Indeks 
Vedtagne tekster
Tirsdag den 11. december 2018 - StrasbourgEndelig udgave
Uddannelse i den digitale tidsalder: udfordringer, muligheder og erfaringer til brug i forbindelse med udformningen af EU-politikker
 Asyl-, Migrations- og Integrationsfonden: Indgåelse af forpligtelser på ny for resterende beløb ***I
 Oprettelse af et program for miljø- og klimaindsatsen (LIFE) ***I
 Beskyttelse af arbejdstagerne mod risici for under arbejdet at være udsat for kræftfremkaldende stoffer og mutagener ***I
 Åbenhed og bæredygtighed af EU's risikovurdering i fødevarekæden ***I
 Det Europæiske Center for Udvikling af Erhvervsuddannelse (Cedefop) ***I
 Det Europæiske Arbejdsmiljøagentur (EU-OSHA) ***I
 Det Europæiske Institut til Forbedring af Leve- og Arbejdsvilkårene (Eurofound) ***I
 Supplering af EU-typegodkendelseslovgivningen for så vidt angår Det Forenede Kongeriges udtræden af Unionen ***I
 Humanitære visa
 Visumkodeks ***I
 Fælles merværdiafgiftssystem for så vidt angår en midlertidig anvendelse af en generel ordning for omvendt betalingspligt ved levering af varer og tjenesteydelser over en bestemt værdi *
 Den fulde anvendelse af Schengenreglerne i Bulgarien og Rumænien
 Militær mobilitet
 En ny europæisk kulturdagsorden

Uddannelse i den digitale tidsalder: udfordringer, muligheder og erfaringer til brug i forbindelse med udformningen af EU-politikker
PDF 155kWORD 55k
Europa-Parlamentets beslutning af 11. december 2018 om uddannelse i den digitale tidsalder: udfordringer, muligheder og erfaringer til brug i forbindelse med udformningen af EU-politikker (2018/2090(INI))
P8_TA(2018)0485A8-0400/2018

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til artikel 165 og 166 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

–  der henviser til Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder, særlig artikel 14,

–  der henviser til artikel 2 i tillægsprotokollen til Europarådets konvention til beskyttelse af menneskerettigheder og grundlæggende frihedsrettigheder, som omhandler retten til uddannelse,

–  der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse (EU) 2018/646 af 18. april 2018 om en fælles ramme for bedre tjenester vedrørende færdigheder og kvalifikationer (Europass) og om ophævelse af beslutning nr. 2241/2004/EF(1),

–  der henviser til sin beslutning af 12. juni 2018 om modernisering af uddannelser i EU(2),

–  der henviser til sin beslutning af 14. september 2017 om en ny dagsorden for færdigheder for Europa(3),

–  der henviser til sin beslutning af 19. januar 2016 om politikker for kompetenceudvikling til bekæmpelse af ungdomsarbejdsløshed(4),

–  der henviser til sin beslutning af 9. september 2015 om styrkelse af pigers position i EU via uddannelse(5),

–  der henviser til sin beslutning af 8. september 2015 om fremme af unges iværksættervirksomhed via uddannelse og erhvervsuddannelse(6),

–  der henviser til sin beslutning af 15. april 2014 om nye teknologier og åbne uddannelsesressourcer(7),

–  der henviser til Rådets henstilling af 22. maj 2018 om nøglekompetencer for livslang læring(8),

–  der henviser til Rådets konklusioner af 22. maj 2018 om at arbejde hen imod en vision for et europæisk uddannelsesområde,

–  der henviser til Rådets henstilling af 22. maj 2017 om den europæiske referenceramme for kvalifikationer for livslang læring og om ophævelse af Europa-Parlamentets og Rådets henstilling af 23. april 2008 om etablering af den europæiske referenceramme for kvalifikationer for livslang læring(9),

–  der henviser til Rådets konklusioner af 30. maj 2016 om udvikling af mediekendskab og kritisk tænkning gennem uddannelse,

–  der henviser til Rådets henstilling af 19. december 2016 om opkvalificeringsforløb og nye muligheder for voksne(10),

–  der henviser til Rådets konklusioner af 27. maj 2015 om, hvilken rolle førskoleundervisningen og grundskoleundervisning spiller i at fostre kreativitet, innovation og digital kompetence,

–  der henviser til Rådets konklusioner af 20. maj 2014 om effektiv læreruddannelse,

–  der henviser til Rådets henstilling af 20. december 2012 om validering af ikkeformel og uformel læring(11),

–  der henviser til Rådets resolution af 28. november 2011 om en ny europæisk dagsorden for voksenuddannelse(12),

–  der henviser til Kommissionens meddelelse af 17. januar 2018 om handlingsplanen for digital uddannelse (COM(2018)0022),

–  der henviser til Kommissionens meddelelse af 30. maj 2017 om skoleudvikling og fremragende undervisning for en god begyndelse i livet (COM(2017)0248),

–  der henviser til Kommissionens meddelelse af 2. maj 2012 om en europæisk strategi for et bedre internet for børn (COM(2012)0196),

–  der henviser til Kommissionens meddelelse af 10. juni 2016 om en ny dagsorden for færdigheder i Europa (COM(2016)0381),

–  der henviser til Kommissionens meddelelse af 7. december 2016 om forbedret og moderniseret uddannelse (COM(2016)0941),

–  der henviser til Regionsudvalgets udtalelse af 30. november 2017 om modernisering af skolevæsenet og de videregående uddannelser(13),

–  der henviser til rapport af 9. marts 2018 fra Det Europæiske Center for Udvikling af Erhvervsuddannelse med titlen "Skill needs anticipation: systems and approaches. Analysis of stakeholder survey on skill needs assessment and anticipation",

–  der henviser til Kommissionens politikrapport fra 2017 med titlen "DigComp 2.1: The digital competence framework for citizens: With eight proficiency levels and examples of use",

–  der henviser til forretningsordenens artikel 52,

–  der henviser til betænkning fra Kultur- og Uddannelsesudvalget og udtalelse fra Udvalget om Industri, Forskning og Energi (A8-0400/2018),

A.  der henviser til, at teknologien udvikler sig i et stadig hurtigere tempo, og at det digitale samfund og den digitale økonomi nu er en realitet, hvilket betyder, at digitale færdigheder er af afgørende betydning for alle borgeres personlige udvikling og vellykkede karriereforløb;

B.  der henviser til, at digitale færdigheder er en nøglekompetence for livslang læring som defineret i referencerammen, der er vedlagt som bilag til Rådets henstilling af 22. maj 2018;

C.  der henviser til, at innovationskapaciteten inden for teknologi blandt andet er betinget af kritisk tankegang, borgernes niveau af digitale og kreative færdigheder og internetforbindelsernes kvalitet og dækning;

D.  der henviser til, at et grundlæggende kendskab til digitale teknologier er afgørende for at kunne udføre væsentlige administrative og dagligdags opgaver;

E.  der henviser til, at det skønnes, at ca. halvdelen af de nuværende job på verdensplan – og 30 % i Den Europæiske Union – vil forsvinde i løbet af de næste 25 år(14), og at der skabes nye job, som kræver avancerede digitale færdigheder;

F.  der henviser til, at digitale kompetencer langt ud over arbejdsmarkedets krav kan forbedre de aktuelle og fremtidige muligheder for at deltage, lette udvekslingen af informationer og kultur og åbne mulighed for større politisk medbestemmelse;

G.  der henviser til, at det er vigtigt at genvinde internettet som et fælles gode og fremme aktivt e-borgerskab;

H.  der henviser til, at den teknologiske udvikling på tværs af industrierne betyder, at der ofte anvendes digitale værktøjer, selv i traditionelt ikketekniske erhverv, og at ni ud af ti job i den nærmeste fremtid forventes at ville kræve digitale færdigheder;

I.  der henviser til, at 44 % af EU's befolkning i aldersgruppen 16-74 år mangler grundlæggende digitale færdigheder, og at 19 % ikke har nogen digitale færdigheder overhovedet, og at der er betydelige forskelle medlemsstaterne imellem, hvilket er en situation, der risikerer at skabe en ny social kløft;

J.  der henviser til, at betydningen af digitale færdigheder, kvalifikationskløften, der er særlig udpræget mellem mænd og kvinder, forskellige generationer og sociale grupper, og forskellene i digitale færdigheder i medlemsstaterne kræver en fælles politisk reaktion;

K.  der henviser til, at det er af afgørende betydning, at uddannelsesinstitutionerne forbereder elever og studerende på at imødegå de økonomiske og sociale forandringer som følge af den hurtige teknologiske og samfundsmæssige udvikling ved at give dem passende kompetencer til at tilpasse sig den digitale verdens udfordringer;

L.  der henviser til, at adgangen til og brugen af internettet samt teknologisk og digitalt udstyr har ændret social adfærd og sociale relationer, navnlig blandt de yngste i samfundet;

M.  der henviser til, at målet om at sikre, at alle skoler i EU i 2025 har adgang til internetforbindelser med download/upload-hastigheder på 1 gigabit/sekund, endnu ikke er nået;

N.  der henviser til, at overdreven anvendelse af teknologisk og digitalt udstyr såsom computere og tablets kan give helbreds- og trivselsproblemer, herunder søvnproblemer, fysisk inaktivitet og afhængighed;

O.  der henviser til, at strategier for digital læring også skal tage højde for de skadelige virkninger, som tidlig brug af den digitale teknologi kan have på udviklingen af mindre børns hjerner;

P.  der henviser til, at digitale teknologier bør være en integreret del af en elevfokuseret, alderssvarende tilgang til uddannelse og kan tilbyde nye og innovative tilgange til undervisning og læring; der henviser til, at det er afgørende at bevare den personlige kontakt mellem elever/studerende og lærere og at prioritere trivsel og en sund udvikling for børn og voksne studerende;

Q.  der henviser til, at teknologier bør anvendes bedre til at støtte nye pædagogiske metoder, som fokuserer på de lærende som aktive deltagere med redskaber til undersøgelsesbaseret læring og samarbejdsfora;

R.  der henviser til, at grunduddannelse i cyberhygiejne, cybersikkerhed, databeskyttelse og mediekendskab skal være alders- og udviklingsorienterede med henblik på at hjælpe børn til at blive kritiske lærende, aktive borgere, internetbrugere og aktive aktører i et demokratisk digitalt samfund og træffe informerede beslutninger og være opmærksomme på og i stand til at imødegå de risici, der er forbundet med internettet, såsom online misinformation, chikane og brud på persondatasikkerheden; der henviser til, at der bør indføres cybersikkerhedsrelaterede undervisningsprogrammer i undervisningsplanerne for akademiske uddannelser og erhvervsuddannelser;

S.  der henviser til, at innovativ digital læring af høj kvalitet kan være spændende og interaktiv og dermed supplere forelæsningsbaserede undervisningsmetoder og stille platforme for samarbejde og vidensdannelse til rådighed;

T.  der henviser til, at vi oplever, at store digitale virksomheder i stigende grad udnytter uddannelserne forretningsmæssigt og forsøger at påvirke undervisningspraksisser gennem indførelse af nyt udstyr, levering af computersoftware og undervisningsmidler eller ved tilrådighedsstillelse af uddannelse af lærere;

U.  der henviser til, at medlemsstaterne for bedre at kunne indfri deres løfte om teknologi har behov for effektive strategier for at opbygge lærernes kapacitet, og at de politiske beslutningstagere skal gøre mere for at øge støtten til denne dagsorden;

V.  der henviser til, at offentlige biblioteker deltager i den fælles indsats for at give borgerne digitale færdigheder ved at tilbyde åbne digitale støttetjenester i et socialt miljø med hjælpsomme medarbejdere;

W.  der henviser til, at voksne, som ikke er i arbejde eller er i job, der ikke kræver digitale færdigheder, har tendens til hurtigt at sakke bagud i forhold til deres mere digitalt uddannede fagfæller, hvilket følgelig hæmmer deres jobmuligheder og forværrer de sociale og økonomiske forskelle;

X.  der henviser til, at den stigende digitalisering af arbejdsmarkedet vil medføre, at utallige erhverv vil forsvinde og arbejdsløsheden vokse; der henviser til, at de nye erhverv, som vil opstå med digitaliseringen, vil kunne erstatte en del af de mistede arbejdspladser;

Y.  der henviser til, at de digitale teknologier kan lette adgangen til kundskaber og viden, og at anvendelsen af dem giver alle undervisningsstrukturer på forskellige niveauer mulighed for at være let tilgængelige og inklusive;

Z.  der henviser til, at ældre og handicappede sandsynligvis formentlig vil lide mest under den digitale omstilling, hvis ikke der indføres passende og målrettede politikker;

AA.  der henviser til, at kvinder kun udgør 20 % af fagfolk på det videnskabelige område, kun 27 % af de færdiguddannede ingeniører(15), og kun 20 % af de færdiguddannede inden for datalogi(16); der henviser til, at andelen af mænd, der arbejder i den digitale sektor, er 3,1 gange større end andelen af kvinder; der henviser til, at kun 19 % af arbejdstagerne inden for IKT har en kvindelig chef, sammenlignet med 45 % af arbejdstagerne i andre sektorer;

AB.  der henviser til, at mulighederne for livslang læring som regel er langt mere tilgængelige for arbejdstagere, som allerede er højt kvalificeret(17);

AC.  der henviser til, at den løbende overvågning og vurdering af digitale færdigheder både i organisationer og blandt enkeltpersoner er en forudsætning for en effektiv gennemførelse af politikken;

AD.  der henviser til, at beherskelse af grundlæggende tværfaglige færdigheder, såsom regnefærdigheder, kritisk tænkning og færdigheder inden for social kommunikation, er en grundlæggende forudsætning for tilegnelsen af digitale færdigheder og kompetencer;

1.  understreger, at erhvervelse af digitale færdigheder kræver en sammenhængende tilgang, der er forankret i livslang læring på tværs af formelle, ikkeformelle og uformelle uddannelsesmiljøer, med en politisk reaktion og målrettede tiltag, som passer til behovene hos forskellige aldersgrupper og lærende;

2.  fremhæver de digitale teknologiers potentiale til at støtte omstillingen til mere elevcentrerede pædagogiske tilgange, hvis de inddrages i læringsprocessen på en planlagt og målrettet måde; mener, at elever skal styres i retning mod innovative bottom-up-tilgange til vidensdannelse, hvis der skal sikres en reel omstilling af uddannelsessystemerne;

3.  understreger, at det er nødvendigt at ændre uddannelses- og efteruddannelsessystemerne på alle niveauer for fuldt ud at udnytte de muligheder, som informations- og kommunikationsteknologierne og medierne tilbyder, og for at udvikle de færdigheder og kompetencer, der er nødvendige for at imødekomme samfundets og arbejdsmarkedets krav i fremtiden; gentager, at en sådan forandring fortsat skal sikre retten til personlig tilfredsstillelse, finde den rette balance mellem de relevante digitale færdigheder og livsfærdigheder og støtte den enkeltes modstandsdygtighed, kritiske tænkning og innovationspotentiale;

4.  forstår, at uddannelsesinstitutionerne ikke kan se bort fra en helhedsorienteret undervisning af deres elever, der fremelsker og udvikler en kritisk og holistisk holdning, så de kan stå frem som aktive borgere; forstår, at en styrkelse af den kritiske tankegang ikke kun handler om digitale kompetencer, men fordrer en helhedsorienteret undervisning;

5.  understreger, at det er vigtigt at øge elevernes grundlæggende og avancerede digitale færdigheder, men at traditionelle og humanistiske færdigheder ikke desto mindre fortsat bør understøttes;

6.  minder om, at uddannelsesinstitutionernes nødvendige tilpasning til de nye teknologier og nyskabende pædagogiske metoder, i overensstemmelse med Kommissionens handlingsplan for uddannelse på det digitale område fra januar 2018, ikke bør ses som et mål i sig selv, men som et værktøj til forbedring af uddannelsens kvalitet og inklusionsevne;

7.  understreger, samtidig med at det anerkendes, at der er behov for flere digitale færdigheder, at digitale teknologiers indvirkning på uddannelse ikke på nuværende tidspunkt er let at vurdere, hvilket betyder, at det er afgørende at tage hensyn til neurologisk forskning i de digitale teknologiers indvirkning på hjernens udvikling; opfordrer derfor til at investere i upartiske og tværfaglige undersøgelser af de forskellige virkninger af de digitale teknologier på uddannelsesområdet og sammenstille resultaterne inden for pædagogik, psykologi, sociologi, neurologi og IT-videnskab for at opnå en så tilbundsgående forståelse som muligt, da både børn og voksne skal kunne tackle den digitale verden for at få det maksimale udbytte af at anvende den digitale teknologi på uddannelsesområdet og med mindst mulig risiko; understreger behovet for at fremme ansvarlig brug af digitale værktøjer, der beskytter de lærendes fysiologiske, neurosensoriske og adfærdsmæssige udvikling, navnlig i barndommen, og sikrer den rette balance i den daglige brug af teknologisk og digitalt udstyr, både i uddannelsesinstitutioner og i privatlivet;

8.  beklager, at mens brugen af online- og mobilapplikationer og nye teknologier som tingenes internet er mere omfattende end nogensinde, er borgerne, især mindreårige, ofte ikke bevidste om de risici, der er forbundet med brugen af internet- og IKT-redskaber, såsom brud på persondatasikkerheden, udbredt sporing af slutbrugere og cyberkriminalitet; opfordrer derfor medlemsstaterne til at tildele databeskyttelse og grundlæggende cyberhygiejne en passende rolle i skolernes læreplaner;

9.  opfordrer medlemsstaterne, Kommissionen og uddannelsesinstitutionerne til at forbedre onlinesikkerheden for børn og bekæmpe cybermobning, eksponering for skadeligt og skræmmende indhold og andre cybersikkerhedstrusler ved at udvikle og gennemføre forebyggende programmer og oplysningskampagner; opfordrer medlemsstaterne til at fremme #SafeInternet4EU-kampagnen yderligere;

10.  understreger, at for at opnå bedre oplevelser og resultater med undervisningen bør de digitale værktøjer tilpasses elevernes behov, da det bidrager til at gøre eleverne til aktive borgere og ikke kun passive forbrugere af teknologi;

11.  beklager, at digitale teknologiers indvirkning på uddannelsesområdet i sig selv har været begrænset, selvom digitaliseringen har potentiale til at udvide og fremme forskellige og personaliserede læringsmetoder; udtrykker navnlig sin bekymring over, at investeringer i IKT på skoler og uddannelsescentre endnu ikke har resulteret i den ønskede ændring af uddannelsespraksisser; minder om, at skoler og andre læringsmiljøer skal støtte alle studerende og lærende og opfylde deres specifikke behov ved at udvikle hensigtsmæssige og effektive foranstaltninger til at fremme digitale færdigheder, navnlig blandt studerende med handicap, minoritetsgrupper, migrantsamfund, unge, der går tidligt ud af skolen, langtidsledige og ældre; mener, at en sådan støtte kan fremmes ved hjælp af nye teknologier;

12.  bemærker den voksende kløft mellem mænd og kvinders deltagelse i den digitale sektor med hensyn til uddannelse, karriereforløb og iværksætterånd; understreger, at det er vigtigt at sikre en kønsbalanceret tilgang til fremme af IKT-karrierer og digitale karrierer, og at flere kvindelige studerende og kvinder bør støttes i at gøre karriere inden for det digitale område; understreger vigtigheden af at sikre digitale færdigheder, og at kvinder og unge piger deltaer i uddannelse inden for informations- og kommunikationsteknologi; opfordrer medlemsstaterne til at indføre alderstilpasset IKT-uddannelse i de tidlige skoleår med særligt fokus på foranstaltninger til at overvinde den kønsbestemte digitale kløft og give piger alternative muligheder for adgang til STEAM-fag, eftersom kønsstereotyper omkring disse emner og manglen på kvindelige rollemodeller har tendens til at være en hindring for pigers adgang; mener, at en finjusteret strategi for kvinder i den digitale strategi sammen med Kommissionens kommende handlingsplan for at mindske kønsforskellene i teknologi kan bidrage til at øge indsatsen på dette område;

13.  understreger, at manglende digitalt udstyr og konnektivitet på skolerne i medlemsstaterne har en skadelig virkning på de studerendes uddannelse i digitale færdigheder og tilgængeligheden af digitale undervisningsmidler; opfordrer medlemsstaterne til at foretage store offentlige investeringer med henblik på at give alle skoler højkapacitetsbredbåndsnet og gøre brug af eksisterende EU-programmer til dette formål, navnlig Connecting Europe-faciliteten, der kan støtte den fysiske infrastruktur med højkapacitetsbredbåndsnet og WiFi4EU-kuponordningen; understreger, at konnektivitetsbestræbelser og -finansiering især bør fokusere på landdistrikter og ugunstigt stillede områder samt regionerne i den yderste periferi og bjergområder;

14.  påpeger, at uddannelsesinstitutionerne kræver bistand fra Unionen og medlemsstaterne samt tæt samarbejde mellem alle interesseparter, industrien og lokale og regionale myndigheder, lokalsamfund og civilsamfundet for at udvikle deres IKT- og medieundervisning i overensstemmelse med deres specifikke pædagogiske tilgang og gennemføre den vanskelige overgang til et mere digitaliseret læringsmiljø; understreger i denne forbindelse behovet for en ny tværfaglig og holistisk tilgang til digital omstilling i uddannelsessystemet;

15.  understreger, at lærere og undervisere bør være i centrum for den digitale omstilling og derfor selv har behov for passende indledende forberedelse og kontinuerlig uddannelse, herunder moduler om alders- og udviklingsbaserede undervisningsmetoder; fastholder, at denne uddannelse kræver tid og ikke bør udgøre en ekstra opgave ud over deres daglige aktiviteter; understreger, at undervisning i digitale færdigheder, endda mere end undervisning i andre grundlæggende færdigheder såsom regne- og læsefærdigheder, kræver, at lærerne ajourfører deres viden og færdigheder løbende; mener derfor, at lærerne har behov for passende og fleksibel løbende faglig udvikling af høj kvalitet, der opfylder deres behov; ser i den forbindelse positivt på anvendelsen af europæiske onlineplatforme for at øge mulighederne for faglig udvikling og fremme udvekslingen af bedre praksis;

16.  påpeger, at de ansatte på uddannelsesområdet har fået yderligere ansvar på grund af den øgede brug af digitale applikationer i skolearbejdet; understreger, at de både skal tage sig af indlæringen og brugen af teknologier, og at hvis de ikke har tilstrækkelige digitale egenskaber, vil det være vanskeligere at varetage undervisningen af de studerende, hvilket kan føre til øget social udelukkelse;

17.  støtter og tilskynder til gennemførelse af foranstaltninger inden for digitalisering af de administrative processer på skolerne med henblik på yderligere at mindske den administrative byrde på alle niveauer;

18.  tilskynder medlemsstaterne til at fremme og finansiere regionale og lokale initiativer, der støtter undervisningspraksisser af høj kvalitet, som skal fremme innovation;

19.  understreger værdien af skolernes selvstyre i bestræbelserne på at opnå innovation i uddannelsessystemet;

20.  opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at tilbyde passende vejledning om den retlige anvendelse af undtagelser fra ophavsretten på uddannelsesområdet og ukompliceret adgang til tilladelser for offentlige, almennyttige institutioner inden for rammerne af formel og uformel uddannelse; er af den opfattelse, at lærere og elever har brug for sikkerhed, når de anvender digitalt tilgængelige ressourcer og formidler og lærer færdigheder; anbefaler i denne forbindelse, at Kommissionen giver vejledning til uddannelsesinstitutioner, undervisere og studerende med henblik herpå;

21.  minder om, at manglen på digitale instrumenter for mobile studerende kan svække kvaliteten af uddannelseserfaringerne i Europa; opfordrer Kommissionen til at fortsætte med det europæiske e-kort for studerende og "Erasmus without Papers" med henblik på iværksættelse fra og med den næste flerårige programmeringsperiode; opfordrer medlemsstaterne til at gøre ansvarlig og effektiv brug af Unionens økonomiske støtte og fremme finansieringsmulighederne i den brede offentlighed og uddannelsesinstitutionerne med henblik på at gøre adgangen til digitalt indhold, digitale værktøjer og digitale løsninger til en realitet for alle;

22.  påpeger i overensstemmelse med den tilgang til livslang læring, der er nødvendig for digitale færdigheder, at regeringerne i samarbejde med interesseparter såsom virksomheder og civilsamfundsorganisationer og gennem både formelle og ikkeformelle miljøer bør sikre en bæredygtig digital omstilling, hvor ingen lades i stikken;

23.  understreger, at rummelighed og innovation bør være de vigtigste principper for uddannelse og undervisning i den digitale tidsalder; mener, at digitale teknologier ikke bør styrke de eksisterende uligheder, men i stedet anvendes til at lukke den digitale kløft mellem studerende fra forskellige socioøkonomiske baggrunde og regioner i EU; understreger, at en inklusiv tilgang skal udnytte det fulde potentiale af de ressourcer, der tilvejebringes af de nye digitale teknologier, herunder individuel uddannelse og partnerskaber mellem uddannelsesinstitutioner, og i den forbindelse kan give adgang til uddannelse af høj kvalitet for personer fra dårligt stillede grupper og personer med færre muligheder og støtte integrationen af migranter og flygtninge;

24.  understreger, at fremme af digital adgang på uddannelsesområdet ikke nødvendigvis medfører lige muligheder for indlæring, for selvom teknologierne til stadighed er mere tilgængelige, er erhvervelsen af grundlæggende digitale færdigheder stadig en barriere, ligesom den digitale kløft stadig findes; påpeger, at tal fra Eurostat viser, at den digitale kløft ikke er udlignet, og at 44 % af indbyggerne i EU ikke råder over grundlæggende digitale færdigheder(18);

25.  minder om, at de komplekse digitale færdigheder, som er nødvendige for en effektiv anvendelse af IKT, afhænger af indlæringen i de grundlæggende færdigheder, og at ikke alle har lige vilkår i den henseende, og at der er alvorlige huller i de centrale færdigheder især blandt dårligt stillede grupper og blandt et større antal voksne, da de veluddannede har tre gange så mange muligheder for at bruge internettet til at tilegne sig nye færdigheder og til at skabe nye muligheder som folk med et lavt uddannelsesniveau(19); gør opmærksom på, at vi dermed løber en risiko for, at teknologien bliver et instrument til kapacitetsopbygning for de privilegerede og ikke en mulighed for alle;

26.  understreger nødvendigheden af at foretage ændringer inden for skolernes institutionelle og pædagogiske praksisser og også på andre uddannelsesområder, herunder de ikkeformelle, så de bliver mere ensartede og kan tilbyde seriøse og diversificerede hjælpeforanstaltninger til alle, og især til grupper, som er i risiko for eksklusion, heriblandt arbejdsløse, migranter, lavtuddannede, handicappede og ældre;

27.  anbefaler medlemsstaterne at udvikle programmer for digitale færdigheder på Europas mindretalssprog og regionale sprog og indføre undervisning i sprogteknologi og værktøjer hertil i undervisningsplanerne for deres skoler, universiteter og erhvervsskoler; understreger endvidere, at læse- og skrivefærdighed fortsat er en væsentlig faktor og en absolut forudsætning for fremskridt i den digitale integration af lokalsamfund;

28.  understreger, at medlemsstaterne bør yde den støtte, som uddannelsesinstitutionerne har behov for, for at forbedre digitaliseringen af sprog i EU; anbefaler, at skoler i hele EU anvender digitale teknologier for at øge brugen af grænseoverskridende uddannelsesmæssige udvekslinger via videokonferencer og virtuelle klasseværelser; understreger, at skoler i hele EU vil kunne nyde godt af grænseoverskridende adgang til digitalt indhold;

29.  understreger, at biblioteker spiller en vigtig rolle i at yde digitale tjenester til borgerne og give dem adgang til onlinelæring og onlinetjenester i et sikkert miljø, der er åbent for alle; anbefaler derfor, at disse bestræbelser støttes behørigt med midler fra europæiske, nationale, regionale og lokale ordninger, som supplerer hinanden, og at bibliotekerne i højere grad anerkendes for deres vigtige rolle i at udvikle mediekendskabet;

30.  opfordrer til en kursændring i retning af mere ikke-formel læring og uddannelsesmuligheder på arbejdspladsen, og insisterer på behovet for inkluderende og velfinansierede uddannelses- og erhvervsuddannelsessystemer af høj kvalitet; mener, at muligheder for omskoling og opkvalificering er af afgørende betydning, og at relevante digitale færdigheder integreres i uddannelsesprogrammer på arbejdspladsen og særlige uddannelsesløsninger for personer, der arbejder i små og mellemstore virksomheder; understreger betydningen af at styrke forbindelserne mellem uddannelse og beskæftigelse og betydningen af livslang karrierevejledning og -rådgivning for at støtte adgangen til passende, fleksible uddannelses- og karriereforløb af høj kvalitet;

31.  understreger, at praktikophold i den digitale sektor kan hjælpe studerende og unge med at erhverve praktiske digitale færdigheder på arbejdspladsen; glæder sig i denne henseende over det nye pilotprojekt, der indfører Digital Opportunity Traineeship- under Erasmus+ og Horisont 2020; opfordrer til at sætte yderligere skub i denne proces som led i de nye programmer under den flerårige finansielle ramme (FFR);

32.  anbefaler, at medlemsstaterne i tæt samarbejde med lokalsamfund og uddannelsesudbydere giver voksne med begrænsede digitale færdigheder adgang til opkvalificering, som giver dem mulighed for at erhverve et minimumsniveau af digitale færdigheder;

33.  opfordrer medlemsstaterne til i samarbejde med virksomheder, uddannelsescentre og civilsamfundsaktører at udpege eksisterende kvalifikationskløfter, udvide de digitale færdigheder, forbedre mediekendskabet, især blandt mindreårige, og etablere et højt niveau af digital konnektivitet og inklusion;

34.  glæder sig over, at erhvervslivet bidrager til at etablere og finansiere skoler;

35.  glæder sig over oprettelsen af strategiske partnerskaber mellem akademiske institutioner og forskningscentre og offentlige og private partnere inden for rammerne af nøgleaktion 2 under Erasmus+-programmet med det formål at etablere ekspertcentre på IKT-området og fremme udviklingen af teknologiske opstartsvirksomheder;

36.  minder om, at en korrekt vurdering og overvågning af digitale færdigheder er afgørende for at opnå fremskridt; glæder sig over udarbejdelsen af værktøjer på EU-plan for organisationer (f.eks. den digitale kompetenceramme og referencerammen for nøglekompetencer for livslang læring) og for enkeltpersoner (f.eks. Selfie); fastholder imidlertid, at effektive metoder til vurdering af digitale færdigheder skal være dynamiske, fleksible og skræddersyede til elevernes behov og løbende ajourføres og også skal sikre en langt mere udbredt anvendelse i hele Unionen på nationalt, regionalt og lokalt plan;

37.  opfordrer medlemsstaterne til at samarbejde med Kommissionen om at sikre, at Selfie-værktøjet er tilgængeligt på medlemsstaternes regionale sprog og mindretalssprog;

38.  glæder sig over Unionens øgede politiske fokus på digitale færdigheder og uddannelser, hvilket navnlig fremgår af handlingsplanen for digital uddannelse, som bygger på en række vellykkede mindre politiske initiativer såsom EU's programmeringsuge og koalitionen for digitale færdigheder og job og "Sofia Call for Action on Digital Skills and Education" (opfordring til handling inden for digitale færdigheder og digital uddannelse fremsat på det bulgarske formandskabs konference i Sofia); mener, at undervisningen i programmering ikke kan adskilles fra en bredere uddannelse inden for edb samt kritisk og datamatisk tænkning;

39.  bemærker imidlertid, at disse initiativer ofte kommer fra forskellige generaldirektorater i Kommissionen, hvilket hindrer en koordineret tilgang til politikken for digitale færdigheder;

40.  støtter den øgede finansiering, der er til rådighed for digitale færdigheder i den næste generation af programmer under FFR; fastholder, at Kommissionen er nødt til at skabe synergier på tværs af og sikre koordinering af programmer, herunder Erasmus+, Horisont Europa, InvestEU og et digitalt Europa, for at maksimere effektiviteten af finansieringen af udviklingen af digitale færdigheder af høj kvalitet og levere varige resultater for elever i alle aldre og med enhver baggrund; understreger desuden nødvendigheden af under disse programmer og de europæiske struktur- og investeringsfonde at øremærke den finansielle støtte til digitalisering af biblioteker, arkiver og museer for at sikre en bedre udnyttelse på uddannelses- og kulturområdet;

41.  understreger, at det er nødvendigt, at EU opbygger kapacitet på områder som f.eks. kunstig intelligens, big data, softwareudvikling, kvanteinformatik og webdesign; glæder sig i den forbindelse over den del af programmet for et digitalt Europa, der omhandler digitale færdigheder;

42.  tilskynder til bedre synergier mellem medlemsstaterne og resten af verden inden for internetundervisning og aktivt e-borgerskab via forskellige mekanismer og programmer som led i EU's optræden udadtil, herunder Erasmus Mundus;

43.  fremhæver, at åbne data og samarbejdsbaserede digitale teknologiske værktøjer og metoder kan muliggøre innovation inden for uddannelse og videreudvikle åben videnskab og derved bidrage til velstand og iværksætterånd i den europæiske økonomi; minder desuden om, at indsamlingen af data over digitaliseringen i undervisnings- og uddannelsesinstitutioner og over anvendelsen af digitale teknologier inden for læring er vigtige faktorer i beslutningsprocessen; anbefaler derfor, at Kommissionen og medlemsstaterne indsamler data om graden af konnektivitet mellem uddannelsesinstitutioner og ordningerne for udstedelse af digitalt certificerede kvalifikationer og validering af digitalt erhvervede færdigheder, hvilket er et mål i handlingsplanen for digital uddannelse;

44.  beklager, at ingen overordnet strategi for digitale færdigheder er blevet udarbejdet på EU-plan, selvom den digitale omstillings konsekvenser for EU's indre marked er klare; mener, at forskellene mellem medlemsstaterne illustrerer, at der er behov for en sådan strategi;

45.  understreger, at der bør udarbejdes anbefalinger om et minimumsniveau for digitale færdigheder, som de studerende bør tilegne sig under deres studier; opfordrer derfor til, at der i medlemsstaterne indføres et specifikt IKT-modul, f.eks. baseret på PISA-IKT-modulet, og til, at lærerne inddrages i udformningen og gennemførelsen heraf; understreger, at IKT-modulet bør udformes således, at det sikres, at uddannelsesinstitutionerne i medlemsstaterne tilstræber det samme niveau af digital kompetence gennem en løbende vurdering frem for en testbaseret tilgang, og at eventuelle problemer udpeges hurtigt; tilskynder medlemsstater til at dele erfaringer og gode praksisser, navnlig hvad angår pædagogisk nytænkning;

46.  mener, at handlingsplanen for digital uddannelse bør ses som det første skridt i retning af en fuldt udbygget EU-strategi for digitale uddannelser og færdigheder, der bygger på en tilgang baseret på livslang læring, som kan give både en mere samordnet politisk ramme og samtidig tilpasse sig skiftende forhold; opfordrer derfor Kommissionen til at foretage en kritisk vurdering af de 11 foranstaltninger under planen, herunder deres sociale rummelighed, som forberedelse til midtvejsrevisionen i 2020; minder om, at en korrekt revision bør indebære, at der er en vilje til kun at fokusere på de foranstaltninger, der fungerer bedst, til at forkaste de foranstaltninger, der ikke leverer resultater, og til at udvikle nye foranstaltninger efter behov; understreger, at en styrkelse af de digitale færdigheder ved et samarbejde med ikkeformelle uddannelsesudbydere og i den voksne del af befolkningen, som er vanskeligere at nå, i øjeblikket er et iøjnefaldende hul i planen;

47.  pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet og Kommissionen.

(1) EUT L 112 af 2.5.2018, s. 42.
(2) Vedtagne tekster, P8_TA(2018)0247.
(3) EUT C 337 af 20.9.2018, s. 135.
(4) EUT C 11 af 12.1.2018, s. 44.
(5) EUT C 316 af 22.9.2017, s. 182.
(6) EUT C 316 af 22.9.2017, s. 76.
(7) EUT C 443 af 22.12.2017, s. 31.
(8) EUT C 189 af 4.6.2018, s. 1.
(9) EUT C 189 af 15.6.2017, s. 15.
(10) EUT C 484 af 24.12.2016, s. 1.
(11) EUT C 398 af 22.12.2012, s. 1.
(12) EUT C 372 af 20.12.2011, s. 1.
(13) EUT C 164 af 8.5.2018, s. 24.
(14) http://eskills-scale.eu/fileadmin/eskills_scale/all_final_deliverables/scale_digitalisation_report.pdf
(15) Europa-Kommissionens Uddannelsesovervågningsrapport 2017.
(16) Europa-Kommissionen, Women in the Digital Age , Luxembourg, 2018.
(17) Europa-Kommissionens Fælles beskæftigelsesrapport 2018.
(18) Eurostat, 2016.
(19) Arbejdsdokument fra Kommissionens tjenestegrene af 9. oktober 2008 med titlen "The use of ICT to support innovation and lifelong learning for all – A report on progress" (SEC(2008)2629).


Asyl-, Migrations- og Integrationsfonden: Indgåelse af forpligtelser på ny for resterende beløb ***I
PDF 124kWORD 44k
Beslutning
Tekst
Europa-Parlamentets lovgivningsmæssige beslutning af 11. december 2018 om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om ændring af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 516/2014 for så vidt angår indgåelse af forpligtelser på ny for de resterende beløb, der blev indgået forpligtelser for til støtte for gennemførelsen af Rådets afgørelse (EU) 2015/1523 og (EU) 2015/1601 eller tildelingen heraf til andre foranstaltninger under de nationale programmer (COM(2018)0719 – C8-0448/2018 – 2018/0371(COD))
P8_TA(2018)0486A8-0370/2018

(Almindelig lovgivningsprocedure: førstebehandling)

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til Kommissionens forslag til Europa-Parlamentet og Rådet (COM(2018)0719),

–  der henviser til artikel 294, stk. 2, og artikel 78, stk. 2, og artikel 79, stk. 2 og stk. 4, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, på grundlag af hvilke Kommissionen har forelagt forslaget for Parlamentet (C8-0448/2018),

–  der henviser til artikel 294, stk. 3, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

–  der henviser til, at det kompetente udvalg har godkendt den foreløbige aftale i henhold til forretningsordenens artikel 69f, stk. 4, og at Rådets repræsentant ved skrivelse af 30. november 2018 forpligtede sig til at godkende Europa-Parlamentets holdning, jf. artikel 294, stk. 4, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

–  der henviser til forretningsordenens artikel 59,

–  der henviser til betænkning fra Udvalget om Borgernes Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender (A8-0370/2018),

A.  der henviser til, at det på grund af sagens hastende karakter er berettiget at stemme inden udløbet af fristen på otte uger som fastsat i artikel 6 i protokol nr. 2 om anvendelse af nærhedsprincippet og proportionalitetsprincippet;

1.  vedtager nedenstående holdning ved førstebehandling(1);

2.  anmoder om fornyet forelæggelse, hvis Kommissionen erstatter, i væsentlig grad ændrer eller agter i væsentlig grad at ændre sit forslag;

3.  pålægger sin formand at sende Parlamentets holdning til Rådet og Kommissionen samt til de nationale parlamenter.

Europa-Parlamentets holdning fastlagt ved førstebehandlingen den 11. december 2018 med henblik på vedtagelse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2019/... om ændring af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 516/2014, for så vidt angår indgåelse af forpligtelser på ny for de resterende beløb, der blev indgået forpligtelser for til støtte for gennemførelsen af Rådets afgørelse (EU) 2015/1523 og (EU) 2015/1601 eller tildelingen af disse beløb til andre aktioner inden for rammerne af de nationale programmer

(Eftersom der var indgået en aftale mellem Parlamentet og Rådet, svarer Parlamentets holdning til den endelige retsakt, forordning (EU) 2018/2000.)

(1) Denne holdning erstatter de ændringer, der blev vedtaget den 29. november 2018 (Vedtagne tekster, P8_TA(2018)0468).


Oprettelse af et program for miljø- og klimaindsatsen (LIFE) ***I
PDF 268kWORD 125k
Ændringer vedtaget af Europa-Parlamentet den 11. december 2018 om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om oprettelse af et program for miljø- og klimaindsatsen (LIFE) og om ophævelse af forordning (EU) nr. 1293/2013 (COM(2018)0385 – C8-0249/2018 – 2018/0209(COD))(1)
P8_TA(2018)0487A8-0397/2018

(Almindelig lovgivningsprocedure: førstebehandling)

