den retlige og institutionelle ramme med henblik på at forebygge og udrydde korruption i offentlige institutioner, idet korruption fortsat er en stor kilde til bekymring; opfordrer til en ekstra indsats for at mindske den korruption, der påvirker dagliglivet for Albaniens borgere, for at forbedre investeringsklimaet samt garantere for retssikkerheden for investeringer; understreger, at der ikke må ske særbehandling af højtrangerende embedsmænd sammenlignet med almindelige borgere, såfremt der rejses tiltale mod dem; opfordrer Albanien til at intensivere brugen af finansielle efterforskninger og udarbejde en resultatliste over beslaglæggelse og konfiskering/inddrivelse af udbytte opnået gennem korruptionsrelaterede lovovertrædelser og til at fremlægge konkrete resultater for kampen mod narkotikahandel og hvidvaskning af penge;

15.  glæder sig over de seneste opdateringer af landets lovgivning til bekæmpelse af korruption; understreger behovet for at fuldføre oprettelsen af det nationale efterforskningskontor, den særlige domstol og den særlige anklagemyndighed til bekæmpelse af korruption og organiseret kriminalitet; opfordrer til yderligere forbedring af det interinstitutionelle samarbejde og udveksling af oplysninger mellem politiet og anklagemyndigheden; glæder sig over reevalueringen af retshåndhævelsespersonalet inden for rammerne af loven om screening af polititjenesten;

16.  opfordrer til øget opmærksomhed omkring politisk og offentlig-privat korruption; opfordrer til styrkelse af resultatlisten for proaktiv efterforskning, retsforfølgning og endelig domfældelse i kampen mod korruption og organiseret kriminalitet, herunder i sager på højt plan;

17.  glæder sig over de fremskridt, der er gjort med hensyn til bekæmpelse af korruption og organiseret kriminalitet, navnlig de seneste anholdelser af medlemmer af den kriminelle Bajri-gruppe, og opfordrer til yderligere tiltag med henblik på at opnå konkrete og holdbare resultater, herunder inden for det specifikke område om bekæmpelse af dyrkning og handel med narkotika ved hjælp af gennemførelse af handlingsplaner mod cannabisdyrkning; glæder sig over, at det albanske politi er ved at blive mere aktivt i kampen mod organiseret kriminalitet og er opmuntret af Albaniens intensiverede internationale politisamarbejde – hvilket fører til effektive operationer mod kriminelle netværk – herunder i de fælles arbejdsgrupper med medlemsstaterne; mener, at samarbejdet mellem politiet, anklagemyndigheden og andre relevante institutioner og organer bør konsolideres yderligere;

18.  opfordrer indtrængende de albanske myndigheder til at tage afgørende skridt hen imod at opløse kriminelle netværk, der er involveret i handel med mennesker, våben og narkotika, og til at øge antallet af ikke blot efterforskninger og retsforfølgninger, men også af endelige domfældelser, især mod højtstående medlemmer af organiserede kriminelle grupper; påpeger, at der er behov for at intensivere indsatsen mod menneskehandel med særlig opmærksomhed på uledsagede børn og mindreårige ofre for menneskehandel, navnlig blandt gadebørn;

19.  gentager sin opfordring til de albanske myndigheder om på effektiv og gennemsigtig vis at sikre håndhævelse og fremskridt i retning af beskyttelse af ejendomsrettigheder, samtidig med at der tages hensyn til tinglysning, tilbagelevering og erstatning; opfordrer til, at der gøres nødvendige fremskridt i forbindelse med digitalisering og kortlægning af ejendom; opfordrer indtrængende de albanske myndigheder til på passende vis at informere borgerne om deres rettigheder og muligheder for at håndhæve deres krav; understreger vigtigheden af en effektiv ordning for ejendomsrettigheder, som sikrer retsstatsprincippet og et attraktivt erhvervsklima;

20.  glæder sig over de skridt, der er taget for at styrke beskyttelsen af menneskerettighederne, minoritetsrettigheder og politikker til bekæmpelse af forskelsbehandling, herunder ligebehandling af alle mindretal; glæder sig over vedtagelsen af en rammelovgivning om nationale mindretal, som udviskede sondringen mellem nationale mindretal og etnolingvistiske samfund samt introducerede princippet om selvidentificering, forbuddet mod forskelsbehandling og retten til at bevare kulturer, traditioner og modersmål; opfordrer til, at den gennemføres fuldt ud i praksis, og tilskynder Albanien til at fortsætte sine bestræbelser ved at vedtage den nødvendige sekundære lovgivning til rammeloven i overensstemmelse med de europæiske standarder og med inddragelse af alle relevante interessenter i udarbejdelsen heraf; insisterer på, at der træffes foranstaltninger til yderligere at forbedre uddannelse, sundhed, beskæftigelsesgraden og levevilkårene for romaer, egyptere og andre etniske mindretal;

21.  påpeger de spændinger, der er opstået efter en hændelse, hvor Konstantinos Katsifas, medlem af det græske mindretal og indehaver af dobbelt albansk-græsk statsborgerskab, blev dræbt af skud fra den albanske specialpolitistyrke (RENEA) under en mindehøjtidelighed for faldne græske soldater fra Anden Verdenskrig i Bularat den 28. oktober 2018; opfordrer alle parter til at udvise besindelse, og forventer, at de albanske myndigheder vil efterforske og kaste lys over omstændighederne bag dette tab af menneskeliv;

22.  glæder sig over de fremskridt, der er gjort med hensyn til at øge kvinders deltagelse og repræsentation i politik, navnlig ved hjælp af indførelsen af kønskvotesystemet og den ligelige repræsentation af kvinder i den nye regering; gentager imidlertid sin bekymring over forskelsbehandling og mangel på passende foranstaltninger til beskyttelse af kvinder og piger, der tilhører ugunstigt stillede og marginaliserede grupper, som f.eks. romakvinder(1) og kvinder med handicap, de eksisterende kønsdiskriminerende bestemmelser i en række love, den vanskelige adgang til domstolene for kvinder, andelen af kvinder på det uformelle arbejdsmarked og det store antal tilfælde af vold i hjemmet mod kvinder og børn, navnlig mod dem, der tilhører sårbare grupper; opfordrer til, at der udarbejdes et passende svar på disse spørgsmål og bifalder vedtagelsen af beslutningen om bekæmpelse af kønsbaseret vold og etableringen af et parlamentarisk underudvalg for ligestilling mellem mænd og kvinder;

23.  bemærker med bekymring, at kvinder, der bor i landområder og fjernområder samt romakvinder og egyptiske kvinder fortsat har begrænset adgang til grundlæggende sundhedspleje og tjenester vedrørende seksuel og reproduktiv sundhed og ofte ikke er opmærksomme på adgangen til sådanne tjenester; opfordrer derfor de albanske myndigheder til at sikre bedre information om sådanne tjenester og til at sikre, at de er tilgængelige til en overkommelig pris og af kvalitet;

24.  glæder sig over styrkelsen af den lovgivningsmæssige ramme for børns rettigheder som følge af vedtagelsen af loven om beskyttelse af børns rettigheder, straffeloven for børn og unge ("Criminal Justice for Children Code") og 2020-dagsordenen for børn ("Children's Agenda 2020"); minder om, at de institutionelle mekanismer til beskyttelse af børns rettigheder stadig skal forbedres; opfordrer indtrængende myndighederne til at gennemføre sekundær lovgivning om beskyttelse af børns rettigheder og retshåndhævelse over for børn og unge, og opfordrer til en betydelig forhøjelse af de økonomiske bevillinger til børnebeskyttelsessystemet, navnlig til børnebeskyttelsesenheder på lokalt og regionalt plan;

25.  roser klimaet af tolerance og samarbejde mellem landets religiøse samfund; opfordrer de albanske myndigheder til effektivt at bekæmpe hadefuld tale samt udstødelse og forskelsbehandling af mindretal, herunder LGBTI-personer; glæder sig over de handlingsplaner for ligestilling mellem mænd og kvinder, der for nylig blev vedtaget af fem albanske kommuner, i overensstemmelse med det europæiske charter for ligestilling mellem kvinder og mænd på lokalt plan;

26.  opfordrer de albanske myndigheder til at forbedre samarbejdet med civilsamfundsorganisationer ved at sikre en effektiv offentlig deltagelse og høring under beslutningsprocessen og i forbindelse med den løbende EU-integrationsproces, herunder på nationalt og lokalt plan, og således styrke demokratiet og gennemsigtigheden; henleder opmærksomheden på behovet for at reformere de retlige og skattemæssige rammer for civilsamfundsorganisationer samt mulighederne for offentlig finansiering af civilsamfundsorganisationer, der arbejder med menneskerettigheder, demokrati og retsstatsprincippet, herunder vagthunde-, fortaler- og små græsrodsorganisationer, eftersom finansiel bæredygtighed fortsat er en stor udfordring for et betydeligt antal af disse organisationer, da den nuværende registreringsproces er kendetegnet ved langtrukne procedurer og høje omkostninger, og det nuværende skattesystem pålægger civilsamfundsorganisationer en betydelig byrde og vanskeliggør donationer fra både organisationer og enkeltpersoner; minder om, at et styrket civilsamfund spiller en central rolle i et levende demokrati og er strategisk vigtig for Albaniens omdannelse til en EU-medlemsstat;

27.  glæder sig over indgåelsen af samarbejdsaftalen mellem den albanske regering og den internationale kommission for savnede personer, der vil give sidstnævnte mulighed for at hjælpe med at finde og identificere savnede personer fra kommunisttiden;

28.  opfordrer de albanske myndigheder til at styrke deres politikker for mennesker med handicap, som fortsat har vanskeligt ved at få adgang til uddannelse, beskæftigelse, sundhedsydelser, sociale ydelser og beslutningstagningsprocesser;

29.  beklager forsinkelserne i oprettelsen af det regionale kontor for ungdomssamarbejde (RYCO) i Tirana; opfordrer indtrængende myndighederne til at støtte RYCO's aktiviteter på en fleksibel måde, der giver et maksimalt antal unge gavn af dets arbejde;

30.  gentager den afgørende vigtighed af professionelle og uafhængige private og public service-medier; noterer sig det delvise fremskridt, der er gjort i forhold til at øge uafhængigheden af landets audiovisuelle mediemyndighed og offentlige radio/TV-tjeneste; opfordrer til, at der træffes foranstaltninger med henblik på at forbedre den finansielle gennemsigtighed af statslig annoncering i medierne; opfordrer ligeledes til, at der træffes foranstaltninger med henblik på at styrke beskyttelsen af journalisters arbejdsmæssige og sociale rettigheder;

31.  glæder sig over oprettelsen af det albanske medieråd og understreger dets rolle i etableringen af høje etiske og faglige standarder for journalisterne og medierne, der samtidig fremmer deres uafhængighed og frihed; glæder sig over vedtagelsen af det reviderede journalistiske etiske kodeks og etiske retningslinjer for onlinemedier og efterlyser en styrkelse af dets principper med henblik på at bevare offentlighedens tillid, sandfærdighed, retfærdighed, integritet, uafhængighed og ansvarlighed;

32.  opfordrer indtrængende de albanske myndigheder til at fremskynde reformer, der sigter mod at øge konkurrenceevnen og tackle den uformelle økonomi; understreger, at korruption, retsstatslige mangler og besværlige lovgivningsmæssige procedurer fortsat har en afskrækkende virkning på investeringer og Albaniens bæredygtige udvikling; opfordrer til, at erhvervs- og investeringsmiljøet forbedres yderligere ved at sikre forudsigelige retlige og lovgivningsmæssige rammer, retssikkerhed, retsstatsprincippet, håndhævelse af ejendomsrettigheder og styrket kontrakthåndhævelse, og at der arbejdes målrettet på at opnå finanspolitisk konsolidering og på at styrke skatteforvaltningen;

33.  understreger behovet for at sikre en positiv konvergens inden for sociale standarder under tiltrædelsesprocessen; glæder sig over vedtagelsen af den prioriterede Sofiadagsorden, især dens fokus på socioøkonomisk udvikling og unge mennesker; opfordrer de albanske myndigheder til at genoverveje offentlig-private partnerskabers rolle og deres betydning for fælles goder og offentlige, almennyttige goder som f.eks. motorveje, sundhed, natur og kulturarv i overensstemmelse med UNESCO-forpligtelserne; opfordrer Albanien til at offentliggøre kriterierne for tildeling af social bistand;

34.  frygter mulige negative konsekvenser for beskæftigelsen og de sociale politikker efter nedlæggelsen af Albaniens velfærdsministerium som følge af statslig omstrukturering; opfordrer de albanske myndigheder til at fremme samarbejdet med fagforeningerne og styrke den sociale dialog; opfordrer indtrængende til, at der iværksættes effektive foranstaltninger med henblik på at håndtere den høje arbejdsløshed, især blandt unge og kvinder, og på at forhindre børnearbejde; opfordrer til yderligere at forbedre uddannelseskvaliteten og samtidig sikre, at hele befolkningen fortsat har adgang til uddannelse;

35.  roser det forhold, at arbejdsløsheden i Albanien ifølge instituttet for statistik i Albanien (INSTAT) er faldet; understreger nødvendigheden af at forbedre kvaliteten af uddannelsessystemet, herunder øge kapaciteten for bedre at kunne udruste folk med færdigheder og viden, der passer til arbejdsmarkedets behov; understreger nødvendigheden af at støtte langsigtet vækst ved at udvikle kapaciteten til anvendelse af teknologi, forskning, udvikling og innovation;

36.  opfordrer indtrængende regeringen til at modernisere uddannelsessystemet med henblik på at skabe et mere rummeligt samfund, begrænse uligheder og forskelsbehandling og bedre at udstyre de unge med færdigheder og viden;

37.  glæder sig over Albaniens engagement med hensyn til at gennemføre dagsordenen for konnektivitet inden for rammerne af Berlinprocessen og vedtagelsen af IPA 2018-pakken, der indeholder det strategisk vigtige infrastrukturprojekt med genopførelsen af havnen i Durrës, der vil styrke Albaniens forbindelse med Kroatien og Italien og give Albaniens naboer, indlandsstaterne Kosovo og Makedonien, adgang til søtransportruter; opfordrer indtrængende de albanske myndigheder til at fremskynde planlægningen og anlæggelsen af de albanske sektioner af de transeuropæiske net og fortsætte harmoniseringen af den lovgivningsmæssige ramme med den gældende EU-ret; støtter forslaget om at reducere roaminggebyrerne på Vestbalkan med henblik på at fremme et markeds- og investeringsvenligt miljø hen imod en digital økonomi; bemærker, at 40 % af Albaniens befolkning bor i landdistrikter, men kun 1 % af disse personer er tilsluttet internettet;

38.  gentager, at det er vigtigt at forbedre den offentlige infrastruktur internt i Vestbalkanlandene og mellem disse og EU-medlemsstaterne; henstiller, at myndighederne fremskynder byggeriet af store infrastrukturprojekter som f.eks. jernbaneforbindelsen og den moderne motorvej mellem Tirana og Skopje som led i Korridor VIII;

39.  udtrykker dyb bekymring over visse økonomiske projekter, der har ført til alvorlige miljøskader i beskyttede områder, såsom større feriesteder og vandkraftværkerne langs floderne Vjosa og Valbona; anbefaler Albanien at revidere sin strategi for vedvarende energi og begrænse sin afhængighed af vandkraft til produktion af elektricitet; opfordrer derfor myndighederne til at undersøge investeringer i andre vedvarende energiprojekter end vandkraft; opfordrer indtrængende myndighederne til at øge kvaliteten af strategiske miljøvurderinger, miljøkonsekvensvurderinger og offentlige høringer om sådanne projekter under hensyntagen til lokalsamfundets synspunkter; opfordrer Den Europæiske Bank for Genopbygning og Udvikling (EBRD) og Den Europæiske Investeringsbank (EIB) til at tage sin støtte til vandkraftprojekter op til fornyet overvejelse, hvis de mangler fornuftige forudgående strategiske miljøvurderinger og miljøkonsekvensvurderinger; understreger behovet for at sikre, at det transadriatiske rørledningsprojekt (TAP) er i overensstemmelse med de miljømæssige og sociale aspekter af den gældende ret; gentager sin opfordring til Albanien om at gennemføre relevante affaldshåndteringsforanstaltninger og at tilpasse sig EU's miljølovgivning;

40.  udtrykker bekymring over, at Albanien fortsat er det land på Vestbalkan, hvorfra det største antal personer ulovligt indrejser, tager ulovligt ophold og indgiver grundløse asylansøgninger i medlemsstaterne; opfordrer til en forøgelse af de foranstaltninger, der blev truffet de seneste måneder med henblik på effektivt at håndtere fænomenet om grundløse asylansøgninger i EU samt uledsagede mindreåriges ankomster, herunder deres grundlæggende årsager; tilskynder til konkrete foranstaltninger til fremme af beskæftigelsen, navnlig for unge, uddannelse, levevilkår og sundhed; opfordrer de albanske myndigheder til at indføre ordninger, der kan hjælpe med effektiv reintegration af familier og børn, når de vender tilbage til landet;

41.  glæder sig over de skridt, der er taget hen imod at opnå enighed om et operationelt samarbejde mellem Det Europæiske Agentur for Grænse- og Kystbevogtning og Albanien, som var det første land i regionen, med hvilket en sådan aftale blev indgået, og tilskynder til yderligere samarbejde på det operationelle plan;

42.  opfordrer den albanske regering til at overholde bestemmelserne i artikel 3 i den europæiske konvention om udlevering, som blev udstedt af Europarådet, og artikel 19 i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder og ikke tillade udlevering på grund af politiske forbrydelser eller udlevering af personer, som risikerer at blive udsat for tortur eller umenneskelig behandling i det land, der anmoder om udlevering;

43.  roser Albaniens succes i forbindelse med at bremse udstrømningen af udenlandske krigere; glæder sig over det regionale samarbejde, der er opnået med hensyn til at modvirke potentielle terrortrusler; gentager, at der er behov for yderligere foranstaltninger i forhold til at bekæmpe onlineradikalisering på effektiv vis samt afbryde finansielle strømme, der sigter på at finansiere terrorisme, og styrke forebyggelses- og overvågningsmekanismer, der inddrager civilsamfundet og religiøse samfund; gentager, at det er nødvendigt at forbedre programmerne for reintegration af tilbagevendte og deres familier yderligere og forebygge radikalisering i fængsler også ved øget inddragelse af civilsamfundet og religiøse samfund;

44.  opfordrer til øget samarbejde mellem Albanien og EU om cyberkriminalitet og cyberforsvar;

45.  glæder sig over Albaniens aktive deltagelse i Berlinprocessen, i initiativet med de seks Vestbalkanlande og i andre regionale initiativer samt dets bidrag til at styrke profilen for Det Regionale Samarbejdsråd; glæder sig over undertegnelsen af en fælles erklæring om regionalt samarbejde og gode naboforbindelser inden for rammerne af Berlinprocessen; glæder sig over Albaniens proaktive rolle i forbindelse med at fremme regionalt samarbejde og gode naboskabsforbindelser med andre kandidatlande og tilgrænsende medlemsstater og understreger, at gode forbindelser er en afgørende del af udvidelsesprocessen; bifalder den officielle lancering af Vestbalkanfonden , som bør fremme fælles værdier og udvikle det regionale samarbejde mellem borgerne, civilsamfundet og institutioner i den vestlige Balkanregion; glæder sig over etableringen af det fælles albansk-serbiske handelskammer i Tirana og tilskynder til styrkelse af handels- og erhvervssamarbejdet i regionen; glæder sig over de fortsatte bestræbelser på at intensivere det regionale samarbejde, navnlig på området for miljøbeskyttelse som skitseret i det trilaterale adriatiske initiativ; minder om, at udtalelser og handlinger, der kan have negative konsekvenser for de gode naboskabsforbindelser, bør undgås;

46.  gentager sin støtte til RECOM-initiativet, den regionale kommission for påvisning af kendsgerninger vedrørende krigsforbrydelser og andre alvorlige menneskerettighedskrænkelser begået i det tidligere Jugoslavien; opfordrer indtrængende den albanske regering til at tage føringen i etableringen heraf; understreger betydningen af denne proces og af alle regionale politiske lederes aktive engagement heri, således at arbejdet kan indledes uden yderligere forsinkelser; henleder opmærksomheden på Coalition for RECOM's forslag til en handlingsplan med faste datoer og benchmarks;

47.  glæder sig meget over Albaniens fortsatte fulde tilpasning til alle EU's holdninger og erklæringer i forbindelse med den fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik; opfordrer Albanien til at rette sig ind efter EU's fælles holdning om integriteten af Romstatutten for Den Internationale Straffedomstol og til at opsige sin bilaterale immunitetsaftale med De Forenede Stater; glæder sig over Albaniens aktive deltagelse i militære krisestyringsmissioner inden for rammerne af den fælles sikkerheds- og forsvarspolitik og landets bidrag til NATO-missioner af strategisk betydning for EU;

48.  opfordrer indtrængende de albanske myndigheder til at gøre brug af EU-midler i alle regioner i landet på den mest effektive måde; opfordrer Kommissionen til at sikre streng konditionalitet af IPA-midler og til som led i sine landerapporter at vurdere effektiviteten af førtiltrædelsesbistand til Albanien, navnlig hvor det drejer sig om de centrale prioriteter og relevante projekter;

49.  noterer sig den konstruktive atmosfære på det tolvte møde i Det Parlamentariske Stabiliserings- og Associeringsudvalg EU-Albanien, som blev afholdt i Tirana den 12. og 13. februar 2018; noterer sig det forbedrede samarbejde, der er opnået mellem repræsentanter fra flertallet og repræsentanter fra oppositionen i Det Parlamentariske Stabiliserings- og Associeringsudvalg EU-Albanien; understreger vigtigheden af et fortsat samarbejde på tværs af partierne på reformvejen hen imod tiltrædelse af EU;

50.  pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet, Kommissionen og Albaniens regering og parlament.

(1) Ordet "roma" bruges som en fællesbetegnelse, der omfatter flere forskellige beslægtede grupper, såvel fastboende som omvandrende, herunder bl.a. romaer, ashkalier og egyptere, der kan have en forskellig kultur og levevis;


Kommissionens 2018-rapport om Montenegro
PDF 278kWORD 59k
Europa-Parlamentets beslutning af 29. november 2018 om Kommissionens 2018-rapport om Montenegro (2018/2144(INI))
P8_TA-PROV(2018)0482A8-0339/2018

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til stabiliserings- og associeringsaftalen mellem EU og Montenegro, der trådte i kraft den 1. maj 2010,

–  der henviser til erklæringen fra topmødet mellem EU og Vestbalkan den 17. maj 2018 og dets prioriterede Sofiadagsorden,

–  der henviser til det 9. møde i Stabiliserings- og Associeringsrådet EU-Montenegro den 25. juni 2018,

–  der henviser til Montenegros tiltrædelse til NATO den 5. juni 2017,

–  der henviser til parlamenterne i Montenegro og Kosovos ratificering af grænsedragningsaftalen mellem Montenegro og Kosovo,

–  der henviser til Kommissionens meddelelse af 6. februar 2018 med titlen "Et troværdigt udvidelsesperspektiv for landene på Vestbalkan og et øget engagement heri fra Den Europæiske Unions side" (COM(2018)0065),

–  der henviser til Kommissionens meddelelse af 17. april 2018 med titlen "2018-meddelelse om EU's udvidelsesstrategi" (COM(2018)0450), som blev ledsaget af et arbejdsdokument fra Kommissionens tjenestegrene med titlen "Rapport for 2018 om Montenegro" (SWD(2018)0150),

–  der henviser til Kommissionens vurdering af 17. april 2018 af Montenegros økonomiske reformprogram for 2018-2020 (SWD(2018)0131) og Rådets fælles konklusioner fra den økonomiske og finansielle dialog mellem EU og det vestlige Balkan af 25. maj 2018,

–  der henviser til rapporter fra valgobservationsmissionen under OSCE's Kontor for Demokratiske Institutioner og Menneskerettigheder (OSCE ODIHR) og til udtalelse fra Europa-Parlamentets valgobservatørdelegation om præsidentvalget den 15. april 2018,

–  der henviser til erklæringen og henstillingerne fra det 15. møde i Det Parlamentariske Stabiliserings- og Associeringsudvalg EU-Montenegro, der blev afholdt i Podgorica den 16.-17. juli 2018,

–  der henviser til resultatet af 2017-undersøgelsen om marginaliserede romaer på Vestbalkan, der blev gennemført af Kommissionen, Verdensbanken og FN's udviklingsprogram,

–  der henviser til Berlinprocessen, som blev igangsat den 28. august 2014,

–  der henviser til sine tidligere beslutninger om Montenegro,

–  der henviser til forretningsordenens artikel 52,

–  der henviser til Udenrigsudvalgets betænkning (A8-0339/2018),

A.  der henviser til, at hvert kandidatland vurderes individuelt på grundlag af dets egne resultater, og at hastigheden og kvaliteten af reformer afgør tidsplanen for tiltrædelsen;

B.  der henviser til, at Montenegro i øjeblikket er det land, der er nået længst i forhandlingsprocessen, idet det har åbnet 31 af de 35 kapitler i EU's fællesskabsret til forhandling, hvoraf tre er blevet foreløbigt lukket;

C.  der henviser til, at en konstruktiv dialog blandt interne politiske kræfter og med nabolandene vil være afgørende for at gøre yderligere fremskridt inden for EU-tiltrædelsesprocessen;

D.  der henviser til, at Montenegro fortsat går ind for at skabe en fungerende markedsøkonomi og er blevet ved med at opbygge en resultatliste over forpligtelserne i stabiliserings- og associeringsaftalen;

E.  der henviser, at Montenegro nyder godt af førtiltrædelsesbistand under instrumentet til førtiltrædelsesbistand (IPA II);

F.  der henviser til, at Montenegro bl.a. skal styrke den parlamentariske, lovgivningsmæssige og tilsynsmæssige kapacitet, institutionernes gennemsigtighed, overholdelse af retsstatsprincippet og retsvæsenets uafhængighed, den indenlandske behandling af sager om krigsforbrydelser, valgprocessens integritet, mediefrihed og kampen mod korruption, organiseret kriminalitet og den uformelle økonomi;

1.  glæder sig over Montenegros fortsatte engagement i EU-integrationsprocessen og de fortsatte gode fremskridt overordnet set, der er baseret på en bred offentlig opbakning til denne strategiske beslutning;

2.  understreger, at gennemførelsen og anvendelsen af reformer fortsat er en nøgleindikator for en vellykket integration; opfordrer Montenegro til at forbedre planlægningen, koordineringen og overvågningen af gennemførelsen af ny lovgivning og nye politikker og opfordrer til rettidig gennemførelse af de foreløbige benchmarks for kapitel 23 og 24;