Kommissionens forslag   Ændring
Ændring 1
Forslag til forordning
Betragtning 2
(2)  Programmet for miljø- og klimaindsatsen (LIFE), som blev oprettet ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1293/20136 for perioden 2014-2020, er det seneste i en række EU-programmer, der i de seneste 25 år har støttet gennemførelsen af miljø- og klimapolitik og politiske prioriteter. Det fik en positiv vurdering i en nylig midtvejsevaluering7, hvor det blev beskrevet som værende på rette vej til at blive effektivt, virkningsfuldt og relevant. LIFE-programmet for 2014-2020 bør derfor videreføres med visse ændringer som påpeget i midtvejsevalueringen og de efterfølgende vurderinger. Et program for miljø- og klimaindsatsen (LIFE) ("programmet") bør derfor oprettes for en periode, som indledes i 2021.
(2)  Programmet for miljø- og klimaindsatsen (LIFE), som blev oprettet ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1293/20136 for perioden 2014-2020, er det seneste i en række EU-programmer, der i de seneste 25 år har støttet gennemførelsen af miljø- og klimapolitik og politiske prioriteter. Det fik en positiv vurdering i en nylig midtvejsevaluering7, hvor det blev beskrevet som allerede værende meget omkostningseffektivt og på rette vej til at blive effektivt generelt, virkningsfuldt og relevant. LIFE-programmet for 2014-2020 bør derfor videreføres med visse ændringer som påpeget i midtvejsevalueringen og de efterfølgende vurderinger. Et program for miljø- og klimaindsatsen (LIFE) ("programmet") bør derfor oprettes for en periode, som indledes i 2021.
_________________
_________________
6 Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1293/2013 af 11. december 2013 om oprettelse af et program for miljø- og klimaindsatsen (Life) og om ophævelse af forordning (EF) nr. 614/2007 (EUT L 347 af 20.12.2013, s. 185).
6 Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1293/2013 af 11. december 2013 om oprettelse af et program for miljø- og klimaindsatsen (Life) og om ophævelse af forordning (EF) nr. 614/2007 (EUT L 347 af 20.12.2013, s. 185).
7 Rapport om midtvejsevalueringen af programmet for miljø- og klimaindsatsen (LIFE) (SWD(2017)0355).
7 Rapport om midtvejsevalueringen af programmet for miljø- og klimaindsatsen (LIFE) (SWD(2017)0355).
Ændring 102
Forslag til forordning
Betragtning 3
(3)  I bestræbelserne på at opfylde Unionens målsætninger og mål, som er fastsat i lovgivning, politikker, planer og internationale forpligtelser på områderne miljø, klima og relateret ren energi, bør programmet bidrage til omstillingen til en ren, cirkulær, energieffektiv og klimaresistent lavemissionsøkonomi, til beskyttelsen og forbedringen af miljøkvaliteten og til at standse og vende biodiversitetstab, enten ved hjælp af direkte interventioner eller ved at integrere disse målsætninger i andre politikker.
(3)  I bestræbelserne på at opfylde Unionens målsætninger og mål, som er fastsat i lovgivning, politikker, planer og internationale forpligtelser på områderne miljø, klima og relateret ren energi, bør programmet inden for rammerne af en retfærdig overgang bidrage til omstillingen til en ren, cirkulær, energieffektiv og klimaresistent nulemissionsøkonomi, til beskyttelsen og forbedringen af miljøet og sundheden og til at standse og vende biodiversitetstab, herunder gennem støtte til Natura 2000-netværket, effektiv forvaltning og afhjælpning af økosystemforringelse, enten ved hjælp af direkte interventioner eller ved at integrere disse målsætninger i andre politikker. Den retfærdige overgang bør foregå i samråd og dialog med arbejdsmarkedets parter og de berørte regioner og samfund. Disse bør også medtages i det omfang, det er muligt i forbindelse med udvikling og gennemførelse af projekter.
Ændring 3
Forslag til forordning
Betragtning 4
(4)  Unionen er fast besluttet på at udvikle en helhedstilgang til målene for bæredygtig udvikling under De Forenede Nationers 2030-dagsorden, som fremhæver den tætte forbindelse mellem forvaltning af naturressourcer, der skal sikre, at de er tilgængelige i lang tid fremover, økosystemtjenester, deres sammenhæng med folkesundheden samt bæredygtig og socialt inklusiv økonomisk vækst. Programmet bør i denne ånd yde et væsentligt bidrag til både den økonomiske udvikling og den sociale samhørighed.
(4)  Unionen er fast besluttet på at udvikle en helhedstilgang til målene for bæredygtig udvikling under De Forenede Nationers 2030-dagsorden, som fremhæver den tætte forbindelse mellem forvaltning af naturressourcer, der skal sikre, at de er tilgængelige i lang tid fremover, økosystemtjenester, deres sammenhæng med folkesundheden samt bæredygtig og socialt inklusiv økonomisk vækst. Programmet bør i denne ånd afspejle principperne om solidaritet og ansvarsdeling og samtidig yde et væsentligt bidrag til både den økonomiske udvikling og den sociale samhørighed.
Ændring 4
Forslag til forordning
Betragtning 4 a (ny)
(4a)  For at fremme bæredygtig udvikling bør miljø- og klimabeskyttelseskrav indgå i udformningen og gennemførelsen af alle Unionens politikker og aktiviteter. Synergier og komplementaritet med andre af Unionens finansieringsprogrammer bør derfor fremmes, herunder ved at understøtte finansiering af aktiviteter, der supplerer strategiske integrerede projekter og strategiske naturprojekter og støtter udnyttelsen og udbredelsen af de løsninger, der udvikles under programmet. Der kræves koordinering for at forhindre dobbelt finansiering. Kommissionen og medlemsstaterne bør tage skridt til at undgå administrativ overlapning og byrde for projektstøttemodtagere i form af rapporteringskrav under forskellige finansielle instrumenter.
Ændring 5
Forslag til forordning
Betragtning 5
(5)  Programmet bør bidrage til bæredygtig udvikling og til at opfylde Unionens målsætninger og mål, som er fastsat i lovgivning, strategier, planer og internationale forpligtelser på områderne miljø, klima og relateret ren energi, herunder FN's 2030-dagsorden for bæredygtig udvikling8, konventionen om den biologiske mangfoldighed9 og Parisaftalen, som blev vedtaget inden for rammerne af De Forenede Nationers rammekonvention om klimaændringer10 ("Parisaftalen om klimaændringer).
(5)  Programmet bør bidrage til bæredygtig udvikling og til at opfylde Unionens målsætninger og mål, som er fastsat i lovgivning, strategier, planer og internationale forpligtelser på områderne miljø, klima og relateret ren energi, herunder FN's 2030-dagsorden for bæredygtig udvikling8, konventionen om den biologiske mangfoldighed9, Parisaftalen, som blev vedtaget inden for rammerne af De Forenede Nationers rammekonvention om klimaændringer10 ("Parisaftalen om klimaændringer), FN/ECE's konvention om adgang til oplysninger, offentlig deltagelse i beslutningsprocesser samt adgang til klage og domstolsprøvelse på miljøområdet ("Århuskonventionen"), FN/ECE's konvention om grænseoverskridende luftforurening over store afstande, FN's Basekonvention om kontrol med grænseoverskridende transport af farligt affald og bortskaffelse heraf, FN's Rotterdamkonvention om proceduren for forudgående informeret samtykke for visse farlige kemikalier og pesticider i international handel og FN's Stockholmkonvention om persistente organiske miljøgifte.
_________________
_________________
8 Agenda 2030, resolution vedtaget af FN's Generalforsamling den 25.9.2015.
8 Agenda 2030, resolution vedtaget af FN's Generalforsamling den 25.9.2015.
9 93/626/EØF: Rådets afgørelse af 25. oktober 1993 om indgåelse af konventionen om den biologiske mangfoldighed (EFT L 309 af 13.12.1993, s. 1).
9 93/626/EØF: Rådets afgørelse af 25. oktober 1993 om indgåelse af konventionen om den biologiske mangfoldighed (EFT L 309 af 13.12.1993, s. 1).
10 EUT L 282 af 19.10.2016, s. 4.
10 EUT L 282 af 19.10.2016, s. 4.
Ændring 6 + 101
Forslag til forordning
Betragtning 6
(6)  Gennemførelsen af pakken om cirkulær økonomi11, 2030-rammen for klima- og energipolitikken12,13,14, Unionens naturlovgivning15, og tilknyttede politikker16,17,18,19,20 har særlig stor betydning for at opnå de overordnede målsætninger.
(6)   Gennemførelsen af pakken om cirkulær økonomi11, 2030-rammen for klima- og energipolitikken12, 13, 14, den gældende EU-ret på naturområdet14a, 14b, 15 og tilknyttede politikker16, 17, 18, 19, 20, 20a har særlig stor betydning for at opnå de overordnede målsætninger, ligesom gennemførelsen20b af de generelle handlingsprogrammer for miljø- og klimapolitik i overensstemmelse med artikel 192, stk. 3, i TEUF, f.eks. det syvende miljøhandlingsprogram20c.
__________________
__________________
11 COM(2015)0614 af 2.12.2015.
11 COM(2015)0614 af 2.12.2015.
12 2030-rammen for klima- og energipolitikken, COM(2014)0015 af 22.1.2014.
12 2030-rammen for klima- og energipolitikken (COM(2014)0015) af 22.1.2014.
13 EU-strategi for tilpasning til klimaændringer, COM(2013)0216 af 16.4.2013.
13 EU-strategi for tilpasning til klimaændringer, COM(2013)0216 af 16.4.2013.
14 Pakken om ren energi til alle europæere, COM(2016)0860 af 30.11.2016.
14 Pakken om ren energi til alle europæere, COM(2016)0860 af 30.11.2016.
14a Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/147/EF af 30. november 2009 om beskyttelse af vilde fugle (EUT L 20 af 26.1.2010, s. 7).
14b Rådets direktiv 92/43/EØF af 21. maj 1992 om bevaring af naturtyper samt vilde dyr og planter (EFT L 206 af 22.7.1992, s. 7).
15 Handlingsplan for naturen, mennesket og økonomien, COM(2017)0198 af 27.4.2017.
15 Handlingsplan for naturen, mennesket og økonomien, COM(2017)0198 af 27.4.2017.
16 Programmet ren luft i Europa, COM(2013)0918.
16 Programmet ren luft i Europa, COM(2013)0918.
17 Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2000/60/EF af 23. oktober 2000 om fastlæggelse af en ramme for Fællesskabets vandpolitiske foranstaltninger (EFT L 327 af 22.12.2000, s. 1).
17 Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2000/60/EF af 23. oktober 2000 om fastlæggelse af en ramme for Fællesskabets vandpolitiske foranstaltninger (EFT L 327 af 22.12.2000, s. 1).
18 Temastrategi for jordbundsbeskyttelse, COM(2006)0231.
18 Temastrategi for jordbundsbeskyttelse, COM(2006)0231.
19 En strategi for lavemissionsmobilitet, COM(2016)0501.
19 En strategi for lavemissionsmobilitet, COM(2016)0501.
20 Handlingsplan om infrastruktur for alternative brændstoffer i henhold til artikel 10, stk. 6, i direktiv 2014/94/EU af 8.11.2017.
20 Handlingsplan om infrastruktur for alternative brændstoffer i henhold til artikel 10, stk. 6, i direktiv 2014/94/EU af 8.11.2017.
20a Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1907/2006 af 18. december 2006 om registrering, vurdering og godkendelse af samt begrænsninger for kemikalier (REACH), om oprettelse af et europæisk kemikalieagentur og om ændring af direktiv 1999/45/EF og ophævelse af Rådets forordning (EØF) nr. 793/93 og Kommissionens forordning (EF) nr. 1488/94 samt Rådets direktiv 76/769/EØF og Kommissionens direktiv 91/155/EØF, 93/67/EØF, 93/105/EF og 2000/21/EF (EUT L 396 af 30.12.2006, s. 1).
20b Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om mindstekrav til genbrug af vand.
20c Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse nr. 1386/2013/EU af 20. november 2013 om et generelt EU-miljøhandlingsprogram frem til 2020 "Et godt liv i en ressourcebegrænset verden" (EUT L 354 af 28.12.2013, s. 171).
Ændring 7
Forslag til forordning
Betragtning 6 a (ny)
(6a)  Unionen lægger stor vægt på den langsigtede bæredygtighed af resultaterne af LIFE-projekter og på kapaciteten til at sikre og opretholde disse resultater efter projektets gennemførelse, bl.a. ved hjælp af fortsættelse, udbredelse og/eller overførsel af projektet. Dette indebærer særlige krav til ansøgerne samt et behov for garantier på EU-plan for at sikre, at andre EU-finansierede projekter ikke underminerer resultaterne af nogen gennemførte LIFE-projekter.
Ændring 8
Forslag til forordning
Betragtning 7
(7)  Hvis Unionen skal opfylde sine forpligtelser i henhold til Parisaftalen om klimaændringer, kræver det, at Unionen omstiller sig til et energieffektivt, klimarobust lavemissionssamfund. Dette forudsætter foranstaltninger med særlig fokus på de sektorer, der bidrager mest til de aktuelle niveauer for CO2-udledning og forurening, for derigennem at bidrage til gennemførelsen af 2030-rammen for klima- og energipolitikken og medlemsstaternes integrerede nationale energi- og klimaplaner samt forberedelse af Unionens langsigtede klima- og energistrategi frem til midten af århundredet. Programmet bør også omfatte foranstaltninger, som bidrager til gennemførelsen af Unionens klimatilpasningspolitik for at mindske sårbarheden over for klimaændringernes negative virkninger.
(7)  Hvis Unionen skal opfylde sine forpligtelser i henhold til Parisaftalen om klimaændringer, kræver det, at Unionen omstiller sig til et bæredygtigt, cirkulært, vedvarende, energieffektivt, klimarobust nulemissionssamfund. Dette forudsætter foranstaltninger med særlig fokus på de sektorer, der bidrager mest til de aktuelle niveauer for drivhusgasudledning og forurening, for derigennem at bidrage til gennemførelsen af 2030-rammen for klima- og energipolitikken og medlemsstaternes integrerede nationale energi- og klimaplaner samt gennemførelse af Unionens langsigtede klima- og energistrategi frem til midten af århundredet i overensstemmelse med Parisaftalens dekarboniseringsmålsætninger. Programmet bør også omfatte foranstaltninger, som bidrager til gennemførelsen af Unionens klimatilpasningspolitik for at mindske sårbarheden over for klimaændringernes negative virkninger.
Ændring 9
Forslag til forordning
Betragtning 8
(8)  Omstillingen til ren energi er et vigtigt bidrag til modvirkning af klimaændringerne, der har miljømæssige sidegevinster. Foranstaltninger for kapacitetsopbygning, som støtter omstillingen til ren energi, og som er finansieret under Horisont 2020 indtil 2020, bør integreres i programmet, eftersom målsætningen hermed ikke er at yde støtte til topkvalitet og generere innovation, men at fremme udnyttelsen af allerede tilgængelig teknologi, der bidrager til modvirkning af klimaforandringer. Medtagelsen af disse kapacitetsopbyggende aktiviteter i programmet åbner mulighed for synergier mellem delprogrammerne og øger den overordnede sammenhæng i EU-finansieringen. Derfor bør data indsamles og formidles om udnyttelsen af eksisterende forsknings- og innovationsløsninger i LIFE-projekter, bl.a. fra Horisont Europa-programmet og dets forgængere.
(8)  Omstillingen til vedvarende og energieffektiv nulemissionsenergi er et vigtigt bidrag til modvirkning af klimaændringerne, der har miljømæssige sidegevinster. Foranstaltninger for kapacitetsopbygning, som støtter omstillingen til ren energi, og som er finansieret under Horisont 2020 indtil 2020, bør integreres i programmet, eftersom målsætningen hermed ikke er at yde støtte til topkvalitet og generere innovation, men at fremme udnyttelsen af allerede tilgængelig teknologi for vedvarende energi og energieffektivitet, der bidrager til modvirkning af klimaforandringer. Programmet bør omfatte alle interessenter og sektorer, der er involveret i omstillingen til ren energi, herunder byggesektoren, industrien, transportsektoren og landbruget. Medtagelsen af disse kapacitetsopbyggende aktiviteter i programmet åbner mulighed for synergier mellem delprogrammerne og øger den overordnede sammenhæng i EU-finansieringen. Derfor bør data indsamles og formidles om udnyttelsen af eksisterende forsknings- og innovationsløsninger i LIFE-projekter, bl.a. fra Horisont Europa-programmet og dets forgængere.
Ændring 10
Forslag til forordning
Betragtning 9
(9)  I konsekvensanalyserne vedrørende lovgivningen om ren energi vurderes det, at opfyldelse af Unionens energimål for 2030 vil kræve yderligere investeringer på 177 mia. EUR årligt i perioden 2021-2030. De største mangler vedrører investeringer i dekarbonisering af bygninger (energieffektivitet og vedvarende energikilder i lille målestok), hvor der er behov for at tilføre kapital til projekter af meget decentral karakter. En af målsætningerne i delprogrammet Omstilling til Ren Energi går ud på at opbygge kapacitet til projektudvikling og -aggregering for derved også at øge absorberingen af midler fra de europæiske struktur- og investeringsfonde og katalysere investeringer i ren energi, idet der også trækkes på de finansielle instrumenter, som tilvejebringes inden for rammerne af InvestEu.
(9)  I konsekvensanalyserne vedrørende lovgivningen om ren energi vurderes det, at opfyldelse af Unionens energimål for 2030 vil kræve yderligere investeringer på 177 mia. EUR årligt i perioden 2021-2030. De største mangler vedrører investeringer i dekarbonisering af bygninger (energieffektivitet og vedvarende energikilder i lille målestok), hvor der er behov for at tilføre kapital til projekter af meget decentral karakter. En af målsætningerne i delprogrammet Omstilling til Ren Energi går ud på at opbygge kapacitet til projektudvikling og -aggregering for derved også at øge absorberingen af midler fra de europæiske struktur- og investeringsfonde og katalysere investeringer i vedvarende energi og energieffektivitet, idet der også trækkes på de finansielle instrumenter, som tilvejebringes inden for rammerne af InvestEu.
Ændring 11
Forslag til forordning
Betragtning 9 a (ny)
(9a)   LIFE-programmet er det eneste program, der specifikt er dedikeret til miljø- og klimaindsatsen og derfor spiller en vigtig rolle i at støtte gennemførelsen af EU-lovgivningen på disse områder.
Ændring 12
Forslag til forordning
Betragtning 11
(11)  En foranstaltning, som har modtaget et bidrag inden for rammerne af programmet, kan også modtage et bidrag fra et andet EU-program, forudsat at bidragene ikke dækker de samme omkostninger. Foranstaltninger, der modtager kumuleret finansiering fra forskellige EU-programmer, skal kun revideres én gang, idet alle involverede programmer og de respektive regler herfor vil være omfattet.
(11)  En foranstaltning, som har modtaget et bidrag inden for rammerne af programmet, kan også modtage et bidrag fra et andet EU-program, forudsat at bidragene ikke dækker de samme omkostninger. Foranstaltninger, der modtager kumuleret finansiering fra forskellige EU-programmer, bør kun revideres én gang, idet alle involverede programmer og de respektive regler herfor vil være omfattet.
Ændring 13
Forslag til forordning
Betragtning 12
(12)  Unionens seneste pakke om revision af gennemførelsen af miljøreglerne21 viser, at der er brug for betydelige fremskridt for at fremme gennemførelsen af Unionens gældende miljølovgivning og i højere grad integrere miljø- og klimamålsætninger i andre politikker. Programmet bør derfor fungere som katalysator med henblik på at virkeliggøre de fornødne fremskridt gennem udvikling, afprøvning og udbredelse af nye tilgange, idet det støtter udviklingen af politikker, overvågning og revision, øger interessenternes engagement, mobiliserer investeringer på tværs af Unionens investeringsprogrammer eller andre finansieringskilder og støtter foranstaltninger, der har til formål at overvinde de forskellige forhindringer for en effektiv gennemførelse af centrale planer fastsat i miljølovgivningen.
(12)  Unionens seneste pakke om revision af gennemførelsen af miljøreglerne (EIR)21 viser, at der er brug for betydelige fremskridt for at fremme gennemførelsen af Unionens gældende miljølovgivning og i højere grad integrere og mainstreame miljø- og klimamålsætninger i andre politikker. Programmet bør derfor fungere som katalysator med henblik på at imødegå horisontale, systemiske udfordringer samt de grundlæggende årsager til mangler i gennemførelsen, som er konstateret i EIR, og for at virkeliggøre de fornødne fremskridt gennem udvikling, afprøvning og udbredelse af nye tilgange, idet det støtter udviklingen af politikker, overvågning og revision, forbedrer forvaltningen inden for miljø, klimaændringer og relaterede anliggender vedrørende omstilling til ren energi, herunder gennem øget inddragelse af offentligheden og interessenterne på flere niveauer, kapacitetsopbygning, kommunikation og bevidsthed; mobiliserer investeringer på tværs af Unionens investeringsprogrammer eller andre finansieringskilder og støtter foranstaltninger, der har til formål at overvinde de forskellige forhindringer for en effektiv gennemførelse af centrale planer fastsat i miljølovgivningen.
_________________
_________________
21 Meddelelse fra Kommissionen til Europa-Parlamentet, Rådet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget – EU's revision af gennemførelsen af miljøreglerne: Fælles udfordringer og en samlet indsats for at levere bedre resultater (COM(2017)0063).
21 Meddelelse fra Kommissionen til Europa-Parlamentet, Rådet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget – EU's revision af gennemførelsen af miljøreglerne: Fælles udfordringer og en samlet indsats for at levere bedre resultater (COM(2017)0063).
Ændring 14
Forslag til forordning
Betragtning 13
(13)  Hvis biodiversitetstabet, herunder i havets økosystemer, skal standses og vendes, kræver det støtte til udvikling, gennemførelse, håndhævelse og vurdering af relevant EU-lovgivning og -politik, bl.a. Unionens biodiversitetsstrategi frem til 202022, Rådets direktiv 92/43/EØF23 og Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/147/EF24 samt Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 1143/201425, navnlig ved at udvikle videnbasen for politikudvikling og -gennemførelse og ved at udvikle, teste, demonstrere og anvende bedste praksis og løsninger i lille målestok, eller som er tilpasset særlige lokale, regionale eller nationale forhold, heriblandt integrerede tilgange til gennemførelse af de prioriterede aktionsplaner, der er opstillet på grundlag af direktiv 92/43/EØF. Unionen bør spore sine biodiversitetsrelaterede udgifter for at opfylde sine rapporteringsforpligtelser i henhold til konventionen om den biologiske mangfoldighed. Krav om sporing i anden relevant EU-lovgivning bør også opfyldes.
(13)  Hvis biodiversitetstabet og økosystemforringelsen, herunder i havets økosystemer og andre vandøkosystemer, skal standses og vendes, kræver det støtte til udvikling, gennemførelse, håndhævelse og vurdering af relevant EU-lovgivning og -politik, bl.a. Unionens biodiversitetsstrategi frem til 202022, Rådets direktiv 92/43/EØF23 og Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/147/EF24 samt Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1143/201425, navnlig ved at udvikle videnbasen for politikudvikling og -gennemførelse og ved at udvikle, teste, demonstrere og anvende bedste praksis og løsninger, såsom effektiv forvaltning, i lille målestok, eller som er tilpasset særlige lokale, regionale eller nationale forhold, heriblandt integrerede tilgange til gennemførelse af de prioriterede aktionsplaner, der er opstillet på grundlag af direktiv 92/43/EØF. Unionen og medlemsstaterne bør spore deres biodiversitetsrelaterede udgifter for at opfylde deres rapporteringsforpligtelser i henhold til konventionen om den biologiske mangfoldighed. Krav om sporing i anden relevant EU-lovgivning bør også opfyldes.
_________________
_________________
22 KOM(2011)0244.
22 COM(2011)0244.
23 Rådets direktiv 92/43/EØF af 21. maj 1992 om bevaring af naturtyper samt vilde dyr og planter (EFT L 206 af 22.7.1992, s. 7).
23 Rådets direktiv 92/43/EØF af 21. maj 1992 om bevaring af naturtyper samt vilde dyr og planter (EFT L 206 af 22.7.1992, s. 7).
24 Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/147/EF af 30. november 2009 om beskyttelse af vilde fugle (EUT L 20 af 26.1.2010, s. 7)
24 Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/147/EF af 30. november 2009 om beskyttelse af vilde fugle (EUT L 20 af 26.1.2010, s. 7)
25 Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1143/2014 af 22. oktober 2014 om forebyggelse og håndtering af introduktion og spredning af invasive ikkehjemmehørende arter (EUT L 317 af 4.11.2014, s. 35).
25 Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1143/2014 af 22. oktober 2014 om forebyggelse og håndtering af introduktion og spredning af invasive ikkehjemmehørende arter (EUT L 317 af 4.11.2014, s. 35).
Ændring 15
Forslag til forordning
Betragtning 14
(14)  Det fremgår af nylige evalueringer og vurderinger, herunder midtvejsevalueringen af Unionens biodiversitetsstrategi frem til 2020 og kvalitetskontrollen af naturlovgivningen, at en af de væsentligste underliggende årsager til en mangelfuld gennemførelse af Unionens naturlovgivning og biodiversitetsstrategien er utilstrækkelig finansiering. Unionens primære finansielle instrumenter, herunder [Den Europæiske Fond for Regionaludvikling, Samhørighedsfonden, Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne og Den Europæiske Hav- og Fiskerifond], kan yde et betydeligt bidrag til at opfylde disse behov. Programmet kan bidrage yderligere til at forbedre effektiviteten af denne mainstreaming gennem strategiske naturprojekter, som har til formål at katalysere gennemførelsen af Unionens lovgivning og politik om natur og biodiversitet, herunder de foranstaltninger, der er fastsat i de prioriterede aktionsplaner, der er udviklet i overensstemmelse med direktiv 92/43/EØF. De strategiske naturprojekter bør støtte programmer af foranstaltninger i medlemsstaterne med henblik på mainstreaming af relevante natur- og biodiversitetsmålsætninger i andre politikker og finansieringsprogrammer for derigennem at sikre, at tilstrækkelige midler mobiliseres til gennemførelsen af disse politikker. Medlemsstaterne kan vælge inden for deres strategiske plan for den fælles landbrugspolitik at anvende en vis andel af tildelingen til Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne til at fungere som løftestang for foranstaltninger, der supplerer de strategiske naturprojekter, som er defineret i denne forordning.
(14)  Det fremgår af nylige evalueringer og vurderinger, herunder midtvejsevalueringen af Unionens biodiversitetsstrategi frem til 2020 og kvalitetskontrollen af naturlovgivningen, at en af de væsentligste underliggende årsager til en mangelfuld gennemførelse af Unionens naturlovgivning og biodiversitetsstrategien er utilstrækkelig finansiering. Unionens primære finansielle instrumenter, herunder [Den Europæiske Fond for Regionaludvikling, Samhørighedsfonden, Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne og Den Europæiske Hav- og Fiskerifond], kan yde et betydeligt bidrag til at opfylde disse behov under for forudsætning af, at finansieringen skal være supplerende. Programmet kan bidrage yderligere til at forbedre effektiviteten af denne mainstreaming gennem strategiske naturprojekter, som har til formål at katalysere gennemførelsen af Unionens lovgivning og politik om natur og biodiversitet, herunder de foranstaltninger, der er fastsat i de prioriterede aktionsplaner, der er udviklet i overensstemmelse med direktiv 92/43/EØF. De strategiske naturprojekter bør støtte programmer af foranstaltninger til at hjælpe til mainstreaming af relevante natur- og biodiversitetsmålsætninger i andre politikker og finansieringsprogrammer for derigennem at sikre, at tilstrækkelige midler mobiliseres til gennemførelsen af disse politikker. Medlemsstaterne kan vælge inden for deres strategiske plan for den fælles landbrugspolitik at anvende en vis andel af tildelingen til Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne til at fungere som løftestang for foranstaltninger, der supplerer de strategiske naturprojekter, som er defineret i denne forordning.
Ændring 16
Forslag til forordning
Betragtning 15
(15)  Den frivillige ordning for biodiversitet og økosystemtjenester i de europæiske oversøiske territorier (BEST) fremmer bevarelsen af biodiversiteten, herunder havets biodiversitet, og bæredygtig brug af økosystemtjenester, heriblandt økosystembaserede tilgange til tilpasning til og modvirkning af klimaændringer, i områderne i Unionens yderste periferi og oversøiske lande og territorier. Den frivillige ordning har budraget til at øge bevidstheden om de oversøiske lande og territoriers økologiske betydning for bevarelsen af den globale biodiversitet. De oversøiske lande og territorier har i deres ministererklæringer i 2017 og 2018 udtrykt deres påskønnelse af denne ordning for små tilskud til biodiversitet. Det bør gøres muligt via programmet fortsat at finansiere små tilskud til biodiversitet i områderne i den yderste periferi og i de oversøiske lande og territorier.
(15)  Den frivillige ordning for biodiversitet og økosystemtjenester i de europæiske oversøiske territorier (BEST) fremmer bevarelsen af biodiversiteten, herunder havets biodiversitet, og bæredygtig brug af økosystemtjenester, heriblandt økosystembaserede tilgange til tilpasning til og modvirkning af klimaændringer, i områderne i Unionens yderste periferi og oversøiske lande og territorier. Med den forberedende BEST-foranstaltning, som blev vedtaget i 2011, og BEST 2.0-programmet og BEST RUP-projektet vedrørende regioner i den yderste periferi, som fulgte efter, har den frivillige ordning bidraget til at øge bevidstheden om de oversøiske lande og territoriers økologiske betydning og centrale rolle for bevarelsen af den globale biodiversitet. Kommissionen vurderer, at behovet for finansiel støtte til konkrete foranstaltninger i disse områder er 8 mio. EUR om året. De oversøiske lande og territorier har i deres ministererklæringer i 2017 og 2018 udtrykt deres påskønnelse af denne ordning for små tilskud til biodiversitet. Derfor bør programmet fortsat finansiere små tilskud til biodiversitet, herunder kapacitetsopbygning og kapitalisering af de finansierede foranstaltninger i områderne i den yderste periferi og i de oversøiske lande og territorier.
Ændring 17
Forslag til forordning
Betragtning 16
(16)  Fremme af den cirkulære økonomi kræver en mentalitetsændring i den måde, hvorpå materialer og produkter, herunder plast, designes, produceres, forbruges og bortskaffes. Programmet bør bidrage til omstillingen til en cirkulær økonomimodel gennem finansiel støtte, som er målrettet en bred vifte af aktører (virksomheder, offentlige myndigheder og forbrugere), navnlig ved at anvende, udvikle og udbrede den bedste teknologi, praksis og de bedste løsninger, som er tilpasset særlige lokale, regionale eller nationale forhold, herunder via integrerede tilgange til gennemførelsen af planer for affaldshåndtering og -forebyggelse. Ved at støtte gennemførelsen af plaststrategien kan der navnlig træffes foranstaltninger til at imødegå problemet med havaffald.
(16)  Fremme af den cirkulære økonomi og ressourceeffektivitet kræver en mentalitetsændring i den måde, hvorpå materialer og produkter, herunder plast, designes, produceres, forbruges og bortskaffes. Programmet bør bidrage til omstillingen til en cirkulær økonomimodel gennem finansiel støtte, som er målrettet en bred vifte af aktører (virksomheder, offentlige myndigheder, civilsamfundet og forbrugere), navnlig ved at anvende, udvikle og udbrede den bedste teknologi, praksis og de bedste løsninger, som er tilpasset særlige lokale, regionale eller nationale forhold, herunder via integrerede tilgange til anvendelsen af affaldshierarkiet og gennemførelsen af planer for affaldshåndtering og -forebyggelse. Ved at støtte gennemførelsen af plaststrategien kan der navnlig træffes foranstaltninger til at imødegå problemet med havaffald.
Ændring 18
Forslag til forordning
Betragtning 16 a (ny)
(16a)  Et højt miljøbeskyttelsesniveau er afgørende for EU-borgernes sundhed og trivsel. Programmet bør støtte Unionens mål om at fremstille og anvende kemikalier på en måde, der minimerer de væsentlige negative indvirkninger på menneskers sundhed og miljøet, og at udarbejde en EU-strategi for et ugiftigt miljø. Programmet bør også støtte aktiviteter, der fremmer gennemførelsen af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv nr. 2002/49/EF1a med henblik på at opnå støjniveauer, som ikke giver anledning til væsentlige negative indvirkninger på og risici for menneskers sundhed.
___________________
1a Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2002/49/EF af 25. juni 2002 om vurdering og styring af ekstern støj – Kommissionens erklæring i Forligsudvalget vedrørende direktivet om vurdering og styring af ekstern støj (EFT L 189 af 18.7.2002, s. 12).
Ændring 19
Forslag til forordning
Betragtning 17
(17)  Unionens langsigtede målsætning for politikken om ren luft er at opnå luftkvalitetsniveauer, som ikke medfører væsentlige negative virkninger på og risici for den menneskelige sundhed. Offentligheden er meget opmærksom på luftforureningen, og borgerne forventer handling fra myndighedernes side. I Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2016/228426 understreges den rolle, som EU-finansieringen kan spille i bestræbelserne på at opfyldt målsætningerne for ren luft. Programmet bør derfor støtte projekter, herunder strategiske integrerede projekter, som har potentiale til at mobilisere offentlige og private midler samt fungere som eksempler på god praksis og katalysator for gennemførelsen af luftkvalitetsplaner og lovgivning på lokalt, regionalt, multiregionalt, nationalt og tværnationalt niveau.
(17)  Unionens langsigtede målsætning for politikken om ren luft er at opnå luftkvalitetsniveauer, som ikke medfører væsentlige negative virkninger på og risici for den menneskelige sundhed og miljøet, samtidig med at synergierne mellem forbedringer af luftkvaliteten og reduktionen af drivhusgasemissioner styrkes. Offentligheden er meget opmærksom på luftforureningen, og borgerne forventer handling fra myndighedernes side, især i områder, hvor befolkningen og økosystemerne er udsat for et højt niveau af luftforurenende stoffer. I Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2016/228426 understreges den rolle, som EU-finansieringen kan spille i bestræbelserne på at opfyldt målsætningerne for ren luft. Programmet bør derfor støtte projekter, herunder strategiske integrerede projekter, som har potentiale til at mobilisere offentlige og private midler samt fungere som eksempler på god praksis og katalysator for gennemførelsen af luftkvalitetsplaner og lovgivning på lokalt, regionalt, multiregionalt, nationalt og tværnationalt niveau.
_________________
_________________
26 Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2016/2284 af 14. december 2016 om nedbringelse af nationale emissioner af visse luftforurenende stoffer, om ændring af direktiv 2003/35/EF og om ophævelse af direktiv 2001/81/EF (EUT L 344 af 17.12.2016, s. 1).
26 Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2016/2284 af 14. december 2016 om nedbringelse af nationale emissioner af visse luftforurenende stoffer, om ændring af direktiv 2003/35/EF og om ophævelse af direktiv 2001/81/EF (EUT L 344 af 17.12.2016, s. 1).
Ændring 20
Forslag til forordning
Betragtning 19
(19)  Beskyttelse og genopretning af havmiljøet er et af Unionens miljøpolitiks overordnede mål. Programmet bør støtte følgende: forvaltning, bevaring, genopretning og overvågning af biodiversiteten og havets økosystemer – især i havområder, der er udpeget som Natura 2000-lokaliteter, og beskyttelse af arter i overensstemmelse med de prioriterede aktionsplaner, der er udarbejdet i henhold til direktiv 92/43/EØF, opnåelse af en god miljøtilstand i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2008/56/EF28, fremme af rene og sunde have, gennemførelsen af den europæiske strategi for plast i en cirkulær økonomi navnlig for at tage hånd om problemet med tabte fiskeredskaber og havaffald og fremme af Unionens engagement i international havforvaltning, som er afgørende for at opfylde målene for FN's 2030-dagsorden for bæredygtig udvikling og garantere sunde have til gavn for fremtidige generationer. Programmets strategiske integrerede projekter og strategiske naturprojekter bør omfatte relevante foranstaltninger, der sigter mod at beskytte havmiljøet.
(19)  Beskyttelse og genopretning af vandmiljøet er et af Unionens miljøpolitiks overordnede mål. Programmet bør støtte følgende: forvaltning, bevaring, genopretning og overvågning af biodiversiteten og vandøkosystemer – især i havområder, der er udpeget som Natura 2000-lokaliteter, og beskyttelse af arter i overensstemmelse med de prioriterede aktionsplaner, der er udarbejdet i henhold til direktiv 92/43/EØF, opnåelse af en god miljøtilstand i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2008/56/EF28, fremme af rene og sunde have, gennemførelsen af den europæiske strategi for plast i en cirkulær økonomi navnlig for at tage hånd om problemet med tabte fiskeredskaber og havaffald og fremme af Unionens engagement i international havforvaltning, som er afgørende for at opfylde målene for FN's 2030-dagsorden for bæredygtig udvikling og garantere sunde have til gavn for fremtidige generationer. Programmets strategiske integrerede projekter og strategiske naturprojekter bør omfatte relevante foranstaltninger, der sigter mod at beskytte vandmiljøet.
_________________
_________________
28 Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2008/56/EF af 17. juni 2008 om fastlæggelse af en ramme for Fællesskabets havmiljøpolitiske foranstaltninger (havstrategirammedirektivet) (EUT L 164 af 25.6.2008, s. 19).
28 Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2008/56/EF af 17. juni 2008 om fastlæggelse af en ramme for Fællesskabets havmiljøpolitiske foranstaltninger (havstrategirammedirektivet) (EUT L 164 af 25.6.2008, s. 19).
Ændring 21
Forslag til forordning
Betragtning 19 a (ny)
(19a)  Den aktuelle bevaringsstatus for Natura 2000-områder på landbrugsjord er meget dårlig, hvilket viser, at sådanne områder stadig skal beskyttes. De nuværende betalinger under den fælles landbrugspolitik til Natura 2000-områder er den mest effektive metode til at beskytte biodiversiteten i landbrugsområder1a. Disse betalinger er imidlertid utilstrækkelige, ligesom de ikke afspejler en værdi for samfundet. For at skabe incitamenter til at sikre miljøbeskyttelse af sådanne områder bør betalingerne under den fælles landbrugspolitik til Natura 2000-områder derfor hæves.
_________________
1a G. Pe’er, S. Lakner, R. Müller, G. Passoni, V. Bontzorlos, D. Clough, F. Moreira, C. Azam, J. Berger, P. Bezak, A. Bonn, B. Hansjürgens, L. Hartmann, J. Kleemann, A. Lomba, A. Sahrbacher, S. Schindler, C. Schleyer, J. Schmidt, S. Schüler, C. Sirami, M. von Meyer-Höfer, og Y. Zinngrebe (2017). "Is the CAP Fit for purpose? An evidence based fitness-check assessment". Leipzig, Deutsches Zentrum für integrative Biodiversitätsforschung (iDiv) Halle-Jena-Leipzig.
Ændring 22
Forslag til forordning
Betragtning 20
(20)  Forbedret forvaltning inden for miljø, klimaændringer og relateret omstilling til ren energi kræver deltagelse fra civilsamfundet, hvilket kan ske med opmærksomhedsskabende foranstaltninger, forbrugerengagement og inddragelse af interessenterne, herunder ikke-statslige organisationer, igennem høringer om og gennemførelse af relaterede politikker.
(20)  Forbedret forvaltning inden for miljø, klimaændringer og relateret omstilling til ren energi kræver deltagelse fra civilsamfundet, hvilket kan ske med opmærksomhedsskabende foranstaltninger, bl.a. ved brug af en kommunikationsstrategi, der tager højde for nye medier og sociale netværk, forbrugerengagement, øget inddragelse af offentligheden og interessenterne på flere niveauer, herunder ikke-statslige organisationer, igennem høringer om og gennemførelse af relaterede politikker. Det er derfor hensigtsmæssigt, at programmet støtter en bred vifte af NGO'er samt netværk af almennyttige foretagender, der forfølger et mål af generel interesse for Unionen, og som primært er aktive inden for miljø og klimaindsats, ved på en konkurrencepræget og gennemsigtig måde at tildele driftstilskud, for at hjælpe sådanne NGO'er, netværk og enheder til at yde effektive bidrag til Unionens politik og til at opbygge og styrke deres kapacitet til at blive mere effektive partnere.
Ændring 23
Forslag til forordning
Betragtning 21
(21)  Om end bedre forvaltning på alle niveauer bør være en tværgående målsætning for alle programmets delprogrammer, bør programmet støtte udvikling og gennemførelse af horisontal lovgivning vedrørende miljøforvaltning, herunder lovgivning til gennemførelse af De Forenede Nationers Økonomiske Kommission for Europas (UNECE's) konvention om adgang til oplysninger, offentlig deltagelse i beslutningsprocesser samt adgang til klage og domstolsprøvelse på miljøområdet29.
(21)  Om end bedre forvaltning på alle niveauer bør være en tværgående målsætning for alle programmets delprogrammer, bør programmet støtte udvikling, gennemførelse samt overholdelse og effektiv håndhævelse af miljø- og klimalovgivningen, navnlig af horisontal lovgivning vedrørende miljøforvaltning, herunder lovgivning til gennemførelse af De Forenede Nationers Økonomiske Kommission for Europas (UNECE's) konvention om adgang til oplysninger, offentlig deltagelse i beslutningsprocesser samt adgang til klage og domstolsprøvelse på miljøområdet29 29a og tilsynsudvalget for Århuskonventionen.
_________________
_________________
29 EUT L 124 af 17.5.2005, s. 4.
29 EUT L 124 af 17.5.2005, s. 4.
29a Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1367/2006 af 6. september 2006 om anvendelse af Århus-konventionens bestemmelser om adgang til oplysninger, offentlig deltagelse i beslutningsprocesser samt adgang til klage og domstolsprøvelse på miljøområdet på Fællesskabets institutioner og organer (EUT L 264 af 25.9.2006, s. 13)
Ændring 24
Forslag til forordning
Betragtning 22
(22)  Programmet bør forberede og lette markedsaktørernes omstilling til en ren, cirkulær, energieffektiv, klimarobust lavemissionsøkonomi ved at afprøve nye forretningsmuligheder, opgradere faglige kvalifikationer, lette forbrugernes adgang til bæredygtige produkter og tjenester, involvere og styrke aktører med indflydelse og afprøve nye metoder, hvormed de eksisterende processer og erhvervslandskabet tilpasses. For at støtte en større markedsudnyttelse af bæredygtige løsninger bør offentlighedens accept og forbrugerengagementet fremmes.
(22)  Programmet bør forberede og lette markedsaktørernes omstilling til en ren, cirkulær, energieffektiv, klimarobust nulemissionsøkonomi ved at afprøve nye forretningsmuligheder, opgradere faglige kvalifikationer, lette forbrugernes adgang til bæredygtige produkter og tjenester, involvere og styrke aktører med indflydelse og afprøve nye metoder, hvormed de eksisterende processer og erhvervslandskabet tilpasses. For at støtte en større markedsudnyttelse af bæredygtige løsninger bør offentlighedens accept og forbrugerengagementet fremmes.
Ændring 25
Forslag til forordning
Betragtning 22 a (ny)
(22a)  Programmet skal støtte demonstration af teknikker, tilgange og bedste praksis, som kan udbredes og opskaleres. Innovative løsninger vil bidrage til en forbedring af de miljømæssige resultater og den miljømæssige bæredygtighed, navnlig hvad angår udvikling af bæredygtige landbrugsmetoder på områder, der vedrører klima, vand, jord, biodiversitet og affald. Synergier med andre programmer og politikker såsom det europæiske innovationspartnerskab om landbrugets produktivitet og bæredygtighed og Unionens ordning for miljøledelse og miljørevision bør fremhæves i den forbindelse.
Ændring 26
Forslag til forordning
Betragtning 23
(23)  På EU-plan finansieres store investeringer i miljø- og klimaindsats primært af de større EU-støtteprogrammer (mainstreaming). Strategiske integrerede projekter og strategiske naturprojekter, der udvikles under programmet, bør i kraft af deres rolle som katalysator fungere som løftestang for finansiering under disse støtteprogrammer og andre finansieringskilder såsom nationale fonde og skabe synergier.
(23)  På EU-plan finansieres store investeringer i miljø- og klimaindsats primært af de større EU-støtteprogrammer (mainstreaming). Det er derfor helt afgørende at optrappe mainstreamingindsatsen for at sikre bæredygtighed, biodiversitet og klimasikring i Unionens andre finansieringsprogrammer og indbygge foranstaltninger til sikring af bæredygtighed i alle EU-instrumenter. Kommissionen bør have beføjelse til at indføre en fælles metode og træffe effektive foranstaltninger til at sikre, at LIFE-projekter ikke påvirkes negativt af andre af Unionens programmer og politikker. Strategiske integrerede projekter og strategiske naturprojekter, der udvikles under programmet, bør i kraft af deres rolle som katalysator fungere som løftestang for finansiering under disse støtteprogrammer og andre finansieringskilder såsom nationale fonde og skabe synergier.
Ændring 27
Forslag til forordning
Betragtning 23 a (ny)
(23a)  De strategiske naturprojekters og strategiske integrerede projekters succes afhænger af nært samarbejde mellem nationale, regionale og lokale myndigheder og de ikkestatslige aktører, der er berørt af programmets målsætninger. Principperne om gennemsigtighed og offentliggørelse i forbindelse med afgørelser om udvikling, gennemførelse, vurdering og overvågning af projekter bør derfor anvendes, navnlig i forbindelse med mainstreaming, eller når der er tale om flere finansieringskilder.
Ændring 28
Forslag til forordning
Betragtning 24
(24)  For at understrege betydningen af, at klimaændringer imødegås i overensstemmelse med Unionens forpligtelser til at gennemføre Parisaftalen, og for at nå FN's mål for bæredygtig udvikling vil programmet bidrage til at integrere klimaindsatsen og til opnåelsen af det overordnede mål, nemlig at 25 % af udgifterne i EU-budgettet skal afsættes til finansiering af støtte til klimamål. Aktioner i medfør af dette program forventes at bidrage med 61 % af dette programs samlede bidrag til klimamålsætningerne. Relevante foranstaltninger vil blive udpeget under forberedelserne og gennemførelsen af programmet og revurderet som led i de relevante evaluerings- og revisionsprocesser.
(24)  For at understrege betydningen af, at klimaændringer imødegås på en koordineret og ambitiøs måde i overensstemmelse med Unionens forpligtelser til at gennemføre Parisaftalen, og for at nå FN's mål for bæredygtig udvikling vil programmet bidrage til at integrere klimaindsatsen og til at opnå det overordnede mål, nemlig at mindst 25 % af udgifterne i EU-budgettet skal afsættes til finansiering af støtte til klimamål i FFR-perioden 2021-2027, og et årligt mål på 30 % så hurtigt som muligt og senest i 2027. Aktioner i medfør af dette program forventes at bidrage med [61 %] af dette programs samlede bidrag til klimamålsætningerne. Relevante foranstaltninger vil blive udpeget under forberedelserne og gennemførelsen af programmet og revurderet som led i de relevante evaluerings- og revisionsprocesser.
Ændring 29
Forslag til forordning
Betragtning 25
(25)  Ved gennemførelsen af programmet bør der tages behørigt hensyn til strategien for regionerne i den yderste periferi med henblik på artikel 349 i TEUF og til disse regioners særlige behov eller sårbarhed. Unionens politikker, som ikke vedrører miljø, klima og relevant ren energi, bør også tages i betragtning.
(25)  Ved gennemførelsen af programmet bør der tages behørigt hensyn til strategien for regionerne i den yderste periferi med henblik på artikel 349 i TEUF og til disse regioners særlige behov eller sårbarhed. Unionens og medlemsstaternes finansiering bør styrkes på passende vis i denne henseende. Unionens politikker, som ikke vedrører miljø, klima og relevant ren energi, bør også tages i betragtning.
Ændring 30
Forslag til forordning
Betragtning 26
(26)  For at støtte programmets gennemførelse bør Kommissionen samarbejde med de nationale kontaktpunkter under programmet, arrangere seminarer og workshopper, offentliggøre lister over projekter finansieret via programmet eller træffe foranstaltninger til at fremme udveksling af erfaring, viden og bedste praksis om projekter og udbredelse af projektresultater i Unionen. Sådanne aktiviteter bør navnlig være målrettet medlemsstater med en lav udnyttelse af finansieringen og fremme kommunikation og samarbejde mellem støttemodtagere, ansøgere eller interessenter inden for afsluttede og igangværende projekter på samme område.
(26)  For at støtte programmets gennemførelse bør Kommissionen samarbejde med de nationale, regionale og lokale kontaktpunkter under programmet, herunder om oprettelsen af et rådgivningsnetværk på lokalt plan, som skal fremme udviklingen af projekter med stor merværdi og politisk gennemslagskraft og sikre formidling af information om supplerende finansiering, projekters overførbarhed samt langsigtet bæredygtighed, arrangere seminarer og workshopper, offentliggøre lister over projekter finansieret via programmet eller træffe foranstaltninger såsom mediekampagner for bedre at formidle projektresultater og fremme udveksling af erfaring, viden og bedste praksis om projekter og udbredelse af projektresultater i Unionen, hvorved samarbejde og kommunikation fremmes. Sådanne aktiviteter bør navnlig være målrettet medlemsstater med en lav udnyttelse af finansieringen og fremme kommunikation og samarbejde mellem støttemodtagere, ansøgere eller interessenter inden for afsluttede og igangværende projekter på samme område. Det er afgørende, at denne kommunikation og dette samarbejde også involverer regionale og lokale myndigheder og interessenter.
Ændring 31
Forslag til forordning
Betragtning 28 a (ny)
(28a)  Den minimale og maksimale samfinansieringssats bør fastsættes på niveauer, der er nødvendige for at opretholde den effektive støtte, som ydes under programmet, samtidig med at der tages hensyn til den fleksibilitet og tilpasningsevne, der er nødvendig for at reagere på den eksisterende række af foranstaltninger og enheder.
Ændring 32
Forslag til forordning
Betragtning 31
(31)  Finansieringsformerne og gennemførelsesmetoderne vælges ud fra deres evne til at opfylde foranstaltningernes specifikke målsætninger og levere resultater, bl.a. under hensyn til kontrolomkostningerne, den administrative byrde og den forventede risiko for manglende overholdelse. For tilskud bør dette omfatte overvejelser om anvendelse af faste beløb, faste satser og satser for enhedsomkostninger.
(31)  Finansieringsformerne og gennemførelsesmetoderne vælges ud fra deres evne til at opfylde foranstaltningernes specifikke målsætninger og levere resultater, bl.a. under hensyn til kontrolomkostningerne, den administrative byrde og den forventede risiko for manglende overholdelse. For tilskud bør dette omfatte overvejelser om anvendelse af faste beløb, faste satser og satser for enhedsomkostninger. Kommissionen bør sikre, at gennemførelsen er let at forstå, og bør fremme regulær forenkling for projektudviklere.
Ændring 33
Forslag til forordning
Betragtning 36 a (ny)
(36a)  For at sikre, at støtten fra og gennemførelsen af programmet er i overensstemmelse med Unionens politikker og prioriteter og supplerer andre finansielle EU-instrumenter, bør beføjelsen til at vedtage retsakter delegeres til Kommissionen, jf. artikel 290 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, med henblik på at supplere denne forordning gennem vedtagelse af flerårige arbejdsprogrammer. Det er navnlig vigtigt, at Kommissionen gennemfører relevante høringer under sit forberedende arbejde, herunder på ekspertniveau, og at disse høringer gennemføres i overensstemmelse med principperne i den interinstitutionelle aftale af 13. april 2016 om bedre lovgivning. For at sikre lige deltagelse i forberedelsen af delegerede retsakter bør Parlamentet og Rådet navnlig modtage alle dokumenter på samme tid som medlemsstaternes eksperter, og deres eksperter bør have systematisk adgang til møder i de ekspertgrupper under Kommissionen, der beskæftiger sig med forberedelse af delegerede retsakter.
Ændring 34
Forslag til forordning
Betragtning 38
(38)  Målene for denne forordning, nemlig at bidrage til bæredygtig udvikling og til opfyldelsen af målsætningerne og målene for Unionens politikker vedrørende miljø, klima og relevant ren energi, strategier, planer eller internationale forpligtelser, kan ikke i tilstrækkelig grad opfyldes af medlemsstaterne, men kan på grund af denne forordnings omfang og virkninger bedre opfyldes på EU-plan; Unionen kan derfor vedtage foranstaltninger i overensstemmelse med nærhedsprincippet, jf. artikel 5 i traktaten om Den Europæiske Union. I overensstemmelse med proportionalitetsprincippet, jf. nævnte artikel, går denne forordning ikke videre, end hvad der er nødvendigt for at nå disse mål.
(38)  Målene for denne forordning, nemlig at bidrage til et højt niveau af miljøbeskyttelse og en ambitiøs klimaindsats med god forvaltning og en tilgang, der involverer flere interessenter, og til opfyldelsen af målsætningerne og målene for Unionens politikker vedrørende miljø, biodiversitet, klima, cirkulær økonomi og relevant vedvarende energi og energieffektivitet, strategier, planer eller internationale forpligtelser, kan ikke i tilstrækkelig grad opfyldes af medlemsstaterne, men kan på grund af denne forordnings omfang og virkninger bedre opfyldes på EU-plan; Unionen kan derfor vedtage foranstaltninger i overensstemmelse med nærhedsprincippet, jf. artikel 5 i traktaten om Den Europæiske Union. I overensstemmelse med proportionalitetsprincippet, jf. nævnte artikel, går denne forordning ikke videre, end hvad der er nødvendigt for at nå disse mål.
Ændring 35
Forslag til forordning
Artikel 1 – stk. 1
Ved denne forordning oprettes programmet for miljø- og klimaindsatsen (LIFE) ("programmet").
Ved denne forordning oprettes et program for miljø- og klimaindsatsen (LIFE) ("programmet"), som dækker perioden fra 1. januar 2021 til 31. december 2027.
Ændring 36
Forslag til forordning
Artikel 1 – stk. 2
Der fastsættes målsætninger for programmet, et budget for perioden 2021-2027, former for EU-finansiering samt regler for ydelsen heraf.
Der fastsættes målsætninger for programmet, et budget for denne periode, former for EU-finansiering samt regler for ydelsen heraf.
Ændring 37
Forslag til forordning
Artikel 2 – stk. 1 – nr. 1
1)  "strategiske naturprojekter": projekter, der støtter opfyldelsen af Unionens natur- og biodiversitetsmålsætninger ved at gennemføre sammenhængende handlingsprogrammer i medlemsstaterne med henblik på at mainstreame disse målsætninger og prioriteter i andre politikker og finansielle instrumenter, herunder via koordineret gennemførelse af de prioriterede aktionsplaner, der er fastsat i henhold til direktiv 92/43/EØF
1)  "strategiske naturprojekter": projekter, der støtter opfyldelsen af Unionens natur- og biodiversitetsmålsætninger ved at gennemføre sammenhængende handlingsprogrammer, særlig med henblik på at mainstreame disse målsætninger og prioriteter i andre politikker og finansielle instrumenter, herunder via koordineret gennemførelse af de prioriterede aktionsplaner, der er fastsat i henhold til direktiv 92/43/EØF
Ændring 103
Forslag til forordning
Artikel 3 – stk. 1
1.  Programmets overordnede målsætning er at bidrage til omstillingen til en ren, cirkulær, energieffektiv og klimaresistent lavemissionsøkonomi, herunder via omstilling til ren energi, samt bidrage til beskyttelsen og forbedringen af miljøkvaliteten og til at standse og vende biodiversitetstab for derigennem at bidrage til bæredygtig udvikling.
1.  Programmets overordnede målsætning er inden for rammerne af en retfærdig overgang at bidrage til omstillingen til en ren, cirkulær, energieffektiv og klimaresistent nulemissionsøkonomi, at beskytte og forbedre miljøkvaliteten og at standse og vende biodiversitetstab og økosystemforringelse for derigennem at bidrage til bæredygtig udvikling.
Ændring 39
Forslag til forordning
Artikel 3 – stk. 2 – litra a
(a)  innovative teknikker og tilgange udvikles, demonstreres og fremmes med henblik på at opfylde målsætningerne i Unionens lovgivning og politik vedrørende miljø- og klimaindsatsen, herunder omstillingen til ren energi, og bidrage til anvendelsen af bedste praksis i forbindelse med natur og biodiversitet
a)  innovative teknikker og tilgange udvikles, demonstreres og fremmes med henblik på at opfylde målsætningerne i Unionens lovgivning og politik vedrørende miljø- og klimaindsatsen, herunder omstillingen til ren vedvarende energi og øget energieffektivitet, og bidrage til videnbasen, effektiv forvaltning og anvendelse af bedste praksis i forbindelse med natur og biodiversitet, herunder gennem støtte til Natura 2000-nettet
Ændring 40
Forslag til forordning
Artikel 3 – stk. 2 – litra b
b)  udviklingen, gennemførelsen, overvågningen og håndhævelsen af relevant EU-lovgivning og -politik støttes, herunder med bedre forvaltning gennem opbygning af kapaciteten hos offentlige og private aktører og civilsamfundets engagement
b)  udviklingen, gennemførelsen, overvågningen, den effektive overensstemmelse og håndhævelsen af relevant EU-lovgivning og -politik støttes, navnlig ved at støtte gennemførelsen af generelle EU-miljøhandlingsprogrammer, der er blevet vedtaget i henhold til artikel 192, stk. 3, i TEUF, og ved at forbedre miljø- og klimaforvaltning på alle niveauer, herunder gennem opbygning af kapaciteten hos offentlige og private aktører og civilsamfundets engagement
Ændring 41
Forslag til forordning
Artikel 5 – stk. 1
1.  Finansieringsrammen for gennemførelsen af programmet for perioden 2021-2027 er på 5 450 000 000 EUR i løbende priser.
1.  Finansieringsrammen for gennemførelsen af programmet for perioden 2021-2027 er på 6 442 000 000 EUR i 2018-priser (7 272 000 000 EUR i løbende priser).
Ændring 42
Forslag til forordning
Artikel 5 – stk. 2
2.  Den vejledende fordeling af det beløb, der er omhandlet i stk. 1, er som følger:
2.  Den vejledende fordeling af det beløb, der er omhandlet i stk. 1, er som følger:
(a)  3 500 000 000 EUR for området Miljø, heraf
a)  4 715 000 000 EUR i 2018-priser (5 322 000 000 EUR i løbende priser, hvilket udgør 73,2 % af programmets samlede finansieringsramme) for området Miljø, heraf
(1)  2 150 000 000 EUR for delprogrammet Natur og Biodiversitet og
1)  2 829 000 000 EUR i 2018-priser (3 261 000 000 EUR i løbende priser, hvilket udgør 44,9 % af programmets samlede finansieringsramme) for delprogrammet Natur og Biodiversitet og
(2)  1 350 000 000 EUR for delprogrammet Cirkulær Økonomi og Livskvalitet
2)  1 886 000 000 EUR i 2018-priser (2 060 000 000 EUR i løbende priser, hvilket udgør 28,3 % af programmets samlede finansieringsramme) for delprogrammet Cirkulær Økonomi og Livskvalitet og
(b)  1 950 000 000 EUR for området Klimaindsats, heraf
b)  1 950 000 000 EUR for området Klimaindsats, heraf
(1)  950 000 000 EUR for delprogrammet Modvirkning af og Tilpasning til Klimaændringer og
1)  950 000 000 EUR for delprogrammet Modvirkning af og Tilpasning til Klimaændringer og
(2)  1 000 000 000 EUR for delprogrammet Omstilling til Ren Energi.
2)  1 000 000 000 EUR for delprogrammet Omstilling til Ren Energi.
Ændring 43
Forslag til forordning
Artikel 6 – stk. 1 – indledning
1.  Programmet er åbent for følgende tredjelande:
1.  Programmet er åbent for følgende tredjelande, forudsat at alle dets regler og bestemmelser overholdes fuldt ud:
Ændring 44
Forslag til forordning
Artikel 6 a (ny)
Artikel 6a
Internationalt samarbejde
Under gennemførelsen af programmet skal det være muligt at samarbejde med relevante internationale organisationer og med deres institutioner og organer, når det er nødvendigt for at opfylde de overordnede målsætninger, der er fastsat i artikel 3.
Ændring 45
Forslag til forordning
Artikel 7
Programmet gennemføres på en sådan måde, at der sikres sammenhæng med Den Europæiske Fond for Regionaludvikling, Den Europæiske Socialfond, Samhørighedsfonden, Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne og Den Europæiske Hav- og Fiskerifond, Horisont Europa, Connecting Europe-faciliteten og InvestEU for at skabe synergier, navnlig i forbindelse med strategiske naturprojekter og strategiske integrerede projekter, og for at støtte udnyttelsen og udbredelsen af løsninger, som er udviklet inden for programmet.
Kommissionen sikrer, at programmet gennemføres på en ensartet måde, og Kommissionen og medlemsstaterne sikrer sammenhæng og koordinering med Den Europæiske Fond for Regionaludvikling, Den Europæiske Socialfond, Samhørighedsfonden, Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne og Den Europæiske Hav- og Fiskerifond, Horisont Europa, Connecting Europe-faciliteten, emissionshandelssystemet, Innovationsfonden og InvestEU for at skabe synergier, navnlig i forbindelse med strategiske naturprojekter og strategiske integrerede projekter, og for at støtte udnyttelsen og udbredelsen af løsninger, som er udviklet inden for programmet. Kommissionen og medlemsstaterne sikrer komplementaritet på alle niveauer. Kommissionen fastlægger specifikke tiltag og mobiliserer den relevante finansiering under andre af Unionens programmer samt fremmer koordineret og sammenhængende gennemførelse af supplerende foranstaltninger, der er finansieret af andre kilder.
Ændring 104
Forslag til forordning
Artikel 8 – stk. 1 a (nyt)
1a.  Programmet gennemføres inden for rammerne af en retfærdig overgang, hvor de berørte samfund og territorier er omfattet af udviklingen og gennemførelsen af projekter, navnlig gennem høringer og dialog.
Ændring 46
Forslag til forordning
Artikel 10 – stk. 3
3.  Projekter under delprogrammet Natur og Biodiversitet vedrørende forvaltning, genopretning og overvågning af Natura 2000-lokaliteter, jf. direktiv 92/43/EØF og 2009/147/EF, støttes i overensstemmelse med de prioriterede aktionsplaner som fastsat ved direktiv 92/43/EØF.
3.  Projekter under delprogrammet Natur og Biodiversitet vedrørende forvaltning, genopretning og overvågning af Natura 2000-lokaliteter, jf. direktiv 92/43/EØF og 2009/147/EF, tager hensyn til de prioriteter, der er fastsat i nationale og regionale planer, strategier og politikker, bl.a. i de prioriterede aktionsplaner som fastsat ved direktiv 92/43/EØF.
Ændring 47
Forslag til forordning
Artikel 10 – stk. 4
4.  Tilskud kan finansiere aktiviteter uden for Unionen, forudsat at projekterne er nødvendige for at opfylde Unionens miljø- og klimamålsætninger og sikre effektiviteten af interventioner, der gennemføres på medlemsstaternes område.
4.  Tilskud kan finansiere aktiviteter uden for en medlemsstat eller et oversøisk land eller territorium, som hører under denne, forudsat at projekterne tilstræber at opfylde Unionens miljø- og klimamålsætninger, og at aktiviteterne uden for Unionen er nødvendige for at sikre effektiviteten af interventioner, der gennemføres på medlemsstaternes område eller i et oversøisk land eller territorium, eller for at understøtte internationale aftaler, som Unionen er part i.
Ændring 48
Forslag til forordning
Artikel 11 – stk. 2 – litra a – nr. 3
(3)  andre tredjelande, der er opført i arbejdsprogrammet i henhold til betingelserne i stk. 4 til 6
3)  andre tredjelande, der er opført i de flerårige arbejdsprogrammer i henhold til betingelserne i stk. 4 til 6
Ændring 49
Forslag til forordning
Artikel 11 – stk. 6 a (nyt)
6a.   For at sikre en effektiv anvendelse af programmets midler og en effektiv deltagelse af de retlige enheder omhandlet i stk. 4 tillægges Kommissionen beføjelse til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 21 med henblik på at supplere nærværende artikel ved at fastlægge betingelserne for, hvornår disse enheder bidrager tilstrækkeligt til Unionens miljø- og klimapolitik til at blive betragtet som berettigede til at deltage i programmet.
Ændring 50
Forslag til forordning
Artikel 12 a (ny)
Artikel 12a
Procedurer for projektindgivelse og -udvælgelse
1.  I programmet indføres følgende procedurer for projektindgivelse og -udvælgelse:
a)  en forenklet procedure i to trin på grundlag af indgivelse og evaluering af et sammendrag og derefter et fuldstændigt forslag fra de ansøgere, hvis forslag er blevet forhåndsudvalgt
b)  en standardprocedure i ét trin udelukkende på grundlag af indgivelse og evaluering af et fuldstændigt forslag. Valget af standardprocedure i stedet for forenklet procedure begrundes i arbejdsprogrammet under hensyn til de specifikke organisatoriske og operationelle begrænsninger for hvert delprogram og eventuelt hver indkaldelse af forslag.
2.  I stk. 1 forstås ved "sammendrag" et notat på højst 10 sider med en beskrivelse af projektets indhold, angivelse af den eller de mulige partnere, begrænsninger, som kan tænkes at vise sig, og nødplan til imødegåelse heraf samt valgt strategi til sikring af projektresultaternes bæredygtighed efter projektets afslutning, administrative formularer vedrørende støttemodtagere, som deltager i projektet, samt detaljeret budget for projektet.
Ændring 51
Forslag til forordning
Artikel 13
Artikel 13
Artikel 13
Tildelingskriterier
Tildelingskriterier
Der fastsættes tildelingskriterier i indkaldelser af forslag, idet der tages højde for følgende:
Der fastsættes tildelingskriterier i de flerårige arbejdsprogrammer, jf. artikel 17, og i indkaldelser af forslag, idet der tages højde for følgende:
(a)  projekter, der finansieres via programmet, skal undgå at undergrave programmets målsætninger vedrørende miljø, klima eller relevant ren energi og skal om muligt fremme brugen af grønne offentlige indkøb.
a)  projekter, der finansieres via programmet, må ikke undergrave programmets målsætninger vedrørende miljø, klima eller relevant ren energi og skal, hvor det er muligt, fremme brugen af grønne offentlige indkøb.
aa)  projekter skal sikre en omkostningseffektiv tilgang og være teknisk og finansielt sammenhængende
ab)  projekter med det største potentielle bidrag til opfyldelsen af de i artikel 3 fastsatte målsætninger gives forrang
(b)  projekter, som giver sidegevinster og fremmer synergier mellem delprogrammerne, jf. artikel 4, gives forrang
b)  projekter, som giver sidegevinster og fremmer synergier mellem delprogrammerne, jf. artikel 4, gives forrang
(c)  projekter med det største potentiale til at blive udbredt og udnyttet af den offentlige eller private sektor eller til at mobilisere de største investeringer eller finansielle ressourcer (katalysatorpotentiale) gives forrang
c)  projekter med det største potentiale til at blive udbredt og udnyttet af den offentlige eller private sektor eller til at mobilisere de største investeringer eller finansielle ressourcer (katalysatorpotentiale) tildeles en bonus i forbindelse med deres evaluering
(d)  det sikres, at resultaterne af standard indsatsprojekter kan udbredes
d)  det sikres, at resultaterne af standardindsatsprojekter kan udbredes
(e)  projekter, som bygger på eller opskalerer resultaterne af andre projekter finansieret under programmet, forudgående programmer eller andre EU-midler, tildeles en bonus i forbindelse med deres evaluering
e)  projekter, som bygger på eller opskalerer resultaterne af andre projekter finansieret under programmet, forudgående programmer eller andre EU-midler, tildeles en bonus i forbindelse med deres evaluering
(f)  hvor det er hensigtsmæssigt, rettes der især opmærksomhed mod projekter i geografiske områder, som har særlige behov eller er særligt sårbare, såsom områder med særlige miljømæssige udfordringer eller naturbetingede begrænsninger, grænseområder eller regioner i den yderste periferi.
f)  hvor det er hensigtsmæssigt, rettes der især opmærksomhed mod projekternes biogeografiske ligevægt og projekter i geografiske områder, som har særlige behov eller er særligt sårbare, såsom områder med særlige miljømæssige udfordringer eller naturbetingede begrænsninger, grænseområder, områder med høj naturværdi eller regioner i den yderste periferi.
Ændring 52
Forslag til forordning
Artikel 15 – stk. 1
1.  En foranstaltning, som har modtaget et bidrag under et andet EU-program, må også modtage et bidrag fra programmet, forudsat at bidragene ikke dækker de samme omkostninger. Reglerne for hvert EU-program skal gælde for dets respektive bidrag til foranstaltningen. Den kumulative finansiering må ikke overstige de samlede støtteberettigede omkostninger ved foranstaltningen, og støtte fra forskellige EU-programmer kan beregnes på et prorata-grundlag i overensstemmelse med det dokument, hvori støttevilkårene er fastsat.
1.  En foranstaltning, som har modtaget et bidrag under et andet EU-program, må også modtage et bidrag fra programmet, forudsat at bidragene ikke dækker de samme omkostninger. For at være støtteberettiget til tilskud fra programmet skal foranstaltninger, der er blevet finansieret af andre EU-programmer, have undgået at underminere de miljø- eller klimamålsætninger, der er fastsat i artikel 3. Reglerne for hvert EU-program skal gælde for dets respektive bidrag til foranstaltningen. Den kumulative finansiering må ikke overstige de samlede støtteberettigede omkostninger ved foranstaltningen, og støtte fra forskellige EU-programmer kan beregnes på et prorata-grundlag i overensstemmelse med det dokument, hvori støttevilkårene er fastsat.
Ændring 53
Forslag til forordning
Artikel 15 – stk. 2
2.  Foranstaltninger, som tildeles kvalitetsmærket Seal of Excellence, eller som opfylder følgende kumulative komparative betingelser:
2.  Foranstaltninger, som tildeles kvalitetsmærket Seal of Excellence, eller som opfylder følgende kumulative komparative betingelser:
(a)  de er blevet vurderet som led i en indkaldelse af forslag inden for rammerne af programmet
a)  de er blevet vurderet som led i en indkaldelse af forslag inden for rammerne af programmet
(b)  de opfylder minimumskravene til kvalitet i den pågældende indkaldelse af forslag
b)  de opfylder minimumskravene til kvalitet i den pågældende indkaldelse af forslag
(c)  de kan ikke finansieres inden for rammerne af den pågældende indkaldelse af forslag på grund af budgetmæssige begrænsninger.
c)  de kan ikke finansieres inden for rammerne af den pågældende indkaldelse af forslag på grund af budgetmæssige begrænsninger.
kan modtage støtte fra Den Europæiske Fond for Regionaludvikling, Samhørighedsfonden, Den Europæiske Socialfond Plus eller Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne i henhold til artikel [67], stk. 5, i forordning (EU) XX [forordningen om fælles bestemmelser] og artikel [8] i forordning (EU) XX [finansiering, forvaltning og overvågning af den fælles landbrugspolitik], forudsat at sådanne foranstaltninger er i overensstemmelse med det pågældende programs målsætninger. Reglerne for den fond, der yder støtte, anvendes.
kan modtage støtte fra Den Europæiske Fond for Regionaludvikling, Samhørighedsfonden, Den Europæiske Socialfond Plus eller Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne i henhold til artikel [67], stk. 5, i forordning (EU) XX [forordningen om fælles bestemmelser] og artikel [8] i forordning (EU) XX [finansiering, forvaltning og overvågning af den fælles landbrugspolitik], forudsat at sådanne foranstaltninger er i overensstemmelse med det pågældende programs målsætninger og kriterier for støtteberettigelse. Reglerne for den fond, der yder støtte, anvendes.
Ændring 54
Forslag til forordning
Artikel 16 – stk. 1
Blandingsoperationer under dette program gennemføres i overensstemmelse med [InvestEU-forordningen] og finansforordningens afsnit X.
Blandingsoperationer under dette program gennemføres i overensstemmelse med [InvestEU-forordningen] og finansforordningens afsnit X under behørig hensyntagen til krav om bæredygtighed og gennemsigtighed.
Ændring 55
Forslag til forordning
Artikel 17 – overskrift
Arbejdsprogram
Flerårigt arbejdsprogram
Ændring 56
Forslag til forordning
Artikel 17 – stk. 1
1.  Programmet gennemføres ved hjælp af mindst to flerårige arbejdsprogrammer som nævnt i finansforordningens artikel 110. Hvis det er relevant, angives det samlede beløb, der er afsat til blandingsoperationer, i arbejdsprogrammerne.
1.  Programmet gennemføres ved hjælp af mindst to flerårige arbejdsprogrammer som nævnt i finansforordningens artikel 110. Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 21 med henblik på at supplere nærværende forordning gennem vedtagelse af de flerårige arbejdsprogrammer.
Ændring 57
Forslag til forordning
Artikel 17 – stk. 1 a (nyt)
1a.   Kommissionen sikrer, at medlovgiverne og de relevante interessenter, herunder civilsamfundsorganisationer, høres på behørig vis i forbindelse med udarbejdelsen af de flerårige arbejdsprogrammer.
Ændring 58
Forslag til forordning
Artikel 17 – stk. 2 – litra a a (nyt)
aa)  minimums- og maksimumsniveauerne for samfinansieringssatserne, opdelt efter de i artikel 4 omhandlede delprogrammer og de i artikel 10 omhandlede støtteberettigede foranstaltninger, for hvilke de samlede højeste samfinansieringssatser i det første flerårige arbejdsprogram for de i artikel 10, stk. 2, litra a), b) og d), omhandlede foranstaltninger skal være op til [60 %] af de støtteberettigede omkostninger og [75 %] i tilfælde af projekter, der finansieres under delprogrammet Natur og Biodiversitet, som er rettet mod prioriterede levesteder eller arter med henblik på gennemførelse af direktiv 92/43/EØF eller fuglearter, der betragtes som prioriterede med hensyn til finansiering af Udvalget for Tilpasning til den Tekniske og Videnskabelige Udvikling, der er nedsat i henhold til artikel 16 i direktiv 2009/147/EF, når dette er nødvendigt for at nå bevaringsmålet
Ændring 59
Forslag til forordning
Artikel 17 – stk. 2 – litra a b (nyt)
ab)  det samlede maksimumsbeløb, der er afsat til blandingsoperationer
Ændring 60
Forslag til forordning
Artikel 17 – stk. 2 – litra d a (nyt)
da)  vejledende tidsplaner for indkaldelse af forslag for den periode, der er omfattet af det flerårige arbejdsprogram
Ændring 61
Forslag til forordning
Artikel 17 – stk. 2 – litra d b (nyt)
db)  den tekniske metodologi for projektindgivelses- og projektudvælgelsesproceduren og udvælgelses- og tildelingskriterierne for tilskud, som fastsat i artikel 13.
Ændring 62
Forslag til forordning
Artikel 17 – stk. 2 a (nyt)
2a.  Varigheden af det første flerårige arbejdsprogram er fire år, og varigheden af det andet flerårige arbejdsprogram er tre år.
Ændring 63
Forslag til forordning
Artikel 17 – stk. 2 b (nyt)
2b.  Kommissionen sikrer, at uudnyttede midler under en given indkaldelse af forslag omfordeles mellem de forskellige typer af foranstaltninger, som er omhandlet i artikel 10, stk. 2.
Ændring 64
Forslag til forordning
Artikel 17 – stk. 2 c (nyt)
2c.  Kommissionen sikrer, at de interesserede parter høres i forbindelse med udarbejdelsen af de flerårige arbejdsprogrammer.
Ændring 65
Forslag til forordning
Artikel 19 – stk. 1
1.  Evalueringer gennemføres så betids, at resultaterne kan indgå i beslutningsprocessen.
1.  Evalueringer gennemføres så betids, at resultaterne kan indgå i beslutningsprocessen, under behørig hensyntagen til sammenhæng, synergier, EU-merværdi og langsigtet bæredygtighed og ved hjælp af prioriteterne fastsat i det relevante miljøhandlingsprogram.
Ændring 66
Forslag til forordning
Artikel 19 – stk. 2
2.  Midtvejsevalueringen af programmet foretages, når der foreligger tilstrækkelige oplysninger om programmets gennemførelse, dog senest fire år efter påbegyndelsen af programmets gennemførelse.
2.  Midtvejsevalueringen af programmet foretages, når der foreligger tilstrækkelige oplysninger om programmets gennemførelse, dog senest tre år efter påbegyndelsen af programmets gennemførelse, og der gøres brug af de output- og resultatindikatorer, der er fastsat i bilag II. Evalueringen ledsages om nødvendigt af et forslag til ændring af denne forordning.
Evalueringen skal mindst omfatte følgende:
a)  de kvalitative og kvantitative aspekter af programmets gennemførelse
b)  effektiviteten af anvendelsen af ressourcer
c)  i hvilken grad målsætningerne for alle foranstaltningerne er blevet opfyldt, om muligt med angivelse af resultater og virkninger
d)  projekternes faktiske eller forventede succes med at udnytte andre EU-midler, navnlig under hensyntagen til de fordele, der kommer af øget sammenhæng med andre EU-finansieringsinstrumenter
e)  i hvilket omfang der er opnået synergier mellem målsætningerne, og programmets komplementaritet med andre relevante EU-programmer
f)  EU-merværdien og de langsigtede virkninger af programmet med henblik på at træffe en afgørelse om videreførelse, ændring eller afbrydelse af foranstaltningerne
g)  i hvilket omfang de interesserede parter har været inddraget
h)  en kvantitativ og kvalitativ analyse og programmets bidrag til naturtypers og arters bevaringsstatus, jf. direktiv 92/43/EØF og 2009/147/EF.
Ændring 67
Forslag til forordning
Artikel 19 – stk. 3
3.  Ved afslutningen af programmets gennemførelse, dog senest fire år efter udløbet af den periode, der er omhandlet i artikel 1, andet afsnit, gennemfører Kommissionen en endelig evaluering af programmet.
3.  Ved afslutningen af programmets gennemførelse, dog senest fire år efter udløbet af den periode, der er omhandlet i artikel 1, andet afsnit, gennemfører Kommissionen en endelig evaluering af programmet, som suppleres af en ekstern og uafhængig efterfølgende evalueringsrapport, der dækker gennemførelsen og resultaterne af programmet.
Ændring 68
Forslag til forordning
Artikel 19 – stk. 4
4.  Kommissionen meddeler Europa-Parlamentet, Rådet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget resultaterne af evalueringerne og sine bemærkninger hertil.
4.  Kommissionen forelægger Europa-Parlamentet, Rådet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget resultaterne af evalueringerne og sine bemærkninger hertil, og Kommissionen offentliggør resultaterne af evalueringerne.
Ændring 69
Forslag til forordning
Artikel 20 – stk. 1
1.  Modtagere af EU-midler anerkender EU-midlernes oprindelse og sikrer synligheden af disse (navnlig ved fremstød for projekterne og disses resultater) gennem sammenhængende, virkningsfulde og målrettede oplysninger, som er afpasset forholdsmæssigt efter forskellige modtagergrupper, herunder medierne og offentligheden.
1.  Modtagere af EU-midler anerkender EU-midlernes oprindelse og sikrer synligheden af disse (navnlig ved fremstød for projekterne og disses resultater) gennem sammenhængende, virkningsfulde og målrettede oplysninger, som er afpasset forholdsmæssigt efter forskellige modtagergrupper, herunder medierne og offentligheden. Med henblik herpå anvender modtagerne programmets logo, afbildet i bilag IIa, ved alle kommunikationsaktiviteter, og logoet vises på opslagstavler, som er synlige for offentligheden på strategiske steder. Alle varige varer, der er erhvervet inden for rammerne af programmet, skal bære programmets logo, medmindre Kommissionen har angivet andet.
Ændring 70
Forslag til forordning
Artikel 23 – stk. 4
4.  Tilbageførsler fra finansielle instrumenter, som er oprettet i henhold til forordning (EU) nr. 1293/2013, kan investeres i finansielle instrumenter, som oprettes i henhold til [InvestEU Fund].
4.  Tilbageførsler fra finansielle instrumenter, som er oprettet i henhold til forordning (EU) nr. 1293/2013, kan omfordeles mellem foranstaltningerne under dette program.
Ændring 71
Forslag til forordning
Bilag II – punkt 2 – punkt 2.1 – led 3 a (nyt)
–  Kemikalier
Ændring 72
Forslag til forordning
Bilag II – punkt 2 – punkt 2.1 – led 5 a (nyt)
–  Støj
Ændring 73
Forslag til forordning
Bilag II – punkt 2 – punkt 2.1 – led 5 b (nyt)
–  Ressourceanvendelse og -effektivitet
Ændring 74
Forslag til forordning
Bilag II – punkt 2 – punkt 2.2 a (nyt)
2.2a.  Bevidstgørelse af offentligheden
Ændring 75
Forslag til forordning
Bilag II a (nyt)
BILAG IIa
Programmets logo
20181211-P8_TA(2018)0487_DA-p0000002.png

(1) Sagen blev henvist til fornyet behandling i det kompetente udvalg med henblik på interinstitutionelle forhandlinger, jf. forretningsordenens artikel 59, stk. 4, fjerde afsnit (A8-0397/2018).