3.  bifalder den vurdering, som Kommissionen i sin meddelelse af 6. februar 2018 om strategien for det vestlige Balkan har fremlagt om, at Montenegro muligvis kan være klar til medlemskab i 2025, hvis der findes en stærk politisk vilje, gennemføres reelle og bæredygtige reformer og findes endelige løsninger på tvisterne med naboerne;

4.  opfordrer Kommissionen og Rådet til at sikre, at den næste flerårige finansielle ramme omfatter hensigtsmæssige bestemmelser, der åbner mulighed for Montenegros tiltrædelse af Den Europæiske Union som skitseret i strategien for det vestlige Balkan;

Demokratisering

5.  minder alle politiske partier om, at et konstruktivt politisk engagement afhænger af et fuldt fungerende parlament, hvor alle politikere påtager sig deres ansvar over for vælgerne ved at udfylde deres plads i parlamentet; glæder sig over, at de fleste oppositionspartier er vendt tilbage til parlamentet efter et langvarigt parlamentarisk boykot; opfordrer indtrængende alle andre politiske partier til at vende tilbage til parlamentet og til at gøre en større fælles indsats for at føre en reel politisk dialog for at sikre, at det kan spille sin rolle som lovgiver og føre tilsyn og således genoprette en fungerende demokratisk proces;

6.  efterlyser gennemførelse af lovgivning om offentlig og politisk deltagelse blandt kvinder og mindretal, navnlig romaer(1), bl.a. med hensyn til fremme af, at kvinder fra minoriteter reelt deltager i beslutningsprocesser og får stillinger inden for den offentlige forvaltning og andre offentlige institutioner;

7.  opfordrer Montenegros politiske ledere til at fokusere på de tilbageværende udfordringer med hensyn til at imødekomme udfordringer med retsstatsprincippet, mediefrihed, korruption, hvidvaskning af penge, organiseret kriminalitet og dermed forbundet vold og til at prioritere afhjælpning af disse udfordringer;

8.  bemærker, at de grundlæggende frihedsrettigheder blev overholdt ved præsidentvalget i april 2018; opfordrer regeringen til at samarbejde med oppositionspartierne og civilsamfundet med henblik på at foretage en omfattende afhjælpning af de mangler, som OSCE/ODIHR har kortlagt, og fuldt ud gennemføre sine prioriterede henstillinger, ved at vedtage den planlagte nationale lovgivning og styrke gennemsigtigheden og professionaliseringen af valgadministrationen med henblik på at forbedre offentlighedens tillid til valgprocessen; opfordrer til, at lokalvalgene afholdes samtidig i hele landet, og at kvaliteten og gennemsigtigheden i forbindelse med valget forbedres; opfordrer indtrængende til, at bestemmelserne om gennemsigtighed i finansieringen af de politiske partier strammes;

9.  opfordrer til en fuldstændig undersøgelse af alle påståede uregelmæssigheder i forbindelse med valg; insisterer endnu en gang på behørig politisk opfølgning på "lydoptagelsesaffæren" fra 2012; opfordrer korruptionsbekæmpelsesagenturet til at styrke kontrollen med eventuelt misbrug af offentlige ressourcer til formål, der vedrører politiske partier;

10.  udtrykker sin bekymring over det montenegrinske parlaments beslutning om at afskedige Vanja Ćalović Marković fra bestyrelsen for agenturet for forebyggelse af korruption; opfordrer indtrængende til fuld åbenhed i håndteringen af denne sag;

Retsstaten

11.  noterer sig den centrale rolle, som revisionsmyndigheden, korruptionsbekæmpelsesagenturet, kommissionen for kontrol med offentlige indkøb, konkurrenceagenturet og myndigheden med ansvar for statsstøtte har i kampen mod organiseret kriminalitet; glæder sig over de fortsatte reformer, der sigter mod at forbedre disse institutioners kapacitet og uafhængighed, men noterer sig behovet for at forbedre effektiviteten, skabe bedre resultater, tilskynde til forebyggelse af korruption, herunder ved hjælp af passende sanktioner, og fjerne resterende forhindringer for deres fulde uafhængighed;

12.  bemærker de fremskridt, der er gjort med at styrke korruptionsbekæmpelsesagenturets kapacitet med hensyn til undersøgelser af kampagnefinansiering; understreger imidlertid behovet for at øge tilliden til agenturet og forbedre dets omdømme, hvilket kan opnås ved at skabe yderligere afstand mellem dets arbejde og enhver form for politisk indflydelse;

13.  glæder sig over bestræbelserne på at forbedre gennemsigtigheden i den offentlige administration og udvekslingen af oplysninger, men tilskynder til, at der etableres en mere borgervenlig og professionel offentlig administration, der ikke er politisk funderet; bifalder ombudsmandens mere effektive arbejde; opfordrer til forbedrede lovpligtige konsekvensanalyser, detaljerede rapporter om revisioner og fælles offentlige høringer om lovgivningsforslag; understreger betydningen af samarbejde med civilsamfundsorganisationer og åben adgang til oplysninger med henblik på at bekæmpe korruption effektivt og tilskynder til en revision af de lovgivningsmæssige ændringer, der blev foretaget i maj 2017; anbefaler, at ressourcerne og den menneskelige kapital i den offentlige administration optimeres;

14.  glæder sig over de betydelige fremskridt, som Montenegro har gjort på området for e-governance og e-deltagelse, hvor landet er rykket op blandt de 25 bedst placerede i henhold til FN's undersøgelse af e-forvaltning i 2016; opfordrer regeringen i Montenegro til at opretholde dette reformtempo med henblik på at gøre den offentlige administration endnu mere effektiv og tilgængelig;

15.  glæder sig over de moderate fremskridt i retning af en styrkelse af retsinstansernes uafhængighed, gennemsigtighed, ansvarlighed, professionalisme og effektivitet; opfordrer til at indføre beskyttelsesmekanismer mod politisk interferens og for en sammenhængende anvendelse af etiske regler og disciplinære foranstaltninger; glæder sig over, at der for første gang er blevet udpeget nye dommere og anklagere vha. det nye ansættelsessystem;

16.  noterer sig, at der er behov for at gøre fremskridt med hensyn til de retlige procedurer i forbindelse med det påståede kupforsøg i oktober 2016 ved at sikre fuldt retligt samarbejde med tredjelande; glæder sig over beslutningen om at transmittere rettens behandling af sagen offentligt for at fremme gennemsigtigheden;

17.  glæder sig over ændringerne af loven om rådet for retsvæsenet, der blev vedtaget den 29. juni 2018, og som åbner mulighed for, at rådet for retsvæsenet fortsat kan fungere efter hensigten; konstaterer, at disse ændringer blev vedtaget i overensstemmelse med henstillingerne fra Venedigkommissionen; understreger, at disse ændringer med hensyn til valg af lægmedlemmer af rådet kun er en midlertidig løsning; opfordrer indtrængende parlamentets nyligt nedsatte ad hoc-arbejdsgruppe til hurtigt at afklare dette spørgsmål;

18.  er bekymret over det stigende antal tilfælde af vold og snigmord forbundet med organiseret kriminalitet, som har en skadelig virkning på almindelige borgeres dagligdag; glæder sig over, at myndighederne har påpeget dette problem, men opfordrer til mere effektive forebyggende foranstaltninger, herunder brug af ikkedomsbaseret konfiskation af aktiver; roser efterforskningen, retsforfølgningen og dommene i sager om korruption på højt niveau; anerkender dog, at de allerede opnåede resultater skal styrkes yderligere, navnlig med hensyn til hvidvaskning af penge og menneskehandel;

19.  opfordrer til fremskridt med hensyn til at forhindre interessekonflikter og ulovlig berigelse blandt offentligt ansatte, herunder på kommuneplan; opfordrer myndighederne til at intensivere konfiskeringen af aktiver fra kriminelle aktiviteter, fremskynde undersøgelser af uberettiget velstand og træffe andre foranstaltninger, der fører til afvikling af kriminelle bander, ved at fjerne forbindelsen mellem organiseret kriminalitet, erhvervslivet og politik; tager i mellemtiden afstand fra den anvendte praksis med at pålægge sanktioner, der ligger under det lovbestemte minimum, da den har en virkning modsat hensigten om at forebygge korruption;

20.  minder om, at Montenegro skal gøre sig yderligere bestræbelser på at sikre en effektiv beskyttelse af ejendomsretten i tråd med EU's regler og standarderne for internationale menneskerettigheder; opfordrer indtrængende de statslige myndigheder til at fastsætte bestemmelser om retfærdige procedurer inden for et rimeligt tidsrum, når de gennemfører de eksisterende nationale retlige rammer, bl.a. med hensyn til ejendomsrettigheder og tilbagegivelse af ejendom; bemærker, at en solid, ikkediskriminerende og stabil ordning for ejendomsrettigheder er en forudsætning for tillid hos borgerne, erhvervslivet og udenlandske investorer;

Grænseforvaltning og migration

21.  bemærker, at Montenegro hidtil har vist sig at være i stand til at behandle asylansøgninger, men understreger, at der må gøres yderligere fremskridt; opfordrer Montenegro til et tættere samarbejde med Det Europæiske Agentur for Grænse- og Kystbevogtning for at forbedre grænseforvaltningen i overensstemmelse med europæiske normer, håndtere den ulovlige migration og ødelægge netværk for smugling af migranter; opfordrer til at intensivere indsatsen og det grænseoverskridende samarbejde for at forhindre og afvikle organiserede kriminelle netværk med relation til menneskehandel samt smugling af stoffer og tobak; fremhæver de vedvarende bekymringer over ulovlig handel med tobak i Montenegro, navnlig handlen omkring landets frihandelszoner; opfordrer Kommissionen til fortsat at støtte Montenegro med hensyn til at kontrollere landets frihandelszoner og at arbejde på at forhindre ulovlig handel;

22.  beklager det manglende fremskridt med hensyn til håndtering af menneskehandel og opfordrer til, at der lægges vægt på forebyggelse af tvungen organiseret prostitution og børnetiggeri; understreger, at der er behov for yderligere tiltag med hensyn til identifikation af ofre og deres adgang til bistand, kompensation og beskyttelsesforanstaltninger; opfordrer Montenegro til at yde effektiv beskyttelse til ofre for menneskehandel og til at lægge særlig vægt på rehabilitering af børn, der er ofre for menneskehandel, og til romakvinder og ‑piger, på grund af de sårbare forhold, som de befinder sig i som følge af fattigdom og marginalisering;

Medierne

23.  er i stigende grad bekymret over status for ytrings- og mediefriheden, hvor tre rapporter til Kommissionen efter hinanden har noteret "intet fremskridt"; minder om, at det relaterede kapitel 23 blev åbnet i december 2013, og at fremskridt i dette kapitel og kapitel 24 fastlægger det overordnede tempo i forhandlingerne; fordømmer i de skarpest mulige vendinger intimidering, smædekampagner og verbale og fysiske angreb på journalister; bemærker, at der blev rapporteret om syv tilfælde af angreb på journalister i 2017; opfordrer indtrængende regeringen til at sikre, at journalister beskyttes i praksis; opfordrer til, at der tages yderligere skridt til at sikre mediernes og journalisternes uafhængighed, og opfordrer til, at der systematisk indsamles data om trusler mod journalister; bemærker, at EU's delegation i Montenegro følger situationen på tæt hold;

24.  er særlig bekymret over angrebet den 8. maj 2018 mod Vijesti-journalisten Olivera Lakić og kræver en tilbundsgående undersøgelse af sagen; finder det uacceptabelt, at der ikke er sket nogen ny udvikling med hensyn til undersøgelser af gamle sager om vold mod journalister; opfordrer myndighederne til fuldt ud at fordømme alle angreb mod journalister og at fremme foranstaltninger til beskyttelse af journalister og bekæmpelse af straffrihed;

25.  beklager det økonomiske og redaktionelle pres, der lægges på Montenegros offentlige radio- og TV-station (RTCG) og agenturet for elektroniske medier; opfordrer til, at der træffes beskyttelsesforanstaltninger mod utilbørlig politisk og forretningsmæssig påvirkning, og at der sikres fuld gennemsigtighed i forbindelse med reklamer i medierne; gentager behovet for, at RTCG og alle andre medier beskyttes mod utilbørlig politisk indflydelse; opfordrer indtrængende de statslige myndigheder til at forsyne både tilsynsmyndighederne for medierne og den offentlige radio- og TV-station med tilstrækkelige midler til at sikre både RTCG's og AEM's finansielle autonomi og uafhængighed, som er af afgørende betydning for et solidt mediemiljø i under valgkampagnerne; beklager ændringen i sammensætningen af RTCG-rådet og afskedigelsen af generaldirektøren for RTCG, Andrijana Kadija; mener, at tidlig afskedigelse kun bør være tilladt under visse omstændigheder;

26.  advarer om, at manglende finansiel autonomi for medierne giver næring til politisk afhængighed og polarisering; er af den opfattelse, at en gennemsigtig og ikkediskriminerende fordeling af de statslige reklamemidler er påkrævet, og opfordrer myndighederne til at overveje alternative former for indirekte tilskud for at fremme mediernes uafhængighed;

27.  understreger den rolle, som agenturet for elektroniske medier og effektiv selvregulering spiller med hensyn til at sikre de højeste etiske standarder i Montenegros medier og reducere antallet af smædekampagner; bemærker, at journalisternes vanskelige situation underminerer mediernes kvalitet og professionalisme;

Civilsamfundet og menneskerettigheder

28.  understreger den afgørende rolle, som civilsamfundsorganisationerne spiller med hensyn til at forbedre statsinstitutionernes funktionsmåde og bekæmpe korruption og organiseret kriminalitet; fordømmer i denne forbindelse på det kraftigste den seneste intimidering af og uacceptable smædekampagne mod civilsamfundsorganisationer, som har været kritiske over for det overordnet set langsomme fremskridt, eller mangel herpå, inden for vigtige retsstatsområder;

29.  opfordrer til større opmærksomhed i forbindelse med udarbejdelse og gennemførelse af lovgivning på områder, der har indvirkning på civilsamfundets spillerum, så det sikres, at lovgivningen ikke medfører en uforholdsmæssig stor byrde for civilsamfundsorganisationer eller får en diskriminerende virkning på civilsamfundet eller mindsker dets spillerum; fremhæver behovet for at sikre adgang til offentlig finansiering for civilsamfundsorganisationer, der arbejder for menneskerettigheder, demokrati og retsstaten, herunder kontrolorganer og interesseorganisationer og små græsrodsbevægelser; mener, at civilsamfundsorganisationer frit bør kunne modtage midler fra andre donorer, f.eks. private donorer, internationale organisationer, organer eller agenturer;

30.  noterer sig ændringerne af lovgivningen om NGO'er, hvor der sigtes mod at øge deres offentlige støtte, og anbefaler hurtig vedtagelse af den nødvendige afledte ret; gentager sin opfordring til systematiske, fælles, rettidige og reelle høringer med civilsamfundet og den bredere offentlighed om vigtige EU-relaterede lovgivningsmæssige reformer, herunder deres gennemførelse på lokalt plan, for at gøre beslutningstagningen mere demokratisk og skabe øget gennemsigtighed; anbefaler en forbedring af det finansielle regelsæt for civilsamfundsorganisationer, ved at der tildeles yderligere ressourcer og fastsættes klare regler om statslige mekanismer til høring af civilsamfundsorganisationer;

31.  glæder sig over den igangværende lovgivningsmæssige tilpasning med hensyn til grundlæggende rettigheder; opfordrer indtrængende til, at den institutionelle ramme, der giver mulighed for effektiv rettighedsbeskyttelse, udvides, herunder i tilfælde af mishandling udøvet af lovhåndhævere, intimidering og fysiske angreb; opfordrer til at opdatere lovgivningen om religionsfrihed;

32.  sætter pris på de bestræbelser, der er gjort hidtil med hensyn til at gennemføre Istanbulkonventionen, men opfordrer indtrængende til forbedring af håndhævelsen og overvågningen af mekanismer til beskyttelse af menneskerettigheder, blandt andet ved at bekæmpe vold mod kvinder og børn; opfordrer i denne forbindelse til effektiv gennemførelse af politikker på området for grundlæggende rettigheder, navnlig med hensyn til ligestilling mellem kønnene, social inklusion af personer med handicap, børns rettigheder og romaers rettigheder, ved at sikre, at der afsættes tilstrækkelige budgetter og ressourcer til at gennemføre politikkerne og øge kapaciteten hos de ansvarlige institutioner; opfordrer myndighederne til at træffe de nødvendige foranstaltninger for at forebygge tvangsægteskaber for børn;

33.  opfordrer indtrængende Montenegro til at sikre fuld og rettidig gennemførelse af sin lovgivning om ligestilling og bekæmpelse af forskelsbehandling og at overvåge dens indvirkning på kvinder fra dårligt stillede og marginaliserede sociale grupper; opfordrer Montenegro til at sikre alle kvinder uhindret adgang til retfærdighed, tilbyde gratis retshjælp til kvinder, der har været udsat for kønsbaseret vold, med særlig opmærksomhed på romakvinder, kvinder med handicap og kvinder, der bor i landdistrikter og fjerntliggende egne; opfordrer Montenegro til at styrke de relevante myndigheders rolle og kapacitet, således at de er bedre rustet til at håndtere beskyttelse og rehabilitering af ofre og proaktivt at arbejde sammen med mænd om ikke at begå vold mod kvinder; opfordrer Montenegro til at øge antallet af statsdrevne krisecentre og deres kapacitet;

34.  opfordrer myndighederne i Montenegro til fortsat at forbedre klimaet med hensyn til samfundsmæssig inklusion og tolerance og at træffe effektive foranstaltninger mod hadefulde udtalelser, social eksklusion og diskriminering af minoriteter; bemærker, at Montenegro stadig ikke helt har tilpasset sig FN's konvention om rettigheder for personer med handicap; opfordrer de kompetente myndigheder til fortsat at styrke indsatsen for at sikre LGBTI-personers rettigheder; er fortsat bekymret over problemerne med accept af seksuel mangfoldighed i det montenegrinske samfund; er bekymret over den forskelsbehandling, som kvinder og piger i romasamfundet står over for, og udtrykker bekymring over, at marginaliserede romaer i Montenegro har begrænset adgang til alle aspekter af menneskelig udvikling, hvilket fremgår af resultaterne af en undersøgelse fra 2017 om dette emne; understreger betydningen af at styrke SMV-sektoren og yde støtte gennem bedre lovgivning og gennemførelse af industripolitik;

35.  noterer sig de fortsatte fremskridt i retning af at forbedre forholdene for minoriteter; opfordrer til, at den multietniske identitet i området omkring Kotorbugten respekteres, og at der gøres en yderligere indsats for at beskytte den;

36.  opfordrer indtrængende Montenegro til at iværksætte oplysningskampagner for at bekæmpe diskriminering og vold mod LGBTI-personer og sikre retfærdig efterforskning og retsforfølgning af forbrydelser, der begås mod dem;

37.  opfordrer indtrængende Montenegro til at iværksætte oplysningskampagner for at tilskynde til indberetning af vold i hjemmet mod kvinder og piger, øge antallet af veluddannede dommere under hensyntagen til ligestillingsaspektet, sikre grundig efterforskning og retsforfølgning af forbrydelser og sikre ofrene bistand, rådgivning og genintegrering;

Økonomi, socialpolitik, beskæftigelse og uddannelse

38.  glæder sig over de fremskridt, som Montenegro har gjort med hensyn til at sikre makroøkonomisk stabilitet og budgetkonsolidering, og opfordrer til budgetmæssig gennemsigtighed og forbedring af erhvervsklimaet; understreger, at korruption, den uformelle økonomi, mangler i retsstaten og besværlige regulerende procedurer fortsat forhindrer vækst og investering; understreger, at den europæiske sociale model kræver dialog med alle økonomiske interessenter, herunder fagforeningerne;

39.  opfordrer til, at der gøres brug af det fulde potentiale, som digitale værktøjer på området for ejendomsregistrering, fakturering og udstedelse af byggetilladelser frembyder; noterer sig, at det er behov for at fremskynde udrulningen af bredbåndsadgangen for virksomheder og private forbrugere; understreger behovet for rammer for interoperabilitet på statsligt plan for at understøtte yderligere digitalisering og forenkling af administrative og forretningsrelaterede procedurer; glæder sig over den igangværende udvikling af elektronisk registrering af virksomheder online;

40.  glæder sig over de lovgivningsmæssige ændringer på uddannelsesområdet og bestræbelserne på at øge deltagelsen i førskoleundervisning, bl.a. hos ugunstigt stillede børn, og fremhæver betydningen af en helhedsorienteret tilgang til udviklingen i den tidlige barndom; opfordrer indtrængende myndighederne til at afhjælpe den høje langtidsarbejdsløshed blandt unge og kvinder, herunder ved brug af kønsspecifikke konsekvensanalyser, hvor det er relevant; noterer sig udarbejdelsen af en hvidbog til fremme af ungdomsbeskæftigelsen i samarbejde med Den Internationale Arbejdsorganisation; understreger behovet for at gennemføre aktive arbejdsmarkedsforanstaltninger, navnlig for kvinder, der påvirkes negativt af ophævelsen af deres sociale ydelser;

41.  bemærker, at arbejdsmarkedets parter systematisk bør høres i spørgsmål vedrørende beskæftigelse og sociale anliggender; understreger behovet for en yderligere styrkelse af det sociale råds kapacitet; bifalder indførelsen af regelsæt på området for sundhed og sikkerhed på arbejdspladsen, men er fortsat bekymret over de mange dødsulykker på arbejdspladsen og det lave antal medarbejdere hos arbejdstilsynet;

42.  glæder sig over Montenegros forbedrede deltagelse i programmet Erasmus+ og udtrykker støtte til Kommissionens forslag om at fordoble budgettet for Erasmus+; opfordrer til øget koordinering vedrørende tværgående problemer, der påvirker ungdomsbeskæftigelsen, inklusionen, aktivt medborgerskab, frivilligt arbejde og uddannelse;

Miljø, energi og transport

43.  udtrykker tilfredshed over, at Montenegro i henhold til artikel 1 i landets forfatning er et miljøvenligt land; bifalder den mulige åbning af EU-rettens kapitel 27 i forhandlingerne med Montenegro i år; opfordrer myndighederne til at sikre bedre beskyttelse af de mest værdifulde områder, navnlig med hensyn til biodiversitet, og til især at gennemgå bygge- og anlægsprojekter, der vedrører hoteller og vandkraftværker;

44.  bemærker, at udviklingen af yderligere kapacitet med hensyn til vandkraft og turisme, navnlig i beskyttede områder, skal overholde EU's miljømæssige standarder; udtrykker bekymring over ikke-bæredygtig vandkraftudvikling, da mange af de 80 vandkraftanlæg ikke projekteres i overensstemmelse med internationale konventioner eller EU-lovgivningen på trods af kravene i kapitel 27; opfordrer indtrængende til yderligere udnyttelse af potentielle vedvarende energikilder og foranstaltninger vedrørende energieffektivitet og forbedringen af vand- og affaldshåndtering; glæder sig over den vellykkede tilpasning af Montenegros lovgivning fra 2016 om grænseoverskridende udveksling af elektricitet og naturgas med den tredje energipakke; roser Montenegros forbedrede lovgivning om energieffektivitet og vedvarende energi, men opfordrer indtrængende myndighederne til fuldt ud at tilpasse den nationale lovgivning til direktivet om vedvarende energi og direktivet om bygningers energimæssige ydeevne;

45.  opfordrer indtrængende Den Europæiske Bank for Genopbygning og Udvikling (EBRD) og Den Europæiske Investeringsbank (EIB) til at revidere sin støtte til vandkraftværksprojekter og til at indstille finansieringen af alle projekter i beskyttede områder og projekter, for hvilke der ikke er foretaget forsvarlige forudgående miljøkonsekvensvurderinger;

46.  understreger, at der er behov for en rettidig og præcis orientering af offentligheden om de konsekvenser, som motorvejsbyggeriet vil få for floden Tara, og for, at alle former for dumping af affald og ændring af flodlejet bringes til ophør i overensstemmelse med de forpligtelser, som Montenegro har indgået om bevarelse af områder under særlig national og international beskyttelse;

47.  udtrykker bekymring over lokalplanen med særligt formål for nationalparken Skadarsøen; understreger, at det er nødvendigt at droppe de store vandkraftprojekter ved Moračafloden, da de har væsentlige negative konsekvenser for Skadarsøen og Tarafloden, som begge er beskyttede områder i henhold til national og international lovgivning;

48.  glæder sig over den positive udvikling i retning af yderligere tilpasning af Montenegros nationale lovgivning om miljø og klimaændringer med gældende EU-ret; opfordrer den montenegrinske regering til at beskytte Ulcinj Salina-området på både nationalt og internationalt plan i overensstemmelse med anbefalingerne i den EU-finansierede undersøgelse om beskyttelse af Ulcinj Salina; understreger det presserende behov for at sikre, at Ulcinj Salina integreres i Natura 2000-netværket; opfordrer til kortlægning og udpegelse af beskyttede havområder;

49.  fremhæver Montenegros proaktive deltagelse og konstruktive rolle i det regionale og internationale samarbejde gennem Berlinprocessen og initiativet med de seks Vestbalkanlande; glæder sig over resultatet af topmødet mellem EU og Vestbalkan i 2018, der blev afholdt i Sofia, og vedtagelsen af IPA-pakken fra 2018, som omfatter finansiering af to vigtige infrastrukturprojekter: ringvejen uden om Budva i den adriatisk-joniske korridor og "Vrbnica-Bar"-jernbanestrækningen i korridoren Orienten/det østlige Middelhav; understreger betydningen af disse trafikruter, som udgør den direkte forbindelse mellem Balkanlandene og EU-markederne;

50.  bifalder Montenegros intentioner om at etablere EU's emissionshandelssystem (EU ETS) inden for de næste tre år og vedtagelsen af sekundær lovgivning om brændstoføkonomi og emissioner fra nye biler; bemærker vigtigheden af at indarbejde aspekter ved EU ETS, forordningen om indsatsfordeling og overvågnings- og rapporteringsmekanismen (MRM) i den nationale lovgivning;

51.  glæder sig over de fortsatte bestræbelser på at intensivere det regionale samarbejde, navnlig på området for miljøbeskyttelse som skitseret i det trilaterale adriatiske initiativ;

Regionalt samarbejde og gode naboskabsforbindelser

52.  glæder sig over, at Montenegro fortsat yder en indsat for at opnå et konstruktivt regionalt samarbejde og gode bilaterale naboskabsforbindelser; støtter forslaget om at sænke roamingtaksterne i det vestlige Balkan;

53.  glæder sig over ratificeringen af landegrænseaftalen mellem Montenegro og Kosovo; opfordrer til en hurtig indgåelse af aftaler for at løse udestående grænsetvister med andre nabolande;

54.  glæder sig over Montenegros og Albaniens undertegnelse af en fælles erklæring og 12 aftaler om gensidig bistand inden for forskellige områder, som er et godt eksempel på det positive samarbejde i regionen;

55.  opfordrer indtrængende Montenegro til at forstærke indsatsen for proaktivt at prioritere og straffe krigsforbrydelser og finde ud af, hvad der er sket med forsvundne personer; glæder sig over indsatsen for reintegration af fordrevne personer inden for rammerne af det regionale genhusningsprogram; understreger, at statsanklageren, til trods for at han har vedtaget fire dokumenter om en strategi for efterforskning af krigsforbrydelser, ikke har indledt nye undersøgelser, anlagt nye retssager eller fremsat nye anklager; er bekymret over, at den særlige anklagemyndighed (SPO) indledte otte nye sager i 2016, hvoraf seks stadig kun befinder sig i den indledende undersøgelsesfase; gentager sin støtte til initiativet om at oprette den regionale kommission for fastlæggelse af fakta om krigsforbrydelser og andre alvorlige menneskerettighedskrænkelser, som blev begået i det tidligere Jugoslavien (RECOM); understreger betydningen af denne proces og den aktive inddragelse af alle politiske ledere i regionen; sætter pris på premierministerens offentlige støtte til RECOM;

56.  roser Montenegro for endnu et helt års fuld tilpasning til alle EU's holdninger og erklæringer i forbindelse med den fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik (FUSP) og glæder sig over landets aktive deltagelse i missioner under den fælles sikkerheds- og forsvarspolitik (FSFP); glæder sig over måden, hvorpå Montenegros udenrigspolitik er blevet gennemført; opfordrer Montenegro til at tilpasse sig EU's fælles holdning om integrering af Romstatutten for Den Internationale Straffedomstol og de vejledende principper for bilaterale immunitetsaftaler;

57.  opfordrer til øget samarbejde mellem Montenegro og EU i bekæmpelse af cyberkriminalitet og om cyberforsvarsspørgsmål;

58.  minder om betydningen af Montenegros tiltrædelse til NATO med henblik på at sikre stabilitet og fred i det vestlige Balkan;

o
o   o

59.  pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet, Kommissionen og medlemsstaternes regeringer og parlamenter samt til Montenegros regering og parlament.