Beskyttelse af arbejdstagerne mod risici for under arbejdet at være udsat for kræftfremkaldende stoffer og mutagener ***I
PDF 124kWORD 44k
Beslutning
Tekst
Europa-Parlamentets lovgivningsmæssige beslutning af 11. december 2018 om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om ændring af direktiv 2004/37/EF om beskyttelse af arbejdstagerne mod risici for under arbejdet at være udsat for kræftfremkaldende stoffer og mutagener (COM(2017)0011 – C8-0010/2017 – 2017/0004(COD))
P8_TA(2018)0488A8-0142/2018

(Almindelig lovgivningsprocedure: førstebehandling)

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til Kommissionens forslag til Europa-Parlamentet og Rådet (COM(2017)0011),

–  der henviser til artikel 294, stk. 2, og artikel 153, stk. 2, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, på grundlag af hvilke Kommissionen har forelagt forslaget for Parlamentet (C8-0010/2017),

–  der henviser til udtalelse fra Retsudvalget om det foreslåede retsgrundlag,

–  der henviser til artikel 294, stk. 3, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

–  der henviser til udtalelse af 31. maj 2017(1) fra Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg,

–  efter høring af Regionsudvalget,

–  der henviser til, at det kompetente udvalg har godkendt den foreløbige aftale i henhold til forretningsordenens artikel 69f, stk. 4, og at Rådets repræsentant ved skrivelse af 24. oktober 2018 forpligtede sig til at godkende Europa-Parlamentets holdning, jf. artikel 294, stk. 4, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

–  der henviser til forretningsordenens artikel 59 og 39,

–  der henviser til betænkning fra Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender (A8-0142/2018),

1.  vedtager nedenstående holdning ved førstebehandling;

2.  anmoder om fornyet forelæggelse, hvis Kommissionen erstatter, i væsentlig grad ændrer eller agter i væsentlig grad at ændre sit forslag;

3.  pålægger sin formand at sende Parlamentets holdning til Rådet og Kommissionen samt til de nationale parlamenter.

Europa-Parlamentets holdning fastlagt ved førstebehandlingen den 11. december 2018 med henblik på vedtagelse af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2019/... om ændring af direktiv 2004/37/EF om beskyttelse af arbejdstagerne mod risici for under arbejdet at være udsat for kræftfremkaldende stoffer eller mutagener

(Eftersom der var indgået en aftale mellem Parlamentet og Rådet, svarer Parlamentets holdning til den endelige retsakt, direktiv (EU) 2019/130.)

(1) EUT C 288 af 31.8.2017, s. 56.


Åbenhed og bæredygtighed af EU's risikovurdering i fødevarekæden ***I
PDF 297kWORD 123k
Ændringer vedtaget af Europa-Parlamentet den 11. december 2018 om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om åbenhed og bæredygtighed i EU's risikovurdering i fødevarekæden og om ændring af forordning (EF) nr. 178/2002 [om generel fødevarelovgivning], direktiv 2001/18/EF [om udsætning i miljøet af GMO'er], forordning (EF) nr. 1829/2003 [om GM-fødevarer og -foderstoffer], forordning (EF) nr. 1831/2003 [om fodertilsætningsstoffer], forordning (EF) nr. 2065/2003 [om røgaromaer], forordning (EF) nr. 1935/2004 om materialer i kontakt med fødevarer], forordning (EF) nr. 1331/2008 [om den fælles godkendelsesprocedure for fødevaretilsætningsstoffer, fødevareenzymer og fødevarearomaer], forordning (EF) nr. 1107/2009 [om plantebeskyttelsesmidler] og forordning (EU) 2015/2283 [om nye fødevarer]** (COM(2018)0179 – C8-0144/2018 – 2018/0088(COD))(1)
P8_TA(2018)0489A8-0417/2018

(Almindelig lovgivningsprocedure: førstebehandling)