(1) Ordet "roma" bruges som en fællesbetegnelse, der omfatter flere forskellige beslægtede grupper, såvel fastboende som omvandrende; ikke blot romaer, men også ashkalier, egyptere og andre, der kan have en forskellig kultur og levevis.


Forsvar af den akademiske frihed i EU's optræden udadtil
PDF 187kWORD 52k
Europa-Parlamentets henstilling af 29. november 2018 til Rådet, Kommissionen og næstformanden for Kommissionen/Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik om forsvar af den akademiske frihed i EU's optræden udadtil (2018/2117(INI))
P8_TA-PROV(2018)0483A8-0403/2018

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til traktaten om Den Europæiske Union og traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

–  under henvisning til Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder, særlig artikel 13 heri,

–  der henviser til EU's strategiske ramme og handlingsplan for menneskerettigheder og demokrati (11855/2012), der blev vedtaget af Rådet for Udenrigsanliggender den 25. juni 2012,

–  der henviser til EU's retningslinjer for menneskerettigheder vedrørende ytringsfrihed online og offline, der blev vedtaget af Rådet for Udenrigsanliggender den 12. maj 2014,

–  der henviser til EU's årsberetning om menneskerettighederne og demokrati i verden i 2016 og EU's politik om menneskerettigheder og demokrati,

–  der henviser til henstillingen om status for universitetslærere (Status of Higher Education Teaching Personnel), som blev vedtaget på den 29. samling fra den 21. oktober til den 12. november 1997 i De Forenede Nationers Organisation for Uddannelse, Videnskab og Kultur (UNESCO),

–  der henviser til Limaerklæringen om akademisk frihed og videregående uddannelsesinstitutioners uafhængighed, som blev vedtaget af World University Service i september 1988,

–  der henviser til resolution 29/7 om retten til uddannelse vedtaget af FN's Menneskerettighedsråd på dets 42. møde den 2. juli 2015,

–  der henviser til generel bemærkning nr. 13 fra FN's Komité for Økonomiske, Sociale og Kulturelle Rettigheder, der blev vedtaget på dets 21. møde den 8. december 1999,

–  der henviser til udtalelse 891/2017 fra Venedigkommissionen,

–  der henviser til rapporter fra nationale, europæiske og internationale ikkestatslige organisationer, og navnlig til principperne om statens ansvar for at beskytte ansatte på videregående uddannelsesinstitutioner mod angreb,

–  der henviser til sine tidligere beslutninger om grundlæggende rettigheder,

–  der henviser til den internationale konvention om borgerlige og politiske rettigheder,

–  der henviser til verdenserklæringen om menneskerettigheder,

–  der henviser til forretningsordenens artikel 113,

–  der henviser til Udenrigsudvalgets betænkning (A8-0403/2018),

A.  der henviser til, at UNESCO definerer akademisk frihed som retten til – uden at være bundet af – en foreskreven doktrin, undervisningsfrihed og åben debat, forskningsfrihed og frihed til at udbrede og offentliggøre resultaterne heraf, frihed til frit at udtale sig om den institution eller det system, de arbejder i, frihed for institutionel censur og frihed til at deltage i faglige eller repræsentative akademiske organer;

B.  der henviser til, at retten til uddannelse er af grundlæggende betydning for udøvelsen af alle andre menneskerettigheder og for opnåelsen af bæredygtig udvikling; der henviser til, at denne ret kun kan udnyttes i en atmosfære af akademisk frihed og uafhængighed for videregående uddannelsesinstitutioner;

C.  der henviser til, at Limaerklæringen om akademisk frihed og videregående uddannelsesinstitutioners uafhængighed definerer akademisk frihed som frihed for medlemmer af den akademiske verden – hvilket omfatter alle personer, der underviser, studerer, forsker og arbejder inden for en videregående uddannelsesinstitution, individuelt eller kollektivt – til at forfølge, udvikle og overføre viden gennem forskning, studier, drøftelser, dokumentation, produktion, skabelse, undervisning, forelæsninger og skrivning;

D.  der henviser til, at denne definition skal være baseret på demokratiske kerneværdier, herunder principperne om ligeberettiget adgang, bekæmpelse af forskelsbehandling, kritisk og uafhængig tænkning, ansvarlighed, institutionel autonomi og om socialt ansvar; der henviser til, at et demokrati ikke kan eksistere uden den akademiske frihed, der muliggør en velinformeret debat;

E.  der henviser til, at akademisk frihed udgør et centralt element med hensyn til at fremme bæredygtig udvikling, navnlig for at nå de mål for bæredygtig udvikling (SDG), der er fastsat i 2030-dagsordenen, hvor kvalitetsuddannelse, videnskabelig forskning og innovation indtager en central plads;

F.  der henviser til, at selvstændighed er en nødvendig forudsætning for, at uddannelsesinstitutioner kan udføre deres opgaver; der henviser til, at akademisk frihed kræver konstant og nøje beskyttelse mod unødigt pres fra staten eller som følge af kommercielle interesser;

G.  der henviser til, at akademisk frihed – herunder de grundlæggende frihedsrettigheder som tanke- og meningsfrihed, ytringsfrihed, forsamlings- og rejsefrihed og pålæg – bidrager til at skabe det rum, hvor ethvert åbent og pluralistisk samfund kan tænke frit, rejse tvivl, udveksle idéer og skabe, benytte sig af og udbrede viden;

H.  der henviser til, at angreb på den akademiske frihed undergraver forskning, studier, undervisning, den offentlige debat og retten til uddannelse, hvilket undergraver den akademiske kvalitet og den sociale, politiske, økonomiske og kulturelle udvikling; der henviser til, at svar på samfundsmæssige spørgsmål bør findes med udgangspunkt i fornuft, evidens og overbevisning;

I.  der henviser til, at retten til uddannelse, undervisning og forskning kun kan udnyttes fuldt ud i en atmosfære af akademisk frihed;

J.  der henviser til, at der er et presserende behov for at tage fyldestgørende hånd om den akademiske frihed i forbindelse med EU-tiltrædelsesprocessen med henblik på at forhindre anslag inden for EU's medlemsstater, såsom forsøgene på at lukke CEU (Central European University) i Budapest, der ser ud til at føre til, at studerende fra og med 2019 overføres til Wien og at kønsstudier nedlægges i Ungarn; der henviser til, at kandidatlande bør forpligte sig til kerneværdier for videregående uddannelse, herunder akademisk frihed og institutionel autonomi;

K.  der henviser til, at det akademiske samfund og uddannelsesinstitutionerne bliver mere og mere sårbare over for indblanding, pres eller undertrykkelse fra stater, erhvervslivet eller andre ikke-statslige aktører; der henviser til, at der hvert år rapporteres om hundredvis af overgreb på medlemmer af videregående uddannelsesinstitutioner rundt om i verden, herunder drab, vold og forsvindinger, uretmæssig fængsling/tilbageholdelse, uretmæssig retsforfølgelse, uretmæssig afskedigelse/tab af stilling/bortvisning fra studier, begrænsninger på rejse- og bevægelsesfrihed eller andre ekstreme eller systemiske trusler; der henviser til, at krænkelser af de akademiske frihedsrettigheder også finder sted i EU’s medlemsstater og i dens nærmeste partnerlande;

L.  der henviser til, at nedskæringer i de offentlige midler til uddannelse, herunder til videregående uddannelse, og det deraf følgende behov for alternative indtægtskilder udgør en risiko for den akademiske frihed, navnlig når sådan ekstern finansiering stammer fra autokratiske regimer i udlandet eller fra multinationale selskaber;

M.  der henviser til, at udenlandske uddannelsesinstitutioner inden for EU står over for anslag fra statsmagtens side og udsættes for krænkelser af deres akademiske frihed;

N.  der henviser til, at forsøgene på at kontrollere eller bringe højere læreanstalter eller deres forskere, studerende og personale til tavshed rækker langt ud over de enkeltpersoner og institutioner, som de er direkte rettet mod, men også i høj grad påvirker samfundet ved at indskrænke spillerummet for inklusiv demokratisk deltagelse, ytringsfrihed og styrkelse af borgerens stilling såvel som ved at berøve kommende generationer kyndige akademikere og forskere;

O.  der henviser til, at en effektiv gennemførelse af retten til uddannelse og sikring af den akademiske frihed kræver, at staterne sikrer et tilstrækkeligt og pålideligt niveau for finansiering af uddannelse; der henviser til, at de finansielle og økonomiske krise- og sparepolitikker i alvorlig grad har undergravet den akademiske frihed og fortsat gør dette rundt omkring i verden, herunder inden for EU;

P.  der henviser til, at krænkelser af den akademiske frihed sjældent behandles inden for menneskerettighedsrammerne, dels fordi der ikke er kendskab til spørgsmål om akademisk frihed blandt menneskerettighedsforkæmpere, dels fordi klager ofte henviser til krænkelse af andre rettigheder, såsom ytrings- eller meningsfriheden; der henviser til, at standarderne på dette område er underudviklede, og at indberetning af krænkelser af den akademiske frihed sker for lidt;

Q.  der henviser til, at der er et generelt behov for både at øge kendskabet til betydningen af akademisk frihed som et redskab til at fremme demokrati, respekt for retsstatsprincippet og ansvarlighed og til at skabe muligheder for at forbedre kapaciteten til at kæmpe for den og til at forsvare den;

R.  der henviser til, at det er vigtigt at identificere angreb på den akademiske frihed som et led i et globalt fænomen og tilskynde til anerkendelse af akademikere og studerende, der ikke blot rammes som enkeltpersoner, hvis rettigheder krænkes, men også som menneskerettighedsforkæmpere, der angribes; der henviser til, at der er behov for en håndfast respons på internationalt og nationalt plan, såvel inden for de videregående uddannelser som i civilsamfundet og i den brede offentlighed;

S.  der henviser til, at mange udsatte akademikere og studerende ikke er i stand til at få adgang til de muligheder, der følger af EU-programmerne for akademisk mobilitet og menneskerettighedsforkæmpere, fordi de ikke opfylder ansøgningskriterierne eller har store vanskeligheder med at følge de generelle ansøgningsprocedurer, krav og tidsplaner;

T.  der henviser til, at finansieringsbegrænsninger indskrænker de foranstaltninger, der kan gennemføres af universiteter og organisationer i EU, som allerede yder hjælp til studerende og forskere, der er i fare eller på flugt fra deres hjemlande, hvor de forfølges på grund af deres akademiske engagement; der henviser til, at disse organisationer og universiteter har brug for øget støtte til deres aktioner og initiativer;

U.  der henviser til, at EU er fast besluttet på at fremme og beskytte menneskerettighederne, de demokratiske institutioner og retsstatsprincippet i hele verden; der henviser til, at EU's handlingsplan for menneskerettigheder og demokrati opfordrer til at føre en mere effektiv politik for menneskerettigheder og demokrati i EU, herunder øget effektivitet i menneskerettighedsdialoger, forbedring af synligheden og virkningen af landestrategier for menneskerettigheder, med fokus på en effektiv gennemførelse af EU's retningslinjer for menneskerettigheder og forbedring af offentligt diplomati og kommunikation om menneskerettighederne;