Forslag til lovgivningsmæssig beslutning   Ændring
Ændring 1
Forslag til forordning
Henvisning 1
under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, særlig artikel 43, artikel 114 og artikel 168, stk. 4, litra b),
under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, særlig artikel 43, artikel 114, artikel 168, stk. 4, litra b), og artikel 192, stk. 1,
Ændring 2
Forslag til forordning
Betragtning 2 a (ny)
(2a)  Aktiviteter i forbindelse med risikoforvaltning, risikovurdering og risikokommunikation bør baseres på en omhyggelig anvendelse af blandt andet forsigtighedsprincippet.
Ændring 3
Forslag til forordning
Betragtning 4
(4)  Det er derfor nødvendigt at sikre en omfattende og vedvarende risikokommunikationsproces gennem hele risikoanalysen, som inddrager de ansvarlige for risikovurderingen og de ansvarlige for risikostyringen på EU-plan og på nationalt plan. Denne proces bør kombineres med en åben dialog mellem alle interesserede parter for at sikre sammenhæng og konsistens i risikoanalyseprocessen.
(4)  Det er derfor nødvendigt at sikre en åben, uafhængig, vedvarende og inkluderende risikokommunikationsproces gennem hele risikoanalysen, som inddrager de ansvarlige for risikovurderingen og de ansvarlige for risikostyringen på EU-plan og på nationalt plan. Denne proces bør genvinde borgernes tillid til, at hele processen er understøttet af denne forordnings mål, hvilket er at sikre et højt niveau for menneskers liv og sundhed samt beskytte forbrugernes interesser. Denne proces bør endvidere være i stand til at bidrage til en deltagerorienteret og åben dialog mellem alle interesserede parter, navnlig offentligheden, for at sikre, at der alene tages højde for offentlighedens interesser samt nøjagtighed, fuldstændighed, åbenhed og konsistens i risikoanalyseprocessen.
Ændring 4
Forslag til forordning
Betragtning 4 a (ny)
(4a)  I forbindelse med indgåelse af handelsaftaler skal Unionen sikre, at tredjelandspartnernes fødevarelovgivning beskytter fødevaresikkerheden i minimum samme omfang som EU-lovgivningen for at kunne garantere forbrugernes sikkerhed og forhindre illoyal konkurrence med europæiske produkter.
Ændring 5
Forslag til forordning
Betragtning 5
(5)  Der bør lægges særlig vægt på, at man på en sammenhængende, hensigtsmæssig og rettidig måde ikke kun forklarer risikovurderingens resultater, men også, hvordan disse anvendes som grundlag for informerede risikostyringsbeslutninger sammen med andre legitime forhold, hvis det er relevant.
(5)  Der bør lægges særlig vægt på, at man på en nøjagtig, tydelig, objektiv og rettidig måde ikke kun forklarer risikovurderingens resultater, men også, hvordan disse anvendes som grundlag for informerede risikostyringsbeslutninger sammen med andre legitime forhold, hvis det er relevant.
Ændring 7
Forslag til forordning
Betragtning 6
(6)  Med henblik herpå er det nødvendigt at fastsætte de generelle målsætninger og principper for risikokommunikation, idet der tages hensyn til de respektive roller, som de ansvarlige for risikovurderingen og de ansvarlige for risikostyringen spiller.
(6)  Med henblik herpå er det nødvendigt at fastsætte de generelle målsætninger og principper for risikokommunikation. I den forbindelse bør der tages hensyn til de respektive roller, som de ansvarlige for risikovurderingen og de ansvarlige for risikostyringen spiller, samtidig med at deres uafhængighed garanteres.
Ændring 8
Forslag til forordning
Betragtning 8
(8)  Den generelle plan bør fastlægge, hvilke nøglefaktorer der skal tages i betragtning, når der tages stilling til risikokommunikationsaktiviteter, såsom de forskellige risikoniveauer, risikoens art og dens potentielle indvirkning på folkesundheden, hvem og hvad der direkte eller indirekte berøres af risikoen, risikoeksponeringsniveauer, evne til at styre risikoen og andre faktorer, der påvirker risikoopfattelsen, herunder den hastende karakter samt den gældende lovgivningsmæssige ramme og den relevante markedskontekst. Den generelle plan bør ligeledes identificere, hvilke værktøjer og kanaler der skal benyttes, og indføre passende mekanismer til at sikre en sammenhængende risikokommunikation.
(8)  Den generelle plan bør fastlægge de praktiske ordninger for offentliggørelse af de oplysninger, der er nødvendige for at opnå en høj grad af åbenhed i risikostyringsprocessen. Den bør fastlægge, hvilke nøglefaktorer der skal tages i betragtning, når der tages stilling til risikokommunikationsaktiviteter, såsom de forskellige risikoniveauer, risikoens art og dens potentielle indvirkning folkesundheden, dyresundheden og miljøet, hvem og hvad der direkte eller indirekte berøres af risikoen, risikoeksponeringsniveauer, evne til at minimere eller styre risikoen og andre faktorer, der påvirker risikoopfattelsen, herunder den hastende karakter samt den gældende lovgivningsmæssige ramme og den relevante markedskontekst. Den generelle plan bør ligeledes identificere, hvilke værktøjer og kanaler der skal benyttes, og indføre passende mekanismer til at sikre en sammenhængende risikokommunikation.
Ændring 9
Forslag til forordning
Betragtning 9
(9)  Åbenhed i risikovurderingsprocessen bidrager til at give autoriteten en større legitimitet i forbrugernes og offentlighedens øjne i forbindelse med udførelsen af dens opgaver, øger deres tillid til dens arbejde og sikrer, at autoriteten gøres mere ansvarlig over for EU-borgerne i et demokratisk system. Det er derfor vigtigt at fastholde offentlighedens og andre interesserede parters tillid til den risikoanalyseproces, der understøtter EU-fødevarelovgivningen, og navnlig tilliden til risikovurderingen, herunder også autoritetens organisation og uafhængighed.
(9)  En forbedring af åbenhed i risikovurderingsprocessen vil bidrage til at give autoriteten en større legitimitet i forbrugernes og offentlighedens øjne i forbindelse med udførelsen af dens opgaver, øger deres tillid til dens arbejde og sikrer, at autoriteten gøres mere ansvarlig over for EU-borgerne i et demokratisk system. Det er derfor vigtigt at genopbygge offentlighedens og andre interesserede parters tillid til den risikoanalyseproces, der understøtter EU-fødevarelovgivningen, og navnlig tilliden til risikovurderingen, herunder også autoritetens organisation, funktion og uafhængighed samt åbenhed.
Ændring 10
Forslag til forordning
Betragtning 10
(10)  Sammensætningen af autoritetens bestyrelse bør tilpasses til den fælles tilgang til decentraliserede agenturer i overensstemmelse med den fælles erklæring fra Europa-Parlamentet, Rådet for Den Europæiske Union og Europa-Kommissionen om decentraliserede agenturer fra 201222.
udgår
__________________
22 https://europa.eu/european-union/sites/europaeu/files/docs/body/joint_statement_and_common_approach_2012_da.pdf.
Ændring 11
Forslag til forordning
Betragtning 11
(11)  Erfaringen viser, at autoritetens bestyrelse først og fremmest spiller en administrativ og finansiel rolle og ikke påvirker uafhængigheden i det videnskabelige arbejde, der udføres af autoriteten. Derfor bør der indgå repræsentanter fra alle medlemsstater i autoritetens bestyrelse, og disse repræsentanter bør navnlig have erfaring med risikovurdering.
(11)  Erfaringen viser, at autoritetens bestyrelse først og fremmest spiller en administrativ og finansiel rolle og ikke påvirker uafhængigheden i det videnskabelige arbejde, der udføres af autoriteten. Derfor bør der indgå repræsentanter fra alle medlemsstater, Kommissionen, Europa-Parlamentet samt civilsamfund og industrisammenslutninger i autoritetens bestyrelse, og disse repræsentanter bør navnlig have erfaring med risikovurdering, samt undgå enhver interessekonflikt.
Ændring 12
Forslag til forordning
Betragtning 12
(12)  Bestyrelsen bør udvælges således, at der sikres det højest mulige kompetenceniveau og et bredt udsnit af det relevante erfaringsgrundlag, der er til rådighed blandt medlemsstaternes, Kommissionens og Europa-Parlamentets repræsentanter.
(12)  Bestyrelsen bør udvælges således, at der sikres det højest mulige kompetenceniveau og engagement i sundheds- og miljøbeskyttelse samt et bredt udsnit af det relevante erfaringsgrundlag, der er til rådighed blandt medlemsstaternes, Kommissionens og Europa-Parlamentets repræsentanter.
Ændring 13
Forslag til forordning
Betragtning 13
(13)  I forbindelse med kvalitetskontrollen af den generelle fødevarelovgivning blev der identificeret visse mangler med hensyn til autoritetens evne til på lang sigt at fastholde sin ekspertise på højt niveau. Der har navnlig været et fald i antallet af personer, der ansøger om at blive medlemmer af ekspertpanelerne. Systemet skal derfor styrkes, og medlemsstaterne bør spille en mere aktiv rolle for at sikre, at der findes en tilstrækkelig pulje af eksperter, der kan opfylde EU-risikovurderingssystemets behov i form af videnskabelig ekspertise på et højt niveau, uafhængighed og tværfaglig ekspertise.
(13)  I forbindelse med kvalitetskontrollen af den generelle fødevarelovgivning blev der identificeret visse mangler med hensyn til autoritetens kapacitet til på lang sigt at fastholde sin ekspertise på højt niveau via kvalificeret personale. Der har endvidere været et fald i antallet af personer, der ansøger om at blive medlemmer af ekspertpanelerne og årsagen til dette frafald bør undersøges. Seks medlemsstater leverer to tredjedele af eksperterne i ekspertpanelerne. Eftersom Det Forenede Kongerige i øjeblikket stiller med ca. 20 % af de nationale eksperter, vil problemet med at finde egnede eksperter blive endnu større, når Det Forenede Kongeriges træder ud af Unionen. Med henblik på at kunne håndtere dette fænomen mere effektivt skal systemet derfor styrkes og fremmes, det skal tilskynde kandidaterne til at ansøge, og medlemsstaterne skal støtte formidlingen af autoritetens indkaldelse af interessetilkendegivelser vedrørende medlemskab af ekspertpaneler og den videnskabelige komité for at sikre, at der findes en tilstrækkelig pulje af uafhængige eksperter, og ved at støtte tiltag samt anvende incitamenter og belønninger for at øge deltagelsen og interessen i at engagere sig heri.
Ændring 14
Forslag til forordning
Betragtning 14
(14)  For at bevare risikovurderingens uafhængighed af risikostyringen og andre interesser på EU-plan bør medlemsstaternes indstilling af ekspertpanelernes medlemmer, autoritetens administrerende direktørs udvælgelse af disse medlemmer og autoritetens bestyrelses udpegelse af samme medlemmer ske på grundlag af strenge kriterier, der sikrer disse eksperters kompetence og uafhængighed og den krævede tværfaglige ekspertise for hvert panel. Det er også vigtigt, at den administrerende direktør, hvis funktion er at forsvare EFSA's interesser og navnlig dens ekspertises uafhængighed, spiller en rolle i forbindelse med udvælgelsen og udpegelsen af disse videnskabelige eksperter. Der bør ligeledes indføres yderligere foranstaltninger for at sikre, at de videnskabelige eksperter har midlerne til at handle uafhængigt.
(14)  For at bevare risikovurderingens uafhængighed af risikostyringen og andre interesser på EU-plan bør indstillingen af ekspertpanelernes medlemmer, autoritetens administrerende direktørs udvælgelse af disse medlemmer og autoritetens bestyrelses udpegelse af samme medlemmer ske på grundlag af strenge kriterier, der sikrer disse eksperters kompetence og uafhængighed og den krævede tværfaglige ekspertise for hvert panel. Det er også vigtigt, at den administrerende direktør, der er den juridiske repræsentant for autoriteten, og hvis funktion er at forsvare EFSA's interesser og overvåge dens arbejde og navnlig dens ekspertises uafhængighed, spiller en rolle i forbindelse med udvælgelsen og udpegelsen af disse videnskabelige eksperter. Der bør ligeledes indføres foranstaltninger, herunder passende økonomisk kompensation, for at sikre, at de videnskabelige eksperter har midlerne til at handle uafhængigt og har mulighed for at afsætte den tid, deres arbejde med risikovurdering for autoriteten kræver.
Ændring 15
Forslag til forordning
Betragtning 15
(15)  Det er vigtigt at sikre autoritetens effektive drift og forbedre bæredygtigheden af dens ekspertise. Det er derfor nødvendigt at øge autoritetens og medlemsstaternes støtte til det arbejde, som autoritetens ekspertpaneler udfører. Autoriteten bør navnlig tilrettelægge det forberedende arbejde til støtte for panelets opgaver blandt andet ved at anmode autoritetens personale eller de nationale videnskabelige organisationer, der har et netværkssamarbejde med autoriteten, om at udarbejde udkast til forberedende ekspertudtalelser, der skal peerevalueres og vedtages af panelerne.
(15)  Det er vigtigt at sikre autoritetens effektive drift og forbedre bæredygtigheden af dens ekspertise. Det er derfor nødvendigt at øge autoritetens og medlemsstaternes støtte til det arbejde, som autoritetens ekspertpaneler udfører. Autoriteten bør navnlig tilrettelægge det forberedende arbejde til støtte for panelets opgaver blandt andet ved at anmode autoritetens personale eller de nationale videnskabelige organisationer, der har et netværkssamarbejde med autoriteten, om at udarbejde udkast til forberedende ekspertudtalelser, der skal peerevalueres og vedtages af panelerne. Dette bør ikke berøre autoritetens videnskabelige vurderingers uafhængighed.
Ændring 16
Forslag til forordning
Betragtning 16
(16)  Godkendelsesprocedurer er baseret på princippet om, at det påhviler ansøgeren, på grundlag af den videnskabelige viden, som vedkommende er i besiddelse af, at bevise, at genstanden for en godkendelsesprocedure, opfylder Unionens sikkerhedskrav. Dette princip er baseret på den antagelse, at folkesundheden er bedre beskyttet, når det er ansøgeren, der har bevisbyrden, da det er denne, der skal bevise, at en bestemt genstand er sikker forud for dens markedsføring, og ikke de offentlige myndigheder, der for at få den forbudt på markedet skal bevise, at den er farlig. Desuden bør offentlige midler ikke bruges til at få udført dyre undersøgelser, der i sidste ende vil hjælpe virksomheder med at markedsføre et produkt. Ifølge dette princip og i overensstemmelse med gældende lovkrav skal ansøgere til støtte for ansøgninger om en godkendelse i henhold til Unionens sektorspecifikke fødevarelovgivning indsende relevante undersøgelser, herunder test, for at påvise en genstands sikkerhed og i visse tilfælde effektivitet.
(16)  Godkendelsesprocedurer er baseret på princippet om, at det påhviler ansøgeren, på grundlag af den videnskabelige viden, som vedkommende er i besiddelse af, at bevise, at genstanden for en godkendelsesprocedure, opfylder Unionens sikkerhedskrav. Dette princip er baseret på den antagelse, at folkesundheden og miljøet er bedre beskyttet, når det er ansøgeren, der har bevisbyrden, da det er denne, der skal bevise, at en bestemt genstand er sikker forud for dens markedsføring, og ikke de offentlige myndigheder, der for at få den forbudt på markedet skal bevise, at den er farlig. Desuden bør offentlige midler ikke bruges til at få udført dyre undersøgelser, der i sidste ende vil hjælpe virksomheder med at markedsføre et produkt. Ifølge dette princip og i overensstemmelse med gældende lovkrav skal ansøgere til støtte for ansøgninger om en godkendelse i henhold til Unionens sektorspecifikke fødevarelovgivning indsende relevante undersøgelser, herunder test, for at påvise en genstands sikkerhed og i visse tilfælde effektivitet.
Ændring 17
Forslag til forordning
Betragtning 16 a (ny)
(16a)  En sammenligning af EU-agenturerne viser, at autoriteten bruger op til 55 måneder på en godkendelsesprocedure eller fem gange så lang tid som Det Europæiske Lægemiddelagentur (EMA). Dette afskrækker virksomheder fra at investere i innovative produkter og mindsker Unionens konkurrenceevne på lang sigt. Derudover svækker lange godkendelsesprocedurer tilliden til autoriteten. Det er derfor strengt nødvendigt, at risikovurderingens effektivitet sikres gennem bedre finansielle og menneskelige ressourcer.
Ændring 18
Forslag til forordning
Betragtning 17
Der findes bestemmelser om, hvad ansøgninger om godkendelser skal indeholde. Det er vigtigt, at ansøgninger om godkendelse, der indgives til autoriteten med henblik på risikovurdering, opfylder de gældende specifikationer, således at det sikres, at autoriteten kan foretage den bedst mulige videnskabelige vurdering. Ansøgere, navnlig små og mellemstore virksomheder, har ikke altid en klar forståelse af disse specifikationer. Autoriteten bør derfor, efter anmodning, yde rådgivning til potentielle ansøgere om de gældende regler og kravene til indholdet af en ansøgning om godkendelse, inden en ansøgning indgives formelt uden dog at gå ind i udformningen af de undersøgelser, der skal fremlægges, hvilket vedbliver med at være ansøgerens ansvar. For at sikre denne proces' åbenhed bør autoritetens rådgivning offentliggøres.
(17)  Der findes bestemmelser om, hvad ansøgninger om godkendelser skal indeholde. Det er vigtigt, at ansøgninger om godkendelse, der indgives til autoriteten med henblik på risikovurdering, opfylder de gældende specifikationer, således at det sikres, at autoriteten kan foretage den bedst mulige videnskabelige vurdering. Ansøgere, navnlig små og mellemstore virksomheder, har ikke altid en klar forståelse af disse specifikationer. Autoriteten bør derfor, efter anmodning, yde rådgivning til potentielle ansøgere om de gældende regler og kravene til indholdet af en ansøgning om godkendelse, inden en ansøgning indgives formelt. Senest ... 36 måneder efter denne ændringsforordnings ikrafttræden, bør Kommissionen vurdere, hvilken indflydelse disse møder, der afholdes forud for ansøgningens indlevering, har haft på autoritetens funktion. Den bør navnlig vurdere deres indvirkning på autoritetens tildeling af midler og dens uafhængighed.
Ændring 19
Forslag til forordning
Betragtning 18
(18)  Autoriteten bør have kendskab til genstanden for alle undersøgelser, der gennemføres af en ansøger, med henblik på en fremtidig ansøgning om godkendelse i henhold til EU-fødevarelovgivningen. Derfor er det nødvendigt og hensigtsmæssigt, at virksomhedsledere, der bestiller undersøgelserne, og laboratorier, der gennemfører dem, indberetter disse undersøgelser til autoriteten, når de bliver bestilt. Oplysninger om de indberettede undersøgelser bør først offentliggøres, når den dertilhørende ansøgning om godkendelse er blevet offentliggjort i overensstemmelse med de gældende regler om åbenhed.
(18)  Autoriteten bør have kendskab til genstanden for alle undersøgelser, der gennemføres af en ansøger, med henblik på en fremtidig ansøgning om godkendelse eller fornyelse i henhold til EU-fødevarelovgivningen. Derfor er det nødvendigt og hensigtsmæssigt, at virksomhedsledere, der bestiller undersøgelserne, og laboratorier, der gennemfører dem, indberetter disse undersøgelser til autoriteten, når de bliver bestilt inden for eller uden for Unionen. Oplysninger om de indberettede undersøgelser bør først offentliggøres, når den dertilhørende ansøgning om godkendelse eller fornyelse er blevet offentliggjort i overensstemmelse med de gældende regler om åbenhed.
Ændring 20
Forslag til forordning
Betragtning 20
(20)  I offentligheden er der er visse betænkeligheder over, at autoritetens vurdering i forbindelse med godkendelse primært er baseret på virksomheders undersøgelser. Autoriteten foretager allerede søgninger i videnskabelig litteratur, således at den kan tage hensyn til andre eksisterende data og undersøgelser om den genstand, der forelægges den med henblik på vurdering. For at give en yderligere garanti for, at autoriteten kan få adgang til alle relevante videnskabelige data og undersøgelser vedrørende genstanden for en godkendelsesprocedure, bør der fastsættes bestemmelser om høring af tredjeparter for at fastslå, om der er andre relevante videnskabelige data eller undersøgelser til rådighed. For at øge høringens effektivitet bør den finde sted, når de undersøgelser, som virksomheder har forelagt i en ansøgning om godkendelse, er offentliggjort i henhold til åbenhedsreglerne i denne forordning.
(20)  I offentligheden er der er visse betænkeligheder over, at autoritetens vurdering i forbindelse med godkendelse primært er baseret på virksomheders undersøgelser. I forbindelse med nye ansøgninger om godkendelse eller fornyelse bør autoriteten altid foretage søgninger i videnskabelig litteratur, således at den kan tage hensyn til andre eksisterende data og undersøgelser om den genstand, der forelægges den med henblik på vurdering og kræve yderligere undersøgelser, såfremt der er behov herfor. Autoriteten bør give offentligheden adgang til alt relevant videnskabelig litteratur om emnet, som det er i besiddelse af. For at give en yderligere garanti for, at autoriteten kan få adgang til alle relevante videnskabelige data og undersøgelser vedrørende genstanden for en godkendelsesprocedure, bør der fastsættes bestemmelser om høring af tredjeparter for at fastslå, om der er andre relevante videnskabelige data eller undersøgelser til rådighed. For at øge høringens effektivitet bør den finde sted umiddelbart efter, at de undersøgelser, som virksomheder har forelagt i en ansøgning om godkendelse, er blevet offentliggjort i henhold til åbenhedsreglerne i denne forordning.
Ændring 158
Forslag til forordning
Betragtning 21
(21)  Undersøgelser, herunder test, som virksomhedsledere har forelagt til støtte for ansøgninger om godkendelse i henhold til Unionens sektorspecifikke fødevarelovgivning, er sædvanligvis i overensstemmelse med internationalt anerkendte principper, som tilvejebringer et ensartet grundlag for undersøgelsernes kvalitet navnlig for så vidt angår resultaternes reproducerbarhed. Der kan imidlertid i visse tilfælde opstå problemer med at overholde de gældende standarder, og derfor er der indført nationale systemer til verifikation af en sådan overholdelse. Der bør gives et yderligere garantiniveau for at forsikre offentligheden om undersøgelsernes kvalitet, og der bør indføres et forbedret auditsystem, der indebærer, at medlemsstaternes kontrol med gennemførelsen af disse principper i de laboratorier, som gennemfører sådanne undersøgelser og test, vil blive verificeret af Kommissionen.
(21)  Undersøgelser, herunder test, som virksomhedsledere har forelagt til støtte for ansøgninger om godkendelse i henhold til Unionens sektorspecifikke fødevarelovgivning, bør være baseret på uafhængig peerevalueret litteratur eller være i overensstemmelse med internationalt anerkendte standarder og principper for god laboratoriepraksis (GLP), som tilvejebringer et ensartet grundlag for undersøgelsernes kvalitet navnlig for så vidt angår resultaternes reproducerbarhed. Der kan imidlertid i visse tilfælde opstå problemer med at overholde de gældende standarder, og derfor er der indført nationale systemer til verifikation af en sådan overholdelse. Der bør gives et yderligere garantiniveau for at forsikre offentligheden om undersøgelsernes kvalitet, og der bør indføres et forbedret auditsystem, der indebærer, at Kommissionen verificerer den kontrol, som medlemsstaterne eller tredjelande i samarbejde med Kommissionens direktorat for audit og analyse på sundheds- og fødevareområdet fører med gennemførelsen af disse principper i de laboratorier, som gennemfører sådanne undersøgelser og test i Unionen og i tredjelande.
Ændring 22
Forslag til forordning
Betragtning 21 a (ny)
(21a)  Der bør indbygges tilstrækkelig fleksibilitet i processen, så ny viden om alvorlige sundhedsskadelige virkninger øjeblikkeligt kan tages i betragtning, selv når disse ikke specifikt er omfattet af reguleringsmæssige datakrav.
Ændring 23
Forslag til forordning
Betragtning 22
(22)  Fødevaresikkerhed er et følsomt anliggende af største interesse for alle Unionens borgere. Samtidig med at princippet om, at det påhviler virksomheder at dokumentere overensstemmelse med Unionens krav, fastholdes, er det vigtigt at indføre et yderligere verifikationsværktøj, der skal håndtere specifikke sager af stor samfundsmæssig betydning, hvor der er en uoverensstemmelse om sikkerhedsspørgsmål, nemlig bestilling af yderligere undersøgelser med det formål at verificere den dokumentation, der er benyttet i forbindelse med risikovurdering. Eftersom det vil blive finansieret over Unionens budget, og da anvendelsen af dette ekstraordinære verifikationsværktøj bør være proportional, bør Kommissionen være ansvarlig for at foranledige, at sådanne verificeringsundersøgelser bestilles. Der bør tages hensyn til den omstændighed, at de bestilte undersøgelser i visse særlige tilfælde måske skal have et bredere anvendelsesområde end den dokumentation, det drejer sig om (f.eks. hvis nye videnskabelige oplysninger bliver tilgængelige).
(22)  Fødevaresikkerhed er et følsomt anliggende af største interesse for alle Unionens borgere. Samtidig med at princippet om, at det påhviler virksomheder at dokumentere overensstemmelse med Unionens krav, fastholdes, er det vigtigt at indføre et yderligere verifikationsværktøj, der skal håndtere specifikke sager af stor samfundsmæssig betydning, hvor der er en uoverensstemmelse om sikkerhedsspørgsmål, nemlig bestilling af yderligere undersøgelser med det formål at verificere den dokumentation, der er benyttet i forbindelse med risikovurdering. Eftersom det vil blive finansieret over Unionens budget, og da anvendelsen af dette ekstraordinære verifikationsværktøj bør være proportional, bør Kommissionen, i de tilfælde, hvor der er divergens i de videnskabelige resultater, være ansvarlig for at foranledige, at sådanne verificeringsundersøgelser bestilles. Der bør tages hensyn til den omstændighed, at de bestilte undersøgelser i visse særlige tilfælde måske skal have et bredere anvendelsesområde end den dokumentation, det drejer sig om i risikovurderingsprocessen (f.eks. hvis nye videnskabelige oplysninger bliver tilgængelige).
Ændring 24
Forslag til forordning
Betragtning 23 a (ny)
(23a)   Århuskonventionen fastsætter en række rettigheder for offentligheden med hensyn til miljøet. Århuskonventionen giver alle retten til at få adgang til de miljøoplysninger, som de offentlige myndigheder er i besiddelse af, retten til at deltage i beslutningsprocesser på miljøområdet samt adgang til klage og domsprøvelse i forbindelse med offentlige beslutninger, der er truffet i strid med de to ovenfornævnte rettigheder eller miljølovgivningen generelt.
Ændring 25
Forslag til forordning
Betragtning 24
(24)  Det europæiske borgerinitiativ "Indfør et forbud mod glyphosat og beskyt mennesker og miljø mod giftige pesticider" var en yderligere bekræftelse af, at der var betænkeligheder vedrørende åbenheden af de undersøgelser, som virksomheder får gennemført, og som fremlægges i ansøgninger om godkendelse23.
(24)  Som part i Århuskonventionen har Unionen erkendt, at øget adgang til oplysninger og offentlig deltagelse i beslutningsprocesser på miljøområdet forbedrer kvaliteten og gennemførelsen af beslutninger, bidrager til offentlighedens bevidsthed vedrørende miljøspørgsmål, giver offentligheden mulighed for at udtrykke sine betænkeligheder, og gør det muligt for offentlige myndigheder at tage behørigt hensyn til sådanne betænkeligheder. Det europæiske borgerinitiativ "Indfør et forbud mod glyphosat og beskyt mennesker og miljø mod giftige pesticider" var en yderligere bekræftelse af, at der var betænkeligheder vedrørende åbenheden af de undersøgelser, som virksomheder får gennemført, og som fremlægges i ansøgninger om godkendelse23.
__________________
__________________
23 Meddelelse fra Kommissionen om det europæiske borgerinitiativ "Indfør et forbud mod glyphosat og beskyt mennesker og miljø mod giftige pesticider", C(2017) 8414 final.
23 Meddelelse fra Kommissionen om det europæiske borgerinitiativ "Indfør et forbud mod glyphosat og beskyt mennesker og miljø mod giftige pesticider", C(2017) 8414 final.
Ændring 26
Forslag til forordning
Betragtning 25 a (ny)
(25a)  Ved hjælp af delegerede retsakter bør der etableres et EFSA-klagenævn ud fra en skabelon baseret på Det Europæiske Kemikalieagenturs klagenævn som fastsat i artikel 89 til 93 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1907/20061a.
_______________
1a Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1907/2006 af 18. december 2006 om registrering, vurdering og godkendelse af samt begrænsninger for kemikalier (REACH), om oprettelse af et europæisk kemikalieagentur og om ændring af direktiv 1999/45/EF og ophævelse af Rådets forordning (EØF) nr. 793/93 og Kommissionens forordning (EF) nr. 1488/94 samt Rådets direktiv 76/769/EØF og Kommissionens direktiver 91/155/EØF, 93/67/EØF, 93/105/EF og 2000/21/EF (EUT L 396 af 30.12.2006, s. 1).
Ændring 27
Forslag til forordning
Betragtning 27
(27)  For at afgøre, hvilken grad af offentliggørelse der sikrer en passende balance, bør offentlighedens relevante ret til åbenhed i risikovurderingsprocessen vejes op mod kommercielle ansøgeres rettigheder under hensyntagen til målsætningerne i forordning (EF) nr. 178/2002.
(27)  For at afgøre, hvilken grad af proaktiv offentliggørelse der sikrer en passende balance, bør behovet for at sikre åbenhed i risikovurderingsprocessen vejes op mod kommercielle ansøgeres rettigheder under hensyntagen til målsætningerne i forordning (EF) nr. 178/2002 om et højt beskyttelsesniveau for menneskers liv og sundhed, forbrugernes interesser samt for dyrs sundhed og velfærd, planters sundhed og miljøet.
Ændring 28
Forslag til forordning
Betragtning 27 a (ny)
(27a)   Det er ikke meningen, at de i denne forordning fastsatte bestemmelser om aktiv formidling på nogen måde skal begrænse omfanget af de rettigheder, der er fastsat i forordning (EF) nr. 1049/2001 og forordning (EF) nr. 1367/2006.
Ændring 29
Forslag til forordning
Betragtning 30
(30)  Det er også nødvendigt at fastlægge særlige krav til beskyttelse af personoplysninger i forbindelse med åbenheden i risikovurderingsprocessen, idet der tages hensyn til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 45/200124 og Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/67925. Personoplysninger bør derfor ikke gøres offentligt tilgængelige i henhold til nærværende forordning, medmindre det er nødvendigt og hensigtsmæssigt for at sikre risikovurderingsprocessens åbenhed, uafhængighed og pålidelighed, samtidig med at interessekonflikter forhindres.
(30)  Det er også nødvendigt af hensyn til beskyttelsen og fortroligheden af personoplysninger i forbindelse med åbenheden i risikovurderingsprocessen, at der henvises til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 45/200124 og Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/67925. Personoplysninger bør derfor ikke gøres offentligt tilgængelige i henhold til nærværende forordning, medmindre det er nødvendigt og hensigtsmæssigt for at sikre risikovurderingsprocessens åbenhed, uafhængighed og pålidelighed, samtidig med at interessekonflikter forhindres. Med det formål at sikre åbenhed, uafhængighed og pålidelighed i risikovurderingsprocessen, navnlig for at undgå interessekonflikter, anses det for at være nødvendigt og forholdsmæssigt at offentliggøre navnene på eventuelle personer, som udpeges af autoriteten til at bidrage til autoritetens beslutningsproces, herunder i forbindelse med vedtagelsen af vejledende dokumenter.
__________________
__________________
24 Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 45/2001 af 18. december 2000 om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger i fællesskabsinstitutionerne og -organerne og om fri udveksling af sådanne oplysninger (EFT L 8 af 12.1.2001, s. 1).
24 Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 45/2001 af 18. december 2000 om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger i fællesskabsinstitutionerne og -organerne og om fri udveksling af sådanne oplysninger (EFT L 8 af 12.1.2001, s. 1).
25 Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/679 af 27. april 2016 om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger og om fri udveksling af sådanne oplysninger og om ophævelse af direktiv 95/46/EF (generel forordning om databeskyttelse) (EUT L 119 af 4.5.2016, s. 1).
25 Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/679 af 27. april 2016 om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger og om fri udveksling af sådanne oplysninger og om ophævelse af direktiv 95/46/EF (generel forordning om databeskyttelse) (EUT L 119 af 4.5.2016, s. 1).
Ændring 30
Forslag til forordning
Betragtning 31
(31)  Med henblik på større åbenhed og for at sikre, at anmodninger om videnskabelige resultater, som autoriteten modtager, behandles på en effektiv måde, bør der udvikles standardiserede dataformater og softwarepakker. For at sikre ensartede betingelser for gennemførelsen af forordning (EF) nr. 178/2002 med hensyn til vedtagelse af standardiserede dataformater og softwarepakker bør Kommissionen tillægges gennemførelsesbeføjelser. Disse beføjelser bør udøves i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 182/201126.
(31)  Med henblik på større åbenhed og for at sikre, at anmodninger om videnskabelige resultater, som autoriteten modtager, behandles på en effektiv måde, bør der udvikles standardiserede dataformater og softwarepakker. For at sikre ensartede og harmoniserede betingelser for gennemførelsen af forordning (EF) nr. 178/2002 med hensyn til vedtagelse af standardiserede dataformater og softwarepakker bør Kommissionen tillægges gennemførelsesbeføjelser. Disse beføjelser bør udøves i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 182/201126.
_________________
_________________
26 Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 182/2011 af 16. februar 2011 om de generelle regler og principper for, hvordan medlemsstaterne skal kontrollere Kommissionens udøvelse af gennemførelsesbeføjelser (EUT L 55 af 28.2.2011, s. 13).
26 Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 182/2011 af 16. februar 2011 om de generelle regler og principper for, hvordan medlemsstaterne skal kontrollere Kommissionens udøvelse af gennemførelsesbeføjelser (EUT L 55 af 28.2.2011, s. 13).
Ændring 31
Forslag til forordning
Betragtning 33
(33)  For at vurdere effektiviteten og virkningsfuldheden af de forskellige bestemmelser, der finder anvendelse på autoriteten, bør der endvidere også indføres bestemmelser om Kommissionens evaluering af autoriteten i overensstemmelse med den fælles tilgang til decentraliserede agenturer. Evalueringen bør navnlig gennemgå procedurerne for udvælgelse af medlemmer af den videnskabelige komité og ekspertpanelerne for så vidt angår deres åbenhed, omkostningseffektivitet og egnethed til at sikre medlemmernes uafhængighed og kompetence og til at forhindre interessekonflikter.
(33)  For at vurdere effektiviteten og virkningsfuldheden af de forskellige bestemmelser, der finder anvendelse på autoriteten, bør der endvidere også foretages en uafhængig evaluering af autoriteten. Evalueringen bør navnlig gennemgå procedurerne for udvælgelse af medlemmer af den videnskabelige komité og ekspertpanelerne for så vidt angår deres åbenhed, omkostningseffektivitet og egnethed til at sikre medlemmernes uafhængighed og kompetence og til at forhindre interessekonflikter.
Ændring 32
Forslag til forordning
Betragtning 33 a (ny)
(33a)  I EU's syvende miljøhandlingsprogram prioriteres udarbejdelsen og gennemførelsen af foranstaltninger med henblik på at håndtere kemikaliers kombinationseffekt på menneskers sundhed og på miljøet. Vurdering af cocktaileffekter kræver en tværsektoriel tilgang, et forstærket samarbejde mellem overvågningsagenturer på EU-plan og fastlæggelse af passende midler.
Ændring 33
Forslag til forordning
Betragtning 35
(35)  Med henblik på at sikre åbenhed i risikovurderingsprocessen er det ligeledes nødvendigt at udvide anvendelsesområdet for forordning (EF) nr. 178/2002, der i øjeblikket er begrænset til fødevarelovgivningen, til også at omfatte ansøgninger om godkendelser i forbindelse med forordning (EF) nr. 1831/2003 for så vidt angår fodertilsætningsstoffer, forordning (EF) nr. 1935/2004 for så vidt angår materialer bestemt til kontakt med fødevarer og forordning (EF) nr. 1107/2009 for så vidt angår plantebeskyttelsesmidler.
(35)  Med henblik på at sikre åbenheden og uafhængigheden i risikovurderingsprocessen er det ligeledes nødvendigt at udvide anvendelsesområdet for forordning (EF) nr. 178/2002, der i øjeblikket er begrænset til fødevarelovgivningen, til også at omfatte ansøgninger om godkendelser i forbindelse med forordning (EF) nr. 1831/2003 for så vidt angår fodertilsætningsstoffer, forordning (EF) nr. 1935/2004 for så vidt angår materialer bestemt til kontakt med fødevarer og forordning (EF) nr. 1107/2009 for så vidt angår plantebeskyttelsesmidler.
Ændring 34
Forslag til forordning
Betragtning 36
(36)  For at sikre, at der tages hensyn til de enkelte sektorers særlige karakteristika med hensyn til fortrolige oplysninger, er det nødvendigt, at offentlighedens relevante ret til åbenhed i risikovurderingsprocessen, herunder de rettigheder, der følger af Århuskonventionen, vejes op mod de kommercielle ansøgeres rettigheder, idet der tages hensyn til de specifikke målsætninger for Unionens sektorspecifikke lovgivning samt de hidtidige erfaringer. Det er derfor nødvendigt at ændre direktiv 2001/18/EF, forordning (EF) nr. 1829/2003, forordning (EF) nr. 1831/2003, forordning (EF) nr. 1935/2004 og forordning (EF) nr. 1107/2009 for at fastsætte yderligere fortrolige elementer ud over dem, der er fastsat i forordning (EF) nr. 178/2002.
(36)  For at sikre, at der tages hensyn til de enkelte sektorers særlige karakteristika med hensyn til fortrolige oplysninger, er det nødvendigt, at offentlighedens ret til åbenhed, herunder retten til at drage fordel af proaktive oplysninger i forbindelse med risikovurderingsprocessen, vejes op mod de kommercielle ansøgeres rettigheder, idet der tages hensyn til de specifikke målsætninger for Unionens sektorspecifikke lovgivning samt de hidtidige erfaringer. Det er derfor nødvendigt at ændre direktiv 2001/18/EF, forordning (EF) nr. 1829/2003, forordning (EF) nr. 1831/2003, forordning (EF) nr. 1935/2004 og forordning (EF) nr. 1107/2009 for at fastsætte yderligere fortrolige elementer ud over dem, der er fastsat i forordning (EF) nr. 178/2002. De i denne forordning fastsatte bestemmelser om aktiv formidling og autoritetens vurdering af anmodninger om fortrolighed må på ingen måde begrænse anvendelsesområdet for de rettigheder, der er fastsat i forordning (EF) nr. 1049/2001 og forordning (EF) nr. 1367/2006.
_____________________________
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1367/2006 af 6. september 2006 om anvendelse af Århus-konventionens bestemmelser om adgang til oplysninger, offentlig deltagelse i beslutningsprocesser samt adgang til klage og domstolsprøvelse på miljøområdet på Fællesskabets institutioner og organer (EUT L 264 af 25.9.2006, s. 13).
Ændring 35
Forslag til forordning
Betragtning 36 a (ny)
(36a)  Kvalitetskontrollen af den generelle fødevarelovgivning har også afsløret manglende åbenhed i risikostyringen. Der er behov for at informere offentligheden bedre om de risikostyringsmodeller, der overvejes, om beskyttelsesniveauet for forbrugernes og dyrenes sundhed og for miljøet, som hver enkelt model ville opnå, samt om de faktorer, som risikoforvalterne, foruden resultaterne af risikovurderingen, tager hensyn til, og hvordan de afvejes mod hinanden i beslutningsprocessen.
Ændring 36
Forslag til forordning
Betragtning 37
(37)  For yderligere at styrke forbindelsen mellem de ansvarlige for risikovurderingen og de ansvarlige for risikostyringen på EU-plan og på nationalt plan samt sammenhæng og konsistens i risikokommunikationen bør beføjelsen til at vedtage retsakter i overensstemmelse med traktatens artikel 290 delegeres til Kommissionen med henblik på vedtagelse af en generel plan for risikokommunikation vedrørende forhold, der angår fødevarekæden. Det er navnlig vigtigt, at Kommissionen gennemfører relevante høringer under sit forberedende arbejde, herunder på ekspertniveau, og at disse høringer gennemføres i overensstemmelse med principperne i den interinstitutionelle aftale af 13. april 2016 om bedre lovgivning. For at sikre lige deltagelse i forberedelsen af delegerede retsakter modtager Europa-Parlamentet og Rådet navnlig alle dokumenter på samme tid som medlemsstaternes eksperter, og deres eksperter har systematisk adgang til møder i Kommissionens ekspertgrupper, der beskæftiger sig med forberedelse af delegerede retsakter.
(37)  For at forbedre den interaktive udveksling af oplysninger i hele risikoanalyseprocessen blandt de ansvarlige for risikovurderingen og de ansvarlige for risikostyringen på EU-plan og på nationalt plan og med andre interessenter i fødevarekæden, såsom erhvervsdrivende, forbruger- og andre civilsamfundsorganisationer, bør beføjelsen til at vedtage retsakter i overensstemmelse med traktatens artikel 290 delegeres til Kommissionen med henblik på vedtagelse af en generel plan for risikokommunikation vedrørende forhold, der angår fødevarekæden. Den overordnede plan for risikokommunikation bør fastlægge de praktiske ordninger for offentliggørelse af de oplysninger, der er nødvendige for at opnå en højere grad af åbenhed i risikostyringsprocessen. Derfor er det navnlig vigtigt, at Kommissionen gennemfører relevante høringer under sit forberedende arbejde, herunder på ekspertniveau, og at disse høringer gennemføres i overensstemmelse med principperne i den interinstitutionelle aftale af 13. april 2016 om bedre lovgivning. For at sikre lige deltagelse i forberedelsen af delegerede retsakter modtager Europa-Parlamentet og Rådet navnlig alle dokumenter på samme tid som medlemsstaternes eksperter, og deres eksperter har systematisk adgang til møder i Kommissionens ekspertgrupper, der beskæftiger sig med forberedelse af delegerede retsakter.
Ændring 37
Forslag til forordning
Betragtning 37 a (ny)
(37a)  Bestemmelser om, hvilke oplysninger der bør offentliggøres, gælder med forbehold af bestemmelserne i forordning (EF) nr. 1049/2001 samt den nationale lovgivning eller EU-lovgivningen om aktindsigt i officielle dokumenter.
Ændring 38
Forslag til forordning
Betragtning 38
(38)  For at gøre det muligt for autoriteten og virksomhedsledere at tilpasse sig de nye krav og samtidig sikre, at autoriteten fortsat kan fungere tilfredsstillende, er det nødvendigt, at der fastsættes overgangsforanstaltninger for anvendelsen af denne forordning.
(38)  For at gøre det muligt for autoriteten, medlemsstaterne, Kommissionen og virksomhedsledere at tilpasse sig de nye krav og samtidig sikre, at autoriteten fortsat kan fungere tilfredsstillende, er det nødvendigt, at der fastsættes overgangsforanstaltninger for anvendelsen af denne forordning.
Ændring 39
Forslag til forordning
Betragtning 39 a (ny)
(39a)  Eftersom ændringerne i dette forslag har til formål at overføre vidtrækkende kompetencer med hensyn til risikovurderingen og fortrolighedskontrol til autoriteten, er det nødvendigt med en væsentlig forhøjelse af autoritetens budget som anført i bilag 3 til Kommissionens forslag. Forslaget er foreneligt med indeværende flerårige finansielle ramme, men kan medføre anvendelse af særlige instrumenter som anført i Rådets forordning (EU, Euratom) nr. 1311/2013. Hvis drøftelserne mellem Europa-Parlamentet og medlemsstaterne om EU-budgettet ikke giver tilstrækkeligt rum til de nødvendige budgetressourcer, vil Kommissionen være nødsaget til at foreslå et alternativt finansieringsforslag inden for rammerne af en delegeret retsakt.
Ændring 40
Forslag til forordning
Betragtning 40 a (ny)
(40a)  De seneste begivenheder i relation til fødevaresikkerheden har vist, at der er behov for at fastsætte passende foranstaltninger i krisesituationer med henblik på at sikre, at alle fødevarer, uanset art og oprindelse, og alt foder kan gøres til genstand for fælles foranstaltninger i tilfælde af, at der konstateres en alvorlig risiko for menneskers sundhed, dyrs sundhed eller miljøet. Denne omfattende tilgang til foranstaltninger inden for fødevaresikkerhed bør gør det muligt at iværksætte effektive tiltag og forhindre kunstige forskelle i behandlingen af enhver alvorlig risiko mod fødevarer eller foder gennem en harmoniseret og fælles procedure for forvaltning af fødevarevarslinger.
Ændring 41
Forslag til forordning
Artikel 1 – stk. – nr. -1 (nyt)
Forordning (EF) nr. 178/2002
Artikel 6 – stk. 2
-1)  Artikel 6, stk. 2, affattes således:
2.  Risikovurderinger skal være baseret på tilgængelig videnskabelig dokumentation og skal være uafhængige, objektive og gennemskuelige.
"2. "Risikovurderinger skal være baseret på al tilgængelig videnskabelig dokumentation og skal være uafhængige, objektive og gennemskuelige."
(Denne ændring gælder for hele teksten. Hvis det vedtages, skal der gennemgående foretages tilsvarende ændringerne.)
Ændring 42
Forslag til forordning
Artikel 1 – stk. 1 – nr. -1 a (ny)
Forordning (EF) nr. 178/2002
Artikel 7 – stk. 1
-1a)  Artikel 7, stk. 1, affattes således:
1.  I de særlige tilfælde, hvor det på baggrund af en vurdering af eksisterende oplysninger påvises, at der er mulighed for skadelige virkninger for sundheden, men hvor der stadig er videnskabelig usikkerhed, kan der vedtages sådanne midlertidige risikostyringsforanstaltninger, som er nødvendige for at sikre det høje sundhedsbeskyttelsesniveau, som Fællesskabet ønsker, medens det afventes, at der fremskaffes yderligere videnskabelige oplysninger med henblik på en mere fuldstændig risikovurdering.
"1. I de særlige tilfælde, hvor det på baggrund af en vurdering af eksisterende oplysninger påvises, at der er mulighed for skadelige virkninger for sundheden, men hvor der stadig er videnskabelig usikkerhed, vedtages sådanne risikostyringsforanstaltninger, som er nødvendige for at sikre det høje sundhedsbeskyttelsesniveau, som Fællesskabet ønsker, medens det afventes, at der fremskaffes yderligere videnskabelige oplysninger med henblik på en mere fuldstændig risikovurdering."
Ændring 43
Forslag til forordning
Artikel 1 – stk. 1 – nr. 1
Forordning (EF) nr. 178/2002
Artikel 8a
Artikel 8a
Artikel 8a
Målsætninger for risikokommunikation
Målsætninger for risikokommunikation
Risikokommunikation skal forfølge følgende målsætninger, idet der tages hensyn til de respektive roller, som de ansvarlige for risikovurderingen og de ansvarlige for risikostyringen spiller:
Risikokommunikation skal forfølge følgende målsætninger, idet der tages hensyn til de respektive roller, som de ansvarlige for risikovurderingen og de ansvarlige for risikostyringen spiller:
a)  fremme bevidstheden om og forståelsen af de specifikke spørgsmål, der behandles under hele risikoanalyseprocessen
a)  fremme bevidstheden om og forståelsen af de specifikke spørgsmål, der behandles under hele risikoanalyse- og styringsprocessen
b)  fremme konsistens og åbenhed i udarbejdelsen af risikostyringsanbefalinger
b)  fremme konsistens, åbenhed og klarhed i udarbejdelsen af risikostyringsmuligheder, -anbefalinger og -beslutninger
c)  tilvejebringe et solidt grundlag for forståelse af risikostyringsbeslutninger
c)  tilvejebringe et solidt videnskabeligt grundlag for forståelse af risikostyringsbeslutninger herunder oplysninger om:
i)  hvordan den valgte risikostyringsmulighed afspejler risikovurderingens usikkerhed og det beskyttelsesniveau for forbrugeres og dyrs sundhed samt miljøet, som den vil kunne opnå
ii)  de faktorer ud over resultaterne af risikovurderingen, som de ansvarlige for risikostyringen har overvejet, og hvordan disse faktorer er blevet afvejet mod hinanden, jf. artikel 6 stk. 3
d)  fremme offentlighedens forståelse af risikoanalyseprocessen for at øge tilliden til resultaterne heraf
d)  fremme offentlighedens forståelse af risikoanalyseprocessen for at øge tilliden til resultaterne heraf, herunder formidling af klare og konsistente oplysninger om de respektive opgaver, beføjelser og ansvar, der tildeles de ansvarlige for risikovurderingen og de ansvarlige for risikostyringen
e)  fremme en passende inddragelse af alle interesserede parter og
e)  fremme en afbalanceret inddragelse af alle interesserede parter, herunder erhvervsdrivende i fødevarekæden, forbrugerorganisationer og andre civilsamfundsorganisationer
f)  sikre en passende udveksling af oplysninger med interesserede parter med hensyn til de risici, der er forbundet med fødevarekæden.
f)  sikre en åben og ligelig udveksling af oplysninger med de i litra e) omfattede interesserede parter med hensyn til de risici, der er forbundet med fødevarekæden
fa)  oplyse forbrugerne om risikoforebyggelsesstrategier samt
fb)  bekæmpe spredning af ukorrekte oplysninger og kilderne hertil.
Ændring 44
Forslag til forordning
Artikel 1 – stk. 1 – nr. 1
Forordning (EF) nr. 178/2002
Artikel 8b
Artikel 8b
Artikel 8b
Generelle principper for risikokommunikation
Generelle principper for risikokommunikation
Under hensyntagen til respektive roller, som de ansvarlige for risikovurderingen og de ansvarlige for risikostyringen spiller, skal risikokommunikation:
Under hensyntagen til respektive roller, som de ansvarlige for risikovurderingen og de ansvarlige for risikostyringen spiller, skal risikokommunikation:
a)  sikre, at nøjagtige, hensigtsmæssige og rettidige oplysninger udveksles interaktivt på grundlag af principperne om gennemsigtighed, åbenhed og imødekommenhed
a)  sikre, at nøjagtige, fyldestgørende og rettidige oplysninger udveksles interaktivt med alle interesserede parter på grundlag af principperne om gennemsigtighed, åbenhed og imødekommenhed
b)  tilvejebringe gennemsigtige oplysninger i hver fase af risikoanalyseprocessen fra udformningen af anmodninger om videnskabelig rådgivning til udarbejdelse af risikovurdering og vedtagelsen af risikostyringsbeslutninger
b)  tilvejebringe gennemsigtige oplysninger i hver fase af risikoanalyseprocessen fra udformningen af anmodninger om videnskabelig rådgivning til udarbejdelse af risikovurdering og vedtagelsen af risikostyringsbeslutninger
c)  tage hensyn til risikoopfattelser
c)  håndtere risikoopfattelser
d)  fremme forståelse og dialog blandt alle interesserede parter og
d)  fremme forståelse og dialog blandt alle interesserede parter
e)  være tilgængelig, også for dem, der ikke er direkte involveret i processen, idet der tages hensyn til fortrolighed og beskyttelse af personoplysninger.
e)  være tilgængelig, også for dem, der ikke er direkte involveret i processen, idet der tages hensyn til fortrolighed og beskyttelse af personoplysninger og
ea)  udarbejde tilgange til bedre at kunne kommunikere om forskellen mellem fare og risiko.
Ændring 45
Forslag til forordning
Artikel 1 – stk. 1 – nr. 1
Forordning (EF) nr. 178/2002
Artikel 8c
Artikel 8c
Artikel 8c
Generel plan for risikokommunikation
Generel plan for risikokommunikation
1.  Kommissionen tillægges i tæt samarbejde med autoriteten, medlemsstaterne og i forlængelse af passende offentlige høringer beføjelser til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 57a vedrørende fastlæggelsen af en generel plan for risikokommunikation om forhold, der angår fødevarekæden, idet der tages hensyn til de relevante målsætninger og generelle principper, der er fastsat i artikel 8a og 8b.
1.  Kommissionen tillægges i tæt samarbejde med autoriteten, medlemsstaterne og i forlængelse af passende offentlige høringer beføjelser til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 57a, som supplerer denne forordning ved at fastlægge en generel plan for risikokommunikation om forhold, der angår fødevarekæden, idet der tages hensyn til de relevante målsætninger og generelle principper, der er fastsat i artikel 8a og 8b.
2.  Den generelle plan for risikokommunikation skal fremme en integreret ramme for risikokommunikation, der skal følges både af de ansvarlige for risikovurderingen og de ansvarlige for risikostyringen på en sammenhængende og systematisk måde både på EU-plan og på nationalt plan. Den skal:
2.  Den generelle plan for risikokommunikation skal fremme en integreret ramme for risikokommunikation, der skal følges både af de ansvarlige for risikovurderingen og de ansvarlige for risikostyringen på en sammenhængende og systematisk måde både på EU-plan og på nationalt plan. Den skal:
a)  identificere de vigtigste faktorer, der skal tages i betragtning ved overvejelsen af, hvilken type og hvilket niveau af risikokommunikationsaktiviteter der er behov for
a)  identificere de vigtigste faktorer, der skal tages i betragtning ved overvejelsen af, hvilken type og hvilket niveau af risikokommunikationsaktiviteter der er behov for
b)  identificere de vigtigste værktøjer og kanaler, der skal benyttes til risikokommunikationsformål, idet der tages hensyn til de relevante målgruppers behov og
b)  identificere de vigtigste værktøjer og kanaler, der skal benyttes til risikokommunikationsformål, idet der tages hensyn til behovet for at sikre ligelig inddragelse af alle interesserede parter, herunder erhvervsdrivende i fødevarekæden, forbrugerorganisationer og andre civilsamfundsorganisationer
c)  indføre passende mekanismer for at styrke sammenhængen i risikokommunikationen blandt de ansvarlige for risikovurderingen og de ansvarlige for risikostyringen og sikre en åben dialog mellem alle interesserede parter
c)  indføre passende mekanismer for at styrke sammenhængen i risikokommunikationen blandt de ansvarlige for risikovurderingen og de ansvarlige for risikostyringen, herunder ved systematisk at anerkende og redegøre for divergensen i videnskabelige vurderinger eller i opfattelsen af, hvad der betragtes som et acceptabelt risikoniveau
ca)  fastlægge de praktiske ordninger og tidsplanen for offentliggørelse af de i artikel 55a, stk. 1, omhandlede oplysninger.
3.  Kommissionen vedtager den generelle plan for risikokommunikation senest den [two years from the date of application of this Regulation] og holder den ajourført, idet der tages hensyn til den tekniske og videnskabelige udvikling og de opnåede erfaringer.
3.  Kommissionen vedtager den generelle plan for risikokommunikation senest den [two years from the date of application of this Regulation] og holder den ajourført, idet der tages hensyn til den tekniske og videnskabelige udvikling og de opnåede erfaringer.
Ændring 46
Forslag til forordning
Artikel 1 – stk. 1 – nr. 1
Forordning (EF) nr. 178/2002
Artikel 8 d (ny)
Artikel 8d
Åbenhed i risikokommunikationen
1.  Kommissionen, autoriteten og medlemsstaterne udfører deres opgaver i relation til risikokommunikation om fødevarelovgivningen med en høj grad af åbenhed.
2.  Kommissionen kan udstede passende retningslinjer.
Ændring 47
Forslag til forordning
Artikel 1 – stk. 1 – nr. 1 a (ny)
Forordning (EF) nr. 178/2002
Artikel 9
1a)  Artikel 9 affattes således:
Artikel 9
"Artikel 9
Offentlige høringer
Offentlige høringer
Offentligheden skal i forbindelse med udarbejdelse, evaluering og ændring af fødevarelovgivning høres på en åben og gennemskuelig måde enten direkte eller gennem repræsentative organer, bortset fra tilfælde, hvor det på grund af sagens hastende karakter ikke er muligt.
Offentligheden skal under risikoanalyse og i forbindelse med udarbejdelse, evaluering og ændring af fødevarelovgivning høres på en åben og gennemskuelig måde enten direkte eller gennem repræsentative organer, bortset fra tilfælde, hvor det på grund af sagens hastende karakter ikke er muligt."
Ændring 48
Forslag til forordning
Artikel 1 – stk. 1 – nr. 1 b (ny)
Forordning (EF) nr. 178/2002
Artikel 10
1b)  Artikel 10 affattes således:
Artikel 10
"Artikel 10
Information af offentligheden
Information af offentligheden
Hvis der er rimelig grund til at nære mistanke om, at en fødevare eller et foder kan udgøre en risiko for menneskers eller dyrs sundhed, træffer de offentlige autoriteter - uden at dette berører gældende regler i fællesskabsretten og i national ret om aktindsigt - foranstaltninger, der, under hensyn til risikoens karakter, alvor og omfang, er egnede til at informere den brede offentlighed om sundhedsrisikoens karakter, således at der så fyldestgørende som muligt gives oplysning om, hvilken fødevare eller hvilket foder eller hvilken type fødevarer eller foder der er berørt, hvilken risiko der er forbundet med fødevaren eller foderet, og hvilke foranstaltninger der er truffet eller vil blive truffet for at forebygge, reducere eller eliminere den pågældende risiko.
1.   Hvis der er rimelig grund til at nære mistanke om, at en fødevare eller et foder kan udgøre en risiko for menneskers eller dyrs sundhed, træffer de offentlige myndigheder – uden at dette berører gældende regler i fællesskabsretten og i national ret om aktindsigt – rettidige foranstaltninger, der er egnede til at informere den brede offentlighed om sundhedsrisikoens karakter, således at der så fyldestgørende som muligt gives oplysning om, hvilke produkter der er berørt, hvilken risiko der kan være forbundet med dem, og hvilke foranstaltninger der er truffet eller vil blive truffet for at forebygge, reducere eller eliminere den pågældende risiko. Dette stykke finder endvidere anvendelse i tilfælde af mistanke om manglende overholdelse, som skyldes mulige forsætlige overtrædelser af gældende EU-lovgivning, begået ved uredelige eller vildledende handlemåder.
2.  Med henblik på at sikre ensartet gennemførelse af stk. 1 vedtager Kommissionen gennemførelsesretsakter med nærmere bestemmelser om dens gyldighed senest ... 12 måneder efter denne ændringsforordnings ikrafttræden."
Ændring 49
Forslag til forordning
Artikel 1 – stk. 1 – nr. 1 c (ny)
Forordning (EF) nr. 178/2002
Artikel 22 – stk. 7
1c)  I artikel 22, stk. 7, affattes andet afsnit således:
Den handler i tæt samarbejde med de kompetente organer, der i medlemsstaterne udfører opgaver svarende til autoritetens.
"Den handler i samarbejde med Unionens øvrige vurderingsagenturer."
Ændring 50
Forslag til forordning
Artikel 1 – stk. 1 – nr. 1 d (ny)
Forordning (EF) nr. 178/2002
Artikel 23 – stk. 1 – litra b
1d)  Artikel 23, stk. 1, litra b), affattes således:
b)  at fremme og koordinere udviklingen af ensartede metoder til risikovurdering på de områder, der hører under dens kommissorium
"b) på grundlag af en tværgående tilgang, at fremme og samordne udviklingen af ensartede metoder til risikovurdering på de områder, der hører under dens kommissorium, navnlig under hensyntagen til kemikaliers cocktaileffekter, som kan påvirke menneskers sundhed og miljøet"
Ændring 51
Forslag til forordning
Artikel 1 – stk. 1 – nr. 2 – litra b
Forordning (EF) nr. 178/2002
Artikel 25– stk. 1a
1a.  Ud over de medlemmer og suppleanter, der er omhandlet i stk. 1, omfatter bestyrelsen:
1a.  Ud over de medlemmer og suppleanter, der er omhandlet i stk. 1, omfatter bestyrelsen:
a)  to medlemmer og suppleanter, der udpeges af Kommissionen og repræsenterer denne, med stemmeret
a)  to medlemmer og suppleanter, der udpeges af Kommissionen og repræsenterer denne, med stemmeret
b)  et medlem, der udpeges af Europa-Parlamentet, med stemmeret
b)  to repræsentanter, der udpeges af Europa-Parlamentet, med stemmeret
c)  fire medlemmer med stemmeret, der repræsenterer civilsamfundet og interesser i fødevarekæden, dvs. et medlem fra forbrugerorganisationer, et fra ikkestatslige organisationer på miljøområdet, et fra landbrugsorganisationer og et fra brancheorganisationer. Disse medlemmer udpeges af Rådet i samråd med Europa-Parlamentet fra en liste, som Kommissionen opstiller, og som indeholder et større antal kandidater end det antal medlemmer, der skal udpeges. Den af Kommissionen opstillede liste fremsendes sammen med relevant dokumentation til Europa-Parlamentet. Hurtigst muligt og inden tre måneder efter fremsendelsen kan Europa-Parlamentet tilkendegive sin holdning over for Rådet, der herefter udpeger disse medlemmer.
c)  seks medlemmer med stemmeret, der repræsenterer civilsamfundet og interesserne for arbejdstagere i fødevarekæden, dvs. et medlem fra sundhedsorganisationer, et medlem fra forbrugerorganisationer, et fra ikkestatslige organisationer på miljøområdet, et fra ikkestatslige organisationer på folkesundhedsområdet, et fra landbrugsorganisationer, et fra organisationer på området for agrokemi og et fra brancheorganisationer for fødevarer. Disse medlemmer udpeges af Rådet i samråd med Europa-Parlamentet fra en liste, som Kommissionen opstiller, og som indeholder et større antal kandidater end det antal medlemmer, der skal udpeges. Den af Kommissionen opstillede liste fremsendes sammen med relevant dokumentation til Europa-Parlamentet. Hurtigst muligt og inden tre måneder efter fremsendelsen kan Europa-Parlamentet tilkendegive sin holdning over for Rådet, der herefter udpeger disse medlemmer.
Ændring 52
Forslag til forordning
Artikel 1 – stk. 1 – nr. 2 – litra c)
Forordning (EF) nr. 178/2002
Artikel 25 – stk. 2
2.  Medlemmerne og suppleanterne udpeges for en firårig periode. Mandatperioden for de medlemmer, der er omhandlet i stk. 1a, litra a) og b) må ikke være af begrænset varighed. Mandatperioden for de medlemmer, der er omhandlet i stk. 1a, litra c), kan kun fornys én gang."
2.  Mandatperioden for de medlemmer, der er omhandlet i stk. 1a, litra b), må ikke overskride 2½ år. Mandatperioden for de medlemmer, der er omhandlet i stk. 1a, litra a) og c), er fem år. Mandatperioden for de medlemmer, der er omhandlet i stk. 1a, litra c), kan kun fornys én gang."
Ændring 159
Forslag til forordning
Artikel 1 – stk. 1 – nr. – litra a (nyt)
Forordning (EF) nr. 178/2002
Forordning 178/2002 – artikel 28 – stk. 4 – afsnit 1 – indledning
-a)   Indledningen affattes således:
"4. Ekspertpanelerne består af uafhængige videnskabsfolk, som forsker aktivt og offentliggør deres resultater i peerevaluerede videnskabelige tidsskrifter."
Ændring 53
Forslag til forordning
Artikel 1 – stk. 1 – nr. 3 – litra b
Forordning (EF) nr. 178/2002
Artikel 28 – stk. 5-5g
5.  Bestyrelsen, som træffer afgørelse på grundlag af et forslag fremsat af den administrerende direktør, efter at der i Den Europæiske Unions Tidende, i relevante førende videnskabelige tidsskrifter og på autoritetens websted har været offentliggjort en indkaldelse af interessetilkendegivelser, udpeger de medlemmer af den videnskabelige komité, der ikke er medlemmer af ekspertpanelerne, samt de yderligere medlemmer, der er omhandlet i stk. 5b, for en femårig periode, der kan fornys."
5.  Bestyrelsen udpeger de medlemmer af den videnskabelige komité, der ikke er medlemmer af ekspertpanelerne, og medlemmerne af ekspertpanelerne for en femårig periode, der kan fornys, i overensstemmelse med følgende procedure:
5a.  Ekspertpanelernes medlemmer udpeges af bestyrelsen for en femårig periode, der kan fornys i overensstemmelse med følgende procedure:
a)  Efter at hørt bestyrelsen sender den administrerende direktør medlemsstaterne en anmodning om den specifikke tværfaglige ekspertise, der kræves i hvert ekspertpanel, og angiver antallet af eksperter, der skal indstilles af medlemsstaterne. Den administrerende direktør underretter medlemsstaterne om autoritetens uafhængighedspolitik og de gennemførelsesbestemmelser, der gælder for ekspertpanelernes medlemmer. Medlemsstaterne iværksætter en indkaldelse af interessetilkendegivelser som grundlag for deres indstillinger. Den administrerende direktør underretter bestyrelsen om de anmodninger, som er sendt til medlemsstaterne.
a)  Efter at have hørt bestyrelsen offentliggør den administrerende direktør en indkaldelse af interessetilkendegivelser i Den Europæiske Unions Tidende, i relevante førende videnskabelige publikationer og på autoritetens websted og oplyser medlemsstaterne herom. Indkaldelsen fastlægger den specifikke tværfaglige ekspertise, der kræves i hvert ekspertpanel, og angiver det krævede antal eksperter.
b)  Medlemsstaterne indstiller eksperter med henblik på kollektivt at nå op på det antal, der er anført af den administrerende direktør. Hver medlemsstat indstiller mindst 12 videnskabelige eksperter. Medlemsstaterne kan indstille statsborgere fra andre medlemsstater.
b)  Medlemsstaterne sikrer udbredt formidling af indkaldelsen af interessetilkendegivelser i videnskabelige kredse. Medlemsstaterne kan også indstille eksperter til de anførte fagområder, forudsat at det gøres på grundlag af en indkaldelse af interesseangivelse.
c)  På grundlag af indstillingerne fra medlemsstaterne udarbejder den administrerende direktør for hvert af ekspertpanelerne en liste over eksperter, som er større end det antal medlemmer, der skal udpeges. Den administrerende direktør må ikke udarbejde en sådan liste, hvis han/hun kan dokumentere, at indstillingerne som følge af udvælgelseskriterierne i litra d) ikke giver mulighed for at udarbejde en større liste. Den administrerende direktør forelægger listen for bestyrelsen med henblik på udpegelse.
c)  På grundlag af de modtagne ansøgninger og indstillinger og i overensstemmelse med autoritetens uafhængighedspolitik og de gennemførelsesbestemmelser, der gælder for ekspertpanelernes medlemmer, udarbejder den administrerende direktør for hvert ekspertpanel en liste over eksperter som er større end det antal medlemmer, der skal udpeges. Den administrerende direktør må ikke udarbejde en sådan liste, hvis han eller hun kan dokumentere, at ansøgningerne og indstillingerne som følge af udvælgelseskriterierne i litra d) ikke giver ham eller hende mulighed for at udarbejde en større liste. Den administrerende direktør forelægger listen for bestyrelsen med henblik på udpegelse.
d)  Medlemsstaternes indstillinger, den administrerende direktørs udvælgelse og bestyrelsens udpegelse sker på grundlag af følgende kriterier:
d)  Medlemsstaternes indstillinger, den administrerende direktørs udvælgelse og bestyrelsens udpegelse sker på grundlag af følgende kriterier:
i)  videnskabelig ekspertise på et højt niveau
i)  videnskabelig ekspertise på et højt niveau
ii)  uafhængighed og fravær af interessekonflikter, jf. artikel 37, stk. 2, autoritetens uafhængighedspolitik samt gennemførelsesbestemmelser om ekspertpanelmedlemmernes uafhængighed
ii)  uafhængighed og fravær af interessekonflikter, jf. artikel 37, stk. 2, autoritetens uafhængighedspolitik samt gennemførelsesbestemmelser om ekspertpanelmedlemmernes uafhængighed
iii)  opfyldelse af behovene for specifik tværfaglig ekspertise i det panel, hvortil de vil blive udpeget, og den gældende sprogordning.
iii)  opfyldelse af behovene for specifik tværfaglig ekspertise i det panel, hvortil de vil blive udpeget, og den gældende sprogordning.
e)  Bestyrelsen sikrer, at der opnås den bredest mulige geografiske fordeling i forbindelse med de endelige udpegelser.
e)  Bestyrelsen sikrer, at der opnås den bredest mulige geografiske fordeling i forbindelse med de endelige udpegelser.
5b.  Hvis autoriteten fastslår, at der mangler specifik ekspertise i et eller flere paneler, fremsætter den administrerende direktør forslag til yderligere medlemmer af panelet/panelerne for bestyrelsen med henblik på udpegelse efter proceduren i stk. 5.
5a.  Hvis autoriteten fastslår, at der mangler specifik ekspertise i et eller flere paneler, fremsætter den administrerende direktør forslag til yderligere medlemmer af panelet/panelerne for bestyrelsen med henblik på udpegelse efter proceduren i stk. 5.
5c.  Bestyrelsen vedtager på grundlag af forslag fra den administrerende direktør regler for den detaljerede tilrettelæggelse af og tidsplan for de procedurer, der er fastsat i stk. 5a) og 5a).
5b.  Bestyrelsen vedtager på grundlag af forslag fra den administrerende direktør regler for den detaljerede tilrettelæggelse af og tidsplan for de procedurer, der er fastsat i stk. 5 og 5a.
5d.  Medlemsstaterne træffer foranstaltninger, der sikrer, at ekspertpanelernes medlemmer handler uafhængigt og ikke har interessekonflikter, jf. artikel 37, stk. 2, og autoritetens interne foranstaltninger. Medlemsstaterne sikrer, at ekspertpanelernes medlemmer har midlerne til at afsætte den tid og de kræfter, der kræves for at bidrage til autoritetens arbejde. Medlemsstaterne sikrer, at ekspertpanelernes medlemmer ikke modtager nogen instrukser på nationalt niveau, og at deres uafhængige videnskabelige bidrag til risikovurderingssystemet på EU-plan anerkendes som en prioriteret opgave for beskyttelsen af sikkerheden i fødevarekæden.
5c.  Ekspertpanelernes medlemmer handler uafhængigt og har ikke interessekonflikter, jf. artikel 37, stk. 2, og autoritetens interne foranstaltninger. De har midlerne til at afsætte den tid og de kræfter, der kræves for at bidrage til autoritetens arbejde, de modtager ikke nogen instrukser på nationalt niveau, og deres uafhængige videnskabelige bidrag til risikovurderingssystemet på EU-plan anerkendes som en prioriteret opgave for beskyttelsen af sikkerheden i fødevarekæden.
5e.  Medlemsstaterne sikrer, at offentlige organer, der har disse videnskabelige eksperter ansat, og dem, der har ansvaret for at fastsætte prioriteringer for de videnskabelige organer, der ansætter disse eksperter, gennemfører foranstaltningerne i stk. 5d.
5d.  Medlemsstaterne sikrer, om nødvendigt, at offentlige organer, der har disse videnskabelige eksperter ansat, og dem, der har ansvaret for at fastsætte prioriteringer for de videnskabelige organer, der ansætter disse eksperter, gennemfører de foranstaltninger, der er nødvendige for at sikre, at betingelserne i stk. 5c er opfyldte.
5f.  Autoriteten støtter panelernes opgaver, idet den tilrettelægger deres arbejde, navnlig det forberedende arbejde, der skal udføres af autoritetens personale eller af de udpegede nationale videnskabelige organisationer, der er omhandlet i artikel 36, herunder ved at sørge for, at det er muligt at udarbejde videnskabelige udtalelser, der skal peerevalueres af panelerne, inden de vedtager dem.
5e.  Autoriteten støtter panelernes opgaver, idet den tilrettelægger deres arbejde, navnlig det forberedende arbejde, der skal udføres af autoritetens personale eller af de udpegede nationale videnskabelige organisationer, der er omhandlet i artikel 36, herunder ved at sørge for, at det er muligt at udarbejde videnskabelige udtalelser, der skal peerevalueres af panelerne, inden de vedtager dem.
5g.  Hvert panel har højst 21 medlemmer.
5f.  Hvert panel har højst 21 medlemmer.
5fa.  Autoriten skal tilbyde medlemmerne af panelerne omfattende uddannelse i risikovurderingsprocessen.
Ændring 54
Forslag til forordning
Artikel 1 – stk. 1 – nr. 3 – litra c
Forordning (EF) nr. 178/2002
Artikel 28 – stk. 9 – litra b
antallet af medlemmer i hvert af ekspertpanelerne inden for det maksimum, der er fastsat i stk. 5g.
b)  antallet af medlemmer i hvert af ekspertpanelerne inden for det maksimum, der er fastsat i stk. 5f.
Ændring 55
Forslag til forordning
Artikel 1 – stk. 1 – nr. 3 – litra c a (nyt)
Forordning (EF) nr. 178/2002
Artikel 28 – stk. 9 – litra g a (nyt)
ca)  I artikel 28, stk. 9, tilføjes følgende litra:
”ga) ansøgernes mulighed for, inden for en frist på højst seks måneder, medmindre andet er aftalt med autoriteten, og inden offentliggørelsen af autoritetens udkast til udtalelse, at løse kritiske identificerede problematikker ved at indsende nye oplysninger.”
Ændring 56
Forslag til forordning
Artikel 1 – stk. 1 – nr. 3 a (ny)
Forordning (EF) nr. 178/2002
Artikel 29 – stk. 6
3a)  I artikel 29, stk. 6, tilføjes følgende punktum:
"De må ikke tillade forudgående udelukkelse af visse typer videnskabelig dokumentation, især når dokumentationen er offentliggjort efter en peerevaluering."
Ændring 57
Forslag til forordning
Artikel 1 – stk. 1 – nr. 4
Forordning (EF) nr. 178/2002
Artikel 32a
Efter anmodning fra en potentiel ansøger om en godkendelse i henhold til fødevarelovgivningen rådgiver autoritetens personale om de relevante bestemmelser og kravene til indholdet af en ansøgning om godkendelse. Den rådgivning, der ydes af autoritetens personale, berører ikke og er uforbindende med hensyn til ekspertpanelernes efterfølgende vurdering af ansøgninger om godkendelse.
Autoriteten offentliggør retningslinjer, som omfatter et katalog over spørgsmål og svar, der omhandler de administrative og videnskabelige krav til en ansøgning om godkendelse. Efter anmodning fra en potentiel ansøger om en godkendelse i henhold til fødevarelovgivningen tilbyder autoriteten også høringsmøder, hvor der redegøres for, hvilke oplysninger der kræves, og hvorledes de forskellige test og undersøgelser, som er nødvendige for at godtgøre det planlagte produkts kvalitet, sikkerhed og effektivitet, vil blive gennemført. Den rådgivning, der ydes af autoriteten, berører ikke og er uforbindende med hensyn til ekspertpanelernes efterfølgende vurdering af ansøgninger om godkendelse. Autoritetens personale, som yder rådgivningen, må ikke være involveret i forberedende videnskabeligt arbejde, som er direkte eller indirekte relevant for den ansøgning, der er genstand for rådgivningen.
Senest ... [36 måneder efter datoen for ikrafttrædelse af ændringsforordningen] skal Kommissionen vurdere denne artikels indvirkning på, hvordan autoriteten fungerer. Der skal navnlig lægges vægt på den øgede arbejdsbyrde og mobiliseringen af personale, og om den har ført til en ændring af fordelingen af autoritetens ressourcer på bekostning af offentlighedens interesser.
Ændring 58
Forslag til forordning
Artikel 1 – stk. 1 – nr. 4
Forordning (EF) nr. 178/2002
Artikel 32b – stk. 1
1.  Der oprettes hermed et EU-register over undersøgelser bestilt af virksomhedsledere for at opnå en godkendelse i henhold til EU-fødevarelovgivningen. Virksomhedsledere underretter straks autoriteten om genstanden for en undersøgelse, der er bestilt til støtte for en fremtidig ansøgning om godkendelse i henhold til EU-fødevarelovgivningen. Registret forvaltes af autoriteten.
1.  Der oprettes hermed et EU-register over undersøgelser bestilt af virksomhedsledere, der ansøger om at opnå en godkendelse eller fornyelse i henhold til EU-fødevarelovgivningen. Virksomhedsledere underretter straks autoriteten om genstanden for en undersøgelse, der er bestilt i og uden for Unionen til støtte for en fremtidig ansøgning om godkendelse eller fornyelse i henhold til EU-fødevarelovgivningen. Registret forvaltes af autoriteten.
Ændring 59
Forslag til forordning
Artikel 1 – stk. 1 – nr. 4
Forordning (EF) nr. 178/2002
Artikel 32b – stk. 1 a (nyt)
1a.  De bestilte undersøgelser tager hensyn til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2010/63/EU1a.
________________
1a Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2010/63/EU af 22. september 2010 om beskyttelse af dyr, der anvendes til videnskabelige formål (EUT L 276 af 20.10.2010, s. 33).
Ændring 60
Forslag til forordning
Artikel 1 – stk. 1 – nr. 4
Forordning (EF) nr. 178/2002
Artikel 32b – stk. 2
2.  Underretningspligten i henhold til stk. 1 gælder også EU-laboratorier, der gennemfører disse undersøgelser.
2.  Underretningspligten i henhold til stk. 1 gælder også enhver institution, der gennemfører undersøgelserne, herunder laboratorier, institutter eller universiteter.
Ændring 61
Forslag til forordning
Artikel 1 – stk. 1 – nr. 4
Forordning (EF) nr. 178/2002
Artikel 32b – stk. 2 a (nyt)
2a.  Data fra en test, der er bestilt, men som ikke er registreret, må ikke anvendes i forbindelse med en risikovurdering.
Ændring 62
Forslag til forordning
Artikel 1 – stk. 1 – nr. 4
Forordning (EF) nr. 178/2002
Artikel 32b – stk. 2 b (nyt)
2b.  Emnet godkendes ikke, medmindre alle data fra alle registrerede undersøgelser indsendes.
Ændring 63
Forslag til forordning
Artikel 1 – stk. 1 – nr. 4
Forordning (EF) nr. 178/2002
Artikel 32b – stk. 3 a (nyt)
3a.  Når autoriteten anmoder ansøgeren om yderligere oplysninger og modtager sådanne oplysninger, tilføjes de også til EU-registret og offentliggøres, idet det markeres, at der er tale om supplerende oplysninger.
Ændring 64
Forslag til forordning
Artikel 1 – stk. 1 – nr. 4
Forordning (EF) nr. 178/2002
Artikel 32b – stk. 4 a (nyt)
4a.  Kommissionen vedtager delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 57a, der skal supplere denne forordning ved at fastlægge straffe for brud på underretningspligten.
Ændring 65
Forslag til forordning
Artikel 1 – stk. 1 – nr. 4
Forordning (EF) nr. 178/2002
Artikel 32b – stk. 4 b (nyt)
4b.  Denne artikel finder ikke anvendelse på undersøgelser, der er bestilt før... [datoen for denne ændringsforordnings ikrafttræden].
Ændring 66
Forslag til forordning
Artikel 1 – stk. 1 – nr. 4
Forordning (EF) nr. 178/2002
Artikel 32c – stk. 1
1.  Hvis EU-fødevarelovgivningen foreskriver, at en godkendelse kan fornys/forlænges, underretter den potentielle ansøger om fornyelsen/forlængelsen autoriteten om de undersøgelser, som vedkommende har til hensigt at gennemføre til dette formål. Efter denne underretning indleder autoriteten en høring af interesserede parter og offentligheden om de planlagte undersøgelser i forbindelse med fornyelsen/forlængelsen og yder rådgivning om indholdet af den påtænkte ansøgning om fornyelse/forlængelse, idet der tages hensyn til de modtagne kommentarer. Den rådgivning, der ydes af autoriteten, berører ikke og er uforbindende med hensyn til ekspertpanelernes efterfølgende vurdering af ansøgningerne om fornyelse/forlængelse af godkendelse.
1.  Hvis EU-fødevarelovgivningen foreskriver, at en godkendelse kan fornys/forlænges, underretter den potentielle ansøger om fornyelsen/forlængelsen autoriteten om de undersøgelser, som vedkommende har til hensigt at gennemføre til dette formål. Efter denne underretning indleder autoriteten en høring af interesserede parter og offentligheden om de planlagte undersøgelser i forbindelse med fornyelsen/forlængelsen og yder rådgivning om indholdet af den påtænkte ansøgning om fornyelse/forlængelse, idet der tages hensyn til de modtagne kommentarer, som er relevante for risikovurderingen af den påtænkte fornyelse. Den rådgivning, der ydes af autoriteten, berører ikke og er uforbindende med hensyn til ekspertpanelernes efterfølgende vurdering af ansøgningerne om fornyelse/forlængelse af godkendelse.
Ændring 67
Forslag til forordning
Artikel 1 – stk. 1 – nr. 4
Forordning (EF) nr. 178/2002
Artikel 32c – stk. 2
2.  Autoriteten hører interesserede parter og offentligheden om undersøgelserne til støtte for ansøgninger om godkendelse, når de er offentliggjort af autoriteten i overensstemmelse med artikel 38 og artikel 39-39f, for at fastslå, om der foreligger andre relevante videnskabelige data eller undersøgelser om den genstand, som er omfattet af ansøgningen om godkendelse. Denne bestemmelse finder ikke anvendelse på ansøgernes fremlæggelse af supplerende oplysninger under risikovurderingsprocessen.
2.  Med forbehold af autoritetens egne forpligtelser i henhold til artikel 33 hører autoriteten inden for to måneder de interesserede parter og offentligheden om undersøgelserne til støtte for ansøgninger om godkendelse, når de er offentliggjort af autoriteten i overensstemmelse med artikel 38 og artikel 39-39f, for at fastslå, om der foreligger andre relevante videnskabelige data eller undersøgelser, der er baseret på uafhængig peerevalueret litteratur eller gennemført i overensstemmelse med internationale retningslinjer og principperne for god laboratoriepraksis (GLP), om den genstand, som er omfattet af ansøgningen om godkendelse. Denne bestemmelse finder ikke anvendelse på ansøgernes fremlæggelse af supplerende oplysninger under risikovurderingsprocessen.
Ændring 68
Forslag til forordning
Artikel 1 – stk. 1 – nr. 4
Forordning (EF) nr. 178/2002
Artikel 32d
Kommissionens eksperter gennemfører kontrol, herunder audit, for at opnå sikkerhed for, at testfaciliteterne overholder de relevante standarder for gennemførelse af forsøg og undersøgelser, der forelægges autoriteten som led i en ansøgning om godkendelse i henhold til EU-fødevarelovgivningen. Denne kontrol tilrettelægges i samarbejde med de kompetente myndigheder i medlemsstaterne.
Eksperter fra Kommissionens direktorat for audit og analyse på sundheds- og fødevareområdet gennemfører kontrol, herunder audit, for at opnå sikkerhed for, at testfaciliteterne i Unionen og i tredjelande overholder de relevante standarder for gennemførelse af forsøg og undersøgelser, der forelægges autoriteten som led i en ansøgning om godkendelse i henhold til EU-fødevarelovgivningen. Denne kontrol tilrettelægges i samarbejde med de kompetente myndigheder i medlemsstaterne eller berørte tredjelande.
Ændring 161
Forslag til forordning
Artikel 1 – stk. 1 – nr. 4
Forordning (EF) nr. 178/2002
Artikel 32e
Uden at det berører den forpligtelse, som ansøgere om godkendelser i henhold til fødevarelovgivningen har til at påvise sikkerheden ved en genstand, der er indgivet til en godkendelsesordning, kan Kommissionen i ekstraordinære tilfælde anmode autoriteten om at bestille videnskabelige undersøgelser med det formål at verificere den dokumentation, der anvendes i dens risikovurderingsproces. De bestilte undersøgelser kan have et bredere anvendelsesområde end den dokumentation, der er omfattet af verifikationen.
Uden at det berører den forpligtelse, som ansøgere om godkendelser i henhold til fødevarelovgivningen har til at påvise sikkerheden ved en genstand, der er indgivet til en godkendelsesordning, kan Kommissionen i tilfælde af divergerende videnskabelige resultater anmode autoriteten om at bestille videnskabelige undersøgelser med det formål at verificere den dokumentation, der anvendes i dens risikovurderingsproces. De bestilte undersøgelser kan have et bredere anvendelsesområde end den dokumentation, der er omfattet af verifikationen i risikovurderingsprocessen. Verifikationsundersøgelser finansieres via bidrag fra ansøgerne til en fælles fond. Kommissionen vedtager en delegeret retsakt i overensstemmelse med artikel 57a med henblik på at fastlægge retningslinjerne for denne fond.
Ændring 70
Forslag til forordning
Artikel 1 – stk. 1 – nr. 4
Forordning (EF) nr. 178/2002
Artikel 32e – stk. 1 a (nyt)
De bestilte undersøgelser tager hensyn til direktiv 2010/63/EU.
Ændring 71
Forslag til forordning
Artikel 1 – stk. 1 – nr. 4 a (ny)
Forordning (EF) nr. 178/2002
Artikel 33 – stk. 1 – litra d a (nyt)
4a)  I artikel 33, stk. 1, tilføjes følgende litra:
"da) kombinatoriske og akkumulerede virkninger."
Ændring 72
Forslag til forordning
Artikel 1 – stk. 1 – nr. 5 – litra a
Forordning (EF) nr. 178/2002
Artikel 38 – stk. 1 – indledning
1.  Autoriteten udfører sine aktiviteter med en høj grad af åbenhed. Autoriteten offentliggør straks især:
1.  Autoriteten udfører sine aktiviteter med en høj grad af åbenhed i overensstemmelse med forordning (EF) nr. 1367/2006 og med forbehold af forordning (EF) nr. 1049/2001. Autoriteten offentliggør straks især:
Ændring 73
Forslag til forordning
Artikel 1 – stk. 1 – nr. 5 – litra a
Forordning (EF) nr. 178/2002
Artikel 38 - stk. 1 - litra a)
a)  dagsordener og protokoller for den videnskabelige komité og ekspertpanelerne og deres arbejdsgrupper
a)  dagsordener, deltagerlister og protokoller for bestyrelsen, det rådgivende udvalg, den videnskabelige komité og ekspertpanelerne og deres arbejdsgrupper
Ændring 74
Forslag til forordning
Artikel 1 – stk. 1 – nr. 5 – litra a
Forordning (EF) nr. 178/2002
Artikel 38 – stk. 1 – litra c
c)  videnskabelige data, undersøgelser og andre oplysninger til støtte for ansøgninger om godkendelse i henhold til EU-fødevarelovgivningen, herunder supplerende oplysninger fra ansøgere, samt andre videnskabelige data og oplysninger til støtte for anmodninger fra Europa-Parlamentet, Kommissionen og medlemsstaterne om videnskabelige resultater, herunder videnskabelige udtalelser, idet der tages hensyn til beskyttelse af fortrolige oplysninger og beskyttelse af personoplysninger i overensstemmelse med artikel 39-39f
c)  videnskabelige data, undersøgelser og andre oplysninger til støtte for ansøgninger om godkendelse i henhold til EU-fødevarelovgivningen, herunder supplerende oplysninger fra ansøgere, samt andre videnskabelige data og oplysninger til støtte for anmodninger fra Europa-Parlamentet, Kommissionen og medlemsstaterne om videnskabelige resultater, herunder videnskabelige udtalelser, idet der tages hensyn til væsentlige samfundsinteresser forbundet med videregivelse og beskyttelse af fortrolige oplysninger og beskyttelse af personoplysninger i overensstemmelse med artikel 39-39f
Ændring 75
Forslag til forordning
Artikel 1 – stk. 1 – nr. 5 – litra a
Forordning (EF) nr. 178/2002
Artikel 38 – stk. 1 – litra d
d)  de oplysninger, som er grundlag for dens videnskabelige resultater, herunder videnskabelige udtalelser, idet der tages hensyn til beskyttelse af fortrolige data og beskyttelse af personoplysninger i overensstemmelse med artikel 39-39f
d)  de oplysninger, som er grundlag for dens videnskabelige resultater, herunder videnskabelige udtalelser, idet der tages hensyn til væsentlige samfundsinteresser forbundet med videregivelse og beskyttelse af fortrolige data og beskyttelse af personoplysninger i overensstemmelse med artikel 39-39f
Ændring 76
Forslag til forordning
Artikel 1 – stk. 1 – nr. 5 – litra a
Forordning (EF) nr. 178/2002
Artikel 38 – stk. 1 – litra h a (nyt)
ha)  oplysninger om ansøgerens navn og ansøgningens titel
Ændring 77
Forslag til forordning
Artikel 1 – stk. 1 – nr. 5 – litra a
Forordning (EF) nr. 178/2002
Artikel 38 – stk. 1 – litra i
i)  rådgivning ydet af autoriteten til potentielle ansøgere i fasen forud for indgivelsen i henhold til artikel 32a og 32c.
i)  den generelle rådgivning, som ydes af autoriteten til potentielle ansøgere i fasen forud for indgivelsen i henhold til artikel 32a og 32c.
Ændring 78
Forslag til forordning
Artikel 1 – stk. 1 – nr. 5 – litra a
Forordning (EF) nr. 178/2002
Artikel 38 – stk. 1 – afsnit 2
De punkter, der er omhandlet i første afsnit, offentliggøres i et særligt afsnit på autoritetens websted. Dette afsnit skal være let tilgængeligt for offentligheden. Det skal være muligt at downloade og søge i de relevante punkter i et elektronisk format.
De punkter, der er omhandlet i første afsnit, offentliggøres i et særligt afsnit på autoritetens websted. Dette afsnit skal være let tilgængeligt for offentligheden under iagttagelse af tydelige tilsagn, der er registreret elektronisk af dem, som besøger afsnittet, og under iagttagelse af foranstaltninger og sanktioner, som er effektive, forholdsmæssige og har afskrækkende virkning over for kommerciel anvendelse. Det skal være muligt at downloade, udskrive med vandmærke af hensyn til sporbarheden og søge i de relevante punkter i et elektronisk format, som er maskinlæsbart. De pågældende foranstaltninger skal fokusere på den kommercielle anvendelse af dokumenter og deres fremlæggelse. Sådanne foranstaltninger skal udformes med henblik på effektivt at beskytte mod kommerciel anvendelse af de i første afsnit omhandlede elementer både i Unionen og i tredjelande.
Ændring 79
Forslag til forordning
Artikel 1 – stk. 1 – nr. 5 – litra b
Forordning (EF) nr. 178/2002
Artikel 38 – stk. 1a – afsnit 1 – indledning
1a.  Videregivelse af de oplysninger, der er nævnt i stk. 1, litra c), berører ikke:
1a.  Videregivelse af de oplysninger, der er nævnt i stk. 1, litra c), d) og i), berører ikke:
Ændring 80
Forslag til forordning
Artikel 1 – stk. 1 – nr. 5 – litra b
Forordning (EF) nr. 178/2002
Artikel 38 – stk. 1a – afsnit 1 – litra b
a)  intellektuelle ejendomsrettigheder, som der måtte være til dokumenter og deres indhold og
udgår
Ændring 163
Forslag til forordning
Artikel 1 – stk. 1 – afsnit 5 – litra b
Forordning (EF) nr. 178/2002
Forordning 178/2002– artikel 38 – stk. 1 a – afsnit 2
Videregivelse af de oplysninger, der er nævnt i stk. 1, litra c), betragtes ikke som en eksplicit eller implicit tilladelse eller licens til de relevante data og oplysninger, og til at deres indhold må anvendes, reproduceres eller på anden måde udnyttes, og Den Europæiske Union kan ikke stilles til ansvar for tredjeparters brug heraf."
Videregivelse af de oplysninger, der er nævnt i stk. 1, litra c), betragtes ikke som en eksplicit eller implicit tilladelse eller licens til de relevante data og oplysninger, og til at deres indhold må anvendes kommercielt, reproduceres eller på anden måde udnyttes til kommercielle formål. For at undgå tvivl kan de offentliggjorte oplysninger anvendes med henblik på offentlig og akademisk kontrol af resultaterne, herunder en bedre forståelse af de mulige negative virkninger på sundhed og miljø, og Den Europæiske Union kan ikke stilles til ansvar for tredjeparters brug.
Ændring 82
Forslag til forordning
Artikel 1 – stk. 1 – nr. 5 – litra c a (nyt)
Forordning (EF) nr. 178/2002
Artikel 38 – stk. 3 a (nyt)
ca)   følgende stykke tilføjes:
"3a. Denne artikel berører ikke direktiv 2003/4/EF, forordning (EF) nr. 1049/2001 og forordning (EF) nr. 1367/2006."
Ændring 83
Forslag til forordning
Artikel 1 – stk. 1 – nr. 6
Forordning (EF) nr. 178/2002
Artikel 39 – stk. 1
1.  Uanset artikel 38 må autoriteten ikke offentliggøre oplysninger, for hvilke der foreligger en anmodning om, at de holdes fortrolige i henhold til de i nærværende artikel fastsatte betingelser.
1.  Uanset artikel 38 og uden, at det berører forordning (EF) nr. 1049/2001 og direktiv 2003/4/EF samt det overordnede princip om, at hensynet til den offentlige sundhed altid har forrang for private interesser, må autoriteten ikke offentliggøre oplysninger, for hvilke der foreligger en anmodning om, at de holdes fortrolige, og som er blevet imødekommet på de i nærværende artikel fastsatte betingelser.
Ændring 84
Forslag til forordning
Artikel 1 – stk. 1 – nr. 6
Forordning (EF) nr. 178/2002
Artikel 39 – stk. 2 – nr. 1
1)  metode og andre tekniske og industrielle specifikationer vedrørende denne metode, der anvendes til fremstilling eller produktion af genstanden for anmodningen om videnskabelige resultater, herunder en videnskabelig udtalelse
1)  metode og andre tekniske og industrielle specifikationer vedrørende denne metode, der anvendes til fremstilling eller produktion af genstanden for anmodningen om videnskabelige resultater, herunder en videnskabelig udtalelse, undtagen hvis det er relevant for at forstå de potentielle indvirkninger på sundhed og miljø, og forudsat at ansøgeren dokumenterer med en verificerbar begrundelse, at den pågældende metode ikke indeholder oplysninger om emissioner i miljøet og indvirkninger på sundheden og miljøet
Ændring 85
Forslag til forordning
Artikel 1 – stk. 1 – nr. 6
Forordning (EF) nr. 178/2002
Artikel 39 – stk. 2 – nr. 3
3)  kommercielle oplysninger vedrørende ansøgerens indkøb, markedsandele eller forretningsstrategi og samt
3)  kommercielle oplysninger vedrørende ansøgerens indkøb, innovative idéer om produkt/indhold, markedsandele eller forretningsstrategi
(Denne ændring gælder for hele teksten. Hvis det vedtages, skal der gennemgående foretages tilsvarende ændringerne.)
Ændring 86
Forslag til forordning
Artikel 1 – stk. 1 – nr. 6
Forordning (EF) nr. 178/2002
Artikel 39 – stk. 2 – nr. 4
4)  den kvantitative sammensætning af genstanden for anmodningen om videnskabelige resultater, herunder en videnskabelig udtalelse.
4)  den kvantitative sammensætning af genstanden for anmodningen om videnskabelige resultater, herunder en videnskabelig udtalelse, undtagen hvis det er relevant for at forstå de potentielle indvirkninger på sundhed og miljø.
Ændring 87
Forslag til forordning
Artikel 1 – stk. 1 – nr. 6
Forordning (EF) nr. 178/2002
Artikel 39 - stk. 4 - litra a)
a)  Hvis en øjeblikkelig indsats er vigtig for at beskytte folkesundheden, dyresundheden eller miljøet, f.eks. i nødsituationer, kan autoriteten offentliggøre de oplysninger, der er omhandlet i stk. 2 og 3 og
a)  Hvis en øjeblikkelig indsats er vigtig for at beskytte folkesundheden, dyresundheden eller miljøet, f.eks. i nødsituationer, kan autoriteten offentliggøre de oplysninger, der er omhandlet i stk. 2 og 3, eller
Ændring 88
Forslag til forordning
Artikel 1 – stk. 1 – nr. 6
Forordning (EF) nr. 178/2002
Artikel 39 – stk. 4 – litra b
b)  oplysninger, som indgår i videnskabelige resultaters konklusioner, herunder videnskabelige udtalelser, der afgives af autoriteten, og som vedrører påregnede sundhedsmæssige virkninger.
b)  b) oplysninger, som indgår i videnskabelige resultaters konklusioner, herunder videnskabelige udtalelser, der afgives af autoriteten, og som vedrører påregnede virkninger folkesundheden, dyrs sundhed og miljøet.
Ændring 89
Forslag til forordning
Artikel 1 – stk. 1 – nr. 6
Forordning (EF) nr. 178/2002
Artikel 39 – stk. 4 – litra b a (nyt)
ba)  hvis der er væsentlige samfundsinteresser forbundet med videregivelsen
Ændring 90
Forslag til forordning
Artikel 1 – stk. 1 – nr. 6
Forordning (EF) nr. 178/2002
Artikel 39 – stk. 4 – litra b b (nyt)
bb)  alle oplysninger, hvor der er væsentlige samfundsinteresser forbundet med videregivelsen i henhold til artikel 4, stk. 2, i forordning (EF) nr. 1049/2001, og artikel 6 i forordning (EF) nr. 1367/2006, navnlig hvis oplysningerne vedrørende emissioner i miljøet.
Ændring 91
Forslag til forordning
Artikel 1 – stk. 1 – nr. 6
Forordning (EF) nr. 178/2002
Artikel 39 – stk. 4 a (nyt)
4a.  Denne artikel berører ikke direktiv 2003/4/EF eller forordning (EF) nr. 1049/2001 og (EF) nr. 1367/2006.
Ændring 92
Forslag til forordning
Artikel 1 – stk. 1 – nr. 7
Forordning (EF) nr. 178/2002
Artikel 39a – stk. 2
2.  Hvis en ansøger indgiver en anmodning om fortrolig behandling, skal vedkommende fremlægge en ikkefortrolig udgave og en fortrolig udgave af de oplysninger, der er indgivet i overensstemmelse med standardiserede dataformater, hvis sådanne findes, i henhold til artikel 39f. Den ikkefortrolige udgave skal være uden de oplysninger, som ansøgeren anser for fortrolige i overensstemmelse med artikel 39, stk. 2 og 3. Den fortrolige udgave skal indeholde alle indgivne oplysninger, herunder oplysninger, som ansøgeren anser for fortrolige. Oplysninger, der ønskes behandlet som fortrolige i den fortrolige version, skal være tydeligt markeret. Ansøgeren skal klart angive grundene til, at der anmodes om fortrolighed for de forskellige oplysninger.
2.  Hvis en ansøger indgiver en anmodning om fortrolig behandling, skal vedkommende fremlægge en ikkefortrolig udgave og en fortrolig udgave af de oplysninger, der er indgivet i overensstemmelse med standardiserede dataformater, hvis sådanne findes, i henhold til artikel 39f. Den ikkefortrolige udgave skal med sorte bjælker redigere de oplysninger, som ansøgeren anmoder om fortrolig behandling af i overensstemmelse med artikel 39, stk. 2 og 3. Den fortrolige udgave skal indeholde alle indgivne oplysninger, herunder oplysninger, som ansøgeren anser for fortrolige. Oplysninger, der ønskes behandlet som fortrolige i den fortrolige version, skal være tydeligt markeret. Ansøgeren skal klart angive de verificerbare begrundelser og dokumentation for, at der anmodes om fortrolighed for hver af de forskellige oplysninger.
Ændring 167
Forslag til forordning
Artikel 1 – stk. 1 – nr. 7
Forordning (EF) nr. 178/2002
Artikel 39b – stk. 1 – afsnit 1– litra a
a)  offentliggør straks den ikkefortrolige udgave, som ansøgeren har fremlagt
a)  offentliggør straks den ikkefortrolige udgave af ansøgningen, som ansøgeren har fremlagt, når ansøgningen er blevet antaget til behandling
Ændring 93
Forslag til forordning
Artikel 1 – stk. 1 – nr. 7
Forordning (EF) nr. 178/2002
Artikel 4 b – stk. 1 – afsnit 1 – litra c
c)  underretter ansøgeren skriftligt om sin hensigt om at videregive oplysninger og begrundelsen herfor, inden autoriteten formelt træffer en beslutning om anmodningen om fortrolig behandling. Hvis ansøgeren er uenig i autoritetens vurdering, kan ansøgeren fremføre sine synspunkter eller trække sin ansøgning tilbage inden for to uger fra den dato, hvor vedkommende blev underrettet om autoritetens holdning
c)  underretter ansøgeren skriftligt om sin hensigt om at videregive oplysninger og begrundelsen herfor, inden autoriteten formelt træffer en beslutning om anmodningen om fortrolig behandling. Hvis ansøgeren gør indsigelse mod autoritetens vurdering, kan ansøgeren 1) fremføre sine synspunkter, 2) trække sin ansøgning tilbage eller 3) anmode autoritetens klagenævn om en gennemgang inden for fire uger fra den dato, hvor vedkommende blev underrettet om autoritetens holdning. Ansøgeren kan skriftligt meddele autoriteten, at vedkommende agter at anmode om, at udtalelsen tages op til fornyet gennemgang i autoritetens klagenævn. I så fald videresender ansøgeren en detaljeret begrundelse for sin anmodning til autoriteten senest 60 dage efter modtagelsen af udtalelsen. Inden for en frist på 60 dage efter modtagelsen af begrundelsen for anmodningen tager autoritetens klagenævn udtalelsen op til fornyet gennemgang.
Ændring 94
Forslag til forordning
Artikel 1 – stk. 1 – nr. 7
Forordning (EF) nr. 178/2002
Artikel 1 – stk. 1 – afsnit 1 – litra d
d)  vedtager en begrundet beslutning om anmodning om fortrolig behandling, idet der tages hensyn til ansøgerens bemærkninger, inden ti uger fra datoen for modtagelsen af anmodningen om fortrolig behandling i forbindelse med ansøgninger om godkendelse og uden unødig forsinkelse i tilfælde af supplerende data og oplysninger og underretter ansøgeren og informerer Kommissionen og medlemsstaterne om sin beslutning; og
d)  vedtager en begrundet beslutning om anmodning om fortrolig behandling, idet der tages hensyn til ansøgerens bemærkninger, inden otte uger fra datoen for modtagelsen af anmodningen om fortrolig behandling i forbindelse med ansøgninger om godkendelse og uden unødig forsinkelse i tilfælde af supplerende data og oplysninger og underretter for hver enkelt sag ansøgeren og informerer Kommissionen og medlemsstaterne om sin beslutning; og
Ændring 140
Forslag til forordning
Artikel 1 – stk. 1 – nr. 7
Forordning (EF) nr. 178/2002
Artikel 39b – stk. 1 – afsnit 1– litra e
e)  offentliggør eventuelle yderligere data og oplysninger, for hvilke anmodningen om fortrolighed ikke er blevet accepteret som berettiget, tidligst to uger efter at ansøgeren er blevet underrettet om beslutningen til sagsøgeren i henhold til litra d).
e)  offentliggør kun ikkefortrolige data og oplysninger om ansøgningen, når der er truffet en endelig afgørelse med hensyn til anmodningen om fortrolighed i henhold til denne artikel, og autoriteten har offentliggjort sit udkast til videnskabelig udtalelse i overensstemmelse med artikel 38. Hvis en ansøger trækker sin ansøgning om godkendelse i henhold til artikel 39, litra c), tilbage, fordi den planlagte offentliggørelse af oplysninger fra autoritetens side efter ansøgerens mening er for omfattende, undlader autoriteten, Kommissionen og medlemsstaterne at offentliggøre eventuelle oplysninger om ansøgningen om godkendelse.
Ændring 96
Forslag til forordning
Artikel 1 – stk. 1 – nr. 7
Forordning (EF) nr. 178/2002
Artikel 39b – stk. 1 – afsnit 2
De beslutninger, som autoriteten træffer i henhold til denne artikel, kan indbringes for Den Europæiske Unions Domstol på de betingelser, der er fastsat i traktatens artikel 263 og 278.
De beslutninger, som autoriteten træffer i henhold til denne artikel, kan indbringes for autoritetens klagenævn, som etableres af Kommissionen ved hjælp af delegerede retsakter. Disse delegerede retsakter vedtages i overensstemmelse med artikel 57a i denne forordning. En klage indgivet i henhold til dette stykke har opsættende virkning. Ansøgeren kan skriftligt meddele autoriteten, at vedkommende agter at anmode om, at udtalelsen tages op til fornyet gennemgang i autoritetens klagenævn. I så fald videresender ansøgeren en detaljeret begrundelse for sin anmodning til autoriteten senest 60 dage efter modtagelsen af udtalelsen. Inden for en frist på 60 dage efter modtagelsen af begrundelsen for anmodningen tager autoritetens klagenævn udtalelsen op til fornyet gennemgang. I tilfælde af anfægtelse af en beslutning truffet af autoritetens klagenævn, kan en sag indbringes for Den Europæiske Unions Domstol på de betingelser, der er fastsat i traktatens artikel 263.
Ændring 97
Forslag til forordning
Artikel 1 – stk. 1 – nr. 7
Forordning (EF) nr. 178/2002
Artikel 39d – stk. 2
2.  Kommissionen og medlemsstaterne træffer de nødvendige foranstaltninger for at sikre, at de oplysninger, som de modtager i henhold til EU-fødevarelovgivningen, og for hvilke der er anmodet om fortrolig behandling, ikke offentliggøres, inden autoriteten har truffet en beslutning om anmodningen om fortrolig behandling, og denne beslutning er blevet endelig. Kommissionen og medlemsstaterne træffer også de nødvendige foranstaltninger for at sikre, at oplysninger, som autoriteten har besluttet skal behandles fortroligt, ikke offentliggøres.
2.  Kommissionen og medlemsstaterne træffer de nødvendige foranstaltninger for at sikre, at de oplysninger, som de modtager i henhold til EU-fødevarelovgivningen, og for hvilke der er anmodet om fortrolig behandling, ikke offentliggøres, inden autoriteten har truffet en beslutning om anmodningen om fortrolig behandling, og denne beslutning er blevet endelig, undtagen når der er anmodet om adgang til oplysninger i overensstemmelse med direktiv 2003/4/EF eller national lovgivning om aktindsigt. Kommissionen og medlemsstaterne træffer også de nødvendige foranstaltninger for at sikre, at oplysninger, som autoriteten har besluttet skal behandles fortroligt, ikke offentliggøres, undtagen når der er anmodet om adgang til oplysninger i overensstemmelse med direktiv 2003/4/EF eller national lovgivning om aktindsigt.
Ændring 98
Forslag til forordning
Artikel 1 – stk. 1 – nr. 7
Forordning (EF) nr. 178/2002
Artikel 39d – stk. 3
3.  Hvis en ansøger i forbindelse med en godkendelsesprocedure trækker eller har trukket sin ansøgning tilbage, skal autoriteten, Kommissionen og medlemsstaterne respektere fortroligheden af kommercielle og industrielle oplysninger som besluttet af autoriteten i overensstemmelse med artikel 39-39f. Ansøgningen anses for at være trukket tilbage fra det tidspunkt, hvor den skriftlige anmodning er modtaget af det kompetente organ, der modtog den oprindelige ansøgning. Hvis tilbagetrækningen af ansøgningen finder sted, før autoriteten har truffet beslutning om den pågældende anmodning om fortrolig behandling, må autoriteten, Kommissionen og medlemsstaterne ikke offentliggøre oplysninger, for hvilke der er anmodet om fortrolig behandling.
3.  Hvis en ansøger i forbindelse med en godkendelsesprocedure trækker eller har trukket sin ansøgning tilbage, skal autoriteten, Kommissionen og medlemsstaterne respektere fortroligheden af kommercielle og industrielle oplysninger som besluttet af autoriteten i overensstemmelse med artikel 39-39f. Ansøgningen anses for at være trukket tilbage fra det tidspunkt, hvor den skriftlige anmodning er modtaget af det kompetente organ, der modtog den oprindelige ansøgning. Autoriteten offentliggør ikke oplysninger, hvad enten de er fortrolige eller ej, hvis en ansøger beslutter sig til at trække sin ansøgning tilbage.
Ændring 99
Forslag til forordning
Artikel 1 – stk. 1 – nr. 7
Forordning (EF) nr. 178/2002
Artikel 39e – stk. 1 – litra c
c)  navnene på alle deltagere i møder i den videnskabelige komité og ekspertpanelerne og i deres arbejdsgrupper.
c)  c) navnene på alle deltagere og observatører i møder i den videnskabelige komité og ekspertpanelerne, i deres arbejdsgrupper og i andre ad hoc-gruppemøder, som behandler emnet.
Ændring 101
Forslag til forordning
Artikel 1 – stk. 1 – nr. 7
Forordning (EF) nr. 178/2002
Artikel 39f – stk. 1
1.  Med henblik på artikel 38, stk. 1, litra c), og for at sikre en effektiv behandling af anmodninger til autoriteten om videnskabelige resultater, skal der vedtages standardiserede dataformater og softwarepakker, således at det bliver muligt at indgive, søge i, kopiere og trykke dokumenter, samtidig med at der sikres overholdelse af reguleringsmæssige krav fastsat i EU-fødevarelovgivningen. Disse udkast til standardiserede dataformater og softwarepakker må ikke være baseret på proprietære standarder og skal i videst muligt omfang sikre interoperabilitet med eksisterende tilgange til indsendelse af data.
1.  Med henblik på artikel 38, stk. 1, litra c), og for at sikre en effektiv behandling af anmodninger til autoriteten om videnskabelige resultater, skal der vedtages standardiserede dataformater og softwarepakker, således at det bliver muligt at indgive, søge i, kopiere og trykke dokumenter, samtidig med at der sikres overholdelse af reguleringsmæssige krav fastsat i EU-fødevarelovgivningen og gennemførlighed for små og mellemstore virksomheder. Disse udkast til standardiserede dataformater og softwarepakker må ikke være baseret på proprietære standarder og skal i videst muligt omfang sikre interoperabilitet med eksisterende tilgange til indsendelse af data.
Ændring 102
Forslag til forordning
Artikel 1 – stk. 1 – nr. 7
Forordning (EF) nr. 178/2002
Artikel 39f – stk. 2 a (nyt)
2a.  Standardiserede dataformater og softwarepakker finder kun anvendelse i relation til data, der genereres efter vedtagelse af gennemførelsesretsakter i overensstemmelse med stk. 2, litra b).
Ændring 103
Forslag til forordning
Artikel 1 – stk. 1 – nr. 7
Forordning (EF) nr. 178/2002
Artikel 39g – stk. 1
De informationssystemer, som drives af autoriteten til lagring af dens data, herunder fortrolige oplysninger og personoplysninger, skal være designet, så der tilvejebringes et tilstrækkeligt højt sikkerhedsniveau i forhold til risiciene, idet der tages hensyn til artikel 39-39f i denne forordning. Adgangen skal som minimum være baseret på et system, der kræver tofaktorautentificering, eller som giver et tilsvarende sikkerhedsniveau. Systemet skal sikre, at adgang hertil er fuldt auditerbar."
De informationssystemer, som drives af autoriteten til lagring af dens data, herunder fortrolige oplysninger og personoplysninger, skal være designet på en sådan måde, at de garanterer opnåelse af de højeste sikkerhedsstandarder i forhold til risiciene, idet der tages hensyn til artikel 39-39f i denne forordning. Adgangen skal som minimum være baseret på et system, der kræver tofaktorautentificering, eller som giver et tilsvarende sikkerhedsniveau. Systemet skal sikre, at adgang hertil er fuldt auditerbar."
Ændring 104
Forslag til forordning
Artikel 1 – stk. 1 – nr. 9
Forordning (EF) nr. 178/2002
Artikel 41 – stk. 1
Hvad angår miljøoplysninger finder artikel 6 og 7 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1367/200639 også anvendelse.
Autoriteten sikrer en vid adgang til aktindsigt i de dokumenter, den er i besiddelse af. Hvad angår miljøoplysninger finder Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1367/200639 også anvendelse. Artikel 38-39 i denne forordning finder anvendelse, uden at det berører anvendelsen af forordning (EF) nr. 1049/2001 og forordning (EF) nr. 1367/2006.
__________________
__________________
39 Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1367/2006 af 6. september 2006 om anvendelse af Århus-konventionens bestemmelser om adgang til oplysninger, offentlig deltagelse i beslutningsprocesser samt adgang til klage og domstolsprøvelse på miljøområdet på Fællesskabets institutioner og organer (EUT L 264 af 25.9.2006, s. 13).
39 Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1367/2006 af 6. september 2006 om anvendelse af Århus-konventionens bestemmelser om adgang til oplysninger, offentlig deltagelse i beslutningsprocesser samt adgang til klage og domstolsprøvelse på miljøområdet på Fællesskabets institutioner og organer (EUT L 264 af 25.9.2006, s. 13).
Ændring 106
Forslag til forordning
Artikel 1 – stk. 1 – nr. 9 b (nyt)
Forordning (EF) nr. 178/2002
Artikel 51 – stk. 1 a (nyt)
9b)  I artikel 51 indsættes følgende stykke:
"1a. Kommissionen skal vedtage en delegeret retsakt i overensstemmelse med artikel 57a med henblik på at udvikle et harmoniseret netværksstyringssystem til fødevarevarslinger mellem Kommissionen og medlemsstaterne."
Ændring 107
Forslag til forordning
Artikel 1 – stk. 1 – nr. 10
Forordning (EF) nr. 178/2002
Artikel 57a – stk. 2
2.  Beføjelsen til at vedtage delegerede retsakter, jf. artikel 8c, tillægges Kommissionen for en ubegrænset periode fra [date of entry into force of this Regulation].
2.  Beføjelsen til at vedtage delegerede retsakter, jf. artikel 8c, 32b, stk. 4a, artikel 39b, stk. 1, andet afsnit, og artikel 51, stk. 1a, tillægges Kommissionen for en periode på fem år fra [datoen for ikrafttrædelsen af denne forordning].
Ændring 108
Forslag til forordning
Artikel 1 – stk. 1 – nr. 11
Forordning (EF) nr. 178/2002
Artikel 61
Artikel 61
Artikel 61
Revisionsklausul
Revisionsklausul
1.  Kommissionen sikrer en regelmæssig revision af anvendelsen af denne forordning.
1.  Kommissionen sikrer en regelmæssig revision af anvendelsen af denne forordning.
2.  Senest fem år efter den dato, der henvises til i artikel [entry into force of the Regulation amending the GFL], og derefter hvert femte år vurderer Kommissionen autoritetens resultater i forhold til dens mål, mandat, opgaver og placering i overensstemmelse med Kommissionens retningslinjer. Der skal ved evalueringen tages stilling til et eventuelt behov for at ændre autoritetens mandat og de finansielle virkninger af en sådan ændring.
2.  Senest fem år efter den dato, der henvises til i artikel [entry into force of the Regulation amending the GFL], og derefter hvert femte år iværksætter autoriteten i samarbejde med Kommissionen en uafhængig, ekstern evaluering af deres resultater og præstationer i forhold til deres mål, mandater, opgaver, procedurer og placeringer. Evalueringen skal baseres på bestyrelsens arbejdsprogram i henhold til aftale med Kommissionen. Evalueringen skal vurdere de nuværende praksisser og autoritetens indvirkning samt tage stilling til et eventuelt behov for at ændre autoritetens mandat, herunder de finansielle virkninger af en sådan ændring. Den skal endvidere håndtere det potentielle behov for at koordinere og tilpasse autoritetens aktiviteter mere indgående med aktiviteterne i medlemsstaternes kompetente organer og andre EU-agenturer. I evalueringen tages der hensyn til de berørte parters synspunkter både på EU-plan og nationalt plan.
2 a.  Bestyrelsen gennemgår evalueringens konklusioner og udsteder om fornødent henstillinger til Kommissionen, som kan omfatte ændringer vedrørende autoriteten.
3.  Hvis Kommissionen finder, at der ikke længere er grund til at videreføre autoriteten med de målsætninger, det mandat og de opgaver, der er tillagt autoriteten, kan den foreslå, at de relevante bestemmelser i denne forordning ændres eller ophæves.
4.  Kommissionen aflægger rapport til Europa-Parlamentet, Rådet og bestyrelsen om resultaterne af evalueringen. Resultaterne af evalueringen offentliggøres.
4.  De i stk. 2 og 2a nævnte evalueringer og henstillinger fremsendes til Kommissionen, Rådet, Europa-Parlamentet og bestyrelsen. Resultaterne af evalueringen og henstillingerne offentliggøres.
Ændring 109
Forslag til forordning
Artikel 2 – stk. 1 – nr. 2 a (nyt)
Direktiv 2001/18/EF
Artikel 24 – stk. 2 a (nyt)
2a)   I artikel 24 tilføjes følgende stykke:
"2a. Forpligtelsen til proaktivt at formidle oplysninger som omhandlet i denne artikels stk. 1, i overensstemmelse med artikel 25 i dette direktiv og i overensstemmelse med artikel 38 og 39 i forordning (EF) nr. 178/2002, berører ikke fysiske eller juridiske personers ret til aktindsigt efter anmodning som fastlagt i forordning (EF) nr. 1049/2001 og forordning (EF) nr. 1367/2006."
Ændring 110
Forslag til forordning
Artikel 3 – stk. 1 – nr. 9
Forordning (EF) nr. 1829/2003
Artikel 29 – stk. 1
1.  Autoriteten offentliggør ansøgningen om tilladelse, relevante understøttende oplysninger og eventuelle supplerende oplysninger fra ansøgeren samt sine videnskabelige udtalelser og udtalelser fra de kompetente myndigheder, der er omhandlet i artikel 4 i direktiv 2001/18/EF, i overensstemmelse med artikel 38, artikel 39-39f og artikel 40 i forordning (EF) nr. 178/2002, idet der tages hensyn til artikel 30 i nærværende forordning.
1.  Autoriteten offentliggør ansøgningen om tilladelse, relevante understøttende oplysninger og eventuelle supplerende oplysninger fra ansøgeren, overvågningsrapporter samt sine videnskabelige udtalelser og udtalelser fra de kompetente myndigheder, der er omhandlet i artikel 4 i direktiv 2001/18/EF, i overensstemmelse med artikel 38, artikel 39-39f og artikel 40 i forordning (EF) nr. 178/2002, idet der tages hensyn til artikel 30 i nærværende forordning.
Ændring 111
Forslag til forordning
Artikel 3 – stk. 1 – nr. 9
Forordning (EF) nr. 1829/2003
Artikel 29 – stk. 1 a (nyt)
1a.   Forpligtelsen til proaktivt at formidle oplysninger som omhandlet i denne artikels stk. 1, i overensstemmelse med artikel 30 i denne forordning og i overensstemmelse med artikel 38 og 39 i forordning (EF) nr. 178/2002, berører ikke fysiske eller juridiske personers ret til aktindsigt efter anmodning som fastlagt i forordning (EF) nr. 1049/2001 og forordning (EF) nr. 1367/2006.
Ændring 112
Forslag til forordning
Artikel 4 – stk. 1 – nr. 1 a (nyt)
Forordning (EF) nr. 1831/2003
Artikel 17 – stk. 2 a (nyt)
1a)   I artikel 17 tilføjes følgende stykke:
"2a. Forpligtelsen til proaktivt at formidle oplysninger som omhandlet i denne artikel og i overensstemmelse med artikel 38 og 39 i forordning (EF) nr. 178/2002 berører ikke fysiske eller juridiske personers ret til aktindsigt efter anmodning som fastlagt i forordning (EF) nr. 1049/2001 og forordning (EF) nr. 1367/2006."
Ændring 113
Forslag til forordning
Artikel 4 – stk. 1 – nr. 2
Forordning (EF) nr. 1831/2003
Artikel 18 – stk. 3
3.  Ud over artikel 39, stk. 2, i forordning (EF) nr. 178/2002 og i henhold til samme forordnings artikel 39, stk. 3, kan autoriteten også acceptere at yde fortrolig behandling i forbindelse med følgende oplysninger, hvis videregivelse kan anses for at være til væsentlig skade for de berørte interesser, hvilket der er fremlagt en verificerbar begrundelse for:
udgår
a)  undersøgelsesplanen for undersøgelser, der dokumenterer effektiviteten af et fodertilsætningsstof for så vidt angår målene med dets planlagte anvendelse, jf. artikel 6, stk. 1, og bilag I til denne forordning, og og
b)  specifikationer for urenheder i aktivstoffet og relevante analysemetoder, der er udviklet internt af ansøgeren, bortset fra urenheder, som kan have negative virkninger for dyrs eller menneskers sundhed eller for miljøet.
Ændring 114
Forslag til forordning
Artikel 4 – stk. 1 – nr. 2
Forordning (EF) nr. 1831/2003
Artikel 18 – stk. 3 a (nyt)
3a.   Autoriteten anvender principperne i forordning (EF) nr. 1049/2001, når den behandler anmodninger om aktindsigt i dokumenter, der er i autoritetens besiddelse.
Ændring 115
Forslag til forordning
Artikel 4 – stk. 1 – nr. 2
Forordning (EF) nr. 1831/2003
Artikel 18 – stk. 3 b (nyt)
3b.   Medlemsstaterne, Kommissionen og autoriteten behandler alle de oplysninger, der betragtes som fortrolige i henhold til denne artikels stk. 2, fortroligt, medmindre det er relevant at offentliggøre oplysningerne med henblik på beskyttelse af menneskers eller dyrs sundhed eller af miljøet. Medlemsstaterne behandler ansøgninger om aktindsigt, som modtages i henhold til denne forordning, i overensstemmelse med artikel 5 i forordning (EF) nr. 1049/2001.
Ændring 116
Forslag til forordning
Artikel 5 – stk. 1 – nr. 2
Forordning (EF) nr. 2065/2003
Artikel 14 – stk. 1 a (nyt)
1a.  Forpligtelsen til proaktivt at formidle oplysninger som omhandlet i denne artikels stk. 1, i overensstemmelse med artikel 38 og 39 i forordning (EF) nr. 178/2002, berører ikke fysiske eller juridiske personers ret til aktindsigt efter anmodning som fastlagt i forordning (EF) nr. 1049/2001 og forordning (EF) nr. 1367/2006.”
Ændring 117
Forslag til forordning
Artikel 6 – stk. 1 – nr. 2 a (nyt)
Forordning (EF) nr. 1935/2004
Artikel 19 – stk. 2 a (nyt)
2a)  I artikel 19 tilføjes følgende stykke:
"2a. Forpligtelsen til proaktivt at formidle oplysningerne som omhandlet i stk. 1 i denne artikel, herunder i artikel 20 i denne forordning, og artikel 38 og 39 i forordning (EF) nr. 178/2002 berører ikke enhver fysisk eller juridisk persons ret til at aktindsigt efter anmodning som fastlagt i forordning (EF) nr. 1049/2001 og forordning (EF) nr. 1367/2006."
Ændring 119
Forslag til forordning
Artikel 6 – stk. 1 – nr. 3
Forordning (EF) nr. 1935/2004
Artikel 20 – stk. 2 – litra b
b)  det varemærke, som stoffet markedsføres under, samt handelsnavnet for de præparater, materialer eller artikler, det skal anvendes i, hvis det er relevant, og og
udgår
Ændring 120+121
Forslag til forordning
Artikel 7 – stk. 1 – nr. 2
Forordning (EF) nr. 1331/2008
Artikel 11 – stk. 1 a (nyt)
1a.  Forpligtelsen til proaktivt at formidle oplysninger som omhandlet i denne artikels stk. 1, i overensstemmelse med artikel 12 i denne forordning og artikel 38 og 39 i forordning (EF) nr. 178/2002, berører ikke fysiske eller juridiske personers ret til aktindsigt efter anmodning som fastlagt i forordning (EF) nr. 1049/2001 og forordning (EF) nr. 1367/2006.
Ændring 122
Forslag til forordning
Artikel 7 – stk. 1 – nr. 3
Forordning (EF) nr. 1331/2008
Artikel 12 – stk. 3 a (nyt)
3a.  Bestemmelserne om aktiv formidling som fastsat i artikel 11 og 12 i denne forordning (EF) og artikel 38 og 39 i forordning (EF) nr. 178/2002 berører ikke retten til aktindsigt efter anmodning som fastsat i forordning (EF) nr. 1049/2001.
Ændring 170
Forslag til forordning
Artikel 8 – stk. 1 – nr. 4
Forordning (EF) nr. 1107/2009
Artikel 16
Autoriteten vurderer straks enhver anmodning om fortrolighed og giver offentligheden adgang til de oplysninger, ansøgeren har fremlagt i henhold til artikel 15, samt andre supplerende oplysninger fra ansøgeren, dog med undtagelse af oplysninger, for hvilke der er indgivet anmodning om fortrolighed, som er accepteret af autoriteten, i henhold til artikel 38, artikel 39-39f og artikel 40 i forordning (EF) nr. 178/2002, som finder tilsvarende anvendelse, og i henhold til artikel 63 i nærværende forordning."
Autoriteten vurderer straks enhver anmodning om fortrolighed og giver offentligheden adgang til de oplysninger, ansøgeren har fremlagt i henhold til artikel 15, samt andre supplerende oplysninger fra ansøgeren, dog med undtagelse af oplysninger, for hvilke der er indgivet anmodning om fortrolighed, som er accepteret af autoriteten, i henhold til artikel 38, artikel 39-39f og artikel 40 i forordning (EF) nr. 178/2002, som finder tilsvarende anvendelse, og i henhold til artikel 63 i nærværende forordning, medmindre der er en tungtvejende offentlig interesse i offentliggørelse heraf.
Ændring 123
Forslag til forordning
Artikel 8 – stk. 1 – nr. 4 a (nyt)
Forordning (EF) nr. 1107/2009
Artikel 23 – stk. 1 – sidste punktum
4a)  Artikel 23, stk. 1, sidste punktum, affattes således:
I denne forordning betragtes et aktivstof, som opfylder kriterierne for »fødevarer« som defineret i artikel 2 i forordning (EF) nr. 178/2002, som et basisstof.
"I denne forordning betragtes et aktivt stof, der opfylder kriterierne for "fødevarer" som defineret i artikel 2 i forordning (EF) nr. 178/2002, som et godkendt basisstof."
Ændring 124
Forslag til forordning
Artikel 8 – stk. 1 – nr. 5
Forordning (EF) nr. 1107/2009
Artikel 63 – stk. 1
1.  I overensstemmelse med de betingelser og procedurer, der er fastlagt i artikel 39 i forordning (EF) nr. 178/2002 og nærværende artikel, kan ansøgeren anmode om, at visse oplysninger, der indgives i henhold til nærværende forordning, behandles fortroligt, ledsaget af en verificerbar begrundelse
1.  I overensstemmelse med de betingelser og procedurer, der er fastlagt i artikel 39 i forordning (EF) nr. 178/2002 og nærværende artikel, kan ansøgeren anmode om, at visse oplysninger, bortset fra oplysninger, der betragtes som toksikologisk, økotoksikologisk eller miljømæssigt relevante, der indgives i henhold til nærværende forordning, behandles fortroligt, ledsaget af en fyldestgørende og verificerbar begrundelse Begrundelsen skal indeholde verificerbar dokumentation, der påviser, at videregivelse af oplysningerne vil kunne skade vedkommendes forretningsmæssige interesser eller beskyttelsen af vedkommendes privatliv og integritet
Ændring 126
Forslag til forordning
Artikel 8 – stk. 1 – nr. 5 a (nyt)
Forordning (EF) nr. 1107/2009
Artikel 63 – stk. 3
5a)   Artikel 63, stk. 3, affattes således:
3.  Denne artikel berører ikke Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/4/EF af 28. januar 2003 om offentlig adgang til miljøoplysninger
”3. Denne artikel berører ikke Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/4/EF af 28. januar 2003 om offentlig adgang til miljøoplysninger, forordning (EF) nr. 1049/2001 eller forordning (EF) nr. 1367/2006.”
Ændring 127
Forslag til forordning
Artikel 9 – stk. 1 – nr. 1 – litra a
Forordning (EU) 2015/2283
Artikel 10 – stk. 1
1.  Proceduren for godkendelse af markedsføring i Unionen af en ny fødevare og ajourføring af EU-listen, jf. artikel 9 i denne forordning, indledes enten på Kommissionens initiativ eller på grundlag af en ansøgning til Kommissionen fra en ansøger i overensstemmelse med standardiserede dataformater, hvis sådanne findes, i henhold til artikel 39f i forordning (EF) nr. 178/2002. Kommissionen stiller straks ansøgningen til rådighed for medlemsstaterne.
1.  Proceduren for godkendelse af markedsføring i Unionen af en ny fødevare og ajourføring af EU-listen, jf. artikel 9 i denne forordning, indledes enten på Kommissionens initiativ eller på grundlag af en ansøgning til Kommissionen fra en ansøger i overensstemmelse med standardiserede dataformater, hvis sådanne findes, i henhold til artikel 39f i forordning (EF) nr. 178/2002. Kommissionen stiller straks ansøgningen til rådighed for medlemsstaterne og et sammendrag af ansøgningen til rådighed for offentligheden.
Ændring 128
Forslag til forordning
Artikel 9 – stk. 1 – nr. 4
Forordning (EU) 2015/2283
Artikel 23 – stk. 4 a (nyt)
4a.  Bestemmelserne om aktiv formidling som fastsat i artikel 23 i denne forordning og artikel 38 og 39 i forordning (EF) nr. 178/2002 berører ikke retten til aktindsigt efter anmodning som fastsat i forordning (EF) nr. 1049/2001.
Ændring 129
Forslag til forordning
Artikel 9 – stk. 1 – nr. 4
Forordning (EU) 2015/2283
Artikel 23 – stk. 4 b (nyt)
4b.  Kommissionen kan ved hjælp af gennemførelsesretsakter vedtage detaljerede regler for gennemførelse af stk. 1-4 i denne artikel. Disse gennemførelsesretsakter vedtages i overensstemmelse med undersøgelsesproceduren i artikel 30, stk. 3.
Ændring 130
Forslag til forordning
Artikel 9 – stk. 1 – nr. 4 a (nyt)
Forordning (EU) 2015/2283
Artikel 25 – stk. 1 a (nyt)
4a)   I artikel 25 tilføjes følgende stykke:
"1a. Forpligtelsen til proaktivt at formidle oplysninger som omhandlet i denne forordning og i overensstemmelse med artikel 38 og 39 i forordning (EF) nr. 178/2002 berører ikke fysiske eller juridiske personers ret til aktindsigt efter anmodning som fastlagt i forordning (EF) nr. 1049/2001 og forordning (EF) nr. 1367/2006."
Ændring 131
Forslag til forordning
Artikel 9 a (ny)
Artikel 9a
Åbenhed i risikostyringen
1.  Kommissionen og medlemsstaterne udøver deres aktiviteter i relation til risikostyring inden for rammerne af de i artikel 1 til 9 anførte lovgivningsmæssige retsakter med en høj grad af åbenhed. De offentliggør især følgende straks:
a)  enhver risikostyringsforanstaltning, der på et tidligt stadie af risikostyringsprocessen er under overvejelse
b)  dagsordner og referater, udførlige mødereferater og udkast til foranstaltninger, som, hvis nødvendigt, skal vedtages i form af delegerede retsakter eller gennemførelsesretsakter, herunder stemmeresultater og -forklaringer afgivet af de enkelte medlemsstater i komiteerne, inden for rammerne af definitionen i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 182/20111a, herunder klageudvalg, der bistår Kommissionen i gennemførelsen af [forordning (EF) nr. 178/2002, direktiv 2001/18/EF, forordning (EF) nr. 1829/2003, forordning (EF) nr. 1831/2003, forordning (EF) nr. 2065/2003, forordning (EF) nr. 1935/2004, forordning (EF) nr. 1331/2008, forordning (EF) nr. 1107/2009 og forordning (EU) nr. 2015/2283], hvor risikohåndteringsforanstaltninger drøftes og stemmes om, samt
c)  dagsordner og detaljerede protokoller for møder i medlemsstaternes arbejdsgrupper, hvor risikohåndteringsforanstaltninger drøftes.
2.  Med henblik på formålet i denne artikels stk. 1 vedlægger Kommissionen til hvert udkast til foranstaltning, som skal vedtages i overensstemmelse med artikel 58 [i forordningen om fødevarelovgivningen], artikel 30 i direktiv 2001/18/EF, artikel 35 i forordning (EF) nr. 1829/2003, artikel 22 i forordning (EF) nr. 1831/2003, artikel 19 i forordning (EF) nr. 2065/2003, artikel 23 i forordning (EF) nr. 1935/2004, artikel 14 i forordning (EF) nr. 1331/2008, artikel 79 i forordning (EF) nr. 1107/2009 og artikel 30 og 32 i forordning (EU) nr. 2015/2283 en begrundelse, som består af følgende:
a)  begrundelsen for og formålet med foranstaltningen
b)  begrundelsen for foranstaltningen under hensyntagen til overvejelserne om nødvendighed og forholdsmæssighed
c)  foranstaltningens konsekvenser for folke- og dyresundheden, miljøet, samfundet og fødevareproducenterne, som påvist i konsekvensanalysen, samt
d)  resultaterne af alle offentlige høringer, herunder i henhold til artikel 9 i [fødevareforordningen].
_______________
1a Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 182/2011 af 16. februar 2011 om de generelle regler og principper for, hvordan medlemsstaterne skal kontrollere Kommissionens udøvelse af gennemførelsesbeføjelser (EUT L 55 af 28.2.2011, s. 13).