1.  henstiller følgende til Rådet, Kommissionen og næstformanden for Kommissionen/Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik:

   a) udtrykkeligt anerkende betydningen af akademisk frihed i offentlige erklæringer, politikker og handlinger vedrørende EU's optræden udadtil, herunder anerkendelse af principperne om, at ideer ikke er forbrydelser, og at kritisk debat ikke er illoyalitet, men derimod væsentlige dele af et demokratisk samfund og dets udvikling, at uddannelsesinstitutionernes autonomi til enhver tid bør beskyttes, og at akademisk frihed spiller en afgørende rolle for den uddannelsesmæssige udvikling, menneskehedens udvikling og det moderne samfund,
   b) anerkende, at fordringer på akademisk frihed falder ind under den eksisterende menneskerettighedslovgivning, der er afledt af retten til uddannelse og retten til ytrings- og meningsfrihed; minde om, at den akademiske frihed omfatter frihed for akademikere til at formidle information, forske og udbrede viden og sandhed uden begrænsninger, friheden til at give udtryk for deres synspunkter og holdninger – selv om de er kontroversielle eller upopulære – inden for deres forskning og faglige ekspertise, hvilket kan omfatte en undersøgelse af de offentlige institutioners funktion i et givet politisk system og kritik heraf,
   c) henlede offentlighedens opmærksomhed på problemerne med angreb på den akademiske frihed, herunder de negative konsekvenser heraf; udtrykke bekymring over det akademiske samfunds sårbarhed over for uberettiget indblanding fra nationale myndigheders, private aktørers eller erhvervsinteressers side; minde om staternes ansvar for at garantere den akademiske frihed, handle i overensstemmelse hermed og proaktivt beskytte videregående uddannelsesinstitutioner, akademikere og studerende fra overgreb, uanset deres oprindelse og art,
   d) sikre, at repræsentanter for EU-institutionerne og medlemsstaterne, der besøger tredjelande, gøres bekendt med situationen med hensyn til den akademiske frihed,
   e) udvise støtte til de institutioner, ansatte og studerende, der er i fare for eller har været ofre for tvang eller voldsovergreb, og offentligt fordømme sådanne angreb ved at rejse spørgsmålet på alle niveauer, herunder gennem erklæringer, besøg, indbydelser til at tale ved offentlige arrangementer såvel som observation af retssager og fængsler samt ved specifikt at henvise til individuelle sager om medlemmer af højere læreanstalter, der er i fare,
   f) støtte ligeberettiget adgang til de akademiske kredse uanset etnisk baggrund, kaste, handicap, nationalitet, religiøs overbevisning, kønsidentitet, seksuel orientering eller anden status; rette særlig opmærksomhed mod deres forbindelser med tredjelande for at støtte udryddelsen af kønsbaseret forskelsbehandling og alle former for vold samt med henblik på at bidrage til at opnå ligestilling mellem kønnene og ret til uddannelse for alle,
   g) fremhæve, at anslag mod den akademiske frihed også kan finde sted i form af cyberangreb, da akademikere i dag gør stadig mere brug af internettet og af de sociale medier til at udtrykke deres ideer og meninger,
   h) rejse spørgsmålet om den akademiske frihed på forskellige niveauer af de politiske dialoger, herunder i menneskerettighedsdialoger og under samråd med partnerlande; optrappe den diplomatiske indsats med partnerlande gennem bilateralt og multilateralt samarbejde i forbindelse med foruroligende hændelser, som involverer trusler eller anslag mod den akademiske frihed, navnlig voldelige angreb på institutioner og på personer tilknyttet det akademiske miljø, såvel som diskriminerende politikker eller praksisser, uberettigede restriktioner på forskning eller udtryksevne, uberettiget retsforfølgelse eller frihedsberøvelse samt indskrænkninger i retten til at danne og indmelde sig i fagforeninger; tilskynde partnerlande til at fastsætte en ramme for akademisk frihed og institutionel autonomi, og at overvåge gennemførelsen af disse grundlæggende rettigheder; sikre, at alle internationale samarbejdsaftaler med partnerlande efterlever disse principper,
   i) inkludere forsvar og beskyttelse af akademisk frihed og institutionel autonomi i Københavnskriterierne for EU-tiltrædelsesprocessen med henblik på at forebygge anslag mod den akademiske frihed i medlemsstaterne, som det er sket i tilfældet med CEU i Ungarn,
   j) tilskynde alle stater til at gøre som de fleste EU-medlemsstater allerede har gjort, nemlig at tilslutte sig og implementere erklæringen om sikre skoler og de tilhørende retningslinjer for beskyttelse af skoler og universiteter mod militær anvendelse under væbnede konflikter, der fungerer som vejledning i ansvaret for at værne om kerneværdier, navnlig akademisk frihed og institutionel autonomi, på baggrund af voldelige og tvangsmæssige overgreb på videregående uddannelse,
   k) samarbejde med FN, Europarådet, internationale agenturer, civilsamfundet og videregående uddannelsesinstitutioner om at oprette mekanismer til overvågning og rapportering af angreb, trusler og unødige restriktioner på videregående uddannelse og individuelle akademikere og styrke og fremme overvågningsindsatsen med henblik på at øge bevidstheden, stille gerningsmændene til ansvar og forbedre bestræbelserne på at forebygge og reagere på angreb på den akademiske frihed,
   l) engagere sig i og fremme en regelmæssig dialog med universitetssamfund og organisationer, der har til opgave at beskytte de højere læreanstalter og fremme den akademiske frihed, med henblik på at opstille de bedste politiske rammer, initiativer og strategier til gavn for den akademiske frihed,
   m) bidrager til at udvikle kapacitet til hurtig, grundig og gennemsigtig efterforskning af krænkelser af den akademiske frihed, navnlig i situationer, hvor der opstår voldelige angreb; forbedre indsatsen for at forebygge og reagere på anslag mod den akademiske frihed og træffe alle rimelige foranstaltninger for at stille gerningsmændene til ansvar,
   n) fostre arbejde inden for forskning og forkæmperaktiviteter, der tager sigte på at reformere love og regler, som pålægger unødige restriktioner på den akademiske frihed eller højere læreanstalters akademiske uafhængighed, og på at fremme institutionel autonomi som en af de bedste måder til at beskytte videregående uddannelsessystemer mod indgriben eller anslag fra statsmagtens, erhvervsinteressers eller andre ikke-statslige aktørers side og til at beskytte videregående uddannelse mod politisering og ideologisk manipulation,
   o) optrappe den diplomatiske indsats med partnerlande gennem bilateralt og multilateralt engagement i forbindelse med foruroligende hændelser, som involverer trusler eller angreb på den akademiske frihed, navnlig voldelige angreb på institutioner og på personer tilknyttet højere læreanstalter, herunder også diskriminerende politikker eller praksisser, uberettigede restriktioner på forskning eller udtryksevne, uberettiget retsforfølgelse eller frihedsberøvelse,
   p) revidere de eksisterende støtte- og beskyttelsesmekanismer for menneskerettighedsforkæmpere med henblik på at udvikle kapacitet til at indkredse og yde bistand – herunder beskyttelse og støtte i nødsituationer – i sager om anslag mod den akademiske frihed, herunder gennem fysisk beskyttelse, juridisk bistand og visumstøtte, lægehjælp, overvågning af retssager og fængsler, advokatur og agiteren samt langsigtet støtte under eksilophold; opfordre til at inkludere fremme af den akademiske frihed og støtte til udsatte medlemmer af det akademiske miljø blandt de prioriterede områder inden for rammerne af Det Europæiske Instrument for Demokrati og Menneskerettigheder,
   q) gennemgår eksisterende programmer for og ressourcer til akademisk mobilitet og andre former for uddannelses- og forskningssamarbejde, herunder kriterier, ansøgningsprocedurer, krav og tidsplaner herfor, med henblik på at fjerne hindringer, der muligvis ville kunne udelukke udsatte akademikere og studerende, som ellers ville være kvalificerede, fra at få adgang til handlingsprogrammer, studieophold eller andre ressourcer; fremmer de eksisterende projekter, der finansieres af EU, såsom "Academic Refuge", som sigter mod at øge bevidstheden om betydningen af den akademiske frihed inden for den videregående uddannelsessektor og om konsekvenserne for samfundet som helhed, når denne frihed undertrykkes,
   r) sikre, at EU's makrofinansielle bistandsprogrammer til tredjelande og de europæiske finansielle institutioners politikker ikke undergraver den akademiske frihed ved at støtte politikker, der mindsker allokeringen af midler fra de nationale statskasser til uddannelsessektoren,
   s) udarbejde nye initiativer inden for eksisterende og fremtidige programmer – eventuelt som synergier udviklet og finansieret af Unionen gennem dens budgetter til andre formål en uddannelse og forskning – såsom førtiltrædelsesinstrumentet (IPA III), Horizon 2020, Erasmus+ og Marie Skłodowska-Curie-aktiviteterne, i nye EU-finansierede programmer til støtte til at placere udsatte akademikere og studerende på europæiske videregående uddannelsesinstitutioner og forskningsinstitutioner ved at give dem beskyttelsesstatus,
   t) støtte de igangværende standardiseringsbestræbelser på regionalt og internationalt plan, herunder gennem vedtagelse af en international erklæring om akademisk frihed og højere læreanstalters uafhængighed; tilskynder EU og dens medlemsstater til at vise initiativ vedrørende akademisk frihed i FN's Menneskerettighedsråd,
   u) sikrer fortsat støtte på højt plan til Det Fælleseuropæiske Universitetscenter for menneskerettigheder og demokratisering (EIUC) og dets netværk Global Campus som et flagskib for EU's støtte til undervisning i menneskerettigheder på verdensplan;

2.  pålægger sin formand at sende denne henstilling til Rådet, Kommissionen og næstformanden for Kommissionen/Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik.


Handicappede kvinders situation
PDF 201kWORD 54k
Europa-Parlamentets beslutning af 29. november 2018 om handicappede kvinders situation (2018/2685(RSP))
P8_TA-PROV(2018)0484B8-0547/2018

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til verdenserklæringen om menneskerettighederne, den europæiske menneskerettighedskonvention og EU's charter om grundlæggende rettigheder,

–  der henviser til FN’s konvention om handicappedes rettigheder og dennes ikrafttræden den 21. januar 2011 i medfør af Rådets afgørelse 2010/48/EF af 26. november 2009 om Det Europæiske Fællesskabs indgåelse af De Forenede Nationers konvention om handicappedes rettigheder og særlig til konventionens artikel 6(1) om kvinder og piger med handicap,

–  der henviser til FN's konvention om afskaffelse af alle former for diskrimination mod kvinder (CEDAW, 1979) og tillægsprotokollen hertil (1999),

–  der henviser til fællesskabspagten om arbejdstagernes grundlæggende arbejdsmarkedsmæssige og sociale rettigheder(2),

–  der henviser til artikel 10, 19 og 168 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

–  der henviser til Rådets direktiv 2000/78/EF af 27. november 2000 om generelle rammebestemmelser om ligebehandling med hensyn til beskæftigelse og erhverv(3),

–  der henviser til Kommissionens forslag til Rådets direktiv om gennemførelse af princippet om ligebehandling af alle uanset religion eller tro, handicap, alder eller seksuel orientering (COM(2008)0426) og Parlamentets udtalelse herom af 2. april 2009(4),

–  der henviser til undersøgelse fra Europa-Parlamentets Generaldirektorat for Unionens Interne Politikker med titlen "Discrimination Generated by the Intersection of Gender and Disability",

–  der henviser til rapporten fra Det Europæiske Institut for Ligestilling mellem Mænd og Kvinder (EIGE) om fattigdom, køn og indbyrdes forbundne uligheder i EU, med særlig vægt på kapitel 8 om "Køn og handicap",

–  der henviser til ligestillingsindekset 2017 fra EIGE,

–  der henviser til forespørgsel til Kommissionen om handicappede kvinders situation (O-000117/2018 – B8‑0418/2018),

–  der henviser til forslag til beslutning fra Udvalget om Kvinders Rettigheder og Ligestilling,

–  der henviser til forretningsordenens artikel 128, stk. 5, og artikel 123, stk. 2,

A.  der henviser til, at over 80 mio. personer lever med handicap i EU; der henviser til, at hver fjerde europæiske familie har et familiemedlem med et handicap; der henviser til, at der er ca. 46 millioner kvinder og piger med handicap i EU, hvilket svarer til ca. 16 % af den samlede kvindelige befolkning og udgør 60 % af det samlede tal af handicappede;

B.  der henviser til, at ordet "handicap" omfatter en lang række midlertidige, kortvarige eller langsigtede personlige situationer, der kræver skræddersyede politiske løsninger og omfatter spørgsmål vedrørende mental sundhed;

C.  der henviser til, at den demografiske udvikling og en aldrende befolkning betyder, at flere mennesker bliver handicappede senere i livet;

D.  der henviser til, at handicappede hver dag nægtes grundlæggende rettigheder, idet vanskelighederne med at få adgang til lønnet beskæftigelse, der giver rettigheder, både i den offentlige og den private sektor, fastholdes; der henviser til, at den faglige uddannelse af handicappede ikke lever op til, hvad der er nødvendigt og kan opnås, for at de kan erhverve de kundskaber, færdigheder og kompetencer, der er nødvendige for at kunne deltage i arbejdslivet;

E.  Der henviser til, at kun 18,8 % af handicappede kvinder er i beskæftigelse i EU; der henviser til, at 45 % af handicappede kvinder i den erhvervsaktive alder (dvs. aldersgruppen 20-64 år) er inaktive, mens det tilsvarende tal for mænd er 35 %;

F.  der henviser til, at 75 % af de handicappede ikke har mulighed for at deltage fuldt ud på det europæiske arbejdsmarked, og at handicappede kvinder er to til fem gange mere tilbøjelige til at blive ofre for vold end ikke-handicappede kvinder;

G.  der henviser til, at 34 % af kvinder med helbredsproblemer eller handicap på et tidspunkt i deres liv har været udsat for fysisk vold eller seksuelle overgreb foretaget af deres partner;

H.  der henviser til, at sterilisering af handicappede kvinder uden deres viden eller samtykke er en udbredt form for vold, der navnlig berører medlemmer af etniske minoriteter såsom romakvinder;

I.  der henviser til, at der mangler synlighed for handicappede i det offentlige liv og i medierne;

J.  der henviser til, at to tredjedele af alle omsorgspersoner i Europa er kvinder. der henviser til, at 80 % af al pleje i EU udføres af ulønnede uformelle omsorgspersoner, og 75 % af dem er kvinder; der henviser til, at den økonomiske værdi af ulønnet, uformel pleje i Unionen som en procentdel af de samlede udgifter til formel langtidspleje skønnes at spænde fra 50 til 90 %;

K.  der henviser til, at den sociale og økonomiske deltagelse af handicappede kvinder er afgørende for en vellykket gennemførelse af Europas overordnede økonomiske og sociale strategi;

L.  der henviser til, at de mange former for forskelsbehandling, som kvinder er udsat for på baggrund af bl.a. deres kønsidentitet, kønsudtryk og kønskarakteristika, bidrager til feminiseringen af fattigdom;

M.  der henviser til, at handicappede og navnlig handicappede kvinder har lavere indkomster og er udsat for en større risiko for fattigdom og social udstødelse; der henviser til, at der fortsat opstår situationer med fattigdom og udstødelse, hvor den sociale beskyttelse er åbenlyst utilstrækkelig; der henviser til, at situationen for handicappede kvinder er blevet dårligere i forhold til situationen for mænd (tallet for kvinder, der er ramt af fattigdom, var på 10 % i 2007 og 12 % i 2014);

N.  der henviser til, at den teknologiske udvikling er fuld af både muligheder og udfordringer, navnlig for handicappede kvinder, idet den globale arbejdsstyrke i stigende grad anvender digitale værktøjer;

O.  der henviser til, at der fortsat er problemer med at få adgang til sundhedscentre, hospitalsbehandling, støtteprodukter, lægemidler og væsentlige behandlinger med henblik på overvågning og rehabilitering; der henviser til, at der fortsat er alvorlige mobilitetsproblemer, uanset om der er tale om arkitektoniske barrierer, der hindrer trafikken i det offentlige rum og på gaden, eller begrænset adgang til offentlig og kollektiv transport; der henviser til, at der stadig er kommunikationshindringer (såsom mangel på tegnsprogstolke i offentlige tjenester og dårlig TV-tilgængelighed for døve), som begrænser og forhindrer adgang til offentlige tjenester og information; der henviser til, at støtte, beskyttelse, kommunikation samt behandling og sundhedstjenester, såsom dem der vedrører primær sundhedspleje, børnepasning, vold mod kvinder, børnepleje og moderskab bør være tilgængelig på alle sprog og i alle former og formater for alle kvinder, og navnlig for handicappede kvinder og piger;

P.  der henviser til, at fuld deltagelse af handicappedes som omhandlet i artikel 29 i FN's konvention om rettigheder for handicappede, i det politiske og offentlige liv, hvor de ofte er underrepræsenterede, vil forblive et forfængeligt håb, navnlig for kvinder, hvis spørgsmålet ikke håndteres korrekt;

Q.  der henviser til, at handicappede på trods af de mange internationale konventioner og bestemmelser i EU-retten samt den nuværende europæiske handicapstrategi stadig ikke fuldt ud nyder godt af deres borgerrettigheder og deres sociale rettigheder; der henviser til, at lige adgang til kultur, sport og fritid samt lige deltagelse i det sociale og politiske liv ikke er sikret; der henviser til, at fagfolk inden for disse områder undervurderes; der henviser til, at alle oven‑nævnte konventioner og bestemmelser systematisk tilsidesættes, mens arbejdstagere og handicappede fortsat nægtes de grundlæggende rettigheder; der henviser til, at handicappede kvinder og piger stadig er marginaliserede i forhold til beslutningstagning og fremskridt inden for ligestilling mellem kønnene;

R.  der henviser til, at ligestilling mellem kønnene ikke blev horisontalt integreret i den europæiske handicapstrategi 2010-2020;

S.  der henviser til, at artikel 21 og 26 i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder udtrykkeligt forbyder forskelsbehandling på grund af handicap og opfordrer til at sikre handicappede lige deltagelse i samfundet; der henviser til, at ligebehandling kan sikres ved at håndhæve positive foranstaltninger og politikker til fordel for handicappede kvinder samt mødre til handicappede børn;

T.  der henviser til, at indførelse af en kønsdimension i den europæiske handicapstrategi for perioden efter 2020 vil bidrage til en integreret indsats for at udrydde forskelsbehandling af handicappede kvinder og piger;

U.  der henviser til, at månedslønnen for handicappede mænd er højere end for handicappede kvinder, mens begge lønninger generelt er lavere end for andre arbejdstagere, i en virkelighed, der fortsat forskelsbehandler;

V.  der henviser til, at det nuværende arbejdsmarked er ustabilt og usikkert, og at stigningen i arbejdsløsheden betyder et fald i mulighederne for adgang til beskæftigelse for handicappede;

W.  er henviser til, at der er mangel på menneskelige, materielle og pædagogiske midler i det statslige skolesystem for at sikre en ordentlig ledsagelse og effektiv inklusion af børn og unge med særlige uddannelsesmæssige behov; der henviser til, at fuld integration i samfundet hovedsageligt opnås gennem kvalitetsbeskæftigelse; der henviser til, at beskæftigelse ikke kun betragtes som en indtægtskilde, men også er blevet en mekanisme for social integration, da den skaber forbindelse til samfundet, menneskelige relationer og en følelse af deltagelse i det sociale, kulturelle og økonomiske liv;

X.  der henviser til, at handicappede kvinder kan opleve specielle former for misbrug, som er vanskelige at genkende, såsom at fjerne eller ødelægge en persons bevægelseshjælpemidler eller nægte adgang til handicaprelaterede ressourcer i samfundet og/eller til udnævnelser i sundhedssektoren;

Y.  der henviser til, at brystkræft for handicappede kvinder er meget højere end for den almindelige kvindelige befolkning på grund af mangel på tilpasset udstyr til screening og diagnose;

Z.  der henviser til, at EIGE's kønsligestillingsindeks for 2017 viser, at i gennemsnit oplever 13 % af handicappede kvinder uopfyldte medicinske behov og 12 % uopfyldte behov for pleje, mens kvinder uden handicap i gennemsnit har 5 % uopfyldte medicinske behov;

Generelle anbefalinger

1.  fastholder, at alle handicappede skal have mulighed for at nyde deres rettigheder fuldt ud via inklusion og fuld deltagelse i samfundet; understreger, at dette kun er muligt gennem håndhævelse af aktive og offentlige politikker og fjernelse af alle hindringer for deltagelse;

2.  opfordrer medlemsstaterne til at gennemføre politikker til forebyggelse, behandling, rehabilitering og integration af handicappede og støtte til deres familier og til at påtage sig ansvaret for en effektiv udøvelse af deres rettigheder, uden at dette berører forældres eller værgers rettigheder og pligter; opfordrer ligeledes til udvikling af en pædagogik, der giver samfundet opmærksom på at udvise respekt for og solidaritet med handicappede for at modvirke den sociale forskelsbehandling, som de er underlagt;

3.  opfordrer medlemsstaterne til at opfylde deres forpligtelser med hensyn til ratifikation af konventionen om rettigheder for personer med handicap og til at træffe alle nødvendige foranstaltninger for at sikre rettigheder og friheder samt de forpligtelser, der er nedfældet deri, navnlig på områder som beskæftigelse, uddannelse, sundhed, social beskyttelse, boliger, mobilitet, adgang til klage og domstolsprøvelse, kultur, sport, fritid og deltagelse i det sociale og politiske liv samt de specifikke ansvarsområder, der er fastlagt i konventionen om rettigheder for handicappede kvinder og børn;

4.  understreger, at handicappede kvinder og piger udsættes for dobbelt diskrimination på grund af krydsfeltet mellem køn og handicap og ofte endda udsættes for multidiskrimination som følge af krydsfeltet mellem køn og handicap med seksuel orientering, kønsidentitet, kønsudtryk, kønskarakteristika, oprindelsesland, klasse, indvandrerstatus, alder, religion eller etnisk tilhørsforhold;

5.  gentager sin opfordring til Kommissionen og medlemsstaterne om at integrere handicappede kvinder og piger i deres ligestillingsstrategi, politikker og programmer, et kønsperspektiv i deres handicapstrategier og både et køns- og et handicapperspektiv i alle andre politikker;

6.  opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at støtte forskning og innovation med henblik på udvikling af produkter og tjenesteydelser til støtte for handicappede i deres daglige aktiviteter;

7.  understreger, at antallet af ældre er voksende, og at forekomsten af handicap ifølge Verdenssundhedsorganisationen er højere blandt kvinder, som er særligt berørt af dette fænomen på grund af deres længere forventede levetid; understreger, at der derfor vil ske en forholdsmæssig stigning i antallet af handicappede kvinder;

8.  understreger nødvendigheden af at indsamle kønsopdelte data med henblik på at identificere de former for tværgående multidiskrimination, som handicappede kvinder og piger udsættes for på alle de områder, der er omfattet af Istanbulkonventionen, og hvor det i øvrigt er relevant;

9.  opfordrer EIGE til at fortsætte med at levere analyser og bidrag på EU- og medlemsstatsniveau for så vidt angår den særlige situation for handicappede kvinder og piger med særligt fokus på forskelsbehandling mellem sektorerne;

10.  fastholder, at handicappede kvinder ofte står over for endnu større udfordringer og farer i de lande, der er involveret i konflikter, og i konfliktzoner; understreger derfor nødvendigheden af at beskytte kvinder med handicap i EU's eksterne politikker;

Rettigheder for handicappede kvinder

11.  understreger, at handicappede kvinder skal sikres fuld udøvelse af deres rettigheder med hensyn til adgang til tilgængelig og overkommelig uddannelse af høj kvalitet, sundhedspleje, herunder transspecifik sundhedspleje samt seksuel og reproduktiv sundhed og rettigheder, beskæftigelse, mobilitet, familieliv, fysisk autonomi, seksualitet og ægteskab samt de garantier, der garanterer disse rettigheder;

12.  minder om, at myndigheder på alle niveauer og relevante interessenter skal respektere og opretholde retten til en uafhængig tilværelse og derfor tilvejebringe de nødvendige instrumenter og støtte for at gøre det muligt for handicappede, navnlig kvinder, at nyde godt af valgfrihed og kontrol over deres eget liv og livsstil;

13.  understreger, at handicappede kvinder og piger skal informeres om deres rettigheder og om de borgertjenester, der står til rådighed for dem; understreger, at disse oplysninger skal gives på en enkel og sikker måde, idet der tages hensyn til de forskellige kommunikationsmetoder, medier og formater, som er valgt af og tilpasset til dem; understreger, at retten til information ikke må forveksles med behovet for aktivt at søge adgang til rettigheder (overførsel af ansvaret for at rettighederne bære frugt til dem, der har behov for dem), eftersom medlemsstaterne skal påtage sig ansvaret for at nå ud til alle handicappede og sikre og garantere dem de rettigheder, der er fastsat ved lov eller international konvention;

14.  opfordrer til integration af handicappede i de almindelige samfundsstrukturer på alle niveauer, herunder inden for sundhed, uddannelse og beskæftigelse, idet der tages hensyn til, at den vedvarende og generelle anvendelse af særlige strukturer eller tjenester fører til segregering og reducerer lige muligheder;

15.  anerkender behovet for, at handicappede kan få adgang til sikre områder, f.eks. i form af klubber og foreninger;

16.  opfordrer EU til at fjerne hindringer for retten til at stemme for handicappede, navnlig i forbindelse med valget til Europa-Parlamentet i 2019;

17.  opfordrer indtrængende medlemsstaterne til at håndhæve princippet om lige løn for lige arbejde, bekæmpe løndiskrimination og sikre ligestilling mellem kvinder og mænd, herunder med hensyn til handicappede;

Adgang

18.  opfordrer medlemsstaterne og Kommissionen til at håndhæve politikker, der fremmer tilgængelighed som et afgørende skridt i retning af inklusion og er en ufravigelig betingelse for integration af og deltagelse af handicappede; understreger ligeledes betydningen af respekt for principperne om ligebehandling og lige muligheder i forbindelse med tilgængelighed og mobilitet;

19.  insisterer på, at det er nødvendigt, at medlemsstaterne træffer foranstaltninger, navnlig inden for sundhed, uddannelse, transport, byplanlægning og boliger;

20.  er dybt bekymret over, at handicappede kvinder og piger med alt for ofte nægtes adgang til faciliteter inden for seksuel og reproduktiv sundhed og seksuelle og reproduktive rettigheder; mener, at det er bekymrende, at handicappede piger og kvinder nægtes informeret samtykke vedrørende brugen af svangerskabsforebyggende midler, og at de endda risikerer tvangssterilisation; opfordrer medlemsstaterne til at gennemføre lovgivningsmæssige foranstaltninger, der beskytter den fysiske integritet, valgfrihed og selvbestemmelse med hensyn til handicappede piger og kvinders seksuelle og reproduktive liv;

21.  er bekymret over, at kun få lande har bestemmelser, der sikrer handicappedes ret til juridisk anerkendelse af køn; bemærker, at juridisk anerkendelse af køn, selv hvor det er tilladt, kan være utilgængelig for kvinder og piger under juridisk værgemål; bemærker, at obligatorisk psykiatrisk vurdering for at få adgang til juridisk anerkendelse af køn forhindrer kvinder og piger med mentale sundhedsproblemer i at få adgang; opfordrer medlemsstaterne til at vedtage lovgivning om retlig anerkendelse af køn baseret på selvbestemmelse og under hensyntagen til behovet for tilgængelighed for handicappede;