(1) Sagen blev henvist til fornyet behandling i det kompetente udvalg med henblik på interinstitutionelle forhandlinger, jf. forretningsordenens artikel 59, stk. 4, fjerde afsnit (A8-0417/2018).


Det Europæiske Center for Udvikling af Erhvervsuddannelse (Cedefop) ***I
PDF 121kWORD 56k
Beslutning
Tekst
Europa-Parlamentets lovgivningsmæssige beslutning af 11. december 2018 om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om oprettelse af Det Europæiske Center for Udvikling af Erhvervsuddannelse (Cedefop) og om ophævelse af Rådets forordning (EØF) nr. 337/75 (COM(2016)0532 – C8-0343/2016 – 2016/0257(COD))
P8_TA(2018)0490A8-0273/2017

(Almindelig lovgivningsprocedure: førstebehandling)

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til Kommissionens forslag til Europa-Parlamentet og Rådet (COM(2016)0532),

–  der henviser til artikel 294, stk. 2, og artikel 166, stk. 4, artikel 165, stk. 4, og artikel 149 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, på grundlag af hvilke Kommissionen har forelagt forslaget for Parlamentet (C8-0343/2016),

–  der henviser til udtalelse fra Retsudvalget om det foreslåede retsgrundlag,

–  der henviser til artikel 294, stk. 3, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

–  der henviser til udtalelse af 30. marts 2017 fra Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg(1),

–  der henviser til høring af Regionsudvalget,

–  der henviser til, at det kompetente udvalg har godkendt den foreløbige aftale i henhold til forretningsordenens artikel 69f, stk. 4, og at Rådets repræsentant ved skrivelse af 9. november 2018 forpligtede sig til at godkende Europa-Parlamentets holdning, jf. artikel 294, stk. 4, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

–  der henviser til forretningsordenens artikel 59 og 39,

–  der henviser til betænkning fra Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender og udtalelse fra Budgetudvalget (A8-0273/2017),

1.  vedtager nedenstående holdning ved førstebehandling;

2.  anmoder om fornyet forelæggelse, hvis Kommissionen erstatter, i væsentlig grad ændrer eller agter i væsentlig grad at ændre sit forslag;

3.  pålægger sin formand at sende Parlamentets holdning til Rådet og Kommissionen samt til de nationale parlamenter.

Europa-Parlamentets holdning fastlagt ved førstebehandlingen den 11. december 2018 med henblik på vedtagelse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2019/… om oprettelse af Det Europæiske Center for Udvikling af Erhvervsuddannelse (Cedefop) og om ophævelse af Rådets forordning (EØF) nr. 337/75

(Eftersom der var indgået en aftale mellem Parlamentet og Rådet, svarer Parlamentets holdning til den endelige retsakt, forordning (EU) 2019/128.)

(1) EUT C 209 af 30.6.2017, s. 49.


Det Europæiske Arbejdsmiljøagentur (EU-OSHA) ***I
PDF 121kWORD 57k
Beslutning
Tekst
Europa-Parlamentets lovgivningsmæssige beslutning af 11. december 2018 om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om oprettelse af Det Europæiske Arbejdsmiljøagentur (EU-OSHA) og om ophævelse af Rådets forordning (EF) nr. 2062/94 (COM(2016)0528 – C8-0344/2016 – 2016/0254(COD))
P8_TA(2018)0491A8-0274/2017

(Almindelig lovgivningsprocedure: førstebehandling)

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til Kommissionens forslag til Europa-Parlamentet og Rådet (COM(2016)0528),

–  der henviser til artikel 294, stk. 2, og artikel 153, stk. 2, litra a), i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, på grundlag af hvilke Kommissionen har forelagt forslaget for Parlamentet (C8-0344/2016),

–  der henviser til artikel 294, stk. 3, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

–  der henviser til udtalelse af 30. marts 2017 fra Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg(1),

–  efter høring af Regionsudvalget,

–  der henviser til, at det kompetente udvalg har godkendt den foreløbige aftale i henhold til forretningsordenens artikel 69f, stk. 4, og at Rådets repræsentant ved skrivelse af 9. november 2018 forpligtede sig til at godkende Europa-Parlamentets holdning, jf. artikel 294, stk. 4, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

–  der henviser til forretningsordenens artikel 59,

–  der henviser til betænkning fra Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender og udtalelse fra Budgetudvalget (A8-0274/2017),

1.  vedtager nedenstående holdning ved førstebehandling;

2.  anmoder om fornyet forelæggelse, hvis Kommissionen erstatter, i væsentlig grad ændrer eller agter i væsentlig grad at ændre sit forslag;

3.  pålægger sin formand at sende Parlamentets holdning til Rådet og Kommissionen samt til de nationale parlamenter.

Europa-Parlamentets holdning fastlagt ved førstebehandlingen den 11. december 2018 med henblik på vedtagelse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2019/… om oprettelse af Det Europæiske Arbejdsmiljøagentur (EU-OSHA) og om ophævelse af Rådets forordning (EF) nr. 2062/94

(Eftersom der var indgået en aftale mellem Parlamentet og Rådet, svarer Parlamentets holdning til den endelige retsakt, forordning (EU) 2019/126.)

(1) EUT C 209 af 30.6.2017, s. 49.


Det Europæiske Institut til Forbedring af Leve- og Arbejdsvilkårene (Eurofound) ***I
PDF 121kWORD 55k
Beslutning
Tekst
Europa-Parlamentets lovgivningsmæssige beslutning af 11. december 2018 om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om oprettelse af Det Europæiske Institut til Forbedring af Leve- og Arbejdsvilkårene (Eurofound) og om ophævelse af Rådets forordning (EØF) nr. 1365/75 (COM(2016)0531 – C8-0342/2016 – 2016/0256(COD))
P8_TA(2018)0492A8-0275/2017

(Almindelig lovgivningsprocedure: førstebehandling)

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til Kommissionens forslag til Europa-Parlamentet og Rådet (COM(2016)0531),

–  der henviser til artikel 294, stk. 2, og artikel 153, stk. 2, litra a), i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, på grundlag af hvilke Kommissionen har forelagt forslaget for Parlamentet (C8-0342/2016),

–  der henviser til artikel 294, stk. 3, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

–  der henviser til udtalelse af 30. marts 2017 fra Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg(1),

–  efter høring af Regionsudvalget,

–  der henviser til, at det kompetente udvalg har godkendt den foreløbige aftale i henhold til forretningsordenens artikel 69f, stk. 4, og at Rådets repræsentant ved skrivelse af 9. november 2018 forpligtede sig til at godkende Europa-Parlamentets holdning, jf. artikel 294, stk. 4, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

–  der henviser til forretningsordenens artikel 59,

–  der henviser til betænkning fra Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender og udtalelse fra Budgetudvalget (A8-0275/2017),

1.  vedtager nedenstående holdning ved førstebehandling;

2.  anmoder om fornyet forelæggelse, hvis Kommissionen erstatter, i væsentlig grad ændrer eller agter i væsentlig grad at ændre sit forslag;

3.  pålægger sin formand at sende Parlamentets holdning til Rådet og Kommissionen samt til de nationale parlamenter.

Europa-Parlamentets holdning fastlagt ved førstebehandlingen den 11. december 2018 med henblik på vedtagelse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2019/… om oprettelse af Det Europæiske Institut til Forbedring af Leve- og Arbejdsvilkårene (Eurofound) og om ophævelse af Rådets forordning (EØF) nr. 1365/75

(Eftersom der var indgået en aftale mellem Parlamentet og Rådet, svarer Parlamentets holdning til den endelige retsakt, forordning (EU) 2019/127.)

(1) EUT C 209 af 30.6.2017, s. 49.


Supplering af EU-typegodkendelseslovgivningen for så vidt angår Det Forenede Kongeriges udtræden af Unionen ***I
PDF 124kWORD 39k
Beslutning
Tekst
Europa-Parlamentets lovgivningsmæssige beslutning af 11. december 2018 om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om supplering af EU-typegodkendelseslovgivningen for så vidt angår Det Forenede Kongeriges udtræden af Unionen (COM(2018)0397 – C8-0250/2018 – 2018/0220(COD))
P8_TA(2018)0493A8-0359/2018

(Almindelig lovgivningsprocedure: førstebehandling)

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til Kommissionens forslag til Europa-Parlamentet og Rådet (COM(2018)0397),

–  der henviser til artikel 294, stk. 2, og artikel 114 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, på grundlag af hvilke Kommissionen har forelagt forslaget for Parlamentet (C8-0250/2018),

–  der henviser til artikel 294, stk. 3, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

–  der henviser til udtalelse af 19. september 2018(1) fra Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg,

–  der henviser til, at det kompetente udvalg har godkendt den foreløbige aftale i henhold til forretningsordenens artikel 69f, stk. 4, og at Rådets repræsentant ved skrivelse af 28. november 2018 forpligtede sig til at godkende Europa-Parlamentets holdning, jf. artikel 294, stk. 4, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

–  der henviser til forretningsordenens artikel 59,

–  der henviser til betænkning fra Udvalget om det Indre Marked og Forbrugerbeskyttelse og udtalelser fra Udvalget om Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed (A8-0359/2018),

1.  vedtager nedenstående holdning ved førstebehandling;

2.  anmoder om fornyet forelæggelse, hvis Kommissionen erstatter, i væsentlig grad ændrer eller agter i væsentlig grad at ændre sit forslag;

3.  pålægger sin formand at sende Parlamentets holdning til Rådet og Kommissionen samt til de nationale parlamenter.

Europa-Parlamentets holdning fastlagt ved førstebehandlingen den 11. december 2018 med henblik på vedtagelse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2019/... om supplering af EU-typegodkendelseslovgivningen for så vidt angår Det Forenede Kongeriges udtræden af Unionen

(Eftersom der var indgået en aftale mellem Parlamentet og Rådet, svarer Parlamentets holdning til den endelige retsakt, forordning (EU) 2019/26.)

(1) EUT C 440 af 6.12.2018, s. 95.


Humanitære visa
PDF 143kWORD 57k
Beslutning
Bilag
Europa-Parlamentets beslutning af 11. december 2018 med henstillinger til Kommissionen om humanitære visa (2018/2271(INL))
P8_TA(2018)0494A8-0423/2018

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til artikel 225 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

–  der henviser til Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder, særlig artikel 4, 18 og 19,

–  der henviser til konventionen om flygtninges status undertegnet i Genève den 28. juli 1951 og den dertil hørende protokol fra 1967,

–  der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 810/2009 af 13. juli 2009 om en fællesskabskodeks for visa (visumkodeks)(1),

–  der henviser til De Forenede Nationers globale aftale om sikker, velordnet og regulær migration og til De Forenede Nationers globale aftale om flygtninge, som efterfulgte New York-erklæringen om flygtninge og migranter, der blev vedtaget enstemmigt af De Forenede Nationers Generalforsamling den 19. september 2016,

–  der henviser til evalueringen af den europæiske merværdi af humanitære visa, som er udarbejdet af Europa-Parlamentets Forskningstjeneste,

–  der henviser til forretningsordenens artikel 46 og 52,

–  der henviser til betænkning fra Udvalget om Borgernes Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender (A8-0423/2018),

A.  der henviser til, at der på trods af adskillige erklæringer og anmodninger om sikre og lovlige migrationsveje, der giver adgang til det europæiske område, for personer, der søger international beskyttelse, på nuværende tidspunkt ikke findes nogen EU-harmonisering med hensyn til procedurerne for beskyttet indrejse og nogen juridisk ramme på EU-plan for humanitære visa, dvs. visa, der udstedes med henblik på at nå medlemsstaternes område for at søge international beskyttelse;

B.  der henviser til, at ifølge Domstolens dom af 7. marts 2017 i sag C-638/16(2), X og X mod État belge, har medlemsstaterne i henhold til EU-lovgivningen ikke pligt til at udstede humanitære visa til personer, som ønsker at rejse ind på deres område for at søge asyl, men at de frit kan beslutte at gøre dette på baggrund af deres nationale lovgivning; der henviser til, at denne afgørelse fortolker gældende EU-ret, som kan blive ændret;

C.  der henviser til, at flere medlemsstater i øjeblikket har eller tidligere har haft nationale ordninger for udstedelse af humanitære visa eller opholdstilladelser for at sikre nationale procedurer for beskyttet indrejse for mennesker i nød;

D.  der henviser til, at antallet af personer, der gives adgang på grundlag af nationale procedurer for indrejse med henblik på humanitær beskyttelse eller genbosætning, fortsat er lavt i forhold til de globale behov, og at der er betydelige forskelle mellem medlemsstaterne; der henviser til, at anvendelsesområdet for de nationale procedurer for indrejse med henblik på humanitær beskyttelse og genbosætning er snævert defineret og, i tilfælde af genbosætning, er strengt forbundet med kriterierne for sårbarhed og registrering som flygtning hos De Forenede Nationers Højkommissariat for Flygtninge;

E.  der henviser til, at konsekvensen er, at anslået 90 % af dem, der har opnået international beskyttelse, er nået til Unionen ved hjælp af irregulære midler, hvilket har ført til deres stigmatisering inden ankomsten til medlemsstaternes ydre grænser;

F.  der henviser til, at enlige kvinder, der rejser alene eller med børn, kvinder, der er familieforsørgere, gravide og ammende kvinder, personer med handicap, unge piger og ældre kvinder er blandt dem, der er særligt sårbare langs migrationsruterne til Europa, og som er udsat for særlig stor risiko for kønsbestemt vold såsom voldtægt og vold og for at være mål for smuglere og menneskehandlere med henblik på seksuel og økonomisk udnyttelse; der henviser til, at kvinder og piger desuden er tilbøjelige til at være mere sårbare over for alle former for udnyttelse, herunder arbejdsmæssig og seksuel udnyttelse langs migrationsruterne til Unionen, og ofte tvinges til overlevelsessex mod at kunne fortsætte deres rejse;

G.  der henviser til, at de menneskelige omkostninger ved disse politikker er anslået til mindst 30 000 døde ved Unionens grænser siden år 2000; der henviser til, at en EU-retlig ramme er absolut nødvendig som et middel til at håndtere det uacceptable tab af menneskeliv i Middelhavet og på migrationsruterne til Unionen, til oprigtigt at bekæmpe menneskesmugling, eksponering for menneskehandel, arbejdsmæssig udnyttelse og vold, til at forvalte ordentlig ankomst, værdig modtagelse og fair behandling af asylansøgninger og til at optimere medlemsstaternes og Unionens budget til asylprocedurer, grænsekontrol og eftersøgnings- og redningsaktioner samt til at opnå konsekvente praksisser i den gældende EU-ret på asylområdet;

H.  der henviser til, at Parlamentet har forsøgt at indføje bestemmelser i tråd hermed i sine ændringsforslag til forordning (EF) nr. 810/2009;

I.  der henviser til, at både Rådet og Kommissionen har afvist disse ændringsforslag blandt andet med den begrundelse, at disse bestemmelser ikke skulle medtages i forordning (EF) nr. 810/2009, fordi dens anvendelsesområde udelukkende dækker visa til kortvarigt ophold;

J.  der henviser til, at Parlamentet i lyset af Kommissionens passivitet derfor har besluttet at gå videre med udarbejdelsen af denne beslutning om humanitære visa;

K.  der henviser til, at der blev iværksat et intensivt arbejde, herunder med hjælp fra eksperter, med at udarbejde de henstillinger, der er vedlagt som bilag til denne beslutning;

1.  anmoder Kommissionen om på grundlag af artikel 77, stk. 2, litra a), i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF) senest den 31. marts 2019 at fremsætte et forslag til en forordning om indførelse af et europæisk humanitært visum i overensstemmelse med henstillingerne i bilaget;

2.  mener, at medlemsstaterne bør have muligheden for at udstede et europæisk humanitært visum til personer, der søger international beskyttelse, således at disse personer får tilladelse til at rejse ind i den medlemsstat, der har udstedt visummet, udelukkende med det formål at indgive en ansøgning om international beskyttelse i den pågældende medlemsstat;

3.  mener, at europæiske humanitære visa bør supplere og ikke erstatte de eksisterende nationale indrejseprocedurer i forbindelse med humanitær beskyttelse, genbosætningsprocedurer og spontane ansøgninger i henhold til international flygtningelovgivning, og at afgørelsen om at udstede europæiske humanitære visa fortsat bør henhøre under medlemsstaternes enekompetence;

4.  mener, at initiativer vedrørende europæiske humanitære visa ikke bør gribe ind i andre initiativer vedrørende migrationspolitikken, herunder initiativer, der tager sigte på at tackle de underliggende årsager til migration;

5.  understreger det presserende behov for sikre og lovlige adgangsveje til Unionen, hvoraf én af dem bør være det europæiske humanitære visa, hvilket også er særligt vigtigt set ud fra et ligestillingsperspektiv, da kvinder er særligt sårbare og derfor mere udsatte for seksuel og kønsbaseret vold langs ruterne og i modtagelsescentrene; understreger, at sårbar økonomi og andre former for afhængighed ofte bringer kvinder og piger i tredjelande i en situation, hvor det er endnu vanskeligere for dem end for mænd at søge asyl på sikker vis;

6.  finder, at en del af de forslagets finansielle følgevirkninger bør dækkes af Unionens almindelige budget som et praktisk udtryk for princippet om solidaritet og rimelig ansvarsfordeling mellem medlemsstaterne, herunder for så vidt angår de finansielle aspekter, i overensstemmelse med artikel 80 i TEUF;

7.  pålægger sin formand at sende denne beslutning og henstillingerne i bilaget til Kommissionen og Rådet samt til de nationale parlamenter, Den Europæiske Unions Domstol, Tjenesten for EU's Optræden Udadtil, Det Europæiske Asylstøttekontor, Det Europæiske Agentur for Grænse- og Kystbevogtning, Den Europæiske Unions Agentur for Retshåndhævelsessamarbejde og Den Europæiske Unions Agentur for Grundlæggende Rettigheder.

BILAG TIL BESLUTNINGEN:

HENSTILLINGER VEDRØRENDE INDHOLDET AF DET FORSLAG, DER ANMODES OM

Europa-Parlamentet mener, at den retsakt, som ønskes vedtaget, bør:

1.  FORM OG TITEL PÅ DEN RETSAKT, DER SKAL VEDTAGES

–  være en særskilt retsakt, der vedtages i form af en forordning med titlen "Europa-Parlamentets og Rådets forordning om indførelse af et europæisk humanitært visum",

2.  RETSGRUNDLAG

–  have artikel 77, stk. 2, litra a), i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF) som retsgrundlag,

3.  BEGRUNDELSE

–  være begrundet af:

–  det nuværende retlige tomrum i EU-retten, som ud over genbosætningsprocedurerne for sårbare flygtninge ikke fastsætter procedurer i EU-retten hverken på visum-, grænse- eller asylområdet for så vidt angår adgang til medlemsstaternes område for personer, der søger beskyttelse, idet ca. 90 % af de personer, som efterfølgende anerkendes som flygtninge og personer med subsidiær beskyttelsesstatus, når medlemsstaternes område irregulært(3), ofte gennem livstruende ruter,

–  risikoen for fragmentering, i takt med at medlemsstaterne i stigende grad opretter deres egne programmer for indrejse af humanitære årsager og deres egne procedurer, hvilket går imod det generelle mål i henhold til artikel 78, stk. 1, i TEUF om at udforme en fælles politik for asyl og subsidiær og midlertidig beskyttelse og ligeledes medfører risiko for, at disse forskellige ordninger undergraver den ensartede anvendelse af de fælles bestemmelser om tredjelandsstatsborgeres indrejse på medlemsstaternes område, som fastsat i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 810/2009(4) og (EU) 2016/399(5),

–  de høje menneskelige, men også sociale, økonomiske og budgetmæssige omkostninger, der er forbundet med status quo for de berørte tredjelandsstatsborgere (smuglergebyrer, risiko for menneskehandel og udnyttelse, risiko for forfølgelse, dødsrisiko og risiko for mishandling mv.) og for medlemsstaterne og Unionen (høje budgetter for eftersøgnings- og redningsaktioner, herunder til privat skibsfart, beskyttelse af grænserne, samarbejde med tredjelande, asylprocedurer og eventuel tilbagevenden i tilfælde af afviste ansøgninger om international beskyttelse samt bekæmpelse af organiseret kriminalitet, ulovlig handel og smugleri mv.),

–  merværdien af EU-tiltag med hensyn til at sikre overholdelse af Unionens værdier, herunder de grundlæggende rettigheder, gensidig tillid mellem medlemsstaterne og tillid til systemet fra asylansøgeres side, retssikkerhed, forudsigelighed og ensartet anvendelse og gennemførelse af reglerne, opnåelse af stordriftsfordele og mindskelse af de ovennævnte omkostninger ved status quo,

–  minde om, at Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2013/32/EU(6) og Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 604/2013(7) kun finder anvendelse på medlemsstaternes område, samtidig med at asylansøgere på nuværende tidspunkt ikke har tilstrækkelige retlige muligheder for at nå frem til dette område,

–  erindre om, at bestemmelserne i Unionens fælles europæiske asylsystem finder anvendelse efter indgivelse af en asylansøgning i en medlemsstat,

–  understrege, at et afslag på en ansøgning om et europæisk humanitært visum ikke har nogen indflydelse på retten til at søge asyl i Unionen og heller ikke hindrer ansøgeren i at komme ind under andre tilgængelige beskyttelsesordninger,

4.  ALMINDELIGE BESTEMMELSER

–  have som mål at fastsætte bestemmelser om de procedurer og betingelser, under hvilke en medlemsstat må udstede et europæisk humanitært visum til personer, der søger international beskyttelse, således at disse personer får tilladelse til at rejse ind i den medlemsstat, der har udstedt visummet, udelukkende med det formål at indgive en ansøgning om international beskyttelse i den pågældende medlemsstat,

–  i sit anvendelsesområde omfatte tredjelandsstatsborgere, der skal være i besiddelse af et visum ved passage af medlemsstaternes ydre grænser i henhold til Rådets forordning (EF) nr. 539/2001(8), og hvis påstande om udsættelse for eller risiko for forfølgelse som defineret i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2011/95/EU(9) er tydeligt underbyggede, men som ikke allerede er i en genbosætningsprocess som fastlagt i de nationale genbosætningsordninger eller i den foreslåede forordning om indførelse af en EU-genbosætningsramme og om ændring af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 516/2014(10) eller Rådets direktiv 2001/55/EF(11),

–  fra sit anvendelsesområde udelukke familiemedlemmer, der ellers ville have ret til rettidig familiesammenføring i en medlemsstat i henhold til anden EU-lovgivning eller national lovgivning,

5.  PROCEDURER FOR UDSTEDELSE AF HUMANITÆRE VISA

–  fastsætte, at sådanne visumansøgninger kan indgives direkte, elektronisk eller skriftligt, på alle medlemsstaternes konsulater eller ambassader,

–  fastsætte de praktiske betingelser for sådanne visumansøgninger, herunder for udfyldelse af et ansøgningsskema, oplysninger om ansøgerens identitet, herunder biometriske identifikatorer, og angivelse af grunde til frygten for forfølgelse eller alvorlig overlast, der så vidt muligt dokumenteres,

–  fastsætte, at ansøgeren om et sådant visum inviteres til en samtale (om nødvendigt med tolkebistand), som også kan gennemføres ved hjælp af lyd- og videokommunikation, der sikrer en passende grad af sikkerhed, sikring og fortrolighed,

–  fastsætte, at de forelagte dokumenter vurderes, herunder i henseende til deres ægthed, af en kompetent, uafhængig og upartisk myndighed med passende viden og ekspertise vedrørende international beskyttelse,

–  fastsætte, at ansøgninger om et sådant visum vurderes på grundlag af ansøgerens erklæring og samtale samt underbyggende dokumentation, hvis sådan forefindes, uden at der foretages en fuldstændig proces for tildeling af flygtningestatus,

–  fastsætte, inden et sådant visum udstedes, at hver ansøger skal underkastes en sikkerhedsscreening via de relevante nationale databaser og EU-databaser under fuld overholdelse af de gældende databeskyttelsesbestemmelser for at sikre, at vedkommende ikke udgør en sikkerhedsrisiko,

–  fastsætte, at der for sådanne visumansøgninger træffes afgørelse inden for 15 kalenderdage fra datoen for indgivelse af ansøgningen,

–  fastsætte, at afgørelsen om ansøgningen meddeles ansøgeren i personlig, skriftlig og begrundet form,

–  fastsætte, at en tredjelandsstatsborger, der har modtaget afslag på en sådan visumansøgning, har mulighed for appel, sådan som det på nuværende tidspunkt er tilfældet, hvis der meddeles afslag på en visumansøgning om et kortvarigt ophold, eller der nægtes indrejse ved grænsen,

6.  UDSTEDELSE AF ET HUMANITÆRT VISUM

–  fastsætte, at sådanne visa udstedes i form af en selvklæbende mærkat og medtages i visuminformationssystemet,

–  fastsætte, at indehaveren af et humanitært visum, så snart det er udstedt, gives tilladelse til at rejse ind i den medlemsstat, der har udstedt visummet, udelukkende med det formål at indgive en ansøgning om international beskyttelse i den pågældende medlemsstat,

7.  ADMINISTRATION OG ORGANISATION

–  fastsætte, at ansøgninger om et sådant visum vurderes af behørigt uddannet personale,

–  fastsætte, at disse medarbejdere enten kan være udstationeret på ambassader eller konsulater eller befinde sig i medlemsstaterne, i hvilket tilfælde ansøgningerne fremsendes elektronisk og samtalerne gennemføres på afstand,

–  fastsætte, at visse aspekter af processen, der ikke indebærer forhåndsudvælgelse af sager, vurdering eller nogen form for beslutningstagning, kan forvaltes af eksterne tjenesteydere, herunder tilvejebringelse af oplysninger, forvaltning af samtaleindkaldelser og indsamling af biometriske identifikatorer,

–  fastsætte, at der træffes passende foranstaltninger for at sikre databeskyttelse, datasikkerhed og fortrolighed for så vidt angår udveksling af oplysninger,

–  fastsætte, at medlemsstaterne samarbejder med hinanden, EU-agenturerne, internationale organisationer, statslige og ikkestatslige organisationer samt andre relevante interessenter for at sikre en harmoniseret anvendelse,

–  fastsætte, at oplysningerne om procedurerne og betingelserne for at få et sådant visum samt om betingelserne og procedurerne for at opnå international beskyttelse på medlemsstaternes område gøres bredt tilgængelige, herunder på webstederne for medlemsstaternes ambassader og konsulater og via Tjenesten for EU's Optræden Udadtil,

8.  AFSLUTTENDE BESTEMMELSER

–  fastsætte, at der stilles betydelig finansiel støtte fra Fonden for Integreret Grænseforvaltning til rådighed for medlemsstaterne til dens gennemførelse,

–  fastsætte, at en medlemsstat, der udsteder et sådant humanitært visum, har adgang til samme kompensation fra Asyl-, Migrations- og Integrationsfonden, som når en medlemsstat modtager en flygtning gennem EU-genbosætningsrammen,

9.  ÆNDRING AF ANDRE RETSAKTER

–  fremsætte ændringsforslag til:

–  forordning (EF) nr. 810/2009 for at præcisere, at for de personer, der søger international beskyttelse, gælder bestemmelserne i forordningen om indførelse af et europæisk humanitært visum,

–  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 767/2008(12) med henblik på at sørge for, at ansøgninger om humanitært visum indføres i visuminformationssystemet,

–  forordning (EU) 2016/399 med henblik på at tilpasse indrejsebetingelserne for personer, der har fået et europæisk humanitært visum,

–  Fonden for Integreret Grænseforvaltning med henblik på at yde støtte til medlemsstaterne til gennemførelse af forordningen om indførelse af et europæisk humanitært visum,

–  artikel 26 i konventionen om gennemførelse af Schengen-aftalen af 14. juni 1985 mellem regeringerne for staterne i Den Økonomiske Union Benelux, Forbundsrepublikken Tyskland og Den Franske Republik om gradvis ophævelse af kontrollen ved de fælles grænser(13) og Rådets direktiv 2001/51/EF(14) med henblik på at undtage transportvirksomheder, som transporterer tredjelandsstatsborgere, fra ansvar, forpligtelser og sanktioner, når de involverede tredjelandsstatsborgere erklærer, at de har til hensigt at søge international eller humanitær beskyttelse på medlemsstaternes område.

(1) EUT L 243 af 15.9.2009, s. 1.
(2) Domstolens dom af 7. marts 2017, X og X mod État belge, C-638/16, ECLI:EU:C:2017:173.
(3) HEIN / DONATO (CIR) 2012: Exploring avenues for protected entry in Europe, s. 17.
(4) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 810/2009 af 13. juli 2009 om en fællesskabskodeks for visa (visumkodeksen) (EUT L 243 af 15.9.2009, s. 1).
(5) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/399 af 9. marts 2016 om en EU-kodeks for personers grænsepassage (Schengengrænsekodeks) (EUT L 77 af 23.3.2016, s. 1).
(6) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2013/32/EU af 26. juni 2013 om fælles procedurer for tildeling og fratagelse af international beskyttelse (EUT L 180 af 29.6.2013, s. 60).
(7) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 604/2013 af 26. juni 2013 om fastsættelse af kriterier og procedurer til afgørelse af, hvilken medlemsstat der er ansvarlig for behandlingen af en ansøgning om international beskyttelse, der er indgivet af en tredjelandsstatsborger eller en statsløs i en af medlemsstaterne (EUT L 180 af 29.6.2013, s. 31).
(8) Rådets forordning (EF) nr. 539/2001 af 15. marts 2001 om fastlæggelse af listen over de tredjelande, hvis statsborgere skal være i besiddelse af visum ved passage af de ydre grænser, og listen over de tredjelande, hvis statsborgere er fritaget for dette krav (EFT L 81 af 21.3.2001, s. 1).
(9) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2011/95/EU af 13. december 2011 om fastsættelse af standarder for anerkendelse af tredjelandsstatsborgere eller statsløse som personer med international beskyttelse, for en ensartet status for flygtninge eller for personer, der er berettiget til subsidiær beskyttelse, og for indholdet af en sådan beskyttelse (EUT L 337 af 20.12.2011, s. 9).
(10) 2016/0225(COD).
(11) Rådets direktiv 2001/55/EF af 20. juli 2001 om minimumsstandarder for midlertidig beskyttelse i tilfælde af massetilstrømning af fordrevne personer og om foranstaltninger, der skal fremme en ligelig fordeling mellem medlemsstaterne af indsatsen med hensyn til modtagelsen af disse personer og følgerne heraf (EFT L 212 af 7.8.2001, s. 12).
(12) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 767/2008 af 9. juli 2008 om visuminformationssystemet (VIS) og udveksling af oplysninger mellem medlemsstaterne om visa til kortvarigt ophold (VIS-forordningen) (EUT L 218 af 13.8.2008, s. 60).
(13) EFT L 239 af 22.9.2000, s. 19.
(14) Rådets direktiv 2001/51/EF af 28. juni 2001 om fastsættelse af supplerende bestemmelser til artikel 26 i konventionen om gennemførelse af Schengen-aftalen af 14. juni 1985 (EFT L 187 af 10.7.2001, s. 45).


Visumkodeks ***I
PDF 221kWORD 80k
Ændringer vedtaget af Europa-Parlamentet den 11. december 2018 om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om ændring af forordning (EF) nr. 810/2009 om en fællesskabskodeks for visa (visumkodeks) (COM(2018)0252 – C8-0114/2018 – 2018/0061(COD))(1)
P8_TA(2018)0495A8-0434/2018

(Almindelig lovgivningsprocedure: førstebehandling)

Kommissionens forslag   Ændring
Ændring 1
Forslag til forordning
Betragtning 1
(1)  Den Europæiske Unions fælles politik for visa til kortvarigt ophold har været en integrerende del af oprettelsen af et område uden indre grænser. Visumpolitikken bør fortsat være et vigtigt middel til at fremme turisme og erhvervsliv, samtidig med at den skal være med til at bekæmpe sikkerhedsrisici og risikoen for irregulær migration til Unionen.
(1)  Den Europæiske Unions fælles politik for visa til kortvarigt ophold har været en integrerende del af oprettelsen af et område uden indre grænser. En visumpolitik, der respekterer menneskerettighederne og de grundlæggende rettigheder, bør gøre det lettere for tredjelandsstatsborgere at rejse til Unionen, samtidig med at den bør garantere fri bevægelighed for personer og opretholde sikkerheden for personer inden for Unionens territorium. Den fælles visumpolitik bør være i overensstemmelse med andre EU-politikker, herunder om retten til fri bevægelighed, ophold og mobilitet.
Ændring 3
Forslag til forordning
Betragtning 2 a (ny)
(2a)   Når medlemsstaterne anvender denne forordning, bør de overholde deres respektive forpligtelser i henhold til folkeretten, navnlig FN's konvention om flygtninges retsstilling, den europæiske konvention til beskyttelse af menneskerettigheder og grundlæggende frihedsrettigheder, den internationale konvention om borgerlige og politiske rettigheder, FN's konvention mod tortur og anden grusom, umenneskelig eller nedværdigende behandling eller straf, FN's konvention om barnets rettigheder og andre relevante internationale instrumenter.
Ændring 4
Forslag til forordning
Betragtning 4
(4)  Fremgangsmåde ved ansøgning om visa bør være så let som mulig for ansøgerne. Det bør være klart, hvilken medlemsstat der har kompetence til at behandle en visumansøgning, navnlig når det påtænkte besøg omfatter flere medlemsstater. Når det er muligt, bør medlemsstaterne give mulighed for at udfylde og fremsende visumansøgninger elektronisk. Der bør fastsættes frister for de forskellige faser i proceduren, navnlig for at give rejsende mulighed for at planlægge frem i tiden og undgå spidsbelastningsperioder på konsulaterne.
(4)  Fremgangsmåden ved ansøgning om visa bør være så let og have så rimelige omkostninger som muligt for ansøgerne. Det bør være klart, hvilken medlemsstat der har kompetence til at behandle en visumansøgning, navnlig når det påtænkte besøg omfatter flere medlemsstater. Medlemsstaterne bør give mulighed for at udfylde og fremsende visumansøgninger elektronisk. Der bør fastsættes frister for de forskellige faser i proceduren, navnlig for at give rejsende mulighed for at planlægge i rimelig tid i forvejen og undgå spidsbelastningsperioder på konsulaterne. Som en del af den gældende EU-rets videreudvikling i retning af en reel fælles visumpolitik bør procedurerne og vilkårene for udstedelse af visa harmoniseres yderligere, og deres ensartede anvendelse bør styrkes.
Ændring 6
Forslag til forordning
Betragtning 4 a (ny)
(4a)   Visumansøgninger og afgørelser om ansøgninger behandles og træffes af konsulater. Medlemsstaterne bør sikre, at de er til stede eller repræsenteret af en anden medlemsstat i tredjelande, hvis statsborgere er visumpligtige, og sikre, at konsulaterne har tilstrækkeligt kendskab til den lokale situation til at sikre integriteten i visumansøgningsproceduren.
Ændring 7
Forslag til forordning
Betragtning 5
(5)   Medlemsstaterne bør ikke være forpligtet til fortsat at give mulighed for at indgive ansøgninger direkte på konsulatet de steder, hvor en ekstern tjenesteyder er blevet bemyndiget til at tage imod visumansøgninger på deres vegne, uden at dette berører de forpligtelser, der påhviler medlemsstaterne i medfør af direktiv 2004/38/EF18, særlig artikel 5, stk. 2.
udgår
_________________
18 Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2004/38/EF af 29. april 2004 om unionsborgeres og deres familiemedlemmers ret til at færdes og opholde sig frit på medlemsstaternes område (EUT L 229 af 30.4.2004, s. 35).
Ændring 8
Forslag til forordning
Betragtning 5 a (ny)
(5a)  Ansøgere bør ikke være forpligtet til at fremlægge en rejsesygeforsikring, når de indgiver en ansøgning om et visum til kortvarigt ophold. Det er en uforholdsmæssig stor byrde for visumansøgere, og der er ingen beviser for, at indehavere af visa til kortvarige ophold udgør en større risiko med hensyn til offentlige udgifter til lægebehandling i medlemsstaterne end tredjelandsstatsborgere, der er fritaget for visumpligt.
Ændring 9
Forslag til forordning
Betragtning 6
(6)  Visumgebyret bør sikre, at der er tilstrækkelige finansielle midler til rådighed til at dække udgifterne til behandlingen af visumansøgninger, herunder passende strukturer og tilstrækkeligt personale til at sikre kvaliteten og det forskriftsmæssige forløb i forbindelse med behandlingen af visumansøgninger. Visumgebyrets størrelse bør revideres hvert andet år på grundlag af objektive kriterier.
(6)  Visumgebyret bør sikre, at der er tilstrækkelige finansielle midler til rådighed til at dække udgifterne til behandlingen af visumansøgninger, herunder passende strukturer og tilstrækkeligt personale til at sikre kvaliteten, hurtigheden og det forskriftsmæssige forløb i forbindelse med behandlingen af visumansøgninger. Visumgebyrets størrelse bør revideres hvert andet år på grundlag af objektive vurderingskriterier.
Ændring 10
Forslag til forordning
Betragtning 6 a (ny)
(6a)   Ordningerne for modtagelse af ansøgere bør behørigt respektere den menneskelige værdighed og de grundlæggende rettigheder som omhandlet i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder og konventionen til beskyttelse af menneskerettigheder og grundlæggende frihedsrettigheder. Visumansøgninger skal behandles på et ikke-diskriminerende grundlag og på en professionel måde, der respekterer ansøgerne.
Ændring 11
Forslag til forordning
Betragtning 7
(7)  For at sikre, at tredjelandsstatsborgere, der er visumpligtige, kan indgive en visumansøgning i deres bopælsland, også selv om ingen medlemsstater er til stede dér med henblik på at tage imod ansøgninger, bør eksterne tjenesteydere kunne yde den nødvendige service for et gebyr, der ikke overstiger det generelle maksimumsbeløb.
(7)  For at sikre, at tredjelandsstatsborgere, der er visumpligtige, kan indgive en visumansøgning så tæt som muligt på deres bopæl bør eksterne tjenesteydere kunne hente ansøgninger for et gebyr, der ikke overstiger det generelle maksimumsbeløb.
Ændring 12
Forslag til forordning
Betragtning 8
(8)  Repræsentationsaftalerne bør ensrettes, og hindringer for indgåelse af sådanne aftaler mellem medlemsstater bør undgås. Den repræsenterende medlemsstat bør være ansvarlig for at gennemføre hele behandlingen af visumansøgninger uden indblanding fra den repræsenterede medlemsstat.
(8)  Repræsentationsaftalerne bør ensrettes og lettes, og hindringer for indgåelse af sådanne aftaler mellem medlemsstater bør undgås. Den repræsenterende medlemsstat bør være ansvarlig for at gennemføre hele behandlingen af visumansøgninger uden indblanding fra den repræsenterede medlemsstat.
Ændring 14
Forslag til forordning
Betragtning 11
(11)  Hvis visse tredjelande ikke samarbejder om at tilbagetage deres statsborgere, som er blevet afsløret i at befinde sig i en irregulær situation, og disse lande ikke samarbejder effektivt i forbindelse med tilbagesendelsesprocessen, bør der på grundlag af en gennemsigtig mekanisme baseret på objektive kriterier finde en mere restriktiv og midlertidig anvendelse sted af visse bestemmelser i forordning (EF) nr. 810/2009 for at øge et givet tredjelands samarbejde om tilbagetagelse af irregulære migranter.
(11)  Hvis visse tredjelande ikke har et tilfredsstillende samarbejde eller ikke samarbejder om at tilbagetage deres statsborgere, som er blevet afsløret i at befinde sig i en irregulær situation, og disse lande enten ikke har tilstrækkelig vilje eller samarbejder effektivt i forbindelse med tilbagesendelsesprocessen, bør der på grundlag af en gennemsigtig mekanisme baseret på objektive kriterier finde en mere restriktiv og midlertidig anvendelse sted af visse bestemmelser i forordning (EF) nr. 810/2009 for at øge et givet tredjelands samarbejde om tilbagetagelse af irregulære migranter eller opmuntre dets fortsættelse.
Ændring 15
Forslag til forordning
Betragtning 12
(12)  Ansøgere, som har fået afslag på visum, bør have adgang til at påklage beslutningen og på et vist tidspunkt under proceduren sikres et retsmiddel, der kan iværksættes for en domstol. Meddelelsen om afslaget bør indeholde mere detaljerede oplysninger om begrundelsen for afslaget og procedurerne for prøvelse.
(12)  Ansøgere, som har fået afslag på visum, bør have adgang til at påklage beslutningen, hvilket burde sikre en effektiv og hurtig retlig prøvelse. Meddelelsen om afslaget bør indeholde detaljerede oplysninger om begrundelsen for afslaget og procedurerne for prøvelse.
Ændring 17
Forslag til forordning
Betragtning 13 a (ny)
(13a)   Denne forordning respekterer de grundlæggende rettigheder og overholder de rettigheder og principper, der er anerkendt navnlig internationale traktater og i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder. Den sigter især mod at sikre fuld respekt for retten til beskyttelse af personoplysninger, som er fastsat i artikel 16 i TEUF, retten til privatliv og familieliv som fastsat i artikel 7, retten til asyl som fastsat i artikel 18 og børns rettigheder som fastsat i artikel 24 i chartret og beskyttelse af sårbare grupper.
Ændring 18
Forslag til forordning
Betragtning 16
(16)  Der bør indføres fleksible regler for at give medlemsstaterne mulighed for at dele ressourcer og øge den konsulære dækning. Samarbejdet mellem medlemsstater ("Schengenvisumcentre") kan antage en hvilken som helst form tilpasset de lokale forhold for at øge den konsulære dækning, nedbringe medlemsstaternes omkostninger, øge Den Europæiske Unions synlighed og yde bedre service til visumansøgere.
(16)  Der bør indføres fleksible regler for at give medlemsstaterne mulighed for at dele ressourcer og øge den konsulære dækning. Samarbejdet mellem medlemsstater ("Schengenvisumcentre") kan antage en hvilken som helst form tilpasset de lokale forhold for at øge den konsulære dækning, nedbringe medlemsstaternes omkostninger, øge Den Europæiske Unions synlighed og yde bedre service til visumansøgere. Den fælles visumpolitik bør bidrage til at skabe vækst og være i overensstemmelse med andre EU-politikker, som f.eks. politikker vedrørende eksterne forbindelser, handel, uddannelse, kultur og turisme.
Ændring 19
Forslag til forordning
Betragtning 17
(17)  Elektroniske visumansøgningssystemer, der er udviklet af medlemsstaterne, er med til at lette ansøgningsprocedurerne for ansøgere og konsulater. Der bør udvikles en fælles løsning, der muliggør fuld digitalisering, ved fuldt ud at udnytte den seneste udvikling på det retlige og teknologiske område.
(17)  Elektroniske visumansøgningssystemer, der er udviklet af medlemsstaterne, er væsentlige for at lette ansøgningsprocedurerne for ansøgere og konsulater. Der bør udvikles en fælles løsning, der sikrer fuld digitalisering senest i 2025 i form af en onlineplatform og et EU-e-visum, hvorved der gøres fuld brug af den seneste retlige og teknologiske udvikling, så visumansøgningen kan finde sted online for at imødekomme ansøgernes behov og tiltrække flere besøgende til Schengenområdet. Personer med handicap bør have fuld adgang til det elektroniske visumansøgningssystem. Enkle og hurtige proceduremæssige garantier bør styrkes og anvendes på samme måde overalt.
Ændring 20
Forslag til forordning
Betragtning 17 a (ny)
(17a)  Når medlemsstaterne anvender forordning (EF) nr. 810/2009 bør de overholde deres respektive forpligtelser i henhold til folkeretten, navnlig FN's konvention om flygtninges retsstilling, den europæiske konvention til beskyttelse af menneskerettigheder og grundlæggende frihedsrettigheder, den internationale konvention om borgerlige og politiske rettigheder, FN's konvention mod tortur og anden grusom, umenneskelig eller nedværdigende behandling eller straf, FN's konvention om barnets rettigheder og andre relevante internationale instrumenter.
Ændring 21
Forslag til forordning
Betragtning 27 a (ny)
(27a)   De nødvendige foranstaltninger træffes til gennemførelse af denne forordning. Kommissionen bør tillægges beføjelse til at vedtage retsakter, jf. artikel 290 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, for så vidt angår tekniske ændringer af bilagene til denne forordning.
Ændring 22
Forslag til forordning
Betragtning 27 b (ny)
(27b)   Der bør vedtages passende foranstaltninger til overvågning og evaluering af denne forordning i forbindelse med harmonisering af behandlingen af visumansøgninger. Overvågningen og evalueringen bør også sigte mod at overvåge, at medlemsstaterne fuldt ud overholder de grundlæggende rettigheder, når de behandler ansøgninger, samt anvendelsen af princippet om ikke-forskelsbehandling og beskyttelse af personoplysninger.
Ændring 23
Forslag til forordning
Artikel 1 – stk. 1 – nr. 1
Forordning (EF) nr. 810/2009
Artikel 1 – stk. 1
1.  Ved denne forordning fastsættes betingelser og procedurer for udstedelse af visa til forventede ophold på medlemsstaternes område i højst 90 dage inden for en periode på 180 dage"
1.  Ved denne forordning fastsættes betingelser og procedurer for udstedelse af visa til forventede ophold på medlemsstaternes område i højst 90 dage inden for en periode på 180 dage på én medlemsstats område samt de forventede ophold for fagfolk inden for sport og kultur i op til et år uden at opholde sig i mere end 90 dage inden for en periode på 180 dage i en enkelt medlemsstat.
Ændring 24
Forslag til forordning
Artikel 1 – stk. 1 – nr. 1 a (nyt)
Forordning (EF) nr. 810/2009
Artikel 1 – stk. 3 a (nyt)
1a)  I artikel 1 indsættes følgende stykke:
”3a Ved anvendelsen af denne forordning handler medlemsstaterne i fuld overensstemmelse med den relevante EU-ret, herunder Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder (»chartret«), de relevante dele af folkeretten, herunder De Forenede Nationers konvention om flygtninges retsstilling ("Genèvekonventionen"), forpligtelserne vedrørende adgang til international beskyttelse, navnlig princippet om non-refoulement, og de grundlæggende rettigheder. I overensstemmelse med de generelle principper i EU-retten skal afgørelser, der træffes i henhold til denne forordning, vedtages på et individuelt grundlag."
Ændring 25
Forslag til forordning
Artikel 1 – stk. 1 – nr. 1 b (nyt)
Forordning (EF) nr. 810/2009
Artikel 1 – stk. 3 b (nyt)
1b)  I artikel 1 indsættes følgende stykke:
3b)   Kommissionen forelægger en elektronisk visumansøgning, e-visum, senest i 2025.
Ændring 26
Forslag til forordning
Artikel 1 – stk. 1 – afsnit 2 – litra d
Forordning (EF) nr. 810/2009
Artikel 2 – nr. 12 a (nyt)
12a.   Fagfolk inden for sport og kultur: Tredjelandsstatsborgere, der ikke er unionsborgere som omhandlet i traktatens artikel 20, stk. 1, og som tilhører følgende kategorier: udøvende kunstnere og deres støttepersonale, elitesportsfolk og deres støttepersonale og, hvor det er relevant, familiemedlemmer til disse kategorier, der tydeligt har kunnet påvise, at de støder på administrative og logistiske problemer, når de skal forberede og planlægge en turné eller en turnering, der varer mere end tre måneder og finder sted i flere af Schengenområdets medlemsstater.
Ændring 27
Forslag til forordning
Artikel 1 – stk. 1 – nr. 3 – litra a (nyt)
Forordning (EF) nr. 810/2009
Artikel 3 – stk. 5
3)  Artikel 3, stk. 5, litra b) og c), affattes således:
3)  Artikel 3, stk. 5, litra b) og c), affattes således:
"b) "tredjelandsstatsborgere, der har en gyldig opholdstilladelse, som er udstedt af en medlemsstat, som ikke deltager i vedtagelsen af denne forordning, eller af en medlemsstat, som endnu ikke anvender bestemmelserne i Schengenreglerne fuldt ud, eller tredjelandsstatsborgere, der har de gyldige opholdstilladelser, som er anført på listen i bilag V, og som er udstedt af Andorra, Canada, Japan, San Marino eller USA, som garanterer betingelsesløs tilbagetagelse af ihændehaveren, eller indehavere af en opholdstilladelse i det caribiske område af Kongeriget Nederlandene (Aruba, Curaçao, Sint Maarten, Bonaire, Sint Eustatius og Saba)
c)  tredjelandsstatsborgere, der har et visum, som er gyldigt i en medlemsstat, som ikke deltager i vedtagelsen af denne forordning, eller i en medlemsstat, som endnu ikke anvender bestemmelserne i Schengenreglerne fuldt ud, eller i et land, der er part i aftalen om Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde, eller i Canada, Japan eller USA, eller indehavere af et gyldigt visum til det caribiske område af Kongeriget Nederlandene (Aruba, Curaçao, Sint Maarten, Bonaire, Sint Eustatius og Saba), når vedkommende rejser til det udstedende land eller til ethvert andet tredjeland, eller når vedkommende efter anvendelse af visummet vender tilbage fra det udstedende land"
Ændring 28
Forslag til forordning
Artikel 1 – stk. 1 – nr. 5
Forordning (EF) nr. 810/2009
Artikel 5 – stk. 1 b
b)  hvis rejsen omfatter mere end et bestemmelsessted, eller hvis der foretages flere individuelle rejser inden for en periode på to måneder, den medlemsstat, hvis område udgør rejsens (rejsernes) væsentligste bestemmelsessted for så vidt angår varigheden af opholdet beregnet i dage, eller"
b)  hvis rejsen omfatter mere end et bestemmelsessted, eller hvis der foretages flere individuelle rejser inden for en periode på to måneder, den medlemsstat, hvor værtsorganisationen eller -virksomheden er beliggende, hvis det er relevant, eller den medlemsstat, hvis område udgør hoveddestinationen for besøget/besøgene angivet i varigheden af opholdet, regnet i antal dage, eller, hvis hoveddestinationen ikke kan fastslås, de medlemsstater, gennem hvis ydre grænser ansøgeren har til hensigt at indrejse på medlemsstaternes område;
Ændring 29
Forslag til forordning
Artikel 1 – stk. 1 – nr. 5 a (nyt)
Forordning (EF) nr. 810/2009
Artikel 5 – stk. 2 a (nyt)
5a)  I artikel 5 indsættes følgende stykke:
”2a. Hvis den medlemsstat, der har kompetence i overensstemmelse med stk. 1, litra a) eller b), ikke er til stede eller repræsenteret i det tredjeland, hvor ansøgeren indgiver ansøgningen i overensstemmelse med artikel 10, kan ansøgeren indgive ansøgning:
a)  på konsulatet for en af de medlemsstater, der udgør bestemmelsesstedet for det planlagte besøg
b)  på konsulatet for den medlemsstat, hvor den første indrejse sker, hvis litra a) ikke finder anvendelse
c)  I alle andre tilfælde på konsulatet for en af de medlemsstater, som befinder sig i det land, hvor ansøgeren indgiver ansøgningen.
Hvis konsulatet for den medlemsstat, der har kompetence i overensstemmelse med stk. 1, eller for den medlemsstat, der er omtalt i første afsnit i dette stykke, befinder sig i en afstand på over 500 km fra ansøgerens bopælssted, eller hvis en tilbagerejse med offentlig transport fra ansøgerens bopælssted ville kræve en overnatning, og hvis der er en anden medlemsstats konsulat, der befinder sig tættere på, har ansøgeren ret til at indgive ansøgningen til sidstnævnte medlemsstats konsulat."
Ændring 30
Forslag til forordning
Artikel 1 – stk. 1 – nr. 5 b (nyt)
Forordning (EF) nr. 810/2009
Artikel 5 – stk. 2 b (nyt)
5b)  I artikel 5 indsættes følgende stykke:
”2b. Hvis den medlemsstat, der har kompetence i henhold til stk. 1 eller stk. 2, har iværksat en repræsentationsordning, jf. artikel 8, med en anden medlemsstat med henblik på at behandle ansøgningerne og udstede visa på førstnævnte medlemsstats vegne, skal ansøgeren indgive sin ansøgning til konsulatet i den repræsenterende medlemsstat."
Ændring 31
Forslag til forordning
Artikel 1 – stk. 1 – nr. 6 – litra a (nyt)
Forordning (EF) nr. 810/2009
Artikel 8 – stk. 1
1.  En medlemsstat kan indgå aftale om at repræsentere en anden medlemsstat, der i overensstemmelse med artikel 5 har kompetence til at behandle ansøgninger og udstede visa på denne medlemsstats vegne. En medlemsstat kan også repræsentere en anden medlemsstat i begrænset omfang udelukkende i forbindelse med indsamling af ansøgninger og registrering af biometriske identifikatorer.
”1. Med forbehold af artikel 6 kan en medlemsstat indgå aftale om at repræsentere en anden medlemsstat, der i overensstemmelse med artikel 5 har kompetence til at behandle ansøgninger og udstede visa på denne medlemsstats vegne. En medlemsstat kan også repræsentere en anden medlemsstat i begrænset omfang udelukkende i forbindelse med indsamling af ansøgninger og registrering af biometriske identifikatorer."
Ændring 32
Forslag til forordning
Artikel 1 – stk. 1 – nr. 6 – litra b a (nyt)
Forordning (EF) nr. 810/2009
Artikel 8 – stk. 6
ba)   Artikel 8, stk. 6, ændres:
6.  For at sikre, at en dårlig transportinfrastruktur eller store afstande i en bestemt region eller et bestemt geografisk område ikke indebærer, at ansøgere skal gøre en uforholdsmæssig stor indsats for at få adgang til et konsulat, bestræber medlemsstater, der ikke har deres eget konsulat i denne region eller dette område, sig på at indgå repræsentationsordninger med medlemsstater, der har konsulat i denne region eller dette område.
6. For at sikre, at en dårlig transportinfrastruktur eller store afstande i en bestemt region eller et bestemt geografisk område ikke indebærer, at ansøgere skal gøre en uforholdsmæssig stor indsats for at få adgang til et konsulat, bestræber medlemsstater, der ikke har deres eget konsulat i denne region eller dette område, sig på at indgå repræsentationsordninger med medlemsstater, der har konsulat i denne region eller dette område for at bekæmpe forskelsbehandling af tredjelandsstatsborgere på grund af ulige adgang til konsulære tjenester.
Sådanne aftaler kan også indgås med repræsentationen af en EU-medlemsstat i et naboland til det pågældende tredjeland, hvis det er tættere på ansøgerens hjem."
Ændring 33
Forslag til forordning
Artikel 1 – stk. 1 – nr. 7 – litra a
Forordning (EF) nr. 810/2009
Artikel 9 – stk. 1
"Ansøgninger kan indgives højst seks måneder og for så vidt angår sømænd under udførelsen af deres opgaver højst ni måneder inden starten på det forventede ophold og som hovedregel senest 15 kalenderdag før dette tidspunkt."
"Ansøgninger kan indgives højst ni måneder inden starten på det forventede ophold og som hovedregel senest 15 kalenderdag før dette tidspunkt." I begrundede enkelte hastetilfælde, herunder hvis det er nødvendigt af erhvervsmæssige grunde, af humanitære hensyn, af hensyn til nationale interesser eller på grund af internationale forpligtelser kan konsulatet se bort fra overholdelsen af sidstnævnte tidsfrist.
Ændring 34
Forslag til forordning
Artikel 1 – stk. 1 – nr. 7 – litra a a (nyt)
Forordning (EF) nr. 810/2009
Artikel 9 – stk. 3
aa)   Artikel 9, stk. 3, ændres:
I begrundede hastetilfælde kan konsulatet give ansøgere lov til at indgive deres ansøgning enten uden tidsbestilling, eller også skal der straks aftales en tid.
”I begrundede hastetilfælde kan konsulatet give ansøgere lov til at indgive deres ansøgning enten uden tidsbestilling, eller også skal der straks aftales en tid.
I tilfælde af manglende svar inden en måned efter indgivelse af ansøgningen skal der i forbindelse med en elektronisk procedure træffes foranstaltninger, der gør det muligt under alle omstændigheder at behandle ansøgningen."
Ændring 35
Forslag til forordning
Artikel 1 – stk. 1 – nr. 7 – litra b
Forordning (EF) nr. 810/2009
Artikel 9 – stk. 4 – litra a a (nyt)
aa)  af ansøgerens retlige repræsentanter
Ændring 36
Forslag til forordning
Artikel 1 – stk. 1 – nr. 8 – litra a
Forordning (EF) nr. 810/2009
Artikel 10 – stk. 1
"Ansøgere skal møde personligt op, når de indgiver en ansøgning, med henblik på afgivelse af fingeraftryk, jf. artikel 13, stk. 2 og 3, og artikel 7, litra b)."
Med forbehold af bestemmelserne i artikel 13, 42, 43 og 45 kan ansøgere indgive deres ansøgninger personligt eller elektronisk.
Ændring 37
Forslag til forordning
Artikel 1 – stk. 1 – nr. 9 a (nyt)
Forordning (EF) nr. 810/2009
Artikel 13 – stk. 2 – afsnit 1 a (nyt)
9a)  Artikel 13, stk. 2, tilføjes følgende afsnit:
"Med forbehold af stk. 3 kan en ansøger ikke anmodes om af en ekstern tjenesteyder at møde personligt for hver ansøgning for at indsamle de biometriske identifikatorer hver gang. For at give eksterne tjenesteydere mulighed for at kontrollere, at der er indsamlet biometriske identifikatorer, skal ansøgeren forsynes med en kvittering efter indsamlingen af de biometriske identifikatorer. "
Ændring 38
Forslag til forordning
Artikel 1 – stk. 1 – nr. 10 – litra a
Forordning (EF) nr. 810/2009
Artikel 14 – stk. 4 – afsnit 1
4.  Medlemsstaterne kan kræve, at ansøgeren fremlægger dokumentation for underhold og/eller privat logi ved at udfylde en erklæring udarbejdet af hver medlemsstat. Erklæringen skal navnlig indeholde oplysninger om følgende:
4.  Medlemsstaterne kan kræve, at ansøgeren fremlægger dokumentation for underhold og/eller privat logi ved at udfylde en erklæring udarbejdet af Kommissionen. Erklæringen skal navnlig indeholde oplysninger om følgende:
Ændring 39
Forslag til forordning
Artikel 1 – stk. 1 – nr. 10 – litra a
Forordning (EF) nr. 810/2009
Artikel 14 – stk. 4 – afsnit 2
Erklæringen skal udformes på mindst et andet af Den Europæiske Unions institutioners officielle sprog foruden på medlemsstatens officielle sprog. Kommissionen modtager et standardeksemplar af erklæringen.
Kommissionen vedtager erklæringen ved hjælp af gennemførelsesretsakter efter undersøgelsesproceduren i artikel 52, stk. 2. Erklæringen anvendes til at informere sponsor/den inviterende person om behandlingen af deres personoplysninger og de gældende regler. Erklæringen skal udformes på mindst et andet af Den Europæiske Unions institutioners officielle sprog foruden på medlemsstatens officielle sprog.
Ændring 40
Forslag til forordning
Artikel 1 – stk. 1 – nr. 11
Forordning (EF) nr. 810/2009
Artikel 15
11)  Artikel 15 ændres således:
Artikel 15 udgår.
a)  Stk. 1 affattes således:
Sletning af rejsesygeforsikring
"1. Personer, der ansøger om et ensartet visum til én indrejse, skal bevise, at de har en passende og gyldig rejsesygeforsikring, der dækker eventuelle udgifter i forbindelse med hjemsendelse af lægelige årsager eller dødsfald, uopsættelig lægebehandling og akut hospitalsbehandling under deres forventede ophold på medlemsstaternes område."
b)  I stk. 2 affattes første afsnit således:
"2. Personer, der ansøger om et ensartet visum til flere indrejser, skal bevise, at de er i besiddelse af passende og gyldig rejsesygeforsikring, der dækker tidsrummet for deres første forventede ophold."
Ændring 41
Forslag til forordning
Artikel 1 – stk. 1 – nr. 12
Forordning (EF) nr. 810/2009
Artikel 16
Artikel 16 affattes således:
Artikel 16
"Artikel 16
Visumgebyr
Visumgebyr
1.  Ansøgere betaler et visumgebyr på 80 EUR.
1.  Ansøgere betaler et visumgebyr på 80 EUR.
1a.  Ansøgere, hvis oplysninger allerede er registreret i visuminformationssystemet, og hvis biometriske identifikatorer er blevet indsamlet i overensstemmelse med artikel 13, skal betale et visumgebyr på 60 EUR.
2.  Børn i aldersgruppen seks til og med elleve år betaler et visumgebyr på 40 EUR.
2.  Børn i aldersgruppen seks til og med 17 år betaler et visumgebyr på 40 EUR.
2a.  Ansøgere, der udgør en del af en gruppe, der rejser med henblik på sport, kulturelle eller uddannelsesmæssige formål, skal betale et visumgebyr på 60 EUR.
4.  Der opkræves ikke visumgebyr for ansøgninger fra personer i en af følgende kategorier:
4.  Der opkræves ikke visumgebyr for ansøgninger fra personer i en af følgende kategorier:
a)  børn under seks år
a)  børn under tolv år
b)  skoleelever, studerende, universitetsuddannede under videreuddannelse og ledsagende lærere, der tager ophold i studie- eller uddannelsesøjemed
b)  skoleelever, studerende, universitetsuddannede under videreuddannelse og ledsagende lærere, der tager ophold i studie- eller uddannelsesøjemed
c)  forskere fra tredjelande, der rejser med det formål at udføre videnskabelig forskning som defineret i Europa-Parlamentets og Rådets henstilling 2005/761/EF af 28. september 2005 om lettelse af medlemsstaternes udstedelse af ensartede visa til kortvarigt ophold til forskere fra tredjelande, som rejser inden for Fællesskabet med henblik på videnskabelig forskning (21)
c)  forskere fra tredjelande, jf. Rådets direktiv 2005/71/EF27, der rejser med det formål at udføre videnskabelig forskning eller deltage i et videnskabeligt seminar eller en videnskabelig konference
d)  repræsentanter for nonprofitorganisationer i alderen op til 25 år, der deltager i seminarer, konferencer, sportsarrangementer, kulturelle eller uddannelsesmæssige begivenheder tilrettelagt af nonprofitorganisationer.
d)  repræsentanter for nonprofitorganisationer i alderen op til 25 år, der deltager i seminarer, konferencer, sportsarrangementer, kulturelle eller uddannelsesmæssige begivenheder tilrettelagt af nonprofitorganisationer
e)  unionsborgeres familiemedlemmer som omhandlet i artikel 5, stk., i direktiv 2004/38/EF.
5.  Følgende kan fritages for visumgebyr:
5.  Følgende kan fritages for visumgebyr:
a)  børn i aldersgruppen fra seks til og med elleve år
a)  børn i aldersgruppen fra 12 til og med 17 år
b)  indehavere af diplomatpas og tjenestepas
b)  indehavere af diplomatpas og tjenestepas
c)  unge i alderen op til 25 år, der deltager i seminarer, konferencer, sportsarrangementer, kulturelle eller uddannelsesmæssige begivenheder tilrettelagt af nonprofitorganisationer.
c)  unge i alderen op til 25 år, der deltager i seminarer, konferencer, sportsarrangementer, kulturelle eller uddannelsesmæssige begivenheder tilrettelagt af nonprofitorganisationer
d)  ansøgere af et visum med begrænset territorial gyldighed, der er udstedt af humanitære grunde, af hensyn til nationale interesser eller på grund af internationale forpligtelser, samt personer, der nyder godt af EU-genbosættelsesprogrammer og foranstaltninger vedrørende flytning
e)  Ansøgere af visum med begrænset territorial gyldighed.
6.  I individuelle tilfælde kan det undlades at opkræve visumgebyr, eller det kan nedsættes, når dette har til formål at fremme kulturelle eller sportslige interesser samt interesser på området udenrigspolitik, udviklingspolitik og andre områder af vital offentlig interesse eller af humanitære årsager.
6.  I individuelle tilfælde kan det undlades at opkræve visumgebyr, eller det kan nedsættes, når dette har til formål at fremme kulturelle eller sportslige interesser samt interesser på området udenrigspolitik, udviklingspolitik og andre områder af vital offentlig interesse eller af humanitære årsager eller på grund af internationale forpligtelser."
________________
________________
27 Rådets direktiv 2005/71/EF af 12. oktober 2005 om en særlig indrejseprocedure for tredjelandsstatsborgere med henblik på videnskabelig forskning (EUT L 289 af 3.11.2005, s. 15).
27 Rådets direktiv 2005/71/EF af 12. oktober 2005 om en særlig indrejseprocedure for tredjelandsstatsborgere med henblik på videnskabelig forskning (EUT L 289 af 3.11.2005, s. 15).
Ændring 42
Forslag til forordning
Artikel 1 – stk. 1 – nr. 13
Forordning (EF) nr. 810/2009
Artikel 17
13)  Artikel 17 affattes således:
Artikel 17
Servicegebyr
1.  "En ekstern tjenesteyder kan opkræve et servicegebyr, jf. artikel 43." Servicegebyret skal være afpasset efter de omkostninger, som den eksterne tjenesteyder har afholdt ved udførelsen af en eller flere af de opgaver, der er omhandlet i artikel 43, stk. 6.
1.  "En ekstern tjenesteyder kan opkræve et servicegebyr, jf. artikel 43. Servicegebyret skal være afpasset efter de omkostninger, som den eksterne tjenesteyder har afholdt ved udførelsen af en eller flere af de opgaver, der er omhandlet i artikel 43, stk. 6.
2.  Servicegebyret skal specificeres i den retsakt, der er omhandlet i artikel 43, stk. 2.
2.  Servicegebyret skal specificeres i den retsakt, der er omhandlet i artikel 43, stk. 2.
3.   Som led i det lokale Schengensamarbejde skal medlemsstaterne sikre, at det servicegebyr, der opkræves af en ansøger, står i rimeligt forhold til de tjenester, som den eksterne tjenesteyder tilbyder, samt at det er tilpasset de lokale forhold. Endvidere tilstræber de at harmonisere det anvendte servicegebyr.
4.  Servicegebyret må ikke overstige halvdelen af det visumgebyr, der er fastlagt i artikel 16, stk. 1, uanset eventuelle reduktioner i eller undtagelser fra visumgebyret i henhold til artikel 16, stk. 2, 4, 5 og 6.
4.  Servicegebyret må ikke overstige halvdelen af det visumgebyr, der er fastlagt i artikel 16, stk. 1, uanset eventuelle reduktioner i eller undtagelser fra visumgebyret i henhold til artikel 16, stk. 2, 4, 5 og 6. Det bør omfatte alle omkostninger i forbindelse med indgivelse af visumansøgningen, herunder fremsendelse af ansøgningen og rejsedokumentet fra den eksterne tjenesteyder til konsulatet og returneringen af rejsedokumentet til den eksterne tjenesteyder”.
5.  Den eller de pågældende medlemsstater skal fortsat give alle kategorier af ansøgere adgang til at indgive ansøgninger direkte til deres konsulater.
5.  Den eller de pågældende medlemsstater skal fortsat give alle kategorier af ansøgere adgang til at indgive ansøgninger direkte til deres konsulater eller ved konsulatet i en medlemsstat, som den har en repræsentationsaftale med, i overensstemmelse med artikel .
5a.  Ansøgeren skal modtage en kvittering for det betalte servicegebyr.
Ændring 43
Forslag til forordning
Artikel 1 – stk. 1 – nr. 13 a (nyt)
Forordning (EF) nr. 810/2009
Artikel 19 – stk. 3
13a)  Artikel 19 - stk. 3
Konstaterer det kompetente konsulat, at betingelserne i stk. 1 ikke er opfyldt, kan visumansøgningen ikke antages, hvorefter konsulatet straks
”Konstaterer det kompetente konsulat, at betingelserne i stk. 1 ikke er opfyldt, skal det, når det er passende, underrette ansøgeren, angive manglerne og give ansøgeren mulighed for at rette op på dem. Hvis der ikke rettes op på manglerne, kan visumansøgningen ikke antages, hvorefter konsulatet straks
—returnerer ansøgningen og de dokumenter, ansøgeren har forelagt
—  returnerer ansøgningen og de dokumenter, ansøgeren har fremlagt
—destruerer de indsamlede biometriske data
—  destruerer de indsamlede biometriske data
—tilbagebetaler visumgebyret og
—  tilbagebetaler visumgebyret og
—ikke foretager yderligere behandling af ansøgningen.
—  ikke foretager yderligere behandling af ansøgningen."
Ændring 44
Forslag til forordning
Artikel 1 – stk. 1 – nr. 13 a (nyt)
Forordning (EF) nr. 810/2009
Artikel 19 – stk. 4
13a)  Artikel 19, stk. 4, affattes således:
En ansøgning, der ikke opfylder kravene i stk. 1, kan undtagelsesvis betragtes som antagelig af humanitære grunde eller af hensyn til nationale interesser.
”4. En ansøgning, der ikke opfylder kravene i stk. 1, skal undtagelsesvis betragtes som antagelig af humanitære grunde, af hensyn til nationale interesser eller på grund af internationale forpligtelser."
Ændring 45
Forslag til forordning
Artikel 1 – stk. 1 – nr. 14 – litra a
Forordning (EF) nr. 810/2009
Artikel 21 – stk. 3 – litra e
a)  Stk. 3, litra e), affattes således:
a)  Stk. 3, litra e), udgår.
Ændring 46
Forslag til forordning
Artikel 1 – stk. 1 – nr. 14 – litra c
Forordning (EF) nr. 810/2009
Artikel 21 – stk. 8
8.  Under behandlingen af en ansøgning kan konsulatet, hvis det er berettiget, gennemføre en samtale med ansøgeren og kræve yderligere dokumentation."
8.  Under behandlingen af en ansøgning kan konsulatet, hvis det er berettiget, gennemføre en samtale med ansøgeren og kræve yderligere dokumentation. Disse samtaler kan foretages med anvendelse af moderne digitale værktøjer og fjernkommunikationsmidler såsom tale- eller videoopkald via internettet. Under processen sikres ansøgernes grundlæggende rettigheder.
Ændring 47
Forslag til forordning
Artikel 1 – stk. 1 – nr. 15 – litra a a (nyt)
Forordning (EF) nr. 810/2009
Artikel 22 – stk. 4
aa)  Stk. 4 affattes således:
4.  Kommissionen giver medlemsstaterne meddelelse om sådanne underretninger.
”4. Kommissionen offentliggør sådanne underretninger."
Ændring 48
Forslag til forordning
Artikel 1 – stk. 1 – nr. 16 – litra a
Forordning (EF) nr. 810/2009
Artikel 23 – stk. 1
Der træffes beslutning om en ansøgning, der kan antages til realitetsbehandling i henhold til artikel 19, inden 10 kalenderdage fra datoen for indgivelsen heraf.
Der træffes beslutning om en ansøgning, der kan antages til realitetsbehandling i henhold til artikel 19, inden 10 kalenderdage fra datoen for indgivelsen heraf eller inden fem kalenderdage for visumansøgere, hvis oplysninger allerede er registreret i visuminformationssystemet, og hvis biometriske identifikatorer er blevet indsamlet i overensstemmelse med artikel 13.
Ændring 49
Forslag til forordning
Artikel 1 – stk. 1 – nr. 16 – litra a
Forordning (EF) nr. 810/2009
Artikel 23 – stk. 1 – afsnit 2
Denne frist kan i individuelle tilfælde forlænges til højst 45 kalenderdage, navnlig når det er nødvendigt at gennemgå ansøgningen nærmere."
Denne frist kan i individuelle tilfælde forlænges til højst 30 kalenderdage, navnlig når det er nødvendigt at gennemgå ansøgningen nærmere.
Ændring 50
Forslag til forordning
Artikel 1 – stk. 1 – nr. 16 – litra a a (nyt)
Forordning (EF) nr. 810/2009
Artikel 23 – stk. 2 a (nyt)
aa)  Følgende stykke indsættes:
”2a. Der træffes straks afgørelse om ansøgninger i begrundede individuelle hastesager, herunder når det er nødvendigt af erhvervsmæssige grunde, ud fra humanitære hensyn, af hensyn til nationale interesser eller på grund af internationale forpligtelser."
Ændring 51
Forslag til forordning
Artikel 1 – stk. 1 – nr. 17 – litra a a (nyt)
Forordning (EF) nr. 810/2009
Artikel 24 – stk. 1a (nyt)
1a.  Ansøgere, for hvem konsulaterne mener, at indrejsebetingelserne er opfyldt, og for hvem der ikke er nogen grunde til afslag som omhandlet i artikel 32, skal have udstedt et visum i overensstemmelse med denne artikel.
Ændring 52
Forslag til forordning
Artikel 1 – stk. 1 – nr. 17 – litra b
Forordning (EF) nr. 810/2009
Artikel 24 – stk. 2 – litra a
a)  en gyldighedsperiode på et år, forudsat at ansøgeren har fået udstedt og lovligt anvendt tre visa inden for de foregående to år
a)  en gyldighedsperiode på et år, forudsat at ansøgeren har fået udstedt og lovligt anvendt to visa inden for de foregående to år og for så vidt angår søfarende i forbindelse med udøvelsen af deres hverv, i en gyldighedsperiode på et år, forudsat at ansøgeren har fået udstedt og lovligt anvendt to visa inden for de foregående to år
Ændring 53
Forslag til forordning
Artikel 1 – stk. 1 – nr. 17 – litra b
Forordning (EF) nr. 810/2009
Artikel 24 – stk. 2 – litra b
b)  en gyldighedsperiode på to år, forudsat at ansøgeren har fået udstedt og lovligt anvendt et tidligere visum til flere indrejser med en gyldighed på et år
b)  en gyldighedsperiode på to år, hvis ansøgeren i løbet af de foregående to år har fået udstedt visum til flere indrejser med en gyldighed på et år
Ændring 54
Forslag til forordning
Artikel 1 – stk. 1 – nr. 17 – litra b
Forordning (EF) nr. 810/2009
Artikel 24 – stk. 2 – litra c
c)  en gyldighedsperiode på fem år, forudsat at ansøgeren har fået udstedt og lovligt anvendt et tidligere visum til flere indrejser med en gyldighed på to år."
c)  en gyldighedsperiode på fem år, hvis ansøgeren i løbet af de foregående tre år har fået udstedt et tidligere visum til flere indrejser med en gyldighed på to år
Ændring 55
Forslag til forordning
Artikel 1 – stk. 1 – afsnit 17 – litra c
Forordning (EF) nr. 810/2009
Artikel 24 – stk. 2 c
2c.  Uanset stk. 2 kan der udstedes visa til flere indrejser i op til fem år til ansøgere, der dokumenterer behovet herfor eller begrunder deres hensigt om at rejse jævnligt og/eller lovligt, forudsat at de dokumenterer deres integritet og pålidelighed, navnlig forskriftsmæssig anvendelse af tidligere visa, deres økonomiske situation i oprindelseslandet og deres reelle hensigt om at forlade medlemsstaternes område inden udløbet af det visum, de har ansøgt om.
2c.  Uanset stk. 2 udstedes der visa til flere indrejser i op til fem år til ansøgere, der dokumenterer behovet herfor eller begrunder deres hensigt om at rejse jævnligt og/eller lovligt, navnlig på grund af deres erhvervsmæssige eller familiemæssige status, f.eks. forretningsfolk, tjenestemænd, der er i regelmæssig officiel kontakt med medlemsstaterne og Unionens institutioner, repræsentanter for civilsamfundsorganisationer, der rejser med henblik på uddannelse, seminarer og konferencer, familiemedlemmer til unionsborgere, familiemedlemmer til tredjelandsstatsborgere med lovligt ophold i medlemsstaterne og søfarende, forudsat at de dokumenterer deres integritet og pålidelighed, navnlig forskriftsmæssig anvendelse af tidligere visa, deres økonomiske situation i oprindelseslandet og deres reelle hensigt om at forlade medlemsstaternes område inden udløbet af det visum, de har ansøgt om.
Ændring 57
Forslag til forordning
Artikel 1 – stk. 1 – nr. 18
Forordning (EF) nr. 810/2009
Artikel 25 a
”Artikel 25a
”Artikel 25a
Samarbejde om tilbagetagelse
Samarbejde om tilbagetagelse
1.  Artikel 14, stk. 6, artikel 16, stk. 1, artikel 16, stk. 5, litra b), artikel 23, stk. 1, og artikel 24, stk. 2, finder i henhold til nærværende artikel ikke anvendelse på de ansøgere eller de kategorier af ansøgere, der er statsborgere i et tredjeland, som på grundlag af relevante og objektive kriterier anses for ikke i tilstrækkelig grad at samarbejde med medlemsstaterne om tilbagetagelse af irregulære migranter. Denne artikel berører ikke de beføjelser, der tillægges Kommissionen i artikel 24, stk. 2d.
1.  Afhængigt af tredjelandenes samarbejde med medlemsstaterne om tilbagetagelse af irregulære migranter, vurderet på grundlag af relevante og objektive kriterier, kan anvendelsen af artikel 16, stk. 1a, og stk. 5, litra b), og artikel 24, stk. 2, kan i det følgende blive justeret efter kategorier af ansøgere eller alle ansøgere med statsborgerskab i det pågældende tredjeland, jf. stk. 4.
Denne artikel berører ikke de beføjelser, der tillægges Kommissionen i artikel 24, stk. 2d.
2.  Kommissionen vurderer regelmæssigt tredjelandes samarbejde om tilbagetagelse, idet den tager hensyn til navnlig følgende indikatorer:
2.  Kommissionen vurderer regelmæssigt mindst en gang om året relevante tredjelandes samarbejde om tilbagetagelse, idet den tager hensyn til navnlig følgende indikatorer:
a)  antallet af trufne afgørelser om tilbagesendelse af personer fra det pågældende tredjeland med ulovligt ophold på medlemsstaternes område
a)  antallet af tredjelandsstatsborgere, der er omfattet af en administrativ eller retslig afgørelse i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2008/115/EF
b)  antallet af faktiske tilbagesendelser af personer, der er omfattet af trufne afgørelser om tilbagesendelse, som en procentdel af antallet af afgørelser om tilbagesendelse af statsborgere fra det pågældende tredjeland, herunder i givet fald på grundlag af tilbagetagelsesaftaler med Unionen eller bilaterale tilbagetagelsesaftaler, antallet af tredjelandsstatsborgere, der har været i transit gennem dets område,
c)   antallet af anmodninger om tilbagetagelse, som tredjelandet har accepteret som en procentdel af antallet af denne type anmodninger, det har modtaget.
b)  antallet af anmodninger fra en medlemsstat om tilbagetagelse, som tredjelandet har accepteret som en procentdel af antallet af denne type anmodninger, det har modtaget
c)  det praktiske samarbejde i forbindelse med tilbagesendelse i de forskellige faser af tilbagesendelsesproceduren, som f.eks.:
i)  rettidig bistand til identifikationsprocedurer
ii)  levering og godkendelse af de nødvendige rejsedokumenter
Kommissionen aflægger rapport om resultaterne af sin vurdering til Europa-Parlamentet og Rådet, som behandler sagen, navnlig med hensyn til graden af samarbejde med det relevante tredjeland om tilbagetagelse af irregulære migranter
Navnlig skal følgende elementer tages i betragtning ved vurderingen af et lands samarbejde om tilbagetagelse:
a)  deltagelse i pilotprojekter om arbejdskraftmigration, hvilket bidrager til at forhindre irregulær migration
b)  dokumentere, at der gøres en indsats for at reintegrere tilbagevendende personer og sikre, at tilbagesendelserne er holdbare
c)  dokumentere bestræbelserne på at bekæmpe menneskehandel og smugling og de deraf følgende krænkelser af de involverede personers rettigheder (deltagelse i kapacitetsopbygning og uddannelsesaktiviteter, herunder forebyggelse af misbrug og udnyttelse)
Parlamentet underrettes af Kommissionen om konklusionerne af vurderingen.
3.  En medlemsstat kan også underrette Kommissionen, hvis den står over for betydelige og vedvarende praktiske problemer i forbindelse med samarbejdet med et tredjeland med hensyn til tilbagetagelse af irregulære migranter på grundlag af de samme indikatorer som dem, der er opført i stk. 2.
3.  En medlemsstat kan også underrette Kommissionen, hvis den står over for betydelige og vedvarende problemer samt betydelig forbedring i samarbejdet med et tredjeland med hensyn til tilbagetagelse af irregulære migranter på grundlag af de samme indikatorer som dem, der er opført i stk. 2.
4.   Kommissionen behandler alle underretninger i medfør af stk. 3 inden for en måned.
Kommissionen behandler alle underretninger inden for en periode på 15 dage. Kommissionen underretter omgående Rådet og Parlamentet om resultaterne af sin undersøgelse.
5.   Hvis Kommissionen på grundlag af den analyse, der er omhandlet i stk. 2 og 4, beslutter, at et land ikke i tilstrækkelig grad samarbejder, og at der derfor er behov for at træffe foranstaltninger, kan den under hensyntagen til Unionens overordnede forbindelser med det pågældende tredjeland vedtage en gennemførelsesretsakt i overensstemmelse med undersøgelsesproceduren i artikel 52, stk. 2:
4.  hvis Kommissionen på grundlag af den analyse, der er omhandlet i stk. 2 og 3, og under hensyntagen til Unionens overordnede forbindelser med det pågældende tredjeland, navnlig i samarbejde om tilbagetagelse, og under hensyntagen til den vurdering og de drøftelser, der er omhandlet i stk. 2 , beslutter, at et land:
a)  om midlertidig suspension af anvendelsen af enten artikel 14, stk. 6, artikel 16, stk. 5, litra b), artikel 23, stk. 1, eller artikel 24, stk. 2, eller nogle af eller alle disse bestemmelser på alle statsborgere i det pågældende tredjeland eller bestemte kategorier af disse
a)  i tilstrækkelig grad samarbejder, vedtager den i overensstemmelse med undersøgelsesproceduren i artikel 52, stk. 2a, en gennemførelsesretsakt for visse kategorier af statsborgere eller for alle statsborgere i det pågældende tredjeland, der ansøger om visum på det pågældende tredjelands område:
i)  nedsættelse af visumgebyret i overensstemmelse med artikel 16, stk. 2a
ii)  reducerer den tid, inden for hvilken der skal træffes afgørelse om en ansøgning, jf. artikel 23, stk. 1a
iii)  øge gyldighedsperioden for visa til flere indrejser, jf. artikel 24, stk. 2, sidste afsnit, og/eller
iv)  fremme af deltagelse i arbejdsmarkedsmigrationsprojekter
b)  om anvendelse af det visumgebyr, der er omhandlet i artikel 16, stk. 2a, på alle statsborgere i det pågældende tredjeland eller bestemte kategorier af disse.
b)  ikke i tilstrækkelig grad samarbejder, kan den under hensyntagen til Unionens overordnede forbindelser med det pågældende tredjeland vedtage en gennemførelsesretsakt i overensstemmelse med undersøgelsesproceduren i artikel 52, stk. 2a:
i)   midlertidigt at ændre anvendelsen af enten artikel 14, stk. 6, eller af artikel 23, stk. 1, eller midlertidigt at suspendere artikel 16, stk. 5b, artikel 23, stk. 1, eller nogle af deres bestemmelser eller artikel 24, stk. 2
6.  Kommissionen vurderer løbende på grundlag af de indikatorer, der er fastsat i stk. 2, om det kan fastslås, at der er sket betydelige forbedringer af det pågældende tredjelands samarbejde om tilbagetagelse af irregulære migranter, og den kan under hensyntagen til Unionens overordnede forbindelser med det pågældende tredjeland beslutte at ophæve eller ændre den i stk. 5 omhandlede gennemførelsesretsakt.
7.  Senest seks måneder efter ikrafttrædelsen af den i stk. 5 omhandlede gennemførelsesretsakt foretager Kommissionen en indberetning til Europa-Parlamentet og Rådet om de fremskridt, der er sket i det pågældende tredjelands samarbejde om tilbagetagelse."
Ændring 58
Forslag til forordning
Artikel 1 – stk. 1 – nr. 22 – litra a a (nyt)
Forordning (EF) nr. 810/2009
Artikel 32 – stk. 1 – litra a – nr. viii
aa)   I artikel 32, stk. 1, udgår litra vii)
vii)  fremlægger ikke bevis for, at han/hun i givet fald har tilstrækkelig og gyldig rejsesygeforsikring,
Ændring 59
Forslag til forordning
Artikel 1 – stk. 1 – nr. 22 – litra a b (nyt)
Forordning (EF) nr. 810/2009
Artikel 32 – stk. 2
ab)  Stk. 2 affattes således:
2.  En afgørelse om afslag og de grunde, som afgørelsen hviler på, meddeles ansøgeren ved hjælp af standardformularen i bilag VI.
”2. En afgørelse om afslag og de grunde, som afgørelsen hviler på, meddeles ansøgeren ved hjælp af standardformularen i bilag VI på et sprog, som ansøgeren forstår eller med rimelighed kan formodes at forstå."
Ændring 60
Forslag til forordning
Artikel 1 – stk. 1 – nr. 22 – litra b
Forordning (EF) nr. 810/2009
Artikel 32 – stk. 3
3.  Ansøgere, der har fået afslag på visum, skal have adgang til at påklage beslutningen og på et vist tidspunkt under proceduren sikres et retsmiddel, der kan iværksættes for en domstol. Retsmidlerne skal anvendes i den medlemsstat, der har truffet den endelige beslutning om ansøgningen, efter den pågældende medlemsstats nationale lovgivning. Medlemsstaterne giver ansøgerne detaljerede oplysninger om den procedure, der skal følges i tilfælde af prøvelse af beslutningen, jf. bilag VI."
3.  Ansøgere, der har fået afslag på visum, skal have adgang til at påklage beslutningen og på et vist tidspunkt under proceduren sikres et retsmiddel, der kan iværksættes for en domstol. Retsmidlerne skal anvendes i den medlemsstat, der har truffet den endelige beslutning om ansøgningen, efter den pågældende medlemsstats nationale lovgivning. Fristen for indgivelse af klage skal som minimum være 30 kalenderdage. Medlemsstaterne giver ansøgerne detaljerede oplysninger om den procedure, der skal følges i tilfælde af en klage, jf. Bilag VI, på et sprog, som ansøgerne forstår eller med rimelighed må formodes at forstå.
Ændring 61
Forslag til forordning
Artikel 1 – stk. 1 – nr. 22 – litra b
Forordning (EF) nr. 810/2009
Artikel 32 – stk. 3 a
3a.   Standardformularen for meddelelse om og begrundelse for afslag, annullering eller inddragelse af et visum som fastsat i bilag VI skal som minimum være til rådighed på følgende sprog:
a)  det eller de officielle sprog i den medlemsstat, hvortil der anmodes om visum og
b)  værtslandets officielle sprog.
Ud over de sprog, der er omhandlet i litra a), kan denne formular foreligge på et hvilket som helst andet af Den Europæiske Unions institutioners officielle sprog.
Der udarbejdes en oversættelse af denne formular til det eller de officielle sprog i værtslandet inden for rammerne af det lokale Schengensamarbejde, jf. artikel 48.
Ændring 62
Forslag til forordning
Artikel 1 – stk. 1 – nr. 22 c (nyt)
Forordning (EF) nr. 810/2009
Artikel 34 – nr. 7
22c)   Artikel 34, stk. 7, ændres:
7.  En visumindehaver, hvis visum er blevet annulleret eller inddraget, har ret til at påklage afgørelsen, medmindre visummet er inddraget efter anmodning fra vedkommende i overensstemmelse med stk. 3. Klagesager føres mod den medlemsstat, der har truffet afgørelse om annulleringen eller inddragelsen, og i henhold til denne medlemsstats nationale lovgivning. Medlemsstaterne giver ansøgerne oplysning om den procedure, der skal følges i tilfælde af klage, jf. bilag VI.
7. en visumindehaver, hvis visum er blevet annulleret eller inddraget, har ret til at klage, medmindre visummet blev inddraget på hans anmodning i overensstemmelse med stk. 3. Klagesager føres mod den medlemsstat, der har truffet afgørelse om annulleringen eller inddragelsen, og i henhold til denne medlemsstats nationale lovgivning. Medlemsstaterne giver ansøgerne oplysning om den procedure, der skal følges i tilfælde af klage, jf. bilag VI. Hvis modtageren af et annulleret visum allerede er til stede på en medlemsstats område, kan der ikke træffes nogen afgørelse om tilbagesendelse, før klagefristen er opbrugt, eller den endelige afgørelse i klagesagen er blevet meddelt modtageren."
Ændring 63
Forslag til forordning
Artikel 1 – stk. 1 – nr. 22 b (nyt)
Forordning (EF) nr. 810/2009
Artikel 35 – stk. 2
22b)  Artikel 35, stk. 2, udgår.
Ændring 64
Forslag til forordning
Artikel 1 – stk. 1 – nr. 24
Forordning (EF) nr. 810/2009
Artikel 36a – stk. 3
3.  Den pågældende medlemsstat opretter passende strukturer og indsætter særligt uddannet personale til behandlingen af visumansøgninger og gennemførelsen af al kontrol og udførelsen af risikovurderingen, jf. artikel 21.
3.  Den pågældende medlemsstat opretter passende strukturer og indsætter særligt uddannet personale til behandlingen af visumansøgninger og gennemførelsen af al kontrol og udførelsen af risikovurderingen, jf. artikel 21. Personalet uddannes i digital sagsforvaltning.
Ændring 65
Forslag til forordning
Artikel 1 – stk. 1 – nr. 24 b (nyt)
Forordning (EF) nr. 810/2009
Artikel 37 – nr. 2
24b)   Artikel 37, stk. 2, ændres:
2.  Opbevaringen og håndteringen af visummærkater er omfattet af passende sikkerhedsforanstaltninger for at undgå svig og tab. Hvert konsulat holder regnskab med sit lager af visummærkater og registrerer, hvordan hver visummærkat er blevet anvendt.
2. Opbevaringen og håndteringen af visummærkater er omfattet af passende sikkerhedsforanstaltninger for at undgå svig og tab. Hvert konsulat holder regnskab med sit lager af visummærkater og registrerer, hvordan hver visummærkat er blevet anvendt. Enhver form for svig eller større tab skal indberettes til Kommissionen."
Ændring 66
Forslag til forordning
Artikel 1 – stk. 1 – nr. 25
Forordning (EF) nr. 810/2009
Artikel 37 – stk. 3 – afsnit 2
De individuelle ansøgningsmapper skal gemmes i mindst et år fra den dato, hvor der blev truffet beslutning om ansøgningen, jf. artikel 23, stk. 1, eller i tilfælde af påklage, indtil afslutningen af proceduren.
De individuelle ansøgningsmapper skal gemmes i mindst to år fra den dato, hvor der blev truffet beslutning om ansøgningen, jf. artikel 23, stk. 1, eller i tilfælde af påklage, indtil afslutningen af proceduren.
Ændring 67
Forslag til forordning
Artikel 1 – stk. 1 – nr. 26 a (nyt)
Forordning (EF) nr. 810/2009
Artikel 38 – stk. 4 a (nyt)
26a)  I artikel 38 indsættes følgende stykke:
"4a. Medlemsstaterne sikrer, at konsulaterne råder over klageprocedurer for visumansøgere. Konsulater og i givet fald eksterne tjenesteydere gør information om denne procedure tilgængelig på deres websted. Medlemsstaterne sørger for, at der føres en fortegnelse over klager."
Ændring 68
Forslag til forordning
Artikel 1 – stk. 1 – nr. 26 b (nyt)
Forordning (EF) nr. 810/2009
Artikel 39 – stk. 1
26b)   Artikel 39, stk. 1, ændres:
1.  Medlemsstaternes konsulater sikrer, at ansøgerne modtages høfligt.
1. Medlemsstaternes konsulater sikrer, at ansøgerne modtages høfligt. Ordningerne for modtagelse af ansøgere og for behandling af deres ansøgninger bør behørigt respektere grundlæggende rettigheder som omhandlet i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder og konventionen til beskyttelse af menneskerettigheder og grundlæggende frihedsrettigheder. Visumansøgninger skal behandles på et ikke-diskriminerende grundlag og på en professionel måde, der respekterer ansøgerne.”
Ændring 88
Forslag til forordning
Artikel 1 – stk. 1 – nr. 26 c (ny)
Forordning (EF) nr. 810/2009
Artikel 39 – stk. 3
26c)  Artikel 39, stk. 3, ændres som følger:
”3. Konsulære medarbejdere må under udførelsen af deres opgaver ikke diskriminere personer på grund af køn, race eller etnisk oprindelse, religion eller tro, handicap, alder eller seksuel orientering.”
”3. Konsulære medarbejdere må under udførelsen af deres opgaver ikke diskriminere personer på grund af nationalitet, køn, kønsidentitet, familiemæssig status, oprindelse, faktisk eller formodet religion, tro, handicap, alder eller seksuel orientering."
Ændring 70
Forslag til forordning
Artikel 1 – stk. 1 – nr. 29 – litra d
Forordning (EF) nr. 810/2009
Artikel 43 – stk. 9
9.  Medlemsstaterne er ansvarlige for overholdelsen af reglerne om beskyttelse af personoplysninger og sikrer, at den eksterne tjenesteyder er underlagt databeskyttelsesmyndighedernes tilsyn, jf. artikel 51, stk. 1, i forordning (EU) 2016/679.
9.  Den berørte medlemsstater er stadig ansvarlige for overholdelsen af reglerne, herunder hvad angår respekt for grundlæggende rettigheder og navnlig hvad angår princippet om ikke-forskelsbehandling og om beskyttelse af personoplysninger og sikrer, at den eksterne tjenesteyder er underlagt databeskyttelsesmyndighedernes tilsyn, jf. artikel 51, stk. 1, i forordning (EU) 2016/679.
Ændring 71
Forslag til forordning
Artikel 1 – stk. 1 – nr. 33 – litra b
Forordning (EF) nr. 810/2009
Artikel 48 – stk. 1 a – litra c
c)  at sikre en fælles oversættelse af ansøgningsskemaet, når det er relevant
c)  sikre en fælles oversættelse af ansøgningsskemaet og af standardformularen til at meddele og begrunde afslag, annullering eller inddragelse af et visum, hvis det er relevant
Ændring 72
Forslag til forordning
Artikel 1 – stk. 1 – nr. 33 – litra d
Forordning (EF) nr. 810/2009
Artikel 48 – stk. 3 – litra b) – vi)
vi)  tendenser med hensyn til afslag
vi)  Tendenser i afslagene og årsagerne hertil
Ændring 73
Forslag til forordning
Artikel 1 – stk. 1 – nr. 33 – litra d
Forordning (EF) nr. 810/2009
Artikel 48 – stk. 3 – litra d
d)  oplysninger om forsikringsselskaber, der yder en passende rejsesygeforsikring, herunder kontrol med dækningstype, eventuelt for store beløb."
udgår
Ændring 74
Forslag til forordning
Artikel 1 – stk. 1 – nr. 34 a (nyt)
Forordning (EF) nr. 810/2009
Artikel 49
34a)   Artikel 49 ændres:
Artikel 49
”Artikel 49
Ordninger i forbindelse med De Olympiske Lege og De Paralympiske Lege
Arrangementer i forbindelse med De Olympiske og De Paralympiske Lege og andre internationale sportskonkurrencer på højt plan
Medlemsstater, der er vært for De Olympiske Lege og De Paralympiske Lege, anvender de specifikke procedurer og betingelser for lettere udstedelse af visa, der er fastsat i bilag XI.
Medlemsstater, der er vært for De Olympiske Lege og De Paralympiske Lege samt andre sportskonkurrencer på højt niveau, anvender de specifikke procedurer og betingelser for lettere udstedelse af visa, der er fastsat i bilag XI.”
Ændring 75
Forslag til forordning
Artikel 1 – stk. 1 – nr. 35
Forordning (EF) nr. 810/2009
Artikel 50 b – stk. 1
1.  Delegerede retsakter, som vedtages i henhold til denne artikel, træder i kraft straks og finder anvendelse, så længe der ikke er gjort indsigelse i henhold til stk. 2. I meddelelsen til Europa-Parlamentet og Rådet af en delegeret retsakt anføres begrundelsen for anvendelse af hasteproceduren.
1.  Delegerede retsakter, som vedtages i henhold til denne artikel, træder i kraft straks og finder anvendelse, så længe der ikke er gjort indsigelse i henhold til stk. 2. Meddelelsen til Europa-Parlamentet og Rådet af en delegeret retsakt fremsendes samtidigt og omgående og begrunder anvendelsen af hasteproceduren.
Ændring 76
Forslag til forordning
Artikel 2 – stk. 1
1.  Tre år efter [datoen for denne forordnings ikrafttrædelse] udarbejder Kommissionen en evaluering af denne forordnings anvendelse. Denne samlede evaluering skal omfatte en gennemgang af de opnåede resultater set i forhold til målene og af gennemførelsen af bestemmelserne i denne forordning.
1.  To år efter [datoen for denne forordnings ikrafttrædelse] udarbejder Kommissionen en evaluering af denne forordnings anvendelse. Denne samlede evaluering skal omfatte en gennemgang af de opnåede resultater set i forhold til målene og af gennemførelsen af bestemmelserne i denne forordning.
Ændring 77
Forslag til forordning
Artikel 2 – stk. 2 a (nyt)
2a.   Senest et år efter [datoen for denne forordnings ikrafttræden] forelægger Kommissionen en evalueringsrapport for Europa-Parlamentet og Rådet om afskaffelsen af visummærkater og indførelsen af det digitale visum, der gør det muligt at udstede et Schengenvisum ved blot at registrere det i VIS og sende en elektronisk meddelelse til ansøgeren.
Ændring 78
Forslag til forordning
Bilag IV a (nyt)
Forordning (EF) nr. 810/2009
Bilag XI
BILAG XI SÆRLIGE PROCEDURER OG BETINGELSER FOR AT LETTE UDSTEDELSE AF VISUM TIL MEDLEMMER AF DEN OLYMPISKE FAMILE, DER DELTAGER I DE OLYMPISKE OG DE PARALYMPISKE LEGE
"BILAG XI SÆRLIGE PROCEDURER OG BETINGELSER FOR AT LETTE UDSTEDELSEN AF VISA TIL MEDLEMMER AF DE OLYMPISKE FAMILIE OG DEN SPORTSFAMILIE, DER DELTAGER I DE OLYMPISKE OG DE PARALYMPISKE LEGE SAMT SPORTSKONKURRENCER PÅ HØJT NIVEAU