22.  påpeger, at det med hensyn til transport er nødvendigt, at medlemsstaterne udvikler offentlige transportpolitikker, som letter mobiliteten for handicappede sammen med fjernelsen af arkitektoniske hindringer; opfordrer Rådet og Kommissionen til at afsætte de nødvendige EU-midler til at støtte udviklingen af sådanne politikker;

Relationer mellem arbejdsmarkedet og arbejdspladsen med henblik på beskæftigelse af høj kvalitet og en rimelig balance mellem arbejdsliv og privatliv

23.  opfordrer medlemsstaterne til at udvikle politikker, der fremmer integrationen af handicappede på arbejdsmarkedet; mener, at sådanne politikker bør fremme adgangen til beskæftigelse som en forudsætning for social integration og fremme lige muligheder;

24.  opfordrer medlemsstaterne til at sikre særlige former for arbejdsregulering, der tager fat på og integrerer handicappedes særlige behov, navnlig hvad angår regulering af arbejdstid; understreger behovet for at definere specifik arbejdsmarkedslovgivning, der tager hensyn til de behov, som handicappede kvinder har med hensyn til graviditet og barsel, sikring af permanens på arbejdsmarkedet og sikring af arbejdstagerbeskyttelse;

25.  opfordrer medlemsstaterne til at vurdere behovet for ordninger, der sikrer, at anvendelsen af barsels-, fædre- og forældreorlov og fleksibel arbejdstid tilpasses de forskellige behov i forbindelse med mange fødsler, for tidlige fødsler, adoptivforældre, medforældre, forældre med handicap, forældre med mentale sundhedsproblemer og forældre til handicappede børn, børn med en kronisk sygdom eller et mentalt sundhedsproblem;

26.  opfordrer til fremme af retten til sundhed og rehabilitering og til politikker, der tager sigte på at forebygge og afhjælpe arbejdsulykker og erhvervssygdomme for handicappede;

27.  opfordrer Kommissionen til at stille ekspertise til rådighed for medlemsstaterne med hensyn til, hvordan man kan gøre noget ved forskelsbehandling mellem sektorerne;

28.  opfordrer Kommissionen til at støtte og tilskynde medlemsstaterne til at bekæmpe forskelsbehandling, der opstår ved krydsfeltet mellem kønsidentitet, kønsudtryk, seksuel orientering, kønskarakteristika og handicap, ved hjælp af uddannelse i mangfoldighed og samarbejde med arbejdsgivere om foranstaltninger på arbejdspladsen, f.eks. ved at fremme anonyme ansættelsesprocedurer;

Uddannelse

29.  Opfordrer medlemsstaterne til i forbindelse med førskoleundervisning at lægge vægt ikke blot på tilgængelighed, men også på kvaliteten og den prismæssige overkommelighed af denne pleje, navnlig for handicappede børn, samtidig med at der tages hensyn til behovene hos handicappede forældre; opfordrer endvidere medlemsstaterne til at forbedre de offentlige investeringer i førskoleundervisning og børnepasning for disse grupper;

30.  understreger betydningen af at integrere handicappede kvinder i de almindelige uddannelses- og erhvervssystemer;

31.  understreger, at en højere standard og højere kvalitet inden for uddannelse og erhvervsuddannelse vil føre til en styrkelse af handicappede kvinder, eftersom uddannelse er et af de værktøjer, der har størst indflydelse på samfundets fremskridt, og som tilvejebringer den viden og de værdier, der er nødvendige for at opnå en højere grad af velfærd og økonomisk og personlig vækst; understreger den særlige betydning, som uddannelse af høj kvalitet har for handicappede;

32.  opfordrer medlemsstaterne til at sikre effektive lige muligheder for adgang til uddannelse ved at sikre effektiv integration af handicappede børn og unge i deres uddannelsessystemer på alle niveauer; opfordrer til, at der ydes støtte til særlige uddannelsesbehov og undervisningsmateriale, som bakkes op af inkluderende skoler, med henblik på at sikre ikke kun lige adgang, men også succes, i uddannelsessystemet;

33.  opfordrer medlemsstaterne til at investere i uddannelse af høj kvalitet for handicappede børn og voksne som en del af den almindelige uddannelse og dermed lette adgangen, navnlig blandt de dårligst stillede befolkningsgrupper;

34.  opfordrer til uddannelsespolitikker, der tager sigte på at fjerne de mange hindringer, som findes for handicappede; opfordrer indtrængende medlemsstaterne til inden for deres almene uddannelsesinstitutioner at opfylde de fysiske og/eller pædagogiske betingelser, der gør det muligt for handicappede at bruge dem; understreger derfor behovet for at øge antallet af lærere, der ledsager handicappede børn;

35.  opfordrer medlemsstaterne til at udvikle strategier til bekæmpelse af mobning og chikane, herunder i uddannelsesmæssig sammenhæng og online, mod børn og unge på grund af handicap, kønsidentitet eller udtryk, seksuel orientering, migrationsstatus, klasse, alder, religion eller etnicitet;

36.  minder om, at det er vigtigt at tage hensyn til behovene hos kvinder og piger med handicap i udformningen og gennemførelsen af EU's programmer og initiativer, navnlig inden for uddannelse, mobilitet og ungdomsaktioner, samt at gennemføre alle relevante foranstaltninger for at sikre deres deltagelse i sådanne muligheder yderligere;

Sundhed

37.  mener, at handicappede kvinder og piger skal have fuld adgang til læge- og tandlægebehandling, der opfylder deres særlige behov, inden for områder såsom gynækologiske undersøgelser, lægeundersøgelser, seksuel og reproduktiv sundhed, familieplanlægning og tilpasset støtte under graviditet og grænseoverskridende sundhedsydelser; opfordrer indtrængende medlemsstaterne til at sikre offentlige investeringer på dette område, og at deres nationale offentlige sundhedsydelser omfatter passende adgang til disse tjenester;

38.  understreger, at kvinder og piger med handicap skal modtage alle relevante oplysninger, så de frit kan træffe beslutninger vedrørende deres helbred; understreger betydningen af, at medlemsstaterne træffer alle nødvendige foranstaltninger for at bekæmpe tvangssterilisation;

39.  opfordrer Kommissionen til at indføre mål for plejetjenester for handicappede, i lighed med Barcelonamålene, med overvågningsredskaber til måling af kvaliteten, tilgængeligheden og overkommeligheden af disse tjenesteydelser;

40.  opfordrer EU og medlemsstaterne til at træffe alle nødvendige foranstaltninger for at sikre, at handicappede kvinder og piger har lige adgang til både handicapspecifikke sundhedsydelser og almindelige tjenester;

41.  opfordrer Kommissionen til at stille ekspertise til rådighed for medlemsstaterne med hensyn til, hvordan man kan gøre noget ved forskelsbehandling mellem sektorerne;

Kønsbaseret vold

42.  bifalder EU-Rådets beslutning om at undertegne Europarådets konvention til forebyggelse og bekæmpelse af vold mod kvinder og vold i hjemmet (Istanbulkonventionen) som et vigtigt skridt til at bekæmpe vold mod handicappede kvinder og piger; opfordrer EU til hurtigt at ratificere Istanbulkonventionen og opfordrer indtrængende de medlemsstater, der endnu ikke har ratificeret Istanbulkonventionen, til at gøre det; opfordrer Rådet til snarest muligt at afslutte EU's tiltrædelse;

43.  understreger med bekymring, at handicappede kvinder og piger har større risiko for at blive ofre for kønsbestemt vold, navnlig vold i hjemmet og seksuel udnyttelse; påpeger, at dette også vedrører tvangssterilisation og tvungen abort; opfordrer medlemsstaterne til at træffe passende foranstaltninger og tilvejebringe tilgængelige og skræddersyede tjenester af høj kvalitet med henblik på at sætte en stopper for vold mod kvinder og børn og støtte ofrene for vold ved at stille personale, der er uddannet til at yde specialiseret rådgivning, samt passende juridisk beskyttelse og støtte til rådighed;

44.  opfordrer medlemsstaterne til at give alle fagfolk inden for sundhed og uddannelse passende uddannelse med henblik på at forebygge diskrimination af og vold mod handicappede kvinder og piger;

45.  gentager sin opfordring til Kommissionen om at forelægge en omfattende europæisk strategi til bekæmpelse af vold mod kvinder, som skal indeholde et lovgivningsmæssigt instrument til forebyggelse og bekæmpelse af kønsbaseret vold med særligt fokus på handicappede kvinder og piger; opfordrer endvidere til, at der oprettes et EU-observatorium for kønsbaseret vold;

46.  opfordrer til specifikke politiske foranstaltninger til imødegåelse af vold mod og misbrug af personer med handicap og indlæringsvanskeligheder, navnlig kvinder og piger, herunder i form af internettrusler, -mobning og -chikane samt vold i forbindelse med formel og uformel pleje;

Digital og mediemæssig inklusion

47.  understreger, at der skal gøres mere for at overvinde stereotyper og fordomme om handicap, og at handicappede kvinder og piger skal have større synlighed i medierne med henblik på at ændre de fremherskende, ekskluderende sociale normer; opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at fremme ligestilling mellem kønnene i medieorganisationer, repræsentative organer og uddannelsesinstitutioner, navnlig i deres bestyrelser, og til at investere i initiativer til bevidstgørelse af offentligheden samt til nøje at overvåge og følge op på de fremskridt, der gøres;

48.  opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at udvikle programmer og tjenester for handicappede kvinder med fokus på deres digitale inklusion og på at fremhæve det enorme potentiale af digitalisering for handicappede kvinder;

49.  understreger behovet for at øge adgangen til medietjenester med fuldt tilgængelige internettjenester, der opfylder de højeste standarder for ekspertise, som er tilpasset handicappede;

50.  opfordrer medlemsstaterne til at tilskynde radio- og tv-selskaberne til fuldt ud at inddrage handicappede kvinder som deltagere i og værter i radio og tv-medier af enhver art;

Lovgivning og gennemførelse

51.  beklager, at den europæiske handicapstrategi for 2010-2020, der i øjeblikket er i kraft, ikke har formået at få indført effektive lovgivningsmæssige retsakter, politikker og foranstaltninger med henblik på at håndtere segregering og udelukkelse af handicappede kvinder fra arbejdsmarkedet, det politiske liv samt skoler og læringsmiljøer;

52.  opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at indføre politikker, der muliggør og tilskynder til deltagelse af handicappede kvinder og piger i det offentlige, sociale, kulturelle, økonomiske og politiske liv, navnlig ved at mindske hindringerne for mobilitet og tilskynde handicappede kvinder at danne og tilslutte sig organisationer og netværk samt gennem uddannelses- og mentorprogrammer;

53.  opfordrer EU og medlemsstaterne til at udvikle positive foranstaltninger rettet mod handicappede kvinder med henblik på at fremme uddannelse, jobformidling, adgang til beskæftigelse, fastholdelse af job, lige karrieremuligheder, tilpasning på arbejdspladsen og balance mellem arbejdsliv og privatliv;

54.  opfordrer Kommissionen til at udvikle positive foranstaltninger for at fremme rettigheder for handicappede kvinder og piger, etablere en mekanisme til at overvåge fremskridt og finansiere dataindsamling og forskning om handicappede kvinder og piger i overensstemmelse med principperne i konventionen om rettigheder for personer med handicap;

55.  opfordrer Kommissionen til at forelægge et forslag til en europæisk handicapstrategi 2020-2030, der fuldt ud integrerer bestemmelserne i konventionen om rettigheder for personer med handicap i EU's fremtidige lovgivning, politikker og programmer og er i overensstemmelse med FN-konventionen om barnets rettigheder og den strategiske indsats for ligestilling mellem kønnene 2016-2019, således at det sikres, at handicappede kvinder og piger kan nyde godt af deres rettigheder på lige fod med alle andre personer;

56.  opfordrer EU og dets medlemsstater til at forankre standarderne i konventionen om rettigheder for personer med handicap i deres retlige og politiske rammer for at sikre, at den menneskerettighedsbaserede tilgang til handicap afspejles fuldt ud i lovgivning og beslutningstagning;

57.  understreger, at handicappede kvinder og piger gennem deres repræsentative organisationer bør høres nøje om og aktivt inddrages i udviklingen og gennemførelsen af, lovgivning og politikker med henblik på at sikre ikke-forskelsbehandling og lige muligheder samt overvåge deres effektivitet; opfordrer til en reel struktureret dialog mellem EU og organisationer, der repræsenterer handicappede, i forbindelse med udarbejdelsen af den europæiske handicapstrategi for 2020-2030;

58.  understreger, at handicaporganisationer skal inddrages i forberedelsen, gennemførelsen og den efterfølgende evaluering af projekter, der gennemføres inden for rammerne af EU's samhørighedspolitik;

Finansiering

59.  opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at optimere EU's strukturfonde, herunder Den Europæiske Socialfond, med henblik på at fremme tilgængelighed og ikke-forskelsbehandling for handicappede kvinder og øge synligheden af finansieringsmuligheder, f.eks. for nystartede virksomheder og støtte til iværksætteri generelt;

o
o   o

60.  pålægger sin formand at sende denne beslutning til Kommissionen og Rådet.

(1) EUT L 23 af 27.1.2010, s. 35.
(2) EFT C 364 af 18.12.2000, s. 1.
(3) EFT L 303 af 2.12.2000, s. 16.
(4) EUT L 137 E af 27.5.2010, s. 68.

Juridisk meddelelse