(1) Sagen blev henvist til fornyet behandling i det kompetente udvalg med henblik på interinstitutionelle forhandlinger, jf. forretningsordenens artikel 59, stk. 4, fjerde afsnit (A8-0434/2018).


Fælles merværdiafgiftssystem for så vidt angår en midlertidig anvendelse af en generel ordning for omvendt betalingspligt ved levering af varer og tjenesteydelser over en bestemt værdi *
PDF 158kWORD 53k
Europa-Parlamentets lovgivningsmæssige beslutning af 11. december 2018 om forslag til Rådets direktiv om ændring af direktiv 2006/112/EF om det fælles merværdiafgiftssystem for så vidt angår en midlertidig anvendelse af en generel ordning for omvendt betalingspligt ved levering af varer og tjenesteydelser over en bestemt værdi (COM(2016)0811 – C8-0023/2017 – 2016/0406(CNS))
P8_TA(2018)0496A8-0418/2018

(Særlig lovgivningsprocedure – høring)

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til Kommissionens forslag til Rådet (COM(2016)0811),

–  der henviser til artikel 113 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, der danner grundlag for Rådets høring af Parlamentet (C8-0023/2017),

–  der henviser til forretningsordenens artikel 78c,

–  der henviser til betænkning fra Økonomi- og Valutaudvalget (A8-0418/2018),

1.  godkender Kommissionens forslag som ændret;

2.  opfordrer Kommissionen til at ændre sit forslag i overensstemmelse hermed, jf. artikel 293, stk. 2, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde;

3.  opfordrer Rådet til at underrette Parlamentet, hvis det ikke agter at følge den tekst, Parlamentet har godkendt;

4.  anmoder Rådet om fornyet høring, hvis det agter at ændre Kommissionens forslag i væsentlig grad;

5.  pålægger sin formand at sende Parlamentets holdning til Rådet og Kommissionen samt til de nationale parlamenter.

Kommissionens forslag   Ændringsforslag
Ændringsforslag 1
Forslag til direktiv
Betragtning 4
(4)  For at begrænse risikoen for overførsel af svig til andre medlemsstater bør alle de medlemsstater, som opfylder visse betingelser vedrørende omfanget af svig, navnlig med hensyn til karruselsvig, og som kan godtgøre, at andre kontrolforanstaltninger ikke er tilstrækkelige til at bekæmpe denne svig, have ret til at anvende en generel ordning for omvendt betalingspligt.
(4)  For at begrænse risikoen for overførsel af svig til andre medlemsstater bør alle de medlemsstater, som opfylder visse betingelser vedrørende omfanget af svig, navnlig med hensyn til karruselsvig, og som kan godtgøre, at andre kontrolforanstaltninger ikke er tilstrækkelige til at bekæmpe denne svig, have ret til at anvende en generel ordning for omvendt betalingspligt. Desuden bør de skulle godtgøre, at den forventede anslåede gevinst i form af forbedret regelefterlevelse og opkrævning på skatteområdet som følge af indførelsen af den generelle ordning for omvendt betalingspligt opvejer de anslåede samlede ekstra byrder for virksomhederne og skatteforvaltningerne, og at virksomhederne og skatteforvaltningerne ikke påføres omkostninger, der er højere end dem, de ville have som følge af anvendelsen af andre kontrolforanstaltninger.
Ændringsforslag 2
Forslag til direktiv
Betragtning 5
(5)  Samtidig bør medlemsstater, der grænser op til en medlemsstat med tilladelse til at anvende denne ordning og som følge heraf oplever en alvorlig risiko for overførsel af svig til deres eget område, også have ret til at anvende den generelle ordning for omvendt betalingspligt, når andre kontrolforanstaltninger ikke er tilstrækkelige til at bekæmpe denne risiko for svig.
udgår
Ændringsforslag 3
Forslag til direktiv
Betragtning 6
(6)  Hvis en medlemsstat beslutter at anvende den generelle ordning for omvendt betalingspligt, bør ordningen anvendes for alle leveringer af varer og tjenesteydelser over en fast faktureringsværdi. Den generelle ordning for omvendt betalingspligt bør ikke være begrænset til en bestemt sektor.
(6)  Hvis en medlemsstat beslutter at anvende den generelle ordning for omvendt betalingspligt, bør ordningen anvendes for alle ikkegrænseoverskridende leveringer af varer og tjenesteydelser over et fastlagt beløb pr. transaktion. Den generelle ordning for omvendt betalingspligt bør ikke være begrænset til en bestemt sektor.
Ændringsforslag 4
Forslag til direktiv
Betragtning 7 a (ny)
(7a)  For at kunne vurdere, om indførelsen af den generelle ordning for omvendt betalingspligt i én medlemsstat fører til, at svig overføres til andre medlemsstater, og for at kunne vurdere graden af eventuelle forstyrrelser af det indre markeds funktionsmåde er det hensigtsmæssigt at fastsætte en specifik forpligtelse til udveksling af oplysninger mellem medlemsstater, der anvender den generelle ordning for omvendt betalingspligt, og øvrige medlemsstater. Alle sådanne udvekslinger af oplysninger bør være omfattet af de gældende bestemmelser om beskyttelse af personoplysninger og fortrolighed. Disse bestemmelser fastsætter undtagelser og begrænsninger for beskyttelse af medlemsstaternes og Unionens interesser på beskatningsområdet.
Ændringsforslag 5
Forslag til direktiv
Artikel 1 – stk. 1
Direktiv 2006/112/EF
Artikel 199c – stk. 1 – afsnit 1
Indtil den 30. juni 2022 kan en medlemsstat anvende en generel ordning for omvendt betalingspligt og bestemme, at momsen påhviler den afgiftspligtige person, til hvem der foretages levering af varer og tjenesteydelser med en faktureringsværdi på over 10 000 EUR, uanset artikel 193.
Indtil den 30. juni 2022 kan en medlemsstat anvende en generel ordning for omvendt betalingspligt og bestemme, at momsen påhviler den afgiftspligtige person, til hvem der foretages levering af varer og tjenesteydelser med en faktureringsværdi på over 25 000 EUR, uanset artikel 193.
Ændringsforslag 6
Forslag til direktiv
Artikel 1 – stk. 1
Direktiv 2006/112/EF
Artikel 199c – stk. 1 – afsnit 2 – litra a
a)  den har et momsgab, angivet som en andel af den samlede skyldige moms, der ligger mindst 5 procentpoint over medianmomsgabet i EU
a)  den havde i 2014, i henhold til metoden og tallene i Kommissionens endelige rapport af 23. august 2016 om momsgab, et momsgab, angivet i procent af samlet skyldig moms, mindst 15 procentpoint over medianmomsgabet i EU,
Ændringsforslag 7
Forslag til direktiv
Artikel 1 – stk. 1
Direktiv 2006/112/EF
Artikel 199c – stk. 1 – afsnit 2 – litra b
b)  over 25 % af medlemsstatens samlede momsgab skyldes karruselsvig
b)  i henhold til den konsekvensanalyse, der ledsagede det lovgivningsforslag, som danner grundlag for denne artikel, udgjorde karruselsvig i det år, der er anført i den i litra a) omhandlede rapport, over 25 % af medlemsstatens samlede momsgab og
Ændringsforslag 8
Forslag til direktiv
Artikel 1 – stk. 1
Direktiv 2006/112/EF
Artikel 199c – stk. 1 – afsnit 2 – litra c
c)  medlemsstaten kan godtgøre, at andre kontrolforanstaltninger ikke er tilstrækkelige til at bekæmpe karruselsvig inden for sit område.
c)  den godtgør, at andre kontrolforanstaltninger ikke er tilstrækkelige til at bekæmpe karruselsvig på dens område, navnlig ved at anføre de anvendte kontrolforanstaltninger og de nærmere grunde til deres manglende effektivitet samt grundene til, at det administrative momssamarbejde har vist sig utilstrækkeligt, og
Ændringsforslag 9
Forslag til direktiv
Artikel 1 – stk. 1
Direktiv 2006/112/EF
Artikel 199c – stk. 1 – afsnit 2 – litra c a (nyt)
ca)  den godtgør, at den forventede anslåede gevinst i form af forbedret regelefterlevelse og opkrævning på skatteområdet som følge af indførelsen af den generelle ordning for omvendt betalingspligt opvejer de anslåede samlede ekstra byrder for virksomhederne og skatteforvaltningerne med mindst 25 %, og
Ændringsforslag 10
Forslag til direktiv
Artikel 1 – stk. 1
Direktiv 2006/112/EF
Artikel 199c – stk. 1 – afsnit 2 – litra c b (nyt)
cb)  den godtgør, at virksomhederne og skatteforvaltningerne som følge af indførelsen af den generelle ordning for omvendt betalingspligt ikke påføres omkostninger, der er højere end dem, de ville have haft som følge af anvendelsen af andre kontrolforanstaltninger.
Ændringsforslag 11
Forslag til direktiv
Artikel 1 – stk. 1
Direktiv 2006/112/EF
Artikel 199c – stk. 1 – afsnit 3
Sammen med den anmodning, der er nævnt i stk. 4, vedlægger medlemsstaten en beregning af momsgabet foretaget efter den metode og med de data, der findes i Kommissionens senest offentliggjorte rapport om momsgabet.
Sammen med den anmodning, der er nævnt i stk. 4, vedlægger medlemsstaten en beregning af momsgabet foretaget efter den metode og med de tal, der findes i Kommissionens offentliggjorte rapport om momsgab, jf. andet afsnit, litra a).
Ændringsforslag 12
Forslag til direktiv
Artikel 1 – stk. 1
Direktiv 2006/112/EF
Artikel 199c – stk. 2
2.  Indtil den 30. juni 2022 kan en medlemsstat bestemme, at momsen påhviler den afgiftspligtige person, til hvem der foretages levering af varer og tjenesteydelser med en faktureringsværdi på over 10 000 EUR, hvis medlemsstaten:
udgår
a)  deler grænse med en medlemsstat, der har tilladelse til at anvende den generelle ordning for omvendt betalingspligt
b)  fastslår, at der er en alvorlig risiko for overførsel af svig til sit område som følge af nabomedlemsstatens tilladelse til at anvende den generelle ordning for omvendt betalingspligt
c)  kan godtgøre, at andre kontrolforanstaltninger ikke er tilstrækkelige til at bekæmpe svig inden for sit område.
Ændringsforslag 13
Forslag til direktiv
Artikel 1 – stk. 1
Direktiv 2006/112/EF
Artikel 199c – stk. 3
3.  De medlemsstater, som anvender den generelle ordning for omvendt betalingspligt, indfører en passende og effektiv pligt til elektronisk indberetning for alle afgiftspligtige personer, og særligt for afgiftspligtige personer, der leverer eller modtager varer eller tjenesteydelser, for hvilke denne ordning anvendes.
3.  Medlemsstater, som anvender den generelle ordning for omvendt betalingspligt, indfører en passende og effektiv pligt til elektronisk indberetning for alle afgiftspligtige personer, og særligt for afgiftspligtige personer, der leverer eller modtager varer eller tjenesteydelser, for hvilke denne ordning finder anvendelse, for at sikre, at ordningen fungerer og overvåges effektivt.
Ændringsforslag 14
Forslag til direktiv
Artikel 1 – stk. 1
Direktiv 2006/112/EF
Artikel 199c – stk. 4 – afsnit 1 – litra a
a)  en detaljeret redegørelse for, at betingelserne i stk. 1 og 2 er opfyldt
a)  en detaljeret redegørelse for, at betingelserne i stk. 1 er opfyldt,
Ændringsforslag 15
Forslag til direktiv
Artikel 1 – stk. 1
Direktiv 2006/112/EF
Artikel 199c – stk. 4 – afsnit 1 – litra b
b)  startdatoen for anvendelse af den generelle ordning for omvendt betalingspligt og ordningens varighed
(Vedrører ikke den danske tekst)
Ændringsforslag 16
Forslag til direktiv
Artikel 1 – stk. 1
Direktiv 2006/112/EF
Artikel 199c – stk. 4 – afsnit 1 – litra c
c)  hvilke foranstaltninger der træffes for at underrette afgiftspligtige personer om anvendelsen af den generelle ordning for omvendt betalingspligt
c)  hvilke foranstaltninger der træffes for at underrette afgiftspligtige personer om anvendelsen af den generelle ordning for omvendt betalingspligt, og
Ændringsforslag 17
Forslag til direktiv
Artikel 1 – stk. 1
Direktiv 2006/112/EF
Artikel 199c – stk. 4 – afsnit 1 – litra d
d)  en detaljeret beskrivelse af de ledsageforanstaltninger, der er nævnt i stk. 3.
d)  en detaljeret beskrivelse af de ledsageforanstaltninger, der er nævnt i stk. 2.
Ændringsforslag 18
Forslag til direktiv
Artikel 1 – stk. 1
Direktiv 2006/112/EF
Artikel 199c – stk. 7 – afsnit 1
De medlemsstater, som anvender den generelle ordning for omvendt betalingspligt, indsender senest to år efter at være begyndt at anvende den pågældende ordning en foreløbig rapport til Kommissionen. Denne rapport skal indeholde en detaljeret vurdering af ordningens effektivitet.
Medlemsstater, der anvender den generelle ordning for omvendt betalingspligt, indgiver i elektronisk format til alle medlemsstater:
a)  navnene på personer, der i løbet af de 12 måneder før datoen for anvendelse af den generelle ordning for omvendt betalingspligt har været genstand for enten en strafferetlig eller en administrativ sag på grund af momssvig
b)  navnene på personer, herunder i tilfælde af juridiske personer navnene på deres direktører, hvis momsregistrering i deres medlemsstat blev afsluttet efter indførelsen af den generelle ordning for omvendt betalingspligt, og
c)  navnene på personer, herunder i tilfælde af juridiske personer navnene på deres direktører, der har undladt at indgive en momsangivelse i to på hinanden følgende afgiftsperioder efter indførelsen af den generelle ordning for omvendt betalingspligt.
Oplysningerne i litra a) og b) indgives senest tre måneder efter indførelsen af den generelle ordning for omvendt betalingspligt og ajourføres hver tredje måned derefter. Oplysningerne i litra c) indgives senest ni måneder efter indførelsen af den generelle ordning for omvendt betalingspligt og ajourføres hver tredje måned derefter.
Medlemsstater, som anvender den generelle ordning for omvendt betalingspligt, indgiver senest et år efter begyndelsen af anvendelsen af den pågældende ordning en foreløbig rapport til Kommissionen. Denne rapport skal indeholde en detaljeret vurdering af ordningens effektivitet.
Ændringsforslag 19
Forslag til direktiv
Artikel 1 – stk. 1
Direktiv 2006/112/EF
Artikel 199c – stk. 8 – afsnit 1
De medlemsstater, der ikke anvender den generelle ordning for omvendt betalingspligt, indsender senest den 30. juni 2019 en foreløbig rapport til Kommissionen om virkningerne på deres område af, at andre medlemsstater anvender ordningen, for så vidt som den generelle ordning for omvendt betalingspligt er blevet anvendt mindst et år inden denne dato i en given medlemsstat.
Medlemsstater, der ikke anvender ordningen, indgiver en foreløbig rapport til Kommissionen om indvirkningen på deres område af, at andre medlemsstater anvender den generelle ordning for omvendt betalingspligt. En sådan rapport indgives til Kommissionen senest tre måneder efter, at den generelle ordning for omvendt betalingspligt er blevet anvendt i et år i en given medlemsstat.
Ændringsforslag 20
Forslag til direktiv
Artikel 1 – stk. 1
Direktiv 2006/112/EF
Artikel 199c – stk. 10 – litra a
a)  udviklingen i momsgabet
udgår
Ændringsforslag 21
Forslag til direktiv
Artikel 2 – stk. 2
Den anvendes indtil den 30. september 2022
Den anvendes indtil den 30. juni 2022.

Den fulde anvendelse af Schengenreglerne i Bulgarien og Rumænien
PDF 129kWORD 48k
Europa-Parlamentets beslutning af 11. december 2018 om den fulde anvendelse af Schengenreglerne i Bulgarien og Rumænien: afskaffelse af kontrol ved de indre land-, sø- og luftgrænser (2018/2092(INI))
P8_TA(2018)0497A8-0365/2018

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til protokollen om integration af Schengenreglerne i Den Europæiske Union (11997D/PRO/02),

–  der henviser til artikel 4, stk. 2, i tiltrædelsesakten af 2005,

–  der henviser til udkast til Rådets afgørelser om den fulde anvendelse af Schengenreglerne i Republikken Bulgarien og Rumænien af henholdsvis 29. september 2010 (14142/2010) og af 8. juli 2011 (14142/1/2010),

–  der henviser til udkast til Rådets afgørelse af 7. december 2011 (14302/3/11) om rammen for den fulde anvendelse af Schengenreglerne i Republikken Bulgarien og Rumænien,

–  der henviser til sin lovgivningsmæssige beslutning af 8. juni 2011 om udkast til Rådets afgørelse om den fulde anvendelse af Schengenreglerne i Republikken Bulgarien og Rumænien(1),

–  der henviser til Rådets (retlige og indre anliggender) konklusioner af henholdsvis 9. og 10. juni 2011, 22 og 23. september 2011, 25. og 26. oktober 2012, 7. og 9. marts 2013 og 5. og 6. december 2013,

–  der henviser til sin beslutning af 13. oktober 2011 om Bulgariens og Rumæniens tiltrædelse af Schengenområdet(2),

–  der henviser til Kommissionens ottende halvårlige rapport af 15. december 2015 om, hvordan Schengenområdet fungerer (COM(2015)0675),

–  der henviser til sin beslutning af 30. maj 2018 om den årlige rapport om, hvordan Schengenområdet fungerer(3),

–  der henviser til Rådets afgørelse (EU) 2017/1908 af 12. oktober 2017 om anvendelse af visse bestemmelser i Schengenreglerne om visuminformationssystemet i Republikken Bulgarien og Rumænien(4),

–  der henviser til udkast til Rådets afgørelse af 18. april 2018 om anvendelse af de resterende bestemmelser i Schengenreglerne om Schengeninformationssystemet i Republikken Bulgarien og Rumænien (15820/1/2017),

–  der henviser til sin lovgivningsmæssige betænkning af 13. juni 2018 om udkast til Rådets afgørelse om anvendelse af de resterende bestemmelser i Schengenreglerne om Schengeninformationssystemet i Republikken Bulgarien og Rumænien(5),

–  der henviser til forretningsordenens artikel 52,

–  der henviser til betænkning fra Udvalget om Borgernes Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender (A8-0365/2018),

A.  der henviser til, at Bulgarien og Rumænien vedtog Schengenreglerne efter deres tiltrædelse af Den Europæiske Union i 2007; der henviser til, at Bulgarien i 2008 erklærede sig rede til at indlede de evalueringer, der skulle foretages af Arbejdsgruppen vedrørende Schengenevaluering (SCH-EVAL), som omfatter eksperter fra Schengenmedlemsstaterne; der henviser til, at Rumænien i 2007 og 2008 erklærede sig rede til at indlede de evalueringer, der skulle foretages af SCH-EVAL;

B.  der henviser til, at SCH-EVAL-eksperterne og Rådet i sine konklusioner af 9. og 10. juni 2011 bekræftede, at Schengenevalueringsprocessen for Bulgarien og Rumænien var afsluttet, og at de to lande var rede til at gennemføre alle bestemmelserne i Schengenreglerne; der henviser til, at Rådet i sit udkast til afgørelse af 8. juli 2011 bekræftede, at de nødvendige betingelser for anvendelsen af Schengenreglerne var blevet opfyldt inden for alle områder, navnlig databeskyttelse, luftgrænser, landgrænser, politisamarbejde, Schengeninformationssystemet, søgrænser og visum; der henviser til, at foruden udfordringen med at forvalte EU's ydre grænser har gennemførelsen af Schengenevalueringsprocessen medført, at begge lande har foretaget en grundlæggende omstrukturering af deres grænseovervågningssystemer og investeret i øget retshåndhævelseskapacitet; der henviser til, at i henhold til tiltrædelsesakten af 2005 er en vellykket gennemførelse af Schengenevalueringsprocedurerne den eneste forudsætning for en fuld anvendelse af Schengenreglerne, herunder afskaffelse af kontrol ved de indre land-, sø- og luftgrænser; der henviser til, at stats- og regeringscheferne i Rådet ved flere lejligheder samt Kommissionen og Parlamentet har konstateret, at Bulgarien og Rumænien er rede til at anvende Schengenreglerne fuldt ud, senest i Kommissionens meddelelse af 27. september 2017 og i Europa-Parlamentets beslutning af 30. maj 2018;

C.  der henviser til, at Rådet i sit udkast til afgørelse af 29. september 2010 foreslog en fuldstændig anvendelse af Schengenreglerne i Bulgarien og Rumænien samt afskaffelse af kontrol ved de indre land-, sø- og luftgrænser; der henviser til, at Parlamentet i sin lovgivningsmæssige beslutning af 8. juni 2011 godkendte denne afgørelse og anmodede Rådet om fornyet høring, hvis det agtede at ændre den i væsentlig grad;

D.  der henviser til, at Rådets formandskab i september 2011 fremsatte et forslag om delvis gennemførelse af bestemmelserne i Schengenreglerne i Bulgarien og Rumænien, nemlig afskaffelse af kontrol ved kun de indre sø- og luftgrænser, samtidig med at der blev lagt op til en særskilt afgørelse, på et senere tidspunkt, vedrørende landgrænser;

E.  der henviser til, at Rådet (retlige og indre anliggender) i sine konklusioner ved flere lejligheder har bekræftet sit tilsagn om at basere enhver fremtidig afgørelse om afskaffelse af kontrol ved de indre grænser i Bulgarien og Rumænien på en totrinstilgang; der henviser til, at Rådets (retlige og indre anliggender) vedtagelse af denne afgørelse gentagne gange er blevet udsat;

F.  der henviser til, at Bulgarien og Rumænien ved Rådets afgørelse af 12. oktober 2017 fik passiv adgang til visuminformationssystemet; der henviser til, at Rådet i sit udkast til afgørelse af 18. april 2018 foreslog en fuldstændig anvendelse af de resterende bestemmelser i Schengenreglerne vedrørende Schengeninformationssystemet i begge medlemsstater;

G.  der henviser til, at der hverken i tiltrædelsesakten af 2005 eller i Schengenevalueringsmekanismen foreskrives forskellige tidsrammer for afskaffelse af kontrol ved de indre land-, sø- og luftgrænser; der henviser til, at alle tidligere udvidelser af Schengenområdet blev fastlagt med en enkelt retsakt;

H.  der henviser til, at Schengenområdet er et enestående arrangement og en af Den Europæiske Unions største bedrifter, der giver mulighed for fri bevægelighed for personer inden for Schengenområdets indre grænser; der henviser til, at dette er blevet muliggjort gennem en bred vifte af kompenserende foranstaltninger, f.eks. oprettelsen af Schengeninformationssystemet (for at styrke udvekslingen af information) og etableringen af en evalueringsmekanisme til at kontrollere medlemsstaternes gennemførelse af Schengenreglerne og fremme gensidig tillid til, at Schengenområdet fungerer;

I.  der henviser til, at opretholdelse af grænsekontrol ved de indre grænser i Unionen eller genindførelse af en sådan kontrol i Schengenområdet vil have alvorlige indvirkninger på europæiske borgeres og alle de personers liv, der drager fordel af princippet om fri bevægelighed i Unionen, og vil i alvorlig grad undergrave deres tillid til de europæiske institutioner og den europæiske integrationsproces; der henviser til, at dette medfører direkte drifts- og investeringsomkostninger for grænsearbejdere, turister, vejgodstransportører og offentlige myndigheder og vil have lammende følger for medlemsstaternes økonomier og for, hvordan EU's indre marked fungerer; der henviser til, at vedligeholdelsen af kontrollen ved de indre grænser i Bulgarien og Rumænien har en negativ indvirkning på eksporten og importen fra og til begge medlemsstater samt på transporten fra og til nogle af Europas største sydlige havne for civile fartøjer og godshavne, hvilket indebærer tabte fordele og øgede udgifter; der henviser til, at overslagene over de omkostninger, der er forbundet med genindførelse af grænsekontrol for Den Europæiske Union, ligger mellem 0,05 mia. EUR og 20 mia. EUR i engangsudgifter og på 2 mia. EUR i årlige driftsomkostninger(6);

J.  der henviser til, at fastholdelse af den interne grænsekontrol i Unionen eller genindførelse deraf i Schengenområdet synes at være knyttet til en opfattelse af trusler mod den offentlige politik og den interne sikkerhed snarere end håndfaste beviser på, at der rent faktisk er en alvorlig trussel; der henviser til, at afskaffelse af kontrol ved de indre grænser som følge af den fuldstændige anvendelse af Schengenreglerne i medlemsstater, der allerede har tilsluttet sig, ikke har ført til mere kriminalitet; der henviser til, at Schengenudvidelsen i 2007 er knyttet til lavere berigelseskriminalitet i såvel de nyligt tiltrådte Schengenmedlemsstater og de eksisterende Schengenmedlemsstater og ikke har øget opfattelsen af usikkerhed blandt EU's borgere(7);

1.  minder om, at alle de nødvendige betingelser for fuld anvendelse af Schengenreglerne blev opfyldt af Bulgarien og Rumænien i 2011;

2.  beklager, at Rådet i de sidste syv år har undladt at træffe afgørelse om den fuldstændige anvendelse af Schengenreglerne i Bulgarien og Rumænien på trods af både Kommissionens og Parlamentets gentagne opfordringer i denne henseende;

3.  mener, at forslaget om at dele afskaffelsen af kontrol ved de indre grænser op i to retsakter med henblik på at fastsætte forskellige tidsrammer for afskaffelsen af kontrol ved land-, sø- og luftgrænser afviger betydeligt fra teksten til udkastet til Rådets afgørelse af 29. september 2010, som Europa-Parlamentet har godkendt;

4.  minder om, at Rådet kun kan træffe afgørelse om anvendelsen af bestemmelserne i Schengenreglerne i Bulgarien og Rumænien efter høring af Parlamentet – en forpligtelse i henhold til artikel 4, stk. 2, i tiltrædelsesakten af 2005; gentager sin opfordring til Rådet om at underrette Parlamentet, hvis det ikke agter at følge den tekst, Parlamentet har godkendt i sin lovgivningsmæssige beslutning af 8. juni 2011;

5.  er bekymret over, at indførelsen af en totrinstilgang kan have en negativ indvirkning på den fremtidige udvidelse af Schengenområdet; understreger, at den manglende evne til at nå til enighed i Rådet stiller spørgsmålstegn ved den ensartede anvendelse af bestemmelserne i EU's traktater og EU's troværdighed, som konstant udhuler offentlighedens støtte til fælles EU-politikker ved at påvise forskelsbehandling af medlemsstaterne og deres borgere og indføre kunstige skillelinjer inden for Unionen; giver udtryk for sin bekymring over, at sådanne praksisser bidrager til den stigende populisme og nationalisme på hele kontinentet, hvilket udgør en grundlæggende udfordring for EU's funktionsmåde;

6.  understreger, at den frie bevægelighed for personer på tværs af de indre grænser som følge af indførelsen af Schengenreglerne i EU's rammelovgivning er et af EU's vigtigste resultater; understreger, at Schengenområdets funktion og udvidelse ikke bør påvirkes negativt af mangler i andre EU-politikker såsom det fælles europæiske asylsystem;

7.  glæder sig over vedtagelsen af Rådets afgørelse af 12. oktober 2017 om at give Bulgarien og Rumænien passiv adgang til visuminformationssystemet og Rådets forslag til fuld anvendelse af de resterende bestemmelser i Schengenreglerne om Schengeninformationssystemet i begge medlemsstater; beklager, at vedtagelsen af disse afgørelser ikke blev truffet umiddelbart efter den vellykkede afslutning af Schengenevalueringsprocessen i 2011, men blev indledt som en ad hoc-foranstaltning for at sikre overholdelse af forudsætningerne for gennemførelsen af ind- og udrejsesystemet, der forventes at være operationelt senest i 2020; mener, at disse retsakter udgør et skridt hen imod lukningen af informationshuller mellem de medlemsstater, der anvender Schengenreglerne fuldt ud, og dem, der anvender dem delvist; indskærper på det bestemteste, at vedtagelsen af disse retsakter ikke bør tjene til yderligere at forsinke afskaffelsen af kontrol ved de indre land-, sø- og luftgrænser; bemærker, at Bulgarien og Rumænien med vedtagelsen af disse afgørelser vil have de samme ansvarsområder og forpligtelser, men ikke alle de fordele, som et fuldgyldigt medlemskab af Schengenområdet indebærer;

8.  understreger, at Schengenreglerne ikke blev udformet til at rumme medlemsstater med forskellige retlige statusser; henleder opmærksomheden på, at Rådets langvarige passivitet har skabt et behov for at foretage en klar sondring i EU-lovgivningen hvad angår informations- og grænseforvaltningssystemer mellem de medlemsstater, der anvender Schengenreglerne fuldt ud, og dem, der anvender dem delvist; giver udtryk for sin bekymring over, at dette retligt udgør en de facto kodificering af, at der side om side findes et Schengenområde med fri bevægelighed og et Schengenområde uden fri bevægelighed, med risiko for huller i udvekslingen af information, lovgivningsmæssige mangler og manglende konnektivitet mellem systemer for retlige og indre anliggender;

9.  understreger, at der for så vidt angår den fulde anvendelse af Schengenreglerne ikke bør indføres yderligere kriterier, bortset fra de angivne forudsætninger, der er fastsat i tiltrædelsesakten af 2005, eller tilknytninger til andre EU-mekanismer og -politikker, herunder og uden at det berører mekanismen for samarbejde og kontrol; opfordrer medlemsstaterne til at træffe en beslutning om udvidelsen af Schengenområdet udelukkende på grundlag af opfyldelsen af de relevante betingelser for at anvende Schengenreglerne efter afslutningen af evalueringsprocessen;

10.  opfordrer indtrængende Rådet til at forelægge et nyt udkast til afgørelse om den fulde anvendelse af bestemmelserne i Schengenreglerne i Bulgarien og Rumænien på grundlag af dets udkast til afgørelse af 29. september 2010 (14142/2010) så hurtigt som muligt og til ved hjælp af en enkelt retsakt at træffe en omgående afgørelse om afskaffelse af kontrol ved de indre land-, sø- og luftgrænser;

11.  opfordrer Rådet til at anvende samme tilgang på Kroatien og bekræfte landets fulde tiltrædelse af Schengenområdet, så snart Schengenevalueringsprocessen er gennemført, og de relevante kriterier er opfyldt;

12.  pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet og Kommissionen samt til de nationale parlamenter.

(1) EUT C 380 E af 11.12.2012, s. 160.
(2) EUT C 94 E af 3.4.2013, s. 13
(3) Vedtagne tekster, P8_TA(2018)0228.
(4) EUT L 269 af 19.10.2017, s. 39.
(5) Vedtagne tekster, P8_TA(2018)0253.
(6) van Ballegooij, W., "The Cost of Non-Schengen: Civil Liberties, Justice and Home Affairs aspects", Cost of Non-Europe Report, Enheden for Europæisk Merværdi, 2016, s. 32.
(7) Ibid, s. 28 og 31.


Militær mobilitet
PDF 146kWORD 54k
Europa-Parlamentets beslutning af 11. december 2018 om militær mobilitet (2018/2156(INI))
P8_TA(2018)0498A8-0372/2018

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til traktaten om den Europæiske Union (TEU) og traktaten om den Europæiske Unions funktionsmåde,

–  der henviser til dokumentet med titlen "Fælles vision, fælles handling: Et stærkere Europa – en global strategi for Den Europæiske Unions udenrigs- og sikkerhedspolitik", der blev fremlagt af næstformanden for Kommissionen/Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik den 28. juni 2016,

–  der henviser til Det Europæiske Råds konklusioner af 20. december 2013, 26. juni 2015, 15. december 2016, 9. marts 2017, 22. juni 2017, 20. november 2017, 14. december 2017 og 28. juni 2018,

–  der henviser til Rådets konklusioner af 13. november 2017 og 25. juni 2018 om sikkerhed og forsvar i forbindelse med EU's globale strategi,

–  der henviser til Kommissionens meddelelse af 7. juni 2017 med titlen "Oplæg om fremtiden for det europæiske forsvar" (COM(2017)0315),

–  der henviser til den fælles meddelelse fra Kommissionens og næstformanden/Unionens højtstående repræsentant af 10. november 2017 om forbedring af militær mobilitet i Den Europæiske Union (JOIN(2017)0041),

–  der henviser til den fælles meddelelse fra Kommissionens og næstformanden/Unionens højtstående repræsentant af 28. marts 2018 om handlingsplanen for militær mobilitet (JOIN(2018)0005),

–  der henviser til Rådets afgørelse (FUSP) 2017/2315 af 11. december 2017 om etablering af et permanent struktureret samarbejde (PESCO) og fastlæggelse af listen over deltagende medlemsstater(1),

–  der henviser til Rådets henstilling af 6. marts 2018 vedrørende en køreplan for gennemførelsen af PESCO(2),

–  der henviser til Rådets afgørelse (FUSP) 2018/340 af 6. marts 2018 om opstilling af listen over projekter, der skal udvikles under PESCO(3),

–  der henviser til de fælles erklæringer af hhv. 8. juli 2016 og 10. juli 2018 afgivet af formændene for Det Europæiske Råd og Kommissionen og NATO's generalsekretær, til det fælles sæt af forslag vedrørende gennemførelsen af de fælles erklæringer, som blev godkendt af NATO-Rådet og EU-Rådet den 6. december 2016 og 5. december 2017, samt til statusrapporterne om gennemførelsen heraf af hhv. 14. juni og 5. december 2017 og 6. juni 2018, herunder Rådets relevante konklusioner,

–  der henviser til Rådets konklusioner af 5. december 2017 og 25. juni 2018 om gennemførelsen af de fælles erklæringer,

–  der henviser til Bruxelleserklæringen om transatlantisk sikkerhed og solidaritet samt erklæringen fra NATO-topmødet i Bruxelles, begge af 11. juli 2018,

–  der henviser til sin beslutning af 22. november 2016 om en europæisk forsvarsunion(4) og sin beslutning af 13. juni 2018 om forbindelserne mellem EU og NATO(5),

–  der henviser til sin beslutning af 13. december 2017 om gennemførelsen af den fælles sikkerheds- og forsvarspolitik (FSFP)(6),

–  der henviser til forretningsordenens artikel 52,

–  der henviser til betænkning fra Budgetkontroludvalget og udtalelse fra Transport- og Turismeudvalget (A8-0372/2018),

A.  der henviser til, at de grundlæggende værdier, som EU bygger på – demokrati, respekt for menneskerettighederne og retsstatsprincippet samt et regelbaseret internationalt system og europæisk samhørighed i stigende grad er udfordret i en æra med geopolitisk turbulens og nedbrydning af det strategiske miljø;

B.  der henviser til, at troværdig afskrækkelse samt planlægning af reaktioner på kriser og forsvaret af det kontinentale Europa afhænger af evnen til hurtigt og effektivt at kunne indsætte styrker, herunder eksterne allierede styrker;

C.  der henviser til, at "fredsdividenden" efter 1989 gradvist har eroderet forsvarsbehovet for så vidt angår infrastruktur og militær mobilitet i hele Europa;

D.  der henviser til, at EU i fuldt samarbejde med NATO sigter mod at fungere som en sikkerhedsgarant på globalt plan, der bidrager til fred og stabilitet både internt og eksternt, og garanterer sikkerheden for sine borgere og sit territorium med et unikt og bredt udvalg af politikker, instrumenter og værktøjer til sin rådighed med henblik på at kunne opfylde disse ambitioner;

E.  der henviser til, at EU i tråd med den globale strategis overordnede mål er i færd med at øge ansvaret for sin egen sikkerhed og sit eget forsvar og sin rolle som en partner i opnåelsen af international fred og sikkerhed, navnlig i sit naboskabsområde, men også udenfor, og sin strategiske autonomi med udgangspunkt i gennemførelsen af en fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik;

F.  der henviser til, at EU ved hjælp af en effektiv udenrigs- og sikkerhedspolitik skal udvikle sin egen strategiske autonomi for at bevare freden, forebygge konflikter og styrke sikkerheden på internationalt plan og samtidig garantere sikkerheden for såvel sine egne borgere som de personer, der er involveret i FSFP-missionerne, med henblik på at beskytte sine interesser og forsvare sine grundlæggende værdier, alt imens det bidrager til effektiv multilateralisme;

G.  der henviser til, at EU skal kunne træffe selvstændige beslutninger og handle uden at være afhængigt af tredjeparters kapaciteter, hvis det skal kunne opbygge modstandsdygtighed og konsolidere sin strategiske autonomi inden for forsvar, terrorbekæmpelse og cybersikkerhed;

H.  der henviser til, at standardisering og interoperabilitet på infrastruktur- og udbudsniveau er afgørende forudsætninger for at nå frem til strategisk autonomi, forsvarsunionen og en effektiv militær mobilitet;

I.  der henviser til, at en effektiv militær mobilitet kun kan opnås med alle medlemsstaternes fulde deltagelse og engagement, i et effektivt samarbejde med NATO, som tager højde for den enkelte medlemsstats disponible ressourcer, behov og regionale særegenheder, og på en måde som er i overensstemmelse med relevante initiativer på EU-plan, som sigter mod at opbygge en effektiv europæisk sikkerhedsinfrastruktur gennem sammenhængende og komplementære projekter;

J.  der henviser til, at militær mobilitet er et strategisk og operationelt middel i den militære indsats, som fremmer EU's strategiske autonomi og bidrager til deployering og redeployering af og støtte til EU-medlemsstaternes styrker med henblik på at opfylde EU's militære ambitioner;

K.  der henviser til, at EU står over for hybride udfordringer fra forskellige fronter, navnlig det høje nord, øst, Balkan og syd/Middelhavsområdet; der henviser til, at en hurtigere og mere gnidningsløs spredning af aktiver og gods langs disse akser (nord-syd, vest-øst) kan være afgørende for at sikre en troværdig reaktion;

L.  der henviser til, at alliancens ledere på NATO's topmøde i Warszawa i 2016 besluttede at styrke alliancens beredskab og afskrækkende virkning og har øget beredskabet af indsatsstyrker og samtidig iværksat NATO's fremskudte tilstedeværelse (Enhanced Forward Presence og Tailored Forward Presence) for at nå disse mål;

M.  der henviser til, at militær mobilitet er et konkret tiltag, som er udformet med henblik på at opfylde EU's særlige sikkerheds- og forsvarsbehov, og som er et led i FSFP; der henviser til, at EU-medlemsstaternes kollektive sikkerhed og forsvar samt deres evne til at gribe ind i krisesituationer i tredjelande grundlæggende afhænger af muligheden for frit og hurtigt at kunne flytte allierede tropper og civilt krisestyringspersonale, materiel og udstyr på tværs af hinandens territorier og uden for EU's grænser; der henviser til, at 22 EU-medlemsstater også er medlemmer af NATO og har forpligtet sig til kollektivt forsvar, men kun råder over et enkelt sæt væbnede styrker og transportinfrastrukturer; der henviser til, at de planlagte investeringer i transportinfrastruktur bør være mere i overensstemmelse med de sikkerheds- og forsvarsmæssige behov;

N.  der henviser til, at et betragteligt antal forhindringer – fysiske, retlige og reguleringsmæssige – ofte vanskeliggør disse flytninger ved at medføre betydelige forsinkelser og således truer med at undergrave formålet med dem, navnlig i krisesituationer; der henviser til, at de seneste års europæiske militærøvelser, som er gennemført i NATO-regi, har vist den enorme betydning, som passende transportinfrastruktur har for en vellykket gennemførelse af militære mål;

O.  der henviser til, at EU råder over væsentlige politikker og værktøjer til at hjælpe sine medlemsstater med at opfylde deres mobilitetsbehov og deres internationale forpligtelser;

P.  der henviser til, at Kommissionen og næstformanden/Unionens højtstående repræsentant den 28. marts 2018 offentliggjorde en handlingsplan for militær mobilitet, hvori der er angivet en tidsplan for de skridt, der skal tages af EU og dets medlemsstater; der henviser til, at gennemførelsen er blevet påbegyndt med fastlæggelsen af fælles militære krav til militær mobilitet i og uden for EU og fremlæggelsen af et forslag til finansiering af militær mobilitet via Connecting Europe-faciliteten (CEF) i den næste flerårige finansielle ramme (FFR), som gør det muligt at finansiere projekter, der vedrører dobbelt anvendelse (både civil og militær) af transportinfrastruktur;

Q.  der henviser til, at Rådet i sine konklusioner af 25. juni 2018 opfordrer medlemsstaterne til hurtigst muligt og senest i 2024 at træffe nationale foranstaltninger til at forbedre effektiviteten af militær mobilitet og til at forenkle de relevante regler og procedurer i overensstemmelse med handlingsplanen, de militære krav til militær mobilitet i og uden for EU og medlemsstaternes nationale lovgivning;

R.  der henviser til, at der er blevet iværksat et PESCO-projekt om militær mobilitet med henblik på at supplere Kommissionens og næstformandens/Unionens højtstående repræsentants aktiviteter; der henviser til, at endnu et PESCO-projekt om et netværk af logistikknudepunkter i Europa og støtte til operationer bør supplere denne indsats; der henviser til, at det overordnede mål om at fremme dobbelt anvendelse af infrastruktur er af største betydning for deres logistiske behov; der henviser til, at medlemsstater desuden har påtaget sig forpligtelser vedrørende militær mobilitet som en del af de mere bindende forpligtelser, der kræves i PESCO-protokollen; der henviser til, at PESCO-projekter bør udvikles i samråd med NATO; der henviser til, at der er behov for et PESCO-projekt om mobilitetsudfordringen i forbindelse med de militære opgaver, som er omhandlet i artikel 43, stk. 1, i TEU, navnlig sø- og lufttransportforanstaltninger;

S.  der henviser til, at CEF er et fælles, centralt forvaltet finansieringsprogram, der har til formål at fremme udviklingen af et højtydende, bæredygtigt og sammenkoblet transeuropæisk net (TEN) inden for transport, energi og digitale tjenester med fokus på at lette grænseoverskridende forbindelser og fjerne flaskehalse og skabe klar EU-merværdi ved at fremme samarbejde og koordinering på tværs af grænserne; der henviser til, at forslaget til den flerårige finansielle ramme for perioden 2021-2027 under CEF-budgetposten for transportsektoren omfatter en ny finansieringsramme, som er øremærket til behov vedrørende militære mobilitet; der henviser til, at det i høj grad er ønskeligt at opretholde og yderligere øge effektiviteten af CEF;

T.  der henviser til, at Det Europæiske Forsvarsagentur er ved at gennemføre flere projekter inden for militær mobilitet, om diplomatiske godkendelser og om multimodale transportknudepunkter i EU, samt de nyligt oprettede ad hoc-programmer om tilladelsesprocedurer i forbindelse med flytning af tropper og materiel over grænserne og om harmonisering af toldrelaterede militære krav; der henviser til, at Det Europæiske Forsvarsagenturs og Kommissionens arbejde skal koordineres på en klar og sammenhængende måde for at bistå medlemsstaterne med at færdiggøre visse aspekter af handlingsplanen; der henviser til, at medlemsstaternes militære behov, prioriteter og krav skal tages i betragtning under en høringsproces;

U.  der henviser til, at militær mobilitet for nylig er blevet udpeget som et prioritetsområde for samarbejdet mellem EU og NATO i det fælles sæt af forslag til gennemførelsen af den fælles erklæring og igen er blevet bekræftet som en prioritet i den nye fælles erklæring og i Bruxelleserklæringen om transatlantisk sikkerhed og solidaritet; der henviser til, at NATO har videregivet sine standarder for militær mobilitet til EU, herunder NATO's generiske parametre for transportinfrastruktur;

V.  der henviser til, at NATO også gennem indsatsplanen for SACEUR's ansvarsområde har fokus på at optimere sin egen logistiske kapacitet, navnlig ved en justering af lovgivning og procedurer, således at kommandoen og kontrollen styrkes, transportkapaciteterne øges, og infrastrukturen opgraderes; bemærker i denne forbindelse oprettelsen af to nye kommandoer, den fælles styrkekommando i Norfolk og den fælles støtte- og indsatskommando i Ulm;

W.  der henviser til, at tre ud af fire rammenationer, som fra og med 2019 deployerer styrker til NATO's fremskudte tilstedeværelse på den østlige flanke, vil være lande uden for EU; der henviser til, at en permanent tilstedeværelse på kontinentet såvel som transport af forstærkninger fra USA, Canada og Det Forenede Kongerige er afgørende for Europas sikkerhed;

X.  der henviser til, at en forbedret forhåndsplacering af militære logistiske lagre, herunder ammunition og brændstof, vil bidrage til at lette noget af presset på mobiliteten;

Y.  der henviser til, at de primære forbedringer af kapaciteten til militær mobilitet trods alle disse institutionelle tiltag vil skulle komme fra EU's medlemsstater, som er nødt til at justere deres nationale infrastrukturer og lovgivningsmæssige rammer; der henviser til, at dette vil kræve en helhedsorienteret tilgang med inddragelse af hele statsapparatet på grund af den brede vifte af problemstillinger, der skal løses; der henviser til, at denne fælles indsats skal gennemføres i fuld respekt for de nationale beslutningsprocedurer og forfatningsmæssige krav i EU's medlemsstater, samtidig med at der også tages hensyn til de krav til militær mobilitet, som er identificeret gennem samarbejdet mellem EU og NATO;

Z.  der henviser til, at handlingsplanen for militær mobilitet og en pilotanalyse, som det estiske formandskab iværksatte i 2017 for landene i Nordsø-Østersø-korridoren i det transeuropæiske transportnet, viste, at mange vejbroers maksimale frigangshøjde og vægttolerance ikke er tilstrækkelig til militære køretøjer, og at der er utilstrækkelig belastningsevne til at muliggøre befordring af svært militærmateriel per jernbane;

1.  understreger, at militær mobilitet er et centralt strategisk redskab, som gør det muligt for EU at forfølge sine sikkerheds- og forsvarsmæssige interesser på en effektiv og komplementær måde med andre organisationer såsom NATO, og som ikke blot bør begrænses til fjernelse af fysiske, retlige og infrastrukturelle hindringer; understreger, at det er nødvendigt at forbedre den militære mobilitet af NATO's hurtige reaktionskapacitet, hvilket vil styrke vores fælles sikkerhed og potentielt øge EU's bidrag til den internationale sikkerhed og stabilitet; glæder sig over, at militær mobilitet på det seneste har tiltrukket sig en betydelig grad af opmærksomhed fra alle relevante aktører; bemærker, at den styrker Europas beredskab og forsvarsopstilling over for potentielle modstandere og i krisesituationer, samtidig med at den bidrager til at nå EU's ambitionsniveau inden for sikkerheds- og forsvarspolitikken, herunder politisk, operativ og industriel strategisk autonomi;

2.  understreger, at indførelsen af handlingsplanen for militær mobilitet i Unionen er et led i den større målsætning om at forbedre mobiliteten i EU og samtidig imødegå de logistik- og mobilitetsudfordringer, der er anført i FSFP; mener, at det i dette øjemed er afgørende at harmonisere grænseoverskridende standarder og toldbestemmelser samt administrative og lovgivningsmæssige procedurer; understreger, at den rolle, som EU-joint ventures spiller, er afgørende for harmoniseringen af administrative og lovgivningsmæssige procedurer, både i forbindelse med CEF og med handlingsplanen for militær mobilitet; håber, at den dobbelte mobilitet vil have en positiv indvirkning på udviklingen af CEF og hjælpe i budgetanliggender og med at opfylde nye og fremtidige behov;

3.  understreger, at fremme af den europæiske forsvarsunion og opbygning af strategisk autonomi og selvhjulpenhed ikke bør føre til øgede spændinger i EU's forbindelser med strategisk relevante regionale aktører;

4.  understreger, at opnåelse af militær mobilitet i Europa er et projekt, der først og fremmest stammer fra medlemsstaternes udtrykkelige engagement og politiske vilje, mens EU bør bidrage med at lede processen ved at fastsætte rammerne for krav, yde finansiering, udarbejde protokoller med henblik på at lette effektiv flytning af teknisk udstyr og menneskelige ressourcer, fremme samarbejde og skabe fora for udveksling af bedste praksis, information og erfaringer, som inddrager både civile og militære myndigheder; understreger, at effektiv militær mobilitet vil være til gavn for alle medlemsstater, da den vil medføre øget konnektivitet på både det militære og det civile område; understreger, at den enkelte medlemsstats nationale beslutningsprocedurer og forfatningsmæssige rolle skal respekteres;

5.  fremhæver vigtigheden af at fremme et intersektorielt samarbejde (synergier) mellem medlemsstaterne for at udvikle en effektiv, interoperabel, sikker, multimodal, intelligent og bæredygtig dobbelt mobilitet, som kan imødegå de nye udfordringer ved digitaliseringen af transportsektoren (selvkørende køretøjer og konnektivitet), og af på troværdig vis at leve op til EU's forpligtelser og ansvar med hensyn til dobbelt logistik (civil og forsvarsmæssig) i betragtning af EU's rolle som global aktør;

6.  støtter kraftigt Rådets opfordring til medlemsstaterne om at udvikle nationale planer for militær mobilitet inden udgangen af 2019 og give gennemførelsen heraf høj prioritet; glæder sig over de andre foranstaltninger der blev vedtaget i Rådets konklusioner inden for rammerne af EU's globale strategi af 25. juni 2018, og opfordrer indtrængende medlemsstaterne til at overholde de deri fastsatte frister; fremhæver, at vellykkede bestræbelser på at fremme militær mobilitet ville gøre det muligt for medlemsstaterne på effektiv vis at gå videre med både deres nationale og kollektive europæiske forsvarsplanlægning og effektive deltagelse i fælles øvelser, træning og FSFP-missioner og -operationer;

7.  fremhæver vigtigheden af kriseberedskabsmobilitet, dvs. nødvendigheden af at handle hurtigt og effektivt ved udsendelsen af aktiver til missioner og operationer, så det sikres, at EU fastholder sit omdømme som en pålidelig garant for global sikkerhed og som fredsaktør og er i stand til på effektiv vis at håndtere naturkatastrofer, humanitære kriser, de militære opgaver, der er fastsat i artikel 43, stk. 1, i TEU som eksemplificeret ved de illustrative scenarier, samt ved gennemførelsen af bestemmelserne om gensidig bistand og solidaritet;

8.  mener, at en effektiv politik for militær mobilitet vil styrke EU's FSFP-missioner på grund af deres internationale dimension og deres fredsbevarende målsætning ved at øge synergierne mellem forsvarsbehov og vil styrke EU's evne til at reagere på nødsituationer, og at humanitære missioner og indsatser i forbindelse med naturkatastrofer i EU også bør drage fordel af øget militær mobilitet; bemærker, at den type missioner, som vil have størst gavn af øget militær mobilitet i og uden for EU, ligger inden for kollektivt forsvar og nationale eller europæiske krisestyringsmissioner og ‑operationer; understreger i denne forbindelse, at fremskridt på dette område vil hjælpe de medlemsstater, der også er medlemmer af NATO, med at opfylde deres forpligtelser i henhold til artikel 5; fremhæver den særlige rolle, som de neutrale medlemsstater spiller; anerkender dog, at EU's medlemsstater i henhold til artikel 42, stk. 7, i traktaten om Den Europæiske Union, også er utvetydigt forpligtede til at yde al den hjælp og bistand, der ligger inden for deres formåen, hvis en medlemsstat udsættes for et væbnet angreb på sit territorium, i overensstemmelse med forpligtelser indgået inden for rammerne af NATO;

9.  erkender vigtigheden af en grundig analyse af, hvilke dele af EU eller medlemsstaterne der har størst behov for investeringer i militær mobilitet og er mest udsatte for risikoen for udefrakommende sikkerhedstrusler;

10.  anerkender kompleksiteten af udfordringen, som blandt andet omfatter spørgsmål vedrørende anlæggelse af infrastruktur, fælles standarder, transportregler, told, skatter og afgifter og tilladelser til flytning og alle forvaltningsniveauer, lige fra kommunalforvaltninger til internationale organisationer; efterlyser i denne forbindelse rammer til at samle både militære og civile aktører på alle niveauer, herunder fra NATO og NATO-partnere, med henblik på at drøfte de relevante spørgsmål og dermed sikre merværdi og effektiv koordinering og gennemførelse, og påpeger, at medlemsstaterne for at opnå det optimale resultat skal investere i fælles uddannelse af administrativt og institutionelt personale; glæder sig over, at Kommissionen har forpligtet sig til at undersøge mulighederne for at ensrette og forenkle toldprocedurerne inden udgangen af 2018; fremhæver, at det institutionelle samarbejde mellem de involverede medlemsstater, organisationer og agenturer er afgørende for at opnå en harmonisering af lovgivningen i EU; understreger, at der bør være særlig koordinering og erfaringsudveksling i tilfælde af dobbelt anvendelse af infrastruktur til farligt gods for at forebygge risikoen for ulykker og samtidig optimere sikkerheden for nettet som helhed;

11.  bemærker det betydelige fald i mængden af disponibelt rullende materiel, navnlig fladvogne, til transport af tungt udstyr og køretøjer med kort varsel;

12.  erkender, at operationer i et så komplekst miljø skaber utallige vanskeligheder med hensyn til overlapning og koordinering samt udgifter, som grundlæggende kan true hele projektet, hvis styringen ikke er hensigtsmæssig; anerkender, at der allerede er gennemført projekter i EU's transportsektor på grundlag af dobbelt samarbejde, som f.eks. projektet om det fælles europæiske luftrum; anmoder medlemsstaterne og Kommissionen om at sikre en mere effektiv samarbejdsramme; understreger, at der for at gennemføre projekter om militær mobilitet vil være behov for et øget samarbejde mellem medlemsstaterne, og at det vil være nødvendigt at tilskynde til samarbejde mellem det civile og det militære område; fremhæver behovet for koordinering med de projekter om militær mobilitet, der forberedes inden for rammerne af PESCO, samt dem, der afvikles inden for rammerne af Den Europæiske Forsvarsfond;

13.  understreger derfor, at en forståelse af det fælles strategiske formål og udarbejdelsen af en fælles plan og samarbejde mellem medlemsstaterne er absolut altafgørende for at det skal lykkes; fremhæver, at en sammenhængende militær planlægning er absolut afgørende for reel strategisk autonomi baseret på standardisering af og interoperabilitet mellem udstyr og våben samt den strategiske doktrin og kommando- og kontrolprocesserne; glæder sig i denne forbindelse over handlingsplanen for militær mobilitet, hvori de konkrete tiltag for forskellige institutionelle aktører og EU-medlemsstater skitseres, og den strategiske rolle, som det transeuropæiske transportnet spiller, anerkendes; glæder sig i den forbindelse over medlemsstaternes tilsagn;

14.  beklager, at handlingsplanen grundlæggende beskriver en bottom-up-tilgang med en begrænset strategisk vision for, hvilke konkrete forsvarsrelaterede målsætninger EU sigter efter at opfylde ved hjælp af de forskellige aktiviteter, der beskrives i handlingsplanen; beklager i denne forbindelse den fortsatte mangel på en EU-hvidbog om forsvar, som kunne have tilvejebragt denne overordnede målrettethed; mener ikke desto mindre, at den nuværende tilgang har betydelig værdi og vil tjene alle EU-medlemsstaters interesser, både neutrale stater og EU-medlemsstater i deres egenskab af NATO-medlemmer;

15.  understreger, at den ambitiøse tidsplan i handlingsplanen bør overholdes, både af EU-institutionerne og af medlemsstaterne, for at sikre at de nuværende mobilitetsmæssige mangler afhjælpes så hurtigt som muligt, og at ambitionsniveauet i sikkerheds- og forsvarspolitikken nås; glæder sig over opfordringerne i handlingsplanen til at forbedre den militære mobilitet ved at tage højde for hybride trusler, navnlig mod transport og kritisk infrastruktur, og gøre transportinfrastrukturen mere modstandsdygtig over for hybride trusler;

16.  bemærker de fremskridt, der er gjort med udarbejdelse af militære krav til militær mobilitet i og uden for EU, i særdeleshed hvad angår infrastruktur med dobbelt anvendelse, og glæder sig over den tætte inddragelse af medlemsstaterne i alle faser af processen, det nederlandske lederskab i forbindelse med PESCO-projektet samt det input, som NATO har leveret;

17.  bifalder Kommissionens forslag om anvendelse af CEF og de betydelige bevillinger, der forventes afsat til militære mobilitetsprojekter med dobbelt anvendelse for at sikre, at infrastrukturen tilpasses for at tage højde for behovene ved dobbelt anvendelse; mener, at dobbelt anvendelse af infrastruktur er en afgørende forudsætning for, at det civile transportnet kan drage fordel af handlingsplanen og finansieringsrammen for militær mobilitet; ser gennemførelsen af handlingsplanen som en mulighed for at gøre det civile transportnet i stand til at drage fordel af øget netkapacitet og for at fremme multimodale forbindelser; glæder sig over opfordringerne om at vurdere og tilpasse det transeuropæiske transportnet til at dække identificerede militære behov, som også vil blive anvendt i forbindelse med nye civile transportprojekter, navnlig lufthavne, havne, motorveje og jernbaner som intermodale knudepunkter i vigtige korridorer; påpeger derfor nødvendigheden af – sammen med medlemsstaterne – at udfærdige en liste over nationale infrastrukturer og korridorer under hensyntagen til medlemsstaternes særlige militære forhold; bemærker, at udviklingen af projekter om dobbelt anvendelse bør være bæredygtig og i overensstemmelse med miljømæssige standarder;

18.  mener, at ethvert transportprojekt af fælles interesse, der finansieres af CEF, for at optimere anvendelsen af EU-midler om nødvendigt bør indarbejde kravene til militær mobilitet allerede i udformningsfasen for at undgå unødig opgradering af infrastrukturen på et senere tidspunkt og dermed en uøkonomisk anvendelse af midlerne; mener, at ethvert bidrag fra finansieringsrammen for militær mobilitet under CEF så vidt muligt bør give prioritet til multimodale projekter, da de giver flest muligheder for dobbelt anvendelse, og til grænseoverskridende projekter, da de bidrager til at afhjælpe eksisterende mangler i form af forbindelsesled og flaskehalse, som er de vigtigste nuværende fysiske barrierer for en hurtig og gnidningsløs mobilitet, både for civile og for så vidt angår overførsel af tropper og tungt militært materiel; understreger, at processen med at udpege de afsnit af det transeuropæiske transportnet (TEN-T), der egner sig til militær transport, ubetinget skal maksimere de civile og militære synergier og være i overensstemmelse med princippet om dobbelt anvendelse; mener, at yderligere investeringer langs nettet kan give betydelige fordele for den militære mobilitet og samtidig bidrage til færdiggørelsen af TEN-T-hovednettet senest i 2030 og det samlede net senest i 2050; understreger, at det bør være muligt at anvende midler fra rammen for militær mobilitet til tilpasning af transportinfrastruktur inden for både hovednettet og det samlede TEN-T-net;

19.  støtter beslutningen om at afsætte finansieringsrammen til militær mobilitet under CEF-programmets centrale forvaltning med et udtrykkeligt mål om mobilitet med dobbelt anvendelse; noterer sig de indledende foranstaltninger, der er fastsat i handlingsplanen; opfordrer Kommissionen til senest den 31. december 2019 at vedtage delegerede retsakter med henblik på yderligere at præcisere militære krav, opstille en liste over de dele af TEN-T, der egner sig til militær transport, en liste over prioriterede infrastrukturprojekter med dobbelt anvendelse og fastlægge procedurerne for vurdering af, om foranstaltningerne vedrørende militær mobilitet er støtteberettigede, såvel som tildelingskriterierne;

20.  minder om, at en række teknologier, der er blevet anvendt i forsvarssektoren, med succes er blevet overført til den civile sektor; fremhæver, at indførelsen af et intelligent transportsystem, der bygger på telematikapplikationssystemer, såsom ERTMS og SESAR, og udbredelsen af Galileo-/EGNOS-/GOVSATCOM-relaterede teknologier er en af de mest udfordrende muligheder, der ligger forude for den civile transportsektor; mener derfor, at fremtidige revisioner af handlingsplanen i sidste ende bør undersøge muligheden for, at civil transport kan udnytte militære løsninger på disse udfordringer, f.eks. inden for cybersikkerhed og sikker kommunikation; opfordrer til yderligere tiltag med henblik på at øge samarbejdet og tilliden mellem cybersikkerheds- og forsvarsaktører og til at styrke samarbejdet som led i PESCO; understreger, at det er nødvendigt at fortsætte udviklingen af et fælles netværk til imødegåelse af hybride trusler med henblik på at sikre robustheden af de infrastrukturer, der er strategisk vigtige i lyset af arbejdet med at forbedre den militære mobilitet i EU; fremhæver vigtigheden af EU-institutionernes løbende bestræbelser på at opdatere forordningen om eksportkontrol af produkter med dobbelt anvendelse;

21.  anerkender værdien af potentielle forslag til regulering af transport af farligt gods til militære formål, opdatering af EU's toldkodeks og tilpasning af momsreglerne;

22.  glæder sig over udvekslingen af information og bedste praksis mellem militære og civile aktører i denne forbindelse og fremhæver behovet for arbejde sammen om at fastlægge et fælles grundlag for regulering af transport af farligt gods til militære formål;

23.  bemærker at handlingsplanen angiver en betragtelig mængde opgaver, som skal gennemføres på medlemsstatsplan, i hvilken forbindelse Det Europæiske Forsvarsagentur og Kommissionen skal yde støtte og vejledning for at sikre en hurtig og effektiv gennemførelse af dem; minder om, at der er behov for en told- og skattelovgivningsmæssig ramme, navnlig med hensyn til moms; understreger navnlig betydningen af, at der opnås harmoniserede regler for tilladelse til grænseoverskridende flytning af tropper og materiel, som er en væsentlig hindring for hurtig flytning; mener, at medlemsstaterne bør arbejde sammen om at maksimere effektiviteten af grænseoverskridende dobbelt anvendelse og reducere de administrative omkostninger. støtter i denne forbindelse ønsket om inden udgangen af 2019 at fremskynde hastigheden af grænseoverskridende flytning af tropper og materiel og – med dette mål for øje – at diplomatiske godkendelser af flytninger til lands, til vands og i luften gives inden for fem dage, og at dette tidsrum er endnu kortere, når det gælder beredskabsenheder;

24.  støtter den beslutning, der er truffet af de medlemsstater, som deltager i PESCO, om at opføre militær mobilitet på den første liste over 17 prioriterede projekter, som skal udvikles inden for rammerne af PESCO; understreger i denne forbindelse, at PESCO-projektet om militær mobilitet kan være et nyttigt redskab til koordinering af medlemsstaternes indsatser, som de er påtænkt i handlingsplanen, samt de andre aktiviteter, der ligger uden for EU's umiddelbare kompetencer; mener derfor, at denne arbejdsfordeling sammen med en ordentlig koordinering er af afgørende betydning, hvis PESCO-projektet skal tilføre merværdi; glæder sig også over de mere bindende tilsagn om en forenkling af militær transport på tværs af landegrænser, som fremsættes i PESCO-meddelelsen; opfordrer medlemsstaterne til at deltage aktivt i PESCO-projektet om militær mobilitet;

25.  fremhæver vigtigheden af behørig oplysning og inddragelse af lokalsamfund, hvad angår planlægningen og følgerne af vigtig militær infrastruktur;

26.  understreger, at EU i sidste ende kun kan supplere medlemsstaternes indsatser; understreger, at succes grundlæggende afhænger af medlemsstaternes accept af og evne til at implementere en helhedsorienteret tilgang med inddragelse af hele statsapparatet for at løse de relevante problemstillinger; fremhæver betydningen af medlemsstaternes politiske engagement for at gøre en effektiv militær mobilitet både i og uden for EU til en realitet; understreger, at vellykket militær mobilitet kræver samarbejde og koordinering med alle NATO's allierede;

27.  glæder sig over den nye fælles erklæring om samarbejde mellem EU og NATO og Bruxelleserklæringen om transatlantisk sikkerhed og solidaritet, samt den store vægt der lægges på spørgsmål om militær mobilitet i begge; glæder sig ligeledes over NATO's nye initiativer, i særdeleshed indsatsplanen for SACEUR's ansvarsområde; glæder sig over NATO's arbejde med at sikre militær mobilitet i denne henseende og opfordrer indtrængende såvel EU som NATO til at forhindre unødig overlapning i deres arbejde; fremhæver havnenes betydning som forbindelsespunkter mellem EU og dets NATO-allierede og for søtransportforbindelser over korte afstande inden for Europa; fremhæver betydningen af gennemsigtighed i og kommunikation om EU's forsvarsinitiativer, herunder PESCO, over for USA og andre NATO-allierede for at undgå eventuelle misforståelser, og glæder sig over EU's forsvarsinitiativer til styrkelse af den europæiske søjle inden for NATO-alliancen;

28.  opfordrer derfor indtrængende EU, dets medlemsstater og NATO til at intensivere deres samarbejde og koordinering, herunder ved at bruge midler til fælles projekter, øge den politiske fleksibilitet, formalisere forbindelserne mellem EU og NATO, udvide samarbejdsområderne og dele oplysninger over en bred front, når det er i EU's sikkerhedsmæssige interesse, for at sikre, at der opnås synergier; udtrykker håb om at de hindringer, der står i vejen for deling af fortrolige oplysninger mellem de to organer, vil blive ryddet af vejen snarest muligt, så dette tættere samarbejde muliggøres;

29.  pålægger sin formand at sende denne beslutning til Det Europæiske Råd, Rådet, Kommissionen, næstformanden for Kommissionen/Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik, EU-agenturerne på forsvarsområdet, NATO's generalsekretær samt til regeringer og parlamenter i både EU's og NATO's medlemsstater.

(1) EUT L 331 af 14.12.2017, s. 57.
(2) EUT C 88 af 8.3.2018, s. 1.
(3) EUT L 65 af 8.3.2018, s. 24.
(4) EUT C 224 af 27.6.2018, s. 18.
(5) Vedtagne tekster, P8_TA(2018)0257.
(6) Vedtagne tekster, P8_TA(2017)0492.


En ny europæisk kulturdagsorden
PDF 162kWORD 57k
Europa-Parlamentets beslutning af 11. december 2018 om den nye europæiske kulturdagsorden (2018/2091(INI))
P8_TA(2018)0499A8-0388/2018

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til det sociale topmøde om fair job og vækst i Göteborg den 17. november 2017, til ledernes dagsorden om uddannelse og kultur fra november 2017 og til Det Europæiske Råds konklusioner af 14. december 2017 om Unionens sociale dimension, uddannelse og kultur,

–  der henviser til sin beslutning af 12. maj 2011 om frigørelse af de kulturelle og kreative industriers potentiale(1),

–  der henviser til sin beslutning af 12. september 2013 om fremme af de europæiske kulturelle og kreative sektorer som kilder til økonomisk vækst og beskæftigelse(2),

–  der henviser til sin beslutning af 13. december 2016 om en sammenhængende europæisk politik for kulturelle og kreative industrier(3),

–  der henviser til sin beslutning af 10. april 2008 om kulturindustrien i Europa(4),

–  der henviser til sin beslutning af 7. juni 2007 om kunstneres sociale status(5),

–  der henviser til sin beslutning af 12. maj 2011 om de kulturelle dimensioner af EU's optræden udadtil(6),

–  der henviser til sin beslutning af 8. september 2015 med titlen "På vej mod en integreret tilgang til kulturarv i Europa"(7),

–  der henviser til sin beslutning af 19. januar 2016 om betydningen af interkulturel dialog, kulturel mangfoldighed og uddannelse for fremme af EU's grundlæggende værdier(8),

–  der henviser til sin beslutning af 12. april 2016 om EU-undervisning i skolen(9),

–  der henviser til sin beslutning af 10. april 2008 om en europæisk kulturdagsorden i en stadig mere globaliseret verden(10),

–  der henviser til sin beslutning af 14. juni 2018 om strukturelle og økonomiske hindringer i adgangen til kultur(11),

–  der henviser til Europa-Parlamentets beslutning af 2. marts 2017 om gennemførelsen af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1295/2013 af 11. december 2013 om oprettelse af programmet Et Kreativt Europa (2014-2020) og om ophævelse af afgørelse nr. 1718/2006/EF, nr. 1855/2006/EF og nr. 1041/2009/EF(12),

–  der henviser til konventionen om beskyttelse og fremme af de kulturelle udtryksformers mangfoldighed, der blev vedtaget af FN's Organisation for Uddannelse, Videnskab og Kultur (UNESCO) den 20. oktober 2005,

–  der henviser til Europarådets rammekonvention om kulturarvens værdi for samfundet (Farokonventionen) af 27. oktober 2005,

–  der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1295/2013 af 11. december 2013 om oprettelse af programmet Et Kreativt Europa (2014-2020) og om ophævelse af afgørelse nr. 1718/2006/EF, nr. 1855/2006/EF og nr. 1041/2009/EF(13),

–  der henviser til Rådets resolution af 16. november 2007 om den europæiske kulturdagsorden(14),

–  der henviser til Rådets konklusioner af 23. december 2014 om en arbejdsplan på kulturområdet (2015-2018)(15),

–  der henviser til EU's arbejdsplan på kulturområdet (2015-2018),

–  der henviser til Rådets konklusioner af 27. maj 2015 om kulturelle og kreative krydsninger for at stimulere innovation, økonomisk bæredygtighed og social integration(16),

–  der henviser til den fælles meddelelse af 8. juni 2016 fra Kommissionen og næstformanden for Kommissionen/Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik (NF/HR) med titlen "En EU-strategi for internationale kulturelle forbindelser" (JOIN(2016)0029),

–  der henviser til Kommissionens rapport om gennemførelsen af den europæiske kulturdagsorden (COM(2010)0390),

–  der henviser til Kommissionens grønbog af 27. april 2010 med titlen "Frigørelse af de kulturelle og kreative industriers potentiale" (COM(2010)0183),

–  der henviser til forslag til Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse om et europæisk år for kulturarv (2018) (COM(2016)0543),

–  der henviser til Kommissionens meddelelse af 26. september 2012 med titlen "Fremme af de kulturelle og kreative sektorers bidrag til vækst og beskæftigelse i EU" (COM(2012)0537),

–  der henviser til Kommissionens meddelelse af 18. december 2012 om indhold på det digitale indre marked (COM(2012)0789),

–  der henviser til Kommissionens meddelelse af 22. juli 2014 med titlen "På vej mod en integreret tilgang til kulturarv i Europa" (COM(2014)0477),

–  der henviser til rapporten fra 2012 fra arbejdsgruppen bestående af eksperter fra medlemsstaterne om adgang til kultur,

–  der henviser til Kommissionens meddelelse af 20. december 2010 om fjernelse af grænseoverskridende skattemæssige hindringer for EU-borgerne (COM(2010)0769),

–  der henviser til Kommissionens meddelelse af 11. november 2011 om dobbeltbeskatning i det indre marked (COM(2011)0712),

–  der henviser til rapporten fra 2015 om "Ways to tackle cross-border tax obstacles facing individuals within the EU" ("Metoder til at tackle grænseoverskridende skattemæssige hindringer, som enkeltpersoner i EU står over for") udarbejdet af Kommissionens ekspertgruppe vedrørende fjernelse af skattemæssige problemer, som personer, der er aktive på tværs af grænserne i EU, står over for,

–  der henviser til rapporten fra 2017 fra arbejdsgruppen bestående af eksperter fra EU-medlemsstaterne om interkulturel dialog under den åbne koordinationsmetode med titlen "How culture and the arts can promote intercultural dialogue in the context of the migratory and refugee crisis" ("Sådan kan kultur og kunst fremme interkulturel dialog i forbindelse med migrations- og flygtningekrisen"),

–  der henviser til Romerklæringen af 25. marts 2017, hvori lederne af 27 EU-medlemsstater og EU-institutionerne fremsatte deres ønske om en ambitiøs Union, "hvor borgerne har nye muligheder for kulturel og social udvikling samt økonomisk vækst", "en Union, der bevarer vores kulturarv og fremmer kulturel mangfoldighed",

–  der henviser til Davoserklæringen af 22. januar 2018 "Towards a high-quality Baukultur for Europe", hvori de europæiske kulturministre fremhævede, at der er et presserende behov [...] for at udvikle nye tilgange til beskyttelse og fremme af kulturværdierne i det europæiske menneskeskabte miljø og for en holistisk, kulturorienteret tilgang til det bebyggede miljø,

–  der henviser til forretningsordenens artikel 52,

–  der henviser til betænkning fra Kultur- og Uddannelsesudvalget (A8-0388/2018),

A.  der henviser til, at de prioriterede mål på den nye dagsorden og den sektorspecifikke tilgang hilses velkommen; der henviser til, at alle kulturelle og kreative sektorer bør gives samme, skræddersyede støtte, der fokuserer på sektorspecifikke udfordringer, og at kulturel mangfoldighed og interkulturel dialog bør fastholdes som tværgående prioriteter; der henviser til, at kultur er et offentligt gode, og at den nye kulturdagsorden bør tage sigte på at bevare, udvide og udbrede et dynamisk og mangfoldigt kulturliv, der sikrer adgang for alle og fremmer deltagelse;

B.  der henviser til, at den nye kulturdagsorden bør sikre fleksible rammer for kulturelle økosystemer i forandring og fremme samspil mellem sektorer;

C.  der henviser til, at Europa er på vej ud af en alvorlig finanskrise, hvor de nationale og regionale kulturbudgetter desværre ofte har været blandt de første, der blev ramt af nedskæringer;

D.  der henviser til, at Europa oplever stadig større social ulighed og ungdomsarbejdsløshed samt voksende populisme og radikalisering og har en stadig mere forskelligartet befolkning; der henviser til, at kultur derfor er vigtigere end nogensinde for at opnå social samhørighed og interkulturel dialog og garantere borgernes frihed og mangfoldighed i udtryksformer, kommunikation og frembringelse og bygge bro mellem personer;

E.  der henviser til, at Europas kreative og kulturelle sektorer er EU's stærkeste aktiver; der henviser til, at de udgør 4,2 % af EU's BNP, skaber 8,4 millioner arbejdspladser, hvilket svarer til 3,7 % af den samlede beskæftigelse i EU, og er økonomisk modstandsdygtige, selv i krisetider; der henviser til, at disse sektorer fremmer kreativitet, som bidrager til alle aktivitetssektorer, samtidig med at de tilvejebringer en højere procentdel af beskæftigelsen blandt unge og kvinder end andre sektorer;

F.  der henviser til, at Europas musikbranche er meget dynamisk og tegner sig for 1 million arbejdspladser og en omsætning på 25 mia. EUR; der henviser til, at den imidlertid fortsat er alvorligt underfinansieret, navnlig når der de nye onlinedistributionsmodeller tages i betragtning; der henviser til, at kun 51 mio. EUR ud af et samlet budget på 1,46 mia. EUR til Et Kreativt Europa er afsat til musikprojekter frem til juli 2018 og primært til klassisk musik; der henviser til, at dette ikke afspejler mangfoldigheden i Europas musiksektor eller dens økonomiske, sociale og kulturelle bidrag;

G.  der henviser til, at kultur spiller en vigtig rolle for social samhørighed og integration, navnlig gennem deltagelse af minoriteter, ugunstigt stillede grupper, marginaliserede samfund, migranter og flygtninge i det kulturelle og sociale liv, og der henviser til, at den særlige opfordring til, at migranter integreres i programmet Et Kreativt Europa har vist sig at være effektiv, men overtegnet og underfinansieret;

H.  der henviser til, at kunstnere og kulturarbejdere ofte befinder sig i usikre og ustabile situationer med begrænset eller ingen socialsikring og uforudsigelige indkomster;

I.  der henviser til, at kulturel bevidsthed og kulturelle udtryksformer anerkendes på EU-plan i den reviderede henstilling om nøglekompetencer i forbindelse med livslang læring; der henviser til, at kunst og humaniora bør indarbejdes fuldt ud i uddannelsessystemerne med henblik på at bidrage til at forme et samarbejdende, kreativt og motiveret Europa, der fremmer bæredygtighed, integration og borgernes samhørighed;

J.  der henviser til, at kulturelle netværk er et effektivt middel til at knytte bånd og skabe varige fredelige forbindelser og dialog mellem mennesker på tværs af nationale grænser og dermed fremme internationale kulturelle relationer, som er kernen i globale reguleringer, og udviklingen af et europæisk kulturelt rum;

Generelle bemærkninger

1.  glæder sig over den nye kulturdagsorden og understreger, at den rummer en stor mulighed for at føre en helhedsorienteret og sammenhængende kulturpolitik på EU-plan, der er anerkendt af de europæiske borgere og uden for EU; understreger imidlertid, at den kun kan blive en succes, hvis den understøttes af en betydelig budgetforhøjelse til Et Kreativt Europa og af udviklingen af synergier og interaktioner med andre EU-finansierede programmer med henblik på at skabe en holistisk og tværgående tilgang til kultur;

2.  bekræfter kulturens og de kulturelle og kreative sektorers rolle som en drivkraft i forfølgelsen af målsætningerne for samhørighedspolitikken og politikken for social inklusion i hele Unionen, og opfordrer til, at der tages hensyn hertil ved fordelingen af struktur- og samhørighedsfondenes midler;

3.  anerkender, at det europæiske år for kulturarv 2018 er en mulighed for at øge kendskabet til den unikke styrke og mangfoldighed og iboende værdi, der ligger i EU's kultur- og kulturarvsudbud, og den afgørende rolle, som de spiller i vores samfund og økonomier med hensyn til at skabe en følelse af samhørighed, fremme aktivt medborgerskab og definere vores identitet og grundlæggende værdier som frihed, mangfoldighed, lighed, solidaritet og social retfærdighed;

4.  glæder sig over Kommissionens hensigt om at fremlægge en handlingsplan for kulturarv og fremhæver behovet for at fokusere på både håndgribelige og abstrakte aspekter ved EU's kulturarv og på de forbindelser, den har til nutidige kunstneriske og kreative projekter og værker; understreger endvidere behovet for at skabe en permanent struktureret dialog med de berørte parter om indsamling af viden, kapacitetsopbygning og koordinering af fortaleraktiviteter for kulturarv i Europa som en måde til at konsolidere arven fra det europæiske år for kulturarv på lang sigt og til at bistå med gennemførelsen af handlingsplanen; understreger, at denne strukturerede dialog bør omfatte alle kulturelle, kreative og kulturarvsrelaterede sektorer; opfordrer endvidere medlemsstaterne til at udarbejde supplerende handlingsplaner på nationalt plan og anser handlingsplanen for at være en mulighed for at behandle alle de spørgsmål, der er rejst inden for rammerne af de ti europæiske initiativer uden for det europæiske år for kulturarv 2018, og fremsætte henstillinger, der blev formuleret under det europæiske år for kulturarv i 2018;

5.  opfordrer Kommissionen til at sikre, at behovet for at reagere på nye uforudsete omstændigheder ikke hæmmer opnåelsen af allerede fastsatte målsætninger på kulturområdet; minder om, at nye initiativer bør finansieres af et nyt budget, som tilføres nye midler, og ikke ved en omfordeling af eksisterende midler;

6.  opfordrer Kommissionen til at oprette en fælles EU-portal vedrørende kulturarven, der samler oplysninger fra alle de EU-programmer, som finansierer kulturarv, og som bygges op omkring tre hovedafsnit: finansieringsmuligheder til kulturarv, en database med eksempler på bedste praksis og ekspertise inden for kulturarv og relevante henvisninger samt nyheder og links vedrørende den politiske udvikling, tiltag og begivenheder på kulturarvsområdet;

7.  opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at anlægge nye tilgange til systematisk dataindsamling inden for alle kulturelle og kreative sektorer og sikre, at der anvendes effektive statistiske koder og mere kvalitative indikatorer, der bygger bro mellem den offentlige sektor, som i stigende grad mangler data, og de informationsrige digitale aktører, som anvender disse oplysninger til at vinde markedsandele og destabilisere aktørerne i sektoren;

8.  opfordrer Kommissionen til at indføre EU-resultattavler med henblik på at måle den kulturelle og mediemæssige pluralisme, udvikle indikatorer og overvåge den kunstneriske ytringsfrihed på europæisk plan og mangfoldigheden i forbindelse med frembringelsen, distributionen og leveringen af kunstneriske værker;

9.  glæder sig over iværksættelsen af "Musik sætter Europa i bevægelse", som er et vigtigt første skridt i retning af at stimulere kreativitet, mangfoldighed og innovation i Europas musikbranche og den sektorspecifikke musikrelaterede foranstaltning i programmet Et Kreativt Europa; opfordrer Kommissionen til at fokusere på mobilitet for kunstnere og deres repertoire inden for og ud over EU's grænser, distribution, støtte til små eller mellemstore virksomheder (SMV'er), gennemsigtige og ansvarlige digitale platforme for kunstnere, mangfoldige streamingtjenester, adgang til oplysninger online og en kortlægning af sektoren, når Kommissionen udvikler yderligere EU-foranstaltninger på musikområdet;

10.  glæder sig over oprettelsen af et onlineregister over europæiske film og lanceringen af den første EU-filmuge og opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til i samarbejde med kunstnere og de kreative industrier at styrke europæisk films synlighed i Europa og på globalt plan, navnlig ved at forbedre tilgængeligheden af europæisk film og ved at fremme udviklingen af europæiske platforme, som giver adgang til EU-producerede film, der er givet licens til, samtidig med at kunstnere og rettighedshavere aflønnes rimeligt, og territorialprincippet respekteres; fremhæver endvidere de positive erfaringer med LUX-prisen til at fremme europæiske film og gøre distributionen heraf lettere;

11.  opfordrer Kommissionen til at anerkende betydningen af EU's dagsorden for byerne og til at fremme samarbejde mellem medlemsstater og byer samt mellem andre interessenter med henblik på at fremme vækst, gode levevilkår og innovation i de europæiske byer og identificere og løse sociale udfordringer med gode resultater;

12.  opfordrer Kommissionen til at indføre en særlig foranstaltning vedrørende kunstværkers mobilitet, eventuelt i form af et turnétilskud, eftersom det ville forlænge levetiden for mange projekter, der finansieres via programmet Et Kreativt Europa;

Den kulturelle og kunstneriske dimension

13.  anerkender den iboende værdi af den frie kulturelle, kunstneriske og kreative udfoldelse og af den bredest mulige offentlige adgang til kultur for personer, herunder særlige tiltag;

14.  opfordrer Kommissionen til at sikre, at europæiske festivaler modtager støtte, eftersom de er et væsentligt element for at samle borgere fra hele Europa og resten af verden og samtidig styrke forbindelserne mellem dem; understreger, at festivaler er en samlende kraft med indflydelse på samfund, medborgerskab, økonomi, kulturarv og ekstern udvikling;

15.  opfordrer Kommissionen til at overveje at begynde at udpege årets kulturpersonlighed ved et arrangement, der ville omfatte en række aktiviteter og projekter i hele Europa, der vil hylde denne persons liv og arbejde og fremhæve vedkommendes betydning for de europæiske værdier og den europæisk identitet;

16.  opfordrer til, at professionalismen hos kunstnere, forfattere og aktører på det kulturelle, kreative og audiovisuelle område udnyttes som et vigtigt bidrag til udviklingen af en europæisk kulturel dimension, interkulturel dialog, kulturel og kunstnerisk innovation, territorial samhørighed og social inklusion;

17.  opfordrer Kommissionen til at anerkende kultur som en "blød magt", der sætter borgerne i stand til at blive ansvarlige ledere i samfundet med integritet, entusiasme og empati;

18.  opfordrer Kommissionen til at sikre, at Europa bliver et sted med ansvarlige borgere, som etablerer forbindelser ud over deres egen kultur, tænker nye tanker og fremmer innovation, og bidrager til andres udvikling og engagement;

19.  opfordrer Kommissionen til at fremme kulturel mangfoldighed, integration af migranter og et medborgerskab af høj kvalitet;

20.  opfordrer Kommissionen til at fremme samarbejde mellem kulturarbejdere, undervisere, engagerede borgere og forretningsdrivende med henblik på at skabe en fornyet offentlig interesse i kulturen;

21.  opfordrer Kommissionen til at sikre, at kulturelle netværk støttes som en kilde til kollektiv viden, erfaring og minder ved at sikre en uformel udveksling af information, fremme debat og udvikle kulturen for at skabe bedre mobilitets- og samarbejdsmuligheder og bidrage til et integreret europæisk kulturelt rum;

Den sociale dimension

22.  glæder sig over Kommissionens intention om at indføre en særlig foranstaltning vedrørende mobilitet inden for Et Kreativt Europa, men understreger, at dette kræver et tilstrækkeligt budget og forenklede administrative procedurer for at undgå forhindringer, f.eks. med tilknytning til visum, navnlig dem fra tredjelande; understreger, at der er brug for særlige foranstaltninger til at håndtere hindringer i form af overdreven beskatning eller dobbeltbeskatning af kunstnere;

23.  opfordrer Kommissionen til at etablere en fælles portal, der indeholder oplysninger om alle tilgængelige opholdsprogrammer og mobilitetsmuligheder;

24.  opfordrer medlemsstaterne til at overveje at fjerne artikel 17 i OECD's modelbeskatningsoverenskomst fra de bilaterale beskatningsoverenskomster mellem EU-medlemsstaterne; opfordrer Kommissionen til som en midlertidig løsning at indføre en sektorspecifik adfærdskodeks vedrørende kildeskat med oplysninger om mulighederne for at nedbringe omkostningerne og forenkle procedurerne ved at præsentere bedste praksis og tilgængelige fritagelser;

25.  opfordrer til, at kreative arbejdere og kunstnere sikres ret til rimelig aflønning, rimelige kontraktforhold og rimelige arbejdsvilkår; henleder opmærksomheden på europæiske kulturarbejderes projektbaserede, usikre og atypiske beskæftigelse; opfordrer medlemsstaterne til at træffe omfattende foranstaltninger for at mindske gråzonen gennem harmonisering og forbedre kunstneres og ophavsmænds kontraktlige vilkår i hele EU og på europæisk plan for så vidt angår kollektiv repræsentation, social sikring samt direkte og indirekte beskatning; opfordrer til, at det sikres, at sikringsordninger i hele Unionen fuldt ud tager højde for de særlige forhold, der gør sig gældende for ikkestandardmæssige ansættelsesformer;

26.  understreger, at kulturarv og kultursteder spiller en vigtig rolle for byfornyelse og fremme af byboernes samhørighed; opfordrer derfor Kommissionen og Det Fælles Forskningscenter, som gennem sit arbejde giver byernes historier mening og retning, til at videreudvikle projektet for tilsyn med kulturelle og kreative byer og opfordrer byer og kommuner til at udnytte projektet bedre;

27.  anerkender merværdien af naboskabsbaserede kulturelle aktiviteter i form af sociale, økonomiske og sundhedsmæssige fordele for lokalsamfundene, navnlig i lavindkomstområder og marginaliserede områder såsom udkantsområder og landdistrikter; opfordrer derfor medlemsstater, byer og kommuner til at støtte disse aktiviteter gennem konkrete foranstaltninger såsom målrettet områdeplanlægning, finansieringsinitiativer og genanvendelse af lukkede faciliteter;

28.  understreger, at det er dokumenteret, at kultur bidrager til at fremme social samhørighed og øge livskvaliteten og trivslen, og at den derfor spiller en afgørende rolle med hensyn til at lette det pres, som det indebærer for Europa at huse en stadig mere kulturelt mangfoldig befolkning; understreger den rolle, som kultur og interkulturel dialog kan spille med hensyn til at forbedre vilkårene for migranter og fremme deres integration;

29.  beklager, at 36 % af europæerne ifølge Eurobarometer 2017 ikke deltog i nogen kulturelle aktiviteter i det foregående år; opfordrer derfor Kommissionen og medlemsstaterne til at styrke forbindelserne mellem kultur, kunst, frembringelse, uddannelse, innovation og kunstnerisk forskning; opfordrer dem endvidere til at investere i publikumsengagement, inddragelse af lokalsamfundet og kulturel kapacitet og til at gennemføre de nødvendige foranstaltninger for at sikre adgang til og deltagelse i det kulturelle liv, navnlig for de dårligst stillede grupper;

30.  opfordrer til et tættere samspil mellem den kulturelle sektor og uddannelsessektoren, f.eks. ved at tilskynde til fritidsaktiviteter eller inddrage kunstnere i undervisningen; minder i denne henseende om, at det er nødvendigt at yde kunstnere, ledere, undervisere, formidlere, socialrådgivere og andre fagfolk, der beskæftiger sig med disse områder, tilstrækkelig offentlig økonomisk støtte;

31.  understreger vigtigheden af effektive foranstaltninger til at fremme børns intellektuelle og kulturelle udvikling; opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til inden for rammerne af deres respektive beføjelser at yde tilstrækkelig finansiering til støtte af projekter inden for kulturel produktion rettet mod børn;

32.  understreger merværdien af kunst, musik og humaniora i skolernes undervisningsplaner, da de bidrager til at øge kreativiteten, vække interesse i kultur og fremme kritisk tænkning; understreger, at der er et stadig større behov for kulturelle og kreative færdigheder i den digitale verden, og opfordrer derfor Kommissionen og medlemsstaterne til at overvinde den strenge fordeling mellem discipliner og overgangen fra naturvidenskab, teknologi, ingeniørvirksomhed og matematik (STEM)-tilgangen til STEAM-tilgangen i forbindelse med både formel og ikkeformel uddannelse og til at anlægge en tilgang baseret på livslang læring for kulturelle, kreative og audiovisuelle fagfolk; anerkender den vigtige rolle, som musik og kunst spiller i skolernes læseplaner; opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at undersøge udarbejdelsen af en lærebog om europæisk kulturhistorie;

33.  understreger, at hvis kulturen skal blomstre, er det afgørende at sørge for et sikkert og passende læringsmiljø for elever og undervisere; opfordrer i denne henseende medlemsstaterne til at foretage solide investeringer i vedligeholdelse af offentlige faciliteter, især skoler, med henblik på at øge den seismiske sikkerhed, og fjerne arkitektoniske hindringer;

34.  bemærker, at den hastige teknologiske udvikling gør det nødvendigt at indføre en tilgang baseret på livslang læring, som er tilgængelig for kulturarbejdere, og øge samspillet mellem kultur og uddannelse inden for formelle og ikkeformelle områder;

35.  anerkender, at kreative centre har potentiale til at fungere som samarbejdsrum for erhvervsdrivende fra de kulturelle og kreative sektorer; understreger dog, at sektorerne først og fremmest har brug for, at der fokuseres på kapacitetsopbygning inden for digitale og ledelsesmæssige færdigheder og ikke udelukkende på ny digital innovation;

36.  bemærker, at demokratiske principper og europæiske værdier såsom ytringsfrihed, respekt for menneskerettighederne og retsstatsprincippet, demokrati og solidaritet i stigende grad udfordres som følge af øget polarisering både i Europa og på verdensplan; opfordrer derfor Kommissionen og medlemsstaterne til at udvikle en strategisk tilgang til beskyttelse af kulturelle rettigheder, kunstnerisk ytringsfrihed og mediepluralisme og retten til at deltage frit i det kulturelle liv, herunder ved at støtte udviklingen af indikatorer og overvågningssystemer på europæisk niveau;

37.  er enig i, at kulturel deltagelse og daglig kreativitet i høj grad bidrager til at fremme den interkulturelle dialog og opbygningen af sunde samfund; understreger imidlertid behovet for at sikre et tilstrækkeligt råderum inden for EU's finansieringsinstrumenter for at tage højde for den iboende og enestående værdi af kunstnerens arbejde;

38.  påpeger nødvendigheden af at fremme kvinders adgang til alle kunstneriske, kulturelle og kreative erhverv og opfordrer medlemsstaterne til at fjerne hindringerne for kvinders adgang til lederroller i kulturelle institutioner og fonde, i akademier og på universiteter;

Den økonomiske dimension

39.  understreger, at Kommissionen og medlemsstaterne bør bidrage til kulturelle organisationers udvikling ved at yde stabil, pålidelig og konstant finansiel støtte; beklager, at Et Kreativt Europa trods kulturelle investeringers merværdi for EU blot repræsenterer 0,15 % af EU's samlede budget, hvoraf blot 31 % er øremærket til kultur; bemærker, at politikområderne i den nye udgave af Et Kreativt Europa bliver udvidet; noterer sig forslaget til den nye flerårige finansielle ramme (FFR) og glæder sig over den foreslåede forøgelse af midlerne som et positivt første skridt, men opfordrer til en fordobling af det budget, der er afsat til den nye udgave af programmet Et Kreativt Europa og til, at programmet gøres mere tilgængeligt for mindre organisationer;

40.  understreger, at den popularitet, som Et Kreativt Europa oplever, kombineret med underfinansieringen og den administrative kompleksitet, har ført til en succesrate på blot 16,2 % og omfattende regional og geografisk ulighed med hensyn til de projekter, der modtager støtte; påpeger, at dette, kombineret med den administrative kompleksitet, har en afskrækkende virkning, som forårsager frustration over programmet og EU's kulturelle indsats, og forhindrer mange aktører i kulturelle og kreative sektorer fra at ansøge; opfordrer derfor til en nytænkning af udvælgelsesprocessen på grundlag af de mangler, der blev påpeget i midtvejsevalueringsrapporten;

41.  understreger vigtigheden af at lette og strømline adgangen til Et Kreativt Europa for små kulturelle aktører og SMV'er; understreger i denne henseende, at det er nødvendigt at indføre et særligt indsatsområde for disse aktører og virksomheder, navnlig fra områder, der rammes af naturkatastrofer;

42.  beklager, at kultur og kunst i Kommissionens FFR-forslag ikke nævnes i størstedelen af de politikområder, som de bidrager til, og opfordrer derfor Kommissionen til i samarbejde med de kulturelle og kreative sektorer at udforme holistiske og koordinerede strategier for integrering af kultur og kunst på andre politikområder med særligt fokus på adgang til finansiering til mindre organisationer;

43.  fremhæver kulturens krydsningseffekt og opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at rapportere om, hvor megen støtte der bevilges til kultur i alle støtteprogrammer, og sikre, at dette beløb udgør mindst 1 % af den næste flerårige finansielle ramme; opfordrer EU's regioner til at udpege kultur, kulturarv og kulturelle og kreative sektorer som en prioritet i forbindelse med strukturfondene og til at tilskynde medlemsstaterne til at integrere en kulturel dimension i de strategiske mål for deres operationelle programmer;

44.  opfordrer Kommissionen til at oprette en "kvikskranke" i form af en portal, hvor alle EU's nuværende instrumenter til støtte for kulturelle og kreative sektorer præsenteres på en brugervenlig, helhedsorienteret, innovativ og effektiv måde med klare retningslinjer for gennemførelse og bistand;

45.  opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at garantere, at der gennem EU's støtteinstrumenter afsættes tilstrækkelige ressourcer på basis af de kunstneriske og kreative projekters indre værdi;

46.  opfordrer Kommissionen til at rette særlig opmærksomhed mod kulturelle områder, der er truet som følge af manglende finansiering eller opmærksomhed, herunder poesi;

47.  opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at anlægge en skræddersyet tilgang til hver enkelt sektor; minder om, at tilskud er afgørende for det kulturelle økosystem som helhed, idet immaterielle aktiver værdiansættes korrekt, og innovative kunstneriske og kulturelle fremgangsmåder understøttes; påpeger derfor, at finansielle instrumenter såsom garantier, lån og egenkapital egner sig godt til indtægtsskabende projekter, men at tilskud fortsat må være den vigtigste finansieringskilde, navnlig for små strukturer;

48.  opfordrer Kommissionen til at rapportere om gennemførelsen af garantifaciliteten for de kulturelle og kreative sektorer; beklager facilitetens begrænsede geografiske dækning og foreslår, at der ydes mikrofinansiering, når der er tale om meget små aktører, i betragtning af at de kulturelle og kreative sektorer overvejende består af SMV'er, hvoraf 95 % er mikrovirksomheder; understreger behovet for at sikre, at bankerne værdiansætter ophavsret og immaterielle aktiver bedre;

49.  opfordrer til videreudvikling af det europæiske kulturhovedstadsinitiativ og bæredygtig kulturturisme i samarbejde med den kulturelle sektor, samfund og borgere samt UNESCO for så vidt angår udpegelse af kulturarvssteder og med Europarådet gennem udvikling af kulturarvsruter; opfordrer til fremme af EU's regioner som fremtrædende europæiske rejsemål;

Digital4Culture

50.  bemærker, at den digitale revolution i væsentlig grad har ændret den måde, som kunst og kultur frembringes, distribueres og bruges på, hvilket åbner nye muligheder, men samtidig indebærer store udfordringer for kunstnere og ophavsmænd, hvad angår deres allerede hårde arbejdsvilkår, og truer deres økonomiske overlevelse; opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at fremme rimelig aflønning, anstændige arbejdsforhold og modernisering af velfærdssystemerne for de kulturelle og kreative sektorer samt anerkendelse af kunstneres sociale status;

51.  anerkender de digitale teknologiers positive bidrag til fremme og udvidelse af muligheden for sikring af og adgang til indhold og tjenester af kulturel, kunstnerisk, kreativ og audiovisuel art, f.eks. gennem udvidet (augmented) og virtuel virkelighed og grænsefladen mellem menneske og maskine, men også produktionen af uddannelsesorienterede og narrative videospil og oprettelsen af en "kulturarvsdatabase" "(Cultural Heritage Cloud"); opfordrer i denne forbindelse Kommissionen og medlemsstaterne til at forstærke synergien på dette område, især med programmet for det digitale Europa og Horisont Europa;

52.  mener, at beskyttelse af ophavsret er kernen i de kulturelle og kreative sektorers indtjening, og glæder sig over forslaget til det nye direktiv om ophavsret og dets foranstaltninger, der skal beskytte nyhedsforlag, slå bro over værdikløften mellem de kreative industrier og de digitale platforme, øge gennemsigtigheden og balancen i forfatteres og udøvende kunstneres aftaleforhold og beskytte mod beslaglæggelse af intellektuel ejendomsret; understreger, at det er afgørende at skabe et fair marked, hvor ophavsmænd får en rimelig betaling;

53.  opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at sikre, at digitale platforme, der spiller en aktiv rolle i forbindelse med distribution, markedsføring og kommerciel udnyttelse af ophavsretligt beskyttet indhold, har en klar forpligtelse til at indhente licenser fra rettighedshaverne og til at give kunstnere, forfattere, nyhedsforlag, producenter, journalister og ophavsmænd et rimeligt vederlag for digital anvendelse af deres værker;

54.  understeger nødvendigheden af at bevare sammenkædningen mellem den europæiske kulturdagsorden og den digitale dagsorden, hvis de eksisterende synergier skal øges;

55.  minder om, at det – især blandt mindreårige – er vigtigt at fremme databeskyttelse, digitale færdigheder og mediekundskab som den mest effektive løsning til bl.a. at tackle onlinemanipulering og mikromålretning;

56.  understreger, at det er afgørende at give kulturarbejdere passende digitale færdigheder og kompetencer med henblik på at sikre, at kulturarven fremmes og blomstrer;

Den eksterne dimension

57.  beklager, at beskyttelse og fremme af kultur ikke blev medtaget som et mål i 2030-dagsordenen for bæredygtig udvikling; understreger, at kultur er en drivkraft for bæredygtig udvikling og interkulturel dialog, og at der kan anvendes synergier på baggrund af Et Kreativt Europas nabolande og internationale dimension;

58.  opfordrer Kommissionen til jævnligt at aflægge rapport til Parlamentet om gennemførelsen af strategien for internationale kulturelle forbindelser og til at øge ressourcerne til Den Europæiske Unions delegationer med henblik på kulturelle promoveringsinitiativer og -projekter, også i samarbejde med netværket af EU's nationale kulturinstitutioner (EUNIC);

59.  bakker op om Rådets initiativ til at anlægge en helhedsorienteret tilgang til internationale kulturelle forbindelser og opfordrer til, at der etableres kulturelle kontaktpunkter hos alle EU-delegationer, passende uddannelse af tjenestemænd og inddragelse af lokale græsrødder, civilsamfund og internationale kulturelle netværk, herunder i den forberedende foranstaltning om europæiske kulturhuse; gentager sin anmodning om, at Kommissionen og Tjenesten for EU's optræden udadtil rapporterer om gennemførelsen af internationale kulturelle forbindelser hvert andet år;

o
o   o

60.  pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet og Kommissionen samt til medlemsstaternes regeringer.

(1) EUT C 377 E af 7.12.2012, s. 142.
(2) EUT C 93 af 9.3.2016, s. 95.
(3) EUT C 238 af 6.7.2018, s. 28.
(4) EUT C 247 E af 15.10.2009, s. 25.
(5) EUT C 125 E af 22.5.2008, s. 223.
(6) EUT C 377 E af 7.12.2012, s. 135.
(7) EUT C 316 af 22.9.2017, s. 88.
(8) EUT C 11 af 12.1.2018, s. 16.
(9) EUT C 58 af 15.2.2018, s. 57.
(10) EUT C 247 E af 15.10.2009, s. 32.
(11) Vedtagne tekster, P8_TA(2018)0262.
(12) EUT C 263 af 25.7.2018, s. 19.
(13) EUT L 347 af 20.12.2013, s. 221.
(14) EUT C 287 af 29.11.2007, s. 1.
(15) EUT C 463 af 23.12.2014, s. 4.
(16) EUT C 172 af 27.5.2015, s. 13.

Juridisk meddelelse